MediaWiki:1movedto2

<mediawiki xmlns="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.3/" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:schemaLocation="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.3/ http://www.mediawiki.org/xml/export-0.3.xsd" version="0.3" xml:lang="da">
  <siteinfo>
    <sitename>Wikisource</sitename>
    <base>http://da.wikisource.org/wiki/Forside</base>
    <generator>MediaWiki 1.9alpha</generator>
    <case>first-letter</case>
      <namespaces>
      <namespace key="-2">Media</namespace>
      <namespace key="-1">Speciel</namespace>
      <namespace key="0" />
      <namespace key="1">Diskussion</namespace>
      <namespace key="2">Bruger</namespace>
      <namespace key="3">Brugerdiskussion</namespace>
      <namespace key="4">Wikisource</namespace>
      <namespace key="5">Wikisource-diskussion</namespace>
      <namespace key="6">Billede</namespace>
      <namespace key="7">Billeddiskussion</namespace>
      <namespace key="8">MediaWiki</namespace>
      <namespace key="9">MediaWiki-diskussion</namespace>
      <namespace key="10">Skabelon</namespace>
      <namespace key="11">Skabelondiskussion</namespace>
      <namespace key="12">Hjælp</namespace>
      <namespace key="13">Hjælp-diskussion</namespace>
      <namespace key="14">Kategori</namespace>
      <namespace key="15">Kategoridiskussion</namespace>
      <namespace key="102">Forfatter</namespace>
      <namespace key="103">Forfatterdiskussion</namespace>
    </namespaces>
  </siteinfo>
  <page>
    <title>MediaWiki:1movedto2</title>
    <id>1</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2314</id>
      <timestamp>2005-09-12T19:45:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>opdatering</comment>
      <text xml:space="preserve">[[$1]] flyttet til [[$2]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:1movedto2 redir</title>
    <id>2</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2315</id>
      <timestamp>2005-09-12T19:48:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>opdatering</comment>
      <text xml:space="preserve">[[$1]] flyttet til [[$2]] over en omdirigering</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Monobook.css</title>
    <id>3</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4738</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:44:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">/* CSS placed here will affect users of the Monobook skin */</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Monobook.js</title>
    <id>4</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3804</id>
      <timestamp>2006-02-24T20:09:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>rettet beskrivelse til skriptoriet-link i sidemenuen</comment>
      <text xml:space="preserve">/* &lt;pre&gt; */

/* tooltips and access keys */
ta = new Object();
ta['pt-userpage'] = new Array('.','Min brugerside');
ta['pt-anonuserpage'] = new Array('.','Brugersiden for den ip-adresse du redigerer som');
ta['pt-mytalk'] = new Array('n','Min diskussionsside');
ta['pt-anontalk'] = new Array('n','Diskussion om redigeringer fra denne ip-adresse');
ta['pt-preferences'] = new Array('','Mine indstillinger');
ta['pt-watchlist'] = new Array('l','Listen over sider du overvåger for ændringer.');
ta['pt-mycontris'] = new Array('y','Listen over dine bidrag');
ta['pt-login'] = new Array('o','Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk.');
ta['pt-anonlogin'] = new Array('o','Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk');
ta['pt-logout'] = new Array('o','Log af');
ta['ca-talk'] = new Array('t','Diskussion om indholdet på siden');
ta['ca-edit'] = new Array('e','Du kan redigere denne side. Brug venligst forhåndsvisning før du gemmer.');
ta['ca-addsection'] = new Array('+','Tilføj en kommentar til denne diskussion.');
ta['ca-viewsource'] = new Array('e','Denne side er beskyttet. Du kan kigge på kildekoden.');
ta['ca-history'] = new Array('h','Tidligere versioner af denne side.');
ta['ca-protect'] = new Array('=','Beskyt denne side');
ta['ca-delete'] = new Array('d','Slet denne side');
ta['ca-undelete'] = new Array('d','Gendan de redigeringer der blev lavet på denne side før den blev slettet');
ta['ca-move'] = new Array('m','Flyt denne side');
ta['ca-watch'] = new Array('w','Sæt denne side på din overvågningsliste');
ta['ca-unwatch'] = new Array('w','Fjern denne side fra din overvågningsliste');
ta['search'] = new Array('f','Søg på denne wiki');
ta['p-logo'] = new Array('','Forsiden');
ta['n-mainpage'] = new Array('z','Besøg forsiden');
ta['n-portal'] = new Array('','Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes');
ta['n-currentevents'] = new Array('','Projektets generelle diskussionsside');
ta['n-recentchanges'] = new Array('r','Listen over de seneste ændringer i wikien.');
ta['n-randompage'] = new Array('x','Gå til en tilfældig artikel');
ta['n-help'] = new Array('','Hvordan gør jeg ...');
ta['n-sitesupport'] = new Array('','Støt os');
ta['t-whatlinkshere'] = new Array('j','Liste med alle sider som henviser hertil');
ta['t-recentchangeslinked'] = new Array('k','Seneste ændringer i sider som denne side henviser til');
ta['feed-rss'] = new Array('','RSS-feed for denne side');
ta['feed-atom'] = new Array('','Atom-feed for denne side');
ta['t-contributions'] = new Array('','Se denne brugers bidrag');
ta['t-emailuser'] = new Array('','Send en e-mail til denne bruger');
ta['t-upload'] = new Array('u','Upload et billede eller anden mediafil');
ta['t-specialpages'] = new Array('q','Liste med alle specielle sider');
ta['ca-nstab-main'] = new Array('c','Se indholdet');
ta['ca-nstab-user'] = new Array('c','Se brugersiden');
ta['ca-nstab-media'] = new Array('c','Se mediasiden');
ta['ca-nstab-special'] = new Array('','Dette er en speciel side; man kan ikke redigere sådanne sider.');
ta['ca-nstab-wp'] = new Array('a','Se Wikisourcesiden');
ta['ca-nstab-image'] = new Array('c','Se billedsiden');
ta['ca-nstab-mediawiki'] = new Array('c','Se systembeskeden');
ta['ca-nstab-template'] = new Array('c','Se skabelonen');
ta['ca-nstab-help'] = new Array('c','Se hjælpesiden');
ta['ca-nstab-category'] = new Array('c','Se kategorisiden');


// ============================================================
// BEGIN Enable multiple onload functions

// setup onload functions this way:
// aOnloadFunctions[aOnloadFunctions.length] = function_name; // without brackets!

if (!window.aOnloadFunctions) {
  var aOnloadFunctions = new Array();
}

window.onload = function() {
  if (window.aOnloadFunctions) {
    for (var _i=0; _i&lt;aOnloadFunctions.length; _i++) {
      aOnloadFunctions[_i]();
    }
  }
}

// END Enable multiple onload functions
// ============================================================


function addLoadEvent(func) 
{
  if (window.addEventListener) 
    window.addEventListener(&quot;load&quot;, func, false);
  else if (window.attachEvent) 
    window.attachEvent(&quot;onload&quot;, func);
}


function interwikiExtra() 
{
   // iterate over all &lt;span&gt;-elements
   for(var i=0; a = document.getElementsByTagName(&quot;span&quot;)[i]; i++) {
      // if found a linkInfo span
      if(a.className == &quot;interwiki-info&quot;) {
         // iterate over all &lt;li&gt;-elements
         var count=0;
         
         for(var j=0; b = document.getElementsByTagName(&quot;li&quot;)[j]; j++) {
            if(b.className == &quot;interwiki-&quot; + a.id) {
               b.innerHTML = b.innerHTML + &quot; &quot;+a.title;
               if(a.title == &quot;(vo)&quot;) { b.title = &quot;Texte original&quot;; }
            }
         else if(b.className == &quot;interwiki-&quot; + a.id.substr(0,a.id.length-1)) {
               count = count+1;
               if(a.id.charAt(a.id.length-1) == count) {
                  b.innerHTML = b.innerHTML + &quot; &quot;+a.title;
               }
            }
         }
      }
   }
}

addLoadEvent(interwikiExtra);


function dotabs()
{
   //first tab
   var a = document.getElementById(&quot;ca-nstab-main&quot;);
   var s = a.innerHTML;
   var i = s.indexOf('Article');
   if(a){
          if( document.getElementById(&quot;Author&quot;) )
                {
                  a.innerHTML = s.substring(0,i)+&quot;Author&quot;+s.substring(i+7,s.length-1);         
                }
          q = document.getElementById(&quot;textquality&quot;)
          if( q ) {
                var image = &quot;&quot;;
                if( q.className == &quot;0%&quot;) { 
                   image = &quot; &lt;img src='http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/8/8f/00%25.png' alt='' width='9' height='9' longdesc='' /&gt;&quot;; }
                if( q.className == &quot;25%&quot;) { 
                   image = &quot; &lt;img src='http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/5/5b/25%25.png' alt='' width='9' height='9' longdesc='' /&gt;&quot;; }
                if( q.className == &quot;50%&quot;) { 
                   image = &quot; &lt;img src='http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/3/3a/50%25.png' alt='' width='9' height='9' longdesc='' /&gt;&quot;; }
                if( q.className == &quot;75%&quot;) { 
                   image = &quot; &lt;img src='http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/c/cd/75%25.png' alt='' width='9' height='9' longdesc='' /&gt;&quot;; }
                if( q.className == &quot;100%&quot;) { 
                   image = &quot; &lt;img src='http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/64/100%25.png' alt='' width='9' height='9' longdesc='' /&gt;&quot;; }
                  a.innerHTML = s.substring(0,i+7)+image+s.substring(i+7,s.length-1);         
                }
       }

   //2nd tab
   if( document.getElementById(&quot;infoedit&quot;) )
       {
          var b = document.getElementById(&quot;ca-talk&quot;);
          if(b){
                var s = b.innerHTML;
                var i = s.indexOf('Discussion');
                b.innerHTML = s.substring(0,i)+&quot;Source&quot;+s.substring(i+10,s.length-1);
                }
       }
}
addLoadEvent(dotabs);


function BilingualLink() 
{
    if( document.body.className.substring(0,4) != &quot;ns-0&quot; ) return;
    var doc_url = document.URL;
    var url = '';
    // iterate over all &lt;li&gt;-elements
    for(var j=0; b = document.getElementsByTagName(&quot;li&quot;)[j]; j++) {
         if(b.className.substring(0,10) == &quot;interwiki-&quot; ) {
               var lang = b.className.substring(10,b.className.length);
               if( doc_url.indexOf('?title=') != -1 ) { 
                   var qm  = doc_url.indexOf('&amp;match=');
                   if( qm != -1 ) url = doc_url.substring(0,qm)+&quot;&amp;match=&quot;+lang;
                   else url = doc_url+&quot;&amp;match=&quot;+lang;
               } else {
                   var qm  = doc_url.indexOf('?');
                   if( qm != -1 ) url = doc_url.substring(0,qm)+&quot;?match=&quot;+lang;
                   else url = doc_url+&quot;?match=&quot;+lang;
               }
               b.innerHTML = b.innerHTML+&quot;&lt;a href='&quot;+url+&quot;'&gt; &amp;hArr;&lt;/a&gt;&quot;;
             }
         }
}

addLoadEvent(BilingualLink);


/* &lt;/pre&gt; */</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:About</title>
    <id>5</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Om</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Aboutpage</title>
    <id>6</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>6</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{ns:4}}:Om</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Aboutsite</title>
    <id>7</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>7</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Om {{SITENAME}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Accesskey-compareselectedversions</title>
    <id>8</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>8</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">v</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Accesskey-diff</title>
    <id>9</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5427</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:34:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MediaWiki default</username>
        <id>66</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">v</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Accesskey-minoredit</title>
    <id>10</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>10</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">i</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Accesskey-preview</title>
    <id>11</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>11</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">p</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Accesskey-save</title>
    <id>12</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>12</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">s</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Accesskey-search</title>
    <id>13</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>13</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">f</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Accmailtext</title>
    <id>14</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>14</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Adgangskoden for '$1' er sendt til $2.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Accmailtitle</title>
    <id>15</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>15</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Adgangskode sendt.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Acct creation throttle hit</title>
    <id>16</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2363</id>
      <timestamp>2005-09-15T13:02:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>sproglig rettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Du har allerede oprettet $1 brugerkonti. Du kan ikke oprette flere.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Actioncomplete</title>
    <id>17</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>17</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gennemført</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Addedwatch</title>
    <id>18</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>18</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tilføjet til din overvågningsliste</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Addedwatchtext</title>
    <id>19</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>19</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Siden &quot;$1&quot; er blevet tilføjet til din [[Speciel:Watchlist|overvågningsliste]]. Fremtidige ændringer til denne side og den tilhørende diskussionsside vil blive listet der, og siden vil fremstå '''fremhævet''' i [[Speciel:Recentchanges|listen med de seneste ændringer]] for at gøre det lettere at finde den. Hvis du senere vil fjerne siden fra din overvågningsliste, så klik &quot;Fjern overvågning&quot;.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Addgroup</title>
    <id>20</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>20</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tilføj gruppe</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Addgrouplogentry</title>
    <id>21</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>21</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tilføjet gruppe $2</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Addsection</title>
    <id>22</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>22</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">+</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Administrators</title>
    <id>23</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>23</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{ns:4}}:Administratorer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Allarticles</title>
    <id>24</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>24</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Alle artikler</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Allinnamespace</title>
    <id>25</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>25</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Alle sider (i $1 navnerummet)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Alllogstext</title>
    <id>26</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>26</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Samlet visning af oplægningslog, sletningslog, blokeringslog, bureaukratlog og listen over beskyttede sider.
Du kan sortere i visningen ved at vælge type, brugernavn og/eller en udvalgt side.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Allmessages</title>
    <id>27</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>27</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Alle beskeder</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Allmessagescurrent</title>
    <id>28</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>28</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Nuværende tekst</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Allmessagesdefault</title>
    <id>29</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5022</id>
      <timestamp>2006-07-31T18:41:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Standard tekst -&gt; Standardtekst</comment>
      <text xml:space="preserve">Standardtekst</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Allmessagesname</title>
    <id>30</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>30</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Navn</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:AllmessagesnotsupportedDB</title>
    <id>31</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>31</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Special:AllMessages ikke understøttet fordi wgUseDatabaseMessages er slået fra.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:AllmessagesnotsupportedUI</title>
    <id>32</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3275</id>
      <timestamp>2006-01-01T15:02:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Dit aktuelle grænsefladesprog &lt;b&gt;$1&lt;/b&gt; er ikke understøttet af Special:AllMessages på dette websted.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Allmessagestext</title>
    <id>33</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>33</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Dette er en liste over alle beskeder i MediaWiki: navnerummet.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Allnonarticles</title>
    <id>34</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>34</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Alle ikke-artikler</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Allnotinnamespace</title>
    <id>35</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>35</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Alle sider (ikke i $1 navnerummet)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Allpages</title>
    <id>36</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>36</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Alle artikler</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Allpagesfrom</title>
    <id>37</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3756</id>
      <timestamp>2006-02-23T14:10:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>rettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Vis sider startende fra:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Allpagesnext</title>
    <id>38</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>38</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Næste</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Allpagesprev</title>
    <id>39</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>39</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Forrige</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Allpagessubmit</title>
    <id>40</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>40</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vis</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Alphaindexline</title>
    <id>41</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>41</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1 til $2</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Already bureaucrat</title>
    <id>42</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>42</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Denne bruger er allerede bureaucrat</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Already steward</title>
    <id>43</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>43</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Denne bruger er allerede steward</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Already sysop</title>
    <id>44</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>44</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Denne bruger er allerede administrator</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Alreadyloggedin</title>
    <id>45</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2972</id>
      <timestamp>2005-12-02T04:31:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;strong&gt;Bruger $1, du er allerede logget på!&lt;/strong&gt;&lt;br /&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Alreadyrolled</title>
    <id>46</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3276</id>
      <timestamp>2006-01-01T15:02:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kan ikke fjerne den seneste redigering af [[$1]] foretaget af [[Bruger:$2|$2]] ([[Bruger diskussion:$2|diskussion]]); en anden har allerede redigeret siden eller fjernet redigeringen. Den seneste redigering er foretaget af [[Bruger:$3|$3]] ([[Bruger diskussion:$3|diskussion]]).</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ancientpages</title>
    <id>47</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>47</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ældste artikler</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:And</title>
    <id>48</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>48</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">og</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Anontalk</title>
    <id>49</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>49</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Diskussionsside for denne IP-adresse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Anontalkpagetext</title>
    <id>50</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3277</id>
      <timestamp>2006-01-01T15:02:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">---- ''Dette er en diskussionsside for en anonym bruger, der ikke har oprettet en konto endnu eller ikke bruger den. Vi er derfor nødt til at bruge den nummeriske [[IP-adresse]] til at identificere ham eller hende. En IP-adresse kan være delt mellem flere brugere. Hvis du er en anonym bruger og synes, at du har fået irrelevante kommentarer på sådan en side, så vær venlig at oprette en brugerkonto og [[Speciel:Userlogin|logge på]], så vi undgår fremtidige forvekslinger med andre anonyme brugere.''</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Anonymous</title>
    <id>51</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>51</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Anonym(e) bruger(e) af {{SITENAME}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Apr</title>
    <id>52</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>52</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">apr</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:April</title>
    <id>53</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>53</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">april</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Article</title>
    <id>54</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>54</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Artikel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Articleexists</title>
    <id>55</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2364</id>
      <timestamp>2005-09-15T13:14:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>sprogret</comment>
      <text xml:space="preserve">En side med dette navn eksisterer allerede, eller det
navn du har valgt er ikke gyldigt. Vælg et andet navn.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Articlepage</title>
    <id>56</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>56</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Se artiklen</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Aug</title>
    <id>57</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>57</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">aug</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:August</title>
    <id>58</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>58</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">august</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Autoblocker</title>
    <id>59</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>59</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Automatisk blokeret fordi du deler IP-adresse med &quot;$1&quot;. Begrundelse &quot;$2&quot;.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Badaccess</title>
    <id>60</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2365</id>
      <timestamp>2005-09-15T13:14:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tilladelsesfejl</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Badaccesstext</title>
    <id>61</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2366</id>
      <timestamp>2005-09-15T13:16:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Den handling du har prøvet er begrænset til brugere med $2-tilladelse. Se $1.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Badarticleerror</title>
    <id>62</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>62</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Denne funktion kan ikke udføres på denne side.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Badfilename</title>
    <id>63</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>63</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Navnet på filen er blevet ændret til &quot;$1&quot;.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Badfiletype</title>
    <id>64</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>64</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&quot;.$1&quot; er ikke et af de anbefalede filformater.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Badipaddress</title>
    <id>65</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>65</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">IP-adressen/brugernavnet er udformet forkert eller eksistere ikke.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Badquery</title>
    <id>66</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>66</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Forkert udformet forespørgsel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Badquerytext</title>
    <id>67</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>67</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vi kunne ikke udføre din forespørgsel.
Det er sandsynligvis fordi du har forsøgt at søge efter et ord med
færre end tre bogstaver, hvilket ikke understøttes endnu.
Det kan også være du har skrevet forkert, for
eksempel &quot;fisk og og skaldyr&quot;.
Prøv en anden forespørgsel.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Badretype</title>
    <id>68</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>68</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">De indtastede adgangskoder er ikke ens.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Badtitle</title>
    <id>69</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>69</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Forkert titel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Badtitletext</title>
    <id>70</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2367</id>
      <timestamp>2005-09-15T13:19:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Den ønskede sides titel var ikke tilladt, tom eller siden
er forkert henvist fra {{SITENAME}} på et andet sprog.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Blanknamespace</title>
    <id>71</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>71</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">(Artikler)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Blockedtext</title>
    <id>72</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2975</id>
      <timestamp>2005-12-02T04:31:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Dit brugernavn eller din IP-adresse er blevet blokeret af
$1. Begrundelsen er denne:&lt;br /&gt;$2&lt;p&gt;Du kan kontakte $1
eller en af de andre [[{{ns:project}}:Administratorer|administratorer]] for at diskutere blokeringen.

Din IP-adresse er $3.
Sørg venligst for at medtage denne IP-adresse i alle henvendelser til en administrator.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Blockedtitle</title>
    <id>73</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>73</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Brugeren er blokeret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Blockip</title>
    <id>74</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>74</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Bloker bruger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Blockipsuccesssub</title>
    <id>75</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>75</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Blokering udført med succes</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Blockipsuccesstext</title>
    <id>76</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>76</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&quot;$1&quot; er blevet blokeret.
&lt;br /&gt;Se [[Speciel:Ipblocklist|IP blokeringslisten]] for alle blokeringer.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Blockiptext</title>
    <id>77</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>77</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Brug formularen herunder til at blokere for skriveadgangen fra en specifik IP-adresse eller et brugernavn. Dette må kun gøres for at forhindre vandalisme og skal være i overensstemmelse med [[{{ns:4}}:Politik|{{SITENAME}}s politik]]. Angiv en specifik begrundelse herunder (for eksempel med angivelse af sider der har været udsat for vandalisme). Udløbet (expiry) angives i GNUs standardformat, som er beskrevet i [http://www.gnu.org/software/tar/manual/html_chapter/tar_7.html vejledningen til tar] (på engelsk), fx &quot;1 hour&quot;, &quot;2 days&quot;, &quot;next Wednesday&quot;, &quot;1 January 2017&quot;. Alternativt kan en blokering gøres uendelig (skriv &quot;indefinite&quot; eller &quot;infinite&quot;). For oplysninger om blokering af IP-adresseblokke, se [[meta:Range blocks|IP-adresseblokke]] (på engelsk). For at ophæve en blokering, se [[Speciel:Ipblocklist|listen over blokerede IP-adresser og brugernavne]].</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Blocklink</title>
    <id>78</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>78</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">bloker</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Blocklistline</title>
    <id>79</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>79</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1, $2 blokerede $3 ($4)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Blocklogentry</title>
    <id>80</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>80</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">blokerede &quot;$1&quot; med $2 som udløbstid</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Blocklogpage</title>
    <id>81</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>81</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Blokeringslog</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Blocklogtext</title>
    <id>82</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>82</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Dette er en liste over blokerede brugere og ophævede blokeringer af brugere. Automatisk blokerede IP-adresser er ikke anført her. Se [[Speciel:Ipblocklist|blokeringslisten]] for den nuværende liste over blokerede brugere.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Bold sample</title>
    <id>83</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>83</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fed tekst</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Bold tip</title>
    <id>84</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>84</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fed tekst</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Booksources</title>
    <id>85</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>85</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Bogkilder</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Booksourcetext</title>
    <id>86</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>86</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Herunder er en liste af henvisninger til steder der
udlåner og/eller sælger nye og brugte bøger, og som måske også har
yderligere oplysninger om bøger du leder efter.
{{SITENAME}} er ikke associeret med nogen af disse steder,
og denne liste skal ikke ses som en anbefaling af disse.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Brokenredirects</title>
    <id>87</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>87</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Dårlige omdirigeringer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Brokenredirectstext</title>
    <id>88</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>88</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">De følgende omdirigeringer peger på en side der
ikke eksisterer.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Bugreports</title>
    <id>89</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>89</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fejlrapporter</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Bugreportspage</title>
    <id>90</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>90</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{ns:4}}:Fejlrapporter</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Bureaucratlog</title>
    <id>91</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>91</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Bureaukratlog</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Bureaucratlogentry</title>
    <id>92</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>92</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Rettigheder for bruger &quot;$1&quot; sat til &quot;$2&quot;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Bydate</title>
    <id>93</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>93</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">efter dato</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Byname</title>
    <id>94</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>94</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">efter navn</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Bysize</title>
    <id>95</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>95</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">efter størrelse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Cachederror</title>
    <id>96</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>96</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Det følgende er en gemt kopi af den ønskede side, og er måske ikke helt opdateret.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Cancel</title>
    <id>97</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>97</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Afbryd</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Cannotdelete</title>
    <id>98</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>98</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kunne ikke slette siden eller filen der blev angivet.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Cantrollback</title>
    <id>99</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>99</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kan ikke fjerne redigering;
den sidste bruger er den eneste forfatter.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Categories</title>
    <id>100</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3278</id>
      <timestamp>2006-01-01T15:02:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kategorier</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Categoriespagetext</title>
    <id>101</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>101</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">De følgende kategorier eksisterer på {{SITENAME}}.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Category</title>
    <id>102</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>102</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">kategori</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Category header</title>
    <id>103</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>103</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Artikler i kategorien &quot;$1&quot;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Categoryarticlecount</title>
    <id>104</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>104</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Der er $1 artikler i denne kategori.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Categoryarticlecount1</title>
    <id>105</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>105</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Der er $1 artikel i denne kategori.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Changed</title>
    <id>106</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>106</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">ændret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Changegrouplogentry</title>
    <id>107</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>107</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ændret gruppe $2</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Changepassword</title>
    <id>108</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>108</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Skift adgangskode</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Changes</title>
    <id>109</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>109</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">ændringer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Clearyourcache</title>
    <id>110</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2509</id>
      <timestamp>2005-09-24T18:52:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>opdatering fra da.wp</comment>
      <text xml:space="preserve">'''Bemærk''', efter at have gemt, er du nødt til at tømme din browsers cache for at kunne se ændringerne. '''Mozilla/Safari/Konqueror''': hold ''shifttasten'' nede og klik på ''reload'' eller tryk på ''control-shift-r'', '''Internet Explorer''': ''ctrl-f5'', '''Opera''': ''f5''.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Columns</title>
    <id>111</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>111</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kolonner</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Compareselectedversions</title>
    <id>112</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>112</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Sammenlign valgte versioner</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirm</title>
    <id>113</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>113</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Bekræft</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmdelete</title>
    <id>114</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>114</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Bekræft sletning</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmdeletetext</title>
    <id>115</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>115</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du er ved permanent at slette en side
eller et billede sammen med hele den tilhørende historie fra databasen.
Bekræft venligst at du virkelig vil gøre dette, at du forstår
konsekvenserne, og at du gør dette i overensstemmelse med
[[Project:Politik]].</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmemail</title>
    <id>116</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2510</id>
      <timestamp>2005-09-24T18:54:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Bekræft e-mail-adresse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmemail body</title>
    <id>117</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2511</id>
      <timestamp>2005-09-24T18:59:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Nogen, formentlig dig, har fra IP addressen $1 registreret en brugerkonto &quot;$2&quot; med denne e-mail-adresse på {{SITENAME}}.

For at bekræfte at denne konto virkelig er din og for at aktivere
e-mail-funktionerne på {{SITENAME}} bedes du åbne dette link i din browser:

$3

Hvis det *ikke* er dig, så følg ikke linket. Denne kode til bekræftelse
udløber $4.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmemail error</title>
    <id>118</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2512</id>
      <timestamp>2005-09-24T19:01:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Noget gik galt under gemning af din bekræftelse.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmemail invalid</title>
    <id>119</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2513</id>
      <timestamp>2005-09-24T19:04:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ugyldig kode til bekræftelse. Koden er muligvis forældet.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmemail loggedin</title>
    <id>120</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2514</id>
      <timestamp>2005-09-24T19:06:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Din e-mail-adresse er nu bekræftet.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmemail send</title>
    <id>121</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2515</id>
      <timestamp>2005-09-24T19:06:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Send kode til bekræftelse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmemail sendfailed</title>
    <id>122</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2516</id>
      <timestamp>2005-09-24T19:08:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Kunne ikke sende bekræftelsesmail. Tjek adressen for ugyldige karakterer.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmemail sent</title>
    <id>123</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2517</id>
      <timestamp>2005-09-24T19:08:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Bekræftelsesmail sendt.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmemail subject</title>
    <id>124</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2518</id>
      <timestamp>2005-09-24T19:09:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">{{SITENAME}} bekræftelse af e-mail-adresse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmemail success</title>
    <id>125</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2519</id>
      <timestamp>2005-09-24T19:45:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Din e-mail-adresse er blevet bekræftet. Du kan nu logge ind og nyde wikien.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmemail text</title>
    <id>126</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2520</id>
      <timestamp>2005-09-24T19:52:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Denne wiki kræver, at du bekræfter din e-mail-adresse før du kan bruge
e-mail-funktionerne. Aktiver knappen herunder for at sende en bekræftelsesmail
til din adresse. Mailen vil indeholde et link, der indeholder en kode;
åben linket i din browser for at bekræfte, at din e-mail-adresse er gyldig.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmprotect</title>
    <id>127</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>127</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Bekræft beskyttelse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmprotecttext</title>
    <id>128</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>128</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vil du virkelig beskytte denne side?</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmrecreate</title>
    <id>129</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2521</id>
      <timestamp>2005-09-24T19:55:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Bruger [[Bruger:$1|$1]] ([[Bruger diskussion:$1|talk]]) slettede denne artikel efter du begyndte at redigere den med følgende begrundelse:
: ''$2''
Bekræft at du virkelig vil gendanne denne artikel.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmunprotect</title>
    <id>130</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>130</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Bekræft fjernelse af beskyttelse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmunprotecttext</title>
    <id>131</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>131</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vil du virkelig fjerne beskyttelsen fra denne side?</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Contextchars</title>
    <id>132</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>132</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tegn pr. linje i resultatet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Contextlines</title>
    <id>133</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>133</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Linjer pr. resultat</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Contribs-showhideminor</title>
    <id>134</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2522</id>
      <timestamp>2005-09-24T19:57:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">$1 mindre ændringer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Contribslink</title>
    <id>135</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>135</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">bidrag</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Contribsub</title>
    <id>136</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>136</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">For $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Contributions</title>
    <id>137</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>137</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Brugerbidrag</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Copyright</title>
    <id>138</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>138</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Indholdet&amp;nbsp;er&amp;nbsp;udgivet&amp;nbsp;under&amp;nbsp;$1.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Copyrightpage</title>
    <id>139</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>139</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{ns:project}}:Ophavsret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Copyrightpagename</title>
    <id>140</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>140</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{SITENAME}} ophavsret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Copyrightwarning</title>
    <id>141</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4120</id>
      <timestamp>2006-04-17T16:40:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>rilføjet „ til &quot;indsæt-menuen&quot;</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;div id=&quot;editpage-specialchars&quot; class=&quot;plainlinks&quot; style=&quot;margin-top:15px;border-width:1px;border-style:solid;border-color:#aaaaaa;padding:2px;&quot;&gt;
&lt;small&gt;
Indsæt:
&lt;charinsert&gt; Á á É é Í í Ó ó Ú ú &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; À à È è Ì ì Ò ò Ù ù &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; Â â Ê ê Î î Ô ô Û û &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; Ä ä Ë ë Ï ï Ö ö Ü ü &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; ß &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; Ã ã Ñ ñ Õ õ &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; Ç ç Ģ ģ Ķ ķ Ļ ļ Ņ ņ Ŗ ŗ Ş ş Ţ ţ &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; Ć ć Ĺ ĺ Ń ń Ŕ ŕ Ś ś Ý ý Ź ź &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; Å å Ů ů &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; Č č Ď ď Ľ ľ Ň ň Ř ř Š š Ť ť Ž ž &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; Ǎ ǎ Ě ě Ǐ ǐ Ǒ ǒ Ǔ ǔ &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; Ā ā Ē ē Ī ī Ō ō Ū ū &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; Ĉ ĉ Ĝ ĝ Ĥ ĥ Ĵ ĵ Ŝ ŝ Ŵ ŵ Ŷ ŷ &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; Ă ă Ğ ğ Ŭ ŭ &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; Ċ ċ Ė ė Ġ ġ İ ı Ż ż &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; Ą ą Ę ę Į į Ų ų &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; Ł ł Ŀ ŀ &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; Ő ő Ű ű &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; Ħ ħ &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; Ð đ ð Þ þ &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; Æ æ Œ œ &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; Ø ø &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; Ə ə &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; – — … &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; · ° ← → &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; ∑ ∞ √ ∫ ≠ ≡ ≤ ≥ ≈ ﴾ ﴿ &lt;/charinsert&gt;&amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; ± − × ¹ ² ³ &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; ‘ “ „ ’ ” &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; € £ ¢ ¥&lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; ¿ ¡ « » § ¶ † ‡ • &lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;charinsert&gt; ¼ ½ ¾ ⅓ ⅔ ⅛ ⅜ ⅝ ⅞&lt;/charinsert&gt; &amp;nbsp;
&lt;/small&gt;

&lt;small&gt;
Alfabeter&lt;br&gt;
''Græsk:''&lt;br&gt;
&lt;charinsert&gt; Α Β Γ Δ Ε Ζ Η Θ Ι Κ Λ Μ Ν Ξ Ο Π Ρ Σ Τ Υ Φ Χ Ψ Ω&lt;/charinsert&gt;&lt;br&gt;
&lt;charinsert&gt; α β γ δ ε ζ η θ ι κ λ μ ν ξ ο π ρ ς σ τ υ φ χ ψ ω&lt;/charinsert&gt;&lt;br&gt;
&lt;charinsert&gt; Ά Έ Ή Ί Ό Ύ Ώ ΐ Ϊ Ϋ ά έ ή ί ΰ ϊ ϋ ό ύ ώ&lt;/charinsert&gt;
&lt;/small&gt;

&lt;small&gt;
''Hebræisk:''&lt;br&gt;
&lt;charinsert&gt;א ב ג ד ה ו ז ח ט י ך כ ל ם מ ן נ ס ף פ ץ צ ק ר ש ת ױ ײ ׳ ״&lt;/charinsert&gt;
&lt;/small&gt;
&lt;/div&gt;

*Bemærk at alle bidrag til {{SITENAME}} er at betragte som udgivet under GNU Free Documentation License (se $1 for flere oplysninger).
*Hvis du ikke ønsker at din tekst skal udsættes for nådesløse redigeringer og at den kan blive kopieret efter forgodtbefindende, så skal du ikke placere den her.
*Du lover os også, at du selv har forfattet teksten, kopieret den fra en public domain-kilde eller tilsvarende fri kilde.

&lt;div style=&quot;font-weight: bold; font-size: 120%;&quot;&gt;LÆG ALDRIG MATERIALE HER SOM ER BESKYTTET AF ANDRES OPHAVSRET UDEN DERES TILLADELSE!&lt;/div&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Copyrightwarning2</title>
    <id>142</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2524</id>
      <timestamp>2005-09-24T20:02:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Bemærk at alle bidrag til {{SITENAME}} er at betragte som udgivet under GNU Free Documentation License (se $1 for flere oplysninger). Hvis du ikke ønsker at din tekst skal udsættes for nådesløse redigeringer og at den kan blive kopieret efter forgodtbefindende, så skal du ikke placere den her.&lt;br&gt; Du lover os også, at du selv har forfattet teksten, kopieret den fra en public domain-kilde eller tilsvarende fri kilde. &lt;strong&gt;LÆG ALDRIG MATERIALE HER SOM ER BESKYTTET AF ANDRES OPHAVSRET UDEN DERES TILLADELSE!&lt;/strong&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Couldntremove</title>
    <id>143</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>143</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kunne ikke fjerne '$1'...</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Createaccount</title>
    <id>144</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>144</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Opret en ny konto</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Createaccountmail</title>
    <id>145</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>145</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">via e-mail</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Createarticle</title>
    <id>146</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2525</id>
      <timestamp>2005-09-24T20:03:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Opret artikel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Created</title>
    <id>147</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>147</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">oprettet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Creditspage</title>
    <id>148</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>148</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Sidens forfattere</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Cur</title>
    <id>149</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>149</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">nuværende</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Currentevents</title>
    <id>150</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3798</id>
      <timestamp>2006-02-24T18:03:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>ændring af &quot;aktuelle begivenheder&quot; til &quot;Skriptoriet&quot; i sidemenu</comment>
      <text xml:space="preserve">Skriptoriet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Currentevents-url</title>
    <id>151</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3799</id>
      <timestamp>2006-02-24T18:04:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>ændring af &quot;Aktuelle begivenheder&quot; til &quot;Skriptoriet&quot; i sidemenu</comment>
      <text xml:space="preserve">Wikisource:Skriptoriet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Currentrev</title>
    <id>152</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>152</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Nuværende version</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Currentrevisionlink</title>
    <id>153</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>153</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">se nuværende version</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Data</title>
    <id>154</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>154</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Data</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Databaseerror</title>
    <id>155</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>155</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Databasefejl</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Dateformat</title>
    <id>156</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>156</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Datoformat</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Dberrortext</title>
    <id>157</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>157</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Der er opstået en syntaksfejl i en databaseforespørgsel.
Dette kan være på grund af en ugyldig forespørgsel (se $5),
eller det kan betyde en fejl i softwaren.
Den seneste forsøgte databaseforespørgsel var:
&lt;blockquote&gt;&lt;tt&gt;$1&lt;/tt&gt;&lt;/blockquote&gt;
fra funktionen &quot;&lt;tt&gt;$2&lt;/tt&gt;&quot;.
MySQL returnerede fejlen &quot;&lt;tt&gt;$3: $4&lt;/tt&gt;&quot;.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Dberrortextcl</title>
    <id>158</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2977</id>
      <timestamp>2005-12-02T04:31:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Der er opstået en syntaksfejl i en databaseforespørgsel.
Den seneste forsøgte databaseforespørgsel var:
&quot;$1&quot;
fra funktionen &quot;$2&quot;.
MySQL returnerede fejlen &quot;$3: $4&quot;.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Deadendpages</title>
    <id>159</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>159</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Blindgydesider</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Debug</title>
    <id>160</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>160</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Aflus</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Dec</title>
    <id>161</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>161</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">dec</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:December</title>
    <id>162</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>162</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">december</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Default</title>
    <id>163</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>163</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">standard</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Defaultns</title>
    <id>164</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>164</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Søg som standard i disse navnerum:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Defemailsubject</title>
    <id>165</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>165</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{SITENAME}} e-mail</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Delete</title>
    <id>166</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>166</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Slet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Delete and move</title>
    <id>167</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>167</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Slet og flyt</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Delete and move reason</title>
    <id>168</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>168</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Slet for at lave plads til flyningen</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Delete and move text</title>
    <id>169</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>169</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">==Sletning nødvendig==

Målartiklen &quot;[[$1]]&quot; eksisterer allerede. Vil du slette den for at lave plads til flytningen?</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Deletecomment</title>
    <id>170</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>170</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Begrundelse for sletning</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Deletedarticle</title>
    <id>171</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>171</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">slettede &quot;$1&quot;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Deletedrev</title>
    <id>172</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>172</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">[slettet]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Deletedrevision</title>
    <id>173</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2526</id>
      <timestamp>2005-09-24T20:05:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Slettet gammel version $1.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Deletedtext</title>
    <id>174</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>174</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&quot;$1&quot; er slettet.
Se $2 for en fortegnelse over de nyeste sletninger.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Deletedwhileediting</title>
    <id>175</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2527</id>
      <timestamp>2005-09-24T20:06:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Advarsel: Denne side er blevet slettet efter begyndte at redigere den!</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Deleteimg</title>
    <id>176</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>176</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">slet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Deleteimgcompletely</title>
    <id>177</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>177</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Slet alle revisioner af dette billede</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Deletepage</title>
    <id>178</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>178</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Slet side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Deletesub</title>
    <id>179</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>179</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">(Sletter &quot;$1&quot;)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Deletethispage</title>
    <id>180</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>180</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Slet side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Deletionlog</title>
    <id>181</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>181</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">sletningslog</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Dellogpage</title>
    <id>182</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>182</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Sletningslog</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Dellogpagetext</title>
    <id>183</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2978</id>
      <timestamp>2005-12-02T04:31:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Herunder er en liste over de nyeste sletninger.
Alle tider er serverens tid (UTC).</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Destfilename</title>
    <id>184</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2769</id>
      <timestamp>2005-11-12T19:20:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Destinationens filnavn</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Developertext</title>
    <id>185</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>185</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Den funktion du har bedt om, kan kun
udføres af brugere med &quot;developer&quot;-status. Se $1.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Developertitle</title>
    <id>186</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>186</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Developer-adgang påkrævet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Diff</title>
    <id>187</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>187</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">forskel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Difference</title>
    <id>188</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>188</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">(Forskelle mellem versioner)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Disambiguations</title>
    <id>189</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>189</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Artikler med flertydige titler</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Disambiguationspage</title>
    <id>190</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>190</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Project:Henvisninger til artikler med flertydige titler</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Disambiguationstext</title>
    <id>191</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>191</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">De følgende artikler henviser til
&lt;i&gt;artikler med flertydige titler&lt;/i&gt;. De skulle henvise til en ikke-flertydig
titel i stedet for.&lt;br /&gt;En artikel bliver behandlet som flertydig, hvis den er
henvist fra $1.&lt;br /&gt;Henvisninger fra andre navnerum er &lt;i&gt;ikke&lt;/i&gt; listet her.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Disclaimerpage</title>
    <id>192</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>192</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{ns:4}}:Generelle forbehold</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Disclaimers</title>
    <id>193</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>193</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Forbehold</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Doubleredirects</title>
    <id>194</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>194</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Dobbelte omdirigeringer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Doubleredirectstext</title>
    <id>195</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>195</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;b&gt;Bemærk:&lt;/b&gt; Denne liste kan indeholde forkerte
resultater. Det er som regel, fordi siden indeholder ekstra tekst under den
første #REDIRECT.&lt;br /&gt;
Hver linje indeholder henvisninger til den første og den
anden omdirigering, og den første linje fra den anden omdirigeringstekst,
det giver som regel den &quot;rigtige&quot; målartikel, som den første omdirigering
skulle have peget på.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Eauthentsent</title>
    <id>196</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2610</id>
      <timestamp>2005-10-08T17:01:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">En bekræftelses-e-mail er blevet sendt til den angivne e-mail-adresse.
Der bliver ikke sendt flere e-mails til kontoen før du har fulgt instruktionerne i e-mailen
for at bekræfte, at kontoen er din.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Edit</title>
    <id>197</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>197</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Redigér</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Edit-externally</title>
    <id>198</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>198</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Rediger denne fil med en ekstern editor</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Edit-externally-help</title>
    <id>199</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>199</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Se [http://meta.wikimedia.org/wiki/Help:External_editors setup instruktionerne] for mere information.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Editcomment</title>
    <id>200</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>200</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kommentaren til redigeringen var: &quot;&lt;i&gt;$1&lt;/i&gt;&quot;.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Editconflict</title>
    <id>201</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>201</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Redigeringskonflikt: $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Editcurrent</title>
    <id>202</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>202</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Redigér den nuværende version af denne side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Editgroup</title>
    <id>203</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>203</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Redigér gruppe</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Edithelp</title>
    <id>204</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>204</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Hjælp til redigering</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Edithelppage</title>
    <id>205</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>205</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{ns:4}}:Hvordan redigerer jeg en side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Editing</title>
    <id>206</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>206</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Redigerer $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Editingcomment</title>
    <id>207</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>207</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Redigerer $1 (kommentar)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Editingold</title>
    <id>208</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>208</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;strong&gt;ADVARSEL: Du redigerer en gammel version
af denne side.
Hvis du gemmer den, vil alle ændringer foretaget siden denne revision blive
overskrevet.&lt;/strong&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Editingsection</title>
    <id>209</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>209</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Redigerer $1 (afsnit)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Editsection</title>
    <id>210</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>210</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">redigér</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Editthispage</title>
    <id>211</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>211</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Redigér side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Editusergroup</title>
    <id>212</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>212</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Redigér brugergrupper</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Email</title>
    <id>213</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2931</id>
      <timestamp>2005-12-02T02:10:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">E-mail</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Emailauthenticated</title>
    <id>214</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>214</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Din e-mail-adresse blev bekræftet på $1.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Emailconfirmlink</title>
    <id>215</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2611</id>
      <timestamp>2005-10-08T17:03:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Bekræft din e-mail-adresse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Emailflag</title>
    <id>216</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>216</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fravælg muligheden for at få e-mail fra andre brugere</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Emailforlost</title>
    <id>217</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>217</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&amp;nbsp;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Emailfrom</title>
    <id>218</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>218</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fra</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Emailmessage</title>
    <id>219</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>219</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Besked</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Emailnotauthenticated</title>
    <id>220</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5436</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MediaWiki default</username>
        <id>66</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Din e-mail-adresse er endnu ikke bekræftet og de avancerede e-mail-funktioner er slået fra indtil bekræftelse har fundet sted (d.u.a.).
Log ind med den midlertidige adgangskode, der er blevet sendt til dig, for at bekræfte, eller bestil et nyt på loginsiden.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Emailpage</title>
    <id>221</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>221</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">E-mail bruger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Emailpagetext</title>
    <id>222</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>222</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Hvis denne bruger har sat en gyldig e-mail-adresse i
sine brugerindstillinger, så vil formularen herunder sende en enkelt
besked.
Den e-mailadresse, du har sat i dine brugerindstillinger, vil dukke op
i &quot;Fra&quot; feltet på denne mail, så modtageren er i stand til at svare.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Emailsend</title>
    <id>223</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>223</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Send</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Emailsent</title>
    <id>224</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>224</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">E-mail sendt</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Emailsenttext</title>
    <id>225</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>225</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Din e-mail er blevet sendt.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Emailsubject</title>
    <id>226</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>226</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Emne</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Emailto</title>
    <id>227</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>227</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Til</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Emailuser</title>
    <id>228</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>228</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">E-mail til denne bruger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Emptyfile</title>
    <id>229</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>229</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Filen du lagde op lader til at være tom. Det kan skyldes en slåfejl i filnavnet. Kontroller om du virkelig ønsker at lægge denne fil op.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Enotif body</title>
    <id>230</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5437</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MediaWiki default</username>
        <id>66</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kære $WATCHINGUSERNAME,

{{SITENAME}}-siden $PAGETITLE er blevet ændret den $PAGEEDITDATE af $PAGEEDITOR, se $PAGETITLE_URL for den nyeste version.

$NEWPAGE

Bidragyderens beskrivelse: $PAGESUMMARY $PAGEMINOREDIT
Kontakt bidragyderen:
mail $PAGEEDITOR_EMAIL
wiki $PAGEEDITOR_WIKI

Du vil ikke modtage flere beskeder om yderligere ændringer af denne side med mindre du besøger den. På din overvågningsliste kan du også nulstille alle markeringer på de sider, du overvåger.

             Med venlig hilsen {{SITENAME}}s informationssystem

--
Besøg {{fullurl:Special:Watchlist/edit}} for at ændre indstillingerne for din overvågningsliste

Tilbagemelding og yderligere hjælp:
{{fullurl:Landsbybrønden}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Enotif lastvisited</title>
    <id>231</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>231</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Se $1 for alle ændringer siden dit sidste besøg.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Enotif mailer</title>
    <id>232</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>232</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{SITENAME}} informationsmail</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Enotif newpagetext</title>
    <id>233</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>233</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Dette er en ny side.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Enotif reset</title>
    <id>234</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>234</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Marker alle sider som besøgt</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Enotif subject</title>
    <id>235</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>235</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{SITENAME}}-siden $PAGETITLE_QP er blevet ændret af $PAGEEDITOR_QP</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Enterlockreason</title>
    <id>236</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>236</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Skriv en begrundelse for skrivebeskyttelsen, også indeholdende et estimat
på hvornår skrivebeskyttelsen vil blive ophævet igen</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Error</title>
    <id>237</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>237</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fejl</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Errorpagetitle</title>
    <id>238</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>238</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fejl</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exbeforeblank</title>
    <id>239</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>239</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">indholdet før siden blev tømt var: '$1'</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exblank</title>
    <id>240</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>240</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">siden var tom</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Excontent</title>
    <id>241</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>241</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">indholdet var: '$1'</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Excontentauthor</title>
    <id>242</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4407</id>
      <timestamp>2006-06-01T19:12:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>tilføjet brugerbidrag</comment>
      <text xml:space="preserve">indholdet var: '$1' (og den eneste forfatter var '[[Bruger:$2|$2]]' ([[Speciel:Contributions/$2|bidrag]]))</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-aperturevalue</title>
    <id>243</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4960</id>
      <timestamp>2006-07-20T20:01:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Apertur</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-artist</title>
    <id>244</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4961</id>
      <timestamp>2006-07-20T20:02:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ophav</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-bitspersample</title>
    <id>245</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>245</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Bits per component</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-brightnessvalue</title>
    <id>246</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>246</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Brightness</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-cfapattern</title>
    <id>247</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>247</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">CFA pattern</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-colorspace</title>
    <id>248</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>248</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Color space</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-colorspace-1</title>
    <id>249</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>249</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">sRGB</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-colorspace-ffff.h</title>
    <id>250</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>250</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">FFFF.H</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-componentsconfiguration</title>
    <id>251</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>251</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Meaning of each component</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-componentsconfiguration-0</title>
    <id>252</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4962</id>
      <timestamp>2006-07-20T20:02:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">findes ikke</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-componentsconfiguration-1</title>
    <id>253</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>253</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Y</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-componentsconfiguration-2</title>
    <id>254</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>254</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Cb</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-componentsconfiguration-3</title>
    <id>255</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>255</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Cr</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-componentsconfiguration-4</title>
    <id>256</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>256</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">R</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-componentsconfiguration-5</title>
    <id>257</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>257</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">G</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-componentsconfiguration-6</title>
    <id>258</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>258</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">B</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-compressedbitsperpixel</title>
    <id>259</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>259</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Image compression mode</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-compression</title>
    <id>260</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>260</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Compression scheme</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-compression-1</title>
    <id>261</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4963</id>
      <timestamp>2006-07-20T20:03:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ukomprimeret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-compression-6</title>
    <id>262</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>262</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">JPEG</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-contrast</title>
    <id>263</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4964</id>
      <timestamp>2006-07-20T20:04:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Kontrast</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-contrast-0</title>
    <id>264</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>264</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Normal</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-contrast-1</title>
    <id>265</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4965</id>
      <timestamp>2006-07-20T20:04:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Blød</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-contrast-2</title>
    <id>266</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4966</id>
      <timestamp>2006-07-20T20:05:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Hård</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-copyright</title>
    <id>267</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4967</id>
      <timestamp>2006-07-20T20:08:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Indehaver af ophavsret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-customrendered</title>
    <id>268</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>268</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Custom image processing</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-customrendered-0</title>
    <id>269</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>269</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Normal process</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-customrendered-1</title>
    <id>270</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>270</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Custom process</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-datetime</title>
    <id>271</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>271</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">File change date and time</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-datetimedigitized</title>
    <id>272</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5354</id>
      <timestamp>2006-10-13T18:58:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Dato og tid for digitalisering</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-datetimeoriginal</title>
    <id>273</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>273</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Date and time of data generation</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-devicesettingdescription</title>
    <id>274</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>274</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Device settings description</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-digitalzoomratio</title>
    <id>275</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>275</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Digital zoom ratio</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-exifversion</title>
    <id>276</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>276</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Exif version</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-exposurebiasvalue</title>
    <id>277</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>277</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Exposure bias</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-exposureindex</title>
    <id>278</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>278</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Exposure index</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-exposuremode</title>
    <id>279</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>279</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Exposure mode</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-exposuremode-0</title>
    <id>280</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>280</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Auto exposure</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-exposuremode-1</title>
    <id>281</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>281</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Manual exposure</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-exposuremode-2</title>
    <id>282</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>282</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Auto bracket</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-exposureprogram</title>
    <id>283</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>283</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Exposure Program</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-exposureprogram-0</title>
    <id>284</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5355</id>
      <timestamp>2006-10-13T18:59:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ikke defineret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-exposureprogram-1</title>
    <id>285</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>285</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Manual</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-exposureprogram-2</title>
    <id>286</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>286</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Normal program</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-exposureprogram-3</title>
    <id>287</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>287</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Aperture priority</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-exposureprogram-4</title>
    <id>288</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>288</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Shutter priority</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-exposureprogram-5</title>
    <id>289</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>289</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Creative program (biased toward depth of field)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-exposureprogram-6</title>
    <id>290</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>290</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Action program (biased toward fast shutter speed)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-exposureprogram-7</title>
    <id>291</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>291</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Portrait mode (for closeup photos with the background out of focus)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-exposureprogram-8</title>
    <id>292</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>292</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Landscape mode (for landscape photos with the background in focus)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-exposuretime</title>
    <id>293</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>293</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Exposure time</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-filesource</title>
    <id>294</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5357</id>
      <timestamp>2006-10-13T19:00:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Filkilde</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-filesource-3</title>
    <id>295</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>295</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">DSC</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-flash</title>
    <id>296</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>296</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Flash</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-flashenergy</title>
    <id>297</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>297</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Flash energy</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-flashpixversion</title>
    <id>298</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>298</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Supported Flashpix version</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-fnumber</title>
    <id>299</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>299</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">F Number</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-focallength</title>
    <id>300</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5356</id>
      <timestamp>2006-10-13T19:00:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Brændvidde</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-focallengthin35mmfilm</title>
    <id>301</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>301</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Focal length in 35 mm film</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-focalplaneresolutionunit</title>
    <id>302</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>302</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Focal plane resolution unit</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-focalplaneresolutionunit-2</title>
    <id>303</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5358</id>
      <timestamp>2006-10-13T19:01:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">tommer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-focalplanexresolution</title>
    <id>304</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>304</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Focal plane X resolution</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-focalplaneyresolution</title>
    <id>305</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>305</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Focal plane Y resolution</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gaincontrol</title>
    <id>306</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>306</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Scene control</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gaincontrol-0</title>
    <id>307</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>307</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">None</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gaincontrol-1</title>
    <id>308</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>308</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Low gain up</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gaincontrol-2</title>
    <id>309</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>309</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">High gain up</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gaincontrol-3</title>
    <id>310</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>310</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Low gain down</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gaincontrol-4</title>
    <id>311</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>311</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">High gain down</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsaltitude</title>
    <id>312</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>312</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Altitude</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsaltituderef</title>
    <id>313</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>313</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Altitude reference</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsareainformation</title>
    <id>314</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>314</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Name of GPS area</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsdatestamp</title>
    <id>315</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>315</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">GPS date</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsdestbearing</title>
    <id>316</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>316</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Bearing of destination</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsdestbearingref</title>
    <id>317</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>317</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Reference for bearing of destination</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsdestdistance</title>
    <id>318</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>318</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Distance to destination</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsdestdistanceref</title>
    <id>319</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>319</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Reference for distance to destination</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsdestlatitude</title>
    <id>320</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>320</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Latitude destination</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsdestlatituderef</title>
    <id>321</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>321</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Reference for latitude of destination</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsdestlongitude</title>
    <id>322</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>322</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Longitude of destination</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsdestlongituderef</title>
    <id>323</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>323</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Reference for longitude of destination</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsdifferential</title>
    <id>324</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>324</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">GPS differential correction</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsdirection-m</title>
    <id>325</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>325</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Magnetic direction</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsdirection-t</title>
    <id>326</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>326</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">True direction</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsdop</title>
    <id>327</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>327</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Measurement precision</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsimgdirection</title>
    <id>328</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>328</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Direction of image</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsimgdirectionref</title>
    <id>329</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>329</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Reference for direction of image</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpslatitude</title>
    <id>330</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>330</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Latitude</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpslatitude-n</title>
    <id>331</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>331</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">North latitude</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpslatitude-s</title>
    <id>332</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>332</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">South latitude</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpslatituderef</title>
    <id>333</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>333</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">North or South Latitude</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpslongitude</title>
    <id>334</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>334</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Longitude</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpslongitude-e</title>
    <id>335</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>335</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">East longitude</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpslongitude-w</title>
    <id>336</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>336</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">West longitude</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpslongituderef</title>
    <id>337</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>337</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">East or West Longitude</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsmapdatum</title>
    <id>338</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>338</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Geodetic survey data used</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsmeasuremode</title>
    <id>339</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>339</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Measurement mode</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsmeasuremode-2</title>
    <id>340</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>340</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">2-dimensional measurement</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsmeasuremode-3</title>
    <id>341</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>341</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">3-dimensional measurement</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsprocessingmethod</title>
    <id>342</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>342</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Name of GPS processing method</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpssatellites</title>
    <id>343</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>343</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Satellites used for measurement</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsspeed</title>
    <id>344</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>344</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Speed of GPS receiver</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsspeed-k</title>
    <id>345</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>345</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kilometres per hour</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsspeed-m</title>
    <id>346</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>346</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Miles per hour</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsspeed-n</title>
    <id>347</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>347</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Knots</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsspeedref</title>
    <id>348</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>348</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Speed unit</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsstatus</title>
    <id>349</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>349</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Receiver status</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsstatus-a</title>
    <id>350</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>350</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Measurement in progress</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsstatus-v</title>
    <id>351</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>351</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Measurement interoperability</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpstimestamp</title>
    <id>352</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>352</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">GPS time (atomic clock)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpstrack</title>
    <id>353</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>353</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Direction of movement</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpstrackref</title>
    <id>354</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>354</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Reference for direction of movement</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-gpsversionid</title>
    <id>355</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>355</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">GPS tag version</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-imagedescription</title>
    <id>356</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>356</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Image title</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-imagelength</title>
    <id>357</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>357</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Height</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-imageuniqueid</title>
    <id>358</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>358</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Unique image ID</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-imagewidth</title>
    <id>359</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>359</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Width</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-isospeedratings</title>
    <id>360</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>360</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">ISO speed rating</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-jpeginterchangeformat</title>
    <id>361</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>361</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Offset to JPEG SOI</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-jpeginterchangeformatlength</title>
    <id>362</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>362</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Bytes of JPEG data</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource</title>
    <id>363</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>363</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Light source</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource-0</title>
    <id>364</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>364</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Unknown</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource-1</title>
    <id>365</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>365</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Daylight</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource-10</title>
    <id>366</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2331</id>
      <timestamp>2005-09-14T07:39:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Cloudy weather</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource-11</title>
    <id>367</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>367</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Shade</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource-12</title>
    <id>368</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>368</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Daylight fluorescent (D 5700 – 7100K)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource-13</title>
    <id>369</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>369</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Day white fluorescent (N 4600 – 5400K)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource-14</title>
    <id>370</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>370</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Cool white fluorescent (W 3900 – 4500K)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource-15</title>
    <id>371</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>371</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">White fluorescent (WW 3200 – 3700K)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource-17</title>
    <id>372</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>372</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Standard light A</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource-18</title>
    <id>373</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>373</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Standard light B</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource-19</title>
    <id>374</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>374</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Standard light C</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource-2</title>
    <id>375</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>375</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fluorescent</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource-20</title>
    <id>376</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>376</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">D55</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource-21</title>
    <id>377</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>377</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">D65</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource-22</title>
    <id>378</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>378</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">D75</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource-23</title>
    <id>379</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>379</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">D50</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource-24</title>
    <id>380</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>380</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">ISO studio tungsten</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource-255</title>
    <id>381</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>381</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Other light source</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource-3</title>
    <id>382</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>382</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tungsten (incandescent light)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource-4</title>
    <id>383</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>383</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Flash</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-lightsource-9</title>
    <id>384</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>384</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fine weather</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-make</title>
    <id>385</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>385</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Camera manufacturer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-make-value</title>
    <id>386</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>386</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-makernote</title>
    <id>387</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>387</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Manufacturer notes</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-maxaperturevalue</title>
    <id>388</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>388</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Maximum land aperture</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-meteringmode</title>
    <id>389</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>389</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Metering mode</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-meteringmode-0</title>
    <id>390</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>390</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Unknown</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-meteringmode-1</title>
    <id>391</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>391</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Average</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-meteringmode-2</title>
    <id>392</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>392</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">CenterWeightedAverage</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-meteringmode-255</title>
    <id>393</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>393</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Other</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-meteringmode-3</title>
    <id>394</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>394</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Spot</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-meteringmode-4</title>
    <id>395</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>395</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">MultiSpot</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-meteringmode-5</title>
    <id>396</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>396</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Pattern</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-meteringmode-6</title>
    <id>397</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>397</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Partial</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-model</title>
    <id>398</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>398</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Camera model</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-model-value</title>
    <id>399</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>399</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-oecf</title>
    <id>400</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>400</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Optoelectronic conversion factor</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-orientation</title>
    <id>401</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>401</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Orientation</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-orientation-1</title>
    <id>402</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>402</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Normal</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-orientation-2</title>
    <id>403</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5390</id>
      <timestamp>2006-10-22T18:50:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Vendt vandret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-orientation-3</title>
    <id>404</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5391</id>
      <timestamp>2006-10-22T18:51:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Roteret 180°</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-orientation-4</title>
    <id>405</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5392</id>
      <timestamp>2006-10-22T18:51:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Vendt lodret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-orientation-5</title>
    <id>406</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5393</id>
      <timestamp>2006-10-22T18:54:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Roteret 90° mod uret og vendt lodret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-orientation-6</title>
    <id>407</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5394</id>
      <timestamp>2006-10-22T18:54:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Roteret 90° med uret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-orientation-7</title>
    <id>408</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5395</id>
      <timestamp>2006-10-22T18:55:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Roteret 90° med uret og vendt lodret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-orientation-8</title>
    <id>409</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5396</id>
      <timestamp>2006-10-22T18:56:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Roteret 90° mod uret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-photometricinterpretation</title>
    <id>410</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>410</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Pixel composition</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-photometricinterpretation-1</title>
    <id>411</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>411</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">RGB</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-photometricinterpretation-6</title>
    <id>412</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>412</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">YCbCr</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-pixelxdimension</title>
    <id>413</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4746</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:45:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Valid image height</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-pixelydimension</title>
    <id>414</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>414</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Valid image width</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-planarconfiguration</title>
    <id>415</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>415</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Data arrangement</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-planarconfiguration-1</title>
    <id>416</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>416</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">chunky format</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-planarconfiguration-2</title>
    <id>417</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>417</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">planar format</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-primarychromaticities</title>
    <id>418</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>418</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Chromaticities of primarities</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-referenceblackwhite</title>
    <id>419</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>419</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Pair of black and white reference values</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-relatedsoundfile</title>
    <id>420</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>420</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Related audio file</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-resolutionunit</title>
    <id>421</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>421</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Unit of X and Y resolution</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-rowsperstrip</title>
    <id>422</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>422</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Number of rows per strip</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-samplesperpixel</title>
    <id>423</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>423</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Number of components</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-saturation</title>
    <id>424</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>424</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Saturation</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-saturation-0</title>
    <id>425</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>425</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Normal</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-saturation-1</title>
    <id>426</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>426</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Low saturation</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-saturation-2</title>
    <id>427</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>427</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">High saturation</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-scenecapturetype</title>
    <id>428</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>428</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Scene capture type</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-scenecapturetype-0</title>
    <id>429</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>429</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Standard</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-scenecapturetype-1</title>
    <id>430</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>430</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Landscape</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-scenecapturetype-2</title>
    <id>431</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>431</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Portrait</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-scenecapturetype-3</title>
    <id>432</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>432</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Night scene</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-scenetype</title>
    <id>433</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>433</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Scene type</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-scenetype-1</title>
    <id>434</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>434</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">A directly photographed image</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-sensingmethod</title>
    <id>435</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>435</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Sensing method</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-sensingmethod-1</title>
    <id>436</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>436</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Undefined</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-sensingmethod-2</title>
    <id>437</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>437</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">One-chip color area sensor</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-sensingmethod-3</title>
    <id>438</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>438</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Two-chip color area sensor</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-sensingmethod-4</title>
    <id>439</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>439</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Three-chip color area sensor</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-sensingmethod-5</title>
    <id>440</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>440</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Color sequential area sensor</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-sensingmethod-7</title>
    <id>441</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>441</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Trilinear sensor</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-sensingmethod-8</title>
    <id>442</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>442</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Color sequential linear sensor</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-sharpness</title>
    <id>443</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5496</id>
      <timestamp>2006-10-25T20:22:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Skarphed</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-sharpness-0</title>
    <id>444</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>444</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Normal</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-sharpness-1</title>
    <id>445</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5495</id>
      <timestamp>2006-10-25T20:21:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Blød</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-sharpness-2</title>
    <id>446</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5494</id>
      <timestamp>2006-10-25T20:21:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Hård</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-shutterspeedvalue</title>
    <id>447</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5493</id>
      <timestamp>2006-10-25T20:17:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Lukkerhastighed</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-software</title>
    <id>448</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5492</id>
      <timestamp>2006-10-25T20:16:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Anvendt software</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-software-value</title>
    <id>449</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>449</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-spatialfrequencyresponse</title>
    <id>450</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>450</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Spatial frequency response</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-spectralsensitivity</title>
    <id>451</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>451</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Spectral sensitivity</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-stripbytecounts</title>
    <id>452</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>452</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Bytes per compressed strip</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-stripoffsets</title>
    <id>453</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>453</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Image data location</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-subjectarea</title>
    <id>454</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>454</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Subject area</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-subjectdistance</title>
    <id>455</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>455</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Subject distance</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-subjectdistance-value</title>
    <id>456</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5491</id>
      <timestamp>2006-10-25T20:15:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">$1 meter</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-subjectdistancerange</title>
    <id>457</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>457</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Subject distance range</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-subjectdistancerange-0</title>
    <id>458</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>458</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Unknown</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-subjectdistancerange-1</title>
    <id>459</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>459</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Macro</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-subjectdistancerange-2</title>
    <id>460</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>460</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Close view</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-subjectdistancerange-3</title>
    <id>461</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>461</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Distant view</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-subjectlocation</title>
    <id>462</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>462</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Subject location</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-subsectime</title>
    <id>463</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>463</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">DateTime subseconds</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-subsectimedigitized</title>
    <id>464</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>464</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">DateTimeDigitized subseconds</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-subsectimeoriginal</title>
    <id>465</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>465</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">DateTimeOriginal subseconds</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-transferfunction</title>
    <id>466</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>466</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Transfer function</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-usercomment</title>
    <id>467</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5490</id>
      <timestamp>2006-10-25T20:13:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Brugerkommentarer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-whitebalance</title>
    <id>468</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5489</id>
      <timestamp>2006-10-25T20:12:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Hvidbalance</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-whitebalance-0</title>
    <id>469</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5488</id>
      <timestamp>2006-10-25T20:11:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Automatisk hvidbalance</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-whitebalance-1</title>
    <id>470</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5487</id>
      <timestamp>2006-10-25T20:11:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Manuel hvidbalance</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-whitepoint</title>
    <id>471</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>471</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">White point chromaticity</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-xresolution</title>
    <id>472</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5486</id>
      <timestamp>2006-10-25T20:10:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Horisontal opløsning</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-xyresolution-c</title>
    <id>473</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>473</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1 dpc</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-xyresolution-i</title>
    <id>474</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>474</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1 dpi</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-ycbcrcoefficients</title>
    <id>475</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>475</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Color space transformation matrix coefficients</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-ycbcrpositioning</title>
    <id>476</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>476</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Y and C positioning</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-ycbcrsubsampling</title>
    <id>477</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>477</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Subsampling ratio of Y to C</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-yresolution</title>
    <id>478</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5485</id>
      <timestamp>2006-10-25T20:09:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Vertikal opløsning</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Expiringblock</title>
    <id>479</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>479</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">udløber $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Explainconflict</title>
    <id>480</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>480</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Nogen har ændret denne side, efter du
startede på at redigere den.
Den øverste tekstboks indeholder den nuværende tekst.
Dine ændringer er vist i den nederste tekstboks.
Du er nødt til at sammenflette dine ændringer med den eksisterende tekst.
&lt;b&gt;Kun&lt;/b&gt; teksten i den øverste tekstboks vil blive gemt når du
trykker &quot;Gem side&quot;.&lt;br /&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Export</title>
    <id>481</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>481</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Eksportér sider</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exportcuronly</title>
    <id>482</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>482</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Eksportér kun den nuværende version, ikke hele historikken</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exporttext</title>
    <id>483</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>483</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du kan eksportere teksten og historikken fra en eller flere sider i et simpelt XML format. Dette kan bruges til at indsætte siderne i en anden wiki der bruger MediaWiki softwaren, eller du kan beholde den for din egen fornøjelses skyld</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Externaldberror</title>
    <id>484</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4380</id>
      <timestamp>2006-05-24T18:19:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>bedre oversættelse fra wp</comment>
      <text xml:space="preserve">Der var enten en ekstern databaseautentifikationsfejl eller du har ikke tilladelse til at opdatere din eksterne konto.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Extlink sample</title>
    <id>485</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>485</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">http://www.eksempel.dk Titel på henvisning</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Extlink tip</title>
    <id>486</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>486</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ekstern henvisning (husk http:// præfiks)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Faq</title>
    <id>487</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>487</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">OSS</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Faqpage</title>
    <id>488</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>488</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{ns:4}}:OSS</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Feb</title>
    <id>489</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>489</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">feb</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:February</title>
    <id>490</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>490</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">februar</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Feedlinks</title>
    <id>491</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>491</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Feed:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Filecopyerror</title>
    <id>492</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>492</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kunne ikke kopiere filen &quot;$1&quot; til &quot;$2&quot;.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Filedeleteerror</title>
    <id>493</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>493</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kunne ikke slette filen &quot;$1&quot;.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Filedesc</title>
    <id>494</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>494</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Beskrivelse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Fileexists</title>
    <id>495</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>495</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">En fil med det navn findes allerede, tjek venligst $1 om du er sikker på du vil ændre den.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Fileinfo</title>
    <id>496</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>496</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1KB, MIME type: &lt;code&gt;$2&lt;/code&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Filemissing</title>
    <id>497</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>497</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Filen mangler</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Filename</title>
    <id>498</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>498</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Filnavn</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Filenotfound</title>
    <id>499</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>499</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kunne ikke finde filen &quot;$1&quot;.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Filerenameerror</title>
    <id>500</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>500</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kunne ikke omdøbe filen &quot;$1&quot; til &quot;$2&quot;.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Files</title>
    <id>501</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>501</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Filer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Filesource</title>
    <id>502</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>502</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kilde</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Filestatus</title>
    <id>503</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>503</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Status på ophavsret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Fileuploaded</title>
    <id>504</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>504</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Filen &quot;$1&quot; er lagt op med succes.
Følg dette link: ($2) til siden med beskrivelse, og udfyld
information omkring filen, såsom hvor den kom fra, hvornår den er lavet
og af hvem, og andre ting du ved om filen.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Fileuploadsummary</title>
    <id>505</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2614</id>
      <timestamp>2005-10-08T18:20:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Beskrivelse:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Formerror</title>
    <id>506</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>506</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fejl: Kunne ikke afsende formular</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Friday</title>
    <id>507</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>507</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">fredag</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Geo</title>
    <id>508</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>508</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">GEO-koordinater</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Getimagelist</title>
    <id>509</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>509</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">henter billedliste</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Go</title>
    <id>510</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>510</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gå til</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Googlesearch</title>
    <id>511</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3769</id>
      <timestamp>2006-02-23T15:26:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>udvidelse af google- og yahoo-søgning eftermodel fra wikipedia</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;p&gt;
&lt;table border=&quot;0&quot; bgcolor=&quot;#FFFFFF&quot;&gt;
&lt;!-- SiteSearch Google --&gt;
&lt;tr&gt;
&lt;td valign=&quot;top&quot; align=&quot;center&quot;&gt;
  &lt;a href=&quot;http://www.google.com/&quot;&gt; &lt;img src=&quot;http://www.google.com/logos/Logo_40wht.gif&quot; border=&quot;0&quot; alt=&quot;Google&quot; title=&quot;Google&quot;&gt; &lt;/a&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;td width=&quot;100%&quot;&gt;
  &lt;form method=&quot;get&quot; action=&quot;http://www.google.com/search&quot;&gt;
    &lt;input type=&quot;text&quot; name=&quot;q&quot; size=31 maxlength=255 value=&quot;$1&quot;&gt;
    &lt;input type=&quot;submit&quot; name=&quot;btnG&quot; value=&quot;Google-søgning&quot;&gt;
    &lt;input type=&quot;hidden&quot; name=&quot;domains&quot; value=&quot;http://da.wikisource.org&quot;&gt;
    &lt;input type=&quot;hidden&quot; name=&quot;ie&quot; value=&quot;$2&quot;&gt;
    &lt;input type=&quot;hidden&quot; name=&quot;oe&quot; value=&quot;$2&quot;&gt; &lt;br&gt;
      &lt;font size=-1&gt;
    &lt;input type=&quot;radio&quot; name=&quot;sitesearch&quot; value=&quot;&quot;&gt;WWW
    &lt;input type=&quot;radio&quot; name=&quot;sitesearch&quot; value=&quot;http://da.wikisource.org&quot; checked&gt;http://da.wikisource.org &lt;/font&gt;
  &lt;/form&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;
&lt;!-- SiteSearch Google --&gt;
&lt;!-- Spacing --&gt;
&lt;tr&gt;
&lt;td colspan=2&gt;&amp;nbsp;&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;
&lt;!-- Spacing --&gt;
&lt;!-- Yahoo search --&gt;
&lt;tr&gt;
&lt;td valign=&quot;top&quot; align=&quot;center&quot;&gt;
  &lt;a href=&quot;http://search.yahoo.com/&quot;&gt; &lt;img src=&quot;http://us.i1.yimg.com/us.yimg.com/i/us/search/ysan/ysanlogo.gif&quot; border=&quot;0&quot; alt=&quot;Yahoo!&quot;vspace=&quot;5&quot;&gt; &lt;/a&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;td width=&quot;100%&quot;&gt;
  &lt;form method=get action=&quot;http://search.yahoo.com/search&quot;&gt;
    &lt;input type=&quot;hidden&quot; name=&quot;x&quot; value=&quot;op&quot;&gt;
    &lt;input type=&quot;hidden&quot; name=&quot;va_vt&quot; value=&quot;any&quot;&gt;
    &lt;input type=&quot;text&quot; name=&quot;va&quot; size=&quot;31&quot; value=&quot;$1&quot;&gt;
    &lt;input type=&quot;submit&quot; value=&quot;Yahoo!-søgning&quot;&gt; &lt;br&gt;
      &lt;font size=-1&gt;
    &lt;input type=&quot;radio&quot; name=&quot;vs&quot; value=&quot;&quot;&gt;WWW
    &lt;input type=&quot;radio&quot; name=&quot;vs&quot; value=&quot;da.wikisource.org&quot; checked&gt;http://da.wikisource.org &lt;/font&gt; 
  &lt;/form&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/table&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;Du kan anvende følgende link til at oprette teksten under dette navn: &lt;a href=&quot;/w/wiki.phtml?title=$1&amp;action=edit&quot;&gt;$1&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;&lt;b&gt;Bemærk&lt;/b&gt;: Vi anbefaler at du gennemsøger Wikisource, før du opretter en ny tekst, dette er for at undgå, at den samme tekst oprettes under flere titler.&lt;/p&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-admin-desc</title>
    <id>512</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>512</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">En bruger der kan blokere andre brugere og slette sider</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-admin-name</title>
    <id>513</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>513</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Administrator</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-anon-desc</title>
    <id>514</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>514</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Anonyme brugere</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-anon-name</title>
    <id>515</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>515</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Anonym</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-bureaucrat-desc</title>
    <id>516</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>516</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Bureaukrater kan udnævne administratorer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-bureaucrat-name</title>
    <id>517</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>517</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Bureaukrat</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-loggedin-desc</title>
    <id>518</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>518</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Generel bruger der er logget på</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-loggedin-name</title>
    <id>519</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>519</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Bruger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-steward-desc</title>
    <id>520</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>520</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fuld adgang</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-steward-name</title>
    <id>521</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>521</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Steward</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Groups</title>
    <id>522</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2615</id>
      <timestamp>2005-10-08T18:23:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Brugergrupper</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Groups-addgroup</title>
    <id>523</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>523</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tilføj gruppe</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Groups-already-exists</title>
    <id>524</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>524</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">En gruppe ved et navn eksisterer allerede</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Groups-editgroup</title>
    <id>525</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>525</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Redigér gruppe</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Groups-editgroup-description</title>
    <id>526</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>526</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gruppebeskrivelse (max 255 tegn):&lt;br /&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Groups-editgroup-name</title>
    <id>527</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3279</id>
      <timestamp>2006-01-01T15:02:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gruppenavn:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Groups-editgroup-preamble</title>
    <id>528</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>528</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Hvis navn eller beskrivelse starter med et kolon, så vil
resten blive behandlet som et navn på en besked, og derfor vil teksten blive behandlet som
en besked i MediaWiki navnerummet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Groups-existing</title>
    <id>529</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>529</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Eksisterende grupper</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Groups-group-edit</title>
    <id>530</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3280</id>
      <timestamp>2006-01-01T15:02:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Eksisterende grupper:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Groups-lookup-group</title>
    <id>531</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>531</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Administrér grupperettigheder</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Groups-noname</title>
    <id>532</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>532</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Angiv venligst et lovligt gruppenavn</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Groups-tableheader</title>
    <id>533</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>533</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">ID || Navn || Beskrivelse || Rettigheder</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Guesstimezone</title>
    <id>534</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>534</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Hent tidszone fra browseren</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Headline sample</title>
    <id>535</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>535</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tekst til overskrift</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Headline tip</title>
    <id>536</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>536</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Type 2 overskrift</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Help</title>
    <id>537</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>537</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Hjælp</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Helppage</title>
    <id>538</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>538</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{ns:4}}:Hjælp</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Hide</title>
    <id>539</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>539</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">skjul</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Hidetoc</title>
    <id>540</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>540</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">skjul</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Hist</title>
    <id>541</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>541</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">historik</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Histfirst</title>
    <id>542</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2616</id>
      <timestamp>2005-10-08T18:25:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ældste</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Histlast</title>
    <id>543</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2617</id>
      <timestamp>2005-10-08T18:25:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Nyeste</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Histlegend</title>
    <id>544</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>544</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Forklaring: (nuværende) = forskel til den nuværende
version, (forrige) = forskel til den forrige version, M = mindre ændring</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:History</title>
    <id>545</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>545</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Historik</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:History copyright</title>
    <id>546</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>546</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">-</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:History short</title>
    <id>547</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>547</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Historik</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Historywarning</title>
    <id>548</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3281</id>
      <timestamp>2006-01-01T15:02:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Advarsel: Siden du er ved at slette har en historie:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Hr tip</title>
    <id>549</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>549</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Horisontal linje (brug den sparsomt)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ignorewarning</title>
    <id>550</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3772</id>
      <timestamp>2006-02-23T15:30:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ignorér advarslen og gem filen alligevel.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Illegalfilename</title>
    <id>551</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>551</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Filnavnet &quot;$1&quot; indeholder tegn, der ikke er tilladte i sidetitler. Omdøb filen og prøv at lægge den op igen.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ilsubmit</title>
    <id>552</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>552</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Søg</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Image sample</title>
    <id>553</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>553</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Eksempel.jpg</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Image tip</title>
    <id>554</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>554</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Indlejret billede</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imagelinks</title>
    <id>555</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>555</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Billedehenvisninger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imagelist</title>
    <id>556</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>556</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Liste over billeder</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imagelistall</title>
    <id>557</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>557</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">alle</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imagelisttext</title>
    <id>558</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>558</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Herunder er en liste med $1 billeder sorteret $2.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imagemaxsize</title>
    <id>559</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3283</id>
      <timestamp>2006-01-01T15:02:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Begræns størrelsen af billeder på billedsiderne til:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imagepage</title>
    <id>560</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>560</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Se billedsiden</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imagereverted</title>
    <id>561</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>561</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gendannelse af en tidligere version gennemført med
succes.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imgdelete</title>
    <id>562</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>562</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">slet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imgdesc</title>
    <id>563</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>563</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">beskrivelse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imghistlegend</title>
    <id>564</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>564</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Forklaring: (nuværende) = dette er det nuværende billede,
(slet) = slet denne gamle version, (gendan) = gendan en gammel version.
&lt;br /&gt;&lt;i&gt;Klik på en dato for at se billedet, som er lagt op den dag&lt;/i&gt;.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imghistory</title>
    <id>565</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>565</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Billedhistorik</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imglegend</title>
    <id>566</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>566</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Forklaring: (beskrivelse) = vis/redigér billedebeskrivelse.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Immobile namespace</title>
    <id>567</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>567</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Måltitlen er en speciel type; man kan ikke flytte sider ind i det navnerum.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Import</title>
    <id>568</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>568</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Importere sider</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Importfailed</title>
    <id>569</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>569</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Importering fejlede: $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Importhistoryconflict</title>
    <id>570</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>570</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Der er en konflikt i versionhistorikken (siden kan have været importeret før)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Importinterwiki</title>
    <id>571</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2771</id>
      <timestamp>2005-11-12T19:33:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Transwikiimportering</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Importnosources</title>
    <id>572</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2618</id>
      <timestamp>2005-10-08T18:29:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Der er ikke defineret nogen transwiki importkilde og direkte oplægning af historik er deaktiveret.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Importnotext</title>
    <id>573</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>573</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tom eller ingen tekst</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Importsuccess</title>
    <id>574</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>574</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Importen lykkedes!</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Importtext</title>
    <id>575</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>575</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Eksportér filen fra kilde-wiki'en ved hjælp af værktøjet Special:Export, gem den på din harddisk og læg den op her.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Infiniteblock</title>
    <id>576</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5412</id>
      <timestamp>2006-10-23T15:10:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>infinite -&gt; aldrig</comment>
      <text xml:space="preserve">udløber aldrig</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Info short</title>
    <id>577</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>577</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Information</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Infobox</title>
    <id>578</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>578</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tryk på en knap for at få et teksteksempel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Infobox alert</title>
    <id>579</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>579</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Indtast teksten du ønsker formatteret.\n Den vil blive vist i infoboksen så den kan klippe-klistres.\nEksempel:\n$1\nbliver:\n$2</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Infosubtitle</title>
    <id>580</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>580</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Information om siden</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Internalerror</title>
    <id>581</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>581</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Intern fejl</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Intl</title>
    <id>582</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>582</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Sproghenvisninger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Invalidemailaddress</title>
    <id>583</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>583</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">E-mail-adressen kan ikke accepteres da den tilsyneladende har et ugyldigt format. Skriv venligst en e-mail-adresse med et korrekt format eller tøm feltet.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Invert</title>
    <id>584</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2620</id>
      <timestamp>2005-10-13T18:13:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>lidt bedre oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Udeluk markeringen</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ip range invalid</title>
    <id>585</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2984</id>
      <timestamp>2005-12-02T04:31:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ugyldigt IP-interval.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ipaddress</title>
    <id>586</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>586</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">IP-adresse/brugernavn</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ipadressorusername</title>
    <id>587</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2621</id>
      <timestamp>2005-10-13T18:17:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">IP-adresse eller brugernavn</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ipb expiry invalid</title>
    <id>588</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>588</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Udløbstiden er ugyldig.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ipbexpiry</title>
    <id>589</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>589</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Udløb</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ipblocklist</title>
    <id>590</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>590</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Liste over blokerede IP-adresser og brugernavne</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ipblocklistempty</title>
    <id>591</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2622</id>
      <timestamp>2005-10-13T18:19:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Blokeringslisten er tom.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ipboptions</title>
    <id>592</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3775</id>
      <timestamp>2006-02-23T19:13:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">2 timer:2 hours,1 dag:1 day,3 dage:3 days,1 uge:1 week,2 uger:2 weeks,1 måned:1 month,3 måneder:3 months,6 måneder:6 months,1 år:1 year,uendeligt:infinite</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ipbother</title>
    <id>593</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2623</id>
      <timestamp>2005-10-13T18:24:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Anden tid</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ipbotheroption</title>
    <id>594</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2624</id>
      <timestamp>2005-10-13T18:25:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">andet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ipbreason</title>
    <id>595</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>595</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Begrundelse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ipbsubmit</title>
    <id>596</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>596</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Bloker denne bruger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ipusubmit</title>
    <id>597</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>597</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ophæv blokeringen af denne adresse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ipusuccess</title>
    <id>598</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>598</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&quot;$1&quot; har fået ophævet blokeringen</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Isbn</title>
    <id>599</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>599</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">ISBN</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Isredirect</title>
    <id>600</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>600</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">omdirigeringsside</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Italic sample</title>
    <id>601</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>601</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kursiv tekst</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Italic tip</title>
    <id>602</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>602</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kursiv tekst</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Iteminvalidname</title>
    <id>603</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>603</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Problem med '$1', ugyldigt navn...</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Jan</title>
    <id>604</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>604</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">jan</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:January</title>
    <id>605</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>605</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">januar</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Jul</title>
    <id>606</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>606</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">jul</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:July</title>
    <id>607</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>607</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">juli</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Jun</title>
    <id>608</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>608</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">jun</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:June</title>
    <id>609</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>609</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">juni</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Laggedslavemode</title>
    <id>610</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2627</id>
      <timestamp>2005-10-13T18:32:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Bemærk: Siden har ikke nødvendigvis de nyeste opdateringer med.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Largefile</title>
    <id>611</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3814</id>
      <timestamp>2006-02-26T01:42:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Det anbefales, at filer ikke fylder mere end $1kb ($2).</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Last</title>
    <id>612</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>612</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">forrige</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Lastmodified</title>
    <id>613</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>613</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Denne side blev senest ændret den $1.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Lastmodifiedby</title>
    <id>614</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>614</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Denne side blev senest ændret $1 af $2.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Lineno</title>
    <id>615</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>615</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Linje $1:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Link sample</title>
    <id>616</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>616</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Henvisning</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Link tip</title>
    <id>617</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>617</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Intern henvisning</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Linklistsub</title>
    <id>618</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>618</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">(Liste over henvisninger)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Linkprefix</title>
    <id>619</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>619</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">/^(.*?)([a-zA-Z\x80-\xff]+)$/sD</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Linkshere</title>
    <id>620</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>620</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">De følgende sider henviser her til:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Linkstoimage</title>
    <id>621</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>621</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">De følgende sider henviser til dette billede:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Linktrail</title>
    <id>622</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>622</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">/^([a-zæøå]+)(.*)$/sDu</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Listform</title>
    <id>623</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>623</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">liste</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Listingcontinuesabbrev</title>
    <id>624</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>624</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve"> forts.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Listusers</title>
    <id>625</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>625</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Liste over brugere</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Loadhist</title>
    <id>626</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>626</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Indlæser sidens historik</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Loadingrev</title>
    <id>627</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>627</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">indlæser version for at se forskelle</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Localtime</title>
    <id>628</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>628</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Lokaltid</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Lockbtn</title>
    <id>629</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>629</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Lås databasen</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Lockconfirm</title>
    <id>630</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>630</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ja, jeg vil virkelig låse databasen.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Lockdb</title>
    <id>631</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>631</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Lås database</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Lockdbsuccesssub</title>
    <id>632</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>632</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Databasen er nu låst</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Lockdbsuccesstext</title>
    <id>633</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2630</id>
      <timestamp>2005-10-13T18:36:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>rettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Wikisourcedatabasen er låst. &lt;br /&gt;Husk at fjerne låsen når du er færdig med din vedligeholdelse.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Lockdbtext</title>
    <id>634</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>634</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">At låse databasen vil forhindre alle brugere i at kunne redigere sider, ændre indstillinger, redigere overvågningslister og andre ting der kræver ændringer i databasen. Bekræft venligst at du har til hensigt at gøre dette, og at du vil låse databasen op, når din vedligeholdelse er overstået.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Locknoconfirm</title>
    <id>635</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>635</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du har ikke bekræftet handlingen.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Log</title>
    <id>636</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2631</id>
      <timestamp>2005-10-14T13:49:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Loglister</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Login</title>
    <id>637</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>637</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Log på</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Loginend</title>
    <id>638</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5129</id>
      <timestamp>2006-08-31T18:21:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Loginerror</title>
    <id>639</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>639</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fejl med at logge på</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Loginpagetitle</title>
    <id>640</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>640</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Bruger log på</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Loginproblem</title>
    <id>641</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>641</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;b&gt;Der har været et problem med at få dig logget på.&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;Prøv igen!</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Loginprompt</title>
    <id>642</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>642</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du skal have cookies slået til for at kunne logge på {{SITENAME}}.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Loginreqlink</title>
    <id>643</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>643</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">logge på</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Loginreqpagetext</title>
    <id>644</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>644</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du skal $1 for at se andre sider.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Loginreqtitle</title>
    <id>645</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>645</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Log på nødvendigt</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Loginsuccess</title>
    <id>646</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>646</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du er nu logget på {{SITENAME}} som &quot;$1&quot;.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Loginsuccesstitle</title>
    <id>647</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>647</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Logget på med succes</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Logout</title>
    <id>648</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>648</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Log af</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Logouttext</title>
    <id>649</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2986</id>
      <timestamp>2005-12-02T04:31:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du er nu logget af.
Du kan fortsætte med at bruge {{SITENAME}} anonymt, eller du kan logge på
igen som den samme eller en anden bruger.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Logouttitle</title>
    <id>650</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>650</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Bruger-log-af</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Lonelypages</title>
    <id>651</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>651</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Forældreløse artikler</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Longpages</title>
    <id>652</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>652</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Lange artikler</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Longpagewarning</title>
    <id>653</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>653</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;strong&gt;ADVARSEL: Denne side er $1 kilobyte stor; nogle browsere kan have problemer med at redigere sider der nærmer sig eller er større end 32 Kb. Overvej om siden kan opdeles i mindre dele.&lt;/strong&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mailerror</title>
    <id>654</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>654</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fejl ved afsendelse af e-mail: $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mailmypassword</title>
    <id>655</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>655</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Send en ny adgangskode til min e-mail-adresse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mailnologin</title>
    <id>656</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>656</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ingen afsenderadresse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mailnologintext</title>
    <id>657</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>657</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du skal være [[Speciel:Userlogin|logget på]] og have en gyldig e-mailadresse sat i dine [[Speciel:Preferences|indstillinger]] for at sende e-mail til andre brugere.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mainpage</title>
    <id>658</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>658</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Forside</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mainpagedocfooter</title>
    <id>659</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3815</id>
      <timestamp>2006-02-26T01:42:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Se vores engelsksprogede [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_i18n dokumentation om tilpasning af brugergrænsefladen]
og [http://meta.wikimedia.org/wiki/MediaWiki_User%27s_Guide brugervejledningen] for oplysninger om opsætning og anvendelse.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mainpagetext</title>
    <id>660</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>660</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">MediaWiki er nu installeret.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Maintenance</title>
    <id>661</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>661</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vedligeholdelsesside</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Maintenancebacklink</title>
    <id>662</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>662</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tilbage til vedligeholdelsessiden</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Maintnancepagetext</title>
    <id>663</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>663</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">På denne side er der forskellige smarte
værktøjer til at vedligeholde {{SITENAME}}. Nogle af disse funktioner er ret
hårde for databasen (de tager lang tid), så lad være med at opdatere siden
hver gang du har rettet en enkelt ting ;-)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makesysop</title>
    <id>664</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>664</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tildel brugerrettigheder</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makesysopfail</title>
    <id>665</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>665</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;b&gt;Bruger &quot;$1&quot; kunne ikke gøres til administrator. (Har du stavet navnet rigtigt?)&lt;/b&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makesysopname</title>
    <id>666</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>666</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Brugerens navn:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makesysopok</title>
    <id>667</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>667</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;b&gt;Bruger &quot;$1&quot; er nu administrator&lt;/b&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makesysopsubmit</title>
    <id>668</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>668</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gør denne bruger til administrator</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makesysoptext</title>
    <id>669</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2635</id>
      <timestamp>2005-10-14T13:57:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>tilføjet manglende slutparantes</comment>
      <text xml:space="preserve">Denne formular bruges af bureaukrater til at gøre almindelige brugere til administratorer og/eller tildele andre rettigheder til en bruger.
Indsæt navnet på brugeren i tekstboksen og tryk på knappen for at ændre rettighederne (i.e. gøre brugeren til administrator).</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makesysoptitle</title>
    <id>670</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3285</id>
      <timestamp>2006-01-01T15:02:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gør en bruger til administrator - sysop</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mar</title>
    <id>671</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>671</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">mar</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:March</title>
    <id>672</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>672</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">marts</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Markaspatrolleddiff</title>
    <id>673</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>673</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Markér som patruljeret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Markaspatrolledlink</title>
    <id>674</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5130</id>
      <timestamp>2006-08-31T18:21:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">[$1]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Markaspatrolledtext</title>
    <id>675</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>675</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Markér denne artikel som patruljeret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Markedaspatrolled</title>
    <id>676</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>676</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Markeret som patruljeret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Markedaspatrolledtext</title>
    <id>677</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>677</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Den valgte revision er nu markeret som patruljeret.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Matchtotals</title>
    <id>678</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>678</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Forespørgslen &quot;$1&quot; opfyldte $2 artikeltitler
og teksten i $3 artikler.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Math</title>
    <id>679</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>679</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Matematiske formler</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Math bad output</title>
    <id>680</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>680</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kan ikke skrive til eller oprette uddata-mappe til math</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Math bad tmpdir</title>
    <id>681</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>681</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kan ikke skrive til eller oprette temp-mappe til math</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Math failure</title>
    <id>682</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>682</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fejl i matematikken</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Math image error</title>
    <id>683</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>683</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">PNG-konvertering mislykkedes; undersøg om latex, dvips, gs og convert er installeret korrekt</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Math lexing error</title>
    <id>684</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>684</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">lexerfejl</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Math notexvc</title>
    <id>685</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>685</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Manglende eksekvérbar texvc; se math/README for opsætningsoplysninger.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Math sample</title>
    <id>686</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>686</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Indsæt formel her (LaTeX)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Math syntax error</title>
    <id>687</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>687</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">syntaksfejl</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Math tip</title>
    <id>688</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>688</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Matematisk formel (LaTeX)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Math unknown error</title>
    <id>689</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>689</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">ukendt fejl</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Math unknown function</title>
    <id>690</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3286</id>
      <timestamp>2006-01-01T15:02:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">ukendt funktion</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:May</title>
    <id>691</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>691</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">maj</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:May long</title>
    <id>692</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>692</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">maj</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Media sample</title>
    <id>693</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>693</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Eksempel.mp3</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Media tip</title>
    <id>694</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>694</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Henvisning til multimediefil</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mediawarning</title>
    <id>695</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5131</id>
      <timestamp>2006-08-31T18:21:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">'''Advarsel''', denne filtype kan muligvis indeholde skadelig kode, du kan beskadige dit system hvis du udfører den.
&lt;hr /&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Metadata</title>
    <id>696</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3777</id>
      <timestamp>2006-02-23T19:18:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>rettet efter model fra Wikipedia</comment>
      <text xml:space="preserve">Metadata</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Metadata page</title>
    <id>697</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>697</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{ns:4}}:Metadata</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Minlength</title>
    <id>698</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>698</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Navnet på filen skal være på mindst tre bogstaver.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Minoredit</title>
    <id>699</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>699</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Dette er en mindre ændring.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Minoreditletter</title>
    <id>700</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>700</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">m</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mispeelings</title>
    <id>701</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>701</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Sider med stavefejl</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mispeelingspage</title>
    <id>702</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>702</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Liste over almindelige stavefejl</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mispeelingstext</title>
    <id>703</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2637</id>
      <timestamp>2005-10-14T14:02:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>typo</comment>
      <text xml:space="preserve">De følgende sider indeholder en af de
almindelige stavefejl, som er listet på $1. Den korrekte stavemåde kan
angives i paranteser efter den fejlagtige stavemåde (sådan her).</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Missingarticle</title>
    <id>704</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>704</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Databasen fandt ikke teksten på en side,
som den skulle have fundet, med navnet &quot;$1&quot;.

&lt;p&gt;Dette er ikke en databasefejl, men sandsynligvis en fejl i softwaren.

&lt;p&gt;Send venligst en rapport om dette til en administrator,
hvor du også nævner URL'en.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Missingimage</title>
    <id>705</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2990</id>
      <timestamp>2005-12-02T04:31:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;b&gt;Mangler billede&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;&lt;i&gt;$1&lt;/i&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Missinglanguagelinks</title>
    <id>706</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>706</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Manglende sproghenvisninger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Missinglanguagelinksbutton</title>
    <id>707</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>707</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Find manglende sproghenvisninger for</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Missinglanguagelinkstext</title>
    <id>708</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>708</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Disse artikler har &lt;i&gt;ikke&lt;/i&gt; nogen
henvisning til den samme artikel i $1. Omdirigeringer og underartikler er
&lt;i&gt;ikke&lt;/i&gt; vist.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Monday</title>
    <id>709</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>709</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">mandag</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Moredotdotdot</title>
    <id>710</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>710</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Mere...</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mostlinked</title>
    <id>711</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2640</id>
      <timestamp>2005-10-18T14:37:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Sider med flest indgående links</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Move</title>
    <id>712</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2642</id>
      <timestamp>2005-10-18T14:39:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Flyt</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Movearticle</title>
    <id>713</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>713</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Flyt side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Movedto</title>
    <id>714</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>714</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">flyttet til</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Movelogpage</title>
    <id>715</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>715</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Flyttelog</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Movelogpagetext</title>
    <id>716</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>716</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Nedenfor er en liste over flyttede sider.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Movenologin</title>
    <id>717</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>717</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ikke logget på</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Movenologintext</title>
    <id>718</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>718</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du skal være registreret bruger og være [[Speciel:Userlogin|logget på]]
for at flytte en side.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Movepage</title>
    <id>719</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>719</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Flyt side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Movepagebtn</title>
    <id>720</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>720</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Flyt side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Movepagetalktext</title>
    <id>721</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>721</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Den tilhørende diskussionsside, hvis der er en,
vil automatisk blive flyttet med siden '''medmindre:'''
*Du flytter siden til et andet navnerum,
*En ikke-tom diskussionsside allerede eksisterer under det nye navn, eller
*Du fjerner markeringen i boksen nedenunder.

I disse tilfælde er du nødt til at flytte eller sammenflette siden manuelt.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Movepagetext</title>
    <id>722</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>722</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Når du bruger formularen herunder vil du få omdøbt en
side og flyttet hele sidens historie til det nye navn.
Den gamle titel vil blive en omdirigeringsside til den nye titel.
Henvisninger til den gamle titel vil ikke blive ændret. Sørg for at
tjekke for dobbelte eller dårlige omdirigeringer.
Du er ansvarlig for, at alle henvisninger stadig peger derhen, hvor det er
meningen de skal pege.

Bemærk at siden '''ikke''' kan flyttes hvis der allerede er en side
med den nye titel, medmindre den side er tom eller er en omdirigering
uden nogen historie. Det betyder at du kan flytte en side tilbage hvor
den kom fra, hvis du kommer til at lave en fejl.

&lt;b&gt;ADVARSEL!&lt;/b&gt;
Dette kan være en drastisk og uventet ændring for en populær side;
vær sikker på, at du forstår konsekvenserne af dette før du
fortsætter.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Movereason</title>
    <id>723</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>723</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Begrundelse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Movetalk</title>
    <id>724</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>724</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Flyt også &quot;diskussionssiden&quot;, hvis den eksisterer.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Movethispage</title>
    <id>725</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>725</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Flyt side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mw math html</title>
    <id>726</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>726</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">HTML hvis muligt ellers PNG</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mw math mathml</title>
    <id>727</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>727</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">MathML hvis muligt</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mw math modern</title>
    <id>728</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>728</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Anbefalet til moderne browsere</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mw math png</title>
    <id>729</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>729</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vis altid som PNG</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mw math simple</title>
    <id>730</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>730</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">HTML hvis meget simpel ellers PNG</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mw math source</title>
    <id>731</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>731</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Lad være som TeX (for tekstbrowsere)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mycontris</title>
    <id>732</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>732</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Mine bidrag</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mypage</title>
    <id>733</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>733</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Min side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mytalk</title>
    <id>734</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>734</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Min diskussion</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Namespace</title>
    <id>735</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2643</id>
      <timestamp>2005-10-18T14:42:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>typo</comment>
      <text xml:space="preserve">Navnerum:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Namespacesall</title>
    <id>736</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>736</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">alle</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Navigation</title>
    <id>737</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>737</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Navigation</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nbytes</title>
    <id>738</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>738</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1 bytes</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nchanges</title>
    <id>739</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>739</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1 ændringer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newarticle</title>
    <id>740</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>740</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">(Ny)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newarticletext</title>
    <id>741</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>741</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;div style=&quot;font-size:small;color:\#003333;border-width:1px;border-style:solid;border-color:\#aaaaaa;padding:3px&quot;&gt;'''{{SITENAME}} har endnu ikke nogen {{NAMESPACE}}-side ved navn {{PAGENAME}}.'''&lt;br /&gt; Du kan begynde en side ved at skrive i boksen herunder. (se [[{{ns:4}}:Hjælp|hjælpen]] for yderligere oplysninger).&lt;br /&gt; Eller du kan [[{{ns:-1}}:Search/{{PAGENAME}}|søge efter {{PAGENAME}} i {{SITENAME}}]].&lt;br /&gt; Hvis det ikke var din mening, så tryk på '''Tilbage'''- eller '''Back'''-knappen. '''Dit bidrag til {{SITENAME}} vil fremkomme omgående''', så hvis du bare vil teste tingene, så brug venligst [[{{ns:4}}:Sandkassen|sandkassen]]!&lt;/div&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newbies</title>
    <id>742</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>742</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">nybegyndere</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newimages</title>
    <id>743</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>743</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Galleri med de nyeste billeder</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newmessages</title>
    <id>744</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>744</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du har $1.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newmessageslink</title>
    <id>745</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>745</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">nye beskeder</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newpage</title>
    <id>746</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>746</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ny side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newpageletter</title>
    <id>747</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>747</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">N</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newpages</title>
    <id>748</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>748</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Nyeste artikler</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newpassword</title>
    <id>749</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>749</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ny adgangskode</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newtitle</title>
    <id>750</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>750</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Til ny titel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newusersonly</title>
    <id>751</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>751</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve"> (kun nye brugere)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newwindow</title>
    <id>752</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>752</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">(åbner i et nyt vindue)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Next</title>
    <id>753</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>753</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">næste</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nextdiff</title>
    <id>754</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>754</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gå til næste forskel →</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nextn</title>
    <id>755</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>755</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">næste $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nextpage</title>
    <id>756</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>756</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Næste side ($1)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nextrevision</title>
    <id>757</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>757</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Nyere version→</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nlinks</title>
    <id>758</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>758</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1 henvisninger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Noarticletext</title>
    <id>759</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5456</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MediaWiki default</username>
        <id>66</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;div style=&quot;border: 1px solid \#ccc; padding: 7px; background-color: \#fff; color: \#000&quot;&gt;'''{{SITENAME}} har ikke nogen side med præcis dette navn.''' * Du kan se om {{PAGENAME}} findes i [[Wiktionary:{{NAMESPACE}}:{{PAGENAME}}|wikiordbogen]] eller på '''[[:no:{{PAGENAME}}|norsk]]''', '''[[:nn:{{PAGENAME}}|nynorsk]]''', eller '''[[:sv:{{PAGENAME}}|svensk]]'''. * Du kan '''[{{fullurl:{{NAMESPACE}}:{{PAGENAME}}|action=edit}} starte siden {{PAGENAME}}]''' * Eller [[{{ns:special}}:Search/{{PAGENAME}}|søge efter {{PAGENAME}}]] i andre artikler ---- * Hvis du har oprettet denne artikel indenfor de sidste få minutter, så kan de skyldes at der er lidt forsinkelse i opdateringen af {{SITENAME}}s cache. Vent venligst og tjek igen senere om artiklen dukker op, inden du forsøger at oprette artiklen igen. &lt;/div&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Noconnect</title>
    <id>760</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>760</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Der er problemer med {{SITENAME}}s database, vi kan desværre ikke komme i kontakt med den for øjeblikket. Prøv igen senere. &lt;br /&gt;
$1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nocontribs</title>
    <id>761</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>761</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ingen ændringer er fundet som opfylder disse kriterier.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nocookieslogin</title>
    <id>762</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>762</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{SITENAME}} bruger cookies til at logge brugere på. Du har slået cookies fra. Slå dem venligst til og prøv igen.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nocookiesnew</title>
    <id>763</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>763</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Din brugerkonto er nu oprettet, men du er ikke logget på. {{SITENAME}} bruger cookies til at logge brugere på. Du har slået cookies fra. Vær venlig at slå cookies til, og derefter kan du logge på med dit nye brugernavn og kodeord.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nocreativecommons</title>
    <id>764</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>764</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Creative Commons RDF-metadata er slået fra på denne server.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nocredits</title>
    <id>765</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>765</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Der er ingen forfatteroplysninger om denne side.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nodb</title>
    <id>766</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>766</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kunne ikke vælge databasen $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nodublincore</title>
    <id>767</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>767</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Dublin Core RDF-metadata er slået fra på denne server.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Noemail</title>
    <id>768</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>768</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Der er ikke oplyst en e-mail-adresse for bruger &quot;$1&quot;.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Noemailprefs</title>
    <id>769</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3784</id>
      <timestamp>2006-02-23T19:32:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;strong&gt;Du skal angive en e-mail-adresse for at få disse indstillinger til at virke.&lt;/strong&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Noemailtext</title>
    <id>770</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>770</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Denne bruger har ikke angivet en gyldig e-mail-adresse,
eller har valgt ikke at modtage e-mail fra andre brugere.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Noemailtitle</title>
    <id>771</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>771</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ingen e-mail-adresse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nogomatch</title>
    <id>772</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3117</id>
      <timestamp>2005-12-22T07:05:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{SITENAME}} har ingen artikel med dette navn. Du kan [[$1|oprette en artikel med dette navn]] eller [[{{ns:4}}:Efterspurgte_artikler|efterspørge den]]. For at undgå flere artikler om samme emne, bedes du inden oprettelsen søge efter artiklen under alternative navne og stavemåder.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nohistory</title>
    <id>773</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>773</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Der er ingen versionshistorik for denne side.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Noimage</title>
    <id>774</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>774</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Der eksisterer ingen fil med dette navn, du kan $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Noimage-linktext</title>
    <id>775</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>775</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">lægge den op</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Noimages</title>
    <id>776</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>776</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ingenting at se.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nolinkshere</title>
    <id>777</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>777</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ingen sider henviser her til.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nolinkstoimage</title>
    <id>778</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>778</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Der er ingen sider der henviser til dette billede.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Noname</title>
    <id>779</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>779</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du har ikke angivet et gyldigt brugernavn.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nonefound</title>
    <id>780</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>780</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;strong&gt;Bemærk&lt;/strong&gt;: Søgning uden resultat skyldes at man søger efter almindelige ord som &quot;har&quot; og &quot;fra&quot;, der ikke er indekseret, eller at man har angivet mere end ét søgeord (da kun sider indeholdende alle søgeordene vil blive fundet).</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nonunicodebrowser</title>
    <id>781</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>781</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;strong&gt;Advarsel: Din browser er ikke unicode-kompatibel, skift eller opdater din browser før du redigerer en artikel.&lt;/strong&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nospecialpagetext</title>
    <id>782</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>782</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du har bedt om en specialside, der ikke kan
genkendes af MediaWiki-softwaren.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nosuchaction</title>
    <id>783</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>783</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Funktionen findes ikke</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nosuchactiontext</title>
    <id>784</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>784</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Funktion angivet i URL'en kan ikke
genkendes af MediaWiki-softwaren</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nosuchspecialpage</title>
    <id>785</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>785</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">En sådan specialside findes ikke</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nosuchuser</title>
    <id>786</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>786</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Der er ingen bruger med navnet &quot;$1&quot;.
Kontrollér stavemåden igen, eller brug formularen herunder til at oprette en ny brugerkonto.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nosuchusershort</title>
    <id>787</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>787</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Der er ingen bruger ved navn &quot;$1&quot;. Tjek din stavning.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Notacceptable</title>
    <id>788</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>788</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Wiki-serveren kan ikke levere data i et format, som din klient understøtter.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Notanarticle</title>
    <id>789</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>789</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ikke en artikel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Notargettext</title>
    <id>790</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>790</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du har ikke angivet en målside eller bruger at udføre denne funktion på.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Notargettitle</title>
    <id>791</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>791</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Intet mål</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Note</title>
    <id>792</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3288</id>
      <timestamp>2006-01-01T15:02:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;strong&gt;Bemærk:&lt;/strong&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Notextmatches</title>
    <id>793</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>793</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ingen artikeltekster opfyldte forespørgslen</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Notitlematches</title>
    <id>794</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>794</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ingen artikeltitler opfyldte forespørgslen</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Notloggedin</title>
    <id>795</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>795</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ikke logget på</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nov</title>
    <id>796</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>796</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">nov</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:November</title>
    <id>797</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>797</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">november</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nowatchlist</title>
    <id>798</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>798</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du har ingenting i din overvågningsliste.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nowiki sample</title>
    <id>799</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>799</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Indsæt tekst her som ikke skal wikiformateres</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nowiki tip</title>
    <id>800</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>800</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ignorer wikiformatering</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nstab-category</title>
    <id>801</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>801</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kategori</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nstab-help</title>
    <id>802</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>802</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Hjælp</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nstab-image</title>
    <id>803</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>803</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Billede</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nstab-main</title>
    <id>804</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>804</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Artikel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nstab-media</title>
    <id>805</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>805</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Medie</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nstab-mediawiki</title>
    <id>806</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>806</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Besked</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nstab-special</title>
    <id>807</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>807</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Speciel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nstab-template</title>
    <id>808</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>808</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Skabelon</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nstab-user</title>
    <id>809</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>809</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Brugerside</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nstab-wp</title>
    <id>810</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>810</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Om</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Numauthors</title>
    <id>811</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>811</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Antal forskellige forfattere (artikel): $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Number of watching users RCview</title>
    <id>812</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>812</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">[$1]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Number of watching users pageview</title>
    <id>813</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>813</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">[$1 overvågende bruger/e]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Numedits</title>
    <id>814</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>814</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Antal redigeringer (artikel): $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Numtalkauthors</title>
    <id>815</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>815</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Antal forskellige forfattere (diskussionsside): $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Numtalkedits</title>
    <id>816</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>816</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Antal redigeringer (diskussionsside): $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Numwatchers</title>
    <id>817</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>817</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Antal overvågere: $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nviews</title>
    <id>818</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>818</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1 visninger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Oct</title>
    <id>819</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>819</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">okt</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:October</title>
    <id>820</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>820</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">oktober</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ok</title>
    <id>821</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>821</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">OK</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Oldpassword</title>
    <id>822</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>822</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gammel adgangskode</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Orig</title>
    <id>823</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>823</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">originale</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Orphans</title>
    <id>824</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>824</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Forældreløse artikler</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Othercontribs</title>
    <id>825</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>825</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Baseret på arbejde af $1.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Otherlanguages</title>
    <id>826</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>826</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Andre sprog</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Others</title>
    <id>827</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>827</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">andre</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Pagemovedsub</title>
    <id>828</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>828</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Flytning gennemført</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Pagemovedtext</title>
    <id>829</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>829</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Siden &quot;[[$1]]&quot; er flyttet til &quot;[[$2]]&quot;.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Pagetitle</title>
    <id>830</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>830</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1 - {{SITENAME}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Passwordremindertext</title>
    <id>831</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>831</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Nogen (sandsynligvis dig, fra IP-adressen $1)
har bedt om at vi sender dig en ny adgangskode til at logge på {{SITENAME}}.
Den nye adgangskode for bruger &quot;$2&quot; er nu &quot;$3&quot;.
Du bør logge på nu og ændre din adgangskode.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Passwordremindertitle</title>
    <id>832</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>832</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ny adgangskode fra {{SITENAME}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Passwordsent</title>
    <id>833</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>833</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">En ny adgangskode er sendt til e-mail-adressen,
som er registreret for &quot;$1&quot;.
Du bør logge på og ændre din adgangskode straks efter du har modtaget e-mail'en.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Passwordtooshort</title>
    <id>834</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>834</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Dit kodeord er for kort. Det skal være mindst $1 tegn langt.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Perfcached</title>
    <id>835</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>835</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Følgende data er gemt i cachen, det er muligvis ikke helt opdateret:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Perfdisabled</title>
    <id>836</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>836</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Denne funktion er desværre midlertidigt afbrudt,
fordi den belaster databasen meget hårdt og i en sådan grad,
at siden bliver meget langsom. Funktionen bliver forhåbentlig
omskrevet i den nærmeste fremtid (måske af dig, det er jo open source!).</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Perfdisabledsub</title>
    <id>837</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>837</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Her er en gemt kopi fra $1:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Personaltools</title>
    <id>838</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>838</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Personlige værktøjer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Popularpages</title>
    <id>839</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>839</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Populære artikler</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Portal</title>
    <id>840</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>840</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Forside for skribenter</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Portal-url</title>
    <id>841</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>841</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{ns:4}}:Forside</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Postcomment</title>
    <id>842</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>842</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tilføj en kommentar</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Poweredby</title>
    <id>843</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>843</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{SITENAME}} kører på [http://www.mediawiki.org/ MediaWiki], en open source wiki engine.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Powersearch</title>
    <id>844</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>844</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Søg</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Powersearchtext</title>
    <id>845</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>845</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">
Søg i navnerum:&lt;br /&gt;
$1&lt;br /&gt;
$2 List omdirigeringer &amp;nbsp; Søg efter $3 $9</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Preferences</title>
    <id>846</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>846</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Indstillinger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Prefixindex</title>
    <id>847</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2781</id>
      <timestamp>2005-11-12T19:57:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>typo</comment>
      <text xml:space="preserve">Præfiks indeks</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Prefs-help-email</title>
    <id>848</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>848</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">** &lt;strong&gt;E-mail-adresse&lt;/strong&gt; (valgfrit): Giver andre mulighed for at kontakte dig, uden du behøver at afsløre din e-mail-adresse. Det kan også bruges til at fremsende en ny adgangskode til dig, hvis du glemmer den du har.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Prefs-help-email-enotif</title>
    <id>849</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>849</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Denne e-mail-adresse bruges også til at sende beskeder til dig via e-mail, hvis du har aktiveret funktionerne.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Prefs-help-realname</title>
    <id>850</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>850</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">* &lt;strong&gt;Dit rigtige navn&lt;/strong&gt; (valgfrit): Hvis du vælger at oplyse dit navn vil dette blive brugt til at tilskrive dig dit arbejde.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Prefs-misc</title>
    <id>851</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>851</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Forskelligt</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Prefs-personal</title>
    <id>852</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>852</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Brugerdata</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Prefs-rc</title>
    <id>853</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>853</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Seneste ændringer og artikelstumper</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Prefslogintext</title>
    <id>854</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>854</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du logget på som &quot;[[Bruger:$1|$1]]&quot; ([[Bruger_diskussion:$1|Diskussion]], [[Speciel:Contributions/$1|bidrag]]).
Dit interne ID-nummer er $2.

Se [[Project:Hvordan sætter jeg mine indstillinger]] for en forklaring på de forskellige indstillinger.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Prefsnologin</title>
    <id>855</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>855</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ikke logget på</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Prefsnologintext</title>
    <id>856</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>856</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du skal være [[Speciel:Userlogin|logget på]]
for at ændre brugerindstillinger.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Prefsreset</title>
    <id>857</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>857</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Indstillingerne er blevet gendannet fra lageret.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Preview</title>
    <id>858</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>858</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Forhåndsvisning</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Previewconflict</title>
    <id>859</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>859</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Denne forhåndsvisning er resultatet af den
redigérbare tekst ovenfor,
sådan vil det komme til at se ud hvis du vælger at gemme teksten.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Previewnote</title>
    <id>860</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>860</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Husk at dette er kun en forhåndsvisning, siden er ikke
gemt endnu!</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Previousdiff</title>
    <id>861</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>861</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">← Gå til forrige forskel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Previousrevision</title>
    <id>862</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>862</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">←Ældre version</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Prevn</title>
    <id>863</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>863</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">forrige $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Print</title>
    <id>864</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2780</id>
      <timestamp>2005-11-12T19:56:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Udskriv</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Printableversion</title>
    <id>865</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>865</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Udskriftsvenlig udgave</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Printsubtitle</title>
    <id>866</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>866</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">(Fra {{SERVER}})</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Protect</title>
    <id>867</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>867</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Beskyt</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Protectcomment</title>
    <id>868</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>868</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Begrundelse for beskyttelse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Protectedarticle</title>
    <id>869</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>869</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">[[$1]] beskyttet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Protectedpage</title>
    <id>870</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>870</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Beskyttet side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Protectedpagewarning</title>
    <id>871</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>871</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;strong&gt;ADVARSEL: Denne side er låst, så kun administratorer
kan redigere den. Sørg for at du følger
[[Project:Politik_for_beskyttede_sider|politiken for beskyttede sider]].&lt;/strong&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Protectedtext</title>
    <id>872</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>872</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Denne side er skrivebeskyttet for at forhindre ændringer;
der kan være flere årsager til at det er sket,
se [[{{ns:4}}:Liste over beskyttede sider|listen over beskyttede sider]].

Du kan sé og kopiere sidens indhold:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Protectlogpage</title>
    <id>873</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>873</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Liste_over_beskyttede_sider</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Protectlogtext</title>
    <id>874</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>874</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Herunder er en liste over sider der er blevet beskyttet/har fået fjernet beskyttelsen.
Se [[Project:Beskyttet side]] for mere information.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Protectmoveonly</title>
    <id>875</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>875</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Beskyt kun fra at blive flyttet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Protectpage</title>
    <id>876</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>876</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Beskyt side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Protectsub</title>
    <id>877</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>877</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">(Beskytter &quot;$1&quot;)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Protectthispage</title>
    <id>878</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>878</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Beskyt side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Proxyblocker</title>
    <id>879</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4345</id>
      <timestamp>2006-05-18T06:44:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Fjernet bindestreg (bruges ikke på dansk)</comment>
      <text xml:space="preserve">Proxyblokering</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Proxyblockreason</title>
    <id>880</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>880</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Din IP-adresse er blevet blokeret fordi den er en såkaldt ''åben proxy''. Kontakt din Internet-udbyder eller tekniske hotline og oplyse dem om dette alvorlige sikkerhedsproblem.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Proxyblocksuccess</title>
    <id>881</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2992</id>
      <timestamp>2005-12-02T04:31:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Færdig.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Pubmedurl</title>
    <id>882</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>882</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&amp;db=pubmed&amp;dopt=Abstract&amp;list_uids=$1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Qbbrowse</title>
    <id>883</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>883</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gennemse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Qbedit</title>
    <id>884</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>884</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Redigér</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Qbfind</title>
    <id>885</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>885</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Find</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Qbmyoptions</title>
    <id>886</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>886</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Mine indstillinger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Qbpageinfo</title>
    <id>887</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>887</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Information om side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Qbpageoptions</title>
    <id>888</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>888</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Indstillinger for side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Qbsettings</title>
    <id>889</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>889</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Hurtigmenu</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Qbspecialpages</title>
    <id>890</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>890</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Specielle sider</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Randompage</title>
    <id>891</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>891</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tilfældig artikel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Randompage-url</title>
    <id>892</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5134</id>
      <timestamp>2006-08-31T18:21:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Special:Random</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Range block disabled</title>
    <id>893</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>893</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Sysop-muligheden for at oprette blokeringsklasser er slået fra.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rchide</title>
    <id>894</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>894</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">i $4 form; $1 mindre ændringer; $2 andre navnerum; $3 mere end en redigering.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rclinks</title>
    <id>895</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>895</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vis seneste $1 ændringer i de sidste $2 dage&lt;br /&gt;$3</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rclistfrom</title>
    <id>896</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>896</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vis nye ændringer startende fra $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rcliu</title>
    <id>897</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>897</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">; $1 redigeringer fra brugere der er logget på</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rcloaderr</title>
    <id>898</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>898</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Indlæser seneste ændrede sider</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rclsub</title>
    <id>899</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>899</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">(til sider henvist fra &quot;$1&quot;)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rcnote</title>
    <id>900</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>900</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Nedenfor er de seneste &lt;strong&gt;$1&lt;/strong&gt; ændringer i de
sidste &lt;strong&gt;$2&lt;/strong&gt; dage.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rcnotefrom</title>
    <id>901</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>901</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Nedenfor er ændringerne fra &lt;b&gt;$2&lt;/b&gt; indtil &lt;b&gt;$1&lt;/b&gt; vist.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rcpatroldisabled</title>
    <id>902</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>902</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Seneste ændringer-patruljeringen er slået fra</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rcpatroldisabledtext</title>
    <id>903</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>903</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Funktionen til seneste ændringer-patruljeringen er pt. slået fra.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Readonly</title>
    <id>904</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>904</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Databasen er skrivebeskyttet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Readonly lag</title>
    <id>905</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>905</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Databasen er automatisk blevet låst mens slave database serverne synkronisere med master databasen</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Readonlytext</title>
    <id>906</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>906</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{SITENAME}}databasen er for øjeblikket skrivebeskyttet,
hvilket forhindrer oprettelse af nye sider og andre ændringer,
sandsynligvis på grund af rutinemæssig databasevedligeholdelse,
hvorefter den vil returnere til normaldrift. Administratoren der
skrivebeskyttede databasen har denne forklaring:
&lt;p&gt;$1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Readonlywarning</title>
    <id>907</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>907</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;strong&gt;ADVARSEL: Databasen er låst på grund af vedligeholdelse,
så du kan ikke gemme dine ændringer lige nu. Det kan godt være en god ide at
kopiere din tekst til en tekstfil, så du kan gemme den til senere.&lt;/strong&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Recentchanges</title>
    <id>908</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>908</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Seneste ændringer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Recentchanges-url</title>
    <id>909</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5135</id>
      <timestamp>2006-08-31T18:21:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Special:Recentchanges</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Recentchangesall</title>
    <id>910</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>910</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">alle</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Recentchangescount</title>
    <id>911</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>911</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Antallet af titler på siden &quot;seneste ændringer&quot;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Recentchangeslinked</title>
    <id>912</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>912</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Relaterede ændringer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Recentchangestext</title>
    <id>913</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4981</id>
      <timestamp>2006-07-26T18:47:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>+ Wikisource:Sletningsforslag</comment>
      <text xml:space="preserve">{|border=&quot;0&quot; class=&quot;plainlinks&quot; |-valign=&quot;top&quot; |align=&quot;right&quot;|&lt;small&gt;Seneste&amp;nbsp;ændringer&amp;nbsp;for:&amp;nbsp;&lt;/small&gt;
|align=&quot;left&quot;|&lt;small&gt;[http://da.wiktionary.org/wiki/Speciel:Recentchanges Wikiordbog] - [http://da.wikiquote.org/wiki/Speciel:Recentchanges Wikiquote] - [http://da.wikibooks.org/wiki/Speciel:Recentchanges Wikibooks] - [http://da.wikipedia.org/wiki/Special:Recentchanges Wikipedia] - [http://meta.wikipedia.org/wiki/Special%3ARecentchanges Meta] - [http://commons.wikimedia.org/wiki/Special:Recentchanges Commons] - ([[Project:Hvordan bruger jeg seneste ændringer siden|hjælp]] | [http://da.wikipedia.org/w/wiki.phtml?title=MediaWiki:Recentchangestext&amp;action=edit rediger])&lt;/small&gt;
|-valign=&quot;top&quot; |align=&quot;right&quot;|&lt;small&gt;[[Project:Om|Om {{SITENAME}}]]:'''&amp;nbsp;&lt;/small&gt;
|align=&quot;left&quot;|&lt;small&gt;[[Project:Velkommen nybegynder|Velkommen nybegynder]] - [[Project:OSS|Ofte stillede spørgsmål]] - [[Wikisource:Beskyttelsesforslag|Beskyttelsesforslag]] - [[Wikisource:Sletningsforslag|Sletningsforslag]] - [[Project:Skriptoriet|Skriptoriet]] - [[Project:Stilmanual|Stilmanual]] - [[Project:Navngivning|Navngivning]]&lt;/small&gt;
[[ar:Special:Recentchanges]][[de:Special:Recentchanges]][[el:Special:Recentchanges]][[en:Special:Recentchanges]][[es:Special:Recentchanges]][[fr:Special:Recentchanges]][[gl:Special:Recentchanges]][[he:Special:Recentchanges]][[hr:Special:Recentchanges]][[it:Special:Recentchanges]][[ja:Special:Recentchanges]][[ko:Special:Recentchanges]][[la:Special:Recentchanges]][[nl:Special:Recentchanges]][[pl:Special:Recentchanges]][[pt:Special:Recentchanges]][[ro:Special:Recentchanges]][[ru:Special:Recentchanges]][[sr:Special:Recentchanges]][[sv:Special:Recentchanges]][[zh:Special:Recentchanges]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Recreate</title>
    <id>914</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2783</id>
      <timestamp>2005-11-12T20:04:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Gendan</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Redirectedfrom</title>
    <id>915</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>915</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">(Omdirigeret fra $1)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Remembermypassword</title>
    <id>916</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>916</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Husk min adgangskode til næste gang.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Removechecked</title>
    <id>917</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>917</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fjern valgte sider fra min overvågningsliste</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Removedwatch</title>
    <id>918</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>918</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fjernet fra overvågningsliste</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Removedwatchtext</title>
    <id>919</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>919</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Siden &quot;$1&quot; er blevet fjernet fra din
overvågningsliste.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Removingchecked</title>
    <id>920</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>920</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fjerner de valgte sider fra din overvågningsliste...</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Renamegrouplogentry</title>
    <id>921</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>921</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Omdøbt gruppe $2 to $3</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Resetprefs</title>
    <id>922</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>922</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gendan indstillinger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Restorelink</title>
    <id>923</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>923</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1 slettede ændringer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Restorelink1</title>
    <id>924</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2789</id>
      <timestamp>2005-11-12T20:11:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">en slettet ændring</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Restrictedpheading</title>
    <id>925</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>925</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Specielle sider med begrænset adgang</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Resultsperpage</title>
    <id>926</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>926</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Resultater pr. side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Retrievedfrom</title>
    <id>927</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>927</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Hentet fra &quot;$1&quot;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Returnto</title>
    <id>928</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>928</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tilbage til $1.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Retypenew</title>
    <id>929</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>929</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gentag ny adgangskode</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Reupload</title>
    <id>930</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>930</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Læg en fil op igen</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Reuploaddesc</title>
    <id>931</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>931</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tilbage til formularen til at lægge filer op.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Reverted</title>
    <id>932</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>932</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gendannet en tidligere version</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revertimg</title>
    <id>933</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>933</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">gendan</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revertmove</title>
    <id>934</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>934</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">gendan</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revertpage</title>
    <id>935</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>935</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gendannelse til seneste version ved $1, fjerner ændringer fra $2</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revhistory</title>
    <id>936</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>936</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Versionshistorik</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revisionasof</title>
    <id>937</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>937</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Versionen fra $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revisionasofwithlink</title>
    <id>938</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4349</id>
      <timestamp>2006-05-18T06:59:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Version pr. $1; $2&lt;br /&gt;$3 | $4</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revnotfound</title>
    <id>939</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>939</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Versionen er ikke fundet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revnotfoundtext</title>
    <id>940</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2993</id>
      <timestamp>2005-12-02T04:31:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Den gamle version af den side du spurgte efter kan
ikke findes. Kontrollér den URL du brugte til at få adgang til denne side.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rfcurl</title>
    <id>941</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5136</id>
      <timestamp>2006-08-31T18:21:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">http://www.ietf.org/rfc/rfc$1.txt</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rights</title>
    <id>942</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>942</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Rettigheder:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rightslogtext</title>
    <id>943</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>943</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Dette er en log over ændringer i brugeres rettigheder.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rollback</title>
    <id>944</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>944</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fjern redigeringer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rollback short</title>
    <id>945</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>945</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fjern redigering</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rollbackfailed</title>
    <id>946</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>946</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kunne ikke fjerne redigeringen</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rollbacklink</title>
    <id>947</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>947</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">fjern redigering</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rows</title>
    <id>948</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>948</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Rækker</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Saturday</title>
    <id>949</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>949</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">lørdag</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Savearticle</title>
    <id>950</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>950</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gem side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Savedprefs</title>
    <id>951</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>951</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Dine indstillinger er blevet gemt.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Savefile</title>
    <id>952</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>952</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gem fil</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Savegroup</title>
    <id>953</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>953</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gem gruppe</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Saveprefs</title>
    <id>954</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>954</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gem indstillinger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Saveusergroups</title>
    <id>955</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>955</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gem brugergrupper</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Scarytranscludedisabled</title>
    <id>956</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2790</id>
      <timestamp>2005-11-13T12:58:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">[Interwiki transcluding er afbrudt]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Scarytranscludefailed</title>
    <id>957</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2791</id>
      <timestamp>2005-11-13T13:02:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">[Hentning af skabelon fejlede for $1; beklager]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Scarytranscludetoolong</title>
    <id>958</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2792</id>
      <timestamp>2005-11-13T13:03:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">[URL'en er for lang; beklager]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Search</title>
    <id>959</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>959</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Søg</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Searchdisabled</title>
    <id>960</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>960</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;p&gt;Beklager! Fuldtekstsøgningen er midlertidigt afbrudt på grund af for stor belastning på serverne. I mellemtidem kan du anvende Google- eller Yahoo!-søgefelterne herunder. Bemærk at deres kopier af {{SITENAME}}s indhold kan være forældet.&lt;/p&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Searchfulltext</title>
    <id>961</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2803</id>
      <timestamp>2005-11-19T20:38:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Lav fuldtekstsøgning</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Searchquery</title>
    <id>962</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2809</id>
      <timestamp>2005-11-19T20:44:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>rettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Du søgte efter &quot;&lt;a href=&quot;/wiki/$1&quot;&gt;$1&lt;/a&gt;&quot;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Searchresults</title>
    <id>963</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>963</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Søgeresultater</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Searchresultshead</title>
    <id>964</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>964</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Søgeresultater</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Searchresulttext</title>
    <id>965</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>965</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">For mere information om søgning på {{SITENAME}}, se [[Project:Søgning|Søgning på {{SITENAME}}]].</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sectionlink</title>
    <id>966</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>966</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">→</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Selectnewerversionfordiff</title>
    <id>967</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>967</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vælg en nyere version til sammenligning</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Selectolderversionfordiff</title>
    <id>968</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>968</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vælg en ældre version til sammenligning</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Selflinks</title>
    <id>969</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>969</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Sider der henviser til sig selv</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Selflinkstext</title>
    <id>970</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>970</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">De følgende sider indeholder henvisninger til sig selv,
men det burde de ikke.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Selfmove</title>
    <id>971</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>971</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Begge sider har samme navn. Man kan ikke flytte en side oven i sig selv.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sep</title>
    <id>972</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>972</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">sep</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:September</title>
    <id>973</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>973</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">september</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Servertime</title>
    <id>974</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>974</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Serverens tid er nu</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sessionfailure</title>
    <id>975</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2813</id>
      <timestamp>2005-11-20T13:21:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Der er tilsyneladende et problem med din loginsession;
denne handling er blevet annuleret for at beskytte sessionen mod at blive hijacket.
Tryk venligst på &quot;Tilbage&quot; og genindlæs siden du kom fra, prøv så igen.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Set rights fail</title>
    <id>976</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>976</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;b&gt;Der kunne ikke tildeles brugerrettigheder til &quot;$1&quot;. (Er navnet korrekt?)&lt;/b&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Set user rights</title>
    <id>977</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>977</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tildel brugerrettigheder</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Setbureaucratflag</title>
    <id>978</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>978</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Sæt bureaukratflag</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Setstewardflag</title>
    <id>979</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>979</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Sæt steward flag</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Shareddescriptionfollows</title>
    <id>980</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>980</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">-</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sharedupload</title>
    <id>981</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2814</id>
      <timestamp>2005-11-20T13:24:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>rettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;br clear=all&gt;
{| border=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;5&quot; style=&quot;font-weight:normal; float:center; border:solid #008 1px;margin-left:5px;margin-bottom:5px&quot; 
|-
|[[Billede:Commons-logo-en.png|50px|none|Commons|&lt;nowiki&gt;&lt;/nowiki&gt;]] 
|Denne fil er fra [[Commons:Forside|Wikimedia Commons]], en samling af [[åbent indhold]] som [[Wikimedia Foundation]] er vært for.&lt;br&gt;Beskrivelsen fra siden med [[Commons:Image:{{PAGENAME}}|beskrivelse af billedet]] er vist nedenfor.
|}
&lt;br clear=all&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Shareduploadwiki</title>
    <id>982</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>982</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Se venligst $1 for yderligere information.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Shareduploadwiki-linktext</title>
    <id>983</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>983</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">siden med billedbeskrivelsen</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Shortpages</title>
    <id>984</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>984</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Korte artikler</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Show</title>
    <id>985</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>985</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">vis</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Showbigimage</title>
    <id>986</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>986</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Download en version i høj opløsning ($1x$2, $3 KB)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Showdiff</title>
    <id>987</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>987</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vis ændringer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Showhidebots</title>
    <id>988</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2815</id>
      <timestamp>2005-11-20T13:25:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">($1 robotter)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Showhideminor</title>
    <id>989</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3835</id>
      <timestamp>2006-02-28T18:13:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>opdatering - skjul egne redigeringer i seneste ændringer</comment>
      <text xml:space="preserve">$1 mindre ændringer | $2 robotter | $3 brugere der er logget på | $4 patruljerede ændringer | $5 mine redigeringer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Showingresults</title>
    <id>990</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>990</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Nedenfor vises &lt;b&gt;$1&lt;/b&gt; resultater startende med
nummer &lt;b&gt;$2&lt;/b&gt;.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Showingresultsnum</title>
    <id>991</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>991</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Herunder vises &lt;b&gt;$3&lt;/b&gt; resultater startende med nummer &lt;b&gt;$2&lt;/b&gt;.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Showlast</title>
    <id>992</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>992</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vis de sidste $1 billeder sorteret $2.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Showpreview</title>
    <id>993</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>993</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Forhåndsvisning</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Showtoc</title>
    <id>994</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>994</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">vis</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sidebar</title>
    <id>995</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2995</id>
      <timestamp>2005-12-02T04:31:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">
* navigation
** mainpage|mainpage
** portal-url|portal
** currentevents-url|currentevents
** recentchanges-url|recentchanges
** randompage-url|randompage
** helppage|help
** sitesupport-url|sitesupport</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sig tip</title>
    <id>996</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>996</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Din signatur med tidsstempel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sitenotice</title>
    <id>997</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5303</id>
      <timestamp>2006-09-28T16:08:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>tømt, da valget er slut</comment>
      <text xml:space="preserve">-</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sitestats</title>
    <id>998</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>998</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Statistiske oplysninger om {{SITENAME}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sitestatstext</title>
    <id>999</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3820</id>
      <timestamp>2006-02-26T01:42:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Der er i alt '''$1''' sider i databasen.
Dette tal indeholder &quot;diskussion&quot;-sider, sider om {{SITENAME}}, omdirigeringssider og andre sider der sikkert ikke kan kaldes artikler.
Hvis man udelader disse, så er der '''$2''' sider som sandsynligvis er rigtige artikler.
Der har i alt været '''$4''' sideredigeringer siden programmellet blev opdateret den 25. september 2002.
Det vil sige, at der har været '''$5''' gennemsnitlige redigeringer pr. side.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sitesubtitle</title>
    <id>1000</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2817</id>
      <timestamp>2005-11-20T13:30:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>rettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Det frie bibliotek</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sitesupport</title>
    <id>1001</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1001</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Donation</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sitesupport-url</title>
    <id>1002</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3806</id>
      <timestamp>2006-02-24T20:50:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>rettet link</comment>
      <text xml:space="preserve">Wikimedia:Fundraising</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sitetitle</title>
    <id>1003</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1003</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{SITENAME}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Siteuser</title>
    <id>1004</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1004</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{SITENAME}} bruger $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Siteusers</title>
    <id>1005</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1005</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{SITENAME}} bruger(e) $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Skin</title>
    <id>1006</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1006</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Udseende</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Skinpreview</title>
    <id>1007</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2818</id>
      <timestamp>2005-11-20T13:31:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">(Forhåndsvisning)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sorbs</title>
    <id>1008</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1008</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">SORBS DNSBL</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sorbs create account reason</title>
    <id>1009</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2819</id>
      <timestamp>2005-11-26T20:08:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Din IP-adresse er angivet som en åben proxy i [http://www.sorbs.net SORBS] DNSBL. Du kan ikke oprette en konto</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sorbsreason</title>
    <id>1010</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2820</id>
      <timestamp>2005-11-26T20:09:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Din IP-adresse er angivet som en åben proxy i [http://www.sorbs.net SORBS] DNSBL.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sourcefilename</title>
    <id>1011</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2821</id>
      <timestamp>2005-11-26T20:11:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Kildens filnavn</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Spamprotectionmatch</title>
    <id>1012</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1012</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Følgende tekst udløste vores spamfilter: $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Spamprotectiontext</title>
    <id>1013</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1013</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Siden du prøver at få adgang til er blokeret af spamfilteret. Dette skyldes sandsynligvis et link til et eksternt websted. Se [[m:spam blacklist]] for en komplet liste af blokerede websteder. Hvis du mener at spamfilteret blokerede redigeringen ved en fejl, så kontakt en [[m:Special:Listadmins|m:administrator]]. Det følgende er et udtræk af siden der bevirkede blokeringen:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Spamprotectiontitle</title>
    <id>1014</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1014</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Spambeskyttelsesfilter</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Speciallogtitlelabel</title>
    <id>1015</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3290</id>
      <timestamp>2006-01-01T15:02:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Titel:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Specialloguserlabel</title>
    <id>1016</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3291</id>
      <timestamp>2006-01-01T15:02:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Bruger:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Specialpage</title>
    <id>1017</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1017</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Speciel side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Specialpages</title>
    <id>1018</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1018</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Specielle sider</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Spheading</title>
    <id>1019</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1019</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Specielle sider for alle brugere</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sqlhidden</title>
    <id>1020</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1020</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">(SQL forespørgsel gemt)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Statistics</title>
    <id>1021</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1021</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Statistik</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Storedversion</title>
    <id>1022</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1022</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Den gemte version</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Stubthreshold</title>
    <id>1023</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1023</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Grænse for visning af artikelstumper</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Subcategories</title>
    <id>1024</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1024</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Underkategorier</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Subcategorycount</title>
    <id>1025</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1025</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Der er $1 underkategorier i denne kategori.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Subcategorycount1</title>
    <id>1026</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1026</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Der er $1 underkategori i denne kategori.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Subject</title>
    <id>1027</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1027</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Emne/overskrift</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Subjectpage</title>
    <id>1028</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1028</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Se emnesiden</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Successfulupload</title>
    <id>1029</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1029</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Oplægning er gennemført med succes</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Summary</title>
    <id>1030</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5466</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MediaWiki default</username>
        <id>66</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;a href=&quot;{{fullurl:{{ns:4}}}}:Beskrivelse&quot; title=&quot;Giv venligst en kort beskrivelse af din ændring&quot;&gt;Beskrivelse&lt;/a&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sunday</title>
    <id>1031</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1031</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">søndag</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sysoptext</title>
    <id>1032</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1032</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Den funktion du har bedt om kan kun
udføres af brugere med &quot;sysop&quot;-status. Se $1.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sysoptitle</title>
    <id>1033</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1033</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Sysop-adgang påkrævet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tableform</title>
    <id>1034</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1034</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">tabel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tagline</title>
    <id>1035</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2822</id>
      <timestamp>2005-11-26T20:12:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>rettet &quot;den frie encyklopædi&quot; til &quot;det frie bibliotek&quot;</comment>
      <text xml:space="preserve">Fra {{SITENAME}}, det frie bibliotek</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Talk</title>
    <id>1036</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1036</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Diskussion</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Talkexists</title>
    <id>1037</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1037</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Siden blev flyttet korrekt, men den tilhørende
diskussionsside kunne ikke flyttes, fordi der allerede eksisterer en
med den nye titel. Du er nødt til at flette dem sammen manuelt.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Talkpage</title>
    <id>1038</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1038</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Diskussionssiden</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Talkpagemoved</title>
    <id>1039</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1039</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Den tilhørende diskussionsside blev også flyttet.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Talkpagenotmoved</title>
    <id>1040</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1040</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Den tilhørende diskussionsside blev
&lt;strong&gt;ikke&lt;/strong&gt; flyttet.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Talkpagetext</title>
    <id>1041</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1041</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;!-- MediaWiki:talkpagetext --&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Templatesused</title>
    <id>1042</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1042</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Skabeloner der er brugt på denne side:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Textboxsize</title>
    <id>1043</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1043</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Redigering</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Textmatches</title>
    <id>1044</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1044</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Artikeltekster der opfyldte forespørgslen</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Thisisdeleted</title>
    <id>1045</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1045</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Se eller gendan $1?</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Thumbnail-more</title>
    <id>1046</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3292</id>
      <timestamp>2006-01-01T15:02:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Forstør</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Thumbsize</title>
    <id>1047</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4123</id>
      <timestamp>2006-04-17T18:15:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Thumbnail størrelse : -&gt; Thumbnailstørrelse:</comment>
      <text xml:space="preserve">Thumbnailstørrelse:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Thursday</title>
    <id>1048</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1048</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">torsdag</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Timezonelegend</title>
    <id>1049</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1049</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tidszone</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Timezoneoffset</title>
    <id>1050</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1050</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Forskel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Timezonetext</title>
    <id>1051</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1051</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Indtast antal timer din lokale tid er forskellig
fra serverens tid (UTC). Der bliver automatisk tilpasset til dansk tid,
ellers skulle man for eksempel for dansk vintertid, indtaste &quot;1&quot;
(og &quot;2&quot; når vi er på sommertid).</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Titlematches</title>
    <id>1052</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1052</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Artikeltitler der opfyldte forespørgslen</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Toc</title>
    <id>1053</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1053</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Indholdsfortegnelse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-editondblclick</title>
    <id>1054</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1054</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Redigér sider med dobbeltklik (JavaScript)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-editsection</title>
    <id>1055</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1055</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Redigér afsnit ved hjælp af [redigér]-henvisning</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-editsectiononrightclick</title>
    <id>1056</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1056</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Redigér afsnit ved at højreklikke&lt;br /&gt; på afsnittets titel (JavaScript)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-editwidth</title>
    <id>1057</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1057</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Redigeringsboksen har fuld bredde</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-enotifminoredits</title>
    <id>1058</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1058</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Send mig også en e-mail for mindre ændringer af sider (der normalt ikke udløser mails med besked om ændringer)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-enotifrevealaddr</title>
    <id>1059</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1059</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Offentliggør min e-mail-adresse i mails med besked om ændringer (når jeg ændrer en side kan brugere, der overvåger siden, hurtigt komme i kontakt med mig)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-enotifusertalkpages</title>
    <id>1060</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1060</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Send mig en e-mail når min brugerdiskussionsside ændres (bemærk: eksisterende beskedmarkeringer skal fjernes manuelt i overvågningslisten)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-enotifwatchlistpages</title>
    <id>1061</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1061</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Send mig en e-mail med sideændringer (bemærk: eksisterende beskedmarkeringer skal fjernes manuelt i overvågningslisten)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-externaldiff</title>
    <id>1062</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1062</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Brug ekstern forskelsvisning automatisk</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-externaleditor</title>
    <id>1063</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5309</id>
      <timestamp>2006-09-28T16:21:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>ekstern editor -&gt; eksternt redigeringsværktøj</comment>
      <text xml:space="preserve">Brug eksternt redigeringsværktøj automatisk</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-fancysig</title>
    <id>1064</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5307</id>
      <timestamp>2006-09-28T16:17:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>tilføjelse (fra wp)</comment>
      <text xml:space="preserve">Signaturer uden automatisk link til brugerside</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-hideminor</title>
    <id>1065</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5308</id>
      <timestamp>2006-09-28T16:19:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>seneste ændringer listen -&gt; seneste ændringer-listen</comment>
      <text xml:space="preserve">Skjul mindre ændringer i seneste ændringer-listen</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-highlightbroken</title>
    <id>1066</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1066</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Brug røde henvisninger til tomme sider</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-justify</title>
    <id>1067</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1067</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Justér afsnit</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-minordefault</title>
    <id>1068</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1068</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Markér som standard alle ændringer som mindre</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-nocache</title>
    <id>1069</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1069</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Husk ikke siderne til næste besøg</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-numberheadings</title>
    <id>1070</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1070</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Automatisk nummerering af overskrifter</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-previewonfirst</title>
    <id>1071</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1071</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vis forhåndsvisning når du starter med at redigere</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-previewontop</title>
    <id>1072</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1072</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vis forhåndsvisning før redigeringsboksen</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-rememberpassword</title>
    <id>1073</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1073</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Husk adgangskode til næste besøg</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-shownumberswatching</title>
    <id>1074</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1074</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vis antal brugere, der overvåger (i seneste ændringer-visning, overvågningslisten og i bunden af artikelsider)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-showtoc</title>
    <id>1075</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1075</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vis indholdsfortegnelse&lt;br /&gt;(for artikler med mere end tre afsnit)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-showtoolbar</title>
    <id>1076</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1076</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vis værktøjslinje til redigering</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-underline</title>
    <id>1077</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1077</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Understreg henvisninger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-usenewrc</title>
    <id>1078</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1078</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Udvidet seneste ændringer liste&lt;br /&gt;(ikke for alle browsere)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-watchdefault</title>
    <id>1079</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1079</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Overvåg nye og ændrede artikler</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Toolbox</title>
    <id>1080</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3294</id>
      <timestamp>2006-01-01T15:02:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Værktøjer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tooltip-compareselectedversions</title>
    <id>1081</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1081</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Se forskellene imellem de to valgte versioner af denne side. [alt-v]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tooltip-diff</title>
    <id>1082</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5469</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MediaWiki default</username>
        <id>66</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vis hvilke ændringer du har lavet i teksten. [alt-v]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tooltip-minoredit</title>
    <id>1083</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1083</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Marker dette som en mindre ændring [alt-i]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tooltip-preview</title>
    <id>1084</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1084</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Forhåndsvis dine ændringer, brug venligst denne funktion inden du gemmer! [alt-p]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tooltip-recreate</title>
    <id>1085</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4983</id>
      <timestamp>2006-07-26T18:53:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Gendan siden på trods af, at den er blevet slettet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tooltip-save</title>
    <id>1086</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1086</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gem dine ændringer [alt-s]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tooltip-search</title>
    <id>1087</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1087</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Søg i {{SITENAME}} [alt-f]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tooltip-watch</title>
    <id>1088</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1088</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tilføj denne side til din overvågningsliste [alt-w]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Trackback</title>
    <id>1089</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3001</id>
      <timestamp>2005-12-02T04:31:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">; $4$5 : [$2 $1]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Trackbackbox</title>
    <id>1090</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3847</id>
      <timestamp>2006-03-02T13:56:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;div id=&quot;mw_trackbacks&quot;&gt;
Trackbacks for denne artikel:&lt;br /&gt;
$1
&lt;/div&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Trackbackdeleteok</title>
    <id>1091</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3848</id>
      <timestamp>2006-03-02T13:57:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Trackbacken blev slettet med succes.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Trackbackexcerpt</title>
    <id>1092</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3003</id>
      <timestamp>2005-12-02T04:31:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">; $4$5 : [$2 $1]: &lt;nowiki&gt;$3&lt;/nowiki&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Trackbacklink</title>
    <id>1093</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1093</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Trackback</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Trackbackremove</title>
    <id>1094</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2824</id>
      <timestamp>2005-11-26T20:18:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve"> ([$1 Slet])</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tryexact</title>
    <id>1095</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1095</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Try exact match</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tuesday</title>
    <id>1096</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1096</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">tirsdag</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uclinks</title>
    <id>1097</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1097</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vis de sidste $1 ændringer; vis de sidste $2 dage.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ucnote</title>
    <id>1098</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1098</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Herunder er denne brugers sidste &lt;b&gt;$1&lt;/b&gt; ændringer i de
sidste &lt;b&gt;$2&lt;/b&gt; dage.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uctop</title>
    <id>1099</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1099</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve"> (top)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unblockip</title>
    <id>1100</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1100</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ophæv blokering af bruger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unblockiptext</title>
    <id>1101</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1101</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Brug formularen herunder for at gendanne skriveadgangen
for en tidligere blokeret IP-adresse eller bruger.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unblocklink</title>
    <id>1102</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1102</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">ophæv blokering</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unblocklogentry</title>
    <id>1103</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1103</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">ophævede blokering af &quot;$1&quot;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uncategorizedcategories</title>
    <id>1104</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1104</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ukategoriserede kategorier</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uncategorizedpages</title>
    <id>1105</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1105</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ukategoriserede sider</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Undelete</title>
    <id>1106</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1106</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gendan en slettet side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Undelete short</title>
    <id>1107</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1107</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fortryd sletning af $1 versioner</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Undelete short1</title>
    <id>1108</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1108</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fortryd sletning af en version</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Undeletearticle</title>
    <id>1109</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1109</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gendan slettet artikel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Undeletebtn</title>
    <id>1110</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1110</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gendan!</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Undeletedarticle</title>
    <id>1111</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1111</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">gendannede &quot;$1&quot;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Undeletedrevisions</title>
    <id>1112</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1112</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1 versioner gendannet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Undeletedtext</title>
    <id>1113</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2748</id>
      <timestamp>2005-11-09T23:38:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Artiklen [[:$1|$1]] er blevet gendannet med succes.
Se [[{{ns:project}}:Sletningslog]] for en fortegnelse over nylige
sletninger og gendannelser.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Undeletehistory</title>
    <id>1114</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1114</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Hvis du gendanner siden, vil alle de historiske
revisioner også blive gendannet. Hvis en ny side med det samme navn
er oprettet siden denne blev slettet, så vil de gendannede revisioner
dukke op i den tidligere historie, og den nyeste revision vil forblive
på siden.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Undeletepage</title>
    <id>1115</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1115</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Se og gendan slettede sider</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Undeletepagetext</title>
    <id>1116</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1116</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">De følgende sider er slettede, men de findes
stadig i arkivet og kan gendannes. Arkivet blivet periodevis slettet.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Undeleterevision</title>
    <id>1117</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1117</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Slettet version fra $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Undeleterevisions</title>
    <id>1118</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1118</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1 revisioner arkiveret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Underline-always</title>
    <id>1119</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3021</id>
      <timestamp>2005-12-11T13:30:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Altid</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Underline-default</title>
    <id>1120</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3022</id>
      <timestamp>2005-12-11T13:31:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Browserstandard</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Underline-never</title>
    <id>1121</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3023</id>
      <timestamp>2005-12-11T13:32:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Aldrig</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unexpected</title>
    <id>1122</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1122</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Uventet værdi: &quot;$1&quot;=&quot;$2&quot;.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unit-pixel</title>
    <id>1123</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1123</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">px</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unlockbtn</title>
    <id>1124</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1124</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Lås databasen op</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unlockconfirm</title>
    <id>1125</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1125</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ja, jeg vil virkelig låse databasen op.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unlockdb</title>
    <id>1126</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1126</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Lås database op</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unlockdbsuccesssub</title>
    <id>1127</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1127</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Databasen er nu låst op</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unlockdbsuccesstext</title>
    <id>1128</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3826</id>
      <timestamp>2006-02-26T01:42:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Mediawikidatabasen er låst op.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unlockdbtext</title>
    <id>1129</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1129</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">At låse databasen op vil gøre, at alle brugere igen
kan redigere sider, ændre deres indstillinger, redigere deres
overvågningsliste, og andre ting der kræver ændringer i databasen.
Bekræft venligst at du har til hensigt at gøre dette.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unprotect</title>
    <id>1130</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1130</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fjern beskyttelse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unprotectcomment</title>
    <id>1131</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1131</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Begrundelse for fjernet beskyttelse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unprotectedarticle</title>
    <id>1132</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1132</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">fjernet beskyttelse af [[$1]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unprotectsub</title>
    <id>1133</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1133</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">(Fjern beskyttelse af &quot;$1&quot;)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unprotectthispage</title>
    <id>1134</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1134</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fjern beskyttelse af side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unusedcategories</title>
    <id>1135</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3024</id>
      <timestamp>2005-12-11T13:56:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ubrugte kategorier</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unusedcategoriestext</title>
    <id>1136</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3025</id>
      <timestamp>2005-12-11T13:57:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">De følgende kategorier eksisterer selvom ingen anden artikel eller kategori bruger dem.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unusedimages</title>
    <id>1137</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1137</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ubrugte billeder</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unusedimagestext</title>
    <id>1138</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1138</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;p&gt;Læg mærke til, at andre websider
såsom de andre internationale {{SITENAME}}er måske henviser til et billede med
en direkte URL, så det kan stadig være listet her, selvom det er
i aktivt brug.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unwatch</title>
    <id>1139</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1139</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fjern overvågning</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unwatchthispage</title>
    <id>1140</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1140</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fjern overvågning</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Updated</title>
    <id>1141</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1141</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">(Opdateret)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Updatedmarker</title>
    <id>1142</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3027</id>
      <timestamp>2005-12-11T13:59:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">opdateret siden mit sidste besøg</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Upload</title>
    <id>1143</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1143</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Læg en fil op</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Upload directory read only</title>
    <id>1144</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3028</id>
      <timestamp>2005-12-11T14:01:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Serveren kan ikke skrive til oplægningsdirektoriet ($1).</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uploadbtn</title>
    <id>1145</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1145</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Læg en fil op</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uploadcorrupt</title>
    <id>1146</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1146</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Denne fil er beskadiget eller forsynet med en forkert endelse. Kontroller venligst filen og prøv at lægge den op igen.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uploaddisabled</title>
    <id>1147</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1147</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Desværre er funktionen til at lægge billeder op afbrudt på denne server.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uploadedfiles</title>
    <id>1148</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1148</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Filer som er lagt op</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uploadedimage</title>
    <id>1149</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1149</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Lagde &quot;[[$1]]&quot; op</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uploaderror</title>
    <id>1150</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1150</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fejl under oplægning af fil</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uploadlink</title>
    <id>1151</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1151</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Læg en fil op</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uploadlog</title>
    <id>1152</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1152</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">oplægningslog</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uploadlogpage</title>
    <id>1153</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1153</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Oplægningslog</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uploadlogpagetext</title>
    <id>1154</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3005</id>
      <timestamp>2005-12-02T04:31:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Herunder en liste over de senest oplagte filer. Alle de viste tider er serverens tid (UTC).</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uploadnewversion</title>
    <id>1155</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1155</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">[$1 Læg en ny version af denne fil op]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uploadnologin</title>
    <id>1156</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1156</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ikke logget på</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uploadnologintext</title>
    <id>1157</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1157</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du skal være [[Speciel:Userlogin|logget på]] for at kunne lægge filer op.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uploadscripted</title>
    <id>1158</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1158</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Denne fil indeholder HTML eller script-kode, der i visse tilfælde can fejlfortolkes af en browser.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uploadtext</title>
    <id>1159</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3828</id>
      <timestamp>2006-02-26T01:42:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;div style=&quot;border: 1px solid grey; background: \#ddf; padding: 7px; margin: 0 auto;&quot;&gt;
&lt;strong&gt;STOP!&lt;/strong&gt; Før du lægger filer op her,
så vær sikker på du har læst og følger {{SITENAME}}s
[[{{NS:4}}:Politik om brug af billeder|politik om brug af billeder]].

Følg venligst disse retningslinjer:
&lt;ul&gt;
&lt;li&gt;Angiv tydeligt hvor filen stammer fra&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;Angiv tydeligt hvilken licens filen er omfattet af, ved at tilføje en af skabelonerne &lt;tt&gt;&amp;#123;{GFDL}}&lt;/tt&gt; eller &lt;tt&gt;&amp;#123;{PD}}&lt;/tt&gt; eller en af de andre du kan finde på [[{{NS:4}}:Skabeloner#Ophavsret|skabelonsiden]].&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;Brug et beskrivende filnavn, så det er til at se hvad filen indeholder&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;Tjek i [[Speciel:Imagelist|listen over filer]] om filen allerede er lagt op&lt;/li&gt;
&lt;/ul&gt;
&lt;/div&gt;
&lt;p&gt;Brug formularen herunder til at lægge nye filer op, som kan bruges i dine artikler.
På de fleste browsere vil du se en &quot;Browse...&quot; knap eller en
&quot;Gennemse...&quot; knap, som vil
bringe dig til dit styresystems standard-dialog til åbning af filer.
Når du vælger en fil, vil navnet på filen dukke op i tekstfeltet
ved siden af knappen.
Du skal også bekræfte, at du ikke er ved at bryde nogens ophavsret.
Det gør du ved at sætte et mærke i tjekboksen.
Vælg &quot;Læg en fil op&quot;-knappen for at lægge filen op.
Dette kan godt tage lidt tid hvis du har en langsom internetforbindelse.

&lt;p&gt;De foretrukne formater er JPEG til fotografiske billeder, PNG
til tegninger og andre små billeder, og OGG til lyd.
For at bruge et billede i en artikel, så brug et link af denne type
'''&lt;nowiki&gt;[[billede:fil.jpg]]&lt;/nowiki&gt;''' eller
'''&lt;nowiki&gt;[[billede:fil.png|alternativ tekst]]&lt;/nowiki&gt;''' eller
'''&lt;nowiki&gt;[[media:fil.ogg]]&lt;/nowiki&gt;''' for lyd.

&lt;p&gt;Læg mærke til at præcis som med alle andre sider, så kan og må andre gerne
redigere eller
slette de filer, du har lagt op, hvis de mener det hjælper {{SITENAME}}, og
du kan blive blokeret fra at lægge op hvis du misbruger systemet.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uploadvirus</title>
    <id>1160</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1160</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Denne fil indeholder en virus! Virusnavn: $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uploadwarning</title>
    <id>1161</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1161</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Oplægningsadvarsel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Usenewcategorypage</title>
    <id>1162</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1162</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">1

Set first character to &quot;0&quot; to disable the new category page layout.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:User rights set</title>
    <id>1163</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1163</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;b&gt;Rettigheder for bruger &quot;$1&quot; er opdateret&lt;/b&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Usercssjsyoucanpreview</title>
    <id>1164</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1164</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;strong&gt;Tip:&lt;/strong&gt; Brug knappen 'forhåndsvisning' til at teste dit nye css/js før du gemmer.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Usercsspreview</title>
    <id>1165</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1165</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">'''Husk at du kun tester/forhåndsviser dit eget css, den er ikke gemt endnu!'''</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Userexists</title>
    <id>1166</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1166</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Det brugernavn du har valgt er allerede i brug. Vælg
venligst et andet brugernavn.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Userjspreview</title>
    <id>1167</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1167</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">'''Husk at du kun tester/forhåndsviser dit eget javascript, det er ikke gemt endnu!'''</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Userlogin</title>
    <id>1168</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1168</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Opret en konto eller log på</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Userlogout</title>
    <id>1169</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1169</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Log af</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Usermailererror</title>
    <id>1170</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3296</id>
      <timestamp>2006-01-01T15:02:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">E-mail-modulet returnerede en fejl:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Userpage</title>
    <id>1171</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1171</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Se brugersiden</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Userrights</title>
    <id>1172</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3030</id>
      <timestamp>2005-12-11T14:03:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Administration af brugerrettigheder</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Userrights-editusergroup</title>
    <id>1173</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1173</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Redigér brugergrupper</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Userrights-groupsavailable</title>
    <id>1174</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1174</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tilgængelige grupper:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Userrights-groupshelp</title>
    <id>1175</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1175</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vælg grupper som du ønsker brugeren skal fjernes fra eller føjes til.
Grupper som ikke er valgt, vil ikke blive ændret. Du kan ophæve valget af en gruppe ved hjælp af CTRL-tasten og et venstreklik.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Userrights-groupsmember</title>
    <id>1176</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1176</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Medlem af:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Userrights-logcomment</title>
    <id>1177</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1177</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ændret gruppemedlemskab fra $1 til $2</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Userrights-lookup-user</title>
    <id>1178</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1178</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Administrér brugergrupper</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Userrights-user-editname</title>
    <id>1179</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3297</id>
      <timestamp>2006-01-01T15:02:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Skriv et brugernavn:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Userstats</title>
    <id>1180</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1180</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Statistik om brugere på {{SITENAME}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Userstatstext</title>
    <id>1181</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3837</id>
      <timestamp>2006-02-28T19:32:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Der er '''$1''' registrerede brugere, heraf er '''$2''' (eller '''$4%''') [[Project:Administratorer|administratorer]].</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val add</title>
    <id>1182</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1182</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tilføj</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val article lists</title>
    <id>1183</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1183</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Liste over validerede artikler</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val clear old</title>
    <id>1184</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1184</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tøm mine andre valideringsdata for $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val del</title>
    <id>1185</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1185</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Slet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val details th</title>
    <id>1186</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1186</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;sub&gt;Bruger&lt;/sub&gt; \ &lt;sup&gt;Emne&lt;/sup&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val details th user</title>
    <id>1187</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1187</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Bruger $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val form note</title>
    <id>1188</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1188</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;b&gt;Tip:&lt;/b&gt; Kombinering af dine data betyder, at for den artikelrevision du vælger, vil alle valg hvor du har angivet &lt;i&gt;ingen stillingtagen&lt;/i&gt; bliv sat til værdien og kommentaren fra den seneste revision du vurderede. Ønsker du for eksempel at ændre et enkelt valg for en nyere revision, men også at bevare dine øvrige valg for den pågældende artikel i denne revision, så angiv blot hvilket valg du ønsker at &lt;i&gt;ændre&lt;/i&gt;, hvorefter kombineringen automatisk vil anvende dine tidligere valg ved de resterede valgmuligheder.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val iamsure</title>
    <id>1189</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3031</id>
      <timestamp>2005-12-11T14:05:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Marker denne boks hvis du virkelig mener det!</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val list header</title>
    <id>1190</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3032</id>
      <timestamp>2005-12-11T14:06:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;th&gt;#&lt;/th&gt;&lt;th&gt;Emne&lt;/th&gt;&lt;th&gt;Område&lt;/th&gt;&lt;th&gt;Handling&lt;/th&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val merge old</title>
    <id>1191</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1191</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Anvend min tidligere vurdering hvor 'Ingen stillingtagen' er valgt</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val my stats title</title>
    <id>1192</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1192</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Oversigt over mine valideringer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val no</title>
    <id>1193</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1193</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Nej</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val no anon validation</title>
    <id>1194</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1194</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du skal være logget på for at kunne validere artikler.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val noop</title>
    <id>1195</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1195</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ingen stillingtagen</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val of</title>
    <id>1196</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1196</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1 af $2</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val page validation statistics</title>
    <id>1197</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1197</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Sidevalideringsstatistik for $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val percent</title>
    <id>1198</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1198</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;b&gt;$1%&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;($2 af $3 point&lt;br /&gt;pr. $4 brugere)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val percent single</title>
    <id>1199</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1199</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;b&gt;$1%&lt;/b&gt;&lt;br /&gt;($2 af $3 point&lt;br /&gt;for én bruger)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val rev for</title>
    <id>1200</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1200</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Revisions for $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val rev stats</title>
    <id>1201</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1201</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">See the validation statistics for &quot;$1&quot; &lt;a href=&quot;$2&quot;&gt;here&lt;/a&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val revision</title>
    <id>1202</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1202</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Version</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val revision changes ok</title>
    <id>1203</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1203</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Your ratings have been stored!</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val revision number</title>
    <id>1204</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1204</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Version #$1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val revision of</title>
    <id>1205</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1205</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Version af $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val revision stats link</title>
    <id>1206</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1206</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">detaljer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val show my ratings</title>
    <id>1207</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1207</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Show my validations</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val stat link text</title>
    <id>1208</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1208</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Valideringsstatistik for denne artikel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val tab</title>
    <id>1209</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1209</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Validér</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val table header</title>
    <id>1210</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3009</id>
      <timestamp>2005-12-02T04:31:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;tr&gt;&lt;th&gt;Klasse&lt;/th&gt;$1&lt;th colspan=4&gt;Vurdering&lt;/th&gt;$1&lt;th&gt;Kommentar&lt;/th&gt;&lt;/tr&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val this is current version</title>
    <id>1211</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1211</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">dette er den seneste version</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val time</title>
    <id>1212</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1212</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tidspunkt</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val topic desc page</title>
    <id>1213</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1213</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Project:Validation topics</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val total</title>
    <id>1214</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1214</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Total</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val user stats title</title>
    <id>1215</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1215</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Oversigt over valideringer for bruger $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val user validations</title>
    <id>1216</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1216</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Denne bruger har valideret $1 sider.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val validate article namespace only</title>
    <id>1217</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1217</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kun artikler kan valideres. Denne side er &lt;i&gt;ikke&lt;/i&gt; i artikel-navnerummet.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val validate version</title>
    <id>1218</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1218</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Validér denne version</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val validated</title>
    <id>1219</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1219</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Validering afsluttet.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val validation of</title>
    <id>1220</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1220</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Validation of &quot;$1&quot;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val version</title>
    <id>1221</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1221</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Version</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val version of</title>
    <id>1222</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1222</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Version af $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val view version</title>
    <id>1223</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1223</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Se denne version</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val votepage intro</title>
    <id>1224</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1224</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Change this text &lt;a href=&quot;{{SERVER}}{{localurl:MediaWiki:Val_votepage_intro}}&quot;&gt;here&lt;/a&gt;!</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val warning</title>
    <id>1225</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1225</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;b&gt;Never, &lt;i&gt;ever&lt;/i&gt;, change something here without &lt;i&gt;explicit&lt;/i&gt; community consensus!&lt;/b&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val yes</title>
    <id>1226</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1226</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ja</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Validate</title>
    <id>1227</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1227</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Validér side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Variantname-zh</title>
    <id>1228</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1228</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">zh</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Variantname-zh-cn</title>
    <id>1229</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1229</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">cn</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Variantname-zh-hk</title>
    <id>1230</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1230</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">hk</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Variantname-zh-sg</title>
    <id>1231</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1231</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">sg</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Variantname-zh-tw</title>
    <id>1232</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1232</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">tw</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Version</title>
    <id>1233</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1233</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Information om MediaWiki</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Versionrequired</title>
    <id>1234</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3305</id>
      <timestamp>2006-01-02T19:25:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">MediaWiki Version $1 er nødvendig</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Versionrequiredtext</title>
    <id>1235</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3306</id>
      <timestamp>2006-01-02T19:28:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Du skal have MediaWiki Version $1 for at kunne bruge denne side. Se [[Speciel:Version]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Viewcount</title>
    <id>1236</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1236</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Siden er vist i alt $1 gange.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Viewdeleted</title>
    <id>1237</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3307</id>
      <timestamp>2006-01-02T19:30:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Vis $1?</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Viewdeletedpage</title>
    <id>1238</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3309</id>
      <timestamp>2006-01-02T19:32:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Vis slettede sider</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Viewprevnext</title>
    <id>1239</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1239</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vis ($1) ($2) ($3).</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Views</title>
    <id>1240</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3308</id>
      <timestamp>2006-01-02T19:31:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Visninger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Viewsource</title>
    <id>1241</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1241</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vis kilden</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Viewtalkpage</title>
    <id>1242</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1242</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Se diskussion</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Wantedpages</title>
    <id>1243</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1243</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ønskede artikler</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watch</title>
    <id>1244</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1244</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Overvåg</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watchdetails</title>
    <id>1245</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1245</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">* Du har $1 sider på din overvågningsliste (fratrukket alle diskussionssider).
* I tidsintervallet valgt herunder, har brugerne foretaget $2 redigeringer i {{SITENAME}}.
* $3
* Du kan [[Special:Watchlist/edit|vise og redigere den komplette liste]].</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watcheditlist</title>
    <id>1246</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1246</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Her er en alfabetisk liste over siderne i din overvågningsliste.
Vælg de sider du vil fjerne fra din overvågningsliste
og klik på 'fjern valgte sider fra min overvågningsliste' knappen
i bunden af skærmen.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watchlist</title>
    <id>1247</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1247</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Overvågningsliste</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watchlistall1</title>
    <id>1248</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1248</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">alle</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watchlistall2</title>
    <id>1249</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1249</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">alle</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watchlistcontains</title>
    <id>1250</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1250</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Din overvågningsliste indeholder $1 sider.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watchlistsub</title>
    <id>1251</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1251</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">(for bruger &quot;$1&quot;)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watchmethod-list</title>
    <id>1252</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1252</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tjekker seneste ændringer for sider i din overvågningsliste</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watchmethod-recent</title>
    <id>1253</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1253</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tjekker seneste ændringer for sider i din overvågningsliste</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watchnochange</title>
    <id>1254</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1254</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ingen af siderne i din overvågningsliste er ændret i den valgte periode.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watchnologin</title>
    <id>1255</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1255</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ikke logget på</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watchnologintext</title>
    <id>1256</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1256</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du skal være [[Speciel:Userlogin|logget på]] for at kunne ændre din overvågningsliste.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watchthis</title>
    <id>1257</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1257</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Overvåg denne artikel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watchthispage</title>
    <id>1258</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1258</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Overvåg side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Wednesday</title>
    <id>1259</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1259</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">onsdag</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Welcomecreation</title>
    <id>1260</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1260</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">== Velkommen, $1! ==

Din konto er blevet oprettet. Glem ikke at personliggøre dine {{SITENAME}}-indstillinger.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Whatlinkshere</title>
    <id>1261</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1261</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Hvad henviser hertil</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Whitelistacctext</title>
    <id>1262</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1262</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">For at få lov til at lave en konto på denne wiki skal du [[Speciel:Userlogin|logge på]] og have passende rettigheder.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Whitelistacctitle</title>
    <id>1263</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1263</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du har ikke lov til at oprette en konto</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Whitelistedittext</title>
    <id>1264</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1264</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du skal [[Special:Userlogin|logge på]] for at kunne rette artikler.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Whitelistedittitle</title>
    <id>1265</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1265</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Log på for at redigere</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Whitelistreadtext</title>
    <id>1266</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1266</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Du skal [[Special:Userlogin|logge på]] for at læse artikler.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Whitelistreadtitle</title>
    <id>1267</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1267</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Log på for at læse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Wikipediapage</title>
    <id>1268</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1268</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Se metasiden</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Wlheader-enotif</title>
    <id>1269</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1269</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">* E-mail underretning er slået til.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Wlheader-showupdated</title>
    <id>1270</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1270</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">* Sider der er ændret siden dit sidste besøg er '''fremhævet'''</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Wlhide</title>
    <id>1271</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1271</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Skjul</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Wlhideshowown</title>
    <id>1272</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1272</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1 mine redigeringer.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Wlnote</title>
    <id>1273</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1273</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Nedenfor er de seneste $1 ændringer i de sidste &lt;b&gt;$2&lt;/b&gt; timer.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Wlsaved</title>
    <id>1274</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1274</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Dette er en gemt version af din overvågningsliste.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Wlshow</title>
    <id>1275</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1275</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vis</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Wlshowlast</title>
    <id>1276</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1276</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Vis de seneste $1 timer $2 dage $3</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Wrong wfQuery params</title>
    <id>1277</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3010</id>
      <timestamp>2005-12-02T04:31:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Ugyldig parameter til wfQuery()&lt;br /&gt;
Funktion: $1&lt;br /&gt;
Forespørgsel: $2</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Wrongpassword</title>
    <id>1278</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1278</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Den indtastede adgangskode var forkert. Prøv igen.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Yourdiff</title>
    <id>1279</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1279</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Forskelle</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Yourdomainname</title>
    <id>1280</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3314</id>
      <timestamp>2006-01-02T19:38:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Dit domæne</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Youremail</title>
    <id>1281</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1281</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Din e-mail-adresse *</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Yourlanguage</title>
    <id>1282</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1282</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Grænsefladesprog</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Yourname</title>
    <id>1283</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1283</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Dit brugernavn</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Yournick</title>
    <id>1284</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1284</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Dit kaldenavn (til signaturer)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Yourpassword</title>
    <id>1285</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1285</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Din adgangskode</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Yourpasswordagain</title>
    <id>1286</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1286</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gentag adgangskode</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Yourrealname</title>
    <id>1287</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1287</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Dit rigtige navn*</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Yourtext</title>
    <id>1288</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1288</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Din tekst</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Yourvariant</title>
    <id>1289</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>1289</id>
      <timestamp>2005-08-23T09:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Sprogvariant</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Dejlig er den himmel blå</title>
    <id>1292</id>
    <revision>
      <id>3617</id>
      <timestamp>2006-02-08T16:27:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori:Vinter sange -&gt; kategori:Julesange</comment>
      <text xml:space="preserve">{{wikipedia|Dejlig er den himmel blå|Dejlig er den himmel blå}}

== Udgave fra 1853 ==

Tekst af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig | N. F. S. Grundvig]], 1853 &lt;br/&gt;
Melodi af J. G. Meidell, 1846
----

Dejlig er den himmel blå, &lt;br/&gt;
lyst det er at se derpå, &lt;br/&gt;
hvor de gyldne stjerner blinke,  &lt;br/&gt;
hvor de smile, hvor de vinke &lt;br/&gt;
//: os fra jorden op til sig, :// &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Det var midt i julenat, &lt;br/&gt;
hver en stjerne glimted mat, &lt;br/&gt;
men med ét der blev at skue &lt;br/&gt;
én så klar på himlens bue &lt;br/&gt;
//: som en lille stjernesol, :// &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Når den stjerne lys og blid &lt;br/&gt;
sig lod se ved midnatstid, &lt;br/&gt;
var det sagn fra gamle dage, &lt;br/&gt;
at en konge uden mage &lt;br/&gt;
//: skulle fødes på vor jord, :// &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Vise mænd fra østerland &lt;br/&gt;
drog i verden ud på stand &lt;br/&gt;
for den konge at oplede, &lt;br/&gt;
for den konge at tilbede, &lt;br/&gt;
//: som var født i samme stund, :// &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

De ham fandt i Davids hjem, &lt;br/&gt;
de ham fandt i Betlehem, &lt;br/&gt;
uden spir og kongetrone, &lt;br/&gt;
der kun sad en fattig kone, &lt;br/&gt;
//: vugged barnet i sit skød, :// &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Stjernen ledte vise mænd &lt;br/&gt;
til vor Herre Kristus hen; &lt;br/&gt;
vi har og en ledestjerne, &lt;br/&gt;
og når vi den følger gerne, &lt;br/&gt;
//: kommer vi til Jesus Krist, :// &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Denne stjerne lys og mild, &lt;br/&gt;
som kan aldrig lede vild, &lt;br/&gt;
er hans guddoms-ord det klare, &lt;br/&gt;
som han os lod åbenbare &lt;br/&gt;
//: til at lyse for vor fod, ://

== Udgave fra 1810 ==
Tekst af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig | N. F. S. Grundvig]], 1810 &lt;br/&gt;
Melodi af Thomas Laub, 1917


----

Dejlig er den himmel blå, &lt;br&gt;
lyst det er at se derpå, &lt;br&gt;
hvor de gyldne stjerner blinke, &lt;br&gt;
hvor de smile, hvor de vinke &lt;br&gt;
//: os fra jorden op til sig. ://&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Kommer små og hører til! &lt;br&gt;
Jeg for eder sjunge vil &lt;br&gt;
om så lys og mild en stjerne, &lt;br&gt;
jeg det ved, I hører gerne, &lt;br&gt;
//: Himlen eder hører til! :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Det var midt i julenat, &lt;br&gt;
hver en stjerne glimted mat, &lt;br&gt;
men med ét der blev at skue &lt;br&gt;
en så klar på himlens bue, &lt;br&gt;
//: som en lille stjernesol :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Langt herfra i Østerland &lt;br&gt;
stod en gammel stjernemand, &lt;br&gt;
så fra tårnet vist på himlen, &lt;br&gt;
så det lys i stjernevrimlen, &lt;br&gt;
//: blev i sind så barneglad. :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Når den stjerne, lys og blid, &lt;br&gt;
sig lod se ved midnatstid, &lt;br&gt;
var det sagn fra gamle dage, &lt;br&gt;
at en konge uden mage &lt;br&gt;
//: skulle fødes på vor jord. :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Derfor blev i Østerland &lt;br&gt;
nu så glad den gamle mand; &lt;br&gt;
thi han ville dog så gerne &lt;br&gt;
se den lyse kongestjerne, &lt;br&gt;
//: før han lagdes i sin grav. :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Han gik til sin konges slot, &lt;br&gt;
kongen kendte han så godt, &lt;br&gt;
hørte og med hjertensglæde, &lt;br&gt;
at det lys var nu tilstede, &lt;br&gt;
//: hvorom gamle spådom lød :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Han med søn og stjernemand &lt;br&gt;
fluks uddrog af Østerland, &lt;br&gt;
for den konge at oplede, &lt;br&gt;
for den konge at tilbede, &lt;br&gt;
//: som var født i Jødeland. :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Klare stjerne ledte dem, &lt;br&gt;
lige til Jerusalem; &lt;br&gt;
kongens slot de gik at finde, &lt;br&gt;
der var vel en konge inde, &lt;br&gt;
//: men ej den, de ledte om. :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Klare stjerne hasted frem, &lt;br&gt;
ledte dem til Bethlehem; &lt;br&gt;
over hytten lav og lille &lt;br&gt;
stod så pludselig den stille, &lt;br&gt;
//: strålede så lyst og mildt. :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Glade da i sjæl og sind &lt;br&gt;
ginge de i hytten ind, &lt;br&gt;
der var ingen kongetrone, &lt;br&gt;
der kun sad en fattig kone, &lt;br&gt;
//: vugged barnet i sit skød :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Østerlands de vise mænd &lt;br&gt;
fandt dog stjernen der igen, &lt;br&gt;
som de skued i det høje, &lt;br&gt;
thi i barnets milde øje &lt;br&gt;
//: funklende og klar den sad. :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Den var dem et tegn så vist, &lt;br&gt;
at de så den sande Krist, &lt;br&gt;
derfor bøjed de sig glade, &lt;br&gt;
ofrede på gyldne fade &lt;br&gt;
røgelse med søden lugt! &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Vil I små ej også gerne &lt;br&gt;
se den lyse, milde stjerne! &lt;br&gt;
For den konge dybt jer bøje, &lt;br&gt;
som Guds rige har for øje, &lt;br&gt;
og vil lukke jer derind! &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Ser jer til den himmel blå &lt;br&gt;
med de gyldne stjerner på! &lt;br&gt;
Der den stjerne ej I finde, &lt;br&gt;
men den er dog vist derinde: &lt;br&gt;
over Jesu kongestol! &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Thi Han, som var barn på jord, &lt;br&gt;
blevet er en konge stor, &lt;br&gt;
og Han sidder nu deroppe, &lt;br&gt;
over alle stjernetoppe, &lt;br&gt;
//: ved Gud Faders højre hånd! :// &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Bøjer eder kun, I små, &lt;br&gt;
Han fra Himlen ser derpå! &lt;br&gt;
Sender Ham med hjertensglæde &lt;br&gt;
lov og pris till høje sæde, &lt;br&gt;
det er røgelse for Ham! &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Stjernen ledte vise mænd &lt;br&gt;
til nyfødte konge hen, &lt;br&gt;
I har og en sådan stjerne, &lt;br&gt;
og når I den følge gerne, &lt;br&gt;
komme I til Jesus vist! &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Denne stjerne, lys og mild, &lt;br&gt;
som kan aldrig lede vild, &lt;br&gt;
er Hans guddomsord det klare, &lt;br&gt;
som Han os lod åbenbare &lt;br&gt;
til at lyse for vor fod! &lt;br&gt;
&lt;br&gt;

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Julesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jesus lever, Graven brast</title>
    <id>1294</id>
    <revision>
      <id>5760</id>
      <timestamp>2006-12-14T20:29:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>gammel reference til oldwikisource ændret til no interwiki</comment>
      <text xml:space="preserve">''Af [[Forfatter:Johan Nordahl Brun|Johan Nordahl Brun]]''

''[[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|Nikolai Frederik Severin Grundtvig]]s danske version:''

'''Jesus lever, Graven brast'''&lt;br&gt;

Jesus lever, Graven brast,&lt;br&gt; 
Han stod op med Guddoms-Vælde!&lt;br&gt; 
Trøsten nu er klippefast,&lt;br&gt; 
At Hans Kors og Død skal giælde!&lt;br&gt; 
Lynet blinked, Jorden bæved,&lt;br&gt; 
Seierrig sig Jesus hæved!&lt;br&gt; 


For os Alle Jesus vandt,&lt;br&gt; 
Vores Liv er Heltens Seier,&lt;br&gt; 
Lyset Mørkheds Fyrste bandt,&lt;br&gt; 
Fri er den, som Herren eier,&lt;br&gt; 
Aaben har vi Himlen fundet,&lt;br&gt; 
Jesus vandt og vi har vundet!&lt;br&gt;

[[no:Jesus lever, graven brast]]
[[sv:Jesus lever, graven brast]]

[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig</title>
    <id>1295</id>
    <revision>
      <id>5763</id>
      <timestamp>2006-12-15T10:01:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Agneta</username>
        <id>72</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>/* Salmer og sange */ Muligen har jeg rettet ett staffel.: )</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Nikolai Frederik Severin Grundtvig
|Datoer= (1783 – 1872)
|GemUnder=Grundtvig, Nikolai Frederik Severin
|Wikipedia=Nikolai Frederik Severin Grundtvig
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=
|TOC=
|Billede=N-f-s-grundtvig-portræt.jpg
}}


===Salmer og sange===
*[[Dejlig er den himmel blå]]
*[[Den signede dag]]
*[[Det er så yndigt at følges ad]] (1855)
*[[Det kimer nu]]
*[[Er lyset for de lærde blot]]
*[[Et barn er født i Betlehem]]
*[[Folkeligt skal alt nu være]]
*[[Forunderligt at sige]]
*[[Fuglen har rede, og ræven har grav]]
*[[Guds ord det er vort arvegods]] (1817)
*[[Jesus lever, Graven brast]] (Grundtvigs danske oversættelse af [[Forfatter:Johan Nordahl Brun|Johan Nordahl Brun]]s norske tekst)
*[[Kommer hid, I piger små]]
*[[Under Korset stod med Smerte]]
*[[Vær velkommen, Herrens år]]

===Andre værker===
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836|Historisk Børnelærdom]], 3. oplag 1836.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Internationale</title>
    <id>1296</id>
    <revision>
      <id>5786</id>
      <timestamp>2006-12-20T17:29:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Zumg</username>
        <id>49</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>robot  Tilføjer: cs, de, fi, he, hr, hu, it, ja, ko, nl, no, pl, sv, tr Ændrer: fr, zh</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;small&gt;Tekst af [[Forfatter:Eugène Pottier|Eugène Pottier]] (1871) Dansk oversættelse af [[Forfatter:Hans Laursen|Hans Laursen]] (1911) (5. vers dog ved Carl Heinrich Petersen).&lt;/small&gt;

&lt;small&gt;Sangen var Sovjetunionens nationalmelodi fra 1917-1944.&lt;/small&gt;
==[[:w:Internationale (sang)|Internationale]]==

Rejs jer fordømte her på jorden,&lt;br/&gt;rejs dig, du sultens slavehær!&lt;br/&gt;I rettens krater buldrer torden,&lt;br/&gt;nu er det sidste udbrud nær!&lt;br/&gt;Bryd kun fortids møre mur i stykker,&lt;br/&gt;slaveskare, der er kaldt;&lt;br/&gt;snart verdens grundvold sig forrykker,&lt;br/&gt;fra intet da vi bliver alt!

;
:Vågn til kamp af jer dvale&lt;br/&gt;til den allersidste dyst;&lt;br/&gt;og Internationale&lt;br/&gt;slår bro fra kyst til kyst.

Ej nogen mægtig gud og kejser&lt;br/&gt;og folkehøvding står os bi.&lt;br/&gt;Nej, selv til kampen vi os rejser,&lt;br/&gt;vor folkeret forlanger vi.&lt;br/&gt;For at knuse tyvene, vi føder,&lt;br/&gt;for at fri vor bundne ånd&lt;br/&gt;vi puste vil til essens gløder&lt;br/&gt;og smede med en senet hånd.

Vi knuges under stat og love,&lt;br/&gt;vi flås af skattens skarpe klo.&lt;br/&gt;Og pligtfri kan den rige sove,&lt;br/&gt;vor ret kan ingen steder gro.&lt;br/&gt;Lad os kaste åget af vor nakke!&lt;br/&gt;Lighed fordrer: pligt for ret!&lt;br/&gt;Med pligterne vi tog til takke,&lt;br/&gt;nu tager vi vor løn for det.

Ved ofringen til Mammons ære&lt;br/&gt;har guldets konger aldrig haft&lt;br/&gt;et andet mål end det: at tære&lt;br/&gt;på proletarens arbejdskraft.&lt;br/&gt;Denne bande ved vor slid og plage&lt;br/&gt;til en mægtig rigdom kom;&lt;br/&gt;og når vi fordrer den tilbage,&lt;br/&gt;forlanger vi vor ejendom.

Med krigsbegejstring de os fylder,&lt;br/&gt;de konger, før vi skal i slag.&lt;br/&gt;Men voldens herrer væk vi skyller&lt;br/&gt;på masse-mytteriets dag.&lt;br/&gt;Bær da strejke-ånden ind i hæren!&lt;br/&gt;Og på næste krigs signal&lt;br/&gt;vi siger nej til &quot;helte&quot;-æren&lt;br/&gt;og skyder hærens general!

Arbejdere i stad, på landet,&lt;br/&gt;en gang skal verden blive vor.&lt;br/&gt;Den dovne snylter skal forbandet&lt;br/&gt;forjages fra den rige jord.&lt;br/&gt;Mange gribbe på vort blod sig mætter;&lt;br/&gt;lad os jage dem på flugt.&lt;br/&gt;Vor kamp en herlig tid forjætter,&lt;br/&gt;hvor solen altid stråler smukt.

Lyt til [http://www.ingeb.org/songs/deboutia.mid Internationale (MIDI-fil)]

[http://www.hymn.ru/internationale/index-en.html Indspilninger af sangen på mange sprog]
{{Interwiki-info|fr|(Original)}}

[[cs:Internacionála]]
[[cy:Yr Internationale]]
[[de:Die Internationale]]
[[en:The Internationale]]
[[es:La Internacional]]
[[fi:Kansainvälinen]]
[[fr:L’Internationale]]
[[gl:A Internacional]]
[[he:האינטרנציונל]]
[[hr:Internacionala]]
[[hu:Internacionálé]]
[[it:L'Internazionale]]
[[ja:インターナショナル]]
[[ko:인터내셔널]]
[[nl:De Internationale]]
[[no:Internasjonalen]]
[[pl:Międzynarodówka]]
[[pt:A Internacional]]
[[ru:Интернационал]]
[[sv:Internationalen]]
[[tr:Enternasyonal]]
[[zh:國際歌]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forside</title>
    <id>1297</id>
    <revision>
      <id>4504</id>
      <timestamp>2006-06-16T06:31:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>81.213.182.131</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">__NOTOC__
[[Image:Wikisource.png]]

{| cellspacing=&quot;5px&quot;
| width=&quot;75%&quot; align=&quot;justify&quot; style=&quot;border: 1px solid #6688AA; background-color:#FFE4C4; padding:1em;&quot; class=&quot;plainlinks&quot;|
&lt;div style=&quot;float:left;margin-left:0.3em;margin-right:0.7em&quot;&gt;
[[Image:BritishMuseumReadingroom.jpg|120px|Reading Room of the British Museum]]
&lt;/div&gt;
'''[http://wikisource.org Wikisource]''' - ''Det frie bibliotek'' - er en online samling af  kildetekster med [[:w:åbent indhold|åbent indhold]]. Se [[Wikisource:Forside|forsiden for bidragydere]] for måder, du kan hjælpe på, og vejledninger til, hvordan du kommer i gang. Du kan stille spørgsmål om '''Wikisource''' på '''[[Wikisource:Skriptoriet|Skriptoriet]]''' og eksperimentere med redigering af sider i [[Wikisource:Sandkassen|sandkassen]]. Den danske del af Wikisource har på nuværende tidspunkt '''{{NUMBEROFARTICLES}}''' kildetekster, og antallet vokser hele tiden.

'''[[oldwikisource:Main_Page|Multisproglig Wikisource:]]''' [[oldwikisource:Wikisource:2005|WS nyheder 2005]], [[oldwikisource:Wikisource:2006|2006]]

[[oldwikisource:Wikisource:New Wikisource logo|Afstemning om nyt logo]]. 

[[oldwikisource:Wikisource:Vote on enabling the ProtectSection extension|Afstemning om indførelse af &quot;ProtectSection&quot;-udvidelse]]. Udvidelsen giver mulighed for at beskytte dele af en sides indhold uden at beskytte hele siden.

| rowspan=&quot;2&quot; width=&quot;30%&quot; style=&quot;border: 1px solid #6688AA; background-color:#FFFFFF; padding:1em;&quot; valign=&quot;top&quot;|

{|width=&quot;*&quot;
|
{| style=&quot;width: 100%;  text-align:center;font-size:12px;font-variant: small-caps;width: 18px; &quot; align=&quot;center&quot; 
|-
'''Forfatterindeks:'''
{{Forfatterindeks}}
|}
[[Image:Separator.jpg|center]]
&lt;br /&gt;
'''Nye tekster'''&lt;br/&gt;
{| width=&quot;100%&quot;  border=&quot;0&quot; cellspacing=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;5&quot;
| width=&quot;100%&quot; style=&quot;font-family: Verdana, Arial, Helvetica, sans-serif; &quot; |
{{Nye tekster}}
|}
[[Image:Separator.jpg|center]]
&lt;/br&gt;
'''Projektet'''&lt;br/&gt;
{| width=&quot;100%&quot;  border=&quot;0&quot; cellspacing=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;5&quot;
| width=&quot;100%&quot; style=&quot;font-family: Verdana, Arial, Helvetica, sans-serif; &quot; | 
[[Wikisource:Hvad er Wikisource?|Hvad er Wikisource?]] |
[[Wikisource:Skriptoriet|Skriptoriet]] | 
[[Wikisource:Forside|Forside for bidragydere]] |
[[Wikisource:Hjælp|Hjælpesider]] |
[[Wikisource:Ophavsret|Information om ophavsret]] |
[[Wikisource:Sletningsforslag|Sletningsforslag]] |
[[Wikisource:Administratorer|Administratorer]] |
|}
[[Image:Separator.jpg|center]]
&lt;br /&gt;
|---- 
|}
|-
| style=&quot;border: 1px solid #6688AA; background-color:#EEE9E9; padding:1em;&quot; valign=&quot;top&quot;|

&lt;div style=&quot;border-bottom: 1px dashed #9999CC;&quot;&gt;
'''Litteratur'''
&lt;/div&gt; [[Image:Shakespeare.jpg|70px|right|William Shakespeare]]
'''Genrer:'''
[[Wikisource:Dansk skønlitteratur|Dansk skønlitteratur]] | 
[[Wikisource:Dansk poesi|Dansk poesi]] | 
[[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | 
[[Wikisource:Danske fagtekster|Danske fagtekster]] | 
[[Wikisource:Danske sange|Danske sangtekster]] |
[[Wikisource:Presse|Presse]] |

&lt;div style=&quot;border-bottom: 1px dashed #9999CC;&quot;&gt;
'''Andre lister:''' 
&lt;/div&gt;
[[Wikisource:Forfattere|Forfattere]] | 
[[Wikisource:Anonyme tekster|Anonyme tekster]] | [[:Kategori:Kategorier|Søg via kategorier]]

&lt;br&gt;


|}

==Andre Wikimediaprojekter==
{{Søsterprojekter}}

&lt;!-- Interwikilinks til forsider på andre sprog --&gt;
[[ar:]]
[[de:]]
[[en:]]
[[el:]]
[[es:]]
[[el:]]
[[fr:]]
[[gl:]]
[[he:]]
[[it:]]
[[ja:]]
[[hr:]]
[[ko:]]
[[la:]]
[[nl:]]
[[pl:]]
[[pt:]]
[[ro:]]
[[ru:]]
[[sr:]]
[[sv:]]
[[tr:]]
[[zh:]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere</title>
    <id>1298</id>
    <revision>
      <id>4894</id>
      <timestamp>2006-07-05T20:57:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Zumg</username>
        <id>49</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>robot  Tilføjer: fr, nl, pt, zh Fjerner: it</comment>
      <text xml:space="preserve">Dette er en liste, der er indekseret efter forfattere. Vær opmærksom på, at dette indeks kun indeholder tekster, hvor forfatteren er kendt. Andre tekster findes på andre lister.
----

{{Forfattere}}

''Indholdet på denne side er fordelt ud på bogstavsider. Det er måske ikke strængt nødvendigt endnu, men det bliver det med tiden.''

[[en:Wikisource:Authors]]
[[fr:Index des auteurs]]
[[nl:Hoofdportaal:Lijst van auteurs]]
[[pt:Portal:Autores]]
[[zh:Wikisource:作者]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Anonyme tekster</title>
    <id>1299</id>
    <revision>
      <id>3019</id>
      <timestamp>2005-12-10T19:44:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>/* Værker uden kendt forfatter: */ + Ørnevisen</comment>
      <text xml:space="preserve">Denne side indeholder tekster, hvis forfatter er ukendt.

==Værker uden kendt forfatter:==

*[[Den athanasianske trosbekendelse]]
*[[Ørnevisen]]

Samleværker og antologier, dvs. værker, der kan være svære at pladsere under en enkelt eller få forfattere, f.eks. et værk som &quot;50 danske digtere&quot; (tænkt eksempel).

==Antologier og samleværker:==</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-E</title>
    <id>1300</id>
    <revision>
      <id>4898</id>
      <timestamp>2006-07-05T21:00:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Zumg</username>
        <id>49</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>robot  Fjerner: [[sr:Wikisource:Аутори-Е]]</comment>
      <text xml:space="preserve">;[[Forfatter:Friedrich Engels|Friedrich Engels]] (1820-1895)

;[[Forfatter:Carit Etlar|Carit Etlar]] - pseudonym for Carl Brosbøll (1816-1900)


{{Forfattere}}

[[en:Wikisource:Authors-E]]
[[pt:Autor:E]]
[[zh:Wikisource:作者/E]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Carl Brosbøll</title>
    <id>1301</id>
    <revision>
      <id>4845</id>
      <timestamp>2006-07-02T08:50:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Johan Carl Christian Brosbøll
|Datoer= (7. august 1816 – 9. maj 1900)
|GemUnder=Brosbøll, Carl
|Wikipedia=Carl Brosbøll
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Skrev primært under pseudonymet '''Carit Etlar'''.
|TOC=
|Billede=
}}

Under pseudonymet '''Carit Etlar''':

*Smuglerens Søn (1839) 
*[[Gjøngehøvdingen]] (1853)
*Dronningens Vagtmester (1855) 
*Herremænd (1855) 
*I Dynekilen - skuespil (1862) 
*Broget Selskab (1868) 
*Tranens Varsel (1869) 
*Tordenskjold i Dynekilen - skuespil (1872) 
*Fangen paa Kalø (1877) 
*Salomon Baadsmand (1881) 
*Viben Peter (1894)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Gjøngehøvdingen</title>
    <id>1302</id>
    <revision>
      <id>3678</id>
      <timestamp>2006-02-09T10:03:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;br&gt;
Af [[Forfatter:Carit Etlar|Carit Etlar]].

==I skoven==
I den sydlige del af Sjælland, på den lille halvø, som runder sig&lt;br&gt;
ud mellem Præstø bugt og Stege strand, ligger ruinerne af en gammel&lt;br&gt;herreborg, der ifølge sagnet skal være anlagt af sørøveren&lt;br&gt;Joffne, efter hvem den også blev kaldt Joffneshoved, senere Jungshoved.&lt;br&gt;Dette sagns troværdighed synes at bekræfte sig ved den&lt;br&gt;rå og plumpe stil, hvori slottet var bygget, ved de små, aflange&lt;br&gt;vinduer, smalle døre og skydehullerne i de massive mure, endelig&lt;br&gt;ved befæstningen med grave og volde, som omgav borgen på tre&lt;br&gt;sider. Fra søsiden blev slottet om sommeren skjult af en bøgeskov;&lt;br&gt;om efteråret derimod, når løvet var visnet, så man mellem træstammerne&lt;br&gt;hist og her de yderste bønderhytter af landsbyen Staverby.&lt;br&gt;Indad mod land forenede Jungshoved skove sig med ørremandsgårds&lt;br&gt;og omkredsede den smalle vig, der skærer sig op i&lt;br&gt;landet fra havet. Egen og bøgen udbredte under deres udstrakte&lt;br&gt;grene et bestandigt halvmørke, mens ellebuske og brombærranker&lt;br&gt;næsten spærrede vejen mellem træernes stammer. Kun på to steder&lt;br&gt;blev dette mørke afbrudt; det ene i retning af Jungshoved, hvor&lt;br&gt;man så en høj skrænt, hvis træer var blæst omkuld. Langs med&lt;br&gt;stranden havde man senere sat et risgærde, og noget længere inde&lt;br&gt;lå et bondehus, der blev kaldt Jægerhytten. Den anden lysning&lt;br&gt;faldt dybere inde i skoven, ved en lille sø med stejle, rørbevoksede&lt;br&gt;bredder. Ved den ene side af søen lå en kæmpegrav, overgroet med&lt;br&gt;bregner og omkredset med store gråsten. Folk holdt ikke af at&lt;br&gt;dvæle i dammens nærhed; herregårdsskytterne i Jungshoved og&lt;br&gt;ørremandsgård foretrak at gøre en omvej, når deres ærinde førte&lt;br&gt;dem igennem denne del af skoven, efter at solen var gået ned.&lt;br&gt;En dag i begyndelsen af vinteren 1657 genlød disse skove af&lt;br&gt;hundeglam, skud, hornmusik og den forvirrede larm, der betegner&lt;br&gt;et muntert jagttog. Fra den tidlige morgenstund var skoven blevet&lt;br&gt;gennemsøgt af de omkringliggende landsbyers bønder, der var&lt;br&gt;fordelt som klappere, for at drive vildtet ud af tykningen ind i&lt;br&gt;de mere åbne dele af skoven, hvor jagtselskabet havde forsamlet&lt;br&gt;sig. Den foregående dags aften var der nemlig kommet fornemt&lt;br&gt;besøg til Jørgen Reedtz på Jungshoved.&lt;br&gt;Det var kong Frederik den Tredies dronning, Sophie Amalie,&lt;br&gt;som gæstede slottet.&lt;br&gt;Efter at krigen med Sverige var blevet bestemt på rigsdagen i&lt;br&gt;Odense, tog kongen til Skåne, på hvis grænser de danske kæmpede&lt;br&gt;mod Steenbuk. Da han straks efter fik underretning om den&lt;br&gt;stridbare Karl Gustavs uformodede og hurtige march op igennem&lt;br&gt;Holsten og Jylland, blev de skånske tropper ført over til Sjælland&lt;br&gt;og Fyn for at dække disse øer; selv tog kongen med et skib fra&lt;br&gt;Falsterbo over til Præstø, hvor der skulle anlægges en skanse.&lt;br&gt;Dronningen rejste på samme tid med følge fra Ibstrup, det nuværende&lt;br&gt;Jægerspris, for at tage mod sin gemal på Jungshoved. Kongen&lt;br&gt;var endnu ikke kommet, og for at fordrive dagen var det, at&lt;br&gt;jagten denne dag fandt sted i Jungshoved og ørremandsgårds skove.&lt;br&gt;Inde i skoven løb en smal sti nedad mod Gravdammen og fortsattes&lt;br&gt;derfra langs bredden af den smalle fjord, som ovenfor blev&lt;br&gt;nævnt, og som kaldes Noret. Ved denne sti sad en mand på hug&lt;br&gt;bag en gammel egestamme. En luntebøsse med et ualmindelig&lt;br&gt;langt løb stod støttet op til træet, mens han bøjede sig mod jorden&lt;br&gt;og kastede et spejdende blik hen over vejen foran sig.&lt;br&gt;Hans kulsorte, små og levende øjne syntes at trænge til den&lt;br&gt;dybeste grund af alt, hvad de dvælede på. Hans pande var høj&lt;br&gt;bred og røbede mod og ærlighed, hvilket sidste træk dog igen forstyrredes&lt;br&gt;af det snu og listige smil, der spillede omkring hans læber.&lt;br&gt;Mandens ansigtsfarve var mørk, håret sort og næsten skjult af en&lt;br&gt;højrød, strikket hue. Hans dragt bestod i en ugarvet fåreskindskofte,&lt;br&gt;der vendte ulden udad, og korte lærredsbenklæder. Et stykke&lt;br&gt;af en kohud tjente i stedet for sko og var bundet sammen over&lt;br&gt;fødderne med snore. Omkring livet havde han et læderbælte, hvori&lt;br&gt;der stak en bredbladet kniv.&lt;br&gt;Flere timer havde denne mand tilbragt bag egestammen uden at&lt;br&gt;forandre sit en gang valgte ubekvemme sæde. Solen sank ned bag&lt;br&gt;skoven. Ovre fra Allerslev hørte man kirkeklokken ringe fem. Manden&lt;br&gt;blev siddende tavs og ubevægelig. Kun et øjeblik, da der inde&lt;br&gt;fra krattet lød en raslen i løvet, fo’r han i vejret, greb sin bøsse og&lt;br&gt;pustede asken bort fra lunten af hanen. Straks efter kom en råbuk&lt;br&gt;i lette og hurtige spring ud af krattet, hævede hovedet og så sig&lt;br&gt;omkring til siderne, derpå vendte den sig og fo’r med et spring&lt;br&gt;tilbage igen ind på stien, hvis forskellige bugter straks efter skjulte&lt;br&gt;den for skyttens spejdende blik.&lt;br&gt;Manden rejste sig, plukkede et bøgeblad, satte det for munden&lt;br&gt;og efterlignede dermed flere gange det skrig, som hinden i løvfaldstid&lt;br&gt;udstøder, når den kalder på bukken, og som jægerne så&lt;br&gt;skuffende forstår at efterligne.&lt;br&gt;Denne list blev heller ikke uden virkning. Råbukken kom langsomt&lt;br&gt;nedad mod stedet, hvor manden lå, og gik forbi træet. Man&lt;br&gt;hørte et skud, flere gange gentaget af ekkoet nede fra bakkerne&lt;br&gt;omkring Gravdammen, og råbukken styrtede. Skytten stak først&lt;br&gt;bøssen om bag en busk, sprang derpå hen til råbukken og drog den&lt;br&gt;ind over stien, hvor han skjulte den under et lag løv.&lt;br&gt;&quot;Ilde gik det dig, og vel var det,&quot; mumlede han. &quot;Fordi alle&lt;br&gt;munde trænger til mad og fattigfolk kan ikke æde hø. En køn begravelse&lt;br&gt;har jeg nu besørget, og der skal du ligge, til i aften dit&lt;br&gt;herskab drager hjem fra skoven. Blot Svend ikke får nys om,&lt;br&gt;hvad her er bedrevet; han er en striks mand og farer ikke med lempe.&quot;&lt;br&gt;Han skjulte sin bøsse i et hul i egestammen og vendte sig for at&lt;br&gt;gå, men standsede pludselig og lyttede. Straks efter kom en mand&lt;br&gt;til syne på stien og gik hen imod ham.&lt;br&gt;&quot;Eja!&quot; mumlede skytten, &quot;der har vi for skam Svend Gjønge;&lt;br&gt;jeg tænkte det nok.&quot;&lt;br&gt;Den kommende var en stærkbygget mand, klædt i en kofte af&lt;br&gt;mørkegrønt vadmel, gule hjortelæders benklæder og støvler af&lt;br&gt;brunt læder. Han bar en hirschfænger om livet og havde kastet&lt;br&gt;sin bøsse over den højre skulder.&lt;br&gt;&quot;Gudsfred og godaften, Svend!&quot; udbrød skytten, så snart han&lt;br&gt;fik øje på den anden, og med en så venlig betoning, som det var&lt;br&gt;ham muligt.&lt;br&gt;&quot;Gid fanden annamme dig, Ib, for hvad godaften du har forskyldt,&quot;&lt;br&gt;svarede Svend. &quot;Ved du ikke, at det koster livet at øve&lt;br&gt;krybskytteri her, især på en tid, da Hendes Nåde dronningen jager&lt;br&gt;inde i skoven?&quot;&lt;br&gt;&quot;Herre Gud! Hvor du tager på vej!&quot; ytrede Ib med en forstilt&lt;br&gt;ærlig mine. &quot;Det var langt fra mine tanker at drive skytten her;&lt;br&gt;du ser jo, at jeg ikke engang har bøssen med mig.&quot;&lt;br&gt;&quot;å, den kom vel for en dag, når vi ret ville se os for. Jeg mener&lt;br&gt;dog, jeg skulle kende knaldet af min egen bøsse, som jeg bar skænket&lt;br&gt;dig til min fortræd.&quot;&lt;br&gt;&quot;Alligevel må det være en anden, der skød,&quot; svarede Ib, beroliget&lt;br&gt;ved at finde Svend mildere stemt, end han havde formodet.&lt;br&gt;&quot;Jeg gik til skovs i dag for at søge nogle enebær til den kloge&lt;br&gt;doktor oppe i Præstø, dem ban bruger til sine salver.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad mener du da, at dette mærke betyder?&quot; spurgte Svend&lt;br&gt;og pegede på en blodplet i løvet, hvor råbukken var falden.&lt;br&gt;&quot;Ja, nu tror du mig vist ikke, men jeg fik før så stærk et næseblod,&lt;br&gt;at jeg knap nok har forvundet det endnu.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og løvbunken derinde!&quot; vedblev den anden, idet han pegede&lt;br&gt;på stedet, hvor råbukken lå skjult.&lt;br&gt;&quot;Siden du også har set den, så får jeg vel gå til bekendelse,&quot;&lt;br&gt;ytrede Ib med et polisk smil. &quot;Da du siger det, er det så; et lille&lt;br&gt;bitte råkid har jeg skudt. Det er min synd.&quot;&lt;br&gt;Svend gik hen til stedet og skød løvdyngen til side med skæftet&lt;br&gt;af sin bøsse, hvorved råbukkens horn kom til syne. Ib indså nu, at&lt;br&gt;han ikke kunne redde sig længere uden ved at levere et hovedslag.&lt;br&gt;Han tog mod til sig, forandrede den ydmyge tone, hvori han hidtil&lt;br&gt;havde talt, og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Nu da! - jeg har skudt en buk, men hvorfor er du så bøs for&lt;br&gt;det, Svend? - Du er min egen svoger og kender helt vel de vilkår,&lt;br&gt;en fattig mand som jeg må friste. Føden skal jeg bjærge, som jeg&lt;br&gt;orker bedst; jeg lider sult nede i hytten.&quot;&lt;br&gt;&quot;Derfor kan du sige dig selv tak,&quot; svarede Svend heftigt. &quot;Om&lt;br&gt;du havde skikket dig i den håndtering, jeg bragte dig ind på til&lt;br&gt;majdag, da ville herskabet på Jungshoved have gjort dig til sin&lt;br&gt;skytte og givet dig hus og føde. I det sted løb du bort og strejfede&lt;br&gt;landet rundt med ildgerningsmænd og slige uærlige folk.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg gjorde, som du siger,&quot; svarede Ib med større alvor end&lt;br&gt;hidtil, &quot;men du må holde mig det til gode. Ak, lille Svend! Du&lt;br&gt;ved ikke, hvordan jeg er faren, hver gang det stunder ad forår til,&lt;br&gt;når solen skinner, og lærken synger, da er der noget inden i mig,&lt;br&gt;som om jeg skulle til at flyve af sted med fuglen; jeg kan ikke&lt;br&gt;blive hjemme, jeg må drage min vej hen til folk, der har det&lt;br&gt;samme sindelag. Sådan var det, fra jeg var en lille en, jeg tænker,&lt;br&gt;det bliver knap bedre, før jeg engang ikke mægter at vandre mere.&lt;br&gt;Vi vil ikke tale derom. Du har en anden og bedre måde at tænke&lt;br&gt;på. Lad mig nu tage bukken, siden jeg har den behov til at mætte&lt;br&gt;mig på, og drag du tilbage igen til dine fornemme venner hist&lt;br&gt;inde, de spørger vist efter dig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Mener du?&quot;&lt;br&gt;&quot;Tænker du da ikke, jeg har set nådigfruens søster og dig, når I&lt;br&gt;red på jagt herinde i skoven? Sol og vind har gjort din kind rød,&lt;br&gt;Svend Gjønge, men rødere blev den dog i hendes nærhed, mens&lt;br&gt;I fulgtes ad, side om side og så tæt, at eders heste fast rørte ved&lt;br&gt;hinanden. Men det er jo rimeligt nok, du holder af hende, og&lt;br&gt;hun skylder da også dig en del for det, du gjorde for hendes&lt;br&gt;skyld.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad ved du derom, Ib? Jeg troede, den sag var dulgt for alle.&quot;&lt;br&gt;&quot;For de fleste, Svend! Men jeg ved dog, at de en aftenstund&lt;br&gt;fandt dig liggende for frøkenens fødder, og så snoede du dig ud af&lt;br&gt;det ved at foregive, at du var kommet for at bede om forlov at&lt;br&gt;holde bryllup med hendes kammerpige, som var min søster Ane&lt;br&gt;Mari. - Stakkels pige! Hun var den eneste, der led under den&lt;br&gt;historie.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, nu gør du mig uret, Ib! Ane Mari har intet lidt, jeg har&lt;br&gt;været en retskaffen mand mod hende alle mine dage.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det har du også; men Ane holdt af dig, og du holder ikke af&lt;br&gt;hende, lad være hun er din hustru for Gud og mennesker. Nu, lad&lt;br&gt;os slå den sag hen. Lad os skilles, Svend! Du har travlt i dag,&lt;br&gt;siden du anfører den store jagt for Hendes høje Nåde, dronningen,&lt;br&gt;- og for Hans høje Nåde, ridder Kørbitz,&quot; tilføjede Ib med et&lt;br&gt;spottende smil.&lt;br&gt;&quot;Kender du til ridder Kørbitz?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg må vel kende ham, siden vi vandrede side om side, dengang&lt;br&gt;han fra Sachsen kom her ind i landet med sin ransel på ryggen&lt;br&gt;og uden en penning i lommen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvoraf ved du det?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det ved jeg for vist, siden jeg selv tog de sidste par skilling&lt;br&gt;fra ham, han havde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Du stjal, Ib?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg gjorde så, Svend, formedelst jeg blandt dem, jeg hørte til,&lt;br&gt;ikke var blevet oplært til bedre. Jeg stjal, fordi jeg dengang&lt;br&gt;trængte til penge, og fordi det lå i min natur at stjæle. Rynk dog&lt;br&gt;ikke panden, og gør dig heller ingen sorg deraf, jeg har aldrig&lt;br&gt;drevet den kunst tiere, siden du engang bad mig om at lade den&lt;br&gt;fare, fordi det var syndigt.&quot; Mens tateren sagde dette, havde han&lt;br&gt;taget sin bøsse frem af skjulestedet i det hule træ. &quot;Nu, da du har&lt;br&gt;min forklaring, tør jeg vel nok tage bøssen med, det er dog skam,&lt;br&gt;at den skal stå og ruste i træet. Gud i vold, Svend! Ræk mig din&lt;br&gt;hånd her i løndom, hvor ingen kan se, at du er kammerat med en&lt;br&gt;ringe og uærlig mand som mig.&quot;&lt;br&gt;Svend rakte Ib hånden, tateren trykkede den og skred med lange&lt;br&gt;og hurtige skridt ind i skoven, der straks skjulte ham. Svend gik&lt;br&gt;tilbage i den retning, hvor man hørte larmen af jagtselskabet.&lt;br&gt;Just som klapperne var nået hen imod kredsen af jægere, og skud&lt;br&gt;på skud knaldede fra alle sider, kom et vildsvin i jævnt trav løbende&lt;br&gt;ind over skovvejen og fulgte langs med tykningen på den&lt;br&gt;modsatte side. Her havde man udbredt et stort, mørkebrunt klædestæppe&lt;br&gt;på jorden, hvorpå der var stillet tre feltstole til dronningen&lt;br&gt;og hendes to kavalerer, ridder Kørbitz og Kai Lykke, kaptajn ved&lt;br&gt;dragonerne.&lt;br&gt;Flere skud blev løsnet mod dyret, men intet traf, i det mindste&lt;br&gt;formåede de ikke at standse det.&lt;br&gt;Da dronningen så vildsvinet uhindret fortsætte sit løb, vinkede&lt;br&gt;hun ad rideknægten, der holdt i nærheden med hendes hest, og&lt;br&gt;udbrød, henvendt mod Kørbitz og Kai Lykke:&lt;br&gt;&quot;Til hest! Til hest, I herrer! Lad os forsøge på at fælde dette&lt;br&gt;dyr i flugten for dog at få lidt afveksling i denne jagt.&quot;&lt;br&gt;Kai Lykke var straks, så snart han så dronningens håndbevægelse&lt;br&gt;til rideknægten, ilet hen til hesten for at komme ridder Kørbitz i&lt;br&gt;forkøbet med at hjælpe Hendes Majestæt op.&lt;br&gt;Dronning Sophie var en udmærket rytterske. Allerede fra hendes&lt;br&gt;tidligste barndom fortæller man, at hun fulgte sin fader, hertug&lt;br&gt;Jørgen, til hest på enhver af de manøvrer, han anstillede med sine&lt;br&gt;soldater. Denne vinter fyldte dronning Sophie sit niogtyvende år.&lt;br&gt;Hun besad hele ungdommens friske, tillokkende ynde, en klar, hvid&lt;br&gt;næsten gennemsigtig teint. Hovedudtrykket i hendes ansigt var&lt;br&gt;iøvrigt en sorgløs munterhed; dertil svarede hendes mørke, strålende&lt;br&gt;øjne, og dog var det netop dette kongelige blik, der igen&lt;br&gt;var i stand til at forandre hendes åsyns udtryk. Hun var heftig og&lt;br&gt;overdreven i alle sine følelser, i glæde som i sorg, i ømhed som&lt;br&gt;i had; og hendes ansigt kunne få et præg af ubøjelig og uforsonlig&lt;br&gt;hårdhed, hvis følger den ulykkelige Leonore Christine i toogtyve år&lt;br&gt;sukkede under, og foruden hende endnu den indtagende kavaler,&lt;br&gt;som denne eftermiddag red ved hendes side, han som just nu, under&lt;br&gt;en længe fortsat tavshed, uafbrudt vedblev at betragte sin unge,&lt;br&gt;kønne dronning med et udtryk, der vidnede om den mest ærefrygtsfulde&lt;br&gt;hyldest, men som dog måske mere gjaldt damen end&lt;br&gt;dronningen, og som hun fra sin side gengældte med halvt tilslørede&lt;br&gt;og talende blikke.&lt;br&gt;Ved alle fester spillede dronningens yndlinge, den indvandrede&lt;br&gt;tyske adel, hovedrollen. øverst af alle disse stod igen Kørbitz, der&lt;br&gt;fra en aldeles ukendt person, i få år, ikke blot hævede sig til ridder&lt;br&gt;og rigsmarskal, men hvad der vil sige endnu mere, til dronningens&lt;br&gt;fortrolige og rådgiver.&lt;br&gt;Kong Frederik selv deltog sjældent og bestandig kun med ulyst&lt;br&gt;i dronningens fester. Han viste sig tavs og tilbageholdende i hof-&lt;br&gt;fets kredse. Hans tilbøjelighed var mere rettet på studier, og blandt&lt;br&gt;disse især klassikerne, senere alkymien, som han dyrkede i forening med&lt;br&gt;Gabel og under vejledning af en italiensk charlatan, Josef Burhi.&lt;br&gt;Imidlertid fortsatte dronningen med sine to kavalerer det hurtige&lt;br&gt;ridt, de havde begyndt gennem skoven. Imellem de bladløse træer&lt;br&gt;sås vildsvinet i lang afstand og ansporede dronningen, der med&lt;br&gt;glødende kinder, flagrende slør, let og behændigt vidste at undgå&lt;br&gt;eller at overvinde enhver hindring, som stillede sig i vejen for&lt;br&gt;hende. Kai Lykke, der red den bedste hest, holdt sig bestandig nogle&lt;br&gt;skridt tilbage for dronningen. Også ridder Kørbitz blev bagud,&lt;br&gt;skønt af en mindre ridderlig grund, den man tydelig kunne læse&lt;br&gt;i hans mørke og fortvivlede mine, som kun røbede liden lyst til&lt;br&gt;deltagelse i denne parforcejagt. Pludselig troede han også at se&lt;br&gt;den endt, idet der i nogen afstand viste sig en dyb og bred å, som&lt;br&gt;førte vandet i Tybæksmølle ud i fjorden. Vildsvinet satte over, og&lt;br&gt;dronningen ville uden betænkning gøre det samme, men hendes hest&lt;br&gt;standsede ved åkanten. To gange søgte hun at tvinge den fremad,&lt;br&gt;men hesten strakte forbenene stift ud foran sig og standsede, hver&lt;br&gt;gang den kom hen til bredden.&lt;br&gt;&quot;Hvis det måtte behage Eders Majestæt at høre mit ringe råd,&quot;&lt;br&gt;ytrede Kørbitz i det tyske sprog, hvoraf dronningen bestandig betjente&lt;br&gt;sig, &quot;så tænker jeg, at vi ikke burde friste lykken ved at&lt;br&gt;sætte over så bred en å, allerhelst da bredden længere nede bliver&lt;br&gt;smallere og mindre stejl; der kunne vi søge et vadested.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, ridder!&quot; svarede dronningen heftigt, &quot;det ville skikke sig&lt;br&gt;slet. Men siden eder synes så, kan I selv følge dette forsigtige råd.&lt;br&gt;Ikke sandt, kaptajn Lykke, vi to når vel over!&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg håber det,&quot; svarede Kai.&lt;br&gt;Efter denne ordveksling, der foregik, mens dronningen red tilbage for&lt;br&gt;at gøre et nyt forsøg, sporede hun atter hesten, og denne&lt;br&gt;gang med større held, thi Kai, som fulgte efter, gav hendes hest&lt;br&gt;et slag med geværkolben, idet den atter begyndte at standse, og&lt;br&gt;begge nåede lykkeligt over på den anden side af åen.&lt;br&gt;Kørbitz indså nu, at der for ham ikke var andet at gøre end at&lt;br&gt;følge efter; han sporede da også sin hest, og det var måske mindre&lt;br&gt;dens skyld end rytterens, der holdt for stramt i tøjlen, at hesten&lt;br&gt;ikke nåede længere end til midten af åen, hvor den gik bagover&lt;br&gt;og kastede rytteren i vandet.&lt;br&gt;Dronningens overgivne latter ledsagede hans uheld. &quot;Vi ses&lt;br&gt;igen!&quot; råbte hun med en håndbevægelse og begyndte atter den afbrudte&lt;br&gt;forfølgelse, mere rasende end før.&lt;br&gt;Vildsvinet var imidlertid ikke kommet ret langt. Efter nogle&lt;br&gt;minutters ridt fik Kai øje på det inde i skoven; det havde sagtnet&lt;br&gt;sit løb og tog retning nedad mod den tættere og for ryttere&lt;br&gt;uigennemtrængelige underskov, som omgav Gravdammen. Dronningen&lt;br&gt;greb sin bøsse, holdt hesten an og skød, men fejlede. Forbitret rakte&lt;br&gt;hun Kai Lykke det afskudte gevær og greb hans i stedet for. Det&lt;br&gt;andet skud var heldigere, vildsvinet sank i knæ, udstødte et langtrukkent&lt;br&gt;skrig og sank derpå sammen.&lt;br&gt;&quot;Den falder!&quot; udbrød dronningen glad, idet Kai bød hende&lt;br&gt;hånden for at hjælpe hende af hesten. &quot;Og det var mit skud! Eja,&lt;br&gt;hvor det var herligt, at vi fulgte vor egen lyst og ikke lod os&lt;br&gt;holde tilbage af den stakkels -&quot;&lt;br&gt;Det var tvivlsomt, hvad enten dronningen mente Kørbitz eller&lt;br&gt;hesten; thi hun tav pludselig ved at se vildsvinet springe op, idet&lt;br&gt;hun satte foden på jorden. Dyret lod sine små, tindrende øjne&lt;br&gt;hvile på dem med et udtryk af vildskab og raseri, derpå nærmede&lt;br&gt;det sig langsomt skridt for skridt, til stedet, hvor dronning Sophie&lt;br&gt;og Kai Lykke var steget af.&lt;br&gt;Dronningen blegnede og trådte hurtigt hen bag et træ; hun holdt&lt;br&gt;endnu hestens hvide silketømme i hånden. I dette øjeblik veg heltinden&lt;br&gt;aldeles for den værgeløse kvinde.&lt;br&gt;&quot;Ak, min Gud!&quot; udbrød hun forfærdet, &quot;hvorledes skal vi blive&lt;br&gt;frelst?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg vil forsøge derpå, min bøje dronning!&quot; svarede Kai, idet&lt;br&gt;han tog sin hirschfænger og stillede sig foran træet. &quot;Skulle det&lt;br&gt;ikke lykkes mig, skal Deres Majestæt dog aldrig få lejlighed til at&lt;br&gt;bebrejde mig min ringe evne. - Lykkes det ikke,&quot; vedblev ban med&lt;br&gt;et funklende blik, &quot;vil jeg dog i min sidste stund sande, at jeg&lt;br&gt;bar mit navn med rette; thi jeg dør da for den, for hvem jeg aldrig&lt;br&gt;turde håbe at leve.&quot;&lt;br&gt;Dronningen svarede ikke på dette sprog, som for resten både&lt;br&gt;stedet og hin tids talemåder retfærdiggjorde.&lt;br&gt;Vildsvinet nærmede sig i den rolige og langsomme gang, det engang havde&lt;br&gt;begyndt. Da skiltes buskene, og der kom en mand frem&lt;br&gt;ved siden af Kai Lykke, noget foran det træ, bag hvilket dronningen &lt;br&gt;havde skjult sig. Han var klædt i en fåreskindskofte og havde&lt;br&gt;en lang bøsse i hånden.&lt;br&gt;&quot;Skyd mand! For Guds skyld, skyd!&quot; råbte dronningen.&lt;br&gt;&quot;Ja, rare frue!&quot; svarede manden så roligt, som om det angik&lt;br&gt;den ligegyldigste sag af verden. &quot;Det er netop min mening.&quot;&lt;br&gt;Vildsvinet lod til at studse ved denne nye persons mellemkomst;&lt;br&gt;det betragtede manden, der bøjede sit ene knæ mod jorden og lagde&lt;br&gt;bøssen til kinden, rolig og koldblodig, og derpå trykkede af. Vildsvinet&lt;br&gt;sank omkuld, og denne gang blev det liggende livløst.&lt;br&gt;Dronningen kom nu frem af sit skjul bag træet. &quot;En dygtig skytte&lt;br&gt;er du forsandt!&quot; udbrød hun. &quot;Det må man sige, og du fortjener&lt;br&gt;vor tak for den hjælp, du har bragt os.&quot;&lt;br&gt;&quot;Tak mig ikke, skønne jomfru,&quot; svarede Ib med det listige smil,&lt;br&gt;der var hans ansigt eget. &quot;Give til Vorherre, at jeg blot havde&lt;br&gt;forlov til at trykke af, hver gang der kom mig et lille dyr i vejen.&lt;br&gt;Bedre forlanger jeg ikke.&quot;&lt;br&gt;&quot;Tag din hue af, mand!&quot; sagde Kai, idet han kom til, &quot;du stedes&lt;br&gt;for Hendes Majestæt, Danmarks høje dronning.&quot;&lt;br&gt;&quot;Dronningen!&quot; gentog tateren med en forbavselse, som hvis den&lt;br&gt;ikke var naturlig, i det mindste var ypperlig forstilt. &quot;Herregud!&lt;br&gt;Er det dronningen?&quot; gentog han og rev hurtigt sin røde hue af&lt;br&gt;hovedet. &quot;Den lykke tænkte jeg mindst at skulle opnå i mine&lt;br&gt;levedage.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og hvorfor ikke?&quot; spurgte Sophie Amalie smilende; thi hun&lt;br&gt;fandt behag i manden, både fordi han før havde besvaret hendes&lt;br&gt;opfordring i det samme sprog, hun talte, og for den umiskendelige&lt;br&gt;hyldest, der afprægede sig i hans overraskede og henrykte blik.&lt;br&gt;&quot;Hvorfor troede du ikke, at du skulle få dronningen at se?&quot;&lt;br&gt;&quot;Formedelst jeg ikke var værdig dertil,&quot; svarede Ib.&lt;br&gt;&quot;Du har dog frelst mit liv. Kan jeg gøre noget til gengæld? Hvad&lt;br&gt;ønsker du?&quot;&lt;br&gt;Ib syntes at blive forlegen ved dette spørgsmål; man så, at der&lt;br&gt;svævede ham en bøn på læberne, men tillige, at han søgte efter&lt;br&gt;ord til at udtale den.&lt;br&gt;&quot;Ak,&quot; udbrød han endelig. &quot;Hvis jeg kunne tilstedes nogen belønning,&lt;br&gt;da ved jeg vel den ting, der ligger mig på hjerte dag og&lt;br&gt;nat, men den kan vist ikke blive opfyldt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad mener du?&quot;&lt;br&gt;&quot;Af alle verdens goder tykkes jeg bedst om at blive gjort ærlig..&quot;&lt;br&gt;&quot;ærlig!&quot; gentog dronningen forundret og vendte sig med et&lt;br&gt;spørgende blik mod kaptajnen.&lt;br&gt;&quot;Det skete dog forleden med en mand af vore, og det ved kaptajnens regiment&lt;br&gt;der.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvem er du da?&quot;&lt;br&gt;&quot;En fattig mand, som de kalder for Ib i daglig tale.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hendes Majestæt spørger om din stand og håndtering,&quot; ytrede Kai.&lt;br&gt;&quot;Min stand er at blive jaget fra sted til sted som de vilde dyr i&lt;br&gt;skoven, siden jeg ikke fik bedre lykke i denne verden end at blive&lt;br&gt;tater eller natmand. Og min håndtering - i byerne gør jeg hægter&lt;br&gt;og spår godtfolk lykke og kærester til, i skoven træffer jeg de vilde&lt;br&gt;dyr, når de vil gøre Deres Majestæt fortræd, og kommer jeg til&lt;br&gt;søerne, ved jeg også, hvor der sidder en lille fisk, der lader sig&lt;br&gt;fange, for at jeg kan tjene en skillings penge ved at sælge den til&lt;br&gt;herskaberne på de store gårde; men at være skytte stod dog min&lt;br&gt;bedste attrå til, besynderlig nu i denne tid, da de siger, at jagten&lt;br&gt;fanger an på mennesker.&quot;&lt;br&gt;Dronningen og hendes kavaler lo over taterens forklaring. &quot;Indfind dig i&lt;br&gt;morgen formiddag på Jungshoved,&quot; sagde hun og steg&lt;br&gt;til hest.&lt;br&gt;Tateren hilste i en næsten knælende stilling; han smilede, idet&lt;br&gt;han, efter at de var redet bort, satte sin røde hue på hovedet; men&lt;br&gt;han blev stående og stirrede efter dronningen så længe, indtil det&lt;br&gt;sidste spor af hendes fine og ranke skikkelse var forsvundet.&lt;br&gt;Da dronningen og Kai Lykke red tilbage igennem skoven, begyndte skumringen.&lt;br&gt;Flere gange hørte rytterne signaler og stemmer af de omstrejfende jægere,&lt;br&gt;som Kørbitz havde sendt ud i alle retninger for at&lt;br&gt;søge efter dronningen; men Sophie Amalie behagede ikke at svare&lt;br&gt;på disse signaler; hun lod endog til at ville undgå de søgende og&lt;br&gt;vedblev, fordybet i samtale med kaptajnen, at følge den ensomme&lt;br&gt;skovvej, de valgte.&lt;br&gt;&quot;Lad os ride lidt stærkere til, kaptajn Lykke, og se at nå ud af&lt;br&gt;denne mørke skov,&quot; ytrede dronningen. &quot;Min hest snubler fast&lt;br&gt;over hver en gren, der kommer den i vejen. Forsandt! De danske&lt;br&gt;heste er, ligesom det danske folk, kun lidet bevendt, og holder ikke&lt;br&gt;ud med vore hjemme i Brunsvig. I derimod rider et bedre dyr;&lt;br&gt;knap tror jeg, dets lige findes i Hans Majestæts stalde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg har også ført den med mig langvejs fra,&quot; svarede Kai.&lt;br&gt;&quot;I Spanien blev den købt, og siden har den båret mig det halve&lt;br&gt;Europa igennem.&quot;&lt;br&gt;&quot;I har da rejst meget,&quot; sagde dronningen med et smil og i en&lt;br&gt;tone, som beviste, at dette emne tilforn havde været berørt imellem&lt;br&gt;dem. &quot;Det var også altid min kæreste lyst; rejse, ride verden igennem og&lt;br&gt;aldrig blive træt! Fortæl mig, hvilket land I syntes bedst om.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvor jeg fandt det skønnest! Det var ved et hof i en lille by&lt;br&gt;i Tyskland, hvortil min konge og rigsrådet havde givet mig ærinde.&lt;br&gt;Hertugen modtog mig med megen nåde. Hans navn var -&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg spurgte ikke om hans navn,&quot; sagde dronningen dæmpet og&lt;br&gt;uden at slå sine øjne i vejret.&lt;br&gt;&quot;Jeg blev indbudt til jagt med fyrsten og hans datter - men&lt;br&gt;hvad skal jeg kunne fortælle videre om denne tid, om vore jagtture&lt;br&gt;i de dybe, dæmrende skove, da vi red ved hinandens side, hun,&lt;br&gt;fyrstinden, et barn i år, men en kvinde i sine følelser, dejlig og&lt;br&gt;henrivende, jeg glemte tiden, stedet og den svælgende afgrund&lt;br&gt;mellem vore forhold, imens jeg stirrede på hendes lette og herlige&lt;br&gt;skikkelse, når hun red foran mig, eller lyttede til hende, når hun&lt;br&gt;talte, eller drømte om hende, når jeg var alene. Visselig var det&lt;br&gt;den lykkeligste tid af mit liv, og jeg fatter ikke ret årsagen, men&lt;br&gt;aldrig har den senere stået så levende for min erindring som i&lt;br&gt;aften, mens jeg rider igennem skoven ved Eders Majestæts side.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu videre, kaptajn Lykke!&quot; sagde dronningen, da Kai tav. &quot;I&lt;br&gt;fortæller så smukt og skildrer så livligt, hvad I oplevede, at jeg&lt;br&gt;synes at se alt for mig. - I rejste bort?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja,&quot; svarede Kai med et stolt smil, og idet han hævede sit&lt;br&gt;hoved. &quot;Men der kom endnu lykkelige dage forinden. Jeg rejste&lt;br&gt;bort, men alle mine tanker og alt, hvad Gud Fader havde givet&lt;br&gt;mig af godt og ædelt, det blev hos hende tilbage. Derefter drog jeg&lt;br&gt;hele Europa igennem, ikke for at se, men kun for at glemme.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og I så intet videre smukt på eders øvrige rejse?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg så fjorten dronninger bære scepter og rigsæble i deres hånd;&lt;br&gt;da jeg vendte hjem til Danmark, så jeg den femtende bære rigets&lt;br&gt;og Paris’ æble tillige.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og senere?&quot;&lt;br&gt;&quot;Senere blev mit hjertes dame af skæbnen stillet så højt over&lt;br&gt;mig, at jeg kun i mine tanker og i mine kære drømme kunne nå&lt;br&gt;op til hende. Men jeg glemte hende aldrig. Da vi atter genså hinanden,&lt;br&gt;erindrede jeg kun min lykke, og -&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg skænker eder denne skildring,&quot; sagde dronningen. &quot;Man&lt;br&gt;har vel lov at glæde sig ved visse erindringer om lykke, men det&lt;br&gt;hører ikke til gode sæder at rose sig deraf, og en ved jeg, som man&lt;br&gt;aldrig bør omtale dem til.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvem mener Eders Majestæt?&quot;&lt;br&gt;&quot;Den, der skabte denne lykke. - Glemte damen eder?&quot;&lt;br&gt;Kai betænkte sig et øjeblik, tvivlrådig i sit svar. &quot;Månen skinner&lt;br&gt;i aften så klar, og luften er mild; behager det Eders Majestæt at&lt;br&gt;slå sløret tilbage, så ser I bedre den smukke egn hist nede ved&lt;br&gt;slottet, og så skal jeg besvare eders spørgsmål.&quot;&lt;br&gt;Dronningen slog sløret tilbage over den fløjls casque, som dækkede hendes&lt;br&gt;hoved. Månelyset viste, at hendes kinder var blege,&lt;br&gt;hendes udtryk alvorligt.&lt;br&gt;&quot;Om hun glemte mig,&quot; svarede kaptajnen, &quot;er en uopklaret gåde,&lt;br&gt;som vel aldrig vil løses, eller først da, når jeg kendte en dame,&lt;br&gt;der besad Eders Majestæts kundskab til sit køns hjerte, og hvem&lt;br&gt;jeg turde spørge, hvad jeg skulle tro på, mit hjerte eller min tvivl,&lt;br&gt;himmerige eller helvede.&quot;&lt;br&gt;Mens Kai talte, forsvandt det strenge i dronningens ansigt; da&lt;br&gt;han tav, syntes hun at kæmpe med sig selv, derpå rakte hun ham&lt;br&gt;hånden og sagde med en blid og bevæget stemme:&lt;br&gt;&quot;Nej, Kai Lykke! Den dame, I taler om, glemte eder aldrig,&lt;br&gt;forlad eder kun på mit ord. I livets forhold må det ene indtryk&lt;br&gt;vige for det andet; men der kommer en dag igen, man ved ikke&lt;br&gt;når, da ethvert kært og dyrebart minde atter klinger i vort hjerte&lt;br&gt;som en gammel melodi, man sang for os i vor barndom. Hun glemte&lt;br&gt;eder ikke,&quot; tilføjede dronningen næsten hviskende, &quot;fordi det senere&lt;br&gt;var nødvendigt for hendes lykke at opfylde den tomhed, hun&lt;br&gt;fandt i nutiden, med billedet af det forsvundne.&quot;&lt;br&gt;Kai tog den fremstrakte hånd, bøjede sig over den og trykkede&lt;br&gt;den til sine brændende læber.&lt;br&gt;I det samme hørtes hovslag på vejen bag dem. Dronningen trak&lt;br&gt;sin hånd tilbage, drejede hovedet og så Kørbitz komme springende,&lt;br&gt;så hurtigt hans hest kunne løbe. Ved hjælp af måneskinnet havde&lt;br&gt;ridderen endelig fået øje på de to ryttere.&lt;br&gt;&quot;Eja!&quot; udbrød dronningen muntert. &quot;Er det eder, min herre von&lt;br&gt;Kørbitz! I har sandelig faret i mag og ikke forhastet eder med at&lt;br&gt;følge os.&quot;&lt;br&gt;&quot;Destoværre!&quot; svarede Kørbitz; &quot;men skylden lå mindst til mig,&lt;br&gt;og Eders Majestæt har med egne øjne set, hvor grumt tilfældet&lt;br&gt;handlede idag.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og nu først lader tilfældet eder finde vor vej igen?&quot;&lt;br&gt;&quot;Eders Majestæt vil lade Eders troeste tjener vederfares større&lt;br&gt;ret ved at antage, at det var min iver, der bragte mig hid, efter at&lt;br&gt;jeg, skilt fra det øvrige jagtselskab, alene har gennemsøgt hele&lt;br&gt;skoven for at være den første, der bragte tidning om Hans Majestæt&lt;br&gt;kongens ankomst til Jungshoved.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nuvel, ridder! Så gælder det om, at vi anstrenger vore heste&lt;br&gt;for at nå slottet. I derimod, kaptajn Lykke, som rider den bedste&lt;br&gt;hest, må holde eders tilbage, at ikke tilfældet skal berøve os eders&lt;br&gt;selskab.&quot; Med disse ord gav dronningen sin hest tøjlen, og derpå&lt;br&gt;gik det i skarpt trav ned ad vejen mod slottet.&lt;br&gt;Kai Lykke fattede fuldkommen årsagen til den gentagne ros,&lt;br&gt;der var blevet hans hest til del. En lignende beundring fra dronningens&lt;br&gt;side og omtrent i samme retning gav nogle år tilforn anledning til, at&lt;br&gt;rigsråd Gunde Rosenkranz sendte hende et spand&lt;br&gt;udmærkede køreheste, idet han sagde: &quot;Eders Majestæt har i går&lt;br&gt;behaget at rose mine heste; fra det øjeblik tilhører de ikke længere&lt;br&gt;mig; thi det sømmer sig ikke, at en undersåt skulle overgå sin&lt;br&gt;dronning i noget.&quot;&lt;br&gt;Slotsgården var oplyst med begkranse og opfyldt af alle egnens&lt;br&gt;vornede bønder, som, tilsagt af ridefogden, blot ventede på tegn&lt;br&gt;og ordre til at ytre deres glæde over de bøje gæsters nærværelse.&lt;br&gt;Dronningen optog hans artighed meget nådigt. Imidlertid svarede Kai&lt;br&gt;intet, og få minutter efter red de ind på Jungshoved.&lt;br&gt;

==Hvad der skete på slottet om aftenen==
&lt;br&gt;Efter at dronningen havde hilst på kongen og skiftet dragt, tog&lt;br&gt;hun plads i en af de store lænestole, der var stillet i en halvkreds&lt;br&gt;i den ene ende af riddersalen, og overværede tilligemed sine hofdamer&lt;br&gt;præsentationen af adelen, som ved rygtet om kongeparrets&lt;br&gt;ankomst havde indfundet sig på slottet.&lt;br&gt;Mens kuren fandt sted, blev hofdamerne stående bag dronningens stol, og&lt;br&gt;de kommende indlodes en efter en, ifølge deres forskellige rang og titel,&lt;br&gt;og blev nævnt af dørvogteren.&lt;br&gt;Kaptajn Lykke, der tilligemed en afdeling ryttere dannede kongens garde&lt;br&gt;for denne aften, stod noget inden for døren med draget&lt;br&gt;sværd i hånden.&lt;br&gt;Kai var en høj og kraftfuld mand, hans skønhed var blevet til et&lt;br&gt;ordsprog for den tid.&lt;br&gt;Han havde set meget og oplevet meget. De fornemste hoffer&lt;br&gt;i Europa havde uddannet ham i alle de egenskaber, der udgjorde&lt;br&gt;betingelserne for en fuldendt adelsmand. Alle disse hoffer var&lt;br&gt;lige så mange minder om den lykke, han havde gjort, og om den,&lt;br&gt;han havde modtaget. Han kendte enhver art af kærlighed, den&lt;br&gt;opofrende og den lidenskabelige, den beregnende, og den hensynsløse, alle&lt;br&gt;kort sagt, kun ikke den sande.&lt;br&gt;Adelsmændenes præsentation var ensformig og lod til at trætte&lt;br&gt;kongen. Dronningen besvarede kun de fornemme herrers hilsener&lt;br&gt;med et flygtigt og skødesløst nik, hun blev siddende i sin lænestol&lt;br&gt;og fortsatte samtalen med sine hofdamer og slottets frue, lensmand&lt;br&gt;Jørgen Reedtz’ hustru.&lt;br&gt;Da endelig dørvogteren meldte, at der ikke var flere tilbage, som&lt;br&gt;begærede audiens, opklaredes kongens miner; med synlig tilfredshed gik&lt;br&gt;han hen i et hjørne af salen og tog plads ved et bord, hvor&lt;br&gt;hans kammerskriver Gabel imidlertid havde været beskæftiget.&lt;br&gt;Gabel var kongens fortrolige ven, den samme, der senere blev&lt;br&gt;ophøjet til statholder i København.&lt;br&gt;&quot;Nu, Gabel!&quot; udbrød kongen efter at have gennemset de papirer,&lt;br&gt;kammerskriveren rakte ham. &quot;Hvad siger I til alle disse nyheder?&lt;br&gt;Forsandt! De indeholder kun lidet trøsteligt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Tilvisse, Eders Majestæt! Og dog anser jeg det ikke for så sørgeligt,&lt;br&gt;at fjenden spiller mester i det land, han har erobret sig,&lt;br&gt;som at en af landets egne børn, den forræder Ulfeldt, vover at&lt;br&gt;sende bud til landsdommerne i Jylland og råde dem til frafald.&lt;br&gt;De gav ham dog kun skam til svar, som brevet her udviser. Han&lt;br&gt;gjorde for sikker regning på sine venner.&quot;&lt;br&gt;&quot;Venner!&quot; gentog kongen med et bittert smil. &quot;Ak, Gabel, ved&lt;br&gt;I da ikke, at vi i nøden aldrig har venner? Hvem har vel jeg af&lt;br&gt;venner? Søger ikke vor afsending Juul forgæves at bevæge landets&lt;br&gt;allierede, kurfyrsten af Brandenburg, til at angribe svensken fra&lt;br&gt;landsiden, og hvilket svar giver os her vor gesandt, Henrik Rosenvinge&lt;br&gt;fra generalstaterne i Haag? Alle frygter de og drager sig&lt;br&gt;tilbage, fordi kun selvinteresse er den akse, hvorom enhver handling&lt;br&gt;drejer sig.&quot;&lt;br&gt;Oluf Brokkenhuus, der efter kongens indbydelse var blevet tilbage i&lt;br&gt;salen, havde hidtil talt med dronningen. Denne underholdning kostede&lt;br&gt;lensmanden særdeles anstrengelser på grund af hans&lt;br&gt;ubehjælpsomhed i det tyske sprog.&lt;br&gt;Uanset alt øvrigt hørte der i sandhed også meget vid til at forsone en&lt;br&gt;dame, der besad en så udviklet skønhedssans som Sophie&lt;br&gt;Amalie, med lensmandens ydre. I forbindelse med en uanselig og&lt;br&gt;krumbøjet figur var han halt og enøjet. Dette øje havde ved den&lt;br&gt;forøgede sekraft, det måtte anvende, antaget en ubehagelig,&lt;br&gt;gennemtrængende stirren. Hans kinder og den nederste del af ansigtet&lt;br&gt;bedækkedes med et stridt, gråligrødt skæg.&lt;br&gt;Hendes Majestæt lod heller ikke til at finde synderlig interesse&lt;br&gt;i denne underholdning. Under en af de gentagne pauser rejste&lt;br&gt;hun sig fra sit sæde og gik hen til bordet, hvor kongen og Gabel&lt;br&gt;var beskæftigede.&lt;br&gt;&quot;Forstyrrer jeg?&quot; udbrød hun dæmpet og lænede sig op til kongens stol.&lt;br&gt;&quot;Ak nej!&quot; svarede kongen med et venligt blik; &quot;tværtimod, vi&lt;br&gt;længes efter eders selskab.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nuvel!&quot; vedblev dronningen og lagde sin hvide hånd på kongens pande.&lt;br&gt;&quot;Betro mig da årsagen til disse dybe rynker. Har&lt;br&gt;Eders Majestæt i brevene her modtaget budskab om nye ulykker?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ulykker tilvisse, men dog ikke større, end vi håber at vinde&lt;br&gt;bugt med dem.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og hvilken talisman har Eders Majestæt da at sætte imod alle&lt;br&gt;disse onder?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg stoler på Gud, Sophie, på Gud fornemlig og lidt på mig&lt;br&gt;selv, fordi den faste og ærlige vilje ejer ubetvingelig kraft, der&lt;br&gt;bringer enhver hindring til at vige. Og indeholder brevskaberne&lt;br&gt;her sorg, så kommer jeg selv tilbage fra min rejse med et lykkeligt&lt;br&gt;budskab.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så betro mig det,&quot; ytrede dronningen livligt, idet hun tog plads&lt;br&gt;ved kongens side. Derpå tilføjede hun med sit blik rettet mod&lt;br&gt;Gabel: &quot;Hvis Eders Majestæt iøvrigt finder det passende i dette&lt;br&gt;øjeblik.&quot;&lt;br&gt;Kongen fattede hentydningen og smilede.&lt;br&gt;&quot;Jeg har i lang tid ikke haft nogen hemmelighed for Gabel, der&lt;br&gt;angik mig selv eller mit riges skæbne,&quot; sagde han. &quot;Han får vel&lt;br&gt;desuden at vide, hvad der snart vil blive kundgjort for hele verden,&lt;br&gt;at vor admiral Henrik Bjelke forleden ved Falsterbo med tredive&lt;br&gt;skibe har sejret over kong Karls nioghalvfjerdsindstyve skibe, dem&lt;br&gt;han ville have skikket over til jyske kysten for derfra at føre os&lt;br&gt;fjenden i land på Sjælland. Kampen var hård og lang, men svensken måtte&lt;br&gt;dog fortrække og søge skjul for Bjelke under Rygen.&lt;br&gt;Denne tidende ville jeg være den første, som bragte min skønne&lt;br&gt;dronning, og flere lignende skulle vel snart spørges, hvis vi kun&lt;br&gt;ikke manglede gode soldater.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det forekommer mig dog,&quot; sagde dronningen, &quot;at de hvervede&lt;br&gt;krigsfolk har tilforn gjort god nytte i landet. Endnu er Tyskland&lt;br&gt;fuld af stridsfolk, som efter den lange krig vanker herreløse omkring.&lt;br&gt;Eders Majestæt behøver sikkert kun et opråb for at samle&lt;br&gt;dem under vore faner.&quot;&lt;br&gt;&quot;Dertil er tiden nu for knap, og tidligere tænkte vi ikke at have&lt;br&gt;dem nødig. Både Polen og Brandenburg, ja selv den tyske kejser&lt;br&gt;tilsagde os hjælp, da vi begyndte denne usalige krig, men som&lt;br&gt;faren var nær, var hjælpen fjern, og siden har de gode herrer ikke&lt;br&gt;ladet høre fra sig. Nu får vi hjælpe os selv, som vi kan bedst, og&lt;br&gt;det ville med Guds bistand også lykkes, hvis ikke vor adel, der&lt;br&gt;alene har magt til at bestemme krig, også havde magt til at nægte&lt;br&gt;sin deltagelse deri, ja, tilmed at hindre rigets børn fra at yde den&lt;br&gt;bistand, de kan, når nøden trænger.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ah, denne gode adel,&quot; ytrede dronningen, idet hendes mørke&lt;br&gt;øjne funklede med et uheldvarslende udtryk. &quot;Eders Majestæt og&lt;br&gt;jeg skylder den allerede så megen tak, og vi bliver begge så hyp-&lt;br&gt;pigt erindret derom, at vi ret længes efter at betale vor gæld tilbage.&lt;br&gt;Hvorledes kan iøvrigt adelen undslå sig for at hjælpe, når&lt;br&gt;fædrelandet er i fare?&quot;&lt;br&gt;&quot;Den sender os de ryttere, den er pligtig at stille, med gamle&lt;br&gt;våben, dem folkene ikke engang forstår at håndtere, da størsteparten&lt;br&gt;består af løbere, fiskere og kokkedrenge. - Ja, min tro! Vi&lt;br&gt;tør knap tænke eller tale, men aldrig handle anderledes, end det&lt;br&gt;behager vor adel.&quot;&lt;br&gt;Gabel havde hidtil fulgt samtalen med synlig opmærksomhed.&lt;br&gt;Flere gange så man, at der svævede ham en bemærkning på læberne, men han&lt;br&gt;vovede ikke at ytre sig i dronningens nærværelse&lt;br&gt;uden først at være blevet tiltalt. Ved kongens sidste ord spillede&lt;br&gt;et let smil om hans mund. Kongen lagde mærke dertil.&lt;br&gt;&quot;I smiler, Gabel!&quot; sagde han.&lt;br&gt;&quot;Ja, Eders Majestæt, over mine egne tanker.&quot;&lt;br&gt;&quot;Udtal dem, eders tanker plejer at være gode.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det forekommer mig, at siden den danske adel har modtaget&lt;br&gt;enhver rettighed, den for øjeblikket besidder, mindre ifølge fortjenester&lt;br&gt;end ifølge kongens ædelmodighed, det da også blot beror&lt;br&gt;på Eders Majestæt at sætte denne en grænse.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvilken mener I?&quot; spurgte kongen; &quot;dens ret eller vor ædelmodighed?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg mener dem begge, Eders Majestæt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ved I, at I derved råder os til at vove en kamp mod adel og&lt;br&gt;rigsråd?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, Eders Majestæt, det er ikke mod adelen, at denne kamp må&lt;br&gt;udfægtes, men mod principperne. Og Eders Majestæt vil være sikker på&lt;br&gt;sejren, når I kun forskaffer Eder de rette forbundsfæller.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og hvilke er disse?&quot;&lt;br&gt;&quot;De materielle fordele, den grove egenkærligheds interesser.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det vil sige det samme som at styrte adel og rigsråd.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det vil sige, at regere i stedet for -&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu videre!&quot; sagde kongen.&lt;br&gt;&quot;I stedet for at regeres.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og glemmer I da midlerne, som udfordres til denne kamp?&quot;&lt;br&gt;&quot;Sikkerlig ikke,&quot; sagde Gabel med uforandret ro. &quot;Planen dertil&lt;br&gt;vil Eders Majestæts geni uden stor vanskelighed kunne udfinde,&lt;br&gt;armen, som behøves, er allerede fundet.&quot;&lt;br&gt;Kongen tav, han lænede sig tilbage på stolen og stirrede stift&lt;br&gt;hen for sig, uden at dog hans blik var rettet på nogen bestemt genstand.&lt;br&gt;&quot;Hvorledes skulle det da blive senere?&quot; spurgte dronningen,&lt;br&gt;&quot;efter at denne plan, som Gabel holder for så let, var udført? Hvilken&lt;br&gt;stand ville da blive den fornemste i riget, eller mener I, at alle&lt;br&gt;stænder skulle være lige?&quot;&lt;br&gt;&quot;For lov og ret, ja, Eders Majestæt! En forrang vil iøvrigt den&lt;br&gt;overlegne kløgt og snildhed altid tilvejebringe.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men planen,&quot; sagde kongen. &quot;Den plan, som I således uden videre&lt;br&gt;overgiver til mit geni? Hvorledes skal vi udfinde den, hvem&lt;br&gt;skal inspirere mig?&quot;&lt;br&gt;&quot;Den samme, der i legenden inspirerede Matthæus, da han talte&lt;br&gt;og skrev sin guddommelige lære.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvem mener I?&quot; spurgte kongeparret overrasket og på én gang.&lt;br&gt;Kammerskriveren bøjede sig forover, fæstede sine kloge øjne på&lt;br&gt;dronningen og svarede med dæmpet og ærbødig stemme:&lt;br&gt;&quot;Jeg mener englen, som man afbilder ved hans side.&quot;&lt;br&gt;I dette øjeblik hørtes en larm af højrøstede stemmer i forværelset.&lt;br&gt;Straks efter blev døren lukket op, og dørvogteren trådte ind.&lt;br&gt;Kongen, som havde hørt larmen, vendte sig mod den kommende&lt;br&gt;og spurgte om årsagen.&lt;br&gt;&quot;En jæger fra godset forlanger audiens,&quot; svarede dørvogteren&lt;br&gt;med et dybt buk.&lt;br&gt;&quot;Hvem er denne mand?&quot; spurgte kongen.&lt;br&gt;&quot;Han kalder sig Svend Skytte og tilføjer, at han har den ære at&lt;br&gt;være kendt af Eders høje Nåde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Svend Skytte!&quot; gentog kongen tøvende. &quot;Vi erindrer i det&lt;br&gt;mindste ikke dette navn. Venter manden endnu derude?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, min høje konge!&quot; svarede en dyb og rolig stetnme bag dørvogteren, &quot;nu&lt;br&gt;er jeg kommet ind, og når Eders Majestæt får set&lt;br&gt;lidt på mit ansigt, genkender I kanske også dets træk.&quot; Med disse&lt;br&gt;ord trådte manden hen foran bordet og hilste med et dybt buk&lt;br&gt;for kongen.&lt;br&gt;Frederik den Tredie smilede godmodigt over denne usædvanlige&lt;br&gt;fremstilling. Han betragtede jægeren med et forskende blik og&lt;br&gt;svarede:&lt;br&gt;&quot;Vist nok synes vi at have set dit ansigt tilforn, imidlertid får&lt;br&gt;du at komme vor erindring til hjælp og sige, hvor vi mødtes&lt;br&gt;sidst?&quot;&lt;br&gt;&quot;I Skåne, min høje konge! En aftenstund straks efter det lille&lt;br&gt;slag ved Markeryd.&quot;&lt;br&gt;&quot;Profecto! Nu, da du siger det, erindrer jeg, at du ligner en&lt;br&gt;mand, som i slaget tog os general Steenbuks næstkommanderende,&lt;br&gt;Magnus de la Gardie, fangen og bragte ham til vort bovedkvarter.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, det var mig!&quot;&lt;br&gt;&quot;Men hvorfor gik du da din vej og gav oven i købet vor gode&lt;br&gt;Gyldenløve skam til tak, da han efter vor befaling kom for at tilbyde dig&lt;br&gt;belønning for din dåd?&quot;&lt;br&gt;&quot;Man fanger bjørne, Eders Majestæt, for at tjene sig en skillings&lt;br&gt;penge ved at sælge hud og skrog, men ikke mennesker.&quot;&lt;br&gt;Kongens ansigt antog atter sit godmodige smil. Han vedblev:&lt;br&gt;&quot;Siden det var dig, så hørte du jo til gjøngefolket i Småland.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg gjorde så.&quot;&lt;br&gt;&quot;Et tappert folkefærd!&quot; vedblev kongen, &quot;vi har ladet os flere&lt;br&gt;af deres bedrifter fortælle. De havde sig også en anfører, der passede for&lt;br&gt;dem, en modig og forvoven hals, om hvem man vidste&lt;br&gt;tusind snilde historier at sige.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja!&quot; svarede Svend. &quot;Det er mig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu, i sandhed!&quot; udbrød Frederik overrasket, idet han trådte&lt;br&gt;hen til Svend og lagde sin hånd på hans skulder. &quot;Hvis det er dig,&lt;br&gt;Gjøngehøvding, skylder vi dig særlig gunst og nåde. Os har Gyldenløve&lt;br&gt;forebragt, at du og dine få folk ydede landet større tjenester end det&lt;br&gt;tredobbelte antal af hans regulære stridsmænd, og at&lt;br&gt;du altid var på færde, hvor det gjaldt om at vise en behjertet&lt;br&gt;mands sindelag og handling.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg vidste jo nok, at Eders Majestæt ville genkende mig, når&lt;br&gt;vi først kom til at tale sammen,&quot; svarede Svend med en sikkerhed&lt;br&gt;og uforstyrret selvtillid, som for tredie gang bragte kongen til at&lt;br&gt;smile.&lt;br&gt;&quot;Og hvilken tjeneste ønsker du af os til vederlag? Forlang kun&lt;br&gt;uden frygt og forbehold og lad os høre dit hjertes mening.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu tager Eders Majestæt fejl, som jeg formærker. Det var ikke&lt;br&gt;for at modtage nogen tjeneste, men for at tilbyde Eder min, at jeg&lt;br&gt;er kommet herop i aften.&quot;&lt;br&gt;Endskønt ærefrygten for kongeparret holdt de øvrige tilstede-&lt;br&gt;værende i en vis afstand, kunne det dog ikke undgås, at man lagde&lt;br&gt;mærke til dette optrin. Samtalen mellem hoffolkene ophørte, de&lt;br&gt;forlod deres pladser og nærmede sig til bordet for at betragte denne&lt;br&gt;mand, hvis dristige svar og frie holdning var så afstikkende og&lt;br&gt;forskellig fra den underdanighed, Sophie Amalie gjorde fordring&lt;br&gt;på, og som hun var vant til at modtage af enhver, der kom i hendes nærhed.&lt;br&gt;Svend kunne på den tid være omtrent femogtredive år gammel;&lt;br&gt;han var typen på den mandlige kraft i dens mest udviklede skønhed. Hans&lt;br&gt;ansigt hørte til blandt de få lykkelige, som man fatter&lt;br&gt;tillid til i det første øjeblik; og hvad der vil sige mere, han skuffede&lt;br&gt;aldrig denne tillid.&lt;br&gt;&quot;I sandhed, Gjøngehøvding!&quot; svarede kongen. &quot;Du ved at vælge&lt;br&gt;din tid heldig til at komme med et sådant tilbud; fast ingen sinde&lt;br&gt;tilforn har Danmark haft sine tro mænds hjælp nødig som i denne&lt;br&gt;trængselsstund. Derfor skal du igen samle dine folk, og indtil der&lt;br&gt;findes bedre brug for eder, vil jeg give dig til lensmand Oluf&lt;br&gt;Brokkenhuus, som står hist henne, at du kan gå ham til hånde med&lt;br&gt;den skanse, han efter vor befaling anlægger ved Præstø.&quot;&lt;br&gt;Svend tilkastede lensmanden et blik, løftede øjenbrynene og så&lt;br&gt;op i loftet.&lt;br&gt;&quot;Du tier, Svend Gjønge! Hvad synes du om mit forslag?&quot;&lt;br&gt;&quot;ærlig talt, min høje konge, ikke godt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og hvorfor?&quot; spurgte kongen forundret.&lt;br&gt;&quot;Ved Eders Majestæt da ikke, at det kun er den ubrugbare stridshest, man&lt;br&gt;benytter til markarbejde?&quot;&lt;br&gt;&quot;Du glemmer, Svend Gjønge, at det er mig, der betroede lensmanden det&lt;br&gt;hverv, du omtaler med så liden respekt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak nej, det er netop, fordi jeg husker derpå, at jeg vægrer mig&lt;br&gt;ved at tage del deri. Især da det ville være vanskeligt for lensmanden og&lt;br&gt;mig at enes ved det samme værk.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu ja, vist nok var en strid mellem eder det værste, der kunne&lt;br&gt;hændes.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, det værste var Eders Majestæts unåde mod mig, siden jeg&lt;br&gt;vel sagtens blev den, der i en strid ville sejre over lensmanden.&quot;&lt;br&gt;Svends uforbederlige selvtillid aflokkede kongen et smil. Han&lt;br&gt;vedblev: &quot;Hvilken anden beskæftigelse kunne du da ønske for dig&lt;br&gt;og dine mænd?&quot;&lt;br&gt;&quot;Eders Majestæt lader lensmanden danne skansen, siden han&lt;br&gt;forstår sig derpå, lad så mig og mine folk forsvare den, det forstår&lt;br&gt;vi os på.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvor stort et antal gjønger mener du at kunne samle omkring dig?&quot;&lt;br&gt;&quot;Henved hundrede.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så mange?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, flere til, hvis vi ville regne os på samme måde som Gyldenløve.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorledes?&quot;&lt;br&gt;&quot;Min høje foresatte sagde selv, at han antog hver af os så god&lt;br&gt;som tre andre. Jeg tænker heller ikke, at Eders Majestæt tager&lt;br&gt;synderlig fejl ved at følge hans regnemåde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Godt, Gjøngehøvding!&quot; sagde kongen, idet han leende klappede Svend på&lt;br&gt;skulderen. &quot;Vi vil tro dig på dit ord, og hvis det&lt;br&gt;siden bekræfter sig, skal også din løn blive derefter. Hvor finder&lt;br&gt;vi dig, når vi har dig nødig?&quot;&lt;br&gt;&quot;Her på Jungshoved slot; jeg har min post som jæger hos lensmanden, en&lt;br&gt;tjeneste så god, at jeg kun vil bytte den for Eders&lt;br&gt;Majestæts.&quot; Svend hilste, og kongen tog afsked med ham med et&lt;br&gt;nådigt nik.&lt;br&gt;&quot;Sig os engang,&quot; sagde dronningen til Gabel, &quot;hvorfra stammer&lt;br&gt;dette folkefærd, som Hans Majestæt nylig kaldte for gjøngerne?&lt;br&gt;Synderlig stort må det vel ikke være, ikke heller just synderlig&lt;br&gt;bekendt, siden jeg i aften for første gang hører det nævne.&quot;&lt;br&gt;&quot;Eders Majestæt har ret,&quot; svarede Gabel. &quot;Men hvad de fattes&lt;br&gt;i antal, har de mangfoldiggjort i mod og manddom. Gjøngerne er&lt;br&gt;en lille folkestamme, bosiddende på grænsen af Blekinge og Småland, to&lt;br&gt;herreder i det nordlige Skåne, der er bjergfulde og dækket&lt;br&gt;af store skove og moradser. Foruden deres næsten eventyrlige mod&lt;br&gt;besidder disse mennesker endnu en anden fuldkommenhed, der&lt;br&gt;forøger værdien af den første: de er næsten alle sammen både af&lt;br&gt;tilbøjelighed og trang udmærkede skytter, af tilbøjelighed, fordi en&lt;br&gt;mands anseelse beror på, hvor heldig han forstår at håndtere sin&lt;br&gt;bøsse, af trang, siden mødrene nægter deres unge sønner føden og&lt;br&gt;jager dem ud i skoven, for at de selv kan skyde vildtet til deres&lt;br&gt;føde. Man ser derfor næsten aldrig en gjønge uden i selskab med&lt;br&gt;sin bøsse. De bringer den med i enhver forsamling, ja, selv i&lt;br&gt;kirken.&quot;&lt;br&gt;&quot;For disse folk har da den jæger, som nylig forlod os, været&lt;br&gt;anfører?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, Eders Majestæt!&quot; svarer Gabel. &quot;Ved ethvert af deres foretagender mod&lt;br&gt;Steenbuk skal han have været den første til at lægge&lt;br&gt;planen, den snildeste til at udføre den. Hans Majestæt lod nu i&lt;br&gt;efteråret korpset opløse sig for ikke at spilde folk og menneskeliv&lt;br&gt;til unytte, så kom Svend og hans folk herover til Sjælland, og fra&lt;br&gt;den tid må kaptajn Lykke hist henne vide besked med dem, siden&lt;br&gt;flere af gjøngerne har fået tjeneste imellem hans dragoner.&quot;&lt;br&gt;&quot;Kaptajn Lykke!&quot; gentog kongen, idet han lagde de papirer fra&lt;br&gt;sig, som han imidlertid havde været beskæftiget med. &quot;Er han til&lt;br&gt;stede? Eja! Så lad ham komme herhen, vi har et ord at tale med&lt;br&gt;ham.&quot;&lt;br&gt;Kai Lykke, der havde hørt disse ord, trådte hen til bordet og&lt;br&gt;hilste med anstand og ærbødighed på kongen.&lt;br&gt;&quot;Hvad er det, vi erfarer om eder, hr. kaptajn!&quot; udbrød kong&lt;br&gt;Frederik temmelig heftig. &quot;Allerede for to måneder siden har vi&lt;br&gt;ladet udgå befaling, at I og eders regiment skulle marchere til de&lt;br&gt;forordnede poster ved Vordingborg og andetsteds, og desuagtet er&lt;br&gt;lige til denne dag endnu kun et kompagni deraf ankommet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Eders Majestæt holder mig dette til gode,&quot; svarede Kai uden&lt;br&gt;betænkning. &quot;Jeg vidste ikke, at denne befaling havde været så&lt;br&gt;længe undervejs, da jeg først modtog den for tre dage siden.&quot;&lt;br&gt;&quot;Guds død!&quot; udbrød kongen harmfuld, &quot;hvorledes besørges da&lt;br&gt;mit budskab? - Hr. lensmand! Derfor skal I stå os til ansvar, siden&lt;br&gt;det er eder, der skulle underrette kaptajnnen om vor vilje.&quot;&lt;br&gt;Ved denne lige så uformodede som heftige tiltale mistede Brokkenhuus sin&lt;br&gt;hele fatning, han blev bleg, rømmede sig og stammede&lt;br&gt;endeligt:&lt;br&gt;&quot;Jeg har også fuldkommet den efter bedste evne: kongelig befaling afgik&lt;br&gt;den selvsamme dag, jeg modtog den, til kaptajnen,&lt;br&gt;derpå giver jeg Eders Majestæt mit adelige ord.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hos hvem af eder er da skylden til stede? Her står to gode&lt;br&gt;adelsmænd for mig, hvoraf den ene taler stik imod den anden,&lt;br&gt;hvem af eder dølger os sandheden?&quot;&lt;br&gt;&quot;Tilvisse ikke jeg, min høje konge!&quot; ytrede Brokkenhuus ivrigt.&lt;br&gt;&quot;Ikke heller begriber jeg, hvorledes kaptajnen skal kunne bevise&lt;br&gt;sit ord.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad jeg begriber, min herre lensmand!&quot; svarede Kai, &quot;er, at&lt;br&gt;eders hukommelse må være endnu slettere end eders syn; men&lt;br&gt;lige meget nu, da jeg ved min herre konges vilje, skal den være&lt;br&gt;opfyldt, inden næste sol går ned.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, kaptajn! Ikke lige meget, vi lyster dog nok at vide, hvem&lt;br&gt;af eder vi skal sætte vor lid til i fremtiden, og derfor vil vi have&lt;br&gt;den sag opklaret.&quot;&lt;br&gt;&quot;Til lykke lader det sig også gøre,&quot; tog lensmanden til orde,&lt;br&gt;&quot;siden min skriverkarl, som gik med budskab til kaptajnen, op-&lt;br&gt;holder sig her i værelset næst ved. Han vil kunne overbevise Eders&lt;br&gt;Majestæt om denne skammelige usandhed.&quot;&lt;br&gt;Kai smilede til denne brutale ytring. Derpå vedblev han med&lt;br&gt;den sikkerhed og selvbeherskelse, det selskabelige liv havde lært&lt;br&gt;ham:&lt;br&gt;&quot;Hr. lensmanden synes at glemme, at han taler i Eders Majestæts nærværelse;&lt;br&gt;dernæst nægter jeg ikke, at han muligvis har&lt;br&gt;afsendt kongelig befaling, men blot, at jeg har modtaget den.&quot;&lt;br&gt;Efter denne sidste udflugt, der bedre end alt andet beviste den&lt;br&gt;knibe, Kai befandt sig i, kastede han et langt og bønligt blik over&lt;br&gt;mod dronningen, som om han søgte hjælp hos hende.&lt;br&gt;Og Sophie Amalie lod heller ikke sin yndling i stikken. Hun&lt;br&gt;lagde sin hvide hånd på kongens, tilkastede ham et smil og et blik,&lt;br&gt;hvori hun syntes at have forenet al den henrivende ømhed, der&lt;br&gt;kunne ligge i hendes skønne øjne, som endnu aldrig havde forfejlet deres&lt;br&gt;virkning, og sagde:&lt;br&gt;&quot;Eders Majestæt tilgiver, at jeg blander mig i talen, men selv&lt;br&gt;om kaptajn Lykke skulle have været så uheldig at begå nogen&lt;br&gt;brøde, hvad dog hr. lensmanden næppe har bevist, så besidder han&lt;br&gt;et så lykkeligt middel til at forsone den igen, at jeg tør håbe, Eders&lt;br&gt;Majestæt som hidtil vil blive ham i nåde bevågen. Kai Lykke har&lt;br&gt;i dag så at sige reddet mit liv.&quot;&lt;br&gt;&quot;Eders liv! Hvorledes er det muligt?&quot;&lt;br&gt;Dronningen fortalte nu i få ord hændelsen med vildsvinet; hun&lt;br&gt;nævnede vel tateren, men drog tillige Kais rolle mere i forgrunden,&lt;br&gt;end den med rette tilkom.&lt;br&gt;Kai stod rolig og tillidsfuld for enden af bordet og støttede sig&lt;br&gt;til sit sværd.&lt;br&gt;&quot;Hvilken skrækkelig hændelse!&quot; udbrød kongen. &quot;Men ridder&lt;br&gt;Kørbitz,&quot; tilføjede han, &quot;Eders Majestæts kavaler, hvor var han&lt;br&gt;da i dette øjeblik?&quot;&lt;br&gt;&quot;Kørbitz!&quot; gentog dronningen leende, idet hun vendte sig om og&lt;br&gt;betragtede ridderen med et blik, der havde noget af kattens grusomhed ved&lt;br&gt;sig. Ved denne bevægelse gled hendes tørklæde ned på&lt;br&gt;gulvet. Kørbitz gjorde et skridt fremad, tog det op og lagde det på&lt;br&gt;armen af lænestolen, mens han næsten lydløst hviskede det ene&lt;br&gt;ord: &quot;Nåde!&quot; og med et så bønligt udtryk, at dronningen næsten&lt;br&gt;syntes bevæget derover.&lt;br&gt;&quot;Ridder Kørbitz,&quot; gentog hun, &quot;var ved et tilfælde ikke i vor nærhed,&lt;br&gt;da eventyret passerede. Men jeg synes virkelig, at&lt;br&gt;vi begge, Eders Majestæt og jeg, er kaptajn Lykke nogen tak skyldig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, ganske vist,&quot; svarede kongen, &quot;og jeg vil overlade det til min&lt;br&gt;dronnings gode smag selv at bestemme, hvorledes vi&lt;br&gt;bedst skal afgøre vor gæld. Hvad eder angår, hr. lensmand, så vil vi&lt;br&gt;for øjeblikket lade sagen fare; er retten på eders side,&lt;br&gt;skal I senere få al den oprejsning, I forlanger.&quot;&lt;br&gt;&quot;Eders Majestæt viser mig for megen nåde,&quot; svarede Brokkenhuus,&lt;br&gt;bevæget af en følelse, der var en ægte adelsmand&lt;br&gt;værdig. &quot;Efter hvad jeg har hørt og set, tror jeg selv, at kaptajn&lt;br&gt;Lykke havde ret, da han nylig bebrejdede mig, at mit syn og&lt;br&gt;min hukommelse var lige svage.&quot;&lt;br&gt;Denne selvopofrelse blev ikke uden løn, thi den forskaffede&lt;br&gt;lensmanden det første nådige og erkendtlige blik denne aften&lt;br&gt;fra dronningens strålende øjne.&lt;br&gt;
==Hvad der skete på slottet om natten==
&lt;br&gt;Da tårnuret slog ti, gav kongen tegn til opbrud, hvorefter han og&lt;br&gt;dronningen lod sig ledsage til deres værelser. Dragonerne&lt;br&gt;overtog vagten på slottet.&lt;br&gt;Idet lensmanden Oluf Brokkenhuus gik igennem forværelset, hvori Kai&lt;br&gt;Lykke var i begreb med at fordele mandskabet,&lt;br&gt;hilste han på kaptajnen så forekommende, som om han aldeles havde&lt;br&gt;udslettet enhver erindring om det nylig stedfundne&lt;br&gt;optrin imellem dem. Kai var endnu opfyldt af dagens hændelser og den&lt;br&gt;lykke, som dronningens gunst måtte indgyde. Da&lt;br&gt;Brokkenhuus hilste, erkendte ban fuldkomment den uret, han nylig&lt;br&gt;havde gjort sig skyldig i, og følte trang til at gøre sin&lt;br&gt;forseelse god igen. Derfor gik han hen til lensmanden, berørte hans&lt;br&gt;skulder og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Hr. lensmand! Et ord, hvis I tillader det.&quot;&lt;br&gt;Brokkenhuus vendte sig om, og de gik sammen hen til en af de store&lt;br&gt;vinduesfordybninger i nogen afstand fra de&lt;br&gt;tilstedeværende dragoner. Kai sagde:&lt;br&gt;&quot;Jeg har i aften fornærmet eder, min herre lensmand! Thi just nu&lt;br&gt;erindrer jeg tydeligt at have modtaget eders brev på den&lt;br&gt;tid, I nævnede.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og nu agter I formodentlig at fornærme mig igen?&quot; spurgte&lt;br&gt;Brokkenhuus sagtmodig.&lt;br&gt;&quot;Nej, ved min ære! Tro ikke så slet om mig. Jeg kommer tværtimod i&lt;br&gt;erkendelse af min uret for at stille mig til eders&lt;br&gt;befaling.&quot;&lt;br&gt;&quot;I mener?&quot;&lt;br&gt;&quot;At tilbyde eder al den oprejsning, en adelsmand er den anden&lt;br&gt;skyldig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, kaptajn Lykke!&quot; svarede Brokkenhuus med et sørgmodigt smil; &quot;se&lt;br&gt;ret på mig. Jeg er en gammel, gråhåret mand,&lt;br&gt;tilmed en stakkels krøbling; det ville kun både mig lidt af søge&lt;br&gt;oprejsning i at slås med eder. I gamle dage var jeg altid rede&lt;br&gt;til at afgøre mine stridigheder med sværdet, men det er længe siden.&lt;br&gt;En af mine fjender gav mig her i panden dette mærke,&lt;br&gt;det tog mit højre øje med sig, en anden, lidt ubehændigere, knuste&lt;br&gt;med en kugle mit ene knæ; hvis mine modstandere levede,&lt;br&gt;ville de have kunnet fortælle eder, at fejghed ikke hørte med blandt&lt;br&gt;mine fejl, men de er døde begge to, jeg tror, det var, før I&lt;br&gt;blev født, min kære herre! Selv er jeg nu næsten blind og må dertil&lt;br&gt;dølge min brøst, så godt jeg kan, at jeg ikke mister min&lt;br&gt;bestilling, hvilket ville gøre mig til en stodder; alderen er kommet,&lt;br&gt;kaptajn Lykke! Jeg må finde mig i, at folk fornærmer&lt;br&gt;mig, og takke dem, der fornærmer mig mindst.&quot;&lt;br&gt;&quot;O, hr. lensmand! I ydmyger mig dybt; hvorledes skal jeg gøre min&lt;br&gt;forseelse god igen? Jeg vil gå til kongen i morgen, i&lt;br&gt;dette øjeblik, og bekende for ham, at skylden ligger på min side. Tro&lt;br&gt;blot, jeg beder eder, at hvis jeg før havde vidst, hvad I&lt;br&gt;her siger, jeg da aldrig skulle have tænkt på at fri mig fra min&lt;br&gt;skyld ved at vælte den over på eder.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, i sandhed, jeg tror eder!&quot; svarede lensmanden med et vemodigt&lt;br&gt;smil, der forskønnede hans vansirede træk, &quot;jeg&lt;br&gt;tænker for ridderligt om eder til at antage, at I vil fornærme en&lt;br&gt;værgeløs mand, men lige så lidt har I formodentlig betænkt,&lt;br&gt;at I for øjeblikket endnu mindre end jeg tør give eller modtage nogen&lt;br&gt;udfordring til kamp.&quot;&lt;br&gt;&quot;Eja! Kære herre!&quot; svarede Kai leende. &quot;Det skulle jeg dog&lt;br&gt;mene. Hvorfor skulle en tapper adelsmand ikke have lov til at slås,&lt;br&gt;når lejligheden var derefter?&quot;&lt;br&gt;&quot;Fordi en tapper adelsmands arm tilhører fødelandet i disse dage, da&lt;br&gt;fjenden står for døren.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg fornemmer nok, at jeg bestandig skal have uret lige over for&lt;br&gt;eder,&quot; svarede Kai; &quot;men lige meget. I er en gæv og&lt;br&gt;ridderlig herre, lensmand Brokkenhuus, og jeg ønsker intet bedre, end&lt;br&gt;at jeg fra denne stund af turde regne mig blandt eders&lt;br&gt;venner.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det skal I have frit forlov til,&quot; sagde den gamle, idet han drog sin&lt;br&gt;handske af og rakte Kai hånden. &quot;Farvel, kaptajn, og&lt;br&gt;tak for den glæde, I har forvoldt mig i aften.&quot;&lt;br&gt;&quot;I morgen går jeg til kongen,&quot; ytrede Kai bevæget. &quot;Jeg får ikke ro,&lt;br&gt;før jeg har bekendt hele sagen for ham.&quot;&lt;br&gt;&quot;I lader det fare, kaptajn Lykke! I morgen rejser kongen og jeg hver&lt;br&gt;sin vej, og det står til Gud, om vi oftere skal træffes i&lt;br&gt;denne verden.&quot;&lt;br&gt;Brokkenhuus hilste og gik, Kai fulgte ham til den ydre slotstrappe og&lt;br&gt;viste en ærbødighed mod den gamle, som om denne&lt;br&gt;havde været hans overherre. Derpå kom han tilbage og fortsatte sin&lt;br&gt;afbrudte forretning med at ordne vagtmandskabet.&lt;br&gt;&quot;Husker jeg ret,&quot; udbrød han, &quot;befalede jeg jo ham, korporal&lt;br&gt;Wolf, at tage otte mand med sig og gå til den østre fløj, hvor&lt;br&gt;Hendes Majestæt dronningen har sine værelser. Der sætter han&lt;br&gt;vagten og holder folkene til at være stille og rolige. Ingen drikken,&lt;br&gt;I slyngler, og frem for alt ingen smøgen af den forbandede urt,&lt;br&gt;I og de gevorbne har ført os ind i landet. I vil forpeste luften i&lt;br&gt;Hendes Majestæts værelser.&quot;&lt;br&gt;Med den omtalte urt mente Kai Lykke tobak, som Karl den Femtes&lt;br&gt;soldater havde bragt med sig fra Spanien til Tyskland,&lt;br&gt;hvorfra igen de hvervede i den forrige konges tid førte den til&lt;br&gt;Danmark og bibragte almuen smag for den.&lt;br&gt;Dragonerne gik hver til sit vagthold, alene den omtalte korporal blev&lt;br&gt;stående, efter at de øvrige havde forladt værelset.&lt;br&gt;&quot;Har han forstået mig, korporal?&quot; spurgte Kai.&lt;br&gt;&quot;Javel, hr. kaptajn!&quot; svarede Wolf med hånden til den opkrammede&lt;br&gt;filthat.&lt;br&gt;&quot;Hvad djævelen venter han da efter?&quot;&lt;br&gt;&quot;Eders Nåde behager at glemme, at I i aften gav mig lov at for-&lt;br&gt;rette et ærinde nede i landsbyen. Karlene fortæller, at vi skal sadle&lt;br&gt;op i morgen ved daggry, og så får jeg arme mand ingen&lt;br&gt;tid til at besørge det.&quot;&lt;br&gt;&quot;Han har min tro ret,&quot; svarede Kai i en tone, som om han først nu&lt;br&gt;erindrede sit løfte. &quot;Han har sig jo en kæreste nede i en&lt;br&gt;af hytterne.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, strenge herre, det går mig ikke bedre. I hver en by, hestfolkene kommer&lt;br&gt;til, får man sig på timen en lille kæreste;&lt;br&gt;men hun her er den bedste og skal være min kone, hvis det ellers ret&lt;br&gt;gelinger.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, hvad er herved at gøre? Han har mit løfte, det er sandt, og en&lt;br&gt;adelsmand må stå ved sit ord; men tjenesten frem for&lt;br&gt;alt, ved han nok, korporal!&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, strenge herre!&quot; ytrede korporalen i en ynkelig tone. &quot;Kunne jeg&lt;br&gt;ikke blot få permission på en time. Det gælder et&lt;br&gt;menneskeliv, Eders Nåde! Thi pigen ville tage sin død herover, får&lt;br&gt;hun mig ikke at se. Kun en lille time, så er jeg her igen på&lt;br&gt;pletten.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og hvem skulle imens varetage hans post i slottet? Hans fraværelse ville&lt;br&gt;være et smukt eksempel for karlene.&quot;&lt;br&gt;Korporalen drejede sig med en fortvivlet gestus om på hælen for at&lt;br&gt;gå. Kais ord standsede ham atter;&lt;br&gt;&quot;Hør, korporal! Jeg får et indfald og vil tjene ham, fordi han er en&lt;br&gt;brav og flink person. Han låner mig sin kappe og hat, vi&lt;br&gt;er omtrent af ens højde, jeg går da op og holder vagt for ham, da jeg&lt;br&gt;dog ikke kan sove, imidlertid besøger han kæresten. Er&lt;br&gt;han tilfreds dermed?&quot;&lt;br&gt;&quot;Gud velsigne den nådige herre!&quot; udbrød elskeren sjæleglad, idet han&lt;br&gt;til tegn på sin ydmyge taknemmelighed kyssede sin&lt;br&gt;hånd og derpå berørte Kajs med den.&lt;br&gt;&quot;Dernæst holder han ren mund med, hvad jeg gør for ham, og kommer&lt;br&gt;tilbage i betimelig tid.&quot;&lt;br&gt;Korporalen hilste og gik. Kai svøbte sig ind i kappen, trykkede&lt;br&gt;hatten dybt ned i panden og fulgte efter vagtmandskabet.&lt;br&gt;Vejen til dronningens værelser førte igennem en lang korridor, hvis&lt;br&gt;ene ende sluttede sig til hovedtrappen fra stueetagen, i&lt;br&gt;den modsatte ende var anbragt et vindue ud imod søen, og langs med&lt;br&gt;denne side gik igen en tværgang, som førte til&lt;br&gt;lensmandens lejlighed. Korridoren selv fik sit iys fra en&lt;br&gt;messinglampe ved trappen&lt;br&gt;og denne aften tillige fra måneskinnet, som faldt igennem&lt;br&gt;vinduet. Kai stillede en post ved trappen og valgte sin egen i&lt;br&gt;nærheden af vinduet, omtrent lige over for døren til dronningens&lt;br&gt;gemak. De øvrige dragoner, der i nattens løb skulle afløse i og uden&lt;br&gt;for slottet, opholdt sig nede i stueetagen, hvor et værelse var&lt;br&gt;blevet dem indrømmet til vagtstue.&lt;br&gt;En usædvanlig spænding var synlig i Kais ansigt, han ventede med&lt;br&gt;utålmodighed på fortsættelsen af det eventyr, hans&lt;br&gt;tilsyneladende så opofrende velvilje for korporalen havde ledet ham&lt;br&gt;ind i.&lt;br&gt;Pludselig hørte han nede på trappen, hvor den anden vagt stod, den&lt;br&gt;taktfaste lyd, som forårsagedes af at præsentere&lt;br&gt;gevær, derpå lød stemmer, og straks efter så man dronningen, fulgt af&lt;br&gt;fru Else Parsberg, gå igennem korridoren. Foran damerne bar en kammerjomfru&lt;br&gt;en tændt, trearmet lysestage. Kai&lt;br&gt;rettede sig og præsenterede sin karabin. Hans kappe gled&lt;br&gt;noget til side ved denne bevægelse. Skinnet fra lysene faldt på&lt;br&gt;sølvet af hans broderede vams, da kammerjomfruen&lt;br&gt;standsede, mens dronningen tog afsked med fru Else. Var det nu på&lt;br&gt;grund af det lydelige og præcise i hans hilsen eller ifølge&lt;br&gt;et vist instinkt, som vi under visse forhold lykkeligvis bliver&lt;br&gt;begavede med, nok er det, dronningen lagde mærke til ham. I&lt;br&gt;hendes første blik på den smukke skildvagt viste sig en levende&lt;br&gt;overraskelse, derpå smilede hun, tilfreds med dette påfund,&lt;br&gt;der faldt så aldeles i hendes smag; og begge disse udtryk,&lt;br&gt;genkendelsen og smilet, forsvandt atter i næste øjeblik, mens hun&lt;br&gt;nådigt standsede fru Else for at forsikre, hvor behageligt opholdet&lt;br&gt;på Jungshoved havde været hende. Under denne&lt;br&gt;erklæring, som blev modtaget med henrykkelse, faldt dronningens øjne&lt;br&gt;endnu engang på Kai. Derpå forsvandt hun, fru Else&lt;br&gt;og kammerjomfruen, der stiv og ubevægelig, med hovedet halvt&lt;br&gt;neddukket i den store, opstående halskrave, havde holdt lyset for dette&lt;br&gt;optrin.&lt;br&gt;Atter indtrådte stilhed omkring i slottet og dets nærhed. Dronningens&lt;br&gt;damer havde forladt hende. Lysene i lensmandens&lt;br&gt;fløj var slukket, man hørte tårnuret slå og vinden, som sukkede i&lt;br&gt;lindetræerne udenfor. Vagten i den modsatte ende af gangen&lt;br&gt;havde sat sig ned på det øverste trin af trappen, svøbt sin kappe&lt;br&gt;tættere omkring sig, lagt karabinen over sine knæ og&lt;br&gt;hengivet sig til betragtninger, som endte i en dyb og rolig søvn.&lt;br&gt;Men skæbnen havde bestemt, at denne nats stilhed jævnlig skulle&lt;br&gt;blive afbrudt. Kai nærmede sig dronningens dør, da han pludselig&lt;br&gt;trådte til side ved at høre skridt fra den modsatte side af&lt;br&gt;korridoren. Sagte, næsten lydløst, bevægede en skikkelse sig hen imod&lt;br&gt;ham og standsede ligesom tvivlrådig i nærheden af&lt;br&gt;døren til dronningens værelse.&lt;br&gt;Kai havde øjeblikkelig fattet sin plan; han stillede sig med ryggen&lt;br&gt;imod låsen og tiltalte manden, der ved skildvagtens&lt;br&gt;bevægelse trådte over på den mørke side af gangen.&lt;br&gt;&quot;Hvad gør I her så silde?&quot; spurgte Kai dæmpet.&lt;br&gt;Manden betænkte sig et øjeblik, før han trådte nærmere, slog sin&lt;br&gt;kappe til side, og Kai genkendte Kørbitz i den strålende&lt;br&gt;hofdragt, han havde båret tidligere på aftenen.&lt;br&gt;&quot;Gør plads, skildvagt!&quot; hviskede ridderen. &quot;Jeg har et ærinde til&lt;br&gt;Hendes Majestæt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det får at vente til belejligere tid,&quot; sagde Kai. &quot;Dronningen er&lt;br&gt;allerede gået til ro.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad behager!&quot; svarede Kørbitz med en lykkeridders overmod. &quot;Ved han&lt;br&gt;ikke, at enhver tid er belejlig for Hans&lt;br&gt;Majestæts ærinder? Jeg er ridder Kørbitz og overbringer af et&lt;br&gt;budskab, der ikke tåler opsættelse.&quot;&lt;br&gt;Ridderen trådte under disse ord et skridt nærmere. Kai stillede sig&lt;br&gt;imod ham, derved faldt månelyset på hans ansigt, og&lt;br&gt;Kørbitz genkendte ham øjeblikkelig.&lt;br&gt;&quot;Ah, min hr. dragon!&quot; udbrød han med slet dulgt harme. &quot;I holder god&lt;br&gt;vagt i nat uden for dette værelse.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, jeg ser nu, at det gøres nødig; finder I måske noget at udsætte&lt;br&gt;på denne opmærksomhed?&quot;&lt;br&gt;&quot;Sikkerlig ikke, jeg tænkte kun på, at det er anden gang, vore veje&lt;br&gt;krydser hinanden.&quot;&lt;br&gt;&quot;Tal ikke derom,&quot; svarede Kai; &quot;thi min beskedenhed forbyder mig at&lt;br&gt;nære denne tanke.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad mener I?&quot;&lt;br&gt;&quot;At det lader til, jeg begge gange skal være den sejrende.&quot;&lt;br&gt;&quot;Tror I også, at det bliver tilfældet, når Hans Majestæt i morgen&lt;br&gt;erfarer, at I hindrer mig i at fuldbyrde hans befaling?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ah, hr. ridder, derpå vil jeg besinde mig i morgen; for øjeblikket&lt;br&gt;tænker jeg kun på min post.&quot;&lt;br&gt;&quot;I nægter mig da endnu adgang til dette gemak?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja!&quot;&lt;br&gt;&quot;Og grunden, vil I sige mig den?&quot;&lt;br&gt;&quot;Grunden,&quot; svarede Kai smilende, &quot;er, at I hver dag nyder den lykke&lt;br&gt;at kunne våge over Hendes Majestæt, i nat vil Kai&lt;br&gt;Lykkes dragoner gøre det.&quot;&lt;br&gt;Kørbitz fjernede sig rasende. Havde han været dronningens værelse&lt;br&gt;lidt nærmere, ville han måske under striden have&lt;br&gt;mærket, at døren forsigtigt blev åbnet på klem, mens en skikkelse&lt;br&gt;indenfor lyttede til, hvad der blev talt; han ville måske&lt;br&gt;tillige af denne skikkelses bifaldende smil have kunnet forklare sig&lt;br&gt;årsagen til kaptajnens ubegribelige dristighed.&lt;br&gt;Omtrent en time senere blev stilheden igen afbrudt ved de forsigtige&lt;br&gt;og langsomme skridt af en mand, der kom gående&lt;br&gt;nede i korridoren. Denne mand måtte uden tvivl være fortrolig med&lt;br&gt;stedet, siden han vidste at finde vej i det halvmørke, som&lt;br&gt;var indtrådt, efter at månen havde ophørt at skinne gennem vinduet.&lt;br&gt;Da han kom ned i gangen, berørte hans fod et&lt;br&gt;klædningsstykke. Han standsede, tog det op og fandt, at det var en&lt;br&gt;soldaterkappe. Manden smilede; uden at betænke sig tog&lt;br&gt;han kappen på, svøbte sig tæt ind i den og fortsatte sin vej gennem&lt;br&gt;korridoren. Skildvagten nede på trappen var imidlertid&lt;br&gt;vågnet; da han så manden komme sig i møde, trådte han frem for at&lt;br&gt;hindre ham i at passere; men ved synet af den militære&lt;br&gt;kappe betænkte han sig igen, antog ham for en kammerat og lod ham gå&lt;br&gt;forbi sig. Da den ubekendte kom til en dør ved&lt;br&gt;enden af korridoren, standsede han, lyttede og kastede et blik&lt;br&gt;tilbage på skildvagten. Denne havde vendt ham ryggen og&lt;br&gt;lænet sig over mod rækværket af trappen. Da manden således&lt;br&gt;overbeviste sig om, at ingen lagde mærke til ham, berørte&lt;br&gt;hans hånd dørlåsen. Så forsigtig og lydløst end denne bevægelse&lt;br&gt;foregik, syntes den dog at være blevet bemærket indenfor.&lt;br&gt;Døren åbnedes, og ved det svage lys, som lampen kastede i denne del&lt;br&gt;af gangen, sås en kvindelig skikkelse komme til syne i&lt;br&gt;døråbningen. Hun bøjede sig over mod manden, rakte ham begge sine&lt;br&gt;hænder, og deres stemmer blandedes derpå i en sagte&lt;br&gt;hvisken, lige så uhørlig som uforståelig, medmindre de ømme og&lt;br&gt;stjålne blikke, der på samme tid blev vekslet, kunne have&lt;br&gt;tjent som kommentar for dette hemmelighedsfulde sprog.&lt;br&gt;Det vidste imidlertid enhver, som var nogenlunde bekendt i slot-&lt;br&gt;tet, at dette værelse for øjeblikket blev beboet af Julie Parsberg,&lt;br&gt;en søster til fru Else. Den anseelse og gunst, hendes broder&lt;br&gt;nød ved Frederik den Tredies hof, havde også udstrakt sig til hans&lt;br&gt;søster. Hun var endnu meget ung, da hun blev optaget&lt;br&gt;iblandt Sophie Amalies æresdamer, en post, hvortil landets fornemste&lt;br&gt;adelige bejlede. Dronningens gunst skaffede den unge&lt;br&gt;dame en talrig skare af åbenbare beundrere og hemmelige fjender.&lt;br&gt;Flere af disse sidste stod unægtelig også over hende med&lt;br&gt;hensyn til aner og formue; men til gengæld overgik Julie dem alle i&lt;br&gt;skønhed.&lt;br&gt;Midt i sin lykkes sollys syntes dog Julie at savne noget. Hun blev&lt;br&gt;træt i denne veksel af kabaler og bagtalelser; efter at&lt;br&gt;have tilbragt et år ved hoffet udbad hun sig tilladelse til at&lt;br&gt;besøge sin søster, fru Else Parsberg på Jungshoved, hvortil hun&lt;br&gt;angav sit svækkede helbred som årsag. Dette påskud fandt naturligvis&lt;br&gt;ikke tiltro hos nogen, man angav tusinde forskellige&lt;br&gt;historier om denne besynderlige rejse; imidlertid forblev alle, selv&lt;br&gt;Julies nærmeste, uvidende om hendes bevæggrund til at&lt;br&gt;forlade hoffet.&lt;br&gt;Julie rejste til Jungshoved. I den ensomme og uselskabelige skovegn&lt;br&gt;var jagten og hyppige rideture hendes eneste&lt;br&gt;adspredelse; men hun syntes at befinde sig ypperligt derved. Hendes&lt;br&gt;blege kinder rødmede på ny, hendes mørke øjne havde&lt;br&gt;ingen sinde besiddet en friskere glans. Hun ønskede og savnede intet.&lt;br&gt;Det var altså, som sagt, udenfor den unge hofdames dør, at de to i&lt;br&gt;dette øjeblik samtalede.&lt;br&gt;Pludselig tav manden, idet den anden vedblev at tale.&lt;br&gt;&quot;Gå nu!&quot; hviskede denne stemme; &quot;jeg vil ikke høre din skildring om&lt;br&gt;kongens nåde. - Stakkels menneske! Som om en&lt;br&gt;konges yndest kunne forøge min. - Jeg holder ikke af, at du sætter&lt;br&gt;dit håb til fremtiden, når allerede det nærværende øjeblik&lt;br&gt;har opfyldt alle dine ønsker. Heller ikke har du lov til at rose dig&lt;br&gt;af anden gunst end den, du læser i mine øjne. - Gå, min&lt;br&gt;Gjøngehøvding! Jeg siger dig jo, at jeg har fået dronningens&lt;br&gt;tilladelse til at blive. Gå!&quot;&lt;br&gt;Hun skød ham bort, idet hun holdt to små, hvide hænder for hans&lt;br&gt;ansigt og lod ham bedække dem med sine kys. Derpå&lt;br&gt;trådte hun tilbage i døren og lukkede den efter sig.&lt;br&gt;Manden svøbte sig tættere ind i sin kappe og gik tavs og stille forbi&lt;br&gt;skildvagten. Denne var imidlertid slumret ind på det&lt;br&gt;øverste trappetrin. Svend Gjønge fortsatte sin gang, indtil han&lt;br&gt;nærmede&lt;br&gt;sig dronningens værelse. Før han kom til dette, blev han tiltalt af&lt;br&gt;skildvagten.&lt;br&gt;&quot;Hvad gør I her?&quot; spurgte denne.&lt;br&gt;Svend standsede, han betragtede soldaten overrasket. Det forræderske&lt;br&gt;sølv på den udsyede vams lod også ham genkende&lt;br&gt;kaptajnen. Han smilede:&lt;br&gt;&quot;Om forladelse, hr. dragon! Bliv ikke vred over min dristighed men&lt;br&gt;kulden er streng, og natten falder lang. Jeg kommer&lt;br&gt;blot for at bringe eder denne kappe.&quot;&lt;br&gt;Endnu mens Kai besindede sig på, hvad han skulle svare, havde Svend&lt;br&gt;forladt ham og var bøjet om ad tværgangen, hvor&lt;br&gt;lyden af hans sagte og forsigtige skridt snart tabte sig.&lt;br&gt;

==Dronningens stridsmand==
&lt;br&gt;Tidligt den næste morgen holdt dragonerne opstillet i slotsgården i&lt;br&gt;to lange rækker fra stentrappen ud til vindebroen for at&lt;br&gt;ledsage kongeparret til Præstø.&lt;br&gt;Man fortalte, at kongen i morgenstunden havde fået vigtige under-&lt;br&gt;retninger om fjenden, og at der i denne anledning var&lt;br&gt;afgået ilbud til rigsrådet i hovedstaden.&lt;br&gt;Dragonerne havde indhyllet sig i deres lange kapper og så strunke og&lt;br&gt;ubevægelige i sadlen, med øjnene rettede mod slots-&lt;br&gt;trappen, på hvis øverste trin man så to af dronningens løbere i korte&lt;br&gt;trøjer og skindbukser og med røde stave i hænderne.&lt;br&gt;Gården og begge sider af broen fyldtes efterhånden med tilskuere.&lt;br&gt;Foran disse stod en høj mand i en fåreskindskofte&lt;br&gt;med blottet hoved og hænderne foldede over sin røde, strikkede uldhue&lt;br&gt;Det var Ib, som mødte efter dronningens befaling.&lt;br&gt;Bønderne holdt sig noget tilbage fra ham, som om de frygtede for hans&lt;br&gt;nærhed derved opstod en åbning mellem ham og den&lt;br&gt;øvrige mængde. Tateren syntes ikke at lægge mærke dertil, hans blik&lt;br&gt;var ufravendt hæftet mod døren, hvorfra dronningen&lt;br&gt;skulle komme. Fra den tidlige morgen havde han stået på dette sted,&lt;br&gt;ydmyg og undselig ventende på, at man ville holde det&lt;br&gt;løfte, der var blevet ham givet.&lt;br&gt;Det var tydeligt at se, hvor megen umage tateren havde anvendt på sit&lt;br&gt;ydre den dag. Hans korte, sorte skæg var&lt;br&gt;omhyggelig skilt til begge sider. Håret var redt glat tilbage fra den&lt;br&gt;høje og brede pande. I stedet for sejlgarnet, hvormed koften&lt;br&gt;ellers holdtes samnen, havde han i dag bundet den med røde uldsnore,&lt;br&gt;og det brede bælte omkring livet, hvori han bar en kniv&lt;br&gt;med hjortetakskaft og en blankpoleret tinske, fuldendte denne dragt,&lt;br&gt;der efter Ibsformening ikke lod noget tilbage at ønske.&lt;br&gt;Pludselig opstod en mumlen blandt mængden. &quot;Nu kommer de,&quot; hviskedes&lt;br&gt;der fra alle sider, og man så en hofkavaler vise sig i&lt;br&gt;slotsdøren og sige nogle ord til løberne. Den ene af disse sprang ned&lt;br&gt;ad trapperne og over gården, mens han råbte:&lt;br&gt;&quot;Hans Majestæt kongens vogn skal køre frem.&quot;&lt;br&gt;Straks efter holdt vognen foran hovedtrappen, og mængden trængte sig&lt;br&gt;nærmere henad mod slottet for at få et glimt at se&lt;br&gt;af de høje herskaber, når de steg ind.&lt;br&gt;Ib blev revet med af strømmen. Blandt alle tilstedeværende var han&lt;br&gt;den, der ventede med størst utålmodighed. Flere gange&lt;br&gt;fo’r han med hånden op over panden, hans hjerte bankede, hans mægtige&lt;br&gt;lemmer skælvede, en ængstelig frygt begyndte at&lt;br&gt;vågne ved tanken om, at man mulig kunne have glemt ham og den vigtige&lt;br&gt;anledning, hvori han var kommet.&lt;br&gt;Idet han nærmede sig trappen, så han Kai holde til hest foran&lt;br&gt;dragonerne. Han genkendte ham og udstødte et glædesskrig,&lt;br&gt;derpå dukkede han sig ned og søgte at bane sig vej mellem de&lt;br&gt;foranstående, men det var håndfaste folk, han havde at gøre&lt;br&gt;med. Enhver blev på sin plads, og efter flere gentagne forsøg&lt;br&gt;erkendte han det umulige i at nå trappen. Sveden brast ud af&lt;br&gt;hans pande, og da han så ned på sin dragt, opdagede han til endnu&lt;br&gt;større smerte, at dens nylig så pyntede udseende var aldeles&lt;br&gt;tilintetgjort. Han hævede sine arme og udbrød med en bønlig og&lt;br&gt;bævende stemme:&lt;br&gt;&quot;å, lad mig komme frem i Guds navn.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvor agter du dig hen, dit lange spektakel?&quot; spurgte ridefogden, som&lt;br&gt;stod i hans nærhed. &quot;Synes mig dog, at du kan&lt;br&gt;være ret vel fornøjet med den plads, du har, alt imens du står blandt&lt;br&gt;lutter ærlige folk.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, foged!&quot; bad Ib, &quot;vær ikke streng. Jeg skal jo hen og tale med&lt;br&gt;dronningen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Natmanden skal tale med dronningen,&quot; råbte en i klyngen. &quot;Lad ham&lt;br&gt;dog komme frem.&quot;&lt;br&gt;Disse ord blev besvaret med en almindelig latter.&lt;br&gt;Under den munterhed, som derved opstod, var Ib blevet genstand for&lt;br&gt;alles opmærksomhed. Nogle enkelte af de nærmeste&lt;br&gt;følte sig bevæget af det bønlige og smertelige udtryk i hans ansigt&lt;br&gt;og rykkede tættere sammen; derved opstod en smule plads. Han trængte sig&lt;br&gt;frem, endnu en kamp, og et jublende skrig&lt;br&gt;tilkendegav hans held, han styrtede ud af kredsen og sank åndeløs og&lt;br&gt;forslået ned ved foden af trappen.&lt;br&gt;Kørbitz blev stående i slotsdøren, en tjener havde hængt en&lt;br&gt;foerværks kappe over hans hofdragt. Da han hørte skriget og&lt;br&gt;så den bevægelse, som opstod blandt mængden, idet tateren trængte sig&lt;br&gt;frem foran de øvrige, gik han hen til ham og spurgte,&lt;br&gt;hvad han ville.&lt;br&gt;&quot;Nådige herre!&quot; svarede Ib med dybe buk, &quot;jeg kommer, fordi&lt;br&gt;dronningen har bestilt mig herhid.&quot;&lt;br&gt;&quot;Dronningen!&quot; gentog ridderen, ikke mindre forundret end alle de&lt;br&gt;andre. &quot;I hvilken anledning?&quot;&lt;br&gt;&quot;Hun ville gøre mig noget tilgode, formedelst jeg hjalp hende i går,&lt;br&gt;da hun var ude i skoven at jage.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvormed hjalp du?&quot;&lt;br&gt;&quot;Med at frelse hendes liv.&quot;&lt;br&gt;&quot;Du?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja!&quot; svarede Ib undselig, &quot;fordi der dengang ingen bedre var til-&lt;br&gt;stede.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tror, alverden har frelst Hendes Majestæt i går,&quot; mumlede&lt;br&gt;ridderen, ubehageligt bevæget ved de erindringer, som&lt;br&gt;dermed forbandt sig. - &quot;Gå bort, mand! Hendes Majestæt har ingen&lt;br&gt;stunder at tale med dig.&quot;&lt;br&gt;Idet Kørbitz sagde dette, gjorde han en håndbevægelse mod en af&lt;br&gt;fogederne, som stod posteret neden for trappen. Fogden&lt;br&gt;drev den ulykkelige tilbage med skaftet af sin partisan, og ridderen&lt;br&gt;stillede sig atter i døren.&lt;br&gt;Nogle øjeblikke blev Ib stående som bedøvet. Mængden spottede og&lt;br&gt;forhånede ham, men han syntes at være uden følelse&lt;br&gt;derfor, det var ikke ydmygelse, der forandrede hans træk og bragte&lt;br&gt;hans øjne til at løbe i vand, efter at ridderens&lt;br&gt;tilbagevisning havde tilintetgjort hans kæreste håb, målet for alle&lt;br&gt;hans ønsker.&lt;br&gt;Hændelsesvis red kaptajn Lykke på samme tid langs med linien af sine&lt;br&gt;folk og nærmede sig det sted, hvor tateren var&lt;br&gt;trængt tilbage. Da Ib så ham, besluttede han at vove endnu et sidste&lt;br&gt;forsøg. Han udbredte sine arme og råbte:&lt;br&gt;&quot;Høvedsmand! Høvedsmand! Kom mig til hjælp!&quot;&lt;br&gt;Kai hørte dette råb, så klagende og lydeligt, at det nåede over hele&lt;br&gt;gården. Han vendte sig forundret og fik øje på tateren.&lt;br&gt;Skæbnen syntes at have udset ham til at modvirke Kørbitz, hvor de&lt;br&gt;mødtes. Han hilste ridderen med sin pallask og red&lt;br&gt;derefter hen til Ib.&lt;br&gt;&quot;Hvad ønsker du, min ven?&quot; spurgte han.&lt;br&gt;&quot;Ak, høvedsmand! Kender I mig ikke mere?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jo vist, det var jo dig, vi mødte i går i skoven.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det var mig, I lovede at gøre til en ærlig mand, og nu har de glemt&lt;br&gt;det og siger, at der er ingen stunder dertil, og spotter&lt;br&gt;og støder mig tilbage alle steder.&quot;&lt;br&gt;Kai følte, at han var i gæld til tateren, fordi dennes bedrifter&lt;br&gt;aftenen før var blevet regnet ham tilgode. Han sagde:&lt;br&gt;&quot;Tøv kun lidt, min søn, vi vil se, hvad der lader sig gøre.&quot;&lt;br&gt;I samme øjeblik blev dørene stødt op, og kongeparret steg ned ad&lt;br&gt;trapperne, dronningen med et tilfreds og smilende&lt;br&gt;ansigt, derimod dvælede endnu rynkerne på kongens tankefulde pande.&lt;br&gt;Dragonernes pauker og horn hilste majestæterne.&lt;br&gt;Kaptajn Lykke var blevet holdende tæt foran vognen. Ved hans side&lt;br&gt;stod Ib med sin hue i hånden. Fogden prøvede flere&lt;br&gt;gange på at drive ham tilbage, men Ib havde fået mod efter Kai Lykkes&lt;br&gt;opmuntring og gjorde en fortvivlet modstand.&lt;br&gt;Derved tildrog han sig dronningens opmærksomhed. Hun kastede et&lt;br&gt;spørgende blik på ham og trådte et skridt nærmere.&lt;br&gt;Fogden drog sig tilbage til rækværket af trappen, tateren bøjede sit&lt;br&gt;hoved og sank på begge sine knæ ned for hende.&lt;br&gt;&quot;Hvad ønsker denne mand?&quot; spurgte dronningen.&lt;br&gt;Kaptajnen gjorde en dyb hilsen, idet han svarede:&lt;br&gt;&quot;Han tror at have nogen fordring på Eders Majestæts nåde.&quot; &quot;Hvem er&lt;br&gt;han?&quot;&lt;br&gt;&quot;Han var til stede i går ved vildsvinejagten.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, jeg erindrer det. Vi lovede ham en belønning.&quot;&lt;br&gt;&quot;Han vælger blot ikke nogen heldig tid til at minde os derom,&quot; ytrede&lt;br&gt;kongen.&lt;br&gt;&quot;Ak, Deres nådige Majestæt!&quot; stammede Ib. &quot;Jeg har ventet her siden i&lt;br&gt;morges, før det blev lyst.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad begærer han da?&quot; spurgte kongen.&lt;br&gt;&quot;Jeg ved det ikke ret selv,&quot; svarede Sophie Amalie, &quot;men siden I, hr.&lt;br&gt;kaptajn Lykke, gør eder til hans fortaler, så behag at&lt;br&gt;forklare Hans Majestæt, hvad manden ønsker.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hans bøn er at blive gjort ærlig.&quot;&lt;br&gt;&quot;ærlig!&quot; gentog kongen forundret.&lt;br&gt;&quot;Ja, Eders Nåde,&quot; gentog tateren, hvem kongens venlige mine gav mod.&lt;br&gt;&quot;Jeg ville så inderlig gerne være ærlig, for jeg er&lt;br&gt;kun en stakkels natmand, som ikke har forlov til at omgås med andre&lt;br&gt;mennesker. I går gav dronningen mig jaord på, at det&lt;br&gt;nok kunne ske.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det har været landets skik tilforn,&quot; bemærkede Kai, &quot;at fanerne&lt;br&gt;gjorde en mand ærlig, når de blev svunget over hans&lt;br&gt;hoved.&quot;&lt;br&gt;Kørbitz, som hidtil havde stået bag dronningen, stak sit hoved op&lt;br&gt;over kraven på sin foerværks kappe og ytrede:&lt;br&gt;&quot;Kaptajnen synes at glemme, at her for øjeblikket ikke haves nogen&lt;br&gt;fane til stede.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg glemte det ikke,&quot; svarede Kai med et artigt buk for ridderen,&lt;br&gt;&quot;men antog den for at være unødvendig, hvis det ellers&lt;br&gt;måtte behage Deres Majestæter at opfylde mandens ønske. I Danmark&lt;br&gt;hedder det for et gammelt mundheld, at den mand,&lt;br&gt;hvem kongens hånd berører, han vorder ærlig.&quot;&lt;br&gt;Mens Kai talte, lod dronningen sit blik glide hen over de to rivaler.&lt;br&gt;Ridderen stod kroget og sammenbøjet i sin kappe,&lt;br&gt;hans blege ansigt var blevet blåligt af kulde og vansiredes endnu&lt;br&gt;mere ved den nødtvungne erkendelse af Kais overlegenhed&lt;br&gt;i dette øjeblik. Lige over for ham kaptajnens ranke og ridderlige&lt;br&gt;skikkelse, som aldrig havde taget sig fordelagtigere ud.&lt;br&gt;&quot;Jeg må dog give ridder Kørbitz’ mening mit bifald,&quot; ytrede Sophie&lt;br&gt;Amalie med et blik på Kai, &quot;og siden denne&lt;br&gt;ceremoni nu tilforn plejer at fuldbyrdes med fanen, må det også denne&lt;br&gt;gang ske således. Jeg vil nødig lade mit løfte&lt;br&gt;uopfyldt,&quot; tilføjede hun, henvendt til kongen. &quot;Især da det for&lt;br&gt;øjeblikket er Eders Majestæt om dygtige krigsmænd at gøre,&lt;br&gt;og denne mand venter kun på at blive værdig til at indtræde i landets&lt;br&gt;tjeneste.&quot;&lt;br&gt;&quot;Vi er også rede til at opfylde hans ønske,&quot; svarede kongen.&lt;br&gt;&quot;Hr. von Kørbitz!&quot; vedblev dronningen, idet hun pegede over mod&lt;br&gt;fogden. &quot;Behag at bringe os denne betjents partisan.&quot;&lt;br&gt;Kørbitz adlød forundret. Dronningen udfoldede sit lommetørklæde og&lt;br&gt;bandt fligen af det om spidsen på spydet. Solen var&lt;br&gt;imidlertid steget på himmelen, den skinnede ned i gården og belyste&lt;br&gt;det optrin, som nu fulgte efter, og som for de&lt;br&gt;tilstedeværende hoffolk var genstand for smil og morskab, for Ib&lt;br&gt;derimod den helligste og højtideligste begivenhed i hans&lt;br&gt;liv.&lt;br&gt;Han lå foran dronningen, knælende på jorden med foroverbøjet hoved,&lt;br&gt;og holdt huen i sine foldede hænder. På et vink af&lt;br&gt;Kai Lykke red paukeslageren og de to trompetere, hvoraf musikken&lt;br&gt;bestod, hen til trappen. Dragonerne præsenterede med&lt;br&gt;sablen.&lt;br&gt;I det samme hørte man en vældig røst hæve sig blandt tilskuerne og&lt;br&gt;råbe:&lt;br&gt;&quot;Tag eders huer af, folk!&quot;&lt;br&gt;Ingen vidste, hvem der talte, eller hvorfra denne dybe og klangfulde&lt;br&gt;stemme kom, men man adlød den øjeblikkelig.&lt;br&gt;Trompeterne blæste fanfare, dronningen hævede partisanen med det&lt;br&gt;flagrende klæde over taterens hoved, og da trompeterne&lt;br&gt;tav, trådte kongen ned til Ib, lagde sin blottede hånd på hans hoved&lt;br&gt;og sagde:&lt;br&gt;&quot;Rejs dig op, min søn, i Guds navn, så sandt du fra nu af er en ærlig&lt;br&gt;og pletfri mand.&quot;&lt;br&gt;Da kongens hånd berørte Ibs hoved, syntes en pludselig skælven at&lt;br&gt;fare igennem hans lemmer, han skjulte ansigtet i sine&lt;br&gt;hænder og brast i lydelig gråd. Hans bryst arbejdede, han ville tale,&lt;br&gt;men magtede det ikke. Da han lod sine hænder synke, lå&lt;br&gt;et lykkeligt smil udbredt over hans ansigt, og idet han så op og&lt;br&gt;hæftede sine&lt;br&gt;kloge øjne på dronningen, nikkede han gentagne gange, ligesom for at&lt;br&gt;udtrykke den bekræftelse, der var blevet kvalt af hans&lt;br&gt;gråd.&lt;br&gt;&quot;Hans Majestæt har nu opfyldt din bøn,&quot; sagde dronningen venlig. &quot;Har&lt;br&gt;du mere tilbage at ønske?&quot;&lt;br&gt;Ib rejste sig, han rystede på hovedet og hviskede ganske sagte:&lt;br&gt;&quot;Slet ingenting.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu vel,&quot; sagde dronningen, idet hun af en pung tog nogle&lt;br&gt;guldstykker, &quot;så kan du herefter trøstig følge dit hjertes attrå&lt;br&gt;og stille dig blandt landets forsvarere. Jeg fæster dig herved til en&lt;br&gt;stridsmand for os og den gode sag.&quot;&lt;br&gt;Med disse ord lod hun tre guldstykker glide ned i taterens hue. En&lt;br&gt;glødende rødme fo’r over Ibs ansigt; han stirrede et&lt;br&gt;øjeblik overrasket ned i huen på pengene, derpå tog han guldstykkerne&lt;br&gt;op, trykkede de to af dem til sine læber og lagde dem&lt;br&gt;ned på trappen, hvor dronningen stod. Det tredie guldstykke beholdt&lt;br&gt;han, hævede det i vejret, udstødte et højt og jublende&lt;br&gt;skrig og forsvandt derpå i den tætte klynge, som havde dannet sig&lt;br&gt;omkring vognen.&lt;br&gt;Kongen gjorde en bevægelse mod kaptajn Lykke, idet han fulgte Ib med&lt;br&gt;øjnene.&lt;br&gt;&quot;Hvis han ønsker at komme blandt krigsfolket, hr. kaptajn, så sørg&lt;br&gt;for, at han bliver antaget.&quot;&lt;br&gt;&quot;Han er allerede antaget blandt Eders Majestæts krigsfolk,&quot; svarede&lt;br&gt;en dyb og rolig stemme i nærheden, og da kongen&lt;br&gt;vendte sig om, så han Svend Gjønge stå med Ibs hånd i sin og smilende&lt;br&gt;blotte sit hoved.&lt;br&gt;&quot;Det er nok bedst, at han bliver hos mig,&quot; vedblev Svend. &quot;Jeg kender&lt;br&gt;denne mand bedre end kaptajnen og ved, hvor han&lt;br&gt;kan være til nytte.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hos dig vil han også være i gode hænder, Gjøngehøvding!&quot; svarede&lt;br&gt;kongen med et godmodigt nik. &quot;Erindre dig vort&lt;br&gt;ord; vi bliver dig i gunst og nåde bevågen.&quot;&lt;br&gt;Kongen førte dronningen til vognen, derpå steg han selv ind; kusken&lt;br&gt;smældede med pisken, dragonernes musik lød på ny.&lt;br&gt;De kongelige vogne rullede bort og efterlod det gamle slot øde og&lt;br&gt;forladt, som en balsal dagen efter festen.&lt;br&gt;
==Hvorledes gjøngerne samler krigsforråd fra dem, de bruger det imod==
&lt;br&gt;Den følgende vinter var ualmindelig streng. Frosten lagde en bro over&lt;br&gt;bælterne, som Karl Gustav ikke tøvede med at&lt;br&gt;benytte. I slutningen af januar måned førte han sine folk over isen&lt;br&gt;fra Jylland til Fyn.&lt;br&gt;På Fyn modtog Karl Gustav et brev med underretning om, at Danmark&lt;br&gt;ønskede fred og i den anledning havde afsendt to&lt;br&gt;rigsråder til den svenske lejr. Uden at give noget svar lod kongen&lt;br&gt;isens fasthed undersøge i Store Bælt og førte sine soldater&lt;br&gt;over Tåsinge til Langeland, derfra til Lolland og to dage senere til&lt;br&gt;Falster. Den tolvte februar satte han foden på Sjællands&lt;br&gt;grund. Svenskernes komme vakte en ubeskrivelig skræk og forvirring i&lt;br&gt;alle kredse. Vejene til hovedstaden var opfyldt af&lt;br&gt;flygtninge. Kongens livregiment forlod tillige med Kai Lykkes&lt;br&gt;dragoner Vordingborg, så snart fjenden viste sig ved&lt;br&gt;Masnedø. De fleste adelige familier, som boede omkring på&lt;br&gt;herregårdene i den sydlige del af landet, skjulte deres skatte og&lt;br&gt;kostbarheder i kældere og brønde, flygtede til København og overlod&lt;br&gt;omsorgen for deres godser til foged og forvalter, hvor&lt;br&gt;disse selv ikke fandt for godt at drage med. Fæstebønderne var de&lt;br&gt;eneste, som under den almindelige modløshed&lt;br&gt;med håb og tilfredshed ventede på, hvad der ville ske, de havde&lt;br&gt;intet at tabe og derfor heller intet at frygte; for dem gaves der&lt;br&gt;ingen højere nødvendighed end føde og hvile, og begge disse ny-.&lt;br&gt;delser tilbød sig i rigeligt mål efter deres tyranners flugt. Trællene&lt;br&gt;var blevet herre, de spottede fogderne, opbrød ladegårdene og&lt;br&gt;borttog det indhøstede korn.&lt;br&gt;Straks efter Karl Gustavs ankomst til Vordingborg udsendte han&lt;br&gt;strejfkorps i den nærmeste omegn, og da Jungshoved for ham&lt;br&gt;måtte være et vigtigt punkt, fordi landet der danner en sikker&lt;br&gt;havn, der kunne benyttes ved overførsler fra Sverige, blev der&lt;br&gt;givet en afdeling dragoner befaling til at besætte slottet og landsbyen&lt;br&gt;Roneklint, som ligger umiddelbart ved havet.&lt;br&gt;Fru Else Parsberg var til trods for sine venners råd blevet tilbage&lt;br&gt;på godset. De foregående dage havde hun ladet godsets bønder&lt;br&gt;forene sig med et vagthold fra Gisselfeldt for at iagttage fjendens&lt;br&gt;bevægelser, men bønderne satte ild på vagthusene og nægtede til&lt;br&gt;sidst ligefrem at drage ud oftere. Fru Else måtte finde sig i sin&lt;br&gt;skæbne, hun indesluttede sig på slottet og ventede på, hvad tiden&lt;br&gt;måtte føre med sig.&lt;br&gt;I disse farens dage var Svend Gjønge sporløst forsvundet. Fru&lt;br&gt;Else havde flere gange sendt bud op til hans hjem, men der blev&lt;br&gt;svaret, at han havde forladt huset samme dag, svenskerne gjorde&lt;br&gt;landgang på Sjælland, uden senere at være vendt tilbage. Den&lt;br&gt;hest, som han havde taget med sig, var nogle aftener efter kommet&lt;br&gt;løbende ind i gården med et sabelhug over øjet og strejfet på halsen af en&lt;br&gt;musketkugle. Til Svend selv havde ingen hørt noget.&lt;br&gt;Imidlertid begyndte det at blive uroligt i omegnen. Af og til&lt;br&gt;hørtes skud i skovene, og flere bønder fortalte, at de på markveje&lt;br&gt;havde truffet ubekendte mænd af et forunderligt vildt udseende.&lt;br&gt;Nogle af disse bar en slags stormhue eller jernhat på hovedet.&lt;br&gt;Andre var pansrede med kyrasser eller brystharnisker, som efter&lt;br&gt;deres form og prydelser at dømme syntes at være blevet gjort til&lt;br&gt;bytte fra svenskerne. Disse mænds bevæbning var meget forskellig,&lt;br&gt;man så enkelte med udrettede leer på skafter, andre havde ryttersabler,&lt;br&gt;karabiner eller pistoler med et langt løb og en patrontaske&lt;br&gt;spændt omkring livet.&lt;br&gt;En formiddag i begyndelsen af februar måned var nogle dragner&lt;br&gt;af et svensk strejfkorps forsamlet i en lille hytte mellem Gjer-&lt;br&gt;derød og Kragevig. ved udkanten af ørremandsgårds skove. Rytterne havde&lt;br&gt;trukket deres heste ind i et skur og søgt ly mod det&lt;br&gt;heftige snevejr, der begyndte med dagningen. Hytten syntes at være forladt&lt;br&gt;af dens beboere, man så ikke andre i stuen end de fire&lt;br&gt;dragoner og en bonde, som havde tjent svenskerne til vejviser.&lt;br&gt;Den ene af rytterne gjorde et mægtigt bål på skorstenen, hans&lt;br&gt;kammerater plukkede imidlertid fjerene af en høne, som blev stukket på enden&lt;br&gt;af en ladestok og drejet frem og tilbage over ilden.&lt;br&gt;To andre dragoner efterså hjullåsen på karabinerne, stillede dem i&lt;br&gt;en krog og strakte sig derefter hen ad bænkene omkring bordet.&lt;br&gt;Bonden stod ved det lille hornvindue, som vendte ud mod skoven.&lt;br&gt;Hans små, sorte øjne var i uafbrudt virksomhed og iagttog enhver&lt;br&gt;af dragonernes bevægelser. Endelig kastede han et langt og dvælende blik ud&lt;br&gt;ad vinduet og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Det er hårdt og strengt vejr denne morgen, og endnu værre&lt;br&gt;har det været i nat. Gud nåde den vejfarende, som ikke ved, hvor&lt;br&gt;han skal søge sig et tag.&quot;&lt;br&gt;&quot;Gid djævelen annamme de vejfarende!&quot; svarede korporalen for&lt;br&gt;dragonerne. &quot;Større betryk lider Kongelig Majestæts soldater, som&lt;br&gt;står skildvagt i disse nætter.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hej, bondemand!&quot; råbte dragonen, som sad ved ilden og drejede&lt;br&gt;stegespiddet. &quot;Skaf mig noget brænde. Jeg tænker, du finder&lt;br&gt;det i skuret derude.&quot;&lt;br&gt;Manden rejste sig og gik til døren, da en anden rytter standsede ham.&lt;br&gt;&quot;Se med det samme til vore heste og giv dem et foder havre&lt;br&gt;af poserne.&quot;&lt;br&gt;Manden gik.&lt;br&gt;&quot;Det må man lade de små danske,&quot; udbrød dragonen med en&lt;br&gt;hånlig latter, &quot;villige er de og lystrer godt tillige; ikke heller tænker&lt;br&gt;jeg, at kongen skal have svært umag ved at styre dem, når&lt;br&gt;han nu får hele riget gjort til en provins af Sverige. Men hvad&lt;br&gt;er det?&quot; vedblev han og rejste sig op imod vinduet, &quot;jeg synes,&lt;br&gt;som om jeg hørte hestetrav på den frosne jord. Eja! der har vi&lt;br&gt;jo selskab og godt kammeratskab.&quot;&lt;br&gt;Ordene var næppe udtalt, før døren blev revet op, og to dragoner stak&lt;br&gt;hovedet ind i stuen. Den ene blev stående med begge&lt;br&gt;hestes tøjler i sine hænder, den anden trådte ind. De blå uldsnore&lt;br&gt;over armen på hans lysegule uniform og en messingplade på skulderen&lt;br&gt;tilkendegav hans rang som fænrik.&lt;br&gt;Korporalen og de øvrige dragoner hilste.&lt;br&gt;&quot;Tusind djævle!&quot; råbte fænrikken. &quot;I gør eder det jo mageligt&lt;br&gt;herinde, imens vi andre er nær ved at omkomme i dette fordømte vejr.&quot;&lt;br&gt;&quot;Må jeg byde herren en drik vin,&quot; svarede korporalen på denne&lt;br&gt;tiltale og holdt sin læderflaske frem. &quot;Den er taget fra et kirkealter,&lt;br&gt;og I har derfor lige så godt deraf, som om I gik til Herrens bord,&lt;br&gt;Gud ved hvor ofte.&quot;&lt;br&gt;Fænrikken smilede til denne råhed og drak.&lt;br&gt;&quot;Har ingen af eder set noget til Svend Gjønge?&quot; spurgte han.&lt;br&gt;&quot;Svend Gjønge!&quot; gentog korporalen. &quot;Jeg kender ikke den mand.&lt;br&gt;Han står ikke ved vore dragoner.&quot;&lt;br&gt;&quot;Deri har I min tro ret, korporal!&quot; svarede fænrikken leende.&lt;br&gt;&quot;Han giver tværtimod bevis på, hvor lidt han gør af jer.&quot;&lt;br&gt;Korporalen spærrede mund og øjne op. Han forstod ikke denne&lt;br&gt;ytring.&lt;br&gt;&quot;I har ikke forstået mig,&quot; vedblev fænrikken. &quot;Når jeg taler om&lt;br&gt;Svend Gjønge, så mener jeg den stimand, den helvedes hund, der&lt;br&gt;siden vor ankomst til dette land kun pønser på at fortrædige svenskefolket,&lt;br&gt;brænde rytteriets foder, tømme vore ammunitionsvogne,&lt;br&gt;opsnappe vore strejfkorps og skikke dem snarest muligt ind i den&lt;br&gt;anden verden, hvor han ser sit ram dertil. I nat har han igen været&lt;br&gt;på færde. Vagten meldte skud nede fra mosen, og i morges fandt&lt;br&gt;vi fire af vore folk liggende dræbt ved siden af deres heste; -&lt;br&gt;og hvordan mener I vel, at de var dræbt? Heste og karle lå sønderflængede og&lt;br&gt;forslåede, som om man havde brugt leer og plejle i&lt;br&gt;stedet for klinger og sværd i kampen mod dem. Tilmed havde den&lt;br&gt;røver plyndret dem og trukket dem ud til det blotte linned.&quot;&lt;br&gt;Et rasende udbrud af dragonernes harme besvarede denne fortælling.&lt;br&gt;&quot;Lykkeligvis er vi ham på spor,&quot; vedblev fænrikken. &quot;En bonde,&lt;br&gt;som vi fangede og bragte ind til hovedkvarteret for lidt siden, har&lt;br&gt;givet os god besked. Karlen stod i ledtog med Svend og nægtede&lt;br&gt;først alt, men oberst Sparre har sin egen måde at bringe sandheden&lt;br&gt;for en dag; han lod mandens tommelfingre snøre sammen og sætte&lt;br&gt;en lunte imellem dem. Det hjalp. Bonden gik til bekendelse; han&lt;br&gt;fortalte, at Svend luskede omkring her i egnen og havde tilhold&lt;br&gt;med sine folk i ørremandsgårds skove. Vi stillede vagter omkring,&lt;br&gt;men ti tusind millioner djævle tage ham, os er han undsluppet, og&lt;br&gt;vi kommer nu herind for at spørge, om I intet har mærket til ham.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ikke det ringeste,&quot; svarede dragonerne.&lt;br&gt;&quot;I ved, at han ikke holder sig skjult i hytten?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det skulle vi da mene. Lejligheden er endda ikke så vidtløftig,&lt;br&gt;at den jo lader sig overse, og udenfor rækker skuret knap over&lt;br&gt;vore hestes hoveder.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så må vi af sted,&quot; ytrede fænrikken, idet han åbnede hanen på&lt;br&gt;sine pistoler, blæste fængkrudtet bort, og kom frisk på.&lt;br&gt;&quot;Til vi ses igen!&quot; vedblev han med en håndbevægelse og forlod&lt;br&gt;stuen. Straks efter skjulte det tætte snefog de bortridende dragoner.&lt;br&gt;&quot;Den Svend Gjønge må jo være enfoldigere end en nyfødt,&quot;&lt;br&gt;ytrede korporalen lidt efter. &quot;Landet har overgivet sig, danske&lt;br&gt;kongen sender os sine rigsråder, som trygler om pardon, og endda&lt;br&gt;vover han med sin håndfuld stratenjunkere at gøre alarm lige foran&lt;br&gt;kvarteret. Det skal jeg love for, han vil annamme sin betaling og&lt;br&gt;komme til at klæde stejle og hjul, hvis kong Karl får ham fat.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvis!&quot; gentog en stemme i døren.&lt;br&gt;Det var den enfoldige bondemand, som just i dette øjeblik kom&lt;br&gt;tilbage med en armfuld brænde i favnen.&lt;br&gt;&quot;Hvad snakker du om, bondeknægt!&quot; ytrede korporalen foragteligt. &quot;Kender du&lt;br&gt;noget til ham, vi taler om?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak ja, strenge herre!&quot; svarede bonden. &quot;Vor hele egn kender&lt;br&gt;endda Svend Gjønge. Han er en hård hals, som alle sine dage kun&lt;br&gt;har pønset på at spille andre et puds. Det må være en rask karl,&lt;br&gt;der skal binde an med ham, og bedre endnu den, der magter at&lt;br&gt;få ham fanget.&quot;&lt;br&gt;&quot;Kongelig Majestæt har også raske karle iblandt sine ryttere,&quot;&lt;br&gt;svarede dragonen med selvfølelse. &quot;Det er vel intet at kro sig af,&lt;br&gt;fordi han med en flok stratenrøvere har kunnet overfalde en lille&lt;br&gt;kommando i uvej somme moser og liggende på lur i et hul som&lt;br&gt;bønderne hos os efter en bjørn. Jeg gad se ham og hans karle i&lt;br&gt;dag, mens oberst Sparre rider ud med sine ryttere.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det gad jeg også se,&quot; sagde bonden.&lt;br&gt;&quot;Ved alle djævle! Obersten ville lade dem hugge i stumper&lt;br&gt;så små som sneen uden for vinduet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Den oberst har jeg hørt meget omtale, hans folk med, det må&lt;br&gt;være en gæv mand.&quot;&lt;br&gt;&quot;En menneskeæder.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og han er draget ud med sine ryttere i dette skrækkelige vejr?&quot;&lt;br&gt;vedblev den nysgerrige bonde.&lt;br&gt;&quot;På det lav, kujon! Hvad ville han vel gøre med alle sine ryttere? Tyve&lt;br&gt;mand sadlede op i morges for at besætte Jungshoved&lt;br&gt;slot; jeg mener, at halvparten havde været tilstrækkelig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, ja, strenge herre kan endda slå noget af, de vil næppe&lt;br&gt;møde nogen modstand, siden der ingen bor på slottet uden Jørgen&lt;br&gt;Reedtz, fru Else og hendes søster. Men en slemme vej har de alligevel at&lt;br&gt;rejse. Tager de, med forlov at spørge, ind igennem skoven?&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad kommer det dig ved?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg mener kun, at en fattig mand som jeg kunne fortjene en&lt;br&gt;skillings penge ved at løbe med og vise dem en gennere vej.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu ja, de tog fra Egitsborg ad Allerslev og Rekinde, og der skal&lt;br&gt;vi støde til dem ved middagstid og bringe obersten en ordre. Jeg&lt;br&gt;gav med stor glæde en måneds sold, hvis vi måtte møde din Svend&lt;br&gt;Gjønge imens.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tænker vel, han hytter sig,&quot; svarede bonden med et polisk&lt;br&gt;smil. &quot;Svend ligner brokken, der ser sig om, før den går ud, tilmed ligger&lt;br&gt;han om dagen og sover.&quot;&lt;br&gt;&quot;Gid du ske en ulykke, som du lyver ham på,&quot; svarede en stemme, og i det&lt;br&gt;samme så man først fødderne og dernæst det øvrige&lt;br&gt;legeme af en mand krybe ud af et hul i alkoven. &quot;Svend Gjønge&lt;br&gt;er min tro lysvågen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Alle djævle!&quot; råbte korporalen, idet han rejste sig og sprang&lt;br&gt;hen til krogen, hvor karabinerne stod.&lt;br&gt;Den ubekendte trådte i vejen for ham, åbnede sin vams og trak&lt;br&gt;to pistoler frem under denne. &quot;Korporal!&quot; vedblev han derpå med&lt;br&gt;sin dybe og rolige stemme. &quot;I havde lyst til at se Svend Gjønge;&lt;br&gt;her er han.&quot;&lt;br&gt;I samme øjeblik, Svend trådte hen foran karabinerne, drog den&lt;br&gt;ene af dragonerne sin sabel og fo’r hen til døren. Men midt i&lt;br&gt;denne havde vejviseren stillet sig.&lt;br&gt;&quot;I vil kanske hente eders våben, hr. dragon!&quot; sagde han smilende. &quot;Jeg har&lt;br&gt;allerede taget to af dem til mig og forvaret de&lt;br&gt;andre.&quot;&lt;br&gt;Svenskeren veg et skridt tilbage for de truende pistolløb, som&lt;br&gt;manden ved disse ord tog frem under sin kofte og rettede mod ham.&lt;br&gt;&quot;Du!&quot; råbte dragonen rasende.&lt;br&gt;&quot;Ja, for at fængkrudtet ikke skulle blive spoleret af snevejret.&quot;&lt;br&gt;Dragonen ved skorstenen lod hønen falde, bøjede sig til side&lt;br&gt;og tog en karabin, som han havde stillet op mod væggen, mens&lt;br&gt;han benyttede ladestokken til stegespid.&lt;br&gt;&quot;Du skulle også have forvaret denne,&quot; råbte han triumferende&lt;br&gt;og spændte hanen.&lt;br&gt;Vejviseren blev stående i døren, han forandrede ikke en muskel,&lt;br&gt;mens rytteren lagde an på ham. Karabinen klikkede.&lt;br&gt;&quot;Ja, nu bliver I vist nok vred på mig,&quot; udbrød vejviseren, &quot;når&lt;br&gt;jeg fortæller, at jeg nylig af vanvare kom til at røre lidt ved&lt;br&gt;hanen og viske fængkrudtet bort, da jeg bragte eder brændet.&quot;&lt;br&gt;Dragonen kastede karabinen hen ad gulvet og satte sig på en&lt;br&gt;træblok ved skorstenen. Den fjerde, der var sprunget i vejret tillige med&lt;br&gt;korporalen, havde under disse forskellige optrin ladet&lt;br&gt;sine øjne løbe om til alle sider i stuen for at søge en udvej til&lt;br&gt;frelse; da han så sig og sine kammerater behersket af to fjender,&lt;br&gt;vendte han tilbage til bænken, spidsede munden og begyndte at&lt;br&gt;fløjte med en forbitrelse og harme, som udtrykte sig i ethvert træk.&lt;br&gt;&quot;Ved alle djævle!&quot; ytrede korporalen. &quot;På den måde synes jeg&lt;br&gt;næsten, at vi er fanget.&quot;&lt;br&gt;&quot;Siden I selv tror det,&quot; svarede Svend, &quot;vil jeg ikke sige eder&lt;br&gt;imod.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og hvad agter du at gøre med os?&quot;&lt;br&gt;&quot;For det første vil jeg bede jer om at spænde eders pallask&lt;br&gt;fra siden.&quot;&lt;br&gt;Da korporalen tøvede, som om han vægrede sig, spurgte manden, som stod ved&lt;br&gt;døren: &quot;Skal jeg kalde på vore kammerater?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej,&quot; svarede Svend, &quot;lad dem kun blive, Ib, jeg tænker ikke,&lt;br&gt;vi har dem nødig.&quot;&lt;br&gt;Ved denne hentydning til gjøngerne sank den sidste rest af dragonernes mod.&lt;br&gt;&quot;Så har du endnu flere kammerater her?&quot; spurgte korporalen,&lt;br&gt;mens han spændte sablen fra sig og kastede den hen i krogen.&lt;br&gt;&quot;Ja,&quot; svarede Svend, &quot;men vi nænnede ikke at forstyrre eders&lt;br&gt;ro, mens I sad så godt herinde, derfor krøb jeg alene gennem det&lt;br&gt;lille hul, vi har gjort os under halmen i alkoven.&quot;&lt;br&gt;&quot;De var også bange for, at I skulle hugge dem i stykker så små&lt;br&gt;som snefnuggene udenfor,&quot; tilføjede Ib.&lt;br&gt;&quot;Nogle af dem gav mig alligevel en flittig hilsen med til eder&lt;br&gt;og bad, om I ville overlade dem eders køllerter i det strenge vejr.&quot;&lt;br&gt;&quot;å ja, hvorfor ikke!&quot; råbte korporalen rasende.&lt;br&gt;&quot;Ja, hvad nu eders angår, korporal!&quot; tilføjede Svend, &quot;så skal&lt;br&gt;den blive holdt i agt og ære, siden jeg selv har i sinde at benytte&lt;br&gt;den i et lille ærinde, jeg rider, og derfor må I være så god at låne&lt;br&gt;mig bukserne med.&quot;&lt;br&gt;Svensken vægrede sig, men Svend afbrød ham.&lt;br&gt;&quot;Korporal!&quot; sagde han kort og bydende. &quot;Min tid er knap, lad&lt;br&gt;os ikke spilde den med snak. I og eders kammerater er de første,&lt;br&gt;jeg har tilbudt så gode vilkår, de øvrige, jeg fik i min magt, ligger&lt;br&gt;omkring på marken. Forstår I? - De døde røber intet, de nægter&lt;br&gt;heller intet. Jeg overlader eder valget.&quot;&lt;br&gt;&quot;Vi får vel at adlyde,&quot; sagde korporalen og begyndte, bleg af&lt;br&gt;raseri, at trække uniformen af. De øvrige fulgte eksemplet.&lt;br&gt;&quot;Pak du alt tøjet sammen,&quot; sagde Svend til Ib, &quot;spænd et bandoler omkring&lt;br&gt;det.&quot;&lt;br&gt;Ib lagde sine pistoler på bordet og adlød befalingen.&lt;br&gt;&quot;Jeg ville ønske, jeg lå forvaret i min grav,&quot; ytrede korporalen.&lt;br&gt;&quot;Hvordan det går, er jeg en ulykkelig mand, når det spørges, hvad&lt;br&gt;her er sket, og at min ordre til obersten ikke er blevet besørget.&quot;&lt;br&gt;&quot;Gør eder ingen sorg for ordren,&quot; svarede Svend, &quot;den påtager&lt;br&gt;jeg mig at bringe, dernæst binder vi eders hænder og fødder, så&lt;br&gt;kan I fortælle, at I har haft med overmagt at bestille, eller hvad&lt;br&gt;anden lystig historie I tykkes bedre om.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, det skal stå eder frit for,&quot; tilføjede Ib, &quot;og jeg giver jer en&lt;br&gt;ærlig mands ord på, at ingen af os vil sige eder imod.&quot;&lt;br&gt;Korporalen og rytterne fandt sig i dette forslag. Svend var blevet&lt;br&gt;stående med pistolerne i hænderne, mens Ib pakkede uniformer&lt;br&gt;og våben sammen; da dette var udført, stillede Ib sig som vagt&lt;br&gt;og så med et ubeskriveligt udtryk af glæde, hvorledes Svend bandt&lt;br&gt;svenskerne. Derpå kastede de halmen fra alkoven ud på gulvet&lt;br&gt;og lod rytterne tage plads på dette.&lt;br&gt;&quot;Forslå nu tiden, som I kan bedst,&quot; sagde Svend. &quot;I aften skal&lt;br&gt;eders kammerater få at vide, hvor I er at finde.&quot;&lt;br&gt;Han stak pistolerne i sit bælte, og de forlod stuen.&lt;br&gt;Hvis dragonerne ikke havde ligget bundet på gulvet, ville de&lt;br&gt;nogle øjeblikke efter have set Svend Gjønge og Ib, iført svenske&lt;br&gt;uniformer, forlade skuret. Et stykke på hin side hytten skiltes de.&lt;br&gt;Ib tog hestene og svenskernes våben med sig. Da han kom inden&lt;br&gt;for stengærdet ved skoven, boldt han sin hule hånd for munden&lt;br&gt;og råbte til Svend:&lt;br&gt;&quot;Farvel, hr. korporal, og god lykke!&quot;&lt;br&gt;Derefter slog han hestene løs og forsvandt imellem træerne.&lt;br&gt;Svend derimod valgte den modsatte vej ned til Rekinde, hvor dragonen havde&lt;br&gt;fortalt, at oberst Sparre ville gøre holdt med sine&lt;br&gt;folk.&lt;br&gt;Før Svend forlod hytten, havde han bundet døren fast til stolpen&lt;br&gt;og med et stykke kalk malet tre store kors på døren, et kendemærke, som på&lt;br&gt;den tid betød, at beboerne i dette hus var smittet&lt;br&gt;af kopper.&lt;br&gt;Denne list betjente han sig af for at forskrække de omstrejfende&lt;br&gt;svenskere fra at gå ind i hytten, hvor de ville finde deres kammerater og&lt;br&gt;måske derved tilintetgøre det anslag, han var i begreb&lt;br&gt;med at udføre.&lt;br&gt;
==Svend Gjønge i fjendens krigstjeneste==
&lt;br&gt;Samme eftermiddag red en fjendtlig afdeling hestfolk gennem&lt;br&gt;
Rekinde nedad mod de mørke skove ved ørremandsgård. Rytterne&lt;br&gt;
havde stukket sablerne i skeden og indhyllet sig i deres lange&lt;br&gt;
kapper til værn mod den bidende kulde, som var indtrådt efter&lt;br&gt;
snevejret. I spidsen for skaren red oberst Sparre, den mand, som&lt;br&gt;
korporalen om morgenen havde omtalt i hytten, og til hvem han&lt;br&gt;
skulle have bragt den ordre, som blev omtalt før Svends komme.&lt;br&gt;
Det tykke snelag, som dækkede enhver genstand, havde på flere&lt;br&gt;
steder tilintetgjort vejsporet, så at dragonerne måtte ride i skridtgang og&lt;br&gt;
af og til holde stille, indtil obersten havde fundet den vej,&lt;br&gt;
de skulle drage.&lt;br&gt;
&quot;Korporal!&quot; udbrød Sparre efter en sådan standsning. &quot;Kender&lt;br&gt;han vejen til det fordømte slot?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, hr. oberst!&quot; var svaret.&lt;br&gt;&quot;Tag fire ryttere med til husene hist nede og bring os en mand&lt;br&gt;tilbage, som kan vise os til rette på vor vej. Sneen har sinket vort&lt;br&gt;ridt, og vi må være i kvarter, før mørket falder på.&quot;&lt;br&gt;Korporalen hilste og holdt sin hest an for at komme tilbage. I&lt;br&gt;samme øjeblik så man en rytter i jævnt trav nærme sig dragonerne.&lt;br&gt;&quot;Han kan tøve lidt,&quot; udbrød obersten og vendte sig mod den&lt;br&gt;kommende.&lt;br&gt;Rytterens ansigt viste Svend Gjønges bekendte træk; han holdt&lt;br&gt;stille foran obersten og hilste så roligt og sorgløst, som om han&lt;br&gt;havde befundet sig midt iblandt sine kammerater.&lt;br&gt;&quot;Hvem er I?&quot; spurgte Sparre, idet hans lyseblå øjne hæftede sig&lt;br&gt;med et skarpt og spejdende udtryk på Svend.&lt;br&gt;&quot;Ordonnans hos general Fabian Fersen,&quot; svarede Svend i det&lt;br&gt;brede og syngende smålandske folkesprog, som han blandt gjøngerne havde lært&lt;br&gt;til fuldkommenhed.&lt;br&gt;&quot;Hans ærinde?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg bringer den nådige hr. oberst denne ordre.&quot;&lt;br&gt;Svend rakte obersten et papir, som han havde skjult under sin&lt;br&gt;køllert. Sparres opmærksomhed lod til at fordobles, hans øjne vedblev&lt;br&gt;ufravendt at være rettet på Svend, mens han modtog ordren.&lt;br&gt;Svend syntes ikke at lægge mærke dertil, blot en gang hævede&lt;br&gt;han sit blik og mødte oberstens, men hans træk forblev uforan-.&lt;br&gt;drede, rolige og ærbødige som før. Sparre brød endelig brevet og&lt;br&gt;løb det flygtigt igennem, derpå vendte han sig i sadlen og vinkede&lt;br&gt;ad Svend, som var blevet holdende nogle skridt foran fronten.&lt;br&gt;&quot;Han tjener under grev Fersen?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja!&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvem leverede ham denne ordre?&quot;&lt;br&gt;&quot;Grevens feltskriver.&quot;&lt;br&gt;&quot;Når?&quot;&lt;br&gt;&quot;I morges ved daggry.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvor blev det sagt, at han ville træffe mig?&quot;&lt;br&gt;&quot;I en liden by Rekinde, som jeg nys kom igennem.&quot;&lt;br&gt;&quot;Kender han vejen til Jungshoved?&quot;&lt;br&gt;&quot;Så som så.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorfra?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg har redet den tilforn.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hør, korporal!&quot; vedblev han dæmpet. &quot;Jeg ved ikke selv at&lt;br&gt;forklare mig grunden, men jeg tror ham ikke. Papiret og hans svar&lt;br&gt;er i orden; men alligevel er han ikke den, han udgiver sig for.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hr, oberst!&quot; udbrød Svend med en mesterlig påtaget forbavselse.&lt;br&gt;Sparre afbrød ham, idet han pegede på en pistol, hvis messing-&lt;br&gt;beslagne kolbe var kommet til syne under køllerten i den hast,&lt;br&gt;hvormed Svend nylig havde fremtaget ordren.&lt;br&gt;&quot;Denne pistol -?&quot; vedblev obersten med rynket pande.&lt;br&gt;&quot;Jeg tog den fra liget af en hellebardist, som ligger dræbt nede&lt;br&gt;i mosen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Alt dette kan være sandt,&quot; vedblev Sparre, &quot;og har jeg taget&lt;br&gt;fejl, skal det ikke være til hans skade; men indtil jeg får vished,&lt;br&gt;rider han her ved min side, og hvis jeg fornemmer til ringeste uråd,&lt;br&gt;stikker jeg ham et pistolløb i øret og trykker af. Har han forstået mig?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nøjagtigt, hr. oberst!&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvor går vejen?&quot;&lt;br&gt;&quot;Langs med gærdet hist henne og derfra igennem skoven.&quot;&lt;br&gt;Obersten kommanderede fremad, og skaren satte sig atter i bevægelse. Ved&lt;br&gt;indgangen gennem stengærdet blev der gjort holdt,&lt;br&gt;medens rytterne efterså deres bøsser. Disse skove, som de skulle&lt;br&gt;drage igennem, var allerede svenskerne bekendt som tilflugtssteder&lt;br&gt;for Svend Gjønge og hans folk. Alting var stille og roligt i rytternes&lt;br&gt;nærhed, selv hestenes hovslag blev dæmpet af den bløde&lt;br&gt;sne. Svend holdt sig så nær obersten som muligt. Sparres stirrende&lt;br&gt;og mistroiske blik ledsagede enhver af hans bevægelser: men Svend&lt;br&gt;syntes ikke at lægge mærke dertil.&lt;br&gt;&quot;Korporal Lundkvist!&quot; udbrød obersten pludselig og vendte sig&lt;br&gt;til siden. &quot;Tag seks mand med og rid forud langs med den lysning&lt;br&gt;imellem træerne, der betegner vejen. Brug øjne og øren, og om&lt;br&gt;han fornemmer uråd, da giver han ild på minutten.&quot;&lt;br&gt;Vejen gennem ørremandsgårds skove var meget smal og på&lt;br&gt;begge sider omgivet af et krat af høje bregner, gyvel og slåenbuske. På&lt;br&gt;flere steder måtte dragonerne forandre deres rækker,&lt;br&gt;idet de blev hindret af fældede træer eller af bakkerne, som vejen&lt;br&gt;snoede sig igennem. Imidlertid rykkede de målet nærmere, man begyndte&lt;br&gt;allerede hist og her at skimte slottets røde mure.&lt;br&gt;I dette øjeblik blev skovens stilhed afbrudt af to pistolskud, som&lt;br&gt;faldt straks efter hinanden i den retning, hvor de udsendte dragoner var&lt;br&gt;forsvundet. Straks efter kom korporalen sprængende&lt;br&gt;tilbage.&lt;br&gt;&quot;Hr. oberst!&quot; udbrød han. &quot;De har spærret vejen foran med&lt;br&gt;fældede træstammer. Vi så også tydeligt folk ligge på lur bag disse&lt;br&gt;og råbte dem an, men de ville ikke svare, og vi gav derfor ild.&quot;&lt;br&gt;&quot;Godt, min søn!&quot; svarede obersten. &quot;Du har gjort din pligt. Jeg&lt;br&gt;ventede ikke bedre.&quot;&lt;br&gt;Han kastede et blik på Svend og spurgte:&lt;br&gt;&quot;Ved han nogen anden vej til herregården?&quot;&lt;br&gt;&quot;Der gives ingen anden,&quot; svarede Svend.&lt;br&gt;&quot;Nu vel, dragoner,&quot; vedblev Sparre &quot;så rider vi videre. Sablerne&lt;br&gt;frem og agt nøje på, hvad jeg befaler.&quot; Med disse ord drog obersten sin&lt;br&gt;pistol op af sadelhylsteret og sagde til Svend: &quot;Han mærke&lt;br&gt;sig mine ord fra før. I den kamp, som fanger an, vil han få lejlighed til at&lt;br&gt;vise, hvad han er for en mand. Glem ikke, at han rider&lt;br&gt;ved min side.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg skal erindre det, min herre oberst!&quot; svarede Svend med&lt;br&gt;samme koldblodighed.&lt;br&gt;Efterhånden som rytterne kom dybere ind i skoven, bemærkede&lt;br&gt;Sparre til sin glæde, at vejen udvidede sig. Man så en mængde&lt;br&gt;træstammer ligge fældede på jorden. Grenene af disse havde&lt;br&gt;Svends folk slæbt hen over vejen og derved dannet en forhugning, som ville&lt;br&gt;være umulig at overstige, hvis ikke arbejdet ved&lt;br&gt;fjendens for tidlige ankomst på enkelte steder var forblevet ufuldendt.&lt;br&gt;Obersten lagde mærke dertil ved første øjekast. Han lod sine&lt;br&gt;folk trække deres linie sammen, derefter red de ind på den åbne&lt;br&gt;plads foran forhugningen. I den korte tavshed, som nu fulgte, så&lt;br&gt;man et mørkt omrids af en mand hæve sig over træstammerne, og&lt;br&gt;en klar og tydelig stemme råbe: &quot;Slå dem nu ihjel!&quot;&lt;br&gt;Efter disse ord fulgte en almindelig salve, som affyret på få&lt;br&gt;skridts afstand bragte dragonernes første rækker til at vige. Obersten havde&lt;br&gt;afskudt sin pistol. Idet han drejede hovedet for at tage&lt;br&gt;den anden frem af sadelhylsteret, hørte han et suk og så Svend, som&lt;br&gt;holdt den endnu rygende pistol i hånden trykket tæt op til brystet,&lt;br&gt;læne sig tilbage i sadlen, tabe stigbøjlerne og derpå synke ned på&lt;br&gt;jorden, hvor han blev liggende stiv og ubevægelig.&lt;br&gt;Straks efter at dragonerne havde afskudt deres pistoler, gjorde&lt;br&gt;de en svingning ind imod den ufuldendte del af forhugningen for&lt;br&gt;at komme bag denne; men gjøngerne ventede dem koldblodigt. De&lt;br&gt;rettede deres leers lange og skarpe blade mod hestenes bringer,&lt;br&gt;mens de bag træerne opstillede skytter fyrede skud på skud efter&lt;br&gt;mændene. De sårede heste sprang tilbage, stejlede og lod sig ikke&lt;br&gt;længer styre af deres ryttere.&lt;br&gt;I den almindelige forvirring beholdt alene oberst Sparre sin fatning. Han&lt;br&gt;standsede dragonerne, som begyndte at vige, og kommanderede en afdeling af&lt;br&gt;dem til et nyt angreb, derpå vendte han&lt;br&gt;sig til de øvrige.&lt;br&gt;&quot;Lykken er med os,&quot; sagde han. &quot;I den korte krig er vi de eneste,&lt;br&gt;der kommer til at veksle skud med fjenden; jeg tænker, han, skal&lt;br&gt;få sin lyst styret. Korporal! Han drager med sine folk til højre og&lt;br&gt;søger at komme ind imellem træerne; imidlertid angriber vi fra&lt;br&gt;den modsatte side. Kan I ikke trænge igennem på anden vis, så&lt;br&gt;stig af hestene. Hver mand gør sit bedste.&quot;&lt;br&gt;Korporalen adlød, og skaren skiltes til begge sider. Derved opstod et&lt;br&gt;mellemrum i midten af vejen, hvor dragonerne havde modtaget gjøngernes&lt;br&gt;første salve. Man så nogle ryttere og en død hest&lt;br&gt;ligge udstrakt i sneen. Den ene af rytterne må formodentlig ikke&lt;br&gt;have været dødeligt såret, thi straks efter at obersten havde forladt&lt;br&gt;stedet, hævede han sit hoved og kastede et hurtigt og spejdende&lt;br&gt;blik til alle sider. Da han havde overbevist sig om, at ingen lagde&lt;br&gt;mærke til ham, rejste han sig på knæene og krøb på denne måde&lt;br&gt;ind mod forhugningen, bag hvilken han forsvandt. Straks efter&lt;br&gt;hørtes et gennemtrængende jubelskrig, der syntes at hilse hans&lt;br&gt;ankomst. Det var gjøngerne, som havde genkendt deres anfører.&lt;br&gt;Og nu begyndte en kamp, mand imod mand, som blev ført med lige&lt;br&gt;raseri og forbitrelse på begge sider.&lt;br&gt;Hvad der forøgede det farlige i svenskernes stilling var ikke blot&lt;br&gt;gjøngernes hurtige og velrettede skud, men tillige, at de havde&lt;br&gt;opstillet sig i en halvkreds på begge sider bag ved træstammerne;&lt;br&gt;disse afgav en ypperlig dækning, fra hvilken de først trængte sig&lt;br&gt;frem, efter at dragonerne havde affyret deres skydevåben. Ober-&lt;br&gt;stens plan, at sprede sin fjendes styrke ved på én gang at angribe&lt;br&gt;fra begge sider, mislykkedes også. Endnu før korporalen og hans&lt;br&gt;afdeling var steget af hestene, blev de modtaget med en vel vedligeholdt&lt;br&gt;ild, som tilintetgjorde al videre fremrykning og omsider&lt;br&gt;bragte uorden og forvirring i den lille skare. I den korte afstand&lt;br&gt;traf ethvert skud. Dragonerne hørte gjøngens bydende stemme befale sine folk&lt;br&gt;at lade hurtigt; de søgte at rykke tilbage; enkelte,&lt;br&gt;som var steget af, dækkede sig bag deres heste; da endelig gjøngerne forlod&lt;br&gt;deres skjul for at begynde et håndgemæng, var allerede enhver modstand&lt;br&gt;opgivet.&lt;br&gt;I dette øjeblik mærkede Sparre, at hans hest var såret. Dens lemmer&lt;br&gt;skælvede, den udstødte en hul stønnen, vaklede og sank til&lt;br&gt;jorden. Obersten fik netop tid til at gøre sig fri af stigbøjlerne; idet&lt;br&gt;han atter rejste sig, så han noget borte Svend Gjønge med blottet&lt;br&gt;hoved og endnu iført den svenske korporals uniform.&lt;br&gt;&quot;Ak, min herre oberst!&quot; råbte Svend, mens Sparre lige overrasket&lt;br&gt;og harmfuld vedblev at stirre på ham. &quot;I har nedladt eder til at&lt;br&gt;stige af hesten, mens I fornam, hvor slet den stod for skud; ret snart&lt;br&gt;kommer jeg over til eder for at forny vort bekendtskab.&quot;&lt;br&gt;Med disse ord banede gjøngen sig vej mellem sine folk og sprang&lt;br&gt;op på en fældet træstamme for at komme over til Sparre, men en&lt;br&gt;klynge af flygtende dragoner, som gjøngerne drev foran sig, adskilte dem&lt;br&gt;igen.&lt;br&gt;Midt under denne larm af døendes skrig, sårede hestes stønnen,&lt;br&gt;opmuntringer og pistolskud trængte pludselig de klare og skingrende toner af&lt;br&gt;et valdhorn igennem skoven. Svend blev stående som&lt;br&gt;forstenet oppe på træstammen. Mens han lod sit blik glide hen&lt;br&gt;over kamppladsen, fo’r et udtryk af smerte over hans ansigt; sejren&lt;br&gt;var hans, han så svenskerne trække sig tilbage til begge sider,&lt;br&gt;gjøngerne begyndte allerede at opsamle de faldnes våben. På samme tid hørte&lt;br&gt;han dragonernes jubelskrig besvare hornets toner, som&lt;br&gt;hurtigt syntes at nærme sig.&lt;br&gt;&quot;Det er Fersens trompeter!&quot; råbte korporalen, idet han atter&lt;br&gt;vendte sin hest mod fjenden.&lt;br&gt;&quot;Ret så, min søn!&quot; svarede Sparre, kløgtigt benyttende øjeblikket; &quot;det er&lt;br&gt;Fersens dragoner, som kommer; de vil dele æren med&lt;br&gt;os, skynd eder derfor, lad dem finde arbejdet fuldført, når de&lt;br&gt;ser os.&quot;&lt;br&gt;Efter disse ord samlede obersten sine folk til et nyt angreb, Svend&lt;br&gt;udstrakte begge hænder imod ham, udstødte en trusel og lod sig&lt;br&gt;glide ned bag træstammen.&lt;br&gt;Denne gang lykkedes det dragonerne at trænge ind igennem&lt;br&gt;forhugningen; gjøngerne trak sig tilbage i små klynger ind i krattet, som&lt;br&gt;begrænsede vejen, og forsvandt mellem træerne.&lt;br&gt;
==Gjøngens hjem==
&lt;br&gt;Svends hus lå ved enden af Roneklints bymarker. Til denne bolig,&lt;br&gt;
der var lav og uanselig som alle bondehuse på hin tid, kom man&lt;br&gt;
igennem en dyb og sandet hulvej, hvis bakker skjulte stedets forside indtil&lt;br&gt;
i få skridts afstand. På de to modsatte sider gav skovene, som strakte sig&lt;br&gt;
langs med kysten, læ og skjul for den skarpe&lt;br&gt;søvind.&lt;br&gt;
I denne hytte sad Ib den følgende aften foran en tørveild, beskæftiget med&lt;br&gt;
at støbe blykugler. Noget borte fra ham stod en&lt;br&gt;
bondekone, iført egnens almindelige dragt, og skar aftensmad til&lt;br&gt;
en lille, lyshåret dreng ved hendes side.&lt;br&gt;
Konens ansigt havde grove træk, der udtalte en fast og bestemt&lt;br&gt;
vilje, men som tillige vidnede om gennemlevede sorger og modgang. Hun hed&lt;br&gt;
Ane Marie og var Svends hustru.&lt;br&gt;
&quot;Mutter, mutter!&quot; udbrød den lille dreng. &quot;Når kommer dog&lt;br&gt;
min far hjem?&quot;&lt;br&gt;
&quot;Din far!&quot; gentog konen med et sørgmodigt smil. &quot;Han kommer,&lt;br&gt;når han kan, min lille dreng! Tag du nu din kofte af og gå i seng,&lt;br&gt;fold så kønt dine små hænder og læs en herrensbøn for din far,&lt;br&gt;så kommer han vel, til du vågner igen.&quot;&lt;br&gt;Drengen adlød, og konen vendte sig derpå mod Ib, som havde&lt;br&gt;endt sit arbejde og dæmpet ilden.&lt;br&gt;Da han rejste sig fra skorstenen, så man, at hans ansigt var&lt;br&gt;usædvanlig blegt denne aften, det røbede en heftig og bevæget&lt;br&gt;stemning.&lt;br&gt;&quot;Nå, Ib, min bror!&quot; sagde konen, idet hun lagde sin hånd på&lt;br&gt;hans skulder, &quot;hvad er det så, du grunder på, imens du sidder&lt;br&gt;så stille?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, lille An’ Mari’!&quot; svarede Ib og lagde sit hoved op til hendes.&lt;br&gt;&quot;Hvad jeg har udstået i dag, det forvinder jeg nok aldrig i denne&lt;br&gt;verden.&quot;&lt;br&gt;&quot;Er du da bange for at betro dig til mig?&quot; spurgte konen.&lt;br&gt;&quot;Nej, An’ Mari’! Jeg ville blot dølge det, så længe jeg kunne,&lt;br&gt;for det angår os begge.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nå, og hvad så?&quot; sagde konen med et trodsigt udtryk. &quot;Har&lt;br&gt;du ikke set An’ Mari’ bære på ulykke hele sit liv igennem?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det angår vor søster Soffi. Hun er død.&quot;&lt;br&gt;&quot;Desbedre for hende.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, men du ved ikke, hvordan hun døde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tænker på sottesengen. Alt siden hun forlod hr. Lykkes&lt;br&gt;hus, sygnede hun hen dag for dag.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, vist ikke,&quot; svarede Ib med sitrende læber. &quot;Nu skal jeg&lt;br&gt;forklare dig, hvordan hun døde. I middags listede jeg mig op igennem skoven&lt;br&gt;til hende, for jeg vidste, hun glædede sig, hver gang&lt;br&gt;vi havde udrettet noget mod svensken, og hun skulle nu høre vor&lt;br&gt;sidste bedrift. Dengang jeg kom uden for ørremandsgård, hvor&lt;br&gt;hun tjente, så jeg fru Kirstens hus besat med svenskere. De råbte&lt;br&gt;og skreg og slog den rige frues vinduer ind og kastede borde og&lt;br&gt;stole ned i gården. Ridefogden sagde, at tre af vore egne bønder&lt;br&gt;havde ført fjenden derop og fortalt ham om fruens mange penge.&lt;br&gt;Så listede jeg mig ind på gården op mod Soffis kammer. Dørene&lt;br&gt;stod åbne, og i salen holdt de svenske høvedsmænd forhør over den&lt;br&gt;rige frue. Hun svor til djævelen på, at hun ikke ejede en sølvstob&lt;br&gt;på hele gården, og skreg og bad for sig, det ynkeligste hun kunne,&lt;br&gt;men en af bønderne lo deraf og sagde: De nådige herrer, tro hende&lt;br&gt;ikke, hun har pinet penge ud alle sine dage og holder dem velforvaret her på&lt;br&gt;slottet. Derom kan ingen vide bedre besked end den&lt;br&gt;kønne Soffi Abelsdatter, som har været hendes højre hånd. Så greb&lt;br&gt;de fruen, bandt hendes tommelfingre sammen og stak en brændende&lt;br&gt;lunte af hampegarn imellem dem, og derpå tog de fat på Soffi.&quot;&lt;br&gt;Ib tav, han skjulte sit ansigt i hænderne og vendte hovedet bort.&lt;br&gt;&quot;Fortæl kun resten med, lille Ib!&quot; sagde Ane Marie kort og&lt;br&gt;bydende. &quot;Det, du kan se på, kan jeg vel høre.&quot;&lt;br&gt;&quot;Soffi blev hentet op af sengen, og da hun ikke magtede at stå&lt;br&gt;på sine ben, satte de hende ned i fruens lænestol og spurgte, om&lt;br&gt;hun ville gå til bekendelse. Hun rystede på hovedet og sagde, at&lt;br&gt;hun intet vidste. Så tog de strengen af tamburens tromme, bandt&lt;br&gt;den om hendes hoved, og derimellem stak de en trommestik og&lt;br&gt;drejede rundt. Ane, Ane! hvor hun skreg og bad om forbarmelse&lt;br&gt;for sig og løftede sine små magre hænder, der var blevet hvide og&lt;br&gt;blege under sygdommen, op til hendes bødler, men den eneste trøst,&lt;br&gt;hun fik af dem, var det bestandige spørgsmål, om hun snart ville&lt;br&gt;gå til bekendelse.&quot;&lt;br&gt;Ib tav atter. Konens ansigt var blevet blegere end før, og en dyb&lt;br&gt;rynke viste sig mellem begge øjenbrynene, men hendes stemme var&lt;br&gt;rolig og fattet.&lt;br&gt;&quot;Hvad så mere?&quot; spurgte hun.&lt;br&gt;Ib vendte sig bort fra lyset og gik hen til vinduet.&lt;br&gt;&quot;Hvad så videre, Ib!&quot; gentog Ane Marie, idet hun greb hans arm.&lt;br&gt;&quot;Så skreg hun ikke mere,&quot; hviskede han næppe hørligt.&lt;br&gt;Under denne samtale var natten brudt frem. Et svagt skær af det&lt;br&gt;klare månelys faldt ind gennem rimen på vinduets hornrude. Ib og&lt;br&gt;hans søster tav, man hørte kun det dybe og langtrukne åndedrag&lt;br&gt;fra drengen, som sov i alkoven. Pludselig rejste Ib sig, lagde hovedet til&lt;br&gt;ruden og lyttede. Straks efter lød fodtrin på den frosne sne&lt;br&gt;udenfor. Ib nikkede til Ane.&lt;br&gt;&quot;Jeg hører det nok,&quot; sagde hun.&lt;br&gt;&quot;Det er vel Svend, der kommer.&quot;&lt;br&gt;&quot;å nej,&quot; svarede Ane sørgmodigt, &quot;det er endda ikke ham.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, hvoraf ved du det, søster?&quot;&lt;br&gt;&quot;Tror du ikke, en kone kender sin mands fodtrin, især når hun&lt;br&gt;har lyttet så mange gange efter dem som jeg?&quot;&lt;br&gt;Straks efter gik døren op, og en mand viste sig i den. Han blev&lt;br&gt;stående i åbningen og spurgte:&lt;br&gt;&quot;Bor Svend Gjønge her?&quot;&lt;br&gt;&quot;Han gør så,&quot; svarede Ane.&lt;br&gt;&quot;Godt, min søn,&quot; vedblev den fremmede, henvendt til sin ledsager udenfor,&lt;br&gt;&quot;så har du forrettet dit ærinde, og jeg behøver dig&lt;br&gt;ikke mere. Gud i vold!&quot;&lt;br&gt;Med disse ord trådte han ind i stuen og hilste de tilstedeværende.&lt;br&gt;Det var en aldrende mand med et blegt og langagtigt ansigt og&lt;br&gt;en bred pande, som i forbindelse med hans dybtliggende øjne og&lt;br&gt;smalle og sammenknebne læber røbede en høj grad af bestemthed&lt;br&gt;og viljekraft. Idet han tog sin hat af hovedet, gled hans kappe til&lt;br&gt;side, og man så under den en sort klædesvams med høj rødt for&lt;br&gt;under de opsplittede ærmer. Om livet bar han et bælte med et&lt;br&gt;bredt sølvspænde, til hvilket der var hæftet en kort daggert.&lt;br&gt;&quot;Hvem er I?&quot; spurgte Ib.&lt;br&gt;&quot;En rejsende!&quot; svarede manden.&lt;br&gt;&quot;En rejsende,&quot; gentog Ib. &quot;Sådan kalder natmændsfolkene sig,&lt;br&gt;når de kommer til denne del af landet.&quot;&lt;br&gt;Den fremmede rynkede panden, men han beherskede straks igen&lt;br&gt;dette udtryk og svarede: &quot;Jeg hører ikke til dette folkefærd. Er&lt;br&gt;Svend Gjønge hjemme?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej,&quot; svarede konen.&lt;br&gt;&quot;Det varer nok også en stund endnu, inden han kommer,&quot; tilføjede Ib.&lt;br&gt;&quot;Jeg vil vente så længe.&quot;&lt;br&gt;&quot;Sandt at sige,&quot; ytrede Ane Marie, &quot;det kan gerne vare, til sol&lt;br&gt;står op igen, før han vender hjem.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det siger intet,&quot; svarede den fremmede, som med uforstyrret&lt;br&gt;ro havde taget plads på en halmstol foran alkoven. &quot;Jeg har stunder at&lt;br&gt;vente.&quot;&lt;br&gt;Ane Marie tilkastede Ib et roligt blik, denne rømmede sig og tog&lt;br&gt;ordet:&lt;br&gt;&quot;Konen her vil give jer at forstå, om I ikke agter at søge jer et&lt;br&gt;andet herberge til den tid. Vi holder ikke hus for vejfarende og&lt;br&gt;venter nogle af vore egne folk i aften, så lejligheden vil blive&lt;br&gt;ringe.&quot;&lt;br&gt;&quot;Man får tage lejligheden, som den kan falde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, siden I hverken vil nævne eders navn eller trække bort&lt;br&gt;med det gode, så kommer jeg nok til at hjælpe jer af sted. Vi lever&lt;br&gt;i en svær ufreds tid, og man må kende sine folk.&quot;&lt;br&gt;Med disse ord trådte Ib frem fra bordet og nærmede sig den&lt;br&gt;fremmede.&lt;br&gt;Denne blev siddende på stolen, hans ansigt antog et spottende&lt;br&gt;smil, idet han sagde:&lt;br&gt;&quot;Du skal ikke volde dig nogen ulejlighed, min ven, jeg tror knap,&lt;br&gt;du vil befinde dig ved derved.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorfor?&quot; spurgte Ib, som følte sig bevæget ved den fremmedes kulde.&lt;br&gt;Manden slog sin kappe til side og trak en pistol frem.&lt;br&gt;&quot;Fordi jeg ser, at du er ubevæbnet,&quot; sagde han, &quot;mens jeg har&lt;br&gt;en pistol.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så er det nok en tvilling til denne,&quot; svarede Ib, idet han strakte&lt;br&gt;hånden ind under bordet og tog en langløbet og rusten pistol frem.&lt;br&gt;&quot;Lad os nu ingen ufred få,&quot; sagde Ane Marie og greb ham om&lt;br&gt;armen. &quot;Tænk på, hvad skud vil betyde så nær ved fjendens krigsfolk. Bliv&lt;br&gt;kun siddende i Guds navn, fremmede, siden I har stunder til at tøve.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er godt,&quot; sagde manden og skjulte igen pistolen under sin&lt;br&gt;kappes vide folder.&lt;br&gt;Ib havde atter taget plads på bænken ved vinduet; hans små,&lt;br&gt;sorte øjne dvælede uafladelig på den fremmede. Denne lagde ikke&lt;br&gt;mærke dertil, han havde svøbt kappen tættere omkring sig, bøjede&lt;br&gt;hovedet ned mod brystet og satte sig til ro. Ane Marie satte sig&lt;br&gt;ved Ibs side og begyndte en samtale med ham i en sagte og&lt;br&gt;hviskende tone.&lt;br&gt;&quot;Hvad blev der siden af den gamle frue til ørremandsgård?&quot;&lt;br&gt;spurgte hun.&lt;br&gt;&quot;Svenskerne jog hende ud ad porten og fulgte selv bagefter. Jeg&lt;br&gt;blev siddende i mit skjul bag tapetdøren, indtil de alle var borte,&lt;br&gt;så lagde jeg Soffi ind i sengen og gav hende en bønnebog under&lt;br&gt;hagen i Guds navn, derefter gik jeg hen til hendes kiste og tog&lt;br&gt;denne pakke brevskaber op af læddiken. Det var alt hendes efterladenskab.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja ja!&quot; svarede konen. &quot;Hvad skulle hun vel komme til at eje?&lt;br&gt;Fru Kirsten har alle sine dage haft ord for gerrighed, og Soffi&lt;br&gt;måtte takke sin Gud til, at hun kunne få hus, efter at Kai Lykke&lt;br&gt;havde givet hende afsked. Skær os en lyspind, Ib, det bliver mørkt&lt;br&gt;herinde.&quot;&lt;br&gt;Ib gik hen til en træklods på skorstenen, skar en spån af og&lt;br&gt;tændte den ved lyset i stagen.&lt;br&gt;Disse lyspinde opgraves endnu i gamle moser omkring på alheden. De skæres&lt;br&gt;af nåletræ, som tidligere har groet der, og hvis&lt;br&gt;ved, gennemtrængt af jordolie, brænder med en stærk og rødlig&lt;br&gt;flamme.&lt;br&gt;Lysets skær faldt lige på den fremmede. Han sad endnu som før,&lt;br&gt;ubevægelig og med hovedet nedbøjet over brystet og syntes at sove.&lt;br&gt;&quot;Hvor er Svend gået hen i dag?&quot; spurgte Ib.&lt;br&gt;&quot;Det kan du nok tænke dig,&quot; svarede Ane Marie, idet hun med&lt;br&gt;fingeren pegede hen i retning, hvor Jungshoved lå. &quot;Han gik til&lt;br&gt;slottet, som han plejer, og når han er andet steds henne, er ban&lt;br&gt;dog der med alle sine tanker om dagen, og om natten med, kan&lt;br&gt;jeg tro, for jeg hører ham tit tale i søvne, og det er hverken om&lt;br&gt;kone eller barn, han drømmer.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, lille søster,&quot; svarede Ib, &quot;det går nu engang således til i&lt;br&gt;verden, som jeg hørte dem synge:&lt;br&gt;&lt;br&gt;Og om du lider på mandfolks tro,&lt;br&gt;det er som du gik på en trøsket bro;&lt;br&gt;men om du lider på mandfolks tale,&lt;br&gt;det er, som du tog en ål ved dens hale.&lt;br&gt;&lt;br&gt;Jeg siger det ikke på mig selv, jeg har endnu ikke givet mit&lt;br&gt;jaord til et kvindfolk, formedelst der var ingen, som ville have&lt;br&gt;mig, mens jeg endnu ikke var gjort ærlig. Svend er en retskaffen&lt;br&gt;mand alligevel, så du må ikke klage.&quot;&lt;br&gt;&quot;Klage!&quot; gentog Ane Marie i en spottende tone. &quot;Tror du, jeg&lt;br&gt;klager, Ib! Du spørger, og jeg svarer, det er alt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Du kan alligevel tro, der står ham andet for hovedet i denne&lt;br&gt;tid end kæresterier. Det begynder at gå fejl med vore folk, de&lt;br&gt;knurrer og har intet at leve af, aldenstund Svend ingen penge flyr&lt;br&gt;dem, og kongen, der skulle hjælpe ham, er kun en fattig en, som&lt;br&gt;sidder endnu værre i det end vi andre. Dengang Svend skrev til&lt;br&gt;ham om en skok bøsser af de nye, de bruger, med hjullås, for luntebøssen kan&lt;br&gt;være god nok, men hun duer ikke for os, der må ligge&lt;br&gt;på lur i slud og dårligt vejr, svarede de høje herrer ham fra kongen,&lt;br&gt;at hvis Svend var i betryk for våben, så var han vel også selv mand&lt;br&gt;for at gøre udvej for dem. Det kan jeg også, svarede Svend, og så&lt;br&gt;slog vi svensken ihjel og tog fra ham, hvad vi manglede. Med penge&lt;br&gt;går det værre, folkene har intet at købe føden for, og fristelsen er&lt;br&gt;blevet stor, siden den svenske høvedsmand ovre på Jungshoved&lt;br&gt;har udlovet en pris for den, der bringer ham Svend til veje. Vorherre&lt;br&gt;forbyde, de skulle lade ham i stikken.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det gør ingen dansk mand,&quot; råbte Ane Marie med en ivrighed,&lt;br&gt;der lod hende glemme den fremmedes nærværelse.&lt;br&gt;Ib lagde fingeren på munden: &quot;Han kan jo høre hvert ord,&lt;br&gt;vi taler.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tror, han sover.&quot;&lt;br&gt;&quot;I så fald var det bedst, vi tog hver ved sin side af stolen og bar&lt;br&gt;ham udenfor i sneen, så bliver han narret, når han vågner.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men hvis han vågnede imens,&quot; udbrød den fremmede og hævede&lt;br&gt;sit hoved.&lt;br&gt;&quot;Ja, så venter vi, til han sover igen,&quot; svarede Ib, &quot;og narret blev&lt;br&gt;I alligevel,&quot; tilføjede han, &quot;jeg talte kun så for at prøve, om I sov.&quot;&lt;br&gt;I dette øjeblik hørte man skridt udenfor, og straks efter lød tre&lt;br&gt;afmålte slag på døren. Ib besvarede dette tegn med tre lignende&lt;br&gt;slag på ruden, derpå blev døren lukket op, og tre mænd trådte&lt;br&gt;ind i stuen.&lt;br&gt;&quot;Guds fred herinde!&quot; udbrød den ene med en dyb basstemme&lt;br&gt;og satte sig på bænken. &quot;Er Svend hjemme i aften?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, Abel, vi venter selv på ham,&quot; svarede Ane Marie, som,&lt;br&gt;efter at have kastet et blik på de ankomne, gik hen til en kedel,&lt;br&gt;der hang i skorstenen, øste noget af dens indhold op i tre træskåle&lt;br&gt;og satte dem for mændene.&lt;br&gt;&quot;Her har I en drik pors, og brødet ligger oppe på hylden ved&lt;br&gt;hanebjælken over jer. Spis og drik!&quot;&lt;br&gt;Mændene tog plads omkring bordet. Ordføreren, der syntes at&lt;br&gt;være den fornemste blandt dem, rakte op efter et havrebrød, som&lt;br&gt;han skar i stykker, derpå tog han sin hue af hovedet, foldede sine&lt;br&gt;hænder over den og mumlede andægtigt og langsomt en bøn. Hans&lt;br&gt;staldbrødre fulgte eksemplet. Efter at bønnen var endt, spiste de&lt;br&gt;og tømte skålene.&lt;br&gt;Ib havde siden de nye gæsters ankomst ikke talt et ord, hans blik&lt;br&gt;gled vekselvis fra dem til den fremmede på halmstolen.&lt;br&gt;&quot;Tak for mad, An’ Mari’!&quot; sagde Abel og skød den tomme skål&lt;br&gt;hen ad bordet.&lt;br&gt;&quot;Gid det må bekomme jer vel,&quot; svarede konen. &quot;Har I ellers&lt;br&gt;noget bud til Svend i aften?&quot;&lt;br&gt;Abel brast i latter og vendte sig til sine kammerater. &quot;Hun spørger, om vi&lt;br&gt;har noget bud til Svend,&quot; gentog han. &quot;Det er rart.&quot;&lt;br&gt;&quot;Vi har det budskab til ham,&quot; svarede en af mændene, &quot;at vi&lt;br&gt;vil forklare ham sandheden og ikke længer trække omkring efter&lt;br&gt;hans indfald, som hidtil er sket.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det begynder jo ret fornøjeligt,&quot; ytrede Ib. &quot;Svend vil få en&lt;br&gt;ulykke på halsen, når han hører jer braske på den vis. For resten&lt;br&gt;har vi fremmede folk i stuen, og I gjorde bedst i at lade den snak&lt;br&gt;fare til siden.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tænker, vi gør bedst i at tale, mens tid er, og derfor har vi&lt;br&gt;forladt vore poster i aften.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hellig kors!&quot; råbte Ane Marie og slog sine hænder sammen. &quot;I&lt;br&gt;er gået fra jeres poster, I ulykkelige folk! Så frelse eder Gud, når&lt;br&gt;Svend får det at vide.&quot;&lt;br&gt;&quot;å, ikke andet,&quot; svarede Abel med et roligt nik. &quot;Svend er en&lt;br&gt;fredløs mand, som har ondt for at hytte sig selv. Vi agter ikke at&lt;br&gt;gøre ham noget til men, det være langt fra, men en mand, som&lt;br&gt;giver sig af med folk af vor slags, må holde sit ord blankt. Dengang vi kom&lt;br&gt;til Svend, lovede han os guld og grønne skove i sin&lt;br&gt;tjeneste, han lovede at skaffe os føde og klæder og nogle skillinger til, og&lt;br&gt;vi sagde, at det var godt, men anderledes gik det&lt;br&gt;siden. Vore klæder - ja, dem har vi selv taget fra svensken, derfor&lt;br&gt;vovede vi livet og havde hårde dage og nætter, som var værre end&lt;br&gt;dagen. Vore kammerater ligger skudt omkring på marken eller&lt;br&gt;nedgravet i den dybe sne. Enhver dag kan andre komme til at gøre&lt;br&gt;os samme tjeneste.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja. der er nogen sandsynlighed for det,&quot; svarede Ib, &quot;især når&lt;br&gt;I fortæller Svend, at I er løbet fra eders poster.&quot;&lt;br&gt;Abel vedblev: &quot;For alt dette giver Svend os intet, ikke engang&lt;br&gt;det daglige brød, det kalder vi for slet, og derfor vil vi opsige ham&lt;br&gt;vor tjeneste, lad ham så hjælpe sig, den fredløse fugl, med sine&lt;br&gt;store ord og løfter, alt som ban orker bedst.&quot;&lt;br&gt;Denne slutning ledsagede manden med et spørgende blik på sine&lt;br&gt;kammerater, som tilgendegav deres bifald ved et nik.&lt;br&gt;&quot;Hør, lille folk!&quot; udbrød Ane Marie, idet hun trådte hen til&lt;br&gt;bordet, &quot;I kan fortælle Svend, hvad I vil, jeg tænker, han er mand&lt;br&gt;for at svare derpå; men så længe han er borte, må ingen komme&lt;br&gt;med ukvemsord til mig, der er hans kone.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, man siger rigtignok, I er det,&quot; svarede Abel med en spottende latter.&lt;br&gt;En glødende rødme farvede konens ansigt ved denne hån. &quot;Man&lt;br&gt;siger også, at jeg er herre i mit hus, lad være, jeg kun bærer skørt&lt;br&gt;og korsklæde,&quot; tilføjede hun. &quot;Vil I krænke Svend, kan I gøre det&lt;br&gt;andet sted, eller jeg sætter jer ud ad min dør, og kan jeg ikke - -&quot;&lt;br&gt;&quot;Nå, bliv kun ved, An’ Mari’! I taler så godt for jer.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja!&quot; svarede Ib i en overordentlig blid tone. &quot;An’ Mari’ mener,&lt;br&gt;at hvis hun ikke magter at sætte jer uden for døren, så falder det&lt;br&gt;mig til, som er hendes kødelige broder.&quot;&lt;br&gt;Med disse ord rejste han sig op i sin fulde højde og støttede&lt;br&gt;begge sine arme på bordet.&lt;br&gt;&quot;Lad fare al ufred,&quot; sagde Abel godmodigt; &quot;med dig har vi&lt;br&gt;intet ondt at skaffe. Kan være, det var uret at tale, som vi gjorde,&lt;br&gt;men når gryden kommer i kog, løber den over. Svend Gjønge er&lt;br&gt;vor mand, og til ham vil vi klage, for vi lider nød, mens han sidder&lt;br&gt;i overflod og velstand.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, han gør så,&quot; svarede konen, idet hun med et spottende skuldertræk lod&lt;br&gt;sit blik løbe omkring i stuen.&lt;br&gt;&quot;Han har i det mindste føden, mens vi sulter.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, nu tager I nok fejl,&quot; svarede Ane Marie med en sørgmodig&lt;br&gt;stemme. &quot;Mens I sidder i den varme stue, arbejder Svend derude&lt;br&gt;for jer, og når han kommer hjem i aften, får han intet at spise,&lt;br&gt;fordi I tre nylig har fortæret hans aftensmad.&quot;&lt;br&gt;

==Hvorledes fjenderne frelser Svend og hans venner forråder ham==
&lt;br&gt;Mens dette foregik i hytten, listede en mand sig hen over volden,&lt;br&gt;som omgav Jungshoved. Det var Svend Gjønge, der vendte tilbage&lt;br&gt;fra et besøg på slottet. Den bidende kulde, som fulgte efter solens&lt;br&gt;nedgang, begunstigede hans flugt. Vagten havde søgt ly i sit skilderhus, de&lt;br&gt;øvrige soldater sang og spillede nede i deres vagtstue.&lt;br&gt;Svend kom lykkelig ned til den frosne voldgrav. Han vedblev at&lt;br&gt;følge kanten af denne, indtil han nåede vindebroen, under hvilken&lt;br&gt;han troede sig bedst skjult, mens han sneg sig over graven. Her&lt;br&gt;sagtnede han sine skridt, prøvede isen med fødderne og gik derpå&lt;br&gt;langs med murpillerne, som støttede broen.&lt;br&gt;I samme øjeblik, han nåede over på den modsatte side, hørte&lt;br&gt;han stemmer. To mænd kom gående over broen. Af de tunge og&lt;br&gt;slæbende trin kunne man slutte sig til, at den ene af disse mænd&lt;br&gt;bar træsko. Den andens klingende sporer forkyndte en krigsmand.&lt;br&gt;Svend lyttede og skjulte sig bag den sidste pille.&lt;br&gt;Mens de gående nærmede sig, sagde krigsmanden:&lt;br&gt;&quot;Det bliver altså ved aftalen, og du kommer tilbage ved midnat.&quot;&lt;br&gt;&quot;Med forlov at spørge,&quot; udbrød den anden med en læspende&lt;br&gt;stemme, ved hvilken Svend syntes at fare sammen, &quot;hvor agter&lt;br&gt;høvedsmanden at møde mig?&quot;&lt;br&gt;&quot;Her uden for slottet, hvor skoven begynder.&quot;&lt;br&gt;&quot;Kommer I selv?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg skal skikke dig en pålidelig mand.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorpå skal jeg fornemme, at han kommer fra eder?&quot;&lt;br&gt;&quot;Han hilser fra kaptajn Kernbok.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er godt,&quot; svarede manden og gjorde nogle skridt fremad.&lt;br&gt;Svenskerens ord standsede ham atter.&lt;br&gt;&quot;Glem ikke, at du holder livet i din hånd,&quot; sagde han.&lt;br&gt;&quot;Nej, høvedsmand!&quot; svarede den læspende. &quot;Glem heller ikke,&lt;br&gt;at I holder pengene i eders.&quot;&lt;br&gt;Efter disse ord gik han og forsvandt straks efter mellem lindetræerne, som&lt;br&gt;stod på begge sider af vejen.&lt;br&gt;Ved et tilstrækkeligt lys ville man have set Svend som et bytte&lt;br&gt;for den heftigste bevægelse, mens han lyttede til denne samtale;&lt;br&gt;men han forstod at beherske sine følelser. Da han så manden forsvinde,&lt;br&gt;fattede han en dristig beslutning. Han tog en blykugle i&lt;br&gt;munden, krøb hurtig og behændig op af graven og trådte ind på&lt;br&gt;broen. Månen var endnu ikke så langt fremme på himlen, at dens&lt;br&gt;lys nåede op over Jungshoved; som følge deraf kastede den vestlige del af&lt;br&gt;slottet en lang og mørk skygge ud over broen. Svend&lt;br&gt;Gjønge lod sine skridt genlyde tungt og slæbende på de frosne&lt;br&gt;planker, han bøjede sin ranke skikkelse og krøb sammen for mere&lt;br&gt;skuffende at ligne manden, som nylig var gået. Kuglen, han holdt&lt;br&gt;i munden, gav hans stemme den samme læspende betoning, idet&lt;br&gt;han råbte efter den bortgangne officer:&lt;br&gt;&quot;Høvedsmand! Endnu et ord.&quot;&lt;br&gt;Svensken vendte sig om og så Svend komme uden at fatte den&lt;br&gt;ringeste mistanke.&lt;br&gt;&quot;Nå, hvad har du videre at sige?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, høvedsmand!&quot; udbrød Svend noget dæmpet. &quot;Når jeg ret&lt;br&gt;får betænkt mig, var det bedst, at jeg mødte den mand, I vil sende&lt;br&gt;mig, klokken ti i stedet for til midnat.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det kan også ske,&quot; svarede officeren.&lt;br&gt;&quot;Jeg tror vist, at det ville være bedre for mig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Klokken ti altså, det gælder blot om, at du skaffer os manden&lt;br&gt;død eller levende.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tænker nok, de skal få ham levende,&quot; svarede Svend, idet&lt;br&gt;han bortfjernede sig.&lt;br&gt;To timer senere stod månen over slottet, og i det lys, den kastede&lt;br&gt;ind mellem træerne foran vindebroen, sås et menneske, indsvøbt&lt;br&gt;i en rytterkappe, bevæge sig frem og tilbage ved begyndelsen af&lt;br&gt;alleen.&lt;br&gt;Det var Svend Gjønge, som ventede på sit stævnemøde med&lt;br&gt;kaptajn Kernbok.&lt;br&gt;Da tårnuret på Jungshoved slog ti, trådte kaptajnen ud ad slotsporten og&lt;br&gt;skred hen til vindebroen. Svend hørte den kommende,&lt;br&gt;endnu før han kunne se ham, han trådte over i skyggen af alleen&lt;br&gt;og gik ham i møde.&lt;br&gt;&quot;Hvem der?&quot; udbrød den svenske med dæmpet stemme.&lt;br&gt;&quot;En mand, der venter på kaptajn Kernbok,&quot; lød svaret.&lt;br&gt;&quot;Det er rigtigt,&quot; ytrede kaptajnen, mens han betragtede Svend&lt;br&gt;med et nysgerrigt og spejdende blik. Svend trådte ud af skyggen,&lt;br&gt;så snart han så, at den kommende var en anden end den, han før&lt;br&gt;havde talt med, og at hans skikkelse og mæle som en følge deraf&lt;br&gt;ikke kunne røbe ham.&lt;br&gt;&quot;Nå, så høvedsmanden ville ikke komme selv.&quot; udbrød han smilende.&lt;br&gt;&quot;Høvedsmanden mente, at jeg kunne træde i hans sted.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det falder også ud på ét,&quot; sagde Svend. &quot;Lad os gå.&quot;&lt;br&gt;&quot;Du er altså sikker i din sag, bondemand, og ved, hvor Svend&lt;br&gt;Gjønge er at træffe?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, kaptajn! Stol på mig. Der er ingen, som kan give bedre&lt;br&gt;besked. Men eders folk, hvor har vi dem?&quot;&lt;br&gt;&quot;De ligger for Rekinde og Allerslev.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvor mange?&quot;&lt;br&gt;&quot;Vel to hundrede mand; jeg tænker ikke, vi behøver flere.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det tror jeg heller ikke. To hundrede mod én, det slår til.&quot;&lt;br&gt;&quot;Guds død!&quot; udbrød kaptajnen. &quot;Er han alene?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, kaptajn! I vil træffe Svend Gjønge alene, en fattig mand,&lt;br&gt;fredløs og forfulgt, forrådt af dem, der skulle være hans venner.&quot;&lt;br&gt;&quot;Eja, bondemand, hører du da ikke selv til hans venner? Hvordan I handler&lt;br&gt;mod ham, det bliver eders sag, os er det kun om at&lt;br&gt;gøre at få ham uskadeliggjort.&quot;&lt;br&gt;&quot;I forstod mig ikke ret,&quot; svarede Svend, &quot;jeg mente, at vi havde&lt;br&gt;ikke så mange af eders folk nødig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Alt vel betænkt,&quot; sagde Kernbok, &quot;så har vi slet ingen nødig;&lt;br&gt;jeg tager ham på min samvittighed alene.&quot;&lt;br&gt;&quot;I?&quot;&lt;br&gt;&quot;Min tro, ja! Jeg har tilforn forsvaret mig ene mod flere, men&lt;br&gt;aldrig været med, hvor der var flere mod én.&quot;&lt;br&gt;&quot;I er en modig mand, kaptajn!&quot;&lt;br&gt;&quot;Folk siger det,&quot; svarede Kernbok.&lt;br&gt;De to mænd fortsatte nu en tid lang deres vej igennem skoven&lt;br&gt;uden at tale. Svend gik til venstre for kaptajnen. Hans øjne vågede&lt;br&gt;over enhver af hans bevægelser. Kernbok vedblev at skride fremad, rolig og&lt;br&gt;sorgløs, med sablen under armen og den højre hånd&lt;br&gt;stukket ind på brystet af sin gule uniform. Pludselig vendte han&lt;br&gt;sig om med et spørgsmål:&lt;br&gt;&quot;Hvor træffer vi Svend Poulsen?&quot;&lt;br&gt;&quot;Her i skoven.&quot;&lt;br&gt;&quot;I skoven?&quot; gentog kaptajnen.&lt;br&gt;&quot;Er ikke den det bedste skjulested for en fredløs mand?&quot;&lt;br&gt;&quot;Du har ret.&quot;&lt;br&gt;Atter vedblev Svend at skride frem på stien, der førte til en&lt;br&gt;slette, som blev omtalt i begyndelsen af denne fortælling under&lt;br&gt;navn af Gravdammen. Kaptajnen fulgte ham uden betænkning.&lt;br&gt;Da de kom ind på den åbne plads, hvis ubanede jordsmon sneen og&lt;br&gt;isen forlængst havde udjævnet, ophørte stien, månen kastede sit&lt;br&gt;blege og melankolske lys ned imellem træerne og oplyste den ene&lt;br&gt;halvdel af kæmpegraven, fra den modsatte side faldt en lang og&lt;br&gt;blålig skygge hen over snefladen. Svend standsede midt på pladsen,&lt;br&gt;hans ansigt vendte imod månelyset og var koldt og roligt, mens&lt;br&gt;han sagde:&lt;br&gt;&quot;Nu er vi på stedet.&quot;&lt;br&gt;&quot;På stedet?&quot; gentog Kernbok spørgende. &quot;Og Svend Gjønge?&quot;&lt;br&gt;&quot;Han står for eder.&quot;&lt;br&gt;Med disse ord kastede Svend sin kappe tilbage og greb en pistol&lt;br&gt;i hver hånd. Kaptajnen udførte en lignende bevægelse på samme&lt;br&gt;tid, men Svend havde den fordel at kunne vælge sin stilling, og&lt;br&gt;idet han vendte ansigtet imod månelyset afgav hans skikkelse et&lt;br&gt;mindre sikkert mål end kaptajnens, der dannede en skygge mod&lt;br&gt;den lyse sne.&lt;br&gt;&quot;Eja!&quot; udbrød Kernbok, der for et øjeblik var bragt ud af fatning. &quot;Du har&lt;br&gt;altså faret med list for at få mig lokket herhid.&quot;&lt;br&gt;&quot;Desværre,&quot; svarede Svend, &quot;det var ingen list, endskønt I siger&lt;br&gt;så. En af mine folk lovede obersten at forråde mig. Jeg hørte dem&lt;br&gt;aftale alt og måtte søge at forekomme deres plan. Det lykkedes,&lt;br&gt;som I ser; og nu, min herre kaptajn; jeg står her alene og venter&lt;br&gt;på, hvad der behager eder.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad mener du?&quot;&lt;br&gt;&quot;Vi prøver, hvem af os lykken vil det bedst, eller også vil&lt;br&gt;jeg bede om forlov til at bære eders pistoler det lille stykke&lt;br&gt;vej, vi har tilbage.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ved du hvad, Svend Gjønge!&quot; svarede kaptajnen muntert.&lt;br&gt;&quot;Ved min sjæl tror jeg, at lykken denne gang er på din side. Et af to!&lt;br&gt;Enten skyder jeg dig, og derved vinder jeg intet, eller også skyder du&lt;br&gt;mig, og derved vinder jeg endnu mindre, siden det kun anstår&lt;br&gt;en krigsmand slet at lade sig lokke i et baghold af en fuglefri&lt;br&gt;mand som du.&quot;&lt;br&gt;Med disse ord tog kaptajn Kernbok sine pistoler i den ene hånd&lt;br&gt;og rakte dem med bortvendt løb til Svend. Gjøngen stak dem i&lt;br&gt;sit bælte.&lt;br&gt;&quot;Kan være, du kommer til at fly mig dem tilbage igen, hvis jeg&lt;br&gt;bliver i live så længe,&quot; tilføjede han smilende.&lt;br&gt;&quot;Ak ja, kaptajn!&quot; svarede Svend i den samme tone. &quot;Lykken&lt;br&gt;skifter. Jeg forstår ellers nok, hvad I mener,&quot; lagde han til. &quot;Nu&lt;br&gt;for lidt siden fortalte I, at eders folk lå nede ved Rekinde og Allerslev,&lt;br&gt;kanske de er gået sig en tur i det klare måneskin, for da&lt;br&gt;jeg kom ned ad vejen før, tyktes det mig, at jeg så en mængde&lt;br&gt;mørke skikkelser myldre ud af skoven; de drog over ad ørremandsgård til, og&lt;br&gt;derfor var det godt, vi ikke gjorde larm nu nys ved&lt;br&gt;at skyde vore pistoler af. Lad os være oprigtige, min herre høvedsmand! I&lt;br&gt;overgav eder så villig, for at I om lidt kan tage oprejsning igen. Men jeg&lt;br&gt;holder for meget af eders selskab til at skilles&lt;br&gt;så hurtigt fra eder, og vi vil se at hitte en vej, hvor vi kan være i&lt;br&gt;ro for krigsfolkene.&quot;&lt;br&gt;Kaptajnen svarede ikke, men hans smil forsvandt, mens Svend&lt;br&gt;talte. Han spændte sablen fra siden, da Svend lagde sin hånd på&lt;br&gt;hans arm.&lt;br&gt;&quot;Behold kun sablen, kaptajn! I giver mig for meget at bære på;&lt;br&gt;siden en pistol rækker længere end et sværd, tænker jeg ikke, I&lt;br&gt;gør mig fortræd, og det er kun de fejge, man ikke lader beholde&lt;br&gt;noget våben.&quot;&lt;br&gt;Derpå trådte gjøngen hen ved siden af Kernbok, og denne fulgte&lt;br&gt;ham ad en vej, som løb i en skrå retning ind i skoven og modsat&lt;br&gt;den, fra hvilken de nylig var kommet.&lt;br&gt;I Svend Gjønges hytte var imidlertid selskabet blevet forøget&lt;br&gt;med to personer. Den ene af disse var en lille, uanselig person med&lt;br&gt;en smal og fremstående pande, indfaldne kinder og en gul sammenskrumpet hud.&lt;br&gt;Nød og savn talte ud af ethvert træk. Hans hoved&lt;br&gt;var blottet, og det lange, uredte hår spændt sammen omkring hovedet med en&lt;br&gt;smal læderrem. For resten hørte han til gjøngerne&lt;br&gt;ligesom de øvrige tilstedeværende.&lt;br&gt;Noget særegent for denne mand var et utydeligt og læspende&lt;br&gt;organ, som påfaldende lignede det, Svend havde lagt mærke til i&lt;br&gt;samtalen med den svenske officer, mens han lå skjult under broen.&lt;br&gt;Den anden af de sidst ankomne bar sin arm opbundet i et tørklæde. Da han&lt;br&gt;hørte, at Svend ikke var hjemme, satte han sig hen&lt;br&gt;til Ane Marie, som gav sig i færd med at forbinde ham.&lt;br&gt;&quot;I ved vel heller ikke, hvor han er gået hen?&quot; spurgte den&lt;br&gt;læspende.&lt;br&gt;&quot;Nej, jeg ved det ikke, Tam! Men du kan jo forrette dit ærinde&lt;br&gt;til Ib.&quot;&lt;br&gt;&quot;å, nej, hvad jeg har at sige Svend, kan jeg ikke sige til&lt;br&gt;andre.&lt;br&gt;&quot;Så får du slå dig til ro, indtil han kommer,&quot; sagde Ane Marie.&lt;br&gt;&quot;Lille Tam har sig kanske også et klagemål at føre mod Svend,&quot;&lt;br&gt;bemærkede Ib, idet han tilkastede ham et spottende blik.&lt;br&gt;&quot;Nej, det var endda ikke mit ærinde,&quot; svarede Tam uden at se&lt;br&gt;op; &quot;men siden du selv siger det, så er jeg just ikke meget fornøjet med&lt;br&gt;Svends regimente.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er der ingen, der er fornøjet med,&quot; udbrød de andre.&lt;br&gt;&quot;Hvorfor ikke?&quot; spurgte en rolig stemme i den åbne dør, og man&lt;br&gt;så Svend træde ind tillige med kaptajnen. Gjøngerne veg overraskede et&lt;br&gt;skridt tilbage; under det bifald, hvormed de optog Tams&lt;br&gt;ord, havde de ikke bemærket, at døren blev åbnet.&lt;br&gt;Ingen af dem synes dog i den grad at forvirres over Svends pludselige&lt;br&gt;ankomst som Tam, hans legeme skælvede, hans stirrende&lt;br&gt;øjne gled sky og ængstelig fra Svend til kaptajnen. Imidlertid famlede hans&lt;br&gt;hånd under det uldne dække, hvori han havde indsvøbt&lt;br&gt;sig, indtil den fattede om kniven i bæltet, og han trådte et skridt&lt;br&gt;til siden hen imod døren, som om han agtede at søge frelse igennem den.&lt;br&gt;Svend lagde mærke dertil. Under den almindelige tavshed, som opstod, da han&lt;br&gt;viste sig, trådte han hen til Tam og betragtede ham stift og&lt;br&gt;gennemtrængende.&lt;br&gt;&quot;Se, Tam!&quot; sagde han, idet han tog ham i armen og førte ham&lt;br&gt;hen foran kaptajnen. &quot;Det er kaptajn Kernbok, til hvem du ville&lt;br&gt;forråde mig og dine kammerater. Gå ud af mit hus, du skal være&lt;br&gt;en fri mand for mig, men bed til Gud, at du aldrig oftere må komme i min&lt;br&gt;nærhed.&quot;&lt;br&gt;Tams øjne var fæstet mod jorden, han bevægede sine blålige&lt;br&gt;læber som for at tale, men stemmen svigtede ham, hans hånd slap&lt;br&gt;kniven; endelig udstødte han et skrig og fo’r med et spring ud&lt;br&gt;ad døren.&lt;br&gt;&quot;Og nu, I andre!&quot; vedblev Svend, henvendt til Abel og hans ledsagere.&lt;br&gt;&quot;Hvorfor har I forladt eders poster, og hvad vil I her?&quot;&lt;br&gt;Skønt optrinet med Tam og den overlegenhed, hvormed Svend&lt;br&gt;handlede, ikke var blevet uden virkning på gjøngerne, rejste dog&lt;br&gt;Abel sig fra sit sæde; hans ansigt havde endnu beholdt dets tid-&lt;br&gt;ligere udtryk af trods; alene hans stemme syntes at være mindre&lt;br&gt;sikker, idet han svarede:&lt;br&gt;&quot;Vi er kommet herned, Svend, for at sige dig vor hjertes mening,&lt;br&gt;formedelst vi ikke er rigtig fornøjede med dig som vor høvedsmand, imens du&lt;br&gt;lader os lide nød og glemmer, hvad du lovede.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad har jeg lovet jer?&quot; svarede Svend med et lynende blik:&lt;br&gt;&quot;Føde, klæder, våben og en ærlig død for fædrelandet; I skal få&lt;br&gt;det altsammen.&quot;&lt;br&gt;Endnu mens Svend talte, blev døren revet op, og en mand stak&lt;br&gt;hovedet ind ad den med de ord:&lt;br&gt;&quot;Tag dig i vare, Svend Gjønge! Fjenden er på færde i nat. Fra&lt;br&gt;Egebjerg og Ambæk kommer de imod dit hus i to store flokke.&quot;&lt;br&gt;Svend vendte sig mod Kernbok. Kaptajnen smilede.&lt;br&gt;&quot;Det siger intet, Jes; vi skal vel slippe for dem, så længe vi har&lt;br&gt;to andre veje til Bønsvig skovhuse åbne.&quot;&lt;br&gt;Manden forsvandt. Svend vedblev:&lt;br&gt;&quot;Men hvorfor skjuler du den rette grund, Abel, idet du siger,&lt;br&gt;at I vil have en anden høvedsmand. Delte vi ikke bestandig lige i&lt;br&gt;godt og ondt, som man bør gøre, når man anfører modige folk&lt;br&gt;som I? Eller tror I at kunne finde en mand, der lægger snildere&lt;br&gt;planer, eller som bedre forstår at udføre dem end jeg, så nævn&lt;br&gt;mig hans navn, jeg gad nok kende ham?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, Svend! Det ved du nok selv, vi kender ingen bedre,&quot; svarede Abel.&lt;br&gt;&quot;Nuvel da,&quot; vedblev gjøngen, idet han trådte hen foran Abel,&lt;br&gt;hævede sit hoved og målte ham med et hånligt blik; &quot;så skal jeg&lt;br&gt;sige dig, hvad du ønsker, du og de andre, der har en lige så ussel&lt;br&gt;tænkemåde, I vil have eder en høvedsmand, der lader fare mandstugt og orden,&lt;br&gt;som giver eder lov til at plyndre fra landsens egne&lt;br&gt;børn, I vil leve højt og juble, mens hver ærlig mand klager og sukker i&lt;br&gt;vånde.&quot;&lt;br&gt;Atter hørtes det aftalte tegn på døren, og en mand trådte hurtigt ind.&lt;br&gt;&quot;Hvad nyt bringer du, Hartvig?&quot; spurgte Svend. &quot;Du ser så&lt;br&gt;bleg og modfalden ud?&quot;&lt;br&gt;&quot;Sørgeligt nyt!&quot; svarede manden og støttede sig stakåndet til&lt;br&gt;bordpladen. &quot;Vi er omringet fra alle kanter. Det myldrer af svenskere oppe&lt;br&gt;fra Jungshoved skov; ved Egebjerg hørte jeg ryttere&lt;br&gt;trave over den frosne jord, og da jeg løb ned over Bønsvig, så jeg&lt;br&gt;også fra den kant svenskens hellebarder glinse i måneskinnet.&quot;&lt;br&gt;Denne tidende vakte almindelig uro, alle gjøngernes blikke hvilede på&lt;br&gt;Svend, som havde vendt sig om mod Kernbok. Kaptajnen&lt;br&gt;stod ved skorstenen, støttende sig på sin lange kårde; om hans læber&lt;br&gt;svævede et smil, skønt han gjorde sig umage for at synes uopmærksom for,&lt;br&gt;hvad der foregik. Abel gik hen til Svend, rakte ham sin&lt;br&gt;brede hånd og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Er du vred, Svend Poulsen? Jeg vil da sige dig, at det kun var&lt;br&gt;mig, som fandt på at gå herop. De andre har ingen skyld.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, lille folk!&quot; vedblev Svend roligt og koldblodigt, som om&lt;br&gt;faren ikke havde været til stede for ham. &quot;I taler om nød, I mænd&lt;br&gt;fra Gjønge, der i hele eders liv er vant til at savne og tåle, men&lt;br&gt;i aften så jeg den gamle præst fra Smidstrup stavre omkring fra&lt;br&gt;dør til dør med en potte i en snor for at tigge sig en mundfuld mad;&lt;br&gt;ham jog fjenden fra hus og hjem, og han var vant til bedre dage.&lt;br&gt;I ønsker en anden fører, og hvem? Enhver af eder tænker selv på&lt;br&gt;at blive det. Så vær det da alle sammen. Du hører jo, Abel, hvad&lt;br&gt;budskab de bringer, hvorfor tøver du? Læg en plan og lad os fuldbyrde den.&lt;br&gt;Før folkene an; eller gør du det, Bent, eller du, Ving,&lt;br&gt;eller du, Jens Jerntrøje. Fjenden vil snart banke på døren, jeg overlader&lt;br&gt;jer min post, siden I er kede af mig, og når jeg ikke længer&lt;br&gt;befaler, skal jeg vise jer, at jeg forstår at lystre den, som ved at&lt;br&gt;byde bedst.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvem siger, at vi er kede af dig?&quot; spurgte den sidst ankomne&lt;br&gt;med et mørkt og truende blik mod de mænd, Svend nylig havde&lt;br&gt;nævnt.&lt;br&gt;&quot;Det gjorde jeg,&quot; svarede Abel, idet han trådte frem og med en&lt;br&gt;angerfuld og bønlig mine rakte hånden hen mod Svend. &quot;Tilgiv&lt;br&gt;mig, nu fortryder jeg det og ser, at ingen uden du er den rette&lt;br&gt;mand af os.&quot;&lt;br&gt;Under hele denne samtale var Ib blevet siddende på sin plads&lt;br&gt;ved bordet så rolig, som om han ikke havde nogen tanke for, hvad&lt;br&gt;der foregik; kun det lyn og den uafladelige bevægelse, der viste&lt;br&gt;sig i hans små og spillende øjne, røbede liv. Pludselig rejste han&lt;br&gt;sig op, skød bordet til side og trådte ud på gulvet.&lt;br&gt;&quot;Nå, Svend,&quot; sagde han, &quot;lad os nu ikke agte den sludder længere, men høre&lt;br&gt;din mening; jeg synes, det er på tide at handle.&quot;&lt;br&gt;&quot;Klæd barnet på, Ane Marie!&quot; sagde Svend. Derpå vendte han&lt;br&gt;sig om til Kernbok. &quot;I smiler, kaptajn,&quot; vedblev han, &quot;og jeg forstår eder.&lt;br&gt;I vidste, at dette overfald var i værk, og overgav jer&lt;br&gt;derfor godvillig. Hør nu et ord: I er en modig mand, det er jeg&lt;br&gt;også, I må frelse mine folk, siden I nu engang er kommet sammen&lt;br&gt;med dem. I vil ikke, å jo, jeg er overbevist derom. I et tilfælde som&lt;br&gt;dette tager man sine forholdsregler.&quot;&lt;br&gt;Kaptajnens ansigt antog et mere spottende udtryk end hidtil.&lt;br&gt;Svend vedblev: &quot;I frelser folkene og er fri, I lader være og bliver skudt,&lt;br&gt;så snart den første svensker stikker hovedet ind ad&lt;br&gt;døren.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvordan skal jeg kunne frelse eder?&quot; svarede Kernbok, som&lt;br&gt;følte sig påvirket af den bestemthed, der lå i Svends ord.&lt;br&gt;&quot;Det er ikke så svært, som I tror. Nede mellem skrænterne ved&lt;br&gt;bugten må svenskernes linje være svagest, den vej skal blive jer&lt;br&gt;anvist, og ad den fører I folkene. Træffer I på eders egne soldater,&lt;br&gt;siger I, det er bønder, I har samlet for at vise eder vej til vore&lt;br&gt;smutbuller. En af mine følger med på hele vejen.&quot;&lt;br&gt;&quot;En højst pålidelig mand,&quot; bemærkede Ib, mens han ladede&lt;br&gt;sin pistol.&lt;br&gt;&quot;En mand,&quot; vedblev Svend, &quot;til hvem jeg sætter min hele fortrøstning, og&lt;br&gt;som ved det mindste tegn, I gør til at røbe os, skyder&lt;br&gt;eder ned på stedet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er mig, han mener,&quot; sagde Ib og nikkede med et venligt&lt;br&gt;smil til kaptajnen.&lt;br&gt;&quot;Gør eder rede, jeg skal føre eder,&quot; sagde Kernbok.&lt;br&gt;&quot;Tag du drengen og følg med, lille Ane!&quot; sagde Svend. &quot;Eder,&lt;br&gt;kaptajn, vil jeg bede om at svøbe lidt uldgarn om hjulene på eders&lt;br&gt;sporer, de klinger ellers på den frosne vej.&quot;&lt;br&gt;&quot;Går du ikke selv med, Svend?&quot; spurgte Ane Marie.&lt;br&gt;&quot;Nej,&quot; svarede Svend, &quot;jeg vælger en anden vej og møder eder&lt;br&gt;siden. Et ord endnu, Ane!&quot; vedblev han sagte, &quot;og læg det vel på&lt;br&gt;sinde: Du ved, at vi har sanket ris sammen på de højeste steder i&lt;br&gt;skoven. Kommer vi nogen sinde i bekneb, og du får bud fra mig&lt;br&gt;eller Ib om risbunkerne, hvor forblommet det end sker, så list dig&lt;br&gt;hen og stik dem i brand, det er et tegn for vore folk til at samle&lt;br&gt;sig, og det kunne let hænde sig så, at mit liv vil komme til at bero&lt;br&gt;på denne omstændighed.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ræk mig din hånd på, at du ikke er vred,&quot; sagde Abel, da han&lt;br&gt;gik ud ad døren. &quot;Trolden skal tage mig, hvis du ikke snart får&lt;br&gt;spurgt, at jeg har gjort min forseelse god igen. I morgen går jeg&lt;br&gt;hen og skærer øreflipperne af Tam og hovedet med, fordi han ville&lt;br&gt;forråde dig.&quot;&lt;br&gt;Svend rakte Abel hånden og smilede. &quot;Vil du så siden efter også&lt;br&gt;føde hans kone og de tre børn, han har derhjemme?&quot;&lt;br&gt;&quot;Gid jeg times en ulykke, om jeg vil.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så lad Tam fare i fred. Det kan du lide på, at hvis jeg ikke&lt;br&gt;havde erindret hans kone og børn, skulle han aldrig være kommet&lt;br&gt;levende over min dørtærskel.&quot;&lt;br&gt;Nogle minutter senere listede gjøngerne sig ud gennem bagdøren&lt;br&gt;af Svends hus og forsvandt mellem bakkerne, der løb nedad mod&lt;br&gt;bugten. Kernbok anførte toget. Tæt bag ham gik Ib med en spændt&lt;br&gt;pistol i hånden. Ane Marie havde taget sin lille søn op på armen.&lt;br&gt;Drengens hoved hvilede på moderens skulder. Han sov. Gjøngerne&lt;br&gt;gav Ane Marie plads i deres midte. Hele toget bevægede sig fremad&lt;br&gt;i den dybeste tavshed, forsigtig og spejdende til alle sider.&lt;br&gt;

==En fælde==
&lt;br&gt;Efter at månen var gået ned, blev natten mørk og tåget. Denne&lt;br&gt;omstændighed begunstigede flygtningene, som tavse og lydløse vedblev at&lt;br&gt;snige sig frem i de store skove, der omgiver landet mod øst.&lt;br&gt;Neden for skrænterne af disse udbredte havet sin frosne og snebedækkede&lt;br&gt;flade. Flere gange hørte man den dumpe lyd fra hestetrav og fodtrin på den&lt;br&gt;hårde jord, men gjøngerne fortsatte ubemærket deres vej ned til søen.&lt;br&gt;Da faren syntes at være overstået, gik Ib hen til kaptajnen og udbrød&lt;br&gt;dæmpet:&lt;br&gt;&quot;Jeg tænker ellers, vi narrer svenskerne denne gang.&quot;&lt;br&gt;&quot;Måske,&quot; svarede Kernbok.&lt;br&gt;&quot;å ja, det går nok. Her ned imellem sumpene ved bugten vover&lt;br&gt;de sig knap, lad være der fast ikke er en smøge i det hele land,&lt;br&gt;uden at I jo har været der og udbredt sorg og fortræd alle&lt;br&gt;vegne.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er en krigsmands lod i ufreds tid,&quot; svarede Kernbok.&lt;br&gt;&quot;Nej, det er det ikke. En krigsmands lod er at slås i ærlig kamp,&lt;br&gt;så godt og så længe han mægter, men ikke at drive hærværk og&lt;br&gt;vold mod sagesløse kvinder og børn.&quot;.&lt;br&gt;&quot;Hvad har svensken gjort eders kvinder og børn?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg skal fortælle jer en historie derom,&quot; svarede Ib, idet han&lt;br&gt;greb Kernbok i armen. &quot;Hist nede uden for skoven, hvor I går&lt;br&gt;over broen fra Jungshoved, tjente en fattig pige hos den rige ørremandsgårds&lt;br&gt;frue. Svensken plyndrede fruens hus, og da de ikke&lt;br&gt;fandt så store midler, som de havde ventet, greb de fruen og pinte&lt;br&gt;hende, de greb også hendes tjenestepige, lagde en trommestreng&lt;br&gt;om hendes hoved og skruede den sammen, indtil hun, syg og afkræftet som hun&lt;br&gt;var, opgav ånden. Sådan bar svenskerne sig ad&lt;br&gt;der; I skal have ondt ved at nægte det, for jeg stod selv og så&lt;br&gt;derpå.&lt;br&gt;&quot;Jeg også,&quot; svarede Kernbok.&lt;br&gt;&quot;Den stakkels pige var min søster!&quot; vedblev Ib, &quot;og folkene, som&lt;br&gt;handlede så, bar den samme uniform som I, gul kofte og blåt&lt;br&gt;skærf.&lt;br&gt;&quot;Hvad så?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, resten af historien havde jeg betænkt at gemme hos mig&lt;br&gt;selv en stund endnu, indtil I lykkelig og vel havde ført vore folk&lt;br&gt;uden for svenskernes linje. Men siden I spørger mig om, hvad der&lt;br&gt;følger på, skal I også få det at høre. Der blev en mand tilbage i&lt;br&gt;gården, efter at alle disse umennesker havde forladt den. Han&lt;br&gt;lagde sig ned på sine knæ og bad sit fadervor og nok en lille bøn&lt;br&gt;for den døde, og så svor han til Gud Fader almægtigste, at aldrig&lt;br&gt;nogen svensker, som bar den gule kofte med det blå skærf, skulle&lt;br&gt;slippe levende ud af hans hænder. Forstår I, derpå svor han sin&lt;br&gt;saligheds part i himmerig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det forstår jeg nok,&quot; svarede Kernbok, &quot;du taler sær tydeligt.&quot;&lt;br&gt;&quot;I indser da selv, at man ikke kan bryde en sådan ed.&quot;&lt;br&gt;&quot;Naturligvis. - Videre.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, så er der næsten ikke videre tilbage,&quot; sagde Ib, mens hans&lt;br&gt;stemme skælvede af raseri, &quot;for så snart nu folkene har forladt os,&lt;br&gt;og vi to bliver ene tilbage, sætter jeg eder denne pistol i øret og&lt;br&gt;trykker af. Derefter begraver jeg eder i sneen og trøster mig med,&lt;br&gt;at jeg har holdt mit ord som en ærlig mand.&quot;&lt;br&gt;&quot;En ærlig mand, min ven, anser jeg kun den for at være, der&lt;br&gt;lader ven og fjende vederfares lige ret, og det gjorde du ikke, da&lt;br&gt;du fortalte din historie.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad mener I?&quot;&lt;br&gt;&quot;Du har glemt noget.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det mindes jeg ikke.&quot;&lt;br&gt;&quot;Dengang soldaterne slæbte den syge tjenestepige frem for at&lt;br&gt;forhøre hende, trådte en mand i vejen for dem og sagde: &quot;Hvad&lt;br&gt;I her vil gøre, kammerater, er et niddingsværk, som vanærer den&lt;br&gt;svenske krigsmand.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, det er sandt!&quot; svarede Ib med bævende læber.&lt;br&gt;&quot;Denne mand stillede sig endvidere foran den ulykkelige pige,&lt;br&gt;mens han drog sin klinge og truede med at nedstøde den første,&lt;br&gt;der vovede at lægge hånd på hende. Men soldaterne var berusede&lt;br&gt;og agtede ikke på hans ord, de kastede et lagen over hans hoved&lt;br&gt;og førte ham ud af saden.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det gjorde de!&quot; hviskede Ib. &quot;Og denne mand -?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det var mig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Eder?&quot;&lt;br&gt;&quot;Genkendte du ikke min stemme?&quot; spurgte Kernbok venligt.&lt;br&gt;Ib søgte at tale, men lod sit svar bero med at ryste på hovedet.&lt;br&gt;Kernbok vedblev:&lt;br&gt;&quot;Og for at du kan vide det, når du næste gang bedømmer mine&lt;br&gt;landsmænd så hårdt, så var der blandt alle de barbarer, som begik&lt;br&gt;denne niddingsdåd, ikke en eneste svensker. Hele regimentet består&lt;br&gt;af tyske lejesvende, der blev hvervede på Majestætens tilbagetog&lt;br&gt;fra Polen, noget jammerligt udskud til hobe, hvis fædreland og ære&lt;br&gt;hænger i en pengepung, og som blot følger hæren af samme grund&lt;br&gt;som kragerne, formedelst byttet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, ja!&quot; sagde Ib. &quot;Nu genkender jeg eder på røsten. I bad for&lt;br&gt;den stakkels Soffi. Tak, kaptajn, tak!&quot;&lt;br&gt;Ib greb under disse ord Kernboks hånd og trykkede den uagtet&lt;br&gt;hans modstand til sine læber.&lt;br&gt;&quot;Jeg synes, at jeg hører nogen komme bag ved os,&quot; hviskede Abel&lt;br&gt;lidt efter, idet han gik hen til dem.&lt;br&gt;Ib standsede, lagde hovedet til jorden og lyttede.&lt;br&gt;&quot;Ja,&quot; udbrød han, &quot;der lyder hovslag på vejen. Den løse sne&lt;br&gt;dæmper larmen, men jeg mærker dog, at de nærmer sig, det&lt;br&gt;lader også til, at de har fundet vort spor, ellers ville de ikke&lt;br&gt;ride i trav.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad agter I at gøre?&quot; spurgte Kernbok.&lt;br&gt;&quot;Hvad vi skal gøre, det må jeg udfinde,&quot; svarede Ib. &quot;I kaptajn,&lt;br&gt;kan gå eders vej.&quot; Med disse ord greb han Kernboks hånd, trykkede&lt;br&gt;den og tilføjede dæmpet: &quot;Når I læser eders aftenbøn, føj så et&lt;br&gt;par ord til for Soffi. Og Gud være altid med eder.&quot; Derpå hviskede&lt;br&gt;han nogle ord til folkene, og den lille skare forsvandt hurtigt og&lt;br&gt;lydløst i en lavning mellem bakkerne, som gik ned til søen. Kaptajnen blev&lt;br&gt;stående og stirrede efter dem, derpå valgte han den&lt;br&gt;modsatte vej, som førte tilbage mod Jungshoved.&lt;br&gt;Da Ib havde ført sin skare ned til stranden, vendte han sig om&lt;br&gt;mod folkene og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Det lader til, at vi er i knibe, men hvis I vil følge mit råd, så&lt;br&gt;tænker jeg, at vi alligevel skal narre svenskerne. Her udenfor os&lt;br&gt;ligger en lille holm, som de kalder Maderne, midt i indsejlingen&lt;br&gt;til Præstø. På de tre sider er søen dyb omkring den, men på den&lt;br&gt;fjerde, nærmest land, kan man næsten gå tørbenet derover til enhver tid af&lt;br&gt;året. I behøver kun at følge mig én for én. Gå ikke til&lt;br&gt;nogen af siderne; hvorvel havet er lagt til overalt i denne vinter,&lt;br&gt;skærer strømmen dog isen bort, og forgangen uges tøvejr har gjort&lt;br&gt;hende tyndere. Når I holder det lille lys, som skinner igennem&lt;br&gt;hornruden fra Tappernøje Kro, ret foran, så er vi snart ovre, lad&lt;br&gt;rytterne da se, om de kan hitte den vej. Kom, An’ Mari’! Giv mig&lt;br&gt;din dreng at bære. Du er vel træt af at gå så langt med ham?&quot;&lt;br&gt;Efter at have fulgt sin fører en tid lang nåede skaren over på&lt;br&gt;holmen, som var omgivet af store gråsten, indenfor hvilke man hist&lt;br&gt;og her så buske af lyngris og marehalm eller en enkeltstående tjørnebusk&lt;br&gt;hæve toppen over sneen. Skønt havet var tillagt, så langt&lt;br&gt;øjet kunne nå ud over Præstø bugt, hørtes dog af og til den hule&lt;br&gt;og susende larm af bølgeslag under isen, men ingen agtede længere&lt;br&gt;derpå, og gjøngerne gik i land på holmen.&lt;br&gt;&quot;Se så, i Guds navn!&quot; udbrød Ib og satte sig på en af stenene.&lt;br&gt;&quot;Nu har vi igen fast land under fødderne, og al fare er forbi. Ikke&lt;br&gt;heller kan svenskerne nu nå os med bøssen, som jeg var mest bange&lt;br&gt;for. Lad os nu sprede os langs med stenene, for så langt går landet,&lt;br&gt;og vær ikke bange for at gøre lidt støj; lad dem kun høre vore&lt;br&gt;stemmer, kanske vi får dem lokket ud på isen efter os.&quot;&lt;br&gt;&quot;Tager jeg ikke fejl,&quot; udbrød en af gjøngerne, &quot;så holder hele&lt;br&gt;flokken neden for bakkerne ved Roneklint, og dengang vi kom&lt;br&gt;herop, vrinskede en af deres heste.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja vist, det er dem, det er dem!&quot; råbte Ib triumferende &quot;De har&lt;br&gt;set os og rådslår vist om at komme herover, lad os lokke dem&lt;br&gt;til det.&quot;&lt;br&gt;Han tog en pistol, spændte hanen og trykkede af. Skuddet genlød&lt;br&gt;flere gange ind imellem bakkerne langs kysten. På samme tid så&lt;br&gt;man svenskernes mørke klynge udstrække sig i en lang linie og&lt;br&gt;bevæge sig fremad hen over isen. Ib blev siddende på stenen i en&lt;br&gt;foroverbøjet stilling. Hans øjne anstrengte sig for at gennemtrænge&lt;br&gt;mørket.&lt;br&gt;&quot;Hvis de kommer, Ib!&quot; udbrød Ane Marie ængsteligt, &quot;hvad&lt;br&gt;tænker du så at gøre?&quot;&lt;br&gt;&quot;De kommer ikke, lille Ane!&quot; svarede han alvorligt og tillidsfuldt. &quot;Gud&lt;br&gt;Fader har draget en skillevej imellem os og vore fjender, den mægter ingen&lt;br&gt;af dem at nå over.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men der nærmer de sig jo, de drager frem i en lang række. Jeg&lt;br&gt;hører dem tale sammen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg også,&quot; svarede Ib, &quot;men ret nu taler isen med, hører du,&lt;br&gt;An’ Mari’? Fold dine hænder, Gud nåde de arme mennesker.&quot;&lt;br&gt;Endnu mens Ib talte, lød et hult og pibende suk hen over havfladen.&lt;br&gt;Rytterne standsede, de syntes at betænke sig, nogle af dem&lt;br&gt;vendte deres heste ind mod land igen, men det var for silde; man&lt;br&gt;hørte et skrald i isen, et gennemtrængende og gentaget skrig. Hestene&lt;br&gt;vrinskede, isfladen bevægede sig og bøjedes sammen, rytterne råbte om&lt;br&gt;hjælp, de kæmpede og forsvandt under isen. Ude&lt;br&gt;på holmen var Ib og gjøngerne tavse, grebne vidner til dette optrin.&lt;br&gt;Svend Gjønge var imidlertid blevet stående og stirrede efter de&lt;br&gt;bortgående, indtil det sidste spor af dem var forsvundet i natten.&lt;br&gt;Derpå stængede han døren og satte en træskodde for vinduet,&lt;br&gt;således at man udefra ikke kunne se lysets skin.&lt;br&gt;&quot;Nu må jeg bort, før svensken besøger huset,&quot; udbrød han tilfreds, &quot;alt er&lt;br&gt;roligt udenfor, de andre er frelst, kaptajnen kan ikke&lt;br&gt;forråde dem, siden Ib følger med, og ingen har set dem forlade&lt;br&gt;huset.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ingen uden jeg,&quot; svarede en stemme ved alkoven, og da Svend&lt;br&gt;overrasket vendte sig om, så han den fremmede, som rolig og ube-&lt;br&gt;mærket under de foregående optrin var blevet siddende i halmstolen.&lt;br&gt;Svends første handling var at gribe efter pistolen i bæltet, men&lt;br&gt;da han så den fremmedes blege og sagtmodige træk, slap han den&lt;br&gt;igen og gik hen til manden.&lt;br&gt;&quot;Hvem djævelen er I?&quot; spurgte han forundret, &quot;og hvordan er I&lt;br&gt;kommet ind?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg har siddet her hele aftenen,&quot; svarede den fremmede, &quot;og&lt;br&gt;bringer et ærinde til dig, Svend Gjønge!&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, dermed får vi vente en stund,&quot; ytrede Svend, &quot;for øjeblikket gælder&lt;br&gt;det om at komme bort. Er I dansker?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det hører du vel på mit mæle.&quot;&lt;br&gt;&quot;Desværre!&quot; svarede Svend, &quot;jeg har hørt mangen mand tale det&lt;br&gt;danske tungemål, uden at det derfor var synderlig bevendt med&lt;br&gt;hans sindelag. Jeg mente for resten, at hvis I ikke står i ledtog med&lt;br&gt;svensken, vil det kun være en ringe anbefaling, hvis man traf jer&lt;br&gt;i dette hus.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så gør vi følgeskab.&quot;&lt;br&gt;&quot;Lad gå, skønt jeg holder mest af at vide, hvem jeg har for mig,&lt;br&gt;det hører nu engang til min håndtering at være forsigtig, fremmede!&lt;br&gt;Omstændighederne har lært mig det.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det hører også til min håndtering,&quot; lød svaret.&lt;br&gt;Svend betragtede manden et øjeblik tvivlrådig, derpå gik han&lt;br&gt;hen til alkoven, hentede to lagner og nogle uldstrømper.&lt;br&gt;&quot;Se her,&quot; sagde han, &quot;svøb jer ind i dette og drag strømperne&lt;br&gt;uden på eders sko, så vil vi kunne gå forbi svenskerne på ti skridts&lt;br&gt;afstand uden at blive bemærket, og så skal jeg føre eder til et sted,&lt;br&gt;hvor I kan forrette eders ærinde i sikkerhed.&quot;&lt;br&gt;Manden adlød opfordringen. Svend slukkede lyspinden og listede&lt;br&gt;ud ad døren, her lyttede han først nogle få øjeblikke, derefter&lt;br&gt;kaldte han på den fremmede, og de forlod huset.&lt;br&gt;Svend valgte en sti, der efter nogle minutters forløb førte dem&lt;br&gt;ned i en af de dybe grøfter, som indhegnede de kongelige vildtbanedistrikter&lt;br&gt;fra herregårdsjorderne. Grøften var på begge sider&lt;br&gt;kantet af træer og buske, der udbredte deres grene oven over den,&lt;br&gt;og vejen lod til ofte at være benyttet på lignende vis som i nat,&lt;br&gt;thi den var temmelig banet og sneen trådt fast sammen.&lt;br&gt;&quot;I må enten gå foran eller helst ved siden af mig,&quot; hviskede&lt;br&gt;Svend, &quot;så har jeg større fornøjelse af eders selskab undervejs.&quot;&lt;br&gt;Den fremmede adlød.&lt;br&gt;&quot;Har vi langt til det sted, hvor du agter at skjule dig?&quot;&lt;br&gt;&quot;åh nej, blot et lille stykke vej endnu, bestandig langs med grøften, så&lt;br&gt;er vi der.&quot;&lt;br&gt;Da de kom til skoven, sprang Svend op på gærdet og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Kom, her er min hånd, lad mig hjælpe jer op, nu er vi i skoven&lt;br&gt;og i sikkerhed, her nede i krattet kan ingen fjende trænge sig frem&lt;br&gt;i mørket, og i alt kender jeg vejen bedre end alle andre. Sæt jer&lt;br&gt;ned på stenen og træk vejret lidt, før vi går videre.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er just ikke noget mageligt liv, du fører, efter hvad jeg&lt;br&gt;har set i nat,&quot; ytrede manden, &quot;jeg er kommet til den tro, at du&lt;br&gt;måtte kunne have bragt det videre i denne verden.&quot;&lt;br&gt;&quot;Måske, men hvorledes?&quot;&lt;br&gt;&quot;Du er en dygtig krigsmand.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, dertil måtte jeg være adelbåren, siden adelen alene kan&lt;br&gt;bringe det til noget på den vis.&quot;&lt;br&gt;&quot;Der er således her i landet, men du kunne jo søge fremmed&lt;br&gt;krigstjeneste.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hos hvem?&quot;&lt;br&gt;&quot;Hos den mægtigste, Svend Gjønge! Fordi han ville være bedst&lt;br&gt;i stand til at belønne dine fortjenester, og nu da svensken for tiden&lt;br&gt;er mægtigst, ville jeg efter min tænkemåde foretrække ham.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det lod sig vel gøre,&quot; svarede Svend spottende, &quot;især siden han&lt;br&gt;allerede har sagt mig fredløs. I mit sted ville I altså gå i svensk&lt;br&gt;krigstjeneste?&quot; tilføjede han med en påtagen ligegyldig tone.&lt;br&gt;&quot;Ja, ganske vist.&quot;&lt;br&gt;&quot;å, hvad, de ville vel ikke engang have mig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Måske dog.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg ved heller ingen, jeg kunne henvende mig til.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvis det er din mening, så fandt vi vel på råd derfor.&quot;&lt;br&gt;&quot;Giv mig da eders råd, siden I engang har begyndt derpå.&quot;&lt;br&gt;&quot;Du tænker altså at gøre alvor af sagen?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, hvorfor ikke?&quot;&lt;br&gt;&quot;Sandt nok, man kan lettere besvare et hvorfor end et hvorfor&lt;br&gt;ikke, og jeg vil gå ærligt til værks. Jeg kender en formående mand&lt;br&gt;blandt svenskerne, som kunne skaffe dig den post, du ønsker.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvem er denne mand?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er gehejmeskriveren hos grev Ulfeldt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Når kan jeg få svar fra ham?&quot;&lt;br&gt;&quot;Straks.&quot;&lt;br&gt;&quot;Straks!&quot; gentog Svend, &quot;så må det altså være eder selv.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og hvis det var tilfældet?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, hvis det var tilfældet,&quot; svarede Svend, idet han sprang ind&lt;br&gt;imod den fremmede og greb ham i brystet med den ene hånd,&lt;br&gt;mens han drog en pistol frem med den anden, &quot;så fortjener I, at&lt;br&gt;jeg satte jer en pistolkugle i panden, men vel betænkt er I ikke&lt;br&gt;en ærlig mands skud værd.&quot;&lt;br&gt;Efter disse ord kastede han ham så heftigt og uformodet tilbage,&lt;br&gt;at den fremmede, berøvet ethvert middel til modværge, styrtede&lt;br&gt;omkuld på jorden. Manden ville tale, men Svend afbrød ham:&lt;br&gt;&quot;Stakkels herre! Hvor jeg ynker jer, at I ikke engang mærkede&lt;br&gt;den snare, jeg stillede for at få at vide, hvad I førte i skjoldet. Sådan en&lt;br&gt;myggedræber tror de at kunne skikke for at få mig til at&lt;br&gt;svigte folk og fædreland! Forsandt, jeg havde ikke eders hjælp&lt;br&gt;behov, siden svenske generalen, Gustav Steenbuk, alt i fjor tilbød&lt;br&gt;mig høvedsmands plads og tjeneste blandt sine folk. - Vend tilbage,&lt;br&gt;gehejmeskriver! I nat lader jeg eder slippe, men træffes vi nogen&lt;br&gt;sinde på samme vej igen, så bed Gud Fader om nåde for eders&lt;br&gt;syndige sjæl. - Nu ved I, hvem jeg er.&quot;&lt;br&gt;Svend vendte ham ryggen og gik, den andens ord bragte ham til&lt;br&gt;at standse.&lt;br&gt;&quot;Ja, Svend Gjønge!&quot; udbrød manden. &quot;Nu ved jeg, hvem du er,&lt;br&gt;men du ved endnu ikke, hvem jeg er. Før mig derhen, hvor du har&lt;br&gt;betænkt at skjule dig, så skal jeg fortælle dig resten af mit ærinde.&lt;br&gt;Du har hidtil kun hørt den første halvpart deraf.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad mener I?&quot; spurgte Svend overrasket. &quot;Er det et nyt forsøg,&lt;br&gt;I agter at anstille med mig. Jeg synes, I må have tabt lysten til at&lt;br&gt;komme igen, siden den første prøve ikke lykkedes bedre.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men hvoraf ved du egentlig, at den første prøve ikke lykkedes&lt;br&gt;bedre?&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvoraf jeg ved det?&quot; gentog Svend rasende, idet han trådte&lt;br&gt;manden et skridt nærmere. &quot;Deraf, herre, at jeg stod på nippet&lt;br&gt;til at knække jeres nakkeben.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det ville have været højst urigtigt af to grunde, først fordi du&lt;br&gt;måske derved kunne have skadet din egen sag, og dernæst fordi&lt;br&gt;jeg efter en sådan hændelse sandsynligvis ikke ville have fået lejlighed til&lt;br&gt;at gøre dig bekendt med, at alt, hvad der før blev sagt,&lt;br&gt;kun var en prøve, jeg agtede at stille dig på.&quot;&lt;br&gt;&quot;En prøve?&quot; gentog Svend dvælende.&lt;br&gt;&quot;Ja, og hvoraf du indser, både at denne prøve ikke mislykkedes,&lt;br&gt;og at min snare var snildere anlagt end din, siden du lod dig&lt;br&gt;fange.&lt;br&gt;&quot;Jeg får vel tro eder, når I giver mig beviser derpå,&quot; svarede&lt;br&gt;Svend; &quot;men i et punkt har I dog ikke båret eder klogt ad. Jeg&lt;br&gt;er en heftig mand, herre, det ligger i mit blod, og den, som fornærmer mig,&lt;br&gt;enten det nu sker for spøg eller for alvor, gør bedst&lt;br&gt;i at være så langt borte, at jeg ikke kan række ham. - Guds død!&lt;br&gt;Man kryber dog ikke ind i huset til den hund, man agter at drille.&lt;br&gt;Siden I altså hverken er gehejmeskriver eller svensksindet, hvem&lt;br&gt;er I da?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det skal jeg sige dig, når vi kommer til dit skjulested; synes&lt;br&gt;du da ikke, at de oplysninger, jeg kan give, er tilstrækkelige, så er&lt;br&gt;jeg dig dog så nær, at du kan forsøge på at knække mit nakkeben igen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Godt,&quot; svarede Svend. &quot;Lad os gå.&quot;&lt;br&gt;Efter en lang og besværlig gang, der førte hen over så mange&lt;br&gt;krydsveje og tværstier, at den fremmede ikke havde det ringeste&lt;br&gt;begreb om, hvor han befandt sig, stod Svend Gjønge endelig stille&lt;br&gt;foran en kæmpegrav, som var omgivet af en rad store gråsten.&lt;br&gt;Svend Gjønge rullede en af stenene til side, og hvor den havde&lt;br&gt;ligget, viste sig et hul, stort nok til, at et menneske kunne krybe&lt;br&gt;igennem.&lt;br&gt;&quot;Læg eder ned og kryb ind,&quot; udbrød Svend, &quot;det er på høje tid,&lt;br&gt;at vi kommer i skjul. Ret nu begynder daggryet at bryde frem, og&lt;br&gt;så nytter vore lagener os kun lidt.&quot;&lt;br&gt;Den fremmede krøb ind igennem hullet, som straks efter udvidede sig,&lt;br&gt;således at man kunne stå oprejst. Svend trillede stenen&lt;br&gt;tilbage på dens forrige plads og slog derpå ild i sin fyrtønde.&lt;br&gt;
==Hvorledes Svend kom til at opgrave skatte==
&lt;br&gt;Lyspinden, som Svend tændte, kastede sit rødlige skær omkring i&lt;br&gt;denne hule, hvis vægge var dannet af store granitsten. I det ene&lt;br&gt;hjørne fandtes et sengested af utilhugne bøgegrene og opfyldt med&lt;br&gt;frisk hø. På den modsatte side så man en mængde hjelme, kårder&lt;br&gt;og geværer, som alle bar svensk mærke og lå uordentlig henkastet&lt;br&gt;i en dynge.&lt;br&gt;Den fremmede lod sit blik glide hen over disse genstande; han&lt;br&gt;havde taget huen af hovedet og satte sig ned på en trærod, som&lt;br&gt;tjente i stedet for stol.&lt;br&gt;&quot;Ja, se jer kun omkring herinde,&quot; udbrød Svend. &quot;Jeg har lukket&lt;br&gt;for os, og vi er sikre for at blive røbede.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er min tro godt, vi kan tale uforstyrret,&quot; svarede den anden,&lt;br&gt;&quot;jeg har meget at sige dig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så lad os begynde med eders navn.&quot;&lt;br&gt;&quot;Lad os begynde med mit ærinde, det er alt, mit navn kommer&lt;br&gt;siden, det er intet. Ser du, Svend, så såre Majestæten og det høje&lt;br&gt;riges råd fornam, at svensken tænkte på landgang, bestemte de, at&lt;br&gt;øernes befalingsmænd skulle skikke deres byers og kirkers penge&lt;br&gt;til København, men budskabet herom blev opsat, ligesom alt andet&lt;br&gt;nødvendigt er blevet opsat i denne usalige krig. Først dengang fjenden stod&lt;br&gt;på Fyn og begyndte at tage penge i hver en by, han kom&lt;br&gt;til, var nøden på færde, og jeg drog i hast over til befalingsmanden for&lt;br&gt;Lolland og Falster for at se, om der derfra lod sig redde&lt;br&gt;noget. Den kloge hr. von Pappenheim havde på egen hånd sanket&lt;br&gt;alt, hvad der i hans stift var blevet opkrævet i skat og toldpenge,&lt;br&gt;som med kirkens midler og de, der blev skikket fra hr. Henrik&lt;br&gt;Rammel på Møen, udgjorde en sum af halvfjerdsindstyve tusind&lt;br&gt;rigsdaler. Det lykkedes mig med megen fare at komme over til&lt;br&gt;Vordingborg, og der har vi nu forvaret alle disse penge på et&lt;br&gt;sikkert sted, siden jeg ikke trøstede mig til at bringe dem videre.&lt;br&gt;I denne knibe tænkte jeg på dig, der besad et kløgtigt hoved og en&lt;br&gt;stærk arm, hvor det kom an på at hjælpe.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvem gav mig den lov?&quot; spurgte Svend.&lt;br&gt;&quot;Hans Majestæt kong Frederik den Tredie.&quot;&lt;br&gt;En glødende rødme fo’r over Svends ansigt ved disse ord; han,&lt;br&gt;så frygtløs, så eventyrlig dristig i alle sine handlinger, vovede i&lt;br&gt;dette øjeblik ikke at hæve sine øjne fra gulvet til den lille, blege&lt;br&gt;mand, der sad lige over for ham.&lt;br&gt;&quot;Det var da kongen selv, som skikkede eder af by i det ærinde?&quot;&lt;br&gt;ytrede han dæmpet.&lt;br&gt;&quot;Det var så!&quot; svarede den anden, &quot;og siden vi nu kommer til&lt;br&gt;at have beviser nødige, så ser du her det første, som bekræfter sandheden&lt;br&gt;af, hvad jeg fortæller.&quot;&lt;br&gt;Manden trak en lille lædertaske frem fra sin brystklædning og&lt;br&gt;udtog et sammenfoldet papir, som han rakte Svend.&lt;br&gt;På dette papir stod skrevet:&lt;br&gt;&lt;br&gt;Alle, som dette brev ser eller hører, vor hilsen tilforn! Såsom&lt;br&gt;ærbare Hans Nansen, vor tro og øverste borgmester udi København,&lt;br&gt;er skikket udi kongens anliggender, dens vel at forfremme, så skyldes ham&lt;br&gt;hørighed og lydighed, item hjælp og bistand af hver den&lt;br&gt;riges mand, til hvem han måtte eragte sig at vende og bistand at&lt;br&gt;begiere.&lt;br&gt;Friederich Rex.&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;Da Svend havde læst brevet, gav han det tilbage til Nansen, som&lt;br&gt;vi fra nu af kan nævne ved hans navn.&lt;br&gt;&quot;Kommer I i betryk på vejen, føjede Kongelig Majestæt til, eller&lt;br&gt;mangler den hjælp, som er eder fornøden, siden det gælder om at&lt;br&gt;bringe pengene midt igennem et af fjenden besat land, næsten gennem hans&lt;br&gt;lejr, så opsøg Svend Gjønge, han er mand for at hjælpe&lt;br&gt;eder og den, til hvem I kan sætte eders fortrøstning. Så rejste jeg&lt;br&gt;fra Vordingborg og fandt dig først i aftes efter lang søgen, skønt&lt;br&gt;rygtet om dit mod og dine bedrifter fast spørges over den hele ø.&quot;&lt;br&gt;Svend trak på skulderen med en ringeagtende mine. &quot;Synes I&lt;br&gt;ikke bedst om, at vi lader eders ros bero, indtil jeg får den fortjent&lt;br&gt;bedre? Hidtil har jeg ikke gjort andet end skaffet mig folk og&lt;br&gt;folkene våben, det er først nu, jeg agter at fange an på noget.&quot;&lt;br&gt;&quot;Du glemmer, at jeg var til stede under de forskellige optrin&lt;br&gt;i dit hus.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og hvad så? For fanden, herre! Bilder I eder da ind, at så forvovne og&lt;br&gt;halvvilde mennesker som disse gjønger, folk, der så at&lt;br&gt;sige allesammen er fødte og opdragne i krig og overfald og slagsmål, lader&lt;br&gt;sig regere som fluer i en sytråd. Hvis de ikke kendte&lt;br&gt;mig som den, der magter dem både i mod og manddom, ville de&lt;br&gt;le mig op i ansigtet og på timen vælge en anden fører. Gud nåde&lt;br&gt;egnen, hvis det skete; thi siden de har så ondt ved at lystre nogens&lt;br&gt;befaling og ikke kender andet begreb om ret end det, jeg foreskriver dem,&lt;br&gt;ville de sprede sig til alle sider som rotter fra en&lt;br&gt;tømt lade og måske føre et endnu værre regimente over vore egne&lt;br&gt;folk end svenskerne.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nuvel, Svend!&quot; vedblev Nansen, &quot;jeg så da også i aften, at du&lt;br&gt;var en mand, men det var mig ikke tilstrækkeligt, jeg måtte nøje&lt;br&gt;udforske dig, før jeg vovede at betro denne vigtige sag i dine&lt;br&gt;hænder.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det vil sige, at I høje herrer inde i København ikke har andet&lt;br&gt;begreb, end at en fattig mand nødvendigvis må ophøre at være&lt;br&gt;en ærlig mand, når man blot rasler for hans øre med en fyldt&lt;br&gt;skindpung. Ak, så tror jeg dog langt bedre om eder, skønt I fortjener det&lt;br&gt;mindre.&quot;&lt;br&gt;&quot;Såmænd, Svend Gjønge!&quot; svarede Nansen med et overlegent&lt;br&gt;smil, &quot;det hører også ungdommen til; den skuffes af alt, fordi den&lt;br&gt;tror på alt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg er femogtredive år,&quot; ytrede Svend.&lt;br&gt;&quot;Jeg regner ikke med et menneskes alder efter år, men efter hans&lt;br&gt;følelser, og deri er du endnu ikke femogtredive år gammel. Efter&lt;br&gt;mit begreb måtte jeg altså mistro dig, indtil jeg fik bevis på det&lt;br&gt;modsatte.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, djævelen annamme mig, om I måtte!&quot; råbte Svend heftigt.&lt;br&gt;&quot;Når Hans Majestæt nedlader sig til at give mig et skudsmål som&lt;br&gt;det, I før omtalte, synes jeg, at jeg også kunne være god nok for&lt;br&gt;en lille mand som eder.&quot;&lt;br&gt;&quot;Vi lader nu den sag fare! Havde jeg uret før, da jeg tvivlede&lt;br&gt;på dig og dine lige, så synes det virkelig, at jeg søger at gøre&lt;br&gt;denne fejl god igen.&quot;&lt;br&gt;Svend lo. &quot;Fordi I kommer og beder mig om at hjælpe eder?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, Svend Gjønge, men fordi jeg kommer og tilbyder dig hele&lt;br&gt;æren af dette foretagende, en ære, der er så meget større, fordi&lt;br&gt;dine bedrifter først skal begynde der, hvor jeg har erklæret mig&lt;br&gt;ude af stand til at handle videre.&quot;&lt;br&gt;Svend indså rigtigheden af denne slutning, han stod nogle øjeblikke tavs og&lt;br&gt;grundede, derpå nikkede han og rakte Nansen sin&lt;br&gt;hånd, idet han sagde:&lt;br&gt;&quot;Det er sandt, og vi vil ikke tænke mere på, hvad der er sket.&lt;br&gt;Men hvor stor er den kapital, jeg skal bringe til København?&quot;&lt;br&gt;&quot;Halvtredsindstyve tusinde rigsdaler.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er mange penge.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, men endda ikke så vanskelige at transportere, eftersom en&lt;br&gt;del af summen er omsat i vekselbreve fra bekendte mænd og kun&lt;br&gt;en ringe part i guld og sølvmønt. Tror du at kunne få disse penge&lt;br&gt;bragt lykkelig og vel igennem Sjælland?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det ved jeg ikke.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorledes, du ved det ikke? På den måde er vi jo lige nær.&quot;&lt;br&gt;&quot;Byfoged!&quot; svarede Svend, &quot;jeg skal sige eder noget. En dreng&lt;br&gt;strækker armen ud og tror, at hele verden hænger i et kalveskind,&lt;br&gt;en mand rækker den ikke længer, end han kan drage den tilbage&lt;br&gt;igen, han må være hurtig til at handle, men sen til at sove. Jeg&lt;br&gt;er en mand, som I nylig sagde, og først, når jeg har fanget tingen&lt;br&gt;an, skal jeg sige min mening om den. Det kommer ikke blot an på&lt;br&gt;at skuffe svenskeme, som har en forbandet fin næse, men tillige at&lt;br&gt;fortjene den tillid, I høje herrer sætter til min manddom og snildhed. Hvor&lt;br&gt;har I forvaret pengene?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det skal du få at vide, når vi kommer til stedet, thi jeg formoder, at vi&lt;br&gt;følges ad.&quot;&lt;br&gt;Svend fo’r i vejret, han stillede sig foran Nansen med flammende øjne.&lt;br&gt;&quot;Nå, det formoder I?&quot; råbte han, &quot;da er jeg rigtignok af en hel&lt;br&gt;anden mening. Atter mistroisk!&quot;&lt;br&gt;&quot;Atter hidsig!&quot; svarede Nansen.&lt;br&gt;&quot;Stakkels mand!&quot; vedblev Svend, idet han gjorde synlig vold&lt;br&gt;på sig selv for at betvinge sin heftighed. &quot;I vil være med ved&lt;br&gt;denne lejlighed. I, som endnu gisper efter luft af træthed over de&lt;br&gt;par skridt, vi nylig gik. I ryster jo af kulde hernede i dette lune&lt;br&gt;kammer; hvordan vil I være faren, når vi kommer udenfor? Sikken&lt;br&gt;lille, hvid hånd, enhver svensk pibedreng ville vriste sværdet af&lt;br&gt;den, når det kom til kamp. I ville få ondt mellem vore skud og&lt;br&gt;dåne af skræk, imens vi flygtede. Kast et blik på jer selv, borgmester, og&lt;br&gt;så et på mig. Jeg siger det ikke for at forringe eder, men&lt;br&gt;af os to er I manden, når det i kongens råd kommer an på et kløgtigt&lt;br&gt;indfald, jeg er manden, når det gælder om at vove liv og lemmer for at&lt;br&gt;udføre det. Svøb derfor kappen om eder, herre, og vend&lt;br&gt;tilbage til eders skrivestue; giver Gud mig lykke, skal jeg sørge&lt;br&gt;for resten.&quot;&lt;br&gt;&quot;Lad det da blive, som du bestemmer, halstarrige!&quot; svarede Nansen; &quot;men&lt;br&gt;husk vel på, at du ved at skikke mig bort overtager alt&lt;br&gt;ansvar for sagens lykkelige udfald.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, jeg ved det,&quot; svarede Svend med et hovednik, &quot;alt ansvar&lt;br&gt;og al ære.&quot;&lt;br&gt;&quot;Når er du færdig til at rejse?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det var jeg fra det øjeblik, I nævnede sagen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og dine kammerater?&quot;&lt;br&gt;&quot;For en ufærd, borgmester! Hvad angår mine kammerater eder?&lt;br&gt;I kunne lige så godt spørge, om jeg har min mellemmad færdig,&lt;br&gt;eller om mine pistoler er ladt. Det var instruksen, jeg talte om.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nuvel, kender du præsten i Vordingborg?&quot;&lt;br&gt;&quot;Hr. Christen Nielsen, som har anlagt et biværk i sin have?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg hører, du kender manden. Gå og bring ham dette brev fra&lt;br&gt;mig, jeg har allerede nævnt dit navn for ham; det er en ærlig og&lt;br&gt;tro dansker, han vil hjælpe dig med, hvad han kan.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, Gud bedre det for den ærværdige herre! Hvis det gjaldt om&lt;br&gt;at læse et helligt evangelium, eller han kunne kalde englene til&lt;br&gt;hjælp, så var han manden til at hjælpe os. Men her tænker jeg,&lt;br&gt;at mine engle kommer til at forrette arbejdet, hvis sagen skal have&lt;br&gt;fremgang. Præsten ved altså, hvor pengene er forvarede, og jeg&lt;br&gt;må ikke vide det?&quot;&lt;br&gt;&quot;Vi har forvaret dem i et af hans bistader. Nu har jeg sagt alt.&lt;br&gt;Tag dine forholdsregler og husk vel på alle de farer og vanskeligheder, der&lt;br&gt;er forbundne med dit vovestykke.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, borgmester!&quot; svarede Svend munter og frejdig, &quot;på planen&lt;br&gt;vil jeg tænke straks, men på farerne vil vi først tænke, når de er&lt;br&gt;overstået. Desuden er en sejr uden fare kun en ros uden fortjeneste.&quot;&lt;br&gt;Nansen rakte Svend Gjønge hånden og beholdt hans i sin, mens&lt;br&gt;han sagde:&lt;br&gt;&quot;På et lykkeligt udfald, Svend! Vil Gud, at vi to møder hinanden igen, og&lt;br&gt;du nogen sinde har en ven behov, så henvend dig&lt;br&gt;til mig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Tak skal I have, herre!&quot; svarede Svend. &quot;Hvis I nogen sinde&lt;br&gt;oftere skulle have Svend Poulsens hjælp behov, så henvend eder&lt;br&gt;kun til mig uden først at lægge snarer. Og kommer I til København, så sig&lt;br&gt;til Hans Majestæt og den høje riges adel, at jeg&lt;br&gt;ringe mand råder dem enten til at have fuld tillid til dem, de&lt;br&gt;vælger sig, eller også slet ingen; de kan måske have sådan lære&lt;br&gt;fornøden.&quot;&lt;br&gt;Mens Svend talte, hørtes en dæmpet larm oven for hulen; stenen&lt;br&gt;blev væltet fra, en mand viste sig i indgangen og han krøb ned,&lt;br&gt;nikkede til Svend og satte sig hen på hølejet i sengestedet, fra&lt;br&gt;hvilket han med synlig overraskelse vedblev at stirre på Nansen.&lt;br&gt;&quot;Nå, Ib!&quot; udbrød Svend, &quot;hvor kommer du fra?&quot;&lt;br&gt;&quot;Fra begravelse.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvis begravelse?&quot;&lt;br&gt;&quot;De svenske ville ryttere prøve, hvem der nåede højest, de på&lt;br&gt;deres heste eller vandet i bugten; desformedelst druknede de, og&lt;br&gt;vi stod på holmen og så derpå.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og Ane Marie og vore folk?&quot;&lt;br&gt;&quot;I sikkerhed.&quot;&lt;br&gt;&quot;Han er min bedste hånd!&quot; ytrede Svend, henvendt til Nansen.&lt;br&gt;&quot;Han er mit hoved!&quot; svarede Ib, som troede at burde gengælde&lt;br&gt;denne artighed. Nansen smilede og sagde:&lt;br&gt;&quot;Jeg kender allerede den gode mand fra før af.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er mere, end jeg kan sige,&quot; svarede Ib.&lt;br&gt;&quot;Ja, ja, Ib! Du skal nok få at vide, hvem han er, han bringer os&lt;br&gt;et ærinde at forrette, hvori vi først skal forsøge vore kræfter. Men&lt;br&gt;derom taler vi sammen i morgen. For tiden tænker jeg, det er bedst,&lt;br&gt;vi glemmer, at det bliver lyst udenfor; lad os slukke vore lys og&lt;br&gt;tage en god lille søvn på det, vi har udrettet i dag, og på det, vi&lt;br&gt;vil udrette i morgen.&quot;&lt;br&gt;Ib løste et af høbundterne op og spredte det på jorden, derpå&lt;br&gt;tog han plads. Svend og Nansen udbredte deres kapper over sengen&lt;br&gt;og lagde sig ved hinandens side. Kort tid efter genlød gravkammeret &lt;br&gt;af de tre sovende mænds dybe og langtrukne åndedrag.&lt;br&gt;
==Skriftemål==
&lt;br&gt;I Vordingborg fandt dagen efter en stor begivenhed sted. Borgerfolkene&lt;br&gt;færdedes i alle gader og tog vejen nedad mod kirken.&lt;br&gt;Man så tillige flere svenske officerer, som hørte til den garnison,&lt;br&gt;Karl Gustav havde ladet blive tilbage på slottet, mens han selv&lt;br&gt;fortsatte sit tog op mod København.&lt;br&gt;I nærheden af kirken blev trængselen større, bysvendene søgte&lt;br&gt;forgæves at holde vejen til hovedindgangen åben. Tæt uden for&lt;br&gt;kirkedøren stod en klynge svenske krigsmænd, som her fandt en&lt;br&gt;bekvem lejlighed til at iagttage byens skønne, når disse slog sløret&lt;br&gt;til side fra deres ansigter, idet de trådte ind i kirken.&lt;br&gt;Imellem mængden gik en ung mand i gejstlig kappe og med en&lt;br&gt;krave om halsen. Han var usædvanlig lang og spædlemmet, havde&lt;br&gt;lyst hår, en bleg, usund ansigtsfarve og døde, glansløse øjne. Ved&lt;br&gt;hans side fulgte en ung pige, der bar en bønnebog i et hvidt lommetørklæde.&lt;br&gt;Manden var Oluf Tange, kapellan hos sognepræsten, den unge&lt;br&gt;pige var præstens eneste datter, Gjertrud, og trolovet med hr.&lt;br&gt;Tange.&lt;br&gt;Da de kom ind i kirken, førte kapellanen sin dame op til den&lt;br&gt;næstøverste stol på gulvet og forlod hende derpå for selv at tage&lt;br&gt;plads i en af korstolene ved alteret blandt de tolv disciple af den&lt;br&gt;latinske skole, som her udførte korsangen. Hele hans beskæftigelse&lt;br&gt;var for øjeblikket delt imellem at tygge på sine negle og at optegne&lt;br&gt;dem, der meldte sig til Herrens bord næste fredag.&lt;br&gt;Det var altså dagen før altergang, på hvilken menigheden plejede at gå til&lt;br&gt;skrifte; og dog kunne man næppe antage, at denne&lt;br&gt;årsag alene havde forsamlet en så usædvanlig mængde i kirken.&lt;br&gt;De tilstedeværendes opmærksomhed var også mindre henvendt på&lt;br&gt;den gamle præst i skriftestolen end på den kvindelige skikkelse,&lt;br&gt;som lå knælende på stengulvet midt i kordøren. Hun var iført en&lt;br&gt;vid overkjortel af sort lærred, der nåede hende fra halsen til de&lt;br&gt;blottede fødder.&lt;br&gt;&quot;Det er Kulsoen!&quot; hviskede tilskuerne. &quot;I dag står hun første&lt;br&gt;gang åbenbar skrifte herinde, men på søndag siger de, at hun skal&lt;br&gt;stå med bare ben uden for kirkedøren i den høje sne. Det slemme skarn!&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvem er Kulsoen?&quot; spurgte den ene af de to mænd, som tillige&lt;br&gt;med mængden havde trængt sig frem på kirkegulvet, og som ved&lt;br&gt;fortsatte bestræbelser var nået hen i den yderste række.&lt;br&gt;&quot;Gudfader bevares nådig vel!&quot; hviskede den lille mand ved deres&lt;br&gt;side, &quot;kender I ikke Kulsoen? Det er jo den lede troldheks, som har&lt;br&gt;gået omkring her i byen og ude på landet og forkoglet både folk&lt;br&gt;og bæster.&quot;&lt;br&gt;I dette øjeblik hørte man lyden af en lille klokke, hvorefter graveren kom&lt;br&gt;frem med en lang, hvid stok og med megen værdighed&lt;br&gt;og selvfølelse gik langs med siderne af stolerækkerne for at vække&lt;br&gt;dem, som var indsovet i kirken. Efter at han var kommet forbi&lt;br&gt;skaren, begyndte samtalen på ny.&lt;br&gt;&quot;Hvis det, I fortæller her om Kulsoen, er sandt,&quot; sagde den ene&lt;br&gt;af de to mænd, som imidlertid ubemærket havde trængt sig frem&lt;br&gt;til nogle svenske soldater, der dannede den første række, &quot;så begriber jeg&lt;br&gt;ikke, hvorfor byrådet lod hende slippe med så lempelig&lt;br&gt;en straf. Mig synes dog, der er lands lov og ret for, at alle hekse,&lt;br&gt;som lægges for kogleri og anden uterlighed, skulle levende&lt;br&gt;brændes.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak ja, gode herre,&quot; sagde borgeren med et suk, &quot;vi tænkte jo&lt;br&gt;også, at byrådet ville have voldet os den fornøjelse, men hun var&lt;br&gt;dem for klog, og siden de ikke kunne bringe noget ud af hende,&lt;br&gt;slap hun med at blive stillet frem i kirken til åbenbar skrifte. - Nu&lt;br&gt;giver hr. Tange et tegn til manden ved orgelværket, at skriftemålet&lt;br&gt;er til ende.&quot;&lt;br&gt;&quot;Endnu ikke,&quot; ytrede den ene af mændene. &quot;Jeg har også en sag&lt;br&gt;at skrifte for præsten.&quot;&lt;br&gt;Han tilkastede sin kammerat et betydningsfuldt blik og trådte&lt;br&gt;ud af skaren. Svenskerne spærrede ham vejen, men manden lagde&lt;br&gt;sin hånd på en af høvedsmændenes skuldre og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Min herre kaptajn! Tillader I?&quot;&lt;br&gt;Med disse ord gik han op ad kirkegulvet hen til skriftestolen.&lt;br&gt;Kapellanen, som stod i kordøren, standsede ham og sagde:&lt;br&gt;&quot;Hvis I ønsker at stedes til hellig altergang, må I først komme&lt;br&gt;med mig, at jeg kan tage eders navn og vilkår.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tænker ikke, det gøres behov, ædle hr. kapellan!&quot; svarede&lt;br&gt;manden med sin dybe og rolige stemme.&lt;br&gt;&quot;Agter I eder da ikke til Herrens bord?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg agter at skrifte,&quot; svarede manden. &quot;Om resten kan vi tales&lt;br&gt;ved siden.&quot;&lt;br&gt;Disse ord blev vekslet i nærheden af den knælende kvinde. Hun&lt;br&gt;hævede sit hoved, som hidtil havde været skjult i hænderne, og man&lt;br&gt;så da et magert, indfaldent ansigt med lumske, fortrukne træk.&lt;br&gt;Hendes gullige hud dannede i de gule tindinger, under øjnene og&lt;br&gt;omkring munden en utallig mængde rynker, læberne var indfaldne&lt;br&gt;og sluttede kun halvt om en rad af skæve og sorte tænder. Den&lt;br&gt;fremmede kastede et blik på dette ubehagelige ansigt og fo’r sammen, men han&lt;br&gt;beherskede sig straks og gik hen til skriftestolen.&lt;br&gt;foran hvilken han knælede. Hr. Tange blev stående i kordøren og&lt;br&gt;så forbavset efter ham. Borgeren, der nylig havde fortalt om Kulsoen, vendte&lt;br&gt;sig om mod den fremmedes kammerat og hviskede:&lt;br&gt;&quot;Med forgunst at spørge, gode herre! Hvem var den mand, som&lt;br&gt;vi nys talte med? Han er ikke fra vort kirkesogn, ikke heller har&lt;br&gt;jeg set ham tilforn.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det tror jeg nok,&quot; svarede den tilbageblevne; &quot;hvorledes skulle&lt;br&gt;I vel have set ham, siden han nylig er kommet herind fra Tyskland.&quot;&lt;br&gt;&quot;Fra Tyskland,&quot; gentog borgeren forundret, &quot;da talte han dog&lt;br&gt;det danske tungemål sær godt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Han taler alverdens tungemål, hvorfor skulle han da ikke også&lt;br&gt;tale det danske? Det er en fornem mand af den høje adel, - en&lt;br&gt;yderst fornem mand,&quot; tilføjede han med særdeles eftertryk, &quot;og&lt;br&gt;det er vi begge to. Han ejer det bedste grevskab, som nogen&lt;br&gt;vil se for sine øjne, det gør jeg med, at sige, mit er kun et lille&lt;br&gt;grevskab.&quot;&lt;br&gt;&quot;å nej,&quot; udbrød borgeren forundret, &quot;hvor er det rart at høre.&quot;&lt;br&gt;&quot;I dette grevskab har han de dejligste hunde, der findes på denne&lt;br&gt;jord; og dog er hundene endnu intet mod hans bøsser, der hænger&lt;br&gt;luntebøsser fra Lüttich med riflet løb, gaffelbøsser samme steds&lt;br&gt;fra, så store som kanoner, og bøsser med hjullås, der lader sig bruge&lt;br&gt;i hvad slags vejr, det skal være. Jeg taler ikke om hans sabler,&lt;br&gt;de skærer i den hårde flint, som en madkniv skærer i en ost, og så har&lt;br&gt;de endda så fint et bid, at de rager skægget af en mand lige ind til&lt;br&gt;kindbenet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Gud fri os!&quot; ytrede tilhørerne med største andægtighed.&lt;br&gt;&quot;Men hvorover kommer det, at slig fornem herre går op at skrifte&lt;br&gt;for vor præst?&quot;&lt;br&gt;&quot;Han har haft en åbenbaring forgangen nat,&quot; svarede manden.&lt;br&gt;&quot;Jeg kan gerne sige eder det, siden I ser ud til at være højst agtværdige&lt;br&gt;folk. Englen Gabriel har vist sig for ham, han har vist&lt;br&gt;sig for os begge to, livagtigt som jeg her står for eder. Nu går&lt;br&gt;han op og spørger præsten, om der er nogen synd i, at et kristent&lt;br&gt;menneske gifter sig med stortyrkens datter. Det gør vi i alle byer,&lt;br&gt;vi kommer igennem.&quot;&lt;br&gt;Mens denne oplysende underretning blev givet, knælede den&lt;br&gt;anden foran præsten og hviskede til ham:&lt;br&gt;&quot;ærværdige herre! Sid stille og lad eder ikke mærke med, at I&lt;br&gt;bliver forundret over mine ord. Jeg kommer i et alvorligt ærinde&lt;br&gt;til eder, og da det er af vigtighed for os begge, at intet menneskeligt øre&lt;br&gt;uden eders hører, hvad jeg har at forebringe, så valgte jeg&lt;br&gt;dette hellige sted, fordi det var det sikreste, jeg kunne tænke mig.&quot;&lt;br&gt;Den gamle præst stirrede på manden med et udtryk af den mest&lt;br&gt;levende overraskelse, det varede nogle øjeblikke, før han kunne&lt;br&gt;svare:&lt;br&gt;&quot;Hvorom eders ærinde end drejer sig, så bør jeg ikke høre det&lt;br&gt;i Guds hus, jeg har kun her kirkens forretning at varetage.&quot; Efter&lt;br&gt;disse ord gjorde han et tegn til at rejse sig, men den andens mørke&lt;br&gt;og bydende blik bragte ham igen til at opgive denne beslutning.&lt;br&gt;Den fremmede vedblev:&lt;br&gt;&quot;Bliv siddende, herre præst! Jeg beder eder derom. Kan I tænke&lt;br&gt;noget bedre sted end dette til at forrette et hemmeligt budskab?&lt;br&gt;Bag eder den tykke mur, til alle sider ingen, som lytter, ovenover&lt;br&gt;os Gud, som vi begge tror på, og som jeg tænker, at vi begge tjener&lt;br&gt;ved at virke for den sag, der er mennesket helligst og dyrebarest,&lt;br&gt;fædrelandets sag.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvem er I?&quot; stammede præsten.&lt;br&gt;&quot;Mig sender borgmester Nansen, og mit navn er Svend Gjønge.&quot;&lt;br&gt;&quot;Svend Gjønge!&quot; hviskede præsten overrasket. &quot;Og I kommer&lt;br&gt;for at -&quot;&lt;br&gt;Svend smilede. &quot;Jeg kommer for at levere eder et papir, ærværdige herre,&lt;br&gt;som jeg allerede, uden at I mærkede det, har ladet falde&lt;br&gt;fra mit trøjeærme ind i skriftestolen, dernæst kommer jeg for at&lt;br&gt;bede om forlov til at bese eders bier, da jeg hører, I ejer en bigård,&lt;br&gt;som ikke har sin lige i det hele land.&quot;&lt;br&gt;&quot;Mine bier,&quot; gentog præsten.&lt;br&gt;&quot;Ja,&quot; svarede Svend, &quot;eller bikuberne, siden det egentlig er dem,&lt;br&gt;der er målet for min rejse.&quot;&lt;br&gt;&quot;I trøster eder altså at drage til København, Svend Gjønge! Det&lt;br&gt;bliver en farlig rejse og en slem vej. Frygter I ikke for at påtage&lt;br&gt;eder dette ærinde?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, ærværdige herre! Jeg frygter aldrig. Når vil jeg være&lt;br&gt;færdig til at kunne tage bort?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg skal overlevere eder alt i denne nat.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og hvor mødes vi igen?&quot;&lt;br&gt;&quot;Her i kirken.&quot;&lt;br&gt;&quot;Når?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tænker, at månen er gået ned klokken tolv.&quot;&lt;br&gt;&quot;Til den tid være Gud med eder. I ser så god og ærværdig ud.&lt;br&gt;Giv mig eders velsignelse, jeg vil have den nødig.&quot;&lt;br&gt;Svend bøjede sig over mod præsten. Den gamle mand lagde&lt;br&gt;hånden på hans hoved, hævede sine klare øjne i vejret og mumlede&lt;br&gt;sagte nogle ord, mens Svend lå knælende foran ham. Derpå rejste&lt;br&gt;han sig og gik tilbage igennem koret ned til sin staldbroder, som&lt;br&gt;imidlertid havde fortsat underretningen til borgerne med forskellige&lt;br&gt;mærkværdige bidrag.&lt;br&gt;Da der ikke meldte sig flere til skriftemålet denne gang, trådte&lt;br&gt;præsten hen i kordøren, hvor Kulsoen imidlertid uafbrudt var&lt;br&gt;blevet liggende på knæ. Han gjorde korsets tegn over hende og&lt;br&gt;lagde sin hånd på hendes hoved, idet han udbad sig menighedens&lt;br&gt;gunst og barmhjertighed for den bodfærdige.&lt;br&gt;Da Kulsoen rejste sig, og hendes rynkede ansigt blev synligt for&lt;br&gt;alle, viste der sig et udtryk af trods og raseri. Hun blev overgivet&lt;br&gt;til to af bysvendene, der skulle føre hende tilbage til Gåsetårnet,&lt;br&gt;hvor hun sad fængslet, indtil kirkeboden var endt.&lt;br&gt;Menigheden forlod kirken. Hr. Tange bød Gjertrud sin arm for&lt;br&gt;at følge hende tilbage til præstegården.&lt;br&gt;I Gjertruds lille, runde ansigt kom en vis sørgmodighed til syne,&lt;br&gt;hun lænede sig fastere på sin elskedes arm, mens de vandrede igennem gaden,&lt;br&gt;og hviskede til ham med et udtryk af vemod:&lt;br&gt;&quot;Hvor jeg ynkes over den stakkels, gamle kone. I sandhed,&lt;br&gt;Tange, jeg vil bede fader, at han forkorter den tunge kirkebod&lt;br&gt;noget.&quot;&lt;br&gt;&quot;Vistnok,&quot; udbrød Tange og trykkede hendes arm, &quot;kunne du&lt;br&gt;råde, mit unge hjerte, da skulle end ikke den argeste forbryder&lt;br&gt;komme til at lide nogen straf, alligevel jeg holder den for at være&lt;br&gt;god mod en så grov misdæder som Kulsoen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Tror du da virkelig, hun har i sin magt at øve trolddom?&quot;&lt;br&gt;&quot;Tilforladelig tror jeg derpå,&quot; svarede Tange vigtig. &quot;Sådanne&lt;br&gt;kvinder kender mange lønlige naturens kræfter og geister, dem de&lt;br&gt;bruger til medmenneskers fortræd. Selv har jeg med egne øjne i&lt;br&gt;Jylland ved Nibe set en gammel heks, der mægtede at vise døde&lt;br&gt;igen, så hårene rejste sig på vore hoveder derved.&quot;&lt;br&gt;&quot;Virkelig!&quot; ytrede Gjertrud, idet hun med en frygtsom nysgerrighed så på&lt;br&gt;ham.&lt;br&gt;&quot;Bliv ikke bange, mit søde, lille hjerte!&quot; sagde elskeren. &quot;Den&lt;br&gt;kunst gør hun aldrig mere.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorfor ikke?&quot;&lt;br&gt;&quot;Fordi hun blev levende brændt uden for byen, hvor hun havde&lt;br&gt;sit tilhold,&quot; svarede Tange med en selvbehagelig latter. &quot;Lad os&lt;br&gt;ikke tale mere herom, det skal ikke være godt, når mørket falder på.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej,&quot; svarede Gjertrud, &quot;lad os hellere overlægge den tid, da&lt;br&gt;du i morgen vil følge mig op til apotekeren, der gør de smukke&lt;br&gt;billeder, at han kan udklippe os vore portrætter, som vi lovede&lt;br&gt;at sende til moster på Falster.&quot;&lt;br&gt;&quot;I morgen falder lejligheden knap dertil,&quot; svarede Tange. &quot;Næst&lt;br&gt;efter altergang må jeg skrive på min prædiken til søndag. Jeg har&lt;br&gt;uformærket bragt i erfaring, at den svenske general Vavasor agter&lt;br&gt;at besøge kirken til aftensang.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men i aften da, kære Tange!&quot; ytrede Gjertrud med et bønligt&lt;br&gt;blik. &quot;Du har jo dine nye klæder på, kunne vi ikke gå straks til&lt;br&gt;ham? Han udklipper folk den hele dag, til han har nydt sin øllebrød til&lt;br&gt;nadver.&quot;&lt;br&gt;&quot;I aften,&quot; gentog Tange med en tilsyneladende forundring. &quot;Må&lt;br&gt;jeg ikke i aften gennemlæse evangeliebogen og sætte mig ind i&lt;br&gt;teksten, at min lille Gjertrud kan få glæde af at høre mig roses&lt;br&gt;og lovtales, når vi til søndag går med hinanden arm i arm fra&lt;br&gt;kirken?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, det er også sandt,&quot; svarede den unge pige med et suk; &quot;men&lt;br&gt;i den sidste tid kommer du næsten aldrig ned og ser til mig; jeg&lt;br&gt;sidder alene med den gamle Sidsel og spinder på min ten, og du&lt;br&gt;tøver oppe på dit kammer, som om vi var skilt ved bjerge og dybe&lt;br&gt;dale. Den svenske høvedsmand Manheimer nyder oftere godt af dit&lt;br&gt;selskab end mig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er anden gang, du nævner høvedsmanden i dag,&quot; sagde&lt;br&gt;Tange fortrydelig. &quot;Jeg må vel finde mig i hans selskab, som jeg&lt;br&gt;kan, og så ofte det behager ham, mens svensken spiller herre og&lt;br&gt;mester i landet. Af to onder skal man tage det mindste, og jeg ser&lt;br&gt;hellere kaptajn Manheimer oppe på mit kammer end inde i dit.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, vistnok, kære Oluf! Men gamle Sidsel siger, at I sidder og&lt;br&gt;spiller terning og andet højt spil deroppe. Jeg er så bange, at hans&lt;br&gt;selskab ikke skal være dig til gode.&quot;&lt;br&gt;&quot;Lille Gjertrud må være en fornuftig pige og tænke, at hun&lt;br&gt;ikke er noget barn længer. - Herre Gud! Jeg tror, hun græder!&lt;br&gt;Skal vi nu have et nyt optrin igen? Tør dine tårer af, min elskelige!&quot;&lt;br&gt;vedblev han og kyssede hendes hånd, &quot;at ikke gamle Sidsel&lt;br&gt;eller fader skal brumme, når de ser dine røde øjne.&quot;&lt;br&gt;Den unge pige adlød. Oluf hævede hammeren på præstens dør,&lt;br&gt;og de trådte ind.&lt;br&gt;&quot;Det var min tro på tide, at I kom,&quot; udbrød den gamle kone,&lt;br&gt;som lukkede dem op. &quot;To gange skikkede den svenske høvedsmand&lt;br&gt;bud ned for at høre, om hr. Oluf var vendt tilbage fra kirke, og&lt;br&gt;siden har han larmet og støjet deroppe på kammeret, som om han&lt;br&gt;ville bryde hanebjælkerne ned af huset.&quot;&lt;br&gt;Hr. Olufs matte øjne antog større liv, idet Sidsel nævnede&lt;br&gt;høvedsmandens navn. &quot;Siden I så siger,&quot; ytrede han, &quot;bliver det&lt;br&gt;vel bedst, jeg går op for at holde styr på ham. Sidsel behøver ikke&lt;br&gt;at bringe mig min aftenkost op for denne gang, jeg er ikke sulten.&quot;&lt;br&gt;Tange kyssede med et kærligt smil sin bruds hvide, små fingre,&lt;br&gt;derpå nikkede han til Sidsel og forlod stuen.&lt;br&gt;Den gamle kone blev stående nogle øjeblikke uden at sige noget,&lt;br&gt;hendes spejdende og alvorlige blikke dvælede på Gjertrud. Den&lt;br&gt;unge pige slog sine øjne ned for disse gennemtrængende blikke,&lt;br&gt;som syntes at læse i hendes indre. Pludselig brast hun i gråd og&lt;br&gt;ville forlade værelset. Den gamle gik hen til hende, slyngede sine&lt;br&gt;arme om hendes liv og hviskede bevæget og sagte:&lt;br&gt;&quot;Vorherre vender alting til det bedste for os, mit elskede barn!&lt;br&gt;Men bliver dette længe ved, så vil det kun tage en sørgelig ende.&quot;&lt;br&gt;
==Et terningespil==
&lt;br&gt;Idet Tange gik op ad trapperne til det loftskammer, han beboede,&lt;br&gt;hørte han en dyb basstemme brøle tvetydige ord af en tysk soldatervise. Han&lt;br&gt;skyndte sig for at afbryde denne ubehagelige sang og&lt;br&gt;trådte ind ad den åbentstående dør.&lt;br&gt;En mand i svensk rytteruniform lå udstrakt på løjbænken; ved&lt;br&gt;hans side på gulvet stod en halvtømt vinkande, og foran ham på&lt;br&gt;et bord lå udbredt en mængde små og sirlige breve, som han formodentlig&lt;br&gt;havde gennemlæst, før han hengav sig til hvile.&lt;br&gt;&quot;Gid tusinde millioner djævle annamme ham, kapellan!&quot; råbte&lt;br&gt;manden, idet han udstrakte begge arme imod Tange. &quot;Her lader&lt;br&gt;han mig sidde og vente efter sig en stiv klokketime tilende.&quot;&lt;br&gt;&quot;I vidste jo dog, hr. kaptajn, at jeg var beskæftiget i kirken.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad bryder jeg mig derom! Bøddel og brand! Havde det ikke&lt;br&gt;været for den lange vejs skyld, skulle jeg have hentet ham i kirken&lt;br&gt;og fugtlet ham hjem med min flade klinge!&quot;&lt;br&gt;Kaptajn Manheimer var en lille, bredskuldret mand med et rødt&lt;br&gt;ansigt, sort, tæt afklippet hår og et stort overskæg, som efter den&lt;br&gt;tids begreb om det klædelige blev strøget opad mod øjnene. Han&lt;br&gt;bar et blåt anløbet brystharnisk og en tveægget kårde med bred&lt;br&gt;parerplade, gennembrudt med en mængde små, firkantede huller&lt;br&gt;til deri at opfange modstanderens klingespids. Foruden kården&lt;br&gt;havde han endnu en daggert, der blev ført i venstre hånd, på samme tid man&lt;br&gt;benyttede kården, og som vekselvis tjente til angreb&lt;br&gt;og parade.&lt;br&gt;&quot;Ja, kig han sig kun om!&quot; vedblev kaptajnen med en tilfreds&lt;br&gt;latter; &quot;hvis han skulle finde, at her ser en smule forstyrret ud, så&lt;br&gt;får han takke sig selv derfor. Jeg måtte jo have noget at fordrive&lt;br&gt;tiden med, og så tog jeg disse kærestebreve, som jeg gav mig&lt;br&gt;til at læse.&quot;&lt;br&gt;&quot;Mine breve!&quot; udbrød Tange harmfuldt.&lt;br&gt;&quot;Ja, til mig er de i det mindste ikke skrevet; han må tilgive mig,&lt;br&gt;at jeg ikke lagde dem på plads igen. Her var desuden så koldt inde&lt;br&gt;i stuen, at jeg selv måtte gøre ild på, så slog jeg en af hans gamle&lt;br&gt;lænestole i stykker og smed den ind i ovnen med samt dens læder&lt;br&gt;og udstopning. Det hjalp!&quot;&lt;br&gt;&quot;Min lænestol!&quot; råbte Tange med stigende harme.&lt;br&gt;&quot;Ja, min var det Guds død ikke!&quot; vedblev kaptajnen leende,&lt;br&gt;&quot;og han må pardonnere mig, om her ryger lidt, for det gamle asen&lt;br&gt;af en stol vil ikke brænde, men så tog jeg nogle af hans papirer og&lt;br&gt;en tynd, lille huspostil og tændte op med, det hjalp.&quot;&lt;br&gt;&quot;Herre Gud!&quot; udbrød Tange med ynkelig stemme, &quot;det er jo en&lt;br&gt;forfærdelig ulykke, I har anstiftet. Mine kostbare papirer og den&lt;br&gt;gode stol! Hvad tror I, præsten vil sige, når han spørger sligt?&quot;&lt;br&gt;&quot;Gid tusind skok djævle tage præsten!&quot; råbte Manheimer leende.&lt;br&gt;&quot;Efter den store tjeneste, jeg i dag har bevist ham, er han desuden&lt;br&gt;vist for taknemmelig til at tænke på sligt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvilken tjeneste?&quot;&lt;br&gt;&quot;Har ikke jeg og min tjener arbejdet for ham fast to timer tilende i denne&lt;br&gt;eftermiddag, mens han var i kirke.&quot;&lt;br&gt;&quot;Arbejdet, højtærede kaptajn?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, netop. Jeg gav knægtene ordre til at grave et hul i den dybe&lt;br&gt;sne bag om i haven, deri satte vi hans bistokke, en for en, og dækkede dem&lt;br&gt;så til igen, imens jeg gjorde mig en god, tyk lunte, velfyldt med svovl, den&lt;br&gt;stak vi ind under stokkene og antændte. Forleden klagede de i køkkenet over,&lt;br&gt;at vi drak dem for meget mjød,&lt;br&gt;derpå har vi nu rådet bod; så snart det behager præsten, vil han&lt;br&gt;kunne lave sig et oksehoved fuldt på ny og vel noget derover, thi&lt;br&gt;vi svovlede flinkt og tog alle de bistokke med, som vi kunne overkomme.&quot;&lt;br&gt;Manheimer tav og støttede sine arme på løjbænken for ret i&lt;br&gt;mag at betragte, hvad virkning hans fortælling gjorde. Tanges&lt;br&gt;intetsigende ansigt havde antaget en blegere farve end sædvanligt,&lt;br&gt;han rynkede sine lyse øjenbryn, men svarede intet. Imidlertid samlede han de&lt;br&gt;adspredte breve samme for at lægge dem på deres&lt;br&gt;forrige sted i det åbne chatol.&lt;br&gt;&quot;Nok derom,&quot; vedblev kaptajnen. &quot;Det var ikke for at sige dette,&lt;br&gt;at jeg længtes efter ham. Klokken bliver mange, jeg har kun to&lt;br&gt;timer til hans tjeneste i aften. Skyl derfor mjøden af dette tinbæger&lt;br&gt;og lad os få terningerne frem, jeg skylder ham jo revanche&lt;br&gt;fra sidst.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg vil nok spille en stund,&quot; svarede Tange, &quot;men jeg har kun&lt;br&gt;to rigsdaler hos mig, som jeg endda skal aflevere til kirkens fattigblok.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvordan kommer han til kirkens penge?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg fik dem på visitats i aftes, mens klokkeren gik omkring for&lt;br&gt;at høre, om nogen bandede.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad for noget?&quot; råbte Manheimer leende. &quot;Har man ikke&lt;br&gt;engang lov til at lette sit hjerte og sindelag med en dygtig ed i dette&lt;br&gt;fordømte land?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ingenlunde,&quot; svarede kapellanen vigtig. &quot;Hvis jeg mindes ret,&lt;br&gt;var det anno 29, da kongelig lov befalede, at præster og lærere&lt;br&gt;flittigt skulle gå omkring i deres sogn og se, om folk holdt morgen og&lt;br&gt;aftenbøn og lytte efter, om nogen blandt almuen sværgede. Men&lt;br&gt;den, som bander, skal bøde for fireogtyve skilling, mens den, der&lt;br&gt;hører og ikke angiver, skal bøde ti skilling.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det var jo rart. Gud give da, at folk ville bande dygtigt, desto&lt;br&gt;flere bøder får vi jo under hænder. Altså ejer han to rigsdaler;&lt;br&gt;jeg låner den ene på kavalers parole. For resten har vi altid noget&lt;br&gt;at spille om, så længe han bærer sølvknapper i sin kofte.&quot;&lt;br&gt;Tanges ansigt blev mere livligt, mens han skyllede tinbægeret&lt;br&gt;og bredte et tæppe over bordet, for at lyden af de faldende terninger ikke&lt;br&gt;skulle høres ned i stuen.&lt;br&gt;Under det spil, som nu begyndte, forandredes efterhånden Tanges ansigt;&lt;br&gt;det antog udtrykket af en rasende lidenskabelighed,&lt;br&gt;hans døde øjne strålede, hans kinder rødmede, årerne stod spændt&lt;br&gt;i hans pande. Spil var dette menneskes eneste lidenskab. Lykken&lt;br&gt;var ham ikke god denne aften, først tabte han pengene, bagefter&lt;br&gt;måtte den ene efter den anden af hans sølvknapper vandre over&lt;br&gt;bordet til kaptajnen. Manheimer modtog dem med et spottende smil.&lt;br&gt;&quot;Min herre begriber da vel nok, hvorfor jeg så gerne gider vinde&lt;br&gt;disse knapper,&quot; ytrede han igen efter at have gjort et heldigt kast.&lt;br&gt;&quot;I går, da jeg gik ud for at gøre dem, som jeg havde vundet forleden, i&lt;br&gt;penge, mødte jeg præstens gamle husholderske på trappen.&lt;br&gt;Jeg viste hende knapperne og spurgte, om hun kunne sige mig,&lt;br&gt;hvad de vel var værd.&quot;&lt;br&gt;&quot;å, Herre Gud!&quot; råbte Tange fortvivlet. &quot;I har vist Sidsel knapperne, så&lt;br&gt;er jeg da rent ulykkelig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja. hun købte min tro alle knapperne af mig og betalte mig&lt;br&gt;resolut, det må jeg tilstå, og jeg tænker nok, den gamle viser det&lt;br&gt;venskabsstykke også at købe de knapper, jeg vinder fra ham&lt;br&gt;i aften.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og vil I sælge hende dem, kaptajn?&quot;&lt;br&gt;&quot;Naturligvis, min kære præst, det var synd andet, end at hun&lt;br&gt;skulle få dusinet fuldt. Nu videre, det er til ham at ryste.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, nej,&quot; råbte Tange med alt det raseri, som udgør en kujons&lt;br&gt;mod. &quot;I kan handle med mig, som I vil, kaptajn! Men hvis Sidsel&lt;br&gt;får mindste nys om, at I har vundet mine sølvknapper, så spiller&lt;br&gt;jeg aldrig mere med jer.&quot;&lt;br&gt;&quot;Han ryster terningerne, og det på minutten!&quot; råbte kaptajnen&lt;br&gt;med rynkede bryn, &quot;eller fanden skal tage mig, om jeg ikke ryster&lt;br&gt;sjælen ud af kroppen på ham. Forstår han?&quot;&lt;br&gt;Tange greb bægeret uden flere indvendinger. Spillet begyndte&lt;br&gt;på ny.&lt;br&gt;&quot;Kapellanen sidder ikke i lykke i aften,&quot; bemærkede kaptajnen&lt;br&gt;med et hånligt smil. &quot;Nu har jeg vundet otte knapper, og han har&lt;br&gt;kun to tilbage.&quot;&lt;br&gt;Tanges hænder skælvede, idet han rystede bægeret og lod terningerne rulle&lt;br&gt;hen ad bordtæppet. Begge brikker viste på seks.&lt;br&gt;&quot;Dette går om igen!&quot; udbrød kaptajnen. &quot;Jeg så ikke kastet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, det går ikke om!&quot; svarede Tange med en fortvivlet bestemthed. &quot;Ret må&lt;br&gt;have sin gang.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu vel da!&quot; vedblev Manheimer. &quot;Vi spiller kvit eller dobbelt&lt;br&gt;om resten af knapperne. Lån mig koften.&quot;&lt;br&gt;Tange rakte koften hen på løjbænken til kaptajnen, som med sin&lt;br&gt;kårde filede de sidste knapper af.&lt;br&gt;&quot;Kvit eller dobbelt!&quot; gentog Tange, hvem lykken gav mod. Han&lt;br&gt;samlede terningerne og rystede på ny. Der faldt to enere. Manheimer udbrød i&lt;br&gt;en skadefro latter og slog med sine sporer i betrækket i løjbænken. Turen&lt;br&gt;var til ham at slå. Ved det første kast&lt;br&gt;viste terningerne på syv, men næste gang lå der tolv øjne på&lt;br&gt;bordet. Kaptajnen havde vundet.&lt;br&gt;Tange sank tilbage og skjulte sit blege ansigt i hænderne.&lt;br&gt;&quot;Mord og bøddel!&quot; råbte Manheimer efter i nogle øjeblikke at&lt;br&gt;have ladet sit blik hvile på den fortvivlede kapellan. &quot;Hvor han&lt;br&gt;dog er et stort barn, at blive forknyt for så lidt. Jeg har kendt en&lt;br&gt;adelsmand, som på en aften spillede to herregårde bort, uden at&lt;br&gt;der kom så meget som en rynke på hans ansigt; og han hænger med&lt;br&gt;ørerne for ti sølvknapper. Siden de synes ham så dyrebare, så behold dem,&lt;br&gt;behold dem alle sammen. Jeg skal ikke være den, der&lt;br&gt;berøver ham kærestens gave.&quot;&lt;br&gt;Med disse ord skød Manheimer knapperne over til Tange.&lt;br&gt;&quot;Mener I det virkelig?&quot; udbrød Tange tvivlende. &quot;Jeg sætter&lt;br&gt;stor pris på disse knapper, fordi de er en skænk fra min kæreste.&quot;&lt;br&gt;&quot;Han kan beholde dem alle sammen,&quot; svarede kaptajnen. &quot;Men&lt;br&gt;lige for lige,&quot; tilføjede han med et lumsk grin. &quot;Jeg giver ham&lt;br&gt;knapperne, til gengæld derfor skal han fortælle mig, hvor præsten&lt;br&gt;har forvaret kirkens sølvkalk og brødæsken.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det lader jeg vel være.&quot; sagde Tange, &quot;siden jeg ikke ved det.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, ja,&quot; ytrede Manheimer ligegyldigt, &quot;så taler vi ikke mere&lt;br&gt;om denne sag. Han beholder hemmeligheden og jeg min gevinst.&quot;&lt;br&gt;Dermed lagde han sin vældige hånd over knapperne, som Tange&lt;br&gt;uafbrudt vedblev at stirre på.&lt;br&gt;&quot;Jeg vil gøre min ed på, at jeg ikke ved det,&quot; forsikrede kapellanen med&lt;br&gt;et bønligt blik.&lt;br&gt;&quot;Jeg tror ham gerne,&quot; svarede kaptajnen tørt, &quot;men ved han,&lt;br&gt;hvad jeg vil gøre min ed på? Det er, at alle hans knapper i morgen&lt;br&gt;tidlig spadserer ned til den gamle madmor for samme pris som den,&lt;br&gt;jeg fik sidst.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, for Guds skyld!&quot; hviskede Tange, idet han bønligt strakte&lt;br&gt;sine hænder hen mod kaptajnen.&lt;br&gt;&quot;Hvor er sølvkalken forvaret?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, Herre Jesus! Jeg har svoret med hånd og mund aldrig at&lt;br&gt;nævne det for noget menneske.&quot;&lt;br&gt;&quot;Gå hen og fortæl det til ovnen hist, så bryder han ikke sin ed.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tør ikke; å, jeg beder eder, kaptajn.&quot;&lt;br&gt;&quot;Tror han ikke nok, at den gamle giver mig en ort for stykket&lt;br&gt;af knapperne?&quot; spurgte Manheimer, idet han gned en af dem på&lt;br&gt;sit trøjeærme og holdt den op mod lyset.&lt;br&gt;&quot;Ak, jeg ulyksalige menneske!&quot;&lt;br&gt;&quot;Mon det skulle være for gilde at træffe den gamle pulverheks&lt;br&gt;i aften? Jeg tror jeg forsøger min lykke straks, så får hun gevinsten&lt;br&gt;både frisk og varm.&quot;&lt;br&gt;Sveden brast ud af Tanges pande, han kæmpede med sig selv,&lt;br&gt;han knugede sine hænder sammen over hovedet, mens hans tørre&lt;br&gt;og sitrende læber mumlede en bøn til kaptajnen.&lt;br&gt;&quot;Vil han vente, til jeg kommer igen?&quot; ytrede Manheimer uden&lt;br&gt;tilsyneladende at have øre for den ulykkeliges kvaler. &quot;Jeg tænker&lt;br&gt;ikke, det skal vare længe, før vi får sluttet vor handel dernede.&quot;&lt;br&gt;Med disse ord rejste han sig for at gå. Tange greb ham heftigt&lt;br&gt;i armen. &quot;I går ikke,&quot; hviskede han.&lt;br&gt;&quot;Og hvorfor ikke, min rare ven?&quot; spurgte Manheimer leende.&lt;br&gt;&quot;I vil gøre mig ulykkelig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, det var en god grund,&quot; svarede kaptajnen leende og stødte&lt;br&gt;kapellanen til side.&lt;br&gt;&quot;O Gud, o Gud! Er der da ingen redning for mig?&quot;&lt;br&gt;&quot;Han kan jo redde sig selv,&quot; sagde Manheimer i døren.&lt;br&gt;&quot;Godt,&quot; svarede Tange, &quot;det vil jeg også. I skal få at vide, hvor&lt;br&gt;begge dele er gemt.&quot;&lt;br&gt;Denne erklæring blev givet så pludselig og bestemt, at Manheimer overrasket&lt;br&gt;betragtede kapellanen nogle øjeblikke, før han&lt;br&gt;ytrede:&lt;br&gt;&quot;Gud nåde ham, præst! Hvis han narrer mig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det har jeg ikke i sinde, jeg kender den mand, de er betroet til.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvem?&quot;&lt;br&gt;&quot;Graveren. Jeg går hen til ham.&quot;&lt;br&gt;&quot;Godt!&quot; svarede kaptajnen med et tilfreds nik. &quot;Der har han sine&lt;br&gt;knapper igen, jeg lægger mig da til at blunde lidt på løjbænken&lt;br&gt;og venter på ham, til han kommer tilbage.&quot; Efter denne erklæring&lt;br&gt;tømte Manheimer mjødkanden og lod sig falde tilbage på løjbænken. Tange tog&lt;br&gt;hat og frakke og forlod kammeret.&lt;br&gt;

==Hvor alterbægeret gemtes==
&lt;br&gt;Der forløb omtrent en time, efter at Tange var gået. I hans kammer&lt;br&gt;var der roligt. Lampen brændte mat og døsigt på bordet, og Manheimers&lt;br&gt;lydelige åndedrag tilkendegav en tryg slummer. Denne ro&lt;br&gt;blev afbrudt ved de tunge og slæbende trin af husholdersken, som&lt;br&gt;kom op ad trappen. I den tanke, at hr. Oluf var alene på sit kammer, åbnede&lt;br&gt;hun døren, men udstødte et skrig ved at se kaptajnen&lt;br&gt;på løjbænken.&lt;br&gt;Manheimer vågnede, han tog den lange tane af lyset og betragtede Sidsel&lt;br&gt;nogle øjeblikke med et spottende og ondskabsfuldt smil,&lt;br&gt;før han udbrød:&lt;br&gt;&quot;Vær velkommen, min kære mundskænk! Lister I herop på den&lt;br&gt;silde aftenstid for at gantes lidt med mig, så skaf mig først noget&lt;br&gt;at drikke, ellers vil jeg ikke vide af eder.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg kommer for at forrette mit ærinde til hr. Oluf,&quot; svarede&lt;br&gt;husholdersken med dydig harme, &quot;alt imens jeg troede, han sad og&lt;br&gt;skrev på sin prædiken til næste søndag.&quot;&lt;br&gt;&quot;Sin prædiken,&quot; gentog tyskeren med en skoggerlatter. &quot;Gid&lt;br&gt;ham ske tusind ulykker, den hallunk! Har han bildt jer sligt ind.&lt;br&gt;Ak nej, motter Sidsel! Vi sad og doblede lidt nu nys, indtil jeg&lt;br&gt;havde vundet alle hans sølvknapper, mage til dem, I købte forleden;&lt;br&gt;da vi blev kede af spillet, skikkede jeg hr. Tange til kyperen at&lt;br&gt;hente os nogle flasker franskvin, før vort selskab kommer i aften.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvilket selskab?&quot; spurgte Sidsel.&lt;br&gt;&quot;Eja, den galgenfugl, fandt han ikke på, at vi i aften, når I og&lt;br&gt;jomfruen var gået til ro, skulle hente os nogle pigebørn herop og&lt;br&gt;have lidt lystighed med dem. Mord og brand! Jeg glemmer, at han&lt;br&gt;bad mig ikke at tale til eder derom, fordi I var en afskyelig, gammel&lt;br&gt;sladdermund, som han sagde, der kun pønsede på at sætte ufred&lt;br&gt;mellem ham og kæresten. Men jeg har bedre tanker om eder, I&lt;br&gt;lader jer ikke forlyde med noget. Kom og kys mig på min hånd,&lt;br&gt;gamle Sidsel! Var I tyve år yngre, kunne I gøre jer forhåbning&lt;br&gt;om at blive min kæreste, mens jeg ligger her i kvarter.&quot;&lt;br&gt;Manheimer udstrakte hånden, men Sidsel tog sit forklæde for&lt;br&gt;øjnene og forlod kammeret med en lydelig hulken.&lt;br&gt;Kaptajnen sank atter tilbage på løjbænken og lukkede øjnene,&lt;br&gt;men denne gang kom han ikke til at sove. Straks efter hørte man&lt;br&gt;skridt på gangen, og Tange kom ind. Kapellanens miner røbede&lt;br&gt;en heftig og bevæget sindsstemning; der var tillige noget mere&lt;br&gt;dristigt og bestemt i hans fremtræden end tidligere.&lt;br&gt;&quot;Kommer han allerede tilbage, min bedste!&quot; udbrød kaptajnen.&lt;br&gt;&quot;Jeg ventede ham ikke så snart. Fik han graveren i tale?&quot;&lt;br&gt;&quot;Tys stille!&quot; svarede Tange og udstrakte hånden med en bydende&lt;br&gt;bevægelse. &quot;Da jeg kom til kirken, fik jeg et bedre indfald. Har&lt;br&gt;I lyst til at slutte en handel med mig?&quot;&lt;br&gt;&quot;Javel, min søn, lad os handle.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hør først betingelserne!&quot;&lt;br&gt;&quot;å ja, hvorfor ikke! Han opstiller altså betingelser.&quot;&lt;br&gt;&quot;For det første leverer I mig de to slettedalere tilbage, som I&lt;br&gt;vandt fra mig før. Dernæst sværger I mig til, ved en krigsmands&lt;br&gt;parole og ved eders timelige og evige vel, at gå ned til Sidsel&lt;br&gt;i morgen og sige, at I har taget de sølvknapper i mit kammer, som&lt;br&gt;I solgte hende forleden.&quot;&lt;br&gt;Mens Tange talte, havde kaptajnen givet flere tegn på utålmodighed. Han&lt;br&gt;stampede i gulvet og bed i sine knebelsbarter. Men&lt;br&gt;ved den sidste betingelse udstødte han en rasende ed, fo’r ind på&lt;br&gt;Tange og greb ham med den ene hånd i skulderen, medens han&lt;br&gt;med den anden tog kården, der lå på bordet.&lt;br&gt;&quot;Ved min himmerigs part!&quot; råbte han. &quot;Jeg skal straks spidde&lt;br&gt;ham fast til sin egen væg, elendige salmesynger, siden han vover&lt;br&gt;at gøre mig et sådant forslag. Jeg, kaptajn Manheimer, skulle tilstå&lt;br&gt;et tyveri, det jeg ikke engang har begået.&quot;&lt;br&gt;Tange var blevet bleg, idet kaptajnen sprang ind mod ham; imidlertid tabte&lt;br&gt;han ikke sin fatning, men udbrød: &quot;Forhold eder rolig,&lt;br&gt;kaptajn! I har hørt mit forslag til ende, nu skal I erfare, hvad jeg&lt;br&gt;byder til vederlag derfor.&quot;&lt;br&gt;&quot;Lige meget, jeg går i al evighed ikke ind på den sidste betingelse.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og hvorfor ikke? I kan jo sige, at I blot tog knapperne for at&lt;br&gt;drille Sidsel. Hun vil endda ikke finde den grund så utrolig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu, ja - måske,&quot; ytrede kaptajnen, &quot;men hvad skal jeg have&lt;br&gt;til gengæld derfor? Det må være noget særdeles, to kirkebægre&lt;br&gt;ville ikke engang forslå! Det må være noget rædsomt, noget&lt;br&gt;utroligt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tilbyder eder også noget utroligt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Mere end tre bægre?&quot; spurgte Manheimer med øjne, der funklede af&lt;br&gt;begærlighed. &quot;Sig frem!&quot;&lt;br&gt;Tange tog lyset og så uden for døren for at overbevise sig om,&lt;br&gt;at ingen lyttede til det, han agtede at fortælle. Da han kom tilbage,&lt;br&gt;gik han hen til kaptajnen, nærmede sin mund til hans øre og&lt;br&gt;hviskede:&lt;br&gt;&quot;Jeg tilbyder at vise eder, hvor I kan tage den sum af&lt;br&gt;halvtredsindstyve tusinde rigsdaler.&quot;&lt;br&gt;Manheimer støttede sig med hænderne til bordet. Han stirrede&lt;br&gt;på Tange med opspilede øjne, åben mund og udtryk af en grænseløs&lt;br&gt;overraskelse. Blodet farvede hans ansigt purpurrødt, mens han&lt;br&gt;sagte og klangløst gentog:&lt;br&gt;&quot;Halvtredsindstyve tusinde rigsdaler!&quot;&lt;br&gt;Dette udtryk forsvandt dog lige så pludseligt, som det havde vist&lt;br&gt;sig. Hans bryn trak sig sammen, og han svarede med et spottende smil:&lt;br&gt;&quot;Enten må han være gal, hr. kapellan, eller også holder han mig&lt;br&gt;for gæk, og Gud nåde ham så!&quot;&lt;br&gt;&quot;Ingen af delene,&quot; svarede Tange, &quot;det forholder sig, som jeg&lt;br&gt;siger; men læg vel mærke til mine ord: I må selv være om at sætte&lt;br&gt;jer i besiddelse af disse penge; jeg ved, hvor de er gemt, og påtager mig&lt;br&gt;kun at vise eder stedet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så er det da virkelig sandt? Han mener, hvad han siger?&quot;&lt;br&gt;hviskede kaptajnen, hvis glæde steg med ethvert af Tanges ord.&lt;br&gt;&quot;Det er ingen udflugt? Han ved, hvor den sum er forvaret? Godt,&lt;br&gt;min eneste ven! Først skal han have sig et trykkys, og dernæst&lt;br&gt;giver jeg ham mit adelige og velbyrdige navn på, at jeg skal forskylde ham&lt;br&gt;for hans umage, så han vil tænke på kaptajn Manheimer, så længe han lever.&lt;br&gt;Halvtredsindstyve tusinde rigsdaler! Jeg&lt;br&gt;vil slås med den allerværste troldheks, som findes i denne verden,&lt;br&gt;for slig en sum. Kom herhen til vinduet og betro mig, hvad&lt;br&gt;han ved.&quot;&lt;br&gt;Tange fortalte nu, at da han var gået op til kirken for at udforske&lt;br&gt;graveren, havde han hørt stemmer bag alteret, han blev da&lt;br&gt;stående bag en pille og så præsten og to fremmede i ivrig samtale&lt;br&gt;med hverandre. Af de afbrudte ord, han hørte, fik han ud, at&lt;br&gt;præsten havde fået den ovennævnte sum i forvaring, og at den&lt;br&gt;i aften ved midnatstid skulle overleveres til de to mænd, for at&lt;br&gt;disse kunne bringe den til København.&lt;br&gt;Manheimer sad længe grundende, efter at Tange havde ophørt at tale.&lt;br&gt;&quot;Talte disse mænd ikke om, at de havde medhjælpere i sagen?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej,&quot; svarede Tange; &quot;men såvidt jeg fornam, var begge bevæbnede. Den&lt;br&gt;ene var også til stede ved skriftemålet i eftermiddag&lt;br&gt;og havde en lang samtale med præsten.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og det var i aften, pengene skulle overleveres dem? Vil han&lt;br&gt;springe ned og høre, hvad klokken er?&quot;&lt;br&gt;&quot;Den er ti forbi.&quot;&lt;br&gt;&quot;Mord og bøddel! Så er det på tide, at vi begynder på arbejdet,&quot;&lt;br&gt;ytrede Manheimer med et tilfreds smil, idet han hængte sin kårde&lt;br&gt;i bæltet og svøbte sig ind i en stor, blå kappe. &quot;Lykkes anslaget,&lt;br&gt;kan han gifte sig på minutten, for så gør jeg ham til præst på en&lt;br&gt;af mine herregårde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvilke herregårde?&quot;&lt;br&gt;&quot;En af dem, jeg køber mig for skatten - død og al landsens&lt;br&gt;ulykker! Halvtredsindstyve tusinde rigsdaler! Jeg ville dræbe min&lt;br&gt;egen bror for slig en sum.&quot;&lt;br&gt;Kaptajnen gik. Tange blev stående i døren og lyttede. Hans&lt;br&gt;ansigt vidnede om en vis uro i de første øjeblikke, efter at manden&lt;br&gt;havde forladt ham, mens han overvejede de mulige følger af dette&lt;br&gt;forræderi. Manheimer begav sig ud til Gåsetårnet, hvor han i vagtstuen fandt&lt;br&gt;sine kammerater beskæftiget med at spille landsknægt.&lt;br&gt;To af dem rejste sig straks efter hans ankomst og forlod spillebordet&lt;br&gt;af den naturlige årsag, at de havde tabt alt, hvad de ejede. Manheimer gik&lt;br&gt;hen til den ene og lagde sin hånd på hans skulder.&lt;br&gt;Det var en gammel rytter med et arret og brunligt ansigt, omgivet af et&lt;br&gt;tæt, gråt skæg.&lt;br&gt;Den gamle krigsmand vendte sig mod kaptajnen, nikkede koldt&lt;br&gt;og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Tal ikke til mig, Manheimer! Jeg er rasende i dette øjeblik.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det tror jeg nok, kammerat, når man går hen og bortspiller&lt;br&gt;sine penge.&quot;&lt;br&gt;&quot;Risikerer man da ikke at tabe, når man sætter sig til at spille?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvilket spil skulle det vel være?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det, de fornuftige spiller.&quot;&lt;br&gt;&quot;Gamle gæk! Kender I kanske noget til dette spil?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg kommer for at tilbyde eder undervisning deri, kaptajn&lt;br&gt;Nieler!&quot;&lt;br&gt;&quot;Og I lover mig forud at vinde?&quot;&lt;br&gt;&quot;På kavalers parole.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvor meget?&quot;&lt;br&gt;&quot;Lad os sige hundrede sølvkroner, så overdriver vi ikke.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men indsatsen?&quot;&lt;br&gt;&quot;Livet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Min tro! Så lidt for at vinde så meget, det spil må I forklare&lt;br&gt;mig nøjere.&quot;&lt;br&gt;&quot;Følg efter mig, kaptajn Nieler!&quot; sagde Manheimer. &quot;Jeg venter&lt;br&gt;eder nede bag ringmuren.&quot;&lt;br&gt;Lidt efter mødtes de to officerer nede bag volden, som omgav&lt;br&gt;tårnet.&lt;br&gt;&quot;Nu, Manheimer!&quot; udbrød den gamle. &quot;Lad mig så få opløsningen på eders&lt;br&gt;gåde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Den er snart fortalt,&quot; svarede kaptajnen. &quot;Jeg sidder i aften&lt;br&gt;hjemme i mit logi hos præsten, da jeg hører hestetrav på gaden.&lt;br&gt;En rytter holder uden for bislaget, banker på ruden og nævner&lt;br&gt;mit navn. Straks efter kommer der nogen op ad trapperne, og ind&lt;br&gt;træder hr. Magnus Trolle, svenske rigsråden Steen Bjelkes højre&lt;br&gt;hånd, som ligger her i staden, siden kongen udnævnede ham og&lt;br&gt;Ulfeldt til at forhandle med danskernes gesandter. Kender hr.&lt;br&gt;Magnus Trolle eder, kaptajn Nieler?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ikke det, jeg ved af at sige.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu vel! De havde fået kundskab om, at danskerne hemmeligt&lt;br&gt;har skikket to mænd her til byen for ved midnatstid at hente nogle&lt;br&gt;dokumenter af et højst vigtigt indhold, som holdes forvaret på et&lt;br&gt;skjult sted i kirken. Disse papirer skal nu I, kaptajn Manheimer,&lt;br&gt;tage fra mændene, hvad det så end koster, og derpå sporenstregs&lt;br&gt;bringe dem til rigsråden. Med samt papirerne følger en pengesum&lt;br&gt;af tre hundrede sølvkroner, tilføjede hr. Trolle, men I kender&lt;br&gt;svenske krigsloven, kaptajn: det bytte, en krigsmand vinder med&lt;br&gt;sin arm og sit sværd, skal han beholde helt og ubeskåret. Pengene&lt;br&gt;tilhører eder. - Der har I hele historien på det nær, at hr. Trolle&lt;br&gt;pålagde den dybeste tavshed i alt, hvad der angik sagen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu, og så?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, så gik jeg på minutten at spørge min ven, kaptajn Nieler,&lt;br&gt;om han ville være med i dette eventyr.&quot;&lt;br&gt;&quot;Tre hundrede kroner, - ikke mere?&quot; spurgte den gamle med&lt;br&gt;et forskende blik. Kaptajnen besvarede dette blik med et smil og&lt;br&gt;sagde:&lt;br&gt;&quot;Måske noget mere, måske noget mindre. Jeg holder mig til,&lt;br&gt;hvad der blev sagt, og jeg har ikke selv talt pengene.&quot;&lt;br&gt;&quot;Naturligvis er jeg med,&quot; ytrede Nieler beroliget. &quot;Lad os&lt;br&gt;gå.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tænker, vi gør vel i at tage nogle soldater med,&quot; sagde Manheimer.&lt;br&gt;&quot;Derfor lagde jeg planen sådan, at vi går ind i soldaternes&lt;br&gt;kvarter og udvælger os hver fire mand af vort kompagni; karle,&lt;br&gt;vi kan stole på.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu ja, de er snart fundet.&quot;&lt;br&gt;&quot;To af dem skal tage hver en lygte med og bære den skjult&lt;br&gt;under kappen, at vi kan få lys i den mørke nat, hvis det&lt;br&gt;gøres nødigt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Godt,&quot; ytrede Nieler, &quot;I har jo lagt en fuldstændig plan. -&lt;br&gt;Videre!&quot;&lt;br&gt;&quot;Om jeg mindes ret, er der tre udgange fra kirken. Vi stiller en&lt;br&gt;mand udenfor hver og befaler at give tegn med lygten, så snart&lt;br&gt;døren åbnes indvendig fra. I, kaptajn, stiller eder foran kirken med&lt;br&gt;fire mand, beredt til at hjælpe den, som giver tegnet. Jeg derimod&lt;br&gt;går ind i kirken. Har denne plan eders bifald?&quot;&lt;br&gt;&quot;å ja, på det nær, at I tildeler mig den letteste post. For fanden!&lt;br&gt;Det er dog også alt for let, jeg kommer til mine penge.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvem kan vide det?&quot; svarede kaptajn Manheimer med et smil.&lt;br&gt;&quot;Hovedsagen er blot, at I husker på hr. Trolles ord og lader vort&lt;br&gt;eventyr blive den dybeste hemmelighed for karlene.&quot;&lt;br&gt;Omtrent ved midnatstid vandrede en skare mænd tavse og forsigtigt gennem&lt;br&gt;den krumme hovedgade, som førte til kirken. En&lt;br&gt;raslende lyd af våben tilkendegav, at de var bevæbnet. Fra de to&lt;br&gt;forreste så man af og til, når et pludseligt vindpust blæste deres&lt;br&gt;kapper til side, et lysskær fra en af den tids små håndlygter, som&lt;br&gt;folk benyttede på gaderne om aftenen. Da de kom op ad gaden,&lt;br&gt;lagde Manheimer mærke til nogle mænd, der, så usædvanligt det&lt;br&gt;end var på den sildige tid, drev omkring foran dem, tilsyneladende&lt;br&gt;uden nogen bestemt hensigt, og forsvandt i retning mod kirken efter&lt;br&gt;at have vekslet nogle ord sammen.&lt;br&gt;&quot;Ser I dem?&quot; hviskede kaptajnen til den gamle.&lt;br&gt;&quot;Ja vist!&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tænkte mig nok, at der var flere end to om det stykke&lt;br&gt;arbejde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så meget desto bedre,&quot; svarede Nieler med et tilfreds nik.&lt;br&gt;Soldaterne blev fordelt i den orden, Manheimer havde bestemt&lt;br&gt;og havde næppe indtaget deres forskellige poster, før kaptajnen&lt;br&gt;gik hen til hovedindgangen og bankede tre lydelige slag på døren&lt;br&gt;med knappen af kårdehæftet. Der var ingen som svarede, men det&lt;br&gt;svage lys, som hidtil havde skinnet ud igennem de små blyruder,&lt;br&gt;forsvandt pludseligt.&lt;br&gt;Manheimer bankede igen, satte munden til nøglehullet og råbte:&lt;br&gt;&quot;Luk op, i svenskekongens navn!&quot;&lt;br&gt;Han ville netop gentage denne opfordring og trak vejret til et&lt;br&gt;nyt udråb, da han hørte langsomme og slæbende skridt, som syntes&lt;br&gt;at nærme sig døren.&lt;br&gt;&quot;Hvem banker så sildig om aftenen på en kirkedør?&quot; spurgte en&lt;br&gt;dyb og mandig stemme.&lt;br&gt;&quot;Luk op!&quot; brølede Manheimer, &quot;så skal I få det at vide.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg har ikke nøglen til hoveddøren hos mig,&quot; svarede manden.&lt;br&gt;&quot;Om I vil gå hen til benhuset, så skal jeg lukke eder op der.&quot;&lt;br&gt;Kaptajnen udstødte nogle brummende ord, som tabte sig, idet&lt;br&gt;han forlod døren. I samme øjeblik lagde manden inde i kirken sin&lt;br&gt;hånd på skulderen af den gamle præst, der bleg og skælvende stod&lt;br&gt;ved hans side, og hviskede:&lt;br&gt;&quot;Gå I nu kun eders vej, ærværdige herre! Eders forretning er&lt;br&gt;udført, fra nu af skal jeg se at sørge for resten. Døren bag alteret&lt;br&gt;har de ladet ubevogtet.&quot;&lt;br&gt;Præsten nikkede og vaklede bort, støttende sig til stolerækken.&lt;br&gt;Da han kom til koret, vendte han sig om mod manden, der fulgte&lt;br&gt;efter ham med en blændlygte i hånden. Han udbredte sine arme&lt;br&gt;og gjorde stiltiende korsets tegn over ham. Derpå vendte han sig&lt;br&gt;om og forsvandt bag alteret, hvorfra en dør førte ud til præstehaven, som&lt;br&gt;gik lige til kirkemuren.&lt;br&gt;Ad den vej var det, at Tange havde listet sig ind i kirken og&lt;br&gt;beluret de tilstedeværendes samtale.&lt;br&gt;Kaptajnen var imidlertid kommet til indgangen ved benhuset og&lt;br&gt;sendte soldaten, som stod der, bort for at bevogte hoveddøren.&lt;br&gt;Nøglen blev stukket i låsen, og døren gik op. Tange havde beskrevet graveren&lt;br&gt;som en høj mand i en brun kappe. Manheimer så også&lt;br&gt;en høj mand for sig i en brun kappe. På hovedet bar han en tyk&lt;br&gt;filthue, som indvendig var forsynet med et jernkryds for at afbøde slag.&lt;br&gt;&quot;Hvad ønsker I, herre?&quot; udbrød denne mand rolig og fattet, idet&lt;br&gt;han lod skinnet af sin lygte falde således, at det belyste kaptajnens&lt;br&gt;ansigt, mens derimod hans eget forblev i skygge. Manheimer vendte&lt;br&gt;sig om og befalede soldaten, der var fulgt med ham, at bevogte&lt;br&gt;indgangen. Derpå trådte han nærmere hen til manden og udbrød dæmpet:&lt;br&gt;&quot;Er du graver her ved kirken?&quot;&lt;br&gt;&quot;Graver og kirkesanger, nådige herre.&quot;&lt;br&gt;Manheimer smilede vantro. En bevægelse af manden havde ladet&lt;br&gt;ham høre klangen af våben under hans kappe.&lt;br&gt;&quot;Bærer gravere da våben i denne by?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, stundom ved nattetid, når vore forretninger fører os hen&lt;br&gt;i kirken.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad er da din forretning her på denne tid af døgnet?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg satte salmenumrene i tavlerne til altergang i morgen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Til altergang!&quot; gentog Manheimer, hos hvem dette ord frem-&lt;br&gt;kaldte erindringen om hans tidligere ønske. &quot;Ved du, hvor alterkalken og&lt;br&gt;brødæsken er forvarede?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, det ved jeg.&quot;&lt;br&gt;&quot;Kan du vise mig dem?&quot;&lt;br&gt;&quot;Dersom I ikke frygter for at følge med.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorhen?&quot;&lt;br&gt;&quot;Da svensken kom, forvarede præsten dem i en kasse hernede&lt;br&gt;under alteret, hvor de balsamerede lig står.&quot;&lt;br&gt;&quot;Frygter du ikke selv for at gå derned?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, strenge herre! Som graver har jeg nu gået her i kirken i&lt;br&gt;mange år og set på ligene. Jeg tror næsten, at de kender mig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og jeg er soldat,&quot; svarede Manheimer, &quot;og tror næsten at have&lt;br&gt;gjort flere mennesker til lig i min levetid, end du har set i din.&lt;br&gt;Gå foran, mand, og lad os komme ned til de balsamerede.&quot;&lt;br&gt;Graveren gik hen til alteret og åbnede en skjult lem i gulvet,&lt;br&gt;derfra steg han ned i åbningen. Manheimer drog sin kårde og&lt;br&gt;fulgte ham uden betænkning.&lt;br&gt;Idet han støttede sin fod på stigen, som førte ned i hvælvingen,&lt;br&gt;vendte han sig om og vinkede ad soldaten, der blev stående i døren.&lt;br&gt;&quot;Skynd dig ud til kaptajnen,&quot; udbrød han dæmpet, &quot;og bed&lt;br&gt;ham komme herind med sine fire mænd.&quot; Derpå gik han ned ad&lt;br&gt;stigen.&lt;br&gt;
==Blandt de balsamerede==
&lt;br&gt;Da den formentlige graver, det vil sige Svend Gjønge, kom ned&lt;br&gt;i hvælvingen, slog han lågen tilbage fra sin lygte og hængte den&lt;br&gt;op på en af murpillerne. Ved dens skin så Manheimer en rummelig&lt;br&gt;kælder med gotiske spidsbuer og to døre mellem sidepillerne. Begge&lt;br&gt;disse døre førte ind til familiebegravelser for de forskellige adelige&lt;br&gt;lig, som kirken gemte. Den ene dør var gennembrudt med jerngitter, gennem&lt;br&gt;åbningen trængte et svagt lys af en lygte, der indenfor var ophængt på&lt;br&gt;væggen. I den første kælder, hvori Manheimer&lt;br&gt;befandt sig, stod flere store kister, betrukne med sort klæde eller&lt;br&gt;læder og beslagne på alle kanter med messingsøm.&lt;br&gt;&quot;Mord og bøddel!&quot; udbrød Manheimer, idet han så sig om.&lt;br&gt;&quot;Præsten ved at finde et godt gemmested til sine skatte.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja. herre!&quot; svarede Svend, &quot;men I skal først lære det rigtigt at&lt;br&gt;kende. Der ser noget forstyrret ud hernede, for i de første dage&lt;br&gt;eders folk kom til byen, gik de ind i kirken og ransagede alt. De&lt;br&gt;brød låget af kisterne og løftede ligene ud for at se, om de kunne&lt;br&gt;finde noget værdifuldt hos dem.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er meget sandfærdigt, hvad du der fortæller,&quot; svarede&lt;br&gt;Manheimer. &quot;Jeg var selv med ved samme lejlighed, men vi fandt&lt;br&gt;ikke noget synderligt. Havde jeg dengang vidst, hvilke skatte den&lt;br&gt;gamle halunk opbevarede, skulle der være blevet ryddet bedre op.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, ædle herre! Det lille alterbæger er endda ingen stor skat.&quot;&lt;br&gt;&quot;For djævelen! Jeg tænker heller ikke på bægeret alene. Med&lt;br&gt;få ord, jeg ved, at præsten her i kirken har forvaret en stor sum&lt;br&gt;penge, du må udlevere os, siden det vel er dig, som skulle skaffe&lt;br&gt;dem bort herfra.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ah!&quot; udbrød Svend, &quot;her har altså været forræderi med i&lt;br&gt;spillet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det giver jeg dig lov til at grunde på siden. For øjeblikket&lt;br&gt;nytter det ikke at nægte noget, jeg ved besked om alt, og mine&lt;br&gt;kammerater har omringet kirken. Kommer du med udflugter, vil&lt;br&gt;jeg være forbandet, om jeg ikke lader dig hænge op under lysekronen. Forstår&lt;br&gt;du mig?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, meget nøje,&quot; svarede Svend; &quot;men jeg er endda heller ikke&lt;br&gt;så ubeskyttet, som I kanske mener; og siden I nævner eders kammerater, så&lt;br&gt;har jeg også mine nær herved.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvem mener du?&quot;&lt;br&gt;Svend smilede og pegede omkring på de åbne ligkister, medens&lt;br&gt;han svarede: &quot;Jeg mener de døde!&quot;&lt;br&gt;&quot;Vil du gøre nar af mig?&quot; råbte Manheimer truende.&lt;br&gt;&quot;Følg blot med og se på dem,&quot; vedblev gjøngen. &quot;Det er endda&lt;br&gt;ikke så dårlige svende, som I bilder jer ind.&quot;&lt;br&gt;Kaptajnen kastede et blik hen over kisterne, udstødte et råb&lt;br&gt;og fo’r et skridt tilbage. Bag hver kiste så han en høj og bredskuldret&lt;br&gt;skikkelse rejse sig i vejret. Disse fire mænd, som så uformodet viste sig,&lt;br&gt;syntes at betragte kaptajnen med et udfordrende&lt;br&gt;og hånligt smil; de var alle bevæbnede og samlede sig om graveren.&lt;br&gt;Denne hviskede nogle ord til dem, hvorpå de forsvandt.&lt;br&gt;&quot;Du lader dine mænd gå,&quot; udbrød Manheimer forbavset.&lt;br&gt;&quot;Jeg gør så,&quot; svarede Svend roligt. &quot;Det er ikke her, deres hjælp&lt;br&gt;gøres mest nødig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Som du vil, mand! Vis mig blot, hvor pengene er forvarede,&lt;br&gt;så skal jeg intet ondt gøre dig; men om du så var den skinbarligste&lt;br&gt;Belzebub selv, må du rykke ud med dem.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og hvis jeg alligevel vægrer mig?&quot; spurgte Svend.&lt;br&gt;&quot;I så fald er vi her to brave adelsmænd, som vil prøve, hvorledes&lt;br&gt;svensk stål bider på dig og dine.&quot;&lt;br&gt;&quot;Frygter I da ikke for en kamp her?&quot; svarede Svend. &quot;Hvor&lt;br&gt;I så de døde så hurtigt blive levende, kunne måske de levende lige&lt;br&gt;så hurtigt blive døde.&quot;&lt;br&gt;Kaptajn Nieler viste sig i dette øjeblik over åbningen fra altergulvet med&lt;br&gt;sine soldater og steg ned ad stigen.&lt;br&gt;&quot;Fem til,&quot; udbrød Svend. &quot;Jeg troede ikke, I var så mange.&quot;&lt;br&gt;&quot;Der venter endnu et par stykker ovenfor.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, lad os ikke få flere herned,&quot; svarede Svend, &quot;ellers vil I&lt;br&gt;jo fylde den hele hvælvning.&quot;&lt;br&gt;Og før nogen anede hans hensigt, skubbede han lygten ned fra&lt;br&gt;sømmet og knuste den på gulvets stenfliser. I det bælgmørke, som&lt;br&gt;derved opstod, hørte Manheimer Svend drage stigen til sig og et&lt;br&gt;dumpt skrald, forårsaget af en ligkiste, som han væltede ned fra&lt;br&gt;skamlerne for at danne en forskansning mellem sig og døren til&lt;br&gt;den næste hvælving.&lt;br&gt;&quot;En lygte herned!&quot; råbte Nieler.&lt;br&gt;Soldaterne, som ventede ovenfor, udstødte et skrig, da de så, at&lt;br&gt;stigen var taget bort, hvorved de blev hindret i at komme ned til&lt;br&gt;deres kammerater. De bandt en lygte fast i enden af et sabelskæfte&lt;br&gt;og firede den ned i hvælvingen. Lysets stråler brødes i skjoldene&lt;br&gt;og våbnene på væggen over adelsmændenes kister og kastede tillige&lt;br&gt;et svagt skær hen over ligenes gulblege og indtørrede ansigter.&lt;br&gt;Trækvinden fra den åbne lem bevægede de gamle, udtungede faner,&lt;br&gt;som hang ned fra loftet. Mændene ventede kun på et tegn til at&lt;br&gt;kaste sig over den ene, som bag en væltet ligkiste imødeså kampen&lt;br&gt;med en frygtløs ro. Ovenover dem fra den åbne lem så man de&lt;br&gt;ophidsede ansigter af soldaterne, der var blevet skilt fra deres kammerater,&lt;br&gt;og bag døren til den næste hvælving, gennem hvis jerngitter lyset skinnede,&lt;br&gt;flere mørke skikkelser, som færdedes i travl&lt;br&gt;virksomhed, uden tilsyneladende at have nogen tanke eller opmærksomhed for,&lt;br&gt;hvad der skete udenfor.&lt;br&gt;&quot;Fremad!&quot; råbte Manheimer pludselig. &quot;Det gælder en dukat&lt;br&gt;for det første stød, som rammer ham.&quot;&lt;br&gt;Med disse ord svang han sig op på ligkisten.&lt;br&gt;&quot;i så fald vil i ikke komme til at vinde!&quot; råbte Svend og affyrede&lt;br&gt;en pistol mod Manheimer. Kaptajnen tumlede tilbage, men kuglen&lt;br&gt;var prellet af mod hans brystharnisk.&lt;br&gt;&quot;Måske dog!&quot; udbrød han med en hånlig latter og førte et stød&lt;br&gt;med sin kårde efter Svend.&lt;br&gt;&quot;åh!&quot; udbrød denne, &quot;du bærer brystplade. Så forsøg da dette.&quot;&lt;br&gt;Han gjorde et udfald efter kaptajnens hoved, men Manheimer&lt;br&gt;trak sig tilbage, og sværdet strejfede kun hans venstre skulder.&lt;br&gt;To andre trængte frem over kisten og angreb på begge sider.&lt;br&gt;Svend optog den førstes hug i sin kappe, som han hævede med&lt;br&gt;den venstre arm, derpå trådte han et skridt tilside for at undgå&lt;br&gt;den andens slag, og jog sit sværd ind i den ene soldats bryst.&lt;br&gt;Manden udstødte et kvalt suk og faldt overende. Hans kammerat&lt;br&gt;fik ingen tid til at gentage sit udfald, thi i det samme Svend drog&lt;br&gt;sit sværd ud af den faldne, hævede han det til et hug, der sårede&lt;br&gt;soldaten i armen. Denne udstødte en drøj ed og sprang tilbage&lt;br&gt;over kisten.&lt;br&gt;Kaptajn Nieler havde imidlertid draget sig hen imod den ene&lt;br&gt;side, i den hensigt at komme inden for kisten, uden at vove sig&lt;br&gt;frem lige over for Svend. Denne begreb hans hensigt. Da soldaten&lt;br&gt;sprang tilbage, kastede gjøngen et blik over sine modstandere og&lt;br&gt;så Nieler med den venstre hånd tilvinke Manheimer, mens han&lt;br&gt;selv gjorde det første skridt, der bragte ham inden for kisten.&lt;br&gt;Svend gjorde et spring hen imod ham og lagde sig ud til et anfald&lt;br&gt;mod Nieler, som denne afbødede; ved det næste stød fornam Svend&lt;br&gt;af den ringe modstand, hans klinge mødte, at den måtte have truffet, men i&lt;br&gt;det halvmørke, som hvilede over hvælvingen, kunne man&lt;br&gt;intet tydeligt bemærke; da Svend drog sit sværd tilbage, udstrakte&lt;br&gt;Nieler begge sine arme, hvirvlede sig rundt, vaklede og faldt til&lt;br&gt;jorden med et gennemtrængende skrig.&lt;br&gt;Endnu før Nieler faldt for aldrig at rejse sig mere, havde Manheimer gjort&lt;br&gt;et nyt forsøg på at trænge over skranken. Idet han&lt;br&gt;fik fodfæste på den anden side, gjorde han et rasende udfald mod&lt;br&gt;Svend. Denne parerede med kappen over den venstre arm og slog&lt;br&gt;Manheimers kårde i vejret, mens han gengældte stødet, men fejlede&lt;br&gt;atter, idet hans fod gled i den blodstrøm, som Nielers legeme udbredte over&lt;br&gt;fliserne. Derved var han kommet Manheimer så nær,&lt;br&gt;at han ikke fandt plads til at føre noget nyt stød mod ham. Manheimer drog&lt;br&gt;sin daggert, da Svend fo’r ind på ham og slog ham&lt;br&gt;kårdehæftet i hovedet.&lt;br&gt;På samme tid hørtes en jublende skrig fra soldaterne ovenover&lt;br&gt;lemmen. En af dem havde revet alterklædet over, sammenbundet&lt;br&gt;stykkerne og lod sig nu af sine kammerater hejse ned i hvælvingen.&lt;br&gt;Den næste sad allerede med benene nede under gulvet, beredt til&lt;br&gt;at følge ham, da der lød en gennemtrængende piben inde fra sidehvælvingen.&lt;br&gt;Soldaten studsede. Ved denne lyd fo’r et smil over&lt;br&gt;Svends ansigt. Han trådte et skridt fremad og lod sine øjne løbe&lt;br&gt;omkring i hvælvingen. Hans af kampen ophidsede ansigt glødede&lt;br&gt;i en stærkere rødme, da han så det værk, han her havde udført.&lt;br&gt;Af sine modstandere havde han dræbt to og gjort to andre udygtige&lt;br&gt;til at fortsætte kampen. Han drog en pistol frem af sin kofte, tog&lt;br&gt;et omhyggeligt sigte og trykkede af. Tillige med knaldet hørte man&lt;br&gt;stumperne af den sønderskudte lygte rasle ned på gulvet. Lyset&lt;br&gt;slukkedes, og hvælvingen var atter indhyllet i det dybeste mørke.&lt;br&gt;&quot;Se så, mine venner!&quot; udbrød han. &quot;Nu er vor gerning fuldbragt,&lt;br&gt;og Svend Gjønge byder jer farvel, indtil vi træffes igen.&quot;&lt;br&gt;Efter disse ord hørte soldaterne en dør blive åbnet og atter slået&lt;br&gt;i og derpå raslen af skodder, som på den modsatte side blev&lt;br&gt;skudt for.&lt;br&gt;Manheimer udstødte et dumpt brøl, han anede, at hans plan i&lt;br&gt;dette øjeblik blev tilintetgjort, men han vovede ikke at følge efter&lt;br&gt;Svend, før soldaterne ovenfra havde hejst en lygte ned i hvælvingen.&lt;br&gt;Da der atter blev lyst dernede, var Svend forsvundet, det samme&lt;br&gt;var tilfældet med lyset, som hidtil havde skinnet igennem døren&lt;br&gt;fra den næste hvælving.&lt;br&gt;&quot;Hejs lygten ned til os?&quot; råbte Manheimer rasende. &quot;Alle mand&lt;br&gt;herned, og lad os prøve, om vi ikke i forening kan sprænge døren.&quot;&lt;br&gt;Soldaterne trængte sig frem over ligkisten og satte skuldrene til&lt;br&gt;døren, men den trodsede ethvert forsøg. Manheimer opfyldte hvælvingen med&lt;br&gt;sine eder og skrig; da han endelig indså, at det ville&lt;br&gt;være ham umuligt at bryde døren op, stak han sin daggert ind&lt;br&gt;mellem rammen og jerngitteret; det lykkedes ham omsider at bryde&lt;br&gt;noget af dette ud. Derved fik han armen ind på den anden side&lt;br&gt;og trak skodderne tilbage, hvorved døren gik op og åbnede en&lt;br&gt;gennemgang for svenskerne.&lt;br&gt;Ved lygtens skin så de, at hvælvingen var forladt. En stærk&lt;br&gt;trækvind strømmede de indtrængende i møde fra et af kælderhullerne i muren.&lt;br&gt;&quot;Mord og bøddel!&quot; brummede Manlieimer. &quot;Det er den elendige&lt;br&gt;kapellan, der er skyld i hele vor ulykke. Han skal komme til at&lt;br&gt;bøde derfor. Hvad, om jeg sagde, at han havde lokket mig ned til&lt;br&gt;kirken, og at præsten der havde stillet os et baghold. Sådan får&lt;br&gt;jeg ram på dem begge, og præsten får tillige at vide, at hans&lt;br&gt;svigersøn røbede os hemmeligheden.&quot;&lt;br&gt;Med disse tanker beskæftigede den værdige kaptajn sig på vejen&lt;br&gt;til sine kammerater i Gåsetårnet.&lt;br&gt;
==Hvori nytten af en kakkelovnskrog overgår dens behagelighed==
&lt;br&gt;Hovedgården Iselingen lå omtrent en halv fjerdingsvej fra Vordingborg og&lt;br&gt;blev bestyret af lensmanden Tyge Høeg.&lt;br&gt;Aftenen efter at Svend havde modtaget pengene af præsten, sad&lt;br&gt;hr. Tyge og spillede dam med sin skriver. Det var i en stor sal,&lt;br&gt;hvis mørke, med lædertapeter betrukne vægge og høje, hvælvede&lt;br&gt;loft kun sparsomt oplystes af den lille lampe, lensmanden havde&lt;br&gt;stillet hen foran dambrættet.&lt;br&gt;Midt i salen stod et stort bord af massivt egetræ med fire kuglede&lt;br&gt;og plumpe fødder og skjult af et gammelt og hullet klæde. Langs&lt;br&gt;væggene sås en række høje armstole, hvis ryg og sæder var af&lt;br&gt;læder, udsirede med forgyldte linier og fastnaglede med messingsøm.&lt;br&gt;I en krog ved kaminen sad lensmanden i en sort og hvidstribet,&lt;br&gt;ulden nattrøje ved siden af et flammende bål.&lt;br&gt;Tyge Høeg var lidt over de halvtreds. Hans hoved begyndte at&lt;br&gt;blive skaldet, derimod tiltog hans bug og kinder i en forbavsende&lt;br&gt;fyldighed og runding. Hans dobbelte hage skjulte næsten sløjfen&lt;br&gt;på halstørklædet, hans lyseblå øjne havde et stirrende og ubehageligt&lt;br&gt;udtryk.&lt;br&gt;&quot;Hør skriver!&quot; udbrød han efter lang tavshed. &quot;Hvis nogen spørger, hvad han&lt;br&gt;er, kan han svare, at jeg kalder ham for en slyngel.&lt;br&gt;Jeg viser ham den gunst og nåde at spille med ham, og så forskylder han mig&lt;br&gt;med at sidde og snyde mig op i mine åbne øjne. Nu&lt;br&gt;har han jo vundet den tredie ort fra mig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg, nådige herre!&quot; udbrød skriveren forbløffet.&lt;br&gt;&quot;Hold din mund!&quot; vedblev lensmanden. &quot;Jeg siger, at han spiller falsk, og&lt;br&gt;det er godt dansk. Hvorledes skulle han ellers kunne&lt;br&gt;vinde fra mig?&quot;&lt;br&gt;Tyge fik ingen lejlighed til at udvikle dette begreb nøjere, thi&lt;br&gt;tjeneren trådte ind og meldte, at Espen Naas. den rige købmand fra&lt;br&gt;Vordingborg, stod udenfor med et kvindfolk og begærede herren&lt;br&gt;i tale.&lt;br&gt;&quot;Ej hvad!&quot; udbrød Tyge overrasket. &quot;Er han allerede der? -&lt;br&gt;Hør, Toller! Hold dem lidt op med snak og påfund, imens jeg&lt;br&gt;pynter mig, - bild dem ind, jeg har forretninger - sig, hvad du vil,&lt;br&gt;og af sted med dig.&quot;&lt;br&gt;Tjeneren gik.&lt;br&gt;&quot;Nå, skriver!&quot; vedblev herren med større venlighed. &quot;nu gælder&lt;br&gt;det min sjæl om at komme i klæderne i en fart. Hent mig mine&lt;br&gt;støvler med de lange sporer og min kam; hvor er min kam? Den&lt;br&gt;sidder i rebet bag det lille spejl. Lad mig se, han tager benene&lt;br&gt;med sig.&quot;&lt;br&gt;Under disse udbrud flyttede lensmanden lampen hen på det&lt;br&gt;store bord midt i stuen, iførte sig en carmoisinrød plysses kofte,&lt;br&gt;bandt tørklædet fastere om halsen, hvorved hans ansigt antog en&lt;br&gt;mere blodrød farve end tilforn. Skriveren bragte imidlertid støvler&lt;br&gt;og kam.&lt;br&gt;&quot;Træk dem på mig,&quot; hviskede Tyge, mens han stak benet frem,&lt;br&gt;og, siddende foran et lille spejl med lampen i den ene hånd og&lt;br&gt;kammen i den anden, søgte han at skjule sin skaldede pande ved&lt;br&gt;at rede al baghåret frem over den.&lt;br&gt;&quot;Se så!&quot; udbrød han tilfreds. &quot;Nu kan han gå og kalde købmanden ind. Bring&lt;br&gt;os så en flaske franskvin herop fra kælderen, her&lt;br&gt;har han nøglen, men han stikker ingen af flaskerne til sig, som&lt;br&gt;han gjorde sidst.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det har jeg aldrig gjort,&quot; ytrede den ulykkelige skriver, hvem&lt;br&gt;blodet steg til hovedet ved denne fornærmelse.&lt;br&gt;&quot;Hvad bryder jeg mig om hans nægten!&quot; råbte Tyge. &quot;Der var&lt;br&gt;nitten flasker, kort før han hentede mig den sidste, og dagen efter&lt;br&gt;talte jeg kun sytten, ved han det! Her er nøglen. Ud med sig og&lt;br&gt;lad os få tre rene glas ind!&quot;&lt;br&gt;Skriveren ville gøre en bemærkning. Lensmanden stampede i&lt;br&gt;gulvet og pegede på døren, mens han tog plads foran det store egebord og gav&lt;br&gt;sig til at sprede papirerne omkring til alle sider, for&lt;br&gt;at det for de kommende skulle se ud, som om han havde været beskæftiget ved&lt;br&gt;bordet.&lt;br&gt;Straks efter trådte den omtalte købmand ind, en lille bleg og&lt;br&gt;kroget person med et snu og listigt ansigt, der udmærkede sig ved&lt;br&gt;et uafbrudt vekslende minespil. Ved hånden førte han en pige,&lt;br&gt;hvis spæde og ungdommelige figur til dels indhylledes af en klædes&lt;br&gt;kåbe. Hun rødmede undseligt, mens hun med ærbar mine og nedslagne øjne&lt;br&gt;nejede for lensmanden.&lt;br&gt;&quot;Træd kun nærmere, min kære Espen!&quot; udbrød Tyge med et&lt;br&gt;forekommende smil og gav købmanden ved en håndbevægelse tegn&lt;br&gt;til at tage plads på stolen ved hans side. &quot;Jeg ser med glæde, at&lt;br&gt;han har beredt mig den overraskelse at tage sin kære datter med.&quot;&lt;br&gt;&quot;Overraskelse!&quot; gentog Espen studsende. &quot;Nådige hr. lensmanden skrev jo i&lt;br&gt;sidste brev udtrykkelig, at jeg skulle komme med lille&lt;br&gt;Ellen og ikke hende foruden.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu ja, måske!&quot; sagde lensmanden, fortrydelig over ikke at være&lt;br&gt;blevet bedre forstået; &quot;jeg gjorde det i den mening, at slottet her&lt;br&gt;ville være et mere passende hjem for den lille jomfru end byen,&lt;br&gt;hvor det vrimler af så mange vilde og slemme krigsfolk.&quot;&lt;br&gt;Espen brast i latter. &quot;Ak, velbyrdige hr. lensmand! I har ikke&lt;br&gt;nødig at bruge så mange omsvøb; lad os gå lige til sagen. Jeg har&lt;br&gt;allerede forklaret min lille Ellen, at hun måske kom til at blive&lt;br&gt;her på slottet for bestandig og bestyre den nådige herres hus, hvis&lt;br&gt;jeg ellers overtydes om, at herren sætter nogen pris på hendes&lt;br&gt;selskab.&quot;&lt;br&gt;&quot;Har I virkelig!&quot; udbrød Tyge fornøjet og trak sit halstørklæde&lt;br&gt;op over hagen, som ved en bevægelse havde vist sig i et større forhold, end&lt;br&gt;han ønskede. &quot;Og hvad siger da den kleine Ellen dertil?&quot;&lt;br&gt;spurgte han med sit venligste smil. &quot;Kunne min lille pige have lyst&lt;br&gt;til at blive her i disse store og kønne stuer, at få sig nye kjoler af&lt;br&gt;silke og det fineste hollandske klæde, at lade sig opvarte af mine&lt;br&gt;folk og ikke bestille andet end at pleje mig stakkels mand lidt på&lt;br&gt;mine gamle dage? Hvad?&quot;&lt;br&gt;Den unge pige tav, fordi det under den øjensynlige kamp, hvori&lt;br&gt;hun befandt sig, var hende umuligt at fremføre et ord, hun vovede&lt;br&gt;for første gang med et ubeskriveligt bønligt udtryk at hæve sine&lt;br&gt;store, blå øjne op til det grinende satyransigt.&lt;br&gt;&quot;Ellen!&quot; udbrød faderen med et lynende blik. &quot;Kan hun ikke&lt;br&gt;svare hr. lensmanden?&quot;&lt;br&gt;Ellens læber sitrede, hun foldede sine små hænder over brystet,&lt;br&gt;idet hun hviskede sagte, næsten uhørligt:&lt;br&gt;&quot;Ak, nådige herre! Jeg ville så nødigt blive her på slottet; hav&lt;br&gt;forbarmelse med mig lille pige.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hendes fader er en dumrian,&quot; svarede Tyge Høeg, &quot;jeg skulle&lt;br&gt;ikke sige det så ligefremt. Han har forebragt mit hjertes ønske på&lt;br&gt;en ravgal måde; af alle mennesker er jeg nok den, som mindst&lt;br&gt;ville gøre hende noget til fortræd. Men tør hun sine kønne øjne&lt;br&gt;og gå så lidt ned til husholdersken. Jeg har en sag at afgøre med&lt;br&gt;hendes fader imidlertid.&quot;&lt;br&gt;Ellen rejste sig, glad over den givne tilladelse.&lt;br&gt;&quot;Kom først hen til mig, før hun går,&quot; vedblev Tyge med det&lt;br&gt;størst mulige udtryk af venlighed, som han var i stand til at give&lt;br&gt;sit ansigt. &quot;Kom herhen, min søde dukke, at jeg kan knibe hende&lt;br&gt;lidt i hendes røde kinder.&quot;&lt;br&gt;Ellen adlød nølende og ilede derpå ud af salen.&lt;br&gt;&quot;Nu vel, hr. lensmand!&quot; udbrød Espen, da de blev alene, idet&lt;br&gt;han, uden at afvente tilladelse, tog plads på en stol ved Tyges side.&lt;br&gt;&quot;Hvad tykkes eder om den små?&quot;&lt;br&gt;&quot;For så vidt ret godt, hun er køn af udseende, og I siger jo, at&lt;br&gt;hun er vant til at tage vare på husets gerning hos eder, men I griber&lt;br&gt;blot tingen galt an med den evindelige snak og har gjort pigen bange.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, lad I mig derom,&quot; svarede købmanden, &quot;jeg kender Ellen&lt;br&gt;bedst og ved nok, hvad jeg gør.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, ja. hvad forlanger I da for, at jeg får hende til mig i huset?&quot;&lt;br&gt;&quot;Derom er vi jo allerede enige; jeg forlanger kun den halm, der&lt;br&gt;står i ladegården næst herved.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er for meget, Espen, det er, få mig skam, for meget. I har&lt;br&gt;nu allerede udplyndret to af vore magasiner, og hvordan vil det&lt;br&gt;vel gå siden, når jeg skal til at aflægge regnskab?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tænker, at I kan spare regnskabet for eftertiden,&quot; svarede&lt;br&gt;Espen leende. &quot;Det er jo til svensken, vi sælger halmen, og andet&lt;br&gt;herskab får landet vel aldrig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvor meget udbragte I det sidste til?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, Gud bedre det! Hidtil har jeg ikke set så meget som en hvid&lt;br&gt;derfor; den gale kaptajn udsætter betalingen fra tid til tid. Til i&lt;br&gt;dag havde han bestemt lovet mig pengene, men da jeg kom ned i&lt;br&gt;hans kvarter i morges, teede han sig som en forrykt mand, bandede&lt;br&gt;og støjede og påstod, at kapellanen havde stjålet halvtredsindstyve&lt;br&gt;tusind rigsdaler fra ham.&quot;&lt;br&gt;Tyge brød ud i en skoggerlatter. &quot;å, fortæl det igen,&quot; råbte han,&lt;br&gt;&quot;det gør så godt at komme til at le rigtigt. Den blegnæbbede kapellan! -&lt;br&gt;Hvor mange penge var det, I sagde?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ikke mindre end halvtredsindstyve tusind rigsdaler,&quot; gentog&lt;br&gt;købmanden. &quot;For resten skal der nok være noget sandt i historien,&lt;br&gt;for jeg spurgte kaptajn Manheimer ud og fik at vide, at svigerfaderen, den&lt;br&gt;gamle præst, havde leveret summen til den Svend&lt;br&gt;Gjønge. som folk nu snakker så meget om her på egnen, at han&lt;br&gt;skulle se at bringe den til København. Vist er det, at der har været&lt;br&gt;stor alarm i byen i nat.&quot;&lt;br&gt;Tyge var sunket sammen på stolen, han syntes fordybet i sine&lt;br&gt;egne betragtninger uden at ænse, hvad Espen fortalte. Pludselig&lt;br&gt;fo’r han i vejret og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Halvtredsindstyve tusind daler! - Hvad!&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, det er en rar, lille sum.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg skulle ikke bøje mig for kongen, men agte mig for den&lt;br&gt;rigeste mand i Danmark, om de var mine.&quot;&lt;br&gt;En tjener trådte ind og meldte, at to mænd var kommet til slottet&lt;br&gt;og begærede lensmanden i tale.&lt;br&gt;&quot;Hvem er disse mænd?&quot; spurgte Tyge.&lt;br&gt;&quot;Det skal jeg ikke kunne sige,&quot; svarede tjeneren. &quot;de er så korte&lt;br&gt;for hovedet og holder ikke af at give sig i tale med os; de trak en&lt;br&gt;lille slæde efter sig, hvorpå der lå to øltønder som de, marketenderne&lt;br&gt;bruger, når de drager landet om til krigsfolket.&quot;&lt;br&gt;&quot;Lad dem komme ind,&quot; sagde lensmanden.&lt;br&gt;Tjeneren gik, straks efter trådte to mænd ind i stuen. Det var&lt;br&gt;Svend Gjønge og Ib. Svend havde slået hætten af sin brune kofte&lt;br&gt;op over hovedet, således at hans ansigt var halvt tilhyllet af den.&lt;br&gt;Idet han gik hen over gulvet, hørtes en klirren, der tydede på, at&lt;br&gt;han var bevæbnet. Ib blev stående ved døren og lod sine sorte og&lt;br&gt;skarpe øjne løbe omkring over alle genstande i salen.&lt;br&gt;&quot;Min herre lensmand!&quot; udbrød Svend, da han kom hen til bordet&lt;br&gt;og havde slået hætten tilbage. &quot;Jeg kommer herop i aften for at&lt;br&gt;søge bistand hos eder.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hos mig,&quot; ytrede Tyge forundret.&lt;br&gt;&quot;Sagen er, at jeg og min kammerat har fået i ærinde at bringe&lt;br&gt;to ankre kostbar vin til svenskens general på hin side Præstø; men&lt;br&gt;vejen er træls og vinen tung, vi fattes en hest til vor slæde, den&lt;br&gt;vil jeg låne hos eder.&quot;&lt;br&gt;&quot;Må jeg se det brev. I fik med til generalen,&quot; sagde Tyge og&lt;br&gt;strakte hånden ud mod Svend.&lt;br&gt;&quot;Jeg har intet brev.&quot; svarede Svend. &quot;Manden, som skikker mig,&lt;br&gt;troede mig på mit ansigt. Det samme får I gøre.&quot;&lt;br&gt;&quot;Med forlov at spørge, hvor er den vin fra?&quot; spurgte Espen med&lt;br&gt;et lurende blik.&lt;br&gt;Svend vendte sig om og gav kræmmeren et målende øjekast, idet&lt;br&gt;han sagde:&lt;br&gt;&quot;Med forlov at spørge, hvor er den mand fra?&quot;&lt;br&gt;&quot;Han er også skikket af by med et hemmeligt bud,&quot; svarede Tyge.&lt;br&gt;&quot;Hvis så er, vil jeg råde ham til at bære sig ad på samme vis&lt;br&gt;som jeg. Jeg betror mig aldrig til fremmede. I er vel også kommet&lt;br&gt;for at bede lensmanden om bistand? Der ser I, hr. Tyge, hvor godt&lt;br&gt;folk kender eders sindelag, alle de, der går bud for svensken, tyr&lt;br&gt;til eder undervejs, når de trænger til noget.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad vil I sige dermed?&quot; spurgte Tyge, ubehageligt berørt ved&lt;br&gt;Svends hentydning til den gunst, han stod i hos fjenden.&lt;br&gt;&quot;At tiden går, og at I må låne mig den hest, jeg har nødig til&lt;br&gt;min slæde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Gud bedre det, for hvad hest jeg har at undvære,&quot; ytrede Tyge&lt;br&gt;med et skuldertræk. &quot;To måtte jeg give til hæren, da de slæbte&lt;br&gt;de svære kanoner op mod København, to fik Kongelig Majestæt,&lt;br&gt;Karl Gustav, til sit eget brug, siden både hans hest og vogn sank&lt;br&gt;i havet undervejs på bæltet. Nu har jeg alene en gammel følhoppe&lt;br&gt;tilbage, som ikke er nogen tjenlig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Den kan være god nok til mig, og jeg låner den med eders&lt;br&gt;tilladelse.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, min sjæl, om I gør.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så låner jeg den uden eders tilladelse.&quot;&lt;br&gt;&quot;Eja!&quot; råbte Tyge med en hånlig latter. &quot;Du taler min tro, som&lt;br&gt;om jeg ikke havde mine folk i nærheden, der på et vink af mig&lt;br&gt;kunne kaste dig på porten.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvis I gjorde det,&quot; sagde Svend rolig, &quot;kom jeg i nærheden af&lt;br&gt;mine folk, nogle af dem venter uden for porten.&quot;&lt;br&gt;Ib, som under samtalen var blevet stående ved døren, rømmede&lt;br&gt;sig i dette øjeblik og begyndte at klirre med sin sabel, det sædvanlige tegn&lt;br&gt;på, at hans kamplyst begyndte at vækkes.&lt;br&gt;Kræmmeren sad i skyggen af lampen og tegnede med en pen på&lt;br&gt;egebordet; han dyppede den og skrev to ord på et stykke papir, som&lt;br&gt;han skød hen til Tyge. Lensmanden så papiret og læste forundret:&lt;br&gt;&quot;Giv efter!&quot; Han vovede i dette øjeblik ikke at kaste sine øjne på&lt;br&gt;Espen, men vant til at bøje sig for dennes gode indfald, forandrede&lt;br&gt;han pludselig tonen og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Herre min Gud! Hvor I farer op for ingenting; jeg talte jo kun&lt;br&gt;sådan for spøg.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, hr. lensmand!&quot; sagde Svend Gjønge, &quot;tro heller ikke, jeg&lt;br&gt;svarede i alvor. Hvorfor skulle det vel falde mig ind at tage eders&lt;br&gt;hest med magt, siden jeg forud vidste, I ville lade mig få den&lt;br&gt;godvillig?&quot;&lt;br&gt;Tyge syntes at betænke sig på svar, mens han så over mod&lt;br&gt;kræmmeren. Denne tog ordet:&lt;br&gt;&quot;Ja, I ser på mig, nådige hr. lensmand! Min nærværelse er måske&lt;br&gt;eder og disse gode mænd til besvær. Men hvis de blot vil gå ned&lt;br&gt;i borgstuen, til jeg har fået den besked, I lovede mig, så går jeg&lt;br&gt;min vej igen, og I kan da tale sammen uforstyrret.&quot;&lt;br&gt;&quot;Varer det længe?&quot; spurgte Svend.&lt;br&gt;&quot;å nej,&quot; sagde Tyge, &quot;lad eder give mad og drikke dernede,&lt;br&gt;og kom kun tilbage, så snart I har spist.&quot;&lt;br&gt;Til trods for Svends skarpe blik var kræmmerens list undgået&lt;br&gt;hans opmærksomhed, han fattede derfor heller ikke årsagen til&lt;br&gt;denne pludselige venlighed. Imidlertid adlød han lensmandens opfordring og&lt;br&gt;gik hen til døren, Ib rømmede sig og klirrede frygteligt med sin sabel, idet&lt;br&gt;de forlod værelset. Så snart de var kommet&lt;br&gt;udenfor, greb Ib Svend i armen og lagde sit hoved til døren for at&lt;br&gt;lytte, Tyges og kræmmerens halvsagte hvisken tabte sig på grund&lt;br&gt;af den lange afstand.&lt;br&gt;&quot;Så sandt jeg er en ærlig mand,&quot; hviskede Ib, &quot;de tænker på at&lt;br&gt;spille os en streg. Jeg så den lille kræmmer smile så lumsk, da du&lt;br&gt;vendte ham ryggen. Men vi skal snart komme under vejr med,&lt;br&gt;hvad de har for.&quot;&lt;br&gt;Efter disse ord spændte Ib sin sabel fra siden og leverede den&lt;br&gt;til Svend.&lt;br&gt;&quot;Tilbage til stuen igen. Jeg lod, som om jeg lukkede døren, da&lt;br&gt;vi gik, men den blev stående på klem. Vent mig dernede! De har&lt;br&gt;bestemt noget i sinde.&quot;&lt;br&gt;Med de samme ord åbnede kræmmeren samtalen, da Svend havde&lt;br&gt;forladt salen.&lt;br&gt;&quot;De har bestemt noget i sinde, de to gavstrikke!&quot;&lt;br&gt;&quot;Mener I?&quot; udbrød Tyge med åben mund.&lt;br&gt;&quot;Ja! Og hvem tror I vel, den var, I talte med?&quot;&lt;br&gt;&quot;Han så mig rigtignok sær fordægtig ud,&quot; svarede Tyge forsig&lt;br&gt;tigt, for ikke at udtale en formodning.&lt;br&gt;&quot;Det var min tro ingen anden end Svend Gjønge.&quot;&lt;br&gt;&quot;Svend Gjønge!&quot; gentog lensmanden og fo’r i vejret.&lt;br&gt;I dette øjeblik åbnede Ib døren og bukkede sig ned bag den store&lt;br&gt;lænestol, som Tyge nylig havde forladt i kakkelovnskrogen.&lt;br&gt;&quot;Svend Gjønge med de halvtredsindstyve tusind?&quot;&lt;br&gt;&quot;Med eller uden de halvtredsindstyve tusind, det var, få mig&lt;br&gt;skam, ham. Ikke skulle det undre mig, hvis der gemtes andet i de&lt;br&gt;to ankre end franskvinen, han talte om.&quot;&lt;br&gt;&quot;I siger noget. De har forvaret pengene i ankrene og vil på den&lt;br&gt;måde se at luske sig gennem svenskehæren.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, nu er vi omtrent ved det,&quot; sagde Espen, idet han fornøjet&lt;br&gt;gned sine hænder, &quot;jeg er netop af samme mening.&quot;&lt;br&gt;Ib kunne høre ethvert ord, så meget lettere, som stemmerne hævede sig med&lt;br&gt;den stigende begejstring. Desuagtet var skjulestedet&lt;br&gt;ikke så bekvemt, som han havde forestillet sig. De svære bøgeknuder i&lt;br&gt;kaminen opfyldte krogen med en kvælende hede. Ib stønnede. Sveden perlede i&lt;br&gt;store dråber på hans pande. Af mangel på&lt;br&gt;et bedre råd listede han sig til, lidt efter lidt, at trække sin kofte af.&lt;br&gt;Imidlertid vedblev samtalen:&lt;br&gt;&quot;Vi må undersøge disse ankre, før de rejser videre.&quot; mente lensmanden.&lt;br&gt;&quot;Vi må slet ikke lade dem rejse,&quot; svarede kræmmeren.&lt;br&gt;&quot;Godt, nok, men hvordan kan vi vel hindre det? Foruden os er&lt;br&gt;der i aften kun to gamle karle på slottet.&quot;&lt;br&gt;Kræmmeren syntes at betænke sig. Lidt efter udbrød han med&lt;br&gt;et fiffigt smil:&lt;br&gt;&quot;Jeg får en idé! I holder dem op med snak til i morgen tidlig,&lt;br&gt;imens skriver I et brev ned til oberst Sparre på Jungshoved, han&lt;br&gt;skylder eder nogle forbindtligheder for de rare sager, I har skikket&lt;br&gt;ham, og vil ikke nægte en kommando af sine folk, helst når I lader&lt;br&gt;eder forlyde med, at det gælder om at fange Svend Gjønge, på&lt;br&gt;hvis hoved han har sat en pris. Om vor formodning med pengene&lt;br&gt;taler I derimod intet, og mens svenskerne tager Svend, tager vi&lt;br&gt;hans ankre. Hvad synes I?&quot;&lt;br&gt;&quot;Kræmmer, - Espen!&quot; råbte Tyge og slog i bordet, &quot;eders indfald er&lt;br&gt;fortræffeligt, og hvis Svend virkelig har gemt alle disse&lt;br&gt;rare penge i de to ankre, og jeg får fat på dem, skal I ikke have&lt;br&gt;udspundet denne list for intet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det tror jeg nok!&quot; svarede Espen. &quot;Man kan da ikke regne&lt;br&gt;halvparten af halvtredsindstyve tusind for intet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Halvparten!&quot; gentog lensmanden studsende.&lt;br&gt;&quot;Ja, naturligvis, min kære herre! Halvpart til mig og halvpart&lt;br&gt;til eder; med mindre I synes bedre om, at jeg melder den hele sag&lt;br&gt;til kaptajn Manheimer, så kan I stole på, at eders andel vil blive&lt;br&gt;endnu mindre.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu vel!&quot; udbrød Tyge forbløffet, &quot;I får da halvparten.&quot;&lt;br&gt;&quot;Skriv blot brevet. Her er papir og pen.&quot;&lt;br&gt;Tyge skrev. Ib var færdig at steges. Havde afstanden mellem&lt;br&gt;ham og bordet ikke været så stor, ville man have hørt hans korte&lt;br&gt;åndedræt og den undertrykte stønnen, som heden afpressede ham.&lt;br&gt;Atter havde han forsøgt at gøre den mere udholdelig ved at afføre&lt;br&gt;sig vest og tørklæde, men varmen syntes at tiltage.&lt;br&gt;&quot;Men hvem skal gå bud til Jungshoved?&quot; spurgte Tyge.&lt;br&gt;&quot;Ak, min herre lensmand!&quot; svarede kræmmeren, &quot;tror I vel, jeg&lt;br&gt;ville betro nogen anden dertil? Jeg skal selv endnu i nat besørge,&lt;br&gt;hvad I skriver.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg med,&quot; hviskede Ib rasende.&lt;br&gt;&quot;Nå da, i Guds navn! Her har I brevet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men hvordan kommer jeg bort fra slottet, uden at nogen mærker det?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det finder vi vel råd for,&quot; svarede lensmanden smilende. &quot;Ser&lt;br&gt;I her døren i tapetet; når I bliver ved at følge gangen udenfor,&lt;br&gt;kommer I til en trappe på venstre hånd, den fører ned til haven,&lt;br&gt;og derfra behøver I kun at stige over gærdet.&quot;&lt;br&gt;Espen tog brevet, svøbte sig ind i sin kappe og forsvandt bag&lt;br&gt;tapetdøren.&lt;br&gt;&quot;Endelig!&quot; udbrød Ib halvhøjt, idet han tog sine klædningsstykker under&lt;br&gt;armen og fo’r ud af salen.&lt;br&gt;

==Hvor købmanden gemte sit brev==
&lt;br&gt;Da Ib trådte ind i borgstuen, vakte han megen forbavselse ved sit&lt;br&gt;røde, glinsende ansigt, sit stive og stirrende blik, men frem for alt&lt;br&gt;på grund af klædningsstykkerne, som han endnu bar under armen.&lt;br&gt;Uden at sige et ord styrede han hen til bordet, greb med begge&lt;br&gt;hænder om ølkanden og tømte den til bunds. Derefter syntes han&lt;br&gt;at komme til sig selv igen. Han nikkede til Svend og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Det var, som jeg sagde. I aften tænker ræven at fange høns.&lt;br&gt;Lensmanden bad mig ellers at bede dig vise ham den ære at træde&lt;br&gt;op i salen. Han har en sag at anbefale dig, som ligger ham svært&lt;br&gt;på hjerte.&quot;&lt;br&gt;Svend gik, Ib fulgte efter ham, men vendte sig i døren og sagde&lt;br&gt;til de to karle, som var Tyges hele tjenerskab:&lt;br&gt;&quot;Vil ingen af jer, I gode folk, sige til husholdersken fra lensmanden, at&lt;br&gt;hun giver mig noget at spise, det bedste hun har i sit&lt;br&gt;stegers, men det må ske i en fart, for jeg skal straks gå på rejse.&quot;&lt;br&gt;Efter disse ord gik Ib ud til Svend, der ventede på gangen.&lt;br&gt;&quot;Nå,&quot; hviskede Svend, &quot;du fik altså noget at vide.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg hørte hvert ord, de sagde. De kender dig og gætter, hvad&lt;br&gt;vi fører med os. Lensmanden skrev til obersten på Jungshoved og&lt;br&gt;bad om folk til at angribe dig. Kræmmeren er allerede gået med&lt;br&gt;brevet.&quot;&lt;br&gt;&quot;For en ufærd! Kræmmeren?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, men jeg hjælper ham med at besørge det,&quot; svarede Ib med&lt;br&gt;en betydningsfuld gebærde. &quot;Mens jeg er borte, må du skaffe dig&lt;br&gt;en hest og komme af sted, så hurtigt du kan; tag ind over marken&lt;br&gt;og sig mig, hvor du vil, vi skal træffe hinanden.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg drager op ad til skoven ved Lekkinde og venter der efter&lt;br&gt;dig. Skulle jeg være borte, når du kommer, så kan du følge sporet,&lt;br&gt;som slæden gør i sneen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Gud i vold da! Forlang blot hesten af lensmanden og drag din&lt;br&gt;vej. Han tør ikke nægte dig den og har kun to karle på gården.&quot;&lt;br&gt;Ib trykkede Svends hånd og vendte tilbage til borgstuen, hvor&lt;br&gt;husholdersken imidlertid havde fremsat et rigeligt måltid.&lt;br&gt;Da han havde spist sig mæt og tømt en stor kande mjød, rejste&lt;br&gt;han sig fra bordet. &quot;Gud være med jer, I rare mennesker! Nu må&lt;br&gt;jeg af sted igen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Drager I bort i dette mørke?&quot; spurgte husholdersken, der havde&lt;br&gt;fundet såre megen opbyggelse ved Ibs underholdning.&lt;br&gt;&quot;Ja, jeg må over på Lundbygård for at bestille kvarter til os.&lt;br&gt;Hils min ven, lensmanden, og sig ham tak for mad. Det er sandt,&lt;br&gt;nu, da jeg nævner navnet, kommer jeg i tanker om, at han befalede&lt;br&gt;en af jer at tage lygten og lyse mig igennem haven.&quot;&lt;br&gt;Lygten blev tændt, og begge karlene ledsagede Ib ud til gærdet,&lt;br&gt;her kom han nyt fængkrudt på sine pistoler, skjulte dem under&lt;br&gt;koften og krøb derpå igennem buskene ud på marken.&lt;br&gt;Imidlertid vandrede den lille kræmmer hen ad vejen til Jungshoved,&lt;br&gt;støttende sig til en tyk stok, han havde skåret i risgærdet.&lt;br&gt;Mens han gik, faldt efterhånden hans tanker på flere historier om&lt;br&gt;overfald og mord, hvoraf egnen i krigens tid var opfyldt, og som&lt;br&gt;folk næsten alle tillagde Svend Gjønge.&lt;br&gt;Han kastede sit blik omkring til siderne; et heftigt vindstød eller&lt;br&gt;et faldende blad var nok til at bringe hans hjerte til at banke med&lt;br&gt;næsten hørlige slag. Han måtte også tilstå for sig selv, at der ikke&lt;br&gt;kunne gives noget sted mere skikket til overfald end just det, hvorpå han&lt;br&gt;befandt sig.&lt;br&gt;I lang afstand øjnede man intet hus eller tegn til beboelse. På&lt;br&gt;begge sider indkredsedes adelsvejen, som man den gang kaldte&lt;br&gt;alfarvej, af et gærde, bevokset med hassel eller pilebuske; dertil&lt;br&gt;kom mørket, som forøgede faren og begunstigede alle fjendtlige&lt;br&gt;hensigter.&lt;br&gt;I denne stemning hørte han Ib nærme sig fra en gangsti, som&lt;br&gt;førte ind over marken. Kræmmeren standsede og kastede et frygt-&lt;br&gt;somt blik tilbage, men det var for mørkt til at skelne noget tydeligt,&lt;br&gt;han så kun omridset af en høj og bredskuldret skikkelse, som kom&lt;br&gt;efter ham med lange, hurtige skridt, nynnende en sang.&lt;br&gt;Ib havde været så betænksom at hægte sablen op, for at dens&lt;br&gt;raslen ikke skulle tilkendegive, at han var bevæbnet.&lt;br&gt;&quot;Gudsfred!&quot; råbte købmanden gennemtrængende, mens Ib endnu&lt;br&gt;var nogle skridt borte.&lt;br&gt;&quot;Tak!&quot; svarede Ib, idet han smilede ad den umiskendelige frygt,&lt;br&gt;som lå i Espens rystende stemme.&lt;br&gt;&quot;Det lader til, vi skal samme vej,&quot; vedblev købmanden hurtigt,&lt;br&gt;&quot;så kan vi følges ad.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja nok!&quot; svarede Ib.&lt;br&gt;Espens glæde over mødet sank betydelig ved disse korte svar,&lt;br&gt;hans tidligere angst tiltog, og han gjorde et hurtigt skridt til siden&lt;br&gt;for at komme i længere afstand fra Ib. Da samtalen truede med at&lt;br&gt;gå i stå, tog han mod til sig og begyndte igen:&lt;br&gt;&quot;Det var ellers en slem mørk aften at gå en lang vej i.&quot;&lt;br&gt;&quot;Skal I da så langt?&quot; spurgte Ib.&lt;br&gt;&quot;å nej, å nej, jeg er snart ved mit hjem, jeg skal blot lidt op ad&lt;br&gt;Jungshoved til. Med forlov at spørge, farer I den samme vej?&quot;&lt;br&gt;&quot;Den selvsamme.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det passer sig godt,&quot; vedblev Espen, &quot;så bliver vi en rar lille&lt;br&gt;flok; for jeg har nogle kammerater med mig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Har I kammerater?&quot; råbte Ib i en tone, der ikke skulle bidrage&lt;br&gt;til at berolige den lille.&lt;br&gt;&quot;Ja, det ved himmelens Gud, en to, tre stykker! De gik lidt i&lt;br&gt;forvejen.&quot;&lt;br&gt;&quot;å ja,&quot; svarede Ib beroliget, &quot;det er heller ikke godt at vove&lt;br&gt;sig ud på denne tid af døgnet, da ildgerningsmænd og skarnsfolk&lt;br&gt;driver omkring og holder ilde hus med de vejfarende. Hist henne,&lt;br&gt;hvor den høje eg rager frem over gærdet, hængte de en mand nys&lt;br&gt;forgangen og klædte ham af lige til skindet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Vorherre bevares!&quot; hviskede kræmmeren, som måtte støtte sig&lt;br&gt;til sin stok for ikke at synke i knæ.&lt;br&gt;&quot;Tilmed,&quot; vedblev fortælleren, &quot;holder Svend Gjønge og hans&lt;br&gt;krigsfolk vejen besat lidt længere nordpå; de lader ingen rejsende&lt;br&gt;fare, før de har ransaget ham på det nøjeste.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorfor ransager de?&quot;&lt;br&gt;&quot;Eja, om nogen fører bud eller brev til svensken. Gud nåde den&lt;br&gt;elendige synder, de træffer med sligt. Han er så godt som en død&lt;br&gt;mand.&quot;&lt;br&gt;Imod formodning lod denne trusel, der blev fremsat med behørig&lt;br&gt;eftertryk, ikke til at gøre synderlig virkning på kræmmeren. Han&lt;br&gt;udbrød frimodig:&lt;br&gt;&quot;Jeg fører ikke breve med mig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, jeg ikke heller,&quot; svarede Ib.&lt;br&gt;&quot;Har I nogen sinde truffet Svend Gjønge og hans folk?&quot;&lt;br&gt;&quot;Imellem stunder; men mig gør de intet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorfor ikke?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg har engang rakt Svend en hånd, da han var i betryk, så&lt;br&gt;gav han mig et tegn, så hans mænd lader mig i fred.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad var det for et tegn?&quot;&lt;br&gt;&quot;Tegnet var for mig, ikke for andre. Men hvor bliver jeres&lt;br&gt;kammerater af?&quot;&lt;br&gt;&quot;De er vist kommet så langt i forvejen, at vi må skynde os for&lt;br&gt;at indhente dem,&quot; sagde Espen.&lt;br&gt;&quot;Nej,&quot; svarede Ib, &quot;vi har slet ikke travlt. Først skal I sige mig,&lt;br&gt;hvor I har forvaret det brev, I lovede at besørge til obersten på&lt;br&gt;Jungshoved.&quot;&lt;br&gt;&quot;Brevet - til obersten,&quot; gentog Espen. &quot;Jeg ved af intet brev&lt;br&gt;at sige.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det nytter kun lidt, at I dølger det, jeg var til stede i salen, da&lt;br&gt;Tyge Høeg skrev det og fulgte jer ud.&quot;&lt;br&gt;&quot;å Herre Gud nåde mig arme mand!&quot; råbte kræmmeren, idet&lt;br&gt;han sank på knæ foran Ib og strakte sine hænder i vejret. &quot;Kan&lt;br&gt;I bære det over jert sind at gøre mig fortræd? Jeg sidder med kone&lt;br&gt;og tre små, uskyldige børn hjemme i Vordingborg.&quot;&lt;br&gt;&quot;Brevet, brevet!&quot; råbte Ib og drog en pistol frem fra koften.&lt;br&gt;&quot;Men jeg har jo intet brev,&quot; svarede Espen grædende. &quot;Siden I&lt;br&gt;hørte alt, hvad der blev sagt derinde, hørte I da ikke også, at lensmanden&lt;br&gt;siden efter tog en anden bestemmelse, at det skulle vente&lt;br&gt;med brevet, til han selv red op til Jungshoved i morgen. Han sagde&lt;br&gt;det, imens han fulgte mig ud, og jeg gik da min vej i mit eget&lt;br&gt;ærinde tilvisse.&quot;&lt;br&gt;&quot;Lad mig ransage eders lommer,&quot; sagde Ib, som i dette øjeblik&lt;br&gt;ikke vidste, hvad han skulle tro.&lt;br&gt;&quot;Ja gerne!&quot; svarede Espen, idet han standsede.&lt;br&gt;Ib foretog en omhyggelig undersøgelse i kræmmerens klædning,&lt;br&gt;i lommerne, i ærmerne, i foret, men brevet fandtes ikke.&lt;br&gt;&quot;Tror I mig nu?&quot; spurgte Espen.&lt;br&gt;&quot;Ja, det får jeg vel!&quot; svarede Ib modfalden. Derefter gik de&lt;br&gt;videre, kræmmeren foran og Ib et skridt tilbage, i tvivl med sig&lt;br&gt;selv, hvad han skulle tænke om brevet.&lt;br&gt;&quot;Tøv lidt!&quot; udbrød han straks efter. &quot;Lad mig se eders sko.&quot;&lt;br&gt;&quot;å ja,&quot; svarede Espen, og støttede sig til sin stok drog han først&lt;br&gt;den ene, siden den anden sko af. Brevet var der ikke.&lt;br&gt;Gangen begyndte atter, indtil Ib igen standsede med de ord:&lt;br&gt;&quot;Vi glemte at ransage eders hue.&quot;&lt;br&gt;Espen tog huen af hovedet og rakte den til Ib, et let og næsten&lt;br&gt;umærkeligt smil bevægede hans læber, men Ibs skarpe og gen-&lt;br&gt;nemborende blik bemærkede dette smil, og dermed var Espens&lt;br&gt;skæbne afgjort.&lt;br&gt;Imidlertid viste målet for deres gang sig ved en ombøjning af&lt;br&gt;vejen, Jungshoved slot trådte stedse tydeligere frem fra skoven,&lt;br&gt;der tegnede sig mørkt på det hvide snedække. Kræmmeren åndede&lt;br&gt;friere, ethvert skridt fjernede ham fra den truende fare, allerede&lt;br&gt;så han de mørke skygger, som skildvagterne dannede på volden,&lt;br&gt;tårnfløjene bevægede sig pibende på deres spir. De to vandringsmænd havde&lt;br&gt;nået broen, som førte over noret. Espens kræfter var&lt;br&gt;udtømt, men hans skridt blev længere og hurtigere. I dette øjeblik&lt;br&gt;faldt Ib på en ny tanke. Han tog fat i Espens stok, den lille vægrede sig&lt;br&gt;for at lade ham få den. Ib greb kræmmeren om livet, hævede ham ud over&lt;br&gt;rækværket og lod ham falde ned i graven.&lt;br&gt;Man hørte et kvalt skrig og et stønnende suk. Fra volden blev en&lt;br&gt;bøsse affyret, men Ib flygtede.&lt;br&gt;Idet han slap kræmmeren, havde han grebet dennes stok, der var&lt;br&gt;en hyldegren. Espen havde skudt marven ud af den og gemt brevet&lt;br&gt;i det derved fremkomne hul.&lt;br&gt;
==Ib opdager rotternes appetit, og Svend træffer gamle bekendte==
&lt;br&gt;Oven for Høfdingsgård lå et lille hus, halvt indgravet i en bakke,&lt;br&gt;der omgav det på tre sider.&lt;br&gt;Oppe på loftet sad to personer midt i en stor halmdynge. Den&lt;br&gt;ene var Tam, hvis uheldige forsøg på at forråde Svend man måske&lt;br&gt;mindes. Den anden var Kulsoen, hans kone. Natten før var det lykkedes hende&lt;br&gt;at skuffe sine bevogteres opmærksomhed og undslippe&lt;br&gt;fra Gåsetårnet i Vordingborg.&lt;br&gt;Tam havde i nogen tid haft tilhold i denne hytte, der kort efter&lt;br&gt;svenskernes komme var blevet forladt af beboerne. Han havde&lt;br&gt;også foretrukket at bo på loftet, først fordi halmen afgav et varmere leje&lt;br&gt;end lergulvet i stuen, dernæst fordi hans ophold på dette&lt;br&gt;sted var mere skjult og så at sige gjort utilgængeligt, når han drog&lt;br&gt;stigen op efter sig og lukkede lemmen.&lt;br&gt;Kulsoen lå nedgravet så dybt i halmen, at man kun så hendes&lt;br&gt;hoved, som hun støttede på begge hænder. Tam var i færd med at&lt;br&gt;gøre sig et lille kighul i græstørvene på taget, hvorfra han kunne&lt;br&gt;iagttage enhver, som gik forbi hytten, ude på vejen.&lt;br&gt;&quot;Men Tam da!&quot; udbrød konen, efter at hun havde udbredt sig&lt;br&gt;over den list, som behøvedes for at slippe bort fra tårnfængslet.&lt;br&gt;&quot;Hvorfor sidder du dér og tier stille, mens du skulle være glad,&lt;br&gt;nu jeg er kommet hjem til dig?&quot;&lt;br&gt;&quot;å ja!&quot; svarede Tam med sin læspende stemme og med et udtryk&lt;br&gt;af den inderligste ligegyldighed. &quot;Hvis du blot havde lidt brød&lt;br&gt;med, for jeg er så sulten, så sulten.&quot;&lt;br&gt;&quot;Herregud!&quot; råbte konen hånlig. &quot;Hvorledes skulle jeg skaffe&lt;br&gt;brød, når jeg kun tænkte på at komme ud af det slemme hul for&lt;br&gt;at få min lille mand at se. Om du tog dig noget til, fik vi vel råd&lt;br&gt;for føden.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad skulle jeg tage mig til,&quot; svarede Tam, &quot;andet end det,&lt;br&gt;jeg gjorde? Jeg huggede en lang våge i isen nede ved åen og stillede min&lt;br&gt;ruse ud, men ålene kom ikke. Det går ikke på den vis!&quot;&lt;br&gt;tilføjede han klagende. &quot;Gud give, jeg aldrig havde ladet mig forlokke til&lt;br&gt;den skammelige handling mod Svend. Han skaffede os&lt;br&gt;dog føden og imellemstunder noget derover.&quot;&lt;br&gt;&quot;Handlingen var ikke så fejl, siden der var tredive sølvdaler at&lt;br&gt;fortjene, du bar dig blot forkert ad, som du altid plejer; men det&lt;br&gt;hjælper ikke at kævles mere derom. Hvor har du gjort af børnene?&quot;&lt;br&gt;&quot;Den ene tuskede jeg bort til en skærslipper for en lammeskindskofte og to&lt;br&gt;kavringer, at han skulle trække hans bør.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvem af dem var det?&quot;&lt;br&gt;&quot;Den ældste, som havde flest kræfter.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det kunne jeg tænke mig,&quot; sagde konen. &quot;Du har aldrig ment&lt;br&gt;ham det godt, siden du ikke var hans fader.&quot;&lt;br&gt;&quot;å, af den grund kunne jeg jo have tusket dem alle tre bort;&lt;br&gt;men den næste kom ned til Egitsborg for at passe herremandens&lt;br&gt;hundegård og løbe ærinder i byen, og min søster tog den yngste til&lt;br&gt;sig for at - Tys, stille, der kommer nogen agende her op til huset.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvem er det?&quot; hviskede Kulsoen, idet hun nysgerrigt strakte&lt;br&gt;sig ud af halmdyngen.&lt;br&gt;&quot;Jeg kan ikke længere se dem, siden de kom huset så nær, men&lt;br&gt;vi får dem vel at høre ret snart, når de går ind i stuen. Lad os&lt;br&gt;blot være stille og lytte til.&quot;&lt;br&gt;Nede i gården holdt på samme tid en lille slæde og en hest, som&lt;br&gt;to personer var i færd med at spænde fra. Den ene af disse bar&lt;br&gt;egnens almindelige fruentimmerdragt, ansigtet var næsten skjult&lt;br&gt;af en stor filthat, hvis skygge faldt ned over pande og kinder. Omkring de&lt;br&gt;temmelig brede skuldre hang en blåstribet hvergarns&lt;br&gt;halvkåbe, kantet med katteskind. Den anden var en høj og bondeklædt mand.&lt;br&gt;Nøjere betragtet viste begge ansigter bekendte træk;&lt;br&gt;det var Svend Gjønge og Ib, der således begyndte deres vandring&lt;br&gt;med skatten fra Vordingborg.&lt;br&gt;Svend havde købt slæden og fruentimmerdragten af en marketenderske, som&lt;br&gt;drog omkring på landet blandt svenskerne og solgte&lt;br&gt;mjød og øl.&lt;br&gt;&quot;Jeg tænker, vi kan lade mjøden blive liggende på slæden natten over,&quot;&lt;br&gt;ytrede Ib dæmpet. &quot;Skulle den tage skade, bliver det&lt;br&gt;svenskernes sag. Til det andet anker har jeg allerede fundet en&lt;br&gt;plads.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvor?&quot;&lt;br&gt;&quot;Hist henne under halmen i fårestien.&quot;&lt;br&gt;Svend smilede, kiltrede sin kjole op og hjalp Ib med at bære det&lt;br&gt;ene anker, som lå bagest på slæden, ind i et lille skur. De løste hesten og&lt;br&gt;førte den efter sig ind i stuen.&lt;br&gt;&quot;Det er et godt natteherberge, vi fandt os,&quot; udbrød Ib, efter at&lt;br&gt;have bundet hesten i et hjørne af stuen og rystet en foderpose ud&lt;br&gt;foran den. &quot;Jeg kendte lidt til folkene her! Ridefogden gav dem&lt;br&gt;hus oppe på gården, da herskabet var rejst ind til København, og&lt;br&gt;siden har her knap været et menneske.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvoraf ved du det, Ib?&quot;&lt;br&gt;&quot;Dengang, jeg åbnede døren, løb rotterne omkring på lergulvet,&lt;br&gt;og sneen, som er føget ind igennem skorstenspiben, ligger stivfrosset her på&lt;br&gt;arnestedet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg må love, at vi mødtes så snart igen,&quot; sagde Svend; &quot;du har&lt;br&gt;et skarpt blik.&quot;&lt;br&gt;&quot;Såmænd!&quot; svarede Ib med et selvtilfreds nik. &quot;Gud fader gav&lt;br&gt;mig to rare øjne, og taterfolkene lært mig at bruge dem, mens vi&lt;br&gt;vandrede sammen i min barndom.&quot;&lt;br&gt;Så satte han en stor tværsæk op på bordet. Svend tog sin fyrtønde frem og&lt;br&gt;slog ild for at tænde en lyspind. Det varede længe,&lt;br&gt;inden tønderet ville fænge; da det endelig begyndte at gnistre, var&lt;br&gt;det ham umuligt at få lyspinden i brand.&lt;br&gt;Ib stod og så til, han smilte og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Ja, i den kunst er jeg din overmand; lån mig tønderet, så skal&lt;br&gt;du se, hvor let det går.&quot;&lt;br&gt;Svend gav ham fyrtønden, og han tog et stykke af en grankogle&lt;br&gt;op af lommen, knuste nogle af dens harpiksholdige frøhuse mellem&lt;br&gt;fingrene og lod dette pulver falde på tønderet, som derved straks&lt;br&gt;blussede op i flamme.&lt;br&gt;&quot;Den måde har jeg også lært af natmandsfolkene,&quot; sagde han&lt;br&gt;leende, mens han tændte lyspinden og stak den fast mellem stenene&lt;br&gt;på arnestedet. &quot;Hvad siger du nu, om vi gjorde os et godt bål for&lt;br&gt;at drive kulden ud af stuen?&quot;&lt;br&gt;&quot;Blot det ikke ses, om nogen vejfarende kommer forbi,&quot; svarede&lt;br&gt;Svend, i færd med at drage de medbragte levnedsmidler op af&lt;br&gt;tværsækken.&lt;br&gt;&quot;Vi kan jo dække glughullerne til. Her er min kofte, hæng den&lt;br&gt;for; imens går jeg ud og tapper os en kande mjød af vor tønde på&lt;br&gt;slæden.&quot;&lt;br&gt;Hele denne samtale blev hørt af Tam og Kulsoen ovenfor: de&lt;br&gt;havde lagt sig langs hen ad gulvet med hovedet ned mod de løse&lt;br&gt;brædder og kunne gennem de talrige åbninger og sprækker iagttage&lt;br&gt;alt, hvad der skete i stuen.&lt;br&gt;&quot;Hører du?&quot; hviskede Kulsoen under den larm, som Ibs bortgang&lt;br&gt;forårsagede. &quot;De har et mjødanker ude på slæden.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, og dejlig mad på bordet,&quot; svarede Tam; &quot;hvem der kunne&lt;br&gt;få sig et lille stykke deraf!&quot;&lt;br&gt;Efter at Svend havde hængt Ibs kofte og sin egen kåbe over de&lt;br&gt;to små vinduer, gik han ud af stuen for at overbevise sig om, at&lt;br&gt;lysets skin ikke var synligt på vejen. I det samme rejste Kulsoen&lt;br&gt;sig op fra gulvet og skød et af loftsbrædderne til side.&lt;br&gt;&quot;Hvad er det, du gør?&quot; spurgte Tam. &quot;Tænk på, lille Boel, at det&lt;br&gt;gælder mit ringe liv, om de opdager vort skjul.&quot;&lt;br&gt;&quot;Tænk du på, at jeg må sørge for lidt aftensmad til os to fattige&lt;br&gt;stakler!&quot; svarede Kulsoen.&lt;br&gt;&quot;Aftensmad?&quot; gentog Tam uden at forstå, hvad hun mente.&lt;br&gt;Kulsoen lod sit svar bero med at rykke en af de lange tækkekæppe ud, som&lt;br&gt;sammenholdt taget, derpå lagde hun sig hen over&lt;br&gt;gulvet og stak kæppen igennem åbningen ned i maden.&lt;br&gt;&quot;Se, her har vi nadvere,&quot; hviskede hun tilfreds og drog et havre-&lt;br&gt;brød op på spidsen af kæppen. &quot;Men skam få dig, du lækkersultne!&lt;br&gt;Du vil bestemt have sul til brødet. Jeg kender dig.&quot; Hun stak på ny&lt;br&gt;sin stok ned igennem åbningen, og denne gang fiskede hun sig en&lt;br&gt;stor kødpølse.&lt;br&gt;Tam havde uden at mæle et ord og med en yderlig forbavselse&lt;br&gt;været vidne til dette.&lt;br&gt;&quot;Ak, Boel, Boel!&quot; hviskede han, da pølsen kom op gennem loftet.&lt;br&gt;&quot;Lad det nu være nok; der times os en ulykke, når de kommer ind&lt;br&gt;igen og ser, at maden er borte.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, du snakker, som du har forstand til,&quot; hviskede Kulsoen.&lt;br&gt;&quot;Fattigfolk som vi har ikke råd til at vrage, og det er nok ikke&lt;br&gt;hver en kvæld. Vorherre er så god at skikke os slig rar mad. Nu&lt;br&gt;har jeg sørget for vor nadvere, men må jeg ikke også tænke på en&lt;br&gt;lille mundfuld til vor middagsmad i morgen?&quot;&lt;br&gt;Under disse bemærkninger drog hun med det tidligere held nok&lt;br&gt;en kavring og en lille knapost op igennem hullet og havde atter&lt;br&gt;fået stokken ned til en ny fangst, da der hørtes skridt uden for døren.&lt;br&gt;Kulsoen drog kæppen tilbage og skød brættet hen på dets plads&lt;br&gt;igen. I samme øjeblik trådte Svend og Ib ind i stuen.&lt;br&gt;Ib udstødte et skrig, da han satte mjøddunken på bordet og opdagede det&lt;br&gt;begåede rov. Hans ansigt udtrykte den dybeste overraskelse.&lt;br&gt;&quot;Hvem har taget vor gode mad?&quot; udbrød han. &quot;Se engang! Bordet er næsten&lt;br&gt;tomt, og ingen af os har endnu fået det ringeste.&quot;&lt;br&gt;Svend var naturligvis ikke i stand til at give nogen oplysning,&lt;br&gt;og begge udtrykte sig i formodninger, til megen opbyggelse for&lt;br&gt;ægteparret, som imidlertid oven over dem gjorde sig til gode med&lt;br&gt;deres bytte.&lt;br&gt;&quot;Der må nogen have listet sig ind i stuen, mens vi var ude,&quot;&lt;br&gt;ytrede Ib.&lt;br&gt;&quot;Og vi skulle ikke have set dem gå bort?&quot; svarede Svend med&lt;br&gt;et skuldertræk.&lt;br&gt;&quot;Det er også sandt. - Nu begriber jeg alt. Det er rotterne, som&lt;br&gt;har stjålet maden.&quot;&lt;br&gt;&quot;Rotterne.&quot; gentog Svend, &quot;to brød, en ost og en pølse, man&lt;br&gt;skulle næsten ikke tro, at de kunne løbe bort med så meget.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, ved du hvad, Svend, man skulle næsten heller ikke tro, at&lt;br&gt;maden kunne løbe bort af sig selv. Rotterne eller nissen har taget&lt;br&gt;dem, og jeg holder på det første, siden jeg har set flere rotter end&lt;br&gt;nisser.&quot;&lt;br&gt;&quot;Gid det må bekomme dem vel!&quot; svarede Svend smilende. &quot;Nu&lt;br&gt;vil vi tage til takke med det, de har ladet os beholde tilbage.&quot;&lt;br&gt;Måltidet fandt sted under en uafbrudt tavshed. Da endelig Ib&lt;br&gt;havde aftørret sin kniv og stukket den i bæltet, udbrød han:&lt;br&gt;&quot;Synd og skam var det, at vi satte os til bords uden bøn, men&lt;br&gt;Vorherre regner os det vel ikke så nøje i krigens tid, og sin bøn&lt;br&gt;skal han få alligevel, når jeg lægger mig til ro i halmen. Lad mig&lt;br&gt;nu høre, hvad plan du har udfundet for at bringe vor mjødtønde&lt;br&gt;til dens bestemmelsessted.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tænker, vi farer fort, som vi har begyndt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, men vil det gå på den vis? Vi får vist megen fortræd undervejs, helst&lt;br&gt;da sagen begynder at spørges. På det korte stykke vej,&lt;br&gt;vi har draget, er allerede tre vidende om vor hemmelighed.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hører du?&quot; hviskede Kulsoen til Tam. &quot;De har en hemmelighed&lt;br&gt;sammen, den må vi se at komme under vejr med.&quot;&lt;br&gt;&quot;Den første er kaptajn Manheimer, som vi formeldte vor hilsen&lt;br&gt;i kirken, han var så ivrig efter at få dig i tale forleden, at han&lt;br&gt;knap lader det blive ved det ene forsøg; den næste er lensmanden&lt;br&gt;Tyge Høeg og den tredie - ja, Gud nåde hans sjæl, han er der,&lt;br&gt;hvor de to andre burde være. - Ad hvilken vej har du tænkt, at vi&lt;br&gt;skal drage?&quot;&lt;br&gt;&quot;Op igennem Jungshoved skove,&quot; svarede Svend, &quot;der har jeg&lt;br&gt;sat to af mine mænd stævne; så lister vi os gennem landet mod&lt;br&gt;vest indtil norden for Køge by og derfra over isen ad København&lt;br&gt;til. På hele vejen vil vi træffe gjøngerne, men for hver to mil har&lt;br&gt;en mand en hest til rede for os, at vi kan fare hurtigere. Det må&lt;br&gt;gå, lille Ib!&quot; tilføjede Svend, idet han lagde kniven bort og stirrede&lt;br&gt;stift hen for sig, &quot;thi jeg har sat min ære og velfærd i pant derpå,&lt;br&gt;min egen og -&quot;&lt;br&gt;&quot;Din egen og hendes med,&quot; tilføjede Ib sagte.&lt;br&gt;&quot;Hvis?&quot; spurgte Svend.&lt;br&gt;&quot;Hendes, som du aldrig har vovet at nævne for mig, lad være,&lt;br&gt;jeg kanske er den eneste i hele verden, du kan have fuld tillid til.&lt;br&gt;Hvem er der vel foruden mig, som kender alt fra den første begyndelse af?&lt;br&gt;Det er også mig, der mener dig det bedre end alle de&lt;br&gt;andre til hobe. Nu snakker vi kun sådan derom, men jeg gik og&lt;br&gt;kikkede efter dit ansigt, hver evige gang jeg hørte, at du vendte&lt;br&gt;hjem fra slottet, fra hende, for at se, om du var glad, eller om hun&lt;br&gt;havde gjort dig imod. Du må tage det for, hvad du vil, men jeg&lt;br&gt;lod også et par ord falde til Vorherre i min aftenbøn, at han nok&lt;br&gt;kunne gøre jer to lidt til gode.&quot;&lt;br&gt;Svend rakte ham hånden.&lt;br&gt;&quot;Ak, lille Ib!&quot; svarede han blødt og dæmpet. &quot;Hvorom vil du&lt;br&gt;vel, at jeg skulle tale? Jeg er en ærlig mand, og jeg er gift med&lt;br&gt;din egen søster.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, det er så. Du giftede dig med Ane for at frelse frøkenen.&lt;br&gt;Din onde skæbne lod dig slutte dette ægteskab, som hverken blev&lt;br&gt;velsignet af Gud eller mennesker.&quot;&lt;br&gt;&quot;å nej, endda!&quot; svarede Svend. &quot;Den onde skæbne er kun vor&lt;br&gt;egen ufornuft, jeg tror ikke på en anden. Hvad der er sket mellem&lt;br&gt;mig og jomfru Parsberg, lige fra vi var børn, tør alverden vide,&lt;br&gt;men forlang ikke, at jeg skal tale om hende; jeg får at bære mine&lt;br&gt;tanker i løndom, - mine tanker og mine sorger.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men hvis hun volder dig sorg, Svend, så lad hende fare; hun&lt;br&gt;står dog over dig i vilkår og formue, og I passer ikke ret for hinanden.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det kan være, du siger sandt, Ib, jeg har tænkt det samme. Men&lt;br&gt;jeg mener ikke, at hun volder mig sorg,&quot; udbrød han hurtigt, som&lt;br&gt;om han skyndte sig at bortjage den skygge, Ibs ord kastede over&lt;br&gt;samtalens genstand. &quot;Tværtimod!&quot; udbrød han med et lykkeligt&lt;br&gt;smil og strålende øjne, &quot;hvad for en modig bedrift, folk vil komme&lt;br&gt;til at spørge, i den har hun tilvisse større lod og del end både&lt;br&gt;kongen og mit fødeland; derfor tænker jeg også, vor plan vil&lt;br&gt;lykkes.&quot;&lt;br&gt;Ib beholdt den hånd i sin, som Svend under disse ord rakte ham,&lt;br&gt;hans brune kinder glødede, og hans små øjne strålede, mens han&lt;br&gt;svarede:&lt;br&gt;&quot;Jo, vist vil den lykkes, min svoger og kære broder, for jeg har&lt;br&gt;jo også noget at vente ved samme lejlighed.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad mener du?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak ja, jeg har lagt en lille plan for mig selv. Tænker du kanske ikke, at&lt;br&gt;jeg lige så vel som du har en ting at gå og pønse på,&lt;br&gt;den jeg blot ønsker ville lykkes ret? Forskellen imellem os er, at&lt;br&gt;du bærer din plan i hovedet, jeg bærer min i mit hjerte.&quot;&lt;br&gt;&quot;Eja!&quot; udbrød Svend. &quot;Der betror du mig jo noget helt nyt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er ellers gammelt nok,&quot; svarede Ib i samme spøgende tone&lt;br&gt;som hidtil, &quot;for lige siden jeg i fjor blev et ærligt menneske, fik&lt;br&gt;jeg sindelag på en lille pige oppe ved Holmegårds mose. Du smiler, Svend!&lt;br&gt;Ja, mine tanker flyver som svalen i regnvejr, langs&lt;br&gt;med jorden. Men bliver jeg kun til noget retskaffent, banker jeg&lt;br&gt;på hos fogden, hendes far, og beder ham om jaord for den lille&lt;br&gt;Inger. Bringer vi nu den trinde mønt lykkelig og vel hjem til kongen, så&lt;br&gt;tager du din part af æren, og det er den bedste, siden det&lt;br&gt;er dig, der styrer og står for det hele, men alligevel kan det træffe&lt;br&gt;sådan, at kongen eller de høje herrer giver os forlov til at ønske&lt;br&gt;nogen belønning: ved du så, hvad der sker? - Dronningen gjorde&lt;br&gt;mig til sin stridsmand, kongen gør mig måske til sin vagtmester,&lt;br&gt;så går jeg hjem i min dejlige uniform og banker på som frier hos&lt;br&gt;Ingers fader.&quot;&lt;br&gt;Da Svend Gjønge og Ib næste morgen kørte bort fra hytten, begyndte solen&lt;br&gt;at komme frem over de mørke skove, som strakte sig&lt;br&gt;langs med kysten. Luften var klar og skyfri; store flokke af skrigende&lt;br&gt;krager fløj hen over markerne. Svend sad foran på slæden,&lt;br&gt;iført sin fruentimmerdragt og med filthatten dybt nedtrukket i panden. Ib&lt;br&gt;havde danndt sig et sæde af fodersækken på den bageste&lt;br&gt;tønde.&lt;br&gt;Men oppe fra et glamhul på gavlen af hytten kikkede et blegt og&lt;br&gt;indfaldent ansigt ud efter den lille slæde. Det var Tam, som, da&lt;br&gt;han vågnede, faldt i den dybeste forundring ved at finde sig alene&lt;br&gt;på halmloftet. Kulsoen havde forladt ham om natten, uden at han&lt;br&gt;mærkede det og tillige uden at meddele ham grunden til sin bortgang. Den&lt;br&gt;lille stige, som han aftenen før havde draget op efter&lt;br&gt;sig på loftet, lå omstyrtet i sneen neden for gavllugen og antydede&lt;br&gt;den måde, på hvilken hun var kommet bort.&lt;br&gt;Svend Gjønge valgte en vej langs det bugtede åløb, der fører fra&lt;br&gt;søen ved Lekkinde, og under hvis høje brinker de håbede at være&lt;br&gt;skjult for svenskernes strejfpatruljer.&lt;br&gt;&quot;Se, hvor kønt solen kommer frem der ovre bag skoven,&quot; sagde&lt;br&gt;Ib. &quot;det spår os en lykkelig dag.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, måske,&quot; svarede Svend, &quot;men ser du dernede ved hulvejen,&lt;br&gt;hvor kønt de svenske ryttere kommer frem, hvad mener du, de&lt;br&gt;spår os?&quot;&lt;br&gt;&quot;Vi har jo vore papirer,&quot; hviskede Ib, idet han skelede ned mod&lt;br&gt;det betegnede sted for ikke at dreje hovedet.&lt;br&gt;Straks efter hørtes hestetrav, og fire ryttere kom jagende hen&lt;br&gt;mod slæden. Ib tog sin hue af og hilste, Svend blev siddende med&lt;br&gt;tømmen i hånden, krumbøjet og tilsyneladende forkommen af den&lt;br&gt;skarpe morgenkulde.&lt;br&gt;&quot;Hvad bringer I der på eders sluffe?&quot; spurgte korporalen for&lt;br&gt;rytterne.&lt;br&gt;&quot;Lidt mjød og en god drik pors,&quot; svarede Ib.&lt;br&gt;&quot;Djævelen sluge eders pors! Lad mig smage mjøden.&quot; sagde&lt;br&gt;korporalen.&lt;br&gt;Ib tappede et bæger, svensken drak.&lt;br&gt;&quot;For en ulykke, I kujoner!&quot; råbte han efter at have tømt bægeret. &quot;Mjøden&lt;br&gt;er jo halvfrossen og dygtig spædet med vand. Har I&lt;br&gt;forlov at handle med krigsfolk?&quot;&lt;br&gt;&quot;å, ja!&quot; svarede Ib, idet han fremdrog den skrevne tilladelse.&lt;br&gt;Korporalen kastede et blik på det smudsige papir og rakte ham&lt;br&gt;det tilbage igen.&lt;br&gt;&quot;Det er i sin orden.&quot; sagde han. &quot;Hvor agter I eder hen?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ad Jungshoved til.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det træffer sig sært heldigt. Jeg kommer netop den samme vej&lt;br&gt;hen imod middag, så kan I huske at kræve betaling for mjøden. -&lt;br&gt;Drag eders vej i fred.&quot;&lt;br&gt;Med disse ord red rytterne videre.&lt;br&gt;&quot;Jeg tror, de lo ad os.&quot; sagde Ib, da slæden var kommet så langt&lt;br&gt;bort, at hans ord ikke kunne høres.&lt;br&gt;&quot;Den fornøjelse kan vi unde dem, de brave folk,&quot; svarede Svend,&lt;br&gt;&quot;siden de lod os beholde vore penge. Men enden er ikke endda; vi&lt;br&gt;træffer vel flere af deres kammerater, efterhånden som vi nærmer&lt;br&gt;os Jungshoved.&quot;&lt;br&gt;Svends formodning blev straks efter stadfæstet, idet man atter&lt;br&gt;hørte hestetrav hen over den frosne jord. Ib rejste sig op på slæden&lt;br&gt;og så en afdeling ryttere komme frem mellem bakkerne. Så snart&lt;br&gt;svenskerne fik øje på det lille køretøj, red de hen mod det. Svend&lt;br&gt;lod hesten gå skridt for skridt, Ib bøjede sig over ham og hviskede:&lt;br&gt;&quot;Denne gang kniber det, jeg kender den uniform, karlene bærer.&lt;br&gt;Det er grev Fersens dragoner. Mage til dem, vi plyndrede og bandt&lt;br&gt;i skovhytten ved Gjerderød.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ti stille,&quot; svarede Svend, &quot;jeg ser det nok. De agter vel kun at&lt;br&gt;gøre samme handel som nylig deres kammerater.&quot;&lt;br&gt;Dragonerne red imidlertid hen på siden af slæden og befalede Svend at holde&lt;br&gt;stille. Anføreren gentog omtrent et lignende&lt;br&gt;spørgsmål, som tilforn var blevet dem gjort, Ib svarede på samme måde.&lt;br&gt;&quot;Har I svenske høvedsmandens tilladelse til at forhandle eders&lt;br&gt;varer?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, strenge herre!&quot; svarede Ib og leverede vagtmesteren beviset.&lt;br&gt;&quot;Hvem af jer ejer værtsskabet?&quot; vedblev vagtmesteren.&lt;br&gt;&quot;Det gør min moster der,&quot; svarede Ib; &quot;men hun er gammel og&lt;br&gt;lider af tandværk, derfor har hun ondt ved at tale og bad mig følge&lt;br&gt;af by med sig.&quot;&lt;br&gt;&quot;I kan drage eders vej,&quot; ytrede vagtmesteren og vendte sin hest&lt;br&gt;bort fra slæden.&lt;br&gt;&quot;å, tøv dog en lille kende forinden,&quot; råbte hans sidemand, idet&lt;br&gt;han pludselig bøjede sig ud over hesten og med spidsen af sin pallask&lt;br&gt;løftede Svends filthat i vejret. Dragonerne udstødte et forundringsråb, da&lt;br&gt;de så et mørkt og skægget ansigt komme til syne&lt;br&gt;under hatten. De drog pistolerne ud af sadelhylstrene.&lt;br&gt;&quot;Ti tusind skok djævle tage dig!&quot; råbte korporalen med en hånlig latter,&lt;br&gt;&quot;så tavs som du bliver siddende lige over for dine gamle&lt;br&gt;bekendte. Se engang ret på mig og sig, om du kan mindes mit ansigt fra&lt;br&gt;sidst?&quot;&lt;br&gt;Ved det første blik på denne mand havde Svend genkendt kor-&lt;br&gt;poralen, hvis uniform han benyttede ved sit møde med oberst Sparre, det&lt;br&gt;næste overbeviste ham om, hvor umuligt ethvert forsøg på&lt;br&gt;flugt ville være i denne kreds, hvorfra otte truende pistolløb pegede&lt;br&gt;imod ham.&lt;br&gt;Svend rejste sig fra slæden og kastede kåben tilbage.&lt;br&gt;&quot;Korporal!&quot; udbrød han. &quot;I har ikke taget fejl, jeg er Svend&lt;br&gt;Gjønge.&quot;&lt;br&gt;Det udråb, der fulgte efter disse ord fra enkelte af dragonerne,&lt;br&gt;blev kun bemærket af Ib, som hævede hovedet og så sig omkring&lt;br&gt;i kredsen med en ubeskrivelig mine af selvtilfreds vigtighed. Han&lt;br&gt;begreb, at Svend havde fattet sin plan. Denne vedblev:&lt;br&gt;&quot;Jeg er eders fange, og I har i dag fortjent tredive sølvdalere.&quot;&lt;br&gt;&quot;De skulle være højst velkomne,&quot; sagde korporalen muntert;&lt;br&gt;&quot;jeg skal drikke dem op på din sundhed.&quot;&lt;br&gt;&quot;I kan gøre mig en større tjeneste,&quot; ytrede Svend. &quot;Når jeg kommer op til&lt;br&gt;Jungshoved, bliver jeg hængt, men hjemme har jeg en&lt;br&gt;kvinde og et lille barn. Må jeg ikke skikke dem en hilsen til afsked med min&lt;br&gt;kammerat?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tænker, at din kammerat følger med os.&quot;&lt;br&gt;&quot;å ja, men den stakkels bondeknøs der har intet ondt bedrevet&lt;br&gt;og står ikke i ledtog med mig, obersten vil give ham fri igen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Kan være muligt,&quot; svarede korporalen, som ikke syntes at genkende Ib.&lt;br&gt;&quot;Så tal da til ham, men fat dig kort.&quot;&lt;br&gt;Svend bøjede sig over mod Ib og hviskede til ham: &quot;Giv dig til&lt;br&gt;at græde.&quot;&lt;br&gt;Ib adlød øjeblikkelig og stak i en hylende gråd.&lt;br&gt;&quot;Ser du den våge, der er hugget hist henne i åen? Når vi kommer lige ud&lt;br&gt;for den, skærer du rebet over på tønden og lader den&lt;br&gt;rulle ud over sluffen, ned ad brinken. - Tud dog, tud!&quot;&lt;br&gt;Ib hylede i overordentlig høje og langtrukne toner.&lt;br&gt;&quot;Isen vil briste ved tøndens vægt,&quot; vedblev Svend, &quot;og vi har&lt;br&gt;vor skat forvaret. Tag blot nøje kending på landet ud for det sted,&lt;br&gt;hvor den synker ned.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nå. er du snart færdig?&quot; råbte korporalen.&lt;br&gt;&quot;På minutten!&quot; svarede Svend og tilføjede hviskende: &quot;Har du&lt;br&gt;forstået mig?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg har tabt min kniv.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så lad, som om du omfavner mig, og træk min ud af bæltet.&quot;&lt;br&gt;Ib adlød og lod med en taters behændighed kniven forsvinde&lt;br&gt;under sit trøjeærme. Svend trådte tilbage mellem dragonerne. Korporalen&lt;br&gt;vendte sig mod Svend: &quot;Siden du holder af at age, så sid&lt;br&gt;kun op igen og pisk på din krikke, at vi kan komme af sted til&lt;br&gt;slottet.&quot;&lt;br&gt;Svend kastede et blik til Ib, som denne besvarede ved at lukke&lt;br&gt;det ene øje, derpå tog han tømmerne og drev på hesten. Dragonerne omringede&lt;br&gt;slæden på tre sider. På den fjerde og ubevogtede&lt;br&gt;side gik vejen langs med den stejle brink, nedenfor hvilken åløbet&lt;br&gt;snoede sig.&lt;br&gt;Ib havde atter indtaget sit forrige sæde på den bageste tønde;&lt;br&gt;mens han tilsyneladende svøbte hestedækkenet sammen over sine&lt;br&gt;fødder, lykkedes det ham ubemærket at overskære rebet på tønden,&lt;br&gt;således at denne fra nu af kun holdtes fast på sluffen af sin egen&lt;br&gt;tyngde. Da de kom lige ud for vågen, drejede Svend hesten ud på&lt;br&gt;randen af brinken og gav den et slag med pisken. Hesten sprang i&lt;br&gt;vejret. Ib udstødte et skrig og lod sig falde ned i sneen, mens han&lt;br&gt;gav tønden et heftigt stød ud af sluffen. Tønden rullede ned over&lt;br&gt;brinken, i begyndelsen langsomt, men med stedse tiltagende fart,&lt;br&gt;og forsvandt straks efter i åen i den våge, som Tam havde hugget&lt;br&gt;til sin åleruse.&lt;br&gt;Hele dette optrin foregik så pludseligt og naturligt, at ingen af&lt;br&gt;dragonerne mærkede den begåede list. Da Ib styrtede ud over slæden, blev den&lt;br&gt;almindelige opmærksomhed ledet bort fra tønden.&lt;br&gt;De troede, han gjorde et forsøg på flugt, og greb til pistolerne.&lt;br&gt;Men Ib blev liggende i sneen og jamrede sig. Da han endelig rejste&lt;br&gt;sig, udbrød han:&lt;br&gt;&quot;Gudskelov, det var porstønden, vi forliste; mjøden har vi endnu&lt;br&gt;tilbage.&quot;&lt;br&gt;Korporalen slog en høj latter op og svarede:&lt;br&gt;&quot;Jeg tænker, at det så omtrent kunne falde ud på et for dig, min&lt;br&gt;ven! Det skulle gå til som djævels, hvis du fik godt enten af den&lt;br&gt;mjød eller pors, I fører med jer. Nu op igen og hold dig fast, eller&lt;br&gt;jeg lader dig surre til sluffen.&quot;&lt;br&gt;Ibs og Svends blikke mødte hinanden med et meget talende&lt;br&gt;udtryk.&lt;br&gt;&quot;Tre stene,&quot; mumlede Svend halvhøjt.&lt;br&gt;&quot;En trærod på den anden side åen,&quot; hviskede Ib.&lt;br&gt;Det var de forskellige kendemærker, de havde taget for at genkende stedet,&lt;br&gt;hvor porsetønden rullede ned i vågen.&lt;br&gt;
==En gårdhund==
&lt;br&gt;I den mellemtid, Svend havde været beskæftiget nede i Vordingborg, var de&lt;br&gt;svenske troppers antal omkring Jungshoved blevet betydelig forøget. Alle&lt;br&gt;nærliggende landsbyer havde modtaget deres&lt;br&gt;indkvartering, af hvilken talrige strejfkorps blev udsendt for at&lt;br&gt;opdrive levnedsmidler og især foder til hestene, hvorpå armeen&lt;br&gt;begyndte at lide følelig mangel.&lt;br&gt;Som følge heraf traf dragonerne på flere af deres kammerater,&lt;br&gt;endnu inden de nåede skoven. Korporalen fortalte om den vigtige&lt;br&gt;fangst, han havde gjort, og de sidstankomne sluttede sig da til rytterne, så&lt;br&gt;at svenskerne udgjorde et temmelig stort antal, idet de&lt;br&gt;drog ind på slottet. Midt i dette optog sad Svend i sin fruentimmerdragt,&lt;br&gt;genstand for en mængde nysgerrige blikke, uden at han&lt;br&gt;syntes at agte derpå. Hans træk udtrykte en dyb alvor, men tillige&lt;br&gt;en mands bestemthed og fatning. Flere gange så man ham læne&lt;br&gt;sig tilbage på forsædet og hviske nogle ord til Ib, som denne besvarede med&lt;br&gt;et næsten umærkeligt hovednik.&lt;br&gt;Idet dragonerne red ud af ørremandsgårds skove og kom til&lt;br&gt;broen, der førte over noret, hvorfra hele slottet viste sig for dem,&lt;br&gt;red korporalen i spidsen for toget.&lt;br&gt;Først da sluffen standsede, og dragoneme trængte den sammenstimlede mængde&lt;br&gt;tilbage, opdagede korporalen til sin forskrækkelse, at den ene af hans&lt;br&gt;fanger manglede. Ib var forsvundet, uden&lt;br&gt;at nogen havde lagt mærke dertil.&lt;br&gt;Da slæden holdt i gården, slog dragonerne kreds omkring den.&lt;br&gt;Korporalen steg af hesten og gik op på slottet for at melde sig hos&lt;br&gt;oberst Sparre.&lt;br&gt;Imidlertid forøgedes tilskuernes mængde bestandig omkring&lt;br&gt;Svend. Hans triumfer havde for ofte været omtalte og frygtede til,&lt;br&gt;at man ikke skulle glæde sig over hans ydmygelse. Hans forklædning gav&lt;br&gt;desuden forøget anledning til morskab og til en mængde&lt;br&gt;indfald, som blev modtaget med almindeligt bifald.&lt;br&gt;Svend syntes at være uden sans for alle disse ytringer. Han blev&lt;br&gt;siddende på slæden, indsvøbt i den blå hvergarns halvkåbe, og stirrede stift&lt;br&gt;hen for sig. Af og til forandrede dette blik sin retning og&lt;br&gt;hævedes op mod et vindue i øverste etage, hvis gardiner vel var&lt;br&gt;nedtrukne, men mellem hvilke der dog flere gange viste sig et&lt;br&gt;smukt, kvindeligt hoved, hvis mørke øjne syntes at møde gjøngens.&lt;br&gt;Blandt mængden var der især en ung halvmåneblæser, som udmærkede sig ved&lt;br&gt;sin platte skæmt, og hvis indfald blev modtaget&lt;br&gt;med lydelig jubel. Svends vedvarende ligegyldighed og kulde opirrede ham;&lt;br&gt;for at bringe større afveksling i spøgen løftede han&lt;br&gt;filthatten af hans hoved. Ved denne fornærmelse syntes Svend&lt;br&gt;endelig at være vågnet, han kastede et blik fuldt af foragt omkring&lt;br&gt;sig og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Hvorfor lader du mig ikke være i fred? Nu taler du kun sådan&lt;br&gt;og er vigtig, mens du ser et halvt regiment kammerater omkring&lt;br&gt;dig, men om vi engang mødes, hvor sol og vind var lige skiftet,&lt;br&gt;ville knap et rottehul være dig lille nok til at krybe i skjul for&lt;br&gt;mig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Min tro om jeg ville,&quot; svarede halvmåneblæseren, opirret over,&lt;br&gt;at fordelen i øjeblikket syntes at være på Svends side; &quot;snarere&lt;br&gt;skulle jeg prøve med min klinge at gøre et rottehul i dig, som både&lt;br&gt;sol og vind kunne kikke ind igennem.&quot;&lt;br&gt;Under disse ord lod han sin sabel udfordrende kredse omkring&lt;br&gt;i luften. Fangen stod oprejst ved siden af slæden. Med en lynsnar&lt;br&gt;bevægelse samlede Svend kåben over sin venstre arm og afbødede&lt;br&gt;med den det hug, svenskeren førte, og idet han sprang ind på ham,&lt;br&gt;rev han ham klingen ud af hånden og kastede ham tilbage blandt&lt;br&gt;mængden.&lt;br&gt;Endnu før den uheldige trompeter havde rejst sig, trådte Svend&lt;br&gt;hen til en gammel, gråhåret og arret vagtmester, der hidtil havde&lt;br&gt;stået rolig og alvorlig i kredsen og smøget sin pibe.&lt;br&gt;&quot;Min herre vagtmester!&quot; sagde Svend. &quot;Tag dette barns klinge,&lt;br&gt;og om I holder det for umagen værd, så lær ham, at det kun er&lt;br&gt;den fejge, der håner en våbenløs fange.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ti tusind ulykker fare i ham, om han skal komme til at mæle&lt;br&gt;et ord mere,&quot; svarede den gamle, idet han stak sin pibe ned i&lt;br&gt;frakkelommen og med lange skridt gik hen til klyngen, som omringede&lt;br&gt;trompeteren.&lt;br&gt;Straks efter viste Sparre sig på trappen, ledsaget af korporalen.&lt;br&gt;Kredsen åbnede sig, og obersten trådte hen til Svend. Han betragtede ham&lt;br&gt;nogle øjeblikke, før han udbrød:&lt;br&gt;&quot;Nå, så mødes vi engang igen, Svend Gjønge!&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, strenge herre!&quot; svarede Svend. &quot;Det er ikke sket med min&lt;br&gt;vilje.&quot;&lt;br&gt;&quot;Han kan lade sine folk sidde af, korporal!&quot; sagde obersten.&lt;br&gt;&quot;Fangen skal undersøges, og to mænd bevogter ham her nede i gården, indtil&lt;br&gt;general Vavasor vender tilbage.&quot;&lt;br&gt;Korporalen hilste og førte Svend ned i kælderen.&lt;br&gt;Jungshoved var nu så opfyldt af stridsfolk, at det ikke kunne&lt;br&gt;rumme flere. Da Karl Gustav vedblev at drage sine soldater sammen på&lt;br&gt;Sjælland, for under den påtænkte belejring af hovedstaden&lt;br&gt;at have reserven nærmere, var man nødsaget til at optage slottets&lt;br&gt;baggård til barakker. Denne baggård vendte ud mod skoven. Barakkerne blev&lt;br&gt;opført i lange rækker af grene og halm og så lave,&lt;br&gt;at et voksent menneske ikke kunne stå oprejst i dem.&lt;br&gt;Samme dag, Svend kom til slottet, var det blevet de nærmestliggende&lt;br&gt;herregårde pålagt at levere halm til en ny række hytter,&lt;br&gt;som man oprejste til en afdeling af general Vavasors regiment.&lt;br&gt;Vindebroen var ladet nede, og hovedporten stod åben, mens bønderne kørte ind&lt;br&gt;og ud med deres høstvogne.&lt;br&gt;Da Svend blev ført tilbage til gården, bar han sin sædvanlige&lt;br&gt;dragt, som hidtil havde været skjult under fruentimmerkjolen.&lt;br&gt;Korporalen førte ham med bagbundne hænder til en sidemur i forgården og gav&lt;br&gt;to drabanter befaling til at bevogte ham.&lt;br&gt;&quot;Spænd eders pistoler,&quot; sagde han, &quot;stil eder på hver side af&lt;br&gt;manden og hold skarp vagt. Jeg vil ikke give en styver for eders&lt;br&gt;liv, om I lod ham slippe løs, heller ikke tillades det nogen at tale&lt;br&gt;med fangen, og skulle han vise tegn til at løbe bort, så giver I ham&lt;br&gt;hans rest, det bedste I har lært.&quot;&lt;br&gt;Efter disse formaninger strøg korporalen sin knebelsbart opad&lt;br&gt;mod øjnene, nikkede med et blidt smil til Svend og begav sig op&lt;br&gt;ad trapperne til obersten for at modtage den udlovede belønning&lt;br&gt;for Svends pågribelse.&lt;br&gt;En halv time efter kom general Vavasor, omringet af sin stab,&lt;br&gt;ridende ind over vindebroen. Sparre modtog ham neden for slots-.&lt;br&gt;trappen og underrettede ham om den gjorte fangst. Vavasor syntes&lt;br&gt;ikke at dele oberstens glæde, hans sorte og tykke øjenbryn trak sig&lt;br&gt;tættere sammen, mens han gik hen over gården til Svend.&lt;br&gt;&quot;Eja, stratenrøver,&quot; udbrød generalen, &quot;har vi endelig fået dig&lt;br&gt;fat?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, endelig,&quot; svarede Svend koldblodigt.&lt;br&gt;&quot;Ved min himmerigs part, om vi ikke skal holde så fast på dig,&lt;br&gt;galgenfugl, at du aldrig slipper løs tiere.&quot;&lt;br&gt;&quot;Eders ord skal stå til troende, strenge herre! I har bundet mine&lt;br&gt;hænder og berøvet mig mine våben, så selv en liden pog tør vove&lt;br&gt;at skælde og håne mig.&quot;&lt;br&gt;&quot;For den sags skyld kunne man gerne have ladet dig beholde&lt;br&gt;hænder og våben til brug, jeg tror ikke, du skal skade os mere.&quot;&lt;br&gt;Svend lod sit svar bero med at trække på skuldrene. Generalen&lt;br&gt;lagde ikke mærke dertil, han stod fordybet i sine tanker; pludselig&lt;br&gt;knyttede han hænderne og hævede dem truende mod Svend, idet&lt;br&gt;han udbrød:&lt;br&gt;&quot;Skurk, stimand! Hvor er min søn? For to dage siden red han&lt;br&gt;bort fra slottet, og indtil nu er kun hans hest blodig og såret vendt&lt;br&gt;tilbage.&quot;&lt;br&gt;&quot;Eders søn!&quot; gentog Svend. &quot;For sandt, strenge hr. general, jeg&lt;br&gt;kender ham ikke. Ude på marken og i de dybe skove har vi sjældent den skik&lt;br&gt;at spørge en fjende om hans navn, før vi fælder&lt;br&gt;ham, og selv om han havde nævnt det, synes jeg dog ikke, at navnet er så&lt;br&gt;skræksomt, at vi derfor skulle have ladet ham fare i&lt;br&gt;fred.&quot;&lt;br&gt;Generalen var synlig behersket af sin smerte, han vendte sig om&lt;br&gt;og forlod Svend. Oberst Sparre fulgte ved hans side.&lt;br&gt;&quot;Hvad mener generalen, at vi skal gøre med synderen?&quot;&lt;br&gt;Disse ord bragte Vavasor til at standse.&lt;br&gt;&quot;Hvorfor spørger I mig derom, hr. oberst? Jeg mener, at svenskekongen har&lt;br&gt;skrevet sin krigslov tydelig for ålle. Før ham uden for&lt;br&gt;slottet og skyd ham.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men dagen hælder, og mørket falder på.&quot;&lt;br&gt;&quot;Bind ham en lygte på hovedet, så har karlene et sikkert mål at&lt;br&gt;skyde efter.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvor mange mand skal jeg skikke ud dertil?&quot; spurgte den omstændelige&lt;br&gt;oberst.&lt;br&gt;Generalen gjorde en fortrædelig bevægelse med hovedet og svarede, idet han&lt;br&gt;gik op ad trapperne: &quot;Skik ud så mange, I lyster, så&lt;br&gt;mange, som han har knapper i sin trøje.&quot;&lt;br&gt;Vavasor gik op i slottet, oberst Sparre vendte tilbage til Svend.&lt;br&gt;&quot;Din dom er fældet, Svend Gjønge!&quot; udbrød han med en hævnfryd, som han&lt;br&gt;forgæves søgte at skjule. &quot;Om en time vil du blive&lt;br&gt;skudt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg ventede mig ikke bedre,&quot; svarede Svend roligt.&lt;br&gt;&quot;Har du ellers noget ønske forinden?&quot;&lt;br&gt;&quot;å nej; alt fra den første dag, jeg begyndte på hærværk mod&lt;br&gt;svensken, var jeg beredt på at dø, og I kan tro mig, min herre&lt;br&gt;oberst,&quot; tilføjede han med et smil, &quot;i den tid har jeg ofte været&lt;br&gt;døden nærmere end i dette øjeblik.&quot;&lt;br&gt;&quot;ønsker du, at feltpræsten skal læse dig en herrensbøn forinden?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja tak!&quot; svarede Svend.&lt;br&gt;Sparre gik hen til vagtstuen, uden for hvilken nogle af soldaterne havde&lt;br&gt;været vidne til det foregående optrin. Obersten nævnede en af soldaterne ved&lt;br&gt;navn og drog ham afsides med sig nogle&lt;br&gt;skridt hen i gården.&lt;br&gt;&quot;Bent Arvedsøn!&quot; udbrød han. &quot;Fra du var en lille pog, har jeg&lt;br&gt;gjort vel imod dig og dine gamle forældre, der havde deres tilhold&lt;br&gt;og pleje hjemme i Upland på min gård. Det er første gang, jeg&lt;br&gt;minder dig derom, og det sker, for at du nu skal gøre gengæld mod&lt;br&gt;mig, så godt du mægter.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, hr. oberst!&quot; svarede den unge soldat troskyldigt. &quot;Jeg vil&lt;br&gt;lade mig slå ihjel to gange for eder, nådige herre!&quot;&lt;br&gt;&quot;Derom er talen ikke, det gælder blot om, at du udvælger dig&lt;br&gt;seks mand af dine kammerater, folk, som du kender nøje, og til&lt;br&gt;hvem du sætter din fortrøstning. I lader eders karabiner og tager&lt;br&gt;post, enhver ved sin dør, som fører herned fra slottet. Ingen af de&lt;br&gt;menige tør komme ud i gården, langt mindre nærme sig fangen,&lt;br&gt;uden at han har sin foresattes tilladelse dertil. Selv skal I give&lt;br&gt;nøje agt på, hvad han foretager sig, og ved det mindste mistænkelige tegn&lt;br&gt;går I hen til ham, sætter ham eders karabiner for brystet&lt;br&gt;og trykker af. Dermed har I fuldbyrdet generalens og min vilje.&lt;br&gt;- Har du forstået mig?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nøjagtigt, strenge herre!&quot; svarede soldaten. &quot;I kan stole på&lt;br&gt;mig. Eders befaling skal blive efterkommet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Godt, følg så med til synderen,&quot; sagde obersten og vedblev,&lt;br&gt;da han kom hen til Svend:&lt;br&gt;&quot;Da du før sagde, at du tilforn havde været døden nærmere end&lt;br&gt;nu, pønsede du bestemt på at spille os en streg! Vi vil se at forhindre det.&lt;br&gt;Forgangen da vi mødtes i skoven, lovede jeg dig mere,&lt;br&gt;end jeg kunne holde, denne gang vil jeg se at holde mere, end jeg&lt;br&gt;lover. Gå hen, Bent, og prøv, om båndet om hans håndled er knyttet&lt;br&gt;forsvarligt, og hvis du kan, så gør det længere.&quot;&lt;br&gt;Bent adlød.&lt;br&gt;&quot;Soldat,&quot; udbrød Svend, &quot;du binder mig jo, som om du var en&lt;br&gt;slagter.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er ikke min mening,&quot; sagde Sparre; &quot;stram blot knuden&lt;br&gt;således, at han ikke kan få hænderne fri, dernæst gør vi den løse&lt;br&gt;ende fast hist henne i muren.&quot;&lt;br&gt;Med disse ord pegede obersten på en tyk jernring, som var indmuret i&lt;br&gt;væggen. Svend fulgte dem godvilligt derhen og lod sig&lt;br&gt;binde fast til ringen.&lt;br&gt;&quot;Se så, lille Svend!&quot; udbrød obersten, &quot;nu har jeg bragt mine&lt;br&gt;anstalter tilende, prøv du nu dine, og hvis du kan slippe fri, vil&lt;br&gt;jeg holde dig for den snildeste karl i Danmark. Farvel, og Gud&lt;br&gt;være din syndige sjæl nådig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det håber jeg, han vil,&quot; svarede Svend med den samme urokkelige ro, han&lt;br&gt;hidtil havde vist. &quot;I glemmer vel ikke at sende mig&lt;br&gt;feltpræsten, hr. oberst?&quot;&lt;br&gt;&quot;Han skal komme ret straks, og når du ser ham, Bent, følger du&lt;br&gt;med og bliver stående her henne i tre skridts afstand fra dem.&quot;&lt;br&gt;Noget efter lød en tromme inde i baggården. Obersten lod en afdeling&lt;br&gt;soldater kalde sammen, og man så disse begive sig med&lt;br&gt;hakker og spader ud over vindebroen for at gøre en grav til Svend&lt;br&gt;der, hvor henrettelsen skulle finde sted.&lt;br&gt;Bent Arvedsøn havde imidlertid udvalgt sine seks mand og opstillet dem&lt;br&gt;således, at alle udgange fra slottet var bevogtede; selv&lt;br&gt;tog han plads neden for hovedtrappen og vendte bogstavelig talt&lt;br&gt;ikke sine øjne fra fangen.&lt;br&gt;Svend lænede sig til muren, hans pande var rolig og glat, uden&lt;br&gt;spor af sorg eller lidenskab, og dog foregik der indenfor i disse&lt;br&gt;øjeblikke et mørkt og sørgeligt drama, mens han så sine planer&lt;br&gt;hindrede, sit håb tilintetgjort og overfor sig i vinduet bag de halvt&lt;br&gt;sammentrukne gardiner hende, der havde givet disse planer håb&lt;br&gt;og næring. Straks efter at Bent havde fordelt posterne, åbnedes&lt;br&gt;døren ovenfor trappen og en mand viste sig, iført en kort, gejstlig&lt;br&gt;kappe, store ridestøvler og rygende på en pibe. Det var feltpræsten.&lt;br&gt;&quot;Nu, Bent Arvedsøn!&quot; udbrød han, idet han slukkede piben og&lt;br&gt;stak den ned i sidelommen. &quot;hvor har vi så den ulykkelige misdæder, jeg&lt;br&gt;kommer for at berette?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er ham, som står hist ved muren,&quot; svarede Bent, &quot;men om&lt;br&gt;ærværdige fader tillader det, så følger jeg med derhen, som min&lt;br&gt;ordre lyder.&quot;&lt;br&gt;&quot;Følg kun med,&quot; sagde præsten, &quot;oberst Sparre har forklaret mig&lt;br&gt;sin vilje.&quot;&lt;br&gt;Præsten gik hen til Svend. Soldaten stillede sig med karabinen&lt;br&gt;ved foden i tre skridt afstand, så at han kunne høre ethvert ord,&lt;br&gt;der veksledes med fangen.&lt;br&gt;&quot;Min søn!&quot; udbrød den gejstlige med en høj og gennemtrængende stemme. &quot;Når&lt;br&gt;man går til sin død, trænger man til religionens trøst.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er sandt, herre! Man trænger også til den, mens man lever,&quot; svarede&lt;br&gt;Svend.&lt;br&gt;&quot;Hvad vil du sige dermed?&quot; spurgte præsten, som ikke var forberedt på denne&lt;br&gt;afbrydelse.&lt;br&gt;&quot;At jeg er af samme mening som I, og derfor har jeg aldrig&lt;br&gt;glemt Gud, siden jeg i min barndom lærte ham at kende.&quot;&lt;br&gt;&quot;Du er altså forberedt på den skæbne, som venter dig?&quot;&lt;br&gt;&quot;Forberedt!&quot; gentog Svend med et vemodigt smil. &quot;Har I aldrig&lt;br&gt;hørt mit navn nævne, ærværdige herre?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jo, tilvisse, alt fra den første dag, vi kom til landet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvor kan I da som en lærd mand tro, at man begiver sig i&lt;br&gt;kamp med en fjende og øver det, jeg har øvet, og vover hvad jeg&lt;br&gt;har vovet, uden at være forberedt på døden?&quot;&lt;br&gt;&quot;Men om så er,&quot; svarede præsten, &quot;hvorfor har du så begæret&lt;br&gt;mig til stede?&quot;&lt;br&gt;&quot;For at give eder lejlighed til at øve en god gerning.&quot;&lt;br&gt;Bent Arvedsøn spidsede øren og trådte et skridt nærmere.&lt;br&gt;&quot;Mod hvem?&quot; spurgte præsten.&lt;br&gt;&quot;Mod mine fjender,&quot; svarede Svend. &quot;Generalen, som bestemte&lt;br&gt;min død, var nylig til stede og hånede mig og spurgte, hvor vi&lt;br&gt;havde gjort af hans søn, hvem han troede fanget eller undlivet af&lt;br&gt;os. Jeg vil gengælde ondt med godt, og I skal være redskabet dertil. Er ikke&lt;br&gt;en sådan lod efter eders behag?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jo, tilvisse,&quot; svarede præsten, &quot;sig blot, hvad du ved om den&lt;br&gt;unge fænrik.&quot;&lt;br&gt;&quot;Først må I da gå op til den strenge herre og berette ham, hvad&lt;br&gt;jeg har forebragt, og få ham til at opsætte min død endnu en time&lt;br&gt;tilende. Derpå går I skyndsomst ned i landsbyen her næst ved og&lt;br&gt;opsøger degnen Peder Fos, hos hvem I finder en kone og et lidet&lt;br&gt;barn, og når I hilser fra Svend Poulsen, vil hun navngive sig som&lt;br&gt;min hustru. Sig hende da, at jeg sidder fangen her, og at hun&lt;br&gt;skyndsomst skal tænke på ham, som ligger i risbunken, og at et&lt;br&gt;menneskeliv beror derpå. Tal hverken mere eller mindre og mærk&lt;br&gt;eder vel hendes svar, at I kan bringe mig det, så skal generalen få&lt;br&gt;at vide, hvor hans søn er at finde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og du giver ham dit ord på, at det vil ske?&quot; spurgte præsten&lt;br&gt;ivrig.&lt;br&gt;&quot;Nej, herre!&quot; svarede Svend. &quot;Jeg giver ham mit liv derpå.&quot;&lt;br&gt;Præsten ilede op på slottet, straks efter vendte han tilbage igen&lt;br&gt;og råbte til Svend, idet han gik over gården:&lt;br&gt;&quot;Jeg har forebragt dit ord til generalen, og det vil ske med dig,&lt;br&gt;som du ønsker; nu iler jeg ned til landsbyen.&quot;&lt;br&gt;Svend nikkede, præsten gik over vindebroen.&lt;br&gt;Bent havde trukket sig tilbage på sin tidligere plads neden for&lt;br&gt;hovedtrappen. Svend stod alene, lænet op til muren, tavs og ubevægelig.&lt;br&gt;Man har måske glemt de ord, Svend hviskede til sin hustru om&lt;br&gt;aftenen, da kaptajn Kernbok førte gjøngerne ud af hytten.&lt;br&gt;&quot;Kommer vi nogen sinde i bekneb,&quot; sagde han, &quot;og du får bud&lt;br&gt;fra mig eller Ib om risbunkerne, hvor forblommet det end sker, så&lt;br&gt;list dig hen og stik dem i brand; det er et tegn for vore folk til at&lt;br&gt;samle sig, og det kunne vel hænde sig så, at mit liv vil komme til&lt;br&gt;at bero på denne omstændighed.&quot;&lt;br&gt;Snevejret begyndte med det tiltagende mørke, soldaterne vendte&lt;br&gt;tilbage over vindebroen, graven var kastet. I det øjeblik, porten&lt;br&gt;blev åbnet og krigsfolkene trådte ind i gården, lød en hul brummen&lt;br&gt;fra hundehuset, i nærheden af hvilket Svend stod bundet. Gjøngen&lt;br&gt;lyttede, han vendte langsomt sit hoved om mod stedet.&lt;br&gt;&quot;Svend!&quot; hviskede en stemme, der bragte alle gjøngens pulse til&lt;br&gt;at banke.&lt;br&gt;&quot;Er det dig, Ib?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja!&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvordan kommer du her?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg kom ind på et halmlæs og krøb gennem kælderen ud ad&lt;br&gt;vinduet til hundehuset.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og vore folk?&quot;&lt;br&gt;&quot;De er, hvor de skal være.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad taler I om, Svend Gjønge?&quot; spurgte Bent Arvedsøn, som&lt;br&gt;efter at mørket var tiltaget således, at han ikke længere kunne se&lt;br&gt;Svend fra trappen, havde nærmet sig muren.&lt;br&gt;&quot;Jeg læser mit Fadervor,&quot; svarede Svend.&lt;br&gt;&quot;Læs i Guds navn, I kan have det nødig.&quot;&lt;br&gt;Svend vedblev:&lt;br&gt;&quot;Ske din vilje, - har du våben?&quot;&lt;br&gt;&quot;To pistoler og en kniv.&quot;&lt;br&gt;&quot;Giv os i dag vort daglige brød, - trevl noget af lunten op på&lt;br&gt;pistolerne og gnid det ind med krudt. - Forlad os vor skyld, - stik&lt;br&gt;det optrevlede ind i løbet af pistolerne, list dig ned i baggården&lt;br&gt;og skyd pistolerne af ind i halmhytterne for at få dem i brand.&lt;br&gt;Kom så tilbage igen, - og frels os fra det onde.&quot;&lt;br&gt;Idet Svend endte sin bøn, så han en mørk skygge glide bort fra&lt;br&gt;hundehuset og forsvinde i kældervinduet.&lt;br&gt;Da klokken slog seks, kom oberst Sparre ned ad trapperne. Han&lt;br&gt;gik hen til vagtstuen i kælderen og bankede på ruden. En vagtmester viste&lt;br&gt;sig i døråbningen.&lt;br&gt;&quot;Vagtmester! Kald tolv mand og en tambur op og lad dem stille&lt;br&gt;eksekution foran trappen. Karlene skal tage tre skarpe skud med&lt;br&gt;sig, komme det ene i deres karabin og vente på videre befaling.&quot;&lt;br&gt;Svend hørte hvert ord, men syntes ikke at lægge mærke dertil,&lt;br&gt;hele hans opmærksomhed var i dette øjeblik rettet på, hvad der&lt;br&gt;ville ske i baggården. Han ventede at høre de to skud. Mens soldaterne&lt;br&gt;ladede deres karabiner, lød skridt over vindebroen. Præ-&lt;br&gt;sten viste sig i porten og ilede op i slottet. På samme tid styrtede to&lt;br&gt;soldater ind i gården og råbte, at skoven udenfor begyndte at&lt;br&gt;brænde på flere steder. De udstillede poster blev trængt til side&lt;br&gt;af deres kammerater, som alle søgte at komme op på volden for at&lt;br&gt;se branden.&lt;br&gt;Under den larm, som derved opstod, hørte Svend kældervinduet&lt;br&gt;forsigtigt blive åbnet, og den mørke skygge bevægede sig atter hen&lt;br&gt;til hundehuset.&lt;br&gt;&quot;For djævelen!&quot; mumlede han. &quot;Ilden i barakkerne -&quot;&lt;br&gt;&quot;Ti stille!&quot; svarede Ib. &quot;I aften kommanderer jeg, skuddene&lt;br&gt;kommer, når tid er. Abel har pistolerne.&quot;&lt;br&gt;De øverste vinduer i slottet begyndte efterhånden at farves med&lt;br&gt;et rødligt skær, og over voldene viste sig på flere steder en klar&lt;br&gt;lysning fra skovene. Oberst Sparre lod to dragoner stige til hest&lt;br&gt;for at få underretning om årsagen til denne brand.&lt;br&gt;Mens larmen tiltog, og alles opmærksomhed var henvendt på&lt;br&gt;skoven, lød pludselig det svage skrald af to efter hinanden følgende&lt;br&gt;pistolskud. Fra hundehuset hørtes en glad brummen. Svends tindinger bankede,&lt;br&gt;men han blev stående rolig og ubevægelig, fordi&lt;br&gt;han i få skridts afstand så Bent Arvedsøn, som med karabinen på&lt;br&gt;armen betragtede ham skarpt og spejdende. I næste øjeblik lød fra&lt;br&gt;baggården et gennemtrængende skrig:&lt;br&gt;&quot;Barakkerne brænder!&quot;&lt;br&gt;Soldaterne styrtede ned ad volden for at komme hen til brandstedet. Sneen&lt;br&gt;føg i tætte hvirvler rundt om slottet og oplystes af&lt;br&gt;flammerne. Larmen tiltog, råb, eder og befalinger lød fra alle sider. Midt i&lt;br&gt;denne forvirring hørtes braget af en geværsalve, som&lt;br&gt;bragte slottets blyruder til at klirre. Trommernes hvirvlen blandede sig med&lt;br&gt;såredes jammerskrig. Forvirringen havde nået sit&lt;br&gt;højeste. Soldaterne ilede ind i vagtstuen efter våben.&lt;br&gt;&quot;Det er gjøngerne!&quot; råbte de undervejs til deres kammerater,&lt;br&gt;der standsede ved geværskuddene. &quot;Hele baggården er fuld af disse&lt;br&gt;djævle, de slår ihjel for fode, og bestandig myldrer flere op af&lt;br&gt;de frosne grave.&quot;&lt;br&gt;Oberst Sparre havde hidtil stået ved vindebroen, utålmodigt ventende på de&lt;br&gt;udsendte dragoner. Ved lyden af skuddene ilede han&lt;br&gt;ind i gården. Han løb hen til Bent, som midt under den almindelige&lt;br&gt;forstyrrelse var blevet på sin post, stille og ubevægelig og med et&lt;br&gt;opmærksomt blik henvendt på fangen.&lt;br&gt;&quot;Træd lige hen foran fangen,&quot; udbrød obersten med læber, der&lt;br&gt;skælvede af raseri, &quot;og når han gør mine til flugt, så sæt ham karabinen for&lt;br&gt;brystet og tryk af.&quot;&lt;br&gt;Efter disse ord gik han hen til vagtstuen og stillede sig i spidsen&lt;br&gt;for soldaterne, som begyndte at ordne sig.&lt;br&gt;Fra nu af fulgte skuddene med stedse kortere mellemrum, og&lt;br&gt;efter at Sparre havde ført sine folk om i baggården, var Bent Arvedsøn og&lt;br&gt;hans fange så at sige de eneste tilbageblevne foran&lt;br&gt;slottet. Dette var øjeblikket som Svend så længselsfuldt havde&lt;br&gt;ventet.&lt;br&gt;&quot;Pas nu vel på ham, for om lidt har han i sinde at løbe sin vej,&quot;&lt;br&gt;udbrød pludselig en dyb og tydelig stemme, og idet Bent forundret&lt;br&gt;drejede sig til siden, kom Ib til syne ved hundehuset, tog sigte på&lt;br&gt;ham og strakte den ulykkelige soldat til jorden med et pistolskud.&lt;br&gt;Derpå sprang han hen til Svend, overskar rebet, som bandt hans&lt;br&gt;arme, og begge forsvandt igennem den åbne slotsport, uden at nogen i dette&lt;br&gt;øjeblik tænkte på at standse dem.&lt;br&gt;Lidt senere hørtes en gennemtrængende piben i baggården. Skuddene blev&lt;br&gt;sjældnere, og ved skæret af ilden så man gjøngerne&lt;br&gt;trække sig tilbage over volden, uden at svenskerne var i stand til&lt;br&gt;at spærre dem tilbagevejen, de havde ilden fra barakkerne mellem&lt;br&gt;sig og deres fjender.&lt;br&gt;

==En fiskefangst==
&lt;br&gt;En tidlig morgenstund fandt en travl virksomhed sted nede ved&lt;br&gt;åløbet, der fører fra Lekkinde sø, og som tidligere blev omtalt&lt;br&gt;under Svends flugt.&lt;br&gt;Man så flere mænd i egnens almindelige bønderdragt, dels ar-&lt;br&gt;bejdende på at forstørre en våge i isen, dels undersøgende åens&lt;br&gt;bund med lange bådshager i det allerede dannede hul.&lt;br&gt;På bredden havde de antændt et bål, hvis flamme kastede et rødligt skin hen&lt;br&gt;over isfladen. Af og til, når luerne steg i vejret, belyste de også&lt;br&gt;brinkerne, som åløbet skar sig ind igennem, og på&lt;br&gt;højderne af disse kom nogle mørke skikkelser til syne, der kunne&lt;br&gt;antages for vagtposter.&lt;br&gt;I øvrigt var det ikke let at forklare sig årsagen til disse vagtposters&lt;br&gt;nærværelse, da den forbigående hverken af mændenes&lt;br&gt;dragt eller deres arbejde ville tro andet, end at det var fiskere, der&lt;br&gt;benyttede den tågede nat til at fange ål, og at de havde tændt blusset for&lt;br&gt;at lokke fisken ind i vågen. Svend Gjønge og Ib ledede ålefangsten. Svends&lt;br&gt;ansigt var ualmindelig roligt, mens han med bådshagen undersøgte åløbet. &lt;br&gt;Hver gang han gentog denne undersøgelse, lagde han&lt;br&gt;fast og nøje mærke til visse kendetegn inde på land&lt;br&gt;og stillede sig i linie med de tre gråsten, som han nævnede for Ib,&lt;br&gt;da denne lod tønden rulle ned i åen. Desuagtet syntes hans søgen&lt;br&gt;at skulle blive frugtesløs. Ib hjalp sine kammerater med at gøre&lt;br&gt;vågen større, for at Svend kunne komme til at søge i videre omkreds. Af og&lt;br&gt;til, når han hvilede, kastede han et forskende blik på&lt;br&gt;Svend, men talte ikke til ham, og det hele arbejde havde længe&lt;br&gt;fundet sted under en almindelig tavshed. Pludselig drog Svend&lt;br&gt;bådshagen til sig og slyngede den hen ad isen:&lt;br&gt;&quot;Gid djævelen annamme den fordømte korporal, der fik os til&lt;br&gt;at lade vor gode tønde fare. Nu har vi arbejdet den hele nat, det&lt;br&gt;lysner allerede i øst, og endda er der intet spor at finde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Den må være rullet længere ud i åen,&quot; bemærkede Ib, &quot;og vi&lt;br&gt;kommer til at gøre vågen større.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det bliver for sildigt denne gang, nu gør de svenske ryttere&lt;br&gt;deres morgenvagt og kan let ane uråd ved at se os så mandsstærke&lt;br&gt;samlede hernede. Lad os derfor skilles, op ad dagen træffes vi igen&lt;br&gt;i gravkammeret. Kald folkene fra deres poster, Ib!&quot;&lt;br&gt;Bålet blev slukket, og gjøngerne skiltes, idet de drog hver sin&lt;br&gt;vej ind gennem ørremandsgårds skove.&lt;br&gt;Svend og Ib blev alene tilbage. Svend havde taget plads på en&lt;br&gt;af stenene over for vågen. Han blev siddende en tid lang, tavs og&lt;br&gt;grundende, med hovedet støttet i sin hule hånd. Ibs øjne veg ikke&lt;br&gt;fra ham. Endelig hævede Svend sit hoved og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Hvis her allerede har været nogen og taget vor tønde op af&lt;br&gt;åen.&quot;&lt;br&gt;&quot;å, herregud nej,&quot; svarede Ib, &quot;sig ikke det, så bliver jeg aldrig&lt;br&gt;til menneske mere.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad ville de tænke om os inde i København?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, om dig, lille Svend!&quot; svarede Ib, &quot;for mig stakkels mand&lt;br&gt;er der ingen, der har sat sin lid til.&quot;&lt;br&gt;&quot;Den skal findes!&quot; udbrød Svend med heftighed, &quot;om jeg så&lt;br&gt;skal gennemsøge den hele å.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, om jeg så skal drikke den ud til bunds,&quot; ytrede Ib, som&lt;br&gt;mente, at han nok kunne lægge lidt til. &quot;Tys, stille. Jeg fornemmer skridt&lt;br&gt;bag ved os,&quot; vedblev han og lagde sin hånd på Svends&lt;br&gt;arm. Begge lod de sig glide ned bag stenen.&lt;br&gt;Straks efter hørtes fodtrin, og Ib så en bondeklædt mand komme&lt;br&gt;til syne på gangstien mellem bakkerne. Han blev stående lidt, før&lt;br&gt;han gik videre, og vendte hovedet til alle sider, derefter fortsatte&lt;br&gt;han sin gang ned til det sted i åen, hvor gjøngerne nylig havde&lt;br&gt;forstørret vågen.&lt;br&gt;&quot;Tager jeg ikke fejl, så kender vi den fyr,&quot; hviskede Ib.&lt;br&gt;&quot;Hvem er det?&quot; spurgte Svend. &quot;Dine øjne ser bedre end mine.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er min tro Tam. Jeg tænker ikke, vi har nødig at krybe&lt;br&gt;i skjul for ham. Om han skulle pønse på nye rænker, så har vi&lt;br&gt;hist henne redet ham en grav, som han hverken skal finde for smal&lt;br&gt;eller for lav.&quot;&lt;br&gt;Ib rejste sig efter disse ord op fra stenen og gik hen til åbredden.&lt;br&gt;Svend fulgte ham.&lt;br&gt;Tam vendte sig om ved lyden af deres skridt. Hans første bevægelse tydede&lt;br&gt;på flugt, men han betænkte sig og blev stående,&lt;br&gt;som om han ventede dem.&lt;br&gt;&quot;Hans gang hernede kommer mig mistænkelig for,&quot; ytrede&lt;br&gt;Svend. &quot;Lad os se at udfritte ham.&quot;&lt;br&gt;&quot;En god morgen, du ærlige Tam!&quot; råbte Ib. &quot;Hvad driver du&lt;br&gt;omkring efter på den tid af døgnet?&quot;&lt;br&gt;Tams stemme skælvede, mens han svarede:&lt;br&gt;&quot;Jeg venter på jer.&quot;&lt;br&gt;&quot;På os,&quot; sagde Svend. &quot;Det burde du ikke gøre, Tam! Sidst vi&lt;br&gt;taltes ved, advarede jeg dig mod at komme på mine veje oftere&lt;br&gt;og sagde, at du ville være en dødsens mand, hvis det skete.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, du gjorde så, Svend, og der var heller ingen ulykke sket,&lt;br&gt;om du stod ved dit ord, for sådan som det nu er med mig, kan det&lt;br&gt;dog ikke blive ved.&quot;&lt;br&gt;Tams læspende stemme var under de sidste ord afbrudt og&lt;br&gt;utydelig, han kæmpede med sig selv og hviskede næsten uforståeligt:&lt;br&gt;&quot;å, Svend! Jeg har været en stor synder imod dig, men jeg har&lt;br&gt;også lidt svart derfor og bedt om forladelse, hver gang det randt&lt;br&gt;mig i sinde, og så var Vorherre så god at høre efter, hvad jeg&lt;br&gt;sagde, og at finde den måde, hvorpå jeg skulle gøre min fejl god&lt;br&gt;igen. Derfor kom jeg herned i aftes, da jeg så, I begyndte på&lt;br&gt;jeres arbejde.&quot;&lt;br&gt;&quot;I aftes?&quot; gentog Svend.&lt;br&gt;&quot;Ja, jeg har stået der oppe bag brombærrankerne den hele tid,&lt;br&gt;og mine lemmer bævrede af kulde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorfor ventede du da imens?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg skøttede ikke om at gå herned, imens de andre var til&lt;br&gt;stede, fordi jeg vidste, hvordan de ville spotte og håne mig; så.&lt;br&gt;blev jeg, hvor jeg var, indtil jeg kunne træffe dig alene. Ib regner&lt;br&gt;jeg ikke med, han ved dog alt, hvad du ved.&quot;&lt;br&gt;Svends første heftighed havde lagt sig, mens Tam talte. Ved&lt;br&gt;hans ytringer over Ib smilte han og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Du så da alt, hvad vi tog os for hernede?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, jeg så også forgangen morgen, at I lod tønden trille ned i&lt;br&gt;åen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Du!&quot; udbrød begge forundret.&lt;br&gt;&quot;Jeg ved også, hvad der var i den.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ved du også, hvor den er?&quot;&lt;br&gt;&quot;Du står på den.&quot;&lt;br&gt;Svend var i højeste grad forundret. Tam vedblev: &quot;Det var mig&lt;br&gt;selv, der dannede vågen, I lod den trille ned i, fordi jeg havde&lt;br&gt;mit ålegarn stående ude i hullet. Da jeg fiskede garnet op, kom&lt;br&gt;tønden for en dag, og jeg halede den på land. Jeg lå oppe på&lt;br&gt;loftet hist ovre i det hus, I tog ind i om natten, og jeg hørte hele&lt;br&gt;jeres samtale. Da jeg fik tønden at se og fornam de mange penge&lt;br&gt;rasle indenfor, blev jeg sjæleglad og lagde mig ned på mine knæ&lt;br&gt;og gjorde en god, lang bøn til Vorherre og sagde ham mangfoldige&lt;br&gt;tak, fordi han havde maget det sådan, at jeg nu kunne gøre noget&lt;br&gt;af min synd imod dig god igen; jeg gravede tønden ned i den&lt;br&gt;dybe sne og holdt udkig, til du kom tilbage.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvoraf vidste du da, at jeg ville komme tilbage igen? Du så&lt;br&gt;jo, at jeg blev taget til fange af de svenske.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, det så jeg nok, Svend! Men så løb jeg over i skoven og&lt;br&gt;fik fat på Abels lille dreng, at han skulle sige sin far, hvordan&lt;br&gt;det var gået dig; men fra Abels løb jeg ned til Bent og til Vang&lt;br&gt;og gav dem samme forklaring. De ville ikke tro mig, og Bent&lt;br&gt;kylede et stykke is efter mig, og Jens Jerntrøje bandt mig til et&lt;br&gt;træ, at jeg skulle blive stående, til de andre kom, og så sagde de,&lt;br&gt;at de ville hidse hundene på mig. Jeg tiggede mig dog fri igen og&lt;br&gt;løb for at give alle dine mænd den forklaring, jeg vidste. Det&lt;br&gt;varede så den hele dag, men i mørkningen var jeg færdig, da&lt;br&gt;havde de også talt med Ib og begyndte at myldre ud af skovene&lt;br&gt;fra alle sider. - Så vidste jeg jo nok, at du ville komme for en&lt;br&gt;dag igen,&quot; lagde han tillidsfuldt til.&lt;br&gt;Svend var rørt, han rakte ham hånden. Tam greb den i begge&lt;br&gt;sine, bøjede sig ned og kyssede den; derpå vendte han sig imod&lt;br&gt;Svend og udbrød, mens tårerne løb ham ned ad kinderne:&lt;br&gt;&quot;Jeg beder dig så bønligt om forladelse!&quot;&lt;br&gt;Svend svarede intet, han klappede Tam på skulderen.&lt;br&gt;&quot;Tam!&quot; råbte Ib med et ansigt, der var blevet blodrødt under&lt;br&gt;den umage, det kostede ham at beherske sig. - &quot;Din gavtyv, som&lt;br&gt;stjal vor dejlige aftensmad! Nu holder jeg af dig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det var altsammen hendes skyld, den onde kvinde, at det gik&lt;br&gt;mig så galt,&quot; vedblev Tam.&lt;br&gt;&quot;Vi taler ikke mere om det,&quot; svarede Svend. &quot;Tam! Du er igen&lt;br&gt;min kammerat som før.&quot;&lt;br&gt;Tams blege og indfaldne træk vidnede om en ubeskrivelig glæde, han fo’r i&lt;br&gt;vejret og hoppede omkring på sneen som et barn.&lt;br&gt;&quot;Herregud!&quot; råbte han, &quot;jeg tænkte aldrig, jeg skulle få de ord&lt;br&gt;at høre mere. - Men de andre?&quot; tilføjede han pludselig. &quot;De er&lt;br&gt;mig ikke gode; vil du også lægge et ord ind for mig hos dem?&quot;&lt;br&gt;&quot;Se ret på mig, Tam!&quot; udbrød Ib, idet han stillede sig foran&lt;br&gt;ham og rettede sig i sin fulde højde. &quot;Sådan ser jeg ud, og du&lt;br&gt;ved, hvor glubsk en karl jeg er, når nogen gør mig bøs. Om jeg&lt;br&gt;nu forsværger min himmerigs part og din med på, at ikke en eneste&lt;br&gt;af alle folkene skal blinke med øjnene ad dig, er du så fornøjet?&quot;&lt;br&gt;&quot;Og vore penge, vore penge!&quot; udbrød Svend med en pludselig&lt;br&gt;jubel, idet han slog Ib på skulderen. &quot;Gud ske lov og tak, at vi&lt;br&gt;fik dem igen. Nu vil vi drage vor vej og lade dem ligge forvarede&lt;br&gt;til i aften. Følg du med, Tam! Nede i gravkammeret træffer vi&lt;br&gt;vore folk, de skal vel få at høre, hvordan du har båret dig ad for&lt;br&gt;at gøre din fejl god igen.&quot;&lt;br&gt;Derefter forlod de tre mænd stedet og vandrede ind i skoven.&lt;br&gt;
==En vejviser==
&lt;br&gt;Samme morgen var en rytterafdeling forsamlet ved et hus på den&lt;br&gt;anden side af åen. To af rytterne fodrede deres heste, nogle andre&lt;br&gt;havde taget plads på et opløst halmknippe og holdt måltid.&lt;br&gt;Ejeren af stedet stod i stalddøren med en lille, halvpåklædt&lt;br&gt;dreng på armen og betragtede de fremmede gæster. Både på rytterne og på&lt;br&gt;deres dampende heste var det synligt, at de lige havde&lt;br&gt;tilbagelagt et langt og anstrengende ridt.&lt;br&gt;De to stuer, hvoraf huset bestod, var ligeledes opfyldt med&lt;br&gt;krigsfolk. Anføreren gik op og ned ad gulvet, indsvøbt i sin kappe&lt;br&gt;og med en lang stikkårde under armen. Hans ansigt var mørkt&lt;br&gt;og fortrædeligt. Det er den ædle kaptajn Manheimer, som vi her&lt;br&gt;genfinder. Dagen efter at lensmanden Tyge Høeg havde afsendt&lt;br&gt;kræmmeren til oberst Sparre på Jungshoved, lod han et bud gå&lt;br&gt;med brev til Vordingborg for at bede sin gode ven Manheimer&lt;br&gt;om en samtale. Budet traf kaptajnen i færd med at stille sig i&lt;br&gt;spidsen for et nyt tog mod Svend. Den højmodige kriger holdt&lt;br&gt;just en opmuntringstale til folkene, hvori han tilbød af sin egen&lt;br&gt;lomme at fordoble den sum, som i forvejen var blevet udlovet&lt;br&gt;for gjøngens pågribelse. Rytterne jublede, og da Tyge Høegs brev&lt;br&gt;indeholdt nogle ytringer, som Manheimer antog kunne lede ham&lt;br&gt;på spor, drog han med sin skare op til slottet.&lt;br&gt;Lensmanden underrettede ham om alt, hvad der havde fundet&lt;br&gt;sted den foregående aften: Hvorledes flygtningene førte to tønder&lt;br&gt;med sig på en slæde, og at Svend uagtet alle forsøg på at holde&lt;br&gt;ham tilbage var draget bort med lensmandens hest for slæden.&lt;br&gt;Den gamle husholderske, som blev kaldt op for at give forklaring om årsagen&lt;br&gt;til Ibs pludselige bortgang, meddelte dem, at han&lt;br&gt;var gået op til Lundbygård for at bestille kvarter.&lt;br&gt;Manheimers ansigt strålede af glæde, han havde ikke alene et&lt;br&gt;sikkert spor for sig, en kamplysten skare efter sig, men tillige den&lt;br&gt;rimeligste udsigt til sejr, siden Svend og Ib var ene om at føre&lt;br&gt;pengene bort. Han tog afsked med lensmanden med de mest glimrende løfter, og&lt;br&gt;toget satte sig på ny i bevægelse over til Lundbygård.&lt;br&gt;Ulykkeligvis anede han ikke, at ethvert skridt fremad bestandig&lt;br&gt;fjernede ham længere fra gjøngerne, og at den listige Ib blot&lt;br&gt;havde nævnt den omtalte herregård for at skjule den vej, de agtede&lt;br&gt;at drage.&lt;br&gt;Således red da svenskerne mod vest, mens Svend holdt sig mod&lt;br&gt;øst langs med søkysten, og derfor måtte Manheimer også blive&lt;br&gt;uvidende om alle de hændelser, som tildrog sig på Jungshoved.&lt;br&gt;Lundbygård havde i den sidste uge været besat af en svensk&lt;br&gt;kommando, og kaptajnen blev straks efter sin ankomst overbevist&lt;br&gt;om, at man havde ført ham bag lyset.&lt;br&gt;På Jungshoved fik Manheimer de første pålidelige efterretninger om Svend,&lt;br&gt;men hans uheldige stjerne ville, at han just skulle&lt;br&gt;indtræffe dagen efter gjøngens flugt. Under den uorden og forvirring, som&lt;br&gt;fandt sted på slottet efter barakkernes brand, vidste&lt;br&gt;ingen, hvor slæden var blevet af.&lt;br&gt;Korporalen og den afdeling dragoner, der havde fanget Svend,&lt;br&gt;var desuden draget nordpå med oberst Sparre. Efter alle sine&lt;br&gt;frugtesløse undersøgelser havde Manheimer kun en ny forbitrelse&lt;br&gt;at føje til den tidligere, da han begav sig på hjemvejen til Vordingborg.&lt;br&gt;På én gang drages Manheimers blik ben til vinduet. Han hørte&lt;br&gt;latter og højrøstede stemmer udenfor og så rytterne stimle sammen&lt;br&gt;om et menneske, som lidt før var trådt ind i gården til dem.&lt;br&gt;Det var en lille uanselig skikkelse, iført en hvid vadmels kofte,&lt;br&gt;hvis ærmer kun halvt dækkede de nøgne arme, der var lange og&lt;br&gt;magre, den brunlige hud var sammenskrumpet og rynket. På benene havde han&lt;br&gt;lærredsbukser, som endte i et par store, brune&lt;br&gt;fiskerstøvler, på hovedet en rød, ulden hue, under hvilken enkelte&lt;br&gt;grålige og sammenfiltrede hårlokker kom til syne. Den ubekendte&lt;br&gt;talte meget ivrigt til dragonerne, og da Manheimer flere gange&lt;br&gt;hørte sit navn nævne, bankede han på ruden og befalede folkene&lt;br&gt;at føre den fremmede ind til ham.&lt;br&gt;&quot;Hvad gør du her?&quot; spurgte han barsk.&lt;br&gt;Den ubekendtes ansigt fortrak sig til et smil, der frembragte en&lt;br&gt;mængde skarpe rynker omkring munden. Derpå svarede han hæst&lt;br&gt;og pibende:&lt;br&gt;&quot;Ak, strenge herre, jeg går fra sted til sted og søger efter kaptajn&lt;br&gt;Manheimer. Er det eder?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu ja, og hvad så?&quot;&lt;br&gt;&quot;Så havde jeg nok lyst til at snakke et par ord med jer.&quot;&lt;br&gt;&quot;Tal da i hast og gå så djævelen i vold!&quot; råbte kaptajnen, op&lt;br&gt;irret over den ligefremme tone i mandens ord og det vedvarende&lt;br&gt;og spottende smil, der havde udvidet hans mund således, at to&lt;br&gt;rækker sorte og afstumpede tænder kom til syne.&lt;br&gt;&quot;Det var til jer, jeg ville tale,&quot; vedblev manden, &quot;men ikke til&lt;br&gt;folkene. Lad dem gå lidt udenfor.&quot;&lt;br&gt;&quot;Folkene bliver her,&quot; svarede Manheimer.&lt;br&gt;&quot;Ja, så vil jeg gå min vej. Jeg taler nu engang ikke, så længe&lt;br&gt;de er til stede.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ikke?&quot; råbte Manheimer rasende. &quot;Det vil vi dog få at se.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, det vil I ikke få at se, strenge herre!&quot;&lt;br&gt;&quot;Om hvem var det, du ville tale?&quot;&lt;br&gt;&quot;Om ham, I søger.&quot;&lt;br&gt;&quot;Mord og bøddel!&quot; råbte Manheimer med et strålende ansigt,&lt;br&gt;&quot;hvis så er, skal du have din vilje. - Lad os alene en lille stund.&quot;&lt;br&gt;Dragonerne adlød, skønt meget mod deres ønske. Den ubekendte&lt;br&gt;vedblev at følge dem med øjnene, indtil den sidste havde lukket&lt;br&gt;døren.&lt;br&gt;&quot;Nå, kaptajn!&quot; udbrød han spottende, &quot;hvem af os fik så sin&lt;br&gt;vilje?&quot;&lt;br&gt;&quot;Tal blot, tal for djævelen!&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, ja, giv dog stunder; det er på den anden mil, jeg går i dag,&lt;br&gt;skønt jeg, som I ser, ikke er så ung længere. Lad os sidde lidt ned&lt;br&gt;og med forlov!&quot;&lt;br&gt;Under de sidste ord greb manden en mjødflaske, som stod på&lt;br&gt;bordet, satte den for munden og tømte den. Manheimers tålmodig-&lt;br&gt;hed var næsten til ende, imidlertid beherskede han sig endnu og&lt;br&gt;udbrød:&lt;br&gt;&quot;Lad mig så høre, hvad du ved.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg ved, at I er draget med eders mandskab efter Svend Poulsen eller Svend&lt;br&gt;Gjønge, som de også kalder ham, og at han har&lt;br&gt;holdt jer for nar og ladet jer trække omkring fra øst til vest nu&lt;br&gt;flere dage til ende.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nå ja, men hvor er han da?&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvor han er.&quot; gentog den fremmede med en modbydelig lat-&lt;br&gt;ter. &quot;Herregud, det er jo netop det, jeg vil have jer til at udfinde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så du ved det ikke, du kender ikke hans skjulested?&quot;&lt;br&gt;&quot;Tror I, jeg ville have opspurgt jer, om jeg selv havde kunnet&lt;br&gt;finde ham?&quot;&lt;br&gt;Manheimer sprang op med en rasende forbandelse, han drog&lt;br&gt;sin kårde og råbte:&lt;br&gt;&quot;Guds hellige død, mand! Nu har du snart talt dit sidste ord.&quot;&lt;br&gt;Den ubekendte havde også rejst sig, han greb Manheimer i armen og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Vær dog stille, kaptajn! Sid ned og hør mig rolig til ende!&lt;br&gt;Jeg tænkte, at jeg havde en mand for mig og ikke et skrigende&lt;br&gt;barn. Jeg ved ikke, hvor Svend er, som jeg nylig sagde, men jeg&lt;br&gt;kender hans opspind og alle hans veje og skal vise jer, hvor I kan&lt;br&gt;tage ham. Jeg ved heller ikke, hvor meget han fører med sig,&lt;br&gt;men det får også være det samme, siden vi tager alt, hvad han&lt;br&gt;har, og deler det.&quot;&lt;br&gt;&quot;Vi deler?&quot; gentog Manheimer i den dybeste forbavselse.&lt;br&gt;&quot;Halvpart til eder og halvpart til mig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Halvtredsindstyve tusind rigsdaler!&quot; udbrød kaptajnen. - &quot;Ja,&lt;br&gt;gu’ deler vi.&quot;&lt;br&gt;&quot;Er der så mange penge?&quot; hviskede den ubekendte med et henrykt smil.&lt;br&gt;&quot;Nuvel, strenge herre, desto bedre, halvt om arbejdet&lt;br&gt;og halvt om lønnen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ganske vist!&quot; svarede Manheimer med et hovednik, &quot;det er&lt;br&gt;ikke mere end billigt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, I ler ad mig, herre! Men det bliver alligevel som jeg siger,&lt;br&gt;enten tager jeg halvparten, eller også det hele. Og hvis I prøver&lt;br&gt;på list - nu ja, det står til eder. Kanske I har flere kræfter end&lt;br&gt;jeg, vi skal ret snart komme til at prøve dem. I har mange folk,&lt;br&gt;og jeg er alene, men det siger jeg alligevel, Vorherre i himmerig&lt;br&gt;høre det, at hvad I nu endog sætter eders lid til, så skal I dog aldrig&lt;br&gt;komme levende ud af landet eller få gavn af Svends penge,&lt;br&gt;før jeg har fået min part.&quot;&lt;br&gt;Den ubekendtes stemme og mine indeholdt på én gang noget&lt;br&gt;så truende og tillige en så sikker selvtillid, at Manheimer for tredie&lt;br&gt;gang under deres korte samtale følte sig behersket deraf.&lt;br&gt;&quot;Mord og bøddel!&quot; udbrød han med påtaget ligegyldighed,&lt;br&gt;&quot;hvad hyler I over? Jeg siger jo, at vi vil dele.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det giver sig nok altsammen siden.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hører I til Svend Gjønges folk?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, det gør jeg ikke.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad er I da for en mand?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg er heller ingen mand.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ingen mand?&quot;&lt;br&gt;&quot;å nej, jeg er et fruentimmer, som de kalder Kulsoen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Du et fruentimmer!&quot; gentog Manheimer med en hånlig latter.&lt;br&gt;&quot;Ja, strenge hr. kaptajn! Men I skal ikke spotte mig derfor, jeg&lt;br&gt;kan gøre en mands gerning, I vil selv blive vidne dertil.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og hvorledes mener du da, at vi skal fange an for at få fat på&lt;br&gt;Svend Gjønge?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ser I,&quot; ytrede konen og rykkede sig nærmere hen på bænken&lt;br&gt;til Manheimer. &quot;Så vidt jeg har erfaret, drager han med sin skat&lt;br&gt;ad vejen mod nordvest, som klogest nok er, siden han ad den&lt;br&gt;kant vil træffe færrest krigsfolk. Oven for Køge går de over bugten, men&lt;br&gt;inden de kommer så vidt, må vi have nået ham, det er,&lt;br&gt;hvad vi først skal tænke på; derfor gør vi bedst i at lade eders&lt;br&gt;ryttere stige til hest, så rider vi nord om byen, hvor adelvejen skiller&lt;br&gt;sig. Hvad der mere er at forrette, tales vi ved om imens. I befaler folkene,&lt;br&gt;og jeg -&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, du befaler mig,&quot; mumlede Manheimer og tilkastede hende&lt;br&gt;et hadefuldt blik.&lt;br&gt;&quot;Nej, strenge herre!&quot; svarede Kulsoen smilende. &quot;Jeg beder jer&lt;br&gt;om at skaffe mig en hest, som kan holde ud med de andres.&quot;&lt;br&gt;&quot;Den skal du få, kvinde!&quot; sagde Manheimer og forlod stuen.&lt;br&gt;Da Kulsoen var ene, gned hun sine hænder med en ondskabsfuld&lt;br&gt;og hånlig latter. Derpå tog hun en vinflaske, som stod på kaptajnens bord,&lt;br&gt;og tømte den.&lt;br&gt;En halv time senere havde rytterskaren forladt bondehuset. Kulsoen red ved&lt;br&gt;kaptajn Manheimers side. Omkring hendes krogede&lt;br&gt;og magre skikkelse flagrede en blå rytterkappe.&lt;br&gt;
==Undervejs==
&lt;br&gt;Næstfølgende nat stak gjøngerne ild på et stort hømagasin nord&lt;br&gt;for Jungshoved for at lede svenskernes opmærksomhed bort fra,&lt;br&gt;hvad der foregik på den anden side af slottet. Medens alle strømmede hen til&lt;br&gt;brandstedet, opgravede Svend i god ro sin tønde og&lt;br&gt;bragte den ned i gravkammeret. Her udtog han pengene og en del&lt;br&gt;papirer, som lå i to skindposer, og indsyede dem i bugen af et&lt;br&gt;skudt krondyr.&lt;br&gt;Denne hjort var samme aften taget fra lensmanden Tyge Høegs&lt;br&gt;jæger tilligemed et brev, som denne skulle bringe op til det svenske&lt;br&gt;hovedkvarter i Køge. Svend Gjønge agtede nu selv at besørge&lt;br&gt;dette ærinde på sin vis og havde forklædt sig og Ib som herregårdsskytter.&lt;br&gt;En talrig mængde gjønger var denne aften forsamlede nede i&lt;br&gt;gravkammeret. De havde rustet sig til en rejse, det tydelige bevis&lt;br&gt;herpå var en velfyldt tværsæk, som enhver af dem bar over den&lt;br&gt;ene skulder. Desuden var de alle forsynet med skydegeværer og&lt;br&gt;en mængde krudthorn, som hang i en rem over brystet. Svends&lt;br&gt;løfte til rigsrådet, da det vægrede sig ved at sende ham våben,&lt;br&gt;var endelig blevet indfriet; han havde selv forskaffet sig disse.&lt;br&gt;Geværerne bar alle svensk mærke og var afpudsede med megen&lt;br&gt;omhu. Den synlige glæde, med hvilken flere af folkene betragtede&lt;br&gt;deres bøsser, vidnede tillige om, at de nylig var blevet ejere af&lt;br&gt;denne skat. Svend tilendebragte sit arbejde med at indsy pengeposerne uden&lt;br&gt;at tale, en dyb alvor hvilede over de flestes ansigter.&lt;br&gt;Ane Marie sad på hølejet med sin lille søn på skødet, hendes øjne&lt;br&gt;var uafbrudt rettet på Svend.&lt;br&gt;&quot;Se så!&quot; udbrød endelig Ib, idet han overskar garnet, hvormed&lt;br&gt;han havde tilsyet hjortens bug. &quot;Nu er det bestilt, vi er færdige.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvordan er vejret udenfor?&quot; spurgte Svend.&lt;br&gt;&quot;Mørkt og tåget.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så lad os komme af sted,&quot; sagde Svend, &quot;enhver til sin gerning, Gud Fader&lt;br&gt;holde sin hånd over os alle. I har jo forstået,&lt;br&gt;hvad jeg bød jer at gøre?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja,&quot; svarede gjøngerne.&lt;br&gt;Svend vedblev: &quot;Seks af jer drager bag efter os og spreder jer&lt;br&gt;omkring i egnen; men overalt, hvor I træffer et af svenskernes&lt;br&gt;hømagasiner, der tøver I, til I har fået det stukket i brand. Jeg&lt;br&gt;står ved mit ord og giver en rigsdaler for hvert magasin, som&lt;br&gt;brænder; men da jeg ved i forvejen, at enhver af jer vil fortjene&lt;br&gt;sine penge, kan jeg lige så godt betale dem forud. I er frygtløse&lt;br&gt;og modige folk alle til hobe; sagde jeg til jer: Gå hen enhver og&lt;br&gt;fæld os en svensk høvedsmand, I ville gøre det. Der, gjønger, brave&lt;br&gt;mænd! Der har I pengene straks og noget derover.&quot;&lt;br&gt;Svend lagde en pung i Abels hånd og trykkede den.&lt;br&gt;&quot;I andre kender den vej, vi agter at drage, og ved, hvad I har&lt;br&gt;at gøre. - Lad os gå.&quot;&lt;br&gt;Ane Marie satte barnet på gulvet og gik hen til Svend.&lt;br&gt;&quot;Lad os læse en Herrens bøn først,&quot; sagde hun, &quot;og tegne os&lt;br&gt;med det hellige kors, det gør godt på din rejse.&quot;&lt;br&gt;Svend nikkede, tog sin hue af hovedet og knælede ned på gulvet, alle de&lt;br&gt;øvrige fulgte hans eksempel, den lille dreng lå ved&lt;br&gt;siden af Svend med foldede hænder, hans store, mørke øjne var&lt;br&gt;heftet på Ane Marie, som blev stående oprejst, mens hun langsomt&lt;br&gt;og skælvende fremsagde et Fadervor.&lt;br&gt;Da bønnen var endt, rejste gjøngerne sig, nikkede til Ane Marie&lt;br&gt;og forlod hulen. Hjorten blev lagt på en forspændt slæde, som&lt;br&gt;ventede inde i skoven. Det farefulde tog begyndte. Natten var&lt;br&gt;mørk og skummel, den dybeste tavshed herskede overalt, de bladløse buske og&lt;br&gt;træer antog i dette mørke forunderlige, fantastiske&lt;br&gt;skikkelser; men gjøngerne var for vant til at færdes på denne tid&lt;br&gt;af døgnet til at agte derpå. De fulgte efter slæden i to rækker, med&lt;br&gt;bøsserne under deres kapper og lyttende efter alt, hvad der forekom dem&lt;br&gt;mistænkeligt. Uden for skoven skiltes de, efter at Svend&lt;br&gt;havde indprentet hver især alle de enkeltheder, han havde at iagttage.&lt;br&gt;Ane Marie var fulgt med dem ud af hulen. Hun blev stående&lt;br&gt;i udkanten af skoven med sin lille søn på armen og så mændene&lt;br&gt;og slæden forsvinde i forskellige retninger i mørket.&lt;br&gt;Manheimers skare vedblev at følge hovedvejen op forbi Præstø.&lt;br&gt;Dragonerne kom med bemærkninger om den uanselige skikkelse,&lt;br&gt;der red foran dem hos kaptajnen, og som krumbøjet og vaklende&lt;br&gt;til begge sider i den høje ryttersadel, næppe syntes at have kraft&lt;br&gt;nok til at holde sig opret på hesten.&lt;br&gt;&quot;Vi kan ellers nok fare lidt i mag,&quot; ytrede Kulsoen. &quot;Mens dagen varer,&lt;br&gt;rider vi ikke Svend Gjønge op.&quot;&lt;br&gt;&quot;Bliver du alt træt?&quot; spurgte Manheimer spottende.&lt;br&gt;&quot;å nej!&quot; svarede hun. &quot;Hvis så var, ville jeg kun være eder&lt;br&gt;en dårlig fører, men jeg tænker, at Svend er for listig en ræv til&lt;br&gt;at vove sig ud i solskin; bedst gør vi derfor i at høre os lidt for&lt;br&gt;undervejs, siden får vi nok vor lyst styret med at ride.&quot;&lt;br&gt;Mens Kulsoen talte, var rytterne kommet op til bondebyen Bårse.&lt;br&gt;Her deler vejen sig i to arme, hvoraf den ene løber ind i landet&lt;br&gt;mod nordvest til Næstved og Ringsted, den anden vedbliver derimod at følge&lt;br&gt;retningen opad mod Køge. Omtrent lige ved omdrejningen lå dengang en lille&lt;br&gt;smedie, hvis ejer just var i færd&lt;br&gt;med at beslå en rytterhest. Da han så skaren nærme sig, standsede&lt;br&gt;han sit arbejde og stirrede svenskerne i møde med et nysgerrigt&lt;br&gt;blik. Kulsoen red hen til ham.&lt;br&gt;&quot;Guds fred og god morgen, Asmus!&quot; udbrød hun smilende over&lt;br&gt;det udtryk af forundring, hvormed manden genkendte hende. &quot;Har&lt;br&gt;du ingen vejfarende set i denne morgenstund?&quot;&lt;br&gt;&quot;Vejfarende?&quot; gentog manden med åben mund og vedblev at&lt;br&gt;stirre på hende. - &quot;Herre jømine, Boel, er det også hende? - Så nu&lt;br&gt;er hun da blevet til et mandfolk?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak ja, Asmus! Det går mig ikke bedre, men du svarede ikke på&lt;br&gt;mit spørgsmål.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad skulle det være for vejfarende?&quot;&lt;br&gt;&quot;En mand eller to, der ager på en slæde og fører øltønder med&lt;br&gt;sig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Dem har jeg ikke set til, men havde hun været her i går, så&lt;br&gt;kunne hun have tjent sig en skillings penge.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvormed?&quot; spurgte Kulsoen.&lt;br&gt;&quot;Den ene af herremandens køer oppe på Engelholm er kommet&lt;br&gt;forkert af sted og har fået troldtøj i sig, så den hverken kan leve&lt;br&gt;eller dø. Herremanden lod derfor gå bud om efter en klog kone,&lt;br&gt;at hun kunne læse noget over den; da ingen var at finde, hentede&lt;br&gt;han sin doktor fra byen, men det ved du nok bedst selv, hvad en&lt;br&gt;doktors piller kan hjælpe for troldtøj.&quot;&lt;br&gt;Kulsoen smilte foragteligt. Manheimer havde lyttet til denne&lt;br&gt;samtale med den største forbavselse.&lt;br&gt;&quot;Hvem er det ellers, du søger efter?&quot; vedblev smeden.&lt;br&gt;&quot;Ja, du kender ham endda nok, Asmus smed!&quot; svarede Kulsoen,&lt;br&gt;&quot;siden samme karl i fjor forgangen bandt dig fast til den store&lt;br&gt;jagtpæl og pryglede dig med sin hundepisk, formedelst du havde&lt;br&gt;fanget en harekilling på marken.&quot;&lt;br&gt;Smedens sodede ansigt blev blodrødt, mens konen talte. Hans&lt;br&gt;øjne flammede, og han svarede:&lt;br&gt;&quot;Gid al landsens ulykker fare over Svend Gjønge! Hvis det er&lt;br&gt;ham, du søger, vil han snart komme til at sukke efter vejret al den&lt;br&gt;stund, der er nok en flok foruden de gode folk der, som sporer&lt;br&gt;efter ham.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad er det for en flok?&quot; spurgte Manheimer.&lt;br&gt;&quot;Den lille oberst, som lå nede på Jungshoved,&quot; svarede smeden&lt;br&gt;med et ydmygt buk, &quot;han, som de kalder for Sparre, kom i går til&lt;br&gt;morgen ridende med sine mænd og spurgte ligesom nys Boel, om&lt;br&gt;jeg havde formærket noget til Svend.&quot;&lt;br&gt;Manheimer rynkede brynene og tyggede på sin knebelsbart.&lt;br&gt;&quot;Hvilken vej red obersten?&quot; spurgte han.&lt;br&gt;&quot;Lige frem, strenge herre! Op ad Køge til; men Svend farer nok&lt;br&gt;knap ad adelvej, formedelst han kender de andre veje så vel.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så tænker jeg, vi drejer til venstre,&quot; sagde kaptajnen.&lt;br&gt;&quot;Jeg ville just give det samme råd!&quot; svarede konen.&lt;br&gt;&quot;De har ellers bestemt noget for i disse dage,&quot; vedblev smeden.&lt;br&gt;&quot;Jeg har set en efter en af gjøngerne drage her forbi, og i morges&lt;br&gt;tidlig kom Jens Jerntrøje ridende på en sort hest og bad mig fornemme, om&lt;br&gt;dens sko lå fast, - her til lands bruger vi kun at lægge&lt;br&gt;beslag under hestens fremben, formedelst jernet er så dyrt, - og&lt;br&gt;skoene på Jens Jerntrøjes hest lå godt. Se den vel efter. Asmus&lt;br&gt;smed! sagde han imens, for den skal gå en lang vej ret snart! -&lt;br&gt;Hvor skal den da hen? spørger jeg. - En lang vej, sagde Jens, så&lt;br&gt;grinede han og drejede her om til venstre.&quot;&lt;br&gt;&quot;Lad os nu komme af sted,&quot; udbrød Manheimer og gav sin hest&lt;br&gt;af sporernc. Kulsoen hilste med et nik og fulgte kaptajnen. Smeden&lt;br&gt;slog et kors for sig efter hende, før han igen tog fat på sit afbrudte&lt;br&gt;arbejde.&lt;br&gt;&quot;Hvad nu?&quot; spurgte Manheimer, da de var kommet et stykke&lt;br&gt;ind på vejen.&lt;br&gt;&quot;Ja, nu begynder vi at spore vor mand,&quot; svarede Kulsoen. &quot;Drager gjøngerne&lt;br&gt;ad denne vej, må Svend også komme her, jeg tror&lt;br&gt;heller ikke, at en af hans folk lader sin hest beslå og rider omkring i&lt;br&gt;morgenstunden for sin plasers skyld. Hvis I nu synes det,&lt;br&gt;tager I og eders folk for det første kvarter oppe i bønderhusene&lt;br&gt;hist foran os. Derfra kan I holde skarpt udkig og bemærke enhver,&lt;br&gt;som kommer ad vejen. Imens skal jeg liste mig over til Snesere by&lt;br&gt;og se at få lidt underretning af konen til Jens Jerntrøje, som smeden&lt;br&gt;omtalte.&quot;&lt;br&gt;Manheimer smilte. &quot;Mord og bøddel!&quot; udbrød han. &quot;Du er et&lt;br&gt;klogt fruentimmer. Men hvad var det, den smed mente med herremandens ko og&lt;br&gt;dens troldtøj? Giver du dig også af med kogleri?&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad skal man sige til det, strenge herre! Imellemstunder forundes det mig&lt;br&gt;ikke bedre vilkår.&quot;&lt;br&gt;Kaptajnen syntes at være hensunken i dyb eftertanke. Pludselig&lt;br&gt;drejede han sin hest nærmere hen mod Kulsoen og udbrød dæmpet:&lt;br&gt;&quot;Kan du også spå?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er den mindste af mine kunster.&quot;&lt;br&gt;&quot;Sandfærdigt?&quot;&lt;br&gt;&quot;Så vist, som I trækker vejret.&quot;&lt;br&gt;&quot;Prøv på at spå mig,&quot; sagde Manheimer og drog skindhandsken&lt;br&gt;af sin højre hånd. &quot;Kan du gøre det rigtigt, så har jeg et tomarksstykke til&lt;br&gt;dig i min lomme.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvoraf kan I fornemme, om jeg spår rigtigt?&quot; spurgte Kulsoen&lt;br&gt;og tilkastede ham et lurende blik.&lt;br&gt;&quot;Jeg er blevet spået engang før,&quot; sagde kaptajnen, &quot;og det af&lt;br&gt;en berømt mand, din mester tilfulde. Hvis du nu spår mig det&lt;br&gt;samme som han, ved jeg, at du forstår din kunst og farer med&lt;br&gt;sandhed.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ræk mig da hånden,&quot; sagde Kulsoen.&lt;br&gt;Hun lod sin hest gå i langsomt skridt, greb Manheimers hånd og&lt;br&gt;betragtede den opmærksomt nogle øjeblikke.&lt;br&gt;&quot;Det var da sære tegn!&quot; ytrede hun straks efter. &quot;Jeg har nu&lt;br&gt;spået så mangen mand sit livsbrød, men aldrig set mærker som&lt;br&gt;eders tilforn. Hvad den fremmede forkyndte, det siger jeg ikke,&lt;br&gt;for det ved jeg ikke, men i eders hånd står at læse, at I hverken&lt;br&gt;vil komme til at dø i vandet eller på landet. Stemmer det med,&lt;br&gt;hvad I før har hørt?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jo, på en måde slår det til,&quot; svarede Manheimer eftertænksomt. &quot;På en&lt;br&gt;måde. Men står der ikke noget at læse, om jeg skal&lt;br&gt;blive en rig mand?&quot;&lt;br&gt;&quot;å nej, strenge hr. kaptajn!&quot; svarede Kulsoen. &quot;Det står aldrig&lt;br&gt;i menneskenes hånd.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvor da?&quot;&lt;br&gt;&quot;I hans hoved; - fordi jeg tænker, det ikke kommer an på andre&lt;br&gt;end os selv, hvad vi vil blive. - Her har vi husene foran os. Nu&lt;br&gt;rider I ind og lader karle og heste hvile ud, imens de holder godt&lt;br&gt;udkig, jeg går imidlertid ud og ser at få lidt mere at vide.&quot;&lt;br&gt;Klokken var henimod to om natten, da gjøngerne nåede ind i&lt;br&gt;den store skovstrækning mellem Everdrup og den nye herreborg,&lt;br&gt;som Jens Sparre i 1609 havde opført på det gamle Paddeborgs&lt;br&gt;ruiner. En skarp nordenvind jog skyerne hen over den mørke himmel, mellem&lt;br&gt;disse så man af og til stjernerne komme til syne. Denne gang var det&lt;br&gt;tilfældet, som lod Svend undgå sine fjender, idet&lt;br&gt;Manheimer, ved at følge vejen til Næstved, var draget for langt&lt;br&gt;vestlig, og oberst Sparre, der havde begyndt sin forfølgelse op ad&lt;br&gt;Køgevejen, var kommet ham forud på den modsatte side.&lt;br&gt;Svend drog nu fremad midt imellem dem, idet ban, bekendt med&lt;br&gt;alle stier og snigveje, bestandig søgte at holde sig i nærheden af&lt;br&gt;skovene, der kunne yde ham det sikreste skjul. Fire gjønger fulgte&lt;br&gt;til hest med slæden. To af dem i et bøsseskuds afstand forud, de&lt;br&gt;andre lige så langt bagefter.&lt;br&gt;Da de var kommet ind i Sparresholms skove, udstødte Svend et&lt;br&gt;ugleskrig til et tegn for sine folk, derefter holdt han stille og steg&lt;br&gt;af. Han så sig tilfreds omkring og udbrød halvhviskende til Ib:&lt;br&gt;&quot;Så vidt er vi da sluppet, og jeg tænker, det var det værste stykke vej, vi&lt;br&gt;har lagt tilbage. Nu tager vi os en mundfuld mad og&lt;br&gt;giver hesten et stykke med, før vi farer videre. Bliver det ved på&lt;br&gt;den vis, når vi vel de store skove ved Lellinge inden daggry.&quot;&lt;br&gt;&quot;Raskere vil det gå, når vi kommer dybere ind i skoven; der&lt;br&gt;venter Jesper os med en frisk hest,&quot; ytrede Ib, mens han tog sin&lt;br&gt;madpose frem og lagde den ned på hjorten.&lt;br&gt;Svend og Ib holdt måltid. Til de øvrige gjønger så man intet.&lt;br&gt;Efter at ugleskriget havde underrettet dem om, at slæden standsede, trak de&lt;br&gt;sig nærmere hen til udkanten af skoven og ventede&lt;br&gt;der, lyttende og spejdende til alle sider.&lt;br&gt;Stedet, hvor Svend holdt hvil, var en favneplads, det vil sige en&lt;br&gt;åbning, dannet ved at fælde træerne og sammenstille det ophuggede ved i&lt;br&gt;favnemål. En smal og temmelig ubanet vej førte herfra&lt;br&gt;tværs igennem skoven. På begge sider stod træerne så tætte og sammenvoksede&lt;br&gt;med hindbærskud, tjørn og brombærranker, at man&lt;br&gt;kun med møje var i stand til at trænge sig derigennem. Midt over&lt;br&gt;denne vej gik i en lang afstand, på hin side Sparresholm, en stejl&lt;br&gt;og temmelig dyb grøft, som optog vandet fra den dybe sø, hvori&lt;br&gt;herregården var bygget. Over denne grøft havde skovhuggerne lagt&lt;br&gt;nogle afskårne træstammer og udfyldt åbningerne med grene og&lt;br&gt;græstørv, så at de dannede en bred og sikker bro.&lt;br&gt;&quot;I Guds navn!&quot; sagde Svend, idet han rejste sig op. &quot;Drik du&lt;br&gt;resten af flasken, Ib, og lad os så komme af sted igen. - Du sidder&lt;br&gt;så stille og grundende i nat.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tænker på Asmus smed, som vi mødte, da vi listede forbi&lt;br&gt;Engelholm. Blot han ikke spiller os en streg; han stod og samtalede&lt;br&gt;med en svensk rytter, og jeg syntes, han kikkede så nysgerrigt&lt;br&gt;efter, hvad vi førte med os på slæden.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej!&quot; svarede Svend tillidsfuldt. &quot;Han kunne ikke kende os i&lt;br&gt;vor jægerdragt; og i værste fald ville det blive for sent, inden han&lt;br&gt;fik bud op til gården derom og skaffede folk ud efter os.&quot;&lt;br&gt;&quot;Han mener dig det ikke godt, Svend, fra den tid, du greb ham&lt;br&gt;som krybskytte.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg får at finde mig deri, lad os nu se, vi kommer videre.&quot;&lt;br&gt;De lagde bidslet på hesten og tog plads i slæden.&lt;br&gt;I samme øjeblik lød et langtrukkent ugleskrig igennem skoven.&lt;br&gt;Svend studsede. Dette skrig blev straks efter gentaget fra den modsatte&lt;br&gt;side, og endnu før ekkoet heraf var hendøet, faldt et skud.&lt;br&gt;Der hørtes hestetrav nede på vejen, og to af de udstillede vagtposter kom&lt;br&gt;jagende hen imod slæden.&lt;br&gt;&quot;Svensken er efter os!&quot; råbte den ene af dem, da han nåede&lt;br&gt;favnepladsen. &quot;Det gælder om at komme herfra i en hast. De rider&lt;br&gt;langs med hegnet uden for skoven i en rad og har en vejviser foran.&quot;&lt;br&gt;Ib stod som forstenet og stirrede på Svend.&lt;br&gt;&quot;Hvor mange ryttere talte du, Tam?&quot; spurgte Svend, der allerede havde&lt;br&gt;genvundet sin sædvanlige ro og kulde i farens øjeblikke.&lt;br&gt;&quot;Der var tolv foruden vejviseren,&quot; svarede Tam.&lt;br&gt;&quot;Hvad betød da skriget, vi hørte forude?&quot; spurgte Svend.&lt;br&gt;&quot;Jeg hører begge vore folk komme,&quot; hviskede Ib, som havde lagt&lt;br&gt;øret lyttende til jorden.&lt;br&gt;Idet han rejste sig, kom de to ryttere fra den modsatte side jagende i&lt;br&gt;straks løb og standsede deres prustende heste foran slæden.&lt;br&gt;&quot;De er kommet bag på OS,&quot; hviskede den ene af dem med en&lt;br&gt;dyb basstemme. &quot;En for en rider de langs med grøften og søger&lt;br&gt;en gennemgang over skovhegnet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvor mange er de, Abel?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg talte tolv og en vejviser dertil. Det er en dansk mand, kunne&lt;br&gt;jeg høre på hans mæle, for de var os helt nær, før jeg gav tegnet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvem skød?&quot;&lt;br&gt;&quot;En af rytterne, dengang de hørte mig tude. Hans skud faldt&lt;br&gt;på lykke og fromme, men kuglen peb dog imellem vore heste.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så af sted, det hurtigste, vi kan,&quot; hviskede Svend. &quot;Sæt din&lt;br&gt;foldekniv fast i piskeskaftet, Ib, og prik så hesten dermed, at den&lt;br&gt;kan komme desto snarere fremad. I andre stiger af og spærrer&lt;br&gt;vejen med alle de afhuggede grene, der ligger omkring, så snart&lt;br&gt;vi er kørt. To af eder sidder så op igen og rider et par hundrede&lt;br&gt;skridt videre frem for at gøre den anden forhugning til, alt som&lt;br&gt;vi har aftalt. Brug bøsserne vel, hvor I ser eders snit dertil, men sigt&lt;br&gt;kun på høvedsmændene og søg at nå os igen, så snart I har skudt.&quot;&lt;br&gt;Efter disse befalinger steg Svend og Ib op i slæden og jog af&lt;br&gt;sted dybere ind i skoven.&lt;br&gt;Ibs mørke anelser havde vist sig grundede, det var smeden fra&lt;br&gt;Bårse, som røbede Svends flugt. Så snart slæden var kommet ham&lt;br&gt;ud af sigte, lånte han den svenske rytters hest og ilede efter Manheimer.&lt;br&gt;Det blev så meget lettere at nå denne, som skaren havde&lt;br&gt;udhvilet hele eftermiddagen i de to bøndergårde, mens Kulsoen&lt;br&gt;var ude på sine undersøgelser. Til Svends uheld havde smeden&lt;br&gt;længe revet krybskytteri omkring i egnen, han var derfor godt&lt;br&gt;kendt med skovene og kunne ad de nærmeste veje føre kaptajnen&lt;br&gt;og hans folk op til Sparresholms skove. Her havde Kulsoen fået&lt;br&gt;nys om, at en af gjøngerne ved midnat skulle vente efter flygtningene med&lt;br&gt;heste.&lt;br&gt;Neden for herregården traf Manheimer en afdeling af Sparres&lt;br&gt;ryttere, som obersten på tilbagevejen fra Køge havde udsendt i&lt;br&gt;forskellige retninger. Kaptajnen gav føreren for disse den underretning, han&lt;br&gt;fandt fornøden, og lod dem følge med sig; derved&lt;br&gt;blev det ham muligt at omspænde skoven i en større omkreds, ligesom også&lt;br&gt;smeden førte dem så snildt og ubemærket fremad, at de&lt;br&gt;ville have været i stand til at nå lige til stedet, hvor Svend havde&lt;br&gt;gjort holdt, hvis han ikke havde anvendt den forsigtighed at udstille de&lt;br&gt;fire vagtposter.&lt;br&gt;Som gjøngerne berettede, havde svenskerne delt sig i to hold,&lt;br&gt;efter de var kommet ind under skoven. Manheimers skare var den&lt;br&gt;første, der fandt en åbning i hegnet. Her skiltes smeden fra dem,&lt;br&gt;modtog en belønning og red tilbage med den lånte hest. Kaptajnen&lt;br&gt;lod sine ryttere forene sig således, at de dannede en linie, der indtog&lt;br&gt;hele vejens bredde. Han selv red i spidsen. Kulsoen ved hans side.&lt;br&gt;Under hele det anstrengende ridt havde hun holdt sig på denne&lt;br&gt;plads, krumbøjet og vaklende som i begyndelsen, men uden noget&lt;br&gt;synligt tegn til træthed, tværtimod opfordrede hun bestandig Manheimer til&lt;br&gt;at ride hurtigere. Hendes grålige hår gled ned og flagrede i lange ender&lt;br&gt;frem fra huen. Rytternes første spot over hendes forunderlige skikkelse var&lt;br&gt;veget for en vis sky frygt, efter at&lt;br&gt;de havde hørt de enkelte ytringer, som smeden undervejs lod falde&lt;br&gt;om de hemmelige kræfter, hun rådede over. Selv Manheimer syntes at tage&lt;br&gt;større hensyn til hende, mens han beundrede hendes&lt;br&gt;udholdenhed og erkendte det kløgtige i alle de råd, hun tilhviskede&lt;br&gt;ham.&lt;br&gt;Rytterskaren red nu i hurtigt trav igennem skoven, indtil den&lt;br&gt;kom ind på favnepladsen, hvor gjøngerne imidlertid havde udført&lt;br&gt;deres forhugning.&lt;br&gt;&quot;Mord og bøddel!&quot; råbte Manheimer. &quot;De skælmer har spærret&lt;br&gt;os vejen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Gudskelov derfor,&quot; svarede Kulsoen, &quot;det er det bedste stykke&lt;br&gt;arbejde, jeg har set i nat.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad snakker I der, kvinde?&quot;&lt;br&gt;&quot;De havde vel knap gjort sig den umage at spærre for os, hvis&lt;br&gt;ikke Svend var i betryk og i nærheden med sin slæde. Nu ved vi,&lt;br&gt;hvad vi skal holde os til. Lad nogle af karlene stige af og rydde&lt;br&gt;grenene til side, strenge herre! Men selv drager vi os en kende&lt;br&gt;tilbage, om nogen skulle ligge på lur her næst ved. Gjøngerne har&lt;br&gt;ord for at træffe deres mand. Den ene skyder sin kugle i den andens mærke.&quot;&lt;br&gt;Tre dragoner steg af hestene og banede sig vej igennem forhugningen. I det&lt;br&gt;samme sås en lysstribe bag de nærmeste træstammer,&lt;br&gt;og to skud skraldede igennem skoven. En salve fra rytternes karabiner fulgte&lt;br&gt;øjeblikkelig efter. Kulsoen havde rykket sin hest til&lt;br&gt;siden, således at hun sad dækket af et træ. Manheimer brugte derimod ikke&lt;br&gt;denne forsigtighed. Straks efter rytternes skud stejlede&lt;br&gt;hans hest og styrtede dødeligt truffet omkuld i sneen. Det lykkedes&lt;br&gt;kaptajnen at gøre sig fri af stigbøjlerne og springe af. Idet han&lt;br&gt;vendte sig, så han en af dragonerne vakle i sadlen og falde forover&lt;br&gt;på hesten. Skuddet havde gennemboret hans bryst.&lt;br&gt;&quot;Han har fået sin bekomst,&quot; sagde Kulsoen, idet hun forlod sit&lt;br&gt;skjul og greb den faldnes hest i tømmen. &quot;Tag eders pistoler, herre,&lt;br&gt;og stig op, at vi kan komme videre.&quot;&lt;br&gt;Manheimer adlød og kommanderede fremad.&lt;br&gt;Ude på favnepladsen havde det svage stjernelys tilladt dem at&lt;br&gt;skelne forhugningen, hvis grene viste sig mørke imod sneen, men&lt;br&gt;da rytterne kom længere ind på vejen, hvor træerne stod tættere,&lt;br&gt;svandt dette lys igen; alt var indhyllet i et skummelt og uhyggeligt&lt;br&gt;mørke. Desuagtet opfordrede Kulsoen Manheimer til at ride hurtigere.&lt;br&gt;&quot;For tusind djævle!&quot; råbte kaptajnen. &quot;Kan I da aldrig blive&lt;br&gt;træt, fruentimmer?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, min strenge herre,&quot; svarede konen med en spotsk latter,&lt;br&gt;&quot;jeg kan aldrig blive træt undervejs, men Svend kører skrapt, om&lt;br&gt;jeg kender ham ret, det er desuden lige så lyst for os som for ham.&quot;&lt;br&gt;Mens hun talte, opstod en pludselig forvirring blandt rytterne,&lt;br&gt;flere af hestene snublede, den hele række standsede. I samme øjeblik faldt&lt;br&gt;to skud.&lt;br&gt;&quot;Hvad djævelen er det?&quot; råbte Manheimer, idet han så Kulsoen styrte med&lt;br&gt;sin hest og med en indre glæde antog, at hun var&lt;br&gt;blevet truffet.&lt;br&gt;&quot;De har spændt et tov over vejen fra træerne,&quot; svarede Kulsoen&lt;br&gt;og rejste sig fra den døde hest. &quot;Lån mig eders sabel, så hugger&lt;br&gt;jeg det over, og vi rider videre.&quot;&lt;br&gt;Manheimer rakte hende sabelen og sagde: &quot;Hvorledes tænker&lt;br&gt;du vel at komme videre, når din hest er skudt?&quot;&lt;br&gt;Kulsoen overskar rebet og rakte kaptajnen sablen tilbage.&lt;br&gt;&quot;Ak jo!&quot; svarede hun smilende, &quot;vi finder vel på råd.&quot; Hun greb&lt;br&gt;fat i Manheimers sadelbom, satte sin fod på hans, og før han ret&lt;br&gt;begreb hendes hensigt eller kunne forhindre den, havde hun taget&lt;br&gt;plads bag ham på hesten. Kaptajnen vendte sit ansigt mod hende&lt;br&gt;med en rasende harme, men Kulsoen standsede det udbrud, hun&lt;br&gt;forudså, ved at hviske:&lt;br&gt;&quot;Lad os blot komme af sted. I kan endnu have min hjælp behov.&lt;br&gt;Ser I hist henne, lige forud, hvor vejen bliver lysere, kan I øjne&lt;br&gt;den mand, som vi søger.&quot;&lt;br&gt;Manheimer så virkelig Svend og hans slæde i lang afstand foran&lt;br&gt;sig. Dette syn forsonede ham med den ubehagelige rytterske, imidlertid&lt;br&gt;sporede han sin hest til et pludseligt spring, men Kulsoen,&lt;br&gt;der anede, hvad han ville, slyngede sin ene arm om hans liv, lo&lt;br&gt;spottende og hviskede:&lt;br&gt;&quot;Det er ret, herre, lad det kun gå så stærkt, som hesten orker.&lt;br&gt;I behøver ikke at frygte for mig, jeg holder mig nok fast. I min&lt;br&gt;anden hånd har jeg en pistol med opspændt hane, og før jeg&lt;br&gt;skulle lade mig skille fra eder, strenge herre, sætter jeg pistolløbet&lt;br&gt;for eders hoved og trykker af. Så såre der falder en mand igen,&lt;br&gt;skal jeg tage hans hest, men indtil da får I at finde jer i mit selskab. Sig&lt;br&gt;folkene, at de skal lade deres karabiner på ny, og når vi&lt;br&gt;kommer Svend lidt nærmere, så lad dem tage sigte efter hesten,&lt;br&gt;mændene fanger vi siden.&quot;&lt;br&gt;Manheimer skar tænder af raseri, men han gav sine ryttere befaling til at&lt;br&gt;lade.&lt;br&gt;&quot;Ser I, hvor det bliver lysere, efterhånden som vi kommer frem,&quot;&lt;br&gt;vedblev Kulsoen; &quot;vi haler godt ind på dem. Men hvad er det?&lt;br&gt;Nu holder slæden jo stille.&quot;&lt;br&gt;I det svage lys, som den frembrydende dagning kastede ned&lt;br&gt;mellem træerne hen ad den linie, som grøften dannede i skoven,&lt;br&gt;så man en mørk gruppe adskilles, efter at den havde stået et øjeblik stille.&lt;br&gt;&quot;Nu drager de videre,&quot; sagde Kulsoen. &quot;Lad os sætte ind på&lt;br&gt;dem, det bedste, vi kan. Før det bliver lyst, skal vi være ejere af&lt;br&gt;skatten.&quot;&lt;br&gt;Hun slog hælene mod hestens sider og vedblev: &quot;I har ikke nødig at være&lt;br&gt;bange for mig, ædle herre, om de end ligger på lur&lt;br&gt;dernede og skyder efter os. Jeg sidder her bagved, så rart dækket&lt;br&gt;af eder, og det skulle være et slemt stykke bly, der kunne gå igennem os&lt;br&gt;begge.&quot;&lt;br&gt;&quot;Du skal komme til at klæde stejle og hjul, når vi har denne&lt;br&gt;tur vel overstået,&quot; svarede Manheimer.&lt;br&gt;&quot;å, det siger I kun for spøg. I er endda ikke den første, der har&lt;br&gt;gjort mig det løfte, men der er tit en lang vej fra mund til hjerte.&lt;br&gt;Først deler vi mønten, så giver resten sig siden.&quot;&lt;br&gt;Da rytterne kom til grøften, fandt de broen afkastet. Manheimer&lt;br&gt;udstødte en skrækkelig ed, idet han standsede hesten.&lt;br&gt;&quot;Hvad gør vi nu?&quot; mumlede han.&lt;br&gt;&quot;Jeg tænker, vi jager sporerne i hestens sider og sætter over,&quot;&lt;br&gt;svarede Kulsoen.&lt;br&gt;&quot;Den kan ikke springe over med os begge.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det går nok, lad os prøve det.&quot;&lt;br&gt;Manheimer rykkede hesten tilbage og gav sine folk befaling til&lt;br&gt;at sætte over grøften, tre for tre.&lt;br&gt;Springet blev prøvet, og alle rytterne nåede lykkeligt over. På&lt;br&gt;samme tid løsnedes to skud bag de nærmeste træer, og to mænd&lt;br&gt;faldt.&lt;br&gt;&quot;Se så!&quot; udbrød Kulsoen, mens hun lod sig glide ned på jorden&lt;br&gt;og greb en af de faldnes heste i tøjlen. &quot;Nu begynder vi igen;&lt;br&gt;dagen bryder frem, og vi har ikke langt tilbage.&quot;&lt;br&gt;Hun besteg hesten, og idet forfølgelsen fortsattes med slappe&lt;br&gt;tøjler og fordoblet hurtighed, tog konen en blikflaske frem af sin&lt;br&gt;koftelomme under kåben og tømte den. Det var nu efterhånden&lt;br&gt;blevet så lyst, at man tydelig kunne skelne alle de nærmeste genstande. I&lt;br&gt;lang afstand sås den lille slæde. Kulsoen udstødte et jubelskrig, da hun&lt;br&gt;mærkede, at de kom den nærmere.&lt;br&gt;&quot;Ak, lille folk!&quot; udbrød hun, for første gang henvendende sig til&lt;br&gt;dragonerne. &quot;Nu har I snart fortjent eders morgendrik; om jeg&lt;br&gt;ikke tager fejl, er det Svend Gjønge og hans svoger, som vi har&lt;br&gt;foran os. Se blot, hvor de pisker på den arme hest for at komme&lt;br&gt;af sted. For sandt må jeg sige om svensken, at han har modige&lt;br&gt;mænd, der hverken ræddes for død eller djævel.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men I da?&quot; udbrød en af rytterne.&lt;br&gt;&quot;Satans til menneske!&quot; tilføjede en anden. &quot;I rider jo som den&lt;br&gt;bedste dragon.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, å ja!&quot; svarede Kulsoen med et skummelt smil. &quot;Jeg har&lt;br&gt;siddet over en hest før i nat og redet et ridt, der var værre end&lt;br&gt;dette, skønt jeg ikke kom nær så langt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad er det for en hest?&quot;&lt;br&gt;&quot;Træhesten!&quot; svarede hun med en skoggerlatter og indtog efter&lt;br&gt;disse ord sin tidligere plads ved Manheimers side.&lt;br&gt;
==Sidste forsøg==
&lt;br&gt;Det lange ridt havde omsider udtømt hestenes kræfter, og rytterne&lt;br&gt;måtte ofte bruge deres sporer. Efterhånden som de nærmede sig&lt;br&gt;slæden, syntes mændene, der kørte den, at være forsvundet, man&lt;br&gt;så blot hesten i hurtigt trav og med fremstrakt hals jage ud af&lt;br&gt;skoven hen over de åbne marker.&lt;br&gt;&quot;Giv eders hest sporen, strenge herre, og lad os komme hurtigere af sted,&quot;&lt;br&gt;stønnede Kulsoen. &quot;Om I kendte Svend Gjønges&lt;br&gt;finter så vel som jeg, ville I ikke sætte lid til, at vi er ham så nær.&lt;br&gt;Han kan slippe fra os endda.&quot;&lt;br&gt;&quot;å, hvad djævelen!&quot; råbte Manheimer. &quot;Den karl kan da ikke&lt;br&gt;flyve bort. - Se der, mord og bøddel! Nu har vi vundet spillet.&quot;&lt;br&gt;Medens kaptajnen talte, så man en afdeling ryttere svinge ud&lt;br&gt;fra hegnet og sprede sig hen over marken foran Manheimers&lt;br&gt;skare. Det var oberst Sparres dragoner, som først i dagningen&lt;br&gt;havde fundet vej igennem skoven. De blev hilst af deres kammerater med et&lt;br&gt;jublende frydeskrig, mens de i en enkelt linie jog op&lt;br&gt;ad bakkerne ved Dalby kirke for at afskære slæden vejen.&lt;br&gt;Manheimer svingede sin pallask og udstødte et triumfskrig.&lt;br&gt;&quot;Nå. fruentimmer,&quot; hviskede han, &quot;hvad siger hun dertil?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, jeg siger som før, at vi har ham ikke endnu.&quot;&lt;br&gt;Straks efter forandrede slæden sit løb og bøjede ind over marken i en skrå&lt;br&gt;linie fra Manheimers skare. Derved blev det muligt&lt;br&gt;at opdage den list, de to flygtninge benyttede for at gøre sig usynlige for&lt;br&gt;rytterne. De havde nemlig lagt fodersækken op på det&lt;br&gt;bageste sæde og udstrakte sig under denne på bunden af slæden.&lt;br&gt;&quot;Tror I ikke, at man herfra kunne nå hesten med en karabin,&quot;&lt;br&gt;spurgte Kulsoen.&lt;br&gt;&quot;Vi kan jo prøve derpå,&quot; svarede Manheimer og befalede en af&lt;br&gt;dragonerne at forsøge et skud. Karlen standsede sin hest, lagde&lt;br&gt;an og tog et omhyggeligt sigte, før han trykkede af; men skuddet&lt;br&gt;fejlede, og hesten fortsatte sit løb hen over marken.&lt;br&gt;Nu begyndte solen at vise sig over trætoppene, man hørte klokkernes&lt;br&gt;melankolske lyd fra de tre højeste kirker i herredet. Derimellem lød&lt;br&gt;vekselvis de to rytterskarers hurraråb, opmuntringer&lt;br&gt;og geværskud. På én gang lød et glædesskrig; slæden holdt stille,&lt;br&gt;og de to mænd steg ud af den.&lt;br&gt;&quot;Endelig!&quot; råbte Manheimer, idet han jog sporerne i den skummende hests&lt;br&gt;sider og fo’r hen til stedet. Sparres ryttere havde allerede dannet en kæde&lt;br&gt;om flygtningene, som stod blege og med blottede hoveder ved siden af deres&lt;br&gt;hest, der var sunket til jorden af&lt;br&gt;træthed.&lt;br&gt;&quot;Svend Poulsen!&quot; råbte anføreren for Sparres folk.&lt;br&gt;&quot;øltønderne?&quot; brølede Manheimer.&lt;br&gt;Kulsoen udstødte et skrig, da hun så mændene. Manheimer var&lt;br&gt;den første, som endte denne forvirring, han kastede tøjlerne til&lt;br&gt;en af sine folk, sprang af hesten og banede sig vej til mændene.&lt;br&gt;&quot;Hvem af eder er Svend Poulsen Gjønge?&quot; skreg han.&lt;br&gt;&quot;Ingen af os!&quot; svarede den mindste af flygtningene med en hæs&lt;br&gt;og læspende stemme.&lt;br&gt;&quot;Ingen af jer!&quot; gentog kaptajnen rasende. &quot;Mord og ild og bøddel! Hvem er I&lt;br&gt;da?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, nådige herre!&quot; svarede ordføreren, &quot;skån vort usle liv. Vi&lt;br&gt;er kun to fattige bønder, der skulle have været op til Bregentved&lt;br&gt;efter jordemoderen. Dengang vi i nat kom ind i Sparresholms&lt;br&gt;skove, så vi nogle folk, der rendte deres vej til alle sider, de varede&lt;br&gt;os ad, at vi skulle skynde os, hvis vi havde vort liv kært, så hørte&lt;br&gt;vi dem skyde og råbe, og så piskede vi på vor hest, det bedste&lt;br&gt;vi kunne.&quot;&lt;br&gt;&quot;Til hvem skulle du hente jordemoderen, lille Tam?&quot; spurgte&lt;br&gt;en stemme blandt rytterne.&lt;br&gt;&quot;Til min stakkels kone!&quot; svarede bonden.&lt;br&gt;Kulsoen trådte ud af kredsen, tog sin hue af hovedet og stillede&lt;br&gt;sig foran dem med begge hænderne i siden.&lt;br&gt;&quot;Til din stakkels kone!&quot; gentog hun med en vild latter.&lt;br&gt;Tams ansigt blev blegere, mens han stift og forbavset stirrede&lt;br&gt;på hende. Imidlertid overså han derfor ikke øjeblikkets fare, han&lt;br&gt;udstødte et skrig, slyngede sine arme omkring Kulsoens hals og&lt;br&gt;hviskede, idet han trykkede hende op til sig: &quot;Nægt blot intet.&quot;&lt;br&gt;Derpå vendte han sig til de to officerer:&lt;br&gt;&quot;Siden jeg har fundet min kære søster blandt eder, så kan hun&lt;br&gt;sige god for mig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hans søster!&quot; gentog den fremmede kaptajn.&lt;br&gt;&quot;Ja!&quot; svarede Manheimer. &quot;Hun fulgte med for at bringe os på&lt;br&gt;Svends spor.&quot;&lt;br&gt;&quot;Desuden kan den strenge herre der vel ikke have glemt mit&lt;br&gt;ansigt, siden vi sidst taltes ved?&quot; tilføjede Tam og stillede sig&lt;br&gt;dristig og smilende foran høvedsmanden.&lt;br&gt;&quot;Hvor skulle jeg kende dit ansigt fra?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, nådige herre! Ingen kan da vide bedre end I, hvor lidt&lt;br&gt;jeg har med Svend Gjønge at skaffe, siden det var mig, I talte&lt;br&gt;med oppe på Jungshoved den aften, jeg ville fortjene de udlovede&lt;br&gt;penge ved at fange ham.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det har sin rigtighed,&quot; svarede denne.&lt;br&gt;&quot;Så red vi da alligevel omsonst den hele nat,&quot; ytrede Manheimer&lt;br&gt;nedslået, &quot;og den halunk har atter narret os.&quot;&lt;br&gt;&quot;Når mødte du Svends folk?&quot;&lt;br&gt;&quot;Lidt efter midnat, ret som de begyndte at skyde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og siden så du dem ikke?&quot;&lt;br&gt;&quot;Gud bedre det!&quot; svarede Tam klagende. &quot;Jeg så kun efter min&lt;br&gt;stakkels hest og pønsede på at komme af sted, det snareste vi&lt;br&gt;kunne.&quot;&lt;br&gt;&quot;Se efter, om de fører våben med sig,&quot; sagde kaptajnen til en af&lt;br&gt;sine folk. Slæden blev undersøgt, men dens indhold bestod kun af&lt;br&gt;et gammelt dækken og en fodersæk.&lt;br&gt;I dette øjeblik nærmede Kulsoen sig Tam og hviskede:&lt;br&gt;&quot;Ved du, hvor Svend er?&quot;&lt;br&gt;Tam blinkede med øjnene.&lt;br&gt;Anføreren for Sparres dragoner kaldte sine folk sammen og&lt;br&gt;sagde:&lt;br&gt;&quot;Vi drager nu en anden vej for at se, om vi har bedre held der.&quot;&lt;br&gt;Han hilste med kården og red bort foran sin skare.&lt;br&gt;Manheimers ansigt udtrykte en levende harme, hans blik vekslede tvivlende&lt;br&gt;mellem de to mænd, slæden og Kulsoen.&lt;br&gt;&quot;Hvad nu?&quot; udbrød han.&lt;br&gt;&quot;Ja, nu tænker jeg, vi søger op til de nærmeste gårde og hviler&lt;br&gt;os lidt, inden vi begynder vor jagt på ny,&quot; svarede Kulsoen.&lt;br&gt;&quot;Nå, er I da endelig blevet træt?&quot; ytrede han hånligt.&lt;br&gt;Konens ansigt var ligblegt, hun vaklede, idet hun trådte kaptajnen et&lt;br&gt;skridt nærmere.&lt;br&gt;&quot;å nej,&quot; svarede hun med en unaturlig latter. &quot;Jeg er endda&lt;br&gt;ikke træt endnu.&quot;&lt;br&gt;Med disse ord drog hun den blå rytterkappe til side, og Manheimer så hendes&lt;br&gt;hvide vadmelskofte bedækket med blod. Gjøngernes sidste skud inde i skoven&lt;br&gt;havde truffet hende i skulderen,&lt;br&gt;men hun havde undertrykt smerten og skjult såret, indtil det vedvarende&lt;br&gt;blodtab nu omsider berøvede hende de sidste kræfter.&lt;br&gt;&quot;Jeg trænger bare til at hvile mig lidt,&quot; tilføjede hun, støttende&lt;br&gt;sig på sædet af slæden.&lt;br&gt;&quot;Det er billigt,&quot; svarede Manheimer. &quot;Du kan lade din broder&lt;br&gt;sørge for din pleje. Jeg ønsker dig en god bedring.&quot;&lt;br&gt;Efter disse ord nikkede han til hende med en spottende latter,&lt;br&gt;steg til hest og jog i spidsen for sine ryttere bort fra stedet. Kulsoen&lt;br&gt;udstødte et rasende skrig og råbte, idet hun udstrakte sin&lt;br&gt;knyttede hånd efter Manheimer:&lt;br&gt;&quot;Vi deler!&quot;&lt;br&gt;Han syntes ikke at høre dette råb. Lidt senere forsvandt han&lt;br&gt;imellem træerne inden for skovbrynet.&lt;br&gt;&quot;Ved du, hvor Svend er?&quot; hviskede Kulsoen til Tam, idet hun&lt;br&gt;sank tilbage på fodersækken i slæden.&lt;br&gt;&quot;Ja, vel ved jeg det,&quot; svarede han. &quot;Svend Gjønge ligger endnu&lt;br&gt;nede på hin side af Jungshoved og tager vare på sine mange&lt;br&gt;penge.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad gør du da her med slæden?&quot; spurgte hun bestandig sva-&lt;br&gt;gere.&lt;br&gt;Tam smilte: &quot;Som jeg sagde, er jeg ude for at hente doktoren&lt;br&gt;til min stakkels, syge kone.&quot;&lt;br&gt;Kulsoen svarede intet til denne spøg, hun havde lukket sine øjne&lt;br&gt;og var sunket bevidstløs tilbage i slæden.&lt;br&gt;Få ord vil være tilstrækkelige til at forklare, hvorledes det lykkedes&lt;br&gt;Gjøngehøvdingen at undgå sine forfølgere: da Manheimer&lt;br&gt;så slæden holde ved broen i skoven, kastede Svend kronhjorten i&lt;br&gt;den tilfrosne grøft, derefter sprang han og Ib ned og bar hjorten&lt;br&gt;dybere ind i skoven. Imidlertid afbrød gjøngerne broen, og Tam&lt;br&gt;og hans kammerat kørte bort med slæden. Nogle timer senere, omtrent på samme&lt;br&gt;tid, som Manheimer blev overbevist om sin uheldige fejltagelse, sad Svend&lt;br&gt;Gjønge og Ib på toppen af et stort&lt;br&gt;halmlæs, i hvilket de havde skjult deres skat, og kørte syngende&lt;br&gt;og vel til mode op ad Køge landevej. Svend kendte de to bønder,&lt;br&gt;som skulle have bragt læsset fra Alsløvgård ind til de svenske magasiner i&lt;br&gt;Højelse, en landsby på hin side Køge. Ved overtalelser&lt;br&gt;og en pengebelønning fik han lov til at køre i deres sted. Han&lt;br&gt;skjulte sin hjort på bunden af læsset, skiftede klæder med bønderne og&lt;br&gt;forlod dem med det løfte at lade vogn og heste blive&lt;br&gt;stående hos en købmand i byen, indtil ejermændene selv afhentede dem. Ibs&lt;br&gt;ansigt var venligt og smilende som morgensolen&lt;br&gt;over deres hoveder. Han lå på ryggen, udstrakt i sin fulde længde&lt;br&gt;i læsset, og udstødte nogle dybe og uartikulerede toner, som han&lt;br&gt;holdt for en sang. Af og til rejste han sig over ende i halmen og&lt;br&gt;udbrød i lovtaler over Svend.&lt;br&gt;&quot;Ja vist, Svend!&quot; ytrede han således, efter at en svensk patrulje&lt;br&gt;var passeret dem forbi uden hverken at værdige læsset eller de&lt;br&gt;to mænd et blik. &quot;Nu siger jeg det rent ud, jeg holder mere af&lt;br&gt;dig end af noget andet menneske i denne verden, for du er så&lt;br&gt;klog og så listig, min høvding, at ikke fem djævle skulle kunne&lt;br&gt;veje op med dig, om de så stillede sig på hovederne af hverandre&lt;br&gt;men du skal ret snart få din belønning. Du skal få den, siger jeg,&lt;br&gt;for så snart vi kører ned ad Køge gade, rejser jeg mig op i halmen og giver&lt;br&gt;dig et trykkys, af de længste og allerbedste, lige for&lt;br&gt;øinene af alle folk. - Kan du forlange mere?&quot;&lt;br&gt;Svend fik ingen lejlighed til at svare; så snart Ib havde udtalt&lt;br&gt;sit løfte, drejede han sig rundt i halmen og begyndte i sin overvættes glæde&lt;br&gt;på en ny sang, mere hylende og gyselig end før.&lt;br&gt;Således kom de til Køge. Vagten kastede kun et flygtigt blik på&lt;br&gt;Svend, idet han vinkede, at han kunne køre videre; men undervejs&lt;br&gt;havde Ib til trods for Svends modstræbelser fuldbyrdet sit løfte&lt;br&gt;og omfavnet ham midt på torvet. Ud af byen gik det med samme&lt;br&gt;held. Da de kom til magasinet i Højelse, var Svend og hans hjort&lt;br&gt;forsvundet. Ib afleverede halmen og kørte derefter den tomme vogn&lt;br&gt;tilbage til købmanden, som aftalt var. På samme tid gennemstrejfede&lt;br&gt;Manheimer egnen med tolv ryttere og oberst Sparre med&lt;br&gt;tresindstyve for at komme på spor efter de to flygtninge.&lt;br&gt;Det var Svends plan at gå over isen til København fra det sted,&lt;br&gt;hvor han nu befandt sig, derved blev hans vej henved tre mil&lt;br&gt;kortere, og faren for at opdages var ikke heller så stor. Han havde&lt;br&gt;forladt Ib omtrent midt imellem landsbyen og Køge, ved en lille&lt;br&gt;fiskerhytte, som lå under bakkerne, omtrent to bøsseskud fra havet.&lt;br&gt;Hyttens dør var fastbundet med en snor til stolperne, og Svend så&lt;br&gt;ejermanden ude på isen, trækkende en slæde efter sig og med en&lt;br&gt;harpun i hånden, i færd med at stange ål i en våge. Han havde&lt;br&gt;derfor god tid til at nedgrave hjorten i sneen, før han gik op på&lt;br&gt;bakkerne og kaldte fiskeren ind på land. Manden smilede, da&lt;br&gt;Svend spurgte, om han kunne føre ham over isen til hovedstaden.&lt;br&gt;&quot;Nå, så I har ærinde oppe i København?&quot; ytrede han.&lt;br&gt;&quot;Jeg går bud fra ridefogden til mit herskab,&quot; svarede Svend.&lt;br&gt;&quot;I kan gerne tale frit ud,&quot; vedblev bonden, mens hans åbne ansigt&lt;br&gt;vedligeholdt sit tvivlende udtryk. &quot;Jeg er en ærlig mand,&lt;br&gt;herre, og har vist vej over Køge Bugt til flere af eders folk.&quot;&lt;br&gt;&quot;Af mine folk?&quot; gentog Svend studsende.&lt;br&gt;&quot;Ja. å ja, til folk i bønderkofter udvendig og silke forinden. Nu&lt;br&gt;nys forleden, til Hellig Valentini Dag, førte jeg Hans Nåde, grev&lt;br&gt;Hannibal Sehesteds frue og hendes unge datter ad den samme vej&lt;br&gt;op til byen. De gav sig også ud for bønderfolk og havde klæder&lt;br&gt;derefter, men deres fødder kunne de ikke dølge, de var så små&lt;br&gt;som et barns og deres hænder så hvide som mutter Maries på alterbilledet i&lt;br&gt;kirken. De førte også en liden bylt med sig, som de gav&lt;br&gt;ud for klæder, men da jeg tog fat på den, klingede den indvendig,&lt;br&gt;som sølvet klinger imod sølv og det dyre guld.&quot;&lt;br&gt;Svend smilede. &quot;Jeg fører også en bylt med,&quot; sagde han.&lt;br&gt;&quot;Tænkte jeg det ikke nok,&quot; svarede fiskeren. &quot;Nå ja, vi bringer&lt;br&gt;vel både den og eder, hvorhen I ønsker; og I vil være bedre faren&lt;br&gt;end grevens, for de måtte vente to dage til ende, mens jeg fik mig&lt;br&gt;en slæde tømret og velbeslået med jernskinner forneden. De boede&lt;br&gt;her inde i hytten imens og spiste af min ringe kost. Dengang de&lt;br&gt;kom i land ved Kalveboderne, gav fruen mig fem ort for min umag,&lt;br&gt;det var godt fortjent i tre døgn.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg giver det dobbelte,&quot; sagde Svend.&lt;br&gt;&quot;Gør I det?&quot; sagde bonden, og hans lyseblå øjne strålede af&lt;br&gt;glæde. &quot;Jeg tager også imod dem i Guds navn. Jeg sanker mig&lt;br&gt;penge sammen, så mange jeg kan, til forlovskynding.&quot;&lt;br&gt;Forlovskynding var den tilladelse, bonden afkøbte jorddrotten&lt;br&gt;til at fraflytte stavnet.&lt;br&gt;&quot;Når agter I at tage bort?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tænker i aften,&quot; svarede Svend, &quot;for nu er jeg noget træt&lt;br&gt;og har hvile fornøden.&quot;&lt;br&gt;&quot;Til den tid skal jeg også være færdig,&quot; sagde bonden. &quot;Lad os&lt;br&gt;gå ind i huset, så skal I få et leje, lige så godt som de to grevinder.&quot;&lt;br&gt;Om eftermiddagen, lidt før det begyndte at mørknes, vendte Ib&lt;br&gt;tilbage. Han var endnu ikke kommet til slutningen af den vise,&lt;br&gt;han begyndte på halmlæsset, og sang af fuld hals, da han nærmede&lt;br&gt;sig hytten. Fiskeren gjorde forberedelser til rejsen. Da Ib hørte,&lt;br&gt;at Svend sov, slog han sig til ro uden for hytten og begyndte en&lt;br&gt;samtale med fiskeren.&lt;br&gt;&quot;I drager vel med den anden herre?&quot; spurgte denne, mens han&lt;br&gt;flettede på et halmbånd til slæden.&lt;br&gt;&quot;Naturligvis!&quot; svarede Ib. &quot;Vi to kan ikke skilles. Vi rejser desuden i det&lt;br&gt;samme ærinde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, hans ærinde kender jeg allerede.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad for noget? Du kender det?&quot;&lt;br&gt;&quot;å ja, jeg gættede det, ligesom jeg så ham.&quot;&lt;br&gt;&quot;Du gættede det?&quot; gentog Ib med en ubeskrivelig gebærde.&lt;br&gt;&quot;Jeg har hjulpet mange af den høje adel, som flygtede, da svensken kom.&quot;&lt;br&gt;&quot;Adelsmænd er vi nu ikke, men som du ser os to fremmede her,&lt;br&gt;er vi bedre end de bedste adelsmænd i Danmark. ærlig og godt&lt;br&gt;som dit sindelag er, må du vel holde dem for de bedste, som værger&lt;br&gt;for deres land, og vover hud og krop i kongens tjeneste. Ikke&lt;br&gt;sandt?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg siger ja dertil,&quot; svarede fiskeren.&lt;br&gt;&quot;Nå, godt. Så såre adelsmændene fornam svensken, begravede&lt;br&gt;de deres skatte og rendte bort til alle sider, men han, som sover&lt;br&gt;derinde, og jeg, som han gjorde til sin kammerat, vi blev tilbage,&lt;br&gt;vi værgede, som vi kunne bedst, vi forstyrrede fjendens planer og&lt;br&gt;brændte hans magasiner, vi sloges med svensken i dage og lange&lt;br&gt;nætter, så du ville få bugvrid, du ærlige fisker, om jeg fortalte&lt;br&gt;sig hvorledes. Derfor siger jeg os at være fuldt så gode som adelsmænd og&lt;br&gt;noget lidt derover.&quot;&lt;br&gt;Fiskerens øjne strålede af en levende glæde, mens han hørte&lt;br&gt;på Ib.&lt;br&gt;&quot;Hvis det er sandt, hvad du siger,&quot; udbrød han, &quot;så ved jeg&lt;br&gt;også, hvem I to mænd er. Her gik ord og rygter i de sidste dage&lt;br&gt;om al den strid og fortræd, der voldtes fjenden i Jungshoved len.&lt;br&gt;I går til middag kom Mogens Gjø fra Thureby med en svensk&lt;br&gt;høvedsmand ind i min hytte og søgte efter to flygtninge. - Nu&lt;br&gt;ved jeg, at jeg i dag har huset Svend Gjønge og hans kammerat&lt;br&gt;Ib, Abels søn.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nå, så de kalder mig hans kammerat,&quot; ytrede Ib med et strå-&lt;br&gt;lende åsyn. &quot;Det er jeg også, det er jeg, du kan forbande dig&lt;br&gt;derpå, men gør det sagte, så ingen hører det.&quot;&lt;br&gt;En time før midnat kom månen frem, og alle forberedelser til&lt;br&gt;afrejsen var taget. Fiskeren havde gjort ild på skorstenen og varmet noget&lt;br&gt;øl, som Svend og Ib drak til deres brød. Derpå ombyttede Gjøngehøvdingen sin&lt;br&gt;klædning med en lammeskindskofte.&lt;br&gt;Ib ladede sine pistoler imens.&lt;br&gt;&quot;I har ikke våben behov til den rejse,&quot; bemærkede fiskeren.&lt;br&gt;&quot;Hvem kan vide det,&quot; svarede Ib smilende. &quot;Vi kan kanske skyde&lt;br&gt;en måge, jeg holder så meget af at skyde måger.&quot;&lt;br&gt;Da Svend gav tegn til opbrud, forlod de hytten og bandt døren&lt;br&gt;fast til stolpen, derpå opgravede de hjorten i sneen, skjulte den&lt;br&gt;under et halmknippe på slæden og drog ned til strandkanten. Her&lt;br&gt;standsede fiskeren pludselig og vendte sig til Svend:&lt;br&gt;&quot;Noget har vi dog forglemt, som vil gøre større nytte end pistolerne.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad mener du?&quot;&lt;br&gt;&quot;Min bådshage.&quot;&lt;br&gt;&quot;Den henter jeg,&quot; svarede Ib, &quot;og hvis du vil det, Svend, så&lt;br&gt;trækker vi vore kofter af og lader dem blive tilbage i hytten, at&lt;br&gt;fiskeren kan bringe købmanden dem til ejermændene. Drag I af&lt;br&gt;sted imidlertid, jeg indhenter eder nok.&quot;&lt;br&gt;Svend trak koften af og skød med fiskerens hjælp slæden ud på&lt;br&gt;isen. Ib vendte tilbage til hytten.&lt;br&gt;Denne lå mellem to sandbanker, der betog udsigten til det åbne&lt;br&gt;hav. Da Ib kom ind under bakkerne, syntes han at høre en hest&lt;br&gt;snøfte i nærheden, han lyttede, men da alt var roligt, fortsatte han&lt;br&gt;sin gang. Pludselig gentoges lyden, og hans fod standsede ligesom&lt;br&gt;rodfæstet til jorden, da han ved hjælp af månelyset så en opsadlet&lt;br&gt;rytterhest uden for hytten. Han greb en pistol, men fik ikke tid&lt;br&gt;til lang betænkning, idet en kraftig hånd lagde sig på hans skulder,&lt;br&gt;og en stemme udbrød:&lt;br&gt;&quot;Et ord, gode ven!&quot;&lt;br&gt;Ibs ansigt blev blegt som sneen, han genkendte Manheimer.&lt;br&gt;&quot;Stik kun pistolen i bæltet,&quot; sagde Manheimer, &quot;og lad os gå&lt;br&gt;indenfor.&quot;&lt;br&gt;Båndet, hvormed de havde forbundet døren, var overskåret. Ib&lt;br&gt;adlød uden vægring og fulgte ham ind i fiskerens hytte.&lt;br&gt;Kaptajnens uformodede nærværelse i dette ubelejlige øjeblik&lt;br&gt;lader sig hurtigt forklare. På tilbagevejen fra skoven var han om&lt;br&gt;morgenen kommet til et værtshus, hvor de to bønder gjorde sig til&lt;br&gt;gode for pengene, de havde modtaget af Svend. Både Manheimers&lt;br&gt;folk og heste var for udmattede af det lange ridt til at kunne drage&lt;br&gt;videre, han agtede derfor at udhvile sig i værtshuset, før han begyndte&lt;br&gt;forfølgelsen på ny. Imidlertid blev bønderne drukne og lod&lt;br&gt;enkelte ytringer falde om den forunderlige handel, de havde gjort.&lt;br&gt;Manheimer hørte Svends navn og lyttede. Han lod bringe en frisk&lt;br&gt;kande mjød og gav sig i tale med de to karle. Resultatet af denne&lt;br&gt;samtale var, at han en halv time senere udsøgte sig den bedste hest,&lt;br&gt;som fandtes i stalden, og jog bort med to af sine ryttere, uden at&lt;br&gt;de tilbageblevne kunne forklare sig årsagen dertil. Endnu før de&lt;br&gt;nåede byen, styrtede den ene rytter, den andens hest faldt oppe på&lt;br&gt;gaden uden for kirken. I Køge skiftede han hest og vedblev sine&lt;br&gt;efterforskninger hos købmanden og derefter på magasinet, indtil&lt;br&gt;han om aftenen kom til fiskerens hytte, straks efter at de tre mænd&lt;br&gt;havde forladt den, og mens de under bakkerne var i færd med at&lt;br&gt;opgrave hjorten.&lt;br&gt;Da Ib trådte ind, lod han sit blik løbe omkring i stuen for at se,&lt;br&gt;om Manheimer var alene. Ilden på arnestedet kastede et rødligt&lt;br&gt;skær på de grå lervægge. Han befandt sig alene med kaptajnen.&lt;br&gt;&quot;Hvem er du?&quot; spurgte Manheimer.&lt;br&gt;&quot;En fattig fisker, strenge herre!&quot;&lt;br&gt;&quot;Og pistolen der? - Ah, jeg ser endog, at du har to. Læg dem&lt;br&gt;fra dig på bordet og lad os tale os til rette.&quot;&lt;br&gt;Ib tøvede.&lt;br&gt;&quot;Et ord eller en skæv mine, og mine folk stikker deres karabiner&lt;br&gt;ind gennem ruden og skyder dig ned.&quot;&lt;br&gt;Ib lagde pistolerne fra sig.&lt;br&gt;&quot;Har du flere våben forvaret?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvortil vil du da bruge disse?&quot;&lt;br&gt;&quot;Man værger sig som man kan, strenge herre! I denne ufredstid farer stimænd&lt;br&gt;og ildgerningsfolk omkring ved vejen, tilmed&lt;br&gt;ligger min bytte så ensomt her ud ved søen.&quot;&lt;br&gt;&quot;å ja, og det er dig, som fører de flygtende over bugten?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, det er mig,&quot; svarede Ib nølende.&lt;br&gt;&quot;Og i nat skulle du føre Svend Gjønge over.&quot;&lt;br&gt;&quot;Svend Gjønge!&quot; gentog Ib studsende.&lt;br&gt;&quot;Svend Gjønge og hans skat, en uden sum på halvtredsindstyve&lt;br&gt;tusinde rigsdaler. Du ser endda, at jeg har skaffet mig nøjagtig&lt;br&gt;besked.&quot;&lt;br&gt;Ibs læber sitrede, han drog sit vejr med møje. Denne forhindring,&lt;br&gt;der kom så pludselig og uformodet, overvældede ham ganske.&lt;br&gt;&quot;Hvor er Svend Gjønge i dette øjeblik?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det ved jeg ikke forvist,&quot; svarede han med usikker stemme.&lt;br&gt;&quot;Han gik ned til byen i mørkningen og sagde, at han ville komme&lt;br&gt;igen ved midnat.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og hans penge?&quot;&lt;br&gt;&quot;Dem lovede han at bringe med,&quot; svarede Ib hurtigt, idet han&lt;br&gt;efterhånden begyndte at komme på gled med sine historier.&lt;br&gt;&quot;På hvad vis agtede I at tage over bugten?&quot;&lt;br&gt;&quot;På en slæde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvor har du den?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nede ved søen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Vi følges ad derhen, men tænd først en lyspind.&quot;&lt;br&gt;Ib gik hen til skorstenen. Manheimer stak imidlertid begge hans&lt;br&gt;pistoler til sig. Da Ib havde tændt Iyspinden og gjort den fast i en&lt;br&gt;sprække i bordpladen, sagde kaptajnen:&lt;br&gt;&quot;Drag først din kappe af, at jeg kan se, om du har flere våben&lt;br&gt;hos dig.&quot;&lt;br&gt;Ib adlød. Ved lyspindens skin så Manheimer den grønne jægerdragt, hvormed&lt;br&gt;de to bønderkarle havde betegnet flygtningene.&lt;br&gt;Han udstødte et råb, men fattede sig straks igen og begyndte at&lt;br&gt;undersøge Ibs klæder.&lt;br&gt;&quot;Du bærer to dragter?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, hr. kaptajn! Det er så koldt herude.&quot;&lt;br&gt;&quot;Skammelig koldt!&quot; forsikrede Manheimer. &quot;Vær så god at knappe trøjen op.&quot;&lt;br&gt;Ib adlød.&lt;br&gt;&quot;Jeg ser, at du farer med sandhed,&quot; udbrød kaptajnen, efter at&lt;br&gt;undersøgelsen var til ende. &quot;Du har virkelig ikke flere våben.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorfor skulle jeg vel skuffe den strenge herre,&quot; ytrede Ib med&lt;br&gt;et særdeles enfoldigt og troskyldigt ansigt. &quot;Det ser jeg ingen&lt;br&gt;grund til.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg heller ikke,&quot; svarede Manheimer. &quot;Lad os nu drage ned til&lt;br&gt;havet. Men for at vi ikke skal fare vild eller komme fra hinanden,&lt;br&gt;medens månen skinner så dunkelt, vil jeg slå denne strikke om din&lt;br&gt;hals.&quot;&lt;br&gt;Kaptajnen tog et stykke reb ned fra væggen og gjorde en løkke&lt;br&gt;på det.&lt;br&gt;&quot;Forstår du,&quot; vedblev han leende, mens han lagde rebet om Ibs&lt;br&gt;hals, &quot;det sker i al venskabelighed, blot for at vi kan blive sammen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Strenge herre har vist sin plaser med mig,&quot; svarede Ib og gjorde et&lt;br&gt;mislykket forsøg på at smile.&lt;br&gt;&quot;Nu slukker vi lyset og binder døren fast som før, og så drager&lt;br&gt;vi ad stranden til. Pas vel på, at din fod ikke glider undervejs;&lt;br&gt;jeg har for vane at ride i mørket med en opspændt pistol, den jeg&lt;br&gt;holder temmelig nær til dit hoved. Ved det allermindste ryk, du&lt;br&gt;giver i rebet, trykker jeg af, og du kan da selv begribe, hvor stor&lt;br&gt;en sorg det ville være mig at skyde dig en kugle igennem hjernen. Nu af&lt;br&gt;sted, denne gang må det gå til med den slemme troldhekses kunster, hvis vi&lt;br&gt;skulle blive adskilt på det lille stykke, vi&lt;br&gt;har tilbage.&quot;&lt;br&gt;Manheimer slukkede lyset. I samme øjeblik gjorde Ib et eneste&lt;br&gt;skridt hen mod skorstenen, tøvede der et øjeblik og fulgte straks&lt;br&gt;efter kaptajnen, som havde vendt sig om i døren efter ham.&lt;br&gt;Just som Manheimer satte foden i stigbøjlen, hørte han en svag&lt;br&gt;stønnen og så en mørk skikkelse læne sig op til hyttens mur. Han&lt;br&gt;studsede, vendte sit hoved og greb en pistol. Ib gjorde på samme&lt;br&gt;tid et skridt fremad, der bragte ham i linie med hestens hoved.&lt;br&gt;Skikkelsen strakte sine arme op mod kaptajnen og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Vi deler!&quot;&lt;br&gt;Denne stønnende stemme, så mat og fuld af smerte, genkendte&lt;br&gt;Manheimer øjeblikkelig; han brast i latter og udbrød spottende:&lt;br&gt;&quot;Mord og bøddel! Der har vi Kulsoen igen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Vi deler!&quot; gentog hun heftig og hævede sit ligblege ansigt i&lt;br&gt;vejret.&lt;br&gt;&quot;Ja, gu’ deler vi!&quot; svarede Manheimer, idet han spændte sin&lt;br&gt;pistol og strakte den hen for øjnene af Ib med en gebærde, der&lt;br&gt;umuligt kunne misforstås; derefter red han bort fra hytten.&lt;br&gt;Ib fulgte ved hans side. Hans blik veg ikke fra pistolen. Man-&lt;br&gt;heimers hest slog med hovedet, pustede og gjorde et spring til&lt;br&gt;siden. Ib fulgte med.&lt;br&gt;&quot;Hvad djævelen fattes det fordømte dyr?&quot; råbte Manheimer,&lt;br&gt;idet han strammede tøjlen og sporede hesten.&lt;br&gt;&quot;Tal sagte, strenge herre!&quot; udbrød Ib. &quot;Mig tykkes, at jeg gen&lt;br&gt;nem tågen øjner en mand nede ved strandkanten, kanske Svend&lt;br&gt;alt er kommet.&quot;&lt;br&gt;Manheimer studsede og kastede et blik derned. I samme øjeblik&lt;br&gt;udstødte hesten en høj og smertelig vrinsken, bøjede hovedet og&lt;br&gt;gjorde et voldsomt spring i vejret; endnu før Manheimer igen blev&lt;br&gt;herre over den, gentoges dette spring, den stejlede og kastede sig&lt;br&gt;derpå med en lynsnar bevægelse ned på sneen, hvor den vedblev&lt;br&gt;at stryge hovedet hen ad jorden. Manheimer havde sluppet rebet&lt;br&gt;og tabt pistolen, idet han faldt.&lt;br&gt;&quot;Kom mig til hjælp!&quot; råbte han. &quot;Afskum! Hvad har du koglet&lt;br&gt;ved min hest?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, strenge herre!&quot; svarede Ib roligt og smilende, &quot;jeg har&lt;br&gt;næsten ingenting gjort, jeg puttede den blot et lille stykke brændende&lt;br&gt;tønder i øret.&quot;&lt;br&gt;Mens han sagde dette, trådte en mand frem mellem bakkerne,&lt;br&gt;nærmede sig Manheimer på to skridts afstand og trykkede en pistol&lt;br&gt;af mod hans bryst. Kaptajnen udstødte et skrig og sank tilbage i&lt;br&gt;sneen. Hesten fo’r af sted med sænket hoved og en skingrende&lt;br&gt;vrinsken.&lt;br&gt;Straks efter Manheimers skrig lød langsomme og slæbende skridt&lt;br&gt;mellem bakkerne, og Kulsoen kom til syne, vaklende, blodig og&lt;br&gt;støttende sig til en stok.&lt;br&gt;&quot;Vi deler, vi deler!&quot; udbrød hun hæs og ivrig, endnu før hun&lt;br&gt;nåede stedet.&lt;br&gt;&quot;å, nej,&quot; svarede Ib, &quot;I skal få det alt sammen.&quot;&lt;br&gt;Han løste rebet, som endnu var knyttet om hans hals, og sammensnørede med&lt;br&gt;dette Kulsoens ben og arme uagtet den fortvivlede&lt;br&gt;modstand, hun gjorde. Kulsoen udstødte et gennemtrængende skrig.&lt;br&gt;Ib kneblede hende med sit halstørklæde og bandt det fast omkring&lt;br&gt;konens hals.&lt;br&gt;Svend havde været tilskuer til det sidste optrin.&lt;br&gt;&quot;Nu af sted,&quot; udbrød han, &quot;skuddet og det gale fruentimmer&lt;br&gt;kan let bringe svensken på vort spor.&quot;&lt;br&gt;Han stak sin pistol i bæltet og gik ned til stranden, Ib trådte et&lt;br&gt;skridt nærmere til Manheimers lig og bøjede sig ned over det.&lt;br&gt;Kaptajnens åndedræt var standset.&lt;br&gt;&quot;Siden I så inderlig gerne ville have fat på os, lad være det ej&lt;br&gt;lykkedes, skal I i det mindste få den plaser at se os drage bort.&quot;&lt;br&gt;Under disse ord rejste han kaptajnen i vejret, støttede hans&lt;br&gt;overkrop til en sten, med ansigtet vendt ud imod søen og gav ham&lt;br&gt;sabelen i hånden. Han satte den bundne Kulso ved Manheimers&lt;br&gt;side, tog sin hue af og gjorde en komisk hilsen for dem.&lt;br&gt;&quot;Farvel, lille folk! I ønsker os begge en fornøjelig rejse.&quot;&lt;br&gt;Derefter ilede han med lange skridt ned til strandkanten efter&lt;br&gt;Svend og fiskeren, som allerede havde begivet sig ud på isen.&lt;br&gt;
==Audiensen==
&lt;br&gt;Fra det øjeblik, Svend begyndte sin rejse over isen, syntes faren&lt;br&gt;at være forsvundet. Forfølgerne havde tabt hans spor og lod ham&lt;br&gt;drage sin vej uhindret.&lt;br&gt;Efterhånden som natten skred frem, viste månen sig klarere og&lt;br&gt;gennembrød den tætte tåge, som hidtil havde forhindret fiskeren i&lt;br&gt;at tage kending af landet og vælge vej en med sikkerhed.&lt;br&gt;Morgensolens røde lys farvede spiret på Nicolai Kirke, da de&lt;br&gt;steg i land neden for Valby Bakke. Der var ualmindelig larm og&lt;br&gt;virksomhed overalt i hovedstaden. Da de tre mænd drog op igennem gaderne til&lt;br&gt;Rosenborg slot, hvor kongen havde taget bopæl&lt;br&gt;under krigen, så de flere klynger af borgere i ivrig samtale med&lt;br&gt;hverandre; en vis glæde var udbredt over deres ansigter. Gjøngerne blev ikke&lt;br&gt;længe uvidende om årsagen.&lt;br&gt;Det var den syv og tyvende februar, de nåede op til København. Aftenen i&lt;br&gt;forvejen blev freden underskrevet i Roskilde.&lt;br&gt;Mængden var endnu ubekendt med alle dens ydmygende betingelser, måske ville&lt;br&gt;man alligevel i den første glædesrus have foretrukket disse for den frygt og&lt;br&gt;usikkerhed, de savn og tiltagende&lt;br&gt;besværligheder, der siden Karl Gustavs landgang havde hvilet&lt;br&gt;både over de fri og ufri stænder i den truede hovedstad. Efterhånden som de&lt;br&gt;kom til slottet, hvis nærmeste omegn var ubebyg-&lt;br&gt;get. blev det vanskeligere at bane sig vej igennem mængden: Svend&lt;br&gt;og Ib fulgte på hver sin side af slæden, fiskeren trak den.&lt;br&gt;Ved indgangen til slottet blev de standset af to hellebardister,&lt;br&gt;som stod på hver side af pillerne uden for vindebroen. Svends&lt;br&gt;forestillinger frugtede ikke. Skildvagterne strakte dem deres korsgeværer i&lt;br&gt;møde og havde befaling til kun at indlade hofbetjentene&lt;br&gt;og rigsråderne, der var sammenkaldt af kongen til at møde på&lt;br&gt;slottet denne morgen. Svend studsede over en så uventet forhindring. På&lt;br&gt;ethvert andet sted ville han næppe have ladet sig standse&lt;br&gt;heraf, i dette øjeblik fandt han sig i omstændighederne. Han blev&lt;br&gt;stående ved siden af slæden, støttet til sin bøsse; et spottende smil&lt;br&gt;fo’r over hans læber, idet han så ned på hjorten og flygtigt sammenlignede&lt;br&gt;de overvundne hindringer med denne sidste. Ib delte&lt;br&gt;ikke hans tålmod. Han blev stående på broen med huen bag i&lt;br&gt;nakken, den venstre hånd i siden, og udbrød med en stemme, der&lt;br&gt;stedse blev tydeligere, efterhånden som de omkringståendes opmærksomhed&lt;br&gt;droges hen på ham:&lt;br&gt;&quot;I ulyksalige spyddragere! Hvad tænker I dog på, mens I nægter sådanne mænd&lt;br&gt;som os adgang til hove? Hans Nåde vil skikke&lt;br&gt;jer al landsens elendighed på halsen, når det rygtes - jer og jeres&lt;br&gt;efterkommere lige til det syvende led. Jeg siger det uden overdrivelse.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad bringer I Kongelig Majestæt?&quot; spurgte sergenten, som&lt;br&gt;var kommet til.&lt;br&gt;&quot;Vi bringer ham den gladeste tidning, han har modtaget på denne side&lt;br&gt;kyndelmisse.&quot;&lt;br&gt;&quot;Eja, en hjort,&quot; sagde sergenten spottende. &quot;Den vil rigtignok&lt;br&gt;volde Hans Nåde stor glæde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men hvilken hjort! Det siger jeg, til Gudfader hører det, at&lt;br&gt;en sådan hjort som vores lever der ikke mage til i denne verden.&lt;br&gt;Den er sine halvtredsindstyve tusind daler værd mellem brødre.&quot;&lt;br&gt;De omkringstående brast i latter.&lt;br&gt;&quot;Halvtredsindstyve tusind rigsdaler,&quot; gentog sergenten spottende.&lt;br&gt;&quot;Ja, og så regner jeg endda hverken skroget eller skindet med,&quot;&lt;br&gt;tilføjede Ib.&lt;br&gt;I dette øjeblik blev hans tale afbrudt ved et tegn fra Svend.&lt;br&gt;Mængden gjorde plads for en gammel, gråhåret mand, som kom&lt;br&gt;gående hen imod slottet. Han var klædt i en kort, sort kappe, under hvilken&lt;br&gt;man så en brun fløjlsvams, kantet med sølv. Omkring&lt;br&gt;halsen bar han en lang guldkæde, som endte i en medaillon af&lt;br&gt;samme metal. Da han nærmede sig vindebroen, tog han efter den&lt;br&gt;tids hofetikette sin baret af og betrådte slottets enemærker med&lt;br&gt;blottet hoved. Det var den hæderlige Kristen Skeel, som her gik&lt;br&gt;op til slottet.&lt;br&gt;&quot;Strenge herre!&quot; udbrød Svend, idet han trådte hen til rigsråden, &quot;et ord,&lt;br&gt;hvis I tillader det.&quot; Skeel standsede. Svend vedblev: &quot;Mig har Kongelig&lt;br&gt;Majestæt skikket i by at forrette et ærinde, som jeg bringer ham besked på i&lt;br&gt;denne slæde. Vagten nægter&lt;br&gt;os adgang til slottet. I skænker mig eders beskyttelse!&quot;&lt;br&gt;Rigsråden lod sit blik gå fra Svend til Ib og slæden. Derpå&lt;br&gt;spurgte han:&lt;br&gt;&quot;Hvem er I gode mænd?&quot;&lt;br&gt;&quot;Folk kalder mig Svend Gjønge i daglig tale.&quot;&lt;br&gt;&quot;Min tro!&quot; udbrød rigsråden overrasket og lagde sin hånd på&lt;br&gt;Svends skulder, &quot;det navn har vi endda hørt omtale, mens krigen&lt;br&gt;stod på. Hvad bringer du kongen i dag, Svend?&quot;&lt;br&gt;&quot;En sum penge, som borgmester Hans Nansen har hentet nede&lt;br&gt;fra øerne.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak ja, jeg hørte jo tale derom. Hans Majestæt har været i stor&lt;br&gt;uro for din skyld, Svend Gjønge!&quot;&lt;br&gt;&quot;Hans Majestæt burde bedre forlade sig på sine tjenere, end&lt;br&gt;at han skulle være i uro for dem,&quot; svarede Svend.&lt;br&gt;&quot;Og de nægter dig adgang til slottet?&quot; spurgte Skeel med blikket henvendt på&lt;br&gt;de to hellebardister.&lt;br&gt;&quot;I regner os det ikke til last, strenge herre!&quot; svarede sergenten,&lt;br&gt;som var blevet stående og havde hørt de sidste ord. &quot;Kongelig&lt;br&gt;befaling blev os kundgjort årle i morges, at kun slottets tjenere og&lt;br&gt;de, der bære den høje adels mærke, måtte gå over broen.&quot;&lt;br&gt;Rigsråden smilte.&lt;br&gt;&quot;Kongelig befaling må vi lyde,&quot; svarede han, &quot;I gør da plads&lt;br&gt;for denne mand, skildvagter, han bærer nu så godt et adeligt mærke som&lt;br&gt;nogen.&quot;&lt;br&gt;Med disse ord løste rigsråden båndet på sin kappe og kastede&lt;br&gt;den over Svends skulder.&lt;br&gt;Ib udbrød i jubelskrig.&lt;br&gt;&quot;Ak, høje herre, hvad gør I der?&quot; svarede Svend.&lt;br&gt;&quot;Gå du trøstig din vej, Svend Gjønge!&quot; sagde den gamle adelsmand, &quot;der har&lt;br&gt;aldrig banket bedre hjerte under denne kappe end&lt;br&gt;i dette øjeblik.&quot;&lt;br&gt;Hellebardisterne trådte tilbage og lod fiskeren trække slæden&lt;br&gt;over broen. Ib havde sat sig ned på den; idet han kom forbi vagten, stak han&lt;br&gt;benene ud af slæden til begge sider for at indtage&lt;br&gt;så stor plads som muligt og besvarede soldaternes hilsen for rigsråden med&lt;br&gt;et fornemt nik og en derpå følgende grimasse. Da de&lt;br&gt;kom inden for graven, gav Skeel Svend et tegn til at følge med&lt;br&gt;sig op ad den lille trappe, der førte til kongens privatværelse. Ib&lt;br&gt;blev stående nede i gården ved hjorten.&lt;br&gt;Rigsråden lod sig melde og blev straks indladt tilligemed Svend.&lt;br&gt;Kongen sad foran et stort bord, der var stillet hen ved kaminen i&lt;br&gt;salens baggrund. Lige over for ham var gehejmeskriver Gabel&lt;br&gt;i færd med at forelæse fredsunderhandlingerne, som Mogens&lt;br&gt;Høeg aftenen tilforn havde bragt med sig fra Roskilde. Efter at&lt;br&gt;Skeel havde hilst, lagde han sin hånd på gjøngens skulder og&lt;br&gt;udbrød:&lt;br&gt;&quot;Min nådige herre konge; her bringer jeg den glædeligste nyhed,&lt;br&gt;som Eders Majestæt længe har modtaget.&quot;&lt;br&gt;&quot;Svend Gjønge!&quot; udbrød kongen, idet han rejste sig fra bordet&lt;br&gt;og gik hen imod ham. &quot;Vær os velkommen, min gode helt!&quot;&lt;br&gt;Svend havde bøjet sig i knæ, idet han kyssede kongens fremstrakte hånd.&lt;br&gt;&quot;Og det ærinde, vi gav dig, Gjøngehøvding, hvorledes har du&lt;br&gt;forrettet det?&quot;&lt;br&gt;&quot;Som det sømmer sig at forrette Eders Majestæts ærinder, fuldstændig og til&lt;br&gt;Eders tilfredshed.&quot;&lt;br&gt;&quot;Du bringer altså pengene?&quot;&lt;br&gt;&quot;De ligger nede på slæden.&quot;&lt;br&gt;&quot;Den hele sum?&quot;&lt;br&gt;&quot;Tror min høje konge, at jeg ellers ville have fremstillet mig&lt;br&gt;for Eder?&quot;&lt;br&gt;&quot;Men hvorledes bar du dig ad for at slippe fra svenskens krigsfolk, som&lt;br&gt;havde besat alle veje?&quot;&lt;br&gt;&quot;Vi hjalp os igennem med list, og hvor det ikke gik an, der slog&lt;br&gt;vi til med vore våben, så lod svensken os fare.&quot;&lt;br&gt;&quot;De mærkede altså, hvad I førte med eder?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og I blev forfulgt?&quot;&lt;br&gt;&quot;Lidt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men du slap helskindet fra dem?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, min bøje konge!&quot; svarede Svend smilende, &quot;jeg havde for&lt;br&gt;travlt i Eders tleneste til at lade mig såre.&quot;&lt;br&gt;&quot;Profecto!&quot; udbrød Frederik, idet han fornøjet gned sine hæn-&lt;br&gt;der. &quot;Jeg har hørt mange af dine streger fortælle, dem, vor borgmester&lt;br&gt;Nansen også vidste at tale om, men denne sidste vil jeg&lt;br&gt;kalde for den bedste. - Om Gud havde givet Danmark mange&lt;br&gt;af dine lige, da skulle der vel have været os bedre vilkår beskikket.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg siger ikke nej dertil,&quot; svarede Svend frimodig.&lt;br&gt;Kongen gik hen til vinduet og så ned i gården.&lt;br&gt;Mod dette vindue havde Ib uafbrudt rettet sit blik, siden Svend&lt;br&gt;forlod ham. Da han så kongens ansigt inden for ruden, tog han&lt;br&gt;sin hue mellem hænderne og knælede ned i sneen.&lt;br&gt;&quot;Hvem er den mand?&quot; spurgte Frederik den Tredie.&lt;br&gt;Svend kastede et blik ned på Ib og sagde:&lt;br&gt;&quot;Det er en mand, som jeg skylder megen taksigelse. Uden hans&lt;br&gt;hjælp ville jeg ikke have kunnet udrette Eders Majestæts ærinde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg synes at have set ham tilforn.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, han kommer i dag for at bevise, hvor troligt han har opfyldt det løfte,&lt;br&gt;han dengang aflagde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvilket løfte?&quot;&lt;br&gt;&quot;At være Eders Majestæt en god og ærlig stridsmand.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu erindrer jeg det, han fremstillede sig for os i fjor på Jungshoved. Vi&lt;br&gt;lader ham komme op.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tror, at han kun venter på tilladelse dertil.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men vore penge, Gjøngehøvding! Jeg ser alene en skudt hjort&lt;br&gt;på din slæde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hjorten er vor pengepose,&quot; svarede Svend. &quot;Formedelst vi havde&lt;br&gt;ingen bedre.&quot;&lt;br&gt;Under denne samtale var Ib blevet liggende på knæ nede i gården ved siden&lt;br&gt;af slæden; hans små, sorte øjne var ufravendt rettet&lt;br&gt;mod vinduet. Da kongen gav tegn, sprang han op, kastede hjorten&lt;br&gt;over sine skuldre og ilede op ad trapperne til værelset.&lt;br&gt;&quot;I sandhed!&quot; sagde kongen henvendt til Gabel, &quot;det er første&lt;br&gt;gang, vi har modtaget landets skat under den forsegling.&quot;&lt;br&gt;Døren gik op, Ib trådte ind med hjorten over sine brede skuldre&lt;br&gt;og med et smil, der uden tvivl viste den smukkeste rad tænder,&lt;br&gt;som fandtes på slottet. Han lagde hjorten inden for døren og&lt;br&gt;vovede ikke at træde frem i salen. Hans dristighed var forsvundet&lt;br&gt;i dette øjeblik, sky og ængstelig som et barn kastede han et blik&lt;br&gt;hen til Svend, som om han ville opfordre ham til bistand. Idet&lt;br&gt;kongen gik hen til ham, gjorde han pludselig et uhyre langt spring&lt;br&gt;nærmere hen mod Svend og sank derefter på knæ, med huen trykket tæt ind mod&lt;br&gt;brystet.&lt;br&gt;&quot;Rejs dig, min søn!&quot; sagde kong Frederik i den blide tone, der&lt;br&gt;var ham egen. &quot;Vi har hørt dine bedrifter fortælle og ønsker at&lt;br&gt;forsikre dig om vor erkendtlighed og gunst.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nådige Majestæt!&quot; svarede Ib stammende og drejede forlegen&lt;br&gt;på sin hue. &quot;Eders dronning fæstede mig til at blive en flittig og&lt;br&gt;brav stridsmand, så sagde Gud Fader ja dertil og hjalp for resten.&quot;&lt;br&gt;&quot;I to mænd, der står her, har altså ene mægtet at bringe den&lt;br&gt;skat igennem landet, skønt det var opfyldt af vore fjender.&quot;&lt;br&gt;Ib kastede et tilfreds blik hen på Svend, kongens venlighed gav&lt;br&gt;ham mod til at svare:&lt;br&gt;&quot;Den hjort har kostet svensken mange dyre menneskeliv.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og eder da?&quot;&lt;br&gt;&quot;Svend Gjønge ved råd for alt, han er så klog og så udspekuleret.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men hvormed skal vi da belønne din troskab og iver i vor&lt;br&gt;tjeneste?&quot;&lt;br&gt;&quot;Vil allernådigste konge give sin dronning besked på, at jeg har&lt;br&gt;holdt mig ved godt mod og været hende en ærlig stridsmand, som&lt;br&gt;hun bad mig om, så er det godt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det budskab skal jeg besørge; men din belønning, mand, tal&lt;br&gt;kun dristigt, du skal ikke ængste dig!&quot;&lt;br&gt;Ib snappede efter vejret og nikkede som sædvandig, når han&lt;br&gt;fattedes ord; derpå hviskede han undseligt og sagte:&lt;br&gt;&quot;Om Kongelig Majestæt vil sige ja til, at jeg må kysse på Eders&lt;br&gt;hånd, så skal I have mangfoldige tak.&quot;&lt;br&gt;Kong Frederiks øjne strålede, idet han rakte ham hånden. Ib&lt;br&gt;tørrede munden på sit opslag, mens han med fremstrakt hoved&lt;br&gt;kyssede kongens hånd uden at vove at gribe den.&lt;br&gt;&quot;Hvis det ikke fattede ham på mod at komme frem hermed,&lt;br&gt;så havde han endnu et ønske tilbage,&quot; ytrede Svend.&lt;br&gt;&quot;Tal da,&quot; sagde kongen, &quot;jeg siger forud ja dertil, hvis det står&lt;br&gt;i min magt at opfylde det.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, jeg vil ikke sige det,&quot; sagde Ib.&lt;br&gt;&quot;Så tal du hans sag, min Gjøngehøvding!&quot;&lt;br&gt;Ib tilkastede Svend et bønligt blik og rystede på hovedet, Svend&lt;br&gt;syntes ikke at lægge mærke dertil, men svarede:&lt;br&gt;&quot;Fordi denne mand, uden at betænke sig, ville gå i døden for&lt;br&gt;at fremme Eders Majestæts mindste ønske, og fordi han så den&lt;br&gt;under øjne hver dag og time, siden skatten i Vordingborg blev&lt;br&gt;givet i vore hænder, derfor bønfalder han om, at kongen vil lade&lt;br&gt;ham forlov at bære samme kjortel og mærke som Eders vagtmestre.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorfor vil han just bære en vagtmesterkjortel?&quot; spurgte kong&lt;br&gt;Frederik.&lt;br&gt;&quot;Jeg kender alene hans ønske, men ikke grunden,&quot; svarede&lt;br&gt;Svend smilende.&lt;br&gt;&quot;Det var formedelst jeg syntes så godt om dragten,&quot; svarede Ib&lt;br&gt;forlegen. &quot;Men det er vist for meget forlangt for det, jeg har gjort,&lt;br&gt;og så kan det gerne vente til en bedre lejlighed. Kanske får vi&lt;br&gt;mere at bestille for Eders Nåde en anden gang, da I så, det gik så&lt;br&gt;godt den første.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej!&quot; svarede kongen godmodig, &quot;vi har ikke nødig at vente,&lt;br&gt;dit ønske kan blive tilstået straks, og endda vil vi være dig forpligtet.&quot;&lt;br&gt;&quot;å nej,&quot; udbrød Ib med strålende øjne og et lykkeligt smil.&lt;br&gt;&quot;Nu har I gjort mig så sjæleglad; mangfoldig taksigelse derfor.&quot;&lt;br&gt;Efter at Ib havde sagt dette, kyssede han sin flade hånd og&lt;br&gt;berørte med fingerspidserne den yderste flig af kongens klædning.&lt;br&gt;Under den tavshed, som herved opstod, trådte en hofkavaler ind&lt;br&gt;ad døren og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Det bøje riges råd har nu forsamlet sig og ønsker Eders Majestæts&lt;br&gt;nærværelse.&quot;&lt;br&gt;&quot;Godt,&quot; svarede kongen, &quot;vi vil straks komme.&quot;&lt;br&gt;Kavaleren gik. Kongen vendte sig mod Svend.&lt;br&gt;&quot;Et ord endnu, Gjøngehøvding, før vi skilles. Vi ønsker at give&lt;br&gt;dig et bevis på vor nåde, men ved ikke ret, hvorledes vi bedst skal&lt;br&gt;gengælde din tjeneste.&quot;&lt;br&gt;&quot;Min tjeneste!&quot; gentog Svend frimodig. &quot;Jeg tænkte ikke den&lt;br&gt;behøvede nogen gengæld, siden kongen har ret til at forlange alle&lt;br&gt;sine undersåtters tjeneste.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men du vovede ved denne lejlighed dit liv, på hvilket vi sætter&lt;br&gt;langt større pris end du selv.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det tror jeg ikke, min bøje konge! Hvis mit liv har noget værd&lt;br&gt;i Eders mening, så er det mig også for dyrebart til, at jeg skulle&lt;br&gt;sælge det, som en kræmmer sælger sine varer. Ligesom Ib her viste&lt;br&gt;sig modig og brav for at fuldkomme sit løfte til Eders nådige frue,&lt;br&gt;så gjorde jeg det for at holde mit løfte til Eder. Et løfte er en&lt;br&gt;gæld, som bør betales, og det er nu sket.&quot;&lt;br&gt;&quot;I sandhed, min helt! Du har gjort mere end fuldkommet dit&lt;br&gt;løfte. Med den håndfuld folk, du havde, standsede du fjenden,&lt;br&gt;gav os kundskab om hans planer, tilførte os hans munitionsvogne&lt;br&gt;og opbrændte hans magasiner, - hvilket sidste var bedre end alt&lt;br&gt;øvrigt, siden engelske gesandten Meadowe beretter, at dette var&lt;br&gt;en såre vigtig grund for vor krigeriske broder Karl Gustav til at&lt;br&gt;slutte freden, og nu endelig i dag tilfører du os denne skat midt&lt;br&gt;igennem hans lejr. Profecto! Hvem af vore undersåtter ville vel&lt;br&gt;vove at give os løfte på alt dette, og hvem ville vel have vovet&lt;br&gt;at holde det, uden du? - Derfor ønsker vi at belønne dig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det kan være, Eders Majestæt! Men jeg ønsker det ikke.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorledes?&quot; udbrød Frederik den Tredie studsende. Svend slog&lt;br&gt;ikke sine øjne ned for kongens blik, hvor strengt og prøvende&lt;br&gt;det end var.&lt;br&gt;&quot;I kender mig ikke ret, min høje konge!&quot; svarede han og til-&lt;br&gt;føjede smilende: &quot;Hvis det også er sandt, at jeg bestandig hidtil&lt;br&gt;i landets tjeneste har hentet flere skrammer end belønninger, hvis&lt;br&gt;mine fortjenester er så store, som Eders Majestæt siger, og hvis&lt;br&gt;ingen anden ville have vovet, hvad jeg har vovet, hvormed ville I&lt;br&gt;da belønne mig?&quot;&lt;br&gt;Frederik den Tredie betænkte sig et øjeblik og svarede: &quot;Gud&lt;br&gt;har lagt al jordisk magt i kongens hånd, og det beror på os at&lt;br&gt;opfylde ethvert billigt ønske, vore undersåtter kan have.&quot;&lt;br&gt;&quot;I så fald har jeg et ønske, og jeg beder Eder om at opfylde det.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu vel!&quot; udbrød kongen levende.&lt;br&gt;&quot;Vil Eders Majestæt tænke på mig siden, når jeg kan blive Eder&lt;br&gt;til nogen nytte.&quot;&lt;br&gt;&quot;Er det alt?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja,&quot; svarede Svend med ædel stolthed, &quot;det er alt. Så skal den&lt;br&gt;regning være betalt, som trykker Eder så såre, og som jeg først kom&lt;br&gt;i hu, da Eders Nåde mindede mig derom.&quot;&lt;br&gt;Kongen var synlig bevæget over det trohjertige i Svends ord,&lt;br&gt;hans øjne strålede, idet han betragtede dette ædle, åbne og mandige&lt;br&gt;ansigt, og han rakte ham sin højre hånd. Idet Svend tog den, lagde&lt;br&gt;kongen den anden kærtegnende på hans hoved og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Gud være med dig, min ridderlige helt!&quot;&lt;br&gt;Svend følte sig grebet af den inderlighed, som lå i stemmen,&lt;br&gt;hvormed kongen talte. Så slet en hofmand han endogså havde vist&lt;br&gt;sig at være bøjede han ved denne lejlighed knæ og udbrød, idet&lt;br&gt;han lod sine flammende øjne hvile på kongen:&lt;br&gt;&quot;Tak, min gode konge, tak! Til i dag har I kun forlangt min&lt;br&gt;tjeneste af mig, næste gang må I forlange mit liv, thi kun med&lt;br&gt;det kan jeg betale den nåde, I viser mig.&quot;&lt;br&gt;I dette øjeblik udbrød Ib, efter at han længe forgæves havde&lt;br&gt;søgt at få ordene frem:&lt;br&gt;&quot;Men ikke sandt, Kongelig Majestæt vil vel også tænke lidt på&lt;br&gt;mig, når han skikker Svend i byen, at det bliver et ærinde, hvor&lt;br&gt;vi kan være med begge to!&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg skal nok tænke på dig,&quot; svarede kongen, hilste og begav&lt;br&gt;sig tillige med Gabel og Skeel ind i det tilstødende gemak, hvor&lt;br&gt;rigsrådet var samlet. Gjøngerne forlod slottet.&lt;br&gt;
==Ibs bedrifter på egen hånd==
&lt;br&gt;Kongens befaling holdt Svend tilbage i København. Ib derimod&lt;br&gt;rejste bort to dage efter audiensen, pyntet efter sit hjertes ønske&lt;br&gt;med en skarlagenrød kofte, besat med en hvid uldbort. Desuden&lt;br&gt;bar han gule knæbenklæder og slagstøvler, opkrammet filthat med&lt;br&gt;rød fjer på hovedet og en lang kårde ved siden. Det var denne&lt;br&gt;dragt, der så længe havde udgjort målet for hans ivrigste håb,&lt;br&gt;lønnen for alle hans bedrifter.&lt;br&gt;Ib rettede sin march ned mod Holmegård, en gammel herregård,&lt;br&gt;som ligger en mils vej fra Næstved. Undervejs mødte han flere&lt;br&gt;svenske regimenter, der allerede havde begyndt deres tilbagetog&lt;br&gt;fra det nordlige Sjælland.&lt;br&gt;Ib gik forbi dem uden at værdige dem et blik.&lt;br&gt;Holmegård ejedes dengang af Skeelerne. Ved krigens udbrud&lt;br&gt;flygtede familien til København og overlod omsorgen for slottet&lt;br&gt;til en gammel foged. Denne mand, eller rettere sagt hans datter,&lt;br&gt;gjaldt Ibs rejse.&lt;br&gt;Fogden boede ved den ene ende af den store Porsmose, som&lt;br&gt;omgav slottet på tre sider. Inger stod ved vinduet, hun slog hænderne&lt;br&gt;sammen, da hun så den pyntelige kavaler nærme sig huset,&lt;br&gt;og hvis smilende ansigt tilnikkede hende, endnu før hun havde&lt;br&gt;genkendt ham. Fogden gik til døren og førte ham ind. Inger bredte&lt;br&gt;en dug på bordet og satte brød, smør og ost og en kande mjød&lt;br&gt;frem, hendes øjne strålede, og en livlig rødme dækkede hendes&lt;br&gt;runde kinder. To ord af Ib havde underrettet hende om årsagen&lt;br&gt;til hans komme.&lt;br&gt;I de forhandlinger, som nu fandt sted, fortalte Ib, mens han&lt;br&gt;spiste og drak med den ypperligste appetit, hvor højt han elskede&lt;br&gt;Inger, han skildrede denne kærligheds inderlighed og styrke med&lt;br&gt;munden fuld af mad, lod nogle vel anbragte ord falde om audiensen og den&lt;br&gt;ualmindelig høje gunst, hvori han stod hos kongen,&lt;br&gt;dronningen og rigsrådet, og angav endelig summen af sine fremtidsudsigter i&lt;br&gt;det håb, at Svend ville skaffe ham plads som skytte&lt;br&gt;hos herskabet på Jungshoved.&lt;br&gt;Inger var gået ind i det andet værelse, mens denne samtale fandt&lt;br&gt;sted, men hun havde ladet døren stå på klem, så at hun kunne høre&lt;br&gt;hvert ord; da endelig fogden, overvundet af Ibs veltalenhed og&lt;br&gt;vægtige grunde, rakte ham hånden over bordet og tilkendegav ham&lt;br&gt;sit bifald, åbnedes døren, Inger styrtede ind, faldt sin fader om&lt;br&gt;halsen og rakte derpå sine små, røde hænder over til den lykkelige elsker.&lt;br&gt;&quot;Nu siger jeg tak for mad,&quot; sagde Ib, &quot;og hvis I ikke har noget&lt;br&gt;imod det, Kasper Dam, så trækker jeg min kofte af, det er synd&lt;br&gt;at slide mere på den, end jeg har nødig.&quot;&lt;br&gt;&quot;å nej, behold koften på,&quot; bad Inger, &quot;du ser så køn ud i den.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nå ja, synes du det?&quot; sagde Ib smilende. &quot;Det kan gerne være.&lt;br&gt;Ellers tænkte jeg knap at træffe jer her nede i eftermiddag. I er&lt;br&gt;jo eneste mand på slottet og har forlov at vælge den bedste sal;&lt;br&gt;I skulle flytte derop med lille Inger, Kasper! Det kunne jo være,&lt;br&gt;at hun med tiden får sig et sådant slot at bo i, hvis Gud ellers giver&lt;br&gt;vilkår derefter.&quot;&lt;br&gt;Over Ingers ansigt var udbredt et lykkeligt smil. I hendes tanker&lt;br&gt;havde Ib allerede nået et så uhyre udmærkelsestrin, at hun fra nu&lt;br&gt;af ikke længer holdt noget for umuligt.&lt;br&gt;Fogden var af en anden mening.&lt;br&gt;&quot;Du snakker, som du har forstand til,&quot; sagde han. &quot;Skulle jeg&lt;br&gt;lade Inger blive boende oppe på slottet, mens de gale krigsfolk&lt;br&gt;håndterer der? Jeg er en gammel mand, Ib, og har haft min nød&lt;br&gt;med at begå mig selv, endsige at værge for et kvindfolk.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg vidste ikke, her var krigsfolk,&quot; svarede Ib. &quot;Hvad er det&lt;br&gt;ellers for karle?&quot;&lt;br&gt;Inger havde gentagne gange givet faderen tegn til tavshed,&lt;br&gt;denne lod ikke til at forstå det, men udbrød:&lt;br&gt;&quot;Hvad mener du med dine gebærder, datterlil?&quot;&lt;br&gt;&quot;å, Herre Gud!&quot; sagde Inger fortrydelig og rystede på sit smukke hoved,&lt;br&gt;&quot;jeg syntes, vi i dag kan tale om noget bedre end om&lt;br&gt;svenskerne.&quot;&lt;br&gt;&quot;Der kommer en af høvedsmændene ridende,&quot; sagde fogden og&lt;br&gt;så ud ad vinduet.&lt;br&gt;&quot;Ved min himmerigs part!&quot; udbrød Ib, da han så officeren stige&lt;br&gt;af hesten og gå op i slottet. &quot;Nu behøver I ikke at spørge om grunden til&lt;br&gt;Ingers gebærder, Kasper Dam! Hun ved bedst, hvad jeg har&lt;br&gt;at afgøre med disse folk.&quot;&lt;br&gt;Fogden forstod ikke et ord af denne ytring.&lt;br&gt;&quot;Ib mener, at folkene af det regiment har forsyndet sig imod&lt;br&gt;ham, mens de plagede og pinte hans søster, den kønne Soffi Abelsdatter, til&lt;br&gt;døden. - Ak, lille Ib!&quot; vedblev hun venligt. &quot;Lad dem&lt;br&gt;være i fred i dag, jeg beder så bønligt derom. Hellere skulle vi to&lt;br&gt;være glade og komme i hu en salme til Vorherre, som har gjort&lt;br&gt;det så godt for os.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tænker vel, Ib lader dem fare,&quot; sagde fogden spottende,&lt;br&gt;&quot;de sidder seks mand i rad og svirer og dobler deroppe.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ikke flere,&quot; sagde Ib flegmatisk, idet han rettede sine vældige&lt;br&gt;lemmer og stillede sig hen foran fogden. &quot;Der vil jeg sige jer for&lt;br&gt;sandt, Kasper Dam, at om de end er seks deroppe, så skal jeg dog&lt;br&gt;vove mig ind til dem, hvis det kom an derpå, og lægge hovedet&lt;br&gt;ved deres fødder inden en time til ende, som jeg står her. I kender&lt;br&gt;mig ikke rigtig. - Men lad nu din sorg fare, lille Inger, i dag skal&lt;br&gt;de være fri for mig, skønt jeg svor den dyre ed. I dag er jeg så&lt;br&gt;fornøjet.&quot;&lt;br&gt;Efter disse ord gik Ib hen til Inger. Den gamle foged skottede&lt;br&gt;tilfreds hen efter ham. Skumringen var begyndt. Ved genskinnet&lt;br&gt;af ilden fra ovnen så han Ib sidde på bænken med begge Ingers&lt;br&gt;hænder i sine. Elskeren var efter den sidste bemærkning steget&lt;br&gt;overordentlig i hans gode mening. Lidt efter hørtes fodtrin udenfor.&lt;br&gt;En svensk soldat åbnede døren og trådte ind.&lt;br&gt;&quot;Eja, kujon!&quot; udbrød han, &quot;er I der? Jeg har gået og søgt efter&lt;br&gt;jer hele slottet igennem. å, I har fremmede!&quot; tilføjede han, da&lt;br&gt;Ib rejste sig fra bænken i krogen, som hidtil havde været skjult&lt;br&gt;ham. &quot;Så meget desto bedre. De strenge herrer deroppe forlanger&lt;br&gt;mere vin, og vagtmesteren følger vel med og hjælper os at bringe&lt;br&gt;dem flaskerne op.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, jeg følger med!&quot; sagde Ib.&lt;br&gt;&quot;Og den lille pige!&quot; sagde soldaten. &quot;Tusind djævle, nu kan jo&lt;br&gt;gildet blive muntert, hun følger vel også med?&quot;&lt;br&gt;&quot;Hun?&quot; gentog Ib.&lt;br&gt;&quot;Ja, medmindre vagtmesteren ønsker, at herrerne skal komme&lt;br&gt;ned og hente hende, for det koster kun et ord.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hun følger også med,&quot; sagde Ib.&lt;br&gt;Den gamle foged tilkastede ham et forbavset og spørgende blik.&lt;br&gt;Inger lagde sin skælvende hånd på hans arm for at holde ham&lt;br&gt;tilbage, men Ib syntes ikke at lægge mærke dertil, han rettede på&lt;br&gt;sin kofte og gned et støvgran af sine opslag.&lt;br&gt;&quot;Lad os gå,&quot; sagde han med en rolighed, som han for resten var&lt;br&gt;langt fra at føle.&lt;br&gt;Fogden tog et nøgleknippe, tændte lyset og gik foran de andre&lt;br&gt;ud af døren. Straks efter så man Ib med en stor kurv flasker på&lt;br&gt;armen gå op fra kælderen til anden etage, hvor officererne var&lt;br&gt;samlede. Kasper Dam havde en lignende kurv, som Inger hjalp&lt;br&gt;med at bære, og efter dem gik soldaten, der for sin egen regning&lt;br&gt;havde hentet to flasker, som stak frem af lommerne på hans kofte.&lt;br&gt;&quot;I kan vel finde vej ind i salen uden min hjælp?&quot; sagde den&lt;br&gt;svenske, da de var uden for døren.&lt;br&gt;&quot;Det tænker jeg nok,&quot; svarede Ib med et venligt nik.&lt;br&gt;Soldaten gik tilbage til sine kammerater og holdt dem triumferende&lt;br&gt;flaskerne i møde uden for vinduerne til kælderen, hvor de&lt;br&gt;havde deres vagtstue.&lt;br&gt;Da fogden og Ib kom ind, strømmede der dem en tæt og bedøvende tobaksrøg i&lt;br&gt;møde. Midt i denne så man omkring et bord&lt;br&gt;de glødende ansigter af seks svenske officerer, hvis manerer og&lt;br&gt;stive, stirrende blikke vidnede om den første grad af beruselse.&lt;br&gt;To af dem havde trukket uniformen af og sad i skjorteærmer.&lt;br&gt;Latter, sang og lydelig jubelråb hilste de indtrædende, da de fyldte&lt;br&gt;flaskekurve blev sat frem på bordet. Fogden forlod straks efter&lt;br&gt;salen. Ib og Inger blev tilbage.&lt;br&gt;&quot;Flaskerne frem!&quot; råbte en af officererne i en dialekt, som røbede hans&lt;br&gt;tyske herkomst. &quot;Fyld eders bægre, vi vil drikke en skål&lt;br&gt;for djævelen.&quot;&lt;br&gt;Dette indfald vandt almindeligt bifald, enhver af gæsterne tog&lt;br&gt;en rytterpistol, der lå foran hans plads på bordet og fyldte løbet&lt;br&gt;med vin. Pistolerne blev benyttede i stedet for bægre og stødte&lt;br&gt;imod hverandre, hvorefter man under latter og vilde, bedøvende&lt;br&gt;skrig drak djævelens skål.&lt;br&gt;&quot;Kors!&quot; skreg en af officererne, idet han efter skålen lod sig&lt;br&gt;falde tilbage i sin lænestol. &quot;Hvad er det for en køn lille pige,&lt;br&gt;vagtmesteren der bringer os?&quot;&lt;br&gt;Dette spørgsmål gjorde de øvrige opmærksomme på Inger, der&lt;br&gt;hidtil havde holdt sig tilbage i skyggen af Ib. De forlod bordet og&lt;br&gt;ilede hen til den ulykkelige pige.&lt;br&gt;&quot;Det er min kæreste,&quot; sagde Ib, idet han trådte hen foran hende.&lt;br&gt;&quot;Din kæreste, kujon!&quot; råbte manden med skægget, idet han tog&lt;br&gt;Inger ved hånden. &quot;Hun er min kæreste!&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, og min!&quot;&lt;br&gt;&quot;Og min!&quot;&lt;br&gt;&quot;Ud med dig, slyngel!&quot;&lt;br&gt;Under disse ord trængte høvedsmanden Ib hen mod døren. Vagt-&lt;br&gt;mesterens små, sorte øjne funklede som to lynstråler, idet han&lt;br&gt;sprang til side og greb sin kårde, men en af officererne forekom&lt;br&gt;denne åbenbart fjendtlige hensigt og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Manden har min tro ret, og han skal beholde sin pige. I aften&lt;br&gt;vil vi drikke og ikke gantes med kvindfolk. Gå ned og kald på&lt;br&gt;fogden, vagtmester, at han kan bringe os nok en kurv flasker; jeg&lt;br&gt;skal imens tage vare på den lille.&quot;&lt;br&gt;Ib betænkte sig et øjeblik, derpå stak han sin kårde i skeden&lt;br&gt;og gik.&lt;br&gt;I samme øjeblik han satte foden uden for dørtærskelen, blev&lt;br&gt;døren slået til efter ham med en skoggerlatter.&lt;br&gt;&quot;Nu tilhører hun os!&quot; råbte officeren, der havde lokket ham ud.&lt;br&gt;&quot;Endnu ikke!&quot; skreg Ib rasende og stemmede sin skulder med en&lt;br&gt;sådan kraft mod døren, at den bragende i alle sammenføjningerne&lt;br&gt;fløj tilbage på svenskeren, som forgæves søgte at skyde slåen for.&lt;br&gt;Ib trådte et skridt ind i salen, greb Inger ved hånden og stillede&lt;br&gt;sig foran hende med ryggen dækket af væggen.&lt;br&gt;&quot;I djævelens navn!&quot; råbte han og slog et hjul med sin kårde,&lt;br&gt;der trængte de nærmeste tilbage. &quot;Lad os da lege krig, siden I&lt;br&gt;ønsker det, så skal vi få at se, hvem hun hører til!&quot;&lt;br&gt;Et almindeligt skrig besvarede denne opfordring.&lt;br&gt;&quot;En skål for vagtmesteren!&quot; råbte den skæggede og sprang hen&lt;br&gt;til kaminen efter sin kårde. &quot;Han vil lege hare med hundene, det&lt;br&gt;kan blive morsomt.&quot;&lt;br&gt;De andre havde allerede dannet en halvkreds omkring Ib, der&lt;br&gt;med rynkede bryn og sammenbidte læber, men for øvrigt i en&lt;br&gt;stilling, som ikke ville blive tålt i fægtesalen, ventede deres udfald.&lt;br&gt;Pludselig skiltes den truende kreds, og en officer trådte frem foran&lt;br&gt;de øvrige. Denne mand kom til syne fra et hjørne af salen, hvor&lt;br&gt;han havde tilbragt tiden som tilskuer på et leje af tre sammenstillede stole&lt;br&gt;uden at tage del i sine kammeraters drikkelag. I hånden bar han et lys, som&lt;br&gt;han havde taget fra bordet, og hvis skin&lt;br&gt;faldt hen over hans ansigt. Ibs udtryk forandredes ved synet af&lt;br&gt;disse alvorlige og bestemte træk.&lt;br&gt;&quot;Kender du mig?&quot; spurgte manden.&lt;br&gt;&quot;Ja.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så gå, og lad kun din lille pige blive tilbage.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja!&quot; svarede Ib og stak sin sabel i skeden, vendte de målløse og&lt;br&gt;forbavsede drikkebrødre ryggen og forlod salen.&lt;br&gt;Den mand, hvis uformodede mellemkomst så pludselig endte det&lt;br&gt;truende optrin, var kaptajn Kernbok.&lt;br&gt;Da Ib kom ned i gården, så han fogden, som bleg og rystende&lt;br&gt;stirrede op til riddersalens vinduer. Ibs første følelse var harme&lt;br&gt;over, at Kasper havde listet sig bort, men da han kastede et blik&lt;br&gt;på den gamle mands svage og henfaldne skikkelse og bemærkede&lt;br&gt;den angst, som alle hans træk i dette øjeblik udviste, lagde han&lt;br&gt;sin hånd på hans skulder og udbrød:&lt;br&gt;&quot;I skal ikke være bange for Inger. De gør hende ingen fortræd.&lt;br&gt;Jeg traf en mand deroppe, som har sagt god for hende.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvem var det?&quot; spurgte fogden forundret.&lt;br&gt;&quot;En svensk høvedsmand.&quot;&lt;br&gt;&quot;En svensk?&quot; gentog fogden sukkende. &quot;Det skal nok hjælpe os.&quot;&lt;br&gt;&quot;Lad eders frygt fare, Kasper!&quot; sagde Ib tillidsfuldt. &quot;Hvad den&lt;br&gt;mand lover, vil han holde, han er så brav som nogen af os, jeg&lt;br&gt;så ham engang handle mod sine fjender sådan, som vi vil tøve&lt;br&gt;at handle mod vore venner. - Men hun kommer jo ikke,&quot; vedblev&lt;br&gt;han, talende med sig selv, &quot;og han er ene mod seks, og støjen tiltager&lt;br&gt;deroppe, - jeg skulle dog måske ikke være gået bort.&quot;&lt;br&gt;Som Ib bemærkede, tiltog støjen i riddersalen på en foruroligende måde,&lt;br&gt;latter og sang afvekslede med skrig og højrøstede stem-&lt;br&gt;mer. Lidt efter lidt syntes disse at ophøre for en ny underholdning, under&lt;br&gt;hvilken man så drikkebrødrene fare forbi vinduerne&lt;br&gt;i taktmæssige bevægelser og med brændende lys i hænderne. En&lt;br&gt;tiltagende frygt bemægtigede sig Ib.&lt;br&gt;&quot;Nu danser de runddans,&quot; hviskede fogden, &quot;de gale mennesker&lt;br&gt;bryder sig hverken om lys eller ild; de skulle blot ane, at en eneste&lt;br&gt;gnist af deres lys var nok til at gøre det af med dem allesammen,&lt;br&gt;siden vi nede i kælderen har forvaret fire hundrede pund krudt..&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad siger I, mand?&quot; hviskede Ib og greb fogden i armen.&lt;br&gt;&quot;Hvor er det krudt kommet fra?&quot;&lt;br&gt;&quot;De mener, at kongen og rigsrådet har skikket det ned til Præstø&lt;br&gt;og Vordingborg, to hundrede pund og seks lispund bly til hver by.&lt;br&gt;Dengang så hr. Rosenkranz flygtede med sine ryttere op til København, tog&lt;br&gt;han det med sig, at det ikke skulle falde fjenden til&lt;br&gt;gode. Han lod det meste blive stående hos hr. Grube på Tollerupholm, men hr.&lt;br&gt;Grubes frue, Jytte Gyldenstjerne, skikkede det igen&lt;br&gt;over til os, formedelst hun ikke havde lejlighed til at forvare det.&quot;&lt;br&gt;&quot;Lad os komme lidt ind til krudtet,&quot; sagde Ib.&lt;br&gt;&quot;Det lader sig ikke gøre på denne tid,&quot; sagde fogden, &quot;det ligger&lt;br&gt;i den inderste kælder bag kammeret, hvor høvedsmændenes folk&lt;br&gt;har deres kvarter.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja hvad gør det?&quot; mente Ib trohjertig. &quot;Vil I hjælpe mig, så&lt;br&gt;jager vi folkene ud. Hvor mange er de?&quot;&lt;br&gt;&quot;Fire.&quot;&lt;br&gt;&quot;Lad os gå.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, lille Ib! Hvad tænker du på?&quot; hviskede fogden skælvende&lt;br&gt;af angst, mens han holdt ham tilbage i armen. - &quot;Og hvad hjælp&lt;br&gt;skal jeg vel kunne give dig? Jeg er så gammel og svag.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja vist,&quot; gentog Ib som i tanker, mens han kikkede ind ad&lt;br&gt;kældervinduet. &quot;I er så gammel og svag, det er vist.&quot;&lt;br&gt;I dette øjeblik tiltog larmen i riddersalen og blandede sig med&lt;br&gt;et langt og gennemtrængende skrig.&lt;br&gt;Ib sprang hen til kældertrappen. Fogden anstrengte sig for at&lt;br&gt;holde ham tilbage. &quot;Ib, betænk dig dog, du arme menneske! Hvad&lt;br&gt;har du i sinde?&quot;&lt;br&gt;Ib sled sig løs og svarede:&lt;br&gt;&quot;Hørte I ikke, at Inger skreg? Jeg vil ned til dem, for nu må&lt;br&gt;det have en ende.&quot;&lt;br&gt;&quot;Vil du vove dig derned, du alene?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, jeg alene,&quot; gentog han og lod den blege og skælvende&lt;br&gt;foged tilbage uden for vinduet, hvorfra han kunne se alt, hvad&lt;br&gt;der foregik i kammeret.&lt;br&gt;Ib åbnede døren og styrtede ind. Med et vældigt spring stod han&lt;br&gt;midt i kælderen, greb to af soldaterne hver i sin arm og kastede&lt;br&gt;dem over mod væggen. Den ene blev liggende bedøvet af faldet,&lt;br&gt;den anden udstødte et kvalt skrig og forsøgte at rejse sig igen.&lt;br&gt;Ib gav ham et slag for brystet med hælen af sin støvle, mens han&lt;br&gt;greb de to andre og holdt dem fast.&lt;br&gt;&quot;Gør I modstand, slår jeg jer ihjel allesammen, er I stille, skal&lt;br&gt;I ingen skade komme til,&quot; sagde han.&lt;br&gt;Soldaterne følte sig grebne af rædsel, mens de stirrede ind i&lt;br&gt;dette ophidsede og lidenskabelige ansigt, hvis øjne flammede, og&lt;br&gt;hvis årer stod stive og spændte. Ib lagde sit knæ på den ene, mens&lt;br&gt;han bandt den andens hænder og fødder med sabelbæltet. Den&lt;br&gt;første af de to soldater havde imidlertid rejst sig og krøb på&lt;br&gt;knæene frem til bordet efter sin sabel. Idet han udstrakte hånden,&lt;br&gt;greb Ib, som ikke turde slippe den mand, han havde under sig,&lt;br&gt;en mjødkande og kastede den i hovedet på soldaten. Svenskeren&lt;br&gt;udstødte et dumpt brøl og sank omkuld. Ib spændte sabelbæltet af&lt;br&gt;den næste og bandt hans hænder. Derpå rejste han sig. En af soldaterne&lt;br&gt;sprang op på samme tid, han havde ubemærket fået lejlighed til at drage sin&lt;br&gt;kniv og fo’r ind på Ib. Den gamle foged,&lt;br&gt;som uden for vinduet havde været tilskuer til alt, hvad der skete&lt;br&gt;udstødte et skrig, da han bemærkede faren. Ib vendte sig og sprang&lt;br&gt;til siden, idet soldaten stødte efter ham. I samme nu slyngede han&lt;br&gt;sin venstre arm omkring hans hals og stødte ham kniven i brystet&lt;br&gt;lige til hæftet. Den sårede ravede nogle skridt fremad, en blodstrøm&lt;br&gt;styrtede ud af munden, og han sank omkuld med en hæs&lt;br&gt;rallen.&lt;br&gt;&quot;Jeg troede ikke, du ville have det så groft,&quot; sagde Ib.&lt;br&gt;Den fjerde var blevet liggende ved bordet, tilsyneladende be-&lt;br&gt;vidstløs efter slaget med mjødkanden. Ib snørede hans hænder&lt;br&gt;sammen med sit halstørklæde.&lt;br&gt;&quot;Se så!&quot; sagde han, idet han trådte ud til fogden og strøg håret&lt;br&gt;tilbage fra den fugtige pande. &quot;Lad os nu komme ind til krudtet.&lt;br&gt;Vejen er åben.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, svigersøn,&quot; hviskede Kasper, &quot;hvad har du gjort?&quot;&lt;br&gt;&quot;I har kun set en lille begyndelse, foged!&quot; svarede Ib, mens&lt;br&gt;hans øjne med tilfredshed gled hen over valpladsen. &quot;Resten vil&lt;br&gt;følge efter. Før lo I, da jeg lovede at gøre det af med seks. Nu vil&lt;br&gt;jeg tage dem alle sammen på min samvittighed, hvis jeg ellers&lt;br&gt;kan det.&quot;&lt;br&gt;Han tog lampen og lyste for den gamle, mens denne fremsøgte&lt;br&gt;en nøgle af sit knippe og åbnede en dør til den næste kælder, hvori&lt;br&gt;begge forsvandt.&lt;br&gt;
==En afbrudt duel==
&lt;br&gt;I salen fortsattes imidlertid den afbrudte munterhed. Officererne&lt;br&gt;havde troet en ny list i Kernboks ord til Ib. De blev derfor særdeles&lt;br&gt;overraskede ved at se ham tage sin hat for at føre Inger ud&lt;br&gt;af salen.&lt;br&gt;&quot;Tøv en kende!&quot; udbrød den skæggede og stillede sig i vejen&lt;br&gt;for ham. &quot;Vel har I først ret til den lille, siden I så snildt jog&lt;br&gt;hendes Goliat bort, men hvad der skal ske, det må ske herinde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad der skal ske, kan ikke ske herinde,&quot; svarede Kernbok,&lt;br&gt;mens han roligt hæftede sit sabelbælte fastere, &quot;fordi jeg agter at&lt;br&gt;føre hende ud til ham, som stolede på mit ord.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad for noget?&quot; råbte forsamlingen. &quot;Og vor morskab -?&quot;&lt;br&gt;&quot;Vi lader den fare, kammerater!&quot; svarede Kernbok sørgmodig.&lt;br&gt;&quot;Eders morskab har allerede kostet den mand såre meget.&quot;&lt;br&gt;&quot;Vi har aldrig set ham tilforn.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det var hans søster, I lod omkomme nede på ørremandsgård,&lt;br&gt;fordi hun ikke ville røbe, hvor madmoderen gemte sine penge.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ah, ah,&quot; råbte den hvervede tysker. &quot;Ti tusinde bomber springe&lt;br&gt;over mit hoved, om ikke Kernbok er den kedeligste prædikant,&lt;br&gt;jeg kender.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ingen strid, kammerater, ingen strid!&quot; råbte en anden. &quot;Kern-&lt;br&gt;bok skal have lov til at prædike og vi til at beholde pigen, så har&lt;br&gt;enhver fået sin fornøjelse.&quot;&lt;br&gt;&quot;Eders dom er partisk, kaptajn Ziegler!&quot; svarede Kernbok, &quot;men&lt;br&gt;det gør intet til sagen, siden det aldrig falder nogen ind at underkaste sig&lt;br&gt;den.&quot;&lt;br&gt;&quot;Min allerkæreste hr. kaptajn!&quot; vedblev Ziegler med et spottende smil, &quot;jeg&lt;br&gt;mener kun, at når man har en så ubegribelig lyst&lt;br&gt;som I til at ville spille hovmester for sine kammerater, bør man&lt;br&gt;også besidde evnen til at gøre den gældende.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og denne evne forekommer det eder, at jeg fattes?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg har i det mindste aldrig set beviser på den.&quot;&lt;br&gt;&quot;Lad det ikke forundre eder, kaptajn!&quot; svarede Kernbok. &quot;Jeg&lt;br&gt;benytter kun mine evner, hvor jeg tror, de vil være vel anvendte,&lt;br&gt;og kaster ikke perler i havet.&quot;&lt;br&gt;Endskønt det fra begyndelsen af havde været Kernboks ønske&lt;br&gt;så vidt muligt at undgå striden, lykkedes det ham dog ikke at vedligeholde&lt;br&gt;den rolighed og kulde, hans hensigt fordrede. Zieglers&lt;br&gt;ord og endnu mere de hånlige miner, som ledsagede dem, bragte&lt;br&gt;efterhånden hans blod i bevægelse.&lt;br&gt;&quot;Min hr. kaptajn!&quot; sagde Ziegler, &quot;vi spilder vor tid med at&lt;br&gt;kløve ord, og den lille pige der finder det besynderligt, at seks&lt;br&gt;brave høvedsmænd har tøvet så længe med at bevise hende vor&lt;br&gt;hyldest. I nægter os forbov dertil, og vi beder eder derfor godvilligt at&lt;br&gt;forlade salen. Jeg siger godvilligt, da I ellers vil tvinge&lt;br&gt;os til at sætte eder uden for døren med magt.&quot;&lt;br&gt;Kernbok trådte et skridt nærmere mod Ziegler. &quot;I!&quot; udbrød han.&lt;br&gt;Ziegler så smilende hen på officererne og svarede: &quot;Jeg tror&lt;br&gt;virkelig, at vi vil være i stand dertil. Jeg nævnede også blot døren,&lt;br&gt;fordi det faldt os bekvemmere end at kaste eder ud igennem vinduerne. Skulle&lt;br&gt;I imidlertid foretrække at blive her, kan det kun&lt;br&gt;ske på eet vilkår.&quot;&lt;br&gt;Kernbok bed sine læber til blods; hans øjne flammede, og han&lt;br&gt;følte sine tindinger banke; hans selvbeherskelse var forsvundet.&lt;br&gt;&quot;Jeg forstår eder, Ziegler!&quot; sagde han med en stemme, der skælvede af&lt;br&gt;tilbagetrængt raseri. &quot;I vil slås, og I skal få eders lyst&lt;br&gt;styret.&quot;&lt;br&gt;&quot;Endelig!&quot; udbrød tyskeren og gned sine hænder. &quot;Den kære&lt;br&gt;kaptajn er ellers noget tungnem.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg vil slås med eder,&quot; vedblev Kernbok og målte ham fra isse&lt;br&gt;til fod med et foragteligt blik. &quot;Men det sker ligeledes på een&lt;br&gt;betingelse.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvilken?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg kan ikke slås med eder alle og tiltror eder også så megen&lt;br&gt;ære, at I ikke alle vil anfalde mig; lad det da blive Ziegler, som&lt;br&gt;for nyhedens skyld kommer til at måle sig med en ærlig svensk&lt;br&gt;klinge. Men hvis jeg sejrer i kampen, tilhører pigen mig, og I&lt;br&gt;lader hende fare.&quot;&lt;br&gt;Denne betingelse blev enstemmigt antaget, så meget villigere,&lt;br&gt;som Ziegler var bekendt for at være en god fægter.&lt;br&gt;&quot;Men hvis I mod forventning ikke skulle sejre?&quot; vedblev han&lt;br&gt;med et ondskabsfuldt smil.&lt;br&gt;&quot;Så bliver jeg i det mindste fri for at se den niddingsdåd I&lt;br&gt;agter at udøve.&quot;&lt;br&gt;&quot;Vi kan altså begynde, når det skal være,&quot; udbrød Ziegler, &quot;og&lt;br&gt;jeg foreslår som den udfordrede, at vi tager et skærf og lader os&lt;br&gt;binde til hinanden ved den venstre arm, mens vi bruger vore daggerter med&lt;br&gt;den højre. Jeg har prøvet den måde nogle gange tilforn.&quot; vedblev han med en&lt;br&gt;forfærdelig kulde, &quot;og bemærket, at&lt;br&gt;man sparer mange vidtløftigheder derved og frem for alt megen tid.&quot;&lt;br&gt;Kernbok indvilligede. Kammeraterne tilkendegav jublende deres&lt;br&gt;bifald. Tyskerens idé lovede at give det forestående optrin forhøjet&lt;br&gt;interesse. Pistolerne blev fyldt på ny og en almindelig skål&lt;br&gt;udbragt for Ziegler.&lt;br&gt;&quot;Se så, min store hr. kaptajn!&quot; råbte denne efter at have besvaret&lt;br&gt;skålen med at tømme en halvfyldt vinflaske, &quot;hvis I har en liden&lt;br&gt;bøn at gøre, så forret den kun, ret snart skal jeg skynde mig så&lt;br&gt;meget mere.&quot;&lt;br&gt;Han bandt sit skærf fast om det venstre håndled og rakte den&lt;br&gt;anden ende til Kernbok. Hver af officererne tog et lys fra bordet&lt;br&gt;og stillede sig i nogle skridts afstand frå de to modstandere.&lt;br&gt;Hele den ene side af salen var nu indhyllet i mørke. Lysenes&lt;br&gt;skin faldt derimod hen over Kernboks blege og sørgmodige træk&lt;br&gt;og det påtagede spottende smil, der svævede om Zieglers bævende&lt;br&gt;læber, mens han strøg det højre ærme tilbage på sin vams.&lt;br&gt;Pludselig hørte man en dump larm i retning af døren, ligesom&lt;br&gt;et tungt møbel blev flyttet uden for denne. En af officererne sprang&lt;br&gt;hen til døren, låsede den og vendte leende tilbage med nøglen.&lt;br&gt;&quot;Denne fornøjelse vil vi i det mindste beholde uforstyrret,&quot;&lt;br&gt;ytrede han. &quot;Se der, Kernbok! Gem nu nøglen, siden det er dig,&lt;br&gt;der har i sinde at benytte den.&quot;&lt;br&gt;Dermed stak han nøglen i Kernboks kofte. Mens denne sidste&lt;br&gt;handling fandt sted, hørtes lette og hurtige trin i den mørke del&lt;br&gt;af salen.&lt;br&gt;&quot;Guds hellige død!&quot; råbte officeren. &quot;Hvor er pigen?&quot;&lt;br&gt;Alle blikke søgte Inger, hun var forsvundet. I det samme bevægede sig en&lt;br&gt;dør, og et lysskær kom til syne ved siden af kaminen&lt;br&gt;fra en åbning inden for parielværket. En af svenskerne sprang hen&lt;br&gt;derimod, men standsede, før han nåede åbningen, ved at se Ib&lt;br&gt;med lange og smidige skridt træde frem i salen.&lt;br&gt;&quot;Et ord, I ædle herrer!&quot; sagde Ib, &quot;lad os først prøve på at komme til&lt;br&gt;rette i mindelighed, siden efter kan vi slås.&quot;&lt;br&gt;&quot;Kanalje!&quot; råbte officererne, &quot;hvor har du gjort af pigen?&quot;&lt;br&gt;&quot;Hun er, hvor hun bør være, men det var ikke om hende, vi&lt;br&gt;skulle tale. Ret nu vil I få nok at gøre med at tænke på eder selv.&quot;&lt;br&gt;Den forunderlige kolde, næsten højtidelige tone i Ibs ord blev&lt;br&gt;ikke uden virkning på tilhørerne. Ziegler løste skærftet af hånden,&lt;br&gt;trådte hen til ham og udbrød, idet han svingede sin daggert:&lt;br&gt;&quot;Og ved du, hvad jeg vil gøre? Jeg vil nagle dig fast til dørstolpen med&lt;br&gt;min dolk og lade dig piske til blods af vore tjenere.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det vil vare en stund, før de kommer,&quot; svarede Ib. &quot;Eders tjenere ligger&lt;br&gt;slagne ihjel eller bagbundet nede i kælderen.&quot;&lt;br&gt;Drikkebrødrene studsede, en vis frygtsom anelse begyndte at&lt;br&gt;vågne.&lt;br&gt;&quot;Bagbundet!&quot; råbte de.&lt;br&gt;&quot;Ja, de to.&quot;&lt;br&gt;&quot;Dræbte!&quot;&lt;br&gt;&quot;De andre to.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvem djævelen har vovet det?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det har jeg,&quot; sagde Ib. &quot;Hør kun videre. Jeg lovede at fortælle&lt;br&gt;eder noget, som kunne lade eder glemme den lille pige, og man&lt;br&gt;må holde sit ord. Jeg bandt og dræbte eders tjenere, som spærrede mig vejen&lt;br&gt;for os til den inderste kælder, hvor der ligger forvaret nogle fjerdinger&lt;br&gt;krudt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Krudt!&quot; råbte officererne.&lt;br&gt;&quot;Fire hundrede pund,&quot; svarede Ib. &quot;Jeg slog bunden ud på alle&lt;br&gt;fjerdinger og dannede en rende fra kælderen ud igennem gården&lt;br&gt;til hin side af voldgraven.&quot;&lt;br&gt;Denne ytring bragte pludselig drikkebrødrenes besindelse tilbage,&lt;br&gt;de betragtede hverandre, tvivlrådige og frygtsomme. Ziegler var&lt;br&gt;den første, der fattede sig.&lt;br&gt;&quot;Hvad har du betænkt dermed?&quot; spurgte han.&lt;br&gt;&quot;At minde eder om en historie, der foregik nede i Jungshoved&lt;br&gt;len forgangen. Der var I samlede, så mange som i aften, der pinte&lt;br&gt;I en gammel adelsfrue og dræbte hendes tjenestekvinde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Vi kender den historie udenad,&quot; ytrede Ziegler med et spottende&lt;br&gt;blik på Kernbok.&lt;br&gt;&quot;Dengang græd jeg over den døde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Du græd, stakkels barn! Det var jo rørende og vil sige meget.&quot;&lt;br&gt;&quot;I aften hævner jeg hende,&quot; sagde Ib, &quot;det vil sige mere.&quot;&lt;br&gt;&quot;Måske du dog ikke får stunder dertil,&quot; råbte Ziegler og sprang&lt;br&gt;hen imod ham. Kernbok stillede sig imellem og sagde: &quot;Lad ham&lt;br&gt;tale færdig.&quot; Ziegler skar tænder af raseri: &quot;Er I en adelsmand,&lt;br&gt;kaptajn Kernbok,&quot; sagde han, &quot;at I holder med denne bonde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Er I adelsmænd?&quot; gentog Ib spottende, &quot;I, der fører krig som&lt;br&gt;en flok stratenrøvere, der skænder, ikke eders ære, for I har aldrig&lt;br&gt;haft nogen, men den hæderlige svenske nations navn, hvorunder I&lt;br&gt;fægter!&quot;&lt;br&gt;&quot;Død og alle djævle!&quot; skreg Ziegler, &quot;gør plads, Kernbok! Hører&lt;br&gt;I ikke, at han beskæmmer os?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg beskæmmer eder ikke,&quot; svarede Ib, &quot;men jeg sprænger eder&lt;br&gt;i luften alle til hobe.&quot;&lt;br&gt;&quot;Du?&quot;&lt;br&gt;&quot;Gå hen til vinduet og se, om I har noget at udsætte på mine&lt;br&gt;forberedelser.&quot;&lt;br&gt;Krigsmændene ilede hen til vinduet og bemærkede en sort linje&lt;br&gt;i sneen fra kælderen ud over broen på den anden side graven. Her&lt;br&gt;stod den gamle foged posteret med sin lygte. Mens opmærksomheden var&lt;br&gt;henvendt herpå, lagde Ib sin hånd på Kernboks skulder&lt;br&gt;og hviskede:&lt;br&gt;&quot;Følg mig!&quot;&lt;br&gt;Kaptajnen betænkte sig, men der gives et instinkt i mennesket,&lt;br&gt;som i ethvert afgørende øjeblik tvinger ham til uden modstand at&lt;br&gt;underkaste sig den mægtigere, og Ib drog ham med sig hen til&lt;br&gt;blænddøren, trykkede på en af de små, ottekantede fyldinger i&lt;br&gt;panelet og skød kaptajnen ud igennem åbningen. Ziegler havde&lt;br&gt;vendt sig om og sprang efter dem. Ib standsede i døren; da han&lt;br&gt;så tyskeren komme, trådte han et skridt fremad og drog sin sabel.&lt;br&gt;&quot;Eder har jeg mærket mig fra ørremandsgård,&quot; udbrød han og&lt;br&gt;sprang med en lynsnar bevægelse lige ind på Ziegler, slog et hjul&lt;br&gt;med sin kårde, og da kaptajnen trådte tilbage for dette fortvivlede&lt;br&gt;angreb mod alle fægtekunstens regler, bøjede Ib sig fremad og&lt;br&gt;stødte Ziegler sin klinge igennem brystet. To af officererne ilede&lt;br&gt;ham til hjælp, men Ib havde allerede nået døren og trak den til&lt;br&gt;efter sig. Da svenskerne kom hen til kaminen, hørte de skodderne&lt;br&gt;blive skudt for på den modsatte side og en vældig stemme, som&lt;br&gt;råbte:&lt;br&gt;&quot;Beder en from bøn til Vorherre, I ulykkelige! Ret nu vil I aldrig&lt;br&gt;komme til at bede mere.&quot;&lt;br&gt;En blodstrøm flød hen over gulvet, hvor Ziegler var faldet. Den&lt;br&gt;sårede rejste stønnende sit hoved i vejret og strakte hånden frem&lt;br&gt;for sig, idet han hviskede:&lt;br&gt;&quot;Prøv den anden dør og lad os komme ned efter ham, før det&lt;br&gt;er for sildigt.&quot;&lt;br&gt;Det var for sildigt. Endnu mens den ulykkelige talte, farvede et&lt;br&gt;blodigt skum hans læber, han udstødte en ed og sank tilbage med&lt;br&gt;et dybt og langtrukkent suk, som forkyndte døden. En af svenskerne&lt;br&gt;prøvede på at åbne hoveddøren, men afstod straks efter fra forsøget, idet&lt;br&gt;han erindrede, at han selv havde aflåset den og givet&lt;br&gt;Kernbok nøglen i lommen; hans kammerat stak sin daggert ind&lt;br&gt;imellem karmen og låsen for at bryde den op med magt. Daggerten&lt;br&gt;brækkede, det næste forsøg gik heldigere. Døren fløj op, men udenfor havde&lt;br&gt;Ib draget et stort klædesskab fra gangen hen foran åbningen. Det var denne&lt;br&gt;larm, som først afbrød striden mellem&lt;br&gt;Kernbok og Ziegler.&lt;br&gt;Mens disse sidste optrin fandt sted i salen genlød kælderen af&lt;br&gt;de bundne tjeneres skrig. Den anlagte mine lod ikke nogen tvivl&lt;br&gt;tilbage om, hvad der forestod, og Ib følte sig bevæget ved deres&lt;br&gt;bønner til at føre dem ud af slottet.&lt;br&gt;&quot;å, herregud!&quot; udbrød den ene, da han kom op i gården, &quot;der&lt;br&gt;er endnu lidt liv i den stakkels Hans Alfsøn, som I slog med kanden, forbarm&lt;br&gt;eder også over ham, nådige herre kaptajn!&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg er ikke kaptajn, endskønt du siger så,&quot; ytrede Ib og tilkastede fangen&lt;br&gt;på samme tid et venligt blik, &quot;men hvis der er liv&lt;br&gt;i din kammerat, skal han også få lov til at beholde det.&quot;&lt;br&gt;Kæmpen gik tilbage til kælderen, tog den sårede under armen&lt;br&gt;og bar ham igennem gården ud på den anden side graven. Her&lt;br&gt;ventede Kernbok, Inger og fogden.&lt;br&gt;De tyske officerer havde åbnet vinduerne i salen. I den almindelige&lt;br&gt;tavshed, som hvilede over egnen, hørte man ekkoet af deres&lt;br&gt;råb og bønner gentage sig ovre fra skoven. Himlen var skyfri og&lt;br&gt;oversået med stjerner, månen skinnede ned i gården. Nattens stilhed og fred&lt;br&gt;dannede en skærende modsætning til de sørgelige&lt;br&gt;optrin på slottet.&lt;br&gt;Ved forenede anstrengelser var det omsider lykkedes de indespærrede at&lt;br&gt;komme igennem døråbningen, men for enden af korridoren uden for salen fandt&lt;br&gt;de atter en tillåset dør, hvis massive&lt;br&gt;egetømmer trodsede alle anstrengelser; de vendte derfor tilbage,&lt;br&gt;åbnede vinduerne og udstødte bønner og råb om hjælp.&lt;br&gt;Da Ib havde bragt soldaterne over voldgraven, tog han lygten&lt;br&gt;fra fogden.&lt;br&gt;&quot;Giv nu Inger hånden, Kasper Dam,&quot; sagde han, &quot;og gå med&lt;br&gt;hende over til skolemesteren ved Vester Egede. Han låner eder&lt;br&gt;nok hus for i nat. I behøver ikke at være til stede ved det, som&lt;br&gt;her vil ske.&quot;&lt;br&gt;Kernbok lagde sin hånd på hans arm. &quot;Har du også betænkt,&lt;br&gt;hvad du agter at gøre?&quot; spurgte han med en alvorlig og bevæget&lt;br&gt;stemme.&lt;br&gt;&quot;Spørg mig ikke derom, kaptajn; siden vi sidst taltes ved, har&lt;br&gt;jeg vel haft stunder til at overveje, hvad jeg gør i aften.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ib!&quot; sagde Inger, &quot;det kan aldrig gå godt med os to, når der&lt;br&gt;sker en så sørgelig bedrift på vor trolovelsesaften.&quot;&lt;br&gt;&quot;Gå din vej!&quot; svarede Ib og åbnede lågen på lygten. &quot;Jeg har&lt;br&gt;en søster, som ikke vil få fred i sin grav, før jeg har holdt mit&lt;br&gt;løfte.&quot;&lt;br&gt;&quot;å ja, jeg kendte hende nok.&quot;&lt;br&gt;&quot;De pinte hende til døde, endskønt hun aldrig havde lagt noget&lt;br&gt;menneske et halmstrå i vejen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hun var så from og så god.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorfor siger du nu det?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er rigtignok en køn måde, du hædrer hendes minde på.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg har svoret min dyre ed, og derfor skal de dø.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men jeg siger, at de skal ikke dø,&quot; sagde Inger, idet hun pludselig bøjede&lt;br&gt;sig ned og pustede lyset ud i lygten. &quot;Vorherre bryder sig nok kun lidt om&lt;br&gt;en sådan ed.&quot;&lt;br&gt;&quot;Inger! Hvad gør du?&quot; ytrede Ib. &quot;Du skulle jo holde med mig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det gør jeg også, min eneste, allerkæreste ven!&quot; svarede Inger,&lt;br&gt;idet hun grædende slyngede begge sine arme om hans hals. &quot;Det er&lt;br&gt;for at vi to kan fare vel, at jeg ikke vil have den svære udåd&lt;br&gt;bedrevet. Gud Fader gav dig et godt hjerte, hvorfor vil du være&lt;br&gt;så hård og så grum på vor første helligaften?&quot;&lt;br&gt;Kernbok var trådt tilbage, han lænede sig op til brostolpen og&lt;br&gt;betragtede begge, men tav, formodentlig fordi han indså, at Inger&lt;br&gt;var den bedste talsmand for hans sag. Ib var bevæget, hans øjne&lt;br&gt;blinkede. Inger vedblev:&lt;br&gt;&quot;Og Soffi, som vi begge holdt så meget af, hun ville nok ikke&lt;br&gt;være glad i sin grav ved at vide dig handle sådan.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, lille Inger!&quot; sagde Ib og brast i gråd. &quot;Hun har jo ikke&lt;br&gt;engang en grav, for jeg forvarede hende ude på marken i den dybe&lt;br&gt;sne, og når solen og foråret kommer, vil hun ligge der til føde for&lt;br&gt;de vilde dyr.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hun skal få sig en grav,&quot; svarede Kemboks alvorlige stemme,&lt;br&gt;&quot;det lover jeg dig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Er det sandt?&quot; sagde Ib.&lt;br&gt;&quot;Hun skal få et ligtog, så prægtigt som en prinsesse. - Et ord&lt;br&gt;endnu, de fleste af dine fjender, som handlede så grumt mod den&lt;br&gt;arme pige, er desuden allerede døde på et strejftog mod Svend&lt;br&gt;Gjønges folk. Blandt dem hist oppe er der kun én tilbage.&quot;&lt;br&gt;Ib vendte sig mod Kernbok, hans øjne var våde, og han rettede&lt;br&gt;sin høje skikkelse i vejret, mens han med et triumferende smil&lt;br&gt;udbrød:&lt;br&gt;&quot;Nej, kaptajn! Blandt dem deroppe er der ingen tilbage.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jo, Ziegler!&quot;&lt;br&gt;&quot;Dræbt!&quot; svarede Ib og viste Kernbok sin sabel, hvis klinge&lt;br&gt;endnu var farvet med blod.&lt;br&gt;&quot;Hvad vil du så forlange mere?&quot; spurgte Inger.&lt;br&gt;&quot;Jeg taler ikke til dig,&quot; svarede han i en streng og bydende tone,&lt;br&gt;som dog hele hans ansigts udtryk modsagde. - &quot;Du, som ikke vil&lt;br&gt;være på mit parti.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu ynkes jeg over dem,&quot; hviskede Inger, &quot;jeg kan ikke gøre&lt;br&gt;ved det.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så ynkes jeg også over dem,&quot; sagde Ib. &quot;Lad dem da fare&lt;br&gt;i fred.&quot;&lt;br&gt;&quot;Kære, lille Ib!&quot; råbte Inger, udbredte sine arme og styrtede til&lt;br&gt;hans bryst.&lt;br&gt;&quot;Er du så fornøjet?&quot; sagde Ib, mens hans læber skælvede.&lt;br&gt;&quot;Jeg er så lykkelig og sjæleglad.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, ja, gå du ned til din fader, Inger, og lad mig være lidt&lt;br&gt;alene, siden kommer jeg over til skolemesterens til eder. Om også&lt;br&gt;de bliver fri deroppe, er det ikke værd, at I bliver her længer.&quot;&lt;br&gt;Ib skyndte sig med lange og hurtige skridt bort fra stedet. Inger&lt;br&gt;og fogden gik den modsatte vej, ad stien langs med mosen ved&lt;br&gt;Ravnstrup.&lt;br&gt;Kernbok blev stående alene tilbage.&lt;br&gt;&quot;Fra vinduerne havde de fremmede officerer med en levende&lt;br&gt;sjæleangst set og tildels hørt, hvad der var foregået ude på broen.&lt;br&gt;
==&quot;Højt at flyve, dybt at falde&quot;==
&lt;br&gt;Med det begyndende forår fløj rygtet om freden overalt igennem&lt;br&gt;Danmark. I marts måned indskibede Karl Gustav sig til Helsingborg. Det blev&lt;br&gt;overdraget rigsadmiral Wrangel at føre de svenske&lt;br&gt;tropper bort fra Sjælland; men endnu før denne befaling kunne&lt;br&gt;fuldbringes, bragte Erik Dalberg, Karls fortrolige, et hemmeligt&lt;br&gt;budskab, som pålagde ham at standse med indskibningen og søge&lt;br&gt;påskud til at holde krigsfolkene tilbage. Wrangel adlød, og nogle&lt;br&gt;rytterregimenter, til hvilke vor bekendt Manheimer hørte, lagde&lt;br&gt;sig i kvarter i Vordingborg. Man var ikke forlegen for at finde&lt;br&gt;grund til at retfærdiggøre denne adfærd. De svenske underhandlere gjorde nye&lt;br&gt;vanskeligheder, derved opstod stridigheder, og&lt;br&gt;krænkelsen fik et skin af ret.&lt;br&gt;Imidlertid begyndte rolighedens og fredens sysler igen på øerne.&lt;br&gt;Herremændene vendte tilbage til deres godser. Dronning Sophie,&lt;br&gt;hvis magt og højtflyvende planer hele vinteren havde været begrænset af&lt;br&gt;palisaderne omkring Københavns volde, rustede sig atter&lt;br&gt;til jagt, hun forlod hovedstaden, omgivet af en skare lykkeriddere,&lt;br&gt;som hendes tilbøjelighed havde kaldt ind i landet, og som trivedes&lt;br&gt;ypperligt i hendes nådes solskin.&lt;br&gt;Det var i slutningen af marts måned, da Svend en eftermiddag&lt;br&gt;gik ned til Jungshoved igennem Hestehaven, som man kalder den&lt;br&gt;store og mørke skovstrækning, der uden for Bønsvig dækker kysten&lt;br&gt;langs med Præstø bugt. Lærkerne sang, sneen var smeltet, på markerne så man&lt;br&gt;hovfolkene drive deres stude foran ploven, efterfulgt&lt;br&gt;af den rødbenede, stork, som søgte orme i fugerne. Alt var denne&lt;br&gt;dag et billede på foråret med dets poesi, dets friskhed og milde,&lt;br&gt;velgørende luft.&lt;br&gt;Også i Svends indre boede foråret med håb og lykkelige anelser.&lt;br&gt;Hans ophold i hovedstaden havde været en fortsat række af udmærkelser og&lt;br&gt;triumfer, som han hidtil kun havde fejret i drømme.&lt;br&gt;Han vendte nu tilbage til skuepladsen for sine bedrifter, opfyldt&lt;br&gt;af en længe savnet ro. Kærlighed og dens længsler opfyldte hans&lt;br&gt;sjæl med de forskelligste billeder.&lt;br&gt;Uagtet de hyppige bekræftelser, han havde modtaget på Julies&lt;br&gt;kærlighed, var det dog hidtil ikke lykkedes ham at frigøre sig for&lt;br&gt;en vis ængstelse. Hendes ord og den hensynsløse ømhed, hun viste&lt;br&gt;i enhver af deres sammenkomster, var vel utvetydige beviser på&lt;br&gt;hendes følelser, men ikke tillige beviser imod hans frygt. Foruden&lt;br&gt;de høje skranker, fremtiden stillede imod ham, fremkaldtes denne&lt;br&gt;frygt af de ulige forhold, af standsforskellen, der dengang var alt.&lt;br&gt;I andre øjeblikke var det netop denne standsforskel og det, der i&lt;br&gt;verdens mening adskilte dem, som mægtigst bandt Svend til hende.&lt;br&gt;&quot;Siden skæbnen ikke vil mig noget stort,&quot; havde han sagt til sig&lt;br&gt;selv, &quot;men lod mig fødes i en hytte, for at jeg kun skulle være et&lt;br&gt;redskab for andre, vil jeg selv se at gøre mig til noget.&quot;&lt;br&gt;Derfor var krigen ham en kærkommen lejlighed til at iværksætte&lt;br&gt;sine planer og tillige det sandsynligste middel til at opfylde dem.&lt;br&gt;&quot;Jeg kan ikke vinde midler og land,&quot; tænkte han, &quot;men Gud&lt;br&gt;Fader har givet mig manddom og mod. Jeg vil erhverve mig et&lt;br&gt;navn og en god lov blandt hendes frænder, så bliver jeg værdigere&lt;br&gt;i hendes øjne, og hun vil da elske mig højere.&quot;&lt;br&gt;Med denne beslutning drog Svend fra sin hjemstavn over til&lt;br&gt;Skåne og forenede sig med gjøngerne, disse modige folk, som sloges&lt;br&gt;af lyst og tilbøjelighed, ligesom Svend sloges for sin kærlighed.&lt;br&gt;Lykken kronede hans håb. Kongen havde offentlig bevidnet ham&lt;br&gt;sin velvilje, den gamle Kristen Skeel havde åbnet ham sit hus,&lt;br&gt;adelsmændene tilgav ham i de første øjeblikke hans mangel på&lt;br&gt;rang og den tvivlsomme stilling, han indtog i samfundet; de stillede&lt;br&gt;sig under en autoritet som rigsrådens, idet de søgte Gjøngehøvdingens&lt;br&gt;selskab. Han ilede nu tilbage til sin skønne elskede, han&lt;br&gt;tænkte sig hende fornem og strålende, omgivet af al den pragt&lt;br&gt;og yppige overflod, der havde så megen betydning i hans øjne,&lt;br&gt;han tænkte sig endelig selv som elsker ved hendes fødder, øm og&lt;br&gt;hengiven.&lt;br&gt;Og dette billede skulle lige så uformodet som pludselig blive til&lt;br&gt;virkelighed; thi ved en omdrejning af skovvejen, som Svend gik&lt;br&gt;hen ad, hørte han stemmer og så straks efter Julie Parsberg komme&lt;br&gt;ham i møde, lykkelig og leende, støttende sig til en kavaler, lyttende med&lt;br&gt;foroverbøjet hoved og med et blik, som Svend såre vel&lt;br&gt;kendte og tidligere havde troet udelukkende tilhørte ham.&lt;br&gt;Billedet var altså blevet til virkelighed, blot med en omveksling&lt;br&gt;af personer. Det var kaptajn Lykke, der havde indtaget Svends&lt;br&gt;plads.&lt;br&gt;Svend Gjønge stod som forstenet ved dette møde eller rettere&lt;br&gt;sagt ved at iagttage hendes blik. Men med en næsten overnaturlig&lt;br&gt;kraftanstrengelse betvang han de forskellige udtryk af smerte og&lt;br&gt;harme, der jog hen over hans ansigt som uvejrsskyer på himlen;&lt;br&gt;vant til at beherske, hvad der mødte ham, vedblev han at gå videre&lt;br&gt;og hilste alvorligt og ærbødigt, idet han kom forbi dem.&lt;br&gt;Julie havde allerede bemærket Svend. Også på hende var en vis&lt;br&gt;ubestemthed og forvirring synlig, men hun beherskede sig og smilede venligt,&lt;br&gt;mens hun hilste, og udbrød, idet hun gik forbi:&lt;br&gt;&quot;Ah, er det eder, Svend Gjønge! Velkommen tilbage.&quot;&lt;br&gt;Derefter fortsatte hun sin spadseretur med kaptajnen.&lt;br&gt;Den, som havde set Svend Gjønge nogle øjeblikke før, mens&lt;br&gt;hans åbne og mandige åsyn strålede af glæde og håb, skulle næppe&lt;br&gt;have genkendt ham i den blege skikkelse, som med rynket pande&lt;br&gt;og sammentrukne bryn langsomt og grundende skred ud af skoven&lt;br&gt;Omgivet af krigen og indesluttet på Jungshoved tilbragte Julie&lt;br&gt;en højst kedelig vinter og havde for længst angret sin bortrejse fra&lt;br&gt;hovedstaden, til trods for de opmærksomheder og den ridderlighed, hvormed de&lt;br&gt;svenske høvedsmænd bestandig kom en skønhed&lt;br&gt;af rang i møde. Med budskabet om freden indfandt kaptajn Lykke&lt;br&gt;sig på slottet. Kai, der kun behøvede at vise sig for at sejre, medbragte en&lt;br&gt;opmærksomhed, en hyldning, som hun uden betænkning&lt;br&gt;modtog, ligesom hun ville have modtaget ethvert andet middel,&lt;br&gt;der kunne råde bod på denne tilstand af kedsommelighed, i hvilken&lt;br&gt;hun hverken vidste, hvortil hun skulle bruge sine øjne, sin skønhed&lt;br&gt;eller sin pynt.&lt;br&gt;Julie havde nydt en sørgelig opdragelse. Som yngste datter, altså&lt;br&gt;som den mest forkælede, havde man udviklet hendes legeme på&lt;br&gt;hendes sjæls bekostning. Hun besad et ydre, der var i stand til at&lt;br&gt;vinde alle, men ikke ånd nok til at fastholde en eneste af sine&lt;br&gt;erobringer. Denne ørkesløse tilværelse havde ladet hende skabe sig&lt;br&gt;en rigere verden i sine drømme. Svend Gjønge var i længere tid&lt;br&gt;hendes drømmes helt, han var så forskellig, ikke blot fra sine egne,&lt;br&gt;men fra alle hendes omgivelser, ved sin dristighed, sin djærvhed&lt;br&gt;og sit romantiske mod, endelig ved sin skønhed, thi denne sidste&lt;br&gt;af hans fortjenester var den første, der gav ham betydning i hendes øjne.&lt;br&gt;Hvad der endnu gjorde begyndelsen til denne roman så meget&lt;br&gt;lettere var, at Julie Parsberg havde kendt ham fra sin barndom og&lt;br&gt;næsten lige så længe havde bemærket al den hengivenhed og beundring, han&lt;br&gt;nærede for hende.&lt;br&gt;Hvis verden havde kendt hendes tilbøjelighed, eller hvis man&lt;br&gt;havde foreslået hende Svend til gemal, ville hun have rødmet over&lt;br&gt;sig selv.&lt;br&gt;Selv i de øjeblikke, hvor Julie syntes mest indtaget i Svend,&lt;br&gt;havde hendes fortrolighed indskrænket sig til et blik, et ord, et&lt;br&gt;håndtryk. Hun elskede, som Ib hin aften sagde, med sit hoved,&lt;br&gt;han med sit hjerte.&lt;br&gt;Da hun vendte tilbage fra hovedstaden og atter sluttede sig til&lt;br&gt;ham, den undselige og tilbageholdende, der bedre forstod at værge&lt;br&gt;sig mod en kårdespids end mod et blik fra to sorte øjne, og som&lt;br&gt;aldrig havde vidst at finde lejlighed, endsige ord, til den erklæring,&lt;br&gt;hun forlængst havde læst i hans miner, - sagde hun til sig selv;&lt;br&gt;jeg vil forkorte ensomheden, som omgiver mig, jeg vil give min&lt;br&gt;tilværelse farve med hans beundring og kærlighed.&lt;br&gt;Og Svend, der var så modig og uforsagt, som ville have begyndt&lt;br&gt;en kamp mod hele verden for Julies skyld, dalede lige over for&lt;br&gt;hende ned til en ubetydelighed, blev forlegen og undselig, lykkelig&lt;br&gt;over en håndbevægelse og skælvende for et blik.&lt;br&gt;Da Svend vendte tilbage til jægerhuset, var han tavs og rolig.&lt;br&gt;Stormen havde i denne mellemakt udraset. Under det havblik, som&lt;br&gt;fulgte efter, påtvang han sig sit ansigt det kolde og udtryksløse&lt;br&gt;præg, der så vel egner sig til at skjule vore tanker og planer.&lt;br&gt;Desuden håbede han endnu, kærligheden ender nemlig ikke, fordi&lt;br&gt;den indgyder fortvivlelse; tværtimod næres den endog af smerten.&lt;br&gt;I tre dage ventede Svend forgæves at se Julie eller at modtage&lt;br&gt;noget bevis på, at han endnu var erindret af hende. Den fjerde&lt;br&gt;dag forlod han sit hus og begav sig til Jungshoved. Han kunne&lt;br&gt;ikke længere udholde den pinlige tvivl, han ønskede vished, død&lt;br&gt;eller frelse.&lt;br&gt;Jørgen Reedtz havde stedse behandlet Svend med agtelse og velvilje. I hans&lt;br&gt;hus glemte man skyttens underordnede stand, det var&lt;br&gt;mere vennen, hvis selskab man søgte på rideture og udflugter, end&lt;br&gt;et tyende, man nedladende tillod at tage del deri.&lt;br&gt;Denne dag syntes lensmanden at modtage ham med endnu større&lt;br&gt;opmærksomhed end nogen sinde tilforn. Rygtet havde forlængst&lt;br&gt;udbredt hans bedrifter i omegnen, og hvad der i lensmandens øjne&lt;br&gt;endnu gav disse en forøget betydning var den nåde, Svend havde&lt;br&gt;fundet hos kongen. Bekræftelsen herpå blev, som sagt, bragt til&lt;br&gt;Jungshoved af kaptajn Lykke, som straks efter oberst Sparres bortrejse kom i&lt;br&gt;besøg på slottet tillige med ridder Kørbitz, og ligesom&lt;br&gt;tidligere mødtes disse to adelsmænd også denne gang som hinandens rivaler i&lt;br&gt;et og samme anliggende: en dames gunst.&lt;br&gt;Julie Parsberg kom ikke til syne, hvilket hun ellers altid plejede,&lt;br&gt;når Svend var til stede på slottet, og dog var hun vidende om hans&lt;br&gt;nærværelse; da han gik ind over vindebroen, havde han kastet&lt;br&gt;blikket op til vinduerne og set hende træde tilbage fra ruderne.&lt;br&gt;Svend tog afsked og gik. Hans sidste håb var svundet. Dødens hånd&lt;br&gt;havde lagt sig over hans kærlighed. På tilbagevejen skjulte han sig&lt;br&gt;i et buskads, som lå på den venstre side neden for slotsbakken.&lt;br&gt;Vejret var ualmindelig mildt. Solen skinnede, bogfinken og droslen&lt;br&gt;fløjtede inde i skoven. Gjøngehøvdingen vidste, at en sådan eftermiddag&lt;br&gt;plejede at lokke Julie ud. Han ventede på hende.&lt;br&gt;Lensmanden og Kai Lykke red bort fra slottet. Jægerdrengen&lt;br&gt;førte tre hunde sammenkoblet i en rem foran dem. De drog på jagt&lt;br&gt;i Ræveholms moser. Tiden gik, solen forsvandt efterhånden bag&lt;br&gt;skoven. Svend lagde ikke mærke dertil. Hans blik var ufravendt&lt;br&gt;hæftet på et vindue i slottet, billede på billede svævede forbi hans&lt;br&gt;erindring.&lt;br&gt;Pludselig åbnede Julie et vindue og stirrede ud. Det var næppe&lt;br&gt;tanken på ham, der fremkaldte dette triumferende og kokette smil&lt;br&gt;på den unge hofdames læber, mens hendes mørke, strålende øjne&lt;br&gt;fulgte den vej, som lensmanden og Kai Lykke havde taget.&lt;br&gt;Lidt efter forlod Julie vinduet og gik ned i haven.&lt;br&gt;Svend sprang op fra sit skjul og fulgte efter hende. Da han kom&lt;br&gt;ned i haven, sad hun i et lysthus på en skråning af slotsbakken,&lt;br&gt;fra hvilken man havde udsigt hen over den lange moseegn, der&lt;br&gt;fortsætter sig fra indsøen. Julie hvilede tilbagelænet på en bænk.&lt;br&gt;Hun så i vejret ved lyden af hans skridt, men blev siddende uden&lt;br&gt;at forandre den skødesløse stilling, hun havde valgt. Hun begreb,&lt;br&gt;hvad der foregik i Svend, og behøvede ikke engang at lægge mærke&lt;br&gt;til den heftige stemning, som han skjulte så slet. Hun ventede på at&lt;br&gt;modtage den forestående kamp.&lt;br&gt;Efterhånden som Svend kom nærmere, lykkedes det ham at beherske sin&lt;br&gt;stemning. Deres øjne mødtes, han betragtede hendes&lt;br&gt;opmærksomt, men fandt hverken vrede eller kærlighed i denne&lt;br&gt;sikre holdning eller i det fremmede blik. Det udtrykte en fuldkommen&lt;br&gt;ligegyldighed.&lt;br&gt;Hvis han havde haft lejlighed til at overveje, ville det have&lt;br&gt;kunnet sige ham alt.&lt;br&gt;&quot;Jeg kommer,&quot; sagde han, &quot;for at erfare årsagen til det, som her&lt;br&gt;foregår, thi jeg vil hellere fæste lidt til eders ord end til min egen&lt;br&gt;frygt og mine egne øjne.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og hvad fortalte da eders frygt, Svend Gjønge?&quot;&lt;br&gt;&quot;At jeg endnu ikke havde gjort nok, hverken dengang jeg tilforn&lt;br&gt;for eders frænders skyld holdt mit jaord med Ane Marie, at I&lt;br&gt;kunne blive reddet, eller nu, da jeg kommer for at lægge min&lt;br&gt;konges gunst og alle menneskers bifald for eders fødder, for at jeg&lt;br&gt;kunne være eders kærlighed mere værdig. Jeg har vist ikke gjort&lt;br&gt;nok endnu; thi der må voves meget for at vinde meget.&quot;&lt;br&gt;Hans skælvende stemme og bedende blik besad i dette øjeblik&lt;br&gt;mere veltalenhed end nogen sinde før. Men for Julie var den spildt,&lt;br&gt;og hun svarede:&lt;br&gt;&quot;Sandelig! I har gjort alt for meget, og da jeg længe følte, at&lt;br&gt;jeg stedse kom i dybere gæld til eder og aldrig ville være i stand&lt;br&gt;til at forskylde de ofre, I vedblev at bringe mig, så besluttede jeg&lt;br&gt;ikke at modtage flere.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og hvorfor just nu,&quot; sagde Svend sørgmodigt og dæmpet, &quot;da&lt;br&gt;jeg nærmer mig det mål, jeg så længe stræbte efter, nu, da jeg&lt;br&gt;har nået den hæder, som I tilforn satte pris på?&quot;&lt;br&gt;&quot;Lad mig tale ud, Svend!&quot; svarede hun. &quot;Hvorfor just nu, spørger I; fordi&lt;br&gt;det ikke tidligere lykkedes mig at bringe denne kamp&lt;br&gt;til ende mellem min pligt og min tilbøjelighed, og fordi jeg agtede&lt;br&gt;eder for højt til at hykle en kærlighed, når jeg ikke længere&lt;br&gt;føler den.&quot;&lt;br&gt;&quot;Sig ikke så, man elsker enten altid eller aldrig, det fornemmer&lt;br&gt;jeg hos mig selv.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg ville ønske, at jeg aldrig havde elsket eder,&quot; svarede hun.&lt;br&gt;&quot;Ak nej, Julié Parsberg!&quot; ytrede Svend. &quot;Tal ikke dette sprog;&lt;br&gt;har end hele vor fortid kun været skuffelse, så lad os i det mindste&lt;br&gt;være sanddru nu, da I vil, at vi skal skilles. I elsker mig ikke mere,&lt;br&gt;fordi I elsker en anden.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad vover I at sige?&quot;&lt;br&gt;&quot;I elsker en anden!&quot; gentog han med skælvende læber og et&lt;br&gt;funklende blik. &quot;Dermed vil jeg sige, at I bedrager en anden, som&lt;br&gt;I har bedraget mig.&quot;&lt;br&gt;Svends heftighed gengav Julie hele hendes tidligere overlegenhed.&lt;br&gt;&quot;Ak nej, Svend Gjønge!&quot; svarede hun med et skuldertræk. &quot;Jeg&lt;br&gt;har ikke bedraget eder, jeg bedrog kun mig selv.&quot;&lt;br&gt;Mens Julie sagde dette, havde hun rejst sig fra bænken, hun&lt;br&gt;hilste fornemt og koldt og gik op mod slottet.&lt;br&gt;Svend blev stående nogle øjeblikke og stirrede efter hende.&lt;br&gt;Derpå forlod han haven og gik tilbage til sit hjem.&lt;br&gt;Han var opfyldt af bitre og sørgelige tanker.&lt;br&gt;Næste morgen mødtes Svend og Ib i hytten ved Roneklint. Svend&lt;br&gt;stod ved vinduet og stirrede ud på træerne i skoven. Ib sad ved&lt;br&gt;bordet og havde udbredt en mængde trykte blade foran sig. Af&lt;br&gt;disse blade, der var udrevet af en bog, afklippede han forskellige&lt;br&gt;bogstaver, som han derefter satte sammen til ord og fastklæbede&lt;br&gt;på et stykke papir med gær. Han havde taget et af Ane Maries&lt;br&gt;forklæder på for ikke at plette sin smukke uniform.&lt;br&gt;Ingen af gjøngerne talte til hinanden, hvor ubehagelig denne&lt;br&gt;uafbrudte tavshed end forekom Ib. Derimod gled vagtmesterens&lt;br&gt;øjne gentagne gange fra arbejdet over til Svend og heftede sig&lt;br&gt;sørgmodigt og deltagende på hans blege og lidende træk.&lt;br&gt;Da Ib endelig fandt stilheden for trættende, samlede han de afklippede&lt;br&gt;blade sammen, holdt sit brev hen for ilden på skorstenen&lt;br&gt;for at tørres og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Se så, nu er jeg færdig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad er det, du tager dig for?&quot; spurgte Svend.&lt;br&gt;&quot;Jeg danner et kærestebrev til min lille Inger, at hun kan tænke&lt;br&gt;på mig. Vil du høre, hvad jeg har lagt sammen?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg elsker dig så inderlig, min kære, søde ven. - Det skal jeg&lt;br&gt;skikke hende i morgen, så bliver hun fornøjet.&quot;&lt;br&gt;Svend svarede ikke.&lt;br&gt;&quot;Hvor er Ane Marie i dag?&quot; vedblev Ib.&lt;br&gt;&quot;Hun gik til byen i aftes for at våge over en syg.&quot;&lt;br&gt;&quot;å, lad nu din sørgmodighed fare, du! Se lidt på mig, så bliver&lt;br&gt;du glad over min kønne uniform. Vi to har intet at sørge over.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, ikke sandt. Hvem er det ellers, der har været dig imod?&lt;br&gt;Gjorde kongen og høje rigens råd dig kanske ikke nok til gode&lt;br&gt;inde i København?&quot;&lt;br&gt;&quot;Er der da noget i vejen mellem dig og Ane Marie?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så må der da være noget galt mellem dig og hende deroppe,&quot;&lt;br&gt;tilføjede Ib med et forskende blik. - &quot;Nå, det er der ikke,&quot; vedblev&lt;br&gt;han, da Svend rystede på hovedet. &quot;å, jo, lille svoger! Nu tror&lt;br&gt;du at kunne dølge mig sandheden, men det går ikke an længere.&lt;br&gt;Skamme dig må du, at vildfremmede skal have større tillid til mig&lt;br&gt;end du; kongen vovede at gøre mig til sin vagtmester, og du vover&lt;br&gt;ikke at betro mig din sorg, skønt jeg godt ved besked om den i&lt;br&gt;forvejen. Jeg ville blot se, hvor meget du holdt af mig, derfor&lt;br&gt;lirkede jeg først så småt med list og behænde; men nu siger jeg&lt;br&gt;for sandten, at jeg ved mere om den ting end du.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det var meget.&quot;&lt;br&gt;&quot;å nej, det er kun såre lidt, hvad du ved. Men i går aftes, da&lt;br&gt;jeg fandt din husdør lukket, listede jeg mig op på slottet for at&lt;br&gt;spørge noget nyt. Inde i haven kom den vældige ridder, hr. Kørbitz, og fru&lt;br&gt;Else Parsberg forbi det sted, hvor jeg lå skjult, og han&lt;br&gt;fortalte fruen, at han havde stået bag ved den gamle lind ved&lt;br&gt;lysthuset og hørt alt, hvad der blev talt om mellem dig og&lt;br&gt;frøkenen.&quot;&lt;br&gt;Svend vendte sig om mod Ib, hans bryn trak sig sammen, men&lt;br&gt;han beherskede denne ytring af heftighed, satte sig ned på bænken&lt;br&gt;og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Nå, så lad ham have hørt det, det er dog ikke det værste.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, vist ikke,&quot; bemærkede Ib bifaldende, &quot;det var værre, at&lt;br&gt;han lo så spotsk derover, men det værste var, at jeg stod på spring&lt;br&gt;til at lade ham vederfares en ulykke for sin historie. Men så faldt&lt;br&gt;det mig ind, at det ikke skikkede sig for mig som vagtmester, og&lt;br&gt;mens jeg bar min skønne kofte, derfor lod jeg skroget fare. Alligevel tænker&lt;br&gt;du ikke, svoger min, at det ender sådan.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad mener du?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, lad det nu være godt,&quot; svarede Ib med et nik og et selvtilfreds smil.&lt;br&gt;&quot;Hvad jeg mener, er min hemmelighed, og jeg forstår&lt;br&gt;lige så godt at gemme den, som du gemmer dine. Jeg går mine&lt;br&gt;egne veje, og du kan nu le ad mig, som du vil, eller lade være,&lt;br&gt;men siden jeg fik denne kofte på, er jeg blevet til et helt andet&lt;br&gt;menneske. Jeg vil fuldbringe en bedrift, jeg vil virke noget på&lt;br&gt;egen hånd for dig, at du skal have fornøjelse af din svoger. Ser du,&lt;br&gt;lille Svend, deri stikker min hemmelighed.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men siden du har i sinde at virke for mig,&quot; ytrede Svend smilende, &quot;så&lt;br&gt;synes mig dog -&quot;&lt;br&gt;&quot;Ikke et ord mere,&quot; afbrød Ib ham. &quot;Du har gjort så meget for&lt;br&gt;mig, at jeg kunne komme frem og blive til noget stort i denne&lt;br&gt;verden, nu vil jeg også gøre noget for dig, at din kærlighed kan få&lt;br&gt;fremgang. - Ja vist!&quot; vedblev han, da Svend atter afbrød ham,&lt;br&gt;&quot;det skal lykkes, for hvad jeg har i sinde, er noget af min egen&lt;br&gt;opfindelse og overmåde vel udtænkt.&quot;&lt;br&gt;Ib pakkede sit brev sammen, tog Ane Maries forklæde af, nikkede til Svend&lt;br&gt;og forlod stuen. Svend hensank atter i den sløve&lt;br&gt;følelsesløshed, hvori han havde tilbragt dagen.&lt;br&gt;Samme eftermiddag så man vagtmesteren vandre fra skoven ned&lt;br&gt;til Jungshoved slot med lange og drabelige skridt, stiv holdning og&lt;br&gt;tilknappet kofte.&lt;br&gt;Inde i gården standsede han og så over til hundehuset med et&lt;br&gt;smil og et betydningsfuldt hovednik, som gjaldt mindet om den&lt;br&gt;aften, da han frelste Svend. Derpå skred han op ad trapperne til&lt;br&gt;slottet.&lt;br&gt;Den første, Ib traf, var ridder Kørbitz, i færd med at gå ud.&lt;br&gt;Ib gjorde en stiv og afmålt hilsen og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Eders Nåde ville gøre en god gerning, om I skaffede mig jomfru&lt;br&gt;Parsberg i tale.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvem er I?&quot; spurgte Kørbitz forundret.&lt;br&gt;&quot;Kongelig Majestæts vagtmester,&quot; svarede Ib. &quot;Mindes strenge&lt;br&gt;herre mig ellers ikke?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg ved aldrig, at vi har mødt hinanden før.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jo, én gang,&quot; svarede Ib smilende.&lt;br&gt;&quot;Når var det?&quot; spurgte Kørbitz gabende.&lt;br&gt;&quot;Vi gjorde kammeratskab et stykke vej, den gang I vandrede&lt;br&gt;her ind i landet på eders fod og med ranselen over ryggen. Det&lt;br&gt;var før I blev ridder, og før jeg blev ærlig,&quot; tilføjede han med en&lt;br&gt;påtaget enfoldighed.&lt;br&gt;&quot;Og hvad fører dig herop i dag? Med jomfru Parsberg antager&lt;br&gt;jeg da ikke, at du har gjort kammeratskab.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, det er kun et ringe ærinde, jeg skal forrette.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tvivler om, at hun vil modtage dig. Imidlertid, der kommer&lt;br&gt;hendes pige, til hvem du kan forebringe dit ærinde.&quot;&lt;br&gt;Ib tog et sammenfoldet papir op af sin lomme og gik hen mod&lt;br&gt;den indtrædende pige.&lt;br&gt;&quot;Jeg ville så gerne tale med den lille piges jomfru,&quot; sagde han.&lt;br&gt;&quot;Den strenge herre der mener, at det ikke kan ske, men jeg mener&lt;br&gt;jo, om lille pige blot vil levere hende dette papir.&quot;&lt;br&gt;Denne sidste ytring var blevet opfanget af Kørbitz, som endnu&lt;br&gt;ikke havde forladt værelset. Ib havde talt tydeligt og med en sikkerhed, der&lt;br&gt;bragte ridderen til at studse.&lt;br&gt;Pigen tilkastede vagtmesteren et venligt blik og gik. Kørbitz&lt;br&gt;fulgte efter hende.&lt;br&gt;&quot;Tøv en kende, du!&quot; sagde Kørbitz, da de var kommet ud i korridoren. &quot;Den&lt;br&gt;stakkels vagtmester sætter al sin fortrøstning til at&lt;br&gt;få din jomfru i tale. Jeg er ham sær gunstig stemt og vil se at&lt;br&gt;hjælpe lidt på hans sag, lån mig hans bønskrift, at jeg selv kan&lt;br&gt;bringe det. Tag denne penge til vederlag!&quot;&lt;br&gt;Pigen leverede Kørbitz papiret og tog sølvpengen, idet hun bøjede sig og&lt;br&gt;kyssede hans kappe. Derpå forsvandt hun. Ridderen trådte&lt;br&gt;hen i en vinduesfordybning og åbnede brevet.&lt;br&gt;Et udbrud af overraskelse ledsagede et triumferende og skadefro smil, idet&lt;br&gt;han atter lagde brevet sammen. Derefter gik han ind&lt;br&gt;i Julies værelser.&lt;br&gt;Imidlertid sagde Ib til sig selv:&lt;br&gt;&quot;Nu tror han at narre mig, den tyske ridder, han taler med pigen&lt;br&gt;og læser mit brev, men jeg tænkte nok forud, hvordan det ville&lt;br&gt;gå, og leverede hende et brev derefter.&quot;&lt;br&gt;Da Kørbitz kom tilbage til Ib, viste hans ansigt forekommende&lt;br&gt;og smilende træk. &quot;Du kan godt følge med mig, vagtmester!&quot; sagde&lt;br&gt;han venligt, &quot;så skal jeg føre dig til jomfruens kammer. Jeg lagde&lt;br&gt;selv et godt ord ind for dig hos hende.&quot;&lt;br&gt;Kørbitz åbnede ham døren til de næste værelser. Allerede mens&lt;br&gt;de skred igennem forværelset, følte Ib sit mod synke. Da han så&lt;br&gt;Julie Parsberg, slog han øjnene ned og vedblev forvirret og undselig at&lt;br&gt;stirre på det hvidtavlede gulv. Hans kæmpeskikkelse mistede&lt;br&gt;sin holdning og sank sammen lige over for den blege og spinkle&lt;br&gt;hofdame, hvis hoved næppe nåede op over den højryggede egestol,&lt;br&gt;hvori hun havde taget plads foran vinduet.&lt;br&gt;&quot;Nådige jomfru!&quot; stammede Ib, idet han midt under sin forvirring dog&lt;br&gt;erindrede at holde hatten således, at den prægtige&lt;br&gt;hejrefjer kom til syne. &quot;I kender mig vel ikke mere?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, min ven!&quot; svarede Julie.&lt;br&gt;&quot;Jeg har også forandret mig noget i udseende og især i klæder&lt;br&gt;siden den første dag, jeg kom på slottet. Dengang tog jeg min søster&lt;br&gt;Ane Marie ved hånd og førte hende herind, formedelst salig fru&lt;br&gt;Kirsten, eders moder, ville gøre Ane til eders terne og gav os hånd&lt;br&gt;og mund på at blive hende et nådigt herskab.&quot;&lt;br&gt;Da Ib var nået så vidt, standsede han, trak vejret og ledte&lt;br&gt;efter ord.&lt;br&gt;&quot;Nu vel,&quot; ytrede Julie. &quot;Dette løfte - finder I måske, at vi ikke&lt;br&gt;har holdt det?&quot;&lt;br&gt;&quot;å jo, endda - på eders måde.&quot; sagde Ib. &quot;I giftede Ane Marie&lt;br&gt;bort med Svend Gjønge. Jeg behøver vel ikke at sige, hvordan det&lt;br&gt;gik til, hvorfor denne ulykke skete?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ulykke?&quot; gentog Julie.&lt;br&gt;&quot;Ja, I ved bedst selv besked derom. Men anden dagen efter kom&lt;br&gt;jeg igen op på slottet og førte min søster bort. Den første gang&lt;br&gt;faldt lettere end den anden, Ane kom hertil med et fornøjet sind&lt;br&gt;og glade miner, og jeg mærkede mig den dag med kridt på bjælken&lt;br&gt;i vor stue. Hun gik herfra i bedrøvelse og med tårer på sine kinder.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det skrev du vel også op på bjælken i din stue,&quot; ytrede Julie.&lt;br&gt;&quot;Nej! Det skrev jeg op i mit hjerte.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men hvorfor fortæller du mig alt dette? Lider Ane nød, og&lt;br&gt;hvormed har hun min hjælp nødig?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, vist lider hun nød,&quot; svarede Ib med et suk. &quot;Men for den&lt;br&gt;kan mennesker ikke hjælpe, hun vil bære derpå, til de kaster jorden&lt;br&gt;over hende. Dengang Ane drog sin vej, græd I så bitterlig og&lt;br&gt;sagde: &quot;Ak, lille Ane, om der nogen sinde kommer en tid, da jeg&lt;br&gt;mægter at gøre dig eller din slægt noget til gengæld, kan du være&lt;br&gt;forsikret om at finde en taknemlig skyldner i mig. - I sagde, for&lt;br&gt;dig eller din slægt, nu er tiden kommet til at holde eders løfte,&lt;br&gt;ikke for Ane, men for hendes mand, for Svend Gjønge. Det er om&lt;br&gt;ham, jeg vil tale med eder.&quot;&lt;br&gt;Julie fo’r op af stolen. &quot;Hvad siger du?&quot; udbrød hun heftig.&lt;br&gt;&quot;Du kommer altså som bud fra ham?&quot;&lt;br&gt;&quot;å nej,&quot; svarede Ib, idet han med et sørgmodigt smil rystede&lt;br&gt;på hovedet. &quot;Svend skulle før bede Gud Fader om forlov at blive&lt;br&gt;stum end at skikke mig herop med bud til eder. I kender ham ikke,&lt;br&gt;som I burde, det fornemmer jeg nok, ikke som hans venner kender&lt;br&gt;ham, der kalder ham en mand, eller som hans fjende, der kalder&lt;br&gt;ham en helt, eller kongen, der kaldte ham sin kæreste søn. Bliv&lt;br&gt;ikke vred, men Svend har også gjort eder noget til gode, og ligesom mod min&lt;br&gt;stakkels søster har I mod Svend - jeg mener kun,&quot;&lt;br&gt;stammede han forlegen og uden at turde møde disse sorte, mørke&lt;br&gt;og forskende øjne, der ufravendt dvælede på ham, &quot;jeg mener, at&lt;br&gt;I også mod ham har nogen uret at gøre god igen, - en lille uret,&quot;&lt;br&gt;lagde han hurtigt til, ligesom for at mildne sine ord.&lt;br&gt;&quot;Min gode vagtmester!&quot; sagde Julie, &quot;hvis I ønsker, at jeg skal&lt;br&gt;forstå eder, må I tale tydeligere og fatte eder lidt kortere.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg vil lægge et godt ord ind for Svend; han sidder hjemme og&lt;br&gt;sørger.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad angår det mig?&quot;&lt;br&gt;&quot;Om I bare ville, blev han nok glad igen.&quot;&lt;br&gt;I denne ytring, hvor ydmyg den end forekom, så Julie en fornærmelse.&lt;br&gt;&quot;Jeg har intet med Svend Poulsen at gøre,&quot; svarede hun fornemt&lt;br&gt;og afvisende.&lt;br&gt;Ib betragtede hende alvorligt, idet han svarede:&lt;br&gt;&quot;Hvis Svend havde sagt de samme ord den aften, han for eders&lt;br&gt;frænders og eders skyld gik hen og giftede sig med Ane Marie?&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad forlanger I da af mig, vagtmester? Endnu har jeg ikke&lt;br&gt;forstået eder.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tænkte, at det kunne blive godt igen med eder og Svend,&lt;br&gt;giv ham blot et venligt ord, lad det blive som det har været før, så&lt;br&gt;synger alle fugle for ham, og solen vil skinne i hans hjerte, i stedet&lt;br&gt;for at han nu sidder og sygner hen og kerer sig om intet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ah! Nu begriber jeg eder,&quot; udbrød Julie smilende og med et&lt;br&gt;udtryk af ironi, som Ib var for ringe kender til at fatte. &quot;I mener,&lt;br&gt;at jeg skulle gå til Svend Gjønge?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, å ja!&quot; svarede Ib ivrigt, &quot;han ville blive sjæleglad derover.&quot;&lt;br&gt;&quot;Dernæst skulle jeg give ham gode ord, bede ham om forladelse,&lt;br&gt;hvis jeg havde været så uheldig at mishage ham, ikke sandt?&quot;&lt;br&gt;Ib glemte at svare, mens han forbavset vedblev at stirre på hende.&lt;br&gt;Han begreb endnu ikke ret, at denne blide og fortryllende mine&lt;br&gt;skjulte en hjerteløs spot.&lt;br&gt;&quot;Det ville I, at jeg skulle gøre,&quot; vedblev Julie med glødende&lt;br&gt;kinder og flammende blik. - &quot;Jeg! - Min kære vagtmester! Synes&lt;br&gt;eder dog ikke, at I fordrer noget for meget?&quot;&lt;br&gt;&quot;Om så er,&quot; svarede han bedrøvet, &quot;da vidste jeg ikke bedre,&lt;br&gt;jeg holder så meget af Svend og talte af mit hjertes enfoldighed.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg regner eder det heller ikke til last,&quot; svarede Julie leende,&lt;br&gt;&quot;men hvad I forlanger, hører virkelig til umulighederne.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak ja, det får da være; jeg troede, I ville røres af min bøn,&lt;br&gt;og at Svend ikke havde forspildt al eders kærlighed, siden I dog&lt;br&gt;bestandig vil beholde så megen grund til at agte ham.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så megen grund?&quot; gentog hun.&lt;br&gt;&quot;Ja, hvorledes turde I vel ellers give ham så mange af eders&lt;br&gt;hemmeligheder at bære? Men I ved vel, hvad I gør,&quot; vedblev han&lt;br&gt;heftig, &quot;når I sætter eders lid til mænd som os, der er for ringe til&lt;br&gt;at være eders lige, men mægtige nok til at holde eders velfærd og&lt;br&gt;liv i vore hænder.&quot;&lt;br&gt;&quot;Virkelig?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, som Svend og jeg gør.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men der fortæller I jo noget aldeles nyt og truer mig tillige.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej,&quot; svarede Ib rolig, &quot;jeg er kun kommet for at bede og går&lt;br&gt;min vej igen, ret nu, da jeg ser, at det ikke fremmer mig noget.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og dette brev?&quot; sagde Julie, idet hun tog papiret, som Kørbitz&lt;br&gt;havde bragt hende.&lt;br&gt;&quot;Nu ja,&quot; svarede Ib ligegyldigt. &quot;Det var et middel til at komme&lt;br&gt;herind.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorledes er det kommet i eders hænder?&quot;&lt;br&gt;&quot;Som jeg sagde,&quot; svarede Ib, &quot;skæbnen føjede det så, at jeg og&lt;br&gt;mine skulle blive herrer over alle eders hemmeligheder, og brevet&lt;br&gt;der beviser kun, at han, som I nu skænker, hvad der tilhører Svend,&lt;br&gt;tilforn har villet lade sig nøje med en langt ringere gunst uden dog&lt;br&gt;at kunne nå den.&quot;&lt;br&gt;&quot;En ringere?&quot; gentog Julie med en heftighed, som det kostede&lt;br&gt;megen møje at beherske.&lt;br&gt;&quot;En fattig tjenestekvinde. Hun afslog hans bønner, fordi hun&lt;br&gt;bedre end Svend vidste, at det kun volder fortræd og kummer,&lt;br&gt;hver gang vor stand slutter sig til eders.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvem var det?&quot;&lt;br&gt;&quot;Min søster. Hun tjente på en af Kai Lykkes gårde og var ærbar&lt;br&gt;af sæder og køn at se til. Så bejlede Kai Lykke til hende i løndom&lt;br&gt;med skænk og fagre ord, og da hun ikke ville fremme hans vilje,&lt;br&gt;jog han hende bort fra sin tjeneste. Den stakkels pige! Hun var&lt;br&gt;så from, og hvert et menneskes ulykke gik hende til hjerte, derfor&lt;br&gt;kunne hun heller ikke ret trives hernede, og Vorherre var også så&lt;br&gt;god at løse op for hende.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og I har endnu flere breve?&quot; spurgte Julie.&lt;br&gt;&quot;å ja,&quot; svarede Ib, idet han åbnede sin kofte og fremtog den&lt;br&gt;pakke, som han havde omtalt til Ane Marie, da han fortalte hende&lt;br&gt;søsterens sørgelige endeligt. Blandt brevene udsøgte han et, der var&lt;br&gt;mærket med et rødt kors, og leverede det til Julie.&lt;br&gt;&quot;Her ser I et brev, som betyder mere end det første.&quot;&lt;br&gt;Julie læste brevet.&lt;br&gt;Det var hint for Kai Lykkes senere skæbne betydningsfulde brev,&lt;br&gt;hvori han hensynsløst søgte at give sin forsmåede kærlighed større&lt;br&gt;betydning ved at prale af tidligere lykke og påstå, at ikke engang&lt;br&gt;landets mægtigste dame havde nægtet ham den gunst, han søgte&lt;br&gt;hos Soffi Abelsdatter.&lt;br&gt;&quot;I fatter vel, hvem kaptajnen mener, og begriber også, hvordan&lt;br&gt;det ville blive modtaget af den høje frue.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg begriber, at det ville koste dig dit liv, hvis det skete.&quot;&lt;br&gt;&quot;I mener vist hans liv,&quot; svarede Ib. &quot;Jeg tænkte mig det samme;&lt;br&gt;hans liv som eders ære ligger begge i vore hænder.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men jeg beholder dette brev,&quot; udbrød Julie pludselig og lagde&lt;br&gt;sin hvide hånd over det.&lt;br&gt;Ib trådte et skridt nærmere og sagde: &quot;Nej, det vil I aldrig gøre.&quot;&lt;br&gt;Han ledsagede disse ord med et bestemt og truende blik og lagde&lt;br&gt;sin brede hånd oven på hendes.&lt;br&gt;Julie drog sig tilbage.&lt;br&gt;&quot;Det behøves ikke heller,&quot; ytrede han og skjulte brevet i sin&lt;br&gt;kofte. &quot;Jeg har forvaret dem hidtil og kan gøre det endnu. Det var&lt;br&gt;ikke på den måde, jeg tænkte at overtale eder.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad har du da i sinde at gøre med disse breve?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg vil gemme dem troligt,&quot; svarede han, &quot;og hver gang jeg&lt;br&gt;ser dem, skal det rinde mig ihu, at afstanden mellem os endda er&lt;br&gt;kortere, end I mener.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu vel,&quot; sagde Julie beroliget, &quot;den triumf vil jeg lade dig,&lt;br&gt;men glem ikke dit løfte. Kløgtig er du, som jeg i dag, har erfaret,&lt;br&gt;derfor vil du selv kunne udregne, hvad der er mest værd, dit liv&lt;br&gt;eller din tavshed, det ene vil i sandhed bero på det andet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Vær I kun rolig,&quot; svarede Ib. &quot;Min tunge har aldrig kendt&lt;br&gt;vejen til mit hjerte. - Giver I mig slet ingen hilsen at bringe til&lt;br&gt;Svend, ikke et eneste venligt ord?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jo! Bed ham hilse sin hustru fra mig.&quot;&lt;br&gt;Da Ib kom udenfor, fandt han Kørbitz siddende på en stol i forværelset,&lt;br&gt;tilsyneladende ivrigt beskæftiget med Arild Hvidtfeldts&lt;br&gt;krønike, som dog ikke forhindrede, at han jo havde hørt hele samtalen, der&lt;br&gt;blev ført i det næste værelse. Idet ridderen fulgte Ib ind&lt;br&gt;til Julie, lod han døren til hendes værelse blive stående på klem&lt;br&gt;og belurede dem for at komme på spor efter den hemmelighed,&lt;br&gt;som Kai Lykkes brev allerede havde givet ham nys om, og hvorved&lt;br&gt;han blot søgte en længe savnet lejlighed til at ydmyge sin rival,&lt;br&gt;uden at ane, af hvad natur eller hvor vigtig denne hemmelighed&lt;br&gt;kunne være.&lt;br&gt;&quot;Nå, vagtmester!&quot; udbrød han, da de kom ud i korridoren, &quot;har&lt;br&gt;I nu forrettet eders ærinde? I taler min tro godt for jer.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så Eders Nåde hørte, hvad der blev sagt?&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvor kunne man andet? Det var næsten ikke muligt at læse et&lt;br&gt;ord i den rare krønike, så højt som I talte.&quot;&lt;br&gt;Ib tilkastede ridderen et mistroisk blik.&lt;br&gt;&quot;Således fik jeg da at vide, at vagtmester gemmer på nogle&lt;br&gt;breve fra min kære ven, kaptajn Lykke. For hans skyld ville jeg&lt;br&gt;nødig, at de skulle komme videre.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tror heller ikke, det var ham tjenligt,&quot; svarede Ib.&lt;br&gt;&quot;Lad os gøre en handel, min gode vagtmester, som to gamle&lt;br&gt;kammerater handler.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorom mente den nådige herre, vi skulle købslå?&quot;&lt;br&gt;&quot;Om min vens breve. I lader mig få dem alle sammen, og jeg&lt;br&gt;betaler et guldstykke for hvert brev.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nådige herre. I er for ædelmodig og ville tabe for meget ved&lt;br&gt;den handel, desuden har jeg besluttet aldrig at skille mig ved&lt;br&gt;disse breve.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorfor?&quot;&lt;br&gt;&quot;Og hvorfor vil I købe dem?&quot;&lt;br&gt;&quot;For ikke at volde kaptajnen ulykke, om de kom i andres&lt;br&gt;hænder.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, så synes jeg dog bedre om at forvare dem selv.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men hvorfor, min kære vagtmester og gamle kammerat?&quot;&lt;br&gt;&quot;For ikke at volde kaptajnen ulykke, om de kom i eders hænder.&quot;&lt;br&gt;Efter disse ord gjorde Ib en dyb hilsen og gik ned ad trapperne.&lt;br&gt;
==Krig i fred==
&lt;br&gt;Vagtmesteren forlod slottet med en mindre sikker holdning, end&lt;br&gt;han var kommet, og med et åsyn, hvis dybe sørgmodighed udtrykte hele hans&lt;br&gt;fejlslagne håb. Han tog vejen ned mod Gjerderød&lt;br&gt;for at træffe det bud, der skulle bringe brevet til Inger.&lt;br&gt;Han blev afbrudt i sine betragtninger ved lyden af hestetrav&lt;br&gt;inde i skoven. Straks efter viste sig to damer, ledsaget af en tjener,&lt;br&gt;som fulgte dem i nogle skridts afstand. Den yngste af damerne var&lt;br&gt;kommet forud; ved at se vagtmesteren bragte hun sin hest til et&lt;br&gt;hurtigere løb og red hen imod ham.&lt;br&gt;Det var en ung pige med et friskt og barnligt ansigt, hvis fine&lt;br&gt;farve det hurtige ridt havde forøget. Hendes store, mørkeblå øjne&lt;br&gt;skuede så tillidsfulde og sorgløse omkring og vidnede om større&lt;br&gt;blidhed end ånd. Den lette og tvangfri holdning, hendes dragt og&lt;br&gt;den ærbødige afstand, hvori tjeneren fulgte, betegnede den adelige&lt;br&gt;dame.&lt;br&gt;Det var fru Elsebeth Buchwald til Høfdingsgård og hendes datter&lt;br&gt;Karen, som her kom Ib imøde. Fruen var enke efter den forrige&lt;br&gt;lensmand på Jungshoved, Jørgen Kås til Gudumlund.&lt;br&gt;Efterhånden som Karen nærmede sig Ib, viste hendes ansigt en&lt;br&gt;levende glæde, og hun standsede sin hest med det udråb:&lt;br&gt;&quot;Ib Abelssøn! Er det virkelig eder?&quot;&lt;br&gt;Ib svingede sin fjedrede hat og strakte den anden hånd op til&lt;br&gt;hende, idet han udbrød:&lt;br&gt;&quot;Nådige lille jomfru Karen! Gud velsigne eders kønne øjne, for&lt;br&gt;I kender mig igen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men hvordan kommer I i denne dragt, hr. vagtmester?&quot; sagde&lt;br&gt;Karen leende.&lt;br&gt;&quot;å ja, ikke sandt! Det har haft god fremgang med mig siden&lt;br&gt;den første vinter, jeg kom til eder, og vi købslog sammen om de&lt;br&gt;små skovskader og sidensvanser. - Eders nåde rider vel i besøg&lt;br&gt;til Jungshoved denne eftermiddag?&quot; vedblev han henvendt til fru&lt;br&gt;Elsebeth.&lt;br&gt;&quot;Gud nåde os for, hvad besøg vi rider til,&quot; svarede fruen. &quot;Vi&lt;br&gt;kommer som flygtninge hjemme fra vor gård, den svensken har&lt;br&gt;besat og spiller mester i.&quot;&lt;br&gt;&quot;Svensken!&quot; gentog Ib forbavset. &quot;Men nu har vi jo fået fred&lt;br&gt;i landet; tilmed siger folk, at de alt er draget over til Fyn og&lt;br&gt;Holsten.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nogle af dem, men i Vordingborg ligger dog to tyske regimenter, det må vi&lt;br&gt;bekende til vor nød og jammer, siden de bliver&lt;br&gt;skikkede ud dag for dag for at søge proviant og foder i omegnen.&lt;br&gt;De øver nu krigen på egen hånd og brandskatter og plyndrer på&lt;br&gt;alle gårde. Og da de hørte, at jeg sad enke til Høfdingsgård, alene&lt;br&gt;med Karen og vort tyende, kom de til os, en kaptajn med syv&lt;br&gt;menige ryttere, som svor på at tænde gården i brand på alle fire&lt;br&gt;hjørner, om vi ikke viste dem, hvor vi havde forvaret vort sølvtøj,&lt;br&gt;og gjorde dem til gode med vor bedste vin. Hvad skulle vi svare?&lt;br&gt;Jeg skikkede dem nøglen til vinkælderen, og mens de drak, bød&lt;br&gt;jeg sadle vore heste og flygtede bort, det snareste vi kunne.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, nådige frue!&quot; svarede Ib. &quot;Ingen har dog bedre vilkår end&lt;br&gt;I, siden en lille Guds engel står i forbund med eder.&quot; Han blev&lt;br&gt;blodrød over sine egne ord og vovede ikke at hæve sit blik op&lt;br&gt;til Karen.&lt;br&gt;Den unge pige smilede. Fru Elsebeth vedblev:&lt;br&gt;&quot;Svenskerne fornam, at vi drog bort, og satte hart efter os, lige&lt;br&gt;til vi kom op i skoven på denne side Tågeby.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og hvorhen agter nådigfruen nu at drage?&quot;&lt;br&gt;&quot;Til hr. Jørgen på Jungshoved, siden det tilkommer ham at&lt;br&gt;værge om vor ret og skaffe fred i lenet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Gud bedre det, for hvad fred han kan skaffe eder,&quot; ytrede&lt;br&gt;Ib med et skuldertræk. &quot;Nu nys forleden har han selv måttet værge&lt;br&gt;sig for overfald og indbrud af ugerningsmænd og det hvervede&lt;br&gt;folk, som fulgte med svenskehæren tilbage. De skændte og røvede&lt;br&gt;oppe hos os, hvor de kom frem, de brød ind i husene og jog folkene&lt;br&gt;ud, imens de tog, hvad der fandtes i kister og læddiker. østerpå&lt;br&gt;ligger nu Kjøng og Snertinge gårde forladt, i Nørre Mehrn ligger&lt;br&gt;seks gårde og i ørsløv syv gårde plyndrede, men i Almbæk er&lt;br&gt;hele byen afbrændt og ødelagt. Således ser det ud i Jungshoved len.&quot;&lt;br&gt;&quot;Min Gud!&quot; udbrød fruen. &quot;Hvad skal vi da gribe til?&quot;&lt;br&gt;Ib lod til at overveje, han følte sig pludselig behersket af en&lt;br&gt;tanke.&lt;br&gt;&quot;Om fru Elsebeth tillader det,&quot; sagde han, &quot;da kan jeg give&lt;br&gt;eder et godt råd og nævne eder to mænd, der kanske bedre end&lt;br&gt;lensmand Jørgen vil være i stand til at skaffe eder fred til huse.&quot;&lt;br&gt;&quot;O, nævn mig dem!&quot;&lt;br&gt;&quot;Kender I noget til Svend Gjønge?&quot;&lt;br&gt;&quot;Skytten på Jungshoved? En ufri, der hverken fører skjold eller&lt;br&gt;adeligt mærke.&quot;&lt;br&gt;&quot;Har da skjold eller adeligt mærke hidtil været i stand til at&lt;br&gt;værge for den nådige frue?&quot; spurgte Ib krænket.&lt;br&gt;&quot;Min kæreste moder!&quot; udbrød Karen livlig. &quot;Sig ikke så, Svend&lt;br&gt;Gjønge er min helt, om ham taler jo alle i disse dage. O, lad os&lt;br&gt;komme til ham, jeg føler en inderlig længsel efter at få ham at&lt;br&gt;se, måske vil han hjælpe os, når han hører vor nød.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, det vil han nok,&quot; svarede Ib i en tone, der vidnede om den&lt;br&gt;fuldkomneste overbevisning, &quot;for aldrig har jeg kendt den mand,&lt;br&gt;der mægtede at sige nej, når lille jomfru Karen sagde ja.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvem var den anden, I mente?&quot;&lt;br&gt;&quot;Hans navn tør jeg ikke nævne, siden I vragede Svends.&quot;&lt;br&gt;&quot;Sig det alligevel, Ib Ahelssøn,&quot; sagde Karen smilende. &quot;Nævn&lt;br&gt;det til mig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Den anden er en ringe person, der i dag har mærket, at han&lt;br&gt;duer til ingenting, hvor ikke Svend er til stede.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er vist dig selv,&quot; sagde Karen smilende.&lt;br&gt;&quot;Ja, nådige lille jomfru!&quot; svarede Ib undselig. &quot;Det er mig selv,&lt;br&gt;formedelst jeg kender ingen bedre.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så lad os da komme til at tale med denne Svend Gjønge!&quot;&lt;br&gt;ytrede fru Elsebeth. &quot;I en nød som vor griber man selv efter et&lt;br&gt;halmstrå.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, men man bliver ikke frelst ved et halmstrå,&quot; svarede Ib.&lt;br&gt;&quot;Her vil mere til.&quot;&lt;br&gt;De to damer satte deres heste i gang. Ib holdt skridt med dem.&lt;br&gt;&quot;Om nu nådigfruen vil agte på mit råd,&quot; ytrede han lidt efter,&lt;br&gt;&quot;så taler I til Svend med blidhed og med fagre ord. Han er noget&lt;br&gt;kort for hovedet imellemstunder, og når så er, gælder ingen persons&lt;br&gt;anseelse.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg håber dog, min gode vagtmester, at han kender den agtelse,&lt;br&gt;han skylder sine foresatte og høje overmænd,&quot; svarede fruen fornemt. &quot;Mig&lt;br&gt;synes også, at vi viser ham sær gunst ved at lægge&lt;br&gt;vor sag i hans hænder.&quot;&lt;br&gt;&quot;å nej,&quot; svarede Ib smilende. &quot;Det er han vant til før i dag.&lt;br&gt;Skikkede selv Hans høje Nåde kongen i vinter sit bud ud for at&lt;br&gt;finde Svend Gjønge og lægge en stor del af rigets sag og velfærd i hans&lt;br&gt;hænder.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu, og Svend?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, Svend skikkede budet tilbage, da det ville give ham råd,&lt;br&gt;hvordan han skulle handle.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det vovede han!&quot; udbrød fruen forbavset.&lt;br&gt;&quot;Ja, det vovede budet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, det vovede Svend?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, Svend!&quot; gentog Ib leende. &quot;Han gav manden, som ogsa&lt;br&gt;var af høj stand, den besked tilbage, at når kongen og rigets råd&lt;br&gt;næste gang havde hans hjælp behov, så gjorde de bedst i enten&lt;br&gt;at have fuld tillid til ham eller også at se sig om efter en anden.&lt;br&gt;Derpå tog Svend og hans kammerat, ham, jeg før nævnede, fat&lt;br&gt;på arbejdet, de vovede, hvad de andre ikke havde villet vove, og&lt;br&gt;Vorherre gav dem en håndsrækning med, så ærindet blev vel&lt;br&gt;forrettet.&quot;&lt;br&gt;&quot;O, min kære moder!&quot; bad Karens blide stemme, &quot;lad os følge&lt;br&gt;Ib Abelssøns råd og ride ned til Svends bolig. Vi skal nok også&lt;br&gt;være venlige imod ham,&quot; vedblev hun med et nik til Ib, &quot;siden vi&lt;br&gt;begge erindrer, at det ikke er hans overmænd, men to betrængte&lt;br&gt;damer, der kommer for at bønfalde om hans hjælp.&quot;&lt;br&gt;Fru Elsebeth tav, lige overrasket over begges ytringer.&lt;br&gt;&quot;Jeg synes, Eders Nåde sagde noget,&quot; udbrød Ib med en polisk&lt;br&gt;mine.&lt;br&gt;&quot;Hvor bor da denne skytte, mod hvem man har så mange hensyn&lt;br&gt;at tage?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, lad os kun drage videre,&quot; svarede Ib med et veltilfreds&lt;br&gt;nik, &quot;nu forstår jeg nådigfruens mening.&quot;&lt;br&gt;Straks efter drejede de ud fra skovvejen, opad mod landsbyen&lt;br&gt;Roneklint.&lt;br&gt;&quot;Nu har jeg dem, hvor jeg ville,&quot; tænkte den listige vagtmester,&lt;br&gt;mens han skred foran med de længste skridt, han mægtede at tage.&lt;br&gt;&quot;Og jeg har da alligevel virket noget godt i dag, så slet den end&lt;br&gt;begyndte. Når lille jomfru Karen først kommer og beder med sin&lt;br&gt;bløde stemme, så siger ban ja, og vi får ham lokket til en bedrift,&lt;br&gt;hvormed han glemmer den sorg, han nu sidder og piner sig med&lt;br&gt;derhjemme.&lt;br&gt;Samme eftermiddag, to timer senere, sås flere mænd i små hobe&lt;br&gt;komme ud fra Gjerderød og Rekinde, to landsbyer, hvor gjøngerne&lt;br&gt;under krigen især havde deres tilhold. De drog nedad mod Høf-&lt;br&gt;dingsgård og var alle bevæbnede med musketter og korte brede&lt;br&gt;sabler.&lt;br&gt;Den foregående dag havde Svend sammenkaldt sine folk og uddelt penge blandt&lt;br&gt;dem. Dette gjorde en overordentlig virkning på&lt;br&gt;gjøngerne, og Svend steg særdeles i deres agtelse. De nøjsomme&lt;br&gt;anså for en gunst, hvad der tilkom dem som en ret. Det var desuden&lt;br&gt;første gang, de havde modtaget løn for deres tjeneste.&lt;br&gt;Da de nåede den lange skovstrækning, som den gang gik fra&lt;br&gt;Neble rundt om Høfdingsgård i lige retning ned til Ulfssund, steg&lt;br&gt;mændene over gærdet og forsvandt mellem træerne. På samme vej&lt;br&gt;kom straks efter et ryttertog til syne, bestående af to mænd og&lt;br&gt;to damer. Det var fru Elsebeth og hendes datter, ledsagede af&lt;br&gt;Svend Gjønge og Ib.&lt;br&gt;Svend red ved siden af Karen. Over hans blege og sørgmodige&lt;br&gt;åsyn svævede et venligt smil, hver gang den unge dame talte, og&lt;br&gt;dette skete temmelig hyppigt. Fruen derimod sad stiv og ordknap&lt;br&gt;på hesten og stirrede frem foran sig, som om hendes sidemand, den&lt;br&gt;stakkels vagtmester, aldeles ikke havde været til stede.&lt;br&gt;Det var gået med Svend, som Ib formodede; hans livlighed&lt;br&gt;vendte efterhånden tilbage. Hans hoved hævede sig, og hans ryg&lt;br&gt;blev mere rank, mens han overvejede faren og midlerne til at&lt;br&gt;beherske den.&lt;br&gt;Under tavsheden, som imidlertid opstod, betragtede Karen ham&lt;br&gt;nysgerrig og frygtsom og anstillede sammenligninger med originalen og det&lt;br&gt;billede, som hun selv allerede forlængst havde dannet&lt;br&gt;sig af Gjøngehøvdingen under de hyppige samtaler, som hans bedrifter gav&lt;br&gt;anledning til i hendes hjem.&lt;br&gt;&quot;Men betro mig dog den plan, I nu så længe har grundet over,&quot;&lt;br&gt;udbrød hun, da de kom ind i skoven, hvortil svenskerne samme formiddag havde&lt;br&gt;fulgt dem. &quot;I lovede at føre os fri og frelste tilbage&lt;br&gt;til Høfdingsgård, og man fortæller om eder, Gjøngehøvding, at I&lt;br&gt;er en mand, der holder eders løfter. Jeg begriber kun ikke måden.&quot;&lt;br&gt;&quot;å, hvad!&quot; svarede Svend, &quot;sagen er ikke så farlig; der gives&lt;br&gt;endog tre måder, hvorpå det vil kunne ske. Den første og letteste&lt;br&gt;er, hvis svenskerne allerede skulle være draget bort, når vi kommer&lt;br&gt;til gården.&quot;&lt;br&gt;&quot;Desværre, jeg tvivler derom.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, så bruger vi den anden måde og taler dem til i mindelighed;&lt;br&gt;siden vi har fået freden tilbage i landet, må man fare noget med&lt;br&gt;lempe.&quot;&lt;br&gt;&quot;I mindelighed!&quot; gentog fruen spottende, &quot;og tror I, det vil&lt;br&gt;kunne hjælpe?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, frue!&quot; svarede Svend, &quot;det tror jeg ikke; men så har vi i&lt;br&gt;sinde at bruge magt. Det var den tredje måde, jeg mente. Før vi&lt;br&gt;fanger an på noget, skal jeg bringe eder i sikkerhed ned til Mehrn.&quot;&lt;br&gt;Mens Svend talte, bøjede Ib sig forover på sin hest og lyttede.&lt;br&gt;&quot;Der kommer en rytter ridende bag efter os,&quot; udbrød han. Svend&lt;br&gt;vendte sig om og så straks efter i nogen frastand en rytter vise&lt;br&gt;sig på en tværvej.&lt;br&gt;&quot;Altså ved vi da, at de endnu ikke er redet bort,&quot; sagde han rolig.&lt;br&gt;&quot;Hvad agter I nu at gøre?&quot; spurgte fruen, hvis venlighed syntes&lt;br&gt;at forøges med faren.&lt;br&gt;Svend smilte. &quot;Jeg agter at bruge det andet middel, jeg nylig&lt;br&gt;nævnede,&quot; svarede han.&lt;br&gt;Dragonen var nu kommet så nær, at man kunne bemærke en bylt&lt;br&gt;klædningsstykker, som han havde fastspændt med en læderrem&lt;br&gt;foran sig. Over begge pistolhylstrene hang to store, drevne messingfade. Bag&lt;br&gt;på sadlen var sammensnøret et levende får, som flere&lt;br&gt;gange ved en ynkelig brægen tilkendegav, hvor ubekvemt det&lt;br&gt;fandt sit leje. Dragonen selv var en høj, sværlemmet skikkelse,&lt;br&gt;hvis kulsorte hår og skæg, brede næse og fremstående kindben&lt;br&gt;røbede hans slaviske herkomst. Hatten sad tilbage fra panden på&lt;br&gt;baghovedet, hans blodrøde ansigtsfarve og usikre holdning syntes&lt;br&gt;at vidne imod en fuldstændig ædru tilstand. Da han kom nærmere,&lt;br&gt;hørte man ham uafbrudt synge:&lt;br&gt;&lt;br&gt;&quot;Gebe Gott, dass es immer,&lt;br&gt;es smmer so ware.&quot;&lt;br&gt;&lt;br&gt;Rytteren bemærkede ikke fru Elsebeth og hendes ledsagere, før&lt;br&gt;han befandt sig i nogle få skridts afstand fra dem. Han standsede&lt;br&gt;sin hest og syntes at betænke sig; men straks efter red han fremad&lt;br&gt;igen og hilste de to damer med pallasken, mens han gentog sine&lt;br&gt;vers, denne gang i mere gennemtrængende toner og med en aldeles&lt;br&gt;forandret melodi.&lt;br&gt;&quot;Gud i vold, I gode niennesker!&quot; udbrød han, efter at sangen&lt;br&gt;var endt, i en næsten uforståelig blanding af svensk og tysk. &quot;Siden&lt;br&gt;vi har fået fred, kan vi vel nok ride et stykke vej sammen; jeg&lt;br&gt;holder meget af godt kompagniskab.&quot;&lt;br&gt;&quot;Den oppakning, I fører med, tyder just ellers ikke på fred,&quot;&lt;br&gt;bemærkede Ib.&lt;br&gt;&quot;å, hvad!&quot; svarede dragbnen, idet han kastede et tilfreds blik&lt;br&gt;ned på sit roy, &quot;et par klædningsstykker, lidt til pynt og en smule&lt;br&gt;til føden. Vi trænger hårdt til alle dele, og når man ikke kan få,&lt;br&gt;hvad man holder af, må man holde af, hvad man kan få. Det er&lt;br&gt;min religion.&quot;&lt;br&gt;&quot;I farer da fort med at røve og plyndre, efter at freden er&lt;br&gt;kommet?&quot;&lt;br&gt;Dragonen syntes ikke ret at have fattet denne ytring; han sukkede og&lt;br&gt;udbrød:&lt;br&gt;&quot;Desværre ja! Vi har fået fred; jeg ville lade mig male sort,&lt;br&gt;om denne rare krig kunne vare blot et halvt års tid endnu. Det&lt;br&gt;sværger jeg til den hellige jomfru, og hvad nu alle de andre gode&lt;br&gt;helgener hedder, som hjælper en brav krigsmand, at jeg aldrig&lt;br&gt;har truffet på et bedre og agtværdigere folk end dansken. Krigede&lt;br&gt;jeg i Spanieland, så vægrede de sig som desperate, sloges om dagen&lt;br&gt;og myrdede os om natten; kom jeg til Italien, drak vi døden i deres&lt;br&gt;forgiftede vin; førte krigen os i et fattigt, forhungret land, led vi&lt;br&gt;nød og svar elende, indtil halvparten af vore folk døde af sult.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak!&quot; udbrød Ib, &quot;hvorfor døde ikke også den anden halvpart&lt;br&gt;af sult?&quot;&lt;br&gt;&quot;Den døde af tørst, min brave kammerat! I dette land befinder&lt;br&gt;man sig derimod som i hitnmerig, blandt lutter fromme og ærlige&lt;br&gt;sjæle, de slås ikke, de værger sig heller ikke, løber bort, når vi&lt;br&gt;kommer, men sørger altid først for at samle kister og læddiker&lt;br&gt;fulde til os.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvor har I drevet hærværk i dag?&quot; spurgte Svend.&lt;br&gt;&quot;Ak ja, denne dag glemmer jeg aldrig,&quot; vedblev soldaten. &quot;Når&lt;br&gt;jeg engang kommer hjem, vil jeg skære den ind på bjælken i min&lt;br&gt;stue, så dybt, at mærket skal gå igennem på den anden side. Vi&lt;br&gt;førte vore heste ind i bondens storstue, trak dragkisten ud og gav&lt;br&gt;dem havre af skufferne, så udsøgte vi os de bedste af fårene, drak&lt;br&gt;mjøden og spildte, hvad vi ikke mægtede at drikke. Da bonden&lt;br&gt;omsider begyndte at kvække, bandt vi ham fast til bilæggerovnen.&lt;br&gt;klædte ham af, og en mand fugtlede ham med sabelskeden, mens&lt;br&gt;de andre under pryglene tvang ham til at synge:&lt;br&gt;&lt;br&gt;Gebe Gott, dass es immer,&lt;br&gt;es immer so ware.&lt;br&gt;&lt;br&gt;Manden græd og sang på én gang, imens tog enhver af os, hvad&lt;br&gt;han syntes bedst om. Hellige jomfru! Jeg siger det med grædende&lt;br&gt;tårer, så lykkelig en dag har jeg aldrig oplevet. Min gode skytsengel skal&lt;br&gt;have ret til at gøre mig til en hvalfisk, om han lyster,&lt;br&gt;hvis det ikke er sandt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorfor just til en hvalfisk?&quot; spurgte Ib.&lt;br&gt;&quot;For så tog jeg den lille jomfru der og satte hende på min ryg&lt;br&gt;og svømmede bort med hende,&quot; svarede dragonen med et nik over&lt;br&gt;til Karen. &quot;Men I har ret, derfor behøver jeg da endelig ikke at&lt;br&gt;blive til en hvalfisk. I rare mennesker lader mig vel nok få hende&lt;br&gt;med det gode. Hun skal også være mit bytte.&quot;&lt;br&gt;Svend kastede et blik på Karen. Hendes ansigt var blevet blegt&lt;br&gt;og vidnede om frygt, men denne mine forsvandt, da deres blikke&lt;br&gt;mødtes. Disse fromme, mørkeblå øjne antog da et udtryk af tryghed og en fast&lt;br&gt;fortrøstning til hans nærværelse, der var mere veltalende og tillige mere&lt;br&gt;smigrende end de bedst valgte ord.&lt;br&gt;&quot;Hun kan måske gøre sig forhåbning om at følge med til mit&lt;br&gt;hjemland og blive så godt som min hustru, når vi drager ud af&lt;br&gt;landet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, det kommer dog an derpå,&quot; sagde Svend.&lt;br&gt;&quot;På hvad?&quot;&lt;br&gt;&quot;Om I får lov til at tage hende med.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad for noget, kammerat!&quot; udbrød dragonen med en virkelig&lt;br&gt;følt overraskelse. &quot;Hvem skulle vel kunne forbyde det? Er I kanske&lt;br&gt;den lille piges broder?&quot;&lt;br&gt;&quot;Hun er min datter!&quot; ytrede fru Elsebeth i en tone og med en&lt;br&gt;værdighed, der fuldkommen egnede sig til at betegne den uhyre&lt;br&gt;forskel mellem at være Svends søster og hendes datter.&lt;br&gt;&quot;åh, det forstår jeg nok, gamle frue! Han er da eders mand.&quot;&lt;br&gt;Fru Elsebeths ansigt rødmede af harme, idet hun svarede:&lt;br&gt;&quot;Jeg er fru Elsebeth Buchwald til Høfdingsgård, en dame af den&lt;br&gt;høje adel, og denne mand er en ufri.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ufri!&quot; gentog dragonen uden at fatte dette ords betydning.&lt;br&gt;&quot;Det vil sige, at I slet ikke står i slægtskab til ham?&quot;&lt;br&gt;Svend smilte og vedblev at tie.&lt;br&gt;&quot;Han er et tyende,&quot; sagde fruen, &quot;som vi tillod at ride ved vor&lt;br&gt;side, fordi han pralede med at kunne beskytte os mod de råheder&lt;br&gt;og fornærmelser, vi befrygtede undervejs.&quot;&lt;br&gt;&quot;Om så er,&quot; sagde dragonen, &quot;da har jeg jo frelst min samvittighed, og jeg&lt;br&gt;tror, at jeg tager begge disse to små fruentimmer, den&lt;br&gt;unge for hendes kønne ansigt, den gamle for hendes kønne klæder.&lt;br&gt;I skal være vidner, I gode mænd, når mine kammerater kommer,&lt;br&gt;at jeg har lagt beslag på dem.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvor har I da gjort af eders kammerater?&quot; spurgte Ib.&lt;br&gt;&quot;Ja, jeg begriber ikke, hvad de tøver efter,&quot; svarede rytteren,&lt;br&gt;idet han standsede hesten, &quot;men jeg må være kommet forud for&lt;br&gt;dem. Tys, stille! Jeg hører nogen råbe inde i skoven, det er vist&lt;br&gt;dem; der kommer de!&quot;&lt;br&gt;Nede på skovvejen kom tre ryttere ridende i skridtgang og syngende af fuld&lt;br&gt;hals.&lt;br&gt;&quot;Hvor mange var I da ialt, da I drog ud fra Vordingborg?&quot;&lt;br&gt;spurgte Svend.&lt;br&gt;&quot;Først var vi tolv, men kaptajnen lod de fire af os gøre en afstikker i&lt;br&gt;omegnen, mens han selv red til herregården, som vort ærinde&lt;br&gt;gjaldt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Tolv!&quot; gentog Svend og Ib på én gang, idet de vekslede et&lt;br&gt;talende blik.&lt;br&gt;&quot;Den brave kaptajn, han ville, at vi alle sammen skulle være&lt;br&gt;glade og enhver af os få sin del af byttet. Om I nu vil gøre mig&lt;br&gt;noget til behag, min gamle kone!&quot; vedblev han og greb fruens hest&lt;br&gt;i tøjlen, &quot;så har I intet imod, at vi rider ind bag træerne, mens&lt;br&gt;jeg drager denne rare kåbe af eder og pakker den sammen, før&lt;br&gt;kammeraterne får øje på den. Ved min ære, når de ser eders kostbare&lt;br&gt;klædning, ville de rive stykke for stykke bort af den, så der&lt;br&gt;til sidst ikke bliver noget tilbage for mig. Kom, gamle, kom!&quot; vedblev han&lt;br&gt;med et ryk i hestens tøjler. &quot;Det skal være bestilt i et&lt;br&gt;øjeblik, og I skal få en mandfolkekofte til at hænge over jer i&lt;br&gt;stedet for.&quot;&lt;br&gt;Fruen tilkastede gjøngen et bedende blik. Frygten havde omsider fortrængt&lt;br&gt;hendes stolthed, og hun udbrød:&lt;br&gt;&quot;Vil I da ikke hjælpe mig, Svend?&quot;&lt;br&gt;&quot;I er fru Elsebeth Buchwald til Høfdingsgård,&quot; svarede han, &quot;og&lt;br&gt;har at søge hjælp hos den bøje adel, men ikke hos en ufri mand.&quot;&lt;br&gt;&quot;Min kære Svend Gjønge! I må ikke regne mig disse ord til last!&quot;&lt;br&gt;hviskede hun grædende.&lt;br&gt;&quot;Nådige frue glemmer sig selv lige over for den fremmede&lt;br&gt;mand.&quot; vedblev Svend, &quot;et tyende kan ikke være eders kære, og&lt;br&gt;den beskyttelse, jeg lovede, var kun praleri.&quot;&lt;br&gt;&quot;Kommer I så?&quot; vedblev dragonen, som var redet nogle skridt&lt;br&gt;forud.&lt;br&gt;&quot;Jeg skal frelse eder,&quot; sagde Ib, &quot;hvis I vil sige ja til, hvad jeg&lt;br&gt;fortæller, og vedgå alt, eftersom talen kan falde.&quot;&lt;br&gt;&quot;O, min Gud! Jeg vil gøre hvad som helst, I forlanger.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så er det godt,&quot; sagde Ib. &quot;Lad manden kun komme.&quot;&lt;br&gt;&quot;Min gode dragoner,&quot; vedblev han, &quot;vi lader nu den sludder&lt;br&gt;fare, og fruen der skal ikke følge med eder.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvordan, kammerat! Hvem vil forhindre det?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg er den nådige frues mand.&quot;&lt;br&gt;&quot;I, vagtmester!&quot; råbte dragonen.&lt;br&gt;&quot;I kan jo spørge hende selv.&quot;&lt;br&gt;Dragonen vendte sig forbavset om mod fruen.&lt;br&gt;&quot;Ak ja!&quot; svarede hun, &quot;det forholder sig således.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og den lille pige?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er vor kære datter,&quot; svarede Ib, &quot;og det kan jeg sige jer&lt;br&gt;god for, at enhver fader kan lægge sine hænder sammen og takke&lt;br&gt;Vorherre for et sådant barn. Vi giftede os såmænd af kærlighed,&lt;br&gt;jeg og den rare frue, forrnedelst hun aldrig havde kendt en mand,&lt;br&gt;der var mere efter hendes sindelag, og som havde så køn en kofte&lt;br&gt;at bære som jeg. Er det ikke sandt, hvad jeg siger, nådige frue?&quot;&lt;br&gt;Hun nikkede. Under disse kvaler svigtede hendes stemme, og&lt;br&gt;læberne skælvede, idet hun betvang gråden. Karen vendte sig om&lt;br&gt;og tilkastede Svend et bebrejdende blik.&lt;br&gt;&quot;Ak, Gjøngehøvding!&quot; udbrød hun sørgmodig, &quot;er det således,&lt;br&gt;I holder eders løfter? Jeg ventede mig bedre af eder.&quot;&lt;br&gt;&quot;I skal heller ikke blive skuffet,&quot; svarede Svend godmodig. &quot;Endnu har det&lt;br&gt;ingen fare.&quot;&lt;br&gt;
==Hvorledes teologien kan opfordre til uforsonlighed==
&lt;br&gt;I samme øjeblik, den svenske rytter vendte sig om mod fru Elsebeth&lt;br&gt;og greb hendes tøjler for med magt at føre hesten ind mellem&lt;br&gt;træerne, blev han anråbt af sine kammerater, der nu havde nærmet&lt;br&gt;sig på få skridts afstand. Dragonen opgav sin hensigt og slap&lt;br&gt;tøjlerne.&lt;br&gt;De tre sidstankomne førte ligesom deres kammerat en oppakning, der bestod&lt;br&gt;af klædningsstykker, tinfade, dræbte gæs og høns.&lt;br&gt;En af dem havde en stor messingkedel hængende foran på hesten&lt;br&gt;som en pauke. Man havde ikke vraget eller forsmået nogen som&lt;br&gt;helst genstand, der kunne lade sig gøre til penge nede i Vordingborg.&lt;br&gt;Rytternes usikre holdning og glødende kinder vidnede tillige om&lt;br&gt;den opmærksomhed, de under toget havde haft lejlighed til at&lt;br&gt;skænke bøndernes mjød og brændevin. Fra nu af fulgte Ibs øjne&lt;br&gt;uafbrudt enhver af Svends bevægelser; han havde en dunkel anelse&lt;br&gt;om, hvad der forestod, rettede sig i sadlen og klirrede med sin&lt;br&gt;sabel.&lt;br&gt;&quot;Hvad djævelen er det for et kammeratskab, du her har gjort,&lt;br&gt;Wentzel?&quot; udbrød den ene af rytterne.&lt;br&gt;&quot;Det er et meget godt kammeratskab,&quot; svarede Wentzel. &quot;Den&lt;br&gt;lille jomfru der skal være min kone, den gamle er hendes moder,&lt;br&gt;hende har jeg også ærlig og redelig gjort til bytte, før I kom,&lt;br&gt;hvorpå jeg har taget de gode mænd, som rider med os, til vidne.&quot;&lt;br&gt;&quot;Sikke kostbare klæder, den gamle har på,&quot; udbrød den ene.&lt;br&gt;&quot;Ja, og en lang sølvkæde om halsen med en skilling i,&quot; ytrede&lt;br&gt;Wentzel, &quot;hvad giver du mig for den?&quot;&lt;br&gt;&quot;Hendes kåbe vil jeg købe af dig, at jeg kan give min kæreste&lt;br&gt;den nede i byen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men hvad er det for to mænd, der rider med? Den ene ser jo&lt;br&gt;ud, som om han var vagtmester blandt krigsfolket.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, jeg er vagtmester,&quot; svarede Ib forekommende.&lt;br&gt;&quot;Og den anden i den grønne kofte med jægerhornet ved siden.&lt;br&gt;Hvad er jer håndtering?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg er skytte,&quot; svarede Svend, &quot;og kan tude i hornet for de gode&lt;br&gt;krigsmænd.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så tud os et stykke!&quot; sagde Wentzel.&lt;br&gt;&quot;Ja, nok!&quot; svarede Svend. Han satte hornet for munden og udstødte tre&lt;br&gt;stærke og langtrukne toner, der gentoges af ekkoet dybt&lt;br&gt;inde i skoven; derefter blæste han en jagtmelodi, som jægerne&lt;br&gt;bruger, når de samles til jagten. Wentzel smilte og kastede et tilfreds blik&lt;br&gt;omkring sig. Da Svend tav, bøjede vagtmesteren sig for-&lt;br&gt;over på hesten og udbrød med den største ligegyldighed, som han&lt;br&gt;kunne give sin stemme:&lt;br&gt;&quot;Der nede på vejen kommer en mand gående, og han er klædt&lt;br&gt;i en kofte.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg ser det nok,&quot; sagde Svend.&lt;br&gt;&quot;Nå, hvad bliver der så af vor handel, Wentzel, skal jeg købe&lt;br&gt;den rare kæde, din kones moder bærer?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, den skal sælges, som den vejer til. Hendes kåbe vil jeg&lt;br&gt;hellere skille mig ved, og jeg mener, at tre sølvdalere er en spotpris for&lt;br&gt;den.&quot;&lt;br&gt;&quot;Tre sølvdalere!&quot; gentog rytteren, &quot;ja, men for den pris får jeg&lt;br&gt;vel hendes fjerhat med?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det skal du,&quot; sagde Wentzel.&lt;br&gt;&quot;Vil hun også sig mig god for, at det er rigtig fint tøj, hun har&lt;br&gt;sat i sin kåbe?&quot; vedblev rytteren, henvendt til fruen.&lt;br&gt;Den ulykkelige dame tav, hendes tidligere selvtillid var aldeles&lt;br&gt;forsvundet. Hun kastede et lrygtsomt og bønligt blik over til Svend.&lt;br&gt;&quot;Vær barmhjertig, Svend Gjønge!&quot; bad Karen hviskende, &quot;ser&lt;br&gt;I ikke min stakkels moder? Hvor længe vil I lade hendes straf&lt;br&gt;vare?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tænker ikke på nogen straf,&quot; svarede Svend. &quot;Da hun hånede mig, sagde&lt;br&gt;hun kun, hvad hun tænkte, og hun tænkte som&lt;br&gt;alle de andre af hendes stand. Jeg tøvede blot, fordi jeg ville se&lt;br&gt;at blive af med disse folk på en fredelig måde, uden at vor strid&lt;br&gt;skulle gøre larm og vare dem dernede.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men de vil jo berøve min moder den kåbe, hun bærer,&quot; vedblev Karen. &quot;O,&lt;br&gt;for min skyld! Læg eder derimellem og forhindre det.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu vel da!&quot; sagde Svend. &quot;For eders skyld. I skal blive dette&lt;br&gt;selskab kvit.&quot;&lt;br&gt;&quot;I gode mænd!&quot; vedblev han, henvendt til dragonerne, &quot;hold nu&lt;br&gt;op med den sludder! I handler jo som børn og købslår om sager,&lt;br&gt;der aldrig vil tilhøre eder.&quot;&lt;br&gt;&quot;Eja!&quot; råbte dragonerne, lige meget forbavsede over disse ord&lt;br&gt;og det truende ansigt, som ledsagede dem, &quot;hvem vil forhindre det?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det vil min tro jeg!&quot; svarede Svend, og i samme øjeblik kastede&lt;br&gt;han sin hest til siden og sporede den til et rasende spring ind mod&lt;br&gt;de to ryttere, der red ham nærmest. Den ene af disse veg tilbage,&lt;br&gt;Svend huggede den anden i hovedet med sin hirschfænger. I samme&lt;br&gt;øjeblik, Ib bemærkede Svends første fjendtlige bevægelse, holdt&lt;br&gt;han sin hest tilbage, hvorved Wentzel kom ham et skridt forud;&lt;br&gt;Ib bøjede sig over mod ham, greb ham i skulderen, hævede ham&lt;br&gt;ud over sadlen og kastede ham med al kraft ned mod jorden. De&lt;br&gt;to andre dragoner greb deres pistoler, men inden de kunne gøre&lt;br&gt;hylsteret fri for de pakker af klædningsstykker, som hang over&lt;br&gt;dem, hørte de Svend råbe:&lt;br&gt;&quot;Se eder om! Ved det første skud, I løsner, er I dødsens!&quot;&lt;br&gt;Rytterne studsede. På begge sider af vejen kom tre mænd til&lt;br&gt;syne fra træerne og rettede deres bøsser mod dem. De begreb, at&lt;br&gt;al modstand ville være unyttig. Wentzel havde rejst sig op efter&lt;br&gt;sit ublide fald, han rakte Ib sin sabel og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Det var et godt kammeratskab, vi sluttede.&quot;&lt;br&gt;&quot;å ja,&quot; svarede Ib, &quot;på alfarvej skal man se sig for.&quot;&lt;br&gt;&quot;Læg eders våben fra jer,&quot; sagde Svend. &quot;I fornemmer vel, vi&lt;br&gt;har overmagten.&quot;&lt;br&gt;Rytterne kastede deres våben. To af gjøngerne nærmede sig&lt;br&gt;stedet med geværløbene rettede mod de våbenløse svenskere og&lt;br&gt;sankede våbnene sammen.&lt;br&gt;&quot;I binder deres hænder, Tam og Jens,&quot; vedblev Svend, &quot;og fører&lt;br&gt;dem og hestene op på Jungshoved slot. Holder de sig rolige, så gør&lt;br&gt;dem intet ondt, prøver de på modstand, så skyd dem ned. Hvis I&lt;br&gt;kan komme så betids tilbage, så ved I, hvor vi mødes hernede.&quot;&lt;br&gt;Efter disse fyndige befalinger gav Svend Ib et vink, og de fire&lt;br&gt;ryttere satte sig atter i bevægelse.&lt;br&gt;Karens ansigt var blevet blegt under det foregående optrin; da&lt;br&gt;de red videre, trængte hun sin hest nærmere hen til Svends; hun&lt;br&gt;ville tale, men idet hun hævede sit hoved op mod ham, strålede&lt;br&gt;hendes øjne af tårer, og hun lod den ytring af taknemmelighed,&lt;br&gt;han allerede læste i ethvert træk, bero ved at lægge sin lille hånd&lt;br&gt;oven på hans.&lt;br&gt;Ibs hele ansigt viste et uafbrudt smil, han gned sine hænder,&lt;br&gt;rettede på sin uniform og vendte sig flere gange om i sadlen for&lt;br&gt;at se, hvorledes det gik de overvundne. Gjøngerne havde allerede&lt;br&gt;bundet deres hænder og førte dem tilbage ad vejen til Jungshoved.&lt;br&gt;&quot;Hvem har vi der?&quot; udbrød Svend og pegede hen på vejen, hvor&lt;br&gt;man så to mænd komme ud fra en tværsti og nærme sig rytterne.&lt;br&gt;&quot;Den ene er Abel,&quot; svarede Ib, &quot;den anden kender jeg ikke.&quot;&lt;br&gt;&quot;Her bringer jeg dig en mand,&quot; udbrød Abels dybe basstemme,&lt;br&gt;endnu inden han nåede dem, &quot;som gik og forhørte sig efter dig&lt;br&gt;hos vore folk, og som lod sig forstå, at han havde et vigtigt ærinde&lt;br&gt;at besørge.&quot;&lt;br&gt;Svend betragtede nogle øjeblikke den fremmede, han genkendte&lt;br&gt;ikke dette blege, intetsigende ansigt. Ib havde en bedre hukommelse&lt;br&gt;og udbrød efter at have kastet et blik på manden:&lt;br&gt;&quot;Det er jo den fromme kapellan, som vi mødte i Vordingborg&lt;br&gt;den dag, vi gik at skrifte for præsten.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, det er mig,&quot; svarede Tange. &quot;Jeg har søgt efter eder den&lt;br&gt;hele dag, og -&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er godt,&quot; sagde Svend, &quot;ret nu skal vi tales ved om eders&lt;br&gt;ærinde.&quot; Han vendte sig mod Abel og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Har I set noget til dem dernede?&quot;&lt;br&gt;&quot;Der ligger otte mand på Høfdingsgård og støj er som besatte.&lt;br&gt;Vi var alt kommet ned i byen, da vi hørte dig tude i hornet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Om nådigfruen så behager,&quot; vedblev Svend, henvendt til fru&lt;br&gt;Elsebeth, &quot;skal denne mand føre eder til præsten i Sønder Mehrn,&lt;br&gt;hvor I kan vente, til svenskerne drager bort fra Høfdingsgård. Jeg&lt;br&gt;håber ikke, det vil vare længe.&quot;&lt;br&gt;Fru Elsebeth var villig hertil og førte sin hest efter Abel med&lt;br&gt;en særdeles høflig hilsen mod Svend. Idet Karen fulgte sin moder,&lt;br&gt;rakte hun ham hånden og ledsagede denne hilsen med et smil og&lt;br&gt;et dvælende blik.&lt;br&gt;&quot;Nå, præst!&quot; udbrød Svend, &quot;hvad nyt kan I så have at bringe&lt;br&gt;mig? I må fatte eder kort, der er ikke længe til aften, og vi skal&lt;br&gt;endnu være færdige med et stykke arbejde forinden.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er just for samme arbejdes skyld, at jeg kommer. Kanske&lt;br&gt;jeg kan være eder til nogen nytte.&quot;&lt;br&gt;&quot;I!&quot; udbrød begge gjøngerne forundrede.&lt;br&gt;&quot;Hvorfor ikke? Jeg har i de sidste dage haft tilhold hos ridefogden på&lt;br&gt;Høfdingsgård, hvor svenskerne nu huserer. Jeg skal vise&lt;br&gt;eder en løngang, hvorfra I uformærket kan komme op i gården,&lt;br&gt;og jeg skal levere dem alle i eders hænder, folkene og kaptajnen,&lt;br&gt;at I kan handle med dem, som I lyster.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og alt dette vil I gøre, en gejstlig og fredens mand?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det vil jeg,&quot; svarede Tange bestemt.&lt;br&gt;&quot;Ved I hvad, kapellan; jeg tror eder ikke.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det kan være, men når denne aften er forbi, skal I få bedre&lt;br&gt;grund til at tro mig, end I har haft tilforn.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad mener I dermed?&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, Gjøngehøvding! Ulykkeligvis var det mig, der kom til at&lt;br&gt;røbe eder, dengang I drog bort med skatten fra Vordingborg.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, folk sagde det rigtignok,&quot; svarede Svend, &quot;men jeg troede&lt;br&gt;ikke, at I selv ville vove at fortælle mig det.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg kan ikke tabe mere derved, end jeg alt har tabt. Præsten&lt;br&gt;jog mig bort fra sit hus, hans datter gav mig min trolovelsesring&lt;br&gt;tilbage, og jeg forlod byen, tiggefærdig og hånet af alle. Så drog&lt;br&gt;jeg op til København for at lade mig stille blandt landets krigsfolk&lt;br&gt;og få lejlighed til en bedrift, der kunne slette den forrige ud, men&lt;br&gt;freden kom forinden, og jeg vandrede af sted igen på min fod&lt;br&gt;for at søge mit ophold, hvor jeg kunne; det har jeg nu fundet hos&lt;br&gt;min kære mosters søn, fogden på Høfdingsgård, hvor jeg lærer&lt;br&gt;hans små børn kristendom og at skrive på tavle. Alt som jeg sidder&lt;br&gt;ved mit arbejde i morges, kommer han, denne nedrige kaptajn,&lt;br&gt;årsagen til alle mine genvordigheder, ridende ind i gården for at&lt;br&gt;røve og plyndre; da løb galden mig i blodet, jeg længtes efter&lt;br&gt;at forskylde ham de ulykker, han havde bragt mig i, og gik for at&lt;br&gt;opsøge eder, så snart fruen var redet bort.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad er det for en kaptajn?&quot;&lt;br&gt;&quot;En hvervet mand, tysker af fødsel, hans navn er Manheimer.&quot;&lt;br&gt;&quot;Manheimer!&quot; udbrød begge gjøngerne.&lt;br&gt;&quot;I tager fejl,&quot; udbrød Ib.&lt;br&gt;&quot;Ak nej!&quot; svarede Tange, &quot;jeg har endda årsag nok til at erindre&lt;br&gt;mig hans person.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men han blev skudt oppe ved Køge.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, jeg har hørt det fortælle af Bodil Ebbesdatter, hende, de&lt;br&gt;kalder Kulsoen. Men kaptajnen bar en brystharnisk under sin køllert. Da I&lt;br&gt;affyrede eders pistol på ham i et par skridts afstand,&lt;br&gt;sank han til jorden, bedøvet efter slaget af kuglen, der dog kun&lt;br&gt;havde gjort en dyb bule i brystpladen uden at trænge igennem den.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og nu vil I altså forråde svenskerne til os, ligesom I før forrådte&lt;br&gt;os til svenskerne?&quot; ytrede Svend.&lt;br&gt;&quot;Nu vil jeg gengælde ham det onde, han har bragt over mig,&lt;br&gt;og gøre min uret mod eder god igen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, jeg siger tak! Men vi har ikke eders hjælp fornøden, I går&lt;br&gt;eders vej, jeg går min. Enhver af os vil stå sig bedst derved.&quot;&lt;br&gt;&quot;I afslår da min bistand?&quot; spurgte Tange. &quot;Hvorledes vil I komme ind på&lt;br&gt;slottet, som kaptajnen holder besat?&quot;&lt;br&gt;Ib udstødte en hånlig latter.&lt;br&gt;&quot;Hvorledes kom vi ud af kirken,&quot; svarede Svend, &quot;da kaptajnen&lt;br&gt;holdt den besat? Den gang stod endogså I på hans parti.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, ja, Gjøngehøvding!&quot; svarede Tange, som havde ventet sig&lt;br&gt;et andet udfald af denne samtale. &quot;Jeg går da min vej, siden I&lt;br&gt;vil det så. På Høfdingsgård mødes vi igen, og I skal dog få at se,&lt;br&gt;at min hjælp kan komme eder til gode.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det kan være,&quot; svarede Svend ligegyldigt. &quot;Men jeg mener&lt;br&gt;ikke, at vi skilles endnu; siden I har haft umage med at opsøge&lt;br&gt;mig, så lad os følges, til vi kommer lidt bedre frem.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg forstår eder. I mistænker min hensigt og har ingen tiltro&lt;br&gt;til mig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ikke megen tiltro, herre præst, ikke megen!&quot;&lt;br&gt;Derefter forlod de landevejen og fulgte en smal og banet sti&lt;br&gt;inde i skoven. Høfdingsgård lå i Frederik den Tredies tid nærmere&lt;br&gt;havet end det nuværende sted af samme navn. Den var befæstet&lt;br&gt;med en høj jordvold, der omgav slottet på de tre sider. Tæt under&lt;br&gt;muren, på den fjerde side, løb åen fra Lekkinde sø, som dannede&lt;br&gt;et tilstrækkeligt værn og tillige fyldte de øvrige grave uden for&lt;br&gt;volden. Mod sydost var anbragt en bred vindebro midt foran begge&lt;br&gt;gårdens fremspringende fløje. Bygningen selv var omgivet af&lt;br&gt;skoven, som skjulte den i et bøsseskuds afstand. Derfra løb en bred&lt;br&gt;allé af elm og popler op mod vindebroen.&lt;br&gt;Da gjøngerne var kommet på hin side åen, så de slottet oplyst&lt;br&gt;af den nedgående sols stråler og vindebroen draget op foran porten.&lt;br&gt;De gjorde holdt, tog magisteren i deres midte og lejrede sig på&lt;br&gt;stedet, mens Svend og Ib sneg sig videre hen ad alleen.&lt;br&gt;For enden af denne stod en skildvagt med karabinen på skulderen og stirrede&lt;br&gt;med et længselsfuldt blik op imod slottet, gennem hvis åbne vinduer en&lt;br&gt;bedøvende larm af latter og sange og&lt;br&gt;utydelige ord trængte ned til ham.&lt;br&gt;Svend lagde sin hånd på Ibs arm og hviskede:&lt;br&gt;&quot;Denne mand -&quot;&lt;br&gt;Ib forstod ham, nikkede og svarede:&lt;br&gt;&quot;Det er da altid én mindre. Træd over bag den gamle eg der,&lt;br&gt;så kan du bedre se, hvor skønt jeg bærer mig ad.&quot;&lt;br&gt;Svend smilede. Ib stak en pistol ind på brystet på sin kofte og&lt;br&gt;krøb hurtigt og umærkeligt som en snigende kat fra træ til træ,&lt;br&gt;nærmere til soldaten. Denne blev stående lænet op til et træ uden&lt;br&gt;mindste anelse om, hvor pludselig han ville blive afbrudt i de&lt;br&gt;behagelige tanker, som beskæftigede ham. Vagtmesteren nærmede&lt;br&gt;sig, han syntes at glide hen over græsset og løvet uden at bevæge&lt;br&gt;det. Da han havde nået træet, foran hvilket hans fjende stod,&lt;br&gt;rejste han sig op i sin fulde højde, gjorde et spring og slyngede&lt;br&gt;begge sine arme omkring dragonen. Denne udstødte en ed, vendte&lt;br&gt;hovedet og mødte Ibs listige ansigt. Han fattede endnu ikke ret den&lt;br&gt;truende virkelighed.&lt;br&gt;&quot;Lad din karabin falde,&quot; udbrød Ib. Dragonen søgte at slide sig&lt;br&gt;løs, men vagtmesterens arme klyngede sig bestandig fastere omkring ham. Den&lt;br&gt;ulykkelige udstødte et hæst skrig.&lt;br&gt;&quot;Vil du tie stille!&quot; hviskede Ib. &quot;Ved det første kvæk, du vover,&lt;br&gt;skal jeg dreje dit halsben i stykker, så du aldrig skal få det repareret&lt;br&gt;igen. Sikken en! Man skulle vel gøre mange omstændigheder&lt;br&gt;for hans skyld!&quot;&lt;br&gt;Efter disse ord hævede han dragonen i vejret, tog ham under&lt;br&gt;sin arm og bar ham ind i skoven som en pakke tøj.&lt;br&gt;&quot;Herre Gud Fader!&quot; hviskede fangen i en grædende tone, &quot;hvad&lt;br&gt;har I i sinde med mig arme menneske?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg vil æde dig levende,&quot; svarede Ib, &quot;om du ikke ligger stille&lt;br&gt;og lader fare at krølle min nye kofte. Tøv lidt, prøv nu på, om&lt;br&gt;det ikke skulle være dig muligt at gå de par skridt, vi har tilbage.&lt;br&gt;Jeg tror, det bliver nok så bekvemt for os begge.&quot;&lt;br&gt;Han lod dragonen falde til jorden og greb ham i kraven, idet&lt;br&gt;han førte ham foran sig hen til stedet, hvor Svend ventede.&lt;br&gt;&quot;Gud nåde mig syndige mand!&quot; udbrød fangen og strakte begge&lt;br&gt;sine hænder frem mod Svend. &quot;Jeg er en ærlig tysk dragon, som&lt;br&gt;ikke står i ledtog med dem deroppe.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og dette bæger!&quot; ytrede Svend, idet han pegede på et fladtrykt&lt;br&gt;sølvbæger, som stak op af soldatens inderlomme.&lt;br&gt;&quot;Ak, de andre havde tabt det på vejen, så tog jeg det til mig&lt;br&gt;for at levere det til den rette ejermand,&quot; svarede soldaten med en&lt;br&gt;skinhellig mine.&lt;br&gt;&quot;Jeg kommer nok til at slå et par ben i stykker på dig,&quot; sagde&lt;br&gt;Ib truende.&lt;br&gt;&quot;Jeg vil sværge på, at det er sandt, så mange eder, I forlanger.&quot;&lt;br&gt;&quot;Giv mig bægeret, så skal det blive leveret til ejermanden,&quot;&lt;br&gt;sagde Svend. &quot;Og læg nu nøje mærke til, hvad jeg siger, så skal&lt;br&gt;dit liv blive skånet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Gud velsigne jer, nådige herre! Om I vidste, hvordan jeg tiggede og bad&lt;br&gt;dem at lade den røven og plyndren fare -&quot;&lt;br&gt;&quot;Hold mund og hør efter,&quot; sagde Ib.&lt;br&gt;&quot;Hvem fører rytterne?&quot;&lt;br&gt;&quot;Den strenge kaptajn Manheimer.&quot;&lt;br&gt;&quot;Godt,&quot; ytrede Svend henvendt til Ib, &quot;i dette punkt har han dog&lt;br&gt;faret med sandhed. - Du går nu op på gården og hilser kaptajnen&lt;br&gt;fra Svend Gjønge, at jeg har besat skoven med mine mænd, og at&lt;br&gt;jeg giver ham orlov til at drage uhindret bort, dog uden at han fører&lt;br&gt;noget roy med sig. Så længe solen skinner over de to skorstene på&lt;br&gt;Høfdingsgård, vil vi vente; er han ikke borte til den tid, skal han&lt;br&gt;aldrig vende levende derfra. Kan du forrette dette ærinde?&quot;&lt;br&gt;&quot;Til punkt og prikke, nådige herre Gjønge!&quot; svarede rytteren&lt;br&gt;med det venligste ansigt. Derpå gjorde han et dybt buk og forsvandt. Ib&lt;br&gt;havde glemt at tage karabinen med, rytteren bukkede&lt;br&gt;sig, idet han løb forbi træet, og tog den op. Da han kom til vindebroen,&lt;br&gt;udstødte han et gennemtrængende skrig, hvorved det lykkedes ham at overdøve&lt;br&gt;larmen i værelserne. Gjøngerne så kaptajnen træde hen til vinduet, straks&lt;br&gt;efter gik broen ned, men blev&lt;br&gt;draget op igen, så snart soldaten var kommet over.&lt;br&gt;Nogle minutter forløb i tavshed, derpå opstod et almindeligt&lt;br&gt;skrig inde i gården.&lt;br&gt;&quot;Vi vil dog vist få brug for det tredje middel,&quot; udbrød Ib.&lt;br&gt;&quot;Det skal komme an på dem selv,&quot; svarede Svend, &quot;men det&lt;br&gt;hører Gud, at i så fald slipper Manheimer ikke levende fra mig.&quot;&lt;br&gt;Endnu mens han talte, så han de svenske ryttere vise sig ved&lt;br&gt;vinduerne. Manheimer råbte nogle ord, som det var umuligt at&lt;br&gt;høre i den lange afstand, men som heller ikke behøvede anden forklaring end&lt;br&gt;den truende hånd, han udstrakte mod det sted, hvor&lt;br&gt;Ib og Svend stod skjult. Derpå begyndte støjen igen, mere vild og&lt;br&gt;gennemtrængende end før.&lt;br&gt;&quot;Det er godt,&quot; sagde Svend, &quot;nu forstår vi dem, de skal få deres&lt;br&gt;lyst styret.&quot;&lt;br&gt;
==En opfyldt spådom==
I midlertid var solen gået ned, og skumringen begyndte; den dybe&lt;br&gt;tavshed og fred blev kun afbrudt ved den fortsatte larm, de skrig&lt;br&gt;og de sange, som lød oppe fra værelserne, og ved den lave, undertrykte&lt;br&gt;hvisken fra nogle mænd, der listede opad mod Høfdingsgård&lt;br&gt;fra træ til træ i alléen. Tange var ikke med, Svend havde givet&lt;br&gt;ham lov til at gå, da han kom tilbage med Ib. Efter at gjøngerne&lt;br&gt;havde nået de sidste træer foran slottet, standsede de, Svend og&lt;br&gt;Ib krøb derimod på hænder og fødder hver til sin side omkring&lt;br&gt;graven for at finde en overgang, de benyttede enhver busk og&lt;br&gt;ujævnhed i jorden som dækningsmiddel. Ib havde ved denne lejlighed ikke&lt;br&gt;fornægtet sin sædvanlige omhyggelighed for den smukke uniform; før han gik&lt;br&gt;bort fra skoven, trak han koften af, hængte&lt;br&gt;den op på en gren og krøb derefter bort i skjorteærmer. På samme&lt;br&gt;tid blev det mere roligt på slottet. Svenskerne anede farens nærhed.&lt;br&gt;&quot;Mord og bøddel!&quot; råbte Manheimer, &quot;vi vil spille dem en streg&lt;br&gt;og derved tillige få at vide, hvor nær de er os.&quot;&lt;br&gt;Han meddelte sine soldater et indfald, som blev modtaget med&lt;br&gt;almindelig jubel.&lt;br&gt;&quot;Vi må prøve det på en anden måde,&quot; sagde Svend, da han og&lt;br&gt;Ib vendte tilbage. &quot;Gården har kun den ene indgang over broen.&lt;br&gt;Mørket tager til, og månen kommer først op om lidt; en mand må&lt;br&gt;svømme over graven og liste sig ind over volden, at han kan åbne&lt;br&gt;os porten. Hvem vil vove det?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg,&quot; svarede Abels dybe stemme.&lt;br&gt;&quot;Det gælder livet, hvis de ser dig,&quot; tilføjede Svend.&lt;br&gt;&quot;Jeg ved det,&quot; svarede gjøngen, &quot;men jeg lovede dig sådan noget&lt;br&gt;en aftenstund i vinter, og det har gjort mig ondt, at jeg ikke før&lt;br&gt;har kunnet holde mit løfte. Går det godt, kommer jeg igen, går&lt;br&gt;det fejl, så tænk imellemstunder på konen og drengen derhjemme.&quot;&lt;br&gt;Efter disse ord slog Abel et kors for sig og lod sig glide hen&lt;br&gt;over jorden ned mod graven. Straks efter så man en mørk genstand&lt;br&gt;svømme hurtigt over vandet og derefter krybe op ad volden. Svend&lt;br&gt;fulgte enhver af hans bevægelser med åndeløs opmærksomhed.&lt;br&gt;&quot;Pas vel på, alle mand!&quot; hviskede han, henvendt mod gjøngerne.&lt;br&gt;&quot;Så snart I ser en skygge bevæge sig foran vinduerne, giver I to&lt;br&gt;nærmeste ild. Men tag først et nøje sigte.&quot;&lt;br&gt;Straks efter så man virkelig en mørk genstand komme til syne&lt;br&gt;og standse foran det åbne vindue. Svend gjorde et tegn, to skud&lt;br&gt;faldt, skikkelsen blev stående. En lydelig hånlatter svarede fra&lt;br&gt;salen.&lt;br&gt;Manheimer havde udført den list, han lidt tilforn meddelte sine&lt;br&gt;folk; svenskerne bandt en pude på en karabin og knappede en uni-&lt;br&gt;form sammen om den. En mand lagde sig ned og bevægede denne&lt;br&gt;figur frem og tilbage forbi vinduerne. Begge gjøngernes skud&lt;br&gt;havde truffet. Kuglerne faldt ud af puden, da uniformen blev&lt;br&gt;draget af.&lt;br&gt;&quot;Jeg tænkte nok, at de var os i nærheden,&quot; råbte kaptajnen med&lt;br&gt;en tilfreds latter, &quot;nu må vi finde på noget nyt; således forslår vi&lt;br&gt;tiden, og i morgen kommer der undsætning fra byen. Gå ned til &lt;br&gt;fogden og forlang os en frisk kurv franskvin!&quot;&lt;br&gt;En af soldaterne tog et lys og forlod værelset.&lt;br&gt;&quot;Korporal!&quot; vedblev Manheimer. &quot;Stil en vagt op ude ved broen&lt;br&gt;og sørg for flittig afløsning, karlen kan tage en flaske vin med for&lt;br&gt;at gøre sig til gode i nattekulden.&quot;&lt;br&gt;En af dragonerne ladede sin karabin og gik. Manheimer standsede ham i&lt;br&gt;døren.&lt;br&gt;&quot;Du holder god vagt,&quot; sagde han, &quot;dit eget liv beror derpå; og&lt;br&gt;om du mærker noget fordægtigt, så var os ad i tide.&quot;&lt;br&gt;Dette optrin foregik i dagligværelset, der for øjeblikket var opfyldt af&lt;br&gt;alle de forskellige genstande, som dragonerne havde fundet&lt;br&gt;det umagen værd at gøre til bytte. Efter at forsøget var til ende&lt;br&gt;med den udklædte dukke, hentede de sengeklæderne fra fruens&lt;br&gt;og Karens sovekammer og stablede dem op i vindueskarmen for at&lt;br&gt;være sikre for deres fjenders skud. Straks efter blev døren åbnet,&lt;br&gt;og dragonen, som Manheimer havde sendt ned til fogden, kom&lt;br&gt;tilbage. Efter ham fulgte Tange, der bar en fyldt flaskekurv&lt;br&gt;i armen.&lt;br&gt;&quot;Mord og bøddel!&quot; råbte Manheimer ved synet af kapellanen,&lt;br&gt;&quot;hvor har præsten været den hele eftermiddag? Jeg troede min&lt;br&gt;sjæl, han var løbet sin vej.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak nej!&quot; svarede Tange, &quot;jeg har siddet oppe på mit kammer,&lt;br&gt;at tage vare på min gerning.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og nu kommer I herned, da I fornemmer, at det går løs på&lt;br&gt;fruens vin.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er ikke grunden,&quot; svarede Tange med et uheldspående smil,&lt;br&gt;&quot;men som jeg før i mørkningen gik noget omkring på volden, blev&lt;br&gt;jeg anråbt ovre fra den anden side af åen af en gammel kone, som&lt;br&gt;bad mig sige eder, at de fire karle, I skikkede ned i bondebyen ved&lt;br&gt;middagstider, var blevet overfaldet af Svend Gjønges mænd. Folk&lt;br&gt;kalder den gamle kone for Kulsoen i daglig tale.&quot;&lt;br&gt;Manheimer brød ud i latter. &quot;Kulsoen,&quot; gentog han og slog i bordet. &quot;Det er&lt;br&gt;jo min gamle veninde, heksen, som spåede mig, at&lt;br&gt;jeg hverken skulle finde min død på land eller i vand.&quot;&lt;br&gt;I dette øjeblik blev døren åbnet, og en dragon styrtede ind.&lt;br&gt;&quot;Vagten nede ved broen melder, at en af gjøngerne er kommer&lt;br&gt;over graven og er krøbet op på porthvælvingen foran vindebroen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Mord og bøddel!&quot; råbte Manheimer. &quot;Hvorfor giver den slyngel&lt;br&gt;da ikke ild på ham?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det var også hans agt, strenge herre! Men da gjøngen hørte&lt;br&gt;ham dreje hjulet om på karabinen, dukkede han ned bag den høje&lt;br&gt;murkrans på portalen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nu, og hvad så?&quot; spurgte kaptajnen. &quot;Han må jo kunne række&lt;br&gt;ham alligevel ved at stige op på volden.&quot;&lt;br&gt;&quot;Høvedsmanden glemmer folkene, som lurer på den anden side,&quot;&lt;br&gt;udbrød en fænrik.&lt;br&gt;&quot;Det er jo mørkt nu, lad os komme derned. En dukat for den,&lt;br&gt;der træffer manden.&quot;&lt;br&gt;Dragonerne udstødte et jubelskrig og greb deres karabiner, idet&lt;br&gt;de fulgte efter Manheimer ned i gården.&lt;br&gt;Månen begyndte at sprede en svag lysning over trætoppene inde&lt;br&gt;i skoven, før man endnu kunne øjne den fra slottet. Dragonerne&lt;br&gt;listede sig tavse og forsigtige ned i gården og stod dækkede af&lt;br&gt;volden, mens de undersøgte fængkrudtet på karabinernes hjullåse.&lt;br&gt;&quot;Hvem vil prøve det første skud?&quot; spurgte Manheimer.&lt;br&gt;En mand trådte frem.&lt;br&gt;&quot;Tøv Iidt,&quot; vedblev kaptajnen, &quot;lad os engang se, hvor vagtsomme de&lt;br&gt;slyngler er. Tag din hat af, sæt den på løbet af karabinen&lt;br&gt;og hæv den op over voldkanten.&quot;&lt;br&gt;Dragonen adlød. Straks efter faldt et skud fra den anden side&lt;br&gt;graven, som rev hatten bort fra karabinløbet.&lt;br&gt;&quot;Disse bønder sigter endda ikke så dårligt,&quot; hviskede Manheimer.&lt;br&gt;Denne hændelse dæmpede for en del rytternes lyst til at komme&lt;br&gt;op på volden. Mens de tvivlrådige og tavse betragtede hverandre,&lt;br&gt;hørte man en dyb og lydelig stemme råbe fra murkronen over porthvælvingen:&lt;br&gt;&quot;Agter vel på derovre! De er alle sammen kommet ned i gården.&lt;br&gt;&quot;Jeg skal lade dig nagle levende til porten, når jeg får dig fat!&quot;&lt;br&gt;råbte kaptajnen rasende.&lt;br&gt;&quot;Ja, når I får mig fat!&quot; råbte stemmen spottende tilbage.&lt;br&gt;&quot;Hent os en dyne,&quot; hviskede Manheimer, &quot;så skal vi prøve det&lt;br&gt;med dem igen.&quot;&lt;br&gt;En rytter gik op i værelserne og kom straks efter tilbage med en&lt;br&gt;dyne.&lt;br&gt;&quot;En mand tager dynen og bærer den hævet i armene foran sig,&lt;br&gt;gennem den vil ingen af deres kugler trænge. Efter ham følger&lt;br&gt;en anden med spændt karabin og holder sig vel dækket, mens&lt;br&gt;I passerer op over volden.&quot;&lt;br&gt;Dette påfund, som gav nogen sandsynlighed for et heldigt udfald, blev&lt;br&gt;straks udført. En rytter bar dynen op på volden, hævet&lt;br&gt;over sit hoved, hans kammerat fulgte tæt bag efter ham og iagttog&lt;br&gt;omhyggeligt ikke at give nogen legemsdel blot for gjøngerne. På&lt;br&gt;denne måde var de kommet et godt stykke fremad og nærmede sig&lt;br&gt;porthvælvingen. Manheimer iagttog forsøget med den ivrigste opmærksomhed,&lt;br&gt;mens han med alle sine ryttere fulgte de to mænd&lt;br&gt;skridt for skridt neden for volden. Pludselig så man skjoldbæreren&lt;br&gt;standse, den anden støttede sit ene knæ mod jorden og hævede&lt;br&gt;bøssen til anlæg. I det samme faldt et skud, dragonen tabte karabinen,&lt;br&gt;udstødte et skrig og gjorde et højt spring. Derpå sank han&lt;br&gt;sammen og blev liggende på stedet. Hans kammerat slog dynen om&lt;br&gt;sig og rullede ned ad volden.&lt;br&gt;&quot;Mord og bøddel!&quot; skreg Manheimer, idet han sparkede til den&lt;br&gt;nedrullede, &quot;hvordan dækker du den stakkels Erik?&quot;&lt;br&gt;&quot;Strenge herre!&quot; svarede karlen. &quot;I regner mig det ikke til last.&lt;br&gt;Den skinbarlige Satan må føre disse mennesker an, så vist som&lt;br&gt;Erik fik sin bekomst uden skyld fra min side. De sidder på lur&lt;br&gt;oppe i de høje træer, for jeg så ilden fra skuddet lysne fra en af&lt;br&gt;de øverste grene.&quot;&lt;br&gt;Svend Gjønge havde virkelig benyttet dette indfald og ladet to&lt;br&gt;af sine mænd stige op i træerne, fra hvilke de beherskede hele&lt;br&gt;gården med undtagelse af en ubetydelig strækning nærmest under&lt;br&gt;volden, mens de selv var usynlige og dækkede af grene. Manheimer&lt;br&gt;indså straks det rimelige i dragonens forklaring og lod sine folk&lt;br&gt;træde nærmere ind under volden.&lt;br&gt;&quot;Vi må prøve på et nyt opspind,&quot; hviskede han til fænrikken,&lt;br&gt;&quot;og denne gang vil jeg selv vove pelsen.&quot;&lt;br&gt;Efter disse ord så man ham gå langs med volden, og da han var&lt;br&gt;kommet et stykke fra porten krybe på hænder og fødder op ad&lt;br&gt;trappen til slottet, i hvilket han forsvandt.&lt;br&gt;Dragonerne stirrede tavse og forventningsfulde efter, hvad der&lt;br&gt;ville ske. To af dem havde listet sig op på siden af volden og&lt;br&gt;draget den dræbte ned efter sig. Ved at undersøge liget fandt man&lt;br&gt;rytterens udsagn bekræftet. Det dræbende skud var gået igennem&lt;br&gt;issen og ud af baghovedet.&lt;br&gt;Straks efter blev opmærksomheden ledet hen til trappen, hvorfra&lt;br&gt;en kvindelig skikkelse ilede ned og løb med hurtige skridt over&lt;br&gt;gården. Den opfindsomme Manheimer var i færd med en ny list&lt;br&gt;og havde iført sig fru Elsebeths klæder. Idet han kom ned til dragonerne,&lt;br&gt;hviskede han til dem:&lt;br&gt;&quot;Bryder alle ud i et vældigt skrål, for at kæltringerne hist ovre&lt;br&gt;ikke skulle høre ham deroppe, om han får i sinde at råbe til dem.&lt;br&gt;Så snart I ser, at jeg begynder at løbe, affyrer to mand deres&lt;br&gt;karabiner i luften. Skrig blot og støj, som I kan bedst.&quot;&lt;br&gt;Dragonerne adlød uden at fatte kaptajnens plan, de skreg som&lt;br&gt;besatte. Oppe fra porten hørtes Abels dybe stemme udtale nogle&lt;br&gt;ord, som blev aldeles overdøvede. Midt under denne larm forlod&lt;br&gt;kaptajnen sine folk og begav sig op på volden, modsat den side&lt;br&gt;af porten, hvor de tidligere forsøg var blevet udført. Månelyset&lt;br&gt;kastede sit blege skin hen over hans klædning. Dragonernes skrig&lt;br&gt;fordobledes, eftersom de begyndte at fatte deres anførers hensigt.&lt;br&gt;En af dem affyrede sin karabin. Kaptajnen ilede hurtigt hen over&lt;br&gt;volden, synlig for alle, han udstødte et ængsteligt råb om hjælp&lt;br&gt;og lod, som om han søgte at komme bort, mens han vedblev&lt;br&gt;at nærme sig porten. På hin side af graven herskede en dødsstilhed.&lt;br&gt;&quot;Skyd dog, skyd i Jesu Kristi navn!&quot; skreg Abel med en stemme,&lt;br&gt;der blev bestandig ængsteligere, eftersom han fattede Manheimers&lt;br&gt;list og så den truende fare komme nærmere; men dette råb overdøvedes af&lt;br&gt;dragonerne, der på samme tid afskød endnu en karabin.&lt;br&gt;Da skuddet faldt, sank Manheimer i knæ, bøjede sig fremad og&lt;br&gt;affyrede sin pistol. Før krudtrøgen havde fordelt sig, krøb han&lt;br&gt;sammen og lod sig rulle ned ad volden.&lt;br&gt;Men fra porten lød et højt og sørgeligt skrig, og Abels skikkelse&lt;br&gt;blev synlig for alle; hans hævede arme bevægede sig krampagtigt,&lt;br&gt;idet han faldt fra gesimsen ned på volden og derfra ned i gården&lt;br&gt;foran Manheimer, som stod lænet op til muren med den endnu&lt;br&gt;rygende pistol i hånden.&lt;br&gt;Fra den anden side graven syntes et klageråb at besvare den&lt;br&gt;jubel, dragonemne udstødte, da de så deres fjende bleg og livløs&lt;br&gt;henstrakt på jorden. Manheimer alene delte ikke den almindelige&lt;br&gt;glæde; siden han vendte tilbage fra volden, var hans ansigt mørkt&lt;br&gt;og tankefuldt. Fænrikken nærmede sig med en strøm af lovtaler.&lt;br&gt;Kaptajnen afbrød ham.&lt;br&gt;&quot;Det lader til, at det skal være alvor her,&quot; sagde han. &quot;Siden en&lt;br&gt;kunne liste sig over, skal vel flere af disse sataner ikke være rædde&lt;br&gt;for det samme vovestykke. Vi må se at komme bort.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg grundede nys derover og fandt på en ny list, der vil skaffe&lt;br&gt;os af med nogle af de mest besværlige.&quot;&lt;br&gt;&quot;Fortræffeligt!&quot; ytrede kaptajnen. &quot;Lad os høre.&quot;&lt;br&gt;&quot;Vi stiller vore folk på hver side af trappen, således at skyggen&lt;br&gt;dølger dem. Om nu nogen går åbenlyst hen over gården, vil gjøngerne lægge&lt;br&gt;mærke dertil og give ild på bam.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det vil sige at dræbe ham.&quot;&lt;br&gt;&quot;å ja, måske,&quot; vedblev fænrikken leende, &quot;men ilden af fjendens&lt;br&gt;skud vil tillige give vore mænd et sikkert mål at rette deres karabiner&lt;br&gt;imod, og når vi først er blevet færdige med dem i træerne,&lt;br&gt;kan vi bag brystværnet vel pille de andre bort.&quot;&lt;br&gt;&quot;Måske!&quot; svarede Manheimer. &quot;Men hvem gør vi til offeret for&lt;br&gt;denne plan? Har fænrikken selv i sinde at lade gjøngerne rette&lt;br&gt;deres skud på sig, mens I går over gården?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tænkte, at den blege præst også kunne være god dertil.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej!&quot; sagde kaptajnen, &quot;den plan er ikke en krigsmand værdig.&lt;br&gt;Lad os drille dansken, så godt vi kan, lad os have løjer med ham&lt;br&gt;for at forslå tiden, men aldrig skal de kunne sige kaptajn Manheimer på, at&lt;br&gt;han førte krigen som en kryster og stillede en anden&lt;br&gt;frem, hvor han ikke turde vove sit eget skrog. Denne gang viger&lt;br&gt;jeg pladsen for Svend Gjønge, hidtil har han måttet gøre det for&lt;br&gt;mig; det båder kun lidt at fægte mod fjender, som er krøbet i skjul&lt;br&gt;for at fælde os, siden de ikke vovede at møde os ansigt til ansigt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men han lader os jo intet middel til at komme bort, herre&lt;br&gt;høvedsmand!&quot;&lt;br&gt;&quot;Midlet, fænrik, det står her,&quot; svarede Manheimer og pegede&lt;br&gt;på sin pande. &quot;Følg med til salen, så skal I lære det nøjere at&lt;br&gt;kende.&quot;&lt;br&gt;Manheimem befalede sine dragoner at holde porten bevogtet,&lt;br&gt;derpå sneg han og fænrikken sig op på slottet.&lt;br&gt;Da de kom ind i salen, fandt de Tange siddende ved bordet med&lt;br&gt;en tømt vinflaske foran sig.&lt;br&gt;&quot;Synk godt, kapellan!&quot; råbte Manheimer. &quot;Han drikker, og vi&lt;br&gt;slås, det er, som det bør være. Hvis han ellers har bevaret noget&lt;br&gt;af sin samling, så tænk efter, om der gives anden udgang fra gården&lt;br&gt;end den hist nede ved vindebroen?&quot;&lt;br&gt;&quot;Tilvisse ikke det jeg ved af at sige,&quot; svarede Tange uden betænkning.&lt;br&gt;&quot;Hvilken af gravene holder han da for den mindst dybe?&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tror, det må være den, som løber mod vest, hvor volden er&lt;br&gt;borte, thi de fortæller, at der midtvejs over graven skal have gået&lt;br&gt;en stensat gang i gammel tid, som siden blev afbrudt. Vist er det,&lt;br&gt;at man i klart vejr og på solskinsdage endnu kan se spor af stenene&lt;br&gt;under vandet. Men om kaptajnen tænker på at snige sig bort,&quot;&lt;br&gt;tilføjede han, &quot;vil I have møje med at nå ned til samme grav,&lt;br&gt;eftersom udgangsdøren for længe siden er muret til.&quot;&lt;br&gt;&quot;Mod vest, siger I, altså må slottet skygge over den side, siden&lt;br&gt;månen endnu ikke står så højt. Kan I vise mig graven heroppe fra?&quot;&lt;br&gt;&quot;å ja, der vender et vindue fra jomfru Karens kammer ud&lt;br&gt;imod den.&quot;&lt;br&gt;&quot;Kom da, lad os gå!&quot;&lt;br&gt;Tange rejste sig og fulgte Manheimer ind i et af de tilstødende&lt;br&gt;værelser.&lt;br&gt;Straks efter hørtes en tiltagende larm og et højt skrig nede i&lt;br&gt;gården, og to skud faldt efter hinanden. Kaptajnen ilede tilbage&lt;br&gt;til salen.&lt;br&gt;&quot;Der har vi dem allerede,&quot; råbte han; &quot;vi får ingen tid til at&lt;br&gt;flygte. Følg mig, fænrik!&quot; Med disse ord drog Manheimer sin lange&lt;br&gt;stødkårde og sprang hen mod udgangen. Her blev han standset af&lt;br&gt;sine folk.&lt;br&gt;&quot;Mord og bøddel!&quot; råbte han. &quot;Hvad er på færde?&quot;&lt;br&gt;&quot;Vi er om en hals, strenge herre!&quot; svarede en af dragonerne&lt;br&gt;bleg og åndeløs. &quot;To mænd listede sig bag på os, uden at vi fornam&lt;br&gt;det mindste til det. Den ene var i skjorteærmer og styrtede midt&lt;br&gt;ind imellem vore. To skød, men knap tror jeg, de traf. Hele volden&lt;br&gt;vrimler af fjender. Hør blot! Nu rasler kæderne, de lader vindebroen gå&lt;br&gt;ned.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det gælder da om at komme bort,&quot; ytrede Manheimer. &quot;Kan&lt;br&gt;han skaffe os et reb, præst, langt nok til at nå jorden neden for&lt;br&gt;muren fra det vindue, han viste mig!&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvor skulle jeg vel få så langt et reb, strenge herre!&quot; svarede&lt;br&gt;Tange. &quot;Fogden sidder i sit kammer hist ovre i gården, og vi kan&lt;br&gt;jo ikke komme udenfor.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hent lagenerne fra de to senge derinde,&quot; bød kaptajnen.&lt;br&gt;Rytterne bragte fire lagener, som blev skåret i strimler på en&lt;br&gt;halv alens bredde og derefter knyttet sammen. Mens dette arbejde&lt;br&gt;stod på, hørtes en tiltagende larm uden for døren. Manheimer&lt;br&gt;trådte hen til vinduet og lyttede. Han hørte Svend befale og opmuntre sine&lt;br&gt;folk og genkendte stemmen.&lt;br&gt;&quot;Drag dynen lidt bort fra vinduet,&quot; befalede han, &quot;og prøv, om&lt;br&gt;I kan få ram på dem med eders karabiner.&quot;&lt;br&gt;To af rytterne adlød befalingen, men de forsigtige gjønger holdt&lt;br&gt;sig så tæt under muren, at dragonemne ikke kunne få sigte, derimod blev et&lt;br&gt;skud affyret fra gården, som sårede en af svenskerne&lt;br&gt;armen. Den ulykkelige tabte karabinen og sprang tilbage med&lt;br&gt;et smerteligt klageråb. Manheimer lod dem tildække vinduet igen&lt;br&gt;og opgav forsøget.&lt;br&gt;Larmen tiltog bestandig, man hørte døren brage for de heftige&lt;br&gt;og tunge slag, der blev slået på den. Så snart rebet var færdigt&lt;br&gt;og tilstrækkelig langt, tog Manheimer et lys dg vinkede ad sine&lt;br&gt;folk. Over Tanges ansigt fo’r et lumsk smil, idet rytterne forlod&lt;br&gt;salen. Manheimer vendte sig i døren og udbrød:&lt;br&gt;&quot;Det er bedst, han går med, Tange, at han kan give en håndsrækning, om det&lt;br&gt;gøres nødigt.&quot;&lt;br&gt;Denne befaling syntes at være Tange ubelej lig. Smilet døde på&lt;br&gt;hans læber, idet han rejste sig og fulgte efter svenskerne. Det sted,&lt;br&gt;hvorfra Manheimer havde besluttet at iværksætte flugten, vendte&lt;br&gt;ud til den side af slottet, hvor man som sagt havde anset jordvolden&lt;br&gt;for overflødig og derimod udvidet graven indtil omtrent to favne&lt;br&gt;neden for muren. Denne mur var meget tyk og ikke gennembrudt&lt;br&gt;af nogen åbning til værelserne i stuen; i øverste etage vendte alene&lt;br&gt;det lange smalle vindue fra Karens soveværelse ud mod graven, og&lt;br&gt;fra dette vindue skulle flugten prøves.&lt;br&gt;Som kaptajnen havde tænkt sig, dannede slottet her en bred og&lt;br&gt;mørk skygge hen over vandet. Skoven lige overfor var indhyllet&lt;br&gt;i en tæt og grålig tåge.&lt;br&gt;&quot;Sluk lyset!&quot; hviskede Manbeimer, &quot;og hold eder tavse, et uforsigtigt ord&lt;br&gt;eller et skrig er nok til at røbe vor list. Så snart I kommer ned, opsøger I&lt;br&gt;vadestedet over graven, og om I ikke kan finde&lt;br&gt;det, så svømmer I over. Jeg kommer til sidst.&quot;&lt;br&gt;Under disse befalinger havde han åbnet vinduet og løftet det af.&lt;br&gt;En rytter steg op i karmen, lagenet blev bundet om hans liv, derefter tog to&lt;br&gt;mænd fat i linen og hissede ham ned. Det første forsøg&lt;br&gt;lykkedes, de følgende gik lige så heldigt. Kaptajnen smilede, idet&lt;br&gt;han gned sine hænder og hviskede til fænrikken:&lt;br&gt;&quot;Det går jo prægtigt, jeg tænker, vi skærer den gode Svend&lt;br&gt;Gjønge en fløjte i nat.&quot;&lt;br&gt;Omsider var alle rytterne kommet ud af slottet, uden at det&lt;br&gt;ringeste uheld havde mødt dem. Alt foregik i en uafbrudt stilhed,&lt;br&gt;i ti skridts afstand ville man ikke have anet det ringeste om denne&lt;br&gt;flugt.&lt;br&gt;Da den sidste nåede jorden, vendte Manheimer sig om til Tange.&lt;br&gt;Denne stod tavs og spejdende med sammenslyngede arme og iagttog fra en krog&lt;br&gt;af kammeret, hvad der skete ved vinduet.&lt;br&gt;&quot;Nu får han hjælpe mig!&quot; hviskede kaptajnen.&lt;br&gt;&quot;Det skal jeg,&quot; svarede Tange beredvillig.&lt;br&gt;&quot;Om jeg lykkelig og vel kommer i behold, går jeg i morgen op&lt;br&gt;til præsten og lægger et ord ind for ham, at alt kan blive godt med&lt;br&gt;kæresten igen. Bærer han sig derimod uforsigtigt ad, skal han&lt;br&gt;aldrig leve den dag, hvor han glemmer Manheimer eller hans ryttere. Lån mig&lt;br&gt;først en dyne.&quot;&lt;br&gt;Tange tog en dyne fra sengestedet. Manheimer kastede den ud&lt;br&gt;ad vinduet, således at den blev liggende neden for vinduet.&lt;br&gt;&quot;Nok en!&quot; hviskede han.&lt;br&gt;&quot;Hvorfor gør I det?&quot; spurgte Tange.&lt;br&gt;&quot;å jo, for at falde blødere, om linen skulle gå i stykker.&quot;&lt;br&gt;Efter at Manheimer havde kastet alle sengestedets dyner ud ad&lt;br&gt;vinduet, listede han ind i salen og kom straks efter tilbage med en&lt;br&gt;sammenbundet dug, som indeholdt alle de forskellige genstande,&lt;br&gt;han om eftermiddagen havde udset til sin andel af byttet. Denne&lt;br&gt;pakke bandt kaptajnen omkring sin hals og steg derefter op i&lt;br&gt;vindueskarmen, hvor han fastgj orde linen under sine arme.&lt;br&gt;&quot;Ræk mig nu et bæger vin, og lad os drikke på en lykkelig rejse.&quot;&lt;br&gt;&quot;Synk godt!&quot; sagde Tange, idet kaptajnen drak. Derpå tog han&lt;br&gt;linen og begyndte at hisse Manheimer ned.&lt;br&gt;&quot;I glemmer vel ikke eders løfte, at lægge et godt ord ind for mig&lt;br&gt;hos præsten,&quot; hviskede han, idet han gjorde et ophold.&lt;br&gt;&quot;Nej, visselig ikke,&quot; svarede Manheimer, &quot;lad blot linen gå.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, ja, giv stunder,&quot; vedblev Tange med hævet stemme. &quot;Jeg&lt;br&gt;tror alligevel ikke, at det vil nytte stort, I kan vel tvinge hr. Christen&lt;br&gt;Nielsen til at tilgive mig, men kan I også tvinge hans datter&lt;br&gt;til at holde af mig igen?&quot;&lt;br&gt;&quot;Vist kan jeg så,&quot; svarede Manheimer, ikke uden nogen ængstelse, &quot;jeg skal&lt;br&gt;tale for ham, som var han min kære broder. Lad&lt;br&gt;blot snoren gå ned.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ret betænkt,&quot; sagde Tange, &quot;så har I forsyndet eder svært imod&lt;br&gt;mig. Det var eder, som først fristede mig til spil, I vækkede mine&lt;br&gt;lidenskaber og truede mig, når jeg søgte at bekæmpe dem.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorfor siger han det nu?&quot; ytrede Manheimer, blegnende ved at&lt;br&gt;høre disse ord, der blev udtalt med en bestemt og truende stemme.&lt;br&gt;&quot;I bliver så tung, kaptajn! Jeg tror knap, at jeg kan holde eder&lt;br&gt;længere.&quot;&lt;br&gt;&quot;Fordømte skurk! Han pønsede altså dog på svig; men jeg anede&lt;br&gt;det nok, og derfor lod jeg puderne falde i forvejen.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej. I anede det ikke, kaptajn Manheimer!&quot; gentog Tange,&lt;br&gt;der nu havde hævet sin stemme således, at slottets mure gav genlyd af den.&lt;br&gt;&quot;Jeg har heller ikke i sinde at slippe snoren, som I formoder, tværtom, vi&lt;br&gt;lader os nøje med at binde den fast her til&lt;br&gt;posten af karmen.&quot;&lt;br&gt;Han lod handlingen følge efter sine ord, derpå udstødte han et&lt;br&gt;lydeligt og gennemtrængende råb: &quot;Kom herhid, I gjønger! Kom&lt;br&gt;om på den venstre side, så skal I finde et mål for eders kugler og&lt;br&gt;se, hvordan præsten holder ord.&quot;&lt;br&gt;To skud faldt fra de flygtende ryttere, som allerede var kommet&lt;br&gt;over graven ind i skoven. Tange holdt sig dækket af muren, mens&lt;br&gt;han vedblev sine skingrende og gennemtrængende skrig. Derimellem hørte man&lt;br&gt;kaptajnens bønner og glimrende løfter.&lt;br&gt;Månen kom frem over slottet og beskinnede den ulykkeliges&lt;br&gt;kridhvide ansigt og de fortvivlede anstrengelser, han gjorde for at&lt;br&gt;løse knuden på linen. Straks efter så man flere mørke skikkelser&lt;br&gt;forsigtig strække hovederne frem over volden, som løb i flugt med&lt;br&gt;begge murenes sidefløje. Manheimer udstødte et angstråb. Fra den&lt;br&gt;højde, hvor han befandt sig, så han gjøngernes bøsseløb glinse i&lt;br&gt;månelyset, idet de blev rettet imod ham. Fire skud faldt. Kaptajnens legeme&lt;br&gt;bøjede sig sammen, mens hans arme fægtede i luften.&lt;br&gt;Derpå hørte man et dybt og klagende suk, og Manheimer havde&lt;br&gt;ophørt at leve. Hans lig hang stift og ubevægeligt ned ad muren.&lt;br&gt;Men ovre på den modsatte side af graven skinnede månen på&lt;br&gt;samme tid hen over en krumbøjet og mager skikkelse, som sad på&lt;br&gt;en sten, hvorfra hun havde været vidne til det sidste optrin. Hendes&lt;br&gt;rynkede ansigt viste et modbydeligt udtryk af spot og skadefro&lt;br&gt;glæde. Da Manheimer havde udstødt sit sidste klageråb, rejste hun&lt;br&gt;sig og mumlede for sig selv:&lt;br&gt;&quot;Jeg vidste jo nok, at det måtte komme, som jeg sagde: Han&lt;br&gt;skulle hverken dø på jorden eller i vandet. Den gang lo han ad&lt;br&gt;min spådom. I nat har han måttet græde blod over den.&quot;&lt;br&gt;Efter disse ord forsvandt Kulsoen i skoven.&lt;br&gt;
==Et offer==
&lt;br&gt;Otte dage efter toget til Høfdingsgård lå Svend i sit hjem, såret af&lt;br&gt;et skud i armen, som havde ramt ham, idet han og Ib afvæbnede&lt;br&gt;de dragoner, Manheimer stillede til vagt for porten; Ane Marie&lt;br&gt;sad og spandt på en håndten, Ib polerede hæftet på en lang sølvkårde.&lt;br&gt;&quot;Nå, Svend!&quot; udbrød Ib, &quot;tal så lidt til os. Du ligger der og&lt;br&gt;stirrer ben på mig. Kanske du er misundelig over min rare kårde,&lt;br&gt;som jeg arvede efter den salige kaptajn Manheimer. Men du fik&lt;br&gt;jo også din del af byttet.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad fik han da?&quot; spurgte Ane Marie.&lt;br&gt;&quot;Dengang vi om morgenen havde gjort ryddeligt i slottet og&lt;br&gt;sat tøjet og husgerådet på deres forrige plads, gik vi ned og hentede&lt;br&gt;fru Elsebeth og den lille Karen hos præsten i Mehrn. Da skulle du&lt;br&gt;have set den gamle frues ansigt, Ane, det smilede så venligt, som&lt;br&gt;om vi var hendes bedste kammerater, hun holdt en lovtale for os,&lt;br&gt;der varede lige fra præstegården, til vi kom ind på vindebroen.&lt;br&gt;Lille Karen smilede også, kan jeg tro, men på en anden måde. Da&lt;br&gt;vi bød dem farvel, vendte hun sig mod Svend og gav ham en&lt;br&gt;blomst, som hun havde fået af præstekonen. Det var hans del af&lt;br&gt;byttet, og det var også godt.&quot;&lt;br&gt;&quot;Blot doktoren ikke lader sig skræmme af regnen og glemmer&lt;br&gt;at se ind til os i aften,&quot; ytrede Svend, som ønskede at afbryde denne&lt;br&gt;samtale. &quot;Min arm værker, og han lovede at ride herind, hvis han&lt;br&gt;kom til Jungshoved.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ved middagstid så jeg ham ride ned ad Smidstrup banke,&quot;&lt;br&gt;sagde Ane Marie, &quot;og han var let at kende på sin røde kappe.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ved du hvad,&quot; sagde Svend, &quot;vi skikker et bud til Jungshoved&lt;br&gt;for at høre, om han kommer. Ib gør mig nok den vilje at gå&lt;br&gt;derned.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hør Svend!&quot; sagde Ib, &quot;jeg vil gå for dig til verdens ende og&lt;br&gt;endda et stykke længere, men til Jungshoved skikker du mig ikke.&quot;&lt;br&gt;&quot;Så går jeg,&quot; sagde Ane.&lt;br&gt;&quot;Jeg begriber ikke den ulyst, Ib har til at komme på slottet, det&lt;br&gt;er nu anden gang, han undslår sig derfor. Der må være kommet&lt;br&gt;noget i vejen mellem dig og folkene.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ikke det mindste,&quot; svarede Ib fripostig.&lt;br&gt;&quot;Det regner endnu,&quot; sagde Ane, idet hun gik fra vinduet.&lt;br&gt;&quot;Tag min store rytterkappe og min filthat på,&quot; sagde Ib, &quot;så skal&lt;br&gt;regnen ikke gøre dig noget.&quot;&lt;br&gt;Ane svøbte sig ind i kappen og satte filthatten på sit hoved. I&lt;br&gt;denne dragt kunne man have antaget hende for en mand, mens&lt;br&gt;det dog i hin tid var almindeligt, at fruentimmerne bar filthatte til&lt;br&gt;deres hovedbeklædning. Da hun kom til døren, blev hun standset&lt;br&gt;af Svend.&lt;br&gt;&quot;Hvis du ser lejlighed dertil,&quot; sagde han, &quot;så forhør, om kaptajn&lt;br&gt;Lykke endnu opholder sig på slottet.&quot;&lt;br&gt;Ane tilkastede ham et bebrejdende blik. &quot;å nej, Svend!&quot; sagde&lt;br&gt;hun, &quot;lad mig være fri derfor. Det ærinde falder tungere end det&lt;br&gt;første.&lt;br&gt;Svend rystede på hovedet, han rakte hende hånden og tilføjede:&lt;br&gt;&quot;Du behøver ikke at være bange for at besørge det. Gud hører&lt;br&gt;mine ord, lille Ane! Mellem hende og mig er alting endt. Og om&lt;br&gt;hun bad for min fod, det var dog forbi mellem os.&quot;&lt;br&gt;Konens ansigt beholdt sit tvivlende udtryk, men hun svarede&lt;br&gt;intet, nikkede og gik. Idet hun åbnede døren, hørte man regnen og&lt;br&gt;stormen, som tudede ind fra Præstø bugt.&lt;br&gt;&quot;Jeg tror, kaptajnen er rejst sin vej,&quot; ytrede Ib noget efter, &quot;jeg&lt;br&gt;har ikke set ham i de sidste dage, derimod har ridder Kørbitz&lt;br&gt;endnu sin gang på slottet. I morges gik han nede i Orremandsgårds&lt;br&gt;skove, side om side med Kulsoen, den slemme kvinde. Da de så&lt;br&gt;mig, gjorde ridderen et skridt forud og standsede talen, men Kulsoen grinede&lt;br&gt;og hævede sin knyttede hånd imod mig. - Tak for&lt;br&gt;sidst, Ib Abelssøn! skreg hun. - Nu har vi mødt hinanden to gange,&lt;br&gt;tænk på mig, om det sker den tredje gang, så skal jeg have dit&lt;br&gt;livsbrød skåret.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvor har I da truffet hinanden før?&quot;&lt;br&gt;&quot;Husker du det ikke? Første gang var oppe ved Lellinge den&lt;br&gt;aften, vi tog over Køge bugt med vore penge, da bandt jeg hendes&lt;br&gt;hænder og fødder og puttede hende min halsklud i munden, mens&lt;br&gt;hun blev stillet op ved siden af Manheimer, som vi alt troede vel&lt;br&gt;besørget den gang. Anden gang var forgangen nat. Mens vi listede&lt;br&gt;omkring uden for Høfdingsgård for at finde en overgang, traf jeg&lt;br&gt;Kulsoen inde i krattet, slæbende på en bylt sammenrøvede sager,&lt;br&gt;som hun havde set lejlighed til at få fat i oppe på slottet, idet hun&lt;br&gt;sneg sig bort ad den løngang, præsten omtalte. Jeg tog godset fra&lt;br&gt;hende og gav det siden til fogden, derfor er det vel, at hun er&lt;br&gt;blevet mig så fjendsk.&quot;&lt;br&gt;Svends lille søn havde under samtalen siddet ved bordet og&lt;br&gt;stavet sig frem på et stykke træ, hvori alfabetet var indridset, og&lt;br&gt;som man kaldte et fibelbræt. Under den tavshed, som opstod efter&lt;br&gt;Ibs sidste ord, hængte drengen brættet på væggen og gik hen til&lt;br&gt;Svend.&lt;br&gt;&quot;Hør lille fader!&quot; sagde han, &quot;siden de nu gør dig fortræd, når&lt;br&gt;du går ud, så bliver du vel længe hjemme hos os.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorfor, min dreng?&quot;&lt;br&gt;&quot;For mutter er så bedrøvet, hver gang hun siger, at du er ude&lt;br&gt;på togt, og så går hun til vinduet, når der kommer nogen forbi,&lt;br&gt;og ser ud, om det er dig. Så læser hun sin bøn og lærer mig en&lt;br&gt;med, og hun græder tit om natten, når du tror, hun sover. Når&lt;br&gt;du er hjemme, lader hun nok som ingenting og taler og ler, men&lt;br&gt;så snart du er gået, er fornøjelsen også forbi.&quot;&lt;br&gt;&quot;å, hvad, det er ingenting at tale om,&quot; sagde Ib, &quot;og nu bliver&lt;br&gt;Svend længe hjemme.&quot;&lt;br&gt;&quot;Lad kun drengen tale, Ib!&quot;&lt;br&gt;&quot;Men du må heller ikke tale om hende deroppe,&quot; vedblev&lt;br&gt;drengen.&lt;br&gt;&quot;Om hvem?&quot; spurgte mændene lige forbavsede.&lt;br&gt;&quot;Ja, jeg kender hende ikke, og mutter siger kun hende, og så&lt;br&gt;bliver hun også bedrøvet, men som jeg engang spurgte, hvad hun&lt;br&gt;sad og græd over, klappede hun mig på kinden og sagde: å, det&lt;br&gt;er ingenting, lille dreng! Le du kun i aften og vær fornøjet; når&lt;br&gt;du bliver stor, kommer du også til at græde eller volde, at andre&lt;br&gt;græder.&quot;&lt;br&gt;&quot;Stormen og blæsten tager til,&quot; ytrede Ib og trådte hen til vinduet, &quot;det&lt;br&gt;er så mørkt udenfor, at man ikke kan se to skridt&lt;br&gt;foran sig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Den stakkels Ane,&quot; svarede Svend, &quot;gid hun blot ville komme&lt;br&gt;tilbage: nu brænder såret ikke længer, og hun får dog knap doktoren til at&lt;br&gt;tage ud i det vejr.&quot;&lt;br&gt;&quot;Tys! Hvad er det?&quot; spurgte Ib, &quot;jeg synes, at der faldt et skud.&quot;&lt;br&gt;&quot;å nej, det er kun stormen, som dundrer ude fra havet.&quot;&lt;br&gt;Lidt efter hørtes skridt udenfor. Døren gik op, og Ane trådte ind.&lt;br&gt;Regnen flød ned fra rytterkappen, hvori hun var indsvøbt.&lt;br&gt;&quot;Lille fatter!&quot; hviskede drengen, bøjet over mod Svend, &quot;nu har&lt;br&gt;hun grædt igen, det ser jeg grant på hendes sørgmodige ansigt,&lt;br&gt;vær lidt venlig imod hende.&quot;&lt;br&gt;Svend lagde kærtegnende sin hånd på drengens skulder, idet&lt;br&gt;han udbrød: &quot;Traf du den kloge doktor?&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej,&quot; svarede Ane med en forunderlig mat og afkræftet stemme. &quot;Han var&lt;br&gt;redet sønderpå, lidt før jeg kom, men jeg traf jomfru&lt;br&gt;Parsberg. hun lovede, at der straks skulle gå bud efter ham og&lt;br&gt;komme hjælp til dig endnu i aften.&quot;&lt;br&gt;&quot;Tak. Ane,&quot; svarede Svend og strakte sin hånd ud imod hende.&lt;br&gt;&quot;Tak for den gerning, som for enhver anden, du har øvet for mig.&lt;br&gt;Kom og sæt dig hos mig, og lad fare din sørgmodige mine.&quot;&lt;br&gt;Ane betragtede Svend med et overrasket blik. &quot;Hvorfor taler&lt;br&gt;du sådan til mig i aften?&quot; spurgte hun og satte sig på bænken ved&lt;br&gt;hans side.&lt;br&gt;&quot;Fordi drengen her fortæller mig, at jeg har en stor uret at gøre&lt;br&gt;god imod dig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Og hvad har du fortalt?&quot; spurgte hun barsk og heftigt.&lt;br&gt;&quot;Ak, mutter, mutter! Jeg har ingenting sagt, andet end at du&lt;br&gt;græd alle de salte tårer, og fatter skulle være god imod dig,&quot;&lt;br&gt;hviskede barnet.&lt;br&gt;&quot;Det er kun snak,&quot; svarede Ane, &quot;jeg har aldrig klaget over&lt;br&gt;dig, Svend!&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, det er just ulykken, lille Ane! Om du forlængst havde&lt;br&gt;røbet dit hjertes sindelag, da havde vi også bedre kendt hinanden;&lt;br&gt;men det er tids nok endda, har vi døjet sorg før, så skal vi nu&lt;br&gt;kun kende til glæde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Gud bedre det,&quot; svarede Ane sagte for at skjule en bevægelse.&lt;br&gt;&quot;Jeg vil aldrig lære glæden at kende.&quot;&lt;br&gt;&quot;Du må ikke sige sådan noget,&quot; bemærkede Ib, &quot;når et menneske&lt;br&gt;blot selv rigtig vil en ting, så hjælper Gud Fader altid med, det&lt;br&gt;har jeg mærket, ellers var jeg aldrig blevet den karl, jeg er.&quot;&lt;br&gt;Svend slyngede sin arm om Anes liv og trykkede hende op til&lt;br&gt;sig. &quot;Lad fare at sørge,&quot; hviskede han. &quot;Alting skal endnu blive&lt;br&gt;godt for dig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ja, kanske,&quot; svarede hun med et blidt og hengivent smil, &quot;hos&lt;br&gt;Vorherre er der ingen nød.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorfor tænker du på døden?&quot;&lt;br&gt;&quot;Og hvorfor tænker du på livet, Svend, mens jeg bærer døden&lt;br&gt;i mit hjerte?&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad mener du?&quot;&lt;br&gt;&quot;Du hørte skuddet nys, her ser du mærket.&quot;&lt;br&gt;Med disse ord kastede hun kappen til side, og Svend udstødte&lt;br&gt;et skrig, idet han så hendes tærnede korsklæde farvet med blod,&lt;br&gt;som randt ud fra et sår mellem skulderen og det venstre bryst. Ane&lt;br&gt;lænede sit hoved op mod Svend.&lt;br&gt;&quot;Himmerigs Gud!&quot; råbte Ib. &quot;Hvad er det?&quot;&lt;br&gt;&quot;Det er døden med sin stævning,&quot; svarede hun mat. &quot;Dengang&lt;br&gt;jeg gik tilbage fra slottet, syntes jeg at høre skridt, som bestandig&lt;br&gt;vedblev at følge efter mig på den anden side vejen. Ovenfor Ambæk skinnede&lt;br&gt;lyset fra præstegården ud af ruden, og jeg syntes,&lt;br&gt;jeg kunne se en fruentimmerskikkelse, men jeg gik i mine egne&lt;br&gt;tanker og kerede mig ikke videre derefter. Her oppe i skoven kom&lt;br&gt;hun mig nærmere på siden og stod pludselig stille, mens hun tog&lt;br&gt;til orde: - Er det jer, Ib Abelssøn? - Hvad vil I Ib Abelssøn?&lt;br&gt;spurgte jeg, så grov jeg kunne gøre min stemme. - Huske ham på&lt;br&gt;sit løfte og sige ham tak for sidst, svarede hun, og inden jeg begreb&lt;br&gt;hendes mening, så jeg glimtet af et skud og følte ligesom et stik&lt;br&gt;her over brystet. Men kvinden slog en skoggerlatter op og løb sin&lt;br&gt;vej, uden at jeg endnu ved, hvem hun var.&quot;&lt;br&gt;&quot;Kulsoen,&quot; udbrød de to mænd enstemmig.&lt;br&gt;Ib greb sin hat.&lt;br&gt;&quot;Se, hvad du kan gøre ved Ane,&quot; råbte han, &quot;imens tager jeg din&lt;br&gt;grå hest og rider doktoren op. Du kan tro, jeg skal snart bringe&lt;br&gt;ham med tilbage.&quot;&lt;br&gt;Han fo’r ud ad døren, og straks efter hørte man hovslagene af&lt;br&gt;hesten, idet den i strakt galop fløj ned ad vejen til Jungshoved.&lt;br&gt;Ib holdt ord; en time efter vendte han tilbage, og foran sig, på&lt;br&gt;den usadlede hest, holdt han en mand omslynget med den ene&lt;br&gt;arm. Det var lægen, som meget mod sin vilje var blevet hævet op&lt;br&gt;på hesten og bortført, endnu før vagtmesteren fik lejlighed til at&lt;br&gt;underrette ham om årsagen.&lt;br&gt;Ib løftede doktoren ned, bandt hesten og styrtede ind i stuen.&lt;br&gt;&quot;Her bringer jeg den tyske doktor,&quot; udbrød han dæmpet. &quot;Hvordan har hun&lt;br&gt;det?&quot;&lt;br&gt;Svend gjorde en bevægelse med hånden, idet han trådte hen til&lt;br&gt;sengen og drog et lagen til side. Under dette lå Ane Marie, bleg&lt;br&gt;og ubevægelig, med armene korsvis foldede og en bønnebog under&lt;br&gt;hagen.&lt;br&gt;&quot;Død!&quot; skreg Ib i den dybeste smertes tone og kastede sig ned&lt;br&gt;foran hende.&lt;br&gt;&quot;Ja,&quot; svarede Svend, &quot;død.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, Kinder! I ved ikke, hvad I siger,&quot; ytrede lægen, idet han&lt;br&gt;idet han med en charlatans vigtighed udbredte sin forbindstaske på bordet.&lt;br&gt;&quot;Lad mig komme til at undersøge såret, først da skal I få at vide,&lt;br&gt;hvordan det forholder sig.&quot;&lt;br&gt;Han trådte hen til sengen, men Svend lagde sin hånd på hans&lt;br&gt;skulder og svarede:&lt;br&gt;&quot;Vi lader det være. Med et skudsår som dette lever man ikke,&lt;br&gt;det har jeg set nogle prøver på tilforn. Ane Marie opgav sin ånd&lt;br&gt;i mine arme en halv time før I kom; lad os unde hende den fred i&lt;br&gt;døden, som vi ikke kunne skaffe hende, mens hun levede.&quot;&lt;br&gt;Lidt efter forlod lægen huset og red bort på Svends hest. De&lt;br&gt;to mænd blev alene hos den døde. Der forløb en lang tid, hvor&lt;br&gt;ingen af dem talte til hinanden. Ib sad på sengekanten og holdt&lt;br&gt;Anes hånd i sin. Lampens matte skin faldt hen over Svends blege&lt;br&gt;og bevægede ansigt. Fra en krog i stuen hørte man det hurtige og&lt;br&gt;regelmæssige åndedræt af den lille dreng, som var faldet i søvn.&lt;br&gt;Udenfor havde stormen lagt sig, et mat stjernelys skinnede ned&lt;br&gt;mellem skyerne.&lt;br&gt;&quot;Tal til mig Svend!&quot; udbrød endelig Ib med en lav og skælvende stemme,&lt;br&gt;&quot;hvorfor sidder du der og betragter mig så stift? -&lt;br&gt;å ja, du mener vel, at det var min skyld; Gud Fader lod hende&lt;br&gt;dø, som hun havde levet, bestandig et offer for andre.&quot; Da Svend&lt;br&gt;ikke svarede, vedblev han: &quot;Jeg red ind på Jungshoved slot, dengang jeg&lt;br&gt;søgte doktoren, og fortalte dem, hvad der var sket. Fru&lt;br&gt;Else lovede at skikke os hjælp ned, det snareste hun kunne.&quot;&lt;br&gt;&quot;Gud bedre det for hjælpen! Gid de ville lade komme vor gamle&lt;br&gt;præst, at han kunne læse hende Herrens velsignelse, så har hun&lt;br&gt;intet videre fornødent.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg tror, jeg hører hestetrav,&quot; ytrede Ib lidt efter, &quot;om det&lt;br&gt;skulle være hr. Jørgen selv, som rider ud i den mørke nat?&quot;&lt;br&gt;Han rejste sig og gik hen til vinduet. Svend lagde den dødes&lt;br&gt;hånd til rette og bredte lagenet ud over hende. Straks efter nærmede sig&lt;br&gt;lyden af stemmer. Døren gik op, Ib udstødte et forundringsråb, det var Julie&lt;br&gt;Parsberg, som trådte ind i stuen. Rideknægten blev stående udenfor med begge&lt;br&gt;hestes tøjler i hånden.&lt;br&gt;&quot;Jomfru Parsberg!&quot; udbrød Svend forbavset, idet han rejste&lt;br&gt;sig, &quot;I her?&quot;&lt;br&gt;Julie gik hen til Svend og strakte ham begge sine hænder i møde.&lt;br&gt;&quot;Finder I måske, at dette offer er større end dem, hun har bragt&lt;br&gt;mig?&quot; spurgte Julie med den bløde og indtagende magt, hun vidste&lt;br&gt;at lægge i sin stemme.&lt;br&gt;&quot;Nej!&quot; svarede Svend, &quot;men nu har hun fuldbragt alle sine ofre,&lt;br&gt;og I kommer for silde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Til at hjælpe hende, ja, det ved jeg. Straks efter at vi var redet&lt;br&gt;hjemmefra, mødte vi lægen, der fortalte os denne sørgelige tildragelse. Mit&lt;br&gt;ansigt, Gjøngehøvding. og mine tårer kan sige eder,&lt;br&gt;hvad jeg føler.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men hvorfor er I da kommet?&quot; spurgte Svend.&lt;br&gt;Ib tog ordet.&lt;br&gt;&quot;Den nådige frøken begærer vel endnu engang at se hende,&lt;br&gt;hvem hun er kommet i tanker om at skylde så meget.&quot;&lt;br&gt;Julie syntes ikke at fatte det spottende i disse ord. Hun svarede:&lt;br&gt;&quot;Hvad jeg skyldte hende, har jeg aldrig glemt, endskønt I begge&lt;br&gt;tænker anderledes. Jeg får at finde mig deri; den sag vil Gud&lt;br&gt;dømme mig og hende imellem. - Nej, Svend Gjønge! Jeg red&lt;br&gt;herhid, hvor ubekvemt end sted og tid var valgt, for at give dig&lt;br&gt;lejlighed til at tage al den hævn over mig, som du fordrer.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men jeg har jo aldrig fordret nogen hævn,&quot; svarede han sagte&lt;br&gt;og klangløst. &quot;Kender I mig ikke bedre?&quot;&lt;br&gt;&quot;Eller for at bede dig om forbarmelse og frelse for et menneskeliv, det&lt;br&gt;skæbnen gjorde dig til herre over.&quot;&lt;br&gt;&quot;Et menneskeliv?&quot; gentog Svend.&lt;br&gt;&quot;Hvad siger jeg, en hel slægt, hvis vel og rygte du kunne frelse&lt;br&gt;fra undergang og vanære. Endskønt jeg ved, hvor opfyldt dit&lt;br&gt;hjerte er af bitterhed mod mig, vover jeg denne bøn her foran&lt;br&gt;din døde hustrus leje, og kunne hun høre mine ord, ville hun ligesom jeg&lt;br&gt;række dig sine hænder bedende i møde.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg fatter ikke, hvad I mener, Julie Parsberg!&quot; svarede Svend&lt;br&gt;forbavset. &quot;Hvilket menneskeliv er det, Gud har lagt i mine&lt;br&gt;hænder?&quot;&lt;br&gt;&quot;Kaptajn Lykkes, en mand, der om få dage ikke vil have andre&lt;br&gt;vilkår end flugt eller døden.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvad ondt har han da bedrevet?&quot;&lt;br&gt;&quot;Din ven der vil kunne sige det,&quot; vedblev Julie og pegede på&lt;br&gt;Ib. &quot;I en samtale kom han til at røbe hemmeligheden af nogle&lt;br&gt;breve, hvori kaptajn Lykke, letsindig og uklog, som han er, har&lt;br&gt;vovet at omtale en af landets mest højtstående personer i lige så&lt;br&gt;slet valgte som fornærmelige udtryk. Man har beluret denne samtale, og alt&lt;br&gt;er der kommet befaling til at lade sagen undersøge og&lt;br&gt;at affordre ejermanden de breve, hvori kaptajnen har tegnet sin&lt;br&gt;dødsdom.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvem røbede ham?&quot;&lt;br&gt;&quot;Den ærlige ridder Kørbitz,&quot; svarede Ib; &quot;han tilstod selv at&lt;br&gt;have lyttet til mine ord og tilbød mig svære penge, hvis jeg ville&lt;br&gt;sælge ham brevene.&quot;&lt;br&gt;&quot;Han behøver nu ikke længere at købe dem,&quot; svarede Julie.&lt;br&gt;&quot;Til lensmand Jørgen kom Kongelig Majestæts befaling til at lade&lt;br&gt;vagtmesteren dem affordre. Derfor red jeg hid i aften.&quot;&lt;br&gt;&quot;Hvorledes skulle jeg da kunne frelse kaptajnen?&quot; spurgte&lt;br&gt;Svend.&lt;br&gt;&quot;Ved at formå din ven til at levere mig brevene.&quot;&lt;br&gt;&quot;Det gør jeg aldrig,&quot; svarede Ib. &quot;Hvis man vil tænke så slet,&lt;br&gt;kunne det gerne træffe sig, at I bad mig om dem af samme grund&lt;br&gt;som nys forgangen ridder Kørbitz.&quot;&lt;br&gt;&quot;Jeg!&quot; udbrød Julie forbavset, &quot;hans eneste ven!&quot;&lt;br&gt;&quot;Ak, jeg kender en fornem jomfru, der før har forrådt sin eneste&lt;br&gt;ven!&quot; svarede Ib.&lt;br&gt;Svend rystede på hovedet. &quot;I dette hus må vi ikke tale så,&quot; ytrede&lt;br&gt;han sagtmodig. &quot;Ib, min ven, lad hende få disse breve.&quot;&lt;br&gt;&quot;Nej, jeg kan ikke skille mig ved dem,&quot; svarede Ib, idet han&lt;br&gt;slog øjnene ned for Svends blik.&lt;br&gt;&quot;Vil du have dem til at tro om os to, at vi forvarer hans breve&lt;br&gt;som en trusel eller som et våben?&quot;&lt;br&gt;&quot;Og i morgen,&quot; tilføjede Julie, &quot;når lensmanden lader dig dem&lt;br&gt;affordre?&quot;&lt;br&gt;&quot;Å, lensmanden!&quot; svarede Ib med et hånligt skuldertræk. &quot;Han&lt;br&gt;kan komme.&quot;&lt;br&gt;&quot;Ib!&quot; sagde Svend, &quot;jeg beder om disse breve.&quot;&lt;br&gt;&quot;Men det er jo min ejendom, Svend! Den eneste arv, Soffi har&lt;br&gt;efterladt mig.&quot;&lt;br&gt;&quot;Lad jomfru Parsberg alligevel få dem, min kære kammerat, at&lt;br&gt;det kan være os, som bestandig giver, og hende, der bestandig&lt;br&gt;modtager.&quot;&lt;br&gt;Ibs sorte øjne funklede, idet han rettede dem mod Julie.&lt;br&gt;&quot;Ja,&quot; svarede han pludselig i en bestemt og tilfreds tone, &quot;dette&lt;br&gt;skal være grunden, den, Svend nu nævnede, og derfor skal I få&lt;br&gt;mine breve!&quot;&lt;br&gt;En levende glæde udbredte sig over Julies ansigt, hun tilkastede&lt;br&gt;Svend et dvælende blik, hvis udtryk ville have kunnet formilde&lt;br&gt;megen uret, men Svend mærkede det ikke. Ib gik hen til et skab&lt;br&gt;i væggen og udtog en pakke, indsvøbt i et tørklæde. Han lagde den&lt;br&gt;på bordet, som stod tæt under vinduet.&lt;br&gt;&quot;Se!&quot; sagde han og udbredte brevene foran lampen, &quot;her har I&lt;br&gt;dem alle sammen, benyt dem nu, som I tykkes bedst.&quot;&lt;br&gt;I det samme øjeblik blev en pistol udefra trykket ind igennem&lt;br&gt;ruden, der faldt et skud, som slukkede lampen. Julie udstødte et&lt;br&gt;gennemtrængende skrig, men Ib rev en bøsse ned fra væggen&lt;br&gt;og fo’r ud.&lt;br&gt;Da Svend atter havde fået tændt lampen, kom Ib tilbage.&lt;br&gt;&quot;Det gjaldt nok mig,&quot; udbrød han og hængte bøssen op på sit&lt;br&gt;sted. &quot;Denne gang var der to på færde. Da jeg kom ud, så jeg&lt;br&gt;dem ride ind i skoven, så stærkt deres heste kunne løbe.&quot;&lt;br&gt;Julie var sunket tilbage mod væggen; da hun slog øjnene op,&lt;br&gt;faldt hendes første blik på bordet, og hun udstødte et skrig.&lt;br&gt;&quot;Brevene!&quot; råbte hun, &quot;min himmerigs Gud! De er borte!&quot;&lt;br&gt;Bordet var tomt. Endnu mens krudtdampen af skuddet opfyldte&lt;br&gt;værelset, strakte en hånd sig ind igennem den sønderslagne rude og&lt;br&gt;greb alle de breve, som Ib havde lagt på bordet.&lt;br&gt;Rideknægten, der ventede udenfor, havde ikke bemærket eller&lt;br&gt;hørt andet end skuddet og straks efter hovslagene af de to rytteres&lt;br&gt;heste, idet de sprængte bort fra hytten.&lt;br&gt;Man har uden tvivl gættet, at det var Kørbitz, der ved en så&lt;br&gt;uværdig list tilvendte sig kaptajnens breve, som Ib overlod til Julie&lt;br&gt;Parsberg. Allerede straks efter at han var kommet til kundskab&lt;br&gt;om disse breves tilværelse, havde man ved hoffet hørt nogle ytrin ger&lt;br&gt;derom. I den kamp, der for øjeblikket fandt sted mellem Kør bitz og Kai&lt;br&gt;Lykke, benyttede ridderen sig af erhvert våben for at&lt;br&gt;tilintetgøre sin medbej ler, og så meget mere hensynsløst, som han&lt;br&gt;hidtil måtte erkende at være den uheldige og besejrede. Kais breve&lt;br&gt;syntes ikke alene at sikre ridderen den overvægt, han savnede, men&lt;br&gt;var endog blevet ham aldeles nødvendige til at retfærdiggøre sine&lt;br&gt;ytringer og til at forøge deres vægt. Så snart Kørbitz havde frem lagt&lt;br&gt;brevene, antog sagen større offentlighed. Frederik den Tredie&lt;br&gt;udnævnte en ret til at undersøge Kais brøde og derefter at over give sagen&lt;br&gt;i generalfiskalens hænder. Blandt hovedmændene i&lt;br&gt;denne ret var Rantzau, som kort i forvejen havde tabt en proces&lt;br&gt;mod Kai Lykke, og rentemester Gabel, for øjeblikket dronningens&lt;br&gt;begunstigede ven, det vil sige kaptajnens fjende. -&lt;br&gt;Endskønt skyerne således trak sig sammen over den ulykkeliges&lt;br&gt;hoved, kunne dog uvej ret måske endnu være drevet bort, idet&lt;br&gt;generalfiskalen, Søren Kornerup, gjorde indvendinger mod brevenes&lt;br&gt;ægthed, men Kai var engang kommet under en uheldig stjernes&lt;br&gt;indflydelse og forøgede den første ubesindighed med en endnu&lt;br&gt;større. Fra sit ukendte skjulested sendte han dommerne et bønskrift, hvori&lt;br&gt;han vedkendte sig brevene og tilstod, at hans fornærmelige ytringer var sket&lt;br&gt;i en &quot;ubegribelig drukkenskab&quot;. Ifølge en&lt;br&gt;anden beretning skal han have tilbudt en bøde på 100.000 rigsdaler,&lt;br&gt;for hvilke han pantsatte sine godser Gisselfeldt og Rantzausholm,&lt;br&gt;nu Brahe-Trolleborg på Fyn. Med dette bønskrift var så at sige&lt;br&gt;hans skæbne beseglet. Kuglen rullede ned ad bakken, kastet af den&lt;br&gt;samme hånd, som havde hævet den så højt. Man forudså, at den&lt;br&gt;først kunne standse i afgrunden.&lt;br&gt;
Mens dette terningspil om Kai Lykkes liv og ære begyndte i&lt;br&gt;
hovedstaden, var offeret selv forsvundet, man havde forgæves&lt;br&gt;
opfordret ham til at fremstille sig for sine dommere, man havde&lt;br&gt;
ladet ham eftersøge på alle hans godser, hos alle hans slægtninge.&lt;br&gt;
Kais skjulested var hidtil blevet uopdaget.&lt;br&gt;
En aftenstund gik Svend gennem ørremandsgårds skove. Solen&lt;br&gt;
gik ned, luften farvede trætoppene med et rødgult skær. Egnens&lt;br&gt;
kirkeklokker ringede til aftenbøn, man hørte hundene gø i landsbyen og den&lt;br&gt;
klare lyd af frøerne ned i Gravdammen. Da Svend&lt;br&gt;
var kommet længere ind i skoven, så han Ib ile sig i møde med et&lt;br&gt;
smilende åsyn og et stort brev i hånden.&lt;br&gt;
&quot;Se her!&quot; råbte vagtmesteren, &quot;dette dokument er kommet til&lt;br&gt;
dig, imens du var borte fra hjemmet. Det bærer kongeligt segl&lt;br&gt;
og mærke.&quot;&lt;br&gt;
Svend brød seglet og læste.&lt;br&gt;
I dette brev forlenede kong Frederik den Tredie Svend Poulsen&lt;br&gt;
og hans efterkommere med Lundbygård og gods til belønning for&lt;br&gt;
de tjenester, han havde ydet fædrelandet.&lt;br&gt;
Svend rakte Ib brevet. Aftensolen kastede sit skær over dette&lt;br&gt;
ædle og mandige ansigt. Ib så ham smile med et sørgmodigt og&lt;br&gt;
bittert udtryk, idet han sagde:&lt;br&gt;
&quot;Ak, lille Ib! En ringe mand som jeg kan tvinge dem til alt, disse&lt;br&gt;
fornemme, man kan tvinge dem til at hade, til at frygte, til at beundre os,&lt;br&gt;
min kære broder! - Kun ikke til at elske os.&quot;&lt;br&gt;
Svend tav, det var Ib, som bøjede hovedet til siden for at skjule&lt;br&gt;
sin bevægelse, mens Gjøngehøvdingen slog armen om hans skuldre,&lt;br&gt;
og de forsvandt i skumringen mellem træstammerne.&lt;br&gt;

[[Kategori:Romaner]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-D</title>
    <id>1303</id>
    <revision>
      <id>4871</id>
      <timestamp>2006-07-05T20:28:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>555</username>
        <id>47</id>
      </contributor>
      <comment>iw</comment>
      <text xml:space="preserve">;[[Forfatter:Martin Dietz|Martin Dietz]] (1765-1843)

;[[Forfatter:Holger Drachmann | Holger Drachmann]] (1846-1908)

{{Forfattere}}
[[en:Wikisource:Authors-D]]
[[pt:Autor:D]]
[[sr:Wikisource:Аутори-Д]]
[[zh:Wikisource:作者/D]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Martin Dietz</title>
    <id>1304</id>
    <revision>
      <id>4847</id>
      <timestamp>2006-07-02T09:03:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Martin Dietz
|Datoer= (1765 – 1843)
|GemUnder=Dietz, Martin
|Wikipedia=
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=
|TOC=
|Billede=
}}

*[[Gode Raad til Herr Doctor Rothe ved Trinitatis Kirke]] (1839)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Gode Raad til Herr Doctor Rothe ved Trinitatis Kirke</title>
    <id>1305</id>
    <revision>
      <id>3680</id>
      <timestamp>2006-02-09T10:11:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>formattering</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Udgave}}
&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;'''Gode Raad'''
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;'''til'''
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;'''Herr Doctor Rothe'''
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;'''ved Trinitatis Kirke'''
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;'''fra forhenværende Degn,'''
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;'''[[Forfatter:Martin Dietz|Martin Dietz]].'''
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;&lt;br/&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;Motto.&lt;br/&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;Vogt Du Dig kun for syndig Daad,&lt;br/&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;For Løgn vil Tiden skaffe Raad.&lt;br/&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;&lt;br/&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;Kjöbenhavn 1839.&lt;br/&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;Trykt hos Jacobsen.
&lt;/table&gt;


Ved en Hændelse kom mig til Hænde den Berlingske Tidende af 3die September d.A., hvorudi findes indført et Stykke af Præsten Herr Doctor Rothe, der behager at anføre Adskilligt til sin Retfærdiggjørelse angaaende det saakaldte Testamente efter afdøde Glarmester Christopher Hauschild, som var Onkel til den endnu levende Forvalter Frederik Brabandt; men, førend jeg gaaer over til Besvarelse af Stykket, ville Herr Doctor Rothe behage med Eftertanke at gjennemlæse det femte Capitel hos Propheten Sacharias, som taler om det flyvende Brev, som fortiden kan passe sig paa de mange Flyve Blade, der nu roulere, og dernæst bemærke mit Svar, naar han siger:&lt;br/&gt;
,,Medens Brabandt procedere, blev&lt;br/&gt;
,,jeg bestormet med Mæglings-Tilbud mundt-&lt;br/&gt;
,,lig og skriftlig af hans Fuldmægtig, den&lt;br/&gt;
,,afsatte Degn Dietz fra Jylland,&lt;br/&gt;
som var ud kommen af Forbedrings-&lt;br/&gt;
,,huset, og opholdt sig her, og paa&lt;br/&gt;
,,den anden Side med anonyme Breve,&lt;br/&gt;
,,beregnet paa, at sætte mig i Skræk for&lt;br/&gt;
,,Navn og Rygte, hvilke Breve altid sendtes&lt;br/&gt;
, mig, naar jeg skulde gaae i Kirke.&quot;&lt;br/&gt;
Af det Anførte vil enhver Læser tydeligen kunne skjønne, at Herr Rothe har fremsat de benævnte Yttringer, blot for at beskjæmme mig, og om mulig, berøve mig mine Medmenneskers Tro og Tillid; hvorvidt Herr Rothes Anførsel er grundet paa Sandhed, kan skjønnes af Efterfølgende, siden det er mig kjærere, at fremstille Sagen i sit sande Lys, som den virkelig er, end at sophistiske og urigtige Begreber skulle indtage Andre ved Mangel paa urigtig Kundskab; thi den der grunder sine Andragender paa Sandhed, vinder altid, naar disse sættes i et klart Lys for dem, som skal have dermed at bestille, den er kun farlig for dem, som elske Mørket og holde af skjulte Snigveie. At jeg ikke staaer vel anskreven hos Herr Rothe, og hos de krumbøiede Herrer, samt er et Nul i Titulaturregisteret, kan jeg tydeligen mærke af. Herr Rothes Anførsel; men jeg kan alligevel udfylde Hullerne med tørre Sandheder som en levende Almanak, hvorved mangen Een er nærved at faae Ørepine uden at agere Spøgele At jeg bestormede Herr Rothe med Mæglings-Tilbud, medens Brabandt procederede, er en Usandhed; thi Brabandt har aldrig procederet, men det var Herr Procurator Baastrup, som efter Ordre procederede Sagen, og da Brabandt kom her til Staden i October f. A., hævedes Sagen; men at jeg har været tre Gange hos ham og forestillet ham de mange store Feil, som det saakaldte Testament laborerede af, og med skriftlig Beviis fra Adskillige, at Testamentet var affattet efter den Afdødes Død, det er Sandhed, hvortil han svarede: ,,sæt ogsaa, at Brabandt omstyrter Testamentet paa den anførte Grund, saa faaer han alligevel Intet; thi han er ingen Arving;&quot; og den Gang, disse Ord faldt ud af Herr Rothes Mund, da spilte hele Testamentets Troværdighed Bankerot, saa Enhver kunde tydeligt mærke og forstaae, at Testamentet var grundfalskt, siden egen Bekjendelse maa ansees for troværdig. Jeg havde ikke nedskrevet disse Ord, dersom han ikke havde sagt det samme til to andre Personer, og været uforsigtig nok til at udlade sig paa samme Maade (omtrent) i Forligelses Commissionen, og, da han kom ud fra Forliget, faldt han Herr Archivarius Winther om Halsen, og sagde i Vidners Paahør: ,,Her Archivarius, De styrter mig i den største Ulykke,&quot; hvortil Winther svarede: ,,Ak nei! Deres Høiærværdighed, De seer jo, at Manden er gal; jeg skal nok klare Sagen.&quot; Saadanne vare Ordene, hvoraf man skjønnede, at Samvittigheden trykkede Rothe, men ei Winther.

Da jeg nu maatte antage, at Herr Rothe ikke havde forstaaet mit mundtlige Andragende, eller ikke vilde forstaae den, skrev jeg ham til adskillige Gange, med Bøn om at forlige sig med Brabandt, men, da jeg tydeligen kunde mærke, at Herr Rothe ikke vilde, saa taug jeg stille, trak mig tilbage og overlod Sagen til hans egen Raadighed; han kan altsaa ikke have den ringeste Grund til at sige, jeg bestormede ham; thi, fordi jeg raadede ham til Forlig, bestormede jeg ham ikke, og det samme, som jeg gjorde den Gang, gjør jeg endnu, om De saa skal give 40,000 Rbdlr., som Brabandt den Gang forlangte, ved Forligelses Commissionen; thi, vil Vidnerne vedstaae deres skriftlige Erklæring, og beedige samme: at Testamentet er skrevet efter Mandens Død, og at der ingen ''Notarius publicus'' har været i Huset, samt at den Afdøde sagde tre Dage, før han døde, til tre Personer: ,,Skifteretten skal dele mit Bo, og I skal nyde Alle lige;&quot; dersom alt Saadant bliver beediget, saa beklager jeg Herr Rothe og enhver Anden, som har havt med dette Testament at bestille, og kan det vist ikke hjælpe Herr Rothe, at han skyder Skylden paa Herr Winther, ligesom vore første Forældre gjorde; men Krage søger Mage; saameget for det første om Bestormelse til Forliig i den Brabandtske Sag.

Nu maa jeg tale Noget om mig selv. Herr Rothe behager at sige: jeg var en afsat Degn; men dette er en ligefrem Løgn; min Opdragelse og mit Livs Vandel har stedse været pletløs, hvilket mine Attester, som findes i Høiesteret, kunne udvise, og derfor kunde Ingen afsætte mig fra mit Æmbede i Følge Landets gode Love; naar Herr Rothe behager at sige, at jeg var kommet ud af Forbedringshuset, da er det en stor Løgn, da min Livs-Vandel ikke trænger til Forbedring, som maaskee Herr Rothes gjør; thi jeg har stedse levet stille og rolig, ligesom nu, og derfor er det en nederdrægtig Løgn, om Nogen skulde finde for godt at sige, at jeg som Arrestantt foraarsagede Oprør, da jeg troer der er afhøre omtrent 1400 Vidner, uden at kunne bevise mig nogen Brøde, og troer Herr Rothe det ikke, da beder jeg, at han, som en riig Mand, vil udvirke for mig, at Sagen kan blive reasumert, saa vil han tilfulde blive overtydet om min Uskyldighed. Da jeg hører, at Herr Rothe og Winther ville saggive Herr Forvalter Brabandt, saa var det bedst, at mine Breve bleve fremlagte i Retten, saavelsom de foregivne anonyme Breve, saa kunde Retten bedst skjønne, hvorvidt det er sandt, at Brevene bleve ham bragte, naar han stod og skulde i Kirke; thi jeg kan ikke troe Herr Rothes Foregivende saa ligefrem, siden jeg har fundet ham i mange Usandheder. At jeg blev dømt fra mit Æmbede og tre Aar i Tugthuset, er en Sandhed, og da jeg har udstaaet den dicterede Dom, saa veed jeg ikke hvad Rettighed Herr Rothe har til at bebreide mig samme, da jeg Ingen fornærmer, med mindre han vil have Sagen paany foretaget, og da er jeg ham Tak skyldig.

Bliver nu Brabandt stevnet, saa er det en Selvfølge, at han ogsaa vil faae sine Vidner afhørte, da Loven befaler at hvo, som beskylder, skal bevise - eller bøde for Beskyldningen; ligeledes er det Dommerens Pligt, at tillade saadan Beviisførelse med al Upartiskhed, i andet Fald er han underkastet Tiltale for Retsfornægtelse, saaledes er min Anskuelse, og derfor raader jeg endnu til Forliig, at Brabandt kunde blive tilfredsstillet og komme til Tydskland, for ikke at styrte flere i Ulykke og Fortred, da han har ligget her forlænge, og faaet for meget opdaget at man siger - Testamentet er kongelig confirmeret og underskrevet af Notarius publicus, gjør vel Tingen ikke troværdig førend Vidnerne ere afhørte; siden det er bekjendt, hvorledes Kilendal var dristig nok til at faae en Blanket, og hvorpaa fandtes Kongens Segl: men som Kongen aldrig havde underskreven, jeg troer, Summen angik 3 Tønder Guld; kunde nu dette existere imod Regenten, hvad tør da den Snedige ikke giøre, naar han har Penge nok til, at vildlede Retten, og hvorledes er det troligt, at Hauschild, som var en pengegjerrig Mand, skulde være saa tosset, og overlade sin store Formue af omtrent tre Tønder Guld, til to Fremmedes Disposition, og forbigaae de rette Arvinger- især efter det, som er anført af den Afdøde: at Skifteretten skulle dele hans Boe, og de skulle Alle nyde lige. Da det nu er bekjendt, at Lovgivere have befalet: hvo som opretter Testamente eller Gavebrev, og vil have samme kongelig confirmert, skal ikke alene indlevere til Cancelliet bekræftet Gjenpart deraf, men endog indgive allerunderdanigst Ansøgning paa behørigt Stempel-Papiir om Confirmation, som Winther og Rothe vistnok i deres Viisdom have forglemt, mere vil jeg ikke sige; da Landets ophøiede Domstoel vil bedre kunne paaskjønne samme. Siden jeg tydeligen seer, at Herr Rothe gjerne vil være reen for Brabandts Fremførseler, saa vil jeg give ham det samme gode Raad, som Propheten Elisa gav Naman, der læses i Kongernes anden Bog 5te Capitel fra det 10de og saa videre, hvor det hedder - han skulde vaske sig syv Gange udi Jordansflod, saa vilde han blive renset, det han ikke vilde tro; men, efterat han Følge havde overtalt ham dertil, og han havde erfaret Sandheden af Prophetens Ord, vendte han om og takkede, med videre. Naar nu Herr Rothe vil følge mit Raad og vaske sig syv Gange i Peblingesøen, og siden fremstille sig for Brabandt med de Penge, som ham efter Lov og Ret kan tilkomme, da er Herr Rothe ikke alene efter Lovens Bogstav fuldkomment renset, men kan endog ansees som Medbroder af den geistlige Stand, og har desuden sin fuldkomne Regress til Herr Winther. Vel hører jeg fortælle: at Herr Winther har ladet Forvalter Brabandt indstævne for Retten; men jeg formoder, at Herr Rothe er med i Stevnemaalet, siden de begge have været lige gode om Testamentets Affattelse; da Ingen kan indbilde mig, at den Eene vilde saggive Brabandt, og den Anden ikke; thi saa maatte man antage, at de vare blevne uenige. Jeg veed ikke rettere, end, at Loven er for Alle; hvorvidt altsaa en Æmbedsmand kan fritages for, at prøve Forliig, inden Sagen anhængig gjøres, ved Retten, siden det kunde være: at Brabandts Ytringer kunne være fremsagte i Hidsighed og Overilelse, vil Domstolen bedst kunne paaskjønne, der vist ikke vil forbigaae nogen Rets-Former. Slutteligen maa jeg bemærke, da jeg er en fattig Mand, og ikke er kommen saa let til Penge, som Rothe og Winther, saa kan jeg ikke lade dette mit Svar indrykke i den berlingske Tidende eller Almindelig Commissionstidende; siden mit Evne ikke formaaer at udrede Bekostningen som saadant medfører, men lader det udgaae, under Navn af gode Raad til Herr Doctor Rothe, og ønsker, at Samme maatte gjøre godt Indtryk.

::::Dietz

[[Kategori:Personalhistorie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Danske fagtekster</title>
    <id>1306</id>
    <revision>
      <id>5644</id>
      <timestamp>2006-11-28T09:16:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Agneta</username>
        <id>72</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>/* Salmer */</comment>
      <text xml:space="preserve">[[Main Page:Dansk|&lt;Main Page:Dansk]] [[Wikisource:Forfattere|&lt;Forfattere]] [[Wikisource:Danske tekster efter titel|&lt;Danske tekster efter titel]] [[Wikisource:Dansk skønlitteratur|&lt;Dansk skønlitteratur]]
----

==Biografier==
* [[Forfatter:Gustav Ludvig Baden|Gustav Ludvig Baden]]: [[Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet|Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd]]

==Danske love==

''Der tages forbehold for fejl i teksterne. Du bør selv tjekke andetsteds, hvorvidt den enkelte lov stadig er gældende, også selv om den eventuelt måtte være markeret som gældende.''

===Forordninger===
* [[Forordning Anlangende Hvorleedis Lovens 5te Bogs 9 Cap. 3 Art. Om Dannefæe Skal forstaaes.]] (22. marts 1737)

===Lovbekendtgørelser===
* [[Ophavsretsloven]] (LBK nr 725 af 06/07/2005)

===Love===
* [[Den souveraine Konge-Lov Underskreven den 14. Novemb. 1665]] (Lex Regia (Konge-Lov), LOV nr 20001 af 14/11/1665)
* [[Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849]]
* [[Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953]]
* [[LOV Nr. 1402 af 21/12/2005|Lov om ændring af ophavsretsloven (Følgeretsvederlag)]], (LOV Nr. 1402 af 21/12/2005)
* [[LOV Nr. 1430 af 21/12/2005|Lov om ændring af patentloven, ophavsretsloven med flere love (Implementering af EF-direktiv 2004/48/EF om håndhævelsen af intellektuelle rettigheder)]]

===Diverse===
* [[Placat angaaende Gotgiørelse af den Kongel. Cassa for gamle Mynter og andet af nogen Rarhed|Placat angaaende Gotgiørelse af den Kongel. Cassa for gamle Mynter og andet af nogen Rarhed, som udi Danmark og Norge maatte findes og til Rente-Cammeret indsendes]]


==Personhistorie==
* [[Forfatter:Martin Dietz|Martin Dietz:]] [[Gode Raad til Herr Doctor Rothe ved Trinitatis Kirke]] (1839)

==Religion==
===Kristendom===
====Prædikener====
* [[Forfatter:Christopher Schrøder|Christopher Schrøder:]] [[En retskaffen Lærers Nidkiærhed for sine Tilhøreres Oplysning|En retskaffen Lærers Nidkiærhed for sine Tilhøreres Oplysning forestillet med Hensyn til vore Dage i en Prædiken over Matthæi IX Cap. 37 og 38 Vers: Høsten er stor, men Arbeiderne ere faa. Beder derfor Høstens Herre, at han udsender Arbejdere til sin Høst]] (1791)

====Salmer====
==Salmer==

* [[De Troendes Skat och Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer]] fra 1758.

== Se også: ==

* [[Wikisource:Historiske dokumenter|Historiske dokumenter]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Danske tekster efter titel</title>
    <id>1307</id>
    <revision>
      <id>1489</id>
      <timestamp>2005-03-20T12:46:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>Aasheim</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Denne side indeholder tekster på dansk og tekster forfattet på andre sprog af danske forfattere.
----
[[Main Page:Dansk|&lt;Main Page:Dansk]] [[Wikisource:Forfattere|&lt;Forfattere]] [[Wikisource:Danske fagtekster|&lt;Danske fagtekster]] [[Wikisource:Dansk skønlitteratur|&lt;Dansk skønlitteratur]]
----

==B==
*[[Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet|Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd]] af [[Forfatter:Gustav Ludvig Baden|Gustav Ludvig Baden]] (1800)

==D==
*[[Der er et yndigt land]] af [[Forfatter:Adam Oehlenschläger|Adam Oehlenschläger]]

==E==

*[[En retskaffen Lærers Nidkiærhed for sine Tilhøreres Oplysning|En retskaffen Lærers Nidkiærhed for sine Tilhøreres Oplysning forestillet med Hensyn til vore Dage i en Prædiken over Matthæi IX Cap. 37 og 38 Vers: Høsten er stor, men Arbeiderne ere faa. Beder derfor Høstens Herre, at han udsender Arbejdere til sin Høst]] af [[Forfatter:Christopher Schrøder|Christopher Schrøder]] (1791)

==F==

*[[Forordning Anlangende Hvorleedis Lovens 5te Bogs 9 Cap. 3 Art. Om Dannefæe Skal forstaaes.]] (22 marts 1737)
*[[Forsøg over den electriske Vexelkamps Indvirkning paa Magnetnaalen]] af [[Forfatter:Hans Christian Ørsted|H. C. Ørsted]]
*[[Freden i Roskilde]] (26. februar 1658)
*[[Fædrelands-Sang]] af [[Forfatter:Adam Oehlenschläger|Adam Oehlenschläger]]

==G==

*[[Gjøngehøvdingen]] af [[Forfatter:Carl Brosbøll|Carl Brosbøll]] (1853) under pseudonymet Carit Etlar
*[[Gode Raad til Herr Doctor Rothe ved Trinitatis Kirke]] (1839) af [[Forfatter:Martin Dietz|Martin Dietz]]

==H==
*[[Hønse-Grethes Familie]] af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]] (1869)

==I==

*[[Ib og lille Christine|''Ib'' og lille ''Christine'']] af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]] (1855)

*[[Internationale]] af [[Author:Eugène Pottier|Eugène Pottier]] (1871), dansk oversættelse af [[Forfatter:Hans Laursen|Hans Laursen]] (1911)

==N==

*[[Norgesartikkelen]] - Håndfæsting vedtatt av Rigsdagen i København - Oktober 1536

==P==

* [[Placat angaaende Gotgiørelse af den Kongel. Cassa for gamle Mynter og andet af nogen Rarhed|Placat angaaende Gotgiørelse af den Kongel. Cassa for gamle Mynter og andet af nogen Rarhed, som udi Danmark og Norge maatte findes og til Rente-Cammeret indsendes]] (7 August 1752)
*[[Prindsessen paa Ærten]] af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]] (1835)

==T==
*[[Tre Hundrede af Peder Syvs Ordsprog Til Brug ved humoristiske Forelæsninger|Tre Hundrede af Peder Syvs Ordsprog. Til Brug ved humoristiske Forelæsninger]] samlede ved [[Forfatter:Levin Christian Sander|Levin Christian Sander]], Professor. Første udvalg. (1819)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forordning Anlangende Hvorleedis Lovens 5te Bogs 9 Cap. 3 Art. Om Dannefæe Skal forstaaes.</title>
    <id>1308</id>
    <revision>
      <id>3675</id>
      <timestamp>2006-02-09T09:46:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>kategori + ændret header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Udgave}}
&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;Forordning Anlangende Hvorleedis Lovens 5te Bogs 9 Cap. 3 Art. Om Dannefæe Skal forstaaes.
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;Kjøbenhavn, 22. marts 1737
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;Trykt udi Hans Kongl. Majestæts og Universitets Bogtrykkerie, af J. J. Høpffner
&lt;tr&gt;&lt;td&gt;&amp;nbsp;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;Friderichsberg Slot den 22 Martii Anno 1737.
&lt;/table&gt;

Vi Christian den Siette, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst; Giøre alle vitterligt, at eftersom det Os allerunderdanigst er bleven forebragt, hvorleedes een og anden saavel Dommere som Øvrighed, ey udi sin rette Meening skal forstaae Vores Danske Lovs Bydende i dens 5te Bogs 9 Cap. 3 Art. om Dannefæe; Saa have Vi til Efterfølge for den tilkommende Tiid Allernaadigst fundet for got fornevnte Lovens Articul saaledes ydermeere at forklare, at Guld, Sølv, Metal og ald anden Skat, som findes enten nedgravet eller forborget i Jord, Skov, Mark, Huus eller andensteds, og ingen kiender sig ved, det kaldes Dannefæe og hør Kongen alleene til, og ingen anden; med mindre nogen dermed ved særdeelis Kongelig Benaading Allernaadigst maatte være forleenet; Hvorefter alle Vedkommende sig allerunderdanigst haver at rette. Thi byde Vi hermed og befale Vores Grever, Stiftbefalingsmænd, Friherrer, Amtmænd, Landsdommere, Præsidenter, Borgemestere og Raad, Fogder og alle andre, som denne Vores Forordning, under Vort Cancellie-Segl tilskikket vorder, at de den paa behørige Steder til alles Efterretning strax lader læse og forkynde. Givet paa Vort Slot Friderichsberg den 22 Martii Anno 1737.

Under Vor Kongelig Haand og Signet&lt;br&gt;
Christian R.

[[Kategori:Lovtekst]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-S</title>
    <id>1309</id>
    <revision>
      <id>5701</id>
      <timestamp>2006-12-02T13:20:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Hans Christensen Sthen - (1544 – 1610)</comment>
      <text xml:space="preserve">;[[Forfatter:Levin Christian Sander|Levin Christian Sander]] (1756-1819)

;[[Forfatter:Christopher Schrøder|Christopher Schrøder]] (1760-1832)

;[[Forfatter:Hans Christensen Sthen|Hans Christensen Sthen]] (1544 – 1610)

;[[Forfatter:Peder Syv|Peder Syv]] (1631-1702)

{{Forfattere}}
[[en:Wikisource:Authors-S]]
[[pt:Autor:S]]
[[zh:Wikisource:作者/S]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Christopher Schrøder</title>
    <id>1310</id>
    <revision>
      <id>4928</id>
      <timestamp>2006-07-17T19:20:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Christopher Schrøder
|Datoer= (1760 – 1832)
|GemUnder=Schrøder, Christopher
|Wikipedia=
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=
|TOC=
|Billede=
}}

*[[En retskaffen Lærers Nidkiærhed for sine Tilhøreres Oplysning|En retskaffen Lærers Nidkiærhed for sine Tilhøreres Oplysning forestillet med Hensyn til vore Dage i en Prædiken over Matthæi IX Cap. 37 og 38 Vers: Høsten er stor, men Arbeiderne ere faa. Beder derfor Høstens Herre, at han udsender Arbejdere til sin Høst]] (1791)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En retskaffen Lærers Nidkiærhed for sine Tilhøreres Oplysning</title>
    <id>1311</id>
    <revision>
      <id>3645</id>
      <timestamp>2006-02-08T20:25:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Kategorier</comment>
      <text xml:space="preserve">__NOTOC__
__NOEDITSECTION__
{{Udgave}}
&lt;center&gt;&lt;font=2&gt;'''En retskaffen Lærers Nidkiærhed'''&lt;br&gt;
'''for sine Tilhøreres Oplysning'''&lt;br&gt;
'''forestillet'''&lt;br&gt;
'''med Hensyn til vore Dage'''&lt;br&gt;
'''i en'''&lt;br&gt;
'''Prædiken'''&lt;br&gt;
'''over'''&lt;br&gt;
'''Matthæi IX Cap. 37 og 38 Vers:'''&lt;br&gt;
'''Høsten er stor, men Arbeiderne ere faa. Beder'''&lt;br&gt;
'''derfor Høstens Herre, at han udsender'''&lt;br&gt;
'''Arbejdere til sin Høst;'''&lt;br&gt;
&lt;/font=2&gt;&lt;br&gt;
holden&lt;br&gt;
ved St. Hans-Landemødet i Roskilde Domkirke 1791&lt;br&gt;
af&lt;br&gt;
[[Forfatter:Christopher Schrøder|Christopher Schrøder]]&lt;br&gt;
Provst i Holboe Herred og Præst til Søborg&lt;br&gt;
&lt;/center&gt;


----

===Bøn===
Hvad er en Dødelig, o herlige Gud og Fader! at du tænker paa ham, og et Menneskes Søn, at du seer paa ham? Men det var din algode Villie, endog før Verdens Grundvold blev lagt: At dine Mennesker skulle blive lyksalige ved at udbrede din Lov og Priis af oplyste Siæle, af dydige Hierter. O! du saae af Evighed ned igiennem alle Tiders Række - See nu og i Naade til vore Dage! Vi øine hint dit velgiørende Kald. Lad ingen af os være aldeles følesløse ved det! Forund du, som har Hierterne i din Haand, dine Tienere den Kierlighed og Fortroelighed hos deres Brødre, som kan giøre din Herligheds og deres Oplysnings og Lyksaligheds Høst stor! Og giv ogsaa disse Sandhedens Vidner de Egenskaber, som kan giøre dem værdige dertil! Helliggiør saaledes dit Navn iblandt os, hellige Fader! og lad endog denne mig vigtige Time ikke savne din gudommelige Bistand dertil! O Herre hør! o Herre giør! o Herre, lad Alting vel lykkes!

----

I en Forsamling som denne, der forestiller et Stifts christelige Kirke, skulde det vel ikke være ubeqvemt at foredrage en af de første og vigtigste Pligter, der paaligger Kirken og især dens Fædre.&lt;br&gt;

I Dage, som vore, hvor man almindelig søger og siger Raad, spørger om og overveier Midler til Menneskenes indvortes Lyksalighed, hvor hver Veltænkende med Friemodighed paastaaer sine Brødres Adel og Hæld etc. Oplysning og Friehed, og hvor disse enten af Uvidenhed, eller af Nød Undertrykte sukke om Hæld for slige Bestræbelser; i saadanne Dage skulde det vel ikke være upassende, at høre hans, den største Menneske-Velgiørers Raad, og legge Mærke til hans Opfordring, der havde saa megen Hæld i Følge for Verden, da det er en Pligt, der paaligger alle, men især os, som ere satte i Jesu Disciplers Sted. En Pligt altid, men især da, naar Støvets Børn føle sig i en Giæring, for at udvikle sig af de Skygger, der skiule Sandhed og Lyksalighed for dem.&lt;br&gt;

Opfordringen - (og er noget mere paatrængende end vore Brødres saa dybe Trang?) Raadet - (og kan noget Raad være bedre, end fra den viseste og ømmeste Menneskeven?) lyder saaledes:

&lt;center&gt;Høsten er vel stor, men Arbeiderne ere faa,&lt;br&gt;
beder derfor etc.
&lt;/center&gt;

Fra en Embeds-Reise (som Verdens store Lærer,) kom Jesus tilbage fra den Galilæiske Egn med en sørgelig Erfaring. Han var iblandt et Folk, som Gud, Lysenes Fader, havde viist saa nedladende en Omhue for, at Sandheden hos dem skulde blive hidtil bevaret, for fra dem at udbrede sig til Jordens Ender, naar Tidens Fylde kom, og han, Sandhedens Soel oprandt, for at adsprede Spaadommenes og Forbilledernes Skygge. Et Folk, som derfor er udmærket blandt alle Nationer paa Jorden, som Gud har værdiget overordentlige Styrere og Lærere, hvis Lærdomme han stadfæstede med den mægtigste Arm, der havde vedligeholdt dem i deres Fædres Troe og Minde imod to Aar Tusinde; der havde saa sandsynlig arbeidet for dem, baade ved at udøve sin Retfærdighed og Barmhiertighed over dem. Et Folk som nu var varslet ved Johannis Omvendelses Daab og Prædiken, at den lovede Messias stod mit iblandt dem, i hvilken alle Guds Forjættelser skulde finde sin Opfyldelse til deres Oplysning, retskafne Dyd og derpaa grundede Lyksalighed. Ja, et Folk, som Jesus, Himmelens Herre og Jordens Lærer, nu selv aabenbarede sig og Sandheden for.

Han kom fra dem, han havde værdiget sine første Mirakler, der vare ligesaa store Præg paa den guddommelige Viisdom og Velgiørenhed som Almagts Kraft.

Iblandt dette Folk havde Jesus forsket efter Sandhedens Virkninger og fundet - Hvad? Ja Mennesker, der trængte til Oplysning, der higede efter Sandheden, da de baade ved Johannis Prædiken og Jesu Lærdomme og Mirakler vare blevne opmærksomme.

Men til sin Bedrøvelse fandt han, at de Hungrige mættedes ikke, disse Lærvillige fik ikke den sande og sunde Kundskab, de ledte efter. De vare, siger Jesus, i foregaaende Vers, som Faar, trættede af Vilfarelse, uden Hyrde. Ikke fordi de havde jo Skoler, deres Synagoger besøgte Jesus selv, ikke fordi de havde jo Lærere; men Lærere (o! at hine Oldtidens Minder baade hos Jøder og Hedninger skal føde mistænkelige Fordomme mod Lærestanden til denne Dag!) de havde Lærere (heder det,) som forblindede sig selv og dem i Tvetydigheder; som bestred hverandre, isteden for at bekræfte hverandre; som lode de Troens Lærdomme, der trodse Fornuftens Domstoel, adsprede sig i Sekter, som optænkte sig heel forskiellige Meninger om det samme Ord, og tvistedes om Ord, om de endog vare eenige om Meningen. De havde Gudstieneste; men alle hang alene i det Udvortes. Sandselig var deres Gudsdyrkelse, sandselig deres Messias; i ham søgde de alene et Afgudsbillede af en jordisk Konge, Saligheder med Seier og Bytte opstablede paa deres Medmenneskers Nederlag. Sandhed og Afhold var intet, Dyd og Flid til Overflødighed; Siælens Lys og Følelse, det høieste Tilfredsstillende, tillukte man for dem; at et raat, men derfor ikke naturlig dumt Folk, som Galilæerne, fandt ingen Siælemættelse i deres Læreres Hiernespind, at de følte en Foragt for deres slebne Sæder, der savnede sand Dyd, Kierlighed og Oprigtighed; at disse, som Naturens Børn, hungrede efter den nøgne Sandhed, det er begribeligt.

Og at Jesus, naar han fandt et Folk saaledes, der havde den høieste og største Fordring paa Sandheds Oplysning, at hans Hierte ømmedes, hans Iver brændte, at han greb disse Vansmægtede strax under Arme, det see vi i de 12 Disciplers Udsendelse, det høre vi af hans Mund: Høsten er stor, men Arbeiderne ere faa; beder derfor Høstens Herre, at han udsender Arbeidere i sin Høst.

De fleste af os, mine Brødre! ere Lærere, satte til at bestyre Oplysnings Værket iblandt den paa Jorden mindst agtede Mængde Mennesker. Haver end vort Embede, vore Menigheder forhen været iblandt den slebne Hob anseete lige ved Galilæerne, lige med Nazareth, hvorfra man troede intet Fornuftigt og Godt kunde komme (Joh. 1, 47); det er da intet ringe Fortrin i vort Embede, at de os Betroede ligne Galilæerne, paa den gode Side betragtede. Disse fulgte især Jesum, disse toge helst imod ham, og os er det, som man betroer sin Samvittighed til Raadførsel.

Men hvad skal vi give Æren, for disse gode og agtpaagivende Siæles Ærbødighed for Religionen? Mon en større Oplysning, en dybere Overbeviisning? Det tør jeg vel ikke paastaae, naar Oplysning, Overbeviisning og Troe skal være noget mere end Hukommelses Liggendesæe i et forgængeligt Kar. Nei, det, hvorfor vi have tabt vores Anseelse, det biver vor Ære hos den Fornuftige: vore Sæder er ikke saa slebne, saa forfinede, at vi jo kiende Mennesket, og tør uden Fornærmelse raade Mennesket. Vort Liv henflyder ikke i en Ebbe og Flod af Keedsomhed og Adspredelse. Det er i Arbeide og Virksomhed, hvor vi maae have os selv for Øine, og spore altid Velgierninger af Naturens Herre; vore Dage ere eensformige. Den Forskiellighed af Vittighed og Konst, som man beundrer og strax glemmer, forvilder os ikke, ved at giøre Indbildnings-Kraften et Øieblik brusende og et andet Øieblik lade den tom. Stadige gaae vi frem paa Livets Bane, Naturen alene afvexler vore Glæder, og disse ere, som Naturen selv, uskyldige, velgiørende, ordentlige og et Speil paa Faderens Velbehag. Vore Disciple faae Tid at voxe, Tid at modnes, Legemets Kraft følger Sielens Indbildning, Naturen overspendes ikke; derfor er vort Folk sundt og muntert, det er nøisomt, derfor fortvivler det ikke. Den gode Alderdom ligner det svangre Ax, naaer sin Tid, med Tiden hælder mod Jorden, men fuld af Erfaring og Beviis paa Alfaderens Omsorg og Naade. - O, du bedagede Olding! du ærlige og gudfrygtige Bonde! som sidder der, som en anden Adam iblandt din sunde og talrige Børneflok, som deres tryggeste og kierligste Lærer! vidste du nu at tænke Begreber til dine Erfaringer, hvor høi, hvor grundet vilde den Viisdom være, du udsaaede iblandt din børnlige Slægt! hvor skulle disse hige efter dine Fortælninger, som allerede grundede i din Erfaring, de skulle ved en let Prøve giøre dem overbeviiste, de skulle bygge derpaa til en Høide, som Høiskolerne ikke kunne naae. Er da ikke Høsten stor? Og hvad skulle vi giøre, som Arbeidere i den?

&lt;center&gt;Texten opfordrer mig her at vise&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Den Iver, vi, som sendte af Gud, skylde&lt;br&gt;
vore Brødres Oplysning i vore Dage.
&lt;/center&gt;

Dette vil jeg forestille

&lt;center&gt;I. I Kaldet, vi have i vore Dage.&lt;br&gt;
II. Den Iver, vi skylde Kaldet.&lt;br&gt;
III. Arbeidet, vore Brødres Oplysning fordrer af os.
&lt;/center&gt;


===I.===
Til vor Selvfornægtelse sagde Jesus: Beder Høstens Herre, at han udsender Arbeidere i sin Høst. Han var selv den store Sædemand, han nedlagde Sæden til Kundskabs og Lyksaligheds Høst. Hvad Begreber og Erfaring kunde lære os, forædlede han, og hvor høit opsvingede han ikke den menneskelige Tanke til den Guds Plan, som tilsidst taber sig for vore Betragtninger i det Uendelige.

Ville vi følge Sandheds Fodspor, maae vi følge ham; anden Grundvold, dybere, høiere, visere og Gud værdigere kan vi ikke legge, end den, som er lagt. Som Sandheds-Kilde kunde han med Rette sige til vore Embeds-Brødre: uden mig kan i slet intet giøre (Joh. 15, 5.); og det ei alene i Henseende til Foranstaltningen, men og den opholdende Naade; thi naar En planter, en Anden vander, der det Gud, som giver Vexten (1 Cor. 3, 6.).

Men han er opfaren, Sandheden haver han efterladt paa Jorden, den ere vi kaldte til at udbrede.

Vi ere kaldte. Skiønt Gud har, efterat Grundlaget til Jesu Kirke, som fordrede hans egen overordentlige Bestyrelse, er fuldkommet; skiønt han har overladt det til os Mennesker, at være Kirkens Fosterfædre, overladt det til Meenigheden, under hans Paakaldelse, at vælge Lærere; saa er dog vort Kald lovligt, naar det er ordentligt, og vor Samvittighed i den Sag ikke kan bebreide os.

Men Kaldet er ikke nok til Sagen; vi maae være dygtige dertil, besidde de Egenskaber, det udfordrer, hverken mangle Indsigt eller Tale-Evne, dersom vi skal kunne arbeide i det. Det samme udfordredes for hine vore Forgængere, da Jesus talede Ordene; han udsendte de Tolv, han udsendte dem strax, ikkun til det Ærende, de vare voxne: ved Mirakel-Gave at forkynde Messiæ Nærværelse, ligesom Joannes ved sin Daab og Prædiken beredede Messiæ Riges Vei til dem.

Men endnu behøvede de eendrægtelig at bede. Høiere skulle deres Kald blive: nu gik de som Disciple, siden, naar han var optagen, skulde de gaae som Lærere. Nu kunde de anvise deres Tilhørere til Jesum selv, til hans Gierninger og Underviisning. Ham, de prædikede, havde de selv som Jøder den største Forventning af. Han stod endnu i Anseelse hos de Sandselige, de prædikede ham for. Men deres Forventning skulde slaae feil: hans udvortes Anseelse skulde for en Tid falde, de kiendte ikke endnu nøie og ret nok den Messias, de prædikede. Først efter hans Bortgang bleve deres Øine aabnede, først nu saae de: at det burde Christum at lide og siden indgaae til sin Herlighed (Luc. 24, 26.). Da bleve de udrustede med overordentlige Gaver, som behøvedes til at prædike for Sandselige, prædike deres Troe paa en Korsfæstet.

Her er den nye Tidspunkt. Længere hørtes ikke, hvad der skulde skee og skeede; men hvad der i Guds store Plan var skeet, alt var fuldkommet, Guds gamle Pagt opfyldt, Fædrenes Haab triumpherede, og Jesus af Nazareth var bleven os af Gud ei allene Retfærdighed ved hans Lidelse, Helliggiørelse ved hans Dyd, men Viisdom ved hans Lære. Dette er den nye Pagtes Lære. For at betyde og udbrede den, maatte de første Lærere, der forhen selv ikke vare bekræftede, overordentlig giøres dygtige, til at være det Nye Testamentes Tienere (2 Cor. 3, 6.)

Er det under samme Betingelse, at være dygtige, at være kaldte af Gud, vi ere Sandhedens Vidner; saa forandrer det jo intet i Sagen selv, at vor Kald skeer middelbar, det skeer under Guds Forsyn, som tilbedes af os; det skeer efter den af Gud givne Fuldmagt. Det forandrer jo intet i Sagen, at vor Dygtighed erhverves ordentlig, den erhverves dog ved Forsynets omhyggelige Varetægt for sin evigvarende Sandhed. Omstændighederne giorde det Overordentlige paa den Tid fornødent, som vi nu hverken kan eller bør bryste os af.

O! glade og trygge Tanke, at vor Plads paa Jorden er en Virkning af Guds Bønhørelse! Frimodige Tanke, at vi ere sendte af Gud, hans Sandhedstienere, ja Guds Medarbeidere (1 Cor. 3, 9.)! Men hvor forbindende bliver ikke tillige denne Tanke? thi, til hvad Tieneste ere vi da komne? Er det ringere end til Sandheds, Dyds og Lyksaligheds Fremme? Ringere end til at arbeide paa Siælene, danne Engler af Mennesker? Ringere end for Evigheder, end til at giøre Støvets Børn til Borgere af Himmelen?

Og hvor skal vort Kalds Velsignelse begynde at høstes? Er Høsten her ikke allerede? Ved at danne vore Brødre til oplyste og sædelige, fremme vi deres jordiske Lyksalighed; ved at giøre dem friemodige, som underkastede ikke allene Guds, men en forsonet og medlidende Faders Førelse, giøre vi dem endda lykkelige, naar Jordens Gode forlader dem. Ja ved at giøre dem haabefulde, bekiendte med Evighedens Haab, giøre vi dem lykkelige, endog da, naar de forlade Jorden. Dette er Høsten.

Skulde da ikke dette høie Kald: at vi ere sendte af Gud; denne vigtige Tieneste: at vi ere sendte for at giøre vore Medmennesker for Tid og Evighed lyksalige; ja skulde ikke den kierlige Forbindtlighed: at vi ere en Følge af vore Brødres Trang, en Frugt af deres Bønner til Høstens Herre; skulde alt dette ikke giøre Christi Udraab betydende for os: Høsten er stor.

Jesu Ord var den Gang sagt i rette Tid; men hvor mange ere ikke de Tider, Guds Kirkes Historie baade i det gamle og nye Testamentes Aldere fremviser, hvor Menneskene høiligen have trængt, eller hvor de have vaagnet til en almindelig Eftertanke om deres Trang, hvor Hierterne ligesom eensstemmig have aabnet sig, den ene stemte den anden til Begierlighed efter Lys og Sandhed, og hvor det ønskeligste Gode har været, som en Folkesag; hvor det kunde hede: Høsten er stor.

Gud, der ene har sammenlænket Slægterne, vedligeholdt dem til en høiere Bestemmelse, har ikke ladet nogen Slægt aldeles være uden sit Vidnesbyrd. Men han er Viisdoms Gud, han vil ikke lade sit Ord komme tomt tilbage. Det beroer paa menneskelig Tilbøielighed, at hans Ord og Sandhed giør Indtryk og virker.

Hvor sikkert kan vi slutte, at det har været til rette Tid Propheterne ere opvakte. At deres Ankomst har saavel været en Følge af Folkets Trang, som en Varsel, at Gud vilde besøge sit Folk, og altid en Paamindelse, at benytte sig af Tiden, det læse vi overalt af deres Udraab til Folket.

Og at det var saadan en Tid i Jesu Dage, hvor Folket ikke alene trængde, men hvor deres følte Trang vilde giøre Oplysningen frugtbar, det see vi i den Forklaring, Jesus selv giør over Textens Ord: fra Johannis den Døbers Tid af indtil nu, siger han: indbryder Guds Rige med Vold, og de, som giøre det Vold, bemægtige sig det (Matth. 11, 12.).

Man kan ikke vel give Aarsag, hvorfor een Menneske-Alder mere end en anden, een Slægt almindeligere end en anden er stemt til den ellers saa almindeligen medfødte Tilbøielighed, at ville vide, hvad man troer og at føle sit Værd.

Man kan ikke angive Aarsagen, uden man havde Indsigt nok til at kiende alle de Springfiedre, der give vor Forstand og Tilbøielighed saa almindelig en Bevægelse, og man var vidtudseende nok til at opdage alle de sammenstødende Begivenheder i Verden, som Forsynet bestemmer til denne Spendekraft. Men at saadanne Giæringer jo have været udbrudte, og ved Folkets forenede Iver have paa kort Tid taget stærke Skridt, og det ikke altid til det Bedste; det kiende vi med Bedrøvelse i Østen, og glæde os ved her i Norden.

Men jo mere fremmede vi ere for Oprindelsen, jo tvetydigere Udfaldet vil blive paa saadanne Giæringer: jo større Kald have vi, som sendte af Gud til Religionens og Sandhedens Fremme, at passe paa Høstens Tid.

===II===

Den Opmærksomhed, vi skylde Kaldet.

Naar Folke-Iver brænder, da er den som Ilden, saa uformærkt antændt, saa hastig udbredt og vanskelig dæmpet; men vi kan og legge dette til, at den sædvanlig lader sig drive af Vinden. Det heder derfor rettelig til os, da at passe paa, ikke udsætte vor Omhue til bedre Leilighed, ikke lade sig det være nok at følge Strømmen, ikke rolig alene trække i de gamle Seeler; troe vi, Sommeren er nær, naar Træet udskyder Blade; bebude os Lysestraalerne Solens Opgang; have vi travelt, knap Tid, meget og meget vigtigt at forrette; saa er det vel sand Ligegyldighed, at legge sig tilbage at sove. Da Evangelii Lysestraaler begyndte at beskinne Jorden, da raabte Apostelen: vaag op du, som sover (Ephes. 5, 14.). Er det et mindre Kald til vort Hierte, naar vor Tid, vor Pligt, vor Embeds-Nytte, kan have saa stor Indflydelse paa Forsynets Time, til en lykkelig Vending for vore Brødre? Maae vi ikke da være lutter Øie, lutter Opmærksomhed? O man sige da ikke:

a) Det er farligt at begynde paa, Lyset skader vore betrængte Brødre.&lt;br&gt;
b) Det vedkommer ikke vort Kald, vi ere aandelige Tienere.&lt;br&gt;
c) Det er for tidlig, vi skal oppebie Guds nærmere Time.

At igiendrive disse ømme, ydmyge og forsigtige Modsigelser med den fulde Styrke, tillader Tiden ikke. Hver udfordrede en heel Tale. Tillader mig alene at berolige mig selv, og forsvare vor Opmærksomhed og Embeds-Iver.

a) Det er farligt, at begynde paa Oplysningen, siger man. En Tanke vi have Aarsag at betragte, da den opfordrer os for vor Samvittigheds og den største Mængde af Folkets Domstoel.

At giøre vore Brødre mere ulykkelige end de ere, ved at lære dem at kiende deres Vilkaar, at oplyse dem om deres menneskelige Rettigheder, og derved friste dem til at forsvare sig i dem; at være Oprørere, Roligheds Forstyrrere, Stiftere til den største Lande-Ulykke, som er Folkets Uenighed med sig selv - Hvo gyser ikke ved denne Tanke? Var dette en Følge, en uudeblivelig Følge af Oplysningen, saa kunde man have Aarsag til at frygte: og var der Aarsag til Frygt, var det bedst at krybe i Hulen med Elias (1 Kong. 19, 9.).

Men hvad er det vores Opmærksomhed skal gaae ud paa? Er det andet end den uskyldige, den sande og velgiørende Oplysning. Det er ikke Overtalelse for Indbildningskraften, ikke Opfordring til en blind Samvittighed, ikke det der pirrer Lidenskaberne. Det er Oplysning om Gud, om hans algode Plan, om Menneskets Bestemmelse, dets Rettigheder og Pligter; jeg igientager det: Rettigheder og Pligter, som for hver Stand, hvert Menneske staae i saa retfærdig en Ligevægt mod hinanden. Vi spørge nu alene: Er der ved denne Oplysning noget Ondt eller noget Godt? Og vi tabe Vægtskaalen af Hænderne, saasnart vi prøve, og strax erfare, at enhver Sandheds Udvikling for hvert Menneske giver dette Udslag: Herre jeg er ringere end alle de Miskundheder og al den Trofasthed du beviser dine Tienere (1 moseb. 32, 10.).

Saadan en salig Erkiendelse, den skulde vi dølge af Frygt, af øm Frygt, for at den vilde bedrøve vore Brødre, af forsigtig Frygt for at den vilde give Selvraadighed baade Mod og Vaaben! O Nei! det er ved at føle sit Selvværd, den Elændige oplives og giøres virksom, det er ved at indsee sin naturlige Forpligtelse, den Vilde bedst tæmmes. Nei mine Brødre! at legge et Slør over disse Sandheder, det er at berøve vore Brødre deres Lyksalighed, og at sætte dem ud af Stand til at forarbeide den. Og hvad Onde kan lignes ved dette? Hvad Synd veier mod denne? Er det en hellig Sætning: At vi ikke maae giøre Ondt, at der kan komme Godt af (Rom. 3, 8.); saa lærer Grunden hertil gandske tydelig, at vi bør giøre Godt, hvor og naar vi kan, og overlade Guds bestyrende Forsyn Udfaldet.

Følgerne af Oplysningen kan heller ikke være saa befrygtelige, at vore Brødre derved skulde mismodiges. Vi have neppe Aarsag at rose os saa meget af vore lykkeligere Vilkaar, der tilmaale os et Skingode for det sande. Ære, Magt, Formue, hvor lette flyve disse Ord, mod Rolighed, en god Samvittighed og Nøisomhed. Alle Ting borge vi af dem, vi kalde fattige og elendige Hænder, Fødder, Øie, Styrke. Det eneste Vederlag, Opdragelse har givet os, (om den og har givet os det) er et modnere Brug af Sielens Kræfter. Giv Bonden det samme, og lad ham lære at kiende sig selv som Naturens lykkelige Barn, og han foragter de andre Stænders Flitterguld, han bytter ikke. Han vil erkiende deres søvneløse Nætter, deres Opmærksomhed, deres Ansvar for hans Bedste; hans Selvværd vil giøre ham hans Pligter vigtige, og snart vil han erfare, at det er disses Opfyldelse, der giør ham æret, elsket og tilbringer ham Livets Gode.

Hvorfor have vi da mindre Grund til at haabe end at frygte? Er det ikke Kald til Haabet, at vi vide: kan og vil Gud endog af det Onde vende Alting til det Bedste; saa meget mere skal han krone sine Menneskers dydige og kierlige Bestræbelser, og da skal vi først, som Deeltagende i vore Brødres Fremme, kunne frydeligen sige: han giorde det vel altsammen (Marc. 7, 37.)

b) Men har jeg end maattet forsvare Oplysningens Haab, mere med jordiske end himmelske Grunde: mere med at vise vore Brødres Lykke derved i Tiden end i Evigheden; det er skeet, fordi Tvivlsmaalet antaster den gode Sag fra denne Side. Og hvo tvivler et Øieblik paa, at jo Oplysningen er Sæden til Dyden, og Dyden er Lyksaligheden baade for Tid og Evighed.

Vi kan derfor ikke, fordi vi ere aandelige Arbeidere sige: Hvad kommer det os ved?

Forsynet, der dannede evige Tilværelser for sine jordiske Dyrkere, har sat et saare ukiendeligt Skiel imellem Tid og Evighed for vore Siele. Han, som beredte os Plads hisset, paa ham ere vi lagte af Moders Liv her (Psalm. 22, 11). Han vor Gud er den uforanderlige Gode, der lader Alting i Tid og Evighed sammenvirke under et Forsyn.

Hvad er da den Forskiel, vi giøre paa Himmel og Jord, paa vor timelige og evige Lyksalighed? Jorden maae jo være Værkstedet for Himmelens Borgere, Staterne for Religionen; med den staae og falde de.

Kunde vi da giøre vore Brødre aandelig lykkelige, uden at deres timelige Lyksalighed jo derved ogsaa fremmes? Kunde vi arbeide paa deres Siele, uden at de jo allerede her skulle finde en Forsmag paa den Lyksalighed, Kundskab og Haab, Dyd og Sædelighed frembringer. - Lad os kun udbrede Religionen, men lære den virksomme og giørlige eller den sande Religion: om vore Hensigter ikkun ere aandelige, Virkningen vil tillige blive legemlig lyksalig. Vi sige derfor ikke: det er ei vort Kald; det, der giorde Jesum ivrig, var, at Galilæerne vare som Faar uden Hyrde.

Ved Sindbilledet af Hyrde, forestilles i Østen enten Fyrster eller Lærere. Lad hine Jordens Ophøiede bære den Omsorg for Herrens Hiord, ved borgerlige Indretninger og Love at understøtte og retfærdiggiøre vort Embede, vi blive dog Arbeiderne; og hvilken Stand kunde og burde bedre være det i Oplysningen.

Vores Opdragelse under oplyste, erfarne og offentlig prøvede Lærere, maae dog altid kunne giøre vor Dømmekraft, vore Læregaver dygtigere, end dem man søger ved Flyveblade. Øvelse kan ikke mangle, Kald og Ansvar ere Hverdags Vækkere. Og jeg siger ikke for meget, vore Menigheders Fortroelighed berettiger os til at adsprede Fornuftens Taager og udvikle Hiertets skiulte Vraaer, ved et jevnlig og altid velgiørende Lys.

Hæld os, mine Brødre! Ere vi vor Menigheds Raad, have vi vundet deres Tillid; men Vee os, dersom vi misbruge den, eller bruge den ikke.

Da er vor Ligegyldighed allerede nok til at giøre vore Betroede mistænkelige mod de bedste Raad. Og hvor meget mere, dersom vi ryste paa Hovederne, giøre Sagen betænkelig. De bedste Planer vil da mislykkes, og Jesus klage: Arbeiderne ere faa. Derimod ere vi Guds, saa blive vi og en god, en velindrettet Stats heldigste Medarbeidere. Og hvor raaber da ikke vort Fædreneland, vore Brødre til os: Nu er den beleilige Tid, nu er Lyksalighedens Dag. Derfor hastede Jesus: Beder Høstens Herre, som det lyder i Texten, at han udsender Arbeidere til sin Høst. Det kan derfor langt fra ikke hede:

c) Det er Tidsnok, vi vil oppebie Guds nærmere Time.

Skal vi giøre alt det Gode, vi kan, den Stund vi have Tid, da maae vi vist nok ikke udsætte Tiden. Vi vide ikke, hvad der skal skee i Morgen (Jac. 4, 14.); og Brødre, hvad er eders Liv! Skal vore Bestræbelser hente al sin Hæld og Velsignelse heroven ned fra Lysenes Fader; saa tilkommer det ikke os, at bestemme Tiden, som Faderen har sat i sin egen Haand. Maaskee, naar vi ivrigst bede, meest vente, Guds Time, det beleiligste Øieblik for det Heele, er endnu ikke kommen. Og maaskee, slaae vi os til Rolighed, han vil komme og finde os sovende. Vaager derfor, thi I vide ikke Timen, naar Herren kommer (Matth. 24, 42.).

Ja, haver vor Slummer ingen anden Fare, den vil vist have denne, at dersom vi ikke arbeide paa Oplysningen, vil Vantroe, Overtroe, Lidenskaber og Bedragere arbeide paa Løgn, og disse Sandhedens Fiender udstrøe Klinten iblandt Hveden, medens Arbeiderne sove (Matth. 13, 25.): - Den vil have denne, at naar Høsten er forbi, kommer Vinteren, og vor Tid er spildt, vort Arbeide da forgiæves. Lysets og Sandhedens Foragt indhentede altid Mørke: Fængsler iblandt Hedninger og Afgudsdyrkere fulgte Jøderne paa Propheternes Forskydelse; Forstyrrelse og Udelukkelse paa Jesu Forskydelse. Hint papistiske Mørke blindede Jorden, da Apostlernes rene Lære blev blandet.

Er det umuligt, at vor Tids Giæring jo kan lede os til kraftige Vilfarelser? Er der noget saa daarligt, at jo det menneskelige Hierte kan ønske sig det, og underkiøbe Forstanden til at retfærdiggiøre sine Ønsker? Hvo veed da til hvilken Afgrund denne Hvirvel af Folke-Idræt skal styrte os? Er det afgiort, at vi evig skal staae faste, ubevægelige, uden vor egen Omsorg? Hvortil da disse Vink i vore Dage, der anspore os til at befæste os end mere? Ja det er dog ikke Tid engang i Menneske-Alderen at udvikle vore Begreber mere, giøre Sandheden tydeligere, og vise Overenstemmelse imellem Naturen og Aabenbaringen nøiere? Skylde da vi ikke dem, hvis Ledere og Lærere vi ere, som Zions Vægtere, at vaage for dem, og anvende vor Opmærksomhed til at giøre dem Høstens Tid ret nyttig! Og hertil ansee vi

===III===

Det Arbeide vore Brødres Oplysning fordrer af os.

Det er Arbeide, Guds Kirke trænger til. Forslag, Planer udrette intet, uden Udøvelsen; disse vidne kun til Mistrøstelse om, at vi kiende vore Mangler, at vi vide Herrens Villie, men giøre ikke derefter. Det er Arbeidere derfor, Høstens Herre skal bedes om.

Vi have som Lærere forskiellige Navne, forskiellige Ansvar, ja Arbeidet er saavel som Lønnen ikke heller lige deelt imellem os; men alle maae vi dog arbeide til eet Maal.

Han (Høstens Herre), som nedfoer, og efterat have ved sin Forsoning dyrekiøbt, ved sin Lærdom grundfæstet sig en Menighed, opfoer han, siger Paulus, beskikkede nogle til Apostler andre til Propheter, nogle til Evangelister og andre til Hyrder og Lærere, til at forrette Embedet til Kirkens, Christi Legems Opbyggelse, indtil alle komme til lige Overeenstemmelse i Troen og Guds Søns Kundskab, at de Hellige ikke længer skulle være Børn, der drives efter hver Lærdoms Vind, men vi alle blive i Erkiendelse en fuldkommen Mand til Christi Kirkes fulde Floer og Størrelse (Ephes. 4, 10. 11. 12. 13.).

Her see vi Guds og Christi Hensigt med vort Embeds-Kald; men lad os kaste et granskende Øie ud over vor Klodes Borgere, for at tænke os deres Begreber om Sandhed, og Overeenstemmelse i Begreberne. Den Glæde vil dette Syn give os, at det selvgiorte, det farlige Mørke (farlig fordi det byggedes paa Religionens Grundvold selv) det tager med mægtige Skridt af, saa vi ikke slumre i den samme Drøm som for nogle Aarhundrede; - Men have vi derfor opfyldt Guds Hensigt, er Jorden derfor kommen til den Modenhed, hvorfor vi ere sendte? Ja lad os kaste Øiet paa vor egen Stat. Lad os prøve Stænderne iblandt os (saavidt ere vi komne, at Hykleriet for Gud og Menneskene har tabt sin Maske. Det er kun hemmelig, offentlig tør det ikke belønnes.) Og et lykkelig Skridt er det, at vi kan tale som vi tænke, og underkaste os Sandheds og Folkets Domstol. Men ere vore Ord Tolk for vore Tanker, hvor langt staae vi ikke tilbage i Overeenstemmelse i Begreber? Hvad fattes os ikke, naar vi see til den største Hob! den haver enten ingen Begreber om Sandheden, eller meget blinde, høisttvetydige. - Her er nok at arbeide paa, inden Guds Hensigt opnaaes.

Ja, hvo veed, hvor mange, og ligesaa hyppige som mange Omveltninger Sandhedens Sag skal tage iblandt os, inden den fuldkommen seirer, inden alle og enhver, med Overbeviisning sværge dens Fane? Bør vi ikke da i det ringeste Arbeide paa, at Skylden skal ikke være hos os, at Blindheden, Mørkheden og Dommen skal ikke begynde fra Guds Huus (1 Pet. 4, 17.).

O! saa er Sandhedens Strid aldrig farlig, aldrig saa farlig som Løgnens Fred; den lader os slumre hen i Uvidenhed, Blindhed ja Mørkhedens Gierninger. - Men det beroer paa Menneskene, især Sandhedens Vidner, at den rette Ledesnor aldrig tabes ganske af Sigte. Bør da ikke de, som ere kaldte til at vaage over den Reenhed og Rethed, være aarvaagne. Bør ikke vi være ligesaa flittige, som hine Aarvaagne, til at fremlokke Lyset i Hytterne, som blændes og omtvistes paa Talestolen.

Det vilde være overflødigt her at udmærke vort Arbeide. Min Tale skulde være Opvækkelse og ikke Underviisning. Tillader derfor, at jeg alene pæger paa de Gienstande, som vore Dage anvise os Arbeide paa: Det er Religionen og Kirkens Indlemmede.

a) Det er Religionens, den himmelske Sandheds Varetægt mod Lidenskabernes Fralokkelse, og Fornuftens selvkloge Tvivl.

Religionen er noksom befæstet. Det var en Skam, skulde vi endnu behøve Undergierninger, Aander og Syner, for at tilfredsstille, ikke vor oprigtige Sandheds Kierlighed, men vor Indbildningskraft. Vi vaage derfor over denne guddommelige Aabenbaring, som saa oplyser og tilfredsstiller Sandhedsforskere; men vi vaage ikke med Bandstraalen i Haanden eller med Bitterhed, ikke med Særsindighed i Ord og ubetydelige Meninger. Seieren bliver dog altid Sandhedens. Men hvor megen Tillid af Menneskene taber den ikke, ved vor myndige Paastaaenhed? Dog maae vi heller ikke være saa troeskyldige, at alt nyt glimrer for os. Da Menneskene sædvanlig ere yderlige, holder Sandheden gierne Middelveien, og derfor bestaaer altid.

Lige galt er det, at tilbede de gamle Meninger saaledes, at vi fordømme al Oplysning, fordi den er nye; derved standser Lyset, derved foragtes vi - og vort Embede. Men ligesaa galt er det, at opgrave Fritænkerens Urne, for at krone hans Hoved med Egeblade: derved giøre vi os ikkun mistænkte for en Letsindighed, der ikke prøver alle Ting, og udvælger det Bedste. Store Gamaliel! din Sindighed være os alle et Exempel! din Lære være os en Regel! Menneskenes Handel falder hen af sig selv; men Guds Handel kan vi ikke tilintetgiøre (Apostg. 5, 38.).

Men denne Sindighed maae ikke udklække Efterladenhed, vi maae ikke være lade, hvor Flittighed udkræves (Rom. 12, 11.). Religionen er som Sæden: den skal saaes, saaes i Menneskenes Forstand og Hierte, skal den velsignes.

b) Her have vi altsaa i Religionens og Sandhedens Ærende at arbeide paa dens Indlemmede, Gamle og Unge.

De Gamles Overtroe, (ja at jeg og i Bondestanden kan opgive Vantroe) deres fordærvede Meninger, Fabler, Sædvane og det Hang, de have til ikke at bære sig anderledes ad end deres Fædre, det maae vist nok udryddes, men med Varsomhed, da der er meget Godt deri, naar det bliver ret anviist, men luger man lige for Haanden, oprykker man Hveden med Klinten, og da bliver det Vantroe mod alt.

Hvorledes vi skal giøre det, udfordrer ligesaa megen Eftertanke. Vore offentlige Taler - ja møiefulde Taler, ved at jage fra Kirke til Kirke, for at igientage det samme Foredrag, ak! maaskee de have for mange Tilhørere ingen varigere Virkning end Klokkens Klang! de fremlokke et Suk; men Forstanden, Forraadskammeret for det guddommelige Kald, Raad, Trøst og Veiviisning, kan af denne sammenhængende Lære næsten intet modtage.

Hvor meget har ikke vore Catechisationer forud i Nedladenhed, Tydelighed og Overbeviisning til Sandhedens sunde Mening? Og dog taber denne herlige Underviisningsmaade saa meget, da Tiden dertil er allerede forsvunden ved de saa strængt befalede Forretninger, Folket trættet og gaaer bort: den taber, da den er anseet mere som en Undersøgelse end Underviisning, og man troer det er Skam at lade sig tilspørge: ja den taber, da det er ikke den Uvidende, den til Raadførsel trængende, men Læreren der spørger. O! saaledes er der Mangel i alle Ting, og derfor let at opdage den.

Men Hæld den, der kan og maae oprette Manglerne? Ja, i meget maae og kan vi: det beroer paa os selv at afhielpe meget. O, vor hele Omgang bære Jesu Billede! Jeg er sagtmodig og ydmyg af Hiertet (Matth. 11, 29.). Vi aabne os derved Adgang til vore Brødres Fortroelighed; vort Raad, Trøst og Veiledelse staae da ufortrøden og kierlig aaben for dem, naar de vil komme! vore Velgierninger og vor Uegennytte lokke dem! vore Erfaringer overbevise dem! vore Samtaler muntre dem! ja vore Bøger være dem en glad og nyttig Tidsfordriv hiemme. Og ligesom hele Skarer holdte sig nær til Jesum, skal vi heller ikke være fremmede for vore Menigheder; naar vi ikkun følge hans Fodspor og i alt viser Pauli Exempel: Ikke at vi ville herske over deres Troe, men være Medhielpere til deres Glæde (2 Cor. 1, 24.).

Men skulde dette Haab, dette for Staten, ja Jorden og Himmelen saa glade Haab slaae feil, fordi Undertrykkelse havde betaget vore Brødre, disse i saa lang Tid Værgeløse, Mod og Lyst: Eller fordi deres, ved en Opdragelse som Trældyr, indgroede Træghed næsten var uovervindelig: Eller fordi Mistanken til deres Oversatte, giorde dem mindre fortroelige med os: O mine Brødre! vort Arbeide, vor Bestræbelse har da retfærdiggiort os: Vi have vor Løn tilbage. Vist nok vil det nedslaae os, at vi selv neppe paa Jorden høste vore Idrætters Frugt; men ere vi mindre en Paulo forpligtede, at legge Grundvolden, som en anden skal bygge paa (1 Cor. 3, 10.).

Her er da nok en Gienstand for vor Oplysnings-Arbeide? Det er Ungdommen. En Gienstand, som naturlig maa lykkes. Det er ikke mueligt at betragte den uden Varme; thi her er vort Haab, vor Glæde, vor Roses Krone for vor Herre Jesu Christo i hans Tilkommelse (1 Thess. 2, 19.). Han den kierlige Menneskeven beskiæftigede sig endog med smaa Børn. Er deres Anbefaling mindre til os end til hans Disciple: Lader de smaae Børn komme til mig (Marc. 10, 14.).

Vor Beskiæftigelse med dem er den bedste Skole for os selv; her lære vi at kiende os selv, hvad vi have været, de gode Træk, hvorfra vi ved Verdens Omgang ere udartede, og den Hiertets Oprigtighed og Eftergivenhed, hvortil vi igien skal danne os. Vor Beskiæftigelse med dem er den naturligste Fornøielse, da vi ligesom selv voxe i Fuldkommenhed, daglig føle vor Løn ved at see dem tage til.

Ja den er, hvilken et levende Haab for den tilkommende Tid! I disse, der skal besætte vor Plads igien paa Jorden, skal vi leve op igien, vort Minde bevares, vor Ihukommelse blive til Velsignelse.

Men kan det vel skee ved at behandle dem som Dyr, der lære at snakke, ved at foresætte blot deres Hukommelse visse Sandheder at lære, ved at undersøge, hvor hurtig, hvor troe denne dyriske Evne har været? O Hæld være vore Børnevenner! der rørte vor Opdragelses Daarlighed, og gav denne tørre Bygning et Stød til Fald! dem der arbeide paa Redskaber til at lette vort Arbeide i Bøger, der danne Talen, men med Talen fremlede Fornuftens Brug: Bøger, der røre Hiertet, men røre det uden Tvang, der indaande Følelser med Fornøielse, og paanøde Dyder som Livets Glæder. Ach maatte disse fornuftige, disse menneskekierlige Opfindelser ikke saa længe hindres, idde saa længe overveies, indtil de glemmes!

Kan da den tilkommende Slægt undskylde sig? Ja kaste vi disse Midler bort, og ikke selv arbeide med dem. Vi skal jo medarbeide til vore Brødres Glæde, vi skal jo være deres Hælds Anvisere. Tie vi, skal vi endnu hænge i den gamle Læremaade? Sa vil de bedste Opfindelser være frugtesløse.

Selv hint velgiørende Baand paa vor Ungdom, den over et halvhundrede Aar prøvede Confirmations Handling, vil ikke giøre Daaren klog. Hvor meget skal kunne læres paa et Fierding-Aar? Hvor meget, naar Bogen er over læg Mands Fatte-Evne? Og Læsningen en Tvang? Det eene følger det andet. Ja, hver Bog er uforstaaelig og derfor tung, for den der aldrig øvedes i at læse med Eftertanke.

Hæld, Fred og Velsignelse omgierde derfor vor faderlige Regiering, som sørger saa viseligen for sine Undersaatters tilkommende Opdragelse, ved at danne dem oplyste, øvede og i Vilkaar lykkeligere Lærere! Gid dette store Anlæg til Guds Riges Fremme, til at give Verden fornuftige Christne, tænkende Mennesker, ikke mislykkes, ikke hindres ved udvortes Ufred, indvortes Usamdrægtighed, Mishæld, eller noget, som kan fortiene Navn af Sandheds og Lyksaligheds Forfølgelse! Hæder og Folkets Agt, lønne Guds Kirkes Bestyrere og Raadgivere, at de ikke trættes af Utaknemmelighed og Sandheds Forfølgelse! Ja Herren, Høstens Herre, hvis almægtige Gierning det er alt; thi I ere Guds Ager, Guds Bygning, vi ere kun Medarbeidere i Guds Tieneste, hans Haand være med os alle, enhver i sit Kald, paa sin Plads! Den oplyse og bevæge alle Guds og vor gode Sags Modstandere, at de maae gaae i dem selv og frygte! Den give Guds Kirkes Forsvar det sande Heltemod, der aldrig lader sig af Svaghed bringe bag Lyset, men ubevægelig strider for Gud, for Religionen, for menneskelig Lyksalighed og derfor for os! Ja den opmuntre os alle, at Høsten aldrig maae fattes troe og hældige Arbeidere til Guds herlige Kundskabs Oplysning i Jesu dyrebare Exempel! Amen.

[[Kategori:Taler]]
[[Kategori:Kristendom]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>2004 Wikimedia Pressemeddelelse</title>
    <id>1312</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4330</id>
      <timestamp>2006-05-13T08:38:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[2004 Wikimedia Pressemeddelelse]] beskyttet: færdigredigeret og korrekturlæst [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Wikisource:Presse]]
| næste=
| titel=Wikipedia: 50 sprog, en halv million artikler
| afsnit=
| forfatter= | override_forfatter= | noforfatter=
| noter=
}}

''23. februar 2004 (Internettet):'' Wikipedia ([http://da.wikipedia.org Wikipedia.org]), en flersproget encyklopædi skabt af frivillige, bekendtgjorde i dag at have nået en milepæl på 500.000 artikler, fordelt på 50 forskellige sprog. Dette er en stigning fra 137.000 artikler på 22 forskellige sprog i januar 2003 og gør Wikipedia til verdens største og hurtigst voksende encyklopædi med åbent indhold (omkring tusinde nye artikler kommer til dagligt).

Den største vækst har været i de ikke-engelsk-sprogede versioner, hvilket viser projektets tiltagende internationale karakter. Siden oktober 2003 har der tilsammen været flere artikler på andre sprog, end der er på engelsk. 
Der er nu ti Wikipedia-versioner, som har over 10.000 artikler:
*[http://en.wikipedia.org Engelsk] (213.000) 
*[http://de.wikipedia.org Tysk] (53.000)
*[http://ja.wikipedia.org Japansk] (32.000)
*[http://fr.wikipedia.org Fransk] (27.000) 
*[http://pl.wikipedia.org Polsk] (24.000)
*[http://sv.wikipedia.org Svensk] (22.000) 
*[http://nl.wikipedia.org Hollandsk] (21.000)
*[http://es.wikipedia.org Spansk] (18.000)
*[http://da.wikipedia.org Dansk] (16.000)
*[http://eo.wikipedia.org Esperanto] (11.000)

Derudover er der 18 med mere end 1.000 artikler:
*[http://it.wikipedia.org/ Italiensk] (6.200)
*[http://ca.wikipedia.org/ Catalansk] (5.400)
*[http://zh.wikipedia.org/ Kinesisk] (4.900)
*[http://he.wikipedia.org/ Hebræisk] (4.600)
*[http://ro.wikipedia.org/ Romænsk] (4.300)
*[http://sl.wikipedia.org/ Slovensk] (3.900)
*[http://fi.wikipedia.org/ Finsk] (3.600)
*[http://hr.wikipedia.org/ Kroatisk] (3.000)
*[http://et.wikipedia.org/ Estisk] (2.700)
*[http://ia.wikipedia.org/ Interlingua] (2.600)
*[http://no.wikipedia.org/ Norsk] (2.300)
*[http://af.wikipedia.org/ Afrikaans] (2.100)
*[http://la.wikipedia.org/ Latin] (1.900)
*[http://pt.wikipedia.org/ Portugisisk] (1.800)
*[http://ru.wikipedia.org/ Russisk] (1.600)
*[http://wikipedia.walon.org/ Walloon] (1.300)
*[http://cs.wikipedia.org/ Tjekkisk] (1.200)
*[http://ms.wikipedia.org/ Malaysisk] (1.100)

Denne massive vækst har (ifølge [http://www.alexa.com Alexa.com]) medført, at Wikipedia.org har passeret både Britannica.com og Encyclopedia.com i internettrafik og har placeret Wikipedia solidt indenfor top 1000 blandt de websteder som Alexa følger. 

Wikipedia meddeler også, at fonden Wikimedia Foundation ([http://www.wikimediafoundation.org wikimediafoundation.org]) blev grundlagt den 20. juni 2003 for at stå for driften af Wikipedia og skaffe finansiering til denne og til søsterprojekterne Wiktionary (en flersproget ordbog på adressen [http://wiktionary.org wiktionary.org]), og de nye udløbere Wikiquote (en samling af berømte citater på adressen [http://wikiquote.org wikiquote.org]) og Wikibooks (en samling af e-bøger, rettet mod studerendes behov på adressen [http://wikibooks.org wikibooks.org]). Siden oprettelsen har fonden indsamlet over 50.000 dollar til at finansiere disse projekter.

Wikipedia og dets søsterprojekter er offentlige ''WikiWikiWebs'', hjemmesider hvor enhver til enhver tid hurtigt kan redigere næsten en hvilken som helst artikel (''wiki'' betyder 'hurtig' på hawaiiansk). Brugere bygger videre på hinandens redigeringer og arbejder sammen på artikler om følsomme emner ved at anvende et neutralt synspunkt. Forkert redigerede artikler bliver hurtigt korrigeret af andre. Selv denne pressemeddelelse blev til ved hjælp af et Wikipedia-samarbejde, først på den engelske Wikipedia og senere ved oversættelsen på den danske Wikipedia.

Wikipedia-projektet blev grundlagt af internet-entreprenøren Jimmy Wales og filosoffen Larry Sanger i januar 2001. Bomis ([http://www.bomis.com bomis.com]), en internetportal ejet af Wales, har understøttet Wikipedia og dets Wikimedia-søsterprojekter finansielt og på andre måder. Larry Sanger førte Wikipedia-projektet gennem dets første år som fuldtidsansat og lønnet redaktør. Siden da har Wikipedia fungeret ved konsensus. Fremgangsmåder er løbende blevet udarbejdet og forbedret af bidragsyderne. For nylig blev projektet overført fra Bomis til Wikimedia-fonden ([http://wikimediafoundation.org wikimediafoundation.org]). Bomis sørger dog stadig for gratis båndbredde og vedligeholdelse af servere.

Jimmy Wales tilskriver Wikipedias succes tilstedeværelsen af en stærk kernegruppe af veluddannede og velformulerede bidragsydere fra hele verden, som sammen vedligeholder fælles standarder for høflighed, kvalitet og neutralitet. &quot;Alle deltagere holder et vågent øje med 'seneste ændringer'-siden&quot;, sagde Wales. &quot;De redigerer konstant hinandens arbejde.&quot; Selv kontroversielle emner får hermed hurtigt en neutral fremtoning. For tiden er der færre end hundrede artikler i den engelske Wikipedia, hvor der sættes spørgsmålstegn ved indholdets neutralitet af andre medvirkende i projektet.  

Wikipedia har været emnet for artikler i medierne, blandt andet ''The New York Times'', MIT's ''Technology Review'' og ''TIME magazine'' og højprofil teknologiske websteder såsom Slashdot, Wired og Kuro5hin, for at nævne nogle få. På det seneste, har Wikipedia været skildret i nyhedsprogrammer i radioen, såsom National Public Radios ''All Things Considered'', CNN's tv-program ''TechWatch'' og i DR P1's ''Harddisken''. Wikipedia bruges også mere og mere som en referencekilde af studerende, journalister og andre som har behov for et udgangspunkt til at researche via internettet.

Alt indhold på Wikipedia er til rådighed under betingelserne i ''[http://www.gnu.org/copyleft/fdl.html#SEC1 GNU Free Documentation License]'', som sikrer at enhver kan genbruge Wikipedias indhold på en hvilken som helst måde de ønsker, også kommercielt, så længe de også videregiver denne rettighed i deres egne versioner og krediterer redaktørerne af de relevante Wikipedia-projekter, som er anvendt som kilde. MediaWiki ([http://mediawiki.org mediawiki.org]), systemet som afvikler de forskellige Wikimedia-projekter, er også frit tilgængeligt, men under betingelserne i ''[http://www.gnu.org/copyleft/gpl.html#TOC1 GNU General Public License]'' (de samme betingelser som bruges til Linux).

Med redigeringer hvert eneste minut hver eneste dag, er det umuligt at forudsige hvor Wikipedia og dets søsterprojekter vil være om et år. Men takket være &quot;GNU Free Documentation License&quot; er en ting sikkert: indholdet vil forblive frit.

== Yderligere oplysninger ==

For spørgsmål og interviews, kontakt:

'''Brian Hansen''', wikipedia-administrator&lt;br&gt;
Telefon: &lt;br&gt;
Email: wikipedia@wikipedia.dk&lt;br&gt;

eller

'''Malene Thyssen''', wikipedia-administrator&lt;br&gt;
Telefon: &lt;br&gt;
Email: wikipedia@wikipedia.dk&lt;br&gt;

'''Jimmy Wales''', bestyrelsesformand, Wikimedia Foundation, Inc. (Hr. Wales taler kun engelsk)&lt;BR&gt;
Telefon: (+1)-727-527-9776&lt;BR&gt;
Email: [mailto:jwales@bomis.com jwales@bomis.com] 

For yderligere baggrundsmateriale, se:

* [http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia Wikipedias egen artikel om encyklopædien]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Wikimedia Wikipedias artikel om Wikimedia-fonden]
* [http://www.wikipedia.org/wikistats/DA/Sitemap.htm Statistik om Wikipedia]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Pressedækning Tidligere pressedækning]

Yderligere baggrundsmateriale på engelsk:
* [http://www.wikipedia.org/wiki/Wikipedia%3ABrilliant_prose Selected Articles that are considered to be well written and researched]
* [http://meta.wikipedia.org/wiki/Wikipedia_is_more_popular_than... A page tracking Wikipedia.org's Alexa ranking compared to other websites]

----------
Denne pressemeddelelse blev til på WikiWikiWeb [http://meta.wikipedia.org/wiki/Wikimedia%27s_first_press_release her]. Før dens frigivelse, blev den redigeret 259 gange af 37 frivillige forfattere og oversat til 16 sprog, herunder dansk, hvorefter den danske version [http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Wikimedia_Pressemeddelelse her] er redigeret endnu 72 gange af 7 forskellige personer.

I modsætning til resten af Wikimedias indhold er denne pressemeddelelse frigivet under [http://da.wikipedia.org/wiki/Public_domain public domain].

[[Kategori:Pressemeddelelser]]
[[en:2004 Wikipedia Press Release]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Hvad er Wikisource?</title>
    <id>1313</id>
    <revision>
      <id>3741</id>
      <timestamp>2006-02-19T09:53:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>/* Ophavsret */ tilføjelse om oversættelser</comment>
      <text xml:space="preserve">Denne side forsøger at definere, hvad Wikisource er, og hvad det ikke er. Den forsøger også at adskille Wikisource fra de andre Wikimedia-projekter. Hver enkelt punkt på denne side kan være fulgt af en '''kort''' forklaring. Detaljerede diskussioner eller debatter bør føres på diskussionssiden.

==Hvad tager vi med?==
Dette er en delvis liste over ting, vi kan medtage på Wikisource.
#Originale, tidligere udgivne tekster af enhver forfatter
#Teksterne i historiske dokumenter af national eller international interesse
#Oversættelser af originale tekster 
#Tabeller over matematiske data og formler 
#Statistiske kildedata så som valgresultater
#Bibliografier over forfattere, der er repræsenteret på Wikisource

==Hvad tager vi ''ikke'' med?==
Dette er en delvis liste over ting, vi '''ikke''' kan medtage på Wikisource.
#Alt hvad der er ophavsretligt beskyttet
#Originale tekster af en Wikipedia-bidragyder

==Wikisource eller Wikibooks?==
Det er forholdsvis enkelt at skelne de to projekter fra hinanden:
*Wiki'''source''' fokuserer på materiale, der har været udgivet andetsteds.
*Wiki'''books''' er bøger, der udarbejdes af Wikipedianerne selv, med hovedvægt på materialer, der kan bruges som lærebøger.

==Wikisource eller Wikipedia?==

==Oversættelser eller sprog==
Wikisource er et multisprogligt projekt. Det betyder, at artikler kan forekomme på alle sprog. Dette stiller os overfor nogle udfordringer, når det gælder linkning og klassificering af materialerne på en måde, der er brugbar og tilgængelig for alle.

Originalsproget bør have førsteprioritet i lister. Oversættelser kan også lægges ind i databasen. Oversættelserne kan enten være udgivet tidligere eller originale. Når man bruger tidligere udgivne oversættelser er det vigtigt at huske, at oversættelser er beskyttet af ophavsret. Selv om originalteksten blev skrevet for over 2000 år siden, er en ny oversættelse ophavsretligt beskyttet.

==Neutralt synspunkt (NPOV)==
&quot;Skriv ud fra et neutralt synspunkt&quot; ('''N'''eutral '''P'''oint '''o'''f '''V'''iew) er en hovedregel gældende for alle projekter i Wikimedia-familien. De originale tekster behøver ikke at have et neutralt synspunkt. Så længe vi ærligt reproducerer teksterne og krediterer dem, der har krav på at få anerkendelse for teksten, bryder vi ikke princippet om et neutralt synspunkt. Derimod kan det at fremhæve visse dele af teksten, eller kun at reproducere visse dele af en tekst, ses som en handling, der giver udtryk for et bestemt synspunkt.

Introduktioner og andet forklarende materiale bør altid skrives med det neutrale synspunkt in mente.

==Ophavsret==
Har du mistanke om brud på ophavsretten, så noter den pågældende tekst på [[Wikisource:Sletningsforslag#Brud på ophavsretten|mulige brud på ophavsretten]]. 

Ophavsretlige regler gælder i mindst lige så høj grad for Wikisource som for ethvert andet Wikimedia-projekt. For at undgå eventuelle retsmæssige problemer for Wikimedia og/eller brugere og bidragydere på Wikisource bør vi følge dansk ophavsret for alle danske værker. 

#Wikimedia-serverne ligger lige nu i USA, hvorfor de amerikanske ophavsretlige love naturligvis skal overholdes. Hvis man følger den danske ophavsretslov overholder man samtidig den amerikanske, idet den danske ophavsretslov er noget strængere end den amerikanske.
#For at en tekst kan publiceres på Wikisource, skal den helst være offentlig egendom (public domain), det vil sige, at ophavsretten for værket er udløbet. Er den ikke det, må du indhente forfatterens eller rettighedshavernes tilladelse eller sikre dig, at værket er udgivet under en licens, der giver dig ret til at offentliggøre den her.
#At offentliggøre materiale på Wikisource kan '''ikke''' betragtes som rimelig brug. Som rimelig brug betragtes normalt kun brug af en mindre del af teksten. Da vores mål her er at inkludere hele tekster, kan det ikke betragtes som rimelig brug.
#Hvis du har ret til at bidrage med en tekst på grundlag af en tilladelse fra indehaveren af ophavsrettigheden eller fordi værket har været udgivet under en licens, der tillader udgivelse på Wikisource, så er det dit ansvar at gengive tilladelsen og/eller henvise til relevant licens. Undlader du dette risikerer du, at andre brugere sletter værket igen som værende brud på ophavsretten.
#USA er ikke forpligtet til at udvide ophavsretten ud over, hvad den ville dække i forfatterens hjemland, og stort set alle lande har en ophavsret, der varer forfatterens liv ud plus et antal år. I Danmark gælder ophavsretten i 70 år efter forfatterens dødsår. For værker med flere forfattere gælder ophavsretten i 70 år efter længstlevende forfatters dødsår.
#Værker, hvis forfatter(e) døde i 1935 eller tidligere er altså ikke længere beskyttet af dansk ophavsret. Der kan dog være undtagelser i henhold til ophavsretslovens §64.
#For værker, der ikke har været offentliggjort, eller hvis ophavsmand ikke er kendt, varer ophavsretten i 70 år efter udgangen af det år, hvor værket blev skabt.
#Oversættelser er afledte værker og kræver en separat afgørelse af det ophavsretlige spørgsmål ud over ophavsretten for det oprindelige værk, idet oversætteren også har ophavsret til oversættelsen. Dette betyder, at en oversættelse er ophavsretsmæssigt beskyttet i 70 år efter ''oversætterens'' såvel som forfatterens dødsår.

De vigtigste paragraffer i ophavsretsloven vedrørende ophavsrettens gyldighed:

'''Kapitel 4''' 

''Ophavsrettens gyldighedstid''

§ 63. Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede værker efter længstlevendes dødsår. For filmværker varer ophavsretten dog, indtil 70 år er forløbet efter dødsåret for den længstlevende af følgende personer: &lt;br&gt;
1) Den ledende instruktør, &lt;br&gt;
2) drejebogsforfatteren, &lt;br&gt;
3) dialogforfatteren og &lt;br&gt;
4) komponisten til musik, som er specielt frembragt til brug i filmværket. &lt;br&gt;
Stk. 2. Når et værk er offentliggjort uden angivelse af ophavsmandens navn, alment kendte pseudonym eller mærke, varer ophavsretten, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år, da værket blev offentliggjort. Består værket af flere dele, bind, hæfter, numre eller serier, gælder der en særskilt beskyttelsestid for hver enkelt del. &lt;br&gt;
Stk. 3. Hvis ophavsmanden i løbet af det nævnte tidsrum bliver angivet i overensstemmelse med § 7, eller hvis det bliver oplyst, at han er død, før værket blev offentliggjort, regnes gyldighedstiden efter stk. 1. &lt;br&gt;
Stk. 4. For værker, som ikke er offentliggjort, og hvis ophavsmand ikke er kendt, varer ophavsretten i 70 år efter udgangen af det år, hvor værket blev skabt. &lt;br&gt;

§ 64. Når et værk ikke tidligere har været udgivet, har den, som for første gang lovligt offentliggør eller udgiver værket efter udløbet af den ophavsretlige beskyttelse, rettigheder til værket svarende til de økonomiske rettigheder, der i loven er tillagt den, der frembringer et litterært eller kunstnerisk værk. Beskyttelsen varer, indtil 25 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor offentliggørelsen eller udgivelsen fandt sted. 

'''Se også
[http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A20050072529-REGL Ophavsretloven på retsinfo]'''.


[[en:Wikisource:What is Wikisource?]]
[[ja:Wikisource:ウィキソースとは何か]]

[[Kategori:Wikisource]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Placat angaaende Gotgiørelse af den Kongel. Cassa for gamle Mynter og andet af nogen Rarhed</title>
    <id>1314</id>
    <revision>
      <id>3751</id>
      <timestamp>2006-02-21T19:37:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>centreret underskrift</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;Placat&lt;br&gt;
Angaaende&lt;br&gt;
Gotgiørelse af den Kongel.
&lt;br&gt;Cassa for gamle Mynter og
&lt;br&gt;andet af nogen Rarhed, som udi
&lt;br&gt;Danmark og Norge maatte findes og til
&lt;br&gt;Rente-Cammeret indsendes.
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;Fredensborg-Slot, den 7de Augusti Anno 1752.
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;Kjøbenhavn,&lt;br&gt;
Trykt hos Directeuren over Hans Kongl. Majests. og Univ.&lt;br&gt;
Bogtrykkerie Johan Jørgen Høpffner
&lt;/table&gt;

Vi Friderich den Femte, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst. Giøre alle vitterligt, at i hvorvel alt hvad som udi Vort Rige Danmark findes at være needgravet eller forborget udi Jord, Skov, Mark, Huus eller anden Steds, være sig enten Guld, Sølv, Metal og anden Skat, som ingen sig vedkiender, er, som Dannefæ, efter Danske Lovs 5te Bogs 9de Cap. 3die Art. saavelsom den derom under 22de Martii 1737, Allernaadigst udgivne [[Forordning Anlangende Hvorleedis Lovens 5te Bogs 9 Cap. 3 Art. Om Dannefæe Skal forstaaes.|Forordning]], Os alleene tilhørende, med mindre nogen dermed, ved særdeeles Kongel. Benaadning, maatte være forleenet; Og Os ligeleedes efter Norske Lovs 5te Bogs 9de Cap. 3die, 4de, 5te og 6te Art., af hvad Penge eller andet Gods, som udi Jorden befindes, en Andeel er forbeholden; saa have Vi dog af Høy-Kongel. Naade, og til Opmuntring for Vore kiære og troe Undersaatter, som noget saadant opdage, Allernaadigst for got befunden at bevilge, ligesom Vi det og hermed, til alle og enhvers Efterretning Allernaadigst bekiendtgiøre: At hvo som maatte finde gamle Mynter og andet, som, formedelst dets Ælde eller særdeeles Beskaffenhed, af nogen Rarhed kand ansees, skal, imod at samme til Vores Rente-Cammer behørigen indsendes, derfor af Vores Cassa nyde, efter dets Værd, fuldkommen Betaling. I det øvrige forbliver det ved Lovene og forbemelte Forordning, og hvis nogen understaaer sig, det som findes, være sig enten hvad foran melt er, eller andet, som Os i alt eller tildeels tilfalder, at fordølge, skal de derfor være tilbørlig Straf undergiven. Hvorefter de Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette. Thi byde og befale Vi hermed Vores Vice-Stadtholder udi Vort Rige Norge, samt Vore Grever, Stiftbefalingsmænd, Friherrer, Amtmænd, Landsdommere, Laugmænd, Præsidenter, Borgemestere og Raadmænd, Fogder og alle andre, som denne Vores Placat, under Vort Cammer-Segl tilskikket vorder, at de den paa alle behørige Stæder, straxen lade læse og forkynde. Givet paa Vort Slot Fredensborg den 7de Augusti Anno 1752.

&lt;center&gt;Under Vores Kongel. Haand og Seigl.

Friderich R.&lt;/center&gt;

[[Kategori:Lovtekst]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Dansk skønlitteratur</title>
    <id>1315</id>
    <revision>
      <id>5774</id>
      <timestamp>2006-12-17T10:57:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>nye noveller</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;small&gt;[[Forside|&lt;Forside]] [[Wikisource:Forfattere|&lt;Forfattere]] [[Wikisource:Danske fagtekster|&lt;Danske fagtekster]] [[Wikisource:Danske tekster efter titel|&lt;Danske tekster efter titel]] [[Wikisource:Anonyme tekster|&lt;Anonyme tekster]]&lt;/small&gt;
----
==D==
*[[Den blinde Digter]] af [[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1862) under pseudonymet J
*[[Det gamle Chatol]] af [[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1874) under pseudonymet J

==E==
*[[Elisabeth]] af [[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1867) under pseudonymet J
*[[Ellen]] af [[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1862) under pseudonymet J
*[[En Mærkedag]] af [[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1901)
*[[En ung Piges Historie]] af [[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1860) under pseudonymet J
*[[Et Aar]] af [[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1869) under pseudonymet J

==F==
*[[Fyrtøiet]] af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]] (1835)

==G==
*[[Gjøngehøvdingen]] af [[Forfatter:Carl Brosbøll|Carl Brosbøll]] (1853) under pseudonymet Carit Etlar
*[[Grantræet]] af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]] (1844)

==H==
*[[Hedevig]] af [[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1869) under pseudonymet J
*[[Hjemkomsten]] af [[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1901)
*[[Hvad Farmor fortalte]] af [[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1874) under pseudonymet J
*[[Hønse-Grethes Familie]] af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]] (1869)

==I==
*[[Ib og lille Christine]] af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]] (1855)

==J==
*[[Jomfru Bine]] af [[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1862) under pseudonymet J
*[[Julebesøget]] af [[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1874) under pseudonymet J

==K==
*[[Knud Nielsen]] af [[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1874) under pseudonymet J

==N==
*[[Nattergalen]] af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]] (1843)

==P==
*[[Prindsessen paa Ærten]] af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]] (1835)
*[[Professorens Huus]] af [[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1867) under pseudonymet J

==S==
*[[Sidsel]] af [[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1869) under pseudonymet J

==T==
*[[Tante Dorothea]] af [[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1869) under pseudonymet J
*[[Tilstaaelsen]] af [[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1901)
*[[Tre Aar af mit Liv]] af [[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1862) under pseudonymet J

==V==
*[[Ved Juletid]] af [[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1901)
*[[Vor Gjenboerske]] af [[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1869) under pseudonymet J
*[[Værdsat]] af [[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1901)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Generelle forbehold</title>
    <id>1316</id>
    <revision>
      <id>4906</id>
      <timestamp>2006-07-08T18:22:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>linkrettelser</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;center&gt;'''Generelle forbehold''' - Brug Wikisource på egen risiko! - Wikisource yder ikke lægelig rådgivning! - Wikisource yder ikke juridisk rådgivning! &lt;/center&gt;

&lt;center&gt;&lt;font face=&quot;Arial&quot; size=&quot;+2&quot;&gt;&lt;b&gt;
L&lt;small&gt;ÆS&lt;/small&gt; V&lt;small&gt;ENLIGST&lt;/small&gt; E&lt;small&gt;RKLÆRINGEN&lt;/small&gt; N&lt;small&gt;EDENFOR&lt;/small&gt; O&lt;small&gt;MHYGGELIGT&lt;/small&gt; I&lt;small&gt;GENNEM&lt;/small&gt; F&lt;small&gt;ØR&lt;/small&gt; D&lt;small&gt;U&lt;/small&gt; F&lt;small&gt;ORLADER&lt;/small&gt; D&lt;small&gt;ENNE&lt;/small&gt; S&lt;small&gt;IDE&lt;/small&gt; 
&lt;/b&gt;&lt;/font&gt;&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;&lt;font face=&quot;Arial&quot; size=&quot;+2&quot;&gt;&lt;b&gt;
W&lt;small&gt;IKISOURCE&lt;/small&gt; G&lt;small&gt;IVER&lt;/small&gt; I&lt;small&gt;NGEN&lt;/small&gt; G&lt;small&gt;ARANTI&lt;/small&gt; F&lt;small&gt;OR&lt;/small&gt; I&lt;small&gt;NDHOLDETS&lt;/small&gt; P&lt;small&gt;ÅLIDELIGHED&lt;/small&gt;
&lt;/b&gt;&lt;/font&gt;&lt;/center&gt;

'''Wikisource''' er en samling af kildetekster, som ligger tilgængelig på internettet. Indholdet er åbent, dvs. at det skabes af en frivillig sammenslutning af enkeltpersoner og grupper, der udvikler en fælles resource af primære kilder. Strukturen tillader enhver med internetforbindelse og en www-browser at ændre på det indhold, som findes her. Du bør derfor være klar over, at det, der findes her, ikke nødvendigvis er blevet gennemgået af professionelle med specialviden inden for de bestemte områder, der er nødvendige for at sikre teksternes korrekthed. 
Det betyder ikke, at du ikke kan finde mange værdifulde og nøjagtige oplysninger i ''Wikisource'', men du skal være klar over, at ''' ''Wikisource'' IKKE kan give garanti på nogen som helst måde for ægtheden af de dokumenter og tekster, der findes her.''' Teksterne kan være forandret eller vandaliseret for nyligt.

:'''Ingen af forfatterne, bidragyderne, sponsorerne, administratorerne, systemoperatørerne eller nogen som helst anden med tilknytning til ''Wikisource'' kan gøres ansvarlig for, at der findes unøjagtig eller skødesløs information, eller for din brug af de oplysninger, der ligger på disse netsider, eller som nås via links derfra'''

Vær venlig at forstå, at oplysninger herfra stilles gratis og frivilligt til rådighed, og at der ikke etableres nogen form for aftale eller kontrakt, der kan begrunde retskrav fra dig direkte mod ejerne eller brugerne af dette netsted, ejerne af de servere, som huser det, de enkelte bidragydere til ''Wikisource'', nogen som helst af projektets administratorer, systemoperatører eller nogen som helst anden, der ''på en eller anden måde er forbundet'' med dette projekt eller dets søsterprojekter. Du har en begrænset ret til at kopiere fra dette netsted; det skaber ikke og det omfatter ikke nogen som helst kontraktlige eller udenkontraktlige forpligtelser for ''Wikisource'', eller for nogen af dets repræsentanter, medlemmer, organisatorer eller andre brugere.

Bemærk venligst, at oplysninger, som findes her, kan overtræde lovene i det land eller den retskreds, hvor du ser disse oplysninger fra. ''Wikisource'' opfordrer ikke til at overtræde nogen lov, men da informationerne er lagret i Staten Californien i Amerikas Forenede Stater, vedligeholdes de med henvisning til de beskyttelser, der er sikret alle i medfør af De Forenede Staters Grundlovs første tilføjelse og af De Forenede Nationers Universelle [[:en:Universal Declaration of Human Rights|erklæring om Menneskerettigheder]]. Loven i dit land anerkender muligvis ikke en lige så omfattende beskyttelse af retten til at tale og skrive som De Forenede Staters love eller De Forenede Nationers Charter, og i den sammenhæng kan &amp;#8221;Wikisource&amp;#8221; ikke gøres ansvarlig for mulige overtrædelser af sådanne love, i forbindelse med at du linker til dette domæne eller bruger nogen af de oplysninger, der findes her, på nogen som helst måde.

:'''&lt;big&gt;Wikisource bliver ikke systematisk vurderet af uddannede på de enkelte områder; selv om læserne har lov til at rette fejl eller fjerne fejlagtige forslag, så har de ikke nogen retslig pligt til at gøre det, og derfor er alle oplysninger, der kan læses her, uden nogen form for indbygget garanti for egnethed til bestemte formål eller anvendelser af nogen som helst art. &lt;/big&gt;'''  

'''Der kan ikke rejses retskrav for afledte konsekvenser mod ''Wikisource'' ''', da det er en frivillig sammenslutning af enkeltpersoner, der frit har udviklet den for at skabe forskellige open source ressourcer af uddannelsesmæssig, kulturel og informativ art på internettet. '''Du får disse oplysninger gratis''' og der findes '''ingen aftale eller forståelse mellem dig og ''Wikisource'' ''' angående din brug eller ændring af oplysningerne ud over 
[[w:Wikipedia:Teksten til GNU Free Documentation License|GNU Free Documentation License]]; ligeledes er ingen på ''Wikisource'' ansvarlig, hvis nogen skulle ændre, redigere, modificere eller fjerne nogen af de oplysninger du måtte lægge ind på ''Wikisource'' eller nogle af dens tilknyttede projekter.

Vær også opmærksom på, at ''Wikisource'' kan indeholde berømte medicinske, juridiske og økonomiske værker. Disse værker kan, selv om de er kendte, være ukorrekte eller forældede. Hvis du har behov for rådgivning indenfor disse områder beder vi dig opsøge en kyndig, som har ret til at drive virksomhed eller som har specialviden om disse områder.

Tak for at du har brugt tid på at læse denne side, og nyd dine oplevelser med ''Wikisource''.

[[en:wikisource:General disclaimer]]
[[zh:Wikisource:免责声明]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-B</title>
    <id>1317</id>
    <revision>
      <id>5080</id>
      <timestamp>2006-08-20T15:31:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>+ Forfatter:Caspar Johannes Boye</comment>
      <text xml:space="preserve">;[[Forfatter:Gustav Ludvig Baden|Gustav Ludvig Baden]] (1764-1840)

;[[Forfatter:Steen Steensen Blicher|Steen Steensen Blicher]] (1782-1848)

;[[Forfatter:Caspar Johannes Boye|Caspar Johannes Boye]] (1791-1853)

;[[Forfatter:Hans Adolph Brorson|Hans Adolph Brorson]] (1694-1764)

;[[Forfatter:Carl Brosbøll|Carl Brosbøll]] (1816-1900)

;[[Forfatter:Johan Nordahl Brun|Johan Nordahl Brun]] (1745-1816)


{{Forfattere}}
[[en:Wikisource:Authors-B]]
[[pt:Autor:B]]
[[sr:Wikisource:Аутори-Б]]
[[zh:Wikisource:作者/B]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet</title>
    <id>1318</id>
    <revision>
      <id>3975</id>
      <timestamp>2006-03-14T19:07:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Jakob Badens Levnet – Forerindring|Forerindring]] →
| titel=Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd
| afsnit=Indhold
| forfatter=Gustav Ludvig Baden
| noter=&lt;center&gt;Kiøbenhavn 1800&lt;br&gt;
Trykt hos Sebastian Popp&lt;/center&gt;
}}
{{udgave}}

Skyggerne af de Forklarede, Professor Jakob Baden’s Barndoms, Ungdoms, og&lt;br&gt;
Manddoms Velgørere, Understøttere og Forfremmere: &lt;br&gt;
Else Baden, fød From, &lt;br&gt;
Dr. og Professor Theologiæ Peder Holm, &lt;br&gt;
og Biskop Ludvig Harboe. &lt;br&gt;
Helliges denne Biografi med taknemmeligst Erindring, af Gustav Ludvig Baden.

Indhold:

[[Jakob Badens Levnet – Forerindring|Forerindring]]&lt;br&gt;
[[Jakob Badens Levnet – Jakob Baden’s Ungdom og Skolegang|Jakob Baden’s Ungdom og Skolegang]]&lt;br&gt;
[[Jakob Badens Levnet – Baden som Student|Baden som Student]]&lt;br&gt;
[[Jakob Badens Levnet – Baden’s Udenlandsrejse|Baden’s Udenlandsrejse]]&lt;br&gt;
[[Jakob Badens Levnet – Baden’s Hjemkomst|Baden’s Hjemkomst]]&lt;br&gt;
[[Jakob Badens Levnet – Baden som Rektor i Altona|Baden som Rektor i Altona]]&lt;br&gt;
[[Jakob Badens Levnet – Baden som Rektor i Helsingør|Baden som Rektor i Helsingør]]&lt;br&gt;
[[Jakob Badens Levnet – Baden som Professor ved Københavns Universitet|Baden som Professor ved Københavns Universitet]]&lt;br&gt;
[[Jakob Badens Levnet – Fortegnelse over Badens samtlige Skrifter|Chronologisk Fortegnelse over Professor Jakob Badens samtlige Skrifter]]&lt;br&gt;

[[Kategori:Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jakob Badens Levnet – Forerindring</title>
    <id>1319</id>
    <revision>
      <id>3976</id>
      <timestamp>2006-03-14T19:10:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=← [[Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet|Indhold]]
| næste=[[Jakob Badens Levnet – Jakob Baden’s Ungdom og Skolegang|Jakob Baden’s Ungdom og Skolegang]] →
| titel=Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd
| afsnit=Forerindring
| forfatter=Gustav Ludvig Baden
| noter=&lt;center&gt;Kiøbenhavn 1800&lt;br&gt;
Trykt hos Sebastian Popp&lt;/center&gt;
}}
==Forerindring.==

Det er allerede et Par Aar siden jeg lovede Hr. Professor Nyerup min Faders Biografi til den Portrætsamling, Hr. Professoren udgiver i Fællig med Hr. Kaaberstikker Lahde. Men andre imellemkommende Forhindringer opholdte mig fra strax at kunde opfylde Løftet. Imidlertid samlede jeg af og til hvad jeg fra mine yngre Aar kunde erindre mig, min Fader havde fortaalt sin Familie og sine Venner om sin Opdragelse og Ungdom, dels og hvad jeg om hans senere Aar selv havde erfaret. Men ikke saasnart fik jeg disse Samlinger sankede til et Helt, før jeg strax saa, at det langt overgik den Plan, og det Maal, som følges i de nyerupske Biografier. Jeg besluttede derfor, at ikke mit Arbejde skulle være forgæves, og da jeg desuden ikke siden er vorden erindret om hint Løfte, særskilt at udgive denne Biografi.

At gøre Undskyldning for Udgivelsen af en endnu levende, ja skønt Olding dog endnu meget virksom Mands Biografi, behøver jeg ikke, da vi har flere saadanne baade af Vedkommende selv og Andre forfattede Levnetsbeskrivelser af endnu levende Mænd. Den Mand, til hvis Biografi jeg her vover at give Bidrag, har nu i 40 Aar virket som Embedsmand og Skribent, og i begge Henseender skaffet sig sine Medlevendes udmærkede Agtelse, og et Navn, jeg tør spaa mig, skal mindes, saalænge vort Sprog agtes og læses. Af megen Nytte ville det være, man om alle vore fortjente Mænd kunde have Efterretninger, der gave os noget mere end saadanne Levnetsomstændigheder, som de have tilfælleds med alle Mennesker, Efterretninger der gjorde os bekændte med hine Mænds Opdragelse, Karakter, private Levnet o. s. v. Men sjælden underrettes vi om alt dette i de fleste Biografier, fordi det oftest ikke stod i Forfatterens Magt at tilfredsstille Læsernes Nysgerrighed heri, af Mangel paa nøje Bekændtskab og privat Omgang med den Mand, hvis Levnet beskrives. Det er derfor en behagelig Pligt for dem, som Lykken har sat i en nøjere Forbindelse med Mænd, hvis Levnetsomstændigheder til alle Tider maa blive videværdige, at forebygge denne almindelige Klage over Mangel paa Efterretninger. Dette især var og mit Hovedmed, da jeg samlede til denne Biografi.

----
&lt;small&gt;[[Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet|Indhold]] - [[Jakob Badens Levnet – Jakob Baden’s Ungdom og Skolegang|Næste kapitel]]&lt;/small&gt;

[[Kategori:Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jakob Badens Levnet – Jakob Baden’s Ungdom og Skolegang</title>
    <id>1320</id>
    <revision>
      <id>3977</id>
      <timestamp>2006-03-14T19:12:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=← [[Jakob Badens Levnet – Forerindring|Forerindring]]
| næste=[[Jakob Badens Levnet – Baden som Student|Baden som Student]] →
| titel=Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd
| afsnit=Jakob Baden’s Ungdom og Skolegang
| forfatter=Gustav Ludvig Baden
| noter=&lt;center&gt;Kiøbenhavn 1800&lt;br&gt;
Trykt hos Sebastian Popp&lt;/center&gt;
}}
==Jakob Baden’s Ungdom og Skolegang==

Det hænder sig som alleroftest, at de berømte Mænd, der allermest have gjordt sig fortjente af Fædrenelandet – være sig med Hensyn til Videnskaberne eller i andre for Staten vigtige Henseender – fødtes og opdroges i de ublideste Kaar, saa de ligesom med Magt har maattet kæmpet sig op til de Fortrin og Fordele vore Statskonstitusioners fejlfulde Indretninger bestemme Fødselen. Ogsaa den Mand til hvis Levnet, Karakteristik, og udmærkede Fortjeneste af sit Fødelands Literatur, vi her agte at give nogle faa, men tilforladelige, Bidrag, ogsaa Han opdroges ingenlunde i de blideste Kaar.

Professor Jakob Baden fødtes den 4de Maj 1735 i Sælland, i Købstæden Vordingborg. Her var hans Fader Mag. Jakob Baden Rektor for den der under den brave Rektor Mag. Stoud endnu blomstrende latinske Skole. Men endnu ikke over to Aar gammel berøvede Døden vor Jakob Baden sin Fader. Dog hans i mange Maader værdige Moder Else From – Datter af en Amtsforvalter From ved Antvorskov i Sælland – søgte paa alle mulige Maader at erstatte ved udmærket moderlig Omhu sine Børn Savnet af deres for tidlig bortdøde Fader. Men fornemmelig skylder Professor Baden hende meget, det han og ofte i Samtale med sin Familie og Venner taknemmelig har erindret. Thi da han i en Alder af endnu kun femten Aar stod færdig at gaa til Universitetet, skulde han efter egen Tilstaaelse ikke der kundet opholdt sig til sine Studeringers Fortsættelse, havde han ikke faaet Moderen til at følge med sig til København.

At Baden i en saa ung Alder allerede var maturus for Universitetet, maa tilskrives hans fra Barndommen store Lyst til Studeringer, hvorpaa han tidlig gav saa udmærkede Prøver, at hans Lærere allerede af den kun tolv Aars unge Jakob Baden torde love sig noget Stort.  Thi endnu kun i Vordingborg latinske Skoles nederste Klasse viste han en saa udmærket Flid, der tiltrak sig Skolens Rektors Opmærksomhed i den Grad, at Rektor fandt det passende at forflytte ham herfra lige op i sin Klasse eller den saa kaldte Mesterleksie. Anledningen til denne Rektors Opmærksomhed var fornemmelig, at den lille Baden imellem kom op i Mesterleksies Værelse for at hente eller laane en eller anden Bog. Dem der har gaaet i vore offentlige latinske Skoler er det ikke ubekændt, at de nederske Klassers Dissipler eller de saa kaldte Smaaleksier gærne maa holde Lyset for Mesterleksien, sær i forrige Tider, da denne Klasses Dissipler oftest vare gamle med Skæg paa Hagen forsynede Karle. Ogsaa den lille Baden ville man derfor selv i Rektors Nærværelse narre, naar han i et eller andet Ærinde kom op i Mesterleksie. Man undrede sig over og spurgte: hvad den Rolling ville med en Bog, der stundum kunde give Mesterleksies Karle nok at bestille. Men – Rektor, som af vor Jakob Badens stille Væsen og dog levende Øjne lovede sig Noget, gav ham ved den Lejlighed et eller andet at resolvere, som Mesterleksies Dissipler havde Vanskelighed ved at rede sig ud af, og han til sin Rektors Fornøjelse besvarede. Vordingborg latinske Skoles Rektor var da Mag. Theysen, der skal have været en særdeles god Matematiker, og en ellers god, veltænkende, og ikke ulærd Mand, Forfatter til den analytiske Forklaring over Genesis, som endnu bruges i Skolerne. Denne Mands Hovedfejl som Rektor synes at have været alformegen Eftergivenhed for sine Dissipler. Thi ingen Lejlighed forbigikkedes, at jo Dissiplerne gaves Lov af Skolen. Dette gik endog saavidt, at vor Baden tog sig for et helt Aar igænnem at holde Jurnal over alle de Dage, hvori paa Skolen var læst, og de Dage, Dissiplerne havde havt Lov, og med Forundring fandt han da ved Aarets Udgang, at Dissiplerne havde i det forløbne Aar flere Dage ferieret end læst. Dog vor unge Baden vidste at afbenytte sig disse mange Fridage til sine Studeringers Fortsættelse, det han saameget mageligere kunde, som hans for sin Alder usædvanlig stille Væsen og sjældne Lyst til Videnskaberne, gav ham ubehindret Adgang baade i og uden for Skoletimerne til sin Rektor, hvem han derfor kunde konsulere i alt ham vanskeligt Forekommende. Tidlig synes og en fortrinlig Lyst til det latinske Sprog at have yttret sig hos den unge Baden. Fortælling om hans Faders og Farfaders – Mag. Torkild Baden, Rektor i Holbek – store Styrke i dette Sprog, hvorpaa han desuden kunde finde Beviser nok i de mange fra dem efterladte og i sin Moders Gæmme opbevarede latinske Manuskripter, har maaske hertil især bidraget noget, foruden Tiderne, som med Forsømmelse af Modersmaalet, de levende Sprog, og andre almennyttige Kundskaber, opofrede den studerende Ungdom ganske til de døde Sprog. Vist nok er det og i Roms, Grækenlands, og Orientens Tungemaal at Kilden til al grundig og nyttig Erudision maa søges. Dog ogsaa heri maa holdes en Middelvej. Fortidsolden gik for vidt i de gamle Sprogs Studium, der ofte dreves paa en Maade, som gjorde den Unge bange for Studeringer. Vor Tids Old synes mig at staa Fare for at falde til den modsatte Yderlighed. Engelland giver os et stort indlysende Bevis for Vigtigheden af de Gamles grundige Studium, thi alle dette Lands de største Statsmænd ere og have til alle Tider været Folk af udbredte Indsigter i den gamle Literatur. – Men at komme igæn til vor unge Baden, da anvendte han mange af sine Fritimer fra Skolen paa at lære Nukleus uden ad. Maaske gjorde han det i Mangel af Anvisning paa noget bedre. Alligevel havde han heraf ingen anden Nytte, tør dog hans Hukommelse herved være bleven styrket. Thi da han just ikke af Naturen synes at besidde den stærkeste Hukommelse, som ofte er Tilfældet med dem, der have en desto større og skarpere Dømmekraft, skulle den i de tiltagende Aar vel være bleven mindre, hvis han ikke paa denne og flere Maader havde i de yngre Aar skærpet Hukommelsen.

----
&lt;small&gt;[[Jakob Badens Levnet – Forerindring|Forrige kapitel]] - [[Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet|Indhold]] - [[Jakob Badens Levnet – Baden som Student|Næste kapitel]]&lt;/small&gt;

[[Kategori:Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jakob Badens Levnet – Baden som Student</title>
    <id>1321</id>
    <revision>
      <id>3978</id>
      <timestamp>2006-03-14T19:14:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=← [[Jakob Badens Levnet – Jakob Baden’s Ungdom og Skolegang|Jakob Baden’s Ungdom og Skolegang]]
| næste=[[Jakob Badens Levnet – Baden’s Udenlandsrejse|Baden’s Udenlandsrejse]] →
| titel=Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd
| afsnit=Baden som Student
| forfatter=Gustav Ludvig Baden
| noter=&lt;center&gt;Kiøbenhavn 1800&lt;br&gt;
Trykt hos Sebastian Popp&lt;/center&gt;
}}

==Baden som Student.==

Efter nu saaledes i sin Skolegang tidlig at have givet Prøver paa udmærket Flid, Lyst og Duelighed til Videnskaber, forlod Baden Vordingborgs latinske Skole i Aaret 1750, for ved Københavns Universitet at fortsætte sine Studeringer. Som allerede erindret flyttede Moderen med denne sin Søn til København, hvor hun nu for at understøtte ham opslog sit Enkesæde, efter med Tab at have solgt sin hende af bortdøde Mand opbyggede og hidtil beboede lille Enkebolig i Vordingborg. – Men den kærlige Moders Pension – kun 80 Rdlr. Aarlig – var alt for liden, at den kunde række til i det kostbare København tilstrækkelig at underholde baade hende og Søn, hvis skønt hel faa Fornødenheder, dog altid bleve større ved Universitetet, end de havde været i Skolen. Ogsaa efterlod hun desuden i Vordingborg en anden Søn – den af vort Landvæsen og Agerbrug som især af Udskiftningen og Indretningen paa det Bernstorfske Gods saa fortjente Kammerraad Torkild Baden – der skønt han i det Meste vel maatte efter Moderens Afrejse sørge for sig selv, dog vel stundum fordrede nogen skønt nok saa liden Understøttelse. Efter vort Universitets ikke alt for rigtige Indretning nyde de der Studerende ingen Understøttelse af Stipendier før den saa kaldte anden eller filosofiske Examen er overstaaet. En Fejl der vist har nødet mangt et ungt Menneske til at forlade Københavns Universitet strax i sit første Studenteraar, og derved ofte ganske har standset ham i sine Studeringers Fortsættelse. Men vor unge Baden havde en Mand i København, med hvem han dels ved Slægtskab var noget forbundet, dels troede sig forbundet, da Badens Fader havde været Lærer i hans Faders Hus, og af denne meget elsket for en Søn, som han tog med sig til Vordingborg, og med megen Besvær gjorde ham færdig til teologisk Attestats, hvorfor Faderen havde lovet ham 600 Rdlr., men som formedelst begges strax efter paafulgte Død aldrig bleve betalt. Dette vidste Moderen tilligemed en hendes Ven Raadmand Zimmer i København, en brav Mand. Disse fik derfor den unge Baden overtalt til at gaae hen og opvarte denne Mand, som var Etatsraad Kløcker, en for sin Rigdom og Rang – Ting, som desværre endnu staa i for megen Agt, men stode mere da – anset Mand. Men Hans Velbaarenhed istedet for at fornøje sig ved Synet af en kær Lærers Søn, istedet for at glæde sig over den Lejlighed han fik i Sønnen at kunde gængælde, hvad han skyldte Faderen, bebrejdede vor unge Baden, eller vel rettere dennes Moder som havde ladet ham studere, der et fattigt Barn bedre havde været tjent med, om han nu istedet for Student var vorden Skrædersvend, og raadede derfor Baden heller at søge en Skole paa Landet, da han dog var alt for fattig til længe at kunde opholde sig i København. Dog vor Baden synes allerede meget tidlig at have følt sig, som han siden altid viste, at hans Uvenner og de der ikke nøje kænde ham, vel endog stundum tør have udlagt ham denne Selvfølelse, forenet med en i Karakteren grundet Alvorlighed og Tilbageholdenhed, til Stolthed. Denne Selvfølelse istedet for ved Ydmygelse at svækkes tiltog derimod hos Baden – noget som mig synes er ganske naturligt hos et Menneske, der saa ganske er sig bevidst, at være sin egen Lykkes Skaber, som Baden det er. Den unge Baden derfor istedet for at lade sig nedslaa af en opøjet Slægtnings haanende Modtagelse blev vred, og satte sig for, aldrig tiere at skulle sætte Fod inden saadanne Stormænds Dørre, men fortsætte ved Universitetet sine Studeringer med samme Flid som i Skolen, saa ingen Trang skulle nøde ham at søge slige stolte Folk. Hvor stor imidlertid vor unge Badens Trang maa have været kan sluttes deraf, at som det københavnske Universitets Studentere i den Tid endnu altid bare Kaarde ved Siden, saa havde han engang paa Børstrappen det Uhæld at falde og slaa Hæftet af Kaarden i Stykker; men til strax at faa Kaarden repareret havde han ingen Raad, og gik derfor længe skjulende dette Bræk, ved altid at holde Haanden paa det Sted, hvor Kaardehæftet skulle sidde, til han endelig fik sig samlede saamange Skillinger, som til Kaardens Reparasion behøvedes.

Dog – det varede ikke længe inden vor unge Jacob Badens sjældne Flid ogsaa faldt hans ny Lærere ved Universitetet i Øjnene. Sær fattede da værende Dr. Holm – Professor i det teologiske Fakultet – en saa særdeles Godhed for Baden, at han billig i dennes Biografi fortjener et højt Sted, da Baden – som vist nok flere vore berømte Mænd – maaske ikke skulle være vorden det han blev, naar Holm ikke havde været. Første Anledning til Dr. Holms Godhed for Baden tilskriver denne selv et Spesimen. Thi da Baden, efterat have faaet anden Examen, strax viste sig som en flittig Tilhører paa Holms Kollegier, søgte og fik han ved Holm et af de smaa Universitetsstipendier, i Følge hvis Fundats Stipendiarius skal forfatte et latinsk Spesimen. Vor Baden, i stedet for efter de fleste sine Medstuderendes Skik at lade dette Spesimen forfatte af en ældre Student, hvortil han desuden ikke havde Raad, gjorde selv sit Spesimen saa godt som han kunde. Men Dr. Holm som strax kunde spore, at Spesimenet var forfattet af den unge Baden selv, fattede fra den Tid – vist mindre for Prøvestykkets Godhed, end fordi han heri fandt et ungt Menneske, der selv gad og torde arbejde – en saadan Godhed for ham, at han siden saaledes paa alle Maader søgte at understøtte den trængende Baden, at jeg vel tør sige det skyldes Holm især, at Baden siden kunde for Videnskaberne vorde det han er. Thi Holm – som sagt – tog sig nu særdeles af Baden, oplyste ham om sit Slægtskab med Stifteren af det Elertsenske Kolleg, og Ret til i Følge heraf at nyde dette Stipendium endog før overstaaet teologisk Attestats, hvilken Examen ellers er et af Fundator foreskreven conditio sine qva non for alle dem, som vil nyde Godt af dette Stipendium. Paa Elertsens Kollegium laa da Baden i 4 Aar, og imidlertid cum laude fik sin teologiske Attestats.

Foruden Holm nød Baden som Student og megen Godhed af Møllman, der tit forstrakte vor Baden som flere brave Studentere med Pengelaan, der kunde anses som Gaver, da han aldrig tilbagekrævede dem. Dette uagtet laante Møllman dog paa ny til de samme, ofte endog uden for Laanene at lade sig give Bevis, sigende blot ved at give dem det forlangte Laan: naar I engang gaar min Dør forbi kan I komme ind med Beviset. – Men Beviset udeblev nok som tiest. – Kun ordentlige, i deres Ekonomi nøjagtige, det Baden baade som ungt Menneske og som Mand altid var, glemte ikke at tilstille deres Velgører Bevis for Laanene. Jeg erindrer og at henved 30 Aar efter fandtes i det møllmanske  Stervbo flere saadanne uindfriede Beviser fra Mænd som nu sadde i Embede, deriblandt Professorerne Konferentseraad Obelitz og Baden, der og begge som aldrende Mænd indfriede Beviserne med taknemmelig Erindring om deres trængende Ungdoms Vælgører og Understøtter. Den samme Godhed Møllman havde vist vor Jakob Baden, viste han og end større hans ældre Broder Torkild Baden, der nogle Aar efter kom til Universitetet. Thi ikke alene fattede han et saadant Venskab for ham, at Torkild Baden blev hans Sælskabsfortrolige, der daglig maatte gelejde ham paa sine Spadsereturer, men han havde og hans Kommissioner paa Bogauksioner, hvorfor Møllman skænkede ham saamange Bøger, sær Dubletter, at Torkild Baden deraf kunde anlægge en lille Boghandel, hvorved han en rum Tid ernærede sig. Overalt er det unægteligt, at oftest de Professorer ved Københavns Universitet, der med Skrifter og lærde Arbejder gjorde mindst Opsigt i den lærde Verden, bleve ved udmærket Omhu for de unge Studerende nogle af Universitetets de nyttigste Lærere. Holm – Møllman – Obelitz – Riisbrigh – og vel flere ere i den Henseende uforglemmelige Navne, dem vi have at takke for mange vore lærdeste og bedste Embedsmænd i Staten og Kirken, som uden hines Opmuntring og Understøttelse ikke skulle været komne saavidt som de kom. At den som Skribent ellers saa berømte Professor Baron Holberg, skønt en rig Mand og vittig Lærd, der baade fra den alvorlige og latterlige Side vidste med sin Pen at straffe den Pengegerrige, dog ikke viste sig godgørende mod den trængende Student er bekendt nok af flere Exempler, men især det han viste den brave for tidlig bortdøde Mag. Eilskov. Skønt derfor Holberg levede endnu 3 til 4 Aar efterat Jakob Baden var vorden Student, saa nød han dog intet af ham, og talte vel neppe med denne lærde Professor, der uden for sit Qvæstur desuden levede kun lidet for Universitetet, mere end engang ganske kort før Holbergs Død. Holberg havde da udgivet en Tome af sine Epistler, den Baden købte. Men da Holberg var selv Forlægger og selv udsolgte dette som vel de fleste sine Skrifter, saa var og Baden selv oppe hos ham paa sin Sygeseng, for hvilken stod et Bord, hvorpaa flere Exemplarer af dette ny udkomne Skrift vare opsatte, hvoraf, da Baden havde leveret den sængeliggende døende men i Døden endnu pengetørstige Holberg Betalingen, han fik Lov at tage sig et.

Dr. Holm blev imidlertid ved at ynde vor Baden, som vel og ved sine paa Elertsens Kolleg aarlig forfattede Disputatser, forstod ej allene at vedligeholde men og forstørre sin Kredit hos sin Velynder, der i Studenten Baden altid fandt et flittigt ungt Menneske, som baade ville og mere og mere kunde selv tænke og arbejde.

----
&lt;small&gt;[[Jakob Badens Levnet – Jakob Baden’s Ungdom og Skolegang|Forrige kapitel]] - [[Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet|Indhold]] - [[Jakob Badens Levnet – Baden’s Udenlandsrejse|Næste kapitel]]&lt;/small&gt;

[[Kategori:Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jakob Badens Levnet – Baden’s Udenlandsrejse</title>
    <id>1322</id>
    <revision>
      <id>3979</id>
      <timestamp>2006-03-14T19:16:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=← [[Jakob Badens Levnet – Baden som Student|Baden som Student]]
| næste=[[Jakob Badens Levnet – Baden’s Hjemkomst|Baden’s Hjemkomst]] →
| titel=Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd
| afsnit=Baden’s Udenlandsrejse
| forfatter=Gustav Ludvig Baden
| noter=&lt;center&gt;Kiøbenhavn 1800&lt;br&gt;
Trykt hos Sebastian Popp&lt;/center&gt;
}}

==Baden’s Udenlandsrejse.==

I Aaret 1756 kun et og tyve Aar gammel drog derfor Baden understøttet af Rejsestipendier, han vel i Medhold af sit Slægtskab med Stifterne og disses Forskrift kunde anse sig berettiget til, men han dog ligesaameget havde Dr. Holms Godhed at takke for, til Tysklands allerede da berømte Universitet i Gøttingen. Denne Holms Omsorg for Baden fortjener saameget mere at erindres, som da Holm selv var en af vore Lærde, der, som flere vore endog store Lærde – Gram – Schøning – Kofod Ancher – Suhm – Sporen – og vor endnu levende Guldberg – aldrig havde studeret ved noget udenlandsk Universitet, saa viste han dog ingen Fordom mod de unge Studerende, der yttrede Lyst til paa fremmede Universiteter at fortsætte deres Studeringer, men gjorde sit til at understøtte dem i at naa deres Ønske. Men – den hele aarlige Understøttelse vor Baden begyndte at rejse paa var 150 Rigsdaler, dels af det elertsenske, dels af et andet mindre Rejsestipendium, som jeg ikke nu erindrer hvilket var. Ethvert andet, med mindre brændende Lyst til Videnskaberne, med mere Hang til Vellevnet, ungt Menneske end Jakob Baden, skulle have taget i Betænkning at forlade Slægt og Venner og Fødeland, for med en saa ringe Understøttelse mellem vild Fremmede udenlands at fortsætte de Studeringer, hvis timelige Fordele ere saa uvisse sær for dem, der intet have at stole paa uden sig selv. Denne ubetydelige Understøttelse maa i sær være paafaldende i vore Tider, da man har set unge Mennesker forsynede med Universitetets og andre baade Privates og Regeringens de fedeste Stipendier at rejse Udenlands, understøttede endda af bemidlede Forældre og selv stundum i en Vej, der visser dem Levebrød saasnart de komme hjem. Dog vor Baden skulle og efter egen Tilstaaelse hel vanskelig have slaaet sig igænnem i Gøttingen, hvis han ikke der kort efter sin Ankomst havde faaet Plads ved det for fattige Studentere indrettede fri Bord. At han skønt en Fremmet naaede at faa saasnart Del i denne velgørende Indretning havde han og sine københavnske Lærere og Velyndere Møllman og Holm at takke for. Møllman var og just Rektor for Københavns Universitet det Aar Baden drog udenlands, som jeg erindrer mig af følgende Anekdote, Baden blandt flere har fortalt sine Børn. Thi da Baden troede at Rektor som Universitetets første Foresatte og først burde paategne hans Rejsepas inden samme forevistes den for ikke længe siden til Professorernes Misfornøjelse ansatte Prokansler Pontoppidan, gik han og først til Møllman, som huede denne Badens Opmærksomhed for sig, den andre maaske forsømte, spurgte Baden ad, om han ikke selv mente, Prokansleren burde først tegne paa hans Pas, og da Baden svarede Nej, sagde Møllman igæn: ja saa Gud naar I kommer hjem er han vel og Postkansler – en Spaadom, der da ikke heller ganske blev uopfyldt, som jeg længer hen i denne Biografi faar Lejlighed til at erindre. Ved Møllmans, Holms og maaske flere de københavnske Professorers Anbefaling til deres gamle Kollega den lærde Schejde, der var ved Arkivet og Biblioteket i Hannover, og som igæn anbefalede hines Yndling til de gøttingske Professorer, fik da Baden Adgang til det fri Bord her ved Universitetet. Den egentlige Kost eller den varme Mad skal vel kun have været hel maadelig og ikke for tilstrækkelig til at stille unge Menneskers Hunger. Derimod fik Kostgængerne til Maden saameget tørt Brød, at de kunde tage en Del hjem med sig, og deraf have nok til om Aftenen med Smør paa, tarvelig at tilfredsstille Hungeren. Tørt Smørrebrød og et Glas Øll paa sit Kammer var derfor Badens daglige Nadver. At søge Spiseqvarter var en Højtid for ham, som hverken havde Raad til om Aftenen at spise varm Mad, eller, om han end havde havt det, kunde i Følge sin store Lyst til Videnskaberne, taale at opofre noget af den for en ung Studerende saa kostelige Tid som Aftenen, sær de lange Vinteraftener det er.

Thi Baden blev ved Gøttingens Universitet det samme flittige unge Menneske han havde været ved Københavns Universitet. Teologi, hvis vigtigste Del endnu den Tid Dogmatiken udgjorde, havde nok aldrig været vor unge Badens Hovedlyst. Hans Hu stod til Videnskaberne i Almindelighed, uden egentlig ved sin Ankomst til Gøttingen endnu at have bestemt sig for nogen vis Videnskab. At han ved Københavns Universitet havde valgt Teologien, og deri underkastet sig den sædvanlige Embedsexamen, var dels skedt af en de Tiders Mode, som Baden selv grundig har undskyldt og forsvaret i sit flere tredive Aar derefter over vor lærde Lovkyndige Kofod Ancher forfattede Program, dels var det, og vil alletider blive, ved Københavns Universitet en Nødvendighed for enhver fattig Student at vælge uden Hensyn til fortrinlig Lyst og Duelighed Teologien til sit Studium. Thi efter vort Universitets hierakiske Indretning, som vedligeholdes trods vore Tiders Oplysning og den offentlige Mening, har de teologiske Professorer de fleste og største Stipendier at raade for. Denne vort Universitets fejlfulde Indretning, understøttet af en anden end værre, der tillader enhver Ladefoged, som køber en Kirke og forstaar gennem en Amtmands Fuldmægtig eller anden Skriverkarl at faa sin Ringhed indhyllet i en Landvæsenskommissars Rang, at gøre den to til tre Aars gamle Student – ofte af de skidneste Hensigter – til Præst i et godt og stort Kald, som den der ved Universitetet med Berømmelse fortsætter sine Studeringer ikke kan naa før som gammel Mand, og ofte aldrig naar – disse fejlfulde Indretninger tør jeg friligen sige har gjordt storligen meget til at nedværdige Folkelærerstanden, som herved ofte faar Lemmer, der som Folkelærere ere ligesaa uduelige og uværdige, som de under andre Omstændigheder kunde have blevet agtbare Læger, Lovkyndige, Matematikere, Kontorister og s. v.  Lykke og Hæld bør derfor ønskes vort danske Kanselli for dets i de senere Aar viste rosværdige Bestræbelser, at faa Landets Representant Kongen tilbagevundne de i Privates Hænder odiøse jura vocandi, være sig med Hensyn til Kirken eller Tinget. Gid kun aldrig det trædske Aristokrati også heri maatte tilintetgjøre Virkningerne af saa oplyste Bestræbelser, der fortsatte, vil ophæve den ene af hine fejlfulde Indretninger. Den anden vil da vel og ved fortskridende Oplysning og den offentlige Menings engang i Pladsmændenes Borge indtrængende Raab vorde rettet.

Men at komme til vor Baden igæn, saa stod han, som i København hade taget Attestats, fordi Omstændighederne det saa fordrede, ved sin Ankomst til Gøttingen i Tvivl, om hvilken Videnskab især han skulle dyrke. Han skal endog allerførst have havt det Indfald her at lægge sig efter Medisinen. Hvad der bragte ham fra det ved jeg ikke, uden saa at han maaske frygtede for herved at skulle lægge sig ud med sin Velgører Dr. Holm, der – som de fleste Lærde – af en undskyldelig Fordom for sin Videnskab helst ønskede til den, en yndet Yngling med Hoved og Flid opofret. Dog – Jakob Badens Hovedlyst og Geni har nok altid især staaet til Sprogene, saa de levende som lærde. Meget ærgredede det ham derfor, da han i de allerførste Dage efter sin Ankomst til Gøttingen traf paa Ciceros Breve og blandt dem just paa et, som han ikke syntes sig rigtig at forstaa, uagtet han var sig bevidst sin fra første Ungdom og siden bestandig paa det lantiske Sprog anvendte Flid. Maaske blev derfor denne Hændelse ham en ny Spore til endmere at lægge sig efter dette Sprog, hvortil han desuden havde saamegen mere Lejlighed ved det gøttingske Universitet, som den i sin Tid berømte Filolog Gesner var Lærer ved denne Højskole. Sprogene – Latin – Græsk – Tysk – Fransk – og Engelsk bleve derfor Badens Hovedstudium i Gøttingen, og dets Universitets udødelige Prydelser, Gesner og Mikaelis, hans kæreste Lærere, hvis daglige Undervisning han her nød i tre Aar. Jeg behøver dog vel ikke at sige at vor unge Badens Sprogstudium ikke var Glosekundskabs Erhvervelse, uden for dem som kun kænde den lærde Baden af Navn, ikke kænde hans mange saa smagfulde som lærde literariske Arbejder. Med Sprogenes Studium forbandt han derfor altid Filosofiens, Historiens og de skønne Videnskabers Studium. Den gamle Hollmann i Gøttingen hørte han over Filosofien, som han ellers efter Wollfes Form med megen Flid havde ved Københavns Universitet lagt sig efter, saa han endog efter overstanden teologisk Examen, medens han endnu laa paa Elertsens Kollegium, gænnemgik Wollfes store latinske Værker in Qvarto over Filosofien, og især exserperede denne berømte Filosofs Logika. Smag paa den volfianske Filosofi fik Baden allerede i sit første Studenteraar, da han til sin anden Examen hørte over Moralen da værende Professor, siden Statsminister og Gehejmeraad Stampe, som med megen Orden og Tydelighed læste i Wollfes Foredrag over denne Del af Filosofien for de unge Studentere, hvilket Baden og selv taknemmelig har erindret i sin Lovtale over denne fortjente Lærde og Statsmand. – Om Baden over Historien hørte Gøttingens berømte Achenwall skal jeg lade være usagt, men at han ved dette Universitet ogsaa lagde sig efter Historien ved jeg af en hans Fortælling om en gammel svensk Magister – hvis Navn jeg ikke mindes – der studerede med ham i Gøttingen, og med hvilken han paa sit Kammer gænnemgik Puffendorffs Universalhistorie efter en forøget og forbedret sær god Udgave – jeg troer fransk. Anvisning til med Smag og Følelse for det Skønne at kunde læse Lasiens og Grækenlands Mesterværker erindrer jeg mig vor Baden har sagt han allerførst og især fik ved at læse og studere den bekændte og berømte Batteaux. – Det var just i disse Aar den blodige syv Aars Krig rasede, hvori og de Franskes Indfald i Gøttingen nødte den største Del der Studerende at forlade Universitetet. Men vor Baden havde lidet nok til at underholde sig af, naar han laa stille, mindre altsaa eller vel intet, at sætte paa en Rejse, og tage hjem, inden han havde fuldendt sit Kursus, kunde han ikke bevæge sig til. Han forblev derfor i Gøttingen ei uden at føle Ulejlighederne, som især for en Fattig ere forbundne med Opholdet i en af Fienden indtagen Fæstning, og som endog voldte, at en anden hans Medstuderende tilsatte Livet, da han af en fiendtlig Soldat blev skudt paa aaben Gade. Men Badens Forsigtighed, Ordentlighed og Hengivenhed til Studeringer overvandt alle disse Vanskeligheder.

Efter da tre Aars Ophold i Gøttingen, drog Baden til Leipzig, understøttet af det Beckmanske Familiestipendium, saa at han ved Leipzigs Universitet kunde regne ved Pengenes Omsætning og da værende Vexelkurs aarlig at have omtrent 280 Rdlr. Men som Leipzig var – som det vel endnu er – et meget kostbarere Levested end Gøttingen, saa tillode hans ekonomiske Omstændigheder ham dog ikke at fæste andet Logi end under det Vilkaar, at han i Messetiden skulle finde sig i at dele sin Seng med en af de mange dertil ankommende Handelsbetjente. Messetiden kom, og Baden maatte da modtage en Kontubernal, som i øvrigt var et skikkeligt Menneske, og Baden derfor endog fattede Godhed for, saa at da denne ved Postens Udeblivelse kom i Forlægenhed for 200 Rdlr., og Baden just fra Danmark havde i den samme Tid faaet sig sit Stipendium remitteret i Guld, laante han sin Kontubernal 200 Rdlr., paa Vilkaar han Dagen efter skulle bekomme dem alle igæn. Men Købmanden gik bort, og da han nok saa, ikke til bestemt Tid at kunde efter sit givne Løfte tilbagebetale Laanet, indfandt han sig ikke før tredie Dag efter, da han redeligen betalte sin Gæld til Baden, som herved slap ud af den for en saa Fattig som Baden var, rædsomme Frygt, hans Debitor og egen Godhed havde sat ham i. Vi anføre saadanne smaa, ved første Øjekast for Mange maaske ubetydelige Anekdoter, fordi de ved at vise de mange Hindringer den fattige Studerende har at kæmpe med, og at dog Flid og Nøjsomhed kan overvinde dem Alle, opholde Modet paa mangen anden ligesaa fattig Student, og derimod gør den rigere unge Studerende beskeden. Hvad Mikaelis og Gesner havde været Baden i Gøttingen bleve ham Gellert og Ernesti i Leipzig. Ogsaa fattede snart saa vel disse Tysklands udødelige Lærde, som flere blandt det leipziger Universitets Professorer en saadan Agt for Baden, at de indbøde ham til Magistergraden. Dog han undslog sig for at deltage i denne ham tilbudne Ære, dels af Frygt for de dermed forbundne Omkostninger, men dog nok især, fordi han forudsaa ved sin Hjemkomst til Danmark at vorde nødsaget til ved Informasioner at underholde sig, og han fandt det upassende som Magister at skulle gaa om og kondisionere. Men i Særdeleshed fattede den af Tysklands nyere Literatur og Sprog udødelig fortjente Gellert en stor Godhed for vor Baden, da denne ved de private Kollegier, hin Lærde holdt over det tydske Sprog, fik Lejlighed til paa en for en Fremmet udmærket Maade at vise sig i de Afhandlinger, som i dette Sprog af Tilhørerne opsattes, og af Gellert i Kollegiet resenseredes. Thi ved disse var Baden saa lykkelig ganske at tiltrække sig Gellerts Opmærksomhed, der studsede over en dansk ung Mands saa fortrinlige Styrke i det tyske Sprog. Snart blev og derfor Baden en af de udvalgte Gellerts Dissipler, som foruden altid at have fri Adgang til denne som Menneske og som Videnskabsmand i mange Maader agtbare Mand, indlemmedes i et videnskabeligt Sælskab af flere unge og ældre Studerende, som engang ugentlig samledes hos Gellert. Men at Baden allerede i Gøttingen havde grammatikalsk studeret det tydske Sprog viser og følgende Beretning om hvad der mødte ham ved sin Ankomst til det Leipziger Universitet. Thi da han her kom til Prorektor, for at lade sig inskribere, og derfor opgav sit Navn, spurgte ham Prorektor, om han skrev sit Navn med et weichen eller harten B – et Spørgsmaal som en Fremmet og den der ikke grammatikalsk havde lagt sig efter Sproget skulle havt vanskeligt for at rede sig ud af, men som Baden strax rigtig besvarede.

Efter noget over et Aar forlod da Baden Leipzig for at drage hjem. At han ikke blev der længer var vel især, for ved sin Hjemkomst endnu at kunde have nogen Tid at løbe paa, hvori han maatte oppebære sit Rejsestipendium. – En Forsigtighed som er nødvendig for enhver fattig rejsende Student, som dels ikke her hjemme har Venner, der enten kan underholde ham ved sin Hjemkomst, eller har en og anden Vej i Beredskab for ham, dels ikke selv besidder Ubeskedenhed nok, til paa Grund af sin Udenlandsrejse at tiltvinge sig en Befordring før han paa Frugterne af sin Rejse har givet andre Prøver, end de ere, som søges i Klædernes Snit eller Tabet af dansk Beskedenhed. – Endnu maa jeg anføre et Bevis paa Gellerts store Godhed for Baden ved dennes Afrejse fra Leipzig. Thi da han havde bestemt Afrejsen, men Gellert dog mærkede at den udsattes, tvivlede han nok for, at Mangel paa Rejsepenge var Aarsag hertil. Gellert kalder derfor Baden for sig, og beder ham at sige sig, om han behøvede Penge til sin Rejse, thi saa skulle han faa dem hos ham. Baden rørt over denne store Godhed af Gellert, som selv var en trængende Mand, takkede forbindtligst og sagde: at om han kunde undvære 50 Rdlr., saa skulle han sende ham dem igæn, saasnart han kom til København. Gellert laante da med Glæde de forlangte 50 Rdlr. til Baden, som heller ikke saasnart var kommen hjem, før han strax sørgede for, at faa dem betalte. Thi udmærket Lyst til Orden i Pengesager yttrede sig tidlig hos vor Baden, der allerede som ung ikke ærgrede sig over noget mere, end naar han af sine Kreditorer skulle mistænkes. Saaledes erindrer jeg, han har fortalt, at af de Ubehageligheder der mødte ham under de krigeriske Tider i Gøttingen gjorde ham intet saa ondt, som at han engang kom hjem, og fandt uden paa sin Kammerdør skreven med Kridt: citatur ad prorectorem. Strax gik han derfor til Prorektor, som sagde ham, at en hans Kreditor, der havde Nys om, han nu ville rejse bort, havde herimod gjordt Forbud, til han betalte hvad han skyldte ham, det Baden, efter at have forsikret Prorektor, at en saadan slet Opførsel var ganske mod hans Tænkemaade, og strax sørgede for.

----
&lt;small&gt;[[Jakob Badens Levnet – Baden som Student|Forrige kapitel]] - [[Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet|Indhold]] - [[Jakob Badens Levnet – Baden’s Hjemkomst|Næste kapitel]]&lt;/small&gt;

[[Kategori:Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jakob Badens Levnet – Baden’s Hjemkomst</title>
    <id>1323</id>
    <revision>
      <id>3980</id>
      <timestamp>2006-03-14T19:19:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=← [[Jakob Badens Levnet – Baden’s Udenlandsrejse|Baden’s Udenlandsrejse]]
| næste=[[Jakob Badens Levnet – Baden som Rektor i Altona|Baden som Rektor i Altona]] →
| titel=Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd
| afsnit=Baden’s Hjemkomst
| forfatter=Gustav Ludvig Baden
| noter=&lt;center&gt;Kiøbenhavn 1800&lt;br&gt;
Trykt hos Sebastian Popp&lt;/center&gt;
}}

==Baden’s Hjemkomst==

Efter da et Aars Ophold ved dette Universitet, og fire Aars Fraværelse af sit Fødeland, vendte Baden hjem til stor Glæde for sin aldrende Moder og en kær Broder, men til ikke mindre for de sine videnskabelige Landsmænd og Venner, der forstode at skønne, hvad Videnskabsmand Fædrenelandet i ham havde faaet, og hvad Fordele vor den Tid opkimende Literatur af ham torde vente sig. Strax efter sin Hjemkomst søgte og derfor vor unge lærde Jakob Baden at vise, hvad man torde kunde vente sig af ham, ved at indbyde til offentlige Forelæsninger saavel over det tydske Sprog som de skønne Videnskaber. Indbydelsen til disse gelejdede han med en Afhandling over den Ære, et Folk kan have af at dyrke de skønne Videnskaber, der af Skønnere blev optagen med megen Bifald. Men hvorofte lykkedes det vel, som Indretningerne i vore Stater – sær Monarkierne – sædvanligst ere, Videnskaber og Indsigter endog i udmærket Grad, uden al anden Hjelp, at bringe deres Yndlinger frem. Nej – hertil maa anskaffes formaaende Patroner, og disse søge ikke Klienter, havde de end saa de umiskændeligste Spor til at finde dem, men de vil Klientere skulle søge dem, sjælden bekymrede om Midlerne – oftest jo mere ydmygende desto bedre, desto virksommere. Men aldrig var nogen mindre skikket til at produsere sig, saaledes som hine ophøjede Patroner og Pladsmænd det forlange, end vor lærde Jakob Baden det var. Uden at besidde den Gave at gøre sig og sine Indsigter for Patronen vigtige og nesessære, en Gave der har ophøjet, og i sin Ophøjelse vedligeholdt mangt et af Hjerte og Hoved lige maadelig Subjekt, følte vor Baden sig dog. Og hvor kunde et fattigt ungt Menneske af nogle og tyve Aar, der ved sine Kundskaber allerede havde tiltrukken sig en Gelerts – Mikaelie’s – Gesners – Ernestis og fleres i Tyskland og det hele lærde Europa for udmærket Lærdom, Videnskabelighed og Talenter almindelig berømte Mænds umiskændeligste Yndest og Agtelse og Ros – hvor kunde han andet end føle sig. Intet Under derfor, at Baden ikke kunde krybe, og aldrig lærte dette Menneskheden vanærende Talent, men som desværre under visse Statskonstitusioner stundum er nødvendig for den der vil være virksom, og føler, at han har Kundskaber og Talenter til med Hæld for sine Medborgere at kunde være virksom. Altid vare derfor de Stores Forgemakker Baden en Pest – thi ennyere sig forstod han heller ikke. – Disse vare da de af Naturen – om vi saa maa kalde dem – lagte eller i Tænkemaaden grundede Hindringer Baden fandt for sig ved sin Hjemkomst til sin Lykkes Befordring.

Hindringer for Badens Befordring af et andet Slags vare de, som Tidernes da værende Omstændigheder lagde i Vejen. Thi ved hans Hjemkomst fra Tyskland hærskede mellem vore danske Lærde en Slags Splid, opvagt af de skønne Videnskaber, dem især vor ældre Sneedorff søgte at bibringe vore unge Studerende Smag for. Men Mængden af vore Lærde vare disse Videnskaber forhadte eller dog mistænkte, en Del vel – deriblandt den brave og i Fædrenelandets Historie indsigtsfulde Professor Anchersen – fordi de ikke kændte de skønne Videnskaber, dem de derfor gjorde sig et urigtigt Begreb om, men andre – deriblandt vor lærde og store Lovkyndige Kofod Ancher – fordi de befrygtede – tør være ikke uden al Grund – at den studerende Yngling skulle, naar han fik Smag paa de skønne Videnskaber, forsømme de egentlige grundige Videnskaber. Uden Tvivl havde og disse Lærde en stor Støtte for deres tildels urigtige Tanker om hine Videnskaber i Universitetets da værende Patron Gehejmeraad Holstein, en Minister der ellers ikke er uden Fortjeneste for den Patriotisme, hvormed han forsvarede vore unge danske Lærde mod de mange fremmede unge Lærde, som vort tydske Ministerium paa hines Bekostning søgte her at forfremme, og hvilken hos os sjældne Patriotisme af en Minister, Universitetet har at takke for en af sine udmærkede Lærde, den af Lægevidenskaben, sær Anatomi og Botanik, fortjente, for ikke mange Aar siden bortdøde, Professor Konferentseraad Friis Rottbøll. Uden Tvivl have en Del af den Tids Lærde ogsaa frygtet for, at de skønne Videnskabers Studium skulle i Religionen og Politiken have en skadelig Indflydelse. Thi som jeg ved, gjorde de sig endog Betænkning ved til Trykken at sensurere Skrifter, som hørte hertil. Jeg har saaledes ladet mig fortælle, at da vor Baden havde Oversættelsen af Gellerts Lærevers færdig til Trykken, og han snart ønskede at faa dem ud i Publikum, leverede han Manuskriptet til sin Broder Torkild Baden, hvis Frihed og flydende Tunge skaffede ham Yndest og Adgang hos de fleste Professorer, for at han skulle faa ham dem strax sensureret. Dekanus i det filosofiske Fakultet var da den af mig nylig omtalte brave Anchersen, Suhms Ungdoms og Manddoms Ven, og hvis Opmuntringer nok allerførst og især skyldes Suhms Hengivenhed for Historiens Muse. Til ham gik da Badens Broder med Manuskriptet, som han bad strax maatte vorde paategnet til Trykken, da dets Ejer trængte til Penge. Men Anchersen torde ikke, før han fik Manuskriptet gænnemlæst, der kunde vare længe, ja ofte varede saalænge, at mangt et Skrift døde i Fødselen for en eller anden Dekanus’s Nølevorenhed med at sensurere det. Dog Torkild Baden der i Omgang med sine Overmænd altid var ligesaa fri som Broderen vor Jakob Baden derimod er tilbageholden blev saalænge ved at hænge paa Anchersen, at denne maatte uden videre at gænnemlæse Manuskriptet skrive sit Imprimatur, efter at den raske Kommissionær havde sat en Trumf paa, at der ikke var noget i om den ny Smag.

Vor Baden havde saavel ved foranførte sin Afhandling som flere sine Smaaarbejder offentlig vist, at han ved sit Ophold paa Tysklands Universiteter havde lagt sig efter – og med Hæld dyrket – hine af de Formaaende blandt hans lærde Landsmænd forhadte eller dog mistænkte skønne Videnskaber. Maaske fandt han just og derfor sine gamle Ungdoms Velyndere som Holm og Flere noget koldere, især da han ikke viste Lyst til at vorde Præst. Dog som jeg tror var det mindre nogen hos ham Ulyst til denne Stand, end fordi han maaske tvivlede paa sin Hukommelse, og med Rette var af samme Tanker, som sin agtbare Ven vor store gejstlige Taler Hr. Kofessionarius Bastholm yttrer i sit fortreflige Skrift om den gejstlige Talekonst, at ingen burde opofre sig til Prækestolen, som ej kan memorere en selv udarbejdet Præken. Ogsaa prækede Baden et Par Gange efter sin Hjemkomst fra Tyskland, og erindrer jeg han selv i mine Drengeaar har fortalt mig, han midt under en af disse Prækener, da Hukommelsen ikke ville staa ham bi, tog med al Rolighed Papiret op af Lommen og efter samme fortsatte Prækenen. Men Badens Hu stod efter at naa et Embede enten ved Skolen eller Universitetet. Dog Universitetet var i de danske Stater kun et, og herved at vorde ansat som Lærer havde længe været en næsten udelukkende Rettighed for Professorsønner og Universitetspatronernes Hovmestere. Allerede nogle Aar i Forvejen havde han mældet sig som Filolog, at ville følge med i det af den ældre Bernstorff foranstaltede lærde arabiske Rejseselskab, men han kom for sildig, v. Haven, som han og studerede med i Gøttingen, var allerede antagen. Uden Tvivl havde det været ønskeligt, siden en saa kostbar Rejse paa Nasionens Bekostning skulle gøres, før man endnu havde bekostet de for os langt nyttigere og til denne Dag endnu savnede indenlands Rejser, at man da noget omhyggeligere havde sørget for, at de videnskabelige Mænd, der valgtes til en for Sundheden saa farlig Rejse, havde alle været af Badens Konstitusion og ordentlige Levemaade, flere end Niebuhr skulle da rimelig have levet, og Statens Erstatning for havte store Omkostninger ved denne Rejse være bleven større. – En Hørerplads i en latinsk Skole burde vel ikke bydes en ung Lærd af Badens Indsigter; dog havde han kundet naa den i Roeskilde eller en anden stor Skole, havde han vist modtaget den. Thi saa ked var han af at sollisitere, at han endog fattede den Flyveide, at ville lægge sig efter det Juridiske, deri tage Examen, og saa gaa ind i Højesteretsskranken som Advokat. Uden Tvivl havde han, var han bleven denne Ide tro, gjordt, hvad man kalder Lykke, i denne Vej; thi det han lagde sig efter, anvendte han yderste Flid paa for at lære grundig, og i at dedusere en Sag skulle han ikke let finde sin Overmand. Men maaske havde igæn Videnskaberne tabt om han var kommen i denne Vej.

Dog Baden vandt efter sin Hjemkomst ny og agtbare Velyndere sær i Sællands værdige Biskop Ludvig Harboe, Professor Sneedorff, Professor og Hofpræst siden Kansler Cramer og Prokansler Pontoppidan. Dennes Frue, en Hofman af Fødsel, og Søster til Koldinghuses fortjente Amtmand af samme Navn, selv en Kone af sjælden Vid og Klogskab informerede han endog i de skønne Videnskaber. Men den lærde Pontoppidan, hvis Iver for Videnskabernes Opkomst og Universitetets Flor er umiskændelig, havde nu, Holstein var død, vel nok med at holde sig selv, og formaaede kun lidet eller intet hos de Store for andre. Thi som jeg af Øjenvidner har ladet mig fortælle skal denne fortjente Lærdes Kredit tilsidst hos Pladsmændene i den Grad være falden, at man paa disses Børns Værelser og hos Hovmesterne kunde finde Prokanslerens Ansøgninger og Forestillinger om Universitetet iturevne til Haarkrøller og saadant Brug. – Et advarende ydmygende Exempel for de Lærde, der i stedet for til Medborgeres almene Gavn at anvende deres Indsigter kun ved dem søge hos Stormændene at gøre sig vigtige og skaffe sig Indflydelse. – Dog kan ikke heller nægtes at Pontoppidan med al sin Indflydelse hos de Store var en sin Tids flittigste Skribent og virksom Embedsmand. – Større Nytte havde vor Baden af Biskop Harboes Yndest, der endog tilbød ham sit Bord, og overalt lige til sin Død meget agtede og ærede Baden, som denne og selv erindrer i sin fra Universitetets Auditorium holdte Sørgetale over hin værdige Bisp. End fik og Baden efter sin Hjemkomst en stor Velynder i den ældre Sneedorff, i hvis patriotiske Tilskuer, et Tidskrift Skønnere anse for at have gjordt Epoke i vort Sprog, Baden skrev nogle Stykker. Dels ved Sneedorff dels ved Anbefaling fra Gellert fik Baden ligeledes Adgang til den berømte Cramer, der og anbefalede ham til den gamle Gehejmeraad Bernstorff. Denne Minister som man ellers bebrejdede Fordom mod Indfødte skulle dog være den første, Baden skyldte Befordring. Men vist er det og Befordringen var hel maadelig. Dog Baden var – som sagt – ked af at staa i Forgemakkerne, som han nu allerede i nogle Aar havde søgt, uden i Danmark at kunde naa nogen Befordring. Med Glæde modtog han derfor denne hel maadelige i Altona, hvor han anbefalet dertil især af Harboe og Cramer paa det tyske Kansellies Forestilling ansattes som Rektor for det der værende kongelige Pædagogium. Inden sin Afrejse fra København giftede han sig med sin endnu levende Kone Frøken Sofie Lovise Charlotte von Klenau et i Publikum for sin Smag og Læsning bekændt Fruentimmer, hvis Moder en From var kødelig Søster til Badens Moder. Hendes Fader var Major Klenau, der i sine yngre Aar havde tjent Kong Frederik den 4de som Page, og af denne Monark var for sin muntre Vittighed meget afholden, ligesom Faderen Generalmajor Klenau – en Meklenborger af Fødsel – der døde som Kommendant i Kastellet Frederikshavn havde vundet Kong Frederiks Bevaagenhed ved i sidste svenske Krig tapper at have som Kommendant paa Fæstningen Aggerhus forsvaret denne Fæstning mod Sverrigs tolvte Karl.

----
&lt;small&gt;[[Jakob Badens Levnet – Baden’s Udenlandsrejse|Forrige kapitel]] - [[Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet|Indhold]] - [[Jakob Badens Levnet – Baden som Rektor i Altona|Næste kapitel]]&lt;/small&gt;

[[Kategori:Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jakob Badens Levnet – Baden som Rektor i Altona</title>
    <id>1324</id>
    <revision>
      <id>3981</id>
      <timestamp>2006-03-14T19:20:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=← [[Jakob Badens Levnet – Baden’s Hjemkomst|Baden’s Hjemkomst]]
| næste=[[Jakob Badens Levnet – Baden som Rektor i Helsingør|Baden som Rektor i Helsingør]] →
| titel=Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd
| afsnit=Baden som Rektor i Altona
| forfatter=Gustav Ludvig Baden
| noter=&lt;center&gt;Kiøbenhavn 1800&lt;br&gt;
Trykt hos Sebastian Popp&lt;/center&gt;
}}

==Baden som Rektor i Altona==

Ved sin Ankomst til Altona fandt Baden Skolen yderst forfalden med faa Dissipler, af hvilke endda ingen vare i den øverste Klasse, saa han, for at give sig noget som Lærer i denne Klasse at bestille, optog nogle af de nedre Klasser, med hvilke han maatte begynde fra de første Grunde i Sprogene og Videnskaberne. For disse blev vel og forfærdiget hans lille græske Grammatika, som han siden udgav paa dansk, og hvori han er den første danske Lærde, som grundigen ivrer mod den Uskik, at begynde med det ny Testamentes Læsning for at bibringe den studerende Ungdom det grædske Sprog.

Imidlertid skønt Baden saaledes med Virksomhed tog sig af sin Skole, vedblev han dog endvidere at gøre sig i Publikum bekændt som en lærd Mand ved Skrifter. Jeg vil af dem, han i Altona udarbejdede, nu kun nævne, foruden hin græske Sproglære, der med Hæld i mange Aar er brugt og end bruges af mange duelige Lærere, hans Anweisung zur dänischen Sprache, hans Oversættelse af Xenophons Cyropædi med en Tilskrift til vor nu regerende Konge, som nylig havde besteget Tronen, der i Frimodighed maaske er den første af sit Slags paa dansk, og endelig hans Forsøg til en Oversættelse af Tacitus med en Afhandling om Sprogets Berigelse ved ny Ord og Vendinger – hvilke hans Skrifter alle vidne om en fortrinlig Sprogkundskab og stadfæstede Publikum i det Haab man gjorde sig for det danske Sprog og dets Opkomst ved Baden, naar han maatte leve, et Haab som Tiden har vist, Baden ikke heller har skuffet sine Landsmænd i. Disse vor Badens Arbejder i det danske Sprog vare det lærde Publikum saameget mere velkomne, som Døden havde nylig berøvet os Professor Jens Schelderup Sneedorff i sine bedste Aar, og derved standset de flere Bestræbelser for Modersmaalet, man af ham havde Grund til at vente.

Overalt skønt Baden nu i 40 Aar har været en af vore flittigste offentlige Skribentere, og blandt sine Skrifter har udgivet saadanne som sin Oversættelse af Tacitus, sin kritiske Jurnal, sin danske Grammatika, sit latinske Lexikon og flere Arbejder, som alle vidne om megen anvendt Læsning, Tid og Flid, saa var han desuagtet altid en meget paapassende Embedsmand, der forstod saaledes at inddele sin Tid, at Embedet ikke forsømtes af Lyst til Videnskaberne – en Fejl som den videnskabelige Embedsmand staar megen Fare for at falde i. Ikke blot ved trolig at besørge den ham paalagte offentlige Undervisning, men tillige og ved baade i og uden for Skolen at paase de Unges moralske Dannelse, og dertil mandig forsvare den ham betroede Stiftelses Rettigheder, troede Baden først fuldelig at have opfyldt sine Embedspligter som Skolebestyrer. Altid var han derfor i den ham betroede Stiftelses Protokoller, Regnskaber, Arkivdokumenter og Adkomstbreve ligesaa beløben som i sin Cicero, Xenophon, Horatius, og Tacitus, og disse hans kæreste Sælskab maatte vige, naar højere Pligter bøde ham at gaa til hine. Flere Beviser herpaa vil hans Embedsførelse i Helsingør og ved Københavns Universitet give os. Med alt dette havde Baden endda den ikke ubetydelige Hindring, at han skriver en yderst ulæselig Haand, saa han maa lade renskrive Alt hvad han giver til Trykken, og da han Selv skal diktere sin Kopiist det, indses let, hvormegen Tid og Ulejlighed denne Hindring har kostet ham. Skyld for denne sin slette Skriverhaand giver han, dels at han for tidlig kom af Skriverskolen, dels at han som Student havde tilvandt sig ligesaa hurtigen ved Hjelp af Abreviasioner at føre Professorernes Forelæsninger paa Papiret, som de kom ud af Docentens Mund. Som Rektor havde han derfor altid af Skolens Dissipler et sat ungt Menneske med en god Skriverhaand, som renskrev for ham. Af disse erindrer jeg mig fornemmelig Kristianias latinske Skoles brave og duelige Overlærer Hr. Hermann Amberg, en af Badens værdigste Dissipler, der efter 7 Aar i Forveien at have, medens han gik i Helsingørs latinske Skole, været Badens Haandskriver, blev siden, da Baden kom til København, i 5 til 6 Aar hans Amanuensis og tro Medarbeider, der især gik ham tilhaande ved den latinsk-danske Del af hans latinske Lexikon.

Men at komme til Baden i Altona igæn, da havde han ikke været her længe, før han erfarede at hans Embedsindkomster vare mindre, end han havde forestillet sig, neppe 300 Rdlr. aarlig, hvoraf han, som hverken af sig selv havde Midler, eller ved Giftermaal erhvervet nogen, ikke kunde med en aarlig tiltagende Familie leve, sær paa et saa dyrt Levested som det Hamborg nær liggende Altona er. Dog var og Baden gærne under en bedre ekonomisk Forfatning bleven her baade for andre Behageligheder Altonas Beliggenhed fører med sig, som især for den Lærvillighed han syntes at finde hos den tyske Ungdom frem for den danske. Thi – som han sagde – naar denne var flittigst gjorde den dog ikke mere end den skulde, nemlig lærte de den foresatte Pensa, ubekymret om Alt uden for sin Skolebog og sine Fornøjelser. Den tydske Ungdom derimod, endog stundum med maadeligt Hoved eller Anlæg til de egentlige Videnskaber, interesserede sig tidlig for hvad der foregik i den store Verden, og fandt derfor megen Fornøjelse i at læse Aviser og andre Tidskrifter. Vi anføre dette, fordi en saa erfaren Lærers Dom som Baden ikke kan være uvigtig. I øvrigt indser enhver baade hvormeget denne Forskæl hos forskællige Nasioners Ungdom beror paa en friere Opdragelse, og hvormeget heri er i et Mellemrum af henved 40 Aar forandret til det bedre. Vor danske Ungdoms i det mindste Hovedstadens og de større Steders nu friere Opdragelse er saa unægtelig, at vel Mangen vil den er al for fri, naar han hører den ti til tolv Aars gamle Dreng ræsonnere. – Men da vor Baden med alt dette ikke i Altona kunde se sine Kaar forbedrede, ønskede han hver Dag Forflyttelse og drog endog, for at paaskynde den, selv til København. Det var medens han i den Anledning opholdt sig Sommeren over i Gæntofte hos sin Broder Torkild Baden, der just nu var ifær med at udføre det bernstorffske Godses berømte Udskiftning, Bøndernes Udfløtning o. s. v., at vor Baden skrev sin lille moralske og politiske Katekismus for Bønderbørn, der især meget fandt den gamle Bernstorffs Bifald, og vel og fortjente at være almindeligere bekændt end den nu er.

----
&lt;small&gt;[[Jakob Badens Levnet – Baden’s Hjemkomst|Forrige kapitel]] - [[Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet|Indhold]] - [[Jakob Badens Levnet – Baden som Rektor i Helsingør|Næste kapitel]]&lt;/small&gt;

[[Kategori:Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jakob Badens Levnet – Baden som Rektor i Helsingør</title>
    <id>1325</id>
    <revision>
      <id>3982</id>
      <timestamp>2006-03-14T19:23:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=← [[Jakob Badens Levnet – Baden som Rektor i Altona|Baden som Rektor i Altona]]
| næste=[[Jakob Badens Levnet – Baden som Professor ved Københavns Universitet|Baden som Professor ved Københavns Universitet]] →
| titel=Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd
| afsnit=Baden som Rektor i Helsingør
| forfatter=Gustav Ludvig Baden
| noter=&lt;center&gt;Kiøbenhavn 1800&lt;br&gt;
Trykt hos Sebastian Popp&lt;/center&gt;
}}

==Baden som Rektor i Helsingør==

Ved Gehejmeraad Bernstorff men især ved sin store Velynder Biskop Harbes kraftige Medvirkning blev da Baden i Aaret 1766 ansat ved den latinske Skole i Helsingør som Rektor designatus og Konrektor. Dog Forøgelsen i Embedsindkomster denne Forflyttelse skaffede ham var længe kun liden. Thi i fem Aar maatte han blot med Indkomster som Konrektor afvarte sin gamle Formands Død. Imidlertid søgte han vel Rektoratet ved Frue latinske Skole i København, var og nær ved at naa det, men maatte staa tilbage for Neus, som ved en lille Afhandling i Fædrenelandets Oldhistorie havde skaffet sig en Patron i de danske Musers – sær den historiske – da værende Beskytter Grev Thott. Thi denne Ministers Godhed for Alt hvad der var gammelt Nordisk og Dansk gik saavidt, at jeg af en den Tids Sollisitant har ladet mig fortælle, at naar en eller anden Supplikant opvartede ham, og denne havde et ægte dansk Navn f. E. Ravn, saa spurgte han om Supplikanten skrev sit Navn med et v eller f, for derved – rimeligt – at komme efter en eller anden gammel dansk Familie. – Med Suhm, der ellers var en Ven af Thott, og skønt selv opofret Historiens Muse dog ogsaa yndede Badens Videnskaber, var Baden dog endnu ikke personlig bekændt, og blev det først nogle Aar efter, da Suhm besøgte ham i Helsingør af Lyst til at gøre Bekændskab med en Mand, der nu allerede havde et stort Navn i vor Literatur, og agtedes af Mænd som Luxtorff, Jakobi, Rothe, Guldberg, Sporon og Flere som deres største Aristark. Dette Navn havde Baden at takke dels sine forhen omtalte literariske Produkter, men dels og fornemmelig vel sin kritiske Jurnal – et Arbejde, han dog mindre af Lyst end af Nødvendighed paatog sig. Thi som hans Familie tiltog, maatte og hans Udgifter forøges. Hvem ved ikke de Bekostninger Flytning og Rejsen med Kone og Børn føre med sig? Gæld havde han fra sine Studenterdage og nogen Gæld maatte han gøre som Embedsmand, der endda skulle have bleven større, hvis han ej havde havt den store Lyst til Arbejde. Han paatog sig derfor efter sin Forflyttelse til Helsingør den kritiske Jurnal, dertil især overtalt af det københavnske Adressekontors da værende virksomme Bestyrer den af København sær dets Fattigvæsen og Almue fortjente Agent Holk. Uagtet denne Badens lærde Tidende skreves med en Upartiskhed og Frimodighed, at hverken Forfatterens ophøjede Rang i det borgerlige Liv, eller hans Anseelse i Literaturens Rige hindrede den kritiske Jurnals Resensent i at sige sin Mening, uagtet derfor den Kansellideputerede Luxdorphs carmina resenseredes med samme Strænghed og Fuldstændighed som Kandidatens specimina, uagtet derfor den som Skribent allerede i mange Aar bekændte og berømte Suhm flere Gange alvorlig bebreidedes sin fornemmelig i sine historiske Skrifter unægtelige Efterlandenhed i Henseende til Stilen og Sproget som vor store Rothe sin affekterede Stil – saa optoges dog Badens kritiske Jurnal med almindelig Bifald, og læstes altid begærlig. Dette store Bifald gjorde og, at Baden vedblev Jurnalen, uagtet han ved at assendere til det helsingørske Rektorats fulde Indkomster, fik sine Kaar forbedrede, hvorvel han tit kededes ved et Arbejde, der i sig selv ikke kan være behageligt, skaffer tit mægtige og uforsonlige Uvenner, og dertil – som han sagde – holdt ham fra de egentlige Videnskaber sær Sprogenes Studium. Badens Kundskaber i det latinske Sprog vare og allerede saa erkændte, at de, der under det struenseiske Ministerium forestode den da forehavende Forandring med Universitetet og de lærde Skoler, havde bestemt ham til Professor i dette Sprog i Wadskiærs Sted, hvis Afgang var besluttet. Men uagtet Baden derved var ti Aar tidligere kommen ind ved Universitetet, hvor Senium er saa vigtig, og hvor han siden maatte staa tilbage for meget yngre Mænd, saa yttrede han dog tit sin Fornøjelse over ikke at skulle se paa en anden brav Mand mod sin Villie maatte give Plads for sig. Thi kunde end Wadskiær ikke maale sig med Baden med Hensyn til filologiske Indsigter, saa var han dog en i Fædrelandets Historie meget beløben Mand, der og med sine Kundskaber heri har gaaet Pontoppidan meget tilhaande i de flere til Fædrenelandets Historie henhørende Skrifter, denne Lærde udgav, men især i hans Kirkehistorie, det Pontoppidan selv taknemmelig erindrer i sin af ham selv forfattede og endnu i Haandskrift liggende Levnetsbeskrivelse, som hans værdige Søn Hr. Justitsraad og Raadmand Pontoppidan har havt den Godhed at laane mig. Wadskiær var og meget bekymret ved Rygtet om sin Afgang, som han endog tog sig saa nær, at da han en Dag kommer gaaende op af Kristiansborg Slotstrappe og møder en af sine Venner – jeg tror Klevenfeld – der paa Wadskiærs Tilspørgsel om hvad Nyt? fortæller Wadskiær sin Afgang med Tillæg: hodie mihi cras tibi, blev Wadskiær saa forfærdet, at han ganske stum vender om, gaar hjem, og lægger sig til Sengs. Overalt skønt Baden under det struenseiske Ministerium havde i den lærde Biskop Gunnerus, smagfulde Professor Berger, oplyste Pastor Resewitz og flere formaaende Velyndere og Venner, saa billigede han dog aldrig de med Nasionens Tænkemaade kontrasterende, hovedkulds, og just derved voldsomme Forandringer, som dette Ministerium virkede, hvis Fald han derfor med alle Retsindige ansaa som en Lykke for sit Fødeland. Som han derfor saa smukt udtrykte sig i Dedikasionen for den første Del af sin Tacitus, at selv Pastor Resewitz sagde, han aldrig havde læst en nydeligere og mere velskreven Dedikasion, saa tænkte og virkelig Baden. At ellers en Mand af Badens Arbejdsomhed ikke lod den under Struensees Ministerium gyldne Trykkefrihedsperiode gaa uafbenyttet bort var rimeligt. Ogsaa har han siden vedkændt sig tvende i denne Periode udkomne Afhandlinger, der allerførst offentlig paaanker flere Mangler ved vore latinske Skoler og vort Universitet, Mangler som siden i vore Dage paa ny ere fremtrukne af Andre, og det stundum med større Hæld, fordi det oftest – som Baden selv siger – ikke kommer saameget an paa Sandhederne der siges, som hvorledes Tiderne ere beredte paa at modtage dem.

Men vi gaa til Baden for at betragte ham noget nøjere i sin Skole i Helsingør. Thi uagtet han – som sagt – vedblev lige til han forlod denne Skoles Bestyrelse sit ugentlige Arbejde med den kritiske Jurnal, der forbandt ham til at læse Alt hvad vor Literatur frembragte; uagtet han derfor ikke forsømte sine Yndlingsvidenskaber Sprogene, men jævnlig gav i Trykken nu et nu andet lærd Arbejde; saa udmærkede han sig dog altid som en for sin Skole virksom Rektor være sig med Hensyn til Skolens indvortes eller udvortes Bestyrelse. Bevis herfor ligger noksom i den bekændte Lyster, hvori han bragte Helsingørs latinske Skole. Thi da Dissiplernes Antal var i hans Formands Alderdom saaledes aftagen, at Skolen skulle have gaaet under, hvis ikke en af dens Hørere og fortjente Lærere Mikael Orsleff fra Gaden havde optagen Drenge, dem han maatte begynde med lige fra Abeseten, saa søgtes den derimod under Baden saa stærkt, at man i Aaret 1780, da han gik fra den til Universitetet, talte 80 Dissipler. Ikke maa man, forledet af Helsingørs Størrelse, og de gode Stipendier hvormed denne Byes latinske Skole rigtig nok er aflagt, tro, at Mængden af denne Skoles Dissipler vare Børn fra selve Byen satte i Skolen af Forældre, der kun opofre deres Børn til Studeringer for ved dem at oppebære Skolens Stipendier – en Misbrug som desværre finder Sted ved saamange af disse lærde Underviisningsinstituter. – Nej – saadanne urene Hensigter understøttede han ikke, men tillige var han og meget varsom inden han tiltroede ellers skikkelige Forældre slig Uredelighed. Ei var ham Fattigdom strax mistænkt, og aldrig kunde han, som selv fra Barndommen af havde kæmpet mod Mangel, vilde gøre Vejen for det fattige Bart at studere trangere, end den alligevel er. Tvertimod sagde han ofte at have erfaret, at den fattige Dissipel, der intet har at stole paa, var den flittigste. Ogsaa troede han, at ikke blot Genier eller udmærkede Hoveder skulle studere; men at saalænge Staten har saamange gejstlige Embeder, der alle udfordre studerede Betjente, der uden fortrinlige Geniets Talenter dog kan være i deres Kreds virksomme og nyttige Embedsmænd, saalænge desuden Opdragelsen og Underviisningen i vore danske Skoler er saaledes, at man maatte ønske hvert og et Statens Embede blot besattes af Studerede, - saalænge kunde og de mindre gode men flittige Hoveder vorde som studerede langt dueligere Embedsmænd end de ellers blive. – Uden Tvivl var paa samme Grunde bygget Kongebudet hvorefter ingen i Kollegierne maatte antages som ei var Student – en for Videnskaberne herlig Indretning – men der – som flere – disværre har tabt sig med den Ministers Afgang, hvis Ministerium udmærkede sig ved Omsorg for Videnskabernes Opkomst hos os, fordi han selv havde ved Videnskaber og Talenter – ikke ved tilfældig Fødsel – svungen sig op til en Post, der overbeviste ham om Literaturens mægtige Hjelp til at danne den oplyste Statsmand og Fædrenelandsven, som vor Jakob Baden selv udtrykker sig om denne Minister i Fortalen til sin latinske Grammatika. – Helsingørs skønt ikke lille By afgav dog ofte i Badens Tid de færreste Dissipler til den latinske Skole, i det mindste vare de udenbyes sær fra Norge og Bornholm ligesaamange og ofte flere. Saaledes erindrer jeg mig at af 10 Dissipler som 1780 deponerede fra Helsingørs latinske Skole vare vi kun trende Børn af Byen, alle de øvrige vare Nordmænd og Bornholmere. Selv havde vor lærde Baden gaaet i en offentlig latinsk Skole – en Egenskab der maaske fortjente ved vore Rektoraters Besættelse noget mere at paases – selv kændte han derfor af Erfarenhed denne Slags Skolers Mangler, men ogsaa var han overbeviist om deres Fortrin og Fordele fremfor den private huslige Undervisning. Hertil regnede han især at Dissiplerne i disse offentlige Stiftelser kunde under ordentlige Lærere tilvænnes en vis Orden og Subordinasion, hvis velgørende Indflydelse de kunde spore deres hele Liv igænnem. Nøje maatte derfor iagttages de lovbefalede Skoletimer saa i hans egen Klasse eller Mesterleksie som i de saa kaldte Smaaleksier eller Hørernes Klasser. Til vis bestemt Tid begyndtes derfor Informasionen i den hele Skole om Morgenen efter en foregaaende kort Sang og Bøn, som altid en af Hørerne skulle overvære, og til bestemt Tid saavel Formiddag som Eftermiddag ophørte Informasionen i alle Klasser, ligeledes om Aftenen med en kort Bøn eller et Par Vers af en passende salme, som han i sine Informasionsdage altid selv var overværende ved. Ved Lys læstes aldrig paa Skolen, men dog eftergaves ikke noget af de befalede Skoletimer. Thi naar om Vinteren i de korte Dage Klk. henved 4 ikke længer kunde læses, maatte hans Klasses Dissipler være beredte paa Historier, dem de skulle fortælle ham og Meddissipler enten paa dansk eller latin. Det var ham ligemeget hvor de toge Historierne fra, eller om det var blot Avisnyheder, thi det var ham kun om at gøre, at de Unge tilvandte sig ordentlig og i et godt Sprog at fortælle, hvad de havde læst. Dog da kun faa havde Skønsomhed til selv at vælge, anbefalede han dem især, efterat dette Skrift var udkommet, Mallings store og gode Handlinger, og erindrer jeg mig, at vi saaledes en Vinter gænnemgik dette fortreflige Skrift, hvis Læsning i vore latinske Skoler fortjente noget mere at paases, end man, fordi det ikke er nogen Examensbog, sædvanlig paaser. Saalidet vor Baden var og er bigot, det er saa lidet han hænger i sin Religions, eller bestemtere, Dogmatikens Smaating, og saalidet han derfor søgte under Navn af Religion at paanøde den ham betroede Ungdom alle Systemets Subtiliteter, saamegen Afsky bar han for Irreligiositet, og spaaede sig ikke godt, naar han mærkede hos den Unge tidlig Hang hertil. Sjælden udlod han sig derfor med den Unge om vor Religions Mysterier, og naar endelig den Unges Nysgerrighed og Videlyst eller andet nødte ham til nøjere at udlade sig, skedte det altid med en ærbødig Agt og klog Varsomhed. Han gjorde saaledes den Unge opmærksom paa: at der i alle positive Religioner fandtes Mysterier: at man, saavidt vor Kundskab om Mennesket strækker sig, finder enkelte vor positive Religionslærdomme ligesaavidt udbredte, som den om et højeste Væsen: at der vel gaves i Religionen en eller anden Lærdom, som ved Misforstaaelse kunde for Enkelte blive skadelig, men at oplyste og duelige Folkelærere kunde forebygge denne Skade, uden at nedbryde selve Lærdommen, og derved betage de Svage og Samvittigfulde deres beroligende Tørst. Samme Orden og Stilhed som Dissiplen skulle iagttage under den offentlige Undervisning paa Skolen, maatte og derfor vises under Gudstjenesten i Kirken. Og da Helsingørs latinske Skole besørger, som de allerfleste dette Slags Skoler, Sangen ved de kirkelige Forretninger; saa maatte disse med samme Nøjagtighed som de egentlige Skolesysler af Dissiplerne paapasses under Opsyn af en af Skolens tre Hørere, som altid til Ordens Overholdelse skulle være efter sin Tur nærværende. Meget vel indsaa Baden den Tidsspilde og de andre Ulejligheder, der baade for Lærerne og Dissiplerne ere forbundne med denne Opvartning i Kirken og ved de kirkelige Forretninger, som fra gamle Tider er paalagt vore latinske Skoler. Men skønsom erindrede han tillige, og ville at de ham underordnede Lærere og Dissipler ligeledes skulle erindre sig, at det er denne kirkelige Opvartning disse for Staten vigtige Stiftelser have at takke for deres Tilværelse og Underhold. Istedet derfor at opholde sig over Forfædrenes med nuværende Tider mindre passende Indretninger søgte han klogelig at hæve eller dog formindske det Byrdefulde i dem, og overalt at lempe Indretningen efter Tiderne paa en Maade, der hverken betog de Unge den taknemmelige Agt som skyldtes deres for Sekler siden hensovede goddædige Forfædre, eller kunde berøve dem de umistelige Fordele hine havde bestemt dem. Ej bankedes Dissiplerne til at skulle gaa i Kirke, ikke heller pinedes de til at skulle gøre Rede for Indholdet af Prækenen. Men Sangen skulle besørges, ingen af de kirkelige Forretninger maatte forsømmes. Derfor indrettede Baden det saaledes, at af de fire Klasser, Helsingørs latinske Skole udgjør, de trende nedre Klasser eller Smaaleksierne hver havde sin Uge under sin Hørers Opsyn at besørge dels de tvende daglige Kirkebønner, dels Ugedagsprækener og andre paa Søgnedagene forefaldende Kirkeforretninger. Desuden vare af det hele Antal Dissipler udtagne fem eller sex saa kaldte Notarier, der vare de fattigste men tillige de bedste Sangere, hvilke af Skolens Stipendier finge et overordentlig Tillæg, fordi de altid uden Hensyn til Leksien, hvori de sad, skulle være tilstede og bestyre Sangen i og udenfor Kirken. Om Søndagen vare alle Skolens Dissipler forbundne til at møde i Kirken, og skulle derfor, naar det ringede første Gang samle sig paa Skolen, hvorfra de i Orden Par og Par fulgte til Kirken under Anførsel af den Hører, som det den Uge skulle paaligge, at have Inspeksionen ved Skolens kirkelige Forretninger. Dog da Dissiplernes Antal under Badens Rektorat aarlig tiltog, gjordes og den Indskrænkning især i den kolde Vinter, at kun de Ældre og af stærkere Konstitusion i alle Klasser besørgede Sangen til Højmesse, og de Yngre til Aftensang. Men for at faa den Unge uden støjende Skænden og slavisk Banken i sit Møde paa Skolen, være sig for Informasionen eller de kirkelige Forretninger, tilvandt denne fastsatte nyttige Orden; for tillige, naar denne overtraadtes og forsømtes, at straffe Forældrene eller dem, som uden for Skolen hjemme i Husene havde Opsyn med Ynglingen, og derfor burde tilholde ham, at staa op i Tide og passe sin foreskrevne Skole og Kirketid, var for Dissiplen fastsat en Mulkt af 2, 4, 8, 16 eller flere Skillinger, alt eftersom han enten ikke mødte paa Pladsen til bestemt Tid, eller og ganske udeblev. Mulkterne, som af enhver Lærer i sin Klasse daglig optegnedes, betaltes qvartaliter ved Afdrag i den forsømmelige Dissipels Skolestipendium, som til den Tid uddeltes offentlig af Rektor paa Skolen i samtlige Dissiplers, alle Skolens Lærerers, og en af Byens Magistrats Overværelse. Saaledes at mulkteres, naar Mulkten steg til en vis Højde, ansaas virkelig mellem selve Dissiplerne indbyrdes for en saadan Skam, at selv den mere formuende Mands Søn undsaa sig herved for sine fattige og mindre formuende Meddissipler. Thi ligesom ingen efter Lovene for vore latinske Skoler, maa nyde disses Stipendier, uden at tage Del i de Dissiplene paalagte Kirkeforretninger, saa skælnes og derfor i mange af disse Skoler mellem de mere formuende Mænds Børn og de fattige Dissipler. Men af denne Forskæl vidste man intet i Helsingørs latinske Skole, thi her havde Baden faaet det saaledes, at ingen Forældre eller Formyndere, som satte deres Børn og Myndlinge i hans Skole, unddroge dem fra at deltage i disse Kirkeforretninger. Og sandelig saaledes synes mig og det burde være, saalænge vore latinske Skoler endnu har at besørge disse kirkelige Opvartninger. Men at skille dem ved samme er ikke saa let, uden paa disse Stiftelsers Indkomster, som ved Mange ere ringe nok, at gøre for stort et Skaar. Overalt saalænge alle disse vore latinske Skolers Dissiplers Opvartninger ved de kirkelige Forretninger ere indskrænkede til visse lovbestemte Tider, og ikke bero paa Præsternes Magelighed og Beqvemhed, saalænge vore Skoler bestyres af kloge praktiske Lærere, saalænge – dog herom kunde siges saameget, hvortil ikke her er Stedet, men hvorfor man tillade mig jeg tror, at den Tid vor studerende Ungdom maa anvende paa hine Opvartninger, ikke er saa stor eller betydelig som Magelighed og Nyhedssyge ofte udskriger den for. Under latinske Skoledissiplers Værdighed indser jeg heller ikke disse Opvartninger kan være især naar ingen Forskæl gøres mellem de saa kaldte fornemme Folks Børn og de af ringere Stand. Den Velbaarne Mands Søn maatte i Helsingørs latinske Skole ligesaavel besørge de kirkelige Opvartninger som Mesterens Søn. Herved kunde tidlig Børn tilvænnes til at ringeagte det Skillerum Fødselen gør, og at de tidlig vænnes hertil er en ikke liden Fordel vore offentlige Skoler føre med sig, og hvorfor det var at ønske, de mere søgtes af Stormændenes Børn. Jeg indser ikke at en Griffenfeld, eller Løvenørn, eller Guldberg, og flere store Mænd, behøver at rødmes ved Mindet om de Timer af deres Drengeaar, som i den latinske Skole tilbragtes med at synge for Lig, til Bryllup, og andre kirkelige Opvartninger, der dog aldrig har hindret den store Siel hos Drengen, at blive fastere og større hos Manden. Rask som rigtig svarede ogsaa Kristianias latinske Skoles sin Tids brave Skolelærer Rektor Hersleb – Broder til Sællands Bisp af samme Navn – Norges Statholder – jeg tror – Benzon, der stødte sig over, at Rektor havde faaet udvirket en kongelig Kommission til at paadømme en mellem nogle Byens Haandværkssvenne og den latinske Skoles Dissipler opkommen Uenighed, den Statholderen troede Rektor, uden videre Undersøgelse paa hvis Side egentlig Skylden laa, ved at straffe Dissiplene skulle afgøre, hvilken sin Fortrydelse Statholderen i det han traadte ind i Kommissionen, hvori han og skulle sidde tilkændegav Rektor i de Ord: ”det er en Skam Hr. Rektor at slige Poge skulle gøre en saamegen Uleilighed.” ”Ja Deres Exellense” svarede Hersleb i det han lagde sin Haand paa Statholderens Ordensbaand ”det er af saadanne Poge man kan gøre saadanne Mænd.”

Ved disse og flere vor Badens nyttige Indretninger i den ham betroede Skole ansaas han nu ikke blot som en lærd Mand, men og som en sin Tids udmærket Skolelærer, hvis Metode i at undervise Ungdommen, opmuntre den til Flid, og i Almindelighed at bestyre en Skole yndedes og efterfulgtes. Endskønt derfor Baden vel ikke sad i den Kommission, paa hvis Forestilling Skoleforordningen af 1775 er udfærdiget, saa blev han dog af Vedkommende heri spurgt til Raads, og hans Raad fulgte. Thi vore Videnskabers daværende Beskytter Gehejmeraad og Statssekretær Guldberg, hvis Ministerium skal være uforglemmelig saalænge Videnskaber agtes i Danmark, Norge og Hosten, bar megen Agt for Baden. Denne Guldbergs Højagtelse gør hans Karakter og Tænkemaade saamegen mere Ære, som i det Mellemrum fra deres Studenterdage, da de havde været Venner, til nu Guldberg spillede sin store ærefulde Rolle, var mellem dem opkommen en Slags Misforstaaelse. Baden havde nemlig i sin kritiske Jurnal temmelig skarpt resenseret den første Del af Guldbergs Verdens Historie. Ikke at han miskændte dette fortræflige og i vort Modersmaal eneste Værk. Nej! tvertimod roser han i sin Resension Guldbergs Flid i Undersøgelser, Skønsomhed i Betragtninger, Lykke i Begivenhedernes Valg og Forbindelse, hans ædle, stærke og underholdende Sprog, hans yndige og henrivende Fortælningsmaade, og tillagte overalt Forfatteren for sit Geni, sin Lærdom og Flid de største Lovtaler. Men med Dionys af Halikarnas troede Baden som Resensent altid det tilladt at sige sine Tanker over Apells, Zeuxis, Protagens og andre berømte Maleres Konst, omendskønt han ikke tiltroede sig selv deres Duelighed. Med Frihed og uden Forbeholdenhed dadlede Baden derfor, hvad ham syntes i Guldbergs Historie fortjente Daddel, der dog mest bestod i en og anden Anmærkning ved den berømte Forfatters Stil og Sprog, Anmærkninger som man vel endog tør finde Guldberg i den følgende Del af sin Historie har ikke ladet hengaa ubenyttede. Imidlertid at Guldberg dog den Gang blev vred over Badens Resension, viser hans til Resensenten i den kritiske Jurnal indførte Skrivelse. Dog alt for ophøjet af Tænkemaade var Guldberg, alt for meget følte han for Videnskaberne, til at han i sin ophøjede Post skulle lade Baden føle Virkning af en saadan Misforstaaelse. Nej! ikke alene yttrede Ministeren Guldberg ikke sligt, men han gjorde endog Meget for at give Baden Beviser paa sit Venskab og sin Agtelse for ham. Guldberg skaffede saaledes Baden Regeringens Understøttelse i at udgive Oversættelsen af Tacitus. Guldberg understøttede Biskop Harboes Forslag til at Baden fik et aarligt Tillæg af 200 Rdlr., fordi han uden Betaling havde informeret og fremdeles saaledes skulle vedblive at informere Helsingørs latinske Skoles Dissipler i de levende Sprog Tydsk, Fransk og Engelsk. Selv da, naar Baden ikke altid handlede, som hans Mæsen det ønskede, kunde denne dog ikke glemme Badens udmærkede Fortjenester som Lærd og som Skolemand. Thi skønt man i vore nyere Dage har set denne ligesaa oplyste som lærde Skribent offentlig beskyldt for Aristokrati, Bigotteri og Gud ved hvorfor – fordi, kan jeg tro, Manden mod de 70 ikke i Alt kan sympatisere med Ynglingen under de 30 Aar, - saa var dog nok i hine Tider Baden snarere – i det mindste stundum – mistænkt for det Modsatte. Ogsaa vil i hans Skrifter fra den Tid som i alle hans 40 Aars mange Skrifter kunde findes flere Beviser paa, at aldrig var Professor Jakob Baden den Forfatter, som krøb for Overmagten, misbrugte sin Pen til at tale Uretfærdigheds Sag, eller frygtede for paa en beskeden Maade at sige ophøjede Voldsmænd Sandheden. Men især kan næsten et og hvert No. af den kritiske Jurnal afgive et indlysende Vidnesbyrd for Badens fri Tænkemaade. Intet Under derfor at dens Ytring ikke altid anstod Ministeren Guldberg, hvis hele Ministerium udmærker sig ved en nøje Overholdelse af Kongens sin Herres Suverænitet, hvorimod han troede stred en alt for fri Tankens offentlige Ytring saa i politiske som religiøse Ting. Men det var ikke Lyst til Daddel eller Satire der førte Badens Pen, det var Overbevisning og Lyst til at gavne det Almindelige. Adskillige Gange fik dog den kritiske Jurnals Udgiver dels middelbare dels umiddelbare Erindringer fra Regeringen om at være noget varsommere i sine Udtryk, men især fik han engang herom en alvorlig – jeg tror Kabinetsordre, der stødte den koleriske Baden saameget, at han længe holdt sig med Forsæt fra at opvarte Guldberg. Imidlertid hænder det sig, at Konrektoratet ved Helsingørs latinske Skole vorder ledig, og Baden meget ønskede at faa dertil en ung Mand, der havde været hans Dissipel, og som han meget yndede. Biskop Harbo, der bar en uindskrænket Tillid og Godhed til Baden og derfor satte altid en Fornøjelse i at føje Baden i hvad han kunde, ønskede derfor ligeledes at hin Kandidat maatte naa Embedet, da han desuden kændte ham som en brav ung Mand. Men tillige vidste den gode Bisp, hvormeget Guldberg interesserede sig for et videnskabeligt Embedes Besættelse, vidste Forstaaelsen mellem Guldberg og Baden, vidste at denne sidste var tenax propositi, og vel derfor selv kun nødig gik til Ministeren, for at faa ham paa sin Side. Thi sagde Bispen til hin unge Mand: ”kan De faa Baden til Selv derom mundtlig at tale med Guldberg er jeg vis paa vi faa ham paa vor Side, og han skal gøre Alt for at understøtte vort Ønske.” Baden gik og strax, paa denne sin Klients Beretning og hans Anmodning, til Ministeren, der strax bevidnede Baden sin Fornøjelse over at kunne tjene en gammel agtbar Ven, som han beklagede nu ikke længe at have set, og hin unge Mand fik kort efter Konrektoratet. Jeg anfører saadanne smaa, efter Tilsyneladende og maaske for Mange, ubetydelige, men for Menneskekænderen vist vigtige og velkomne Anekdoter, fordi de just fra Karakterens Side nøjere lære at kænde to saa mærkelige Mænd – som Guldberg og Baden – bedre end alle deres Skrifter og mange deres i Publikum bekændte Handlinger. – Nej – langtfra var vor Baden nogensinde den Mand, der blandt Jordens Store søgte at gøre sig Guder. De der gøre ham denne Beskyldning, have hverken upartisk læst og vildet læst alle hans mange 40 Aars Skrifter, eller kænde ham i sit private Liv. Tvertimod har han ofte bebrejdet sig, tit at have i sine yngre Aar i Omgang med hine Store forsømt en eller anden Opvartning, eller Høflighed eller Attension, som – saa sagde han – oftest kun koste lidet, naar det indrenter meget; at have for hastig stødt sig over et og andet; og alvorlig irettesætter han sine Børn, naar han hos dem undertiden mærker denne Arvesynd, som – saa siger han – oftest kun er en Virkning af den samme Stolthed hos os selv, som vi klage over hos hine Ophøjede. Ogsaa ved jeg heller ikke at Baden iblant alle vore mange Pladsmænd baade de henfarne og endnu levende, har havt eller har foruden Guldberg andre Patroner eller Velyndere end begge Bernstorfferne og Schack Rathlov, dem han altid med Fornøjelse taler om, og naar han havde opvartet dem forlod oprømt, fordi de yndede hans vedvarende, flittige og mangeaarige Bestræbelser for vor Litteratur. Thi videre forlangte Baden aldrig af sine Patroner; Paatrængenhed skyede han altid, og det er ham derfor ubehageligt naar han for sig og Sine skulle begære selv de retfærdigste Fordele. Men derfor var og Baden heller aldrig den, som enten frygtede for at modsige sin Patron, eller lod sig lede til i alle Sælskaber og ved alle Lejligheder at rose Patronens Handlinger.

Saaledes var det langtfra at Baden i Alt billigede den af Guldberg i Aaret 1775 udvirkede forommeldte Skoleforordning. Ham syntes, at det var for meget Teologi, som efter denne Anordning skulle læses, og at naar endelig i de latinske Skoler skulle læses mere Teologi end af en Skoledissipel kan forlanges til Konfirmationen, burde man beholdt et latinsk Kompendium. Overalt troede han, at man ikke havde gjordt Ret i, ganske at forandre alle de saa kaldte præcepta i Skolerne fra Latin til Dansk, siden dog alle Embedsexamina ved Universitetet ere, som han troede de burde blive, paa Latin, hvorved det er for Kandidaten en stor Lettelse, at have i sin Ungdom fattet i Hukommelsen et latinsk Kompendium. Ei billigede han heller at Matematiken, denne for sin store Indflydelse paa Sjeleevnernes Dannelse vigtige Videnskab, var udelukt i den ny Skoleforordning. At derimod Astronomien var beholdt ansaa han som en Kompliment for Professoren i denne Videnskab, Etatsraad Horrebov, der just var Medlem i da værende Skolekommission. Men vigtigere end de befalede Øvelser i at gøre latinske Vers ansaa han latinske Stiløvelser, hvortil derfor Dissiplerne flittig holdtes paa en Maade, der øvede dem paa en Gang baade i den danske og latinske Stil. Thi Baden tog gærne et dansk Skrift, hvis Sprog ikke just var det rigtigste, gænnemgik heraf det Stykke, som skulle oversættes paa latin, og viste ved hvert Ord og enhver Konstruksion Skribentens Sprogfejl.

En Følge af Guldbergs vedvarende Agt for Baden var, at han i Aaret 1774 aflagdes med Titel som Professor Extraordinarius ved Københavns Universitet, en Titel som da var i megen Agt, fordi man var overbevist om, at endnu ingen lettelig fik den, uden han var notorisk bekændt, som en udmærket lærd Mand. Saameget mere fornøjede – som jeg endnu erindrer mig – denne Regeringens Opmærksomhed for Baden hans gamle ærværdige Moder, som tilbragte nogle af sine sidste Dage i den Søns Hus, hun havde vist saamegen moderlig Omhu for, at faa dannet til den Mand han tidlig gav hende Haab om at kunde vorde, og som hun nu staaende ved Gravens Bredde saa han var bleven. Ogsaa ønskede Guldberg, ligesom hine Videnskabernes Beskyttere under det struenseiske Ministerium, at faa Baden ind som ordentlig Lærer ved Københavns Højskole, naar dertil gaves Lejlighed. Men da denne ikke strax faldt, havde Baden imidlertid dog den Fornøjelse, at se sine offentlige Domme over en og anden af den Tids unge Lærde saa højt agtede af Regeringen, at de endog paa Grund af Badens fordelagtige Omdømme befordredes til ordentlige Lærere ved Universitetet, før han endnu selv kunde naa det. Saaledes ved jeg Hr. Dr. og Professor Hornemann selv tilstaar han især skylder vor Badens fordelagtige Dom i sin kritiske Jurnal over hans første offentlige literære Arbejder, sin Beskikkelse som Professor i det teologiske Fakultet. Baden selv vedblev, indtil Lejlighed aabnedes for ham ved Universitetet, at arbejde i sin Skole og paa sit Studerekammer. Ved Ærekærhed at fremskynde de Unges Flid, ved derfor daglig at give dem Karakterer ligesom de kunde gøre Rede for de dem foresatte Pensa, ved retfærdig og nyttig at fordele Skolens Stipendier mellem de Unge, saaledes at den flittige men fattige Unge altid blev foretrukket; ved disse og flere Midler søgte han at opvække Flid og Kappelyst mellem den ham betroede Ungdom. Thi sjælden brugte han Straf. Kun naar blot Dovenskab standsede den ellers med Hoved forsynede Dreng, eller Skarnsstykker udmærkede ham, troede han en maadelig Revselse var nødvendig, og kunde den ikke nytte, da istedet for at anvende Fortidens Skoleret eller andre de gamle barbariske Skolestraffe, troede han enten Nedsættelse fra en højere til en mindre Klasse, eller om og dette var frugtesløst da ganske Udvisning af Skolen, var den rigtigste og retfærdigste Omgang med et saadant uforbederligt Barn. Hvert Aar til den i Anordningerne bestemte Tid holdt han en offentlig og højtidelig Examen i sin Skole, hvortil altid Byens Indvaanere et Par Dage i Forvejen indbødes ved et trykt latinsk forfattet Program, som ikke maatte udeblive, da han sagde Regeringen uden Tvivl havde paalagt Rektores og Konrektores dette Arbejde, for deraf at kunde skønne hvorvidt disse Skolelærere vedbleve, foruden de Unges Undervisning, ogsaa at dyrke de egentlige Videnskaber, som saa ofte selv af den videnskabelige Embedsmand lægges hen, naar Embedet er opnaaet. Efter Examen udmærkedes de flittigste Dissipler ved Præmier af udvalgte gode og vel kondisionerede danske Bøger, som af Rektor overleveredes dem paa Skolen, efter en lille i Overværelse af Byens Embedsmænd og andre Indvaanere holdet Tale, hvori tillige højtidelig tilkændegaves enhver enkelt Dissipels Flid, ved at anføre hvorledes han nu steg med det ny Skoleaars Begyndelse fra Klasse til Klasse, eller fra en nedre Part i samme Klasse til en øvre Part. En Opmuntring for Dissiplerne til Flid, og der paa de Unges Hjerter maatte gøre megen Sensasion var det og, at Baden efter til sit Hvilested at have fulgt en hensovet Dissipel, gik med Sørgeskaren og sine Dissipler til Skolen, hvor han i en offentlig Tale fra Katedret erindrede den for sin Flid og sit Geni udmærkede Afdøde, en Skik som og siden er bleven efterfulgt af andre de latinske Skolers Bestyrere. Dog var det kun en eneste Dissipel, Baden saaledes højtidelig erindrede efter Døden, et særdeles haabefuldt ungt Menneske, som Baden tit talte om, han aldrig havde havt Mage til. Men af de Badens Skole vel over tusende betroede Unge døde ikke heller over to til tre, uagtet Mængden af dem vare udenbyes Børn, der i de mange Sygdomme Børn ere underkastede, manglede den moderlige ømme Pleje, der rædder saamangt et Barn. Thi Baden som Rektor ansaa sig ikke blot som Lærer for Skolens Dissipler men og som Værge for dem, sær deres der ikke havde Forældrene i Byen hos sig. Megen Omsorg bar han derfor for, naar Fremmede og Udenbyes satte deres Børn i den ham betroede Skole, at disse Unge kom til at losere i et stille skikkeligt Hus, hvis, ikke blot Husfader men især Husmoder han var overbevist om tog sig af den unge Dreng, sørgede for den fysiske Opdragelse og i det mindste ikke fordærvede den moralske. Lykkedes det desuagtet ikke altid Baden, om og han – som flere Skolebestyrere – stundum maatte se sin Omsorg for den Unge spildt og frugtesløs, saa maa og Stedet betænkes, hvori Skolen laa – Helsingør en By fuldelig ligesaa farlig for det unge Menneske, som selve Hovedstaden, eller en anden stor By. Overalt vil nok selv under de allerbedste Skolebestyrere og Lærere aldrig Borgerens intellektuelle og moralske Opdragelse komme i den Harmoni, der ene danner saa fuldkomne Borgere, som Mennesker kan vorde, saalænge hjemme i Forældres og Værgers Hus kan nedrives hvad i Skolen opbygges, saalænge derfor vore offentlige Skoler ikke indrettes ligesaameget til Opdragelses som Undervisningsinstituter – saaledes som hint Herluf Trolles i det mindste kunde være, saalænge endelig hin Lykurgs stolte Maxime ikke vorder almen Folkelov, hin nemlig, at Børnene ikke tilhøre Forældrene men Staten. Selv har og Baden derfor tit erindret, at af hans Skole ere udgaaede gejstlige og verdslige Embedsmænd, Købmænd og Matroser og Soldater, og at ofte de der i Skolen gave ham det bedste Haab tit gode Hoveder vare mislykkede.

For en sig som Rektor særdeles vigtig Pligt holdt Baden – som tildels forhen erindret – det altid, at handthæve den ham betroede Skolestiftelses Rettigheder, og vaage over, at de den tillagte Legater og Kapitaler ikke tabtes eller forringedes. Ikke saasnart havde derfor Baden tiltraadt Helsingørs latinske Skoles Bestyrelse, før han ved at granske i sin Skoles Regnskabsprotokoller, ved at efterse dens Fundatser, Gavebreve o. s. v. jævnføre disse med de for vore latinske Skolers ekonomiske Forvaltning almindelig gældende Kongebud, og Øvrighedens andre herpaa grundede særdeles Befalinger, fandt at man havde forvandsket Helsingørs latinske Skole en Kapital af 4580 Rdlr., foruden et aarligt Tillæg i Kostpenge for Dissiplerne af 312 Rdlr. Strax gjorde og derfor Baden herom Forestilling til Skolens Direktører Stiftamtmanden og Biskopen, som, efter herom at have ved Korrespondense med Skolens Inspektører Sognepræsten og Magistraten undersøgt Rektors Andragende, maatte i et og alt billige samme, og befalede Indspektørerne at gøre Udveje til at saavel Kapitalen 4580 Rdlr. strax udbetaltes Skolen, som Tillæget i Kostpenge af 312 Rdlr. siden aarlig godtgjordes denne Stiftelse. Uordenen rejse sig fra det skadelige Fælledskab, som paa flere Steder end Helsingør finder Sted mellem Købstædernes Hospitaler og latinske Skoler, hvilke sidste oftest fornærmes af hine fordi dels begge Stiftelser have fælleds Inspektører, dels disse ere uvidenskabelige Mænd, som føle lidet eller intet for Skolen, naar de derimod have deres Fordele af Hospitalets større Velstand, dels de latinske Skolers Bestyrere ere Mænd lidet øvede i Regnskabssager, ja stundum endog af Pedanteri betragtende dem som Beskæftigelser neden for deres Værdighed. Men – saaledes tænkte Baden ikke, og Skolens Rettigheder, Kapitaler og øvrige Herligheder tiltoge derfor aarlig under hans aarvaagne Tilsyn. Denne Rektor Badens Aarvaagenhed gik endog saavidt, at jeg endnu som en Dreng erindrer mig, hvorledes han var agtpaagivende selv paa de mindste Tilfælde i Byen, hvoraf han om ikke strax saa dog i Tiden spaaede sig Tab for sin kære Skole. Saaledes indrettedes ved Helsingør Byes St. Maries eller saa kaldte tydske Kirke en Friskole, hvori man – som Baden fandt besynderligt – gav Skolebørnene sorte Klæder til om Søndagen at gaa i Kirken med, hvilken Kolør Klæde ellers plejer kun at udmærke vore latinske Skolers Dissipler. Vel have Helsingørs latinske Skole ikke med ved Sangen under den egentlige Gudstjeneste at opvarte i hin tyske Kirke, der hertil lønner en Kantor. Derimod bruges denne Skoles Dissipler til at synge for Lig, ved Brylluper o. s. v. Indtægterne for Skolen heraf ere saa meget betydeligere, som oftest de saa kaldte fornemmere Byens Familier, deriblandt alle Betjentere ved Øresunds Toldkammer, de fremmede Konsuler og flere holde sig til denne Kirke, der oprindelig dog kun er for Garnisonen. Ikke kunde derfor Baden tavs se paa, at man maaske ville skille hans Skole ved disse Indtægter, og lægge dem til den ny oprettede Friskole. Nøje undersøgte han derfor den latinske Skoles Rettigheder til hine kirkelige Opvartninger, og efter at have fundet disse hævdede og lovgrundede afvartede han tavs Angrebet paa dem. Men dette udeblev saalænge Baden var Rektor, da man vidste han var beredt til Forsvar. Om heri siden er foregaaet nogen Forandring, skal jeg lade være usagt – jeg tror det ikke. Men jeg fortæller saadanne smaa Anekdoter, fordi de vise fra en fordelagtig og virksom Side en Lærd, som Mange, efter det Udvortes at dømme og uden at kænde hans private Liv, skulle tro, allene at leve for sine Bøger, saa nedgravet i dem, at han intet kunde ændse uden for dem. Nej saa lidet Baden søgte megen Omgang, mange Sælskaber eller store Konnexioner, saa lidet han strængt iagttog visse Seremonier som Kontravisiter, Opvartninger, Brevvexlinger o. s. v. saameget levede han og var ganske opofret – ikke blot sine Bøger og den lærde Verden – men – sit Embede og Alt hvad af ham som Embedsmand kunde udfordres, thi intet som efter Lovene laa til hans Embede ansaa han for, at kunde være under hans Værdighed.

Som endydermere Bevis paa Badens Virksomhed i sin Skole som Lærer fortjener endnu at erindres: at skønt der ved Helsingørs latinske Skole er en Konrektor, som med Rektor læser for Skolens øverste Klasse eller Mesterleksie visse Dage eller omtrent den halve Uge, saa maatte dog Baden i de fleste Aar af sin Embedstid som Rektor næsten ene besørge Klassen. Thi Melankoli og Pedanteri havde saaledes udueliggjordt Skolens da værende Konrektor, at Dissiplerne ingen Agt bare for ham, spøgede i hans Læretimer istedet for at læse, og lærte derfor intet, saa Baden, for at Dissiplerne ikke skulle staa tilbage i Konrektors Ting, maatte selv paatage sig at gænnemgaa dem. Endelig befordredes vel Konrektor til et Præstekald, men dels stod Konrektoratet en rum Tid ledigt, dels da en Ny ansattes gjorde han med Badens Villie en Rejse for sin Sundheds Skyld, saa Baden længe læste allene i Mesterleksie. Selv de tvende Eftermiddage om Onsdagen og Løverdagen, der ellers ikke læses i de offentlige latinske Skoler, var Baden dog ikke fri, thi just disse anvendte han til for dem af sin Skoles Dissipler som dertil havde Lyst at dosere de levende Sprog. Desuden skrev han og selv i de allerfleste Aar han var ved Helsingørs Skole det latinske Program, hvorved inviteredes til den aarlige offentlige Skoleexamen, hvilke Programmer siden ere indførte i hans Opuscula latina. Skolens Lærere indsatte han altid med Højtidelighed ved en offentlig Tale fra Katedret, hvortil indbødes Byens Embedsmænd og øvrige Indvaanere, hvoraf nogle siden med samtlige Lærere spiste hos Rektor. Taler ved denne Lejlighed holdt han altid paa latin, og mente denne gamle Sædvane burde beholdes, fordi enhver Rektor bør vise, at han kan holde en latinsk Tale, eller dog ikke har glemt det, og der dog alletider er en eller anden som baade kan bedømme og har Lyst til at høre imellem en latinsk Tale. Badens værdige Eftermand i Rektoratet ved Helsingørs Skole Hr. Dr. Treschov, nu Rektor i Kristiania, synes mig heri gik en med Tiderne passende Middelvej, thi af den smukke Tale der findes i Minerva for 1787, og som efter mine ringe Tanker fortjener at læses, og atter læses og lægges paa Hjertet af en og hver Studerende men især Skolelæreren, ser jeg, at selve Talen er holdet paa Dansk, men Lærerens Indsættelse, Rektors Opmuntring til ham, hans Anbefaling til Skolen og Byen o. s. v. forrettedes – som Taleren udtrykker sig – efter Pligt og Sædvane paa Latin. Der er noget solent i saaledes at vedbeholde gamle uskadelige Skikke. Som ved Sproget i Roms de gamle 12 Tavlers Love, saa er der selv ved vor Kansellistil noget højtideligt, som taber sig, naar Alt skal være Nyt. – Inden sin Afgang fra Helsingør havde Baden og faaet lagt en god Grund til et Skolebibliotek, der om det siden er fortsat nu maa være betydeligt. End havde han og forskaffet Skolen et lidet fysisk Apparat, Glober, og Karter over den gamle som nyere Geografi. Ogsaa heri var Guldberg kommen ham til Hjelp, da H. K. H. Arveprinds Frederik paa denne sin kære Lærers Anmodning havde behaget at skænke et og andet af foranførte Ting til Skolen, som det overalt er bekændt at denne fortjente Prinds med Guldberg ved Siden, har gjordt saamange langt større Opofrelser til Videnskabeligheds Befordring hos os.

Foruden at Baden saaledes nøje opfyldte alle sine Pligter som Rektor, være sig med Hensyn til Skolens indvortes eller udvortes Bestyrelse og Forvaltning, afgav han sig endda, foruden med den kritiske Jurnal, hvoraf altid ugentlig udkom et Nummer, og af hvis sidste Aargangs Slutning man ser, han selv skrev de allerfleste Resensioner, ogsaa med andre literare Arbejder. Af disse vil jeg her allene nævne hans tydske Grammatika, og forøgede og forbedrede Oversættelse af den svenske Woltemats europæiske Statshistorie, hvilke begge Skrifter flere Gange ere oplagte.

Endelig gjorde Professor Wadskjærs i Aaret 1779 indtrufne Død den Plads ved Københavns Universitet ledig for Baden, som hans Kundskaber allerede i mange Aar havde gjordt ham skikket til, og hvortil derfor Regeringen og Publikum holdt ham lige berettiget. Men – flere var dog de Hindringer, som skulle overvindes inden Baden selv kunde overtale sig til at gaa fra sin kære Skole i Helsingør til Højskolen i København. Baden levede i Helsingør, vel ganske opofret sin Skole og sit Studerekammer, dog paa en højst behagelig Fod. I Skolen fandt han Medlærere og Dissipler, som bare lige Ærbødighed og Kærlighed for ham. I Byen, saa liden end hans Omgang var, og saa lidet han end søgte dette Søsteds sværmende Sælskaber, saa viste dog Alle i alle Stænder ham en Agt, der tiltog med Aarene, jo mere og mere de lærte at kænde Badens Orden i Skolens udvortes og indvortes Bestyrelse. Uden for Byen og overalt saa i Norge som Danmark blev Baden alt mere og mere bekændt, ikke allene som Lærd men og som en tillige udmærket Skolemand. Hans Mæsen og Ven Guldberg gjorde og heri sit til at udbrede Badens Navn som Skolemand. Thi ofte anbefalede Guldberg Forældre, som heri spurgte ham til Raads, at betro Badens Skole deres Børn. Flere Børn som de kongelige Personer, sær den nu afdøde Enkedronning Juliane Marie og Hans Kongelige Højhed Arveprinds Frederik lode paa deres Bekostning opdrage til Studeringer, sattes og efter Guldbergs Anvisning i Helsingørs latinske Skole. I et ikke mindre behageligt Forhold stod Baden med sin nærmeste Foresatte sal. Biskop Harboe, hos hvem han altid fandt en uindskrænket Tillid og den beredvilligste Understøttelse i Alt hvad den blide Biskop kunde virke for Skolen og dens Rektor. Med Rette kunde derfor Baden sige, som han sagde, at en Rektor ved en latinsk Skole, der i alle Henseender er sit Embede voxen, er som en lille Første. Baden kunde saaledes efter sin Lyst leve og levede fornøjet i Helsingør, hvis Rektorat, skønt det vel ikke er af de største i Indkomster, dog paa den Fod han havde det, og saaledes som han levede, kunde føde sin Mand. Han kunde her, naar Forsynet sparede ham Livet, se sig snart udredet af den trykkende Gæld, ti Aars ringe Embedsindkomster nødvendig maa sætte en Embedsmand med Familie i, der af sig selv ingen Midler har, sær den lærde Embedsmand, som foruden de til Livets og Familiens Ophold hørende Fornødenheder, har end en Nødvendighed, der fornemmelig uden for Hovedstaden er saa kostbar, og dog saa uundværlig for den Embedsmand, der ikke ved at gaa fra Universitetet til et Embede vil med det samme gaa fra Videnskaberne, - jeg mener Bøger, hvorvel Baden driver ligesaalidet denne som andre Livets Nødvendigheder til nogen Grad af Pragt eller Overdaad. Ved Universitetet vare derimod Udsigterne for Baden kun maadelige, da Designasion og den Uorden i det filosofiske Fakultet med deri at indsætte uvedkommende Lærere – en Uorden Baden selv siden udførlig har paaanket i sin Universitetsjurnal – saaledes havde optaget de fleste Læreres Pladse, at intet corpus blev tilovers for den i Wadskjærs Sted ansættende Lærer. Mange vare derfor Vanskelighederne for Regeringen at finde Udveje til Løn for dette Professur, indtil et corpus i Fakultetet blev ledig. Baden var og nu af den Alder, at han ikke torde vente at kunde opleve den Tid, som udfordres for ved Universitetet at assendere til klækkelig Løn, da hans Formænd i Fakultetet alle vare paa et Par nær unge Mænd. Hertil kom en for Badens Forflyttelse fra Helsingør til Hovedstaden ikke liden Hindring i den Ulyst han havde til at bo i København, hvis Distraksioner han frygtede for skulle gøre Skaar i hans kæreste Beskæftigelser med sine Bøger, ligesom han troede at have erfaret det saaledes gik saamange af det københavnske Universitetslærere. ”Professorerne” siger han selv i sin kritiske Jurnal for 1771 ”drages i en stor By i et tidspildende Bekændtskab med Familier af andre Stænder, hvis Tænkemaade og Levemaade fordærver dem. De efterabe disses Yppighed, Forfængelighed, Fornøjelser. De lægge Vind paa at udmærke sig ved Trakteringer, ved Titler, ved Forbindelser, som kunne skaffe dem Anseelse, og tabe Smagen paa den Ære, som vindes ved Lærdom, fordi den ikke paaskønnes i deres Sælskaber. De jage efter de Stores Yndest og foragte de Studerendes. Og da de høje Kollegier ere hvor Hoffet er, saa stræbe de ofte at skaffe sig en Plads i disse, for at svinge sig over deres Stand; og afdrage sig saaledes alt mere og mere fra deres Stands Forretninger, som omsider blive dem væmmelige.”

Dog – uagtet disse og flere Betænkeligheder og Vanskeligheder for Badens Forflyttelse til København, vare der dog og paa den anden Side Grunde, som kunde tilraade ham at bortbytte sin latinske Skoles Lærestol med en ved Højskolen. Baden i en Alder nu af 45 Aar havde allerede i en Tid af 18 Aar været offentlig Skolelærer, foruden at han flere Aar i Forvejen havde havt private Informasioner. Vel ere vore latinske Skoler langtfra ikke nu, hvad de vare for et Par Sekler siden, da de kaldtes, og meget lignede, vore Tugthuse, da de Lærde endog skreve egne Afhandlinger om Skolelærernes Elændigheder og Martyrlevnet, hvoraf jeg allene vil nævne den store Melanchtons Tale de miseriis Pædagogorum, da derfor den lærde Josef Schaliger passende skrev:
:Si qvem dura manet sententia judicis olim,
::Damnatum æternis suppliciisqve caput;
:Hunc nec fabrili lassent ergastala massa,
::Nec rigidus vexent fossa metalla manus;
:Informet puerus – nam cætera qvid moror? omnes
::poenarum facies hic labor unus habet.

Men hvem behøver ikke blot at kalde sin egen Ungdom i Erindring, om han ej i en modnere Alder har havt Lejlighed til at skaffe sig praktisk Kundskab om Skolelærerembedet, for at indse hvormegen Flid, hvormegen Selvopofrelse, hvormegen Taalmodighed, hvormegen Koldsindighed, hvormegen Eftergivenhed – kort hvormeget der udfordres af en duelig Skolelærer, og hvor nødvendigt det er, at han til sit vigtige Formaal besidder alle disse Egenskaber samlede. Hvem kænder ikke og Mennesket og Følgerne af hans tiltagende Alder, der skønt de vel ere kændeligere hos en end hos en anden, dog altid gør den som ung Mand dueligste Skolelærer til mindre duelig, naar han ældes. Tvivler nogen herom, da læse han den i sin Tid agtede Skolemand Hr. Biskop Tetens’s i Viborg, ved Fratrædelsen fra Rektoratet i Horsens holdte og udgivne Tale, der efter Sandhed og med Liv forestiller de Besværligheder, som i en tiltagende Alder ere forbundne med Skolelærerembedet. Ogsaa derfor Baden som Skolelærer frygtede for den gamle Mand. Hertil kom at hans store Velynder Biskop Harboe var nu en Olding, der truede Baden med snart at skulle skifte Øvrighed. Ej tænkende paa at Harboes Død kun skulle gøre en Forandring i Bispens Navn, frygtede Baden for en ny Biskop, der – som ofte sker – skulle maaske sætte noget i at handle under sit Embedsførelse tvertimod de Grundsætninger, Formanden havde fulgt. Endelig vare nu og Badens trende Børn af den Alder, at tvende af dem snart skulle til Universitetet. Disse og vel flere Grunde bleve da for Baden overvejende for hans Beslutning at gaa til Københavns Universitet, endog med et føleligt Tab i Indkomster, der skulle have blevet ham end føleligere, hvis han ikke havde havt den utrettelige Flid og Lyst til at Arbejde, der udmærker ham.

----
&lt;small&gt;[[Jakob Badens Levnet – Baden som Rektor i Altona|Forrige kapitle]] - [[Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet|Indhold]] - [[Jakob Badens Levnet – Baden som Professor ved Københavns Universitet|Næste kapitel]]&lt;/small&gt;

[[Kategori:Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jakob Badens Levnet – Baden som Professor ved Københavns Universitet</title>
    <id>1326</id>
    <revision>
      <id>3983</id>
      <timestamp>2006-03-14T19:25:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=← [[Jakob Badens Levnet – Baden som Rektor i Helsingør|Baden som Rektor i Helsingør]]
| næste=[[Jakob Badens Levnet – Fortegnelse over Badens samtlige Skrifter|Chronologisk Fortegnelse over Professor Jakob Badens samtlige Skrifter]] →
| titel=Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd
| afsnit=Baden som Professor ved Københavns Universitet
| forfatter=Gustav Ludvig Baden
| noter=&lt;center&gt;Kiøbenhavn 1800&lt;br&gt;
Trykt hos Sebastian Popp&lt;/center&gt;
}}

==Baden som Professor ved Københavns Universitet.==

Baden modtog da i Aaret 1780 sin Lærestol ved Tvillingerigets Højskole som Professor Eloqventiæ ordinarius. Thi hvorvel der ikke strax var noget corpus, han kunde modtage, gik han dog strax ind som Assessor i Konsistorium med en overordentlig Løn af den kongelige Kasse. Hvad han som Professor har gavnet ved sine Kollegier nu over det latinske nu over det danske Sprog, hvorledes han i at gænnemgaa Roms Mesterværker har forstaaet at indpræge Ynglingen de sande Mønster i det Skønne, hvorledes han ved praktiske Øvelser i begge Sprog søger at danne de Unges Smag og Stil – kort hvad han som flittig Dosent ved sit mundtlige Foredrag udretter, derom kunde til sin Tid mange hans agtbare Tilhørere vidne. Men end varigere og tit oprigtigere Vidner ere flere af hans mange Skrifter, som han er vedbleven at berige vor Literatur med i de nu 20 Aar, han har tjent ved Københavns Universitet. Jeg vil af disse kun nævne tvende Arbejder, udgivne i Trykken efter at han mundtlig fra Katedret havde foredraget dem. Heraf er det ene hans Forelæsninger over Horats’s Ars poetica, som efter Kyndiges offentlige Dom viser Baden ikke allene som den lærde Sprogkyndige, men og som den smagfulde Kænder af hvad der i Lasiens og Grækenlands Mønstre er Skønt og Stort og Efterlignelsesværdigt. Disse Forelæsninger allene kunde og hjemle ham den Plads som Sekretær i Sælskabet for de skønne Videnskaber, Carstens’s, Jakobi’s, Malling’s, Suhm’s og Luxdorff’s enstæmmige og ærværdige Dom havde kaldet ham til. Dog Baden havde længe i Forvejen været Medlem i dette af vor skønne Literatur fortjente Sælskab, og længe i Forvejen givet offentlige Prøver paa sine Indsigter i de skønne Videnskaber, og sin gode Smag, fornemmelig ved sine Resensioner i den kritiske Jurnal, som nu ved hans Forfløttelse til København ophørte. Denne Badens kritiske Jurnal have vi og tildels at takke for hans udmærkede Indsigter i det danske Sprog, og det Meget han til dettes Opkomst nu i 40 Aar har gjordt. Afdøde Sporon i Fortalen til den ny Udgave af sit klassiske Værk om de enstydige danske Ord tilstaar og, at han skylder Baden meget for den Smag og Indsigt i Sproget, hvormed i den ny kritiske Jurnal hans Arbejde er igænnemgaaet, at selv de Badens Erindringer, der ikke have kundet bevæget Sporon til at forlade sin Mening, dog vare Anledning for ham til ny Anmærkninger over Sproget. Allerede havde han ved sine første Arbejder, sin Anweisung zur dänischen Sprache, sin Afhandling om Sprogets Berigelse med ny Ord og Vendinger, sin i Sprogets og den gode Smags Morgenrøde hældige Oversættelse af Xenophons Cyropædi vist, at han studerede Modersmaalet. Men endmere Lejlighed til at gøre sig dette Sprog nøje bekændt og selv øve sig i samme, fik han ved sit i 12 Aar daglige Arbejde i hin Jurnal. Saalidet det som Professor i det latinske Sprog var Badens kald at dosere i Modersmaalet, saameget savnedes dog akademiske Forelæsninger, hvorover i en Tid, da vort Sprog ved Hoffets og de Lærdes fælleds Bestræbelser havde som vor hele Literatur naaet en af sine lykkeligste Perioder. Ikke saasnart var derfor Baden kommen til Universitetet, før Fordommene man havde om hans fortrinlige Indsigter i Modersmaalet, opvakte Lyst hos Mange til af ham herover at høre Forelæsninger, hvorom flere hans Venner anmodede ham. Gehejmeraad Guldberg, om hvem man med Sandhed kan sige at han satte sin Stolthed i Alt hvad der kunde beskytte og fremme Videnskaberne, gjorde og sit til at opmuntre Baden til heri at føje sig efter sine Venners, Publikums og Regeringens Ønske. Nu lod da Baden sig overtale til at indbyde til de første Forelæsninger over det danske Sprog, som nogensinde ere holdte ved Københavns Universitet. Som Baden selv tilstaar overgik og Udfaldet langt hans Forventning. Han havde den Fornøjelse i tvende Vintre 1782 og 1783 at foredrage det danske Sprogs Grunde for et af alle Stænder talrigt Auditorium, hvoriblandt Mænd i Værdigheder og Embeder med uafbrudt Flid og Opmærksomhed bivaanede disse Forelæsninger. Det er dem, han et Par Aar efter igænnemsete, forøgede og i visse Materier omarbejdede udgav i Trykken under Titel af: Forelæsninger over det danske Sprog eller resonneret dansk Grammatik. Det er denne Sproglære, som gør en ny Epoke i vort Modersmaals Historie. Vel havde vi en Pontoppidans den ældres, en Syvs, en Højsgaards grammatikalske Arbejder og Anmærkninger over Modersmaalet, men hvem der kænder disse Samlinger ved, at de alle kun vare lidet eller intet almindelig brugbare. En Sporon, eller Abrahamson eller Baden skulle der derfor til at gøre hine flittige Mænds Arbejder almennyttigere ved at ordne, drøfte, rette og udvikle deres Samlinger, og dette for Sprogets Opkomst vigtige Arbejde, blev det vor Badens Lod at udføre. At han til sine Landsmænds Fornøjelse udførte Arbejdet, synes det, da i en Tid mindre end fem Aar 1100 Exemplarer udsolgtes af det første Oplag af denne Grammatik – en stor Sjældenhed for et dansk Skrift der ikke kan være Morskabslæsning, maa læses mere end engang, ofte raadføres, studeres, og bruges. Men hvorledes Baden udførte dette Arbejde, saa han med Grund kan siges at have været den første, der har givet os en brugbar Sproglære, vil Læseren bedst kunde underrette sig om hos den Mand, der i de københavnske lærde Efterretninger har – efter Badens egen Dom – med saamegen Flid, Indsigt i Sproget, og Iver for dets Regelrethed gænnemgaaet og bedømt dette Badens Arbejde. Af denne Resension vil Læseren kunde overbevise sig om hvilket usigeligt møjsommeligt Arbejde det har været for Baden at bringe det saare meget Lys, han først har bragt i Læren om vort Sprogs Konjugasioner. Denne Resension vil gøre Læseren opmærksom paa den Klarhed, den Udførlighed, den Finhed i Distinksioner og Nyhed, som Badens danske Grammatik indeholder nu i Læren om Vokalerne, nu om Artiklerne, nu om Pronomenerne, som overalt paa Badens Styrke i sit Modersmaal, hans modne Bedømmelse og vel fordøjede Læsning, der især viser sig i hans med fortrinlig Flid udarbejdede syntaxiske Del af denne Grammatik. Ogsaa var Baden den allerførste som i det andet Oplag af denne sin danske Sproglære gav os de, for hvo der vil skrive og deklamere rigtig, vigtige Regler om Skilletegnene.

Som doserende Professor opfyldte Baden saaledes allerede i de første Aar efter sin Ansættelse ved Universitetet sine Embedspligter, og mere end disse fordrede. Thi efter sin Bestalling havde han allene med det latinske Sprog at gøre, samme taler hverken om de skønne Videnskaber eller om det danske Sprog. Imidlertid vare hans mangeaarige Bestræbelser for Sprogets og den skønne Literaturs Forfremmelse hos os saa umiskændelige, at mange dels ansaa en egen Lærers Ansættelse i Æsthetiken ved Universitetet for overflødig, saa længe Baden levede, dels ønskede, at siden Regeringen vilde gøre Opofrelse for de skønne Videnskabers Forfremmelse, den da havde betjent sig af denne Lejlighed til at give Baden Bevis paa sit opmuntrende Bifald. Dog – en egen Lærer for de skønne Videnskaber ansattes, som alligevel ikke gjorde nogen Forandring i Badens Undervisning, men nu som før foredrog han fra sit Kateder Roms Poeter og Prosaister, saaledes som disse Æsthetikens Mønstre værdigen bør foredrages. Først da denne ny Lærer forlader Universitetet, og Baden saaledes stod igæn ene tilbage, for ved Højskolen at opretholde hine de skønne Videnskabers Dyrkelse, gjorde han Fordring paa Del i hin afgaaede æsthetiske Lærers Løn. Men uagtet han kunde have behøvet denne Forøgelse i Indkomster, da han først i en Alder af 56 Aar assenderede til fast Løn ved Universitetet, hvor Indretningen er saaledes, at kun Mænd, der i en ung Alder tiltræde en ordentlig Professors Løn, kunde i deres Alderdom vente at faa det rigelige Udkomme, den gamle Mand dobbelt behøver i den kostbare Hovedstad, og efter 40 Aars til Fædrenelandets Ære og Nytte opofrede Tid synes at kunde have Ret til at fordre; uagtet ingen særlig Lærer for de skønne Videnskaber igæn skal ansættes ved Universitetet; uagtet Baden endda kun søgte det Halve af denne Lærers Løn, man nu engang havde Udveje til, saa slog dog ogsaa dette grundede Haab fejl.

Badens øvrige lærde Arbejder, dem hans Stilling som Professor nærmest har foranlediget, findes alle i de af ham udgivne opuscula latina med det til den senere udgivne Anhang. Heri findes foruden nogle ældre Arbejder fra hans Embedstid i Altona og Helsingør, alle de Programmer og Taler han ved Universitetet har som Professor Eloqventiæ, som Sekretær og som Rektor udgivet og holdet. Alle vidne de efter Skønneres Dom om en Forfatter der ved at forbinde et skønt Foredrag med et godt latinsk ciceroniansk Sprog. Thi Cicero, denne det fri Roms Mester i Veltalenhed, var tidlig det Mønster vor Baden under en Gesners og Ernestis Anførsel havde valgt sig for sin latinske Stil, da han tror, man i at vælge Mønster altid bør foretrække det fuldkomneste for det mindre fuldkomne, og derfor Cicero for Plinius, siden man dog oftest bliver staaende nogle Skridt tilbage efter det Mønster, man søger at ligne. Ogsaa ved jeg, at disse Badens Arbejder selv af Fremmede ere optagne med megen Agtelse. Talen over Stampe har en udenlands Resensent saaledes anset som et Mønster paa en Lovtale over en Statsmand, som den over Prindsesse Sofie Frederike udmærker sig ved sin rørende Veltalenhed. Saavel i hin Tale over Stampe som fornemmelig i Biografien over Kofod Ancher, vil den Lovkyndige finde vigtige Bidrag til sin Videnskabs Historie her i Fædrenelandet, den han forgæves søger andensteds. Hans Afhandling de perfecto Theologo viser en liberal tænkende Forfatter, der allerede henved 40 Aar har skildret en oplyst Teolog saaledes, at Teologen endog nu, hans Videnskab har siden den Tid undergaaet saa betydelige Forandringer, tør kænde sig ved dette Skilderi. Afhandlingen er skreven fra Altona som en Lykønskning til Badens Velynder Cramer, da denne var ansat som Professor i det teologiske Fakultet ved Københavns Universitet. Den allerførste Afhandling i disse opuskula viser med hvad Tænkemaade han tiltraadte sit Skoleembede, og hvor ophøjet en Skolelærer bør være over al ugrundet Daddel og upassende Ros, dens Læsning skal vist derfor ikke fortryde nogen Skolemand.

Hvad angaar Badens mange andre lærde men i fjernere Forhold til hans Pligter som Professor staaende Arbejder – da han endog uden dem kunde have opfyldt alle sine Pligter som Universitetslærer – saa tør jeg ikke ved at erindre dem, da de baade ere i frisk Minde, og desuden alle vil findes anførte i Fortegnelsen paa hans mange Skrifter, som slutter denne Biografi. Hans latinskdanske og dansklatinske Lexikon, et Værk jeg ved, han i mange Aar havde samlet til, og arbejdet paa, hans Oversættelse af alle Horats’s Værker, hans latinske Sproglære, og at tale om hans efter alle Kyndiges Dom mesterlige Oversættelse af Tacitus, som han understøttet af Regeringen og opmuntret af Guldberg havde begyndt paa, og som neppe uden vor Kronprindses Tilskyn var bleven sluttet, foruden hans øvrige Arbejder for det latinske og danske Sprog – skal alle bære Vidne om hans Arbejdsomhed som Universitetslærer. Kun vil jeg til Slutning noget udførligere erindre hans Universitetsjurnal, baade fordi dette Arbejde giver en nøjere hidtil savnet Oplysning og Underretning om Tvillingerigets til Videnskabeligheds og Oplysnings Fremme hos os allervigtigste Stiftelse, saaog fordi det har gjordt megen Opsigt, vel og skaffet sin Forfatter mange ufortjente Uvenner, og endelig fordi det viser vor lærde Baden i sin Embedsførelse som Professor fra samme fordelagtige Side, som vi med Sandhed have vist ham som Rektor ved de latinske Skoler, nemlig som den Mand, der ikke lader det blive ved som Lærer og lærd Skribent at opfylde sit Embede, men som og anser det for hellig Pligt nøje at underrette sig om den Stiftelse og sammes Rettigheder, hvorved han er ansat, og som han derfor tror i Angrebstilfælde at bør forsvare.

Med Ærgrelse havde Baden længe hørt og læst de mange Beskyldninger, som paa Bekostning af Universitetets Ære og dets Læreres Agtelse, gjordes de københavnske Professorers dels Flid som Lærere og Lærde, dels Upartiskhed, Ordentlighed og Nøjagtighed i Administrasionen, af de mange dem til fattige unge Studerendes Understøttelse, ved Regeringens og goddædige Forfædres Tillid  betroede Legater. Disse Beskyldninger bleve hver Dag lydeligere, som man mere og mere afbenyttede sig den Trykkefrihed, der skyldtes vor Kronprinds og hans alt for tidlig bortdøde Ven Tvillingerigets berømte Minister Bernstorff. Beskyldningerne vare saameget mere krænkende, som de tildels syntes ikke at være ny, ikke blot Virkninger af Nogles Misundelse, der kun vil have Raadstuen forandret til de selv komme derind, men endog saameget at have den offentlige Mening for sig, at selv en Suhm ikke tog i Betænkning offentlig at gøre de københavnske Professorer lige Bebrejdelser, og det mange Aar før vor sidste Trykkefriheds Periode. Vel behøvede Baden for sin Person ikke at tage sig af disse Beskyldninger, da han aarlig gav saamange offentlige Beviser paa sin Arbejdsomhed, at selv ikke de største hans Uvenner kunde bebrejde ham Dovenskab. Selv havde Baden i sine unge Aar blottet for alle anbefalende Forbindelser, uden formaaende Familie, uden Venner, kun ved sin Flid og Trang skaffet sig Adgang til Universitetets Stipendier, uden hvilke han aldrig var vorden det han er, som han taknemmelig tilstaar i foranførte sit Cramer tilegnede Skrift. Med Varme forsvarer han derfor altid sin og Kollegers lovlige Ret til disse Stipendiers Administrasion, som det overalt er ham efter sin ærekære Tænkemaade vigtigt, at handthæve mod Enhver sin Embedsmyndighed, sin Embedsindflydelse, sine Embedsrettigheder. Men hvad der fremmede disse Beskyldninger indsaa Baden nok var Mangel af en tilstrækkelig Publisitet, sær i de Universitetets Forhandlinger, der just skal skaffe dets Lærere og Foresatte den varige Tillid hos Publikum, som ingen Førstes Rang, ingen Pladsmands Naade, intet Lehusbrev, og ingen Bestalling magter at tilvejebringe, og uden hvilken Kollegier og Embedsmænd dog kun virke halv Nytte. Denne Publisitet er et saameget vigtigere Palladium for den, der har Mod nok til kækt at forsvare sine Rettigheder, men og derved udsætter sig tit for mægtige Fiender, som, opbragte over at deres vidt udseende Planer dræbtes i Fødselen, ved deres Indflydelse, ved deres Yndlinger, og ved Yndlingers Yndlinger er istand til at faa udspredet, at Forsvaret ikke var grundet paa de reneste Hensigter, er istand til at faa den offentlige Mening drejet derhen, som var den modigste Mand en Aristokrat, en Hærskesyg, ja vel endog en egennyttig og uredelig Mand. Overalt var og er Baden en stor Ven af Publisitet, som flere af hans mange Skrifter bære Vidne om, og hvorpaa og findes Beviser nok i denne hans Universitetsjurnal, hvis Indretning vi nu nøjere vil forelægge.

Det var først med Aaret 1793 Baden begyndte dette nyttige Arbejde, efter at han i 12 Aar som Konsistorialis havde havt Lejlighed til nøje at gøre sig Universitetets baade indvortes og udvortes Forfatning bekændt. Som tildels erindret, var det Kundskab om Stipendierne ved Universitetet og Universitetslærernes lærde Arbejder og Flid, som især skulle være Indholdet af denne Jurnal. Hvorledes den første Del deraf er udført viser Jurnalens Efterretninger om Universitetets baade de større og mindre Stipendier, om Regentsen, om Kommunitetet, om Elertsens, Borchs og Walckendorffs Kollegier, om Legaterne af Friis, Rosenkrands, Foss, Hopner, Skeel, Lasson og mange flere. Ei finder man her igæntaget, hvad allerede om nogle af disse Stipendier kunde læses hos Hofman, Holberg, og andre, men hvad disse enten havde forbigaaet, eller urigtig angivet, findes her udført og rettet. Saaledes havde man i Publikum aldrig læst noget om det Fletscherske Legat, før Universitetsjurnalen herom underrettede. Ejheller kændte man stort til de Legater, f. E. det Arnæmagnæiske, Londemanrosenkronske, Rostgaardske og Liliendalske, hvis Exekusion beror tildels paa Forventninger, som naar de indtræffe, det kan komme til Nytte, at Publikum i Forvejen er underrettet om disse vigtige Legater. Selv om adskillige latinske Skolers Stipendier, f. E. Trondhiems, Odenses, Ribes, giver Jurnalen interessante, i Publikum tilforn ubekændte Efterretninger. Ei glemmes heller i denne Jurnal, at gøre Publikum bekændt med Professorernes Indkomster, Boliger, Emolumenter og øvrige Rettigheder. Altid viser Jurnalens Forfatter sig her som en Mand, der med Varme og uden Sky dog paa en beskeden Maade tør forsvare Universitetets, sine Kollegers og egne Rettigheder mod Yndlinger og yndede Meninger. Man se saaledes hvad han i Jurnalen skriver om et norsk Universitet, mod hvis Indretning han i øvrigt har intet, kun at det ikke skal ske paa det københavnske Universitets Bekostning. Man se og hvor kækt han tør modsætte sig hint for vore Videnskaber skadelige Finansprinsip, visse Yndlinger søge at binde deres Mæsenater paa Ærmet, som havde vore Konger og det kongelige Hus gjordt saameget for Videnskaberne, skænket saa betydelige Gaver til Universitetet, at intet mere tør kræves, intet mere kunde gøres. Vist nok var dette Finansprinsip i vore Tider alt for kærkomment til at Baden kunde overdøve det, vi have og derfor set i deres Fag duelige Universitetslærere – en Thaarup – en Rabbek – at maatte gaa bort, fordi de ikke som Professorer kunde finde det tilstrækkelige og anstændige Udkomme, deres Indsigter og Fortjenester berettigede dem til. Men ogsaa er jeg overbevist om, at den Tid vil komme, da, naar de usle Biomstændigheder, som oftest motivere vore Domme over fortjente Medlevende, ikke længer ere til, man vil sande hvad Baden heri som i mere har yttret, og paaberaabe sig ham som en da saameget mere gældende Autoritet. – Hvad angaar Professorernes Flid da forelægger Jurnalen aarlig deres holdte Forelæsninger, hvori dog disse Læreres Hovedpligter bestaa, tildels opgiver den og deres andre lærde Arbejder og Beskæftigelser. Men ogsaa erindrer Baden de faa Opmuntringer og Anledninger og derimod mange Hindringer, Københavns Professorer have som Skribentere, saa at om den Virksomhed og Drift, som findes ved de fleste tyske Universiteter, savnedes ved vort, er Skylden ikke Lærernes, men maa søges dels i Universitetets munkiske Indretning, dels i denne Stiftelses ufordelagtige Beliggenhed, dels endelig, hvad lærde Arbejder uden for Embedskredsen angaar, i Modersmaalets snævre Grændser. I øvrigt om end Jurnalen ikke afgiver alle de Beviser paa Professorernes Flid og Arbejdsomhed, som Publikum havde ventet at se, saa maa denne Mangel tilskrives hine Lærdes Beskedenhed, der ikke har tilladt dem at meddele Universitetets Jurnalist disse Efterretninger. Men overalt er det vist, at en Professor ved Københavns Højskole kan, uden at være offentlig Skribent, dog være en meget flittig Mand. Thi hvormegen Tid fordrer ikke Administrasionen af denne Stiftelses betydelige Jordegodser, Tiender, Kirker, Skove og mange Stipendier, hvortil især enkelte dertil oplagte Mænd maa opofre sig, og uden hvilke brave Mænd, hvoraf Universitetet til alle Tider har havt nogle, denne vigtige Stiftelse skulle til Tab for Tvillingeriget og dets Videnskabelighed ikke nu have været det den er. Naar derfor en Professor grundig og trolig læser de Kollegier, han kan faa Tilhørere til, naar han som Qvæstor redelig sørger for Universitetets Midler, naar han som Skovindspektør vaager over, at Skovene ikke forhugges, som Kirkepatron at Kirkens Bygning holdes ved Hævd, dens Kapitaler ikke forringes, naar han som Godsejer ikke gør sig Fordele paa sine Eftermænds Bekostning, naar han som Eforus retfærdig distribuerer de ham betroede Stipendier, naar han dertil paa alle mulige Maader skaffer sig Kundskab om Universitetets Rettigheder, saa Stiftelsen og hans Kolleger i ham altid kunde have et kyndigt Forsvar, saa er en saadan Professor en for Universitetet nyttig og flittig Mand. Baden har og derfor paa flere Steder i Universitetets Jurnal bemærket en og anden af dets Læreres Fortjenester i saa Henseende. Saaledes viser hans udførlige Efterretning om det ikke ubetydelige liliendalske Legat, som uden Konferentseraad og Professor Hybners aarvaagne Omsorg havde været tabt for Universitetet, at Hybner dog ikke heller er uden alle Fortjenester af den Stiftelse, han i saamange Aar har tjent ved og dog syntes at leve til ingen Nytte for. – Foruden hine Bidrag til Kundskab om Universitetets nu værende Forfatning, som Badens Jurnal indeholder, findes og flere historiske Efterretninger fra Fortiden vigtige og velkomne for den, som i sin Tid vil skrive vort Universitets Historie, nyttige for vor literære Historie, ja endog for Fædrenelandets Historie i Almindelighed. Saaledes har Badens Ven og værdige Kollega, den af vor Landmaaling som flere Mathematikens Dele fortjente Justitsraad og Professor Bugge, gænnem Universitetsjurnalen skænket Publikum et vigtigt Bidrag til vor Literarhistorie i en omstændelig, lærd, og saaat sige pragmatisk Beretning om Københavns Observatorium og dets Astronomer fra 1636 til 1777. Det havde været at ønske, flere heraf havde ladet sig opmuntre til gænnem Jurnalen at give os ligesaa omstændelige Efterretninger om andre Nasionens Videnskabsmænd. Men Baden har hidtil selv maattet været sig om de fleste Bidrag til sin Universitetsjurnal, hvoraf dog og Mange ere højst interessante og for Historien vigtige. Saaledes har denne Jurnal leveret os en af den berømte Lærde Kansler Cramer i Konsistoriums Navn, under det struenseiske Ministerium opsat Plan til Videnskabernes Flor og Udbredelse hos os. – Det er bekændt at Københavns Universitets Studentere udmærkede sig i forrige Aarhundrede, ved mandelig at forsvare den af de Svenske haardt belejrede Hovedstad. Ogsaa til Historien herom giver Jurnalen flere Bidrag. Flere til vor Kulturs Historie interessante Bidrag findes i Beretningerne om Studenternes Opførsel mod Adelen – om deres Overdaadighed i Klædedragt – om de Gilder som holdtes ved Doktor og Magisterpromosioner – om den Tids akademiske Dissiplin – og flere tildels af den Tids Konsistorialakter uddragne Beretninger, der alle oplyse de Studerendes Tænkemaade og Sædelighed i 17de Sekel. Men jeg behøver ikke at sige her, hvad videre denne for vort Universitet vigtige Dagbog indeholder, hvad flere nyttige pædagogiske Vink den giver, hvad saa interessante som korte og treffende Efterretninger vi her finde om nogle vore i senere Aar bortdøde berømteste Videnskabsmænd – Sporon – Rothe – Holmskjold – Storm – Suhm – Rottbøll – Carstens – og flere, hvorledes vi her læse – en Falsens og Prams grundige Undersøgelser i den norske Universitetssag – en Birckners berømte Skrift om Trykkefriheden – en Samsøes – og flere vore Snilders Arbejder bedømte, og selv der hvor man ikke er af Mening med Resensenten, dog gænkænder den kritiske Jurnals berømte Redaktør, og beundrer at Oldingen endnu skriver med samme Liv og Munterhed, som for 30 Aar siden. Da Universitetsjurnalens Udgiver intet Parti tager i vore politiske Dage, der er saa fuld af Partier, da han hos visse Skribenter tror at finde en Frækhed i at tænke og skrive, og ond Glæde over at finde Fejl, helst hos de i Værdighed og Anseelse Ophøjede, og har Mod nok til alvorligt at afvise og kækt modsætte sig deres Yttringer, som overalt at anke paa Fejl og Uordener i hvor de findes, saa er det intet Under at dette for Universitetets Ære vigtige Arbejde har bragt sin flittige Forfatter Uvenner. Overbevist er jeg om, at sande Videnskabsvenner ønske Baden endnu i mange Aar Liv og Kræfter til at forsætte dette Arbejde, og at naar Baden ikke længer vil eller kan arbejde, denne Universitetets Dagbog ikke med Baden maa ophøre, men fortsættes af en hans værdige yngre Kolleger, der – som Baden – føler for Videnskaberne og Universitetets Ære, som i denne Dagbog altid skal finde et Værn mod uforskyldt Angreb. En yngre Udgiver eller Medarbejder i denne Badens Universitetsjurnal vil da og ikke glemme, at underrette Publikum om den Mængde tildels sjældne og kostbare Haandskrifter, der gæmmes paa Universitetets Bibliotek, hvilken Underretning og hørte til Badens Plan. Men som Kofod Ancher og sagde er gamle Manuskripters Behandling et Ryggen og Øjnene medtagende Arbejde, der fordrer Yngres tro Medhjelp, som Baden derfor maatte opgive, da hans Søn Professor Torkild Baden ansattes ved Universitet. Thi af denne Søns Lyst og Øvelse i at omgaas Haandskrifter, hvorpaa og findes i Universitetets Jurnal Prøver, havde han heri ventet denne tro Medhjelp og nødvendige Understøttelse. I øvrigt bør jeg ved at nævne Professor Torkild Baden ikke undlade ogsaa at bemærke denne vor gamle lærde Badens ikke mindste videnskabelige Fortjeneste, at han i denne sin Søn har dannet os en Mand, hvis saavel æsthetiske som arkæologiske og kritiske Arbejder have saa hos Udlændinger som Landsmænd forskaffet ham en Agtelse, der visser Fædrenelandet og Videnskaberne om engang i ham at se Faderens Afsavn lindret.

Og hermed være da denne lille Biografi sluttet. De der nærmere ønske at kænde vor Baden som Skribent og Lærd, henvises til hans mange i hosfølgende Fortegnelse anførte Skrifter. Kun maa jeg endnu tilføje, at de der veed Professor Jakob Baden nu i flere Aar har været Medlem i den over Universitetet og de lærde Skoler nedsatte kongelige Kommission, ønske sig vel og Underretning om hvad en saa agtet Skolemand her har udrettet, her har gældet. Men da Biografen herom intet ved, fordi han i alle disse Aar kun har sjælden og paa en kort Tid omgaaet Baden, saa kan han heri ikke tilfredsstille Læsernes Nysgerrighed. Oldingen lever endnu, og gid han længe maa leve – leve for Videnskaberne, saalænge han har Kræfter at kunde virke i dem – thi længer ved jeg, han Selv ikke ønsker at leve – men selv denne Biografi tør maaske opmuntre ham til Omsorg for at – naar engang, Gid sildig! Naturen fordrer sin Ret – efterlade hvad der baade kan berigtige og fuldstændiggøre den, og vise hvad han som lærd og praktisk Skolemand har udrettet, eller dog søgt at udrette i hin for Fædrenelandets Videnskabelighed vigtige Kommission.

----
&lt;small&gt;[[Jakob Badens Levnet – Baden som Rektor i Helsingør|Forrige kapitel]] - [[Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet|Indhold]] - [[Jakob Badens Levnet – Fortegnelse over Badens samtlige Skrifter|Næste kapitel]]&lt;/small&gt;

[[Kategori:Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jakob Badens Levnet – Fortegnelse over Badens samtlige Skrifter</title>
    <id>1327</id>
    <revision>
      <id>3984</id>
      <timestamp>2006-03-14T19:27:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=← [[Jakob Badens Levnet – Baden som Professor ved Københavns Universitet|Baden som Professor ved Københavns Universitet]]
| næste=
| titel=Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd
| afsnit=Chronologisk Fortegnelse over Professor Jakob Badens samtlige Skrifter
| forfatter=Gustav Ludvig Baden
| noter=&lt;center&gt;Kiøbenhavn 1800&lt;br&gt;
Trykt hos Sebastian Popp&lt;/center&gt;
}}

==Chronologisk Fortegnelse over Professor Jakob Badens samtlige Skrifter==

I sine yngre Aar og før sin Udenlandsreise har han, som Alumnus paa Elertsens Kolleg ladet trykke følgende Disputatser:

''Dè generalioribus Theologiæ polemicæ mediis. Hafn.'' 1754. 4''to''.

''Dè possibilitate miraculorum. ibid.'' 1755. 4''to''.

''Dè scientia divina contra Poiretum. ibid.'' 1756. 4''to''.

Siden har han efter sin Hiemkomst fra Tysklands Universiteter og i sin modnere Alder, nu i 40 Aar uafbrudt beriget vor Literatur med følgende lærde Arbeider, hvoraf de latinske som her findes en * ved, siden ere indrykkede i hans Opuscula latina:

Hvad Ære et Folk kan have af at dyrke de skiønne Videnskaber. Et Indbydelsesskrift til Forelæsninger herover. Kbhavn. 1760. 8vo.

Gellerts Lærevers. Paa Dansk oversatte. ibid. 1761. 8vo.

Sammes Breve, tilligemed en praktisk Afhandling om den gode Smag i Breve. ibid. 1762. 8.

I Professor Jens Schielderup Snedorffs patriotiske Tilskuer ere følgende No. mærket B** af ham, nemlig: No. 76. Der er Pedanter i alle Stænder, skiøndt Enhver troer sin fri. No. 80. Et Brev om Opdragelsen og Romaners Nytte, naar de maler deres Karakterer efter Naturen. No. 109. Om det selvgjorte Begreb Verden forbinder om Høihed og Rigdom med Ædelmodighed. No. 130. Følelser ved en deilig Aften. No. 135. Grev Shaftsbury’s Indvendinger mod Religionen, at den ingen Indflydelse har paa at elske sit Fædreneland, giendrives. No. 180. Sammenligning mellem Syrach og Seneca, og nogle Betragtninger i den Anledning over Fattigdom.

Ob die Lust oder der Abscheu am sterksten würcke. Khavn. 1764. 4. En Oversættelse af den berømte Kofod Anchers Afhandling i Videnskabernes Selskabs Skrifter.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''De eo qvod leve est in laude præceptoris. Altonæ'' 1764.

Gedancken von dem wahren Werthe der Grechischen und Lateinisen Sprache, und wie solche auf den Schulen zu erlernen. Hamb. 1764. 8.

Græsk Grammatik, tilligemed en liden Krestomati. Khavn. 1764. 8vo.

Samme paa Tysk. ibid. 1768. 8.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''Ingenium et ars Cyropædiæ. Hamb.'' 1765. 4''to''.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''Dè perfecto Theologo ad Joh. Andr. Cramerum. Hamb.'' 1765. 4''to''.

Xenophons Cyropædie. Oversat af det Græske. Khavn. 1766. 8.

Forsøg til en moralsk og politisk Katekismus for Bønderbørn. ibid. 1766. 12mo.

Forsøg til en Oversættelse af Tacitus, tilligemed en Afhandling om Sprogets Berigelse ved nye Ord og Vendinger. Khavn. 1766. 8vo.

Anweisung zur dänischen Sprache, nebst einer poetischen und prosaischen Krestomati. Koph. und Odense 1767. 8. Dette Skrift er siden eftertrykt under Titel:

Wesentlicher Unterricht zur Erlernung der dänischen Sprache, nebst einer Kresomati und vollständigen Wörterbuch, zum Gebrauch der königl. dänischen Truppen. Hamburg und Glückstadt 1773. 8.

Maanedlige Tillæg til det kiøbenhavnske Adressecontoirs Efterretninger for 1767. 4to.

Kritisk Journal fra 1768 aarlig fortsat til 1772.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''Dicendo homines apti fiunt ad dicendum, agendo ad agendum. Helsingoræ'' 1768.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''Super Homeri &amp;iota;&amp;lambda;&amp;iota;&amp;alpha;&amp;delta;. &amp;zeta;, v.'' 215, 216. ''Hels''. 1769.

''Holbergii Synopsis Histor. Universalis, nunc denuo revisa et cum aliis non nullis, tum imprimis historia recentissima aucta et locupletata. Lips.'' 1769. 8.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''Supplementum ad Clavem latinitatis Ernestii Ciceronianam. Helsingoræ'' 1770 ''seqv.''

Upartisk Undersøgelse om de academiske Examina. Khavn. 1771. 8.

Ræsonnements over Kiøbenhavns Universitet. Helsingør 1771. 8.

Svar til Philopatreias angaaende de Geistliges Indkomster af Philaletes. Khavn. 1771. 8.

Ligtale over den haabefulde Dissipel Christopher Discher. Khavn. 1772. 4to.

Anviisning til det tydske Sprog, tilligemed en tydsk Krestomati og Ordbog. Khavn. 1773. 8.

Andet og forbedret Oplag. ibid. 1781. 8.

Tredie Oplag. ibid. 1791.

Fierde Oplag. ibid. 1798.

Woltemats Anviisning til hele Statshistorien. Af det Svenske oversat, paa adskillige Steder forandret og paa nogle gandske omarbeidet. Khavn. 1773. 8. Andet Oplag paa nye igiennemseet og med den nyeste Historie forøget. ibid. 1786.

Cajus Cornelius Tacitus, oversat af det Latinske med de fornødneste Anmærkninger. Første Deel som indeholder Aarbøgernes sex første Bøger, tilligemed en Afhandling om Tacitus, hvori hans fornemste Levnetsomstændigheder forekomme, og hans Skrifter og Skrivemaade bedømmes; skrevet paa Fransk af Abbe ''de la Bleterie'', og her oversat. Khavn. 1773.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''Fabula Phædri'' 1, 5, ''comparata cum duabus græcis similis argumenti. Hels.'' 1773

Nye Kritisk Journal fra 1774 aarlig fortsat til 1779.

Cajus Cornelius Tacitus, oversat af det Latinske med de fornødneste Anmærkninger. Anden Deel som indeholder Aarbøgernes sex sidste Bøger. Kbhavn. 1775. 8.

Qvintilians Underviisning i Veltalenheden. Tiende Bog, oversat og udgiven ved Selskabet til de skiønne Videnskabers Forfremmelse. Khavn. 1776. 8.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''De constructione latinæ lingvæ ad rationes philosophicas examinanda. Hels.'' 1776.

''Phædri Fabulæ in usum scholarum cum notis. Hafn.'' 1777. 8.

Qvintilians Underviisning i Veltalenheden. Ellevte Bog, ligeledes udgiven ved Selskabet til de skiønne Videnskabers Forfremmelse. Khavn. 1777. 8.

''Publ. Virgilii Maronis opera secundum recensionem Heynii in usum scholarum. Tomus prior. Havn.'' 1778. 8.

''Symbola ad augendas lingvæ vernaculæ copias e Saxonis Grammatici interpretatione danica. Hafn.'' 1778 ''seqv''. 4. Siden samlet udgivet 1780. 4. Heraf er i ''Opuscula'' aftrykt Afhandlingen:

''De augenda vernacula ex antiqvioribus lingvæ nostræ scriptoribus. Hafn.'' 1778.

''Publ. Virgilii Maronis opera secundum recensionem Heynii in usum scholarum. Tomus secundus. Hafn.'' 1780. 8.

''Compendium Historiæ romanæ. Hafn.'' 1781.

''Editio altera. ibid.'' 1793.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''Oratio de eloqventia Martini Lutheri, tanqvam magno reformationis instrumento. Hafn.'' 1781. 4.

''Grammatica latina'' eller Anviisning til det latinske Sprog. Khavn. 1782. 8.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''Summa vitæ Harboeanæ stilo lapidari. Hoon.'' 1783.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''Laudatio dicta beato Ludovico Harboe, Sællandiæ episcopo etc. Hafniæ'' 1784. Oversat paa dansk s. A.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''Oratio in memoriam Ottonis comitis Thottii. Havn.'' 1785.

Forelæsninger over det danske Sprog, eller resonneret dansk Gramatika. Khavn. 1785.

Andet forbedrede og formerede Oplag. ibid. 1792.

Latinsk-Dansk og Dansk-Latinsk Lexicon eller Ordbog, indeholdende det latinske Sprogs Ord og Talemaader af de bedste latinske Skribenter. Første og anden Deel. Khavn. 1786.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''De Cyro Xenophonteo effigie perfectissimi imperantis. Havn.'' 1787.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''De Philosophiæ cum eloqventia conjunctione. ibid.'' 1787.

Fortalen til det i Aaret 1787 paa Agent Gyldendals Forlag udkomne tyske Lexicon.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''De vi seculi in constituenda re scholastica. ibid.'' 1787.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''De enthusiasmo, ingeniosis qvibusqve scriptoribus communi. ibid.'' 1787.

Dansk-Latinsk Ordbog eller det latinske Lexicons tredie Deel, som indeholder de brugeligste danske Ord og Talemaader, med deres latinske Navne og Oversættelser. Khvn. 1788.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''De Rege populari. Havn.'' 1788. Af dette Indbydelses-Skrift er af ham selv en dansk Oversættelse i Universitets-Journalen for 1799 4de Hefte No. ''V'', under Titel: den populære Regent.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''Constantia Ciceronis in judiciis de hominibus rebusqve defenditur. Havn.'' 1788.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''Memoria Petri Kofod Ancher J. U. Doct. in Univers. Havniens. jur. civ. et patrii Prof. P. O. ibid.'' 1788. 4''to''.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''De doctrina utili et inutili. Havn.'' 1788.

Svar paa de Beskyldninger som i Maanedskriftet Minerva ere giorte imod Selskabet til de skiønne Videnskabers Forfremmelse. Khavn. 1789. 8.

Tillæg til dette Svar. ibid. 1789. 8.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''De caritate patriæ. Havn.'' 1789

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''De poetica facultate M. Tullii Ciceronis. ibid.'' 1789.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''Exempla qvædam supenstitiosorum rituum, plebeculæ nostræ cum romana communium. ibid.'' 1789.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''Vitæ cursus b. H. de Stampe. Havn.'' 1789.

Statsminister og Geheimeraad Henrich de Stampes Minde, oversat. Khavn. 1789. 8.

&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;''Laudatio in funere viri, dum vixit, illustrissimi, exeellentissimi Henrici de Stampe. Hafn.'' 1789. 8.

Lovtale over afgangne Statsminister og Geheimeraad Henrik de Stampe, oversat. Khavn. 1789. 8.

Forelæsninger over Horats Digtkonst, holdne i Aaret 1781. Khavn. 1791. 8.

Q. Horatius Flaccus samtlige Værker. Af det latinske oversatte og med en oplysende Commentar forsynede. Første Deel, som indeholder de fire Bøger Oder, tilligemed Epoderne og Jubeldigtet. Khavn. 1792.

Q. Horatius Flaccus samtlige Værker. Af det latinske oversatte og med en oplysende Commentar forsynede. Anden Deel, som indeholder Satirerne, Brevene og Digtkonsten. Khavn. 1793.

''Opuscula latina. Havn.'' 1793.

''Q. Horatii Flacci opera omnia ex optimis recensienibus accedunt variæ lectiones e duobus codd. Mss. Regiis, qvorum recensum dedit filius Prof. Torkillus Baden. Havn.'' 1793.

Kiøbenhavns Universitets-Journal 1, 2, 3 og 4 Hefte 1793. 4to. Dette Qvartalskrift som nu bestaaer af 7 fulde Aargange, er hidindtil continueret til Aar 1799 Udgang.

Cajus Corn. Tacitus, oversat af det Latinske med de fornødneste Anmærkninger. Tredie og sidste Deel som indeholder Historiebøgerne, tilligemed Germanien og Agricola. Khavn. 1797.

''Sex. Aur. Propertii Elegiarum Libros IV. in usum scholarum commentario illustravit. Hafn.'' 1798.

Udtog af Prof. J. Badens resonnerede danske Grammatika, af ham selv forfærdiget og forøget med et Tillæg om Ordenes Orden og Følge i en Sætning. Khavn. 1798.

Andet af Selskabet til de skiønne Videnskabers Forfremmelse samtrykte Oplag. Khavn. 1798.

''Orationes qvas in Rectoratu academico habuit. Accedit Laudatio Petri Frid. Suhmii. In supplementum opuscnlorum editæ. Hafn.'' 1799.

De ere følgende:

''I. Laudatio habita a. d.'' 23 ''Dec.'' 1794 ''in funure celsissimæ principis Sophiæ Fridericæ, conjugis celsissimi principis Friderici hæreditarii.''

''II. Oratio habita occasione natalium regis Augustissimi ad.'' 5. ''Feb.'' 1795. Heraf er en dansk Oversættelse af ham selv, aftrykt i Univers. Journalen for 1795 2det Hefte No. I pag. 49.

''III. Oratio habita in abitu magistratus acedemici. a. d. Maji anni'' 1795. Heraf er ligeledes en dansk Oversættelse af ham selv, aftrykt i Univ. Journalens 4de Hefte 1795 p. 145.

''IV. Laudatio in funere Petri Frederici Suhmi, habita a. d. Aprilis'' 1799. 8.

Denne Tale er oversat paa dansk af hans Søn Prof. Torkil Baden. Khavn. 1799. 8.

Dansk ortografisk Ordbog, tilligemed et kort ortografisk Register. Khavn. 1799. 8.

----
&lt;small&gt;[[Jakob Badens Levnet – Baden som Professor ved Københavns Universitet|Forrige kapitel]] - [[Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet|Indhold]]&lt;/small&gt;

[[Kategori:Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Hans Laursen</title>
    <id>1328</id>
    <revision>
      <id>4915</id>
      <timestamp>2006-07-15T20:25:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Hans Laursen
|Datoer= ( – )
|GemUnder=Laursen, Hans
|Wikipedia=
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=
|TOC=
|Billede=
}}

*Dansk oversættelse af [[Internationale]] (1911)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-L</title>
    <id>1329</id>
    <revision>
      <id>4879</id>
      <timestamp>2006-07-05T20:34:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>555</username>
        <id>47</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">;[[Forfatter:Thøger Larsen|Thøger Larsen]] (1875 - 1928)

;[[Forfatter:Hans Laursen|Hans Laursen]]

;[[Forfatter:Cornelia Levetzow|Cornelia Levetzow]] (1836 - 1921)

{{Forfattere}}
[[en:Wikisource:Authors-L]]
[[pt:Autor:L]]
[[zh:Wikisource:作者/L]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Hjælp</title>
    <id>1330</id>
    <revision>
      <id>4333</id>
      <timestamp>2006-05-13T21:08:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>62.21.23.216</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">==Om Wikisource==
*[[Hjælp:Introduktion|Introduktion]]
*[[Wikisource:Hvad er Wikisource?|Hvad er Wikisource?]]
*[[Wikisource:Ophavsret|Ophavsret]].

==Navigation==

* [[Help:Søgning|Søgning]]
* [[Help:Gå til-knappen|Gå til-knappen]]
* [[Help:Hvad henviser hertil|Hvad henviser hertil]]
* [[Help:Specielle sider|Specielle sider]]

==Følge ændringer==

* [[Help:Seneste ændringer|Seneste ændringer-siden]].
* [[Help:Udvidet seneste ændringer|Udvidet seneste ændringer]]
* [[Help:Relaterede ændringer|Relaterede ændringer]]
* [[Help:Overvågningsliste|Overvågningsliste]]
* [[Help:Historik|Historik]]
* [[Help:Brugerbidrag|Brugerbidrag]]

==Redigering og layout==
* [[Hjælp:Navngivning|Navngivning af sider]]
* [[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side|Redigering generelt]]
* [[Hjælp:Beskrivelsesfeltet|Brug beskrivelsesfeltet]]
* [[Hjælp:Forfattersider|Opbygning af forfattersider]]
* Eksperimenter med redigering af sider kan udføres i [[Wikisource:Sandbox|sandkassen]].
* [[Hjælp:Fodnoter og slutnoter|Fodnoter og slutnoter]]
* [[Hjælp:Interwikilinks|Interwikilinks]] - hvordan man laver links til andre wikiprojekter.
* [[Hjælp:Lister|Lister]]
* [[Hjælp:Tabeller|tabeller]]

* [[Hjælp:Hvordan sætter jeg mine indstillinger|Sætte mine indstillinger]].
* [[Hjælp:Hvordan bruger jeg diskussionssiderne|Bruge diskussionssiderne]].
* [[Hjælp:Omdirigering af en side|Omdirigere en side]].
* [[Hjælp:Flytning af en side|Flytte en side]].
* [[Hjælp:Hvordan sletter jeg en side|Slette en side]].
* [[Hjælp:Genetablering efter hærværk|Genetablere en side efter fejl eller hærværk]].
* [[Wikisource:Spærring af IP-adresser|Spærre en IP-adresse]].

* [[Wikisource:Tekstkvalitet|Tekstkvalitet og informationsskabeloner]]

==Kontakt til andre==
*[[Wikisource:Scriptorium]] - stedet hvor man kan stille spørgsmål om alt.
*[[Wikisource:Administratorer|Administratorer]]


[[Kategori:Wikisource|Hjælp]]
[[Kategori:Hjælp|Hjælp]]

[[de:Wikisource:Hilfe]]
[[en:Wikisource:Help]]
[[es:Wikisource:Ayuda]]
[[fr:Aide:Aide]]
[[pl:Wikiźródła:Pomoc]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Freden i Roskilde</title>
    <id>1331</id>
    <revision>
      <id>3725</id>
      <timestamp>2006-02-12T16:29:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>82.182.29.83</ip>
      </contributor>
      <comment>aring =&gt; å</comment>
      <text xml:space="preserve">== TRAKTATEN IMELLEM DANMARK-NORGE OG SVERIGE ==
Undertegnet i Roskilde den 26. februar 1658 

Dens stormechtigste högborne furste och herres. herr Carl Gustafs medh Gudz nåde Sveriges, Göthes och Wendes konungs, storfurstes till Finlandh, hertig udi Estlandh, Carelen, Bremen, Verden, Stettin, Pommern, Cassuben och Wenden, furstes till Rügen, herres öfver Ingermanlandh och Wismar, så och pfaltzgrefves vidh Rhein i Beyern, till Gülich, Cleve och Bergen hertigs etc., vår allernådigste konungs och herres fullmächtige commissarier, vij underskrefne Corfitz, grefve aff Uhlefeldt, herre till Gratlitz och Hersmannitz, riddare, högstbemälte Kon. Mat.s geheme rådh, Steeno Bielke, frijherre til Korppo, herre till Gäddeholm, Grässön och Tånga, högstbemälte Kon. Mat.s och dess rijkes rådh, admiral och admiralitetzrådh, giöre härmedh vitterligit: Att effter som nu en tidh bortåth någre missförståndh och irringar äre upvuxne emillan högstbemälte Hans Kon. Mat. och Sveriges crono på den ene och den stormechtigste högborne furste och herre, herr Friderich den tridie, Danmarckes, Norges, Wendes och Gottes konung, hertig uthi Slesvig, Holsteen, Stormarn och Ditmarschen, grefve uthi Oldenburg och Delmenhorst, och Danmarcks crono på den andra sidanm hvilcke alle på sidlychtone så vida äre uthbrustne, att de hafve af sigh födt och itändt den nu sväfvande feigde och vapnskifte, Theres Mat. Mat. och thesse låflige rijken emillan till ingen ringa begge rijkernes och deres undersåtares och inbyggiares skada, afsaaknadh, hinder och fordärf, så hafver först den stormechtigste högborne furste och herre, herr Ludvigh den fiorttonde, christligste konung i Franckrijke och Navarra, såsom och sedan den durchleuchtigste herre Protecteuren aff Engelandh, Skottlandh och Irlandh af synnerligh affection till begge sigh emillan stridande konungar och desse låfliga rijken, funnit gått att sökia möyelige medell, därr igenom thenne itände och kringh sigh frätande krigslåga i thesse nordiske rijken kunde släckias och dämpas, och i samma stadh fridh, rooligheet, vänskap och gått förtroende åther stifftas och uprättas igen, där medh all ytterligare olycko att förekomma, till hvilcken ända både Hans Mat. till Franckrijke, som Hans Höghet Protecteuren i Engelandh deres extraordinaries afgesandter till begge deres Mat. Mat. i Sverige och Danmarck affärdat medh ordre att remonstrera begge Deres Mat. Mat. christenheetenes tillståndh och fahran, som af detta indbördas kriget dem kunde öfver hufvudet hängia; till att styrkia så mycket mera och förmana till förlijkning och freedlige consilia, såsom och tillbiudes deres herrers och principalers underhandling och interposition, där medh så mycket mere att kunna befrämia dette låfliga fridzvärckedh. 

Hvarföre och Hans Mat., vår nådigste konung och herre, så väl bevecht af Hans Mat. i Franckrijke och Hans Högheets Protecteuren i Engelandh inrådande, som af sin egen begärligheet och åstundan, att släckia och dämpa denne krigslågan, och att niuta och conservera fridh och rooligheet innom alle dess rijksgräntzer, så och förtrooligh vänskap och gått förståndh medh alle dess naboer och grannar, enkannerligen medh Danmarck och Nårie, som uthi vidlyftige gräntzer och månge andre måttor mycken gemenskap hafve medh Sveriges rijke, hafver låtit sigh dess bundzförvandters vänlige rådh och underhandling behaga. Och såsom nu ändtligen Hans Mat. i Danmarck i lijka måtto sin benägenheet genom Hans Högheets Protecteurens hoos sigh varande extraordinarie affgesandter därtill hafver förklarat, är där på fölgdt, att ett möthe först i Rudköping på Langeland emillan begge rijkernes commissarier och fullmechtige är bevilliat och forafskedat vordet. Men såsom imedlertidh Hans Mat., vår allernådigste konung och herre, fullfölliandes och nyttiandes sine vapens lycka medh hela armeen avancerade öfver Langelandh till Lalandh och Falster, och for den skull de danske commissarier äre förorsakade vordne att tillijka medh Hans Högheets Protecteurens affgesandte mötha Hans Kon. Mat. vidh Vordingborg här på Seelandh; så hafver Hans Kon. Mat. till att bevijsa sin benägenheet til fridh och enigheet icke velat denne lägenheet förbijgå, uthan oss till sine commissarier på sine och sitt rijkes vägnar förordnat och medh tillbörlig fullmacht förseedt hvaruppå vij föreskrefne äre kombne till möthes medh högstbemelte Hans Mat.s och Danmarcks rijkes rådh och fullmechtige commissarier, de edle, välborne och välbyrdige her Jochim Gerstorff till Tundbyholm, riddare, rijkshoffmäster och befallningsman öfver Bornholm, och Christian Skiel till Fusinge, befallningsman öfver Tryggevälde. Och sedan vij hvars annars fullmacht och procuratoria hade öfverseedt, richtige och nöyagtige befunnet och på begge sijdor förväxlat och öfverlefrerat, tå äre vij i then helige Treefaldigheets nampn tillsammanträdda och hafve på sielve tractaten en begynnelse giordt. Och ändoch de danske commissarier, till bättre informera sigh om deres herres villia och ytterligare förklaring öfver aff oss då foreslagne puncter' äre till Kiöpenhampn förreste, så är lijkväl dermedh tractaten icke abrumperadh, emädan de uthlåfvade att vela medh dedh forderligste oss mötha på någon beqvemb orth igen, hvilcked ochså skedde, idedh de sigh först hoos Hans Kon. Mat., vår allernådigste konung och herre, i hufvudqvarteret Torslundamagle och sedan i byen Tostrup därsammastädes medh os begyndte fredzhandelen att continuera infunnit hafve, hvarest vij medh den christligste kongens i Franckrijkes och Navarrens rådh och ordinarie ambassadeur vidh Kon. Mat.s i Sverige hoff, den välborne herre Hugo Terlon, riddare aff St. Johan i Hierusalem, såsom och Hans Högheets Protecteurens commissarius och extraordinarie affgesandter till Hans Mat. i Dannemarck, den välborne herr Philip Medow, medh högste flijt hafve öfverlagdt och examineradt de strijder och tvister, som rijken hafve varit emillan, betänckt all medell ocg vägar dem att bijläggia, och en godh varachtig och förtrolig vänskap igen att stiffta och uprätta, hvaruthinnan åffvanbemelte mediatorer på deres principalers vägnar deres högste flijt, förståndh dexteritet, mödo och arbethe så länge oförtrutet hafve användt, att vij på lychtone oss emillan äre på Deres Mat.s Mat.s, våre allernådigste konungars, deres successorers och cronornes Sveriges och Danmarcks vägnar öfver visse puncter föreente och forlijkte, hvilke nu här i Roskild genom Gudz nåde medh gemen samtycke af begge sijdors commissarier bättre utharbetade, uthi viss form satte och vijdare deducerade äre, där medh all stridh och irringar uthi framtijden att förekomma på sätt och vijss, som effterföllier: 

'''1.''' Först skall emillan begge Deres Mat. Mat., deres sucessorer, rijken, länder, rådh, tiänare, undersåtare och inbyggiare i Sverige, Danmark och Nårie vara en stadigh, evigvarande och oigenkallelig fridh, således att här effter allt missförståndh, ovillia, tvädrächt, oenigheet, fijendskap, krigh och feigde uphäfves och ändas, jemväl och hvadh å begge sijdor så väl förr som uthi varande örlogs tidh kan vara föreluppit, förmedelst en general och till alle sigh sträckiande amnistie alldeles förgäthes och aldrig någonsin mere ihugkommas eller erhållas stadig vänskap, gått förtroende, eenigheet och trogen naboerskap, så att den ene parten dens andres gagn och bästa medh ordh og gerningar lijka som sitt eget befordrar och försvarar, och hvadh som hälst then andres person, regering rejken, landh och undersåtare kan vara för när och till skada, thed sökia att affvända och så mycket möyeligt är förhindra. 

'''2.''' Och på dedh sådant desto bättre måtte skee och godh förtrooligheet underhållas emillan begge Deres Mat. Mat. och rijken Sverige och Danmarck, skole på begge sijdor renuncieras och uphäfvas alle de alliancer och förbundh medh andre potentater, konungar, furstar, estater och republiquer, ehvem the vara kunne, ingångne och opprättade enthera parten till præjuditz och förfång; såsom och effter denne dagh ingen alliance giöres af den ene emoth den andre eller den andres fijende uthi någon måtto eller under hvariehanda prætext och förevandt assisteras och understödias. 

'''3.''' Till samme ände är oss emillan förafskeedat, belefvat och på begge sijdor uthlåfvat, att icke tillstädia någon främmande fijendtlig örlogsflotta, ehvo den och vara kan, att passera och löpa genom Sundet eller Beldt in uthi Östersiöen, uthan dedh sÎkia, hvar å sin sijda, effter all möyeligheet att förhindra och afväria. 

'''4.''' Dedh är och förafskedat och beslutit, att alle the skepp, Hans Kon. Mat. i Sverige, dess undersåtare och the, som byggia och boo i Sverige eller där under sorterande provincier, landh och städher, ingen undantagandes, tillhörige, bevärde och ubevärde, små och store, med hvadh godz de innehafva, uthan åthskillnadh, icke allenast skole vara uthi Öresundh och Beldt frije och exempte för all tull, inquisitioner, visitationer, anhållningar eller andre molester och besvär, de hafva nampn huru de hafva eller erdichtas kunne, uthan och icke vara skyldige eller bundne till att hafva eller vijsa några certificationer på innehafvande varur, allenast dee på Kon. Mat.s af Danmarck tullbodh i Helsingör och Nyborgh richtigt siöpas fremtee och upvijse. Men medh dedh godz och de varur, Hans Kon. Mat., dess successorer, undersåtare och inbyggiare uthi Sverige och alle där underliggiande provincier, länder och städer tillhöre, och uthi fremmande skepp lastade och skeppade äre, förhållas häreffter, hvadh certificationerne vidhkommer, såsom för detta effter Brömsebroes pacters innehåldh, således att när the uppvijsa allenast sine richtige certificationer, då uthan hinder, uppehåldning, förbuudh eller tulltächt i någon måtto genom Öresundh och beldt frije till och ifrån passera skole, men dedh(1) svenske godz, uthi fremmande skepp inlastadt, som icke kan fremvijsa sin rätta certification, skall tulltächten uthi Sundet och Beldt vara underkastadt. 

'''5.''' Efftersom Hans Kon. Mat. i Sverige sigh uthi denne feigde hafver bemächtigat och genom vapnen tillvälladt äthskillige Kon. Mat.s i Danmarck landh, provincier och öyar och derpå varande fästningar och städer och dem jure belli nu besitter, så hafver Kon. Mat. i Danmarck bevilliat och samtycht på sin, sine successorer, Danmarck och Norges kunugars och cronors vägnar, både till satisfaction och vederlagh emoth de occuperade länders restitution, såsom och till vedergällning för den genom detta krigedh Kon. Mat. och cronan Sverige tillfogade skada och förorsakade märckelige omkåstnader, jämväl och att undanvijka större vidlyftigheeter, at afstå och afträda till Hans Kon. Mat., dess successorer, Sveriges konungar och crono, provincierne Hallandh, - som för detta cronan Sverige till försäkring hafver varit inrymbd - Skåne, Blekinge, Bornholm medh alle till bemälte provincier, landh och lähn liggiande städer, slått och fästningar, öyar, skiär, högheeter, herligheeter, jurisdictioner, andelige och verldzlige, skatter, ingiälder, tuller räntor och rättigheeter til landz och vatten, såsom Danmarcks och Nåries konungar them åthniutet och besuttit hafve, att föllia här effter Hans Kon Mat., dess successorer och Sveriges crono till evärdeligh opåtaldt possession och egendomb. 

'''6.''' Sammaledes cederes Kon. Mat. och cronan Sverige aff Kon. Mat. och cronan Danmarck Bahus slått och lähn sampt Trunfhiems gårdh och lähn medh alle underliggiande städer, slått och fästningar sampt andelige och verdzlige godz, lähn och appertinentier, som därtill medh rätte hörer och för detta lydt och hördt hafver, till landz och vattn, att incorporeras Sveriges crono till evärdeligh possession och egendomb, efftersom här uppå så väl som uppå de andre cederade och uthi nästföregående articul oppreppade landh och provincier särdeles författade cessionsbrefven, aff Kon. Mat. och Danmarcks rijkes rådh underskrefne och förseglade, vijdare uthvijse. 

'''7.''' Renuncierar och afstår desslijkes till Kon. Mat., dess successorer och cronan Sverige Hans Kon. Mat., dess successorer och cronan Danmarck all denn jurisdiction och rättigheet, andelige och verldzlig, så vijda han hafver på de godzen i furstendömet Rügen. 

'''8.''' Och skole alle the af adell, som uthi de cederade provincier, landh och lähn godz hafve och där boendes äre, vara plichtige att göra Hans Kon. Mat., dess successorer och Sveriges crono theres huldheets eedh och sigh till lydno, troohet och tiänst obligera, såsom the Danmarcks konungar för detta skyldige varit hafve. I lijka måtto skole alle andre i bemälte provincier boende, andelige och verldzlige, borgare och bönder, effter denne dagh Kon. Mat., dess successorer och cronan Sverige allena och evärdeligen vara förobligerade, och alle probster och prester föllia den biskop eller superintendent och consistorium, som Kon. Mat. i Sverige dem förordnandes varder. 

'''9.''' Deremoth är på Kon. Mat.s och Sveriges cronos vägnar låfvat och tillsagdt, att alle ständer, adell och oadell, andelige och verldzlige, borgare och bönder, uthi the vidh desse tractater cederade länder och lähn i Danmarck och Nåries skole behålla deres godz och egendomb, som dem antem genom arff, kiöp, bythe eller pant för krigedh, antingen aff cronan eller privatis sigh emillan, medh rätta tillkommer, och här effter mechtige vara, dem att besittia, nyttia, bruka och behålla, jemväl dem att försällia och sigh afhända som tillförne, så som och blifva vidh deras vanlige rätt, lagd och gamble privilegier och frijheter oturberade och obehindrade, så vijda de icke löpa eller strida contra leges fundamentales af Sveriges crono, medh hvilcke desse cederade landh och lähn till evärdelig tidh här effter incorporeras skole. Och på dedh man må förnimma Kon. Mat.s i Sverige nådigste benägenheet, snarare deres vilckor att förbättra än förringa, är tillsagdt, att alle, så adell som oadel, hvilcke sigh under Kon. Mat.s och crones Sveriges jurisdiction alldeles begifve, må åthniuta medh de infödde Svenske lijka tillträde till beneficia och honores. 

'''10.''' Thed är och therhoos aftaldt, att nä fästningerne och landen inrymmes Kon. Mat. i Sveriges fullmechtige, att då tillijka hvadh effterrättelse och documenter, som finnas vidh handen om ländernes och däri liggiande godzens lägenheeter, räntor och ingiäldh, så och om gräntzorne, råmärchen och byskillnaden, sampt hvadh justitien angår, sådane skrifter, jordeböcker och underrättelser tillijka öfverantvardas skole. Och sedan medh det förste förordnas visse fullmechtige, två eller tree på både sijdor, som kunne besichtiga, åthskillia och adjustera alle gräntzer, råmärcken och tvister emillan de afträdde och inrymbde och därnäst belägne behäldne provincier och lähn, pä dedh all träta och missförständh desto beqvämare måtte förebyggias, och hvar i roo niuta dedh han är berättigadh till. 

'''11.''' Hans Kon. Mat. af Sverige skall och restitueras alle de landh og platzer, som uthi varande feigde äre blefne occuperade och cronan Sverige afhändigade, ehvar de och kunne vara belägne; så väf som och de tree svenske skiepp, som vidh krigets begynnelse uthi Sundet äre blefne anhåldne, skate effter certifications Iydelse medh deres lading oiler doss billige värde I lijka måtto blifve restituerade. Så är och på begge sijdor bevilliat, att alle the prijser, som förmedelst uthgifne commissioner kunne vara tagne, och för det Torstrupske fördragedh icke äre inbrachte, skate deres ägare igen restitueres. Hvadh annat godz och mobilier effter den tidh ifrån den ene eller andre partens undersåtare till vattn och landh kan afhänd vara, som icke för åfvanbemelte fördragh af Kon. Kon. Mat. Mat. till Sverige och Danmarck kan vara doneradt oiler bortgifvit, skall deslijkest igen gifvas och lefreras. 

'''12.''' Här emoth afstår Kon. Mat., doss successorer och cronan Sverige till Kon. Mat., doss successorer och cronan Danmarck all den rättigheet, som Hans Mat. jure belli kan hafva till alla de fästningar, skantzar, öyar, provincier, sträder och territoria, som Hans Mat. uthi detta krigh förmedelst doss vappn hafver inbekommit mit, särdeles de provincier Seelandh, Lalandh, Falster och Langelandh medh festningen Naschov, item Fühnen, Jütlandh, Schlesvig, Holstein, Stormarn och Ditmarschen medh festningen Friederichsudde, Hallskantz, hused och grefveskapedh Pinnenberg, så och öyarne Als och Arröö medh de furstlige husen Sönderborg och Norborg sampt alle uthi desse tvenne konungerijken Danmarck och Nårie, så väl som uthi bemälte furstendömen och där under hörige provincier och öyer, occuperade strider, fästningar, skantzar, låhn, adelige huusen och territoria, ehwadh nampn de hafva kunne, och icke I detta fördragh per expressum äre undantagne; och skole de, sedan doe effter detta fördrags innehåldh igen äre öfverlefrerade, medh alle deres appertinentier och rättigheeter föllia Kon. Mat., dess successorer och Danmarcks crono, obehindrade I alla måtto. 

'''13.''' I lijka måtto afstår Hans Kon. Mat. for sigh, dess successorer och cronan Sverige alle de rättigheeter och prætensioner, som Hans Kon. Mat. ratione ducatus Bremensis hafver eller kan hafva uppå grefveskaped Delmenhorst och Ditmarschen, och den till Kon. Mat. aff Danmarck, doss successorer och hertigerne aff huset Holstein, kungelige och gottorpische linie, cederar och affträder, så att Kon. Mat. af Sverige och dess successorer aldrig något åtaal där upp vijdare hafva skole. Och där Hans Kon. Mat. till Sverige skulle hafva ratione dicti ducatus Bremensis någon prætension på något adeligit godz I Holsteen, cederes sådant sammalunda här medh och låfves att de documenter, som förhanden och hijthörande äro, skole Hans Kon. Mat. I Danmarck och huset Holstein, konunglige och gottorpische linien, extraderas. 

'''14.''' Och såsom fästningarne på begge sijdor, så väl de som uthi detta krigh äre blefne eröfrade, som andre, som uthi krafft af detta fridzfördraget afståås, blotta och uthan stycken, ammunition och provision öfverlefreras skole, altså fär där vidh förafskeedat och aftaalt, att bönderne uthi de lähn, hvarest sådane fästningar äre belägne, skole plichtige vara samma stycken, munition och provision till stranden att framföra, hvarest de bäst och lägligst kunne blifve inskeppade och afförde. 

'''15.''' Der jämpte är och beslutit, belefvat och aftalt, att uthi fästningarne, som af den ene eller andre parten afståås och inrymmes, visse rum deputerade varde, hvarest den, som fästningen eller orthen afträder, sin ammunition och provision uthi säkert behåldh och förvaring hafva kunde, intill dess det beqämligen dädan kan bortfördt och affhämptadt biifva. 

'''16.''' Och på dedh medh evacuationen och förväxlingen af åfvanbenämbde provincier, strider och fästningar deste richtigare på den ene och andre sijdan kan tillgåå, äre begge parterne däröfver således föreente, att så snart de tu tusende ryttare - som Kon. Mat. I Sverige här medh uthaf Kon. Mat. I Danmarck uthlåfvadt är att öfverlåtes - äro lefrerade, den svenske armée strax uthur Seeland marchera skall, och därpå Helsingborg den 27. Februarij, Landzcrona den 28. ejusdem, Malmö den 1. Martij öfverlefreras, jemväl skall den 4. ejusdem Christianstadh til Kon. Mat-s I Sverige fullmechtige och samma dagh Naschov till Kon. Mat-s I Danmarck commissarier affträdes, på hvilcken tidh den svenske armée af Lalandh, Falster och Langelandh skall utföras. Den 15. Martij skall Christianopel och resten af Blekinge medh Bornholm, såframpt det möyeligit och vederleken tillstädier, så och Bahuus den 18. ejusdem inrymmes. Den 1. May skall Tronhiem, Jemptelandh och Bremervöhrde så väl som alle andre platzer, som Hans Mat. I Danmarck I denne feigde kan hafva occuperat, ehvarest de belägne äre, Kon. Mat-s I Sverige commissarier restitueras, hvar emoth Kon. Mat-s I Sverige hela armée på samma dagh af Fyhnen, Juthlandt, Schlesvig, Holsteen, Stormarn Och Ditmarschen sampt underliggiande öyar, fästningar, skantzar och adelige huuss, ehvadh nampn de hafva kunne, begynna att uthmarchera, och fästningarne Fredrichsudde, Pinnenberg, Hallskantz sampt alle andre platzer, ehvarest de och äre belägne, som uthi Kon. Mat-s I Sverige vå,ldh I denne feigde kunne vara kåmbne, till samma dagh, den 1. May, uthi de kongl. danske fullmechtiges hinder lefreres. Skall och så på samma tidh insulen Als medh Sönnerborg och Norborg(2) deres rätte herre cederes och inrymmes, så och därsom något annat kunde finnas uthi åfvanbemelde rijken, provincier, furstendöme och öyar på enthere sijdan intaget och eröfradt, skall sådant allt quiteras, lijka som dedh här expresse infördt voro, och den, som det tillförenne tillhördt hafver, afträdas och öfverlefreras. 

'''17.''' Och på dedh när uthväxlingen af fästningarne skeer eller krigsfolkedh af städerne och provincierne på bemelte terminer uthföres, invåhnerne ingen gevaldt eller öfvervåldh må vederfaras, skall på begge sijdor commissarier vara tillstädes, som gått inseende där medh hafve, att undersåtarne inthed medh våldh ifrån tages eller något otillbörligt anmodas. Och såsom den svensche arméen, så länge den här uthi landet blifver, nödvändigt underhåldh gifves måste, altså skall den och under godh ordre och disciplin hållas, således att undersåtarne ifrån den dagh, fredhen sluthen är, inthed mera anthen medh brandskattningar eller andre krigsbesvär, ehvadh nampn de hafva kunne, affpressas eller affordras skall, än hvadh krigsfolckedh till deres nödtårfftige underhåldh effter den ordinance, som aff commissarierne på begge sidor därom kan göras, så länge de äre här uthi rijkedh, behöfver. 

'''18.''' Hvad tillförenne förmäldt är om landens restitution och inrymmande på de föreschrefne terminer, skall förståås effter landz lagh, således att de, som lähnen nu bisittia, skole inkåmpsten däraf niuta intill Philippi Jacobi dagh nästkonimande(3), så och restancen däraf uppb6auml;ra ifrån bemelte Philippi Jacobi 1657 till anno 1658; doch så att hvadh, som ey strax kan afläggias, då tidh och respit gifve, dedh på visse terminer att betala. 

'''19.''' Desslijkest skole alle fångar på begge sidor, höge och långe, aff hvadh ståndh och condition de vara kunde, föruthan någon rantzon strax ledige och löse gifvas, doch hvadh theres kåst angår, effter billigheet betala. 

'''20.''' Alla the undersåtare eller inbyggiare, som af åfvanbemelte cederade länder och provincier lust hafve till at flyttia till andres st&amp;aum;dher och orther, dem må sådant ståå fritt, doch att det skeer effter landets lagh och städernes, thedan de flyttie, privilegier. Men hvadh thed godz anlanger, sow I st;auml;derne inflychtadh är vidh desse krigstijder, dedh må ägaren obelastadt och obehindrat åter uthföra. 

'''21.''' Dee förre fördragen, nemligen dedh Stettiniske, Siöredske och Bromsebroiske, som emillan desse låflige konungarijken äre uprättade vordne, skola blifva aldeles och uthi alle deres articlar oförkr6auml;nckte och uthi deres fulla krafft och vigeur, som de för denne feigdens begynnelse varit hafve och lijka som voro de ordh ifrån ordh här införde, så vijda de förmedelst denne tractat express icke förandrade äre. 

'''22.''' Hans Kon. Mat. aff Danmarck skall gifva Hans Furstl. Durchl. aff Schlesvig, Holstein, Gottorp effter billigheet contentament, hvarom begge parters, Hans Kon. Mat-s I Danmarck och Hans Furstl. Durchl.s commissarier tractera skole, doch så att sluthed därpå skeer innan den 2. Maij. 

'''23.''' Der jempte och hvadh uthi denne feigd månde vara händt och förelupit, som emillan Hans Kon. Mat. och cronan Danmarck och Hans Furstl. Durchl. aff Schlesvig, Holstein, Gottorp I een måtto och annan kunde förorsaka något misshaagh och missförståndh, eller af Kon. Mat. I Danmarck och Hans Furstl. Durchl. antingen emoth hvar andra siälfva eller hvars annars ministri, tjänare och undersåtare annorledes än väI uthtydas, alt det samme skall effter denne dagh aldrig till någons förfång och besvär ihugkommit och påörckiat, uthan genom detta fredzfördraget på begge sijdor aldeles bijlagdt, förglömdt och uphävit vara. 

'''24.''' Låfves och här medh, att her Corfitz, grefve af Uhlefeldt, innan den 2. April uthi innevarande år till allt sitt godz både I Danmarck och Nårie, lööse och faste, skall restitueras, jämväl och for all lijdin skada nöyachtig vederlagh och satisfaction innan St. Johannis dagh(4) nästkommande niuta; och honom sampt hans grefvinna, svärmoder, barn, vänner och tiänare fritt skall ståå att byggia och boo uthi Danmarck frij och säker, hvarest honom och dem sielfve lyster och behagar. De lähn, som grefve Uhlefeldt och hans sohn, nemblig Hirsholm, Muncekelin och St. Hans closter uthi Nårie, medh förlähnt hafver varit, hafve de effter förlähningsbrefven att niuta och behålla; och skall I lijka måtto hans gemåhl hennes tillbörlige titul fullkomligen restitueradt varda. 

'''25.''' Hvilcke kongar eller republiquer, potentater eller furstar, som begäre uthi denne fridh att innesluthas, de hafve dedh hoos begge konungar att sökia. 

'''26.''' Är och samtyckt, att dedh Jus feciale och danske manifestedh skall igen affskaffas och icke mera upplagdt eller försåldt blifva. 

'''27.''' Att nu alt detta uthi ordh och gärning, som föreskrifvit står, skall och må på begge sijdor tryggeligen, trooligen, uprichtligen och väl nu och I framtijden hållas och effterkommas, tij är lofvat och tillsagdt, att desse våre vänlige upprättade pacter och fördragh skole af begge rijkernes konungar, konung Carl Gustaf I Sverige og konungh Friederich den tridie I Danmarck, medh egen hand og secret stadfästade och confirmerade, och till yttermere förvaring at begge rijkernes rådh underskrefne och medh deres egne insegel befästade varda. 

'''28.''' Så är och låfvat och föraffskeedat, att een af rixens rådh och een secreterare på hvarie sijda uthi Helsingeör skole möthas åth den 2. April hafvandes medh sigh desse förbemelte pacters ratification, medh begge sijders handh och segel effter den form, som här aftaldt är, stadfästade och bekräfftade, så väl som the Danske hafve medh sigh cessionsbrefven uppå Hallandh, Bleking, Skåne, Bornholm, Bahuus och Trundhiem och dem de svenske commissarier på samma tidh öfverlefrera till fridens och slutne fördragets styrckio, stadfästelse och effterfolgdh.

Till yttermera visso och högre förvaring, att dette således af oss, som förbemält står, I alla sine punchter är giordt, afftaldt, förafskedat och beslutit, och skall på Kon. Mat.s, vår allernådigste konungs och Sveriges crones sida trooligen, fast och oryggeligen hållit och effterkommit varda, och ratificationen därnäst till föreskrefne dagh skaffas tillhanda och öfverantvardas, dij hafve vi detta medh egne händer underskrifvit och våre signeten undertrycht, begärandes där hoos af Hans Kon. Mat-s I Franckrijke och Hans Högheets Protecteuren I Engelandh respective ordinarie ambassadeur och extraordinarie affgesandter som mediateurer vidh denne fridz tractat, att the till mere styrckio och fastare vittnesbördh detta medh oss underskrifva och försägla ville. 

Actum uthi Roskildh den 26. Februarij anno 1658. 

:Le chevalier de Terlon.
:Corfitz greffue
:aff Wllfeldt.
: Ph. Meadowe.
:Sten Bielke.

[[Kategori:Historiske dokumenter]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Forfattere</title>
    <id>1332</id>
    <revision>
      <id>3390</id>
      <timestamp>2006-01-12T20:10:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterindex -&gt; forfatterindeks</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;div style=&quot;text-align: center; background-color:#d0f0f0; border: 1px solid black; width: 100%;&quot;&gt;
{| style=&quot;width: 50%; /* text-align:center; */ background-color:#d0f0f0; border: 1px solid black; &quot; align=&quot;center&quot;
|+ [[Forside|Wikisource]] [[Wikisource:Forfattere|Forfatterindeks]]
|colspan=&quot;15&quot; style=&quot;border-bottom:1px solid black;&quot;|
|-
| [[Wikisource:Forfattere-A|A]]
| [[Wikisource:Forfattere-B|B]]
| [[Wikisource:Forfattere-C|C]]
| [[Wikisource:Forfattere-D|D]]
| [[Wikisource:Forfattere-E|E]]
| [[Wikisource:Forfattere-F|F]]
| [[Wikisource:Forfattere-G|G]]
| [[Wikisource:Forfattere-H|H]]
| [[Wikisource:Forfattere-I|I]]
| [[Wikisource:Forfattere-J|J]]
| [[Wikisource:Forfattere-K|K]]
| [[Wikisource:Forfattere-L|L]]
| [[Wikisource:Forfattere-M|M]]
| [[Wikisource:Forfattere-N|N]]
| [[Wikisource:Forfattere-O|O]]
|-
| [[Wikisource:Forfattere-P|P]]
| [[Wikisource:Forfattere-Q|Q]]
| [[Wikisource:Forfattere-R|R]]
| [[Wikisource:Forfattere-S|S]]
| [[Wikisource:Forfattere-T|T]]
| [[Wikisource:Forfattere-U|U]]
| [[Wikisource:Forfattere-V|V]]
| [[Wikisource:Forfattere-W|W]]
| [[Wikisource:Forfattere-X|X]]
| [[Wikisource:Forfattere-Y|Y]]
| [[Wikisource:Forfattere-Z|Z]]
| [[Wikisource:Forfattere-Æ|Æ]]
| [[Wikisource:Forfattere-Ø|Ø]]
| [[Wikisource:Forfattere-Å|Å]]
|}
&amp;nbsp;
&lt;/div&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-A</title>
    <id>1333</id>
    <revision>
      <id>4868</id>
      <timestamp>2006-07-05T20:24:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>555</username>
        <id>47</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>iw</comment>
      <text xml:space="preserve">;[[Forfatter:Hans Christian Andersen|H. C. Andersen]] (1805-1875)


{{Forfattere}}

[[en:Wikisource:Authors-A]]
[[pt:Autor:A]]
[[sr:Wikisource:Аутори-А]]
[[zh:Wikisource:作者/A]]
[[zh-min-nan:]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-C</title>
    <id>1334</id>
    <revision>
      <id>5520</id>
      <timestamp>2006-11-02T19:42:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>80.164.0.159</ip>
      </contributor>
      <comment>+ Sophus Claussen</comment>
      <text xml:space="preserve">;[[Forfatter:Sophus Claussen|Sophus Claussen]] (1865-1931)

;[[Forfatter:Poul la Cour|Poul la Cour]] (1846-1908)


{{Forfattere}}

[[en:Wikisource:Authors-C]]
[[pt:Autor:C]]
[[zh:Wikisource:作者/C]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-F</title>
    <id>1335</id>
    <revision>
      <id>5713</id>
      <timestamp>2006-12-02T16:47:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Forfatter:Ahasverus Fritsch</comment>
      <text xml:space="preserve">;[[Forfatter:Peter Faber|Peter Faber]] (1810-1877)

;[[Forfatter:Ahasverus Fritsch|Ahasverus Fritsch]] (1629-1701)

{{Forfattere}}

[[en:Wikisource:Authors-F]]
[[pt:Autor:F]]
[[zh:Wikisource:作者/F]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-G</title>
    <id>1336</id>
    <revision>
      <id>4874</id>
      <timestamp>2006-07-05T20:31:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>555</username>
        <id>47</id>
      </contributor>
      <comment>iw</comment>
      <text xml:space="preserve">;[[Forfatter:Emma Gad|Emma Gad]] (1852-1921)

;[[Forfatter:Julius Christian Gerson|Julius Christian Gerson]] (1811-1894)

;[[Forfatter:Andreas Melchior Glückstad|Andreas Melchior Glückstad]] (1829-1865)

;[[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|Nikolai Frederik Severin Grundtvig]] (1783-1872)


{{Forfattere}}
[[en:Wikisource:Authors-G]]
[[pt:Autor:G]]
[[sr:Wikisource:Аутори-Г]]
[[zh:Wikisource:作者/G]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-H</title>
    <id>1337</id>
    <revision>
      <id>5342</id>
      <timestamp>2006-10-04T15:44:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Johan Ludvig Heiberg</comment>
      <text xml:space="preserve">;[[Forfatter:Johan Ludvig Heiberg|Johan Ludvig Heiberg]] (1791 - 1860)

{{Forfattere}}

[[en:Wikisource:Authors-H]]
[[pt:Autor:H]]
[[zh:Wikisource:作者/H]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-I</title>
    <id>1338</id>
    <revision>
      <id>4876</id>
      <timestamp>2006-07-05T20:33:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>555</username>
        <id>47</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">;[[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann|Bernhard Severin Ingemann]] (1789-1862)
{{Forfattere}}
[[en:Wikisource:Authors-I]]
[[pt:Autor:I]]
[[zh:Wikisource:作者/I]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-J</title>
    <id>1339</id>
    <revision>
      <id>5504</id>
      <timestamp>2006-10-27T08:22:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jan Pedersen</username>
        <id>19</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">;[[Forfatter:Jens Peter Jacobsen | J.P. Jacobson]] (1847–1885)
;[[Forfatter:Theodor Jensen|Theodor Jensen]] (1856–1936)

{{Forfattere}}
[[en:Wikisource:Authors-J]]
[[pt:Autor:J]]
[[zh:Wikisource:作者/J]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-K</title>
    <id>1340</id>
    <revision>
      <id>5762</id>
      <timestamp>2006-12-14T20:33:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>piped link</comment>
      <text xml:space="preserve">;[[Forfatter:Leonhard von Kaupisch|Leonhard von Kaupisch]]

;[[Forfatter:Thomas Kingo|Thomas Kingo]] (1634-1703)

;[[Forfatter:Johan Krohn|Johan Krohn]] (1841-1925)

;[[Forfatter:Hans Vilhelm Kaalund|Hans Vilhelm Kaalund]] (1818-1885)

{{Forfattere}}
[[en:Wikisource:Authors-K]]
[[pt:Autor:K]]
[[zh:Wikisource:作者/K]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-M</title>
    <id>1341</id>
    <revision>
      <id>4880</id>
      <timestamp>2006-07-05T20:34:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>555</username>
        <id>47</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">;[[Forfatter:Anne Maria Mangor|Anne Maria Mangor]] (1781-1865)

;[[Forfatter:Karl Marx|Karl Marx]] (1818-1883)


{{Forfattere}}
[[en:Wikisource:Authors-M]]
[[pt:Autor:M]]
[[zh:Wikisource:作者/M]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-N</title>
    <id>1342</id>
    <revision>
      <id>4881</id>
      <timestamp>2006-07-05T20:35:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>555</username>
        <id>47</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">
{{Forfattere}}
[[en:Wikisource:Authors-N]]
[[pt:Autor:N]]
[[zh:Wikisource:作者/N]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-O</title>
    <id>1343</id>
    <revision>
      <id>4882</id>
      <timestamp>2006-07-05T20:35:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>555</username>
        <id>47</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">;[[Forfatter:Adam Oehlenschläger|Adam Oehlenschläger]] (1779-1850)
;[[Forfatter:Johan Ottosen|Johan Ottosen]] (1859-1904)


{{Forfattere}}
[[en:Wikisource:Authors-O]]
[[pt:Autor:O]]
[[zh:Wikisource:作者/O]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-P</title>
    <id>1344</id>
    <revision>
      <id>4883</id>
      <timestamp>2006-07-05T20:35:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>555</username>
        <id>47</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">;[[Forfatter:Søren Pind|Søren Pind]] (1969 - )

;[[Forfatter:Christian Pløyen|Christian Pløyen]] (1803 - 1867)

;[[Forfatter:Eugène Pottier|Eugène Pottier]] (1816 - 1887)


{{Forfattere}}
[[en:Wikisource:Authors-P]]
[[pt:Autor:P]]
[[zh:Wikisource:作者/P]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-Q</title>
    <id>1345</id>
    <revision>
      <id>4884</id>
      <timestamp>2006-07-05T20:36:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>555</username>
        <id>47</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{Forfattere}}
[[en:Wikisource:Authors-Q]]
[[pt:Autor:Q]]
[[zh:Wikisource:作者/Q]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-R</title>
    <id>1346</id>
    <revision>
      <id>5180</id>
      <timestamp>2006-09-04T08:30:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>+Forfatter:Gotfred Benjamin Rode</comment>
      <text xml:space="preserve">;[[Forfatter:Anders Fogh Rasmussen|Anders Fogh Rasmussen]] (1953 - )

;[[Forfatter:Gotfred Benjamin Rode|Gotfred Benjamin Rode]] (1830 - 1878)

;[[Forfatter:Helge Rode|Helge Rode]] (1870 - 1937)


{{Forfattere}}
[[en:Wikisource:Authors-R]]
[[pt:Autor:R]]
[[zh:Wikisource:作者/R]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-T</title>
    <id>1347</id>
    <revision>
      <id>4887</id>
      <timestamp>2006-07-05T20:37:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>555</username>
        <id>47</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">
{{Forfattere}}
[[en:Wikisource:Authors-T]]
[[pt:Autor:T]]
[[zh:Wikisource:作者/T]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-U</title>
    <id>1348</id>
    <revision>
      <id>4888</id>
      <timestamp>2006-07-05T20:37:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>555</username>
        <id>47</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">
{{Forfattere}}
[[en:Wikisource:Authors-U]]
[[pt:Autor:U]]
[[zh:Wikisource:作者/U]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-V</title>
    <id>1349</id>
    <revision>
      <id>4889</id>
      <timestamp>2006-07-05T20:37:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>555</username>
        <id>47</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">;[[Forfatter:Cai A. Vagn-Hansen|Cai A. Vagn-Hansen]] (1911-1990)


{{Forfattere}}
[[en:Wikisource:Authors-V]]
[[pt:Autor:V]]
[[zh:Wikisource:作者/V]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-W</title>
    <id>1350</id>
    <revision>
      <id>4890</id>
      <timestamp>2006-07-05T20:38:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>555</username>
        <id>47</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">;[[Forfatter:Johan Herman Wessel|Johan Herman Wessel]] (1742 - 1785)


{{Forfattere}}
[[en:Wikisource:Authors-W]]
[[pt:Autor:W]]
[[zh:Wikisource:作者/W]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-X</title>
    <id>1351</id>
    <revision>
      <id>4891</id>
      <timestamp>2006-07-05T20:38:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>555</username>
        <id>47</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">
{{Forfattere}}
[[en:Wikisource:Authors-X]]
[[pt:Autor:X]]
[[zh:Wikisource:作者/X]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-Y</title>
    <id>1352</id>
    <revision>
      <id>4892</id>
      <timestamp>2006-07-05T20:38:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>555</username>
        <id>47</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">
{{Forfattere}}
[[en:Wikisource:Authors-Y]]
[[pt:Autor:Y]]
[[zh:Wikisource:作者/Y]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-Z</title>
    <id>1353</id>
    <revision>
      <id>4893</id>
      <timestamp>2006-07-05T20:39:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>555</username>
        <id>47</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">
{{Forfattere}}
[[en:Wikisource:Authors-Z]]
[[pt:Autor:Z]]
[[zh:Wikisource:作者/Z]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-Æ</title>
    <id>1354</id>
    <revision>
      <id>3089</id>
      <timestamp>2005-12-18T13:00:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Fjernet henvisning til gl. skabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">

{{Forfattere}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-Ø</title>
    <id>1355</id>
    <revision>
      <id>4932</id>
      <timestamp>2006-07-17T19:30:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>pipe-syntaks</comment>
      <text xml:space="preserve">;[[Forfatter:Hans Christian Ørsted|Hans Christian Ørsted]] (1777-1851)

{{Forfattere}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forfattere-Å</title>
    <id>1356</id>
    <revision>
      <id>3090</id>
      <timestamp>2005-12-18T13:01:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Fjernet henvisning til gl. skabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">

{{Forfattere}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Peder Syv</title>
    <id>1357</id>
    <revision>
      <id>4929</id>
      <timestamp>2006-07-17T19:22:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Peder Pedersen Syv
|Datoer= (1631 – 1702)
|GemUnder=Syv, Peder
|Wikipedia=
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=
|TOC=
|Billede=
}}

===Posthume udgivelser===
*[[Tre Hundrede af Peder Syvs Ordsprog Til Brug ved humoristiske Forelæsninger]] samlede ved [[Forfatter:Levin Christian Sander|Levin Christian Sander]], Professor. Første udvalg. Kbh. 1819.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Levin Christian Sander</title>
    <id>1358</id>
    <revision>
      <id>4927</id>
      <timestamp>2006-07-17T19:18:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Levin Christian Sander
|Datoer= (1756 – 1819)
|GemUnder=Sander, Christian Levin
|Wikipedia=
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=
|TOC=
|Billede=
}}

*[[Tre Hundrede af Peder Syvs Ordsprog Til Brug ved humoristiske Forelæsninger]] samlede ved Levin Christian Sander, Professor. Første udvalg. Kbh. 1819.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tre Hundrede af Peder Syvs Ordsprog Til Brug ved humoristiske Forelæsninger</title>
    <id>1359</id>
    <revision>
      <id>3753</id>
      <timestamp>2006-02-21T19:52:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>ændret header</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;table align=center&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td align=center style=&quot;font-weight: bold&quot;&gt;
Tre Hundrede af [[Forfatter:Peder Syv|Peder Syvs]] Ordsprog.&lt;br&gt;
Til Brug ved humoristiske Forelæsninger&lt;br&gt;
samlede ved&lt;br&gt;
[[Forfatter:Levin Christian Sander|Levin Christian Sander]], Professor. Første udvalg.
&lt;tr&gt;&lt;td align=center&gt;Kiøbenhavn 1819, trykt hos Boas Brünnich
&lt;/table&gt;

Oldgrandskeren Rasmus Nyerup taknemmeligst helliget.

==Fortale==

&quot;Gunstige Læser! jo visere og skarpsindigere hine gamle Philosophi og lærde Mænd i gamle Dage have været indvortis, des daarligere og kortvilligere kan man læse, at de have anstillet sig udvortis; særdelis i deris Lefnet, særdelis i deris Sæder, Ord og Tale, at man tit og ofte større Aarsag hafde, at dømme slige for Narre og Giække, end for vise eller fornuftige Mennisker at være, naar man saadant vilde udvortis ansee. Men dersom vi ville see hen til Enden, og søge Aarsagen dertil, skulle vi befinde alt saadant at være skeed mere af deris skarpsindige Forstand og indgifne Gesvindighed, end enten af Daarlighed eller anden letfærdig Optænkelse, og de under slige Kortvilligheds Skin have dermed villet lokke og lede Menniskene hen udi Sanheds Forfaring og Kundskab, ja deris Meening saaledis afmale og tilkjendegive. Fordi mand vel med Latter og Tant kan tit udtrykke Sanhed iblandt.&quot;

&quot;Udi lige Maade er ikke heller denne Mands Bog for denne Skyld at foragte, at han undertiden med sine Proverbiis eller Ordsprog sig noget kortvilligt anstiller, ligeviis som han sligt gjorde af Kortvil eller Putzeri. Nei, her er andet i Gryden, end Kokken haver seet. Thi her ligger under hine gode gamle danske Sprog den gode gamle Sandhed forborget, at dersom mand vil randsage Meeningen et sensum verborum, skal man befinde, at disse hans Ordsprog og kortvillig Tale have en langt anderledis Meening, end som Ordene lyde. Thi her er alt meere i Kramboden, end som paa Vinduet staaer. Naar Sækken røstis, faar mand at vide hvad ved Bunden er; derfor læs cum judicio, og med Agtsomhed!&quot;

:Den 1ste Mai 1614.
::Hans Hansen Skaaning.

:Den 1ste Mai 1819.
::L. C. Sander.

==Nogle af Peder Syvs Ordsprog, der indeholde Fabler==

&lt;table&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;1.&lt;td&gt;Peder! sagde Gaasen, jeg ager, da Ræven løb ad Skoven med hende.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Saare vittigt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;2.&lt;td&gt;Jeg kjender vel Karsen, sagde Bonden, da han aad Skarntyde.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Godt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;3.&lt;td&gt;Bedre at skrabe Osten end at skrælle den.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Klogt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;4.&lt;td&gt;Smeden sagde til Præsten: Kjære Herre, kristne mit Barn; jeg smeder dig et Langjern.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;5.&lt;td&gt;Det Barn bliver gjerrigt, som gnaver sin egen Brøddisk.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(De Gamle brugte undertiden en Skive Brød&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;istedet for en Tallerken.)&lt;/small&gt;&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Sindrigt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;6.&lt;td&gt;Der vil meget Lammekiød til Persille for 100 Mk.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Jovialsk!
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;7.&lt;td&gt;Det er intet værdt, at være kostfri i Helvede.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Jovialsk!
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;8.&lt;td&gt;Fetting haver tabt sin Tællekniv.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(Den dovne Rigmand har mistet sin Formue, og&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;dermed den Evne at ernære sig.)&lt;/small&gt;&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Klogt!
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;9.&lt;td&gt;Det maa være en viis Troldkarl, der kan tage en Ulv, og gjøre et Lam af.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Sandt!
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;10.&lt;td&gt;Fri er frels Fremgang.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(Et gammelt ved Nedskrivningen aldeles fordærvet&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Ordsprog, der betyder: Frihed er en Træls&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Fremgang, F og T ere forvexlede.)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;11.&lt;td&gt;Hvo som stjæler Ærter og saaer, faaer Bønner igjen.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(Syv finder dette Ordsprog for dunkelt. Maaskee&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;kan det forklares saaledes: enten Bønne tages&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;figurligt, og betyder, som Skose, Daddel, Spot&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Ulykke; eller gandske simpelt: Tyven høster no-&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;get gandske andet, end han saaede og ventede.)&lt;/small&gt;&lt;br&gt;Det var en Bønne, siger man endnu.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;12.&lt;td&gt;Den skal være klog, der vil stjæle Æg fra Skaden.&lt;br&gt;Lige lege bedst, Grime holde Hest.&lt;br&gt;Kavring er ei Brød, Kjærling er ei Møe.&lt;br&gt;Ost og Brød er godt i Nød,&lt;br&gt;Velling er ondt at føre;&lt;br&gt;Hestekjep gjør ondt ved Ryg,&lt;br&gt;Saa gjør og Pust ved Øre.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;13.&lt;td&gt;Det kommer op i Tøe, man skjuler i Snøe.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;14.&lt;td&gt;De Frommes Raadhuus haver mange Vinduer.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;15.&lt;td&gt;Det er godt, at laane Gud og Ageren; de give god Rente.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;16.&lt;td&gt;Heiren laster Vandet, for han kan ei svømme.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;17.&lt;td&gt;Hanen er Bondens Seierverk.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;18.&lt;td&gt;Den, som har skabt Maanen, veed vel, hvor gammel han er.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;19.&lt;td&gt;Unge til Hjelp, Gamle til Raad.&lt;br&gt;De Gamle til Raad, de Unge til Daad.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;20.&lt;td&gt;Unge skulle bruge Ørene hos de Gamle, men ei Munden.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Nu ei mere sandt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;21.&lt;td&gt;Mod Aften mister Solen sin Varme.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;22.&lt;td&gt;Naar der kommer Ild i gamle Huuse, er det farligere end i nye.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;23.&lt;td&gt;Giv en Piber saa, at han bliver en Piber.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;24.&lt;td&gt;Naar Stymperen giver Stakkelen, er der Glæde i Himmelen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;25.&lt;td&gt;Mangen stjæler Oxen, og giver Kallunet til de Fattige.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;26.&lt;td&gt;De fleste Stemmer gjælde meest, om de end vare de værste.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;27.&lt;td&gt;Meget Vand slukker (qvæler) tidt en liden Ild.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;28.&lt;td&gt;Anger er god; dog er det bedre ei at gjøre det, som skal angres.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;29.&lt;td&gt;Sveed efter Bad, og Angergraad efter Syndfald er god.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;30.&lt;td&gt;Hvo der vil æde Kjernen, faaer knække Nødden.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;31.&lt;td&gt;Katten vil nok Fisken æde, men dog ikke Kloen væde.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;32.&lt;td&gt;Arbeid mens Du est frisk og ung; det gavner, naar Du est gammel og tung.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;33.&lt;td&gt;Hvo, der pløier med Katte, skal harve med Muus.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;34.&lt;td&gt;Det er ei Kæmpens Sæd, sin Styrke paa Stenen at spilde.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Et Hexameter.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;35.&lt;td&gt;Den Syge gjør et galt Raad, der keiser (udkaarer) Lægen til sin Arving.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;36.&lt;td&gt;Kun en halv Arving, der arver Forældrenes Gods; men ei deres Dyd.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;37.&lt;td&gt;Mølleren er aldrig saa drukken, at han glemmer at tolde.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;38.&lt;td&gt;For en Sko mister man ofte en Hest.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;39.&lt;td&gt;Man faaer ei andet af Degne og Duer, end fjantede Møer og skidne Stuer.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;40.&lt;td&gt;Last ei mig og Mine, gak først til Dig og Dine.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;41.&lt;td&gt;Det er en underlig Strid, naar det ene Æsel skjelder det andet for en Sækkedrager.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;42.&lt;td&gt;Vee Dig, saa sort est Du! sagde Gryden til Jydepotten.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;43.&lt;td&gt;Den der sværter Andre, er derfor ei hvid.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;44.&lt;td&gt;Han har en grov Øxe, og hugger det af Æren, som han ei kan sætte til.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;45.&lt;td&gt;Jo mere man rører i Skarn, jo værre det lugter.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;46.&lt;td&gt;Der ere flere Æretyve end Pengetyve.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;47.&lt;td&gt;Han har Medlidenhed med Gaasen, naar hun giver sig i Vandet, hun ei skal drukne, og om Vinteren, naar hun gaaer barfodet, at hun ei skal fryse.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;48.&lt;td&gt;Ofte kommer en sort Kylling udaf et hvidt Æg.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;49.&lt;td&gt;Der voxer undertiden en kroget Green paa et ret Træe.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;50.&lt;td&gt;Der ere saa mange Kjeppe i Skoven, som Staaddere i Landet.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;51.&lt;td&gt;Det er ei hvert Sviin, Kragen vil ride paa.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;52.&lt;td&gt;Hvo ikke kan lyde, kan ikke byde.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;53.&lt;td&gt;Han befaler som en Mand, men han agtes som et Barn.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;54.&lt;td&gt;Begyndelsen er i vor, men Enden i Guds Magt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;55.&lt;td&gt;En Daare begynder meget, og ender intet.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;56.&lt;td&gt;Hurtig, som en Koe paa en Vindeltrappe.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;57.&lt;td&gt;Soe kan ikke bruge Sadel, thi hun rider kun sjeldent.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Pudseerligt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;58.&lt;td&gt;Piller skal man sluge, ikke tygge.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;59.&lt;td&gt;Den Pung er tom, som Andres Penge ligge i.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;60.&lt;td&gt;Amboltet skjøtter ei Hammerslag.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;61.&lt;td&gt;Naar alle Fugle flyve bort, bliver Kragen igjen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;62.&lt;td&gt;Det Træe, som ofte flyttes, rodfæstes ei.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;63.&lt;td&gt;Vær som Sneglen, langsom i Raad, men, som Fuglen snar i Daad.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;64.&lt;td&gt;Gode Tanker føder gode Gjerninger.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;65.&lt;td&gt;Man kan ei forbyde Fuglen at flyve over Hovedet, men vel, at han ei gjør Rede derudi.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Tankeriigt!&lt;br&gt;Onde Tanker komme, men de bør ei huuses.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;66.&lt;td&gt;Himmelen er dog blaae, om end den Blinde seer det ei.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;67.&lt;td&gt;Den intet har af Blygden (Bluefærdigheden), har ei meget af Dygden (Dyden).
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;68.&lt;td&gt;Møe var blue, som Brud; hun sprang i Seng til Dreng med baade Skoe.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;69.&lt;td&gt;Bøn stiger op, Naade stiger ned.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;70.&lt;td&gt;Bøn og Troe faaer Oxe og Koe.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;71.&lt;td&gt;Hvo, som beder, at have Maitid om Julen, han maae bede, indtil Mai kommer.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;72.&lt;td&gt;Du skal ikke attraae, hvad Du ei kanst faae.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;73.&lt;td&gt;Suk gaaer vel til Himmelen, om end Taarerne falde paa Jorden.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;74.&lt;td&gt;Laan! og mist baade Penge og Ven.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;75.&lt;td&gt;Laant Guld vendes til Blye.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;76.&lt;td&gt;Laant Hest og egne Sporer gjøre korte Miile.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;77.&lt;td&gt;Ild og Vand ere gode Tjenere, men slemme Herrer.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;78.&lt;td&gt;Et skident Vand kan og ledske en Brand.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;79.&lt;td&gt;Sølvhammer bryder snart Jern-Dør.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;80.&lt;td&gt;Hvo, som bygger Huus med Andens Skade, samler Steen til sin Grav.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;81.&lt;td&gt;Mangen vil bygge Pallads, og haver kun en Hytte i Pungen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;82.&lt;td&gt;Liden Byrde er langveis tung.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;83.&lt;td&gt;Leger du med Narren i Huset, saa leger han med dig paa Gaden.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;84.&lt;td&gt;Stultus og Stolt voxe af et Holt (Træe).
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;85.&lt;td&gt;Herrer og Narre have frit Sprog.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;86.&lt;td&gt;Blandt hundrede Galne skal man ikke finde - en eneste Viis.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;87.&lt;td&gt;En (beundret) Nar gjør flere.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(Un sôt trouve toujours un plus sôt, qui l'admire.)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;88.&lt;td&gt;Han er ikkun Nar syv Dage om Ugen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;89.&lt;td&gt;Fanden er Vert i Verden, derfor have de Fromme ondt Herberg deri.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;90.&lt;td&gt;Naar den Onde bliver syg, vil han være Munk.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;91.&lt;td&gt;Menneskene krybe til Gud, og løbe til Fanden.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;92.&lt;td&gt;Fanden er god at komme i med, men ond at komme af med.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;93.&lt;td&gt;Naar Daaren dømmer, faaer Stakarlen (Stakkelen) Skam.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;94.&lt;td&gt;Dommeren dømmer ikke, men Loven.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;95.&lt;td&gt;Som Dommeren dømmer Menneskene, saa dømmer Gud ham.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;96.&lt;td&gt;Faa have Lykke, Alle have Døden.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;97.&lt;td&gt;Døde ere død Mands Venner.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(Und wenn die Glocke verliert ihren Ton,&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;So haben meine Freunde vergessen mich schon!)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;98.&lt;td&gt;Faar undkomme ofte for Ulven, men ikke for Slagteren.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;99.&lt;td&gt;Frygt for Døden er værre end Døden selv.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;100.&lt;td&gt;Den Levende Fred, den Døde Roe!&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(Skaal!)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;101.&lt;td&gt;Vi leve for at døe, og døe for at leve.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;102.&lt;td&gt;Døden haver en bitter Forsmag, men sød Eftersmag.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;103.&lt;td&gt;Døden er bedst, naar en Gammel lider Armod, en Fangen Svaghed, en Æret Foragt, og enhver Landflygtighed.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;104.&lt;td&gt;Frisk Mod er et godt Harnisk.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;105.&lt;td&gt;Det er en dristig Muus, der tør gjøre Rede i Kattens Øre.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;106.&lt;td&gt;I Glasset speiles Legemet, i Vinen Sindet.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;107.&lt;td&gt;Naar Øllet gaaer ind, gaaer Videt ud.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;108.&lt;td&gt;Om Aftenen som en Bjørn, om Morgenen som en skudt Ørn.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;109.&lt;td&gt;En Drukken og en Galen, dem skiller ikke uden en Søvn ad.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;110.&lt;td&gt;Sandhed og Daarskab sidde begge i Viinfadet.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;111.&lt;td&gt;Det er ei Venskab, naar man faaer en forstandig Ven til sig, og skikker ham som en Nar tilbage.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;112.&lt;td&gt;Maanen er kun engang fuld i fire Uger, men en Drukkenbolt hver Dag.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;113.&lt;td&gt;Der drukne flere i Øll og Viin om Aaret, end i Vand.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;114.&lt;td&gt;Man drikker paa Andens Sundhed, og mister sin egen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;115.&lt;td&gt;Det første Trin til Dyd, er at elske Dyd hos en Anden.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;116.&lt;td&gt;Dyd vil have reent Herberg.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;117.&lt;td&gt;Fred med Dyd, og Krig med Synd og Last.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;118.&lt;td&gt;Dyd og Manddom faae allesteds Boe.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(Liedermaans Erb' ist in allen Landen.)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;119.&lt;td&gt;Til Dyd behøves ei god Vittighed, men god Samvittighed.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;120.&lt;td&gt;Bagtale er Dydens Sæbe.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;121.&lt;td&gt;Guld er ogsaa Guld i en Skalke-Pung.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;122.&lt;td&gt;Ingen Fugl flyver saa høit, at den jo maa søge sin Føde nederligt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;123.&lt;td&gt;Fisken haver godt, han drikker, naar han vil.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;124.&lt;td&gt;Eed og Æg er snart brudt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;125.&lt;td&gt;Een Gud, een Lov, een Konge.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;126.&lt;td&gt;Man skal sig selv ære, om man end eene monne være.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;127.&lt;td&gt;Simplex homo drog til Rom, duplex nequam igjenkom.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;128.&lt;td&gt;Unge Møer maae ei lide, at man seer paa dem med Glarøine &lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(Nu kunne de ikke undgaae det.)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;129.&lt;td&gt;Gammelt Træe giver god Ild.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;130.&lt;td&gt;I Gamle Gryder kaages ogsaa Lammekiød.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;131.&lt;td&gt;Huusfred er Hunsfryd.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;132.&lt;td&gt;Manden skal være Hovedet, Qvinden Hjertet.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;133.&lt;td&gt;Tidt bliver Personer forsynede med Bestillinger, og ikke Bestillinger med Personer.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;134.&lt;td&gt;Alting har Ende, uden - Pølsen, den har to.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;135.&lt;td&gt;Gjør nitten Gange vel, og den tyvende ilde, saa faaer Du Utak for det Alt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;136.&lt;td&gt;Jo høiere Kald, jo dybere Fald.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;137.&lt;td&gt;Naar Skyggen er størst, gaaer Solen snart under.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;138.&lt;td&gt;Den mindst søger Æren, faaer hende snarest.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;139.&lt;td&gt;Man ærer ofte Een, som en Gud, og forbander ham, som en Djevel.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(Napoleon)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;140.&lt;td&gt;Penge gjælder ei allevegne eens, et Menneske agtes ei allesteds lige.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;141.&lt;td&gt;Æren er det feireste Træe i Skoven.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;142.&lt;td&gt;Skaden flyver aldrig saa langt, at Rumpen jo følger med.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;143.&lt;td&gt;Som ei engang roeses i sin Liigprædiken.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;Og naar de endelig vil roeses;&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;Saa skal de døe,&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Saa skal deres Enke&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Betale en Liigprædiken.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Stig (i Niels Ebbesen.)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;144.&lt;td&gt;Skam er saa fast en Farve, at den neppe ved Forglemmelse kan afvaskes.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;145.&lt;td&gt;Den Steen bliver vaad, som hver Mand spytter paa.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;146.&lt;td&gt;Man regjerer bedre ved Exempler end ved Love.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;147.&lt;td&gt;Man fanger Qvinder med Penge, Narre med Roes, og Harer med Hunde.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;148.&lt;td&gt;Fælleds Fare gjør Venner af Fiender.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;149.&lt;td&gt;Fattig Mand boer tryggest.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;150.&lt;td&gt;Naar Ulykken naaer den Rige til Knæerne, da naaer hun den Fattige til Halsen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;151.&lt;td&gt;Den er dobbelt arm, som haver været riig.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;152.&lt;td&gt;Ofte maa Stuedøren undgjælde, at Stakarlen er vred.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;153.&lt;td&gt;Ondt Land, hvor man har ingen Ven.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;154.&lt;td&gt;Enhver bærer sin Fiende i sin egen Barm.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;155.&lt;td&gt;Ingen Hund er Harens Ven.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;156.&lt;td&gt;Een Fiende er for meget, og hundrede Venner ere ei nok.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;157.&lt;td&gt;Er din Uven kun som en Myre, saa regn ham dog blandt Elefanterne.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;158.&lt;td&gt;Aabenbar Fiende er bedre end Hykleven.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;159.&lt;td&gt;Af sød Viin bliver suur Edike, af bedste Venner største Uvenner.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;160.&lt;td&gt;Man skal kjerne, til man faaer Smør.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;161.&lt;td&gt;Hvo der vil jage en anden over tre Gjerder, maa selv over de to.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;162.&lt;td&gt;Helligdagsklæder bliver engang hver Dags Klæder.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;163.&lt;td&gt;Eens Opgang, en Andens Undergang.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;164.&lt;td&gt;Intet vissere end Forandring i vort Levnet, og intet uvissere, end naar det vil skee.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;165.&lt;td&gt;Hver Dag har sin Nat, hver Glæde sin Sorg.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;166.&lt;td&gt;Lykke og Ulykke ere næste Naboer.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;167.&lt;td&gt;Og var der end 24 Børn, saa er dog Faderen ældst.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;168.&lt;td&gt;Forord børje (foraarsage) ei Trætte.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(man har forqvaklet dette Ordsprog: Forord bry-&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;der ei Trætte.)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;169.&lt;td&gt;Forsonet Venskab er som et ildelægt Saar.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;170.&lt;td&gt;I Forliig skal agtes, at den Ene ikke faaer Sværdet, den Anden Skeden.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;171.&lt;td&gt;Falder Himmelen, da brøste der mange Leergryder.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;172.&lt;td&gt;Jo mere en Brønd øses, des bedre bliver Vandet.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;173.&lt;td&gt;Man prøver med Ilden Guldet, med Guldet Qvinder, med Qvinder Mænd.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;174.&lt;td&gt;Der springer mange Strænge, før Een bliver Mester paa Luthen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;175.&lt;td&gt;Den Stund, Hunden pisser, løber Ulven ad Skoven.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;176.&lt;td&gt;Tilgiv Andre, men ei Dig selv.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;177.&lt;td&gt;Bedre at have Forsorg end Eftersorg.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;178.&lt;td&gt;Lykken gaaer til Døren, og spørger, om Forsyn (Forsorg) er inde.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;179.&lt;td&gt;Der er megen Mad i Guds Kjælder.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;180.&lt;td&gt;Gud giver enhver Fugl sin Føde; men kaster den ei i Reden til ham.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;181.&lt;td&gt;At arbeide hører til Menneskene; at Arbeide lykkes, hører Gud til.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;182.&lt;td&gt;Det dundrer saa lidt, naar Viben dandser paa Engjord (Majord).
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;183.&lt;td&gt;Viben vil værge al Marken, og kan ikke værge sin egen Rede.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;184.&lt;td&gt;Vandet gjør Graad, Vinen Sang.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;185.&lt;td&gt;Sæt Stevne efter Evne, Tæring efter Næring.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;186.&lt;td&gt;Hunden er sagtens Benene værd.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;187.&lt;td&gt;Brød er Borgemester over de andre Retter.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;188.&lt;td&gt;Hvo der gjerne vil spise (æde) Æg, skal hilse Høns.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;189.&lt;td&gt;Guld er ei saa rød, det gaaer jo ud for Brød.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;190.&lt;td&gt;Fred og velbygget Huus kjøbes ei for dyrt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;191.&lt;td&gt;Hold dine Øine fra fremmede Breve, Øren fra fremmed Tale, og Hænder fra fremmede Penge.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;192.&lt;td&gt;I en fri Stad ere frie Tunger.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;193.&lt;td&gt;Intet Sværd er skarpere end det, som strider for Friheden.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;194.&lt;td&gt;Det er den rette Frihed, der tjener Gud og Loven.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;195.&lt;td&gt;Den største Frihed er en god Samvittighed.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;196.&lt;td&gt;Hvo som er sin egen, er tidt Satans egen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;197.&lt;td&gt;Misbrugt Frihed er værd at mistes.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;198.&lt;td&gt;Ved falske Titler frydes vi:&lt;br&gt;Enhver er Træl og kaldes frie.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;199.&lt;td&gt;Af lidt sig lade skrække, tilhører Børn og Gjække.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;200.&lt;td&gt;Gamle Viser gaae endnu bedst.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;201.&lt;td&gt;Det Gamle har været nyt, og det Nye kan blive gammelt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;202.&lt;td&gt;Koen malker ikke desmere, fordi Bøtten er stor.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;203.&lt;td&gt;Giv saa i Dag, at Du og kanst give i Morgen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;204.&lt;td&gt;Fattig Kone giver Hønseæg, at hun vil have Gaaseæg igjen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;205.&lt;td&gt;Store Fiske fanges kun med store Kroge.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;206.&lt;td&gt;Den giver vel, som giver snart.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;207.&lt;td&gt;Hunden holder meer af et Been, end af en Ædelsteen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;208.&lt;td&gt;Jeg lover alle Gaver, uden - Kjøllehug.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;209.&lt;td&gt;Hvad duer det, at Koen malker vel, og vælter Spanden.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;210.&lt;td&gt;Dyd er Jomfruers bedste Hjemgivt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;211.&lt;td&gt;Lyset tjener Andre og tærer sig selv.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;212.&lt;td&gt;Egennyttig, Ingen nyttig.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;213.&lt;td&gt;Hver maa søge sit Gavn uden Andres Skade.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;214.&lt;td&gt;Har a pacem, saa pacer a me sel først, sa Haans Peir i Roagger.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(Catholsk Jydsk. Den Korset haver, signer sig selv først.)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;215.&lt;td&gt;Den Gjeld er saa vis, som Traneæg om Juelen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;216.&lt;td&gt;Til et godt Gjæstebud hører ei færre end Chariternes, ei flere end Musernes Antal.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;217.&lt;td&gt;Agt mere hos hvem, end hvad Du æder og drikker.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;218.&lt;td&gt;Hvo som ei gjemmer en Penge, faaer aldrig to.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;219.&lt;td&gt;Gjerrig Mand er Ingen god, men sig selv værst.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;220.&lt;td&gt;Hvor Sølv og Guld er i Hjertet, er Troe, Haab, og Kjærlighed udenfor.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;221.&lt;td&gt;Hvad den Gjerrige har, bruger han ei; hvad han higer efter, faaer han ei.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;222.&lt;td&gt;Gjerrighed føder blinde Børn.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;223.&lt;td&gt;Helved, Hav og den Gjerrige faaer aldrig nok.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;224.&lt;td&gt;Bærer Asenet end Guldsæk, det æder dog Tidsel.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;225.&lt;td&gt;Alle Laster tage af omsider, Gjerrighed voxer altid til.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;226.&lt;td&gt;Den Gjerrige faaer ei nok, førend han faaer Munden fuld af Jord.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;227.&lt;td&gt;En Skilling af hans Pung, en Tand af hans Mund.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;228.&lt;td&gt;Han er fød i Skive, vil heller have end give.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;229.&lt;td&gt;Han er født i Kjøbenhavn, og frygter blot for Tab og Savn.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;230.&lt;td&gt;Gjerrig vil leve fattig, for at døe riig.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;231.&lt;td&gt;Forstand skal til Raad, Lykke og Hjerte til Daad.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;232.&lt;td&gt;Snart og vel gjort følges ei gjerne ad.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;233.&lt;td&gt;At tale vel, udretter meget; at handle vel, end nu mere.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;234.&lt;td&gt;Den gjør ondt nok, der gjør intet Godt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;235.&lt;td&gt;Lystigt Mod gjør sundt Blod.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;236.&lt;td&gt;Glæde gjør Sundhed og mildt Ansigt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;237.&lt;td&gt;Lystig som en Loppe i Øre.&lt;br&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;(paa en Andens Bekostning.)&lt;/small&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;238.&lt;td&gt;Det Onde skriver man i Steen, det Gode i Støv.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;239.&lt;td&gt;Man skal ære den Gode og taale den Onde.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;240.&lt;td&gt;For et godt Menneske maa man afregne 5 Onde.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;241.&lt;td&gt;En god Mand burde aldrig døe, og en Ond fortjener ei at leve.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;242.&lt;td&gt;At give Godt for Godt, er Retfærdighed; at give Godt for Ondt, er Kjærlighed; at give Ondt for Ondt, er Hevngjerrighed; at give Ondt for Godt, er Skalkhed.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;243.&lt;td&gt;Suur Røg og ond Qvinde kommer fattig Mands Øine til at rinde.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;244.&lt;td&gt;Sorte Druer ere saa søde, som de hvide.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;245.&lt;td&gt;I et slemt Huus boer undertiden en smuk Vert.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;246.&lt;td&gt;Kroget Træe bærer og god Frugt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;247.&lt;td&gt;En grov Knub, som maa behugges af Tømmermanden, ei af Snedkeren.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;248.&lt;td&gt;Hver for sig, Gud for os Alle.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;249.&lt;td&gt;Dyrk den Gud gjerne, som baade giver Korn og Kjerne.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;250.&lt;td&gt;Guds Raadkammer har ingen Nøgel.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;251.&lt;td&gt;Hvo som til Himmerig er fød, maa vente sig Modgang og Nød.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;252.&lt;td&gt;Herregunst og Fuglesang klinge vel; men er ei lang.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;253.&lt;td&gt;Herregunst er som Solen om Vinteren; den gaaer snart under.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;254.&lt;td&gt;For langt fra Herregunst - fryser; for nær - brænder.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;255.&lt;td&gt;I det Vand man mindst troer, faaer man snarest Fisk.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;256.&lt;td&gt;Hvo som misundes, haver Brød; Hvo som misunder, lider Nød.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;257.&lt;td&gt;Had skal være dødeligt, Venskab udødeligt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;258.&lt;td&gt;Ond mister gjerne sit ene Øie, at hans Naboe kan miste begge sine.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;259.&lt;td&gt;Avind seer ei nedad, men opad til høie Ting.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;260.&lt;td&gt;Avind var aldrig god Talsmand.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;261.&lt;td&gt;Det Sygdom er for Legemet, er Avind for Sjælen.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;262.&lt;td&gt;Det er snart gjort, som længe kan skade.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;263.&lt;td&gt;Daaren har Ørnevinger og Ugleøine.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;264.&lt;td&gt;Saalænge jeg tier, er Hemmelighed en Fange, naar jeg har udsagt den, er jeg en Fange.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;265.&lt;td&gt;Ung Kok gammel Stegevender.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;266.&lt;td&gt;To Herrer, to Haner, to Narre i et Huus kunne ei vel forliges.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;267.&lt;td&gt;Selv er den rette Mand.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;268.&lt;td&gt;Store Herrer, der have Alting, fattes dog Eet: Den - som tør og kan sige dem Sandhed.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;269.&lt;td&gt;Herre uden Land er Fadet uden Viin.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;270.&lt;td&gt;Smaa Helgene gjøre og Jertegn.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;271.&lt;td&gt;Herre over Vandet er og Herre over Landet.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;272.&lt;td&gt;Hvo stedse vil hevne sin Harm, Han usel døer, forviist og arm.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;273.&lt;td&gt;Hevngjerrighed er Qvindesot.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;274.&lt;td&gt;Forlade er største Hevn.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;275.&lt;td&gt;Ingen kan hjelpe den, som ikke hjelper sig selv.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;276.&lt;td&gt;Haanden hjelper Hovedet mere end Foden.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;277.&lt;td&gt;Hjelpen er god saa nær som i - Grødfadet.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;278.&lt;td&gt;Druen modnes ei ved Maaneskin.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;279.&lt;td&gt;Det er godt at svømme, naar en anden holder Hovedet op.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;280.&lt;td&gt;Man kan tænde et andet Lys af sit uden Skade.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;281.&lt;td&gt;Naar den Blinde bærer Krøblingen, komme de begge frem.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;282.&lt;td&gt;Der er allevegne Helvede, hvor Himmelen ei er.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;283.&lt;td&gt;Ond Samvittigheds Plage - er Helvede for en levende Sjæl.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;284.&lt;td&gt;Store Ord og liden Magt, haver Fanden sammenbragt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;285.&lt;td&gt;Det Faar, som bræger saa meget, malker saa lidt.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;286.&lt;td&gt;Tomme Vogne buldre meest.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;287.&lt;td&gt;Paa Gaden bæres Guldet rød, i Huset ledes efter Brød.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;288.&lt;td&gt;Hoffart er Fornuftens Vatersot.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;289.&lt;td&gt;Hovmodig Lykke staaer aldrig paa faste Been.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;290.&lt;td&gt;Tag sagte paa, Jorden er gammel.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;291.&lt;td&gt;Lugtede Hoffærdighed vel, da var Desmer ei saa dyr.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;292.&lt;td&gt;Vær ei hovmodig i Medgang, thi det gjør Dig utaalmodig i Modgang.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;293.&lt;td&gt;Asenet kommer ikke til Hove, uden for at bære Sækken.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;294.&lt;td&gt;Hoflevnet er ofte Helvedes Gjenvei.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;295.&lt;td&gt;Hofmands Hest kommer og til at harve.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;296.&lt;td&gt;Herredøren er viid ind og trang ud.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;297.&lt;td&gt;Hoffolk ere som Regnepenge, de gjælde nu høit, nu ringe, ligesom de blive satte.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;298.&lt;td&gt;Til Hove gives mange Hænder, men faa Hjerter.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;299.&lt;td&gt;Han ager godt Læs i Gaard, (der) en god Hustru faaer.
&lt;tr&gt;&lt;td valign=top&gt;300.&lt;td&gt;De Unge kan, de Gamle skal døe.
&lt;tr&gt;&lt;td&gt;&lt;td Align=center&gt;Døden&lt;br&gt;&lt;small&gt;er her&lt;/small&gt;&lt;br&gt;Enden
&lt;/table&gt;

==Efterskrift==

'''Om Ordsprog.'''

- &quot;Febris est morbus, quem satis bene curara, sed nullo modo definire possum&quot; - sagde en stor Læge i Paris: og vor vittige Tode igjentog en Dag, som Præsident paa det høie Katheder, de selvsamme Ord, da hans Doctorandus kom i en forfærdelig Forlegenhed, fordi Een af Opponenterne ex anditorio forlangte en bestemt Forklaring over Afhandlingens Hovedgjenstand.&lt;br&gt;

&lt;center&gt;Hvad er et Ordsprog? -&lt;/center&gt;

Behøver jeg først at forklare, hvad en Stoel, en Sopha, et Bord o. s. v. er? og alligevel vilde det falde de fleste, ja, selv en Erasmus Montanus vanskeligt nok, at give os en fyldestgjørende Definition. Man prøve derpaa! og man vil finde, at det moxen er lige saa uopnaaeligt, som - at digte en Folkesang, der behager alle Kjendere, og passer ved alle Leiligheder. Skulde det da maaske være en Opgave, liig den om et perpetuum mobile? en Opgave, som ene vor Herre har opløst, da han nemlig skabte vort Universum.

Min Lærer og Veileder, Rasmus Nyerup, meddeler adskillige Forklaringer. At han, saavidt jeg erindrer, lader Johan Christoph Adelnug gjelde, som Authoritæt, gjør mig paa en vis Maade ondt. Thi Agtelse for min Lærer burde nok byde mig Tavshed; og alligevel er min Mening desværre! temmelig afvigende. Adelung var vel en dygtig Sproggrandsker, for saavidt dertil udfordres Hukommelse, Flid, og megen Læsning. Men Selvtænker og Mand af Smag var han mindre, end Eberhard. Hans Forklaring synes mig for indskrænket. Thi den udelukker alt for mange Mundhæld, Lignelser, Pudseerligheder, der vække Erindringens og Vittighedens frie Spil; der fører tilbage til Historier, Parabler, Fabler; og med deres Kjerne skjenke os en selverhvervet - (Thi Nødden skal først knækkes) - en selverhvervet Skat af sunde Tanker. Selv Peder Syv forkaster allerede blotte Lignelser, f. E. riig, som Crøsus; fattig, som Irus o. s. v. Men med Føie? - &quot;Riig, som Crøsus.&quot; Hvor minderiigt er ikke dette Mundhæld! Viser det os ikke den alrige Crøsus paa Baalet? høre vi ikke hans Udraab: O Solon! Solon? overbevises vi ikke om Lykkens Foranderlighed inden for Livets Skranker? Let kunne vi jo udvide den korte Lignelse til en fuldstændig Sætning. Nei! Alt, hvad der fra Arilds Tid af er bleven bevaret i Nationens Hukommelse; Alt, hvad der fra Læbe til Læbe toner igjennem hele Landet; og, vel at mærke, leder os til gavnlige Tanker og Erfaringssandheder; Alt dette bør beholdes. Kun moralsk urigtige, og følgelig skadelige Ordsprog og Mundhæld burde udslættes, om det var mueligt. Især, gode Mænd og Brødre i Litteraturen, især beder jeg om Naade for hine yderst jovialske og vittige Lignelser og Ordsprog, der synes intetsigende, og indeholde saa Meget! Heller vilde jeg f. E. bortskjenke den heele Athene til de Fattige i Aanden, end give Slip paa Jovialismer, som Peder Syvs: nos poma natamus, sagde Hestepæren i Aaen til de svømmende Æbler. Thi hører I ikke her den hele Legion af unge smaae Propheter tilraabe Ewald, og Pram, og Baggesen, og Oehlenschlæger, (og hvad deres Pairs hedde): nos poma natamus!? - Og nu f. E.? &quot;Hurtig som Koen paa en Vindeltrappe!&quot; Saasnart jeg blot hører denne Lignelse, tænker jeg paa den ædle, kraftfulde, men lidt tunge X., der for Spøgs Skyld i den muntre Dreyers Klub blev udnævnet til Hofdandsemester; og - paa de Mange, der for Alvor vælges til upassende Embeder; og - paa den bedrøvelige Erfarings Sandhed, der ligger til Grunde, og den Pille, der her forgyldes ved Pudseerligheden. Kort lader os beholde alle de Omløbssprog, der hverken ere tomme eller skadelige. Adskillige af de kjernefuldeste forstaaes ikke af Alle og Enhver, eller i det mindste ikke strax ved første Skue. Derfor indbyder jeg de Mænd, der ynder Folkets gamle Visdoms Skatkammer, til Forelæsninger, og Samtaler, hvorved vi gjensidigen kunde underholde og belære hinanden. De fleste kunde sikkert berige os ved enkelte, hidtil ubekjendte Almeensprog, der findes i Omløb i deres Fødeegn: og især vilde Herr Professor Finn Magnusen gjøre sig ogsaa af dette Fag fortjent, om Tiden tillod ham, at aabne det islandske Magazin for os Andre! -

&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Himmelfartsdag, 1819.

&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Sander.

[[Kategori:Folkeminder]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953</title>
    <id>1360</id>
    <revision>
      <id>3327</id>
      <timestamp>2006-01-04T11:34:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kat</comment>
      <text xml:space="preserve">Vi Frederik den Niende, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gør vitterligt: I overensstemmelse med bestemmelserne i § 94 i [[Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920]] har rigsdagen 2 gange vedtaget, og folketingsvælgerne ved en den 28. maj 1953 afholdt folkeafstemning godkendt, hvorefter Vi nu ved Vort allerhøjeste samtykke stadfæster DANMARKS RIGES GRUNDLOV 

==Kapitel I==

'''§ 1.''' Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 

'''§ 2.''' Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler. 

'''§ 3.''' Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene. 

'''§ 4.''' Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. 

==Kapitel II==

'''§ 5.''' Kongen kan ikke uden folketingets samtykke være regent i andre lande. 

'''§ 6.''' Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. 

'''§ 7.''' Kongen er myndig, når han har fyldt sit 18. år. Det samme gælder tronfølgeren. 

'''§ 8.''' Forinden kongen tiltræder regeringen, afgiver han skriftligt i statsrådet en højtidelig forsikring om ubrødeligt at ville holde grundloven. Af forsikringsakten udstedes tvende ligelydende originaler, af hvilke den ene overgives folketinget for at opbevares i sammes arkiv, den anden nedlægges i rigsarkivet. Kan kongen som følge af fraværelse eller af andre grunde ikke umiddelbart ved tronskiftet afgive denne forsikring, føres regeringen, indtil dette sker, af statsrådet, medmindre anderledes ved lov bestemmes. Har kongen allerede som tronfølger afgivet denne forsikring, tiltræder han umiddelbart ved tronskiftet regeringen. 

'''§ 9.''' Bestemmelser angående regeringens førelse i tilfælde af kongens umyndighed, sygdom eller fraværelse fastsættes ved lov. Er der ved tronledighed ingen tronfølger, vælger folketinget en konge og fastsætter den fremtidige arvefølge. 

'''§ 10.''' ''Stk. 1''. Statens ydelse til kongen bestemmes for hans regeringstid ved lov. Ved denne fastsættes tillige, hvilke slotte og andre statsejendele der skal overlades kongen til brug.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Statsydelsen kan ikke behæftes med gæld. 

'''§ 11.''' For medlemmer af det kongelige hus kan der bestemmes årpenge ved lov. Årpengene kan ikke uden folketingets samtykke nydes uden for riget. 

==Kapitel III==

'''§ 12.''' Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver den gennem ministrene. 

'''§ 13.''' Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov. 

'''§ 14.''' Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen. 

'''§ 15.''' ''Stk. 1''. Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Udtaler folketinget sin mistillid til statsministeren, skal denne begære ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives. Et ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har begæret sin afsked, fungerer, indtil et nyt ministerium er udnævnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er fornødent til embedsforretningernes uforstyrrede førelse. 

'''§ 16.''' Ministrene kan af kongen eller folketinget tiltales for deres embedsførelse. Rigsretten påkender de mod ministrene for deres embedsførelse anlagte sager. 

'''§ 17.''' ''Stk. 1''. Ministrene i forening udgør statsrådet, hvori tronfølgeren, når han er myndig, tager sæde. Kongen fører forsædet undtagen i det i § 8 nævnte tilfælde og i de tilfælde, hvor lovgivningsmagten i henhold til bestemmelsen i § 9 måtte have tillagt statsrådet myndighed til at føre regeringen.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' I statsrådet forhandles alle love og vigtige regeringsforanstaltninger. 

'''§ 18.''' Er kongen forhindret i at holde statsråd, kan han lade sagen forhandle i et ministerråd. Dette består af samtlige ministre under forsæde af statsministeren. Enhver minister skal da afgive sit votum til protokollen, og beslutning tages efter stemmeflerhed. Statsministeren forelægger den over forhandlingerne førte, af de tilstedeværende ministre underskrevne protokol for kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde ministerrådets indstilling eller lade sig sagen foredrage i statsrådet. 

'''§ 19.''' ''Stk. 1''. Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som iøvrigt er af større betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om det udenrigspolitiske nævn fastsættes ved lov. 

'''§ 20.''' ''Stk. 1''. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler. 

'''§ 21.''' Kongen kan for folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger. 

'''§ 22.''' Et af folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse. 

'''§ 23.''' I særdeles påtrængende tilfælde kan kongen, når folketinget ikke kan samles, udstede foreløbige love, der dog ikke må stride mod grundloven og altid straks efter folketingets sammentræden skal forelægges dette til godkendelse eller forkastelse. 

'''§ 24.''' Kongen kan benåde og give amnesti. Ministrene kan han kun med folketingets samtykke benåde for de dem af rigsretten idømte straffe. 

'''§ 25.''' Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende regeringsmyndigheder sådanne bevillinger og undtagelser fra lovene, som enten ifølge de før 5. juni 1849 gældende regler er i brug, eller hvortil hjemmel indeholdes i en siden den tid udgiven lov. 

'''§ 26.''' Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven. 

'''§ 27.''' ''Stk. 1''. Regler om ansættelse af tjenestemænd fastsættes ved lov. Ingen kan ansættes som tjenestemand uden at have indfødsret. Tjenestemænd, som udnævnes af kongen, afgiver en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Om afskedigelse, forflyttelse og pensionering af tjenestemænd fastsættes regler ved lov, jfr. dog herved § 64.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Uden deres samtykke kan de af kongen udnævnte tjenestemænd kun forflyttes, når de ikke derved lider tab i de med tjenestemandsstillingen forbundne indtægter, og der gives dem valget mellem sådan forflyttelse og afsked med pension efter de almindelige regler. 

==Kapitel IV==

'''§ 28.''' Folketinget udgør een forsamling bestående af højst 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer vælges på Færøerne og 2 i Grønland. 

'''§ 29.''' ''Stk. 1''. Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Valgretsalderen er den, som har opnået flertal ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953. Ændring af den til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov. Et af folketinget vedtaget forslag til en sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med § 42, stk. 5, har været undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført bestemmelsens bortfald. 

'''§ 30.''' ''Stk. 1''. Valgbar til folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Tjenestemænd, som vælges til medlemmer af folketinget, behøver ikke regeringens tilladelse til at modtage valget. 

'''§ 31.''' ''Stk. 1''. Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' De nærmere regler for valgrettens udøvelse gives ved valgloven, der til sikring af en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne fastsætter valgmåden, herunder hvorvidt forholdstalsvalgmåden skal føres igennem i eller uden forbindelse med valg i enkeltmandskredse.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.&lt;br&gt;
''Stk. 4.'' Ved valgloven gives nærmere regler vedrørende valg af stedfortrædere og disses indtræden i folketinget samt angående fremgangsmåden i tilfælde, hvor omvalg måtte blive nødvendigt.&lt;br&gt;
''Stk. 5.'' Særlige regler om Grønlands repræsentation i folketinget kan gives ved lov. 

'''§ 32.''' ''Stk. 1''. Folketingets medlemmer vælges for fire år.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har fundet sted. Efter udnævnelse af et nyt ministerium kan valg dog ikke udskrives, forinden statsministeren har fremstillet sig for folketinget.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Det påhviler statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udløb.&lt;br&gt;
''Stk. 4.'' Mandaterne bortfalder i intet tilfælde, før nyvalg har fundet sted.&lt;br&gt;
''Stk. 5.'' Der kan ved lov gives særlige regler om færøske og grønlandske folketingsmandaters ikrafttræden og ophør.&lt;br&gt;
''Stk. 6.'' Mister et medlem af folketinget sin valgbarhed, bortfalder hans mandat.&lt;br&gt;
''Stk. 7.'' Ethvert nyt medlem afgiver, når hans valg er godkendt, en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven. 

'''§ 33.''' Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed. 

'''§ 34.''' Folketinget er ukrænkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende befaling, gør sig skyldig i højforræderi. 

==Kapitel V==

'''§ 35.''' ''Stk. 1''. Nyvalgt folketing træder sammen kl. 12 den tolvte søgnedag efter valgdagen, dersom kongen ikke har indkaldt det til møde forinden.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Straks efter prøvelsen af mandaterne sættes folketinget ved valg af formand og næstformænd. 

'''§ 36.''' ''Stk. 1''. Folketingsåret begynder den første tirsdag i oktober og varer til samme tirsdag det følgende år.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' På folketingsårets første dag kl. 12 sammentræder medlemmerne til møde, hvor folketinget sættes påny. 

'''§ 37.''' Folketinget træder sammen på det sted, hvor regeringen har sit sæde. I overordentlige tilfælde kan folketinget dog samles andetsteds i riget. 

'''§ 38.''' ''Stk. 1''. På det første møde i folketingsåret afgiver statsministeren en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' På grundlag af redegørelsen finder en almindelig forhandling sted. 

'''§ 39.''' Folketingets formand indkalder folketinget til møde med angivelse af dagsorden. Det påhviler formanden at indkalde til møde, når mindst to femtedele af folketingets medlemmer eller statsministeren skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden. 

'''§ 40.''' Ministrene har i embeds medfør adgang til folketinget og er berettigede til under forhandlingerne at forlange ordet, så ofte de vil, idet de iøvrigt iagttager forretningsordenen. Stemmeret udøver de kun, når de tillige er medlemmer af folketinget. 

'''§ 41.''' ''Stk. 1''. Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det tre gange har været behandlet i folketinget.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' To femtedele af folketingets medlemmer kan overfor formanden begære, at tredje behandling tidligst finder sted tolv søgnedage efter forslagets vedtagelse ved anden behandling. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Udsættelse kan dog ikke finde sted, forsåvidt angår forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om indirekte skatter samt i påtrængende tilfælde forslag til love, hvis ikrafttræden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål.&lt;br&gt;
''Stk. 4.'' Ved nyvalg og ved folketingsårets udgang bortfalder alle forslag til love og andre beslutninger, der ikke forinden er endeligt vedtaget. 

'''§ 42.''' ''Stk. 1''. Når et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jfr. stk. 6, kan kun i det i stk. 7 omhandlede tilfælde stadfæstes af kongen inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden begæret folkeafstemning har fundet sted.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Når der er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde.&lt;br&gt;
''Stk. 4.'' Træffer folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministeren, der derefter lader lovforslaget bekendtgøre med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iværksættes efter statsministerens nærmere bestemmelse tidligst tolv og senest atten søgnedage efter bekendtgørelsen.&lt;br&gt;
''Stk. 5.'' Ved folkeafstemningen stemmes for og mod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.&lt;br&gt;
''Stk. 6.'' Forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter samt love til gennemførelse af bestående traktatmæssige forpligtelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme gælder forslag til de i §§ 8, 9, 10 og 11 omhandlede love såvel som de i § 19 nævnte beslutninger, der måtte være i lovs form, medmindre det for disse sidste ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning skal finde sted. For grundlovsændringer gælder reglerne i § 88.&lt;br&gt;
''Stk. 7.'' I særdeles påtrængende tilfælde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadfæstes af kongen straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Såfremt en tredjedel af folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler begærer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning efter foranstående regler. Forkastes loven ved folkeafstemningen, kundgøres dette af statsministeren uden unødigt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundgørelsesdagen er loven bortfaldet.&lt;br&gt;
''Stk. 8.'' Nærmere regler om folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted på Færøerne og i Grønland, fastsættes ved lov. 

'''§ 43.''' Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ejheller kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov. 

'''§ 44.''' ''Stk. 1''. Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Om udlændinges adgang til at blive ejere af fast ejendom fastsættes regler ved lov. 

'''§ 45.''' ''Stk. 1''. Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Kan behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finansår ikke ventes tilendebragt inden finansårets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for folketinget. 

'''§ 46.''' ''Stk. 1''. Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, må skatterne ikke opkræves.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtagne finanslov eller i en af folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov. 

'''§ 47.''' ''Stk. 1''. Statsregnskabet skal fremlægges for folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Folketinget vælger et antal revisorer. Disse gennemgår det årlige statsregnskab og påser, at samtlige statens indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. De kan fordre sig alle fornødne oplysninger og aktstykker meddelt. De nærmere regler for revisorernes antal og virksomhed fastsættes ved lov.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Statsregnskabet med revisorernes bemærkninger forelægges folketinget til beslutning. 

'''§ 48.''' Folketinget fastsætter selv sin forretningsorden, der indeholder de nærmere bestemmelser vedrørende forretningsgang og ordens opretholdelse. 

'''§ 49.''' Folketingets møder er offentlige. Formanden eller det i forretningsordenen bestemte antal medlemmer eller en minister kan dog forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpå det uden forhandling afgøres, om sagen skal forhandles i et offentligt eller lukket møde. 

'''§ 50.''' Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen. 

'''§ 51.''' Folketinget kan nedsætte kommissioner af sine medlemmer til at undersøge almenvigtige sager. Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger såvel af private borgere som af offentlige myndigheder. 

'''§ 52.''' Folketingets valg af medlemmer til kommissioner og hverv sker efter forholdstal. 

'''§ 53.''' Ethvert medlem af folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og derom æske ministrenes forklaring. 

'''§ 54.''' Andragender kan kun overgives til folketinget ved et af dettes medlemmer. 

'''§ 55.''' Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning. 

'''§ 56.''' Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere. 

'''§ 57.''' Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning. For sine ytringer i folketinget kan intet af dets medlemmer uden folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme. 

'''§ 58.''' Folketingets medlemmer oppebærer et vederlag, hvis størrelse fastsættes ved valgloven. 

==Kapitel VI==

'''§ 59.''' ''Stk. 1''. Rigsretten består af indtil 15 af de efter embedsalder ældste ordentlige medlemmer af rigets øverste domstol og et tilsvarende antal af folketinget efter forholdstal for 6 år valgte medlemmer. For hver af de valgte vælges en eller flere stedfortrædere. Folketingets medlemmer kan ikke vælges til eller virke som medlemmer af rigsretten. Kan i et enkelt tilfælde nogle af den øverste domstols medlemmer ikke deltage i sagens behandling og påkendelse, fratræder et tilsvarende antal af de af folketinget sidst valgte rigsretsmedlemmer.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Retten vælger selv sin formand af sin midte.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Er sag rejst ved rigsretten, beholder de af folketinget valgte medlemmer deres sæde i retten for denne sags vedkommende, selvom det tidsrum, for hvilket de er valgt, udløber.&lt;br&gt;
''Stk. 4.'' Nærmere regler om rigsretten fastsættes ved lov. 

'''§ 60.''' ''Stk. 1''. Rigsretten påkender de af kongen eller folketinget mod ministrene anlagte sager.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' For rigsretten kan kongen med folketingets samtykke lade også andre tiltale for forbrydelser, som han finder særdeles farlige for staten. 

'''§ 61.''' Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes. 

'''§ 62.''' Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler herom fastsættes ved lov. 

'''§ 63.''' ''Stk. 1''. Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. Den, der vil rejse sådant spørgsmål, kan dog ikke ved at bringe sagen for domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme øvrighedens befaling.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Påkendelse af spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser kan ved lov henlægges til en eller flere forvaltningsdomstole, hvis afgørelser dog skal kunne prøves ved rigets øverste domstol. De nærmere regler herom fastsættes ved lov. 

'''§ 64.''' Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afsættes uden ved dom, ejheller forflyttes mod deres ønske, uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog kan den dommer, der har fyldt sit 65. år, afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget på grund af alder. 

'''§ 65.''' ''Stk. 1''. I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' I strafferetsplejen skal lægmænd medvirke. Det fastsættes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted, herunder i hvilke sager nævninger skal medvirke. 

==Kapitel VII==

'''§ 66.''' Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. 

'''§ 67.''' Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. 

'''§ 68.''' Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen. 

'''§ 69.''' De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov. 

'''§ 70.''' Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. 

==Kapitel VIII==

'''§ 71.''' ''Stk. 1''. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod sikkerhed, bestemme dennes art og størrelse. Denne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, forsåvidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet.&lt;br&gt;
''Stk. 4.'' Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret.&lt;br&gt;
''Stk. 5.'' Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte.&lt;br&gt;
''Stk. 6.'' Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.&lt;br&gt;
''Stk. 7.'' Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse. 

'''§ 72.''' Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse. 

'''§ 73.''' ''Stk. 1''. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget påny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed. 

'''§ 74.''' Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov. 

'''§ 75.''' ''Stk. 1''. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder. 

'''§ 76.''' Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen. 

'''§ 77.''' Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. 

'''§ 78.''' ''Stk. 1''. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.&lt;br&gt;
''Stk. 4.'' Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.&lt;br&gt;
''Stk. 5.'' Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov. 

'''§ 79.''' Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred. 

'''§ 80.''' Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles. 

'''§ 81.''' Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver. 

'''§ 82.''' Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov. 

'''§ 83.''' Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet. 

'''§ 84.''' Intet len, stamhus, fideikommisgods eller andet familiefideikommis kan for fremtiden oprettes. 

'''§ 85.''' For forsvarsmagten er de i §§ 71, 78 og 79 givne bestemmelser kun anvendelige med de indskrænkninger, der følger af de militære loves forskrifter. 

==Kapitel IX==

'''§ 86.''' Valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene er den for valg til folketinget til enhver tid gældende. For Færøernes og Grønlands vedkommende fastsættes valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene ved lov eller i henhold til lov. 

'''§ 87.''' Islandske statsborgere, der i medfør af loven om ophævelse af dansk-islandsk forbundslov m.m. nyder lige ret med danske statsborgere, bevarer de i grundloven hjemlede rettigheder, der er knyttede til dansk indfødsret. 

==Kapitel X==

'''§ 88.''' Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget. Vedtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget følgende folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov. 

==Kapitel XI==

'''§ 89.''' Denne grundlov træder i kraft straks. Dog vedbliver den i henhold til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 senest valgte rigsdag at bestå, indtil nyvalg har fundet sted i overensstemmelse med reglerne i kapitel IV. Indtil nyvalg har fundet sted, forbliver de i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 for rigsdagen fastsatte bestemmelser i kraft. 
Så er da nu gældende ret, alle til ubrødelig efterlevelse, 
DANMARKS RIGES GRUNDLOV 

&lt;center&gt;Givet på Christiansborg slot, den 5. juni 1953.&lt;br&gt;
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.&lt;br&gt;
Frederik R.&lt;br&gt;
(L.S.)


&lt;table&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td&gt;Erik Eriksen.&lt;td&gt;Ole Bjørn Kraft.&lt;td&gt;Thorkil Kristensen.  
&lt;tr&gt;&lt;td&gt;Harald Petersen.&lt;td&gt;Carl Hermansen&lt;td&gt;Jens Sønderup.  
&lt;tr&gt;&lt;td&gt;Aksel Møller.&lt;td&gt;Flemming Hvidbjerg.&lt;td&gt;Poul Sørensen.  
&lt;tr&gt;&lt;td&gt;Helga Pedersen.&lt;td&gt;Knud Ree.&lt;td&gt;Aage L. Rytter.
&lt;tr&gt;&lt;td&gt;Jørgen Jørgensen.
&lt;/table&gt;

&lt;/center&gt;

[[Kategori:Lovtekst|Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953]] [[Kategori:Historiske dokumenter|Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953]] [[Kategori:Forfatninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hjælp:Forfattersider</title>
    <id>1362</id>
    <revision>
      <id>5297</id>
      <timestamp>2006-09-27T14:18:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>opdatering om forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">==Formål med forfattersider==
Formålet med forfattersiderne er at skabe en fornuftig måde at navigere i de tekster, der stilles til rådighed på Wikisource, via [[Wikisource:Forfattere|Forfatterindekset]]. Til vores formål er en forfatter en person, der har skrevet en tekst, som findes på Wikisource. Disse tekster kan være indenfor enhver genre inklusive skønlitteratur, faglitteratur, breve, taler, osv.

==Navnerum==

Forfattersider pladseres i pseudo-navnerummet &quot;Forfatter:&quot;, d.v.s. forfatterside for eksempelvis [[Forfatter:Carl Brosbøll|Carl Brosbøll]] navngives &lt;nowiki&gt;[[Forfatter:Carl Brosbøll]]&lt;/nowiki&gt;. 

==Layout==
Der er oprettet en [[skabelon:Forfatter|skabelon]] til at lette formateringen af forfattersiderne. Skabelonen giver forfattersiderne en ensartet opbygning og bør altid bruges.

=== Brug af forfatterskabelonen ===
&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;
{{Forfatter
|Navn=
|Datoer= ( – )
|GemUnder=
|Wikipedia=
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=
|TOC=
|Billede=
}}
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;

Denne skabelon er tiltænkt brug på forfattersider. Udfyld med alle relevante informationer og efterlad ukendte eller irrelevante parametre tomme. Fjern ikke ubrugte parametre, da skabelonen ellers ikke vil blive vist korrekt på siden.

==== Forfatterskabelonens parametre ====
* '''Navn:''' Forfatterens navn i taleformat (&lt;code&gt;Fornavn Efternavn&lt;/code&gt;).
* '''Datoer:''' Datoer for fødsel og død (&lt;code&gt;Fødeår - Dødsår&lt;/code&gt;).
* '''GemUnder:''' Forfatterens navn i kategoriseret form (&lt;code&gt;Efternavn, Fornavn&lt;/code&gt;).
* '''Wikipedia:''' Titlen på forfatterens [[w:Wikipedia|Wikipedia]]artikel (variabel).
* '''Wikiquote:''' Titlen på forfatterens side på [[w:Wikiquote|Wikiquote]] (variabel).
* '''Wikicommons:''' Titlen på forfatterens side eller kategori på [[w:Wikicommons|Wikicommons]] (variabel).
* '''Biografi:''' En kortfattet forfatterbiografi. Wikipediaartiklens introduktion kan eventuelt bruges.
* '''TOC:''' Aktiverer eller deaktiverer indholdsfortegnelsen. Efterlad tom for at deaktivere, tilføj et eller andet indhold for at aktivere. Bør normalt efterlades tomt.
* '''Billede:''' Navnet på billedet af forfatteren på Wikisource eller Wikicommons, udelad 'billede:' præfikset. (&lt;code&gt;Filnavn.ext&lt;/code&gt;).

==Værker==
Dette er en liste over forfatterens værker. Listen over værker pladseres ummidelbart under forfatterskabelonen. Den er ikke begrænset til de værker, der findes på Wikisource, alle værker kan medtages. Værkerne bør listes i kronologisk rækkefølge. Store værker kan inddeles i kapitler, alt efter omstændighederne, og, med mindre listen af kapitler/dele er lang nok til at retfærdiggøre en underside, bør disse angives i listen. Er et værk skrevet i samarbejde med en eller flere andre forfattere bør disse nævnes ud for værket ved at lave links til medforfatternes forfattersider.

Eksempel:

&lt;nowiki&gt;*[[Titel 1]]&lt;/nowiki&gt; (1756)&lt;br&gt;
&lt;nowiki&gt;*[[Titel 2]] (1759) sammen med [[Forfatter:En Eller Anden|En Eller Anden]]&lt;/nowiki&gt;&lt;br&gt;
&lt;nowiki&gt;*'''Titel 3'''&lt;/nowiki&gt; (1767)&lt;br&gt;
&lt;nowiki&gt;**[[Titel 3 del 1]]&lt;/nowiki&gt;&lt;br&gt;
&lt;nowiki&gt;**[[Titel 3 del 2]]&lt;/nowiki&gt;&lt;br&gt;
&lt;nowiki&gt;*[[Titel 4]]&lt;/nowiki&gt; (1780)&lt;br&gt;

*[[Titel 1]] (1756)
*[[Titel 2]] (1759) sammen med [[Forfatter:En Eller Anden|En Eller Anden]]
*'''Titel 3''' (1767)
**[[Titel 3 del 1]]
**[[Titel 3 del 2]]
*[[Titel 4]] (1780)

==Andre afsnit==
Der er som regel ikke behov for yderligere afsnit, men det kan i nogle gange være relevant at opdele værkerne i underafsnit såsom &quot;romaner&quot;, &quot;digte&quot;, &quot;eventyr&quot; eller lignende.

==Se også==

*[[Wikisource:Stilmanual]]

[[Kategori:Hjælp|Forfattersider]]

[[en:Help:Author pages]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Hans Christian Ørsted</title>
    <id>1363</id>
    <revision>
      <id>5291</id>
      <timestamp>2006-09-26T12:47:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>80.104.130.213</ip>
      </contributor>
      <comment>+ la</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Hans Christian Ørsted
|Datoer= (1777 – 1851)
|GemUnder=Ørsted, Hans Christian
|Wikipedia=Hans Christian Ørsted
|Wikiquote=
|Wikicommons=Hans Christian Ørsted
|Biografi=Dansk fysiker og kemiker.
|TOC=
|Billede=Hans Christian Ørsted.jpg
}}

*[[Forsøg over den electriske Vexelkamps Indvirkning paa Magnetnaalen]] (1820, genoptrykt 1920)
*[[:la:Experimenta circa effectum conflictus electrici in acum magneticam|Experimenta circa effectum conflictus electrici in acum magneticam]] (1820)

'''Posthume udgivelser'''

*[[Aanden i Naturen]] (1856)
*[[Skønhedslovenes Grundlighed i det hele Verdensalt]] ''fra &quot;Aanden i Naturen&quot; 1856'' (1958)


[[la:Scriptor:Hans Christian Ørsted]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forsøg over den electriske Vexelkamps Indvirkning paa Magnetnaalen</title>
    <id>1364</id>
    <revision>
      <id>2457</id>
      <timestamp>2005-09-20T17:50:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>interwiki</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Udgave}}
Af [[Forfatter:Hans Christian Ørsted|Hans Christian Ørsted]]

De første Forsøg over den Gjenstand, jeg vil oplyse, anstilledes i de Forelæsninger, som jeg i afvigte Vinter holdt over Electricitet, Galvanisme og Magnetisme. Det syntes ved disse Forsøg at vise sig, at Magnetnaalen kunde ved et galvanisk Apparat bringes ud af sin Stilling, og det ved en sluttet Kjede; men ikke, som adskillige berømte Physikere forgjeves have forsøgt, ved en aaben. Da imidlertid disse Forsøg anstilledes med et mindre virksomt Apparat, og de fremkomne Phænomener altsaa ikke syntes at være tilstrækkelig tydelige i Forhold til Sagens Vigtighed, saa forenede jeg mig med min Ven Justitzraad Esmarch, for at gjentage og udvide Forsøgene med det store galvaniske Apparat, som vi i Forening have indrettet. Hr. Commandeur Wleugel, Ridder af Dannebrogen bivaanede Forsøgene som Deeltager og Vidne. Hs. Exellence Hr. Oberhofmarskalk Hauch, Ridder af Elephanten og Storkors af Dannebrogen, hvis store Indsigter i Naturvidenskaberne allerede længe have været noksom bekjendte, vor skarpsindige Professor Reinhardt, Professor Jacobsen Dr. Med., som besidder en  saa udmærket Duelighed i Anstillelsen af Forsøg, samt den duelige Chemiker Dr. Zeise vare af og til nærværende ved Forsøgene. Ofte gjorde jeg vel allene Forsøg over den omhandlede Gjenstand; men det, jeg var heldig nok til saaledes at opdage, gjentoges stedse i Selskab med disse kyndige Mænd.

I at opregne disse Forsøg vil jeg forbigaae alle dem, der vel have ledet til at finde, hvorledes Sagen forholdt sig, men siden efter intet oplyse nøjere, og opholder mig altsaa blot ved dem, der tydeligt vise Gjenstandens egentlige Væsen.

Det galvaniske Apparat, som vi have anvendt, bestaaer af 20 rektangulære Kasser af Kobber, hvis Højde og Længde omtrent er 12 Tommer, hvis Bredde derimod ikke stort over 2&lt;sup&gt;1&lt;/sup&gt;/&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt; Tomme; enhver Kasse er forsynet med 2 Kobberbøiler, der ere saaledes bøjede, at de kunne bære en Kobberstang, hvorpaa der hænger en Zinkplade, som gaaer ned i Vædsken i den næste Kasse. Vandet i Kassen indeholder omtrent &lt;sup&gt;1&lt;/sup&gt;/&lt;sub&gt;60&lt;/sub&gt; Salpetersyre og ligesaameget Svovlsyre. Den Deel af Zinkpladen, som er nedsænket i Vædsken, er omtrent en Fiirkant, hvoraf hver Side er 10 Tommer. Et mindre Apparat lader sig ogsaa anvende, naar det blot kan bringe en Metaltraad i Glødning.

De modsatte Poler af Apparatet forbindes med en Metaltraad, som vi for Kortheds Skyld ville kalde den forenende Leder, eller Forbindelsestraaden: den Virkning derimod, som finder Sted i Traaden og det omliggende Rum, ville vi benævne den electriske Vexelkamp (conflictus).

Man sætte nu en retliniet Deel af denne Traad i horizontal Stilling over en vedbørlig ophængt Magnetnaal, og parallel med den; skulde det være nødvendigt, kan man bøie Forbindelsestraaden saaledes, at den faaer den til Forsøget meest beqvemme Stilling. Saasnart dette er skeet, vil Magnetnaalen bevæge sig, og det saaledes, at den Pol af den, som ligger under den Deel af Traaden, der nærmest modtager Electricitet fra Apparatets negative Pol, afviger mod Vesten.

Overskrider Lederens Afstand fra Magnetnaalen ikke &lt;sup&gt;3&lt;/sup&gt;/&lt;sub&gt;4&lt;/sub&gt; Tommer, saa vil den frembragte Afvigning omtrent være 45&amp;deg;; men forøges Frastanden, saa formindskes Afvigelsesvinkelen i samme Forhold, som Afstandene voxe. Ligeledes er ogsaa Afvigelsen forskjellig efter Apparatets Styrke.

Forbindelsestraaden kan forandre sit Sted mod Øst og Vest, kun at den forbliver parallel med Naalen, uden at dette gjør nogen Forandring i Virkningerne, Størrelsen allene undtagen; følgelig kan Virkningen ikke tilskrives blot Frastødning og Tiltrækning, thi i saa Fald maatte den Magnetpol, som tiltrækkes af Lederen, naar den er stillet paa den østlige Side, frastødes, naar den havde Plads paa den vestlige. Lederen kan bestaae af flere sammenheftede Traade, eller Metalstrimler. Metallets Natur forandrer ei heller Virkningen, uden maaskee dens Størrelser. Vi have anvendt med lige Held Traade af Platin, Guld, Sølv, Messing, Jern, Strimler af Tin og Bly; en Masse af Qviksølv. En Leder, der er afbrudt af Vand, var heller ikke uden Virkning; naar Mellemrummet ikke var flere Tommer langt.

Ledningstraadens Virkning paa Magnetnaalen gaaer igjennem Glas Metaller Træe Vand Harpix, Porcellainkar, Stene; thi mellemlagte Plader af Glas, Metal og Træe ophæve den aldeles ikke: ei heller forsvinder den derved, at Plader af Glas Metal og Træe paa eengang lægges derimellem; ja den synes ikke engang at formindskes derved. Dette samme er Tilfældet, om man lægger derimellem en Electrophorkage, en Porphyrplade, et Porcellainkar, selv om det er fyldt med Vand. Vore Forsøg have endog viist, at Virkningen ikke aftager om Magnetnaalen indesluttes i en Messingdaase, fyldt med Vand. At man aldrig har bemærket en saadan Evne til at gjennemtrænge alle Legemer hos Electriciteten og Galvanismen, behøver neppe at omtales; saa at altsaa den Virkning, der finder Sted ved den electriske Vexelkamp, er høist forskjellig fra Virkningen af de adskilte Kræfter hver for sig.

Dersom Lederen lægges i en horizontal Plan under Magnetnaalen, da er Virkningerne det samme, som naar den laae oven over, kun foregaae de i modsat Retning, thi den Pol af Magnetnaalen, under hvilken den Deel ligger af Lederen, der modtager Electricitet nærmest fra Apparatets negative Pol, vil da afvige mod Østen.

For at dette lettere kan erindres, ville vi opstille den Regel: den Pol af Magnetnaalen, over hvilken den negative Electricitet strømme ind, gaaer imod Vesten, den under hvilken den indstrømmer, gaaer imod Østen.

Dreies Ledningstraaden saaledes i den horizontale Plan, at den kommer til at danne en lidt efter lidt voxende Vinkel med den magnetiske Meridian, saa tiltager Magnetnaalens Afvigning, dersom Traadene nærmes til den bortdrevne Magnetpol, og aftager, naar den fjernes derfra.

En Ledningstraad, som ligger parallel med een ved Paahængsvægt æqvilibreret Magnetnaal i den samme horizontale Plan, hvori denne bevæger sig, driver den hverken imod Østen eller Vesten; men lader den blot nikke i Inclinationsfladen, saaledes at den Pol, ved hvilken den negative Electricitet strømmer ind, nedtrykkes, naar Lederen ligger ved den vestlige Side, og hæves, naar den ligger paa den østlige.

Lægges Ledningstraaden perpendiculair paa den magnetiske Meridians Plan, saa bliver Naalen i Ro, enten saa Traaden ligger over eller under den; det ene Tilfælde undtagen, at Traaden ligger een af Polerne overmaade nær, thi da hæves denne, naar Indstrømningen skeer fra den vestlige Ende af Traaden, og nedtrykkes, naar den skeer fra Øst.

Sættes Ledningstraaden perpendiculair tæt ved een af Naalens Poler, og dens øverste Ende modtager Electricitet fra Apparatets negative Pol, saa bevæges Magnetnaalens Pol hen mod Østen, sættes den derimod perpendiculair eet eller andet Sted mellem Polen og Midten af Naalen, saa bevæger sig Magnetnaalen mod Vesten. Modtager derimod Traadens øverste Ende Electricitet fra den positive Pol, saa vise Phænomenerne sig i omvendt Orden.

Bøjes Ledningstraaden saaledes nedad, at begge Dele af Bøjningen ere parallele eller danne parallele Been, saa frastøder eller tiltrækker den Magnetnaalen efter de forskjellige Omstændigheder. Sættes Traaden lige overfor een af Naalens Poler, saaledes at den Plan, der begrændses af de parallele Been er perpendiculair paa den magnetiske Meridian, og det østlige Been forbindes med den negative Pol af Apparatet, det vestlige med den positive, saa frastødes den nærmest liggende Magnetpol, enten mod Øst eller Vest efter Traadens forskjellige Stilling. Forbindes derimod det østlige Been med den positive Pol og det vestlige Been med den negative Pol, da tiltrækkes den nærmeste Magnetpol. Stilles Benenes Plan perpendiculair paa et eller andet Sted mellem Naalens Pol og dens Midtpunkt, da vise sig de samme Virkninger, men i omvendt Orden.

En Messingnaal, der ophænges paa samme Maade som Magnetnaalen, bevægedes ikke ved Virkningen fra Lederen. Ligeledes forblive ogsaa Naalene af Glas og Lak i Hvile, skjøndt de underkastes de samme Forsøg.

Af alle disse Phænomener kunne vi udlede nogle Momenter til at forklare Grunden til dem.

Den electriske Vexelkamp formaaer kun at virke paa Materiens magnetiske Dele. Alle umagnetiske Legemer synes at være gjennemtrængelige for den electriske Vexelkamp: de magnetiske derimod, eller maaskee rettere Legemernes magnetiske Dele, synes at gjøre Modstand imod den electriske Vexelkamps Gjennemgang; herved altsaa bevæges de af de modstridende Kræfters Indvirkning.

At den electriske Vexelkamp ikke indesluttes i Lederen, men som ovenfor er sagt, udbreder sig i det omliggende Rum, og det endog temmeligt langt, det fremlyser tydeligt af de alt anførte Iagttagelser.

Ligeledes kan man slutte, at denne Virkning skeer i Kredsen om Lederen; thi dette synes at være den eneste Betingelse, under hvilken det kan skee, at den samme Deel af Lederen, fører Magnetnaalen imod Østen, naar den er lagt under Magnetpolen, derimod driver den imod Vesten, saasnart den lægges ovenover; thi det er Kredsens Natur, at Bevægelserne i modsatte Dele maae have en modsat Retning. Desuden synes ogsaa at en Bevægelse i Kredse forbundet med en progressiv Bevægelse efter Længden af Lederen, maae danne en Sneglegang eller Spirallinie, hvilket dog, om jeg ikke tager Feil, ikke bidrager noget til Forklaringen af de hidtil bemærkede Phænomener.

Alle de her anførte Virkninger paa Nordpolen forstaaes lettelig, naar man antager, at den negative electriske Kraft eller Materie gjennemløber en Spirallinie, der gaaer fra venstre til høire, og driver Nordpolen fremad uden at virke paa Sydpolen. Virkningerne paa Sydpolen forklares ligeledes, naar man tillægger den positiv electriske Kraft eller Materie en modsat Bevægelse og Kraft til at virke paa Sydpolen; men ikke paa Nordpolen. Denne Lovs Overeensstemmelse med Naturen indsees imidlertid lettere ved Gjentagelse af Forsøgene end ved en lang Forklaring. Saare meget lettes Bedømmelsen af Phænomenerne, naar de electriske Kræfters Løb betegnes paa Lederen enten ved malede eller indskaarne Mærker.

Til det jeg ovenfor har sagt, maae jeg endnu føje dette: at jeg i en Bog, jeg for syv Aar siden udgav, har beviist, at Varmen og Lyset var en electrisk Vexelkamp. Af de nylig anførte Iagttagelser kan man nu slutte, at Bevægelsen i Spiraler ogsaa maae finde Sted ved disse Virkninger; hvilket jeg troer vil bidrage overmaade meget til at forstaae Lysets Polarisation.

&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Kjøbenhavn d. 21de Juli 1820.

:::::H. C. Ørsted.

[[Kategori:Fysik|Fysik]]

[[la:Experimenta circa effectum conflictus electrici in acum magneticam]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Der er et yndigt land</title>
    <id>1365</id>
    <revision>
      <id>5517</id>
      <timestamp>2006-10-31T10:07:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jan Friberg</username>
        <id>50</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>tegnsæts fix</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Der er et yndigt land
       | Billed = Der_er_et_yndigt_land.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Adam Oehlenschläger|Adam Oehlenschläger]]
       | Komponist = Hans Ernst Krøyer
       | Midi = [[Commons:Image:Der_er_et_yndigt_land.mid | Lyt her]]
       | Ogg = [[Commons:Image:Der_er_et_yndigt_land.Ogg | Lyt her]]
       | Lilypond = [[Der er et yndigt land/Lilypond | Se Lilypond koden]]
       | violin = [[Commons:Image:Der er et yndigt land-violin.png | Noder kan findes her]]
       | Link = Der er et yndigt land
}}

''[Dette er den udgave af Danmarks nationalsang, der oftest benyttes, bestående af 1., 2., 3. og sidste strofe af Oehlenslägers oprindelige tekst [[Fædrelands-Sang]]]''

Der er et yndigt land,&lt;br&gt;
det står med brede bøge&lt;br&gt;
|: nær salten østerstrand :|&lt;br&gt;
Det bugter sig i bakke, dal,&lt;br&gt;
det hedder gamle Danmark&lt;br&gt;
|: og det er Frejas sal :|&lt;br&gt;

Der sad i fordums tid&lt;br&gt;
de harniskklædte kæmper,&lt;br&gt;
|: udhvilede fra strid :|&lt;br&gt;
Så drog de frem til fjenders mén,&lt;br&gt;
nu hvile deres bene&lt;br&gt;
|: bag højens bautasten :|&lt;br&gt;

Det land endnu er skønt,&lt;br&gt;
ti blå sig søen bælter,&lt;br&gt;
|: og løvet står så grønt :|&lt;br&gt;
Og ædle kvinder, skønne mø'r&lt;br&gt;
og mænd og raske svende&lt;br&gt;
|: bebo de danskes øer :|&lt;br&gt;

Hil drot og fædreland!&lt;br&gt;
Hil hver en danneborger,&lt;br&gt;
|: som virker, hvad han kan! :|&lt;br&gt;
Vort gamle Danmark skal bestå,&lt;br&gt;
så længe bøgen spejler&lt;br&gt;
|: sin top i bølgen blå :|&lt;br&gt;

[[Kategori:Fædrelandssange|Der er et yndigt land]]
[[en:Der er et yndigt land]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Fædrelands-Sang</title>
    <id>1366</id>
    <revision>
      <id>5018</id>
      <timestamp>2006-07-30T17:28:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>130.225.96.2</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Adam Oehlenschläger|Adam Oehlenschläger]]

''[Dette er den oprindelige, fulde version fra 1819 af Danmarks nationalsang [[Der er et yndigt land]]. I senere udgaver bruges som regel kun 1., 2., 3. og sidste vers.]''

Der er et yndigt Land,&lt;br&gt; 
Det staaer med brede Bøge&lt;br&gt; 
Nær salten Østerstrand;&lt;br&gt;
Det bugter sig i Bakke, Dal,&lt;br&gt;
Det hedder gamle Danmark,&lt;br&gt;
Og det er Freias Sal.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Der sad i fordums Tid&lt;br&gt;
De harniskklædte Kæmper,&lt;br&gt;
Udhvilede fra Strid;&lt;br&gt;
Saa drog de frem til Fienders Meen,&lt;br&gt;
Nu hvile deres Bene&lt;br&gt;
Bag Høiens Bautasteen.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Det Land endnu er skiønt,&lt;br&gt;
Thi blaa sig Søen belter,&lt;br&gt;
Og Løvet staaer saa grønt;&lt;br&gt;
Og ædle Qvinder, skiønne Møer,&lt;br&gt;
Og Mænd og raske Svende&lt;br&gt;
Beboe de Danske Øer.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Vort Sprog er stærkt og blødt,&lt;br&gt;
Vor Tro er reen og luttret&lt;br&gt;
Og Modet er ei dødt.&lt;br&gt;
Og hver en Dansk er lige fri,&lt;br&gt;
Hver lyder tro sin Konge,&lt;br&gt;
Men Trældom er forbi.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Et venligt Syd i Nord&lt;br&gt;
Er, grønne Danarige,&lt;br&gt;
Din axbeklædte Jord.&lt;br&gt;
Og Snekken gaaer sin stolte Vei.&lt;br&gt;
Hvor Ploug og Kiølen furer,&lt;br&gt;
Der svigter Haabet ei.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Vort Dannebrog er smukt,&lt;br&gt;
Det vifter hen ad Havet&lt;br&gt;
Med Flagets røde Bugt.&lt;br&gt;
Og stedse har sin Farve hvid&lt;br&gt;
Dit hellige Kors i Blodet,&lt;br&gt;
O Dannebrog, i Strid.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Karsk er den Danskes Aand,&lt;br&gt;
Den hader Fordoms Lænker,&lt;br&gt;
Og Sværmeriets Baand.&lt;br&gt;
For Venskab aaben, kold for Spot,&lt;br&gt;
Slaaer ærlig Jydes Hierte,&lt;br&gt;
For Pige, Land og Drot.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Jeg bytter Danmark ei,&lt;br&gt;
For Ruslands Vinterørkner,&lt;br&gt;
For Sydens Blomstermai.&lt;br&gt;
Ei Pest og Slanger kiende vi,&lt;br&gt;
Ei Vesterlandets Tungsind,&lt;br&gt;
Ei Østens Raseri.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Vor Tid ei staaer i Dunst,&lt;br&gt;
Den hævet har sin Stemme&lt;br&gt;
For Videnskab og Kunst.&lt;br&gt;
Ei Bragis og ei Mimers Raab&lt;br&gt;
Har vakt i lige Strækning&lt;br&gt;
Et bedre Fremtids Haab.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Ei stor, vor Fødestavn,&lt;br&gt;
Dog hæver sig blandt Stæder&lt;br&gt;
Dit stolte Kiøbenhavn.&lt;br&gt;
Til bedre By ei Havet kom,&lt;br&gt;
Ja ingen Flod i Dalen,&lt;br&gt;
Fra Trondhiem og til Rom.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Med hellig Varetægt&lt;br&gt;
Bevare du, Alfader!&lt;br&gt;
Vor gamle Kongeslægt.&lt;br&gt;
Kong Fredrik ligner Fredegod;&lt;br&gt;
Hvor er en bedre Fyrste,&lt;br&gt;
Af bedre Helteblod?&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Hil Drot og Fædreland!&lt;br&gt;
Hil hver en Danneborger,&lt;br&gt;
Som virker hvad han kan.&lt;br&gt;
Vort gamle Danmark skal bestaae,&lt;br&gt;
Saalænge Bøgen speiler&lt;br&gt;
Sin Top i Bølgen blaa.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
[[Kategori:Fædrelandssange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Adam Oehlenschläger</title>
    <id>1367</id>
    <revision>
      <id>5101</id>
      <timestamp>2006-08-25T10:14:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>83.88.170.13</ip>
      </contributor>
      <comment>tilføjede [[Guldhornene]]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Adam Gottlob Oehlenschläger
|Datoer= (1779 – 1850)
|GemUnder=Oehlenschläger, Adam
|Wikipedia=Adam Gottlob Oehlenschläger
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=
|TOC=
|Billede=A Oelenschlager.jpg
}}

*[[Aladdins vuggevise]]
*[[Der er et yndigt land]] (1819) ''Danmarks nationalsang''
*[[Fædrelands-Sang]] (1819) ''den oprindelige fulde tekst til [[Der er et yndigt land]]''
*[[Guldhornene]] (1803)
*[[Underlige aftendufte]] (1805)

[[fi:Adam Gottlob Oehlenschläger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Dansk poesi</title>
    <id>1368</id>
    <revision>
      <id>3012</id>
      <timestamp>2005-12-08T20:12:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>87.249.161.254</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;[[Main Page:Dansk]]

*[[Der er et yndigt land]] af [[Forfatter:Adam Oehlenschläger|Adam Oehlenschläger]]
*[[Fædrelands-Sang]] af [[Forfatter:Adam Oehlenschläger|Adam Oehlenschläger]]
*[[Ørnevisen]] af ???</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Prindsessen paa Ærten</title>
    <id>1369</id>
    <revision>
      <id>3581</id>
      <timestamp>2006-02-05T17:12:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----


Der var engang en Prinds; han vilde have sig en Prindsesse, men det skulde være en ''rigtig'' Prindsesse. Saa reiste han hele Verden rundt, for at finde saadan en, men allevegne var der noget i Veien, Prindsesser vare der nok af, men om det vare ''rigtige'' Prindsesser, kunde han ikke ganske komme efter, altid var der noget, som ikke var saa rigtigt. Saa kom han da hjem igjen og var saa bedrøvet, for han vilde saa gjerne have en virkelig Prindsesse.

En Aften blev det da et frygteligt Veir; det lynede og tordnede, Regnen skyllede ned, det var ganske forskrækkeligt! Saa bankede det paa Byens Port, og den gamle Konge gik hen at lukke op.

Det var en Prindsesse, som stod udenfor. Men Gud hvor hun saae ud af Regnen og det onde Veir! Vandet løb ned af hendes Haar og hendes Klæder, og det løb ind af Næsen paa Skoen og ud af Hælen, og saa sagde hun, at hun var en virkelig Prindsesse.

“Ja, det skal vi nok faae at vide!” tænkte den gamle Dronning, men hun sagde ikke noget, gik ind i Sovekammeret, tog alle Sengklæderne af og lagde en Ært paa Bunden af Sengen, derpaa tog hun tyve Matrasser, lagde dem ovenpaa Ærten, og saa endnu tyve Ædderduuns-Dyner oven paa Matrasserne.

Der skulde nu Prindsessen ligge om Natten.

Om Morgenen spurgte de hende, hvorledes hun havde sovet.

“O forskrækkeligt slet!” sagde Prindsessen, “Jeg har næsten ikke lukket mine Øine den hele Nat! Gud veed, hvad der har været i Sengen? Jeg har ligget paa noget haardt, saa jeg er ganske bruun og blaa over min hele Krop! Det er ganske forskrækkeligt!”

Saa kunde de see, at det var en rigtig Prindsesse, da hun gjennem de tyve Matrasser og de tyve Ædderduuns Dyner havde mærket Ærten. Saa ømskindet kunde der ingen være, uden en virkelig Prindsesse.

Prindsen tog hende da til Kone, for nu vidste han, at han havde en rigtig Prindsesse, og Ærten kom paa Kunstkammeret, hvor den endnu er at see, dersom ingen har taget den.

See, det var en rigtig Historie!

[[en:The Princess and the Pea]]

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Hans Christian Andersen</title>
    <id>1370</id>
    <revision>
      <id>4979</id>
      <timestamp>2006-07-26T18:36:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>+Stoppenaalen</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Hans Christian Andersen
|Datoer= (1805 - 1875)
|GemUnder=Andersen, Hans Christian
|Wikipedia=Hans Christian Andersen
|Wikiquote=Hans Christian Andersen
|Wikicommons=Hans Christian Andersen
|Biografi=Dansk eventyrforfatter
|TOC=
|Billede=HCAndersen.jpeg
}}

====Eventyr og Historier====

*[[Boghveden]] ([[w:1841|1841]]) | ''[[:en:The Buckwheat|en]]''
*[[De vilde Svaner]] ([[w:1838|1838]]) | ''[[:en:The Wild Swans|en]]''
*[[Den grimme Ælling]] ([[w:1843|1843]]) | ''[[:en:The Ugly Duckling|en]]'' | ''[[:fr:Le Vilain Petit Canard|fr]]''
*[[Den lille Havfrue]] ([[w:1837|1837]]) | ''[[:en:The Little Mermaid|en]]''
*[[Den lille Pige med Svovlstikkerne]] ([[w:1845|1845]]) | ''[[:en:The Little Match Girl|en]]''
*[[Den standhaftige Tinsoldat]] ([[w:1838|1838]]) | ''[[:en:The Steadfast Tin Soldier|en]]''
*[[Den store Søslange]] ([[w:1871|1871]]) | ''[[:en:The Great Sea-Serpent|en]]''
*[[Den uartige Dreng]] ([[w:1835|1835]]) | ''[[:en:The Naughty Boy|en]]''
*[[Det sjunkne Kloster]] ([[w:1831|1831]])
*[[Een og tredivte Aften]] ([[w:1844|1844]]) | ''[[:en:Thirty-first Evening|en]]''
*[[Engelen]] ([[w:1843|1843]]) | ''[[:en:The Angel (Hans Christian Andersen)|en]]''
*[[Et Stykke Perlesnor]] ([[w:1856|1856]]) | ''[[:en:A String of Pearls|en]]''
*[[Flaskehalsen]] ([[w:1857|1857]]) | ''[[:en:The Bottle Neck|en]]''
*[[Fyrtøiet]] ([[w:1835|1835]]) | ''[[:en:The Tinder Box|en]]''
*[[Gartneren og Herskabet]] ([[w:1872|1872]]) | ''[[:en:The Gardener and the Noble Family|en]]''
*[[Grantræet]] ([[w:1844|1844]]) | ''[[:en:The Fir Tree|en]]''
*[[Herrebladene]] ([[w:1869|1869]]) | ''[[:en:The Court Cards|en]]''
*[[Holger Danske]] ([[w:1845|1845]]) | ''[[:en:Holger Danske (english)|en]]''
*[[“Hun duede ikke”]] ([[w:1852|1852]]) | ''[[:en:She was Good for Nothing|en]]''
*[[Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige]] ([[w:1861|1861]]) | ''[[:en:What the Old Man does is Always Right|en]]''
*[[Hyrdinden og Skorsteensfeieren]] ([[w:1845|1845]]) | ''[[:en:The Shepherdess and the Chimneysweep|en]]''
*[[Hønse-Grethes Familie]] ([[w:1869|1869]]) | ''[[:en:Chicken Grethe's Family|en]]''
*[[Ib og lille Christine|''Ib'' og lille ''Christine'']] ([[w:1855|1855]]) | ''[[:en:Ib and Little Christine|en]]''
*[[Keiserens nye Klæder]] ([[w:1837|1837]]) | ''[[:en:The Emperor's New Clothes|en]]'' | ''[[:fr:Les Habits neufs de l'Empereur|fr]]''
*[[Klods-Hans]] ([[w:1855|1855]]) | ''[[:en:Clumsy Hans|en]]''
*[[Klokkedybet]] ([[w:1856|1856]]) | ''[[:en:The Bell Deep|en]]''
*[[Metalsvinet]] ([[w:1842|1842]]) | ''[[:en:The Metal Pig|en]]''
*[[Nattergalen]] ([[w:1843|1843]]) | ''[[:en:The Nightingale|en]]''
*[[“Noget”]] ([[w:1858|1858]]) | ''[[:en:Something|en]]''
*[[Oldefa'er]] ([[w:1870|1870]]) | ''[[:en:Great-Grandfather|en]]''
*[[Pengegrisen]] ([[w:1854|1854]]) | ''[[:en:The Money Pig|en]]''
*[[Portnøglen]] ([[w:1872|1872]]) | ''[[:en:The Gate Key|en]]''
*[[Prindsessen paa Ærten]] ([[w:1835|1835]]) | ''[[:en:The Princess and the Pea|en]]''
*[[Qvæk]] ([[w:1926|1926]]) | ''[[:en:Croak|en]]''
*[[Sneedronningen]] ([[w:1844|1844]]) | ''[[:en:The Snow Queen|en]]'' | ''[[:fr:La Reine des neiges|fr]]''
*[[Sneemanden]] ([[w:1861|1861]]) | ''[[:en:The Snow Man|en]]''
*[[Stoppenaalen]] ([[w:1845|1845]])
*[[Svinedrengen]] ([[w:1841|1841]]) | ''[[:en:The Swineherd|en]]''
*[[Tommelise]] ([[w:1835|1835]]) | ''[[:en:Thumbelina|en]]''
*[[Venskabs-Pagten]] ([[w:1842|1842]]) | ''[[:en:The Shepherd's Story of the Bond of Friendship|en]]''

====Digte====
Poems
*[[Barn Jesus i en Krybbe laae]] ([[w:1832|1832]])
*[[“Danmark, mit Fædreland”]] ([[w:1850|1850]])
*[[Det døende Barn]] ([[w:1827|1827]])
*[[Jeg har en Angst som aldrig før]] ([[w:1864|1864]])
*[[Jylland]] ([[w:1859|1859]])
*[[Konen med Æggene]] ([[w:1847|1847]])
*[[Moderen med Barnet]] ([[w:1830|1830]])


[[en:Author:Hans Christian Andersen]]
[[fr:Hans Christian Andersen]]
[[zh:作者:安徒生]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hønse-Grethes Familie</title>
    <id>1371</id>
    <revision>
      <id>3688</id>
      <timestamp>2006-02-09T10:51:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
&lt;br /&gt;
''Hønse-Grethe'' var det eneste bosiddende Menneske i det ny stadselige Huus, der var bygget for Hønsene og Ænderne paa Herregaarden; det stod, hvor den gamle ridderlige Gaard havde staaet, med Taarn, takket Gavl, Voldgrav og Vindelbro. Tæt ved var et Vildnis af Træer og Buske; her havde Haven været, og strakt sig ned til en stor Sø, som nu var Mose. Raager, Krager og Alliker fløi med Skrig og Skraal hen over de gamle Træer, en mylrende Mængde Fugle; de mindskedes ikke, om man skød imellem dem, de toge snarere til. Man kunde høre dem lige ind i Hønsehuset, hvor ''Hønse-Grethe'' sad og Ællingerne løb hende over Træskoene. Hun kjendte hver Høne, hver And fra den krøb ud af Ægget, hun var stolt af sine Høns og sine Ænder, stolt af det stadselige Huus, der var bygget for dem. Reenlig og net var hendes lille Stue, det forlangte Herskabsfruen, hvem Hønsehuset hørte til; hun kom her tidt med fine, fornemme Gjester og fremviste “Hønsenes og Ændernes Caserne”, som hun kaldte det.

Der var baade Klædeskab og Lænestol, ja der var en Commode, og paa den stod opstillet en blank poleret Messingplade, hvori stod indgravet Ordet ''“Grubbe”,'' hvilket netop var Navnet paa den gamle høiadelige Slægt, som havde boet her i Riddergaarden. Messingpladen var funden da man gravede her, og ''Degnen'' havde sagt at den ikke havde andet Værd, end at den var et gammelt Minde. ''Degnen'' vidste god Besked om Stedet og gammel Tid, han havde Lærdommen af Bøger; der laae saa Meget opskrevet i hans Bordskuffe. Han havde stor Videnskab om de gamle Tider; dog den ældste Krage vidste maaskee Mere og skreg derom paa sit Maal, men det var Kragemaal, det forstod ''Degnen'' ikke ihvor klog han var.

Mosen kunde efter en varm Sommerdag dunste, saa at der laae ligesom en heel Sø ud for de gamle Træer, hvor Raager, Krager og Alliker fløi; saaledes havde her seet ud, da Ridder ''Grubbe'' levede her og den gamle Gaard stod med røde tykke Mure. Hundelænken naaede da heelt hen forbi Porten; gjennem Taarnet kom man ind i den steenlagte Gang til Stuerne; Vinduerne vare smalle og Ruderne smaa, selv i den store Sal, hvor Dandsen gik, men i den sidste ''Grubbes'' Tid var ikke dandset i Mandsminde, og dog laae der endnu en gammel Kedeltromme, der havde tjent ved Musiken. Her stod et konstigt udskaaret Skab, i det gjemtes sjeldne Blomsterløg, thi Fru ''Grubbe'' holdt af Plantning og opelskede Træer og Urter; hendes Husbond red heller ud at skyde Ulve og Vildsviin, og altid fulgte ham paa Vei hans lille Datter ''Marie.'' I en Alder af fem Aar sad hun stolt paa sin Hest og saae med store sorte Øine kjækt omkring sig. Det var hendes Lyst at slaae med Pidsken mellem Jagthundene; Faderen saae nu heller at hun slog mellem Bønderdrengene, som kom for at see paa Herskabet. —

Bonden i Jordhuset, tæt ved Gaarden, havde en Søn, ''Søren,'' i Alder med den lille høiadelige Jomfru, han forstod at klattre og maatte altid op at tage Fuglereder til hende; Fuglene skreg alt hvad de skrige kunde, og en af de største huggede ham lige over Øiet, saa at Blodet strømmede ud, man troede at Øiet var gaaet med, men det havde dog ingen Skade lidt. ''Marie Grubbe'' kaldte ham ''sin Søren,'' det var en stor Gunst, og den kom til Gode for Faderen, sølle ''Jøn;'' han havde en Dag forseet sig, skulde straffes, ride paa Træhesten. Den stod i Gaarden med fire Pæle til Been og en eneste smal Fjæl til Ryg; den skulde ''Jøn'' ride skrævs over og faae nogle tunge Muursteen om Benene for ikke at sidde altfor let; han skar gyseligt Ansigt, ''Søren'' græd og bønfaldt den lille ''Marie;'' strax bød hun at ''Sørens'' Fader skulde ned, og da man ikke lystrede hende, trampede hun i Steenbroen og rev i Faderens Kjoleærme, saa det revnede. Hun vilde hvad hun vilde, og hun fik sin Villie, ''Sørens'' Fader blev løst ned. —

Fru ''Grubbe,'' som kom til, strøg sin lille Datter hen over Haaret og saae med milde Øine paa hende, Marie forstod ikke hvorfor. —

Ind til Jagthundene vilde hun og ikke med Moderen, der gik over i Haven, ned mod Søen hvor Aakande og Aaknap stod med Blomst; Muskedonner og Brudelys svaiede mellem Sivene; hun saae paa al den Frodighed og Friskhed. “Hvor angenemt!” sagde hun. Der stod i Haven et dengang sjeldent Træ, hun selv havde plantet, ''“Blodbøg”'' kaldes det, et Slags Morian mellem de andre Træer, saa sortbrune vare Bladene; det maatte have stærkt Solskin, ellers vilde det i stadig Skygge blive grønt som de andre Træer og saaledes miste sin Mærkværdighed. I de høie Kastanier vare mange Fuglereder, ligesaa i Buskene og i Grønsværen. Det var som om Fuglene vidste at her vare de fredede, her turde Ingen plaffe med Bøsse. —

Den lille ''Marie'' kom med ''Søren,'' han kunde kravle, veed vi, og der blev hentet baade Æg og dunede Unger. Fuglene fløi i Angest og Skræk, smaa og store fløi! Viben ude fra Marken, Raager, Krager og Alliker fra de høie Træer skreg og skreg, det var et Skrig, som Slægten skriger endnu i vore Dage.

“Hvad gjøre I dog, Børn!” raabte den milde Frue, “det er jo ugudeligt Værk!”

''Søren'' stod forknyt, den lille høiadelige Jomfru saae ogsaa lidt til Siden, men derpaa sagde hun kort og mut: “Jeg maa for min Fader!”

“Herfra! herfra!” skreg de store sorte Fugle og fløi, men kom igjen næste Dag, for her vare de hjemme. —

Den stille, milde Frue blev derimod ikke længe hjemme der, Vorherre kaldte hende til sig, hos ham havde hun ogsaa mere sit Hjem, end her paa Gaarden; og Kirkeklokkerne ringede stadseligt da hendes Liig kjørtes til Kirke, fattig Mands Øine bleve vaade, for hun havde været dem god. —

Da hun var borte, tog Ingen sig af hendes Plantninger og Haven forfaldt. —

Hr. ''Grubbe'' var en haard Mand, sagde man, men Datteren, ihvor ung hun var, kunde magte ham; han maatte lee og hun fik sin Villie. Nu var hun tolv Aar gammel og stærklemmet af Væxt; hun saae med sine sorte Øine lige ind i Folk, red sin Hest som en Karl og skød sin Bøsse som en øvet Jæger.

Da kom der i Egnen stort Besøg, det allerfornemste, den unge Konge og hans Halvbroder og Kammerat Hr. ''Ulrik Frederik Gyldenløve;'' de vilde skyde Vildsviin der og blive et Døgn paa Hr. ''Grubbes'' Gaard. —

''Gyldenløve'' sad ved Bordet hos ''Marie Grubbe,'' tog hende om Hovedet og gav hende et Kys, som om de havde været i Familie sammen, men hun gav ham et Munddask og sagde at hun ikke kunde udstaae ham, og det blev der rigtigt leet af, som om det var saa fornøieligt.

Det har det maaskee ogsaa været; thi fem Aar efter, ''Marie'' havde fyldt sit syttende Aar, kom der Bud med Brev; Hr. ''Gyldenløve'' udbad sig den høiadelige Jomfrues Haand; det var Noget!

“Han er den fornemste og galanteste Herre udi Riget!” sagde Hr. ''Grubbe.'' “Det er ikke at vrage.”

“Stort skjøtter jeg ikke om ham!” sagde ''Marie Grubbe,'' men hun vragede ikke Landets fornemste Mand, der sad ved Kongens Side. —

Sølvtøi, Uldent og Linned gik med Fartøi til ''Kjøbenhavn;'' hun gjorde Reisen over Land i ti Dage. Udstyret havde contrair Vind eller ingen Vind; der gik fire Maaneder før det kom did, og da det kom, var Fru ''Gyldenløve'' borte. —

“Før vil jeg ligge paa Blaargarn end i hans Silkeseng!” sagde hun. “Heller gaaer jeg paa mine bare Been end kjører med ham i Karosse!” —

En sildig Aften i November kom to Qvinder ridende ind i ''Aarhuus'' By; det var ''Gyldenløves'' Frue, ''Marie Grubbe'' og hendes Pige; de kom fra ''Veile;'' derhen vare de komne fra ''Kjøbenhavn'' med Fartøi. De rede op til Hr. ''Grubbes'' steenmurede Gaard. Han blev ikke fornøiet ved den Visit. ''Hun'' fik knubbede Ord, men dog et Kammer at lægge sig i; fik sit Øllebrød tilmorgen, men ikke Øllebrøds Tale, det Onde i Faderen kom frem mod hende, det hun ikke var vant til; mild i Sind var hun ikke, som man raabes til saa svarer man; hun gav rigtignok Svar og talte med Beeskhed og Had om sin Ægteherre, ham hun ikke vilde leve med, dertil var hun for høvisk og ærbar. —

Saa gik et Aar, det gik ikke fornøieligt. Der faldt onde Ord mellem Fader og Datter, det maa der aldrig. Onde Ord bære ond Frugt. Hvad Ende skulde det tage.

“Vi To kunne ikke blive under Tag!” sagde en Dag Faderen. “Flyt herfra til vor gamle Gaard, men bid heller din Tunge af end sæt Løgn i Gænge!”

Saa skiltes de To; hun drog med sin Pige ind i den gamle Gaard, hvor hun var født og baaren, hvor den stille fromme Frue, hendes Moder, laae i Kirkens Gravkammer; en gammel Qvægvogter boede paa Gaarden, det var det hele Mandskab. I Stuerne hang Spindelvæv, sort og tungt af Støv, Haven voxte som den vilde; Humleranker og Snerler snoede et Net mellem Træer og Buske; Skarntyde og Nelde tog til i Væxt og Kræfter. “Blodbøgen” var overgroet og i Skygge, dens Blade vare nu grønne som de andre, almindelige Træers, det var forbi med dens Herlighed. Raager, Krager og Alliker fløi, en mylrende Mængde, hen over de høie Kastanietræer, der var et Skraal og en Skrigen, som havde de vigtigt Nyt at fortælle hverandre: Nu var hun her igjen, den Smaa, som havde ladet stjæle deres Æg og Unger; Tyven selv, som hentede dem, klattrede ude paa bladløst Træ, sad i den høie Mast og fik sine gode Slag af Tampen naar han ikke skikkede sig. —

Det fortalte Altsammen i vor Tid ''Degnen;'' han havde samlet og sat det sammen af Bøger og Optegnelser; det laae med meget Mere skrevet og gjemt i Bordskuffen.

“Op og ned er Verdens Gang!” sagde han, “det er underligt at høre!” — Og vi ville høre hvorledes det gik ''Marie Grubbe,'' derfor glemme vi dog ikke ''Hønse-Grethe,'' hun sidder i sit stadselige Hønsehuus i vor Tid, ''Marie Grubbe'' sad i sin Tid, men ikke med det Sind som gamle ''Hønse-Grethe.''

Vinteren gik, Foraaret og Sommeren gik, saa kom igjen den blæsende Efteraarstid med de vaade kolde Havgusser. Det var et eensomt Liv, et kjedsommeligt Liv der paa Gaarden.

Saa tog ''Marie Grubbe'' sin Bøsse og gik ud i Lyngheden, skød Harer og Ræve, skød hvad Fugle hun kunde træffe. Derude mødte hun mere end een Gang den adelige Herre ''Palle Dyre'' fra ''Nørrebæk,'' han gik ogsaa med sin Bøsse og sine Hunde. Han var stor og stærk, det pralede han af naar de talede sammen. Han turde have maalt sig med den salige Hr. ''Brockenhuus'' til ''Egeskov'' i ''Fyen,'' om hvis Styrke der endnu gik Ry. — ''Palle Dyre'' havde, efter hans Exempel, ladet ophænge i sin Port en Jernlænke med et Jægerhorn, og naar han red hjem, greb han om Lænken, løftede sig med Hesten fra Jorden og blæste i Hornet. —

“Kom selv at see det, Fru ''Marie!”'' sagde han. “Der er friskt Veir-Drag paa ''Nørrebæk!”'' —

Naar hun kom paa hans Gaard staaer ikke opskrevet, men paa Lysestagerne i ''Nørrebæk''-Kirke var at læse, at de vare givne af ''Palle Dyre'' og ''Marie Grubbe'' paa ''Nørrebæk'' Hovedgaard. —

Krop og Kræfter havde ''Palle Dyre;'' han drak som en Svamp, han var som en Tønde der ikke kunde fyldes; han snorkede som en heel Svinestald; rød og opdunstet saae han ud.

“Svinepolidsk og drillevorn er han!” sagde Fru ''Palle Dyre,'' ''Grubbes'' Datter. Snart var hun kjed af det Liv, men derved blev det dog ikke bedre.

En Dag stod Bordet dækket og Maden blev kold; ''Palle Dyre'' var paa Rævejagt og Fruen var ikke at finde. — ''Palle Dyre'' kom hjem ved Midnats Tid, Fru ''Dyre'' kom hverken til Midnat eller Morgen, hun havde vendt sin Ryg til ''Nørrebæk,'' var redet bort uden Hilsen og Farvel.

Det var graat, vaadt Veir; Vinden blæste kold, der fløi en Flok sorte skrigende Fugle hen over hende, de vare ikke saa huusvilde som hun.

Først drog hun Sønder paa, heelt op mod det tydske Rige, et Par Guldringe med kostelige Stene bleve satte om i Penge, saa gik hun mod Øst, saa vendte hun om igjen mod Vest, hun havde ikke Maal for Øie og var vred paa Alle, selv paa den gode Gud, saa elendigt var hendes Sind; snart blev hendes Legem det med, knap kunde hun flytte sin Fod. Viben fløi op fra sin Tue, da hun faldt over Tuen; Fuglen skreg, som den altid skriger: “Din Tyv! din Tyv!” aldrig havde hun stjaalet sin Næstes Gods, men Fugleæg og Fugleunger havde hun som lille Pige ladet hente til sig fra Tue og Træ; det tænkte hun nu paa.

Der hvor hun laae, kunde hun see Klitterne, ved Stranden derhenne boede Fiskere, men derhen kunde hun ikke naae, saa syg var hun. De store hvide Strandmaager kom flyvende hen over hende og skreg som Raager, Krager og Alliker skreg hjemme over Gaardens Have. Fuglene fløi hende ganske nær, tilsidst syntes hun at de bleve kulsorte, men saa blev det ogsaa Nat for hendes Øine. —

Da hun igjen slog Øinene op, blev hun løftet og baaren, en stor, stærk Karl havde taget hende paa sine Arme, hun saae ham lige ind i hans skjæggede Ansigt, han havde et Ar over Øiet saa at Øienbrynet var ligesom skilt i to Dele; han bar hende, saa elendig hun var, til Fartøiet, hvor han af Skipperen fik knubbede Ord for sin Gjerning.

Dagen derpaa seilede Fartøiet. ''Marie Grubbe'' kom ikke i Land; hun var altsaa med. Men kom vel nok tilbage? Ja, naar og hvor?

Ogsaa derom vidste ''Degnen'' at fortælle, og det var ikke en Historie, han selv satte sammen, han havde hele dens selsomme Gang fra en troværdig gammel Bog, vi selv kunne tage frem og læse. Den danske Historieskriver ''Ludvig Holberg,'' der har skrevet saamange læseværdige Bøger og de morsomme Comedier, af hvilke vi ret kunne kjende hans Tid og dens Mennesker, fortæller i sine Breve om ''Marie Grubbe,'' hvor og hvorledes i Verden han mødte hende; det er nok værd at høre, derfor glemme vi slet ikke ''Hønse-Grethe,'' hun sidder glad og godt i det stadselige Hønsehuus.

Fartøiet seilede bort med ''Marie Grubbe;'' der var det vi slap. —

Der gik Aar og der gik Aar. —

Pesten grasserede i ''Kjøbenhavn,'' det var i Aaret 1711. Dronningen af ''Danmark'' drog til sin tydske Hjemstavn, Kongen forlod Rigets Hovedstad, hver, som kunde, skyndte sig afsted; Studenterne, selv om de havde frit Huus og Kosten med, søgte ud af Byen. Een af dem, den Sidste, der endnu var bleven paa det saakaldte ''“Borchs Collegium”,'' tæt ved Regentsen, drog nu ogsaa afsted. Det var Klokken to i Morgenstunden; han kom med sin Randsel, der var fyldt mere med Bøger og skrevne Sager, end just med Klædningsstykker. Der hang en vaad, klam Taage ned i Byen; ikke et Menneske var at see i hele Gaden hvor han gik; rundt om paa Døre og Porte vare skrevne Kors, derinde var Soten, eller Folk vare uddøde. Heller ingen Folk vare at see i den bredere, bugtede “Kjødmangergade,” som Gaden kaldtes fra det “Rundetaarn” ned mod Kongens Slot. Nu rumlede en stor Rustvogn forbi; Kudsken svingede med Pidsken, Hestene foer i Galop, Vognen var fyldt med Døde. Den unge Student holdt sig Haanden for Ansigtet og lugtede til en stærk Spiritus, han havde paa en Svamp i et Messing Kridhuus. Fra en Kippe i et af Stræderne lød skraalende Sang og uhyggelig Latter af Folk, der drak Natten hen for at glemme, at Soten stod for Døren og vilde have dem med paa Rustvognen til de andre Døde. Studenten styrede mod Slotsbroen, der laae et Par smaa Fartøier, eet lettede for at komme bort fra den befængte By. —

“Om Gud lader os leve og vi faae Vind dertil, gaae vi til ''Grønsund'' ved ''Falster!”'' sagde Skipperen og spurgte Studenten, som vilde med, om hans Navn.

''“Ludvig Holberg,”'' sagde Studenten, og det Navn lød som ethvert andet Navn, nu lyder i det et af Danmarks stolteste Navne; den Gang var han kun en ung, ukjendt Student.

Skibet gled Slottet forbi. Det var endnu ikke lys Morgen da det naaede ud i aabent Vand. Der kom en let Brise, Seilet bovnede, den unge Student satte sig med Ansigtet mod den friske Vind og faldt isøvn, og det var just ikke det Raadeligste.

Allerede paa tredie Morgen laae Fartøiet ud for ''Falster.'' “Kjender I Nogen her paa Stedet, hvor jeg kan tage ind med lidt Penge?” spurgte ''Holberg'' Capitainen.

“Jeg troer at I gjør vel i at gaae til Færgekonen i Borrehuset!” sagde han. “Vil I være meget galant, da hedder hun Mo'er ''Søren Sørensen Møller!'' Dog, det kan hænde at hun bliver gal i Hovedet, om I er altfor fiin mod hende! Manden er arresteret for en Misgjerning, hun fører selv Færgebaaden, Næver har hun!”

Studenten tog sit Tornister og gik til Færgehuset. Stuedøren var ikke lukket af, Klinken gik op, og han traadte ind i en brolagt Stue, hvor Slagbænken med en stor Skinddyne var det Betydeligste. En hvid Høne med Kyllinger var tøiret til Slagbænken og havde væltet Vandfadet, saa at Vandet flød hen over Gulvet. Ingen Folk vare her eller i Kamret tæt ved, kun en Vugge med et Barn i. Færgebaaden kom tilbage, der sad kun Een i den, Mand eller Qvinde var ikke let at sige. Personen havde en stor Kavai om sig, og en Kabuds ligesom en Kyse om Hovedet. Baaden lagde an. —

Det var et Qvinde-Menneske som kom og traadte ind i Stuen. Hun saae ret anseelig ud, i det hun rettede sin Ryg; to stolte Øine sad under de sorte Øienbryn. Det var Moer ''Søren,'' Færgekonen; Raager, Krager og Alliker vilde skrige et andet Navn, som vi bedre kjende.

Mut saae hun ud, meget holdt hun nok ikke af at tale, men saa Meget blev dog talt og afgjort, at Studenten tingede sig i Kost paa ubestemt Tid, mens det stod saa ilde til i ''Kjøbenhavn.''

Ud til Færgehuset kom jævnligt fra den nærliggende Kjøbstad et og andet Par hæderlige Borgere. Der kom ''Frands Knivsmed'' og ''Sivert Posekiger;'' de drak et Kruus Øl i Færgehuset og discuterede med Studenten; han var en habil ung Mand, der kunde sin Practica, som de kaldte det, han læste Græsk og Latin og vidste om lærde Sager. —

“Jo mindre man veed, desmindre trykkes man deraf!” sagde Moer ''Søren.''

“I har det strengt!” sagde ''Holberg,'' en Dag hun bøgede sit Tøi i den skarpe Lud og selv maatte hugge Træknuderne til Brændsel.

“Lad mig om det!” svarede hun.

“Har I fra Lille af altid maattet slide og slæbe?”

“Det kan I vel læse i Næverne!” sagde hun og viste to rigtignok smaa men haarde, stærke Hænder med afbidte Negle. “I har jo Lærdom at læse.”

Ved Juletid begyndte stærkt Sneefog; Kulden tog fat, Vinden blæste skarpt som om den havde Skedevand at vaske Folk i Ansigtet med. Mo'er ''Søren'' lod sig ikke anfegte, smed Kavaien om sig og trak Kysen ned om Hovedet. Mørkt var der inde i Huset tidligt paa Eftermiddagen; Veed og Klynetørv lagde hun paa Ildstedet; satte sig saa og saalede sine Hoser, der var ingen Anden til at gjøre det. Mod Aften talte hun flere Ord til Studenten, end det ellers var hendes Vane; hun talte om sin Mand.

“Han har af Vaade begaaet Drab paa en ''Dragør'' Skipper og maa derfor nu i tre Aar arbeide i Jern paa ''Holmen.'' Han er kun gemeen Matros, saa maa Loven have sin Gænge.” —

“Loven gjælder ogsaa den høiere Stand!” sagde ''Holberg.'' —

“Troer I!” sagde Mo'er ''Søren'' og saae ind i Ilden, men saa begyndte hun igjen. “Har I hørt om ''Kai Lykke,'' der lod rive ned en af sine Kirker, og da Præsten ''Mads'' dundrede derover fra Prædikestolen, lod han Hr. ''Mads'' lægge i Bolt og Jern, nedsætte en Ret, og dømte ham selv at have forbrudt sin Hals, den blev ogsaa hugget over; det var ikke Vaades Gjerning og dog blev ''Kai Lykke'' den Gang frank og fri!” —

“Han var i sin Ret efter den Tid!” sagde ''Holberg,'' “nu ere vi ude over den!”

“Det kan I bilde Tosser ind!” sagde Mo'er ''Søren,'' reiste sig og gik ind i Kamret, hvor “Tøsen”, det lille Barn laae, det lettede og lagde hun, lavede saa tilrette Studentens Slagbænk; han havde Skinddynen, han var mere kuldskjær, end hun, og han var dog født i ''Norge.''

Nytaarsmorgen var det en rigtig klar Solskinsdag, Frosten havde været og var saa stærk at den fygende Snee laae frossen haard, saa at man kunde gaae paa den. Klokkerne i Byen ringede til Kirke; Student ''Holberg'' tog sin uldne Kappe om sig og vilde til Byen.

Hen over Borrehuset fløi med Skrig og Skraal Raager, Krager og Alliker, man kunde for Skraalet ikke høre Kirkeklokkerne. Mo'er ''Søren'' stod udenfor og fyldte en Messingkjedel med Snee, for at sætte den over Ilden og faae Drikkevand, hun saae op mod Fuglevrimlen og havde sine egne Tanker derved.

Student ''Holberg'' gik til Kirke; paa Veien derhen og hjemveis kom han forbi ''Sivert Posekigers'' Huus ved Porten, der blev han budt ind paa en Skaal varmt Øl med Sirup og Ingefær; Talen faldt om Mo'er ''Søren,'' men Posekigeren vidste ikke stor Besked, det vidste nok ikke Mange: hun var ikke fra ''Falster,'' sagde han, lidt Midler havde hun vist engang eiet, hendes Mand var en gemeen Matros, hidsig af Temperament, en ''Dragør'' Skipper havde han slaget ihjel, “Kjærlingen banker han, og dog tager hun hans Forsvar.” —

“Jeg taalte ikke slig Medfart!” sagde Posekigerens Kone. “Jeg er nu ogsaa kommen af bedre Folk! min Fader var kongelig Strømpevæver!”

“Derfor er I ogsaa ført i Ægteskab med en kongelig Embedsmand,” sagde ''Holberg'' og gjorde en Reverenze for hende og Posekigeren. —

Det var Helligtrekonger Aften. Mo'er ''Søren'' tændte for ''Holberg'' et Helligtrekonger Lys; det vil sige tre Tællepraase hun selv havde dyppet.

“Et Lys for hver Mand!” sagde ''Holberg.''

“Hver Mand?” sagde Konen og saae stift paa ham.

“Hver af de vise Mænd fra Østerland!” sagde ''Holberg.''

“Paa den Led!” sagde hun og taug længe stille. Men i den Helligtrekonger Aften fik han dog Mere at vide end han før havde vidst.

“I har et kjærligt Sind mod ham, I lever i Ægteskab med,” sagde ''Holberg;'' “Folk sige dog at han daglig handler ilde mod Eder.”

“Det rager Ingen uden mig!” svarede hun. “De Slag kunde jeg have havt godt af som Lille; nu faaer jeg dem vel for mine Synders Skyld! Hvad Godt han har gjort mig, det veed jeg,” og hun reiste sig heelt op. “Da jeg laae syg paa aaben Hede og Ingen skjøttede om at komme i Lag med mig, uden maaskee Raager og Krager for at hakke i mig, bar han mig paa sine Arme, og fik knubbede Ord for den Fangst, han bragte til Fartøiet. Jeg er ikke skabt til at ligge syg og saa kom jeg mig. Hver har det paa sin Led, ''Søren'' paa sin, man skal ikke dømme Øget efter Grimen! med ham har jeg i alt Det levet mere fornøielig, end med ham, de kaldte den galanteste og meest fornemme af alle Kongens Undersaatter. Jeg har været ud i Ægteskab med Statholderen ''Gyldenløve,'' Kongens Halvbroder; siden tog jeg ''Palle Dyre!'' Hip som Hap, hver paa sin Viis og jeg paa min. Det var en lang Snak, men nu veed I det!” Og hun gik ud af Stuen.

Det var ''Marie Grubbe!'' saa underlig var hende Lykkens Tumleklode. Mange Helligtrekongeraftener til blev hun ikke i Live; ''Holberg'' har nedskrevet at hun døde i Juni 1716, men han har ikke nedskrevet, for han vidste det ikke, at da Mo'er ''Søren,'' som hun kaldtes, laae Liig i Borrehuset, fløi en Mængde store, sorte Fugle hen over Stedet, de skreg ikke, som vidste de at der hører Stilhed til Begravelse. Saasnart hun laae i Jorden vare Fuglene ikke mere at see, men samme Aften blev i ''Jylland,'' ovre ved den gamle Gaard, seet en umaadelig Mængde Raager, Krager og Alliker, de skreg i Munden paa hverandre, som om de havde Noget at kundgjøre, maaskee om ham, der som lille Dreng tog deres Æg og dunede Unger, Bondens Søn, der fik Hosebaand af Jern paa Kongens Holm, og den høiadelige Jomfru, der endte som Færgekone ved ''Grønsund.'' “Bra! bra!” skrege de.

Og Slægten skreg, “bra! bra!” da den gamle Gaard blev reven ned. “De skrige det endnu og der er ikke Mere at skrige over!” sagde ''Degnen,'' naar han fortalte: “Slægten er uddød, Gaarden reven ned, og hvor den stod, staaer nu det stadselige Hønsehuus med forgyldte Fløie og med gamle ''Hønse-Grethe.'' Hun er saa glad for sin yndige Bolig, “var hun ikke kommen her, skulde hun have været i Fattighuset.”

Duerne kurrede over hende, Kalkunerne pluddrede rundt om og Ænderne snaddrede.

“Ingen kjendte hende!” sagde de, “Slægt har hun ikke. Det er en Naadens Gjerning at hun er her. Hun har hverken Andefa'er eller Hønsemo'er, intet Afkom!”

Slægt havde hun dog; hun kjendte den ikke, ''Degnen'' ikke heller, i hvormeget Opskrevet han havde i Bordskuffen, men en af de gamle Krager vidste derom, fortalte derom. Den havde af sin Mo'er og Mormo'er hørt om ''Hønse-Grethes'' Mo'er og om hendes Mormo'er, hvem vi ogsaa kjende, fra hun som Barn red over Vindelbroen og saae stolt om sig, som hele Verden og alle dens Fuglereder vare hendes, vi saae hende paa Heden ved Klitterne og sidst paa “Borrehuset”. Barnebarn, den Sidste af Slægten, var kommet hjem igjen hvor den gamle Gaard havde staaet, hvor de sorte vilde Fugle skreg, men hun sad mellem de tamme Fugle, kjendt af dem og kjendt med dem. ''Hønse-Grethe'' havde ikke Mere at ønske, hun var glad til at døe, gammel til at døe.

“Grav! grav!” skreg Kragerne.

Og ''Hønse-Grethe'' fik en god Grav, som Ingen kjende, uden den gamle Krage, dersom ikke ogsaa hun er død.

Og nu kjende vi Historien om den gamle Gaard, den gamle Slægt og hele ''Hønse-Grethes'' Familie. —
&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;
----
===== Description =====
&lt;div style=&quot;font-size:80%;line-height:100%;&quot;&gt;
{|
| Title: || Hønse-Grethes Familie
|-
| Author: || [[w:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
|-
| Language: || [[w:Danish (Hans Christian Andersen)|Danish (Hans Christian Andersen)]]
|-
| English Title: || [http://www.andersen.sdu.dk/vaerk/hersholt/ChickenGrethesFamily_e.html Chicken-Grethe's Family]
|-
| HCA Number: || [http://www.andersen.sdu.dk/vaerk/register/info_e.html?vid=186 186]
|-
| First Published: || [[w:1869|1869]]
|-
| See also: || [[w:da:Marie Grubbe|Marie Grubbe]]; &amp;nbsp; [[w:da:Ludvig Holberg|Ludvig Holberg]]
|}
&lt;/div&gt;

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Grantræet</title>
    <id>1372</id>
    <revision>
      <id>3681</id>
      <timestamp>2006-02-09T10:14:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategorier</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
Ude i Skoven stod der saadant et nydeligt Grantræ; det havde en god Plads, Sol kunde det faae, Luft var der nok af, og rundtom voxte mange større Kammerater, baade Gran og Fyr; men det lille Grantræ var saa ilter med at voxe; det tænkte ikke paa den varme Sol og den friske Luft, det brød sig ikke om Bønderbørnene der gik og smaasnakkede, naar de vare ude at samle Jordbær eller Hindbær; tidt kom de med en heel Krukke fuld eller havde Jordbær trukket paa Straa, saa satte de sig ved det lille Træ og sagde: “nei! hvor det er nydeligt lille!” Det vilde Træet slet ikke høre.

Aaret efter var det en lang Stilk større, og Aaret efter igjen var det endnu een meget længer; thi paa et Grantræ kan man altid, efter de mange Led, det har, see hvor mange Aar det har voxet.

“O, var jeg dog saadant et stort Træ, som de Andre!” sukkede det lille Træ, “saa kunde jeg brede mine Grene saa langt omkring og med Toppen see ud i den vide Verden! Fuglene vilde da bygge Rede imellem mine Grene, og naar det blæste kunde jeg nikke saa fornemt, ligesom de Andre der!”

Det havde slet ingen Fornøielse af Solskinnet, af Fuglene eller de røde Skyer, som Morgen og Aften seilede hen over det.

Var det nu Vinter, og Sneen rundt omkring laae gnistrende hvid, saa kom tidt en Hare springende, og satte lige over det lille Træ, — o, det var saa ærgerligt! — Men to Vintre gik, og ved den tredie var Træet saa stort, at Haren maatte gaae uden om det. O, voxe, voxe, blive stor og gammel, det var dog det eneste deilige i denne Verden, tænkte Træet.

I Efteraaret kom altid Brændehuggerne og fældede nogle af de største Træer, det skete hvert Aar, og det unge Grantræ, som nu var ganske godt voxent, skjælvede derved, thi de store, prægtige Træer faldt med en Knagen og Bragen til Jorden; Grenene bleve hugne fra, de saae ganske nøgne, lange og smalle ud; de vare næsten ikke til at kjende, men saa bleve de lagte paa Vogne, og Heste trak dem afsted ud af Skoven.

Hvor skulde de hen? Hvad forestod dem?

I Foraaret, da Svalen og Storken kom, spurgte Træet dem: “Veed I ikke, hvor de førtes hen? Har I ikke mødt dem?”

Svalerne vidste ikke noget, men Storken saae betænkelig ud, nikkede med Hovedet og sagde: “Jo, jeg troer det! jeg mødte mange nye Skibe da jeg fløi fra Ægypten; paa Skibene vare prægtige Mastetræer, jeg tør sige, at det var dem, de lugtede af Gran; jeg kan hilse mange Gange, de kneise, de kneise!”

“O, var jeg dog ogsaa stor nok til at flyve hen over Havet! Hvorledes er det egentligt dette Hav, og hvad ligner det?”

“Ja det er saa vidtløftigt at forklare!” sagde Storken, og saa gik den.

“Glæd Dig ved din Ungdom!” sagde Solstraalerne; “glæd Dig ved din friske Væxt, ved det unge Liv, som er i Dig!”

Og Vinden kyssede Træet, og Duggen græd Taarer over det, men det forstod Grantræet ikke.

Naar det var ved Juletid, da bleve ganske unge Træer fældede, Træer som tidt ikke engang vare saa store eller i Alder med dette Grantræ, der hverken havde Rast eller Ro, men altid vilde afsted; disse unge Træer, og de vare just de allersmukkeste, beholdt altid alle deres Grene, de bleve lagte paa Vogne og Heste trak dem afsted ud af Skoven.

“Hvorhen skulle de?” spurgte Grantræet. “De ere ikke større end jeg, der var endogsaa eet, der var meget mindre; hvorfor beholde de alle deres Grene? Hvor kjøre de hen?”

“Det vide vi! det vide vi!” qviddrede Graaspurvene. “Vi have nede i Byen kiget ind ad Ruderne! vi vide, hvor de kjøre hen! O, de komme til den største Glands og Herlighed, der kan tænkes! Vi have kiget ind af Vinduerne og seet at de blive plantede midt i den varme Stue og pyntede med de deiligste Ting, baade forgyldte Æbler, Honningkager, Legetøi og mange hundrede Lys!”

“Og saa — ?” spurgte Grantræet og bævede i alle Grene. “Og saa? Hvad skeer saa?”

“Ja, mere have vi ikke seet! Det var mageløst!”

“Mon jeg er blevet til for at gaae denne straalende Vei?” jublede Træet. “Det er endnu bedre, end at gaae over Havet! Hvor jeg lider af Længsel! Var det dog Juul! nu er jeg høi og udstrakt, som de andre, der førtes afsted sidste Aar! — O, var jeg alt paa Vognen! var jeg dog i den varme Stue med al den Pragt og Herlighed! og da — ? Ja, da kommer noget endnu Bedre, endnu Skjønnere, hvorfor skulle de ellers saaledes pynte mig! der maa komme noget endnu større, endnu herligere –! men hvad? O, jeg lider! jeg længes! jeg veed ikke selv, hvorledes det er med mig!”

“Glæd Dig ved mig!” sagde Luften og Sollyset; “glæd Dig ved din friske Ungdom ude i det Frie!”

Men det glædede sig slet ikke; det voxte og voxte, Vinter og Sommer stod det grønt; mørkegrønt stod det; Folk, som saae det, sagde: “det er et deiligt Træ!” og ved Juletid blev det fældet først af alle. Øxen hug dybt igjennem Marven, Træet faldt med et Suk hen ad Jorden, det følte en Smerte, en Afmagt, det kunde slet ikke tænke paa nogen Lykke, det var bedrøvet ved at skilles fra Hjemmet, fra den Plet, hvor det var skudt frem; det vidste jo, at det aldrig mere saae de kjære gamle Kammerater, de smaae Buske og Blomster rundtom, ja maaskee ikke engang Fuglene. Afreisen var slet ikke noget behageligt.

Træet kom først til sig selv, da det i Gaarden, afpakket med de andre Træer, hørte en Mand sige: “Det der er prægtigt! vi bruge ikke uden det!”

Nu kom to Tjenere i fuld Stads og bar Grantræet ind i en stor, deilig Sal. Rundtom paa Væggene hang Portrætter, og ved den store Flisekakkelovn stode store chinesiske Vaser med Løver paa Laaget; der var Gyngestole, Silkesophaer, store Borde fulde af Billedbøger, og med Legetøi for hundred Gange hundred Rigsdaler — idetmindste sagde Børnene det. Og Grantræet blev reist op i en stor Fjerding, fyldt med Sand, men Ingen kunde see, at det var en Fjerding, thi der blev hængt grønt Tøi rundt om, og den stod paa et stort broget Teppe. O, hvor Træet bævede! Hvad vilde der dog skee? Baade Tjenere og Frøkener gik og pyntede det. Paa een Green hang de smaa Næt, udklippede af kouleurt Papir; hvert Næt var fyldt med Sukkergodt; forgyldte Æbler og Valdnødder hang, som om de vare voxede fast, og over hundrede røde, blaae og hvide Smaalys bleve stukne fast i Grenene. Dukker, der saae livagtig ud som Mennesker, — Træet havde aldrig seet saadanne før — svævede i det Grønne, og allerøverst oppe i Toppen blev sat en stor Stjerne af Flitter-Guld; det var prægtigt, ganske mageløst prægtigt.

“Iaften,” sagde de Allesammen, “iaften skal det straale!”

“O!” tænkte Træet, “var det dog Aften! var bare Lysene snart tændte! og hvad mon da skeer? Mon der komme Træer fra Skoven og see paa mig? Mon Graaspurvene flyve ved Ruden? Mon jeg her voxer fast og skal staae pyntet Vinter og Sommer?”

Jo, det vidste god Besked; men det havde ordentligt Barkepine af bare Længsel, og Barkepine er ligesaa slem for et Træ, som Hovedpine for os Andre.

Nu bleve Lysene tændte. Hvilken Glands, hvilken Pragt, Træet bævede i alle Grene derved, saa at eet af Lysene stak Ild i det Grønne; det sved ordentligt.

“Gud bevare os!” skreg Frøknerne og slukkede i en Hast.

Nu turde Træet ikke engang bæve. O, det var en Gru! Det var saa bange for at tabe noget af al sin Stads; det var ganske fortumlet i al den Glands, – – og nu gik begge Fløidøre op, og en Mængde Børn styrtede ind, som om de vilde vælte hele Træet; de ældre Folk kom besindige bag efter; de Smaa stode ganske tause, — men kun et Øieblik, saa jublede de igjen saa at det rungede efter; de dandsede rundt om Træet, og den ene Present efter den anden blev plukket af.

“Hvad er det, de gjør?” tænkte Træet. “Hvad skal der skee?” Og Lysene brændte lige ned til Grenene, og eftersom de brændte ned, slukkede man dem, og saa fik Børnene Lov til at plyndre Træet. O, de styrtede ind paa det, saa at det knagede i alle Grene; havde det ikke ved Snippen og Guldstjernen været bundet fast til Loftet, saa var det styrtet om.

Børnene dandsede rundt med deres prægtige Legetøi, Ingen saae paa Træet uden den gamle Barnepige, der gik og tittede ind imellem Grenene, men det var bare for at see, om der ikke var glemt endnu en Figen eller et Æble.

“En Historie! en Historie!” raabte Børnene og trak en lille tyk Mand hen imod Træet, og han satte sig lige under det, “for saa ere vi i det Grønne,” sagde han, “og Træet kan have besynderligt godt af at høre med! men jeg fortæller kun een Historie. Vil I høre den om ''Ivede-Avede'' eller den om ''Klumpe-Dumpe, som faldt ned af Trapperne og kom dog i Høisædet og fik Prindsessen!”''

''“Ivede-Avede!”'' skreg Nogle, ''“Klumpe-Dumpe!”'' skreg Andre; der var en Raaben og Skrigen, kun Grantræet taug ganske stille og tænkte: “Skal jeg slet ikke med, slet ikke gjøre Noget!” Det havde jo været med, havde gjort hvad det skulde gjøre.

Og Manden fortalte om ''“Klumpe-Dumpe der faldt ned af Trapperne og kom dog i Høisædet og fik Prindsessen.”'' Og Børnene klappede i Hænderne og raabte: “fortæl! fortæl!” de vilde ogsaa have ''“Ivede-Avede”,'' men de fik kun den om ''“Klumpe-Dumpe.”'' Grantræet stod ganske stille og tankefuld, aldrig havde Fuglene ude i Skoven fortalt Sligt. ''“Klumpe-Dumpe'' faldt ned af Trapperne og fik dog Prindsessen! Ja, ja, saaledes gaaer det til i Verden!” tænkte Grantræet og troede at det var virkeligt, fordi det var saadan en net Mand, som fortalte. “Ja, ja! hvem kan vide! maaskee falder jeg ogsaa ned af Trapperne og faaer en Prindsesse!” Og det glædede sig til næste Dag at blive klædt paa med Lys og Legetøi, Guld og Frugter.

“Imorgen vil jeg ikke ryste!” tænkte det. “Jeg vil ret fornøie mig i al min Herlighed. Imorgen skal jeg igjen høre Historien om ''“Klumpe-Dumpe”'' og maaskee den med om ''“Ivede-Avede”.''” Og Træet stod stille og tankefuld den hele Nat.

Om Morgenen kom Karl og Pige ind.

“Nu begynder Stadsen igjen!” tænkte Træet, men de slæbte det ud af Stuen, op ad Trappen, ind paa Loftet, og her, i en mørk Krog, hvor ingen Dag skinnede, stillede de det hen. “Hvad skal det betyde!” tænkte Træet. “Hvad mon jeg her skal bestille? Hvad mon jeg her skal faae at høre?” Og det hældede sig op til Muren og stod og tænkte og tænkte. – – Og god Tid havde det, thi der gik Dage og Nætter; Ingen kom herop, og da der endelig kom Nogen, saa var det for at stille nogle store Kasser hen i Krogen; Træet stod ganske skjult, man skulde troe, at det var reent glemt.

“Nu er det Vinter derude!” tænkte Træet. “Jorden er haard og dækket med Snee, Menneskene kunne ikke plante mig; derfor skal jeg nok her staae i Læ til Foraaret! hvor det er velbetænkt! hvor dog Menneskene ere gode! — Var her kun ikke saa mørkt og saa skrækkeligt eensomt! — Ikke engang en lille Hare! — Det var dog saa artigt der ude i Skoven, naar Sneen laae, og Haren sprang forbi; ja, selv da den sprang hen over mig, men det holdt jeg ikke af den Gang. Her oppe er dog skrækkeligt eensomt!”

“Pi, pi!” sagde en lille Muus i det samme og smuttede frem; og saa kom der nok en lille. De snusede til Grantræet og smuttede mellem Grenene paa det.

“Det er en gruelig Kulde!” sagde de smaa Muus. “Ellers er her velsignet at være! Ikkesandt, du gamle Grantræ?”

“Jeg er slet ikke gammel!” sagde Grantræet, “der ere mange, der ere meget ældre end jeg!”

“Hvor kommer Du fra?” spurgte Musene, “og hvad veed du?” De vare nu saa grueligt nysgjerrige. “Fortæl os dog om det deiligste Sted paa Jorden! Har Du været der? Har Du været i Spisekammeret, hvor der ligger Oste paa Hylderne og hænger Skinker under Loftet, hvor man dandser paa Tællelys, og gaaer mager ind og kommer feed ud!”

“Det kjender jeg ikke!” sagde Træet, “men Skoven kjender jeg, hvor Solen skinner, og hvor Fuglene synge!” og saa fortalte det Alt fra sin Ungdom, og de smaa Muus havde aldrig før hørt saadant noget, og de hørte saadan efter og sagde: “nei, hvor Du har seet meget! hvor Du har været lykkelig!”

“Jeg!” sagde Grantræet og tænkte over, hvad det selv fortalte; “ja, det var, i Grunden, ganske morsomme Tider!” — men saa fortalte det om Juleaften, da det var pyntet med Kager og Lys.

“O!” sagde de smaa Muus, “hvor Du har været lykkelig, du gamle Grantræ!”

“Jeg er slet ikke gammel!” sagde Træet, “det er jo i denne Vinter, jeg er kommet fra Skoven! jeg er i min allerbedste Alder, jeg er bare sat i Væxten!”

“Hvor Du fortæller deiligt!” sagde de smaa Muus, og næste Nat kom de med fire andre Smaa-Muus, der skulde høre Træet fortælle, og jo mere det fortalte, desto tydeligere huskede det selv Alt og syntes: “det var dog ganske morsomme Tider! men de kan komme, de kan komme! ''Klumpe-Dumpe'' faldt ned af Trapperne og fik dog Prindsessen, maaskee jeg kan ogsaa faae en Prindsesse,” og saa tænkte Grantræet paa saadant et lille nydeligt Birketræ, der voxte ude i Skoven, det var for Grantræet en virkelig deilig Prindsesse.

“Hvem er ''Klumpe-Dumpe?”'' spurgte de smaa Muus. Og saa fortalte Grantræet hele Eventyret, det kunde huske hvert evige Ord; og de smaa Muus vare færdige ved at springe op i Toppen paa Træet af bare Fornøielse. Næste Nat kom der mange flere Muus, og om Søndagen endogsaa to Rotter; men de sagde, at Historien var ikke morsom, og det bedrøvede de smaa Muus, thi nu syntes de ogsaa mindre om den.

“Kan De kun den ene Historie?” spurgte Rotterne.

“Kun den ene!” svarede Træet, “den hørte jeg min lykkeligste Aften, men den Gang tænkte jeg ikke paa, hvor lykkelig jeg var!”

“Det er en overmaade daarlig Historie! kan De ingen med Flesk og Tællelys? Ingen Spisekammer-Historier?”

“Nei!” sagde Træet.

“Ja, saa skal De have Tak!” svarede Rotterne og gik ind til deres.

De smaa Muus bleve tilsidst ogsaa borte, og da sukkede Træet: “Det var dog ganske rart, da de sad omkring mig de vævre Smaa-Muus og hørte, hvad jeg fortalte! Nu er ogsaa det forbi! — men jeg skal huske at fornøie mig, naar jeg nu tages frem igjen!”

Men naar skete det? — Jo! det var en Morgenstund, da kom der Folk og rumsterede paa Loftet; Kasserne bleve flyttede, Træet blev trukket frem; de kastede det rigtignok lidt haardt mod Gulvet, men strax slæbte en Karl det hen imod Trappen, hvor Dagen skinnede.

“Nu begynder Livet igjen!” tænkte Træet; det følte den friske Luft, den første Solstraale, — og nu var det ude i Gaarden. Alt gik saa gesvindt, Træet glemte reent at see paa sig selv, der var saa meget at see rundtom. Gaarden stødte op til en Have, og Alt blomstrede derinde; Roserne hang saa friske og duftende ud over det lille Rækværk, Lindetræerne blomstrede, og Svalerne fløi om og sagde “qvirre-virre-vit, min Mand er kommet!” men det var ikke Grantræet, de meente.

“Nu skal jeg leve!” jublede det og bredte sine Grene vidt ud; ak, de vare alle visne og gule; det var i Krogen mellem Ukrud og Nælder, at det laae. Guldpapirs-Stjernen sad endnu oppe i Toppen og glimrede i det klare Solskin.

I Gaarden selv legede et Par af de lystige Børn, der ved Juletid havde dandset om Træet og været saa glade ved det. Een af de Mindste foer hen og rev Guldstjernen af.

“See, hvad der sidder endnu paa det ækle, gamle Juletræ!” sagde han og trampede paa Grenene, saa de knagede under hans Støvler.

Og Træet saae paa al den Blomster-Pragt og Friskhed i Haven, det saae paa sig selv, og det ønskede, at det var blevet i sin mørke Krog paa Loftet; det tænkte paa sin friske Ungdom i Skoven, paa den lystige Juleaften og paa de smaa Muus, der saa glade havde hørt paa Historien om ''Klumpe-Dumpe.''

“Forbi! forbi!” sagde det stakkels Træ. “Havde jeg dog glædet mig, da jeg kunde! forbi! forbi!”

Og Tjenestekarlen kom og hug Træet i smaa Stykker, et heelt Bundt laae der; deiligt blussede det op under den store Bryggerkjædel; og det sukkede saa dybt, hvert Suk var som et lille Skud; derfor løbe Børnene, som legede, ind og satte sig foran Ilden, saae ind i den og raabte: “pif! paf!” men ved hvert Knald, der var et dybt Suk, tænkte Træet paa en Sommerdag i Skoven, en Vinternat derude, naar Stjernerne skinnede; det tænkte paa Juleaften og ''Klumpe-Dumpe,'' det eneste Eventyr, det havde hørt og vidste at fortælle –, og saa var Træet brændt ud.

Drengene legede i Gaarden, og den Mindste havde paa Brystet Guldstjernen, som Træet havde baaret sin lykkeligste Aften; nu var den forbi, og Træet var forbi og Historien med; forbi, forbi, og det blive alle Historier!

[[en:The Fir Tree]]

[[Kategori:Eventyr]]
[[Kategori:Julefortællinger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nattergalen</title>
    <id>1373</id>
    <revision>
      <id>5549</id>
      <timestamp>2006-11-11T13:01:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Gendannelse til seneste version ved Christian S, fjerner ændringer fra 83.91.59.115</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
I China veed Du jo nok er Keiseren en Chineser, og Alle de han har om sig ere Chinesere. Det er nu mange Aar siden, men just derfor er det værd at høre Historien, før man glemmer den! Keiserens Slot var det prægtigste i Verden, ganske og aldeles af fiint Porcelain, saa kostbart, men saa skjørt, saa vanskeligt at røre ved, at man maatte ordentlig tage sig iagt. I Haven saae man de forunderligste Blomster, og ved de allerprægtigste var der bundet Sølvklokker, der klingede, for at man ikke skulde gaae forbi uden at bemærke Blomsten. Ja, Alting var saa udspeculeret i Keiserens Have, og den strakte sig saa langt, at Gartneren selv ikke vidste Enden paa den; blev man ved at gaae, kom man i den deiligste Skov med høie Træer og dybe Søer. Skoven gik lige ned til Havet, der var blaat og dybt; store Skibe kunde seile lige ind under Grenene, og i disse boede der en Nattergal, der sang saa velsignet, at selv den fattige Fisker, der havde saa meget andet at passe, laae stille og lyttede, naar han om Natten var ude at trække Fiskegarnet op og da hørte Nattergalen. “Herre Gud, hvor det er kjønt!” sagde han, men saa maatte han passe sine Ting og glemte Fuglen; dog næste Nat naar den igjen sang, og Fiskeren kom derud, sagde han det samme: “Herre Gud! hvor det dog er kjønt!”

Fra alle Verdens Lande kom der Reisende til Keiserens Stad, og de beundrede den, Slottet og Haven, men naar de fik Nattergalen at høre, sagde de Allesammen: “Den er dog det bedste!”

Og de Reisende fortalte derom, naar de kom hjem, og de Lærde skreve mange Bøger om Byen, Slottet og Haven, men Nattergalen glemte de ikke, den blev sat allerøverst; og de, som kunde digte, skrev de deiligste Digte, allesammen om Nattergalen i Skoven ved den dybe Sø.

De Bøger kom Verden rundt, og nogle kom da ogsaa engang til Keiseren. Han sad i sin Guldstol, læste og læste, hvert Øieblik nikkede han med Hovedet, thi det fornøiede ham at høre de prægtige Beskrivelser over Byen, Slottet og Haven. “Men Nattergalen er dog det allerbedste!” stod der skrevet.

“Hvad for Noget!” sagde Keiseren, “Nattergalen! den kjender jeg jo slet ikke! er her saadan en Fugl i mit Keiserdømme, ovenikjøbet i min Have! det har jeg aldrig hørt! saadant noget skal man læse sig til!”

Og saa kaldte han paa sin ''Cavaleer,'' der var saa fornem, at naar nogen, der var ringere end han, vovede at tale til ham, eller spørge om noget, saa svarede han ikke andet, end “P!” og det har ikke noget at betyde.

“Her skal jo være en høist mærkværdig Fugl, som kaldes Nattergal!” sagde Keiseren, “man siger at den er det allerbedste i mit store Rige! hvorfor har man aldrig sagt mig noget om den!”

“Jeg har aldrig før hørt den nævne!” sagde Cavaleren, “den er aldrig blevet præsenteret ved Hoffet!” –

“Jeg vil at den skal komme her i Aften og synge for mig!” sagde Keiseren. “Der veed hele Verden hvad jeg har, og jeg veed det ikke!”

“Jeg har aldrig før hørt den nævne!” sagde Cavaleren, “jeg skal søge den, jeg skal finde den!” –

Men hvor var den at finde; Cavaleren løb op og ned af alle Trapper, gjennem Sale og Gange, ingen af alle dem, han traf paa, havde hørt tale om Nattergalen, og Cavaleren løb igjen til Keiseren og sagde, at det vist maatte være en Fabel af dem, der skrev Bøger. “Deres keiserlige Majestæt skal ikke troe hvad der skrives! det er Opfindelser og noget, som kaldes den sorte Kunst!”

“Men den Bog, hvori jeg har læst det,” sagde Keiseren, “er sendt mig fra den stormægtige Keiser af Japan, og saa kan det ikke være Usandhed. Jeg vil høre Nattergalen! den skal være her i Aften! den har min høieste Naade! og kommer den ikke, da skal hele Hoffet dunkes paa Maven, naar det har spiist Aftensmad.”

“Tsing-pe!” sagde Cavaleren, og løb igjen op og ned af alle Trapper, gjennem alle Sale og Gange; og det halve Hof løb med, for de vilde ikke gjerne dunkes paa Maven. Der var en Spørgen efter den mærkelige Nattergal, som hele Verden kjendte, men Ingen ved Hoffet.

Endelig traf de en lille, fattig Pige i Kjøkkenet, hun sagde: “O Gud, Nattergalen! den kjender jeg godt! ja, hvor den kan synge! hver Aften har jeg Lov til at bringe lidt af Levningerne fra Bordet hjem til min stakkels syge Moder, hun boer nede ved Stranden, og naar jeg saa gaaer tilbage, er træt og hviler i Skoven, saa hører jeg Nattergalen synge! jeg faaer Vandet i Øinene derved, det er ligesom om min Moder kyssede mig!”

“Lille Kokkepige!” sagde Cavaleren, “jeg skal skaffe hende fast Ansættelse i Kjøkkenet og Lov til at see Keiseren spise, dersom hun kan føre os til Nattergalen, for den er tilsagt til i Aften!” –

Og saa droge de Allesammen ud i Skoven, hvor Nattergalen pleiede at synge; det halve Hof var med. Som de allerbedst gik, begyndte en Ko at brøle.

“O!” sagde Hofjunkerne, “nu har vi den! det er dog en mærkelig Kraft i et saadant lille Dyr! jeg har ganske bestemt hørt den før!”

“Nei, det er Køerne, som brøle!” sagde den lille Kokkepige, “vi ere endnu langt fra Stedet!”

Frøerne qvækkede nu i Kjæret.

“Deiligt!” sagde den chinesiske Slotsprovst, “nu hører jeg hende, det er ligesom smaa Kirkeklokker!”

“Nei, det er Frøerne!” sagde den lille Kokkepige. “Men nu tænker jeg snart vi hører den!”

Saa begyndte Nattergalen at synge.

“Den er det,” sagde den lille Pige, “hør! hør! og der sidder den!” og saa pegede hun paa en lille, graa Fugl oppe i Grenene.

“Er det muligt!” sagde Cavaleren, “saaledes havde jeg nu aldrig tænkt mig den! hvor den seer simpel ud! den har vist mistet Couleur over at see saa mange fornemme Mennesker hos sig!”

“Lille Nattergal!” raabte den lille Kokkepige ganske høit, “vor naadige Keiser vil saa gjerne, at De skal synge for ham!”

“Med største Fornøielse!” sagde Nattergalen og sang, saa at det var en Lyst.

“Det er ligesom Glasklokker!” sagde Cavaleren, “og see den lille Strube, hvor den bruger sig! det er mærkværdigt vi aldrig har hørt den før! den vil gjøre en stor ''succès'' ved Hoffet!”

“Skal jeg synge endnu engang for Keiseren?” spurgte Nattergalen, der troede at Keiseren var med.

“Min fortræffelige lille Nattergal!” sagde Cavaleren, “jeg har den store Glæde at skulle tilsige Dem til en Hoffest i Aften, hvor De vil fortrylle hans høie keiserlige Naade med Deres charmante Sang!”

“Den tager sig bedst ud i det Grønne!” sagde Nattergalen, men den fulgte dog gjerne med, da den hørte, at Keiseren ønskede det.

Paa Slottet var der ordentligt pudset op! Vægge og Gulv, der var af Porcelain, skinnede ved mange tusinde Guldlamper! de deiligste Blomster, som ret kunde klinge, vare stillede op i Gangene; der var en Løben og en Trækvind, men saa klang just alle Klokkerne, man kunde ikke høre Ørelyd.

Midt inde i den store Sal, hvor Keiseren sad, var der stillet en Guldpind, og paa den skulde Nattergalen sidde; hele Hoffet var der, og den lille Kokkepige havde faaet Lov til at staae bag ved Døren, da hun nu havde Titel af virkelig Kokkepige. Alle vare de i deres største Pynt, og alle saae de paa den lille graae Fugl, som Keiseren nikkede til.

Og Nattergalen sang saa deiligt, at Keiseren fik Taarer i Øinene, Taarerne trillede ham ned over Kinderne, og da sang Nattergalen endnu smukkere, det gik ret til Hjertet; og Keiseren var saa glad, og han sagde, at Nattergalen skulde have hans Guldtøffel at bære om Halsen. Men Nattergalen takkede, den havde allerede faaet Belønning nok.

“Jeg har seet Taarer i Øinene paa Keiseren, det er mig den rigeste Skat! en Keisers Taarer har en forunderlig Magt! Gud veed, jeg er nok belønnet!” og saa sang den igjen med sin søde, velsignede Stemme.

“Det er det elskeligste Koketteri jeg kjender!” sagde Damerne rundtom, og saa toge de Vand i Munden for at klukke, naar nogen talte til dem: de troede da ogsaa at være Nattergaler; ja Laqvaierne og Kammerpigerne lode mælde, at ogsaa de vare tilfredse, og det vil sige meget, thi de ere de allervanskeligste at gjøre tilpas. Jo, Nattergalen gjorde rigtignok Lykke!

Den skulde nu blive ved Hoffet, have sit eget Buur, samt Frihed til at spadsere ud to Gange om Dagen og een Gang om Natten. Den fik tolv Tjenere med, alle havde de et Silkebaand om Benet paa den og holdt godt fast. Der var slet ingen Fornøielse ved den Tour.

Hele Byen talte om den mærkværdige Fugl, og mødte to hinanden, saa sagde den Ene ikke andet end: “Nat-!” og den Anden sagde “gal!” og saa sukkede de og forstode hinanden, ja elleve Spekhøkerbørn bleve opkaldte efter den, men ikke een af dem havde en Tone i Livet. –

En Dag kom en stor Pakke til Keiseren, udenpaa stod skrevet: ''Nattergal.''

“Der har vi nu en ny Bog om vor berømte Fugl!” sagde Keiseren; men det var ingen Bog, det var et lille Kunststykke der laae i en Æske, en kunstig Nattergal, der skulde ligne den levende, men var overalt besat med Diamanter, Rubiner og Saphirer; saasnart man trak Kunstfuglen op, kunde den synge et af de Stykker, den virkelige sang, og saa gik Halen op og ned og glindsede af Sølv og Guld. Om Halsen hang et lille Baand, og paa det stod skrevet: ''“Keiseren af Japans Nattergal er fattig imod Keiserens af China.”''

“Det er deiligt!” sagde de allesammen, og den, som havde bragt den kunstige Fugl, fik strax Titel af Over-keiserlig-nattergale-bringer.

“Nu maae de synge sammen! hvor det vil blive en Duet!”

Og saa maatte de synge sammen, men det vilde ikke rigtig gaae, thi den virkelige Nattergal sang paa sin Maneer, og Kunstfuglen gik paa Valser; “den har ingen Skyld,” sagde ''Spillemesteren,'' “den er særdeles taktfast og ganske af min Skole!” Saa skulde Kunstfuglen synge alene. – Den gjorde ligesaa megen Lykke som den virkelige, og saa var den jo ogsaa saa meget mere nydelig at see paa: den glimrede som Armbaand og Brystnaale.

Tre og tredive Gange sang den eet og det samme Stykke, og den var dog ikke træt; Folk havde gjerne hørt den forfra igjen, men Keiseren meente, at nu skulde ogsaa den levende Nattergal synge lidt — men hvor var den? Ingen havde bemærket, at den var fløiet ud af det aabne Vindue, bort til sine grønne Skove.

“Men hvad er dog det for noget!” sagde Keiseren; og alle Hoffolkene skjændte og meente, at Nattergalen var et høist utaknemmeligt Dyr. “Den bedste Fugl have vi dog!” sagde de, og saa maatte igjen Kunstfuglen synge, og det var den fire og tredivte Gang de fik det samme Stykke, men de kunde det ikke heelt endnu, for det var saa svært, og ''Spillemesteren'' roste saa overordentlig Fuglen, ja forsikkrede, at den var bedre end den virkelige Nattergal, ikke blot hvad Klæderne angik og de mange deilige Diamanter, men ogsaa indvortes.

“Thi seer De, mine Herskaber, Keiseren fremfor Alle! hos den virkelige Nattergal kan man aldrig beregne, hvad der vil komme, men hos Kunstfuglen er Alt bestemt! saaledes bliver det og ikke anderledes! man kan gjøre rede for det, man kan sprætte den op og vise den menneskelige Tænkning, hvorledes Valserne ligge, hvorledes de gaae, og hvordan det ene følger af det andet –!”

“Det er ganske mine Tanker!” sagde de Allesammen, og ''Spillemesteren'' fik Lov til, næste Søndag, at holde Fuglen frem for Folket; de skulde ogsaa høre den synge, sagde Keiseren; og de hørte den, og de bleve saa fornøiede, som om de havde drukket sig lystige i Theevand, for det er nu saa ganske chinesisk, og Alle sagde da “o!” og stak i Veiret den Finger, man kalder ''“Slikpot,”'' og saa nikkede de; men de fattige Fiskere, som havde hørt den virkelige Nattergal, sagde: “det klinger smukt nok, det ligner ogsaa, men der mangler noget, jeg veed ikke hvad!”

Den virkelige Nattergal var forviist fra Land og Rige.

Kunstfuglen havde sin Plads paa en Silkepude tæt ved Keiserens Seng; alle de Presenter, den havde faaet, Guld og Ædelstene, laae rundt omkring den, og i Titel var den steget til “Høikeiserlig Natbord-Sanger,” i Rang ''Nummer eet'' til venstre Side, for Keiseren regnede den Side for at være mest fornem, paa hvilken Hjertet sad, og Hjertet sidder til Venstre ogsaa hos en Keiser. Og ''Spillemesteren'' skrev fem og tyve Bind om Kunstfuglen, det var saa lærd og saa langt, og med de allersværeste chinesiske Ord, saa alle Folk sagde, at de havde læst og forstaaet det, for ellers havde de jo været dumme og vare da blevne dunkede paa Maven.

Saaledes gik der et heelt Aar; Keiseren, Hoffet og alle de andre Chinesere kunde udenad hvert lille Kluk i Kunstfuglens Sang, men just derfor syntes de nu allerbedst om den; de kunde selv synge med, og det gjorde de. Gadedrengene sang “zizizi! klukklukkluk!” og Keiseren sang det –! jo det var bestemt deiligt!

Men en Aften, som Kunstfuglen bedst sang, og Keiseren laae i Sengen og hørte paa den, sagde det “svup!” inden i Fuglen; der sprang noget: “surrrrrr!” alle Hjulene løb rundt, og saa stod Musiken.

Keiseren sprang strax ud af Sengen og lod sin Livlæge kalde, men hvad kunde han hjælpe! saa lod de Uhrmageren hente, og efter megen Tale og megen Seenefter, fik han Fuglen nogenlunde istand, men han sagde, at der maatte spares meget paa den, thi den var saa forslidt i Tapperne og det var ikke muligt at sætte nye, saaledes at det gik sikkert med Musikken. Det var en stor Bedrøvelse! kun een Gang om Aaret turde man lade Kunstfuglen synge, og det var strængt nok endda; men saa holdt ''Spillemesteren'' en lille Tale med de svære Ord og sagde, at det var ligesaa godt, som før, og saa var det ligesaa godt som før.

Nu vare fem Aar gaaet, og hele Landet fik en rigtig stor Sorg, thi de holdt i Grunden Allesammen af deres Keiser; nu var han syg og kunde ikke leve, sagde man, en ny Keiser var allerede valgt, og Folk stode ude paa Gaden og spurgte ''Cavaleren'' hvorledes det var med deres Keiser.

“P!” sagde han og rystede med Hovedet.

Kold og bleg laae Keiseren i sin store, prægtige Seng, hele Hoffet troede ham død, og enhver af dem løb hen for at hilse paa den nye Keiser; Kammertjenerne løbe ud for at snakke om det, og Slotspigerne havde stort Caffeselskab. Rundtom i alle Sale og Gange var lagt Klæde, for at man ikke skulde høre Nogen gaae, og derfor var der saa stille, saa stille. Men Keiseren var endnu ikke død; stiv og bleg laae han i den prægtige Seng med de lange Fløielsgardiner og de tunge Guldqvaste; høit oppe stod et Vindue aabent, og Maanen skinnede ind paa Keiseren og Kunstfuglen.

Den stakkels Keiser kunde næsten ikke trække Veiret, det var ligesom om der sad noget paa hans Bryst; han slog Øinene op, og da saae han, at det var Døden, der sad paa hans Bryst og havde taget hans Guldkrone paa, og holdt i den ene Haand Keiserens Guldsabel, i den anden hans prægtige Fane; og rundtom i Folderne af de store Fløiels Sengegardiner stak der forunderlige Hoveder frem, nogle ganske fæle, andre saa velsignede milde: det var alle Keiserens onde og gode Gjerninger, der saae paa ham, nu da Døden sad paa hans Hjerte:

“Husker Du det?” hviskede den ene efter den anden. “Husker Du det!” og saa fortalte de ham saa meget, saa at Sveden sprang ham ud af Panden.

“Det har jeg aldrig vidst!” sagde Keiseren; “Musik, Musik, den store chinesiske Tromme!” raabte han, “at jeg dog ikke skal høre alt det, de sige!”

Og de bleve ved, og Døden nikkede ligesom en Chineser ved alt, hvad der blev sagt.

“Musik, Musik!” skreg Keiseren. “Du lille velsignede Guldfugl! syng dog, syng! jeg har givet Dig Guld og Kostbarheder, jeg har selv hængt Dig min Guldtøffel om Halsen, syng dog, syng!”

Men Fuglen stod stille, der var Ingen til at trække den op, og ellers sang den ikke; men Døden blev ved at see paa Keiseren med sine store, tomme Øienhuler, og der var saa stille, saa skrækkeligt stille.

Da lød i det samme, tæt ved Vinduet, den deiligste Sang: det var den lille, levende Nattergal, der sad paa Grenen udenfor; den havde hørt om sin Keisers Nød, og var derfor kommet at synge ham Trøst og Haab; og alt som den sang, bleve Skikkelserne mere og mere blege, Blodet kom raskere og raskere i Gang i Keiserens svage Lemmer, og Døden selv lyttede og sagde: “bliv ved lille Nattergal! bliv ved!”

“Ja vil Du give mig den prægtige Guldsabel! ja vil Du give mig den rige Fane! vil Du give mig Keiserens Krone!”

Og Døden gav hvert Klenodie for en Sang, og Nattergalen blev ved endnu at synge, og den sang om den stille Kirkegaard, hvor de hvide Roser groe, hvor Hyldetræet dufter, og hvor det friske Græs vandes af de Efterlevendes Taarer; da fik Døden Længsel efter sin Have og svævede, som en kold, hvid Taage, ud af Vinduet.

“Tak, Tak!” sagde Keiseren, “Du himmelske lille Fugl, jeg kjender Dig nok! Dig har jeg jaget fra mit Land og Rige! og dog har Du sjunget de onde Syner fra min Seng, faaet Døden fra mit Hjerte! Hvorledes skal jeg lønne Dig?”

“Du har lønnet mig!” sagde Nattergalen, “jeg har faaet Taarer af Dine Øine første Gang jeg sang, det glemmer jeg Dig aldrig! det er de Juveler, der gjør et Sanger-Hjerte godt –! men sov nu og bliv frisk og stærk! jeg skal synge for Dig!”

Og den sang – og Keiseren faldt i en sød Søvn, saa mild og velgjørende var Søvnen.

Solen skinnede ind af Vinduerne til ham, da han vaagnede styrket og sund; ingen af hans Tjenere vare endnu komne tilbage, thi de troede, han var død, men Nattergalen sad endnu og sang.

“Altid maa Du blive hos mig!” sagde Keiseren, “Du skal kun synge, naar Du selv vil, og Kunstfuglen slaaer jeg i tusinde Stykker.”

“Gjør ikke det!” sagde Nattergalen, “den har jo gjort det Gode, den kunde! behold den som altid! jeg kan ikke bygge og boe paa Slottet, men lad mig komme, naar jeg selv har Lyst, da vil jeg om Aftenen sidde paa Grenen der ved Vinduet og synge for Dig, at Du kan blive glad og tankefuld tillige! jeg skal synge om de Lykkelige, og om dem, som lide! jeg skal synge om Ondt og Godt, der rundtom Dig holdes skjult! den lille Sangfugl flyver vidt omkring til den fattige Fisker, til Bondemandens Tag, til hver, der er langt fra Dig og Dit Hof! jeg elsker Dit Hjerte meer end Din Krone, og dog har Kronen en Duft af noget Helligt om sig! – jeg kommer, jeg synger for Dig! – men eet maa Du love mig!” –

– “Alt!” sagde Keiseren, og stod der i sin keiserlige Dragt, som han selv havde iført sig og holdt Sabelen, der var tung af Guld, op mod sit Hjerte.

“Eet beder jeg Dig om! fortæl Ingen, at Du har en lille Fugl, der siger Dig Alt, saa vil det gaae endnu bedre!”

Og da fløi Nattergalen bort.

Tjenerne kom ind for at see til deres døde Keiser; — jo der stode de, og Keiseren sagde: “god Morgen!”

[[en:The Nightingale]]

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ib og lille Christine</title>
    <id>1374</id>
    <revision>
      <id>3689</id>
      <timestamp>2006-02-09T10:53:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----


Nær ved ''Gudenaa,'' inde i ''Silkeborg''-Skov, løfter sig en Landryg, som en stor Vold, den kaldes ''“Aasen”'' og under den mod Vest laae, ja der ligger endnu, et lille Bondehuus med magre Jorder; Sandet skinner igjennem den tynde Rug- og Byg-Ager. Det er nu en Deel Aar siden; Folkene, som boede der, dreve deres lille Avling, havde dertil tre Faar, eet Sviin og to Stude; kort sagt, de havde det ret vel til Føden, naar man tager den, som man har den, ja de kunde vel ogsaa have bragt det til at holde et Par Heste, men de sagde, som de andre Bønder derovre: “Hesten æder sig selv!” – den tærer for det Gode den gjør. ''Jeppe-Jæns'' drev sin lille Jordlod om Sommeren, og var om Vinteren en flink Træskomand. Han havde da ogsaa Medhjelp, en Karl, der forstod at skjære Træskoe, der vare baade stærke, lette og med Facon; Skee og Sløv skar de; det gav Skillinger, man kunde ikke kalde ''Jeppe-Jæns'' for fattig Folk.

Lille ''Ib,'' den syvaars Dreng, Husets eneste Barn sad og saae til, skar i en Pind, skar sig ogsaa i Fingrene, men en Dag havde han snittet to Stykker Træ, saa at de saae ud, som smaa Træskoe, de skulde, sagde han, foræres til lille ''Christine,'' og det var Prammandens lille Datter, og hun var saa fiin og saa yndelig, som et Herskabs Barn; havde hun Klæder skaaret, som hun var født og baaret, saa vilde Ingen troe at hun var fra Lyngtørvhuset paa ''Seishede.'' Derovre boede hendes Fader, der var Enkemand og ernærede sig ved at pramme Brænde fra Skoven ned til ''Silkeborg'' Aaleværk, ja tidt derfra videre op til Randers. Ingen havde han, der kunde tage vare paa lille ''Christine,'' der var et Aar yngre end ''Ib'' og saa var hun næsten altid hos ham, paa Prammen og mellem Lyngen og Tyltebærbuskene; skulde han endelig heelt op til ''Randers,'' ja saa kom lille ''Christine'' over til ''Jeppe-Jæns's.''

''Ib'' og lille ''Christine'' kom godt ud af det ved Leg og ved Fad; de rodede og de gravede, de krøb og de gik, og en Dag vovede de sig ene to næsten heelt op paa Aasen og et Stykke ind i Skoven, engang fandt de der Sneppeæg, det var en stor Begivenhed.

''Ib'' havde endnu aldrig været ovre paa ''Seishede,'' aldrig prammet igjennem Søerne ad ''Gudenaa,'' men nu skulde han det: han var indbudt af Prammanden og Aftenen forud fulgte han hjem med ham.

Paa de høit opstablede Brændestykker i Prammen sad tidlig om Morgenen de to Børn og spiste Brød og Hindbær. Prammanden og hans Medhjelper stagede sig frem, det gik med Strømmen, i rask Fart ned ad Aaen, gjennem Søerne, der syntes at lukke sig ved Skov og ved Siv, men altid var der dog Gjennemfart, om endogsaa de gamle Træer heldede sig heelt ud og Egetræerne strakte frem afskaldede Grene, ligesom om de havde opsmøgede Ærmer og vilde vise deres knuddrede, nøgne Arme; gamle Elletræer, som Strømmen havde løsnet fra Skrænten, holdt sig med Rødderne fast ved Bunden, og saae ud ligesom smaa Skovøer; Aakander vuggede paa Vandet; det var en deilig Fart! – og saa kom man til Aaleværket, hvor Vandet brusede gjennem Sluserne; det var Noget for ''Ib'' og ''Christine'' at see paa!

Dengang var endnu hernede hverken Fabrik eller By, her stod kun den gamle Avlsgaard og Besætningen der var ikke stor, Vandets Fald gjennem Slusen og Vildandens Skrig, det var den Gang den stadigste Livlighed. – Da nu Brændet var prammet om, kjøbte ''Christines'' Fader sig et stort Knippe Aal og en lille slagtet Griis, der Alt tilsammen i en Kurv blev stillet agter ude paa Prammen. Nu gik det mod Strømmen hjem, men Vinden var med og da de satte Seil til, var det ligesaa godt, som om de havde to Heste for.

Da de med Prammen var saa høit oppe under Skoven, at de laae ud for hvor Manden, der hjalp med at pramme, havde kun et kort Stykke hjem, saa gik han og ''Christines'' Fader i Land, men paalagde Børnene at forholde sig rolige og forsigtige, men det gjorde de ikke længe, de maatte see ned i Kurven hvor Aalene og Grisen gjemtes og Grisen maatte de løfte paa og holde den, og da de begge vilde holde den saa tabte de den og det lige ud i Vandet; der drev den paa Strømmen, det var en forfærdelig Begivenhed.

''Ib'' sprang i Land og løb et lille Stykke, saa kom ogsaa ''Christine;'' “tag mig med Dig!” raabte hun, og nu var de snart inde i Buskene, de saae ikke længer Prammen eller Aaen; et lille Stykke endnu løb de, saa faldt ''Christine'' og græd; ''Ib'' fik hende op.

“Kom med mig!” sagde han. “Huset ligger derovre!” men det laae ikke derovre. De gik og de gik, over vissent Løv og tørre nedfaldne Grene, der knagede under deres smaa Fødder; nu hørte de en stærk Raaben – de stode stille og lyttede; nu skreg en Ørn, det var et fælt Skrig, de bleve ganske forskrækkede, men foran dem, inde i Skoven, voxte de deiligste Blaabær, en utrolig Mængde; det var alt for indbydende til ikke at blive og de blev og de spiste, og bleve ganske blaa om Mund og Kinder. Nu hørtes igjen en Raaben.

“Vi faae Bank for Grisen!” sagde ''Christine.''

“Lad os gaae hjem til vort!” sagde ''Ib;'' “det er her i Skoven!” og de gik; de kom paa en Kjørevei, men hjem førte den ikke, mørkt blev det og angest vare de. Den forunderlige Stilhed rundt om afbrødes ved fæle Skrig af den store Hornugle eller Lyd fra Fugle, de ikke kjendte; endelig stod de begge To fast i en Busk, ''Christine'' græd og ''Ib'' græd, og da de saa havde grædt en Stund lagde de sig i Løvet og faldt isøvn.

Solen var høit oppe da de vaagnede, de frøs, men oppe paa Høiden tæt ved, skinnede Solen ned mellem Træerne, der kunde de varme sig og derfra, meente Ib, maatte de kunde see hans Forældres Huus; men de vare langt fra det, i en ganske anden Deel af Skoven. De kravlede heelt op paa Høiden og stod paa en Skrænt ved en klar, gjennemsigtig Sø; Fiskene i den stode i Stiim belyste af Solstraalerne; det var saa uventet hvad de saae og tætved var en stor Busk fuld af Nødder, ja saagar syv Kløvser; og de plukkede og de knækkede og fik de fine Kjærner, der havde begyndt at sætte sig, – og saa kom der endnu en Overraskelse, en Forskrækkelse. Fra Busken traadte frem en stor, gammel Kone, hvis Ansigt var saa bruunt og Haaret saa glindsende og sort; det Hvide i hendes Øine skinnede ligesom paa en Morian; hun havde en Bylt paa Nakken, og en Knortekjep i Haanden; hun var en Taterske. Børnene forstode ikke strax hvad hun sagde; og hun tog tre store Nødder op af Lommen, inde i hver laae de deiligste Ting gjemte, fortalte hun, det var Ønskenødder.

''Ib'' saae paa hende, hun var saa venlig, og saa tog han sig sammen og spurgte, om han maatte have de Nødder og Konen gav ham dem og plukkede sig en heel Lomme fuld af dem paa Busken.

Og ''Ib'' og ''Christine'' saae med store Øine paa de tre Ønskenødder.

“Er der i den en Vogn med Heste for?” spurgte ''Ib.''

“Der er en Guldkarreet med Guldheste!” sagde Konen.

“Saa giv mig den!” sagde lille ''Christine,'' og ''Ib'' gav hende den og Konen knyttede Nødden ind i hendes Halstørklæde.

“Er der inde i denne saadant et lille kjønt Halsklæde, som det ''Christine'' der har?” spurgte ''Ib.''

“Der er ti Halsklæder!” sagde Konen, “der er fine Kjoler, Strømper og Hat!”

“Saa vil jeg ogsaa have den!” sagde ''Christine,'' og lille ''Ib'' gav hende ogsaa den anden Nød; den tredie var en lille sort en.

“Den skal Du beholde!” sagde ''Christine,'' “og den er ogsaa kjøn.”

“Og hvad er der i den?” spurgte ''Ib.''

“Det Allerbedste for Dig!” sagde Taterkonen.

Og ''Ib'' holdt fast paa Nødden. Konen lovede at føre dem paa rette Vei hjem, og de gik, men rigtignok i en ganske modsat Retning, end de skulde gaae, men derfor tør man ikke beskylde hende for, at hun vilde stjæle Børn.

I den vildsomme Skov mødte de Skovløberen ''Chræn,'' han kjendte ''Ib,'' og ved ham kom ''Ib'' med lille ''Christine'' hjem, hvor man var i stor Angest for dem, og Tilgivelse fik de, skjøndt de havde begge fortjent et godt Livfuldt Riis, først fordi de lod Grisen falde i Vandet og dernæst at de vare løbne deres Vei.

''Christine'' kom hjem paa Heden og ''Ib'' blev i det lille Skovhuus; det Første han der om Aftenen gjorde, var at tage frem Nødden, der gjemte “det Allerbedste”; – han lagde den mellem Døren og Dørkarmen, klemte saa til, Nødden knak, men ikke Kjærne skabt var der at see, den var fyldt ligesom med Snuus eller Muld-Jord; der var gaaet Orm i den, som det kaldes.

“Ja, det kunde jeg nok tænke!” meente ''Ib,'' “hvor skulde der, inde i den lille Nød, være Plads for det Allerbedste! ''Christine'' faaer hverken fine Klæder eller Guldkarreet ud af sine to Nødder!”

Og Vinteren kom og det nye Aar kom.

Og der gik flere Aaringer. Nu skulde ''Ib'' gaae til Præsten og han boede langveis borte. Paa den Tid kom en Dag Prammanden og fortalte hos ''Ibs'' Forældre, at lille ''Christine'' skulde nu ud at tjene for sit Brød, og at det var en sand Lykke for hende, at hun kom i de Hænder, hun kom, fik Tjeneste hos saadanne brave Folk; tænk, hun skulde til de rige Krofolk i ''Herning'' Kanten, vesterpaa; der skulde hun gaae Mo'er tilhaande og siden, naar hun skikkede sig og der var confirmeret, vilde de beholde hende.

Og ''Ib'' og ''Christine'' toge Afsked fra hinanden: Kjærestefolkene bleve de kaldte; og hun viste ham ved Afskeden, at hun endnu havde de to Nødder, som hun fik af ham da de løb vild i Skoven, og hun sagde, at hun i sin Klædekiste gjemte de smaa Træskoe, han som Dreng havde skaaret og foræret hende. Og saa skiltes de.

''Ib'' blev confirmeret, men i sin Moders Huus blev han, for han var en flink Træskoesnider og han passede godt om Sommeren den lille Avling, hans Moder havde kun ham dertil, ''Ibs'' Fader var død.

Kun sjeldent, og det var da ved en Postkarl eller en Aalebonde, hørte man om ''Christine:'' det gik hende godt hos de rige Krofolk og da hun var blevet confirmeret, skrev hun til Faderen Brev med Hilsen til ''Ib'' og hans Moder; i Brevet stod om sex nye Særke og en deilig Klædning, ''Christine'' havde faaet af Husbond og Madmo'er. Det var rigtignok gode Tidender.

Foraaret derefter, en smuk Dag, bankede det paa ''Ibs'' og hans Moders Dør, det var Prammanden med ''Christine;'' hun var kommet i Besøg paa en Dagstid; der var just en Leilighed til ''Them'' og igjen tilbage, og den benyttede hun. Smuk var hun, som en fiin Frøken, og gode Klæder havde hun, de vare syede vel og de passede til hende. I fuld Stads stod hun og ''Ib'' var i de daglige, gamle Klæder. Han kunde slet ikke komme til Mæle; vel tog han hendes Haand, holdt den saa fast, var saa inderlig glad, men Munden kunde han ikke faae paa Gang, det kunde lille ''Christine,'' hun talte, hun vidste at fortælle og hun kyssede ''Ib'' lige paa Munden:

“Kjender Du mig ikke nok!” sagde hun; men selv da de vare ene To og han endnu stod og holdt hende i Haanden, var Alt hvad han kunde sige, alene det: “Du er blevet ligesom en fiin Dame! og jeg seer saa pjusket ud! hvor jeg har tænkt paa Dig, Christine! og paa gamle Tider!”

Og de gik Arm i Arm op paa Aasen og saae over Guden-Aa til Seishede med de store Lyngbanker, men ''Ib'' sagde ikke Noget, dog da de skiltes ad, var det klart for ham, at ''Christine'' maatte blive hans Kone, de vare jo fra Smaa kaldt Kjærestefolk, de vare, syntes han, et forlovet Par, uagtet ingen af dem selv havde sagt det.

Kun nogle Timer endnu kunde de være sammen, for hun skulde igjen til ''Them,'' hvorfra tidlig næste Morgen Vognen kjørte tilbage vesterpaa. Faderen og ''Ib'' fulgte med til ''Them,'' det var klart Maaneskin, og da de kom der og ''Ib'' endnu holdt ''Christines'' Haand, kunde han ikke slippe den, hans Øine de vare saa klare, men Ordene faldt kun smaat, men det var Hjerte-Ord hvert eneste et: “er Du ikke blevet for fiint vant,” sagde han, “og kan Du finde Dig i at leve i vor Mo'ers Huus med mig, som Ægtemand, saa blive vi To engang Mand og Kone! – – men vi kan jo vente lidt!”

“Ja, lad os see Tiden an, Ib!” sagde hun; og saa trykkede hun hans Haand og han kyssede hende paa hendes Mund. “Jeg stoler paa Dig, ''Ib!”'' sagde ''Christine,'' “og jeg troer, at jeg holder af Dig! men lad mig sove paa det!”

Og saa skiltes de ad. Og ''Ib'' sagde til Prammanden, at han og ''Christine'' vare nu saa godt som forlovede, og Prammanden fandt, at det var, som han altid havde tænkt om det; og han fulgte hjem med ''Ib'' og sov der i Seng med ham, og der taltes saa ikke mere om Forlovelsen.

Et Aar var gaaet; to Breve vare vexlede mellem ''Ib'' og ''Christine;'' “trofast til Døden!” stod der ved Underskriften. En Dag traadte Prammanden ind til ''Ib,'' han havde Hilsen til ham fra ''Christine;'' hvad mere han havde at sige, gik det lidt langsomt med, men det var det, at det gik ''Christine'' vel, mere end vel, hun var jo en kjøn Pige, agtet og afholdt. Kromandens Søn havde været hjemme paa Besøg; han var ansat ved noget Stort i Kjøbenhavn, ved et Contoir: han syntes godt om ''Christine,'' hun fandt ham ogsaa efter sit Sind, hans Forældre vare nok ikke uvillige, men nu laae det dog ''Christine'' paa Hjertet, at nok ''Ib'' tænkte saa meget paa hende, og saa havde hun betænkt at skyde Lykken fra sig, sagde Prammanden.

''Ib'' sagde i Førstningen ikke et Ord, men han blev ligesaa hvid, som et Klæde, rystede lidt med Hovedet og saa sagde han: ''“Christine'' maa ikke skyde sin Lykke fra sig!”

“Skriv hende det Par Ord til!” sagde Prammanden.

Og ''Ib'' skrev ogsaa, men han kunde ikke ret sætte Ordene sammen, som han vilde, og han slog Streg over og han rev itu, – men om Morgenen var der et Brev istand til lille ''Christine,'' og her er det!

:– “Det Brev, Du har skrevet til din Fader, har jeg læst og seer, at det gaaer Dig vel i alle Maader og at Du kan faae det endnu bedre! Spørg dit Hjerte ad, ''Christine!'' og tænk vel over hvad Du gaaer ind til, om Du tager mig; det er kun ringe hvad jeg har. Tænk ikke paa mig og hvordan jeg har det, men tænk paa dit eget Gavn! Mig er Du ikke bundet til ved Løfte, og har Du i dit Hjerte givet mig et, saa løser jeg Dig fra det. Alverdens Glæde være over Dig, lille ''Christine!'' vor Herre har vel Trøst for mit Hjerte!

::::::::Altid din inderlige Ven,
::::::::::Ib.”                


Og Brevet blev afsendt og ''Christine'' fik det.

Ved Mortensdagstider blev der lyst fra Prædikestolen for hende, i Kirken paa Heden og ovre i Kjøbenhavn, hvor Brudgommen var, og derover reiste hun med sin Madmo'er, da Brudgommen, for sine mange Forretningers Skyld, ikke kunde komme saalangt over i Jylland. ''Christine'' havde, efter Aftale, truffet sammen med sin Fader i Landsbyen ''Funder,'' som Veien gaaer igjennem og som var ham det nærmeste Mødested; der tog de To Afsked. Derom kom til at falde et Par Ord, men ''Ib'' sagde ikke Noget; han var blevet saa eftertænksom, sagde hans gamle Mo'er; ja eftertænksom var han, og derfor randt ham i Tanke de tre Nødder, han som Barn fik af Taterkonen og gav Christine de to af, det var Ønskenødder, i hendes den ene laae jo en Guldkarreet med Heste, i den anden de deiligste Klæder; det slog til! al den Herlighed fik hun nu ovre i Kongens Kjøbenhavn! for hende gik det i Opfyldelse –! for ''Ib'' var der i Nødden kun den sorte Muld. “Det Allerbedste” for ham, havde Taterkonen sagt, – jo, ogsaa det gik i Opfyldelse! den sorte Muld var ham det Bedste. Nu forstod han tydeligt hvad Konen havde meent: I den sorte Jord, i Gravens Gjemme, der var det ham det Allerbedste!

Og der gik Aaringer, – ikke mange, men lange, syntes ''Ib;'' de gamle Krofolk døde bort, den ene kort efter den anden; al Velstanden, mange tusinde Rigsdaler gik til Sønnen. Ja, nu kunde ''Christine'' faae Guldkarreet og fine Klæder nok.

I to lange Aar, som fulgte, kom ikke Brev fra ''Christine,'' og da saa Faderen fik et, var det slet ikke skrevet i Velstand og Fornøielse. Stakkels ''Christine!'' hverken hun eller hendes Mand havde vidst at holde Maade paa Rigdommen, den gik, som den kom, der var ingen Velsignelse ved den, for de vilde det ikke selv.

Og Lyngen stod i Blomster og Lyngen tørrede hen; Sneen havde mange Vintre fyget over ''Seis'' Hede, over Aasen hvor Ib boede i Læ; Foraarssolen skinnede og ''Ib'' satte Ploven i Jorden, da skar den, som han troede, hen af en Flintesteen, der kom ligesom en stor sort Høvlspaan op over Jorden, og da ''Ib'' tog paa den, mærkede han, at det var et Metal, og hvor Ploven havde skaaret ind i det, skinnede det blankt. Det var en tung, stor Arm-Ring af Guld fra Hedenold; Kjæmpegraven var blevet jævnet her, dens kostelige Smykke fundet. ''Ib'' viste det til Præsten, der sagde ham hvad herligt det var og derfra gik ''Ib'' med det til Herredsfogden, der gav Indberetning derom til Kjøbenhavn og raadede ''Ib'' selv at overbringe det kostelige Fund.

“Du har fundet i Jorden det Bedste, Du kunde finde!” sagde Herredsfogeden.

“Det Bedste!” tænkte ''Ib.'' “Det Allerbedste for mig – og i Jorden! saa havde Taterqvinden dog ogsaa Ret med mig, naar ''det'' var det Bedste!”

Og ''Ib'' gik med Smakken fra ''Aarhuus'' til Kongens ''Kjøbenhavn;'' det var som en Reise over Verdenshavet, for ham, som kun havde sat over ''Gudenaa.'' Og ''Ib'' kom til Kjøbenhavn.

Værdien af det fundne Guld blev udbetalt ham, det var en stor Sum: sex hundrede Rigsdaler. Der gik i det store, vildsomme ''Kjøbenhavn'' ''Ib'' fra Skoven ved Seishede.

Det var netop Aftenen før han vilde med Skipperen tilbage til ''Aarhuus,'' da han forvildede sig i Gaderne, kom i en ganske anden Retning, end den han vilde, og var, over Knippelsbro, kommet til ''Christianshavn'' istedetfor ned mod Volden ved Vesterport! Han styrede ganske rigtigt vesterpaa, men ikke hvor han skulde. Der var ikke et Menneske at see paa Gaden. Da kom der en lille bitte Pige ud fra et fattigt Huus; ''Ib'' talte til hende om Veien, han søgte; hun studsede, saae op paa ham og var i heftig Graad. Nu var hans Spørgsmaal, hvad hun feilede, hun sagde Noget, som han ikke forstod og idet de begge vare lige under en Lygte, og Lyset fra den skinnede hende lige ind i Ansigtet, blev han ganske underlig, for det var livagtig lille ''Christine'' han saae, ganske, som han huskede hende fra de begge vare Børn.

Og han gik med den lille Pige ind i det fattige Huus, opad den smalle, slidte Trappe, høit op til et lille, skraat Kammer under Taget. Der var en tung, qvalm Luft derinde, intet Lys tændt; henne i Krogen sukkede det og drog Veiret trangt. Ib tændte en Svovlstikke. Det var Barnets Moder, som laae paa den fattige Seng.

“Er der Noget, jeg kan hjelpe Eder med!” sagde ''Ib.'' “Den Lille fik mig fat, men jeg er fremmed selv her i Staden. Er her ingen Naboer eller Nogen, jeg kan kalde paa!” – Og han løftede hendes Hoved.

Det var ''Christine'' fra ''Seishede.''

I Aaringer var derhjemme i Jylland hendes Navn ikke blevet nævnet, det vilde have rørt op i ''Ibs'' stille Tankegang, og det var jo ikke heller godt, hvad Rygtet og Sandheden meldte, at de mange Penge, hendes Mand fik i Arv fra hans Forældre, havde gjort ham overmodig og vildsom; sin faste Stilling havde han opgivet, reist et halvt Aar i fremmede Lande, kommet tilbage og gjort Gjæld og dog flankeret; meer og meer heldede Vognen og tilsidst væltede den. De mange lystige Venner fra hans Bord sagde om ham, at han fortjente det, som det gik ham, han havde jo levet, som en gal Mand! – Hans Liig var en Morgen funden i Canalen i Slotshaven.

''Christine'' gik med Døden i sig; hendes yngste lille Barn, kun nogle Uger gammelt, baaret i Velstand, født i Elendighed, var alt i Graven og nu var det saa vidt med ''Christine,'' at hun laae dødssyg, forladt, paa et usselt Kammer, usselt, som hun kunde have taalt det i sine unge Aar paa Seishede, men nu bedre vant, ret følte Elendigheden af. Det var hendes ældste, lille Barn, ogsaa en lille ''Christine,'' der led Nød og Sult med hende, og som havde faaet ''Ib'' derop.

“Jeg er bange, jeg døer fra det stakkels Barn!” fremsukkede hun, “hvor i Verden skal hun saa hen!” – mere kunde hun ikke sige.

Og ''Ib'' fik igjen en Svovlstikke tændt og fandt en Stump Lys, den brændte og lyste i det usle Kammer.

Og ''Ib'' saae paa den lille Pige og tænkte paa ''Christine'' i unge Dage; for ''Christines'' Skyld kunde han være god mod dette Barn, som han ikke kjendte. Den Døende saae paa ham, hendes Øine bleve større og større –! Kjendte hun ham? Ikke vidste han det, ikke et Ord hørte han hende sige.
&lt;div class=&quot;center&quot;&gt;____________&lt;/div&gt;


Og det var i Skoven ved ''Gudenaa,'' nær ''Seishede;'' Luften var graa, Lyngen stod uden Blomster, Vestens Storme dreve det gule Løv fra Skoven ud i Aaen og hen over Heden hvor Græstørvhuset stod, hvor fremmede Folk boede; men under Aasen, godt i Læ bag høie Træer stod det lille Huus, hvidtet og malet; inde i Stuen brændte i Kakkelovnen Klynetørvene, inde i Stuen var Solskin, der straalede fra to Barne-Øine, Foraarets Lærkeslag lød i Talen fra dets røde, leende Mund; der var Liv og Lystighed, lille ''Christine'' var der; hun sad paa ''Ibs'' Knæ; ''Ib'' var hende Fader og Moder, de vare borte, som Drømmen er det for Barnet og den Voxne. ''Ib'' sad i det nette, pyntelige Huus, en velhavende Mand; den lille Piges Moder laae paa de Fattiges Kirkegaard ved Kongens Kjøbenhavn.

''Ib'' havde Penge paa Kistebunden, sagde de, Guld fra Muld, og han havde jo ogsaa lille ''Christine.''

[[en:Ib and Little Christine]]

[[Kategori:Fortællinger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Pengegrisen</title>
    <id>1375</id>
    <revision>
      <id>3709</id>
      <timestamp>2006-02-09T18:45:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori + forfatterlink</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
Der var saa meget Legetøi i Børnenes Stue; øverst paa Skabet stod Sparebøssen, den var af Leertøi, i Skikkelse af en Griis; den havde naturlig Sprække i Ryggen og Sprækken var med en Kniv gjort større, at der ogsaa kunde gaae Sølvdalere ind og der var gaaet to, foruden mange andre Skillinger. Pengegrisen var saa proppet, at han ikke længer kunde rasle, og det er det Høieste en Pengegriis kan bringe det til. Der stod han nu øverst paa Hylden og saae ned paa Alt i Stuen, han vidste nok at med hvad han havde i Maven kunde han kjøbe det Hele, og det er at have en god Bevidsthed.

Det tænkte de Andre ogsaa paa, om de ikke sagde det, der var jo Andet at tale om. Comodeskuffen stod paa Klem og der viste sig en stor Dukke, noget gammel var hun og klinket i Halsen; hun saae ud, og sagde: “Skal vi nu lege Mennesker, det er jo altid Noget!” og saa blev der et Røre, selv Skilderierne vendte sig paa Væggen, de viste, de ogsaa havde Bagside, men det var ikke for at sige imod.

Det var midt om Natten, Maanen skinnede ind ad Vinduet og gav fri Belysning. Nu skulde Legen begynde og Alt var indbudt, selv Barnevognen, der dog hørte til det grovere Legetøi. “Enhver er god for sig!” sagde den, “man kan ikke Alle være af Adel! Nogen maa gjøre Gavn, som man siger!”

Pengegrisen var den eneste, som fik Indbydelsen skriftligt, han stod for høit til at de troede, at han kunde høre den mundtlig, og gav heller ikke Svar om han kom, for han kom ikke; skulde han med, maatte han nyde det hjemme fra, det kunde de rette sig efter og det gjorde de.

Det lille Dukketheater blev strax stillet op saaledes at han kunde see lige ind i det; de vilde begynde med Comedie, og saa skulde der være Thee og Forstandsøvelse, og med den begyndte de strax; Gyngehesten talte om Training og Fuldblod, Barnevognen om Jernbaner og Dampkraft – det var jo altsammen Noget der hørte til deres Fag og som de kunde tale om. Stue-Uhret talte om Politik – tik – tik! det vidste hvad Klokken var slaaet, men man sagde at det gik ikke rigtigt. Spanskrørsstokken stod og var stolt af sin Dubsko og Sølvknap, han var jo beslaaet for oven og for neden; i Sophaen laae to broderede Puder, de vare nydelige og dumme – og saa kunde Comedien begynde.

Alle sad de og saae til, og der blev bedet om at man vilde smelde, knalde og rumle, ligesom man var fornøiet til. Men Ridepisken sagde, at han aldrig smeldede for de Gamle, men kun for de Uforlovede. “Jeg knalder for Alt!” sagde Knaldperlen. “Eet Sted skal man jo være!” meente Spyttebakken; det var nu saadan Enhvers Tanke ved at være paa Comedie. Stykket duede ikke, men det blev godt givet; alle de Spillende vendte den malede Side udad, de vare kun til at see paa een Led, ikke paa Vrangen; og Alle spillede de udmærket, heelt forud af Theatret, Traaden var for lang i dem, men saa bleve de mere mærkbare. Den klinkede Dukke blev saa betaget, at hun blev løs i Klinken og Pengegrisen blev paa sin Maade saa betaget at han besluttede at gjøre Noget for En af dem, sætte ham i sit Testament, som den, der skulde ligge i aaben Begravelse med ham naar den Tid kom.

Det var en sand Nydelse, saa at man opgav Theevandet og blev ved Forstands-Øvelsen, det kaldte man at lege Mennesker og der var ingen Ondskab deri, for de legede kun – og hver tænkte paa sig og paa hvad Pengegrisen tænkte, og Pengegrisen tænkte længst, han tænkte jo paa Testament og Begravelse – og naar kom det istand – altid før man venter det. – Knak! der laae han fra Skabet – laae paa Gulvet i Stumper og Stykker, mens Skillingerne dandsede og sprang; de mindste snurrede, de store trillede, især den ene Sølvdaler, han vilde ordenlig ud i Verden. Og det kom han og det kom de Allesammen; og Skaarene af Pengegrisen kom i Bøtten, men paa Skabet selv stod igjen næste Dag en ny Pengegriis af Leertøi, der var endnu ikke en Skilling i den, derfor kunde den heller ikke rasle, deri lignede han den anden, det var altid en Begyndelse – og med den vil vi ende!

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>“Noget”</title>
    <id>1376</id>
    <revision>
      <id>3571</id>
      <timestamp>2006-02-05T15:40:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Af Hans Christian Andersen
----
“Jeg vil være Noget!” sagde den ''Ældste'' af fem Brødre, “jeg vil være til Nytte i Verden; lad det være nok saa ringe en Stilling, kun at det er godt, det jeg udretter, saa er det Noget. Jeg vil lave Muursteen, dem kan man ikke undvære! saa har jeg dog gjort Noget!”

“Men noget altfor lidt!” sagde ''den anden Broder,'' “det Du gjør, er saa godt som Ingenting; det er Haandlanger-Arbeide, kan udrettes ved Maskine. Nei saa heller blive Murer, det er dog Noget, det vil jeg være. Det er en Stand! ved den kommer man ind under Laugene, bliver Borger, har sin egen Fane og sin egen Kro; ja, gaaer det godt, kan jeg holde Svende, bliver kaldet Mester og min Kone bliver Mesterinde; det er Noget!”

“Det er slet Ingenting!” sagde ''den Tredie,'' “det er udenfor Classerne og der er mange Classer i en By, langt over Mesters! Du kan være en brav Mand, men Du er som Mester dog kun hvad man kalder ''“simpel”!'' nei, saa veed jeg noget Bedre! jeg vil være Bygmester, træde ind paa det Kunstneriske, det Tænkende, komme op til de Høierestaaende i Aandens Rige; vel maa jeg begynde nede fra, ja, jeg kan gjerne sige det lige reent ud: jeg maa begynde, som Tømmerdreng, gaae med Kasket, skjønt jeg er vant til at gaae med Silkehat, løbe for de simple Svende at hente Øl og Brændeviin, og de sige Du til mig, det er graverende! men jeg vil bilde mig ind, at det Hele er en Maskerade, det er Maske-Frihed! imorgen — det vil sige, naar jeg er Svend, gaaer jeg ''min'' Vei, de Andre komme ikke mig ved! jeg gaaer paa Academiet, lærer at tegne, kaldes Architekt —! det er Noget! det er Meget! jeg kan blive Høiædle og Velbyrdige, ja lidt til baade for og bag, og jeg bygger og bygger, ligesom de Andre før mig! det er altid Noget man kan stole paa! det Hele er ''Noget!”''

“Men det Noget bryder jeg mig ikke om!” sagde ''den Fjerde,'' “jeg vil ikke gaae i Kjølvand, ikke være Copi, jeg vil være Geni, være dygtigere end I Alle tilsammen! jeg skaber en ny Stiil, giver Ideen til en Bygning, passende for Landets Klimat og Materiale, Landets Nationalitet, vor Tidsalders Udvikling og saa een Etage til for mit eget Geni!”

“Men naar nu Klimatet og Materialet ikke duer!” sagde ''den Femte,'' “det vil være slemt, for det har Indvirkning! Nationaliteten kan ogsaa let blive saa udvidet, at den bliver affecteret, Tidsalderens Udvikling kan lade Dig løbe løbsk, som tidt Ungdommen løber. Jeg seer nok, at Ingen af Eder bliver egentligt til Noget, ihvor meget I selv troe det! Men gjør som I ville, jeg skal ikke ligne Eder, jeg stiller mig udenfor, jeg vil raisonnere over, hvad I udrette! der er altid noget Galt ved enhver Ting, det skal jeg pille ud og omtale, det er Noget!”

Og det gjorde han, og Folk sagde om den Femte: “Ham er der bestemt Noget ved! han er et godt Hoved! men han gjør ikke Noget!” — Men derved var han Noget.

See det er kun en lille Historie, og dog faaer den ikke Ende saalænge Verden staaer!

Men blev der da ikke Videre af de fem Brødre! det var jo ikke Noget! Hør videre, det er et heelt Eventyr!

Den ældste Broder, som lavede Muursteen, fornam, at fra hver Steen, naar den var færdig, trillede en lille Skilling, kun af Kobber, men mange smaa Kobberskillinger, lagt paa hinanden, blive til en blank Daler, og hvor man banker paa med den, hos Bager, Slagter, Skrædder, ja hos dem Allesammen, der flyver Døren op og man faaer, hvad man bruger; see, det gav Muurstenene af sig; nogle gik vel i Brokker eller midt over, men de kom ogsaa til Brug.

Oppe paa Diget vilde Mo'er ''Margrethe,'' den fattige Kone, saa gjerne kline sig et lille Huus; hun fik alle Stenbrokkerne og saa et Par Hele, for et godt Hjerte havde den ældste Broder, om han i Gjerning kun drev det til at gjøre Muursteen. Den fattige Kone reiste selv sit Huus; smalt var det, det ene Vindue sad skjevt, Døren var altfor lav, og Straataget kunde været lagt bedre, men Ly og Læ var der og sees kunde der langt ud over Havet, der i sin Vælde brødes mod Diget; de salte Draaber sprøitede over hele Huset, der endnu stod, da han var død og borte der havde gjort Muurstenene.

Den anden Broder, ja han kunde nu anderledes mure op, han var jo ogsaa oplært deri. Da Svendestykket var leveret, snørte han sin Randsel og sang Haandværkerens Vise:

“Jeg reise kan, mens jeg er ung&lt;br /&gt;
Og ude hjemlig bygge,&lt;br /&gt;
Mit Haandværk er min Pengepung,&lt;br /&gt;
Mit Ungdoms-Sind min Lykke!&lt;br /&gt;
Og seer jeg saa mit Fædreland,&lt;br /&gt;
Jeg Kjæresten gav Ordet!&lt;br /&gt;
Hurra! en driftig Haandværksmand&lt;br /&gt;
Faaer let Fod under Bordet!”

Og det gjorde han. Inde i Byen, da han kom tilbage og blev Mester, murede han op Huus ved Huus, en heel Gade; da den stod, saae godt ud og gav Byen Anseelse, saa byggede Husene for ham et lille Huus, der skulde være hans eget; men hvorledes kunde Husene bygge? Ja spørg dem ad, og de svare ikke, men Folk svare og sige: “jo vist har den Gade bygget ham hans Huus!” lille var det og med Leergulv, men da han med sin Brud dandsede henover det, blev Gulvet blankt og bonet, og fra hver Steen i Væggen sprang en Blomst, det var ligesaa godt som et kostbart Betræk. Det var et yndigt Huus og et lyksaligt Ægtepar. Laugsfanen vaiede udenfor og Svende og Læredrenge raabte: Hurra! jo, det var Noget! og saa døde han, det var ogsaa Noget!

Nu kom Architekten, den tredie Broder, som først havde været Tømmer-Lærling, gaaet med Kasket og løbet By-Ærinder, men fra Academiet var steget til Bygmester, “høiædle og velbyrdige”! ja havde Husene i Gaden bygget et Huus for Broderen, der var Muurmester, saa fik nu Gaden Navn efter denne, og det smukkeste Huus i Gaden blev hans, det var Noget og han var Noget — og det med en lang Titel for og bag; hans Børn kaldtes fornemme Børn, og da han døde var hans Enke en Enke af Stand — det er Noget! og hans Navn stod stadigt paa Gadehjørnet og var i Folkemunde, som Gadenavn — ja det er Noget!

Saa kom Geniet, den fjerde Broder, der vilde finde paa noget Nyt, noget Aparte og een Etage til, men den knak af for ham og han faldt ned og brak Halsen, — men han fik en deilig Begravelse med Laugs-Faner og Musik, Blomster i Avisen og paa Gaden hen over Brolægningen; og der blev holdt tre Liigtaler over ham, den ene meget længer end den anden, og det vilde have fornøiet ham, for han holdt meget af at tales om; der kom et Monument paa Graven, kun een Etage, men det er altid Noget!

Nu var han død, ligesom de tre andre Brødre, men den Sidste, han, som raisonnerede, overlevede dem Allesammen, og det var jo det Rette, for saa havde han det sidste Ord og det var ham af stor Vigtighed at have det sidste Ord. Han var jo det gode Hoved! sagde Folk. Nu slog ogsaa hans Time, han døde og kom til Himmeriges Port. Her komme altid To og To! her stod han med en anden Sjæl, der ogsaa gjerne vilde ind, og det var netop den gamle Mo'er ''Margrethe'' fra Digehuset.

“Det er nok for Contrastens Skyld, at jeg og den usselige Sjæl skal komme her paa eengang!” sagde Raisonneuren. “Naa, hvem er Hun, Mo'erlille? Vil Hun ogsaa ind her!” spurgte han.

Og den gamle Kone neiede saa godt hun kunde, hun troede, det var Sanct Peder selv, der talte. “Jeg er en sølle Stakkel, uden al Familie! gamle ''Margrethe'' fra Digehuset!”

“Naa, hvad har Hun gjort og udrettet dernede?”

“Jeg har saamænd slet ikke udrettet Noget i denne Verden! ikke Noget, der kan lukke op for mig her! det er en sand Naadens Gjerning, om jeg faaer Lov at komme indenfor Døren!”

“Hvorledes har Hun forladt denne Verden?” spurgte han, for at tale om Noget, da det kjedede ham at staae der og vente.

“Ja, hvordan jeg forlod den, det veed jeg ikke! syg og daarlig var jeg jo i de sidste Aaringer, og saa har jeg vel ikke kunnet taale at krybe ud af Sengen og komme i Frost og Kulde derudenfor. Det er jo en haard Vinter, men nu har jeg da forvundet det. Det var et Par Dage blikstille, men bitterlig koldt, som Deres Velærværdighed nok veed, Isen havde lagt til saalangt ud i Stranden, man kunde øine; alle Folk fra Byen toge ud paa Isen; der var, hvad de kalde Skridtskoe-Løben og Dands, troer jeg, der var fuld Musik og Beværtning derude; jeg kunde høre det lige ind, hvor jeg laae i min fattige Stue. Da var det saadanne hen mod Aftenstid, Maanen var oppe, men den var ikke endnu kommet til Kræfter, jeg saae fra min Seng gjennem Vinduet heelt ud over Stranden, og der lige i Kanten af Himmel og Hav kom en underlig hvid Sky; jeg laae og saae paa den, saae paa den sorte Prik midt i, der blev større og større; og saa vidste jeg hvad det betød; jeg er gammel og erfaren, skjøndt det Tegn seer man ikke ofte. Jeg kjendte det og fik en Gru! jeg har to Gange forud i min Levetid seet den Ting komme, og vidste, at der vilde blive en forfærdelig Storm med Springflod, der vilde komme over de arme Mennesker derude, som nu drak og sprang og jubilerede; Unge og Gamle, den hele By var jo derude, hvem skulde vare dem, hvis Ingen der saae og kjendte, hvad jeg nu kjendte. Jeg blev saa ræd, jeg blev saa levende, som ikke i mange Tider! ud af Sengen kom jeg og hen til Vinduet, længer kunde jeg ikke orke; Vinduet fik jeg dog op, jeg kunde see Menneskene løbe og springe derude paa Isen, see de pyntelige Flag, høre, hvor Drengene raabte Hurra, og Piger og Karle sang, det gik lystigt til, men høiere og høiere steeg den hvide Sky med den sorte Pose i! jeg raabte Alt hvad jeg kunde, men Ingen hørte mig, jeg var for langt derfra. Snart vilde Veiret bryde løs, Isen gaae istykker og Alle derude synke igjennem uden Frelse. Høre mig kunde de ikke, naae ud til dem mægtede jeg ikke; kunde jeg dog faae dem i Land! Da gav ''vor Herre'' mig den Tanke at stikke Ild i min Seng, heller lade Huset brænde af, end at de Mange saa ynkeligt skulle døe. Jeg fik Lyset tændt, saae den røde Flamme — ja, jeg naaede ud af Døren, men der blev jeg liggende, jeg kunde ikke mere; Luen stod ud efter mig og ud af Vinduet, hen over Taget; de saae den derude fra og de løb Alle, hvad de kunde, for at hjelpe mig arme Stakkel, som de troede brændte inde; der var ikke Een, som jo løb afsted; jeg hørte de kom, men jeg hørte ogsaa, hvor det med Eet susede i Luften; jeg hørte det dundrede som svære Kanonskud, Springfloden løftede Isen, der brødes itu; men til Diget naaede de, hvor Gnisterne fløi hen over mig; jeg fik dem Alle i Behold; men jeg har ikke maattet kunne taale Kulden og den Forskrækkelse, og saa er jeg kommet herop til Himmeriges Port; de sige, den bliver lukket op ogsaa for saadan en Stakkel, som jeg! og nu har jeg jo ingen Huus mere dernede paa Diget, dog det giver mig da ingen Adgang her.”

Da aabnede sig Himmeriges Port og Engelen førte den gamle Kone ind; hun tabte et Sengehalm udenfor, et af de Straa, der havde ligget i hendes Seng, den hun tændte for at frelse de Mange, og det var blevet til det pure Guld, men et Guld, der voxede og slyngede sig i de deiligste Forsiringer.

“See, det bragte den fattige Kone!” sagde Engelen. “Hvad bringer nu Du? Ja, jeg veed nok, Du har Ingenting udrettet, ikke engang lavet en Muursteen; kunde Du bare gaae tilbage igjen og bringe idetmindste saameget; den duede sagtens ikke, naar Du havde gjort den, dog gjort med en god Villie, det var altid Noget; men Du kan ikke gaae tilbage, og jeg kan ikke gjøre Noget for Dig!”

Da bad den fattige Sjæl, Konen fra Digehuset, for ham: “hans Broder har gjort og givet mig alle Steen og Stumper, hvoraf jeg klinede mit usselige Huus, det var grumme meget for mig arme Stakkel! kan nu ikke alle de Stumper og Stykker gjælde som een Muursteen for ham? Det er en Naadens Gjerning! nu trænger han til den og her er jo Naadens Hjem!”

“Din Broder, den, Du kaldte den Ringeste,” sagde Engelen, “den, hvis Dont i al Ærlighed var Dig nedrigst, giver Dig sin Himmeriges-Skjerv. Du skal ikke vises bort, Du skal have Lov til at staae herudenfor og tænke over, see at ophjelpe dit Liv dernede, men ind kommer Du ikke, før Du i god Gjerning har udrettet — ''Noget!”''

“Det kunde jeg have sagt bedre!” tænkte Raisonneuren, men han sagde det ikke høit, og det var nok allerede ''Noget.''

[[en:Something]]

[[Kategori:Eventyr|Noget]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Klokkedybet</title>
    <id>1377</id>
    <revision>
      <id>3703</id>
      <timestamp>2006-02-09T14:23:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>kategori + forfatterlink</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
“Ding-dang! ding-dang!” klinger det fra Klokkedybet i Odense Aa. – Hvad er det for en Aa? – Den kjender hvert Barn i Odense-By, den løber nedenom Haverne, fra Slusen til Vandmøllen hen under Træbroerne. I Aaen voxe gule Aaknappe, brunfjædrede Rør og den sorte, fløielsagtige Dunhammer, saa høi og saa stor; gamle, revnede Piletræer, sveiede og dreiede, hænge langt ud i Vandet paa Munkemose Side og ved Blegmandens Eng, men ligeoverfor er Have ved Have, den ene anderledes end den anden, snart med deilige Blomster og Lysthuse, glatte og pene, ligesom smaat Dukkestads, snart staae de kun med Kaal eller der er slet ingen Have at see, thi de store Hyldebuske brede sig der og hænge langt ud over det rindende Vand, som hist og her er dybere, end man kan naae med Aaren. Ud for det gamle Frøken-Kloster er det dybeste Sted, det kaldes ''Klokkedybet,'' og der boer ''Aamanden;'' han sover om Dagen, naar Solen skinner gjennem Vandet, men kommer frem ved stjerneklare Nætter og Maaneskin. Han er meget gammel; Mo'ermo'er har hørt om ham af sin Mo'ermo'er, siger hun, han lever et eensomt Liv, har slet Ingen at tale med uden den store, gamle Kirkeklokke. Engang hang den i Kirketaarnet, ja nu er der ingen Spor hverken af Taarn eller Kirke, den, der kaldtes Sanct Albani.

“Ding-dang! ding-dang!” klang Klokken, da Taarnet stod, og en Aften, da Sol gik ned og Klokken var i sit stærkeste Sving, rev den sig løs og fløi gjennem Luften; det blanke Malm skinnede gloende i de røde Straaler.

“Ding-dang! ding-dang! nu gaaer jeg i Seng!” sang Klokken og fløi ud i Odense-Aa, hvor der var dybest, og derfor kaldes nu det Sted ''Klokkedybet;'' men ikke fik den Søvn eller Hvile der! hos ''Aamanden'' ringer og klinger den, saa at det stundom høres herop igjennem Vandet, og mange Folk sige, at det betyder: nu skal der Nogen døe, men det er ikke derfor, nei den ringer og fortæller for ''Aamanden,'' som nu ikke længer er alene.

Og hvad fortæller Klokken? Den er saa gammel, saa gammel, er der sagt, den var til, længe før Mo'ermo'ers Mo'ermo'er blev født, og dog er den i Alder et Barn kun imod ''Aamanden,'' der er en gammel, en stille, en underlig Een med Aaleskinds Buxer og Skælfiskes Trøie med gule Aaknappe i, Siv om Haaret og Andemad paa Skjægget og det er just ikke kjønt.

Hvad Klokken fortæller, skal der Aar og Dage til at give igjen; den fortæller ud og ind, tidt og ofte det samme, snart kort, snart langt, ligesom den lyster; den fortæller om gamle Tider, de haarde, de mørke Tider.

“Ved Sanct Albani Kirke deroppe i Taarnet, hvor Klokken hang, kom Munken, han var baade ung og smuk, men tankefuld som ingen Anden; han saae fra Lugen ud over Odense-Aa, da dens Leie var bredt og Mosen en Sø, han saae over den og den grønne Vold, “Nonnebakken” derovre, hvor Klostret laae, hvor Lyset skinnede fra Nonnens Celle; han havde kjendt hende vel – og han huskede derpaa, og hans Hjerte slog stærkt derved – ding-dang! ding-dang! –”

Ja, saadan fortæller Klokken.

“Der kom i Taarnet Bispens fjollede Svend, og naar jeg, Klokken, der er støbt af Malm, haard og tung, svingede og svang, kunde jeg have knust hans Pande; han satte sig tæt under mig og legede med to Pinde, ret som om de vare et Strængespil, og han sang dertil: ‘Nu tør jeg synge høit, hvad jeg ellers ikke tør hviske, synge om Alt, hvad der gjemmes bag Laas og Lem! der er koldt og vaadt! Rotterne æde dem levende op! Ingen veed derom, Ingen hører derom! heller ikke nu, thi Klokken ringer saa høit ding-dang! ding-dang!’

“Der var en Konge, de kaldte ham ''Knud,'' han neiede baade for Bisp og Munk, men da han kom Vendelboerne altfor nær med svære Skatter og haarde Ord, toge de Vaaben og Stænger, joge ham afsted, som var han et Vildt; han tyede ind i Kirken, laasede Port og Dør; den voldsomme Skare laae udenfor, jeg hørte derom: baade Skader og Krager, Alliken med, bleve skræmmede ved Skrig og Skraal; de fløi ind i Taarnet og ud igjen, de saae paa Mængden dernede, de saae ogsaa ind ad Kirkens Vinduer, og skrege høit, hvad de saae. Kong Knud laae foran Alteret og bad, hans Brødre ''Erik'' og ''Benedikt'' stode som Vagt med dragne Sværd, men Kongens Tjener, den falske ''Blake,'' forraadte sin Herre; de vidste derude, hvor han var at ramme, og Een smed en Steen gjennem Ruden, og Kongen laae død! – der var Skrig og Raab af den vilde Hob og af Fuglenes Flok, og jeg raabte med, jeg sang, og jeg klang: ding-dang! ding-dang!”

“Kirkeklokken hænger høit, seer vidt omkring, faaer Besøg af Fuglene og forstaaer deres Sprog, til den suser Vinden ind af Laage og Lydhuller, af hver Revne, og Vinden veed Alt, den har det fra Luften, og den omslutter Alt, hvad levende er, den trænger ind i Menneskets Lunger, veed Alt, hvad der faaer Lyd, hvert Ord og hvert Suk –! Luften veed det, Vinden fortæller det, Kirkeklokken forstaaer dens Mæle og ringer det ud for den hele Verden, ding-dang! ding-dang!”

“Men det blev mig for meget at høre og vide, jeg mægtede ikke at ringe det ud! jeg blev saa træt, jeg blev saa tung, at Bjælken knak og jeg fløi ud i den skinnende Luft, ned der hvor Aaen er dybest, hvor ''Aamanden'' boer, eensom og ene og der fortæller jeg, Aar ud og Aar ind, hvad jeg har hørt og hvad jeg veed: ding-dang! ding-dang!”

Saaledes lyder det fra Klokkedybet i Odense-Aa, det har Mo'ermo'er fortalt.

Men vor Skolemester siger: “der er ingen Klokke, der kan ringe dernede, for den kan ikke! – og der er ingen ''Aamand'' dernede, for der er ingen ''Aamand!”'' og naar alle Kirkeklokker klinge saa lysteligt, saa siger han, at det ikke er Klokkerne, men at det egentligt er Luften, der klinger, Luften er det, der giver Lyd – det sagde ogsaa Mo'ermo'er, at Klokken havde sagt – deri ere de enige og saa er det vist! “Vær agtsom, vær agtsom, vogt nøie Dig selv!” sige de begge To.

Luften veed Alt! den er om os, den er i os, den mæler om vor Tanke og vor Gjerning, og den mæler det længer end Klokken nede i Dybet i Odense-Aa, hvor ''Aamanden'' boer, den mæler det ud i det store Himmel-Dyb, saa langt, saa langt, evigt og altid, til Himmeriges Klokker klinge: “ding-dang! ding-dang!”

[[en:The Bell Deep]]

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Metalsvinet</title>
    <id>1378</id>
    <revision>
      <id>3705</id>
      <timestamp>2006-02-09T18:39:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori + forfatterlink</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
I Byen Florents, ikke langt fra ''piazza del granduca'' løber en lille Tværgade, jeg troer den kaldes ''porta rossa;'' i denne, foran en Slags Bazar, hvor der sælges Grønt, ligger et konstigt vel udarbeidet Metalsviin; det friske, klare Vand risler ud af Munden paa Dyret, der af Ælde er ganske sortgrønt, kun Trynen skinner, som om den var poleret blank, og det er den ogsaa af de mange hundrede Børn og fattige Folk, der tage fat paa den med Hænderne og sætte deres Mund til Dyrets, for at drikke. Det er et heelt Billede, at see det velformede Dyr blive omfavnet af en smuk, halvnøgen Dreng, der sætter sin friske Mund til dets Tryne.

Enhver, som kommer til ''Florents,'' finder nok Stedet, han behøver kun at spørge den første Tigger, han seer, om Metalsvinet, og han vil finde det.

Det var en sildig Vinteraften, Bjergene laae med Snee, men det var Maaneskin, og Maaneskin i Italien giver en Belysning, der er ligesaa god som en mørk Vinterdag i Norden, ja den er bedre, thi Luften skinner, Luften opløfter, mens i Norden det kolde, graae Bly-Tag trykker os til Jorden, den kolde, vaade Jord, der engang skal trykke vor Kiste.

Henne i Hertugens Slotshave, under Piniens Tag, hvor tusinde Roser blomstre ved Vintertid, havde en lille, pjaltet Dreng siddet den hele Dag, en Dreng, der kunde være Billedet paa Italien, saa smuk, saa leende og dog saa lidende; han var sulten og tørstig, Ingen gav ham en Skilling, og da det blev mørkt og Haven skulde lukkes, jog Portneren ham bort. Længe stod han drømmende paa Broen over Floden ''Arno'' og saae paa Stjernerne, der blinkede i Vandet mellem ham og den prægtige Marmorbro.

Han tog Veien hen til Metalsvinet, knælede halv ned, slog sine Arme om dets Hals, satte sin lille Mund til dets skinnende Tryne og drak i store Drag det friske Vand. Tæt ved laae nogle Salatblade og et Par Kastanier, det blev hans Aftensmad. Der var ikke et Menneske paa Gaden; han var ganske ene, han satte sig paa Metalsvinets Ryg, lænede sig forover, saa hans lille, lokkede Hoved hvilte paa Dyrets, og før han selv vidste det, sov han ind.

Det var Midnat, Metalsvinet rørte sig, han hørte, at det sagde ganske tydeligt: “du lille Dreng, hold Dig fast, thi nu løber jeg!” og saa løb det med ham; det var et løierligt Ridt. — Først kom de paa ''piazza del granduca;'' og Metalhesten, som bar Hertugens Statue, vrinskede høit; de brogede Vaaben paa det gamle Raadhuus skinnede som transparente Billeder, og ''Michel Angelos'' David svingede sin Slynge; det var et selsomt Liv, som rørte sig! Metalgrupperne med ''Perseus'' og med Sabinerindernes Rov stode kun altfor levende; et Døds-Skrig fra dem gik over den prægtige, eensomme Plads.

Ved ''palazzo degli Uffizi,'' i Buegangen, hvor Adelen samles til Carnevals-Glæde, standsede Metalsvinet.

“Hold Dig fast!” sagde Dyret, “hold Dig fast, thi nu gaaer det op ad Trappen!” Den Lille sagde ikke endnu et Ord, halv skjælvede han, halv var han lyksalig.

De traadte ind i et langt Gallerie, han kjendte det godt, han havde været her før; Væggene prangede med Malerier, her stode Statuer og Buster, alle i det skjønneste Lys, ligesom om det var Dag, men prægtigst var det, da Døren til et af Sideværelserne gik op; ja denne Herlighed her huskede den Lille; dog i denne Nat var Alt i sin skjønneste Glands.

Her stod en nøgen, deilig Qvinde, saa smuk, som kun Naturen og Marmorets største Mester kunde forme hende; hun bevægede de smukke Lemmer, Delphiner sprang ved hendes Fod, Udødelighed lyste ud af hendes Øie. Verden kalder hende ''den medicæiske Venus.'' Paa hver Side af hende prangede Marmorstatuer, deilige Mænd; den ene hvæssede Sværdet, ''Sliberen'' kaldes han; ''de brydende Gladiatorer'' udgjorde den anden Gruppe; Sværdet hvæssedes, Kæmperne brødes for Skjønheds-Gudinden.

Drengen var som blendet af al den Glands; Væggene straalede i Farver, og Alt var Liv og Bevægelse der. Fordoblet viste sig Billedet af Venus, den jordiske Venus, saa svulmende og ildfuld, som ''Titian'' havde seet hende. To deilige Qvinders Billeder; de skjønne, ubeslørede Lemmer strakte sig paa de bløde Hynder, Brystet hævede sig og Hovedet bevægede sig, saa at de rige Lokker faldt ned om de runde Skuldre, medens de mørke Øine udtalte glødende Tanker; men ingen af alle Billederne vovede dog at træde heelt ud af Rammen. Skjønheds-Gudinden selv, Gladiatorerne og Sliberen bleve paa deres Plads, thi Glorien, som straalede fra Madonna, Jesus og Johannes, bandt dem. De hellige Billeder vare ikke Billeder længer, de vare de Hellige selv.

Hvilken Glands og hvilken Skjønhed fra Sal til Sal! og den Lille saae dem Alle; Metalsvinet gik jo Skridt for Skridt gjennem al den Pragt og Herlighed. Det ene Skue fortrængte det andet, kun eet Billede fæstede sig ret i Tanken, og meest ved de glade, lykkelige Børn, som vare derpaa, den Lille havde engang i Daglys nikket til dem.

Mange vandre vist dette Billede let forbi, og dog omslutter det en Skat af Poesie: det er ''Christus,'' som stiger ned i Underverdenen, men det er ei de Piinte, man seer om ham, nei, det er Hedningerne; Florentineren ''Angiolo Bronzino'' har malet dette Billede; meest herligt er Udtrykket af Børnenes Vished om, at de skulle i Himlen; to Smaa omfavne allerede hinanden, een Lille rækker Haanden til en Anden nedenfor og peger paa sig selv, som om han sagde: “Jeg skal i Himlen!” alle Ældre staae uvisse, haabende, eller bøie sig ydmygt bedende for den Herre Jesus.

Paa dette Billede saae Drengen længer end paa noget andet; Metalsvinet hvilte stille foran det; et sagte Suk blev hørt; kom det fra Billedet eller fra Dyrets Bryst? Drengen løftede Haanden ud mod de smilende Børn; — da jog Dyret afsted med ham, afsted gjennem den aabne Forsal.

“Tak og Velsignelse, du deilige Dyr!” sagde den lille Dreng og klappede Metalsvinet, der bums, bums! sprang ned ad Trappen med ham.

“Tak og Velsignelse selv!” sagde Metalsvinet, “jeg har hjulpet Dig og Du har hjulpet mig, thi kun med et uskyldigt Barn paa min Ryg faaer jeg Kræfter til at løbe! ja seer Du, jeg tør endogsaa gaae ind under Straalen af Lampen foran Madonnabilledet. Jeg kan bære Dig hen overalt, kun ikke ind i Kirken! men udenfor den, naar Du er hos mig, kan jeg see ind ad den aabne Dør! stig ikke ned af min Ryg, gjør Du det, da ligger jeg død, som Du seer mig om Dagen være det i Gaden ''porta rossa!”''

“Jeg bliver hos Dig, mit velsignede Dyr!” sagde den Lille, og saa gik det i susende Flugt gjennem Florents's Gader, ud til Pladsen foran Kirken ''Santa Croce.''

Den store Fløidør sprang op, Lysene straalede fra Alteret, gjennem Kirken, ud paa den eensomme Plads.

En selsom Lysglands strømmede ud fra et Grav-Monument i den venstre Sidegang, tusinde bevægelige Stjerner dannede ligesom en Glorie om det. Et Vaabenmærke prangede paa Graven, en rød Stige i blaa Grund, den syntes at gløde som Ild. Det var ''Galilæis'' Grav, det er et simpelt Monument, men den røde Stige i den blaae Grund er et betydningsfuldt Vaabenmærke, det er som det var Konstens eget, thi her gaaer altid Veien opad paa en gloende Stige, men til Himlen. Alle Aandens Propheter gaae til Himlen som Propheten ''Elias.''

I Kirkens Gang til Høire syntes hver Billedstøtte paa de rige Sarkophager at have faaet Liv. Her stod ''Michel Angelo,'' der ''Dante'' med Laurbærkrands om Panden; ''Alfieri,'' ''Machiavelli,'' Side ved Side hvile her disse Stormænd, Italiens Stolthed. Det er en prægtig Kirke, langt skjønnere, om ikke saa stor, som Florents's Marmor-Domkirke.

Det var som om Marmorklæderne rørte sig, som om de store Skikkelser end mere hævede deres Hoved og skuede i Natten, under Sang og Toner, op mod det brogede, straalende Alter, hvor hvidklædte Drenge svingede gyldne Røgelsekar; den stærke Duft strømmede fra Kirken ud paa den aabne Plads.

Drengen strakte sin Haand ud mod Lys-Glandsen, og i samme Nu foer Metalsvinet afsted; han maatte knuge sig fast til det, Vinden susede om hans Øren, han hørte Kirkeporten knage paa Hængslerne, idet den lukkedes, men idetsamme syntes Bevidstheden at forlade ham, han følte en iisnende Kulde — og slog Øinene op.

Det var Morgen, han sad, halv gleden ned af Metalsvinet, der stod, hvor det altid pleiede at staae, i Gaden ''porta rossa.''

Frygt og Angest opfyldte Drengen ved Tanken om hende, han kaldte Moder, hun, som havde igaar sendt ham ud og sagt, at han skulde skaffe Penge, ingen havde han; sulten og tørstig var han; endnu engang tog han Metalsvinet om Halsen, kyssede det paa Trynen, nikkede til det og vandrede saa afsted, til en af de snevreste Gader, kun bred nok for et velpakket Æsel. En stor, jernbeslaaet Dør stod halv paa Klem, her gik han op ad en muret Trappe med skidne Mure og en glat Snor til Rækværk, og kom til et aabent Gallerie, behængt med Pjalter; en Trappe førte herfra til Gaarden, hvor fra Brønden store Jerntraade vare trukne til alle Husets Etager, og den ene Vandspand svævede ved Siden af den anden, medens Tridsen peb og Spanden dandsede i Luften, saa Vandet kladskede ned i Gaarden. Atter gik det op ad en forfalden, muret Trappe; — to Matroser, det var Russere, sprang lystigt ned og havde nær stødt den stakkels Dreng omkuld. De kom fra deres natlige Lystighed. En ikke ung, men stærkbygget Qvindeskikkelse, med et kraftigt, sort Haar, fulgte. “Hvad har Du hjem?” sagde hun til Drengen.

“Vær ikke vred!” bad han, “jeg fik Intet, slet Intet!” — og han greb i Moderens Kjole, som om han vilde kysse paa den; de traadte ind i Kamret: det ville vi ikke beskrive; kun saa Meget skal siges, at der stod en Hankekrukke med Kul-Ild, ''marito,'' som den kaldes, denne tog hun paa sin Arm, varmede Fingrene, og puffede Drengen med Albuen. “Jo vist har Du Penge!” sagde hun. —

Barnet græd, hun stødte til ham med Foden, han jamrede høit; — “vil Du tie, eller jeg slaaer dit skraalende Hoved itu!” sagde hun og svang Ildpotten, som hun holdt i Haanden, Drengen dukkede ned til Jorden med et Skrig. Da traadte Nabokonen ind ad Døren, ogsaa hun havde sin ''marito'' paa Armen. ''“Felicita!'' Hvad gjør Du ved Barnet?”

“Barnet er mit!” svarede ''Felicita.'' “Jeg kan myrde det om jeg vil, og Dig med, ''Gianina!”'' og hun svingede sin Ildpotte; den Anden hævede sin parerende i Veiret, og begge Potterne foer imod hinanden, saa Skaarene, Ilden og Asken fløi omkring i Værelset; — — men Drengen var i samme Nu ude af Døren, over Gaarden og ude af Huset. Det arme Barn løb, saa han tilsidst ei kunde drage Aande; han standsede ved Kirken ''Santa Croce,'' Kirken, hvis store Dør sidste Nat havde aabnet sig for ham, og han gik derind. Alt straalede; han knælede ved den første Grav til Høire, det var ''Michel Angelos,'' og snart hulkede han høit. Folk kom og gik, Messen blev læst, Ingen brød sig om Drengen; kun en gammelagtig Borger standsede, saae paa ham og gik saa bort ligesom de Andre.

Sult og Tørst plagede den Lille, han var ganske afmægtig og syg; han krøb hen i Krogen mellem Væggen og Marmormonumentet og faldt i Søvn. Det var henimod Aften, da han vaagnede igjen ved at Een ruskede i ham, han foer op, og den samme gamle Borger stod foran ham.

“Er Du syg? Hvor hører Du hjemme? Har Du været her den hele Dag?” var et Par af de mange Spørgsmaal, den Gamle gjorde ham; de bleve besvarede, og den gamle Mand tog ham med sig til et lille Huus tæt ved i en af Sidegaderne; det var et Handskemagerværksted, de traadte ind i; Konen sad nok saa flittig og syede, da de kom; en lille, hvid Bologneser, klippet saa tæt, at man kunde see den rosenrøde Hud, hoppede paa Bordet, og sprang for den lille Dreng.

“De uskyldige Sjæle kjende hinanden,” sagde Konen og klappede Hunden og Drengen. Denne fik at spise og at drikke hos de gode Folk, og de sagde, han skulde have Lov til at blive der Natten over; næste Dag vilde Fader ''Giuseppe'' tale med hans Moder. Han fik en lille, fattig Seng; men den var kongelig prægtig for ham, der tidt maatte sove paa det haarde Steengulv; han sov saa godt og drømte om de rige Billeder og om Metalsvinet.

Fader ''Giuseppe'' gik ud næste Morgen, og det arme Barn var ikke saa glad derved, thi han vidste, at denne Gaaen ud var for at bringe ham til hans Moder, og han græd og kyssede den lille, vevre Hund, og Konen nikkede til dem begge To. —

Og hvad Besked bragte Fader ''Giuseppe;'' han talte meget med sin Kone, og hun nikkede og klappede Drengen. “Det er et deiligt Barn!” sagde hun. “Hvor han kan blive en kjøn Handskemager, ligesom Du var! og Fingre har han, saa fine og bøielige. Madonna har bestemt ham til at være Handskemager!”

Og Drengen blev der i Huset, og Konen lærte ham selv at sye; han spiste godt, han sov godt, han blev munter og han begyndte at drille ''Bellissima,'' det hed den lille Hund; Konen truede med Fingrene, skjændte og var vred, og det gik Drengen til Hjerte; tankefuld sad han i sit lille Kammer, det vendte ud til Gaden, der blev tørret Skind derinde; tykke Jernstænger vare for Vinduerne, han kunde ikke sove, Metalsvinet var i hans Tanke, og pludselig hørte han udenfor: “Kladsk, kladsk!” jo, det var bestemt det! han sprang hen til Vinduet, men der var Intet at see, det var alt forbi.

“Hjelp Signore at bære hans Farvekasse!” sagde Madamen om Morgenen til Drengen, idet den unge Nabo, Maleren, kom selv slæbende med denne og et stort, sammenrullet Lærred; Barnet tog Kassen, fulgte efter Maleren, og de toge Vei til Galleriet, gik op ad den samme Trappe, han kjendte godt fra hiin Nat, han red paa Metalsvinet; han kjendte Statuer og Billeder, den deilige Marmor-Venus og de, som levede i Farver; han gjensaae Guds Moder, Jesus og Johannes.

Nu stode de stille foran Maleriet af ''Bronzino,'' hvor Christus stiger ned i Underverdenen og Børnene rundt om smile i sød Forvisning om Himlen; det fattige Barn smilte ogsaa, thi han var her i sin Himmel.

“Ja gaa nu hjem!” sagde Maleren til ham, da han allerede havde staaet saa længe, at Denne havde reist sit Staffelie.

“Tør jeg see Eder male?” sagde Drengen. “Tør jeg see, hvorledes I faaer Billedet herover paa det hvide Stykke?” —

“Nu maler jeg ikke!” svarede Manden og tog sit Sortkridt frem, hurtigt bevægede Haanden sig, Øiet maalte det store Billede, og uagtet det kun var en tynd Streg, der kom, stod Christus dog svævende, som paa det farvede Billede.

“Men saa gaa dog!” sagde Maleren, og Drengen vandrede stille hjemad, satte sig op paa Bordet og — lærte at sye Handsker.

Men den hele Dag vare Tankerne i Billedsalen, og derfor stak han sig i Fingrene, bar sig keitet ad, men drillede heller ikke ''Bellissima.'' Da det blev Aften og Gadedøren just stod aaben, listede han sig udenfor; det var koldt men stjernelyst, saa smukt og klart; han vandrede afsted gjennem Gaderne hvor der allerede var stille, og snart stod han foran Metalsvinet; han bøiede sig ned over det, kyssede dets blanke Tryne, og satte sig paa dets Ryg; “du velsignede Dyr,” sagde han, “hvor jeg har længtes efter Dig! vi maae i Nat ride en Tour.”

Metalsvinet laae ubevægeligt, og det friske Væld sprudlede fra Munden. Den Lille sad som Rytter, da trak Nogen ham i Klæderne; han saae til Siden, ''Bellissima,'' den lille, nøgen klippede ''Bellissima'' var det. Hunden var smuttet med ud af Huset og havde fulgt den Lille, uden at Denne mærkede det. ''Bellissima'' bjæffede, som om den vilde sige, seer Du jeg er med, hvorfor sætter Du Dig her? Ingen gloende Drage kunde have forfærdet Drengen mere, end den lille Hund paa dette Sted. ''Bellissima'' paa Gaden og det uden at være klædt paa, som den gamle Moder kaldte det; hvad vilde der blive af. Hunden kom aldrig ud ved Vintertid, uden at den iførtes et lille Faareskind, der var klippet og syet til den. Skindet kunde bindes med et rødt Baand fast om Halsen, der var Sløife og Bjælde ved, og ligeledes bandtes det under Bugen. Hunden saae næsten ud som et lille Kid, naar den ved Vintertid i denne Habit fik Lov at trippe ud med Signora. ''Bellissima'' var med og ikke klædt paa; hvad vilde der blive af. Alle Phantasier vare forsvundne, dog kyssede Drengen Metalsvinet, tog ''Bellissima'' paa Armen, Dyret rystede af Kulde, og derfor løb Drengen, alt hvad han kunde.

“Hvad løber Du der med!” raabte to Gensdarmer, han mødte, og ''Bellissima'' gjøede. “Hvor har Du stjaalet den smukke Hund?” spurgte de og toge den fra ham.

“O giv mig den igjen!” jamrede Drengen.

“Har Du ikke stjaalet den, da kan Du sige hjemme, at Hunden kan hentes paa Vagten,” og de nævnte Stedet og gik med ''Bellissima.''

Det var en Nød og Jammer. Han vidste ikke, om han skulde springe i ''Arno,'' eller gaae hjem og tilstaae Alt. De vilde vist slaae ham ihjel, tænkte han. “Men jeg vil gjerne slaaes ihjel; jeg vil døe, saa kommer jeg til Jesus og Madonna!” og han gik hjem, meest for at blive slaaet ihjel.

Døren var lukket, han kunde ikke naae Hammeren, der var Ingen paa Gaden, men en Steen laae løs, og med den dundrede han paa; “hvem er det!” raabte de indenfor. —

“Det er mig!” sagde han, ''“Bellissima'' er borte! luk mig op og slaae mig saa ihjel!”

Der blev en Forskrækkelse, især hos Madamen, for den arme ''Bellissima;'' hun saae strax til Væggen, hvor Hundens Drapperi skulde hænge, det lille Faareskind hang der.

''“Bellissima'' paa Vagten!” raabte hun ganske høit; “du onde Barn! Hvor har Du faaet ham ud! Han fryser ihjel! Det fine Dyr hos de grove Soldater!”

Og Fatter maatte strax afsted! Konen jamrede og Drengen græd; alle Folk i Huset kom sammen, Maleren med; han tog Drengen mellem sine Knæe, spurgte ham ud, og i Stumper og Stykker fik han den hele Historie om Metalsvinet og om Galleriet; det var ikke godt at forstaae, Maleren trøstede den Lille, talte godt for den Gamle, men hun blev ikke tilfreds før Fatter kom med ''Bellissima,'' der havde været mellem Soldater; der var en Glæde, og Maleren klappede den stakkels Dreng, og gav ham en Haandfuld Billeder.

O det var prægtige Stykker, komiske Hoveder! men fremfor Alt, det var lyslevende Metalsvinet selv. O, Intet kunde være herligere! ved et Par Streger stod det paa Papiret og selv Huset bag ved var antydet.

“Hvo der dog kunde tegne og male! saa kunde man faae den hele Verden til sig!”

Næste Dag, i det første eensomme Øieblik, greb den Lille Blyanten, og paa den hvide Side af et af Billederne forsøgte han at gjengive Tegningen af Metalsvinet, og det lykkedes! lidt skjevt, lidt op og ned, eet Been tykt, et andet tyndt, men det var dog til at forstaae, selv jublede han derover! Blyanten vilde kun ikke ret gaae saa lige, som den skulde, mærkede han nok; men næste Dag stod der et Metalsviin ved Siden af det andet, og det var hundrede Gange bedre; det tredie var saa godt, at Enhver kunde kjende det.

Men det gik daarligt med Handskesyningen, det gik langsomt med By-Ærenderne; thi Metalsvinet havde nu lært ham, at alle Billeder maatte kunne overføres paa Papiret, og Staden Florents er en heel Billedbog, naar man vil blade op i den. Der staaer paa ''piazza della Trinità'' en slank Søile og øverst paa denne staaer Retfærdighedens Gudinde med tilbundne Øine og Vægtskaal; snart stod hun paa Papiret, og det var Handskemagerens lille Dreng, som havde sat hende der. Billed-Samlingen voxte, men Alt i den var endnu døde Ting; da hoppede en Dag ''Bellissima'' foran ham; “staa stille!” sagde han, “saa skal Du blive deilig, og komme med i mine Billeder!” men ''Bellissima'' vilde ikke staae stille, saa maatte han bindes; Hoved og Hale blev bunden, den bjæffede og gjorde Spring, Snoren maatte strammes; da kom Signora.

“Du ugudelige Dreng! det arme Dyr!” var Alt, hvad hun fik sagt, og hun stødte Drengen til Side, sparkede ham med sin Fod, viste ham ud af sit Huus; han, der var det utaknemmeligste Skarn, det ugudeligste Barn; og grædende kyssede hun sin lille, halvqvalte ''Bellissima.''

Maleren kom idetsamme op ad Trappen og — — her er Vendepunktet i Historien.

1834 var i ''Academia delle arte'' en Udstilling i Florents; to Malerier opstillede ved Siden af hinanden samlede en Mængde Tilskuere. Paa det mindste Maleri var fremstillet en lille lystig Dreng, der sad og tegnede; til Model havde han en lille hvid, tæt klippet Mops, men Dyret vilde ikke staae stille og var derfor bundet med Seglgarn og det baade ved Hoved og ved Hale; der var et Liv og en Sandhed deri, som maatte tiltale Enhver. Maleren var, fortalte man, en ung Florentiner, der skulde være funden paa Gaden som lille Barn, opdragen af en gammel Handskemager, han havde selv lært sig at tegne; en nu berømt Maler havde opdaget dette Talent, da Drengen engang skulde jages bort, fordi han havde bundet Madamens Yndling, den lille Mops, og gjort denne til Model.

Handskemagerdrengen var bleven en stor Maler, det viste dette Billede, det viste især det større ved Siden; her var kun een eneste Figur, en pjaltet, deilig Dreng, der sad og sov paa Gaden, han heldede sig op til ''Metalsvinet'' i Gaden ''porta rossa.'' Alle Beskuerne kjendte Stedet. Barnets Arme hvilede paa Svinets Hoved; den Lille sov saa trygt, Lampen ved Madonna-Billedet kastede et stærkt Lys paa Barnets blege, herlige Ansigt. Det var et prægtigt Maleri; en stor forgyldt Ramme omgav det, og paa Hjørnet af Rammen var hængt en Laurbærkrands, men mellem de grønne Blade snoede sig et sort Baand, et langt Sørgeflor hang ned derfra. —

Den unge Konstner var i disse Dage — død!

[[en:The Metal Pig]]

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige</title>
    <id>1379</id>
    <revision>
      <id>3684</id>
      <timestamp>2006-02-09T10:39:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori + forfatterlink</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
Nu skal jeg fortælle Dig en Historie, som jeg har hørt, da jeg var Lille, og hver Gang jeg siden har tænkt paa den, synes jeg at den blev meget kjønnere; for det gaaer med Historier ligesom med mange Mennesker, de blive kjønnere og kjønnere med Alderen, og det er saa fornøieligt!

Du har jo været ude paa Landet? Du har seet et rigtigt gammelt Bondehuus med Straatag; Mos og Urter voxe der af sig selv; en Storkerede er der paa Rygningen, Storken kan man ikke undvære, Væggene ere skjeve, Vinduerne lave, ja, der er kun et eneste, der kan lukkes op; Bagerovnen strutter frem ligesom en lille tyk Mave, og Hyldebusken helder hen over Gjerdet, hvor der er en lille Pyt Vand med en And eller Ællinger, lige under det knudrede Piletræ. Ja, og saa er der en Lænkehund, der gjøer af Alle og Enhver.

Netop saadant et Bondehuus var der ude paa Landet, og i det boede et Par Folk, Bondemand og Bondekone. I hvor Lidt de havde, kunde de dog undvære eet Stykke, det var en Hest, der gik og græssede paa Landeveis-Grøften. Fader red paa den til Byen, Naboerne laante den, og han fik Tjeneste for Tjeneste, men det var nok mere tjensomt for dem at sælge Hesten eller bytte den for Eet og Andet, der endnu mere kunde være dem til Gavn. Men hvad skulde det være.

“Det vil Du, Fatter, bedst forstaae!” sagde Konen, “nu er der Marked i Kjøbstaden, rid Du derind, faae Penge for Hesten eller gjør et godt Bytte; som Du gjør, er det altid det Rigtige. Rid til Markedet!”

Og saa bandt hun hans Halsklud, for det forstod hun dog bedre end han; hun bandt med dobbelt Sløife, det saae galant ud, og saa pudsede hun hans Hat med sin flade Haand, og hun kyssede ham paa hans varme Mund, og saa red han afsted paa Hesten, som skulde sælges eller byttes bort. Jo, Fatter forstod det.

Solen brændte, der var ingen Skyer oppe! Veien støvede, der vare saa mange Markedsfolk, til Vogns og til Hest og paa deres egne Been. Det var en Solhede, og der var ikke Skygge skabt paa Veien.

Der gik En og drev en Ko, den var saa nydelig, som en Ko kan være. “Den giver vist deilig Melk!” tænkte Bondemanden, det kunde være et ganske godt Bytte at faae den. “Veed Du hvad, Du med Koen!” sagde han, “skulle vi To ikke tale lidt sammen! seer Du, en Hest, troer jeg nok, koster mere end en Ko, men det er det Samme! jeg har mere Gavn af Koen; skal vi bytte?”

“Ja nok!” sagde Manden med Koen og saa byttede de.

Nu var det gjort, og saa kunde Bondemanden have vendt om, han havde jo udrettet, hvad han vilde, men da han nu engang havde betænkt at ville komme til Marked, saa vilde han komme til Marked, bare for at see paa det; og saa gik han med sin Ko. Han gik rask til, og Koen gik rask til, og saa kom de snart til at gaae lige ved Siden af en Mand, der førte et Faar. Det var et godt Faar, godt istand og godt med Uld.

“Det gad jeg nok eie!” tænkte Bonden. “Det vilde ikke komme til at savne Græsning paa vor Grøftekant, og til Vinter kunde man tage det ind i Stuen hos sig. I Grunden var det rigtigere af os at holde Faar, end holde Ko. Skal vi bytte?”

Ja, det vilde da nok Manden, som havde Faaret, og saa blev det Bytte gjort, og Bondemanden gik med sit Faar hen ad Landeveien. Der ved Stenten saae han en Mand med en stor Gaas under Armen.

“Det er en svær Een, Du der har!” sagde Bondemanden, “den har baade Fjer og Fedt! den kunde tage sig godt ud i Tøir ved vor Vandpyt! den var Noget for Moder at samle Skrællinger til! Hun har tidt sagt, “bare vi havde en Gaas!” nu kan hun da faae den – og hun skal faae den! vil Du bytte? Jeg giver Dig Faaret for Gaasen og Tak til!”

Ja, det vilde da den Anden nok, og saa byttede de; Bondemanden fik Gaasen. Nær ved Byen var han, Trængselen paa Veien tog til, der var en Mylren af Folk og Fæ; de gik paa Vei og paa Grøft lige op i Bommandens Kartofler, hvor hans Høne stod tøiret for ikke i Forskrækkelse at forvilde sig og blive borte. Det var en stumprumpet Høne, der blinkede med det ene Øie, saae godt ud. “Kluk, kluk!” sagde den; hvad den tænkte derved, kan jeg ikke sige, men Bondemanden tænkte, da han saae hende: hun er den skjønneste Høne, jeg endnu har seet, hun er kjønnere end Præstens Liggehøne, den gad jeg nok eie! en Høne finder altid et Korn, den kan næsten sørge for sig selv! jeg troer, at det er et godt Bytte, om jeg fik den for Gaasen! “skal vi bytte?” spurgte han. “Bytte!” sagde den Anden, “ja det var jo ikke saa galt!” og saa byttede de. Bommanden fik Gaasen, Bondemanden fik Hønen.

Det var en heel Deel, han havde udrettet paa den Reise til Byen; og varmt var det, og træt var han. En Dram og en Bid Brød trængte han til; nu var han ved Kroen, der vilde han ind; men Krokarlen vilde ud, ham mødte han lige i Døren med en Pose svingende fuld af Noget.

“Hvad har Du der?” spurgte Bondemanden.

“Raadne Æbler!” svarede Karlen, “en heel Sæk fuld til Svinene!”

“Det er da en farlig Mængde! det Syn undte jeg Mo'er. Vi havde ifjor kun et eneste Æble paa det gamle Træ ved Tørvehuset! det Æble skulde gjemmes, og det stod paa Dragkisten til det sprak. Det er altid en Velstand! sagde vor Mo'er, her kunde hun faae Velstand at see! ja, jeg kunde unde hende det!”

“Ja, hvad giver I?” spurgte Karlen.

“Giver? Jeg giver min Høne i Bytte,” og saa gav han Hønen i Bytte, fik Æblerne og gik ind i Krostuen, lige hen til Skjenken, sin Sæk med Æblerne stillede han op mod Kakkelovnen, og der var lagt i, det betænkte han ikke. Mange Fremmede var her i Stuen, Hestehandlere, Studehandlere og to Englændere, og de ere saa rige, at deres Lommer revne af Guldpenge; Veddemaal gjøre de, nu skal Du høre!

“Susss! susss!” hvad var det for en Lyd ved Kakkelovnen? Æblerne begyndte at stege.

“Hvad er det?” Ja, det fik de da snart at vide! hele Historien om Hesten, der var byttet bort for Koen og lige ned til de raadne Æbler.

“Naa! Du faaer Knubs af Mutter, naar Du kommer hjem!” sagde Englænderne, “der vil ligge et Huus!”

“Jeg faaer Kys og ikke Knubs!” sagde Bondemanden, “vor Mo'er vil sige: hvad Fatter gjør, er det Rigtige!”

“Skal vi vedde!” sagde de, “Guldmønt i Pundeviis! hundrede Pund er et Skippund!”

“Det er nok at give Skjeppen fuld!” sagde Bondemanden, “jeg kan kun stille Skjeppen fuld med Æbler og mig selv og Mutter med, men det er da Mere end Strygmaal, det er Topmaal!”

“Top! top!” sagde de, og saa var Veddemaalet gjort.

Kromandens Vogn kom frem, Englænderne kom op, Bondemanden kom op, de raadne Æbler kom op, og saa kom de til Bondens Huus.

“God Aften, Mo'er!”

“Tak, Fa'er!”

“Nu har jeg gjort Bytte!”

“Ja, Du forstaaer det!” sagde Konen, tog ham om Livet og glemte baade Pose og de Fremmede.

“Jeg har byttet Hesten bort for en Ko!”

“Gud skee Lov for Melken!” sagde Konen, “nu kan vi faae Melkemad, Smør og Ost paa Bordet. Det var et deiligt Bytte!”

“Ja, men Koen byttede jeg igjen bort for et Faar!”

“Det er bestemt ogsaa bedre!” sagde Konen, “Du er altid betænksom; til et Faar har vi just fuldt op af Græsning. Nu kan vi faae Faaremelk og Faareost og uldne Strømper, ja, ulden Nattrøie! den giver Koen ikke! hun taber Haarene! Du er en inderlig betænksom Mand!”

“Men Faaret har jeg byttet bort for en Gaas!”

“Skal vi virkelig have Mortensgaas iaar, lille Fatter! Du tænker altid paa at fornøie mig! det er en yndig Tanke af Dig! Gaasen kan staae i Tøir og blive endnu mere fed til Mortensdag!”

“Men Gaasen har jeg byttet bort for en Høne!” sagde Manden.

“Høne! det var et godt Bytte”, sagde Konen, “Hønen lægger Æg, den ruger ud, vi faae Kyllinger, vi faae Hønsegaard! det har jeg just saa inderligt ønsket mig!”

“Ja, men Hønen byttede jeg bort for en Pose raadne Æbler!”

“Nu maa jeg kysse Dig!” sagde Konen, “Tak, min egen Mand! Nu skal jeg fortælle Dig Noget. Da Du var afsted, tænkte jeg paa at lave et rigtigt godt Maaltid til Dig: Æggekage med Purløg. Æggene havde jeg, Løgene manglede mig. Saa gik jeg over til Skoleholderens, der har de Purløg, veed jeg, men Konen er gjerrig, det søde Asen! jeg bad om at laane –! laane? sagde hun. Ingenting groer i vor Have, ikke engang et raaddent Æble! ikke det kan jeg laane hende! nu kan jeg laane hende ti, ja, en heel Pose fuld! det er Grin, Fa'er!” og saa kyssede hun ham lige midt paa Munden.

“Det kan jeg lide!” sagde Englænderne. “Altid ned ad Bakke og altid lige glad! det er nok Pengene værd!” og saa betalte de et Skippund Guldpenge til Bondemanden, som fik Kys og ikke Knubs.

Jo, det lønner sig altid, at Konen indseer og forklarer at Fatter er den Klogeste, og hvad han gjør, er det Rigtige.

See, det er nu en Historie! den har jeg hørt som Lille, og nu har Du ogsaa hørt den og veed, at hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige.

[[en:What the Old Man does is Always Right]]

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Portnøglen</title>
    <id>1380</id>
    <revision>
      <id>3582</id>
      <timestamp>2006-02-05T17:14:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
Hver Nøgle har sin Historie og der er mange Nøgler: Kammerherrenøgle, Uhrnøgle, Sanct Peters Nøgle; vi kunne fortælle om alle Nøglerne, men nu fortælle vi kun om ''Kammerraadens'' Portnøgle.

Den var bleven til hos en Kleinsmed, men den kunde godt troe at det var hos en Grovsmed, saaledes tog Manden paa den, hamrede og filede. Den var for stor for Buxelomme, saa maatte den i Frakkelomme. Her laae den tidt i Mørke, men forresten havde den sin bestemte Plads paa Væggen, ved Siden af ''Kammerraadens'' Silhouet fra Barndomstiden, der saae han ud som en Bolle med Kalvekrøs.

Man siger, at ethvert Menneske faaer i sin Charakteer og Handlemaade Noget af det Himmeltegn, han fødes under, Tyren, Jomfruen, Skorpionen, som de kaldes i Almanakken. ''Kammerraadinden'' nævnede ingen af disse, hun sagde, hendes Mand var født under “Hjulbørens Tegn”, altid maatte han skubbes frem.

Hans Fader skubbede ham ind paa et Contor, hans Moder skubbede ham ind i Ægtestanden, og hans Kone skubbede ham op til ''Kammerraad,'' men det Sidste sagde hun ikke, hun var en besindig, brav Kone, der taug paa rette Sted, talte og skubbede paa rette Sted.

Nu var han oppe i Aarene, “velproportioneret”, som han selv sagde, en Mand med Læsning, Godmodighed og dertil nøgleklog, Noget vi nærmere skulle forstaae. Altid var han i godt Humeur, alle Mennesker holdt han af og gad gjerne tale med. Gik han i Byen, var det svært at faae ham hjem igjen, naar ikke Mutter var med og skubbede ham. Han maatte tale med enhver Bekjendt, han mødte. Han havde mange Bekjendte, og det gik ud over Middagsmaden.

Fra Vinduet passede ''Kammerraadinden'' paa. “Nu kommer han!” sagde hun til Pigen, “sæt Gryden paa! — Nu staaer han stille og taler med En, tag saa Gryden af, ellers bliver Maden kogt for meget! — Nu kommer han da! ja sæt saa Gryden paa igjen!”

Men derfor kom han ikke.

Han kunde staae lige under Husets Vindue og nikke op, men kom saa en Bekjendt forbi, da kunde han ikke lade være, han maatte sige ham et Par Ord; kom da, idet han talte med denne, en anden Bekjendt, saa holdt han den Første ved Knaphullet og tog den Anden i Haanden, mens han raabte paa en Tredie, der vilde forbi.

Det var en Taalmodighedsprøve for ''Kammerraadinden. “Kammerraad! Kammerraad!”'' raabte hun da, “ja den Mand er født under Hjulbørens Tegn, afsted kan han ikke komme, uden han skubbes frem!”

Han holdt meget af at gaae i Boglader, see i Bøger og Blade. Han gav sin Boghandler et lille Honorar for hjemme hos sig at turde læse de nye Bøger, det vil sige, have Lov til at skære Bøgerne op paa langs, men ikke paa tværs, thi da kunne de ikke sælges som nye. Han var en levende Avis i al Skikkelighed, vidste Besked om Forlovelser, Bryllupper og Begravelser, Bogsnak og Bysnak, ja han henkastede hemmelighedsfulde Hentydninger om at vide Besked, hvor Ingen vidste den. Han havde det fra Portnøglen.

Allerede som unge Nygifte boede Kammerraadens i deres egen Gaard, og fra den Tid havde de samme Portnøgle, men ikke da kjendte de dens forunderlige Kræfter, dem lærte de først senere at kjende.

Det var i Kong ''Frederik den Sjettes'' Tid. ''Kjøbenhavn'' havde dengang ingen Gas, den havde Tranlygter, den havde intet Tivoli eller Casino, ingen Sporvogne og ingen Jernbaner. Det var Smaat med Fornøielser imod hvad det nu er. Om Søndagen gik man sig en Tour ud af Porten til ''Assistents-Kirkegaarden,'' læste Indskrifterne paa Gravene, satte sig i Græsset, spiste af sin Madkurv og drak sin Snaps til, eller man gik til Frederiksberg, hvor der foran Slottet var Regiments-Musik og mange Mennesker for at see den kongelige Familie roe om i de smaa, snevre Canaler, hvor den gamle Konge styrede Baaden, han og Dronningen hilsede alle Mennesker, uden Stands-Forskjel. Derud kom velstaaende Familier fra Byen og drak deres Aftenthee. Varmt Vand kunde de faae i et lille Bondehuus paa Marken udenfor Haven, men de maatte selv bringe Maskine med.

Derud drog Kammerraadens en Solskins Søndag-Eftermiddag; Tjenestepigen gik foran med Maskine og en Kurv med Madvarer og “en Sobian af ''Spendrups”.''

“Tag Portnøglen!” sagde ''Kammerraadinden,'' “at vi kunne slippe ind i vort Eget, naar vi komme tilbage; Du veed her lukkes ved Mørkningen og Klokkestrængen er itu fra imorges! — Vi komme silde hjem! vi skal, efter at have været paa ''Frederiksberg'' ind i ''Casortis'' Theater paa Vesterbro og see Pantomimen: ''‘Harlekin, Formand for Tærskerne’;'' der komme de ned i en Sky; det koster to Mark Personen!”

Og de gik til ''Frederiksberg,'' hørte Musikken, saae de kongelige Baade med vaiende Flag, saae den gamle Konge og de hvide Svaner. Efter at have drukket en god Thee skyndte de sig afsted, men kom dog ikke betids i Theatret.

Liniedandsen var forbi, Styltedandsen var forbi, og Pantomimen begyndt; de kom som altid for silde, og deri var ''Kammerraaden'' Skyld; hvert Øieblik paa Veien standsede han for at tale med Bekjendte; inde i Theatret fandt han ogsaa gode Venner, og da Forestillingen var forbi, maatte han og hans Frue nødvendigviis følge med ind til en Familie paa “Broen”, for at nyde et Glas Punsch, det vilde blive et Ophold, kun paa ti Minutter, men disse drog rigtignok ud til en heel Time. Der blev talt og talt. Særdeles underholdende var en svensk Baron, eller var det en tydsk, det havde ''Kammerraaden'' ikke nøiagtig beholdt, men derimod den Konst med Nøglen, han lærte ham, beholdt han for alle Tider. Det var overordenlig interessant! han kunde faae Nøglen til at svare paa Alt, hvad man spurgte den om, selv det Allerhemmeligste.

''Kammerraadens'' Portnøgle egnede sig især dertil, den var tung i Kammen, og den maa hænge ned. Grebet af Nøglen lod Baronen hvile paa sin høire Haands Pegefinger. Løst og let hang den der, hvert Pulsslag i Fingerspidsen kunde sætte den i Bevægelse, saa at den dreiede, og skete det ikke, saa forstod Baronen umærkeligt at lade den dreie sig, som han vilde. Hver Dreining var et Bogstav fra A og saa langt ned i Alphabetet, man vilde. Naar det første Bogstav var fundet, dreiede Nøglen til modsat Side; derpaa søgte man det næste Bogstav, og saaledes fik man hele Ord, hele Sætninger, Svar paa Spørgsmaalet. Løgn var det Hele, men altid en Morskab, det var ogsaa saa temmelig ''Kammerraadens'' første Tanke, men den holdt han ikke, den gik med ham heelt op i Nøglen.

“Mand! Mand!” raabte ''Kammerraadinden.'' “Vesterport lukkes Klokken Tolv! vi komme ikke ind, vi have kun et Qvarteer at skynde os i.”

De maatte skynde sig; flere Personer, der vilde ind i Byen, kom dem snart forbi. Endelig nærmede de sig det yderste Vagthuus, da slog Klokken Tolv, Porten smældede i; en heel Deel Mennesker stode lukkede ude og mellem disse Kammerraadens med Pige, Maskine og tom Madkurv. Nogle stode der i stor Forskrækkelse, Andre i Ærgrelse; hver tog det paa sin Maade. Hvad var der at gjøre.

Heldigviis var i den sidste Tid taget den Bestemmelse, at een af Byens Porte, Nørreport, blev ikke laaset af, der kunde Fodgængere slippe igjennem Vagthuset ind i Byen.

Veien var ikke saa kort endda, men Veiret smukt, Himlen klar med Stjerner og Stjerneskud, Frøerne qvækkede i Grøft og i Kær. Selskabet selv begyndte at synge, den ene Vise efter den anden, men ''Kammerraaden'' sang ikke, saae heller ikke efter Stjernerne, ja ikke engang efter sine egne Been, han faldt saa lang han var lige ved Grøftekanten, man kunde troe han havde drukket for meget, men det var ikke Punschen, det var Nøglen, der var gaaet ham i Hovedet og dreiede der.

Endelig naaede de Nørrebroes Vagthuus, slap over Broen og ind i Staden.

“Nu er jeg glad igjen!” sagde ''Kammerraadinden.'' “Her er vor Port!”

“Men hvor er Portnøglen!” sagde ''Kammerraaden.'' Den var ikke i Baglommen, heller ikke i Sidelommen.

“Du Forbarmende!” raabte ''Kammerraadinden.'' “Har Du ikke Nøglen? Den har Du tabt ved de Nøglekonster med Baronen. Hvor komme vi nu ind! Klokkestrængen veed Du er itu fra imorges, Vægteren har ikke Nøgle til Huset. Vi ere jo i Fortvivlelse!”

Tjenestepigen begyndte at hyle, ''Kammerraaden'' var den Eneste, der viste Fatning.

“Vi maae slaae en Rude ind til Spekhøkeren!” sagde han, “faae ham op og saa slippe ind.”

Han slog een Rude, han slog to, “Petersen!” raabte han og stak Paraplyskaftet ind af Ruderne; da skreg høit derinde Kjeldermandens Datter. Kjeldermanden slog Boutiksdøren op med Raabet “Vægter!” og før han ret fik seet Kammerraad-Familien, kjendt den og lukket den ind, peb Vægteren og i næste Gade svarede en anden Vægter og peb. Folk kom frem i Vinduerne. “Hvor er Ilden? Hvor er Spectakel?” spurgte de, og spurgte endnu, da ''Kammerraaden'' allerede var i sin Stue, tog Frakken af og — i den laae Portnøglen, — ikke i Lommen, men i Foderet; der var den sluppen ned gjennem et Hul, som ikke skulde være i Lommen.

Fra den Aften fik Portnøglen en særegen stor Betydning, ikke blot naar man gik ud om Aftenen, men naar man sad hjemme og ''Kammerraaden'' viste sin Kløgt og lod Nøglen give Svar paa Spørgsmaal.

Han tænkte sig det rimeligste Svar og saa lod han Nøglen give det, tilsidst troede han selv derpaa; men det gjorde ikke Apothekeren, en ung Mand i nær Slægt med ''Kammerraadinden.''

Den Apotheker var et godt Hoved, et kritisk Hoved, han havde allerede fra Skoledreng leveret Kritiker over Bøger og Theater, men uden Navns Nævnelse, det gjør saa meget. Han var hvad man kalder Skjønaand, men troede aldeles ikke paa Aander, mindst paa Nøgle-Aander.

“Jo jeg troer, jeg troer,” sagde han, “velsignede Hr. ''Kammerraad,'' jeg troer paa Portnøglen og alle Nøgle-Aander, saa fast som jeg troer paa den nye Videnskab, som begynder at kjendes: Borddandsen og Aanderne i gamle og nye Møbler. Har De hørt derom? Jeg har hørt! Jeg har tvivlet, De veed jeg er en Tvivler, men jeg er bleven omvendt ved at læse i et ganske troværdigt udenlandsk Blad en forfærdelig Historie. ''Kammerraad!'' vil De tænke Dem, ja jeg giver Historien som jeg har den. To kloge Børn havde seet Forældrene vække Aanden i et stort Spisebord. De Smaa vare alene og vilde nu forsøge paa samme Maade at gnide Liv i en gammel Commode. Livet kom der, Aanden vaagnede, men den taalte ikke Børne-Commando; den reiste sig, det knagede i Commoden, den skød Skufferne ud og lagde med sine Commode-Been Børnene hver i sin Skuffe, og saa løb Commoden med dem ud af den aabne Dør, ned ad Trappen og ud paa Gaden, hen til Canalen, hvor den styrtede sig ud og druknede begge Børnene. De smaa Liig kom i christen Jord, men Commoden blev bragt paa Raadstuen, dømt for Barnemord og levende brændt paa Torvet. Jeg har læst det!” sagde Apothekeren, “læst det i et udenlandsk Blad, det er ikke Noget jeg selv har fundet paa. Det er Nøglen tage mig sandt! nu bander jeg en høi Ed!”

''Kammerraaden'' fandt, at en saadan Tale var for grov en Spøg, de To kunde aldrig tale om Nøglen. Apothekeren var nøgledum.

''Kammerraaden'' skred frem i Nøgle-Kundskab; Nøglen var hans Morskab og Klogskab.

En Aften, ''Kammerraaden'' var ved at gaae i Seng, han stod halv afklædt, da bankede det paa Døren ud til Gangen. Det var Kjeldermanden, som kom saa seent; han var ogsaa halv afklædt, men han havde, sagde han, faaet pludselig en Tanke, som han var bange for, at han ikke kunde holde paa Natten over.

“Det er min Datter, ''Lotte-Lene,'' jeg maa tale om. Hun er en kjøn Pige, hun er confirmeret, nu vilde jeg gjerne see hende godt anbragt!”

“Jeg er endnu ikke Enkemand!” sagde ''Kammerraaden'' og smaaloe, “og jeg har ingen Søn, jeg kan byde hende!”

“De forstaaer mig nok, ''Kammerraad!”'' sagde Kjeldermanden. “Spille Claveer kan hun, synge kan hun; det maa kunne høres her op i Huset. De veed ikke Alt, hvad det Pigebarn kan hitte paa, hun kan tale og gaae efter alle Mennesker. Hun er skabt for Komedien, og det er en god Vei for nette Piger af god Familie, de kunne gifte sig et Grevskab til, dog derom er ikke Tanke hos mig eller ''Lotte-Lene.'' Synge kan hun, Claveer kan hun! saa gik jeg forleden med hende op paa Sangskolen. Hun sang; men hun har ikke, hvad jeg kalder Øl-Bas hos Fruentimmer, ikke Canarifugl-Skrig op i de høieste Toner, som man nu forlanger af Sangerinderne, og saa raadede man hende aldeles fra den Vei. Naa, tænkte jeg, kan hun ikke blive Sangerinde, saa kan hun altid blive Skuespillerinde, der hører da kun Mæle til. I Dag talte jeg derom til Instructeuren, som de kalde ham. ‘Har hun Læsning?’ spurgte han; ‘nei,’ sagde jeg, ‘aldeles ingen!’ — ‘Læsning er nødvendig for en Konstnerinde!’ sagde han; den kan hun faae endnu, meente jeg, og saa gik jeg hjem. Hun kan gaae ind i et Leie-Bibliothek og læse hvad der er, tænkte jeg. Men saa sidder jeg nu i Aften og klæder mig af, og da falder det mig ind: hvorfor leie Bøger, naar man kan faae dem at laane. ''Kammerraaden'' har fuldt op af Bøger, lad hende læse dem; der er Læsning nok, og den kan hun have frit!”

''“Lotte-Lene'' er en rar Pige!” sagde ''Kammerraaden,'' “en kjøn Pige! Bøger skal hun faae til Læsning. Men har hun dette, som man kalder Fut i Aanden, det Geniale, Geniet? Og har hun, hvad her er ligesaa vigtigt, har hun Lykke med sig?”

“Hun har vundet to Gange i Vare-Lotteriet”, sagde Kjeldermanden, “een Gang vandt hun et Klædeskab, og een Gang sex Par Lagener, det kalder jeg Lykke og den har hun!”

“Jeg vil spørge Nøglen!” sagde ''Kammerraaden.''

Og han stillede Nøglen paa sin høire Pegefinger og paa Kjeldermandens høire Pegefinger, lod Nøglen dreie sig og give Bogstav paa Bogstav.

Nøglen sagde: “Seier og Lykke!” og saa var ''Lotte-Lenes'' Fremtid bestemt.

''Kammerraaden'' gav hende strax to Bøger til Læsning: ''“Dyveke”'' og ''Knigges'' “Omgang med Mennesker.”

Fra den Aften begyndte et Slags nærmere Bekjendtskab mellem ''Lotte-Lene'' og Kammerraadens. Hun kom derop i Familien, og ''Kammerraaden'' fandt, at hun var en forstandig Pige, hun troede paa ham og Nøglen. ''Kammerraadinden'' saae i den Frimodighed, hvormed hun hvert Øieblik viste sin store Uvidenhed, noget Barnligt, Uskyldigt. Ægteparret hver paa sin Viis syntes om hende og hun om dem.

“Der lugter saa yndigt deroppe!” sagde ''Lotte-Lene.''

Der var Lugt, en Duft, en Æbleduft paa Gangen, hvor ''Kammerraadinden'' havde henlagt en heel Tønde “Graastener”-Æbler. Der var ogsaa en Røgelse-Duft af Roser og Lavendler gjennem alle Stuer.

“Det giver noget Fiint!” sagde ''Lotte-Lene.'' Hendes Øine frydedes dernæst ved de mange smukke Blomster, ''Kammerraadinden'' her altid havde; ja midt om Vinteren blomstrede her Sireen og Kirsebærgreen. De afskaarne bladløse Grene bleve satte i Vand, og i den varme Stue bare de snart Blomst og Blad.

“Man skulde troe at Livet var borte i de nøgne Grene, men see dog, hvor det staaer op fra de Døde.”

“Det er aldrig før faldet mig ind!” sagde ''Lotte-Lene.'' “Naturen er dog yndig!”

Og ''Kammerraaden'' lod hende see sin “Nøglebog”, hvori stod opskrevet mærkelige Ting, Nøglen havde sagt; selv om en halv Æblekage, der var forsvundet fra Skabet, netop den Aften Tjenestepigen havde sin Kjæreste i Besøg.

Og ''Kammerraaden'' spurgte sin Nøgle: “Hvem har spiist Æblekagen, Katten eller Kjæresten?” og Portnøglen svarede: “Kjæresten!” ''Kammerraaden'' troede det allerede før han spurgte, og Tjenestepigen tilstod: den forbandede Nøgle vidste jo Alt.

“Ja er det ikke mærkeligt!” sagde ''Kammerraaden.'' “Den Nøgle, den Nøgle! og om ''Lotte-Lene'' har den sagt: ‘Seier og Lykke!’ — Det skal vi nu see! — Jeg svarer for det.”

“Det er yndigt!” sagde ''Lotte-Lene.''

''Kammerraadens'' Frue var ikke saa tillidsfuld, men hun sagde ikke sin Tvivl naar Manden hørte paa det, men betroede senere ''Lotte-Lene,'' at ''Kammerraaden,'' da han var et ungt Menneske, havde været aldeles forfalden til Theatret. Havde Nogen den Gang skubbet til ham, da var han bestemt traadt op som Skuespiller, men Familien skubbede fra. Paa Scenen vilde han, og for at komme der skrev han en Komedie.

“Det er en stor Hemmelighed, jeg betroer Dem, lille ''Lotte-Lene.'' Komedien var ikke daarlig, den blev antagen paa det Kongelige og peben ud, saa at man aldrig siden har hørt om den, og det er jeg glad ved. Jeg er hans Kone og kjender ham. Nu vil De gaae samme Vei; — jeg ønsker Dem alt Godt, men jeg troer ikke det gaaer, jeg troer ikke paa Portnøglen!”

''Lotte-Lene'' troede paa den, og i den Tro mødtes hun med ''Kammerraaden.''

Deres Hjerter forstode hinanden i al Tugt og Ære.

Pigebarnet havde iøvrigt flere Dygtigheder, som ''Kammerraadinden'' satte Priis paa. ''Lotte-Lene'' forstod at lave Stivelse af Kartofler, sye Silkehandsker af gamle Silkestrømper, overtrække sine Silke-Dandseskoe, uagtet hun havde Raad til at kjøbe alt sit Tøi nyt. Hun havde hvad Spekhøkeren sagde: Skillinger i Bordskuffen og Obligationer i Pengeskabet. Det var egenlig en Kone for Apothekeren, tænkte ''Kammerraadinden,'' men hun sagde det ikke, og lod heller ikke Nøglen sige det. Apothekeren skulde snart sætte sig ned, have eget Apothek og det i en af de nærmeste, største Provindsbyer.

''Lotte-Lene'' læste stadigt ''“Dyveke”'' og ''Knigges'' “Omgang med Mennesker.” Hun beholdt de to Bøger i to Aar, men saa kunde hun ogsaa den ene udenad, ''Dyveke,'' alle Rollerne, men hun vilde kun optræde i den ene, ''Dyvekes,'' og ikke optræde i Hovedstaden, hvor der er saa megen Misundelse, og hvor de ikke vilde have hende. Hun vilde begynde sin Konstnerbane, som ''Kammerraaden'' kaldte det, i en af Landets større Provindsbyer.

Nu traf det sig ganske forunderligt, at det netop var sammesteds, hvor den unge Apotheker havde sat sig ned som Byens yngste, om ikke eneste Apotheker.

Den store, forventningsfulde Aften kom, ''Lotte-Lene'' skulde optræde, vinde Seier og Lykke, som Nøglen havde sagt. ''Kammerraaden'' var der ikke, han laae til Sengs og ''Kammerraadinden'' pleiede ham; han skulde have varme Servietter og Camillethee: Servietterne om Livet og Theen i Livet.

Ægteparret overværede ikke “Dyveke-Forestillingen”, men Apothekeren var der og skrev Brev herom til sin Slægtning, ''Kammerraadinden.''

“Dyveke-Kraven var det bedste!” skrev han. “Havde Kammerraadens Portnøgle været i min Lomme, jeg havde taget den frem og pebet i den, det fortjente hun og det fortjente Nøglen, der saa skammeligt har løiet hende paa: ‘Seier og Lykke’.”

''Kammerraaden'' læste Brevet. Det hele var Ondskab, sagde han, Nøglehad, der gik ud over den uskyldige Pige.

Og saasnart han reiste sig fra Sengen og var Menneske igjen, sendte han en lille men giftspydig Skrivelse til Apothekeren, der igjen svarede, som om han slet ikke havde forstaaet Andet end Spøg og godt Humeur i den hele Epistel.

Han takkede for dette som for hvert fremtidigt, velvilligt Bidrag til Kundgjørelsen om Nøglens uforlignelige Værd og Betydning; dernæst betroede han ''Kammerraaden,'' at han, udenfor sin Apotheker-Virksomhed, skrev paa en stor Nøgle-Roman, i hvilken alle de handlende Personer vare Nøgler, ene og alene Nøgler; “Portnøglen” var naturligviis Hovedpersonen, og ''Kammerraadens'' Portnøgle var ham Forbilledet, begavet med Seerblik og Spaadoms Evne; om den maatte alle de andre Nøgler dreie sig: den gamle Kammerherre-Nøgle, der kjendte Hoffets Glands og Festligheder; Uhrnøglen, lille, fiin og fornem, til fire Skilling hos Isenkræmmeren; Nøglen til Kirkestolen, den regner sig med til Geistligheden og har, ved at sidde en Nat over i Nøglehul i Kirken, seet Aander; Spisekammer-, Brændekammer- og Viinkjelder-Nøglen, alle træde op, neie sig og dreie sig om Portnøglen. Solstraalerne lyse den op til Sølv, Vinden, Verdens-Aanden, farer ind i den saa det fløiter. Den er Nøglen for alle Nøgler, den var ''Kammerraadens'' Portnøgle, nu er den Himmelportens Nøgle, den er Pave-Nøgle, den er ''ufeilbarlig!”''

“Ondskab!” sagde ''Kammerraaden.'' “Pyramidal Ondskab!”

Han og Apothekeren saae aldrig oftere hinanden. — Jo, ved ''Kammerraadindens'' Begravelse.

Hun døde først.

Der var Sorg og Savn i Huset. Selv de afskaarne Kirsebærgrene, som havde sat friske Skud og Blomster, sørgede og visnede hen; de stode glemte, hun pleiede dem ikke.

''Kammerraaden'' og ''Apothekeren'' gik bag efter hendes Kiste, Side om Side, som de to nærmeste Slægtninge, her var ikke Tid eller Stemning til at mundhugges.

''Lotte-Lene'' bandt Sørgeflor om ''Kammerraadens'' Hat. Hun var der i Huset, forlængst vendt tilbage, uden Seier og Lykke paa Konstens Bane. Men den kunde komme, ''Lotte-Lene'' havde en Fremtid. Nøglen havde sagt det, og ''Kammerraaden'' havde sagt det.

Hun kom op til ham. De talte om den Afdøde og de græd, ''Lotte-Lene'' var blød, de talte om Konsten og ''Lotte-Lene'' var stærk.

“Theaterlivet er yndigt!” sagde hun, “men der er saa meget Vrøvl og Misundelse! jeg gaaer heller min egen Vei. Først mig selv, saa Konsten!”

''Knigge'' havde talt sandt i sit Capitel om Skuespillere, det indsaae hun, Nøglen havde ikke talt sandt, men derom talte hun ikke til ''Kammerraaden;'' hun holdt af ham.

Portnøglen var iøvrigt under hele Sørgeaaret hans Trøst og Opmuntring. Han gav den Spørgsmaal, og den gav ham Svar. Og da Aaret var omme og han og ''Lotte-Lene'' en stemningsfuld Aften sad sammen, spurgte han Nøglen:

“Gifter jeg mig, og med hvem gifter jeg mig?”

Der var Ingen, der skubbede til ham, han skubbede til Nøglen, og den sagde: ''“Lotte-Lene!”''

Saa var det sagt, og ''Lotte-Lene'' blev Kammerraadinde.

''“Seier og Lykke!”''

De Ord vare sagte, forud — af ''Portnøglen.''

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Barn Jesus i en Krybbe laae</title>
    <id>1381</id>
    <revision>
      <id>3614</id>
      <timestamp>2006-02-08T16:22:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Kategori:Vinter sange -&gt;Kategori:Julesange</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
&lt;br /&gt;
Barn Jesus i en Krybbe laae,&lt;br /&gt;
Skjøndt Himlen var hans Eie;&lt;br /&gt;
Hans Pude her blev Hø og Straa,&lt;br /&gt;
Mørkt var det om hans Leie!&lt;br /&gt;
Men Stjernen over Huset stod,&lt;br /&gt;
Og Oxen kyssed' Barnets Fod,&lt;br /&gt;
Halleluja, Barn Jesus!&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;

Hver sorgfuld Sjæl, bliv karsk og glad,&lt;br /&gt;
Ryst af din tunge Smerte,&lt;br /&gt;
Et Barn er født i Davids Stad,&lt;br /&gt;
Til Trøst for hvert et Hjerte;&lt;br /&gt;
Til Barnet vil vi stige ind,&lt;br /&gt;
Og blive Børn i Sjæl og Sind.&lt;br /&gt;
Halleluja, Barn Jesus!

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Julesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeg har en Angst som aldrig før</title>
    <id>1382</id>
    <revision>
      <id>2407</id>
      <timestamp>2005-09-18T16:37:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
&lt;br /&gt;
Jeg har en Angst som aldrig før,&lt;br /&gt;
Som stod jeg foran Dødens Dør&lt;br /&gt;
Og maatte ind og styrte ned&lt;br /&gt;
I Mørke og i Eensomhed;&lt;br /&gt;
Jeg drives frem med Stormens Hast,&lt;br /&gt;
O Herre, Herre, hold mig fast!&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;

Alt Ondt i mig det kom fra mig,&lt;br /&gt;
Hvad Godt jeg gjorde kom fra Dig;&lt;br /&gt;
De Andres Skyld jeg nok opskrev&lt;br /&gt;
Men ei mit eget Skyldner-Brev;&lt;br /&gt;
Hvor har jeg for mig selv hver Dag&lt;br /&gt;
Besmykket godt min egen Sag.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;

Jeg trædes skal af Dødens Hæl,&lt;br /&gt;
Først da sig løfte kan min Sjæl.&lt;br /&gt;
Læg ''Fadervor'' som Duens Blad&lt;br /&gt;
Mig paa min Tunge, gjør mig glad.&lt;br /&gt;
Har jeg ei Gud, hvad har jeg da,&lt;br /&gt;
Naar hele Verden falder fra!


[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Moderen med Barnet</title>
    <id>1383</id>
    <revision>
      <id>4046</id>
      <timestamp>2006-03-26T20:33:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>gendannet efter hærværk fra 82.143.243.99</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
&lt;br /&gt;
Hist, hvor Veien slaaer en Bugt,&lt;br /&gt;
Ligger der et Huus saa smukt.&lt;br /&gt;
Væggene lidt skjæve staae,&lt;br /&gt;
Ruderne er ganske smaa,&lt;br /&gt;
Døren synker halvt i Knæ,&lt;br /&gt;
Hunden gjøer, det lille Kræ,&lt;br /&gt;
Under Taget Svaler qvid're&lt;br /&gt;
Solen synker – og saa vid're.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;

I den røde Aftensol&lt;br /&gt;
Sidder Moder i sin Stol;&lt;br /&gt;
Kinden luer dobbelt rød,&lt;br /&gt;
Barnet har hun paa sit Skjød.&lt;br /&gt;
Drengen er saa frisk og sund,&lt;br /&gt;
Æblekinden rød og rund!&lt;br /&gt;
See, hvor hun i Spøg ham banker&lt;br /&gt;
Paa de søde Pusselanker.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;

Katten staaer og krummer Ryg,&lt;br /&gt;
Men forstyrres af en Myg;&lt;br /&gt;
Barsk han den med Poten slaaer,&lt;br /&gt;
Og igjen som Hofmand staaer.&lt;br /&gt;
Moder klapper Barnets Kind;&lt;br /&gt;
See hvor sødt det sover ind,&lt;br /&gt;
Drømmer om de Engle smukke&lt;br /&gt;
I sin lille pene Vugge.


[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Konen med Æggene</title>
    <id>1384</id>
    <revision>
      <id>2408</id>
      <timestamp>2005-09-18T16:38:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">====En gammel Historie sat i Riim====
Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
&lt;br /&gt;
Der var en Kone paa Landet,&lt;br /&gt;
Hun havde en Høne blandt Andet.&lt;br /&gt;
Nu, lægge Æg er Hønens Fag,&lt;br /&gt;
Og denne gav eet hver evige Dag;&lt;br /&gt;
Det var et Par Snese, da de blev talt,&lt;br /&gt;
See, det fandt Konen ikke saa galt!&lt;br /&gt;
Hun dem forsigtig i Kurven fik,&lt;br /&gt;
Tog den paa Hovedet og gik.&lt;br /&gt;
Til Staden styrede hun sin Gang;&lt;br /&gt;
Men hun var ene og Veien var lang,&lt;br /&gt;
Skjøndt hun gik til af alle Kræfter.&lt;br /&gt;
Nu tænkte hun over og regned' efter,&lt;br /&gt;
Hvor godt hun fik sine Æg betalt,&lt;br /&gt;
Og det var jo heller ikke saa galt:&lt;br /&gt;
“Ja vist!” saaledes hun gaaer og taler,&lt;br /&gt;
“For disse faaer jeg en heel Rigsdaler.&lt;br /&gt;
For den vil jeg kjøbe to Høns, lad see!&lt;br /&gt;
Med den der hjemme har jeg da tre;&lt;br /&gt;
Hver lægger Æg, og om ikke længe&lt;br /&gt;
Kan jeg handle igjen og komme til Penge;&lt;br /&gt;
Jeg kjøber tre Høns, til de tre jeg har;&lt;br /&gt;
See det bliver sex. Deres Æg jeg ta'er;&lt;br /&gt;
Jeg sælger de halve, den anden Rest&lt;br /&gt;
Skal ruges til Kyllinger, det er bedst!&lt;br /&gt;
Jeg faaer da en Hønsegaard; tænk Dig bare!&lt;br /&gt;
Og den tager til. Det er holdende Vare!&lt;br /&gt;
Endeel lægger Æg, endeel ruger ud –&lt;br /&gt;
Hvor jeg bliver rig, Du søde Gud!&lt;br /&gt;
Jeg kjøber to Gæs og et lille Faar,&lt;br /&gt;
Og bedre og bedre Handelen gaaer&lt;br /&gt;
Med Æg og med Høns og med Fjær og med Uld.&lt;br /&gt;
Tilsidst faaer jeg Pengeposen fuld!&lt;br /&gt;
Jeg kjøber en Griis, jeg kjøber en Ko,&lt;br /&gt;
Hvo veed, maaske kan kan jeg kjøbe to?&lt;br /&gt;
See det giver af sig! og efter et Aar&lt;br /&gt;
Har jeg Huus og Folk og Køer og Faar.&lt;br /&gt;
Saa kommer en Frier ind i min Stue,&lt;br /&gt;
Han kysser min Haand, og jeg bliver Frue!&lt;br /&gt;
For han har en Gaard, der er større end min!&lt;br /&gt;
Jeg bliver saa fornem, saa stolt og saa fiin,&lt;br /&gt;
Jeg taaler ikke den mindste Snakken,&lt;br /&gt;
Jo, jeg skal vide at kneise med Nakken!”&lt;br /&gt;
– Og ret som hun sagde det, gjorde hun saa.&lt;br /&gt;
Klask! Æggene der paa Jorden laae!&lt;br /&gt;
Med dem den hele Lyksalighed faldt –&lt;br /&gt;
Og det var i Grunden ikke saa galt!


[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Det døende Barn</title>
    <id>1385</id>
    <revision>
      <id>2393</id>
      <timestamp>2005-09-17T11:33:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
&lt;br /&gt;
Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,&lt;br /&gt;
Lad mig ved dit Hjerte slumre ind;&lt;br /&gt;
Græd dog ei det maa Du først mig love,&lt;br /&gt;
Thi Din Taare brænder paa min Kind.&lt;br /&gt;
Her er koldt og ude Stormen truer,&lt;br /&gt;
Men i Drømme, der er Alt saa smukt,&lt;br /&gt;
Og de søde Englebørn jeg skuer&lt;br /&gt;
Naar jeg har det trætte Øie lukt.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;

Moder, seer Du Englen ved min Side?&lt;br /&gt;
Hører Du den deilige Musik?&lt;br /&gt;
See, han har to Vinger smukke hvide,&lt;br /&gt;
Dem han sikkert af ''vor Herre'' fik;&lt;br /&gt;
Grønt og Guult og Rødt for Øiet svæver&lt;br /&gt;
Det er Blomster Engelen udstrøer!&lt;br /&gt;
Faaer jeg ogsaa Vinger mens jeg lever,&lt;br /&gt;
Eller, Moder, faaer jeg naar jeg døer?&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;

Hvorfor trykker saa Du mine Hænder?&lt;br /&gt;
Hvorfor lægger Du din Kind til min?&lt;br /&gt;
Den er vaad, og dog som Ild den brænder,&lt;br /&gt;
Moder, jeg vil altid være din!&lt;br /&gt;
Men saa maa Du ikke længer sukke,&lt;br /&gt;
Græder Du, saa græder jeg med Dig,&lt;br /&gt;
O, jeg er saa træt! – maa Øiet lukke –&lt;br /&gt;
– Moder – see! nu kysser Englen mig!

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>“Danmark, mit Fædreland”</title>
    <id>1386</id>
    <revision>
      <id>2489</id>
      <timestamp>2005-09-22T13:46:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
&lt;br /&gt;
I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,&lt;br /&gt;
Der har jeg Rod, derfra min Verden gaaer.&lt;br /&gt;
Du danske Sprog, Du er min Moders Stemme,&lt;br /&gt;
Saa sødt velsignet Du mit Hjerte naaer.&lt;br /&gt;
Du danske friske Strand,&lt;br /&gt;
Hvor Oldtids Kjæmpegrave&lt;br /&gt;
Staae mellem Æblegaard og Humlehave,&lt;br /&gt;
Dig elsker jeg! – Danmark, mit Fædreland!&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;

Hvor reder Sommeren vel Blomstersengen&lt;br /&gt;
Meer rigt end her, ned til den aabne Strand?&lt;br /&gt;
Hvor staaer Fuldmaanen over Kløver-Engen&lt;br /&gt;
Saa deilig, som i Bøgens Fædreland?&lt;br /&gt;
Du danske friske Strand,&lt;br /&gt;
Hvor Danebrogen vaier, –&lt;br /&gt;
Gud gav os den – Gud giv den bedste Seier! –&lt;br /&gt;
Dig elsker jeg! – Danmark, mit Fædreland!&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;

Engang Du Herre var i hele Norden,&lt;br /&gt;
Bød over England – nu Du kaldes svag,&lt;br /&gt;
Et lille Land, – og dog saa vidt om Jorden&lt;br /&gt;
End høres Danskens Sang og Meiselslag.&lt;br /&gt;
Du danske friske Strand, –&lt;br /&gt;
Plovjernet Guldhorn finder. –&lt;br /&gt;
Gud giv Dig Fremtid, som han gav Dig Minder,&lt;br /&gt;
Dig elsker jeg! – Danmark, mit Fædreland!&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;

Du Land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,&lt;br /&gt;
Hvor jeg har Rod, hvorfra min Verden gaaer,&lt;br /&gt;
Hvor Sproget er min Moders bløde Stemme,&lt;br /&gt;
Og som en sød Musik mit Hjerte naaer.&lt;br /&gt;
Du danske friske Strand&lt;br /&gt;
Med vilde Svaners Rede,&lt;br /&gt;
I grønne Øer, mit Hjertes Hjem hernede,&lt;br /&gt;
Dig elsker jeg! – Danmark, mit Fædreland!


[[Kategori:Fædrelandssange|Danmark, mit Fædreland]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jylland</title>
    <id>1387</id>
    <revision>
      <id>3859</id>
      <timestamp>2006-03-02T17:51:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>LinuxChristian</username>
        <id>18</id>
      </contributor>
      <comment>+noder</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Jyland mellem tvende have
       | Billed = Jyland mellem tvende have.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]] 1859
       | Komponist = Peter Heise, 1859
       | Midi = [[Commons:Image:Jyland mellem tvende have.mid | Lyt her]]
       | Ogg = -
       | violin = [[Commons:Image:Jyland mellem tvende have-violin.png | Se her]]
       | Lilypond = [[Jyland mellem tvende have/Lilypond | Se Lilypond koden]]
       | Link = Jyland mellem tvende have
       | note = Skrevet på H. C. Andersens rejse rundt i Jyland, sommeren 1859. Tryke i Illustreret Tidende, 1860.
}}

Tekst af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]], 1859 &lt;br&gt;
Musik af Peter Heise, 1859
----
&lt;br /&gt;
Jylland mellem tvende Have&lt;br /&gt;
Som en Runestav er lagt,&lt;br /&gt;
Runerne er Kjæmpegrave&lt;br /&gt;
Inde midt i Skovens Pragt&lt;br /&gt;
Og paa Heden alvorsstor,&lt;br /&gt;
Her, hvor Ørknens Luftsyn boer.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;

Jylland, Du er Hovedlandet,&lt;br /&gt;
Høiland med Skov-Eensomhed!&lt;br /&gt;
Vildt i Vest med Klittag Sandet&lt;br /&gt;
Løfter sig i Bjerges Sted.&lt;br /&gt;
Østersø og Nordhavs Vand&lt;br /&gt;
Favnes over Skagens Sand.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;

Heden, ja man troer det neppe,&lt;br /&gt;
Men kom selv, besee den lidt!&lt;br /&gt;
Lyngen er et pragtfuldt Tæppe,&lt;br /&gt;
Blomster mylre milevidt.&lt;br /&gt;
Skynd Dig, kom! om føie Aar&lt;br /&gt;
Heden som en Kornmark staaer.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;

Mellem rige Bøndergaarde&lt;br /&gt;
Snart Dampdragen flyve vil;&lt;br /&gt;
Hvor nu Loke sine Hjorde&lt;br /&gt;
Driver, Skove voxe til.&lt;br /&gt;
Britten flyver over Hav,&lt;br /&gt;
Gjester her Prinds Hamlets Grav.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;

Jylland mellem tvende Have&lt;br /&gt;
Som en Runesteen er lagt,&lt;br /&gt;
Fortid mæle dine Grave,&lt;br /&gt;
Fremtid folder ud din Magt;&lt;br /&gt;
Havet af sit fulde Bryst&lt;br /&gt;
Synger høit om Jyllands Kyst.


[[Kategori:Fædrelandssange|Jylland]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den store Søslange</title>
    <id>1388</id>
    <revision>
      <id>3333</id>
      <timestamp>2006-01-04T11:46:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Kategori:Eventyr]]</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
Der var en lille Havfisk af god Familie, Navnet husker jeg ikke, det maa de Lærde sige Dig. Den lille Fisk havde attenhundrede Søskende, alle lige gamle; de kjendte ikke deres Fader eller Moder, de maatte strax skjøtte sig selv og svømme om, men det var en stor Fornøielse; Vand havde de nok at drikke, hele Verdenshavet, Føden tænkte de ikke paa, den kom nok; hver vilde følge sin Lyst, hver vilde faae sin egen Historie, ja det tænkte heller Ingen af dem paa.

Solen skinnede ned i Vandet, det lyste om dem, det var saa klart, det var en Verden med de forunderligste Skabninger, og nogle saa gruelig store, med voldsomme Gab, de kunde sluge de attenhundrede Søskende, men det tænkte de heller ikke paa, for Ingen af dem var endnu bleven slugt.

De Smaa svømmede sammen, tæt op til hverandre, som Sildene og Makrelerne svømme; men som de allerbedst svømmede i Vandet og tænkte paa Ingenting, sank, med forfærdelig Lyd, ovenfra, midt ned imellem dem, en lang, tung Ting, der slet ikke vilde holde op; længere og længere strakte den sig, og hver af Smaafiskene, som den ramte, blev qvaset eller fik et Knæk, som de ikke kunde forvinde. Alle Smaafisk, de store med, lige oppe fra Havets Flade og ned til dets Bund, foer i Forfærdelse tilside; den tunge, voldsomme Ting sænkede sig dybere og dybere, den blev længere og længere, milelang, gjennem hele Havet.

Fisk og Snegle, Alt hvad svømmer, Alt hvad kryber, eller drives af Strømninger, fornam denne forfærdelige Ting, denne umaadelige, ubekjendte Havaal, der lige med Eet var kommet ned ovenfra.

Hvad var det dog for en Ting? Ja det vide vi! det var det store, milelange Telegraph-Toug, Menneskene sænkede mellem Europa og Amerika.

Der blev en Forskrækkelse, der blev et Røre mellem Havets retmæssige Beboere, hvor Touget sænkedes. Flyvefisken satte til Veirs over Havfladen, saa høit den kunde, ja Knurhanen tog Fart et heelt Bøsseskud over Vandet, for det kan den; andre Fisk søgte mod Havbunden, de foer med saadan Hastighed, at de kom længe før Telegraphtouget endnu var seet dernede; de skræmmede baade Kabliau og Flynder, som gik fredeligt i Havets Dyb og aad deres Medskabninger.

Et Par Søpølser bleve saa forskrækkede, at de spyede deres Mave ud, men levede endda, for det kunne de. Mange Hummer og Taskekrabber gik ud af deres gode Harnisk og maatte lade Benene blive tilbage.

Under al den Skræk og Forvirring kom de attenhundrede Søskende fra hverandre, og mødtes ikke mere, eller kjendte ikke hverandre, kun en halv Snees blev paa samme Plet, og da de i et Par Timer havde holdt sig stille, forvandt de den første Skræk og begyndte at blive nysgjerrige.

De saae sig om, de saae op og de saae ned, og der i Dybden troede de at øine den forfærdelige Ting, som havde skræmmet dem, skræmmet Store og Smaa. Tingen laae henover Havbunden, saa langt de kunde øine; meget tynd var den, men de vidste jo ikke, hvor tyk den kunde gjøre sig, eller hvor stærk den var. Den laae ganske stille, men, tænkte de, det kunde være Lumskhed.

“Lad den ligge, hvor den ligger! Den kommer ikke os ved!” sagde den forsigtigste af Smaafiskene, men den Allermindste af dem vilde ikke opgive at komme til Kundskab om hvad den Ting kunde være; ovenfra var den kommen ned, ovenfra maatte man bedst kunne hente Besked, og saa svømmede de op mod Havfladen, det var blikstille Veir.

Der mødte de en Delphin; det er saadan en Springfyr, en Havstryger, der kan slaae Kolbytter hen ad Havfladen; Øine har den at see med, og den maatte have seet og vide Besked; den spurgte de ad, men den havde kun tænkt paa sig selv og sine Kolbytter, ikke seet Noget, vidste ikke at svare, og saa taug den og saae stolt ud.

Derpaa henvendte de sig til Sælhunden, der just dukkede ned; den var høfligere, uagtet den æder Smaafisk; men i Dag var den mæt. Den vidste lidt Mere end Springfisken.

“Jeg har mangen Nat ligget paa en vaad Steen og seet ind mod Land, milevidt herfra; der er lumske Skabninger, de kaldes i deres Sprog Mennesker, de efterstræbe os, men oftest smutte vi dog fra dem, det har jeg forstaaet, og det har nu ogsaa den Havaal, I spørge om. Den har været i deres Magt, været oppe paa Landjorden, vist i umindelige Tider; derfra have de ført den paa Fartøi for at bringe den over Havet til et andet fjerntliggende Land. Jeg saae, hvilket Besvær de havde, men magte den kunde de, den var jo bleven mat paa Landjorden. De lagde den i Krands og Kreds, jeg hørte, hvor den ringlede og ranglede, da de lagde den, men den slap dog fra dem, slap herud. De holdt paa den af alle Kræfter, mange Hænder holdt fast, den smuttede dog og naaede til Bunds; der ligger den, tænker jeg, til videre!”

“Den er noget tynd!” sagde de smaa Fisk.

“De have sultet den!” sagde Sælhunden, “men den kommer sig snart, faaer sin gamle Tykkelse og Storhed. Jeg antager, at den er den store Søslange, som Menneskene ere saa bange for og tale saa meget om; jeg havde før aldrig seet den og aldrig troet paa den; nu troer jeg, den er det!” og saa dukkede Sælhunden.

“Hvor han vidste Meget! Hvor han talte Meget!” sagde de smaa Fisk. “Jeg har aldrig været saa klog før! — Naar det bare ikke er Løgn!”

“Vi kunne jo svømme ned og undersøge!” sagde den Mindste; “paa Veien høre vi de Andres Mening!”

“Jeg gjør ikke et Slag med mine Finner, for at faae Noget at vide!” sagde de Andre og dreiede af.

“Men jeg gjør det!” sagde den Mindste og styrede afsted ned i det dybe Vand; men den var langt fra Stedet, hvor “den lange sænkede Ting” laae. Den lille Fisk saae og søgte til alle Sider ned mod Dybet.

Aldrig før havde den fornummet sin Verden saa stor. Sildene gik i store Stimer, skinnende som en Kæmpebaad af Sølv, Makrelerne fulgtes ogsaa ad og saae endnu prægtigere ud. Der kom Fisk i alle Skikkelser og med Tegninger i alle Farver; Medusaer, som halvgjennemsigtige Blomster, der lode sig bære og føre af Strømningerne. Store Planter voxte fra Havbunden, favnehøit Græs og palmeformede Træer, hvert Blad besat med skinnende Skaldyr.

Endelig øinede den lille Havfisk en lang mørk Stribe dernede og styrede mod den, men det var hverken Fisk eller Toug, det var Relingen af et stort sunket Fartøi, hvis øverste og nederste Dæk var brudt itu ved Havets Tryk. Den lille Fisk svømmede ind i Rummet, hvor de mange Mennesker, der vare omkomne da Skibet sank, nu vare skyllede bort, paa to nær: en ung Qvinde laae der udstrakt med et lille Barn i sine Arme. Vandet lettede dem og ligesom vuggede dem, de syntes at sove. Den lille Fisk blev ganske forskrækket, den var uvidende om, at de ikke kunde vaagne mere. Vandplanter hang som Løvværk ned over Relingen, hen over de to smukke Liig af Moder og Barn. Der var saa stille, der var saa eensomt. Den lille Fisk skyndte sig bort saa hurtigt den kunde, ud hvor Vandet var klarere belyst og hvor der var Fisk at see. Den var ikke kommen langt, da mødte den en ung Hval, saa forfærdelig stor.

“Slug mig ikke!” sagde den lille Fisk. “Jeg er ikke engang en Mundsmag, saa lille er jeg, og mig er det en stor Behagelighed at leve!”

“Hvad vil Du saa dybt hernede, hvor din Art ikke kommer?” spurgte Hvalen. Og saa fortalte den lille Fisk om den lange forunderlige Aal, eller hvad den Ting nu var, der ovenfra havde sænket sig ned og forskrækket selv de allermodigste Havskabninger.

“Ho, ho!” sagde Hvalen og trak saa voldsomt Vand til sig, at den maatte sætte en mægtig Vandstraale naar den kom op og trak Veiret. “Ho, ho!” sagde den, “saa det var den Ting, som krillede mig paa Ryggen, idet jeg vendte mig! Jeg troede, at det var en Skibsmast, jeg kunde bruge til Kløpind! Men paa dette Sted her var det ikke. Nei, langt længere ude ligger den Ting. Jeg vil dog undersøge den, jeg har ikke Andet at bestille!”

Og saa svømmede den fremad og den lille Fisk bagefter, ikke for nær, thi der kom ligesom en rivende Strøm, hvor den store Hval skød Fart gjennem Vandet.

De mødte en Hai og en gammel Savfisk; de To havde ogsaa hørt om den selsomme Havaal, saa lang og saa tynd; seet den havde de ikke, men det vilde de.

Nu kom der en Havkat.

“Jeg tager med!” sagde han, den vilde samme Vei.

“Er den store Søslange ikke tykkere end et Ankertoug, saa skal jeg bide den over i eet Bid!” og den aabnede sit Gab og viste sine sex Rækker Tænder. “Jeg kan bide Mærke i et Skibsanker, sagtens kan jeg bide den Stilk over!”

“Der er den!” sagde den store Hval, “jeg seer den!” Han troede, han saae bedre end de Andre. “See hvor den løfter sig, see hvor den svaier, bugter og krummer sig!”

Det var dog ikke den, men en umaadelig stor Havaal, flere Alen lang, som nærmede sig.

“Den der har jeg seet før!” sagde Savfisken, “den har aldrig gjort stort Rabalder i Havet, eller skræmmet nogen Storfisk!”

Og saa talte de til den om den nye Aal og spurgte, om den vilde med paa Opdagelse.

“Er den Aal længere end jeg!” sagde Havaalen, “saa skal den skee en Ulykke!”

“Det skal den!” sagde de Andre. “Vi ere Nok til ikke at taale den!” og saa skyndte de sig fremad.

Men da kom der Noget lige i Veien, et underligt Uhyre, større end dem Allesammen.

Det saae ud som en svømmende Ø, der ikke kunde holde sig oppe.

Det var en ældgammel Hval. Dens Hoved var overgroet med Havplanter, dens Ryg besat med Krybdyr og saa umaadelig mange Østers og Muslinger, at dens sorte Skind var ganske hvidspættet.

“Kom med, Gamle!” sagde de. “Her er kommen en ny Fisk, som ikke skal taales.”

“Jeg vil hellere ligge, hvor jeg ligger!” sagde den gamle Hval. “Lad mig i Ro! Lad mig ligge! Aa ja, ja, ja! Jeg bærer paa en svær Sygdom! Min Lindring har jeg ved at naae op i Havfladen og faae Ryggen ovenfor! Saa komme de store, rare Søfugle og pille mig, det gjør saa godt, naar bare de ikke slaae Næbbet for dybt i, det gaaer tidt lige ind i mit Spæk. See engang dog! Hele Beenraden af en Fugl sidder mig endnu i Ryggen; Fuglen slog Kløerne for dybt og kunde ikke komme løs, da jeg gik tilbunds. Nu have Smaafiskene pillet ham. See hvorledes han seer ud og jeg seer ud! Jeg har Sygdom!”

“Det er bare Indbildning!” sagde Hajen. “Jeg er aldrig syg. Ingen Fisk er syg!”

“Undskyld!” sagde den gamle Hval; “Aalen har Hudsygdom, Karpen skal have Kopper, og Alle have vi Indvoldsorme!”

“Vrøvl!” sagde Haien, han gad ikke høre Mere, de Andre ikke heller, de havde jo Andet at tage Vare.

Endelig kom de til Stedet, hvor Telegraphtouget laae. Det har et langt Leie paa Havbunden, fra Europa til Amerika, hen over Sandbanker og Havdynd, Klippegrund og Plantevildnis, hele Skove af Koraller, og saa vexle Strømmene dernede, Vandhvirvler dreie sig, Fisk mylre frem, flere i Flok end de talløse Fugleskarer, som Menneskene see i Trækfuglstiden. Der er et Røre, en Pladsken, en Summen, en Susen: den Susen spøger der lidt af endnu i de store, tomme Havconchylier, naar vi holde dem for vort Øre.

Nu kom de til Stedet.

“Der ligger Dyret!” sagde de store Fisk, og den lille sagde det ogsaa. De saae Touget, hvis Begyndelse og Ende svandt i deres Synskreds.

Svampe, Polyper og Gorgoner svaiede fra Grunden, sænkede og bøiede sig over det, saa at det snart skjultes, snart var at see. Søpindsviin, Snegle og Orme rørte sig om det; kæmpemæssige Edderkopper, der havde en heel Besætning af Krybdyr paa sig, spankede hen ad Touget. Mørkeblaae Søpølser, eller hvad det Kryb hedder, de æde med hele Kroppen, laae ligesom og lugtede til det nye Dyr, der havde lagt sig paa Havbunden. Flynder og Kabliau vendte sig i Vandet for at høre efter fra alle Sider. Stjernefisken, der altid borer sig ned i Dyndet og kun har de to lange Stilke med Øine udenfor, laae og gloede for at see hvad der kom ud af det Røre.

Telegraphtouget laae uden Bevægelse. Men Liv og Tanke var der i det; Mennesketanker gik igjennem det.

“Den Ting er lumsk!” sagde Hvalen. “Den er istand til at slaae mig paa Maven, og den er nu min ømme Side!”

“Lad os føle os for!” sagde Polypen. “Jeg har lange Arme, jeg har smidige Fingre! jeg har rørt ved den, jeg vil nu tage lidt fastere.”

Og den strakte sine smidige, længste Arme ned til Touget og rundt om det.

“Den har ingen Skæl!” sagde Polypen, “den har ingen Skind! Jeg troer, den aldrig føder levende Unger!”

Havaalen lagde sig langs Telegraphtouget og strakte sig saa langt den kunde.

“Den Ting er længere end jeg!” sagde den. “Men det er ikke Længden om at gjøre, man maa have Hud, Mave og Smidighed.”

Hvalen, den unge, stærke Hval, neiede sig lige ned, dybere end den nogensinde havde været.

“Er Du Fisk eller Plante?” spurgte den. “Eller er Du kun Ovenfras-Værk, der ikke kan trives hernede hos os?”

Men Telegraphtouget svarede ikke; det har det ikke paa den Led. Der gik Tanker igjennem det, Mennesketanker; de løde i eet Secund de mange hundrede Mile fra Land til Land.

“Vil Du svare eller vil Du knækkes?” spurgte den glubende Hai, og alle de andre store Fisk spurgte om det Samme: “Vil Du svare eller vil Du knækkes!”

Touget rørte sig ikke, det havde sin aparte Tanke, og en saadan kan Den have, der er fyldt med Tanker.

“Lad dem kun knække mig, saa hales jeg op og kommer i Stand igjen, det er skeet ved Andre af mit Slags, i mindre Farvande!”

Det svarede derfor ikke, det havde Andet at bestille, det telegrapherede, laae i lovligt Embede paa Havets Bund.

Ovenover gik nu Solen ned, som Menneskene kalde det, den blev som den rødeste Ild, og alle Himmelens Skyer skinnede som Ild, den ene prægtigere end den anden.

“Nu faae vi den røde Belysning!” sagde Polyperne, “saa sees den Ting maaskee bedre, om saa behøves.”

“Paa den, paa den!” raabte Havkatten og viste alle sine Tænder.

“Paa den, paa den!” sagde Sværdfisken og Hvalen og Havaalen.

De styrtede frem, Havkatten foran; men lige idet den vilde bide om Touget, jog i bar Heftighed Savfisken sin Sav lige ind i Bagdelen paa Havkatten; det var en stor Feiltagelse, og Katten fik ikke Kræfter til Bid.

Der blev et Mudder nede i det Mudder: Storfisk og Smaafisk, Søpølser og Snegle løbe mod hverandre, aad hverandre, masede, qvasede. Touget laae stille og øvede sin Gjerning, og det skal man.

Den mørke Nat rugede ovenover, men Havets Milliarder og Milliarder levende Smaadyr lyste. Krebs, ikke saa store som et Knappenaalshoved, lyste. Det er ganske vidunderligt, men saaledes er det nu.

Havets Dyr saae paa Telegraphtouget.

“Hvad er dog den Ting, og hvad er den ikke?”

Ja, det var Spørgsmaalet.

Da kom der en gammel Havko. Menneskene kalde det Slags: Havfrue eller Havmand. En Hun var hun, havde Hale og to korte Arme at pjaske med, hængende Bryst, og Tang og Snyltedyr i Hovedet, og det var hun stolt af.

“Vil I have Kundskab og Kjendskab?” sagde hun, “saa er jeg nok den Eneste, der kan give den; men jeg forlanger herfor farefri Græsgang paa Havbunden for mig og Mine. Jeg er Fisk som I, og jeg er ogsaa Krybdyr ved Øvelse. Jeg er den Klogeste i Havet; jeg veed om Alt, hvad der rører sig hernede, og om Alt, hvad der er ovenfor. Den Ting der, I grubliserer over, er ovenfra, og hvad deroppefra dumper ned, er dødt eller bliver dødt og magtesløst; lad den ligge for hvad den er. Den er kun Menneske-Paafund!”

“Jeg troer nu der er noget Mere ved den!” sagde den lille Havfisk.

“Hold Mund, Makrel!” sagde den store Havko.

“Hundesteile!” sagde de Andre, og det var endnu mere fornærmeligt sagt.

Og Havkoen forklarede dem, at det hele Alarmdyr, som forresten jo ikke sagde et Muk, var kun Paafund fra det tørre Land. Og den holdt et lille Foredrag over Menneskenes Trædskhed.

“De ville have fat paa os,” sagde den, “det er det Eneste, de leve for; de spænde Garn ud, komme med Mading paa Krog for at lokke os. Denne der er et Slags stor Snøre, som de troe vi skulle bide paa, de ere saa dumme! Det er vi ikke! Rør kun ikke det Makværk, det trevler op, bliver til Smuld og Dynd, det Hele. Hvad ovenfra kommer, har Knæk, Bræk, duer ikke!”

“Duer ikke!” sagde alle Havskabningerne og holdt sig til Havkoens Mening for at have en Mening.

Den lille Havfisk beholdt sin egen Tanke. “Den umaadelig lange, tynde Slange er maaskee den vidunderligste Fisk i Havet. Jeg har en Fornemmelse deraf.”

“Den Vidunderligste!” sige vi Mennesker med, og sige det med Kjendskab og Forvisning.

''Den store Søslange'' er det, omtalt længst forud i Sange og Sagn.

Den er født og baaren, sprungen ud fra Menneskets Snille og lagt paa Havets Bund, strækkende sig fra Østens Lande til Vestens Lande, bærende Budskab hurtig som Lysets Straale fra Solen til vor Jord. Den voxer, voxer i Magt og Udstrækning, voxer Aar for Aar, gjennem alle Have, Jorden rundt, under de stormende Vande og de glasklare Vande, hvor Skipperen seer ned, som seilede han gjennem den gjennemsigtige Luft, seer mylrende Fisk, et heelt Farvefyrværkeri.

Dybest nede strækker sig Slangen, en Velsignelsens Midgaardsorm, der bider i sin Hale, idet den omslutter Jorden; Fisk og Krybdyr løbe med Panden imod, de forstaae dog ikke den Ting ovenfra: Menneskehedens tankefyldte, i alle Sprog forkyndende og dog lydløse Kundskabsslange paa Godt og Ondt, den vidunderligste af Havets Vidundere, vor Tids ''den store Søslange.''

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Det sjunkne Kloster</title>
    <id>1389</id>
    <revision>
      <id>3643</id>
      <timestamp>2006-02-08T20:19:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">===Efter Gottschalcks tydske Folkesagn===
Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
Nær ved Flekken Neuenkirch ligger der, midt i den dunkle Skov, en eensom Eng med en lille Sø; Stedet her er kun lidet besøgt, ja kun Faa kjende det. Den sorte Granskov rundt om har noget Melancholsk, noget, der vækker Gysen, i det den ligesom kaster et hemmelighedsfuldt Slør over dette Sted, hvor ingen Fugl qviddrer, ingen Solstraale ret finder Vei. Søen selv er uendelig dyb, og det er en Grund mere, hvorfor man frygter den.

For mange Aarhundreder siden stod her et Nonnekloster, med høie Taarne og udhugne Steenbilleder i den røde Muur.

En mørk, stormende Vinternat, kom der engang en gammel, fattig Mand; syg og afkræftet vilde han her bede om Ly og Natleie; han bankede paa Porten, men Portnersken var en magelig, haardhjertet Qvinde; det var hende for koldt og for megen Uleilighed, at gaae ned og aabne de mange Laase og Skodder; hun raabte derfor kort og vred til ham, at han maatte gaae og søge andet Natleie, men det var den Gamle, for Udmattelse og Kulde umueligt at gaae længer; han bad endnu engang, jamrede og græd, men forgjæves; selv Priorinden og alle de andre Nonner lode sig ikke røre ved hans Nød. Kun en eneste, der endnu ikke havde aflagt Ordenens Løfte, blev rørt derved, og bad for ham; men de loe ad hende, spottede hendes gode Følelse og lode den Gamle blive udenfor.

Da steeg Uveiret meer og meer; den gamle Mand berørte Muren med sin Stav, og i samme Nu sank det stolte Kloster ned i Dybet. Røg og Ild bølgede op af det frygtelige Svælg, som derpaa fyldtes med Vand. Da Uveiret lagde sig om Morgenen, saae man en Sø paa det Sted, hvor Dagen forud det gyldne Kors havde funklet i Sollyset paa de høie Klokketaarne.

Hiin godmodige Søster, der ene følte Medlidenhed for den Gamle, nærede en oprigtig, levende Kjærlighed til en af Egnens mest ædle Riddere; Klostret var hende derfor et Fængsel. Men i mangen natlig Time sneg Ridderen sig gjennem Skoven til det eensomme Kloster. Naar da Alt slumrede rundt om, talede de gjennem Gittret til Cellen, og ofte stod allerede Daggryet paa Himlen før de skildtes ad.

Ogsaa i denne stormende Nat kom han. Men, hvor bævede ikke hans Hjerte af Angest og Smerte, da han ikke længer saae Klostret der, men kun hørte, hvor Vandet brusede og kogte i den tykke Røg. Han vred sine Hænder, jamrede og raabte den Elskedes Navn, saa det kunde høres gjennem Stormen vidt omkring.

“Kun een Gang, kun een eneste Gang,” sukkede han, “kom tilbage i mine Arme!”

Da hørte han en Stemme fra Dybet, hvor Søen reiste sine skummende Bølger.

“Kom imorgen Nat ved den ellevte Time, her paa dette Sted! Paa Vandfladen her vil Du da see en blodrød Silketraad, tag den og træk op!”

Stemmen taug. Fuld af Sorg og Smerte vandrede Ridderen hjem, uvis om, hvad hans Skjæbne vilde blive. Men paa den fastsatte Tid kom han igjen og gjorde hvad Stemmen havde befalet ham.

Skjælvende greb han den blodrøde Traad, trak den op og – da stod hans Elskede for ham.

“Den uudgrundelige Skjæbne,” sagde hun, “der lod mig Uskyldige synke i Dybet med de Skyldige, har forundt mig, at jeg hver Nat, fra elleve til tolv, tør tale med Dig; men aldrig tør jeg overskride denne bestemte Tid; gjorde jeg det, da saae Du mig aldrig mere; heller ikke tør nogen anden Mand, uden Dig, faae mig at see, ellers vil en usynlig Haand overskjære min Livstraad.”

Længe, længe, fortsatte Ridderen sine natlige Besøg, og altid steeg den Elskede op af de blaae Bølger, naar han trak i den blodrøde Traad. De vare begge saa lykkelige ved disse hemmelighedsfulde Sammenkomster, og frygtede heller ikke for at blive overraskede her paa dette eensomme, frygtede Sted. Men Nid og Ondskab belurede Ridderens Fjed og en fremmed Mand saae de Elskende vandre Arm i Arm ved Søens Bred. Da Ridderen nu den følgende Nat i det klare Maaneskin, nærmede sig den kjære Sø, da var Vandet blodrødt, skjælvende greb han Traaden, men – den var bleget hvid og skaaren over.

Jamrende løb han rundt om Søen, vred sine Hænder og raabte den Elskedes Navn. Men Alt blev stille. Da styrtede den trøstesløse Yngling sig i Søen og Vandet lukkede sig over ham.

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Engelen</title>
    <id>1390</id>
    <revision>
      <id>3646</id>
      <timestamp>2006-02-08T20:26:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
“Hver Gang et godt Barn døer, kommer der en Guds Engel ned til Jorden, tager det døde Barn paa sine Arme, breder de store hvide Vinger ud, flyver hen over alle de Steder, Barnet har holdt af, og plukker en heel Haandfuld Blomster, som de bringe op til Gud for der at blomstre endnu smukkere end paa Jorden. Den gode Gud trykker alle Blomsterne til sit Hjerte, men den Blomst, som er ham kjærest, giver han et Kys, og da faaer den Stemme og kan synge med i den store Lyksalighed!”

See, alt dette fortalte en Guds Engel, idet den bar et dødt Barn bort til Himlen, og Barnet hørte ligesom i Drømme; og de foer hen over de Steder i Hjemmet, hvor den Lille havde leget, og de kom gjennem Haver med deilige Blomster.

“Hvilke skulle vi nu tage med og plante i Himmelen?” spurgte Engelen.

Og der stod et slankt, velsignet Rosentræ, men en ond Haand havde knækket Stammen, saa at alle Grenene, fulde af store, halvudsprungne Knopper, hang visne ned rundtenom.

“Det stakkels Træ!” sagde Barnet, “tag det, at det kan komme til at blomstre deroppe hos Gud!”

Og Engelen tog det, men kyssede Barnet derfor, og den Lille aabnede halvt sine Øine. De plukkede af de rige Pragtblomster, men toge ogsaa den foragtede Morgenfrue og den vilde Stedmoderblomst.

“Nu have vi Blomster!” sagde Barnet, og ''Engelen'' nikkede, men de fløi endnu ikke op mod Gud. Det var Nat, det var ganske stille, de bleve i den store By, de svævede om i en af de snevreste Gader, hvor der laae hele Bunker Halm, Aske og Skrimmelskrammel, det havde været Flyttedag! der laae Stykker af Talerkener, Gipsstumper, Klude og gamle Hattepulle, Alt hvad der ikke saae godt ud.

Og Engelen pegede i al den Forstyrrelse ned paa nogle Skaar af en Urtepotte, og paa en Klump Jord, der var faldet ud af denne og holdtes sammen ved Rødderne af en stor, vissen Markblomst, der slet ikke duede og derfor var kastet ud paa Gaden.

“Den tage vi med!” sagde Engelen, “jeg skal fortælle Dig, medens vi flyve!”

Og saa fløi de, og Engelen fortalte:

“Dernede i den snevre Gade, i den lave Kjælder, boede en fattig, syg Dreng; fra ganske lille af havde han altid været sengeliggende; naar han var allermeest rask, kunde han paa Krykker gaae den lille Stue et Par Gange op og ned, det var det hele. Nogle Dage om Sommeren faldt Solstraalerne en halv Times Tid ind i Kjælder-Forstuen, og naar da den lille Dreng sad der og lod den varme Sol skinne paa sig, og saae det røde Blod gjennem sine fine Fingre, som han holdt op for Ansigtet, saa hed det: “ja i Dag har han været ude!” – Han kjendte Skoven i dens deilige Foraars-Grønne kun derved, at Naboens Søn bragte ham den første Bøgegreen, og den holdt han over sit Hoved, og drømte sig da at være under Bøgene, hvor Solen skinnede, og Fuglene sang. En Foraarsdag bragte Naboens Dreng ham ogsaa Markblomster, og mellem disse var, tilfældigviis, en med Rod ved, og derfor blev den plantet i en Urtepotte og stillet hen i Vinduet tæt ved Sengen. Og Blomsten var plantet med en lykkelig Haand, den voxede, skjød nye Skud og bar hvert Aar sine Blomster; den blev den syge Drengs deiligste Urtegaard, hans lille Skat paa denne Jord; han vandede og passede den, og sørgede for, at den fik hver Solstraale, lige til den sidste, der gled ned over det lave Vindue; og Blomsten selv voxede ind i hans Drømme, thi for ham blomstrede den, udspredte sin Duft og glædede Øiet; mod den vendte han sig i Døden, da vor Herre kaldte ham. – Et Aar har han nu været hos Gud, et Aar har Blomsten staaet forglemt i Vinduet og er visnet, og derfor ved Flytningen kastet ud i Feieskarnet paa Gaden. Og det er den Blomst, den fattige, visne Blomst vi have taget med i Bouquetten, thi den Blomst har glædet mere, end den rigeste Blomst i en Dronnings Have!”

“Men hvorfra veed Du alt dette!” spurgte Barnet, som Engelen bar op mod Himlen.

“Jeg veed det!” sagde Engelen. “Jeg var jo selv den syge, lille Dreng, der gik paa Krykker! min Blomst kjender jeg nok!”

Og Barnet aabnede ganske sine Øine og saae ind i Engelens deilige, glade Ansigt, og i samme Øieblik vare de i Guds Himmel, hvor der var Glæde og Lyksalighed. Og Gud trykkede det døde Barn til sit Hjerte, og da fik det Vinger, som den anden Engel og fløi Haand i Haand med ham; og Gud trykkede alle Blomsterne til sit Hjerte, men den fattige, visne Markblomst kyssede han og den fik Stemme og sang med alle Englene, der svævede om Gud, nogle ganske nær, andre uden om disse, i store Kredse, altid længer bort, i det Uendelige, men alle lige lykkelige. Og alle sang de, smaa og store, det gode, velsignede Barn, og den fattige Markblomst, der havde ligget vissen, henkastet i Feieskarnet, mellem Flyttedags-Skramleriet, i den snevre, mørke Gade.

[[en:The Angel (Andersen)]]

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Et Stykke Perlesnor</title>
    <id>1391</id>
    <revision>
      <id>3665</id>
      <timestamp>2006-02-09T08:43:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
====I.====
Jernbanen i Danmark strækker sig endnu kun fra ''Kjøbenhavn'' til ''Korsør,'' den er et Stykke Perlesnor, dem Europa har en Rigdom af; de kosteligste Perler der nævnes: Paris, London, Wien, Neapel –; dog mangen Een udpeger ikke disse store Stæder som sin skjønneste Perle, men derimod viser hen til en lille umærkelig Stad, der er Hjemmets Hjem, der boe de Kjære; ja, tidt er det kun en enkelt Gaard, et lille Huus, skjult mellem grønne Hækker, et Punkt, der flyver hen idet Banetoget jager forbi.

Hvormange Perler er der paa Snoren fra ''Kjøbenhavn'' til ''Korsør?'' Vi ville betragte sex, som de Fleste maae lægge Mærke til, gamle Minder og Poesien selv give disse Perler en Glands, saa at de straale ind i vor Tanke.

Nær ved Bakken, hvor ''Frederik den Sjettes'' Slot ligger, ''Oehlenschlägers'' Barndoms Hjem, skinner i Læ af Søndermarkens Skovgrund een af Perlerne, man kaldte den ''“Philemon og Baucis Hytte,”'' det vilde sige: to elskelige Gamles Hjem. Her boede ''Rahbek'' med sin Hustru ''Camma,'' her, under deres gjestfrie Tag, samlede sig i en Menneskealder alt Aandens Dygtige fra det travle Kjøbenhavn, her var et Aandens Hjem, – – og nu! siig ikke, “ak, hvor forandret!” – nei, endnu er det Aandens Hjem, Drivhuset for den sygnende Plante! Blomsterknoppen, der ikke er mægtig nok til at udfolde sig, gjemmer dog, skjult, alle Spirer til Blad og Frø. Her skinner Aandens Sol ind i et fredet Aandens Hjem, opliver og levendegjør. Verden rundt om straaler ind gjennem Øinene i Sjælens ugranskelige Dybde: ''Idiotens Hjem,'' omsvævet af Menneskekjærligheden, er et helligt Sted, et Drivhuus for den sygnende Plante, der skal engang omplantes og blomstre i Guds Urtegaard. De Svageste i Aanden samles nu her, hvor engang de Største og Kraftigste mødtes, vexlede Tanker og løftedes opad – opad blusser end her Sjælenes Flamme i ''“Philemon og Baucis Hytte”.''

Kongegravenes By ved Hroars Væld, det gamle ''Roeskilde,'' ligger for os; Kirkens slanke Taarnspiir løfte sig over den lave By og speile sig i Issefjorden; een Grav kun ville vi her søge, betragte den i Perlens Glar; det er ikke den mægtige Uniondronning Margrethes – nei, inde paa Kirkegaarden, hvis hvide Muur vi tæt ved flyve forbi, er Graven, en ringe Steen er lagt hen over den, Orgelets Drot, den danske Romances Fornyer, hviler her; Melodier i vor Sjæl bleve de gamle Sagn, vi fornam hvor: “de klare Bølger rulled,” “der boede en Konge i Leire!” – ''Roeskilde,'' Kongegravenes By, i din Perle ville vi see paa den ringe Grav, hvor i Stenen er hugget Lyren og Navnet: ''Weyse.''

Nu komme vi til ''Sigersted'' ved Ringsted By; Aaleiet er lavt; det gule Korn voxer, hvor ''Hagbarths'' Baad lagde an, ikke langt fra ''Signes'' Jomfrubuur. Hvo kjender ikke Sagnet om ''Hagbarth,'' der hang i Egen og ''Signelils'' Buur stod i Lue, Sagnet om den stærke Kjærlighed.

“Deilige ''Sorø'' omkrandsed af Skove!” din stille Klosterby har faaet Udkig mellem de mosgroede Træer; med Ungdomsblik seer den fra Academiet ud over Søen til Verdens-Landeveien, hører Locomotivets Drage puste, idet den flyver gjennem Skoven. ''Sorø,'' du Digtningens Perle, der gjemmer ''Holbergs'' Støv! Som en mægtig, hvid Svane ved den dybe Skovsø ligger dit Lærdoms Slot, og op til den, og derhen søger vort Øie, skinner, som den hvide Stjerneblomst i Skovgrunden, et lille Huus, fromme Psalmer klinge derfra ud gjennem Landet, Ord mæles derinde, Bonden selv lytter dertil og kjender svundne Tider i Danmark. Den grønne Skov og Fuglens Sang høre sammen, saaledes Navnene ''Sorø'' og ''Ingemann.''

Til ''Slagelse'' By –! hvad speiler sig her i Perlens Glar? Forsvundet er Antvorskov Kloster, forsvundet Slottets rige Sale, selv dets eensom staaende forladte Fløi; dog et gammelt Tegn staaer endnu, fornyet og atter fornyet, et Trækors paa Høien derhenne, hvor i Legendens Tid ''Hellig-Anders,'' den Slagelse Præst, vaagnede op, baaren i een Nat herhid fra Jerusalem.

''Korsør'' – her fødtes Du, der gav os:

– “Skjæmt med Alvor blandet&lt;br /&gt;
“I Viser af Knud Sjællandsfar.”&lt;br /&gt;

Du Mester i Ord og Vid! de synkende gamle Volde af den forladte Befæstning er nu her det sidste synlige Vidne om dit Barndoms-Hjem; naar Solen gaaer ned, pege deres Skygger hen paa den Plet, hvor dit Fødehuus stod; fra disse Volde, skuende mod ''Sprogøs'' Høide, saae Du, da Du “var lille,” “Maanen ned bag Øen glide” og besang den udødeligt, som Du siden besang Schweitses Bjerge, Du, som drog om i Verdens Labyrinth og fandt, at –

“– – ingensteds er Roserne saa røde,&lt;br /&gt;
“Og ingensteds er Tornene saa smaa,&lt;br /&gt;
“Og ingensteds er Dunene saa bløde&lt;br /&gt;
“Som de, vor Barndoms Uskyld hvilte paa!”&lt;br /&gt;

Lunets liflige Sanger! vi flette Dig en Krands af Skovmærker, kaste den i Søen, og Bølgen vil bære den til Kielerfjord, paa hvis Kyst dit Støv er lagt; den bringer Hilsen fra den unge Slægt, Hilsen fra Fødebyen ''Korsør'' – hvor Perlesnoren slipper!
===____________===
====II.====
“Det er rigtignok et Stykke Perlesnor fra ''Kjøbenhavn'' til ''Korsør,”'' sagde Bedstemoder, der havde hørt læse, hvad vi nu nys læste. “Det er en Perlesnor for mig og det blev den mig allerede for nu over fyrretyve Aar siden!” sagde hun. “Da havde vi ikke Dampmaskinerne, vi brugte Dage til den Vei, hvor I nu kun bruge Timer! Det var 1815; da var jeg een og tyve Aar! det er en deilig Alder! skjøndt op i de Treds, det er ogsaa en deilig Alder, saa velsignet! – I mine unge Dage, ja, da var det en anderledes Sjeldenhed, end nu, at komme til ''Kjøbenhavn,'' Byen for alle Byerne, som vi ansaae den. Mine Forældre vilde, efter tyve Aar, engang igjen gjøre et Besøg der, jeg skulde med; den Reise havde vi i Aaringer talt om og nu skulde den virkelig gaae for sig! jeg syntes, at et heelt nyt Liv vilde begynde, og paa en Maade ogsaa begyndte der for mig et nyt Liv.

Der blev syet og der blev pakket sammen og da vi nu skulde afsted, ja, hvor mange gode Venner kom ikke for at sige os Lev vel! det var en stor Reise vi havde for! Opad Formiddag kjørte vi ud fra ''Odense'' i mine Forældres holsteenske Vogn, Bekjendte nikkede fra Vinduerne hele Gaden igjennem, næsten til vi vare heelt ude af Sanct Jørgens Port. Veiret var deiligt, Fuglene sang, Alt var Fornøielse, man glemte, at det var en svær, lang Vei til ''Nyborg;'' mod Aften kom vi der; Posten indtraf først ud paa Natten og før afgik ikke Børt-Fartøiet; vi toge da ombord; der laae nu ud foran os det store Vand, saa langt vi kunde øine, saa blikstille. Vi lagde os i vore Klæder og sov. Da jeg i Morgenstunden vaagnede og kom op paa Dækket, var der ikke det Mindste at see til nogen af Siderne, saadan en Taage havde vi. Jeg hørte Hanerne gale, fornam, at Solen kom op, Klokkerne klang; hvor mon vi var; Taagen lettede, og vi laae saamænd endnu ligeudenfor ''Nyborg.'' Opad Dagen blæste endelig en Smule Vind, men stik imod; vi krydsede og krydsede, og endelig vare vi saa heldige, at vi Klokken lidt over Elleve om Aftenen naaede ''Korsør,'' da havde vi været to og tyve Timer om de fire Miil.

Det gjorde godt at komme i Land; men mørkt var det, daarligt brændte Lygterne og Alt var saa vildtfremmed for mig, der aldrig havde været i nogen anden By end i ''Odense.''

“See, her blev ''Baggesen'' født!” sagde min Fader, “og her levede ''Birckner!”''

Da syntes mig, at den gamle By med de smaa Huse blev med Eet lysere og større; vi følte os dertil saa glade ved at have Landjorden under os; sove kunde jeg ikke den Nat over alt det Meget, jeg allerede havde seet og oplevet, siden jeg iforgaars tog hjemme fra.

Næste Morgen maatte vi tidligt op, vi havde for os en slem Vei med forfærdelige Banker og mange Huller til vi naaede ''Slagelse,'' og videre frem paa den anden Side var nok ikke stort bedre, og vi vilde gjerne saa betids komme til ''Krebsehuset,'' at vi derfra endnu ved Dag kunde gaae ind i ''Sorø'' og besøge ''Møllers Emil,'' som vi kaldte ham, ja, det var Eders Bedstefader, min salig Mand, Provsten, han var Student i Sorø og netop færdig der med sin anden Examen.

Vi kom efter Middag til ''Krebsehuset,'' det var et galant Sted dengang, det bedste Vertshuus paa hele Reisen og den yndigste Egn, ja, det maae I da Alle indrømme, at den endnu er. Det var en ferm Vertinde, Madam ''Plambek,'' Alt i Huset som et glatskuret Spækbræt. Paa Væggen hang i Glas og Ramme ''Baggesens'' Brev til hende, det var nok værd at see! mig var det en stor Mærkelighed. – Saa gik vi op til ''Sorø'' og traf der ''Emil;'' I kan troe, han blev glad ved at see os, og vi ved at see ham, han var saa god og opmærksom. Med ham saae vi da Kirken med ''Absalons'' Grav og ''Holbergs'' Kiste; vi saae de gamle Munke-Indskrifter, og vi seilede over Søen til ''“Parnasset,”'' den deiligste Aften jeg mindes! jeg syntes rigtignok, at skulde man nogensteds i Verden kunde digte, maatte det være i Sorø, i denne Naturens Fred og Deilighed. Saa gik vi i Maaneskin ad ''Philosophgangen,'' som de kalde det, den deilige eensomme Vei langs Søen og Flommen ud mod Landeveien til ''Krebsehuset;'' ''Emil'' blev og spiste med os, Fader og Moder fandt, at han var bleven saa klog og saae saa godt ud. Han lovede os, at han inden fem Dage skulde være i Kjøbenhavn hos sin Familie og sammen med os; det var jo Pintsen. De Timer i ''Sorø'' og ved Krebsehuset, ja, de høre til mit Livs skjønneste Perler! –

Næste Morgen reiste vi meget tidligt, for vi havde en lang Vei før vi naaede ''Roeskilde,'' og der maatte vi være saa betids at Kirken kunde sees, og ud paa Aftenen Fader besøge en gammel Skolekammerat; det skete ogsaa og saa laae vi Natten over i ''Roeskilde'' og Dagen derpaa, men først ved Middagstid, for det var den værste, den meest opkjørte Vei, vi havde tilbage, kom vi til ''Kjøbenhavn.'' Det var omtrent tre Dage, vi havde brugt fra ''Korsør'' til ''Kjøbenhavn,'' nu gjør I den samme Vei i tre Timer. Perlerne ere ikke blevne kosteligere, det kunne de ikke, men Snoren er bleven ny og vidunderlig. Jeg blev med mine Forældre tre Uger i Kjøbenhavn, ''Emil'' vare vi der sammen med i hele atten Dage, og da vi saa reiste tilbage til ''Fyen,'' fulgte han os lige fra ''Kjøbenhavn'' til ''Korsør,'' der bleve vi forlovede før vi skiltes ad; saa kunne I nok forstaae mig, at ogsaa jeg kalder fra ''Kjøbenhavn'' til ''Korsør'' et Stykke Perlesnor.

Siden, da ''Emil'' fik Kald ved ''Assens,'' bleve vi gifte; vi talte tidt om ''Kjøbenhavns''-Reisen, og om at gjøre den engang igjen, men saa kom først Eders Moder, og saa fik hun Søskende, og der var Meget at passe og tage vare paa, og da nu Fader forfremmedes og blev Provst, ja, Alt var en Velsignelse og Glæde, men til ''Kjøbenhavn'' kom vi ikke! aldrig kom jeg der igjen, hvor tidt vi tænkte derpaa og talte derom, og nu er jeg bleven for gammel, har ikke Legeme til at fare paa Jernbane; men glad ved Jernbanerne er jeg! det er en Velsignelse at man har dem! saa komme I hurtigere til mig! Nu er ''Odense'' jo ikke stort længere fra Kjøbenhavn, end den i min Ungdom var fra ''Nyborg!'' I kunne nu flyve til ''Italien'' ligesaa hurtigt som vi vare om at reise til ''Kjøbenhavn!'' ja det er Noget! – alligevel bliver jeg siddende, jeg lader de Andre reise! lader dem komme til mig! men I skulle ikke smile endda, fordi jeg sidder saa stille, jeg har en anderledes stor Reise for, end Eders, een, meget hurtigere, end den paa Jernbanerne; naar ''Vor Herre'' vil, reiser jeg op til “Bedstefader,” og naar saa I have udrettet Eders Gjerning og glædet Eder her ved denne velsignede Verden, saa veed jeg, at I komme op til os, og tale vi da der om vort Jordlivs Dage, tro mig, Børn! jeg siger ogsaa der som nu: “fra ''Kjøbenhavn'' til ''Korsør,'' ja, det er rigtignok et ''Stykke Perlesnor!”''

[[Kategori:Fortællinger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Flaskehalsen</title>
    <id>1392</id>
    <revision>
      <id>3666</id>
      <timestamp>2006-02-09T08:45:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
Inde i den snevre krogede Gade, mellem flere fattige Huse stod et Huus saa smalt og saa høit, opført af Bindingsværk, der havde givet sig i alle Ender og Kanter; fattige Folk boede her, og fattigst saae her ud paa Qvisten, hvor der udenfor det lille Vindue hang i Solskinnet et gammelt bulet Fuglebuur, som ikke engang havde et ordentligt Fugleglas, men kun en omvendt Flaskehals med Prop i forneden og fyldt med Vand. En gammel Pige stod ved det aabne Vindue, hun havde lige nu pyntet med Fuglegræs Buret, hvori en lille Irisk hoppede fra Pind til Pind og sang, saa det klang efter.

“Ja, Du kan sagtens synge!” sagde Flaskehalsen, ja den sagde det ikke saaledes, som vi kunne sige det, for en Flaskehals kan ikke tale, men den tænkte det saadan inde i sig, som naar vi Mennesker tale indvendig. “Ja, Du kan sagtens synge! Du, som har dine hele Lemmer. Du skulde prøve som jeg at have mistet din Nederdeel, kun at have Hals og Mund og det med Prop i, saaledes som jeg, saa sang Du ikke. Men det er da godt, at Nogen er fornøiet! Jeg har ingen Grund til at synge, og jeg kan det heller ikke! det kunde jeg, dengang jeg var heel Flaske og man gned mig med en Prop; jeg blev kaldt den rigtige Lærke, den store Lærke! — og saa da jeg var med Bundtmagerens i Skoven, og Datteren blev forlovet — ja det husker jeg, som om det var igaar! jeg har oplevet meget, naar jeg tænker mig om! jeg har været i Ild og Vand, nede i den sorte Jord og høiere oppe end de Fleste, og nu svæver jeg udenfor Fugleburet i Luft og Solskin! det kunde nok være Umagen værd at høre min Historie, men jeg taler ikke høit om den, for jeg kan ikke!”

Og saa fortalte den inde i sig, eller tænkte inde i sig selv sin Historie, der var mærkelig nok, og den lille Fugl sang lystelig sin Vise og nede paa Gaden kjørte man og gik man, hver tænkte paa sit, eller tænkte slet ikke, men det gjorde Flaskehalsen.

Den huskede den flammende Smelteovn i Fabriken, hvor den var blæst ilive; den huskede endnu, at den havde været ganske varm, seet ind i den buldrende Ovn, dens Ophavshjem, og følt saadan Lyst til strax at springe lige ind i den igjen, men at den lidt efter lidt, alt som den blev kjølet af, fandt sig ret vel, hvor den var, den stod i Række med et heelt Regiment af Brødre og Søstre, alle fra samme Ovn, men nogle vare blæste til Champagneflasker, andre til Ølflasker, og det gjør en Forskjel! Siden ude i Verden kan rigtignok en Ølflaske omfatte den kosteligste ''Lacrymæ Christi'' og en Champagneflaske være fyldt med Sværte, men hvad man er født til, sees dog paa Skabelonen, Adel bliver Adel, selv med Sværte i Livet.

Alle Flaskerne bleve snart pakkede ind, og vor Flaske med; da tænkte den ikke paa at ende som Flaskehals, tjenende sig op til Fugleglas, der altid er en hæderlig Tilværelse, saa er man dog Noget! Den saae først igjen Dagslyset, da den med de andre Kammerater blev pakket ud i Viinhandlerens Kjelder og første Gang blev skyllet, det var en løierlig Fornemmelse. Den laae nu tom og propløs, følte sig saa underlig flau, den savnede Noget, men vidste ikke selv, hvad den savnede. Nu blev den fyldt med en god, herlig Viin, den fik Prop og blev lakket, der blev klistret udenpaa: “Prima Sort”, det var ligesom den havde faaet første Examens Charakteer, men Vinen var ogsaa god, og Flasken var god; er man ung, er man Lyriker! det sang og klang i den om hvad den slet ikke kjendte: de grønne solbelyste Bjerge, hvor Vinen groer, hvor de muntre Piger og lystelige Svende synge og kysses; jo, det er deiligt at leve! Om alt Det sang og klang det inde i Flasken ligesom inde i de unge Poeter, der tidt heller ikke kjende Noget til det.

En Morgen blev den kjøbt. Bundtmagerens Dreng skulde bringe en Flaske Viin af den bedste Slags; og den kom med i Madkurven hos Skinke, Ost og Pølse; der var det deiligste Smør, det fineste Brød; Bundtmagerens Datter selv pakkede det ind; hun var saa ung, saa smuk; de brune Øine loe, der var et Smiil om Munden, der sagde lige saa meget som Øinene; hun havde fine, bløde Hænder, de vare saa hvide, dog var Hals og Bryst endnu hvidere, man saae strax at hun var een af Byens smukkeste Piger og dog endnu ikke forlovet.

Og Madkurven stod paa hendes Skjød, da Familien kjørte ud i Skoven; Flaskehalsen stak frem mellem Snipperne af den hvide Dug; der var rødt Lak paa Proppen, og den saae lige ind i Pigebarnets Ansigt; den saae ogsaa paa den unge Styrmand, der sad ved Siden af hende; han var en Barndomsven, Portraitmalerens Søn; sin Styrmands-Examen havde han saa flink og hæderligt nylig taget og skulde imorgen afsted med Fartøi, langtbort til fremmede Lande; herom var talt meget ved Indpakningen, og medens der taltes herom, var der just ikke megen Fornøielse at see i Øine og om Mund hos Bundtmagerens smukke Datter.

De to unge Folk gik i den grønne Skov, de talte sammen —, hvad talte de om? Ja, det hørte Flasken ikke, den stod i Madkurven. Det varede forunderligt længe, før den blev taget frem, men da den saa blev det, var der ogsaa skeet fornøielige Ting, alle Øine loe, ogsaa Bundtmagerens Datter loe, men hun talte mindre, og hendes Kinder blussede som to røde Roser.

Fader tog den fyldte Flaske og Proptrækkeren. — Ja, det er underligt saaledes første Gang at skulle trækkes op! Flaskehalsen havde aldrig siden kunnet glemme dette høitidelige Øieblik, det havde ordentligt sagt Svup inde i den, da Proppen gik, og saa klukkede det, da Vinen strømmede ud i Glassene.

“De Forlovedes Skaal!” sagde Fader, og hvert Glas blev tømt til Bunden og den unge Styrmand kyssede sin smukke Brud.

“Lykke og Velsignelse!” sagde begge de Gamle. Og den unge Mand fyldte endnu engang Glassene: “Hjemkomst og Bryllup i Dag et Aar!” raabte han, og da Glassene vare tømte, tog han Flasken, løftede den høit i Veiret: “Du har været med paa den deiligste Dag i mit Liv, Du skal ikke tjene Nogen længer!”

Og han kastede den høit i Veiret. Da tænkte mindst Bundtmagerens Datter paa, at hun oftere skulde see den flyve, men det skulde hun; nu faldt den ned mellem de tætte Rør ved den lille Skovsø; Flaskehalsen huskede endnu saa lyslevende, hvorledes den laae der og tænkte efter. “Jeg gav dem Viin og de give mig Sumpvand, men det er velmeent!” Den kunde ikke meer see de Forlovede og de fornøiede Gamle, men den hørte dem endnu længe jubilere og synge. Saa kom to smaa Bønderdrenge, kigede ind i Rørene, saae Flasken og tog den, nu var den forsørget.

Hjemme i Skovhuset, hvor de boede, havde deres ældste Broder, som var Sømand, igaar været og sagt Farvel, da han skulde paa en af de større Reiser; Moder stod nu og pakkede ind Eet og Andet, det Fader skulde gaae ind til Byen med i Aften for endnu engang at see Sønnen før Afreisen og give ham sin og Moders Hilsen. En lille Flaske med krydret Brændeviin var lagt i Pakken, nu kom Drengene med en større, stærkere Flaske, den de havde fundet; i den kunde der gaae mere end i den lille, og det var just saadan en god Snaps for en daarlig Mave; der var sat Hypericum paa. Det var ikke den røde Viin som før, Flasken fik, den fik de bittre Draaber, men de ere ogsaa gode — for Maven. Den nye Flaske og ikke den lille skulde med; — og saa kom Flasken igjen paa Vandring, den kom ombord til ''Peter Jensen,'' og det var netop paa det samme Skib, hvor den unge Styrmand var, men han saae ikke Flasken og havde heller ikke kjendt den igjen eller tænkt: det er den, hvoraf vi drak Forlovelsens og Hjemkomstens Skaal.

Der var rigtignok ikke længer Viin i den, men der var noget ligesaa godt; den blev ogsaa altid, naar ''Peter Jensen'' tog den frem, af Kammeraterne kaldt: “Apothekeren;” den skjænkede den gode Medicin, den der hjalp for Maven; og den hjalp saa længe der var en Draabe i den. Det var en fornøielig Tid, og Flasken sang, naar man strøg den med Proppen, den fik da Navn af den store Lærke, ''“Peter Jensens'' Lærke.”

Lang Tid var gaaet, den stod tom i en Krog, da skete det — ja, om det var paa Udreisen eller Hjemreisen, vidste Flasken ikke saa nøie, den havde ikke været i Land: da reiste sig en Storm; store Søer væltede sorte og tunge, de løftede og kastede Fartøiet; Masten knækkede, en Sø slog en Planke ind, Pumperne kunde ikke mere gjøre Nytte; det var bælmørk Nat; Skibet sank, men i det sidste Minut skrev den unge Styrmand paa et Blad: ''“I Jesu Navn! vi forlise!”'' han skrev sin Bruds Navn, sit og Skibets, stak Seddelen ind i en tom Flaske der stod, pressede Proppen fast og kastede Flasken ud i det stormende Hav; han vidste ikke, at det var den Flaske, hvoraf var skjænket Glædens og Haabets Skaal for ham og hende; den gyngede nu paa Bølge med Hilsen og Døds-Bud.

Skibet sank, Mandskabet sank, den fløi som en Fugl, den havde jo Hjerte, et Kjærestebrev inde i sig. Og Solen stod op og Solen gik ned, det var for Flasken at see, ligesom i dens Begyndelses Tid den røde gloende Ovn, den havde Længsel efter at flyve igjen derind. Den fornam Havblik og nye Storme; ikke stødte den mod noget Klippestykke, ikke blev den slugt af nogen Hai; meer end Aar og Dag drev den om, snart mod Nord, snart mod Syd, som Strømningerne førte den. Den var iøvrigt sin egen Herre, men det kan man ogsaa blive kjed af.

Det beskrevne Blad, det sidste Farvel fra Brudgom til Brud vilde kun bringe Sorg, kom det engang i de rette Hænder, men hvor vare de Hænder, de der havde skinnet saa hvide da de bredte Dugen i det friske Græs, i den grønne Skov, paa Forlovelsens Dag? Hvor var Bundtmagerens Datter? Ja, hvor var Landet, og hvilket Land laae vel nærmest? Det vidste Flasken ikke; den drev og den drev og var tilsidst saa ogsaa kjed af at drive, det var ikke dens Bestemmelse, men den drev alligevel, til endelig den naaede Land, et fremmed Land. Den forstod ikke et Ord af hvad her blev talt, det var ikke det Tungemaal, den før havde hørt tale, og der gaaer En Meget tabt, naar man ikke forstaaer Sproget.

Flasken blev taget op og betragtet; Seddelen inde i den blev seet, taget ud, vendt og dreiet, men de forstode ikke, hvad der var skrevet der, de begrebe nok, at Flasken var kastet overbord, og at der stod Noget om det paa Papiret, men hvad stod der, det var Mærkeligheden, — og den blev puttet i Flasken igjen, og denne stillet op i et stort Skab, i en stor Stue, i et stort Huus.

Hver Gang Fremmede kom, blev Seddelen taget frem, vendt og dreiet, saa at Skriften, der kun var med Blyant, blev meer og meer ulæselig; tilsidst kunde Ingen mere see, at det var Bogstaver. Og Flasken stod endnu et Aar i Skabet, kom saa paa Loftet og blev skjult af Støv og Spindelvæv; da tænkte den paa bedre Dage, da den skjænkede rød Viin i den friske Skov, og da den gyngede paa Bølgerne og havde en Hemmelighed at bære, et Brev, et Afskedssuk.

Og nu stod den paa Loftet i tyve Aar; den kunde have staaet længer, skulde ikke Huset have været bygget om. Taget blev revet af, Flasken seet og omtalt, men den forstod ikke Sproget; det lærer man ikke af at staae paa Loftet, selv i tyve Aar. “Var jeg blevet nede i Stuen,” meente den rigtignok, “saa havde jeg nok lært det!”

Den blev nu vasket og skyllet, den kunde trænge til det; den følte sig ganske klar og gjennemsigtig, den var ung igjen paa sin gamle Alder, men Sedlen, den havde baaret paa, den var gaaet i Vasken.

Flasken fyldtes nu med Frø-Korn, den kjendte ikke den Slags; den blev tilproppet og svøbt vel ind, den saae hverken Lygte eller Lys, end sige Sol eller Maane, og Noget skal man dog see, naar man gaaer paa Reiser, meente Flasken, men den saae ikke Noget, dog det Vigtigste gjorde den — den reiste og kom hen, hvor den skulde, der blev den pakket ud.

“Hvor de der udenlands har gjort dem Uleilighed med den!” blev der sagt, “og saa er den dog vel knækket!” men den var ikke knækket. Flasken forstod hvert evige Ord, der blev sagt, det var i det Tungemaal, den havde hørt ved Smelteovnen og hos Viinhandleren og i Skoven og paa Skibet, det eneste rigtige gode gamle Sprog, det man kunde forstaae; den var kommet hjem til sit Land, den fik Velkomsthilsen! den var af bare Glæde nær sprunget dem ud af Hænderne, den mærkede knap til, at Proppen kom af, og den selv blev rystet ud og sat ned i Kjelderen for at blive gjemt og glemt; Hjemmet er bedst, selv i Kjelderen! det faldt den der aldrig ind at tænke over, hvor længe den der laae, den laae godt og det i Aaringer, saa kom der en Dag Folk herned, tog Flaskerne og den med.

Udenfor i Haven var gjort stor Stads; brændende Lamper hang i Guirlander, Papirslygter straalede som store Tulipaner i Transparent; det var ogsaa en deilig Aften, Veiret stille og klart; Stjernerne skinnede saa blanke og Nyet var tændt, egentligt saae man den hele runde Maane som en blaagraa Kugle med gylden Halvkant, det saae godt ud, for gode Øine.

I de afsides Gange var ogsaa nogen Illumination, idetmindste saa megen, at man kunde see at komme frem; der stod mellem Hækkerne opstillet Flasker, hver med et Lys i, der stod ogsaa Flasken, som vi kjende, den der engang skulle ende som Flaskehals, som Fugleglas; den fandt i dette Øieblik her Alt saa mageløst deiligt, den var igjen i det Grønne, var igjen med til Glæde og Fest, fornam Sang og Musik, Surren og Murren af de mange Mennesker, især fra den Kant af Haven, hvor Lamperne brændte og Papirslygterne viiste Couleurer. Selv stod den vel i en afsides Gang, men just det havde Noget for Tanken, Flasken stod og bar sit Lys, stod her til Nytte og Fornøielse, og det er det Rette; i en saadan Time glemmer man tyve Aar paa Loftet — og det er godt at glemme.

Tæt forbi den gik et enkelt Par, Arm i Arm, som Brudeparret ude i Skoven: Styrmanden og Bundtmagerens Datter; det var for Flasken, som om den levede det om igjen! I Haven gik Gjester og der gik Folk, som turde see paa dem og Stadsen, og mellem disse gik en gammel Pige, frændeløs, men ikke venneløs, hun tænkte netop paa det samme som Flasken, hun tænkte paa den grønne Skov og paa et ungt Brudepar, der kom hende meget ved, hun var Part deri, hun var Halvparten, det var i hendes lykkeligste Time, og den glemmer man aldrig, selv om man bliver nok saa gammel en Jomfru. Men hun kjendte ikke Flasken, og den kjendte ikke hende, saaledes gaaer man hinanden forbi i Verden — til man mødes igjen, og det gjorde de To, de vare jo komne i By sammen.

Flasken kom fra Haven til Viinhandleren, blev igjen fyldt med Viin og solgt til Luftskipperen, der næste Søndag skulde gaae op med Ballonen. Der var en Stimmel af Mennesker, for at see til, der var Regiments-Musik og mange Tilberedelser, Flasken saae det fra en Kurv, hvori den laae ved en levende Kanin, der var ganske forknyt, idet den vidste, den skulde op med for at gaae ned med Faldskjærm, Flasken vidste hverken om op eller ned, den saae, at Ballonen bovnede saa stor, saa stor, og da den ikke kunde blive større, begyndte at løfte sig høiere og høiere, blive saa urolig, Tougene, der holdt den, skar man over og den svævede med Luftskipperen, Kurven, Flasken og Kaninen; Musiken klang, og alle Mennesker raabte: Hurra!

“Det er løierligt saadan at gaae til Veirs!” tænkte Flasken, “det er en ny Seilads; deroppe kan man da ikke løbe paa!”

Og mange tusinde Mennesker saae efter Ballonen, og den gamle Jomfru saae ogsaa efter den; hun stod ved sit aabne Qvistvindue, hvor Buret hang med den lille Irisk, der dengang ikke havde Vandglas, men maatte nøies med en Kop. I Vinduet selv stod et Myrthetræ, det var lidt flyttet tilside, for ikke at stødes ud, idet den gamle Pige bøiede sig frem for at see; og hun saae i Ballonen tydeligt Luftskipperen, der lod Kaninen gaae ned med Faldskjærm og derpaa drak alle Menneskers Skaal og kastede saa Flasken høit i Luften; ikke tænkte hun paa, at hun havde seet just den flyve høit for hende og hendes Ven paa Glædens Dag i den grønne Skov, i Ungdoms Tid.

Flasken fik ikke Tid til at tænke, det kom den saa uventet med Eet at være paa sit Livs Høidepunkt. Taarne og Tage laae dybt nede, Menneskene vare saa bitte smaa at see.

Nu sank den og det med en anderledes Fart end Kaninen; Flasken gjorde Kolbytter i Luften, den følte sig saa ung, saa ellevild, den var halvfuld af Vinen, men ikke længe. Hvilken Reise! Solen skinnede paa Flasken, alle Mennesker saae efter den, Ballonen var alt langt borte, og snart var ogsaa Flasken borte, den faldt paa et af Tagene og saa var den itu, men der var en saadan Flugt i Stumperne, at de ikke kunde blive liggende, de sprang og de trillede, til de naaede ned i Gaarden og laae i endnu mindre Stykker, kun Flaskehalsen holdt, og den var som skaaret af med en Diamant.

“Den kunde godt bruges til Fugleglas!” sagde Kjeldermanden, men han havde selv hverken Fugl eller Buur og det var formeget at anskaffe sig disse, fordi han nu havde Flaskehalsen, der kunde bruges som Glas, den gamle Jomfru paa Qvisten kunde have Brug for den, og saa kom Flaskehalsen derop, fik en Prop i sig, og hvad der før vendte op, kom nu ned, saaledes som det tidt skeer ved Forandringer, fik frisk Vand og blev hængt foran Buret til den lille Fugl, der sang, saa det klang efter.

“Ja, Du kan sagtens synge!” var det, Flaskehalsen sagde; og den var jo mærkelig, den havde været i Ballonen, — mere vidste man ikke af dens Historie. Nu hang den som Fugleglas, kunde høre Folk rumle og tumle nede paa Gaden, høre den gamle Piges Tale inde i Kammeret: der var just Besøg, en jevnaldrende Veninde, de talte sammen — ikke om Flaskehalsen, men om Myrthetræet ved Vinduet.

“Du skal sandelig ikke kaste to Rigsdaler bort for en Brudebouquet til din Datter!” sagde den gamle Pige, “Du skal hos mig faae en nydelig een, fuld af Blomster! Seer Du, hvor deiligt Træet staaer. Ja, det er saamænd en Stikling af det Myrthetræ, Du gav mig Dagen efter min Forlovelsesdag, det jeg selv skulde, naar Aaret var omme, tage mig min Brudebouquet af, men den Dag kom ikke! de Øine bleve lukkede, som skulde have lyst for mig til Glæde og Velsignelse i dette Liv. Paa Havsens Bund sover han sødt, den Engle-Sjæl! — Træet blev et gammelt Træ, men jeg blev endnu ældre, og da Træet sygnede hen, tog jeg den sidste friske Green, satte den i Jorden, og Grenen er nu blevet saadan et stort Træ og kommer saa dog tilsidst til Bryllups-Stads, bliver Brudebouquet for din Datter!”

Og der stode Taarer i den gamle Piges Øine; hun talte om sin Ungdoms Ven, om Forlovelsen i Skoven; hun tænkte paa Skaalen der blev drukket, tænkte paa det første Kys, — men det sagde hun ikke, hun var jo en gammel Pige; hun tænkte paa saa meget, men tænkte slet ikke paa, at lige udenfor hendes Vindue var endnu et Minde fra hiin Tid: Halsen af den Flaske, der sagde Svup, da Proppen knaldede af til Skaalen. Men Flaskehalsen kjendte heller ikke hende, for den hørte ikke efter hvad hun fortalte — deels og formedelst, at den tænkte alene paa sig selv.

[[en:The Bottle Neck]]

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Gartneren og Herskabet</title>
    <id>1393</id>
    <revision>
      <id>3677</id>
      <timestamp>2006-02-09T10:01:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
En Miils Vei fra Hovedstaden stod en gammel Herregaard med tykke Mure, Taarne og takkede Gavle.

Her boede, men dog kun i Sommertiden, et rigt, høiadeligt Herskab; denne Gaard var den bedste og smukkeste af alle de Gaarde, det eiede; den stod som nystøbt udenpaa, og med Hygge og Beqvemmelighed indeni. Slægtens Vaaben var hugget i Steen over Porten, deilige Roser slyngede sig om Vaaben og Karnap, et heelt Græstæppe bredte sig ud foran Gaarden; der var Rødtjørn og Hvidtjørn, der var sjeldne Blomster, selv udenfor Drivhuset.

Herskabet havde ogsaa en dygtig Gartner; det var en Lyst at see Blomsterhaven, Frugt- og Kjøkkenhaven. Op til denne var endnu en Rest af Gaardens oprindelige gamle Have: nogle Buxbom-Hækker, beklippede saa at de dannede Kroner og Pyramider. Bag disse stode to mægtige gamle Træer; de vare altid næsten bladløse, og man kunde let falde paa at troe, at en Stormvind eller en Skypompe havde strøet dem over med store Klumper Gjødning, men hver Klump var en Fuglerede.

Her byggede fra umindelige Tider en Vrimmel skrigende Raager og Krager: det var en heel Fugleby, og Fuglene vare Herskabet, Eiendomsbesidderne, Herresædets ældste Slægt, det egenlige Herskab paa Gaarden. Ingen af Menneskene dernede kom dem ved, men de taalte disse lavt gaaende Skabninger, uagtet disse imellem knaldede med Bøsse, saa det krillede i Fuglenes Rygrad, saa at hver Fugl fløi op derved i Forskrækkelse og skreg: “Rak! Rak!”

Gartneren talte tidt til sit Herskab om at lade fælde de gamle Træer, de saae ikke godt ud, og kom de bort blev man rimeligviis fri for de skrigende Fugle, de vilde søge andetsteds hen. Men Herskabet vilde hverken af med Træerne eller med Fuglevrimlen, det var Noget, Gaarden ikke kunde miste, det var Noget fra den gamle Tid, og den skulde man ikke aldeles slette ud.

“De Træer ere nu Fuglenes Arvegods, lad dem beholde det, min gode ''Larsen!”''

Gartneren hed ''Larsen,'' men det har her nu ikke videre at betyde.

“Har De, lille ''Larsen,'' ikke Virkeplads nok? hele Blomsterhaven, Drivhusene, Frugt- og Kjøkkenhaven?”

Dem havde han, dem pleiede, passede og opelskede han med Iver og Dygtighed, og det blev erkjendt af Herskabet, men de dulgte ikke for ham, at de hos Fremmede tidt spiste Frugter og saae Blomster, som overgik hvad de havde i deres Have, og det bedrøvede Gartneren, for han vilde det Bedste og gjorde det Bedste. Han var god i Hjertet, god i Embedet.

En Dag lod Herskabet ham kalde og sagde i al Mildhed og Herskabelighed, at de Dagen forud hos fornemme Venner havde faaet en Art Æbler og Pærer, saa saftholdige, saa velsmagende, at de og alle Gjester havde udtalt sig i Beundring. Frugterne vare vistnok ikke indenlandske, men de burde indføres, blive hjemme her, om vort Klima tillod det. Man vidste at de vare kjøbte inde i Byen hos den første Frugthandler, Gartneren skulde ride derind og faae at vide, hvorfra disse Æbler og Pærer vare komne og da forskrive Podeqviste.

Gartneren kjendte godt Frugthandleren, det var netop til ham, han paa Herskabets Vegne solgte den Overflødighed af Frugt, der groede i Herregaardshaven.

Og Gartneren tog til Byen og spurgte Frugthandleren, hvorfra han havde disse høitpriste Æbler og Pærer.

“De ere fra Deres egen Have!” sagde Frugthandleren og viste ham baade Æble og Pære, som han kjendte igjen.

Naa, hvor blev han glad, Gartneren; han skyndte sig til Herskabet og fortalte, at baade Æblerne og Pærerne vare fra deres egen Have.

Det kunde Herskabet slet ikke troe. “Det er ikke muligt, ''Larsen!'' kan De skaffe skriftlig Forsikkring fra Frugthandleren?”

Og det kunde han, skriftlig Attest bragte han.

“Det var da mærkeligt!” sagde Herskabet.

Nu kom hver Dag paa Herskabsbordet store Skaaler med disse prægtige Æbler og Pærer fra deres egen Have; der sendtes skjeppe- og tøndeviis af disse Frugter til Venner i Byen og udenfor Byen, ja selv til Udlandet. Det var en heel Fornøielse! dog maatte de tilføie, at det havde jo ogsaa været to mærkelig gode Somre for Træfrugterne, disse vare overalt i Landet lykkedes godt.

Nogen Tid gik; Herskabet spiste en Middag ved Hoffet. Dagen derpaa blev Gartneren kaldet til sit Herskab. De havde ved Taffelet faaet Meloner, saa saftfulde, smagfulde, fra Majestætens Drivhuus.

“De maa gaae til Hofgartneren, gode ''Larsen,'' og skaffe os nogle af Kjærnerne fra disse kostelige Meloner!”

“Men Hofgartneren har faaet Kjærnerne fra os!” sagde Gartneren ganske fornøiet.

“Saa har den Mand vidst at bringe Frugten til en høiere Udvikling!” svarede Herskabet. “Hver Melon var udmærket!”

“Ja, saa kan jeg være stolt!” sagde Gartneren. “Jeg skal sige det naadige Herskab, Slotsgartneren har i Aar ikke havt Held med sine Meloner, og da han saae hvor prægtige vore stode og smagte dem, saa bestilte han tre af disse op paa Slottet!”

''“Larsen!'' bild sig ikke ind, at det var de Meloner fra vor Have!”

“Jeg troer det!” sagde Gartneren, gik til Slotsgartneren og fik af ham skriftlig Bevidnelse om at Melonerne paa det kongelige Taffel vare komne fra Herregaarden.

Det var virkelig en Overraskelse for Herskabet, og det fortiede ikke Historien, det fremviste Attesten, ja der blev sendt Melonkjærner vidt om, ligesom tidligere Podeqvistene.

Om disse fik man Efterretninger at de sloge an, satte Frugt, ganske udmærket, og den var kaldt op efter Herskabets Herregaard, saa at det Navn derved nu var at læse paa Engelsk, Tydsk og Fransk.

Det havde man aldrig forud tænkt sig.

“Bare Gartneren ikke faaer for store Ideer om sig selv!” sagde Herskabet.

Han tog det paa en anden Maade: han vilde just stræbe nu, at hævde sit Navn som en af Landets bedste Gartnere, forsøge hvert Aar at bringe noget Fortrinligt af alle Havearter, og det gjorde han; men tidt fik han dog at høre, at de allerførste Frugter han havde bragt, Æblerne og Pærerne, vare de egenlige bedste, alle senere Arter stode langt under. Melonerne havde rigtignok været meget gode, men det var jo et ganske andet Slags; Jordbærrene kunde kaldes fortræffelige, men dog ikke bedre end de, de andre Herskaber havde, og da Ræddikerne eet Aar ikke lykkedes, saa taltes kun om de uheldige Ræddiker og ikke om hvad andet Godt der var bragt.

Det var næsten som om Herskabet følte Lettelse ved at sige:

“Det gik ikke i Aar, lille ''Larsen!”'' De vare ganske glade ved at kunne sige: “det gik ikke i Aar!”

Et Par Gange om Ugen bragte Gartneren friske Blomster op i Stuen, altid saa smagfuldt ordnede; Farverne kom ved Sammenstillingen ligesom i et stærkere Lys.

“De har Smag, ''Larsen!”'' sagde Herskabet, “det er en Gave, der er givet Dem af Vor Herre, ikke af Dem selv!”

En Dag kom Gartneren med en stor Krystal-Skaal, i den laae et Aakandeblad; hen paa dette var lagt, med sin lange, tykke Stilk ned i Vandet, en straalende, blaa Blomst, stor som en Solsikke.

“Hindostans Lotus!” udbrød Herskabet.

En saadan Blomst havde de aldrig seet; og den blev om Dagen stillet hen i Solskinnet og om Aftenen i Reflex-Lys. Enhver som saae den, fandt den mærkværdig deilig og sjelden, ja det sagde selv den Fornemste af Landets unge Damer, og hun var Prindsesse; klog og hjertensgod var hun.

Herskabet satte en Ære i at overrække hende Blomsten, og den kom med Prindsessen op paa Slottet.

Nu gik Herskabet ned i Haven for selv at plukke en Blomst af samme Slags, om en saadan endnu fandtes, men den var ikke at finde. Saa kaldte de paa Gartneren og spurgte, hvorfra han havde den blaa Lotus:

“Vi have søgt forgjeves!” sagde de. “Vi have været i Drivhusene og rundt om i Blomsterhaven!”

“Nei, der er den rigtignok ikke!” sagde Gartneren. “Den er kun en ringe Blomst fra Kjøkkenhaven! men, ikke sandt, hvor er den smuk! den seer ud som var den en blaa Kactus, og er dog kun Blomsten paa Ærteskokken!”

“Det skulde De have sagt os strax!” sagde Herskabet. “Vi maatte troe at det var en fremmed, sjelden Blomst. De har prostitueret os for den unge Prindsesse! hun saae Blomsten hos os, fandt den saa smuk, kjendte den ikke, og hun er ganske inde i Botaniken, men den Videnskab har ikke med Kjøkkenurter at gjøre. Hvor kunde det falde Dem ind, gode ''Larsen,'' at sætte en saadan Blomst op i Stuen. Det er at gjøre os latterlige!”

Og den smukke blaa Pragtblomst, der var hentet fra Kjøkkenhaven, blev sat ud af Herskabs-Stuen, hvor den ikke hørte hjemme, ja Herskabet gjorde en Undskyldning hos Prindsessen, og fortalte at Blomsten var kun en Kjøkkenurt, som Gartneren havde fundet paa at stille frem, men at han derfor havde faaet en alvorlig Irettesættelse.

“Det var Synd og Uret!” sagde Prindsessen. “Han har jo lukket vore Øine op for en Pragtblomst, vi slet ikke lagde Mærke til, han har viist os Deiligheden der, hvor vi ikke faldt paa at søge den! Slotsgartneren skal hver Dag, saalænge Ærteskokkene have Blomst, bringe mig een op i min Stue!”

Og det skete.

Herskabet lod Gartneren sige, at han igjen kunde bringe dem en frisk Ærteskok-Blomst.

“Den er i Grunden smuk!” sagde de, “høist mærkværdig!” og Gartneren fik Roes.

“Det kan ''Larsen'' godt lide!” sagde Herskabet. “Han er et forkjælet Barn!”

I Efteraaret blev det en forfærdelig Storm; den tog til ud paa Natten, saa voldsomt, at mange store Træer i Udkanten af Skoven bleve rykkede op med Rod, og til stor Sorg for Herskabet, Sorg, som de kaldte det, men til Glæde for Gartneren, blæste de to store Træer om med alle Fuglerederne. Man hørte i Stormen Raagers og Kragers Skrig, de sloge med Vingerne paa Ruderne, sagde Folkene paa Gaarden.

“Nu er De da glad, ''Larsen!”'' sagde Herskabet; “Stormen har fældet Træerne, og Fuglene have søgt til Skoven. Her er ikke mere Syn af gammel Tid; hvert Tegn og hver Hentydning er borte! os har det bedrøvet!”

Gartneren sagde ikke Noget, men han tænkte paa, hvad han længe havde tænkt, ret at benytte den prægtige Solskinsplads, han før ikke raadede over, den skulde blive til Havens Pryd og Herskabets Glæde.

De store omblæste Træer havde qvaset og knuust de ældgamle Buxbom-Hækker, med hele deres Udklipning. Han reiste her en Tykning af Væxter, Hjemlands-Planter fra Marken og Skoven.

Hvad ingen anden Gartner havde tænkt paa i rig Fylde at plante ind i Herskabshaven, satte han her i den Jord hver skulde have, og i Skygge og i Solskin som hver Art behøvede det. Han pleiede i Kjærlighed og det voxte i Herlighed.

Enebærbusken fra den jydske Hede løftede sig, i Form og Farve som Italiens Cypres, den blanke piggede Christtjørn, altid grøn, i Vinterkulde og i Sommersol, stod deilig at see. Foran groede Bregnerne, mange forskjellige Arter, nogle saae ud som vare de Børn af Palmetræet, og andre, som vare de Forældre til den fine, deilige Plantevæxt, vi kalde Venushaar. Her stod den ringeagtede Borre, der i sin Friskhed er saa smuk, at den kan tage sig ud i Bouquet. Borren stod paa det Tørre, men lavere, i den fugtigere Grund, groede Skræppen, ogsaa en ringeagtet Plante og dog ved sin Høide og sit mægtige Blad saa malerisk smuk. Favnehøi, med Blomst ved Blomst, som en mægtig, mangearmet Candelaber, løftede sig Kongelyset, plantet ind fra Marken. Her stod Skovmærker, Kodriver og Skovlilieconvaller, den vilde Calla og den trebladede, fine Skovsyre. Det var en Deilighed at see.

Foran, støttede til Staaltraads-Snore, voxte i Række ganske smaa Pæretræer fra fransk Jordbund; de fik Sol og god Pleie og bare snart store, saftfulde Frugter, som i Landet de kom fra.

Istedetfor de to gamle, bladløse Træer, blev sat en høi Flagstang, hvor Danebrogen vaiede, og tæt ved endnu en Stang, hvor i Sommertid og Høstens Tid Humleranken med sine duftende Blomster-Kogler snoede sig, men hvor i Vinteren, efter gammel Skik, blev ophængt en Havre-Kjærv, at Himlens Fugle kunde have Maaltid i den glade Juul.

“Den gode ''Larsen'' bliver sentimental i sine ældre Aar!” sagde Herskabet. “Men han er os tro og hengiven!”

Ved Nytaar kom, i et af Hovedstadens illustrerede Blade, et Billede af den gamle Gaard; man saae Flagstangen og Havre-Neget for Himlens Fugle i den glade Juul, og det stod omtalt og fremhævet som en smuk Tanke, at en gammel Skik her var bragt i Hævd og Ære, saa betegnende just for den gamle Gaard.

“Alt hvad den ''Larsen'' gjør,” sagde Herskabet, “slaaer man paa Tromme for. Det er en lykkelig Mand! vi maae jo næsten være stolte af at vi have ham!”

Men de vare slet ikke stolte deraf! de følte at de vare Herskabet, de kunde sige ''Larsen'' op, men det gjorde de ikke, de vare gode Mennesker og af deres Slags er der saa mange gode Mennesker, og det er glædeligt for enhver ''Larsen.''

Ja, det er Historien om ''“Gartneren og Herskabet”.''

Nu kan Du tænke over den!

[[Kategori:Fortællinger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Herrebladene</title>
    <id>1394</id>
    <revision>
      <id>3682</id>
      <timestamp>2006-02-09T10:36:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
Hvor man dog i Papir kan klippe og klistre nydelige Ting! der var saaledes klippet og klistret et Slot, saa stort at det fyldte et heelt Bord, og var malet med Udseende, som var det bygget af røde Steen; det havde skinnende Kobbertag, det havde Taarn og Vindelbro, Vand i Kanalerne, som et Speilglas, for det var Speilglas. Der stod i det høieste Taarn en Vægter snittet af Træ, han havde en Trompet at blæse, men han blæste ikke!

Det Hele tilhørte en lille Dreng, som hedte William, og han heisede selv Vindelbroen og lod den igjen falde, lod sine Tinsoldater marschere over, aabnede saa Slotsporten og saae ind i den store Riddersal, hvor der paa Væggene hang i Ramme ligesom Billederne i de virkelige Riddersale, alle Herrebladene fra et Spilkort, Hjerter, Ruder, Kløer og Spaer: Kongerne med Krone og Scepter, Damerne med Sløer ned over Skuldrene og Blomst eller Vifte i Haanden, Knægtene med Hellebarde og vaiende Fjer.

En Aften laae den lille Dreng og kigede gjennem den aabne Slotsport ind paa Kortbillederne i Riddersalen og han syntes at Kongerne hilsede med deres Scepter, ja Spaerdame bevægede Guld-Tulipanen hun holdt i Haanden og Hjerter Dame løftede sin Vifte; alle fire Dronninger gave naadigt Tegn paa at de bemærkede ham. Han rykkede endnu nærmere for bedre at see, men kom derved med Hovedet til at støde til Slottet, saa at det rystede. Da stak alle fire Knægte, Kløer, Spaer, Ruder og Hjerter, deres Hellebarde frem, for at vare ham, at han ikke saaledes maatte trænge paa.

Den lille Dreng forstod det og nikkede i al Venskabelighed; han nikkede nok engang og saa sagde han: “Siig Noget!” men Kortbladene sagde ikke et Ord; dog da han tredie Gang nikkede til Hjerterknægt, sprang denne ud af Kortbladet og stillede sig midt paa Gulvet.

“Hvad hedder Du?” spurgte han den Lille. “Du har klare Øine og gode Tænder, men Du vasker ikke tidt nok dine Hænder!” og det var nu ikke fiint sagt.

“Jeg hedder William!” sagde den Lille, “og det er mit Slot og Du er min Hjerterknægt!”

“Jeg er min Konges og min Dronnings Knægt, ikke Din!” sagde Hjerterknægt. “Jeg kan gaae ud af Bladet og af Rammen med! og det kunne de høie Herskaber endnu bedre. Vi kunne gaae ud i den vide Verden, men den ere vi kjede af; det er mageligere og behageligere at sidde i Kortblad og være sig selv!”

“Have I virkeligt Alle før været Mennesker?” spurgte den Lille.

“Mennesker,” sagde Hjerteknægt, “men ikke saa gode, som vi burde være! tænd et lille Voxlys foran mig, helst et rødt, thi det er min og mit Herskabs Couleur, saa skal jeg fortælle Slotsherren –, for Du er jo Slotsherre, siger Du –, hele vor Historie, men bryd mig ikke af, skal jeg tale, maa det gaae i een Snurre! – Seer Du ham, min Konge, Hjerterkonge; han er den ældste af de fire der, for han er født først, født med Guldkrone og Guldæble. Han regjerede ligestrax. Hans Dronning var født med Guldvifte, den har hun endnu. De havde det saa yndigt fra Smaa af, behøvede ikke at gaae i Skole, kunde lege hele Dagen, bygge Slotte og rive ned, knække Tinsoldater og lege med Dukker; forlangte de Smørrebrød, saa var der Smør paa begge Sider af Brødet og Puddersukker oven paa. Det var den gode gamle Tid, Guldalderen, som den kaldes, men den bleve de kjede af og jeg ogsaa. Det var den Gang, – og saa kom Ruderkonge.”

Mere sagde Knægten ikke; den lille Dreng lurede paa at høre mere, men der blev ikke sagt et Ord; og saa spurgte den Lille: “Hvad saa?” –

Hjerteknægt svarede ikke, stod strunk og stiv med Øinene lige mod sit tændte Voxlys. Den Lille nikkede, nikkede igjen men fik dog ikke Svar; saa vendte han sig til Ruderknægt, og da han nikkede tredie Gang til ham, sprang denne ud af Kortbladet, stillede sig op og sagde det eneste Ord: “Voxlys!” den Lille tændte strax et rødt Lys og satte for ham; da præsenterede Ruderknægt med sin Landse og sagde:

“Saa fulgte Ruderkonge! en Konge med Glasrude paa sit Bryst; ogsaa Dronningen kunde man see lige ind i; og de vare skabte ligesom andre Mennesker. Det var saa fornøieligt at man derover reiste dem et Monument, det stod i hele syv Aar, men det var ogsaa reist for Evigheden!” Og saa præsenterede Ruderknægt og saae paa sit røde Voxlys.

Og uden at den lille William nikkede, skreed med Eet, ganske gravitetisk, som Storken kan gaae, naar den skrider hen over Marken, Kløverknægt. Det sorte Kløver i Hjørnet af Kortbladet, fløi med som en Fugl hen over ham og saa igjen tilbage og satte sig hvor det før havde siddet. Og Kløverknægt talte, uden først som de Andre, at have faaet Voxlys.

“Ikke Alle erholde Smør paa begge Sider af Brødet og Sukker ovenpaa! det fik hverken min Konge eller Dronning; de maatte gaae i Skole og lære hvad de tidligere ikke havde lærdt. De gik ogsaa med Glasrude paa Brystet, men Ingen saae derind, uden for at bemærke om der ikke var noget galt inde i Urværket, som der kunde skjændes paa. Jeg veed det; jeg har tjent mit Herskab i alle Aar, kjender det fremdeles og lyder dets Villie. Nu vil Herskabet at jeg ikke skal tale mere iaften, og jeg tier og præsenterer!”

Men William tændte ogsaa for ham et Lys, det var skinnede hvidt.

“Huith –!” hurtigere end Lyset tændtes stod Spaerknægt midt i Riddersalen, han kom i en Fart og dog humpede han, som om han havde et daarligt Been; han hilsede ikke; det knagede i ham, han havde været knækket og brækket; gaaet meget igjennem; nu talte han.

“De have hver faaet Lys og jeg faaer det ogsaa, veed jeg; men skulle vi Knægte have det saa maa det bringes tredobbelt til Herskaberne. Min Spaerkonge og Dronning-Dame, bør det sig at have fire Lys! Deres Historie og Prøvelse er saa sørgelig, de have Aarsag til at gaae i Sort og have Grav-Spade i deres Vaaben; jeg ogsaa! jeg har nu faaet Spotnavn i Kortspillet! jeg kaldes ‘sorte Peer’; ja, jeg har faaet værre Navn, det er ikke engang passende at sige!” og saa hviskede han: “Man kalder mid Skridt-Mads! og engang var jeg dog første Cavaleer hos Spaerkonge og nu er jeg sidste. Jeg fortæller ikke mit Herskabs Historie, det vil ikke have det! Lille Slotsherre kan selv gjøre ud af den hvad han vil, men sørgeligt! det er gaaet tilbage, og gaaer ikke frem før vi Alle ride paa den røde Hest høiere op end der ere Skyer!”

Og den lille William tændte tre Lys for hver af Kongerne og tre for hver af Dronningerne, men Herskabet i Spaer fik hver fire. Der blev saa straalende i den hele Riddersal, saa lyst som i den rigeste Keisers Slot; og de høie Herskaber hilsede mildt og naadigt; Hjerterdame lod Guldviften neie, Spaerdame svingede med Guldtulipanen saa at der kom Ildslue ud af den. De høie Par stege ud af Kortblad og Ramme, traadte i Menuet ned af Gulvet og op igjen; de dandsede i Lue og Knægtene med, det var som om hele Salen stod i Flamme; det rislede og raslede, Luen slog ud af Vinduer og Vægge, hele Slottet stod i Glød og Flamme. William sprang forskrækket tilside, raabte paa Fader og Moder: “Slottet brænder!” – det gnistrede og blussede; men i Ilden susede og sang det:

“nu ride vi paa den røde Hest høiere op end der ere Skyer. Det bør sig ridderlige Mænd og Fruer, Knægtene følge med!” –

Ja, den Ende fik det med Williams Slot og med Herrebladene. William lever endnu og vasker sine Hænder: hans Skyld var det ikke at Slottet brændte.

[[Kategori:Fortællinger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Holger Danske</title>
    <id>1395</id>
    <revision>
      <id>3683</id>
      <timestamp>2006-02-09T10:37:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
Der er i Danmark et gammelt Slot, som hedder ''Kronborg,'' det ligger lige ud i Øresund, hvor de store Skibe hver Dag seile forbi i hundredviis, baade engelske, russiske og preussiske; og de hilse med Kanoner for det gamle Slot: “bum!” og Slottet svarer igjen med Kanoner: “bum!” for saaledes sige Kanonerne “god Dag!” “mange Tak!” – Om Vinteren seile der ingen Skibe, saa ligger Alt med Iis lige over til det svenske Land, men det er ordenlig ligesom en heel Landevei, der vaier det danske Flag og det svenske Flag, og danske og svenske Folk sige hinanden: “god Dag”, “mange Tak!” men ikke med Kanoner, nei med venligt Haandtag, og den ene henter Hvedebrød og Kringler hos den anden, for fremmed Mad smager bedst. Men Pragten i det Hele er dog det gamle ''Kronborg'' og under det er det at ''Holger Danske'' sidder i den dybe mørke Kjælder hvor Ingen kommer, han er klædt i Jern og Staal og støtter sit Hoved paa de stærke Arme; hans lange Skjæg hænger ud over Marmorbordet hvori det er voxet fast, han sover og drømmer, men i Drømme seer han Alt hvad der skeer heroppe i Danmark. Hver Juleaften kommer en Guds Engel og siger ham at det er rigtigt, som han har drømt, og at han godt kan sove igjen, for Danmark er endnu ikke i nogen ordenlig Fare! men kommer det i een, ja, saa vil den gamle ''Holger Danske'' reise sig saa Bordet revner, naar han trækker Skjægget til sig! saa kommer han frem og slaaer saa det høres i alle Verdens Lande.

Alt dette om ''Holger Danske'' sad en gammel Bedstefader og fortalte sin lille Sønnesøn og den lille Dreng vidste, at hvad Bedstefader sagde, det var sandt. Og mens den Gamle sad og fortalte, saa snittede han paa et stort Træbillede, det skulde forestille ''Holger Danske'' og stilles forud paa et Skib, for den gamle Bedstefader var Billedsnitter, og det er saadan en Mand, som skjærer ud til Skibenes Gallioner, efter som hvert Skib skal kaldes, og her havde han udskaaret ''Holger Danske,'' der stod saa rank og stolt med sit lange Skjæg og holdt i den ene Haand det brede Slagsværd, men støttede den anden Haand paa det danske Vaaben.

Og den gamle Bedstefader fortalte saa meget om mærkelige danske Mænd og Qvinder, at den lille Sønnesøn tilsidst syntes, at nu vidste han ligesaa meget, som ''Holger Danske'' kunde vide, der jo dog kun drømte derom; og da den Lille kom i sin Seng, tænkte han saa meget derpaa, at han ordenlig knugede sin Hage til Sengedynen og syntes at han havde et langt Skjæg, der var voxet fast i den.

Men den gamle Bedstefader blev siddende ved sit Arbeide og snittede paa den sidste Deel deri, det var det danske Vaaben; og nu var han færdig, og han saae paa det Hele og han tænkte paa Alt, hvad han havde læst og hørt og hvad han i Aften havde fortalt den lille Dreng; og han nikkede og tørrede sine Briller, satte dem paa igjen og sagde: “ja i min Tid kommer nok ikke ''Holger Danske!'' men Drengen der i Sengen kan maaskee faae ham at see og være med naar det rigtigt gjælder,” og den gamle Bedstefader nikkede, og jo mere han saae paa sin ''Holger Danske,'' des tydeligere blev det ham at det var et godt Billede han der havde gjort; han syntes ordenlig at det fik Couleur, og at Harnisket skinnede som Jern og Staal; Hjerterne i det danske Vaaben bleve mere og mere røde og Løverne sprang med Guldkroner paa.

“Det er dog det deiligste Vaaben nogen i Verden har!” sagde den Gamle. “Løverne ere Styrke og Hjerterne ere Mildhed og Kjærlighed!” og han saae paa den øverste Løve og tænkte paa Kong ''Knud,'' der bandt det store England til Danmarks Kongestol, og han saae paa den anden Løve og tænkte paa ''Waldemar,'' som samlede Danmark og betvang de vendiske Lande; han saae paa den tredie Løve og tænkte paa ''Margrethe'' som forenede Danmark, Sverrig og Norge; men idet han saae paa de røde Hjerter, saa skinnede de endnu stærkere end før, de bleve til Flammer som bevægede sig, og hans Tanke fulgte hver af dem.

Den første Flamme førte ham ind i et snevert mørkt Fængsel; der sad en Fange, en deilig Qvinde, Christian den Fjerdes Datter: ''Eleonore Ulfeld;'' og Flammen satte sig som en Rose paa hendes Bryst og blomstrede sammen med hendes Hjerte, hun den ædleste og bedste af alle danske Qvinder.

“Ja, det er et Hjerte i Danmarks Vaaben!” sagde den gamle Bedstefader.

Og hans Tanker fulgte Flammen, som førte ham ud paa Havet, hvor Kanonerne buldrede, hvor Skibene laae indhyllede i Røg; og Flammen hæftede sig som et Ordensbaand paa ''Hvitfeldts'' Bryst idet han til Flaadens Frelse sprængte sig og sit Skib i Luften.

Og den tredie Flamme førte ham til Grønlands usle Hytter hvor Præsten ''Hans Egede'' stod med Kjærlighed i Ord og Gjerning, Flammen var en Stjerne paa hans Bryst, et Hjerte til det danske Vaaben.

Og den gamle Bedstefaders Tanker gik foran den svævende Flamme, thi hans Tanke vidste hvor Flammen vilde hen. I Bondekonens fattige Stue stod ''Frederik den Sjette'' og skrev sit Navn med Kridt paa Bjelken; Flammen bævede paa hans Bryst, bævede i hans Hjerte; i Bondens Stue blev hans Hjerte et Hjerte i Danmarks Vaaben. Og den gamle Bedstefader tørrede sine Øine, for han havde kjendt og levet for Kong Frederik med de sølvhvide Haar og de ærlige blaae Øine, og han foldede sine Hænder og saae stille frem for sig. Da kom den gamle Bedstefaders Sønnekone og sagde at det var sildigt, nu skulde han hvile, og at Aftenbordet var dækket.

“Men deiligt er det dog hvad Du der har gjort, Bedstefader!” sagde hun. ''“Holger Danske'' og hele vort gamle Vaaben! – Det er ligesom om jeg havde seet det Ansigt før!”

“Nei det har Du nok ikke!” sagde den gamle Bedstefader, “men jeg har seet det, og jeg har stræbt at snitte det i Træ, saaledes som jeg husker det. Den Gang var det, da Englænderne laae paa Rheden, den danske anden April, da vi viste vi vare gamle Danske! Paa ''“Danmark”'' hvor jeg stod i ''Steen Billes'' Eskadre, havde jeg en Mand ved min Side; det var, som Kuglerne vare bange for ham! lystig sang han gamle Viser og skjød og stred, som var han meer end et Menneske. Jeg husker hans Ansigt endnu; men hvorfra han kom, hvorhen han gik, veed ikke jeg, veed Ingen. Jeg har tidt tænkt, det var nok gamle ''Holger Danske'' selv, der var svømmet ned fra Kronborg og hjalp os i Farens Stund; det var nu min Tanke og der staaer hans Billede!”

Og det kastede sin store Skygge heelt op ad Væggen, selv noget hen ad Loftet, det saae ud, som var det den virkelige ''Holger Danske'' selv, som stod der bag ved, for Skyggen rørte sig, men det kunde da ogsaa være fordi Flammen i Lyset ikke brændte stadigt. Og Sønnekonen kyssede den gamle Bedstefader og førte ham hen i den store Lænestol foran Bordet, og hun og hendes Mand, som jo var den gamle Bedstefaders Søn og Fader til den lille Dreng der laae i Sengen, sad og spiste deres Aftenmad, og den gamle Bedstefader talte om de danske Løver og de danske Hjerter, om Styrken og Mildheden, og ganske tydeligt forklarede han at der var endnu een Styrke foruden den der laae i Sværdet og han pegede paa Hylden hvor der laae gamle Bøger, hvor alle ''Holbergs'' Comedier laae, de som saa tidt vare læste, for de vare saa moersomme, man syntes ordenlig at kjende alle de Personer deri fra gamle Dage.

“See, han har ogsaa vidst at hugge!” sagde den gamle Bedstefader; “han har hugget det Gale og Kantede af Folk saa langt han kunde!” og gamle Bedstefader nikkede hen til Speilet, hvor Almanaken stod med det “Rundetaarn” og saa sagde han: ''“Tyge Brahe,'' han var ogsaa een, som brugte Sværdet; ikke til at hugge i Kjød og Been, men hugge en tydeligere Vei op imellem alle Himlens Stjerner! – Og saa ''han,'' hvis Fader var af min Stand, den gamle Billedsnitters Søn, han vi selv have seet med det hvide Haar og de stærke Skuldre, han som nævnes af alle Verdens Lande! ja han kunde hugge, jeg kan kun snitte! Jo, ''Holger Danske'' kan komme paa mange Maader, saa at der i alle Verdens Lande høres om Danmarks Styrke! Skal vi saa drikke ''Bertels'' Skaal!”

Men den lille Dreng i Sengen saae tydeligt det gamle Kronborg med Øresund, den virkelige ''Holger Danske'' som sad dybt dernede med Skjægget voxet fast i Marmorbordet og drømte om Alt hvad der skeer her oppe; ''Holger Danske'' drømte ogsaa om den lille fattige Stue, hvor Billedsnitteren sad, han hørte Alt hvad der blev talt og nikkede i Drømme og sagde:

“Ja, husk kun paa mig I Danske Folk! behold mig i Tanke! jeg kommer i Nødens Time!”

Og udenfor ''Kronborg'' skinnede den klare Dag og Vinden bar Jægerhornets Toner over fra Nabolandet, Skibene seilede forbi og hilsede: “bum! bum!” og fra Kronborg svarede det: “bum! bum!” men ''Holger Danske'' vaagnede ikke hvor stærkt de skjøde, for det var jo bare: “god Dag!” – “Mange Tak!” Der skal skydes anderledes før han vil vaagne; men han vaagner nok, for der er Krummer i ''Holger Danske!''

[[en:Holger Danske]]

[[Kategori:Fortællinger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Qvæk</title>
    <id>1396</id>
    <revision>
      <id>3580</id>
      <timestamp>2006-02-05T16:12:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
&lt;br /&gt;
Alle Skovens Fugle sad i Træerne paa Grenene hvor der vare Blade nok og dog vare de enige i at ønske sig et nyt godt Blad, et Blad de længtes efter et kritisk Blad, som Menneskene have saa mange af at de Halve ere nok. Sangfuglene ønskede en musikalsk Kritik hver til Roes for sig og til Dadel hvor der var at dadle hos de Andre. Men de kunde ikke blive enige i, mellem Fuglene selv at finde upartiske Kritikere, “Fugl maa det dog være,” sagde Uglen, der var valgt som Præsident i Forsamlingen og er Viisdommens Fugl, “der bør neppe vælges fra et andet Dyrerige uden det skulde være fra Havet, der flyver Fisken som Fuglen i Luften, men det er nok ogsaa det eneste Familieskab. Men der ere jo Dyr nok mellem Fisk og Fugl.” Saa tog Storken Ordet, det skraldede ham fra Nebbet. “Der gives Væsner mellem Fisk og Fugl: Mosevands-Børnene, Frøerne, dem stemmer jeg for. De ere høist musikalske, synger i Chor, som Kirkeklokker i Skov-Eensomhed. Jeg faaer Udvee!” sagde Storken, “Krillen under Vingerne naar de synger op.” “Jeg stemmer ogsaa for Frøerne,” sagde Heiren, “de ere hverken Fugl eller Fisk, boer dog hos Fiskene og synger som Fuglene.” “Det var nu det Musikalske,” sagde Uglen, “men Bladet maa tale om Alt hvad Skjønt er i Skoven, der maa være Medarbeidere. Lad os tænke os om, hver i sin Familie.” Da sang den lille Lærke saa freidigt og smukt: “Frøen maa ikke være Herre for Bladet, nei Nattergalen.” “Hold op at qviddere!” sagde Uglen, “jeg tuder til Orden. Jeg kjender Nattergalen, vi ere Natfugle begge to; hver Fugl synger med sit Næb, hverken den eller jeg bør vælges. Saa blev Bladet et aristocratisk eller philosophisk Blad, et Bravour-arieblad, hvor de høitstillede raadede, det skal ogsaa være Organ for Menigmand. –”

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Venskabs-Pagten</title>
    <id>1397</id>
    <revision>
      <id>2553</id>
      <timestamp>2005-09-28T20:49:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>150.243.106.100</ip>
      </contributor>
      <comment>+en</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
Vi have nylig gjort en lille Reise og hige alt efter en større. Hvorhen? Til Sparta! til Mycene! til Delphi! der ere hundrede Steder, ved hvis Navne Hjertet slaaer af Reise-Lyst. Det gaaer til Hest, op ad Bjergstier, hen over Krat og Buske; den enkelte Reisende kommer frem som en heel Karavane. Selv rider han forud med sin Argojat, en Pakhest bærer Koffert, Telt og Proviant, et Par Soldater følge efter til hans Beskyttelse; intet Vertshuus med velopredt Seng venter ham efter den trættende Dag-Reise, Teltet er tidt hans Tag i den store, vilde Natur, Argojaten koger der en ''Pilaf,'' til Aftensmad; tusinde Myg omsuse det lille Telt, det er en ynkelig Nat, og imorgen gaaer Veien over stærkt opsvulmede Floder; sid fast paa din Hest, at Du ikke skyller bort.

Hvad Løn er der for disse Besværligheder? Den største! den rigeste! Naturen aabenbarer sig her i al sin Storhed, hver Plet er historisk, Øie og Tanke nyder. Digteren kan synge derom, Maleren give det i rige Billeder, men Virkelighedens Duft, der for evig trænger ind og forbliver i Beskuerens Tanke, mægte de ikke at gjengive.

Den eensomme Hyrde oppe paa Fjeldet vilde, ved en simpel Fortælling af een af sit Livs Begivenheder, maaskee bedre end Reisebeskrivere kunne oplukke Øiet for Dig, som i nogle enkelte Træk vil skue Hellenernes Land.

Lad ham da tale! om en Skik, en smuk, eiendommelig Skik, skal Hyrden hist paa Bjerget fortælle os: ''Venskabs-Pagten.''

“Vort Huus var klinet af Leer, men Dørkarmen var riflede Marmorsøiler, fundne, hvor Huset blev bygget; Taget naaede næsten til Jorden, det var nu sortbruunt og hæsligt, men da det blev lagt, var det blomstrende Oleander og friske Laurbærgrene, hentede bag Bjergene. Der var snevert om vort Huus, Klippevæggene stode steile opad og viste en nøgen, sort Farve; øverst paa dem hang ofte Skyer, som hvide, levende Skikkelser; aldrig hørte jeg her en Sangfugl, aldrig dandsede Mændene her til Sækkepibernes Toner, men Stedet var helligt fra gamle Tider, Navnet selv minder derom, ''Delphi'' kaldes det jo! De mørke, alvorlige Bjerge laae alle med Snee; det øverste, som skinnede længst i den røde Aftensol, var ''Parnas,'' Bækken nær ved vort Huus strømmede ned derfra og var ogsaa engang hellig, nu plumrer Eslet den med sine Fødder, dog Strømmen rinder fort og vorder atter klar. Hvor jeg mindes hver Plet og dens hellige, dybe Eensomhed! Midt i Hytten blev Ilden tændt, og naar den hede Aske laae høit og glødende, blev Brødet bagt deri; laae Sneen ude rundt om vor Hytte, saa den næsten var skjult, da syntes min Moder gladest, da holdt hun mit Hoved mellem sine Hænder, kyssede min Pande og sang de Viser, som hun ellers aldrig sang, thi Tyrkerne, vore Herrer, lede dem ikke; og hun sang: “Paa Olympens Top, i den lave Granskov, sad en gammel Hjort, dens Øine vare tunge af Taarer; røde, ja grønne og blegblaae Taarer græd den, og en Raabuk kom forbi: ‘hvad feiler Dig dog, at Du græder saa, græder røde, grønne, ja blegblaae Taarer?’ ‘Tyrken er kommen i vor By, han har vilde Hunde til sin Jagt, en mægtig Hob.’ ‘Jeg jager dem over Øerne,’ sagde den unge Raabuk, ‘jeg jager dem over Øerne, i det dybe Hav;’ men før Aftenen faldt paa var Raabukken dræbt, og før Natten kom var Hjorten jagen og død.” Og naar min Moder saaledes sang, bleve hendes Øine vaade, og der sad en Taare i de lange Øienhaar, men hun skjulte den og vendte saa i Asken vore sorte Brød. Da knyttede jeg min Haand og sagde: “vi ville slaae Tyrken ihjel;” men hun gjentog af Visen: “Jeg jager dem over Øerne, i det dybe Hav; men før Aftenen faldt paa var Raabukken dræbt, og før Natten kom var Hjorten jagen og død.” I flere Nætter og Dage havde vi været eensomme i vor Hytte, da kom min Fader; jeg vidste, han bragte mig Muslingskaller fra Lepanto-Bugten eller maaskee endog en Kniv, skarp og blinkende. Han bragte os denne Gang et Barn, en lille, nøgen Pige, som han holdt under sin Faareskinds Pels, hun var indbunden i et Skind, og Alt hvad hun havde, da hun laae løsnet derfra i min Moders Skjød, var tre Sølvmynter bundne i hendes sorte Haar. Og Fader fortalte om Tyrkerne, der havde dræbt Barnets Forældre, han fortalte os saa Meget, at jeg drømte derom den hele Nat; — min Fader selv var saaret, Moder forbandt hans Arm, Saaret var dybt; den tykke Faareskinds Pels var stivfrossen med Blodet. Den lille Pige skulde være min Søster, hun var saa deilig, saa skinnende klar, min Moders Øine vare ei mildere end hendes; ''Anastasia,'' som hun kaldtes, skulde være min Søster, thi hendes Fader var viet til min Fader, viet efter gammel Skik, som vi holde den endnu; de havde i Ungdoms Tid sluttet Broderskab, valgt den skjønneste og dydigste Pige i den hele Egn til at vie dem til Venskabs-Pagten; jeg hørte saa tidt om den smukke, selsomme Skik.

Nu var den Lille min Søster; hun sad paa mit Skjød, jeg bragte hende Blomster og Fjeldfuglens Fjer, vi drak sammen af Parnassets Vande, vi sov Hoved mod Hoved under Hyttens Laurbærtag, medens mangen Vinter endnu min Moder sang om de røde, de grønne og de blegblaae Taarer; men jeg begreb endnu ikke, at det var mit eget Folk, hvis tusindfold Sorger afspeilede sig i disse Taarer.

En Dag kom der tre frankiske Mænd, anderledes klædte end vi; de havde deres Senge og Telte paa Heste, og meer end tyve Tyrker, væbnede med Sabler og Geværer, ledsagede dem, thi de vare Paschaens Venner og havde Brev fra ham. De kom kun for at see vore Bjerge, for i Snee og Skyer at bestige ''Parnas'' og betragte de selsomme, sorte, steile Klipper om vor Hytte; de kunde ikke rummes inde i den, og de lede heller ikke Røgen, som gik hen under Loftet ud af den lave Dør; de spændte deres Telte ud paa den snevre Plads ved vor Hytte, stegte Lam og Fugle, og skjenkede søde, stærke Vine, men Tyrkerne turde ikke drikke deraf.

Da de reiste, fulgte jeg dem et Stykke paa Veien, og min lille Søster ''Anastasia'' hang, indsyet i et Gedeskind, paa min Ryg. Een af de frankiske Herrer stillede mig mod en Klippe og tegnede mig og hende, saa levende som vi stode der, vi saae ud som een eneste Skabning; aldrig havde jeg tænkt derover, men ''Anastasia'' og jeg vare jo ogsaa som Een, altid laae hun paa mit Skjød eller hang paa min Ryg, og drømte jeg, saa var hun i mine Drømme.

To Nætter efter indtraf andre Folk i vor Hytte, de vare væbnede med Knive og Geværer; de vare Albanesere, kjække Folk, som min Moder sagde; de bleve der kun kort, min Søster ''Anastasia'' sad paa den Enes Skjød, da han var borte, havde hun to og ikke tre Sølvmynter i sit Haar; de lagde Tobak i Papirstrimler og røgte deraf, og den Ældste talte om Veien, de skulde tage, og var uvis om den; “spytter jeg opad”, sagde han, “saa falder det i mit Ansigt, spytter jeg nedad, saa falder det i mit Skjæg.” Men en Vei maatte vælges; de gik, og min Fader fulgte; lidt efter hørte vi Skud, det knaldede igjen; der kom Soldater i vor Hytte, de toge min Moder, mig og ''Anastasia;'' Røverne havde havt Tilhold hos os, sagde de, min Fader havde fulgt dem, derfor maatte vi bort; jeg saae Røvernes Liig, jeg saae min Faders Liig, og jeg græd til jeg sov. Da jeg vaagnede, vare vi i Fængsel, men Stuen var ikke elendigere end den i vor egen Hytte, og jeg fik Løg og harpixet Viin, som de heldte af den tjærede Sæk, bedre havde vi det ikke hjemme.

Hvor længe vi vare fangne, det veed jeg ikke; men mange Nætter og Dage gik. Da vi vandrede ud, var det vor hellige Paaskefest, og jeg bar ''Anastasia'' paa min Ryg, thi min Moder var syg; kun langsomt kunde hun gaae, og der var langt, før vi naaede ned mod Havet, det var Lepantos Bugt. Vi traadte ind i en Kirke, der straalede med Billeder paa gylden Grund; Engle var det, o saa smukke, men jeg syntes dog, at vor lille ''Anastasia'' var ligesaa smuk; midt paa Gulvet stod en Kiste, fyldt med Roser, det var den Herre Christus, der laae som deilige Blomster, sagde min Moder, og Præsten forkyndte: Christus er opstanden! alle Folk kyssede hverandre, Enhver holdt et tændt Lys i sin Haand, jeg fik selv eet, den lille ''Anastasia'' eet, Sækkepiberne klang, Mændene dandsede Haand i Haand fra Kirken, og udenfor stegte Qvinderne Paaske-Lam; vi bleve indbudne, jeg sad ved Ilden, en Dreng, ældre end jeg, tog mig om min Hals, kyssede mig og sagde: “Christus er opstanden!” saaledes mødtes første Gang vi To, ''Aphtanides'' og jeg.

Min Moder kunde flette Fiskernet, det gav her ved Bugten en god Fortjeneste, og vi bleve i lang Tid ved Havet, — det deilige Hav, der smagte som Taarer og mindede ved sine Farver om Hjortens Graad, snart var det jo rødt, snart grønt og atter igjen blaat.

''Aphtanides'' forstod at styre en Baad, og jeg sad med min lille ''Anastasia'' i Baaden, der gik paa Vandet, som en Sky gaaer i Luften; naar Solen da sank, bleve Bjergene mere mørkblaae, den ene Bjergrække tittede over den anden, og længst borte stod ''Parnas'' med sin Snee, i Aftensolen skinnede Bjergtoppen som et glødende Jern, det saae ud, som om Lyset kom indenfra, thi den skinnede længe i den blaae, glindsende Luft, længe efter at Solen var nede; de hvide Søfugle sloge med deres Vinger i Vandspeilet, ellers var her saa stille, som ved Delphi mellem de sorte Fjelde; jeg laae paa min Ryg i Baaden, ''Anastasia'' sad paa mit Bryst, og Stjernerne ovenover skinnede endnu stærkere end Lamperne i vor Kirke; det var de samme Stjerner, og de stode ganske paa det samme Sted over mig, som naar jeg sad ved Delphi, udenfor vor Hytte. Jeg syntes tilsidst at være der endnu, — da pladskede det i Vandet og Baaden vippede stærkt; — jeg skreg høit, thi ''Anastasia'' var falden i Vandet, men ''Aphtanides'' var ligesaa hurtig, og snart løftede han hende op til mig; vi toge hendes Klæder af, vred Vandet bort, og klædte hende saa paa igjen, det Samme gjorde ''Aphtanides'' ved sig selv, og vi bleve derude til Tøiet igjen var tørt, og Ingen vidste vor Skræk for den lille Pleiesøster, hvis Liv ''Aphtanides'' jo nu havde Deel i.

Det blev Sommer! Solen brændte saa hedt, at Løvtræerne visnede, jeg tænkte paa vore kølige Bjerge, paa det friske Vand derinde; min Moder længtes ogsaa, og en Aften vandrede vi igjen tilbage. Hvor der var tyst og stille! vi gik over den høie Timian, der dog duftede endnu, skjøndt Solen havde hentørret dens Blade; ikke en Hyrde mødte vi, ikke en Hytte kom vi forbi; Alt var stille og eensomt, kun Stjerneskuddet sagde, at det levede deroppe i Himlen; jeg veed ikke om den klare, blaae Luft lyste selv eller det var Stjernernes Straaler; vi saae godt alle Bjergenes Omrids; min Moder gjorde Ild, stegte Løgene, hun bragte med, og jeg og den lille Søster sov i Timianen uden at frygte for den fæle '' Smidraki,'' hvem Luen staaer ud af Halsen, endsige frygte for Ulven og Schakalen; min Moder sad jo hos os, og det troede jeg var nok.

Vi naaede vort gamle Hjem, men Hytten var en Gruushob, der maatte bygges en ny. Et Par Qvinder hjalp min Moder, og i faa Dage vare Murene reiste og et nyt Tag af Oleander lagt hen over dem. Min Moder flettede af Skind og Bark mange Hylstre til Flasker, jeg passede Præsternes lille Hjord; ''Anastasia'' og de smaa Skildpadder vare mine Legekammerater.

En Dag fik vi Besøg af den kjære ''Aphtanides;'' han længtes saa meget efter at see os, sagde han, og han blev hele to Dage hos os.

Efter en Maaned kom han igjen og fortalte os, at han skulde med et Skib til ''Patras'' og ''Corfu;'' os maatte han først sige Farvel, en stor Fisk bragte han med til min Moder. Han vidste at fortælle saa Meget, ikke blot om Fiskerne nede ved ''Lepanto''-Bugten, men om Konger og Helte, der engang havde hersket i Grækenland ligesom Tyrkerne nu.

Jeg har seet Rosentræet sætte Knop og denne i Dage og Uger blive en udfoldet Blomst; den blev det, før jeg begyndte at tænke over, hvor stor, smuk og rødmende den var; saaledes gik det mig ogsaa med ''Anastasia.'' Hun var en deilig udvoxet Pige; jeg en kraftig Knøs; Ulveskindene paa min Moders og ''Anastasias'' Seng havde jeg selv flaaet af Dyret, der faldt for min Bøsse. Aar vare hengaaede.

Da kom en Aften ''Aphtanides,'' slank som et Rør, stærk og bruun; han kyssede os Alle og vidste at fortælle om det store Hav, om ''Maltas'' Fæstningsværker og ''Ægyptens'' selsomme Gravsteder; det klang forunderligt, som en af Præsternes Legender; jeg saae med et Slags Ærbødighed op til ham.

“Hvor Du veed Meget!” sagde jeg, “hvor Du kan fortælle!”

“Du har dog engang fortalt mig det Smukkeste!” sagde han, “Du har fortalt mig, hvad der aldrig er gaaet ud af min Tanke, den smukke, gamle Skik om Venskabs-Pagten! den Skik, som jeg ret har Mod paa at følge! Broder, lad os To ogsaa, som din og ''Anastasias'' Fader gjorde det, gaae til Kirken; den skjønneste og uskyldigste Pige er ''Anastasia,'' Søsteren, hun skal vie os sammen! Ingen har dog en skjønnere Skik, end vi Grækere!”

''Anastasia'' blev rød, som det friske Rosenblad, min Moder kyssede ''Aphtanides.''

En Times Vandring fra vor Hytte, der hvor Fjeldene bære Muldjord og enkelte Træer skygge, laae den lille Kirke; en Sølv-Lampe hang foran Alteret.

Jeg havde mine bedste Klæder paa, de hvide Fostaneller foldede sig rigt ned over Hofterne, den røde Trøie sad snever og stram, der var Sølv i Qvasten paa min Fesz; i mit Bælte sad Kniv og Pistoler. ''Aphtanides'' havde sin blaae Klædning, som græske Sømænd bære den, en Sølv-Plade med Guds Moder hang paa hans Bryst, hans Skjærf var kostbart, som kun de rige Herrer kunde bære det. Enhver saae nok, vi To skulde til en Høitid. Vi gik ind i den lille, eensomme Kirke, hvor Aftensolen skinnede gjennem Døren ind paa den brændende Lampe og de brogede Billeder i gylden Grund. Vi knælede paa Alterets Trin, og ''Anastasia'' stillede sig foran os; en lang, hvid Kjortel hang løst og let omkring hendes smukke Lemmer; hendes hvide Hals og Bryst var bedækket med en Sammenkjædning af gamle og nye Mynter, de dannede en heel, stor Krave; hendes sorte Haar var lagt op paa Hovedet i en eneste Bukkel, der holdtes ved en lille Hue af Sølv- og Guld-Mynter, fundne i de gamle Templer; skjønnere Pynt havde ingen græsk Pige. Hendes Ansigt lyste, hendes Øine vare som to Stjerner.

Alle Tre læste vi stille vor Bøn; og hun spurgte os: “Ville I være Venner i Liv og Død?” — Vi svarede: Ja. “Ville I hver, hvad der endogsaa skeer, huske, min Broder er en Deel af mig! min Hemmelighed er hans, min Lykke er hans! Opoffrelse, Udholdenhed, Alt, som for min egen Sjæl, rummer jeg for ham!” og vi gjentoge vort Ja! og hun lagde vore Hænder i hinanden, kyssede os paa Panden og vi bad atter stille. Da traadte Præsten frem fra Alterets Dør, velsignede os alle Tre, og en Sang af de andre allerhelligste Herrer lød bag Altervæggen. Den evige Venskabs-Pagt var sluttet. Da vi reiste os, saae jeg min Moder ved Kirkens Dør græde dybt og inderligt.

Hvor der var lystigt i vor lille Hytte og ved Delphis Kilder! Aftenen før ''Aphtanides'' skulde bort, sad han og jeg tankefulde paa Klippens Skrent; hans Arm var slynget om mit Liv, min om hans Hals; vi talte om Grækenlands Nød, om Mænd der kunde stoles paa; hver Tanke i vor Sjæl laae klar for os Begge; da greb jeg hans Haand:

“— Eet endnu skal Du vide! eet, som indtil denne Stund kun Gud og jeg veed! al min Sjæl er Kjærlighed! det er en Kjærlighed, stærkere end den til min Moder og til Dig — —!”

“Og hvem elsker Du?” spurgte ''Aphtanides,'' og han blev rød paa Ansigt og Hals.

“Jeg elsker ''Anastasia!”'' sagde jeg, — og hans Haand zittrede i min, og han blev hvid som et Liig; jeg saae det, jeg begreb det! og jeg troer ogsaa min Haand skjælvede, jeg bøiede mig henimod ham, kyssede hans Pande og hviskede: “jeg har aldrig sagt hende det! hun elsker maaskee ikke mig! — Broder, husk paa, jeg saae hende daglig, hun er voxet op ved min Side, voxet ind i min Sjæl!” —

“Og Din skal hun være!” sagde han, “Din! — jeg kan ikke lyve for Dig og vil ikke heller! jeg elsker hende ogsaa! — men imorgen tager jeg bort! vi sees igjen om eet Aar, da ere I gifte, ikke sandt! — jeg har nogle Penge, det er dine! Du maa tage dem, Du skal tage dem!” stille vandrede vi over Fjeldet; det var sildig Aften, da vi stode ved min Moders Hytte.

''Anastasia'' holdt Lampen hen imod os, da vi traadte ind, min Moder var der ikke. ''Anastasia'' saae forunderlig veemodigt paa ''Aphtanides.'' — “Imorgen gaaer Du fra os!” sagde hun, “hvor det bedrøver mig!”

“Bedrøver Dig”, sagde han, og jeg syntes der laae en Smerte deri, stor, som min egen; jeg kunde ikke tale, men han tog hendes Haand og sagde: “vor Broder der elsker Dig, har Du ham kjær? I hans Taushed er just hans Kjærlighed!” — og ''Anastasia'' zittrede og brast i Graad, da saae jeg kun hende, tænkte kun paa hende; min Arm slog jeg om hendes Liv og sagde: “ja, jeg elsker Dig!” Da trykkede hun sin Mund til min, hendes Hænder hvilte om min Hals; men Lampen var falden paa Gulvet, der var mørkt uden om os, som i den kjære, stakkels ''Aphtanides's'' Hjerte.

Før Dag stod han op, kyssede os Alle til Afsked og drog bort. Min Moder havde han givet alle sine Penge til os. ''Anastasia'' var min Brud og nogle Dage derefter min Hustru!”

[[Kategori:Fortællinger]]

[[en:The Shepherd's Story of the Bond of Friendship]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>“Hun duede ikke”</title>
    <id>1398</id>
    <revision>
      <id>2547</id>
      <timestamp>2005-09-28T18:15:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>150.243.106.100</ip>
      </contributor>
      <comment>+en</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
Byfogden stod ved det aabne Vindue; han var i Mansket-Skjorte, med Brystnaal i Kalvekrydset og overordenlig vel barberet, selvgjort Arbeide; dog var han kommet til at give sig et lille Snit, men hen over det sad en Lap Avis-Papir.

“Hør, du Lille!” raabte han.

Og den Lille var ingen anden end Vaskerkonens Søn, der netop gik forbi og ærbødig tog sin Kasket af; den var knækket i Skyggen og indrettet til at putte i Lommen. I de fattige, men rene og særdeles vel lappede Klæder og med svære Træskoe, stod Drengen ærbødig, som var det for Kongen selv han stod.

“Du er en god Dreng!” sagde Byfogden, “Du er en høflig Dreng! din Moder skyller vel Tøi nede ved Aaen; der skal Du ned med det, Du har i Lommen. Det er en slem Ting med din Moder! hvormeget har Du der?”

“En halv Pægel!” sagde Drengen med forskrækket, halv sagte Stemme.

“Og imorges fik hun det samme!” vedblev Manden.

“Nei, igaar var det!” svarede Drengen.

“To halve gjør en heel! — Hun duer ikke! Det er sørgeligt med den Klasse af Folket! Siig til din Moder, at hun skulde skamme sig! og bliv aldrig Du en Drukkenboldt, men det bliver Du nok! — Stakkels Barn! — Gaa nu!”

Og Drengen gik; Kasketten beholdt han i Haanden, og Vinden blæste paa hans gule Haar, saa at det reiste sig i lange Totter. Han gik om af Gaden, ind i Gyden, ned til Aaen, hvor Moderen stod ude i Vandet ved Toestolen og slog med Tærskelen paa det svære Linned. Der var Strømning i Vandet, thi Vandmøllens Sluser vare oppe, Lagenet drev for Strømmen og var nær ved at rive Toestolen om; Vaskerkonen maatte holde imod.

“Jeg er nær ved at seile!” sagde hun, “det er godt, at Du kommer, for jeg kan trænge til at faae lidt Hjelp paa Kræfterne! det er koldt herude i Vandet; i sex Timer har jeg staaet her. Har Du Noget til mig?”

Drengen tog Flasken frem, og Moderen satte den for Munden og drak en Slurk.

“O, hvor det gjør godt! hvor det varmer! det er ligesaa godt som varm Mad, og det er ikke saa dyrt! drik, min Dreng! Du seer saa bleg ud, Du fryser i de tynde Klæder! det er jo ogsaa Efteraar. Hu! Vandet er koldt! bare jeg ikke bliver syg! men det gjør jeg ikke! giv mig en Taar endnu og drik ogsaa Du, men kun en lille Draabe, Du maa ikke vænne Dig til det, mit stakkels fattige Barn!”

Og hun gik om Broen, hvor Drengen stod, og traadte op paa Land; Vandet drev fra Sivmatten, hun havde om Livet, Vandet flød fra hendes Skjørt.

“Jeg slider og slæber, saa Blodet er færdigt at springe mig ud af mine Neglerødder! men det er det samme, naar jeg kun hæderlig kan faae dig frem, mit søde Barn!”

I det Samme kom en noget ældre Kone, fattig i Klæder og Skind, halt paa det ene Been og med en mægtig stor forloren Krølle ud over det ene Øie, det skulde skjules af Krøllen, men den gjorde Skavanken mere kjendelig. Det var en Veninde af Vaskerkonen, ''“Halte-Maren'' med Krøllen,” kaldte Naboerne hende.

“Stakkel, hvor Du slider og slæber og staaer i det kolde Vand! Du kan nok trænge til Lidt at varmes ved, og dog har man ondt af den Draabe, Du faaer!” — og nu var snart hele Byfogdens Tale til Drengen bragt Vaskerkonen; for ''Maren'' havde hørt det Hele, og det havde ærgret hende, at han talte saaledes til Barnet om dets egen Moder og om den Draabe, hun tog, lige i det Byfogden gjorde stort Middags-Collats med Viin i flaskeviis! “fine Vine og stærke Vine! lidt over Tørsten hos Mange! men det kalder man ikke at drikke! de due, men Du duer ikke!”

“Saa han har talt til Dig, Barn!” sagde Vaskerkonen, og hendes Læber bevægede sig zittrende: “Du har en Moder, der duer ikke! maaskee har han Ret! men til Barnet skulde han ikke sige det! dog, fra det Huus kommer Meget over mig!”

“I har jo tjent der i Gaarde, da Byfogdens Forældre levede og boede der; det er mange Aar siden! Der er spiist mange Skjepper Salt siden den Tid, saa man nok kan tørste!” og ''Maren'' loe. “Der er stor Middag i Dag hos Byfogden, den skulde have været sagt af, men nu blev det dem for silde, og Maden var lavet. Jeg har det fra Gaardskarlen. Der er for en Timestid siden kommet Brev om, at den yngre Broder er død i Kjøbenhavn.”

“Død!” udbrød Vaskerkonen og blev liigbleg.

“Ih dog!” sagde Konen; “tager I Jer det saa nær! naa, I kjendte ham, fra I tjente der i Huset.”

“Er han død! han var det bedste, det meest velsignede Menneske! ''vor Herre'' faaer ikke Mange, som ham!” og Taarerne løb hende ned ad Kinderne. “O, min Gud! det gaaer rundt med mig! det er, fordi jeg drak Flasken ud! jeg har ikke kunnet taale det! jeg føler mig saa ilde!” — og hun holdt sig op til Plankeværket.

“Herre Gud, I er ganske daarlig, Moer!” sagde Konen. “See dog til, det kan gaae over! — nei, I er rigtig syg! det er bedst, jeg faaer Jer hjem!”

“Men Tøiet der!”

“Det skal jeg nok tage mig af! tag mig under Armen! Drengen kan blive her og passe paa saa længe, saa skal jeg komme og vaske Resten; det er en lille Klat kun!”

Og Fødderne vaklede under Vaskerkonen.

“Jeg har staaet for længe i det kolde Vand! jeg har ikke siden imorges faaet Vaadt eller Tørt! jeg har Feber i Kroppen! O Herre Jesus! hjelp mig hjem! mit stakkels Barn!” — og hun græd.

Drengen græd og sad snart ene ved Aaen ved det vaade Tøi. De to Koner gik langsomt, Vaskerkonen vaklende, op ad Gyden, om ad Gaden, forbi Byfogdens Gaard, og netop udenfor den sank hun om paa Brostenene. Folk samlede sig.

''Halte-Maren'' løb ind i Gaarden om Hjelp. Byfogden med sine Gjester saae ud ad Vinduerne.

“Det er Vaskerkonen!” sagde han, “hun har faaet lidt over Tørsten; hun duer ikke! det er Skade for den kjønne Dreng, hun har. Jeg har sandelig Godhed for Barnet. Moderen duer ikke!”

Og hun blev bragt til sig selv igjen og ledet til sit fattige Hjem, hvor hun kom i Seng. En Skaal varmt Øl med Smør og Sukker gik den skikkelige ''Maren'' at lave, det var den Medicin hun troede var den bedste, og saa gik hun til Skyllestedet, skyllede meget daarligt, men velmeent, trak egentlig kun det vaade Tøi i Land og fik det i en Kasse.

Ved Aften sad hun i den fattige Stue hos Vaskerkonen. Et Par brunede Kartofler og et deiligt fedt Stykke Skinke havde hun faaet hos Byfogdens Kokkepige til den Syge, det nød Drengen og ''Maren'' godt af; den Syge glædede sig ved Lugten, den var saa nærende, sagde hun.

Og Drengen kom tilsengs, den selvsamme, i hvilken Moderen laae, men han havde sin Plads paatværs ved Fødderne med et gammelt Gulvtæppe over sig, syet sammen af blaa og røde Strimler.

Og det var lidt bedre med Vaskerkonen; det varme Øl havde styrket hende, og Lugten af den fine Mad gjorde godt.

“Tak, du gode Sjæl!” sagde hun til ''Maren,'' “Alt vil jeg ogsaa sige Dig, naar Drengen sover! jeg troer allerede, han gjør det! hvor sød og velsignet seer han ud! med de lukkede Øine! han veed ikke, hvorledes hans Moder har det. ''Vor Herre'' lade ham aldrig prøve det! — Jeg tjente hos Kammerraadens, Byfogdens Forældre, saa traf det sig, at den yngste af Sønnerne kom hjem, Studenten; dengang var jeg ung, vild og gal, men skikkelig, det tør jeg sige for Guds Ansigt!” sagde Vaskerkonen, — “Studenten var saa lystig og glad, saa velsignet! hver Bloddraabe i ham var retskaffen og god! bedre Menneske har der ikke været paa Jorden. Han var Søn i Huset, og jeg kun Tjenestepige, men vi bleve Kjærestefolk, i Tugt og Ære! et Kys er dog ikke Synd, naar man rigtig holder af hinanden. Og han sagde det til sin Moder; hun var som ''vor Herre'' for ham her paa Jorden! og hun var saa klog, kjærlig og elskelig! — Han reiste bort, og sin Guldring satte han paa min Finger. Da han vel var borte, kaldte min Madmoder mig ind for sig; alvorlig og dog saa mild stod hun, talte, som ''vor Herre'' vilde kunne det; hun klarede for mig Afstanden i Aand og Sandhed imellem ham og mig. “Nu seer han paa, hvor godt Du seer ud, men Udseendet vil gaae bort! Du er ikke oplært, som han, I naae ikke op til hinanden i Aandens Rige, og deri ligger Ulykken. Jeg agter den Fattige, sagde hun, hos Gud kan han maaskee faae en høiere Plads, end mange Rige, men man maa ikke paa Jorden gaae over i et galt Spor, naar man kjører fremad, ellers vælter Vognen og I To ville vælte! Jeg veed, at en brav Mand, en Haandværksmand har friet til Dig, det er ''Erik Handskemager,'' han er Enkemand, har ingen Børn, staaer sig godt, tænk derover!” Hvert Ord, hun sagde, var som Knive gjennem mit Hjerte, men Konen havde Ret! og det knugede mig og tyngede mig! — jeg kyssede hendes Haand og græd mine salte Taarer, og det endnu mere, da jeg kom ind i mit Kammer og lagde mig over min Seng. Det var en tung Nat, som fulgte, ''vor Herre'' veed, hvad jeg led og stred. Saa gik jeg om Søndagen til Herrens Bord, for at faae Lys i mig. Da var det ligesom en Tilskikkelse: idet jeg gik ud af Kirken, mødte jeg ''Erik Handskemager.'' Saa var der ikke længer nogen Tvivl i mit Sind, vi passede for hinanden i Stilling og Vilkaar, ja, han var endogsaa en velhavende Mand! og saa gik jeg lige hen til ham, tog hans Haand og sagde: er dine Tanker endnu til mig? — Ja evig og altid! sagde han. — Vil Du have en Pige, der agter og ærer Dig, men ikke holder af Dig, men det kan vel komme! — Det vil komme! sagde han, og saa gav vi hinanden Haanden. Jeg gik hjem til min Madmoder; Guldringen, som Sønnen havde givet mig, bar jeg paa mit bare Bryst, jeg kunde ikke sætte den paa min Finger ved Dagen, men kun hver Aften, naar jeg lagde mig i min Seng. Jeg kyssede Ringen, saa at min Mund blødte ved det, og saa gav jeg den til min Madmoder, og sagde, at i næste Uge vilde der blive lyst fra Prædikestolen for mig og Handskemageren. Saa tog min Madmoder mig i sine Arme og kyssede mig — hun sagde ikke, at jeg ''ikke duede,'' men den Gang var jeg maaskee ogsaa bedre, skjøndt jeg ikke endnu havde prøvet saa megen Verdens Modgang. Og saa stod Brylluppet ved Kyndelmisse; og det første Aar gik godt, vi holdt Svend og Dreng, og Du, ''Maren,'' tjente os.”

“O, I var en velsignet Madmoder!” sagde ''Maren,'' “aldrig glemmer jeg, hvor mild I og Jer Mand var!”

“Det var i de gode Aar, Du var hos os! — Børn havde vi da ikke. — Studenten saae jeg aldrig! — Jo, jeg saae ham, men han saae ikke mig! han kom her til sin Moders Begravelse. Jeg saae ham staae ved Graven, han var saa kridhvid og saa bedrøvet, men det var for Moderens Skyld. Da siden Faderen døde, var han i fremmede Lande og kom ikke her og har ikke heller senere været her. Aldrig giftede han sig, veed jeg; — han var nok Procurator! — mig huskede han ikke, og om han havde seet mig, saa havde han dog vist ikke kjendt mig igjen, saa fæl jeg seer ud. Og det er jo ogsaa meget godt!”

Og hun talte om sine Prøvelsers tunge Dage, hvorledes Ulykken ligesom væltede ind paa dem. De eiede fem hundrede Rigsdaler, og da der i Gaden var et Huus at faae for to hundrede, og det vilde betale sig at faae det revet ned og bygge et nyt, saa blev Huset kjøbt. Murer og Tømrer gjorde Overslag, at det videre vilde koste ti hundrede og tyve. Credit havde ''Erik Handskemager,'' Pengene fik han til Laans fra Kjøbenhavn, men Skipperen, der skulde bringe dem, forliste og Pengene med.

“Da var det, jeg fødte min velsignede Dreng, som her sover. — Fader faldt i en svær, langvarig Sygdom; i tre Fjerdingaar maatte jeg klæde ham af og paa. Det gik reent tilbage for os, vi laante og laante: alt vort Tøi gik, og Fader døde fra os! — Jeg har slidt og slæbt, stridt og stræbt for Barnets Skyld, vasket Trapper, vasket Linned, grovt og fiint, men jeg skal ikke have det bedre, vil ''vor Herre!'' men han løser nok op for mig og sørger for Drengen.”

Og saa sov hun.

Ud paa Morgenen følte hun sig styrket og stærk nok, som hun troede, til igjen at gaae til sit Arbeide. Hun var netop kommet ud i det kolde Vand, da greb hende en Rystelse, en Afmagt; krampagtigt tog hun for sig med Haanden, gjorde et Skridt opad og faldt om. Hovedet laae paa det tørre Land, men Fødderne ude i Aaen, hendes Træskoe, som hun havde staaet med paa Bunden, — i hver af dem var der en Visk Halm — drev paa Strømmen; her blev hun fundet af ''Maren,'' der kom med Kaffe.

Fra Byfogden havde der hjemme været Bud, at hun strax maatte møde hos ham, han havde Noget at sige hende. Det var for seent. En Barbeer blev hentet til Aareladning; Vaskerkonen var død.

“Hun har drukket sig ihjel!” sagde Byfogden.

I Brevet, der bragte Underretning om Broderens Død, var opgivet Testamentets Indhold, og deri stod, at 600 Rdlr. testamenteredes til Handskemager-Enken, der engang havde tjent hans Forældre. Efter bedste Skjøn skulde Pengene, i større eller mindre Portioner, gives hende og hendes Barn.

“Der har været noget Mikmak med min Broder og hende!” sagde Byfogden, “godt, at hun er af Veien; Drengen faaer nu det Hele, og jeg skal sætte ham til brave Folk, en god Haandværker kan han blive!” — Og i de Ord lagde ''vor Herre'' sin Velsignelse.

Og Byfogden kaldte Drengen for sig, lovede at sørge for ham, og sagde ham, hvor godt det var, at hans Moder var død, hun duede ikke!

Til Kirkegaarden blev hun bragt, de Fattiges Kirkegaard. ''Maren'' plantede et lille Rosentræ paa Graven, Drengen stod ved Siden.

“Min søde Moder!” sagde han, og Taarerne strømmede: “Er det sandt: hun duede ikke!”

“Jo, hun duede!” sagde den gamle Pige og saae op imod Himlen. “Jeg veed det fra mange Aar og fra den sidste Nat. Jeg siger Dig, hun duede! og ''vor Herre'' i Himmeriges Rige siger det med, lad Verden kun sige: ''hun duede ikke!”''

[[Kategori:Eventyr|Hun duede ikke]]

[[en:She was Good for Nothing]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den grimme Ælling</title>
    <id>1399</id>
    <revision>
      <id>3329</id>
      <timestamp>2006-01-04T11:43:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori, linkret, småret i information</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
[[fr:Le Vilain Petit Canard]]
[[en:The Ugly Duckling]]
----


Der var saa deiligt ude paa Landet; det var Sommer, Kornet stod guult, Havren grøn, Høet var reist i Stakke nede i de grønne Enge, og der gik Storken paa sine lange, røde Been og snakkede ægyptisk, for det Sprog havde han lært af sin Moder. Rundtom Ager og Eng var der store Skove, og midt i Skovene dybe Søer; jo, der var rigtignok deiligt derude paa Landet! Midt i Solskinnet laae der en gammel Herregaard med dybe Canaler rundt om, og fra Muren og ned til Vandet voxte store Skræppeblade, der vare saa høie, at smaa Børn kunde staae opreiste under de største; der var ligesaa vildsomt derinde, som i den tykkeste Skov, og her laae en And paa sin Rede; hun skulde ruge sine smaae Ællinger ud, men nu var hun næsten kjed af det, fordi det varede saa længe, og hun sjælden fik Visit; de andre Ænder holdt mere af at svømme om i Canalerne, end at løbe op og sidde under et Skræppeblad for at snaddre med hende.

Endelig knagede det ene Æg efter det andet: “pip! pip!” sagde det, alle Æggeblommerne vare blevne levende og stak Hovedet ud.

“Rap! rap!” sagde hun, og saa rappede de sig alt hvad de kunde, og saae til alle Sider under de grønne Blade, og Moderen lod dem see saa meget de vilde, for det Grønne er godt for Øinene.

“Hvor dog Verden er stor!” sagde alle Ungerne; thi de havde nu rigtignok ganske anderledes Plads, end da de laae inde i Ægget.

“Troer I, det er hele Verden!” sagde Moderen, “den strækker sig langt paa den anden Side Haven, lige ind i Præstens Mark! men der har jeg aldrig været! – I ere her dog vel Allesammen!” – og saa reiste hun sig op, “nei, jeg har ikke alle! det største Æg ligger der endnu; hvor længe skal det vare! nu er jeg snart kjed af det!” og saa lagde hun sig igjen.

“Naa hvordan gaaer det?” sagde en gammel And, som kom for at gjøre Visit.

“Det varer saa længe med det ene Æg!” sagde Anden, som laae; “der vil ikke gaae Hul paa det! men nu skal Du see de andre! de ere de deiligste Ællinger jeg har seet! de ligne Allesammen deres Fader, det Skarn han kommer ikke og besøger mig.”

“Lad mig see det Æg, der ikke vil revne!” sagde den gamle. “Du kan troe, at det er et Kalkun-Æg! saaledes er jeg ogsaa blevet narret engang, og jeg havde min Sorg og Nød med de Unger, for de ere bange for Vandet, skal jeg sige Dig! jeg kunde ikke faae dem ud! jeg rappede og snappede, men det hjalp ikke! – Lad mig see Ægget! jo, det er et Kalkun-Æg! lad Du det ligge og lær de andre Børn at svømme!”

“Jeg vil dog ligge paa det lidt endnu!” sagde Anden; “har jeg nu ligget saalænge, saa kan jeg ligge Dyrehavstiden med!”

“Vær saa god!” sagde den gamle And, og saa gik hun.

Endelig revnede det store Æg. “Pip! pip!” sagde Ungen og væltede ud; han var saa stor og styg. Anden saae paa ham: “Det er da en forfærdelig stor Ælling den!” sagde hun; “ingen af de andre see saadanne ud! det skulde dog vel aldrig være en Kalkun-Kylling! naa, det skal vi snart komme efter! i Vandet skal han, om jeg saa selv maa sparke ham ud!”

Næste Dag var det et velsignet, deiligt Veir; Solen skinnede paa alle de grønne Skræpper. Ællingemoderen med hele sin Familie kom frem nede ved Canalen: pladsk! sprang hun i Vandet: “rap! rap!” sagde hun og den ene Ælling plumpede ud efter den anden; Vandet slog dem over Hovedet, men de kom strax op igjen og fløde saa deiligt; Benene gik af sig selv, og alle vare de ude, selv den stygge, graae Unge svømmede med.

“Nei, det er ingen Kalkun!” sagde hun; “see hvor deiligt den bruger Benene, hvor rank den holder sig! det er min egen Unge! igrunden er den dog ganske kjøn, naar man rigtig seer paa den! rap! rap! – kom nu med mig, saa skal jeg føre Jer ind i Verden, og præsentere Jer i Andegaarden, men hold Jer altid nær ved mig, at ingen træder paa Jer, og tag Jer iagt for Kattene!”

Og saa kom de ind i Andegaarden. Der var en skrækkelig Støi derinde, thi der var to Familier, som sloges om et Aalehoved, og saa fik dog Katten det.

“See, saaledes gaaer det til i Verden!” sagde Ællingemoderen, og slikkede sig om Snabelen, for hun vilde ogsaa have Aalehovedet. “Brug nu Benene!” sagde hun, “see, at I kunne rappe Jer, og nei med Halsen for den gamle And derhenne! hun er den fornemste af dem Alle her! hun er af spansk Blod, derfor er hun svær, og see I, hun har en rød Klud om Benet! det er noget overordentligt deiligt, og den største Udmærkelse nogen And kan faae, det betyder saameget, at man ikke vil af med hende, og at hun skal kjendes af Dyr og af Mennesker! – Rap Jer! – ikke ind til Beens! en velopdragen Ælling sætter Benene vidt fra hinanden, ligesom Fader og Moder! see saa! nei nu med Halsen og siig: rap!”

Og det gjorde de; men de andre Ænder rundt om saae paa dem og sagde ganske høit: “see saa! nu skal vi have det Slæng til! ligesom vi ikke vare nok alligevel! og fy, hvor den ene Ælling seer ud! ham ville vi ikke taale!” – og strax fløi der en And hen og bed den i Nakken.

“Lad ham være!” sagde Moderen, “han gjør jo Ingen noget!”

“Ja, men han er for stor og for aparte!” sagde Anden, som bed, “og saa skal han nøfles!”

“Det er kjønne Børn, Moder har!” sagde den gamle And med Kluden om Benet, “Allesammen kjønne, paa den ene nær, den er ikke lykkedes! jeg vilde ønske, hun kunde gjøre den om igjen!”

“Det gaaer ikke, Deres Naade!” sagde Ællingemoderen, “han er ikke kjøn, men han er et inderligt godt Gemyt, og svømmer saa deiligt, som nogen af de andre, ja, jeg tør sige lidt til! jeg tænker han voxer sig kjøn, eller han med Tiden bliver noget mindre! han har ligget for længe i Ægget, og derfor har han ikke faaet den rette Skikkelse!” og saa pillede hun ham i Nakken og glattede paa Personen. “Han er desuden en Andrik,” sagde hun, “og saa gjør det ikke saa meget! jeg troer han faaer gode Kræfter, han slaaer sig nok igjennem!”

“De andre Ællinger ere nydelige!” sagde den Gamle, “lad nu, som I var hjemme, og finder I et Aalehoved, saa kan I bringe mig det!” –

Og saa vare de, som hjemme.

Men den stakkels Ælling, som sidst var kommen ud af Ægget, og saae saa fæl ud, blev bidt, puffet og gjort Nar af, og det baade af Ænderne og Hønsene. “Han er for stor!” sagde de Allesammen, og den kalkunske Hane, der var født med Sporer og troede derfor, at han var en Keiser, pustede sig op som et Fartøi for fulde Seil, gik lige ind paa ham og saa pludrede den og blev ganske rød i Hovedet. Den stakkels Ælling vidste hverken, hvor den turde staae eller gaae, den var saa bedrøvet, fordi den saae saa styg ud og var til Spot for hele Andegaarden.

Saaledes gik det den første Dag, og siden blev det værre og værre. Den stakkels Ælling blev jaget af dem Allesammen, selv hans Sødskende var saa onde imod ham, og de sagde altid: “bare Katten vilde tage Dig, dit fæle Spektakel!” og Moderen sagde: “gid Du bare var langt borte!” og Ænderne beed ham, og Hønsene huggede ham, og Pigen, som skulde give Dyrene Æde, sparkede til ham med Foden.

Da løb og fløi han henover Hegnet; de smaa Fugle i Buskene foer forskrækket i Veiret; “det er fordi jeg er saa styg,” tænkte Ællingen og lukkede Øinene, men løb alligevel afsted; saa kom den ud i den store Mose, hvor Vildænderne boede. Her laae den hele Natten, den var saa træt og sorrigfuld.

Om Morgenen fløi Vildænderne op, og de saae paa den nye Kamerat; “hvad er Du for een?” spurgte de, og Ællingen dreiede sig til alle Sider, og hilsede saa godt den kunde.

“Du er inderlig styg!” sagde Vildænderne, “men det kan da være os det samme, naar Du ikke gifter Dig ind i vor Familie!” – Den Stakkel! han tænkte rigtignok ikke paa at gifte sig, turde han bare have Lov at ligge i Sivene og drikke lidt Mosevand.

Der laae han i hele to Dage, saa kom der to Vildgjæs eller rettere Vildgasser, for de vare to Hanner; det var ikke mange Tider siden de vare komne ud af Ægget, og derfor vare de saa raske paa det.

“Hør Kammerat!” sagde de, “Du er saa styg at jeg kan godt lide Dig! vil Du drive med og være Trækfugl! tæt herved i en anden Mose er der nogle søde velsignede Vildgjæs, allesammen Frøkener, der kunne sige: rap! Du er istand til at gjøre din Lykke, saa styg er Du!” – –

“Pif! paf!” lød i det samme ovenover, og begge Vildgasserne faldt døde ned i Sivene, og Vandet blev blodrødt; pif! paf! lød det igjen, og hele Skarer af Vildgjæs fløi op af Sivene, og saa knaldede det igjen. Der var stor Jagt, Jægerne laae rundtom Mosen, ja nogle sad oppe i Trægrenene, der strakte sig langt ud over Sivene; den blaae Røg gik ligesom Skyer ind imellem de mørke Træer og hang langt hen over Vandet; i Mudderet kom Jagthundene, klask klask; Siv og Rør svaiede til alle Sider; det var en Forskrækkelse for den stakkels Ælling, den dreiede Hovedet om for at faae det under Vingen, og lige i det samme stod tæt ved den en frygtelig stor Hund, Tungen hang ham langt ud af Halsen, og Øinene skinnede grueligt fælt; han satte sit Gab lige ned imod Ællingen, viste de skarpe Tænder – – og pladsk! pladsk! gik han igjen uden at tage den.

“O Gud skee Lov!” sukkede Ællingen, “jeg er saa styg, at selv Hunden ikke gider bide mig!”

Og saa laae den ganske stille, mens Haglene susede i Sivene, og det knaldede Skud paa Skud.

Først langt ud paa Dagen blev der stille, men den stakkels Unge turde endnu ikke reise sig, den ventede flere Timer endnu, før den saae sig om, og saa skyndte den sig afsted fra Mosen, alt hvad den kunde; den løb over Mark og over Eng, det var en Blæst, saa at den havde haardt ved at komme afsted.

Mod Aften naaede den et fattigt lille Bondehuus; det var saa elendigt, at det ikke selv vidste til hvad Side det vilde falde, og saa blev det staaende. Blæsten susede saaledes om Ællingen, at han maatte sætte sig paa Halen for at holde imod; og det blev værre og værre; da mærkede han, at Døren var gaaet af det ene Hængsel, og hang saa skjævt, at han igjennem Sprækken kunde smutte ind i Stuen, og det gjorde han.

Her boede en gammel Kone med sin Kat og sin Høne, og Katten, som hun kaldte ''Sønneke,'' kunde skyde Ryg og spinde, han gnistrede saagar, men saa maatte man stryge ham mod Haarene; Hønen havde ganske smaae lave Been, og derfor kaldtes den ''“Kykkelilavbeen;”'' den lagde godt Æg, og Konen holdt af den, som af sit eget Barn.

Om Morgenen mærkede man strax den fremmede Ælling, og Katten begyndte at spinde og Hønen at klukke.

“Hvad for noget!” sagde Konen, og saae rundtomkring, men hun saae ikke godt, og saa troede hun, at Ællingen var en feed And, der havde forvildet sig. “Det var jo en rar Fangst!” sagde hun, “nu kan jeg faae Ande-Æg, er den bare ikke en Andrik! det maa vi prøve!”

Og saa blev Ællingen antaget paa Prøve i tre Uger, men der kom ingen Æg. Og Katten var Herre i Huset og Hønen var Madamme, og alletider sagde de: “vi og Verden!” for de troede, at de vare Halvparten, og det den allerbedste Deel. Ællingen syntes, at man kunde ogsaa have en anden Mening, men det taalte Hønen ikke.

“Kan Du lægge Æg?” spurgte hun.

“Nei!”

“Ja, vil Du saa holde din Mund!”

Og Katten sagde: “Kan Du skyde Ryg, spinde og gnistre?”

“Nei!”

“Ja saa skal Du ikke have Mening, naar fornuftige Folk tale!”

Og Ællingen sad i Krogen og var i daarligt Humeur; da kom den til at tænke paa den friske Luft og Solskinnet; den fik saadan en forunderlig Lyst til at flyde paa Vandet, tilsidst kunde den ikke lade være, den maatte sige det til Hønen.

“Hvad gaaer der af Dig?” spurgte hun. “Du har ingen Ting at bestille, derfor komme de Nykker over dig! Læg Æg eller spind, saa gaae de over.”

“Men det er saa deiligt at flyde paa Vandet!” sagde Ællingen, “saa deiligt at faae det over Hovedet og dukke ned paa Bunden!”

“Ja det er en stor Fornøielse!” sagde Hønen, “Du er nok bleven gal! Spørg Katten ad, han er den klogeste, jeg kjender, om han holder af at flyde paa Vandet, eller dykke ned! jeg vil ikke tale om mig. – Spørg selv vort Herskab, den gamle Kone, klogere end hende er der Ingen i Verden! troer Du, hun har Lyst til at flyde og faae Vand over Hovedet!”

“I forstaae mig ikke!” sagde Ællingen.

“Ja, forstaae vi Dig ikke, hvem skulde saa forstaae Dig! Du vil dog vel aldrig være klogere end Katten og Konen, for ikke at nævne mig! Skab Dig ikke, Barn! og tak Du din Skaber for alt det Gode, man har gjort for dig! Er Du ikke kommet i en varm Stue og har en Omgang, Du kan lære noget af! men Du er et Vrøvl, og det er ikke morsomt at omgaaes Dig! mig kan Du troe! jeg mener Dig det godt, jeg siger Dig Ubehageligheder, og derpaa skal man kjende sine sande Venner! see nu bare til, at Du lægger Æg og lærer at spinde eller gnistre!”

“Jeg troer, jeg vil gaae ud i den vide Verden!” sagde Ællingen.

“Ja, gjør Du det!” sagde Hønen.

Og saa gik Ællingen; den flød paa Vandet, den dykkede ned, men af alle Dyr var den overseet for sin Grimhed.

Nu faldt Efteraaret paa, Bladene i Skoven bleve gule og brune, Blæsten tog fat i dem, saa de dandsede omkring, og oppe i Luften saae der koldt ud; Skyerne hang tunge med Hagl og Sneeflokke, og paa Gjærdet stod Ravnen og skreg “av! av!” af bare Kulde; ja man kunde ordenlig fryse, naar man tænkte derpaa; den stakkels Ælling havde det rigtignok ikke godt.

En Aften, Solen gik saa velsignet ned, kom der en heel Flok deilige store Fugle ud af Buskene, Ællingen havde aldrig seet nogen saa smukke, de vare ganske skinnende hvide, med lange, smidige Halse; det var [[w:da:Svane|Svaner]], de udstødte en ganske forunderlig Lyd, bredte deres prægtige, lange Vinger ud og fløi bort fra de kolde Egne til varmere Lande, til aabne Søer! de stege saa høit, saa høit, og den lille grimme Ælling blev saa forunderlig tilmode, den dreiede sig rundt i Vandet ligesom et Hjul, rakte Halsen høit op i Luften efter dem, udstødte et Skrig saa høit og forunderligt, at den selv blev bange derved. O, den kunde ikke glemme de deilige Fugle, de lykkelige Fugle, og saasnart den ikke længer øinede dem, dukkede den lige ned til Bunden, og da den kom op igjen, var den ligesom ude af sig selv. Den vidste ikke, hvad Fuglene hed, ikke hvor de fløi hen, men dog holdt den af dem, som den aldrig havde holdt af nogen; den misundte dem slet ikke, hvor kunde det falde den ind at ønske sig en saadan Deilighed, den vilde være glad, naar bare dog Ænderne vilde have taalt den imellem sig! – det stakkels grimme Dyr!

Og Vinteren blev saa kold, saa kold; Ællingen maatte svømme om i Vandet for at holde det fra at fryse reent til; men hver Nat blev Hullet, hvori den svømmede, smallere og smallere; det frøs, saa det knagede i Iisskorpen; Ællingen maatte altid bruge Benene, at Vandet ikke skulde lukkes; tilsidst blev den mat, laa ganske stille og frøs saa fast i Isen.

Tidlig om Morgenen kom en Bondemand, han saae den, gik ud og slog med sin Træsko Isen i Stykker og bar den saa hjem til sin Kone. Der blev den livet op.

Børnene vilde lege med den, men Ællingen troede, at de vilde gjøre den Fortræd, og foer, i Forskrækkelse, lige op i Melkefadet, saa at Melken skvulpede ud i Stuen; Konen skreg og slog Hænderne i Veiret, og da fløi den i Truget, hvor Smørret var, og saa ned i Meeltønden og op igjen; naa, hvor den kom til at see ud! og Konen skreg og slog efter den med Ildklemmen, og Børnene løbe hinanden overende for at fange Ællingen, og de loe, og de skrege! – godt var det, at Døren stod aaben, ud foer den imellem Buskene i den nysfaldne Snee – der laae den, ligesom i Dvale.

Men det vilde blive altfor bedrøveligt at fortælle al den Nød og Elendighed, den maatte prøve i den haarde Vinter – – den laae i Mosen mellem Rørene, da Solen igjen begyndte at skinne varmt; Lærkerne sang – det var deiligt Foraar.

Da løftede den paa eengang sine Vinger, de bruste stærkere end før og bare den kraftigt afsted; og før den ret vidste det, var den i en stor Have, hvor Æbletræerne stode i Blomster, hvor [[w:da:Syren (Syringa)|Sirenerne]] duftede og hang paa de lange, grønne Grene lige ned imod de bugtede Canaler! O her var saa deiligt, saa foraarsfriskt! og lige foran, ud af Tykningen, kom tre deilige, hvide [[w:da:Svane|Svaner]]; de bruste med Fjerene og fløde saa let paa Vandet. Ællingen kjendte de prægtige Dyr og blev betagen af en forunderlig Sørgmodighed.

“Jeg vil flyve hen til dem, de kongelige Fugle! og de vil hugge mig ihjel, fordi jeg, der er saa styg, tør nærme mig dem! men det er det samme! bedre at dræbes af dem, end at nappes af Ænderne, hugges af Hønsene, sparkes af Pigen, der passer Hønsegaarden, og lide ondt om Vinteren!” og den fløi ud i Vandet og svømmede hen imod de prægtige Svaner, disse saae den og skjøde med brusende Fjere henimod den. “Dræber mig kun!” sagde det stakkels Dyr, og bøiede sit Hoved ned mod Vandfladen og ventede Døden, – men hvad saae den i det klare Vand! den saae under sig sit eget Billed, men den var ikke længere en kluntet, sortgraa Fugl, styg og fæl, den var selv en Svane.

Det gjør ikke noget at være født i Andegaarden, naar man kun har ligget i et Svaneæg!

Den følte sig ordenlig glad over al den Nød og Gjenvordighed, den havde prøvet; nu skjønnede den just paa sin Lykke, paa al den Deilighed, der hilsede den. – Og de store Svaner svømmede rundt omkring den og strøge den med Næbet.

I Haven kom der nogle smaa Børn, de kastede Brød og Korn ud i Vandet, og den mindste raabte:

“Der er en ny!” og de andre Børn jublede med: “ja der er kommet en ny!” og de klappede i Hænderne og dandsede rundt; løbe efter Fader og Moder, og der blev kastet Brød og Kage i Vandet, og Alle sagde de: “Den nye er den smukkeste! saa ung og saa deilig!” og de gamle Svaner neiede for den.

Da følte den sig ganske undseelig og stak Hovedet om bag Vingerne, den vidste ikke selv hvad! den var altfor lykkelig, men slet ikke stolt, thi et godt Hjerte bliver aldrig stolt! den tænkte paa, hvor den havde været forfulgt og forhaanet, og hørte nu Alle sige, at den var den deiligste af alle deilige Fugle; og [[w:da:Syren (Syringa)|Sirenerne]] bøiede sig med Grenene lige ned i Vandet til den, og Solen skinnede saa varmt og saa godt, da bruste dens Fjedre, den slanke Hals hævede sig, og af Hjertet jublede den: “saa megen Lykke drømte jeg ikke om, da jeg var den grimme Ælling!” 


----
===== Description =====
&lt;div style=&quot;font-size:80%;line-height:100%;&quot;&gt;
{|
| Titel: || Den grimme Ælling
|-
| Forfatter: || [[w:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
|-
| English Title: || [http://www.andersen.sdu.dk/vaerk/hersholt/TheUglyDuckling_e.html The Ugly Duckling]
|-
| HCA Nummer: || [http://www.andersen.sdu.dk/vaerk/register/info_e.html?vid=66 66]
|-
| Udgivet første gang: || [[w:1843|1843]]
|}
&lt;/div&gt;

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den lille Havfrue</title>
    <id>1400</id>
    <revision>
      <id>3330</id>
      <timestamp>2006-01-04T11:44:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Kategori:Eventyr]]</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----


Langt ude i Havet er Vandet saa blaat, som Bladene paa den deiligste Kornblomst og saa klart, som det reneste Glas, men det er meget dybt, dybere end noget Ankertoug naaer, mange Kirketaarne maatte stilles ovenpaa hinanden, for at række fra Bunden op over Vandet. Dernede boe Havfolkene.

Nu maa man slet ikke troe, at der kun er den nøgne hvide Sandbund; nei, der voxe de forunderligste Træer og Planter, som ere saa smidige i Stilk og Blade, at de ved den mindste Bevægelse af Vandet røre sig, ligesom om de vare levende. Alle Fiskene, smaae og store, smutte imellem Grenene, ligesom heroppe Fuglene i Luften. Paa det allerdybeste Sted ligger Havkongens Slot, Murene ere af Coraller og de lange spidse Vinduer af det allerklareste Rav, men Taget er Muslingskaller, der aabne og lukke sig, eftersom Vandet gaaer; det seer deiligt ud; thi i hver ligge straalende Perler, een eneste vilde være stor Stads i en Dronnings Krone.

Havkongen dernede havde i mange Aar været Enkemand, men hans gamle Moder holdt Huus for ham, hun var en klog Kone, men stolt af sin Adel, derfor gik hun med tolv Østers paa Halen, de andre Fornemme maatte kun bære sex. — Ellers fortjente hun megen Roes, især fordi hun holdt saa meget af de smaa Havprindsesser, hendes Sønnedøttre. De vare 6 deilige Børn, men den yngste var den smukkeste af dem allesammen, hendes Hud var saa klar og skjær som et Rosenblad, hendes Øine saa blaa, som den dybeste Sø, men ligesom alle de andre havde hun ingen Fødder, Kroppen endte i en Fiskehale.

Hele den lange Dag kunde de lege nede i Slottet, i de store Sale, hvor levende Blomster voxte ud af Væggene. De store Rav-Vinduer bleve lukkede op, og saa svømmede Fiskene ind til dem, ligesom hos os Svalerne flyve ind, naar vi lukke op, men Fiskene svømmede lige hen til de smaae Prindsesser, spiste af deres Haand og lode sig klappe.

Udenfor Slottet var en stor Have med ildrøde og mørkeblaae Træer, Frugterne straalede som Guld, og Blomsterne som en brændende Ild, i det de altid bevægede Stilk og Blade. Jorden selv var det fineste Sand, men blaat, som Svovl-Lue. Over det Hele dernede laae et forunderligt blaat Skjær, man skulde snarere troe, at man stod høit oppe i Luften og kun saae Himmel over og under sig, end at man var paa Havets Bund. I Blikstille kunde man øine Solen, den syntes en Purpur-Blomst, fra hvis Bæger det hele Lys udstrømmede.

Hver af de smaa Prindsesser havde sin lille Plet i Haven, hvor hun kunde grave og plante, som hun selv vilde; een gav sin Blomsterplet Skikkelse af en Hvalfisk, en anden syntes bedre om, at hendes lignede en lille Havfrue, men den yngste gjorde sin ganske rund ligesom Solen, og havde kun Blomster, der skinnede røde som den. Hun var et underligt Barn, stille og eftertænksom, og naar de andre Søstre pyntede op med de forunderligste Ting de havde faaet fra strandede Skibe, vilde hun kun, foruden de rosenrøde Blomster, som lignede Solen der høit oppe, have en smuk Marmorstøtte, en deilig Dreng var det, hugget ud af den hvide, klare Steen og ved Stranding kommet ned paa Havbunden. Hun plantede ved Støtten en rosenrød Grædepiil, den voxte herligt, og hang med sine friske Grene udover den, ned mod den blaa Sandbund, hvor Skyggen viste sig violet og var i Bevægelse, ligesom Grenene; det saae ud, som om Top og Rødder legede at kysse hinanden.

Ingen Glæde var hende større, end at høre om Menneskeverdenen derovenfor; den gamle Bedstemoder maatte fortælle alt det hun vidste om Skibe og Byer, Mennesker og Dyr, især syntes det hende forunderligt deiligt, at oppe paa Jorden duftede Blomsterne, det gjorde ikke de paa Havets Bund, og at Skovene vare grønne og de Fisk, som der saaes mellem Grenene, kunde synge saa høit og deiligt, saa det var en Lyst; det var de smaa Fugle, som Bedstemoderen kaldte Fisk, for ellers kunde de ikke forstaae hende, da de ikke havde seet en Fugl.

“Naar I fylde Eders 15 Aar,” sagde Bedstemoderen, “saa skulle I faae Lov til at dykke op af Havet, sidde i Maaneskin paa Klipperne og see de store Skibe, som seile forbi, Skove og Byer skulle I see!” I Aaret, som kom, var den ene af Søstrene 15 Aar, men de andre, — ja den ene var et Aar yngre end den anden, den yngste af dem havde altsaa endnu hele fem Aar før hun turde komme op fra Havets Bund og see, hvorledes det saae ud hos os. Men den ene lovede den anden at fortælle, hvad hun havde seet og fundet deiligst den første Dag; thi deres Bedstemoder fortalte dem ikke nok, der var saa meget de maatte have Besked om.

Ingen var saa længselsfuld, som den yngste, just hun, som havde længst Tid at vente og som var saa stille og tankefuld. Mangen Nat stod hun ved det aabne Vindue og saae op igjennem det mørkeblaae Vand, hvor Fiskene sloge med deres Finner og Hale. Maane og Stjerner kunde hun see, rigtignok skinnede de ganske blege, men gjennem Vandet saae de meget større ud end for vore Øine; gled der da ligesom en sort Sky hen under dem, da vidste hun, at det enten var en Hvalfisk, som svømmede over hende, eller ogsaa et Skib med mange Mennesker; de tænkte vist ikke paa, at en deilig lille Havfrue stod nedenfor og rakte sine hvide Hænder op imod Kjølen.

Nu var da den ældste Prindsesse 15 Aar og turde stige op over Havfladen.

Da hun kom tilbage, havde hun hundrede Ting at fortælle, men det deiligste, sagde hun, var at ligge i Maaneskin paa en Sandbanke i den rolige Sø, og see tæt ved Kysten den store Stad, hvor Lysene blinkede, ligesom hundrede Stjerner, høre Musikken og den Larm og Støi af Vogne og Mennesker, see de mange Kirketaarne og Spiir, og høre hvor Klokkerne ringede; just fordi hun ikke kunde komme derop, længtes hun allermeest efter Alt dette.

O! hvor hørte ikke den yngste Søster efter, og naar hun siden om Aftenen stod ved det aabne Vindue og saae op igjennem det mørkeblaae Vand, tænkte hun paa den store Stad med al den Larm og Støi, og da syntes hun at kunne høre Kirkeklokkerne ringe ned til sig.

Aaret efter fik den anden Søster Lov til at stige op gjennem Vandet og svømme hvorhen hun vilde. Hun dykkede op, just i det Solen gik ned, og det Syn fandt hun var det deiligste. Hele Himlen havde seet ud som Guld, sagde hun, og Skyerne, ja, deres Deilighed kunde hun ikke nok beskrive! røde og violette havde de seilet hen over hende, men langt hurtigere, end de, fløi, som et langt hvidt Slør, en Flok af vilde Svaner hen over Vandet hvor Solen stod; hun svømmede henimod den, men den sank og Rosenskjæret slukkedes paa Havfladen og Skyerne.

Aaret efter kom den tredie Søster derop, hun var den dristigste af dem Alle, derfor svømmede hun op ad en bred Flod, der løb ud i Havet. Deilige grønne Høie med Viinranker saae hun, Slotte og Gaarde tittede frem mellem prægtige Skove; hun hørte, hvor alle Fuglene sang og Solen skinnede saa varmt, at hun tidt maatte dykke under Vandet, for at kjøle sit brændende Ansigt. I en lille Bugt traf hun en heel Flok smaa Menneskebørn; ganske nøgne løb de og plaskede i Vandet, hun vilde lege med dem, men de løbe forskrækkede deres Vei, og der kom et lille sort Dyr, det var en Hund, men hun havde aldrig før seet en Hund, den gjøede saa forskrækkeligt af hende, at hun blev angst og søgte ud i den aabne Søe, men aldrig kunde hun glemme de prægtige Skove, de grønne Høie og de nydelige Børn, som kunde svømme paa Vandet, skjøndt de ingen Fiskehale havde.

Den fjerde Søster var ikke saa dristig, hun blev midt ude paa det vilde Hav, og fortalte, at der var just det deiligste; man saae mange Mile bort rundt omkring sig, og Himlen ovenover stod ligesom en stor Glasklokke. Skibe havde hun seet, men langt borte, de saae ud som Strandmaager, de morsomme Delphiner havde slaaet Kolbøtter, og de store Hvalfiske havde sprøitet Vand op af deres Næseboer, saa at det havde seet ud, som hundrede Vandspring rundt om.

Nu kom Touren til den femte Søster; hendes Geburtsdag var just om Vinteren og derfor saae hun, hvad de andre ikke havde seet første Gang. Søen tog sig ganske grøn ud og rundt om svømmede der store Iisbjerge, hvert saae ud som en Perle, sagde hun, og var dog langt større end de Kirketaarne, Menneskene byggede. I de forunderligste Skikkelser viste de sig og glimrede som Diamanter. Hun havde sat sig paa et af de største og alle Seilere krydsede forskrækkede uden om, hvor hun sad og lod Blæsten flyve med sit lange Haar; men ud paa Aftenen blev Himlen overtrukket med Skyer, det lynede og tordnede, medens den sorte Sø løftede de store Iisblokke høit op og lod dem skinne ved de røde Lyn. Paa alle Skibe tog man Seilene ind, der var en Angst og Gru, men hun sad rolig paa sit svømmende Iisbjerg og saae den blaae Lynstraale slaae i Zikzak ned i den skinnende Sø.

Den første Gang en af Søstrene kom over Vandet, var enhver altid henrykt over det Nye og Smukke hun saae, men da de nu, som voxne Piger, havde Lov at stige derop naar de vilde, blev det dem ligegyldigt, de længtes igjen efter Hjemmet, og efter en Maaneds Forløb sagde de, at nede hos dem var dog allersmukkest, og der var man saa rart hjemme.

Mangen Aftenstund toge de fem Søstre hinanden i Armene og steeg i Række op over Vandet; deilige Stemmer havde de, smukkere, end noget Menneske, og naar det da trak op til en Storm, saa de kunde troe, at Skibe maatte forlise, svømmede de foran Skibene og sang saa deiligt, om hvor smukt der var paa Havets Bund, og bade Søfolkene, ikke være bange for at komme der ned; men disse kunde ikke forstaae Ordene, de troede, at det var Stormen, og de fik heller ikke Deiligheden dernede at see, thi naar Skibet sank, druknede Menneskene, og kom kun som døde til Havkongens Slot.

Naar Søstrene saaledes om Aftenen, Arm i Arm, steeg høit op gjennem Havet, da stod den lille Søster ganske alene tilbage og saae efter dem, og det var som om hun skulde græde, men Havfruen har ingen Taarer, og saa lider hun meget mere.

“Ak, var jeg dog 15 Aar!” sagde hun, “jeg veed, at jeg ret vil komme til at holde af den Verden deroven for og af Menneskene, som bygge og boe deroppe!”

Endelig var hun da de 15 Aar.

“See nu have vi dig fra Haanden,” sagde hendes Bedstemoder, den gamle Enkedronning. “Kom nu, lad mig pynte dig, ligesom dine andre Søstre!” og hun satte hende en Krands af hvide Lillier paa Haaret, men hvert Blad i Blomsten var det halve af en Perle; og den Gamle lod 8 store Østers klemme sig fast ved Prindsessens Hale, for at vise hendes høie Stand.

“Det gjør saa ondt!” sagde den lille Havfrue.

“Ja man maa lide noget for Stadsen!” sagde den Gamle.

O! hun vilde saa gjerne have rystet hele denne Pragt af sig og lagt den tunge Krands; hendes røde Blomster i Haven klædte hende meget bedre, men hun turde nu ikke gjøre det om. “Farvel” sagde hun og steg saa let og klar, som en Boble, op gjennem Vandet.

Solen var lige gaaet ned, idet hun løftede sit Hoved op over Havet, men alle Skyerne skinnede endnu som Roser og Guld, og midt i den blegrøde Luft straalede Aftenstjernen saa klart og deiligt, Luften var mild og frisk og Havet blikstille. Der laae et stort Skib med tre Master, et eneste Seil var kun oppe, thi ikke en Vind rørte sig og rundt om i Tougværket og paa Stængerne sad Matroser. Der var Musik og Sang, og alt som Aftenen blev mørkere, tændtes hundrede brogede Lygter; de saae ud, som om alle Nationers Flag vaiede i Luften. Den lille Havfrue svømmede lige hen til Kahytvinduet, og hver Gang Vandet løftede hende i Veiret, kunde hun see ind af de speilklare Ruder, hvor saa mange pyntede Mennesker stode, men den smukkeste var dog den unge Prinds med de store sorte Øine, han var vist ikke meget over 16 Aar, det var hans Fødselsdag, og derfor skete al denne Stads. Matroserne dandsede paa Dækket, og da den unge Prinds traadte derud, steg over hundrede Raketter op i Luften, de lyste, som den klare Dag, saa den lille Havfrue blev ganske forskrækket og dukkede ned under Vandet, men hun stak snart Hovedet igjen op, og da var det ligesom om alle Himmelens Stjerner faldt ned til hende. Aldrig havde hun seet saadanne Ildkunster. Store Sole snurrede rundt, prægtige Ildfisk svingede sig i den blaae Luft, og alting skinnede tilbage fra den klare, stille Sø. Paa Skibet selv var saa lyst, at man kunde see hvert lille Toug, sagtens Menneskerne. O hvor dog den unge Prinds var smuk, og han trykkede Folkene i Haanden, loe og smilte, mens Musiken klang i den deilige Nat.

Det blev silde, men den lille Havfrue kunde ikke vende sine Øine bort fra Skibet og fra den deilige Prinds. De brogede Lygter bleve slukkede, Raketterne stege ikke mere i Veiret, der løde heller ingen flere Kanonskud, men dybt nede i Havet summede og brummede det, hun sad imedens paa Vandet og gyngede op og ned, saa at hun kunde see ind i Kahytten; men Skibet tog stærkere Fart, det ene Seil bredte sig ud efter det andet, nu gik Bølgerne stærkere, store Skyer trak op, det lynede langtborte. O, det vilde blive et skrækkeligt Veir! derfor toge Matroserne Seilene ind. Det store Skib gyngede i flyvende Fart paa den vilde Sø, Vandet reiste sig, ligesom store sorte Bjerge, der vilde vælte over Masten, men Skibet dykkede, som en Svane, ned imellem de høie Bølger og lod sig igjen løfte op paa de taarnende Vande. Det syntes den lille Havfrue just var en morsom Fart, men det syntes Søfolkene ikke, Skibet knagede og bragede, de tykke Planker bugnede ved de stærke Stød, Søen gjorde ind mod Skibet, Masten knak midt over, ligesom den var et Rør, og Skibet slængrede paa Siden, mens Vandet trængte ind i Rummet. Nu saae den lille Havfrue, at de vare i Fare, hun maatte selv tage sig i Agt for Bjelker og Stumper af Skibet, der dreve paa Vandet. Eet Øieblik var det saa kullende mørkt, at hun ikke kunde øine det mindste, men naar det saa lynede, blev det igjen saa klart, at hun kjendte dem alle paa Skibet; hver tumlede sig det bedste han kunde; den unge Prinds søgte hun især efter, og hun saae ham, da Skibet skiltes ad, synke ned i den dybe Sø. Ligestrax blev hun ganske fornøiet, for nu kom han ned til hende, men saa huskede hun, at Menneskene ikke kunne leve i Vandet, og at han ikke, uden som død, kunde komme ned til hendes Faders Slot. Nei døe, det maatte han ikke; derfor svømmede hun hen mellem Bjelker og Planker, der dreve paa Søen, glemte reent, at de kunde have knust hende, hun dykkede dybt under Vandet og steg igjen høit op imellem Bølgerne, og kom saa tilsidst hen til den unge Prinds, som næsten ikke kunde svømme længer i den stormende Sø, hans Arme og Been begyndte at blive matte, de smukke Øine lukkede sig, han havde maattet døe, var ikke den lille Havfrue kommet til. Hun holdt hans Hoved op over Vandet, og lod saa Bølgerne drive hende med ham, hvorhen de vilde.

I Morgenstunden var det onde Veir forbi; af Skibet var ikke en Spaan at see, Solen steg saa rød og skinnende op af Vandet, det var ligesom om Prindsens Kinder fik Liv derved, men Øinene bleve lukkede; Havfruen kyssede hans høie smukke Pande og strøg hans vaade Haar tilbage; hun syntes, han lignede Marmorstøtten nede i hendes lille Have, hun kyssede ham igjen, og ønskede, at han dog maatte leve.

Nu saae hun foran sig det faste Land, høie blaae Bjerge, paa hvis Top den hvide Snee skinnede, som var det Svaner, der laae; nede ved Kysten vare deilige grønne Skove, og foran laae en Kirke eller et Kloster, det vidste hun ikke ret, men en Bygning var det. Citron- og Apelsintræer voxte der i Haven, og foran Porten stode høie Palmetræer. Søen gjorde her en lille Bugt, der var blikstille, men meget dybt, lige hen til Klippen, hvor det hvide fine Sand var skyllet op, her svømmede hun hen med den smukke Prinds, lagde ham i Sandet, men sørgede især for, at Hovedet laae høit i det varme Solskin.

Nu ringede Klokkerne i den store hvide Bygning, og der kom mange unge Piger gjennem Haven. Da svømmede den lille Havfrue længer ud bag nogle høie Stene, som ragede op af Vandet, lagde Sø-Skum paa sit Haar og sit Bryst, saa at ingen kunde see hendes lille Ansigt, og da passede hun paa, hvem der kom til den stakkels Prinds.

Det varede ikke længe, før en ung Pige kom derhen, hun syntes at blive ganske forskrækket, men kun et Øieblik, saa hentede hun flere Mennesker, og Havfruen saae, at Prindsen fik Liv, og at han smilte til dem alle rundt omkring, men ud til hende smilte han ikke, han vidste jo ikke heller, at hun havde reddet ham, hun følte sig saa bedrøvet, og da han blev ført ind i den store Bygning, dykkede hun sorrigfuld ned i Vandet og søgte hjem til sin Faders Slot.

Altid havde hun været stille og tankefuld, men nu blev hun det meget mere. Søstrene spurgte hende, hvad hun havde seet den første Gang deroppe, men hun fortalte ikke noget.

Mangen Aften og Morgen steg hun op der, hvor hun havde forladt Prindsen. Hun saae, hvor Havens Frugter modnedes og bleve afplukkede, hun saae, hvor Sneen smeltede paa de høie Bjerge, men Prindsen saae hun ikke, og derfor vendte hun altid endnu mere bedrøvet hjem. Der var det hendes eneste Trøst, at sidde i sin lille Have og slynge sine Arme om den smukke Marmorstøtte, som lignede Prindsen, men sine Blomster passede hun ikke, de voxte, som i et Vildnis, ud over Gangene og flettede deres lange Stilke og Blade ind i Træernes Grene, saa der var ganske dunkelt.

Tilsidst kunde hun ikke længer holde det ud, men sagde det til een af sine Søstre, og saa fik strax alle de andre det at vide, men heller ingen flere, end de og et Par andre Havfruer, som ikke sagde det uden til deres nærmeste Veninder. Een af dem vidste Besked, hvem Prindsen var, hun havde ogsaa seet Stadsen paa Skibet, vidste, hvorfra han var, og hvor hans Kongerige laae.

“Kom lille Søster!” sagde de andre Prindsesser, og med Armene om hinandens Skuldre stege de i en lang Række op af Havet foran, hvor de vidste Prindsens Slot laae.

Dette var opført af en lyseguul glindsende Steenart, med store Marmortrapper, een gik lige ned i Havet. Prægtige forgyldte Kupler hævede sig over Taget, og mellem Søilerne, som gik rundt om hele Bygningen, stode Marmorbilleder, der saae ud, som levende. Gjennem det klare Glas i de høie Vinduer saae man ind i de prægtigste Sale, hvor kostelige Silkegardiner og Tepper vare ophængte, og alle Væggene pyntede med store Malerier, som det ret var en Fornøielse at see paa. Midt i den største Sal pladskede et stort Springvand, Straalerne stode høit op mod Glaskuppelen i Loftet, hvorigjennem Solen skinnede paa Vandet og paa de deilige Planter, der voxte i det store Bassin.

Nu vidste hun, hvor han boede, og der kom hun mangen Aften og Nat paa Vandet; hun svømmede meget nærmere Land, end nogen af de andre havde vovet, ja hun gik heelt op i den smalle Canal, under den prægtige Marmor Altan, der kastede en lang Skygge hen over Vandet. Her sad hun og saae paa den unge Prinds, der troede, han var ganske ene i det klare Maaneskin.

Hun saae ham mangen Aften seile med Musik i sin prægtige Baad, hvor Flaggene vaiede; hun tittede frem mellem de grønne Siv, og tog Vinden i hendes lange sølvhvide Slør og Nogen saae det, tænkte de, det var en Svane, som løftede Vingerne.

Hun hørte mangen Nat, naar Fiskerne laae med Blus paa Søen, at de fortalte saa meget godt om den unge Prinds, og det glædede hende, at hun havde frelst hans Liv, da han halvdød drev om paa Bølgerne, og hun tænkte paa, hvor fast hans Hoved havde hvilet paa hendes Bryst, og hvor inderligt hun da kyssede ham; han vidste slet intet derom, kunde ikke engang drømme om hende.

Meer og meer kom hun til at holde af Menneskerne, meer og meer ønskede hun at kunne stige op imellem dem; deres Verden syntes hun var langt større, end hendes; de kunde jo paa Skibe flyve hen over Havet, stige paa de høie Bjerge høit over Skyerne, og Landene, de eiede, strakte sig, med Skove og Marker, længer, end hun kunde øine. Der var saa meget hun gad vide, men Søstrene vidste ikke at give Svar paa Alt, derfor spurgte hun den gamle Bedstemoder og hun kjendte godt til den høiere Verden, som hun meget rigtigt kaldte Landene ovenfor Havet.

“Naar Menneskene ikke drukne,” spurgte den lille Havfrue, “kunne de da altid leve, døe de ikke, som vi hernede paa Havet?”

“Jo!” sagde den gamle, “de maae ogsaa døe, og deres Levetid er endogsaa kortere end vor. Vi kunne blive tre hundrede Aar, men naar vi saa høre op at være til her, blive vi kun Skum paa Vandet, have ikke engang en Grav hernede mellem vore Kjære. Vi have ingen udødelig Sjæl, vi faae aldrig Liv mere, vi ere ligesom det grønne Siv, er det engang skaaret over, kan det ikke grønnes igjen! Menneskene derimod have en Sjæl, som lever altid, lever, efter at Legemet er blevet Jord; den stiger op igjennem den klare Luft, op til alle de skinnende Stjerner! ligesom vi dykke op af Havet og see Menneskenes Lande, saaledes dykke de op til ubekjendte deilige Steder, dem vi aldrig faae at see.”

“Hvorfor fik vi ingen udødelig Sjæl?” sagde den lille Havfrue bedrøvet, “jeg vilde give alle mine tre hundrede Aar, jeg har at leve i, for blot een Dag at være et Menneske og siden faae Deel i den himmelske Verden!”

“Det maa du ikke gaae og tænke paa!” sagde den Gamle, “vi have det meget lykkeligere og bedre, end Menneskene deroppe!”

“Jeg skal altsaa døe og flyde som Skum paa Søen, ikke høre Bølgernes Musik, see de deilige Blomster og den røde Sol! Kan jeg da slet intet gjøre, for at vinde en evig Sjæl!” —

“Nei!” sagde den Gamle, “kun naar et Menneske fik dig saa kjær, at du var ham meer, end Fader og Moder; naar han med hele sin Tanke og Kjærlighed hang ved dig, og lod Præsten lægge sin høire Haand i din med Løfte om Troskab her og i al Evighed, da flød hans Sjæl over i dit Legeme og du fik ogsaa Deel i Menneskenes Lykke. Han gav dig Sjæl og beholdt dog sin egen. Men det kan aldrig skee! Hvad der just er deiligt her i Havet, din Fiskehale, finde de hæsligt deroppe paa Jorden, de forstaae sig nu ikke bedre paa det, man maa der have to klodsede Støtter, som de kalde Been, for at være smuk!”

Da sukkede den lille Havfrue og saae bedrøvet paa sin Fiskehale.

“Lad os være fornøiede,” sagde den Gamle, “hoppe og springe ville vi i de trehundrede Aar, vi have at leve i, det er saa mæn en god Tid nok, siden kan man desfornøieligere hvile sig ud i sin Grav. Iaften skal vi have Hofbal!”

Det var ogsaa en Pragt, som man aldrig seer den paa Jorden. Vægge og Loft i den store Dandsesal vare af tykt men klart Glas. Flere hundrede kolossale Muslingskaller, rosenrøde og græsgrønne, stode i Rækker paa hver Side med en blaae brændende Ild, som oplyste den hele Sal og skinnede ud gjennem Væggene, saa at Søen der udenfor var ganske oplyst; man kunde see alle de utallige Fiske, store og smaae, som svømmede henimod Glasmuren, paa nogle skinnede Skjællene purpurrøde, paa andre syntes de Sølv og Guld. — Midt igjennem Salen flød en bred rindende Strøm, og paa denne dandsede Havmænd og Havfruer til deres egen deilige Sang. Saa smukke Stemmer have ikke Menneskene paa Jorden. Den lille Havfrue sang skjønnest af dem alle, og de klappede i Hænderne for hende, og et Øieblik følte hun Glæde i sit Hjerte, thi hun vidste, at hun havde den skjønneste Stemme af alle paa Jorden og i Havet! Men snart kom hun dog igjen til at tænke paa Verden oven over sig; hun kunde ikke glemme den smukke Prinds og sin Sorg over ikke at eie, som han, en udødelig Sjæl. Derfor sneg hun sig ud af sin Faders Slot, og mens Alt derinde var Sang og Lystighed, sad hun bedrøvet i sin lille Have. Da hørte hun Valdhorn klinge ned igjennem Vandet, og hun tænkte, “nu seiler han vist deroppe, ham som jeg holder mere af end Fader og Moder, ham som min Tanke hænger ved og i hvis Haand jeg vilde lægge mit Livs Lykke. Alt vil jeg vove for at vinde ham og en udødelig Sjæl! Mens mine Søstre dandse derinde i min Faders Slot, vil jeg gaae til Havhexen, hende jeg altid har været saa angest for, men hun kan maaskee raade og hjælpe!”

Nu gik den lille Havfrue ud af sin Have hen imod de brusende Malstrømme, bag hvilke Hexen boede. Den Vei havde hun aldrig før gaaet, der voxte ingen Blomster, intet Søegræs, kun den nøgne graae Sandbund strakte sig hen imod Malstrømmene, hvor Vandet, som brusende Møllehjul, hvirvlede rundt og rev alt, hvad de fik fat paa, med sig ned i Dybet; midt imellem disse knusende Hvirvler maatte hun gaae, for at komme ind paa Havhexens Distrikt, og her var et langt Stykke ikke anden Vei, end over varmt boblende Dynd, det kaldte Hexen sin Tørvemose. Bag ved laae hendes Huus midt inde i en sælsom Skov. Alle Træer og Buske vare Polyper, halv Dyr og halv Plante, de saae ud, som hundredhovede Slanger, der voxte ud af Jorden; alle Grene vare lange slimede Arme, med Fingre som smidige Orme, og Leed for Leed bevægede de sig fra Roden til den yderste Spidse. Alt hvad de i Havet kunde gribe fat paa, snoede de sig fast om og gav aldrig mere Slip paa. Den lille Havfrue blev ganske forskrækket staaende der udenfor; hendes Hjerte bankede af Angest, nær havde hun vendt om, men saa tænkte hun paa Prindsen og paa Menneskets Sjæl, og da fik hun Mod. Sit lange flagrende Haar bandt hun fast om Hovedet, for at Polyperne ikke skulde gribe hende deri, begge Hænder lagde hun sammen over sit Bryst, og fløi saa afsted, som Fisken kan flyve gjennem Vandet, ind imellem de hæslige Polyper, der strakte deres smidige Arme og Fingre efter hende. Hun saae, hvor hver af dem havde noget, den havde grebet, hundrede smaae Arme holdt det, som stærke Jernbaand. Mennesker, som vare omkomne paa Søen og sjunkne dybt derned, tittede, som hvide Beenrade frem i Polypernes Arme. Skibsroer og Kister holdte de fast, Skeletter af Landdyr og en lille Havfrue, som de havde fanget og qvalt, det var hende næsten det forskrækkeligste.

Nu kom hun til en stor slimet Plads i Skoven, hvor store, fede Vandsnoge baltrede sig og viste deres stygge hvidgule Bug. Midt paa Pladsen var reist et Huus af strandede Menneskers hvide Been, der sad Havhexen og lod en Skruptudse spise af sin Mund, ligesom Menneskene lader en lille Kanarifugl spise Sukker. De hæslige fede Vandsnoge kaldte hun sine smaae Kyllinger og lod dem vælte sig paa hendes store, svampede Bryst.

“Jeg veed nok, hvad du vil!” sagde Havhexen, “det er dumt gjort af dig! alligevel skal du faae din Villie, for den vil bringe dig i Ulykke, min deilige Prindsesse. Du vil gjerne af med din Fiskehale og istedetfor den have to Stumper at gaae paa ligesom Menneskene, for at den unge Prinds kan blive forliebt i dig og du kan faae ham og en udødelig Sjæl!” idetsamme loe Hexen saa høit og fælt, at Skruptudsen og Snogene faldt ned paa Jorden og væltede sig der. “Du kommer netop i rette Tid,” sagde Hexen, “imorgen, naar Sol staaer op, kunde jeg ikke hjælpe dig, før igjen et Aar var omme. Jeg skal lave dig en Drik, med den skal du, før Sol staaer op, svømme til Landet, sætte dig paa Bredden der og drikke den, da skilles din Hale ad og snerper ind til hvad Menneskene kalde nydelige Been, men det gjør ondt, det er som det skarpe Sværd gik igjennem dig. Alle, som see dig, ville sige, du er det deiligste Menneskebarn de have seet! du beholder din svævende Gang, ingen Dandserinde kan svæve som du, men hvert Skridt du gjør, er som om du traadte paa en skarp Kniv, saa dit Blod maatte flyde. Vil du lide alt dette, saa skal jeg hjælpe dig?”

“Ja!” sagde den lille Havfrue med bævende Stemme, og tænkte paa Prindsen og paa at vinde en udødelig Sjæl.

“Men husk paa,” sagde Hexen, “naar du først har faaet menneskelig Skikkelse, da kan du aldrig mere blive en Havfrue igjen! du kan aldrig stige ned igjennem Vandet til dine Søstre og til din Faders Slot, og vinder du ikke Prindsens Kjærlighed, saa han for dig glemmer Fader og Moder, hænger ved dig med sin hele Tanke og lader Præsten lægge Eders Hænder i hinanden, saa at I blive Mand og Kone, da faaer du ingen udødelig Sjæl! den første Morgen efter at han er gift med en anden, da maa dit Hjerte briste, og du bliver Skum paa Vandet.”

“Jeg vil det!” sagde den lille Havfrue og var bleg, som en Død.

“Men mig maa du ogsaa betale!” sagde Hexen, “og det er ikke Lidet, hvad jeg forlanger. Du har den deiligste Stemme af alle hernede paa Havets Bund, med den troer du nok at skulle fortrylle ham, men den Stemme skal du give mig. Det Bedste du eier vil jeg have for min kostelige Drik! mit eget Blod maa jeg jo give dig deri, at Drikken kan blive skarp, som et tveægget Sværd!”

“Men naar du tager min Stemme,” sagde den lille Havfrue, “hvad beholder jeg da tilbage?”

“Din deilige Skikkelse,” sagde Hexen, “din svævende Gang og dine talende Øine, med dem kan du nok bedaare et Menneskehjerte. Naa, har du tabt Modet! ræk frem din lille Tunge, saa skjærer jeg den af, i Betaling, og du skal faae den kraftige Drik!”

“Det skee!” sagde den lille Havfrue, og Hexen satte sin Kjedel paa, for at koge Trolddrikken. “Reenlighed er en god Ting!” sagde hun og skurede Kjedelen af med Snogene, som hun bandt i Knude; nu ridsede hun sig selv i Brystet og lod sit sorte Blod dryppe derned, Dampen gjorde de forunderligste Skikkelser, saa man maatte blive angest og bange. Hvert Øieblik kom Hexen nye Ting i Kjedelen, og da det ret kogte, var det, som naar Crokodillen græder. Tilsidst var Drikken færdig, den saae ud som det klareste Vand!

“Der har du den!” sagde Hexen og skar Tungen af den lille Havfrue, som nu var stum, kunde hverken synge eller tale.

“Dersom Polyperne skulde gribe dig, naar du gaaer tilbage igjennem min Skov,” sagde Hexen, “saa kast kun een eneste Draabe af denne Drik paa dem, da springe deres Arme og Fingre i tusinde Stykker!” men det behøvede den lille Havfrue ikke, Polyperne trak sig forskrækkede tilbage for hende, da de saae den skinnende Drik, der lyste i hendes Haand, ligesom det var en funklende Stjerne. Saaledes kom hun snart igjennem Skoven, Mosen og de brusende Malstrømme.

Hun kunde see sin Faders Slot; Blussene vare slukkede i den store Dandsesal; de sov vist Alle derinde, men hun vovede dog ikke at søge dem, nu hun var stum og vilde for altid gaae bort fra dem. Det var, som hendes Hjerte skulde gaae itu af Sorg. Hun sneeg sig ind i Haven, tog een Blomst af hver af sine Søstres Blomsterbed, kastede med Fingren tusinde Kys henimod Slottet og steeg op igjennem den mørkeblaa Sø.

Solen var endnu ikke kommet frem, da hun saae Prindsens Slot og besteg den prægtige Marmortrappe. Maanen skinnede deiligt klart. Den lille Havfrue drak den brændende skarpe Drik, og det var, som gik et tveægget Sværd igjennem hendes fine Legeme, hun besvimede derved og laae, som død. Da Solen skinnede hen over Søen, vaagnede hun op, og hun følte en sviende Smerte, men lige for hende stod den deilige unge Prinds, han fæstede sine kulsorte Øine paa hende, saa hun slog sine ned og saae, at hendes Fiskehale var borte, og at hun havde de nydeligste smaae, hvide Been, nogen lille Pige kunde have, men hun var ganske nøgen, derfor svøbte hun sig ind i sit store, lange Haar. Prindsen spurgte, hvem hun var, og hvorledes hun var kommet her, og hun saae mildt og dog saa bedrøvet paa ham med sine mørkeblaae Øine, tale kunde hun jo ikke. Da tog han hende ved Haanden og førte hende ind i Slottet. Hvert Skridt hun gjorde, var, som Hexen havde sagt hende forud, som om hun traadte paa spidse Syle og skarpe Knive, men det taalte hun gjerne; ved Prindsens Haand steeg hun saa let, som en Boble, og han og alle undrede sig over hendes yndige, svævende Gang.

Kostelige Klæder af Silke og Musselin fik hun paa, i Slottet var hun den skjønneste af Alle, men hun var stum, kunde hverken synge eller tale. Deilige Slavinder, klædte i Silke og Guld, kom frem og sang for Prindsen og hans kongelige Forældre; een sang smukkere end alle de andre og Prindsen klappede i Hænderne og smilede til hende, da blev den lille Havfrue bedrøvet, hun vidste, at hun selv havde sjunget langt smukkere! hun tænkte, “O han skulde bare vide, at jeg, for at være hos ham, har givet min Stemme bort i al Evighed!”

Nu dandsede Slavinderne i yndige svævende Dandse til den herligste Musik, da hævede den lille Havfrue sine smukke hvide Arme, reiste sig paa Taaspidsen og svævede hen over Gulvet, dandsede, som endnu ingen havde dandset; ved hver Bevægelse blev hendes Deilighed endnu mere synlig, og hendes Øine talte dybere til Hjertet, end Slavindernes Sang.

Alle vare henrykte derover, især Prindsen, som kaldte hende sit lille Hittebarn, og hun dandsede meer og meer, skjøndt hver Gang hendes Fod rørte Jorden, var det, som om hun traadte paa skarpe Knive. Prindsen sagde, at hun skulde alletider være hos ham, og hun fik Lov at sove udenfor hans Dør paa en Fløiels Pude.

Han lod hende sye en Mandsdragt, for at hun til Hest kunde følge ham. De rede gjennem de duftende Skove, hvor de grønne Grene sloge hende paa Skulderen og de smaae Fugle sang bag de friske Blade. Hun klattrede med Prindsen op paa de høie Bjerge, og skjønt hendes fine Fødder blødte, saa de Andre kunde see det, loe hun dog deraf og fulgte ham, til de saae Skyerne seile nede under sig, som var det en Flok Fugle, der drog til fremmede Lande.

Hjemme paa Prindsens Slot, naar om Natten de andre sov, gik hun ud paa den brede Marmortrappe, og det kjølede hendes brændende Fødder, at staae i det kolde Søvand, og da tænkte hun paa dem dernede i Dybet.

Een Nat kom hendes Søstre Arm i Arm, de sang saa sorrigfuldt, idet de svømmede over Vandet, og hun vinkede af dem, og de kjendte hende og fortalte, hvor bedrøvet hun havde gjort dem allesammen. Hver Nat besøgte de hende siden, og een Nat saae hun, langt ude, den gamle Bedstemoder, som i mange Aar ikke havde været over Havet, og Havkongen, med sin Krone paa Hovedet, de strakte Hænderne hen mod hende, men vovede sig ikke saa nær Landet, som Søstrene.

Dag for Dag blev hun Prindsen kjærere, han holdt af hende, som man kan holde af et godt, kjært Barn, men at gjøre hende til sin Dronning, faldt ham slet ikke ind, og hans Kone maatte hun blive, ellers fik hun ingen udødelig Sjæl, men vilde paa hans Bryllups Morgen blive Skum paa Søen.

“Holder du ikke meest af mig, blandt dem allesammen!” syntes den lille Havfrues Øine at sige, naar han tog hende i sine Arme og kyssede hendes smukke Pande.

“Jo, du er mig kjærest,” sagde Prindsen, “thi du har det bedste Hjerte af dem Alle, du er mig meest hengiven, og du ligner en ung Pige jeg engang saae, men vistnok aldrig mere finder. Jeg var paa et Skib, som strandede, Bølgerne dreve mig i Land ved et helligt Tempel, hvor flere unge Piger gjorde Tjeneste, den yngste der fandt mig ved Strandbredden og reddede mit Liv, jeg saae hende kun to Gange; hun var den eneste, jeg kunde elske i denne Verden, men du ligner hende, du næsten fortrænger hendes Billede i min Sjæl, hun hører det hellige Tempel til, og derfor har min gode Lykke sendt mig dig, aldrig ville vi skilles!” — “Ak, han veed ikke, at jeg har reddet hans Liv!” tænkte den lille Havfrue, “jeg bar ham over Søen hen til Skoven, hvor Templet staaer, jeg sad bag Skummet og saae efter, om ingen Mennesker vilde komme. Jeg saae den smukke Pige, som han holder mere af, end mig!” og Havfruen sukkede dybt, græde kunde hun ikke. “Pigen hører det hellige Tempel til, har han sagt, hun kommer aldrig ud i Verden, de mødes ikke mere, jeg er hos ham, seer ham hver Dag, jeg vil pleie ham, elske ham, ofre ham mit Liv!”

Men nu skal Prindsen givtes og have Nabokongens deilige Datter! fortalte man, derfor er det, at han udruster saa prægtigt et Skib. Prindsen reiser for at see Nabokongens Lande, hedder det nok, men det er for at see Nabokongens Datter, et stort Følge skal han have med; men den lille Havfrue rystede med Hovedet og loe; hun kjendte Prindsens Tanker meget bedre, end alle de Andre. “Jeg maa reise!” havde han sagt til hende, “jeg maa see den smukke Prindsesse, mine Forældre forlange det, men tvinge mig til at føre hende her hjem, som min Brud, ville de ikke! jeg kan ikke elske hende! hun ligner ikke den smukke Pige i Templet, som du ligner, skulde jeg engang vælge en Brud, saa blev det snarere dig, mit stumme Hittebarn med de talende Øine!” og han kyssede hendes røde Mund, legede med hendes lange Haar og lagde sit Hoved ved hendes Hjerte, saa det drømte om Menneske-Lykke og en udødelig Sjæl.

“Du er dog ikke bange for Havet, mit stumme Barn!” sagde han, da de stode paa det prægtige Skib, som skulde føre ham til Nabokongens Lande; og han fortalte hende om Storm og Havblik, om sælsomme Fiske i Dybet og hvad Dykkeren der havde seet, og hun smilte ved hans Fortælling, hun vidste jo bedre, end nogen Anden, Besked om Havets Bund.

I den maaneklare Nat, naar de alle sov, paa Styrmanden nær, som stod ved Roret, sad hun ved Reelingen af Skibet og stirrede ned igjennem det klare Vand, og hun syntes at see sin Faders Slot, øverst deroppe stod den gamle Bedstemoder med Sølvkronen paa Hovedet og stirrede op igjennem de stride Strømme mod Skibets Kjøl. Da kom hendes Søstre op over Vandet, de stirrede sorrigfuldt paa hende og vrede deres hvide Hænder, hun vinkede ad dem, smilte og vilde fortælle, at Alt gik hende godt og lykkeligt, men Skibsdrengen nærmede sig hende og Søstrene dykkede ned, saa han blev i den Tro, at det Hvide, han havde seet, var Skum paa Søen.

Næste Morgen seilede Skibet ind i Havnen ved Nabokongens prægtige Stad. Alle Kirkeklokker ringede, og fra de høie Taarne blev blæst i Basuner, mens Soldaterne stode med vaiende Faner og blinkende Bajonetter. Hver Dag havde en Fest. Bal og Selskab fulgte paa hinanden, men Prindsessen var der endnu ikke, hun opdroges langtderfra i et helligt Tempel, sagde de, der lærte hun alle kongelige Dyder. Endelig indtraf hun.

Den lille Havfrue stod begjærlig efter at see hendes Skjønhed, og hun maatte erkjende den, en yndigere Skikkelse havde hun aldrig seet. Huden var saa fiin og skjær, og bag de lange mørke Øienhaar smilede et Par sorteblaae trofaste Øine!

“Det er dig!” sagde Prindsen, “dig, som har frelst mig, da jeg laae som et Liig ved Kysten!” og han trykkede sin rødmende Brud i sine Arme. “O jeg er altfor lykkelig!” sagde han til den lille Havfrue. “Det Bedste, det jeg aldrig turde haabe, er blevet opfyldt for mig. Du vil glæde dig ved min Lykke, thi du holder meest af mig blandt dem Alle!” Og den lille Havfrue kyssede hans Haand, og hun syntes alt at føle sit Hjerte briste. Hans Bryllups Morgen vilde jo give hende Døden og forvandle hende til Skum paa Søen.

Alle Kirkeklokker ringede, Herolderne rede om i Gaderne og forkyndte Trolovelsen. Paa alle Altre brændte duftende Olie i kostelige Sølvlamper. Præsterne svingede Røgelsekar og Brud og Brudgom rakte hinanden Haanden og fik Biskoppens Velsignelse. Den lille Havfrue stod i Silke og Guld og holdt Brudens Slæb, men hendes Øre hørte ikke den festlige Musik, hendes Øie saae ikke den hellige Ceremonie, hun tænkte paa sin Dødsnat, paa Alt hvad hun havde tabt i denne Verden.

Endnu samme Aften gik Brud og Brudgom ombord paa Skibet, Kanonerne løde, alle Flagene vaiede, og midt paa Skibet var reist et kosteligt Telt af Guld og Purpur og med de deiligste Hynder, der skulde Brudeparret sove i den stille, kjølige Nat.

Seilene svulmede i Vinden, og Skibet gled let og uden stor Bevægelse hen over den klare Sø.

Da det mørknedes, tændtes brogede Lamper og Søfolkene dandsede lystige Dandse paa Dækket. Den lille Havfrue maatte tænke paa den første Gang hun dykkede op af Havet og saae den samme Pragt og Glæde, og hun hvirvlede sig med i Dandsen, svævede, som Svalen svæver naar den forfølges, og alle tiljublede hende Beundring, aldrig havde hun dandset saa herligt; det skar som skarpe Knive i de fine Fødder, men hun følte det ikke; det skar hende smerteligere i Hjertet. Hun vidste, det var den sidste Aften hun saae ham, for hvem hun havde forladt sin Slægt og sit Hjem, givet sin deilige Stemme og daglig lidt uendelige Qvaler, uden at han havde Tanke derom. Det var den sidste Nat, hun aandede den samme Luft som han, saae det dybe Hav og den stjerneblaae Himmel, en evig Nat uden Tanke og Drøm ventede hende, som ei havde Sjæl, ei kunde vinde den. Og Alt var Glæde og Lystighed paa Skibet til langt over Midnat, hun loe og dandsede med Dødstanken i sit Hjerte. Prindsen kyssede sin deilige Brud, og hun legede med hans sorte Haar, og Arm i Arm gik de til Hvile i det prægtige Telt.

Der blev tyst og stille paa Skibet, kun Styrmanden stod ved Roret, den lille Havfrue lagde sine hvide Arme paa Reelingen og saae mod Østen efter Morgenrøden, den første Solstraale, vidste hun, vilde dræbe hende. Da saae hun sine Søstre stige op af Havet, de vare blege, som hun; deres lange smukke Haar flagrede ikke længer i Blæsten, det var afskaaret.

“Vi have givet det til Hexen, for at hun skulde bringe Hjælp, at du ikke denne Nat skal døe! Hun har givet os en Kniv, her er den! seer du hvor skarp? Før Sol staaer op, maa du stikke den i Prindsens Hjerte, og naar da hans varme Blod stænker paa dine Fødder, da voxe de sammen til en Fiskehale og du bliver en Havfrue igjen, kan stige ned i Vandet til os og leve dine tre Hundrede Aar, før du bliver det døde, salte Søeskum. Skynd dig! han eller du maa døe, før Sol staaer op! vor gamle Bedstemoder sørger, saa hendes hvide Haar er faldet af, som vort faldt for Hexens Sax. Dræb Prindsen og kom tilbage! Skynd dig, seer du den røde Stribe paa Himlen? Om nogle Minuter stiger Solen, og da maa du døe!” og de udstødte et forunderligt dybt Suk og sank i Bølgerne.

Den lille Havfrue trak Purpurtæppet bort fra Teltet, og hun saae den deilige Brud sove med sit Hoved ved Prindsens Bryst, og hun bøiede sig ned, kyssede ham paa hans smukke Pande, saae paa Himlen, hvor Morgenrøden lyste meer og meer, saae paa den skarpe Kniv og fæstede igjen Øinene paa Prindsen, der i Drømme nævnede sin Brud ved Navn, hun kun var i hans Tanker, og Kniven zittrede i Havfruens Haand, — men da kastede hun den langt ud i Bølgerne, de skinnede røde, hvor den faldt, det saae ud, som piblede der Blodsdraaber op af Vandet. Endnu engang saae hun med halvbrustne Blik paa Prindsen, styrtede sig fra Skibet ned i Havet, og hun følte, hvor hendes Legeme opløste sig i Skum.

Nu steeg Solen frem af Havet. Straalerne faldt saa mildt og varmt paa det dødskolde Havskum og den lille Havfrue følte ikke til Døden, hun saae den klare Sol, og oppe over hende svævede hundrede gjennemsigtige, deilige Skabninger; hun kunde gjennem dem see Skibets hvide Seil og Himlens røde Skyer, deres Stemme var Melodie, men saa aandig, at intet menneskeligt Øre kunde høre den, ligesom intet jordisk Øie kunde see dem; uden Vinger svævede de ved deres egen Lethed gjennem Luften. Den lille Havfrue saae, at hun havde et Legeme som de, det hævede sig meer og meer op af Skummet.

“Til hvem kommer jeg!” sagde hun, og hendes Stemme klang som de andre Væsners, saa aandigt, at ingen jordisk Musik kan gjengive det.

“Til Luftens Døttre!” svarede de andre. “Havfruen har ingen udødelig Sjæl, kan aldrig faae den, uden hun vinder et Menneskes Kjærlighed! af en fremmed Magt afhænger hendes evige Tilværelse. Luftens Døttre have heller ingen evig Sjæl, men de kunne selv ved gode Handlinger skabe sig een. Vi flyve til de varme Lande, hvor den lumre Pestluft dræber Menneskene; der vifte vi Kjøling. Vi sprede Blomsternes Duft gjennem Luften og sende Vederqvægelse og Lægedom. Naar vi i tre hundred Aar have stræbt at gjøre det Gode, vi kunne, da faae vi en udødelig Sjæl og tage Deel i Menneskenes evige Lykke. Du stakkels lille Havfrue har med hele dit Hjerte stræbt efter det samme, som vi, du har lidt og taalt, hævet dig til Luftaandernes Verden, nu kan du selv gjennem gode Gierninger skabe dig en udødelig Sjæl om tre hundred Aar.”

Og den lille Havfrue løftede sine klare Arme op mod Guds Sol, og for første Gang følte hun Taarer. — Paa Skibet var igjen Støi og Liv, hun saae Prindsen med sin smukke Brud søge efter hende, veemodig stirrede de paa det boblende Skum, som om de vidste, hun havde styrtet sig i Bølgerne. Usynlig kyssede hun Brudens Pande, smiilte til ham og steeg med de andre Luftens Børn op paa den rosenrøde Sky, som seilede i Luften.

“Om trehundrede Aar svæve vi saaledes ind i Guds Rige!”

“Ogsaa tidligere kunne vi komme der!” hviskede een. “Usynligt svæve vi ind i Menneskenes Huse, hvor der er Børn, og for hver Dag vi finde et godt Barn, som gjør sine Forældre Glæde og fortjener deres Kjærlighed, forkorter Gud vor Prøvetid. Barnet veed ikke, naar vi flyve gjennem Stuen, og maae vi da af Glæde smile over det, da tages et Aar fra de tre hundrede, men see vi et uartigt og ondt Barn, da maae vi græde Sorgens Graad, og hver Taare lægger en Dag til vor Prøvetid!” —

[[en:The Little Mermaid]]

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den lille Pige med Svovlstikkerne</title>
    <id>1401</id>
    <revision>
      <id>3331</id>
      <timestamp>2006-01-04T11:45:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Kategori:Eventyr]]</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----


Det var saa grueligt koldt; det sneede og det begyndte at blive mørk Aften; det var ogsaa den sidste Aften i Aaret, Nytaarsaften. I denne Kulde og i dette Mørke gik paa Gaden en lille, fattig Pige med bart Hoved og nøgne Fødder; ja hun havde jo rigtignok havt Tøfler paa, da hun kom hjemme fra; men hvad kunde det hjælpe! det var meget store Tøfler, hendes Moder havde sidst brugt dem, saa store vare de, og dem tabte den Lille, da hun skyndte sig over Gaden, i det to Vogne foer saa grueligt stærkt forbi; den ene Tøffel var ikke at finde og den anden løb en Dreng med; han sagde, at den kunde han bruge til Vugge, naar han selv fik Børn.

Der gik nu den lille Pige paa de nøgne smaa Fødder, der vare røde og blaa af Kulde; i et gammelt Forklæde holdt hun en Mængde Svovlstikker og eet Bundt gik hun med i Haanden; Ingen havde den hele Dag kjøbt af hende; Ingen havde givet hende en lille Skilling; sulten og forfrossen gik hun og saae saa forkuet ud, den lille Stakkel! Sneefnokkene faldt i hendes lange gule Haar, der krøllede saa smukt om Nakken, men den Stads tænkte hun rigtignok ikke paa. Ud fra alle Vinduer skinnede Lysene og saa lugtede der i Gaden saa deiligt af Gaasesteg; det var jo Nytaarsaften, ja det tænkte hun paa.

Henne i en Krog mellem to Huse, det ene gik lidt mere frem i Gaden end det andet, der satte hun sig og krøb sammen; de smaa Been havde hun trukket op under sig, men hun frøs endnu mere og hiem turde hun ikke gaae, hun havde jo ingen Svovlstikker solgt, ikke faaet en eneste Skilling, hendes Fader vilde slaae hende og koldt var der ogsaa hjemme, de havde kun Taget lige over dem og der peeb Vinden ind, skjøndt der var stoppet Straa og Klude i de største Sprækker. Hendes smaa Hænder vare næsten ganske døde af Kulde. Ak! en lille Svovlstikke kunde gjøre godt. Turde hun bare trække een ud af Bundtet, stryge den mod Væggen og varme Fingrene. Hun trak een ud, “ritsch!” hvor spruddede den, hvor brændte den! det var en varm, klar Lue, ligesom et lille Lys, da hun holdt Haanden om den; det var et underligt Lys! Den lille Pige syntes hun sad foran en stor Jernkakkelovn med blanke Messingkugler og Messingtromle; Ilden brændte saa velsignet, varmede saa godt! nei, hvad var det! — Den Lille strakte allerede Fødderne ud for ogsaa at varme disse, – – da slukkedes Flammen, Kakkelovnen forsvandt, — hun sad med en lille Stump af den udbrændte Svovlstikke i Haanden.

En ny blev strøget, den brændte, den lyste, og hvor Skinnet faldt paa Muren, blev denne gjennemsigtig, som et Flor; hun saae lige ind i Stuen, hvor Bordet stod dækket med en skinnende hvid Dug, med fiint Porcellain, og deiligt dampede den stegte Gaas, fyldt med Svedsker og Æbler! og hvad der endnu var prægtigere, Gaasen sprang fra Fadet, vraltede hen af Gulvet med Gaffel og Kniv i Ryggen; lige hen til den fattige Pige kom den; da slukkedes Svovlstikken og der var kun den tykke, kolde Muur at see.

Hun tændte en ny. Da sad hun under det deiligste Juletræ; det var endnu større og mere pyntet, end det hun gjennem Glasdøren havde seet hos den rige Kiøbmand, nu sidste Juul; tusinde Lys brændte paa de grønne Grene og brogede Billeder, som de der pynte Boutikvinduerne, saae ned til hende. Den Lille strakte begge Hænder i Veiret — da slukkedes Svovlstikken; de mange Julelys gik høiere og høiere, hun saae de vare nu de klare Stjerner, een af dem faldt og gjorde en lang Ildstribe paa Himlen.

“Nu døer der Een!” sagde den Lille, for gamle Mormoer, som var den eneste, der havde været god mod hende, men nu var død, havde sagt: naar en Stjerne falder, gaaer der en Sjæl op til Gud.

Hun strøg igjen mod Muren en Svovlstikke, den lyste rundt om, og i Glandsen stod den gamle Mormoer, saa klar, saa skinnende, saa mild og velsignet.

“Mormoer!” raabte den Lille, “O tag mig med! jeg veed, Du er borte, naar Svovlstikken gaaer ud; borte ligesom den varme Kakkelovn, den deilige Gaasesteg og det store velsignede Juletræ!” — og hun strøg ihast den hele Rest Svovlstikker, der var i Bundtet, hun vilde ret holde paa Mormoer; og Svovlstikkerne lyste med en saadan Glands, at det var klarere end ved den lyse Dag. Mormoer havde aldrig før været saa smuk, saa stor; hun løftede den lille Pige op paa sin Arm, og de fløi i Glands og Glæde, saa høit, saa høit; og der var ingen Kulde, ingen Hunger, ingen Angst, — de vare hos Gud!

Men i Krogen ved Huset sad i den kolde Morgenstund den lille Pige med røde Kinder, med Smiil om Munden — død, frosset ihjel den sidste Aften i det gamle Aar. Nytaarsmorgen gik op over det lille Liig, der sad med Svovlstikkerne, hvoraf et Knippe var næsten brændt. Hun har villet varme sig! sagde man; Ingen vidste, hvad smukt hun havde seet, i hvilken Glands hun med gamle Mormoer var gaaet ind til Nytaars Glæde!

[[en:The Little Match Girl]]
[[fr:La Petite Fille aux allumettes]]

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Fyrtøiet</title>
    <id>1402</id>
    <revision>
      <id>2567</id>
      <timestamp>2005-09-28T21:07:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>150.243.106.100</ip>
      </contributor>
      <comment>+en</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----


Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien: een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været i Krigen, og nu skulde han hjem. Saa mødte han en gammel Hex paa Landeveien; hun var saa ækel, hendes Underlæbe hang hende lige ned paa Brystet. Hun sagde: “god Aften, Soldat! hvor Du har en pæn Sabel og et stort Tornister, Du er en rigtig Soldat! Nu skal Du faae saa mange Penge, Du vil eie!”

“Tak skal Du have, din gamle Hex!” sagde Soldaten.

“Kan Du see det store Træ?” sagde Hexen, og pegede paa et Træ, der stod ved Siden af dem. “Det er ganske huult inden i! Der skal Du krybe op i Toppen, saa seer Du et Hul, som Du kan lade dig glide igjennem og komme dybt i Træet! Jeg skal binde dig en Strikke om Livet, for at jeg kan heise Dig op igjen, naar Du raaber paa mig!”

“Hvad skal jeg saa nede i Træet?” spurgte Soldaten.

“Hente Penge!” sagde Hexen, “Du skal vide, naar Du kommer ned paa Bunden af Træet, saa er Du i en stor Gang, der er ganske lyst, for der brænde over hundrede Lamper. Saa seer Du tre Døre, Du kan lukke dem op, Nøglen sidder i. Gaaer Du ind i det første Kammer, da seer Du midt paa Gulvet en stor Kiste, oven paa den sidder en Hund; han har et Par Øine saa store som et Par Theekopper, men det skal Du ikke bryde Dig om! Jeg giver dig mit blaatærnede Forklæde, det kan Du brede ud paa Gulvet; gaae saa rask hen og tag Hunden, sæt ham paa mit Forklæde, luk Kisten op og tag ligesaa mange Skillinger, Du vil. De ere allesammen af Kobber; men vil Du heller have Sølv, saa skal Du gaae ind i det næste Værelse; men der sidder en Hund, der har et Par Øine, saa store, som et Møllehjul; men det skal Du ikke bryde dig om, sæt ham paa mit Forklæde og tag Du af Pengene! Vil Du derimod have Guld, det kan Du ogsaa faae, og det saa meget, Du vil bære, naar Du gaaer ind i det tredie Kammer. Men Hunden, som sidder paa Pengekisten, har her to Øine, hvert saa stort som Rundetaarn. Det er en rigtig Hund, kan Du troe! men det skal Du ikke bryde dig noget om! sæt ham bare paa mit Forklæde, saa gjør han dig ikke noget, og tag Du af Kisten saa meget Guld, Du vil!”

“Det var ikke saa galt” sagde Soldaten. “Men hvad skal jeg give Dig, din gamle Hex? For noget vil Du vel have med, kan jeg tænke!”

“Nei,” sagde Hexen, “ikke en eneste Skilling vil jeg have! Du skal bare tage til mig et gammelt Fyrtøi, som min Bedstemoder glemte, da hun sidst var dernede!”

“Naa! lad mig faae Strikken om Livet!” sagde Soldaten.

“Her er den!” sagde Hexen, “og her er mit blaatærnede Forklæde.”

Saa krøb Soldaten op i Træet, lod sig dumpe ned i Hullet og stod nu, som Hexen sagde, nede i den store Gang, hvor de mange hundrede Lamper brændte.

Nu lukkede han den første Dør op. Uh! der sad Hunden med Øinene, saa store som Theekopper og gloede paa ham.

“Du er en net Fyr!” sagde Soldaten, satte ham paa Hexens Forklæde og tog ligesaamange Kobberskillinger, han kunde have i sin Lomme, lukkede saa Kisten, satte Hunden op igjen og gik ind i det andet Værelse. Eia! der sad Hunden med Øine saa store, som et Møllehjul.

“Du skulde ikke see saa meget paa mig!” sagde Soldaten, “Du kunde faae ondt i Øinene!” og saa satte han Hunden paa Hexens Forklæde, men da han saae de mange Sølvpenge i Kisten, smed han alle de Kobberpenge han havde, og fyldte Lommen og sit Tornister med det bare Sølv. Nu gik han ind i det tredie Kammer! — Nei det var ækelt! Hunden derinde havde virkeligt to Øine saa store som runde Taarn! og de løb rundt i Hovedet, ligesom Hjul!

“God Aften!” sagde Soldaten og tog til Kasketten, for saadan en Hund havde han aldrig seet før; men da han nu saae lidt paa ham, tænkte han, nu kan det jo være nok, løftede ham ned paa Gulvet og lukkede Kisten op, nei Gud bevares! hvor der var meget Guld! han kunde kjøbe for det hele Kjøbenhavn og Kagekonernes Sukkergrise, alle Tinsoldater, Pidske og Gyngeheste, der var i Verden! Jo der var rigtignok Penge! — Nu kastede Soldaten alle de Sølvskillinger, han havde fyldt sine Lommer og sit Tornister med, og tog Guld i Stedet, ja alle Lommerne, Tornisteret, Kasketten og Støvlerne, bleve fyldte, saa han knap kunde gaae! nu havde han Penge! Hunden satte han op paa Kisten, slog Døren i og raabte saa op igjennem Træet:

“Heis mig nu op, du gamle Hex!”

“Har Du Fyrtøiet med?” spurgte Hexen!

“Det er sandt!” sagde Soldaten, “det havde jeg reent glemt,” og nu gik han og tog det. Hexen heisede ham op, og saa stod han igjen paa Landeveien, med Lommer, Støvler, Tornister og Kasket fulde af Penge.

“Hvad vil Du nu med det Fyrtøi,” spurgte Soldaten.

“Det kommer ikke dig ved!” sagde Hexen, “nu har Du jo faaet Penge! Giv mig bare Fyrtøiet!” —

“Snik snak!” sagde Soldaten, “vil Du strax sige mig, hvad Du vil med det, eller jeg trækker min Sabel ud og hugger dit Hoved af!”

“Nei,” sagde Hexen.

Saa huggede Soldaten Hovedet af hende. Der laae hun! men han bandt alle sine Penge ind i hendes Forklæde, tog det som en Bylt paa Ryggen, puttede Fyrtøiet i Lommen og gik lige til Byen.

Det var en deilig By, og i det deiligste Vertshuus tog han ind, forlangte de allerbedste Værelser og Mad, som han holdt af, for nu var han riig da han havde saa mange Penge.

Tjeneren, som skulde pudse hans Støvler, syntes rigtignok, det vare nogle løierlige gamle Støvler, saadan en riig Herre havde, men han havde ikke endnu kjøbt sig nye; næste Dag fik han Støvler at gaae med, og Klæder som vare pæne! Nu var Soldaten bleven en fornem Herre, og de fortalte ham om al den Stads, som var i deres By, og om deres Konge, og hvilken nydelig Prindsesse hans Datter var.

“Hvor kan man faae hende at see?” spurgte Soldaten.

“Hun er slet ikke til at faae at see!” sagde de allesammen, “hun boer i et stort Kobberslot, med saa mange Mure og Taarne om! Ingen uden Kongen tør gaae ud og ind til hende, fordi der er spaaet, at hun skal blive gift med en ganske simpel Soldat, og det kan Kongen ikke lide!”

“Hende gad jeg nok see!” tænkte Soldaten, men det kunde han jo slet ikke faae Lov til!

Nu levede han saa lystig, tog paa Comedie, kjørte i Kongens Have og gav de Fattige saa mange Penge og det var smukt gjort! han vidste nok fra gamle Dage, hvor slemt det var ikke at eie en Skilling! — Han var nu riig, havde pæne Klæder, og fik da saa mange Venner, der Alle sagde, han var en rar En, en rigtig Cavalier, og det kunde Soldaten godt lide! Men da han hver Dag gav Penge ud, og fik slet ingen ind igjen, saa havde han tilsidst ikke meer end to Skillinger tilbage og maatte flytte bort fra de smukke Værelser, hvor han havde boet, og op paa et lille bitte Kammer, heelt inde under Taget, selv børste sine Støvler og sye paa dem med en Stoppenaal, og ingen af hans Venner kom til ham, for der vare saa mange Trapper at gaae op ad.

Det var ganske mørk Aften, og han kunde ikke engang kjøbe sig et Lys, men saa huskede han paa, at der laae en lille Stump i det Fyrtøi, han havde taget i det hule Træ, hvor Hexen havde hjulpet ham ned. Han fik Fyrtøiet og Lysestumpen frem, men lige i det han slog Ild og Gnisterne fløi fra Flintestenen, sprang Døren op, og Hunden, der havde Øine saa store, som et Par Theekopper, og som han havde seet nede under Træet, stod foran ham og sagde: “Hvad befaler min Herre!”

“Hvad for noget!” sagde Soldaten, “det var jo et moersomt Fyrtøi, kan jeg saaledes faae, hvad jeg vil have! Skaf mig nogle Penge,” sagde han til Hunden, og vips var den borte! vips var den igjen, og holdt en stor Pose fuld af Skillinger i sin Mund.

Nu vidste Soldaten, hvad det var for et deiligt Fyrtøi! slog han eengang, kom Hunden der sad paa Kisten med Kobberpengene, slog han to Gange, kom den, som havde Sølvpenge, og slog han tre Gange, kom den, der havde Guld. — Nu flyttede Soldaten ned i de smukke Værelser igjen, kom i de gode Klæder, og saa kiendte strax alle hans Venner ham, og de holdt saa meget af ham. —

Saa tænkte han engang: det er dog noget løierligt noget, at man ikke maa faae den Prindsesse at see! hun skal være saa deilig, sige de allesammen! men hvad kan det hjelpe, naar hun skal alletider sidde inde i det store Kobberslot med de mange Taarne. — Kan jeg da slet ikke faae hende at see? — Hvor er nu mit Fyrtøi! og saa slog han Ild, og vips kom Hunden med Øine saa store, som Theekopper.

“Det er rigtignok midt paa Natten,” sagde Soldaten, “men jeg vilde saa inderlig gjerne see Prindsessen, bare et lille Øieblik!”

Hunden var strax ude af Døren, og før Soldaten tænkte paa det, saae han ham igjen med Prindsessen, hun sad og sov paa Hundens Ryg og var saa deilig, at enhver kunde see, det var en virkelig Prindsesse; Soldaten kunde slet ikke lade være, han maatte kysse hende, for det var en rigtig Soldat.

Hunden løb saa tilbage igjen med Prindsessen, men da det blev Morgen, og Kongen og Dronningen skjænkede Thee, sagde Prindsessen, hun havde drømt saadan en underlig Drøm i Nat om en Hund og en Soldat. Hun havde redet paa Hunden, og Soldaten havde kysset hende.

“Det var saamæn en pæn Historie!” sagde Dronningen.

Nu skulde en af de gamle Hofdamer vaage ved Prindsessens Seng næste Nat, for at see, om det var en virkelig Drøm, eller hvad det kunde være.

Soldaten længtes saa forskrækkelig efter igen at see den deilige Prindsesse, og saa kom da Hunden om Natten, tog hende og løb alt hvad den kunde, men den gamle Hofdame tog Vandstøvler paa, og løb ligesaa stærkt bagefter; da hun saae, at de blev borte inde i et stort Huus, tænkte hun, nu veed jeg hvor det er, og skrev med et Stykke Kridt et stort Kors paa Porten. Saa gik hun hjem og lagde sig, og Hunden kom ogsaa igjen med Prindsessen; men da han saae, at der var skrevet et Kors paa Porten, hvor Soldaten boede, tog han ogsaa et Stykke Kridt og satte Kors paa alle Portene i hele Byen, og det var klogt gjort, for nu kunde jo Hofdamen ikke finde den rigtige Port, naar der var Kors paa dem allesammen.

Om Morgenen tidlig kom Kongen og Dronningen, den gamle Hofdame og alle Officererne for at see, hvor det var, Prindsessen havde været!

“Der er det!” sagde Kongen, da han saae den første Port med et Kors paa.

“Nei der er det, min søde Mand!” sagde Dronningen, der saae den anden Port med Kors paa.

“Men der er eet og der er eet!” sagde de allesammen; hvor de saae, var der Kors paa Portene. Saa kunde de da nok see, det kunde ikke hjelpe noget at de søgte.

Men Dronningen var nu en meget klog Kone, der kunde mere, end at kjøre i Kareth. Hun tog sin store Guldsax, klippede et stort Stykke Silketøi i Stykker, og syede saa en lille nydelig Pose; den fyldte hun med smaae, fine Boghvedegryn, bandt den paa Ryggen af Prindsessen, og da det var gjort, klippede hun et lille Hul paa Posen, saa Grynene kunde drysse hele Veien, hvor Prindsessen kom.

Om Natten kom da Hunden igjen, tog Prindsessen paa sin Ryg, og løb med hende hen til Soldaten, der holdt saa meget af hende, og vilde saa gjerne have været en Prinds, for at faae hende til Kone.

Hunden mærkede slet ikke, hvorledes Grynene dryssede lige henne fra Slottet og til Soldatens Vindue, hvor han løb op ad Muren med Prindsessen. Om Morgenen saae da Kongen og Dronningen nok hvor deres Datter havde været henne, og saa tog de Soldaten og satte ham i Cachotten.

Der sad han. Uh, hvor der var mørkt og kjedeligt, og saa sagde de til ham: imorgen skal du hænges. Det var ikke morsomt at høre, og sit Fyrtøi havde han glemt hjemme paa Vertshuset. Om Morgenen kunde han mellem Jernstængerne i det lille Vindue see Folk skynde sig ud af Byen, for at see ham hænges. Han hørte Trommerne og saae Soldaterne marchere. Alle Mennesker løb afsted; der var ogsaa en Skomagerdreng med Skjødskind og Tøfler paa, han travede saadan i Gallop, at hans ene Tøffel fløi af og lige hen mod Muren hvor Soldaten sad og kigede ud mellem Jernstængerne.

“Ei, du Skomagerdreng! Du skal ikke have saadant et Hastværk,” sagde Soldaten til ham, “der bliver ikke noget af, før jeg kommer! men vil du ikke løbe hen, hvor jeg har boet, og hente mig mit Fyrtøi, saa skal Du faae fire Skilling! men Du maa tage Benene med Dig!” Skomagerdrengen vilde gjerne have de fire Skilling, og pilede afsted hen efter Fyrtøiet, gav Soldaten det, og — ja nu skal vi faae at høre!

Udenfor Byen var der muret en stor Galge, rundt om stod Soldaterne og mange hundrede tusinde Mennesker. Kongen og Dronningen sad paa en deilig Throne lige over for Dommeren og det hele Raad.

Soldaten stod allerede oppe paa Stigen, men da de vilde slaae Strikken om hans Hals, sagde han, at man jo altid tillod en Synder før han udstod sin Straf, at faae et uskyldigt Ønske opfyldt. Han vilde saa gjerne ryge en Pibe Tobak, det var jo den sidste Pibe han fik i denne Verden.

Det vilde nu Kongen ikke sige nei til, og saa tog Soldaten sit Fyrtøi og slog Ild, een, to, tre! og der stod alle Hundene, den med Øine saa store som Theekopper, den med Øine som et Møllehjul og den, der havde Øine saa store som Rundetaarn!

“Hjelp mig nu, at jeg ikke bliver hængt!” sagde Soldaten, og saa foer Hundene ind paa Dommerne og hele Raadet, tog en ved Benene og en ved Næsen og kastede dem mange Favne op i Veiret, saa de faldt ned og sloges reent i Stykker.

“Jeg vil ikke!” sagde Kongen, men den største Hund tog baade ham og Dronningen, og kastede dem bagefter alle de Andre; da blev Soldaterne forskrækkede og alle Folkene raabte: “lille Soldat, Du skal være vor Konge og have den deilige Prindsesse!”

Saa satte de Soldaten i Kongens Kareth, og alle tre Hunde dandsede foran og raabte “Hurra!” og Drengene peeb i Fingrene og Soldaterne presenterede. Prindsessen kom ud af Kobberslottet og blev Dronning, og det kunde hun godt lide! Brylluppet varede i otte Dage, og Hundene sad med til Bords og gjorde store Øine.

[[Kategori:Eventyr]]

[[en:The Tinder Box]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Klods-Hans</title>
    <id>1403</id>
    <revision>
      <id>3702</id>
      <timestamp>2006-02-09T14:22:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">====EN GAMMEL HISTORIE FORTALT IGJEN====
Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----


Ude paa Landet var der en gammel Gaard, og i den var der en gammel Herremand, som havde to Sønner, der vare saa vittige, at det Halve var nok; de vilde frie til Kongens Datter og det turde de, for hun havde ladet kundgjøre at hun vilde tage til Mand, den, hun fandt bedst kunde tale for sig.

De To forberedte sig nu i otte Dage, det var den længste Tid de havde til det, men det var ogsaa nok, for de havde Forkundskaber og de ere nyttige. Den Ene kunde udenad hele det latinske Lexicon og Byens Avis for tre Aar, og det baade forfra og bagfra; den Anden havde gjort sig bekjendt med alle Laugs-Artiklerne og hvad hver Oldermand maatte vide, saa kunde han tale med om Staten, meente han, dernæst forstod han ogsaa at brodere Seler, for han var fiin og fingernem.

“Jeg faaer Kongedatteren!” sagde de begge To, og saa gav deres Fader dem hver en deilig Hest; han, som kunde Lexiconet og Aviserne fik en kulsort, og han, som var oldermands-klog og broderede fik en melkehvid, og saa smurte de sig i Mundvigerne med Levertran, forat de kunde blive mere smidige. Alle Tjenestefolkene vare nede i Gaarden for at see dem stige til Hest; i det samme kom den tredie Broder, for der var tre, men der var Ingen der regnede ham med, som Broder, for han havde ikke saadan Lærdom som de To, og ham kaldte de bare ''Klods-Hans.''

“Hvor skal I hen siden I er i Stadstøiet?” spurgte han.

“Til Hove for at snakke os Kongedatteren til! har Du ikke hørt hvad Trommen gaaer om over hele Landet!” og saa fortalte de ham det.

“Hille den, saa maa jeg nok med!” sagde ''Klods-Hans'' og Brødrene loe af ham og red afsted.

“Fader, lad mig faae en Hest!” raabte ''Klods-Hans.'' “Jeg faaer saadan en Lyst til at gifte mig. Ta'er hun mig, saa ta'er hun mig! og ta'er hun mig ikke, saa ta'er jeg hende alligevel!”

“Det er noget Snak!” sagde Faderen, “Dig giver jeg ingen Hest. Du kan jo ikke tale! nei, Brødrene det er Stads-Karle!”

“Maa jeg ingen Hest faae!” sagde ''Klods-Hans,'' “saa ta'er jeg Gedebukken, den er min egen, og den kan godt bære mig!” og saa satte han sig skrævs over Gedebukken, stak sine Hæle i Siden paa den og foer afsted hen ad Landeveien. Hui! hvor det gik. “Her kommer jeg!” sagde ''Klods-Hans,'' og saa sang han saa at det skingrede efter.

Men Brødrene red ganske stille forud; de talte ikke et Ord, de maatte tænke over paa alle de gode Indfald, de vilde komme med, for det skulde nu være saa udspekuleret!

“Halehoi!” raabte ''Klods-Hans,'' “her kommer jeg! see hvad jeg fandt paa Landeveien!” og saa viste han dem en død Krage, han havde fundet!

“Klods!” sagde de, “hvad vil Du med den?”

“Den vil jeg forære til Kongedatteren!”

“Ja, gjør Du det!” sagde de, loe og red videre.

“Halehoi! her kommer jeg! see, hvad jeg nu har fundet, det finder man ikke hver Dag paa Landeveien!”

Og Brødrene vendte om igjen for at see hvad det var. “Klods!” sagde de, “det er jo en gammel Træsko, som Overstykket er gaaet af! skal Kongedatteren ogsaa ha' den?”

“Det skal hun!” sagde ''Klods-Hans;'' og Brødrene loe og de red og de kom langt forud.

“Halehoi! her er jeg!” raabte ''Klods-Hans;'' “nei, nu bliver det værre og værre! halehoi! det er mageløst!”

“Hvad har Du nu fundet!” sagde Brødrene.

“O!” sagde ''Klods-Hans,'' “det er ikke til at tale om! hvor hun vil blive glad, Kongedatteren!”

“Uh!” sagde Brødrene, “det er jo Pludder der er kastet lige op af Grøften!”

“Ja det er det!” sagde ''Klods-Hans,'' “og det er den fineste Slags, man kan ikke holde paa den!” og saa fyldte han Lommen.

Men Brødrene red alt hvad Tøiet kunde holde, og saa kom de en heel Time forud og holdt ved Byens Port, og der fik Frierne Nummer eftersom de kom, og blev sat i Række, sex i hvert Geled og saa tæt at de ikke kunde røre Armene, og det var nu meget godt, for ellers havde de sprættet Rygstykkerne op paa hverandre, bare fordi den Ene stod foran den Anden.

Alle Landets øvrige Indvaanere stode rundt om Slottet, lige op til Vinduerne for at see Kongedatteren tage mod Frierne, og ligesom een af dem kom ind i Stuen, slog Talegaven klik for ham.

“Duer ikke!” sagde Kongedatteren. “Væk!”

Nu kom den af Brødrene, som kunde Lexiconet, men det havde han reent glemt ved at staae i Række, og Gulvet knirkede og Loftet var af Speilglas, saa at han saae sig selv paa Hovedet, og ved hvert Vindue stode tre Skrivere og en Oldermand, der hver skrev op Alt hvad der blev sagt, at det strax kunde komme i Avisen og sælges for to Skilling paa Hjørnet. Det var frygteligt, og saa havde de fyret saadan i Kakkelovnen, at den var rød i Tromlen!

“Det er en svær Varme her er herinde!” sagde Frieren.

“Det er fordi min Fader i Dag steger Hanekyllinger!” sagde Kongedatteren.

“Bæ!” der stod han, den Tale havde han ikke ventet; ikke et Ord vidste han at sige, for noget Morsomt vilde han have sagt. Bæ!

“Duer ikke!” sagde Kongedatteren. “Væk!” og saa maatte han afsted. Nu kom den anden Broder.

“Her er en forfærdelig Hede!” — sagde han.

“Ja, vi stege Hanekyllinger i Dag!” sagde Kongedatteren.

“Hvad be — hvad?” sagde han, og alle Skriverne skrev Hvad be — hvad!

“Duer ikke!” sagde Kongedatteren. “Væk!”

Nu kom ''Klods-Hans,'' han red paa Gedebukken lige ind i Stuen. “Det var da en gloende Hede!” sagde han.

“Det er fordi jeg steger Hanekyllinger!” sagde Kongedatteren.

“Det var jo rart det!” sagde ''Klods-Hans,'' “saa kan jeg vel faae en Krage stegt?”

“Det kan De meget godt!” sagde Kongedatteren, “men har De Noget at stege den i, for jeg har hverken Potte eller Pande!”

“Men det har jeg!” sagde ''Klods-Hans.'' “Her er Kogetøi med Tinkrampe!” og saa trak han den gamle Træsko frem og satte Kragen midt i den.

“Det er til et heelt Maaltid!” sagde Kongedatteren, “men hvor faae vi Dyppelse fra!”

“Den har jeg i Lommen!” sagde ''Klods-Hans.'' “Jeg har saa meget jeg kan spilde af det!” og saa heldte han lidt Pludder af Lommen.

“Det kan jeg lide!” sagde Kongedatteren, “Du kan da svare! og Du kan tale og Dig vil jeg have til Mand! men veed Du, at hvert Ord vi sige og har sagt, skrives op og kommer imorgen i Avisen! ved hvert Vindue seer Du staae tre Skrivere og en gammel Oldermand, og Oldermanden er den Værste for han kan ikke forstaae!” og det sagde hun nu for at gjøre ham bange. Og alle Skriverne vrinskede og slog en Blæk-Klat paa Gulvet.

“Det er nok Herskabet!” sagde ''Klods-Hans,'' “saa maa jeg give Oldermanden det Bedste!” og saa vendte han sine Lommer og gav ham Pluddren i Ansigtet.

“Det var fiint gjort!” sagde Kongedatteren, “det kunde jeg ikke have gjort! men jeg skal nok lære det!” —

Og saa blev ''Klods-Hans'' Konge, fik en Kone og en Krone og sad paa en Throne, og det har vi lige ud af Oldermandens Avis — og den er ikke til at stole paa!

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Keiserens nye Klæder</title>
    <id>1404</id>
    <revision>
      <id>3728</id>
      <timestamp>2006-02-17T04:10:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>ThomasV</username>
        <id>9</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----

&lt;div title=&quot;beginning&quot;&gt;&lt;/div&gt;
For mange Aar siden levede en Keiser, som holdt saa uhyre meget af smukke nye Klæder, at han gav alle sine Penge ud for ret at blive pyntet. Han brød sig ikke om sine Soldater, brød sig ei om Comedie eller om at kjøre i Skoven, uden alene for at vise sine nye Klæder. Han havde en Kjole for hver Time paa Dagen, og ligesom man siger om en Konge, han er i Raadet, saa sagde man altid her: “Keiseren er i Garderoben!” —

I den store Stad, hvor han boede, gik det meget fornøieligt til, hver Dag kom der mange Fremmede, een Dag kom der to Bedragere; de gave sig ud for at være Vævere og sagde, at de forstode at væve det deiligste Tøi, man kunde tænke sig. Ikke alene Farverne og Mønstret var noget usædvanligt smukt, men de Klæder, som bleve syede af Tøiet, havde den forunderlige Egenskab at de bleve usynlige for ethvert Menneske, som ikke duede i sit Embede, eller ogsaa var utilladelig dum.

“Det var jo nogle deilige Klæder,” tænkte Keiseren; “ved at have dem paa, kunde jeg komme efter, hvilke Mænd i mit Rige der ikke due til det Embede de have, jeg kan kjende de kloge fra de dumme! ja det Tøi maa strax væves til mig!” og han gav de to Bedragere mange Penge paa Haanden, for at de skulde begynde paa deres Arbeide.

De satte ogsaa to Væverstole op, lode som om de arbeidede, men de havde ikke det mindste paa Væven. Rask væk forlangte de den fineste Silke, og det prægtigste Guld; det puttede de i deres egen Pose og arbeidede med de tomme Væve, og det til langt ud paa Natten.

“Nu gad jeg dog nok vide, hvor vidt de ere med Tøiet!” tænkte Keiseren, men han var ordenligt lidt underlig om Hjertet ved at tænke paa, at den, som var dum, eller slet passede til sit Embede, ikke kunde see det, nu troede han nok, at han ikke behøvede at være bange for sig selv, men han vilde dog sende nogen først for at see, hvorledes det stod sig. Alle Mennesker i hele Byen vidste, hvilken forunderlig Kraft Tøiet havde, og alle vare begjærlige efter at see, hvor daarlig eller dum hans Naboe var.

“Jeg vil sende min gamle ærlige Minister hen til Væverne!” tænkte Keiseren, “han kan bedst see, hvorledes Tøiet tager sig ud, for han har Forstand, og ingen passer sit Embede bedre end han!” —

Nu gik den gamle skikkelige Minister ind i Salen, hvor de to Bedragere sad og arbeidede med de tomme Væve. “Gud bevar' os!” tænkte den gamle Minister og spilede Øinene op! “jeg kan jo ikke se noget!” Men det sagde han ikke.

Begge Bedragerne bad ham være saa god at træde nærmere og spurgte, om det ikke var et smukt Mønster og deilige Farver. Saa pegede de paa den tomme Væv, og den stakkels gamle Minister blev ved at spile Øinene op, men han kunde ikke see noget, for der var ingen Ting. “Herre Gud!” tænkte han, “skulde jeg være dum! Det har jeg aldrig troet, og det maa ingen Mennesker vide! skulde jeg ikke due til mit Embede? Nei det gaaer ikke an, at jeg fortæller, jeg ikke kan see Tøiet!”

“Naa, de siger ikke noget om det!” sagde den ene, som vævede!

“O det er nydeligt! ganske allerkjæreste!” sagde den gamle Minister og saae igjennem sine Briller, “dette Mønster og disse Farver! — ja, jeg skal sige Keiseren, at det behager mig særdeles!”

“Naa det fornøier os!” sagde begge Væverne, og nu nævnede de Farverne ved Navn og det sælsomme Mønster. Den gamle Minister hørte godt efter, for at han kunde sige det samme, naar han kom hjem til Keiseren, og det gjorde han.

Nu forlangte Bedragerne flere Penge, mere Silke og Guld, det skulde de bruge til Vævning. De stak Alt i deres egne Lommer, paa Væven kom ikke en Trevl, men de bleve ved, som før, at væve paa den tomme Væv.

Keiseren sendte snart igjen en anden skikkelig Embedsmand hen for at see, hvorledes det gik med Vævningen, og om Tøiet snart var færdigt. Det gik ham ligesom den anden, han saae og saae, men da der ikke var noget uden de tomme Væve, kunde han ingen Ting see.

“Ja, er det ikke et smukt Stykke Tøi!” sagde begge Bedragerne og viste og forklarede det deilige Mønster, som der slet ikke var.

“Dum er jeg ikke!” tænkte Manden, “det er altsaa mit gode Embede, jeg ikke duer til? Det var løierligt nok! men det maa man ikke lade sig mærke med!” og saa roste han Tøiet, han ikke saae, og forsikkrede dem sin Glæde over de skjønne Couleurer og det deilige Mønster. “Ja det er ganske allerkjæreste!” sagde han til Keiseren.

Alle Mennesker i Byen talte om det prægtige Tøi.

Nu vilde da Keiseren selv see det, medens det endnu var paa Væven. Med en heel Skare af udsøgte Mænd, mellem hvilke de to gamle skikkelige Embedsmænd vare, som før havde været der, gik han hen til begge de listige Bedragere, der nu vævede af alle Kræfter, men uden Trevl eller Traad.

“Ja er det ikke magnifique!” sagde begge de skikkelige Embedsmænd. “Vil deres Majestæt see, hvilket Mønster, hvilke Farver!” og saa pegede de paa den tomme Væv, thi de troede, de andre vistnok kunde see Tøiet.

“Hvad for noget!” tænkte Keiseren, “jeg seer ingen Ting! det er jo forfærdeligt! er jeg dum? duer jeg ikke til at være Keiser? Det var det skrækkeligste, som kunde arrivere mig! “O det er meget smukt!” sagde Keiseren, “det har mit allerhøieste Bifald!” og han nikkede tilfreds og betragtede den tomme Væv; han vilde ikke sige, at han ingen Ting kunde see. Hele Følget, han havde med sig, saae og saae, men fik ikke mere ud af det, end alle de Andre, men de sagde ligesom Keiseren, “o det er meget smukt!” og de raadede ham at tage disse nye, prægtige Klæder paa første Gang, ved den store Procession, som forestod. “Det er magnifique! nysseligt, excellent!” gik det fra Mund til Mund, og man var allesammen saa inderligt fornøiede dermed. Keiseren gav hver af Bedragerne et Ridderkors til at hænge i Knaphullet og Titel af Vævejunkere.

Hele Natten før den Formiddag Processionen skulde være, sad Bedragerne oppe og havde over sexten Lys tændte. Folk kunde see, de havde travlt med at faae Keiserens nye Klæder færdige. De lode, som de toge Tøiet af Væven, de klippede i Luften med store Saxe, de syede med Syenaal uden Traad og sagde tilsidst: “see nu er Klæderne færdige!”

Keiseren, med sine fornemste Cavalerer, kom selv derhen og begge Bedragerne løftede den ene Arm i Veiret ligesom om de holdt noget og sagde: “see her er Beenklæderne! her er Kjolen! her Kappen!” og saaledes videre fort. “Det er saa let, som Spindelvæv! man skulde troe man havde ingen Ting paa Kroppen, men det er just Dyden ved det!”

“Ja!” sagde alle Cavalererne, men de kunde ingen Ting see, for der var ikke noget.

“Vil nu deres keiserlige Majestæt allernaadigst behage at tage deres Klæder af!” sagde Bedragerne, “saa skal vi give dem de nye paa, herhenne foran det store Speil!”

Keiseren lagde alle sine Klæder, og Bedragerne bare sig ad, ligesom om de gave ham hvert Stykke af de nye, der skulde være syede, og Keiseren vendte og dreiede sig for Speilet.

“Gud hvor de klæde godt! hvor de sidde deiligt!” sagde de allesammen. “Hvilket Mønster! hvilke Farver! det er en kostbar Dragt!” —

“Uden for staae de med Thronhimlen, som skal bæres over deres Majestæt i Processionen!” sagde Overceremonimesteren.

“Ja jeg er jo istand!” sagde Keiseren. “Sidder det ikke godt?” og saa vendte han sig nok engang for Speilet! for det skulde nu lade ligesom om han ret betragtede sin Stads.

Kammerherrerne, som skulde bære Slæbet, famlede med Hænderne hen ad Gulvet, ligesom om de toge Slæbet op, de gik og holdt i Luften, de turde ikke lade sig mærke med, at de ingenting kunde see.

Saa gik Keiseren i Processionen under den deilige Thronhimmel og alle Mennesker paa Gaden og i Vinduerne sagde: “Gud hvor Keiserens nye Klæder ere mageløse! hvilket deiligt Slæb han har paa Kjolen! hvor den sidder velsignet!” Ingen vilde lade sig mærke med, at han intet saae, for saa havde han jo ikke duet i sit Embede, eller været meget dum. Ingen af Keiserens Klæder havde gjort saadan Lykke.

“Men han har jo ikke noget paa,” sagde et lille Barn. “Herre Gud, hør den Uskyldiges Røst,” sagde Faderen; og den Ene hvidskede til den Anden, hvad Barnet sagde.

“Men han har jo ikke noget paa,” raabte tilsidst hele Folket. Det krøb i Keiseren, thi han syntes, de havde Ret, men han tænkte som saa: “nu maa jeg holde Processionen ud”. Og Kammerherrerne gik og bar paa Slæbet, som der slet ikke var.

[[Kategori:Eventyr]]

[[en:The Emperor's New Clothes]]
[[fr:Les Habits neufs de l'Empereur]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Hans Vilhelm Kaalund</title>
    <id>1405</id>
    <revision>
      <id>4910</id>
      <timestamp>2006-07-08T18:37:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Hans Vilhelm Kaalund
|Datoer= (1818 – 1885)
|GemUnder=Kaalund, Hans Vilhelm
|Wikipedia=
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=
|TOC=
|Billede=
}}

===Digtsamlinger===
* [[Samlede Digte af Kaalund (1840)|Samlede Digte]], Forlagt ved Bog- og Papirhandler C. Steen, Kjøbenhavn 1840

* Fabler for Børn (1845)

* Et Foraar (1858)

* Fulvia (1875)

* En Eftervaar (1877)

* Samlede Digte, Gyldendalske Boghandels Forlag, 1898, udgivet ved Otto Borchsenius

===Digte===

*[[Aftenskumring]]

*[[Begeistring]]

*[[Efteraarsnaturen]]
*[[En Ridetour]]
*[[Ephemer-Glæden]]

*[[Fanatikernes Hævn]]
*[[Farum]]
*[[Frederik den Sjette]]
*[[Frydensborg]]
*[[Fuldendthed]]

*[[Gaven]]
*[[Glæden og Sorgen]]
*[[Gurre Ruin]]

*[[Herrens Dag]]

*[[I det Frie]]
*[[Indianerens sidste Offer]]

*[[Kaiser Maximilians Redning]]
*[[Konen ved Ledet i Frederiksdal]]

*[[Livsvandringen]]

*[[Med en Bouket Violer]]
*[[Menneskets Skabelse]]
*[[Min Bondeby]]
*[[Min Musa]]
*[[Mit rette Selv]]
*[[Morgen og Aften]]

*[[Napoleon]]
*[[Niels Ebbesøns Minde]]

*[[Om Kongen og til Kongen]]

*[[Psyche sælger Amoriner]]
*[[Paa Gilleleies Strand]]
*[[Paa Kæmpegraven]]

*[[Qvindens Skabelse]]

*[[Skuffelse og Trøst]]
*[[Stjernen og Lygtemanden]]

*[[Thors Kamp med Hrugner og Mokkurkalf]]
*[[Thussekæmpen Hrugners Vædderidt til Valhalla]]
*[[Til Adam Müller]]
*[[Til Danmark]]
*[[Til en Veninde]]
*[[Til et Barn]]
*[[Til Høsten]]
*[[Til Nic. Fred. Sev. Grundtvig]]
*[[Til Solen]]
*[[Til Thorvaldsen]]
*[[Tilfredshed]]
*[[Tordenveiret]]

*[[Ved Fuursøen]]

*[[Wallensteins Dom]]

*[[Aarsagen til Kjærlighed]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Samlede Digte af Kaalund (1840)</title>
    <id>1406</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4793</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:53:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Samlede Digte af Kaalund (1840)]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[I det Frie]]→
| titel=Samlede Digte
| afsnit=
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=&lt;center&gt;Kjøbenhavn.&lt;br&gt;
Forlagt af Bog- og Papirhandler C. Steen.&lt;br&gt;
Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri&lt;br&gt;
1840.&lt;center&gt;
}}

&lt;center&gt;Danmarks store Digter:&lt;br&gt;
'''Adam Oehlenschläger,'''&lt;br&gt;
helliges,&lt;br&gt;
med den dybeste Ærefrygt og Kjærlighed,&lt;br&gt;
disse Smaadigte.&lt;/center&gt;
&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&lt;poem&gt;
Nordens Homeros! Hvad kan jeg Dig sige,
:Som ei alt Tusind har sagt?
Du, som din Stav over Aandernes Rige,
:Har lig en Troldmand udstrakt!
Prise din Storhed? den Vise alt gammel
:Talløse nynned' før mig —
Ak, fast jeg troer, fra jeg sad paa min Skammel
:Elsked' som Fader jeg Dig!

Faa kun paa Jorderig eied' din Evne,
:Eied' din Ild og Forstand;
Men, hvo var stor, og som Du dog den jevne,
:Elskelig-livskloge Mand;
Lysalf og Cherub og knusende Kæmpe,
:Viismand og Barn paa engang!
Hvo har som Du kunnet Sorgerne dæmpe,
:Herlige Skjald, med din Sang!

Saae jeg med Thor Dig paa Ragnarok age
:Vældig mod Afgrundens Orm,
Tyktes mig kraftig min Arm til at tage
:Himlen og Jorden med Storm!
Sang Du om Axel og Valborg, og maled'
:Rørt Du Coreggios Død,
Var det som Englenes Vinger mig svaled'
:Kindernes brændende Glød!

Da Du blev født, til Din Vugge nedstege
:Muserne smilende hver.
Sophocles, Shakespear og Ossian den blege
:Svæved' usynlig' Dig nær:
Malere, Spillemænd, Vise og Skjalde
:Kyssed' Din Pande og Kind;
Derfor dit Prisma fik Glands af dem alle
:Deiligt med Syvstjernens Skin!

Fulgt jeg har Dig i det Dybe, det Høie,
:Fulgt Dig til Kamp og til Leg.
Dristigt, som Freier, med speidende Øie,
:Op paa Dit Hlidskjalf jeg steg;
See: som den deilige Gerda, da røved'
:Musen mit Hjerte, min Ro.
Ikke jeg dvæled', før blomstrende Løvet
:Favned' os Elskende to.

Tilgiv nu Skjald, at sig Ynglingen nærmer,
:Ført af Begeistringens Ild!
Kald ham ei Daare, og kald ham ei Sværmer!
:Skjænk ham kun venligt et Smiil!
Vel mod Din mægtige, himmelske Lue
:Er han endnu kun en Gnist;
Dog hvis Du dybt i hans Bryst kunne skue,
:Vilde Du elske ham vist!

Meislen i Haanden man gav mig, og Leret;
:Ak, det blev dødt for min Haand!
Træerne grønne og Solstraaleskjæret
:Drog til Naturen min Aand;
Penslen da greb jeg, men kasted' den atter —
:Nu først forstaaer jeg mig selv!
Nu mig med svulmende Bølger omfatter
:Sangens henrivende Elv!

Tag da, Du Rige! hvad kjærligt jeg byder;
:Tro mig, jeg veed det er Lidt!
Blomsterne vilde paa Gjærdet dog Fryder
:Meer end de kunstige tidt.
Tag dem til Tak for Din Digtersols Straaler;
:Men for Dit Hjertes især,
Du, som det Høie i Sole, Violer
:Endnu som Barnet har kjær!
&lt;/poem&gt;


==Indhold==

[[I det Frie]]&lt;br&gt;
[[Skuffelse og Trøst]]&lt;br&gt;
[[Menneskets Skabelse]]&lt;br&gt;
[[Paa Gilleleies Strand]]&lt;br&gt;
[[Morgen og Aften]]&lt;br&gt;
[[Gurre Ruin]]&lt;br&gt;
[[Til Thorvaldsen]]&lt;br&gt;
[[Med en Bouket Violer]]&lt;br&gt;
[[Livsvandringen]]&lt;br&gt;
[[Qvindens Skabelse]]&lt;br&gt;
[[Farum]]&lt;br&gt;
[[Til Adam Müller]]&lt;br&gt;
[[Gaven]]&lt;br&gt;
[[Stjernen og Lygtemanden]]&lt;br&gt;
[[Aftenskumring]]&lt;br&gt;
[[Til Nic. Fred. Sev. Grundtvig]]&lt;br&gt;
[[Indianerens sidste Offer]]&lt;br&gt;
[[En Ridetour]]&lt;br&gt;
[[Niels Ebbesøns Minde]]&lt;br&gt;
[[Til Danmark]]&lt;br&gt;
[[Tilfredshed]]&lt;br&gt;
[[Ephemer-Glæden]]&lt;br&gt;
[[Om Kongen og til Kongen]]&lt;br&gt;
[[Frederik den Sjette]]&lt;br&gt;
[[Til Solen]]&lt;br&gt;
[[Mit rette Selv]]&lt;br&gt;
[[Til en Veninde]]&lt;br&gt;
[[Efteraarsnaturen]]&lt;br&gt;
[[Min Musa]]&lt;br&gt;
[[Glæden og Sorgen]]&lt;br&gt;
[[Fanatikernes Hævn]]&lt;br&gt;
[[Kaiser Maximilians Redning]]&lt;br&gt;
[[Wallensteins Dom]]&lt;br&gt;
[[Psyche sælger Amoriner]]&lt;br&gt;
[[Paa Kæmpegraven]]&lt;br&gt;
[[Napoleon]]&lt;br&gt;
[[Konen ved Ledet i Frederiksdal]]&lt;br&gt;
[[Thussekæmpen Hrugners Vædderidt til Valhalla]]&lt;br&gt;
[[Thors Kamp med Hrugner og Mokkurkalf]]&lt;br&gt;
[[Min Bondeby]]&lt;br&gt;
[[Tordenveiret]]&lt;br&gt;
[[Ved Fuursøen]]&lt;br&gt;
[[Begeistring]]&lt;br&gt;
[[Fuldendthed]]&lt;br&gt;
[[Til et Barn]]&lt;br&gt;
[[Frydensborg]]&lt;br&gt;
[[Til Høsten]]&lt;br&gt;
[[Aarsagen til Kjærlighed]]&lt;br&gt;
[[Herrens Dag]]&lt;br&gt;

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>I det Frie</title>
    <id>1407</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4791</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:53:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[I det Frie]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Samlede Digte af Kaalund (1840)|Titelblad]]
| næste=[[Skuffelse og Trøst]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=I det Frie
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''I det Frie.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Hvor herligt dog at vandre
|-
|||I Guds Natur!
|-
|||Der sidde nu de Andre
|-
|||Bag Stadens Muur!
|-
|5||De kives og de valse
|-
|||I Suus og Duus,
|-
|||Chapeauerne med Halse
|-
|||I Kræmmerhuus.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Saa skal der da spadseres
|-
|10||Af Porten ud:
|-
|||Af Solen slemt generes
|-
|||Den hvide Hud,
|-
|||Og Støvlen grusomt klemmer;
|-
|||O vee! o vee!
|-
|15||Ved al den Stads sig skæmmer
|-
|||Det grønne Træ.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Men her er Alt saa herligt,
|-
|||Saa stort og frit!
|-
|||Her leger Blomsten kjærligt
|-
|20||Paa Gjærdet: Tit.
|-
|||See disse Rosenblade
|-
|||I kniplet Grønt!
|-
|||Mon nogen Kræmmers Lade
|-
|||Har Stof saa skjønt?
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Her kurre Turtelduer
|-
|||I Skovens Hal!
|-
|||Her flagre gyldne Fluer
|-
|||I Tusindtal!
|-
|||Her staaer man ei i Klemme
|-
|30||Af Loft og Muur!
|-
|||Her kan jeg høit istemme
|-
|||Din Priis, Natur!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||See dog, hvor mild den dækker
|-
|||Sit rige Bord:
|-
|35||Hist svømmer Brasen lækker;
|-
|||Her Brødet groer!
|-
|||I Pigens Spand er Fløden;
|-
|||Her Jordbær staaer;
|-
|||Og hist, i Aftenrøden,
|-
|40||En Vildbrad gaaer!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Hvad bryder mig, om Kinden
|-
|||Faaer bruun Couleur!
|-
|||Min Vifte det er Vinden
|-
|||Og min Friseur.
|-
|45||Hvad bryder mig, om Kjolen
|-
|||Er slidt og vendt,
|-
|||Naar Blomsten kun og Solen
|-
|||Er' den bekjendt!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Her kan jeg stille gruble
|-
|50||Ved Kildens Rand;
|-
|||Og hoppe, lee og juble
|-
|||Saa høit, jeg kan!
|-
|||Ja, som et Barn, mig glæde
|-
|||I Mark og Skov,
|-
|55&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Foruden først at bede
|-
|||Hver Nar Forlov!
|}
[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tommelise</title>
    <id>1408</id>
    <revision>
      <id>3572</id>
      <timestamp>2006-02-05T15:41:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----


Der var engang en Kone, som saa gjerne vilde have sig et lille bitte Barn, men hun vidste slet ikke, hvor hun skulde faae et fra; saa gik hun hen til en gammel Hex og sagde til hende: “Jeg vilde saa inderlig gjerne have et lille Barn, vil Du ikke sige mig, hvor jeg dog skal faae et fra?”

“Jo, det skal vi nok komme ud af!” sagde Hexen. “Der har Du et Bygkorn, det er slet ikke af den Slags, som groer paa Bondemandens Mark, eller som Hønsene faae at spise, læg det i en Urtepotte, saa skal Du faae noget at see!”

“Tak skal Du have!” sagde Konen og gav Hexen tolv Skilling, gik saa hjem, plantede Bygkornet, og strax voxte der en deilig stor Blomst op, den saae ganske ud, som en Tulipan, men Bladene lukkede sig tæt sammen, ligesom om den endnu var i Knop.

“Det er en nydelig Blomst!” sagde Konen, og kyssede den paa de smukke røde og gule Blade, men lige i det hun kyssede, gav Blomsten et stort Knald, og aabnede sig. Det var en virkelig Tulipan, kunde man nu see, men midt inde i Blomsten, paa den grønne Stol, sad der en lille bitte Pige, saa fiin og nydelig, hun var ikke uden en Tomme lang, og derfor kaldtes hun ''Tommelise.''

En nydelig lakeret Valdnødskal fik hun til Vugge, blaa Violblade vare hendes Matrasser og et Rosenblad hendes Overdyne; der sov hun om Natten, men om Dagen legede hun paa Bordet, hvor Konen havde sat en Tallerken, som hun havde lagt en heel Krands om med Blomster, der stak deres Stilke ned i Vandet; her flød et stort Tulipanblad, og paa dette maatte ''Tommelise'' sidde og seile fra den ene Side af Tallerkenen til den anden; hun havde to hvide Hestehaar at roe med. Det saae just deiligt ud. Hun kunde ogsaa synge, o saa fiint og nydeligt, som man aldrig her havde hørt. —

En Nat, som hun laae i sin smukke Seng, kom der en hæslig Skruptudse hoppende ind af Vinduet; der var en Rude itu. Skruptudsen var saa styg, stor og vaad, den hoppede lige ned paa Bordet, hvor ''Tommelise'' laae og sov under det røde Rosenblad.

“Det var en deilig Kone til min Søn!” sagde Skruptudsen, og saa tog hun fat i Valdnødskallen, hvor ''Tommelise'' sov, og hoppede bort med hende gjennem Ruden, ned i Haven.

Der løb en stor, bred Aa; men lige ved Bredden var det sumpet og muddret; her boede Skruptudsen med sin Søn. Uh! han var ogsaa styg og fæl, lignede ganske sin Moder: “koax, koax, brekke-ke-kex!” det var alt hvad han kunde sige, da han saae den nydelige lille Pige i Valdnødskallen.

“Snak ikke saa høit, for ellers vaagner hun!” sagde den gamle Skruptudse, “hun kunde endnu løbe fra os, for hun er saa let, som et Svaneduun! vi ville sætte hende ud i Aaen paa et af de brede Aakandeblade, det er for hende, der er saa let og lille, ligesom en Ø! der kan hun ikke løbe bort, mens vi gjøre Stadsestuen istand nede under Mudderet, hvor I skulle boe og bygge!”

Ude i Aaen voxte der saa mange Aakander med de brede grønne Blade, der see ud som de flyde oven paa Vandet; det Blad, som var længst ude, var ogsaa det allerstørste; der svømmede den gamle Skruptudse ud og satte Valdnødskallen med ''Tommelise.''

Den lillebitte Stakkel vaagnede ganske tidlig om Morgenen, og da hun saae, hvor hun var, begyndte hun saa bitterligt at græde, for der var Vand paa alle Sider af det store grønne Blad, hun kunde slet ikke komme i Land.

Den gamle Skruptudse sad nede i Mudderet og pyntede sin Stue op med Siv og gule Aaknappe, — der skulde være rigtigt net for den nye Svigerdatter, — svømmede saa med den stygge Søn ud til Bladet, hvor ''Tommelise'' stod, de vilde hente hendes pæne Seng, den skulde sættes op i Brudekammeret, før hun selv kom der. Den gamle Skruptudse neiede saa dybt i Vandet for hende og sagde: “her skal Du see min Søn, han skal være Din Mand, og I skal boe saa deiligt nede i Mudderet!”

“Koax, koax! brekkekekex!” det var Alt, hvad Sønnen kunde sige.

Saa toge de den nydelige lille Seng og svømmede bort med den, men ''Tommelise'' sad ganske alene og græd paa det grønne Blad, for hun vilde ikke boe hos den fæle Skruptudse eller have hendes hæslige Søn til sin Mand. De smaa Fiske, som svømmede nede i Vandet, havde nok seet Skruptudsen og hørt hvad hun sagde, derfor stak de Hovederne op, de vilde dog see den lille Pige. Saa snart de fik hende at see, fandt de hende saa nydelig, og det gjorde dem saa ondt, at hun skulde ned til den stygge Skruptudse. Nei, det skulde aldrig skee. De flokkede sig nede i Vandet rundt om den grønne Stilk, der holdt Bladet, hun stod paa, gnavede med Tænderne Stilken over, og saa flød Bladet ned af Aaen, bort med ''Tommelise,'' langtbort, hvor Skruptudsen ikke kunde komme.

''Tommelise'' seilede forbi saa mange Stæder, og de smaa Fugle sad i Buskene, saae hende og sang “hvilken nydelig lille Jomfrue!” Bladet med hende svømmede længer og længer bort; saaledes reiste ''Tommelise'' udenlands.

En nydelig lille hvid Sommerfugl blev ved at flyve rundt omkring hende, og satte sig tilsidst ned paa Bladet, for den kunde saa godt lide ''Tommelise,'' og hun var saa fornøiet, for nu kunde Skruptudsen ikke naae hende og der var saa deiligt, hvor hun seilede; Solen skinnede paa Vandet, det var ligesom det deiligste Guld. Saa tog hun sit Livbaand, bandt den ene Ende om Sommerfuglen, den anden Ende af Baandet satte hun fast i Bladet; det gled da meget hurtigere afsted og hun med, for hun stod jo paa Bladet.

I det samme kom der en stor Oldenborre flyvende, den fik hende at see og i Øieblikket slog den sin Klo om hendes smækkre Liv og fløi op i Træet med hende, men det grønne Blad svømmede ned af Aaen og Sommerfuglen fløi med, for han var bundet til Bladet og kunde ikke komme løs.

Gud, hvor den stakkels ''Tommelise'' blev forskrækket, da Oldenborren fløi op i Træet med hende, men hun var dog allermeest bedrøvet for den smukke, hvide Sommerfugl, hun havde bundet fast til Bladet; dersom han nu ikke kunde komme løs, maatte han jo sulte ihjel. Men det brød Oldenborren sig ikke noget om. Den satte sig med hende paa det største, grønne Blad i Træet, gav hende det Søde af Blomsterne at spise og sagde, at hun var saa nydelig, skjøndt hun slet ikke lignede en Oldenborre. Siden kom alle de andre Oldenborrer, der boede i Træet, og gjorde Visit; de saae paa ''Tommelise,'' og Frøken-Oldenborrerne trak paa Følehornene og sagde: “hun har dog ikke mere end to Been, det seer ynkeligt ud. Hun har ingen Følehorn!” sagde den anden. “Hun er saa smækker i Livet, fy! hun seer ud ligesom et Menneske! Hvor hun er styg!” sagde alle Hun-Oldenborrerne, og saa var ''Tommelise'' dog saa nydelig; det syntes ogsaa den Oldenborre, som havde taget hende, men da alle de andre sagde, hun var hæslig, saa troede han det tilsidst ogsaa og ville slet ikke have hende; hun kunde gaae, hvor hun vilde. De fløi ned af Træet med hende og satte hende paa en Gaaseurt; der græd hun, fordi hun var saa styg, at Oldenborrerne ikke vilde have hende, og saa var hun dog den deiligste, man kunde tænke sig, saa fiin og klar som det skjønneste Rosenblad.

Hele Sommeren igjennem levede den stakkels ''Tommelise'' ganske alene i den store Skov. Hun flettede sig en Seng af Græsstraa og hang den under et stort Skræppeblad, saa kunde det ikke regne paa hende; hun pillede det Søde af Blomsterne og spiste, og drak af Duggen, der hver Morgen stod paa Bladene; saaledes gik Sommer og Efteraar, men nu kom Vinteren, den kolde, lange Vinter. Alle Fuglene, der havde sjunget saa smukt for hende, fløi deres Vei, Træerne og Blomsterne visnede, det store Skræppeblad, hun havde boet under, rullede sammen og blev kun en guul, vissen Stilk, og hun frøs saa forskrækkeligt, for hendes Klæder vare itu og hun var selv saa fiin og lille, den stakkels ''Tommelise,'' hun maatte fryse ihjel. Det begyndte at snee og hver Sneefnug, der faldt paa hende, var, som naar man kaster en heel Skuffe fuld paa os, thi vi ere store og hun var kun en Tomme lang. Saa svøbte hun sig ind i et vissent Blad, men det vilde ikke varme, hun rystede af Kulde.

Tæt udenfor Skoven, hvor hun nu var kommet, laae en stor Kornmark, men Kornet var forlænge siden borte, kun de nøgne, tørre Stubbe stode op af den frosne Jord. De vare ligesom en heel Skov for hende at gaae imellem, o, hun rystede saadan af Kulde. Saa kom hun til Markmusens Dør. Den var et lille Hul inde under Korn-Stubbene. Der boede Markmusen luunt og godt, havde hele Stuen fuld af Korn, et deiligt Kjøkken og Spiiskammer. Den stakkels ''Tommelise'' stillede sig indenfor Døren, ligesom en anden fattig Tiggerpige og bad om et lille Stykke af et Bygkorn, for hun havde i to Dage ikke faaet det mindste at spise.

“Din lille Stakkel!” sagde Markmusen, for det var igrunden en god gammel Markmuus, “kom Du ind i min varme Stue og spiis med mig!”

Da hun nu syntes godt om ''Tommelise,'' sagde hun: “Du kan gjerne blive hos mig i Vinter, men Du skal holde min Stue pæn reen og fortælle mig Historier, for dem holder jeg meget af,” og ''Tommelise'' gjorde, hvad den gode, gamle Markmuus forlangte og havde det da grumme godt.

“Nu faae vi nok snart Besøg!” sagde Markmusen, “min Naboe pleier hver Ugesdag at besøge mig. Han sidder bedre endnu inden Vægge, end jeg; har store Sale og gaaer med saadan en deilig, sort Fløielspels! bare Du kunde faae ham til Mand, saa var Du godt forsørget; men han kan ikke see. Du maa fortælle ham de nydeligste Historier, Du veed!”

Men det brød ''Tommelise'' sig ikke om, hun vilde slet ikke have Naboen, for han var en Muldvarp. Han kom og gjorde Visit i sin sorte Fløielspels, han var saa riig og saa lærd, sagde Markmusen, hans Huusleilighed var ogsaa over tyve Gange større, end Markmusens, og Lærdom havde han, men Solen og de smukke Blomster kunde han slet ikke lide, dem snakkede han ondt om, for han havde aldrig seet dem. ''Tommelise'' maatte synge og hun sang baade “Oldenborre flyv, flyv!” og “Munken gaaer i Enge,” saa blev Muldvarpen forliebt i hende, for den smukke Stemmes Skyld, men han sagde ikke noget, han var saadan en sindig Mand. —

Han havde nylig gravet sig en lang Gang gjennem Jorden fra sit til deres Huus, i den fik Markmusen og ''Tommelise'' Lov til at spadsere, naar de vilde. Men han bad dem ikke blive bange for den døde Fugl, som laae i Gangen; det var en heel Fugl med Fjær og Næb, der vist var død for ganske nylig, da Vinteren begyndte, og nu gravet ned, just hvor han havde gjort sin Gang.

Muldvarpen tog et Stykke Trøske i Munden, for det skinner jo ligesom Ild i Mørke, og gik saa foran og lyste for dem i den lange, mørke Gang; da de saa kom, hvor den døde Fugl laae, satte Muldvarpen sin brede Næse mod Loftet og stødte Jorden op, saa der blev et stort Hul, som Lyset kunde skinne ned igjennem. Midt paa Gulvet laae en død Svale, med de smukke Vinger trykkede fast ind om Siderne, Benene og Hovedet trukne ind under Fjedrene; den stakkels Fugl var bestemt død af Kulde. Det gjorde ''Tommelise'' saa ondt for den, hun holdt saa meget af alle de smaa Fugle, de havde jo hele Sommeren sjunget og qviddret saa smukt for hende, men Muldvarpen stødte til den med sine korte Been og sagde: “Nu piber den ikke meer! det maa være ynkeligt at blive født til en lille Fugl! Gud skee Lov, at ingen af mine Børn blive det; saadan en Fugl har jo ingen Ting uden sit Quivit og maa sulte ihjel til Vinteren!”

“Ja, det maa I, som en fornuftig Mand, nok sige,” sagde Markmusen. “Hvad har Fuglen for al sit Quivit, naar Vinteren kommer? Den maa sulte og fryse; men det skal vel ogsaa være saa stort!”

''Tommelise'' sagde ikke noget, men da de to andre vendte Ryggen til Fuglen, bøiede hun sig ned, skjød Fjedrene tilside, der laae over dens Hoved, og kyssede den paa de lukkede Øine. “Maaskee var det den, som sang saa smukt for mig i Sommer,” tænkte hun, “hvor den skaffede mig megen Glæde, den kjære, smukke Fugl!”

Muldvarpen stoppede nu Hullet til, som Dagen skinnede igjennem, og fulgte saa Damerne hjem. Men om Natten kunde ''Tommelise'' slet ikke sove, saa stod hun op af sin Seng og flettede af Hø et stort smukt Teppe, og det bar hun ned og bredte rundt om den døde Fugl, lagde blød Bomuld, hun havde fundet i Markmusens Stue, paa Siderne af Fuglen, for at den kunde ligge varmt i den kolde Jord.

“Farvel Du smukke lille Fugl!” sagde hun, “Farvel og Tak for din deilige Sang i Sommer, da alle Træerne vare grønne og Solen skinnede saa varmt paa os!” Saa lagde hun sit Hoved op til Fuglens Bryst, men blev i det samme ganske forskrækket, thi det var ligesom noget bankede der indenfor. Det var Fuglens Hjerte. Fuglen var ikke død, den laae i Dvale, og var nu bleven opvarmet og fik Liv igjen.

Om Efteraaret saa flyve alle Svalerne bort til de varme Lande, men er der een der forsinker sig, saa fryser den saaledes, at den falder ganske død ned, bliver liggende, hvor den falder, og den kolde Snee lægger sig ovenover.

''Tommelise'' rystede ordentligt, saa forskrækket var hun blevet, for Fuglen var jo en stor, stor en imod hende, der kun var en Tomme lang, men hun tog dog Mod til sig, lagde Bomulden tættere om den stakkels Svale, og hentede et Krusemynteblad, hun selv havde havt til Overdyne, og lagde det over Fuglens Hoved.

Næste Nat listede hun sig igjen ned til den, og da var den ganske levende, men saa mat, den kunde kun et lille Øieblik lukke sine Øine op og see ''Tommelise,'' der stod med et Stykke Trøske i Haanden, for anden Lygte havde hun ikke.

“Tak skal Du have, Du nydelige lille Barn!” sagde den syge Svale til hende, “jeg er blevet saa deilig opvarmet! snart faaer jeg mine Kræfter og kan flyve igjen, ude i det varme Solskin!”

“O!” sagde hun, “det er saa koldt udenfor, det sneer og fryser! bliv Du i din varme Seng, jeg skal nok pleie Dig!”

Hun bragte da Svalen Vand i et Blomsterblad, og den drak og fortalte hende, hvorledes den havde revet sin ene Vinge paa en Tornebusk og kunde derfor ikke flyve saa stærkt, som de andre Svaler, som da fløi bort, langt bort til de varme Lande. Den var da tilsidst faldet ned paa Jorden, men mere kunde den ikke huske, og vidste slet ikke, hvorledes den var kommet her.

Hele Vinteren blev den nu hernede og ''Tommelise'' var god imod den og holdt saa meget af den; hverken Muldvarpen eller Markmusen fik det mindste at vide derom, for de kunde jo ikke lide den stakkels fattige Svale.

Saasnart Foraaret kom og Solen varmede ind i Jorden, sagde Svalen Farvel til ''Tommelise,'' der aabnede Hullet, som Muldvarpen havde gjort ovenover. Solen skinnede saa deiligt ind til dem, og Svalen spurgte, om hun ikke vilde følge med, hun kunde sidde paa dens Ryg, de vilde flyve langt ud i den grønne Skov. Men ''Tommelise'' vidste, det vilde bedrøve den gamle Markmuus, om hun saaledes forlod hende.

“Nei, jeg kan ikke!” sagde ''Tommelise.'' “Farvel, farvel! Du gode, nydelige Pige!” sagde Svalen og fløi ud i Solskinnet. ''Tommelise'' saae efter den, og Vandet kom i hendes Øine, for hun holdt saa meget af den stakkels Svale.

“Qvivit! qvivit!” sang Fuglen og fløi ind i den grønne Skov. —

''Tommelise'' var saa bedrøvet. Hun fik slet ikke Lov at komme ud i det varme Solskin; Kornet, der var saaet paa Ageren, henover Markmusens Huus, voxte ogsaa høit op i Veiret, det var en heel tyk Skov for den stakkels lille Pige, som jo kun var en Tomme lang.

“Nu skal Du i Sommer sye paa dit Udstyr!” sagde Markmusen til hende, for nu havde Naboen, den kjedelige Muldvarp i den sorte Fløielspels, friet til hende. “Du skal have baade Uldent og Linned! Du skal have at sidde og ligge paa, naar Du bliver Muldvarpens Kone!”

''Tommelise'' maatte spinde paa Haandteen, og Markmusen leiede fire Ædderkoppe til at spinde og væve Nat og Dag. Hver Aften gjorde Muldvarpen Visit og snakkede da altid om, at naar Sommeren fik Ende, saa skinnede Solen ikke nær saa varmt, den brændte jo nu Jorden fast, som en Steen; ja naar Sommeren var ude, saa skulde Brylluppet staae med ''Tommelise;'' men hun var slet ikke fornøiet, for hun holdt ikke noget af den kjedelige Muldvarp. Hver Morgen, naar Solen stod op, og hver Aften, naar den gik ned, listede hun sig ud i Døren og naar saa Vinden skilte Toppene af Kornet ad, saa at hun kunde see den blaa Himmel, tænkte hun paa, hvor lyst og smukt der var herude, og ønskede saameget, at hun igjen maatte faae den kjære Svale at see; men den kom aldrig mere, den fløi vist langt borte i den smukke grønne Skov.

Da det nu blev Efteraar, havde ''Tommelise'' hele sit Udstyr færdigt.

“Om fire Uger skal Du have Bryllup!” sagde Markmusen til hende. Men ''Tommelise'' græd og sagde, hun vilde ikke have den kjedelige Muldvarp.

“Snik snak!” sagde Markmusen, “gjør Dig ikke obsternasig, for ellers skal jeg bide Dig med min hvide Tand! Det er jo en deilig Mand, Du faaer! hans sorte Fløielspels har Dronningen selv ikke Mage til! Han har baade i Kjøkken og Kjælder. Tak Du Gud for ham!”

Saa skulde de have Bryllup. Muldvarpen var allerede kommet, for at hente ''Tommelise;'' hun skulde boe med ham, dybt nede under Jorden, aldrig komme ud i den varme Sol, for den kunde han ikke lide. Det stakkels Barn var saa bedrøvet, hun skulde nu sige den smukke Sol farvel, som hun dog hos Markmusen havde faaet Lov at see paa i Døren.

“Farvel, Du klare Sol!” sagde hun og rakte Armene høit op i Veiret, gik ogsaa en lille Smule udenfor Markmusens Huus; thi nu var Kornet høstet, og her stod kun de tørre Stubbe. “Farvel, farvel!” sagde hun og slog sine smaa Arme om en lille rød Blomst, der stod. “Hils den lille Svale fra mig, dersom Du faaer den at see!”

“Qvivit, qvivit!” sagde det i det samme over hendes Hoved; hun saae op, det var den lille Svale, der just kom forbi. Saasnart den saae ''Tommelise,'' blev den saa fornøiet; hun fortalte den, hvor nødig hun vilde have den stygge Muldvarp til Mand, og at hun saa skulde boe dybt under Jorden, hvor aldrig Solen skinnede. Hun kunde ikke lade være at græde derved.

“Nu kommer den kolde Vinter,” sagde den lille Svale, “jeg flyver langt bort til de varme Lande, vil Du følge med mig? Du kan sidde paa min Ryg! bind Dig kun fast med dit Livbaand, saa flyve vi bort fra den stygge Muldvarp og hans mørke Stue, langt bort over Bjergene til de varme Lande, hvor Solen skinner smukkere end her, hvor der altid er Sommer og deilige Blomster. Flyv kun med mig, Du søde lille ''Tommelise,'' som har reddet mit Liv, da jeg laae forfrossen i den mørke Jordkjelder!”

“Ja, jeg vil følge med Dig!” sagde ''Tommelise,'' og satte sig op paa Fuglens Ryg, med Fødderne paa dens udbredte Vinge, bandt sit Belte fast i een af de stærkeste Fjær og saa fløi Svalen høit op i Luften, over Skov og over Sø, høit op over de store Bjerge, hvor der altid ligger Snee, og ''Tommelise'' frøs i den kolde Luft, men saa krøb hun ind under Fuglens varme Fjær og stak kun det lille Hoved frem for at see al den Deilighed under sig.

Saa kom de til de varme Lande. Der skinnede Solen meget klarere end her, Himlen var to Gange saa høi og paa Grøfter og Gjærder voxte de deiligste grønne og blaa Viindruer. I Skovene hang Citroner og Appelsiner, her duftede af Myrther og Krusemynter, og paa Landeveien løb de nydeligste Børn og legede med store brogede Sommerfugle. Men Svalen fløi endnu længer bort, og det blev smukkere og smukkere. Under de deiligste grønne Træer ved den blaa Søe, stod et skinnende hvidt Marmorslot, fra de gamle Tider, Viinrankerne snoede sig op om de høie Piller; der øverst oppe vare mange Svalereder, og i en af disse boede Svalen, som bar ''Tommelise.'' —

“Her er mit Huus!” sagde Svalen; “men vil Du nu selv søge Dig een af de prægtige Blomster ud, som groe dernede, saa skal jeg sætte Dig der og Du skal faae det saa nydeligt, Du vil ønske det!”

“Det var deiligt!” sagde hun, og klappede med de smaa Hænder.

Der laae en stor hvid Marmorsøile, som var faldet om paa Jorden og knækket i tre Stykker, men mellem disse voxte de smukkeste store hvide Blomster. Svalen fløi ned med ''Tommelise'' og satte hende paa et af de brede Blade; men hvor forundret blev hun ikke! der sad en lille Mand midt i Blomsten, saa hvid og gjennemsigtig, som han var af Glas; den nydeligste Guldkrone havde han paa Hovedet og de deiligste klare Vinger paa Skuldrene, selv var han ikke større end ''Tommelise.'' Han var Blomstens Engel. I hver Blomst boede der saadan en lille Mand eller Kone, men denne var Konge over dem allesammen.

“Gud, hvor han er smuk!” hvidskede ''Tommelise'' til Svalen. Den lille Prinds blev saa forskrækket for Svalen, thi den var jo en heel Kjæmpefugl imod ham, der var saa lille og fiin, men da han saae ''Tommelise,'' blev han saa glad, hun var den allersmukkeste Pige, han endnu havde seet. Derfor tog han sin Guldkrone af sit Hoved og satte paa hendes, spurgte, hvad hun hed og om hun vilde være hans Kone, saa skulde hun blive Dronning over alle Blomsterne! Ja det var rigtignok en Mand, anderledes, end Skruptudsens Søn og Muldvarpen med den sorte Fløielspels. Hun sagde derfor ja til den deilige Prinds og fra hver Blomst kom en Dame eller Herre, saa nydelig, det var en Lyst, hver bragte ''Tommelise'' en Present, men den bedste af alle var et Par smukke Vinger af en stor hvid Flue; de bleve hæftede paa ''Tommelises'' Ryg og saa kunde hun ogsaa flyve fra Blomst til Blomst; der var saadan en Glæde og den lille Svale sad oppe i sin Rede og sang for dem, saa godt den kunde, men i Hjertet var den dog bedrøvet, for den holdt saa meget af ''Tommelise'' og vilde aldrig have været skilt fra hende.

“Du skal ikke hedde ''Tommelise!”'' sagde Blomstens Engel til hende, “det er et stygt Navn, og Du er saa smuk. Vi ville kalde Dig ''Maja!”''

“Farvel! farvel!” sagde den lille Svale, og fløi igjen bort fra de varme Lande, langt bort tilbage til Danmark; der havde den en lille Rede over Vinduet, hvor Manden boer, som kan fortælle Eventyr, for ham sang den “quivit, quivit!” derfra have vi hele Historien.

[[en:Thumbelina]]

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skuffelse og Trøst</title>
    <id>1409</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4792</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:53:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Skuffelse og Trøst]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[I det Frie]]
| næste=[[Menneskets Skabelse]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Skuffelse og Trøst
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Skuffelse og Trøst.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Jeg var et Barn, paa Livets Klippekyst
|-
|||Opkastet af det store Ocean;
|-
|||Forundret skuede jeg Himlens Sol
|-
|||Og Nattens Stjerner vandre over mig,
|-
|5||Og Aftnens Sky'r, lig gyldne Tryllelande,
|-
|||Henglide i det sølvblaae Ætherhav;
|-
|||Hver lille Blomst, hvert Kryb og hver en Steen
|-
|||Jeg maatte staae og undrende betragte;
|-
|||Thi Alt var mig saa sært, saa grændseløst
|-
|10||Og stort og herligt i den nye Verden.
|-
|||Paa Blomsterengen, hvor jeg gik, omflagred'
|-
|||En Mængde Alfer mig paa Fuglevinger;
|-
|||De putted' mig de røde Bær i Munden,
|-
|||Og rystede den tunge, gule Pære
|-
|15||Fra Grenen overgivne i mit Skjød;
|-
|||Til Lærkens Rede førte de mig hen,
|-
|||Og fiskede med mig ved Skovens Aa,
|-
|||Hvor Hundesteilen bed paa Knappenaalen.
|-
|||Vi leged' Skjul, Tagfat og Tampen brænder,
|-
|20||Og dandsed' om det lyse Juletræ,
|-
|||Til Søvnen lukkede mit Øie til.
|-
|||En himmelsk Fee, med Stjerner om sin Pande,
|-
|||Med Foraarsblomster smykt, og i et Slør,
|-
|||Af lette Regnbu'farver kunstigt vævet,
|-
|25||Ved Haanden førte mig, og Farve fik
|-
|||Og Liv og Sprog hver Ting, hvorpaa hun peged';
|-
|||En Lilje bar hun i sin Haand som Scepter,
|-
|||Og sang om Englene i Himmerig,
|-
|||Om fangne Prindser og den nøgne Havfru',
|-
|30||Som boer blandt Siv, dybt i det vaade Hav,
|-
|||Og slaaer i Maaneskin sin gyldne Harpe.
|-
|||Saa sang hun og om Trolde og om Nisser,
|-
|||Til angst jeg under Dynen krøb, og drømte
|-
|||Den hele Nat om hendes Æventyr;
|-
|35||Men Alt, hvad hun fortalte mig, hun sagde,
|-
|||Jeg skulde skue skjønnere og større
|-
|||Hist bag ved Grændsebjerget, hvortil Stien
|-
|||Sig slynged' yndig over Blomsterengen.
|-
|||Da greb mig mægtig Længsel; bort jeg kasted'
|-
|40||Mit Legetøi og skuede kun fremad,
|-
|||Hvor Landet, det Forjettede, sig hæved';
|-
|||Saa let som Gemsen klavrede jeg snart
|-
|||Ved hendes Haand op ad den steile Klippe —
|-
|||En rosenfarvet Taage dækked' trindt
|-
|45||Den vide Udsigt; Alt var Lys og Glands;
|-
|||Da greb en Hvirvelvind i mine Lokker,
|-
|||Og skilte Taagen — ak! men skuffet stod jeg —
|-
|||Det Land, hvorom hun taled', laae nu mørkt
|-
|||Og sørgeligt som Heden udbredt for mig,
|-
|50||Med Storm og Slud, med Tidsler og med Fjelde;
|-
|||Lig Rovdyr tumled' Menneskerne vildt
|-
|||Iblandt hverandre; Raab og hæse Skrig,
|-
|||Af Armod, Hævn og rasende Bacchanter,
|-
|||Klang i mit Øre op fra Taagedalen.
|-
|55||Forbauset saae jeg, at jeg selv nu var
|-
|||Ei meer et Barn, men voxet op fra Legen —
|-
|||Den hvide Lilje knækket laa i Støvet;
|-
|||Og haardt en Iling pidsked' i mit Ansigt.
|-
|||Mørk saae jeg om til min Ledsagerinde;
|-
|60||Men see: hun var forsvunden! og der stod
|-
|||En Genius, med Alvor i sit Øie;
|-
|||De dunkle Lokker rulled' tykt og kraftigt
|-
|||Omkring den tankefulde Pande ned;
|-
|||Men Alferne var' svundne, Rosenskjæret
|-
|65||Og al den drømte, rige Herlighed.
|-
|||Da hælded' jeg mig op til Englens Bryst
|-
|||Og græd, men mild den taled': „Stands din Taare,
|-
|||Bag Tidens vilde Bølger finder du
|-
|||Det Trylleland med evig Morgenrøde,
|-
|70||Hvorom dig Feen ved din Vugge sang!
|-
|||Kun længere er Veien; derfor Hvilen
|-
|||Skal smage doppelt sød, naar Maalet naaes!
|-
|||En rastløs Kamp er Livet! Først ved Striden
|-
|||Kan Seier faaes; og seig er Den, der frygter
|-
|75||At kaste Handsken kjekt til Strid mod Ondskab
|-
|||Og Sorg og alle Tidens mørke Aander!
|-
|||En hellig Ledestjerne funkler hist,
|-
|||Høit over Golgatha, i evig Klarhed;
|-
|||Den skal Du følge, da vil Taalmods Engel
|-
|80||Dig, som Tobias' Søn, fra Reisen føre
|-
|||Til evig Fryd hjem i din Faders Huus!
|-
|||Saa vælg nu hvad du vil i Livets Færdsel:
|-
|||Din Villie er din; men Gud er Herren!”
|-
|||Saa taled' den og svandt, og Blodet steg
|-
|85||Varmt til mit Hjerte op; jeg standsed' Taaren,
|-
|||og iled' freidig ind i Verdens Tummel.
|-
|||Hist saae jeg Krigen i et Hav af Blod
|-
|||At storme frem med seierrige Faner;
|-
|||Mod Himlen Flammen slog af tændte Byer,
|-
|90||Og Taarne ravede og sank i Gruus;
|-
|||Og Troner steg' og faldt, som i en Leg,
|-
|||Mens Qvinder jamred' med udslagne Haar;
|-
|||Thi over Saarede og Døde gik
|-
|||Det frem i Buldertrav og Trommehvirvel,
|-
|95||Til Skytset taug; og haardt Lemlestede
|-
|||Med Laurbærkrandse smykkedes af Æren.
|-
|||Beundrende jeg skued' den, men gjøs;
|-
|||Thi hvert et Laurbærblad var rødt af Blod. —
|-
|||Nu traf mit Øie paa en gammel, rynket,
|-
|100||Spidsnæset Puger: Vinding var hans Navn.
|-
|||En Guldvægt holdt han i sin Haand, og talte
|-
|||Paa Fingrene, mens Munden mumled' Brøker.
|-
|||En talløs Sværm af Høkre, Pantejøder
|-
|||Og Aagerkarle færdedes omkring ham;
|-
|105||For dem var' Blomst og Fugl og Stjerne Daarskab,
|-
|||Og kun solid den fyldte Pengepung.
|-
|||Uvillig vendte jeg mig bort, og saae
|-
|||I Skoven fjernt en Eneboerhytte,
|-
|||Hvor Grubleren sad tankefuld og stirred'
|-
|110||Paa Menneskernes underlige Færdsel;
|-
|||Jeg saae ham bygge sig et Babeltaarn
|-
|||Af ny Systemer, indtil han erkjendte:
|-
|||Alt, hvad jeg veed, er, at jeg Intet veed!
|-
|||Med aabent Øre undrende jeg lytted'
|-
|115||Til mangt et Ord, der strømmed' fra hans Læbe;
|-
|||Men, altfor kold var Gubben for mit Hjerte,
|-
|||Og videre med Længsel fløi mit Blik.
|-
|||Ved Punkt for Punkt det dvælede; men Intet
|-
|||Mig fængsled' heelt. Da skued' jeg med eet,
|-
|120||I Blomsterdalen Poesiens Engel
|-
|||At stemme Harpen efter Bølgens Sqvulpen,
|-
|||Med ildfuldt Øie, morgenrøde Kinder
|-
|||Og Svanevinger stræbende mod Solen.
|-
|||Den ligned' Feen i min Barndomsdrøm;
|-
|125||Mit tabte Eden maled' den, med Penslen
|-
|||I Himlens Pragt af Rosenfarver dyppet;
|-
|||Og Dalens Hyrder kom, og kaade Fauner,
|-
|||Og skjønne Gratier, og barske Helte
|-
|||At lytte til den gyldne Lyras Klang.
|-
|130||Snart bruste Tonen vældigt som Orkanen,
|-
|||Snart klang den sødt som Himmeriges Klokker,
|-
|||Som Nattergalens Sang og Bækkens Rislen;
|-
|||Og mangt et frossent Hjerte smeltede;
|-
|||Og mangen rynket Pande smiled' glat —
|-
|135||Ved Siden af den høie Genjus stod
|-
|||Den lille Nøisomhed, og øste Vandet
|-
|||Af Skovens Kilde med den hule Haand —
|-
|||Hver Tone trængte mig i Sjælen ind:
|-
|||„O,” raabte jeg, „Du Herlige! ja din
|-
|140||Jeg være vil, indtil mit Hjerte brister!
|-
|||Hvo blandt Udødelige er din Lige?
|-
|||Du, som formilder Sorgens skarpe Piil!
|-
|||Du, som mig hæve kan til Livets Ophav,
|-
|||Og smelte Hadet hen til Kjærlighed!
|-
|145||O, tag mig i din Favn, og led mig venlig
|-
|||Ind i din underfulde Helligdom!
|-
|||Og giv mig Flammeord paa Læben til
|-
|||At tolke Hjertets Drømme og dets Længsler,
|-
|||Og bringe Verden til at elske det!”
|-
|150&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Saa taled' jeg. Alvorlig Englen smiled'
|-
|||Og trykked' mig et Luekys paa Kinden —
|-
|||Der brænder det ved Dag og Nat endnu.
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den uartige Dreng</title>
    <id>1410</id>
    <revision>
      <id>3334</id>
      <timestamp>2006-01-04T11:47:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Kategori:Eventyr]]</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----


Der var engang en gammel Digter, saadan en rigtig god gammel Digter. En Aften, han sad hjemme, blev det et forskrækkeligt ondt Veir udenfor; Regnen skyllede ned, men den gamle Digter sad luunt og godt ved sin Kakkelovn, hvor Ilden brændte og Æblerne snurrede.

“Der bliver da ikke en tør Traad paa de Stakler, som ere ude i det Veir!” sagde han, for han var saadan en god Digter.

“O, luk mig op! jeg fryser og er saa vaad!” raabte et lille Barn udenfor. Det græd og bankede paa Døren, medens Regnen skyllede ned og Blæsten ruskede i alle Vinduer.

“Din lille Stakkel!” sagde den gamle Digter, og gik hen at lukke Døren op. Der stod en lille Dreng; han var ganske nøgen og Vandet drev af hans lange gule Haar. Han rystede af Kulde, var han ikke kommet ind, havde han vist maattet døe i det onde Veir.

“Din lille Stakkel!” sagde den gamle Digter og tog ham ved Haanden. “Kom Du til mig, saa skal jeg nok faae Dig varmet! Viin og et Æble skal Du faae, for Du er en deilig Dreng!”

Det var han ogsaa. Hans Øine saae ud som to klare Stjerner, og skjøndt Vandet flød ned af hans gule Haar, krøllede det sig dog saa smukt. Han saae ud, som et lille Englebarn, men var saa bleg af Kulde og rystede over sin hele Krop. I Haanden havde han en deilig Flitsbue, men den var ganske fordærvet af Regnen; alle Couleurerne paa de smukke Pile løbe ud i hinanden af det vaade Veir.

Den gamle Digter satte sig ved Kakkelovnen, tog den lille Dreng paa sit Skjød, vred Vandet af hans Haar, varmede hans Hænder i sine, og kogte sød Viin til ham; saa kom han sig, fik røde Kinder, sprang ned paa Gulvet, og dandsede rundt om den gamle Digter.

“Du er en lystig Dreng!” sagde den Gamle. “Hvad hedder Du?”

“Jeg hedder ''[[da:Amor|Amor]]!”'' svarede han, “kjender Du mig ikke? Der ligger min Flitsbue! den skyder jeg med, kan Du troe! See, nu bliver Veiret godt udenfor; Maanen skinner!”

“Men Din Flitsbue er fordærvet!” sagde den gamle Digter.

“Det var slemt!” sagde den lille Dreng, tog den op og saae paa den. “O, den er ganske tør, har slet ikke lidt nogen Skade! Strængen sidder ganske stram! nu skal jeg prøve den!” saa spændte han den, lagde en Piil paa, sigtede og skjød den gode gamle Digter lige ind i Hjertet: “Kan Du nu see, at min Flitsbue ikke var fordærvet!” sagde han, loe ganske høit og løb sin Vei. Den uartige Dreng! saaledes at skyde paa den gamle Digter, der havde lukket ham ind i den varme Stue, været saa god mod ham og givet ham den deilige Viin og det bedste Æble.

Den gode Digter laae paa Gulvet og græd, han var virkelig skudt lige ind i Hjertet, og saa sagde han: fy! hvor den ''Amor'' er en uartig Dreng! det skal jeg fortælle til alle gode Børn, at de kunne tage sig iagt, og aldrig lege med ham, for han gjør dem Fortræd!”

Alle de gode Børn, Piger og Drenge, han fortalte det til, toge sig saadan iagt for den slemme ''Amor,'' men han narrede dem alligevel, for han er saa udspeculeret! Naar Studenterne gaae fra Forelæsninger, saa løber han ved Siden af dem, med en Bog under Armen og en sort Kjole paa. De kunne slet ikke kjende ham, og saa tage de ham under Armen og troe, det er ogsaa en Student, men saa stikker han dem Pilen ind i Brystet. Naar Pigerne gaae fra Præsten, og naar de staae paa Kirkegulvet, saa er han ogsaa efter dem. Ja, han er alle Tider efter Folk! Han sidder i den store Lysekrone paa Theatret og brænder i lys Lue, saa Folk troe, det er en Lampe, men de mærke siden noget andet. Han løber i Kongenshave og paa Volden! ja, han har engang skudt Din Fader og Moder lige ind i Hjertet! Spørg dem kun ad, saa skal Du høre, hvad de sige. Ja, det er en slem Dreng, den ''Amor,'' ham skal Du aldrig have noget med at gjøre! han er efter alle Folk. Tænk engang, han skjød endogsaa en Piil paa gamle Bedstemoder, men det er længe siden, det er gaaet over; men saadan noget glemmer hun aldrig. Fy, den slemme ''Amor!'' Men nu kjender Du ham! veed, hvad han er for en uartig Dreng!

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Svinedrengen</title>
    <id>1411</id>
    <revision>
      <id>3577</id>
      <timestamp>2006-02-05T16:09:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----


Der var engang en fattig Prinds; han havde et Kongerige, der var ganske lille, men det var da altid stort nok til at gifte sig paa, og gifte sig det vilde han.

Nu var det jo rigtignok noget kjækt af ham, at han turde sige til Keiserens Datter: “vil Du ha' mig?” men det turde han nok, for hans Navn var vidt og bredt berømt, der vare hundrede Prindsesser, som vilde have sagt Tak til, men see om hun gjorde det.

Nu skulle vi høre:

Paa Prindsens Faders Grav voxte der et Rosentræ, o saadant et deiligt Rosentræ; det bar kun hvert femte Aar Blomst, og det kun een eneste, men det var en Rose, der duftede saa sødt, at man ved at lugte til den glemte alle sine Sorger og Bekymringer, og saa havde han en Nattergal, der kunde synge, som om alle deilige Melodier sad i dens lille Strube. Den Rose og den Nattergal skulde Prindsessen have; og derfor kom de begge to i store Sølv-Foderaler og bleve saa sendte til hende.

Keiseren lod dem bære foran sig ind i den store Sal, hvor Prindsessen gik og legede “komme Fremmede”, med sine Hofdamer; og da hun saae de store Foderaler med Presenterne i, klappede hun i Hænderne af Glæde.

“Bare det var en lille Missekat!” sagde hun, — men saa kom Rosentræet frem med den deilige Rose.

“Nei, hvor den er nydelig gjort!” sagde alle Hofdamerne.

“Den er mere end nydelig!” sagde Keiseren, “den er pæn!”

Men Prindsessen følte paa den og saa var hun færdig at græde.

“Fy Papa!” sagde hun, “den er ikke kunstig, den er ''virkelig!”''

“Fy!” sagde alle Hoffolkene, “den er virkelig!”

“Lad os nu først see, hvad der er i det andet Foderal, før vi blive vrede!” meente Keiseren, og saa kom Nattergalen frem; den sang da saa deiligt, at man ligestrax ikke kunde sige noget ondt mod den.

''“Superbe! charmant!”'' sagde Hofdamerne, for de snakkede allesammen fransk, den ene værre, end den anden.

“Hvor den Fugl minder mig om salig Keiserindens Spilledaase,” sagde en gammel Cavaleer; “ak ja! det er ganske den samme Tone, det samme Foredrag!”

“Ja!” sagde Keiseren, og saa græd han, som et lille Barn.

“Jeg skulde dog ikke troe, den er virkelig!” sagde Prindsessen.

“Jo, det er en virkelig Fugl!” sagde de, som havde bragt den.

“Ja lad saa den Fugl flyve,” sagde Prindsessen, og hun vilde paa ingen Maade tillade, at Prindsen kom.

Men han lod sig ikke forknytte; han smurte sig i Ansigtet med Bruunt og Sort, trykkede Kasketten ned om Hovedet og bankede paa.

“God Dag, Keiser!” sagde han, “kunde jeg ikke komme i Tjeneste her paa Slottet.”

“Jo nok!” sagde Keiseren, “jeg trænger til een, som kan passe Svinene! for dem har vi mange af!”

Og saa blev Prindsen ansat, som keiserlig Svinedreng. Han fik et daarligt lille Kammer nede ved Svinestien og her maatte han blive; men hele Dagen sad han og arbeidede, og da det var Aften, havde han gjort en nydelig lille Gryde, rundt om paa den var der Bjælder og saa snart Gryden kogte, saa ringede de saa deiligt og spillede den gamle Melodie:

:“Ach, Du lieber Augustin
:Alles ist væk, væk, væk!”

men det Allerkunstigste var dog, at naar man holdt Fingeren ind i Dampen fra Gryden, saa kunde man strax lugte hvad Mad der blev lavet i hver Skorsteen, der var i Byen; see, det var rigtignok noget andet end den Rose.

Nu kom Prindsessen spadserende med alle sine Hofdamer, og da hun hørte Melodien blev hun staaende og saae saa fornøiet ud; for hun kunde ogsaa spille “Ach, Du lieber Augustin,” det var den eneste hun kunde, men den spillede hun med een Finger.

“Det er jo den jeg kan!” sagde hun, “saa maa det være en dannet Svinedreng! hør! gaae ned og spørg ham, hvad det Instrument koster!”

Og saa maatte een af Hofdamerne løbe ind, men hun tog Klods-Skoe paa. —

“Hvad vil Du have for den Gryde?” sagde Hofdamen.

“Jeg vil have ti Kys af Prindsessen!” sagde Svinedrengen.

“Gud bevar' os!” sagde Hofdamen.

“Ja, det kan ikke være mindre!” svarede Svinedrengen.

“Han er jo uartig!” sagde Prindsessen, og saa gik hun, — men da hun havde gaaet et lille Stykke saa klang Bjælderne saa deiligt:

:“Ach, Du lieber Augustin,
:Alles ist væk, væk, væk!”


“Hør,” sagde Prindsessen, “spørg ham, om han vil have ti Kys af mine Hofdamer!”

“Nei Tak!” sagde Svinedrengen, “ti Kys af Prindsessen, eller jeg beholder Gryden.”

“Hvor det er noget kjedeligt noget!” sagde Prindsessen, “men saa maae I staae for mig, at Ingen faaer det at see!”

Og Hofdamerne stillede sig op for hende, og saa bredte de deres Kjoler ud, og saa fik Svinedrengen de ti Kys og hun fik Gryden.

Naa, der blev en Fornøielse! hele Aftenen og hele Dagen maatte Gryden koge; der var ikke een Skorsteen i hele Byen, uden de vidste hvad der blev kogt der, baade hos Kammerherren og hos Skomageren. Hofdamerne dandsede og klappede i Hænderne.

“Vi veed hvem der skal have sød Suppe og Pandekage! vi veed hvem der skal have Grød og Karbonade! hvor det er interessant!”

“Ja, men hold reen Mund, for jeg er Keiserens Datter!”

“Gud bevar' os!” sagde de Allesammen!

Svinedrengen, det vil sige Prindsen, men de vidste jo ikke andet, end at han var en virkelig Svinedreng, lod ikke Dagen gaae hen uden at han bestilte noget, og saa gjorde han en Skralde, naar man svingede den rundt, klang alle de Valse og Hopsaer, man kjendte fra Verdens Skabelse.

“Men det er ''superb!”'' sagde Prindsessen, i det hun gik forbi, “jeg har aldrig hørt en deiligere Composition! hør! gaae ind og spørg ham, hvad det Instrument koster: men jeg kysser ikke!”

“Han vil have hundrede Kys af Prindsessen!” sagde Hofdamen, som havde været inde at spørge.

“Jeg troer han er gal!” sagde Prindsessen, og saa gik hun; men da hun havde gaaet et lille Stykke, saa blev hun staaende. “Man maa opmuntre Kunsten!” sagde hun, “jeg er Keiserens Datter! Siig ham, han skal faae ti Kys ligesom igaar, Resten kan han tage hos mine Hofdamer!”

“Ja, men vi ville saa nødig!” sagde Hofdamerne.

“Det er Snak!” sagde Prindsessen, “og naar jeg kan kysse ham, saa kan I ogsaa! husk paa, jeg giver Eder Kost og Løn!” og saa maatte Hofdamen ind til ham igjen.

“Hundrede Kys af Prindsessen,” sagde han, “eller hver beholder sit!”

“Staae for!!!” sagde hun, og saa stillede alle Hofdamerne sig for og han kyssede da.

“Hvad kan det dog være for et Opløb dernede ved Svinestien!” sagde Keiseren, der var traadt ud paa Altanen; han gned sine Øine og satte Brillerne paa. “Det er jo Hofdamerne, der ere paa Spil! jeg maa nok ned til dem!” — og saa trak han sine Tøfler op bag i, for det var Skoe, som han havde traadt ned.

Hille den! hvor han skyndte sig!

Saasnart han kom ned i Gaarden, gik han ganske sagte, og Hofdamerne havde saameget at gjøre med at tælle Kyssene, for at det kunde gaae ærligt til, at de slet ikke mærkede Keiseren. Han reiste sig paa Tæerne.

“Hvad for noget!” sagde han, da han saae de kyssedes, og saa slog han dem i Hovedet med sin Tøffel, lige i det Svinedrengen fik det sex og fiirsindstyvende Kys. “Heraus!” sagde Keiseren, for han var vred, og baade Prindsessen og Svinedrengen bleve satte uden for hans Keiserrige.

Der stod hun nu og græd, Svinedrengen skjændte og Regnen skyllede ned.

“Ak, jeg elendige Menneske!” sagde Prindsessen, “havde jeg dog taget den deilige Prinds! ak, hvor jeg er ulykkelig!”

Og Svinedrengen gik bag ved et Træ, tørrede det Sorte og Brune af sit Ansigt, kastede de stygge Klæder og traadte nu frem i sin Prindsedragt, saa deilig, at Prindsessen maatte neie ved det.

“Jeg er kommet til at foragte Dig, Du!” sagde han. “Du vilde ikke have en ærlig Prinds! Du forstod Dig ikke paa Rosen og Nattergalen, men Svinedrengen kunde du kysse for et Spilleværk! nu kan du have det saa godt!” —

Og saa gik han ind i sit Kongerige og lukkede Døren i for hende, saa kunde hun rigtignok synge:

:“Ach, Du lieber Augustin,
:Alles ist væk, væk, væk!”

[[en:The Swineherd]]

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Menneskets Skabelse</title>
    <id>1412</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4783</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:50:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Menneskets Skabelse]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Skuffelse og Trøst]]
| næste=[[Paa Gilleleies Strand]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Menneskets Skabelse
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Menneskets Skabelse.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Engang paa Dovres Klippeblok
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Sad' Valhals Guder!
|-
|||Ei mørke, som i Ragnarok,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Naar Ulven tuder.
|-
|5||Hvor Bjerget over Svælgets Mund
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Sit Hoved hælded',
|-
|||De leged' Skak den Aftenstund
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Ved Sølverkildevældet.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Skjøn Freia sad paa Odurs Skjød,
|-
|10||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og bandt Violer;
|-
|||De røde Æbler Idun bød
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;I gyldne Skaaler;
|-
|||Saa duftende hver Grankogl hang
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;I Solens Flammer;
|-
|15||Med Echo dybt fra Bjerget klang
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Den Dværgepuslings Hammer.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Alt var saa fredeligt, saa tyst
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;I Syd og Norden:
|-
|||Ei mennesk'lige Slægters Bryst
|-
|20||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Beaanded' Jorden;
|-
|||Den søde Viin, de gyldne Ax
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Blev' ei indhøsted',
|-
|||Og roligt tumled' Hjort og Lax
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og Fugl, hvorhen dem lysted'.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Da stak i Kredsen Loke op
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Sin Rævenæse:
|-
|||„Hvad,” raabte han, „om i en Krop
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Lidt Sjæl vi blæse?
|-
|||Snart lægger den en Yngel til,
|-
|30||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Som lystigt støier;
|-
|||Tænk' Jer, hvor sligt et Abespil
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Kan blive tusind' Løier!”
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Og yndigt loe, ved Gudens Kløgt,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Hver Valhals Datter:
|-
|35||Strax Pottemagerleer blev søgt
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;I store Klatter;
|-
|||Men Loke alskens Snaus og Dynd
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Deri indlister:
|-
|||Det, tænkte han, skal blive Synd!
|-
|40||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Den ondskabsfulde Frister!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Til Skroget tog man Askens Skud.
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Der blev en Tumlen:
|-
|||Hvordan det skulde pyntes ud?
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Ja, det var Humlen!
|-
|45||„Ti Hoveder,” var Lokes Ord,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;„Maa Fyren have!”
|-
|||Høit skoggergrinte Asathor,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Det klukked' i hans Mave.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||„Ja,” vedblev Løgnens Gud polidsk,
|-
|50||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;„Ja, paa min Ære!
|-
|||Halv Fugl, halv Oxe og halv Fisk
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Vor Helt maa være!
|-
|||Et Øie for, et andet bag,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Kan bedst ham passe!
|-
|55||Og sæt ham saa, til vort Behag,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;I Tusindbenets Klasse!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Tænk' Jer en Svands paa Bagen sat:
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Hvor han vil logre!
|-
|||Han og den vilde Abekat
|-
|60||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Skal være Svogre!”
|-
|||„Nei,” raabte Odin, „Gjøgler, nei!
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Med Sligt ei narres:
|-
|||Mit Billed: Askur, skaber jeg;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Med Embla skal han parres!”
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|65||Nu alle Guder travl' man saae:
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Een Kroppen trilled';
|-
|||Skjøn Freia ved den lille Taa
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Undselig pilled';
|-
|||Freir dannede den stærke Læg,
|-
|70||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;To Been saa ranke;
|-
|||Thor hentede til Haar og Skjæg,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Fra Ørken, Løvens Manke.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Af Ægir hver en Form med Smiil
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Blev bølgedannet;
|-
|75||Ung Baldur lagde smagfuldt til
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Ved Eet og Andet;
|-
|||Men Odin selv den døde Krop
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Med Hoved kroned':
|-
|||Det, som en Ørn paa Fjeldets Top,
|-
|80||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Paa Skuldren dristigt troned'.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Til Læber man ham Hyben gav,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og Marv til Lænder;
|-
|||Af Perler fra det dybe Hav
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Fik Munden Tænder;
|-
|85||Af Æbleblomsten presset blev
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Til Kinden Farven.
|-
|||Da raabte Asa-Odin: „Lev!”
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og henrykt aanded' Larven.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Og da saa Mennesket var skabt
|-
|90||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Af Jordeleret,
|-
|||Og havde seet sig om og gabt,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og sig formeret;
|-
|||En Gave Valhals Guder hver
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Ham ville skjænke:
|-
|95||Alfader gav ham Guddomsværd,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Med Dybsind til at tænke.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||I Hjertet hældte Baldur ind
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Lidt Blod af Lammet;
|-
|||Skjøn Freia kyssede hans Kind,
|-
|100||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Saa Øiet flammed';
|-
|||Ham Heimdal skar for Tungebaand;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Bragur gav Sangen;
|-
|||Et Tryk af Auka-Thor hans Haand
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Gav Kraft som Smedetangen.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|105||Men Loke loe med bittert Vid:
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;„I kloge Blinde!
|-
|||Troer I med Sligt i Livets Strid,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;At han vil vinde?
|-
|||Nei, jeg vil sætte Kronen paa
|-
|110||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Jert skabte Væsen!
|-
|||Den, jeg begaver, Den skal gaae
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Sit Liv tryg efter Næsen!”
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Saa løb han hen med gusten Kind
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;I Aftenrøden,
|-
|115||Og stak et Faar, og paa en Pind
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Tog Hjernegrøden;
|-
|||Den kasted' han til Grams i Flæng
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Blandt Askurs Sønner:
|-
|||„Pas paa,” han green, „i dette Slæng
|-
|120&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Min Gave meest sig lønner!”
|}

[[Kategori:Poesi]]
[[Kategori:Nordisk mytologi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Paa Gilleleies Strand</title>
    <id>1413</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4784</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:50:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Paa Gilleleies Strand]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Menneskets Skabelse]]
| næste=[[Morgen og Aften]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Paa Gilleleies Strand
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Paa Gilleleies Strand.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Paa Havets Bred
|-
|||Jeg sidder ene,
|-
|||Med Øiet kjed
|-
|||Af Verdens Scene.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|5||Det gjør saa godt,
|-
|||At skue Noget,
|-
|||Det vilde Graat
|-
|||Paa alt det Broged'.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Ved Skræntens Fod
|-
|10||Nordhavet ruller;
|-
|||Den stemmer mod
|-
|||Sin Kæmpeskulder.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||To Egetræer,
|-
|||Forknyt' for Blæsten,
|-
|15||Lidt Græs jeg seer;
|-
|||Alt dødt forresten.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Dog hist en And
|-
|||Paa Bølgen vugger,
|-
|||Hvor Solens Brand
|-
|20||I Vesten dukker.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Du vilde Fugl,
|-
|||Laan mig din Vinge!
|-
|||Fra Jordens Muld
|-
|||Jeg gad mig svinge!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Derud! Derud!
|-
|||Langt i det Fjerne!
|-
|||Til Storm og Slud
|-
|||Fik kjølt min Hjerne. —
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Sin Jettekrop
|-
|30||En Sky nu løfter,
|-
|||Mod Himlen op,
|-
|||Fra Kullens Kløfter.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Den ligner Thor;
|-
|||Høit Hamren gløder;
|-
|35||Havormen snoer
|-
|||Sig ved hans Fødder.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Paa denne Steen
|-
|||Sad' Tre vi sammen;
|-
|||Nu staaer her Een
|-
|40||I Aftenflammen.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Med Sympathi
|-
|||Steg' vore Tanker;
|-
|||Nu Hver sin Sti
|-
|||I Verden vanker.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|45||Saa blegner Alt
|-
|||I Livets Ramme;
|-
|||Som Sagn, fortalt
|-
|||Af snaksom Amme.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Seer Bølgen Du:
|-
|50||Et Spil for Vinde? —
|-
|||Hvo kan den nu
|-
|||I Dybet finde?
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Født, synke træt
|-
|||Blandt trende Fjæle!
|-
|55||Lidt Aandedræt! —
|-
|||Det er det Hele!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||I tusind Aar
|-
|||Blev Drøv det tygget:
|-
|||Naar ender, naar:&lt;br&gt;
|-
|60&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Spectakelstykket?
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Morgen og Aften</title>
    <id>1414</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4785</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:51:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Morgen og Aften]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Paa Gilleleies Strand]]
| næste=[[Gurre Ruin]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Morgen og Aften
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Morgen og Aften.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Herlig er du vel, o gyldne Morgen,
|-
|||I din evigfriske Ungdomsglands!
|-
|||Lysets Barn, du kjender ei til Sorgen;
|-
|||Duggen perler fra din Rosenkrands!
|-
|5||Som Opstandelsens Cherub du iler
|-
|||Frem af Paradisets Port i Øst,
|-
|||Og, som Bruden efter Natten, hviler
|-
|||Rødmende din Kind til Jordens Bryst!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Medens Lærken fløiter paa din Skulder,
|-
|10||Føler Livet henrykt, det er til!
|-
|||Ak — men Stjerneteppet du opruller
|-
|||For det store Verdens-Sørgespil!
|-
|||Hør, hvor vildt de tumle sig og støie;
|-
|||See, den Vise ryster Lokken stum,
|-
|15||Medens Digteren med sorgfuldt Øie
|-
|||Søger om et tabt Elysium!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Syndens vilde Kræfter op du vækker:
|-
|||Som Giganter storme de til Strid!
|-
|||Sjælen, ligt Polypen, graadig strækker
|-
|20||Hundred' Længsels Arme hid og did!
|-
|||Hist om Arons Guldkalv Daaren dandser;
|-
|||Her staaer Dyden, betlende om Brød; —
|-
|||Hvilken Farce, fuld af plumpe Sandser,
|-
|||Fuld af Daarskab, Smaalighed og Nød!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Dog, du Straalende, jeg maa dig hylde,
|-
|||Medens Hjertet eier Ungdomsmod:
|-
|||Livet breder du i al dets Fylde
|-
|||Som et broget Teppe for min Fod.
|-
|||Men din drømmende, din ældre Søster:
|-
|30||Aftnen — Aftnen elsker jeg dog meer,
|-
|||Hun, som samler Tanken, hun, som trøster
|-
|||Og i Barmens skjulte Dyb mig seer!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Ja, til dig, du vemodsfulde Høie!
|-
|||Ja, til dig, du drømmerige Qvæld,
|-
|35||Med dit engleklare Stjerneøie,
|-
|||Hælder Hovedet min trætte Sjæl,
|-
|||Medens svundne Dages Minder svæve,
|-
|||Venligt klagende, mit Blik forbi,
|-
|||Og igjennem Lyrens Strenge bæve
|-
|40||Ahnelser om evig Harmonie!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Stille Dæmring hviler over Dalen;
|-
|||Alt er Guld og Purpur og Azur;
|-
|||Hellig Vemod fløiter Nattergalen,
|-
|||I den tause, drømmende Natur.
|-
|45||Bølgen kruses af de milde Vinde;
|-
|||Nu et Pladsk — nu eet, og nu igjen —
|-
|||Kom i denne Stund min værste Fjende,
|-
|||Kjærlig rakte jeg ham Haand som Ven!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Ja, de mørke, urofulde Kræfter
|-
|50||Synke alle i dit Skjød til Blund;
|-
|||Stille sidder du og tænker efter,
|-
|||Taus, med Rosenfingren paa din Mund;
|-
|||Medens Millioner Flammetunger
|-
|||Synke ned paa Engen ovenfra,
|-
|55||Og hvert Straa og Blad paa Jorden sjunger
|-
|||Saligt hviskende Haleluja!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||O modtag, du Herlige, fra Støvet
|-
|||Dette vemodsfulde Hjertes Priis!
|-
|||Hør, hvad Sjælen drømmende i Svøbet
|-
|60&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Laller om sit tabte Paradiis! —
|-
|||Skjænk din Sanger stedse Trøst og Hvile,
|-
|||Til han lægger træt sin Vandringsstav,
|-
|||Til engang du skal i Høsten smile,
|-
|||En guldvinget Seraph, paa hans Grav!
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den standhaftige Tinsoldat</title>
    <id>1415</id>
    <revision>
      <id>3332</id>
      <timestamp>2006-01-04T11:45:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Kategori:Eventyr]]</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----


Der var engang fem og tyve Tinsoldater, de vare alle Brødre, thi de vare fødte af en gammel Tinskee. Geværet holdt de i Armen og Ansigtet satte de lige ud; rød og blaa, nok saa deilig var Uniformen. Det Allerførste, de hørte i denne Verden, da Laaget blev taget af Æsken, hvori de laae, var det Ord: “Tinsoldater!” det raabte en lille Dreng og klappede i Hænderne; han havde faaet dem, for det var hans Geburtsdag, og stillede dem nu op paa Bordet. Den ene Soldat lignede livagtig den anden, kun en eneste var lidt forskjellig; han havde eet Been, thi han var blevet støbt sidst, og saa var der ikke Tin nok; dog stod han ligesaa fast paa sit ene, som de andre paa deres to, og det er just ham, som bliver mærkværdig.

Paa Bordet, hvor de bleve stillede op, stod meget andet Legetøi; men det, som faldt meest i Øinene, var et nydeligt Slot af Papir. Gjennem de smaa Vinduer kunde man see lige ind i Salene. Udenfor stode smaa Træer, rundtom et lille Speil, der skulde see ud som en Sø; Svaner af Vox svømmede derpaa og speilede sig. Det var altsammen nydeligt, men det Nydeligste blev dog en lille Jomfru, som stod midt i den aabne Slotsdør; hun var ogsaa klippet ud af Papir, men hun havde et Skjørt paa af det klareste Linon og et lille smalt blaat Baand over Skulderen ligesom et Gevandt; midt i det sad en skinnende Paillette, lige saa stor som hele hendes Ansigt. Den lille Jomfru strakte begge sine Arme ud, for hun var en Dandserinde, og saa løftede hun sit ene Been saa høit i Veiret, at Tinsoldaten slet ikke kunde finde det og troede, at hun kun havde eet Been ligesom han.

“Det var en Kone for mig!” tænkte han; “men hun er noget fornem, hun boer i et Slot, jeg har kun en Æske, og den ere vi fem og tyve om, det er ikke et Sted for hende! dog jeg maa see at gjøre Bekjendtskab!” og saa lagde han sig saa lang han var bag en Snuustobaksdaase, der stod paa Bordet; der kunde han ret see paa den lille fine Dame, som blev ved at staae paa eet Been, uden at komme ud af Balancen.

Da det blev ud paa Aftenen, kom alle de andre Tinsoldater i deres Æske og Folkene i Huset gik til Sengs. Nu begyndte Legetøiet at lege, baade at komme Fremmede, føre Krig og holde Bal; Tinsoldaterne raslede i Æsken, for de vilde være med, men de kunde ikke faae Laaget af. Nøddeknækkeren slog Kaalbøtter, og Griffelen gjorde Commers paa Tavlen; det var et Spektakel saa Kanarifuglen vaagnede, og begyndte at snakke med, og det paa Vers. De to eneste, som ikke rørte sig af Stedet, var Tinsoldaten og den lille Dandserinde; hun holdt sig saa rank paa Taaspidsen og begge Armene udad; han var ligesaa standhaftig paa sit ene Been, hans Øine kom ikke et Øieblik fra hende.

Nu slog Klokken tolv, og klask, der sprang Laaget af Snuustobaksdaasen, men der var ingen Tobak i, nei, men en lille sort Trold, det var saadant et Kunststykke.

“Tinsoldat!” sagde Trolden, “vil Du holde dine Øine hos Dig selv!”

Men Tinsoldaten lod, som han ikke hørte det.

“Ja bi til imorgen!” sagde Trolden.

Da det nu blev Morgen, og Børnene kom op, blev Tinsoldaten stillet hen i Vinduet, og enten det nu var Trolden eller Trækvind, ligemed eet fløi Vinduet op og Soldaten gik ud paa Hovedet fra tredie Sal. Det var en skrækkelig Fart, han vendte Benet lige iveiret, og blev staaende paa Kaskjetten, med Bajonetten nede imellem Brostenene.

Tjenestepigen og den lille Dreng kom strax ned, for at søge; men skjøndt de vare færdig ved at træde paa ham, kunde de dog ikke see ham. Havde Tinsoldaten raabt: her er jeg! saa havde de nok fundet ham, men han fandt det ikke passende at skrige høit, da han var i Uniform.

Nu begyndte det at regne, den ene Draabe faldt tættere end den anden, det blev en ordentlig Skylle; da den var forbi, kom der to Gadedrenge.

“Sei Du!” sagde den ene, “der ligger en Tinsoldat! han skal ud at seile!”

Og saa gjorde de en Baad af en Avis, satte Tinsoldaten midt i den, og nu seilede han ned af Rendestenen; begge Drengene løb ved Siden og klappede i Hænderne. Bevar os vel! hvilke Bølger der gik i den Rendesteen, og hvilken Strøm der var; ja det havde da ogsaa skylregnet. Papiirsbaaden vippede op og ned, og imellem saa dreiede den saa gesvindt, saa det dirrede i Tinsoldaten; men han blev standhaftig, forandrede ikke en Mine, saae lige ud og holdt Geværet i Armen.

Lige med eet drev Baaden ind under et langt Rendesteens-Bræt; der blev lige saa mørkt, som om han var i sin Æske.

“Hvor mon jeg nu kommer hen”, tænkte han, “ja, ja, det er Troldens Skyld! Ak sad dog den lille Jomfru her i Baaden, saa maatte her gjerne være eengang saa mørkt endnu!”

I det samme kom der en stor Vandrotte, som boede under Rendesteens-Brættet.

“Har Du Pas?” spurgte Rotten. “Hid med Passet!”

Men Tinsoldaten taug stille og holdt endnu fastere paa Geværet. Baaden foer afsted og Rotten bag efter. Hu! hvor den skar Tænder, og raabte til Pinde og Straa:

“Stop ham! stop ham! han har ikke betalt Told! han har ikke viist Pas!”

Men Strømmen blev stærkere og stærkere! Tinsoldaten kunde allerede øine den lyse Dag foran hvor Brættet slap, men han hørte ogsaa en brusende Lyd, der nok kunde gjøre en tapper Mand forskrækket; tænk dog, Rendestenen styrtede, hvor Brættet endte, lige ud i en stor Canal, det vilde være for ham lige saa farligt, som for os at seile ned af et stort Vandfald.

Nu var han allerede saa nær derved, at han ikke kunde standse. Baaden foer ud, den stakkels Tinsoldat holdt sig saa stiv han kunde, ingen skulde sige ham paa, at han blinkede med Øinene. Baaden snurrede tre fire Gange rundt, og var fyldt med Vand lige til Randen, den maatte synke; Tinsoldaten stod i Vand til Halsen og dybere og dybere sank Baaden, mere og mere løste Papiret sig op; nu gik Vandet over Soldatens Hoved, — da tænkte han paa den lille nydelige Dandserinde, som han aldrig mere skulde faae at see; og det klang for Tinsoldatens Øre:

:“Fare, Fare, Krigsmand!
:Døden skal Du lide!”


Nu gik Papiret itu, og Tinsoldaten styrtede igjennem — men blev i det samme slugt af en stor Fisk.

Nei, hvor det var mørkt derinde! der var endnu værre, end under Rendesteens-Brættet, og saa var der saa snevert; men Tinsoldaten var standhaftig, og laae saa lang han var med Geværet i Armen. —

Fisken foer omkring, den gjorde de allerforfærdeligste Bevægelser; endelig blev den ganske stille, der foer som en Lynstraale gjennem den. Lyset skinnede ganske klart og een raabte høit: “Tinsoldat!” Fisken var blevet fanget, bragt paa Torvet, solgt og kommet op i Kjøkkenet, hvor Pigen skar den op med en stor Kniv. Hun tog med sine to Fingre Soldaten midt om Livet og bar ham ind i Stuen, hvor de Allesammen vilde see saadan en mærkværdig Mand, der havde reist om i Maven paa en Fisk; men Tinsoldaten var slet ikke stolt. De stillede ham op paa Bordet og der — nei, hvor det kan gaae underligt til i Verden! Tinsoldaten var i den selvsamme Stue, han havde været i før, han saae de selvsamme Børn og Legetøiet stod paa Bordet; det deilige Slot med den nydelige lille Dandserinde; hun holdt sig endnu paa det ene Been og havde det andet høit i Veiret, hun var ogsaa standhaftig; det rørte Tinsoldaten, han var færdig ved at græde Tin, men det passede sig ikke. Han saae paa hende og hun saae paa ham, men de sagde ikke noget.

I det samme tog den ene af Smaadrengene og kastede Soldaten lige ind i Kakkelovnen, og han gav slet ingen Grund derfor; det var bestemt Trolden i Daasen, der var Skyld deri.

Tinsoldaten stod ganske belyst og følte en Hede, der var forfærdelig, men om det var af den virkelige Ild, eller af Kjærlighed, det vidste han ikke. Couleurerne vare reent gaaet af ham, om det var skeet paa Reisen eller det var af Sorg, kunde ingen sige. Han saae paa den lille Jomfru, hun saae paa ham, og han følte han smeltede, men endnu stod han standhaftig med Geværet i Armen. Da gik der en Dør op, Vinden tog i Dandserinden og hun fløi ligesom en Sylphide lige ind i Kakkelovnen til Tinsoldaten, blussede op i Lue og var borte; saa smeltede Tinsoldaten til en Klat, og da Pigen Dagen efter tog Asken ud, fandt hun ham som et lille Tinhjerte; af Dandserinden derimod var der kun Pailletten, og den var brændt kulsort.

[[en:The Steadfast Tin Soldier]]
[[fr:Le Stoïque Soldat de plomb]]

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Boghveden</title>
    <id>1416</id>
    <revision>
      <id>3320</id>
      <timestamp>2006-01-04T10:25:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Kategori:Eventyr]]</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----


Tidt og ofte, naar man efter et Tordenveir gaaer forbi en Ager, hvor Boghveden groer, seer man, at den er blevet ganske sort og afsvedet; det er ligesom en Ildlue var gaaet hen over den, og Bondemanden siger da: “det har den faaet af Lynilden!” men hvorfor har den faaet det? — Jeg skal fortælle, hvad Graaspurven har sagt mig, og Graaspurven har hørt det af et gammelt Piletræ, der stod ved en Boghvede-Ager og staaer der endnu. Det er saadant et ærværdigt stort Piletræ, men runkent og gammelt, det er revnet lige midt i og der voxer Græs og Brombær-Ranker ud af Revnen; Træet hælder for over og Grenene hænge lige ned mod Jorden, ligesom om de kunde være et grønt, langt Haar.

Paa alle Markerne rundt om voxte Korn, baade Rug, Byg og Havre, ja den deilige Havre, der seer ud, naar den er moden, ligesom en heel Mængde smaa gule Kanarifugle paa en Green. Kornet stod saa velsignet, og jo tungere det var des dybere bøiede det sig i from Ydmyghed.

Men der var ogsaa en Ager med Boghvede, og den Ager var lige ud for det gamle Piletræ; Boghveden bøiede sig slet ikke, som det andet Korn, den kneiste stolt og stiv!

“Jeg er vel saa riig, som Axet,” sagde den, “jeg er desuden meget smukkere; mine Blomster ere skjønne, som Æbletræets Blomster, det er en Lyst at see paa mig og mine! kjender Du nogen prægtigere end os, Du gamle Piletræ!”

Og Piletræet nikkede med Hovedet, ligesom det vilde sige: “jo det gjør jeg rigtignok!” men Boghveden struttede af bare Hovmod og sagde: “det dumme Træ, det er saa gammelt at der voxer Græs i Maven paa det!”

Nu trak der et skrækkeligt ondt Veir op; alle Markens Blomster foldede deres Blade, eller bøiede deres fine Hoveder, mens Stormen foer hen over dem; men Boghveden kneisede i sin Stolthed.

“Bøi dit Hoved, som vi!” sagde Blomsterne.

“Det behøver jeg slet ikke!” sagde Boghveden.

“Bøi dit Hoved, som vi!” raabte Kornet! “nu kommer Stormens Engel flyvende! han har Vinger, der naae oppe fra Skyerne og lige ned til Jorden, og han hugger Dig midt over, før Du kan bede ham være Dig naadig!”

“Ja men jeg vil ikke bøie mig!” sagde Boghveden.

“Luk dine Blomster og bøi dine Blade!” sagde det gamle Piletræ, “see ikke op mod Lynet, naar Skyen brister, selv Menneskene tør det ikke, thi i Lynet kan man see ind i Guds Himmel, men det Syn kan selv gjøre Menneskene blinde, hvad vilde der da ikke skee med os Jordens Væxter, vovede vi det, vi, som ere langt ringere!”

“Langt ringere!” sagde Boghveden. “Nu vil jeg just see ind i Guds Himmel!” og den gjorde det i Overmod og Stolthed. Det var, som hele Verden stod i Ildslue, saaledes lynede det.

Da det onde Veir siden var forbi, stod Blomster og Korn i den stille rene Luft, saa forfriskede af Regnen, men Boghveden var brændt kulsort i Lynet, den var nu en død, unyttig Urt paa Marken.

Og det gamle Piletræ bevægede sine Grene i Vinden og der faldt store Vanddraaber fra de grønne Blade, ligesom om Træet græd, og Spurvene spurgte: “hvorfor græder Du? her er jo saa velsignet! see hvor Solen skinner, see hvor Skyerne gaae, kan Du mærke den Duft fra Blomster og Buske! hvorfor græder Du, gamle Piletræ!”

Og Piletræet fortalte om Boghvedens Stolthed, Overmod og Straf! den følger altid. Jeg som fortæller Historien har hørt den af Spurvene! — de fortalte mig det en Aften, da jeg bad dem om et Eventyr.

[[en:The Buckwheat]]

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Gurre Ruin</title>
    <id>1417</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4786</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:51:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Gurre Ruin]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Morgen og Aften]]
| næste=[[Til Thorvaldsen]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Gurre Ruin
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Gurre Ruin.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||I den vilde Skovnatur,
|-
|||I det gamle Gurre
|-
|||Sørger en forfalden Muur,
|-
|||Dækt med Græs og Burre;
|-
|5||Nordenvinden suser reen
|-
|||Over Kattegattet;
|-
|||Kalk og Gruus og brændte Steen
|-
|||Ligge spredt i Krattet.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Vaaren grønnes, Vintren sneer,
|-
|10||Nætter flye med Dage,
|-
|||Drømmende Ruinen seer
|-
|||Paa sin Glands tilbage;
|-
|||Sælsomt som et Aandepust
|-
|||Sukker det i Støvet,
|-
|15||Naar en Raabuk i August
|-
|||Rasler gjennem Løvet.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Som et Kongeslot tilforn
|-
|||Kneiste disse Stene;
|-
|||Mægtigt hæved' sig dets Taarn
|-
|20||Over Bøgens Grene;
|-
|||I den hvælvede Portal
|-
|||Pageskaren ilte;
|-
|||I den stolte Riddersal
|-
|||Stolte Damer smilte.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Her paa vilden Hingst sig svang
|-
|||Atterdag forvoven;
|-
|||Her til Jagten Hornet klang
|-
|||Lystigt gjennem Skoven; —
|-
|||Fort det gik med Lynets Iil
|-
|30||Over Agerhegnet;
|-
|||For den gyldne Kongepiil
|-
|||Mangen Kronhjort segned'.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Som af en Orkan i Høst
|-
|||Lagdes Marken øde;
|-
|35||Først paa Søborgs fjerne Kyst
|-
|||Hundeglammet døde.
|-
|||Fra den urofulde Skov
|-
|||Saae man Fuglen flytte;
|-
|||Hjort og Ræv, med blodig Bov,
|-
|40||Bragtes hjem som Bytte.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Naar i Aftenrødens Glands
|-
|||Slottets Ruder blinked'
|-
|||Og til Elskov, Sang og Dands
|-
|||Skjønne Damer vinked';
|-
|45||Ind af Porten Toget drog;
|-
|||Hvilken Larm og Trængsel!
|-
|||Sødt i mangt et Hjerte slog
|-
|||Kjærlighedens Længsel.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Latter, Sang og vittig Skjemt
|-
|50||Toned' ned fra Salen;
|-
|||Tydske Eder blev' ei glemt',
|-
|||Lystigt klang Pokalen!
|-
|||Vademar, i Fyrsters Rad,
|-
|||Tømte fro sin Kande;
|-
|55||Nærmest ham Margretha sad
|-
|||Med sin Herskerpande.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||O, hvad er al jordisk Magt!
|-
|||Arme, usle Rester,
|-
|||Hvor er eders Glands og Pragt?
|-
|60||Hvor er eders Gjæster?
|-
|||Ingen vittig Kongerøst
|-
|||Kan jeg her nu høre,
|-
|||Bøgeløvets Fald i Høst
|-
|||Fængsler kun mit Øre.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|65||Hvor er Valdemar og Hver
|-
|||Fra de gyldne Dage?
|-
|||Vil ei atter Dagen meer
|-
|||Kalde ham tilbage?
|-
|||Længst har Døden af hans Haand
|-
|70||Vristet Herskerstaven,
|-
|||Som en fredløs Nattens Aand
|-
|||Stiger han af Graven!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Paa den svundne Storheds Muld
|-
|||Dødens Engel sover,
|-
|75||Himlen breder høitidsfuld
|-
|||Hvælvingen derover;
|-
|||Sjeldent kun en Sangfugl slaaer
|-
|||Paa de gamle Mure;
|-
|||Kongelyset frodigt staaer
|-
|80||I den mugne Fure.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Stolte, kjække Valdemar,
|-
|||Paa dit Slot jeg sidder!
|-
|||Selv et Kongelys du var
|-
|||I de dunkle Tider!
|-
|85||Kom og see, hvor skimlet grøn
|-
|||Her dit Eden synker!
|-
|||Hvor et marvløst Sekels Søn
|-
|||Pa dets Gruus Dig ynker!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Ak, i Støvet est Du lagt,
|-
|90||Slettet ud af Jorden!
|-
|||Sagnet om din vilde Jagt
|-
|||Mindes knapt i Norden.
|-
|||Tryg den bange Hare gaaer
|-
|||Ved din Jægerbolig,
|-
|95&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Og den vilde Heire staaer
|-
|||Paa Ruinen rolig.
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Til Thorvaldsen</title>
    <id>1418</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4787</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:51:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Til Thorvaldsen]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Gurre Ruin]]
| næste=[[Med en Bouket Violer]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Til Thorvaldsen
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Til Thorvaldsen.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Vær velkommen, Søn af gamle Norden,
|-
|||Vær velkommen til Din Moders Bryst!
|-
|||Henrykt føler hun, hvad Du est vorden,
|-
|||Som ved Aandens Verk forbauser Jorden,
|-
|5||Nævner Dig sin svage Alders Lyst!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Længe har forgjæves hun imøde
|-
|||Aabnet Dig sin længselsfulde Favn;
|-
|||Hendes Kæmpe-Sønner ere døde,
|-
|||O! men de, hun har endnu, de gløde,
|-
|10||Mens de juble fro Dit Brodernavn.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Tak da for den skjønne, rige Gave;
|-
|||Tak for Æren, som Du skjænkte dem!
|-
|||Tak fordi Du fjernt i Sydens Have,
|-
|||Længtes til de gamle Kæmpegrave,
|-
|15||Til Dit fattige, Dit simple Hjem!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Skjønt Dig flyder Fyrsteblod i Aaren,
|-
|||Blevst Du ei blandt Rigdoms Glimmer fød',
|-
|||Til den Høihed, som forblinder Daaren;
|-
|||Nei! af Armod est Du født og baaren,
|-
|20||Og til Fostermoder fik Du Nød.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Al Din Rigdom var Dit store Hjerte,
|-
|||Din begeistrede, Din lyse Aand!
|-
|||Som Prometheus greb Du Himlens Kjerte,
|-
|||Skjænked' Leret Liv og Fryd og Smerte,
|-
|25||Trylled' Guder frem med Skaberhaand!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Lille Bertel, som med valne Hænder
|-
|||Og i Armodsklæder ukjendt gik,
|-
|||Sender nu sit Navn til Verdens Ender,
|-
|||Hyldes overalt, hvor han sig vender,
|-
|30||For den Adel, han fra oven fik.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Og, naar de, som kappes om at bære
|-
|||Dig, beskedne Thorvaldsen, paa Haand:
|-
|||&quot;Jordens Mægtige&quot;, forglemte ere,
|-
|||Da skal Skjalden sjunge til Din Ære,
|-
|35||Da skal Du henrykke ved Din Aand.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Og af Jorden gamle Marmorrester
|-
|||Hæves skal og tale underfuldt,
|-
|||Som det Eviges, det Skjønnes Præster,
|-
|||Vidne herligt om den store Mester,
|-
|40||Naar i Muld Du længst har ligget skjult!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||See: beundrende Dig hylder Jorden!
|-
|||O, men hun, som tog Dig først i Favn,
|-
|||Meest Dig elsker dog: det gamle Norden
|-
|||Føler dybt, hvad hun ved Dig er vorden,
|-
|45||Jubler moderøm Dit Sønnenavn!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Men tilgiv, hun i sin Fryd maa sukke:
|-
|||Alt har Aldrens Snee Din Isse dækt;
|-
|||Her i Danmark gynged' jo Din Vugge,
|-
|||O! hvi vil Du her ei Øiet lukke,
|-
|50||Slumre blandt den gamle Helteslægt?
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Her er intet kjælent, yppigt Eden,
|-
|||Her er ingen evig Blomsterflor!
|-
|||Hjemligt bygger Fuglen dog paa Heden,
|-
|||Skjøndt at Stormen suser over Reden,
|-
|55||Skjøndt kun hist og her en enkelt Lyngblomst groer!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Og en Udørk, hvor ei Vaaren kommer,
|-
|||Er Dit Fødeland dog heller ei;
|-
|||Kort, men skjøn, er Nordens grønne Sommer!
|-
|||Fremmed staaer Du hist blandt Sydens Blommer,
|-
|60||Med Dit Øies blaae Forglemmigei!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Vil Du fast fra Hjemmet Afsked tage
|-
|||I det første Gjensynsøieblik?
|-
|||Hør Dit gamle Danmarks Moderklage:
|-
|||„Bliv dog her, hvor Dine Barndomsdage,
|-
|65||Hvor Din Livets-Foraarsalder gik!”
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Nu tilgiv en Yngling, som har prøvet,
|-
|||Dig at hylde af sin fulde Sjæl!
|-
|||Dig, hvem Fyrster rakte Laurbærløvet,
|-
|||Dig, som hæver Aanden op fra Støvet,
|-
|70&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Med det evige Forklaringsvæld!
|}

[[Kategori:Hyldestdigte]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Med en Bouket Violer</title>
    <id>1424</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4788</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:52:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Med en Bouket Violer]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Til Thorvaldsen]]
| næste=[[Livsvandringen]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Med en Bouket Violer
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Med en Bouket Violer.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Som Førstefødte bland Floras Smaa,
|-
|||Opsloge vi nys vore Øine blaae
|-
|||Ved Kys af Vaarsolens Flamme;
|-
|||Os Græsset dækked' saa luunt og blødt,
|-
|5||De smaae Zephyrer os vuggede sødt,
|-
|||Og Himmelens Dug var vor Amme.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Med Øinene snakked' vi sammen saa smaat,
|-
|||Thi Øiensprog kjende vi Blomster godt,
|-
|||Og høit i vor luftige Stue
|-
|10||Os Lærken så deilige Viser sang;
|-
|||Men snart kom der En i den grønne Vang,
|-
|||Han førte os bort fra vor Tue.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Han bringer os nu, o Søster kjær!
|-
|||Som hans Gesandter vi hylde Dig her,
|-
|15||Som Blomsternes deilige Dronning!
|-
|||I Ynde for Alle Du Prisen vandt,
|-
|||Lig Bien han dybt i Dit Hjerte fandt
|-
|||Den sødeste, lifligste Honning!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Ei Rosens Kind er som Din saa rød,
|-
|20||Ei Nellikens Duft som Din Aande sød —
|-
|||Hvor findes til Øinene Lige?
|-
|||Kjærmindens ei ere saa rene og blaae,
|-
|||Det er, som man ind af to Kighuller saae
|-
|||I selve Himmelens Rige.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Og hvergang Du ude paa Engen gaaer,
|-
|||Da skal vore Søstre i Sommer og Vaar
|-
|||Dig sødeligt dufte til Ære;
|-
|||Da skal de saa ydmyge kysse Din Fod,
|-
|||Thi Du er saa from og saa englegod!
|-
|30&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Ja gjerne som vi de vist Marken forlod',
|-
|||Naar blot de hos Dig kunde være!
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Livsvandringen</title>
    <id>1425</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4789</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:52:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Livsvandringen]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Med en Bouket Violer]]
| næste=[[Qvindens Skabelse]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Livsvandringen
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
||| colspan=&quot;2&quot; |&lt;font=2&gt;'''Livsvandringen.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Som naar en Stund
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Flygtningen skuer fra Høien tilbage
|-
|||||Over sin Fødeegn,
|-
|||||Som han ei mere skal see,
|-
|5|| colspan=&quot;2&quot; |Saa ved min Vandringsstav dig jeg nu hilser
|-
|||||Evigt Farvel!
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |O du min Barndoms hellige Feeland!
|-
|||||Med dine Kilder,
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Med dine Lunde, hvor Fuglene
|-
|10||||Æventyr sang
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Manddommens Storme
|-
|||||Hilse mig alt,
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Drivfly paa Drivfly dækker nu min Himmel;
|-
|||||Freidig dog fremad
|-
|15|| colspan=&quot;2&quot; |Iler jeg, trodsende Klipper og Sumpe,
|-
|||||Let på min Fod,
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Kaster min Hue i Luften og jubler:
|-
|||||Herligt er Livet!
|-
|||||Lad ikkun Tidsler,
|-
|20|| colspan=&quot;2&quot; |Lad ikkun Storme og takkede Fjelde
|-
|||||Spærre min Vei!
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Dybt i mit Hjerte der raaber en Stemme:
|-
|||||Alt overstaaes!
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Hiinsides veed jeg jo ligger et Paradiis,
|-
|25||||Skjønt, som Correggio,
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Skjønt, som det Tizian og Raphael
|-
|||||Aldrig har drømt,
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Skjønt, som i Toner
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Mozart og Weber og Beethoven
|-
|30&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||||Aldrig besang!
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Der er min Hjemstavn,
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Der som en vidtbereist Pillegrim
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Lander min trætte,
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Evige Sjæl.
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Qvindens Skabelse</title>
    <id>1432</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4790</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:52:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Qvindens Skabelse]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Livsvandringen]]
| næste=[[Farum]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Qvindens Skabelse
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Qvindens Skabelse.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Tidens Morgen frembrød i straalende Glands over Eden!&lt;br&gt;
|-
|||Herlig sig Solen opsvang paa flammende Vinger af Mulmet,&lt;br&gt;
|-
|||Ormen krøb ydmygt i Støv, men Ørnen steg høit imod Skyen.&lt;br&gt;
|-
|||Dybt i Beskuen fortabt stod Manden: den nyskabte Adam;&lt;br&gt;
|-
|5||Henrykt for Skaberens Verk han sukked' med smeltende Længsel:&lt;br&gt;
|-
|||Ak! hvi kan jeg det Alt til mit svulmende Hjerte ei trykke?&lt;br&gt;
|-
|||See, da danned' ham Gud dets Billed af Roser og Liljer:&lt;br&gt;
|-
|||Ildens med Vandets Natur han blanded', og Slangens med Duens,&lt;br&gt;
|-
|||Klippens med Sivets; og skabt for Adam smilede Qvinden:&lt;br&gt;
|-
|10&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Englen, ved hvilken er tabt, men atter gjenfundet, et Eden!&lt;br&gt;
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>De vilde Svaner</title>
    <id>1433</id>
    <revision>
      <id>3377</id>
      <timestamp>2006-01-10T13:43:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>84.97.180.131</ip>
      </contributor>
      <comment>interwiki</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----


Langtborte herfra, der hvor Svalerne flyve hen, naar vi have Vinter, boede en Konge, som havde elleve Sønner og een Datter, ''Elisa.'' De elleve Brødre, Prindser vare de, gik i Skole med Stjerne paa Brystet og Sabel ved Siden; de skreve paa Guldtavle med Diamantgriffel og læste ligesaa godt udenad, som indeni; man kunde strax høre, at de vare Prindser. Søsteren ''Elisa'' sad paa en lille Skammel af Speilglas og havde en Billedbog, der var kjøbt for det halve Kongerige.

O, de Børn havde det saa godt, men saaledes skulde det ikke altid blive!

Deres Fader, som var Konge over hele Landet, giftede sig med en ond Dronning, der slet ikke var de stakkels Børn god; allerede den første Dag kunde de godt mærke det; paa hele Slottet var der stor Stads, og saa legede Børnene: komme Fremmede; men istedetfor at de ellers fik alle de Kager og stegte Æbler, der vare at overkomme, gav hun dem kun Sand i en Thekop og sagde, at de kunde lade, som om det var noget.

Ugen efter satte hun den lille Søster ''Elisa'' ud paa Landet hos nogle Bønderfolk, og længe varede det ikke, før hun fik Kongen indbildt saameget om de stakkels Prindser, at han slet ikke brød sig mere om dem.

“Flyv I ud i Verden og skyt jer selv!” sagde den onde Dronning; “flyv som store Fugle, uden Stemme!” men hun kunde dog ikke gjøre det saa slemt, som hun gjerne vilde; de bleve elleve deilige vilde Svaner. Med et underligt Skrig fløi de ud af Slotsvinduerne henover Parken og Skoven.

Det var endnu ganske tidlig Morgen, da de kom forbi, hvor Søsteren ''Elisa'' laae og sov i Bondens Stue; her svævede de over Taget, dreiede med deres lange Halse, og sloge med Vingerne, men ingen hørte eller saae det; de maatte igjen afsted, høit op imod Skyerne, langt ud i den vide Verden, der fløi de ud i en stor mørk Skov, der strakte sig lige til Stranden.

Den stakkels lille ''Elisa'' stod i Bondens Stue, og legede med et grønt Blad, andet Legetøi havde hun ikke; og hun stak et Hul i Bladet, kikkede derigjennem op paa Solen, og da var det ligesom om hun saae sine Brødres klare Øine, og hver Gang de varme Solstraaler skinnede paa hendes Kind, tænkte hun paa alle deres Kys.

Den ene Dag gik ligesom den anden. Blæste Vinden gjennem de store Rosenhækker udenfor Huset, da hvidskede den til Roserne: “hvo kan være smukkere, end I,” men Roserne rystede med Hovedet og sagde: “Det er ''Elisa.”'' Og sad den gamle Kone om Søndagen i Døren og læste i sin Psalmebog, da vendte Vinden Bladene, og sagde til Bogen: “Hvo kan være frommere end Du?” — “Det er ''Elisa!”'' sagde Psalmebogen, og det var den rene Sandhed, hvad Roserne og Psalmebogen sagde.

Da hun var femten Aar, skulde hun hjem; og da Dronningen saae, hvor smuk hun var, blev hun hende vred og hadefuld; gjerne havde hun forvandlet hende til en vild Svane, ligesom Brødrene, men det turde hun ikke strax, da jo Kongen vilde see sin Datter.

I den tidlige Morgen gik Dronningen ind i Badet, der var bygget af Marmor, og smykket med bløde Hynder og de deiligste Tæpper, og hun tog tre Skruptudser, kyssede paa dem, og sagde til den ene: “sæt Dig paa ''Elisas'' Hoved, naar hun kommer i Badet, at hun kan blive dorsk, som Du! Sæt Dig paa hendes Pande,” sagde hun til den anden, “at hun kan blive styg, som Du, saa at hendes Fader ikke kjender hende! Hvil ved hendes Hjerte,” hvidskede hun til den tredie, “lad hende faae et ondt Sind, at hun kan have Pine deraf!” Saa satte hun Skruptudserne ud i det klare Vand, der strax fik en grønlig Farve, kaldte paa ''Elisa,'' klædte hende af, og lod hende stige ned i Vandet, og i det hun dukkede, satte den ene Skruptudse sig i hendes Haar, den anden paa hendes Pande og den tredie paa Brystet, men ''Elisa'' syntes slet ikke at mærke det; saasnart hun reiste sig op, flød der tre røde Valmuer paa Vandet; havde Dyrene ikke været giftige og kyssede af Hexen, da vare de blevne forvandlede til røde Roser, men Blomster bleve de dog, ved at hvile paa hendes Hoved og ved hendes Hjerte; hun var for from og uskyldig til at Trolddommen kunde have Magt over hende.

Da den onde Dronning saae det, gned hun hende ind med Valnød-Saft, saa hun blev ganske sortbruun, strøg det smukke Ansigt over med en stinkende Salve og lod det deilige Haar filtre sig; det var umuligt at kjende den smukke ''Elisa'' igjen.

Da derfor hendes Fader saae hende, blev han ganske forskrækket, og sagde at det var ikke hans Datter; Ingen vilde heller kjendes ved hende, uden Lænkehunden og Svalerne, men de vare fattige Dyr og havde ikke noget at sige.

Da græd den stakkels ''Elisa'' og tænkte paa sine elleve Brødre, der alle vare borte. Bedrøvet listede hun sig udaf Slottet, gik hele Dagen over Mark og Mose ind i den store Skov. Hun vidste slet ikke, hvor hun vilde hen, men hun følte sig saa bedrøvet og længtes efter sine Brødre, de vare vist ogsaa, ligesom hun, jaget ud i Verden, dem vilde hun søge og finde.

Kun kort Tid havde hun været i Skoven, før Natten faldt paa; hun var kommet reent bort fra Vei og Sti; da lagde hun sig ned paa det bløde Mos, læste sin Aftenbøn og hældede sit Hoved op til en Stub. Der var saa stille, Luften var saa mild, og rundt omkring i Græsset og paa Mosset skinnede, som en grøn Ild, over hundrede Sanct Hans-Orme; da hun med Haanden sagte rørte ved een af Grenene, faldt de lysende Insecter, som Stjerneskud, ned til hende.

Hele Natten drømte hun om sine Brødre; de legede igjen, som Børn, skrev med Diamantgriffel paa Guldtavle og saae i den deilige Billedbog, der havde kostet det halve Rige; men paa Tavlen skreve de ikke, som før, kun Nuller og Streger, nei de dristigste Bedrifter de havde udført, Alt hvad de havde oplevet og seet; og i Billedbogen var Alt levende, Fuglene sang, og Menneskene gik ud af Bogen og talte til ''Elisa'' og hendes Brødre, men naar hun vendte Bladet, sprang de strax igjen ind, for at der ikke skulde komme Vildrede i Billederne.

Da hun vaagnede, var Solen allerede høit oppe; hun kunde rigtignok ikke see den, de høie Træer bredte deres Grene tæt og fast ud, men Straalerne spillede deroppe ligesom et viftende Guldflor; der var en Duft af det Grønne, og Fuglene vare nær ved at sætte sig paa hendes Skuldre. Hun hørte Vandet pladske, det var mange store Kildevæld, som alle faldt ud i en Dam hvor der var den deiligste Sandbund; rigtignok voxte her tætte Buske rundt om, men paa eet Sted havde Hjortene gravet en stor Aabning og her gik ''Elisa'' hen til Vandet, det var saa klart, at havde Vinden ikke rørt Grene og Buske saaledes at de bevægede sig, da maatte hun have troet, at de vare malede af nede paa Bunden, saa tydeligt speilede sig der hvert Blad, baade det Solen skinnede igjennem og det der ganske var i Skygge.

Saasnart hun saae sit eget Ansigt, blev hun ganske forskrækket, saa bruunt og fælt var det, men da hun gjorde sin lille Haand vaad og gned Øine og Pande, skinnede den hvide Hud frem igjen, da lagde hun alle sine Klæder og gik ud i det friske Vand; et deiligere Kongebarn, end hun var, fandtes der ikke i denne Verden.

Da hun igjen var klædt og havde flættet sit lange Haar, gik hun til det sprudlende Væld, drak af sin hule Haand, og vandrede længere ind i Skoven, uden selv at vide hvorhen. Hun tænkte paa sine Brødre, tænkte paa den gode Gud, der vist ikke vilde forlade hende; han lod de vilde Skovæbler groe, for at mætte den Hungrige; han viste hende et saadant Træ, Grenene bugnede af Frugt, her holdt hun sit Middagsmaaltid, satte Støtter under dets Grene og gik saa ind i den mørkeste Deel af Skoven. Der var saa stille, at hun hørte sine egne Fodtrin, hørte hvert lille vissent Blad der bøiede sig under hendes Fod; ikke en Fugl var der at see, ikke en Solstraale kunde trænge igjennem de store tætte Trægrene; de høie Stammer stode saa nær ved hinanden, at naar hun saae ligefrem, var det, som om det ene Bjelkegitter, tæt ved det andet, omsluttede hende; o, her var en Eensomhed, hun aldrig før havde kjendt.

Natten blev saa mørk; ikke en eneste lille Sanct Hansorm skinnede fra Mosset, bedrøvet lagde hun sig ned for at sove; da syntes hun at Trægrenene oven over hende gik til Side og vor Herre med milde Øine saae ned paa hende, og smaa Engle tittede frem over hans Hoved og under hans Arme.

Da hun vaagnede om Morgenen, vidste hun ikke, om hun havde drømt det, eller om det virkelig var saa.

Hun gik nogle Skridt fremad, da mødte hun en gammel Kone med Bær i sin Kurv, den Gamle gav hende nogle af disse. ''Elisa'' spurgte, om hun ikke havde seet elleve Prindser ride igjennem Skoven.

“Nei”, sagde den Gamle, “men jeg saae igaar elleve Svaner med Guldkroner paa Hovedet svømme ned af Aaen her tæt ved!”

Og hun førte ''Elisa'' et Stykke længer frem til en Skrænt; nedenfor denne bugtede sig en Aa; Træerne paa dens Bredder strakte deres lange bladfulde Grene over imod hinanden, og hvor de, efter deres naturlige Vext, ikke kunde naae sammen, der havde de revet Rødderne løse fra Jorden og heldede ud over Vandet med Grenene flettede i hinanden.

''Elisa'' sagde Farvel til den Gamle og gik langs med Aaen, til hvor denne flød ud i den store, aabne Strand.

Hele det deilige Hav laae for den unge Pige; men ikke en Seiler viste sig derude, ikke en Baad var der at see, hvor skulde hun dog komme længer bort. Hun betragtede de utallige Smaastene paa Bredden; Vandet havde slebet dem alle runde. Glas, Jern, Stene, Alt hvad der laae skyllet op, havde taget Skikkelse af Vandet, der dog var langt blødere end hendes fine Haand. “Det bliver utrætteligt ved at rulle, og saa jevner sig det Haarde, jeg vil være ligesaa utrættelig! tak for Eders Lærdom, I klare, rullende Bølger; engang, det siger mit Hjerte mig, ville I bære mig til mine kjære Brødre!”

Paa den opskyllede Tang laae elleve hvide Svanefjer; hun samlede dem i en Bouquet, der laae Vanddraaber paa dem, om det var Dug eller Taarer, kunde ingen see. Eensomt var der ved Stranden, men hun følte det ikke; thi Havet frembød en evig Afvexling, ja i nogle faa Timer flere, end de ferske Indsøer kunne vise i et heelt Aar. Kom der en stor sort Sky, saa var det, som Søen vilde sige: jeg kan ogsaa see mørk ud, og da blæste Vinden og Bølgerne vendte det Hvide ud; men skinnede Skyerne røde og Vindene sov, saa var Havet som et Rosenblad; nu blev det grønt, nu hvidt, men i hvor stille det hvilede, var der dog ved Bredden en sagte Bevægelse; Vandet hævede sig svagt, som Brystet paa et sovende Barn.

Da Solen var ved at gaae ned, saae ''Elisa'' elleve vilde Svaner med Guldkroner paa Hovedet flyve mod Land, de svævede den ene bag den anden; det saae ud som et langt hvidt Baand; da steg ''Elisa'' op paa Skrænten og skjulte sig bag en Busk; Svanerne satte sig nær ved hende og sloge med deres store, hvide Vinger.

I det Solen var under Vandet, faldt pludseligt Svanehammen og der stode elleve deilige Prindser, ''Elisas'' Brødre. Hun udstødte et høit Skrig; thi uagtet de havde forandret sig meget, vidste hun, at det var dem, følte, at det maatte være dem; og hun sprang i deres Arme, kaldte dem ved Navn og de bleve saa lyksalige, da de saae og kjendte deres lille Søster, der nu var saa stor og deilig. De loe og de græd, og snart havde de forstaaet hinanden, hvor ond deres Stedmoder havde været imod dem Alle.

“Vi Brødre,” sagde den ældste, “flyve, som vilde Svaner, saalænge Solen staaer paa Himlen; naar den er nede, faae vi vor menneskelige Skikkelse; derfor maae vi altid ved Sol-Nedgang passe paa at have Hvile for Foden; for flyve vi da oppe mod Skyerne, maae vi, som Mennesker, styrte ned i Dybet. Her boe vi ikke; der ligger et ligesaa skjønt Land, som dette, hiin Side Søen; men Veien der hen er lang, det store Hav maae vi over, og der findes ingen Ø paa vor Vei, hvor vi kunne overnatte, kun en eensom lille Klippe rager op midt derude; den er ei større, end at vi Side om Side kunne hvile paa den; gaaer Søen stærk saa sprøiter Vandet høit over os; men dog takke vi vor Gud for den. Der overnatte vi i vor Skikkelse som Menneske, uden den kunde vi aldrig gjæste vort kjære Fædreland, thi to af Aarets længste Dage bruge vi til vor Flugt. Kun eengang om Aaret er det forundt os at besøge vort Fædrenehjem, elleve Dage tør vi blive her, flyve henover denne store Skov, hvorfra vi kunne øine Slottet, hvor vi bleve fødte og hvor vor Fader boer, see det høie Taarn af Kirken, hvor Moder er begravet. — Her synes vi Træer og Buske ere i Slægt med os, her løbe de vilde Heste hen over Sletterne, som vi saae det i vor Barndom; her synger Kulbrænderen de gamle Sange, vi dandsede efter som Børn, her er vort Fædreland, her drages vi hen og her have vi fundet Dig Du kjære, lille Søster! to Dage endnu tør vi blive her, saa maae vi bort over Havet til et deiligt Land, men som ikke er vort Fædreland! hvorledes faae vi Dig med? Vi have hverken Skib eller Baad!”

“Hvorledes skal jeg kunne frelse Eder!” sagde Søsteren.

Og de talte sammen næsten den hele Nat, der blev kun blundet nogle Timer.

''Elisa'' vaagnede ved Lyden af Svanevingerne, der susede over hende. Brødrene vare igjen forvandlede og de fløi i store Kredse og tilsidst langtbort, men een af dem, den yngste, blev tilbage; og Svanen lagde sit Hoved i hendes Skjød og hun klappede dens hvide Vinger; hele Dagen vare de sammen. Mod Aften kom de Andre tilbage, og da Solen var nede, stode de i deres naturlige Skikkelse.

“Imorgen flyve vi herfra, tør ikke komme tilbage før om et heelt Aar, men Dig kunne vi ikke saaledes forlade! har Du Mod at følge med? Min Arm er stærk nok til at bære Dig gjennem Skoven, skulle vi da ikke Alle have stærke Vinger nok til at flyve med Dig over Havet.”

“Ja, tag mig med!” sagde ''Elisa.''

Den hele Nat tilbragte de med at flette et Net af den smidige Pilebark og de seige Siv, og det blev stort og stærkt; paa dette lagde ''Elisa'' sig, og da Solen saa kom frem, og Brødrene forvandledes til vilde Svaner, grebe de i Nettet med deres Næb, og fløi høit mod Skyerne med den kjære Søster, der sov endnu. Solstraalerne faldt lige paa hendes Ansigt, derfor fløi een af Svanerne over hendes Hoved, at dens brede Vinger kunde give Skygge. —

De vare langt fra Land, da ''Elisa'' vaagnede; hun troede endnu at drømme, saa underligt forekom det hende, at bæres over Havet, høit igjennem Luften. Ved hendes Side laae en Green med deilige modne Bær, og et Bundt velsmagende Rødder; dem havde den yngste af Brødrene samlet og lagt til hende, og hun tilsmilede ham taknemlig, thi hun kjendte, det var ham, som fløi lige over hendes Hoved, og skyggede med Vingerne.

De vare saa høit oppe, at det første Skib, de saae under dem, syntes en hvid Maage, der laae paa Vandet. En stor Sky stod bagved dem, det var et heelt Bjerg, og paa den saae ''Elisa'' Skyggen af sig selv, og af de elleve Svaner, saa kjæmpestore fløi de der; det var et Skilderi, prægtigere end hun havde seet noget før; men altsom Solen steeg høiere og Skyen blev længere bagved dem, forsvandt det svævende Skyggebillede.

Den hele Dag fløi de afsted, som en susende Piil gjennem Luften, men dog var det langsommere end ellers, nu havde de Søsteren at bære. Der trak et ondt Veir op, Aftenen nærmede sig; angst saae ''Elisa'' Solen synke, og endnu var ei den eensomme Klippe i Havet at øine; det forekom hende, at Svanerne gjorde stærkere Slag med Vingerne. Ak! hun var Skyld i, at de ei kom hurtigt nok afsted; naar Solen var nede, vilde de blive til Mennesker, styrte i Havet, og drukne. Da bad hun i sit Hjertes Inderste en Bøn til vor Herre, men endnu øinede hun ingen Klippe; den sorte Sky kom nærmere; de stærke Vindpust forkyndte en Storm; Skyerne stode i een eneste stor truende Bølge, der fast som Bly skjød fremad; Lyn blinkede paa Lyn.

Nu var Solen lige ved Randen af Havet. ''Elisas'' Hjerte bævede; da skjøde Svanerne nedad, saa hastigt at hun troede at falde; men nu svævede de igjen. Solen var halvt nede i Vandet; da først øinede hun den lille Klippe under sig, den saae ud, ikke større, end om det var en Sælhund, der stak Hovedet op af Vandet. Solen sank saa hurtigt; nu var den kun, som en Stjerne; da rørte hendes Fod ved den faste Grund, Solen slukkedes liig den sidste Gnist i det brændende Papir; Arm i Arm saae hun Brødrene staae omkring sig; men mere Plads, end netop til dem og hende, var der heller ikke. Søen slog mod Klippen, og gik som en Skylregn hen over dem; Himlen skinnede i een altid flammende Ild og Slag paa Slag rullede Tordenen; men Søster og Brødre holdt hinanden i Hænderne og sang en Psalme, hvoraf de fik Trøst og Mod.

I Dagningen var Luften reen og stille; saasnart Solen steeg, fløi Svanerne med ''Elisa'' bort fra Øen. Havet gik endnu stærkt, det saae ud, da de vare høit i Veiret, som om den hvide Skum paa den sortegrønne Sø var Millioner Svaner, der fløde paa Vandet.

Da Solen kom høiere, saae ''Elisa'' foran sig, halv svømmende i Luften, et Bjergland, med skinnende Iismasser paa Fjeldene og midt derpaa strakte sig et vist milelangt Slot, med den ene dristige Søilegang ovenpaa den anden; nedenfor gyngede Palmeskove og Pragtblomster, store, som Møllehjul. Hun spurgte, om det var Landet, hun skulde til, men Svanerne rystede med Hovedet, thi det, hun saae, var ''Fata Morganas'' deilige, altid omvexlende Skyslot; derind turde de intet Menneske bringe. ''Elisa'' stirrede derpaa; da styrtede Bjerge, Skove og Slot sammen, og der stode tyve stolte Kirker, alle hinanden lige, med høie Taarne, og spidse Vinduer. Hun syntes at høre Orgelet klinge, men det var Havet, hun hørte. Nu vare hun Kirkerne ganske nær, da bleve disse til en heel Flaade, der seilede hen under hende; hun saae ned, og det var kun Havtaage, der jog hen over Vandet. Ja en evig Afvexling havde hun for Øie, og nu saae hun det virkelige Land, hun skulde til; der reiste sig de deilige blaa Bjerge, med Cederskove, Byer og Slotte. Længe før Solen gik ned, sad hun paa Fjeldet foran en stor Hule, der var begroet med fine, grønne Slyngplanter; det saae ud, som det var broderede Tæpper.

“Nu skal vi see, hvad Du drømmer her inat!” sagde den yngste Broder og viste hende hendes Sovekammer.

“Gid jeg maatte drømme, hvorledes jeg skulde frelse Eder!” sagde hun; og denne Tanke beskjeftigede hende saa levende; hun bad saa inderlig til Gud om hans Hjælp, ja selv isøvne vedblev hun sin Bøn; da forekom det hende, at hun fløi høit op i Luften, til ''Fata Morganas'' Skyslot, og Feen kom hende imøde, saa smuk og glimrende, og dog lignede hun ganske den gamle Kone, der gav hende Bær i Skoven, og fortalte hende om Svanerne med Guldkronerne paa.

“Dine Brødre kan frelses!” sagde hun, “men har Du Mod og Udholdenhed. Vel er Havet blødere end dine fine Hænder, og omformer dog de haarde Stene, men det føler ikke den Smerte, dine Fingre vilde føle; det har intet Hjerte, lider ikke den Angest og Qval, Du maa udholde. Seer Du denne Brændenælde, jeg holder i min Haand! af denne Slags voxe mange rundt om Hulen, hvor Du sover; kun de der, og de, som skyde frem paa Kirkegaardens Grave, ere brugelige, mærk Dig det; dem maa Du plukke, skjøndt de vil brænde din Hud i Vabler; bryd Nælderne med dine Fødder, da faaer Du Hør; med den skal Du snoe og binde elleve Pantserskjorter, med lange Ærmer, kast disse over de elleve vilde Svaner, saa er Trolddommen løst. Men husk vel paa, at fra det Øieblik, Du begynder dette Arbeide, og lige til det er fuldendt, om der endog gaaer Aar imellem, maa Du ikke tale; det første Ord, Du siger, gaaer som en dræbende Dolk i dine Brødres Hjerte; ved Din Tunge hænger deres Liv. Mærk Dig Alt dette!”

Og hun rørte i det samme ved hendes Haand med Nælden; den var som en brændende Ild, ''Elisa'' vaagnede derved. Det var lys Dag, og tæt ved, hvor hun havde sovet, laae en Nælde, som den, hun havde seet i Drømme. Da faldt hun paa sine Knæ, takkede vor Herre, og gik ud af Hulen, for at begynde paa sit Arbeide.

Med de fine Hænder greb hun ned i de hæslige Nælder, de vare som Ild; store Vabler brændte de paa hendes Hænder og Arme, men gjerne vilde hun lide det, kunde hun frelse de kjære Brødre. Hun brød hver Nælde med sine nøgne Fødder, og snoede den grønne Hør.

Da Solen var nede, kom Brødrene, og de bleve forskrækkede ved at finde hende saa taus; de troede at det var en ny Trolddom af den onde Stedmoder; men da de saae hendes Hænder, begreb de, hvad hun gjorde for deres Skyld, og den yngste Broder græd, og hvor hans Taarer faldt, der følte hun ingen Smerter, der forsvandt de brændende Vabler.

Natten tilbragte hun med sit Arbeide, thi hun havde ingen Ro, før hun havde frelst de kjære Brødre; hele den følgende Dag, medens Svanerne vare borte, sad hun i sin Eensomhed, men aldrig havde Tiden fløiet saa hurtig. Een Pantserskjorte var alt færdig, nu begyndte hun paa den næste.

Da klang Jagthorn mellem Bjergene; hun blev ganske angest; Lyden kom nærmere; hun hørte Hunde gjøe; forskrækket søgte hun ind i Hulen, bandt Nælderne, hun havde samlet og heglet, i et Bundt, og satte sig derpaa.

I det samme kom en stor Hund springende frem fra Krattet, og strax efter een, og endnu een; de gjøede høit, løb tilbage, og kom frem igjen. Det varede ikke mange Minuter, saa stode alle Jægerne udenfor Hulen, og den smukkeste iblandt dem var Landets Konge, han traadte hen til ''Elisa,'' aldrig havde han seet en skjønnere Pige.

“Hvor er Du kommet her, Du deilige Barn!” sagde han. ''Elisa'' rystede med Hovedet, hun turde jo ikke tale, det gjaldt hendes Brødres Frelse og Liv; og hun skjulte sine Hænder under Forklædet, at Kongen ikke skulde see, hvad hun maatte lide.

“Følg med mig!” sagde han, “her maa Du ikke blive! er Du god, som Du er smuk, da vil jeg klæde Dig i Silke og Fløiel, sætte Guldkronen paa dit Hoved, og Du skal boe og bygge i mit rigeste Slot!” — og saa løftede han hende op paa sin Hest; hun græd, vred sine Hænder, men Kongen sagde: “Jeg vil kun din Lykke! eengang skal Du takke mig derfor!” og saa foer han afsted mellem Bjergene, og holdt hende foran paa Hesten, og Jægerne joge bagefter.

Da Solen gik ned, laae den prægtige Kongestad, med Kirker og Kupler foran, og Kongen førte hende ind i Slottet, hvor store Vandspring pladskede i de høie Marmorsale, hvor Vægge og Loft prangede med Malerier, men hun havde ikke Øine derfor, hun græd og sørgede; godvillig lod hun Qvinderne iføre hende de kongelige Klæder, flette Perler i hendes Haar, og trække fine Handsker over de forbrændte Fingre.

Da hun stod der i al sin Pragt, var hun saa blændende smuk, at Hoffet bøiede sig endnu dybere for hende, og Kongen kaarede hende til sin Brud; skjøndt Erke-Biskoppen rystede med Hovedet, og hvidskede, at den smukke Skovpige vist var en Hex, hun blændede deres Øine, og bedaarede Kongens Hjerte.

Men Kongen hørte ikke derpaa, lod Musiken klinge, de kosteligste Retter frembære, de yndigste Piger dandse om hende, og hun blev ført gjennem duftende Haver ind i prægtige Sale; men ikke et Smiil gik over hendes Læber, eller frem paa hendes Øine, Sorgen stod der, som evig Arv og Eie. Nu aabnede Kongen et lille Kammer, tætved hvor hun skulde sove; her var pyntet med kostelige grønne Tæpper, og lignede ganske Hulen, hvori hun havde været; paa Gulvet laae det Bundt Hør, hun havde spundet af Nælderne, og under Loftet hang Pantserskjorten, der var strikket færdig; Alt dette havde en af Jægerne taget til sig, som noget Curiøst.

“Her kan Du drømme Dig tilbage i dit fordums Hjem!” sagde Kongen. “Her er det Arbeide, som der beskjæftigede Dig; nu, midt i al din Pragt, vil det more Dig at tænke tilbage paa hiin Tid.”

Da ''Elisa'' saae dette, der laae hendes Hjerte saa nært, spillede et Smiil om hendes Mund, og Blodet vendte tilbage i Kinderne; hun tænkte paa sine Brødres Frelse, kyssede Kongens Haand, og han trykkede hende til sit Hjerte, og lod alle Kirkeklokker forkynde Bryllups Fest. Den deilige stumme Pige fra Skoven var Landets Dronning.

Da hvidskede Erke-Biskoppen onde Ord i Kongens Øre, men de sank ikke ned til hans Hjerte, Brylluppet skulde staae, Erke-Biskoppen selv maatte sætte hende Kronen paa Hovedet, og han trykkede med ond Uvillie den snævre Ring fast ned over Panden, saa det gjorde ondt; dog der laae en tungere Ring om hendes Hjerte, Sorgen over hendes Brødre; hun følte ikke den legemlige Pine. Hendes Mund var stum, et eneste Ord vilde jo skille hendes Brødre ved Livet, men i hendes Øine laae der en dyb Kjærlighed til den gode, smukke Konge, der gjorde Alt for at glæde hende. Med hele sit Hjerte blev hun ham Dag for Dag mere god; o, at hun turde blot betroe sig til ham, sige ham sin Lidelse! men stum maatte hun være, stum maatte hun fuldføre sit Værk. Derfor listede hun sig om Natten fra hans Side, gik ind i det lille Lønkammer, der var smykket, som Hulen, og hun strikkede den ene Pantserskjorte færdig efter den anden; men da hun begyndte paa den syvende, havde hun ikke mere Hør.

Paa Kirkegaarden vidste hun de Nælder groede, som hun skulde bruge, men selv maatte hun plukke dem, hvorledes skulde hun komme derud.

“O, hvad er Smerten i mine Fingre, mod den Qval mit Hjerte lider!” tænkte hun, “jeg maa vove det! Vor Herre vil ikke slaae Haanden af mig!” med en Hjerte-Angest, som var det en ond Gjerning hun havde for, listede hun sig, i den maaneklare Nat, ned i Haven, gik gjennem de lange Alleer, ud paa de eensomme Gader, hen til Kirkegaarden. Der saae hun paa en af de bredeste Ligstene sad en Kreds Lamier, hæslige Hexe, de toge deres Pjalter af, som om de vilde bade sig, og saa gravede de med de lange magre Fingre ned i de friske Grave, toge Ligene frem og aade deres Kjød. ''Elisa'' maatte dem tæt forbi, og de fæstede deres onde Øine paa hende, men hun læste sin Bøn, samlede de brændende Nælder, og bar dem hjem til Slottet.

Kun eet eneste Menneske havde seet hende, Erke-Biskoppen, han var oppe, naar de andre sov; nu havde han dog faaet ret i hvad han meente: at det ikke var, som det skulde, med Dronningen; hun var en Hex, derfor havde hun bedaaret Kongen og det hele Folk.

I Skriftestolen sagde han til Kongen, hvad han havde seet, og hvad han frygtede, og da de haarde Ord kom fra hans Tunge, rystede de udskaarne Helgenbilleder med Hovedet, som om de vilde sige: det er ikke saa, ''Elisa'' er uskyldig! men Erke-Biskoppen lagde det anderledes ud, meente, at de vidnede imod hende, at de rystede med Hovedet over hendes Synd. Da rullede to tunge Taarer ned over Kongens Kinder, han gik hjem med Tvivl i sit Hjerte; og han lod som om han sov om Natten, men der kom ingen rolig Søvn i hans Øine, han mærkede, hvorledes ''Elisa'' stod op, og hver Nat gjentog hun dette og hver Gang fulgte han sagte efter, og saae at hun forsvandt i sit Lønkammer.

Dag for Dag blev hans Mine mere mørk, ''Elisa'' saae det, men begreb ikke hvorfor, men det ængstede hende, og hvad leed hun ikke i sit Hjerte for Brødrene! paa det kongelige Fløiel og Purpur randt hendes salte Taarer, de laae der som glimrende Diamanter, og Alle som saae den rige Pragt, ønskede at være Dronningen. Snart var hun imidlertid tilende med sit Arbejde, kun een Pantserskjorte manglede endnu; men Hør havde hun heller ikke meer; og ikke en eneste Nælde. Eengang, kun denne sidste, maatte hun derfor paa Kirkegaarden og plukke nogle Haandfulde. Hun tænkte med Angest paa den eensomme Vandring, og paa de skrækkelige Lamier; men hendes Villie var fast, som hendes Tillid til vor Herre.

''Elisa'' gik, men Kongen og Erke-Biskoppen fulgte efter, de saae hende forsvinde ved Gitterporten ind til Kirkegaarden og da de nærmede sig den, sad paa Gravstenen Lamierne, som ''Elisa'' havde seet dem, og Kongen vendte sig bort; thi mellem disse tænkte han sig hende, hvis Hoved endnu i denne Aften havde hvilet ved hans Bryst.

“Folket maa dømme hende!” sagde han, og Folket dømte, hun skal brændes i de røde Luer.

Fra de prægtige Kongesale blev hun ført hen i et mørkt, fugtigt Hul, hvor Vinden peeb ind af det gittrede Vindue; istedetfor Fløiel og Silke gav de hende det Bundt Nelder hun havde samlet, det kunde hun lægge sit Hoved paa; de haarde brændende Pantserskjorter, hun havde strikket, skulde være Dyne og Teppe, men intet kjærere kunde de skjænke hende, hun tog igjen fat paa sit Arbeide og bad til sin Gud. Udenfor sang Gadedrengene Spotteviser om hende; ingen Sjæl trøstede hende med et kjærligt Ord.

Da susede mod Aften, tæt ved Gitteret, en Svanevinge, det var den yngste af Brødrene, han havde fundet Søsteren; og hun hulkede høit af Glæde, skjøndt hun vidste, at Natten, som kom, muligt var den sidste hun havde at leve i; men nu var jo Arbeidet ogsaa næsten fuldført og hendes Brødre vare her.

Erke-Biskoppen kom for at være den sidste Time hos hende, det havde han lovet Kongen, men hun rystede paa Hovedet, bad med Blik og Miner at han vilde gaae; i denne Nat maatte hun jo ende sit Arbeide, ellers var Alt til Unytte; Alt, Smerte, Taarer og de søvnløse Nætter; Erke-Biskoppen gik bort med onde Ord imod hende, men den stakkels ''Elisa'' vidste, hun var uskyldig, og vedblev sit Arbeide.

De smaa Muus løb paa Gulvet, de slæbte Nælderne hen for hendes Fødder, for dog at hjælpe lidt, og Droslen satte sig ved Vinduets Gitter, og sang den hele Nat, saa lystigt den kunde, at hun ikke skulde tabe Modet.

Det var endnu ikke mere end Dagning, først om en Time vilde Solen komme op, da stode de elleve Brødre ved Slottets Port, forlangte at føres for Kongen, men det kunde ikke skee, blev der svaret, det var jo Nat endnu, Kongen sov og turde ikke vækkes. De bade, de truede, Vagten kom, ja selv Kongen traadte ud, og spurgte hvad det betød; da kom Solen i det samme op, og der vare ingen Brødre at see, men hen over Slottet fløi elleve vilde Svaner.

Ud af Byens Port strømmede det hele Folk, de vilde see Hexen blive brændt. En ussel Hest trak Karren, hvori hun sad; man havde givet hende en Kittel paa, af grovt Sækketøi; hendes deilige lange Haar hang løst om det smukke Hoved; hendes Kinder vare dødblege, hendes Læber bevægede sig sagte, mens Fingrene snoede den grønne Hør; selv paa Veien til sin Død slap hun ikke det begyndte Arbeide, de ti Pantserskjorter laae ved hendes Fødder, den ellevte strikkede hun paa. Pøbelen forhaanede hende.

“See til Hexen, hvor hun mumler! ikke en Psalmebog har hun i Haanden, nei sit lede Kogleri sidder hun med, riv det fra hende i tusinde Stykker!”

Og de trængte Alle ind paa hende og vilde sønderrive det; da kom elleve hvide Svaner flyvende, de satte sig rundt om hende paa Karren og sloge med deres store Vinger. Da veeg Hoben forfærdet til Side.

“Det er et Tegn fra Himlen! hun er vist uskyldig!” hvidskede mange, men de vovede ikke høit at sige det.

Nu greb Bøddelen hende ved Haanden, da kastede hun ihast de elleve Skjorter over Svanerne og der stod elleve deilige Prindser, men den yngste havde en Svanevinge istedetfor sin ene Arm, thi der manglede et Ærme i hans Pantser-Skjorte, det havde hun ikke faaet færdig.

“Nu tør jeg tale!” sagde hun, “jeg er uskyldig!”

Og Folket som saae, hvad der var skeet, bøiede sig for hende som for en Helgeninde; men hun sank livløs i Brødrenes Arme, saaledes havde Spænding, Angest og Smerte virket paa hende.

“Ja, uskyldig er hun!” sagde den ældste Broder, og nu fortalte han Alt hvad der var skeet, og medens han talte, udbredte sig en Duft, som af Millioner Roser, thi hvert Brændestykke i Baalet havde slaaet Rødder og skudt Grene; der stod en duftende Hæk, saa høi og stor med røde Roser; øverst sad een Blomst, hvid og skinnende, den lyste, som en Stjerne, den brød Kongen, satte den paa ''Elisas'' Bryst, da vaagnede hun med Fred og Lyksalighed i sit Hjerte.

Og alle Kirkeklokker ringede af sig selv og Fuglene kom i store Flokke; det blev et Bryllupstog tilbage til Slottet, som endnu ingen Konge havde seet det.

[[en:The Wild Swans]]
[[fr:Les Cygnes sauvages]]
[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hyrdinden og Skorsteensfeieren</title>
    <id>1434</id>
    <revision>
      <id>3685</id>
      <timestamp>2006-02-09T10:39:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----


Har Du nogensinde seet et rigtig gammelt Træskab, ganske sort af Alderdom og skaaret ud med Snirkler og Løvværk? Just saadant et stod der i en Dagligstue, det var arvet fra Oldemoder, og udskaaret med Roser og Tulipaner fra øverst til nederst; der vare de underligste Snirkler og mellem dem stak smaa Hjorte Hovedet frem med mange Takker, men midt paa Skabet stod snittet en heel Mand, han var rigtignok griinagtig at see paa og grine gjorde han, man kunde ikke kalde det at lee, han havde Gjedebukkebeen, smaa Horn i Panden og et langt Skjæg. Børnene i Stuen kaldte ham altid ''Gjedebukkebeens-Overogunder­generalkrigs­kommandeer­sergeanten,'' for det var et svært Navn at sige, og der ere ikke mange der faae den Titel; men at lade ham skjære ud det var ogsaa noget. Dog nu var han der jo! altid saae han hen til Bordet under Speilet, for der stod en yndig lille Hyrdinde af Porcelain; Skoene vare forgyldte, Kjolen nydelig hæftet op med en rød Rose og saa havde hun Guldhat og Hyrdestav; hun var deilig. Tæt ved hende stod en lille Skorsteensfeier, saa sort som et Kul, men iøvrigt ogsaa af Porcelain; han var ligesaa reen og peen som nogen Anden, at han var Skorsteensfeier, det var jo bare noget han forestillede, Porcelainsmageren kunde ligesaa godt have gjort en Prinds af ham, for det var eet!

Der stod han med sin Stige saa nydeligt, og med et Ansigt, saa hvidt og rødt, som en Pige og det var egentligt en Feil, for lidt sort kunde han gjerne have været. Han stod ganske nær ved Hyrdinden; de vare begge to stillede hvor de stode, og da de nu vare stillede, saa havde de forlovet sig, de passede jo for hinanden, de vare unge Folk, de vare af samme Porcelain og begge lige skrøbelige.

Tæt ved dem stod der nok en Dukke, der var tre Gange større, det var en gammel Chineser, som kunde nikke; han var ogsaa af Porcelain og sagde at han var Bedstefader til den lille Hyrdinde, men det kunde han nok ikke bevise, han paastod at han havde Magt over hende, og derfor havde han nikket til Gjedebukkebeens-Overogunder­generalkrigs­commandeer­sergeanten, der friede til den lille Hyrdinde.

“Der faaer Du en Mand,” sagde den gamle Chineser, “en Mand, som jeg næsten troer er af Mahognitræ, han kan gjøre Dig til Gjedebukkebeens-Overogunder­generalkrigs­commandeer­sergeantinde, han har hele Skabet fuldt af Sølvtøj, foruden hvad han har i de hemmelige Gjemmer!”

“Jeg vil ikke ind i det mørke Skab!” sagde den lille Hyrdinde, “jeg har hørt sige, at han har derinde elleve Porcelains Koner!” —

“Saa kan Du være den tolvte!” sagde Chineseren, “inat, saasnart det knager i det gamle Skab, skal I have Bryllup, saasandt som jeg er en Chineser!” og saa nikkede han med Hovedet og faldt i Søvn.

Men den lille Hyrdinde græd og saae paa sin Hjertensallerkjæreste, den Porcelains Skorsteensfeier.

“Jeg troer jeg vil bede Dig,” sagde hun, “at Du vil gaae med mig ud i den vide Verden, for her kunne vi ikke blive!”

“Jeg vil alt hvad Du vil!” sagde den lille Skorsteensfeier, “lad os strax gaae, jeg tænker nok jeg kan ernære Dig ved Professionen!”

“Bare vi vare vel nede af Bordet!” sagde hun, “jeg bliver ikke glad før vi ere ude i den vide Verden!”

Og han trøstede hende og viste hvor hun skulde sætte sin lille Fod paa de udskaarne Kanter og det forgyldte Løvværk ned om Bordbenet, sin Stige tog han ogsaa til Hjælp og saa vare de nede paa Gulvet, men da de saae hen til det gamle Skab, var der saadant et Røre; alle de udskaarne Hjorte stak Hovederne længere frem, reiste Takkerne og dreiede med Halsen; ''Gjedebukkebeens-Overogunder­generalkrigs­commandeer­sergeanten'' sprang høit i Veiret, og raabte over til den gamle Chineser, “nu løbe de! nu løbe de!”

Da bleve de lidt forskrækkede, og sprang gesvindt op i Skuffen til Forhøiningen.

Her laae tre, fire Spil Kort, som ikke vare complette og et lille Dukke-Theater, der var reist op, saa godt det lod sig gjøre; der blev spillet Komedie og alle Damerne, baade Ruder og Hjerter, Kløver og Spader, sade i første Række og viftede sig med deres Tulipan og bag ved dem stode alle Knægtene og viste at de havde Hoved, baade foroven og forneden, saaledes som Spille-Kort have det. Komedien handlede om to, som ikke maatte faae hinanden, og Hyrdinden græd derover, for det var ligesom hendes egen Historie.

“Det kan jeg ikke holde ud!” sagde hun. “Jeg maa op af Skuffen!” men da de kom paa Gulvet og saae op til Bordet, saa var den gamle Chineser vaagnet, og rokkede med hele Kroppen, han var jo en Klump forneden!

“Nu kommer den gamle Chineser!” skreg den lille Hyrdinde og saa faldt hun lige ned paa sine Porcelains Knæe, saa bedrøvet var hun.

“Jeg faaer en Tanke,” sagde Skorsteensfeieren, “skulle vi krybe ned i den store Potpourrikrukke der staaer i Krogen, der kunne vi ligge paa Roser og Lavendler og kaste ham Salt i Øinene naar han kommer.”

“Det kan ikke forslaae!” sagde hun, “desuden veed jeg at gamle Chineser og Potpourrikrukken have været forlovede og der bliver altid lidt Godhed tilbage naar man saaledes har staaet i Forhold! nei der er ikke andet for end at gaae ud i den vide Verden!”

“Har Du virkelig Mod til at gaae med mig ud i den vide Verden?” spurgte Skorsteensfeieren. “Har Du betænkt hvor stor den er, og at vi aldrig mere kunne komme her tilbage!”

“Det har jeg!” sagde hun.

Og Skorsteensfeieren saae ganske stivt paa hende og saa sagde han: “Min Vei gaaer gjennem Skorstenen! har Du virkelig Mod til at krybe med mig gjennem Kakkelovnen baade gjennem Tromlen og Røret? saa komme vi ud i Skorstenen og der forstaaer jeg at bruge mig! vi stige saa høit at de ikke kunne naae os, og øverst oppe er der et Hul ud til den vide Verden!”

Og han førte hende hen til Kakkelovns-Døren.

“Der seer sort ud!” sagde hun, men hun gik dog med ham, baade gjennem Tromlen og gjennem Røret, hvor der var den bælmørke Nat.

“Nu ere vi i Skorstenen!” sagde han, “og see! see! ovenover skinner den deiligste Stjerne!”

Og det var en virkelig Stjerne paa Himmelen, der skinnede lige ned til dem, ligesom om den vilde vise dem Veien. Og de kravlede og de krøb, en gruelig Vei var det, saa høit, saa høit; men han løftede og lettede, han holdt hende og viste de bedste Steder hvor hun skulde sætte sine smaa Porcelains Fødder og saa naaede de lige op til Skorsteens-Randen og paa den satte de sig, for de vare rigtignok trætte og det kunde de ogsaa være.

Himlen med alle sine Stjerner vare oven over, og alle Byens Tage neden under; de saae saa vidt omkring, saa langt ud i Verden; den stakkels Hyrdinde havde aldrig tænkt sig det saaledes, hun lagde sit lille Hoved op til sin Skorsteensfeier og saa græd hun, saa at Guldet sprang af hendes Livbaand.

“Det er altfor meget!” sagde hun. “Det kan jeg ikke holde ud! Verden er altfor stor! gid jeg var igjen paa det lille Bord under Speilet! jeg bliver aldrig glad før jeg er der igjen! nu har jeg fulgt Dig ud til den vide Verden, nu kan Du gjerne følge mig hjem igjen, dersom Du holder noget af mig!”

Og Skorsteensfeieren talte fornuftig for hende, talte om gamle Chineser og om Gjedebukkebeens-Overogundergeneralkrigscommandeersergeanten, men hun hulkede saa gruelig, og kyssede sin lille Skorsteensfeier, saa han kunde ikke andet end føie hende, skjøndt det var galt.

Og saa kravlede de igjen med stor Besværlighed ned af Skorstenen, og de krøb gjennem Tromlen og Røret, det var slet ikke rart, og saa stode de i den mørke Kakkelovn; der lurede de bag Døren for at faae at vide, hvorledes det stod til i Stuen. Der var ganske stille; de kigede ud — ak, der laae midt paa Gulvet den gamle Chineser, han var faldet ned af Bordet, da han vilde efter dem og laae slaaet i tre Stykker; hele Ryggen var gaaet af i een Stump og Hovedet laae trillet hen i en Krog; Gjedebukkebeens-Overogunder­generalkrigs­commandeer­sergeanten stod hvor han altid havde staaet og tænkte over.

“Det er grueligt!” sagde den lille Hyrdinde, “gamle Bedstefader er slaaet i Stykker, og vi ere Skyld deri! det kan jeg aldrig overleve!” og saa vred hun sine smaa bitte Hænder.

“Han kan klinkes endnu!” sagde Skorsteensfeieren. “Han kan meget godt klinkes! — Vær bare ikke saa heftig! naar de lime ham i Ryggen og give ham en god Klinke i Nakken, saa vil han være saa god som ny igjen og kan sige os mange Ubehageligheder!”

“Troer Du?” sagde hun. Og saa krøb de op igjen paa Bordet hvor de før havde staaet.

“See saa langt kom vi!” sagde Skorsteensfeieren, “der kunde vi have sparet os al den Uleilighed!”

“Bare vi havde den gamle Bedstefader klinket!” sagde Hyrdinden. “Kan det være saa dyrt?”

Og klinket blev han; Familien lod ham lime i Ryggen, han fik en god Klinke i Halsen, han var saa god som ny, men nikke kunde han ikke.

“De er nok bleven hovmodig, siden De har været slaaet istykker!” sagde ''Gjedebukkebeens-Overogunder­generalkrigs­commandeer­sergeanten,'' “jeg synes dog ikke, at det er noget at være saa forfærdeligt af! skal jeg have hende eller skal jeg ikke have hende?”

Og Skorsteensfeieren og den lille Hyrdinde saae saa rørende paa den gamle Chineser, de vare saa bange han skulde nikke, men han kunde ikke og det var ham ubehageligt at fortælle til en Fremmed, at han havde bestandig en Klinke i Nakken, og saa bleve de Porcelains Folk sammen og de velsignede Bedstefaders Klinke og holdt af hinanden til de gik i Stykker.

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Sneemanden</title>
    <id>1435</id>
    <revision>
      <id>2562</id>
      <timestamp>2005-09-28T21:02:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>150.243.106.100</ip>
      </contributor>
      <comment>+en</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----

“Det skrupknager i mig, saa deiligt koldt er det!” sagde ''Sneemanden.'' “Vinden kan rigtignok bide Liv i Een! Og hvor den Gloende der, hun gloer!” det var Solen, han meente; den var lige ved at gaae ned. “Hun skal ikke faae mig til at blinke, jeg kan nok holde paa Brokkerne!”

Det var to store, trekantede Tagsteens Brokker, han havde til Øine; Munden var et Stykke af en gammel Rive, derfor havde han Tænder.

Han var født under Hurraraab af Drengene, hilset af Bjældeklang og Pidskesmæld fra Kanerne.

Solen gik ned, Fuldmaanen stod op, rund og stor, klar og deilig i den blaae Luft.

“Der har vi hende igjen fra en anden Kant!” sagde ''Sneemanden.'' Han troede, at det var Solen, der viste sig igjen. “Jeg har vænnet hende af med at gloe! nu kan hun hænge der og lyse op, at jeg kan see mig selv. Vidste jeg bare, hvorledes man bærer sig ad med at flytte sig! jeg vilde saa gjerne flytte mig! kunde jeg det, vilde jeg nu ned at glide paa Isen, som jeg saae Drengene gjøre det; men jeg forstaaer ikke at løbe!”

“Væk! væk!” bjæffede den gamle Lænkehund; han var noget hæs, det havde han været, siden han var Stuehund og laae under Kakkelovnen. “Solen vil nok lære Dig at løbe! det saae jeg med din Formand ifjor og med hans Formand; væk! væk! og væk ere de Alle!”

“Jeg forstaaer Dig ikke, Kammerat!” sagde ''Sneemanden;'' “skal den deroppe lære mig at løbe?” Han meente Maanen; “ja hun løb jo rigtignok før, da jeg saae stift paa hende, nu lister hun fra en anden Kant!”

“Du veed Ingenting!” sagde ''Lænkehunden,'' “men Du er da ogsaa nylig klattet op! Den Du nu seer, kaldes ''Maanen,'' den der gik, var ''Solen,'' hun kommer igjen imorgen, hun lærer Dig nok at løbe ned i Voldgraven. Vi faae snart Forandring i Veiret, det kan jeg mærke paa mit venstre Bagbeen, det jager i det. Vi faae Veirskifte!”

“Jeg forstaaer ham ikke!” sagde ''Sneemanden,'' “men jeg har en Fornemmelse af, at det er noget Ubehageligt, han siger. Hun, der gloede og gik ned, som han kalder Solen, hun er heller ikke min Ven, det har jeg paa Følelsen!”

“Væk! væk!” bjæffede ''Lænkehunden,'' gik tre Gange rundt om sig selv og lagde sig saa ind i sit Huus for at sove.

Der kom virkelig Forandring i Veiret. En Taage, saa tyk og klam, lagde sig i Morgenstunden hen over hele Egnen; i Dagningen luftede det; Vinden var saa isnende, Frosten tog ordenlig Tag, men hvor det var et Syn at see, da Solen stod op. Alle Træer og Buske stode med Riimfrost; det var som en heel Skov af hvide Koraller, det var som om alle Grene vare overdængede af straalehvide Blomster. De uendelig mange og fine Forgreninger, dem man om Sommeren ikke kan see for de mange Blade, kom nu frem hver evige een; det var en Knipling og saa skinnende hvid, som strømmede der en hvid Glands ud fra hver Green. Hængebirken bevægede sig i Vinden, der var Liv i den, som i Træerne ved Sommertid; det var en mageløs Deilighed! og da Solen saa skinnede, nei, hvor funklede det Hele, som om det var overpuddret med Diamantstøv og hen over Jordens Sneelag glimrede de store Diamanter, eller man kunde ogsaa troe, at der brændte utallige smaa bitte Lys, endnu hvidere end den hvide Snee.

“Det ''er'' en mageløs Deilighed!” sagde en ung Pige, som med en ung Mand traadte ud i Haven og standsede just ved Sneemanden, hvor de saae paa de glimrende Træer. “Deiligere Syn har man ikke om Sommeren!” sagde hun, og hendes Øine straalede.

“Og saadan en Karl, som ham der, har man nu slet ikke!” sagde den unge Mand og pegede paa Sneemanden. “Han er udmærket!”

Den unge Pige lo, nikkede til Sneemanden og dandsede saa med sin Ven hen over Sneen, der knirkede under dem, som om de gik paa Stivelse.

“Hvem var de To?” spurgte ''Sneemanden'' Lænkehunden; “Du er ældre paa Gaarden end jeg, kjender Du dem?”

“Det gjør jeg!” sagde ''Lænkehunden.'' “Hun har jo klappet mig, og han har givet mig et Kjødbeen; dem bider jeg ikke!”

“Men hvad forestille de her?” spurgte ''Sneemanden.''

“Kjærrrrr-restefolk!” sagde ''Lænkehunden.'' “De skal flytte i Hundehuus og gnave Been sammen. Væk! væk!”

“Har de To ligesaa meget at betyde som Du og jeg?” spurgte ''Sneemanden.''

“De høre jo til Herskabet!” sagde ''Lænkehunden;'' “det er rigtignok saare Lidt man veed, naar man er født igaar! det mærker jeg paa Dig! Jeg har Alder og Kundskab, jeg kjender Alle her paa Gaarden! og jeg har kjendt en Tid, hvor jeg ikke stod her i Kulde og Lænke; væk! væk!”

“Kulden er deilig!” sagde ''Sneemanden.'' “Fortæl, fortæl! men Du maa ikke rasle med Lænken, for saa knækker det i mig!”

“Væk! væk!” bjæffede ''Lænkehunden.'' “Hvalp har jeg været; lille og yndig, sagde de, da laae jeg i Fløielsstol derinde paa Gaarden, laae i Skjødet paa det øverste Herskab; blev kysset i Flaben og visket om Poterne med broderet Lommetørklæde; jeg hed ''“den Deiligste”'', ''“Nussenussebenet”,'' men saa blev jeg dem for stor! saa gav de mig til Huusholdersken; jeg kom i Kjelder-Etagen! Du kan see ind i den, hvor Du staaer; Du kan see ned i Kamret, hvor jeg har været Herskab; for det var jeg hos Huusholdersken. Det var vel et ringere Sted end ovenpaa, men her var mere behageligt; jeg blev ikke krammet og slæbt om med af Børn, som ovenpaa. Jeg havde ligesaa god Føde, som før og meget mere! jeg havde min egen Pude, og saa var der en Kakkelovn, den er paa denne Tid det Deiligste i denne Verden! jeg krøb heelt ind under den, saa at jeg blev borte. O, den Kakkelovn drømmer jeg endnu om; væk! væk!”

“Seer en Kakkelovn saa deilig ud!” spurgte ''Sneemanden.'' “Ligner den mig?”

“Den er lige det Modsatte af Dig! kulsort er den! har en lang Hals med Messing-Tromle. Den æder Brænde, saa at Ilden staaer den ud af Munden. Man maa holde sig paa Siden af den, tæt op, ind under den, det er en uendelig Behagelighed! Du maa ind af Vinduet kunde see den der, hvor Du staaer!”

Og ''Sneemanden'' saae, og virkelig saae han en sort blankpoleret Gjenstand med Messing-Tromle; Ilden lyste ud forneden. ''Sneemanden'' blev ganske underlig til Mode; han havde en Fornemmelse, han ikke selv kunde gjøre sig Rede for; der kom over ham Noget, han ikke kjendte, men som alle Mennesker kjende, naar de ikke ere Sneemænd.

“Og hvorfor forlod Du hende?” sagde ''Sneemanden.'' Han følte at det maatte være et Hunkjøns Væsen. “Hvor kunde Du forlade et saadant Sted?”

“Det var jeg nok nødt til!” sagde ''Lænkehunden,'' “De smed mig udenfor og satte mig her i Lænke. Jeg havde bidt den yngste Junker i Benet, for han stødte fra mig det Been, jeg gnavede paa; og Been for Been, tænker jeg! men det toge de ilde op, og fra den Tid har jeg staaet i Lænke, og har mistet min klare Røst, hør hvor hæs jeg er: væk! væk! det blev Enden paa det!”

''Sneemanden'' hørte ikke mere efter; han saae stadig ind i Huusholderskens Kjelder-Etage, ned i hendes Stue, hvor Kakkelovnen stod paa sine fire Jernbeen og viste sig i Størrelse som Sneemanden selv.

“Det knager saa underligt i mig!” sagde han. “Skal jeg aldrig komme derind? det er et uskyldigt Ønske, og vore uskyldige Ønsker maae dog vist blive opfyldte. Det er mit høieste Ønske, mit eneste Ønske og det vilde være næsten uretfærdig, om det ikke blev stillet tilfreds. Jeg maa derind, jeg maa helde mig op til hende, om jeg ogsaa skal knuse Vinduet!”

“Der kommer Du aldrig ind!” sagde ''Lænkehunden,'' “og kom Du til Kakkelovnen, saa var Du væk! væk!”

“Jeg er saa godt som væk!” sagde ''Sneemanden,'' “jeg brækker over, troer jeg!”

Hele Dagen stod ''Sneemanden'' og saae ind af Vinduet; i Tusmørket blev Stuen endnu mere indbydende; fra Kakkelovnen lyste det saa mildt, som ikke Maanen lyser og heller ikke Solen, nei, som kun Kakkelovnen kan lyse, naar der er Noget i den. Gik de med Døren, saa slog Luen ud, det var den i Vane med; det blussede ordenligt rødt i Sneemandens hvide Ansigt, det lyste rødt lige op af hans Bryst.

“Jeg holder det ikke ud!” sagde han. “Hvor det klæder hende at række Tungen ud!”

Natten var meget lang men ikke for Sneemanden, han stod i sine egne deilige Tanker og de frøs, saa de knagede.

I Morgenstunden vare Kjeldervinduerne frosne til, de bare de deiligste Iisblomster, nogen Sneemand kunde forlange, men de skjulte Kakkelovnen. Ruderne vilde ikke tøe op, han kunde ikke see hende. Det knagede, det knasede, det var just et Frostveir, der maatte fornøie en Sneemand, men han var ikke fornøiet; han kunde og burde have følt sig saa lykkelig, men han var ikke lykkelig, han havde Kakkelovns Længsel.

“Det er en slem Syge for en Sneemand!” sagde ''Lænkehunden;'' “jeg har ogsaa lidt af den Syge, men jeg har overstaaet den! væk! væk! — Nu faae vi Veirskifte!”

Og der blev Veirskifte, det slog om i Tø.

Tøveiret tog til, Sneemanden tog af. Han sagde ikke Noget, han klagede ikke, og det er det rigtige Tegn.

En Morgen styrtede han. Der stak Noget ligesom et Kosteskaft i Veiret, hvor han havde staaet, det havde Drengene reist ham om.

“Nu kan jeg forstaae det med hans Længsel!” sagde ''Lænkehunden,'' “Sneemanden har havt en Kakkelovnsskraber i Livet! det er den, som har rørt sig i ham, nu er det overstaaet; væk! væk!”

Og snart var ogsaa Vinteren overstaaet.

“Væk, væk!” bjæffede ''Lænkehunden;'' men Smaapigerne paa Gaarden sang:

:“Skyd frem, Skovmærke! frisk og prud,
:Hæng, Piil! din uldne Vante ud,
:Kom, Kukker, Lærke! syng, vi har
:Alt Foraar sidst i Februar!
:Jeg synger med, Kukkuk! qvivit!
:Kom, kjære Sol, kom saadan tidt!”

Saa tænker Ingen paa ''Sneemanden!''

[[Kategori:Eventyr]]

[[en:The Snow Man]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Oldefa'er</title>
    <id>1436</id>
    <revision>
      <id>3708</id>
      <timestamp>2006-02-09T18:44:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----


''Oldefa'er'' var saa velsignet, klog og god, vi saae Alle op til ''Oldefa'er;'' han kaldtes egenlig, saa langt jeg kunde huske tilbage, Fa'erfa'er, ogsaa Mo'erfa'er, men da min Broder ''Frederiks'' lille Søn kom i Familien, avancerede han til Oldefa'er; høiere op kunde han ikke opleve! Han holdt saa meget af os Allesammen, men vor Tid syntes han ikke at holde rigtig af: “Gammel Tid var god Tid!” sagde han; “sindig og solid var den! nu er der saadan en Galop og Venden op og ned paa Alt. Ungdommen fører Ordet, taler om Kongerne selv, som om de vare dens Ligemænd. Enhver fra Gaden kan dyppe sin Klud i raaddent Vand og vride den af paa Hovedet af en Hædersmand!”

Ved saadan Tale blev ''Oldefa'er'' ganske rød i Ansigtet; men lidt efter kom igjen hans venlige Smiil og da de Ord: “Naa, ja! maaskee tager jeg noget feil! jeg staaer i gammel Tid og kan ikke faae ret Fodfæste i den nye, Vor Herre lede og føre den!”

Naar ''Oldefa'er'' talte om gammel Tid, var det ligesom om den kom tilbage til mig. I Tankerne kjørte jeg da i Guld-Karreet med Heidukker, saae Laugene flytte Skilt i Optog med Musik og Faner, var med i de morsomme Julestuer med Panteleg og Udklædning. Der var jo rigtignok ogsaa i den Tid meget Fælt og Grueligt, Steiler, Hjul og Blods-Udgydelse, men alt det Gruelige havde noget Lokkende og Vækkende. Jeg fornam om de danske Adelsmænd, der gav Bonden fri, og Danmarks Kronprinds, der ophævede Slavehandelen.

Det var yndigt at høre ''Oldefa'er'' fortælle derom, høre fra hans Ungdomsdage; dog Tiden foran den var dog den allerdeiligste, saa kraftig og stor.

“Raa var den!” sagde Broder ''Frederik,'' “Gud skee Lov at vi ere ud over den!” og det sagde han reent ud til ''Oldefa'er.'' Det skikkede sig ikke, og dog havde jeg megen Respect for ''Frederik;'' han var min ældste Broder, han kunde være min Fader, sagde han; han sagde nu saa meget Løierligt. Student var han med bedste Charakteer og saa flink paa Faders Contor, at han kunde snart gaae med ind i Forretningerne. Han var Den, ''Oldefa'er'' meest indlod sig med, men de kom altid op at disputere. De To forstode ikke hinanden og vilde aldrig komme til det, sagde hele Familien, men i hvor lille jeg end var, mærkede jeg dog snart, at de To ikke kunde undvære hinanden.

''Oldefa'er'' hørte til med lysende Øine naar ''Frederik'' fortalte eller læste op om Fremskridt i Videnskaben, om Opdagelser af Naturens Kræfter, om alt det Mærkelige i vor Tid.

“Menneskene blive klogere, men ikke bedre!” sagde da ''Oldefa'er.'' “De opfinde de forfærdeligste Ødelæggelsesvaaben mod hverandre!”

“Des hurtigere er Krigen forbi!” sagde ''Frederik,'' “man venter ikke syv Aar paa Fredens Velsignelse! Verden er fuldblodig, den maa imellem have en Aareladning, det er fornødent!”

En Dag fortalte ''Frederik'' ham noget virkeligt Oplevet i vor Tid i en lille Stat. Borgemesterens Uhr, det store Uhr paa Raadhuset, angav Tiden for Byen og dens Befolkning; Uhret gik ikke ganske rigtigt, men hele Byen rettede sig dog derefter. Nu kom ogsaa der i Landet Jernbaner, og de staae i Forbindelse med alle andre Landes, man maa derfor vide Tiden nøiagtig, ellers løber man paa. Jernbanen fik sit solrettede Uhr, det gik rigtigt, men ikke Borgemesterens, og nu rettede alle Byens Folk sig efter Jernbane-Uhret.

Jeg loe og fandt at det var en morsom Historie, men ''Oldefa'er'' loe ikke, han blev ganske alvorlig.

“Der ligger en heel Deel i hvad Du der fortæller!” sagde han, “og jeg forstaaer ogsaa din Tanke ved at Du fortæller mig det. Der er Lærdom i dit Uhrværk. Jeg kommer fra det til at tænke paa et andet, mine Forældres gamle, simple, bornholmske Uhr med Blylodder; det var deres og min Barndoms Tidsmaaler; det gik vel ikke saa ganske nøiagtigt, men det gik, og vi saae til Viseren, den troede vi paa og tænkte ikke paa Hjulene indeni. Saadan var ogsaa dengang Statsmaskinen, man saae trygt paa den, og troede paa Viseren. Nu er Statsmaskinen bleven et Uhr af Glas, hvor man kan see lige ind i Maskineriet, see Hjulene dreie og snurre, man bliver ganske angest for den Tap, for det Hjul! hvorledes skal det gaae med Klokkeslettet, tænker jeg, og har ikke længer min Barnetro. Det er Nutids Skrøbelighed!”

Og saa talte ''Oldefa'er'' sig ganske vred. Han og ''Frederik'' kunde ikke komme ud af det sammen, men skilles kunde de heller ikke, “ligesom den gamle og den nye Tid”! — det fornam de begge To og hele Familien, da ''Frederik'' skulde paa Reise, langt bort, til ''Amerika.'' Det var i Husets Anliggende Reisen maatte gjøres. Det var en tung Skilsmisse for ''Oldefa'er,'' og Reisen var saa lang, heelt over Verdenshavet, til en anden Deel af Jordkloden.

“Hver fjortende Dag vil Du have Brev fra mig!” sagde ''Frederik,'' “og hurtigere end alle Breve, vil Du gjennem Telegraphtraaden kunne høre fra mig; Dagene blive Timer, Timerne Minutter!”

Gjennem Telegraphtraaden kom Hilsen da ''Frederik'' i ''England'' gik ombord. Tidligere end et Brev, selv om de flyvende Skyer havde været Postbud, kom Hilsen fra ''Amerika,'' hvor ''Frederik'' var stegen i Land; det var kun nogle Timer siden.

“Det er dog en Guds Tanke, der er forundt vor Tid!” sagde ''Oldefa'er;'' “en Velsignelse for Menneskeheden!”

“Og i vort Land bleve de [[Forsøg over den electriske Vexelkamps Indvirkning paa Magnetnaalen|Naturkræfter]] først forstaaede og udtalte, har ''Frederik'' sagt mig.”

“Ja,” sagde ''Oldefa'er'' og kyssede mig. “Ja, og jeg har seet ind i de to milde Øine, som først saae og forstode denne Naturkraft; det var Barneøine som dine! og jeg har trykket hans Haand!” Og saa kyssede han mig igjen.

Mere end en Maaned var gaaet, da der i et Brev fra ''Frederik'' kom Efterretning om, at han var bleven forlovet med en ung, yndig Pige, som bestemt hele Familien vilde være glad ved. Hendes Photographi sendtes og blev beseet med bare Øine og med Forstørrelsesglas, for det er det Rare ved de Billeder, at de kunne taale at sees efter i de allerskarpeste Glas, ja at da kommer Ligheden endnu mere frem. Det har ingen Maler formaaet, selv de allerstørste i de gamle Tider.

“Havde man dog dengang kjendt den Opfindelse!” sagde ''Oldefa'er,'' “da havde vi kunnet see Ansigt til Ansigt Verdens Velgjørere og Stormænd! — Hvor dog Pigebarnet her seer mild og god ud!” sagde han og stirrede gjennem Glasset. “Jeg kjender hende nu, naar hun træder ind ad Døren!”

Men nær var det aldrig skeet; lykkeligviis hørte vi hjemme ikke ret om Faren, før den var forbi.

De unge Nygifte naaede i Glæde og Velbefindende ''England,'' derfra vilde de med Dampskib gaae til ''Kjøbenhavn.'' De saae den danske Kyst, Vestjyllands hvide Sandklitter; da reiste sig en Storm, Skibet stødte mod en af Revlerne og sad fast; Søen gik høit og vilde bryde Fartøiet; ingen Redningsbaad kunde virke; Natten fulgte, men midt i Mulmet foer fra Kysten en lysende Raket hen over det grundstødte Skib; Raketten kastede sit Toug hen over det, Forbindelsen var lagt mellem dem derude og dem paa Land, og snart droges, gjennem tunge, rullende Søer, i Redningskurven en ung, smuk Qvinde, lyslevende; og uendelig glad og lykkelig var hun, da den unge Huusbond snart stod hos hende paa Landjorden. Alle ombord bleve frelste; det var endnu ikke lys Morgen.

Vi laae i vor søde Søvn i Kjøbenhavn, tænkte hverken paa Sorg eller Fare. Da vi nu samledes om Bordet til Morgen-Kaffe, kom et Rygte, bragt ved et Telegram, om et engelsk Dampskibs Undergang paa Vestkysten. Vi fik stor Hjerteangst, men i samme Time kom Telegram fra de frelste, kjære Hjemkomne, ''Frederik'' og hans unge Hustru, der snart vilde være hos os.

De græd Allesammen; jeg græd med, og ''Oldefa'er'' græd, foldede sine Hænder, og — jeg er vis derpaa — velsignede den nye Tid.

Den Dag gav ''Oldefa'er'' to hundrede Rigsdaler til Monumentet for ''[[Forfatter:Hans Christian Ørsted|Hans Christian Ørsted]].''

Da ''Frederik'' kom hjem med sin unge Kone og hørte det, sagde han: “det var Ret, ''Oldefa'er!'' nu skal jeg ogsaa læse for Dig hvad ''Ørsted'' allerede for mange Aar tilbage skrev om gammel Tid og vor Tid!”

“Han var vel af din Mening?” sagde ''Oldefa'er.''

“Ja, det kan Du nok vide!” sagde ''Frederik,'' “og Du er med, Du har givet til Monumentet for ham!”

[[Kategori:Fortællinger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Tekstkvalitet</title>
    <id>1437</id>
    <revision>
      <id>5295</id>
      <timestamp>2006-09-27T14:05:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>/* Brug af headerskabelon */ linkret</comment>
      <text xml:space="preserve">{{IconstextDA}}

Ikonerne der ses herunder bruges til at indikere den aktuelle status af en given tekst med hensyn til kvalitet og redigeringsniveau. De bruges på forfattersider, lister over tekster, kapiteloversigter, informationsskabelonen på diskussionssiden og hvor det ellers er relevant med en indikation af tekstens kvalitet.

*[[Image:25%.png]] ([[:Image:25%.png]]): Teksten er under redigering; der er ingen garanti for, at teksten er pålidelig, komplet eller korrekturlæst og teksten kan stadig mangle basal formattering.
*[[Image:50%.png]] ([[:Image:50%.png]]): Teksten er komplet og den grundlæggende formattering er foretaget, men der kan stadig være fejl i indhold såvel som formattering. 
*[[Image:75%.png]] ([[:Image:75%.png]]): Teksten er korrekturlæst og rettet igennem af en bruger, der har tjecket teksten i forhold til en referenceudgave. Teksten er formatteret ordentligt og forsynet med information om kilden. Teksten må anses for at være pålidelig.
*[[Image:100%.png]] ([[:Image:100%.png]]): Teksten er blevet korrekturlæst af flere brugere, der alle har tjecket teksten i forhold til en referenceudgave. Teksten må anses for at være meget pålidelig.

Brug af disse ikoner gør det lettere for brugere at se udviklingsniveauet og kvaliteten af en given tekst. Det gør det også nemmere for bidragydere at se hvilke tekster, der trænger til forbedringer.

== Selve teksten ==

Alle tekster bør forsynes med header og kategori.

=== Brug af headerskabelon ===

Kopier nedenstående skabelon og udfyld med de relevante oplysninger. Under forfatter skrives kun forfatterens navn uden &quot;Forfatter:&quot;-præfiks, præfikset indsættes automatisk af skabelonen. Irrelevante efterlades tomme, men må ikke fjernes, da skabelonen i så fald ikke virker korrekt.

&lt;pre&gt;
{{header
| forrige=
| næste=
| titel=
| afsnit=
| forfatter=
| noter=
}}
&lt;/pre&gt;

For mere avancerede tilfælde se [[Skabelondiskussion:Header]].

''Eksempel:''

{{header
| forrige=← [[forrige afsnit]]
| næste=[[næste afsnit]] →
| titel=titel
| afsnit=afsnitstitel
| forfatter=forfatternavn
| noter=Dette er et eksempel på en headerskabelon i brug.
}}

''Koden, der er brugt i eksemplet''

&lt;pre&gt;
{{header
| forrige=← [[forrige afsnit]]
| næste=[[næste afsnit]] →
| titel=titel
| afsnit=afsnitstitel
| forfatter=forfatternavn
| noter=Dette er et eksempel på en headerskabelon i brug.
}}
&lt;/pre&gt;

== Information om teksterne ==

Information om kilden til en given tekst, udgaven og de brugere, der har bidraget med teksten, korrekturlæst og rettet den, kan nemt organiseres på tekstens diskussionsside ved at bruge [[:Skabelon:Tekstinformation|følgende skabelon:]]

{{Tekstinformation}}

For at bruge skabelonen kan du blot kopiere nedenstående linier og fylde informationerne ind som indikeret (fjern ikke &quot;Tekstinformation&quot; eller nogen af &quot;|&quot;erne, heller ikke selvom nogle af punkterne er tomme):

&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;{{Tekstinformation|Oprindelig udgave
|Kilde (webside, OCR,...)
|Bidragyder(e)
|Kvalitetsikon [[Image:XX%.png]]
|noter
|Korrekturlæser(e)}}&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;

{{Udgave}}
På selve tekstsiden kan det eventuelt indikeres, at der er tilgængelig information om teksten på diskussionssiden ved at bruge  [[:Skabelon:Udgave|følgende skabelon:]] Skabelonen laver automatisk et link til tekstens diskussionsside.

[[Kategori:Wikisource]]
[[en:Wikisource:Text quality|English]]
[[fr:Wikisource:Qualité des textes|French]]
[[zh:Wikisource:正文品质]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Tekstinformation</title>
    <id>1438</id>
    <revision>
      <id>1999</id>
      <timestamp>2005-03-08T07:18:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{| style=&quot;margin:0 auto; background-color:#B6F8B1; padding:5px; border:1px solid #0E8605&quot;
| align=center bgcolor=&quot;#0E8605&quot;| &lt;font color=white&gt; Information om denne udgave af '''''{{PAGENAME}}''''' 
|-
|align=left|
Oprindelig udgave : {{{1}}}&lt;br /&gt;
----
Kilde : {{{2}}}&lt;br /&gt;
----
Bidragyder(e): {{{3}}}&lt;br /&gt;
---- 
Udviklingsniveau : {{{4}}}&lt;br /&gt;
----
Noter : {{{5}}}&lt;br /&gt; 
----
Korrekturlæst og rettet af : {{{6}}}
|}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Udgave</title>
    <id>1439</id>
    <revision>
      <id>2000</id>
      <timestamp>2005-03-08T07:20:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;div id=&quot;raccourci&quot; class=&quot;noprint&quot; style=&quot;border:2px solid #77AA77; background:#f7f8ff; margin:0 0 .5em 1em; text-align:center; padding:5px; float:right; clear:both; font-size:smaller;&quot;&gt;[{{SERVER}}{{localurl:talk:{{PAGENAME}}}} Information&lt;br&gt; om denne &lt;br&gt; udgave]&lt;/br&gt;&lt;/div&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Sneedronningen</title>
    <id>1440</id>
    <revision>
      <id>3578</id>
      <timestamp>2006-02-05T16:10:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">=====''ET EVENTYR I SYV HISTORIER''=====
Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]


&lt;center&gt;'''Første Historie,'''&lt;br /&gt;
'''der handler om ''Speilet'' og ''Stumperne.'''''&lt;/center&gt;

See saa! nu begynde vi. Naar vi ere ved Enden af Historien, veed vi mere, end vi nu vide, for det var en ond Trold! det var een af de allerværste, det var “Dævelen”! Een Dag var han i et rigtigt godt Humeur, thi han havde gjort et Speil, der havde den Egenskab, at alt Godt og Smukt, som speilede sig deri, svandt der sammen til næsten Ingenting, men hvad der ikke duede og tog sig ilde ud, det traadte ret frem og blev endnu værre. De deiligste Landskaber saae ud deri som kogt Spinat, og de bedste Mennesker bleve ækle eller stode paa Hovedet uden Mave, Ansigterne bleve saa fordreiede, at de vare ikke til at kjende, og havde man en Fregne, saa kunde man være saa vis paa, at den løb ud over Næse og Mund. Det var udmærket morsomt, sagde “Dævelen.” Gik der nu en god from Tanke gjennem et Menneske, da kom der et Griin i Speilet, saa Trolddjævelen maatte lee af sin kunstige Opfindelse. Alle de som gik i Trold-Skole, for han holdt Trold-Skole, de fortalte rundt om, at der var skeet et Mirakel; nu kunde man først see, meente de, hvorledes Verden og Menneskene rigtigt saae ud. De løb omkring med Speilet, og tilsidst var der ikke et Land eller et Menneske, uden at det havde været fordreiet deri. Nu vilde de ogsaa flyve op mod Himlen selv for at gjøre Nar af Englene og ''“vor Herre”.'' Jo høiere de fløi med Speilet, des stærkere grinede det, de kunde neppe holde fast paa det; høiere og høiere fløi de, nærmere Gud og Englene; da zittrede Speilet saa frygteligt i sit Griin, at det foer dem ud af Hænderne og styrtede ned mod Jorden, hvor det gik i hundrede Millioner, Billioner og endnu flere Stykker, og da just gjorde det megen større Ulykke end før; thi nogle Stykker vare knap saa store som et Sandkorn, og disse fløi rundt om i den vide Verden, og hvor de kom Folk i Øinene, der bleve de siddende, og da saae de Mennesker Alting forkeert, eller havde kun Øine for hvad der var galt ved en Ting, thi hvert lille Speilgran havde beholdt samme Kræfter, som det hele Speil havde; nogle Mennesker fik endogsaa en lille Speilstump ind i Hjertet, og saa var det ganske grueligt, det Hjerte blev ligesom en Klump Iis. Nogle Speilstykker vare saa store, at de bleve brugte til Rudeglas, men gjennem den Rude var det ikke værd at see sine Venner; andre Stykker kom i Briller, og saa gik det daarligt, naar Folk toge de Briller paa for ret at see og være retfærdige; den Onde loe, saa hans Mave revnede, og det kildede ham saa deiligt. Men ude fløi endnu smaa Glasstumper om i Luften. Nu skulle vi høre!


&lt;center&gt;'''Anden Historie.'''&lt;br /&gt;
'''En lille Dreng og en lille Pige.'''&lt;/center&gt;

Inde i den store By, hvor der ere saa mange Huse og Mennesker, saa at der ikke bliver Plads nok til, at alle Folk kunne faae en lille Have, og hvor derfor de fleste maa lade sig nøie med Blomster i Urtepotter, der var dog to fattige Børn som havde en Have noget større end en Urtepotte. De vare ikke Broder og Søster, men de holdt ligesaa meget af hinanden, som om de vare det. Forældrene boede lige op til hinanden; de boede paa to Tagkammere; der, hvor Taget fra det ene Nabohuus stødte op til det andet og Vandrenden gik langs med Tagskjæggene, der vendte fra hvert Huus et lille Vindue ud; man behøvede kun at skræve over Renden, saa kunde man komme fra det ene Vindue til det andet.

Forældrene havde udenfor hver en stor Trækasse, og i den voxte Kjøkkenurter, som de brugte, og et lille Rosentræ; der var eet i hver Kasse, det voxte saa velsignet. Nu fandt Forældrene paa at stille Kasserne saaledes tvers over Renden, at de næsten naaede fra det ene Vindue til det andet og saae ganske livagtig ud som to Blomster-Volde. Ærterankerne hang ned over Kasserne, og Rosentræerne skjøde lange Grene, snoede sig om Vinduerne, bøiede sig mod hinanden: det var næsten som en Æreport af Grønt og af Blomster. Da Kasserne vare meget høie, og Børnene vidste, at de ikke maatte krybe op, saa fik de tidt Lov hver at stige ud til hinanden, sidde paa deres smaa Skamler under Roserne, og der legede de nu saa prægtigt.

Om Vinteren var jo den Fornøielse forbi. Vinduerne vare tidt ganske tilfrosne, men saa varmede de Kobberskillinger paa Kakkelovnen, lagde den hede Skilling paa den frosne Rude, og saa blev der et deiligt Kighul, saa rundt, saa rundt; bag ved tittede et velsignet mildt Øie, eet fra hvert Vindue; det var den lille Dreng og den lille Pige. Han hed ''Kay'' og hun hed ''Gerda.'' Om Sommeren kunde de i eet Spring komme til hinanden, om Vinteren maatte de først de mange Trapper ned og de mange Trapper op; ude fygede Sneen.

“Det er de hvide Bier, som sværme,” sagde den gamle Bedstemoder.

“Har de ogsaa en Bidronning?” spurgte den lille Dreng, for han vidste, at imellem de virkelige Bier er der saadan een.

“Det har de!” sagde Bedstemoderen. “Hun flyver der, hvor de sværme tættest! hun er størst af dem alle, og aldrig bliver hun stille paa Jorden, hun flyver op igjen i den sorte Sky. Mangen Vinternat flyver hun gjennem Byens Gader og kiger ind af Vinduerne, og da fryse de saa underligt, ligesom med Blomster.”

“Ja, det har jeg seet!” sagde begge Børnene og saa vidste de, at det var sandt.

“Kan Sneedronningen komme herind?” spurgte den lille Pige.

“Lad hende kun komme,” sagde Drengen, “saa sætter jeg hende paa den varme Kakkelovn, og saa smelter hun.”

Men Bedstemoderen glattede hans Haar og fortalte andre Historier.

Om Aftenen da den lille ''Kay'' var hjemme og halv afklædt, krøb han op paa Stolen ved Vinduet og tittede ud af det lille Hul; et Par Sneeflokker faldt derude, og een af disse, den allerstørste, blev liggende paa Kanten af den ene Blomster-Kasse; Sneeflokken voxte meer og meer, den blev tilsidst til et heelt Fruentimmer, klædt i de fineste, hvide Flor, der vare som sammensatte af Millioner stjerneagtige Fnug. Hun var saa smuk og fiin, men af Iis, den blændende, blinkende Iis, dog var hun levende; Øinene stirrede som to klare Stjerner, men der var ingen Ro eller Hvile i dem. Hun nikkede til Vinduet og vinkede med Haanden. Den lille Dreng blev forskrækket og sprang ned af Stolen, da var det, som der udenfor fløi en stor Fugl forbi Vinduet.

Næste Dag blev det klar Frost, — og saa kom Foraaret, Solen skinnede, det Grønne pippede frem, Svalerne byggede Rede, Vinduerne kom op, og de smaa Børn sad igjen i deres lille Have høit oppe i Tagrenden over alle Etagerne.

Roserne blomstrede den Sommer saa mageløst; den lille Pige havde lært en Psalme, og i den stod der om Roser, og ved de Roser tænkte hun paa sine egne; og hun sang den for den lille Dreng, og han sang den med:

:“Roserne voxe i Dale,
:Der faae vi Barn-Jesus i Tale!”


Og de Smaa holdt hinanden i Hænderne, kyssede Roserne og saae ind i Guds klare Solskin og talte til det, som om Jesusbarnet var der. Hvor det var deilige Sommerdage, hvor det var velsignet at være ude ved de friske Rosentræer, der aldrig syntes at ville holde op med at blomstre.

''Kay'' og ''Gerda'' sad og saae i Billedbogen med Dyr og Fugle, da var det — Klokken slog akkurat fem paa det store Kirketaarn, — at Kay sagde: “au! det stak mig i Hjertet! og nu fik jeg Noget ind i Øiet!”

Den lille Pige tog ham om Halsen; han plirede med Øinene; nei, der var ikke Noget at see.

“Jeg troer, det er borte!” sagde han; men borte var det ikke. Det var just saadant et af disse Glaskorn, der sprang fra Speilet, Troldspeilet, vi huske det nok, det fæle Glas, som gjorde at alt Stort og Godt, der afspeilede sig deri, blev Smaat og Hæsligt, men det Onde og Slette traadte ordentlig frem, og hver Feil ved en Ting blev strax til at bemærke. Den stakkels ''Kay'' han havde ogsaa faaet et Gran lige ind i Hjertet. Det vilde snart blive ligesom en Iisklump. Nu gjorde det ikke ondt mere, men det var der.

“Hvorfor græder Du?” spurgte han. “Saa seer Du styg ud! jeg feiler jo ikke noget! Fy!” raabte han ligemed eet: “den Rose der er gnavet af en Orm! og see, den der er jo ganske skjæv! det er i Grunden nogle ækle Roser! de ligne Kasserne, de staae i!” og saa stødte han med Foden haardt imod Kassen og rev de to Roser af.

''“Kay,'' hvad gjør Du!” raabte den lille Pige; og da han saae hendes Forskrækkelse, rev han endnu en Rose af og løb saa ind af sit Vindue bort fra den velsignede lille ''Gerda.''

Naar hun siden kom med Billedbogen, sagde han, at den var for Pattebørn, og fortalte Bedstemoderen Historier, kom han alletider med et ''men'' — kunde han komme til det, saa gik han bag efter hende, satte Briller paa og talte ligesom hun; det var ganske akkurat, og saa loe Folk af ham. Han kunde snart tale og gaae efter alle Mennesker i hele Gaden. Alt, hvad der var aparte hos dem og ikke kjønt, det vidste ''Kay'' at gjøre bag efter, og saa sagde Folk: “Det er bestemt et udmærket Hoved, han har den Dreng!” men det var det Glas, han havde faaet i Øiet, det Glas der sad i Hjertet, derfor var det, han drillede selv den lille ''Gerda,'' som med hele sin Sjæl holdt af ham.

Hans Lege bleve nu ganske anderledes end før, de vare saa forstandige: — en Vinterdag, som Sneeflokkerne fygede, kom han med et stort Brændeglas, holdt sin blaa Frakke-Flig ud og lod Sneeflokkerne falde paa den.

“See nu i Glasset, ''Gerda!”'' sagde han, og hver Sneeflok blev meget større og saae ud, som en prægtig Blomst eller en tikantet Stjerne; det var deiligt at see paa.

“Seer Du, hvor kunstigt!” sagde ''Kay,'' “det er meget interessantere end med de virkelige Blomster! og der er ikke en eneste Feil ved dem, de ere ganske akkurate, naar de blot ikke smelte!”

Lidt efter kom ''Kay'' med store Handsker og sin Slæde paa Ryggen, han raabte ''Gerda'' lige ind i Ørene: “jeg har faaet Lov at kjøre paa den store Plads, hvor de Andre lege!” og afsted var han.

Derhenne paa Pladsen bandt tidt de kjækkeste Drenge deres Slæde fast ved Bondemandens Vogn og saa kjørte de et godt Stykke med. Det gik just lystigt. Som de bedst legede, kom der en stor Slæde; den var ganske hvidmalet, og der sad i den Een, indsvøbt i en laaden hvid Pels og med hvid laaden Hue; Slæden kjørte Pladsen to Gange rundt, og ''Kay'' fik gesvindt sin lille Slæde bunden fast ved den, og nu kjørte han med. Det gik raskere og raskere lige ind i den næste Gade; den, som kjørte, dreiede Hovedet, nikkede saa venligt til ''Kay,'' det var ligesom om de kjendte hinanden; hver Gang ''Kay'' vilde løsne sin lille Slæde, nikkede Personen igjen, og saa blev ''Kay'' siddende; de kjørte lige ud af Byens Port. Da begyndte Sneen saaledes at vælte ned, at den lille Dreng ikke kunde see en Haand for sig, men han foer afsted, da slap han hurtigt Snoren, for at komme løs fra den store Slæde, men det hjalp ikke, hans lille Kjøretøi hang fast, og det gik med Vindens Fart. Da raabte han ganske høit, men Ingen hørte ham, og Sneen fygede og Slæden fløi afsted; imellem gav den et Spring, det var, som om han foer over Grøfter og Gjærder. Han var ganske forskrækket, han vilde læse sit ''Fader vor,'' men han kunde kun huske den ''store Tabel.''

Sneeflokkerne bleve større og større, tilsidst saae de ud, som store hvide Høns; med eet sprang de til Side, den store Slæde holdt, og den Person, som kjørte i den, reiste sig op, Pelsen og Huen var af bare Snee; en Dame var det, saa høi og rank, saa skinnende hvid, det var Sneedronningen.

“Vi ere komne godt frem!” sagde hun, “men er det at fryse! kryb ind i min Bjørnepels!” og hun satte ham i Slæden hos sig, slog Pelsen om ham, det var, som om han sank i en Sneedrive.

“Fryser Du endnu!” spurgde hun, og saa kyssede hun ham paa Panden. Uh! det var koldere end Iis, det gik ham lige ind til hans Hjerte, der jo dog halv var en Iisklump; det var, som om han skulde døe; — men kun et Øieblik, saa gjorde det just godt; han mærkede ikke mere til Kulden rundt om.

“Min Slæde! glem ikke min Slæde!” det huskede han først paa; og den blev bunden paa een af de hvide Høns, og den fløi bag efter med Slæden paa Ryggen. Sneedronningen kyssede ''Kay'' endnu en Gang, og da havde han glemt lille ''Gerda'' og Bedstemoder og dem alle der hjemme.

“Nu faaer Du ikke flere Kys!” sagde hun, “for saa kyssede jeg Dig ihjel!”

''Kay'' saae paa hende, hun var saa smuk, et klogere, deiligere Ansigt kunde han ikke tænke sig, nu syntes hun ikke af Iis, som den Gang hun sad udenfor Vinduet og vinkede ad ham; for hans Øine var hun fuldkommen, han følte sig slet ikke bange, han fortalte hende at han kunde Hoved-Regning, og det med Brøk, Landenes Qvadrat-Mile og “hvor mange Indvaanere,” og hun smilte altid; da syntes han, det var dog ikke nok, hvad han vidste, og han saae op i det store, store Luftrum og hun fløi med ham, fløi høit op paa den sorte Sky, og Stormen susede og brusede, det var, som sang den gamle Viser. De fløi over Skove og Søer, over Have og Lande; neden under susede den kolde Blæst, Ulvene hylede, Sneen gnistrede, hen over den fløi de sorte skrigende Krager, men oven over skinnede Maanen saa stor og klar, og paa den saae ''Kay'' den lange, lange Vinternat; om Dagen sov han ved Sneedronningens Fødder.


&lt;center&gt;'''Tredie Historie.'''&lt;br /&gt;
'''Blomster-Haven hos Konen, som kunde Trolddom.'''&lt;/center&gt;

Men hvorledes havde den lille ''Gerda'' det, da ''Kay'' ikke mere kom? Hvor var han dog? — Ingen vidste det, Ingen kunde give Besked. Drengene fortalte kun, at de havde seet ham binde sin lille Slæde til en prægtig stor, der kjørte ind i Gaden og ud af Byens Port. Ingen vidste, hvor han var, mange Taarer flød, den lille ''Gerda'' græd saa dybt og længe; — saa sagde de, at han var død, han var sjunket i Floden, der løb tæt ved Byen; o, det var ret lange, mørke Vinterdage.

Nu kom Vaaren med varmere Solskin.

''“Kay'' er død og borte!” sagde den lille ''Gerda.''

“Det troer jeg ikke!” sagde Solskinnet.

“Han er død og borte!” sagde hun til Svalerne.

“Det troer jeg ikke!” svarede de, og tilsidst troede den lille ''Gerda'' det ikke heller.

“Jeg vil tage mine ny røde Skoe paa,” sagde hun en Morgenstund, “dem ''Kay'' aldrig har seet, og saa vil jeg gaae ned til Floden og spørge den ad!”

Og det var ganske tidligt; hun kyssede den gamle Bedstemoder, som sov, tog de røde Skoe paa og gik ganske ene ud af Porten til Floden.

“Er det sandt, at Du har taget min lille Legebroder? Jeg vil forære Dig mine røde Skoe, dersom Du vil give mig ham igjen!”

Og Bølgerne, syntes hun, nikkede saa underligt; da tog hun sine røde Skoe, det Kjæreste hun havde, og kastede dem begge to ud i Floden, men de faldt tæt inde ved Bredden, og de smaa Bølger bare dem strax i Land til hende, det var ligesom om Floden ikke vilde tage det Kjæreste hun havde, da den jo ikke havde den lille ''Kay;'' men hun troede nu, at hun ikke kastede Skoene langt nok ud, og saa krøb hun op i en Baad, der laae i Sivene, hun gik heelt ud i den yderste Ende og kastede Skoene; men Baaden var ikke bundet fast, og ved den Bevægelse, hun gjorde, gled den fra Land; hun mærkede det og skyndte sig for at komme bort, men før hun naaede tilbage, var Baaden over en Alen ude, og nu gled den hurtigere afsted.

Da blev den lille ''Gerda'' ganske forskrækket og gav sig til at græde, men Ingen hørte hende uden Graaspurvene, og de kunde ikke bære hende i Land, men de fløi langs med Bredden og sang, ligesom for at trøste hende: “her ere vi! her ere vi!” Baaden drev med Strømmen; den lille ''Gerda'' sad ganske stille i de bare Strømper; hendes smaa røde Skoe flød bag efter, men de kunde ikke naae Baaden, den tog stærkere Fart.

Smukt var der paa begge Bredder, deilige Blomster, gamle Træer og Skrænter med Faar og Køer, men ikke et Menneske at see.

“Maaskee bærer Floden mig hen til lille ''Kay,”'' tænkte ''Gerda'' og saa blev hun i bedre Humeur, reiste sig op og saae i mange Timer paa de smukke grønne Bredder; saa kom hun til en stor Kirsebær-Have, hvor der var et lille Huus med underlige røde og blaae Vinduer, forresten Straatag og udenfor to Træ-Soldater, som skuldrede for dem, der seilede forbi.

''Gerda'' raabte paa dem, hun troede, at de vare levende, men de svarede naturligviis ikke; hun kom dem ganske nær, Floden drev Baaden lige ind imod Land.

''Gerda'' raabte endnu høiere, og saa kom ud af Huset en gammel, gammel Kone, der støttede sig paa en Krog-Kjæp; hun havde en stor Solhat paa, og den var bemalet med de deiligste Blomster.

“Du lille stakkels Barn!” sagde den gamle Kone; “hvorledes er Du dog kommet ud paa den store, stærke Strøm, drevet langt ud i den vide Verden!” og saa gik den gamle Kone heelt ud i Vandet, slog sin Krog-Kjæp fast i Baaden, trak den i Land og løftede den lille ''Gerda'' ud.

Og ''Gerda'' var glad ved at komme paa det Tørre, men dog lidt bange for den fremmede, gamle Kone.

“Kom dog og fortæl mig, hvem Du er, og hvorledes Du kommer her!” sagde hun.

Og ''Gerda'' fortalte hende Alting; og den Gamle rystede med Hovedet og sagde “Hm! hm!” og da ''Gerda'' havde sagt hende Alting og spurgt om hun ikke havde seet lille ''Kay,'' sagde Konen, at han var ikke kommen forbi, men han kom nok, hun skulde bare ikke være bedrøvet, men smage hendes Kirsebær, see hendes Blomster, de vare smukkere end nogen Billedbog, de kunde hver fortælle en heel Historie. Saa tog hun ''Gerda'' ved Haanden, de gik ind i det lille Huus, og den gamle Kone lukkede Døren af.

Vinduerne sade saa høit oppe og Glassene vare røde, blaae og gule; Daglyset skinnede saa underligt derinde med alle Couleurer, men paa Bordet stode de deiligste Kirsebær, og ''Gerda'' spiste saa mange hun vilde, for det turde hun. Og mens hun spiste, kjæmmede den gamle Kone hendes Haar med en Guldkam, og Haaret krøllede og skinnede saa deiligt guult rundt om det lille, venlige Ansigt, der var saa rundt og saae ud som en Rose.

“Saadan en sød lille Pige har jeg rigtig længtes efter,” sagde den Gamle. “Nu skal Du see, hvor vi to godt skulle komme ud af det!” og alt som hun kjæmmede den lille ''Gerdas'' Haar, glemte ''Gerda'' meer og meer sin Pleiebroder ''Kay;'' for den gamle Kone kunde Trolddom, men en ond Trold var hun ikke, hun troldede bare lidt for sin egen Fornøielse, og nu vilde hun gjerne beholde den lille ''Gerda.'' Derfor gik hun ud i Haven, strakte sin Krog-Kjæp ud mod alle Rosentræerne, og, i hvor deiligt de blomstrede, sank de dog alle ned i den sorte Jord og man kunde ikke see, hvor de havde staaet. Den Gamle var bange for, at naar ''Gerda'' saae Roserne, skulde hun tænke paa sine egne og da huske lille ''Kay'' og saa løbe sin Vei.

Nu førte hun ''Gerda'' ud i Blomster-Haven. — Nei! hvor her var en Duft og Deilighed! alle de tænkelige Blomster, og det for enhver Aarstid, stode her i det prægtigste Flor; ingen Billedbog kunde være mere broget og smuk. ''Gerda'' sprang af Glæde, og legede, til Solen gik ned bag de høie Kirsebærtræer, da fik hun en deilig Seng med røde Silkedyner, de vare stoppede med blaae Violer, og hun sov og drømte der saa deiligt, som nogen Dronning paa sin Bryllupsdag.

Næste Dag kunde hun lege igjen med Blomsterne i det varme Solskin, — saaledes gik mange Dage. ''Gerda'' kjendte hver Blomst, men i hvor mange der vare, syntes hun dog, at der manglede een, men hvilken vidste hun ikke. Da sidder hun en Dag og seer paa den gamle Kones Solhat med de malede Blomster, og just den smukkeste der var en Rose. Den Gamle havde glemt at faae den af Hatten, da hun fik de andre ned i Jorden. Men saaledes er det, ikke at have Tankerne med sig! “Hvad!” sagde ''Gerda,'' “er her ingen Roser!” og sprang ind imellem Bedene, søgte og søgte, men der var ingen at finde; da satte hun sig ned og græd, men hendes hede Taarer faldt netop der, hvor et Rosentræ var sjunket, og da de varme Taarer vandede Jorden, skjød Træet med eet op, saa blomstrende, som da det sank, og ''Gerda'' omfavnede det, kyssede Roserne og tænkte paa de deilige Roser hjemme og med dem paa den lille ''Kay.''

“O, hvor jeg er bleven sinket!” sagde den lille Pige. “Jeg skulde jo finde ''Kay!'' — Veed I ikke hvor han er?” spurgte hun Roserne. “Troer I at han er død og borte?”

“Død er han ikke,” sagde Roserne. “Vi have jo været i Jorden, der ere alle de Døde, men ''Kay'' var der ikke!”

“Tak skal I have!” sagde den lille ''Gerda'' og hun gik hen til de andre Blomster og saae ind i deres Kalk og spurgte: “Veed I ikke, hvor lille ''Kay'' er?”

Men hver Blomst stod i Solen og drømte sit eget Eventyr eller Historie, af dem fik lille ''Gerda'' saa mange, mange, men Ingen vidste noget om ''Kay.''

Og hvad sagde da ''Ildlillien?''

“Hører Du Trommen: bum! bum! det er kun to Toner, altid bum! bum! hør Qvindernes Sørgesang! hør Præsternes Raab! — I sin lange røde Kjortel staaer Hindue-Konen paa Baalet, Flammerne slaae op om hende og hendes døde Mand; men Hindue-Konen tænker paa den Levende her i Kredsen, ham, hvis Øine brænde hedere end Flammerne, ham, hvis Øines Ild naae mere hendes Hjerte, end de Flammer, som snart brænde hendes Legeme til Aske. Kan Hjertets Flamme døe i Baalets Flammer?”

“Det forstaaer jeg slet ikke!” sagde den lille ''Gerda.''

“Det er mit Æventyr!” sagde ''Ildlillien.''

Hvad siger ''Convolvolus?''

“Ud over den snevre Fjeldvei hænger en gammel Ridderborg; det tætte Evigtgrønt voxer op om de gamle røde Mure, Blad ved Blad, hen om Altanen, og der staaer en deilig Pige; hun bøier sig ud over Rækværket og seer ned ad Veien. Ingen Rose hænger friskere fra Grenene, end hun, ingen Æbleblomst, naar Vinden bærer den fra Træet, er mere svævende, end hun; hvor rasler den prægtige Silkekjortel. ‘Kommer han dog ikke!’

“Er det ''Kay,'' Du mener,” spurgte lille ''Gerda.''

“Jeg taler kun om mit Eventyr, min Drøm,” svarede ''Convolvolus.''

Hvad siger den lille ''Sommergjæk?''

“Mellem Træerne hænger i Snore det lange Bræt, det er en Gynge; to nydelige Smaapiger, — Kjolerne ere hvide som Snee, lange grønne Silkebaand flagre fra Hattene, — sidde og gynge; Broderen, der er større end de, staaer op i Gyngen, han har Armen om Snoren for at holde sig, thi i den ene Haand har han en lille Skaal, i den anden en Kridtpibe, han blæser Sæbebobler; Gyngen gaaer, og Boblerne flyve med deilige, vexlende Farver; den sidste hænger endnu ved Pibestilken og bøier sig i Vinden; Gyngen gaaer. Den lille sorte Hund, let som Boblerne, reiser sig paa Bagbenene og vil med i Gyngen, den flyver; Hunden dumper, bjæffer og er vred; den gjækkes, Boblerne briste, — Et gyngende Bræt, et springende Skumbilled er min Sang!”

“Det kan gjerne være, at det er smukt, hvad Du fortæller, men Du siger det saa sørgeligt og nævner slet ikke ''Kay.'' Hvad sige ''Hyazinterne?”''

“Der var tre deilige Søstre, saa gjennemsigtige og fine; den Enes Kjortel var rød, den Andens var blaa, den Tredies ganske hvid; Haand i Haand dandsede de ved den stille Sø i det klare Maaneskin. De vare ikke Elverpiger, de vare Menneskebørn. Der duftede saa sødt, og Pigerne svandt i Skoven; Duften blev stærkere; — tre Liigkister, i dem laae de deilige Piger, glede fra Skovens Tykning hen over Søen; Sant-Hansorme fløi skinnende rundt om, som smaa svævende Lys. Sove de dandsende Piger, eller ere de døde? — Blomsterduften siger, de ere Liig; Aftenklokken ringer over de Døde!”

“Du gjør mig ganske bedrøvet,” sagde den lille ''Gerda.'' “Du dufter saa stærkt; jeg maa tænke paa de døde Piger! ak, er da virkelig lille ''Kay'' død? Roserne have været nede i Jorden, og de sige nei!”

“Ding, dang!” ringede Hyazintens Klokker. “Vi ringe ikke over lille ''Kay,'' ham kjende vi ikke! vi synge kun vor Vise, den eneste, vi kunne!”

Og ''Gerda'' gik hen til ''Smørblomsten,'' der skinnede frem imellem de glindsende, grønne Blade.

“Du er en lille klar Sol!” sagde ''Gerda.'' “Siig mig, om Du veed, hvor jeg skal finde min Legebroder?”

Og Smørblomsten skinnede saa smukt og saae paa ''Gerda'' igjen. Hvilken Vise kunde vel Smørblomsten synge? Den var heller ikke om ''Kay.''

“I en lille Gaard skinnede ''vor Herres'' Sol saa varmt den første Foraars Dag; Straalerne glede ned ad Naboens hvide Væg, tæt ved groede de første gule Blomster, skinnende Guld i de varme Solstraaler; gamle Bedstemoder var ude i sin Stol, Datterdatteren den fattige, kjønne Tjenestepige, kom hjem et kort Besøg; hun kyssede Bedstemoderen. Det var Guld, Hjertets Guld i det velsignede Kys. Guld paa Munden, Guld i Grunden, Guld deroppe i Morgenstunden! See, det er min lille Historie!” sagde Smørblomsten.

“Min gamle stakkels Bedstemoder!” sukkede ''Gerda.'' “Ja hun længes vist efter mig, er bedrøvet for mig, ligesom hun var for lille ''Kay.'' Men jeg kommer snart hjem igjen, og saa bringer jeg ''Kay'' med. — Det kan ikke hjelpe, at jeg spørger Blomsterne, de kunne kun deres egen Vise, de sige mig ikke Beskeed!” og saa bandt hun sin lille Kjole op, for at hun kunde løbe raskere; men Pindselillien slog hende over Benet, i det hun sprang over den; da blev hun staaende, saae paa den lange gule Blomst og spurgte: “Veed Du maaskee Noget?” og hun bøiede sig lige ned til ''Pindselillien.'' Og hvad sagde den?

“Jeg kan see mig selv! jeg kan see mig selv!” sagde ''Pindselillien.'' “O, o, hvor jeg lugter! — Oppe paa det lille Qvistkammer, halv klædt paa, staaer en lille Dandserinde, hun staaer snart paa eet Been, snart paa to, hun sparker af den hele Verden, hun er bare Øienforblindelse. Hun hælder Vand af Theepotten ud paa et Stykke Tøi, hun holder, det er Snørlivet; — Reenlighed er en god Ting! den hvide Kjole hænger paa Knagen, den er ogsaa vadsket i Theepotten og tørret paa Taget; den tager hun paa, det safransgule Tørklæde om Halsen, saa skinner Kjolen mere hvid. Benet i Veiret! see hvor hun kneiser paa een Stilk! jeg kan see mig selv! jeg kan see mig selv!”

“Det bryder jeg mig slet ikke om!” sagde ''Gerda.'' “Det er ikke noget at fortælle mig!” og saa løb hun til Udkanten af Haven.

Døren var lukket, men hun vrikkede i den rustne Krampe, saa den gik løs, og Døren sprang op, og saa løb den lille ''Gerda'' paa bare Fødder ud i den vide Verden. Hun saae tre Gange tilbage, men der var Ingen, som kom efter hende; tilsidst kunde hun ikke løbe mere og satte sig paa en stor Steen, og da hun saae sig rundt om, var Sommeren forbi, det var seent paa Efteraaret, det kunde man slet ikke mærke derinde i den deilige Have, hvor der var altid Solskin og alle Aarstiders Blomster.

“Gud! hvor jeg har sinket mig!” sagde den lille ''Gerda:'' “Det er jo blevet Efteraar! saa tør jeg ikke hvile!” og hun reiste sig for at gaae.

O, hvor hendes smaa Fødder vare ømme og trætte, og rundt om saae det koldt og raat ud; de lange Pileblade vare ganske gule og Taagen dryppede i Vand fra dem, eet Blad faldt efter et andet, kun Slaaentornen stod med Frugt, saa stram og til at rimpe Munden sammen. O hvor det var graat og tungt i den vide Verden.


&lt;center&gt;'''Fjerde Historie.'''&lt;br /&gt;
'''Prinds og Prindsesse.'''&lt;/center&gt;

''Gerda'' maatte igjen hvile sig; da hoppede der paa Sneen, ligeover for hvor hun sad, en stor Krage, den havde længe siddet, seet paa hende og vrikket med Hovedet; nu sagde den: “Kra! kra! — go' Da'! go' Da'!” Bedre kunde den ikke sige det, men den meente det saa godt med den lille Pige og spurgte, hvorhen hun gik saa alene ude i den vide Verden. Det Ord: ''alene'' forstod ''Gerda'' meget godt og følte ret, hvor meget der laae deri, og saa fortalte hun Kragen sit hele Liv og Levnet og spurgte, om den ikke havde seet ''Kay.''

Og Kragen nikkede ganske betænksomt og sagde: “det kunde være! det kunde være!”

“Hvad, troer Du!” raabte den lille Pige og havde nær klemt Kragen ihjel, saaledes kyssede hun den.

“Fornuftig, fornuftig!” sagde Kragen. “Jeg troer, jeg veed, — jeg troer, det kan være den lille ''Kay!'' men nu har han vist glemt Dig for Prindsessen!”

“Boer han hos en Prindsesse?” spurgte ''Gerda.''

“Ja hør!” sagde Kragen, “men jeg har saa svært ved at tale dit Sprog. Forstaaer Du ''Kragemaal'' saa skal jeg bedre fortælle!”

“Nei, det har jeg ikke lært!” sagde ''Gerda,'' “men Bedstemoder kunde det, og P-Maal kunde hun. Bare jeg havde lært det!”

“Gjør ikke noget!” sagde Kragen, “jeg skal fortælle, saa godt jeg kan, men daarligt bliver det alligevel,” og saa fortalte den, hvad den vidste.

“I dette Kongerige, hvor vi nu sidde, boer en Prindsesse, der er saa uhyre klog, men hun har ogsaa læst alle Aviser, der ere til i Verden, og glemt dem igjen, saa klog er hun. Forleden sidder hun paa Thronen, og det er ikke saa morsomt endda, siger man, da kommer hun til at nynne en Vise, det var netop den: ‘hvorfor skulde jeg ikke gifte mig!’ ‘Hør, det er der noget i,’ siger hun, og saa vilde hun gifte sig, men hun vilde have en Mand, der forstod at svare, naar man talte til ham, En der ikke stod og kun saae fornem ud, for det er saa kjedeligt. Nu lod hun alle Hofdamerne tromme sammen, og da de hørte, hvad hun vilde, bleve de saa fornøiede, ‘det kan jeg godt lide!’ sagde de, ‘saadant noget tænkte jeg ogsaa paa forleden!’ — Du kan troe, at det er sandt hvert Ord jeg siger!” sagde Kragen. “Jeg har en tam Kjæreste, der gaaer frit om paa Slottet, og hun har fortalt mig Alt!”

Det var naturligviis ogsaa en Krage hans Kjæreste, for Krage søger Mage, og det er altid en Krage.

“Aviserne kom strax ud med en Kant af Hjerter og Prindsessens Navnetræk; man kunde læse sig til, at det stod enhver ung Mand, der saae godt ud, frit for at komme op paa Slottet og tale med Prindsessen, og den, som talte, saa at man kunde høre han var hjemme der, og talte bedst, ham vilde Prindsessen tage til Mand! — Ja, ja!” sagde Kragen, “Du kan troe mig, det er saa vist, som jeg sidder her, Folk strømmede til, der var en Trængsel og en Løben, men det lykkedes ikke, hverken den første eller anden Dag. De kunde Allesammen godt tale, naar de vare ude paa Gaden, men naar de kom ind af Slotsporten og saae Garden i Sølv, og op ad Trapperne Laquaierne i Guld og de store oplyste Sale, saa bleve de forbløffede; og stode de foran Thronen, hvor Prindsessen sad, saa vidste de ikke at sige uden det sidste Ord, hun havde sagt, og det brød hun sig ikke om at høre igjen. Det var ligesom om Folk derinde havde faaet Snuustobak paa Maven og vare faldet i Dvale, indtil de kom ud paa Gaden igjen, ja, saa kunde de snakke. Der stod en Række lige fra Byens Port til Slottet. Jeg var selv inde at see det!” sagde Kragen. “De bleve baade sultne og tørstige, men fra Slottet fik de ikke engang saa meget, som et Glas lunket Vand. Vel havde nogle af de Klogeste taget Smørrebrød med, men de deelte ikke med deres Nabo, de tænkte, som saa: lad ham kun see sulten ud, saa tager Prindsessen ham ikke!”

“Men ''Kay,'' lille ''Kay!”'' spurgte ''Gerda.'' “Naar kom han? Var han mellem de mange?”

“Giv Tid! giv Tid! nu ere vi lige ved ham! det var den tredie Dag, da kom der en lille Person, uden Hest eller Vogn, ganske freidig marcherende lige op til Slottet; hans Øine skinnede som dine, han havde deilige lange Haar, men ellers fattige Klæder!”

“Det var ''Kay!”'' jublede ''Gerda.'' “O, saa har jeg fundet ham!” og hun klappede i Hænderne.

“Han havde en lille Randsel paa Ryggen!” sagde Kragen.

“Nei, det var vist hans Slæde!” sagde ''Gerda,'' “for med Slæden gik han bort!”

“Det kan gjerne være!” sagde Kragen, “jeg saae ikke saa nøie til! men det veed jeg af min tamme Kjæreste, at da han kom ind af Slotsporten og saae Livgarden i Sølv og opad Trappen Laquaierne i Guld, blev han ikke det bitterste forknyt, han nikkede og sagde til dem: “det maa være kjedeligt at staae paa Trappen, jeg gaaer heller indenfor!” Der skinnede Salene med Lys; Geheimeraader og Excellenser gik paa bare Fødder og bare Guldfade; man kunde nok blive høitidelig! hans Støvler knirkede saa frygtelig stærkt, men han blev dog ikke bange!”

“Det er ganske vist ''Kay!”'' sagde ''Gerda,'' “jeg veed, han havde nye Støvler, jeg har hørt dem knirke i Bedstemoders Stue!”

“Ja knirke gjorde de!” sagde Kragen, “og freidig gik han lige ind for Prindsessen, der sad paa en Perle, saa stor som et Rokkehjul; og alle Hofdamerne med deres Piger og Pigers Piger, og alle Cavalererne med deres Tjenere og Tjeneres Tjenere, der holde Dreng, stode opstillede rundt om; og jo nærmere de stode ved Døren, jo stoltere saae de ud. Tjenernes Tjeneres Dreng, der altid gaaer i Tøfler, er næsten ikke til at see paa, saa stolt staaer han i Døren!”

“Det maa være grueligt!” sagde den lille ''Gerda.'' “Og ''Kay'' har dog faaet Prindsessen!”

“Havde jeg ikke været en Krage, saa havde jeg taget hende, og det uagtet jeg er forlovet. Han skal have talt ligesaa godt, som jeg taler, naar jeg taler Kragemaal, det har jeg fra min tamme Kjæreste. Han var freidig og nydelig; han var slet ikke kommet for at frie, bare alene kommet for at høre Prindsessens Klogskab, og den fandt han god, og hun fandt ham god igjen!”

“Ja, vist! det var ''Kay!”'' sagde ''Gerda,'' “han var saa klog, han kunde Hoved-Regning med Brøk! — O, vil Du ikke føre mig ind paa Slottet!”

“Ja, det er let sagt!” sagde Kragen. “Men hvorledes gjøre vi det? Jeg skal tale derom med min tamme Kjæreste; hun kan vel raade os; thi det maa jeg sige Dig, saadan en lille Pige, som Du, faaer aldrig Lov at komme ordenlig ind!”

“Jo, det gjør jeg!” sagde ''Gerda.'' “Naar ''Kay'' hører jeg er her, kommer han strax ud og henter mig!”

“Vent mig ved Stenten der!” sagde Kragen, vrikkede med Hovedet og fløi bort.

Først da det var mørk Aften kom Kragen igjen tilbage: “Rar! rar!” sagde den. “Jeg skal hilse Dig fra hende mange Gange! og her er et lille Brød til Dig, det tog hun i Kjøkkenet, der er Brød nok og Du er vist sulten! — Det er ikke muligt, at Du kan komme ind paa Slottet, Du har jo bare Fødder; Garden i Sølv og Laquaierne i Guld ville ikke tillade det; men græd ikke, Du skal dog nok komme derop. Min Kjæreste veed en lille Bagtrappe, som fører til Sovkammeret, og hun veed, hvor hun skal tage Nøglen!”

Og de gik ind i Haven, i den store Allee, hvor det ene Blad faldt efter det andet, og da paa Slottet Lysene slukkedes, det ene efter det andet, førte Kragen lille ''Gerda'' hen til en Bagdør, der stod paa klem.

O, hvor ''Gerdas'' Hjerte bankede af Angest og Længsel! det var ligesom om hun skulde gjøre noget Ondt, og hun vilde jo kun have at vide, om det var lille ''Kay;'' jo, det maatte være ham; hun tænkte saa levende paa hans kloge Øine, hans lange Haar; hun kunde ordentlig see, hvorledes han smilede, som da de sade hjemme under Roserne. Han vilde vist blive glad ved at see hende, høre hvilken lang Vei, hun havde gaaet for hans Skyld, vide, hvor bedrøvet de Alle hjemme havde været, da han ikke kom igjen. O, det var en Frygt og en Glæde.

Nu vare de paa Trappen; der brændte en lille Lampe paa et Skab; midt paa Gulvet stod den tamme Krage og dreiede Hovedet til alle Sider og betragtede ''Gerda,'' der neiede, som Bedstemoder havde lært hende.

“Min Forlovede har talt saa smukt om dem, min lille Frøken,” sagde den tamme Krage, “deres ''Vita,'' som man kalder det, er ogsaa meget rørende! — Vil de tage Lampen, saa skal jeg gaae foran. Vi gaae her den lige Vei, for der træffe vi Ingen!”

“Jeg synes her kommer Nogen lige bag efter!” sagde ''Gerda,'' og det susede forbi hende; det var ligesom Skygger hen ad Væggen, Heste med flagrende Manker og tynde Been, Jægerdrenge, Herrer og Damer til Hest.

“Det er kun Drømmene!” sagde Kragen, “de komme og hente det høie Herskabs Tanker til Jagt, godt er det, saa kan De bedre betragte dem i Sengen. Men lad mig see, kommer De til Ære og Værdighed, at De da viser et taknemmeligt Hjerte!”

“Det er jo ikke noget at snakke om!” sagde Kragen fra Skoven.

Nu kom de ind i den første Sal, den var af rosenrødt Atlask med kunstige Blomster opad Væggen; her susede dem allerede Drømmene forbi, men de foer saa hurtigt, at ''Gerda'' ikke fik seet det høie Herskab. Den ene Sal blev prægtigere end den anden; jo man kunde nok blive forbløffet, og nu vare de i Sovkammeret. Loftet herinde lignede en stor Palme med Blade af Glas, kostbart Glas, og midt paa Gulvet hang i en tyk Stilk af Guld to Senge, der hver saae ud som Lillier: den ene var hvid, i den laae Prindsessen; den anden var rød, og i den var det at ''Gerda'' skulde søge lille ''Kay;'' hun bøiede eet af de røde Blade tilside og da saae hun en bruun Nakke. — O, det var ''Kay!'' — Hun raabte ganske høit hans Navn, holdt Lampen hen til ham — Drømmene susede til Hest ind i Stuen igjen — han vaagnede, dreiede Hovedet og – – det var ikke den lille ''Kay.''

Prindsen lignede ham kun paa Nakken, men ung og smuk var han. Og fra den hvide Lillie-Seng tittede Prindsessen ud, og spurgte hvad det var. Da græd den lille ''Gerda'' og fortalte hele sin Historie og Alt, hvad Kragerne havde gjort for hende.

“Din lille Stakkel!” sagde Prindsen og Prindsessen, og de roste Kragerne og sagde, at de vare slet ikke vrede paa dem, men de skulde dog ikke gjøre det oftere. Imidlertid skulde de have en Belønning.

“Ville I flyve frit?” spurgte Prindsessen, “eller ville I have fast Ansættelse som Hofkrager med Alt, hvad der falder af i Kjøkkenet?”

Og begge Kragerne neiede og bade om fast Ansættelse; for de tænkte paa deres Alderdom og sagde, “det var saa godt at have noget for den gamle Mand,” som de kalde det.

Og Prindsen stod op af sin Seng og lod ''Gerda'' sove i den, og mere kunde han ikke gjøre. Hun foldede sine smaa Hænder og tænkte: “hvor dog Mennesker og Dyr ere gode,” og saa lukkede hun sine Øine og sov saa velsignet. Alle Drømmene kom igjen flyvende ind, og da saae de ud som Guds Engle, og de trak en lille Slæde, og paa den sad ''Kay'' og nikkede; men det Hele var kun Drømmeri, og derfor var det ogsaa borte igjen, saasnart hun vaagnede.

Næste Dag blev hun klædt op fra Top til Taa i Silke og Fløiel; hun fik Tilbud at blive paa Slottet og have gode Dage, men hun bad alene om at faae en lille Vogn med en Hest for og et Par smaa Støvler, saa vilde hun igjen kjøre ud i den vide Verden og finde ''Kay.''

Og hun fik baade Støvler og Muffe; hun blev saa nydeligt klædt paa, og da hun vilde afsted, holdt ved Døren en ny Karreet af puurt Guld; Prindsens og Prindsessens Vaaben lyste fra den som en Stjerne; Kudsk, Tjenere og Forridere, for der vare ogsaa Forridere, sade klædte i Guldkroner. Prindsen og Prindsessen hjalp hende selv i Vognen og ønskede hende al Lykke. Skovkragen, der nu var bleven givt, fulgte med de første tre Mile; den sad ved Siden af hende, for den kunde ikke taale at kjøre baglænds; den anden Krage stod i Porten og slog med Vingerne, den fulgte ikke med, thi den leed af Hovedpine, siden den havde faaet fast Ansættelse og for meget at spise. Indeni var Karreten foret med Sukkerkringler, og i Sædet vare Frugter og Pebernødder.

“Farvel! farvel!” raabte Prinds og Prindsesse, og lille ''Gerda'' græd, og Kragen græd; — saaledes gik de første Mile; da sagde ogsaa Kragen farvel, og det var den tungeste Afsked; den fløi op i et Træ og slog med sine sorte Vinger, saalænge den kunde see Vognen, der straalede, som det klare Solskin.


&lt;center&gt;'''Femte Historie.'''&lt;br /&gt;
'''Den lille Røverpige.'''&lt;/center&gt;

De kjørte gjennem den mørke Skov, men Karreten skinnede som et Blus, det skar Røverne i Øinene, det kunde de ikke taale.

“Det er Guld! det er Guld!” raabte de, styrtede frem, toge fat i Hestene, sloge de smaae Jokeier, Kudsken og Tjenerne ihjel, og trak nu den lille ''Gerda'' ud af Vognen.

“Hun er feed, hun er nydelig, hun er fedet med Nøddekjerne!” sagde den gamle Røverkjelling, der havde et langt, stridt Skjæg og Øienbryn, der hang hende ned over Øinene. “Det er saa godt som et lille Fedelam! naa, hvor hun skal smage!” og saa trak hun sin blanke Kniv ud og den skinnede, saa at det var grueligt.

“Au!” sagde Kjellingen lige i det samme, hun blev bidt i Øret af sin egen lille Datter, der hang paa hendes Ryg og var saa vild og uvorn, saa det var en Lyst. “Din lede Unge!” sagde Moderen og fik ikke Tid til at slagte ''Gerda.''

“Hun skal lege med mig!” sagde ''den lille Røverpige.'' “Hun skal give mig sin Muffe, sin smukke Kjole, sove hos mig i min Seng!” og saa beed hun igjen, saa Røverkjellingen sprang i Veiret og dreiede sig rundt, og alle Røverne loe og sagde: “see, hvor hun dandser med sin Unge!”

“Jeg vil ind i Karreten!” sagde ''den lille Røverpige'' og hun maatte og vilde have sin Villie, for hun var saa forkjælet og saa stiv. Hun og ''Gerda'' sad ind i den, og saa kjørte de over Stub og Tjørn dybere ind i Skoven. ''Den lille Røverpige'' var saa stor som ''Gerda,'' men stærkere, mere bredskuldret og mørk i Huden; Øinene vare ganske sorte, de saae næsten bedrøvede ud. Hun tog den lille ''Gerda'' om Livet og sagde: “De skal ikke slagte Dig, saalænge jeg ikke bliver vred paa Dig! Du er sagtens en Prindsesse?”

“Nei,” sagde lille ''Gerda'' og fortalte hende Alt, hvad hun havde oplevet, og hvormeget hun holdt af lille ''Kay.''

Røverpigen saae ganske alvorlig paa hende, nikkede lidt med Hovedet og sagde: “De skal ikke slagte Dig, selv om jeg endogsaa bliver vred paa Dig, saa skal jeg nok selv gjøre det!” og saa tørrede hun ''Gerdas'' Øine og puttede saa begge sine Hænder ind i den smukke Muffe, der var saa blød og saa varm.

Nu holdt Karreten stille; de vare midt inde i Gaarden af et Røverslot; det var revnet fra øverst til nederst, Ravne og Krager fløi ud af de aabne Huller, og de store Bulbidere, der hver saae ud til at kunne sluge et Menneske, sprang høit i Veiret, men de gjøede ikke, for det var forbudt.

I den store, gamle, sodede Sal brændte midt paa Steengulvet en stor Ild; Røgen trak hen under Loftet og maatte selv see at finde ud; en stor Bryggerkjedel kogte med Suppe, og baade Harer og Kaniner vendtes paa Spid.

“Du skal sove i Nat med mig her hos alle mine Smaadyr!” sagde ''Røverpigen.'' De fik at spise og drikke og gik saa hen i et Hjørne, hvor der laae Halm og Tepper. Ovenover sad paa Lægter og Pinde næsten hundrede Duer, der alle syntes at sove, men dreiede sig dog lidt, da Smaapigerne kom.

“Det er allesammen mine!” sagde ''den lille Røverpige'' og greb rask fat i een af de nærmeste, holdt den ved Benene og rystede den, saa at den slog med Vingerne. “Kys den!” raabte hun og baskede ''Gerda'' med den i Ansigtet. “Der sidder Skovcanaillerne!” blev hun ved og viste bag en Mængde Tremmer, der var slaaet for et Hul i Muren høit oppe. “Det er Skovcanailler, de to! de flyve strax væk, har man dem ikke rigtigt laaset; og her staaer min gamle Kjæreste Bæ!” og hun trak ved Hornet et Rensdyr, der havde en blank Kobberring om Halsen og var bundet. “Ham maa vi ogsaa have i Klemme, ellers springer han med fra os. Hver evige Aften kilder jeg ham paa Halsen med min skarpe Kniv, det er han saa bange for!” og den lille Pige trak en lang Kniv ud af en Sprække i Muren og lod den glide over Rensdyrets Hals; det stakkels Dyr slog ud med Benene, og Røverpigen lo og trak saa ''Gerda'' med ned i Sengen.

“Vil Du have Kniven med, naar Du skal sove?” spurgte ''Gerda'' og saae lidt bange til den.

“Jeg sover altid med Kniv!” sagde ''den lille Røverpige.'' “Man veed aldrig, hvad der kan komme. Men fortæl mig nu igjen, hvad Du fortalte før om lille ''Kay,'' og hvorfor Du er gaaet ud i den vide Verden. Og ''Gerda'' fortalte forfra, og Skovduerne kurrede deroppe i Buret, de andre Duer sov. ''Den lille Røverpige'' lagde sin Arm om ''Gerdas'' Hals, holdt Kniven i den anden Haand og sov, saa man kunde høre det; men ''Gerda'' kunde slet ikke lukke sine Øine, hun vidste ikke, om hun skulde leve eller døe. Røverne sad rundt om Ilden, sang og drak, og Røverkjællingen slog Kolbøtter. O! det var ganske grueligt for den lille Pige at see paa.

Da sagde Skovduerne: “Kurre, kurre! vi have seet den lille ''Kay.'' En hvid Høne bar hans Slæde, han sad i Sneedronningens Vogn, der foer lavt hen over Skoven, da vi laae i Rede; hun blæste paa os Unger, og alle døde de uden vi to; kurre! kurre!”

“Hvad sige I deroppe?” raabte ''Gerda,'' “hvor reiste Sneedronningen hen? Veed I noget derom?”

“Hun reiste sagtens til Lapland, for der er altid Snee og Iis! spørg bare Rensdyret, som staaer bundet i Strikken.”

“Der er Iis og Snee, der er velsignet og godt!” sagde Rensdyret; “der springer man frit om i de store skinnende Dale! der har Sneedronningen sit Sommertelt, men hendes faste Slot er oppe mod Nordpolen, paa den Ø, som kaldes ''Spitsberg!”''

“O ''Kay,'' lille ''Kay!”'' sukkede ''Gerda.''

“Nu skal Du ligge stille!” sagde ''Røverpigen,'' “ellers faaer Du Kniven op i Maven!”

Om Morgenen fortalte ''Gerda'' hende Alt, hvad Skovduerne havde sagt, og den lille Røverpige saae ganske alvorlig ud, men nikkede med Hovedet og sagde: “Det er det samme! det er det samme. — Veed Du, hvor Lapland er?” spurgte hun Rensdyret.

“Hvo skulde bedre vide det end jeg,” sagde Dyret, og Øinene spillede i Hovedet paa det. “Der er jeg født og baaret, der har jeg sprunget paa Sneemarken!”

“Hør!” sagde ''Røverpigen'' til ''Gerda,'' “Du seer, at alle vore Mandfolk ere borte, men Mutter er her endnu, og hun bliver, men op ad Morgenstunden drikker hun af den store Flaske og tager sig saa en lille Luur ovenpaa; — saa skal jeg gjøre noget for Dig!” Nu sprang hun ud af Sengen, foer hen om Halsen paa Moderen, trak hende i Mundskjægget og sagde: “min egen søde Gjedebuk, god Morgen!” Og Moderen knipsede hende under Næsen, saa den blev rød og blaa, men det var altsammen af bare Kjærlighed.

Da saa Moderen havde drukket af sin Flaske og fik sig en lille Luur, gik Røverpigen hen til Rensdyret og sagde: “jeg kunde have besynderlig Lyst til endnu at kilde Dig mange Gange med den skarpe Kniv, for saa er Du saa morsom, men det er det samme, jeg vil løsne din Snor og hjælpe Dig udenfor, at Du kan løbe til Lapland, men Du skal tage Benene med Dig og bringe mig denne lille Pige til Sneedronningens Slot, hvor hendes Legebroder er. Du har nok hørt, hvad hun fortalte, thi hun snakkede høit nok, og Du lurer!”

Rensdyret sprang høit af Glæde. ''Røverpigen'' løftede lille ''Gerda'' op og havde den Forsigtighed at binde hende fast, ja endogsaa at give hende en lille Pude at sidde paa. “Det er det samme,” sagde hun, “der har Du dine laadne Støvler, for det bliver koldt, men Muffen beholder jeg, den er alfor nydelig! Alligevel skal Du ikke fryse. Her har Du min Moders store Bælvanter, de naae Dig lige op til Albuen; stik i! — Nu seer Du ud paa Hænderne ligesom min ækle Moder!”

Og ''Gerda'' græd af Glæde.

“Jeg kan ikke lide at Du tviner!” sagde ''den lille Røverpige.'' “Nu skal Du just see fornøiet ud! og der har Du to Brød og en Skinke, saa kan Du ikke sulte.” Begge Dele bleve bundne bag paa Rensdyret; ''den lille Røverpige'' aabnede Døren, lokkede alle de store Hunde ind, og saa skar hun Strikken over med sin Kniv og sagde til Rensdyret: “Løb saa! men pas vel paa den lille Pige!”

Og ''Gerda'' strakte Hænderne, med de store Bælvanter, ud mod Røverpigen og sagde farvel, og saa fløi Rensdyret afsted over Buske og Stubbe, gjennem den store Skov, over Moser og Stepper, alt hvad det kunde. Ulvene hylede, og Ravnene skreg. “Fut! fut!” sagde det paa Himlen. Det var ligesom om den nyste rødt.

“Det er mine gamle Nordlys!” sagde Rensdyret, “see, hvor de lyse!” og saa løb det endnu mere afsted, Nat og Dag; Brødene bleve spiist, Skinken med og saa vare de i ''Lapland.''


&lt;center&gt;'''Sjette Historie.'''&lt;br /&gt;
'''Lappekonen og Finnekonen.'''&lt;/center&gt;

De holdt stille ved et lille Huus; det var saa ynkeligt; Taget gik ned til Jorden, og Døren var saa lav, at Familien maatte krybe paa Maven, naar den vilde ud eller ind. Her var Ingen hjemme uden en gammel Lappekone, der stod og stegte Fisk ved en Tranlampe; og Rensdyret fortalte hele ''Gerdas'' Historie, men først sin egen, for det syntes, at den var meget vigtigere, og ''Gerda'' var saa forkommet af Kulde, at hun ikke kunde tale.

“Ak, I arme Stakler!” sagde ''Lappekonen,'' “da have I langt endnu at løbe! I maa afsted over hundred Mile ind i ''Finmarken,'' for der ligger Sneedronningen paa Landet og brænder Blaalys hver evige Aften. Jeg skal skrive et Par Ord paa en tør Klipfisk, Papir har jeg ikke, den skal jeg give Eder med til Finnekonen deroppe, hun kan give Eder bedre Besked, end jeg!”

Og da nu ''Gerda'' var blevet varmet og havde faaet at spise og drikke, skrev ''Lappekonen'' et Par Ord paa en tør Klipfisk, bad ''Gerda'' passe vel paa den, bandt hende igjen fast paa Rensdyret og det sprang afsted. “Fut! fut!” sagde det oppe i Luften, hele Natten brændte de deiligste blaae Nordlys; — og saa kom de til ''Finmarken'' og bankede paa Finnekonens Skorsteen, for hun havde ikke engang Dør.

Der var en Hede derinde, saa ''Finnekonen'' selv gik næsten ganske nøgen; lille var hun og ganske grumset; hun løsnede strax Klæderne paa lille ''Gerda,'' tog Bælvanterne og Støvlerne af, for ellers havde hun faaet det for hedt, lagde Rensdyret et Stykke Iis paa Hovedet og læste saa, hvad der stod skrevet paa Klipfisken; hun læste det tre Gange, og saa kunde hun det udenad og puttede Fisken i Mad-Gryden, for den kunde jo godt spises, og hun spildte aldrig noget.

Nu fortalte Rensdyret først sin Historie, saa den lille ''Gerdas,'' og ''Finnekonen'' plirede med de kloge Øine, men sagde ikke noget.

“Du er saa klog,” sagde Rensdyret; “jeg veed, Du kan binde alle Verdens Vinde i en Sytraad; naar Skipperen løser den ene Knude, faaer han god Vind, løser han den anden, da blæser det skrapt, og løser han den tredie og fjerde, da stormer det, saa Skovene falde om. Vil Du ikke give den lille Pige en Drik, saa hun kan faae tolv Mands Styrke og overvinde Sneedronningen.”

“Tolv Mands Styrke,” sagde ''Finnekonen;'' “jo, det vil godt forslaae!” og saa gik hun hen paa en Hylde, tog et stort sammenrullet Skind frem, og det rullede hun op; der var skrevet underlige Bogstaver derpaa, og ''Finnekonen'' læste, saa Vandet haglede ned af hendes Pande.

Men Rensdyret bad igjen saa meget for den lille ''Gerda,'' og ''Gerda'' saae med saa bedende Øine, fulde af Taarer, paa ''Finnekonen,'' at denne begyndte igjen at plire med sine og trak Rensdyret hen i en Krog, hvor hun hvidskede til det, medens det fik frisk Iis paa Hovedet:

“Den lille ''Kay'' er rigtignok hos Sneedronningen og finder alt der efter sin Lyst og Tanke og troer, det er den bedste Deel af Verden, men det kommer af, at han har faaet en Glas-Splint i Hjertet og et lille Glas-Korn i Øiet; de maa først ud, ellers bliver han aldrig til Menneske, og Sneedronningen vil beholde Magten over ham!”

“Men kan Du ikke give den lille ''Gerda'' noget ind, saa hun kan faae Magt over det Hele?”

“Jeg kan ikke give hende større Magt, end hun allerede har! seer Du ikke, hvor stor den er? Seer Du ikke, hvor Mennesker og Dyr maae tjene hende, hvorledes hun paa bare Been er kommen saa vel frem i Verden. Hun maa ikke af os vide sin Magt, den sidder i hendes Hjerte, den sidder i, hun er et sødt uskyldigt Barn. Kan hun ikke selv komme ind til Sneedronningen og faae Glasset ud af lille ''Kay,'' saa kunne vi ikke hjælpe! To Mile herfra begynder Sneedronningens Have, derhen kan Du bære den lille Pige; sæt hende af ved den store Busk, der staaer med røde Bær i Sneen, hold ikke lang Faddersladder og skynd dig her tilbage!” Og saa løftede ''Finnekonen'' den lille ''Gerda'' op paa Rensdyret, der løb alt, hvad det kunde.

“O, jeg fik ikke mine Støvler! jeg fik ikke mine Bælvanter!” raabte den lille ''Gerda,'' det mærkede hun i den sviende Kulde, men Rensdyret turde ikke standse, det løb, til det kom til den store Busk med de røde Bær; der satte det ''Gerda'' af, kyssede hende paa Munden, og der løb store, blanke Taarer ned over Dyrets Kinder, og saa løb det, alt hvad det kunde, igjen tilbage. Der stod den stakkels ''Gerda'' uden Sko, uden Handsker, midt i det frygtelige iiskolde ''Finmarken.''

Hun løb fremad, saa stærkt hun kunde; da kom der et heelt Regiment Sneeflokker; men de faldt ikke ned fra Himlen, den var ganske klar og skinnede af Nordlys; Sneeflokkerne løb lige hen ad Jorden, og jo nærmere de kom, des større bleve de; ''Gerda'' huskede nok, hvor store og kunstige de havde seet ud, dengang hun saae Sneeflokkerne giennem Brændeglasset, men her vare de rigtignok anderledes store og frygtelige, de vare levende, de vare Sneedronningens Forposter; de havde de underligste Skikkelser; nogle saae ud som fæle store Pindsviin, andre, som hele Knuder af Slanger, der stak Hovederne frem, og andre, som smaa tykke Bjørne paa hvem Haarene struttede, alle skinnende hvide, alle vare de levende Sneeflokker.

Da bad den lille ''Gerda'' sit ''Fadervor,'' og Kulden var saa stærk at hun kunde see sin egen Aande; som en heel Røg stod den hende ud af Munden; Aanden blev tættere og tættere og den formede sig til smaa klare Engle, der voxte meer og mere, naar de rørte ved Jorden; og alle havde de Hjelm paa Hovedet og Spyd og Skjold i Hænderne; de bleve flere og flere, og da ''Gerda'' havde endt sit ''Fadervor,'' var der en heel Legion om hende; de hug med deres Spyd paa de gruelige Sneeflokker saa de sprang i hundrede Stykker, og den lille ''Gerda'' gik ganske sikker og freidig frem. Englene klappede hende paa Fødderne og paa Hænderne, og saa følte hun mindre, hvor koldt det var, og gik rask frem mod Sneedronningens Slot.

Men nu skulle vi først see, hvorledes ''Kay'' har det. Han tænkte rigtignok ikke paa lille ''Gerda,'' og allermindst at hun stod udenfor Slottet.


&lt;center&gt;'''Syvende Historie.'''&lt;br /&gt;
'''Hvad der skete i Sneedronningens Slot, og hvad der siden skete.'''&lt;/center&gt;

Slottets Vægge vare af den fygende Snee og Vinduer og Døre af de skjærende Vinde; der vare over hundrede Sale, alt ligesom Sneen fygede, den største strakte sig mange Mile, alle belyste af de stærke Nordlys, og de vare saa store, saa tomme, saa isnende kolde og saa skinnende. Aldrig kom her Lystighed, ikke engang saa meget, som et lille Bjørne-Bal, hvor Stormen kunde blæse op, og Iisbjørnene gaae paa Bagbenene og have fine Manerer; aldrig et lille Spilleselskab med Munddask og slaae paa Lappen; aldrig en lille Smule Caffe-Commerts af de hvide Ræve-Frøkner; tomt, stort og koldt var det i Sneedronningens Sale. Nordlysene blussede saa nøiagtigt, at man kunde tælle sig til, naar de vare paa det Høieste, og naar de vare paa det Laveste. Midt derinde i den tomme uendelige Sneesal var der en frossen Sø; den var revnet i tusinde Stykker, men hvert Stykke var saa akkurat ligt det andet, at det var et heelt Kunststykke; og midt paa den sad Sneedronningen, naar hun var hjemme, og saa sagde hun, at hun sad i Forstandens Speil, og at det var det eneste og bedste i denne Verden.

Lille ''Kay'' var ganske blaa af Kulde, ja næsten sort, men han mærkede det dog ikke, for hun havde jo kysset Kuldegyset af ham, og hans Hjerte var saa godt som en Iisklump. Han gik og slæbte paa nogle skarpe flade Iisstykker, som han lagde paa alle mulige Maader, for han vilde have noget ud deraf; det var ligesom naar vi andre have smaa Træplader og lægge disse i Figurer, der kaldes det chinesiske Spil. ''Kay'' gik ogsaa og lagde Figurer, de allerkunstigste, det var ''Forstands Iisspillet;'' for hans Øine vare Figurerne ganske udmærkede og af den allerhøieste Vigtighed; det gjorde det Glaskorn, der sad ham i Øiet! han lagde hele Figurer, der vare et skrevet Ord, men aldrig kunde han finde paa at lægge det Ord, som han just vilde, det Ord: ''Evigheden,'' og Sneedronningen havde sagt: “Kan Du udfinde mig den Figur, saa skal Du være Din egen Herre, og jeg forærer Dig hele Verden og et Par nye Skøiter.” Men han kunde ikke.

“Nu suser jeg bort til de varme Lande!” sagde ''Sneedronningen,'' “jeg vil hen og kige ned i de sorte Gryder!” — Det var de ildsprudende Bjerge, ''Ætna'' og ''Vesuv,'' som man kalder dem. — “Jeg skal hvidte dem lidt! det hører til; det gjør godt oven paa Citroner og Viindruer!” og saa fløi Sneedronningen, og ''Kay'' sad ganske ene i den mange Mile store tomme Iissal og saae paa Iisstykkerne og tænkte og tænkte, saa det knagede i ham, ganske stiv og stille sad han, man skulde troe han var frosset ihjel.

Da var det, at den lille ''Gerda'' traadte ind i Slottet gjennem den store Port, der var skjærende Vinde; men hun læste en Aftenbøn, og da lagde Vindene sig, som de vilde sove, og hun traadte ind i de store, tomme kolde Sale — da saae hun ''Kay,'' hun kjendte ham, hun fløi ham om Halsen, holdt ham saa fast og raabte: ''“Kay!'' søde lille ''Kay!'' saa har jeg da fundet Dig!”

Men han sad ganske stille, stiv og kold; — da græd den lille ''Gerda'' hede Taarer, de faldt paa hans Bryst, de trængte ind i hans Hjerte, de optøede Iisklumpen og fortærede den lille Speilstump derinde; han saae paa hende og hun sang Psalmen:

:“Roserne voxe i Dale,
:Der faae vi Barn-Jesus i Tale!”


Da brast ''Kay'' i Graad; han græd, saa Speilkornet trillede ud af Øinene, han kjendte hende og jublede: ''“Gerda!'' søde lille ''Gerda!'' — hvor har Du dog været saa længe? Og hvor har jeg været?” Og han saae rundt om sig. “Hvor her er koldt! hvor her er tomt og stort!” og han holdt sig fast til ''Gerda,'' og hun lo og græd af Glæde; det var saa velsignet, at selv Iisstykkerne dandsede af Glæde rundtom og da de vare trætte og lagde sig, laae de netop i de Bogstaver, som Sneedronningen havde sagt, han skulde udfinde, saa var han sin egen Herre, og hun vilde give ham hele Verden og et Par nye Skøiter.

Og ''Gerda'' kyssede hans Kinder, og de bleve blomstrende; hun kyssede hans Øine, og de lyste som hendes, hun kyssede hans Hænder og Fødder, og han var sund og rask. Sneedronningen maatte gjerne komme hjem: hans Fribrev stod skrevet der med skinnende Iisstykker.

Og de toge hinanden i Hænderne og vandrede ud af det store Slot; de talte om Bedstemoder og om Roserne oppe paa Taget; og hvor de gik, laae Vindene ganske stille og Solen brød frem; og da de naaede Busken med de røde Bær, stod ''Rensdyret'' der og ventede; det havde en anden ung Reen med, hvis Iver var fuldt, og den gav de Smaa sin varme Mælk og kyssede dem paa Munden. Saa bare de ''Kay'' og ''Gerda'' først til ''Finnekonen,'' hvor de varmede sig op i den hede Stue og fik Besked om Hjemreisen, saa til ''Lappekonen,'' der havde syet dem nye Klæder og gjort sin Slæde istand.

Og ''Rensdyret'' og den unge Reen sprang ved Siden og fulgte med, lige til Landets Grændse, der tittede det første Grønne frem, der toge de Afsked med ''Rensdyret'' og med ''Lappekonen.'' “Farvel!” sagde de Allesammen. Og de første smaa Fugle begyndte at qviddre, Skoven havde grønne Knoppe, og ud fra den kom ridende paa en prægtig Hest, som ''Gerda'' kjendte (den havde været spændt for Guldkarreeten) en ung Pige med en skinnende rød Hue paa Hovedet og Pistoler foran sig; det var ''den lille Røverpige,'' som var kjed af at være hjemme og vilde nu først Nord paa og siden af en anden Kant, dersom hun ikke blev fornøiet. Hun kjendte strax ''Gerda,'' og ''Gerda'' kjendte hende, det var en Glæde.

“Du er en rar Fyr til at traske om!” sagde hun til lille ''Kay;'' “jeg gad vide, om Du fortjener, man løber til Verdens Ende for din Skyld!”

Men ''Gerda'' klappede hende paa Kinden, og spurgte om Prinds og Prindsesse.

“De ere reiste til fremmede Lande!” sagde ''Røverpigen.''

“Men Kragen?” spurgte den lille ''Gerda.''

“Ja Kragen er død!” svarede hun. “Den tamme Kjæreste er bleven Enke og gaaer med en Stump sort Uldgarn om Benet; hun klager sig ynkeligt og Vrøvl er det Hele! — Men fortæl mig nu, hvorledes det er gaaet Dig, og hvorledes Du fik fat paa ham!”

Og ''Gerda'' og ''Kay'' fortalte begge to.

“Og Snip-snap-snurre-basselurre!” sagde ''Røverpigen,'' tog dem begge to i Hænderne og lovede, at hvis hun engang kom igjennem deres By, saa vilde hun komme op at besøge dem, og saa red hun ud i den vide Verden, men ''Kay'' og ''Gerda'' gik Haand i Haand, og som de gik, var det et deiligt Foraar med Blomster og Grønt; Kirkeklokkerne ringede, og de kjendte de høie Taarne, den store By, det var i den de boede, og de gik ind i den og hen til Bedstemoders Dør, op ad Trappen, ind i Stuen, hvor Alt stod paa samme Sted som før, og Uhret sagde: “dik! dik!” og Viseren dreiede; men idet de gik igjennem Døren, mærkede de, at de vare blevne voxne Mennesker. Roserne fra Tagrenden blomstrede ind af de aabne Vinduer, og der stode de smaa Børnestole, og ''Kay'' og ''Gerda'' satte sig paa hver sin og holdt hinanden i Hænderne, de havde glemt som en tung Drøm den kolde tomme Herlighed hos Sneedronningen. Bedstemoder sad i Guds klare Solskin og læste høit af Bibelen: “uden at I blive som Børn, komme I ikke i Guds Rige!”

Og ''Kay'' og ''Gerda'' saae hinanden ind i Øiet, og de forstode paa eengang den gamle Psalme:

:“Roserne voxe i Dale,
:Der faae vi Barn-Jesus i Tale.”


Der sad de begge to Voxne og dog Børn, Børn i Hjertet, og det var Sommer, den varme, velsignede Sommer.

[[en:The Snow Queen]]

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Een og tredivte Aften</title>
    <id>1441</id>
    <revision>
      <id>3644</id>
      <timestamp>2006-02-08T20:22:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----


“Det var i en lille Kjøbstad,” sagde Maanen, “jeg saae de ifjor, men det gjør ikke noget, jeg saae det saa tydeligt; i Aften har jeg læst derom i Avisen, men der var det slet ikke saa tydeligt. Nede i Krostuen sad Bjørnetrækkeren, og spiste sin Aftensmad, Bamsen stod bunden ude bag Brændestabelen, den stakkels Bams, som ikke gjorde en Sjæl Fortræd, skjøndt glubsk nok saae han ud. Oppe paa Kvistkammeret legede i mine klare Straaler tre smaa Børn; den ældste var nok sex Aar, den yngste ikke mere end to. “Kladsk, kladsk!” kom det ad Trappen; hvo kunde det være? Døren sprang op — det var Bamsen, den store laadne Bjørn! Han havde kjedet sig ved at staae dernede i Gaarden, og nu fundet Vei op ad Trappen; jeg havde seet det altsammen!” sagde Maanen. “Børnene bleve saa forskrækkede for det store, laadne Dyr, de krøb hver i sin Krog, men han fandt dem alle tre, rørte ved dem med Snuden, men gjorde dem slet intet! — “Det er bestemt en stor Hund,” tænkte de, og saa klappede de ham, han lagde sig paa Gulvet, den mindste Dreng væltede sig ovenpaa og legede at skjule sit gullokkede Hoved i dens tykke, sorte Pels. Nu tog den ældste Dreng sin Tromme, slog saa det dundrede efter, og Bjørnen reiste sig paa begge Bagbenene og begyndte at dandse, det var nydeligt det! — Hver Dreng tog sit Gevær, Bjørnen maatte have eet med og han holdt ordentligt fast, det var en prægtig Kammerat, de havde faaet, og saa gik de: “een, to, een, to!” — Da tog det i Døren, den gik op, det var Børnenes Moder, Du skulde have seet hende, seet hendes ordløse Skræk, det murhvide Ansigt, den halvaabne Mund, de stirrende Øine. Men den mindste af Drengene nikkede nok saa fornøiet, og raabte ganske høit, paa hans Sprog: “Vi lege bare Soldater!” — Og saa kom Bjørnetrækkeren!”

[[Kategori:Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Norgesartikkelen</title>
    <id>1442</id>
    <revision>
      <id>2498</id>
      <timestamp>2005-09-22T15:29:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Vedtatt av Rigsdagen - København oktober 1536

Och efftherthij att Norgis riige nw saa forringget er bode aff magtt och formwæ, och Norgis riigis jndbiggere jcke aldene formwæ att vnderholde thennom ænn herre och konnyng, och samme riige er dog forbundet att bliffue hoes Danmarcks krone till ewiig tiidt, och fleste parthenn aff Norgis riigis raadt, besönnerligenn erchebiscop Oluff, som nw er thet störste hoffuett ther vdj riiget, nw vdj ænn kortte tiidtt er twendne gange mett meste partenn aff Norgis riigis raadt falldne frann Danmarcks riige emodt theres egene forplictellsze, tha haffue vij therefore loffuett och tilsagdt Danmarcks riigis raadt och aadell, att thersom gudt aldmegtiste thet saa forsiett haffuer, att vij samme Norgis riige eller nogre the ledmode, slotte, lande eller sysszell, som ther tiill hörer, kunde bekrefftige eller bekomme vnder vortt hörszom, tha skall thet heer effther weere och bliffwe vnder Danmarcks krone, liige som eth aff the andre lande, Jutland, Fyenn, Sielandt eller Skonæ eere, och her effther jcke weere eller hede jngtet koninge riige for seg, menn eth ledemodt aff Danmarcks riige och vnder Danmarcks krone till ewiige tiidt. dog hues feigde ther aff kan komme, schulle Dan. riigis raadt och jndbiggere wære plictuge mett oss troligenn att hielppe vddraghe.

''K. Helle (red.) Norske middelalderdokumenter, Univ.forl. 1973, s. 512''

&quot;Efterdi at Norges rike nå så forringet er både av makt og formue, og Norges rikes innbyggere ikke alene formår at underholde dem en herre og konge, og samme rike er dog forbundet at blive hos Danmarks krone til evig tid, og flesteparten av Norges rikes råd, besynderlig erkebiskop Olav, som nå er det største hoved der uti riket, nå udi en kort tid er tvende ganger med mesteparten av Norges rikes råd falne fra Danmarks rike mot deres egne forpliktelser, da har vi derfor lovet og tilsagt Danrmarks rikes råd og adel, at dersom Gud allmektigste det så forsett har, at vi samme Norges rike, eller noen av dets ledemot (landsdeler), slott (festninger) eller syssel, som dertil hører, kunne bekreftige eller bekomme under vår lydighet, da skal det herefter være og blive under Danmarks krone, likesom et av de andre lande (landsdeler), Jylland, Fyen eller Sjælland er, og herefter ikke være eller hete intet kongerike for seg, men et ledemot av Danmarks rike og under Danmarks krone til evig tid.&quot;
	
''Kilde: Fra Olsen, Songstad og Sølvberg: Historiske kilder før 1850, aschehoug 1986 © sporitid.aschehoug.no''

[[Kategori:Historiske dokumenter]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Farum</title>
    <id>1443</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4517</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:43:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Farum]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Qvindens Skabelse]]
| næste=[[Til Adam Müller]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Farum
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
||| colspan=&quot;2&quot; |&lt;font=2&gt;'''Farum.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Her i Farums skovomkrandste Eden
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Ved den stille Sø,
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Vil jeg sætte mig paa Blomsterbredden
|-
|||||Paa en Stak af Hø,
|-
|5|| colspan=&quot;2&quot; |Og af Hyld en Hyrdefløite skjære,
|-
|||||Med idyllisk Klang;
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Skov og Sø og Himlens Pragt skal være
|-
|||||Noder til min Sang.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Snart som Bien hænger sig mit Øie
|-
|10||||Ved hvert Blad og Straa,
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Snart det taber sig i Himlens høie,
|-
|||||Grændseløse Blaa;
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Snart i Vesten drømmende det hviler
|-
|||||Paa den gyldne Sky,
|-
|15|| colspan=&quot;2&quot; |Snart fra Søens Bred bevinget iler
|-
|||||Til den stille By.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Hisset smiler den som Barnet rolig
|-
|||||I sin Moders Skjød;
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Bagved Præstens fredelige Bolig
|-
|20||||Kneiser Kirken rød —
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Sagte hviskende ved Havemuren
|-
|||||Bævreaspen staaer;
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Over Dødens Senge har Naturen
|-
|||||Bredt sin Blomstervaar.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25|| colspan=&quot;2&quot; |Rundt om Søens Himmelspeil sig slynger
|-
|||||Skovens grønne Krands;
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Bølge sagtelig med Bølge gynger
|-
|||||I Najadedands.
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Som en lysegrøn Smaragd, indfattet
|-
|30||||I det sølvblaae Vand,
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Hæver Øen sig, med Ellekrattet
|-
|||||Om sin Blomsterrand.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Fuld af Sorg og Uro tumler Verden
|-
|||||Sig derudenom:
|-
|35|| colspan=&quot;2&quot; |Ingen Lyd af Vrimlens vilde Færden
|-
|||||Naaer dens Helligdom;
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Fredelig sin Røst Guldfinken hæver
|-
|||||I dens Hybenhæk —
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Til den fjerne Fursø Øiet svæver
|-
|40||||Over Fiskebæk.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Hist fra Farumgaard sig Stien slynger
|-
|||||Over Blegen ned
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Til et Anlæg, hvori Fuglen synger
|-
|||||Sødt om Kjærlighed;
|-
|45|| colspan=&quot;2&quot; |Der omsvæves man af stille Minder,
|-
|||||Der er Skyggen sval,
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Der en Kildes Sølvertaare rinder
|-
|||||Med melodisk Fald.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Bag ved Søen i romantisk Vildhed,
|-
|50||||Kneise Bøg og Gran;
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Der, i Skovens tempeldybe Stilhed,
|-
|||||Boer den gamle Pan;
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Mellem Brombærkrat og vilde Ranker
|-
|||||Taus han grubler der;
|-
|55|| colspan=&quot;2&quot; |Milde Vindpust fra de steile Banker
|-
|||||Syrinx-Toner bær'.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Over Kæmpegraven Freden troner
|-
|||||Med sin Axekrands,
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Medens Farums Kirkeklokke toner
|-
|60||||Sødt i Aftnens Glands —
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Ingen blodig Norne længer veier
|-
|||||Liv og Dødens Gru;
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Der, hvor Sværdet hvined', Leen meier
|-
|||||Engens Blomster nu.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|65|| colspan=&quot;2&quot; |Her jeg har det tabte Eden funden,
|-
|||||Her er Fredens Hjem!
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Her er Blomsterengene ved Lunden,
|-
|||||Som jeg drømte dem!
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Her min Barndoms Trylleslot jeg skuer,
|-
|70||||Straalende af Guld,
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Hvor den stolte Sol i Vesten Luer
|-
|||||Daler underfuld!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Her beleer jeg Verdens Glands og Lykke,
|-
|||||Ved et Græsstraa fro!
|-
|75|| colspan=&quot;2&quot; |Her er Kjærlighed i Lundens Skygge,
|-
|||||Her er Haab og Tro!
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Her min glædedrukne Sjæl sig taber
|-
|||||I Guds Herlighed,
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Og paa Jordens hjertetomme Aber
|-
|80||||Seer med Medynk ned!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |O! hvi kan jeg ei som Fuglen bygge,
|-
|||||Fri for smaalig Tvang,
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Mellem Agrene i Lundens Skygge
|-
|||||Med min glade Sang!
|-
|85&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;|| colspan=&quot;2&quot; |Skjønne Farum! fra din Blomstervrimmel
|-
|||||Kalder Staden mig —
|-
||| colspan=&quot;2&quot; |Naar jeg drømmer mig en jordisk Himmel,
|-
|||||Skal den ligne dig!
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Til Adam Müller</title>
    <id>1444</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4518</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:44:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Til Adam Müller]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Farum]]
| næste=[[Gaven]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Til Adam Müller
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Til Adam Müller.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||I Østerland leved' en Yngling engang,
|-
|||Han elsked' en funklende Stjerne;
|-
|||Ved den kun hans Hjerte saa inderligt hang,
|-
|||Mod den gik hans Vei i det Fjerne,
|-
|5||Det herlige Lys paa det natlige Blaae,
|-
|||Mod det han kun stræbte, mod det han kun saae.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||O! Du, som forlader Din hjemlige Strand,
|-
|||Hvor Mindet om Barndommen smiler,
|-
|||Du ligner hiin Yngling fra Palmernes Land,
|-
|10||Hvor Kunsten Dig vinker, Du iler;
|-
|||Til Jorderigs Dronnings den blomstrende Grav,
|-
|||Til Høienes Stad Du nu flytter Din Stav.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Din Aand, som har aabnet sin svulmende Knup,
|-
|||I Syden sig rig skal udfolde.
|-
|15||Du kraftige Skud af den herlige Stub,
|-
|||Opvoxet i Norden det kolde;
|-
|||Beskeden og stille Du vandrer Din Vei.
|-
|||Hvo skued' Dit Arbeid, og elsker Dig ei?
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Den Sydbo skal see, at Barbaren fra Nord
|-
|20||Som Sværdet kan Penselen bruge.
|-
|||Af Blomsterne hist i det evige Flor,
|-
|||Som Bien Du Honning skal suge,
|-
|||Og bringe den ærlig til Øresunds Kyst,
|-
|||Din hjemlige Kube til Stolthed og Lyst!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Thi hvor Du end flytter Din Vandringsstav frem
|-
|||I Verden den vide derude,
|-
|||Du vil ei forglemme Dit fattige Hjem,
|-
|||Hvor Iisblomsten groer paa vor Rude;
|-
|||Du vil ei forglemme de Brødre, som her
|-
|30||Har Hjerte og Sands til at skatte Dit Værd.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Lad Qvinderne sørge, vi ville som Mænd
|-
|||Med Munterhed Afsked nu tage;
|-
|||Og freidigen haabe, vi sees vel igjen
|-
|||Engang i de kommende Dage.
|-
|35&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Vi ønske Dig Hæder og Sundhed og Held!
|-
|||Vor nordiske Broder, Farvel! Farvel!
|}

[[Kategori:Hyldestdigte]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Fader vor</title>
    <id>1445</id>
    <revision>
      <id>2653</id>
      <timestamp>2005-10-22T16:41:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>85.178.5.13</ip>
      </contributor>
      <comment>interwiki</comment>
      <text xml:space="preserve">:Vor Fader, du som er i himlene!
:Helliget blive dit navn,
:komme dit rige,
:ske din vilje
:som i himlen således også på jorden;
:giv os i dag vort daglige brød,
:og forlad os vor skyld,
:som også vi forlader vore skyldnere,
:og led os ikke ind i fristelse,
:men fri os fra det onde.
:For dit er Riget og magten og æren i evighed!
::Amen. 

[[Kategori:Kristendom]]

[[de:Vaterunser]]
[[en:The Lord's Prayer]]
[[es:Padre Nuestro]]
[[fr:Notre Père]]
[[gl:Noso Pai]]
[[ko:주님의 기도]]
[[hr:Oče naš]]
[[it:Padre Nostro]]
[[la:Pater noster]]
[[nl:Onzevader]]
[[pl:Ojcze nasz]]
[[pt:Pai nosso]]
[[ro:Tatăl nostru, Carele eşti în ceruri]]
[[ru:Отче наш]]
[[sr:Оче наш]]
[[sv:Fader vår]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Gaven</title>
    <id>1446</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4515</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:43:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Gaven]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Til Adam Müller]]
| næste=[[Stjernen og Lygtemanden]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Gaven
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Gaven.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||I Ly af Hætten,
|-
|||Ved Møllebækken
|-
|||Jeg eensom laae.
|-
|||Bag fjerne Byer
|-
|5||Stod' Aftnens Skyer,
|-
|||Som Bjerge blaae
|-
|||Med Alperoser
|-
|||I Himmelglands;
|-
|||Om Dalens Moser
|-
|10||Holdt Taagen Dands.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Henover Egnen,
|-
|||Som Gylden-Regnen
|-
|||I Dana's Skjød,
|-
|||I Blomsterskaaler
|-
|15||Et Hav af Straaler
|-
|||Fra Solen flød.
|-
|||Mod Skovens Hytter,
|-
|||Af Høien ned,
|-
|||En eensom Rytter
|-
|20||Fra Staden red —
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Og mere stille
|-
|||Blev Verdens vilde
|-
|||Bikubens Larm;
|-
|||Som Barnet hviled'
|-
|25||Den sødt og smiled'
|-
|||I Himlens Arm —
|-
|||Jeg blødt mig strakte
|-
|||I Engens Skjød,
|-
|||Hvor Kløvret rakte
|-
|30||Sit Sukkerbrød.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Men see, da daled'
|-
|||I Vandchrystallet
|-
|||En Sommerfugl;
|-
|||Paa Bølgespeilet
|-
|35||Den duunlet seiled'
|-
|||Mod Grøftens Muld:
|-
|||Snart Sylphen standsed'
|-
|||Jeg med et Straa,
|-
|||Saa frelst den dandsed'
|-
|40||I Luftens Blaa.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Dens lette Flagren,
|-
|||Henover Agren,
|-
|||jeg fulgte glad;
|-
|||Men, tys! da hørte
|-
|45||Jeg Noget rørte
|-
|||Sig, hvor jeg sad.
|-
|||Det var ei Hinden
|-
|||I Bondens Korn,
|-
|||Ei heller Vinden
|-
|50||Ved Rosens Torn:
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||I Aftentaagen
|-
|||Jeg skued vaagen
|-
|||Tre Elvermøer;
|-
|||I Dands de svæved',
|-
|55||Mens Luften hæved'
|-
|||De lette Slør —
|-
|||Og Steen og Tue
|-
|||Og Skovens Træ'r,
|-
|||Jeg kunde skue
|-
|60||Igjennem hver —
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||En Harpe gylden,
|-
|||Med Duft af Hyllen,
|-
|||De rakte mig;
|-
|||Som Ax paa Enge
|-
|65||Dens gyldne Strenge
|-
|||Udspendte sig;
|-
|||Saa sødt i Øre
|-
|||Dens Toner klang;
|-
|||Jeg troede høre
|-
|70||Min Vuggesang.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Men flux forsvinde
|-
|||Jeg saae de Trende,
|-
|||Let som de kom;
|-
|||Dog Strengelegen
|-
|75||Er nu min egen,
|-
|||Min Helligdom;
|-
|||Naar jeg den griber
|-
|||Og Strengen slaaer,
|-
|||Da Vinter bliver
|-
|80||For mig til Vaar.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Haardt for min Finger
|-
|||End Harpen klinger,
|-
|||Ei bølgeblødt;
|-
|||Vildt famler Haanden,
|-
|85||Skjøndt mig i Aanden
|-
|||Det toner sødt.
|-
|||Dog er der Sommer
|-
|||I dig, min Sjæl!
|-
|||Det Andet kommer
|-
|90&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Med Tiden vel!
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Stjernen og Lygtemanden</title>
    <id>1447</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4516</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:43:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Stjernen og Lygtemanden]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Gaven]]
| næste=[[Aftenskumring]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Stjernen og Lygtemanden
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Stjernen og Lygtemanden.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Af giftig Taage født ved Midnatstid
|-
|||En Lygtemand om paa en Mose svæved':
|-
|||Snart af hvert Vindpust ført nu hid, nu did,
|-
|||Snart som en Hyttes Lys den venlig bæved'
|-
|5||Og Vandringsmanden fjernt til Ly indbød;
|-
|||Naar da han træt, fra Vei og Sti forvildet,
|-
|||Imod den lumske Ledestjerne iled',
|-
|||Og fandt i Sumpens Hængedynd sin Død,
|-
|||Da skoggerloe den skumle Helvedsglød,
|-
|10||Og fræk og haanende sin Stemme hæved'
|-
|||Mod Stjernen, som paa Himlens dunkle Blaa
|-
|||For den vildfarne Vandrer ængstlig bæved',
|-
|||Imedens den til Jorden sørgfuld saae,
|-
|||Og Natteduggens Perler fra det Høie
|-
|15||Nedfaldt som Taarer fra dens Engleøie:
|-
|||Hvor mat og kold er dog, mod min, din Glands!
|-
|||Naar jeg mig tumler om i lystig Dands,
|-
|||Hvorhen mig Vinden eller Lunet fører.
|-
|||Du ei fra din bestemte Bane rører
|-
|20||Dig blot saameget som et Haar,
|-
|||Men sidder from pflegmatisk der og hører
|-
|||Paa alt det Tøi, som Nattergalen slaaer —
|-
|||See, hvor hiin Vandrer henrykt mig betragter,
|-
|||See, hvor han iler mod mig træt og mat,
|-
|25||Og neppe til et Blik dig værdig agter —
|-
|||Nu synker han i Dyndets dybe Nat;
|-
|||Hans Jamren fører Vinden til mit Øre;
|-
|||Dog, hvorfor lod den Tosse sig forføre?
|-
|||Vel sandt, en trofast Leder er jeg ei;
|-
|30||Men førte du ham paa den rette Vei?
|-
|||Hvad svared' Stjernen vel? den vist afmaled'
|-
|||Ethvert af sine høie Fortrin vred?
|-
|||Hvordan den fødtes for en Evighed?
|-
|||Ak nei! den taug; men høit den Taushed taled;
|-
|35||Den hørte blid hvad Lygtemanden praled',
|-
|||Og saae, hvor snart et Pust af Nattens Blæst
|-
|||Den slukked', som den blussed' allerbedst —
|-
|||Men Himmellyset mildt i Natten funkled';
|-
|||Vel nu og da en flygtig Taagesky
|-
|40||Dets rene, underfulde Glands fordunkled';
|-
|||Dog sei'rigt treen det stedse frem paany. —
|-
|||O du, det mørke Jordlivs klare Stjerne:
|-
|||Urokkelige, evigskjønne Dyd!
|-
|||Besjæl mit Bryst med al din stille Fryd,
|-
|45||Naar fra den rette Vei jeg vil mig fjerne;
|-
|||Naar Livets Lygtemand, den lumske Synd,
|-
|||Vil lokke mig i Lastens dybe Dynd!
|-
|||Med dig for Øie vil jeg trygt fremile
|-
|||Igjennem Natten mod det store Maal;
|-
|50&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||O styrk mit Hjerte med din høie Taal!
|-
|||At jeg i Livets Modgang fro kan smile,
|-
|||Og rolig tømme Dødens bitre Skaal!
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Aftenskumring</title>
    <id>1448</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5526</id>
      <timestamp>2006-11-02T21:06:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>fjernet dobbeltkonfekt fra metadata</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Stjernen og Lygtemanden]]
| næste=[[Til Nic. Fred. Sev. Grundtvig]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Aftenskumring
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Aftenskumring.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Hver en Smaafugl blunder
|-
|||I den dunkle Lund,
|-
|||Med sit Hoved under
|-
|||Vingens bløde Duun;
|-
|5||Hellig Taushed troner
|-
|||Over Mark og Vang;
|-
|||Fra det Fjerne toner
|-
|||Kun en Vandrers Sang.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Elverpiger hviske
|-
|10||Mellem Søens Rør,
|-
|||Svøbt i Duggens friske,
|-
|||Lette Perleslør;
|-
|||Medens Alfer kikke
|-
|||Frem af Busk og Krat,
|-
|15||Engens Blomster nikke
|-
|||Tusinde Godnat.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Trættet af sin vilde,
|-
|||Stolte Kæmpegang,
|-
|||Bølgen luller stille
|-
|20||Paa sin Aftensang;
|-
|||Bugten mod den strækker
|-
|||Blomsterarme to:
|-
|||Som et Barn den lægger
|-
|||Sig deri til Ro.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Ogsaa jeg vil følge
|-
|||Længslen i mit Bryst,
|-
|||Som den vilde Bølge
|-
|||Søge Fredens Kyst!
|-
|||Vidt, min Sjæl, du flakked'
|-
|30&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Uden Ro og Rist;
|-
|||Nyd da nu en stakket,
|-
|||Ak, kun stakket Frist!
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Til Nic. Fred. Sev. Grundtvig</title>
    <id>1450</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4513</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:42:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Til Nic. Fred. Sev. Grundtvig]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Aftenskumring]]
| næste=[[Indianerens sidste Offer]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Til Nic. Fred. Sev. Grundtvig
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Til Nic. Fred. Sev. Grundtvig.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||&lt;small&gt;Afsjungen ved Slutningen af hans historiske Forelæsninger i Borck's Collegium.&lt;/small&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Kæmpeaand fra Kraftens Alder!
|-
|||Djerve Søn af Nord!
|-
|||Som med sølvgraa Isse kalder,
|-
|||Og med Flammeord,
|-
|5||Frem til Kamp hver nordisk Broder
|-
|||For den gamle Heltemoder!
|-
|||Hør: i Fimbul-Natten svare
|-
|||Dig en Yngling-Skare:
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Danmark, deiligst Vang og Vænge,
|-
|10||Lukt med Bølgen blaa,
|-
|||Skal vi elske tro, saa længe
|-
|||Hjerterne kan slaae!
|-
|||Tro, som vore djærve Fædre,
|-
|||Og i Krig og Fred det hædre!
|-
|15||See: ved Fortids store Minder
|-
|||Blusse vore Kinder!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Her, blandt Nordens stolte Have,
|-
|||Her er Fredens Bo!
|-
|||Gyldne Ax, paa Kæmpegrave,
|-
|20||Til vor Føde groe;
|-
|||Skud vi er' af Egens Stamme;
|-
|||End kan vore Hjerter flamme;
|-
|||End har Troskab, Mod og Nemme
|-
|||Her i Danmark hjemme!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Længe lød Dit Raab i Ørken,
|-
|||Taushed Svar kun gav:
|-
|||„Sandhed slumred' længst med Styrken
|-
|||I dens Heltegrav!
|-
|||Endnu Freias Stjerne blinker,
|-
|30||Men en Signe ei den vinker;
|-
|||Ad de djærve Kjæmpeviser
|-
|||Flittertiden fniser.”
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Som en Kæmpe mellem Dværge
|-
|||Stred Du, Gud i Vold;
|-
|35||Sandhed var Dit gode Værge,
|-
|||Barnets Tro Dit Skjold!
|-
|||Fast Du stod mod Løgnens Vælde,
|-
|||Fast, som Norrigs gamle Fjælde!
|-
|||Sang som Regner, mellem Krybet,
|-
|40||Midt i Ormedybet.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Ja, i mange, tunge Dage
|-
|||Har Du ærlig stridt,
|-
|||Miskjendt, uden Klynk og Klage,
|-
|||Til Dit Haar blev hvidt. —
|-
|45||Held! Men Seier har Du vundet,
|-
|||Snart er Døgnets Nat forsvundet,
|-
|||Snart skal Aandens Sol fra Norden
|-
|||Funkle over Jorden.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Klart Du tyded' for os Unge
|-
|50||Sagas Runestav;
|-
|||Stormen lærte Dig at sjunge
|-
|||Og det stolte Hav;
|-
|||Snart Din Sang til Brage-Harpen
|-
|||Tordned' vældig som en Sarpen;
|-
|55||Snart os trylled' Dine Psalmer,
|-
|||Under Fredens Palmer.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Slaa endnu Din Harpe længe,
|-
|||Sanger djærv og graa!
|-
|||Men, saalænge Danmarks Vænge
|-
|60&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Eier Piger smaa,
|-
|||Eier Mænd, som Dansk kan sjunge,
|-
|||Skal af Gamle, skal af Unge
|-
|||Fro Din Kæmpevise høres,
|-
|||Og hvert Hjerte røres!
|}

[[Kategori:Hyldestdigte]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indianerens sidste Offer</title>
    <id>1453</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4514</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:43:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Indianerens sidste Offer]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Til Nic. Fred. Sev. Grundtvig]]
| næste=[[En Ridetour]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Indianerens sidste Offer
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Indianerens sidste Offer.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Længst den nye Verden var opdaget —
|-
|||Over Byttet sig Europa smed:
|-
|||I den gamle Urskov Øxen braged',
|-
|||Spanien plyndred' Perus Herlighed.
|-
|5||Frugtløst stred den vilde Indianer,
|-
|||Til, med Tomahavken i sin Haand,
|-
|||Did han steg, hvor over Stjernebaner
|-
|||Helten jager hos den store Aand. — &lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Blandt den Sværm, der, som Termittermyrer,
|-
|10||Oversvømmede Columbus' Land,
|-
|||Vandrede en engelsk Æventyrer
|-
|||Til et Fort ved Delavaras Rand:
|-
|||Mer' og mere bag de dunkle Skove
|-
|||Sluktes Aftensolens Straalepragt,
|-
|15||Og han lagde træt sig til at sove,
|-
|||Paa sin Randsel og sin Kappe strakt.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Vakt af Slummer, han i Natten skued'
|-
|||Noget Mørkt tæt bag sit Hoved staae:
|-
|||Gjennem Mulmet tvende Øine lued',
|-
|20||Og i rædsom Taushed paa ham saae.
|-
|||Til Pistolen greb han i sit Belte;
|-
|||Men alvorlig, som en Gravens Aand,
|-
|||Traadte mod ham en af Skovens Helte,
|-
|||Hævende til Fredstegn taus sin Haand.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Mørk den Vilde vinked', og han fulgte,
|-
|||Halvt med Videlyst og halvt med Gru —
|-
|||Ikke længer Skyen Maanen dulgte,
|-
|||Klar paa Himlens Blaa den straaled' nu —
|-
|||Uden Ord de vandred' fremad Begge
|-
|30||Gjennem Slyngeplanter, Krat og Rør,
|-
|||Først, da Dagen hæved' Mørkets Dække,
|-
|||Stod' de ved en lille Vigwams Dør.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Ind de traadte — Vandringsmanden grued':
|-
|||Blodige Trophæer paa Væggen hang;
|-
|35||Mellem nitten Hovedhuder skued'
|-
|||Han et Qvindehoveds Flætning lang.
|-
|||Hjortekjød og Vand af Skovens Kilde
|-
|||Ham med skummel Taushed Værten bød;
|-
|||Først, da Maaltidet var endt, den Vilde
|-
|40||Hæved' stolt sit Hoved, og udbrød:
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||„Fri, som Bøflen paa den vide Slette,
|-
|||Gik den Vilde her fra Arildstid;
|-
|||Stolt sit Fædreland han kaldte dette,
|-
|||Til den store Aand ham vinked' did;
|-
|45||Men, lig Glenterne, der lugte Bytte,
|-
|||Hungrig Dine blege Brødre kom:
|-
|||Nu den vilde Mand har ingen Hytte,
|-
|||Paa hans Hoved styrter Skoven om!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Fredens Pibe, som vi rakte Eder,
|-
|50||Traadte I med Haan i Støvet ned,
|-
|||Og, saa vidt Amerika sig breder,
|-
|||Har, lig vilde Dyr, vi ingen Fred:
|-
|||Dalens helligholdte Ild er slukket,
|-
|||Værnet tusind Aar for Stormens Suus;
|-
|55||Hvo, der ei for Eders Torden bukked',
|-
|||Blev til Træl ved Eders Stærkvandsruus!&lt;nowiki&gt;**&lt;/nowiki&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Ja! lig Bjørnene i Biens Kube
|-
|||I min Barndomsdal I har indbrudt,
|-
|||Dræbt min Fader: Skovens ældste Gubbe;
|-
|60||Mine Brødre, mine Venner skudt.
|-
|||Alle er' som Dalens Ege fælded'
|-
|||Af de blege Ansigter fra Øst!”
|-
|||Saa han taled', indtil, overvældet,
|-
|||Smerten negtede hans Tunge Røst —
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|65||Og han sænkede sit stolte Hoved,
|-
|||Bøied' sukkende sin Heltekrop,
|-
|||Til med eet, lig En, der tungt har sovet,
|-
|||Atter vildt han slog sit Øie op:
|-
|||Hovedhuderne han tog fra Knagen,
|-
|70||Bandt dem som et Bælte om sin Lænd,
|-
|||Og de vandred' atter ud, hvor Dagen
|-
|||Over Skovnaturen dæmred' end. —
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Nærmere og nærmere en Brusen
|-
|||Bag den gamle Urskovs Stammer lød:
|-
|75||Snart de stode, hvor fra Klippeslusen
|-
|||Niagaras Kæmpevandfald brød:
|-
|||Mørke Graner hang paa Fjeldemuren,
|-
|||Dybt i Tragten bruste Strømmens Skum;
|-
|||Og det var, som rundtomkring Naturen
|-
|80||Ved det store Skuespil stod stum.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Atter talede den mørke Kriger —
|-
|||Rædsom Alvor paa hans Pande laa —:
|-
|||„Tyve Gubber, Mænd og Børn og Piger
|-
|||At opoffre, har jeg svoret paa!
|-
|85||Nitten for min Tomahavk alt blødte —
|-
|||Om min Lænd Trophæerne Du seer;
|-
|||Nu paa denne Dag, da Dig jeg mødte,
|-
|||Offre skal min Hævn den Sidste her! —”
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Bleg den Reisende tilbagegrued',
|-
|90||Slyngende sin Arm omkring en Gran;
|-
|||Men, som Lynet, før han ret det skued',
|-
|||Sprang Huronen ned fra Fjeldets Rand —
|-
|||I et Nu han var begravet vorden
|-
|||I den vilde Niagara-Elv —
|-
|95&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Over ham henbruste Fossens Torden.
|-
|||Offeret: det Sidste, var — han selv!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||&lt;nowiki&gt;*&lt;/nowiki&gt; &lt;small&gt;Indianerens Tro&lt;/small&gt;&lt;br&gt;
&lt;nowiki&gt;**&lt;/nowiki&gt;&lt;small&gt; Brændeviinsruus&lt;/small&gt;
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Grindavísan</title>
    <id>1454</id>
    <revision>
      <id>2467</id>
      <timestamp>2005-09-22T09:52:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterlink</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Christian Pløyen|Christian Pløyen]] (1803 - 1867)

 Årle det var om sommeren,
 månen skinner så bleg,
 tågen svinder for solen hen,
 om nylig af havet steg.

 Raske drenge grind at dræbe
 det er vor lyst.

 2. Hele naturen får liv påny
 og hilser den unge dag;
 alle småfugle i morgengry
 opvågne med muntert slag.

 3. Så siger Jógvan den havnemand,
 han er sig en fisker brav:
 “Dette må være en dag, forsand,
 at fare sig øster i hav.”

 4. “Tungt det er at ligge på land,
 når lysten at fare er stor,
 og tungt det er for en gammel mand
 at tage mod knubbede ord.”

 5. Gik han så rundt i den hele havn
 og banked på alle døre,
 venligt han kaldte hver mand ved navn,
 men ingen vilde hannem høre.

 6. Den havde ingen hu til søen,
 og hin havde andet at gøre,
 nogle vare alt gangne på trøen,
 men tolv havde ingen snøre.

 7. Tænkte da Jógvan, den gamle mand:
 “Gud signe de flittige drenge!
 Den, som dygtigt arbejder på land,
 kan mindre til søen trænge.

 8. Men den, som ligger af lyst på land,
 han er vist på gale veje;
 og hvad skal man sige om sådan mand,
 som ej har et snøre i eje!”

 9. Fandt han dog endelig drenge tre,
 som vilde med hannem fare;
 blideligt han dem takkede
 og bd dem at være snare.

 10. Skyndte de sig til søen hen,
 hver mand med sit homlebånd,
 robuksen bandt de om stærken lænd,
 og en havde kaggen i hånd.

 11. Lunner de ud af nøstet drog
 og lagde dem så i rad,
 gamle Jógvan til nøglen tog,
 som agter i rongen sad.

 12. Grebe om åretollene fat
 og støttede båden med knæ,
 droge den så i søen brat
 henover det runde træ.

 13. Vanten de satte på årelommen,
 med kraft fik de båden i gang,
 da de for skansetangen var kommen,
 de sang en gudelig sang.

 14. Ro de så hen forbi Boren ned,
 så hårdt de søerne sloge,
 da de var kommet til Storemed,
 de til deres snører toge.

 15. Gamle Jógvan var andøvsmand,
 så vel kan han lægge med,
 fik da hver mand sit snøre istand,
 det raste i grunden ned.

 16. Fik da hver mand sit snøre i gang,
 det sendte på dybet ned;
 ikki længe det rolig hang,
 så lystigt de fiske bed.

 17. Dagen var stille, ej mindste vind,
 i bugterne tågen lå,
 Jógvan sad og tænkte på grind,
 han ud over havet så.

 18. Havet var glat som et slebet spejl,
 kun strømmene krusede vandet.
 Jógvan tænkte: “Det slår ej fejl,
 her er en grind under landet!”

 19. Som han nu sad og spejdede trindt,
 han stråler så højt op at stige.
 “Der så jeg blåsteret af en grind!”
 han hastelig monne skrige.

 20. “Snørene ind og årene ud,
 gudsdød, jeg ser hende end.
 Sæt masten op og gør grindebud,
 og båden med snarhed vend!”

 21. Sjóstúkan hejstes i højen mast,
 mod fótalunnar de spændte,
 roede, så årerne næsten brast,
 og båden på havet vendte.

 22. “Jesus give, hun måtte dø,
 og Gud beskære os lykke;
 til kirken i Våg på Suderø
 jeg skænker et altersmykke!”

 23. “Og gid hun benene lægge må,
 det er en gruelig flok,
 de fattige skulle min bådspart få,
 jeg selv får alligevel nok.”

 24. Således talte de fromme mænd
 og roede af al formue;
 at súpannakíkar ere mænd,
 man her kunne klarligen skue.

 25. Østen for Nolsø grinden lå,
 og vel bar strømmen til;
 hvis nolsinger bare passer på,
 vist fangsten lykkes vil.

 26. Nolsinger kan man lide på,
 de tiden ej monne spilde;
 udkik at holde til fjelds de gå,
 og det både årle og silde.

 27. Malle-Jógvan på fjeldet stod,
 han så den sjøstúk i mast,
 hvem han iled på letten fod,
 han knapt kunde tale af hast.

 28. “Grind for østen,”  han pressed’ frem,
 “hun næsten er nord på Bue!”
 Straks fore fra Nolsø både fem,
 og dygtigt at ro de due.

 29. Glaverne lyste,og budene gik,
 i Havn blev der megen larm.
 Hver mand i flasken en dråbe fik,
 den gemte forsigtig i barm.

 30. Grinden var stor, dertil helt spag,
 af både vare der nok;
 aldrig der gaves en bedre dag
 at dræbe en sådan flok.

 31. Amtmanden var ej sidste mand,
 ham fulgte landfogden efter;
 jægerne stødte “den røde” fra strand
 og roede af alle kræfter.

 32. “Skynd jer!” råbte de havnemænd,
 “og glem ikke grót skuden,
 ellers får vi kun straf igen
 fra amtmanden og fra fuden.

 33. Bedst at holde den nord i Sund,
 vi kunne ej bedre gøre,
 der dør den vist nok i samme stund
 imellem Kvalvig og Øre.”

 34. Straks sloge de både en mægtig kreds
 agter omkring de hvaler,
 der svømmede glade og veltilfreds
 og leged’ med deres haler.

 35. Stor er Gud i menneskens værk,
 han underfuldt alt monne føje:
 skønt hvalen han gjorde så såre stærk,
 den skal sig for manden bøje.

 36. Langt mod sønden og højt mod nord
 han sine velgerninger sender;
 jeg ser dem på fjeld, i dal, i fjord,
 hvorhen jeg mit øje vender.

 37. Og lysteligt er det at se den hval,
 når han sig tumler på havet,
 snart højt på bølgen, snart dybt i dal,
 snart under søen begravet.

 38. Af kådhed  sprøjter han bølgen blå,
 sbart højt han sit hoved løfter,
 han kraftigt monne med halen slå,
 styrter mod dybet og snøfter.

 39. Godmodig er han, som han er stærk,
 han kender ikke sin vælde,
 ellers måtte sit dristige værk
 forfølgeren snart undgælde.

 40. Han lader sig drive med stene små,
 som søjden rekes på fjeld;
 godvilligt han monne i døden gå
 til færingers største held.

 41. Mellem Strømø og Østerøen
 sig strækker et sund så langt,
 og nord for Kvalvigs og Strømnes bøen
 bliver det smalt og trangt.

 42. Her de kyster af hviden sand
 hinanden sig broderlig nærme
 og indeslutte det stille vand,
 som høje fjelde beskærme.

 43. Det er den bedste plads forsand!
 så lyder fra hver mands læbe,
 som findes på hele Færø land
 til grindehvaler at dræbe.

 44. Een båd i tidlig morgenstund
 begyndte de hvaler at drive;
 men da de var kommet nord i Sund,
 var bådene tredsindstyve.

 45. Roligt svømmed den hele hær,
 så længe den landet ej kendte,
 men da den i sundet kom kysten nær,
 da blev den bange og vendte.

 46. Dog den silde den flugten tog,
 ej længere vej var åben;
 lystigt mændene mod den tog
 med skarpe, hærdede våben.

 47. Nogle stukke med lange spyd,
 og andre med knive skare;
 hver mand gjorde med dont sin fryd,
 slet ingen ænsede fare.

 48. Hård var striden og kostede blod,
 her kunne man få at vide,
 at Færøs drenge med mandemod
 tør gå i kampen og stride.

 49. Til grinden iler med glæde enhver;
 det rinder ingen i tanke,
 at mellem døden og ham der er
 ikkun rn skrøbelig planke.

 50. Hisset knuses en båd med brag,
 den fyldes med blodig vand;
 her får en mand et vældigt slag
 og bæres som død på land.

 51. Her hersker bulder og larm og råb,
 forvirring over al måde;
 her trænger sig i en broget hob
 mennesker, hvaler og både.

 52. Men når hver hval ligger død på land,
 indtræder orden igen;
 trætte de rakstermænd på sand
 sig strækker ved hvalerne hen.

 53. Amtmand og foged og sysselmand
 begyndte nu at vurdere,
 travle de gå på den flade strand
 de hvaler at nummerere.

 54. Før tog landet den halve part,
 det halve til mændene gik,
 dog denne deling ej havde art,
 de rige det meste fik.

 55. Takket være vor konge god,
 vi alle af ham beskyttes;
 han den forordning udgive lod,
 hvorefter nu hvalen byttes.

 56. Hurtigt hvalen nu skiftet blev,
 helt store de bådsparter vare,
 med glæde enhver sit arbejde drev,
 for atter til hjemmet at fare.

 57. Hvor man kom frem på den lange fjord,
 de både så sagtelig ro,
 dybt ladte med grind til gribebord,
 da ere de færinger fro.

 58. Højt toner i stille midnatsstund
 til Herrenn, som hvalen gav,
 de fromme salmer fra hjertets grund,
 henover det rolige hav.

[[Kategori:Færøerne]]
[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En Ridetour</title>
    <id>1455</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4509</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:41:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[En Ridetour]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Indianerens sidste Offer]]
| næste=[[Niels Ebbesøns Minde]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=En Ridetour
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
||| colspan=&quot;3&quot; |&lt;font=2&gt;'''En Ridetour.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Rap dig, min Pegasus!
|-
|||||||Snart er det Aften —
|-
|||||||Kamp imod Stormens Suus,
|-
|||||||Hærder jo Kraften —
|-
|5||||||Hjem, førend Theevandstid,
|-
|||||||Skal du mig bringe!
|-
|||||||Slaa da mod Sneen hvid
|-
|||||||Lystigt din Vinge!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||||||Nede bag Birkens Green
|-
|10||||||Saugmøller klappe;
|-
|||||||Hist med sin lette Reen
|-
|||||||Kjører en Lappe;
|-
|||||||Herligt fra Filefjeld
|-
|||||||Granskoven Dufter;
|-
|15||||||Iishavets store Væld
|-
|||||||Friskere lufter.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||||||Hist, som en Nøddeskal,
|-
|||||||Tumler en Snekke;
|-
|||||||Brat for Orkanens Gjald
|-
|20||||||Masterne knække;
|-
|||||||Trygt dog paa Islands Kyst
|-
|||||||Fyrigt min Ganger,
|-
|||||||Trodsende Veirets Dyst,
|-
|||||||Bringer sin Sanger.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25|| colspan=&quot;3&quot; |Hil dig Snorro's, hil dig Thorvald's Fødeø!
|-
||| colspan=&quot;3&quot; |Skaldet est du, Gubbe i den vilde Sø!
|-
||| colspan=&quot;3&quot; |Tusindaarigt Sagnet paa din Læbe boer,
|-
||| colspan=&quot;3&quot; |Om den stolte Gunner's og om Nial's Mord.
|-
||| colspan=&quot;3&quot; |Kold er Hjertets Krater, og dit Haar er hvidt;
|-
|30|| colspan=&quot;3&quot; |Langt fra Verden staaer du, som en Eremit.
|-
||| colspan=&quot;3&quot; |Ingen Sangfugl fløiter paa din øde Strand;
|-
||| colspan=&quot;3&quot; |Ingen Blomst jeg skuer, ingen Birk og Gran;
|-
||| colspan=&quot;3&quot; |Faar og vilde Heste nippe Fjeldets Græs;
|-
||| colspan=&quot;3&quot; |Edderfuglen lægger Æg paa Strandens Næs;
|-
|35|| colspan=&quot;3&quot; |Hvalens Beenrad kneiser, som et strandet Vrag;
|-
||| colspan=&quot;3&quot; |Hist og her man skimter kun et lille Tag.
|-
||| colspan=&quot;3&quot; |Hekla op mod Himlen spiler mørkt sit Svælg,
|-
||| colspan=&quot;3&quot; |Medens Stormen puster med sin Blæsebælg.
|-
||| colspan=&quot;3&quot; |Men, i Dalens Hytte, i den lune Krog,
|-
|40|| colspan=&quot;3&quot; |Læser Patriarken høit af Sæmunds Bog,
|-
||| colspan=&quot;3&quot; |Taler om den store, underfulde Jord,
|-
||| colspan=&quot;3&quot; |Om ukjendte Skove, hvori Fuglen boer;
|-
||| colspan=&quot;3&quot; |Vilde dog ei bytte Hjemmets Vinteriis
|-
||| colspan=&quot;3&quot; |Bort for Sydens evigunge Paradiis!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|45||||||Men du forsinker mig,
|-
|||||||Gubbe i Norden!
|-
|||||||Straalerne vinke mig
|-
|||||||Sydligt paa Jorden;
|-
|||||||Fjernt til den blaalige
|-
|50||||||Alpelands-Himmel,
|-
|||||||Over den smaalige
|-
|||||||Menneskevrimmel!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||||||Munter, min gode Hest,
|-
|||||||Her er det Sommer!
|-
|55||||||See, til en Viinhøstfest
|-
|||||||Tidsnok vi kommer!
|-
|||||||Stoltelig til sit Hav
|-
|||||||Bølger sig Rhinen —
|-
|||||||Her vil jeg stige af,
|-
|60||||||Her ved Ruinen!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Solen daler i sin Majestæt;
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Ørnen sig i Aftenrøden svinger;
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Fjernt staae Sweitzerbjergene besneet';
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Sødt i Dalen Hyrdeklokken klinger.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|65|||| colspan=&quot;2&quot; |Himmelblaat sig slynger Flodens Speil,
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Og i Guld hensmelte Fjeldets Graner.
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Nede vrimler det af tusind' Seil;
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Hist ved Rolandsek et Dampskib lander.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Lystigt skilles Reiseskaren ad;
|-
|70|||| colspan=&quot;2&quot; |Nogle Randslerne paa Ryggen slænge.
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Hist en Kunstnerflok fra Norden glad
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Synger: „Danmark, deiligst Vang og Vænge.”
|-
|||&amp;nbsp;
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Mangt et gothisk Spiir og gammelt Taarn
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Hæver sig vemodigt op i Dalen:
|-
|75|||| colspan=&quot;2&quot; |Her paa Klippen stod en Borg tilforn;
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Vilde Græskar gro' i Riddersalen.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Hyrdepigen med den brune Kind
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Til den Fremmede uskyldigt nikker;
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Fører mig ved Haanden mild derind,
|-
|80|||| colspan=&quot;2&quot; |Viser mig paa Muren Blodets Prikker.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Og af Gruset Borgen atter staaer,
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Med sin Ridder og sin Mestersanger;
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Hist ved Vindelbroen Frøknen staaer,
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Klapper rødmende sin Elskers Ganger.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|85|||| colspan=&quot;2&quot; |Borgens Herre og en fed Prior
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Drikke Broderskab, med røde Næser;
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Op de springe fra det fyldte Bord,
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Thi til Kamp i Hornet Vægt'ren blæser.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Fjenden stormer! — ak, hvad siger jeg?
|-
|90|||| colspan=&quot;2&quot; |Taus i Secler smuldned' jo Ruinen! —
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Trende Kilerburscher byde mig,
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Paa dens Gruus, et Glas af Rhinlandsvinen.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Og vi stemme høit i lystigt Chor:
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Skaal for gamle Tydskland og dets Sønner!
|-
|95|||| colspan=&quot;2&quot; |Skaal for Danmark, for den hele Jord,
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Og Enhver, som paa dens Gaver skjønner!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||||||Huerne, til Farvel,
|-
|||||||Burscherne svinger:
|-
|||||||Echo fra Fjeld til Fjeld
|-
|100||||||Hurraet bringer.
|-
|||||||Mere mod Sydens Pol
|-
|||||||Atter jeg rider;
|-
|||||||Som i en Lænestol,
|-
|||||||Rolig jeg sidder.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|105||||||Bjerge og By paa By,
|-
|||||||Skove og Strømme
|-
|||||||Nede paa Jorden flye,
|-
|||||||Let som i Drømme,
|-
|||||||Øverst paa Alperne
|-
|110||||||Rosen jeg plukker;
|-
|||||||Deilig bag Bjergets Snee
|-
|||||||Eden opdukker.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||||||Hellige Romermuld!
|-
|||||||Nu i din Have
|-
|115||||||Dækker Orangens Guld
|-
|||||||Heltenes Grave!
|-
|||||||Der, hvor din Kæmpeørn
|-
|||||||Verden har skrækket,
|-
|||||||Dandse nu Tidens Børn
|-
|120||||||Blomsterbedækked'.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |„Men Theen er færdig! saa hør dog en Gang! —”
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Forbauset ved Raabet jeg vaagned' af Drømmen:
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Min Pegasus steiled', og Sad'lgjorden sprang;
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Fortvivlet jeg greb efter Manken og Tømmen.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|125&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;|||| colspan=&quot;2&quot; |I Ætna, jeg tænkte, du styrter maaskee,
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Og knækker din Hals; men hvor blev jeg fornøiet,
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Da trygt jeg i Sofaen sad ved min Thee,
|-
||||| colspan=&quot;2&quot; |Og Lyset paa Bordet mig blinked' i Øiet!
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Norges grundlov af 1814</title>
    <id>1456</id>
    <revision>
      <id>3707</id>
      <timestamp>2006-02-09T18:43:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>l9de -&gt;19de og lille formatteringsrettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">==Grunnloven undertegnet på Eidsvoll 17. mai 1814==

===Constitution for Kongeriget Norge.===

'''A. Om Statsformen og Religionen.'''

§ 1. Kongeriket Norge er et frit, uafhængigt og udeleligt Rige. Dets Regjeringsform er indskrænket og arvelig-monarkisk.

§ 2. Den evangelisk-lutterske Religion forbliver Statens offentlige Religion. De Indvaanere, der bekjende sig til den, ere forpligtede til at opdrage sine Børn i samme. Jesuitter og Munkeordener maae ikke taales. Jøder ere fremdeles udelukkede fra Adgang til Riget.

'''B. Om den udøvende Magt, Kongen og den kongelige Familie.'''

§ 3. Den udøvende Magt er hos Kongen, hvis Tittel er Vi N. N. af Guds Naade og efter Rigets Constitution Norges Konge.

§ 4. Kongens Person er hellig: han kan ikke lastes eller anklages. Ansvarligheden paaligger hans Raad.

§ 5. Arvefølgen er lineal og agnatisk, saaledes, at kun Mand af Mand kan arve Kronen. Den nærmere Linie gaaer for den fjernere, og den Ældre i Linien for den Yngre.

§ 6. Den udvalgte Konges, i lovligt Ægteskab avlede, mandlige Livsarvinger ere arveberettigede i den Orden, forrige § foreskriver, saa at Riget stedse bliver udeelt hos Een; hvorimod de øvrige Prindser, til hvilke Tronen ved Arv kan komme, bør nøies med den dem af Storthinget tilstaaende Apanage, indtil Arveordenen kommer til dem.

§ 7. Naar en, til Norges Krone arveberettiget, Prinds fødes, skal hans Navn og Fødselstid tilkjendegives førstholdende Storthing og antegnes i dets Protocol.

§ 8. Blandt Arveberettigede regnes ogsaa den Ufødte, der strax indtaget sit tilbørlige Sted i Arvelinien, om han end først efter Faderens Død fødes til Verden.

§ 9. Er ingen arveberettiget Prinds til, kan Kongen foreslaae sin Efterfølger for Storthinget, som enten antager eller forkaster Forslaget.

§ 10. Kongen er myndig, naar han har fyldt det 20de Aar. Saasnart han er indtraadt i det 21de Aar, erklærer han sig offentlig at være myndig.

§ 11. Saasnart Kongen, som myndig, tiltræder Regjeringen, aflægger han for Storthinget følgende Eed:
::Jeg lover og sværger at ville regjere Kongeriget Norge i Overensstemmelse med dets Constitution og Love; saa sandt hjelpe mig Gud og hans hellige Ord!
Er intet Storthing paa den Tid samlet, nedlægges Eden skriftlig i Statsraadet og igjentages høitideligen af Kongen paa første Storthing.

§ 12. Kongens Kroning og Salving skeer, efterat han er bleven myndig, i Trondhjems Domkirke paa den Tid og med de Ceremonier, han selv fastsetter.

§ 13. Kongen skal stedse boe inden Rigets nuværende Grændser og maa ikke, uden Storthingets Samtykke, opholde sig udenfor dem længer, end 6 Maaneder af Gangen, medmindre han for sin Person vil have tabt Ret til Kronen.

§ 14. Kongen maa ikke modtage nogen anden Krone eller Regjering uden Storthingets Samtykke, hvortil 2/3 af Stemmerne udfordres.

§ 15. Kongen skal stedse have bekjendt og bekjende sig til den evangelisk-lutterske Religion, haandhæve og beskytte denne.

§ 16. Kongen anordner al offentlig Kirke- og Gudstjeneste, alle Møder og Forsamlinger om Religionssager, og paaseer, at Religionens offentlige Lærere følge de dem foreskrevne Normer.

§ 17. Kongen kan give og ophæve Anordninger, der angaae Handel, Told, Næringsveie og Politie; dog maae de ikke stride mod Constitutionen og de af Storthinget givne Love. De gjelde provisorisk til næste Storthing.

§ 18. Kongen lader i Almindelighed indkræve de Skatter og Afgifter, som Storthinget paalægger.

§ 19. Kongen vaager over, at Statens Eiendomme og Regalier anvendes og bestyres paa den af Storthinget bestemte og for Almeenvæsenet nyttigste Maade.

§ 20. Kongen har Ret til i Statsraadet at benaade Forbrydere, efterat Høiesterets Dom er falden og dens Betænkning indhentet. Forbryderen har Valget, om han vil modtage Kongens Naade, eller underkaste sig den ham tildømte Straf.
I de Sager, som af Odelsthinget foranstaltes, anlagde for Rigsretten, kan ingen anden Benaadning, end Fritagelse for idømt Livsstraf, finde Sted.

§ 21. Kongen vælger og beskikker, efter at have hørt sit Statsraad, alle civile, geistlige og militaire Embedsmænd. Disse sværge Constitutionen og Kongen Troskab og Lydighed. De kongelige Prindser maae ei beklæde civile Embeder.

§ 22. Statsraadets Medlemmer og de Embedsmænd, som ere ansatte ved dets Comptoirer, Gesandter og Consuler, civile og geistlige Overøvrighedspersoner, Regimenters og andre militaire Corpsers Chefer, Comandanter i Fæstninger og Høistbefalende paa Krigsskibe kunne, uden foregaaende Dom afskediges af Kongen, efterat han derom har hørt Statsraadets Betænkning. Hvorvidt Pension bør tilstaaes de saaledes afskedigede Embedsmænd, afgjøres af det næste Storthing. Imidlertid nyde de 2/3 af deres forhen hafte Gage. Andre Embedsmænd kunne ikkun suspenderes af Kongen, og skulle da strax tiltales for Domstolene, men de maae ei, uden efter Dom afsettes, ei heller mod deres Vilie forflyttes.

§ 23. Kongen kan meddele Ordener til hvem han forgodtbefinder, til Belønning for udmærkede Fortjenester, der offentligen maae kundgjøres; men ei anden Rang og Tittel, end den, ethvert Embede medfører. Ordenen fritager Ingen for Statsborgernes fælleds Pligter og Byrder, ei heller medfører den fortrinlig Adgang til Statens Embeder. Embedsmænd, som i Naade afskediges, beholde deres hafte Embeders Tittel og Rang. Ingen personlige eller blandede arvelige Forrettigheder tilstaaes Nogen for Eftertiden.

§ 24. Kongen vælger og afskediger efter eget Godtbefindende sin Hofstat og sine Hofbetjente. Til at lønne disse og holde sit Hof tilstaaes ham af Storthinget en passende aarlig Sum.

§ 25. Kongen har høieste Befaling over Rigets Land- og Søemagt. Den maa ikke overlates i fremmede Magters Tjeneste, og ingen fremmede Krigsfolk, undtagen Hjelpetropper mod fiendtlige Overfald, maae inddrages i Riget uden Storthingets Samtykke.

§ 26. Kongen har Ret til at sammenkalde Tropper, begynde Krig og slutte Fred, indgaae og ophæve Forbund, sende og modtage Gesandter.

§ 27. Regjeringen er ikke berettiget til Militairmagts Anvendelse mod Statens Medlemmer, uden efter de i Lovgivningen bestemte Former, medmindre nogen Forsamling maatte forstyrre den offentlige Rolighed, og den ikke øieblikkelig adskilles, efterat de Artikler i Landsloven, som angaae Oprør, ere den trende Gange lydeligen forelæste af den civile Øvrighed.

§ 28. Kongen vælger Selv et Raad af norske Borgere, som ikke ere yngre end 30 Aar. Dette Raad skal i det mindste bestaae af 5 Medlemmer. Til at tage Sæde i Statsraadet kan Kongen foruden dem ved overordentlige Leiligheder tilkalde andre norske Borgere; kun ingen Medlemmer af Storthinget. Forretningerne fordeler han blandt dem, saaledes som han det for tjenligt eragter. Fader og Søn, eller to Brødre maae ei paa samme Tid have Sæde i Statsraadet.

§ 29. Alle Statsraader skulle, naar de ikke have lovligt Forfald, være nærværende i Statsraadet, og maa ingen Beslutning tages der, naar ikke over det halve Antal af Medlemmerne ere tilstæde.

§ 30. Forestillinger om Embeders Besettelse og andre Sager af Vigtighed - diplomatiske og egentlige militaire Commandosager undtagne - skulle foredrages i Statsraadet af det Medlem, til hvis Fag de høre, og Sagerne af ham expederes overensstemmende med Kongens i Statsraadet fattede Beslutning.

§ 31. Forbyder lovligt Forfald en Statsraad at møde, og foredrage de Sager, som henhøre under hans Fag, skulle disse foredrages af en anden Statsraad, som Kongen dertil constituerer. Hindres saa mange ved lovligt Forfald fra Møde i Statsraadet, at ikke flere end Halvparten af det bestemte Antal Medlemmer ere tilstæde; skulle andre Embedsmænd af Kongen constitueres til at tage Sæde i Statsraadet.

§ 32. I Statsraadet føres Protocol over alle de Sager, som der forhandles. Enhver, som har Sæde i Statsraadet, er pligtig til med Frimodighed at sige sin Mening, hvilken Kongen er forbunden at høre. Men det er denne forbeholdt at fatte Beslutning efter sit eget Omdømme. Finder noget Medlem af Statsraadet, at Kongens Beslutning er stridende mod Statsformen eller Rigets Love, eller øiensynligen er skadelig for Riget; er det Pligt at gjøre kraftige Forestillinger derimod, samt at tilføie sin Mening i Protocollen. Den, der ikke saaledes har protesteret, ansees at have været enig med Kongen og er ansvarlig derfor, saaledes som siden bestemmes.

§ 33. Den Statsraad, som forestaaer det udenlandske Departement, bør have en egen Protocol, hvori de Sager indføres, som ere af den Natur, at de ikke bør forlægges det samlede Statsraad. Forøvrigt gjelder i dette Tilfælde de samme Bestemmelser som i 32te § ere fastsatte.

§ 34. Alle Regjeringens Beslutninger og Befalinger udstædes stedse i Kongens Navn.

§ 35. Alle af Kongen udfærdigede Befalinger og officielle Breve - militaire Commandosager undtagne - skulle contrasigneres af den, som ifølge sin Embedspligt har foredraget Sagen, da han bør være ansvarlig for Expeditionens Overensstemmelse med den Protocol, hvori Resolutionen er indført.

§ 36. Nærmeste Tronarving, om han er den regjerende Konges Søn, fører Tittel af Kronprinds til Norge. De Øvrige, som til Kronen ere arveberettigede, kaldes Prindser, og de kongelige Døttre Prindsesser.

§ 37. Saasnart Tronarvingen har fyldt sit 18de Aar, er han berettiget til at tage Sæde i Statsraadet; dog uden Stemme eller Ansvar.

§ 38. Ingen Prinds af Blodet maa forlade Riget, gifte sig eller begive sig i fremmed Tjeneste uden Kongens Tilladelse. Handler han herimod, forbryder han sin Ret til Kronen.

§ 39. De kongelige Prindser og Prindsesser skulle for deres Personer ikke svare for andre, end Kongen, eller hvem han til Dommer over dem forordner.

§ 40. Er Tronarvingen fraværende ved Kongens Død, bør han, hvis uovervindelige Hindringer ei forbyde det, inden 6 Maaneder, efterat Dødsfaldet er ham tilkjendegivet, indfinde sig i Riget, eller for sin Person have tabt Ret til Kronen.

§ 41. Er nærmeste Tronarving ved Kongens Død umyndig, fører Enkedronningen, om hun er Kongens kjødelige Moder, saalænge hun forbliver Enke, Regjeringen i Forening med Statsraadet, indtil Kongen vorder myndig. Er saadan Enkedronning ei til, da fører den nærmeste arveberettigede Prinds, som da er over 25 Aar gammel, Regjeringen paa samme Maade, under Tittel af Regent. Er Regentskabet tilfaldet en Fjernere i Arveordenen, paa Grund af, at den Nærmere ei var fuldmyndig, da skal den Første fravige det for den Sidstnævnte, saasnart denne har opnaaet 25 Aars Alder. I disse Tilfælde affattes Beslutningerne i Statsraadet efter de fleste Stemmer, og har Enkedronningen eller Regenten 2 Stemmer.

§ 42. Er ingen saadan fuldmyndig Prinds til, føres Regentskabet af Statsraadet i Forening med de Mænd, som Storthinget maatte finde fornødent at tilforordne, under Ansvar efter 45de §. Den første af Statsraadets Medlemmer har da Forsædet og 2 Stemmer.

§ 43. De i 42de § fastsatte Bestemmelser gjelde ligeledes i Tilfælde af, at Kongen ved Sinds- eller Legemssvaghed bliver uskikket til Regjeringen, eller er fraværende fra Riget.

§ 44. De, som ifølge Foranførte forestaae Regjeringen medens Kongen er umyndig, fraværende eller paa anden Maade ud af stand til selv at regjere, skulle for Storthinget, hver for sig, aflægge følgende Eed:
&quot;Jeg lover og sværger at ville forestaae Regjeringen i Overensstem-&quot;
&quot;melse med Constitutionen og Lovene; saa sandt hjelpe mig Gud og&quot;
&quot;hans hellige Ord!&quot;

§ 45. Saasnart deres Statsbestyrelse ophører, skulle de aflægge Kongen og Storthinget Regnskab for samme.

§ 46. Ved Kongens Død, eller i de Tilfælde, i hvilke et Regentskab bør beskikkes, skal strax et overordentligt Storthing sammenkaldes af Statsraadet, eller andre Vedkommende. Opfylder Statsraadet ikke denne Pligt inden 4 Uger, besørges Sammenkaldelsen ved Justitiarius og Tilforordnede i Høiesteret.

§ 47. Bestyrelsen af den umyndige Konges Opdragelse bør, hvis hans Fader ei derom har efterladt nogen skriftlig Bestemmelse, betroes til visse, af Storthinget dertil udnævnte, Mænd i Forening med Enkedronningen, om hun er hans kjødelige Moder, med Udelukkelse af den nærmeste Tronarving, hans Livsarvinger, Statsraadet og Regentskabets øvrige Tilforordnede.

§ 48. Er den mandlige Kongestamme uddød, og ingen Tronfølger udkaaren, da sammenkaldes Storthinget strax, paa den i 46de § foreskrevne Maade, for at vælge en nye Kongeæt. Imidlertid forholdes med den udøvende Magt efter 42de §.

'''C. Om Borgerret og den lovgivende Magt.'''

§ 49. Folket udøver den lovgivende Magt ved Storthinget, der bestaaer af 2 Afdelinger, et Lagthing og et Odelsthing.

§ 50. Stemmeberettigede ere kun de norske Borgere, som have fyldt 25 Aar, have været bosatte i Landet i 5 Aar, og enten
:a. ere, eller have været Embedsmænd,
:b. paa Landet eie eller paa længere Tid end 5 Aar have byxlet matriculeret Jord,
:c. ere Kjøbstadborgere, eller i Kjøbstad eller Ladested eie Gaard eller Grund, hvis Værdie i det mindste er 300 Rigsbankdaler Sølvværdie.

§ 51. Inden 6 Maaneder efter denne Constitutions Antagelse skal, i enhver Kjøbstad af Magistraten og i ethvert Præstegjeld af Fogden og Præsten forfattes et Mandtal over alle stemmeberettigede Indvaanere. De Forandringer dette efterhaanden maatte undergaae, anføres ufortøvet deri. Enhver skal, forinden han indføres i Mandtallet, offentligen til Thinge sværge Constitutionen Troskab.

§ 52. Stemmeret suspenderes:

:a. Ved Anklage til Thinge for Forbrydelser,
:b ved Umyndiggjørelse,
:c. ved Opbud eller Fallit, indtil Creditorerne have erholdt fuld Betaling; medmindre Fallitten er foraarsaget ved Ildsvaade, eller andet utilregneligt og bevisligt Uheld.

§ 53. Stemmeret tabes:

:a. ved at have været dømt til Tugthuus, Slaverie eller vanærende Straffe,
:b. ved at gaae i en fremmed Magts Tjeneste uden Regjeringens Samtykke,
:c. ved at erhverve Borgerret i en fremmed Stat,
:d. ved at overbevises om at have kjøbt Stemmer, solgt sin egen Stemme, eller stemt i flere, end een Valgforsamling.

§ 54. Valg- og Districtsforsamlingerne holdes hvert 3die Aar. De skulle være tilendebragte inden December Maaneds Udgang.

§ 55. Valgforsamlingerne holdes paa Landet i Præstegjeldets Hovedkirke, i Kjøbstæderne i Kirken, paa Raadhuset eller et andet dertil beqvemt Sted. De bestyres paa Landet af Sognepræsten og hans Medhjelpere, i Kjøbstæderne af disses Magistrater og Formænd. Stemmegivningen skeer i den Orden, Mandtallet viser. Stridigheter om Stemmeret afgjøres af Forsamlingens Bestyrere, hvis Kjendelse kan indankes for Storthinget.

§ 56. Førend Valgene begynde skal Constitutionen lydelig oplæses, i Kjøbstæderne af den første Magistratsperson, paa Landet af Præsten.

§ 57. I Kjøbstæderne udnævnes een Valgmand for hver 50 stemmeberettigede Indvaanere. Disse Valgmænd samles inden 8 Dage derefter, paa et af Øvrigheden dertil bestemt Sted, og udnævne enten af deres egen Midte, eller blandt de øvrige Stemmeberettigede i deres Valgdistrict 1/4 af deres eget Antal til at møde og tage Sæde paa Storthinget, saaledes, at 3 til 6 vælge Een, 7 til 10 To, 11 til 14 Tre, 15 til 18 Fire, som er det høieste Antal, nogen Bye maa sende. Har en Kjøbstad færre end 150 stemmeberettigede Indvaanere, sender den sine Valgmænd til nærmeste Kjøbstad, for at stemme i Forening med dennes Valgmænd, og ansees da begge Kjøbstæder som eet District.

§ 58. I hvert Præstegjeld paa Landet udnævne de stemmeberettigede vaanere, i Forhold til deres Antal, Valgmænd saaledes, at indtil 100 vælge Een, 100 til 200 To, 200 til 300 Tre, o. s. f. i samme Forhold. Disse Valgmænd samles inden een Maaned derefter paa et, af Amtmanden dertil bestemt Sted, og udnævne da, enten af deres egen Midte, eller blandt de øvrige Stemmeberettigede i Amtet 1/10 af deres eget Antal til at møde og tage Sæde paa Storthinget, saaledes, at 5 til 14 vælge Een, 15 til 24 To, 25 til 34 Tre, 35 og derover Fire, som er det største Antal.

§ 59. De i § 57 og 58 fastsatte Bestemmelser gjelde indtil næste Storthing. Befindes det da: at Kjøbstædernes Repræsentanter udgjøre mere eller mindre end 1/3 af hele Rigets, bør Storthinget til Følge for Fremtiden, forandre disse Bestemmelser saaledes, at Kjøbstædernes Repræsentanter forholde sig til Landets, som 1 til 2, og bør Repræsentanternes Antal i det Hele ikke være mindre, end 75 og ei større end 100.

§ 60. De inden Riget værende stemmeberettigede, der ikke kunne møde formedelst Sygdom, Militairtjeneste eller andet lovligt Forfald, kunne skriftlig sende sine Stemmer til dem, der bestyre Valgforsamlingerne, forinden disse ere tilendebragte.

§ 61. Ingen kan vælges til Repræsentant, medmindre han er 30 Aar gammel og har i 10 Aar opholdt sig i Riget.

§ 62. Statsraadets Medlemmer og de Embedsmænd, som ere ansatte ved dets Comptoirer, eller Hoffets Betjente og dets Pensionister kunne ikke vælges til Repræsentanter.

§ 63. Enhver, som vælges til Repræsentant, er pligtig at modtage Valget, medmindre han hindres derfra ved Forfald, der kjendes lovligt af Valgmændene, hvis Kjendelse kan underkastes Storthingets Bedømmelse. Den, som to paa hinanden følgende Gange har mødt som Repræsentant paa et ordentligt Storthing, er ikke forpligtet til at modtage Valget til det derpaa følgende ordentlige Storthing. Hindres en Repræsentant ved lovligt Forfald fra at møde paa Storthinget, træder den, som næst ham har de fleste Stemmer i hans Sted.

§ 64. Saasnart Repræsentanterne ere valgte, forsynes de med en Fuldmagt, underskrevet, paa Landet af Overøvrighederne og i Kjøbstæderne af Magistraten, saavelsom af samtlige Valgmænd, til Beviis for, at de, paa den i Constitutionen foreskrevne Maade, ere udnævnte. Disse Fuldmagters Lovlighed bedømmes af Storthinget.

§ 65. Enhver Repræsentant er berettiget til Godtgjørelse af Statskassen for Reiseomkostninger til og fra Storthinget og for Underholdning i den Tid, han der opholder sig.

§ 66. Repræsentanterne ere paa deres Reise til og fra Storthinget, samt under deres Ophold der, befriede fra personlig Heftelse, medmindre de gribes i offentlige Forbrydelser; ei heller kunne de udenfor Storthingets Forsamlinger drages til Ansvar for deres der yttrede Meninger. Efter den der vedtagne Orden er Enhver pligtig at rette sig.

§ 67. De paa forestaaende Maade valgte Repræsentanter udgjøre Kongeriget Norges Storthing.

§ 68. Storthinget aabnes i Almindelighed den første Søgnedag i Februarii Maaned hvert 3die Aar i Rigets Hovedstad, medmindre Kongen, paa Grund af overordentlige Omstændigheder, saasom fiendtlig Indfald eller smitsom Syge dertil bestemmer en anden Kjøbstad. Saadan Bestemmelse maa da betimelig bekjendtgjøres.

§ 69. I overordentlige Tilfælde har Kongen Ret til at sammenkalde Storthinget udenfor den almindelige Tid. Kongen udstæder da en Kundgjørelse, som bør være læst i alle Stiftsstædernes Kirker i det mindste 6 Uger, forinden Storthingets Medlemmer skulle møde paa det bestemte Sted.

§ 70. Et saadant overordentlig Storthing kan af Kongen hæves, naar han forgodtbefinder.

§ 71. Storthingets Medlemmer fungere som saadanne i 3 paa hinanden følgende Aar, saavel ved overordentlige, som ved det ordentlige Storthing, der imidlertid holdes.

§ 72. Holdes et overordentlig Storthing endnu paa den Tid, det ordentlige skal sammentræde, ophører det førstes Virksomhed, saasnart det sidste er samlet.

§ 73. Intet af Thingene kan holdes, medmindre 2/3 af dets Medlemmer ere tilstede.

§ 74. Saasnart Storthinget har constituert sig, aabner Kongen, eller den, han dertil beskikker, dets Forhandlinger med en Tale, hvori han underretter det om Rigets Tilstand og de Gjenstænde, hvorpaa han især ønsker at henlede Storthingets Opmærksomhed. Ingen Deliberation maa finde Sted i Kongens Nærværelse. Storthinget udvælger blandt sine Medlemmer 1/4 Part, som udgjør Lagthinget, de øvrige 3/4 Parter danne Odelsthinget. Hvert Thing holder sine Forsamlinger særskilte og udnævner sin egen Præsident og Secretair.

§ 75. Det tilkommer Storthinget:

:a. at give og ophæve Love, paalægge Skatter, Afgifter, Told og andre offentlige Byrder, som dog ei gjelde længere, end til 1ste Julii i det Aar, da et nyt, ordentlig Storthing er samlet, medmindre de af dette udtrykkeligen fornyes;
:b. at aabne Laan paa Statens Credit;
:c. at føre Opsynet over Rigets Pengevæsen;
:d. at bevilge de, til Statsudgifterne fornødne, Pengesummer;
:e. at bestemme, hvormeget aarligen skal udbetales Kongen til hans Hofstat, og at fastsette den kongelige Families Apanage, som dog ikke maa bestaae i faste Eiendomme;
:f. at lade sig forelægge Statsraadets Protocol og alle offentlige Indberetninger og Papirer, egentlige militaire Comandosager undtagne;
:g. at lade sig meddele de Forbund og Tractater, Kongen paa Statens Vegne har indgaaet med fremmede Magter, med Undtagelse af hemmelige Artikler, som dog ei maae stride mod de offentlige;
:h. at kunne fordre Enhver til at møde for sig i Statssager, Kongen og den kongelige Familie undtagne; dog gjelder denne Undtagelse ikke ikke for de kongelige Prindser, forsaavidt de maatte være Embedsmænd;
:i. at revidere midlertidige Gage- og Pensionslister, og deri gjøre de Forandringer, det finder fornødne;
:k. at udnævne 5 Revisorer, der aarligen skulle gjennemsee Statens Regnskaber og bekjendtgjøre Extracter af samme ved Trykken, hvilke Regnskaber derfor skulle tilstilles disse Revisorer hvert Aar inden 1ste Julii;
:l. at naturalisere Fremmede.

§ 76. Enhver Lov skal først foreslaaes paa Odelsthinget, enten af dets egne Medlemmer, eller af Regjeringen ved en Statsraad. Er Forslaget der antaget, sendes det til Lagthinget, som enten bifalder eller forkaster det, og i sidste Tilfælde, sender det tilbage med tilføiede Bemærkninger. Disse tages i Overveielse af Odelsthinget, som enten henlægger Lovforslaget, eller atter sender det til Lagthinget med, eller uden Forandringer.
Naar et Forslag fra Odelsthinget to Gange har været Lagthinget forelagt, og anden Gang derfra er bleven tilbagesendt med Afslag; træder hele Storthinget sammen og, med 2/3 af dets Stemmer, afgjøres da Forslaget. Imellem enhver saadan Deliberation maae i det mindste 3 Dage hengaae.

§ 77. Naar en, af Odelsthinget foreslaaet Beslutning er bifaldet af Lagthinget, eller det samlede Storthing, sendes den ved en Deputation fra begge Storthingets Afdelinger til Kongen med Anmodning om hans Sanction.

§ 78. Billiger Kongen Beslutningen, forsyner han den med sin Underskrift, hvorved den vorder Lov. Billiger han den ikke, sender han den tilbage til Odelsthinget, med den Erklæring, at han ikke fortiden finder det tjenligt at sanctionere Beslutningen.

§ 79. Beslutningen maa i dette Tilfælde ikke mere af det da samlede Storthing forelægges Kongen, som paa samme Maade kan forholde sig, om næste ordentlige Storthing paa nye foreslaaer samme Beslutning; men bliver den ogsaa af det 3die ordentlige Storthing, efter igjen at være drøftet, atter paa begge Thing uforandret antaget, og den da forelægges Kongen, med Begjering, at Hans Majestæt ikke vil nægte en Beslutning sin Sanction, som Storthinget, efter det modneste Overlæg, anseer for gavnlig; saa vorder den Lov, om end Kongens Sanction ikke paafølger inden Storthinget adskilles.

§ 80. Storthinget forbliver samlet saalænge, det finder det fornødent; dog ikke over 3 Maaneder uden Kongens Tilladelse. Naar det, efterat have tilendebragt sine Forretninger, eller efterat have været samlet den bestemte Tid, hæves af Kongen, meddeler han tillige sin Resolution paa de, ikke allerede forinden afgjorte Beslutninger, ved enten at stadfæste eller forkaste dem. Alle de, som han ikke udtrykkelig antager, ansees som af ham forkastede.

§ 81. Alle Love - de i § 79 undtagne - udfærdiges i Kongens Navn og under Rigets Segl i følgende Udtryk:

::Vi N. N., af Guds Naade og efter Rigets Constitution Norges Konge, gjør vitterligt, at Os er bleven forelagt Storthingets Beslutning af Dato, saalydende: (Her følger Beslutningen) Thi have Vi antaget og bekræftet, ligesom Vi herved antage og bekræfte samme som Lov; under vor Haand og Rigets Segl.

§ 82. De provisoriske Anordninger, som Kongen udgiver i den Tid, intet Storthing holdes, saavelsom de øvrige Anordninger og Befalinger, der vedkomme den udøvende Magt allene, affattes saaledes: 

::Vi N. N. etc. gjøre vitterlig, at Vi, i Kraft af den Os ved Rigets Constitution meddelte Myndighed, have besluttet, ligesom Vi herved beslutte o. s. v.

§ 83. Kongens Sanction udfordres ikke til de Storthingets Beslutninger, hvorved:

:a. det erklærer sig samlet som Storthing efter Constitutionen;
:b. det bestemmer sit indvortes Politie;
:c. det antager eller forkaster de tilstedeværende Medlemmers Fuld magter;
:d. det stadfæster eller forkaster Kjendelser om Valgstridigheder;
:e. det naturaliserer Fremmede;
:f. og endelig, til den Beslutning, hvorved Odelsthinget sætter Statsraader eller andre under Tiltale.

§ 84. Storthinget kan indhente Høiesterets Betænkning over juridiske Gjenstænde.

§ 85. Storthinget holdes for aabne Døre og dets Forhandlinger kundgjøres ved Trykken, undtagen i de Tilfælde, hvor det Modsatte besluttes ved Stemmeflerhed.

§ 86. Den, der adlyder en Befaling, hvis Hensigt er at forstyrre Storthingets Frihed og Sikkerhed, gjør sig derved skyldig i Forræderie mod Fædrenelandet.

'''D. Om den dømmende Magt.'''

§ 87. Lagthingets Medlemmer tilligemed Høiesteret udgjøre Rigsretten, som i første og sidste Instans dømmer i de Sager, som af Odelsthinget anlægges, enten mod Statraadets, eller Høiesterets Medlemmer, for Embedsforbrydelser, eller mod Storthingets Medlemmer for de Forbrydelser, de som saadanne begaae. I Rigsretten har Præsidenten i Lagthinget Forsædet.

§ 88. Den Anklagede kan, uden nogen dertil angiven Aarsag, forskyde af Rigsrettens Medlemmer indtil 1/3; dog saaledes, at Retten ei udgjør mindre end 15 Personer.

§ 89. Til at dømme i sidste Instans skal, saasnart mueligt, organiseres en Høiesteret, der ikke maa bestaae af færre, end Justitiarius og 6 Tilforordnede.

§ 90. I Fredstider er Høiesteret tilligemed 2 høie Officierer, som Kongen tilforordner, anden og sidste Instans i alle de Krigsretssager, som angaae enten Liv eller Ære, eller Friheds Tab for længere Tid, end 3 Maaneder.

§ 91. Høiesterets Domme kunne i intet Tilfælde paaankes eller underkastes Revision.

§ 92. Ingen kan beskikkes til Medlem af Høiesteret, førend han er 30 Aar gammel.

'''E. Almindelige Bestemmelser.'''

§ 93. Til Embeder i Staten maa allene udnævnes de norske Borgere, som bekjende sig til den evangelisk-lutterske Religion, have svoret Constitutionen og Kongen Troskab, og tale Landets Sprog, samt

:a. enten ere fødte i Riget af Forældre, der da vare Statens Undersatter;
:b. ere fødte i fremmede Lande af norske Forældre, som paa den Tid ikke vare en anden Stats Undersaatter;
:c. eller som nu have stadigt Ophold i Riget, og ikke have vægret sig for at aflægge den Eed, at hævde Norges Selvstændighed;
:d. eller som herefter opholde sig i Riget i 10 Aar;
:e. eller som af Storthinget vorde naturaliserede.

Dog kunne Fremmede beskikkes til Lærere ved Universitetet og de lærde Skoler, til Læger og til Consuler paa fremmede Stæder. Ingen maa beskikkes til Overøvrighedsperson, førend han er 30 Aar gammel, eller til Magistratsperson, Underdommer og Foged, førend han er 25 Aar gammel.

§ 94. En nye, almindelig civil og criminel Lovbog skal foranstaltes udgivet paa første, eller om dette ikke er mueligt, paa andet ordentlige Storthing. Imidlertid blive Statens nugjeldende Love i Kraft, forsaavidt de ei stride imod denne Grundlov eller de provisoriske Anordninger, som imidlertid maatte udgives. De nuværende permanente Skatter vedblive ligeledes til næste Storthing.

§ 95. Ingen Dispensationer, Protectorier, Moratorier eller Opreisninger maae bevilges, efterat den nye, almindelige Lov er sat i Kraft.

§ 96. Ingen kan dømmes uden efter Lov, eller straffes uden efter Dom. Pinligt Forhør maa ikke finde Sted.

§ 97. Ingen Lov maa gives tilbagevirkende Kraft.

§ 98. Med Sportler, som erlægges til Rettens Betjente, bør ingen Afgiftter til Statskassen være forbundne.

§ 99. Ingen maa fængslig anholdes uden i lovbestemte Tilfselde og paa den ved Lovene foreskrevne Maade. For ubeføiet Arrest eller ulovligt Ophold staae Vedkommende den Fængslede til Ansvar.

§ 100. Trykkefrihed bør finde Sted. Ingen kan straffes for noget Skrift af hvad Indhold det end maatte være, som han har ladet trykke eller udgive, medmindre han forsetligen og aabenbar enten selv har visst, eller tilskyndet andre til Ulydighed mod Lovene, Ringeagt mod Religionen, Sædelighed eller de constitutionelle Magter, Modstand mod disses Befalinger, eller fremført falske og ærekrænkende Beskyldninger mod nogen. Frimodige Yttringer om Statsstyrelsen og hvilkensomhelst anden Gjenstand ere Enhver tilladte.

§ 101. Nye og bestandige Indskrænkninger i Næringsfriheden bør ikke tilstædes nogen for Fremtiden.

§ 102. Huusinqvisitioner maae ikke finde Sted, uden i criminelle Tilfælde.

§ 103. Fristed tilstædes ikke dem, som herefter fallere.

§ 104. Jord- og Brugslod kan i intet Tilfælde forbryes.

§ 105. Fordrer Statens Tarv, at Nogen maae afgive sin rørlige eller urørlige Eiendom til offentligt Brug, saa bør han have fuld Erstatning af Statskassen.

§ 106. Saavel Kjøbesummer, som Indtægter af det, Geistligheden beneficerede Gods, skal blot anvendes til Geistlighedens Bedste og Oplysningens Fremme. Milde Stiftelsers Eiendomme skulle blot anvendes til disses Gavn.

§ 107. Odels- og Aasædesretten maa ikke ophæves. De nærmere Betingelser, hvorunder den, til største Nytte for Staten og Gavn for Landalmuen, skal vedblive, fastsettes af det første eller andet følgende Storthing.

§ 108. Ingen Grevskaber, Baronier, Stamhuse og Fideicommisser maae for Eftertiden oprettes.

§ 109. Enhver Statens Borger er i Almindelighed lige forpligtet i en vis Tid at værne om sit Fædreneland, uden Hensyn til Fødsel eller Formue. Denne Grundsetnings Anvendelse og de Indskrænkninger, den bør undergaae, overlades til første ordentlige Storthings Afgjørelse, efterat alle Oplysninger ere erhvervede ved en Committee, der udvælges inden denne Rigsforsamlings Slutning. Imidlertid vedblive de nugjeldende Bestemmelser.

§ 110. Naar Rigsforsamlingen har antaget denne Constitution, vorder den Rigets Grundlov. Viser Erfaring, at nogen Deel af den bør forandres, skal Forslaget derom fremsettes paa et ordentlig Storthing og kundgjøres ved Trykken. Men det tilkommer først det næste ordentlige Storthing at bestemme, om den foreslaaede Forandring bør finde Sted, eller ei. Dog maa saadan Forandring aldrig modsige denne Grundlovs Principer, men allene angaae Modificationer i enkelte Bestemmelser, der ikke forandre denne Constitutions Aand, og bør 2/3 af Storthinget være enig i saadan Forandring.

Paa Rigsforsamlingens Vegne

C.M.Falsen 	H.M.Krohg 	Christie

Præsident. 	Vice-Præsident 	Secretair.

Vi undertegnede Kongeriget Norges Repræsentanter, erklære herved denne Constitution, som af Rigsforsamlingen er antaget, for Kongeriget Norges Grundlov, hvorefter alle og enhver sig have at rette. Dets til Bekræftelse under vor Haand og Seigl.

      Eydsvold d: 17de May 1814.

:Aggershuus Amts Deputerede. 
:Peder Anker 	C:M:Falsen 	Christensen
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Aggershuske Ridende Jæg. Corps 	Ditto Skarpskytter Regiment 	
:VC:Sibbern 	FWStabell 	ZMellebye
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Arendals Deputation 	Artillerie-Corpset 	
:Alexand: Chr: Møller 	Motzfeldt 	H: Haslum
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Bergen Byes Deputerede WFKChristie 	Fredrik Meltzer 	J: Rolfsen 	JRein
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Søndre Bergenhuus Amt AvWSKoren 	GBJersin 	BASGierager
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Nordre Bergenhuus Amt Irgens 	NNielsen 	PHiermand
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Bergenhusiske Regiment OEHolck. 	NJSLoftesnes
:(L. S.) 	(L. S.)
:Buskeruds Amt F. Schmidt 	Johan Collett. 	Christopher Hoen
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Bratsberg Amt Løvenskiold. 	PJCloumann 	Tallev Olsen Huvestad
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Christiania 		Christiansand 	
:GSverdrup 	Omsen. 	N: Wergeland 	O:C:Mørch
:(L. S.) 		(L. S.) 	(L. S.)
:Christians Amt LWeidemann. 	Stabel. 	ALysgaard
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Christiansund 	Dramen 	Friderichshald
:John Moses. 	Nicolaj Schejtli. 	CADahl
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Friedrichsstad 	Hedemarkens Amt 		
:Andreas Michael Heiberg. 	Bendeke 	A.Kiønig 	OOEvenstad
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Holmestrand 	Jarlsberg Grevskab 		
:H. H. Nysom 	HWedel-Jarlsberg 	GPBlom 	O:R:Apeness
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Ingenieur Brigaden 	Kongsberg 	Kragerøe
:A:Sibbern 	P Steenstrup 	C: Hersleb Horneman
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Laurvig 		Laurvigs Grevskab 	
:Diriks 	I. Hesselberg 	AndGrønneberg 	O. Amundrød
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Lister Amt Gabriel Lund junior 	Erichstrup 	TJLundegaard.
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Mandals Amt Osmund Lømsland 	Erich Jaabech 	Sywert Eeg
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Molde 	Moss
:F:Motzfeldt 	G. Wulfsberg
:(L. S.) 	(L. S.)
:Nedenæs Amt J.Aall junior 	Grøgaard 	Thor R: Lilleholth
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Nordenfjelske Infanteri Regiment 		Norske Jeger Corps 	
:Capitaine Prydz 	Helge Waagard. 	Fleischer 	N: Dyhren
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Oplandske Infanterie Regement 		Porsgrund
:D: Hegermann 	Sergeant Haraldstad 	Jørgen Aall
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Raabøigelaugets Amt Thomas Bryn 	ETSLande 	Ole Knudsen Tvedten
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Romsdals Amt 			Røraas
:HMKrohg 	J:Stub 	Elling Walbøe 	Richard Floer
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Smaalehnenes Amt 		Schien
:PHount 	John Hansen 	Did: Cappelen
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Stavanger Bye 			Stavanger Amt
:PV. Rosenkilde 	Oftedahl. 	C.Mølbach 	ARegelstad
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Søe-Deffensionen J.S.Fabricius 	TKonow 	P:Johnsen 	Even Thorsen
			med ført Pæn
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Søndenfieldske Infanterie-Regiment 		Søndenfieldske Dragon-Regiment 	
:DPetersen 	Ole Svendsen 	P. Ramm 	PBalke
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Tellemarkske Infanterie Regiment 		Trondhjems Bye 	
:E. Høyum 	G.Røed. 	ARogert 	Peter Schmidt jr
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Søndre Trondhjems Amt J:HDarre 	ARambech. 	L:L:Forsæth
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Nordre Trondhiems Amt Christian Midelfart 	Hjeronymus Heyerdahl 	Sivert Bratberg
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Første Trondh. Inf. Regiment 		Andet Trondhjemske Regiment 	
:Wasmuth 	Daniel Schevig 	Jacob Lange 	Helmer Giedeboe
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Trondhiemske Dragon Corps 		Tønsberg
:F:Heidmann. 	PJErtzgaard. 	Carl Stoltenberg
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)
:Westerlenske Inf. Regiment 		Øster Risøer
:Just Ely. 	OB Bercheland 	H:Carstensen
:(L. S.) 	(L. S.) 	(L. S.)

Vi Christian Frederik af Guds Naade, og efter Rigets Constitution Norges Konge, Prinds til Danmark, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken og Oldenborg, Giøre vitterligt: At Vi, kaldet til Norges Throne ved Nationens Beslutning, have i Overensstemmelse med den Os underdanigst overrakte Addresse af Rigsfors amlingen paa Eidsvold den 17de May 1814, antaget Norges Krone, og i Dag høytideligen udi Rigsforsamlingen besvoret at regiere Kongeriget Norge overensstemmende med denne af Nationens udkaarede Mænd affattede Grundlov; hvilket herved saaledes af Os paa den originale Constitutions Akt bekræftes.

Under Vor Haand og Rigets Seigl

::Givet paa Eidsvold, d. 19de May 1814

Christian Frederik
________
v: Holten

[[Kategori:Forfatninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Niels Ebbesøns Minde</title>
    <id>1457</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4510</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:41:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Niels Ebbesøns Minde]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[En Ridetour]]
| næste=[[Til Danmark]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Niels Ebbesøns Minde
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Niels Ebbesøns Minde.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||En Bautasteen paa gammel ærlig Viis
|-
|||Vil Danmark for sin kjække Martyr reise,
|-
|||For Ridder Ebbesøn fra Nørreriis!
|-
|||Paa Randers Torv skal Æresstøtten kneise,
|-
|5||Og stolt i Seclers vilde Storme staae
|-
|||Paa Heltedaaden pegende tilbage,
|-
|||Mens Slægterne, som komme, og som gaae,
|-
|||Skal føle Hjerterne til Storverk slaae
|-
|||For gamle Dannemark i Trængslens Dage!”
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|10||Saa hæved' nylig sig en liflig Røst
|-
|||Blandt Larmen af de travle Arbeidsbier;
|-
|||Den klang saa fædrelandsk med Liv og Lyst,
|-
|||Som Tonen i de gamle Melodier,
|-
|||Som Hedelærkens Foraarssang den lød,
|-
|15||Og herlig hæved' sig i Manges Minde
|-
|||Den Tid, da Atterdagens Sol frembrød
|-
|||Og Ebbesøn dens Morgen farved' rød
|-
|||Med Blod af Danmarks frygtelige Fjende.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Og glad jeg lyttede med Hver og En,
|-
|20||Som ønsker Aand og Ild og Marv tilbage:
|-
|||Den Røst, mig tyktes, bragte dog en Green,
|-
|||Et maigrønt Syndflods-Haab om bedre Dage,
|-
|||Et Haab, at Folket, skjøndt i Døgnets Baand,
|-
|||Har for det Ny ei ganske glemt det Gamle;
|-
|25||At Nutid Oltid snart vil række Haand,
|-
|||Og Nordens gamle, djerve Kerneaand,
|-
|||Som en Lavin, sig af en Sneebold samle.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Saa tænkte jeg; men det var kun en Drøm,
|-
|||Som Ønsket fostrer i den unge Alder;
|-
|30||En deilig farvet Boble paa hiin Strøm,
|-
|||Som Døgn for Døgn i Styx's Bølger falder.
|-
|||Med Vemod stirrer end mit Hjerte hen
|-
|||Hvor den har hævet sig, hvor den er svunden;
|-
|||Og venter, Drømmen fødes skal igjen,
|-
|35||Og da en Virkelighed følge den,
|-
|||Som Dagens Solglands følger Skumringsstunden.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Men nu er Alt saa dødt og taust og tyst,
|-
|||Om Mindestenen høres knap en Stemme,
|-
|||Og denne Taushed har en Uglerøst,
|-
|40||Som Livet af det bedste Haab kan skræmme.
|-
|||See, derfor lyder høit mit Harpeslag,
|-
|||Som mig mit Fædrelands Natur det lærte
|-
|||I Lærkens Pindsesang, i Stormens Brag;
|-
|||Frit vil jeg tale, Ebbesøn, Din Sag
|-
|45||Med Toner, hented' dybt fra Danmarks Hjerte.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Hvi er det da saa tyst? Fordi, o Skræk!
|-
|||Fordi vort undertrykte Lands Befrier
|-
|||Som Morder plettet er — med Holsteensk Blæk;
|-
|||See derfor Danmarks Folk forsigtig tier!
|-
|50||Vi kunde lettelig fornærme Een
|-
|||Af hine Pennehelte, som os love
|-
|||I Gotthorp at opreise Geert en Steen;
|-
|||Slig Strid os kunde vorde let til Meen,
|-
|||Og derfor lade vi nu Sagen sove.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|55||O nei, mit elskte Fødeland, saa dybt
|-
|||Jeg kan ei tro Du er i Afmagt sunken!
|-
|||Du, som med Daad har Verdens Studsen kjøbt,
|-
|||Est Du en Olding nu saa svag og lunken?
|-
|||Er slukt Dit Ørneblik, er koldt Dit Blod,
|-
|60||Som blussed' stolt, ved Danmarks Navn, i Kinden?
|-
|||Er Egen marvløs, trøsket til sin Rod?
|-
|||Snart har Du og vel glemt Din Dannebod,
|-
|||Som Hver, der dannevirkede mod Fjenden?
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||End Nordhavs-Bølgen gaaer sin stolte Gang
|-
|65||Med Havfrusang om Helteliv i Norden;
|-
|||End bølger Rugen paa den danske Vang,
|-
|||Med Bøgen seer Kjerminden sig i Fjorden;
|-
|||Med Egeharpen Nordens Braga staaer,
|-
|||Mens Grundtvig styrer Tordengudens Kerre,
|-
|70||Fra Himmelbjerget Jyllands Sangfugl slaaer;
|-
|||Men overalt til Klub og Bal man gaaer,
|-
|||Og har ei Tid, at blive rørt, desværre!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||O, hørte Du, hvis trætte Kæmpebeen
|-
|||Fem Secler har paa Ærens Laurbær sovet,
|-
|75||Til Dværgeqvækket mod Din Mindesteen,
|-
|||Du vilde ryste paa Dit ædle Hoved
|-
|||Og sukke høit, ei for Dit Navns Forliis,
|-
|||Men over Folket, som Du Frihed kjøbte,
|-
|||Da Du dets Bøddel slog paa Ridderviis,
|-
|80||Det Folk, som Secler stemte i din Priis,
|-
|||Og nys med skjændigt Mordernavn Dig døbte.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Dog nei, det ligner ei, Du Danske, Dig!
|-
|||Det er kun fremmed Klint, som skjuler Hveden;
|-
|||En fremmed Faarekyllings hæse Skrig,
|-
|85||Som røver Fædrelandet Moderglæden!
|-
|||Du vil ei glemme Broderheltens Løn,
|-
|||Og lade feig Dig skræmme, ham at hædre
|-
|||Med Bautasteen og Æreskrone grøn!
|-
|||Du er dog ei en saa vanslægtet Søn
|-
|90||Af Moderen til hine store Fædre!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Ham kan Du takke for, at Danskt er til,
|-
|||At Du et Fædreland urgammelt eier,
|-
|||At med sit Frelsenskors, i Kampens Ild,
|-
|||Det himmelfaldne Dannebroge vaier.
|-
|95||Ja, ham, hvis Kæmpesværd Uhyret slog,
|-
|||Ham kan Du takke rundt paa Mark, i Skove,
|-
|||At end Du trylles af Dit Fædre-Sprog
|-
|||I Skjaldesang, i Tale og i Bog,
|-
|||Og at du bygger under danske Love!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|100||Lad Holsteen reise Steen for sin Tyran,
|-
|||Det reiser Gravsteen for sin egen Ære!
|-
|||O fy! o fy! saa smaalig nidsk mod Dan
|-
|||Kan neppe dog den aabne Tydsker være!!
|-
|||Men kom da nu, I Store og I Smaa,
|-
|105||Hver med en Skjærv, I Ynglinge og Gamle,
|-
|||I Piger med de Øine milde, blaae,
|-
|||See mange Bække danne snart en Aae,
|-
|||Og til et Bjerg sig mange Sandkorn samle!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Naar Hedens Lyng i Blomster atter staaer,
|-
|110||Da er det nu femhundred' Somre siden,
|-
|||At hæved' sig det store Jubel-Aar,
|-
|||Da Folket vaktes efter Jammertiden;
|-
|||O lad Niels Ebbesøn da reise sig,
|-
|||For Kunstens Tryllestav, igjen af Graven!
|-
|115&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||En Æresstøtte bliver det for Dig;
|-
|||Men lytter Du til hiint udanske Skrig,
|-
|||Da over Dig Du selv vil bryde Staven!
|}

[[Kategori:Hyldestdigte]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Det kommunistiske manifest</title>
    <id>1458</id>
    <revision>
      <id>4072</id>
      <timestamp>2006-03-29T20:15:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>89.53.46.36</ip>
      </contributor>
      <comment>/* I. Bourgeoisi og proletariat */</comment>
      <text xml:space="preserve">[[Image:CommunistManifesto.png|thumb|250px|right|Titelblad fra manifestet]]
Det kommunistiske partis  manifest af [[Forfatter:Karl Marx|Karl Marx]] og [[Forfatter:Friedrich Engels|Friedrich Engels]], 25. februar 1848

Et spøgelse går gennem Europa - kommunismens spøgelse. Alle magter i det gamle Europa har sluttet sig sammen til en hellig klapjagt på dette spøgelse, paven og tsaren, Metternich og Guizot, franske radikale og tysk politi.

Hvor er det oppositionsparti, der ikke af sine regerende modstandere er blevet skældt ud for kommunistisk, hver er det oppositionsparti, der ikke har slynget den brændemærkende beskyldning for kommunisme tilbage i hovedet på de mere fremskredne oppositionsfolk og på deres reaktionære modstandere?

Denne kendsgerning viser to ting.

Kommunismen anerkendes allerede af alle europæiske magter som en magt.

Det er på høje tid, at kommunisterne giver hele verden klar besked om deres synsmåde, deres mål, deres tendenser, og stiller et manifest fra partiet selv op mod eventyret om kommunismens spøgelse.

Med dette formål mødtes kommunister af de forskelligste nationaliteter i London og gjorde udkast til følgende manifest, som vil blive udsendt på engelsk, fransk, tysk, italiensk, nederlandsk og dansk.

== Forord til den tyske udgave 1872 ==
&quot;Kommunisternes Forbund&quot;, der var en international arbejdersammenslutning, og som under de daværende forhold naturligvis måtte være hemmelig, overdrog på den kongres, der blev afholdt 1847 i London, undertegnede at udarbejde et udførligt teoretisk og praktisk partiprogram beregnet for offentligheden. Sådan opstod det manifest, som følger nedenfor. Kun få uger før Februarrevolutionen1 afgik manuskriptet til London for at blive trykt. Det blev først udsendt på tysk, og på dette sprog er det optrykt i mindst tolv forskellige udgaver i Tyskland, England og Amerika. På engelsk udkom det første gang 1850 i London i &quot;Red Republican&quot;, oversat af miss Helen Macfarlane, og i 1871 kom det i mindst tre forskellige oversættelser i Amerika. På fransk kom det første gang i Paris kort før Juniopstanden 1848, for nylig i &quot;Le Socialiste&quot;, der udkommer i New York. En ny oversættelse er under forberedelse. På polsk udkom det i London lige efter den tyske udgave, på russisk i Genève i 60'erne. Også på dansk blev det oversat, kort efter at det var udkommet.

Selv om forholdene i de sidste fem og tyve år i høj grad har forandret sig, er de almindelige grundsætninger, der udvikles i dette manifest, i det store og hele fuldstændig rigtige den dag i dag. Hist og her er der enkeltheder, der kunne forbedres. Den praktiske anvendelse af disse grundsætninger vil overalt og til enhver tid - det forklarer manifestet selv - være afhængig af de omstændigheder, der historisk foreligger, og derfor lægger vi absolut ingen særlig vægt på de revolutionære forholdsregler, der er foreslået i slutningen af afsnit II. I dag ville dette sted i mange retninger lyde anderledes. Programmet er i dag flere steder forældet på baggrund af storindustriens enorme udvikling i de sidste fem og tyve år og den fremadskridende partiorganisation af arbejderklassen, der hænger sammen dermed, endvidere på baggrund af de praktiske erfaringer, først fra Februarrevolutionen og i endnu højere grad fra Pariserkommunen, hvor proletariatet for første gang to måneder igennem havde den politiske magt. Navnlig har Pariserkommunen leveret bevis for, at &quot;arbejderklassen ikke simpelthen kan tage den færdige statsmaskine i besiddelse og sætte den i bevægelse for sine egne formål&quot;. (&quot;Borgerkrigen i Frankrig, adresse fra Den internationale arbejderassociations generalråd&quot;). Desuden er det klart, at kritikken af den socialistiske litteratur nu er mangelfuld, fordi den kun går til 1847; det samme gælder bemærkningerne om kommunisternes stilling til de forskellige oppositionspartier (afsnit IV), der - selv om det stadig er rigtigt i grundtrækkene - dog nu er forældet i sin fremstilling alene af den grund, at den politiske situation er blevet en helt anden, og den historiske udvikling har bragt de fleste af de dér opregnede partier ud af verden.

Imidlertid, manifestet er et historisk dokument, som vi ikke mere mener os berettigede til at forandre på. Måske kommer der senere en udgave ledsaget af et forord, der skulle danne bro over den kløft, der skiller os fra 1847; det foreliggende optryk kom for uventet for os, til at vi kunne nå det nu.

London, 24. juni 1872

Karl Marx. Friedrich Engels
Forord til den russiske udgave 1882

Den første udgave af &quot;Det kommunistiske partis manifest&quot; udkom, i Bakunins oversættelse, i begyndelsen af 60'erne2 på Kolokol's trykkeri. Vesteuropa kunne dengang kun se et litterært kuriosum i den (den russiske udgave af manifestet). Nu er en sådan opfattelse ikke mulig mere.

Hvor begrænset det område endnu var, som den proletariske bevægelse dengang (december 1847) rørte sig på, fremgår tydeligst af manifestets slutningskapitel: Kommunisternes stilling til de forskellige oppositionspartier i de forskellige lande. Her mangler netop - Rusland og De forenede Stater. Det var dengang, Rusland var hele den europæiske reaktions sidste store reserve; da De forenede Stater opsugede Europas proletariske kraftoverskud gennem indvandringen. Begge lande forsynede Europa med råstoffer og var samtidig afsætningsmarkeder for dets industriprodukter. Begge var altså dengang, på den ene eller den anden måde, grundpiller for den bestående europæiske orden.

Hvor helt anderledes er det ikke i dag! Netop den europæiske indvandring satte Nordamerika i stand til at frembringe en kæmpemæssig landbrugsproduktion, hvis konkurrence ryster den europæiske grundejendom - den store som den lille - i sin grundvold. Denne indvandring har samtidig tilladt De forenede Stater at udnytte deres uhyre industrielle hjælpekilder med en energi og i en udstrækning, der inden længe må bryde det monopol, som Vesteuropa og navnlig England hidtil har haft. Begge disse omstændigheder virker revolutionært tilbage på Amerika selv. Farmernes lille og mellemstore grundejendom, som er basis for hele den politiske forfatning, ligger mere og mere under i konkurrencen med kæmpefarmene; i industriområderne udvikles der samtidig for første gang et proletariat i massemålestok og en fabelagtig koncentration af kapitalerne.

Og nu Rusland! Under revolutionen 1848-49 anså ikke blot de europæiske fyrster, men også de europæiske bourgeois'er en russisk indgriben for den eneste redning mod proletariatet, der dog først var ved at vågne. Tsaren blev udråbt til chef for den europæiske reaktion. I dag er han revolutionens krigsfange i Gattjina, og Rusland danner fortroppen for den revolutionære aktion i Europa.

Det kommunistiske manifest havde til opgave at proklamere, at de moderne borgerlige ejendomsforhold går en uundgåelig opløsning i møde. Men i Rusland finder vi, ved siden af hurtigt opblomstrende kapitalistisk svindel og tilløb til borgerlig grundejendom, at over halvdelen af jorden er i bøndernes fælleseje. Spørgsmålet er så: kan den russiske obstjina, en ganske vist stærkt undergravet form for det urgamle fælleseje af jorden, gå direkte over i den højere form, det kommunistiske fælleseje? Eller må den omvendt først gennemløbe den samme opløsningsproces, som er indholdet i Vesteuropas historiske udvikling?

Det eneste svar herpå, som kan gives i dag, er følgende: hvis den russiske revolution bliver signalet til en proletarisk revolution i Vesteuropa, sådan at begge kompletterer hinanden, så kan det nuværende russiske fælleseje af jorden tjene som udgangspunkt for en kommunistisk udvikling.

London, 21. januar 1882.

Karl Marx. Friedrich Engels

== Forord til den tyske udgave 1883 ==
Forordet til nærværende udgave må jeg desværre underskrive alene. Marx, den mand, som hele arbejderklassen i Europa og Amerika skylder mere end nogen anden - Marx hviler på kirkegården i Highgate, og på hans grav gror allerede det første græs. Efter hans død kan der jo slet ikke mere være tale om at omarbejde eller supplere manifestet. Så meget mere nødvendigt mener jeg, det er, her endnu engang udtrykkeligt at fastslå følgende:

Den grundtanke, der går gennem manifestet: at den økonomiske produktion og den deraf fremtvungne sociale struktur inden for hvert historisk tidsafsnit danner grundlaget for dette tidsafsnits politiske og intellektuelle historie; at følgelig al historie (siden opløsningen af det ældgamle fælleseje af jorden) har været historie om klassekampe, kampe mellem udbyttede og udbyttende, beherskende og herskende klasser på forskellige trin af den sociale udvikling; at denne kamp imidlertid nu har nået et trin hvor den udbyttede og undertrykte klasse (proletariatet) ikke mere kan befri sig for den udbyttende og undertrykkende klasse (bourgeoisiet) uden samtidig for bestandig at befri hele samfundet for udbytning, undertrykkelse og klassekampe - denne grundtanke tilhører ene og alene Marx3.

Jeg har allerede sagt dette mange gange; men netop nu er det nødvendigt, at det også står foran selve manifestet.

London, 28. juni 1883

Fr. Engels

== Af forordet til den tyske udgave 1890 ==
Manifestet har ført en ejendommelig tilværelse. Da det fremkom, hilstes det (som de oversættelser, der er nævnt i det første forord, beviser) med begejstring af den videnskabelige socialismes endnu fåtallige fortrop, men snart blev det trængt i baggrunden af den reaktion, der satte ind med Pariserarbejdernes nederlag i juni 1848, og endelig blev det ved dommen over kommunisterne i Köln i november 1852 &quot;i lovens navn&quot; lyst i band. Da den arbejderbevægelse, som Februarrevolutionen fremkaldte, forsvandt fra den offentlige skueplads, trådte også manifestet i baggrunden.

Da den europæiske arbejderklasse igen var kommet tilstrækkelig til kræfter til at foretage et nyt fremstød mod de herskende klassers magt, opstod Den internationale arbejderassociation. Dens mål var at smelte hele den kamplystne arbejdermasse i Europa og Amerika sammen til én stor sluttet hær. Den kunne derfor ikke tage sit udgangspunkt i de grundsætninger, manifestet indeholder. Den måtte have et program, der ikke lukkede døren i for de engelske fagforeninger, de franske, belgiske, italienske og spanske proudhonister og de tyske lassalleanere4 . Udkastet til dette program - de betragtninger, der ligger til grund for Internationales statutter - skrev Marx med et mesterskab, som selv Bakunin og anarkisterne måtte anerkende. Med hensyn til den endelige sejr for de sætninger, som manifestet opstillede, stolede Marx udelukkende på arbejderklassens intellektuelle udvikling, sådan som den nødvendigvis måtte fremgå af den forenede aktion og af diskussionen. Begivenhederne og omskiftelserne i kampen mod kapitalen, nederlagene i endnu højere grad end sejrene, kunne ikke andet end vise de kæmpende det utilstrækkelige i alle hidtil anvendte universalmidler og gøre deres hjerner mere modtagelige for en grundig indsigt i de sande betingelser for arbejderens frigørelse. Og Marx havde ret. Arbejderklassen var i 1874, da Internationalen blev opløst, en ganske anden, end den var i 1864 ved dens grundlæggelse. Proudhonismen i de romanske lande, den særlige lassalleanisme i Tyskland var ved at uddø, og selv de daværende stokkonservative engelske fagforeninger kom lidt efter lidt så langt, at præsidenten på deres kongres i Swansea 1887 i deres navn kunne sige: &quot;Fastlandets socialisme virker ikke længere afskrækkende på os&quot;. Fastlandets socialisme - det var imidlertid i 1887 næsten udelukkende den teori, som manifestet forkynder. Og sådan genspejler manifestets historie til en vis grad den moderne arbejderbevægelses historie siden 1848. I vor tid er manifestet uden tvivl det mest udbredte, det mest internationale være inden for hele den socialistiske litteratur, det fælles program for mange millioner arbejdere i alle lande fra Sibirien til Californien.

Og dog, da det udkom, ville vi ikke have turdet at kalde det et socialistisk manifest. I 1847 forstod man ved socialister to forskellige ting. På den ene side tilhængere af de forskellige utopiske systemer, særlig owenisterne i England og fourieristerne i Frankrig; begge disse grupper var allerede dengang skrumpet ind til rene sekter, der var ved at forsvinde helt. På den anden side alle mulige sociale kvaksalvere, som med deres forskellige universalmidler og med lapperier af enhver art ville fjerne de sociale misforhold uden i mindste måde at genere kapitalen og profitten. I begge tilfælde: folk, der stod udenfor arbejderbevægelsen, og som tværtimod søgte støtte i de &quot;dannede&quot; klasser. Derimod kaldte den del af arbejderklassen sig kommunistisk, som var overbevist om det utilstrækkelige i omvæltninger af rent politisk art og krævede en grundig omformning af samfundet. Det var en kommunisme, der kun var groft udarbejdet; den var kun instinktiv, tit noget umoden; men den var kraftig nok til at frembringe to systemer af utopisk kommunisme, i Frankrig Cabets &quot;ikariske&quot;, i Tyskland Weitlings system. Socialisme betegnede i 1847 en bourgeoisibevægelse, kommunisme en arbejderbevægelse. Socialismen var, i hvert fald på fastlandet, salonfähig, kommunismen det modsatte. Og da det allerede dengang var vor faste overbevisning, at &quot;arbejdernes frigørelse må være arbejderklassens eget værk&quot;, så kunne vi ikke et øjeblik være i tvivl om, hvilket af de to navne vi skulle vælge. Og heller ikke senere er det nogensinde faldet os ind at opgive det.

&quot;Proletarer i alle lande, foren jer!&quot; Kun få stemmer svarede, da vi for 42 år siden råbte disse ord ud over verden, lige før den første revolution i Paris, da proletariatet trådte frem med sine egne krav. Men den 28. september 1864 sluttede proletarer i de fleste vesteuropæiske lande sig sammen til den mindeværdige Internationale arbejderassociation. Internationalen selv levede ganske vist kun ni år. Men at det evige forbund af proletarer i alle lande, som den grundlagde, lever endnu og lever kraftigere end nogensinde, dét er der ikke noget bedre bevis for end netop dagen i dag. For i dag, da jeg skriver disse linjer, holder det europæiske og amerikanske proletariat revy over sine stridskræfter, der er mobiliseret for første gang, mobiliseret som én hær, under én fane og for ét førstemål: lovfæstet otte timers normalarbejdsdag, sådan som det allerede var proklameret af Internationales kongres i Genève i 1866 og igen 1889 af arbejderkongressen i Paris. Og det skue, vi er vidne til i dag, vil lukke øjnene op på kapitalister og jorddrotter i alle lande, så de kan se, at i dag er virkelig proletarerne i alle lande forenet.

Havde Marx blot endnu stået ved min side, så han kunne have set dette med egne øjne!

London, den 1. maj 1890

Fr. Engels

== I. Bourgeoisi og proletariat ==
Alle hidtidige samfunds historie er en klassekampens historie.

Fri mand og slave, patricier og plebejer, baron og livegen, lavsmester og svend, kort sagt: undertrykkere og undertrykte har stået i stadig modsætning til hinanden, har - snart skjult, snart åbenlyst - ført en uafbrudt kamp, en kamp, der hver gang er endt med en revolutionær omformning af hele samfundet eller med de kæmpende klassers fælles undergang.

I historiens tidligere epoker finder vi næsten overalt en fuldstændig opdeling af samfundet i forskellige stænder, en mangfoldighed af sociale trin. I det gamle Rom har vi patriciere, riddere, plebejere, slaver; i middelalderen feudalherrer, vasaller, lavsmester, svende, livegne og desuden inden for de fleste af disse klasser atter særlige inddelinger.

Det moderne borgerlige samfund, der er opstået ved feudalsamfundets undergang, har ikke ophævet klassemodsætningerne. Det har kun sat nye klasser i stedet for de gamle, nye betingelser for undertrykkelse, nye former for kampen.

Men vor tidsalder, bourgeoisiets tidsalder, udmærker sig ved, at den har forenklet klassemodsætningerne. Hele samfundet spalter sig mere og mere i to store fjendtlige lejre, i to store klasser, der står i direkte modsætning til hinanden: bourgeoisiet og proletariatet.

Af middelalderens livegne opstod småborgerne i de første byer; af disse småborgere udviklede sig de første spirer til bourgeoisiet.

Amerikas opdagelse og søvejen syd om Afrika skabte et nyt felt for det frembrydende bourgeoisi. Det ostindiske og det kinesiske marked, Amerikas kolonisering, vareudvekslingen med kolonierne, forøgelsen af byttemidlerne og varerne overhovedet gav handelen, skibsfarten et hidtil ukendt opsving og bragte dermed det revolutionære element i det hensmuldrende feudalsamfund i rask udvikling.

Den hidtidige feudale eller lavsmæssige driftsmåde i industrien var ikke længere tilstrækkelig til at tilfredsstille behovet, der voksede med de nye markeder. Den erstattedes af manufakturen. Lavsmestrene blev fortrængt af den industrielle middelstand; arbejdets deling mellem de forskellige lav veg pladsen for arbejdsdelingen i det enkelte værksted.

Men markederne voksede stadig, og stadig steg behovet. Heller ikke manufakturen slog til mere. Så revolutionerede dampen og maskinerne den industrielle produktion. I stedet for manufakturen trådte den moderne storindustri, i stedet for den industrielle middelstand trådte de industrielle millionærer, ledere af hele industrielle arméer, de moderne bourgeois'er.

Storindustrien har skabt det verdensmarked, som Amerikas opdagelse forberedte, Verdensmarkedet har givet handelen, skibsfarten og trafikken til lands en umådelig udvikling. Denne har igen virket tilbage på industriens vækst, og i samme grad som industri, handel, skibsfart og jernbaner voksede, i samme grad udviklede bourgeoisiet sig, øgede sine kapitaler, trængte alle de klasser i baggrunden, der stammede fra middelalderen.

Vi ser altså, hvordan det moderne bourgeoisi selv er produktet af en lang udviklingsproces, af en række omvæltninger i produktions- og samfærdselsforholdene.

Hvert udviklingstrin, som bourgeoisiet har gennemløbet, var ledsaget af et tilsvarende politisk fremskridt6. Først var det en undertrykt stand under lensadelens herredømme; i kommunen7 var det en bevæbnet og selvstyrende sammenslutning; det ene sted dannede det en uafhængig byrepublik, det andet sted en skattepligtig tredjestand i monarkiet 8; derpå dannede det på manufakturens tid modvægt mod adelen i stændermonarkiet eller i det enevældige monarki, var overhovedet det væsentlige grundlag for de store monarkier; og endelig tilkæmpede det sig, efter at storindustrien og verdensmarkedet var skabt, hele den politiske magt i den moderne parlamentariske stat. Den moderne statsmagt er kun et udvalg, der varetager bourgeoisiklassens fællesanliggender.

Bourgeoisiet har spillet en højst revolutionær rolle i historien.

Bourgeoisiet har, hvor det er kommet til magten, ødelagt alle feudale, patriarkalske, idylliske forhold. Det har ubarmhjertigt sønderrevet de brogede bånd, der i feudaltiden knyttede mennesket til dets naturlige foresatte, og har ikke ladet andet bånd tilbage i menneskenes forhold til hinanden end den nøgne interesse, den følelsesløse &quot;kontante betaling&quot;. Det fromme sværmeris, den ridderlige begejstrings, det spidsborgerlige føleris hellige stemning har det druknet i den egoistiske beregnings iskolde vand. Det har opløst den personlige værdighed i bytteværdi, og i stedet for de utallige tilsikrede og velerhvervede friheder har det sat den samvittighedsløse handelsfrihed som den eneste. Det har, kort sagt, i stedet for den udbytning, der tilsløres af religiøse og politiske illusioner, sat den åbne, skamløse, direkte, beregnende udbytning.

Bourgeoisiet har taget helgenglorien fra alle de hverv, som man tidligere betragtede med hellig ærefrygt. Det har forvandlet lægen, juristen, præsten, digteren og videnskabsmanden til sine betalte lønarbejdere.

Bourgeoisiet har revet det rørende sentimentale slør af familieforholdet og reduceret det til et rent pengeforhold.

Bourgeoisiet har afsløret, hvordan den brutale kraftudfoldelse, som reaktionen i så høj grad beundrer ved middelalderen, i virkeligheden var forbundet med det mest slappe driveri. Først bourgeoisiet har bevist, hvad menneskelig arbejde kan frembringe. Det har skabt ganske anderledes underværker end ægyptiske pyramider, romerske vandledninger og gotiske domkirker, det har gennemført ganske anderledes tog end folkevandringer og korstog.

Bourgeoisiet kan ikke eksistere uden uafladelig at revolutionere produktionsmidlerne og altså også produktionsforholdene, det vil igen sige samtlige sociale forhold. For alle tidligere industrielle klasser var det derimod den første eksistensbetingelse at beholde den gamle produktionsmåde uforandret. De stadige omvæltninger i produktionen, de uafbrudte rystelser af alle sociale tilstande, den evige usikkerhed og bevægelse udmærker bourgeoisiets tidsalder frem for alle andre. Alle faste, indgroede forhold med tilhørende ærværdige forestillinger og meninger bliver opløst, og de nye, der dannes, bliver forældede, inden de kan nå at stivne. Alt fast og solidt fordufter, alt helligt bliver klædt af, og menneskene bliver endelig tvunget til at se nøgternt på deres egen stilling i tilværelsen, på deres indbyrdes forhold.

Nødvendigheden af at skaffe stadig øget afsætning af produkterne jager bourgeoisiet ud over hele jordkloden. Det tvinges til at skaffe sig indpas overalt, at slå sig ned overalt, at knytte forbindelser overalt.

Bourgeoisiet har ved at udnytte verdensmarkedet gjort produktionen og forbruget i alle lande kosmopolitisk. Til de reaktionæres store sorg har de slået den nationale grund bort under fødderne på industrien. De ældgamle nationale industrier er blevet tilintetgjort, og tilintetgørelsen fortsættes dag for dag. De bliver fortrængt af nye industrier, som det bliver et livsspørgsmål for alle civiliserede nationer at indføre, af industrier, der ikke mere forarbejder indenlandske råstoffer, men råstoffer fra de fjerneste egne, industrier, hvis fabrikater forbruges ikke alene i landet selv, men i alle verdensdele. I stedet for de gamle behov, der kunne tilfredsstilles af landets egen frembringelser, kommer der nye, som kræver produkter fra de fjerneste lande og himmelstrøg for at blive tilfredsstillet. I stedet for som tidligere at isolere sig og være sig selv nok, træder de forskellige områder og nationer ind i et alsidigt samkvem med hinanden, nationerne kommer til at stå i en alsidig afhængighed af hinanden. Og som det går med den materielle produktion, sådan går det også med den åndelige. De enkelte nationers åndelige frembringelser bliver fælleseje. Den nationale ensidighed og begrænsning bliver mere og mere umulig, og af de mange nationale og lokale litteraturer opstår der en verdenslitteratur.

Bourgeoisiet river alle, selv de mest barbariske nationer, med ind i civilisationen ved den hurtige forbedring af alle produktionsmidler, ved det kolossale fremskridt med hensyn til samfærdselsmidlerne. De billige varepriser er det svære artilleri, som skyder alle kinesiske mure i grus, som er i stand til at overvinde selv det mest hårdnakkede fremmedhad hos barbarerne. Det tvinger alle nationer til at tilegne sig bourgeoisiets produktionsmåde, hvis de ikke vil gå til grunde; det tvinger dem til at indføre den såkaldte civilisation, d.v.s. at blive bourgeois'er. Kort sagt, bourgeoisiet skaber sig en verden i sit eget billede.

Bourgeoisiet har tvunget landet ind under byens herredømme. Det har skabt vældige byer, det har i høj grad øget bybefolkningen på landbefolkningens bekostning og derved draget en betydelig del af befolkningen bort fra det sløvende liv på landet. Ligesom det har gjort landet afhængig af byerne, sådan har det gjort de barbariske og halvbarbariske lande afhængige af de civiliserede, landbrugslandene af de kapitalistiske lande, Østen af Vesten.

Bourgeoisiet samler mere og mere produktionsmidlerne, ejendomsbesiddelsen og befolkningen, som før var splittet. Det har klumpet befolkningen sammen, centraliseret produktionsmidlerne og koncentreret ejendommen i hænderne på ganske få. Den nødvendige følge af dette var en politisk centralisation. Uafhængige, løst forbundne provinser, der havde forskellige interesser, love, regeringer og særlige toldgrænser, bliv smeltet sammen til een nation med een regering, een lov, een national klasseinteresse, een toldgrænse.

Bourgeoisiet har i de knap hundrede år, det har været herskende klasse, skabt produktionskræfter, der i deres kolossale omfang overgår, hvad alle tidligere generationer tilsammen har frembragt. Undertvingelse af naturkræfterne, maskineri, anvendelse af kemien i industri og landbrug, dampskibsfart, jernbaner, telegrafi, opdyrkning af hele verdensdele, floder gjort sejlbare, hele befolkninger stampet frem af jorden - hvilket andet århundrede anede, at der slumrede sådanne produktionskræfter i det samfundsmæssige arbejdes skød.

Vi har altså set, at de produktions- og samfærdselsmidler, som var det grundlag, bourgeoisiet udviklede sig på, blev skabt i det feudale samfund. På et vist trin i disse produktions- og samfærdselsmidlers udvikling svarede de forhold, som det feudale samfunds produktion og vareudveksling foregik under, den feudale organisation af landbrug og manufaktur, kort sagt de feudale ejendomsforhold, ikke mere til de produktivkræfter, der allerede var udviklet. De hæmmede produktionen i stedet for at fremme den. De forvandlede sig til længer. De måtte sprænges, de blev sprængt.

I stedet kom den fri konkurrence med den sociale og politiske forfatning, som passede for den, med bourgeoisiklassens økonomiske og politiske herredømme.

For vore øjne foregår en lignende bevægelse. De borgerlige produktions- og samfærdselsforhold, de borgerlige ejendomsforhold, det moderne borgerlige samfund, der har fremtryllet så vældige produktions- og samfærdselsmidler, ligner troldmanden, der ikke længere er i stand til at beherske de underjordiske magter, han har manet frem. I årtier har industriens og handelens historie kun været historien om de moderne produktivkræfters oprør mod de moderne produktionsforhold, mod de ejendomsforhold, som er en livsbetingelse for bourgeoisiet og dets herredømme. Det er tilstrækkeligt at nævne handelskriserne, som med mellemrum vender tilbage og mere og mere truende rokker ved hele det borgerlige samfunds eksistens. Under handelskriserne bliver en stor del ikke blot af de fremstillede produkter, men også af de tilvejebragte produktivkræfter regelmæssigt ødelagt. Hvad vi møder i kriserne er en social epidemi, som ville have forekommet alle tidligere epoker at være rent vanvid - den epidemi, der hedder overproduktion. Samfundet er nu pludselig dykket tilbage i en tilstand af forbigående barbari; det er som havde en hungersnød, en almindelig ødelæggelseskrig berøvet det alle midler til dets opretholdelse; industrien, handelen synes at være tilintetgjort, og hvorfor? Fordi det har for megen civilisation, for mange levnedsmidler, for megen industri, for megen handel. De produktivkræfter, der står til dets rådighed, tjener ikke mere til at fremme den borgerlige civilisation9 og de borgerlige ejendomsforhold; tværtimod, de er blevet for voldsomme til disse forhold, de hæmmes af dem; og så snart de overvinder denne hindring, bringer de hele det borgerlige samfund i uorden, så truer de de borgerlige ejendomsforholds eksistens. De borgerlige forhold er blevet for snævre til at kunne rumme den rigdom, de frembringer. - Hvordan overvinder bourgeoisiet kriserne? På den ene side ved den nødtvungne tilintetgørelse af en masse produktivkræfter; på den anden side ved at erobre nye markeder og ved at udnytte de gamle grundigere. Altså hvordan? Ved at forbedre endnu mere omfattende og voldsomme kriser og forringe midlerne til at undgå kriserne.

De våben, som bourgeoisiet brugte til at slå feudalismen ned med, vender sig nu mod bourgeoisiet selv.

Men bourgeoisiet har ikke blot smedet de våben, der skal bringe det døden; det har også frembragt de mennesker, der skal føre disse våben - de moderne arbejdere, proletarerne.

I samme grad som bourgeoisiet, d.v.s. kapitalen udvikler sig, i samme grad udvikler også proletariatet sig, den klasse, som består af de moderne arbejdere, der kun lever, sålænge de finder arbejde, og som kun finder arbejde, sålænge deres arbejde øger kapitalen. Disse arbejdere, som må sælge sig stykkevis, er en vare som enhver anden handelsartikel, og er derfor på samme måde underkastet alle konkurrencens omskiftelser, alle svingninger på markedet.

Proletarernes arbejde har på grund af den udstrakte anvendelse af maskiner og på grund af arbejdsdelingen mistet al selvstændig karakter og har dermed tabt enhver tiltrækning for arbejderen. Han bliver et rent og skært tilbehør til maskinen, og der kræves kun det mest enkle, ensformige greb, som kan læres på et øjeblik. De omkostninger, arbejderen forårsager, indskrænker sig derfor næsten udelukkende til de livsfornødenheder, som er nødvendige til hans underhold og til videreførsel af hans race. Men prisen på en vare, altså også på arbejdet10, er lig med dens produktionsomkostninger. I samme grad som arbejdet bliver mere utiltalende, synker altså lønnen. Ja, i samme grad som maskineriet øges og arbejdsdelingen tager til, vokser også arbejdsmængden11, enten det nu er ved at sætte arbejdstiden i vejret eller ved at kræve mere arbejde i en given tid, ved at sætte maskinens fart op o.s.v.

Den moderne industri har forvandlet den patriarkalske mesters lille værksted til den industrielle kapitalists store fabrik. Arbejdermasserne, som stuves sammen i fabrikken, bliver organiseret som soldater. Som menige industrisoldater bliver de stillet under opsigt af en hel stab af officerer og underofficerer. De er ikke blot bourgeoisiklassens, bourgeoisistatens trælle, men de underkues hver dag, hver time, af maskinen, af opsynsmanden og først og fremmest af den enkelte fabrikant selv. Jo mere åbent dette despoti proklamerer profit som sit formål, jo mere småligt, afskyeligt og oprørende virker det.

Jo mindre arbejdet kræver fagkundskab og legemlig styrke, d.v.s. jo mere den moderne industri udvikler sig, desto mere bliver mændene fortrængt af kvinder og børn. Forskel i køn og alder har ikke mere social gyldighed for arbejderklassen. Arbejderne er kun arbejdsredskaber, som efter alder og køn kræver forskellige omkostninger.

Når endelig arbejderen er blevet udbyttet af fabrikanten og har fået sin arbejdsløn udbetalt kontant, så falder de andre grupper af bourgeoisiet over ham, husejeren, købmanden, pantelåneren o.s.v.

De tidligere små middelstandsfolk, de små industridrivende, småhandlende og små rentenydere, håndværkerne og bønderne, alle disse klasser synker ned i proletariatet, dels fordi deres kapitaler ikke er tilstrækkelig til storindustriel virksomhed og må ligge under i konkurrencen med storkapitalisterne, dels fordi deres faguddannelse mister sin værdi ved de nye produktionsmåder. Proletariatet rekrutteres altså af alle befolkningsklasser.

Proletariatet gennemgår forskellige udviklingstrin. Dets kamp mod bourgeoisiet begynder med selve dets eksistens.

I begyndelsen kæmper de enkelte arbejdere, så arbejderne på en fabrik, dernæst arbejderne indenfor et fag på et bestemt sted mod den enkelte fabrikant, der direkte udbytter dem. De retter deres angreb ikke blot mod de borgerlige produktionsforhold, de retter deres angreb mod produktionsmidlerne selv; de ødelægger de fremmede konkurrerende varer, de slår maskinerne i stykker, de stikker ild på fabrikkerne, de forsøger at vinde den stilling tilbage, som middelalderens arbejdere havde.

På dette trin er arbejderne en masse, som er spredt ud over hele landet og splittet af indbyrdes konkurrence. Hvor arbejderne optræder i samlet masse, skyldes det endnu ikke deres egen selvstændige samling, men det er bourgeoisiet, der af hensyn til sine egne politiske mål er nødt til at sætte hele proletariatet i bevægelse og for en tid også er i stand til det. På dette trin kæmper proletariatet altså ikke mod sine fjender, men mod sine fjenders fjender, resterne af enevælden, godsejerne, de ikke-industrielle bourgeois'er og småborgerne. Hele den historiske bevægelse er altså samlet i hænderne på bourgeoisiet; enhver sejr, som vindes på denne måde, er en sejr for bourgeoisiet.

Men med industriens udvikling vokser proletariatet ikke blot i tal; det trænges sammen i større masser, dets kraft øges, og det føler denne kraft mere. De forskellige interesser og livsvilkår indenfor proletariatet udlignes stadig mere, efterhånden som maskinerne mere og mere udvisker arbejdets forskellige art og næsten overalt trykker lønnen ned til samme lave niveau. Den voksende konkurrence indenfor bourgeoisiet og de handelskriser, der er følgen, gør, at arbejdernes løn bliver mere og mere svingende; den ustandselige forbedring af maskinerne, der udvikler sig i stadigt stigende tempo, gør hele deres stilling i tilværelsen mere og mere usikker, sammenstødene mellem den enkelte arbejder og den enkelte bourgeois får mere og mere karakter af et sammenstød mellem to klasser. Arbejderne begynder at danne sammenslutninger12 mod bourgeois'erne; de finder sammen for at forsvare arbejdslønnen. De stifter selv varige sammenslutninger for at have proviant under lejlighedsvise rebellioner. Enkelte steder bryder kampen ud i oprør.

Undertiden sejrer arbejderne, men kun forbigående. Det egentlige resultat af deres kampe er ikke den umiddelbare sejr, men det, at arbejdernes samling griber mere og mere om sig. Det fremmes ved de forbedrede samfærdselsmidler, som storindustrien skaber, og som bringer arbejderne fra de forskellige egne i forbindelse med hinanden. Og det er netop kun denne forbindelse, der er nødvendig, for at de mange lokale kampe, som overalt har samme karakter, kan centraliseres til en national kamp. Og den samling, som det varede århundreder at bringe i stand for middelalderens borgere, der kun havde deres primitive veje, den formår de moderne proletarer, der har jernbaner, at skabe på få år.

Denne organisering af proletarerne som klasse og dermed som politisk parti bliver hvert øjeblik sprængt igen af arbejdernes indbyrdes konkurrence. Men den opstår altid på ny, stærkere, fastere, mægtigere. Den gennemtvinger, at enkelte af arbejdernes interesser bliver anerkendt i form af love, idet den benytter sig af, at bourgeoisiet står splittet. Et eksempel: loven om 10 timers arbejdsdagen i England.

Sammenstødene indenfor det gamle samfund fremmer overhovedet på mange måder proletariatets udviklingsproces. Bourgeoisiet befinder sig i en stadig kamp: først mod aristokratiet; senere mod de dele af bourgeoisiet selv, hvis interesser er kommet i modstrid med industriens fremskridt; hele tiden mod bourgeoisiet i alle andre lande. I alle disse kampe tvinges det til at appellere til proletariatet, til at benytte sig af dets hjælp og på den måde trække det med ind i den politiske bevægelse. Bourgeoisiet tilfører altså selv proletariatet det, der udgør elementerne i dets egen dannelse13, d.v.s. forsyner det med våben til bekæmpelse af bourgeoisiet selv.

Ved industriens fremtrængen bliver, som vi har set, store dele af den herskende klasse trykket ned i proletariatet eller trues i det mindste i deres eksistensbetingelser. Også de tilfører proletariatet en mængde dannelseselementer14.

Og endelig, i den periode, da klassekampen nærmer sig sin afgørelse, antager opløsningsprocessen indenfor den herskende klasse, indenfor hele det gamle samfund, en så voldsom, en så grel karakter, at en lille del af den herskende klasse udskiller sig fra den og slutter sig til den revolutionære klassen, den klasse, der holder fremtiden i sin hånd. Ligesom altså tidligere en del af adelen gik over til bourgeoisiet, sådan går nu en del af bourgeoisiet over til proletariatet, særlig en del af bourgeois-ideologerne, som har arbejdet sig frem til en teoretisk forståelse af hele den historiske bevægelse.

Af alle de klasser, som i dag står overfor bourgeoisiet, er det kun proletariatet, der er en virkelig revolutionær klasse. De andre klasser går tilbage og forsvinder, efterhånden som storindustrien trænger frem, men proletariatet er storindustriens alleregentligste produkt.

Mellemlagene, småfabrikanterne, de småhandlende, håndværkerne, bønderne, alle bekæmper de bourgeoisiet for at sikre deres eksistens som middelstand mod undergang. De er altså ikke revolutionære, men konservative. Ja, de er reaktionære, de søger at dreje historiens hjul tilbage. Hvis de endelig er revolutionære, så er de det med henblik på den overgang i proletariatets rækker, der forestår dem, så forsvarer de ikke deres nuværende, men deres fremtidige interesser, så forlader de deres eget standpunkt for at stille sig på proletariatets.

Pjalteproletariatet, dele af de laveste lag, der er udskilt af det gamle samfund, og som modstandsløst rådner op, sættes hist og her i bevægelse ved en proletarisk revolution, men ifølge hele sin stilling vil det være mere tilbøjeligt til at lade sig købe til reaktionære rumlerier.

Livsvilkårene i det gamle samfund er allerede ophørt at eksistere for proletariatet. Proletaren er besiddelsesløs; hans forhold til kone og børn har ikke mere noget til fælles med de borgerlige familieforhold; det moderne industriarbejde, det moderne kapitalistiske slaveri, der er det samme i England og i Frankrig, i Amerika og i Tyskland, har berøvet ham ethvert nationale præg. Lovene, moralen, religionen er for ham kun borgerlige fordomme, som dækker over borgerlige interesser.

Alle tidligere klasser, der har erobret magten, har søgt at sikre den stilling, de havde erhvervet, ved at tvinge hele samfundet ind under deres tilegnelsesvilkår. Men proletarerne kan kun erobre de samfundsmæssige produktivkræfter ved at afskaffe deres egen og dermed hele den hidtidige tilegnelsesmåde. Proletarerne ejer ikke selv noget, de skal sikre; de skal ødelægge alt, hvad der hidtil har sikret og garanteret den private ejendomsret.

Alle hidtidige bevægelser har været mindretalsbevægelser eller bevægelser til fremme af mindretalsinteresser. Den proletariske bevægelse er det uhyre flertals selvstændige bevægelse i det uhyre flertals egen interesse. Proletariatet, det nuværende samfunds laveste lag, kan ikke arbejde sig op, kan ikke rejse sig, uden at hele den overbygning af sociale lag, der udgør det officielle samfund, sprænges i luften.

I begyndelsen er proletariatets kamp mod bourgeoisiet omend ikke efter sit indhold, så efter sin form, en national kamp. Ethvert lands proletariat må naturligvis først gøre op med sit eget bourgeoisi.

Idet vi i store træk har tegnet de vigtigste faser i proletariatets udvikling, har vi forfulgt den mere eller mindre skjulte borgerkrig indenfor det bestående samfund lige til det punkt, hvor den bryder ud i åben revolution og proletariatet grundlægger sit herredømme ved med magt at styrte bourgeoisiet.

Hidtil har ethvert samfund, sådan som vi har set, hvilet på modsætningen mellem undertrykkernes og de undertryktes klasser. Men for at en klasse skal kunne undertrykkes, må der være sikret den betingelser, som i det mindste gør det muligt for den at friste livet som slave. Under livegenskabet arbejdede den livegne sig frem til at blive medlem af kommunen, ligesom småborgeren under den feudalistiske absolutisme blev til bourgeois. Den moderne arbejder synker derimod dybere og dybere ned under sin egen klasses vilkår i stedet for at stige med industriens fremskridt. Arbejderen bliver pauper, og pauperisme udvikler sig endnu hurtigere end befolkning og rigdom. Det bliver altså ganske indlysende, at bourgeoisiet ikke er i stand til fortsat at være samfundets herskende klasse og påtvinge samfundet sin klasses livsvilkår som rådende lov. Det er ikke i stand til at herske, fordi det ikke er i stand til at sikre sin slave hans eksistens som slave, fordi det er nødt til at lade ham synke ned i en tilstand, hvor det må underholde ham i stedet for at blive underholdt af ham. Samfundet kan ikke mere leve under bourgeoisi, med andre ord: dets eksistens er blevet uforeneligt med samfundet.

Den væsentlige betingelse for bourgeoisiklassens eksistens og herredømme er ophobningen af rigdom i hænderne på private, kapitaldannelsen og kapitalforøgelsen: Kapitalen er betinget af lønarbejdet. Lønarbejdet hviler udelukkende på arbejdernes indbyrdes konkurrence. Industriens udvikling, som viljeløst og modstandsløst fremmes af bourgeoisiet, skaber - i stedet for at isolere arbejderne i konkurrence - deres revolutionære samling i associationen. Med storindustriens udvikling bliver altså selve grundlaget for bourgeoisiets måde at producere og tilegne sig produkterne på slået bort under det. Det producerer først og fremmest sine egne banemænd. Bourgeoisiets undergang og proletariatets sejr er lige uundgåelige.

== II. Proletarer og kommunister ==
I hvilket forhold står kommunisterne til proletarerne som helhed?

Kommunisterne er ikke et særligt parti, som står i modsætning til de andre arbejderpartier.

De har ingen interesser, der ikke også er hele proletariatets interesser.

De opstiller ingen særlige15 principper, som de vil tilpasse den proletariske bevægelse efter.

Kommunisterne adskiller sig kun fra de andre proletariske partier ved, at de på den ene side i proletarernes forskellige nationale kampe fremhæver hele proletariatets fællesinteresser, som de fremhæver uafhængigt af nationalitet, og gør disse interesser gældende, og på den anden side ved, at de på de forskellige udviklingstrin, som kampen mellem proletariat og bourgeoisi gennemløber, stadig repræsenterer hele bevægelsens interesse.

Af alle landes arbejderpartier er kommunisterne altså i deres praksis den mest resolutte del, den del, der driver de andre fremad; teoretisk har de det forud for proletariatets øvrige masse, at de har indsigt i den proletariske bevægelses betingelser, forløb og umiddelbare resultater.

Kommunisternes umiddelbare mål er det samme som alle andre proletariske partiers: proletariatets organisering som klasse, bourgeoisiherredømmets fald og proletariatets erobring af den politiske magt.

Kommunisternes teoretiske grundsætninger hviler aldeles ikke på ideer, på principper, som er opfundet eller opdaget af en eller anden verdensreformator.

De er kun almene udtryk for de faktiske forhold, der knytter sig til en eksisterende klassekamp, til en historisk bevægelse, der foregår for øjnene af os. Afskaffelsen af bestående ejendomsforhold er ikke noget, der er særegent for kommunismen.

Alle ejendomsforhold har ustandselig skiftet, de har været underkastet en stadig historisk udvikling.

Den franske revolution f.eks. afskaffede de feudale ejendomsforhold til fordel for de borgerlige.

Det, der karakteriserer kommunismen, er ikke afskaffelsen af ejendom overhovedet, men afskaffelsen af den borgerlige ejendom.

Men den moderne borgerlige privatejendom er det sidste og mest fuldendte udtryk for den måde at frembringe og tilegne sig produkterne på, som beror på klassemodsætninger, på nogles udbytning af andre16 .

I denne forstand kan kommunisterne sammenfatte deres teori i det ene udtryk: ophævelse af privatejendommen.

Man har bebrejdet os kommunister, at vi ville afskaffe den personligt erhvervede ejendom, den, man har skaffet sig ved sit eget arbejde, den ejendom, som siges at være grundlaget for al personlig frihed, virkelyst og selvstændighed. Ejendom, som man har skaffet sig ved eget arbejde, selv har erhvervet, selv har tjent! Mener I småborgernes, småbøndernes ejendom, som gik forud for den borgerlige ejendom? Den behøver vi ikke afskaffe, industriens udvikling har afskaffet den og afskaffer den stadig hver dag.

Eller mener I den moderne borgerlige privatejendom?

Men skaber lønarbejdet - proletarens arbejde - ejendom til proletaren? Absolut ikke. Det skabet kapital, d.v.s. ejendom, som udbytter lønarbejdet, og hvis vækst er betinget af, at den skaber nyt lønarbejde, som atter kan udbyttes. Ejendommen i sin nuværende form hviler på modsætningen mellem kapital og lønarbejde. Lad os se nærmere på de to sider af denne modsætning.

At være kapitalist vil ikke blot sige at indtage en rent personlig, men en samfundsmæssig stilling i produktionen. Kapitalen er et samfundsmæssigt produkt og kan kun sættes i bevægelse ved mange samfundsmedlemmers, ja i sidste instans kun ved alle samfundsmedlemmers fælles aktivitet.

Kapitalen er altså ikke nogen personlig magt, men en samfundsmæssig magt.

Når altså kapitalen bliver forvandlet til samfundsmæssig ejendom, som tilhører alle samfundets medlemmer, så er det ikke personlig ejendom, der forvandles til samfundsmæssig ejendom. Det er kun ejendommens samfundsmæssige karakter, der forandres. Den mister sin klassekarakter.

Lad os se på lønarbejdet.

Gennemsnitsprisen på lønarbejdet er arbejdslønnens minimum, d.v.s. den sum af livsfornødenheder, der er nødvendig til at holde arbejderen i live som lønarbejder. Hvad lønarbejderen altså erhverver sig ved sit arbejde, forslår kun til at opretholde den nøgne eksistens. Vi vil absolut ikke afskaffe denne personlige tilegnelse af arbejdsprodukterne, der tjener til at opretholde den blotte eksistens, en tilegnelse, der ikke giver noget overskud, som kunne give magt over fremmed arbejde. Vi vil kun ophæve den elendige karakter, som denne tilegnelsesmåde har, hvor arbejderen kun lever for at øge kapitalen, hvor han overhovedet kun lever sådan, som den herskende klasses interesse kræver det.

I det borgerlige samfund er det levende arbejde kun et middel til at øge det ophobede arbejde. I det kommunistiske samfund er det ophobede arbejde kun et middel til at gøre arbejdernes tilværelse større, rigere, bedre.

I det borgerlige samfund hersker altså fortiden over nutiden, i de kommunistiske hersker nutiden over fortiden. I det borgerlige samfund er kapitalen selvstændig og personlig. Mens det arbejdende menneske er uselvstændigt og upersonligt.

Og ophævelsen af dette forhold kalder bourgeoisiet ophævelse af det personlige og af friheden! Og med rette. Men det drejer sig ganske vist om en ophævelse af bourgeoisipersonligheden, bourgeoisiselvstændigheden og bourgeoisifriheden.

Ved frihed forstår man under de nuværende borgerlige produktionsforhold den fri handel, det fri køb og salg.

Men falder handelen, så falder også den fri handel. Fraserne om den fri handel har, som overhovedet alle bourgeoisiets bravader om frihed, kun mening, når det drejer sig om den bundne handel, om middelalderens undertrykte borger, men ikke når det drejer sig om den kommunistiske ophævelse af handelen, af de borgerlige produktionsforhold og af bourgeoisiet selv.

I bliver forfærdet over, at vi vil afskaffe privatejendommen. Men i jeres bestående samfund er privatejendommen ophævet for ni tiendedele af dets medlemmer; den eksisterer netop i kraft af, at den ikke eksisterer for ni tiendedele. I bebrejder os altså, at vi vil ophæve en ejendom, der som en nødvendig betingelse forudsætter, at det uhyre flertal af samfundets medlemmer ingen ejendom har.

I bebrejder os kort sagt, at vi vil ophæve jeres ejendom. Javist, det er det, vi vil.

Fra det øjeblik, da arbejdet ikke mere kan forvandles til kapital, penge, jordrente, altså til social magt, der kan monopoliseres, d.v.s. fra det øjeblik, da den personlige ejendom ikke mere kan slå om i borgerlig ejendom, fra det øjeblik, erklærer I, er det personlige afskaffet.

I indrømmer altså, at ved &quot;det personlige&quot; tænker I kun på bourgeois'en, den borgerlige ejendomsbesidder. Og den form for personlighed skal ganske rigtigt afskaffes.

Kommunismen fratager ingen magten til at tilegne sig samfundsmæssige produkter, den ophæver kun magten til - ved hjælp af denne tilegnelse - at udbytte fremmed arbejde.

Man har fremsat den indvending, at når man ophævede privatejendommen, ville alt arbejde standse, og der ville indtræde en tilstand af almindelig dovenskab.

Hvis det var rigtigt, måtte det borgerlige samfund for længst være gået til grunde af sløvhed; for de, der arbejder, tilegner sig ikke noget, og de, der tilegner sig noget, arbejder ikke. Hele indvendingen er ikke andet end en tautologi: at der ikke eksisterer lønarbejde, så snart der ikke mere er nogen kapital.

Alle de indvendinger, der rettes mod den kommunistiske tilegnelses- og produktionsmåde med hensyn til de materielle produkter, anfører man også, når det drejer sig om tilegnelsen og frembringelsen af de åndelige produkter. Ligesom bourgeois'en mener, at klasseejendommens afskaffelse er det samme som selve produktionens afskaffelse, sådan mener han, at afskaffelsen af klassedannelsen er ensbetydende med afskaffelsen af al dannelse overhovedet.

Den dannelse, hvis forsvinden det beklager er for det vældige flertal kun uddannelsen til at blive en maskine.

Men indlad Jer ikke i strid med os, sålænge I som målestok i spørgsmålet om den borgerlige ejendomsafskaffelse anvender jeres borgerlige forestillinger om frihed, dannelse, ret o.s.v. Jeres ideer er selv et produkt af de borgerlige produktions- og ejendomsforhold, ligesom jeres retsorden ikke er andet end jeres klassevilje ophøjet til lov, og denne viljes indhold er bestemt af jeres klasses materielle livsbetingelser.

Den egoistiske tankegang, ved hjælp af hvilken I forvandler jeres produktions- og ejendomsforhold fra historiske, forbigående forhold, der skifter med produktionens udvikling, til evige natur- og fornuftslove, den deler I med alle de herskende klasser, der er gået under. Hvad I forstår, når det drejer sig om den antikke ejendomsret, hvad I forstår, når det drejer sig om den feudale ejendomsret, det vover I ikke at forstå, så snart det drejer sig om den borgerlige ejendomsret.

Familiens afskaffelse! Selv de mest radikale bliver fyr og flamme over, at kommunisterne kan nære så skændige hensigter.

Hvad er grundlaget for den nuværende, den borgerlige familie? Det er kapitalen, den private tilegnelse. Helt udviklet findes den kun indenfor bourgeoisiet; men den nødvendige baggrund er proletarens tvungne familieløshed og den offentlige prostitution.

Den borgerlige familie forsvinder naturligvis, når denne baggrund falder bort, og begge dele forsvinder, når kapitalen forsvinder.

Bebrejder I os, at vi vil forhindre, at børnene udbyttes af deres forældre? Vi tilstår denne forbrydelse.

Men, siger I, vi ophæver det ømmeste af alle forhold, når vi erstatter opdragelsen i hjemmet med samfundsopdragelse.

Er jeres opdragelse da ikke også bestemt af samfundet? Bestemt af de samfundsmæssige forhold, indenfor hvis rammer opdragelsen foregår, af samfundets direkte eller indirekte indflydelse, af skolen o.s.v.? Samfundets indvirkning på opdragelsen er ikke noget, kommunisterne finder på; de forandrer kun dens karakter, de befrier opdragelsen for den herskende klasses indflydelse.

De borgerlige fraser om familie og opdragelse, om det inderlige forhold mellem forældre og børn, bliver så meget mere modbydelige, jo mere storindustrien bevirker, at alle familiebånd ødelægges for proletaren, og børnene forvandles til simpelthen at være handelsvarer og arbejdsredskaber.

Men I kommunister vil indføre kvindefællesskab, skriger hele bourgeoisiet i kor efter os.

En bourgeois ser i sin kone et rent og skært produktionsmiddel. Han hører, at produktionsmidlerne skal udnyttes i fællesskab og kan naturligvis ikke tænke sig andet, end at fællesskabet også vil komme til at omfatte kvinderne.

Han aner ikke, at det netop drejer sig om at ophæve kvindernes stilling som rene produktionsmidler.

Iøvrigt er der ikke noget, der er mere latterligt end bore bourgeois'ers højmoralske forfærdelse over det officielle kvindefællesskab, som man pådutter kommunisterne. Kommunisterne behøver ikke at indføre kvindefællesskab, det har eksisteret næsten altid.

Vore bourgeois'er, som ikke er tilfredse med, at deres proletarers koner og døtre står til deres disposition - vi taler slet ikke om den officielle prostitution - finder den største fornøjelse i at forføre hinandens koner.

Det borgerlige ægteskab er i virkeligheden konefællesskab. Man kunne da højst bebrejde kommunisterne, at de i stedet for et kvindefællesskab, der på hyklerisk måde er skjult, skulle have til hensigt at indføre officielt, åbenlyst kvindefællesskab. Iøvrigt er det en selvfølge, at når de nuværende produktionsforhold bliver afskaffet, så forsvinder også det kvindefællesskab, d.v.s. den officielle og den ikke-officielle prostitution, som er fremgået af disse produktionsforhold.

Man har endvidere bebrejdet kommunisterne, at de skulle have til hensigt at afskaffe fædreland og nationalitet.

Arbejderne har ikke noget fædreland. Man kan ikke tage fra dem, hvad de ikke har. Da proletariatet først må erobre det politiske herredømme, hæve sig op til national klasse17 , konstituere sig selv som nation, er det altså selv nationalt, selv om det er i en helt anden betydning end den borgerlige.

Den nationale isolation og modsætningerne mellem folkeslagene forsvinder mere og mere med bourgeoisiets udvikling, med handelsfriheden, verdensmarkedet, industriproduktionen og de tilsvarende livsvilkårs ensartethed.

Proletariatets herredømme vil i endnu højere grad få disse modsætninger til at forsvinde. Samlet aktion, i det mindste fra alle civiliserede landes side, er en af de første betingelser for proletariatets befrielse.

I samme grad som det ene menneskes udbytning af det andet ophæves, i samme grad ophæves den ene nations udbytning af den anden.

Når modsætningerne mellem klasserne indenfor nationen forsvinder, ophører nationernes fjendtlige stilling til hinanden.

De anklager mod kommunismen, som rejses ud fra religiøse, filosofiske og ideologiske synspunkter overhovedet, fortjener ikke at tages op til udførlig behandling.

Kræves der særlig dyb indsigt for at forstå, at når menneskenes livsvilkår, deres indbyrdes sociale forhold, deres sociale tilværelse ændrer sig, så sker der også ændringer i deres forestillinger, anskuelser og begreber, kort sagt i deres bevidsthed?

Hvad andet beviser ideernes historie, end at den åndelige produktion skifter med den materielle produktion? En tids herskende ideer har altid kun været den herskende klasses ideer.

Man taler om ideer, som revolutionerer et helt samfund; men det er kun et udtryk for den kendsgerning, at der indenfor det gamle samfund har udviklet sig elementer til et nyt, at opløsningen af de gamle ideer holder trit med opløsningen af de gamle livsvilkår.

Da den gamle verden var ved at gå under, blev de gamle religioner besejret af den kristne religion. Da kristendommens ideer i det 18. århundrede bukkede under for oplysningsideerne, kæmpede det feudale samfund sin dødskamp med bourgeoisiet, der dengang var revolutionært. Ideerne om frihed til at tænke og tro, som man vil, er kun et udtryk for den fri konkurrences herredømme på samvittighedens18 område.

&quot;Javel&quot;, vil man sige, &quot;religiøse, moralske, filosofiske, politiske, retslige ideer o.s.v. ændres ganske vist i løbet af den historiske udvikling. Religionen, moralen, filosofien, politikken, retten bliver alligevel ved at bestå trods denne skiften.

Der er desuden evige sandheder som frihed, retfærdighed o.s.v., der er fælles for alle samfundsformer. Men kommunismen afskaffer de evige sandheder, den afskaffer religionen, moralen, i stedet for at give den ny form, den kommer derfor i modstrid med hele den forudgående historiske udvikling.&quot;

Hvad er kernen i denne anklage? Hele samfundets historie indtil nu har bevæget sig i klassemodsætninger, som i de forskellige epoker har haft forskellig form.

Men enten de har haft den ene eller den anden form, så er det en kendsgerning, og det gælder alle tidligere perioder, at den ene del af samfundet har udbyttet den anden. Det er derfor ikke til at undre sig over, at den samfundsmæssige bevidsthed i alle perioder til trods for al mangfoldighed og forskellighed bevæger sig i visse fælles former, i bevidsthedsformer, der kun kan opløses helt, når klassemodsætningerne er fuldstændigt forsvundet.

Den kommunistiske revolution betegner det mest radikale brud med de overleverede ejendomsforhold; det er ikke mærkeligt, at dens udviklingsproces medfører, at der på den mest radikale måde brydes med de overleverede ideer.

Men lad bourgeoisiets bebrejdelser mod kommunismen være.

Vi har allerede ovenfor set, at arbejderrevolutionens første skridt er at hæve proletariatet op til herskende klasse, at tilkæmpe sig demokratiet.

Proletariatet vil bruge sit politiske herredømme til efterhånden at fravriste bourgeoisiet al kapital, til at centralisere alle produktionsinstrumenter i statens hænder, d.v.s. i hænderne på proletariatet organiseret som herskende klasse, og til at øge mængden af produktionskræfter så hurtigt som muligt.

Dette kan naturligvis i begyndelsen kun ske ved despotiske indgreb i ejendomsretten og i de borgerlige produktionsforhold, altså ved foranstaltninger, der vil forekomme økonomisk utilstrækkeligt og uholdbare, men som under bevægelsens forløb vil vokse ud over sig selv og er uundgåelige som middel til at revolutionere hele produktionsmåden.

Disse foranstaltninger vil naturligvis være forskellige i de forskellige lande.

Men for de mest udviklede lande vil følgende foranstaltninger sikkert i almindelighed kunne anvendes:

#Ekspropriation af grundejendommen og anvendelse af jordrenten til statens udgifter.
#Skat efter stærkt stigende skala.
#Afskaffelse af arveretten.
#Konfiskering af al ejendom, der tilhører emigranter og oprørere.
#Centralisering af kreditten i statens hænder ved hjælp af en nationalbank med statskapital og absolut monopol.
#Centralisering af transportvæsenet i statens hænder.
#Forøgelse af nationalfabrikkerne og produktionsmidlerne, opdyrkning og forbedring af jord efter en samlet plan.
#Lige arbejdstvang for alle, oprettelse af industrielle armeer, særlig indenfor landbruget.
#Forening af landbrug og industri, gradvis ophævelse af modsætningen19 mellem land og by tilstræbes.
#Offentlig og gratis opdragelse af alle børn. Afskaffelse af børns arbejde i fabrikker i den nuværende form. Forbindelse af opdragelsen med den materielle produktion o.s.v.

Er klasseforskellene under denne udvikling forsvundet og al produktion samlet i hænderne på samfundets medlemmer selv, så mister den offentlige magt sin politiske karakter. Politisk magt i egentlig betydning er én klasses organiserede magt til at undertrykke en anden med. Når proletariatet i kampen mod bourgeoisiet nødvendigvis samles til klasse, ved en revolution gør sig til herskende klasse og som herskende klasse ophæver de gamle produktionsforhold med magt, så ophæver det med disse produktionsforhold eksistensbetingelserne for klassemodsætningen, for klasser20 overhovedet og dermed sit eget herredømme som klasse.

I stedet for det gamle borgerlige samfund med dets klasser og klassemodsætninger får vi en sammenslutning, hvor hver enkelts fri udvikling er betingelsen for alles fri udvikling.

== III. Socialistisk og kommunistisk litteratur ==
1. Den reaktionære socialisme

'''A) Den feudale socialisme'''

Det franske og engelske aristokrati var ifølge sin historiske stilling kaldet til at skrive smædeskrifter mod det moderne borgerlige samfund. I den franske Julirevolution 1830 og i den engelske reformbevægelse var det endnu engang bukket under for den forhadte opkomling. En alvorlig politisk kamp kunne der ikke mere være tale om. Det havde kun én mulighed tilbage, den litterære kamp. Men også på litteraturens område var de gamle fraser fra restaurationstiden21 blevet umulige. For at vække sympati måtte aristokratiet tilsyneladende opgive sine egne interesser og kun formulere sine anklager mod bourgeoisiet i den udbyttede arbejderklasses interesse. Sådan skaffede det sig oprejsning ved at synge smædesang mod sin nye herre og hviske ham mere eller mindre ildevarslende profetier i øret.

På denne måde opstod den feudale socialisme, halvt en klagesang, halvt en smædevise, halvt et ekko fra fortiden, halvt en trussel mod fremtiden, undertiden ramte den bourgeoisiet i hjertet ved bitter, åndrigt sønderlemmende kritik, altid komisk ved sin fuldkomne mangel på evne til at fatte den moderne histories udvikling.

De svingede med den proletariske tiggerpose som banner for at samle folket bag sig. Men hver gang folket fulgte dem, så det de gamle våbner på deres bag og stak af med høj og uærbødig latter.

En del af de franske legitimister og det unde England gav denne forestilling til bedste22.

Når de feudale beviser, at deres måde at udbytte på var af en ganske anden form end den borgerlige udbytning, så glemmer de, at deres udbytning fandt sted under helt andre omstændigheder og betingelser, som nu er forældede. Når de påviser, at da de herskede, eksisterede det moderne proletariat ikke, så glemmer de, at netop det moderne bourgeoisi med nødvendighed er spiret frem af deres egen samfundsordning.

For resten lægger de så lidt skjul på deres kritiks reaktionære karakter, at deres hovedanklage mod bourgeoisiet netop består i, at under dets styre har der udviklet sig en klasse, som vil sprænge hele den gamle samfundsordning i luften.

Hvad de bebrejder bourgeoisiet, er ikke så meget, at det overhovedet har skabt et proletariat, som at det har skabt et revolutionært proletariat.

I den politiske praksis deltager de derfor i alle voldsforanstaltninger rettet mod arbejderklassen, og til daglig kan de nok bekvemme sig til på trods af deres opblæste fraser at samle guldæblerne23 op og opgive troskab, kærlighed og ære for at tjene penge på uld, roer og brændevin 24.

Ligesom præsten altid har gået hånd i hånd med feudalherren, sådan er den klerikale socialisme forbundet med den feudalistiske.

Ingenting er lettere end at give den kristelige25 askese et socialistisk anstrøg. Har ikke også kristendommen ivret mod privatejendommen, mod ægteskabet, mod staten? Har den ikke prædiket velgørenhed og fattigdom, cølibat og kødets overvindelse, klosterliv og kirke i stedet for? Den kristelige26 socialisme er kun det vievand, hvormed præsten velsignet aristokratiets forargelse.

'''B) Småborgerlig socialisme'''

Det feudale aristokrati er ikke den eneste klasse, der blev styrtet af bourgeoisiet, og hvis eksistensbetingelser skrumpede ind og sygnede hen i det moderne borgerlige samfund. De middelalderlige småborgere og småbønder var forløbere for det moderne bourgeoisi. I lande med mindre udviklet industri og handel vegeterer denne klasse videre ved siden af det fremvoksende bourgeoisi.

I de lande, hvor den moderne civilisation har udviklet sig, har der dannet sig et nyt småborgerskab, der svæver mellem proletariatet og bourgeoisiet og som bestanddel af det borgerlige samfund stadig fornyer sig, men hvis medlemmer på grund af konkurrencen stadig kastes ud i proletariatet, ja, efterhånden som storindustrien udvikler sig, ser de det øjeblik nærme sig, da de forsvinder fuldstændigt som selvstændig del af det moderne samfund og både indenfor handel, industri og landbrug erstattes af opsynsmænd og forvaltere.

I lande som Frankrig, hvor bondeklassen udgør langt over halvdelen af befolkningen, var det naturligt, at de forfattere, der kæmpede for proletariatet mod bourgeoisiet, i deres kritik af bourgeoisiets herredømme anlagde småborgernes og småbøndernes målestok og tog parti for arbejderne ud fra et småborgerligt standpunkt. Sådan opstod den småborgerlige socialisme. Sismondi er den førende indenfor denne litteratur, ikke alene i Frankrig, men også i England.

Denne socialisme klarlagde yderst skarpsindigt modsigelserne i de moderne produktionsforhold. Den afslørede økonomernes hykleriske, forskønnende fremstilling af forholdene. Den påviste uomstødeligt maskinernes og arbejdsdelingens ødelæggende virkninger, koncentrationen af kapital og jordbesiddelse, overproduktionen, kriserne, småborgernes og -bøndernes nødvendige undergang, proletariatets elendighed, anarkiet i produktionen, de skrigende misforhold i rigdommens fordeling, nationernes indbyrdes industrielle ødelæggelseskrig, opløsningen af de gamle sæder, de gamle familieforhold, de gamle nationaliteter.

Men efter sit positive indhold vil denne socialisme enten genindføre de gamle produktions- og samfærdselsmidler og med dem de gamle ejendomsforhold og det gamle samfund, eller den vil med magt spærre de moderne produktions- og samfærdselsmidler inde i de gamle ejendomsforholds rammer, som de selv har sprængt og måtte sprænge. I begge tilfælde er den både reaktionær og utopisk.

Lavsvæsen i industrien og patriarkalske forhold på landet, det er dens sidste ord.

I sin videre udvikling er denne retning løbet ud i modløs jamren27.

'''C) Den tyske eller den &quot;sande&quot; socialisme'''

Den socialistiske og kommunistiske litteratur, der i Frankrig opstod under det herskende bourgeoisis tryk, og som var det litterære udtryk for kampen mod dette herredømme, blev indført i Tyskland på en tid, da bourgeoisiet lige begyndte sin kamp mod den feudale absolutisme.

Tyske filosoffer, halvfilosoffer og skønånder bemægtigede sig grådigt denne litteratur, men glemte blot, at de franske eksistensbetingelser ikke samtidig indvandrede fra Frankrig til Tyskland. Overfor forholdene i Tyskland mistede den franske litteratur al direkte praktisk betydning og fik et rent litterært præg. Den måtte fremtræde som ørkesløs spekulation over det sande samfund28, over virkeliggørelsen af det menneskelige væsen. For det 18. århundredes tyske filosoffer fik den første franske revolutions krav ikke anden mening end at være &quot;den praktiske fornuft&quot;s krav i almindelighed, og det revolutionære franske bourgeoisis viljesytringer betød i deres øjne den rene viljes love, viljen, som den må være, den sande menneskelige vilje.

De tyske litteraters eneste arbejde bestod i at bringe de nye franske ideer i samklang med deres gamle filosofiske samvittighed eller rettere ud fra deres filosofiske standpunkt at tilegne sig de franske ideer.

Denne tilegnelse foregik på samme måde, som når man tilegner sig et fremmed sprog, ved oversættelse.

Det er almindelig kendt, hvordan munkene overmalede manuskripter, hvorpå de klassiske værker fra den hedenske oldtid var skrevet, med banale katolske helgenhistorier. De tyske litterater gik anderledes til værks med den verdslige franske litteratur. De føjede deres filosofiske vrøvl ind i den franske original. F.eks. efter den franske kritik af pengeforholdene skrev de &quot;udslag af det menneskelige væsen&quot;, efter den franske kritik af bourgeoisstaten skrev de &quot;ophævelse af det abstrakt-almenes herredømme&quot; o.s.v.

Denne forfalskning af den franske kritik med filosofiske fraser kaldte de &quot;handlingens filosofi&quot;, &quot;sand socialisme&quot;, &quot;tysk socialistisk videnskab&quot;, &quot;filosofisk begrundelse af socialismen&quot; o.s.v.

Den franske socialistisk-kommunistiske litteratur blev på denne måde fuldstændig kastreret. Og da den i tyskernes hænder ophørte med at være udtryk for den ene klasses kamp mod den anden, så mente tyskeren at have overvundet den &quot;franske ensidighed&quot;, han mente at repræsentere ikke de sande krav, men kravet om sandhed, ikke proletariatets interesser, men det menneskelige væsens interesser, mennesket overhovedet, det menneske, der ikke tilhører nogen klasse, overhovedet ikke tilhører virkeligheden, men kun den filosofiske fantasis tågehimmel.

Denne tyske socialisme, der tog sine ubehjælpsomme skolestile så alvorligt og højtideligt og udbasunerede dem så markskrigerisk, mistede imidlertid efterhånden sin pedantiske uskyld.

Det tyske og særlig det preussiske bourgeoisis kamp mod feudalherrerne og det enevældige kongedømme, kort sagt den liberale bevægelse, blev mere alvorlig.

Den &quot;sande&quot; socialisme fik således en kærkommen lejlighed til at stille de socialistiske krav op imod den politiske bevægelse, til at slynge de traditionelle forbandelser mod liberalismen, mod folkerepræsentationen, mod den borgerlige konkurrence, den borgerlige pressefrihed, det borgerlige retssystem, den borgerlige frihed og lighed, og prædike for folkets masse, hvordan den ikke har noget at vinde den denne borgerlige bevægelse, men tværtimod alt at tabe. Den tyske socialisme glemte i rette tid, at den franske kritik, hvis åndsforladte ekko den selv var, forudsætter det moderne borgerlige samfund med tilsvarende materielle eksistensbetingelser og egnet politisk forfatning, udelukkende forudsætninger, som det i Tyskland først gjaldt om at tilkæmpe sig.

Den tjente de tyske enevældige regeringer med deres påhæng af præster, skolemestre, landjunkere og bureaukrater som et belejligt fugleskræmsel med det truende opadstræbende bourgeoisi.

Den virkede som sød tilsætning til de bitre piskeslag og geværkugler, som var disse regeringers svar på de tyske arbejderrejsninger.

Blev den &quot;sande&quot; socialisme således et våben for regeringerne i kampen mod det tyske bourgeoisi, så repræsenterede den også direkte en reaktionær interesse, det tyske spidsborgerskabs29 interesse. I Tyskland er småborgerskabet, som stammer fra det 16. århundrede og siden stadig dukker op i forskellig form, det egentlige sociale grundlag for de bestående forhold.

At bevare det er at bevare de bestående tyske forhold. Bourgeoisiets industrielle og politiske herredømme fylder det med frygt for den sikre undergang, dels som følge af kapitalkoncentrationen, dels som følge af, at det opstår et revolutionært proletariat. Småborgerskabet syntes, at den &quot;sande&quot; socialisme slog begge fluer med ét smæk. Den bredte sig som en epidemi.

Det gevandt af spekulativt spindelvæv, overbroderet med åndrige, oratoriske blomster, vædet i dug af elskovslummer følelse, dette gevandt af overspændthed, som de tyske socialister indhyllede et par radmagre &quot;evige sandheder&quot; i, øgede kun afsætningen af deres varer hos dette publikum.

På sin side indså den tyske socialisme mere og mere, at den var kaldet til at være dette småborgerskabs højtravende repræsentant.

Den proklamerede den tyske nation som den normale nation og den tyske spidsborger som normalmennesket. Den tillagde enhver nederdrægtighed, som spidsborgeren begik, en skjult, dybere, socialistisk mening, så den betød det stik modsatte af, hvad den var. Den drog den sidste konsekvens ved at optræde direkte mod den &quot;rå destruktive&quot; kommunistiske retning og forkynde sin upartiske ophøjethed over al klassekamp. Med meget få undtagelser hører alt, hvad der cirkulerer i Tyskland af skrifter, der udgiver sig for socialistiske og kommunistiske, til denne kraftløse smudslitteratur30.
----
'''2. Den konservative eller bourgeoissocialismen'''

En del af bourgeoisiet vil afhjælpe de sociale misforhold for at sikre det borgerlige samfunds beståen.

Det drejer sig her om nationaløkonomer, filantroper, menneskevenner, om folk, der vil forbedre den arbejdende klasses stilling, organisere velgørenhedsarbejde, bekæmpe dyrplageri, stifte mådeholdsforeninger, politiske kandestøbere af den mest brogede art. Også denne bourgeoissocialisme er udarbejdet til hele systemer.

Som eksempel anfører vi Proudhons &quot;Elendighedens filosofi&quot;.

De socialistiske bourgeois'er vil have det moderne samfunds eksistensbetingelser, men uden de kampe og farer, de nødvendigvis fremkalder. De vil have det bestående samfund minus de elementer, der revolutionerer og opløser det. De ønsker bourgeoisiet uden proletariat. Bourgeoisiet forestiller sig ganske naturligt den verden, hvor det selv hersker, som den bedste. Bourgeoissocialismen udarbejder denne bekvemme forestilling til et helt eller halvt system. Når den opfordrer proletariatet til at realisere disse systemer og drage ind i det nye Jerusalem, så forlanger den i grunden kun, at proletariatet skal blive indenfor det nuværende samfund, men opgive sine hadefulde forestillinger om det.

En anden, mindre systematisk, men mere praktisk form for denne socialisme søgte at afholde arbejderklassen fra enhver revolutionær bevægelse ved at påvise, at ikke politiske forandringer af den ene eller den anden slags, men kun en ændring af de materielle eksistensforhold, af de økonomiske forhold kunne gavne den. Ved ændring af de materielle eksistensforhold forstår denne socialisme imidlertid på ingen måde afskaffelsen af de borgerlige produktionsforhold, der kun er mulig af revolutionær vej, men derimod administrative forbedringer, der kan foretages på grundlag af disse produktionsforhold og altså ikke forandrer noget i forholdet mellem kapital og lønarbejde, men i bedste fald skaffer bourgeoisiet en nedsættelse i omkostningerne ved dets styre og forenkler dets statshusholdning.

Sit helt rammende udtryk får bourgeoissocialismen først, når den bliver en ren og skær retorisk frase.

Frihandel! I den arbejdende klasses interesse. Beskyttelsestold! I den arbejdende klasses interesse. Fængselsreform! I den arbejdende klasses interesse. Det er bourgeoissocialismens sidste ord, det eneste, den mener alvorligt.

Bourgeoisiets socialisme består netop i den påstand at bourgeois'er er bourgeois'er - i den arbejdende klasses interesse.
----
'''3. Den kritisk-utopiske socialisme og kommunisme'''

Vi taler her ikke om den litteratur, der i alle store, moderne revolutioner har givet udtryk for proletariatets krav. (Skrifter af Babeuf o.a.).

Proletariatets første forsøg på direkte at gøre sine egne klasseinteresser gældende i en tid præget af almindelig uro, i den periode, da det feudale samfund blev styrtet, strandede nødvendigvis på proletariatets eget lave udviklingstrin, og fordi de materielle betingelser for dets befrielse, der netop først skabes i den borgerlige epoke, manglede. Den revolutionære litteratur, som ledsagede proletariatets første bevægelser, er nødvendigvis efter sit indhold reaktionær. Den docerer almindelig askese og et ganske plumpt ligemageri.

De egentlige socialistiske og kommunistiske systemer, St. Simons, Fouriers, Owens og andres, dukker frem i den første uudviklede periode af den kamp mellem proletariat og bourgeoisi, som vi har skildret ovenfor. (Se: &quot;Bourgeoisi og proletariat&quot;).

Opfinderne af disse systemer ser ganske vist modsætningen mellem klasserne såvel som de opløsende elementer i selve det herskende samfund. Men de ser ikke proletariatet som bærer af en historisk selvvirksomhed, af en særlig politisk bevægelse.

Da udviklingen af klassemodsætningen holder trit med industriens udvikling, forefinder de heller ingen materielle betingelser for proletariatets befrielse og ser sig om efter en social videnskab, efter sociale love, der kan skabe disse betingelser.

De må erstatte den sociale virksomhed med deres personlige virksomhed som opfindere, de må erstatte de historiske betingelser for befrielsen med fantastiske, de må erstatte proletariatets gradvise organisation som klasse med en specielt udpønset organisation af samfundet. Den kommende verdenshistorie opløser sig for dem i propaganda for disse samfundsplaner og i deres praktiske gennemførelse.

De er sig bevidst, at når de i deres planer hovedsagelig repræsenterer den arbejdende klasses interesser, er det, fordi det er den klasse, der lider mest. Kun under denne synsvinkel: den klasse, der lidet mest, eksisterer proletariatet for dem.

Klassekampens uudviklede form såvel som deres egne kår medfører imidlertid, at de tror, de er højt hævet over al klassemodsætning. De vil forbedre kårene for alle samfundets medlemmer, også de bedst stillede. De appellerer derfor stadig til hele samfundet uden forskel, ja fortrinsvis til den herskende klasse. Man behøver jo bare at forstå deres system for at anerkende, at det er den bedst mulige plan til det bedst mulige samfund.

De afviser derfor enhver politisk, særlig enhver revolutionær aktion, de vil nå deres mål ad fredelig vej og forsøger at bane vejen for det nye sociale evangelium ved små eksperimenter, der naturligvis mislykkes, ved eksemplets magt.

De fantastiske skildringer af fremtidens samfund fra en tid, hvor proletariatet endnu er højt uudviklet, hvor det altså endnu selv havde en fantastisk opfattelse af sin egen stilling, udspringer af denne klasses første uklare længsel efter en almindelig omformning af samfundet.

Men de socialistiske og kommunistiske skrifter består også af kritiske elementer. De angriber alt, hvad der danner grundlaget for det bestående samfund. De har da også leveret højst værdifuldt materiale til arbejdernes oplysning. Deres positive forslag med hensyn til fremtidens samfund, f.eks. ophævelse af modsætningen mellem land og by, af familien, den private ejendomsret, lønarbejdet, forkyndelsen af social harmoni, statens omdannelse til at være ren og skær forvaltning af produktion - alle disse forslag udtrykker kun klassemodsætningens forsvinden, den klassemodsætning, der netop først nu begynder at udvikle sig, som de endnu kun kender i dens første vage ubestemthed. Selve disse forslag har derfor endnu en ren utopisk karakter.

Den kritisk-utopiske socialismes og kommunismens betydning står i omvendt forhold til den historiske udvikling. I samme grad som klassekampen udvikler sig og tager form, mister denne fantastiske hæven sig over klassekampen, denne fantastiske bekæmpelse af klassekampen, al praktisk værdi, al teoretisk berettigelse. Mens derfor ophavsmændene til disse systemer i mange henseender var revolutionære, så danner deres elever altid reaktionære sekter. De fastholder mestrenes gamle anskuelser overfor proletariatets historiske videreudvikling. De søger derfor konsekvent at tage brodden af klassekampen og forsone modsætningerne. De drømmer stadig om forsøgsvis at realisere deres sociale utopier, at grundlægge enkelte Falanstèrer, stifte Home-kolonier, oprette et lille Ikarien31 - det ny Jerusalem i lommeformat -, og for at få bygget alle disse luftkasteller må de appellere til de borgerlige hjerters og pengeposers filantropi. Efterhånden glider de ind i samme kategori som de ovenfor skildrede reaktionære eller konservative socialister og adskiller sig kun fra dem ved mere systematisk pedanteri, ved den fanatiske, overtroiske forvisning om deres sociale videnskabs mirakuløse virkninger.

De bekæmper derfor forbitret enhver politisk bevægelse blandt arbejderne, da den jo kun kan skyldes, at de er forblindede af mistillid til det nye evangelium.

Owenisterne i England, fourieristerne i Frankrig bekæmper henholdsvis chartisterne og reformisterne32.

== IV. Kommunisternes stilling til de forskellige oppositionspartier ==
Efter afsnit II kan der ikke herske nogen tvivl om kommunisternes stilling til de allerede eksisterende arbejderpartier, altså om deres stilling til chartisterne i England og landbrugsreformbevægelsen i Nordamerika.

De kæmper for arbejderklassens umiddelbare foreliggende mål og interesser, men i den nuværende bevægelse repræsenterer de tillige bevægelsens fremtid. I Frankrig slutter kommunisterne sig til det socialistisk-demokratiske33 parti imod det konservative og radikale bourgeoisi uden derfor at opgive retten til kritisk at tage stilling til de fraser og illusioner, der er overlevet fra den store revolution.

I Schweiz støtter de de radikale uden at lukke øjnene for, at dette parti består af modstridende elementer, dels af demokratiske socialister i fransk betydning, dels af radikale bourgeois'er.

I Polen støtter kommunisterne det parti, der arbejder for en agrarrevolution som en betingelse for den nationale befrielse, det samme parti, som gav stødet til Krakov-opstanden 1846.

I Tyskland kæmper det kommunistiske parti, så snart bourgeoisiet optræder revolutionært, sammen med det imod det enevældige kongedømme, de feudale godsejere og småborgervæsenet.

Man ikke et eneste øjeblik undlader det hos arbejderne at skabe så klar en bevidsthed som muligt om den fjendtlige modsætning mellem bourgeoisi og proletariat, for at arbejderne straks kan vende de sociale og politiske betingelser, som bourgeoisiet må fremkalde ved sit herredømme, som våben mod bourgeoisiet, - for at kampen mod bourgeoisiet selv kan begynde straks, når de reaktionære klasser i Tyskland er styrtet.

Kommunisterne har den største opmærksomhed henvendt på Tyskland, fordi Tyskland står umiddelbart foran en borgerlig revolution, og fordi det gennemfører denne omvæltning under betingelser, hvor den europæiske civilisation overhovedet befinder sig på et højere udviklingstrin, og fordi det gennemfører den med et langt mere udviklet proletariat end England i det 17. og Frankrig i det 18. århundrede og den tyske borgerlige revolution altså kun kan være det umiddelbare forspil til en proletarisk revolution.

Kort sagt, kommunisterne støtter overalt enhver revolutionær bevægelse mod de bestående sociale og politiske tilstande.

I alle disse bevægelser fremhæver de, at bevægelsens grundspørgsmål er ejendomsspørgsmålet, uden hensyn til den udviklingsgrad, det har nået.

Endelig arbejder kommunisterne overalt på at skabe forbindelse og forståelse mellem de demokratiske partier i alle lande.

Kommunisterne forsmår at skjule deres anskuelser og deres hensigter. De erklærer åbent, at deres mål kun kan nås ved, at hele den bestående samfundsordning styrtes med magt. Lad kun de herskende klasser skælve for en kommunistisk revolution. Ved den har proletarerne kun deres lænker at tabe. De har en verden at vinde.

== Noter ==
*1 Der sigtes til Februarrevolutionen 1848. - Red.
*2 Tidsangivelsen unøjagtig, den omtalte oversættelse udkom i 1869. - Red.
*3 I forordet til den engelske oversættelse siger jeg: &quot;Denne tanke, der efter min mening vil komme til at lægge grunden til samme fremskridt indenfor den historiske videnskab som Darwins teori for naturvidenskabens vedkommende - denne tanke havde vi begge gradvis nærmet os allerede flere år før 1845. Hvor langt jeg selvstændigt havde arbejdet mig frem i denne retning, viser min bog &quot;Den arbejdende klasses stilling i England&quot;. Men da jeg i foråret 1845 igen traf Marx i Brüssel, havde han udarbejdet den fuldstændigt og forelagde den i næsten lige så klare ord som dem, jeg har sammenfattet tanken i ovenfor.&quot; (Note af Engels til den tyske udgave 1890).
*4 Lassalle personlig erklærede altid over for os, at han anså sig for at være &quot;elev&quot; af Marx, og som sådan stod han selvfølgelig på manifestets grund. Anderledes forholder det sig med de af hans tilhængere, som ikke gik ud over hans krav om produktionsforeninger med statsstøtte, og som inddelte hele arbejderklassen i statshjælpsfolk og selvhjælpsfolk. (Anmærkning af Engels).
*5 Det vil nøjagtigt udtrykt sige: den historie, der er skriftligt overleveret. 1847 kendte man så godt som ingenting til samfundets forhistorie, den samfundsorganisation, der gik forud for al nedskreven historie. Senere har Haxthausen opdaget landsbyfællesskabet i Rusland, og Maurer har påvist, at det er det samfundsmæssige grundlag, som er det historiske udgangspunkt for alle tyske stammer, og efterhånden blev man klar over, at landsbykommuner med jordfællesskab var samfundets urform fra Indien til Irland. Endelig blev den indre organisation af dette oprindelige kommunistiske samfund klarlagt i sin typiske form med Morgans afgørende opdagelse af gens' sande natur og dens stilling inden for stammen. Med opløsningen af dette oprindelige fællesskab begynder samfundet at spaltes i særlige klasser, der ender med at stå i modsætning til hinanden. Jeg har forsøgt at skildre denne opløsningsproces i &quot;Familiens, privatejendommens og statens oprindelse&quot;, 2. oplag, Stuttgart 1866. (Note af Engels til den engelske udgave 1888).
*6 I den engelske udgave, som Engels redigerede, er efter ordet fremskridt indsat: for denne klasse. -Red.
*7 &quot;Kommune&quot; kaldte sig de i Frankrig opståede byer, endog før de var i stand til at tiltvinge sig lokalt selvstyre og politiske rettigheder som &quot;tredjestand&quot; fra deres feudale herrer og mestre. I almindelighed har vi her anført England som typisk for bourgeoisiets økonomiske udvikling og Frankrig som typisk for dets politiske udvikling. (Note af Engels til den engelske udgave 1888).
Sådan kaldte de italienske og franske borgere deres bysamfund, efter at de havde afkøbt eller aftvunget deres feudalherrer de første selvstyrerettigheder. (Note af Engels til den tyske udgave 1890).
*8 I den engelske udgave 1888 står efter &quot;uafhængig byrepublik&quot; ordene &quot;(som i Italien og Tyskland)&quot;, og efter &quot;monarkiet&quot; ordene &quot;(som i Frankrig)&quot;. -Red.
*9 I senere udgaver, fra og med den tyske udgave 1872, er ordene &quot;den borgerlige civilisation og&quot; udeladt. -Red.
*10 Senere påviste Marx, at arbejderen ikke sælger sit arbejde, men sin arbejdskraft. Se redegørelsen herfor i Engels' indledning til Marx' skrift &quot;Lønarbejde og kapital&quot;. - Red.
*11 I den engelske udgave 1888 står der &quot;arbejdsbyrde&quot; i stedet for &quot;arbejdsmængde&quot;. - Red.
*12 I den engelske udgave 1888 er der efter &quot;sammenslutninger&quot; indføjet &quot;(fagforeninger)&quot;. - Red.
*13 I den engelske udgave 1888 står der i stedet for &quot;elementerne i dets egen dannelse&quot; - &quot;elementerne i dets egen politiske og almindelige dannelse&quot;. - Red.
*14 I den engelske udgave 1888 står der i stedet for &quot;dannelseselementer&quot; - &quot;oplysnings- og fremskridtselementer&quot;. - Red.
*15 I den engelske udgave 1888 står der i stedet for &quot;særlige&quot; - &quot;sekteriske&quot;. - Red.
*16 I den engelske udgave 1888 står det i stedet for &quot;nogles udbytning af andre&quot; - &quot;mindretallets udbytning af flertallet&quot;. - Red.
*17 I den engelse udgave 1888 står der i stedet for &quot;hæve sig op til national klasse&quot; - &quot;hæve sig op til nationens førende klasse&quot;. - Red.
*18 I de senere udgaver, fra og med den tyske udgave 1872, står der i stedet for &quot;samvittighedens område&quot; - &quot;det åndelige område&quot;. - Red.
*19 I de senere tyske udgaver, fra og med udgaven 1872, står der i stedet for &quot;modsætningen&quot; - &quot;forskellen&quot;. - Red.
*20 I de senere tyske udgaver, fra og med udgaven 1872, står der i stedet for &quot;for klasser overhovedet&quot; - &quot;det ophæver alle klasser overhovedet&quot;. - Red.
*21 Der sigtes ikke til den engelske restaurationstid 1660-89, men til den franske restaurationstid 1814-30. (Note af Engels til den engelske udg. 1888).
*22 Legitimisterne (tilhængere af det &quot;legitime&quot; Bourbonmonarki) var de adelige godsejeres parti. &quot;Det unge England&quot; - en kreds af det engelske konservative parti, der omkring 1842 trådte offentligt frem. De repræsenteredes af Disraeli, Thomas Carlyle o.a. - Red.
*23 I den engelske udgave 1888 er der efter &quot;guldæblerne&quot; indføjet &quot;som er faldet ned fra industriens gren&quot;. - Red.
*24 Det passer særlig for Tysklands vedkommende, hvor den jordejende adel og junkerne udbytter den største del af deres storproducenter af roesukker og ejere af brændevinsbrænderier. De mere velhavende engelske aristokrater har endnu ikke drevet det så vidt; men også de ved, hvordan man kan erstatte den faldende rente ved at låne sit navn til mere tvivlsomme personer, der vil oprette et aktieselskab. (Note af Engels til den engelske udgave 1888).
*25 &quot;Kristelige&quot; står der i udgaverne 1872, 1883 og 1890, i udgaverne fra 1848 står der i stedet &quot;hellige&quot;. - Red.
*26 Som note 21.
*27 I den engelske udgave 1888 står der i stedet for dette afsnit: &quot;Til slut, da de hårdnakkede historiske kendsgerninger havde bortvejret alle spor af selvbedragets rus, udartede denne form for socialisme til en elendig jamren&quot;. - Red.
*28 I de senere udgaver, fra og med den tyske udgave 1872, er ordene &quot;over det sande samfund&quot; udeladt. - Red.
*29 I den engelske udgave 1888, i afsnittet om den &quot;sande&quot; socialisme, står der i steder for &quot;det tyske spidsborgerskab&quot; og &quot;den tyske spidsborger&quot; - &quot;de tyske filistre&quot; og &quot;den tyske småborgerlige filister&quot;. - Red.
*Revolutionsstormem 1848 har fejet hele denne lurvede retning af vejen og betaget lederne lysten til at fortsat spekulere at spekulere i socialisme. Denne retnings hovedrepræsentant og klassiske type er hr. Karl Grün. (Note af Engels til den tyske udgave 1890).
&lt;*31 Falanstèrer var betegnelsen for de af Charles Fourier planlagte socialistiske kolonier; Ikarien kaldte Cabet sin Utopi og senere sin kommunistiske koloni i Amerika. (Note af Engels til den engelske udgave 1888).
Home-kolonier (kolonier i hjemlandet) kalder Owen sine kommunistiske mønstersamfund. Falanstèrer var det navn, Fourier gav de samfundspaladser, han planlagde. Ikarien hed det utopiske fantasiland, hvis kommunistiske indretninget Cabet har skildret. (Note af Engels til den tyske udgave 1890).
*32 Der sigtes til tilhængerne af bladet &quot;La Reforme&quot;, som udkom 1843-50 i Paris. - Red.
*33 Et parti, der dengang repræsenteredes i parlamentet af Ledru-Rollin, i Litteraturen af Louis Blanc og i dagspressen af &quot;Rèforme&quot;. Navnet socialdemokrati betegnede hos disse folk, der er ophavsmændene til det, en del af det demokratiske eller republikanske parti med mere eller mindre socialistisk anstrøg. (Note af Engels til den engelske udgave 1888).
;Det parti, der i datidens Frankrig kaldte sig socialistisk-demokratisk, var det der politisk repræsenteredes af Ledru-Rollin og litterært af Louis Blanc; det var altså himmelvidt forskelligt fra det nuværende tyske socialdemokrati. (Note af Engels til den tyske udgave af 1890).

[[Kategori:Politik]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849</title>
    <id>1459</id>
    <revision>
      <id>5158</id>
      <timestamp>2006-09-04T07:26:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Gendannelse til seneste version ved 82.211.201.3, fjerner ændringer fra 217.61.133.11</comment>
      <text xml:space="preserve">==Danmarks Riges Grundlov==
af 5te Juni 1849

Vi Frederik den Syvende,

af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gjøre vitterligt for Alle: Efterat Vi af fri Kongelig Magtfuldkommenhed havde besluttet i Overeensstemmelse med Vort troe Folk at lade udgaae en ny Grundlov for Danmarks Rige, og en fuldstændig Overeenskomst lykkeligen er bleven tilvejebragt mellem Os og den for Kongeriget sammentraadte Rigsforsamling om denne Grundlovs Indhold, i Henhold til det Udkast, Vi havde ladet Rigsforsamlingen forelægge som Grundlag for Forhandlingerne, saa have Vi nu - dog med Forbehold af at Ordningen af Alt, hvad der vedkommer Hertugdømmet Slesvigs Stilling, beroer indtil Freden er afsluttet - vedtaget efterfølgende Danmarks Riges Grundlov, som den af Os og Vore Efterfølgere paa den danske Throne ubrødeligen skal holdes, saalydende: 

DANMARKS RIGES GRUNDLOV

==I.==

'''§ 1.''' Regjeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er arvelig. 

'''§ 2.''' Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene. 

'''§ 3.''' Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes som saadan af Staten.


==II.==

'''§ 4.''' Den i Kongeloven fastsatte Arvefølge er fremdeles gjældende. Den kan kun forandres efter Forslag fra Kongen og med den forenede Rigsdags Samtykke, hvortil udfordres tre Fjerdedele af de afgivne Stemmer. 

'''§ 5.''' Kongen kan, uden Rigsdagens Samtykke, ikke være Regent i andre Lande end dem, der høre til det danske Monarki. 

'''§ 6.''' Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke. 

'''§ 7.''' Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar. 

'''§ 8.''' Forinden Kongen tiltræder Regjeringen, aflægger han for den forenede Rigsdag følgende Eed: 

&quot;Jeg lover og sværger at holde Danmarks Riges Grundlov; saasandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord.&quot; 

Er Rigsdagen ikke samlet ved Thronskiftet, nedlægges Eden skriftlig i Statsraadet og gjentages siden for den forenede Rigsdag. 

'''§ 9.''' Saafremt Kongen, enten formedelst Bortreise eller Svaghed, finder, at der bør udnævnes en Rigsforstander, sammenkalder han Rigsdagen og forelægger den et Lovforslag herom. 

'''§ 10.''' Bliver Kongen ude af Stand til at regjere, sammenkalder Statsraadet Rigsdagen. Naar da den forenede Rigsdag med tre Fjerdedele af de afgivne Stemmer erkjender Nødvendigheden, udnævner den en Rigsforstander og anordner, om fornødent gjøres, et Formynderskab.

'''§ 11.''' Er der Anledning til at frygte for, at Thronfølgeren ved Kongens Død vil være umyndig eller af anden Grund ude af Stand til selv at regjere, bestemmes ved Lov en Rigsforstander, og et Formynderskab anordnes af Kongen. Rigsforstanderen kan ikke deeltage i Formynderskabet. 

'''§ 12.''' Rigsforstanderen aflægger den for Kongen foreskrevne Eed og udøver, saalænge Rigsforstanderskabet varer, i Kongens Navn alle dennes Rettigheder; dog kan han ikke foreslaae Forandring af Arvefølgen. 

'''§ 13.''' Naar Kongen er død, sammentræder 14de Dagen derefter uden Sammenkaldelse den sidstvalgte Rigsdag. 

'''§ 14.''' Er der ingen Thronfølger, eller kan Thronfølgeren eller Rigsforstanderen ikke strax tiltræde Regjeringen, føres den af Statsraadet, indtil fornøden Bestemmelse er tagen af Rigsdagen. 

'''§ 15.''' Er Thronfølgeren eller Rigsforstanderen fraværende, bestemmer den forenede Rigsdag, inden hvilken Tid han har at vende tilbage. Er Thronfølgeren umyndig, eller af anden Grund ikke i Stand til at regjere, uden at Rigsforstander og Formynderskab er bestemt, udnævner den forenede Rigsdag Rigsforstanderen og beskikker Formynderskabet. Er der ingen Thronfølger, vælger den forenede Rigsdag en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge. 

'''§ 16.''' Kongens Civilliste bestemmes for hans Regjeringstid ved Lov. Derved fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statseiendele skulle henhøre til Civillisten. 

Civillisten kan ikke behæftes med Gjeld. 

'''§ 17.''' For Medlemmerne af det kongelige Huus kan der bestemmes Apanager ved Lov. Apanagerne kunne ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes udenfor Riget.


==III.==

'''§ 18.''' Kongen er ansvarsfri; hans Person er hellig og ukrænkelig. Ministrene ere ansvarlige for Regjeringens Førelse. 

'''§ 19.''' Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en Ministers Underskrift. Den Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen. 

'''§ 20.''' Ministrene kunne tiltales for deres Embedsførelse. Folkethinget anklager, Rigsretten dømmer.

'''§ 21.''' Ministrene i Forening udgjøre Statsraadet; Forsædet føres af den, som af Kongen er udnævnt til Premierminister. 

'''§ 22.''' Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil. Forandringer heri kunne skee ved Lov. Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som ikke har Indfødsret. 

Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Pension fastsættes i Overeensstemmelse med Pensionsloven. 

Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog saaledes at de ikke derved tabe i Embedsindtægter, og at der gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse og Afsked med Pension efter de almindelige Regler. 

Undtagelser for visse Klasser af Embedsmænd, foruden den i § 78 fastsatte, bestemmes ved Lov. 

'''§ 23.''' Kongen har den høieste Myndighed over Land- og Sømagten. 

Han erklærer Krig og slutter Fred, samt indgaaer og ophæver Forbund og Handelstraktater; dog kan han derved ikke uden Rigsdagens Samtykke afstaae nogen Deel af Landet, raade over nogen Statsindtægt eller paadrage Staten nogen anden bebyrdende Forpligtelse. 

'''§ 24.''' Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert Aar. Uden Kongens Samtykke kan den ikke forblive længere sammen end 2 Maaneder. 

Forandringer i disse bestemmelser kunne skee ved Lov. 

'''§ 25.''' Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Sammenkomster, hvis Varighed beroer paa hans Bestemmelse. 

'''§ 26.''' Kongen kan udsætte den ordentlige Rigsdags Møder paa bestemt Tid, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end paa 2 Maaneder og ikke mere end een Gang i Aaret indtil dens næste ordentlige Sammenkomst. 

'''§ 27.''' Kongen kan opløse enten hele Rigsdagen eller een af dens Afdelinger; opløses kun eet af Thingene, skal det andet Things Møder udsættes, indtil hele Rigsdagen atter kan samles. Dette skal skee inden 2 Maaneders Forløb efter Opløsningen. 

'''§ 28.''' Kongen kan for Rigsdagen lade fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger. 

'''§ 29.''' Kongens Samtykke udfordres til at give en Rigsdagsbeslutning Lovskraft. Kongen befaler Lovens Bekjendtgjørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse. 

'''§ 30.''' I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maae stride mod Grundloven, og altid bør forelægges den følgende Rigsdag. 

'''§ 31.''' Kongen kan benaade og give Amnesti; Ministrene kan han kun med Folkethingets Samtykke benaade for de dem af Rigsretten idømte Straffe. 

'''§ 32.''' Kongen meddeler, deels umiddelbart, deels gjennem vedkommende Regjeringsmyndigheder, saadanne Bevillinger og Undtagelser fra de nugjældende Love, som ifølge hidtil gjældende Regler have været i Brug. 

'''§ 33.''' Kongen har Ret til at lade slaae Mynt i Henhold til Loven.


==IV.==

'''§ 34.''' Rigsdagen bestaaer af Folkethinget og Landsthinget. 

'''§ 35.''' Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar, medmindre han: 

a) uden at have egen Huusstand staaer i privat Tjenesteforhold; 

b) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt; 

c) er ude af Raadigheden over sit Bo; 

d) ikke har havt fast Bopæl i eet Aar i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer. 

'''§ 36.''' Valgbar til Folkethinget er, med de i § 35 a, b og c nævnte Undtagelser, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 25de Aar. 

'''§ 37.''' Antallet af Folkethingets Medlemmer skal omtrent være efter Forholdet af 1 til 14000 Indvaanere. Valgene foregaae i Valgkredse, hvis Omfang bestemmes ved Valgloven. Enhver Valgkreds vælger Een blandt dem, der have stillet sig til Valg. 

'''§ 38.''' Medlemmerne af Folkethinget vælges paa 3 Aar. De erholde et dagligt Vederlag. 

'''§ 39.''' Valgret til Landsthinget har Enhver, der ifølge § 35 har Valgret til Folkethinget. De Valgberettigede vælge af deres Midte Valgmænd efter de Bestemmelser, som gives i Valgloven. 

'''§ 40.''' Valgbar til Landsthinget er enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, og hvis Bo ei er under Opbuds- eller Fallitbehandling, naar han har fyldt sit 40de Aar og i det sidste Aar enten har svaret i directe Skat til Staten eller Communen 200 Rbd., eller godtgjør at have havt en reen aarlig Indtægt af 1200 Rbd. 

I de Valgkredse, hvor Antallet af Valgbare efter denne Regel ikke naaer det Forhold til Befolkningen, som fastsættes i Valgloven, forøges Antallet af de Valgbare med de høiest Beskattede i Valgkredsen, indtil dette Forhold er naaet. 

'''§ 41.''' Valgene til Landsthinget foregaae i større Valgkredse, der ordnes ved Valgloven. Valgmændene i hver saadan større Valgkreds træde sammen og stemme paa saamange Mænd, som skulle vælges for Valgkredsen, i hvilken idetmindste tre Fjerdedele af de Valgte skulle have havt fast Bopæl i det sidste Aar før Valget. Til et gyldigt Valg udfordres meer end Halvdelen af de afgivne Stemmer. 

'''§ 42.''' Antallet af Landsthingets Medlemmer skal stedse være omtrent Halvdelen af Antallet af Folkethingets Medlemmer. 

'''§ 43.''' Medlemmerne af Landsthinget vælges paa 8 Aar. Halvdelen afgaaer hvert 4de Aar. De erholde samme daglige Vederlag som Folkethingets Medlemmer. 

'''§ 44.''' Naar en ny Communallov er given, kunne Landsthingsvalgene ved Lov gaae over til de større communale (Amts- eller Provinds-)Raad.

==V.==
'''§ 45.''' Den aarlige Rigsdag sammentræder den første Mandag i October, dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden. 

'''§ 46.''' Regjeringens Sæde er Rigsdagens Forsamlingssted. I overordentlige Tilfælde kan Kongen sammenkalde den paa et andet Sted i Riget. 

'''§ 47.''' Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gjør sig skyldig i Høiforræderi. 

'''§ 48.''' Ethvert af Thingene er berettiget til at foreslaae og for sit Vedkommende at vedtage Love. 

'''§ 49.''' Ethvert af Thingene kan indgive Adresser til Kongen. 

'''§ 50.''' Ethvert af Thingene kan til at undersøge almeenvigtige Gjenstande nedsætte Commissioner af sine Medlemmer. Disse ere berettigede til saavel af offentlige Myndigheder som af private Borgere at fordre Oplysninger meddeelte mundtligen eller skriftligen. 

'''§ 51.''' Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden ved Lov, eiheller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller nogen Staten tilhørende Domæne afhændes uden ifølge Lov. 

'''§ 52.''' Paa hver ordentlig Rigsdag, strax efter at samme er sat, fremlægges Forslag til Finantsloven for det følgende Finantsaar indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter. 

Finantsforslaget behandles først i Folkethinget. 

Forinden Finantsloven er vedtagen, maa Skatterne ei opkræves. Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i samme. 

'''§ 53.''' Hvert Thing udnævner to lønnede Revisorer. Disse gjennemgaae det aarlige Statsregnskab og paasee, at samtlige Statens Indtægter deri ere blevne opførte, og at ingen Udgift udenfor Finantsloven har fundet Sted. De kunne fordre sig alle fornødne Oplysninger og Aktstykker meddeelte. Det aarlige Statsregnskab, med Revisorernes Bemærkninger, forelægges derefter Rigsdagen, som med Hensyn til samme tager Beslutning. 

'''§ 54.''' Ingen Udlænding kan herefter erholde Indfødsret uden ved Lov. 

'''§ 55.''' Intet Lovforslag kan endelig vedtages, forinden det 3 Gange har været behandlet af Thinget. 

'''§ 56.''' Naar et Lovforslag bliver forkastet af et af Thingene, kan det ikke oftere foretages af samme Thing i samme Samling. 

'''§ 57.''' Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Thing, bliver det i den Form, hvori det er vedtaget, at forelægge det andet Thing; hvis det der forandres, gaaer det tilbage til det første; foretages her atter Forandringer, gaaer Forslaget paany til det andet Thing. Opnaaes da eiheller Enighed, skal, naar et Thing forlanger det, hvert Thing udnævne et lige Antal Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, som afgiver Betænkning over Uovereensstemmelserne. I Henhold til Udvalgets Indstilling finder da endelig Afgjørelse Sted i ethvert Thing for sig. 

'''§ 58.''' Ethvert af Thingene afgjør selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg. 

'''§ 59.''' Ethvert nyt Medlem aflægger Eed paa Grundloven, naar Gyldigheden af hans Valg er anerkjendt. 

'''§ 60.''' Rigsdagsmændene ere ene bundne ved deres Overbeviisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere. 

'''§ 61.''' Saalænge Rigsdagen er samlet, kan ingen Rigsdagsmand uden Samtykke af det Thing, hvortil han hører, hæftes for Gjeld, eiheller fængsles eller tiltales, medmindre han er greben paa fersk Gjerning. For sine Yttringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer uden Thingets Samtykke drages til Ansvar uden for samme. 

'''§ 62.''' Kommer den gyldigen Valgte i et af de Tilfælde, der udelukke fra Valgbarhed, mister han den af Valget flydende Ret. Dog skal Ingen tabe sit Sæde i Landsthinget, fordi han i Løbet af den Tid, for hvilken han er valgt, flytter til en anden Valgkreds. 

Det bliver nærmere ved Lov at bestemme, i hvilke Tilfælde en Rigsdagsmand, der befordres til et lønnet Statsembede, skal underkastes Gjenvalg. 

'''§ 63.''' Ministrene have i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og ere berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet, saa ofte de ville, idet de iøvrigt iagttage Forretningsordenen. Stemmeret udøve de kun, naar de tillige ere Rigsdagsmænd. 

'''§ 64.''' Ethvert Thing vælger selv sin Formand og den eller dem, der i hans Forfald skal føre Forsædet. 

'''§ 65.''' Intet af Thingene kan tage nogen Beslutning, naar ikke over Halvdelen af dets Medlemmer er tilstede og deeltager i Afstemningen. 

'''§ 66.''' Enhver Rigsdagsmand kan i det Thing, hvortil han hører, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og derom æske Ministrenes Forklaring. 

'''§ 67.''' Intet Andragende maa overgives noget af Thingene uden gjennem et af dets Medlemmer. 

'''§ 68.''' Finder Thinget ikke Anledning til om et Andragende at fatte Beslutning, kan det henvise det til Ministrene. 

'''§ 69.''' Thingenes Møder ere offentlige. Dog kan Formanden eller det i Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Thinget afgjør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde. 

'''§ 70.''' Ethvert af Thingene fastsætter de nærmere Bestemmelser, som vedkomme Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse. 

'''§ 71.''' Den forenede Rigsdag dannes ved Sammentræden af Folkethinget og Landsthinget. Til at tage Beslutning udfordres, at over Halvdelen af hvert Things Medlemmer er tilstede og deeltager i Afstemningen. Den vælger selv sin Formand og fastsætter iøvrigt de nærmere Bestemmelser, der vedkomme Forretningsgangen.


==VI.==

'''§ 72.''' Rigsretten bestaaer af 16 Medlemmer, der vælges paa 4 Aar, Halvdelen af Landsthinget, Halvdelen af Landets øverste Domstol, blandt disses egne Medlemmer. Den vælger selv sin Formand af sin egen Midte. 

En Lov ordner nærmere Forfølgningsmaaden. 

'''§ 73.''' Rigsretten paakjender de af Folkethinget mod Ministrene anlagte Sager. 

For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, naar Folkethinget dertil giver sit Samtykke. 

'''§ 74.''' Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved Lov. 

'''§ 75.''' Den med visse Eiendomme forbundne dømmende Myndighed skal ophæves ved Lov. 

'''§ 76.''' Retspleien bliver at adskille fra Forvaltningen efter de Regler, der fastsættes ved Lov. 

'''§ 77.''' Domstolene ere berettigede til at paakjende ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser. Dog kan den, der vil reise saadant Spørgsmaal, ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreløbigen at efterkomme Øvrighedens Befaling. 

'''§ 78.''' Dommerne have i deres Kald alene at rette sig efter Loven. De kunne ikke afsættes uden ved Dom, eiheller forflyttes mod deres Ønske, udenfor de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 65de Aar, afskediges, men uden Tab af Indtægter. 

'''§ 79.''' Offentlighed og Mundtlighed skal saa snart og saa vidt som muligt gjennemføres ved hele Retspleien. 

I Misgjerningssager og i Sager, der reise sig af politiske Lovovertrædelser, skulle Nævninger indføres.


==VII.==

'''§ 80.''' Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov. 

'''§ 81.''' Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbeviisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden. 

'''§ 82.''' Ingen er pligtig til at yde personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen; dog skal Enhver, der ikke godtgjør at være Medlem af et i Landet anerkjendt Troessamfund, til Skolevæsenet svare de til Folkekirken lovbefalede personlige Afgifter. 

'''§ 83.''' De fra Folkekirken afvigende Troessamfunds Forhold ordnes nærmere ved Lov. 

'''§ 84.''' Ingen kan paa Grund af sin Troesbekjendelse berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder, eller unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt.


==VIII.==

'''§ 85.''' Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Hvis den Anholdte ikke strax kan sættes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kjendelse, der afgives snarest muligt og senest inden 3 Dage, afgjøre, at han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse. 

Den Kjendelse, som Dommeren afsiger, kan af Vedkommende strax særskilt indankes for høiere Ret. 

Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel. 

'''§ 86.''' Boligen er ukrænkelig. Huusundersøgelse, Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov hjemler en særegen Undtagelse, alene skee efter en Retskjendelse. 

'''§ 87.''' Eiendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa sin Eiendom, uden hvor Almeenvellet kræver det. Det kan kun skee ifølge Lov og mod fuldstændig Erstatning. 

'''§ 88.''' Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov. 

'''§ 89.''' Den, som ikke selv kan ernære sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde. 

'''§ 90.''' De Børn, hvis Forældre ikke have Evne til at sørge for deres Oplærelse, ville erholde fri Underviisning i Almueskolen. 

'''§ 91.''' Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paany indføres. 

'''§ 92.''' Borgerne have Ret til uden foregaaende Tilladelse at indgaa Foreninger i ethvert lovligt Øiemed. Ingen Forening kan ophæves ved en Regjeringsforanstaltning. Dog kunne Foreninger foreløbigen forbydes, men der skal da strax anlægges Sag mod Foreningen til dens Ophævelse. 

'''§ 93.''' Borgerne have Ret til at samles ubevæbnede. Offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære. Forsamlinger under aaben Himmel kunne forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred. 

'''§ 94.''' Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun indskride, efter at Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgjæves er opfordret til at adskilles. 

'''§ 95.''' Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar, efter de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver. 

'''§ 96.''' Communernes Ret til, under Statens Tilsyn, selvstændig at styre deres Anliggender vil blive ordnet ved Lov. 

'''§ 97.''' Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet. 

'''§ 98.''' Intet Lehn, Stamhuus eller Fideicommisgods kan for Fremtiden oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestaaende kunne overgaae til fri Eiendom. 

'''§ 99.''' For Krigsmagten ere de i §§ 85, 92 og 93 givne Bestemmelser kun anvendelige med de Indskrænkninger, der følge af de militære Loves Forskrifter.


==IX.==

'''§ 100.''' Forslag til Forandring i, eller Tillæg til, nærværende Grundlov fremsættes paa en ordentlig Rigsdag. Vedtages den derom fattede Beslutning i uforandret Skikkelse af næste ordentlige Rigsdag og bifaldes den af Kongen, opløses begge Thingene, og almindelige Valg foregaae baade til Folkethinget og Landsthinget. Vedtages Beslutningen tredie Gang af den nye Rigsdag paa en ordentlig eller overordentlig Samling, og stadfæstes den af Kongen, er den Grundlov.


==Midlertidige Bestemmelser==

'''1.''' Ligesom Reglen i § 16, at Civillisten bestemmes ved Lov, ingen Anvendelse har for den nuregjerende Konge, saaledes vil ikke heller den i § 17 givne forskrift være til Hinder for, at Apanager nydes udenfor Riget, forsaavidt saadant hjemles ved alt bestaaende Contracter. 

'''2.''' Indtil den i § 22 bebudede Pensionslov udkommer, vil enhver Embedsmand, der efter samme Paragraphs Bestemmelse bliver afskediget, erholde Pension efter de hidtil fulgte Regler.

'''3.''' Den i § 78 indeholdte Bestemmelse, at Dommere ikke kunne afsættes uden ved Dom, eiheller forflyttes mod deres Ønske, skal ikke være anvendelig paa de nærværende Dommere, som tillige have administrative Forretninger.

'''4.''' Indtil en Omordning af den criminelle Proces er iværksat, vil den i § 85 omhandlede Indankning af en Fængslingskjendelse skee som af en privat Sag, dog med Extraretsvarsel, ligesom den Klagende er fritagen for Brugen af stemplet Papiir og Erlæggelse af Retsgebyrer. Der bør gives ham Adgang til i Anledning af saadan Paaanke at raadføre sig med en Sagfører, og nye Oplysninger kunne fremlægges for Overretten.


Og er da hermed ophævet den af Vor Forgjænger paa Thronen, høisalig Kong Frederik den Tredie, efter den Ham af de danske Stænder dertil meddeelte Fuldmagt, under 14de November 1665 givne Kongelov, alene med Undtagelse af de Bestemmelser, der indeholdes i §§ 27 til 40, om Arvefølgen, hvilke ere stadfæstede i Grundlovens § 4, og de i §§ 21 og 25 om de kongelige Prindser og Prindsesser indeholdte Forskrifter, indtil ved en Huuslov anderledes derom maatte vorde bestemt. 

Givet paa Vort Slot Christiansborg, den 5te Juni 1849. 

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

FREDERIK R.

(L.S.)

A.W. Moltke 

Bardenfleth. Zahrtmann. C.F. Hansen. 

W.C.E. Sponneck. P.G. Bang. J.N. Madvig. H.N. Clausen.


[[Kategori:Lovtekst|Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849]] [[Kategori:Historiske dokumenter|Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849]] [[Kategori:Forfatninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den souveraine Konge-Lov Underskreven den 14. Novemb. 1665</title>
    <id>1460</id>
    <revision>
      <id>2462</id>
      <timestamp>2005-09-22T09:04:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategri</comment>
      <text xml:space="preserve">'''KONGELOVEN'''

LEX REGIA

det er 

den souveraine 

KONGE-LOV

Sat og given af den Stormegtigste 

Høybaarne 

Fyrste og Herre 

Herr Friderich den Tredie 

Af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Wenders og Gothers, Hertug udi Schlesvig, Holsten, Stormarn og Dithmarschen, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, 

og af 

Hans Majestet 

Underskreven den 14. Novemb. 

1665.

Wii Friderich dend Tredie, aff Guds Naade Dannemarckis, Norgis, Wendis och Gottis Konning, Hertug udi Schleszuig, Holsten, Stormarn och Dihtmarschen, Greffue udi Oldenborig och Dellmenhorst, etc., 

Giøre alle Vitterligt, At Efftersom Wii icke alleene aff andres exempel, men endoch aff eygen forfarenhed haffver fornummet og udj gierningen befundet, huor underligen den store og Allmegtige Gud offver alle Konger og Herskaber saavelsom deris underhaffvende Riger og Lande effter sin urandsagelige Viisdombs raad hersker og alting derudj styrer og beskicker, fornemmeligen i det Hans Guddommelige Allmagt den offver Os, Voris Kongelige Huus og disse Vore Kongeriger og Lande udj forgangne Aaringer svæbende fare, ja fast øyensiunlig forestaaende yderste forderff og undergang saaledis faderligen haffver affvendet og till saadann een ende udført, at Wi icke alleene er bleffven reddet og satt udj ynskelig fred og rolighed, mens end ogsaa Voris da værende Rigens Raad og samptlige Stænder, Adel og Uadel, Geistlig og Verdslig dertill bevæget deris forrige Kaar og Wallrettighed at affstaa og begiffve, den tillforne aff Os underskreffne Haandfestning med alle sine Gienparter, puncter og clausuler død, magtesløs og till intet at giøre, Os fra Voris Eed, Vi giorde, der Vi først traade i Regieringen, udj alle maader og uden nogen exception qviit og frii at erklære, og saaledis Os oc de aff Os, saasom Hoffvedet og første Eyere, ved rett lowlig Egteskab needstigende Mand og Qvinde Linier, saa lenge nogen aff dennem i Liffve ere, ArffveRettigheden till disse Vore Kongeriiger danmarck og Norge sampt alle Iura Majestatis, absolute Magt, souverainetet og alle Kongelige Herligheder og Regalier utvungen og uden nogen Voris tillskyndelse, anmoding eller begiering aff eygen frii Villie og fuldberaad Huu allerunderdanigst at andrage og offverantvorde, dislige at renuntiere den aff Os paa Voris Elskl. kiere Søns Printz Christians Veygne anno 1650 den 18 Iunij udgiffne revers sampt Voris provisional disposition dateret anno 1651 den 9 Iunij, saavelsom og alt hvis udj Recessen, Ordinantzen og andre forordninger kunde findes, Haandfestningen gemess, at stride mod denne Voris ArffveRettighed, souverainetet og absolute Regiering, stillende det ogsaa udj Voris eygen Allernaadigste Villie, icke alleeniste paa huad maade Regieringen hereffter skulde indrettes, mens endoch huorledis med successionen og Arffveliniernes ordentligen paa hinanden følgende Rad blant Mand og Qvindekiøn skulde forholdes, og paa huad manneer i den minderaarige Konges unge Alder (om slig minorennitet i fremtiden sig maatte tildrage) Regimentet skulde føres og beskickes og herom effter Voris eygen Naadigste tycke og Velbehag een forordning at giøre, som de da loffvet og med Eed sig forpligtet haffver at skulle være dennem, deris Arffvinger og posteriteten een fundamental, det er uforanderlig GrundvoldsLow og aff dennem udj alle sine puncter og clausuler effterkommes, saa at Vi, Voris Egte LiffsArffvinger og deris descendenter udj ingen maade hemmelig eller aabenbarlig derimod aff dennem eller deris Arffvinger og Effterkommere skulde hindres og foruroliges, mens ydermeere med Eed forbundet sig imod alle og een huer, i huem det være kunde, Indlændske eller udlændiske, som herimod skulde ville handle eller tale, saadant at forsvare, Liff og ære, gods og blod derhos at opsette, og at fra saadan deris pligt og skyldighed dennem, deris arffvinger og Effterkommere ingen Venskab eller Fiendskab, frygt eller fare, gaffn eller Skade, had, Affvind eller nogen menniskelig List og paafund udj ringeste maade skulde affvende, og huad helles ydermeere deris underdanigste Løffter og tilsagn ere, huormed bemeldte Voris kiere og tro undersaatter deris inderlige devotion og kierlighed till Os og deris Hiertelig Attraa till Vores Kongelige Arffvehuses florerende fremvext og tiltagelse og disse Vore ArffveKongerigers allmindelig tryghed og rolig Velstand haffver vildet giffve tilkiende: Da haffve Vi ochsaa saadann den Guddomlige forsiuns synderlige skickning og Voris kiere og tro undersaatters store kierlighed og allerunderdanigste devotion till Os tilbørligen offverveyet og betragtet, og derfor billigen Vore tancker derhen vendet og rettet, saadann Regierings Form og Arffvesuccession at forordne og beskicke, som sligt et EenevoldsArffveKongedømme og Regimente det endeligen fordrer og udkreffver, huilcken Vii ochsaa med og udj denne KongeLow saasom Kongedømmets rette uforanderlige fundamental Low, vill haffve forordnet og beskicket, som skall holdes og agtes aff Voris Arffvinger, deris Effterkommere og descendenter saavelsom og aff meenige Vore Kongerigers og Landes Jndbyggere fra den Høyeste till den Laweste, ingen undertagen, for een fuldkommen uryggelig og uimodsigelig forordning og Low till ævig tiid. 

'''I.''' Den beste begyndelse till alting er at begynde med Gud. Det første derfore, som Vi for alting ville udj denne KongeLow allffvaarligen haffve befalet, er: at Voris Effterkommere, Børn og Børnebørn i tusinde Leed paa Færne og Mørne, EenevoldsArffveKonger offver danmarck og Norge ære, tiene og dyrcke den eene rette og sande Gud paa den maade og manneer, som hand sig i sit hellige og sande ord aabenbaret haffver, og Voris Christelige Troe og bekiendelse klarligen derom formelder effter den form og maade, som den reen og uforfalsket er bleffven foresatt og fremstillet udj den Augsburgiske confession Aar et tusind fembhundrede og trediffve, og ved samme reene og uforfalskede Christelige Troe holde Landsens Jndbyggere og den vældeligen haandhæffve og beskierme i disse Lande og Riger mod alle Kiettere, Sværmere og Guds bespottere. 

'''II.''' Danmarckes og Norges EenevoldsArffveKonge skal være hereffter og aff alle undersaatterne holdes og agtes for det ypperste og høyeste hoffved her paa Jorden offver alle Menniskelige Lowe, og der ingen anden hoffved og dommere kiender offver sig enten i Geistlige eller Verdslige Sager uden Gud alleene. 

'''III.''' Skall derfor ochsaa Kongen alleene haffve høyeste Magt og Myndighed till at giøre Lowe og forordninger effter sin eygen gode Villie og Velbehag, at forklare, forandre, formeere, formindske, ja og slet at opheffve forrige aff hannem sielff eller aff hans Forfædre udgiffne Lowe (denne KongeLow alleene undertagen, huilcken saasom Kongedømmets rette Grund og GrundvoldsLow jo endeligen faar at bliffve uforanderlig og uryggelig), saa og at undertage huad og huem hand lyster udaff Lowens allmindelige befalning. 

'''IV.''' Skall og Kongen eene haffve høyeste Magt og Myndighed at isette og affsette alle Betiente, høye og lawe, være sig huad naffn og titel de haffve kunde, effter sin eygen frii Villie og tycke, saa at alle Embeder og Bestillinger, i huad Myndighed de haffver, skall aff Kongens Eenevoldsmagt saasom af een kilde haffve sin første oprindelse. 

'''V.''' Kongen skall eene haffve Vaabens og VæbningsMagt, at føre kriig, slutte og opheffve forbund med huem og naar hand det got befinder, Told og all anden contribution at paalegge, efftersom een huer vel veed, at Riger og Lande icke tryggeligen kand besiddes uden væbnet Magt, og KriigsMagt kand icke holdes uden besolding, og besolding icke bringes til Veye uden Skatt. 

'''VI.''' Skall og Kongen eene haffve høyeste Magt offver all Clericiet fra den høyeste till den Laweste, at beskicke og anordne all kircke og Gudstieniste; Moder, Sammenkomste og forsamblinger om Religions Sager, naar hand det raadeligt eragter, biude, forbiude; og i allmindelighed, korteligen at sige, skall Kongen eene haffve Magt at bruge alle Regalier og Iur. Majestatis, huad naffn de og haffve kunde. 

'''VII.''' Alle Regieringens ærinder, breffve og forretninger skall udj ingen end udj Kongens naffn og under hans Signete udgaa, og skall hand altid sielff sin haand underskriffve, om hand helles er kommen til sine myndige Aar. 

'''VIII.''' Kongens myndige Aar skall agtes hans Alders fiortende Aar, det trettende fuldendet, det fiortende begyndt, saa at, saa snart hand træder i sit fiortende Aar, skall hand sielff offentlig forklare sig myndig at være og ingen Værge eller Formyndere meer at vilde bruge.

'''IX.''' Kongens Værgemaal og Formynderskab, imedens hand er mindreaaring, skall i alle maade saaledis beskickes, ligesom den nest for hannem Regierende Konge for sin dødelig affgang skrifftligen derom forordnet haffver. Mens dersom ingen saadann forordning eller sidste Villie fandtes, da skall dermed forholdes som effterfølger, nemmeligen: Enckedronningen, som er den minderaarige Konges rette kjødelige Moder, skall være Regiente, og hende till hielp og biistand i formynderskabet tilføyes de siuff høyeste Kongelige Raad og Betiente, og skulle disse samptligen forestaa Regieringen og alting effter de meste vota beslutte, huor da dronningen skall haffve tvende Stemmer og huer aff de andre ickon een stemme; og skulle alle breffve, befalninger og alle Regieringens ærinder altid forrettes og udstedes i Kongens naffn, enddog de aff Regienten og samptlige Regierende Formyndere underskriffves. 

'''X.''' Er Enkedronningen, Kongens Moder, ved døden affgangen eller og træder paa ny i Egteskabs Stand igien, da skall den neste Kongens Frende blant Printzerne aff Blodet aff Voris needstigende Linier, som her i Riget er og altid kand bliffve tilstede, være Regiente (dersom hand helles er kommen till sine myndige Aar, som skall agtes at være hans Alders attende Aar, det syttende fuldendet, det attende begyndt) og iligemaade haffve tvende Stemmers rettighed; og helles videre med alting forholdes, som før er meldet. 

'''XI.''' Men dersom forbeneffnde Printz aff Blodet icke endnu vaar kommen till myndig alder, saa og helles om ingen Printz aff Blodet vaar forhanden, da skulle offvenbemeldte siuff høyeste Kongelige Betiente Alleene forestaa og forvalte Regieringen og Formynderskabet med lige magt og myndighed, og huer Persohn haffve een Stemme, og saa alting fremdeelis effter den maade, som før er sagt. 

'''XII.''' Dersom og nogen aff de Regierende Formyndere fattedes ved dødelig eller anden tilfald, da skall de øffrige strax een anden, som dygtig till bestillingen er, udj hans sted indsette, og huem da er hans Effterkommer i Eembedet, skall og betræde hans sted og besidde hans sæde udj dette Regierende Formynderskab. 

'''XIII.''' Regienten og samptlige Regierende Formyndere skulle strax svære Kongen icke alleene huldskab og troskab, mens endoch i sær belangende deris Formynderskab, at de i Kongens minderaarighed vill saaledis forestaa Regieringen, at Kongens absolute souveraine EenevoldsMagt og ArffveRettighed i alle maade uforkrencket og uformindsket hannem og hans Effterkommere bevares, og helles alting saaledis styre og raade, som de det agter for Gud og Kongen at forsvare. 

'''XIV.''' Og saa snart de haffve giort deris Eed og træder till deris Embedes forretning, da skall det første de tager sig for være, at de strax uforhalet forfatter et rigtig inventarium, det er forteygnelse, paa disse Rigers og underliggende Landes Stæder, Festninger, saa, og Gods, Kleinodier, Penge, Krigsmagt baade till Lands og Vands, saavelsom ochsaa all Kongens Jndtegt og Udgifft, saa at heraff strax kand eragtes, udj huad tilstand de det Regierende Formynderskab antræder, effter huilcken forteygnelse de og foruden nogen paaskud igien haffver at giøre Regnskab og svare Kongen til alting og stande hannem till Rette for all tiltale, saa snart han er kommen til sine Myndige Aar. 

'''XV.''' Skall da derfor og hereffter aldrig disse Riger og Lande holdes for at være foruden Konge, imedens Voris needstigende Linier varer paa Færne og Mørne, saa at, saa snart een Konge ved døden affgaar, er strax virckligen og i gierningen sielff Konge og fører Konge naffn og titel den, som ArffveLinien den neste at være udviiser, og skall hannem strax Kongelige Mayestetes titel og ubundne Eenevoldsmagt arffveligen være til og hiemfalden det samme øyeblick hans Formand Aanden opgiffver. 

'''XVI.''' Og enddog i det alle Stænder, Adel, UAdel, Geistlig, Verdslig, een ubunden EenevoldsKongedømmes Magt Os og de aff Os needstiigende Linier paa Færne og Mørne till ævig tiid Arffveligen haffver eengang offverdraget, hereffter strax, naar een Konge ved døden affgaar, den neste i ArffveLinien Krone, Scepter og EenevoldsArffveKongetitell og Magt det samme øyeblick eygner og tillkommer, saa at ingen videre offverantvordning i nogen maade behøffves, efftersom Kongerne i Danmarck og Norge hereffter till ævig tiid, imedens nogen af Voris Kongelig ArffveStamme er tilloffvers, ere fødde og baarne og icke kaarede eller vallde Konger; icke dismindre, paa det all verden skall vide, at Danmarckes og Norges Konger holder det for deris største høyhed at ydmyge sig for Gyd, og at de agte det for deris høyeste Magt og Vælde at være velsignet aff Gud ved hans Ords Tienere till en lycksalig begyndelse paa deris Regimente, da ville Vi og, at Kongen offentlig i kircken med dertil sømmelige ceremonier lader sig Salve. 

'''XVII.''' Men Kongen skall alldeelis ingen Eed eller nogen forpligt, i huad naffn det og haffve kand, mundtlig eller skrifftlig fra sig giffve, effterdj hand saasom een frii og ubunden EenevoldsKonge icke kand bindes aff sine undersaatter ved nogen Eed eller foreskreffne forpligtelser. 

'''XVIII.''' Kongen kand lade sin Salffvings høytidelige Fest holdes, naar hannem lyster, enddog hand icke er kommen till sine fuldmyndige Aar; og er det jo før jo bedre at annamme og bekomme Guds velsignelse og Herrens krafftige biistand, som følger hans Salffvede; dog alt huad som ceremonier ickon angaar, dermed kand forholdes, efftersom tidens leylighed det beqvemmeligst at være udviiser. 

'''XIX.''' Og effterdj fornufften og den daglige forfarenhed nocksommeligen lærer, at een samblet og sammenknyttet magt er langt sterckere og aff støre krafft og fynd end den, som er adskillt og adspred, og jo større vælde og herredømme een Herre og Konge besidder, jo tryggere leffver hand og hans undersaatter for alle udvortes Fienders anfald: da ville Vi ochsaa, at disse Vore ArffveKongeriger Danmarck og Norge, sampt alle de dertill hørende provincier og Lande, Øer, Festninger, Kongelige herligheder og Rettigheder, Kleinodier, Penge og alle andre mobilier, Krigsmagt og Rustning baade til Lands og Vands, saavelsom ochsaa alt huis Vi nu med sær Eyeres Rett besidde, eller hereffter enten aff Os eller aff Voris Effterkommere med Sverdet vindes eller ved arff og nogen anden lowlig titell og middel forhuerffves kand, altsammen, intet undertaget, skall uskifftet og udeelt være og bliffve under Een Danmarckes og Norges EenevoldsArffveKonge; de andre Printzer og Printzesser aff Blodet lade sig nøye med haabet og bie, indtill radden omsider kommer till dennem og deris Linier, Een effter anden. 

'''XX.''' Og saasom Wi nu i foregaaende haffve anordnet og som een høyestnødvendig artickel i denne KongeLow allffvaarligen ville at skulle ubrødeligen og uden all imodsigelse holdes, at nemmelig disse Vore Riger og alle de Lande, som Vi nu virckligen besidde eller og i fremtiden kunde haffve ArffveRett og billig tiltale till, ingenlunde maa adskillies, skifftes eller deelis, saa ville Vi ogsaa, at da derimod de andre Kongelige Børn med nødvendig og reputeerlig underhold, deris Stand nogenlunde gemess, aff Kongen forsørges, huormed de og i alle maade skulle lade sig nøye, enten de i reede penge eller i Landgods bliffver afflagt, og dersom Landgods, være sig under huad høy æretitell det være kand, dennem forundes og tillegges, skulle de den Aarlige Jndkomst, nytte, brug og frugt alleeniste deraff deris Liffstiid haffve sig at tilleygne, Eyendommen sampt all Kongelig offvermagt stedse hos Kongen forbliffvende; huilcket og i ligemaade om dronningens Liffgedinge er at forstaa. 

'''XXI.''' Jngen Printz aff Blodet, som her i Riget er og udj Voris Gebeet sig opholder, maa giffte sig eller aff Landet reyse eller begiffve sig i fremmede herrers tieniste, med mindre hand aff Kongen forloff dertill erlanger. 

'''XXII.'''De Kongelige døttre og Systre skulle med Fyrstelig underhold forsiunes, indtill de med Kongens Villie og Vidskab træder i Egteskabs Stand, da de med een Fyrstelig Brudskatt i reede penninge skall forsørges effter Kongens eygen milde behag, og derimod fraskriffve sig fra nogen videre underhold hos Kongen for dem eller for deris Børn at søge og begiere, indtil Arffvesuccessionen udj Regieringen dem kunde tilfalde. 

'''XXIII.''' Dersom Kongen ved døden afgaar, og den Neste i Linien till Arffvesuccessionen udj Regieringen er da ude aff Riget, naar Arffven hannem tilfalder, da skall hand strax, alle andre ærinder till side satt, uforhalet her ind i sit Rige dannemarck begiffve sig, at bo og holde hoff, og Regieringen strax antræde. Og dersom samme neste i Linien og da rette EenevoldsArffveKonge icke indstiller sig inden trej maaneders forlob, som er at beregne fra den første dag, hannem forrige Konges dødelig affgang bliffver forkyndet og anmeldet, da skall, med mindre hand ved siugdom eller anden uomgengelig tilfald lowligen vaar forhindret, i hans Sted være Konge den neste effter hannem udj Linien, som helles effter hans død er nest till Arffven. Med Statholderiet og Regimentets forvaltning imidlertid, indtill Kongen kommer, skall forholdes saasom i KongeLoven om det Regierende Formynderskab er anordnet. 

'''XXIV.''' Printzerne og Printzesserne aff Blodet skulle haffve den øffverste sted i Sæde og gang effter Kongen og dronningen og iblant sig sielff haffve præcedentie og offversted, ligesom Linien udviser dem at være nest til Arffvesuccessionen udj Regieringen. 

'''XXV.''' De skulle og for ingen underdommere svare, mens deris første og sidste dommer skall være Kongen, eller huem hand særdeelis dertill forordner. 

'''XXVI.''' Huad som nu udj foregaaende om Kongens Eenevoldsherredømmes Magt og høyhed sagt er, og dersom noget helles kunde være, som icke nu især vaar udtryckeligen forklaret, er tillsammen korteligen begrebet i disse faa, mens fyndige ord, at: Danmarckes og Norges Konge er een frii høyestfuldmegtig EenevoldsArffveKonge, saa at alt, huis om een absolut, souverain, Christen ArffveKonge kand til beste siges eller skriffves, det skall altsammen ochsaa om danmarckes og Norges EenevoldsArffveKonning udj den yndeligste og beste meening forklares og udtydes, huilcket og iligemaade om Danmarckes og Norges EenevoldsArffvedronning er at forstaa, naar Arffvesuccessionen udj Regieringen nogen Printzesse aff Blodet i sin tid skulde tilfalde. Og efftersom den daglige forfarenhed og andre Landes ynckelige exempler nocksom udviiser, huor skadeligt det er, naar Kongers og Herrers mildhed og fromhed saaledis misbruges, at deris Magt og Myndighed aff een eller anden, ja end og undertiden aff deris eygne nærmeste og høyestbetrode Tienere fast usiunligen dennem beskæres, og i saa maade det gemeene beste ligesaavel som Kongerne sielff lider største forfang og affbreck, saa at det mangesteds høyligen haffde været at ynske, at Konger og Herrer med større nidkierhed haffde holdet offver deris myndighed, end tiit og offte skeet er: da ville Vi og allffvaarligen haffve Voris Effterkommere EenevoldsArffveKonger offver Danmarck og Norge befalet, at de med et nidkier og vaagendes øye giffve agt paa at holde deris ArffveRettighed og absolute souveraine, det er EenevoldsMagtes, høyhed uforkrencket, ligesom den nu aff Os her udj denne KongeLow dennem til ævindelig Arff fuldkommen er forestillet, og derfor ogsaa till dens ydermeere bestyrckelse nu hermed strengeligen biude og befale, at dersom nogen, være sig huem det være kunde, skulde understaa sig at udvircke eller forhuerffve noget, som kunde i een eller anden maade være Kongens absolute souveraine Eenevolds Magt til affbreck og forfang, skall dog alt, huis saaledis kand være tilsagt og erlanget, holdes for usagt og ugiort, og de, som sig sligt forhuerffvet eller tilsneget haffver, straffes som de, der Mayesteten beleydiget og imod Kongens Eenevoldsherredømmes høyhed groffveligen sig forgrebet haffver. 

'''XXVII.''' Og som Vi tilforne sagt haffver, at Een alleene skall være EenevoldsKonge og Herre offver disse Riger og alle Os underliggende Lande eller som i fremtiden kunde tillagde vorde, og de andre Kongelige Børn at skulle lade sig nøye med huis Kongen dem till nødvendig underhold, deris Stand nogenlunde gemess, vill forunde, og med det haab, de haffver i sin tiid till Arffvesuccessionen udj Regieringen: Saa ville Vi nu, all tvist og striid at forekomme og at affverge, korteligen her anordne, i huad rad og paa huad maade og manneer Een effter anden i sin tid Arffveligen udj Regieringen haffver at succedere. Skall derfor Sverdsiden udj rett lowlig Egteskab afflet altid først Arffvesuccessionen udj Regieringen tillhøre, og imedens Mand aff Mand er tilloffvers, saa lenge skall huercken Qvinde aff Mand ey heller Mand eller Qvinde aff Qvinde kaldes, og alldeelis ingen af MørneStammen Kronen arffve, saa lenge paa FæderneStammen nogen LifsArffving findes, saa at end och Qvinde aff Mand skall gange for Mand aff Qvinde. 

'''XXVIII.''' Skall og i Arffvetallets Rad at mercke alt Linierne nøye tages i agt, saa at der icke for Alderens skyld springes aff Linie i Linie, mens Sønnen træder strax i Faderens sted, og imedens udj den første Mannlige Linie nogen MandsPersohn findes, skall den anden Mannlige Linie intet kunde arffve, og saa fremdeelis Linie effter Linie. Naar da endeligen Arffvesuccessionen udj Regieringen till Qvindekiønnet falder, da træde først frem de aff Os paa Færnestammen ved Sønnerne needstigende QvindeLinier og dereffter omsider de, som aff Os paa MørneStammen ved Døttrene needstige, alt Linie effter Linie, Een effter anden, og Førsteføddes Rett altid taget i agt, saa at, korteligen, Sverdsiden altid gaar for, de Mannlige Linier altid først, og saa blant dem, som ere lige i Linie og Kiøn, den Eldere stedse foregaar den yngere og niuder Førstefødis Rett. 

'''XXIX.''' Og paa det at jo alting saa klart maa for øyne stilles, at ingen i fremtiden med nogen billigheds skin skal kunde forevende nogen tvistige ords vanskelighed i denne KongeLowens forordning, da ville Vi den med Voris eygen Kongelige Børns naffne i sær, saasom til Exempel, forklare. Naar Vi derfor effter Guds villie og behag denne Jordiske Krone imod den ævige og himmelske afflegge og forbytte, da skall danmarckes og Norges og alle Vore Landes fuldkomne, ubundne, høyestfuldmegtige EenevoldsKongedømme og herskab Voris Førstefødde Søn Printz Christian arffveligen tillhøre, saa at, saa lenge udj de aff hannem needstigende Mannlige Linier (enddog hand sielff kunde være ved døden affgangen, førend Arffvesuccessionen udj Regieringen hannem virckligen vaar hiembfalden) nogen Mannlig Arffving findes, skall huercken Printz Georg og hans Linier eller hans Systre og deris Linier den allerringeste part aff Vore Riger og Lande arffve. 

'''XXX.''' Er da den Manlige Slegt aff Printz Christians Sønner og SønneSønner udj tusinde Leed uddød, da træde først frem Voris anden Søns Printz Georgs Manlige Linier og besidde Vore Rigers og Landes EenevoldsKongedømmes magt till ævindelig arff, alting uskifftet og udeelt, som før er sagt, alt Een effter anden, Mand effter Mand, Linie effter Linie, imedens Mand aff Mand er tilloffvers, Alderen taget i agt alleene blant dem, som ere lige i samme Linie og Kiøn, saa at den Eldere Broder altid foredrages den yngre, om endskiønt den Eldre vaar fød, førend hans Fader bleff Konge, og derimod den yngre afflet aff sin Fader, effterat Arffvesuccessionen udj Regieringen virckligen vaar hannem hiembfalden; Og skall effter foreskreffne maade med alting lige saaledis forholdes, om Gud ydermeere Voris Egteskab med fleere Mannlige Arffvinger velsignede. 

'''XXXI.''' Skulde det da hende sig (huilcket Gud Naadeligen forbiude), at all den Manlig Slegt aff Sverdsiden alldeelis vaar uddød, da skall Arffvesuccessionen udj Regieringen tillhøre den sidste Konges Sønners døttre og deris Linier, om nogen findes, huis icke, da hans eygne døttre, først den Eldste og hendes needstigende Linier, siden de andre og deris needstigende Linier, Een effter anden, Linie effter Linie, og blant dem, som ere lige udj samme Linie, altid Kjønnet først agtes og siden Alderen, saa at Sønnen stedse gaar for daatteren, og siden den Eldere foregaar den yngere, huilcket altid skall tages i agt. 

'''XXXII.''' Lader hand da heller ingen døttre effter sig, da skall den Printzesse aff Blodet, som hannem paa FæderneStammen hører nest till, Arffvesuccessionen udj Regieringen være hiembfalden og hendes Linier, een effter anden, paa den maade, som før er sagt. 

'''XXXIII.''' Dernest skall den sidste Konges neste Frencke og Slegt, som dog er udj de aff Os ved Sønnerne needstigende QvindeLinier, Arffveligen udj Regieringen succedere, og hendes Børn og Børnebørn effter hende, Een efter anden, Linie effter Linie, paa den maade, som før er forklaret. 

'''XXXIV.''' Er da Voris Sønners Linier Mandkiøn og Qvindkiøn gandske uddød, da komme Radden till Printzesserne Vores døttres Linier, og først till Printzessen Anna Sophia saasom den Eldste og hendes Børn og Børnebørn i tusinde Leed; siden till de andre, alt Een efter anden, Linie effter Linie, saa at dog stedse blant dem, som ere lige udj samme Linie agtes Kiønnet først og siden Alderen, Søn for Daatter og siden den Eldre for den yngre; og imedens Een aff Voris Blod er tilloffvers, hører disse Rigers og Landes EenevoldsKongedømme og Herskab samme Printz eller Printzesse arffveligen till, Linie efter Linie, Een efter anden.

'''XXXV.''' Den Eldre daatters daatter i tusinde Leed skall altid foregaa den yngre daatters Søn og daatter, og maa icke springes aff Linie i Linie; men den anden Linie bie effter den første, den tredie effter den anden, den fierde effter den tredie, og saa fremdeelis. 

'''XXXVI.''' Men dersom Arffvesuccessionen udj Regieringen kommer til een Daatters Søn, og hand lader Mannlige Arffvinger effter sig, da skall med de aff hannem needstigende Mannlige Linier alting forholdes, saasom Wi om de aff Os needstigende Manlige Linier forordnet haffver, at alle de aff hannem kommende paa FærneStammen og Sverdsiden skulle da fremfor alle andre arffveligen udj Regieringen succedere, Een effter anden, Linie effter Linie, den Eldre altid for den yngre, saa at, korteligen, Mand aff Mand gaar først for Qvinde aff Mand, og siden Qvinde aff Mand gaar for Mand og Qvinde aff Qvinde, og dernest videre med alting forholdes, som før er sagt. 

'''XXXVII.''' Det er Døttrene og døttrenes Børn og Børnebørn i ævindelig rad, som Arffvesuccessionen udj Regieringen skall tillhøre, og icke døttrenes Mænd, som aldeelis intet med disse Rigers Eenevoldsherskab skulle sig befatte, og i huor høye og megtige de hellers kunde være i deris eygne Lande, skulle de dog, naar de herudj Riget ere, alldeelis ingen magt sig tileygne, mens altid ære Arffvedronningen og hende den høyre haand og ypperste sted giffve. 

'''XXXVIII.''' Blant Børn og Børnebørn regnes endoch fosteret, saa at, om end skiønt det først effter Faderens død fødes till verden, niuder det dog strax sin tilbørlige Sted og Rad i Arffvetallet saavelsom de andre. 

'''XXXIX.''' Og efftersom Vi aff Guds milde og Faderlige velsignelse visseligen haffve at haabe og formode, at Voris Kongelige Arffvehuus og Stamme ævindeligen skall blomstre og mangfoldeligen voxe og formeeres, da paa det i fremtiden formedelst de needstigende og tverstigende Liniers mengde icke nogen tvist og irring udj alderen eller confusion blant Linierne skulde foraarsages, ville Vi saa og hermed alffvaarligen biude og befale, at, naar nogen aff Voris Stamme Søn eller daatter fødes, Forældrene da samme Printzes eller Printzesses naffn og fødselsdag uden forsømmelse lader Kongen anmelde og forkynde, saa frembt de agter nogen ArffveRett til disse Riger og Lande i sin tiid at ville prætendere, og derimod igien aff Kongen et documentum insinuationis, at de nemmelig sligt tilbørligen haffver tilkiende giffvet, begierer, huoraff da Gienparten udj Voris Archivo skall giemmes, og helles ogsaa et rigtig SlegtRegister offver Voris Kongelige Arffvestamme altid holdes og der bevares. 

'''XL.''' Alt det, som hidindtil om Børn og Børnebørn i tusinde Leed er meldet, er altsammen at forklare og udtyde om rette Egtebørn og ingen anden. Rette EgteSønner og Egtedøttre, afflede udj ret lowlig Egteskab aff den aff Os needstigende Kongelige ArffveStamme, ere alleene at forstaa ved de Børn og Børnebørn, som udj KongeLowen omtales. 

Saa haffver Vii nu, saa viit som menniskelig forsigtighed mueligt er, alting paa beste viis og manneer ordnet og stillet, og saasom Os haffver siunet best og beqvemmest all Skade og ulempe at kunde affverges, og Vores inderlig elskede undersaatter at kunde udj fred og rolighed foruden frygt for indvortes tvist og oprør tryggeligen bygge og bo. Menniskens endoch de allerviiseste anslag ere dog udj Guds haand, og i huor viselig een ting begyndt er, saa er det dog Gud, som giør enden og udgangen derpaa effter sin behagelige villie, udj huis Guddommelige forsiun og Faderlige beskermelse Vi Voris Kongelige Arffvehuus og Vore Riger og Lande og deris Jndbyggere til ævig tid befale. Giffvet paa Vort Slott Kiøbenhaffn, den 14. Novemb. Aar 1665. 

Under vort Zignete 

Friderich. 

ad mandatum 

Sæ Regiæ Majestatis 

proprium 

P. Schumacher

[[Kategori:Lovtekst|Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849]] [[Kategori:Historiske dokumenter|Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Fámjinserklæringen</title>
    <id>1462</id>
    <revision>
      <id>3175</id>
      <timestamp>2005-12-23T23:07:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Quackor</username>
        <id>17</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">[[:w:da:Fámjin|Fámjin]], den 29. marts 2005

== Fælles principerklæring mellem Danmarks Regering og Færøernes Landsstyre om Færøernes medvirken og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken ==

Danmarks Regering og Færøernes Landsstyre er enige om, med forbehold af de danske myndigheders forfatningsmæssige ansvar og beføjelser vedrørende forhandling, indgåelse og opsigelse af folkeretlige aftaler, at lægge følgende politiske principper til grund for Færøernes medvirken og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål:
* I forvaltningen af udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål af betydning for Færøerne er det naturligt, at Færøerne medinddrages og har medindflydelse.
* Der er tale om en ægte medinddragelse og medindflydelse med sigte på ligeværdighed i alle spørgsmål hvor Danmark og Færøerne i fællesskab er inddraget.
* Når sådanne spørgsmål af særlig interesse for Færøerne måtte kræve internationale forhandlinger, er det naturlige udgangspunkt, at Færøernes Landsstyre deltager i sådanne forhandlinger: sammen med Danmarks Regering for at gøre færøske synspunkter og interesser gældende.
* Det er naturligt, at Færøernes Landsstyre, hvor dette er foreneligt med folkeretlig praksis, kan være medunderskriver sammen med Danmarks Regering, når sådanne internationale forhandlinger fører til indgåelse af folkeretligt bindende aftaler på rigets vegne.
* Danmarks Regering vil støtte, når det drejer sig om fuldt ud overtagne områder, Færøske anmodninger om at opnå associeret medlemskab i mellemfolkeiige organisationer, hvor dette er foreneligt med organisationens grundlæggende regler og ikke rejser særlige statsretlige problemer.
* At denne fælleserklæring og de i bilagene til denne erklæring nedfældede retningslinier for samarbejdet, er forenelig med Lov om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler.

== Bilag 1 ==
I forbindelse med den fælles principerklæring mellem Danmarks Regering og Færøernes Landsstyre om Færøernes inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken fastslås følgende retningslinier for samarbejdet herom:
* Når Udenrigsministeren afgiver redegørelser eller sender dokumenter til Folketingets Udenrigspolitiske Nævn om udenrigs- sikkerhedspolitiske spørgsmål af særlig betydning for Færøerne, gives disse samtidigt til Lagmanden, således at denne under fortrolighed kan orientere Lagtingets Udenlandsnævn herom.
* Når Udenrigsministeriet afgiver redegørelser vedrørende overholdelsen af menneskeretskonventioner til internationale organisationer eller deltager i eksaminationer herom, vil Færøerne i videst muligt omfang bidrage med besvarelse af de dele heraf, der henhører under Færøernes særanliggender og deltage i den danske delegation under møderne i det pågældende internationale forum.
* Med henblik på at sikre samarbejdet om varetagelsen af Færøernes og Kongeriget Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser bedst muligt tilstræbes, at Udenrigsministeren og Lagmanden har regelmæssig kontakt, og at Udenrigsministeren mindst en gang årligt besøger Færøerne med henblik på orientering om udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner, og drøftelse af varetagelsen af Færøernes udenrigsinteresser.
* I tilknytning til principerklæringen og dette bilag udvides hermed kommissoriet for den i 1997 nedsatte Permanente Embedsmandsgruppe til drøftelse af alle sikkerheds- og udenrigspolitiske spørgsmål af betydning for Færøerne, og som man fra dansk eller færøsk side måtte ønske at bringe op. Kommissoriet vedlægges.

[[Kategori:Færøerne]]
[[Kategori:Historiske dokumenter]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den Europæiske Menneskerettighedskonvention</title>
    <id>1463</id>
    <revision>
      <id>5752</id>
      <timestamp>2006-12-13T08:56:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>129.142.71.166</ip>
      </contributor>
      <comment>internt link til FN's menneskerettigheder</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;!-- This article needs a TOC without numbering (not possible at this time - 2005-06-24) --&gt;
'''Den Europæiske Menneskerettighedskonvention''' består af to afsnit. Det første afsnit definerer de rettigheder, der er beskyttet af konventionen, det andet opretter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Der er desuden vedtaget en række tillægs- og ændringsprotokoller, som ikke alle lande har tiltrådt. Ændringsprotokollerne vedrører konventionens virkemåde, mens tillægsprotokollerne tilføjer nye rettigeheder. Kun tillægsprotokollerne er medtaget her. 

Se også [[FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne]].

__TOC__

----

{{:Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Afsnit I}}
{{:Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Afsnit II}}
{{:Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Første tillægsprotokol}}
{{:Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Fjerde tillægsprotokol}}
{{:Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Sjette tillægsprotokol}}
{{:Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Syvende tillægsprotokol}}
{{:Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Tolvte tillægsprotokol}}
{{:Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Trettende tillægsprotokol}}

[[Kategori:Internationale love]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>USA's uafhængighedserklæring</title>
    <id>1464</id>
    <revision>
      <id>5559</id>
      <timestamp>2006-11-14T17:44:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Gendannelse til seneste version ved 212.130.130.114, fjerner ændringer fra 212.237.116.38</comment>
      <text xml:space="preserve">{| border=&quot;0&quot; width=&quot;35%&quot; cellpadding=&quot;5&quot; class=&quot;noprint&quot; style=&quot;font-weight:none; float:right; border:solid #008 2px;margin-left:5px;margin-bottom:5px&quot; 
|-
|[[Image:Wikipedia.png|50px|none|Wikipedia|&lt;nowiki&gt;&lt;/nowiki&gt;]]
|Se opslaget om ''[[w:da:{{PAGENAME}}|{{PAGENAME}}]]'' i [[w:da:Forside|Wikipedia]], den frie encyklopædi.
|}

'''USA's uafhængighedserklæring''' er et dokument hvori de tretten nordmerikanske kolonier erklærede sig uafhængige af Kongeriget Storbritannien og forklarede deres berettigelse til at gøre dette. Den blev ratificeret af den kontinentale kongres '''4. juli 1776'''. 

Denne tekst er forsøgt formatteret som [[:en:United States Declaration of Independence|udgaven på originalsproget]], der igen er formatteret i overensstemmelse med nogle af de tidligste publicerede kopier af teksten.

(Fra &quot;Dokumenter fra USA's historie&quot;, De Forenede Staters Informationstjeneste, København, 1976)

==Den fulde tekst==

I KONGRESSEN, 4. juli 1776&lt;br&gt;
'''EN ERKLÆRING'''&lt;br&gt;
fra REPRÆSENTANTERNE for&lt;br&gt;
AMERIKAS FORENEDE STATER,&lt;br&gt;
Forsamlet i ALMINDELIG KONGRES.&lt;br&gt;


'''Når''' det under de menneskelige begivenheders forløb bliver nødvendigt for et folk at løsne de politiske bånd, der har knyttet det til et andet folk, for derpå blandt jordens øvrige magter at påtage sig den uafhængige og jævnbyrdige stilling, som naturens og naturens guds love berettiger det til, kræver sømmelig respekt for menneskehedens meninger, at det meddeler de årsager, som har tilskyndet det til adskillelsen.

'''Vi''' anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke. At for at sikre disse rettigheder er blandt mennesker oprettet regeringer, hvis retfærdige magt hviler på de styredes samtykke, og når som helst nogen regeringsform bliver ødelæggende for disse formål, er det folkets ret at ændre eller ophæve den og at indsætte en ny regering, baseret på sådanne grund sætninger og med magtbeføjelser organiseret på den måde, som efter dets opfattelse mest sandsynligt vil bringe dem sikkerhed og lykke. Klogskab påbyder så sandelig, at regeringer, der har bestået i lang tid, ikke ændres af ubetydelige eller forbigående årsager; i overensstemmelse hermed har al erfaring vist, at menneskeheden er mere tilbøjelig til at lide, så længe onderne er til at bære, end til at skaffe sig ret ved at afskaffe de vante former. Men når en lang række misbrug og overgreb, der alle sigter mod det samme mål, røber en plan om at bringe dem ind under et fuldstændig despotisk styre, er det deres ret og pligt at skaffe sig af med en sådan regering og sørge for nye vogtere af deres fremtidige sikkerhed. Disse koloniers tålmodige lidelser har været af denne karakter, og således er nu den nødvendighed, som tvinger dem til at ændre deres hidtidige styreformer. Den nuværende britiske konges historie er beretningen om krænkelser og overgreb, som alle har til direkte formål at oprette et uindskrænket tyranni over disse stater. Lad os, for at bevise dette, fremlægge kendsgerningerne for en upartisk verden:

'''Han''' har nægtet at stadfæste love, der var de mest gavnlige og nødvendige for almenvellet.

'''Han''' har forbudt sine guvernører at udstede love af umiddelbar og påtrængende vigtighed, medmindre deres ikrafttræden udskydes, indtil hans stadfæstelse er opnået, og når de således blev udskudt, har han ganske forsømt at beskæftige sig med dem.

'''Han''' har nægtet at godkende andre love til gavn for vide kredse af befolkningen, medmindre disse folk ville give afkald på deres ret til at blive repræsenteret i lovgivningsmagten.- en ret, som er af uvurderlig betydning for dem, og som kun er frygtindgydende for tyranner.

'''Han''' har sammenkaldt lovgivende forsamlinger på usædvanlige og ubekvemme steder, fjernt fra deres samlinger af offentlige dokumenter, med det ene formål at trætte dem til føjelighed over for hans egne forholdsregler.

'''Han''' har gentagne gange opløst repræsentanthusene, fordi de med mandig fasthed modstod hans krænkelser af folkets rettigheder.

'''Han''' har i lang tid efter sådanne opløsninger nægtet at lade andre blive valgt, hvorfor lovgivningsmagten, der ikke kan udslettes, er vendt tilbage til folket som helhed for at blive udøvet af dette, mens staten i mellemtiden var udsat for alle farerne ved en invasion udefra og indre omvæltninger.

'''Han''' har bestræbt sig for at hindre bosætning i disse stater. Med det for øje har han laver obstruktion imod lovene om indfødsret for udlændinge, nægtet at godkende andre love, som skulle tilskynde dem til at bosætte sig her og skærpet betingelserne for erhvervelse af nye landområder.

'''Han''' har lagt hindringer i vejen for retsplejen ved at nægte stadfæstelse af love om oprettelse af domstole.

'''Han''' har gjort dommere afhængige alene af sin egen vilje med hensyn til deres embedstid og størrelsen og udbetalingen af deres løn.

'''Han''' har oprettet en mængde nye embeder og sendt sværme af embedsmand hertil for at plage vort folk og tære på dets velstand.

'''Han''' har i fredstid holdt stående hære hos os uden samtykke fra vor lovgivningsmagt.

'''Han''' har bestræbt sig for at gøre militæret uafhængigt af - og sætte det over - den civile myndighed.

'''Han''' er gået sammen med andre om at stille os under en myndighed, der er fremmed for vor forfatning og ikke anerkendt i vore love, idet han har stadfæstet deres vedtagelse af foregivne love:

'''for''' indkvartering af store, væbnede troppestyrker hos os;

'''for''' ved skinprocesser at beskytte dem mod straf for mord, som de måtte begå på indbyggerne i disse stater;

'''for''' afbrydelse af vort handelssamkvem med alle dele af verden; 

'''for''' at pålægge os skatter uden vort samtykke; 

'''for''' i mange tilfælde at berøve os fordelene ved nævningedomstole; 

'''for''' at transportere os over havene for at dømme os for påståede forseelser; 

'''for''' at ophæve det frie system af engelske love i en naboprovins og der oprette en vilkårlig regering og udvide dens grænser, således at den på een gang gøres til et mønster og passende redskab for indførelse af det samme uindskrænkede styre i disse kolonier; 

'''for''' at berøve os vore frihedsbreve, ophæve vore mest værdifulde love og foretage dybtgående ændringer af vore styreformer; 

'''for''' at ophæve vor lovgivningsmagt, idet de samtidig erklærer, at de er bemyndiget til at lovgive for os i alle mulige anliggender.

'''Han''' har frasagt sig styret her ved at erklære os uden for hans beskyttelse og ved at føre krig mod os. 

'''Han''' har plyndret vore have, hærget vore kyster, brændt vore byer og ødelagt livet for vore folk.

'''Han''' er for tiden ved at overføre store hære af fremmede lejetropper for at fuldføre dødens, ødelæggelsens og tyranniets forehavende, som allerede er påbegyndt med en grusomhed og falskhed, der næppe har noget sidestykke i de mest barbariske tidsaldre, og som er fuldstændig uværdig for en civiliseret nations overhoved.

'''Han''' har tvunget vore medborgere, der blev taget til fange på det åbne hav, til at bære våben mod deres eget land, til at blive deres venners og brødres bødler eller til selv at falde for disses hænder.

'''Han''' har anstiftet indre opstande hos os, og han har bestræbt sig for at ophidse beboerne af vore grænseområder, de ubarmhjertige indianske vilde, hvis velkendte krigsførelse går ud på at dræbe uden hensyn til alder, køn og stand.

'''I''' alle stadier af disse undertrykkelser har vi på den mest underdanige måde anmodet om, at der må blive rådet bod herpå. Men vore gentagne bønner er kun blevet besvaret med flere krænkelser. En fyrste, hvis karakter således er præget af enhver handling, der kan kendetegne en tyran, er uegnet til at herske over et frit folk.

'''Vi''' har heller ikke forsømt at tage hensyn til vore britiske brødre. Vi har fra tid til anden advaret dem mod deres lovgivningsmagts forsøg på uberettiget at udvide deres jurisdiktion over os. Vi har mindet dem om vilkårene for vor udvandring og bosættelse her. Vi har appelleret til deres iboende retfærdighed og storsind, og vi har besværget dem ved vore fælles slægtskabsbånd til at tage afstand fra de overgreb, som uundgåeligt ville afbryde vore forbindelser og vort samkvem. De har også været døve over for retfærdighedens og blodslægtskabets stemme. Vi må derfor slå os til tåls med den nødvendighed, som påbyder vor adskillelse og anse dem som vi anser resten af menneskeheden for fjender i krig, venner i fred.

'''Vi''' - DE FORENEDE AMERIKANSKE STATERs repræsentanter, der er forsamlet på en ALMINDELIG KONGRES - kundgør og erklærer herved højtideligt, med bemyndigelse fra de gode folk i disse kolonier og i deres navn idet vi kalder verdens højeste dommer til vidne på vor hæderlighed - at disse forenede kolonier er og rettelig bør være FRIE OG UAFHÆNGIGE STATER, at de er løst fra ethvert tilhørsforhold til den britiske krone, at enhver politisk forbindelse mellem dem og staten Storbritannien er og skal være fuldstændig opløst - og at de som FRIE OG UAFHÆNGIGE STATER har fuld myndighed til at føre krig, slutte fred, indgå alliancer, drive handel samt udføre alle andre handlinger og ting, som UAFHÆNGIGE STATER har ret til. Til støtte for denne erklæring og i tryg tillid til det guddommelige forsyns beskyttelse, forpligter vi os overfor hinanden med vore liv, vore formuer og vor hellige ære.

Underskrevet efter ORDRE og
på VEGNE AF KONGRESSEN
JOHN HANCOCK,
PRÆSIDENT.

ATTEST.
CHARLES THOMSON,
SEKRETÆR.


PHILADELPHIA:
TRYKT AF JOHN DUNLAP..

[[en:United States Declaration of Independence]]
[[ru:Декларация независимости США]]
[[pl:Deklaracja Niepodległości Stanów Zjednoczonych]]
[[zh:独立宣言]]

[[Kategori:Forfatninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Statsministerens nytårstale 2002</title>
    <id>1465</id>
    <revision>
      <id>4281</id>
      <timestamp>2006-05-03T19:41:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>Header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Statsministerens nytårstale 2001]]
| næste=[[Statsministerens nytårstale 2003]]→
| titel=Statsminister Anders Fogh Rasmussens Nytårstale 2002
| afsnit=1. januar 2002
| forfatter=Anders Fogh Rasmussen
| noter=Det er i denne tale, Anders Fogh Rasmussen annoncerer den omdiskuterede sanering af statslige råd og nævn.
}}

God aften – og godt nytår! Det er første gang, at jeg som ny statsminister henvender mig til den danske befolkning på årets første dag. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for den venlighed, jeg har mødt i den korte tid, jeg nu har været statsminister. Jeg vil gøre mit yderste for at leve op til den tillid, der er vist mig. 

I aftes tog vi afsked med det gamle år. 2001 vil til alle tider blive husket for den forfærdelige terroraktion mod New York og Washington. 

Den 11. september var en dag, hvor den brutale virkelighed overgik selv de værste fantasier. Det gjorde ondt at se dette angreb på hjertet af den nation, som hele den frie verden skylder så meget. 

USA er udpeget som fjende af alverdens terrorgrupper. Det er ikke tilfældigt. For USA repræsenterer alt det, som religiøse fanatikere og herskesyge tyranner frygter og foragter. Det amerikanske samfund er bygget på idéerne om personlig frihed, demokrati, menneskerettigheder og religiøs tolerance. 

I hele den vestlige verden har vi bygget vore samfund op på tilsvarende værdier. Det er de principper og værdier, som har gjort det muligt at løfte vor del af civilisationen fra fattigdom til velstand. 

Det er disse værdier, vi nu skal værne og forsvare. 

Vi skal kompromisløst bekæmpe terrorismen. Og den kamp mod det onde skal USA ikke stå ene om. 
Danmark har sagt ja til en amerikansk anmodning om militær bistand i Afghanistan. Regeringen er også parat til at bidrage til en FN-støttet fredsstyrke i Afghanistan. Det betyder, at Danmark sender soldater og fly til Afghanistan her i begyndelsen af det nye år. Jeg er stolt over, at Danmark kan yde en indsats. Og til jer, der skal afsted, siger jeg: Vi tænker på jer. Vi er taknemmelige over, at I på denne måde gør en indsats for jeres land og for frihed og fred i verden. 

Jeg sender også mange tanker til danske soldater og politifolk i Bosnien, Kosovo, Makedonien og andre af verdens brændpunkter. I gør en stor indsats for at sikre freden. I gør Danmark ære. Og I er med til at vise, at også et lille land kan gøre en forskel. 

I det nye år vil mange øjne være rettet mod Danmark. Den 1. juli overtager Danmark formandskabet i EU. Det bliver en historisk udfordring. Det bliver Danmarks opgave at lede forhandlingerne om udvidelsen af EU. Målet er at beslutte optagelse af alle de central- og østeuropæiske lande, der er klar. Det skal ske på topmødet i København til december. 
Ved at give landene i Central- og Østeuropa det sidste skub fremad, kan vi åbne for en lys og lovende fremtid. Det er også i vor egen interesse. Når vi handler med dem, handler de med os. 
Til syvende og sidst handler udvidelsen dog ikke om tegnebogen, men om sikkerheden. 
Ved at få de nye demokratier med i EU skaber vi et helt og udelt Europa. Det er gennem et stadig tættere samarbejde, mere handel over grænserne og mere kendskab til hinandens historie og kultur, at vi bedst sikrer friheden og freden. 

Vi skal gribe denne historiske chance. Vi skal sætte nye mål for det 21. århundrede. 
Det gamle århundrede, det 20. århundrede, var præget af klassekamp, folkemord, undertrykkelse, verdenskrige. Det var århundredet for de totalitære ideologier. Totalitære ideologier, i hvis navn mennesker blev undertrykt og dræbt for en påstået højere sag. Det var kollektivismens århundrede. Systemernes århundrede. 

Lad os gøre det 21. århundrede til frihedens århundrede – præget af samarbejde, fred og respekt for det enkelte menneskes liv. 

Lad os også sætte nye mål for udviklingen af det danske samfund. 

Vi brugte det 20. århundrede til at bygge den danske velfærdsstat. Nu skal vi udvikle den til et moderne velfærdssamfund, som passer til mennesker, der lever i det 21. århundrede. 
Kernen i velfærdssystemet er, at samfundet har påtaget sig ansvaret for at løse en række opgaver. Det skal vi bevare. 

Men det nye skal være, at vi forener det fælles ansvar med en personlig frihed til selv at vælge mellem forskellige løsninger. 

Vi har et fælles ansvar for, at vore ældre får ordentlig hjælp og pleje. Men den enkelte skal selv have lov at vælge hvordan. Derfor skal de ældre have frit valg af hjemmehjælp, plejehjem og plejeboliger. 

Vi har et fælles ansvar for, at de syge får den bedst mulige behandling. Men patienterne skal have frit valg. De skal ikke stå på venteliste i måneder. Hvis de offentlige sygehuse ikke kan klare opgaven inden for to måneder, skal patienten have ret til at vælge et privat hospital eller et hospital i udlandet uden, at det koster patienten en krone. 

Frihed indebærer også et ansvar. En dansk filosof, K.E. Løgstrup, har kaldt det ”den etiske fordring”. Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden, at han holder noget af dets liv i sin hånd, formulerer Løgstrup det. Med andre ord: Vi har et ansvar over for medmennesket. 

I særlig grad har vi et ansvar for de mennesker, som er de mest udsatte i vort samfund: De hjemløse, misbrugerne, de sindslidende. 

Vi skal gøre mere for at hjælpe de grupper, som har svært ved at finde fodfæste i samfundet og på arbejdsmarkedet. Ikke ved at gøre dem til hjælpeløse klienter. Men ved at udvikle de værdier og stærke sider, som er i ethvert menneske. 

Ansvaret for medmennesket er ikke at gøre sig til det andet menneskes formynder. Ansvaret for medmennesket er ikke at tage selvstændigheden fra ham eller hende. 

Tværtimod er ansvaret for medmennesket at udvikle hans eller hendes selvstændighed, personlighed og selvrespekt. 

I det nye velfærdssamfund skal frihed og fællesskab gå hånd i hånd. På denne måde vil vi sikre, at forandring og tryghed går hånd i hånd. 

Vi går ind til det nye i fremtiden med det bedste fra fortiden. Fremtiden er ikke en fare, vi skal frygte, men en udfordring, vi skal udnytte. 

Den nye regering vil vise fordomsfri ledelse. Vi ønsker velfærd, der virker. Det afgørende er ikke, om den nødvendige hjælp og service kommer fra det offentlige eller fra private. Det afgørende er, at vi får noget ordentligt for skattekronerne. 

Vi er ikke bange for at ryste posen og se, om ikke noget kan gøres bedre og anderledes end i dag. 

Vi har ingen ideologiske blokeringer. Vi er ikke bundet af snævre interesser eller hensyn til bestemte grupper. 

Vi vil sætte mennesket før systemet. Den enkelte skal have større frihed til at forme sit liv. 

Vi vil gøre op med stive systemer, umyndiggørelse og ensretning. 

Vi tror på, at mennesker er bedst til selv at vælge. Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne. 

I de senere år er der ved knopskydning skudt et sandt vildnis af statslige råd og nævn og institutioner op over alt. Mange af dem har udviklet sig til statsautoriserede smagsdommere, som fastslår, hvad der er godt og rigtigt på forskellige områder. 

Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter. 

Regeringen vil fjerne overflødige råd og nævn og institutioner. Det bliver en meget omfattende sanering. Vi vil rydde op i dette mellemlag, som tapper ressourcer og fjerner opmærksomhed fra det væsentlige. 

Det vil helt sikkert udløse et ramaskrig fra de berørte. Men det mest nødvendige er at sikre penge til sygehusene, de ældre og andre kerneydelser. Så må mindre vigtige formål vige. 
Et moderne velfærdssamfund bygger på et rummeligt fællesskab. Et fællesskab, hvor der er plads til personlig udfoldelse. 

Jeg kan bruge et billede fra naturen. Hvis et træ står indeklemt i skygge og savner lys, bliver det sært forkrøblet og saftløst. Jo mere plads og lys, træet får, desto flottere og rankere står det, og desto mægtigere folder grene og blade sig ud. 

Hvis det enkelte menneske står indeklemt i skygge og savner frihed, udfordringer og ansvar, bliver det mismodigt, viljeløst og initiativfattigt. 

Jo mere frihed, udfordring og ansvar vi mennesker får, desto mere stoute og selvstændige bliver vi, og desto bedre kan vi udfolde og udnytte vore evner til gavn for hele fællesskabet. 
Lad os udvikle dette rummelige fællesskab, hvor det enkelte menneske får lov at blomstre. 

Nu vil regeringen skabe rammerne. Men rammerne skal fyldes ud af hver enkelt dansker. Det er ikke alt, vi kan klare med lovgivning. 

Velstand kommer ikke fra statens gavmildhed, men fra menneskers arbejdsomhed. 

Velfærd kommer ikke fra politikernes lyst til at fordele værdier, men fra borgernes evne til at frembringe værdier. 

Fremskridt er ikke noget, en regering kan trylle frem. Det er noget, vi mennesker selv kan skabe – hvis vi får frihed til det. 

Lad os skabe den fornyelse, som kan løfte det danske samfund frem mod nye mål. 

Godt nytår!

[[Kategori:Taler]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Statsministerens nytårstale 2004</title>
    <id>1466</id>
    <revision>
      <id>4279</id>
      <timestamp>2006-05-03T19:38:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>Header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Statsministerens nytårstale 2003]]
| næste=[[Statsministerens nytårstale 2005]]→
| titel=Statsminister Anders Fogh Rasmussens Nytårstale 2004
| afsnit=1. januar 2004
| forfatter=Anders Fogh Rasmussen
| noter=
}}

Godaften – og godt nytår!

For nogle måneder siden havde jeg lidt tid under afslappede
former sammen med én af mine kolleger fra Østeuropa. Han
fortalte en gribende historie om sin families skæbne under det
gamle kommunistiske diktatur.
Hans far var blevet afskediget fra sin stilling som
skoleleder, fordi han nægtede at blive medlem af
kommunistpartiet. Han selv blev nægtet optagelse på det ønskede
universitet, fordi studiepladserne var forbeholdt medlemmer af
kommunistpartiet og deres børn.
En hel families eksistens blev truet, fordi faderen var
politisk brændemærket af magthaverne.
Tænk sig, at vi kun skal 15 år tilbage, før det var den barske
hverdag for familierne i kommuniststaterne bag Jerntæppet.

Nu er kommunisterne væk. Nogle af dem, der før var
brændemærket, er nu politiske ledere af deres lande. Om fire
måneder bliver de nye demokratier medlemmer af EU. Nogle af dem
er allerede medlemmer af NATO - og senere på året kommer flere
til.
Vi åbner et nyt kapitel i Europas historie. Vi får et vældigt
vitamintilskud. De nye medlemslande syder og bobler af energi.
De tænker nyt. De tror på frihed. De tror på sig selv - og
derfor tror de på fremtiden. Det kan vi tage ved lære af - også
i Danmark. 

Op til årsskiftet har mange af os genopfrisket erindringen med
tv-klip fra året, der gik. En række billeder har brændt sig fast
i min hukommelse. Billederne af jublende irakere, der ser
Saddams Husseins statue blive væltet i Bagdad. Billederne af den
tilfangetagne Saddam i hænderne på amerikanerne. Og naturligvis
de forfærdende billeder af den død og lemlæstelse, som krig
fører med sig.
Danmark deltog i krigen mod Saddam. Det var en svær
beslutning. Den delte Folketinget. Og den delte befolkningen.
Alligevel valgte vi at tilslutte os koalitionen til befrielse af
Irak. 
Krig er altid den sidste udvej. Og alt andet var da også
forsøgt i årevis. Jeg vidste udmærket, at freden ikke ville
blive vundet på én dag eller få uger. Og vore allierede betaler
stadig en høj pris for at få Irak til at fungere. Men jeg er
sikker på, at befrielsen af det irakiske folk var og er alle
omkostningerne værd.
Det føler jeg, når jeg ser de rystende billeder af
massegravene i Irak. Når jeg ser de glade irakere, som er
lettede over diktaturets fald. Når jeg ser, at irakerne har
udsigt til at blive herrer over deres egen fremtid. Når vi kan
se frem til, at Saddam snart bliver stillet for en domstol, så
en af historiens mest grusomme diktatorer kan stå til ansvar for
sine gerninger. Og når jeg ser, at Saddams fald har inspireret
Libyens diktator, Gadaffi, til at gå i dialog med resten af
verden. 
Terrorregimets fald har tændt en uro, ja. Men det har også
tændt et håb. Et håb om frihed, fred og fremgang.
Nu skal vi se fremad og hjælpe irakerne med at bygge et nyt,
moderne, frit og fredeligt Irak. Vist er der mange negative
historier fra Irak. Men under den urolige overflade sker der
daglige fremskridt for almindelige irakere.
Danmark deltager aktivt i genopbygningen af Irak. Danske
soldater, politifolk og hjælpearbejdere udfører et dygtigt
arbejde under svære og farlige forhold. Jeg sender dem og deres
familier en varm tak.
Jeg vil også takke de mange danskere, som udfører et
fredsbevarende arbejde i Afghanistan, Kosovo og andre af verdens
brændpunkter. Og de danskere, der er i Iran for at hjælpe efter
det frygtelige jordskælv.

Verdensøkonomien stod stille i 2003. Den økonomiske afmatning
forplantede sig desværre også til Danmark.
Men her på årets første dag tør jeg godt forudsige, at
opsvinget kommer i 2004. 
Og fra i dag har vi sænket skatten på arbejde. Kig selv på
skattekortet.
Jeg er derfor ikke i tvivl om, at i det kommende år vil de
fleste opleve at få flere penge mellem hænderne. Det giver mere
aktivitet, flere jobs og mindre arbejdsløshed.
Heldigvis har vi klaret os bedre end så mange andre, fordi
danske virksomheder har en god konkurrenceevne. 
Arbejdsløsheden i Danmark er trods alt lavere end i de fleste
andre europæiske lande. Men det er en ringe trøst for de
familier, hvor en mor eller far har mistet arbejdet.
Jeg er ikke tilfreds, før alle, der kan arbejde, har fået et
arbejde.
Danmark er sluppet så nådigt igennem den internationale
nedtur, fordi vi har en bundsolid økonomi. Det skyldes den
linie, som er lagt af skiftende regeringer siden 1982. Den linie
skal vi holde fast i.

Danmark er økonomisk godt rustet til fremtiden. 
Vi har et solidt overskud på de offentlige finanser. Og vi
afvikler gælden.
Vi har et massivt overskud på betalingsbalancen.
Prisstigningerne er små, så både løn og pensioner får bedre
købekraft.
Renten er lav, så investeringer betaler sig.
Vi har en samlet konkurrenceevne, som er i top. Vi er faktisk
blandt de fire bedste i verden. 
Alt dette giver økonomisk tryghed. Både for landet og for den
enkelte.

Men vi skal hele tiden forny og udvikle samfundet. Vi står
foran store udfordringer, der langt fra er entydige.
På den ene side er den helt nære udfordring í mange familier
at få en fortravlet hverdag til at hænge sammen. Mange føler med
rette, at de har rasende travlt. Ikke mindst børnefamilierne,
der skal have børn og arbejds-, familie- og fritidsliv til at gå
op i en højere enhed.

Det stiller krav om, at vi indretter arbejdslivet mere
fleksibelt i fremtiden. Vi skal have perioder, hvor det er
muligt at arbejde lidt mindre og bruge kræfterne på familien og
børnene. Og andre perioder, hvor vi bare kan give den en
ordentlig skalle.
På den anden side får vi i de kommende årtier brug for alle
hænder og alle hoveder. Og her er der brug for en ekstra
indsats. Alt for mange står uden for uddannelse og arbejde.
Nøglen til fortsat vækst og velfærd er uddannelse. Og vel at
mærke uddannelse til alle.
Det er min ambition, at vi danskere skal være blandt de
allerbedst uddannede i verden. Og at Danmark i løbet af de næste
ti år udvikler sig til ét af verdens absolut førende
højteknologiske samfund.
Her ligger kilden til fremtidens vækst, velstand og velfærd.
Både for den enkelte og for landet.
Det kræver også et samfund, hvor alle deltager i at skabe
vores velstand. Sådan er det ikke dag – desværre.

Mange års fejlslagen udlændingepolitik har f.eks. skabt
indvandrerghettoer, hvor mændene er arbejdsløse, hvor kvinderne
er isolerede, og familierne kun taler hjemlandets sprog.
Børnene vokser op uden at lære ordentligt dansk. Nogle bliver
påvirkede af hærdede kriminelle. De kommer til at forveksle det
danske frisind med vægelsind. Den danske frihed med tomhed. Den
danske lighed med ligegyldighed. Og de ser på det danske samfund
med foragt.
Ghettodannelser fører til vold og kriminalitet og
konfrontation. Det kender vi fra udlandet. Og det hverken kan
eller vil vi acceptere i Danmark.
Vi må stoppe den ulykkelige ghettodannelse. Vi må insistere
på, at børnene lærer ordentligt dansk, inden de skal i skole. De
unge, utilpassede indvandrere skal væk fra lediggang,
gadehjørner og kriminalitet. De skal i arbejde. De skal have en
uddannelse. Og de bliver nødt til at forstå og respektere de
værdier, som det danske samfund bygger på.
Mit budskab til dem er: Lær af de indvandrere, der klarer sig
godt i det danske samfund. De har et job, så de kan forsørge sig
selv og deres familie. De skaber egne forretninger og
virksomheder. De markerer sig i sportens verden. De underviser
på vore universiteter. Ja, de sidder i kommunalbestyrelser og
folketing. Det nytter at gøre en indsats.

Mange ting skal være bedre i Danmark. Det gælder ikke mindst
den offentlige service. I løbet af de sidste to år har vi
forbedret forholdene i den offentlige sektor. Bl.a. med flere
penge til sygehusene og mulighed for, at folk selv kan vælge.
Og det virker. Ventelisterne er faldet betydeligt.
Næste skridt i fornyelsen af den offentlige sektor bliver at
forenkle den kommunale struktur.
Den har stort set været uændret siden 1970. Men mange ting har
ændret sig i de forløbne godt 30 år.
Jeg tror, at vi kan få bedre service fra det offentlige, hvis
vi indretter os mere enkelt og hensigtsmæssigt.
I den kommende tid vil der blive en masse debat om systemer og
strukturer. Hvad skal kommunerne lave? Skal vi have amter eller
regioner? Og hvor mange skal der være af dem?
Men glem nu ikke, at det handler om mennesket før systemet.
Det afgørende er ikke hvor mange rådhuse, vi har. Det
afgørende er, om vi får en ordentlig behandling på sygehusene,
en endnu bedre ældrepleje og endnu bedre skoler.

Danmark er et godt samfund. Vi har meget at byde på.
Vi skal værne om det, vi er stolte af. Og samtidig være åbne
over for nyt.
Vist kan vi blive irriterede i det daglige, når tog eller bus
eller metro er forsinket. Eller når vi skal sidde i bilkø på
vejen. Eller når vi synes, at skatten tager for meget. Det er
rigtigt, at tingene kunne være bedre.
Men sammenlignet med de fleste andre lande er det danske
samfund velorganiseret, og tingene fungerer.
Vi har afskaffet klassemodsætningerne, så vi danskere udgør et
forenet folk, et samfund, der bygger på frihed, frisind og
fællesskab.
Og vi klarer os godt internationalt.
For nylig placerede en amerikansk forsker endnu en gang
Danmark helt i top i verden, når det gælder fremskridt, social
udvikling og livsvilkår.
Danske forskere er på nogle områder blandt de førende i
verden.
Danske film – og sågar computerspil - høster international
anerkendelse.
Danske arkitekter har skabt værker, der er internationalt
kendte og berømmede.
Danske sportsfolk opnår flotte internationale placeringer.
Jo, vi har meget at være stolte over.
Men vi er ikke verdensmestre på alle felter. Og verden står
ikke stille. Vi skal hele tiden lære nyt. Vi skal være et åbent
og udadvendt samfund. Parate til at lære af omverdenen. 
Men også bevidste om, hvad vi selv kan, og hvad vi selv står
for.
Et Danmark med mod på fremtiden.

[[Kategori:Taler]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Statsministerens nytårstale 2003</title>
    <id>1467</id>
    <revision>
      <id>4280</id>
      <timestamp>2006-05-03T19:39:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>Header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Statsministerens nytårstale 2002]]
| næste=[[Statsministerens nytårstale 2004]]→
| titel=Statsminister Anders Fogh Rasmussens Nytårstale 2003
| afsnit=1. januar 2003
| forfatter=Anders Fogh Rasmussen
| noter=
}}

Godaften - og godt nytår! 

De fleste danske familier har netop fejret julen med juletræ, julegudstjeneste, familiebesøg og hjemlig hygge. Vi værner om traditionerne. Og vi betragter det som en selvfølge, at vi kan fejre en god dansk jul. 

For nogle måneder siden mødte jeg en bekendt fra Letland, som fortalte mig om julen i Letland, dengang sovjetkommunisterne endnu regerede. Den kristne jul var ikke velset af myndighederne. Familierne måtte nærmest snige sig til at fejre julen hemmeligt for nedrullede gardiner eller med skodder for vinduerne. 
Det er ikke mange år siden, det var sådan. 

Jeg tilhører en generation, som er vokset op med Den Kolde Krig. Vokset op med Sovjetunionen, Berlin-muren og Jerntæppet. Vi troede vel egentlig ikke, at det kunne blive anderledes. 
Men virkeligheden overgik fantasien. 
På topmødet i København besluttede vi endelig at genforene det Europa, som i så mange år havde været delt og splittet.
Det var en stor glæde for mig, at det danske formandskab for EU fik løst den historiske opgave med udvidelsen af EU.
Jeg vil også gerne takke dem, som har medvirket til at sikre en fredelig afvikling af EU-møderne i Danmark. Tak til politiet for en forbilledlig indsats. Og tak til de repræsentanter for demonstranterne, som var med til at sikre ro og orden.
Jeg er stolt over, at vi danskere kunne vise omverdenen, hvordan politiske synspunkter kan komme til udtryk på en fredelig måde. 

Danmark skal fortsætte med at deltage aktivt i udviklingen af det nye Europa. 
Vi skal være fuldt og helt med i EU. Det skader Danmarks interesser, at vi på afgørende områder er sat uden for indflydelse som følge af vore undtagelser fra EU-samarbejdet.
Derfor bør vi af med undtagelserne. Men det kan naturligvis kun ske efter folkeafstemning.
Jeg vil gerne i aften lægge mine overvejelser frem.

I et EU med 25 lande er der brug for en ny EU-traktat, som både sikrer effektivitet og respekt for den nationale identitet. Arbejdet med en sådan ny traktat er i gang. Vi skal fra dansk side påvirke dette arbejde aktivt.
Hvis der senere bliver truffet beslutning om en helt ny EU-traktat, vil det formentlig kræve en folkeafstemning i Danmark. En sådan folkeafstemning vil nok skulle finde sted i 2004 eller 2005.
Jeg finder det mest fair over for befolkningen, at vi kender indholdet af den nye traktat, før vi tager stilling til de danske undtagelser.
Hvis vi allerede nu holder en folkeafstemning om undtagelserne, vil mange føle, at de køber katten i sækken. For så beder vi vælgerne om at fjerne undtagelserne - uden at kende det samlede billede.
Derfor tror jeg, at den rigtige rækkefølge er at se den nye traktat først - og derefter tage stilling til, hvad vi vil med undtagelserne.
Efter den store opgave med EU-formandskabet er det igen tid at tage fat på en række hjemlige udfordringer.

Vore børn og unge skal lære noget mere. Vi er startet med folkeskolen. Der bliver nu sat bindende mål for, hvad eleverne skal have lært på forskellige klassetrin. Næste skridt bliver en gymnasiereform.
Det er trist at læse internationale undersøgelser, som viser, at danske børn og unge lærer for lidt på en række vigtige områder. Vi skal have højnet det faglige niveau. Det er betingelsen for at klare sig i fremtiden. 
Vi skal skabe et samfund, hvor også børn fra socialt belastede hjem får en ordentlig chance i tilværelsen. Vi skal være bedre til at bryde den såkaldt negative sociale arv. Den første betingelse er, at børnene lærer noget i skolen. Faglig slaphed rammer især de svageste elever.
Der skal være tryghed i hverdagen. Vi har forstærket indsatsen mod vold og voldtægt. Men der er mere at gøre, bl.a. mod rockerkriminaliteten.
Det har oprørt mig at se, hvordan rockerne driver unge mennesker til røverier, indbrud og kredit-svindel ved hjælp af trusler, rå vold og dummebøder.
Vi skal stoppe rockernes rædsels-regime. Også her vil regeringen sætte hårdt mod hårdt.

Vi skal have flere indvandrere i arbejde. Hvis indvandrerne var lige så meget i arbejde som danskerne, så skulle 50.000 flere indvandrere være i arbejde i stedet for at være på bistand.
Vi har strammet udlændingeloven. Og det virker. I løbet af 2002 er antallet af asylsøgere mere end halveret, og tendensen er den samme for ansøgninger om familiesammenføring.
Det faldende antal asylsøgere og familiesammenføringer giver luft til at gøre mere for at sikre arbejde og uddannelse til de indvandrere, som allerede er her.
Staten og kommunerne vil forstærke indsatsen for arbejde og uddannelse til indvandrere. Men arbejdsgivere, fagforeninger og hver enkelt på arbejdspladserne må også yde et bidrag. Alle skal have en fair chance - hvad enten det er Rashid eller Rasmussen.
Og så skal indvandrerne selv gøre en indsats. Bl.a. ved at sætte sig ind i de værdier, som det danske samfund bygger på.
Mange af disse værdier har vi taget som en selvfølge. Blandt andet fordi vi har udviklet dem over mange generationer.
Men i disse år bliver de udfordret.
Det har slået os med forfærdelse, at små piger bliver udsat for lemlæstelse ved omskæring. Det har fyldt os med afsky, at herboende imamer støtter dødsstraf ved stening. Og det er rystende, når en imam i fredagsbønnen udtrykker forståelse for selvmordsbombere.
Det er en religiøs middelaldertænkning, som vi må tage afstand fra og bekæmpe.

Vi har ytringsfrihed. Også frihed til at sige noget vås. Og der skal være frihed til forskellighed. Vi hverken skal eller vil blande os i, hvordan mennesker går klædt, hvad de spiser, eller hvad de tror på. Danskhed er andet og mere end frikadeller og brun sovs.
Men det danske samfund bygger på nogle grundværdier, som man må acceptere, hvis man vil bo her.
I Danmark holder vi politik og religion adskilt. I Danmark gælder en ubrydelig respekt for menneskeliv. I Danmark har kvinder som en selvfølge ligestilling med mænd.
Og vi vil ikke acceptere, at disse frihedsrettigheder bliver undertrykt ved henvisning til Koranen, Biblen eller andre hellige skrifter.
Vi har i alt for mange år været for tossegode. Vi har ikke turdet sige, at noget er bedre end andet. Men det bliver vi nødt til nu. 
Det skylder vi også de tusinder af indvandrere, som hver dag bidrager positivt til det danske samfund. De passer deres arbejde, deres skole og deres studier og indgår uden problemer i dagliglivet i Danmark.
De indvandrere, der flygtede fra mullahernes mørke, skal ikke opleve, at vi nu lader middelalderlige kræfter slå rod i det danske samfund.

Derfor har jeg to klare budskaber i aften: Vi skal tale de fundamentalistiske imamer midt imod og forhindre, at religiøs og politisk fanatisme får grobund i Danmark. Men vi skal også vise indvandrerne, at der er plads til dem i et moderne samfund, hvis de ønsker at deltage.
Og så skulle vi måske alle sammen sætte os et stort mål for det kommende år. Jeg kunne godt ønske, at det personlige ansvar kom til at spille en større rolle i hverdagen. At vi hver især overvejer, hvad vi selv kan gøre for at skabe et bedre samfund.
Politikere kan ikke løse alle problemer. 

Når børn er urolige i timerne og lærer for lidt, er det ikke kun lærernes ansvar. Vi har også som forældre et ansvar for, at børnene bliver støttet hjemmefra og er klar til at modtage undervisning.
Når børn og unge slutter sig sammen i bander og begår kriminalitet, er det ikke kun udtryk for, at der er for lidt politi på gaderne. Vi har også som forældre et ansvar for at holde øje med, hvad vore børn går og laver. 
Det er godt nok at sikre pasningsgaranti for vore børn - men det fritager os ikke for ansvaret for vore børns trivsel og opdragelse. Børn kræver tid og opmærksomhed. 
Staten kan ikke garantere lykke. Politikere kan skabe nogle rammer. Men det er op til hver enkelt at fylde rammen ud.

Det er så lidt, der skal til for at skabe noget mere glæde i hverdagen. Lidt opmærksomhed over for de nærmeste. Lidt opmuntring, påskønnelse og belønning til dem, der gør noget ekstra. Lidt mere hensynsfuldhed i trafikken. Et lille smil til kunden i butikken og den besøgende på det offentlige kontor.
Lad os gøre op med travlhedens tyranni, slukke mobiltelefonen en gang imellem, lade være at checke de sidste e-mails og tage os lidt mere tid til hinanden. 

Godt nytår!

[[Kategori:Taler]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Til Danmark</title>
    <id>1468</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4511</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:42:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Til Danmark]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Niels Ebbesøns Minde]]
| næste=[[Tilfredshed]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Til Danmark
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Til Danmark.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Hil dig, du Nordhavets
|-
|||Deiligste Datter,
|-
|||Stille, velsignede
|-
|||Fædreneland!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|5||Mild, med din Krands af
|-
|||Sexradet Kornax,
|-
|||Og med Idunas
|-
|||Æbler i Skjødet,
|-
|||Bader du Lokken
|-
|10||Yndig og smiler, paa
|-
|||Silkebolsterne
|-
|||Himmelblaae.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Ei har du Klipper,
|-
|||Som Gothard og Dovre,
|-
|15||Med tordnende Vandfald,
|-
|||Ei dandsende Floder,
|-
|||Som Donau og Rhinen;
|-
|||Dog er din Slette
|-
|||Ei nogen Ørk:
|-
|20||Saftgrønne Bøge
|-
|||Skygge i Skoven;
|-
|||Himmelens Hvælving,
|-
|||Med Sole og Stjerner,
|-
|||Skuer man heel.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Markerne bølge med
|-
|||Kongernes Grave:
|-
|||Dan Mykilati's,
|-
|||Gorm's og Dannebod's
|-
|||Hist ved Jellinge.
|-
|30||Underligt suser
|-
|||Om Bautastenen
|-
|||Oldtidens Sagn.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Stille bag Ploven,
|-
|||Mens Lærken synger,
|-
|35||Vandrer Graabonden;
|-
|||Finder med Studsen
|-
|||Askekrukker og
|-
|||Røden Guldhorn,
|-
|||Ældgamle Been,
|-
|40||Som nys i Mosen
|-
|||Paa Cimbriens Halvø,
|-
|||Rammet med Pæle,
|-
|||Gamle Gunild:
|-
|||Blodøxes Viv — —
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|45||Lystig ved Stranden,
|-
|||Paa Fiskerleiet,
|-
|||Solbrændte Søgut
|-
|||Bøder sit Net;
|-
|||Kirkebyer og
|-
|50||Bøndergaarde
|-
|||Venligt, med Haver
|-
|||Om hvide Mure,
|-
|||Ligge paa Marken;
|-
|||Rygteren driver,
|-
|55||Hvor Kæmper blødte,
|-
|||Hjorden til Vands.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Storken hvert Foraar
|-
|||Kommer fra Asiens
|-
|||Og Nilens Palmer,
|-
|60||Hvor Crocodillen
|-
|||Snøfter mod Solen;
|-
|||Hilser din Grønne
|-
|||Lærketørvs-Tue
|-
|||Med knæbrende Næb.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|65||Isefjords-Bølgen
|-
|||Og Kongedybet,
|-
|||Bugten ved Kjøge,
|-
|||Ved Kolbergerheide
|-
|||Sjunge en Drapa
|-
|70||Høit til din Ære,
|-
|||Herlige, ældgamle
|-
|||Fædreneland!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Mindes du dengang
|-
|||Arken paa Ararat
|-
|75||Atter var landet?
|-
|||Slægten af Japhet
|-
|||Drog som Nomader
|-
|||Op imod Norden,
|-
|||For at befolke
|-
|80||Den hellige Jord?
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Længe de søgte
|-
|||Efter en Hjemstavn:
|-
|||Yndige Danmark,
|-
|||Dig da de fandt!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|85||Vældigt omsuset af
|-
|||Polens Storme;
|-
|||Midt i et oprørt,
|-
|||Brusende Hav:
|-
|||Venlige Lunde
|-
|90||Loe dem imøde,
|-
|||Fisk'rige Fjorde,
|-
|||Bølgende Enggræs,
|-
|||Sprudlende Væld.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Taarer i Øiet
|-
|95||Steg' da de Vilde;
|-
|||Herren de takked'
|-
|||Og Danmark nævned'
|-
|||Det yndige Land.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Hytter sig reiste,
|-
|100||Og rigt udbredtes
|-
|||Slægten i Nord.
|-
|||Snart vandred' Cimbrer
|-
|||Ud med Teutoner,
|-
|||I Bjørnehuder,
|-
|105||Ned imod Syd.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Ikkun ved Krigslist,
|-
|||Cajus Marius,
|-
|||Du de haardføre
|-
|||Vildmænd betvang!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|110||Ved Aquæ-Sextiæ
|-
|||Romerne slog' dem;
|-
|||Kæmpernes Knokler
|-
|||Om deres Gaarde
|-
|||Brugtes som Hegn.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|115||Deilige Moder!
|-
|||Endnu du smiler;
|-
|||Skjøndt dine Kæmper
|-
|||Smuldne i Muld.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||See dine Søstre,
|-
|120||Svea og Nora,
|-
|||Hæve de stolte
|-
|||Pander mod Himlen,
|-
|||Krandsed' med Granløv!
|-
|||Hist paa sin Kuløe
|-
|125||Nordhavets Dronning,
|-
|||Gamle Britania,
|-
|||Hyllet i Damp af
|-
|||Dampmaskiner,
|-
|||Mægtigt sig kroer!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|130||Hisset Germania
|-
|||Grublende sidder,
|-
|||Med sine dunkle
|-
|||Sværmende Blik'!
|-
|||Alle de skue, med
|-
|135||Hovmodig Kulde,
|-
|||Haanende paa dig;
|-
|||Sydboen neppe
|-
|||Veed, at du findes;
|-
|||Dog med Kjærmindens
|-
|140||Kjærlige Øie,
|-
|||Med dine lyse
|-
|||Lokker af Mailøv,
|-
|||Med dine Sange
|-
|||Og hellige Minder,
|-
|145||Yndig du smiler paa
|-
|||Silkebolsterne
|-
|||Himmelblaae!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Fattig du est kun,
|-
|||Hellige Moder;
|-
|150||Dog jeg dig elsker;
|-
|||Dog jeg mig nævner,
|-
|||Midt i din Armod,
|-
|||Stolt som din Søn!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Ja! om jeg stod nu
|-
|155||Midt i Arabiens
|-
|||Paradiis-Dal,
|-
|||Ved Himalaja
|-
|||Eller ved Indus,
|-
|||Eller ved Tiber,
|-
|160||Vilde jeg græde
|-
|||Høit for din Skovvang,
|-
|||Vilde jeg strække
|-
|||Ud mod din Tue
|-
|||Barnlig min Favn!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|165||Skjænk mig en Hytte
|-
|||I dine Lunde,
|-
|||Hvor jeg med Harpen
|-
|||Høit kan dig prise,
|-
|||Tæt ved dit friske,
|-
|170||Stolte, dunkelblaae,
|-
|||Rullende Hav!
|-
|||Hellige Moder,
|-
|||I dine Arme
|-
|||Skjænk mig to Fodbred
|-
|175&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Jord til en Grav!
|}

[[Kategori:Fædrelandssange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tilfredshed</title>
    <id>1469</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4420</id>
      <timestamp>2006-06-09T16:01:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Tilfredshed]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Til Danmark]]
| næste=[[Ephemer-Glæden]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Tilfredshed
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Tilfredshed.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||O Tilfredshed! du, som stille Dyd
|-
|||Avlet har med Sorg og født i Smerte,
|-
|||Fattige, men ene sande Fryd,
|-
|||Du har Balsom for hvert saaret Hjerte!
|-
|5||Du kun fast i Livets Jordskjælv staaer,
|-
|||Og forklaret seer mod Lysets Lande;
|-
|||Mens Orkanen suser om din Pande,
|-
|||Du med saligt Smiil i Døden gaaer!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||O, hvad er mod din al Lykkens Gunst?
|-
|10||Kun et Lynildsglimt i Nattens Skygge! —
|-
|||Ei paa flygtig Sand af Sværmerdunst,
|-
|||Paa din Klippe, vil mit Huus jeg bygge.
|-
|||Det skal ingen Storme rive ned!
|-
|||Der skal ingen Mismod fæste Bolig!
|-
|15||Der skal Hallen hvælve sig saa rolig,
|-
|||Bygt af Tro og Haab og Kjærlighed!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Derfra vil jeg, til min sidste Stund,
|-
|||Over Livets store Landskab skue,
|-
|||Klart belyst fra Haabets Himmelgrund
|-
|20||Af den rene Sandheds Middags-Lue;
|-
|||Der jeg hylde vil alt Stort og Smukt,
|-
|||Kjærlig række hver en Broder Haanden,
|-
|||Byde ham til Gjæst paa Det, som Aanden
|-
|||Kan fremsætte af sin bedste Frugt!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Der jeg sidde vil som Olding fro,
|-
|||Rundt omspøgt af tusind' kjære Minder;
|-
|||Blomster skal de om min Tinding see,
|-
|||Som en Flok af Børn med Rosenkinder!
|-
|||Hælder da den store Aftenstund,
|-
|30||Og min Livets Sol jeg seer bortile:
|-
|||Tryg jeg lægger mig til Dødens Hvile;
|-
|||Thi jeg veed, dens Nat er kun et Blund.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Kom da, Modgang! kom da, Sorg og Savn!
|-
|||Kom da, alle Livets mørke Dage!
|-
|35||Aab'n mig, Fremtid, kun din kolde Favn,
|-
|||Ei skal jeg, skjøndt skrøbelig, forsage!
|-
|||Store, milde Fader! see, min Aand
|-
|||Bøier sig i Støv for dine Fødder!
|-
|||Ei din svage Søn du strængt bortstøder,
|-
|40&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Naar han strækker ud mod dig sin Haand!
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Anders Fogh Rasmussen</title>
    <id>1471</id>
    <revision>
      <id>5506</id>
      <timestamp>2006-10-27T19:14:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>83.95.146.67</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Anders Fogh Rasmussen
|Datoer= (1953 – )
|GemUnder=Rasmussen, Anders Fogh
|Wikipedia=Anders Fogh Rasmussen
|Wikiquote=Anders Fogh Rasmussen
|Wikicommons=Anders Fogh Rasmussen
|Biografi=
|TOC=
|Billede=Anders Fogh.jpg
}}

*[[Statsministerens nytårstale 2002]]
*[[Statsministerens nytårstale 2003]]
*[[Statsministerens nytårstale 2004]]
*[[Statsministerens nytårstale 2005]]
*[[Statsministerens nytårstale 2006]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>EU's forfatningstraktat</title>
    <id>1472</id>
    <revision>
      <id>3325</id>
      <timestamp>2006-01-04T10:31:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Kategori:Forfatninger]]</comment>
      <text xml:space="preserve">== Præambel ==

&lt;P&gt;HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ESTLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR IRLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CYPERN, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LETLAND, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LITAUEN, HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UNGARN, PRÆSIDENTEN FOR MALTA, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE, FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN POLEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SLOVENIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN SLOVAKISKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND, KONGERIGET SVERIGES REGERING, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;SOM HAR LADET SIG INSPIRERE af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv, der er grundlaget for udviklingen af de universelle værdier: det enkelte menneskes ukrænkelige og umistelige rettigheder samt frihed, demokrati, lighed og retsstaten.&lt;/P&gt; 
&lt;P&gt;SOM ER SIKRE PÅ, at Europa, der nu er genforenet efter smertelige erfaringer, ønsker at fortsætte ad denne civilisationens, fremskridtets og velstandens vej til gavn for alle sine indbyggere, herunder de svageste og de dårligst stillede, at det fortsat vil være et kontinent, der er åbent over for kultur, viden og sociale fremskridt, og at det ønsker at uddybe det offentlige livs demokratiske og åbne karakter og virke for fred, retfærdighed og solidaritet i verden,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;SOM ER OVERBEVISTE OM, at Europas folk, samtidig med at de bevarer stoltheden over deres identitet og nationale historie, er fast besluttede på at lægge tidligere tiders splittelse bag sig og i stadig tættere forening udforme deres fælles skæbne,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;SOM ER OVERBEVISTE OM, at et Europa &quot;forenet i mangfoldighed&quot; giver dem de bedste muligheder for med respekt for den enkeltes rettigheder og i bevidsthed om deres ansvar over for kommende generationer og over for verden at videreføre det store forehavende, der gør Europa til et privilegeret område for menneskenes forhåbninger,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;SOM ER FAST BESLUTTEDE PÅ at fortsætte det arbejde, der er udført inden for rammerne af traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og traktaten om Den Europæiske union og samtidig sikre fællesskabsrettens kontinuitet,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;SOM ER medlemmerne af Det Europæiske Konvent TAKNEMMELIGE FOR at have udformet udkastet til denne forfatning på vegne af Europas borgere og stater,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;HAR SOM BEFULDMÆGTIGEDE UDPEGET:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ESTLAND&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR IRLAND&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CYPERN&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LETLAND&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LITAUEN&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UNGARN&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR MALTA&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN POLEN&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SLOVENIEN&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR DEN SLOVAKISKE REPUBLIK&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;KONGERIGET SVERIGES REGERING&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser: &lt;/P&gt;

== Del 1 (Definition af Unionen og dens mål) ==

&lt;P align=center&gt;&lt;B&gt;DEL I&lt;/B&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT I - DEFINITION AF UNIONEN OG DENS MÅL&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-1&lt;/B&gt;&lt;I&gt;&lt;BR&gt;[Oprettelse af Unionen]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Ved denne forfatning, der er inspireret af de europæiske borgeres og staters vilje til at skabe en fælles fremtid, oprettes Den Europæiske Union, som medlemsstaterne tildeler kompetencer for at nå deres fælles mål. Unionen samordner de politikker, medlemsstaterne fører for at nå disse mål, og udøver på fællesskabsgrundlag de kompetencer, medlemsstaterne tildeler den.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen er åben for alle europæiske stater, der respekterer dens værdier og forpligter sig til at fremme dem i fællesskab.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-2&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionens værdier]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-3 &lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionens mål]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen giver borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser og et indre marked med fri og lige konkurrence.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen arbejder for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Den fremmer videnskabelige og teknologiske fremskridt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den bekæmper social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den fremmer økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Unionen forsvarer og fremmer i forbindelserne med den øvrige verden sine værdier og interesser. Den bidrager til fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder, samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, navnlig overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Unionen forfølger sine mål med passende midler inden for de beføjelser, der er tildelt den i forfatningen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-4&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Grundlæggende friheder og ikke-forskelsbehandling]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen sikrer, at der på dens område er fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser, varer og kapital samt etableringsfrihed i overensstemmelse med forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet er forbudt inden for forfatningens anvendelsesområde, dog med forbehold af dens særlige bestemmelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-5&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forholdet mellem Unionen og medlemsstaterne]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen respekterer medlemsstaternes lighed over for forfatningen samt deres nationale identitet, som den kommer til udtryk i deres grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer, herunder regionalt og lokalt selvstyre. Den respekterer deres centrale statslige funktioner, herunder sikring af statens territoriale integritet, opretholdelse af lov og orden samt beskyttelse af den nationale sikkerhed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I medfør af princippet om loyalt samarbejde respekterer Unionen og medlemsstaterne hinanden og bistår hinanden ved gennemførelsen af de opgaver, der følger af forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af forfatningen eller af retsakter vedtaget af EU-institutionerne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne bistår Unionen i gennemførelsen af dens opgaver og afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af Unionens mål i fare.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-6&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[EU-retten]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Forfatningen og den ret, der vedtages af Unionens institutioner under udøvelsen af de beføjelser, der er tildelt denne, har forrang frem for medlemsstaternes ret.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-7&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Retlig status]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen har status som juridisk person.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-8&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;[Unionens symboler]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionens flag indeholder en cirkel bestående af tolv gyldne stjerner på blå baggrund.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionens hymne er hentet fra &quot;Ode til Glæden&quot; i Ludwig van Beethovens niende symfoni.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionens motto er: &quot;Forenet i mangfoldighed&quot;.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionens mønt er euroen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Europa-dagen fejres den 9. maj overalt i Unionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;&lt;U&gt;&lt;/B&gt;&lt;/U&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT II - GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER OG UNIONSBORGERSKAB&lt;BR&gt;&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-9&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Grundlæggende rettigheder]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i chartret om grundlæggende rettigheder, som udgør del II.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen tiltræder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Tiltrædelse af denne konvention ændrer ikke Unionens beføjelser som fastsat i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. De grundlæggende rettigheder, som de er garanteret ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper i EU-retten.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-10&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionsborgerskab]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver, der er statsborger i en medlemsstat, har unionsborgerskab. Unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette.&lt;/P&gt;&lt;U&gt;&lt;/U&gt;
&lt;P&gt;2. Enhver unionsborger har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i forfatningen. Enhver unionsborger&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) har valgret og er valgbar ved valg til Europa-Parlamentet og ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor den pågældende har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) nyder i tredjelande, hvor den medlemsstat, som den pågældende er statsborger i, ikke er repræsenteret, beskyttelse hos enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) har ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand samt til Unionens institutioner og rådgivende organer på et af forfatningens sprog og få svar på samme sprog.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Disse rettigheder udøves med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i forfatningen og i foranstaltninger vedtaget med henblik på dens gennemførelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT III - UNIONENS BEFØJELSER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-11&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Grundlæggende principper]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Afgrænsningen af Unionens beføjelser er underlagt princippet om kompetencetildeling. Udøvelsen af Unionens beføjelser er underlagt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I medfør af princippet om kompetencetildeling handler Unionen inden for rammerne af de beføjelser, som medlemsstaterne har tildelt den i forfatningen, med henblik på at opfylde de mål, der er fastsat heri. Beføjelser, der ikke er tildelt Unionen i forfatningen, forbliver hos medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind under dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionens institutioner anvender nærhedsprincippet i overensstemmelse med protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. De nationale parlamenter sikrer, at dette princip overholdes i overensstemmelse med proceduren i denne protokol.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. I medfør af proportionalitetsprincippet går indholdet og formen af Unionens handling ikke videre end nødvendigt for at nå forfatningens mål.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionens institutioner anvender proportionalitetsprincippet i overensstemmelse med protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-12&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kompetencekategorier]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Når Unionen i forfatningen tildeles enekompetence på et bestemt område, er det kun Unionen, der kan lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter, og medlemsstaterne har kun beføjelse hertil efter bemyndigelse fra Unionen eller med henblik på at gennemføre EU-retsakter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Når Unionen i forfatningen på et bestemt område tildeles en kompetence, som den deler med medlemsstaterne, kan Unionen og medlemsstaterne lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter på dette område. Medlemsstaterne udøver deres kompetence, i det omfang Unionen ikke har udøvet sin eller er ophørt med at udøve den.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Medlemsstaterne samordner deres økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker efter de nærmere bestemmelser i del III, som Unionen har kompetence til at fastsætte.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Unionen har kompetence til at definere og gennemføre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. På visse områder og på de betingelser, der er fastlagt i forfatningen, har Unionen beføjelse til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes indsats, uden at denne beføjelse dog træder i stedet for medlemsstaternes beføjelser på disse områder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Juridisk bindende EU-retsakter vedtaget på grundlag af bestemmelserne i del III vedrørende disse områder kan ikke omfatte harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Omfanget af og de nærmere bestemmelser for Unionens udøvelse af beføjelser fastlægges i de specifikke bestemmelser for de enkelte områder i del III.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-13&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Områder med enekompetence]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen har enekompetence på følgende områder:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) toldunionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) fastlæggelse af de konkurrenceregler, der er nødvendige for det indre markeds funktion&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) den monetære politik for de medlemsstater, der har euroen som valuta&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) bevarelse af havets biologiske ressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) den fælles handelspolitik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen har ligeledes enekompetence til at indgå internationale aftaler, når indgåelsen har hjemmel i en lovgivningsmæssig EU-retsakt, eller når den er nødvendig for at give Unionen mulighed for at udøve sin kompetence på internt plan, eller for så vidt den kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-14&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Områder med delt kompetence]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen deler kompetence med medlemsstaterne, når forfatningen tildeler den en kompetence, der ikke vedrører de områder, der er nævnt i artikel I-13 og I-17.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Der er delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne på følgende hovedområder:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) det indre marked&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) social- og arbejdsmarkedspolitik for så vidt angår aspekterne i del III&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) økonomisk, social og territorial samhørighed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) landbrug og fiskeri, undtagen bevarelse af havets biologiske ressourcer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) miljø&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;f) forbrugerbeskyttelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;g) transport&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;h) transeuropæiske net&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;i) energi&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;j) området med frihed, sikkerhed og retfærdighed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;k) fælles sikkerhedsudfordringer på folkesundhedsområdet for så vidt angår aspekterne i del III.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. På områderne forskning, teknologisk udvikling og rummet har Unionen kompetence til at gennemføre tiltag, navnlig til at fastlægge og iværksætte programmer, dog således at udøvelsen af denne kompetence ikke kan føre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres kompetence.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. På områderne udviklingssamarbejde og humanitær bistand har Unionen kompetence til at gennemføre tiltag og føre en fælles politik, dog således at udøvelsen af denne kompetence ikke kan føre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres kompetence.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-15&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samordning af de økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstaterne samordner deres økonomiske politikker i Unionen. Med henblik herpå vedtager Ministerrådet foranstaltninger, navnlig overordnede retningslinjer for disse politikker.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Der gælder særlige bestemmelser for de medlemsstater, der har euroen som valuta.&lt;/P&gt;&lt;U&gt;&lt;/U&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen træffer foranstaltninger med henblik på at sikre samordning af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, navnlig ved at fastlægge retningslinjer for disse politikker.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen kan tage initiativer med henblik på at sikre samordning af medlemsstaternes social- og arbejdsmarkedspolitik.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-16&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionens kompetence inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle udenrigspolitiske områder samt alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, der kan føre til et fælles forsvar.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Medlemsstaterne støtter aktivt og uforbeholdent Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet og respekterer Unionens indsats på dette område. De afstår fra enhver handling, der strider mod Unionens interesser eller kan skade dens effektivitet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-17&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Områder med understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen har kompetence til at gennemføre understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag. De områder, hvor sådanne tiltag på europæisk plan kan gennemføres, er:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) industri&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) kultur&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) turisme&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) uddannelse, ungdom, sport og erhvervsuddannelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;f) civilbeskyttelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;g) administrativt samarbejde.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-18&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fleksibilitetsbestemmelse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Såfremt en handling fra Unionens side forekommer påkrævet inden for rammerne af de politikker, der er fastlagt i del III, for at nå et af målene i forfatningen, og forfatningen ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, vedtager Ministerrådet med enstemmighed på forslag af Europa-Kommissionen og med Europa-Parlamentets godkendelse passende foranstaltninger hertil.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Europa-Kommissionen gør inden for rammerne af proceduren for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet i artikel I-11, stk. 3, de nationale parlamenter opmærksom på forslag, der fremsættes på grundlag af nærværende artikel.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Foranstaltninger, der vedtages på grundlag af denne artikel, kan ikke omfatte harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser i tilfælde, hvor forfatningen udelukker en sådan harmonisering.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT IV - UNIONENS INSTITUTIONER OG ORGANER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL I - INSTITUTIONEL RAMME&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-19&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionens institutioner]&lt;/I&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen har en institutionel ramme, der tager sigte på:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– at fremme dens værdier&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– at forfølge dens mål&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– at tjene dens, dens borgeres og medlemsstaternes interesser &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– at sikre sammenhæng, effektivitet og kontinuitet i dens politikker og tiltag.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Denne institutionelle ramme består af:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– Europa-Parlamentet&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– Det Europæiske Råd&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– Ministerrådet (i det følgende benævnt &quot;Rådet&quot;)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt Kommissionen&quot;)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– Den Europæiske Unions Domstol.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tildelt den ved forfatningen, og i overensstemmelse med de procedurer og betingelser, der er fastsat i denne. Institutionerne samarbejder loyalt med hinanden.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-20&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Europa-Parlamentet]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Europa-Parlamentet udøver sammen med Rådet den lovgivende funktion og budgetfunktionen. Det udøver politiske kontrolfunktioner og rådgivende funktioner på de betingelser, der er fastsat i forfatningen. Det vælger Kommissionens formand.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Europa-Parlamentet består af repræsentanter for Unionens borgere. Antallet af medlemmer må ikke overstige 750. Borgerne repræsenteres degressivt proportionalt med en mindstetærskel på seks medlemmer for hver medlemsstat. Ingen medlemsstat tildeles mere end 96 pladser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det Europæiske Råd vedtager med enstemmighed på Europa-Parlamentets initiativ og med dettes godkendelse en europæisk afgørelse om sammensætningen af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med principperne i første afsnit.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Europa-Parlamentets medlemmer vælges ved direkte almindelige, frie og hemmelige valg for en mandatperiode på fem år.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Europa-Parlamentet vælger sin formand og sit præsidium blandt sine medlemmer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-21&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Det Europæiske Råd]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger dens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter. Det udøver ingen lovgivende funktioner.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Det Europæiske Råd består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer samt af sin formand og Kommissionens formand. Unionens udenrigsminister deltager i dets arbejde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Det Europæiske Råd træder sammen hver tredje måned efter indkaldelse fra sin formand. Når dagsordenen kræver det, kan hver af Det Europæiske Råds medlemmer beslutte at lade sig bistå af en minister og for Kommissionens formands vedkommende af et medlem af Kommissionen. Når situationen kræver det, indkalder formanden til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Det Europæiske Råd træffer afgørelse ved konsensus, medmindre andet er fastsat i forfatningen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-22&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Det Europæiske Råds formand]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske Råd vælger sin formand med kvalificeret flertal for en periode på to et halvt år med mulighed for genvalg en gang. Hvis formanden får forfald eller har begået en alvorlig forseelse, kan Det Europæiske Råd bringe hans eller hendes mandat til ophør efter samme procedure.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Det Europæiske Råds formand:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) leder Det Europæiske Råds arbejde og giver impulser hertil&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) sikrer forberedelsen og kontinuiteten af Det Europæiske Råds arbejde i samarbejde med formanden for Kommissionen og på grundlag af arbejdet i Rådet for Almindelige Anliggender&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) bestræber sig på at fremme sammenhold og konsensus i Det Europæiske Råd &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) forelægger Europa-Parlamentet en rapport efter hvert møde i Det Europæiske Råd.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det Europæiske Råds formand varetager i denne egenskab på sit niveau Unionens repræsentation udadtil på de områder, der hører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, uden at dette berører EU-udenrigsministerens beføjelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Det Europæiske Råds formand må ikke bestride et nationalt embede.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-23&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ministerrådet]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Rådet udøver sammen med Europa-Parlamentet den lovgivende funktion og budgetfunktionen. Det udøver politikformulerende og koordinerende funktioner på de betingelser, der er fastsat i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet består af en repræsentant for hver medlemsstat på ministerniveau, der er beføjet til at forpligte regeringen i den medlemsstat, han eller hun repræsenterer, og til at udøve stemmeretten.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, medmindre andet er fastsat i forfatningen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-24&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ministerrådets sammensætninger]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Rådet samles i forskellige sammensætninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet for Almindelige Anliggender sikrer sammenhæng i de forskellige rådssammensætningers arbejde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det forbereder Det Europæiske Råds møder og sørger for opfølgningen heraf sammen med formanden for Det Europæiske Råd og Kommissionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet for Udenrigsanliggender fastlægger Unionens optræden udadtil på grundlag af strategiske retningslinjer fastlagt af Det Europæiske Råd og sikrer sammenhæng i Unionens indsats.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Det Europæiske Råd vedtager med kvalificeret flertal en europæisk afgørelse, der fastlægger en liste over de øvrige rådssammensætninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. En komité af faste repræsentanter for medlemsstaternes regeringer har til opgave at forberede Rådets arbejde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Rådets samlinger er offentlige, når det forhandler og stemmer om udkast til lovgivningsmæssige retsakter. Med henblik herpå er alle samlinger i Rådet opdelt i to dele, der vedrører henholdsvis forhandlinger om Unionens lovgivningsmæssige retsakter og aktiviteter af ikke-lovgivningsmæssig karakter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Formandskabet for rådssammensætningerne bortset fra Rådet for Udenrigsanliggender varetages af medlemsstaternes repræsentanter i Rådet på grundlag af en ordning med ligelig rotation på betingelser fastsat ved en europæisk afgørelse truffet af Det Europæiske Råd. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med kvalificeret flertal.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-25&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Definition af kvalificeret flertal i Det Europæiske Råd og Rådet]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Kvalificeret flertal defineres som mindst 55% af Rådets medlemmer, der omfatter mindst femten af disse og repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65% af Unionens befolkning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et blokerende mindretal skal omfatte mindst fire rådsmedlemmer; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Hvis Rådet ikke træffer afgørelse på forslag af Kommissionen eller EU-udenrigsministeren, defineres kvalificeret flertal uanset stk. 1 som mindst 72% af Rådets medlemmer, der repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65% af Unionens befolkning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse på Det Europæiske Råd, når det træffer afgørelse med kvalificeret flertal.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Det Europæiske Råds formand og Kommissionens formand deltager ikke i afstemninger i Det Europæiske Råd.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-26&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Europa-Kommissionen]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Kommissionen fremmer Unionens almene interesser og tager passende initiativer med henblik herpå. Den drager omsorg for gennemførelsen af forfatningen og af de foranstaltninger, der vedtages af institutionerne på grundlag heraf. Den fører tilsyn med gennemførelsen af EU-retten under Den Europæiske Unions Domstols kontrol. Den gennemfører budgettet og forvalter programmerne. Den udøver koordinerings-, gennemførelses- og forvaltningsfunktioner på de betingelser, der er fastsat i forfatningen. Bortset fra den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og de øvrige tilfælde, der er nævnt i forfatningen, varetager den Unionens repræsentation udadtil. Den er initiativtager til Unionens årlige og flerårige programmering med henblik på indgåelse af interinstitutionelle aftaler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Lovgivningsmæssige EU-retsakter kan kun vedtages på forslag af Kommissionen, medmindre andet er fastsat i forfatningen. Andre retsakter vedtages på forslag af Kommissionen, når dette er fastsat i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Kommissionens tjenesteperiode er fem år.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Kommissionens medlemmer vælges under hensyn til deres almindelige duelighed og europæiske engagement blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Den første Kommission, der udnævnes i henhold til forfatningen, skal bestå af en statsborger fra hver medlemsstat, herunder formanden for Kommissionen og EU-udenrigsministeren, der skal være en af dens næstformænd.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Efter udløbet af tjenesteperioden for den første Kommission, jf. stk. 5, skal Kommissionen bestå af et antal medlemmer, herunder formanden for Kommissionen og EU-udenrigsministeren, der svarer til to tredjedele af antallet af medlemsstater, medmindre Det Europæiske Råd med enstemmighed beslutter at ændre dette antal.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionens medlemmer vælges blandt medlemsstaternes statsborgere på grundlag af en ordning med ligelig rotation mellem medlemsstaterne. Denne ordning fastsættes ved en europæisk afgørelse, der vedtages med enstemmighed af Det Europæiske Råd på grundlag af følgende principper:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) Medlemsstaterne behandles fuldstændig ligeligt for så vidt angår fastlæggelsen af rækkefølgen og varigheden af deres statsborgeres medlemskab af Kommissionen; følgelig kan differencen mellem det samlede antal tjenesteperioder varetaget af statsborgere fra to givne medlemsstater aldrig overstige én.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) Hver af de på hinanden følgende Kommissioner sammensættes således, at den demografiske og geografiske spredning i samtlige medlemsstater afspejles på tilfredsstillende måde, jf. dog litra a).&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Kommissionen udfører sine opgaver i fuldkommen uafhængighed. Kommissionens medlemmer må hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering, nogen institution, noget andet organ eller nogen anden organisation, jf. dog artikel I-28, stk. 2. De afholder sig fra enhver handling, der er uforenelig med deres hverv eller udførelsen af deres opgaver.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;8. Kommissionen er samlet ansvarlig over for Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet kan vedtage et mistillidsvotum til Kommissionen efter artikel III-340. Hvis der vedtages et sådant mistillidsvotum, skal medlemmerne af Kommissionen samlet nedlægge deres hverv, og EU-udenrigsministeren skal nedlægge sit hverv i Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-27&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Europa-Kommissionens formand]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal Europa-Parlamentet en kandidat til posten som formand for Kommissionen. Denne kandidat vælges af Europa-Parlamentet med et flertal af dets medlemmer. Hvis denne kandidat ikke opnår et sådant flertal, foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal inden en måned en ny kandidat, der vælges af Europa-Parlamentet efter samme procedure.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet vedtager efter fælles overenskomst med den valgte formand listen over de øvrige personer, som det foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen. De udvælges på grundlag af medlemsstaternes forslag i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel I-26, stk. 4, og artikel I-26, stk. 6, andet afsnit.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Formanden, EU-udenrigsministeren og de øvrige medlemmer af Kommissionen skal godkendes samlet ved en afstemning i Europa-Parlamentet. På grundlag af denne godkendelse udnævnes Kommissionen af Det Europæiske Råd, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Formanden for Kommissionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) fastlægger retningslinjerne for Kommissionens udøvelse af sine hverv&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) træffer afgørelse om Kommissionens interne organisation for at sikre, at den optræder sammenhængende, effektivt og som et kollegium&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) udnævner næstformænd, bortset fra EU-udenrigsministeren, blandt Kommissionens medlemmer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemmer af Kommissionen træder tilbage, hvis formanden anmoder herom. EU-udenrigsministeren træder i overensstemmelse med proceduren i artikel I-28, stk. 1, tilbage, hvis formanden anmoder herom.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-28&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionens udenrigsminister]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske Råd udnævner EU-udenrigsministeren med kvalificeret flertal og med samtykke fra Kommissionens formand. Det Europæiske Råd kan bringe hans eller hendes tjenesteperiode til ophør efter samme procedure.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. EU-udenrigsministeren varetager Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han eller hun bidrager med sine forslag til udformningen af denne politik og gennemfører den som Rådets bemyndigede. Det samme gælder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. EU-udenrigsministeren er formand for Rådet for Udenrigsanliggender.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. EU-udenrigsministeren er en af Kommissionens næstformænd. EU-udenrigsministeren påser, at der er sammenhæng i Unionens optræden udadtil. Han eller hun varetager i Kommissionen de ansvarsområder, Kommissionen har med hensyn til eksterne forbindelser, samt koordineringen af de andre aspekter af Unionens optræden udadtil. I forbindelse med varetagelsen af disse ansvarsområder i Kommissionen og kun med hensyn til disse er EU-udenrigsministeren underlagt de procedurer, der gælder for Kommissionen, for så vidt dette er i overensstemmelse med stk. 2 og 3.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-29&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den Europæiske Unions Domstol]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den Europæiske Unions Domstol omfatter Domstolen, Retten og et antal specialretter. Den sikrer overholdelse af lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne tilvejebringer den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Domstolen består af en dommer fra hver medlemsstat. Den bistås af generaladvokater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Retten består af mindst en dommer fra hver medlemsstat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Til dommere og generaladvokater ved Domstolen og dommere ved Retten vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som opfylder betingelserne i artikel III-355 og III-356. De udnævnes af medlemsstaternes regeringer ved fælles overenskomst for et tidsrum af seks år. Afgående dommere og generaladvokater kan genudnævnes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Den Europæiske Unions Domstol træffer afgørelse i henhold til del III:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) i sager anlagt af en medlemsstat, en institution eller fysiske eller juridiske personer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) i præjudicielle spørgsmål efter anmodning fra de nationale domstole om fortolkning af EU-retten eller om gyldigheden af retsakter vedtaget af institutionerne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) i de øvrige tilfælde, der er nævnt i forfatningen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL II - UNIONENS ANDRE INSTITUTIONER OG DENS RÅDGIVENDE ORGANER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-30&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den Europæiske Centralbank]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske System af Centralbanker udgøres af Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker. Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta – som tilsammen udgør eurosystemet – fører Unionens monetære politik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Det Europæiske System af Centralbanker styres af Den Europæiske Centralbanks besluttende organer. Hovedmålet for Det Europæiske System af Centralbanker er at fastholde prisstabilitet. Uden at dette mål herved berøres, støtter systemet de generelle økonomiske politikker i Unionen for at bidrage til gennemførelsen af Unionens mål. Systemet udøver andre centralbankfunktioner i overensstemmelse med del III samt statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Den Europæiske Centralbank er en institution. Den har status som juridisk person. Den har eneret til at bemyndige udstedelse af euro. Den er uafhængig i udøvelsen af sine beføjelser og i forvaltningen af sine finanser. Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemsstaternes regeringer respekterer denne uafhængighed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Den Europæiske Centralbank vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for udøvelsen af dens funktioner, i henhold til artikel III-185 til III-191 og artikel III-196 og på de betingelser, der er fastsat i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. I henhold til nævnte artikler bevarer de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og deres centralbanker deres beføjelser på det monetære område.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Den Europæiske Centralbank skal på sine beføjelsesområder høres om ethvert udkast til EU-retsakt og om ethvert udkast til national retsforskrift og kan afgive udtalelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Den Europæiske Centralbanks besluttende organer, deres sammensætning og de nærmere bestemmelser om deres funktion er fastsat i artikel III-382 og III-383 og i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;&lt;B&gt; 
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-31&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Revisionsretten]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Revisionsretten er en institution. Den varetager revisionen af Unionens regnskaber.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Den reviderer regnskaberne for alle Unionens indtægter og udgifter og sikrer sig, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Den består af en statsborger fra hver medlemsstat. Medlemmerne udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Unionens almene interesse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-32&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionens rådgivende organer]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bistås af et Regionsudvalg og et Økonomisk og Socialt Udvalg med rådgivende funktioner.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Regionsudvalget består af repræsentanter for regionale og lokale myndigheder, der enten skal være valgt til en regional eller lokal myndighed eller være politisk ansvarlige over for en valgt forsamling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Det Økonomiske og Sociale Udvalg består af repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og for organisationer for andre aktører, der er repræsentative for civilsamfundet, navnlig på det socioøkonomiske, borgerretlige, faglige og kulturelle område.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Regionsudvalgets og Det Økonomiske og Sociale Udvalgs medlemmer er ikke bundet af nogen instruktion. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Unionens almene interesse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Reglerne for disse udvalgs sammensætning og udpegelsen af deres medlemmer samt deres opgaver og deres funktion er fastsat i artikel III-386 til III-392.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Reglerne i stk. 2 og 3 om karakteren af udvalgenes sammensætning revideres med jævne mellemrum af Rådet for at tage hensyn til den økonomiske, sociale og demografiske udvikling i Unionen. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske afgørelser herom.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT V - UDØVELSE AF UNIONENS BEFØJELSER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL I - FÆLLES BESTEMMELSER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-33&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionens retsakter]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. For at udøve Unionens beføjelser anvender institutionerne i overensstemmelse med del III følgende juridiske instrumenter: europæiske love, europæiske rammelove, europæiske forordninger, europæiske afgørelser, henstillinger og udtalelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;En europæisk lov er en almengyldig lovgivningsmæssig retsakt. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;En europæisk rammelov er en lovgivningsmæssig retsakt, der er bindende for enhver medlemsstat, som den er rettet til, med hensyn til det tilsigtede mål, men overlader det til de nationale myndigheder at vælge form og midler for gennemførelsen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;En europæisk forordning er en almengyldig ikke-lovgivningsmæssig retsakt til gennemførelse af lovgivningsmæssige retsakter og visse bestemmelser i forfatningen. Den kan være bindende i alle enkeltheder og gælde umiddelbart i hver medlemsstat, eller den kan være bindende for enhver medlemsstat, som den er rettet til, med hensyn til det tilsigtede mål, men overlade det til de nationale myndigheder at vælge form og midler for gennemførelsen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;En europæisk afgørelse er en ikke-lovgivningsmæssig retsakt, der er bindende i alle enkeltheder. Når den angiver, hvem den er rettet til, er den kun bindende for disse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Henstillinger og udtalelser har ikke bindende virkning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Når Europa-Parlamentet og Rådet får forelagt et udkast til lovgivningsmæssig retsakt, kan de ikke vedtage retsakter, der ikke er omhandlet i den lovgivningsprocedure, der gælder på det pågældende område.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-34&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Lovgivningsmæssige retsakter]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Europæiske love og rammelove vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab på forslag af Kommissionen efter den almindelige lovgivningsprocedure i artikel III-396. Hvis de to institutioner ikke når til enighed, er retsakten ikke vedtaget.&lt;/P&gt; 
&lt;P&gt;2. I de specifikke tilfælde, der er fastsat i forfatningen, vedtages europæiske love og rammelove af Europa-Parlamentet med deltagelse af Rådet eller af Rådet med deltagelse af Europa-Parlamentet efter særlige lovgivningsprocedurer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. I de specifikke tilfælde, der er fastsat i forfatningen, kan europæiske love og rammelove vedtages på initiativ af en gruppe medlemsstater eller af Europa-Parlamentet efter henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller efter anmodning fra Domstolen eller Den Europæiske Investeringsbank.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-35&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ikke-lovgivningsmæssige retsakter]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske Råd vedtager europæiske afgørelser i de tilfælde, der er fastsat i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet og Kommissionen vedtager navnlig i de tilfælde, der er fastsat i artikel I-36 og I-37, europæiske forordninger eller afgørelser, og det samme gælder Den Europæiske Centralbank i de specifikke tilfælde, der er fastsat i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet vedtager henstillinger. Det træffer afgørelse på forslag af Kommissionen i alle de tilfælde, hvor det i henhold til forfatningen skal vedtage retsakter på forslag af Kommissionen. Det træffer afgørelse med enstemmighed på de områder, hvor der kræves enstemmighed ved vedtagelse af en EU-retsakt. Kommissionen samt Den Europæiske Centralbank i de specifikke tilfælde, der er fastsat i forfatningen, vedtager henstillinger.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-36&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Delegerede europæiske forordninger]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Kommissionen kan i europæiske love og rammelove få delegeret beføjelse til at vedtage delegerede europæiske forordninger, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige elementer i europæiske love eller rammelove.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De europæiske love og rammelove afgrænser udtrykkeligt delegationens formål, indhold, omfang og varighed. De væsentlige elementer på et område er forbeholdt de europæiske love eller rammelove og kan derfor ikke være omfattet af delegation. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De europæiske love og rammelove fastlægger udtrykkeligt de betingelser, der gælder for delegationen, og som kan være følgende:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) Europa-Parlamentet eller Rådet kan beslutte at tilbagekalde delegationen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) Den delegerede europæiske forordning kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for den frist, der er fastsat i den europæiske lov eller rammelov.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I de tilfælde, der er nævnt i litra a) og b), træffer Europa-Parlamentet afgørelse med et flertal af medlemmernes stemmer, og Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-37&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Gennemførelsesretsakter]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstaterne træffer alle de nationale foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre Unionens juridisk bindende retsakter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Når ensartede betingelser for gennemførelse af Unionens juridisk bindende retsakter er nødvendige, tildeler disse retsakter Kommissionen eller – i specifikke behørigt begrundede tilfælde samt i de tilfælde, der er fastsat i artikel I-40 – Rådet gennemførelsesbeføjelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Med henblik på stk. 2 fastsættes de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, forud ved europæisk lov.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Unionens gennemførelsesretsakter har form af europæiske gennemførelsesforordninger eller europæiske gennemførelsesafgørelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-38&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fælles principper for Unionens retsakter]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Når det ikke er fastsat i forfatningen, hvilken type retsakt der skal vedtages, tager institutionerne i hvert enkelt tilfælde stilling hertil under overholdelse af gældende procedurer og proportionalitetsprincippet som nævnt i artikel I-11.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Retsakter skal begrundes og henvise til de forslag, initiativer, henstillinger, anmodninger og udtalelser, der kræves i henhold til forfatningen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-39&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Offentliggørelse og ikrafttrædelse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Europæiske love og rammelove, der vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, undertegnes af både formanden for Europa-Parlamentet og formanden for Rådet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I de andre tilfælde undertegnes de af formanden for den institution, der har vedtaget dem.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Europæiske love og rammelove offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på det tidspunkt, der er fastsat i retsakterne, eller, hvis et sådant ikke er angivet, på tyvendedagen efter offentliggørelsen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Europæiske forordninger og europæiske afgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til, undertegnes af formanden for den institution, der har vedtaget dem. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Europæiske forordninger og europæiske afgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på det tidspunkt, der er fastsat i retsakterne, eller, hvis et sådant ikke er angivet, på tyvendedagen efter offentliggørelsen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Andre europæiske afgørelser end dem, der er nævnt i stk. 2, meddeles dem, de er rettet til, og får virkning ved denne meddelelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL II - SÆRLIGE BESTEMMELSER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-40&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Særlige bestemmelser vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den Europæiske Union fører en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der bygger på udvikling af gensidig politisk solidaritet mellem medlemsstaterne, fastlæggelse af spørgsmål af almen interesse og opnåelse af en stadig stigende konvergens i medlemsstaternes optræden.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Det Europæiske Råd definerer Unionens strategiske interesser og fastlægger målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Rådet udformer denne politik inden for rammerne af strategiske retningslinjer fastlagt af Det Europæiske Råd og i overensstemmelse med del III.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Det Europæiske Råd og Rådet vedtager de nødvendige europæiske afgørelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik gennemføres af EU-udenrigsministeren og medlemsstaterne under anvendelse af nationale midler og Unionens midler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Medlemsstaterne rådfører sig med hinanden i Det Europæiske Råd og i Rådet om alle udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som er af almen interesse, med henblik på at fastlægge en fælles tilgang. Den enkelte medlemsstat konsulterer før den træffer foranstaltninger på den internationale scene eller indgår forpligtelser, der kan berøre Unionens interesser, de øvrige medlemsstater i Det Europæiske Råd eller i Rådet. Medlemsstaterne sikrer gennem en konvergent optræden, at Unionen kan gøre sine interesser og værdier gældende på den internationale scene. Medlemsstaterne er indbyrdes solidariske.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. I forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik vedtager Det Europæiske Råd og Rådet europæiske afgørelser med enstemmighed, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i del III. De tager stilling på initiativ af en medlemsstat, på forslag af EU-udenrigsministeren eller på forslag af EU-udenrigsministeren med støtte fra Kommissionen. Der kan ikke vedtages europæiske love eller rammelove.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Det Europæiske Råd kan med enstemmighed vedtage en europæisk afgørelse om, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal i andre tilfælde end dem, der er omhandlet i del III.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;8. Europa-Parlamentet høres regelmæssigt om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det holdes underrettet om udviklingen heri.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-41&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Særlige bestemmelser vedrørende den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik udgør en integrerende del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den sikrer Unionen en operationel kapacitet, der gør brug af civile og militære midler. Unionen kan anvende disse i forbindelse med opgaver uden for Unionens område med henblik på fredsbevarelse, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt. Udførelsen af disse hverv bygger på kapaciteter tilvejebragt af medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom. Det henstiller i så fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionens politik i henhold til denne artikel berører ikke den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik; den skal overholde de forpligtelser, der følger af den nordatlantiske traktat for visse medlemsstater, der betragter deres fælles forsvar som omfattet af Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), og skal være forenelig med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der er fastlagt inden for denne ramme.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Medlemsstaterne stiller civil og militær kapacitet til rådighed for Unionen til gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik med henblik på at bidrage til opfyldelsen af de mål, Rådet har opstillet. De medlemsstater, der opretter multinationale styrker i fællesskab, kan ligeledes stille disse styrker til rådighed for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet. Der oprettes et europæisk agentur for udvikling af forsvarskapaciteter, forskning, anskaffelse og forsvarsmateriel (Det Europæiske Forsvarsagentur), der skal klarlægge de operationelle behov, fremme foranstaltninger til opfyldelse heraf, bidrage til at påpege og eventuelt iværksætte alle hensigtsmæssige foranstaltninger til styrkelse af forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis, deltage i udformningen af en europæisk kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik samt bistå Rådet med at evaluere forbedringen af den militære kapacitet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Europæiske afgørelser om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder afgørelser om iværksættelse af en opgave som omhandlet i denne artikel, vedtages af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af EU-udenrigsministeren eller på initiativ af en medlemsstat. EU-udenrigsministeren kan, eventuelt sammen med Kommissionen, stille forslag om anvendelse af både nationale midler og EU-instrumenter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Rådet kan overdrage gennemførelsen af en opgave på EU-plan til en gruppe af medlemsstater for at bevare Unionens værdier og tjene dens interesser. Gennemførelsen af en sådan opgave er omfattet af artikel III-310.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. De medlemsstater, der opfylder højere kriterier for militær kapacitet, og som har indgået mere bindende forpligtelser på dette område med henblik på mere krævende opgaver, etablerer et permanent struktureret samarbejde inden for rammerne af Unionen. Dette samarbejde er omfattet af artikel III-312. Det berører ikke bestemmelserne i artikel III-309.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Hvis en medlemsstat udsættes for et væbnet angreb på sit område, skal de øvrige medlemsstater i overensstemmelse med artikel 51 i De Forenede Nationers pagt yde den pågældende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen. Dette berører ikke den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Forpligtelserne og samarbejdet på dette område skal være i overensstemmelse med de forpligtelser, der er indgået inden for NATO, som for de stater, der er medlemmer heraf, fortsat er grundlaget for deres kollektive forsvar og organet for dets iværksættelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;8. Europa-Parlamentet høres regelmæssigt om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg i forbindelse med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Det holdes underrettet om udviklingen heri.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-42&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Særlige bestemmelser vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen udgør et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) ved at vedtage europæiske love og rammelove, der om nødvendigt tager sigte på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på de områder, der er nævnt i del III&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) ved at fremme den gensidige tillid mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, især på grundlag af gensidig anerkendelse af retslige og udenretslige afgørelser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) gennem operationelt samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder politi, toldmyndigheder og andre særlige myndigheder inden for forebyggelse og afsløring af strafbare handlinger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De nationale parlamenter kan i forbindelse med området med frihed, sikkerhed og retfærdighed deltage i evalueringsmekanismerne i artikel III-260. De inddrages i den politiske kontrol med Europols aktiviteter og evalueringen af Eurojusts aktiviteter i overensstemmelse med artikel III-276 og III-273.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Medlemsstaterne har initiativret på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager i overensstemmelse med artikel III-264.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-43&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Solidaritetsbestemmelse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen og dens medlemsstater handler i fællesskab på et solidarisk grundlag, hvis en medlemsstat udsættes for et terrorangreb eller er offer for en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe. Unionen tager alle de instrumenter i brug, der står til dens rådighed, herunder de militære midler, medlemsstaterne stiller til dens rådighed, med henblik på:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) – at forebygge terrortruslen på medlemsstaternes område&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– at beskytte de demokratiske institutioner og civilbefolkningen mod et eventuelt terrorangreb&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– at yde bistand til en medlemsstat på dennes område efter anmodning fra dens politiske myndigheder i tilfælde af et terrorangreb&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at yde bistand til en medlemsstat på dennes område efter anmodning fra dens politiske myndigheder i tilfælde af en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel er fastsat i artikel III-329.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL III - FORSTÆRKET SAMARBEJDE&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-44&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forstærket samarbejde]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstater, der ønsker at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kompetencer, kan anvende Unionens institutioner og udøve disse kompetencer ved anvendelse af de relevante bestemmelser i forfatningen med de begrænsninger og efter de procedurer, der er fastsat i denne artikel og i artikel III-416 til III-423.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et forstærket samarbejde tager sigte på at fremme Unionens mål, beskytte dens interesser og styrke integrationsprocessen. Det er til enhver tid åbent for alle medlemsstater i overensstemmelse med artikel III-418.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Den europæiske afgørelse om bemyndigelse til et forstærket samarbejde vedtages af Rådet som en sidste udvej, når det fastslår, at de hermed tilstræbte mål ikke kan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed, og på den betingelse, at mindst en tredjedel af medlemsstaterne deltager deri. Rådet træffer afgørelse efter proceduren i artikel III-419.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Alle Rådets medlemmer kan deltage i dets forhandlinger, men kun medlemmer af Rådet, som repræsenterer medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde, deltager i afstemningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ved enstemmighed tæller kun de deltagende medlemsstaters repræsentanters stemmer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kvalificeret flertal defineres som mindst 55% af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65% af befolkningen i disse stater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis Rådet ikke træffer afgørelse på forslag af Kommissionen eller EU-udenrigsministeren, defineres det nødvendige kvalificerede flertal uanset tredje og fjerde afsnit som mindst 72% af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65% af befolkningen i disse stater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde, er kun bindende for de deltagende medlemsstater. De betragtes ikke som gældende ret, der skal accepteres af stater, der søger om optagelse i Unionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT VI - UNIONENS DEMOKRATISKE LIV&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-45&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Princippet om demokratisk lighed]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen respekterer i alle sine aktiviteter princippet om lighed mellem dens borgere, der nyder lige stor opmærksomhed fra EU-institutionernes, -organernes, -kontorernes og agenturernes side.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-46&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Princippet om repræsentativt demokrati]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionens funktionsmåde bygger på det repræsentative demokrati.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Borgerne repræsenteres direkte på EU-plan i Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne repræsenteres i Det Europæiske Råd af deres stats- eller regeringschef og i Rådet af deres regeringer, der selv er demokratisk ansvarlige enten over for deres nationale parlamenter eller over for deres borgere.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv. Beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Politiske partier på europæisk plan bidrager til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-47&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Princippet om deltagelsesdemokrati]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Institutionerne giver på passende måder borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Institutionerne fører en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med de repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Kommissionen foretager brede høringer af de berørte parter for at sikre sammenhæng og gennemsigtighed i Unionens handlinger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Et antal unionsborgere på mindst en million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Kommissionen til inden for rammerne af sine beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af forfatningen. Bestemmelserne om procedurer og betingelser for fremsættelse af et sådant borgerinitiativ, herunder det minimumsantal medlemsstater, som borgerne skal komme fra, fastlægges ved europæisk lov.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-48&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Arbejdsmarkedets parter og den uafhængige sociale dialog]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen anerkender og fremmer arbejdsmarkedsparternes rolle på EU-plan under hensyntagen til de nationale systemers forskelligartede karakter. Den letter dialogen mellem dem og respekterer deres uafhængighed. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Sociale trepartstopmøder om vækst og beskæftigelse bidrager til den sociale dialog.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-49&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den Europæiske Ombudsmand]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;En europæisk ombudsmand valgt af Europa-Parlamentet modtager klager over tilfælde af dårlig forvaltning i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer på de betingelser, der er fastsat i forfatningen. Den Europæiske Ombudsmand undersøger klagerne og aflægger beretning herom. Den Europæiske Ombudsmand udfører sit hverv i fuldstændig uafhængighed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-50&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Åbenhed i arbejdet i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. For at fremme gode styreformer og sikre civilsamfundets deltagelse arbejder Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer så åbent som muligt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Europa-Parlamentets møder er offentlige, og det gælder også Rådets samlinger, når det forhandler og stemmer om udkast til lovgivningsmæssige retsakter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, har på de betingelser, der er fastsat i del III, ret til aktindsigt i dokumenter fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, uanset medium.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De generelle principper for samt begrænsninger i aktindsigten af hensyn til offentlige eller private interesser fastsættes ved en europæisk lov.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne fastsætter hver især i deres forretningsordener særlige bestemmelser vedrørende aktindsigt i overensstemmelse med den europæiske lov, der er nævnt i stk. &lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-51&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Beskyttelse af personoplysninger]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger om vedkommende selv.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Reglerne for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt af medlemsstaterne under udøvelse af aktiviteter, der er omfattet af EU-retten, og reglerne for den frie udveksling af personoplysninger fastsættes ved en europæisk lov eller rammelov. Overholdelsen af disse regler kontrolleres af uafhængige myndigheder.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-52&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kirkers og konfessionsløse organisationers status]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen respekterer og må ikke anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen respekterer ligeledes den status, som filosofiske og konfessionsløse organisationer har i henhold til national lovgivning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT VII - UNIONENS FINANSER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-53&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Budgetmæssige og finansielle principper]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Alle Unionens indtægter og udgifter skal anslås for hvert regnskabsår og opføres på Unionens budget i overensstemmelse med del III.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Indtægter og udgifter på budgettet skal balancere.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. De udgifter, der er opført på budgettet, bevilges for et regnskabsår ad gangen i overensstemmelse med den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Før der kan afholdes udgifter på budgettet, skal der vedtages en juridisk bindende EU-retsakt, der giver et retsgrundlag for Unionens tiltag og for afholdelsen af den dertil svarende udgift i overensstemmelse med den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412, med de undtagelser, der måtte være fastsat i denne lov.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. For at sikre budgetdisciplin vedtager Unionen ingen retsakter, der kan have betydelig indvirkning på budgettet, uden at afgive forsikring om, at de udgifter, der følger af disse retsakter, kan finansieres inden for rammerne af Unionens egne indtægter og under overholdelse af den flerårige finansielle ramme, der er nævnt i artikel I-55.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Budgettet gennemføres i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Medlemsstaterne og Unionen samarbejder med henblik på at sikre, at bevillingerne på budgettet anvendes i overensstemmelse med dette princip.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Unionen og medlemsstaterne bekæmper i overensstemmelse med artikel III-415 svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-54&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionens egne indtægter]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen tilvejebringer de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionens budget finansieres med forbehold af andre indtægter fuldt ud af egne indtægter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ved en europæisk lov vedtaget af Rådet fastlægges der bestemmelser vedrørende ordningen for Unionens egne indtægter. Ved en sådan lov kan der også indføres nye kategorier af egne indtægter, og en eksisterende kategori kan ophæves. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. En sådan lov træder først i kraft, når medlemsstaterne har godkendt den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Eventuelle gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med ordningen for Unionens egne indtægter fastsættes ved en europæisk lov vedtaget af Rådet, for så vidt dette er fastsat i den europæiske lov, der er vedtaget på grundlag af stk. 3. Rådet træffer afgørelse efter at have indhentet Europa-Parlamentets godkendelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-55&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den flerårige finansielle ramme]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter. Den fastlægger de årlige lofter for bevillingerne til forpligtelser for hver enkelt udgiftskategori i overensstemmelse med artikel III-402.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Den flerårige finansielle ramme fastlægges ved en europæisk lov vedtaget af Rådet. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionens årlige budget overholder den flerårige finansielle ramme.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Det Europæiske Råd kan med enstemmighed vedtage en europæisk afgørelse, der gør det muligt for Rådet at vedtage den europæiske lov, der er nævnt i stk. 2, med kvalificeret flertal.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-56&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionens budget]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionens årlige budget fastlægges ved europæisk lov i overensstemmelse med artikel III-404.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT VIII - UNIONEN OG DENS NÆROMRÅDER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-57&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionen og dens nærområder]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen udvikler særlige forbindelser med sine nabolande med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab, der bygger på Unionens værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med henblik på stk. 1 kan Unionen indgå særlige aftaler med de berørte lande. Disse aftaler kan omfatte gensidige rettigheder og forpligtelser samt muligheden for fælles aktiviteter. Der holdes regelmæssigt samråd om aftalernes gennemførelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt; 
&lt;P align=center&gt;AFSNIT IX - MEDLEMSKAB AF UNIONEN&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-58&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kriterier for medlemskab og procedure for tiltrædelse af Unionen]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen er åben for alle europæiske stater, der respekterer værdierne i artikel I-2 og forpligter sig til at fremme dem i fællesskab.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Enhver europæisk stat, der ønsker at blive medlem af Unionen, retter sin ansøgning til Rådet. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter underrettes om denne ansøgning. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med et flertal af sine medlemmer. Vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse fastlægges ved en aftale mellem medlemsstaterne og kandidatlandet. Denne aftale forelægges af samtlige kontraherende stater til ratifikation i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-59&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Suspension af visse rettigheder, der følger af medlemskab af Unionen]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Rådet kan på begrundet initiativ af en tredjedel af medlemsstaterne, på begrundet initiativ af Europa-Parlamentet eller på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse, der fastslår, at der er en klar fare for, at en medlemsstat groft krænker de værdier, der er nævnt i artikel I-2. Rådet træffer afgørelse med et flertal på fire femtedele af sine medlemmer efter Europa-Parlamentets godkendelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Inden Rådet fastslår dette, hører det den pågældende medlemsstat, og det kan efter samme procedure rette henstillinger til den.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet efterprøver regelmæssigt, om de grunde, der har fået det til at fastslå ovennævnte, stadig er gældende.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Det Europæiske Råd kan på initiativ af en tredjedel af medlemsstaterne eller på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse, der fastslår, at en medlemsstat groft og vedvarende krænker de værdier, der er nævnt i artikel I-2, efter at have opfordret den pågældende medlemsstat til at fremsætte sine bemærkninger. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Hvis en krænkelse som nævnt i stk. 2 er fastslået, kan Rådet med kvalificeret flertal vedtage en europæisk afgørelse, der suspenderer visse af de rettigheder, der følger af forfatningens anvendelse på den pågældende medlemsstat, herunder stemmerettighederne for det medlem af Rådet, der repræsenterer denne stat. Rådet tager hensyn til en sådan suspensions mulige følger for fysiske og juridiske personers rettigheder og forpligtelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Under alle omstændigheder er den pågældende stat fortsat bundet af sine forpligtelser i henhold til forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Rådet kan senere med kvalificeret flertal vedtage en europæisk afgørelse om ændring eller ophævelse af foranstaltninger vedtaget i medfør af stk. 3 som følge af ændringer i den situation, der førte til, at de blev indført.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Ved anvendelsen af denne artikel deltager det medlem af Det Europæiske Råd eller Rådet, der repræsenterer den pågældende medlemsstat, ikke i afstemningen, og den pågældende medlemsstat tages ikke i betragtning ved beregningen af den tredjedel eller de fire femtedele af medlemsstaterne, der er nævnt i stk. 1 og 2. Hvis medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer dette ikke vedtagelsen af europæiske afgørelser som nævnt i stk. 2.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I forbindelse med vedtagelsen af europæiske afgørelser som nævnt i stk. 3 og 4 defineres kvalificeret flertal som mindst 72% af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65% af befolkningen i disse medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Når Rådet som følge af en afgørelse om suspension af stemmerettighederne vedtaget i henhold til stk. 3 træffer afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af en af forfatningens bestemmelser, defineres dette kvalificerede flertal på samme måde som i andet afsnit eller, hvis Rådet handler på forslag af Kommissionen eller EU-udenrigsministeren, som mindst 55% af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65% af befolkningen i disse stater. I sidstnævnte tilfælde skal et blokerende mindretal som minimum omfatte det mindste antal medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus et; er der ikke er sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Ved anvendelsen af denne artikel træffer Europa-Parlamentet afgørelse med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer, der repræsenterer et flertal af dets medlemmer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL I-60&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Frivillig udtræden af Unionen]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver medlemsstat kan i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser beslutte at udtræde af Unionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Hvis en medlemsstat beslutter at udtræde, meddeler den det til Det Europæiske Råd. På baggrund af Det Europæiske Råds retningslinjer indgår Unionen en aftale med den pågældende stat om de nærmere bestemmelser for statens udtræden under hensyn til rammen for dens fremtidige forbindelser med Unionen. Denne aftale forhandles i overensstemmelse med artikel III-325, stk. 3. Den indgås på Unionens vegne af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter Europa-Parlamentets godkendelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Forfatningen ophører med at finde anvendelse på den pågældende medlemsstat på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen i stk. 2, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med den pågældende medlemsstat med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Ved anvendelsen af stk. 2 og 3 deltager det medlem af Det Europæiske Råd og Rådet, der repræsenterer den udtrædende medlemsstat, ikke i Det Europæiske Råds eller Rådets drøftelser eller europæiske afgørelser vedrørende denne stat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kvalificeret flertal defineres som mindst 72% af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65% af befolkningen i disse medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Hvis en stat, der er udtrådt af Unionen, på ny anmoder om medlemskab, behandles dens anmodning efter proceduren i artikel I-58.&lt;/P&gt;

== Del 2 (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)==

&lt;P align=center&gt;&lt;B&gt;PRÆAMBEL&lt;/B&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De europæiske folk har med skabelsen af en stadig tættere sammenslutning besluttet at dele en fredelig fremtid, der bygger på fælles værdier.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionen, der er sig sin åndelige og etiske arv bevidst, bygger på de udelelige og universelle værdier: menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet; den bygger på demokrati- og retsstatsprincippet. Den sætter mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionen bidrager til bevarelsen og udviklingen af disse fælles værdier under hensyn til de europæiske folks forskelligartede kulturer og traditioner samt til medlemsstaternes nationale identitet og organisering af deres offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan; den søger at fremme en afbalanceret og bæredygtig udvikling og sikrer fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser, varer og kapital samt etableringsfrihed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med henblik herpå er det nødvendigt at styrke beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder på baggrund af samfundsudviklingen, de sociale fremskridt og den videnskabelige og teknologiske udvikling ved at gøre disse rettigheder mere synlige i et charter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Dette charter bekræfter under hensyn til Unionens kompetencer og opgaver samt nærhedsprincippet de rettigheder, der bl.a. følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner og internationale forpligtelser, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, de socialpagter, som Unionen og Europarådet har vedtaget, samt Den Europæiske Unions Domstols og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Chartret vil i den forbindelse blive fortolket af Unionens og medlemsstaternes domstole under behørig hensyntagen til de forklaringer, der blev udarbejdet under præsidiet for den forsamling, der udarbejdede chartret, og ajourført under Det Europæiske Konvents præsidiums ansvar.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Disse rettigheder medfører ansvar og pligter såvel over for andre mennesker som over for det menneskelige fællesskab og de kommende generationer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionen anerkender således nedennævnte rettigheder, friheder og principper.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;B&gt;AFSNIT I - VÆRDIGHED&lt;/B&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;B&gt;ARTIKEL II-61&lt;/B&gt;&lt;/P&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den menneskelige værdighed]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den menneskelige værdighed er ukrænkelig. Den skal respekteres og beskyttes.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-62&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til livet]&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;&lt;/I&gt;1. Ethvert menneske har ret til livet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ingen må idømmes dødsstraf eller henrettes.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-63&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til respekt for menneskets integritet]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver har ret til respekt for sin fysiske og mentale integritet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I forbindelse med lægevidenskab og biologi skal især følgende respekteres:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) frit og informeret samtykke fra den berørte person i overensstemmelse med lovens bestemmelser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) forbud mod racehygiejnisk praksis, navnlig praksis, der har til formål at udvælge mennesker&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) forbud mod kommercialisering af menneskekroppen og dele heraf som sådan&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) forbud mod reproduktiv kloning af mennesker.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-64&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-65&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod slaveri og tvangsarbejde]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Ingen må holdes i slaveri eller trældom.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ingen må pålægges at udføre tvangs- eller pligtarbejde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Menneskehandel er forbudt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT II - FRIHEDER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-66&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til frihed og sikkerhed]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-67&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Respekt for privatliv og familieliv]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-68&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Beskyttelse af personoplysninger]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører ham/hende.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Disse oplysninger skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og på grundlag af de berørte personers samtykke eller på et andet berettiget ved lov fastsat grundlag. Enhver har ret til adgang til indsamlede oplysninger, der vedrører ham/hende, og til berigtigelse heraf.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Overholdelsen af disse regler er underlagt en uafhængig myndigheds kontrol.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-69&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til at indgå ægteskab og ret til at stifte familie]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Retten til at indgå ægteskab og retten til at stifte familie sikres i overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen af denne ret.&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-70&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde anerkendes i overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen af denne ret.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-71&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ytrings- og informationsfrihed]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Mediefrihed og mediernes pluralisme respekteres.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-72&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forsamlings- og foreningsfrihed]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed på alle niveauer, navnlig i forbindelse med politiske og faglige sammenslutninger og medborgersammenslutninger, hvilket indebærer, at enhver har ret til sammen med andre at oprette fagforeninger og at slutte sig hertil for at beskytte sine interesser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Politiske partier på unionsplan bidrager til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-73&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Frihed for kunst og videnskab]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Der er frihed for kunst og videnskabelig forskning. Den akademiske frihed respekteres.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-74&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til uddannelse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver har ret til uddannelse samt til adgang til erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Denne ret omfatter muligheden for gratis at følge den obligatoriske undervisning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Friheden til at oprette uddannelsesinstitutioner under overholdelse af de demokratiske principper samt retten for forældre til at sikre sig, at deres børn undervises i overensstemmelse med deres egen religiøse, filosofiske og pædagogiske overbevisning, respekteres i henhold til de nationale love om udøvelsen af denne ret.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-75&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Erhvervsfrihed og ret til at arbejde]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver har ret til at arbejde og til at udøve et frit valgt eller accepteret erhverv.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Enhver unionsborger har frihed til at søge beskæftigelse, arbejde, etablere sig og levere tjenesteydelser i alle medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Tredjelandsstatsborgere, der har tilladelse til at arbejde på medlemsstaternes område, har ret til samme arbejdsvilkår som unionsborgere.&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-76&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Frihed til at oprette og drive egen virksomhed]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Friheden til at oprette og drive egen virksomhed anerkendes i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning og praksis.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-77&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ejendomsret]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver har ret til at besidde lovligt erhvervet ejendom, at anvende den, at træffe dispositioner hermed og at lade den gå i arv. Ingen må berøves sin ejendom, medmindre det skønnes nødvendigt i samfundets interesse, og det sker i de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat ved lov, og mod rimelig og rettidig erstatning for tabet. Anvendelsen af ejendommen kan reguleres ved lov, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til almenvellet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Intellektuel ejendomsret er beskyttet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-78&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Asylret]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Asylretten sikres under iagttagelse af reglerne i Genève-konventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og i overensstemmelse med forfatningen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-79&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Kollektiv udvisning er forbudt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ingen må udsendes, udvises eller udleveres til en stat, hvor der er en alvorlig risiko for at blive idømt dødsstraf eller udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT III - LIGESTILLING&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-80&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Lighed for loven]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Alle mennesker er lige for loven.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-81&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ikke-forskelsbehandling]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er forbudt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Inden for forfatningens anvendelsesområde og med forbehold af dens særlige bestemmelser er enhver forskelsbehandling på grund af nationalitet forbudt.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-82&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-83&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ligestilling mellem kvinder og mænd ]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Der skal sikres ligestilling mellem kvinder og mænd på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Princippet om ligestilling er ikke til hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, der giver det underrepræsenterede køn specifikke fordele.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-84&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Børns rettigheder]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Børn har ret til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres trivsel. De kan frit udtrykke deres synspunkter. Der tages hensyn hertil i forhold, der vedrører dem, i overensstemmelse med deres alder og modenhed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I alle handlinger vedrørende børn, uanset om de udføres af offentlige myndigheder eller private institutioner, skal barnets tarv komme i første række.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ethvert barn har ret til regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge sine forældre, medmindre dette er i modstrid med dets interesser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-85&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ældres rettigheder]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen anerkender og respekterer ældres ret til et værdigt og uafhængigt liv og til at deltage i det sociale og kulturelle liv.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-86&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Integration af mennesker med handicap]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen anerkender og respekterer retten for mennesker med handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre deres autonomi, deres sociale og erhvervsmæssige integration og deres deltagelse i samfundslivet.&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT IV - SOLIDARITET&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-87&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til information og høring af arbejdstagerne i virksomheden]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Arbejdstagerne eller deres repræsentanter skal på passende niveauer have sikkerhed for information og høring i god tid i de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i EU-lovgivningen og national lovgivning og praksis.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-88&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forhandlingsret og ret til kollektive skridt]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Arbejdstagere og arbejdsgivere eller deres respektive organisationer har i overensstemmelse med EU-lovgivningen og national lovgivning og praksis ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på passende niveauer og i tilfælde af interessekonflikter ret til kollektive skridt, herunder strejke, for at forsvare deres interesser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-89&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til arbejdsformidling]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver har ret til at kunne gøre brug af en gratis arbejdsformidlingstjeneste.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-90&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Beskyttelse i tilfælde af ubegrundet opsigelse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver arbejdstager har ret til beskyttelse mod ubegrundet opsigelse i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning og praksis.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-91&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Retfærdige og rimelige arbejdsforhold]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver arbejdstager har ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Enhver arbejdstager har ret til en begrænsning af den maksimale arbejdstid, til daglige og ugentlige hvileperioder samt til årlig ferie med løn.&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-92&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Børnearbejde er forbudt. Minimumsalderen for adgang til at udføre erhvervsarbejde må ikke være lavere end den alder, hvor skolepligten ophører, dog med forbehold af regler, der er gunstigere for de unge, og af begrænsede undtagelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unge, der udfører erhvervsarbejde, skal sikres arbejdsbetingelser, som er tilpasset deres alder, samt beskyttelse mod økonomisk udnyttelse og enhver form for arbejde, der kan skade deres sikkerhed, sundhed og fysiske, mentale, moralske eller sociale udvikling, eller som kan gå ud over deres skolegang.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-93&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Familieliv og arbejdsliv]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Der drages omsorg for juridisk, økonomisk og social beskyttelse af familien.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. For at kunne forene familieliv og arbejdsliv har enhver ret til at være beskyttet mod afskedigelse på grund af graviditet og barsel samt ret til betalt barselsorlov og til forældreorlov efter et barns fødsel eller ved adoption af et barn.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-94&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Social sikring og social bistand]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen anerkender og respekterer retten til adgang til sociale sikringsydelser og sociale tjenester, f.eks. i tilfælde af graviditet og barsel, sygdom, arbejdsulykker, plejebehov eller alderdom samt i tilfælde af arbejdsløshed, efter de regler, der er fastsat ved EU-lovgivningen og medlemsstaternes lovgivning og praksis.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Enhver, der har bopæl og bevæger sig lovligt inden for Unionens område, har ret til sociale sikringsydelser og sociale fordele i overensstemmelse med EU-lovgivningen og medlemsstaternes lovgivning og praksis.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. For at bekæmpe social udstødelse og fattigdom anerkender og respekterer Unionen retten til social bistand og boligstøtte, der skal sikre en værdig tilværelse for alle, der ikke har tilstrækkelige midler, efter de bestemmelser, der er fastsat ved EU-lovgivningen og medlemsstaternes lovgivning og praksis.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-95&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Sundhedsbeskyttelse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver har ret til at få adgang til forebyggende sundhedsydelser og til at modtage lægehjælp på de betingelser, der er fastsat ved medlemsstaternes lovgivning og praksis. Der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-96&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen anerkender og respekterer adgangen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som fastsat i medlemsstaternes lovgivning og praksis, i overensstemmelse med forfatningen med det formål at fremme social og territorial samhørighed i Unionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-97&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Miljøbeskyttelse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten skal integreres i Unionens politikker og sikres i overensstemmelse med princippet om en bæredygtig udvikling.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-98&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbrugerbeskyttelse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i Unionens politikker.&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT V - BORGERRETTIGHEDER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-99&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Stemmeret og valgbarhed til Europa-Parlamentet]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver unionsborger har valgret og er valgbar ved valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor han eller hun har bopæl, på samme betingelser som statsborgere i denne stat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges ved almindelige direkte, frie og hemmelige valg.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-100&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Stemmeret og valgbarhed til kommunale valg]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver unionsborger har valgret og er valgbar ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor han eller hun har bopæl, på samme betingelser som statsborgere i denne stat.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-101&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til god forvaltning]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Denne ret omfatter navnlig:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) retten for enhver til at blive hørt, inden der træffes en individuel foranstaltning over for ham eller hende, som måtte berøre vedkommende negativt&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) retten for enhver til aktindsigt i de akter, der vedrører ham eller hende, under iagttagelse af legitime fortrolighedshensyn samt tavshedspligt og sagernes fortrolighed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) pligt for forvaltningen til at begrunde sine beslutninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Enhver har ret til erstatning fra Unionen for skader forvoldt af institutionerne eller de ansatte under udøvelsen af deres hverv i overensstemmelse med de almindelige principper, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Enhver kan henvende sig til Unionens institutioner på et af forfatningens sprog og skal have svar på samme sprog.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-102&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til aktindsigt]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til aktindsigt i dokumenter, uanset medium, fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-103&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den Europæiske Ombudsmand]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner.&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-104&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til at indgive andragender]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-105&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fri bevægelighed og opholdsret]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Fri bevægelighed og opholdsret kan i overensstemmelse med forfatningen indrømmes tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold på en medlemsstats område.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-106&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Diplomatisk og konsulær beskyttelse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver unionsborger nyder i tredjelande, hvor den medlemsstat, hvori han eller hun er statsborger, ikke er repræsenteret, enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheders beskyttelse på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT VI- RETFÆRDIGHED I RETSSYSTEMET&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-107&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver, hvis rettigheder og friheder som sikret af EU-retten er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler for en domstol under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i denne artikel.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov. Enhver skal have mulighed for at blive rådgivet, forsvaret og repræsenteret.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Der ydes retshjælp til dem, der ikke har tilstrækkelige midler, hvis en sådan hjælp er nødvendig for at sikre effektiv adgang til domstolsprøvelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-108&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Uskyldsformodning og forsvarets rettigheder]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans eller hendes skyld er bevist i overensstemmelse med loven. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Respekt for forsvarets rettigheder er sikret enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-109&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Ingen kan kendes skyldig i et strafbart forhold på grund af en handling eller undladelse, som ikke udgjorde en forbrydelse efter national ret eller international ret på det tidspunkt, da den blev begået. Der kan heller ikke pålægges en strengere straf end den, der var anvendelig på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev begået. Hvis der, efter at en lovovertrædelse er begået, i loven fastsættes en mildere straf, skal denne anvendes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Denne artikel er ikke til hinder for, at en person domfældes og straffes for en handling eller undladelse, som på det tidspunkt, da den blev begået, var en forbrydelse&lt;B&gt; &lt;/B&gt;ifølge de almindelige principper, der er anerkendt af alle nationer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Straffens omfang skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-110&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ingen skal i en straffesag på ny kunne stilles for en domstol eller dømmes for en lovovertrædelse, for hvilken han eller hun allerede er blevet endeligt frikendt eller domfældt i en af Unionens medlemsstater i overensstemmelse med lovgivningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT VII - ALMINDELIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORTOLKNING&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;OG ANVENDELSE AF CHARTRET&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-111&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Anvendelsesområde]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Bestemmelserne i dette charter er rettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer&lt;B&gt; &lt;/B&gt;under iagttagelse af nærhedsprincippet samt til medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten. De respekterer derfor rettighederne, overholder principperne og fremmer anvendelsen heraf i overensstemmelse med deres respektive kompetencer og under overholdelse af grænserne for de kompetencer, der er tildelt Unionen i andre dele af forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Dette charter udvider ikke anvendelsesområdet for EU-retten ud over Unionens kompetencer og skaber ingen nye kompetencer eller nye opgaver for Unionen og ændrer ikke de kompetencer og opgaver, der er fastlagt i andre dele af forfatningen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-112&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Rækkevidde og fortolkning af rettigheder og principper]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver begrænsning i udøvelsen af de rettigheder og friheder, der anerkendes ved dette charter, skal være fastlagt i lovgivningen og skal respektere disse rettigheders og friheders væsentligste indhold. Under iagttagelse af proportionalitetsprincippet kan der kun indføres begrænsninger, såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De rettigheder, der anerkendes i dette charter, og for hvilke der er fastlagt bestemmelser i andre dele af forfatningen, udøves på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastlagt deri.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. I det omfang dette charter indeholder rettigheder svarende til dem, der er sikret ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, har de samme betydning og omfang som i konventionen. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at EU-retten kan yde en mere omfattende beskyttelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. I det omfang dette charter anerkender grundlæggende rettigheder, således som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, skal disse rettigheder fortolkes i harmoni med disse traditioner.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. De bestemmelser i dette charter, der indeholder principper, kan gennemføres ved lovgivningsmæssige retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og ved retsakter vedtaget af medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten, under udøvelse af deres respektive kompetencer. De kan kun påberåbes over for en domstol i forbindelse med fortolkning af sådanne retsakter og kontrol af disses lovmedholdelighed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Der tages fuldt hensyn til nationale love og national praksis som angivet i dette charter.&lt;/P&gt;&lt;U&gt;&lt;/U&gt;
&lt;P&gt;7. Unionens og medlemsstaternes domstole tager behørigt hensyn til de forklaringer, der er udarbejdet som en vejledning ved fortolkningen af chartret om grundlæggende rettigheder.&lt;/P&gt;&lt;U&gt;&lt;/U&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-113&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Beskyttelsesniveau]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ingen bestemmelse i dette charter må fortolkes som en begrænsning af eller et indgreb i de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder, der anerkendes i EU-retten og folkeretten, i de internationale konventioner, som Unionen eller alle medlemsstaterne er parter i, herunder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, samt i medlemsstaternes forfatninger på disses respektive anvendelsesområder.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL II-114&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod misbrug af rettigheder]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Intet i dette charter må fortolkes, som om det medførte ret til at indlade sig på en aktivitet eller udføre en handling med sigte på at tilintetgøre de rettigheder og friheder, der er anerkendt i dette charter, eller at begrænse disse rettigheder og friheder i videre omfang, end der er hjemmel for i dette charter.&lt;/P&gt;

== Del 3 (Unionens politikker og funktionsmåde) ==

&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT I - ALMINDELIGE BESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-115&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;
&lt;P align=center&gt;[Sammenhæng mellem politikker, princippet om kompetencetildeling (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen sørger for sammenhæng mellem de forskellige politikker og aktiviteter, der er nævnt i denne del, under hensyn til alle sine mål og i overensstemmelse med princippet om kompetencetildeling.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-116&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fremme af ligestilling mellem kønnene (tidl. TEF art. 3 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;I alle de aktiviteter, der er nævnt i denne del, tilstræber Unionen at fjerne&lt;B&gt; &lt;/B&gt;uligheder og fremme ligestilling mellem kvinder og mænd.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-117&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Hensyn til beskæftigelsesniveau, social beskyttelse, social udstødelse, uddannelse, menneskers sundhed (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ved fastlæggelsen og gennemførelsen af de politikker og aktiviteter, der er omhandlet i denne del, tager Unionen hensyn til krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-118&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Bekæmpelse af forskelsbehandling (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ved udformningen og gennemførelsen af de politikker og aktiviteter, der er nævnt i denne del, tilstræber Unionen at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-119&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling (tidl. TEF art. 6)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af de politikker og -aktiviteter, der er nævnt i denne del, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-120&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Hensyn til forbrugerbeskyttelse (tidl. TEF art. 153 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Forbrugerbeskyttelseshensyn inddrages ved udformningen og gennemførelsen af Unionens øvrige politikker og aktiviteter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-121&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Hensyn til dyrevelfærd, respekt for nationale ritualer, traditioner og skikke (tidl. Protokol om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Når Unionens politik på områderne landbrug, fiskeri, transport, det indre marked, forskning og teknologisk udvikling samt rummet fastlægges og gennemføres, tager Unionen og medlemsstaterne fuldt hensyn til velfærden for dyr som følende væsener, samtidig med at de respekterer medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt deres skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditioner og regionale skikke.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-122&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (tidl. TEF art. 16)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med forbehold af artikel I-5, III-166, III-167 og III-238 og i betragtning af den plads, tjenesteydelser af almen økonomisk interesse indtager som ydelser, alle i Unionen tillægger værdi, og den rolle, de spiller for den sociale og territoriale samhørighed, sørger Unionen og medlemsstaterne inden for deres respektive kompetenceområder og inden for rammerne af forfatningens anvendelsesområde for, at sådanne tjenester ydes på grundlag af principper og vilkår, navnlig økonomiske og finansielle, der gør det muligt for dem at opfylde deres opgaver. Disse principper og vilkår fastlægges ved europæisk lov, uden at dette anfægter medlemsstaternes kompetence til under overholdelse af forfatningen at levere, udlægge og finansiere sådanne tjenesteydelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT II - IKKE-FORSKELSBEHANDLING OG UNIONSBORGERSKAB&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-123&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet (tidl. TEF art. 12)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Det forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, der er nævnt i artikel I-4, stk. 2, kan reguleres ved europæisk lov eller rammelov.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-124&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af køn, race, etnisk oprindelse, religion, tro, handicap, alder, seksuel orientering (tidl. TEF art. 13)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med forbehold af forfatningens øvrige bestemmelser og inden for rammerne af de beføjelser, som den tildeler Unionen,&lt;B&gt; &lt;/B&gt;kan der ved europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet indføres hensigtsmæssige foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter godkendelse fra Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Uanset stk. 1 kan der ved europæisk lov eller rammelov fastlægges grundlæggende principper for EU-tilskyndelsesforanstaltninger og indføres sådanne foranstaltninger til støtte for aktiviteter&lt;B&gt; &lt;/B&gt;gennemført af medlemsstaterne med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af målene i stk. 1, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af deres love og administrative bestemmelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-125&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;(Ret til at færdes frit og opholde sig frit (tidl. TEF art. 18)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Såfremt en handling fra Unionens side viser sig påkrævet for at gøre det lettere for alle unionsborgere at udøve deres ret til at færdes og opholde sig frit, jf. artikel I-10, stk. 2, litra a), og forfatningen ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, kan der ved europæisk lov eller rammelov indføres foranstaltninger med henblik herpå.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med samme mål for øje som i stk. 1 kan der, hvis forfatningen ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, ved europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet fastsættes foranstaltninger vedrørende pas, identitetskort, opholdsbeviser eller andre dokumenter, der er sidestillet hermed, samt vedrørende social sikring eller social beskyttelse. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-126&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Valgret og valgbarhed ved kommunale valg og valg til Europa-Parlamentet (tidl. TEF art. 19)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ved europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet fastsættes de nærmere bestemmelser for unionsborgernes udøvelse af deres valgret og valgbarhed ved kommunale valg og valg til Europa-Parlamentet i en medlemsstat, hvor de har bopæl, men ikke er statsborgere, jf. artikel I-10,&lt;B&gt; &lt;/B&gt;stk. 2, litra b). Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Disse nærmere bestemmelser kan omfatte undtagelser, når særlige problemer i en medlemsstat tilsiger dette.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet udøves med forbehold af artikel III-330, stk. 1, og gennemførelsesbestemmelserne hertil.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-127&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Diplomatisk og konsulær beskyttelse (tidl. TEF art. 20)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne træffer de nødvendige bestemmelser for at sikre unionsborgerne diplomatisk og konsulær beskyttelse i tredjelande, jf. artikel I-10, stk. 2, litra c).&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne indleder de nødvendige internationale forhandlinger med henblik på at sikre denne beskyttelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Der kan ved europæisk lov vedtaget af Rådet indføres foranstaltninger, der er nødvendige for at gøre det lettere at yde denne beskyttelse. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-128&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Sprog (tidl. TEF art. 21)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver unionsborger har i medfør af artikel I-10,&lt;B&gt; &lt;/B&gt;stk. 2, litra d), ret til at henvende sig til institutionerne eller organerne på de sprog, der er opregnet i artikel IV-448, stk. 1, og få svar på samme sprog. De institutioner og organer, der er omfattet af artikel I-10, stk. 2, litra d), er de i artikel I-19, stk. 1, andet afsnit, artikel I-30, I-31 og I-32 opregnede institutioner og organer samt Den Europæiske Ombudsmand.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-129&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Rapport om bl.a. unionsborgerskabets udvikling (tidl. TEF art. 22)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg hvert tredje år om gennemførelsen af artikel I-10 og nærværende afsnit II. Denne rapport skal tage spørgsmålet om Unionens udvikling i betragtning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;En europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet kan på grundlag af nævnte rapport og med forbehold af forfatningens øvrige bestemmelser supplere rettighederne i artikel I-10. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse. En sådan lov eller rammelov træder først i kraft, når medlemsstaterne har godkendt den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT III - INTERNE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL I - DET INDRE MARKED&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 1 - DET INDRE MARKEDS OPRETTELSE OG FUNKTION&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-130&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Oprettelse af det indre marked med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital (tidl. TEF art. 14 &amp; art. 15)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen vedtager foranstaltninger med henblik på oprettelse af det indre marked eller sikring af dets funktion i henhold til de relevante bestemmelser i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser,&lt;B&gt; &lt;/B&gt;varer og kapital i overensstemmelse med forfatningens bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser om fastlæggelse af de retningslinjer og betingelser, der er nødvendige for at sikre afbalancerede fremskridt i alle berørte sektorer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Ved udarbejdelse af forslag med henblik på virkeliggørelse af målene i stk. 1 og 2 tager Kommissionen hensyn til omfanget af den indsats, der inden for økonomier på forskellige udviklingstrin må gøres for at oprette det indre marked, og den kan fremsætte forslag om hensigtsmæssige foranstaltninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis disse foranstaltninger tager form af undtagelser, skal de være af midlertidig karakter og medføre de mindst mulige forstyrrelser i det indre markeds funktion.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-131&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Konsultation ved alvorlige indre uroligheder, som kan påvirker det indre markeds funktion (tidl. TEF art. 297)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne rådfører sig med hinanden med henblik på i fællesskab at træffe de nødvendige forholdsregler for at undgå, at det indre markeds funktion påvirkes af foranstaltninger, som en medlemsstat kan føle sig foranlediget til at træffe i tilfælde af alvorlige indre uroligheder, der forstyrrer den offentlige orden, i tilfælde af krig eller alvorlig international spænding, der udgør en krigstrussel, eller for at opfylde de forpligtelser, som den har indgået med henblik på bevarelse af freden og den internationale sikkerhed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-132&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fordrejning af konkurrencevilkårene for det indre marked som følge af særlige nationale foranstaltninger (tidl. TEF art. 298)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Såfremt foranstaltninger, der er truffet i de i artikel III-131 og III-436 nævnte tilfælde, medfører, at konkurrencevilkårene inden for det indre marked fordrejes, undersøger Kommissionen sammen med den pågældende medlemsstat betingelserne for, at disse foranstaltninger kan tilpasses forfatningens bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Uanset proceduren i artikel III-360 og III-361 kan Kommissionen eller en medlemsstat henvende sig direkte til Domstolen, hvis de finder, at en anden medlemsstat misbruger de i artikel III-131 og III-436 fastsatte beføjelser. Domstolen træffer afgørelse for lukkede døre.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 2 - FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER OG TJENESTEYDELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 1 - Arbejdskraften&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-133&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Arbejdskraftens fri bevægelighed (tidl. TEF art. 39)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Arbejdstagerne har ret til fri bevægelighed inden for Unionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Enhver i nationalitet begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår er forbudt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Arbejdstagerne har med forbehold af de begrænsninger, der retfærdiggøres af hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og folkesundheden, ret til:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at søge faktisk tilbudte stillinger&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at bevæge sig frit inden for medlemsstaternes område i dette øjemed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at tage ophold i en af medlemsstaterne for der at have beskæftigelse i henhold til de love eller administrative bestemmelser, der gælder for indenlandske arbejdstageres beskæftigelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at blive boende på en medlemsstats område på vilkår, som Kommissionen har fastsat ved europæiske forordninger, efter at have haft ansættelse der.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Denne artikel gælder ikke for ansættelser i den offentlige administration.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-134&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Lovgivning om arbejdskraftens fri bevægelighed (tidl. TEF art. 40)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ved europæiske love eller rammelove indføres de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed som fastlagt i artikel III-133. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt; 
&lt;P&gt;Sådanne europæiske love eller rammelove tager navnlig sigte på:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at sikre et nært samarbejde mellem de nationale arbejdsmarkedsmyndigheder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at ophæve administrative fremgangsmåder og administrativ praksis samt frister for adgang til ledige stillinger, der stammer enten fra indenlandsk lovgivning eller fra tidligere indgåede aftaler mellem medlemsstaterne, og hvis opretholdelse ville hindre arbejdskraftens frie bevægelighed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at ophæve alle frister og andre begrænsninger, der er fastsat enten i indenlandsk lovgivning eller i tidligere indgåede aftaler mellem medlemsstaterne, og som byder arbejdstagere fra de øvrige medlemsstater andre vilkår for det frie beskæftigelsesvalg end dem, der gælder for indenlandske arbejdstagere&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at iværksætte ordninger, der kan formidle og skabe balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet på en måde, som udelukker alvorlig fare for levestandarden og beskæftigelsen i de forskellige egne og industrier.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-135&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Udveksling af unge arbejdstagere (tidl. TEF art. 41)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne fremmer udveksling af unge arbejdstagere inden for rammerne af et fælles program.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-136&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Social sikring, appel til Det Europæiske Råd (tidl. TEF art. 42)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. På området social sikring indføres ved europæiske love eller rammelove de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved indførelse af en ordning, som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og selvstændige samt deres ydelsesberettigede pårørende:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivninger tages i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på beregning af disse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes områder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til europæisk lov eller rammelov som nævnt i stk. 1 vil berøre grundlæggende aspekter af den pågældende medlemsstats sociale sikringssystem, herunder anvendelsesområde, omkostninger og økonomisk struktur, eller berøre dette systems finansielle balance, kan medlemmet anmode om, at spørgsmålet forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes proceduren i artikel III-396. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd inden fire måneder efter denne suspension:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af proceduren i artikel III-396 til ophør, eller&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) anmode Kommissionen om at forelægge et nyt forslag; i så fald anses den oprindeligt foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 2 - Fri etableringsret&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-137&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Retten til fri etablering (tidl. TEF art. 43)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Inden for rammerne af denne underafdeling er der forbud mod restriktioner, som hindrer statsborgere i en medlemsstat i frit at etablere sig på en anden medlemsstats område. Dette forbud omfatter også hindringer for, at statsborgere i en medlemsstat, bosat på en medlemsstats område, opretter agenturer, filialer eller datterselskaber.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med forbehold af bestemmelserne i afdeling 4 vedrørende kapital og betalinger har statsborgere fra en medlemsstat ret til på en anden medlemsstats område at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed samt til at oprette og lede virksomheder, herunder navnlig selskaber i den i artikel III-142, stk. 2, anførte betydning, på de vilkår, som i medlemsstatens lovgivning er fastsat for medlemsstatens egne statsborgere.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-138&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Lovgivning om etableringsfrihed (tidl. TEF art. 44)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Foranstaltninger til gennemførelse af etableringsfriheden inden for en bestemt erhvervsgren indføres ved europæisk rammelov. Rammeloven vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udfører de opgaver, som er overdraget dem i henhold til stk. 1, navnlig ved:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) i almindelighed i første række at behandle de erhverv, for hvis vedkommende etableringsfrihed i særlig grad vil fremme udviklingen af produktion og handel&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at sikre et nært samarbejde mellem de kompetente nationale myndigheder med henblik på at lære de særlige forhold at kende, der gør sig gældende inden for Unionen på de forskellige erhvervsområder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at ophæve administrative fremgangsmåder og administrativ praksis, der stammer enten fra indenlandsk lovgivning eller fra tidligere indgåede aftaler mellem medlemsstaterne, og som ellers ville være en hindring for etableringsfriheden&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at påse, at arbejdstagere fra en medlemsstat, som er beskæftiget på en anden medlemsstats område, kan forblive på dette område for der at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed, såfremt de opfylder de betingelser, som de skulle opfylde, hvis de kom ind i denne stat på det tidspunkt, hvor de ønsker at påbegynde denne virksomhed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) at gøre det muligt for statsborgere i en medlemsstat at erhverve og udnytte fast ejendom, der ligger i en anden medlemsstat, for så vidt dette ikke strider mod principperne i artikel III-227, stk. 2&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;f) at lade den gradvise fjernelse af hindringerne for etableringsfriheden inden for hver af de pågældende erhvervsgrene gælde både betingelserne for at oprette agenturer, filialer eller datterselskaber på en medlemsstats område og betingelserne for, at personale fra hovedvirksomheden kan indtræde i disses ledende eller kontrollerende organer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;g) i det nødvendige omfang og med det formål at gøre dem lige byrdefulde at samordne de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i artikel III-142, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;h) at sikre, at etableringsvilkårene ikke fordrejes som følge af støtteforanstaltninger fra medlemsstaternes side.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-139&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Udøvelse af offentlig myndighed (tidl. TEF art. 45)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Denne underafdeling finder i en medlemsstat ikke anvendelse på virksomhed, som varigt eller lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed i den pågældende stat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Visse erhverv kan ved europæiske love eller rammelove undtages fra bestemmelserne i denne underafdeling.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-140&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Nationale tiltag, der er begrundet i den offentlige orden, offentlig sikkerhed eller folkesundhed (tidl. TEF art. 46)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Denne underafdeling og de foranstaltninger, der vedtages i medfør heraf, udelukker ikke anvendelse af love eller administrative bestemmelser i medlemsstaterne, der indeholder særlige regler for fremmede statsborgere, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De i stk. 1 omhandlede nationale love og bestemmelser samordnes ved europæiske rammelove.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-141&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Gensidig anerkendelse af kvalifikationer (tidl. TEF art. 47)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Der skabes ved europæiske rammelove lettere adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed. Rammelovene tager sigte på:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) samordning af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. For så vidt angår udøvelse af lægegerning eller lignende virksomhed eller af farmaceutisk virksomhed, forudsætter den gradvise ophævelse af restriktionerne en samordning af betingelserne for udøvelse af disse erhverv i de forskellige medlemsstater.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-142&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ligestilling af selskaber med EU-statsborgere (tidl. TEF art. 48)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende inden for Unionen, ligestilles for så vidt angår anvendelsen af denne underafdeling med fysiske personer, der er statsborgere i medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ved &quot;selskaber&quot; forstås privatretlige selskaber, herunder kooperative selskaber, samt alle andre juridiske personer, der henhører under den offentlige ret eller privatretten, med undtagelse af selskaber, som ikke arbejder med gevinst for øje.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-143&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[National behandling for så vidt angår kapitalanbringelser (tidl. TEF art. 294)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med forbehold af de øvrige bestemmelser i forfatningen indrømmer medlemsstaterne de øvrige medlemsstaters statsborgere national behandling for så vidt angår kapitalanbringelser i de i artikel III-142, stk. 2, nævnte selskaber.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 3 - Fri levering af tjenesteydelser&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-144&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fri udveksling af tjenesteydelser (tidl. TEF art. 49)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Inden for rammerne af denne underafdeling er der forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen, for så vidt angår statsborgere i medlemsstaterne, der er bosat i en anden medlemsstat end modtageren af den pågældende ydelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ved europæisk lov eller rammelov kan anvendelsen af denne underafdeling udstrækkes til også at omfatte tjenesteydere, der er statsborgere i et tredjeland og bosat inden for Unionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-145&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Definition af tjenesteydelser (tidl. TEF art. 50)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Som tjenesteydelser i forfatningens forstand betragtes ydelser, der normalt udføres mod betaling, i det omfang de ikke omfattes af bestemmelserne vedrørende fri bevægelighed for personer, varer og kapital.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Tjenesteydelser omfatter især:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) virksomhed af industriel karakter&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) virksomhed af handelsmæssig karakter&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) virksomhed af håndværksmæssig karakter&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) de liberale erhvervs virksomhed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med forbehold af underafdeling 2 vedrørende den frie etableringsret kan tjenesteyderen midlertidigt udøve sin virksomhed i den medlemsstat, hvor ydelsen leveres, på samme vilkår som dem, den pågældende stat fastsætter for sine egne statsborgere.&lt;/P&gt;&lt;B&gt; 
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-146&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Tjenesteydelser vedrørende transport, bank- og forsikringsydelser (tidl. TEF art. 51)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den frie udveksling af tjenesteydelser på transportområdet er omfattet af reglerne i kapitel III, afdeling 7, vedrørende transport.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Liberaliseringen af de bank- og forsikringstjenesteydelser, der er forbundet med kapitalbevægelser, skal gennemføres sideløbende med liberaliseringen af kapitalbevægelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-147&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Lovgivning om liberalisering af bestemte tjenesteydelser (tidl. TEF art. 52)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Der indføres ved europæiske rammelove foranstaltninger til gennemførelse af liberaliseringen af bestemte tjenesteydelser. Disse rammelove efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Europæiske rammelove som nævnt i stk. 1 skal i almindelighed i første række tage sigte på tjenesteydelser, som direkte påvirker produktionsomkostningerne, eller hvis liberalisering bidrager til at lette vareudvekslingen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-148&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Videregående liberaliseringer af tjenesteydelser (tidl. TEF art. 53)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne bestræber sig på at gennemføre liberaliseringen af tjenesteydelser i videre udstrækning, end de er forpligtet til i henhold til de europæiske rammelove, der er vedtaget i medfør af artikel III-147, stk. 1, hvis deres almindelige økonomiske situation og forholdene i vedkommende erhvervsgren gør det muligt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen retter henstillinger til de pågældende medlemsstater herom.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-149&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Overgangsordninger om forbud mod diskrimination baseret på nationalitet eller opholdssted (tidl. TEF art. 54)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Så længe begrænsningerne i den frie udveksling af tjenesteydelser ikke er afskaffet, anvender medlemsstaterne dem over for alle de i III-144, stk. 1, omhandlede tjenesteydere, uanset disses nationalitet eller opholdssted.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-150&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Visse bestemmelser om tjenesteydelser finder tilsvarende anvendelse på etableringsreglerne (tidl. TEF art. 55)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Artikel III-139 til III-142 finder anvendelse på det i denne underafdeling omhandlede sagsområde.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 3 - FRIE VAREBEVÆGELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 1 - Toldunionen&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-151&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Varernes fri bevægelighed (tidl. TEF art. 23-27)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen er bl.a. en toldunion, der omfatter al vareudveksling, og som indebærer forbud mod told ved indførsel fra og ved udførsel til andre medlemsstater, såvel som mod alle afgifter med tilsvarende virkning, samt indførelse af en fælles toldtarif over for tredjelande.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Stk. 4 og underafdeling 3 vedrørende forbud mod kvantitative restriktioner finder anvendelse på varer med oprindelse i medlemsstaterne og på varer fra tredjelande, som frit kan omsættes i medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ved varer, der frit kan omsættes i en medlemsstat, forstås sådanne varer fra tredjelande, for hvilke de foreskrevne formaliteter i forbindelse med indførelsen er blevet opfyldt, for hvilke medlemsstaten har opkrævet gældende told og afgifter med tilsvarende virkning, og for hvilke disse told- og afgiftsbeløb ikke er blevet helt eller delvis godtgjort.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Told ved indførsel og udførsel og andre afgifter med tilsvarende virkning er forbudt mellem medlemsstaterne. Dette gælder også finanstold.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser til fastsættelse af toldsatserne i den fælles toldtarif.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Kommissionen tager under udøvelsen af de hverv, der er betroet den i medfør af denne artikel, hensyn til:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) nødvendigheden af at fremme samhandelen mellem medlemsstaterne og tredjelande&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) udviklingen i konkurrencevilkårene inden for Unionen, i det omfang denne udvikling medfører en styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) Unionens behov for forsyninger med råvarer og halvfabrikata, idet den samtidig bør påse, at konkurrencevilkårene mellem medlemsstaterne med hensyn til færdigvarer ikke fordrejes&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) nødvendigheden af at undgå alvorlige forstyrrelser i medlemsstaternes økonomiske liv og af at sikre en rationel udvikling af produktionen og en forøgelse af forbruget inden for Unionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 2 - Toldsamarbejde&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-152&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Styrkelse af toldsamarbejdet (tidl. TEF art. 135)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Inden for forfatningens anvendelsesområde indføres der ved europæiske love eller rammelove foranstaltninger til styrkelse af toldsamarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem disse og Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 3 - Forbud mod kvantitative restriktioner&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-153&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod handelshindringer (tidl. TEF art. 28 &amp; art. 29)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Kvantitative indførsels- og udførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt mellem medlemsstaterne.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-154&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Undtagelser til forbudet mod handelshindringer (tidl. TEF art. 30)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Artikel III-153 er ikke til hinder for sådanne forbud eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi eller beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret. Disse forbud eller restriktioner må dog hverken udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-155&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Statslige monopoler (tidl. TEF art. 31)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstaterne tilpasser de statslige handelsmonopoler, således at enhver forskelsbehandling af medlemsstaternes statsborgere med hensyn til forsynings- og afsætningsvilkår er udelukket.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Denne artikel finder anvendelse på ethvert organ, gennem hvilket en medlemsstat, de jure eller de facto, direkte eller indirekte, kontrollerer, leder eller øver mærkbar indflydelse på indførsel eller udførsel mellem medlemsstaterne. Den finder også anvendelse på statskoncessionerede monopoler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Medlemsstaterne afholder sig fra at indføre nye foranstaltninger, der strider mod de i stk. 1 anførte principper, eller som begrænser rækkevidden af de artikler, der angår forbuddet mod told og kvantitative restriktioner mellem medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Hvis et statsligt handelsmonopol indebærer en regulering, der tilsigter at lette afsætningen eller sikre en bedre udnyttelse af landbrugsprodukter, skal der ved anvendelse af denne artikel sikres tilsvarende garantier for de pågældende producenters beskæftigelse og levestandard.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 4 - KAPITAL OG BETALINGER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-156&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fri bevægelighed for kapital (tidl. TEF art. 56)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Inden for rammerne af denne afdeling er restriktioner for kapitalbevægelser og betalinger mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-157&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kapitalbevægelser til eller fra tredjelande (tidl. TEF art. 57)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Artikel III-156 berører ikke anvendelsen over for tredjelande af restriktioner, der den 31. december 1993 eksisterede i henhold til national lovgivning eller EU-lovgivning med hensyn til sådanne kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører direkte investeringer, herunder investering i fast ejendom, etablering, levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til kapitalmarkeder. For så vidt angår restriktioner, der eksisterer i henhold til national lovgivning i Estland og Ungarn, er den relevante dato den 31. december 1999.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Der indføres ved europæiske love eller rammelove foranstaltninger om kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører direkte investeringer, herunder investering i fast ejendom, etablering, levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til kapitalmarkeder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentet og Rådet tilstræber at virkeliggøre målsætningen om fri kapitalbevægelighed mellem medlemsstater og tredjelande i den størst mulige udstrækning, og uden at andre bestemmelser i forfatningen berøres heraf.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Uanset stk. 2 kan der kun ved en europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet indføres foranstaltninger, der er et tilbageskridt i EU-lovgivningen med hensyn til liberalisering af kapitalbevægelser til eller fra tredjelande. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-158&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Nationale regler på bl.a. skatteområdet (tidl. TEF art. 58)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Artikel III-156 griber ikke ind i medlemsstaternes ret til:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at anvende de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning, der sondrer imellem skatteydere, hvis situation er forskellig med hensyn til bopælssted eller med hensyn til det sted, hvor deres kapital er investeret&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at træffe de nødvendige foranstaltninger for at hindre overtrædelser af deres love og administrative bestemmelser, især på skatte- og afgiftsområdet og i forbindelse med tilsynet med finansielle institutioner, eller til af administrative eller statistiske hensyn at fastlægge procedurer for anmeldelse af kapitalbevægelser eller træffe foranstaltninger, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Denne afdeling griber ikke ind i muligheden for at anvende sådanne restriktioner for etableringsretten, der er forenelige med forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Foranstaltningerne og procedurerne i stk. 1 og 2 må ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af den frie bevægelighed for kapital og betalinger som defineret i artikel III-156.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Er der ikke vedtaget en europæisk lov eller rammelov som nævnt i artikel III-157, stk. 3, kan Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse, hvorefter restriktive skatteforanstaltninger vedtaget af en medlemsstat over for et eller flere tredjelande skal anses for at være forenelige med forfatningen, hvis de er begrundet ved et af Unionens mål og er forenelige med det indre markeds funktion, og det samme kan Rådet, hvis Kommissionen inden for en periode på tre måneder fra modtagelsen af den pågældende medlemsstats anmodning ikke har vedtaget nogen europæisk afgørelse. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed på anmodning af en medlemsstat.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-159&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Beskyttelsesforanstaltninger overfor tredjelande (tidl. TEF art. 59)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Såfremt kapitalbevægelser til eller fra tredjelande under ganske særlige omstændigheder medfører eller truer med at medføre alvorlige vanskeligheder for Den Økonomiske og Monetære Unions funktion, kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordninger eller afgørelser om indførelse af beskyttelsesforanstaltninger over for tredjelande for en periode på højst seks måneder, hvis sådanne foranstaltninger er strengt nødvendige. Rådet træffer afgørelse efter høring af Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-160&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Bekæmpelse af terrorisme i henhold til kapitalbevægelser &amp; betalinger (tidl. TEF art. 60)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Hvis det er nødvendigt for at nå målene i artikel III-257 for så vidt angår forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og dermed beslægtede aktiviteter,&lt;B&gt; &lt;/B&gt;fastsættes der ved europæiske love en ramme for administrative&lt;B&gt; &lt;/B&gt;foranstaltninger vedrørende kapitalbevægelser og betalinger, herunder indefrysning af midler, finansielle aktiver eller økonomiske gevinster, der tilhører, ejes eller besiddes af fysiske eller juridiske personer, grupper eller ikke-statslige enheder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser for at gennemføre de i stk. 1 nævnte europæiske love.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De retsakter, der er nævnt i denne artikel, skal indeholde de nødvendige bestemmelser om retsgarantier.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 5 - KONKURRENCEREGLER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 1 - Regler for virksomhederne&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-161&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod konkurrencebegrænsende adfærd (tidl. TEF art. 81)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, der kan påvirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for det indre marked, er uforenelige med det indre marked og er forbudt, navnlig sådanne, som består i:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) begrænsning af eller kontrol med produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) opdeling af markeder eller forsyningskilder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Aftaler eller vedtagelser, som er forbudt i medfør af denne artikel, har ingen retsvirkning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Stk. 1 kan dog erklæres uanvendeligt på:&lt;/P&gt;
&lt;DIR&gt;
&lt;DIR&gt;
&lt;P&gt;enhver aftale eller kategori af aftaler mellem virksomheder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;enhver vedtagelse eller kategori af vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, og&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;enhver samordnet praksis eller kategori deraf&lt;/P&gt;&lt;/DIR&gt;&lt;/DIR&gt;
&lt;P&gt;som bidrager til at forbedre produktionen eller distributionen af varerne eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling, samtidig med at de sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved, og uden at der:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) pålægges de pågældende virksomheder begrænsninger, som ikke er nødvendige for at nå disse mål&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) gives disse virksomheder mulighed for at udelukke konkurrence for en væsentlig del af de pågældende varer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-162&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Virksomheders misbrug af dominerende stilling (tidl. TEF art. 82)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;En eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på det indre marked eller en væsentlig del heraf er uforenelig med det indre marked og forbudt, i den udstrækning samhandelen mellem medlemsstater herved kan påvirkes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Misbrug kan især bestå i:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-163&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Lovgivning på det konkurrenceretlige område (tidl. TEF art. 83)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger med henblik på anvendelse af principperne i artikel III-161 og III-162. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Disse forordninger har især til formål:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) ved indførelse af bøder og tvangsbøder at sikre overholdelse af de i artikel III-161, stk. 1, og artikel III-162 nævnte forbud&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at fastlægge de nærmere retningslinjer for anvendelsen af artikel III-161, stk. 3, under hensyntagen til nødvendigheden af dels at sikre et effektivt tilsyn, dels at forenkle den administrative kontrol mest muligt&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) i påkommende tilfælde at træffe nærmere bestemmelse om anvendelsesområdet for artikel III-161 og III-162 inden for de forskellige erhvervsgrene&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at fastlægge opgavefordelingen mellem Kommissionen og Den Europæiske Unions Domstol i forbindelse med anvendelsen af bestemmelserne i dette stykke&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) at bestemme forholdet mellem på den ene side medlemsstaternes lovgivning og på den anden side denne underafdeling samt de europæiske forordninger, der vedtages i medfør af denne artikel.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-164&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Overgangsregler om nationale myndigheders midlertidige kompetence (tidl. TEF art. 84)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Indtil de europæiske forordninger, der vedtages i medfør af artikel III-163, er trådt i kraft, træffer medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og artikel III-161, navnlig stk. 3, og artikel III-162 afgørelse om aftalers tilladelighed samt om misbrug af en dominerende stilling på det indre marked.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-165&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kommissionens beføjelser på det konkurrenceretlige område (tidl. TEF art. 85)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med forbehold af artikel III-164 påser Kommissionen, at de i artikel III-161 og III-162 fastlagte principper anvendes. På begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ undersøger den sammen med medlemsstatens kompetente myndigheder, der skal bistå den, tilfælde af formodet overtrædelse af ovennævnte principper. Finder Kommissionen, at der har fundet en overtrædelse sted, foreslår den passende midler til at bringe denne til ophør.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Bringes en overtrædelse som nævnt i stk. 1 ikke til ophør, vedtager Kommissionen en begrundet europæisk afgørelse, der fastslår, at der foreligger en overtrædelse. Den kan offentliggøre afgørelsen og bemyndige medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe situationen på de vilkår og i den nærmere udformning, som den fastsætter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Kommissionen kan vedtage europæiske forordninger vedrørende de kategorier af aftaler, hvorom Rådet har vedtaget en europæisk forordning i overensstemmelse med artikel III-163, stk. 2, litra b).&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-166&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Konkurrencereglernes anvendelse p offentlige monopoler og koncessioner (tidl. TEF art. 86)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstaterne afstår for så vidt angår offentlige virksomheder og virksomheder, som de indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder, fra at træffe eller opretholde foranstaltninger, der er i strid med forfatningens bestemmelser, navnlig artikel I-4, stk. 2, og artikel III-161 til III-169.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, eller som har karakter af fiskale monopoler, er underkastet forfatningens bestemmelser, navnlig konkurrencereglerne, i det omfang anvendelsen af disse bestemmelser ikke retligt eller faktisk hindrer opfyldelsen af de særlige opgaver, som er betroet dem. Udviklingen af samhandelen må ikke påvirkes i et omfang, der strider mod Unionens interesse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Kommissionen påser, at denne artikel bringes i anvendelse, og vedtager, såfremt det er påkrævet, passende europæiske forordninger eller afgørelser.&lt;/P&gt;&lt;U&gt;&lt;/U&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 2 - Støtte fra medlemsstaterne&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-167&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod statsstøtte (tidl. TEF art. 87)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Bortset fra de i forfatningen hjemlede undtagelser er støtte fra medlemsstaterne eller støtte ydet ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Forenelige med det indre marked er:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) støtte af social karakter til enkelte forbrugere, forudsat at den ydes uden forskelsbehandling med hensyn til varernes oprindelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) støtteforanstaltninger for økonomien i visse af Forbundsrepublikken Tysklands områder, som er påvirket af Tysklands deling, i det omfang de er nødvendige for at opveje de økonomiske ulemper, som denne deling har forårsaget. Fem år efter ikrafttrædelsen af traktaten om en forfatning for Europa kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse om ophævelse af dette litra.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Som forenelige med det indre marked kan betragtes:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, samt i de områder, der er nævnt i artikel III-424, under hensyn til deres strukturelle, økonomiske og sociale situation&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven, når den ikke ændrer samhandels- og konkurrencevilkårene i Unionen i et omfang, der strider mod de fælles interesser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) andre former for støtte, som Rådet på forslag af Kommissionen fastlægger ved europæiske forordninger eller afgørelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-168&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kommissionens kontrol med statsstøtte, Rådets adgang til at dispensere, medlemslandenes oplysningsspligt (tidl. TEF art. 88)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Kommissionen foretager sammen med medlemsstaterne en løbende undersøgelse af de støtteordninger, som findes i disse stater. Den foreslår dem sådanne foranstaltninger, som det indre markeds funktion eller gradvise udvikling kræver.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Finder Kommissionen - efter at have givet de interesserede parter en frist til at fremsætte deres bemærkninger - at en støtte, som ydes af en medlemsstat eller med statsmidler, ifølge artikel III-167 ikke er forenelig med det indre marked, eller at denne støtte misbruges, vedtager den en europæisk afgørelse, hvorefter den pågældende medlemsstat skal ophæve eller ændre støtteforanstaltningen inden for den tidsfrist, som Kommissionen fastsætter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Såfremt den pågældende medlemsstat ikke retter sig efter denne europæiske afgørelse inden udløbet af den fastsatte frist, kan Kommissionen eller en anden interesseret medlemsstat uanset bestemmelserne i artikel III-360 og III-361 indbringe sagen direkte for Den Europæiske Unions Domstol.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;På begæring af en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed vedtage en europæisk afgørelse, hvorefter en af denne stat ydet eller planlagt støtte uanset artikel III-167 eller de i artikel III-169 nævnte europæiske forordninger skal betragtes som forenelig med det indre marked, hvis ganske særlige omstændigheder berettiger en sådan afgørelse. Har Kommissionen indledt proceduren i første afsnit i nærværende stykke med hensyn til denne støtteforanstaltning, bevirker den pågældende medlemsstats begæring til Rådet, at sagens behandling udsættes, indtil Rådet har taget stilling til spørgsmålet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen træffer dog afgørelse, såfremt Rådet ikke har taget stilling inden tre måneder efter begæringens fremsættelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver påtænkt indførelse eller ændring af støtteforanstaltninger i så god tid, at den kan fremsætte sine bemærkninger hertil. Er Kommissionen af den opfattelse, at det påtænkte er uforeneligt med det indre marked i henhold til artikel III-167, iværksætter den uopholdeligt proceduren i stk. 2 i nærværende artikel. Den pågældende medlemsstat må ikke gennemføre de påtænkte foranstaltninger, før den nævnte procedure har ført til en endelig afgørelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Kommissionen kan vedtage europæiske forordninger vedrørende de former for statsstøtte, som Rådet i overensstemmelse med artikel III-169 har bestemt kan være undtaget fra proceduren i stk. 3 i nærværende artikel.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-169&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Vedtagelse af europæiske forordninger mhp. anvendelse af art. III-167 &amp; III-168 (tidl. TEF art. 89)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordninger med henblik på anvendelsen af artikel III-167 og III-168 og navnlig for at fastlægge betingelserne for anvendelsen af artikel III-168, stk. 3, samt de støtteformer, der skal være undtaget fra proceduren i nævnte stykke. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 6 - FISKALE BESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-170&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod diskriminerende eller protektionistiske interne afgifter (tidl. TEF art. 90, art. 91 &amp; art. 92)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1.&lt;B&gt; &lt;/B&gt;Ingen medlemsstat må direkte eller indirekte pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter af nogen art, som er højere end de afgifter, der direkte eller indirekte pålægges lignende indenlandske varer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Endvidere må ingen medlemsstat pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter, som indirekte vil kunne beskytte andre produkter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2.&lt;B&gt; &lt;/B&gt;Ved udførsel af varer fra en medlemsstat til en anden medlemsstats område kan der ikke ydes godtgørelse for interne afgifter ud over det beløb, der har været pålagt dem direkte eller indirekte.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. For så vidt angår andre skatter end omsætningsafgifter, punktafgifter og andre indirekte skatter kan fritagelse for afgiftsbetaling eller godtgørelse af afgifter ved udførsel til andre medlemsstater ikke ydes, og udligningsafgifter ved indførsel fra medlemsstater ikke pålægges, medmindre de påtænkte bestemmelser er blevet godkendt på forhånd for en begrænset periode ved en europæisk afgørelse vedtaget af Rådet på forslag af Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-171&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Harmonisering af moms, punktafgifter og andre indirekte skatter (tidl. TEF art. 93)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ved en europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet indføres der foranstaltninger om harmonisering af lovgivningerne vedrørende omsætningsafgifter, punktafgifter og andre indirekte skatter, i det omfang en sådan harmonisering er nødvendig for at sikre det indre markeds oprettelse eller funktion og undgå konkurrenceforvridning. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 7 - FÆLLES BESTEMMELSER&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-172&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Harmonisering af regler vedrørende det indre marked, miljøgarantien (tidl. TEF art. 95)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medmindre andet er bestemt i forfatningen, finder denne artikel anvendelse med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel III-130 fastsatte mål. Foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af de love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne, der vedrører det indre markeds oprettelse eller funktion, fastlægges ved europæiske love eller rammelove. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fiskale bestemmelser, bestemmelser vedrørende den frie bevægelighed for personer og bestemmelser vedrørende ansattes rettigheder og interesser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Kommissionen skal i forslag, der forelægges i henhold til stk. 1 inden for sundhed, sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse, bygge på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til navnlig enhver ny udvikling baseret på videnskabelige kendsgerninger. Inden for deres respektive beføjelser bestræber Europa-Parlamentet og Rådet sig også på at nå dette mål.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Hvis en medlemsstat efter vedtagelsen af en harmoniseringsforanstaltning ved en europæisk lov eller rammelov eller ved en europæisk forordning vedtaget af Kommissionen finder det nødvendigt at opretholde nationale bestemmelser, der er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel III-154, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, giver den Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og om grundene til deres opretholdelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Hvis en medlemsstat endvidere med forbehold af stk. 4 efter vedtagelsen af en harmoniseringsforanstaltning ved en europæisk lov eller rammelov eller ved en europæisk forordning vedtaget af Kommissionen finder det nødvendigt at indføre nationale bestemmelser baseret på nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet på grund af et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat, og som viser sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen, giver den Kommissionen meddelelse om de påtænkte bestemmelser og om begrundelsen for dem.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Inden seks måneder efter meddelelsen som omhandlet i stk. 4 og 5 vedtager Kommissionen en europæisk afgørelse, hvori den bekræfter eller forkaster de pågældende nationale bestemmelser efter at have konstateret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis Kommissionen ikke har vedtaget nogen afgørelse inden for dette tidsrum, betragtes de i stk. 4 og 5 omhandlede nationale bestemmelser som godkendt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis det er begrundet i spørgsmålets kompleksitet, og der ikke foreligger risiko for menneskers sundhed, kan Kommissionen meddele den pågældende medlemsstat, at den i dette stykke omhandlede periode forlænges med en ny periode på indtil seks måneder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Hvis en medlemsstat i medfør af stk. 6 bemyndiges til at opretholde eller indføre nationale bestemmelser, der er en undtagelse fra en harmoniseringsforanstaltning, undersøger Kommissionen omgående, om der er grund til at foreslå en tilpasning af denne foranstaltning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;8. Hvis en medlemsstat rejser et specifikt problem vedrørende folkesundheden på et område, der har været omfattet af tidligere harmoniseringsforanstaltninger, underretter den Kommissionen, der omgående undersøger, om der bør foreslås passende foranstaltninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;9. Uanset proceduren i artikel III-360 og III-361 kan Kommissionen eller en medlemsstat henvende sig direkte til Den Europæiske Unions Domstol, hvis de finder, at en anden medlemsstat misbruger de i nærværende artikel fastsatte beføjelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;10. Harmoniseringsforanstaltningerne som nævnt i denne artikel skal i de tilfælde, hvor det er relevant, indeholde en beskyttelsesklausul, der bemyndiger medlemsstaterne til med en eller flere af de ikke-økonomiske begrundelser, der er nævnt i artikel III-154, at træffe foreløbige foranstaltninger, der er undergivet en EU-kontrolprocedure.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-173&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Harmonisering af love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne, der har direkte indvirkning på det indre marked (tidl. TEF art. 94)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Uanset artikel III-172&lt;B&gt; &lt;/B&gt;fastlægges&lt;I&gt; &lt;/I&gt;foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af de love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne, der direkte indvirker på det indre markeds oprettelse eller funktion, ved europæiske rammelove vedtaget af Rådet. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-174&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Nationale bestemmelser med konkurrenceforvridende effekt (tidl. TEF art. 96)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Finder Kommissionen, at forskelle i medlemsstaternes love eller administrative bestemmelser forvansker konkurrencevilkårene på det indre marked og fremkalder en fordrejning, som bør fjernes, rådfører den sig med de pågældende medlemsstater herom.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Fører dette ikke til enighed, fastsættes de nødvendige foranstaltninger med henblik på at fjerne den pågældende fordrejning ved en europæisk rammelov. Alle andre formålstjenlige foranstaltninger, der har hjemmel i forfatningen, kan vedtages.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-175&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Medlemsstaternes oplysningspligt (tidl. TEF art. 97)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Når der er grund til at frygte, at vedtagelse eller ændring af en lov eller administrativ bestemmelse i en medlemsstat fremkalder en fordrejning som nævnt i artikel III-174, skal den medlemsstat, der ønsker at tage et sådant skridt, rådføre sig med Kommissionen. Efter samråd med medlemsstaterne retter Kommissionen en henstilling til de pågældende medlemsstater om at træffe formålstjenlige foranstaltninger med henblik på at undgå den omhandlede fordrejning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Såfremt den medlemsstat, der vil indføre eller ændre nationale bestemmelser, ikke følger en henstilling, som Kommissionen har rettet til den, kan det ikke i medfør af artikel III-174 kræves af de øvrige medlemsstater, at de ændrer deres nationale bestemmelser med henblik på at fjerne denne fordrejning. Fremkalder en medlemsstat, som ikke har taget hensyn til Kommissionens henstilling, en fordrejning udelukkende til egen skade, finder artikel III-174 ikke anvendelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-176&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ensartet beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Som led i det indre markeds oprettelse eller funktion fastsættes der ved europæiske love eller rammelove foranstaltninger vedrørende indførelse af europæiske beskyttelsesbeviser for at sikre en ensartet beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i Unionen samt indførelse af centraliserede tilladelses-, koordinations- og kontrolordninger på EU-niveau.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Sprogordningen for beviserne fastsættes ved en europæisk lov vedtaget af Rådet. Det træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL II - DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE POLITIK&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-177&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Økonomisk politik, fælles valuta – euroen, principper (tidl. TEF art. 4)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med de i artikel I-3 nævnte mål for øje skal medlemsstaternes og Unionens virke under de betingelser, som er foreskrevet&lt;B&gt; &lt;/B&gt;i forfatningen, indebære gennemførelse af en økonomisk politik, der bygger på tæt samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker, på det indre marked og på fastlæggelse af fælles mål, og som føres i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Sideløbende hermed og i overensstemmelse med forfatningens bestemmelser og procedurer skal dette virke indebære en fælles valuta, euroen, og fastlæggelse og gennemførelse af en fælles penge- og valutakurspolitik, der skal have som hovedmål at fastholde prisstabilitet samt, uden at dette mål berøres heraf, at støtte de generelle økonomiske politikker i Unionen i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne og Unionen skal i deres virke handle i overensstemmelse med følgende principper: stabile priser, sunde offentlige finanser og monetære vilkår og en holdbar&lt;B&gt; &lt;/B&gt;betalingsbalance.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 1 - DEN ØKONOMISKE POLITIK&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-178&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Målsætninger (tidl. TEF art. 98)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne fører deres økonomiske politikker med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af Unionens mål, som fastlagt i artikel I-3, og i forbindelse med de overordnede retningslinjer, der er nævnt i artikel III-179, stk. 2. Medlemsstaterne og Unionen handler i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, der fremmer en effektiv ressourceallokering, og i overensstemmelse med principperne i artikel III-177.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-179&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Retningslinier, samordning af de økonomiske politikker, mulitlateral overvågningsprocedure (tidl. TEF art. 99)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstaterne betragter deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordner dem i Rådet i overensstemmelse med artikel III-178.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet udarbejder på grundlag af en henstilling fra Kommissionen et udkast til de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker og aflægger beretning herom til Det Europæiske Råd.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det Europæiske Råd drøfter på grundlag af Rådets beretning en konklusion med hensyn til de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker. På grundlag af denne konklusion vedtager Rådet en henstilling, hvori disse overordnede retningslinjer er fastlagt. Det underretter Europa-Parlamentet om sin henstilling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. For at sikre en tættere samordning af de økonomiske politikker og en varig konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske resultater skal Rådet på grundlag af rapporter fra Kommissionen overvåge den økonomiske udvikling i hver medlemsstat og i Unionen samt de økonomiske politikkers overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er omhandlet i stk. 2, og regelmæssigt foretage en samlet bedømmelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med henblik på denne multilaterale overvågning tilsender medlemsstaterne Kommissionen oplysning om vigtige foranstaltninger, som de har truffet inden for deres økonomiske politik, samt andre oplysninger, som de måtte finde nødvendige.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Viser det sig i forbindelse med proceduren i stk. 3, at en medlemsstats økonomiske politik ikke er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er nævnt i stk. 2, eller at der er risiko for, at den bringer Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare, kan Kommissionen rette en advarsel til den pågældende medlemsstat. Rådet kan på grundlag af en henstilling fra Kommissionen rette de nødvendige henstillinger til den pågældende medlemsstat. Rådet kan på forslag af Kommissionen beslutte at offentliggøre sine henstillinger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Inden for rammerne af dette stykke træffer Rådet afgørelse uden at tage stemmeafgivningen fra det medlem af Rådet, der repræsenterer den pågældende medlemsstat, i betragtning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kvalificeret flertal defineres som mindst 55% af de øvrige medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65% af befolkningen i de deltagende medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal af disse øvrige medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Formanden for Rådet og Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet om resultaterne af den multilaterale overvågning. Formanden for Rådet kan opfordres til at give møde i Europa-Parlamentets kompetente udvalg, hvis Rådet har offentliggjort henstillingerne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. De nærmere omstændigheder for den multilaterale overvågningsprocedure, der er nævnt i stk. 3 og 4, kan fastlægges ved europæiske love.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-180&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Foranstaltninger afpasset den økonomiske situation, store vanskeligheder, finansiel støtte (tidl. TEF art. 100)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med forbehold af de øvrige procedurer i forfatningen kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse om indførelse af foranstaltninger, der er afpasset efter den økonomiske situation, navnlig hvis der opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I tilfælde af vanskeligheder eller alvorlig risiko for store vanskeligheder i en medlemsstat som følge af naturkatastrofer eller usædvanlige begivenheder, som den ikke selv er herre over, kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse, der på bestemte betingelser indrømmer den pågældende medlemsstat finansiel støtte fra Unionen. Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet herom.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-181&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[ECB og de nationale centralbanker: forbud mod at give overtræk (tidl. TEF art. 101)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det er Den Europæiske Centralbank og medlemsstaternes centralbanker, i det følgende benævnt &quot;de nationale centralbanker&quot;, forbudt at give Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer eller centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne mulighed for at foretage overtræk eller at yde dem andre former for kreditfaciliteter. Den Europæiske Centralbanks og de nationale centralbankers køb af gældsinstrumenter direkte fra disse er også forbudt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Stk. 1 gælder ikke for offentligt ejede kreditinstitutter, som i forbindelse med forsyningen med reserver fra centralbankernes side skal have samme behandling af de nationale centralbanker og Den Europæiske Centralbank som private kreditinstitutter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-182&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod privilegeret adgang til finansielle institutioner (tidl. TEF art. 102)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver foranstaltning eller bestemmelse, der ikke er baseret på tilsynsmæssige hensyn, og hvorved der gives Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer eller centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i medlemsstaterne privilegeret adgang til finansielle institutioner, er forbudt.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-183&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ingen hæfte for forpligtelser indgået af centralregeringer m.v. i andre medlemslande (tidl. TEF art. 103)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen hæfter ikke for og påtager sig ikke forpligtelser indgået af centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i en medlemsstat, idet dette dog ikke gælder for gensidige finansielle garantier for gennemførelsen af et bestemt projekt i fællesskab. En medlemsstat hæfter ikke for og påtager sig ikke forpligtelser indgået af centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder, andre organer inden for den offentlige sektor eller offentlige foretagender i en anden medlemsstat, idet dette dog ikke gælder for gensidige finansielle garantier for gennemførelsen af et bestemt projekt i fællesskab.&lt;/P&gt;&lt;STRIKE&gt;&lt;/STRIKE&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordninger eller afgørelser, der fastlægger definitioner med henblik på gennemførelsen af de forbud, der er nævnt i artikel III-181 og III-182 og i nærværende artikel. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-184&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Uforholdsmæssigt store offentlige underskud, overvågning, henstillinger, sanktioner (tidl. TEF art. 104)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstaterne skal undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Kommissionen overvåger udviklingen i medlemsstaternes budgetsituation og i deres offentlige gæld for at identificere alvorlige fejl. Den skal navnlig undersøge, om budgetdisciplinen overholdes på grundlag af følgende to kriterier:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) hvorvidt den procentdel, som det forventede eller faktiske offentlige underskud udgør af bruttonationalproduktet, overstiger en given referenceværdi, medmindre&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;i) denne procentdel er faldet væsentligt og vedvarende og har nået et niveau, der ligger tæt på referenceværdien, eller&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;ii) overskridelsen af referenceværdien kun er exceptionel og midlertidig, og nævnte procentdel fortsat ligger tæt på referenceværdien&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) hvorvidt den procentdel, som den offentlige gæld udgør af bruttonationalproduktet, overstiger en given referenceværdi, medmindre denne procentdel mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig referenceværdien med en tilfredsstillende hastighed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Referenceværdierne er fastsat i protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Hvis en medlemsstat ikke opfylder kravene i forbindelse med et af eller begge disse kriterier, udarbejder Kommissionen en rapport. I Kommissionens rapport tages der ligeledes hensyn til, om det offentlige underskud overstiger de offentlige investeringsudgifter, samt til alle andre relevante forhold, herunder medlemsstatens økonomiske og budgetmæssige situation på mellemlang sigt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen kan ligeledes udarbejde en rapport, hvis den, selv om kravene efter kriterierne er opfyldt, er af den opfattelse, at der er risiko for et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, der er nedsat i henhold til artikel III-192, afgiver udtalelse om Kommissionens rapport.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Hvis Kommissionen finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, skal den afgive en udtalelse til den pågældende medlemsstat og underrette Rådet herom.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Rådet fastslår på forslag af Kommissionen, under hensyntagen til eventuelle bemærkninger fra den pågældende medlemsstat og efter en generel vurdering, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Hvis dette er tilfældet, vedtager Rådet uden unødig forsinkelse på grundlag af en henstilling fra Kommissionen henstillinger, som det retter til den pågældende medlemsstat, for at den skal bringe denne situation til ophør inden for en given frist. Disse henstillinger offentliggøres ikke, jf. dog stk. 8.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Inden for rammerne af dette stykke træffer Rådet afgørelse uden at tage stemmeafgivningen fra det medlem af Rådet, der repræsenterer den pågældende medlemsstat, i betragtning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kvalificeret flertal defineres som mindst 55% af de øvrige medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65% af befolkningen i de deltagende medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal af disse øvrige medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Rådet vedtager på grundlag af en henstilling fra Kommissionen de europæiske afgørelser og henstillinger, der er nævnt i stk. 8-11.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det træffer afgørelse uden at tage stemmeafgivningen fra det medlem af Rådet, der repræsenterer den pågældende medlemsstat, i betragtning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kvalificeret flertal defineres som mindst 55% af de øvrige medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65% af befolkningen i de deltagende medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal af disse øvrige medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;8. Konstaterer Rådet ved en europæisk afgørelse, at dets henstillinger ikke er fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger inden for den fastsatte frist, kan det offentliggøre sine henstillinger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;9. Undlader en medlemsstat fortsat at efterkomme Rådets henstillinger, kan Rådet vedtage en europæisk afgørelse, der pålægger medlemsstaten inden for en bestemt frist at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, som Rådet skønner nødvendig for at rette op på situationen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I et sådant tilfælde kan Rådet anmode den pågældende medlemsstat om at forelægge rapporter i henhold til en bestemt tidsplan for at undersøge denne medlemsstats tilpasningsbestræbelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;10. Så længe en medlemsstat ikke efterkommer en europæisk afgørelse, der er vedtaget i overensstemmelse med stk. 9, kan Rådet beslutte at anvende eller forstærke, alt efter situationen, en eller flere af følgende foranstaltninger:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) kræve, at den pågældende medlemsstat offentliggør yderligere oplysninger, der skal specificeres af Rådet, før den udsteder obligationer og andre værdipapirer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) opfordre Den Europæiske Investeringsbank til at tage sin udlånspolitik over for den pågældende medlemsstat op til fornyet overvejelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) kræve, at den pågældende medlemsstat deponerer et ikke-rentebærende beløb af en passende størrelse hos Unionen, indtil Rådet finder, at det uforholdsmæssigt store underskud er blevet korrigeret&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) pålægge bod af en passende størrelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet om de foranstaltninger, der er vedtaget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;11. Rådet ophæver nogle af eller alle de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 6, 8, 9 og 10, hvis det finder, at det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende medlemsstat er blevet korrigeret. Hvis Rådet tidligere er fremkommet med offentlige henstillinger, fremsætter det, så snart den europæiske afgørelse efter stk. 8 er ophævet, en offentlig erklæring om, at der ikke længere er et uforholdsmæssigt stort underskud i den pågældende medlemsstat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;12. Den klageret, der er omhandlet i artikel III-360 og III-361, kan ikke udøves i forbindelse med stk. 1-6 og stk. 8 og 9.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;13. Protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud indeholder yderligere bestemmelser vedrørende gennemførelsen af den procedure, der er beskrevet i denne artikel.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Der fastsættes passende foranstaltninger, der erstatter ovennævnte protokol, ved en europæisk lov vedtaget af Rådet. Det træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette stykke vedtager Rådet på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser om de nærmere regler og definitioner for anvendelsen af ovennævnte protokol. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 2 - DEN MONETÆRE POLITIK&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-185&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Det Europæiske System af Centralbanker, målsætning og opgaver (tidl. TEF art. 105)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Hovedmålet for Det Europæiske System af Centralbanker er at fastholde prisstabilitet. Uden at denne målsætning derved berøres, støtter Det Europæiske System af Centralbanker de generelle økonomiske politikker i Unionen med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Unionens mål som fastsat i artikel I-3. Det Europæiske System af Centralbanker handler i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, som fremmer en effektiv ressourceallokering, og i overensstemmelse med principperne i artikel III-177.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De grundlæggende opgaver, der skal udføres af Det Europæiske System af Centralbanker, er:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at formulere og gennemføre Unionens monetære politik&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at foretage transaktioner i udenlandsk valuta i overensstemmelse med artikel III-326&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at besidde og forvalte medlemsstaternes officielle valutareserver&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at fremme betalingssystemernes smidige funktion.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Stk. 2, litra c), berører ikke medlemsstaternes regeringers besiddelse og forvaltning af arbejdsbeholdninger i udenlandsk valuta.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Den Europæiske Centralbank høres&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) om ethvert forslag til EU-retsakt på dens beføjelsesområder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) af de nationale myndigheder om ethvert udkast til retsforskrift på dens beføjelsesområder, men inden for de rammer og på de betingelser, der fastsættes af Rådet efter proceduren i artikel III-187, stk. 4.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den Europæiske Centralbank kan forelægge udtalelser for EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer eller for nationale myndigheder om spørgsmål inden for dens beføjelsesområder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Det Europæiske System af Centralbanker bidrager til en smidig gennemførelse af de kompetente myndigheders politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter og det finansielle systems stabilitet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Rådet kan ved en europæisk lov overdrage Den Europæiske Centralbank specifikke opgaver i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter og andre finansielle institutioner bortset fra forsikringsselskaber. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-186&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Udstedelse af eurosedler og euromønter (tidl. TEF art. 106)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den Europæiske Centralbank har eneret til at bemyndige udstedelse af eurosedler i Unionen. Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker kan udstede sådanne pengesedler. De pengesedler, der udstedes af Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker, er de eneste, der har status som lovlige betalingsmidler i Unionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Medlemsstaterne kan udstede euromønter med forbehold af Den Europæiske Centralbanks godkendelse af omfanget heraf. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordninger om foranstaltninger med henblik på at harmonisere den pålydende værdi og de tekniske specifikationer for mønter, som er bestemt til at sættes i omløb, i den udstrækning det er nødvendigt af hensyn til mønternes smidige omløb i Unionen. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-187&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[ESCB’s besluttende organer: Styrelsesråd og direktion, statutten (tidl. TEF art. 107)] &lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske System af Centralbanker styres af Den Europæiske Centralbanks besluttende organer, som er Styrelsesrådet og direktionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker er nedfældet i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Artikel 5, stk. 1, 2 og 3, artikel 17 og 18, artikel 19, stk. 1, artikel 22, 23, 24 og 26, artikel 32, stk. 2, 3, 4 og 6, artikel 33, stk. 1, litra a), og artikel 36 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank kan ændres ved europæisk lov:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) enten på forslag af Kommissionen og efter høring af Den Europæiske Centralbank&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) eller på grundlag af en henstilling fra Den Europæiske Centralbank og efter høring af Kommissionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Rådet vedtager europæiske forordninger og afgørelser om de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 4, artikel 5, stk. 4, artikel 19, stk. 2, artikel 20, artikel 28, stk. 1, artikel 29, stk. 2, artikel 30, stk. 4, og artikel 34, stk. 3, i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) enten på forslag af Kommissionen og efter høring af Den Europæiske Centralbank&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) eller på grundlag af en henstilling fra Den Europæiske Centralbank og efter høring af Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-188&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[ECB og de nationale centralbanker: Uafhængighed (tidl. TEF art. 108)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Under udøvelsen af de beføjelser og gennemførelsen af de opgaver og pligter, som de har fået pålagt ved forfatningen og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, må hverken Den Europæiske Centralbank, de nationale centralbanker eller medlemmerne af disses besluttende organer søge eller modtage instrukser fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, fra nogen regering i en medlemsstat eller fra noget andet organ. Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemsstaternes regeringer forpligter sig til at respektere dette princip og til ikke at søge at øve indflydelse på, hvordan medlemmerne af Den Europæiske Centralbanks eller af de nationale centralbankers besluttende organer udfører deres opgaver.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-189&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Medlemsstaternes nationale lovgivnings forenelighed med statutten for ESCB og ECB (tidl. TEF art. 109)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Hver medlemsstat sørger for, at dens nationale lovgivning, herunder statutterne for dens nationale centralbank, er forenelig med forfatningen og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-190&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[ECB: Vedtagelse af europæiske forordninger og europæiske afgørelser (tidl. TEF art. 110)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med henblik på at udføre de opgaver, der er pålagt Det Europæiske System af Centralbanker, skal Den Europæiske Centralbank i overensstemmelse med forfatningen og på de betingelser, der er fastsat i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, vedtage:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) europæiske forordninger, i det omfang det er nødvendigt for at gennemføre de opgaver, der er fastlagt i artikel 3, stk. 1, litra a), artikel 19, stk. 1, artikel 22 eller artikel 25, stk. 2, i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, samt i tilfælde, der fastsættes i de europæiske forordninger og afgørelser, der er nævnt i artikel III-187, stk. 4&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) europæiske afgørelser, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der er pålagt Det Europæiske System af Centralbanker efter forfatningen og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) henstillinger og udtalelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Den Europæiske Centralbank kan beslutte at offentliggøre sine europæiske afgørelser samt sine henstillinger og udtalelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet vedtager efter proceduren i artikel III-187, stk. 4, europæiske forordninger om fastsættelse af de grænser og vilkår, inden for hvilke Den Europæiske Centralbank er berettiget til at pålægge foretagender bøder eller tvangsbøder i tilfælde af manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til dens europæiske forordninger og afgørelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-191&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Anvendelsen af euroen som fælles valuta: foranstaltninger (delvis tidl. TEF art. 123 stk. 4)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med forbehold af Den Europæiske Centralbanks beføjelser indføres der ved europæiske love eller rammelove de foranstaltninger, som er nødvendige for anvendelsen af euroen som fælles valuta. Lovene eller rammelovene vedtages efter høring af Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 3 - INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-192&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, opgaver (tidl. TEF art. 114 stk. 2-4)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med henblik på at fremme en samordning af medlemsstaternes politik i det fulde omfang, der er nødvendigt for det indre markeds funktion, oprettes der et økonomisk og finansielt udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Udvalget har til opgave:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at afgive udtalelser, enten på opfordring af Rådet eller Kommissionen eller på eget initiativ, til brug for disse institutioner&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at følge medlemsstaternes og Unionens økonomiske og finansielle situation og aflægge regelmæssige beretninger herom til Rådet og Kommissionen, især om de finansielle forbindelser med tredjelande og internationale institutioner&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) med forbehold af artikel III-344 at bidrage til forberedelsen af Rådets arbejde som nævnt i artikel III-159, artikel III-179, stk. 2, 3, 4 og 6, artikel III-180, III-183, III-184, artikel III-185, stk. 6, artikel III-186, stk. 2, artikel III-187, stk. 3 og 4, artikel III-191, III-196, artikel III-198, stk. 2 og 3, artikel III-201, artikel III-202, stk. 2 og 3, artikel III-322 og III-326 og at udføre andre rådgivende og forberedende opgaver, som Rådet har pålagt det&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) mindst én gang om året at undersøge situationen med hensyn til kapitalbevægelser og friheden til at foretage betalinger, som den følger af anvendelsen af forfatningen og af Unionens retsakter; undersøgelsen skal omfatte alle foranstaltninger vedrørende kapitalbevægelser og betalinger; udvalget aflægger beretning til Kommissionen og Rådet om resultaterne af denne undersøgelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank udnævner hver højst to medlemmer af udvalget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen en europæisk afgørelse om fastlæggelse af de nærmere bestemmelser for sammensætningen af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg. Det træffer afgørelse efter høring af Den Europæiske Centralbank og dette udvalg. Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet om den pågældende afgørelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Ud over de opgaver, der er anført i stk. 2, følger udvalget, såfremt og så længe der findes medlemsstater med en dispensation som nævnt i artikel III-197, disse medlemsstaters monetære og finansielle situation samt deres generelle betalingssystem og aflægger regelmæssige beretninger herom til Rådet og Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-193&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Anmodninger til Kommissionen (tidl. TEF art. 115)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;For så vidt angår spørgsmål, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel III-179, stk. 4, artikel III-184 undtagen stk. 13, artikel III-191, III-196, artikel III-198, stk. 3, og artikel III-326 kan Rådet eller en medlemsstat anmode Kommissionen om alt efter tilfældet at fremsætte en henstilling eller et forslag. Kommissionen behandler sådanne anmodninger og forelægger straks Rådet sine konklusioner.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 4 - SPECIFIKKE BESTEMMELSER FOR DE MEDLEMSSTATER, DER HAR EUROEN SOM VALUTA&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-194&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samordning og overvågning af eurolandenes budgetdisciplin, økonomisk-politiske retningslinier (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. For at medvirke til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forfatningen vedtager Rådet efter den relevante procedure blandt dem, der er nævnt i artikel III-179 og III-184, undtagen proceduren i artikel III-184, stk. 13, foranstaltninger for de medlemsstater, der har euroen som valuta:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) med henblik på at styrke samordningen og overvågningen af deres budgetdisciplin&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) med henblik på for disse medlemsstater at udarbejde økonomisk-politiske retningslinjer, som skal være i overensstemmelse med dem, der er vedtaget for hele Unionen, samt at sikre overvågningen heraf.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, stemmer kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kvalificeret flertal defineres som mindst 55% af disse medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65% af befolkningen i de deltagende medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal af disse medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-195&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Eurogruppen, afholdelse af møder (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;De nærmere bestemmelser for afholdelsen af møder mellem ministrene fra de medlemsstater, der har euroen som valuta, fastlægges i protokollen vedrørende Eurogruppen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-196&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Euroens plads i det internationale valutasystem (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. For at sikre euroens plads i det internationale valutasystem vedtager Rådet på forslag af Kommissionen europæiske afgørelser, der fastlægger fælles holdninger vedrørende spørgsmål af særlig interesse for Den Økonomiske og Monetære Union inden for rammerne af de kompetente internationale finansielle institutioner og konferencer. Rådet træffer afgørelse efter høring af Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage passende foranstaltninger for at sikre en samlet repræsentation inden for rammerne af de internationale finansielle institutioner og konferencer. Rådet træffer afgørelse efter høring af Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. I forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, stemmer kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kvalificeret flertal defineres som mindst 55% af disse medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65% af befolkningen i de deltagende medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal af disse medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 5 - OVERGANGSBESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-197&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Medlemsstater med dispensation, stemmeregler (tidl. TEF art. 122 stk. 1 &amp; art. 122 stk. 3-5)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstater, med hensyn til hvilke Rådet ikke har besluttet, at de opfylder de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, benævnes i det følgende: &quot;medlemsstater med dispensation&quot;.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Følgende bestemmelser i forfatningen gælder ikke for medlemsstater med dispensation:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) vedtagelse af de dele af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, der vedrører euroområdet generelt (artikel III-179, stk. 2)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) bindende midler til at afhjælpe uforholdsmæssigt store underskud (artikel III-184, stk. 9 og 10)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) mål og opgaver for Det Europæiske System af Centralbanker (artikel III-185, stk. 1, 2, 3 og 5)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) udstedelse af euro (artikel III-186)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) Den Europæiske Centralbanks retsakter (artikel III-190)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;f) foranstaltninger vedrørende anvendelsen af euroen (artikel III-191)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;g) monetære aftaler og andre foranstaltninger vedrørende valutakurspolitikken (artikel III-326)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;h) udnævnelse af medlemmerne af Den Europæiske Centralbanks direktion (artikel III-382, stk. 2)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;i) europæiske afgørelser, der fastlægger fælles holdninger vedrørende spørgsmål af særlig interesse for Den Økonomiske og Monetære Union inden for rammerne af de kompetente internationale finansielle institutioner og konferencer (artikel III-196, stk. 1)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;j) foranstaltninger for at sikre en samlet repræsentation inden for rammerne af internationale finansielle institutioner og konferencer (artikel III-196, stk. 2).&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I de i litra a)-j) nævnte artikler forstås derfor ved &quot;medlemsstater&quot; medlemsstater, der har euroen som valuta.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Medlemsstater med dispensation og deres nationale centralbanker er udelukket fra rettighederne og forpligtelserne inden for Det Europæiske System af Centralbanker i overensstemmelse med kapitel IX i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Stemmerettighederne for de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med dispensation, suspenderes i forbindelse med Rådets vedtagelse af de foranstaltninger, der er nævnt i de i stk. 2 anførte artikler, samt i forbindelse med:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta, som led i den multilaterale overvågning, herunder vedrørende stabilitetsprogrammer og advarsler (artikel III-179, stk. 4)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) foranstaltninger vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for medlemsstater, der har euroen som valuta (artikel III-184, stk. 6, 7, 8 og 11).&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kvalificeret flertal defineres som mindst 55% af de øvrige medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65% af befolkningen i de deltagende medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal af disse øvrige medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-198&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Medlemsstater med dispensation, beretning, opfyldelse af konvergenskriterierne, ophævelse af en medlemsstats dispensation (tidl. TEF art. 121 stk. 1, art. 122 stk. 2. &amp; art. 123 stk. 5)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Mindst en gang hvert andet år eller på anmodning af en medlemsstat med dispensation aflægger Kommissionen og Den Europæiske Centralbank beretning til Rådet om de fremskridt, der gøres af medlemsstater med dispensation for så vidt angår opfyldelse af deres forpligtelser med hensyn til virkeliggørelsen af Den Økonomiske og Monetære Union. Disse beretninger skal omfatte en undersøgelse af, hvorvidt hver af de pågældende medlemsstaters nationale lovgivning, herunder den nationale centralbanks statut, er forenelig med artikel III-188 og III-189 samt med statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. I beretningerne skal det ligeledes undersøges, om der er opnået en høj grad af vedvarende konvergens, ved at hver medlemsstat har opfyldt følgende kriterier:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) en høj grad af prisstabilitet; dette fremgår af en inflationstakt, som ligger tæt op ad inflationstakten i de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) holdbare offentlige finanser; dette fremgår af, at medlemsstaten har opnået en offentlig budgetstilling, der ikke udviser et uforholdsmæssigt stort underskud som fastslået i henhold til artikel III-184, stk. 6&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) overholdelse af de normale udsvingsmargener i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme i mindst to år uden devaluering over for euroen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) den varige karakter af den konvergens, medlemsstaten med dispensation har opnået, samt af dens deltagelse i valutakursmekanismen som afspejlet i de langfristede rentesatser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De fire kriterier, der er nævnt i dette stykke, og de relevante tidsrum, de skal overholdes i, er præciseret nærmere i protokollen om konvergenskriterierne. Kommissionens og Den Europæiske Centralbanks beretninger skal også omhandle resultaterne af markedsintegrationen, situationen for og udviklingen i betalingsbalancens løbende poster og en redegørelse for udviklingen i enhedslønomkostningerne og andre prisindeks.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Efter høring af Europa-Parlamentet og efter drøftelse i Det Europæiske Råd vedtager Rådet på forslag af Kommissionen en europæisk afgørelse, der fastsætter, hvilke medlemsstater med dispensation der opfylder de nødvendige betingelser på grundlag af kriterierne i stk. 1, og ophæver de pågældende medlemsstaters dispensation.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet træffer afgørelse efter at have modtaget en henstilling fra et kvalificeret flertal af de af dets medlemmer, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta. Disse medlemmer træffer afgørelse inden seks måneder efter, at Rådet har modtaget Kommissionens forslag.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det kvalificerede flertal i andet afsnit defineres som mindst 55% af disse medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65% af befolkningen i de deltagende medlemsstater. Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal af disse medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Hvis det i overensstemmelse med proceduren i stk. 2 besluttes at ophæve en dispensation, vedtager Rådet på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser, der uigenkaldeligt fastsætter den kurs, til hvilken euroen træder i stedet for denne berørte medlemsstats valuta, og fastlægger de andre foranstaltninger, som er nødvendige for indførelse af euroen som eneste valuta i den pågældende medlemsstat. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed blandt de medlemmer, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta, og den berørte medlemsstat efter høring af Den Europæiske Centralbank.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-199&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Medlemsstater med dispensation og Den Europæiske Centralbanks Generelle Råd (tidl. TEF art. 123 stk. 3 &amp; art. 117 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Hvis og så længe der er medlemsstater med dispensation, og med forbehold af artikel III-187, stk. 1, nedsættes Den Europæiske Centralbanks Generelle Råd, jf. artikel 45 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, som&lt;I&gt; &lt;/I&gt;Den Europæiske Centralbanks tredje besluttende organ.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Hvis og så længe der er medlemsstater med dispensation, har Den Europæiske Centralbank for så vidt angår de pågældende medlemsstater til opgave at&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes centralbanker&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) styrke samordningen af medlemsstaternes monetære politik med henblik på at sikre prisstabilitet&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) overvåge valutakursmekanismens funktion&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) afholde konsultationer vedrørende spørgsmål, der falder ind under de nationale centralbankers kompetence, og som berører de finansielle institutioners og markeders stabilitet&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) udøve de opgaver, der oprindelig blev udøvet af Den Europæiske Fond for Monetært Samarbejde og dernæst af Det Europæiske Monetære Institut.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-200&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Medlemsstater med dispensation, valutakurspolitik (tidl. TEF art. 124 stk. 1)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Hver medlemsstat med dispensation behandler sin valutakurspolitik som et spørgsmål af fælles interesse. Den tager i denne forbindelse hensyn til erfaringer fra samarbejdet inden for rammerne af valutakursmekanismen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-201&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Medlemsstat med dispensation, vanskeligheder mht. betalingsbalancen, gensidig bistand (tidl. TEF art. 119)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Såfremt en medlemsstat med dispensation har vanskeligheder eller alvorligt trues af vanskeligheder med hensyn til sin betalingsbalance, enten som følge af uligevægt på dens globale betalingsbalance eller som følge af arten af den valuta, den råder over, og navnlig når disse vanskeligheder vil kunne bringe det indre markeds funktion eller virkeliggørelsen af den fælles handelspolitik i fare, indleder Kommissionen straks en undersøgelse af situationen i den pågældende stat og af de foranstaltninger, som denne har truffet eller kan træffe i henhold til forfatningen under anvendelse af alle til rådighed stående midler. Kommissionen angiver de foranstaltninger, som den henstiller til den pågældende medlemsstat at træffe.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Såfremt de af en medlemsstat med dispensation trufne forholdsregler og de af Kommissionen foreslåede foranstaltninger viser sig utilstrækkelige til at afhjælpe de opståede eller truende vanskeligheder, skal Kommissionen efter at have indhentet udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg rette henstilling til Rådet om ydelse af gensidig bistand og passende former herfor.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen holder regelmæssigt Rådet underrettet om situationen og dens udvikling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet vedtager europæiske forordninger eller afgørelser om ydelse af gensidig bistand og om fastlæggelse af vilkårene for og den nærmere udformning af denne. Den gensidige bistand kan især gå ud på:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) fælles optræden over for andre internationale organisationer, til hvilke medlemsstater med dispensation kan henvende sig&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) foranstaltninger, som er nødvendige for at undgå omlægninger i samhandelen, når den medlemsstat med dispensation, der er i vanskeligheder, opretholder eller genindfører kvantitative restriktioner over for tredjelande &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) ydelse af kreditter i begrænset omfang fra de øvrige medlemsstater under forbehold af deres samtykke.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Godkender Rådet ikke den gensidige bistand, hvorom Kommissionen har rettet henstilling, eller er den ydede bistand og de trufne foranstaltninger utilstrækkelige, bemyndiger Kommissionen den medlemsstat med dispensation, der er i vanskeligheder, til at træffe beskyttelsesforanstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som Kommissionen fastsætter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan tilbagekalde denne bemyndigelse og ændre vilkårene for og udformningen af beskyttelsesforanstaltningerne.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-202&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Medlemsstater med dispensation, betalingsbalancekrise, beskyttelsesforanstaltninger (tidl. TEF art. 120)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Opstår der en pludselig betalingsbalancekrise, og vedtages der ikke omgående en europæisk afgørelse i henhold til artikel III-201, stk. 2, kan en medlemsstat med dispensation i forebyggende øjemed træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger skal medføre mindst mulig forstyrrelse i det indre markeds funktion og må ikke gå ud over, hvad der er absolut nødvendigt for at afhjælpe de pludseligt opståede vanskeligheder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Kommissionen og de øvrige medlemsstater skal underrettes om de i stk. 1 nævnte beskyttelsesforanstaltninger senest ved deres ikrafttræden. Kommissionen kan anbefale Rådet, at der ydes gensidig bistand i henhold til artikel III-201.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Efter henstilling fra Kommissionen og høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg kan Rådet vedtage en europæisk afgørelse om, at den pågældende medlemsstat skal ændre, udsætte eller ophæve de i stk. 1 nævnte beskyttelsesforanstaltninger.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL III - POLITIKKER PÅ ANDRE OMRÅDER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 1 - BESKÆFTIGELSE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-203&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samordnet strategi for beskæftigelse (tidl. TEF art. 125)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen og medlemsstaterne arbejder i henhold til denne afdeling på at udvikle en samordnet strategi for beskæftigelse og især for fremme af en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke og arbejdsmarkeder, som reagerer på økonomiske forandringer, med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel I-3.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-204&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Beskæftigelsespolitikker, beskæftigelsesfremme (tidl. TEF art. 126)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstaterne bidrager med deres beskæftigelsespolitikker til at nå de mål, der er nævnt i artikel III-203, på en måde, som er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens&lt;B&gt; &lt;/B&gt;økonomiske politikker, der vedtages i henhold til artikel III-179, stk. 2.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Under hensyn til national praksis for så vidt angår arbejdsmarkedets parters ansvar betragter medlemsstaterne beskæftigelsesfremme som et spørgsmål af fælles interesse og samordner deres indsats i den henseende i Rådet i overensstemmelse med artikel III-206.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-205&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Højt beskæftigelsesniveau, samarbejde mellem medlemsstaterne (tidl. TEF art. 127)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen&lt;B&gt; &lt;/B&gt;bidrager til et højt beskæftigelsesniveau ved at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne og ved at støtte og i nødvendigt omfang supplere deres indsats. Den respekterer i den forbindelse fuldt ud medlemsstaternes kompetence.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Målsætningen om et højt beskæftigelsesniveau skal tages med i overvejelserne ved udformningen og gennemførelsen af Unionens&lt;B&gt; &lt;/B&gt;politikker og aktiviteter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-206&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Beskæftigelsessituationen, årsrapporter, henstillinger til medlemsstaterne (tidl. TEF art. 128)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske Råd gennemgår hvert år beskæftigelsessituationen i Unionen&lt;B&gt; &lt;/B&gt;og vedtager konklusioner herom på grundlag af en fælles årsrapport fra Rådet og Kommissionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. På grundlag af Det Europæiske Råds konklusioner vedtager Rådet hvert år på forslag af Kommissionen retningslinjer, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i deres egne beskæftigelsespolitikker. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet, Regionsudvalget, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Beskæftigelsesudvalget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Disse retningslinjer skal være i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der vedtages i henhold til artikel III-179, stk. 2.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Hver medlemsstat forelægger Rådet og Kommissionen en årsrapport om de vigtigste bestemmelser, den har truffet til gennemførelse af sin beskæftigelsespolitik på baggrund af retningslinjerne for beskæftigelse som nævnt i stk. 2.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. På grundlag af de rapporter, der er nævnt i stk. 3, og efter at have hørt Beskæftigelsesudvalget foretager Rådet hvert år en gennemgang af gennemførelsen af medlemsstaternes politikker på baggrund af retningslinjerne for beskæftigelsen. Rådet kan efter henstilling fra Kommissionen vedtage henstillinger, som det retter til medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. På grundlag af resultaterne af denne gennemgang forelægger Rådet og Kommissionen Det Europæiske Råd en fælles årsrapport om beskæftigelsessituationen i Unionen og om gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-207&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Tilskyndelsesforanstaltninger, udveksling af oplysninger og bedste praksis (tidl. TEF art. 129)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ved europæiske love eller rammelove kan der fastsættes tilskyndelsesforanstaltninger, der skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og støtte deres indsats på beskæftigelsesområdet gennem initiativer, der tager sigte på at udvikle en udveksling af oplysninger og bedste praksis, og som skal sikre komparativ analysevirksomhed og rådgivning samt fremme fornyende metoder og evaluere erfaringer, navnlig ved hjælp af pilotprojekter. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De europæiske love eller rammelove indebærer ikke harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-208&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Rådgivende beskæftigelsesudvalg (tidl. TEF art. 130)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager med simpelt flertal en europæisk afgørelse om nedsættelse&lt;B&gt; &lt;/B&gt;af et beskæftigelsesudvalg af rådgivende karakter, som skal fremme samordningen mellem medlemsstaterne af beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikkerne. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Udvalget har til opgave:&lt;/P&gt;&lt;B&gt;&lt;/B&gt;
&lt;P&gt;a)&lt;B&gt; &lt;/B&gt;at overvåge beskæftigelsessituationen og beskæftigelsespolitikkerne i Unionen og i medlemsstaterne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b)&lt;B&gt; &lt;/B&gt;med forbehold af artikel III-344 at afgive udtalelser på Rådets eller Kommissionens anmodning eller på eget initiativ og at bidrage til forberedelsen af Rådets arbejde som nævnt i artikel III-206.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Udvalget hører under opfyldelsen af sit mandat arbejdsmarkedets parter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hver medlemsstat og Kommissionen udpeger to medlemmer af udvalget.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 2 - SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-209&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Mål og midler for social- og arbejdsmarkedspolitikken (tidl. TEF art. 136)] &lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen og medlemsstaterne, der er opmærksomme på de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, der bl.a. er fastlagt i den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og i fællesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, har som mål fremme af beskæftigelsen, forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en stadig stigende udjævning af disse vilkår, passende social beskyttelse, dialog på arbejdsmarkedet, udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med henblik herpå handler Unionen og medlemsstaterne under hensyn til forskellene i national praksis, særlig på overenskomstområdet, samt til nødvendigheden af at opretholde EU-økonomiens konkurrenceevne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De er af den opfattelse, at en sådan udvikling vil blive en følge såvel af det indre markeds funktion, der vil fremme en harmonisering af de sociale systemer, som af de i forfatningen foreskrevne procedurer og af den indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-210&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samarbejdsområder, foranstaltninger og minimumsforskrifter, arbejdsmarkedets parters gennemførelse af retsakter (tidl. TEF art. 137)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med henblik på at virkeliggøre de i artikel III-209 fastlagte mål støtter og supplerer Unionen medlemsstaternes indsats på følgende områder:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) forbedring af især arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) arbejdsvilkårene&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) arbejdstagernes sociale sikring og sociale beskyttelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) beskyttelse af arbejdstagerne ved ophævelse af en arbejdskontrakt&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) information og høring af arbejdstagerne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;f) repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser, herunder medbestemmelse, jf. dog stk. 6&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;g) beskæftigelsesvilkår for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på Unionens område&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;h) integration af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet, jf. dog artikel III-283&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;i) lige muligheder for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet og ligebehandling i arbejdet&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;j) bekæmpelse af social udstødelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;k) modernisering af de sociale beskyttelsessystemer, jf. dog litra c).&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med henblik på stk. 1 kan der:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) ved europæiske love eller rammelove vedtages foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne gennem initiativer, der tager sigte på at opnå større viden, udvikle udvekslingen af oplysninger og bedste praksis, fremme nytænkning og vurdere erfaringerne, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) ved europæiske rammelove på de i stk. 1, litra a)-i), nævnte områder fastsættes minimumsforskrifter, der skal gennemføres gradvis under hensyn til de vilkår og tekniske bestemmelser, der gælder i hver af medlemsstaterne. I disse rammelove skal det undgås at pålægge administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I alle tilfælde vedtages de europæiske love eller rammelove efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Uanset stk. 2 vedtages europæiske love eller rammelove på de i stk. 1, litra c), d), f) og g), nævnte områder af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;&lt;STRIKE&gt;&lt;/STRIKE&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse med henblik på at lade den almindelige lovgivningsprocedure gælde for stk. 1, litra d), f) og g). Det træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. En medlemsstat kan overlade det til arbejdsmarkedets parter, efter en fælles anmodning fra disse, at gennemføre europæiske rammelove, der er vedtaget i henhold til stk. 2 og 3, eller, når det er relevant, at gennemføre europæiske forordninger eller afgørelser, der er vedtaget i henhold til artikel III-212.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I så tilfælde sikrer den sig, at arbejdsmarkedets parter senest på den dato, hvor en europæisk rammelov skal være gennemført, og på den dato, hvor en europæisk forordning eller afgørelse skal være gennemført, har indført de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej, idet den skal træffe de nødvendige foranstaltninger for på et hvilket som helst tidspunkt at være i stand til at sikre de resultater, der er foreskrevet i den pågældende rammelov, forordning eller afgørelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Europæiske love og rammelove, som vedtages i henhold til denne artikel,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) anfægter ikke medlemsstaternes mulighed for at fastlægge de grundlæggende principper i deres sociale sikringsordninger og må ikke i væsentligt omfang berøre den finansielle balance i disse ordninger&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, når de er forenelige med forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-211&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Dialog og høring af arbejdsmarkedet parter (tidl. TEF art. 138)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Kommissionen fremmer konsultationen af arbejdsmarkedets parter på EU-plan og vedtager alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette dialogen mellem dem, idet den samtidig sørger for en afbalanceret støtte til begge parter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med henblik på stk. 1 konsulterer Kommissionen arbejdsmarkedets parter om de mulige retningslinjer for en EU-indsats, før den fremsætter forslag på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Hvis Kommissionen efter den i stk. 2 nævnte konsultation finder en EU-indsats hensigtsmæssig, konsulterer den arbejdsmarkedets parter om indholdet af det påtænkte forslag. Arbejdsmarkedets parter afgiver en udtalelse eller om nødvendigt en henstilling til Kommissionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. I forbindelse med den i stk. 2 og 3 nævnte konsultation kan arbejdsmarkedets parter meddele Kommissionen, at de ønsker at indlede processen i artikel III-212, stk. 1. Varigheden af denne proces må ikke overstige 9 måneder, medmindre arbejdsmarkedets parter og Kommissionen i fællesskab træffer beslutning om en forlængelse af denne frist.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-212&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Overenskomstmæssige forbindelser og aftaler på EU-plan (tidl. TEF art. 139)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på EU-plan&lt;B&gt; &lt;/B&gt;kan, hvis disse finder det ønskeligt, føre til overenskomstmæssige forbindelser, herunder aftaler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Iværksættelsen af aftaler, der indgås på EU-plan, finder sted enten efter de procedurer og den praksis, arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne normalt anvender, eller i spørgsmål under artikel III-210 efter fælles anmodning fra de underskrivende parter ved europæiske forordninger eller afgørelser, som Rådet vedtager på forslag af Kommissionen. Europa-Parlamentet underrettes.&lt;/P&gt;&lt;STRIKE&gt;&lt;/STRIKE&gt;
&lt;P&gt;Når den pågældende aftale indeholder en eller flere bestemmelser, der vedrører et af de områder, hvor der kræves enstemmighed i henhold til artikel III-210, stk. 3, træffer Rådet afgørelse med enstemmighed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-213&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samarbejde inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken, Kommissionens rolle (tidl. TEF art. 140)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med henblik på at virkeliggøre de i artikel III-209 fastlagte mål og med forbehold af forfatningens øvrige bestemmelser fremmer Kommissionen samarbejde mellem medlemsstaterne og letter samordningen af deres indsats på samtlige områder inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken, der er omfattet af denne afdeling, navnlig i spørgsmål vedrørende:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) beskæftigelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) arbejdsret og arbejdsvilkår&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) almindelig og videregående faglig uddannelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) social sikring&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) forebyggelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;f) sundhedsforskrifter for arbejde&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;g) organisationsretten og retten til kollektive forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med henblik herpå skal Kommissionen i nær kontakt med medlemsstaterne foretage undersøgelser, afgive udtalelser og tilrettelægge samråd både med hensyn til spørgsmål af national karakter og til spørgsmål af interesse for internationale organisationer, navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentet holdes fuldt underrettet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen hører Det Økonomiske og Sociale Udvalg, inden den afgiver de i denne artikel nævnte udtalelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-214&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Lige løn til mænd og kvinder, ikke-forskelsbehandling, fordele for det underrepræsenterede køn (tidl. TEF art. 141)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Hver medlemsstat gennemfører princippet om lige løn til kvinder og mænd for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ved &quot;løn&quot; forstås i denne artikel den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Lige løn uden forskelsbehandling baseret på køn indebærer:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at den løn, der ydes for samme akkordlønnede arbejde, fastsættes på samme beregningsgrundlag&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at den løn, der ydes for tidlønnet arbejde, er den samme for samme slags arbejde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ved europæiske love eller rammelove indføres der foranstaltninger, som skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. For i praksis at sikre fuld ligestilling mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet er princippet om ligebehandling ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller vedtager foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-215&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Betalt frihed (tidl. TEF art. 142)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne bestræber sig på at opretholde det bestående ligeværd mellem deres ordninger vedrørende betalt frihed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-216&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kommissionens rapport om gennemførelsen af målene for social- og arbejdsmarkedspolitikken (tidl. TEF art. 143)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen udarbejder hvert år en rapport om udviklingen i gennemførelsen af målene i artikel III-209, herunder om den demografiske situation i Unionen. Den fremsender denne rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-217&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Udvalg for social beskyttelse (tidl. TEF art. 144)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager med simpelt flertal en europæisk afgørelse om nedsættelse af et udvalg for social beskyttelse af rådgivende karakter, der skal fremme samarbejdet om social beskyttelse mellem medlemsstaterne og med Kommissionen. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Udvalget har til opgave:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at følge den sociale situation og udviklingen i politikkerne vedrørende social beskyttelse i medlemsstaterne og i Unionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at fremme udvekslingen af oplysninger, erfaringer og god praksis mellem medlemsstaterne og med Kommissionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) med forbehold af artikel III-344 at udarbejde rapporter, afgive udtalelser eller iværksætte andre aktiviteter på de områder, der hører under dets beføjelser, på Rådets eller Kommissionens anmodning eller på eget initiativ.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Under udøvelsen af sit mandat etablerer udvalget hensigtsmæssige kontakter med arbejdsmarkedets parter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hver medlemsstat og Kommissionen udpeger to medlemmer af udvalget.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-218&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kommissionens årsberetning: kapitel om sociale forhold (tidl. TEF art. 145)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Kommissionens årsberetning til Europa-Parlamentet skal indeholde et særligt kapitel om udviklingen inden for de sociale forhold i Unionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentet kan opfordre Kommissionen til at afgive redegørelser om særlige spørgsmål vedrørende de sociale forhold.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-219&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Europæisk socialfond til forbedring af arbejdskraftens beskæftigelsesmuligheder inden for det indre marked (tidl. TEF art. 146, art. 147 &amp; art. 148)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. For at forbedre arbejdskraftens beskæftigelsesmuligheder inden for det indre marked og således bidrage til en højnelse af levestandarden oprettes der en europæisk socialfond, der skal lette arbejdskraftens adgang til beskæftigelse og fremme dens geografiske og faglige bevægelighed inden for Unionen samt lette tilpasningen til industrielle ændringer og til ændringer i produktionssystemerne, navnlig ved erhvervsuddannelse og omskoling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Kommissionen administrerer fonden. Den bistås i dette arbejde af et udvalg, der ledes af et medlem af Kommissionen, og som er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne samt for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Gennemførelsesforanstaltningerne vedrørende fonden fastsættes ved europæiske love. Disse love vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 3 - ØKONOMISK, SOCIAL OG TERRITORIAL SAMHØRIGHED&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-220&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Målsætninger, fokusområder (tidl. TEF art. 158)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;For at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed udvikler og fortsætter denne sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;&lt;/B&gt;
&lt;P&gt;Unionen stræber navnlig efter at mindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveau og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Blandt de berørte områder lægges der særlig vægt på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste meget tyndt befolkede områder samt øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-221&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Strukturfonde, Kommissionens rapport, øvrige foranstaltninger (tidl. TEF art. 159)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne fører deres økonomiske politik og samordner denne med henblik på tillige at nå de mål, der er fastlagt i artikel III-220. Udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktiviteter samt gennemførelsen af det indre marked skal ske under hensyntagen til disse mål og skal bidrage til deres virkeliggørelse. Unionen støtter ligeledes denne virkeliggørelse med den virksomhed, som den udøver gennem strukturfondene (Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Udviklingssektionen, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling), Den Europæiske Investeringsbank og andre eksisterende finansielle instrumenter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen aflægger hvert tredje år rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om fremskridtene i forbindelse med virkeliggørelsen af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, og om hvordan de forskellige midler efter denne artikel har bidraget hertil. Rapporten ledsages om nødvendigt af passende forslag.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Alle specifikke foranstaltninger ud over fondene med forbehold af de foranstaltninger, der vedtages som led i Unionens øvrige politikker, kan fastsættes ved europæiske love eller rammelove. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-222&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (tidl. TEF art. 160)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den Europæiske Fond for Regionaludvikling skal bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen ved at deltage i udviklingen og strukturtilpasningen af de områder, der er bagefter i udvikling, og i omstillingen af de industriområder, der er i tilbagegang.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-223&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Strukturfondenes opgaver, hovedformål og indretning, samhørighedsfond (tidl. TEF art. 161)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Ved europæiske love fastlægges strukturfondenes opgaver, hovedmål og indretning, hvilket kan omfatte en sammenlægning af fondene, de almindelige regler, der skal gælde for fondene, samt de nødvendige bestemmelser med henblik på at sikre disses effektivitet og samordningen mellem fondene indbyrdes og med andre eksisterende finansielle instrumenter, jf. dog artikel III-224.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;En samhørighedsfond oprettet ved europæisk lov yder finansielle bidrag til projekter inden for miljø og transeuropæiske net på transportinfrastrukturområdet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I alle tilfælde vedtages de europæiske love efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De første bestemmelser om strukturfondene og Samhørighedsfonden, der vedtages efter de bestemmelser, der er gældende på datoen for undertegnelsen af traktaten om en forfatning for Europa, vedtages af Rådet ved europæisk lov. Det træffer afgørelse med enstemmighed efter godkendelse fra Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-224&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, gennemførelsesforanstaltninger (tidl. TEF art. 162)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Gennemførelsesforanstaltningerne vedrørende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling fastsættes ved europæiske love. Lovene vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;For så vidt angår Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Udviklingssektionen, og Den Europæiske Socialfond finder henholdsvis artikel III-231 og III-219, stk. 3, anvendelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 4 - LANDBRUG OG FISKERI&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-225&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[En fælles landbrugs- og fiskeripolitik, definitioner (tidl. TEF art. 32 stk. 1, andet punktum)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen fastlægger og gennemfører en fælles landbrugs- og fiskeripolitik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ved &quot;landbrugsvarer&quot; forstås jordbrugsprodukter, husdyrbrugsprodukter og fiskeriprodukter samt varer, der er direkte forbundet med disse produkter, og som har undergået en første bearbejdning. Ved omtale af den fælles landbrugspolitik eller af landbruget og ved anvendelse af udtrykket &quot;landbrugs-&quot; er fiskeri også omfattet under hensyntagen til denne sektors særlige karakteristika.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-226&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Det indre marked og landbruget samt landbrugsvarer (tidl. TEF art. 32 stk. 1, første punktum &amp; art. 32 stk. 2-4)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det indre marked omfatter tillige landbruget og handelen med landbrugsvarer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Bestemmelserne vedrørende det indre markeds oprettelse og funktion finder anvendelse på landbrugsvarer, medmindre andet er bestemt i artikel III-227 til III-232.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. De varer, der er opregnet i bilag I, er omfattet af artikel III-227 til III-232.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Det indre markeds funktion og udvikling skal for så vidt angår landbrugsvarer ledsages af en fælles landbrugspolitik.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-227&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Formål med den fælles landbrugspolitik (tidl . TEF art. 33)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den fælles landbrugspolitik har til formål:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at forøge landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske udvikling, ved rationalisering af landbrugsproduktionen og ved den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) herigennem at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, især ved en forhøjelse af de individuelle indkomster for de i landbruget beskæftigede personer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at stabilisere markederne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at sikre forsyningerne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ved udarbejdelsen af den fælles landbrugspolitik og de særlige foranstaltninger, som den kan medføre, tages der hensyn til:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) landbrugserhvervets særlige karakter, der følger af landbrugets sociale struktur og af de strukturelle og naturbetingede forskelle mellem de forskellige landbrugsområder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) nødvendigheden af, at ønskelige tilpasninger gennemføres gradvis&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) den kendsgerning, at landbruget i medlemsstaterne udgør en sektor, som er snævert forbundet med økonomien som helhed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-228&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fælles markedsordninger for landbrugsvarer, struktur- og garantifonde (tidl. TEF art. 34)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med henblik på at nå de i artikel III-227 nævnte mål oprettes en fælles ordning for markederne for landbrugsvarer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Alt efter varernes art skal denne markedsordning antage en af nedennævnte former:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) fælles konkurrenceregler&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) en tvungen samordning af de forskellige nationale markedsordninger&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) en europæisk markedsordning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Den fælles ordning under en af de i stk. 1 nævnte former kan omfatte alle foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de i artikel III-227 fastsatte mål, især prisregulering, støtte til såvel produktion som afsætning af de forskellige varer, oplagrings- og udligningsordninger samt fælles ordninger til stabilisering af ind- eller udførsel.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den fælles ordning skal begrænses til at forfølge de i artikel III-227 anførte mål og skal udelukke enhver form for forskelsbehandling af Unionens&lt;B&gt; &lt;/B&gt;producenter eller forbrugere.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;En eventuel fælles prispolitik skal baseres på fælles kriterier og ensartede beregningsmetoder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Med henblik på at muliggøre, at formålet med den i stk. 1 nævnte fælles ordning nås, kan der oprettes en eller flere struktur- og garantifonde for landbruget.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-229&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samordning af projekter inden for uddannelse, forskning m.v. (tidl. TEF art. 35)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med henblik på at nå de i artikel III-227 anførte mål kan der inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik navnlig fastsættes bestemmelser om:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) en effektiv samordning af de bestræbelser, der udfoldes inden for faglig uddannelse, forskning og landbrugsfaglig oplysning; denne samordning kan indebære, at projekter eller institutioner finansieres i fællesskab,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) fælles foranstaltninger med henblik på udvidelse af forbruget af visse varer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-230&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Konkurrenceregler (tidl. TEF art. 36)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Afdelingen om konkurrenceregler finder kun anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsvarer i det omfang, der er fastsat ved europæiske love eller rammelove i overensstemmelse med artikel III-231, stk. 2, samt under hensyntagen til målene i artikel III-227.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk forordning eller afgørelse om tilladelse til at yde støtte:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) med henblik på at beskytte bedrifter, der er ugunstigt stillet som følge af strukturelle eller naturbetingede forhold&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) inden for rammerne af økonomiske udviklingsprogrammer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-231&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Iværksættelse af den fælles landbrugspolitik, afløsning af nationale markedsordninger (tidl. TEF art. 37)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Kommissionen fremlægger forslag om udarbejdelse og iværksættelse af den fælles landbrugspolitik, herunder også om afløsning af nationale markedsordninger med en af de i artikel III-228, stk. 1, nævnte former for fælles ordning, og om iværksættelse af de foranstaltninger, der er nævnt i denne afdeling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Disse forslag tager hensyn til sammenhængen mellem de landbrugsspørgsmål, som er nævnt i denne afdeling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Den fælles ordning for markederne for landbrugsvarer, der er nævnt i artikel III-228, stk. 1, samt de øvrige bestemmelser, der er nødvendige for at virkeliggøre målsætningerne for den fælles landbrugs- og fiskeripolitik, fastsættes ved europæiske love eller rammelove. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser om fastsættelse af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger samt om fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. På de i stk. 2 anførte betingelser kan&lt;B&gt; &lt;/B&gt;den fælles ordning, der er nævnt i artikel III-228, stk. 1, afløse nationale markedsordninger, såfremt:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) den fælles ordning yder medlemsstater, der modsætter sig en sådan afløsning, og som har en national ordning for vedkommende produktion, tilsvarende garantier for de pågældende producenters beskæftigelse og levestandard, når der tages hensyn til det tempo, hvori den mulige tilpasning og nødvendige specialisering kan gennemføres, og&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) denne ordning sikrer samhandelen inden for Unionen&lt;B&gt; &lt;/B&gt;betingelser svarende til dem, der gælder på et nationalt marked.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Såfremt der er tilvejebragt en fælles ordning for visse råvarer, medens der endnu ikke findes en fælles ordning for de hertil svarende forarbejdede produkter, kan de pågældende råvarer indføres fra lande uden for Unionen, hvis de anvendes til fremstilling af forarbejdede produkter, som er bestemt til udførsel til tredjelande.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-232&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Udligningsafgifter (tidl. TEF art. 38)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Såfremt en vare i en medlemsstat er underkastet en national markedsordning eller en anden indenlandsk regulering med tilsvarende virkning, som i konkurrencemæssig henseende påvirker en lignende produktion i en anden medlemsstat, pålægger medlemsstaterne vedkommende vare en udligningsafgift ved indførslen fra den medlemsstat, i hvilken markedsordningen eller reguleringen findes, medmindre denne medlemsstat pålægger en udligningsafgift ved udførslen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen vedtager europæiske forordninger eller afgørelser om fastsættelse af disse afgifter på det niveau, som er nødvendigt for at genoprette ligevægten. Den kan ligeledes tillade anvendelsen af andre foranstaltninger på de vilkår og i den nærmere udformning, som den fastsætter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 5 - MILJØ&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-233&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Mål, principper, hensyn, samarbejde med tredjelande og internationale organisationer (tidl. TEF art. 174)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionens politik på miljøområdet bidrager til at forfølge følgende mål:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) beskyttelse af menneskers sundhed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionens politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i Unionen. Den bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I den forbindelse omfatter de harmoniseringsforanstaltninger, der skal iværksættes for at opfylde miljøbeskyttelseskravene, i relevante tilfælde en beskyttelsesklausul, der giver medlemsstaterne bemyndigelse til af ikke-økonomiske miljøhensyn at træffe foreløbige bestemmelser, der underkastes en EU-kontrolprocedure.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ved udarbejdelsen af Unionens politik på miljøområdet tages der hensyn til:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) eksisterende videnskabelige og tekniske data&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) de miljømæssige forhold i de forskellige områder i Unionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) fordele og ulemper ved foranstaltningens gennemførelse eller ved undladelse af at gennemføre den&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) den økonomiske og sociale udvikling i Unionen som helhed og den afbalancerede udvikling i dens områder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Inden for rammerne af deres respektive beføjelse samarbejder Unionen og medlemsstaterne med tredjelande og med de kompetente internationale organisationer. De nærmere bestemmelser vedrørende samarbejdet, for så vidt angår Unionen, kan nedfældes i aftaler mellem denne og de pågældende tredjeparter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Første afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå internationale aftaler.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-234&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Gennemførelse af mål, handlingsprogrammer, finansiering (tidl. TEF art. 175 &amp; art. 176)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Ved europæiske love eller rammelove fastlægges de foranstaltninger, der skal iværksættes til gennemførelse af de mål, der er anført i artikel III-233. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Uanset stk. 1 og med forbehold af artikel III-172 vedtager Rådet med enstemmighed europæiske love eller rammelove om:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) bestemmelser af hovedsagelig fiskal karakter&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) foranstaltninger, der berører&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;i) fysisk planlægning&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;ii) kvantitativ forvaltning af vandressourcerne, eller som direkte eller indirekte berører disse ressourcers disponibilitet&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;iii) arealanvendelse, bortset fra affaldshåndtering&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) foranstaltninger, der i væsentlig grad berører en medlemsstats valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan på forslag af Kommissionen og med enstemmighed vedtage en europæisk afgørelse om, at den almindelige lovgivningsprocedure skal finde anvendelse på de spørgsmål, der er nævnt i første afsnit.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I alle tilfælde træffer Rådet afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Der indføres ved europæiske love generelle handlingsprogrammer med de prioriterede mål, der skal nås. Disse love vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De nødvendige foranstaltninger for disse programmers iværksættelse vedtages efter betingelserne i stk. 1 eller, efter omstændighederne, stk. 2.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Med forbehold af visse foranstaltninger vedtaget af Unionen finansieres og gennemføres miljøpolitikken af medlemsstaterne. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Med forbehold af princippet om, at forureneren betaler, skal foranstaltninger, der bygger på stk. 1, og som indebærer udgifter, der skønnes uforholdsmæssigt store for en medlemsstats offentlige myndigheder, i en passende form give mulighed for:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) undtagelser af midlertidig karakter og/eller&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) finansiel støtte fra Samhørighedsfonden.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Beskyttelsesforanstaltninger,&lt;B&gt; &lt;/B&gt;som vedtages i henhold til denne artikel, er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger.&lt;B&gt; &lt;/B&gt;Disse foranstaltninger skal være forenelige med forfatningen.&lt;B&gt; &lt;/B&gt;De meddeles Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 6 - FORBRUGERBESKYTTELSE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-235&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Mål og midler (tidl. TEF art. 153)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. For at fremme forbrugernes interesser og sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau bidrager Unionen til at beskytte forbrugernes sundhed, sikkerhed og økonomiske interesser og til at fremme deres ret til oplysning og uddannelse og til at organisere sig for at beskytte deres interesser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen bidrager til at nå målene i stk. 1 ved&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel III-172 som led i det indre markeds oprettelse eller funktion&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) foranstaltninger, som støtter, supplerer og overvåger den politik, medlemsstaterne fører.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ved europæiske love eller rammelove fastsættes de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, litra b). Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Retsakter vedtaget i medfør af stk. 3 er ikke til hinder for, at den enkelte medlemsstat opretholder eller indfører strengere beskyttelsesbestemmelser. Disse bestemmelser skal være forenelige med forfatningen. De meddeles Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 7 - TRANSPORT&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-236&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[En fælles transportpolitik, midler (tidl. TEF art. 70 &amp; art. 71)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. På det i denne afdeling omhandlede sagsområde søges&lt;B&gt; &lt;/B&gt;forfatningens mål nået&lt;B&gt; &lt;/B&gt;inden for rammerne af en fælles transportpolitik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Stk. 1 gennemføres ved europæiske love eller rammelove under hensyntagen til transportspørgsmålenes særlige karakter. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De europæiske love eller rammelove fastsætter:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) fælles regler for international transport til eller fra en medlemsstats område eller gennem en eller flere medlemsstaters områder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) de betingelser, under hvilke transportvirksomheder har adgang til at udføre interne transporter i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) foranstaltninger til forbedring af transportsikkerheden&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) alle andre formålstjenlige foranstaltninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. I forbindelse med vedtagelsen af europæiske love eller rammelove som nævnt i stk. 2 tages der hensyn til tilfælde, hvor deres anvendelse i alvorlig grad vil kunne påvirke levestandarden og beskæftigelsen i visse områder samt udnyttelsen af transportmateriellet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-237&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Overgangsregler (tidl. TEF art. 72)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Indtil vedtagelsen af de europæiske love eller rammelove, der er nævnt i artikel III-236, stk. 2, kan ingen medlemsstat, uden at Rådet med enstemmighed vedtager en europæisk afgørelse om fravigelse, ændre de bestemmelser, der gjaldt på transportområdet den 1. januar 1958 eller, for tiltrædende staters vedkommende, på datoen for tiltrædelsen, på en sådan måde, at de direkte eller indirekte bliver mindre gunstige for transportvirksomheder fra andre medlemsstater end for indenlandske transportvirksomheder.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-238&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Støtteforanstaltninger (tidl. TEF art. 73)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Støtteforanstaltninger, som modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet, eller som udgør godtgørelse for visse forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse, er forenelige med forfatningen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-239&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Transportpriser og – vilkår (tidl. TEF art. 74)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Enhver foranstaltning, der vedtages inden for rammerne af forfatningen vedrørende transportpriser og -vilkår, skal tage hensyn til transportvirksomhedernes økonomiske situation.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-240&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod forskelsbehandling (tidl. TEF art. 75)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. I samfærdselen inden for Unionen forbydes enhver forskelsbehandling, som består i, at en transportvirksomhed for samme transportforbindelse anvender forskellige transportpriser og -vilkår på samme slags gods, alt efter godsets oprindelses- eller bestemmelsesmedlemsstat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Stk. 1 udelukker ikke, at andre europæiske love eller rammelove kan vedtages i medfør af artikel III-236, stk. 2.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen europæiske forordninger eller afgørelser, der sikrer gennemførelsen af stk. 1. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det kan navnlig vedtage de europæiske forordninger og afgørelser, der er nødvendige for at gøre det muligt for institutionerne at påse overholdelsen af den i stk. 1 nævnte regel og for at sikre brugerne den fulde fordel af denne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. På eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat undersøger Kommissionen de i stk. 1 omhandlede tilfælde af forskelsbehandling, og efter at have indhentet udtalelse fra de pågældende medlemsstater vedtager den de nødvendige europæiske afgørelser inden for rammerne af de europæiske forordninger og afgørelser, der er nævnt i stk. 3.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-241&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forbud mod national understøttelse eller beskyttelse til fordel for bestemte virksomheder (tidl. TEF art. 76)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Ved transport inden for Unionen er det forbudt medlemsstaterne at anvende priser og vilkår, der indebærer nogen form for understøttelse eller beskyttelse til fordel for en eller flere bestemte virksomheder eller industrier, medmindre Kommissionen ved en europæisk afgørelse giver bemyndigelse dertil.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Kommissionen undersøger på eget initiativ eller på begæring af en medlemsstat de i stk. 1 nævnte priser og vilkår, idet den på den ene side især tager hensyn til de krav, som en hensigtsmæssig regional økonomisk politik stiller, til de underudviklede områders behov og til problemerne i områder, der er alvorligt berørt af politiske forhold, og på den anden side til virkningerne af disse priser og vilkår på konkurrencen mellem de forskellige transportgrene.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Efter at have indhentet udtalelse fra de pågældende medlemsstater vedtager Kommissionen de fornødne europæiske afgørelser. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Det i stk. 1 omhandlede forbud finder ikke anvendelse på konkurrencetariffer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-242&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Grænsepassage: Afgifter og gebyrer (tidl. TEF art. 77)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Afgifter eller gebyrer, som en transportvirksomhed ved grænsepassage opkræver ud over transportpriserne, må ikke overstige et rimeligt niveau i betragtning af de med passagen faktisk forbundne omkostninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne bestræber sig på at nedbringe disse omkostninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen kan rette henstillinger til medlemsstaterne med henblik på anvendelsen af denne artikel.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-243&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Foranstaltninger truffet i Tyskland (tidl. TEF art.78)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Bestemmelserne i denne afdeling udgør ingen hindring for de foranstaltninger, der er truffet i Forbundsrepublikken Tyskland, for så vidt disse er nødvendige for at opveje de af Tysklands deling forårsagede ulemper for økonomien i visse af Forbundsrepublikkens områder, der berøres af denne deling. Fem år efter ikrafttrædelsen af traktaten om en forfatning for Europa kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse om ophævelse af denne artikel.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-244&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Rådgivende udvalg (tidl. TEF art. 79)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Der oprettes et rådgivende udvalg for Kommissionen sammensat af sagkyndige udpeget af medlemsstaternes regeringer. Kommissionen hører dette udvalg i transportspørgsmål, når den skønner det hensigtsmæssigt.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-245&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Anvendelsesområde for transportdelen (tidl. TEF art.80)] &lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Denne afdeling finder anvendelse på transporter med jernbane, ad vej og ad sejlbare vandveje.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Der kan ved europæiske love eller rammelove indføres passende foranstaltninger vedrørende sø- og luftfart. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 8 - TRANSEUROPÆISKE NET&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-246&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Mål, oprettelse og udvikling af transeuropæiske net: transport, telekommunikation og energi (tidl. TEF art. 154)] &lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. For at bidrage til virkeliggørelsen af målene i artikel III-130 og III-220 og give unionsborgerne, de erhvervsdrivende og de regionale og lokale administrative enheder mulighed for fuldt ud at udnytte de fordele, som etableringen af et område uden indre grænser medfører, bidrager Unionen&lt;B&gt; &lt;/B&gt;til oprettelse og udvikling af transeuropæiske net på transport-, telekommunikations- og energiinfrastrukturområdet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Inden for rammerne af et åbent og konkurrencepræget markedssystem tager Unionens indsats sigte på at fremme de nationale nets indbyrdes sammenkobling og interoperabilitet samt adgangen til disse net. I denne indsats tilgodeses især nødvendigheden af at skabe forbindelse mellem på den ene side øområder, indlandsområder og udkantområder og på den anden side Unionens&lt;B&gt; &lt;/B&gt;centrale områder.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-247&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Midler, retningslinier og projekter, samordning med medlemsstaterne (tidl. TEF art. 155 &amp; art. 156)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med henblik på virkeliggørelsen af målene i artikel III-246:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) skal Unionen opstille et sæt retningslinjer omfattende mål og prioriteter samt hovedlinjerne i de foranstaltninger, der påtænkes gennemført for transeuropæiske net; i disse retningslinjer fastlægges projekter af fælles interesse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) skal Unionen iværksætte enhver form for foranstaltning, som måtte være nødvendig for at sikre nettenes interoperabilitet, navnlig inden for harmonisering af tekniske standarder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) kan Unionen støtte projekter af fælles interesse, der støttes af medlemsstaterne, og som fastlægges inden for rammerne af de retningslinjer, der er omhandlet i litra a), navnlig i form af forundersøgelser, lånegarantier eller rentegodtgørelser; Unionen kan også gennem Samhørighedsfonden bidrage til finansieringen af specifikke projekter i medlemsstaterne på transportinfrastrukturområdet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I Unionens indsats tages der hensyn til projekternes økonomiske levedygtighed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De retningslinjer og andre foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, fastsættes ved europæiske love eller rammelove. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Retningslinjer og projekter af fælles interesse, der vedrører en medlemsstats område, kræver den pågældende medlemsstats samtykke.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Medlemsstaterne samordner indbyrdes i kontakt med Kommissionen den politik, der føres på nationalt plan, og som kan få væsentlig indflydelse på gennemførelsen af målene i artikel III-246. Kommissionen kan i nært samarbejde med medlemsstaterne tage ethvert egnet initiativ for at fremme denne samordning.&lt;/P&gt;&lt;STRIKE&gt;&lt;/STRIKE&gt;
&lt;P&gt;4. Unionen kan samarbejde med tredjelande for at fremme projekter af fælles interesse og sikre nettenes interoperabilitet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 9 - FORSKNING, TEKNOLOGISK UDVIKLING OG RUMMET&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-248&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Et europæisk forskningsrum og støtte til virksomheder, forskningscentre og universiteter (tidl. TEF art. 163)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionens indsats har som mål at styrke Unionens videnskabelige og teknologiske grundlag ved gennemførelse af et europæisk forskningsrum med fri bevægelighed for forskere samt videnskabelig og teknologisk viden, at fremme udviklingen af dens konkurrenceevne, herunder industriens konkurrenceevne, samt at fremme alle de forskningsaktiviteter, der skønnes nødvendige i medfør af andre kapitler i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med henblik på stk. 1 opmuntrer den i hele Unionen virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, forskningscentre og universiteter i deres indsats for forskning og teknologisk udvikling af høj kvalitet. Den støtter deres samarbejdsbestræbelser, idet den i særdeleshed søger at gøre det muligt for forskerne at samarbejde frit på tværs af grænserne og for virksomhederne at udnytte mulighederne i det indre marked, især ved at skabe fri adgang til de enkelte landes offentlige kontrakter, ved at fastlægge fælles standarder og ved at fjerne juridiske og fiskale hindringer for dette samarbejde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Alle Unionens aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling, herunder demonstrationsprojekter, vedtages og iværksættes i overensstemmelse med denne afdeling.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-249&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Midler, programmer, samarbejde, formidling, forskeruddannelse og – mobilitet (tidl. TEF art. 164)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med henblik på at nå de mål, der er nævnt i artikel III-248, gennemfører Unionen følgende aktiviteter, som skal supplere de aktiviteter, der iværksættes i medlemsstaterne:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) iværksættelse af programmer for forskning, teknologisk udvikling og demonstration gennem fremme af samarbejdet med og mellem virksomheder, forskningscentre og universiteter&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) fremme af samarbejdet vedrørende forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Unionen med tredjelande og internationale organisationer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) formidling og nyttiggørelse af resultaterne af aktiviteter inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Unionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) fremme af uddannelse og mobilitet for forskere i Unionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-250&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samordning af Unionens og medlemsstaternes politikker (tidl. TEF art. 165)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen og medlemsstaterne samordner deres indsats inden for forskning og teknologisk udvikling for at sikre den indbyrdes sammenhæng mellem de nationale politikker og Unionens politik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Kommissionen kan i nært samarbejde med medlemsstaterne tage ethvert initiativ, der kan bidrage til at fremme den i stk. 1 nævnte samordning, navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentet holdes fuldt underrettet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-251&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Flerårigt rammeprogram, særprogrammer (tidl. TEF art. 166)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Et flerårigt rammeprogram, der omfatter alle aktiviteter finansieret af Unionen, fastlægges ved en europæisk lov. Denne lov vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rammeprogrammet skal:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) fastsætte de videnskabelige og teknologiske mål, der skal opnås ved de i artikel III-249 omhandlede aktiviteter, samt prioriteterne i forbindelse hermed&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) angive hovedlinjerne for aktiviteterne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) fastlægge det samlede maksimumsbeløb og de nærmere vilkår for Unionens finansielle deltagelse i rammeprogrammet samt de påtænkte aktiviteters respektive andele.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Det flerårige rammeprogram tilpasses eller udbygges på baggrund af udviklingen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Der fastlægges ved en europæisk lov vedtaget af Rådet særprogrammer til iværksættelse af det flerårige rammeprogram inden for hver enkelt aktivitet. I hvert særprogram angives de nærmere bestemmelser for programmets gennemførelse, varigheden af dette og de midler, der skønnes nødvendige hertil. Summen af de beløb, der skønnes nødvendige, og som fastsættes i særprogrammerne, må ikke overstige det samlede maksimumsbeløb for rammeprogrammet og for hver enkelt aktivitet. Denne lov vedtages efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Som et supplement til aktiviteterne i det flerårige rammeprogram træffes der ved europæiske love de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af det europæiske forskningsrum. Disse love vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-252&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Iværksættelse af det flerårige rammeprogram, virksomheder, forskningscentre og universiteters deltagelse, supplerende programmer, samarbejde med tredjelande eller internationale organisationer (tidl. TEF art. 167, art. 168, art. 169, art. 170 &amp; art. 172 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med henblik på iværksættelsen af det flerårige rammeprogram fastsættes ved europæiske love eller rammelove:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) reglerne for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) reglerne for formidling af forskningsresultater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Disse europæiske love og rammelove vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan der ved europæiske love fastlægges supplerende programmer, hvori der kun deltager visse medlemsstater, som sikrer finansieringen med forbehold af eventuel deltagelse fra Unionens side.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De regler, der skal finde anvendelse på de supplerende programmer, navnlig vedrørende videnformidling og andre medlemsstaters adgang, fastsættes i disse europæiske love. De vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og med de berørte medlemsstaters samtykke.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan der ved europæiske love i forståelse med de pågældende medlemsstater åbnes mulighed for deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer, der iværksættes af flere medlemsstater, herunder deltagelse i de strukturer, der oprettes for gennemførelsen af disse programmer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Disse europæiske love vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan Unionen åbne mulighed for et samarbejde vedrørende forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Unionen med tredjelande eller internationale organisationer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De nærmere bestemmelser for dette samarbejde kan fastlægges ved aftaler mellem Unionen og de pågældende tredjeparter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-253&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Oprettelse af fællesforetagender, korrekt gennemførelse af programmerne (tidl. TEF art. 171 &amp; art. 172 stk. 1)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordninger eller afgørelser, der har til formål at oprette fællesforetagender eller enhver anden struktur, der er nødvendig for korrekt gennemførelse af programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Unionen. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-254&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[En europæisk rumpolitik, midler, forbindelser med Den Europæiske Rumorganisation (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen udarbejder en europæisk rumpolitik for at fremme det videnskabelige og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne og iværksættelsen af sine politikker. Med henblik herpå kan den fremme fælles initiativer, støtte forskning og teknologisk udvikling og koordinere den nødvendige indsats for at udforske og udnytte rummet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. For at bidrage til gennemførelsen af de mål, der er nævnt i stk. 1, fastsættes der ved europæiske love eller rammelove de nødvendige foranstaltninger, der kan tage form af et europæisk rumprogram.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen etablerer de relevante forbindelser med Den Europæiske Rumorganisation.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-255&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kommissionens årsrapport (tidl. TEF art. 173)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;I begyndelsen af hvert år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport omhandler navnlig de aktiviteter, der har fundet sted det foregående år inden for forskning, teknologisk udvikling og resultatformidling, samt arbejdsprogrammet for det igangværende år.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 10 - ENERGI&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-256&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Mål og midler (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Som led i det indre markeds oprettelse og funktion og under hensyn til kravet om at bevare og forbedre miljøet sigter Unionens politik på energiområdet mod:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at sikre energimarkedets funktion&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen, og&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at fremme energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De mål, der er nævnt i stk. 1, skal nås gennem foranstaltninger fastsat ved europæiske love eller rammelove, dog således at anvendelsen af andre bestemmelser i forfatningen ikke berøres herved. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Disse europæiske love eller rammelove berører ikke en medlemsstats ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af dens energiressourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning, jf. dog artikel III-234, stk. 2, litra c).&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Uanset stk. 2 fastsættes de deri nævnte foranstaltninger, hvis de er af hovedsagelig fiskal karakter, ved europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL IV - ET OMRÅDE MED FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 1 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-257&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Mål og midler for et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed (tidl. art. 29 i TEU &amp; art. 61 TEF)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen udgør et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner respekteres.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen sikrer, at der ikke foretages personkontrol ved de indre grænser, og den udformer en fælles politik for asyl, indvandring og kontrol ved de ydre grænser, der bygger på solidaritet mellem medlemsstaterne, og som er retfærdig over for tredjelandsstatsborgere. I forbindelse med dette kapitel sidestilles statsløse med tredjelandsstatsborgere.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen bestræber sig på at sikre et højt sikkerhedsniveau ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, racisme og fremmedhad, ved koordinerings- og samarbejdsforanstaltninger mellem politimyndigheder, strafferetlige myndigheder og øvrige kompetente myndigheder samt ved gensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser og om nødvendigt indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes straffelovgivning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Unionen letter adgangen til domstolene, navnlig på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser om civilretlige spørgsmål.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-258&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Det Europæiske Råd udformer de overordnede retningslinier (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Det Europæiske Råd udformer strategiske retningslinjer for den lovgivningsmæssige og operationelle programudformning i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-259&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[De nationale parlamenters kontrol med nærhedsprincippets overholdelse (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;De nationale parlamenter overvåger i forbindelse med lovgivningsforslag og -initiativer, der forelægges inden for rammerne af afdeling 4 og 5, at nærhedsprincippet overholdes i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-260&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Evaluering af medlemslandenes gennemførelse af EU’s politik på området (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordninger eller afgørelser om, hvordan medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen foretager en objektiv og upartisk evaluering af deres myndigheders gennemførelse af Unionens politikker i dette kapitel, især for at fremme den fulde anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse, jf. dog artikel III-360 til III-362. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter underrettes om indholdet og resultaterne af denne evaluering.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-261&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Stående komité for det operationelle samarbejde (tidl. TEU art. 36)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Der nedsættes en stående komité i Rådet, der skal sikre, at det operationelle samarbejde om den indre sikkerhed fremmes og styrkes i Unionen. Uanset artikel III-344 skal komitéen lette samordningen af medlemsstaternes kompetente myndigheders indsats. Repræsentanter for Unionens berørte organer, kontorer og agenturer kan inddrages i komitéens arbejde. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter holdes underrettet om arbejdet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-262&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Opretholdelse af lov og orden i medlemslandene (tidl. TEU art. 33 &amp; TEF art. 64)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Dette kapitel er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan udøve deres beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-263&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Administrativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder (tidl. TEF art. 66)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager europæiske forordninger med henblik på at sikre administrativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på de områder, der er omfattet af dette kapitel, og mellem disse myndigheder og Kommissionen. Det træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, jf. dog artikel III-264, og efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-264&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Delt initiativret (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Retsakter som nævnt i afdeling 4 og 5 samt europæiske forordninger som nævnt i artikel III-263, der skal sikre administrativt samarbejde på de områder, der er nævnt i disse afdelinger, vedtages:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) på forslag af Kommissionen eller&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) på initiativ af en fjerdedel af medlemsstaterne.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 2 - POLITIKKERNE FOR GRÆNSEKONTROL,&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ASYL OG INDVANDRING&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-265&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Mål og kompetence for den fælles politik for grænsekontrol (tidl. TEF art. 62)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen udformer en politik, der skal sikre,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at personer uanset nationalitet ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at der foretages personkontrol og effektiv overvågning ved passage af de ydre grænser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at der gradvis indføres et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med henblik på stk. 1 fastsættes der ved europæisk lov eller rammelov foranstaltninger på følgende områder:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) den fælles politik for visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) personkontrol ved passage af de ydre grænser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) betingelser for tredjelandsstatsborgeres muligheder for frit at rejse inden for Unionen i en kortere periode&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) nødvendige tiltag til den gradvise udvikling af et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) reglerne om, at personer uanset nationalitet ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes kompetence med hensyn til geografisk afgrænsning af deres grænser i overensstemmelse med folkeretten.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-266&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den fælles asylpolitik (tidl. TEF art. 63 stk. 1, art. 63 stk. 2 &amp; 64 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen udformer en fælles politik for asyl, subsidiær beskyttelse og midlertidig beskyttelse med henblik på at tilbyde en passende status til enhver tredjelandsstatsborger, der har behov for international beskyttelse, og på at sikre overholdelse af &quot;non refoulement&quot;-princippet. Denne politik skal være i overensstemmelse med Genève-konventionen af 28. juli 1951, protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og andre relevante traktater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med henblik på stk. 1 fastsættes der ved europæiske love eller rammelove foranstaltninger vedrørende et fælles europæisk asylsystem, der omfatter:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) en ensartet asylstatus for tredjelandsstatsborgere, der gælder i hele Unionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) en ensartet status for subsidiær beskyttelse for tredjelandsstatsborgere, der ikke har opnået europæisk asyl, men har behov for international beskyttelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) et fælles system, der tager sigte på midlertidig beskyttelse af fordrevne i tilfælde af massetilstrømning&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) fælles procedurer for tildeling og fratagelse af ensartet status for asyl eller subsidiær beskyttelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) kriterier og procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær beskyttelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;f) standarder for modtagelse af asylansøgere eller ansøgere om subsidiær beskyttelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;g) partnerskab og samarbejde med tredjelande for at styre tilstrømningen af personer, der ansøger om asyl eller subsidiær eller midlertidig beskyttelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Hvis en eller flere medlemsstater står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage europæiske forordninger eller afgørelser vedrørende midlertidige foranstaltninger til fordel for den eller de berørte medlemsstater. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-267&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den fælles indvandringspolitik (tidl. TEF art. 63 stk. 3 &amp; art. 63 stk. 4)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen udformer en fælles indvandringspolitik med henblik på at sikre en effektiv styring af migrationsstrømme i alle faser, en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i medlemsstaterne, samt forebyggelse og øget bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med henblik på stk. 1 fastsættes der ved europæiske love eller rammelove foranstaltninger på følgende områder:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) betingelser for indrejse og ophold samt standarder for medlemsstaternes udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser, bl.a. med henblik på familiesammenføring&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) definition af rettighederne for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, herunder betingelserne for fri bevægelighed og ophold i de øvrige medlemsstater&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og repatriering af personer med ulovligt ophold&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) bekæmpelse af menneskehandel, især handel med kvinder og børn.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen kan indgå tilbagetagelsesaftaler med tredjelande vedrørende tilbagevenden til det oprindelige hjemland eller tidligere opholdsland af tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, tilstedeværelse eller ophold i en af medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Der kan ved europæiske love eller rammelove fastsættes foranstaltninger, der skal fremme og støtte medlemsstaternes indsats med henblik på at fremme integration af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på deres område, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes ret til at fastlægge antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan indrejse fra tredjelande på deres område for at søge et arbejde som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-268&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Solidaritet og ansvarsfordeling (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;De EU-politikker, der er omhandlet i denne afdeling, samt gennemførelsen heraf er underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår de finansielle aspekter. Når det er nødvendigt, skal EU-retsakter vedtaget i henhold til denne afdeling indeholde passende bestemmelser vedrørende anvendelsen af dette princip.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 3 - SAMARBEJDE OM CIVILRETLIGE SPØRGSMÅL&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-269&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Civilretligt samarbejde, herunder familieret (tidl. TEF art. 65)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen etablerer et samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser. Dette samarbejde kan omfatte vedtagelse af foranstaltninger vedrørende indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med henblik på stk. 1 fastsættes der, navnlig når det er nødvendigt for det indre markeds funktion, ved europæiske love eller rammelove foranstaltninger, der skal sikre:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser og udenretslige afgørelser samt fuldbyrdelse heraf&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter på tværs af grænserne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og om retternes kompetence&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) samarbejde om bevisoptagelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) effektiv adgang til domstolene&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;f) fjernelse af hindringer for en tilfredsstillende afvikling af civile retssager, om nødvendigt ved at fremme foreneligheden mellem medlemsstaternes civile retsplejeregler&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;g) udformning af alternative metoder til tvistbilæggelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;h) støtte til uddannelse af dommere samt andet personale i retsvæsenet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Uanset stk. 2 fastlægges foranstaltninger vedrørende familieret med grænseoverskridende virkninger ved en europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet. Dette træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse om, hvilke familieretlige aspekter med grænseoverskridende virkninger der kan være omfattet af retsakter vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;U&gt;&lt;/U&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 4 - RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-270&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Principper, mål og midler for det strafferetlige samarbejde (tidl. TEU art. 31 stk. 1.)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser og omfatter indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på de områder, der er nævnt i stk. 2 og i artikel III-271.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Der fastsættes ved europæiske love eller rammelove foranstaltninger med henblik på:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at fastlægge regler og procedurer, der skal sikre anerkendelse af alle former for domme og retsafgørelser i hele Unionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at forebygge og løse konflikter mellem medlemsstaterne om retternes kompetence&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at støtte uddannelse af dommere og anklagere samt andet personale i retsvæsenet&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med strafforfølgning og fuldbyrdelse af afgørelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I den udstrækning det er nødvendigt for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en grænseoverskridende dimension kan der ved europæiske rammelove fastsættes minimumsregler. Disse minimumsregler tager hensyn til forskellene mellem medlemsstaternes retstraditioner og retssystemer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Reglerne vedrører:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) gensidig anerkendelse af bevismidler mellem medlemsstaterne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) enkeltpersoners rettigheder inden for strafferetsplejen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) kriminalitetsofres rettigheder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) andre særlige elementer i strafferetsplejen, som Rådet forudgående har fastsat ved en europæisk afgørelse; ved vedtagelsen af denne afgørelse træffer Rådet afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Vedtagelse af de minimumsregler, der er omhandlet i dette stykke, er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre et højere beskyttelsesniveau for personer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til europæisk rammelov som nævnt i stk. 2 vil berøre grundlæggende aspekter af den pågældende medlemsstats strafferetlige system, kan medlemmet anmode om, at udkastet til rammelov forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes proceduren i artikel III-396. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd inden fire måneder efter denne suspension enten:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af proceduren i artikel III-396 til ophør, eller&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) anmode Kommissionen eller den gruppe medlemsstater, som udkastet til rammelov stammer fra, om at forelægge et nyt udkast; i så fald anses den oprindeligt foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Hvis Det Europæiske Råd ikke har handlet ved udløbet af den periode, der er nævnt i stk. 3, eller hvis den europæiske rammelov ikke er vedtaget inden tolv måneder fra forelæggelsen af et nyt udkast i henhold til stk. 3, litra b), og mindst en tredjedel af medlemsstaterne ønsker at indføre et forstærket samarbejde på grundlag af den pågældende rammelov, underretter de Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde, der er nævnt i artikel I-44, stk. 2, og III-419, stk. 1, for at være givet, og bestemmelserne om forstærket samarbejde finder anvendelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-271&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Minimumsharmonisering af strafbare handlinger og strafferammer (tidl. TEU art. 31.1) Hjemmel til strafferetlige sanktioner på allerede harmoniserede områder (ny)] &lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Der kan ved europæiske rammelove fastsættes minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger samt for straffene herfor på områder med kriminalitet af særlig grov karakter, der har en grænseoverskridende dimension som følge af overtrædelsernes karakter eller konsekvenser eller af et særligt behov for at bekæmpe dem på fælles grundlag.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Der er tale om følgende kriminalitetsområder: terrorisme, menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af penge, korruption, forfalskning af betalingsmidler, edb-kriminalitet og organiseret kriminalitet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;På baggrund af udviklingen i kriminaliteten kan Rådet vedtage en europæisk afgørelse om andre kriminalitetsområder, der opfylder de i dette stykke omhandlede kriterier. Det træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Når indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på det strafferetlige område viser sig absolut nødvendig for at sikre effektiv gennemførelse af en EU-politik på et område, der er omfattet af harmoniseringsforanstaltninger, kan der ved europæiske rammelove fastsættes minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor på det pågældende område. Rammelovene vedtages efter samme procedure som de pågældende harmoniseringsforanstaltninger, jf. dog artikel III-264.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til europæisk rammelov som nævnt i stk. 1 eller 2 vil gribe ind i grundlæggende aspekter af den pågældende medlemsstats strafferetlige system, kan medlemmet anmode om, at udkastet til rammelov forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes proceduren i artikel III-396, hvis den finder anvendelse. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd inden fire måneder efter denne suspension enten:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af proceduren i artikel III-396 til ophør, hvis denne finder anvendelse, eller&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) anmode Kommissionen eller den gruppe medlemsstater, som udkastet stammer fra, om at forelægge et nyt udkast; i så fald anses den oprindeligt foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Hvis Det Europæiske Råd ikke har handlet ved udløbet af den periode, der er nævnt i stk. 3, eller hvis den europæiske rammelov ikke er vedtaget inden tolv måneder fra forelæggelsen af et nyt udkast i henhold til stk. 3, litra b), og mindst en tredjedel af medlemsstaterne ønsker at indføre et forstærket samarbejde på grundlag af den pågældende rammelov, underretter de Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde, der er nævnt i artikel I-44, stk. 2, og III-419, stk. 1, for at være givet, og bestemmelserne om forstærket samarbejde finder anvendelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-272&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kriminalitetsforebyggelse (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Der kan ved europæiske love eller rammelove fastsættes foranstaltninger for at fremme og støtte medlemsstaternes indsats inden for kriminalitetsforebyggelse, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-273&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Eurojust (tidl. TEU art. 31 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Eurojusts opgave er at støtte og styrke koordineringen og samarbejdet mellem de nationale myndigheder, der har til opgave at efterforske og forfølge grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater eller kræver retsforfølgning på fælles basis, på grundlag af operationer foretaget af medlemsstaternes myndigheder og Europol samt oplysninger fra disse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med henblik herpå fastlægges Eurojusts struktur, funktionsmåde, indsatsområde og opgaver ved europæiske love. Disse opgaver kan omfatte:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) iværksættelse af efterforskning af straffesager samt forslag til de nationale kompetente myndigheder om at indlede retsforfølgning, især vedrørende overtrædelser, der skader Unionens finansielle interesser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) koordinering af efterforskning og retsforfølgning som omhandlet i litra a)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) styrkelse af det retlige samarbejde, herunder gennem løsning af konflikter om retternes kompetence og gennem et tæt samarbejde med Det Europæiske Retlige Netværk.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ved europæiske love fastlægges ligeledes de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters tilknytning til evalueringen af Eurojusts virke.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I forbindelse med retsforfølgning som omhandlet i stk. 1, og uden at dette berører artikel III-274, foretager de kompetente nationale personer de formelle handlinger inden for retsplejen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-274&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. For at bekæmpe lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, kan der ved en europæisk lov vedtaget af Rådet oprettes en europæisk anklagemyndighed ud fra Eurojust. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Den Europæiske Anklagemyndighed har kompetence til eventuelt i samarbejde med Europol at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med gerningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnte europæiske lov, samt til at stille dem for en domstol. Den Europæiske Anklagemyndighed optræder som offentlig anklager ved medlemsstaternes kompetente domstole.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ved den europæiske lov, der er nævnt i stk. 1, fastsættes statutten for Den Europæiske Anklagemyndighed, betingelserne for udøvelsen af dens funktioner, procedureregler for dens virksomhed samt regler om anerkendelse af bevismidler og regler om domstolskontrol med de processkrifter, som Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder under udøvelsen af sit hverv.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Det Europæiske Råd kan samtidig eller efterfølgende vedtage en europæisk afgørelse om ændring af stk. 1 for at udvide Den Europæiske Anklagemyndigheds beføjelser til at omfatte bekæmpelse af grov kriminalitet med en grænseoverskridende dimension og som en konsekvens heraf om ændring af stk. 2 for så vidt angår gerningsmænd og medvirkende til grov kriminalitet, der berører flere medlemsstater. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse og efter høring af Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 5 - POLITISAMARBEJDE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-275&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Omfang, mål og midler (tidl. TEU art. 30 stk. 1)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen etablerer et politisamarbejde, der inddrager alle medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder politi, toldmyndigheder og andre særlige retshåndhævende myndigheder inden for forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med henblik på stk. 1 kan der ved europæiske love eller rammelove fastlægges foranstaltninger vedrørende:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) støtte til uddannelse af personale og samarbejde om udveksling af personale, om udstyr og om kriminalitetsforskning&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) fælles efterforskningsteknikker vedrørende afsløring af grove former for organiseret kriminalitet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Der kan ved en europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet fastlægges foranstaltninger vedrørende operationelt samarbejde mellem de myndigheder, der er omhandlet i denne artikel. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-276&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Europol (tidl. TEU art. 30 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Europols opgave er at støtte og styrke indsatsen hos medlemsstaternes politimyndigheder og andre retshåndhævende myndigheder og deres indbyrdes samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater, terrorisme og de former for kriminalitet, der skader en fælles interesse, som er omfattet af en EU-politik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ved europæiske love fastlægges Europols struktur, funktionsmåde, indsatsområde og opgaver. Disse opgaver kan omfatte:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af oplysninger, der fremsendes af bl.a. medlemsstaternes eller tredjelandes myndigheder eller eksterne organisationer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) samordning, tilrettelæggelse og udførelse af efterforskning og operative aktioner, der gennemføres sammen med medlemsstaternes kompetente myndigheder eller inden for rammerne af fælles efterforskningshold, eventuelt i samarbejde med Eurojust.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ved europæiske love fastlægges ligeledes de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets kontrol af Europols aktiviteter sammen med de nationale parlamenter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Alle Europols operative aktioner skal foretages i samarbejde og i forståelse med myndighederne i den eller de medlemsstater, hvis område er berørt. Anvendelse af tvangsindgreb hører udelukkende ind under de kompetente nationale myndigheder.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-277&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Myndighedsudøvelse på en anden medlemsstats område (tidl. TEU art. 32)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ved en europæisk lov eller rammelov vedtaget af Rådet fastlægges de betingelser og begrænsninger, hvorunder medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. artikel III-270 og III-275, kan arbejde på en anden medlemsstats område i samarbejde og i forståelse med denne stats myndigheder. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL V - OMRÅDER, HVOR UNIONEN KAN BESLUTTE AT GENNEMFØRE UNDERSTØTTENDE, KOORDINERENDE ELLER SUPPLERENDE TILTAG&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 1 - FOLKESUNDHED&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-278&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Højt beskyttelsesniveau (tidl. TEF art. 152)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionens indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, skal være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for den fysiske og mentale sundhed. Indsatsen skal også omfatte:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) bekæmpelse af større trusler mod sundheden ved at fremme forskning i deres årsager, spredning og forebyggelse samt sundhedsoplysning og -uddannelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) overvågning af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, varsling i tilfælde af sådanne trusler og bekæmpelse heraf.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionen supplerer medlemsstaternes indsats for at begrænse narkotikarelaterede helbredsskader, herunder gennem oplysning og forebyggelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen fremmer samarbejde mellem medlemsstaterne på de områder, der er omhandlet i denne artikel, og støtter om nødvendigt deres indsats. Den fremmer navnlig samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at få deres sundhedstjenester til at supplere hinanden bedre i grænseregioner.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne samordner indbyrdes og i kontakt med Kommissionen deres politikker og programmer på de i stk. 1 omhandlede områder. Kommissionen kan i nær kontakt med medlemsstaterne tage ethvert passende initiativ for at fremme denne samordning, navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentet holdes fuldt underrettet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen og medlemsstaterne fremmer samarbejde med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med folkesundhed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Uanset artikel I-12, stk. 5, og artikel I-17, litra a), bidrager europæiske love eller rammelove i overensstemmelse med artikel I-14, stk. 2, litra k), til virkeliggørelsen af målene i denne artikel ved indførelse af følgende foranstaltninger for at imødegå de fælles sikkerhedsudfordringer:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) foranstaltninger til fastsættelse af høje standarder for kvaliteten og sikkerheden af organer og stoffer af menneskelig oprindelse, blod og blodprodukter; disse foranstaltninger er ikke til hinder for, at den enkelte medlemsstat opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) foranstaltninger på veterinær- og plantesundhedsområdet, der direkte har til formål at beskytte folkesundheden&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) foranstaltninger til fastsættelse af høje standarder for kvaliteten og sikkerheden af lægemidler og medicinsk udstyr&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) foranstaltninger, der vedrører overvågning af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, varsling i tilfælde af sådanne trusler og bekæmpelse heraf.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De europæiske love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Der kan ligeledes ved europæiske love eller rammelove træffes tilskyndelsesforanstaltninger med henblik på beskyttelse og forbedring af folkesundheden og navnlig bekæmpelse af større grænseoverskridende trusler mod sundheden samt foranstaltninger med direkte henblik på beskyttelse af folkesundheden i forbindelse med tobak og alkoholmisbrug, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Med henblik på denne artikel kan Rådet på forslag af Kommissionen også vedtage henstillinger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Unionens indsats respekterer medlemsstaternes ansvar for udformningen af deres sundhedspolitik samt for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet. Medlemsstaternes ansvar omfatter forvaltningen af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet samt fordelingen af de midler, der afsættes hertil. De i stk. 4, litra a), nævnte foranstaltninger berører ikke nationale bestemmelser om donation eller medicinsk anvendelse af organer og blod. &lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 2 - INDUSTRI&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-279&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Industriens konkurrenceevne, målsætninger (tidl. TEF art. 157)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen og medlemsstaterne sørger for, at de nødvendige betingelser for udviklingen af EU-industriens konkurrenceevne er til stede.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med henblik herpå tager deres indsats i overensstemmelse med et åbent og konkurrencepræget markedssystem sigte på:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at industrien hurtigere kan tilpasse sig strukturforandringer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at fremme et klima, der er gunstigt for initiativer og udvikling af virksomheder overalt i Unionen, navnlig små og mellemstore virksomheder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at fremme et klima, der er gunstigt for samarbejde mellem virksomheder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at fremme udnyttelsen af det industrielle potentiale i politikkerne for innovation, forskning og teknologisk udvikling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Medlemsstaterne rådfører sig med hinanden i kontakt med Kommissionen og samordner om nødvendigt deres indsats. Kommissionen kan tage de initiativer, den finder hensigtsmæssige for at fremme denne samordning, navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentet holdes fuldt underrettet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen bidrager til virkeliggørelsen af målene i stk. 1 gennem de politikker og aktiviteter, som den iværksætter i henhold til andre bestemmelser i forfatningen. Der kan ved europæiske love eller rammelove fastsættes specifikke foranstaltninger til støtte for medlemsstaternes indsats med henblik på virkeliggørelse af målene i stk. 1, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Denne afdeling danner ikke grundlag for Unionens indførelse af nogen form for foranstaltning, der kan medføre konkurrenceforvridning, eller som indeholder fiskale bestemmelser eller bestemmelser vedrørende ansattes rettigheder og interesser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 3 - KULTUR&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-280&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Respektere den nationale, regionale mangfoldighed, fremhæve fælles kulturarv (tidl. TEF art. 151)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen bidrager til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturarv.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen skal ved sin indsats fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats på følgende områder:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) forbedring af kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) ikke-kommercielle kulturudvekslinger&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) kunstneriske og litterære frembringelser, herunder i den audiovisuelle sektor.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med kulturelle forhold, herunder navnlig Europarådet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Unionen tager hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i forfatningen, navnlig med henblik på at respektere og fremme sine kulturers mangfoldighed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. For at bidrage til virkeliggørelsen af målene i denne artikel:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) fastsættes der ved europæiske love eller rammelove tilskyndelsesforanstaltninger, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) vedtager Rådet henstillinger på forslag af Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 4 - TURISME&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-281&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fremme af turistsektoren (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen supplerer medlemsstaternes indsats i turistsektoren, især ved at fremme konkurrenceevnen for Unionens virksomheder inden for denne sektor.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med henblik herpå er målene for Unionens indsats:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at tilskynde til tilvejebringelse af et gunstigt klima for udvikling af virksomhederne inden for denne sektor&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne, navnlig ved udveksling af god praksis.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ved europæiske love eller rammelove fastsættes der med henblik på at opfylde målene i denne artikel særlige foranstaltninger, der skal supplere medlemsstaternes indsats, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 5 - UDDANNELSE, UNGDOM, SPORT OG ERHVERVSUDDANNELSE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-282&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Udvikling af højt uddannelsesniveau, målsætninger og muidler (tidl. TEF art. 149)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejde mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats. Den respekterer fuldt ud medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til dens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Målene for Unionens indsats er:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at udvikle den europæiske dimension på uddannelsesområdet, navnlig gennem undervisning i og udbredelse af medlemsstaternes sprog&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at begunstige studerendes og læreres mobilitet, bl.a. ved at fremme den akademiske anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at fremme samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at fremme udveksling af oplysninger og erfaringer om spørgsmål, som er fælles for medlemsstaternes uddannelsessystemer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) at tilskynde til udvikling af udveksling af unge og ungdomsledere og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;f) at tilskynde til udvikling af fjernundervisning&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;g) at udvikle sportens europæiske dimension ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskytte sportsudøvernes og især de unge sportsudøveres fysiske og moralske integritet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen og medlemsstaterne fremmer samarbejde med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med uddannelse og sport, herunder navnlig Europarådet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. For at bidrage til virkeliggørelsen af målene i denne artikel:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) fastsættes der ved europæiske love eller rammelove tilskyndelsesforanstaltninger, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) vedtager Rådet henstillinger på forslag af Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-283&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Erhvervsuddannelsespolitik (tidl. TEF art. 150)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen iværksætter en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes indsats med fuld respekt for, at ansvaret for undervisningsindholdet og tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne ligger hos medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Målene for Unionens indsats er:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at lette tilpasningen til den industrielle udvikling, navnlig ved erhvervsuddannelse og omskoling&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at forbedre den grundlæggende erhvervsuddannelse samt efter- og videreuddannelsen for at lette den erhvervsmæssige integration og reintegration på arbejdsmarkedet&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at lette adgangen til erhvervsuddannelse og begunstige mobiliteten for erhvervslærere og personer under uddannelse, navnlig unge&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at stimulere samarbejdet om erhvervsuddannelse mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer om spørgsmål, der er fælles for medlemsstaternes uddannelsessystemer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen og medlemsstaterne fremmer samarbejde med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med erhvervsuddannelsesforhold.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. For at bidrage til virkeliggørelsen af målene i denne artikel&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) fastsættes de nødvendige foranstaltninger ved europæiske love eller rammelove, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) vedtager Rådet henstillinger på forslag af Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 6 - CIVILBESKYTTELSE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-284&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forebyggelse af og beskyttelse mod katastrofer (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen fremmer samarbejde mellem medlemsstaterne for at gøre ordningerne for forebyggelse af og beskyttelse mod naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer mere effektive.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Målene for Unionens indsats er:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at støtte og supplere medlemsstaternes tiltag på nationalt, regionalt og lokalt plan med hensyn til risikoforebyggelse, beredskab hos indsatspersonellet på civilbeskyttelsesområdet i medlemsstaterne og indsats i tilfælde af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer i Unionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at fremme et hurtigt og effektivt operationelt samarbejde i Unionen mellem de nationale tjenester på civilbeskyttelsesområdet&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at fremme sammenhængen i internationalt arbejde på civilbeskyttelsesområdet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De foranstaltninger, der er nødvendige for at bidrage til virkeliggørelsen af målene i stk. 1, fastsættes ved europæiske love eller rammelove, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 7 - ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-285&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Effektiv national gennemførelse af EU-retten (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. En effektiv national gennemførelse af EU-retten i medlemsstaterne er af afgørende betydning for, at Unionen kan fungere tilfredsstillende, og betragtes som et område af fælles interesse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen kan støtte medlemsstaternes bestræbelser for at forbedre deres administrative kapacitet til at gennemføre EU-retten. En sådan indsats kan omfatte hjælp til udveksling af oplysninger og embedsmænd samt støtte til uddannelsesprogrammer. Ingen medlemsstat er forpligtet til at tage imod en sådan støtte. De foranstaltninger, der er nødvendige med henblik herpå, fastsættes ved europæiske love, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes pligt til at gennemføre EU-retten eller Kommissionens rettigheder og pligter. Den berører heller ikke andre bestemmelser i forfatningen om administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem dem og Unionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT IV - DE OVERSØISKE LANDES OG TERRITORIERS ASSOCIERING&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-286&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Associeringen med OLT-landene (tidl. TEF art. 182 &amp; art. 188)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. De ikke-europæiske lande og territorier, der opretholder særlige forbindelser med Danmark, Frankrig, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, er associeret med Unionen. Disse lande og territorier, i det følgende benævnt &quot;lande og territorier&quot;, er opregnet i bilag II.&lt;/P&gt;&lt;I&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Dette afsnit finder anvendelse på Grønland, medmindre andet følger af de særlige bestemmelser i protokollen om den særlige ordning for Grønland.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Formålet med associeringen er at fremme den økonomiske og sociale udvikling i disse lande og territorier og at oprette nære økonomiske forbindelser mellem disse og Unionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Associeringen skal først og fremmest åbne mulighed for at tjene befolkningernes interesser i disse lande og territorier og øge deres velstand for herved at lede dem frem til den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling, som de tilstræber.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-287&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samhandel mellem EU og OLT-landene (tidl. TEF art. 183)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Associeringen tilstræber følgende mål:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) Medlemsstaterne anvender i deres samhandel med disse lande og territorier samme regler, som de i henhold til forfatningen anvender indbyrdes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) Hvert land eller territorium anvender i sin samhandel med medlemsstaterne og de øvrige lande og territorier samme regler, som det anvender over for den europæiske stat, med hvilken det opretholder særlige forbindelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) Medlemsstaterne bidrager til de investeringer, som den fremskridende udvikling af disse lande og territorier kræver.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) For så vidt angår de investeringer, der finansieres af Unionen, er deltagelse i licitationer og leverancer åben på lige betingelser for alle fysiske og juridiske personer, som er henholdsvis statsborgere eller hjemmehørende i medlemsstaterne eller i disse lande og territorier.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) I forholdet mellem medlemsstaterne og disse lande og territorier reguleres deres statsborgeres og selskabers ret til at etablere sig af bestemmelserne i afsnit III, kapitel I, afdeling 2, underafdeling 2, om fri etableringsret uden nogen form for forskelsbehandling, ligesom de dér nævnte procedurer finder tilsvarende anvendelse, dog med forbehold af retsakter vedtaget i henhold til artikel III-291.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-288&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Indførsel af varer, forbud mod told (tidl. TEF art. 184)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Varer med oprindelse i disse lande og territorier nyder ved indførsel til medlemsstaterne godt af det forbud mod told mellem medlemsstaterne, der er fastsat i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ved indførsel i hvert af disse lande eller territorier er told, der pålægges varer fra medlemsstaterne og de øvrige lande og territorier, forbudt i overensstemmelse med artikel III-151, stk. 4.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Disse lande og territorier kan dog opkræve sådan told, som er nødvendig for deres udvikling og industrialisering, eller som er finanstold og har til formål af skaffe midler til deres offentlige budgetter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den i første afsnit nævnte told kan ikke være højere end den, der pålægges varer, der hidrører fra den medlemsstat, med hvilken det pågældende land eller territorium opretholder særlige forbindelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Stk. 2 finder ikke anvendelse på de lande og territorier, der som følge af særlige internationale forpligtelser anvender en toldtarif, der ikke hjemler forskelsbehandling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Indførelse eller ændring af toldsatser for varer, der indføres i disse lande og territorier, må hverken retligt eller faktisk føre til direkte eller indirekte forskelsbehandling af varer fra forskellige medlemsstater.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-289&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Foranstaltninger for varer fra tredjelandene (tidl. TEF art. 185)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Såfremt toldsatsernes niveau for varer med oprindelse i et tredjeland ved indførsel til et land eller territorium, når artikel III-288, stk. 1, finder anvendelse, vil kunne fremkalde omlægninger af samhandelen til skade for en medlemsstat, kan denne begære, at Kommissionen foreslår de øvrige medlemsstater at træffe de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe denne situation.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-290&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fri bevægelighed for arbejdskraften fra OLT-landene (tidl. TEF art. 186)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med forbehold af bestemmelserne vedrørende folkesundheden, den offentlige sikkerhed og den offentlige orden reguleres den frie bevægelighed for arbejdskraften fra disse lande og territorier inden for medlemsstaterne og for arbejdskraften fra medlemsstaterne inden for disse lande og territorier ved retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel III-291.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-291&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Associering med Unionen (tidl. TEF art. 187)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;På forslag af Kommissionen vedtager Rådet med enstemmighed med udgangspunkt i de resultater, der er opnået i forbindelse med associeringen mellem landene og territorierne og Unionen, europæiske love, rammelove, forordninger og afgørelser vedrørende de nærmere retningslinjer og proceduren for disse landes og territoriers associering med Unionen. Disse love og rammelove vedtages efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;&lt;STRIKE&gt;&lt;/STRIKE&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT V - UNIONENS OPTRÆDEN UDADTIL&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL I - ALMINDELIGE BESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-292&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Principper for Unionens optræden udadtil (tidl. TEU art. 3 &amp; art. 11)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende rettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionen bestræber sig på at udvikle forbindelser og skabe partnerskaber med tredjelande samt internationale, regionale eller globale organisationer, der er enige i de i første afsnit nævnte principper. Den vil fremme multilaterale løsninger på fælles problemer, især inden for De Forenede Nationers rammer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen fastlægger og gennemfører fælles politikker og tiltag og arbejder for en høj grad af samarbejde på alle områder i tilknytning til internationale forbindelser med henblik på:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at værne om sine værdier og grundlæggende interesser samt sin sikkerhed, uafhængighed og integritet&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at konsolidere og styrke demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og folkerettens principper&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelse med formålene og grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt samt principperne i Helsingfors-slutakten og målene i Paris-chartret, herunder de principper og de mål, der vedrører de ydre grænser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at fremme en bæredygtig udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende i udviklingslandene med det hovedformål at udrydde fattigdommen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) at tilskynde til alle landes integration i den internationale økonomi, herunder gennem gradvis afskaffelse af hindringer for international handel&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;f) at bidrage til udarbejdelsen af internationale foranstaltninger med henblik på at beskytte og forbedre miljøkvaliteten og en bæredygtig forvaltning af de globale naturressourcer med det formål at sikre bæredygtig udvikling&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;g) at bistå befolkninger, lande og regioner, der står over for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, og&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;h) at fremme et internationalt system, der bygger på stærkere multilateralt samarbejde og god global styring.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen respekterer de principper og forfølger de mål, der er nævnt i stk. 1 og 2, i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af sin optræden udadtil på de forskellige områder, der er omfattet af dette afsnit, samt af de øvrige politikker for så vidt angår deres eksterne aspekter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionen påser, at der er sammenhæng mellem de forskellige områder inden for dens optræden udadtil og mellem disse og dens øvrige politikker. Rådet og Kommissionen, der bistås af EU-udenrigsministeren, sikrer denne sammenhæng og samarbejder i den henseende.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-293&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fastlæggelse af Unionens strategiske interesser og mål (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske Råd fastlægger Unionens strategiske interesser og mål på grundlag af de principper og mål, der er nævnt i artikel III-292.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det Europæiske Råds europæiske afgørelser om Unionens strategiske interesser og mål vedrører såvel den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som andre områder i forbindelse med Unionens optræden udadtil. De kan vedrøre Unionens forbindelser med et land eller et område eller have en tematisk tilgang. De indeholder bestemmelser om varighed samt om de midler, der skal stilles til rådighed af Unionen og medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter en henstilling fra Rådet, som dette vedtager efter de nærmere bestemmelser, der er fastsat for hvert område. Det Europæiske Råds europæiske afgørelser gennemføres i overensstemmelse med procedurerne i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. EU-udenrigsministeren kan, for så vidt angår den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og Kommissionen, for så vidt angår andre områder i forbindelse med Unionens optræden udadtil, forelægge Rådet fælles forslag.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL II - DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 1 - FÆLLES BESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-294&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Instrumenter til gennemførsel af FUSP (tidl. TEU art. 11 &amp; art. 12)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen fastlægger og gennemfører inden for rammerne af principperne og målene for sin optræden udadtil en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der dækker alle områder af udenrigs- og sikkerhedspolitikken.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Medlemsstaterne støtter aktivt og uforbeholdent den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaterne samarbejder for at styrke og udvikle deres gensidige politiske solidaritet. De afstår fra enhver handling, der strider imod Unionens interesser, eller som kan skade dens effektivitet som en sammenhængskraft i de internationale forbindelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet og EU-udenrigsministeren påser, at disse principper overholdes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Unionen varetager den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ved:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at fastlægge de overordnede retningslinjer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at vedtage europæiske afgørelser, der fastlægger:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;i) de aktioner, der skal gennemføres af Unionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;ii) de holdninger, der skal indtages af Unionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;iii) de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af de europæiske afgørelser, der vedrører nr. i) og ii)&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at styrke det systematiske samarbejde mellem medlemsstaterne om deres politik.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-295&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fastlæggelse af de overordnede retningslinier, DER (tidl. TEU art. 13)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske Råd fastlægger de overordnede retningslinjer for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder for anliggender, der har indvirkning på forsvarsområdet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis den internationale udvikling kræver det, indkalder formanden for Det Europæiske Råd til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd med henblik på at definere de strategiske linjer for Unionens politik i forhold til denne udvikling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet vedtager de europæiske afgørelser, der er nødvendige for fastlæggelse og iværksættelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på grundlag af de overordnede retningslinjer og de strategiske linjer, som Det Europæiske Råd har fastlagt.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-296&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[EU-udenrigsministeren og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (tidl. TEU art. 18 &amp; art. 26)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. EU-udenrigsministeren, der er formand for Udenrigsrådet, bidrager med sine forslag til udarbejdelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og sikrer gennemførelsen af de europæiske afgørelser, der vedtages af Det Europæiske Råd og Rådet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. EU-udenrigsministeren repræsenterer Unionen i anliggender vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han eller hun fører på Unionens vegne den politiske dialog med tredjeparter og udtrykker Unionens holdning i internationale organisationer og på internationale konferencer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Under udøvelsen af sit hverv bistås EU-udenrigsministeren af en tjeneste for EU's optræden udadtil. Denne tjeneste arbejder sammen med medlemsstaternes diplomatiske tjenester og omfatter tjenestemænd fra relevante tjenestegrene i Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen samt udstationeret personale fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester. Rådet fastsætter ved en europæisk afgørelse, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere. Rådet træffer afgørelse på forslag af EU-udenrigsministeren efter høring af Europa-Parlamentet og efter Kommissionens godkendelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-297&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Europæiske afgørelser om operationelle EU-aktioner (tidl. TEU art. 14)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Hvis en international situation kræver en operationel aktion fra Unionens side, vedtager Rådet de nødvendige europæiske afgørelser. Disse afgørelser fastsætter mål og rækkevidde, de midler, der skal stilles til rådighed for Unionen, samt betingelserne for gennemførelse af aktionen og om nødvendigt dens varighed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis der sker en ændring af forholdene, der har væsentlig betydning for et spørgsmål, der er genstand for en sådan europæisk afgørelse, reviderer Rådet principperne og målene for denne afgørelse og vedtager de nødvendige europæiske afgørelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De i stk. 1 nævnte europæiske afgørelser forpligter medlemsstaterne i deres stillingtagen og handlinger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Enhver national stillingtagen eller handling i henhold til en europæisk afgørelse som nævnt i stk. 1 meddeles af den berørte medlemsstat i så god tid, at der om nødvendigt kan holdes forudgående samråd i Rådet. Forpligtelsen til at give forhåndsunderretning gælder ikke foranstaltninger, som alene indebærer gennemførelse af den pågældende afgørelse på nationalt plan.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Gør udviklingen i forholdene det bydende nødvendigt, og revideres den europæiske afgørelse som nævnt i stk. 1 ikke, kan medlemsstaterne under hensyntagen til de almindelige mål for denne afgørelse straks træffe de nødvendige foranstaltninger. En medlemsstat, der træffer sådanne foranstaltninger, underretter omgående Rådet herom.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Volder iværksættelsen af en europæisk afgørelse efter denne artikel alvorlige vanskeligheder for en medlemsstat, skal denne forelægge sagen for Rådet, der skal drøfte den og søge passende løsninger. Disse må ikke stride imod målene for aktionen eller være til skade for dens effektivitet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-298&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Europæiske afgørelser om EU-holdninger (tidl. TEU art. 15)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager europæiske afgørelser, som fastlægger Unionens holdning til et bestemt spørgsmål af geografisk eller tematisk karakter. Medlemsstaterne drager omsorg for, at deres nationale politik er i overensstemmelse med Unionens holdninger.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-299&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forelæggelse af initiativer eller forslag (tidl. TEU art. 22)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver medlemsstat, EU-udenrigsministeren eller EU-udenrigsministeren med støtte fra Kommissionen kan forelægge Rådet alle spørgsmål vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og forelægge det henholdsvis initiativer eller forslag.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I tilfælde, der kræver en hurtig afgørelse, indkalder EU-udenrigsministeren enten på egen foranledning eller på anmodning af en medlemsstat inden for 48 timer eller, hvor en afgørelse er uopsættelig, inden for en endnu kortere frist til en ekstraordinær samling i Rådet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-300&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Stemmeregler, konstruktiv afståelse, vetoret, passerelle (tidl. TEU art. 23)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Europæiske afgørelser i henhold til dette kapitel vedtages af Rådet med enstemmighed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis et medlem af Rådet afholder sig fra at stemme i forbindelse med afstemninger, kan medlemmet kvalificere sin stemmeundladelse ved at afgive en formel erklæring. I så fald er det pågældende medlem ikke forpligtet til at anvende den europæiske afgørelse, men det accepterer, at den forpligter Unionen. Under udvisning af gensidig solidaritet afholder den pågældende medlemsstat sig fra enhver handling, som vil kunne komme i konflikt med eller hindre en handling fra Unionens side på grundlag af den pågældende afgørelse, og de øvrige medlemsstater respekterer dens holdning. Hvis de medlemmer af Rådet, der på denne måde knytter en erklæring til deres stemmeundladelse, udgør mindst en tredjedel af medlemsstaterne med tilsammen mindst en tredjedel af Unionens befolkning, er afgørelsen ikke vedtaget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Uanset stk. 1 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) når det vedtager europæiske afgørelser, der fastlægger en EU-aktion eller en EU-holdning på grundlag af en europæisk afgørelse truffet af Det Europæiske Råd vedrørende Unionens strategiske interesser og mål som nævnt i artikel III-293, stk. 1&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) når det vedtager en europæisk afgørelse, der fastlægger en EU-aktion eller en EU-holdning, på forslag af EU-udenrigsministeren efter en specifik anmodning fra Det Europæiske Råd fremsat på dettes eget eller på EU-udenrigsministerens initiativ&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) når det vedtager en europæisk afgørelse om iværksættelse af en europæisk afgørelse, der fastlægger en EU-aktion eller en EU-holdning&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) når det vedtager en europæisk afgørelse om udpegning af en særlig repræsentant i henhold til artikel III-302.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis et medlem af Rådet erklærer, at det af vitale nærmere anførte årsager, der vedrører den nationale politik, agter at stemme imod vedtagelsen af en europæisk afgørelse, der skal vedtages med kvalificeret flertal, finder der ikke afstemning sted. EU-udenrigsministeren søger i tæt samråd med den pågældende medlemsstat at opnå en løsning, som den kan acceptere. Hvis der ikke opnås et resultat, kan Rådet med kvalificeret flertal anmode om, at sagen henvises til Det Europæiske Råd med henblik på en enstemmig europæisk afgørelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. I overensstemmelse med artikel I-40, stk. 7, kan Det Europæiske Råd med enstemmighed vedtage en europæisk afgørelse om, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal i andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 2 i nærværende artikel.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Stk. 2 og 3 gælder ikke for afgørelser, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-301&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samordning i Rådet og diplomatisk samarbejde (tidl. TEU art. 19, delvis ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Når Det Europæiske Råd eller Rådet har fastlagt en fælles EU-tilgang i henhold til artikel I-40, stk. 5, samordner EU-udenrigsministeren og medlemsstaternes udenrigsministre deres aktiviteter i Rådet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Medlemsstaternes diplomatiske missioner og Unionens delegationer i tredjelande og ved internationale organisationer samarbejder indbyrdes og bidrager til udformningen og iværksættelsen af den fælles tilgang, der er nævnt i stk. 1.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-302&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[EU’s særlige repræsentanter (tidl. TEU art. 18 stk. 5)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan på forslag af EU-udenrigsministeren udpege en særlig repræsentant med et mandat i forbindelse med særlige politikspørgsmål. Den særlige repræsentant udøver sit mandat under EU-udenrigsministerens myndighed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-303&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Internationale aftaler (tidl. TEU art. 24)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen kan indgå aftaler med en eller flere stater eller internationale organisationer på de områder, der hører under dette kapitel.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-304&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Europa-Parlamentet, høring og underretning (tidl. TEU art. 21)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. EU-udenrigsministeren hører og underretter Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel I-40, stk. 8, og artikel I-41, stk. 8. Han eller hun påser, at der tages behørigt hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter. De særlige repræsentanter kan inddrages i underretningen af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Europa-Parlamentet kan stille spørgsmål eller rette henstillinger til Rådet og EU-udenrigsministeren. Det drøfter to gange om året de fremskridt, der er gjort med iværksættelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-305&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samordning i internationale fora m.v. (tidl. TEU art. 19)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstaterne samordner deres optræden i internationale organisationer og på internationale konferencer. De forsvarer Unionens holdninger i disse fora. EU-udenrigsministeren varetager tilrettelæggelsen af denne samordning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I internationale organisationer og på internationale konferencer, hvori ikke alle medlemsstaterne deltager, forsvarer de deltagende medlemsstater Unionens holdninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I overensstemmelse med artikel I-16, stk. 2, skal de medlemsstater, der er repræsenteret i internationale organisationer eller på internationale konferencer, hvori ikke alle medlemsstaterne deltager, holde disse samt EU-udenrigsministeren underrettet om alle spørgsmål af fælles interesse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De medlemsstater, der også er medlemmer af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, rådfører sig med hinanden og holder de øvrige medlemsstater samt EU-udenrigsministeren fuldt underrettet. De medlemsstater, der er medlemmer af Sikkerhedsrådet, forsvarer i udøvelsen af deres funktion Unionens holdninger og interesser, uden at dette dog berører det ansvar, der påhviler dem i medfør af De Forenede Nationers pagt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Når Unionen har fastlagt en holdning til et emne på dagsordenen for De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, anmoder de medlemsstater, der sidder i Sikkerhedsrådet, om, at EU-udenrigsministeren indbydes til at fremlægge Unionens holdning.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-306&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samarbejde mellem diplomatiske missioner (tidl. TEU art. 20)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner og Unionens delegationer i tredjelande og på internationale konferencer samt deres repræsentationer ved internationale organisationer samarbejder for at sikre, at europæiske afgørelser om fastlæggelse af EU-holdninger og -aktioner, der er vedtaget i medfør af dette kapitel, overholdes og iværksættes. De intensiverer deres samarbejde ved at udveksle oplysninger og foretage fælles vurderinger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De bidrager til iværksættelsen af europæiske borgeres ret til beskyttelse på tredjelandes område, jf. artikel I-10, stk. 2, litra c), samt af foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel III-127.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-307&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den udenrigs- og sikkerhedspolitiske komité (tidl. TEU art. 25)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med forbehold af artikel III-344 følger en udenrigs- og sikkerhedspolitisk komité den internationale situation på de områder, der henhører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og bidrager til at fastlægge politikken ved at afgive udtalelser til Rådet på dettes eller EU-udenrigsministerens foranledning eller på eget initiativ. Komitéen følger ligeledes iværksættelsen af den vedtagne politik med forbehold af EU-udenrigsministerens beføjelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Inden for dette kapitels område varetager Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité under Rådets og EU-udenrigsministerens ansvar den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af krisestyringsoperationer som omhandlet i artikel III-309.&lt;/P&gt; 
&lt;P&gt;Rådet kan med henblik på en krisestyringsoperation og for hele dennes varighed, som fastlagt af Rådet, bemyndige komitéen til at træffe relevante foranstaltninger vedrørende den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af operationen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-308&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forholdet til anvendelse af institutionernes procedurer (tidl. TEU art. 46(f) &amp; art. 47)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik berører ikke anvendelsen af institutionernes procedurer og omfanget af deres beføjelser som fastsat i forfatningen med henblik på udøvelsen af Unionens kompetencer i artikel I-13 til I-15 samt artikel I-17.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;På samme måde berører gennemførelsen af politikkerne i disse artikler ikke anvendelsen af institutionernes procedurer og omfanget af deres beføjelser som fastsat i forfatningen med henblik på udøvelsen af Unionens kompetencer i henhold til dette kapitel.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 2 - DEN FÆLLES SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK&lt;/P&gt;&lt;I&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-309&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Sikkerheds- og forsvarspolitiske opgaver (tidl. TEU art. 17)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. De opgaver, der er omhandlet i artikel I-41, stk. 1, i forbindelse med hvilke Unionen kan anvende civile og militære midler, omfatter fælles aktioner på nedrustningsområdet, humanitære opgaver og redningsopgaver, rådgivnings- og bistandsopgaver på det militære område, konfliktforebyggende og fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse og postkonflikt-stabiliseringsoperationer. Alle disse opgaver kan bidrage til bekæmpelse af terrorisme, herunder gennem den støtte, som ydes tredjelande til bekæmpelse af terrorisme på deres område.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet vedtager europæiske afgørelser om de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, idet det fastlægger deres mål og rækkevidde samt de overordnede betingelser for deres gennemførelse. EU-udenrigsministeren forestår med reference til Rådet og i nær permanent kontakt med Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité samordningen af opgavernes civile og militære aspekter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-310&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Overdragelse af opgaver til en gruppe af medlemsstater (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Rådet kan i medfør af de europæiske afgørelser, det vedtager i henhold til artikel III-309, overdrage gennemførelsen af en opgave til en gruppe af medlemsstater, der ønsker det og råder over den fornødne kapacitet til at udføre en sådan opgave. Disse medlemsstater aftaler indbyrdes sammen med EU-udenrigsministeren, hvorledes opgaven skal forvaltes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De medlemsstater, der deltager i gennemførelsen af opgaven, aflægger regelmæssigt situationsrapport til Rådet på eget initiativ eller på anmodning af en anden medlemsstat. De deltagende medlemsstater forelægger øjeblikkeligt sagen for Rådet, såfremt gennemførelsen af opgaven får væsentlige følger eller nødvendiggør en ændring af målet, rækkevidden eller betingelserne for opgaven, jf. de europæiske afgørelser, der er nævnt i stk. 1. I sådanne tilfælde vedtager Rådet de nødvendige europæiske afgørelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-311&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Det Europæiske Forsvarsagentur (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske Agentur for Udvikling af Forsvarskapaciteter, Forskning, Anskaffelse og Forsvarsmateriel (Det Europæiske Forsvarsagentur), der er oprettet ved artikel I-41, stk. 3, og placeret under Rådets myndighed, har til opgave&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) at bidrage til fastlæggelse af målene for medlemsstaternes militære kapacitet og vurdere, om de kapacitetstilsagn, som medlemsstaterne har givet, overholdes&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) at fremme harmonisering af de operationelle behov samt vedtagelse af effektive og indbyrdes forenelige procedurer i forbindelse med materielanskaffelser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) at foreslå multilaterale projekter med henblik på at opfylde målene for militær kapacitet og sikre koordineringen af de programmer, der gennemføres af medlemsstaterne, og forvaltningen af specifikke samarbejdsprogrammer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) at støtte forskningen i forsvarsteknologi samt koordinere og planlægge fælles forskningsaktiviteter og undersøgelser af tekniske løsninger, der imødekommer de fremtidige operationelle behov&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) at bidrage til at identificere og eventuelt gennemføre alle nyttige foranstaltninger med henblik på at styrke forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis og øge effektiviteten af de militære udgifter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Det Europæiske Forsvarsagentur er åbent for alle medlemsstater, der ønsker at deltage. Rådet vedtager med kvalificeret flertal en europæisk afgørelse med henblik på at fastlægge statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for agenturets drift. Denne afgørelse tager hensyn til omfanget af den faktiske deltagelse i agenturets aktiviteter. Inden for agenturet oprettes der specifikke grupper, der omfatter de medlemsstater, som gennemfører fælles projekter. Agenturet udfører efter behov sine opgaver i samråd med Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-312&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Permanent struktureret samarbejde (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. De medlemsstater, der ønsker at deltage i et permanent struktureret samarbejde, jf. artikel I-41, stk. 6, og som opfylder kriterierne og tiltræder forpligtelserne med hensyn til militær kapacitet i protokollen om permanent struktureret samarbejde, underretter Rådet og EU-udenrigsministeren.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Senest tre måneder efter den i stk. 1 nævnte underretning vedtager Rådet en europæisk afgørelse om etablering af et permanent struktureret samarbejde med en liste over de deltagende medlemsstater. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af EU-udenrigsministeren.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Enhver medlemsstat, der på et senere tidspunkt ønsker at deltage i det permanente strukturerede samarbejde, underretter Rådet og EU-udenrigsministeren.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager en europæisk afgørelse, der bekræfter deltagelsen af den pågældende medlemsstat, der overholder kriterierne og tiltræder forpligtelserne i artikel 1 og 2 i protokollen om permanent struktureret samarbejde. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af EU-udenrigsministeren. Kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, deltager i afstemningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kvalificeret flertal defineres som mindst 55% af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65% af befolkningen i disse medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Hvis en deltagende medlemsstat ikke længere opfylder kriterierne eller ikke længere er i stand til at overholde forpligtelserne i artikel 1 og 2 i protokollen om permanent struktureret samarbejde, kan Rådet vedtage en europæisk afgørelse om suspension af den pågældende medlemsstats deltagelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, bortset fra den pågældende medlemsstat, deltager i afstemningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kvalificeret flertal defineres som mindst 55% af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65% af befolkningen i disse medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35% af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Hvis en deltagende medlemsstat ønsker at forlade det permanente strukturerede samarbejde, underretter den Rådet om sin beslutning, og Rådet tager til efterretning, at den pågældende medlemsstats deltagelse ophører.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Rådets europæiske afgørelser og Rådets henstillinger inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde, bortset fra dem, der er nævnt i stk. 2-5, vedtages med enstemmighed. Med henblik på nærværende stykke tæller i forbindelse med enstemmighed kun de deltagende medlemsstaters repræsentanters stemmer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 3 - FINANSIELLE BESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-313&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Finansiering, opstartsfond (tidl. TEU art. 28)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Institutionernes administrationsudgifter som følge af iværksættelsen af dette kapitel afholdes over Unionens budget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Aktionsudgifter til iværksættelsen af dette kapitel afholdes ligeledes over Unionens budget bortset fra udgifter til operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, og tilfælde, hvor Rådet træffer anden afgørelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Såfremt udgifterne ikke afholdes over Unionens budget, afholdes de af medlemsstaterne efter den fordelingsnøgle, der er baseret på bruttonationalindkomsten, medmindre Rådet træffer anden afgørelse. Medlemsstater, hvis repræsentant i Rådet har afgivet en formel erklæring i henhold til artikel III-300, stk. 1, andet afsnit, er ikke forpligtet til at bidrage til finansieringen af udgifter til operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet vedtager en europæisk afgørelse om indførelse af særlige procedurer for at sikre hurtig adgang til bevillinger på Unionens budget til hastefinansiering af initiativer som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, navnlig forberedende aktiviteter i forbindelse med en opgave som omhandlet i artikel I-41, stk. 1, og artikel III-309. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Forberedende aktiviteter i forbindelse med opgaver som nævnt i artikel I-41, stk. 1, og artikel III-309, der ikke opføres på Unionens budget, finansieres af en opstartsfond, der består af bidrag fra medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag af EU-udenrigsministeren europæiske afgørelser til fastlæggelse af:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) de nærmere bestemmelser for oprettelse og finansiering af opstartsfonden, navnlig de finansielle midler, der tildeles fonden&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) de nærmere bestemmelser for forvaltning af opstartsfonden&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) de nærmere bestemmelser for finansiel kontrol.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Når den opgave, der påtænkes i overensstemmelse med artikel I-41, stk. 1, og artikel III-309, ikke kan opføres på Unionens budget, bemyndiger Rådet EU-udenrigsministeren til at anvende denne fond. EU-udenrigsministeren aflægger rapport til Rådet om udøvelsen af dette mandat.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL III - DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-314&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Toldunion (tidl. TEF art. 131)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med oprettelsen af en toldunion i overensstemmelse med artikel III-151 bidrager Unionen i fælles interesse til en harmonisk udvikling af verdenshandelen, til en gradvis afskaffelse af restriktionerne for den internationale handel og de direkte udenlandske investeringer og til en sænkning af toldskrankerne og andre hindringer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-315&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Principper for handelspolitikken, Kommissionens kompetence (tidl. TEF art. 133)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den fælles handelspolitik bygger på ensartede principper navnlig for så vidt angår toldændringer, indgåelse af told- og handelsaftaler vedrørende handel med varer og tjenesteydelser, handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret, direkte udenlandske investeringer, gennemførelse af ensartethed i liberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger mod dumping og subsidieordninger. Den fælles handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ved europæiske love fastsættes foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen af den fælles handelspolitik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Skal der føres forhandlinger om og indgås aftaler med en eller flere stater eller internationale organisationer, finder artikel III-325 anvendelse, jf. dog de særlige bestemmelser i nærværende artikel.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen retter henstillinger til Rådet, som bemyndiger den til at indlede de nødvendige forhandlinger. Rådet og Kommissionen skal sikre, at de forhandlede aftaler er i overensstemmelse med Unionens interne politikker og regler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Disse forhandlinger føres af Kommissionen i samråd med et særligt udvalg udpeget af Rådet til at bistå den i dette arbejde og inden for rammerne af direktiver, som Rådet kan meddele den. Kommissionen aflægger regelmæssigt beretning til det særlige udvalg og til Europa-Parlamentet om, hvordan forhandlingerne skrider frem.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. For så vidt angår forhandling og indgåelse af aftaler som nævnt i stk. 3 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;For så vidt angår forhandling og indgåelse af aftaler på områderne handel med tjenesteydelser og handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret samt direkte udenlandske investeringer træffer Rådet afgørelse med enstemmighed, hvis aftalen omfatter bestemmelser, hvor der kræves enstemmighed for vedtagelse af interne regler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet træffer ligeledes afgørelse med enstemmighed om forhandling og indgåelse af aftaler&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) på området handel med kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser, når disse aftaler indebærer en risiko for, at den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Unionen bringes i fare&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) på området handel med sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige tjenesteydelser, når disse aftaler indebærer en risiko for, at den nationale tilrettelæggelse af sådanne tjenester forstyrres alvorligt, og at medlemsstaternes ansvar for levering heraf bringes i fare.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Forhandling og indgåelse af internationale aftaler på transportområdet er omfattet af afsnit III, kapitel III, afdeling 7, samt af artikel III-325.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Udøvelsen af de beføjelser, som denne artikel tillægger på området den fælles handelspolitik, berører ikke afgrænsningen af beføjelserne mellem Unionen og medlemsstaterne og vil ikke føre til en harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, i det omfang forfatningen udelukker en sådan harmonisering.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL IV - SAMARBEJDE MED TREDJELANDE &lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;OG HUMANITÆR BISTAND&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 1 - UDVIKLINGSSAMARBEJDE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-316&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Målsætninger (tidl. TEF art. 177)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionens politik med hensyn til udviklingssamarbejde føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil. Unionens og medlemsstaternes politik med hensyn til udviklingssamarbejde supplerer og styrker gensidigt hinanden.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hovedmålet for Unionens politik på dette område er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen. Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen og medlemsstaterne respekterer de forpligtelser og tager hensyn til de målsætninger, som de har godkendt inden for rammerne af De Forenede Nationer og andre kompetente internationale organisationer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-317&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Procedure og internationalt samarbejde (tidl. TEF art. 179 &amp; art. 181)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Ved europæiske love eller rammelove fastsættes de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre politikken for udviklingssamarbejde, og som kan vedrøre flerårige samarbejdsprogrammer med udviklingslande eller programmer med en tematisk tilgang.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionen kan med tredjelande og kompetente internationale organisationer indgå aftaler, der kan bidrage til at nå målene i artikel III-292 og III-316.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Første afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå aftaler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Den Europæiske Investeringsbank bidrager på de betingelser, der er fastsat i dens statut, til iværksættelsen af de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-318&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samordning af medlemsstaternes politik, internationalt samarbejde (tidl. TEF art. 180 &amp; art. 181)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. For at styrke komplementariteten og effektiviteten af deres indsats samordner Unionen og medlemsstaterne deres politik med hensyn til udviklingssamarbejde og fører samråd om deres bistandsprogrammer, herunder i internationale organisationer og på internationale konferencer. De kan iværksætte fælles aktiviteter. Medlemsstaterne bidrager om nødvendigt til iværksættelsen af Unionens bistandsprogrammer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Kommissionen kan tage ethvert passende initiativ for at fremme den i stk. 1 omhandlede samordning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Inden for rammerne af deres respektive beføjelser samarbejder Unionen og medlemsstaterne med tredjelande og med kompetente internationale organisationer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 2 - ØKONOMISK, FINANSIELT OG TEKNISK SAMARBEJDE MED TREDJELANDE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-319&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Samarbejde med tredjelande og internationale organisationer (tidl. TEF art. 181)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med forbehold af de øvrige bestemmelser i forfatningen, især i artikel III-316 til III-318, iværksætter Unionen samarbejdsforanstaltninger med andre tredjelande end udviklingslande på det økonomiske, finansielle og tekniske område, herunder bistandsforanstaltninger især på det finansielle område. Disse foranstaltninger skal være i overensstemmelse med Unionens udviklingspolitik og gennemføres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil. Unionens og medlemsstaternes foranstaltninger supplerer og styrker gensidigt hinanden.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ved europæiske love eller rammelove fastsættes de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre stk. 1.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Inden for rammerne af deres respektive beføjelser samarbejder Unionen og medlemsstaterne med tredjelande og med kompetente internationale organisationer. De nærmere bestemmelser vedrørende Unionens samarbejde kan nedfældes i aftaler mellem denne og de pågældende tredjeparter.&lt;/P&gt;&lt;STRIKE&gt;&lt;/STRIKE&gt;
&lt;P&gt;Første afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå aftaler.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-320&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Procedure ved akut finansiel bistand (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Når situationen i et tredjeland kræver akut finansiel bistand fra Unionens side vedtager Rådet på forslag af Kommissionen de nødvendige europæiske afgørelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 3 - HUMANITÆR BISTAND&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-321&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Principper for humanitær bistand, procedure, frivilligt europæisk korps (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionens aktiviteter på området humanitær bistand gennemføres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil. Formålet med disse aktiviteter er i specifikke situationer at yde bistand, hjælp og beskyttelse til befolkninger i tredjelande, der er ofre for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, med henblik på opfyldelse af de humanitære behov, der opstår i disse forskellige situationer. Unionens og medlemsstaternes aktiviteter supplerer og styrker gensidigt hinanden.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionens humanitære bistandsaktiviteter gennemføres i overensstemmelse med principperne i folkeretten og principperne om upartiskhed, neutralitet og ikke-forskelsbehandling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ved europæiske love eller rammelove fastsættes foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen af Unionens humanitære bistandsaktiviteter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Unionen kan med tredjelande og kompetente internationale organisationer indgå aftaler, der kan bidrage til at nå målene i stk. 1 og i artikel III-292.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Første afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå aftaler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Der oprettes et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand, der kan danne ramme for europæiske unges fælles bidrag til Unionens humanitære bistandsaktiviteter. Statutten og de nærmere bestemmelser om funktionsmåden for et sådant korps fastsættes ved europæiske love.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Kommissionen kan tage ethvert passende initiativ for at fremme samordningen mellem Unionens og medlemsstaternes aktiviteter med henblik på at styrke effektiviteten og komplementariteten af Unionens og de nationale humanitære bistandsforanstaltninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Unionen påser, at dens humanitære bistandsaktiviteter samordnes og hænger sammen med de tiltag, der gennemføres af internationale organisationer og organer, især dem, der indgår i FN-systemet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL V - RESTRIKTIVE FORANSTALTNINGER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-322&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Økonomiske sanktioner over for tredjelande (tidl. TEF art. 301)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Såfremt en europæisk afgørelse, der er vedtaget på grundlag af kapitel II i dette afsnit, tager sigte på helt eller delvis at afbryde eller indskrænke de økonomiske og finansielle forbindelser med et eller flere tredjelande, vedtager Rådet de nødvendige europæiske forordninger eller afgørelser med kvalificeret flertal på fælles forslag af EU-udenrigsministeren og Kommissionen. Det underretter Europa-Parlamentet herom.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Såfremt en europæisk afgørelse, der er vedtaget på grundlag af kapitel II, giver mulighed herfor, kan Rådet efter proceduren i stk. 1 vedtage restriktive foranstaltninger over for fysiske og juridiske personer, grupper eller ikke-statslige enheder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. De retsakter, der er nævnt i denne artikel, skal indeholde de nødvendige bestemmelser om retsgarantier.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL VI - INTERNATIONALE AFTALER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-323&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Betingelser for indgåelse af aftaler med tredjelande og internationale organisationer (tidl. delvis TEF art. 300 stk. 7)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen kan indgå en aftale med et eller flere tredjelande eller en eller flere internationale organisationer, når der i forfatningen er fastsat bestemmelser herom, eller når indgåelsen af en aftale enten er nødvendig for i forbindelse med Unionens politikker at nå et af de mål, der er fastlagt i forfatningen, eller er foreskrevet i en juridisk bindende EU-retsakt, eller kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De aftaler, som Unionen indgår, er bindende for EU-institutionerne og medlemsstaterne.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-324&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Associeringsaftaler med tredjelande (tidl. TEF art. 310)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen kan indgå en associeringsaftale med et eller flere tredjelande eller en eller flere internationale organisationer med henblik på at skabe en associering med gensidige rettigheder og forpligtelser, fælles optræden og særlige procedurer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-325&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Aftaler med tredjelande og internationale organisationer, procedure (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med forbehold af de særlige bestemmelser i artikel III-315 forhandles og indgås aftaler mellem Unionen og tredjelande eller internationale organisationer efter nedenstående procedure.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet godkender indledningen af forhandlinger, vedtager forhandlingsdirektiver, bemyndiger undertegnelse og indgår aftalerne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Kommissionen - eller EU-udenrigsministeren, når aftalen udelukkende eller hovedsagelig vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - forelægger henstillinger for Rådet, som vedtager en europæisk afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger og, afhængigt af emnet for den påtænkte aftale, om udpegelse af Unionens forhandler eller chefen for Unionens forhandlingsdelegation.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Rådet kan give forhandleren direktiver og udpege et særligt udvalg, som der skal føres samråd med under forhandlingerne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Rådet vedtager på forslag af forhandleren en europæisk afgørelse om bemyndigelse til undertegnelse af aftalen samt eventuelt om midlertidig anvendelse heraf inden ikrafttrædelsen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Rådet vedtager på forslag af forhandleren en europæisk afgørelse om indgåelse af aftalen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medmindre aftalen udelukkende vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, vedtager Rådet den europæiske afgørelse om indgåelse af aftalen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) efter godkendelse fra Europa-Parlamentet i følgende tilfælde:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;i) associeringsaftaler&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;ii) tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;iii) aftaler, hvorved der etableres en specifik institutionel ramme med samarbejdsprocedurer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;iv) aftaler, som har betydelige budgetmæssige virkninger for Unionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;v) aftaler, som dækker områder, hvor den almindelige lovgivningsprocedure eller, når der kræves godkendelse af Europa-Parlamentet, den særlige lovgivningsprocedure finder anvendelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentet og Rådet kan i hastetilfælde aftale en frist for godkendelsen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) efter høring af Europa-Parlamentet i de øvrige tilfælde. Europa-Parlamentet afgiver udtalelse inden for en frist, som Rådet kan fastsætte, alt efter hvor meget sagen haster. Hvis der ikke er afgivet udtalelse ved fristens udløb, kan Rådet træffe afgørelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Uanset stk. 5, 6 og 9 kan Rådet, når det indgår en aftale, bemyndige forhandleren til på Unionens vegne at godkende ændringer af aftalen, hvis disse ændringer ifølge aftalen skal vedtages ved en forenklet procedure eller vedtages af et organ, der nedsættes ved aftalen. Rådet kan knytte særlige betingelser til en sådan bemyndigelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;8. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal under hele proceduren.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det træffer dog afgørelse med enstemmighed, når aftalen vedrører et område, hvor der kræves enstemmighed ved vedtagelse af en EU-retsakt, samt for så vidt angår associeringsaftaler og de i artikel III-319 nævnte aftaler med stater, der er kandidater til tiltrædelse af Unionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;9. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen eller EU-udenrigsministeren en europæisk afgørelse om suspension af anvendelsen af en aftale og om fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;10. Europa-Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud om alle faser i proceduren.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;11. En medlemsstat, Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen kan indhente udtalelse fra Domstolen om en påtænkt aftales forenelighed med forfatningen. I tilfælde af negativ udtalelse fra Domstolen kan den påtænkte aftale kun træde i kraft, hvis den ændres, eller forfatningen revideres.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-326&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Internationale aftaler om valutakurser i valutakurspolitik (tidl. TEF art. 111)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Uanset artikel III-325 kan Rådet enten på grundlag af en henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Den Europæiske Centralbank, hvor det tilstræbes at opnå en konsensus, der er i overensstemmelse med målsætningen om prisstabilitet, indgå formelle aftaler om et valutakurssystem for euroen over for tredjelandsvalutaer. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med proceduren i stk. 3.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan enten på grundlag af en henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Den Europæiske Centralbank, hvor det tilstræbes at opnå en konsensus, der er i overensstemmelse med målsætningen om prisstabilitet, vedtage, ændre eller ophæve centralkurserne for euroen inden for valutakurssystemet. Formanden for Rådet underretter Europa-Parlamentet om enhver vedtagelse, ændring eller ophævelse af centralkurserne for euroen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Såfremt der ikke findes noget valutakurssystem i forhold til en eller flere tredjelandsvalutaer&lt;STRIKE&gt; &lt;/STRIKE&gt;som nævnt i stk. 1, kan Rådet, der træffer afgørelse enten på grundlag af en henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Den Europæiske Centralbank, udarbejde generelle retningslinjer for valutakurspolitikken i forhold til disse valutaer. Disse generelle retningslinjer berører ikke Det Europæiske System af Centralbankers hovedmålsætning om fastholdelse af prisstabilitet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Såfremt Unionen skal forhandle aftaler om monetære spørgsmål eller spørgsmål vedrørende valutakursordninger med en eller flere stater eller internationale organisationer, fastlægger Rådet, der træffer afgørelse på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Den Europæiske Centralbank, uanset artikel III-325 arrangementer for forhandling og indgåelse af sådanne aftaler. Disse arrangementer skal sikre, at Unionen udtrykker én enkelt holdning. Kommissionen tilknyttes forhandlingerne fuldt ud.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Med forbehold af Unionens kompetence og aftaler for så vidt angår Den Økonomiske og Monetære Union kan medlemsstaterne forhandle i internationale organer og indgå aftaler.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL VII - UNIONENS FORBINDELSER MED INTERNATIONALE ORGANISATIONER OG TREDJELANDE SAMT UNIONENS DELEGATIONER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-327&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionens samarbejde med FN og andre internationale organisationer (tidl. TEF art. 302-304)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen indleder ethvert formålstjenligt samarbejde med De Forenede Nationers organer og særorganisationer, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionen opretholder i øvrigt passende forbindelser med andre internationale organisationer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. EU-udenrigsministeren og Kommissionen står for gennemførelsen af denne artikel.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-328&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Unionens delegationer (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionens delegationer i tredjelande og ved internationale organisationer sikrer Unionens repræsentation.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Unionens delegationer står under EU-udenrigsministerens ansvar. De handler i tæt samarbejde med medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL VIII - GENNEMFØRELSE AF SOLIDARITETSBESTEMMELSEN&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-329&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Gennemførelse af solidaritetsbestemmelsen, procedure (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Hvis en medlemsstat udsættes for et terrorangreb eller er offer for en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe, kommer de øvrige medlemsstater denne medlemsstat til undsætning på anmodning af dens politiske myndigheder. Med henblik herpå foretager medlemsstaterne en samordning i Rådet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De nærmere regler for Unionens gennemførelse af solidaritetsbestemmelsen i artikel I-43 fastlægges ved en europæisk afgørelse vedtaget af Rådet på fælles forslag af Kommissionen og EU-udenrigsministeren. Når denne afgørelse har indvirkning på forsvarsområdet, træffer Rådet afgørelse i henhold til artikel III-300, stk. 1. Det underretter Europa-Parlamentet herom.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I forbindelse med dette stykke og med forbehold af artikel III-344 bistås Rådet af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité med støtte fra de organer, der er oprettet som led i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og af den komité, der er nævnt i artikel III-261, der, når det er relevant, forelægger Rådet fælles udtalelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. For at Unionen og dens medlemsstater skal kunne optræde effektivt, foretager Det Europæiske Råd regelmæssige vurderinger af de trusler, som Unionen står over for.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT VI - UNIONENS FUNKTIONSMÅDE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL I - BESTEMMELSER VEDRØRENDE INSTITUTIONERNE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 1 - INSTITUTIONERNE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 1 - Europa-Parlamentet&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-330&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Direkte valg til Europa-Parlamentet og dets statut (tidl. TEF art. 190)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Ved en europæisk lov eller rammelov træffer Rådet de foranstaltninger, der er nødvendige for afholdelse af almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet ifølge en i alle medlemsstater ensartet procedure eller efter principper, der er fælles for alle medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet træffer afgørelse med enstemmighed på grundlag af et initiativ fra Europa-Parlamentet og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med et flertal af sine medlemmer. Denne lov eller rammelov træder i kraft, når medlemsstaterne har godkendt den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ved en europæisk lov vedtaget af Europa-Parlamentet fastsættes statutten for dets medlemmer og de almindelige betingelser for udøvelsen af deres hverv. Europa-Parlamentet træffer afgørelse på eget initiativ efter høring af Kommissionen og efter Rådets godkendelse. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed om alle bestemmelser og betingelser i forbindelse med beskatningsordningen for medlemmer eller forhenværende medlemmer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-331&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Statutten for politiske partier på europæisk plan (tidl. TEF art. 191)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ved europæisk lov fastsættes statutten for politiske partier på europæisk plan, jf. artikel I-46, stk. 4, og navnlig reglerne for deres finansiering.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-332&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Europa-Parlamentets mulighed for anmodning om retsakter (tidl. TEF art. 192)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentet kan med et flertal af sine medlemmer anmode Kommissionen om at fremsætte passende forslag om spørgsmål, som efter dets opfattelse kræver udarbejdelse af en EU-retsakt til gennemførelse af forfatningen. Hvis Kommissionen ikke fremsætter noget forslag, giver den Europa-Parlamentet en begrundelse herfor.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-333&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Midlertidigt undersøgelsesudvalg (tidl. TEF art. 193)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Under udførelsen af sine opgaver kan Europa-Parlamentet efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, der, uden at de beføjelser, som forfatningen har tillagt andre institutioner eller organer, derved berøres, skal undersøge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten, medmindre de påståede forhold er under retslig behandling, i hvilket tilfælde denne retslige behandling først skal afsluttes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det midlertidige undersøgelsesudvalg ophører med at bestå, når det afgiver sin beretning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ved en europæisk lov vedtaget af Europa-Parlamentet fastsættes de nærmere vilkår for udøvelse af undersøgelsesbeføjelsen. Europa-Parlamentet træffer afgørelse på eget initiativ efter Rådets og Kommissionens godkendelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-334&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Borgernes ret til at indgive andragender (tidl. TEF art. 194)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;I overensstemmelse med artikel I-10, stk. 2, litra d), er enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat berettiget til på egen hånd eller i samvirke med andre personer at indgive andragender til Europa-Parlamentet om forhold, der henhører under områder, som Unionen beskæftiger sig med, og som vedrører den pågældende direkte.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-335&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ombudsmandens opgaver, udnævnelse og afskedigelse (tidl. TEF art. 195)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Europa-Parlamentet vælger en ombudsmand. I overensstemmelse med artikel I-10, stk. 2, litra d), og artikel I-49 skal denne være beføjet til at modtage klager fra enhver unionsborger eller enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ombudsmanden skal i overensstemmelse med sit hverv foretage de undersøgelser, som han eller hun finder berettigede, enten på eget initiativ eller på grundlag af de klager, der forelægges ham eller hende direkte eller gennem et medlem af Europa-Parlamentet, medmindre de påståede forhold er under eller har været under retslig behandling. Hvis ombudsmanden konstaterer, at der foreligger fejl eller forsømmelser, forelægger han eller hun sagen for den pågældende institution eller det pågældende organ, kontor eller agentur, som har en frist på tre måneder til at meddele ham eller hende sin udtalelse. Ombudsmanden sender derpå en rapport til Europa-Parlamentet og til den pågældende institution eller det pågældende organ, kontor eller agentur. Den person, som klagen hidrører fra, underrettes om resultatet af disse undersøgelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ombudsmanden aflægger en årlig beretning til Europa-Parlamentet om resultatet af sine undersøgelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ombudsmanden vælges efter hvert valg til Europa-Parlamentet for dets valgperiode. Ombudsmanden kan genvælges.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Domstolen kan på begæring af Europa-Parlamentet afskedige ombudsmanden, hvis han eller hun ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller hvis han eller hun har begået en alvorlig forseelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ombudsmanden udfører sit hverv i fuldstændig uafhængighed. Han eller hun må ved udøvelsen af sine pligter hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen anden institution eller noget andet organ, kontor eller agentur. Ombudsmanden må, så længe hans eller hendes embedsperiode varer, ikke udøve nogen anden - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Ved en europæisk lov vedtaget af Europa-Parlamentet fastsættes ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans eller hendes hverv. Europa-Parlamentet træffer afgørelse på eget initiativ efter høring af Kommissionen og efter Rådets godkendelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-336&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Årlig og ekstraordinær session (tidl. TEF art. 196)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentet afholder en årlig session. Det træder uden indkaldelse sammen den anden tirsdag i marts.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentet kan ekstraordinært træde sammen til møde på anmodning af et flertal af sine medlemmer, af Rådet eller af Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-337&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Det Europæiske Råds, Rådets og Kommissionens deltagelse i møder (tidl. TEF art. 197 &amp; art. 200)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Det Europæiske Råd og Rådet udtaler sig for Europa-Parlamentet på betingelser fastsat i henholdsvis Det Europæiske Råds og Rådets forretningsorden.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Kommissionen har adgang til alle Europa-Parlamentets møder og til at tage ordet på begæring. Den besvarer mundtligt eller skriftligt de spørgsmål, som Europa-Parlamentet eller dets medlemmer stiller den.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Europa-Parlamentet drøfter i et offentligt møde den almindelige årsberetning, som Kommissionen forelægger det.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-338&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Generel afstemningsregel (tidl. TEF art. 198)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Medmindre andet er fastsat i forfatningen, træffer Europa-Parlamentet sine afgørelser med et flertal af de afgivne stemmer. Dets forretningsorden fastsætter det beslutningsdygtige antal medlemmer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-339&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forretningsorden og aktstykker (tidl. TEF art. 199)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentet vedtager selv sin forretningsorden med et flertal af medlemmernes stemmer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentets aktstykker offentliggøres i henhold til forfatningens og dets forretningsordens bestemmelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-340&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Mistillidsvotum til Kommissionen (tidl. TEF art. 201)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Indbringes forslag om mistillidsvotum vedrørende Kommissionens virksomhed, kan Europa-Parlamentet tidligst tage stilling hertil tre dage efter forslagets indbringelse og kun ved en offentlig afstemning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Såfremt forslaget om mistillidsvotum vedtages med to tredjedels flertal af de afgivne stemmer og af et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer, skal Kommissionens medlemmer samlet nedlægge deres hverv, og EU-udenrigsministeren nedlægger de hverv, denne udøver i Kommissionen. De fungerer og viderefører dog de løbende forretninger, indtil deres efterfølgere er blevet udnævnt i henhold til artikel I-26 og I-27. I dette tilfælde udløber tjenesteperioden for de medlemmer af Kommissionen, der er udnævnt til at efterfølge dem, på den dato, hvor tjenesteperioden for de medlemmer af Kommissionen, der samlet har måttet nedlægge deres hverv, ville være udløbet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 2 - Det Europæiske Råd&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-341&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Stemmeregler og deltagelse af formanden for Europa-Parlamentet (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Hvert medlem af Det Europæiske Råd kan kun modtage fuldmagt til at stemme fra ét af de øvrige medlemmer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer ikke vedtagelsen af de af Det Europæiske Råds afgørelser, der kræver enstemmighed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Det Europæiske Råd kan indbyde formanden for Europa-Parlamentet til at blive hørt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med simpelt flertal i forbindelse med procedurespørgsmål samt i forbindelse med vedtagelsen af sin forretningsorden.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Det Europæiske Råd bistås af Generalsekretariatet for Rådet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 3 - Ministerrådet&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-342&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Indkaldelse af Rådet (tidl. TEF art. 204)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet træder sammen efter indkaldelse fra formanden på initiativ af denne, af et medlem af Rådet eller af Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-343&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Stemmeregler (tidl. TEF art. 205 &amp; art. 206)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Hvert medlem af Rådet kan kun modtage fuldmagt til at stemme fra ét af de øvrige medlemmer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Ved afgørelser, der kræver simpelt flertal, træffer Rådet afgørelse med et flertal af medlemmernes stemmer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer ikke vedtagelsen af de af Rådets afgørelser, der kræver enstemmighed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-344&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[COREPER, generalsekretariat og forretningsorden (tidl. TEF art. 207)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. En komité sammensat af de faste repræsentanter for medlemsstaternes regeringer er ansvarlig for at forberede Rådets arbejde og udføre de hverv, der tildeles den af Rådet. Komitéen kan vedtage procedureafgørelser i de tilfælde, der er nævnt i Rådets forretningsorden.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet bistås af et generalsekretariat, der ledes af en generalsekretær udnævnt af Rådet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet træffer afgørelse om Generalsekretariatets organisation med simpelt flertal.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal i forbindelse med procedurespørgsmål samt i forbindelse med vedtagelsen af sin forretningsorden.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-345&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Anmodning til Kommissionen om undersøgelser (tidl. TEF art. 208)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan med simpelt flertal anmode Kommissionen om at foretage sådanne undersøgelser, som det anser for hensigtsmæssige for at virkeliggøre de fælles mål, og om at forelægge det dertil egnede forslag. Hvis Kommissionen ikke fremsætter noget forslag, giver den Rådet en begrundelse herfor.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-346&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Vedtægter for udvalg (tidl. TEF art. 209)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager europæiske afgørelser om vedtægterne for de udvalg, der er nævnt i forfatningen. Det træffer afgørelse med simpelt flertal efter høring af Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 4 - Europa-Kommissionen&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-347&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kommissærernes uafhængighed (tidl. TEF art. 213 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Kommissionens medlemmer afholder sig fra enhver handling, som er uforenelig med deres hverv. Medlemsstaterne respekterer deres uafhængighed og forsøger ikke at påvirke dem under udførelsen af deres hverv.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionens medlemmer må ikke, så længe deres tjeneste varer, udøve nogen anden - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed. Ved indsættelsen i hvervet afgiver de en højtidelig forsikring om, at de, såvel i deres tjenesteperiode som efter at denne er afsluttet, vil overholde de forpligtelser, der følger med deres hverv, i særdeleshed pligten til efter tjenesteperiodens ophør at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele. Overtrædes disse forpligtelser, kan Domstolen på begæring af Rådet, der træffer afgørelse med simpelt flertal, eller Kommissionen - alt efter omstændighederne - afskedige den pågældende fra hans eller hendes stilling i henhold til artikel III-349 eller fratage ham eller hende retten til pension eller andre tilsvarende fordele.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-348&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ophør af tjeneste (tidl. TEF art. 215)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Bortset fra ordinære nyansættelser og dødsfald ophører tjenesten for et medlem af Kommissionen ved frivillig fratræden eller ved afskedigelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. For resten af det fratrådte, afskedigede eller afdøde medlems tjenesteperiode udnævner Rådet i forståelse med Kommissionens formand et nyt medlem af samme nationalitet efter høring af Europa-Parlamentet og i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel I-26, stk. 4.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionens formand beslutte, at der ikke skal udnævnes nogen efterfølger, navnlig når der kun er kort tid tilbage af det pågældende medlems tjenesteperiode.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ved frivillig fratræden, afskedigelse eller dødsfald udnævnes der en efterfølger for formanden for resten af dennes tjenesteperiode i henhold til artikel I-27, stk. 1.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Ved frivillig fratræden, afskedigelse eller dødsfald udnævnes der en efterfølger for EU-udenrigsministeren for resten af dennes tjenesteperiode i henhold til artikel I-28, stk. 1.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Hvis alle medlemmer af Kommissionen fratræder frivilligt, fungerer de og viderefører de løbende forretninger, indtil deres efterfølgere er blevet udnævnt for resten af deres tjenesteperiode i henhold til artikel I-26 og I-27.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-349&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Afskedigelse (tidl. TEF art. 216)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Ethvert medlem af Kommissionen kan afskediges af Domstolen på begæring af Rådet, der træffer afgørelse med simpelt flertal, eller Kommissionen, hvis han eller hun ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller hvis han eller hun har begået en alvorlig forseelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-350&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kommissærernes ansvarsområde fordeles af formanden (tidl. TEF art. 217)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Kommissionens ansvarsområder struktureres og fordeles mellem dens medlemmer af formanden i henhold til artikel I-27, stk. 3, jf. dog artikel I-28, stk. 4. Formanden kan ændre fordelingen af disse ansvarsområder i løbet af en mandatperiode. Medlemmerne af Kommissionen udøver de hverv, der tillægges dem af formanden, under dennes tilsyn.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-351&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Afstemning (tidl. TEF art. 219)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Kommissionens afgørelser træffes af et flertal af dens medlemmer. Dens forretningsorden fastsætter det beslutningsdygtige antal medlemmer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-352&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forretningsorden og årlig beretning om EU (tidl. TEF art. 212 &amp; art. 218 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Kommissionen vedtager selv sin forretningsorden med henblik på at sikre sin egen og sine tjenestegrenes virksomhed. Den drager omsorg for, at forretningsordenen offentliggøres.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Hvert år og senest en måned før åbningen af Europa-Parlamentets session offentliggør Kommissionen en almindelig beretning om Unionens virksomhed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 5 - Den Europæiske Unions Domstol&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-353&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Nedsættelse af Domstolen (tidl. TEF art. 221)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Domstolen sættes i afdelinger eller i den store afdeling eller i plenum i overensstemmelse med statutten for Den Europæiske Unions Domstol.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-354&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Generaladvokater (tidl. TEF art. 222)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Domstolen bistås af otte generaladvokater. Hvis Domstolen anmoder herom, kan Rådet med enstemmighed vedtage en europæisk afgørelse om forøgelse af antallet af generaladvokater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Generaladvokaten skal fuldstændig upartisk og uafhængigt offentligt fremsætte begrundede forslag til afgørelse af de sager, som i henhold til statutten for Den Europæiske Unions Domstol kræver hans eller hendes medvirken.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-355&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Udnævnelse af dommere og generaladvokater (tidl. TEF art. 223)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Dommere og generaladvokater ved Domstolen, der vælges blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt, udnævnes af medlemsstaternes regeringer ved fælles overenskomst efter høring af det udvalg, der er omhandlet i artikel III-357.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af dommer- og generaladvokatembederne sted på de betingelser, der er fastsat i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år Domstolens præsident. Denne kan genvælges.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Domstolen vedtager selv sit procesreglement. Reglementet skal godkendes af Rådet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-356&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Retten i Første Instans (tidl. TEF art. 224)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Antallet af dommere i Retten fastsættes i statutten for Den Europæiske Unions Domstol. Det kan i statutten bestemmes, at Retten bistås af generaladvokater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Til medlemmer af Retten vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som har de nødvendige kvalifikationer til at varetage høje retslige funktioner. De udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst efter høring af det udvalg, der er omhandlet i artikel III-357.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;En delvis fornyelse af Retten finder sted hvert tredje år.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år præsidenten for Retten. Denne kan genvælges.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Retten fastsætter med Domstolens tiltrædelse sit procesreglement. Reglementet skal godkendes af Rådet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medmindre andet er fastsat i statutten, finder forfatningens bestemmelser om Domstolen anvendelse på Retten.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-357&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Udvalg skal udtale sig om kandidaternes kvalifikationer før udnævnelse (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Der nedsættes et udvalg, der skal afgive udtalelse om kandidaternes kvalifikationer til at udøve embederne som dommer og generaladvokat ved Domstolen og Retten, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser i overensstemmelse med artikel III-355 og III-356.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Udvalget skal bestå af syv personer, der er valgt blandt tidligere medlemmer af Domstolen og Retten, medlemmer af de højeste nationale retter og jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt, heraf én foreslået af Europa-Parlamentet. Rådet vedtager en europæisk afgørelse om reglerne for dette udvalgs funktionsmåde og en europæisk afgørelse om udpegelse af medlemmerne. Det træffer afgørelse på initiativ af Domstolens præsident.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-358&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kompetencer for Retten i Første Instans (tidl. TEF art. 225)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Retten har kompetence til som første instans at træffe afgørelse i de sager, der er omhandlet i artikel III-365, III-367, III-370, III-372 og III-374, bortset fra sager, der henvises til en af de specialretter, der er oprettet i medfør af artikel III-359, og sager, der i henhold til statutten for Den Europæiske Unions Domstol er forbeholdt Domstolen. Det kan fastsættes i statutten, at Retten har kompetence i andre arter af sager.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De afgørelser, der træffes af Retten i medfør af dette stykke, kan appelleres til Domstolen, dog kun for så vidt angår retsspørgsmål, på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastsat i statutten.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Retten har kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes vedrørende afgørelser truffet af specialretterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De afgørelser, der træffes af Retten i medfør af dette stykke, kan på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastsat i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, undtagelsesvis underkastes fornyet prøvelse ved Domstolen, hvis der er alvorlig risiko for, at EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng kan påvirkes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Retten har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål, som forelægges den i medfør af artikel III-369, inden for særlige områder fastlagt i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis Retten finder, at sagen kræver en principafgørelse, der kan påvirke EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng, kan den henvise sagen til Domstolen, for at denne skal træffe afgørelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De afgørelser, der træffes af Retten om præjudicielle spørgsmål, kan på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastsat i statutten, undtagelsesvis underkastes fornyet prøvelse ved Domstolen, hvis der er alvorlig risiko for, at EU-rettens ensartede anvendelse eller sammenhæng kan påvirkes.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-359&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Oprettelse af specialretter (tidl. TEF art. 225A)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Der kan ved europæiske love oprettes specialretter tilknyttet Retten, der i første instans skal træffe afgørelse i visse arter af sager inden for særlige områder. Disse love vedtages enten på forslag af Kommissionen og efter høring af Domstolen eller på begæring af Domstolen og efter høring af Kommissionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I den europæiske lov om oprettelse af en specialret fastsættes bestemmelserne om sammensætningen af denne samt omfanget af dens beføjelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Specialretternes afgørelser kan appelleres til Retten, dog kun for så vidt angår retsspørgsmål samt, hvis dette er fastsat i den europæiske lov om oprettelse af specialretten, spørgsmål vedrørende sagens faktiske omstændigheder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Til medlemmer af specialretterne vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som har de nødvendige kvalifikationer til at varetage retslige funktioner. De udnævnes af Rådet med enstemmighed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Specialretterne fastsætter med Domstolens tiltrædelse deres procesreglement. Reglementet forelægges Rådet til godkendelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Medmindre andet er fastsat i den europæiske lov om oprettelse af specialretten, finder forfatningens bestemmelser om Den Europæiske Unions Domstol og bestemmelserne i statutten for Den Europæiske Unions Domstol anvendelse på specialretterne. Afsnit I i statutten og artikel 64 i denne finder under alle omstændigheder anvendelse på specialretterne.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-360&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Traktatkrænkelsesprocedure iværksat af Kommissionen (tidl. TEF art. 226)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Finder Kommissionen, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til forfatningen, fremsætter den en begrundet udtalelse herom efter at have givet den pågældende stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Retter den pågældende stat sig ikke efter den fremsatte udtalelse inden for den frist, der er fastsat af Kommissionen, kan denne indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-361&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Traktatkrænkelsessag iværksat af medlemsstat (tidl. TEF art. 227)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;En medlemsstat, der finder, at en anden medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til forfatningen, kan anlægge sag ved Den Europæiske Unions Domstol.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Før en medlemsstat anlægger sag mod en anden medlemsstat på grund af en påstået overtrædelse af de forpligtelser, der påhviler denne i henhold til forfatningen, skal den forelægge sagen for Kommissionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Efter at de pågældende stater har haft lejlighed til skriftligt og mundtligt at fremsætte deres bemærkninger i sagen og til det af modparten anførte, afgiver Kommissionen en begrundet udtalelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Såfremt Kommissionen ikke har afgivet sin udtalelse inden tre måneder efter sagens forelæggelse, skal dette ikke være til hinder for, at sagen anlægges ved Domstolen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-362&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Opfyldelse af domme og tvangsbøder (tidl. TEF art. 228)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Såfremt Den Europæiske Unions Domstol fastslår, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, som påhviler den i henhold til forfatningen, skal denne stat træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde Domstolens dom.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Hvis Kommissionen finder, at den pågældende medlemsstat ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for opfyldelsen af den i stk. 1 nævnte dom, kan den indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol efter at have givet denne stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger. Den angiver i denne forbindelse størrelsen af det faste beløb eller den tvangsbøde, som den under omstændighederne finder det passende, at den pågældende medlemsstat betaler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis Domstolen fastslår, at den pågældende medlemsstat ikke har efterkommet dens dom, kan den pålægge den betaling af et fast beløb eller en tvangsbøde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Denne procedure berører ikke artikel III-361.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Når Kommissionen indbringer en sag for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til artikel III-360, fordi den finder, at den pågældende medlemsstat ikke har overholdt sin forpligtelse til at meddele gennemførelsesforanstaltninger til en europæisk rammelov, kan den, når den finder det hensigtsmæssigt, angive størrelsen af det faste beløb eller den tvangsbøde, som den under omstændighederne finder det passende, at den pågældende stat betaler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis Domstolen fastslår en overtrædelse, kan den pålægge den pågældende medlemsstat at betale et fast beløb eller en tvangsbøde, der ikke overstiger det af Kommissionen anførte beløb. Betalingspligten får virkning på den dato, Domstolen fastsætter i sin dom.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-363&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Domstolens prøvelse af sanktioner (tidl. TEF art. 229)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Der kan ved europæiske love og forordninger vedtaget af Rådet tillægges Den Europæiske Unions Domstol fuld prøvelsesret vedrørende de heri omhandlede sanktioner.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-364&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Domstolens mulige kompetence vedr. intellektuelle ejendomsrettigheder (tidl. TEF art. 229A)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med forbehold af forfatningens øvrige bestemmelser kan Den Europæiske Unions Domstol ved en europæisk lov tillægges kompetence i et omfang, der fastsættes af loven, til at afgøre tvister vedrørende anvendelsen af retsakter vedtaget på grundlag af forfatningen, hvorved der indføres europæiske intellektuelle ejendomsrettigheder.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-365&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Annulationssøgsmål fra medlemsstater, EU-institutioner mv. (tidl. TEF art. 230)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den Europæiske Unions Domstol prøver lovligheden af europæiske love og rammelove, af retsakter vedtaget af Rådet, Kommissionen eller Den Europæiske Centralbank, bortset fra henstillinger og udtalelser, samt af de af Europa-Parlamentets og Det Europæiske Råds retsakter, der skal have retsvirkning over for tredjemand. Den prøver ligeledes lovligheden af de af Unionens organers, kontorers og agenturers retsakter, der skal have retsvirkning over for tredjemand.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Med hensyn til stk. 1 har Den Europæiske Unions Domstol kompetence til at træffe afgørelse i sager, der anlægges af en medlemsstat, Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen under påberåbelse af inkompetence, væsentlige formelle mangler, overtrædelse af forfatningen eller af retsregler vedrørende dens gennemførelse samt magtfordrejning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Den Europæiske Unions Domstol har på det grundlag, der er omhandlet i stk. 1 og 2, kompetence til at træffe afgørelse i sager, der anlægges af Revisionsretten, Den Europæiske Centralbank og Regionsudvalget med henblik på at bevare disses prærogativer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Enhver fysisk eller juridisk person kan på det grundlag, der er omhandlet i stk. 1 og 2, anlægge sag til prøvelse af retsakter, der retter sig til ham, eller som berører ham umiddelbart og individuelt, samt over regelfastsættende retsakter, der berører ham umiddelbart, og som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Retsakter om oprettelse af EU-organer, -kontorer og -agenturer kan fastsætte særlige betingelser og vilkår for sager, som fysiske eller juridiske personer anlægger til prøvelse af retsakter vedtaget af disse organer, kontorer og agenturer, som skal have retsvirkning for dem.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. De i denne artikel omhandlede sager skal anlægges, inden to måneder efter at retsakten alt efter sin art er offentliggjort eller meddelt sagsøgeren, eller i mangel heraf senest to måneder efter at sagsøgeren har fået kendskab til den.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-366&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Retsvirkninger (tidl. TEF art. 231)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Såfremt der gives sagsøgeren medhold i sagen, erklærer Den Europæiske Unions Domstol den anfægtede retsakt for ugyldig.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den angiver dog, dersom den skønner det nødvendigt, hvilke af den annullerede retsakts virkninger der skal betragtes som bestående.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-367&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Passivitetssøgsmål (tidl. TEF art. 232)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Undlader Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen eller Den Europæiske Centralbank i strid med forfatningen at træffe afgørelse, kan medlemsstaterne eller Unionens andre institutioner anlægge sag ved Den Europæiske Unions Domstol for at få fastslået denne overtrædelse af forfatningen. Denne artikel finder på samme betingelser anvendelse på Unionens organer, kontorer og agenturer, hvis de undlader at træffe afgørelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Et sådant søgsmål kan kun antages til behandling, hvis den pågældende institution eller det pågældende organ, kontor eller agentur har været opfordret til at handle. Hvis institutionen, organet, kontoret eller agenturet ikke har taget stilling inden to måneder efter denne opfordring, kan sagen anlægges inden for en frist på yderligere to måneder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;På de i stk. 1 og 2 fastsatte betingelser kan enhver fysisk eller juridisk person anlægge sag ved Domstolen over, at en af Unionens institutioner eller et af dens organer, kontorer eller agenturer har undladt at udstede en retsakt til ham, henstillinger og udtalelser dog undtaget.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-368&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Institutionernes pligt til at opfylde domme (tidl. TEF art. 233)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den institution eller det organ, kontor eller agentur, hvorfra en annulleret retsakt hidrører, eller hvis undladelse er erklæret stridende mod forfatningen, har pligt til at gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige for opfyldelsen af Den Europæiske Unions Domstols dom.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Denne pligt berører ikke den forpligtelse, som måtte følge af anvendelsen af artikel III-431, stk. 2.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-369&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Præjudicielle spørgsmål (tidl. TEF art. 234)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) om fortolkningen af forfatningen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) om gyldigheden og fortolkningen af retsakter udstedt af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Såfremt et sådant spørgsmål rejses ved en ret i en af medlemsstaterne, kan denne ret, hvis den skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom, anmode Domstolen om at afgøre spørgsmålet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Såfremt et sådant spørgsmål rejses under en retssag ved en national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, har retten pligt til at indbringe sagen for Domstolen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis et sådant spørgsmål rejses under en retssag ved en national ret, der vedrører en person, der er frihedsberøvet, træffer Domstolen afgørelse hurtigst muligt.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-370&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Søgsmål mod EU vedr. erstatning uden for kontrakt (tidl. TEF art. 235)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre tvister vedrørende de i artikel III-431, stk. 2 og 3, nævnte skadeserstatninger.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-371&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Domstolens kompetence i forhold til suspension af medlemsstats rettigheder (tidl. TEF art. 46, litra e)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Domstolen har kun kompetence til at udtale sig om lovligheden af en retsakt vedtaget af Det Europæiske Råd eller Rådet i henhold til artikel I-59 efter anmodning fra den medlemsstat, hvorom Det Europæiske Råd eller Rådet har fastslået, at der foreligger en situation som omhandlet i nævnte artikel, og kun for så vidt angår overholdelsen af artiklens procedurebestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Anmodningen skal fremsættes inden for en frist på en måned, efter at Rådet har fastslået, at den pågældende situation foreligger. Domstolen træffer afgørelse inden for en måned fra den dato, hvor anmodningen fremsættes.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-372&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Personalesager (tidl. TEF art. 236)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre alle tvister mellem Unionen og dens ansatte med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i vedtægten for Unionens tjenestemænd og de ansættelsesvilkår, der gælder for dens øvrige ansatte.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-373&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Domstolens kompetence vedr. EIB, ECB og ESCB (tidl. TEF art. 237)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med de nedenfor nævnte begrænsninger har Den Europæiske Unions Domstol kompetence til at afgøre tvister, som vedrører:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) opfyldelse af medlemsstaternes forpligtelse ifølge statutten for Den Europæiske Investeringsbank. Bankens bestyrelse har i dette tilfælde de beføjelser, der i henhold til artikel III-360 er tillagt Kommissionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) afgørelser truffet af Den Europæiske Investeringsbanks Styrelsesråd. Hver medlemsstat, Kommissionen og Bankens bestyrelse kan indbringe klage herom på de i artikel III-365 fastsatte betingelser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) afgørelser truffet af Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse. Klager over disse afgørelser kan kun indbringes af medlemsstaterne eller af Kommissionen på de i artikel III-365 fastsatte betingelser og kun for overtrædelse af de i artikel 19, stk. 2, 5, 6 og 7, i statutten for Banken fastsatte formforskrifter&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) de nationale centralbankers opfyldelse af deres forpligtelser ifølge forfatningen og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank har i dette tilfælde over for de nationale centralbanker de beføjelser, der i henhold til artikel III-360 er tillagt Kommissionen over for medlemsstaterne. Såfremt Den Europæiske Unions Domstol fastslår, at en national centralbank ikke har overholdt en forpligtelse, som påhviler den i henhold til forfatningen, skal denne centralbank indføre de nødvendige bestemmelser for dommens opfyldelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-374&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Voldgiftsbestemmelser i EU’s aftaler (tidl. TEF art. 238)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse, som indeholdes i en offentligretlig eller privatretlig aftale, der er indgået af Unionen eller på dens vegne.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-375&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Nationale domstoles kompetence, voldgiftssager mellem medlemsstaterne (tidl. TEF art. 239, art. 240 &amp; art. 292)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med forbehold af den kompetence, der er tillagt Den Europæiske Unions Domstol ved forfatningen, er de tvister, i hvilke Unionen er part, ikke af den grund unddraget de nationale dømmende myndigheders kompetence.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Medlemsstaterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af forfatningen afgjort på anden måde end fastsat i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Domstolen har kompetence til at afgøre enhver tvist mellem medlemsstaterne, der har forbindelse med forfatningens sagsområde, såfremt tvisten forelægges den i henhold til en voldgiftsaftale.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-376&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Domstolens kompetencer vedr. FUSP (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den Europæiske Unions Domstol har ingen kompetence med hensyn til artikel I-40 og I-41, bestemmelserne i afsnit V, kapitel II, vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt artikel III-293, for så vidt den vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Domstolen har dog kompetence til at kontrollere overholdelsen af artikel III-308 og træffe afgørelse i sager anlagt på de betingelser, der fremgår af artikel III-365, stk. 4, vedrørende prøvelsen af lovligheden af europæiske afgørelser om restriktive foranstaltninger over for fysiske eller juridiske personer vedtaget af Rådet på grundlag af afsnit V, kapitel II.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-377&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Domstolens kompetence vedr. straffesager og politisamarbejde (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Under udøvelsen af sine beføjelser vedrørende bestemmelserne i afsnit III, kapitel IV, afdeling 4 og 5, vedrørende et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed har Den Europæiske Unions Domstol ingen kompetence til at prøve gyldigheden eller proportionaliteten af operationer, som udføres af en medlemsstats politi eller andre retshåndhævende myndigheder, eller udøvelsen af medlemsstaternes beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-378&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Almengyldige retsakters anvendelighed (tidl. TEF art. 241)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Uanset udløbet af den frist, der er fastsat i artikel III-365, stk. 6, kan hver part i en retstvist, der angår en almengyldig retsakt vedtaget af en institution, et organ, et kontor eller et agentur under Unionen for Den Europæiske Unions Domstol påberåbe sig de i artikel III-365, stk. 2, nævnte grunde og gøre gældende, at retsakten ikke kan finde anvendelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-379&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Opsættende virkning og foreløbige forholdsregler (tidl. TEF art. 242 &amp; art. 243)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Indgivelse af søgsmål ved Den Europæiske Unions Domstol har ikke opsættende virkning. Domstolen kan dog, hvis den skønner, at forholdene kræver det, udsætte gennemførelsen af den anfægtede retsakt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. I sager, der er anlagt ved Den Europæiske Unions Domstol, kan den foreskrive de nødvendige foreløbige forholdsregler.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-380&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Fuldbyrdelse af domme (tidl. TEF art. 244)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Domme afsagt af Den Europæiske Unions Domstol fuldbyrdes i overensstemmelse med de i artikel III-401 fastsatte regler.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-381&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Domstolens statut (tidl. TEF art. 245)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Statutten for Den Europæiske Unions Domstol er fastsat i en protokol.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Bestemmelserne i statutten kan ændres ved en europæisk lov, bortset fra afsnit I og artikel 64 heri. Denne lov vedtages enten på begæring af Domstolen og efter høring af Kommissionen eller på forslag af Kommissionen og efter høring af Domstolen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt; 
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 6 - Den Europæiske Centralbank&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-382&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Styrelsesråd, direktion og embedsperiode (tidl. TEF art. 112)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd består af medlemmerne af Den Europæiske Centralbanks direktion og cheferne for de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden dispensation som omhandlet i artikel III-197.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Direktionen består af formanden, næstformanden og fire andre medlemmer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Formanden og næstformanden samt de øvrige medlemmer af direktionen udnævnes af Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal på grundlag af en indstilling fra Rådet og efter høring af Europa-Parlamentet og Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank blandt personer, hvis autoritet og professionelle erfaring inden for monetære forhold eller bankvæsen er almindeligt anerkendt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Deres embedsperiode er på 8 år, og mandatet kan ikke fornyes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kun statsborgere i medlemsstaterne kan være medlemmer af direktionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-383&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Rådets og Kommissionens og ECB’s deltagelse i hinandens møder og ECB’s årsberetning (tidl. TEF art. 113)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Formanden for Rådet og et medlem af Kommissionen kan uden stemmeret deltage i møderne i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Formanden for Rådet kan fremsætte forslag til drøftelse i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Formanden for Den Europæiske Centralbank opfordres til at deltage i Rådets møder, når det behandler spørgsmål vedrørende mål og opgaver for Det Europæiske System af Centralbanker.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Den Europæiske Centralbank fremsender en årsberetning om Det Europæiske System af Centralbankers aktiviteter og om den monetære politik i det foregående og det indeværende år til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen. Formanden for Den Europæiske Centralbank forelægger beretningen for Europa-Parlamentet, som kan foranstalte en generel drøftelse på grundlag heraf, og for Rådet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Formanden for Den Europæiske Centralbank og de øvrige medlemmer af direktionen kan på anmodning af Europa-Parlamentet eller på eget initiativ høres af Europa-Parlamentets kompetente organer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 7 - Revisionsretten&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-384&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Revisionsrettens omfang og grundlag, årsberetning og forretningsorden (tidl. TEF art. 248)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Revisionsretten reviderer regnskaberne over samtlige Unionens indtægter og udgifter. Den reviderer endvidere regnskaberne vedrørende samtlige indtægter og udgifter for ethvert organ, kontor eller agentur oprettet af Unionen, for så vidt akten om oprettelse af dette organ, kontor eller agentur ikke udelukker det.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Revisionsretten afgiver en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Erklæringen kan suppleres med specifikke vurderinger for hvert enkelt af Unionens større aktivitetsområder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Revisionsretten efterprøver lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne og udgifterne og sikrer sig, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. I forbindelse hermed aflægger den navnlig beretning om eventuelle uregelmæssigheder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Revision af indtægterne sker på grundlag af fastlæggelser og indbetalinger af indtægter til Unionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Revision af udgifterne sker på grundlag af indgåede forpligtelser og afholdte udgifter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Sådan revision kan foretages inden afslutningen af regnskaberne for det pågældende regnskabsår.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Revisionen foretages på grundlag af regnskabsbilag og i fornødent omfang ved undersøgelser på stedet i Unionens øvrige institutioner samt i organer, kontorer og agenturer, der forvalter indtægter eller udgifter på Unionens vegne, og i medlemsstaterne, herunder hos enhver fysisk eller juridisk person, der modtager betalinger fra budgettet. Revision i medlemsstaterne foretages i forbindelse med de nationale revisionsinstitutioner eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, i forbindelse med de kompetente nationale myndigheder. Revisionsretten og medlemsstaternes revisionsinstitutioner skal samarbejde på grundlag af tillid, men samtidig således, at de bevarer deres uafhængighed. Disse institutioner eller myndigheder meddeler Revisionsretten, om de er indforstået med at deltage i revisionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Unionens øvrige institutioner, de organer, kontorer og agenturer, der forvalter indtægter eller udgifter på Unionens vegne, enhver fysisk eller juridisk person, der modtager betalinger fra budgettet, og de nationale revisionsinstitutioner eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, de kompetente nationale myndigheder afgiver på Revisionsrettens begæring alle dokumenter eller oplysninger, der er nødvendige til gennemførelse af Revisionsrettens opgaver.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I forbindelse med Den Europæiske Investeringsbanks forvaltning af Unionens udgifter og indtægter reguleres Revisionsrettens adgang til oplysninger, som Banken ligger inde med, af en aftale mellem Revisionsretten, Banken og Kommissionen. Hvis der ikke indgås nogen aftale, skal Revisionsretten ikke desto mindre have adgang til oplysninger, der er nødvendige for revisionen af de af Unionens udgifter og indtægter, som Banken forvalter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Efter hvert regnskabsårs udløb udarbejder Revisionsretten en årsberetning. Denne beretning fremsendes til Unionens øvrige institutioner og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende sammen med de nævnte institutioners besvarelser af Revisionsrettens bemærkninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den kan endvidere når som helst fremkomme med bemærkninger, navnlig i form af særberetninger, til særlige spørgsmål og på begæring af en af de øvrige institutioner afgive udtalelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den vedtager sine årsberetninger, sine særberetninger eller sine udtalelser med et flertal af sine medlemmer. Dog kan den af sin midte oprette afdelinger med henblik på vedtagelse af bestemte typer beretninger eller udtalelser på betingelser fastsat i dens forretningsorden.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den bistår Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med revisionen af gennemførelsen af budgettet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den vedtager selv sin forretningsorden. Forretningsordenen forelægges Rådet til godkendelse.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-385&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Sammensætning, udnævnelse, uafhængighed, afskedigelse m.v. (tidl. TEF art. 247)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Revisionsrettens medlemmer udvælges blandt personer, som i deres respektive hjemlande tilhører eller har tilhørt eksterne kontrolinstitutioner, eller som er særligt kvalificerede til dette hverv. Deres uafhængighed skal være uomtvistelig.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Revisionsrettens medlemmer udnævnes for seks år. De kan genudnævnes. Rådet vedtager en europæisk afgørelse med den liste over medlemmer, der er udarbejdet i overensstemmelse med hver enkelt medlemsstats indstilling. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Medlemmerne af Revisionsretten udpeger af deres midte deres formand for et tidsrum af tre år. Hans eller hendes mandat kan fornyes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ved udførelsen af deres pligter må Revisionsrettens medlemmer ikke søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. De afholder sig fra enhver handling, som er uforenelig med deres hverv.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Revisionsrettens medlemmer må ikke, så længe deres tjeneste varer, udøve nogen anden - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed. Ved indsættelsen i hvervet afgiver de en højtidelig forsikring om, at de, såvel i deres tjenesteperiode som efter at denne er afsluttet, vil overholde de forpligtelser, der følger af deres hverv, i særdeleshed pligten til efter tjenesteperiodens ophør at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Bortset fra ordinære nybesættelser og dødsfald ophører tjenesten for et medlem af Revisionsretten ved frivillig fratræden eller ved afskedigelse, der fastslås af Domstolen i overensstemmelse med stk. 6.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;For resten af den pågældende tjenesteperiode udnævnes en efterfølger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Bortset fra afskedigelse fungerer Revisionsrettens medlemmer, indtil deres efterfølger er udpeget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Revisionsrettens medlemmer kan hverken afskediges eller frakendes retten til pension eller til andre fordele, der træder i stedet herfor, medmindre Domstolen på Revisionsrettens begæring fastslår, at de ikke længere opfylder de nødvendige betingelser eller ikke længere overholder de forpligtelser, der følger med hvervet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 2 - UNIONENS RÅDGIVENDE ORGANER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 1 - Regionsudvalget&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-386&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Sammensætning, beskikkelse uafhængighed mv. (tidl. TEF art. 263)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Antallet af medlemmer af Regionsudvalget må ikke overstige 350. Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, vedtager en europæisk afgørelse om udvalgets sammensætning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Udvalgets medlemmer samt et tilsvarende antal suppleanter beskikkes for fem år. Genbeskikkelse kan finde sted. Et medlem af udvalget eller en suppleant kan ikke samtidig være medlem af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager en europæisk afgørelse med den liste over medlemmer og suppleanter, der er udarbejdet efter indstilling fra hver enkelt medlemsstat. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ved udløbet af det i artikel I-32, stk. 2, omhandlede mandat, som kvalificerede de pågældende til indstillingen, ophører deres mandat i udvalget automatisk, og der beskikkes efter samme procedure en efterfølger for den resterende del af mandatperioden.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-387&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Formand og forretningsorden (tidl. TEF art. 264)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Regionsudvalget vælger af sin midte sin formand og sit præsidium for et tidsrum af to et halvt år.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det indkaldes af formanden efter Europa-Parlamentets, Rådets eller Kommissionens anmodning. Det kan ligeledes træde sammen på eget initiativ.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det fastsætter selv sin forretningsorden.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-388&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Høring og udtalelse på eget initiativ (tidl. TEF art. 265)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Regionsudvalget høres af Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen i de tilfælde, der er nævnt i forfatningen, og i alle andre tilfælde, hvor en af disse institutioner finder det hensigtsmæssigt, især vedrørende grænseoverskridende samarbejde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen finder det nødvendigt, giver de udvalget en frist for fremsættelsen af dets udtalelse; denne frist skal være på mindst en måned fra det tidspunkt, hvor formanden har fået meddelelse herom. Efter fristens udløb kan sagen behandles, selv om udtalelsen ikke foreligger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Når Det Økonomiske og Sociale Udvalg høres, underrettes Regionsudvalget af Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen om denne anmodning om udtalelse. Regionsudvalget kan, når det finder, at der er særlige regionale interesser på spil, afgive en udtalelse herom. Det kan desuden afgive udtalelse på eget initiativ.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Udvalgets udtalelser og et referat af forhandlingerne sendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;Underafdeling 2 - Det Økonomiske og Sociale Udvalg&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-389&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Sammensætning (tidl. TEF art. 258)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Antallet af medlemmer af Det Økonomiske og Sociale Udvalg må ikke overstige 350. Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, vedtager en europæisk afgørelse om udvalgets sammensætning.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-390&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Beskikkelse (tidl. TEF art. 259)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Det Økonomiske og Sociale Udvalgs medlemmer beskikkes for fem år. Genbeskikkelse kan finde sted.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager en europæisk afgørelse med den liste over medlemmer, der er udarbejdet i overensstemmelse med hver medlemsstats indstilling. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet træffer afgørelse efter høring af Kommissionen. Det kan indhente udtalelser fra europæiske organisationer, der repræsenterer de forskellige økonomiske og sociale sektorer og civilsamfundet, som berøres af Unionens virksomhed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-391&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Formand og forretningsorden (tidl. TEF art. 260)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Det Økonomiske og Sociale Udvalg vælger af sin midte sin formand og sit præsidium for et tidsrum af to et halvt år.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Udvalget indkaldes af formanden efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen. Det kan ligeledes træde sammen på eget initiativ.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det fastsætter selv sin forretningsorden.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-392&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Høring og udtalelse på eget initiativ (tidl. TEF art. 262)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;I de tilfælde, der er nævnt i forfatningen, høres Det Økonomiske og Sociale Udvalg af Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen. Disse institutioner kan høre udvalget i alle tilfælde, hvor de finder det hensigtsmæssigt. Det kan desuden afgive udtalelse på eget initiativ.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen finder det nødvendigt, giver de udvalget en frist for fremsættelsen af dets udtalelse; denne frist skal være på mindst en måned fra det tidspunkt, hvor formanden har fået meddelelse herom. Efter fristens udløb kan sagen behandles, selv om udtalelsen ikke foreligger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Udvalgets udtalelse og et referat af forhandlingerne sendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 3 - DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-393&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Juridisk person, medlemmer og statut (tidl. TEF art. 266)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den Europæiske Investeringsbank har status som juridisk person.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Dens medlemmer er medlemsstaterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Statutten for Den Europæiske Investeringsbank er indeholdt i en protokol.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Statutten for Den Europæiske Investeringsbank kan ændres ved en europæisk lov vedtaget af Rådet. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed enten på anmodning af Den Europæiske Investeringsbank og efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen eller på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Investeringsbank.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-394&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[EIB’s opgaver (tidl. TEF art. 267)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den Europæiske Investeringsbank har til opgave ved anvendelse dels af midler lånt på kapitalmarkederne, dels af egne midler i Unionens interesse at bidrage til en afbalanceret og gnidningsløs udvikling af det indre marked. I dette øjemed letter den, især ved ydelse af lån og garantier, og uden sigte på fortjeneste finansieringen af nedennævnte projekter inden for alle erhvervssektorer:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) projekter, som har ophjælpning af mindre udviklede områder for øje&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) projekter med sigte på modernisering eller omstilling af virksomheder eller skabelse af nye beskæftigelsesmuligheder foranlediget af det indre markeds oprettelse og funktion, som på grund af deres omfang eller karakter ikke fuldt ud kan finansieres ved udnyttelse af de tilstedeværende midler i de enkelte medlemsstater&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) projekter af fælles interesse for flere medlemsstater, som på grund af deres omfang eller karakter ikke fuldt ud kan finansieres ved udnyttelse af de tilstedeværende midler i de enkelte medlemsstater.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Under udførelsen af sine opgaver letter Den Europæiske Investeringsbank finansieringen af investeringsprogrammer sammen med støtte fra strukturfondene og andre af Unionens finansielle instrumenter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 4 - FÆLLES BESTEMMELSER FOR UNIONENS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-395&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Rådets ændring af Kommissionens forslag (tidl. TEF art. 250)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Når Rådet i medfør af forfatningen træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, kan det kun ændre dette forslag ved enstemmig vedtagelse, jf. dog artikel I-55, I-56, artikel III-396, stk. 10 og 13, artikel III-404 og artikel III-405, stk. 2.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, kan Kommissionen ændre sit forslag under hele forløbet af de procedurer, der fører frem til vedtagelse af en EU-retsakt.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-396&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Den almindelige lovgivningsprocedure (tidl. TEF art. 251)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Når der i henhold til forfatningen vedtages europæiske love eller rammelove efter den almindelige lovgivningsprocedure, finder nedenstående bestemmelser anvendelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet et forslag.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Førstebehandling&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Europa-Parlamentet fastlægger sin førstebehandlingsholdning og meddeler Rådet den.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Hvis Rådet godkender Europa-Parlamentets holdning, vedtages den pågældende retsakt i den formulering, der svarer til Europa-Parlamentets holdning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Hvis Rådet ikke godkender Europa-Parlamentets holdning, fastlægger det sin førstebehandlingsholdning og meddeler Europa-Parlamentet den.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Rådet giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for grundene til sin førstebehandlingsholdning. Kommissionen giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for sin holdning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Andenbehandling&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Hvis Europa-Parlamentet inden for en frist på tre måneder efter meddelelsen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) godkender Rådets førstebehandlingsholdning eller ikke har udtalt sig, anses den pågældende retsakt for vedtaget i den formulering, der svarer til Rådets holdning&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) med et flertal af sine medlemmer forkaster Rådets førstebehandlingsholdning, anses den pågældende retsakt for ikke-vedtaget&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) med et flertal af sine medlemmer foreslår ændringer til Rådets førstebehandlingsholdning, sendes den således ændrede tekst til Rådet og til Kommissionen, som afgiver udtalelse om disse ændringer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;8. Hvis Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, inden for en frist på tre måneder efter modtagelsen af Europa-Parlamentets ændringer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) godkender alle disse ændringer, anses den pågældende retsakt for vedtaget&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) ikke godkender alle ændringerne, indkalder formanden for Rådet efter aftale med formanden for Europa-Parlamentet inden for en frist på seks uger til et møde i Forligsudvalget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;9. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed om de ændringer, som Kommissionen har afgivet negativ udtalelse om.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Forligsprocedure&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;10. Forligsudvalget, der sammensættes af Rådets medlemmer eller deres repræsentanter og et tilsvarende antal medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet, har til opgave at skabe enighed om et fælles udkast, som kan accepteres af et kvalificeret flertal af Rådets medlemmer eller disses repræsentanter og et flertal af de medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet, inden for en frist på seks uger efter indkaldelsen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets andenbehandlingsholdninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;11. Kommissionen deltager i Forligsudvalgets arbejde og tager de nødvendige initiativer med sigte på at søge at forlige Europa-Parlamentets og Rådets holdninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;12. Hvis Forligsudvalget inden for en frist på seks uger efter indkaldelsen ikke godkender noget fælles udkast, anses den foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Tredjebehandling&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;13. Hvis Forligsudvalget inden for denne frist godkender et fælles udkast, har Europa-Parlamentet og Rådet hver især en frist på seks uger fra godkendelsen til at vedtage den pågældende retsakt i overensstemmelse med det fælles udkast, idet Europa-Parlamentet træffer afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer og Rådet med kvalificeret flertal. Hvis dette ikke sker, anses den foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;14. De i denne artikel anførte frister på tre måneder og seks uger forlænges på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ med henholdsvis højst en måned og højst to uger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Særlige bestemmelser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;15. Når en europæisk lov eller en rammelov i de tilfælde, der er fastsat i forfatningen, underkastes den almindelige lovgivningsprocedure på initiativ af en gruppe af medlemsstater, efter henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller på anmodning af Domstolen, finder stk. 2, stk. 6, andet punktum, og stk. 9 ikke anvendelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I disse tilfælde sender Europa-Parlamentet og Rådet udkastet til retsakt samt deres første- og andenbehandlingsholdninger til Kommissionen. Europa-Parlamentet eller Rådet kan anmode om en udtalelse fra Kommissionen under hele forløbet af proceduren, ligesom Kommissionen kan afgive udtalelse på eget initiativ. Den kan, hvis den finder det nødvendigt, deltage i Forligsudvalget i overensstemmelse med stk. 11.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-397&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Interinstitutionelle aftaler (delvis ny, delvis tidl. TEF art. 218 stk. 1)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen holder indbyrdes samråd og aftaler i fællesskab formerne for deres samarbejde. Med henblik herpå kan de inden for forfatningens rammer indgå interinstitutionelle aftaler, der kan antage bindende karakter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-398&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Åben, effektiv og uafhængig forvaltning samt overholdelse af ansættelsesvilkår (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Under udførelsen af deres opgaver støtter Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Under overholdelse af vedtægten og de ansættelsesvilkår, der vedtages på grundlag af artikel III-427, fastsættes der bestemmelser med henblik herpå i en europæisk lov.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-399&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Aktindsigt (tidl. TEF art. 255)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer sikrer åbenhed i deres arbejde og fastsætter i henhold til artikel I-50 i deres forretningsordener særlige bestemmelser om aktindsigt i deres dokumenter. Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank er kun omfattet af artikel I-50, stk. 3, og af nærværende artikel, når de udøver administrative funktioner.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Europa-Parlamentet og Rådet sikrer offentliggørelse af dokumenterne vedrørende lovgivningsprocedurerne på de betingelser, der er fastsat i den europæiske lov, der er nævnt i artikel I-50, stk. 3.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-400&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Lønninger mv. til personer på udnævnte EU-poster (tidl. TEF art. 210 &amp; art. 247 stk. 8)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Rådet vedtager europæiske forordninger og afgørelser om fastsættelse af:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) lønninger, godtgørelser og pensioner for Det Europæiske Råds formand, for Kommissionens formand, for EU-udenrigsministeren, for Kommissionens medlemmer, for Den Europæiske Unions Domstols præsidenter, medlemmer og justitssekretærer, samt for Rådets generalsekretær&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) arbejdsvilkår, og især lønninger, godtgørelser og pensioner, for Revisionsrettens formand og medlemmer&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) alle godtgørelser, der ydes som vederlag, for de personer, der er nævnt i litra a) og b).&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet vedtager europæiske forordninger og afgørelser om godtgørelserne for Det Økonomiske og Sociale Udvalgs medlemmer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-401&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Tvangsfuldbyrdelse af Rådets, Kommissionens og ECB’s retsakter (tidl. TEF art. 256)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;De af Rådets, Kommissionens eller Den Europæiske Centralbanks retsakter, der indebærer en forpligtelse for andre end medlemsstaterne til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Tvangsfuldbyrdelsen sker efter de civile retsplejeregler i den medlemsstat, på hvis område den finder sted. Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældende fuldbyrdelsesgrundlag, påføres af den nationale myndighed, som hver af medlemsstaternes regeringer har udpeget, og hvorom de har givet Kommissionen og Den Europæiske Unions Domstol meddelelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Når disse formkrav er opfyldt efter rekvirentens begæring, kan denne lade tvangsfuldbyrdelsen udføre ved indbringelse direkte for den myndighed, der ifølge den nationale lovgivning er kompetent hertil.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsættes på beslutning af Den Europæiske Unions Domstol. Prøvelsen af fuldbyrdelsesforanstaltningernes lovlighed falder dog inden for de nationale dømmende myndigheders kompetence.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL II - FINANSIELLE BESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 1 - DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-402&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Flerårig finansiel ramme (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år i overensstemmelse med artikel I-55.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Den finansielle ramme fastlægger de årlige lofter for bevillinger til forpligtelser for hver enkelt udgiftskategori og det årlige loft for bevillinger til betalinger. Udgiftskategorierne, hvoraf der er et begrænset antal, svarer til Unionens vigtigste aktivitetsområder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Den finansielle ramme omfatter alle andre bestemmelser, der kan medvirke til en problemfri afvikling af den årlige budgetprocedure.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Hvis Rådet ved udløbet af den foregående finansielle ramme ikke har vedtaget en europæisk lov om en ny finansiel ramme, forlænges gyldighedsperioden for de lofter og andre bestemmelser, der gælder for den foregående finansielle rammes sidste år, indtil denne lov er vedtaget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen træffer under hele proceduren frem til vedtagelsen af den finansielle ramme de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette procedurens afvikling.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 2 - UNIONENS ÅRLIGE BUDGET&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-403&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Regnskabsår (tidl. TEF art. 272 stk. 1)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-404&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Vedtagelse af budgettet (tidl. TEF art. 272)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionens årlige budget fastlægges ved en europæisk lov i overensstemmelse med følgende bestemmelser:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;1. Hver institution opstiller inden den 1. juli et overslag over sine udgifter for det følgende regnskabsår. Kommissionen sammenfatter disse overslag i et budgetforslag, der kan indeholde afvigende overslag.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Dette forslag indeholder et overslag over indtægterne og et overslag over udgifterne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet et forslag, som indeholder budgetforslaget, senest den 1. september i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen kan ændre budgetforslaget under procedurens forløb indtil indkaldelsen af det forligsudvalg, der er nævnt i stk. 5.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet vedtager sin holdning til budgetforslaget og sender den til Europa-Parlamentet senest den 1. oktober i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører. Det giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for grundene til sin holdning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Hvis Europa-Parlamentet inden for en frist på 42 dage efter modtagelsen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) godkender Rådets holdning, er den europæiske lov om fastlæggelse af budgettet vedtaget&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) ikke har udtalt sig, anses den europæiske lov om fastlæggelse af budgettet for vedtaget&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) med et flertal af sine medlemmer vedtager ændringer, sendes det således ændrede forslag til Rådet og Kommissionen. Formanden for Europa-Parlamentet indkalder efter aftale med formanden for Rådet straks til et møde i Forligsudvalget. Forligsudvalget træder imidlertid ikke sammen, hvis Rådet inden for en frist på ti dage efter fremsendelsen meddeler Europa-Parlamentet, at det godkender alle dets ændringer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Forligsudvalget, der sammensættes af Rådets medlemmer eller deres repræsentanter og et tilsvarende antal medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet, har til opgave på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets holdninger inden for en frist på 21 dage efter indkaldelsen at skabe enighed om et fælles udkast, som kan accepteres af et kvalificeret flertal af Rådets medlemmer eller disses repræsentanter og et flertal af de medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen deltager i Forligsudvalgets arbejde og tager de nødvendige initiativer med henblik på at forlige Europa-Parlamentets og Rådets holdninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Hvis Forligsudvalget inden for den frist på 21 dage, der er omhandlet i stk. 5, når til enighed om et fælles udkast, har Europa-Parlamentet og Rådet hver især en frist på fjorten dage fra datoen for opnåelsen af denne enighed til at godkende det fælles udkast.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Hvis inden for den frist på 14 dage, der er omhandlet i stk. 6,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) Europa-Parlamentet og Rådet begge godkender det fælles udkast eller undlader at træffe afgørelse, eller hvis en af disse institutioner godkender det fælles udkast, mens den anden undlader at træffe afgørelse, anses den europæiske lov om fastlæggelse af budgettet for endeligt vedtaget i overensstemmelse med det fælles udkast, eller&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmer, og Rådet begge forkaster det fælles udkast, eller hvis en af disse institutioner forkaster det fælles udkast, mens den anden undlader at træffe afgørelse, forelægger Kommissionen et nyt budgetforslag, eller &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmer, forkaster det fælles udkast, mens Rådet godkender den, forelægger Kommissionen et nyt budgetforslag, eller&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) Europa-Parlamentet godkender det fælles udkast, mens Rådet forkaster den, kan Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmer og tre femtedele af de afgivne stemmer, inden for en frist på fjorten dage fra datoen for Rådets forkastelse beslutte at bekræfte alle eller nogle af de ændringer, der er nævnt i stk. 4, litra c). Hvis en ændring foretaget af Europa-Parlamentet ikke bekræftes, bevares den holdning, der er godkendt i Forligsudvalget, med hensyn til den budgetpost, som den pågældende ændring vedrører. Den europæiske lov om fastlæggelse af budgettet anses for endeligt vedtaget på dette grundlag.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;8. Hvis Forligsudvalget inden for den frist på 21 dage, der er omhandlet i stk. 5, ikke når til enighed om et fælles udkast, forelægger Kommissionen et nyt budgetforslag.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;9. Når den i denne artikel foreskrevne procedure er afsluttet, fastslår Europa-Parlamentets formand, at den europæiske lov om fastlæggelse af budgettet er endeligt vedtaget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;10. Hver institution udøver de beføjelser, der tilkommer den i henhold til denne artikel, under iagttagelse af forfatningen og de i medfør af denne udstedte retsakter, navnlig vedrørende Unionens egne indtægter og balancen mellem indtægter og udgifter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-405&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Midlertidigt budget [tolvtedele](tidl. TEF art. 273)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Hvis den europæiske lov om fastlæggelse af budgettet ikke er endeligt vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, kan der i overensstemmelse med den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412, på grundlag af hvert kapitel afholdes månedlige udgifter på indtil en tolvtedel af de bevillinger, der er opført under det pågældende kapitel i budgettet for det forrige regnskabsår, dog uden mulighed for overskridelse af en tolvtedel af de bevillinger, der er opført i samme kapitel i budgetforslaget.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet kan på forslag af Kommissionen og under overholdelse af de øvrige betingelser i stk. 1 vedtage en europæisk afgørelse, som tillader udgifter, der overstiger denne tolvtedel i overensstemmelse med den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412. Rådet sender straks afgørelsen til Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Denne europæiske afgørelse fastsætter de nødvendige foranstaltninger vedrørende indtægter med henblik på at sikre gennemførelsen af denne artikel under overholdelse af de europæiske love, der er nævnt i artikel I-54, stk. 3 og 4.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den træder i kraft tredive dage efter vedtagelsen, hvis Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmer, inden for denne frist ikke beslutter at reducere disse udgifter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-406&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Overførsel og opdeling af bevillinger (tidl. TEF art. 271)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;På betingelserne i den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412, kan bevillinger, der ikke er beregnet til dækning af personaleudgifter, og som ikke er udnyttet ved regnskabsårets udløb, overføres, men kun til det følgende regnskabsår.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Bevillingerne opdeles i hovedkonti efter udgifternes art eller formål og opdeles yderligere i overensstemmelse med den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Udgifterne for:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentet,&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det Europæiske Råd og Rådet, &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen samt &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Den Europæiske Unions Domstol&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;opføres i særskilte sektioner i budgettet, dog således at en særlig ordning kan gennemføres for visse fællesudgifter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 3 - GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET OG DECHARGE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-407&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Budgettets gennemførelse (tidl. TEF art. 274)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Inden for rammerne af de givne bevillinger og i overensstemmelse med den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412, gennemfører Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne budgettet på eget ansvar i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen med henblik på at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med dette princip.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ved den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412, fastsættes medlemsstaternes kontrol- og revisionsforpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet og det deraf følgende ansvar. Ved denne lov fastsættes det ansvar og de særlige bestemmelser, der gælder i forbindelse med den enkelte institutions medvirken ved afholdelsen af egne udgifter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen kan inden for budgettet med de begrænsninger og på de vilkår, der er fastsat i den europæiske lov, der er nævnt i artikel III-412, overføre bevillinger dels fra et kapitel til et andet kapitel, dels fra en konto til en anden konto. &lt;/P&gt;&lt;B&gt; 
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-408&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Regnskab og evalueringsrapport (tidl. TEF art. 275)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen forelægger hvert år Europa-Parlamentet og Rådet regnskabet vedrørende anvendelsen af budgettets poster i det forløbne regnskabsår. Den forelægger endvidere en oversigt over Unionens aktiver og passiver.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen forelægger ligeledes Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået især i forhold til bemærkningerne fra Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel III-409.&lt;/P&gt;&lt;B&gt; 
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-409&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Decharge (tidl. TEF art. 276)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Europa-Parlamentet meddeler efter henstilling fra Rådet Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet. Med henblik herpå gennemgår det næst efter Rådet det regnskab, den oversigt og den evalueringsrapport, der er nævnt i artikel III-408, Revisionsrettens årsberetning med tilhørende svar fra de kontrollerede institutioner til Revisionsrettens bemærkninger, den revisionserklæring, der er nævnt i artikel III-384, stk. 1, andet afsnit, samt Revisionsrettens særberetninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Før Europa-Parlamentet meddeler Kommissionen decharge, og når det ellers finder det påkrævet i forbindelse med Kommissionens udøvelse af sine beføjelser med hensyn til gennemførelsen af budgettet, kan det anmode Kommissionen om at redegøre for afholdelsen af udgifterne eller for, hvorledes de finansielle kontrolsystemer fungerer. Kommissionen forelægger alle fornødne oplysninger for Europa-Parlamentet på dettes begæring.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Kommissionen træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i afgørelserne om decharge og andre bemærkninger fra Europa-Parlamentet i forbindelse med afholdelsen af udgifterne samt de kommentarer, der ledsager de henstillinger om decharge, som Rådet vedtager.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Kommissionen aflægger efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet beretning om, hvilke foranstaltninger den har truffet på baggrund af disse bemærkninger og kommentarer, navnlig om instrukserne til de tjenestegrene, der varetager budgettets gennemførelse. Sådanne beretninger sendes ligeledes til Revisionsretten.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 4 - FÆLLES BESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-410&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Finansiel ramme og budget i euro (tidl. TEF art. 277)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Den flerårige finansielle ramme og det årlige budget opstilles i euro.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-411&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Valutatransaktioner og finansielle transaktioner (tidl. TEF art. 278)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Under forudsætning af at Kommissionen underretter de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater, kan den overføre sine tilgodehavender i en medlemsstats valuta til en anden medlemsstats valuta i det omfang, det er påkrævet for at kunne anvende disse tilgodehavender til de formål, der er fastsat i forfatningen. Hvis Kommissionen har disponible tilgodehavender eller tilgodehavender, der kan frigøres, i de valutaer, den har brug for, skal den så vidt muligt undgå at foretage sådanne overførsler.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen står i forbindelse med hver af de berørte medlemsstater gennem en myndighed udpeget af medlemsstaten. Ved gennemførelsen af sine finansielle transaktioner anvender den den pågældende medlemsstats seddelbank eller et andet pengeinstitut godkendt af medlemsstaten.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-412&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Finansielle regler, kontrol med finansielle aktører mv. (tidl. TEF art. 279)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Ved europæiske love fastlægges:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) de finansielle regler, der navnlig fastsætter de nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af budgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) reglerne for kontrollen med de finansielle aktørers og navnlig de anvisningsberettigedes og regnskabsførernes ansvar.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Disse love vedtages efter høring af Revisionsretten.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen en europæisk forordning om de nærmere retningslinjer og den procedure, hvorefter budgetindtægter fastsat i ordningen om Unionens egne indtægter stilles til rådighed for Kommissionen, samt om de foranstaltninger, der skal træffes for om nødvendigt at imødekomme likviditetsbehovet. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet og Revisionsretten.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed indtil den 31. december 2006 i alle de tilfælde, der er nævnt i denne artikel.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-413&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Tilstrækkelige finansielle midler til EU’s rådighed i relation til tredjemand (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen sørger for, at der er tilstrækkelige finansielle midler til rådighed til, at Unionen kan opfylde sine juridiske forpligtelser over for tredjemand.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-414&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[EP, Rådet og Kommissionen samarbejder om at lette gennemførsel (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen indkaldes på Kommissionens initiativ med jævne mellemrum til møde som led i de budgetprocedurer, der er nævnt i dette kapitel. Formændene træffer alle foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme samråd og indbyrdes tilnærmelse af deres respektive institutioners holdninger med henblik på at lette gennemførelsen af dette kapitel.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFDELING 5 - BEKÆMPELSE AF SVIG&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-415&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Bekæmpelse af svig mv. (tidl. TEF art. 280)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Unionen og medlemsstaterne bekæmper svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, ved hjælp af foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med denne artikel. Disse foranstaltninger skal virke afskrækkende og være af en sådan art, at de yder en effektiv beskyttelse i medlemsstaterne samt i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Medlemsstaterne træffer de samme foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser, som til bekæmpelse af svig, der skader deres egne finansielle interesser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Med forbehold af andre bestemmelser i forfatningen samordner medlemsstaterne deres optræden med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser mod svig. Med henblik herpå tilrettelægger de sammen med Kommissionen et nært løbende samarbejde mellem de kompetente myndigheder.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. De nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser, fastlægges ved europæiske love eller rammelove med henblik på at yde en effektiv og ensartet beskyttelse i medlemsstaterne samt i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer. Disse love eller rammelove vedtages efter høring af Revisionsretten. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Kommissionen aflægger i samarbejde med medlemsstaterne årligt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre denne artikel.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;KAPITEL III - FORSTÆRKET SAMARBEJDE&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-416&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Mulighed for forstærket samarbejde generelt (tidl. TEU art. 43)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Et forstærket samarbejde skal overholde forfatningen og gældende EU-ret.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det må ikke skade det indre marked eller den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Det må ikke indebære begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterne og må ikke fordreje konkurrencevilkårene mellem dem.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-417&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ikke-deltagende medlemsstater (tidl. TEU art. 43, litra h &amp; art. 44 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Et forstærket samarbejde respekterer ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser, rettigheder og forpligtelser. Disse medlemsstater må ikke hæmme de deltagende medlemsstaters gennemførelse heraf.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-418&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Betingelser for deltagelse (delvis tidl. TEU art. 43 B, delvis ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Et forstærket samarbejde er åbent for alle medlemsstater, når det indføres, forudsat at medlemsstaterne opfylder de eventuelle betingelser for deltagelse, der er fastsat i den bemyndigende europæiske afgørelse. Det er ligeledes åbent for alle medlemsstater når som helst derefter, forudsat at medlemsstaterne foruden ovennævnte eventuelle betingelser efterkommer de retsakter, der allerede er vedtaget i henhold hertil.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde, skal tilskynde til det størst mulige antal medlemsstaters deltagelse heri.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Kommissionen og, når det er relevant, EU-udenrigsministeren underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen inden for forstærket samarbejde.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-419&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Procedure for indførelse af forstærket samarbejde (tidl. TEU art. 27 C)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Medlemsstater, der ønsker at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde på et af de områder, der er nævnt i forfatningen, dog med undtagelse af områder med enekompetence og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, retter en anmodning til Kommissionen, hvori de nærmere angiver anvendelsesområdet for det påtænkte forstærkede samarbejde og de mål, der tilstræbes opfyldt hermed. Kommissionen kan forelægge Rådet et forslag herom. Hvis Kommissionen ikke fremsætter noget forslag, giver den de berørte medlemsstater en begrundelse herfor.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives i form af en europæisk afgørelse vedtaget af Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse. &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De medlemsstater, der ønsker at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, retter anmodning til Rådet. Anmodningen sendes til EU-udenrigsministeren, der afgiver udtalelse om sammenhængen mellem det påtænkte forstærkede samarbejde og Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og til Kommissionen, der afgiver udtalelse, navnlig om sammenhængen mellem det påtænkte forstærkede samarbejde og Unionens øvrige politikker. Anmodningen sendes ligeledes til Europa-Parlamentet til orientering.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives i form af en europæisk afgørelse vedtaget af Rådet med enstemmighed.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-420&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Procedure for de øvrige medlemsstaters deltagelse (tidl. TEU art. 27 E)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. En medlemsstat, der ønsker at deltage i et igangværende forstærket samarbejde på et af de områder, der er nævnt i artikel III-419, stk. 1, meddeler dette til Rådet og Kommissionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Inden fire måneder efter datoen for modtagelsen af meddelelsen bekræfter Kommissionen den pågældende medlemsstats deltagelse. Den anfører om nødvendigt, at betingelserne for deltagelse er opfyldt, og vedtager de overgangsforanstaltninger, der er nødvendige i forbindelse med gennemførelsen af retsakter, der allerede er vedtaget inden for rammerne af det forstærkede samarbejde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Hvis Kommissionen imidlertid finder, at betingelserne for deltagelse ikke er opfyldt, angiver den, hvilke bestemmelser der skal træffes for at opfylde disse betingelser, og fastsætter en tidsfrist for fornyet behandling af anmodningen. Efter udløbet af denne tidsfrist tager den anmodningen op til fornyet behandling i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet i andet afsnit. Hvis Kommissionen finder, at betingelserne for deltagelse fortsat ikke er opfyldt, kan den pågældende medlemsstat henvise sagen til Rådet, der tager stilling til anmodningen. Rådet træffer afgørelse i henhold til artikel I-44, stk. 3. Det kan ligeledes på forslag af Kommissionen vedtage de overgangsforanstaltninger, der er nævnt i andet afsnit.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. En medlemsstat, der ønsker at deltage i et allerede etableret forstærket samarbejde inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, meddeler dette til Rådet, EU-udenrigsministeren og Kommissionen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet bekræfter den pågældende medlemsstats deltagelse efter høring af EU-udenrigsministeren og efter eventuelt at have fastslået, at betingelserne for deltagelse er opfyldt. Rådet kan ligeledes på forslag af EU-udenrigsministeren vedtage overgangsforanstaltninger, der er nødvendige i forbindelse med gennemførelsen af retsakter, der allerede er vedtaget inden for rammerne af det forstærkede samarbejde. Hvis Rådet imidlertid finder, at betingelserne for deltagelse ikke er opfyldt, angiver det, hvilke bestemmelser der skal træffes for at opfylde disse betingelser, og fastsætter en tidsfrist for fornyet behandling af anmodningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Med henblik på dette stykke træffer Rådet afgørelse med enstemmighed i henhold til artikel I-44, stk. 3.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-421&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Finansiering (tidl. TEU art. 44 A)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;De udgifter, bortset fra institutionernes administrationsomkostninger, som gennemførelsen af et forstærket samarbejde medfører, afholdes af de deltagende medlemsstater, medmindre Rådet efter høring af Europa-Parlamentet beslutter andet med enstemmighed blandt alle sine medlemmer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-422&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Passerelle i forstærket samarbejde (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Når Rådet i henhold til en bestemmelse i forfatningen, der kan anvendes i forbindelse med et forstærket samarbejde, skal træffe afgørelse med enstemmighed, kan det med enstemmighed efter reglerne i artikel I-44, stk. 3, vedtage en europæisk afgørelse om, at det skal træffe afgørelse med kvalificeret flertal.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Når Rådet i henhold til en bestemmelse i forfatningen, der kan anvendes i forbindelse med et forstærket samarbejde, skal vedtage europæiske love eller rammelove efter en særlig lovgivningsprocedure, kan det med enstemmighed efter reglerne i artikel I-44, stk. 3, vedtage en europæisk afgørelse om, at det skal træffe afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for afgørelser, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-423&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Sammenhæng i EU’s politikker (tidl. TEU art. 45)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Rådet og Kommissionen sikrer sammenhæng i de foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af et forstærket samarbejde, samt sammenhæng mellem disse foranstaltninger og Unionens politikker, og de samarbejder med henblik herpå.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;AFSNIT VII - FÆLLES BESTEMMELSER&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-424&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Særlige forhold for Fransk Guyana m.fl. (tidl. TEF art. 299 stk. 2)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;For at tage hensyn til den strukturelle sociale og økonomiske situation i Fransk Guyana samt på Guadeloupe, Martinique, Réunion, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer, der forværres af deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold, deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter, forhold, der er vedvarende og kumulative, og som alvorligt hæmmer disse regioner i deres udvikling, vedtager Rådet på forslag af Kommissionen europæiske love, rammelove, forordninger og afgørelser, der navnlig tager sigte på at fastsætte betingelserne for anvendelsen af forfatningen i de pågældende regioner, herunder de fælles politikker. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De retsakter, der er nævnt i stk. 1, vedrører navnlig told- og handelspolitik, finanspolitik, frizoner, landbrugs- og fiskeripolitik, betingelser for levering af råvarer og nødvendige forbrugsvarer, statsstøtte samt betingelser for adgang til strukturfondene og Unionens horisontale programmer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Rådet vedtager de retsakter, der er nævnt i stk. 1, under hensyn til de særlige karakteristika og begrænsninger i forbindelse med regionerne i den yderste periferi uden at underminere EU-rettens, herunder det indre markeds og de fælles politikkers, integritet og sammenhæng.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-425&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ejendomsretten (tidl. TEF art.295)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;De ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne berøres ikke af forfatningen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-426&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[EU’s rets- og handleevne (tidl. TEF art. 282)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen har i hver medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Den kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager. I denne henseende repræsenteres den af Kommissionen. Unionen repræsenteres dog af hver af institutionerne inden for rammerne af deres administrative autonomi for så vidt angår de spørgsmål, der vedrører deres respektive funktioner.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-427&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Vedtægten for tjenestemænd (tidl. TEF art. 283)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Vedtægten for tjenestemænd i Unionen og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i Unionen fastsættes ved en europæisk lov. Den vedtages efter høring af de berørte institutioner.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-428&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Kommissionens indhentelse af oplysninger (tidl. TEF art. 284)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med henblik på gennemførelsen af de opgaver, der er overdraget den, kan Kommissionen med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat ved en europæisk forordning eller afgørelse vedtaget af Rådet med simpelt flertal, indhente alle nødvendige oplysninger og foretage alle nødvendige undersøgelser.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-429&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Statistik (tidl. TEF art. 285)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Med forbehold af artikel 5 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank fastsættes der ved europæiske love eller rammelove foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, hvor det er nødvendigt for, at Unionen kan udøve sin virksomhed.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Udarbejdelsen af statistikker skal være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed. Den må ikke medføre uforholdsmæssigt store byrder for erhvervslivet.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-430&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Tavshedspligt (tidl. TEF art. 287)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Medlemmer af Unionens institutioner, medlemmer af udvalgene samt Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte har - selv efter at deres hverv er ophørt - forpligtelse til ikke at give oplysninger om forhold, som ifølge deres natur er tjenestehemmeligheder, navnlig oplysninger om virksomheder og om deres forretningsforbindelser eller omkostningsforhold.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-431&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[EU’s ansvar i og uden for kontraktforhold (tidl. TEF art. 288)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionens ansvar i kontraktforhold bestemmes efter de retsregler, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal Unionen i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af dens institutioner eller af dens ansatte under udøvelsen af deres hverv.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Uanset stk. 2 skal Den Europæiske Centralbank i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af den selv eller af dens ansatte under udøvelsen af deres hverv.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De ansattes personlige ansvar over for Unionen fastsættes i den vedtægt eller i de ansættelsesvilkår, der gælder for dem.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-432&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Institutionernes hjemsted (tidl. TEF art. 289)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Hjemstedet for Unionens institutioner fastlægges ved overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-433&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Sprog (tidl. TEF art. 290)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Med forbehold af statutten for Den Europæiske Unions Domstol vedtager Rådet med enstemmighed en europæisk forordning om den ordning, der skal gælde for Unionens institutioner på det sproglige område.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-434&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Privilegier og immuniteter (tidl. TEF art. 291)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Unionen nyder på medlemsstaternes område de privilegier og immuniteter, der er nødvendige for udførelsen af dens opgave, på de betingelser, der er fastsat i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-435&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Konventioner vedtaget forud for traktaten eller tiltrædelse af EU (tidl. TEF art. 307)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;De rettigheder og forpligtelser, der følger af konventioner, som før den 1. januar 1958 eller før tiltrædelsesdatoen for tiltrædende medlemsstaters vedkommende er indgået mellem på den ene side en eller flere medlemsstater og på den anden side et eller flere tredjelande, berøres ikke af forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I det omfang disse konventioner er uforenelige med forfatningen, bringer den eller de pågældende medlemsstater alle egnede midler i anvendelse med henblik på at fjerne de konstaterede uoverensstemmelser. Om fornødent bistår medlemsstaterne hinanden i dette øjemed og indtager i givet fald en fælles holdning.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ved anvendelsen af de konventioner, der omtales i stk. 1, tager medlemsstaterne i betragtning, at de fordele, hvorom de hver især har givet tilsagn i forfatningen, indgår som integrerende dele af Unionen og derfor hænger uløseligt sammen med oprettelsen af institutioner med beføjelser tildelt i forfatningen og med de andre medlemsstaters indrømmelse af identiske fordele.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL III-436&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser (tidl. TEF art. 296)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Forfatningen er ikke til hinder for følgende regler:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) ingen medlemsstat er forpligtet til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter dens opfattelse ville stride mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) hver medlemsstat kan træffe de foranstaltninger, som den anser for nødvendige til beskyttelse af sine væsentlige sikkerhedsinteresser, og som vedrører fabrikation af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel; disse foranstaltninger må ikke forringe konkurrencevilkårene inden for det indre marked for varer, som ikke er bestemt specielt til militære formål.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen vedtage en europæisk afgørelse om ændring af listen af 15. april 1958 over de varer, hvorpå bestemmelserne i stk. 1, litra b), finder anvendelse.&lt;/P&gt;

== Del 4 (Almindelige og afsluttende bestemmelser) ==

&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-437&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ophævelse af de tidligere traktater (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;1. Denne traktat om en forfatning for Europa ophæver traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union samt på de betingelser, der er fastsat i protokollen om akter og traktater til supplering eller ændring af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union, de akter og traktater, der har suppleret eller ændret dem, jf. dog stk. 2 i denne artikel.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Traktaterne vedrørende:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) Den Hellenske Republiks tiltrædelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltrædelse&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;d) Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse og&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;e) Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;ophæves.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Dog skal:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– de bestemmelser i de i litra a)-d) nævnte traktater, der indgår eller er nævnt i protokollen om traktaterne og akterne vedrørende Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands, Den Hellenske Republiks, Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals samt Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse, forblive i kraft, og deres retsvirkninger bevares i overensstemmelse med denne protokol&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;– de bestemmelser i den i litra e) nævnte traktat, der indgår eller er nævnt i protokollen vedrørende tiltrædelsestraktaten og -akten for Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik, forblive i kraft, og deres retsvirkninger bevares i overensstemmelse med denne protokol.&lt;/P&gt;
&lt;P align=center&gt; &lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-438&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Succession og retlig kontinuitet (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Den Europæiske Union, der oprettes ved denne traktat, træder i stedet for Den Europæiske Union, som oprettet ved traktaten om Den Europæiske Union, og Det Europæiske Fællesskab.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. De institutioner, organer, kontorer og agenturer, der eksisterer på datoen for denne traktats ikrafttrædelse, udøver i den sammensætning, de har på denne dato, deres beføjelser som omhandlet i denne traktat, så længe der ikke er vedtaget nye bestemmelser i medfør heraf eller indtil udløbet af deres mandat, jf. dog artikel IV-439.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Retsakter, der er vedtaget af institutioner, organer, kontorer og agenturer på grundlag af de traktater og akter, der ophæves ved artikel IV-437, forbliver i kraft. Deres retsvirkninger bevares, så længe disse retsakter ikke er ophævet, annulleret eller ændret i medfør af denne traktat. Det samme gælder de konventioner, som medlemsstaterne har indgået på grundlag af de traktater og akter, der ophæves ved artikel IV-437.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;De øvrige dele af gældende EF- og EU-ret, der eksisterer på tidspunktet for denne traktats ikrafttrædelse, navnlig interinstitutionelle aftaler, afgørelser og aftaler truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, aftaler indgået mellem medlemsstaterne, der vedrører Unionens eller Fællesskabets funktion eller har tilknytning til disses virke, erklæringer, herunder erklæringer i forbindelse med regeringskonferencer, samt resolutioner og andre tilkendegivelser fra Det Europæiske Råd eller Rådet og resolutioner og andre tilkendegivelser, der vedrører Fællesskabet eller Unionen og er vedtaget af medlemsstaterne efter fælles overenskomst, bevares ligeledes, så længe de ikke er ophævet eller ændret.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Den retspraksis, der er fastlagt af Domstolen for De Europæiske Fællesskaber og af Retten i Første Instans vedrørende fortolkning og anvendelse af de traktater og akter, der ophæves ved artikel IV-437, samt af de retsakter og konventioner, der er vedtaget med henblik på deres anvendelse, vil fortsat udgøre en kilde til fortolkning mutatis mutandis af EU-retten og navnlig af de tilsvarende bestemmelser i forfatningen.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Kontinuiteten i de administrative og retslige procedurer, der er indledt inden datoen for denne traktats ikrafttrædelse, er sikret inden for forfatningens rammer. De institutioner, organer, kontorer og agenturer, der er ansvarlige for disse procedurer, træffer alle nødvendige forholdsregler med henblik herpå.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-439&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Overgangsbestemmelser vedrørende visse institutioner (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Overgangsbestemmelserne vedrørende Europa-Parlamentets sammensætning, definitionen af kvalificeret flertal i Det Europæiske Råd og Rådet, herunder i de tilfælde, hvor ikke alle medlemmer af Det Europæiske Råd eller Rådet deltager i afstemningen, og Kommissionens sammensætning, herunder EU-udenrigsministeren, findes i protokollen om overgangsbestemmelser vedrørende Unionens institutioner og organer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-440&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Territorialt anvendelsesområde (tidl. TEF art. 299)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;1. Denne traktat gælder for Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Denne traktat gælder for Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Réunion, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer i overensstemmelse med artikel III-424.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. De oversøiske lande og territorier, der er opregnet i listen i bilag II, er omfattet af den særlige associeringsordning, som er nærmere fastlagt i del III, afsnit IV.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Denne traktat finder ikke anvendelse på oversøiske lande og territorier, der opretholder særlige forbindelser med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, og som ikke er nævnt i den pågældende liste.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Denne traktat finder anvendelse på de europæiske områder, hvis udenrigsanliggender varetages af en medlemsstat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;5. Denne traktat finder anvendelse på Ålandsøerne med de undtagelser, der oprindelig blev fastsat i den i artikel IV-437, stk. 2, litra d), nævnte traktat, og som er medtaget i afsnit V, afdeling 5, i protokollen om tiltrædelsestraktaterne og -akterne for Kongeriget Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien og Republikken Portugal samt Republikken Østrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;6. Uanset stk. 1-5 gælder følgende:&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;a) Denne traktat finder ikke anvendelse på Færøerne.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;b) Denne traktat finder kun anvendelse på Akrotiri og Dhekelia, de områder på Cypern, hvorover Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland udøver overhøjhed, i det omfang det er nødvendigt for at sikre anvendelsen af den ordning, der oprindelig blev fastsat i protokollen om de baseområder i Cypern, hvorover Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland udøver overhøjhed, der er knyttet som bilag til tiltrædelsesakten, som udgør en integrerende del af den i forfatningens artikel IV-437, stk. 2, litra e), nævnte traktat, samt er medtaget i del II, afsnit III, i protokollen om tiltrædelsestraktaten og -akten for Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;c) Denne traktat finder kun anvendelse på Kanaløerne og Isle of Man, i det omfang det er nødvendigt for at sikre anvendelsen på disse øer af den ordning, der oprindelig blev fastsat i den i artikel IV-437, stk. 2, litra a), nævnte traktat, og som er medtaget i afsnit II, afdeling 3, i protokollen om tiltrædelsestraktaterne og -akterne for Kongeriget Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien og Republikken Portugal samt Republikken Østrig, Republikken Finland og Kongeriget Sverige.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;7. Det Europæiske Råd kan på den berørte medlemsstats initiativ vedtage en europæisk afgørelse om ændring af den status, som de danske, franske eller nederlandske lande eller territorier, der er nævnt i stk. 2 og 3, har i forhold til Unionen. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Kommissionen.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-441&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Regionale unioner (tidl. TEF art. 306)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Denne traktat er ikke til hinder for, at de regionale unioner mellem Belgien og Luxembourg og mellem Belgien, Luxembourg og Nederlandene fortsat består og gennemføres, i det omfang disse regionale unioners mål ikke nås ved anvendelsen af denne traktat.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-442&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Protokoller og bilag (tidl. TEF art. 311)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Protokollerne og bilagene til denne traktat, udgør en integrerende del af denne.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-443&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Procedure for traktatændring, konventsmetode, regeringskonference (tidl. TEU art. 48, delvis ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver medlemsstats regering, Europa-Parlamentet eller Kommissionen kan forelægge Rådet forslag til revision af denne traktat. Disse forslag fremsendes af Rådet til Det Europæiske Råd og meddeles de nationale parlamenter.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Hvis Det Europæiske Råd efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen med simpelt flertal vedtager en afgørelse om at behandle de foreslåede ændringer, indkalder formanden for Det Europæiske Råd et konvent sammensat af repræsentanter for de nationale parlamenter, medlemsstaternes stats- og regeringschefer, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Den Europæiske Centralbank skal også høres, hvis det drejer sig om institutionelle ændringer på det monetære område. Konventet behandler udkastene til revision og vedtager ved konsensus en anbefaling til en konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer som nævnt i stk. 3.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Det Europæiske Råd kan med simpelt flertal og efter Europa-Parlamentets godkendelse beslutte ikke at indkalde et konvent, hvis ændringernes omfang ikke berettiger hertil. I så fald fastlægger Det Europæiske Råd mandatet til en konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. En konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer indkaldes af formanden for Rådet for efter fælles overenskomst at fastlægge de ændringer, der skal foretages i denne traktat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Ændringerne træder i kraft efter at være blevet ratificeret af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;4. Hvis fire femtedele af medlemsstaterne to år efter undertegnelsen af traktaten om ændring af nærværende traktat har ratificeret den, og en eller flere medlemsstater er stødt på vanskeligheder i forbindelse med ratifikationen, tager Det Europæiske Råd spørgsmålet op.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-444&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forenklet procedure for traktatændring, passerelle vedr. overgang til kvalificeret flertal (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;1. Når Rådet i henhold til del III træffer afgørelse med enstemmighed på et bestemt område eller i et bestemt tilfælde, kan Det Europæiske Råd vedtage en europæisk afgørelse, der gør det muligt for Rådet at træffe afgørelse med kvalificeret flertal på dette område eller i dette tilfælde.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Dette stykke gælder ikke for afgørelser, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Når europæiske love og rammelove i henhold til del III skal vedtages af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure, kan Det Europæiske Råd vedtage en europæisk afgørelse, der gør det muligt at vedtage sådanne love eller rammelove efter den almindelige lovgivningsprocedure.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Ethvert initiativ, som Det Europæiske Råd tager på grundlag af stk. 1 eller 2, fremsendes til de nationale parlamenter. Hvis et nationalt parlament gør indsigelse inden for en frist på seks måneder efter denne fremsendelse, vedtages den i stk. 1 eller 2 nævnte europæiske afgørelse ikke. Hvis der ikke gøres indsigelse, kan Det Europæiske Råd vedtage den pågældende afgørelse.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;I forbindelse med vedtagelsen af de europæiske afgørelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, træffer Det Europæiske Råd afgørelse med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-445&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Forenklet procedure for ændring af Unionens interne politikker og foranstaltninger (ny)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;1. Enhver medlemsstats regering, Europa-Parlamentet eller Kommissionen kan forelægge Det Europæiske Råd forslag til revision af alle eller en del af bestemmelserne i del III, afsnit III, vedrørende Unionens interne politikker og foranstaltninger.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Det Europæiske Råd kan vedtage en europæisk afgørelse om ændring af alle eller en del af bestemmelserne i del III, afsnit III. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen samt Den Europæiske Centralbank i tilfælde af institutionelle ændringer på det monetære område.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Nævnte europæiske afgørelse træder først i kraft, når medlemsstaterne har godkendt den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;3. Den europæiske afgørelse, der er nævnt i stk. 2, kan ikke udvide de kompetencer, der er tildelt Unionen ved denne traktat.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-446&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Varighed (tidl. TEU art. 51 &amp; TEF art. 312)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P&gt;Denne traktat er indgået for ubegrænset tid.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-447&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Ratifikation og ikrafttrædelse (tidl. TEU art. 52 &amp; TEF art. 313)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;1. Denne traktat ratificeres af De Høje Kontraherende Parter i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsinstrumenterne deponeres hos Den Italienske Republiks regering.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Denne traktat træder i kraft den 1. november 2006, forudsat at samtlige ratifikationsinstrumenter er deponeret, eller, hvis dette ikke er tilfældet, den første dag i den anden måned, der følger efter deponeringen af det sidste ratifikationsinstrument.&lt;/P&gt;&lt;B&gt;
&lt;P align=center&gt;ARTIKEL IV-448&lt;/P&gt;&lt;/B&gt;&lt;I&gt;
&lt;P align=center&gt;[Autentiske tekster og oversættelser (tidl. TEU art. 53 &amp; TEF. art. 314)]&lt;/P&gt;&lt;/I&gt;
&lt;P align=center&gt;&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;1. Denne traktat, der er udfærdiget i ét eksemplar på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster alle har samme gyldighed, deponeres i Den Italienske Republiks regerings arkiver. Denne regering fremsender en bekræftet genpart til hver af de øvrige signatarstaters regeringer.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;2. Denne traktat kan også oversættes til ethvert andet sprog som fastlagt af medlemsstaterne blandt de sprog, der i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige orden har officiel status på hele eller en del af deres område. En bekræftet genpart af sådanne oversættelser tilvejebringes af de pågældende medlemsstater og deponeres i Rådets arkiver.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt;TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne traktat.&lt;/P&gt;
&lt;P&gt; &lt;/P&gt;
&lt;P&gt;Udfærdiget i ..., den …&lt;/P&gt;

[[Kategori:Forfatninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Søren Pinds 10 liberale teser</title>
    <id>1473</id>
    <revision>
      <id>2381</id>
      <timestamp>2005-09-15T17:56:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori rettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Søren Pind|Søren Pind]]

Søren Pinds 10 teser blev fremsat i sommeren 2003 sammen med en række andre Venstre-folk. Teserne blev prompte skudt ned af Venstres ledelse, med Statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen.

== Teserne ==

# '''Ingen skal afstå mere til det offentlige, end vedkommende har tilbage selv.''' Den første tese handler om, hvem man tilhører. Enhver med et liberalt udgangspunkt har valgt, at det enkelte menneske kommer før systemet, kollektivet - før staten. Man tilhører først og fremmest sig selv. Overføres denne holdning til skattespørgsmålet, er det logisk, at ingen skal tvinges til at afstå over halvdelen af, hvad han tjener. For så tilhører han og hans frembringelser i højere grad andre end ham selv. 
# '''Det er vigtigere, at skatten falder end at den offentlige sektor vokser.''' Med den anden tese etableres en prioritet. Hermed siges, at det er vigtigere, at verdens højeste skat sænkes, end at verdens største offentlige sektor vokser. Baggrunden er i sagens natur, at en mindre skat skaber mere frihed, hvorimod en større offentlig sektor skaber mindre frihed for den enkelte. 
# '''Det er vigtigere, at skatten falder end at overførselsindkomsterne stiger.''' Med den tredje tese etableres en prioritet. Hermed siges, at det er vigtigere, at verdens højeste skat sænkes, end at verdens højeste sociale satser vokser. Baggrunden er i sagens natur, at mindre skat skaber mere frihed, hvorimod større offentlige overførsler skaber stigende afhængighed og dermed mindre frihed for den enkelte. For en god ordens skyld understreges, at der ikke heri ligger en kronemæssig fastfrysning, som ville medføre, at inflationen vil udhule overførslernes købekraft. 
# '''Det er vigtigere at fastholde den enkeltes ansvar for fællesskabet end at lade fællesskabet overtage ansvaret for den enkelte.''' Med den fjerde tese etableres en prioritet. Hermed siges, at det er vigtigere at den enkelte bærer ansvaret for sin næste i fællesskabet frem for at fællesskabet bærer ansvaret for alle. Tesen fastslår, at social ansvarlighed er et centralt begreb. Dog er det som udgangspunkt individuelt funderet. 
# '''Det er vigtigere at opmuntre til personlig opsparing og uafhængighed end at tilbyde tilskud og afhængighed.''' Med den femte tese etableres en prioritet. Hermed siges, at det er vigtigere, at det enkelte menneske får mulighed for at sikre sin egen uafhængighed ved at beholde, hvad vedkommende selv har skabt, fremfor at lade sig nøje med påstanden om at tilskud skaber reel frihed. Tilskud kan fjernes efter magthavernes forgodtbefindende. Hvad man selv har frembragt, kan derimod ikke fratages uden ved ekspropriation - og dermed en grundlovssikret fuld erstatning. Derfor er det sidste at foretrække frem for det første.
# '''Det er vigtigere, at det altid kan betale sig at arbejde end at bevare offentlig forsørgelse, der gør arbejde formålsløst.''' Med den sjette tese etableres en prioritet. Hermed siges, at det er vigtigere, at det kan betale sig at være på arbejdsmarkedet fremfor at modtage offentlig forsørgelse. Der foretages samtidig et opgør med begreberne meningsfyldt og ikke-meningsfyldt arbejde. Alt arbejde, der lader den udførende tjene til brødet, er meningsfyldt. De offentlige satser skal således være mindre end det, der kan tjenes ved nogen form for arbejde.
# '''Det er vigtigere at skabe frie valg ved, at folk tjener deres egne penge end ved at det offentlige først kræver penge ind og dernæst skaber skatteyderbetalte valg.''' Med den syvende tese etableres en prioritet. Hermed siges, at det generelt er vigtigere, at det enkelte menneske får mulighed for at tjene sine egne penge, beholde dem og herud fra træffe frie valg, end at disse penge fratages ham, gøres til genstand for offentligt betalte såkaldte &quot;frit-valgs ordninger&quot;, fordi bl.a. alene omfordelingen koster skatteborgeren penge til offentligt bureaukrati.
# '''Det er vigtigere, at der er offentlige frit valgs ordninger end at det offentlige har monopol på, hvordan en given ydelse skal udformes.''' Med den ottende tese etableres en prioritet - og en klargørende modifikation af den syvende tese. Hermed siges, at det er vigtigere, at det enkelte menneske - når det er defineret, hvad der er et specifikt offentligt ansvar - har mulighed for at træffe personlige valg fremfor blot at modtage én offentlig monopoliseret ydelse. 
# '''Det er vigtigere, at det offentlige sikrer danskerne bedst mulige uddannelsestilbud end at det foretager udbetalinger, der fastholder det enkelte menneske i passivitet.''' Med den niende tese etableres en prioritet. Hermed siges, at samfundet skal betrygge hver enkelts mulighed for en uddannelse. Dette tilsikrer, at såvel den mindre bemidlede som den velhavende har mulighed for at skabe sig den bedst mulige tilværelse.
# '''Det er vigtigere, at det offentlige sikrer danskerne en sundhedssektor med frie valg, konkurrence og mennesket i centrum end at bevare politisk styring, monopol og stive systemer'''. Med den tiende tese etableres en prioritet. Hermed siges, at selvom sundhed er et delvist offentligt ansvar, er det vigtigt, at der foretages et opgør med den politiske styring af sundhedssektoren. Helbredelse og øvrige sundhedsydelser er som så meget andet en vare, og noget sådant handles bedst på et marked. F.eks. i form af konkurrerende sygekasser, hvor der grundlæggende skal være pligt til for den enkelte at vælge en, han skal indbetale til.

[[Kategori:Politik]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Søren Pind</title>
    <id>1474</id>
    <revision>
      <id>4922</id>
      <timestamp>2006-07-17T17:48:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Søren Pind
|Datoer= (1969 – )
|GemUnder=Pind, Søren
|Wikipedia=Søren Pind
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Dansk politiker.
|TOC=
|Billede=
}}

* [[Søren Pinds 10 liberale teser]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ephemer-Glæden</title>
    <id>1476</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4421</id>
      <timestamp>2006-06-09T16:01:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Ephemer-Glæden]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Tilfredshed]]
| næste=[[Om Kongen og til Kongen]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Ephemer-Glæden
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Ephemer-Glæden.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Klart straaler Slottet i festlig Glands
|-
|||Af tusind' blændende Kjerter;
|-
|||Der hvirvle sig oppe, i lystig Dands,
|-
|||De stolte Menneskehjerter.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|5||Men ude ruger den sorte Nat
|-
|||Med Lyn og med Storm og Torden;
|-
|||Det suser saa vildt over Vei og Krat,
|-
|||Mens Regnen pladsker paa Jorden.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Hvad aander søger mod Veiret Skjul;
|-
|10||Hu — see nu lyned' det atter —
|-
|||Nu ruller Skraldet saa høitidsfuld;
|-
|||De høre det ei for Latter.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||De høre ei Sangen af Nattens Storm,
|-
|||Der pidsker Regnen mod Rude!
|-
|15||„Ja tummel dig kun, du stakkels Orm,
|-
|||Snart er med din Fryd det ude!”
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Snart veirer jeg hen dit usle Støv,
|-
|||Saa dands du kun fro derinde!
|-
|||Snart dandser du om, blandt vissent Løv,
|-
|20&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||For susende Hvirvelvinde!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||I Secler jeg sang over Tidens Hav:
|-
|||Stig kun, du rastløse Bølge!
|-
|||Snart tumle sig Andre paa din Grav;
|-
|||Men Alle de skulle dig følge!”
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Om Kongen og til Kongen</title>
    <id>1477</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4422</id>
      <timestamp>2006-06-09T16:02:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Om Kongen og til Kongen]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Ephemer-Glæden]]
| næste=[[Frederik den Sjette]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Om Kongen og til Kongen
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Om Kongen og til Kongen.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Saa est du atter da trolovet nu,
|-
|||Ved din henfarne Ægte-Herres Baare,
|-
|||Urgamle, evigunge Danmark du!
|-
|||Paa Brudekrandsen perler frisk din Taare! —
|-
|5||Med Ømhed dine Børn omringe dig;
|-
|||Men dybtbedrøvet sukker mangt et Hjerte!
|-
|||Thi siig! vor sorgtilslørte Moder, siig!
|-
|||Er det ei Faklen ved for Faders Liig,
|-
|||Der høit skal blusse som din Bryllupskjerte?!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|10||Ja! Fader var han, skjøndt i Konge-Tal
|-
|||Ei nogen vældig Christian den Fjerde;
|-
|||Som Roar holdt han Thing i Fredens Dal,
|-
|||Og planted' om sin Væng et Rosengjærde.
|-
|||Hans Scepter grønnedes som Arons Stav,
|-
|15||Og paa hans Isse sad den hvide Due.
|-
|||For al den Kjærlighed, han Danmark gav,
|-
|||Skal Mindet trofast græde paa hans Grav,
|-
|||Hvor Roeskild' hvælver høit sin Kæmpebue!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Nu hviler ved Mathildes Bryst han fro;
|-
|20||De kongelige Fædre ømt ham favne,
|-
|||Fra sidste Christian til Skjold og Ro;
|-
|||Hvo nævner alle hine store Navne!
|-
|||De flette Palmer om hans hvide Haar! —
|-
|||Dog ti, min Harpe! ti om hans Bedrifter:
|-
|25||Som Dommer ved hans Grav først Seklet staaer!
|-
|||Det plante vil hans Navn for evig Vaar,
|-
|||Som en Kjærminde, i de gamle Skrifter!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||See! sørgeklædte nu, med helligt Haab,
|-
|||Til Dig, vor nye Fader, vi os vende!
|-
|30||Høit hæve vi for Dig vort Hyldingsraab;
|-
|||Thi Skjoldungstrækkene hos Dig vi kjende:
|-
|||Dit Bryst sig hvælver som et Kongeslot,
|-
|||Hvor Mildhed, Kraft og store Tanker bygge;
|-
|||Som Sjette Fredriks er Dit Øie blaat:
|-
|35||Du vil behandle vores Moder godt,
|-
|||Og skjænke hendes Børn den drømte Lykke!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Der sidder hun, ombeltet af et Hav,
|-
|||Paa Kløver-Tuen i det friske Norden,
|-
|||Paa sine faldne Kæmpesønners Grav;
|-
|40||Den Mindste fast af Staterne paa Jorden!
|-
|||Hun drømmer om, da hun med Sværd og Skjold
|-
|||Var en Valkyrie i Kraftens Vælde,
|-
|||Da hun fra Roma frelste Jordens Bold,
|-
|||Da hendes blonde Børn i Hedenold
|-
|45||Nedrulled' trygt af svimmelhøie Fjelde!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Nu paa Musæet ruster Hjelm og Sværd;
|-
|||Med fremmed Flitter har man hende ziret;
|-
|||Dog endnu stolt sin Axekrands hun bær,
|-
|||Og Æblet raadner ei paa Hersker-Spiret!
|-
|50||Af Muld hun har vel kun en liden Plet;
|-
|||Men den skal ingen statsklog Uven tage!
|-
|||Den skjermer hun med hellig Majestæt!
|-
|||Thi Secler bærer hun paa Skuldren let,
|-
|||Som nogen Jomfru Livets Foraars-Dage!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|55||Til Kongers Konge Danmarks Engel bar
|-
|||Det Faderløvte, som Du har os givet.
|-
|||Vi veed det, Fyrste! Kronens Vægt er svar;
|-
|||Men stort og herligt er Dit Kald i Livet!
|-
|||Et Riges Lykke ligger i Din Magt!
|-
|60||Den høie Saga sanddru Griflet hæver:
|-
|||Paa Skin og Løfter kaster hun Foragt!
|-
|||Hun venter taus, til Daaden er fuldbragt;
|-
|||Men hvad hun skriver da, det evigt lever!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Til Dig vor Moder rækker nu sin Haand;
|-
|65||Og har Du skuet i det dybe Hjerte,
|-
|||Og har Du fattet hendes høie Aand:
|-
|||Alvorlig i sin Fryd, mild i sin Smerte,
|-
|||Da vil Du ofre hende Liv og Blod,
|-
|||Søvnløse Nætter, byrdefulde Dage!
|-
|70||Da vil Du staae som Fjerde Christian stod
|-
|||For Fjendens Kugler, med urokket Mod,
|-
|||Og gyldne Tider vende skal tilbage!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Nu er' vi myndig' til den store Arv,
|-
|||Hvoraf vi trak til Tærepenge Renter!
|-
|75||Du kjender Fædrelandets rette Tarv,
|-
|||Af Dig den Danske fuldt sin Frihed venter:
|-
|||Frihed for Alt, hvad stammer ned fra Aand;
|-
|||Frihed for Ordet paa den fri' Mands Læber!
|-
|||Frihed for Pennen i den frie Haand!
|-
|80||Frihed for Alt! kun i Fornuftens Baand!
|-
|||Den Frihed, hvortil hele Livet stræber!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Velsignet være Du da, Drot i Dan!
|-
|||Velsignet Du, o Danmark! Moder kjære!
|-
|||Saa toner det fra Skov, fra Klindt og Strand,
|-
|85||Og Stormen skal det over Jorden bære; —
|-
|||Fra Elverhøi fra Kæmpers Sovested,
|-
|||Fra Kongedybets Vover Echo toner!
|-
|||Og andre Folkeslag vil studse ved
|-
|||Den gamle, danske, tro Hengivenhed,
|-
|90&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Blandt deres knuste Sceptere og Kroner!
|}

[[Kategori:Hyldestdigte]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Frederik den Sjette</title>
    <id>1478</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4393</id>
      <timestamp>2006-05-28T19:03:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Frederik den Sjette]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Om Kongen og til Kongen]]
| næste=[[Til Solen]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Frederik den Sjette
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Frederik den Sjette.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||En Sphinx med Fingeren paa sin Mund,
|-
|||I Dæmring Fremtiden ruger,
|-
|||Mens Kongegraven ved Leire-Lund
|-
|||Sit Bytte hungrig opsluger.
|-
|5||Som tusindaars Olding, Kirken seer
|-
|||Vemodigt ned paa den Jordefærd,
|-
|||Mens Hjertesukket i Norden
|-
|||Hensuser vidt over Jorden.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Nu staaer den kjærlige Drot forladt
|-
|10||I Graven blandt sine Ahner,
|-
|||Hvor Vinden sukker i sorte Nat
|-
|||Igjennem de revne Faner,
|-
|||Hvor ingen Tjenere paa hans Vink
|-
|||Tilrede haste som Lynets Blink,
|-
|15||Hvor Faarekyllingen gnaven
|-
|||Er Kammersanger i Graven.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Af Leiet svæver, naar Midnat slaaer,
|-
|||En Skare med gyldne Kroner;
|-
|||Kong Svend hos Villum i Choret staaer,
|-
|20||Ved Altret Axel troner;
|-
|||Da glider Skyen fra Nattens Sol,
|-
|||Den skinner paa Saxos Munkestol;
|-
|||Det klinger bag Murens Stene
|-
|||I Haralds muldnede Bene.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||De samles Alle foruden Støi
|-
|||Som Helteskygger ved Lethe;
|-
|||Rolf Krake svæver fra Markens Høi,
|-
|||Hist hæver sig stolt Margrethe;
|-
|||Fra Kjeldren famler Kong Christian op;
|-
|30||Paa Sværd han støtter sin Kæmpekrop.
|-
|||De Volmarer straale i Vrimlen
|-
|||Som Stjernerne tre paa Himlen.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||De hørte den gamle Kongeport
|-
|||I rustnede Hængsler dundre:
|-
|35||Ind bar' de Bønder en Baare fort —
|-
|||Vel maatte de Døde undre,
|-
|||Det var jo ret som ved Balders Død,
|-
|||Da Alles Øine i Taarer flød:
|-
|||De hørte fra Palmers Zone
|-
|40||Farvel imod Norden tone.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Som Stormens Suk i et bladløst Krat
|-
|||De tale blandt Fortids Rester:
|-
|||„Hvo est Du, Du, som i Gravens Nat
|-
|||Fra Kongesalen os gjæster?
|-
|45||Stat op en Stund af din Dødningseng!
|-
|||Hvad har Du virket for Danmarks Væng?
|-
|||Thi siden de ældgamle Dage
|-
|||Ei hørtes til Liigtog Mage.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||De Bønder, som bar Dit døde Muld,
|-
|50||Vel dreves af Fogdens Svøbe?
|-
|||Maaskee man maatte for lumpent Guld,
|-
|||Som Leiesvende, dem kjøbe?
|-
|||Hvi fletter man Dig den Hæderskrands?
|-
|||Du vandt vel Seire til Lands og Vands?
|-
|55||Og hævede Danmarks Vælde
|-
|||Saa andre Folk bleve Trælle?”
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Da reiser den gamle, sølvgraa Drot
|-
|||De trætte Lemmer fra Baaren;
|-
|||Med Mildhedsstraalen i Øiet blaat,
|-
|60||End vædet af Afskedstaaren.
|-
|||Kong Christian knap han til Skuldren naaer,
|-
|||Dog kongelig han blandt Skaren staaer.
|-
|||Omkring den salvede Gamle
|-
|||Sig Danmarks Drotter forsamle.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|65||Han peger hen paa sin Kistes Skrift —
|-
|||Paa Hjerte riig, ei paa Ordet —
|-
|||„Der kan I læse mit Livs Bedrift,
|-
|||Og hvi jeg med Graad blev jordet;”
|-
|||Og Alle paa Baaren de see med Lyst;
|-
|70||De skue Sandhedens Folkerøst
|-
|||Ved Maanens bleggule Straaler,
|-
|||Og undrende Gubben maaler.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||„Ja, Du har vundet en Seier stor
|-
|||Som ingen af os opleved'!
|-
|75||Før Bonden stod som et Dyr paa Jord;
|-
|||Til Frihed Trællen du hæved'!
|-
|||Du løste den sorte Negers Haand
|-
|||Af Menneskebødlernes Slavebaand!
|-
|||Du stod som Fader omringet
|-
|80||Af Folkeraadet paa Thinget!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Ja, ærligt har Du fortjent Din Krands!”
|-
|||Saa raabe de rørte Alle,
|-
|||Og Hænderne lægge de hver i hans,
|-
|||Og Folke-Kongen ham kalde.
|-
|85||Kong Christian trykker ham i sin Favn
|-
|||Og nævner med Taarer Danmarks Navn,
|-
|||Mens Vinden susende griber
|-
|||I Orglets sølverne Piber.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||„I Fred og Krig vil med Ild og Lyst
|-
|90||Vi Folket til Daad besjæle,
|-
|||Og aabne det stolte Kongebryst
|-
|||For Friheds dristige Mæle!
|-
|||Thi Magten snart med Despoten døer!
|-
|||Hans Jernscepter er dog kun et Rør!
|-
|95&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Men Kjærligheds hellige Vælde
|-
|||Sit Hoved til Folket kan hælde!
|}

[[Kategori:Hyldestdigte]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Til Solen</title>
    <id>1479</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4394</id>
      <timestamp>2006-05-28T19:03:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Til Solen]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Frederik den Sjette]]
| næste=[[Mit rette Selv]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Til Solen
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Til Solen.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Dagens kongelige Stjerne,
|-
|||Gyldne Sol, Farvel!
|-
|||I det ubekjendte Fjerne
|-
|||Følger dig min Sjæl.
|-
|5||Naar du hisset er begravet
|-
|||Under Bøgens Top,
|-
|||Staaer du bag Atlanterhavet
|-
|||For Brasilien op.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Negerslaverne du vækker
|-
|10||Op til Dagens Færd;
|-
|||Tigren sig og Aben strækker
|-
|||Under Kokostræ'r.
|-
|||Cubas Cactusblomst bag Løvet
|-
|||Patter af dit Væld,
|-
|15||Mens jeg synger heri Støvet:
|-
|||Gyldne Sol, Farvel!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Mørk er nu den halve Kugle
|-
|||Af den runde Jord;
|-
|||Stille slumre Skovens Fugle,
|-
|20||Engens Blomsterflor.
|-
|||Aftenstjernens Øie tindrer;
|-
|||Verden smiler blid,
|-
|||Som en Olding, der erindrer
|-
|||Sig sin Barndomstid.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Prægtig est du, Lysets Konge,
|-
|||I dit Purpurskjær;
|-
|||Kilder risle, Fugle sjunge
|-
|||Hvor dit Øie seer;
|-
|||Grændseløs, for Støvets Blikke,
|-
|30||Er din Himmelsal;
|-
|||Millioner Livet drikke
|-
|||Af din Guldpokal.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||I din første Straale lued'
|-
|||Edens Kundskabsfrugt —
|-
|35||Husker du dengang du skued'
|-
|||Ned paa Israls Flugt?
|-
|||Da du Babylon forgylded'
|-
|||Og Samaria?
|-
|||Da du dig i Mulmet hylled'
|-
|40||Over Golgatha?
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Qvæg mig med din friske Lue!
|-
|||Fyld mit Bryst med Ild,
|-
|||At jeg selv i Mulm kan skue
|-
|||Glædens Farvespil!
|-
|45&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Væk mig munter Lysets rige,
|-
|||Underfulde Væld,
|-
|||Til en evig Sol skal stige
|-
|||Herlig for min Sjæl!
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mit rette Selv</title>
    <id>1480</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4395</id>
      <timestamp>2006-05-28T19:04:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mit rette Selv]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Til Solen]]
| næste=[[Til en Veninde]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Mit rette Selv
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Mit rette Selv.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||O, saae du over Havets Rum,
|-
|||Naar Boblen og det lette Skum
|-
|||Sig tumle kaad derover,
|-
|||Mens nede, grændseløs og stor,
|-
|5||En længsthensjunken Verden boer
|-
|||Dybt i de kolde Vover.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Saa er mit Væsen underfuldt;
|-
|||Det ruger paa en Gaade skjult,
|-
|||Som intet Ord kan blotte;
|-
|10||Hen over Fladen Skyen gaaer;
|-
|||Men nede Tryllelande staaer
|-
|||Med gyldne Drømmeslotte.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Det er ei mig, der vandrer om
|-
|||Saa kold og sløv og hverdagstom,
|-
|15&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Det er min usle Maske;
|-
|||Mig er den Sjæl, som seer deraf,
|-
|||Som higer op mod Lysets Hav,
|-
|||Ligt Luen fra sin Aske.
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Til en Veninde</title>
    <id>1481</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4396</id>
      <timestamp>2006-05-28T19:04:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Til en Veninde]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Mit rette Selv]]
| næste=[[Efteraarsnaturen]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Til en Veninde
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Til en Veninde.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Mild som Rebecca, der gav en Lædskedrik til Eleaser,
|-
|||Og med et Høihedens Præg af det alvorlige Nord,
|-
|||Aabned' blandt Qvinder Du først for varm Sympathie mit Hjerte,
|-
|||Lukket for Flanernes Smiil og for hvert flaut Føleri.
|-
|5||Drømmende bygged' min Aand Dig Slotte op som Aladdins,
|-
|||Sværmede hen med Dig salig til Fablernes Land,
|-
|||Hvor jeg frelste Dig snart fra Trolde og glubende Tigre,
|-
|||Snart af et Brusende Dyb hented' din Ring for et Smiil,
|-
|||Snart som en Ridder med Dig, paa andalusiske Ganger
|-
|10||Med den guldflettede Man, jog under Valdhornets Klang;
|-
|||Echo fra Bjergene lød: Hallo! Hallo! i det Fjerne,
|-
|||Til for de jerntunge Spyd Vildornen styrted' til Jord;
|-
|||Da, med Champagner og Most og Bagværk og saftfulde Frugter,
|-
|||Qvæged' vi os, og sprang i Dands paa det duftende Græs;
|-
|15||Blaa steg Sigarernes Røg, og Jægerne jodled' i Skyen,
|-
|||Indtil den hellige Nat vinked' os hjem til vor Borg.
|-
|||Drømmene vexled', og see: jeg kom fra en langvarig Reise,
|-
|||Listed' i Stuen mig ind, hvor som min Hustru Du sad;
|-
|||Høit en Kanarifugl sang, og Solen skinned' paa Væggen,
|-
|20||Medens Du lærte en Dreng lalle i Vuggen mit Navn.
|-
|||Drømmene vexled' igjen: Du sad som Dronning paa Tronen,
|-
|||Konger og Kaisere kom at beile med Magt og med Guld,
|-
|||Prægtigt i Vogne og paa Kameler og Elephanter;
|-
|||Men for en Sanger Du gav Alle med Kulde en Kurv;
|-
|25||Ind fra den vilde Natur med Harpen i Favnen han traadte,
|-
|||Loe ad det sminkede Tant, og sang om Aandernes Fryd,
|-
|||Sang om Frihed og Ret, saa Smigrerne gøs i Krogen,
|-
|||Tømte af Bægerets Guld flammende Viin paa dit Held;
|-
|||See: da vandt han din Sjæl, og ved de himmelske Stjerner
|-
|30||Svoer Du ham Tro, og gav ømt ham dit Scepter i Haand.
|-
|||Saa jeg drømte, men ak! Drømme ere kun Drømme!
|-
|||Alle de helligste Baand løser den krybende Tid;
|-
|||Ned i sit smaalige Støv den styrter de sværmende Længsler,
|-
|||Indtil, som Sneglen, man sky trækker sit Følehorn ind.
|-
|35||Snart, Veninde! jeg staaer maaskee i fremmede Egne,
|-
|||Snart som en afblomstret Viv staaer Du i Huuslivets Qvalm;
|-
|||O, men Du vil dog vist ei forglemme de høiere Glæder,
|-
|||Om end i Dagens Løb rynkes din Pande og Kind!
|-
|||Tidt vil mod Stjernen Du see og mindes den livsglade Sværmer,
|-
|40||Han, der som Yngling med Ild ofte Dig henrykt besang.
|-
|||Lad da kun Skjæbnen os kold adskille med Bjerge og Dale,
|-
|||Lad kun den smaalige Tid bøie vor kneisende Ryg —
|-
|||Evigungdommelig hver med Roser paa blussende Kinder
|-
|||Mødes vi daglig med Smiil hisset i Digtningens Land,
|-
|45||Vandre ved Enge og Søer, og tale om henrundne Dage,
|-
|||Græde omfavnede ud hvert et unævneligt Savn,
|-
|||Til den almægtige Gud høit over de funklende Stjerner
|-
|||Hæver i Englenes Favn os fra det smaalige Støv.
|-
|||Smiil da, Veninde! det er jo ikke os, der adskilles:
|-
|50&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Tiden er kun et Nu, evig de Saliges Fryd!
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Efteraarsnaturen</title>
    <id>1483</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4392</id>
      <timestamp>2006-05-28T19:03:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Efteraarsnaturen]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Til en Veninde]]
| næste=[[Min Musa]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Efteraarsnaturen
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Efteraarsnaturen.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Saa vidt mit Øie skuer,
|-
|||Jeg seer en øde Egn,
|-
|||Hvorover Himlen truer
|-
|||Med Storm og med Regn;
|-
|5||Paa Moseranden gyser
|-
|||En Krøbling af en Piil,
|-
|||Mens Aftenrøden lyser
|-
|||Med døende Smiil.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Henover Himlen jager
|-
|10||Et Chaos af Skyer;
|-
|||En Flok af hæse Krager
|-
|||For Uveiret flyer;
|-
|||Den kolde Høstvind visler
|-
|||Blandt tørrede Straa;
|-
|15||Kun Hedegræs og Tidsler
|-
|||Blandt Høiene staae.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Om Mosen Viben svæver
|-
|||Med klynkende Skrig,
|-
|||Og hist og her kun hæver
|-
|20||En Leerhytte sig;
|-
|||Ei Lærken slaaer sin Trille
|-
|||I Aftenens Skjær;
|-
|||Det er saa dødt og stille
|-
|||Bland Tuerne her.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Rundt om mig Heden breder
|-
|||Sit stivnede Hav;
|-
|||Det er mig, som jeg træder
|-
|||Paa Jorderigs Grav;
|-
|||I vilde Bølger formet
|-
|30||Den sørgende staaer,
|-
|||Som over den det stormed'
|-
|||I tusinde Aar.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Dog, blandt de nøgne Banker
|-
|||Jeg vandrer med Lyst,
|-
|35||Med alvorsfulde Tanker
|-
|||De fylde mit Bryst;
|-
|||Som Fuglen fri afryster
|-
|||Hver Lænke jeg her,
|-
|||Og skjælver ei som Kryster
|-
|40||For Smaasorger meer.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Her føler jeg, at Meget
|-
|||Er Daarskab og Tant,
|-
|||Som Verden har udskreget
|-
|||For Stort og for Sandt;
|-
|45||Her seer jeg ned paa Tiden
|-
|||Med seirende Aand,
|-
|||Ei meer er Tommeliden
|-
|||I Lysternes Baand.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Fra oven kan jeg høre
|-
|50||I Stormen en Røst,
|-
|||Den suser for mit Øre
|-
|||Med gysende Lyst,
|-
|||Mens dunkle Drømme farer
|-
|||Paa luftige Sti,
|-
|55&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Som vilde Aandeskarer,
|-
|||Mit Øie forbi.
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Forside</title>
    <id>1484</id>
    <revision>
      <id>4379</id>
      <timestamp>2006-05-24T18:09:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">{| cellspacing=3 
|width=&quot;100%&quot; colspan=&quot;2&quot;|

[[Wikisource:Hvad er Wikisource?|Wikisource]] er en fri samling af tekster, hvor ophavsrettigheden er udløbet, eller som er udgivet under GFDL. Wikisource er også en [[w:da:wiki|wiki]]. Du kan [[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side|redigere]] sider på Wikisource lige nu! Besøg [[Wikisource:Sandkassen|sandkassen]] og tryk &quot;redigér side&quot; for at eksperimentere med det. Stil spørgsmål i [[Wikisource:Skriptoriet|skriptoriet]], find svar på [[Wikisource:OSS|ofte stillede spørgsmål]], og find [[Wikisource:Hjælp|hjælp]] til hvordan man redigerer. Snak med andre [[Wikisource:Aktive brugere|aktive brugere]]. [[Speciel:Userlogin|Opret en konto]] for at få adgang til flere funktioner.

|---- valign=&quot;top&quot;
|bgcolor=&quot;#ffffff&quot; valign=&quot;top&quot; style=&quot;border: 1px solid black; padding:0.5em;padding-top:0.5em;padding-bottom:0.5em;&quot;|
==Om Wikisource==

===Til nye brugere===
[[Wikisource:Velkommen nybegynder|Velkommen nybegynder]] - [[Wikisource:OSS|Ofte stillede spørgsmål]] - [[Wikisource:Hjælp|hjælp]] - [[Wikisource:Sandkassen|sandkassen]]

===Kontakt til andre===
[[Wikisource:Kontakt os|Kontakt os]] - [[Wikisource:Postlister|Postlister]] -
[[Wikisource:Skriptoriet|Skriptoriet]] - [[Wikisource:Administratorer|Administratorer]] - [[Wikisource:Aktive brugere|Aktive brugere]]

===Om projektet===
[[Wikisource:Om|Om Wikisource]] - [[Wikisource:Wikimedia|Om Wikimedia]] - [[Wikisource:Bekendtgørelser|Bekendtgørelser]] - [[Wikisource:Ambassaden|Ambassaden]] - [[Wikisource:Pressedækning|Pressedækning]]

===Wikibooks-software og -database===
[[Wikisource:MediaWiki navnerummet|MediaWiki navnerummet]] - [[Wikisource:Navnerum|Navnerum]] - [[Wikisource:PHP Software|Om softwaren]] - [[Wikisource:Databasedownload|Download Wikibooks-database]] - [[Wikisource:Fejlrapporter|Fejlrapporter]]

|bgcolor=&quot;#ffffff&quot; valign=&quot;top&quot; style=&quot;border: 1px solid black; padding:0.5em;padding-top:0.5em;padding-bottom:0.5em;&quot;|
==Information og ressourcer==

===Information===
[[Wikisource:Politikker og retningslinier|Politik og retningslinjer]] - [[Wikisource:Wikisources venner|Wikisources venner]] - [[Wikisource:Neutralt synspunkt|Bidrag til Wikisource fra et neutralt synspunkt]]

===Ressourcer===
[[Wikisource:Stilmanual|Stilmanual]] -  [[Wikisource:Kilder|Kilder]] - [[Wikisource:Værktøjer|Værktøjer]] -  [[Wikisource:Skabeloner|Skabeloner]]

===Arbejdsopgaver===
[[Wikisource:Efterspurgte tekster|Efterspurgte tekster]] - [[Wikisource:Opdeling af tekster|Tekster, der bør opdeles]] - [[Wikisource:Oprydning|Oprydning]] - [[Wikisource:Korrekturlæsning|Korrekturlæsning]] - [[:Kategori:Oversættelse mangler|Oversættelse]]

===Hvordan gør jeg det?===
[[Hjælp:Hvordan søger jeg i Wikisource|Søge i Wikisource]] - [[Hjælp:Hvordan udforsker jeg Wikisource|Udforske Wikisource]] - [[Hjælp:Hvordan starter jeg en side|Starte en side]] - [[Wikisource:Navngivning|Navngive en side]] -
[[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side|Redigere en side]] - [[Hjælp:Interwikilinks|Henvise til andre sprog]] - [[Hjælp:Hvordan sætter jeg mine indstillinger|Sætte indstillinger]] - [[Hjælp:Hvordan bruger jeg diskussionssiderne|Bruge diskussionssider]] - [[Hjælp:Hvordan flytter jeg en side|Flytte en side]] - [[Hjælp:Hvordan omdirigerer jeg en side|Omdirigere en side]] - [[Wikisource:Beskyttelsespolitik|Beskytte en side]] - [[Hjælp:Hvordan sletter jeg en side|Slette en side]] - [[Hjælp:Genetablering efter hærværk|Genetablerer efter fejl eller hærværk]]

===Kategorierne===
[[Wikisource:Kategorier|Om kategorier]] - [[Hjælp:Hvordan bruger jeg kategorierne|Hvordan anvender jeg kategorierne]] - [[Speciel:Categories|Kategorierne (alfabetisk)]]

===Specielle sider===
[[Speciel:Wantedpages|Ønskede artikler]] - [[Speciel:Newpages|Nye artikler]] - [[Speciel:Ancientpages|gamle artikler]] - [[Speciel:Shortpages|Korte artikler]] - [[Speciel:Longpages|lange artikler]] - [[Speciel:Lonelypages|Forældreløse artikler]] - [[Speciel:Randompage|Tilfældig artikel]]

|}

__NOTOC__
__NOEDITSECTION__

[[en:Wikisource:Community Portal]]
[[es:Wikisource:Portal de la comunidad]]
[[he:Project:שער הקהילה]]
[[nl:Wikisource:Gebruikersportaal]]
[[ko:Wikisource:Community Portal]]
[[pl:Wikiźródła:Portal Wikiskrybów]]
[[pt:Wikisource:Portal comunitário]]
[[sv:Wikisource:Deltagarportal]]
[[zh:Wikisource:社区]]

[[Kategori:Wikisource|Forside]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side</title>
    <id>1485</id>
    <revision>
      <id>3519</id>
      <timestamp>2006-01-22T19:42:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>sandbox-&gt;sandkassen</comment>
      <text xml:space="preserve">Det kan godt være du bør starte med [[Help:Hvordan starter jeg en side|hvordan starter jeg en side]].
Hvis du leder efter detaljerne om hvordan man redigerer en side, så har du fundet det rigtige sted.

Det er let at redigere en Wiki-side. Du trykker bare på &quot;Rediger side&quot; i siden, toppen eller bunden af en hvilken som helst side for at ændre teksten på den side. Dette vil bringe dig til en side med en tekstboks der indeholder den redigerbare tekst for den side.

Så skriver du bare løs, og trykker &quot;Gem side&quot; når du er færdig! Du bedes dog venligst, før du gemmer, kort skrive hvad din redigering går ud på i [[Help:Beskrivelsesfeltet|Beskrivelse]]sfeltet. (Du kan også trykke &quot;Forhåndsvisning&quot; for at se dine ændringer inden du gemmer dem.)

Der findes en fin menulinje:
[[Image:wiki-edit-menulinie.png]]

som man kan anvende til at udføre en række funktioner. Det er nemlig enkelt at trykke på symbolet for det interne link, når man først har markeret en tekststreng - så omklamres teksten af [[]]-symbolerne - og tilsvarende for de øvrige knapper.

Det kan somme tider være en god ide først at kopiere teksten ind i din  favoriteditor, redigere og stavetjekke der, og derefter kopiere teksten tilbage i din browser. På denne måde kan du også lave en lokal backupkopi af de sider, du har skrevet, så du kan lave ændringer selv om du ikke er på internettet.

I venstre side af tabellen nedenunder kan du se hvilke effekter, der er mulige. I den højre side kan du se hvad du skal skrive for at opnå effekterne.

Det kan være en god ide at holde denne side åben i et separat browservindue, så du kan kigge på den ind i mellem. Hvis du vil forsøge nogle ting, der måske kan ødelægge indholdet på en side, så prøv det af i [[Wikisource:Sandkassen|sandkassen]] først.

== Afsnit, Lister og Linjer ==

&lt;table border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot;&gt;
&lt;tr&gt;
&lt;th&gt;Hvordan det ser ud&lt;/th&gt;
&lt;th&gt;Hvad du skriver&lt;/th&gt;
&lt;/tr&gt;
&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;
Start dine afsnit med overskrifter:

&lt;!-- Dette er originalen
== Nyt afsnit ==
=== Underafsnit ===
==== Under-Underafsnit ====
--&gt;

&lt;!-- Hvis det ikke virker så prøv disse --&gt;
&lt;h2&gt; Nyt afsnit &lt;/h2&gt;
&lt;h3&gt; Underafsnit &lt;/h3&gt;
&lt;h4&gt; Under-Underafsnit &lt;/h4&gt;
&lt;!-- --&gt;

&lt;!-- Prøv disse hvis de forrige heller ikke virker.
&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;b&gt;&lt;font style=&quot;font-size:120%&quot;&gt; Nyt afsnit &lt;/font&gt;&lt;/b&gt;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;b&gt;&lt;font style=&quot;font-size:110%&quot;&gt; Underafsnit &lt;/font&gt;&lt;/b&gt;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;b&gt;&lt;font style=&quot;font-size:100%&quot;&gt; Under-Underafsnit &lt;/font&gt;&lt;/b&gt;&lt;br&gt;
--&gt;

&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;

== Nyt afsnit ==
=== Underafsnit ===
==== Under-Underafsnit ====
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;
Et enkelt linjeskift
har ingen effekt.

Men en tom linje
starter et nyt afsnit.
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;Et enkelt linjeskift
har ingen effekt.

Men en tom linje
starter et nyt afsnit.&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr valign=&quot;top&quot;&gt;&lt;td&gt;Du kan starte en ny linje&lt;br&gt;
uden at starte et nyt afsnit.&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;Du kan starte en ny linje&lt;br&gt;
uden at starte et nyt afsnit.&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;
* Lister er gode:
** de organiserer materialet
** de ser godt ud
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;* Lister er gode:
** de organiserer materialet
** de ser godt ud&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;
# Nummererede lister er også gode
## Meget organiseret
## Lette at følge
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;# Nummererede lister er også gode
## Meget organiseret
## Lette at følge&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;
* Du kan endda blande listerne
*# og sætte dem inden i hinanden
*#* sådan her
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;* Du kan endda blande listerne
*# og sætte dem inden i hinanden
*#* sådan her&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;
; Definitionsliste
: liste af definitioner
; ting
: tingens definition
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;; Definitionsliste 
: liste af definitioner
; ting
: tingens definition&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;
:Linjer kan
::indrykkes
:::flere niveauer
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;:Linjer kan
::indrykkes
:::flere niveauer&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr valign=top&gt;
&lt;td&gt;
 HVIS en linje starter med et mellemrum SÅ
   bliver linjen formateret præcis
     som den er skrevet.
   i en teknisk udseende skrifttype.
   linjerne bliver ikke brudt.
 SLUT HVIS
 Dette er brugbart til:
   * indsættelse af preformateret tekst.
   * algoritme beskrivelser.
   * ascii kunst.

 ADVARSEL: hvis du laver det for bredt,
 så tvinger du hele siden til at blive
 bred og dermed mindre læsbar. Du kan
 se dette ske på denne side.
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt; HVIS en linje starter med et mellemrum SÅ

   bliver linjen formateret præcis
     som den er skrevet.
   i en teknisk udseende skrifttype.
   linjerne bliver ikke brudt.
 SLUT HVIS
 Dette er brugbart til:
   * indsættelse af preformateret tekst.
   * algoritme beskrivelser.
   * ascii kunst.&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr valign=&quot;top&quot;&gt;&lt;td&gt;&lt;center&gt;Centreret tekst.&lt;/center&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;center&gt;Centreret tekst.&lt;/center&gt;&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;En Vandret linje: over
----
og under.
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;En Vandret linje: over
----
og under. &lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;Man kan angive en kommentar, som kun kan&lt;br&gt; 
ses, når man redigerer en artikel.

Kommentaren startes med &quot;&amp;lt;!--&quot; 
og afsluttes med &quot;--&amp;gt;&quot;

&lt;!-- Dette kan kun læses, når man redigerer --&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;
Man kan angive en kommentar, som kun kan 
ses, når man redigerer en artikel.

Kommentaren startes med &quot;&amp;amp;lt;!--&quot; 
og afsluttes med &quot;--&amp;amp;gt;&quot;

&amp;lt;!-- Dette kan kun læses, når man redigerer --&amp;gt;
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;Når du kommenterer noget på en diskussionsside,&lt;br&gt;
så bør du sætte din signatur på.&lt;br&gt;
Det kan du gøre ved at sætte tre tilder,&lt;br&gt;
så får du dit brugernavn:&lt;br&gt;
-- [[Bruger:Christian List|Christian List]]&lt;br&gt;
eller fire tilder, så får du dit brugernavn plus dato og tidspunkt:&lt;br&gt;
-- [[Bruger:Christian List|Christian List]] 16. Okt 2002 kl.12:03 (CEST)&lt;br&gt;
eller fem tilder, så får du kun dato og tidspunkt:&lt;br&gt;
16. Okt 2002 kl.12:03 (CEST)&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;ved at sætte tre tilder, så får du 
dit brugernavn: 
~~~
eller fire tilder, så får du 
dit brugernavn plus dato og tidspunkt:
~~~~
eller fem tilder, så får du 
kun dato og tidspunkt:
~~~~~&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;
&lt;/table&gt;

== Interne henvisninger ==

&lt;table border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot;&gt;
&lt;tr&gt;
&lt;th&gt;Hvordan det ser ud&lt;/th&gt;
&lt;th&gt;Hvad du skriver&lt;/th&gt;
&lt;/tr&gt;
&lt;tr valign=&quot;top&quot;&gt;&lt;td&gt;Link til [[Wikisource:OSS]].&lt;br&gt;
(Første bogstav i målet er automatisk lavet stort.&lt;br&gt;
Mellemrum er konverteret til understreg.)&lt;br&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;Link til [[Wikisource:OSS]].&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr valign=&quot;top&quot;&gt;&lt;td&gt;Samme mål, med et andet navn:&lt;br&gt;
[[Wikisource:OSS|svar]].
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;Samme mål, med et andet navn:
[[Wikisource:OSS|svar]].&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr&gt;&lt;td&gt;
Link direkte til en overskrift på siden&lt;br&gt;
[[Wikisource:Hjælp#Hvordan gør jeg det?]]&lt;br&gt;
(links til overskrifter der ikke eksisterer&lt;br&gt;
vil bare linke til toppen af siden)
&lt;/td&gt;&lt;td&gt;
&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;Link direkte til en overskrift på siden 
[[Wikisource:Hjælp#Hvordan gør jeg det?]]
(links til overskrifter der ikke eksisterer
vil bare linke til toppen af siden)&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;&lt;/td&gt;.
&lt;/tr&gt;

&lt;tr valign=&quot;top&quot;&gt;
&lt;td&gt;Endelser sættes automatisk ind i linket:&lt;br&gt;
[[biologi]]sk, [[biologi]]ens
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;

&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;Endelser sættes automatisk ind i linket: 
[[biologi]]sk, [[biologi]]ens&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr valign=&quot;top&quot;&gt;
&lt;td&gt;
Tekst i parentes gemmes automatisk: [[stamme (biologi)|stamme]].
&lt;p&gt;[[Wikisource:Navnerum|Navnerum]] gemmes automatisk: [[Wikisource:Scriptorium|Scriptorium]]. 

&lt;p&gt;Serveren udfylder automatisk den manglende del&lt;br&gt;
efter | for dig når du trykker ''Gem side''.

&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;
&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;Tekst i parentes gemmes automatisk: 
[[stamme (biologi)|]].&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;


&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;Navnerum gemmes automatisk: 
[[Wikisource:Scriptorium|]].&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;

&lt;tr valign=&quot;top&quot;&gt;&lt;td&gt;[[Vejret i London]] er en side der ikke eksisterer endnu.&lt;br&gt;
Du kan starte den ved at klikke på det røde link.&lt;br&gt;
Når du har lavet en side, så søg efter dens titel og&lt;br&gt;
sørg for at alle artikler linker korrekt til den.
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;[[Vejret i London]] er en side der ikke 
eksisterer endnu.&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;
For at linke til bøger, kan du bruge [[Wikisource:ISBN|ISBN]] links.

ISBN 0123456789X
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;
&lt;nowiki&gt;ISBN 0123456789X&lt;/nowiki&gt;&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;

&lt;tr valign=&quot;top&quot;&gt;&lt;td&gt;Du kan omdirigere en artikel til en anden&lt;br&gt;
ved at placere tekst som dette i den første linje.
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;#REDIRECT [[Danmark]]&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;/table&gt;

== Eksterne henvisninger ==

&lt;table border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot;&gt;
&lt;tr&gt;
&lt;th&gt;Hvordan det ser ud&lt;/th&gt;
&lt;th&gt;Hvad du skriver&lt;/th&gt;
&lt;/tr&gt;
&lt;tr valign=&quot;top&quot;&gt;&lt;td&gt;Eksterne links: [http://www.nupedia.com Nupedia]
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;Eksterne links: 
[http://www.nupedia.com Nupedia]&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr valign=&quot;top&quot;&gt;&lt;td&gt;Eller bare skriv en URL: http://www.nupedia.com.&lt;br&gt;
(God ide, da det gør et print af siden mere brugbart.)
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;Eller bare skriv en URL: 
http://www.nupedia.com.&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;/table&gt;

== Billeder ==

&lt;table border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot;&gt;
&lt;tr&gt;
&lt;th&gt;Hvordan det ser ud&lt;/th&gt;
&lt;th&gt;Hvad du skriver&lt;/th&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr valign=&quot;top&quot;&gt;&lt;td&gt;Et billede: [[Image:Dannebrog.png]] &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
For at uploade et billede kan du bruge [[Special:Upload|uploadsiden]].
Du kan finde uploadede billeder på [[Special:Imagelist|billedlisten]].

Du kan også lægge billederne i [[Commons:Forside|Wikimedia Commons]], så bliver de også tilgængelige for de andre landes Wikisource'r og andre Wikimedia-projekter.&lt;br&gt;''Se nedenfor''
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;
Et billede: [[Image:Dannebrog.png]] 
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;
Eksternt billede: http://www.wikipedia.org/upload/b/bc/Wiki.png &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Lad være med at linke til eksterne billeder, medmindre
du kontrollerer den server!&lt;br&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;
Eksternt billede: 
http://www.wikipedia.org/upload/b/bc/Wiki.png
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;
Hvis du klikker på et billede, så kommer du til en side med beskrivelse af billedet. Denne beskrivelse kan man også linke direkte til: [[:Image:Guldsmed.png]]
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;[[:Image:Guldsmed.png]]
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;
Et thumbnail billede med tekst under
[[Image:Dannebrog.png|thumb|Dannebrog]] 
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;Et thumbnail billede med tekst under
[[Image:Dannebrog.png|thumb|Dannebrog]] 
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;
Eksemplet ovenfor i reduceret størrelse
[[Image:Dannebrog.png|thumb|100px|Dannebrog]] 
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;Eksemplet ovenfor i reduceret størrelse
[[Image:Dannebrog.png|thumb|100px|Dannebrog]] 
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;
Eksemplet ovenfor venstrejusteret
[[Image:Dannebrog.png|thumb|100px|left|Dannebrog]] 
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;Eksemplet ovenfor venstrejusteret
[[Image:Dannebrog.png|thumb|100px|left|Dannebrog]] 
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;
Eksemplet ovenfor højrejusteret
[[Image:Dannebrog.png|thumb|100px|right|Dannebrog]] 
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;Eksemplet ovenfor højrejusteret
[[Image:Dannebrog.png|thumb|100px|right|Dannebrog]] 
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;
Eksemplet ovenfor centreret uden thumbnail
[[Image:Dannebrog.png|100px|center|Dannebrog]] 
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;Eksemplet ovenfor centreret uden thumbnail
[[Image:Dannebrog.png|100px|center|Dannebrog]] 
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;
&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;[[Image:Flag of Denmark ubt.jpeg|thumb|50px|right|Dette er hentet direkte fra Commons]] Indsætte billeder fra '''Wikimedia Commons'''&lt;br&gt;
-  når du fundet et billede på [[Commons:Forside|Commons]] skal man bare bruge samme kode som normalt, (altså, det hedder stadig billede: og ikke image:)&lt;br&gt;Se også: [[Commons:Commons:Første skridt|Commons:Første skridt]] om hvordan du lægger billeder på Commons&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;[[Image:Flag of Denmark ubt.jpeg|thumb|50px|right|Dette 
er hentet direkte fra Commons]]&lt;/nowiki&gt; &lt;/pre&gt;&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;
&lt;tr&gt;&lt;td&gt;For at indsætte links til billeder og andet medieindhold,
som for eksempel lyd,
bruges et &quot;media&quot;-link.

&lt;br&gt;[[media:Sg_mrob.ogg|Lyd]]
&lt;br&gt;
&lt;br&gt;[[media:HCA14493.jpeg|Link til billede]]
&lt;/td&gt;&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;

[[media:Sg_mrob.ogg|Lyd]]

[[media:HCA14493.jpeg|Link til billede]]

&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;


&lt;/table&gt;

== Tegnformatering ==

Under redigeringsboksen er der vist en række specialtegn. Når man klikker på et af disse specialtegn indsættes tegnet automatisk på det sted i redigeringsboksen, hvor curseren befinder sig.

&lt;table border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot;&gt;
&lt;tr&gt;
&lt;th&gt;Hvordan det ser ud&lt;/th&gt;
&lt;th&gt;Hvad du skriver&lt;/th&gt;
&lt;/tr&gt;
&lt;tr valign=&quot;top&quot;&gt;&lt;td&gt;''Fremhæv'', '''stærkt''', '''''meget stærkt'''''.&lt;br&gt;
Bruges også i formler: '''F''' = ''m'' '''a'''.&lt;br&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;''Fremhæv'', '''stærkt''', 
'''''meget stærkt'''''.
'''F''' = ''m'' '''a'''.
Dette er dobbelte og tredobbelte
apostroffer, ikke anførselstegn.&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr valign=top&gt;
&lt;td&gt;En skrivemaskineskrift til &lt;tt&gt;tekniske termer&lt;/tt&gt;.
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;tt&gt;tekniske termer&lt;/tt&gt;&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr valign=&quot;top&quot;&gt;&lt;td&gt;Du kan &lt;strike&gt;strege tekst&lt;/strike&gt; ud&lt;br&gt;
og &lt;u&gt;indsætte ny tekst&lt;/u&gt;.&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;Du kan &lt;strike&gt;strege tekst&lt;/strike&gt; ud
og &lt;u&gt;indsætte ny tekst&lt;/u&gt;.&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr valign=&quot;top&quot;&gt;&lt;td&gt;'''Umlaut og accenter:''' (Se [[Wikisource:Specielle tegn]])&lt;br&gt;
&amp;Agrave; &amp;Aacute; &amp;Acirc; &amp;Atilde; &amp;Auml; &amp;Aring; &lt;br&gt;
&amp;AElig; &amp;Ccedil; &amp;Egrave; &amp;Eacute; &amp;Ecirc; &amp;Euml; &lt;br&gt;
&amp;Igrave; &amp;Iacute;
&amp;Icirc; &amp;Iuml; &amp;Ntilde; &amp;Ograve; &lt;br&gt;
&amp;Oacute; &amp;Ocirc; &amp;Otilde;
&amp;Ouml; &amp;Oslash; &amp;Ugrave; &lt;br&gt;
&amp;Uacute; &amp;Ucirc; &amp;Uuml; &amp;szlig;
&amp;agrave; &amp;aacute; &lt;br&gt;
&amp;acirc; &amp;atilde; &amp;auml; &amp;aring; &amp;aelig;
&amp;ccedil; &lt;br&gt;
&amp;egrave; &amp;eacute; &amp;ecirc; &amp;euml; &amp;igrave; &amp;iacute;&lt;br&gt;
&amp;icirc; &amp;iuml; &amp;ntilde; &amp;ograve; &amp;oacute; &amp;ocirc; &lt;br&gt;
&amp;otilde;
&amp;ouml; &amp;oslash; &amp;ugrave; &amp;uacute; &amp;ucirc; &lt;br&gt;
&amp;uuml; &amp;yuml;&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;


&amp;amp;Agrave; &amp;amp;Aacute; &amp;amp;Acirc; &amp;amp;Atilde; &amp;amp;Auml; &amp;amp;Aring; 
&amp;amp;AElig; &amp;amp;Ccedil; &amp;amp;Egrave; &amp;amp;Eacute; &amp;amp;Ecirc; &amp;amp;Euml; 
&amp;amp;Igrave; &amp;amp;Iacute; &amp;amp;Icirc; &amp;amp;Iuml; &amp;amp;Ntilde; &amp;amp;Ograve; 
&amp;amp;Oacute; &amp;amp;Ocirc; &amp;amp;Otilde; &amp;amp;Ouml; &amp;amp;Oslash; &amp;amp;Ugrave; 
&amp;amp;Uacute; &amp;amp;Ucirc; &amp;amp;Uuml; &amp;amp;szlig; &amp;amp;agrave; &amp;amp;aacute; 
&amp;amp;acirc; &amp;amp;atilde; &amp;amp;auml; &amp;amp;aring; &amp;amp;aelig; &amp;amp;ccedil; 
&amp;amp;egrave; &amp;amp;eacute; &amp;amp;ecirc; &amp;amp;euml; &amp;amp;igrave; &amp;amp;iacute;
&amp;amp;icirc; &amp;amp;iuml; &amp;amp;ntilde; &amp;amp;ograve; &amp;amp;oacute; &amp;amp;ocirc; 
&amp;amp;otilde; &amp;amp;ouml; &amp;amp;oslash; &amp;amp;ugrave; &amp;amp;uacute; &amp;amp;ucirc; 
&amp;amp;uuml; &amp;amp;yuml;&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr valign=top&gt;&lt;td&gt;'''Tegnsætning:''' &amp;iquest; &amp;iexcl; &amp;laquo; &amp;raquo; &amp;sect; &amp;para;&lt;br&gt;
&amp;dagger; &amp;Dagger; &amp;bull; &amp;mdash;
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;
&amp;amp;iquest; &amp;amp;iexcl; &amp;amp;laquo; &amp;amp;raquo; &amp;amp;sect; &amp;amp;para;
&amp;amp;dagger; &amp;amp;Dagger; &amp;amp;bull; &amp;amp;mdash;


&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr valign=&quot;top&quot;&gt;&lt;td&gt;'''Kommercielle symboler:''' 
&amp;trade; &amp;copy; &amp;reg; &amp;cent; &amp;euro; &amp;yen; &lt;br&gt;
&amp;pound; &amp;curren;&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;
&amp;amp;trade; &amp;amp;copy; &amp;amp;reg; &amp;amp;cent; &amp;amp;euro; &amp;amp;yen; 
&amp;amp;pound; &amp;amp;curren;
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr valign=&quot;top&quot;&gt;&lt;td&gt;Subscript: x&lt;sub&gt;2&lt;/sub&gt;&lt;br&gt;
Superscript: x&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt;&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;Subscript: x&amp;#60;sub&gt;2&lt;/sub&gt; 
Superscript: x&amp;#60;sup&gt;2&lt;/sup&gt;&lt;/pre&gt;&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;
&lt;tr valign=&quot;top&quot;&gt;&lt;td&gt;'''Græske tegn:''' &lt;br&gt;
&amp;alpha; &amp;beta; &amp;gamma; &amp;delta; &amp;epsilon; &amp;zeta; &lt;br&gt;
&amp;eta; &amp;theta; &amp;iota; &amp;kappa; &amp;lambda; &amp;mu; &amp;nu; &lt;br&gt;
&amp;xi; &amp;omicron; &amp;pi; &amp;rho;  &amp;sigma; &amp;sigmaf; &lt;br&gt;
&amp;tau; &amp;upsilon; &amp;phi; &amp;chi; &amp;psi; &amp;omega;&lt;br&gt;
&amp;Gamma; &amp;Delta; &amp;Theta; &amp;Lambda; &amp;Xi; &amp;Pi; &lt;br&gt;
&amp;Sigma; &amp;Phi; &amp;Psi; &amp;Omega;
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;

&amp;amp;alpha; &amp;amp;beta; &amp;amp;gamma; &amp;amp;delta; &amp;amp;epsilon; &amp;amp;zeta; 
&amp;amp;eta; &amp;amp;theta; &amp;amp;iota; &amp;amp;kappa; &amp;amp;lambda; &amp;amp;mu; &amp;amp;nu; 
&amp;amp;xi; &amp;amp;omicron; &amp;amp;pi; &amp;amp;rho;  &amp;amp;sigma; &amp;amp;sigmaf;
&amp;amp;tau; &amp;amp;upsilon; &amp;amp;phi; &amp;amp;chi; &amp;amp;psi; &amp;amp;omega;
&amp;amp;Gamma; &amp;amp;Delta; &amp;amp;Theta; &amp;amp;Lambda; &amp;amp;Xi; &amp;amp;Pi; 
&amp;amp;Sigma; &amp;amp;Phi; &amp;amp;Psi; &amp;amp;Omega;
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;
&lt;tr valign=&quot;top&quot;&gt;&lt;td&gt;'''Matematiske tegn:''' (Se [[Wikisource:Specielle tegn]]) &lt;br&gt;
&amp;int; &amp;sum; &amp;prod; &amp;radic; &amp;ndash; &amp;plusmn; &amp;infin;&lt;br&gt;
&amp;asymp; &amp;prop; &amp;equiv; &amp;ne; &amp;le; &amp;ge; &amp;rarr;&lt;br&gt;
&amp;times; &amp;middot; &amp;divide; &amp;part; &amp;prime; &amp;Prime;&lt;br&gt;
&amp;nabla; &amp;permil; &amp;deg; &amp;there4; &amp;alefsym; &amp;oslash;&lt;br&gt;
&amp;isin; &amp;ni; &amp;cap; &amp;cup; &amp;sub; &amp;sup; &amp;sube; &amp;supe;&lt;br&gt;
&amp;not; &amp;and; &amp;or; &amp;exist; &amp;forall; &amp;rArr; &amp;hArr;
&lt;/td&gt;
&lt;td valign=&quot;middle&quot;&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;

&amp;amp;int; &amp;amp;sum; &amp;amp;prod; &amp;amp;radic; &amp;amp;minus; &amp;amp;plusmn; &amp;amp;infin;
&amp;amp;asymp; &amp;amp;prop; &amp;amp;equiv; &amp;amp;ne; &amp;amp;le; &amp;amp;ge; &amp;amp;rarr;
&amp;amp;times; &amp;amp;middot; &amp;amp;divide; &amp;amp;part; &amp;amp;prime; &amp;amp;Prime;
&amp;amp;nabla; &amp;amp;permil; &amp;amp;deg; &amp;amp;there4; &amp;amp;alefsym; &amp;amp;oslash;
&amp;amp;isin; &amp;amp;notin; &amp;amp;cap; &amp;amp;cup; &amp;amp;sub; &amp;amp;sup; &amp;amp;sube; &amp;amp;supe;
&amp;amp;not; &amp;amp;and; &amp;amp;or; &amp;amp;exist; &amp;amp;forall; &amp;amp;rArr; &amp;amp;hArr;&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr valign=&quot;top&quot;&gt;&lt;td&gt;Mere mellemrum end normalt, uden linjeskift: x&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp&amp;ge;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;0 sandt.&lt;br&gt;
Meget brugbart i formularer.
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;
x&lt;sup&gt;2&lt;/sup&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;0 sandt.
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;
'''Komplicerede formler:'''&lt;br&gt;
&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;math&gt;\sum_{n=0}^\infty \frac{x^n}{n!}&lt;/math&gt;
* See [[Wikisource:TeX markup]]
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;  
&lt;math&gt;\sum_{n=0}^\infty \frac{x^n}{n!}&lt;/math&gt;
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;
'''Undertrykke behandling af wiki markup:'''&lt;br&gt;
&lt;nowiki&gt;Link &amp;rarr; (&lt;i&gt;til&lt;/i&gt;) [[Wikisource:OSS]]&lt;/nowiki&gt;
* Bruges til at vise data (for eksempel programmeringseksempler) der ellers ville have en anden mening.
* Undertrykker alt wiki markup, inklusive det der ligner HTML-koder.
* Undertrykker ikke HTML-tegn.
&lt;/td&gt;
&lt;td&gt;
&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;nowiki&gt;Link &amp;amp;rarr; (&lt;i&gt;til&lt;/i&gt;) [[Wikisource:OSS]]&lt;/nowiki&gt;&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/td&gt;
&lt;/tr&gt;
&lt;/table&gt;

== Placering af indholdsfortegnelse ==
Hvis der er mere end 3 afsnit (overskrifter) på en side, så vil der automatisk blive indsat en indholdsfortegnelse på siden. Denne indholdsfortegnelse kan man forhindre i at blive sat på siden, hvis man ikke ønsker den på en side, ved at skrive  &lt;nowiki&gt;__NOTOC__ &lt;/nowiki&gt; hvor som helst på siden.

Eller man kan slå dem helt fra i sine personlige [[Special:Preferences|indstillinger]].

==Se også:==
* [http://meta.wikimedia.org/wiki/Help:Table Meta-Wikis side om tabeller]
* [http://meta.wikimedia.org/wiki/Help:EasyTimeline_syntax Meta-Wikis side om tidslinjer]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Generelle tekstskabeloner</title>
    <id>1486</id>
    <revision>
      <id>2109</id>
      <timestamp>2005-07-17T11:38:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>/* Generelle tekstskabeloner */</comment>
      <text xml:space="preserve">==Generelle tekstskabeloner==
{| border=1 width=100%
! Navn !! Nuværende tekst
|-
| [[Template:Udgave|Udgave]]: &lt;nowiki&gt;{{Udgave}}&lt;/nowiki&gt;
Bruges øverst på tekstside som reference til infoskabelonen (Tekstinformation, se nedenfor) på tekstens diskussionsside. For yderligere information om brugen, se [[Wikisource:Tekstkvalitet]]
|| {{Udgave}}

|-
| [[Template:Tekstinformation|Tekstinformation]]: 
&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;{{Tekstinformation|Oprindelig udgave
|Kilde (webside, OCR,...)
|Bidragyder(e)
|Kvalitetsikon [[Image:XX%.png]]
|noter
|Korrekturlæser(e)}}&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;

Bruges til at samle informationer om en tekst på tekstens diskussionsside. For yderligere information om brugen, se [[Wikisource:Tekstkvalitet]]
|| {{Tekstinformation}}

|}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Johan Krohn</title>
    <id>1487</id>
    <revision>
      <id>4909</id>
      <timestamp>2006-07-08T18:34:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Johan Jacob Krohn
|Datoer= (1841 – 1925)
|GemUnder=Krohn, Johan Jacob
|Wikipedia=Johan Krohn
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=
|TOC=
|Billede=
}}

*''Peters Juul'' (1866)
*[[Peters Juul, 2. forøgede udgave]] (1870)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Peters Juul (2. forøgede udgave 1870)</title>
    <id>1488</id>
    <revision>
      <id>3940</id>
      <timestamp>2006-03-09T13:26:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Peters Juul, 2. forøgede udgave]] flyttet til [[Peters Juul (2. forøgede udgave 1870)]]: bedre titelformat</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Udgave}}

===Peters Juul===

Af [[Forfatter:Johan Krohn|J. Krohn]].

2. forøgede udgave 1870.

{|
|&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Det er den danske Moder 
|-
|||Hvem Bogen bliver sendt, 
|-
|||Og, hvorom vi vil bede, 
|-
|||Det veed hun vist omtrent! 
|-
|||Når hun blot vil den vise 
|-
|||Sin Datter og sin Pog 
|-
|||Da bliver rigt og prægtigt 
|-
|||Hvert Billed i vor Bog, 
|-
|||Og dersom hun vil læse 
|-
|||Den simple, ringe Sang, 
|-
|||See, da faaer Ordet Vinger, 
|-
|||Ved hendes Stemmes Klang; 
|-
|||Thi alt, hvad hun kun rører, 
|-
|||For ganske vist vi veed, 
|-
|||Det vorder skjønt forvandlet 
|-
|||ved hendes Kjærlighed.
|}

===I. Før Julen.===

{|
|1.&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Jeg glæder mig i denne Tid!
|-
|||Nu falder Julesneen hvid, 
|-
|||Og saa maa Julen komme! 
|-
|||Min Faer hver Dag i Byen gaaer,
|-
|||Og naar han kommer hjem, jeg staaer
|-
|||Og seer hans store Lomme. 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|2.||Og paa hans Bord forleden Dag 
|-
|||Jeg saae et yndigt lille Flag;
|-
|||Og det jeg ikke glemmer!
|-
|||Papir han klipper med en Sax; 
|-
|||Men naar jeg kommer ind, han strax 
|-
|||Sin Stads i Skuffen gjemmer.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|3.||Og Moer har Peberkager bagt; 
|-
|||Jeg veed det, jeg har selv dem smagt, 
|-
|||Da de var ganske varme. 
|-
|||Sit Sølvskab Moer nu aabnet har, 
|-
|||Og Stadsestagen frem hun ta'er, 
|-
|||Den med de mange Arme. 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|4.||Og Moer, hun har saa mange Bud, 
|-
|||Hvert Øieblik skal Anders ud, 
|-
|||Og Moer og Anders hvisker. 
|-
|||Men jeg kan dog nok høre! - tys! 
|-
|||Imorges var det Julelys 
|-
|||Og røde Baand og Svedsker.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|5.||Og Søster Hanne syer og syer; 
|-
|||Hun siger, Julen er saa dyr,
|-
|||Hvergang hun Grisen ryster. 
|-
|||Til Faer hun har en Pibesnor 
|-
|||Af Perler, og til Bedstemoer 
|-
|||Hun hækler paa en Trøster. 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|6.||Jeg vil nok ogsaa noget faae: 
|-
|||Jeg maa jo ind i Salen gaae, 
|-
|||Naar hun skal til at strikke. 
|-
|||Derinde er der rigt'nok koldt; 
|-
|||Men naar jeg spiller med min Boldt, 
|-
|||Saa mærker jeg det ikke.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|7.||Da før jeg ud med Karen gik, 
|-
|||Vi var i Bagerens Butik; 
|-
|||Der stod den tykke Bager.
|-
|||Og han skrev op, hvad Karen sa'e: 
|-
|||Til Juleaften skal vi ha'e 
|-
|||To store Julekager. 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|8.||Gid det var Juul! Hvor det var rart! 
|-
|||Men nu maa den da komme snart, 
|-
|||Det varer ikke længe!
|-
|||Thi fra min Stol ved Vindvet her 
|-
|||Paa Kjøkkenmuren jeg jo seer 
|-
|||Alt Julegaasen hænge! -
|}

===II. Bedstemoder inviteres.===

{|
|1.&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Du gamle, rare Bedstemoer, 
|-
|||Hvor det var deiligt, at Du troer, 
|-
|||At nok Du ud tør kjøre! 
|-
|||Og Juletræet er saa stort,
|-
|||- Jeg saae det staae i vores Port! - 
|-
|||Nu skal Du bare høre! 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|2.||Med Risengrød begynde vi; - 
|-
|||Husk paa, der er en Mandel i! - 
|-
|||Og saa skal Gaas vi have. 
|-
|||I Gaasens Ryg et Flag skal staae, 
|-
|||Og den har smaa Manchetter paa 
|-
|||Og Grankrands om sin Mave.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|3.||Naar Faer skjær Hul paa Gaasen saa, 
|-
|||Han løfter mig, jeg kige maa 
|-
|||Til Svedskerne derinde. 
|-
|||Vi trække &quot;Gaasekrog&quot; for Spøg, 
|-
|||Og tænk! en stor Klat Syltetøi 
|-
|||Jeg faaer, hvis jeg kan vinde. 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|4.||Saa faae vi Punsch i vores Glas, 
|-
|||Og Moer, hun henter Juleknas 
|-
|||Fra Træet til at spise. 
|-
|||Og Gaasens Skaal vi drikke vil, 
|-
|||Og Faer, han synger nok dertil 
|-
|||En morsom Julevise. 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|5.||Og naar tilsidst vi klinket har, 
|-
|||Sin Søndagspibe henter Fa'er, 
|-
|||Og Hanne, hun maa stoppe. 
|-
|||Med Julelys hun tænder den; 
|-
|||Saa leger Fa'er med os igjen, 
|-
|||Og vi bli'er længe oppe.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|6.||Farvel! For nu vil Karen gaae; 
|-
|||Men jeg Dig ikke sige maa, 
|-
|||Hvad vi skal hen og hente. - 
|-
|||Og kom nu rigtig tidligt! hva'? 
|-
|||Du kan jo kjøre hjemmefra, 
|-
|||Før Lygterne er tændte!
|}


===III. I Mørkningen Juleaften.===

{|
|&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Vi har næsten ikke sovet inat, 
|-
|||Og Dagen har været saa lang; 
|-
|||Nu har vi os her paa Skamlerne sat, 
|-
|||Fortæl en Historie engang, 
|-
|||Vi veed, Du over hundrede kan! 
|-
|||Mens Faer og Moer gjør Træet i Stand, 
|-
|||Fortæl, lille Bedstemoer! Gjør det! Aa! 
|-
|||Men en, som er lang, at Tiden kan gaae!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||'''Bedstemoder fortæller:''' 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||&quot;Hver Juleaften netop nu, 
|-
|||Naar Julegrøden koger, 
|-
|||Da kommer - Peter, hører Du! - 
|-
|||Igjennem Aftnens Taager 
|-
|||Med store Kanestøvler paa 
|-
|||Den gamle Juul til Staden; 
|-
|||Fra Vindvet kan man see ham gaae 
|-
|||Paa Sneen gjennem Gaden. 
|-
|||Et deiligt Juletræ han bær', 
|-
|||Det største vist i Skoven!
|-
|||Hans Skjæg naaer lige til hans Knæer, 
|-
|||Og paa hans Hat foroven 
|-
|||Et lille Julelys der staaer; 
|-
|||Det straaler, og det skinner 
|-
|||Paa Næsen og de hvide Haar 
|-
|||Og paa hans røde Kinder. 
|-
|||Og Gade op og Gade ned 
|-
|||Sit Træ han om vil bære; 
|-
|||Hvor Alle boe, bestemt han veed, 
|-
|||Derpaa kan vis man være! 
|-
|||Ved Husets Dør han stille staaer 
|-
|||Og lytter meget længe; 
|-
|||Han vide maa, før ind han gaaer, 
|-
|||Om der er slemme Drenge. 
|-
|||Og hører han, at Faer er vred, 
|-
|||Imens han Træet tænder, 
|-
|||Han rokker strax ad Trappen ned 
|-
|||Og ud paa Gaden render. 
|-
|||Men hører han, at Faer og Moer 
|-
|||Er glad for deres Drenge, 
|-
|||Imens de pynte Julebord 
|-
|||Og Lys i Træet hænge, 
|-
|||Da leer den gamle Julefaer, 
|-
|||Han ind i Stuen smutter; 
|-
|||Sit Lys fra Hatten ned han ta'er, 
|-
|||Det funkler, og det futter. 
|-
|||Med det han hen til Træet gaaer 
|-
|||Og nikker med det samme: 
|-
|||Strax fra hvert lille Lys der staaer 
|-
|||En klar og deilig Flamme. 
|-
|||Se, der, hvor Julen ei gik ind, 
|-
|||Hvor ei han vilde tænde, 
|-
|||Har Lysene et daarligt Skin 
|-
|||Og vil slet ikke brænde; 
|-
|||Men der, hvor Julen har dem tændt, 
|-
|||De blive ved at skinne. 
|-
|||See, derpaa har nu let man kjendt, 
|-
|||Om Julen var derinde!&quot; 
|}

===IV. Ved Juletræet.===

{|
|&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Aa, hvor det straaler! Nei, see dog blot, 
|-
|||Hvor alle Lysene skinne! 
|-
|||Og see, hvor Træet er fuldt af Godt! 
|-
|||En Kat kan nu først jeg finde!
|-
|||Og der er et Horn og en Svane! Aa! 
|-
|||Og der er Pjerrot af Sukker! 
|-
|||Ham skal jeg rigtignok passe paa, 
|-
|||Naar siden vi Træet plukker!
|-
|||Her hænger en Hest under denne Green, 
|-
|||Og der er en Kurv med Pærer! 
|-
|||Og der er en Mand, nei, sikken een! 
|-
|||En Tøffel paa Ryggen han bærer; 
|-
|||Hvoraf han er lavet, jeg ikke veed. 
|-
|||Men see blot Storken deroppe!
|-
|||Og Kagedukker, som Hænderne ned 
|-
|||I Buxelommerne proppe! 
|-
|||Og Æbler, hvis Stilk er fiint forgyldt! 
|-
|||Og et Par Strømper af Kage; 
|-
|||Og Kræmmerhuse, som heelt er fyldt 
|-
|||Med Ting, som jeg nok gad smage! 
|-
|||Og Svøbelsebørn! Og see blot der! 
|-
|||To Frøer af Chokolade! 
|-
|||Nei, kom, der sidder en Ugle her! 
|-
|||Aa, hvor vi Alle er glade! 
|-
|||Og store Figner i røde Baand 
|-
|||Og Grise og Sukkerkrandse! -
|-
|||Bedstemoer, kom, tag fat i min Haand; 
|-
|||Nu skal vi om Træet dandse.
|}

===V. Julesangen.===

{|
|||Men see, Klaveret op er lukt, 
|-
|||Og hør, hvor Moer nu spiller smukt! 
|-
|||Med foldede Hænder vi synge maae 
|-
|||Den Julesang, vi har øvet os paa. 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|1.&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Du grønne, deilige Træ, Goddag! 
|-
|||Velkommen Du, som vi see saa gjerne, 
|-
|||Med Julelys og med danske Flag 
|-
|||Og høit i Toppen den gyldne Stjerne! 
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Ja, den maa skinne;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Thi den skal Minde 
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Os om vor Gud!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|2.||Den første Juul i et fremmed Land 
|-
|||Den store Stjerne Vorherre tændte, 
|-
|||Den skulde vise vor Jord, at han 
|-
|||Den lille Jesus til Verden sendte. 
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;I Stjerneglandsen 
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Gik Engledandsen 
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Om Bethlehem. 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|3.||Om Jesusbarnet fortalte Moer 
|-
|||Saamangen Aften, vi sad herhjemme, 
|-
|||Vi kan hans Bud og hans milde Ord, 
|-
|||Vi veed, at aldrig vi dem maae glemme. 
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Naar Stjernen skinner, 
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Om ham os minder 
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Vort Juletræ!
|}

===VI. Faers Julevise.===


{|
|1.&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Og Gaasen kom paa Marken, da Kornet var kjørt væk; 
|-
|||Det kunde han nu lide, og derfor sa'e han: &quot;Gæk!&quot; 
|-
|||Ved Mortensdag kom Pigen ud med den blanke Kniv, 
|-
|||Da gøs han, for han tænkte, det gjaldt hans glade Liv. 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|2.||Hun sleb den paa sin Tøffel, han fik en grusom Skræk; 
|-
|||Da fløi han over Gjærdet, mens han hvinede: &quot;Gæk!&quot; 
|-
|||Men Pigen tog ham ikke, hun greb en anden en; 
|-
|||Da dandsed' han paa Marken paa sine lave Been.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|3.||De drev ham hjem fra Marken, paa Veien fik han Smæk, 
|-
|||Han virrede med Halen, og han hvæsede: &quot;Gæk!&quot; 
|-
|||De satte ham paa Sti, og de propped' Maden ned, 
|-
|||De holdt ham fast om Halsen, skjøndt han kneb og han bed. 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|4.||Til Julen blev han slagtet; da fik hans Hals et Knæk. 
|-
|||Dengang de vred den, skreg han sit allersidste &quot;Gæk!&quot; 
|-
|||Saa laa han ganske stille, han mærked' Kniven knap, 
|-
|||Som tog hans hvide Vinge og røde Gaaselap. 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|5.||Til Torvs ham Pigen bragte; der roste man hans Vægt; 
|-
|||Han Æbler fik i Maven og blev saa deiligt stegt. 
|-
|||En Julegaas, det blev han, og det er ikke lidt, 
|-
|||Og Moer har skummet af ham en vældig Krukke Fedt.
|}

===VII. Juledag.===

{|
|1.&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Hanne og jeg og min lille Bro'er, 
|-
|||Vi sidde her ved det store Bord 
|-
|||Og lege saa deiligt paa Dugen. 
|-
|||Da Faer og Moer i Kirke gik, 
|-
|||Alt Juletøiet frem vi fik; 
|-
|||Vi er ganske ene i Stuen. 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|2.||Knud har en Æske med Dyr og Træer, 
|-
|||Mine Soldater marschere her, 
|-
|||Og Hanne sit Kjøkken har hentet. 
|-
|||Jeg sender hende en Tinsoldat, 
|-
|||Som spørger, om Maden er parat, 
|-
|||Hun siger, at den har ventet. 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|3.||Imorges, da jeg vaagnede, Faer 
|-
|||Herind i Dagligstuen mig bar, 
|-
|||Han tog mig i Tæppet paa Armen; 
|-
|||For Julemorgen altid vi maae 
|-
|||Herind og høre Klokkerne gaae 
|-
|||Og blive klædt paa i Varmen!
|}

===VIII. Et Besøg.===

{|
|1.&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Den fattige Rasmus er kommen herhen, 
|-
|||Han har det derhjemme kun daarligt; men 
|-
|||Nu skal vi ham nok fornøie. 
|-
|||Et godt Stykke Legetøi skal han faae, 
|-
|||Og Moer, hun siger, at hun vil gaae 
|-
|||Og hente min ældste Trøie. 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|2.||De Billedbøger, vi har, skal han see, 
|-
|||Og saa vil han nok blive glad og lee, 
|-
|||Og vi vil med Rasmus lege. 
|-
|||Og Moer en Kop Kaffe ham skjenke vil 
|-
|||Og skjære af Julekagen dertil, 
|-
|||Og vi vil ham Æbler stege!
|}

===IX. Nytaarsaften.===
{|
|1.&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Iaften ender det gamle Aar, 
|-
|||Og derfor vi Æbleskiver faaer! 
|-
|||Jo, vi kan lugte, at Karen bager, 
|-
|||Mens vi spiller Gnav om Peberkager. 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|2.||Naa, hvor det buldrer derude! Hør! 
|-
|||Der kom en Potte på Karens Dør! 
|-
|||Det var vist Anders; for Karen siger, 
|-
|||At han gjør Løier med alle Piger. 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|3.||Paa Gaden knalder det Skud paa Skud, 
|-
|||Nu skyde Drengene Aaret ud. 
|-
|||Jeg hørte det før, da ned vi rendte 
|-
|||For Bedstemoer fra Vognen at hente.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|4.||Hun bliver altid, til Tolv den slaaer; 
|-
|||For saa begynder det nye Aar. 
|-
|||Først vil hun &quot;Glædeligt Nytaar&quot; sige, 
|-
|||Saa kommer Vognen og hendes Pige. 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|5.||Naar &quot;Glædeligt Nytaar&quot; vi har sagt 
|-
|||Og Alle hverandre Haanden rakt, 
|-
|||Saa kommer Karen herind i Stuen 
|-
|||Og siger, hun takker Herren og Fruen. 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|6.||Saa siger Faer, naar jeg skal iseng, 
|-
|||At jeg maa blive en bedre Dreng; 
|-
|||Han banker mig lidt med Piben paa Panden, 
|-
|||Og han og Moer, de kysse hinanden!
|}

===X. Helligtrekongersaften.===

{|
|&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||See, nu er da Julen strax forbi, 
|-
|||Det er Helligtrekongersaften! 
|-
|||Saa ender den rare Juul, men vi 
|-
|||Er glade, at vi har havt den. 
|-
|||Tre Lys har vi tændte - tænk engang! - 
|-
|||For Kongerne, de, som bragte 
|-
|||Jesusbarnet en Julepresent; 
|-
|||Vi veed det, for Faer har sagt det. 
|-
|||Her sidde vi ved vort lille Bord 
|-
|||Og see, hvor Lysene brænde; 
|-
|||Naar de er slukkede, siger Moer, 
|-
|||At saa er Julen til Ende.
|}

===XI. Efter Julen.===

{|
|1.&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Og Julen endte! - Børnene fik 
|-
|||Igjen deres Bøger fat og gik 
|-
|||Til Skolen glad og fornøiet. 
|-
|||Der tænkte de ikke paa Julen; men 
|-
|||Da Klokken To de kom hjem igjen, 
|-
|||De leged med Juletøiet. 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|2.||Og deres Juletræ de beholdt; 
|-
|||Det vilde staae grønt, blev det nok saa koldt, 
|-
|||Det kunde de ikke miste. 
|-
|||Paa Duehuustaget det blev sat op, 
|-
|||Og Spurvene kviddrede i dets Top, 
|-
|||Og Duerne sad paa dets Kviste.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|3.||Og Træet - ja, det blev et Syn at see, 
|-
|||Da det stod fuldt af den hvide Snee! 
|-
|||Det var som med Sølv bedækket! - 
|-
|||Men dengang Foraarsfuglene sang, 
|-
|||Med sine brune Grene det hang, 
|-
|||Og Toppen var ogsaa knækket! 
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|4.||Og Skraldemanden efter det kom; 
|-
|||Men Børnene syntes ikke derom, 
|-
|||Dengang det paa Vognen kneiste. 
|-
|||Det var jo rigtignok vissent; men 
|-
|||Det var dog, som om en gammel Ven 
|-
|||For sidste Gang fra dem reiste! -
|}

[[Kategori:Poesi]]
[[Kategori:Børnebøger]]
[[Kategori:Julefortællinger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Politikker og retningslinier</title>
    <id>1491</id>
    <revision>
      <id>4073</id>
      <timestamp>2006-03-30T16:10:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>omstrukturering, kategori, interwiki</comment>
      <text xml:space="preserve">Dette er en oversigt over de generelle politikker på Wikisource:

==Politikker==

*[[Wikisource:Beskyttelsespolitik|Beskyttelsespolitik]]
*[[Wikisource:Sletningspolitik|Sletningspolitik]]

==Retningslinier==

*[[Wikisource:Stilmanual|Stilmanual]]
*[[Wikisource:Tekstkvalitet|Tekstkvalitet]]

==Se også==

*[[Wikisource:Hvad er Wikisource?|Hvad er wikisource?]]
*[[Wikisource:Navngivning|Navngivning af sider]]

For hjælp til det praktiske se [[Wikisource:Hjælp|hjælpesiderne]] eller spørg på [[Wikisource:Scriptorium]].

[[en:Wikisource:Policies and guidelines]]
[[pt:Wikisource:Políticas e orientações]]

[[Kategori:Wikisource]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Beskyttelsespolitik</title>
    <id>1492</id>
    <revision>
      <id>3714</id>
      <timestamp>2006-02-09T19:44:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>/* Procedure for beskyttelse af sider */</comment>
      <text xml:space="preserve">En beskyttet side er en side, der ikke kan redigeres, overskrives eller flyttes til et andet navn. Beskyttelse bruges til at forhindre vandalisme og redigeringskrige, eller til at bevare sidens integritet i forhold til kilden. Kun administratorer har mulighed for at beskytte sider eller fjerne beskyttelsen igen.

==Brug af beskyttelse==
===Vandalisme===
Som i alle andre Wikimediaprojekter kan alle redigere sider på Wikisource, hvadenten man er registreret som bruger eller ej. På grund af denne åbne natur er der nogle brugere, der udnytter denne frie redigeringsmulighed til at vandalisere sider ved f.eks. linkspamming, indsætte meningsløs eller stødende tekst, flytte sider o.s.v. Når en eller flere brugere gentagne gange vandaliserer den samme side kan det være fordelagtigt at beskytte den pågældende side, indtil der er taget forholdsregler overfor vandalen, hvorefter siden kan føres tilbage til den bedste version.

===Redigeringskrige===
I modsætning til nogle af de andre Wikimediaprojekter har Wikisource ikke problemer med redigeringskrige. Men skulle en redigeringskrig forekomme kan en administrator beskytte den involverede side indtil problemet/uenigheden er blevet løst på sidens diskussionsside.

===Bevarelse af integritet===
Grundet naturen af Wikisource er det kun de færreste tekster, der skal udvikle sig for tid og evighed. Wikisource samler materiale, der tidligere har været udgivet; sådanne tekster skal der ikke &quot;rettes op på&quot; - hvad der blev udgivet af forfatteren er hvad Wikisource vil samle (inklusive alle typografiske fejl og historiske eller faktuelle unøjagtigheder). Derfor må siderne på et tidspunkt beskyttes fra at blive redigeret, selv fra velmenende brugere, for at bevare teksten i overensstemmelse med originalen. Dette punkt vil blive diskuteret yderligere længere nede på siden.

==Sider, der skal beskyttes==
Der er flere typer af sider på Wikisource, der skal beskyttes af forskellige årsager:
#'''Systemmedelelser:''' Alle sider i &quot;MediaWiki&quot;-navnerummet skal være beskyttede. Disse sider er Wikisource's systemmeddelelser, der ses over hele projektet. Fri redigering af disse sider kan resultere i en del forvirring hvis der ikke er styr på redigeringerne. Disse beskeder er som standard beskyttede, så kun administratorer kan redigere dem.
#'''Korrekturlæste/verificerede tekster:''' Når en tekst i henhold til [[Wikisource:Tekstkvalitet]] har nået et niveau på 75% (korrekturlæst af én bruger) eller 100% (korrekturlæst af flere brugere) og må anses for at være pålidelig, bør den beskyttes for at bevare teksten i overensstemmelse med originalen.

==Sider, der ikke skal beskyttes==
Der er flere typer af sider på Wikisource, der ikke skal beskyttes med mindre det er for at løse problemer med vandalisme eller redigeringskrige:
#'''Diskussionssider:'''  Diskussionssider på Wikisource skal ''ikke'' beskyttes. Disse sider er det sted, hvor man kan diskutere/foreslå rettelser i den tilhørende tekst. Opdages en fejl i en tekst, der er beskyttet, bør man lægge en besked her.
#'''&quot;Wikisource:&quot;-navnerummet:'''  Sider i &quot;Wikisource:&quot;-navnerummen skal ikke beskyttes, med mindre det er absolut nødvendigt. Da disse sider ikke er tekster er der ingen integritet at bevare, og mange af disse sider (såsom [[Wikisource:Scriptorium|Scriptorium]], [[Wikisource:Sletningsforslag|sider der bør slettes]]) skal kunne bruges af alle brugere til diskussion og til at hjælpe med at vedligeholde Wikisource.

==Procedure for beskyttelse af sider==

#En tekst gennemgår trinnene, der er beskrevet i [[Wikisource:Tekstkvalitet]], op til et niveau på 75%.
#Når en tekst har nået et niveau på 75%, d.v.s. er blevet tjekket op mod en pålidelig (trykt) udgave af én bruger, kan teksten foreslås beskyttet på siden [[Wikisource:Beskyttelsesforslag]]. Korrekturlæserens signatur skal også sættes ved punktet &quot;korrekturlæst af&quot; på [[Template:Tekstinformation|tekstinformationsskabelonen]], der skal oprettes på tekstens diskussionsside (se [[Wikisource:Tekstkvalitet]] for yderligere oplysniger).
#Hvis siden ikke er blevet ændret efter anmodningen om beskyttelse blev fremsat, og teksten er blevet forsynet med de relevante links, categorier og informationsskabelon kan en administrator nu beskytte siden og indikere, at teksten har nået et niveau på 75%.
##Hvis teksten ''er'' blevet ændret siden beskyttelsesanmodningen blev fremsat skal brugeren, der fremsatte anmodningen, godkende ændringerne før siden beskyttes.
#En bruger kan anmode om at få fjernet beskyttelsen af en side, hvis vedkommende ønsker at korrekturlæse teksten. Anmodningen fremsættes på [[Wikisource:Beskyttelsesforslag]]. En administrator kan så fjerne beskyttelsen, så brugeren kan korrekturlæse og rette teksten.
##Såfremt brugeren, der ønskede beskyttelsen fjernet, ikke har påbegyndt korrekturlæsningsarbejdet indenfor en uge bør siden beskyttes igen.
#Når korrekturlæsningsarbejdet er færdigt skal korrekturlæseren sætte sin signatur på [[Skabelon:Tekstinformation|tekstinformationsskabelonen]] og anmode om genbeskyttelse af teksten på [[Wikisource:Beskyttelsesforslag]].
#En administrator skal så beskytte siden og indikere, at siden har nået et niveau på 100% (korrekturlæst af mere end en bruger).

[[en:Wikisource:Protection policy]]
[[fr:Wikisource:Pages à protéger]]
[[zh:Wikisource:保护守则]]

[[Kategori:Wikisource politik|Beskyttelsespolitik]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Min Musa</title>
    <id>1493</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4391</id>
      <timestamp>2006-05-28T19:02:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Min Musa]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Efteraarsnaturen]]
| næste=[[Glæden og Sorgen]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Min Musa
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Min Musa.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||For Eder, for Eder, I elskede Faa,
|-
|||Hvis Sjæle ei Støvet nedtynger,
|-
|||Som elske den store Natur i et Straa,
|-
|||Og fatte, hvi Digteren synger;
|-
|5||For Eder ved Haanden jeg fremfører her
|-
|||En tilbedet Barndomsveninde;
|-
|||En Strengeleg gylden i Favnen hun bær;
|-
|||Den zittrer i Aftenens Vinde.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Langt før med den Elskte jeg vandrede skjult,
|-
|10||Ved Søer i græsgrønne Dale;
|-
|||Men tie, med Hjertet saa svulmende fuldt,
|-
|||Er sværere næsten end tale!
|-
|||Saa see da ei hende i Øiet saa streng,
|-
|||Og træk ei saa spodsk Eders Læber!
|-
|15||Hun hører jo ei til det myldrende Slæng,
|-
|||Som gridsk efter Flitteret stræber.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Et Hittebarn er hun; blandt Blomster paa Eng,
|-
|||I Qvællen jeg har hende funden,
|-
|||Da engang i Høst, som en rødmusset Dreng,
|-
|20||Jeg plukkede Nødder ved Lunden;
|-
|||Hun laa som en Alf i et Spindelvæv svøbt;
|-
|||Glad greb jeg den deilige Dukke.
|-
|||I Lilliens Fond blev med Duggen hun døbt,
|-
|||Og fik en Skovmærke til Vugge.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Omkring hendes Skulder en Guldrangle hang —
|-
|||Jeg kjendte ei dengang en Lyre —
|-
|||Hun lærte mig Svalens og Iriskens Sang
|-
|||Og tusinde Smaaæventyre.
|-
|||Naar Storkene reiste, da rulled' vi hjem
|-
|30||Paa Læsset til Landmandens Lade,
|-
|||Og jubled', naar Frugttræet rakte os frem
|-
|||Sin Høst, blandt de visnede Blade.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Og fygede Sneen om Vinteren hvid,
|-
|||Og buldred' det huult i Kaminen,
|-
|35||Da stegte vi Æbler i Skumringens Tid,
|-
|||Og lytted' til Stormvindens Hvinen;
|-
|||Da sang hun mig Viser om henrundne Old,
|-
|||Om Konger ved Guldhorn paa Leire,
|-
|||Saa Kæmpe jeg ønsked' mig lyttende Knold;
|-
|40||For Dannemark vilde jeg seire!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Men alt som hun voxte, da pippede frem
|-
|||Paa Ryggen to sneehvide Vinger;
|-
|||Paa dem vist engang til sit himmelske Hjem
|-
|||Hun op fra min Gravhøi sig svinger!
|-
|45||Hun bærer mig hen over Bierg, over By,
|-
|||Saa let som en sjungende Svane,
|-
|||Og bygger mig tidt paa den straalende Sky
|-
|||Et Guldslot som Fata Morgane.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Nu Barndomsveninden jeg har til min Brud
|-
|50||I Sorger og Glæder udkaaren;
|-
|||Os viede selv i sin Stjernehal Gud,
|-
|||Og Brudeseng redte os Vaaren.
|-
|||Os Intet skal skille, hvor gnidsk og hvor armt
|-
|||End Livet bereder min Bane;
|-
|55||Og tykkes I hende jeg roser for varmt,
|-
|||Nu — det er Forelskedes Vane!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Saa Kaar' da, I Ædeltbegeistrede! her
|-
|||Min elskede Brud til Veninde!
|-
|||I faae dog vist Alle, som jeg, hende kjær,
|-
|60||Naar bedre I kjende til hende!
|-
|||Hun ligner Agnete; i Jordlivets Strøm
|-
|||Hun skuer en Himmel paa Bunden;
|-
|||Og evigt der spiller en vemodig Drøm,
|-
|||En gaadefuld Hjemvee om Munden.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|65||Og Danmark og Danmark og Danmark igjen,
|-
|||Saa toner det fra hendes Lyre;
|-
|||Hun sjunger om alle de daadfulde Mænd
|-
|||Og Qvinder som Dagmar og Thyre,
|-
|||Om Danmark, det gamle, den Dronning paa Hav,
|-
|70&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||I Knuds og i Valdemars Dage;
|-
|||Om Dannemark selv, som paa Danskhedens Grav
|-
|||Staaer svækket og fremmed tilbage!
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Glæden og Sorgen</title>
    <id>1494</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4390</id>
      <timestamp>2006-05-28T19:02:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Glæden og Sorgen]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Min Musa]]
| næste=[[Fanatikernes Hævn]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Glæden og Sorgen
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Glæden og Sorgen.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;Ja, jeg elsker Dig, min blege Brud!&lt;/small&gt;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;Elsker Dig, som Nattens Skygger dunkle!&lt;/small&gt;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;Fra din Sky gaaer Glædens Straale ud;&lt;/small&gt;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;Haabets Stjerner i din Midnat funkle!&lt;/small&gt;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&lt;small&gt;S. Blicher.&lt;/small&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Adskilt blev engang Tidens tvende Børn,
|-
|||Den mørke Sorg og muntre skyldfri Glæde. —
|-
|||Som bag ved Rosen skjult den skarpe Tjørn,
|-
|||Stod Sorgen hyllet i sit Sørgeklæde:
|-
|5||Og der, hvor Glædens Sang og Jubel lød,
|-
|||Hvor Øiet straaled', Kinden blussed' rød,
|-
|||Hvor den med kjærlig Haand i Livets Øde
|-
|||Af Fyldehornet sine Blomster strø'de,
|-
|||Der overalt den mørke Søster kom;
|-
|10||Hun pusted' Barnets lille Korthuus om,
|-
|||Hun fyldte Ynglingen med haabløs Længsel,
|-
|||Og vakte Manden af sin Storheds Drøm,
|-
|||Hun peged' alvorsfuld paa Tidens Strøm,
|-
|||Og gjorde Livet til et skummelt Fængsel.
|-
|15||I Kongeborgen Glæden først opslog
|-
|||Sit Tempel; men den blege Kummer fulgte,
|-
|||Og fra de gyldne Sale hun den jog,
|-
|||Saa Hjertet tungt bag Purpurkaaben slog.
|-
|||Bag Nøisomhedens Arne den sig dulgte
|-
|20||Og i den stille Grandskers simple Bo;
|-
|||Men ingensteds fandt den for Sorgen Ro.
|-
|||Da ilte den fra Stadens travle Vrimmel,
|-
|||Ud hvor en evig Sommers klare Himmel
|-
|||Sig hvælved' over en elysisk Dal;
|-
|25||Der bygged' den i Lundens Skyggesal,
|-
|||Med tvende Elskende, en venlig Hytte,
|-
|||Hvor, ret som for i Qvæld med dem at lytte
|-
|||Til Trillerne af Dalens Nattergal,
|-
|||Sølvkilden taug, som mellem Blomster dandsed,
|-
|30||Og rislede ei meer, og Vinden standsed'
|-
|||Sit lette, milde, varme Aandedrag;
|-
|||Af Roser var' de hvide Vægge krandsed',
|-
|||Og Duer kurrede paa Hyttens Tag;
|-
|||Saftfulde Frugter hvert et Træ nedbøied',
|-
|35||Og barnlig Fromhed, Dyd og Sjælefred
|-
|||Udstraalede de Elskende af Øiet.
|-
|||Ei Klage lød, ei Smertens-Taare randt,
|-
|||Og Uger, Maaneder forsvandt som Dage:
|-
|||Her, tænkte Glæden, jeg et Fristed fandt;
|-
|40||Herfra vil Sorgen aldrig mig forjage.
|-
|||Men den bedrog sig! ogsaa her indsneg
|-
|||Hun sig i Dødens Skikkelse — da veg,
|-
|||Da flygted' atter den forfulgte Glæde.
|-
|||Høit over Skyen den paa Fjeldet steg,
|-
|45||Hvor Kongeørnen bygger stolt sin Rede;
|-
|||I Taage skjult den Verden saae dernede.
|-
|||Først under Alpehyrdens simple Tag
|-
|||Drog den Forfulgte frit sit Aandedrag;
|-
|||Men snart et Uveir frygteligt sig hæved',
|-
|50||Og Torden buldrede og Fjeldet bæved';
|-
|||Steenegen splittedes fra Top til Rod,
|-
|||Og den af Fjeldets Snee udsprungne Flod,
|-
|||Nu voldsomt fra sit Klippeleie drevet,
|-
|||Bortskylled' Hytten, som i Veien stod;
|-
|55||Men Sorgen hæved' sig paa Stormens Vinger,
|-
|||Til Glædens drømte Frihed den sig Svang;
|-
|||Og da den Gud, som Lynildstraalen svinger,
|-
|||De vilde Kræfters mægtige Betvinger,
|-
|||Hvert Element igjen til Taushed tvang,
|-
|60||Og standsed' de nedstyrtende Laviner:
|-
|||Sad Sorgen bleg og græd paa dets Ruiner —
|-
|||Nu flygted' Glæden til en yppig Øe,
|-
|||Med al Naturens Herlighed begavet,
|-
|||Et lidet Eden midt i Verdenshavet;
|-
|65||Men over den oprørte, vilde Sø
|-
|||Den fulgte Sorgens liljeblege Mø —
|-
|||Da fremgik Glæden for Alfaders Trone,
|-
|||Og knælende den bad med bønlig Tone:
|-
|||„O, frels mig! frels mig fra den mørke Sorg!
|-
|70||I Ørk, i Dal, paa Fjeld, paa Havets Bølger,
|-
|||I Hytten og den stolte Kongeborg,
|-
|||Mig Arme overalt hun grumt forfølger:
|-
|||O, har du Jorden skabt saa underskjøn,
|-
|||For at hun blind dens Blomster skal nedtræde?
|-
|75||Er Mennesket ei skabt til Held og Glæde?
|-
|||Hvad eller skal med Suk Prometheus' Søn
|-
|||Misunde Ormen for sin Fod i Støvet,
|-
|||Og bande Den, som dettes Fred ham røved',
|-
|||Og grusomt skabte til et haabløst Savn?
|-
|80||Lad ham ei raabe frugtløst paa mit Navn!
|-
|||Lad mig og Sorgen vandre delte Veie!
|-
|||Lad hende dvæle ved den Syges Leie!
|-
|||Lad hende græde ved den friske Grav,
|-
|||Og følge Gubben ved hans Vandringsstav!
|-
|85||Lad hende skjule sig i Fængslets Kammer,
|-
|||Med Graad og Suk og Savn og navnløs Jammer!
|-
|||O, store Fader! o, men hør min Bøn!
|-
|||Lad mig uddele Dydens Seiersløn,
|-
|||Lad mig hos Ungdom, Kraft og Skjønhed dvæle,
|-
|90||Og uforstyrret Fryd og Held uddele!”
|-
|||Mild svared' Herren med et Fadersmiil:
|-
|||„Din Bøn er opfyldt!” og, med Lynets Iil
|-
|||Sig den Bønhørte ned til Jorden skyndte,
|-
|||Og jublende sit Budskab der forkyndte.
|-
|95||Fra hver en Læbe, Sang og Latter lød,
|-
|||Og Mennesket sig nu i Himlen drømte;
|-
|||Et Glædesbæger hvert Minut man tømte,
|-
|||Og, hvor man Øiet vendte, smiled' Held.
|-
|||Men ingen Tak man til dens Udspring sendte:
|-
|100||Men ingen Tanke sig mod Himlen vendte! —
|-
|||Og Mennesket blev sine Sandsers Træl.
|-
|||Saa gik en Tid i uforstyrret Gammen,
|-
|||Og ingen Taare slukked' Glædesflammen:
|-
|||Den brændte ei som Stjernen himmelsk mild;
|-
|105||Den blev en mat, en feberagtig Ild.
|-
|||Ei Sjælens Villiekraft bestemte Værdet,
|-
|||Og Mandens Pande bar ei Alvorspræg,
|-
|||Han var ei meer den stolte Kæmpeeeg,
|-
|||I Livets vilde Modgangsstorme hærdet:
|-
|110||Det hele Liv blev til en Børneleeg.
|-
|||See, da begyndte Jublen sig at tabe,
|-
|||Og sløvt og mattet Mennesket at gabe,
|-
|||Og den af evig Fryd beruste Sjæl
|-
|||At blændes af de aldrig slukte Straaler.
|-
|115||Forgjæves Glæden den i fulde Skaaler
|-
|||Sin Nectar skjænked' af det rige Væld!
|-
|||Forgjæves! — Mat kun hver en Læbe smiilte,
|-
|||Og slukt var Øiets straalerige Glands;
|-
|||Sletingen fulgte den til Sang og Dands:
|-
|120||I Sløvheds Favn hvert Menneske nu hvilte —
|-
|||Der stod nu Glæden med sin Enemagt!
|-
|||Da savnede den Sorgen, og forsagt,
|-
|||Med Krandsen visnet om sit Haar, den ilte
|-
|||Ud i den store, stjerneklare Nat!
|-
|125||Hvor Sorgen paa en Gravhøi sad forladt'
|-
|||Og stirred' gjennem Taarer mod det Fjerne,
|-
|||Op til den stille, klare Morgenstjerne,
|-
|||Mens Nattergalen tolked' hendes Savn.
|-
|||Da nævned' Glæden kjærlig hendes Navn,
|-
|130||Og glemmende al daarlig Frygt og Harme,
|-
|||Den kasted' sig i Sorgens aabne Arme:
|-
|||„O,” raabte den, „hvad var jeg uden Dig!
|-
|||Var ei dit Savn, hvad var da al min Vælde?
|-
|||Ikkun en tom, snart lydløs Narrebjelde!
|-
|135||Du! ogsaa Du gjør Støvet lykkelig!
|-
|||Hvis ei Du hæved' alvorsfuld din Stemme,
|-
|||Da blev jo Livet til et Gjøglespil!
|-
|||Da vilde de i Letsinds Favn forglemme
|-
|||Det høie Maal, som de skal stræbe til!
|-
|140||Var Mulmet ei, hvor blev da Himlens Smykke,
|-
|||Den høie, straalerige Stjernekrands?
|-
|||Af Natten stiger herlig Dagens Glands!
|-
|||O, hvad var Lyset vel foruden Skygge?
|-
|||Kom, lad mig, Søster, til mit Bryst dig trykke!
|-
|145||Og, aldrig adskilt meer af Tvedragts Haand,
|-
|||Fra Borg til Hytte gaae vi, Haand i Haand!
|-
|||Og, gjennem Smiil og Taarer, bringe Lykke!
|-
|||Naar da den store Prøvestund er endt,
|-
|||Og til sit Udspring Hver tilbagevendt:
|-
|150&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Da skal vi juble om Alfaders Trone! —
|-
|||En Glorie bli'er da din Tornekrone!!”
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Første tillægsprotokol</title>
    <id>1495</id>
    <revision>
      <id>2127</id>
      <timestamp>2005-08-21T10:47:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>Manscher</ip>
      </contributor>
      <comment>Tilrettet</comment>
      <text xml:space="preserve">== Første Tillægsprotokol (1952) ==

Første Tillægsprotokol til Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (som ændret ved protokol nr 11 af 11. maj 1994).

Besluttede på at tage skridt til at sikre den fælles gennemførelse af visse rettigheder og friheder, som ikke allerede omfattes af afsnit I i Konventionen til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 (i det følgende kaldet Konventionen),

er de underskrivende regeringer, der er medlemmer af Europarådet, blevet enige om følgende:

=== Artikel 1 - Beskyttelse af ejendom ===
Enhver fysisk eller juridisk person har ret til respekt for sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettens almindelige principper.

Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på nogen måde begrænse statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendige for at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almenhedens interesse, eller for at sikre betaling af skatter, andre afgifter og bøder.

===Artikel 2 - Ret til uddannelse ===
Ingen må nægtes retten til uddannelse. Ved udøvelsen af de funktioner, som staten påtager sig i henseende til uddannelse og undervisning, skal den respektere forældrenes ret til at sikre sig, at sådan uddannelse og undervisning sker i overensstemmelse med deres egen religiøse og filosofiske overbevisning.

===Artikel 3 - Ret til frie valg===
De høje kontraherende parter forpligter sig til at lade afholde frie, hemmelige valg med passende mellemrum under forhold, som sikrer folkets frie meningstilkendegivelse ved valget af medlemmer til den lovgivende forsamling.

===Artikel 4 - Anvendelsesområder ===
Enhver af de høje kontraherende parter kan ved undertegnelsen eller ratifikationen eller når som helst derefter over for Europarådets generalsekretær afgive en erklæring om, i hvilket omfang den forpligter sig til at udstrække bestemmelserne i denne protokol til områder, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig.

Enhver af de høje kontraherende parter, som har afgivet en erklæring i medfør af foranstående stykke, kan fra tid til anden afgive en yderligere erklæring, hvorved den modificerer en hvilken som helst tidligere erklæring eller lader denne protokols bestemmelser ophøre med at have gyldighed for et hvilket som helst område.

En erklæring afgivet i overensstemmelse med denne artikel skal anses for afgivet i overensstemmelse med konventionens artikel 56, stk 1.

=== Artikel 5 - Forhold til konventionen ===
De høje kontraherende parter betragter denne protokols artikler 1, 2, 3 og 4 som et tillæg til konventionen, og alle konventionens bestemmelser skal derfor også have gyldighed i forhold til disse artikler.

=== Artikel 6 - Undertegnelse og ratifikation ===
Nærværende protokol er åben for undertegnelse af de medlemmer af Europarådet, som har undertegnet Konventionen; den skal ratificeres samtidig med eller efter ratifikationen af Konventionen. Den træder i kraft, når ti ratifikationsinstrumenter er blevet deponeret. Forsåvidt angår en signatarmagt, som senere ratificerer protokollen, træder denne i kraft den dag, ratifikationsinstrumentet deponeres.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Fjerde tillægsprotokol</title>
    <id>1496</id>
    <revision>
      <id>2129</id>
      <timestamp>2005-08-21T10:46:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>Manscher</ip>
      </contributor>
      <comment>Tilrettet</comment>
      <text xml:space="preserve">== Fjerde tillægsprotokol (1963) ==

Fjerde Tillægsprotokol til Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder, ved hvilken der sikres visse rettigheder og frihedsrettigheder ud over de i konventionen og i protokol nr. 1 til denne indeholdte bestemmelser.

De underskrivende regeringer, der er medlemmer af Europarådet, er i beslutning om at tage skridt til at sikre en kollektiv gennemførelse af visse rettigheder og frihedsrettigheder ud over dem, som allerede er omfattet af afsnit 1 i den i Rom den 4. november 1950 undertegnede konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (i det følgende omtalt som »»konventionen««) og artikel 1-3 i den i Paris den 20. marts 1952 undertegnede protokol nr. 1 til denne konvention
blevet enige om følgende:

=== Artikel 1 ===
Ingen må berøves sin frihed alene på grund af manglende evne til at opfylde en kontraktmæssig forpligtelse.

=== Artikel 2 ===
Stk. 1. Enhver, der retsmæssigt opholder sig på en stats territorium, har inden for dette territorium ret til bevægelsesfrihed og til frit at vælge sit opholdssted.

Stk. 2. Enhver har frihed til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget.

Stk. 3. Udøvelsen af disse rettigheder skal ikke være underkastet andre begrænsninger end sådanne, som er i overensstemmelse med loven, og som i et demokratisk samfund er nødvendige af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at opretholde ordre public, for at forebygge forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og frihedsrettigheder.

Stk. 4. De i stk. 1 nævnte rettigheder kan endvidere inden for særlige områder underkastes restriktioner, som er indført ved lov, og som i et demokratisk samfund tjener almenvellet.

=== Artikel 3 ===
Stk. 1. Ingen kan hverken ved individuelle eller ved kollektive foranstaltninger udvises af et territorium tilhørende den stat, i hvilken han er statsborger.

Stk. 2. Ingen kan berøves retten til indrejse i den stat, i hvilken han er statsborger.

=== Artikel 4 ===
Kollektiv udvisning af udlændinge er forbudt.

=== Artikel 5 ===
Stk. 1. Enhver af de høje kontraherende parter kan ved nærværende protokols undertegnelse eller ratifikation eller når som helst derefter til Europarådets generalsekretær afgive en erklæring om, i hvilket omfang den forpligter sig til at anvende denne protokols bestemmelser inden for de af den pågældende stat angivne territorier, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig.

Stk. 2. Enhver af de høje kontraherende parter, der har afgivet en erklæring i henhold til foregående stk., kan fra tid til anden afgive en yderligere erklæring, hvorved betingelserne i en tidligere erklæring ændres, eller anvendelsen af protokollens bestemmelser bringes til ophør for ethvert territoriums vedkommende.

Stk. 3. En erklæring, der er afgivet i overensstemmelse med denne artikel, skal betragtes som værende afgivet i overensstemmelse med konventionens artikel 63, stk. 1.

Stk. 4. Et under en stat hørende territorium, på hvilket denne protokol finder anvendelse i henhold til ratifikation eller godkendelse, så vel som ethvert territorium, på hvilket denne protokol finder anvendelse i henhold til en af vedkommende stat i henhold til denne artikel afgiven erklæring, skal betragtes som et særskilt territorium for så vidt angår de i artikel 2 og 3 indeholdte henvisninger til en stats territorium.

=== Artikel 6 ===
Stk. 1. De høje kontraherende parter betragter bestemmelserne i protokollens artikler 1-5 som tillægsartikler til konventionen, og alle konventionens bestemmelser skal anvendes i overensstemmelse hermed.

Stk. 2. Ikke desto mindre kan retten til individuel regres, anerkendt ved en i henhold til konventionens artikel 25 afgivet erklæring eller anerkendelse af Domstolens bindende kompetence ved en erklæring afgivet i henhold til konventionens artikel 46, ikke bringes til anvendelse i forbindelse med denne protokol, medmindre vedkommende høje kontraherende part har afgivet en erklæring, hvorved sådan ret eller sådan kompetence anerkendes for så vidt angår samtlige eller enkelte af protokollens artikler 1-4.

=== Artikel 7 ===
Stk 1. Denne protokol er åben for undertegnelse af de af Europarådets medlemmer, der har undertegnet konventionen; den skal ratificeres samtidig med eller efter ratifikation af konventionen. Den træder i kraft, når fem ratifikationsinstrumenter er blevet deponeret. For så vidt angår en signatarmagt, der senere ratificerer protokollen, træder denne i kraft den dag, ratifikationsinstrumentet deponeres.

Stik. 2. Ratifikationsinstrumenterne deponeres hos Europarådets generalsekretær, som meddeler samtlige medlemmer navnene på den, der har ratificeret protokollen.
Til bekræftelse heraf har de nedenstående, som er behørigt befuldmægtiget dertil, undertegnet denne protokol.
Udfærdiget i Strasbourg den 16. september 1963 på engelsk og fransk, således at begge tekster har samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal forblive deponeret i Europarådets arkiv. Generalsekretæren skal tilstille enhver stat, som har undertegnet protokollen, bekræftede genparter.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Afsnit I</title>
    <id>1497</id>
    <revision>
      <id>4079</id>
      <timestamp>2006-04-04T21:46:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>87.239.71.35</ip>
      </contributor>
      <comment>/* Artikel 3 - Forbud mod tortur */</comment>
      <text xml:space="preserve">__NOTOC__
'''Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder''' (1950)

(Ændret ved 3., 5., 8. og 11. Tillægsprotokol)

''Under henvisning'' til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, som blev udstedt af de Forenede Nationers Generalforsamling den 10. december 1948;

''under henvisning'' til, at denne Erklæring tilsigter at sikre en universel og effektiv anerkendelse og overholdelse af de deri opregnede rettigheder;

''under henvisning'' til, at Europarådets formål er at tilvejebringe en nærmere forening mellem dets medlemmer, og at en af måderne at opnå dette mål er at opretholde og udvikle menneskerettighederne og de grundlæggende friheder;

''idet de bekræfter'' deres dybe tro på disse grundlæggende frihedsrettigheder, som er grundlaget for retfærdighed og fred i verden og bedst håndhæves på den ene side af et virkeligt demokratisk regeringssystem og på den anden side af en fælles forståelse og en fælles respekt for de menneskerettigheder, hvortil de bekender sig;

''idet de'', som regeringer i europæiske stater, besjælede af samme ånd og med en fælles arv af politiske traditioner, idealer, respekt for frihed og for retsstatsprincippet er besluttet på at tage de første skridt til sikring af den kollektive håndhævelse af visse af de rettigheder, der omhandles i Verdenserklæringen;

er de underskrivende regeringer, der er medlemmer af Europarådet, blevet enige om følgende: 

===Artikel 1 - Pligt til at respektere menneskerettighederne===
De høje kontraherende parter skal sikre enhver person under deres jurisdiktion de rettigheder og friheder, som er nævnt i denne konventions afsnit I.

==AFSNIT I - Rettigheder og friheder==

===Artikel 2 - Ret til livet===
Stk. 1. Ethvert menneskes ret til livet skal beskyttes ved lov. Ingen må forsætligt berøves livet undtagen ved fuldbyrdelse af en dødsdom, afsagt af en domstol i tilfælde, hvor der ved lov er fastsat dødsstraf for den pågældende forbrydelse.

Stk. 2 Berøvelse af livet betragtes ikke som sket i modstrid med denne artikel, når den er en følge af magtanvendelse, der ikke går ud over det absolut nødvendige:

a) for at forsvare nogen mod ulovlig vold;

b) for at iværksætte en lovlig anholdelse eller forhindre flugt fra lovlig frihedsberøvelse;

c) for lovligt at undertrykke optøjer eller opstand.

===Artikel 3 - Forbud mod tortur===
Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

===Artikel 4 - Forbud mod slaveri og tvangsarbejde===
Stk. 1. Ingen må holdes i slaveri eller trældom.

Stk. 2. Ingen må pålægges at udføre tvangs- eller pligtarbejde.

Stk. 3. Ved anvendelse af denne artikel omfatter udtrykket »tvangs- eller pligtarbejde« ikke:

a) arbejde, som sædvanligvis forlanges udført under frihedsberøvelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i denne konvention, eller under betinget løsladelse fra sådan frihedsberøvelse;

b) tjeneste af militær karakter eller, for så vidt angår personer, der er militærnægtere af samvittighedsgrunde i lande, hvor dette anerkendes, tjeneste, der erstatter tvungen militærtjeneste;

c) tjeneste, der pålægges i tilfælde af nødstilstand eller ulykker, der truer samfundets eksistens eller velfærd;

d) arbejde eller tjeneste, der hører til de normale borgerpligter.

===Artikel 5 - Ret til frihed og sikkerhed===
Stk. 1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed.
Ingen må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde:

a) lovlig frihedsberøvelse af en person efter domfældelse af en kompetent domstol;

b) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for ikke at efterkomme en domstols lovlige påbud eller for at sikre opfyldelsen af en ved lov foreskrevet forpligtelse;

c) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person med det formål at stille ham for den kompetente retlige myndighed, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en forbrydelse, eller rimelig grund til at anse det for nødvendigt at hindre ham i at begå en forbrydelse eller i at flygte efter at have begået en sådan;

d) frihedsberøvelse af en mindreårig ifølge lovlig afgørelse med det formål at føre tilsyn med hans opdragelse eller lovlig frihedsberøvelse for at stille ham for den kompetente retlige myndighed;

e) lovlig frihedsberøvelse af personer for at hindre spredning af smitsomme sygdomme, af personer, der er sindssyge, alkoholikere, narkomaner eller vagabonder;

f) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind i landet eller af en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller udlevering.

Stk. 2. Enhver, der anholdes, skal snarest muligt og på et sprog, som han forstår, underrettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod ham.

Stk. 3. Enhver, der anholdes eller frihedsberøves i henhold til bestemmelserne i denne artikels stk 1, litra c, skal ufortøvet stilles for en dommer eller anden øvrighedsperson, der ved lov er bemyndiget til at udøve domsmyndighed, og skal være berettiget til at få sin sag pådømt inden for en rimelig frist, eller til at blive løsladt i afventning af rettergangen. Løsladelsen kan gøres betinget af sikkerhed for, at den pågældende giver møde under rettergangen.

Stk. 4. Enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller anden tilbageholdelse, har ret til at indbringe sagen for en domstol, for at denne hurtigt kan træffe afgørelse om lovligheden af frihedsberøvelsen, og beordre ham løsladt, hvis frihedsberøvelsen ikke er lovlig.

Stk. 5. Enhver, der har været anholdt eller frihedsberøvet i strid med bestemmelserne i denne artikel, skal have ret til erstatning.

===Artikel 6 - Ret til retfærdig rettergang===
Stk. 1. Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse. Dommen skal afsiges i et offentligt møde, men pressen og offentligheden kan udelukkes helt eller delvis fra retsforhandlingerne af hensyn til sædeligheden, den offentlige orden eller den nationale sikkerhed i et demokratisk samfund, når det kræves af hensynet til mindreårige eller til beskyttelse af parternes privatliv, eller under særlige omstændigheder i det efter rettens mening strengt nødvendige omfang, når offentlighed ville skade retfærdighedens interesser.

Stk. 2. Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven.

Stk. 3. Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, skal mindst have ret til følgende:

a) at blive underrettet snarest muligt, udførligt og på et sprog, som han forstår, om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod ham;

b) at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar;

c) at forsvare sig personligt eller ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt, og, hvis han ikke har tilstrækkelige midler til at betale for juridisk bistand, at modtage den uden betaling, når dette kræves i retfærdighedens interesse;

d) at afhøre eller lade afhøre imod ham førte vidner og at få vidner for ham tilsagt og afhørt på samme betingelser som vidner, der føres imod ham;

e) at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten.

===Artikel 7 - Ingen straf uden retsregel===
Stk. 1. Ingen kan kendes skyldig i et strafbart forhold på grund af en handling eller undladelse, der ikke udgjorde en forbrydelse efter national eller international ret på det tidspunkt, da den blev begået. Der kan heller ikke pålægges en strengere straf end den, der var anvendelig på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev begået.

Stk. 2. Denne artikel er ikke til hinder for, at en person domfældes og straffes for en handling eller undladelse, der på det tidspunkt, da den blev begået, var en forbrydelse ifølge de af civiliserede nationer anerkendte almindelige retsprincipper.

===Artikel 8 - Ret til respekt for privatliv og familieliv===
Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. 

Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

===Artikel 9 - Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed===
Stk. 1. Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke.

Stk. 2. Frihed til at udøve sin religion eller tro skal kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

===Artikel 10 - Ytringsfrihed===
Stk. 1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling.

Stk. 2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.

===Artikel 11 - Forsamlings- og foreningsfrihed===
Stk. 1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser.

Stk. 2. Der må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Denne artikel skal ikke forhindre, at der pålægges medlemmer af de væbnede styrker, politiet eller statsadministrationen lovlige begrænsninger i udøvelsen af disse rettigheder.

===Artikel 12 - Ret til at indgå ægteskab===
Giftefærdige mænd og kvinder har ret til at indgå ægteskab og stifte familie i overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen af denne ret.

===Artikel 13 - Adgang til effektive retsmidler===
Enhver, hvis rettigheder og friheder efter denne konvention er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler herimod for en national myndighed, uanset om krænkelsen er begået af personer, der handler i embeds medfør.

===Artikel 14 - Forbud mod diskriminering===
Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

===Artikel 15 - Fravigelse af forpligtelser under offentlige faretilstande===
Stk. 1. Under krig eller anden offentlig faretilstand, der truer nationens eksistens, kan en høj kontraherende part træffe forholdsregler, der fraviger dens forpligtelser ifølge denne konvention, i det omfang det er strengt påkrævet af situationen, og forudsat at sådanne forholdsregler ikke er uforenelige med dens andre forpligtelser ifølge folkeretten.

Stk. 2. Der kan ikke med hjemmel i denne bestemmelse gøres afvigelse fra artikel 2, undtagen ved død som følge af lovlige krigshandlinger, eller fra artiklerne 3, 4, stk 1, og 7.

Stk. 3. Enhver stat, som benytter sig af denne ret til fravigelse, skal holde Europarådets generalsekretær fuldt underrettet om de forholdsregler, som den har taget, og om grundene dertil. Den skal også underrette Europarådets generalsekretær, når sådanne forholdsregler er ophørt at virke, og konventionens bestemmelser igen er fuldt ud i kraft.

===Artikel 16 - Indskrænkninger i udlændinges politiske virke===
Intet i artiklerne 10, 11 og 14 må anses for at være til hinder for, at de høje kontraherende parter fastsætter indskrænkninger i udlændinges politiske virksomhed.

===Artikel 17 - Forbud mod misbrug af rettigheder===
Intet i denne konvention må fortolkes, som om den medførte ret for nogen stat, gruppe eller person til at indlade sig på nogen virksomhed eller udføre nogen handling, der tilsigter at tilintetgøre nogen af de heri nævnte rettigheder og friheder, eller at begrænse dem i videre omfang, end der er hjemmel for i konventionen.

===Artikel 18 - Begrænsninger i brug af indskrænkninger i rettigheder===
De indskrænkninger, som er tilladt efter denne konvention i de her nævnte rettigheder og friheder, må ikke anvendes i nogen anden hensigt end den, som de er foreskrevet for.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Afsnit II</title>
    <id>1498</id>
    <revision>
      <id>2132</id>
      <timestamp>2005-08-21T11:41:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>Manscher</ip>
      </contributor>
      <comment>/* Artikel 45 - Begrundelser for domme og afgørelser */</comment>
      <text xml:space="preserve">__NOTOC__
==AFSNIT II - Den europæiske Menneskerettighedsdomstol==

===Artikel 19 - Oprettelse af Domstolen===
For at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, de høje kontraherende parter har påtaget sig ved denne konvention og de dertil knyttede protokoller, skal der oprettes en Menneskerettighedsdomstol i det følgende benævnt »Domstolen«. Den skal fungere på permanent basis.

===Artikel 20 - Dommernes antal===
Domstolen skal bestå af et antal dommere, der svarer til antallet af de høje kontraherende parter.

===Artikel 21 - Kriterier for valg til dommer===
Stk. 1. Dommerne skal nyde den højeste moralske anseelse og må enten besidde de kvalifikationer, der kræves for udnævnelse til høje juridiske embeder, eller være retskyndige af anerkendt sagkundskab.

Stk. 2. Dommerne har sæde i Domstolen som individuelle personer.

Stk. 3. Under deres embedsperiode må dommerne ikke påtage sig noget hverv, som er uforeneligt med deres uafhængighed og upartiskhed eller med kravene til et fuldtidsembede. Alle spørgsmål, der udspringer af anvendelsen af denne bestemmelse, afgøres af Domstolen.

===Artikel 22 - Valg af dommere===
Stk. 1. Dommerne vælges af Den parlamentariske Forsamling med hensyn til hver af de høje kontraherende parter ved flertal på grundlag af en liste over tre kandidater, der er opstillet af den høje kontraherende part.

Stk. 2. Samme fremgangsmåde følges ved supplering af Domstolen ved tiltrædelse af nye høje kontraherende parter og ved besættelse af pladser, der måtte blive ledige.

===Artikel 23 - Embedsperiode===
Stk. 1. Dommerne vælges for et tidsrum af 6 år. De kan genvælges. For halvdelen af de dommere, der vælges ved første valg, ophører embedsperioden dog efter 3 år.

Stk. 2. De dommere, hvis embedsperiode ophører efter udløbet af begyndelsesperioden på 3 år, vælges ved lodtrækning, der foretages af Europarådets generalsekretær umiddelbart efter, at de er blevet valgt.

Stk. 3. For i videst muligt omfang at sikre, at embedsperioden for halvdelen af dommerne fornys hvert tredje år, kan Den parlamentariske Forsamling før et forestående valg bestemme, at embedsperioden for en eller flere af dommerne, som skal vælges, skal være en anden end 6 år, dog ikke over 9 år og ikke under 3 år.

Stk. 4. Når det drejer sig om embedsperioden for mere end en dommer, og Den parlamentariske Forsamling anvender bestemmelsen i foregående stykke, skal Europarådets generalsekretær umiddelbart efter valget fordele de enkelte embedsperioder ved lodtrækning. 

Stk. 5. En dommer, der vælges i stedet for en dommer, hvis embedsperiode ikke er udløbet, skal beklæde embedet for den resterende del af forgængerens embedsperiode.

Stk. 6. Dommernes embedsperioder udløber, når de fylder 70 år.

Stk. 7. Dommerne skal beklæde embedet, indtil andre er valgt i deres sted. De skal imidlertid fortsætte med at behandle sager, som de allerede har påbegyndt.

===Artikel 24 - Afskedigelse===
En dommer kan ikke afskediges fra sit embede, medmindre de øvrige dommere med et flertal på to tredjedele beslutter, at han ikke mere opfylder de krævede betingelser.

===Artikel 25 - Justitskontor og juridiske sekretærer===
Domstolen har et justitskontor, hvis funktioner og organisation bestemmes i Domstolens regler. Domstolen bistås af juridiske sekretærer.

===Artikel 26 - Domstolen i plenum===
Domstolen i plenum

a) vælger sin præsident og en eller to vicepræsidenter for et tidsrum af 3 år. De kan genvælges;

b) opretter kamre, der fungerer for en bestemt periode;

c) vælger præsidenterne for Domstolens kamre. Disse kan genvælges;

d) vedtager Domstolens regler; og

e) vælger en justitssekretær og en eller flere vicejustitssekretærer.

===Artikel 27 - Komitéer, kamre og Storkammeret===
Stk. 1. Ved behandling af sager, der forelægges Domstolen, nedsætter Domstolen sig i komitéer på 3 dommere, i kamre på 7 dommere, og i et Storkammer på 17 dommere. Domstolens kamre nedsætter komitéer, der fungerer for en bestemt periode.

Stk. 2. Der skal som ex officio medlem af kammeret og Storkammeret sidde den dommer, der er valgt for den stat, der er part i sagen, og hvis der ikke er en sådan dommer, eller han er ude af stand til at sidde som medlem, vælger vedkommende stat en person, der fungerer som dommer.

Stk. 3. Storkammeret omfatter også Domstolens præsident, vicepræsidenter, præsidenterne for kamrene og andre dommere, der er valgt ifølge Domstolens regler. Når en sag appelleres til Storkammeret i medfør af artikel 43, kan ingen dommer fra det kammer, der afsagde dommen, have sæde i Storkammeret, med undtagelse af præsidenten for kammeret og den dommer, der har haft sæde for den stat, der er part i sagen.

===Artikel 28 - Komitéers afvisning af klager===
En komité kan ved enstemmighed beslutte at afvise en klage eller slette en klage fra listen over anmeldte klager, som er indbragt i medfør af artikel 34, hvis en sådan beslutning kan træffes uden yderligere behandling. En sådan beslutning er endelig.

===Artikel 29 - Kamres beslutninger om klagers antagelse til behandling og stillingtagen til klagens grundlag===
Stk. 1. Hvis der ikke tages beslutning i medfør af artikel 28, tager et kammer beslutning om, hvorvidt individuelle klager, der indbringes i henhold til artikel 34, skal antages til behandling og tager stilling til klagens grundlag.

Stk. 2. Et kammer tager beslutning om, hvorvidt mellemstatslige klager, der indbringes i henhold til artikel 33, skal antages til behandling, og tager stilling til klagens grundlag.

Stk. 3. Beslutningen om sagens antagelse til behandling tages separat, medmindre Domstolen i særlige tilfælde træffer anden beslutning.

===Artikel 30 - Afgivelse af jurisdiktion til Storkammeret===
Hvis der i en sag, der verserer i et kammer, opstår et væsentligt spørgsmål, der berører fortolkningen af konventionen eller de dertil knyttede protokoller, eller hvis løsningen af et spørgsmål i kammeret kan få et resultat, der er uforeneligt med en dom, der tidligere er afsagt af Domstolen, kan kammeret på ethvert tidspunkt, før den afsiger sin dom, afgive sin jurisdiktion til Storkammeret, medmindre en af sagens parter rejser indsigelse herimod.

===Artikel 31 - Storkammerets beføjelser===
Storkammeret

a) afgør klager, der indgives enten i medfør af artikel 33 eller artikel 34, når et kammer har afgivet sin jurisdiktion i medfør af artikel 30, eller hvis sagen er blevet henvist til det i medfør af artikel 43, og

b) behandler anmodninger om rådgivende udtalelser, der er forelagt i medfør af artikel 47.

===Artikel 32 - Domstolens kompetence===
Stk. 1. Domstolens kompetence udstrækker sig til alle sager vedrørende fortolkningen og anvendelsen af denne konvention og de dertil knyttede protokoller, som indbringes for den i medfør af artikel 33, 34 og 47.

Stk. 2. Domstolen afgør selv tvistigheder med hensyn til sin kompetence.

===Artikel 33 - Mellemstatslige sager===
Enhver af de høje kontraherende parter kan indbringe ethvert påstået brud på konventionens og de dertil knyttede protokollers bestemmelser foretaget af en anden høj kontraherende part.

===Artikel 34 - Individuelle klager===
Domstolen kan modtage klager fra enhver person, enhver ikke-statslig organisation eller gruppe af enkeltpersoner, der hævder at være blevet krænket af en af de høje kontraherende parter i de rettigheder, der er anerkendt ved denne konvention eller de dertil knyttede protokoller. De høje kontraherende parter forpligter sig til ikke på nogen måde at lægge hindringer i vejen for den effektive udøvelse af denne ret.

===Artikel 35 - Kriterier for antagelse til behandling i realiteten===
Stk. 1. Domstolen må kun optage sagen til behandling, når alle nationale retsmidler er blevet udtømt i overensstemmelse med de af folkeretten almindeligt anerkendte regler, og inden for et tidsrum af 6 måneder fra den dato, den endelige afgørelse blev truffet.

Stk. 2. Domstolen må ikke behandle nogen individuel klage efter artikel 34, som

a) er anonym, eller

b) i det væsentlige er identisk med en sag, der allerede er blevet undersøgt af Domstolen eller allerede har været underkastet anden form for international undersøgelse eller afgørelse, og som ikke indeholder nye oplysninger af betydning.

Stk. 3. Domstolen skal afvise en klage, der forelægges den i henhold til artikel 34, når den anser den for uforenelig med bestemmelserne i nærværende konvention eller de dertil knyttede protokoller, for åbenbart ugrundet eller for at være misbrug af klageadgangen.

Stk. 4. Domstolen skal afvise enhver klage, som den anser for uforenelig med denne artikel. Den kan gøre dette på ethvert trin i proceduren

===Artikel 36 - Tredjeparts intervention===
Stk. 1. I alle sager, der er forelagt et kammer eller Storkammeret, har en høj kontraherende part, som har en af sine statsborgere som klager, ret til at afgive skriftlige bemærkninger og til at deltage i høringer.

Stk. 2. Domstolens præsident kan, af hensyn til en retfærdig rettergang, opfordre enhver høj kontraherende part, som ikke er part i sagen, eller enhver impliceret person, som ikke er klageren, til at afgive skriftlige bemærkninger eller til at deltage i høringer.

===Artikel 37 - Sletning af klager fra listen===
Stk. 1. Domstolen kan på ethvert tidspunkt i sagsbehandlingen beslutte at slette en klage af sagslisten, såfremt det på baggrund af omstændighederne findes, at

a) klageren ikke har til hensigt at forfølge sin klage, eller

b) sagen er blevet løst, eller

c) det i øvrigt efter Domstolens opfattelse ikke længere er begrundet at fortsætte behandlingen af klagen.

Stk. 2. Domstolen skal dog fortsætte behandlingen af en klage, hvis respekten for menneskerettighederne som defineret i konventionen og de dertil knyttede protokoller tilsiger det.

Stk. 3. Domstolen kan beslutte at genoptage en klage på sin sagsliste, hvis den mener, at omstændighederne berettiger en sådan fremgangsmåde.

===Artikel 38 - Behandling af sagen og proceduren ved forlig===
Stk. 1. Hvis Domstolen antager en sag til realitetsbehandling, skal den

a) fortsætte behandlingen af klagen sammen med parternes repræsentanter og om nødvendigt foranstalte en undersøgelse, til hvis effektive gennemførelse vedkommende stater skal stille alle nødvendige midler til rådighed,

b) stille sig til rådighed for vedkommende parter med det formål at opnå et forlig(40) på grundlag af respekt for menneskerettighederne som defineret i konventionen og de dertil knyttede protokoller.

Stk. 2. Proceduren i henhold til stykke 1.b er fortrolig.

===Artikel 39 - Opnåelse af forlig===
Hvis der opnås et forlig, skal Domstolen slette sagen af sin sagsliste ved en afgørelse, som indskrænker sig til en kort konstatering af kendsgerningerne og den løsning, der er opnået.

===Artikel 40 - Offentlige høringer og adgang til dokumenter===
Stk. 1.Høringer er offentlige, medmindre Domstolen i særlige tilfælde bestemmer andet. Stk. 2. Dokumenter, der deponeres hos justitssekretæren, skal være tilgængelige for offentligheden, medmindre Domstolens præsident træffer anden beslutning.

===Artikel 41 - Passende erstatning===
Hvis Domstolen finder, at der er sket en krænkelse af konventionen eller de dertil knyttede protokoller, og hvis vedkommende høje kontraherende parts interne ret kun tillader delvis skadesløsholdelse, skal Domstolen om nødvendigt tilkende den forurettede part passende erstatning.(41)

===Artikel 42 - Domme afsagt af kamre===
Domme afsagt af kamre bliver endelige i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 44, stk 2.

===Artikel 43 - Henvisning til Storkammeret===
Stk. 1. Indenfor en periode på 3 måneder fra datoen for den dom, der er afsagt af et kammer, kan enhver part i sagen undtagelsesvis anmode om, at sagen henvises til Storkammeret.

Stk. 2. Et udvalg på 5 af Storkammerets dommere skal godkende anmodningen, hvis sagen rejser et væsentligt spørgsmål, der berører fortolkningen eller anvendelsen af konventionen eller de dertil knyttede protokoller, eller et væsentligt emne af generel vigtighed.

Stk. 3. Hvis udvalget godkender anmodningen, skal Storkammeret afgøre sagen ved afsigelse af en dom.

===Artikel 44 - Endelige domme===
Stk. 1. En dom afsagt af Storkammeret er endelig.

Stk. 2. En dom afsagt af et kammer bliver endelig

a) hvis parterne erklærer, at de ikke vil anmode om, at sagen henvises til Storkammeret, eller

b) 3 måneder efter datoen for dommen, hvis der ikke er anmodet om henvisning af sagen til Storkammeret, eller

c) hvis Storkammerets udvalg afviser anmodningen om henvisning i henhold til artikel 43. 

Stk. 3. Den endelige dom skal offentliggøres.

===Artikel 45 - Begrundelser for domme og afgørelser===
Stk. 1. Både domme og afgørelser, om hvorvidt klager kan antages til behandling eller ej, skal ledsages af grunde.

Stk. 2. Hvis en dom helt eller delvis ikke giver udtryk for dommernes enstemmige mening, er enhver dommer berettiget til at afgive særskilt votum.

===Artikel 46 - Dommes bindende kraft og fuldbyrdelse===
Stk. 1. De høje kontraherende parter forpligter sig til at rette sig efter Domstolens endelige afgørelse i enhver sag, som de er parter i.

Stk. 2. Domstolens endelige afgørelse oversendes til Ministerkomitéen, der skal overvåge dens fuldbyrdelse.

===Artikel 47 - Rådgivende udtalelser===
Stk. 1. På Ministerkomitéens anmodning kan Domstolen afgive rådgivende udtalelser om juridiske spørgsmål vedrørende fortolkningen af konventionen og de til denne knyttede protokoller.

Stk. 2. Sådanne udtalelser kan ikke vedrøre noget spørgsmål om indholdet eller rækkevidden af de rettigheder og friheder, som fastsættes i konventionens afsnit I og i de til konventionen knyttede protokoller, og heller ikke andre spørgsmål, som Domstolen eller Ministerkomitéen måtte skulle tage stilling til som følge af et i henhold til konventionen iværksat retsskridt.

Stk. 3. Ministerkomitéens beslutning om at anmode Domstolen om en rådgivende udtalelse kræver et flertal af de repræsentanter, som har ret til at sidde i komitéen.

===Artikel 48 - Domstolens rådgivende kompetence===
Domstolen afgør, om en anmodning fra Ministerkomitéen om en rådgivende udtalelse falder ind under dens kompetence, således som denne er fastlagt i artikel 47.

===Artikel 49 - Begrundelse for rådgivende udtalelser===
Stk. 1. Domstolens rådgivende udtalelser skal ledsages af grunde.

Stk. 2. Såfremt den rådgivende udtalelse helt eller delvis ikke giver udtryk for dommernes enstemmige mening, er enhver af dommerne berettiget til at afgive særskilt votum.

Stk. 3. Domstolens rådgivende udtalelser oversendes til Ministerkomitéen.

===Artikel 50 - Domstolens udgifter===
Udgifterne til Domstolen udredes af Europarådet.

===Artikel 51 - Dommernes privilegier og immuniteter===
Dommerne har under udøvelsen af deres hverv ret til de privilegier og immuniteter, der omhandles i artikel 40 i Europarådets statut og i de overenskomster, der er indgået i henhold hertil.

==AFSNIT III==

===Forskellige bestemmelser===

===Artikel 52 - Anmodning om oplysninger fra generalsekretæren===
På anmodning af Europarådets generalsekretær skal enhver af de høje kontraherende parter give nærmere oplysning om, hvorledes den pågældende stats interne lovgivning sikrer den effektive gennemførelse af bestemmelserne i denne konvention.

===Artikel 53 - Sikring af eksisterende menneskerettigheder===
Ingen bestemmelse i denne konvention må fortolkes som en begrænsning i eller afvigelse fra nogen af de menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som måtte være tilsikret i henhold til en høj kontraherende parts lovgivning eller i henhold til anden overenskomst, den er part i.

===Artikel 54 - Ministerkomitéens beføjelser===
Ingen bestemmelse i denne konvention skal begrænse de beføjelser, der er tillagt Ministerkomitéen ved Europarådets statut.

===Artikel 55 - Udelukkelse af andre midler til afgørelse af tvister===
Bortset fra særlig aftale giver de høje kontraherende parter afkald på at påberåbe sig traktater, overenskomster eller deklarationer, der består mellem dem, til i form af en klage at forelægge en tvist om fortolkning eller anvendelse af denne konvention til afgørelse på anden måde end fastsat i denne konvention.

===Artikel 56 - Anvendelsesområder===
Stk. 1. Enhver stat kan ved sin ratifikation eller når som helst derefter ved en notifikation til Europarådets generalsekretær erklære, at denne konvention skal, under forbehold af denne artikels stk 4, udstrækkes til alle eller nogle af de områder, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig.

Stk. 2. Konventionen skal udstrækkes til det område eller de områder, der nævnes i notifikationen, fra den 30. dag efter, at Europarådets generalsekretær har modtaget denne notifikation.

Stk. 3. Bestemmelserne i denne konvention skal imidlertid i sådanne områder anvendes med skyldig hensyntagen til de stedlige vilkår.

Stk. 4. Enhver stat, der har afgivet en erklæring i overensstemmelse med denne artikels stk 1, kan når som helst derefter på et eller flere af de områders vegne, som notifikationen omfatter, erklære, at den anerkender Domstolens kompetence til at modtage klager fra personer, ikke-statslige organisationer eller grupper af enkeltpersoner som fastsat i konventionens artikel 34.

===Artikel 57 - Forbehold===
Stk. 1. Enhver stat kan ved undertegnelsen af denne konvention eller ved deponeringen af ratifikationsinstrumentet tage forbehold med hensyn til enhver særskilt bestemmelse i konventionen, i det omfang en lov, som på det tidspunkt er i kraft på dens område, ikke er i overensstemmelse med bestemmelsen. Forbehold af generel karakter er ikke tilladt i henhold til denne artikel.

Stk. 2. Ethvert forbehold, der tages i henhold til denne artikel, skal indeholde en kort redegørelse for den pågældende lov.

===Artikel 58 - Opsigelse===
Stk. 1 En høj kontraherende part kan ikke opsige denne konvention før udløbet af 5 år fra den dato, da den trådte i kraft for dens vedkommende, og efter et varsel på 6 måneder, der meddeles Europarådets generalsekretær, der skal underrette de andre høje kontraherende parter.

Stk. 2. En sådan opsigelse har ikke til virkning, at den pågældende høje kontraherende part frigøres fra sine forpligtelser ifølge denne konvention med hensyn til nogen handling, som kan udgøre en overtrædelse af denne konvention, og som er udført før den dato, da opsigelsen fik virkning.

Stk. 3. På samme vilkår skal enhver høj kontraherende part, der ophører med at være medlem af Europarådet, ophøre med at være part i denne konvention.

Stk. 4. Under iagttagelse af bestemmelserne i stk 1-3 kan konventionen opsiges med hensyn til ethvert område, for hvilket den i medfør af artikel 56 er blevet erklæret anvendelig.

===Artikel 59 - Undertegnelse og ratifikation===
Stk. 1. Denne konvention er åben for undertegnelse af Europarådets medlemmer. Den skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne deponeres hos Europarådets generalsekretær.

Stk. 2. Denne konvention træder i kraft, når ti ratifikationsinstrumenter er blevet deponeret.

Stk. 3. For så vidt angår en signatarmagt, der senere ratificerer konventionen, træder denne i kraft den dag, ratifikationsinstrumentet deponeres.

Stk. 4. Europarådets generalsekretær skal give alle medlemmerne af Europarådet meddelelse om konventionens ikrafttræden, om navnene på de høje kontraherende parter, der har ratificeret den, og om deponering af alle ratifikationsinstrumenter, som senere foretages.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Sjette tillægsprotokol</title>
    <id>1499</id>
    <revision>
      <id>2134</id>
      <timestamp>2005-08-21T10:59:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>Manscher</ip>
      </contributor>
      <comment>Årstal</comment>
      <text xml:space="preserve">== Sjette tillægsprotokol (1983) ==

Tillægsprotokol nr. 6 af 28. april 1983 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder vedrørende afskaffelsen af dødsstraf.

Europarådets medlemsstater, der har undertegnet denne protokol til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 (i det følgende omtalt som »»konventionen««),
og som finder, at den udvikling, der er sket i adskillige af Europarådets medlemsstater, er udtryk for en generel tendens hen imod afskaffelse af dødsstraf,

er blevet enige om følgende:

=== Artikel 1 ===
Dødsstraffen skal afskaffes. Ingen må idømmes en sådan straf eller henrettes.

=== Artikel 2 ===
En stat kan i sin lovgivning foreskrive dødsstraf for handlinger, der er begået i krigstid eller under overhængende fare for krig. En sådan straf må kun anvendes i de tilfælde, der er fastsat i loven og i overensstemmelse med dens bestemmelser. Staten skal give Europarådets generalsekretær meddelelse om de relevante bestemmelser i den pågældende lov.

=== Artikel 3 ===
Der kan ikke foretages fravigelser fra bestemmelserne i denne protokol i henhold til konventionens artikel 15.

=== Artikel 4 ===
Der kan ikke tages forbehold i henhold til konventionens artikel 64 over for bestemmelserne i denne protokol.

=== Artikel 5 ===
Stk. 1. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument angive på hvilket territorium eller hvilke territorium eller hvilke territorier, denne protokol finder anvendelse.

Stk. 2. Enhver stat kan på et hvilket som helst senere tidspunkt ved en erklæring til Europarådets generalsekretær udstrække anvendelsen af denne protokol til ethvert andet territorium angivet i erklæringen. For et sådant territorium træder protokollen i kraft på den første dag i måneden efter, at generalsekretøren har modtaget erklæringen.

Stk. 3. Enhver erklæring, der er afgivet i henhold til de to foranstående stykker, kan, for så vidt angår ethvert territorium, der er angivet i erklæringen, tilbagekaldes ved en meddelelse til generalsekretæren. Tilbagekaldelsen gælder fra den første dag i måneden efter, at generalsekretøren har modtaget meddelelsen.

=== Artikel 6 ===
Deltagerstaterne betragter bestemmelserne i protokollens artikler 1-5 som tillægsartikler til konventionen, og alle konventionens bestemmelser skal anvendes i overensstemmelse hermed.

=== Artikel 7 ===
Denne protokol er åben for undertegnelse af de af Europarådets medlemsstater, som har undertegnet konventionen. Den skal ratificeres, accepteres eller godkendes. En medlemsstat af Europarådet må ikke ratificere, acceptere eller godkende protokollen medmindre den samtidig eller tidligere har ratificeret konventionen. Ratifikations-, accept- og godkendelsesinstrumenter deponeres hos Europarådets generalsekretær.

=== Artikel 8 ===
Stk. 1. Denne protokol træder i kraft den første dag i måneden efter den dato, på hvilken fem af Europarådets medlemsstater har givet deres samtykke til at være bundet af protokollen i overensstemmelse med bestemmelser i artikel 7.

Stk. 2. For enhver medlemsstat, der efterfølgende giver sit samtykke til at være bundet af protokollen, træder den i kraft den første dag i måneden efter datoen for deponeringen af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet.

=== Artikel 9 ===
Europarådets generalsekretær underretter Rådets medlemsstater om:

a) enhver undertegnelse,

b) enhver deponering af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument,

c) enhver ikrafttrædelse af denne protokol i medfør af artikel 5 og 8,

d) enhver anden handling, bekendtgørelse eller meddelelse i forbindelse med denne protokol.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, som er behørigt befuldmægtigede dertil, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Strasbourg den 28. april 1983, med engelsk og fransk tekst, som begge har samme gyldighed, i eet eksemplar, som skal opbevares i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter til hver af Europarådets medlemsstater.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den Europæiske Menneskerettighedskonvention/Syvende tillægsprotokol</title>
    <id>1500</id>
    <revision>
      <id>2135</id>
      <timestamp>2005-08-21T10:58:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>Manscher</ip>
      </contributor>
      <comment>Oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">== Syvende tillægsprotokol (1984) ==

: ''Danmark har i forbindelse med ratifikationen afgivet en erklæring i henhold til protokollens artikel 7, stk. 1, ifølge hvilken protokollens bestemmelser ikke finder anvendelse på Færøerne.

: ''Fra dansk side har man endvidere taget et forbehold i relation til artikel 2. I oversættelse til dansk lyder forbeholdet som følger:
: ''&quot;Den danske regering erklærer, at artikel 2, stk. 1, ikke skal være til hinder for anvendelse af regler i Lov om Rettens Pleje, hvorefter ankeadgang bliver afskåret i politisager,
: ''a) hvor domfældte, skønt lovligt indstævnet, ikke har givet møde i sagen,
: ''b) hvor retten har ladet straffen bortfalde, og
: ''c) hvor der kun er idømt bøde eller konfiskation af genstande under en ved lov fastsat grænse eller værdi.&quot;

Tillægsprotokol nr. 7 af 22. november 1984 til Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder.

Europarådets medlemsstater, der har undertegnet nærværende protokol, og som er besluttede på at tage yderligere skridt til at sikre den fælles gennemførelse af visse rettigheder og friheder gennem Konventionen
til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende
Frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 (i det følgende kaldet »»konventionen««),

er blevet enige om følgende:

=== Artikel 1 ===
Stk. 1. En udlænding, der lovligt er bosiddende i en stats territorium, kan ikke udvises derfra, medmindre dette sker i medfør af en beslutning truffet i overensstemmelse med loven, og den pågældende skal have adgang til:

a) at fremkomme med sine bemærkninger mod udvisningen,

b) at få sagen prøvet på ny, og

c) med henblik herpå at være repræsenteret over for den kompetente myndighed eller en person eller personer udpeget af denne myndighed.

Stk. 2. En udlænding kan udvises inden udøvelsen af de i stk. 1. a)-c) nævnte rettigheder, når dette er nødvendigt af hensyn til den offentlige orden eller begrundet i hensynet til den nationale sikkerhed.

=== Artikel 2 ===
Stk. 1. Enhver, der af en domstol er domfældt for en strafbar lovovertrædelse, har ret til at få skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen prøvet ved en højere domstol. Udøvelsen af denne ret, herunder de betingelser hvorunder denne kan udøves, fastsættes ved lov.

Stk. 2. Der kan fraviges fra denne ret med hensyn til lovovertrædelser af mindre alvorlig art, således som fastsat ved lov, eller i tilfælde, hvor en person i første instans er blevet stillet for den højeste domstol eller er blevet domfældt efter anke af en frifindende dom.

=== Artikel 3 ===
Når en person ved endelig dom er blevet domfældt for et strafbart forhold, og når domfældelsen senere er blevet omstødt eller personen benådet som følge af, at en ny eller nyligt opdaget kendsgerning afgørende viser, at der er sket en urigtig domfældelse, skal personen, der er blevet straffet som følge af domfældelsen, have erstatning i overensstemmelse med loven eller vedkommende stats praksis, medmindre det godtgøres, at den manglende rettidige blotlæggelse af den ukendte kendsgerning helt eller delvis kan tilskrives ham.

=== Artikel 4 ===
Stk. 1. Under een og samme stats jurisdiktion skal ingen i en straffesag på ny kunne stilles for en domstol eller dømmes for en lovovertrædelse, for hvilken han allerede er blevet endeligt frikendt eller domfældt i overensstemmelse med denne stats lovgivning og strafferetspleje.

Stk. 2. Bestemmelserne i foregående stykke forhindrer ikke genoptagelse af sagen i overensstemmelse med vedkommende stats lovgivning og strafferetspleje, såfremt der foreligger bevis for nye eller nyopdagede kendsgerninger, eller såfremt der i den tidligere rettergang er begået en grundlæggende fejl, som kunne påvirke sagens udfald.

Stk. 3. Der kan ikke ske fravigelse fra denne artikel i medfør af artikel 15 i konventionen.

=== Artikel 5 ===
I privatretlig henseende skal ægtefæller i deres indbyrdes forhold og i forholdet til deres børn nyde lige rettigheder og pligter, med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskab og i tilfælde af dettes opløsning. Denne artikel forhindrer ikke staterne i at tage sådanne forholdsregler, der er nødvendige af hensyn til børnenes interesser.

=== Artikel 6 ===
Stk. 1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse eller deponering af sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument nærmere angive for hvilket område eller hvilke områder denne protokol skal gælde og angive i hvilken udstrækning den forpligter sig til, at bestemmelserne i denne protokol skal finde anvendelse på dette område eller disse områder.

Stk. 2. Enhver stat kan til enhver tid efterfølgende ved erklæring til Europarådets generalsekretær udvide anvendelsen af denne protokol til ethvert andet område nærmere angivet i erklæringen. For et sådant område træder protokollen i kraft på førstedagen i den måned, der følger efter en periode på to måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan erklæring.

Stk. 3. Enhver erklæring afgivet i henhold til de to foregående stykker kan for et hvilket som helst område angivet i en sådan erklæring tilbagekaldes eller begrænses ved en notifikation stilet til generalsekretæren. Tilbagekaldelsen eller begrænsningen får virkning på førstedagen i den måned, der følger efter en periode på to måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan notifikation.

Stk. 4. En erklæring afgivet i overensstemmelse med denne artikel skal anses for afgivet i overensstemmelse med artikel 63, stk. 1, i konventionen.

Stk. 5. Enhver stats område, hvorpå denne protokol i medfør af statens ratifikation, accept eller godkendelse finder anvendelse, og ethvert område, hvorpå protokollen finder anvendelse i medfør af statens erklæring i henhold til denne artikel, kan betragtes som enkeltområder i relation til henvisningen i artikel 1 til en stats område.

=== Artikel 7 ===
Stk. 1. I forholdet mellem deltagende stater skal bestemmelserne i protokollens artikel 1-6 anses som supplerende artikler til konventionen og alle konventionens bestemmelser skal finde anvendelse i overensstemmelse hermed.

Stk. 2. Retten til individuel klageadgang anerkendt ved en erklæring afgivet i henhold til artikel 25 i konventionen, eller anerkendelse af domstolens kompetence som bindende ved en erklæring afgivet i henhold til artikel 46 i konventionen, skal ikke have virkning i forhold til denne protokol, medmindre vedkommende stat har afgivet en erklæring, der anerkender denne ret, eller anerkender denne kompetence med hensyn til artikel 1-5 i denne protokol.

=== Artikel 8 ===
Denne protokol er åben for undertegnelse af de af Europarådets medlemsstater, der har undertegnet konventionen. Den skal ratificeres, accepteres eller godkendes. En stat, der er medlem af Europarådet, kan ikke ratificere, acceptere eller godkende denne protokol uden forudgående eller samtidig hermed at ratificere konventionen. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

=== Artikel 9 ===
Stk. 1. Denne protokol træder i kraft på førstedagen i den måned, der følger efter udløbet af et tidsrum på to måneder efter den dato, hvor syv medlemsstater af Europarådet har udtrykt deres samtykke til at blive bundet af protokollen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8.

Stk. 2. I forhold til en hvilken som helst medlemsstat, der senere giver sit samtykke til at være bundet af protokollen, træder denne i kraft på førstedagen i den måned, der følger efter udløbet af et tidsrum på to måneder efter datoen for deponering af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet.

=== Artikel 10 ===
Europarådets generalsekretær skal underrette alle Europarådets medlemsstater om:

a) Enhver undertegnelse;

b) deponeringen af ethvert ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument;

c) enhver dato for nærværende protokols ikrafttræden i overensstemmelse med artiklerne 6 og 9;

d) enhver anden handling, notifikation eller erklæring i forbindelse med denne protokol.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede hertil, underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i Strasbourg den 22. november 1984 på engelsk og fransk, med samme gyldighed for begge tekster, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede kopier til hver af Europarådets medlemsstater.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Main Page:Dansk</title>
    <id>1551</id>
    <revision>
      <id>3478</id>
      <timestamp>2006-01-19T12:35:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Gendannelse til seneste version ved Christian S, fjerner ændringer fra 211.190.208.57</comment>
      <text xml:space="preserve">#redirect [[Forside]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Skriptoriet</title>
    <id>1553</id>
    <revision>
      <id>5530</id>
      <timestamp>2006-11-03T14:20:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>/* Oprettelse af navnerummet Forfatter: som egentligt navnerum */ forfatternavnerum aktiveret</comment>
      <text xml:space="preserve">==Arkiver==
[[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 1|Arkiv 1]]

== Oprettelse af navnerummet Forfatter: som egentligt navnerum ==

Jeg har oprettet en bug på bugzilla for at få oprettet det nuværende pseudonavnerum Forfatter: som et egentligt navnerum (bug 7796 på bugzilla). Dette vil gøre det nemmere at holde tekstsider og forfattere adskilt, ligesom forfattersiderne ikke længere vil tælle som tekstsider, når de befinder sig i et separat navnerum (som det er nu tæller de med som &quot;falske&quot; tekstsider i statistikkerne). Der er oprettet et tilsvarende navnerum på den engelske ws. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 3. nov 2006 kl. 11:10 (UTC)
:Så er Forfatter-navnerummet oppe at køre - det var da hurtig ekspedition :) --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 3. nov 2006 kl. 14:20 (UTC)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Hvad er Wikisource</title>
    <id>1554</id>
    <revision>
      <id>2232</id>
      <timestamp>2005-09-04T11:16:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>/* Ophavsret */</comment>
      <text xml:space="preserve">Denne side forsøger at definere, hvad Wikisource er, og hvad det ikke er. Den forsøger også at adskille Wikisource fra de andre Wikimedia-projekter. Hver enkelt punkt på denne side kan være fulgt af en '''kort''' forklaring. Detaljerede diskussioner eller debatter bør føres på diskussionssiden.

==Hvad tager vi med?==
Dette er en delvis liste over ting, vi kan medtage på Wikisource.
#Originale, tidligere udgivne tekster af enhver forfatter
#Teksterne i historiske dokumenter af national eller international interesse
#Oversættelser af originale tekster 
#Tabeller over matematiske data og formler 
#Statistiske kildedata så som valgresultater
#Bibliografier over forfattere, der er repræsenteret på Wikisource

==Hvad tager vi ''ikke'' med?==
Dette er en delvis liste over ting, vi '''ikke''' kan medtage på Wikisource.
#Alt hvad der er ophavsretligt beskyttet
#Originale tekster af en Wikipedia-bidragyder

==Wikisource eller Wikibooks?==
Det er forholdsvis enkelt at skelne de to projekter fra hinanden:
*Wiki'''source''' fokuserer på materiale, der har været udgivet andetsteds.
*Wiki'''books''' er bøger, der udarbejdes af Wikipedianerne selv, med hovedvægt på materialer, der kan bruges som lærebøger.

==Wikisource eller Wikipedia?==

==Oversættelser eller sprog==
Wikisource er et multisprogligt projekt. Det betyder, at artikler kan forekomme på alle sprog. Dette stiller os overfor nogle udfordringer, når det gælder linkning og klassificering af materialerne på en måde, der er brugbar og tilgængelig for alle.

Originalsproget bør have førsteprioritet i lister. Oversættelser kan også lægges ind i databasen. Oversættelserne kan enten være udgivet tidligere eller originale. Når man bruger tidligere udgivne oversættelser er det vigtigt at huske, at oversættelser er beskyttet af ophavsret. Selv om originalteksten blev skrevet for over 2000 år siden, er en ny oversættelse ophavsretligt beskyttet.

==Neutralt synspunkt (NPOV)==
&quot;Skriv ud fra et neutralt synspunkt&quot; ('''N'''eutral '''P'''oint '''o'''f '''V'''iew) er en hovedregel gældende for alle projekter i Wikimedia-familien. De originale tekster behøver ikke at have et neutralt synspunkt. Så længe vi ærligt reproducerer teksterne og krediterer dem, der har krav på at få anerkendelse for teksten, bryder vi ikke princippet om et neutralt synspunkt. Derimod kan det at fremhæve visse dele af teksten, eller kun at reproducere visse dele af en tekst, ses som en handling, der giver udtryk for et bestemt synspunkt.

Introduktioner og andet forklarende materiale bør altid skrives med det neutrale synspunkt in mente.

==Ophavsret==
''Videreudvikling af dette emne bør foregå på [[Wikisource:Ophavsret]] (siden er på engelsk).'' Har du mistanke om brud på ophavsretten, så noter den pågældende tekst på [[Wikisource:Sletningsforslag#Brud på ophavsret|mulige brud på ophavsretten]]. Siden er på engelsk, men du er velkommen til at bruge andre sprog til at kommentere brud på ophavsretten.&lt;br&gt;
Ophavsretlige regler gælder i lige så høj grad for Wikisource som for ethvert andet Wikimedia-projekt. Man bør derfor notere sig følgende punkter:
#Da Wikimedia-databasen befinder sig i USA, er det især vigtigt at tage hensyn til de amerikanske ophavsretlige regler, når man skal afgøre, om det er lovligt at inkludere en given tekst i databasen.
#For at en tekst kan publiceres på Wikisource, skal den helst være offentlig egendom (public domain); og er den ikke dét, må du indhente forfatterens eller rettighedshavernes tilladelse (eller en tilsvarende form for licens), der giver dig ret til at offentliggøre den her.
#At offentliggøre materiale på Wikisource kan '''ikke''' betragtes som rimelig brug. Som rimelig brug betragtes normalt kun brug af en mindre del af teksten. Da vores mål her er at inkludere hele tekster, kan det ikke betragtes som rimelig brug.
#En tommelfingerregel i USA's lov om ophavsret er, at hvis det var udgivet i 1922 eller tidligere, er det offentlig ejendom (public domain); hvis det er udgivet i 1923 eller senere, er det ophavsretligt beskyttet. Der er nogle få omdiskuterede undtagelser fra det første punkt, men mange undtagelser fra det sidste punkt.
#Hvis du har ret til at bidrage med en tekst på grund af en undtagelse eller speciel tilladelse, er det dit ansvar at notere, hvad undtagelsen er og/eller en kopi af tilladelsen.
#USA er ikke forpligtet til at udvide ophavsretten ud over, hvad den ville dække i forfatterens hjemland, og stort set alle lande har en ophavsret, der varer forfatterens liv ud plus et antal år. Der er normalt tale om 50 år ud over forfatterens levetid, men i den Europæiske Union - herunder Danmark - gælder ophavsretten 70 år efter forfatterens dødsår.
#Værker udgivet i USA før 1964 kan være blevet offentlig ejendom (public domain), hvis ophavsretten ikke er blevet fornyet.
#Værker udgivet i USA før 1989 har muligvis aldrig været ophavsretligt beskyttet, hvis de har manglet en korrekt angivelse af ophavsretten (copyright notice).
#Private papirer, der ikke har været udgivet, kan være offentlig ejendom (public domain) hvis forfatteren har været død i mere end 70 år.
#Der er en undtagelse i &quot;the Sonny Bono Copyright Extension Act&quot; der tillader biblioteker og arkiver at publicere værker online, hvis disse ikke udnyttes kommercielt og ikke kan anskaffes til en rimelig pris. Dette har på nuværende tidspunkt betydning for visse værker udgivet mellem 1923 og 1928.
#Oversættelser er afledte værker og kræver en separat afgørelse af det ophavsretlige spørgsmål ud over ophavsretten for det oprindelige værk.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Sletningsforslag</title>
    <id>1555</id>
    <revision>
      <id>5787</id>
      <timestamp>2006-12-20T18:49:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>/* [[Juletræet med sin pynt]] */ slettet</comment>
      <text xml:space="preserve">==Brud på ophavsretten==
Mener du, at en af vores tekster er lagt op i strid mod andres ophavsret, så nævn teksten her sammen med dit argument for, at ophavsretten er blevet brudt. En administrator vil så slette teksten om nødvendigt.

===[[Juletræet med sin pynt]]===

Tekst af Mogens Lorentsen (1892-1953). Ophavsretten udløber først i 2023, så vi kan ikke bruge teksten uden tilladelse fra rettighedshaver. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 29. okt 2006 kl. 20:00 (UTC)
:havde overset den detalje da jeg flyttede. Der er ingen angivelse af licens på WP så slet hurtigt.--[[Bruger:Jan Friberg|Jan Friberg]] 29. okt 2006 kl. 21:15 (UTC)
::Hermed slettet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 29. okt 2006 kl. 21:21 (UTC)
Nogen har lagt teksten op igen, men da ovenstående stadig er gældende ryger den ud i morgen, med mindre det kan godtgøres, at vi har tilladelse/ret til at bruge den. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 19. dec 2006 kl. 17:44 (UTC)
:Hermed slettet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 20. dec 2006 kl. 18:49 (UTC)

===[[Jeg så Julemanden kysse mor]]===

Tekst af Susanne Palsbo, 1907-1989. Ophavsretten udløber først i 2059. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 22. aug 2006 kl. 15:35 (UTC)
:Hermed slettet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 28. sep 2006 kl. 12:58 (UTC)

===[[How scandinavian of me]]===

Indledningen til et ret nyt værk, der uden tvivl stadig er beskyttet af ophavsret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 6. mar 2006 kl. 14:33 (UTC)
:Hermed slettet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 15. mar 2006 kl. 17:39 (UTC)

==Sletning af andre årsager end brud på ophavsretten==

Pga. en mindre omstrukturering er [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XIX]] bleven overflødig. Indholdet er flyttet til andre sider. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 15. mar 2006 kl. 17:10 (UTC)
:Hermed slettet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 15. mar 2006 kl. 17:36 (UTC)

[[Kategori:Mulige brud på ophavsretten]]
[[Kategori:Vedligeholdelse]]

===[[God Save The Queen]]===

Siden/teksten er på engelsk og hører derfor ikke hjemme på den danske Wikisource, med mindre nogen har intentioner om at lave en dansk oversættelse. Teksten findes allerede på den engelsksprogede Wikisource ([[:en:God Save the Queen|her]]). --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 16. mar 2006 kl. 18:43 (UTC)
:Teksten er nu slettet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 30. apr 2006 kl. 18:20 (UTC)

===[[O Canada]]===
Teksten er på engelsk. Ingen dansk version i historikken. Med mindre nogen har tænkt sig at oversætte teksten bør den slettes fra da.wikisource.  --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 4. jul 2006 kl. 18:08 (UTC)

===[[İstiklâl Marşı]]===
Jeg ved ikke lige hvad sprog teksten er skrevet på, men det er i hvert fald ikke dansk, så den hører ikke hjemme på den danske ws. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 4. jul 2006 kl. 18:11 (UTC)

===[[Professorens Hus]]===
Fejl i titel. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 17. dec 2006 kl. 11:09 (UTC)
:Hermed slettet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 18. dec 2006 kl. 19:43 (UTC)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Fileexists-forbidden</title>
    <id>1556</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2612</id>
      <timestamp>2005-10-08T18:17:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">En fil med det navn findes allerede, gå venligst tilbage og læg filen op under et andet navn. [[Image:$1|thumb|center|$1]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Fileexists-shared-forbidden</title>
    <id>1557</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2613</id>
      <timestamp>2005-10-08T18:19:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">En fil med det navn findes allerede i det delte filarkiv (Commons); gå venligst tilbage og læg filen op under et andet navn. [[Image:$1|thumb|center|$1]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Largefileserver</title>
    <id>1558</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2628</id>
      <timestamp>2005-10-13T18:34:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Denne fil er større end serverens konfiguration tillader.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:License</title>
    <id>1559</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2629</id>
      <timestamp>2005-10-13T18:34:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Licens</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nolicense</title>
    <id>1560</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2778</id>
      <timestamp>2005-11-12T19:51:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ingen valgt</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Permalink</title>
    <id>1561</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2261</id>
      <timestamp>2005-09-05T10:13:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Permanent link</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Undeletehistorynoadmin</title>
    <id>1562</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3020</id>
      <timestamp>2005-12-11T13:29:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Denne artikel er blevet slettet. Årsagen til sletningen er vist i historikken nedenunder sammen med detaljerne om hvilke brugere, der har redigeret siden før sletningen. Teksten bag disse slettede redigeringer er kun tilgængelige for administratorer.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Wlhideshowbots</title>
    <id>1563</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2279</id>
      <timestamp>2005-09-05T10:13:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1 robotredigeringer.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Administratorer</title>
    <id>1564</id>
    <revision>
      <id>5518</id>
      <timestamp>2006-10-31T20:34:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>/* Beskytte en side */ Linkfix</comment>
      <text xml:space="preserve">Den MediaWiki-software vi bruger tillader at enhver bruger kan gøre de fleste ting, såsom at redigerer sider og uploade filer, men der er nogle få ting med restriktioner på. For eksempel er der nogle få sider der ikke kan ændres (de er beskyttede), man kan ikke permanent slette en side og dens historie, og man kan ikke forbyde bestemte brugere adgang til at redigere sider og uploade filer.

For at udføre disse funktioner skal man have &quot;administrator&quot;- eller &quot;sysop&quot;-adgang. Den nuværende politik på den danske Wikisource er at give administratorstatus til dem der gerne vil have den, og som generelt er kendt for at være en aktiv bidragyder på Wikisource.

Selv hvis du har fået &quot;administrator&quot;-adgang, så beder vi dig udvise forsigtighed når du bruger disse ekstra funktioner, specielt muligheden for at lave forespørgsler i databasen kan potentielt få hele Wikisource til at gå i sort.

== Hvad kan en administrator så? ==
Her er nogle af de ekstra muligheder man har som administrator:

=== Slette og gendanne sider ===
*Man kan slette sider. Denne funktion bruges næsten udelukkende, hvis nogen er kommet til at oprette en side ved en fejltagelse (bevidst eller ubevidst). I næsten alle andre tilfælde er det bedre at lave en omdirigering til en anden side. Se eventuelt [[:en:Wikipedia:Deletion policy|deletion policy]] (på den engelske Wikipedia).

*Gendanne slettede sider. Denne funktion skulle vi helst aldrig få brug for, men den er der for det tilfælde at man ved et uheld får slettet en forkert side.

=== Fjerne en redigering ===
*Denne funktion er meget praktisk når man skal rydde op efter brugere der har skrevet nonsens på mange sider. På brugeres sider med brugerbidrag vil der være et [&lt;u&gt;&lt;font color=blue&gt;fjern redigering&lt;/font&gt;&lt;/u&gt;]-link ud for de redigeringer der automatisk kan fjernes. Når man klikker på linket så føres artiklen tilbage til den seneste version der ''ikke'' er redigeret af pågældende bruger.

=== Gemme vandalisme fra ''seneste ændringer''-listen ===
*Som administrator kan man gemme vandalisme fra ''seneste ændringer''-listen ved at føje &lt;tt&gt;&amp;bot=1&lt;/tt&gt; til slutningen af den url der fremkommer når man vælger en brugers brugerbidrag, for eksempel &lt;nowiki&gt;http://da.wikipedia.org/w/wiki.phtml?title=Speciel:Contributions&amp;target=Michael&amp;bot=1&lt;/nowiki&gt;. Når du så klikker på [&lt;u&gt;&lt;font color=blue&gt;fjern redigering&lt;/font&gt;&lt;/u&gt;] vil både fjernelsen af redigeringen og den originale redigering forsvinde fra den normale ''seneste ændringer''-liste. Man kan dog stadig se disse redigeringer ved under ''seneste ændringer'' at vælge ''vis robotter''. Det er kun meningen denne funktion skal anvendes hvis en eller anden bruger har vandaliseret et stort antal sider (du definere selv hvad ''et stort antal'' er).

=== Blokere brugere ===
*Blokere en bruger eller IP-adresse via [[Speciel:Blockip|blokeringssiden]]. Denne funktion bruges sjældent, og kun overfor brugere der med vilje forsøger at ødelægge Wikisource. Se også [[Speciel:Ipblocklist|listen af blokerede IP-adresser og brugernavne]]. Normalt vil en blokeret bruger miste interessen for Wikisource ret hurtigt, og vi kan derfor ofte indenfor få dage ophæve blokeringen igen.

=== Beskytte en side ===
*Ved hjælp af funktionen ''beskyt side'' kan man beskytte en side, således at kun administratorer har adgang til at ændre på indholdet. Dette er meget anti-wiki, og bruges kun hvis en side meget ofte er udsat for vandalisme. Man kan se hvilke sider der er beskyttet i [[Speciel:Log/Protect|listen over beskyttede sider]].

=== Lave direkte databaseforespørgsler ===
*Lave SQL-forespørgsler i databasen. Man kan kun lave SELECT-forespørgsler, alle andre forespørgsler er forbeholdt [[Wikisource:Administratorer#Developer|udviklere]]. Se [http://www.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Database_queries Database queries] (på den engelske Wikipedia) for eksempler på SQL-forespørgsler man som administrator kan foretage i Wikisource-databasen. Vær lidt forsigtig med disse forespørgsler, da vores database er stor, og særlig komplekse forespørgsler kan tage meget lang tid.

=== Redigere MediaWiki-navnerummet ===
*I MediaWiki-navnerummet ligger alle de danske tekster i Wikisource brugergrænseflade. Disse er beskyttet så kun administratorer kan rette dem, fordi nogle af dem kan ændres så hele siden går ned. En liste over [[Speciel:Allmessages|alle beskederne]] er tilgængelig.

=== Oprette nye administratorer ===
*Alle administratorer kan gøre almindelige brugere til administratorer ved at bruge [[Speciel:Makesysop|en formular]]. Det henstilles at man som administrator kun opretter nye administratorer når der er opnået enighed om det på siden [[Wikisource:Anmodning om administratorstatus|anmodning om administratorstatus]], og at man venter mindst en dag så andre kan få en chance til at kommentere. Husk at tilføje alle nye administratorer på listen herunder. Bemærk at administratorer ikke kan fjerne administratoradgangen igen, det kan kun en udvikler (se nedenfor).

== Hvordan bliver jeg administrator? ==
*Den nuværende politik på den danske Wikisource er at give administratorstatus til dem der gerne vil have den, og som generelt er kendt for at være aktive bidragydere på Wikisource. Lav en [[Wikisource:Anmodning om administratorstatus|anmodning om administratorstatus]] og så vil en anden administrator sørge for resten.

== Liste over administratorer ==
Administratorer er markeret med &quot;(sysop)&quot; i listen over [[Speciel:Listusers|registrerede brugere]].
Vi har for øjeblikket følgende administratorer:

*[[Bruger:Christian S|Christian S]] (sysop, bureaucrat)

== Udvikler/developer ==
En anden form for adgang er &quot;udvikler&quot; (&quot;developer&quot;), den er til de få, der udover hvad en administrator har adgang til, også kan foretage ændringer i MediaWiki-softwaren, og kan lave enhver form for forespørgsel i databasen. Det betyder blandt andet at en udvikler kan tilføje eller fjerne andre brugeres &quot;administrator&quot;- og/eller &quot;developer&quot;-adgang.

Udviklere er markeret med &quot;(developer)&quot; i listen over [[Speciel:Listusers|registrerede brugere]]. Vi har for øjeblikket følgende udviklere:

[[Kategori:Wikisource|Administratorer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:IconstextDA</title>
    <id>1565</id>
    <revision>
      <id>2298</id>
      <timestamp>2005-09-12T16:31:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>fra international wikisource</comment>
      <text xml:space="preserve">{| align=center style=&quot;background-color: white; border: 1px solid lightblue;&quot; 
! colspan=4 style=&quot;background-color: #D0E2EE;&quot; align=center |Teksters kvalitet og udvikling
|----
|style=&quot;border-right: 1px solid #CCCCCC; padding: 0px 3px;&quot;| Tekst under redigering : [[Image:25%.png]]
|style=&quot;border-right: 1px solid #CCCCCC; padding: 0px 3px;&quot;| Hele teksten lagt op : [[Image:50%.png]]
|style=&quot;border-right: 1px solid #CCCCCC; padding: 0px 3px;&quot;| Korrekturlæst og rettet : [[Image:75%.png]]
|style=&quot;padding: 0px 3px;&quot;| Korrekturlæst af flere brugere : [[Image:100%.png]]
|}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Gustav Ludvig Baden</title>
    <id>1566</id>
    <revision>
      <id>4841</id>
      <timestamp>2006-07-02T08:37:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Gustav Ludvig Baden
|Datoer= (1764 – 1840)
|GemUnder=Baden, Gustav Ludvig
|Wikipedia=
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Jurist og historiker
|TOC=
|Billede=
}}

*[[Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet|Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd]] (1800)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Carit Etlar</title>
    <id>1567</id>
    <revision>
      <id>2305</id>
      <timestamp>2005-09-12T18:45:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>Omdirigering til Forfatter:Carl Brosbøll</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Forfatter:Carl Brosbøll]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Scriptorium</title>
    <id>1568</id>
    <revision>
      <id>2312</id>
      <timestamp>2005-09-12T19:30:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>Wikisource:Scriptorium flyttet til Wikisource:Skriptoriet: flyttet til dansk titel</comment>
      <text xml:space="preserve">#redirect [[Wikisource:Skriptoriet]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Download</title>
    <id>1571</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2330</id>
      <timestamp>2005-09-14T07:39:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">download</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mimesearch</title>
    <id>1572</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2636</id>
      <timestamp>2005-10-14T13:59:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">MIME-søgning</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mimetype</title>
    <id>1573</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3287</id>
      <timestamp>2006-01-01T15:02:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">MIME type:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Widthheight</title>
    <id>1574</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4778</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:45:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1×$2</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Boardvote</title>
    <id>1575</id>
    <revision>
      <id>2368</id>
      <timestamp>2005-09-15T13:21:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Valg til Wikimedia-fondens bestyrelse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Boardvote days</title>
    <id>1576</id>
    <revision>
      <id>2369</id>
      <timestamp>2005-09-15T13:22:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Dage</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Boardvote dumplink</title>
    <id>1577</id>
    <revision>
      <id>2370</id>
      <timestamp>2005-09-15T16:04:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Klik her</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Boardvote edits</title>
    <id>1578</id>
    <revision>
      <id>2371</id>
      <timestamp>2005-09-15T16:05:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Redigeringer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Boardvote entered</title>
    <id>1579</id>
    <revision>
      <id>2372</id>
      <timestamp>2005-09-15T16:06:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Tak, din stemme er blevet registreret. Hvis du ønsker det, kan du gemme følgende oplysninger. Din stemmeseddel er: &lt;pre&gt;$1&lt;/pre&gt; Den er krypteret med de valgansvarliges offentlige nøgle: &lt;pre&gt;$2&lt;/pre&gt; Herunder følger den krypterede udgave. Den vil være offentligt tilgængelig på [[Special:Boardvote/dump]]. &lt;pre&gt;$3&lt;/pre&gt; [[Special:Boardvote/entry|Tilbage]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Boardvote entry</title>
    <id>1580</id>
    <revision>
      <id>2373</id>
      <timestamp>2005-09-15T16:07:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">* [[Special:Boardvote/vote|Afgiv din stemme]]
* [[Special:Boardvote/list|Stemmer afgivet indtil nu]]
* [[Special:Boardvote/dump|Hent krypterede oplysninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Boardvote intro</title>
    <id>1581</id>
    <revision>
      <id>2374</id>
      <timestamp>2005-09-15T16:08:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">&lt;p&gt;Velkommen til valget til Wikimedia-fondens bestyrelse.  Vi skal vælge to personer, som skal repræsentere brugerfællesskabet i forskellige Wikimedia-projekter:  De &lt;strong&gt;aktivt bidragsydende brugeres repræsentant&lt;/strong&gt; (''Contributing Active User Representative'') og de &lt;strong&gt;frivillige brugeres repræsentant&lt;/strong&gt; (''Volunteer User Representative'').  De skal være med til at beslutte i hvilken retning Wikimedia-projekterne skal bevæge sig fremover, både individuelt og som en gruppe, samt repræsentere &lt;em&gt;dine&lt;/em&gt; interesser og bekymringer i bestyrelsen.  De skal beslutte hvordan der kan skabes indtægter og hvordan de donerende midler skal anvendes.&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;Før du stemmer, bedes du omhyggeligt læse kandidaternes valgprogrammer og deres svar på spørgsmål.  Alle kandidaterne er respekterede brugere, der har bidraget betragteligt med tid og arbejde på at gøre disse projekter til steder hvor man føler sig hjemme, og de er engagerede arbejdet med at leve op til målet om fri distribuering af menneskelig viden.&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;Der er ingen begrænsninger på, hvor mange kandidater du kan stemme på i kategorierne.  Kandidaten med flest stemmer til hver bestyrelsespost, vil blive erklæret som vinder af valget til den pågældende post.  I tilfælde af stemmelighed vil der blive afholdt kampvalg.&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;For flere oplysninger (ikke oversat), se:&lt;/p&gt;
&lt;ul&gt;
  &lt;li&gt;&lt;a href=&quot;http://meta.wikipedia.org/wiki/Election_FAQ&quot; class=&quot;external&quot;&gt;Valg-OSS'en&lt;/a&gt;&lt;/li&gt;
  &lt;li&gt;&lt;a href=&quot;http://meta.wikipedia.org/wiki/Election_Candidates&quot; class=&quot;external&quot;&gt;Kandidaterne&lt;/a&gt;&lt;/li&gt;
&lt;/ul&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Boardvote intro change</title>
    <id>1582</id>
    <revision>
      <id>2375</id>
      <timestamp>2005-09-15T16:10:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Du har stemt før, men kan dog ændre din stemme ved hjælp af fomularen nedenfor. Sæt kryds i rubrikkerne ud for de kandidater, du kan gå ind for.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Boardvote listintro</title>
    <id>1583</id>
    <revision>
      <id>2376</id>
      <timestamp>2005-09-15T16:11:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">&lt;p&gt;Dette er en liste over alle modtagne stemmer pr. dags dato. $1 for de krypterede oplysninger.&lt;/p&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Boardvote needadmin</title>
    <id>1584</id>
    <revision>
      <id>2377</id>
      <timestamp>2005-09-15T16:12:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Kun de valgansvarlige kan udføre denne funktion.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Boardvote notloggedin</title>
    <id>1585</id>
    <revision>
      <id>2378</id>
      <timestamp>2005-09-15T16:14:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Du er ikke logget på. For at stemme skal du anvende en konto, der har eksisteret i mindst 90 dage.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Boardvote notqualified</title>
    <id>1586</id>
    <revision>
      <id>5184</id>
      <timestamp>2006-09-04T09:01:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>opdatering</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;p&gt;Beklager, du har kun bidraget $1 gange før $2. Kravet for at stemme er mindst $3 redigeringer inden da. Derudover var din første redigering på denne wiki $4, den skal have været før $5.&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;Du kunne evt. forsøge at stemme fra et andet Wikimedia projekt. Så &lt;em&gt;besøg det projekt du er aktiv i&lt;/em&gt; og prøv igen. Mange tak!&lt;/p&gt; 

[http://meta.wikimedia.org/wiki/Complete_list_of_Wikimedia_projects Se den &quot;fulde liste over Wikimedia projekter&quot;]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Boardvote novotes</title>
    <id>1587</id>
    <revision>
      <id>2380</id>
      <timestamp>2005-09-15T16:15:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Ingen har stemt endnu.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Karl Marx</title>
    <id>1588</id>
    <revision>
      <id>4916</id>
      <timestamp>2006-07-15T20:32:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Karl Marx
|Datoer= (1818 – 1883)
|GemUnder=Marx, Karl
|Wikipedia=Karl Marx
|Wikiquote=
|Wikicommons=Karl Marx
|Biografi=
|TOC=
|Billede=Marx7.jpg
}}

*[[Det kommunistiske manifest]] (1848, sammen med [[Forfatter:Friedrich Engels|Friedrich Engels]])</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Friedrich Engels</title>
    <id>1589</id>
    <revision>
      <id>4854</id>
      <timestamp>2006-07-03T18:12:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Friedrich Engels
|Datoer= (28. november 1820 – 5. august 1895)
|GemUnder=Engels, Friedrich
|Wikipedia=Friedrich Engels
|Wikiquote=
|Wikicommons=Friedrich Engels
|Biografi=
|TOC=
|Billede=Friedrich Engels.jpg
}}

*[[Det kommunistiske manifest]] (1848, sammen med [[Forfatter:Karl Marx|Karl Marx]])</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Politik</title>
    <id>1590</id>
    <revision>
      <id>2598</id>
      <timestamp>2005-10-02T08:32:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>[[Kategori:Kategorier]]</comment>
      <text xml:space="preserve">Politiske tekster

[[Kategori:Kategorier]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Poesi</title>
    <id>1591</id>
    <revision>
      <id>2423</id>
      <timestamp>2005-09-18T16:49:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Digte og sangtekster

[[Kategori:Skønlitteratur]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Salmer</title>
    <id>1592</id>
    <revision>
      <id>3159</id>
      <timestamp>2005-12-22T19:01:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>LinuxChristian</username>
        <id>18</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>stavelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Salmer

[[Kategori:Poesi]]
[[Kategori:Religion]]
[[Kategori:Danske sange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Religion</title>
    <id>1593</id>
    <revision>
      <id>2597</id>
      <timestamp>2005-10-02T08:32:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Kategori:Kategorier]]</comment>
      <text xml:space="preserve">Religion

[[Kategori:Kategorier]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Børnebøger</title>
    <id>1595</id>
    <revision>
      <id>2422</id>
      <timestamp>2005-09-18T16:48:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Børnebøger

[[Kategori:Skønlitteratur]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Julefortællinger</title>
    <id>1596</id>
    <revision>
      <id>2420</id>
      <timestamp>2005-09-18T16:47:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Julefortællinger, julekalendere o.lign.

[[Kategori:Skønlitteratur]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Skønlitteratur</title>
    <id>1597</id>
    <revision>
      <id>2596</id>
      <timestamp>2005-10-02T08:30:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Kategori:Kategorier]]</comment>
      <text xml:space="preserve">Skønlitteratur

[[Kategori:Kategorier]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Fanatikernes Hævn</title>
    <id>1598</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4389</id>
      <timestamp>2006-05-28T19:02:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Fanatikernes Hævn]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Glæden og Sorgen]]
| næste=[[Kaiser Maximilians Redning]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Fanatikernes Hævn
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Fanatikernes Hævn.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Halvt den store Corsikaner
|-
|||Havde Verden i sin Haand;
|-
|||Lykken trak for hans Triumphvogn,
|-
|||Seiren sang Napoleon.
|-
|5||Over Alperne ved Simplon
|-
|||Bruste han som Bjergets Elv,
|-
|||Bød ved Nilen, listed' Paven
|-
|||Ud af Vaticanet selv.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Over Pyrenæermuren
|-
|10||Steg han med sin Hær nu ned
|-
|||Til Kordovas rige Dale
|-
|||Og Sevillas Herlighed.
|-
|||Citheren og Mandolinen
|-
|||Smed det stolte, spanske Folk
|-
|15||Og, forbitret paa de Franske,
|-
|||Kæmpede med Gift og Dolk.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Til et gothisk Munkekloster
|-
|||Nogle franske Tropper kom;
|-
|||Krigere med Knebelsbarter
|-
|20||Blev' postered' rundt derom.
|-
|||Solen gjennem malte Ruder
|-
|||Straaled' paa Madonnas Kind,
|-
|||Da de høie Officerer
|-
|||Trampede i Hallen ind.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Sabler klirred', Heste vrinsked'
|-
|||I det stille Andagts-Hjem;
|-
|||Alvorsfuld Prioren traadte
|-
|||Med de blege Munke frem:
|-
|||I hans Falke-Øine funkled'
|-
|30||Harmens undertrykte Ild,
|-
|||Dog han bød i Klosterhallen
|-
|||Gjæsterne Velkommen mild.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Snart fra Chefen til Cornetten
|-
|||Hviled' hver i Mag sin Krop,
|-
|35||Viin og Frugt paa Marmorborde
|-
|||Dækkedes i Skynding op;
|-
|||Generalen greb et Bæger,
|-
|||Stirred' paa Prioren stivt:
|-
|||„Kom,” han raabte, „blege Munke,
|-
|40||Drik, hvis ikke, er det Gift!”
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Stolt og rolig tog Prioren
|-
|||Op af Steen den tunge Dunk,
|-
|||Skjænked' af den samme Nectar
|-
|||For sig selv og for hver Munk:
|-
|45||„Eders Sundhed, kjække Herre,”
|-
|||Raabte han, med Smiil om Mund,
|-
|||Svælged' Drikken, og hvert Bæger
|-
|||Tømtes til den gyldne Bund.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Men, o Rædsel! i hver Gane,
|-
|50||I hver Barm det flød som Ild:
|-
|||„Død og Helved'” skreg hver Franskmand,
|-
|||Og bortslængte Bægret vild;
|-
|||„Djævel, Du har os forgivet!
|-
|||Sønderslides skal I hver!”
|-
|55||Op de sprang, men Knæet skjælved',
|-
|||Foden styttede ei meer.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||„Aldrig skal vi Frankrig skue!
|-
|||Aldrig Viv og aldrig Brud!”
|-
|||Saa de jamred', skreg' paa Satan,
|-
|60||Paa Napoleon og Gud.
|-
|||Rundt paa Gulvet de sig velted'
|-
|||Isnende af Dødens Skræk,
|-
|||Mens de blege Munke vred sig
|-
|||Frygteligt i Krampetræk.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|65||Endnu hæved' sig Prioren
|-
|||Vaklende ved sin Monstrants.
|-
|||„Ned i Helved' vi Jer styrted',
|-
|||Os oplukkes Himlens Glands!”
|-
|||Stønned' han og sank til Jorden,
|-
|70||Knuget til Madonnas Fod;
|-
|||Læben smiled' end i Døden
|-
|||Med fanatisk Helgenmod.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||I den dunkle Klosterhalle
|-
|||Alt var snart til Taushed bragt!
|-
|75||Rundt paa Marmorflisen Alle
|-
|||Laae som blege Liig udstrakt':
|-
|||Hist med Ordner Generalen,
|-
|||Som ved Pyramiden stred,
|-
|||Her Prioren, hist Cornetten,
|-
|80||Samlede i Dødens Fred.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Men med Jesusbarn i Favnen,
|-
|||Smilende Madonna saae
|-
|||Fra de Døde, gjennem Ruden,
|-
|||Op mod Himlens milde Blaae.
|-
|85&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Neppe ændsedes det Hele:
|-
|||Kun en Leeg for Krigens Haand —
|-
|||Hvad er i et Hav vel Draaben?
|-
|||Fremad! bød Napoleon.
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Eventyr</title>
    <id>1600</id>
    <revision>
      <id>2440</id>
      <timestamp>2005-09-20T16:31:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Eventyr.

[[Kategori:Skønlitteratur]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Biografi</title>
    <id>1601</id>
    <revision>
      <id>2449</id>
      <timestamp>2005-09-20T17:39:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Biografier

[[Kategori:Personalhistorie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Personalhistorie</title>
    <id>1602</id>
    <revision>
      <id>2450</id>
      <timestamp>2005-09-20T17:40:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Personalhistorie

[[Kategori:Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Historie</title>
    <id>1603</id>
    <revision>
      <id>3598</id>
      <timestamp>2006-02-06T19:15:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Historie
[[Kategori:Kategorier]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Fysik</title>
    <id>1604</id>
    <revision>
      <id>5292</id>
      <timestamp>2006-09-26T13:17:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>80.104.130.213</ip>
      </contributor>
      <comment>+ la:</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekster om fysik.

[[Kategori:Naturvidenskab]]

[[la:Categoria:Physica]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Naturvidenskab</title>
    <id>1605</id>
    <revision>
      <id>2599</id>
      <timestamp>2005-10-02T08:33:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Kategori:Kategorier]]</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekster om naturvidenskab generelt. For tekster indenfor de specifikke naturvidenskabelige grene, se underkategorierne.

[[Kategori:Kategorier]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Historiske dokumenter</title>
    <id>1606</id>
    <revision>
      <id>2461</id>
      <timestamp>2005-09-22T09:03:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Dokumenter og tekster af historisk betydning.

[[Kategori:Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Lovtekst</title>
    <id>1607</id>
    <revision>
      <id>2464</id>
      <timestamp>2005-09-22T09:06:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Lovtekster, forordninger o.lign.

[[Kategori:Jura]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Jura</title>
    <id>1608</id>
    <revision>
      <id>2600</id>
      <timestamp>2005-10-02T08:34:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Kategori:Kategorier]]</comment>
      <text xml:space="preserve">Jura

[[Kategori:Kategorier]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Christian Pløyen</title>
    <id>1609</id>
    <revision>
      <id>4923</id>
      <timestamp>2006-07-17T17:54:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Christian Pløyen
|Datoer= (1803 – 1867)
|GemUnder=Pløyen, Christian
|Wikipedia=
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Færøsk forfatter
|TOC=
|Billede=
}}

*[[Grindavísan]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Færøerne</title>
    <id>1610</id>
    <revision>
      <id>3177</id>
      <timestamp>2005-12-23T23:10:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Quackor</username>
        <id>17</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Kategori:Kategorier</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekster fra Færøerne eller om Færøerne

[[Kategori:Kategorier]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Taler</title>
    <id>1611</id>
    <revision>
      <id>2595</id>
      <timestamp>2005-10-02T08:29:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Kategori:Kategorier]]</comment>
      <text xml:space="preserve">Taler

[[Kategori:Kategorier]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Kristendom</title>
    <id>1612</id>
    <revision>
      <id>2478</id>
      <timestamp>2005-09-22T13:29:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kristendom - kristne tekster og andre tekster omhandlende kristendommen.

[[Kategori:Religion]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Hyldestdigte</title>
    <id>1613</id>
    <revision>
      <id>2485</id>
      <timestamp>2005-09-22T13:34:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Hyldestdigte og -sange.

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Wikisource</title>
    <id>1614</id>
    <revision>
      <id>2593</id>
      <timestamp>2005-10-02T08:24:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Sider om Wikisource

[[Kategori:Kategorier]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Fortællinger</title>
    <id>1615</id>
    <revision>
      <id>2488</id>
      <timestamp>2005-09-22T13:44:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Fortællinger.

[[Kategori:Skønlitteratur]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Fædrelandssange</title>
    <id>1616</id>
    <revision>
      <id>3157</id>
      <timestamp>2005-12-22T19:00:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>LinuxChristian</username>
        <id>18</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>+[[Kategori:Danske sange]]</comment>
      <text xml:space="preserve">Fædrelandssange og fædrelandsdigte.

[[Kategori:Poesi]]
[[Kategori:Danske sange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Ophavsret</title>
    <id>1617</id>
    <revision>
      <id>5271</id>
      <timestamp>2006-09-09T18:46:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Zumg</username>
        <id>49</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>robot  Tilføjer: [[es:Wikisource:Copyrights]], [[hr:Wikizvor:Autorska prava]]</comment>
      <text xml:space="preserve">Målet med [[Wikisource:Hvad er Wikisource|Wikisource]] er at skabe en samling af bøger og tekster som er frit tilgængelig. Licensen som vi bruger, (se herunder) giver fri adgang til vores indhold på samme måde, som [[w:fri software]] har en fri licens.
Det skal forstås på den måde, at Wikisources indhold kan kopieres, modificeres og redistribueres så længe, at brugerne af Wikisources indhold giver deres brugere de samme rettigheder, og at de noterer Wikisouce som kilden. Se herunder for hvordan dette gøres specifikt.

Lovgivningen om ophavsret er i vore dage lavet sådan at vi er nødt til at være opmærksom på de retsmæssige detaljer, for at sikre at vores arbejde er tilgængeligt for alle, og for at beskytte os med eventuelle retsmæssige konsekvenser. For at opfylde disse mål, så er alt indhold på Wikisource udgivet under [[w:GNU Free Documentation License]] (GFDL). Den fulde ordlyd af licensen kan findes på [[Wikisource:Teksten til GNU Free Documentation License]]. 

Tilladelse er hermed givet til at kopiere, distribuere og/eller modificere teksten og billederne fra alle Wikisource-tekster sådan som det er foreskrevet i GNU Free Documentation License, Version 1.2 eller enhver senere version publiceret af [[w:Free Software Foundation]], uden nogen statiske afsnit (Engelsk: Invariant Sections), uden nogen forsidetekst og uden nogen bagsidetekst. Se '''Brugeres rettigheder og forpligtelser''' herunder og linket ovenfor til teksten til GNU Free Documentation License for detaljerne.

Kort fortalt betyder det at artiklerne vil forblive frie for altid, og kan bruges af hvem som helst under de forudsætninger, der nævnes herunder, som tjener til at bevare denne frihed.

==Deltageres rettigheder og forpligtelser==
Hvis du bidrager med materiale til Wikissource, så er du samtidig ansvarlig for at materialet kan udgives under GFDL (uden statiske afsnit, forsidetekst og bagsidetekst). For at du kan bidrage med materiale, betyder det derfor at en af følgende betingelser er opfyldt:

* du selv har ophavsretten til materialet, for eksempel fordi du selv producerede det, og derfor kan give samtykke til at det udgives under GFDL.
* ophavsretshaveren har overfor dig givet sit samtykke til at materialet kan udgives under GFDL.
* materialet er fuldstændig frit (public domain), og dermed kan udgives under GFDL.
* materialet allerede er udgivet under GFDL.

I de første to tilfælde bevarer du, hhv. ophavsretshaveren, ophavsretten til det originale materiale, som senere kan genudgives eller omlicenseres i en hvilken som helst form. Men du, hhv. ophavsretshaveren, kan aldrig tilbagekalde GFDL-licensen for den specifikke version der er blevet placeret her (f.eks. en version af et elektronisk billede i dårligere opløsning end originalen), det materiale vil forblive under GFDL for altid.

I de første to tilfælde skal du dokumentere det givne samtykke til publikation under GFDL. I det sidste tilfælde skal du angive kilden til materialet, der allerede er under GFDL. Hvis den originale kilde krævede statiske afsnit, så skal du indarbejde disse i teksten.

'''Brug aldrig materiale der er dækket af andres ophavsret uden deres tilladelse'''. De retsmæssige konsekvenser kunne blive meget skadelige for projektet. Hvis du er i tvivl, så undlad at lægge værket op. Spørg eventuelt andre til råds.

==Brugeres rettigheder og forpligtelser==
Hvis du vil bruge Wikisources materiale i din egen bog/artikel/web side eller i andre sammenhænge, så kan du gøre det, men du skal følge GFDL, hvilket betyder at:
*det samlede materiale skal være udgivet under GFDL,
*du skal angive hvem der forfattede det oprindelige materiale (afsnit 4B), og
*du skal give adgang til en &quot;transparent kopi&quot; af materialet (afsnit 4J). (Den transparente kopi af en Wikisource-tekst er dens wiki-tekst.) Disse to forpligtelser kan opfyldes ved at lave et link tilbage til de relevante sider her på da.wikisource.org.

==Hvis du finder et brud på ophavsretten i Wikisource==
Det er ikke wikisource-brugernes job at gennemse alle tekster for mulige brud på ophavsretten, men hvis du mistænker at der er et, så bør du som det mindste gøre opmærksom på det på den tilhørende [[Wikisource:Hvordan bruger jeg diskussionssiderne|diskussionsside]], eller endnu bedre, under ophavsretsafsnittet på siden [[Wikisource:Sletningsforslag]]. En administrator vil så vurdere situationen og gøre det nødvendige. Den bedste information der kan gives i sådan et tilfælde er en URL eller anden reference til det sted du mener teksten stammer fra.

Somme tider er det falsk alarm. For eksempel hvis den person der overførte teksten til Wikisource allerede havde ophavsretten til den pågældende tekst. Det kan også være tekst, der originalt stammer fra Wikisource. I begge tilfælde er det en god ide at lave en lille note om det på diskussionssiden, så fremtidige misforståelser undgås.

==Ophavsretten fastslås ved domstolene==
Loven er meget bred i sin beskrivelse af ophavsretten, da den kun giver rammer for ophavsretten. Selve ophavsretten fastslås ved domstolene, som bygger på en tradition fra de skrevne bøger. Det som retten særligt vil tage hensyn til er dem som lever af at skabe nyt,
da de helst skal kunne forsætte deres arbejde med at skabe nyt, til gavn for hele samfundet.

[[Kategori:Wikisource|Ophavsret]]

&lt;br /&gt;
[[oldwikisource:Wikisource:Copyright]]

[[en:Wikisource:Copyright policy]]
[[es:Wikisource:Copyrights]]
[[fr:Wikisource:Respect du copyright]]
[[he:ויקיטקסט:זכויות יוצרים]]
[[hr:Wikizvor:Autorska prava]]
[[id:Wikisource:Hak cipta]]
[[pt:Wikisource:Direitos de autor]]
[[sv:Wikisource:Upphovsrätt]]
[[zh:Wikisource:版权信息]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Teksten til GNU Free Documentation License</title>
    <id>1618</id>
    <revision>
      <id>4224</id>
      <timestamp>2006-04-30T16:42:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Kategori:Manglende oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Dette er en uofficiel dansk oversættelse af GNU Free Documentation License. Denne oversættelse er ikke offentliggjort af Free Software Foundation og er ikke en juridisk beskrivelse af forhold, der gør sig gældende for materiale distribueret under GNU FDL -- det er kun den originale engelske version af GNU FDL (se: http://www.gnu.org/copyleft/fdl.html ). Det er dog vores håb, at denne oversættelse vil hjælpe dansktalende til at forstå GNU FDL bedre. 

''Dele af teksten mangler oversættelse''

&lt;center&gt;
		GNU Free Documentation License
		  Version 1.2, November 2002


 Copyright (C) 2000,2001,2002  Free Software Foundation, Inc.
     59 Temple Place, Suite 330, Boston, MA  02111-1307  USA
 Everyone is permitted to copy and distribute verbatim copies
 of this license document, but changing it is not allowed.
&lt;/center&gt;

== FORORD ==
Formålet med denne licens er at gøre manualer, bøger og andre funktionelle og nyttige dokumenter ''frie''- forstået på samme måde som i begrebet ''frihed'': at garantere alle retten til at kopiere eller videreformidle dokumenterne - med eller uden ændringer og på både kommerciel og ikke-kommerciel basis. For det andet giver denne licens en forfatter og udgiver mulighed for at få anerkendelse for deres arbejde samtidig med, at de ikke er ansvarlige for ændringer udført af andre.

Denne licens kendes også ved betegnelsen &quot;[[copyleft]]&quot;. Copyleft betyder, at andre udgaver af dette dokument skal forblive frie i den samme betydning som nævnt før. Den komplementerer licensen: ''GNU General Public License'', som er copyleft-licensen for frie programmer.

Vi har konstrueret denne licens med henblik på manualer, der følger med de frie programmer. Idet disse programmer forudsætter en fri dokumentation: Et frit program bør ledsages af manualer, der giver brugeren de samme grader af frihed som programmet selv. Men licensen er ikke begrænset til programmanualer, den kan anvendes til ethvert tekstbetonet arbejde uanset emneområde eller om værket udgives som en bog. Vi anbefaler især denne licens til undervisning og referencearbejde.

== 1. RELEVANSOMRÅDER OG DEFINITIONER ==
Denne licens knytter sig til enhver manual eller andre værker, på ethvert medium, som indeholder en note forfattet af ophavsrettens ejermand (M/K) der siger, at det kan formidles under gældende regler for denne licens. En sådan note giver en royality-fri licens på verdensplan uden tidsbegrænsning - så enhver kan anvende værket under de betingelser, som findes i licensen. Nærværende &quot;dokument&quot; - som følger neden for - refererer til en sådan manual eller et værk. Enhvert medlem af menneskeheden skal forstås som licensmodtager og adresseres som: &quot;dig&quot;. Du accepterer licensen, hvis du kopierer, modificerer eller formidler værket på en måde, der kræver tilladelse ifølge ophavsretsloven.

En &quot;'''modificeret'''&quot; udgave af dokumentet betyder ethvert værk, der indeholder dokumentet eller dele heraf, enten kopieret 'verbatim' eller med ændringer og/eller oversættelser til et andet sprog.

Et &quot;'''sekundært afsnit'''&quot; er et navngivent appendiks eller en del af et forord, som udelukkende handler om sammenhængen mellem dokumentets udgivere eller forfattere og dokumentets generelle indhold (eller til andre sammenhængende ting) og indeholder intet, der falder inden for det generelle emneområde. (Hvis dokumentet f.eks. er en del af en lærebog om matematik, må et sekundært afsnit ikke rumme forklaringer om matematik). Sammenhængen kan være en historisk forbindelse med emnet eller andre sammenhængende ting, eller det kan være juridiske, kommercielle, filosofiske, etiske eller politiske holdninger til emnet.

The &quot;Invariant Sections&quot; are certain Secondary Sections whose titles
are designated, as being those of Invariant Sections, in the notice
that says that the Document is released under this License.  If a
section does not fit the above definition of Secondary then it is not
allowed to be designated as Invariant.  The Document may contain zero
Invariant Sections.  If the Document does not identify any Invariant
Sections then there are none.

The &quot;Cover Texts&quot; are certain short passages of text that are listed,
as Front-Cover Texts or Back-Cover Texts, in the notice that says that
the Document is released under this License.  A Front-Cover Text may
be at most 5 words, and a Back-Cover Text may be at most 25 words.

A &quot;Transparent&quot; copy of the Document means a machine-readable copy,
represented in a format whose specification is available to the
general public, that is suitable for revising the document
straightforwardly with generic text editors or (for images composed of
pixels) generic paint programs or (for drawings) some widely available
drawing editor, and that is suitable for input to text formatters or
for automatic translation to a variety of formats suitable for input
to text formatters.  A copy made in an otherwise Transparent file
format whose markup, or absence of markup, has been arranged to thwart
or discourage subsequent modification by readers is not Transparent.
An image format is not Transparent if used for any substantial amount
of text.  A copy that is not &quot;Transparent&quot; is called &quot;Opaque&quot;.

Examples of suitable formats for Transparent copies include plain
ASCII without markup, Texinfo input format, LaTeX input format, SGML
or XML using a publicly available DTD, and standard-conforming simple
HTML, PostScript or PDF designed for human modification.  Examples of
transparent image formats include PNG, XCF and JPG.  Opaque formats
include proprietary formats that can be read and edited only by
proprietary word processors, SGML or XML for which the DTD and/or
processing tools are not generally available, and the
machine-generated HTML, PostScript or PDF produced by some word
processors for output purposes only.

The &quot;Title Page&quot; means, for a printed book, the title page itself,
plus such following pages as are needed to hold, legibly, the material
this License requires to appear in the title page.  For works in
formats which do not have any title page as such, &quot;Title Page&quot; means
the text near the most prominent appearance of the work's title,
preceding the beginning of the body of the text.

A section &quot;Entitled XYZ&quot; means a named subunit of the Document whose
title either is precisely XYZ or contains XYZ in parentheses following
text that translates XYZ in another language.  (Here XYZ stands for a
specific section name mentioned below, such as &quot;Acknowledgements&quot;,
&quot;Dedications&quot;, &quot;Endorsements&quot;, or &quot;History&quot;.)  To &quot;Preserve the Title&quot;
of such a section when you modify the Document means that it remains a
section &quot;Entitled XYZ&quot; according to this definition.

The Document may include Warranty Disclaimers next to the notice which
states that this License applies to the Document.  These Warranty
Disclaimers are considered to be included by reference in this
License, but only as regards disclaiming warranties: any other
implication that these Warranty Disclaimers may have is void and has
no effect on the meaning of this License.

== 2. VERBATIM COPYING ==
You may copy and distribute the Document in any medium, either
commercially or noncommercially, provided that this License, the
copyright notices, and the license notice saying this License applies
to the Document are reproduced in all copies, and that you add no other
conditions whatsoever to those of this License.  You may not use
technical measures to obstruct or control the reading or further
copying of the copies you make or distribute.  However, you may accept
compensation in exchange for copies.  If you distribute a large enough
number of copies you must also follow the conditions in section 3.

You may also lend copies, under the same conditions stated above, and
you may publicly display copies.

== 3. COPYING IN QUANTITY ==
If you publish printed copies (or copies in media that commonly have
printed covers) of the Document, numbering more than 100, and the
Document's license notice requires Cover Texts, you must enclose the
copies in covers that carry, clearly and legibly, all these Cover
Texts: Front-Cover Texts on the front cover, and Back-Cover Texts on
the back cover.  Both covers must also clearly and legibly identify
you as the publisher of these copies.  The front cover must present
the full title with all words of the title equally prominent and
visible.  You may add other material on the covers in addition.
Copying with changes limited to the covers, as long as they preserve
the title of the Document and satisfy these conditions, can be treated
as verbatim copying in other respects.

If the required texts for either cover are too voluminous to fit
legibly, you should put the first ones listed (as many as fit
reasonably) on the actual cover, and continue the rest onto adjacent
pages.

If you publish or distribute Opaque copies of the Document numbering
more than 100, you must either include a machine-readable Transparent
copy along with each Opaque copy, or state in or with each Opaque copy
a computer-network location from which the general network-using
public has access to download using public-standard network protocols
a complete Transparent copy of the Document, free of added material.
If you use the latter option, you must take reasonably prudent steps,
when you begin distribution of Opaque copies in quantity, to ensure
that this Transparent copy will remain thus accessible at the stated
location until at least one year after the last time you distribute an
Opaque copy (directly or through your agents or retailers) of that
edition to the public.

It is requested, but not required, that you contact the authors of the
Document well before redistributing any large number of copies, to give
them a chance to provide you with an updated version of the Document.

== 4. MODIFICATIONS ==
You may copy and distribute a Modified Version of the Document under
the conditions of sections 2 and 3 above, provided that you release
the Modified Version under precisely this License, with the Modified
Version filling the role of the Document, thus licensing distribution
and modification of the Modified Version to whoever possesses a copy
of it.  In addition, you must do these things in the Modified Version:

*A. Use in the Title Page (and on the covers, if any) a title distinct from that of the Document, and from those of previous versions (which should, if there were any, be listed in the History section of the Document).  You may use the same title as a previous version if the original publisher of that version gives permission.
*B. List on the Title Page, as authors, one or more persons or entities responsible for authorship of the modifications in the Modified Version, together with at least five of the principal authors of the Document (all of its principal authors, if it has fewer than five), unless they release you from this requirement.
*C. State on the Title page the name of the publisher of the Modified Version, as the publisher.
*D. Preserve all the copyright notices of the Document.
*E. Add an appropriate copyright notice for your modifications adjacent to the other copyright notices.
*F. Include, immediately after the copyright notices, a license notice giving the public permission to use the Modified Version under the terms of this License, in the form shown in the Addendum below.
*G. Preserve in that license notice the full lists of Invariant Sections and required Cover Texts given in the Document's license notice.
*H. Include an unaltered copy of this License.
*I. Preserve the section Entitled &quot;History&quot;, Preserve its Title, and add to it an item stating at least the title, year, new authors, and publisher of the Modified Version as given on the Title Page.  If there is no section Entitled &quot;History&quot; in the Document, create one stating the title, year, authors, and publisher of the Document as given on its Title Page, then add an item describing the Modified Version as stated in the previous sentence.
*J. Preserve the network location, if any, given in the Document for public access to a Transparent copy of the Document, and likewise the network locations given in the Document for previous versions it was based on.  These may be placed in the &quot;History&quot; section. You may omit a network location for a work that was published at least four years before the Document itself, or if the original publisher of the version it refers to gives permission.
*K. For any section Entitled &quot;Acknowledgements&quot; or &quot;Dedications&quot;, Preserve the Title of the section, and preserve in the section all the substance and tone of each of the contributor acknowledgements and/or dedications given therein.
*L. Preserve all the Invariant Sections of the Document, unaltered in their text and in their titles.  Section numbers    or the equivalent are not considered part of the section titles.
*M. Delete any section Entitled &quot;Endorsements&quot;.  Such a section may not be included in the Modified Version.
*N. Do not retitle any existing section to be Entitled &quot;Endorsements&quot; or to conflict in title with any Invariant Section.
*O. Preserve any Warranty Disclaimers.

If the Modified Version includes new front-matter sections or
appendices that qualify as Secondary Sections and contain no material
copied from the Document, you may at your option designate some or all
of these sections as invariant.  To do this, add their titles to the
list of Invariant Sections in the Modified Version's license notice.
These titles must be distinct from any other section titles.

You may add a section Entitled &quot;Endorsements&quot;, provided it contains
nothing but endorsements of your Modified Version by various
parties--for example, statements of peer review or that the text has
been approved by an organization as the authoritative definition of a
standard.

You may add a passage of up to five words as a Front-Cover Text, and a
passage of up to 25 words as a Back-Cover Text, to the end of the list
of Cover Texts in the Modified Version.  Only one passage of
Front-Cover Text and one of Back-Cover Text may be added by (or
through arrangements made by) any one entity.  If the Document already
includes a cover text for the same cover, previously added by you or
by arrangement made by the same entity you are acting on behalf of,
you may not add another; but you may replace the old one, on explicit
permission from the previous publisher that added the old one.

The author(s) and publisher(s) of the Document do not by this License
give permission to use their names for publicity for or to assert or
imply endorsement of any Modified Version.

== 5. COMBINING DOCUMENTS ==
You may combine the Document with other documents released under this
License, under the terms defined in section 4 above for modified
versions, provided that you include in the combination all of the
Invariant Sections of all of the original documents, unmodified, and
list them all as Invariant Sections of your combined work in its
license notice, and that you preserve all their Warranty Disclaimers.

The combined work need only contain one copy of this License, and
multiple identical Invariant Sections may be replaced with a single
copy.  If there are multiple Invariant Sections with the same name but
different contents, make the title of each such section unique by
adding at the end of it, in parentheses, the name of the original
author or publisher of that section if known, or else a unique number.
Make the same adjustment to the section titles in the list of
Invariant Sections in the license notice of the combined work.

In the combination, you must combine any sections Entitled &quot;History&quot;
in the various original documents, forming one section Entitled
&quot;History&quot;; likewise combine any sections Entitled &quot;Acknowledgements&quot;,
and any sections Entitled &quot;Dedications&quot;.  You must delete all sections
Entitled &quot;Endorsements&quot;.

== 6. COLLECTIONS OF DOCUMENTS ==
You may make a collection consisting of the Document and other documents
released under this License, and replace the individual copies of this
License in the various documents with a single copy that is included in
the collection, provided that you follow the rules of this License for
verbatim copying of each of the documents in all other respects.

You may extract a single document from such a collection, and distribute
it individually under this License, provided you insert a copy of this
License into the extracted document, and follow this License in all
other respects regarding verbatim copying of that document.

== 7. AGGREGATION WITH INDEPENDENT WORKS ==
A compilation of the Document or its derivatives with other separate
and independent documents or works, in or on a volume of a storage or
distribution medium, is called an &quot;aggregate&quot; if the copyright
resulting from the compilation is not used to limit the legal rights
of the compilation's users beyond what the individual works permit.
When the Document is included an aggregate, this License does not
apply to the other works in the aggregate which are not themselves
derivative works of the Document.

If the Cover Text requirement of section 3 is applicable to these
copies of the Document, then if the Document is less than one half of
the entire aggregate, the Document's Cover Texts may be placed on
covers that bracket the Document within the aggregate, or the
electronic equivalent of covers if the Document is in electronic form.
Otherwise they must appear on printed covers that bracket the whole
aggregate.

== 8. TRANSLATION ==
Translation is considered a kind of modification, so you may
distribute translations of the Document under the terms of section 4.
Replacing Invariant Sections with translations requires special
permission from their copyright holders, but you may include
translations of some or all Invariant Sections in addition to the
original versions of these Invariant Sections.  You may include a
translation of this License, and all the license notices in the
Document, and any Warrany Disclaimers, provided that you also include
the original English version of this License and the original versions
of those notices and disclaimers.  In case of a disagreement between
the translation and the original version of this License or a notice
or disclaimer, the original version will prevail.

If a section in the Document is Entitled &quot;Acknowledgements&quot;,
&quot;Dedications&quot;, or &quot;History&quot;, the requirement (section 4) to Preserve
its Title (section 1) will typically require changing the actual
title.

== 9. TERMINATION ==
You may not copy, modify, sublicense, or distribute the Document except
as expressly provided for under this License.  Any other attempt to
copy, modify, sublicense or distribute the Document is void, and will
automatically terminate your rights under this License.  However,
parties who have received copies, or rights, from you under this
License will not have their licenses terminated so long as such
parties remain in full compliance.

== 10. FUTURE REVISIONS OF THIS LICENSE
The Free Software Foundation may publish new, revised versions
of the GNU Free Documentation License from time to time.  Such new
versions will be similar in spirit to the present version, but may
differ in detail to address new problems or concerns.  See
http://www.gnu.org/copyleft/.

Each version of the License is given a distinguishing version number.
If the Document specifies that a particular numbered version of this
License &quot;or any later version&quot; applies to it, you have the option of
following the terms and conditions either of that specified version or
of any later version that has been published (not as a draft) by the
Free Software Foundation.  If the Document does not specify a version
number of this License, you may choose any version ever published (not
as a draft) by the Free Software Foundation.

== ADDENDUM: Hvordan denne licens kan anvendes i dit dokument ==
Hvis du vil bruge denne licens til et dokument, du har skrevet, så skal du medtage en kopi af licenses i dokumentet og placere den følgende ophavsretsnotits og licensnoter lige efter titelbladet:
   
    Copyright ©årstal dit navn.
    Tilladelse gives til at kopiere, formidle og/eller ændre dette dokument
    inden for rammerne af ''the GNU Free Documentation License'', udgave 1.2
    eller senere som udgivet af the Free Software Foundation;
    uden invariantafsnit, uden forsidetekster og uden bagsidetekster.
    En kopi af denne licens medfølger i afsnittet: ''GNU
    Free Documentation License''.

Hvis du har Invariantafsnit, forsidetekster og bagsidetekster,
skal du erstatte &quot;uden invariantafsnit ... tekster&quot; linien med:
    
    med invariantafsnit: ..''nævn afsnittene'', med forsidetekster: ..''nævn dem'',
    med bagsidetekster: ''nævn dem''.

Hvis du har Invariantafsnit uden forsidetekster eller en kombination
af de tre muligheder, skal du flette de to alternativer for at tilpasse
dig mulighederne.

Hvis dit dokument indeholder ikke-trivielle eksempler på programkode,
anbefaler vi at udgive disse parallelt og med dit valg af
programlicens, f.eks. ''GNU General Public License'', hvilkeet muliggør
brugen af dit program som et frit program.

[[Kategori:Wikisource|Teksten til GNU Free Documentation License]]
[[Kategori:Manglende oversættelse]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Boardvote strike</title>
    <id>1619</id>
    <revision>
      <id>2503</id>
      <timestamp>2005-09-24T18:45:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Smid stemme væk</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Boardvote time</title>
    <id>1620</id>
    <revision>
      <id>2504</id>
      <timestamp>2005-09-24T18:46:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Tidspunkt</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Boardvote ua</title>
    <id>1621</id>
    <revision>
      <id>2505</id>
      <timestamp>2005-09-24T18:46:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">User-agent</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Boardvote unstrike</title>
    <id>1622</id>
    <revision>
      <id>2506</id>
      <timestamp>2005-09-24T18:47:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Gendan bortkastet stemme</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Boardvote user</title>
    <id>1623</id>
    <revision>
      <id>2507</id>
      <timestamp>2005-09-24T18:48:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Bruger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Checkuser</title>
    <id>1624</id>
    <revision>
      <id>2508</id>
      <timestamp>2005-09-24T18:49:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Tjek bruger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den athanasianske trosbekendelse</title>
    <id>1625</id>
    <revision>
      <id>2529</id>
      <timestamp>2005-09-25T08:15:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>Fra den internationale wikisource</comment>
      <text xml:space="preserve">[[Wikisource:Anonyme tekster]]

'''Den athanasianske trosbekendelse''':
: ''Enhver som vil frelses, må frem for alt have den almindelige tro. Enhver som ikke bevarer den hel og uforfalsket, vil uden tvivl gå evig fortabt.''
: ''Men dette er den almindelige tro, at vi ærer én Gud i en trehed og treheden i en enhed uden at sammenblande personerne eller adskille væsenet. Faderens person er nemlig en for sig, Sønnens en for sig, Helligåndens en for sig. Men Faderens Sønnens og Helligåndens guddom er én, deres herlighed er lige stor, deres majestæt lige evig. Som Faderen er, sådan er Sønnen og sådan er Helligånden. Faderen er uskabt, Sønnen er uskabt, Helligånden er uskabt. Faderen er umålelig, Sønnen er umålelig, Helligånden er umålelig. Faderen er evig, Sønnen er evig, Helligånden er evig. Og dog er der ikke tre, som er evige, men én som er evig, ligesom der ikke er tre, som er uskabte, eller tre, som er umålelige. I lige måde er Faderen almægtig, Sønnen almægtig, og Helligånden almægtig, og dog er der ikke tre som er almægtige, men én som er almægtig. På samme måde er Faderen Gud, Sønnen Gud og Helligånden Gud, og dog er der ikke tre guder, men én Gud. På samme måde er Faderen Herre, Sønnen Herre og Helligånden Herre, og dog er der ikke tre Herrer, men én Herre. For ligesom vi ifølge den kristelige sandhed nødes til at bekende hver enkelt person for sig som Gud og Herre, således forbyder den almindelige tro os at tale om tre Guder eller tre Herrer. Faderen er ikke dannet eller skabt eller født af nogen. Sønnen er af Faderen alene, ikke dannet eller skabt, men født. Helligånden er af Faderen og Sønnen, ikke dannet eller skabt eller født, men udgår fra dem. Der er altså én Fader, ikke tre fædre, én Søn ikke tre Sønner, én Helligånd, ikke tre Helligånder. Og i denne trehed er intet tidligere eller senere, intet større eller mindre, men alle tre personer er indbyrdes lige evige og lige store, således at i alle ting både treheden, som allerede forhen er sagt, bør æres i enheden, og enheden i treheden.''
: ''Den, som altså vil frelses, må mene således om treenigheden.''
: ''Men det er nødvendigt for den evige frelse, at han også ærligt tror på vor Herre Jesu Kristi menneskevordelse.''
: ''Det er altså den rette tro, at vi tror og bekender, at vor Herre Jesus Kristus, Guds Søn, er Gud og menneske, Gud, født af Faderens væsen før tiderne, og menneske, født af moderens væsen i tiden, fuldkommen Gud, fuldkomment menneske, bestående af en fornuftig sjæl og menneskeligt kød, Faderen lig efter sin guddommelige natur, ringere end Faderen efter sin menneskelige. Endskønt han er Gud og menneske, er han dog ikke to, men én Kristus, én, ikke ved den guddommelige naturs forvandling til kød, men ved den menneskelige naturs indoptagelse i Gud, i det hele én, ikke ved væsenets sammenblanding, men ved personens enhed, for ligesom den fornuftige sjæl og kødet er ét menneske, således er Gud og menneske én Kristus, som led for vor frelse, nedfor til helvede, opstod på tredje dag fra de døde, opfor til himlene, sidder ved Gud Faders den almægtiges højre hånd, derfra han skal komme for at dømme levende og døde. Ved hans komme skal alle mennesker opstå med deres legemer, og de skal aflægge regnskab for deres gerninger, og de, som har gjort godt, skal gå ind i det evige liv, men de, som har gjort ondt, til den evige ild.''
: ''Dette er den almindelige tro, og hvis nogen ikke tror den ærligt og fast, vil han ikke kunne blive frelst.''

[[Kategori:Religion]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Johan Herman Wessel</title>
    <id>1626</id>
    <revision>
      <id>4931</id>
      <timestamp>2006-07-17T19:29:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Johan Herman Wessel
|Datoer= (1742 – 1785)
|GemUnder=Wessel, Johan Herman
|Wikipedia=Johan Herman Wessel
|Wikiquote=
|Wikicommons=Johan Herman Wessel
|Biografi=
|TOC=
|Billede=Johan Herman Wessel.jpg
}}

*[[Smeden og Bageren]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Smeden og Bageren</title>
    <id>1627</id>
    <revision>
      <id>2534</id>
      <timestamp>2005-09-25T12:34:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterlink</comment>
      <text xml:space="preserve">[[Forfatter:Johan Herman Wessel]]

Der var en liden By, i Byen var en smed,&lt;br&gt;
Som farlig var, naar han blev vred.&lt;br&gt;
Han sig en Fiende fik; (dem kan man altid faa,&lt;br&gt;
Jeg ingen har, det gaa&lt;br&gt;
Min Læser ligesaa!)&lt;br&gt;
Til Uhæld for dem begge to&lt;br&gt;
De træffes i en Kro.
De drak (jeg selv i Kro vil drikke;&lt;br&gt;
For andet kommer jeg der ikke.&lt;br&gt;
Anmerk dog, Læser! dette:&lt;br&gt;
Jeg immer gaar paa de honnette).&lt;br&gt;
Som sagt, de drak,&lt;br&gt;
Og efter mange Skjeldsord, hidsigt Snak,&lt;br&gt;
Slaar Smeden Fienden paa Planeten.&lt;br&gt;
Saa sterkt var dette Slag,&lt;br&gt;
At han saa ikke Dag,&lt;br&gt;
Og har ei siden seet'en.&lt;br&gt;
Strax i Arrest blev Smeden sat.&lt;br&gt;
En Feldskjær faar den Døde fat,&lt;br&gt;
Og om en voldsom Død Attest hensender.&lt;br&gt;
Den Mordere forhøres og bekjender.&lt;br&gt;
Hans Haab var, at han skulle hisset gaa,&lt;br&gt;
Og der Forladelse af sin Modstander faa.&lt;br&gt;
Men hør nu Løier! netop Dagen,&lt;br&gt;
Før Dom skal gaa i Sagen,&lt;br&gt;
Fremtriner fire Borgere&lt;br&gt;
For Dommeren; den mest veltalende&lt;br&gt;
Ham saa tiltalede:&lt;br&gt;
«Velviseste!&lt;br&gt;
Vi ved, paa Byens Vel De altid se;&lt;br&gt;
Men Byens Vel beror derpaa,&lt;br&gt;
At vi vor Smed igjen maa faa.&lt;br&gt;
Hans Død oppvekker jo dog ei den Døde?&lt;br&gt;
Vi aldrig faar igjen saa duelig en Mand.&lt;br&gt;
For hans Forbrydelse vi alt for grusomt bøde,&lt;br&gt;
Om han ei hjelpes kan.» &amp;ndash;&lt;br&gt;
«Betænk dog, kjere Ven! der Liv for Liv maa bødes.»&lt;br&gt;
«Her bor en arm udlevet Bager,&lt;br&gt;
Som Pokker snart desuden tager.&lt;br&gt;
Vi har jo to, om man den ældste tog af dem?&lt;br&gt;
Saa blev jo Liv for Liv betalt.» &amp;ndash;&lt;br&gt;
«Ja,» sagde Dommeren, «det Indfald var ei galt.&lt;br&gt;
Jeg Sagen at opsette nødes;&lt;br&gt;
Thi i saa vigtig Fald man maa sig vel betænke,&lt;br&gt;
Gid vores Smed jeg Livet kunde skjenke!&lt;br&gt;
Farvel godt Folk! jeg gjør alt, hvad jeg kan.» &amp;ndash;&lt;br&gt;
«Farvel velvise Mand!» &amp;ndash;&lt;br&gt;
Han bladrer i sin Lov omhyggelig;&lt;br&gt;
Men finder intet der for sig,&lt;br&gt;
Hvorved forbuden er, for Smed at rette Bager;&lt;br&gt;
Han sin Beslutning tager,&lt;br&gt;
Og saa afsiger denne Dom:&lt;br&gt;
(Hvem, som vil høre den, han kom!)&lt;br&gt;
«Vel er Grovsmeden Jens&lt;br&gt;
For al Undskyldning læns,&lt;br&gt;
Og her for Retten selv bekjendte,&lt;br&gt;
Han Anders Pedersen til Evigheden sendte;&lt;br&gt;
Men da i vores By en Smed vi ikkun have,&lt;br&gt;
Jeg maatte være rent af Lave,&lt;br&gt;
Ifald jeg vilde se ham død.&lt;br&gt;
Men her er to, som bager Brød.»&lt;br&gt;
«Thi kjender jeg for Ret:&lt;br&gt;
Den ældste Bager skal undgjelde det,&lt;br&gt;
Og for det skedte Mord med Liv for Liv bør bøde,&lt;br&gt;
Til velfortjente Straf for sig&lt;br&gt;
Og ligesindede til Afsky og til Skræk.»&lt;br&gt;
Den Bager græd Guds jammerlig,&lt;br&gt;
Da man ham førte væk.

MORAL

Beredt til Døden altid vær!&lt;br&gt;
Den kommer, naar du mindst den tænker nær.

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Forfatterindeks</title>
    <id>1628</id>
    <revision>
      <id>2538</id>
      <timestamp>2005-09-27T18:21:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">| [[Wikisource:Forfattere-A|A]]
| [[Wikisource:Forfattere-B|B]]
| [[Wikisource:Forfattere-C|C]]
| [[Wikisource:Forfattere-D|D]]
| [[Wikisource:Forfattere-E|E]]
| [[Wikisource:Forfattere-F|F]]
| [[Wikisource:Forfattere-G|G]]
| [[Wikisource:Forfattere-H|H]]
| [[Wikisource:Forfattere-I|I]]
| [[Wikisource:Forfattere-J|J]]
| [[Wikisource:Forfattere-K|K]]
| [[Wikisource:Forfattere-L|L]]
| [[Wikisource:Forfattere-M|M]]
| [[Wikisource:Forfattere-N|N]]
| [[Wikisource:Forfattere-O|O]]
|-
| [[Wikisource:Forfattere-P|P]]
| [[Wikisource:Forfattere-Q|Q]]
| [[Wikisource:Forfattere-R|R]]
| [[Wikisource:Forfattere-S|S]]
| [[Wikisource:Forfattere-T|T]]
| [[Wikisource:Forfattere-U|U]]
| [[Wikisource:Forfattere-V|V]]
| [[Wikisource:Forfattere-W|W]]
| [[Wikisource:Forfattere-X|X]]
| [[Wikisource:Forfattere-Y|Y]]
| [[Wikisource:Forfattere-Z|Z]]
| [[Wikisource:Forfattere-Æ|Æ]]
| [[Wikisource:Forfattere-Ø|Ø]]
| [[Wikisource:Forfattere-Å|Å]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Søsterprojekter</title>
    <id>1629</id>
    <revision>
      <id>4934</id>
      <timestamp>2006-07-18T10:19:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>217.225.118.135</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Wikisource køres af non-profit-organisationen [[w:Wikimedia Foundation|Wikimedia]], der også kører flere andre projekter med åbent indhold:
{| align=&quot;center&quot; cellpadding=&quot;2&quot; width=&quot;100%&quot; style=&quot;text-align:left&quot;
| [[Image:Wikimedia-logo.svg|35px|&lt;nowiki&gt;&lt;/nowiki&gt;]]
| [[m:Forside|'''Meta-Wiki''']]&lt;br /&gt;Wikimedia projektkoordinering
| [[Image:Wikipedia-logo.png|35px|&lt;nowiki&gt;&lt;/nowiki&gt;]]
| [[w:Forside|'''Wikipedia''']]&lt;br /&gt;Den frie encyklopædi
| [[Image:Wiktionary-logo-en.png|35px|&lt;nowiki&gt;&lt;/nowiki&gt;]]
| [[wikt:da:Forside|'''Wiktionary''']]&lt;br /&gt;Wikiordbog
| [[Image:Wikibooks-logo.svg|35px|&lt;nowiki&gt;&lt;/nowiki&gt;]]
| [[b:da:Forside|'''Wikibooks''']]&lt;br /&gt;Frie tekstbøger og manualer
|-
| [[Image:Wikiquote-logo.svg|35px|&lt;nowiki&gt;&lt;/nowiki&gt;]]
| [[q:da:Forside|'''Wikiquote''']]&lt;br /&gt;Samling af citater
| [[Image:Wikispecies-logo.svg|35px|&lt;nowiki&gt;&lt;/nowiki&gt;]]
| [[Wikispecies:|'''Wikispecies''']]&lt;br /&gt;Oversigt over arter
| [[Image:Wikinews-logo.png|35px|&lt;nowiki&gt;&lt;/nowiki&gt;]]
| [[n:en:Main Page|'''Wikinews''']]&lt;br /&gt;Nyheder med åbent indhold
| [[Image:Commons-logo.svg|35px|&lt;nowiki&gt;&lt;/nowiki&gt;]]
| [[commons:Forside|'''Commons''']]&lt;br /&gt;Fælles samling af billeder
|}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Billede:Wiki-edit-menulinie.png</title>
    <id>1630</id>
    <revision>
      <id>2573</id>
      <timestamp>2005-10-01T18:08:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>Fra da.wikipedia. til brug for hjælpeside.</comment>
      <text xml:space="preserve">Fra da.wikipedia. til brug for hjælpeside.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Billede:Dannebrog.png</title>
    <id>1631</id>
    <revision>
      <id>2574</id>
      <timestamp>2005-10-01T18:09:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>Fra da.wikipedia til brug på hjælpeside</comment>
      <text xml:space="preserve">Fra da.wikipedia til brug på hjælpeside</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Politik om brug af billeder</title>
    <id>1632</id>
    <revision>
      <id>2587</id>
      <timestamp>2005-10-01T18:44:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>/* Kilder/henvisninger */ rettet kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">==Hvad siger dansk lov?==
Ved brug af billeder gælder den almindelige ophavsret, specielt 
'''§1''' til og med '''§4''':

Bekendtgørelse af lov om ophavsret: 

Herved bekendtgøres lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 194 af 11. marts 1997, med de ændringer, der følger af lov nr. 407 af 26. juni 1998. 

Kapitel 1&lt;br&gt;
''Ophavsrettens genstand og indhold''&lt;br&gt;
''Beskyttede værker''

'''§ 1.''' Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker. 

Beskyttelsens indhold 

'''§ 2.''' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når 
*1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden, 
*2) eksemplarer af værket vises offentligt, herunder udsendes i fjernsyn, eller 
*3) værket fremføres offentligt, herunder udsendes i radio eller fjernsyn. 
''Stk. 4.'' Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig. 
  
'''§ 3.''' Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket. 
  
Bearbejdelser 

'''§ 4.''' Den, som oversætter, omarbejder eller på anden måde bearbejder et værk, herunder overfører det til en anden litteratur- eller kunstart, har ophavsret til værket i denne skikkelse, men kan ikke råde over det på en måde, som strider mod ophavsretten til det oprindelige værk.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.

==Den praktiske brug af billeder==
For at kunne vise et ansigt rigtigt på en skærm skal ansigtet være minimum 50 firkanter højt. Deraf følger, at personer i hel figur helst skal være 400-500 firkanter høje, for at man kan se øjnene rigtigt. På tegninger kan man undersøge stregtykkelsen og på den måde få en ide om, hvor meget man kan formindske uden at stregerne forsvinder.

==Se også==
*[[Wikisource:Hvordan redigerer jeg en side#Billeder|Hvordan indsættes billeder i teksten]]
*[[Wikisource:Politik]]

==Kilder/henvisninger==
*[http://www.forbrug.dk/erhverv/love-og-regler/forbrugerlove/mfl-loven/arkiv-mfl/lov-om-ophavsret/ Lov om ophavsret]

[[Kategori:Wikisource|Politik om brug af billeder]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Hvordan redigerer jeg en side</title>
    <id>1633</id>
    <revision>
      <id>2576</id>
      <timestamp>2005-10-01T18:16:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>omdirigering</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hjælp:Beskrivelsesfeltet</title>
    <id>1634</id>
    <revision>
      <id>2579</id>
      <timestamp>2005-10-01T18:32:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>kat rettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Under tekstboksen til [[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side|redigering af en side]] er der yderligere et indtastningsfelt til '''beskrivelse af ændringer''':

:[[Billede:Beskrivelsesfeltet.png]]

I dette felt bør man kort beskrive, hvad man har ændret i teksten eller siden.

I [[Speciel:Recentchanges|listen over de seneste ændringer]] og i artiklens historik, kan alle andre se beskrivelsen.

Ved hjælp af en god beskrivelse kan de andre bidragsydere afgøre, om en kontrol af ændringen vil være uinteressant for dem eller ej.  Man kan også vække interesse, eksempelvis med en beskrivelse som &quot;To nye kapitler tilføjet&quot;.  Laver man kun små rettelser i teksten kan man kopiere sin tilføjelse til beskrivelsesfeltet, mens man kan nøjes med at beskrive en rettet stave- eller slåfejl ved blot at skrive &quot;typo&quot; eller lignende.  Bemærk at beskrivelsen ikke senere kan ændres, hvorfor man skal være omhyggelig med hvad man skriver.

Følgende stikord og forkortelser anvendes hyppigt i beskrivelserne:

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; style=&quot;empty-cells:show&quot;
!Forkortelse
!Betydning
|-
|''typo'', ''slåfejl'', ''korrektur'' || En typografisk fejl (slåfejl) eller en stavefejl blev rettet i henhold til en referenceudgave af teksten.
|-
|''links'', ''ref'' || Links tilføjet (interne eller eksterne)
|-
|''linkret'', ''linkrettelse'', ''linkfix'' || Links blev korrigeret
|-
|''wiki'', ''layout'' || Der blev indsat wiki-formateringskommandoer (bl.a. fed, kursiv, links, lister, overskrifter) jf. [[Wikisource:Stilmanual|stilmanualen]]
|-
|''#REDIRECT &lt;nowiki&gt;[[anden side]]&lt;/nowiki&gt;'', ''redirect'', ''omdirigering'' || Siden [[Hjælp:Hvordan omdirigerer jeg en side|omdirigeres]] til &lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;[[anden side]]&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt;
|-
|''en:'', ''no:'', ''sv'': osv.; ''interwiki'' || Link(s) til Wikisource på et/flere andre sprog blev tilføjet
|-
|''gendannelse'' || Artiklen blev ført tilbage til en tidligere udgave, ofte som følge af [[Hjælp:Genetablering efter fejl eller hærværk|hærværk]]
|-
|''se diskussion'' || Oplysninger om ændringen finder man på tekstens diskussionsside
|-
|''stub'' || Koden [[Wikisource:Stub|stub]] ( &lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;{{stub}}&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt; ) blev føjet til teksten fordi den er ufuldstændig.
|-
|''kat'', ''kategori'' || Artiklen fik tildelt en eller flere [[Wikisource:Kategorier|kategorier]]
|}

Bemærk, at teksten i beskrivelsesfeltet ikke bliver indekseret af Google og andre søgemaskiner, og i Wikisource er det ikke muligt at søge efter tekst som optræder i beskrivelsen.

[[Kategori:Hjælp|Beskrivelsesfeltet]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Hjælp</title>
    <id>1635</id>
    <revision>
      <id>2582</id>
      <timestamp>2005-10-01T18:34:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>kat</comment>
      <text xml:space="preserve">Denne kategori indeholder Wikisources hjælpesider.

[[Kategori:Wikisource]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Beskrivelse</title>
    <id>1636</id>
    <revision>
      <id>2580</id>
      <timestamp>2005-10-01T18:33:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>#REDIRECT [[Hjælp:Beskrivelsesfeltet]]</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Hjælp:Beskrivelsesfeltet]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Billede:Beskrivelsesfeltet.png</title>
    <id>1637</id>
    <revision>
      <id>2584</id>
      <timestamp>2005-10-01T18:36:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>fra Wikipedia til brug på [[Hjælp:Beskrivelsesfeltet]]</comment>
      <text xml:space="preserve">fra Wikipedia til brug på [[Hjælp:Beskrivelsesfeltet]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Kategorier</title>
    <id>1638</id>
    <revision>
      <id>2594</id>
      <timestamp>2005-10-02T08:28:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Denne kategori samler alle topkategorierne.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Navngivning</title>
    <id>1639</id>
    <revision>
      <id>4849</id>
      <timestamp>2006-07-02T09:19:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>opdatering</comment>
      <text xml:space="preserve">==Navngivning af forfattersider==

Forfattersider laves i pseudonavnerummet &quot;Forfatter:&quot;, d.v.s. en forfatterside navngives således: &lt;nowiki&gt;[[Forfatter:Forfatternavn]]&lt;/nowiki&gt;. Findes der flere forfattere med samme navn adskilles de ved at tilføje fødsels og dødsår i parantes efter forfatterens navn: &lt;nowiki&gt;[[Forfatter:Forfatternavn (1834-1879)]]&lt;/nowiki&gt; og siden navngivet uden årstal laves til en [[Wikisource:Flertydige sider|flertydig side]].

==Navngivning af tekstsider==

Tekstsider og titelbladssider navngives som originalteksten er navngivet, med den samme brug af store og små bogstaver, som brugt i originaltitlen.
:Er der flere tekster af samme navn adskilles de ved at indføre tekstens udgave og/eller årstal i parantes efter titlen. Eksempel: [[Peters Juul (2. forøgede udgave 1870)]].
:Eksisterer der allerede en tekst med samme titel, som den, du vil lægge op, så tilføjes forfatterens navn i parantes efter titlen. Eksempel: [[titel på tekst (forfatternavn)]].

==Navngivning af kapitel/afsnitssider==

Afsnit og kapitler navngives som [[Tekstnavn/Kapitel]]. Eksempel: [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239]]. Er titlen meget lang kan hovedtitlen eventuelt forkortes.

[[Kategori:Hjælp|Navngivning]]
[[Kategori:Wikisource|Navngivning]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hjælp:Fodnoter og slutnoter</title>
    <id>1640</id>
    <revision>
      <id>2604</id>
      <timestamp>2005-10-04T07:01:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettet med grundlag i den tilsvarende engelske tekst.</comment>
      <text xml:space="preserve">Der er endnu ikke nogen egentlig politik om hvordan fod- og slutnoter skal håndteres. I trykte værker er der mange måder at angive noter på, enten som noter nederst på siden, eller samlede i enden af et kapitel eller en sektion. Nogle gange er alle noterne samlede helt i enden af bogen. Da tekster på Wikisource ikke er opdelt i sider ligesom en bog, men derimod er fortløbende tekster, der kan indeholder mange trykte sider, er det upraktisk med fodnoter nederst på en &quot;side&quot;, som det ses i trykte bøger. Det mest praktiske vil derfor være kun at bruge slutnoter nederst på en tekstside, med hyperlinks mellem noteangivelserne i teksten og de tilhørende noter.

*Eksempel: (fra EB1911-projektet på den engelske Wikisource. Introduktion til Encyklopædien, men tallene ændret)

:In preparing the Eleventh Edition a useful check on the possibility of such accidental omissions as are apt to occur when the treatise plan is pursued, was provided by the decision, arrived at independently of any question of subdivision, to revert more closely to the original form of the ''Encyclopædia Britannica'', and to make separate headings of any words which, purely as words, had any substantial interest either for historical or philological reasons, or as requiring explanation even for English-speaking readers.{{ref|1}}

:1{{note|1}}Though the pursuance of the ideal of making the whole book self-explanatory, a great many purely technical terms have been given their interpretation only in the course of the article on the science or art in which they are used, even these are included, with the correct references, among the headings in the Index. Similarly, biographical accounts are given of far more persons than have separate biographies. The Index in all such cases must be consulted, whether for word or name.

*Koden, der bruges:

:&lt;nowiki&gt;{{ref|1}}&lt;/nowiki&gt; indsættes ved notereferencen i teksten, og &lt;nowiki&gt;1{{note|1}}&lt;/nowiki&gt; indsættes foran noten i bunden af siden. Klikker man på den blå notehenvisning i teksten hopper man frem til den tilhørende note, og klikker man på den blå ^ kommer man tilbage til det sted man var i teksten (tilbage til notehenvisningen).

'''Vigtigt'''. Sæt altid det korrekte tegn foran note-koden (1-tallet foran den første tuborgklamme i ovenstående tilfælde). Dette gør det muligt at finde noten, hvis man læser en udprintet kopi i stedet for at læse teksten på skærmen.

'''Tidlige tekster'''

:I nogle ældre tekster er fodnoter ikke nummererede, men derimod angivet ved typografiske tegn som f.eks. &amp;sect;, &amp;para;, &amp;dagger; &amp;Dagger;, *, hvilket kan resultere i, at et værk har adskillige noter, der er angivet med f.eks. &amp;dagger;. Dette er ikke et problem så længe de står som sidenoter på forskellige sider i en bog, men det er et problem når de samles på en side  her på Wikisource. Det kan derfor være nødvendigt at ændre måden, hvorpå noter angives her, i forhold til måden de blev angivet på i originalen. En sådan ændring bør beskrives på tekstens diskussionsside.
Forslag til en praktisk håndtering af disse tilfælde er velkomne.

[[Kategori:Hjælp|Fodnoter og slutnoter]]
[[en:Help:Footnotes and endnotes]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Ref</title>
    <id>1641</id>
    <revision>
      <id>2605</id>
      <timestamp>2005-10-04T07:04:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>fra en</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;small&gt;&lt;sup id=&quot;ref_{{{1}}}&quot; class=&quot;plainlinks&quot;&gt;[[#endnote_{{{1}}}|[{{{1}}}]]]&lt;/sup&gt;&lt;/small&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Note</title>
    <id>1642</id>
    <revision>
      <id>2606</id>
      <timestamp>2005-10-04T07:05:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>fra en</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;cite id=&quot;endnote_{{{1}}}&quot;&gt;[[#ref_{{{1}}}|'''^''']]&lt;/cite&gt;&amp;nbsp;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hjælp:Hvordan sætter jeg mine indstillinger</title>
    <id>1643</id>
    <revision>
      <id>2607</id>
      <timestamp>2005-10-07T18:05:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>kopi fra wikibooks</comment>
      <text xml:space="preserve">Du skal være [[Speciel:Userlogin|logget på]] for at kunne ændre dine indstillinger.
Når du er logget på, er der et link i øverste højre hjørne til dine personlige [[Speciel:Preferences|indstillinger]].

Indstillingerne består af 9-10 forskellige undermenuer (afhængig af valgt ''skin''). Her følger en detaljeret gennemgang af hver enkelt ting der kan ændres på.

Alle billeder i denne artikel er billeder af Internet Explorer 6.0 og der er brugt MonoBook udseende (over 90% af Wikisource' brugere bruger denne kombination). Hvis du bruger en anden browser eller udseende kan dine indstillinger se anderledes ud.

==Brugerdata==
[[Billede:Indstillinger_Brugerdata.png|right]]
*''Din e-mail-adresse''. Du kan vælge at angive din e-mail-adresse her. Det giver mulighed for at sende dig et nyt password, hvis du skulle have glemt det gamle, og det giver mulighed for at andre brugere kan sende e-mail til dig. Din e-mail-adresse vil aldrig være tilgængelig for andre brugere (kun for administratorer), selv når man sender en e-mail fra en bruger til en anden, får man ikke den anden brugers e-mail-adresse oplyst.

*''Dit kaldenavn (til signaturer)''. Når du vil skrive dit navn under et eller andet med 3 eller 4 ''tilde''-metoden (sådan &lt;nowiki&gt;~~~&lt;/nowiki&gt; eller sådan &lt;nowiki&gt;~~~~&lt;/nowiki&gt;) så kan du her vælge et kaldenavn der skal dukke op i stedet for dit brugernavn (men der henvises stadig til din brugerside). Der er endda endnu mere fleksibilitet i dette system. Softwaren sætter &lt;small&gt;'''&lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;[[Bruger:Navn|&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt;'''&lt;/small&gt; foran og &lt;small&gt;'''&lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;]]&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt;'''&lt;/small&gt; bagved dit kaldenavn. Så hvis du skriver &lt;small&gt;'''&lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;]] | [[Bruger diskussion:Navn|Diskussion&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt;'''&lt;/small&gt; som dit kaldenavn, så vil der også fremkomme en henvisning til din diskussionsside når du underskriver.
:Du kan også indsætte et skilletegn, så din signatur kommer til at se ud som dette: &amp;mdash;&amp;#x2003;[[Bruger:Navn|Navn]] | [[Bruger diskussion:Navn|Diskussion]]. De dele der bliver sat før dit kaldenavn (&lt;small&gt;'''&lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;[[Bruger:Navn|&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt;'''&lt;/small&gt;) kan ophæves ved at indsætte &lt;small&gt;'''&lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;&amp;lt;nowiki&amp;gt;&amp;lt;/nowiki&amp;gt;]]&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt;'''&lt;/small&gt; som det første i dit kaldenavn. Det vil sige du kan indsætte for eksempel dette: &lt;small&gt;'''&lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;&amp;lt;nowiki&amp;gt;&amp;lt;/nowiki&amp;gt;]] &amp;amp;mdash; [[Bruger:Navn|Navn]] | [[Bruger diskussion:Navn|Diskussion&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt;'''&lt;/small&gt;.
:'''Bemærk''' at hvis dit kaldenavn består af mellemrumstegn og intet andet, så vil din signatur helt mangle en henvisning til din brugerside. Dette kan sommetider være en lidt forvirrende fejl.

*''Signaturer uden automatisk link'' Hvis du afkrydser feltet vil der ikke blive lavet et link til din brugerside, dvs. det du skriver i ''Dit kaldenavn'' er det eneste der skrives, det kan være billeder, skabeloner foretrukken side m.m.

*''Grænsefladesprog'' Her kan du vælge hvilket sprog du vil have i grænsefladen. F.eks. kan du få danske knapper i den engelske Wikisource. 

*''Skift adgangskode''. Her kan du vælge dig en ny adgangskode. For at ændre din adgangskode skal du skrive den gamle adgangskode, den nye adgangskode, og den nye adgangskode en gang til. (Du behøver ikke at skifte adgangskode hver gang du vil ændre en af de andre indstillinger.) Hvis du glemmer din adgangskode, kan du får sendt et nyt fra ''log på''-siden. Dette virker dog kun hvis du har angivet en e-mail-adresse (se ovenfor), ellers er der ikke noget at gøre. Du kan prøve at kontakte en administrator, men det er ikke sandsynligt der er nogen hjælp at hente.

*''Husk adgangskode til næste besøg'' ved at sætte denne indstilling bliver du automatisk logget på næste gang du besøger Wikisource fra denne computer. Virker kun hvis cookies er slået til i din browser.

*''Fravælg muligheden for at få e-mail fra andre brugere''. Her kan du frabede dig alle e-mail fra andre brugere. Men hvis du angiver en e-mail-adresse kan du stadig få tilsendt et nyt password hvis du ønsker det.

==Hurtigmenu==
[[Billede:Indstillinger_Hurtigmenu.png|right]]
Menuen er kun tilgængelig hvis der er valgt ''Klassisk'' eller ''Cologne-Blå'' under udseende.

Dette er en liste over links til forskellige [[Speciel:Specialpages|specielle sider]]. Du kan vælge ikke at have nogen, eller at lade den være på højre eller venstre side af hver side. Hvis din browser understøtter det kan den også sættes som flydende i venstre side.


==Udseende==
[[Billede:Indstillinger_Udseende.png|right]]
Her kan du styre udseendet af Wikisource, det virker lidt som et nyt ''skin'', der bliver trukket ned over hver eneste side.

Du kan se hvordan forsiden vil se ud ved de forsellige ''skin'', ved at trykke på preview (åbner et nyt vindue) 
*''Klassisk'' var standard udseendet i MediaWiki indtil version 1.2.
*''Nostalgi'' er det udseende Wikipedia havde før vi gik over til vores egen MediaWiki software i 2002.
*''Cologne-Blå'' mener nogle har et mere æstetisk præg end de andre udseender.
*''MonoBook'' har været Wikipedias standard udseende siden MediaWiki version 1.3 (maj 2004). Alle anonyme brugere ser Wikisource i dette udseende.
*''MySkin'' er til de avancerede brugere der selv vil udvikle deres helt eget udseende.


==Matematiske formler==
[[Billede:Indstillinger_Matematik.png|right]]
Her styrer man hvordan matematik skrevet i [[w:TeX|TeX]]-format vises. Man kan vælge altid at få det vist som et billede i PNG-format, eller man kan vælge HTML-visning i et simpelt eller muligt format, eller man kan vælge bare at få vist den rå tekst. Det sidste er specielt til meget gamle browsere eller browsere der udelukkende kan vise tekst.
Hvis man har en rimeligt ny browser (under 3-5 år gammel), så er det en fordel at vælge ''anbefalet til moderne browsere''.


==Filer==
[[Billede:Indstillinger_Filer.png|right]]
*''Begræns størrelsen af billeder på billedsiderne til'' Her kan du vælge hvilken størrelse billederne maksimalt må have på billedets beskrivelsesside. Det kan være praktisk hvis man har en langsom forbindelse, og kun skal læse billedets beskrivelse. Den største grænse på 10000x10000 betyder at man får hele billedet.

*''Thumbnail størrelse'' Her kan du vælge standard bredden på thumbnails, hvis der er valgt en bredde i artiklens kode er det den der bruges.


==Tidszone==
[[Billede:Indstillinger_Tidszone.png|right]]
*''Forskel'': Dette er antallet af timer der skal lægges til eller trækkes fra [[w:UTC|UTC]] for at finde din [[w:tidszone|tidszone]]. Der bliver automatisk tilpasset til dansk tid (både [[w:sommertid|sommertid]] og [[w:vintertid|vintertid]]), så hvis du er i Danmark eller i den samme tidszone som Danmark, så skal du bare lade den være 0. Denne tidszone bliver brugt når redigeringstidspunktet for en side skal vises. Et udvalg af tider vises herunder. Hvis din tid ikke er listet, så prøv http://www.timezoneconverter.com/ eller træk et par timer fra eller læg dem til, som det nu passer.
** -8 (Sommertid -7) Californien
** -5 (Sommertid -4) New York
** 0 (Sommertid 1) England
** 1 (Sommertid 2) Danmark
** 3 Moskva
** 9 Japan
** 10 Melbourne
** 12 Pago Pago
** -9 Juneau
** -10 (Sommertid -9) Hawaii
*''Hent tidszone fra browseren'' fylder automatisk ''forskel'' feltet ud med din computers lokale tid (så behøves du ikke regne så meget på det)

==Redigering==
[[Billede:Indstillinger_Redigering.png|right]]
*''Rækker'' og ''Kolonner''. Her kan du sætte din foretrukne størrelse for den tekstboks, der bruges når man redigerer en side.

*''Redigér afsnit ved hjælp af [redigér]-henvisning'' giver en lille [redigér]-henvisning ved hvert afsnit.

*''Redigér afsnit ved at højreklikke på afsnittets titel (JavaScript)'' (selvfoklarende)

*''Rediger sider med dobbeltklik (JavaScript)''. Ved at dobbeltklikke på en henvisning, hopper man direkte til redigering af siden, i stedet for bare at se på den. Virker kun på browsere hvor JavaScript fungerer.

*''Redigeringsboksen har fuld bredde''. Finder automatisk ud af din browsers bredde og laver redigeringsboksen i samme bredde.

*''Vis værktøjslinje til redigering'' giver en menubjælke lige over redigeringsboksen, med knapper til nogen af det mest benyttede funktioner når man redigere sider.

*''Vis forhåndsvisning ved første redigering'' viser en forhåndsvisning, som når man har trykket forhåndsvisning, fra starten lige efter man har trykket rediger, eller fulgt et link til en redigeringsside.

*''Vis forhåndsvisning før redigeringsboksen'' viser forhåndsvisningen før redigeringsboksen i stedet for efter redigeringsboksen.

*''Overvåg nye og ændrede artikler''. Ved at sætte denne indstilling bliver alle nye og ændrede sider man laver, automatisk tilføjet til overvågningslisten. Denne indstilling er lavet fordi man typisk vil være mest interresseret i de sider man selv har bidraget med.

*''Marker som standard alle ændringer som mindre''. Her kan man som standard vælge at få alle sine ændringer markeret som ''mindre'' (altså med et '''m''' i listen over seneste ændringer). Denne indstilling kan kun anbefales hvis man ved at de næste mange ændringer man laver bliver små.

*''Brug ekstern editor automatisk'' Åbner automatisk dit foretrukkende redigerings program når du vælger ''rediger'', se [[m:Help:External editors|Help:External editors]] (engelsk) for hvordan det skal sættes op.

*''Brug ekstern forskelsvisning automatisk'' Åbner automatisk dit foretrukkende redigerings program når du vælger ''Vis ændrigner'', se [[m:Help:External editors|Help:External editors]] (engelsk) for hvordan det skal sættes op.

==Seneste ændringer og artikelstumper==
[[Billede:Indstillinger_Seneste ændringer.png|right]]

*''Grænse for visning af artikelstumper:''. Her kan du angive at få links til meget korte artikler vist med en anden farve. Så du hurtigt kan identificere de korte artikler der trænger til lidt uddybende tekst. Alle artikler under den angivne længde får en speciel farve. Slå indstillingen fra ved at angive 0.

*''Antallet af titler på &quot;seneste ændringer&quot;-siden:''. Her kan du angive hvor lang listen af [[Speciel:Recentchanges|seneste ændringer]] skal være.

*''Skjul mindre ændringer i seneste ændringer listen''

*''Udvidet seneste ændringer (ikke for alle browsere)'' er en udvidelse til listen over de seneste ændringer. Alle ændringer til en artikel på en dag bliver samlet på en linje, så listen bliver mere overskuelig. Virker kun på browsere hvor JavaScript fungerer.

==Søgeresultater==
[[Billede:Indstillinger_Søgeresultater.png|right]]
*''Søgeresultater''. Her kan du vælge hvor mange resultater der skal være på hver side, når du laver en søgning. Du kan angive hvor mange linjer der skal være i hvert resultat, og antal bogstaver på hver linje.

*''Søg som standard i disse navnerum:'' her kan du vælge hvilke navnerum der som standard skal søges i.


==Forskelligt==
[[Billede:Indstillinger_Forskelligt.png|right]]

*''Understreg henvisninger''. Normalt bliver links altid understreget. Du kan fravælge denne understregning hvis du vil, men nogle browsere respekterer ikke denne indstilling.

*''Røde henvisninger til tomme sider''. Her kan du vælge hvordan henvisninger til ikke-eksisterende sider skal vises. Enten som normale links der bare er farvet røde (for eksempel &lt;u&gt;&lt;font color=red&gt;som det her&lt;/font&gt;&lt;/u&gt;) eller alternativt med et spørgsmålstegn bagved (som for eksempel [&lt;u&gt;dette link&lt;/u&gt;]&lt;u&gt;&lt;font color=blue&gt;?&lt;/font&gt;&lt;/u&gt; eller &lt;u&gt;dette&lt;font color=blue&gt;?&lt;/font&gt;&lt;/u&gt;). De røde henvisninger er tydeligere, men spørgsmålstegn kan være gode til for eksempel synshæmmede, der får indholdet oplæst af en maskine, eller hvis du ikke har farver på din skærm.

*''Justér afsnit''. Du kan vælge at have afsnit justeret. Måske vil Wikisource en dag også vise dem sådan.

*''Automatisk nummerering af overskrifter''. Dette tilføjer en hierarkisk nummerering af overskrifterne i artiklerne.

*''Vis indholdsfortegnelse (for artikler med mere end tre afsnit)'' giver en indholdsfortegnelse på alle sider med mere end tre afsnit.

*''Husk ikke siderne til næste besøg'' gør at du altid får dine data direkte fra Wikisource' database og ikke fra din browsers cache. Dette kan somme tider gøre Wikisource meget sløv.

==Se også==
*[[m:Help:Preferences|Denne vejledning på engelsk]]


[[Kategori:Hjælp]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hjælp:Navngivning</title>
    <id>1644</id>
    <revision>
      <id>2609</id>
      <timestamp>2005-10-08T16:53:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>[[Hjælp:Navngivning]] flyttet til [[Wikisource:Navngivning]]: siden er snarere en politik end en hjælpeside</comment>
      <text xml:space="preserve">#redirect [[Wikisource:Navngivning]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Jumpto</title>
    <id>1645</id>
    <revision>
      <id>2625</id>
      <timestamp>2005-10-13T18:27:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Gå til:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Jumptosearch</title>
    <id>1646</id>
    <revision>
      <id>2626</id>
      <timestamp>2005-10-13T18:28:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">søg</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Lucenefailure</title>
    <id>1647</id>
    <revision>
      <id>2632</id>
      <timestamp>2005-10-14T13:51:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Intern fejl: intet gyldigt svar fra søgeserveren ($1)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Lucenepowersearchtext</title>
    <id>1648</id>
    <revision>
      <id>2633</id>
      <timestamp>2005-10-14T13:53:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Søg i navnerummene: $1&lt;br&gt;Søg efter $3 $9</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makesysop-nodatabase</title>
    <id>1649</id>
    <revision>
      <id>2634</id>
      <timestamp>2005-10-14T13:55:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ugyldigt interwikibrugernavn: $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mostcategories</title>
    <id>1650</id>
    <revision>
      <id>2777</id>
      <timestamp>2005-11-12T19:46:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>rettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Artikler med flest kategorier</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mostimages</title>
    <id>1651</id>
    <revision>
      <id>2776</id>
      <timestamp>2005-11-12T19:44:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>rettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Mest benyttede billeder</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mostrevisions</title>
    <id>1652</id>
    <revision>
      <id>2641</id>
      <timestamp>2005-10-18T14:38:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Sider med flest redigeringer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ncategories</title>
    <id>1653</id>
    <revision>
      <id>2644</id>
      <timestamp>2005-10-18T14:43:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">$1 kategorier</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newuserloglog</title>
    <id>1654</id>
    <revision>
      <id>2645</id>
      <timestamp>2005-10-18T14:45:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Oprettede brugeren [[Bruger:$1|$1]] ([[Bruger diskussion:$1|$2]] | [[Special:Contributions/$1|$3]])</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newuserlogpage</title>
    <id>1655</id>
    <revision>
      <id>2646</id>
      <timestamp>2005-10-18T14:46:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Brugeroprettelseslog</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newuserlogpagetext</title>
    <id>1656</id>
    <revision>
      <id>2647</id>
      <timestamp>2005-10-18T14:48:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Dette er en log over de nyeste brugeroprettelser</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Politik</title>
    <id>1657</id>
    <revision>
      <id>2649</id>
      <timestamp>2005-10-18T15:18:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>omdirigering</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Wikisource:Politikker og retningslinier]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hjælp:Lister</title>
    <id>1658</id>
    <revision>
      <id>2652</id>
      <timestamp>2005-10-18T17:53:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>smårettelser</comment>
      <text xml:space="preserve">__NOTOC__
{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; width=90% align=center
! width=50% | Hvordan det ser ud
! width=50% | Hvad du skriver
|-
|
* Lister er gode:
** de organiserer materialet
** de ser godt ud
|
&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;* Lister er gode:
** de organiserer materialet
** de ser godt ud&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
|-
|
# Nummererede lister er også gode
## Meget organiseret
## Lette at følge
|
&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;# Nummererede lister er også gode
## Meget organiseret
## Lette at følge&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
|-
|
* Du kan endda blande listerne
*# og sætte dem ind i hinanden
*#* sådan her
|
&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;* Du kan endda blande listerne
*# og sætte dem ind i hinanden
*#* sådan her&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
|-
|
; Definitionsliste
: liste over definitioner
; ting : tingens definition
|
&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;; Definitionsliste 
: liste over definitioner
; ting
: tingens definition&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
|-
|
* Du kan også
**bryde linier&lt;br&gt;indsætte lister&lt;br&gt;sådan her
|
&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;; * Du kan også
**bryde linier&lt;br&gt;indsætte lister&lt;br&gt;sådan her&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
|-
|
:Linjer kan
::indrykkes
:::i flere niveauer
|
&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;:Linjer kan
::indrykkes
:::i flere niveauer&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
|-
|}


==En tom linie inden i lister==

(I følgende sektioner bruges nummererede lister som eksempel, unummererede lister giver tilsvarende resultater.)

Et punkt på en liste kan kun fylde et afsnit, med mindre &lt;nowiki&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;/nowiki&gt; bruges.

Ved nummererede lister kan man på samme måde lave en tom linie imellem listens punkter, ved unummererede lister er det lettest at starte en ny.

Eksempel:


&lt;code&gt; &lt;nowiki&gt;#Abc - fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst.&lt;br&gt;&lt;br&gt;Def - fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst.&lt;br&gt;&lt;br&gt;
#&lt;nowiki&gt;Ghi - fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst&lt;/nowiki&gt;.&lt;br&gt;&lt;br&gt;Jkl - fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst.&lt;/nowiki&gt; &lt;/code&gt;

giver:

#Abc - fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst.&lt;br&gt;&lt;br&gt;Def - fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst.&lt;br&gt;&lt;br&gt;
#Ghi - fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst&lt;/nowiki&gt;.&lt;br&gt;&lt;br&gt;Jkl - fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst fyld tekst.


==Fortsættelse af en liste efter et underpunkt==

I HTML kan en liste indeholde flere underpunkter, der ikke nødvendigvis er forbundet med hinanden. Det vil sige, at dele af et listepunkt ikke kun kan stå før et underpunkt, men også imellem underpunkter, og efter det sidste punkt. Wiki-syntaksen følger derimod de samme regler som ved en sides sektioner: et listepunkt kan kun stå før det første underpunkt.

Ved unummererede lister i et plan i wikitekstkode kan man komme uden om begrænsningen ved at dele listen ind i flere lister. Indrykket tekst imellem dellisterne kan her visuelt bruges som en del af listen efter underpunktet, dette kan dog, afhængig af CSS, give en tom linie før og efter hver liste.

Nummmererede lister illustrerer, at hvad der skulle ligne liste kan, for softwaren, bestå af flere lister. Unummererede lister giver et ligende resultat, bortset fra at det ikke er et problem at der genstartes fra 1.


{| style=&quot;border:1px;border-spacing:1px;background-color:black;&quot; cellpadding=&quot;5px&quot; align=center width=90%
|- style=&quot;background-color:white;&quot;
| width=60% |
 &lt;nowiki&gt;
&lt;ol&gt;
  &lt;li&gt;Liste punkt A1
    &lt;ol&gt;
      &lt;li&gt;liste punkt B1&lt;/li&gt;
      &lt;li&gt;liste punkt B2&lt;/li&gt;&lt;/ol&gt;Liste punkt A1 fortsat
  &lt;/li&gt;
  &lt;li&gt;liste punkt A2&lt;/li&gt;
&lt;/ol&gt;&lt;/nowiki&gt;
| width=40% |
&lt;ol&gt;
  &lt;li&gt;Liste punkt A1
    &lt;ol&gt;
      &lt;li&gt;liste punkt B1&lt;/li&gt;
      &lt;li&gt;liste punkt B2&lt;/li&gt;&lt;/ol&gt;Liste punkt A1 fortsat
  &lt;/li&gt;
  &lt;li&gt;liste punkt A2&lt;/li&gt;
&lt;/ol&gt;
|- style=&quot;background-color:#E0E0E0;font-weight:bold;text-align:center;&quot;
| colspan=&quot;2&quot; | vs.
|- style=&quot;background-color:white;&quot;
|
 #Liste punkt A1
 ##liste punkt B1
 ##liste punkt B2
 :Liste punkt A1 fortsat
 #liste punkt A2
|
#Liste punkt A1
##liste punkt B1
##liste punkt B2
:Liste punkt A1 fortsat
#liste punkt A2
|}

==Lister i flere kolonner==
Ved lister i flere kolonner er det ofte nødvendigt at definere en startværdi for at undgå at starte forfra fra 1 i hver kolonne. Det er kun muligt med en HTML-syntaks (den første kolonne kan være enten wiki-syntaks eller HTML-syntaks).

&lt;pre&gt;
{| valign=&quot;top&quot;
|-
|&lt;ul&gt;&lt;ol start=&quot;125&quot;&gt;&lt;li&gt;a&lt;li&gt;bb&lt;li&gt;ccc&lt;/ol&gt;&lt;/ul&gt;
|&lt;ul&gt;&lt;ol start=&quot;128&quot;&gt;&lt;li&gt;ddd&lt;li&gt;ee&lt;li&gt;f&lt;/ol&gt;&lt;/ul&gt;
|}
&lt;/pre&gt;

giver

{| valign=&quot;top&quot;
|-
|&lt;ul&gt;&lt;ol start=&quot;125&quot;&gt;&lt;li&gt;a&lt;li&gt;bb&lt;li&gt;ccc&lt;/ol&gt;&lt;/ul&gt;
|&lt;ul&gt;&lt;ol start=&quot;128&quot;&gt;&lt;li&gt;ddd&lt;li&gt;ee&lt;li&gt;f&lt;/ol&gt;&lt;/ul&gt;
|}

Det kan nogle gange være lettere at organisere avancerede lister med flere kolonner i en [[Hjælp:Tabeller|tabel]].


[[Kategori:Hjælp|Lister]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hjælp:Tabeller</title>
    <id>1659</id>
    <revision>
      <id>2686</id>
      <timestamp>2005-11-06T18:43:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">__NOTOC__
==Pipe-syntaks==

Selvom det også er muligt at lave tabeller med HTML, findes der specielle wikikoder til at lave tabeller. De opbygges på følgende måde:

* Hele tabellen starter med en linie der indeholder &lt;code&gt;{|&lt;/code&gt; ''valgfrie tabelparametre'' &quot; og slutter med en linie der indeholder &quot;&lt;code&gt;|}&lt;/code&gt;&quot;.
* En valgfri '''tabeloverskrift''' kan sættes ind med en linie, der indeholder &quot;&lt;code&gt;|+&lt;/code&gt; ''overskrift'' &quot; efter &quot;&lt;code&gt;{|&lt;/code&gt;&quot;.
* Koden for en '''tabelrække''' består af en linie med indholdet &quot;&lt;code&gt;|-&lt;/code&gt; ''valgfrie tabelparametre'' &quot;, og på næste linie koderne for cellerne adskilt af en ''ny linie'' eller &quot;|&quot;
* '''Tabeldata''' er koder til cellerne; de er sat i formatet &quot;| ''værdi'' &quot; eller &quot;| ''celleparametre'' | ''værdi'' &quot; 
* En række med '''kolonneoverskrifter''' identificeres ved at bruge &quot;!&quot; i stedet for &quot;|&quot;, undtagen separatoren imellem cellens parametre og værdi; forskellen fra en normal række afhænger af browseren, kolonneoverskrifter vises ofte som fed tekst.
* Den første celle i en række identificeres som en '''rækkeoverskrift''' ved at starte linien med &quot;!&quot; i stedet for &quot;|&quot;, og starte de almindelige dataceller på en ny linie.

Tabelparametrene og celleparametrene er de samme som i HTML, se [http://www.w3.org/TR/html401/struct/tables.html#edef-TABLE] og [[w:en:HTML element#Tables|HTML element#Tables]]. Kodeelementerne &lt;code&gt;thead&lt;/code&gt;, &lt;code&gt;tbody&lt;/code&gt;, &lt;code&gt;tfoot&lt;/code&gt;, &lt;code&gt;colgroup&lt;/code&gt;, og &lt;code&gt;col&lt;/code&gt; [[m:Html#Permitted_HTML|understøttes dog ikke i MediaWiki]].


En tabel kan også være nyttig, selv om der ikke er noget indhold i nogen af cellerne, da man ved at bruge baggrundsfarver kan lave diagrammer af tabeller, se f.eks. [[m:Template talk:Square 8x8 pentomino example]]. Et &quot;billede&quot; i form af en tabel er meget lettere at redigere end en billedfil, der er lagt op. 

Hver række skal have samme antal celler som de andre rækker, så antallet af kolonner er konstant igennem hele tabellen (med mindre der er celler, der strækker sig over flere kolonner eller rækker, se colspan og rowspan i Mélange-eksemplet længere nede). Til tomme celler skal der bruges et ikke-brydende mellemrum &lt;code&gt;&amp;amp;nbsp;&lt;/code&gt; som indhold for at sikre at cellen vises.

==Eksempler==

=== Simpelt eksempel ===
&lt;pre&gt;
{| 
| Celle 1, række 1 
| Celle 2, række 1 
|- 
| Celle 1, række 2 
| Celle 2, række 2 
|}
&lt;/pre&gt;

og

&lt;pre&gt;
{| 
| Celle 1, række 1 || Celle 2, række 1 
|- 
| Celle 1, række 2 || Celle 2, række 2 
|}
&lt;/pre&gt;

genererer begge

{| 
| Celle 1, række 1 
| Celle 2, række 1 
|- 
| Celle 1, række 2 
| Celle 2, række 2 
|}

===Multiplikationstabel===

====Kildekode====
&lt;blockquote style=&quot;background: white; border: 1px solid black; padding: 1em;&quot;&gt;
&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;
{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot;
|+Multiplikationstabel
|-
! &amp;amp;times; !! 1 !! 2 !! 3
|-
! 1
| 1 || 2 || 3
|-
! 2
| 2 || 4 || 6
|-
! 3
| 3 || 6 || 9
|-
! 4
| 4 || 8 || 12
|-
! 5
| 5 || 10 || 15
|}
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/blockquote&gt;

====Vises som====
&lt;blockquote style=&quot;background: white; border: 1px solid black; padding: 1em;&quot;&gt;
{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot;
|+Multiplikationstabel
|-
! &amp;times; !! 1 !! 2 !! 3
|-
! 1
| 1 || 2 || 3
|-
! 2
| 2 || 4 || 6
|-
! 3
| 3 || 6 || 9
|-
! 4
| 4 || 8 || 12
|-
! 5
| 5 || 10 || 15
|}
&lt;/blockquote&gt;

===Farver og deres parametre===

Der er to måder til at specificere tekstens, og baggrundens farve i en enkel celle, måderne er vist i følgende eksempel:

&lt;pre&gt;
{| 
| bgcolor=red | &lt;font color=white&gt; abc
| def
| style=&quot;background:red; color:white&quot; | ghi
| jkl
|}
&lt;/pre&gt;

giver

{| 
| bgcolor=red | &lt;font color=white&gt; abc
| def
| style=&quot;background:red; color:white&quot; | ghi
| jkl
|}

Som vist virker &quot;font&quot; kun på én celle, selv uden et stoptag: stoptagget laver systemet selv.

Lige som ved andre parametre kan man specificere farver for en hel række eller for hele tabellen. Parametre for en række er overordnet i forhold til hele tabellens farve, og parametre for en enkel celle er overordnet i forhold til rækkens farve.

&lt;pre&gt;
{| style=&quot;background:yellow; color:green&quot;
|- 
| abc
| def
| ghi
|- style=&quot;background:red; color:white&quot;
| jkl
| mno
| pqr
|-
| stu
| style=&quot;background:silver&quot; | vwx
| yz
|}
&lt;/pre&gt;

giver

{| style=&quot;background:yellow; color:green&quot;
|- 
| abc
| def
| ghi
|- style=&quot;background:red; color:white&quot;
| jkl
| mno
| pqr
|-
| stu
| style=&quot;background:silver&quot; | vwx
| yz
|}

[[w:en:HTML|HTML]] 4.01-specifikationen definerer seksten navngivne farver, her er de vist med deres hexadecimale værdier:

{| border=&quot;0&quot; 
|-
|[[w:en:black|black]]
|align=&quot;center&quot; style=&quot;background:#000000; color:#ffffff; font-family:monospace;&quot; width=15%|#000000
|width=5%| ||[[w:en:silver (color)|silver]]
|align=&quot;center&quot; style=&quot;background:#c0c0c0; color:#000000; font-family:monospace;&quot; width=15%|#c0c0c0
|width=5%| ||[[w:en:maroon (color)|maroon]]
|align=&quot;center&quot; style=&quot;background:#800000; color:#ffffff; font-family:monospace;&quot; width=15%|#800000
|width=5%| ||[[w:en:red|red]]
|align=&quot;center&quot; style=&quot;background:#ff0000; color:#ffffff; font-family:monospace;&quot; width=15%|#ff0000
|-
|[[w:en:Navy blue|navy]]
|align=&quot;center&quot; style=&quot;background:#000080; color:#ffffff; font-family:monospace;&quot;|#000080
|| ||[[w:en:blue|blue]]
|align=&quot;center&quot; style=&quot;background:#0000ff; color:#ffffff; font-family:monospace;&quot;|#0000ff
|| ||[[w:en:purple|purple]]
|align=&quot;center&quot; style=&quot;background:#800080; color:#ffffff; font-family:monospace;&quot;|#800080
|| ||[[w:en:fuchsia (color)|fuchsia]]
|align=&quot;center&quot; style=&quot;background:#ff00ff; color:#000000; font-family:monospace;&quot;|#ff00ff
|-
|[[w:en:green|green]]
|align=&quot;center&quot; style=&quot;background:#008000; color:#ffffff; font-family:monospace;&quot;|#008000
|| ||[[w:en:lime (color)|lime]]
|align=&quot;center&quot; style=&quot;background:#00ff00; color:#000000; font-family:monospace;&quot;|#00ff00
|| ||[[w:en:olive (color)|olive]]
|align=&quot;center&quot; style=&quot;background:#808000; color:#ffffff; font-family:monospace;&quot;|#808000
|| ||[[w:en:yellow|Yellow]]
|align=&quot;center&quot; style=&quot;background:#ffff00; color:#000000; font-family:monospace;&quot;|#ffff00
|-
|[[w:en:teal (color)|teal]]
|align=&quot;center&quot; style=&quot;background:#008080; color:#ffffff; font-family:monospace;&quot;|#008080
|| ||[[w:en:aquamarine (color)|aqua]]
|align=&quot;center&quot; style=&quot;background:#00ffff; color:#000000; font-family:monospace;&quot;|#00ffff
|| ||[[w:en:grey|gray]]
|align=&quot;center&quot; style=&quot;background:#808080; color:#ffffff; font-family:monospace;&quot;|#808080
|| ||[[w:en:white|white]]
|align=&quot;center&quot; style=&quot;background:#ffffff; color:#000000; font-family:monospace;&quot;|#ffffff
|}


Se også [[w:da:Web-sikre farver]].

===Bredde, højde===
Tabellens bredde og højde kan forudbestemmes, det samme kan en rækkes højde. For at sætte en kolonnes bredde, kan man sætte bredden af en af cellerne i den. Hvis bredden for alle kolonner, og/eller højden på alle rækker ikke er specificeret, sættes de af browseren og resultatet kan derfor variere alt efter hvilken browser man bruger. 

&lt;pre&gt;
{| style=&quot;width:400px; height:200px&quot; border=&quot;1&quot;
|- 
| abc
| def
| ghi
|- style=&quot;height:100px&quot; 
| jkl
| style=&quot;width:200px&quot; |mno
| pqr
|-
| stu
| vwx
| yz
|}
&lt;/pre&gt;

giver

{| style=&quot;width:400px; height:200px&quot; border=&quot;1&quot;
|- 
| abc
| def
| ghi
|- style=&quot;height:100px&quot; 
| jkl
| style=&quot;width:200px&quot; |mno
| pqr
|-
| stu
| vwx
| yz
|}

===Placering===
Man kan specificere placeringen af selve tabellen, hele indholdet i en række og indholdet i en celle. Man kan dog ikke specificere placeringen af hele indholdet i en tabel med en enkelt parameter, se [[m:Template talk:Table demo]]. Brug under ingen omstændigheder &quot;float&quot; til at angive placeringen af en tabel, da det kan give problemer med visning af sider med store skriftstørrelser.

===M&amp;eacute;lange===
Her er et mere avanceret eksempel, som viser nogle flere af de muligheder, der er for at lave tabeller. Du kan lege med disse indstillinger i din egen tabel for at se, hvilken effekt indstillingerne har på tabellen. Ikke alle teknikker er relevante i alle tilfælde: Selv om man kan tilføje en baggrundsfarve er det ikke altid en god ide. Prøv at holde formatteringsmetoderne i dine tabeller relativt simple - husk at der også er andre brugere, der redigerer artiklen! Følgende eksempel skulle give en ide om, hvad der er muligt.

====Kildekode====
&lt;blockquote style=&quot;background: white; border: 1px solid black; padding: 1em; overflow: scroll&quot;&gt;
&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;
{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;5&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;center&quot;
|+'''Et tabeleksempel'''
|-
! style=&quot;background:#efefef;&quot; | Første overskrift
! colspan=&quot;2&quot; style=&quot;background:#ffdead;&quot; | Anden overskrift
|-
| øverst venstre
| &amp;nbsp;
| rowspan=2 style=&quot;border-bottom:3px solid grey;&quot; valign=&quot;top&quot; |
højre side
|-
| style=&quot;border-bottom:3px solid grey;&quot; | nederst venstre
| style=&quot;border-bottom:3px solid grey;&quot; | nederst midten
|-
| colspan=&quot;3&quot; align=&quot;center&quot; |
{| border=&quot;0&quot;
|+''En tabel i en tabel''
|-
| align=&quot;center&quot; width=&quot;150px&quot; | [[Image:wiki.png]]
| align=&quot;center&quot; width=&quot;150px&quot; | [[Image:wiki.png]]
|-
| align=&quot;center&quot; colspan=&quot;2&quot; style=&quot;border-top:1px solid red; border-right:1px
          solid red; border-bottom:2px solid red; border-left:1px solid red;&quot; |
To Wikipedialogoer
|}
|}&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/blockquote&gt;

====Vises som====
&lt;blockquote style=&quot;background: white; border: 1px solid black; padding: 1em;&quot;&gt;
{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;5&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;center&quot;
|+'''Et tabeleksempel'''
|-
! style=&quot;background:#efefef;&quot; | Første overskrift
! colspan=&quot;2&quot; style=&quot;background:#ffdead;&quot; | Anden overskrift
|-
| øverst venstre
| &amp;nbsp;
| rowspan=2 style=&quot;border-bottom:3px solid grey;&quot; valign=&quot;top&quot; |
højre side
|-
| style=&quot;border-bottom:3px solid grey;&quot; | nederst venstre
| style=&quot;border-bottom:3px solid grey;&quot; | nederst midten
|-
| colspan=&quot;3&quot; align=&quot;center&quot; |
{| border=&quot;0&quot;
|+''En tabel i en tabel''
|-
| align=&quot;center&quot; width=&quot;150px&quot; | [[Image:wiki.png]]
| align=&quot;center&quot; width=&quot;150px&quot; | [[Image:wiki.png]]
|-
| align=&quot;center&quot; colspan=&quot;2&quot; style=&quot;border-top:1px solid red; border-right:1px solid red; border-bottom:2px solid red; border-left:1px solid red;&quot; |
To Wikipedialogoer
|}
|}
&lt;/blockquote&gt;

=== Avanceret eksempel ===
&lt;pre&gt;
{| align=right border=1
| Celle 1, række 1 
|rowspan=2| Celle 2, række 1 (og 2) 
| Celle 3, række 1 
|- 
| Celle 1, række 2 
| Celle 3, række 2 
|}
&lt;/pre&gt;
{| align=right border=1
| Celle 1, række 1 
|rowspan=2| Celle 2, række 1 (og 2) 
| Celle 3, række 1 
|- 
| Celle 1, række 2 
| Celle 3, række 2 
|}

Bemærk den flydende tabel til højre.

&lt;br clear=&quot;both&quot; /&gt;

=== Indlejret tabel ===
&lt;pre&gt;
{| border=1
| &amp;amp;alpha;
|
{| bgcolor=#ABCDEF border=2
|indlejret
|-
|tabel
|}
|den oprindelige tabel igen
|}
&lt;/pre&gt;

giver en indlejret tabel:

{| border=1
| &amp;alpha;
|
{| bgcolor=#ABCDEF border=2
|indlejret
|-
|tabel
|}
|den oprindelige tabel igen
|}

'''Indlejrede tabeller skal starte på en ny linie.'''

==Andre tabelsyntakser==
Andre typer af tabelsyntakser, der understøttes af MediaWiki:
#XHTML
#HTML og wiki &lt;nowiki&gt;&lt;td&gt;&lt;/nowiki&gt; syntaks

Alle tre er understøttede af MediaWiki og giver (på nuværende tidspunkt) korrekt HTML-output, men pipe-syntaksen er for de fleste den simpleste, måske med undtagelse af folk, der allerede er vant til at bruge HTML. Derudover er det ikke nødvendigvis givet, at HTML- og wiki-&lt;nowiki&gt;&lt;td&gt;&lt;/nowiki&gt;-syntakserne vil være browserunderstøttede i al fremtid, især ikke på håndholdte apparater med internetadgang.

Se også [[w:en:HTML element#Tables|HTML element#Tables]]. Bemærk at HTML-elementerne &lt;code&gt;thead&lt;/code&gt;, &lt;code&gt;tbody&lt;/code&gt;, &lt;code&gt;tfoot&lt;/code&gt;, &lt;code&gt;colgroup&lt;/code&gt;, og &lt;code&gt;col&lt;/code&gt; på nuværende tidspunkt ikke [[m:Html#Permitted_HTML|understøttes af MediaWiki]].

==Sammenligning==
&lt;table border=&quot;1&quot; cellspacing=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;3&quot;&gt;
&lt;caption&gt;Sammenligning af tabelsyntaks&lt;/caption&gt;
&lt;tr&gt;&lt;th&gt;&amp;nbsp;&lt;th&gt;XHTML &lt;th&gt;HTML &amp;amp; Wiki-td &lt;th&gt;Wiki-pipe

&lt;tr&gt;
&lt;th&gt;Tabel
&lt;td&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;table&gt;&lt;/table&gt;&lt;/nowiki&gt;
&lt;td&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;table&gt;&lt;/table&gt;&lt;/nowiki&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;{| parametre 
|}&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;th&gt;Overskrift
&lt;td&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;caption&gt;&lt;/caption&gt;&lt;/nowiki&gt;
&lt;td&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;caption&gt;&lt;/caption&gt;&lt;/nowiki&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;|+ overskrift&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;th&gt;Række
&lt;td&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;tr&gt;&lt;/tr&gt;&lt;/nowiki&gt;
&lt;td&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;tr&gt;&lt;/nowiki&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;|- parametre &lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;th&gt;Datacelle

&lt;td&gt;
&lt;nowiki&gt;&lt;td&gt;celle1&lt;/td&gt;&lt;/nowiki&gt;&lt;br&gt;
&lt;nowiki&gt;&lt;td&gt;celle2&lt;/td&gt;&lt;/nowiki&gt;

&lt;td&gt;
&lt;nowiki&gt;&lt;td&gt;celle1&lt;/nowiki&gt;&lt;br&gt;
&lt;nowiki&gt;&lt;td&gt;celle2&lt;/nowiki&gt;

&lt;td&gt;
&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;| celle1
| celle2&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;th&gt;Datacelle
&lt;td&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;td&gt;celle1&lt;/td&gt; &lt;td&gt;celle2&lt;/td&gt; &lt;td&gt;celle3&lt;/td&gt;&lt;/nowiki&gt;
&lt;td&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;td&gt;celle1 &lt;td&gt;celle2 &lt;td&gt;celle3&lt;/nowiki&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;|celle1||celle2||celle3&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;th&gt;Overskrift-celle
&lt;td&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;th&gt;&lt;/th&gt;&lt;/nowiki&gt;
&lt;td&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;th&gt;&lt;/nowiki&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;! overskrift&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;th rowspan=&quot;2&quot;&gt;Tabeleksempel
&lt;td colspan=&quot;3&quot;&gt;
&lt;table align=&quot;center&quot; border=&quot;1&quot; cellspacing=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;3&quot;&gt;
   &lt;tr&gt;
      &lt;td&gt;1&lt;/td&gt;
      &lt;td&gt;2&lt;/td&gt;
   &lt;/tr&gt; 
   &lt;tr&gt;
      &lt;td&gt;3&lt;/td&gt; 
      &lt;td&gt;4&lt;/td&gt; 
   &lt;/tr&gt;
&lt;/table&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;
&lt;table&gt;
   &lt;tr&gt;
      &lt;td&gt;1&lt;/td&gt;
      &lt;td&gt;2&lt;/td&gt;
   &lt;/tr&gt; 
   &lt;tr&gt;
      &lt;td&gt;3&lt;/td&gt; 
      &lt;td&gt;4&lt;/td&gt; 
   &lt;/tr&gt;
&lt;/table&gt;
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;

&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;
&lt;table&gt;
   &lt;tr&gt;
      &lt;td&gt; 1 &lt;td&gt; 2
   &lt;tr&gt;
      &lt;td&gt; 3 &lt;td&gt; 4
&lt;/table&gt;
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;

&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;
{| 
| 1 || 2
|- 
| 3 || 4
|}&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;th rowspan=&quot;2&quot;&gt;Tabeleksempel
&lt;td colspan=&quot;3&quot;&gt;
&lt;table align=&quot;center&quot; border=&quot;1&quot; cellspacing=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;3&quot;&gt;
   &lt;tr&gt;
      &lt;td&gt;1&lt;/td&gt;
      &lt;td&gt;2&lt;/td&gt;
   &lt;/tr&gt; 
   &lt;tr&gt;
      &lt;td&gt;3&lt;/td&gt;
      &lt;td&gt;4&lt;/td&gt;
   &lt;/tr&gt;
   &lt;tr&gt;
      &lt;td&gt;5&lt;/td&gt;
      &lt;td&gt;6&lt;/td&gt;
   &lt;/tr&gt;
&lt;/table&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;
&lt;table&gt;
   &lt;tr&gt;
      &lt;td&gt;1&lt;/td&gt;
      &lt;td&gt;2&lt;/td&gt;
   &lt;/tr&gt; 
   &lt;tr&gt;
      &lt;td&gt;3&lt;/td&gt;
      &lt;td&gt;4&lt;/td&gt;
   &lt;/tr&gt;
   &lt;tr&gt;
      &lt;td&gt;5&lt;/td&gt;
      &lt;td&gt;6&lt;/td&gt;
   &lt;/tr&gt;
&lt;/table&gt;
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;

&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;
&lt;table&gt;
   &lt;tr&gt;
      &lt;td&gt; 1 &lt;td&gt; 2
   &lt;tr&gt;
      &lt;td&gt; 3 &lt;td&gt; 4
   &lt;tr&gt;
      &lt;td&gt; 5 &lt;td&gt; 6
&lt;/table&gt;
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;

&lt;td&gt;&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;
{| 
| 1 || 2 
|- 
| 3 || 4 
|- 
| 5 || 6 
|}&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;

&lt;tr&gt;
&lt;th&gt;Fordele
&lt;td valign=&quot;top&quot;&gt;
Kan forhåndsvises/afluses med alle XHTML-redigeringsprogrammer
----
Kan formatteres for lettere læsning
----
Velkendt

&lt;td valign=&quot;top&quot;&gt;
Kan forhåndsvises/afluses med alle HTML-redigeringsprogrammer
----
Kan formatteres for lettere læsning
----
Velkendt
----
Bruger mindre plads end XHTML
&lt;td valign=&quot;top&quot;&gt;
Let at skrive
----
Let at læse
----
Bruger lidt plads

&lt;tr&gt;
&lt;th&gt;Ulemper
&lt;td valign=&quot;top&quot;&gt;
Besværlig
----
Bruger meget plads
----
Svært at læse hurtigt

&lt;td valign=&quot;top&quot;&gt;
Forvirrende, især for folk med begrænset erfaring med HTML
----
Dårligt udviklet
----
Dårligt afgrænset
----
Ser sært ud
----
Fremtidig browserunderstøttelse usikker

&lt;td valign=&quot;top&quot;&gt;
Uvant syntaks
----
Stiv struktur
----
Giver ikke mening
----
Tekst (som i HTML-tags) kan for nogle være lettere at læse end serier af streger, plustegn, udråbstegn, o.s.v.

&lt;tr&gt;&lt;th&gt;&amp;nbsp;&lt;th&gt;XHTML &lt;th&gt;HTML &amp;amp; Wiki-td &lt;th&gt;Wiki-pipe
&lt;/table&gt;

==Pipe-syntaks beskrevet ved det resulterende HTML-output==
Pipe-syntaksen, der er udviklet af [[m:User: Magnus Manske|Magnus Manske]], erstatter HTML med pipes (&lt;nowiki&gt;|&lt;/nowiki&gt;). Der findes et [http://www.uni-bonn.de/~manfear/html2wiki-tables.php on-line skript], der kan konvertere HTML-tabeller til pipe-syntakstabeller.

Piperne skal starte i begyndelsen af en ny linie, undtagen når de bruges til at adskille parametre fra indhold eller når man bruger &lt;code&gt;||&lt;/code&gt; til at adskille celler på en enkelt linie. Parametrene er valgfrie.

===Tabeller===
En tabel er defineret som
&lt;nowiki&gt;
 {| ''parametre''
 |}
&lt;/nowiki&gt;
hvilket svarer til
&lt;nowiki&gt;
 &lt;table ''parametre''&amp;gt;Indsæt uformatteret tekst her
 &lt;/table&amp;gt;
&lt;/nowiki&gt;

:''Vigtigt'': Du '''skal medtage mellemrummet''' mellem &lt;code&gt;'''{|'''&lt;/code&gt; og &lt;code&gt;''parametre''&lt;/code&gt;, ellers bliver den første parameter ignoreret.

===Rækker===
&lt;tr&amp;gt; tags genereres automatisk for den første række. For at starte en ny række bruges
 |-
der resulterer i
 &amp;lt;tr&amp;gt;
Parametre kan tilføjes således:
 |- ''parametre''
hvilket resulterer i
 &amp;lt;tr ''parametre''&amp;gt;

Bemærk:
* &lt;tr&amp;gt; tags vil automatisk blive åbnet ved den første &lt;td&amp;gt; ækvivalent
* &lt;tr&amp;gt; tags vil automatisk blive lukket ved &lt;tr&amp;gt; og &lt;/table&amp;gt; ækvivalenter

===Celler===
Celler dannes enten således:
 |celle1
 |celle2
 |celle3
eller således:
 |celle1||celle2||celle3
Begge metoder svarer til
 &lt;td&amp;gt;celle1&lt;/td&amp;gt;&lt;td&amp;gt;celle2&lt;/td&amp;gt;&lt;td&amp;gt;celle3&lt;/td&amp;gt;
så &quot;||&quot; svarer til &quot;linieskift&quot; + &quot;|&quot;

Parametre for cellen kan bruges således:
 |''parametre''|celle1||''parametre''|celle2||''parametre''|celle3
hvilket vil resultere i
 &lt;td ''parametre''&amp;gt;

===Overskrifter===
Virker på samme måde som TD, bortset fra, at &quot;!&quot; bruges i stedet for den første &quot;|&quot;. &quot;!!&quot; kan bruges i stedet for &quot;||&quot;. Parametrene skal dog stadig bruge &quot;|&quot;.  Eksempel:
 &lt;nowiki&gt;!&lt;/nowiki&gt;''parametre''|celle1

Et &lt;caption&amp;gt; tag dannes ved
 |+ Caption
hvilket genererer
 &amp;lt;caption&amp;gt;Overskrift&amp;lt;/caption&amp;gt;
Du kan også bruge parametre:
 |+ ''parametre''|Overskrift
hvilket genererer
 &amp;lt;caption ''parametre''&amp;gt;Overskrift&amp;lt;/caption&amp;gt;

==Tekst ved siden af en tabel==
''(For at se de demonstrerede effekter kan det være nødvendigt at forøge eller formindske skriftstørrelsen i din browser. Du kan også variere bredden af browservinduet.)''

Du kan bruge '''align=right''' (højrestillet), tekst efter tabellens kode vil så vises til venstre for tabellen. 

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; align=right
|+Multiplikationstabel 5*3
|-
! &amp;times; !! 1 !! 2 !! 3
|-
! 1
| 1 || 2 || 3
|-
! 2
| 2 || 4 || 6
|-
! 3
| 3 || 6 || 9
|-
! 4
| 4 || 8 || 12
|-
! 5
| 5 || 10 || 15
|} 
her begynder teksten umiddelbart efter 5*3 muliplikationstabellen tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
{{clear}}

Men '''indsæt ikke preformatteret tekst der''', da teksten så kan overlappe tabellen fordi preformatteret tekst ikke ombrydes.
For at undgå dette brug &lt;nowiki&gt;&lt;br style=&quot;clear:both;&quot;&gt;&lt;/nowiki&gt; eller &lt;nowiki&gt;{{clear}}&lt;/nowiki&gt; (skabelon der gør det samme):

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; align=right
|+Multiplikationstabel 4*3
|-
! &amp;times; !! 1 !! 2 !! 3
|-
! 1
| 1 || 2 || 3
|-
! 2
| 2 || 4 || 6
|-
! 3
| 3 || 6 || 9
|-
! 4
| 4 || 8 || 12
|} 

Her begynder teksten umiddelbart efter 4*3 multiplikationstabellen... tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst her ender teksten, nu kommer det clearede BR: &lt;br style=&quot;clear:both;&quot;&gt;
 her var det så. Preformatteret tekst starter først efter tabellen tekst tekst tekst tekst tekst 

Du kan bruge '''align=left''' (venstrestillet), tabellen vil så vises til venstre med den efterfølgende tekst til højre for tabellen (men måske for tæt på):

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; align=left
|+Multiplikationstabel 2*3
|-
! &amp;times; !! 1 !! 2 !! 3
|-
! 1
| 1 || 2 || 3
|-
! 2
| 2 || 4 || 6
|-
|} 
her begynder teksten umiddelbart efter 2*3 multiplikationstabellen  tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst

{{clear}}

==Luft rundt om tabel, billede eller tekst==
For at skabe luft rundt om en tabel, et billede eller en tekst kan man lave en 1&amp;times;1 tabel med cellpadding rundt om det:

{| cellpadding=50 align=left
|-
|
{| border=1 cellpadding=&quot;2&quot;
|+Multiplikationstabel
|-
! &amp;times; !! 1 !! 2 !! 3
|-
! 1
| 1 || 2 || 3
|-
! 2
| 2 || 4 || 6
|-
|} 
|}
{| cellpadding=50 align=right
|[[Image:Gelderland-Position.png]]
|}
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
{| cellpadding=50 align=left border=5
|tekst i en kasse
|}
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst tekst
{{clear}}

==Sætte kolonnebredde==
Hvis du ønsker at tvinge kolonnebredden til en bestemt størrelse frem for bare at acceptere, at kolonnebredden indstilles efter det bredeste tekstelement i kolonnens celler, så følg dette eksempel. Bemærk at fastsættelse af kolonnebredden medfører tvungen tekstombrydning.

&lt;blockquote style=&quot;background: white; border: 1px solid black; padding: 1em;&quot;&gt;
&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;
{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot;
!width=&quot;50&quot;|Navn
!width=&quot;225&quot;|Effekt
!width=&quot;225&quot;|Spil findes i
|-
|Pokeball
|Almindelig Pokeball
|Alle versioner
|-
|Great Ball
|Bedre end Pokeball
|Alle versioner
|}
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;/blockquote&gt;

&lt;blockquote style=&quot;background: white; border: 1px solid black; padding: 1em;&quot;&gt;
{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot;
!width=&quot;50&quot;|Navn
!width=&quot;225&quot;|Effekt
!width=&quot;225&quot;|Spil findes i
|-
|Pokeball
|Almindelig Pokeball
|Alle versioner
|-
|Great Ball
|Bedre end Pokeball
|Alle versioner
|}
&lt;/blockquote&gt;

==Sætte parametre==

Parametre tilføjes i begyndelsen af en celle, efterfulgt af en enkelt pipe. For eksempel vil &lt;tt&gt;width=300px|&lt;/tt&gt; sætte cellens bredde til 300 pixels. Hvis du vil sætte mere end én parameter skal parametrene adskilles af et mellemrum. Husk, at der skal være et mellemrum før den første parameter, da den ellers vil blive ignoreret.

=== Wikikode ===
&lt;blockquote style=&quot;background: white; border: 1px solid black; padding: 1em;&quot;&gt;
&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;
{|
|-
| bgcolor=red|celle1 || width=300px bgcolor=blue|celle2 || bgcolor=green|celle3
|}
&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt;&lt;/blockquote&gt;

=== Hvordan det ser ud i browseren ===

&lt;blockquote style=&quot;background: white; border: 1px solid black; padding: 1em;&quot;&gt;
{|
|-
| bgcolor=red|celle1 || width=300px bgcolor=blue|celle2 || bgcolor=green|celle3
|}
&lt;/blockquote&gt;

==Sætte decimaltal rigtigt over hinanden==

Tabeller kan bruges til at justere kolonner af decimaltal, så kommaerne kommer til at stå over hinanden. Et eksempel:

&lt;pre&gt;&lt;blockquote&gt;
{| cellpadding=0 cellspacing=0
|align=right| 432 || . || 1
|-
|align=right| 43 || . || 21
|-
|align=right| 4 || . || 321
|}
&lt;/blockquote&gt;&lt;/pre&gt;

giver

&lt;blockquote&gt;
{| cellpadding=0 cellspacing=0
|align=right| 432 || . || 1
|-
|align=right| 43 || . || 21
|-
|align=right| 4 || . || 321
|}
&lt;/blockquote&gt;

I simple tilfælde kan man springe tabellen over og blot starte linierne med mellemrum, og så bruge et passende antal mellemrum til at justere tallene ind i forhold til hinanden:

 432.1
  43.21
   4.321

==Stilskabeloner==

Nogle brugere har lavet [[Hjælp:Skabeloner|skabeloner]], der gør det nemmere at lave tabeller med et bestemt udseende. I stedet for at huske tabelparametrene skal du blot indføre den ønskede stilskabelon efter &lt;code&gt;{|&lt;/code&gt;.  Denne metode gør det nemmere at lave en ensartet tabelformattering, og giver mulighed for ved en enkelt redigering af skabelonen at rette en fejl ved eller forbedre udseendet af alle tabeller, der bruger skabelonen.  Eksempelvis bliver dette:

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot;
|+Multiplikationstabel
|-
! &amp;times; !! 1 !! 2 !! 3
|-
! 1
| 1 || 2 || 3
|-
! 2
| 2 || 4 || 6
|-
! 3
| 3 || 6 || 9
|-
! 4
| 4 || 8 || 12
|-
! 5
| 5 || 10 || 15
|}

til dette:

{| {{prettytable}}
|+Multiplikationstabel
|-
! &amp;times; !! 1 !! 2 !! 3
|-
! 1
| 1 || 2 || 3
|-
! 2
| 2 || 4 || 6
|-
! 3
| 3 || 6 || 9
|-
! 4
| 4 || 8 || 12
|-
! 5
| 5 || 10 || 15
|}

blot ved at erstatte &lt;code&gt;border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot;&lt;/code&gt; med &lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;{{prettytable}}&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt;, fordi [[Skabelon:Prettytable]] indeholder følgende stilparametre (på denne wiki):
:&lt;code&gt;{{prettytable}}&lt;/code&gt;.

''Alle sådanne skabeloner bør samles her i dette afsnit.''

==Galleri==

Som et biprodukt af billedgallerifunktionen kan man lave en simpel tabel med gallery-tagget. Bemærk, at hvis et punkt indeholder et link vil det blive ignoreret. Er det nødvendigt med links må man lave en tabel efter de ovenfor beskrevne metoder.

&lt;pre&gt;
&lt;gallery&gt;
Drenthe
Flevoland
Friesland
Gelderland
Groningen
Limburg
North Brabant (capital: [[Den Bosch]]) 
North Holland
Overijssel
South Holland
Utrecht
Zeeland
&lt;/gallery&gt;
&lt;/pre&gt;

giver:

&lt;gallery&gt;
Drenthe
Flevoland
Friesland
Gelderland
Groningen
Limburg
North Brabant (capital: [[Den Bosch]]) 
North Holland
Overijssel
South Holland
Utrecht
Zeeland
&lt;/gallery&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Billede:Wiki.png</title>
    <id>1660</id>
    <revision>
      <id>2658</id>
      <timestamp>2005-10-22T18:52:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>fra meta</comment>
      <text xml:space="preserve">fra meta</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Sandkassen</title>
    <id>1661</id>
    <revision>
      <id>3966</id>
      <timestamp>2006-03-14T16:02:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=Jakob Badens Levnet – Baden’s Hjemkomst
| næste=
| titel=Bidrag til Professor Jakob Baden's Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd
| afsnit=Jakob Badens Levnet – Baden som Rektor i Altona
| forfatter=Gustav Ludvig Baden
| noter=Dette er en test
}}


[http://da.wikisource.org Wikisource] Rocks! '''You''' Said It!

&lt;div title=&quot;beginning&quot;&gt;&lt;/div&gt;

&lt;div title=&quot;beginning&quot;&gt;ABC&lt;/div&gt;
&lt;div title=&quot;beginning&quot;&gt;Abc&lt;/div&gt;
Abc</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Clear</title>
    <id>1662</id>
    <revision>
      <id>2676</id>
      <timestamp>2005-11-05T20:57:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;br style=&quot;clear:both&quot; /&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Prettytable</title>
    <id>1663</id>
    <revision>
      <id>2684</id>
      <timestamp>2005-11-06T18:33:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">border=&quot;2&quot; cellpadding=&quot;4&quot; cellspacing=&quot;0&quot; style=&quot;margin: 1em 1em 1em 0; background: #f9f9f9; border: 1px #aaa solid; border-collapse: collapse;&quot;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kaiser Maximilians Redning</title>
    <id>1664</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4235</id>
      <timestamp>2006-04-30T18:42:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Kaiser Maximilians Redning]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Fanatikernes Hævn]]
| næste=[[Wallensteins Dom]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Kaiser Maximilians Redning
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Kaiser Maximilians Redning.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Hvor høit mod Himlen steiler
|-
|||Tyrolerlandets Fjeld,
|-
|||Ved Inspruck smukt sig speiler
|-
|||I In et Skovkapel;
|-
|5||Der flammed' stille Lampen
|-
|||I Secler Dag og Nat,
|-
|||Til Sweitszer-Frihedskampen
|-
|||Udslukkede den brat.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Naar Aftenklokken klinger
|-
|10||Ned til den stille Dal,
|-
|||Og Lammegribben svinger
|-
|||Sig op fra Klippens Sal,
|-
|||Den raske Gemsejæger,
|-
|||Til Landsbyflokken vendt,
|-
|15||Fortæller, ved et Bæger,
|-
|||Hvi Lampen hist blev tændt:
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||I Middelaldrens Tider,
|-
|||Da Mestersangre qvad,
|-
|||Da Stene fløi fra Blider
|-
|20||Mod Klippeborg og Stad,
|-
|||Da Hjelm og Ridderspore,
|-
|||Da Falk paa Haand man bar,
|-
|||Maxmilian den Store
|-
|||I Tydskland Kaiser var.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||En Dag i Purpurdragten,
|-
|||Med Kroner tæt besat,
|-
|||Han drog på Gemsejagten
|-
|||Med Fjerbusk i sin Hat;
|-
|||Et Spyd han bar i Haanden,
|-
|30||Og Buen paa sin Ryg;
|-
|||Af Øiet lyste Aanden
|-
|||Saa herskerstolt og tryg.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Op ad den Himmeltrappe
|-
|||Han fulgte Gemsen let;
|-
|35||De Andre maatte snappe
|-
|||Om deres Aandedræt.
|-
|||Hans Kaabe stod i Vinden
|-
|||Lig Ørnevinger grandt —
|-
|||Snart fjernt bag Klippetinden
|-
|40||Ved Gletscheren han svandt.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Forgjæves kaldte Hornet
|-
|||Ham fra den svimle Vei.
|-
|||Alt Solen sank bag Taarnet:
|-
|||Men Kaiseren kom ei.
|-
|45||Forgjæves de ham søgte
|-
|||Til næste Aftenrød;
|-
|||Da toned' vidt det Rygte:
|-
|||Maxmilian var død.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Men Kaiseren paa Fjeldet
|-
|50||Adskildt fra Veien stod;
|-
|||En Gemse blodig fældet
|-
|||Laa udstrakt for hans Fod.
|-
|||Af evig Snee omgivet
|-
|||Paa Dødens Rædselssti,
|-
|55||Ham vinked' atter Livet
|-
|||Med al dets Trylleri.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Kun Fjeld og Dyb han øined',
|-
|||Af Mennesker forladt —
|-
|||I evig Pragt sig høined'
|-
|60||Den store Stjernenat.
|-
|||Da sænked' sig hans Hoved
|-
|||Paa Klippens haarde Grund —
|-
|||Han, som kun havde sovet
|-
|||Paa Fløil og Edderduun.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|65||Hvad hjalp ham nu hans Rige;
|-
|||Hvor tom blev ham hans Pragt!
|-
|||Nu Ormen var hans Lige,
|-
|||I Herlighed og Magt.
|-
|||Ei Fjeldene sig bøied'
|-
|70||For ham, der kaldtes „stor;”
|-
|||Og Kaiseren slog Øiet,
|-
|||Som Betler, ned til Jord.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Den gyldne Himmelfugle
|-
|||Op over Verden steg,
|-
|75||Og Aftnens Strimer gule
|-
|||Igjen i Vesten veg.
|-
|||Med Snee han slukked' Tørsten,
|-
|||Og bad til Gud om Mod;
|-
|||Med Anger gjorde Fyrsten
|-
|80||For sine Synder Bod.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Det var den tredie Morgen,
|-
|||Han laa i Dødens Strid;
|-
|||Da vækked' ham af Sorgen
|-
|||En Engelstemme blid:
|-
|85||„Haab trygt paa Gud i Nøden!”
|-
|||Og undrende han saae,
|-
|||Tæt ved, i Morgenrøden,
|-
|||En Hyrdedreng at staae.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Han stod paa Klippeblokken,
|-
|90||Og smiled' alvorsfuld;
|-
|||I Panden skiltes Lokken
|-
|||Som spundet ud af Guld.
|-
|||Om Skuldren hang en Taske,
|-
|||I Haand han bar en Stav;
|-
|95||Og Nectar af sin Flaske
|-
|||Han Tydsklands Kaiser gav.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Ei før ved Fyrstetaffel
|-
|||Midt i sit Marmorslot,
|-
|||Af klar Crystalcaraffel,
|-
|100||Den smagte ham saa godt.
|-
|||Paa Hyrdedrengens Stige
|-
|||Af Reb han klavred' ned,
|-
|||Fra Dødens kolde Rige
|-
|||Til Livets Herlighed.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|105||Snart hilsede hans Blikke
|-
|||Den yndige Natur:
|-
|||Hist saae han venlig ligge,
|-
|||Bag Ranker, Hyttens Muur;
|-
|||Her Svalen fløi bevinget;
|-
|110||Der Floden sølvklar flød,
|-
|||Og tusind' Klokker ringed',
|-
|||Fra Inspruck, for hans Død.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||„Ha,” raabte han, „jeg lønner
|-
|||Dig kosteligt med Guld!
|-
|115||Du, som af Dalens Sønner
|-
|||Kom til min Redning huld.”
|-
|||Og venligt saae hans Blikke
|-
|||Til Hyrdedrengen om;
|-
|||Men see! — han var der ikke —
|-
|120||Forsvunden som han kom.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Da Fyrsten overvældet
|-
|||Sank paa sit Knæ for Gud,
|-
|||Som sendte ham paa Fjeldet
|-
|||En Frelsensengel ud.
|-
|125&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Hans Fryd snart Landet deelte;
|-
|||Til Fester Alt blev smykt;
|-
|||Men hisset, hvor han knælte,
|-
|||Kapellet blev opbygt.
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Allowemail</title>
    <id>1666</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2761</id>
      <timestamp>2005-11-12T19:07:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Tillad emails fra andre brugere</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Allpagesprefix</title>
    <id>1667</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2782</id>
      <timestamp>2005-11-12T20:02:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>typo</comment>
      <text xml:space="preserve">Vis sider med præfiks:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Categories1</title>
    <id>1668</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2766</id>
      <timestamp>2005-11-12T19:15:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Kategori</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirm purge</title>
    <id>1669</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2763</id>
      <timestamp>2005-11-12T19:10:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Tøm cachen for denne side?

$1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirm purge button</title>
    <id>1670</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2702</id>
      <timestamp>2005-11-09T23:38:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">OK</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Datedefault</title>
    <id>1671</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2767</id>
      <timestamp>2005-11-12T19:18:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ingen indstillinger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Datetime</title>
    <id>1672</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2768</id>
      <timestamp>2005-11-12T19:19:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Dato og tid</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Doubleredirectsarrow</title>
    <id>1673</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2707</id>
      <timestamp>2005-11-09T23:38:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">→</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-photometricinterpretation-2</title>
    <id>1674</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2708</id>
      <timestamp>2005-11-09T23:38:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">RGB</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ignorewarnings</title>
    <id>1675</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2760</id>
      <timestamp>2005-11-12T19:04:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ignorer alle advarsler</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Importing</title>
    <id>1676</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3774</id>
      <timestamp>2006-02-23T15:33:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Importerer $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Importnofile</title>
    <id>1677</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2772</id>
      <timestamp>2005-11-12T19:34:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Der blev ikke lagt nogen importfil op.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Importuploaderror</title>
    <id>1678</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2773</id>
      <timestamp>2005-11-12T19:37:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Oplægning af importfilen mislykkedes; filen er muligvis større en den tilladte størrelse ved oplægning.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Jumptonavigation</title>
    <id>1679</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2718</id>
      <timestamp>2005-11-09T23:38:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">navigation</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mostlinkedcategories</title>
    <id>1680</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2775</id>
      <timestamp>2005-11-12T19:43:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Mest benyttede kategorier</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newarticletextanon</title>
    <id>1681</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2726</id>
      <timestamp>2005-11-09T23:38:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{int:newarticletext}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Noarticletextanon</title>
    <id>1682</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2727</id>
      <timestamp>2005-11-09T23:38:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{int:noarticletext}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nrevisions</title>
    <id>1683</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4020</id>
      <timestamp>2006-03-23T08:13:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">$1 redigeringer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Redirectingto</title>
    <id>1684</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2784</id>
      <timestamp>2005-11-12T20:06:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Omdirigerer til [[$1]]...</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Redirectpagesub</title>
    <id>1685</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2785</id>
      <timestamp>2005-11-12T20:06:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Omdirigeringsside</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Session fail preview</title>
    <id>1686</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4475</id>
      <timestamp>2006-06-13T16:09:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>rettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;strong&gt;Beklager! Vi kunne ikke behandle din redigering pga. tab af sessionsdata. Prøv venligst igen. Hvis det stadig ikke virker, så prøv at logge ud og logge ind igen.&lt;/strong&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-showjumplinks</title>
    <id>1687</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2823</id>
      <timestamp>2005-11-26T20:13:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Aktiver &quot;gå til&quot;-tilgængelighedslinks</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uid</title>
    <id>1688</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3304</id>
      <timestamp>2006-01-02T19:22:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Bruger ID:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unwatchedpages</title>
    <id>1689</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3026</id>
      <timestamp>2005-12-11T13:58:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Uovervågede sider</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Username</title>
    <id>1690</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3029</id>
      <timestamp>2005-12-11T14:02:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Brugernavn:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val max topics</title>
    <id>1691</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3033</id>
      <timestamp>2005-12-11T14:08:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Maksimalt antal på $1 emner er nået</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val no topics defined</title>
    <id>1692</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2755</id>
      <timestamp>2005-11-09T23:38:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">No topics defined</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Val no topics defined text</title>
    <id>1693</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2756</id>
      <timestamp>2005-11-09T23:38:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">You have no topics defined which can be rated. Go to [[Special:Validate]], and have an administrator run the &quot;Manage&quot; function to add at least one topic and point range.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Wantedcategories</title>
    <id>1694</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3310</id>
      <timestamp>2006-01-02T19:33:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ønskede kategorier</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Crossnamespacelinks</title>
    <id>1695</id>
    <revision>
      <id>2764</id>
      <timestamp>2005-11-12T19:13:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Henvisninger til andre navnerum</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Crossnamespacelinkstext</title>
    <id>1696</id>
    <revision>
      <id>2765</id>
      <timestamp>2005-11-12T19:13:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">$1: $2 henvisninger til $3</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Lucenefallback</title>
    <id>1697</id>
    <revision>
      <id>2774</id>
      <timestamp>2005-11-12T19:41:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Der var et problem med wikisøgningen. Problemet er formentlig midlertidigt; prøv igen om lidt eller søg i wikien via en ekstern søgemaskine:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Renameuserlog</title>
    <id>1698</id>
    <revision>
      <id>2786</id>
      <timestamp>2005-11-12T20:07:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Omdøbte brugeren &quot;[[Bruger:$1|$1]]&quot; (som havde $3 redigeringer) til &quot;[[Bruger:$2|$2]]&quot;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Renameuserlogpage</title>
    <id>1699</id>
    <revision>
      <id>2787</id>
      <timestamp>2005-11-12T20:08:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Navneskiftlog</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Renameuserlogpagetext</title>
    <id>1700</id>
    <revision>
      <id>2788</id>
      <timestamp>2005-11-12T20:10:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Dette er en log over ændringer af brugernavne</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Searchdidyoumean</title>
    <id>1701</id>
    <revision>
      <id>2793</id>
      <timestamp>2005-11-13T13:03:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Mente du: &quot;&lt;a href=&quot;$1&quot;&gt;$2&lt;/a&gt;&quot;?</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Renameuser</title>
    <id>1702</id>
    <revision>
      <id>2794</id>
      <timestamp>2005-11-19T20:23:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Omdøb bruger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Renameusererrordoesnotexist</title>
    <id>1703</id>
    <revision>
      <id>2795</id>
      <timestamp>2005-11-19T20:25:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Brugeren &quot;&lt;nowiki&gt;$1&lt;/nowiki&gt;&quot; eksisterer ikke</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Renameusererrorexists</title>
    <id>1704</id>
    <revision>
      <id>2796</id>
      <timestamp>2005-11-19T20:28:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Brugeren &quot;&lt;nowiki&gt;$1&lt;/nowiki&gt;&quot; findes allerede</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Renameusererrorinvalid</title>
    <id>1705</id>
    <revision>
      <id>2797</id>
      <timestamp>2005-11-19T20:29:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Brugernavnet &quot;&lt;nowiki&gt;$1&lt;/nowiki&gt;&quot; er ugyldigt</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Renameusererrortoomany</title>
    <id>1706</id>
    <revision>
      <id>2798</id>
      <timestamp>2005-11-19T20:33:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Brugeren &quot;&lt;nowiki&gt;$1&lt;/nowiki&gt;&quot; har $2 bidrag, at omdøbe en bruger med mere end $3 bidrag kan forringe sitets ydelse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Renameusernew</title>
    <id>1707</id>
    <revision>
      <id>2799</id>
      <timestamp>2005-11-19T20:34:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Nyt brugernavn:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Renameuserold</title>
    <id>1708</id>
    <revision>
      <id>2800</id>
      <timestamp>2005-11-19T20:35:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Nuværende brugernavn:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Renameusersubmit</title>
    <id>1709</id>
    <revision>
      <id>2801</id>
      <timestamp>2005-11-19T20:36:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Send</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Renameusersuccess</title>
    <id>1710</id>
    <revision>
      <id>2802</id>
      <timestamp>2005-11-19T20:37:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Brugeren &quot;&lt;nowiki&gt;$1&lt;/nowiki&gt;&quot; er blevet omdøbt til &quot;&lt;nowiki&gt;$2&lt;/nowiki&gt;&quot;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Searchnearmatches</title>
    <id>1711</id>
    <revision>
      <id>2804</id>
      <timestamp>2005-11-19T20:40:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;b&gt;Disse sider har titler der ligner dine søgekriterier:&lt;/b&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Searchnext</title>
    <id>1712</id>
    <revision>
      <id>2805</id>
      <timestamp>2005-11-19T20:41:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;span style='font-size: small'&gt;Næste&lt;/span&gt; &amp;#x00BB;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Searchnoresults</title>
    <id>1713</id>
    <revision>
      <id>2806</id>
      <timestamp>2005-11-19T20:41:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Desværre, der var ikke nogen sider der præcist opfyldte dine søgekriterier</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Searchnumber</title>
    <id>1714</id>
    <revision>
      <id>2807</id>
      <timestamp>2005-11-19T20:42:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;strong&gt;Resultater $1 - $2 af $3&lt;/strong&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Searchprev</title>
    <id>1715</id>
    <revision>
      <id>2808</id>
      <timestamp>2005-11-19T20:43:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">&amp;#x00AB; &lt;span style='font-size: small'&gt;Forrige&lt;/span&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Searchscore</title>
    <id>1716</id>
    <revision>
      <id>2810</id>
      <timestamp>2005-11-19T20:45:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Relevans: $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Searchsize</title>
    <id>1717</id>
    <revision>
      <id>2811</id>
      <timestamp>2005-11-19T20:45:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">$1KB ($2 ord)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sitematrix</title>
    <id>1718</id>
    <revision>
      <id>2816</id>
      <timestamp>2005-11-20T13:27:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Liste over alle Wikimedia-wikier</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hjælp:Interwikilinks</title>
    <id>1719</id>
    <revision>
      <id>3790</id>
      <timestamp>2006-02-24T11:54:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>/* Generelt */ småret</comment>
      <text xml:space="preserve">__NOTOC__
==Generelt==

Ved at tilføje et præfiks til et internt link kan man [[Hjælp:Link|linke]] til et andet wikiprojekt. For eksempel linker &lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;[[w:interwiki]]&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt; til [[w:interwiki|interwiki]]-artiklen på den danske Wikipedia. Alle interwikilinks fra den danske del af Wikisource går til de danske projekter, når der ikke er defineret en sprogkode. Hvis der ikke findes en dansk del af det projekt man linker til, vil linket dog gå til den engelske version af projektet når der ikke er angivet en sprogkode. Det kaldes interwiki. Til hvert projekt er der specificeret et [[m:Interwiki map|interwiki kort]] (en liste over projekter og deres præfikser). Målprojekterne behøver ikke at bruge MediaWiki, de behøver ikke engang at være en wiki.

Herunder er en liste over wikiprojekternes præfikser. Læg mærke til, at intervikilinks til andre projekter på samme sprog ikke behøver et sprogpræfiks.

{| border=&quot;1&quot; cellpadding=&quot;2&quot; cellspacing=&quot;0&quot; width=90% align=center
| '''Projekt'''
| '''Præfiks'''
| '''Eksempel'''
| '''Eksempel med sprogpræfiks'''
|-
| Bugzilla
| bugzilla:
| [[bugzilla:123]] 
| Findes kun på engelsk.
|-
| Google søgning
| Google:
| [[Google:searchterm]]
| Linker til ekstern side.
|-
| In Memoriam: September 11, 2001.
| sep11:
| [[sep11:In Memoriam]]
| Findes kun på engelsk.
|-
| Wikibooks
| b:
| [[b:Forside]]
| [[b:en:Main Page]]
|-
| Wikimedia Commons
| commons:
| [[commons:Main Page]]
| Findes kun på engelsk
|-
| Wikimedia Foundation
| Wikimedia:
| [[Wikimedia:Home]]
| Findes kun på engelsk
|-
| Wikimedia Meta-wiki
| m:
| [[m:Main Page]]
| Findes kun på engelsk.
|-
| Wikinews
| n:
| [[n:Main Page]]
| [[n:sv:Huvudsida]]
|-
| Wikipedia
| w:
| [[w:Forside]]
| [[w:en:Main Page]]
|-
| Wikiquote
| q:
| [[q:Forside]]
| [[q:en:Main Page]]
|-
| Wikispecies 	
| Wikispecies:
| [[Wikispecies:Main Page]]
| Findes kun på engelsk
|-
| Wikisource
| intet præfiks, da du allerede er på Wikisource
| [[Forside]]
| [[:en:Main Page]] 
For link inde i tekst brug &lt;nowiki&gt;[[:en:Main Page]]&lt;/nowiki&gt;, for sproglink i sidebar brug &lt;nowiki&gt;[[en:Main Page]]&lt;/nowiki&gt;
|-
| Den internationale Wikisource
| oldwikisource:
| [[oldwikisource:Main Page]]
| Multisproglig/engelsk.
|-
| Wiktionary
| wikt:
| [[wikt:Forside]]
| [[wikt:en:Main Page]]
|}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Badsig</title>
    <id>1720</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3379</id>
      <timestamp>2006-01-11T17:09:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ugyldig rå signatur uden link; tjek HTML-tags.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-exposuretime-format</title>
    <id>1721</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2840</id>
      <timestamp>2005-11-29T00:38:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1 sec ($2)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-fnumber-format</title>
    <id>1722</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2841</id>
      <timestamp>2005-11-29T00:38:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">f/$1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exif-focallength-format</title>
    <id>1723</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2842</id>
      <timestamp>2005-11-29T00:38:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">$1 mm</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Metadata-collapse</title>
    <id>1724</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3778</id>
      <timestamp>2006-02-23T19:19:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Skjul udvidet data</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Metadata-expand</title>
    <id>1725</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3779</id>
      <timestamp>2006-02-23T19:19:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Vis udvidet data</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Metadata-fields</title>
    <id>1726</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2854</id>
      <timestamp>2005-11-29T00:38:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">EXIF metadata fields listed in this message will
be included on image page display when the metadata table
is collapsed. Others will be hidden by default.
* make
* model
* datetimeoriginal
* exposuretime
* fnumber
* focallength</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Metadata-help</title>
    <id>1727</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3780</id>
      <timestamp>2006-02-23T19:21:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Denne fil indeholder ekstra information, som formentlig er tilføjet fra et digitalt kamera eller en skanner, der enten blev brugt til at skabe billede eller digitalisere det. Hvis filen har været ændret siden dens oprindelige tilblivelse, kan nogle detajler muligvis ikke fuldt ud repræsentere det modificerede billede.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Privacy</title>
    <id>1728</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3857</id>
      <timestamp>2006-03-02T14:16:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Behandling af personlige oplysninger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Privacypage</title>
    <id>1729</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3856</id>
      <timestamp>2006-03-02T14:15:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Wikisource:Behandling af personlige oplysninger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Gotaccount</title>
    <id>1730</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3770</id>
      <timestamp>2006-02-23T15:27:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Har du allerede en konto? $1.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Gotaccountlink</title>
    <id>1731</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3771</id>
      <timestamp>2006-02-23T15:28:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Log ind</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nologin</title>
    <id>1732</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3658</id>
      <timestamp>2006-02-09T08:24:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Mangler du et login? $1.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nologinlink</title>
    <id>1733</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3657</id>
      <timestamp>2006-02-09T08:23:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Opret en konto</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Signupend</title>
    <id>1734</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2953</id>
      <timestamp>2005-12-02T02:10:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{int:loginend}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Wrongpasswordempty</title>
    <id>1735</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3311</id>
      <timestamp>2006-01-02T19:36:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Den indtastede adgangskode var tom. Prøv venligst igen.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Edittools</title>
    <id>1736</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>2979</id>
      <timestamp>2005-12-02T04:31:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;!-- Text here will be shown below edit and upload forms. --&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ørnevisen</title>
    <id>1737</id>
    <revision>
      <id>3016</id>
      <timestamp>2005-12-10T19:42:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>Kategori:Folkeviser</comment>
      <text xml:space="preserve">:1.
:Alle de smaa Fugle, i Skoven er,
:de giver paa Høgen stor Klage:
:han river af dem baade Fjer og Dun,
:han vil dem af Skoven jage.
:Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.


:2.
:Saa fløj de sammen i Egetop,
:de lagde deres Raad paa ny,
:hvorledes de kunde en Fuglekonning faa,
:dem kunde fra Høgen fri.


:3.
:Frem da traad den søllige Krage,
:hun var saa sorrigfuld:
:&quot;Kejser vi os den gamle Ørn!
:jeg haaber, han vorder os huld.&quot;


:4.
:Det svarte alle de andre smaa Fugle,
:de svarte ja dertil:
:&quot;Nu er Ørnen Fuglekonning,
:saa længe som Gud han vil.&quot;


:5.
:Dertil saa svarte den stolte Høg:
:&quot;Vi steder det ingenlunde;
:og skal den Ørn være Fuglekonning,
:han lægger os øde i Grunde.&quot;


:6.
:Alt da spurgte den gamle Ørn,
:han blev saa vred udi Hu;
:saa slog han den stolte Høg
:alt med sin skarpe Klo.


:7.
:Derved da glædtes de andre smaa Fugle
:og synger hver med sin Stemme;
:i Lunden var Fryd og Fuglesang,
:alt der som Ørnen var hjemme.


:8.
:Sammen da sanktes den Høgehær,
:de skjuler baade Skov og Kær:
:&quot;Vi vil os til Lunden,
:og gøre den Ørn et Blær.&quot;


:9.
:Det da hørte den simple Due,
:den fløj til den Ørn og sade:
:&quot;Nu da kommer den Høgehær,
:de agter at gøre dig Skade.&quot;


:10.
:Det da svarte den gamle Ørn,
:og baade hans Øjne de runde:
:&quot;Saa mange Mus de bider en Kat,
:ti maa jeg rømme af Lunde.


:11.
:Bort da fløj den gamle Ørn
:alt med sine Unger smaa:
:de andre smaa Fugle de bleve da vilde,
:de vidste dem ingen Raad.


:12.
:Nu sidder Høgen i Egetop
:og breder ud med sin Vinge;
:de andre smaa Fugle, i Skoven er,
:den monne saa jammerlig tvinge.


:13.
:Nu sidder Kragen paa bare Kvist,
:og svælter hun over sin Klo;
:Uglen skjuler sig i Elleris,
:jeg venter hun har Uro.


:14.
:Viben hun løber i Ageren
:alt med sin høje Top;
:Høgen han kommer her flyvende frem,
:han tager og æder hende op.


:15.
:Nu sidder alle de andre smaa Fugle
:og tier saa kvær som Sten:
:de har nu mist deres dejlige Sang;
:naar Gud vil, saa synger de den igen.


:16.
:Nu er der Sorg udi Lunde,
:som før var Fuglesang;
:de fattig' smaa Fugle dem ynkes mig,
:for Tiden gøres dem saa lang.


:17.
:Hunden ligger under Bordet og sover,
:og Ræven i Gaasesti;
:naar Herre Gud vil, da vaagner han op,
:sine fattige Gæs at fri.


:18.
:Katten hun ligger i Gaarden syg,
:og hver mand vil hende hade;
:og Musen raader selv i fattig Kones Pose,
:den gør hende fuldstor Skade.


:19.
:Gud han da hjælpe den fattige Ørn,
:som flyver over vilden Hede!
:han ved sig hverken Ly eller Læ,
:hvor han tør bygge sin Rede:
:Men Ørnen han bygger i Fjældet ud.


[[Kategori:Folkeviser]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Folkeviser</title>
    <id>1738</id>
    <revision>
      <id>3018</id>
      <timestamp>2005-12-10T19:43:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kat</comment>
      <text xml:space="preserve">Folkeviser

[[Kategori:Skønlitteratur]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hjælp:Søgning</title>
    <id>1757</id>
    <revision>
      <id>4852</id>
      <timestamp>2006-07-02T09:40:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>færdigoversat, fjernet {{Oversæt}}</comment>
      <text xml:space="preserve">==Søgefaciliteter i MediaWiki==
Denne side forklarer &quot;søg&quot;-knappens funktion i søgeboksen, der ses på alle sider, og indstillingerne for søgeresultater i dine [[Hjælp:Hvordan sætter jeg mine indstillinger|indstillinger]].

=== Liste over alle sider ===
*'''[[Special:Allpages]] - Alfabetisk inddeks over [[Hjælp:Navnerum|hovednavnerummet]]'''

Bemærk, at a-å kommer før A-Å.

For nogle andre navnerum, se [[Hjælp:Navnerum]].

=== &quot;Gå til&quot;-knappen - sideopslag ===
Ved tryk på &quot;Gå til&quot; knappen udføres et sideopslag. Ofte, men afhængigt af hvordan den anvendte [[w:webbrowser|browser]] fungerer, vil et tryk på [retur]-tasten på tastaturet mens søgeboksen er aktiv, også resultere i et sideopslag.

Ved et sideopslag leder {{SITENAME}} efter en side hvis ''titel'' matcher det indtastede søgeord eksakt (det vil sige med skelnen mellem store og små bogstaver). 

Hvis denne artikel ikke findes i databasen, forsøger {{SITENAME}} at hente siden, der består af søgeordet som små bogstaver, men med stort begyndelsesbogstav.

Findes denne side heller ikke, foretages en fuldtekstsøgning med de(t) angivne søgeord.

=== &quot;Søg&quot;-knappen - fuldtekstsøgning ===

Ved tryk på &quot;Søg&quot; knappen udføres en fuldtekstsøgning.

En fuldtekstsøgning vil søge efter artikler der indeholder det eller de angivne søgeord i enten titel eller tekst. Søgningen er underlagt følgende regler og begrænsninger.

=== Alle søgeordene skal forekomme ===
Kun sider der indeholder ''alle'' ordene vil blive fundet.
Så hvis du ikke fik nogen resultater, så prøv at udelade nogle ord, eller tjek om du har stavet alle ord rigtigt.
Hvis du søger efter &quot;Heste&quot; så vil du også få alle sider, der indeholder ordet &quot;Hesten&quot;, men ikke de sider, der kun indeholder ordet &quot;Hest&quot;.

=== Undgå korte og almindelige ord ===
Dette er den mest sandsynlige forklaring på en uventet fejlsøgning.
Hvis det du søger efter indeholder et af de såkaldte &quot;stop-ord&quot; (for eksempel &quot;the&quot;, &quot;one&quot;, &quot;your&quot;, &quot;more&quot;, &quot;right&quot;, &quot;while&quot;, &quot;when&quot;, &quot;who&quot;, &quot;which&quot;,
&quot;such&quot;, &quot;every&quot;, &quot;about&quot;, &quot;onto&quot;, så vil din søgning fejle uden resultat. Korte tal og ord, der optræder på halvdelen af alle sider vil heller ikke blive fundet.
I dette tilfælde, fjern disse ord og søg igen.

Se også [[m:Help:Common words, searching for which is not possible|Metas liste over stopord]], der filtreres fra af databasen (siden er på engelsk).

=== Søgningen tager ikke hensyn til store og små bogstaver ===
Søgning efter &quot;fortran&quot;, &quot;Fortran&quot; og &quot;FORTRAN&quot; returnerer alle det samme resultat.

=== Kun artikler i hovednavnerummet bliver gennemsøgt ===
Søgningen søger kun i hoved[[Wikisource:Navnerum|navnerum]]met (sider uden præfikserne &quot;Wikisource:&quot;, &quot;Diskussion:&quot;, &quot;Hjælp:&quot;, &quot;Skabelon:&quot;, &quot;Bruger:&quot; eller &quot;MediaWiki:&quot;).
I hovednavnerummet findes kun kildeteksterne og forfattersiderne (&quot;Forfatter:&quot; er ''ikke'' et officielt navnerum).
For at søge i de andre navnerum så sæt kryds i de tilsvarende felter i boksen &quot;søg i navnerum&quot; nederst på søgesiden og gentag søgningen. Du kan ændre de navnerum der som standard bliver gennemsøgt under Indstillinger-&gt;Søgeresultater-&gt;Søg som standard i disse navnerum.

=== Kombinerede søgninger er mulige ===
Du kan søge ved at bruge de logiske udtryk &quot;and&quot;, &quot;or&quot; og &quot;not&quot; (de skal desværre være på engelsk) og parenteser for at udføre mere komplicerede søgninger.
Indeholder søgeteksten flere ord uden logiske udtryk imellem, anvendes &quot;and&quot; som standard.

For eksempel &quot;indianer not amerikaner&quot; vil returnere alle sider der indeholder ordet &quot;indianer&quot; og som ikke indeholder ordet &quot;amerikaner&quot;.
Søgningen &quot;(Adolph or Adolf) and Hitler&quot; vil returnere alle de sider der indeholder &quot;Hitler&quot; og enten &quot;Adolf&quot; eller &quot;Adolph&quot;.


===Ord med specielle tegn===
Ved søgning på ord med en [[w:Trema|trema]], som f.eks. Sint Odili&amp;euml;nberg, afhænger søgningen og søgeresultatet af, om ë'et er gemt som ét tegn eller som &quot;&amp;amp;euml;&quot;. I det første tilfælde kan man blot søge på Odilienberg (or Odili&amp;euml;nberg); i det andet tilfælde kan ordet kun findes ved søgning på Odili, euml og/eller nberg. Se også [[Hjælp:Specelle tegn]].

=== Eksakt sætning ===
Der er ikke muligt at søge på eksakte sætninger eller fraser. I modsætning til mange andre søgemaskiner vil en sætning, der er sat i citationstegn som f.eks. &quot;en dåse tun&quot; finde alle de sider, der indeholder ordene &quot;en&quot;, &quot;dåse&quot; og &quot;tun&quot;. Søgningen begrænses altså ikke til de sider, der indeholder den eksakte sætning &quot;en dåse tun&quot;.

==Søgebegrænsninger==

===Ingen regulære udtryk eller wildcards===
Man kan ikke bruge [[w:Regulære udtryk|Regulære udtryk]] eller wildcards såsom ? eller *. Hvis du ikke ved, hvad det er, så lad være med at bekymre dig om det. For at søge efter sider med ordene &quot;båd&quot; eller &quot;både&quot;, så søg således: &quot;båd or både&quot; (&quot;or&quot; er det engelske udtryk for &quot;eller&quot;).

===Ord i enkelte citationstegn===
Hvis et ord optræder på en side med enkelte citationsteg omkring kan man kun finde det ved at søge på ordet ''med'' citationstegn. Det er derfor bedre at bruge dobbelte citationstegn, når det er muligt, da dette problem ikke opstår med dobbelte citationstegn. Da vi på Wikisource forsøger at gengive kildeteksterne så præcist som muligt skal man dog stadig bruge enkelte citationstegn hvor disse er anvendt i originalteksten.

En apostrof er det samme som et enkelt citationstegn, og derfor kan Mu'ammar kun findes ved at søge på præcis den stavemåde med apostrof. Et ord med apostrof-s ('s) i enden er dog en undtagelse, da det kan findes ved at søge på ordet uden apostrof og s. Denne endelse bruges stort set ikke på dansk (men meget på engelsk), hvorfor undtagelsen ikke har den store praktiske betydning ved søgning på danske tekster.

===Forsinket opdatering af søgeindekset===
Af hensyn til effektivitet og prioritet tages helt nye ændringer ikke altid i betragtning ved søgninger.

==Søgeindstillinger==
===Søgning i forskellige navnerum===
Når man laver en søgning foretages søgningen kun i de [[Hjælp:Navnerum|navnerum]] man har valgt i sine [[Hjælp:Hvordan sætter jeg mine indstillinger|indstillinger]]. For at søge i andre navnerum kan man sætte eller fjerne markeringer i &quot;Søg i navnerummene&quot;-boksen, der sis neders på siden med søgeresultater og derefter trykke på &quot;søg&quot;-knappen nederst i boksen. Afhængig af browseren kan nogle navnerum stadig være markeret fra en tidligere søgning, men ikke længere være aktive. For at sikre, at søgningen er aktiv i det markerede navnerum kan man fjerne markeringen og derefter genmarkere navnerummet.

Når man søger i billede-navnerummet bliver søgningen foretaget i billedbeskrivelserne. For at søge i titlerne kan man bruge [[Speciel:Imagelist]]. Denne liste medtager også de billeder, der ikke har en beskrivelse.

===Søgning på flere sprog===

Dette er endnu ikke muligt, men der er en forespørgsel på at indføre denne funktion, se [[MediaZilla:1837]].

===Omdirigeringer kan udelades===
Marker eller fjern markering ved &quot;List omdirigeringer&quot; i &quot;Søg i navnerummene&quot;-boksen nederst på siden med søgeresultater.

===Der bliver søgt på wikiteksten===
Der bliver søgt på [[w:wikitekst|wikiteksten]] (kildeteksten, det man ser i redigeringsboksen). Denne skelnen er relevant for [[Hjælp:Links|links med alternativ tekst (piped links)]], [[Hjælp:Interwikilinks|links til andre sprog]], [[Hjælp:Specielle tegn|specielle tegn]] (hvis ê er kodet som &amp;amp;ecirc; finder man det ved at søge efter ecirc), o.s.v.

===Fremhævning===
Et udsnit af de sider, der indeholder søgeordet eller -ordene, vil blive vist med søgeordet eller -ordene fremhævet med rødt. Du kan i dine [[speciel:preferences|indstillinger]] angive, hvor mange linier af teksten, der skal vises, og hvor meget tekst der skal vises pr. linie.

Hvis du f.eks. søger efter &quot;bil&quot; finder du kun de sider, der indeholder selve ordet &quot;bil&quot;, hvorimod sider der kun indeholder ordet &quot;biler&quot; ikke vil blive fundet ved søgning på &quot;bil&quot;. På sider, der indeholder begge ordene &quot;bil&quot; og &quot;biler&quot; vil ordet &quot;biler&quot; dog også blive fremhævet, da det indeholder søgeordet &quot;bil&quot;.

==Søgemaskiner ==
===Google===

[[w:URL|URL-adressen]]
: http://www.google.com/search?q=site%3Awikisource.org+%22interwiki+link%22
søger efter frasen ''interwiki link'' i '''wikisource.org''' &amp;mdash; d.v.s. i alle sprogudgaver af Wikisource ('''xx.wikisource.org'''), men ikke i '''xx.wiki''pedia''.org''' eller '''meta.wiki''media''.org'''.

'''%3A''' er et kolon (:), '''%22''' et dobbelt citationstegn (&quot;), og '''+''' svarer til et mellemrum (&amp;nbsp;); '''%20''' kan også bruges som mellemrum.

Bemærk, at underscore (_) ''ikke'' svarer til et mellemrum: indsættes det i URL'en resulterer det i en søgning efter ord, der rent faktisk indeholder underscoren i de pågældende positioner. Det vil altså sige, at
: http://www.google.com/search?q=site%3Awikipedia.org+%22interwiki_link%22
finder sider, der indeholder ordet ''interwiki_link''.

==Se også==

*[[m:Searchindex table]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger</title>
    <id>1768</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4794</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:54:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side III-IX|Side III-IX]]
| titel=Mangors Kogebog for smaa huusholdninger
| afsnit=
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;center&gt;
&lt;big&gt; &lt;big&gt; Kogebog &lt;/big&gt; &lt;br&gt;
For &lt;br&gt;
Smaa Huusholdninger &lt;/big&gt;


Indeholdende &lt;br&gt;
Anvisning &lt;br&gt;
Til &lt;br&gt;
Forskellige Retters og Kagers Tillavning

Med nøiagtig angiven Maal og Vægt

Af

A. M. Mangor,født Bang

Tyvende forbedrede og forøgede Oplag.

Kjøbenhavn

Forlaget af Boghandler Th. Lind

Graabrødretorv Nr. 11.

1876
&lt;/center&gt;

| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}

----


Naar der ved Angivelse af Vægt findes anført to Tal, angiver det første Beregningen efter Lod; Tallet indenfor Parenthesen angiver Vægten efter den nugjældende Beregningsmaade i Ovint og Ort.

Thieles Bogtrykkeri.


----


*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side III-IX|Side III til IX]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XVI|Side X til XVI]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side XVII-XXIV|Side XVII til XXIV]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 1-9|Side 1 til 9]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19|Side 10 til 19]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29|Side 20 til 29]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39|Side 30 til 39]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|Side 40 til 49]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|Side 50 til 59]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 60-69|Side 60 til 69]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|Side 70 til 79]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 80-89|Side 80 til 89]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 90-99|Side 90 til 99]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 100-109|Side 100 til 109]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|Side 110 til 119]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 120-129|Side 120 til 129]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|Side 130 til 139]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|Side 140 til 149]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|Side 150 til 159]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|Side 160 til 169]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|Side 170 til 179]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 180-189|Side 180 til 189]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199|Side 190 til 199]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|Side 200 til 209]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|Side 210 til 219]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|Side 220 til 229]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|Side 230 til 239]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 240-249|Side 240 til 249]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 250-259|Side 250 til 259]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 260-269|Side 260 til 269]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|Side 270 til 279]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|Side 280 til 291]]'''
*'''[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 292-301|Side 292 til 301 - Indhold]]'''

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Logempty</title>
    <id>1771</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3776</id>
      <timestamp>2006-02-23T19:15:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Ingen fundne elementer i loggen.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newmessagesdifflink</title>
    <id>1772</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3781</id>
      <timestamp>2006-02-23T19:25:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">forskel fra næstsidste redigering</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nocreatetext</title>
    <id>1773</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3782</id>
      <timestamp>2006-02-23T19:28:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Dette site har begrænset muligheden for at oprette nye sider.
Du kan gå tilbage og redigere eksisterende sider eller [[Speciel:Userlogin|logge ind eller oprette en konto]].</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nocreatetitle</title>
    <id>1774</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3783</id>
      <timestamp>2006-02-23T19:29:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Oprettelse af sider er begrænset</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Protect-default</title>
    <id>1775</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3659</id>
      <timestamp>2006-02-09T08:25:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">(standard)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Protect-level-autoconfirmed</title>
    <id>1776</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3660</id>
      <timestamp>2006-02-09T08:26:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Bloker uregistrerede brugere</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Protect-level-sysop</title>
    <id>1777</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3661</id>
      <timestamp>2006-02-09T08:26:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Kun administratorer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Protect-text</title>
    <id>1778</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3662</id>
      <timestamp>2006-02-09T08:29:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Her kan du se og ændre beskyttelsesniveauet for siden [[$1]].
Sørg for at du følger [[Wikisource:Politik for beskyttede sider|politikken for beskyttelse af sider]].</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Protect-unchain</title>
    <id>1779</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3663</id>
      <timestamp>2006-02-09T08:30:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Fjern låsningen af flyttetilladelser</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Protect-viewtext</title>
    <id>1780</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3664</id>
      <timestamp>2006-02-09T08:31:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Din konto har ikke tilladelse til at ændre
sidebeskyttelsesniveauer. Her er de nuværende indstillinger for siden [[$1]]:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Youhavenewmessages</title>
    <id>1781</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3313</id>
      <timestamp>2006-01-02T19:37:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Du har $1 ($2).</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kongen sender tinget hjem</title>
    <id>1782</id>
    <revision>
      <id>3215</id>
      <timestamp>2005-12-25T13:46:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Forfatterlink</comment>
      <text xml:space="preserve"> FÆRØ AMT
                                   [[:w:da:Tórshavn|Thorshavn]], den [[:w:da:25. september|25. September]] [[:w:da:1946|1946]].
 
 
          [[:w:da:Statsministeriet|Statsministeriet]] har Gaars Dato udsendt saalydende Meddelelse:
          &quot;Paa Statsministerens Indstilling har [[:w:da:Christian 10.|Hans Majestæd Kongen]] i
 Dag bestemt at [[:w:da:Færøerne|Færøerne]]s [[:w:da:Lagting|Lagting]] opløses med øjeblikkelig Virkning og
 at Nyvalg skal finde Sted snarest saaledes, at [[:w:da:Amtmand|Amtmand]]en over Færøerne
 foretager det i saa Henseende videre Fornødne i Overensstemmelse med
 Lagtingsloven af [[:w:da:28. marts|28. Marts]] [[:w:da:1983|1983]].  I de nærmeste Dage vil nogle danske
 Politikere under en Ministers Ledelse rejse til Færøerne for at søge
 Kontakt med færøske Politikere med gensidig Orientering for Øje.&quot;
          Hvilket herved meddeles.
 
                     [[Forfatter:Cai A. Vagn-Hansen|C. A. Vagn-Hansen]].
 
                            kst.
 
 
 Færøernes Lagting.

[[Kategori:Færøerne]]
[[Kategori:Historiske dokumenter]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Danske sange</title>
    <id>1785</id>
    <revision>
      <id>3613</id>
      <timestamp>2006-02-08T16:20:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Denne kategori indeholder lister over danske sange. For en mere specifik søgning brug underkategorierne.

[[Kategori:Kategorier]]
[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forunderligt at sige</title>
    <id>1787</id>
    <revision>
      <id>3623</id>
      <timestamp>2006-02-08T16:38:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Kategori:Vinter sange -&gt; Kategori:Julesange</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig | N. F. S. Grundtvig]], 1837 &lt;br/&gt;
Melodi af [[Carl Nielsen]], 1914

----

Forunderligt at sige &lt;br/&gt;
og sært at tænke på, &lt;br/&gt;
at kongen til Guds rige &lt;br/&gt;
i stalden fødes må, &lt;br/&gt;
at himlens lys og ære, &lt;br/&gt;
det levende Guds ord, &lt;br/&gt;
skal husvild blandt os være, &lt;br/&gt;
som armods søn på jord! &lt;br/&gt;&lt;br/&gt;

Selv spurven har sin rede, &lt;br/&gt;
kan bygge dér og bo, &lt;br/&gt;
en svale ej tør lede &lt;br/&gt;
om nattely og ro. &lt;br/&gt;
De vilde dyr i hule &lt;br/&gt;
har hver sin egen vrå, - &lt;br/&gt;
skal sig min frelser skjule &lt;br/&gt;
i fremmed stald på strå? &lt;br/&gt;&lt;br/&gt;

Nej, kom, jeg vil oplukke &lt;br/&gt;
mit hjerte, sjæl og sind, &lt;br/&gt;
ja bede, synge, sukke: &lt;br/&gt; 
Kom, Jesus, kom herind! &lt;br/&gt;
Det er ej fremmed bolig, &lt;br/&gt;
du den har dyre købt! &lt;br/&gt;
Her skal du hvile rolig &lt;br/&gt;
i kærligheden støbt.

{{Wikipedia|Forunderligt at sige}}

[[Kategori:Julesange]]
[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Wikipedia</title>
    <id>1788</id>
    <revision>
      <id>3143</id>
      <timestamp>2005-12-22T15:45:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>LinuxChristian</username>
        <id>18</id>
      </contributor>
      <comment>+Oprettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">{| border=&quot;0&quot; width=&quot;35%&quot; cellpadding=&quot;5&quot; class=&quot;noprint&quot; style=&quot;font-weight:bold; float:right; border:solid #008 2px;margin-left:5px;margin-bottom:5px&quot; 
|-
|[[Billede:Wikipedia-logo.png|50px|none|Commons|&lt;nowiki&gt;&lt;/nowiki&gt;]] 
|Se artiklen om &lt;br&gt;[[Wikipedia:da:{{{1}}}|{{PAGENAME}}]] i [[Wikipedia:da:Forside|Wikipedia]].
|}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Vinter sange</title>
    <id>1790</id>
    <revision>
      <id>3146</id>
      <timestamp>2005-12-22T16:51:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>LinuxChristian</username>
        <id>18</id>
      </contributor>
      <comment>+Flytning af Julesamler</comment>
      <text xml:space="preserve">Denne kategori er en underkategori af Danske sange og indeholder Danske vinter sange og salmer.

[[Kategori:Danske sange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>I sne står urt og busk i skjul</title>
    <id>1791</id>
    <revision>
      <id>4682</id>
      <timestamp>2006-06-27T21:58:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>link</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann|B. S. Ingemann]], 1831 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:J.P.E. Hartmann|J.P.E. Hartmann]], 1866 

----

I sne står urt og busk i skjul; &lt;br/&gt;
det er så koldt derude; &lt;br/&gt;
dog synger der en lille fugl &lt;br/&gt;
på kvist ved frosne rude. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Giv tid! giv tid! - den nynner glad &lt;br/&gt;
og ryster de små vinger, - &lt;br/&gt;
giv tid! og hver en kvist får blad, &lt;br/&gt;
giv tid! - hver blomst udspringer. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Giv tid! og livets træ bli'r grønt, &lt;br/&gt;
må frosten det end kue, &lt;br/&gt;
giv tid! og hvad du drømte skønt, &lt;br/&gt;
du skal i sandhed skue. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Giv tid! og åndens vinterblund &lt;br/&gt;
skal fly for herlig sommer, &lt;br/&gt;
giv tid, og bi på herrens stund, &lt;br/&gt;
- hans skønhedsrige kommer!  &lt;br/&gt;

[[Kategori:Vintersange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Slet</title>
    <id>1792</id>
    <revision>
      <id>3213</id>
      <timestamp>2005-12-25T13:22:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>rettet henvisning til side med sletningsforslag</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;div name=&quot;Deletion notice&quot; class=&quot;boilerplate metadata&quot; id=&quot;attention&quot; style=&quot;background-color: #fee; margin: 0 1em; padding: 0 10px; border: 1px solid #aaa;&quot;&gt;
'''Denne side er foreslået slettet.  Årsagen, samt evt. diskussion af samme, findes enten på listen over [[Wikisource:Sletningsforslag|sletningsforslag]] eller på denne sides  [[{{NAMESPACE}} diskussion:{{PAGENAME}}|diskussionsside]].'''
&lt;/div&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Det er hvidt herude</title>
    <id>1793</id>
    <revision>
      <id>5084</id>
      <timestamp>2006-08-20T15:34:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>rettet forfatterlink</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Det er hvidt herude
       | Billed = Det er hvidt herude.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Steen Steensen Blicher|Steen Steensen Blicher]], 1838 
       | Komponist = [[Thomas Laub]], 1914
       | Midi = -
       | Ogg = [[Commons:Image:Det er hvidt herude.ogg | Lyt her]]
       | Lilypond = -
       | violin = -
       | Link = Det er hvidt herude
}}

Det er hvidt herude, &lt;br/&gt;
kyndelmisse slår sin knude &lt;br/&gt;
overmåde hvas og hård, &lt;br/&gt;
hvidt forneden, hvidt foroven, &lt;br/&gt;
pudret tykt står træ i skoven &lt;br/&gt;
som udi min abildgård. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Det er tyst herude, &lt;br/&gt;
kun med sagte pik på rude &lt;br/&gt;
melder sig den små musvit. &lt;br/&gt;
Der er ingen fugl, der synger, &lt;br/&gt;
finken kun på kvisten gynger, &lt;br/&gt;
ser sig om og hvipper lidt. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Det er koldt herude, &lt;br/&gt;
ravne skrige, ugler tude, &lt;br/&gt;
søge føde, søge læ. &lt;br/&gt;
Kragen spanker om med skaden &lt;br/&gt;
højt på rygningen af laden, &lt;br/&gt;
skeler til det tamme kræ. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Hanen sig opsvinger &lt;br/&gt;
på en snemand, sine vinger &lt;br/&gt;
klaskende han sammenslår. &lt;br/&gt;
Krummer halsen stolt og galer - &lt;br/&gt;
hvad monstro han vil, den praler? &lt;br/&gt;
Hvis endda om tø han spår! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Inderlig jeg længes &lt;br/&gt;
efter vår, men vintren strænges, &lt;br/&gt;
atter vinden om til nord! &lt;br/&gt;
Kom, sydvest, som frosten tvinger, &lt;br/&gt;
kom med dine tågevinger, &lt;br/&gt;
kom og løs den bundne jord!

[[Kategori:Vintersange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Steen Steensen Blicher</title>
    <id>1794</id>
    <revision>
      <id>5081</id>
      <timestamp>2006-08-20T15:33:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Forfatter: Steen Steensen Blicher]] flyttet til [[Forfatter:Steen Steensen Blicher]]: rettet titelformat</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Steen Steensen Blicher
|Datoer= (11. oktober 1782 – 26. marts 1848)
|GemUnder=Blicher, Steen Steensen
|Wikipedia=Steen Steensen Blicher
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Dansk præst og forfatter
|TOC=
|Billede=S Blicher.jpg
}}

=== Sange/Salmer ===
*[[Det er hvidt herude]]
*[[Mads Doss]]
*[[Jyden han æ stærk å sej]]
*[[Sig nærmer tiden, da jeg må væk]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Spurven sidder stum bag kvist</title>
    <id>1795</id>
    <revision>
      <id>3839</id>
      <timestamp>2006-03-01T19:11:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>80.164.31.57</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1910 &lt;br/&gt;
Melodi af [[Thorvald Aagaard]], 1915

----

Spurven sidder stum bag Kvist;  &lt;br/&gt;
såmænd, om ej det fyger!  &lt;br/&gt;
Kålgårdpilen piber trist  &lt;br/&gt;
for Nordenblæstens Byger.  &lt;br/&gt;
Lul, — lul! Rokken går  &lt;br/&gt;
støt i Moders Stue,  &lt;br/&gt;
og jo mere Vinden slår,  &lt;br/&gt;
desmer får Arnen Lue.  &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Skarpe Smæld af branket Malt,  &lt;br/&gt;
og Karters kåde Skratten,  &lt;br/&gt;
fjerne Grynt af Husets Galt  &lt;br/&gt;
og Barneleg med Katten —  &lt;br/&gt;
Lul, — lul! Rokken går,  &lt;br/&gt;
flittig Foden træder,  &lt;br/&gt;
kun sålænge Hjulet står,  &lt;br/&gt;
som lille Søster græder.  &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Far har røgtet Kvæget ind,  &lt;br/&gt;
med Halmen tættet Karmen,  &lt;br/&gt;
gnedet Grisens blanke Skind,  &lt;br/&gt;
at den må holde Varmen.  &lt;br/&gt;
Lul, — lul! Rokken går!  &lt;br/&gt;
Far mod Stuen stiler,  &lt;br/&gt;
Mor en Bugt på Tråden slår,  &lt;br/&gt;
ser op på Far og smiler.  &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Barnet i sin Mørkningskrog  &lt;br/&gt;
ta'r søvnig til at gabe,  &lt;br/&gt;
snart det vil sin Billedbog  &lt;br/&gt;
af de Småhænder tabe.  &lt;br/&gt;
Lul, — lul! Rokken går!  &lt;br/&gt;
Ild om Gryden slikker,  &lt;br/&gt;
Vejrets Svøb om Gavlen slår,  &lt;br/&gt;
og Hagl mod Ruden klikker.  &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Mor kan næppe se sit Spind  &lt;br/&gt;
og næppe Tråden mage;  &lt;br/&gt;
hej, da bæres Lyset ind  &lt;br/&gt;
og stilles i sin Stage.  &lt;br/&gt;
Lul, — lul! Rokken går!  &lt;br/&gt;
Tenens rappe Vinge  &lt;br/&gt;
over Fyrrebjælken sår  &lt;br/&gt;
en Skok af Skyggeringe.  &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Pigen nys fra Gruens Glød  &lt;br/&gt;
svang bort den sorte Gryde,  &lt;br/&gt;
sænked den i Sengens Skjød  &lt;br/&gt;
for Grødens Trods at bryde.  &lt;br/&gt;
Lul, - lul! Rokken går!  &lt;br/&gt;
Nadverbordet samler;  &lt;br/&gt;
Store sidder, Mindre står  &lt;br/&gt;
på Bænk og bitte Skamler.  &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Far ta'r ned så tung en Bog,  &lt;br/&gt;
med Gud han hvisker sammen,  &lt;br/&gt;
famler lidt ved Spændets Krog  &lt;br/&gt;
og lukker med et: Amen!  &lt;br/&gt;
Lul, — lul! Rokken går,  &lt;br/&gt;
Ensomheden synger,  &lt;br/&gt;
Mulmet tæt om Taget står,  &lt;br/&gt;
og Sneen går i Dynger.  &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Her ved Moders gamle Rok  &lt;br/&gt;
hun lærte mig at stave,  &lt;br/&gt;
synge om „den hvide Flok“  &lt;br/&gt;
og „al hans Nådegave“  &lt;br/&gt;
Lul, — lul! Rokken står!  &lt;br/&gt;
Men dens Nyn og Sange  &lt;br/&gt;
vemodsfuldt mod Hjertet går,  &lt;br/&gt;
når Kvældene bli'r lange. &lt;br/&gt;

[[Kategori:Vintersange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vær velkommen, Herrens år</title>
    <id>1796</id>
    <revision>
      <id>5746</id>
      <timestamp>2006-12-10T18:57:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jan Friberg</username>
        <id>50</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>specificering af hvilken bruges hvornår</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]], 1849 &lt;br/&gt;
Melodi af [[Andreas Peter Berggreen | A. P. Berggreen]], 1852 


----

=== Udgave 1 (Advent)===
Vær velkommen, Herrens år, &lt;br/&gt;
og velkommen herhid! &lt;br/&gt;
Julenat, da Vorherre blev fød, &lt;br/&gt;
da tændte sig lyset i mørkets skød. &lt;br/&gt;
Velkommen, nytår, og velkommen her! &lt;br/&gt;  &lt;br/&gt;

Vær velkommen, Herrens år, &lt;br/&gt;
og velkommen herhid! &lt;br/&gt;
Påskemorgen, da Herren opstod, &lt;br/&gt;
da livstræet fæsted i graven rod. &lt;br/&gt;
Velkommen, nytår, og velkommen her! &lt;br/&gt;  &lt;br/&gt;

Vær velkommen, Herrens år, &lt;br/&gt;
og velkommen herhid! &lt;br/&gt;
Pinsedag, da Guds Ånd kom herned, &lt;br/&gt;
da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed. &lt;br/&gt;
Velkommen, nytår, og velkommen her! &lt;br/&gt;  &lt;br/&gt;

Vær velkommen, Herrens år, &lt;br/&gt;
og velkommen herhid! &lt;br/&gt;
Herrens år med vor Guds velbehag &lt;br/&gt;
nu bringer os glæde hver Herrens dag. &lt;br/&gt;
Velkommen, nytår, og velkommen her!  &lt;br/&gt;  &lt;br/&gt;

=== Udgave 2 (Nytår)===
Vær velkommen, Herrens år, &lt;br/&gt;
og velkommen herhid! &lt;br/&gt;
Sandheds Gud, lad dit hellige ord &lt;br/&gt;
oplive, oplyse det høje Nord! &lt;br/&gt;
Velkommen, nytår, og velkommen her! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Vær velkommen, Herrens år, &lt;br/&gt;
og velkommen herhid! &lt;br/&gt;
Nådens Gud, lad dit solskin i vår &lt;br/&gt;
os skænke på marken et gyldent år! &lt;br/&gt;
Velkommen, nytår, og velkommen her! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Vær velkommen, Herrens år, &lt;br/&gt;
og velkommen herhid! &lt;br/&gt;
Fredens Gud! den livsalige fred &lt;br/&gt;
du skænke vort land til at blomstres ved! &lt;br/&gt;
Velkommen, nytår, og velkommen her! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Vær velkommen, Herrens år, &lt;br/&gt;
og velkommen herhid! &lt;br/&gt;
Fader Gud! os til glæde og gavn &lt;br/&gt;
nytåret henskride i Jesu navn! &lt;br/&gt;
Velkommen, nytår, og velkommen her!

[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Steen Steensen Blicher</title>
    <id>1797</id>
    <revision>
      <id>5083</id>
      <timestamp>2006-08-20T15:33:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>rettet omdirigering</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Forfatter:Steen Steensen Blicher]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Danske sange</title>
    <id>1798</id>
    <revision>
      <id>5338</id>
      <timestamp>2006-10-02T21:06:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>87.72.53.238</ip>
      </contributor>
      <comment>/* Børnesange */</comment>
      <text xml:space="preserve">[[Main Page:Dansk|&lt;Main Page:Dansk]] [[Wikisource:Forfattere|&lt;Forfattere]]

= Folkesange =

*[[Agnete hun stander på højelands bro]]
*[[Den lindorm han ligger i græsset så grønt]]
*[[Der stode tre skalke og tænkte et råd]]
*[[Det haver så nyligen regnet]]
*[[Dronning Dagmars d&amp;oslash;d]]
*[[En dejlig ung ridder]]
*[[Munken går i enge]]
*[[Nu er det jul igen]]
*[[Ramund]]
*[[Roselil og hendes moder]]
*[[Skønjomfru hun drager det røde guldbånd]]
*[[Tordenskjold]]

= Børnesange =

*[[En lille nisse rejste]]
*[[Højt på en gren en krage]]
*[[I en skov en hytte lå]]
*[[Jeg gik mig over sø og land]]
*[[Op lille Hans]]
*[[Tinge-linge-later tinsoldater]]

= Danske sange efter forfatter =

== A ==

=== Adam Oehlenschläger ===
*[[Aladdins vuggevise]]
*[[Der er et yndigt land]]
*[[Fædrelands-Sang]]
*[[Underlige aftendufte]]

=== Andreas Melchior Glückstad ===
*[[Det var en juleaften silde]]
*[[Du spørger, min dreng]]

== B ==

=== Bernhard Severin Ingemann ===
*[[Dagen går med raske fjed]]
*[[Dejlig er jorden]]
*[[Der står et slot i vesterled]]
*[[Fred hviler over land og by]]
*[[Glade jul, dejlige jul]]
*[[I sne står urt og busk i skjul]]
*[[I østen stiger solen op]]
*[[Julen har bragt velsignet bud]]
*[[Lysets engel går med glans]]
*[[På Sjølunds fagre sletter]]
*[[Nu titte til hinanden]]
*[[Stork, stork langeben!]]

== H ==

=== Hans Adolph Brorson ===
*[[Den yndigste rose er funden]]
*[[Her vil ties, her vil bies]]
*[[I denne søde juletid]]
*[[Op, al den ting, som Gud har gjort]]

=== Hans Christian Andersen ===
*[[Barn Jesus i en Krybbe laae]]
*[[“Danmark, mit Fædreland” | Danmark, mit Fædreland]]
*[[Jylland]]

=== Hans Vilhelm Kaalund ===
*[[Til Danmark]]

=== Helge Rode ===
*[[Der er ingenting i verden så stille som sne]]

=== Holger Drachmann ===
*[[Den spillemand snapped fiolen fra væg]]
*[[Se, det summer af sol]]
*[[Vi elsker vort land]]

== J ==

=== J.P. Jacobson ===
*[[Irmelin Rose]]

=== Jeppe Aakjær ===
*[[Alle mine længsler]]
*[[Anna var i Anders kær]]
*[[Der dukker af disen]]
*[[Han kommer med sommer]]
*[[Her har jeg stået i tusinde år]]
*[[Hvem sidder der bag skærmen? ]]
*[[Jeg bærer med smil min byrde]]
*[[Jeg er havren]]
*[[Nu er det længe siden]]
*[[Ole sad på en knold og sang]]
*[[Se dig ud en sommerdag]]
*[[Skuld gammel venskab]]
*[[Sneflokke kommer vrimlende]]
*[[Spurven sidder stum bag kvist]]
*[[Stille, hjerte, sol går ned]]

=== Johan Ottosen ===
*[[Det haver så nyligen regnet]]

== N ==

=== Nikolai Frederik Severin Grundtvig ===
*[[Blomstre som en rosengård]]
*[[Dejlig er den himmel blå]]
*[[Den signede dag]]
*[[Det er så yndigt at følges ad]]
*[[Det kimer nu]]
*[[Er lyset for de lærde blot]]
*[[Et barn er født i Betlehem]]
*[[Folkeligt skal alt nu være]]
*[[Forunderligt at sige]]
*[[Fuglen har rede, og ræven har grav]]
*[[Hvad er det, min Marie]]
*[[I al sin glans nu stråler solen]]
*[[I gamle dage der var en gang]]
*[[Jesus lever, Graven brast]]
*[[Kommer hid, I piger små]]
*[[Kærligheds og sandheds Ånd]]
*[[Til min Marie]]
*[[Velkommen igen, Guds engle små]]
*[[Vær velkommen, Herrens år]]

== P ==

=== Peter Faber ===
*[[Højt fra træets grønne top]]

== S ==

=== Steen Steensen Blicher ===
*[[Det er hvidt herude]]
*[[Mads Doss]]
*[[Sig nærmer tiden, da jeg må væk]]

== T ==

=== Thomas Kingo ===
*[[Chrysillis]]
*[[Far, verden, far vel]]
*[[Sorrig og glæde de vandre til hobe]]

=== Thøger Larsen ===
*[[Danmark, nu blunder den lyse nat]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Audio</title>
    <id>1799</id>
    <revision>
      <id>3180</id>
      <timestamp>2005-12-24T00:05:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>LinuxChristian</username>
        <id>18</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>-Fjernelse af gammel kode</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;div class=&quot;noprint&quot; style=&quot;width: 35%; font-weight:bold; float:right; border:solid #008 2px;margin-left:5px;margin-bottom:5px&quot;&gt;
&lt;div style=&quot;float: left;&quot;&gt; 
[[Image:Loudspeaker trans.png|50px|none|Commons|&lt;nowiki&gt;&lt;/nowiki&gt;]]
&lt;/div&gt;
&lt;div style=&quot;margin-left: 70px; padding: 10px 0px 10px 0px;&quot;&gt;Hør lydfilen&lt;br&gt;»[[Commons:{{{1}}}|{{{2|{{PAGENAME}}}}}]]« i [[Commons:Forside|Wikimedia Commons]].
&lt;/div&gt;
&lt;/div&gt;
&lt;div style=&quot;clear: right; float: right&quot;&gt;&lt;/div&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Højt fra træets grønne top</title>
    <id>1800</id>
    <revision>
      <id>5736</id>
      <timestamp>2006-12-02T20:57:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>fjernet gåseøjne</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Højt fra træets grønne top
       | Billed = Højt fra træets grønne top.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Peter Faber|Peter Faber]], 1848
       | Komponist = Emil Horneman, 1848
       | Midi = -
       | Ogg = [[Commons:Image:Højt fra træets grønne top.ogg | Lyt her]]
       | violin = -
       | Lilypond = -
       | Link = Højt fra træets grønne top
       | note =
}}


Tekst af [[Forfatter:Peter Faber|Peter Faber]], 1848 &lt;br/&gt;
Melodi af Emil Horneman, 1848 


----

Højt fra træets grønne top &lt;br/&gt;
stråler juleglansen, &lt;br/&gt;
spillemand, spil lystigt op, &lt;br/&gt;
nu begynder dansen. &lt;br/&gt;
Læg nu smukt din hånd i min, &lt;br/&gt;
ikke rør' ved den rosin! &lt;br/&gt;
Først skal træet vises, &lt;br/&gt;
siden skal det spises. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Se, børnlil´, nu går det godt, &lt;br/&gt;
I forstår at trave, &lt;br/&gt;
lad den lille Sine blot &lt;br/&gt;
få sin julegave. &lt;br/&gt;
Løs kun selv det røde bånd! &lt;br/&gt;
Hvor du ryster på din hånd! &lt;br/&gt;
Når du strammer garnet, &lt;br/&gt;
kvæler du jo barnet. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Peter har den gren så kær, &lt;br/&gt;
hvorpå trommen hænger, &lt;br/&gt;
hver gang han den kommer nær, &lt;br/&gt;
vil han ikke længer. &lt;br/&gt;
Hvad du ønsker, skal du få, &lt;br/&gt;
når jeg blot kan stole på, &lt;br/&gt;
at du ej vil tromme, &lt;br/&gt;
før min sang er omme. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Anna hun har ingen ro, &lt;br/&gt;
før hun får sin pakke: &lt;br/&gt;
fire alen merino &lt;br/&gt;
til en vinterfrakke. &lt;br/&gt;
Barn, du bli'r mig alt for dyr, &lt;br/&gt;
men da du så propert syr, &lt;br/&gt;
sparer vi det atter &lt;br/&gt;
ikke sandt, min datter? &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Denne fane, ny og god, &lt;br/&gt;
giver jeg til Henrik, &lt;br/&gt;
du er stærk, og du har mod, &lt;br/&gt;
du skal være fænrik. &lt;br/&gt;
Hvor han svinger fanen kækt! &lt;br/&gt;
Børn, I skylder ham respekt; &lt;br/&gt;
Vid, det er en ære &lt;br/&gt;
dannebrog at bære. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Træets allerbedste ziir &lt;br/&gt;
skal min William have, &lt;br/&gt;
på det blanke guldpapir &lt;br/&gt;
må du gerne gnave. &lt;br/&gt;
Vær forsigtig og giv agt, &lt;br/&gt;
indenfor er noget lagt, &lt;br/&gt;
som du ej må kramme, &lt;br/&gt;
det er til din amme. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

O, hvor den er blød og rar, &lt;br/&gt;
sikken dejlig hue! &lt;br/&gt;
den skal sikre bedstefar &lt;br/&gt;
imod frost og snue. &lt;br/&gt;
Lotte hun kan være stolt, &lt;br/&gt;
tænk jer, hun har garnet holdt! &lt;br/&gt;
det kan Hanne ikke, &lt;br/&gt;
hun kan bare strikke! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Børn, nu er jeg blevet træt, &lt;br/&gt;
og I får ej mere, &lt;br/&gt;
moder er i køkkenet, &lt;br/&gt;
nu skal hun traktere. &lt;br/&gt;
Derfor får hun denne pung, &lt;br/&gt;
løft engang, hvor den er tung! &lt;br/&gt;
Julen varer længe, &lt;br/&gt;
koster mange penge.

[[Kategori:Julesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Sneflokke kommer vrimlende</title>
    <id>1801</id>
    <revision>
      <id>5751</id>
      <timestamp>2006-12-11T18:06:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>fjernet billedhenvisning og copyvio-skabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Sneflokke kommer vrimlende
       | Billed =
       | Forfatter = [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1916
       | Komponist = [[Thorvald Aagaard]], 1916
       | Midi = -
       | Ogg = [[Commons:Image:Sneflokke kommer vrimlende.ogg | Lyt her]]
       | Lilypond = -
       | violin = -
       | Link = Sneflokke kommer vrimlende
}}

Sneflokke kommer vrimlende &lt;br/&gt;
hen over Diger trimlende,  &lt;br/&gt;
det knyger ud af Himlene,  &lt;br/&gt;
det sluger Hegn og Gaard,  &lt;br/&gt;
det ryger ind ad Sprækkerne  &lt;br/&gt;
til Pølserne paa Rækkerne,  &lt;br/&gt;
og Faarene ved Hækkerne  &lt;br/&gt;
faar Blink i Pelsens Haar.  &lt;br/&gt;&lt;br/&gt;

Og Poplerne bag Mønningen,  &lt;br/&gt;
de duver dybt i Dønningen,  &lt;br/&gt;
og over Stakke-Grønningen  &lt;br/&gt;
omtrimler Kjærv og Neg,  &lt;br/&gt;
det klaprer én om Ørerne,  &lt;br/&gt;
fra Portene og Dørene,  &lt;br/&gt;
bag hvilke de smaa Sørene'  &lt;br/&gt;
har rustet sig til Leg.  &lt;br/&gt;&lt;br/&gt;
    
Og Gammelmor i Klokkerne  &lt;br/&gt;
med Huen og Graalokkerne,  &lt;br/&gt;
hun haler op i Sokkerne  &lt;br/&gt;
og ser forsagt derud,  &lt;br/&gt;
for nu er Kaalen liggende,  &lt;br/&gt;
og nu staar Tjørnen stikkende  &lt;br/&gt;
og spidder Sne paa Piggene,  &lt;br/&gt;
og nu kom Kjørmes-Knud!

[[Kategori:Vintersange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Sig nærmer tiden, da jeg må væk</title>
    <id>1802</id>
    <revision>
      <id>5085</id>
      <timestamp>2006-08-20T15:35:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>rettet forfatterlink</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Steen Steensen Blicher|Steen Steensen Blicher]], 1837 &lt;br/&gt;
Melodi af Oluf Ring, 1922


----

Sig nærmer Tiden, da jeg må væk,  &lt;br/&gt;
:jeg hører Vinterens Stemme;  &lt;br/&gt;
Thi også jeg er kun her på Træk,  &lt;br/&gt;
:og haver andensteds hjemme.  &lt;br/&gt;&lt;br/&gt;
    
Jeg vidste længe, jeg skal herfra;  &lt;br/&gt;
:det Hjærtet ikke betynger,  &lt;br/&gt;
Og derfor lige glad nu og da  &lt;br/&gt;
:på gennemrejse jeg synger.  &lt;br/&gt;&lt;br/&gt;
    
Jeg skulle sjunget lidt mer' måske —  &lt;br/&gt;
:måske vel også lidt bedre;  &lt;br/&gt;
Men mørke Dage jeg måtte se,  &lt;br/&gt;
:og Storme rev mine Fjædre.  &lt;br/&gt;&lt;br/&gt;
    
Jeg vilde gerne i Guds Natur  &lt;br/&gt;
:med Frihed spændt mine Vinger,  &lt;br/&gt;
Men sidder fast i mit snævre Bur,  &lt;br/&gt;
:det alle vegne mig tvinger.  &lt;br/&gt;&lt;br/&gt;
    
Jeg vilde gerne fra højen Sky  &lt;br/&gt;
:udsendt de gladere Sange;  &lt;br/&gt;
Men blive må jeg for Kost og Ly  &lt;br/&gt;
:en stakkels gjældbunden Fange.  &lt;br/&gt;&lt;br/&gt;
    
Tit ligevel til en Smule Trøst  &lt;br/&gt;
:jeg ud af Fængselet titter,  &lt;br/&gt;
Og sender stundom min Vemodsrøst  &lt;br/&gt;
:med længsel gennem mit Gitter.  &lt;br/&gt;&lt;br/&gt;
    
Lyt og, o Vandrer! til denne Sang,  &lt;br/&gt;
:lidt af din Vej Du hidtræde!  &lt;br/&gt;
Gud véd, måske det er sidste Gang  &lt;br/&gt;
:du hører Livsfangen kvæde.  &lt;br/&gt;&lt;br/&gt;
    
Mig bæres for, som ret snart i kvæld  &lt;br/&gt;
:at Gitterværket vil briste;  &lt;br/&gt;
Thi kvidre vil jeg et ømt Farvel;  &lt;br/&gt;
:måske det bliver det sidste.&lt;br/&gt;&lt;br/&gt;

[[Kategori:Vintersange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Chrysillis</title>
    <id>1803</id>
    <revision>
      <id>3429</id>
      <timestamp>2006-01-15T19:31:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>LinuxChristian</username>
        <id>18</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Skabelon edits</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Chrysillis
       | Billed = Chrysillis.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Thomas Kingo|Thomas Kingo]], 1669
       | Komponist = Voigtländer, 1642
       | Midi = -
       | Ogg = [[Commons:Image:Chrysillis.ogg | Lyt her]]
       | Lilypond = -
       | violin = -
       | Link = Chrysillis
}}

Chrysillis, du mit verdens guld, &lt;br/&gt;
min en´ og ønskeskat, &lt;br/&gt;
mit lys i mørke nat! &lt;br/&gt;
Kom nærmer hid, o hjerte huld, &lt;br/&gt;
og læg dit øre til;  &lt;br/&gt;
jeg for dig sjunge vil. &lt;br/&gt;
Lykkens sang, &lt;br/&gt;
lykkens gang &lt;br/&gt;
vil jeg vise uden fejl, &lt;br/&gt;
hvor du mig, &lt;br/&gt;
jeg og dig &lt;br/&gt;
skue må som i et spejl. &lt;br/&gt;
Solen skal ikke nå, &lt;br/&gt;
de Vester vande blå, &lt;br/&gt;
ej hænge lysen lok  &lt;br/&gt;
på stjerneflok &lt;br/&gt;
før jeg, Chrysillis, har &lt;br/&gt;
gjordt det for verden bar, &lt;br/&gt;
hvor højt jeg elsker dig &lt;br/&gt;
bestandelig. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Du mindes vel den aftenstund, &lt;br/&gt;
jeg dig ved hånden fik &lt;br/&gt;
og ene hos dig gik. &lt;br/&gt;
Endog af månens røde mund &lt;br/&gt;
udblæste kuld og vind, &lt;br/&gt;
dog blussed frit dit sind. &lt;br/&gt;
Aftens tvang var ej lang, &lt;br/&gt;
timer var som øjeblik; &lt;br/&gt;
tiden flød, talen brød &lt;br/&gt;
begge hjerters skjulte nik. &lt;br/&gt;
Da blev den dulgte glød &lt;br/&gt;
oppustet klar og rød, &lt;br/&gt;
indtil vor hjerteblod &lt;br/&gt;
i lue stod. &lt;br/&gt;
Da bandtes venskabsbånd; &lt;br/&gt;
da raktes mund og hånd; &lt;br/&gt;
godnat tog hver da glad &lt;br/&gt;
og skiltes ad.

[[Kategori:Folkesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Folkesange</title>
    <id>1804</id>
    <revision>
      <id>3226</id>
      <timestamp>2005-12-25T20:24:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>LinuxChristian</username>
        <id>18</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Tilføjet Kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Danske folkesange og viser.

[[Kategori:Danske sange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Dejlig er jorden</title>
    <id>1805</id>
    <revision>
      <id>4334</id>
      <timestamp>2006-05-17T15:40:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>62.79.6.15</ip>
      </contributor>
      <comment>Melodi er schlesisk ikke af Schlesisk</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Wikipedia|Dejlig er jorden}}
Tekst af [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann|B. S. Ingemann]], 1850 &lt;br/&gt;
Melodi: schlesisk, 18. årh. 

----

Dejlig er jorden, &lt;br/&gt;
prægtig er Guds himmel, &lt;br/&gt;
skøn er sjælenes pilgrimsgang! &lt;br/&gt;
Gennem de fagre &lt;br/&gt;
riger på jorden &lt;br/&gt;
gå vi til paradis med sang! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Tider skal komme, &lt;br/&gt;
tider skal henrulle, &lt;br/&gt;
slægt skal følge slægters gang. &lt;br/&gt;
Aldrig forstummer &lt;br/&gt;
tonen fra himlen &lt;br/&gt;
i sjælens glade pilgrimssang. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Englene sang den &lt;br/&gt;
først for markens hyrder, &lt;br/&gt;
skønt fra sjæl til sjæl det lød: &lt;br/&gt;
Fred over jorden! &lt;br/&gt;
Menneske, fryd dig, &lt;br/&gt;
os er en evig frelser fød!

[[Kategori:Julesange]]
[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Bernhard Severin Ingemann</title>
    <id>1806</id>
    <revision>
      <id>4903</id>
      <timestamp>2006-07-08T18:13:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Bernhard Severin Ingemann
|Datoer= (28. maj 1789 – 24. februar 1862)
|GemUnder=Ingemann, Bernhard Severin
|Wikipedia=B.S. Ingemann
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Dansk salmedigter og forfatter af historiske romaner.
|TOC=
|Billede=Ingemann.jpg
}}

== Salmer/Sange ==
*[[Dagen går med raske fjed]]
*[[Dejlig er jorden]]
*[[Der står et slot i vesterled]]
*[[Fred hviler over land og by]]
*[[Glade jul, dejlige jul]]
*[[I sne står urt og busk i skjul]]
*[[I østen stiger solen op]]
*[[Julen har bragt velsignet bud]]
*[[Lysets engel går med glans]]
*[[På Sjølunds fagre sletter]]
*[[Nu titte til hinanden]]
*[[Stork, stork langeben!]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Det var en juleaften silde</title>
    <id>1807</id>
    <revision>
      <id>4674</id>
      <timestamp>2006-06-27T21:50:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>link</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Wikipedia|Det var en juleaften silde}}
Tekst af [[Forfatter:Andreas Melchior Glückstad|Andreas Melchior Glückstad]] &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Hans Christian Lumbye|Hans Christian Lumbye]]  

----

Det var en juleaften silde, &lt;br/&gt;
jeg sad alene på min kvist, &lt;br/&gt;
og tanken flagred, som den ville, &lt;br/&gt;
mens sindet var så trist. &lt;br/&gt;
Mismodigt stirred jeg i ovnens lue, &lt;br/&gt;
som kasted svagt lidt lysskin i min stue. &lt;br/&gt;
Hvor tungt det er at være ene, &lt;br/&gt;
- hvor tungt det er at være ene! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Og tanken flagred da tilbage &lt;br/&gt;
til barnets kære gamle hjem, &lt;br/&gt;
til fordums glade, skyldfri dage, &lt;br/&gt;
ja Gud velsigne dem! &lt;br/&gt;
Jeg tænkte på min moder, ak på hende, &lt;br/&gt;
jeg følte tåren i mit øje brænde. &lt;br/&gt;
Hvor tungt det er at være ene, &lt;br/&gt;
- hvor tungt det er at være ene! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Jeg blev så inderlig bevæget - &lt;br/&gt;
hvad kærlighed der lå deri. &lt;br/&gt;
Den stue, hvor som barn jeg leged, &lt;br/&gt;
hvad den fik poesi! &lt;br/&gt;
Ak, kunne jeg blot se de gamle smile, &lt;br/&gt;
jeg rejste gerne mange tusind mile. &lt;br/&gt;
Hvor tungt det er at være ene, &lt;br/&gt;
- hvor tungt det er at være ene! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Jeg fatted kærligheden ene, &lt;br/&gt;
hvordan det så i verden går, &lt;br/&gt;
en smule lykke kan forlene. &lt;br/&gt;
Ja nu jeg først forstår, &lt;br/&gt;
kun den kan stille hvad vi alle savne, &lt;br/&gt;
indtil den tid, vi engang sikkert havne! &lt;br/&gt;
Hvor tungt det er at være ene,  &lt;br/&gt;
- hvor tungt det er at være ene!

[[Kategori:Julesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Det kimer nu</title>
    <id>1808</id>
    <revision>
      <id>3621</id>
      <timestamp>2006-02-08T16:33:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Kategori:Vinter sange -&gt; Kategori:Julesange</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Wikipedia|Det kimer nu}}
Tekst af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig | N. F. S. Grundvig]], 1817 &lt;br/&gt;
Melodi af Carl Christian Nicolaj Balle, 1850 

----

Det kimer nu til julefest, &lt;br/&gt;
det kimer for den høje gæst, &lt;br/&gt;
som steg til lave hytter ned &lt;br/&gt;
med nytårsgaver: fryd og fred. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

O, kommer med til Davids by, &lt;br/&gt;
hvor engle sjunger under sky, &lt;br/&gt;
o, ganger med på marken ud, &lt;br/&gt;
hvor hyrder hører nyt fra Gud! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Og lad os gå med stille sind &lt;br/&gt;
som hyrderne til barnet ind, &lt;br/&gt;
med glædestårer takke Gud &lt;br/&gt;
for miskundhed og nådesbud! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

O Jesus, verden vid og lang &lt;br/&gt;
til vugge var dig dog for trang, &lt;br/&gt;
for ringe, om med guld tilredt &lt;br/&gt;
og perlestukken, silkebredt. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Men verdens ære, magt og guld &lt;br/&gt;
for dig er ikkun støv og muld, &lt;br/&gt;
i krybben lagt, i klude svøbt, &lt;br/&gt;
et himmelsk liv du har mig købt. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Velan, min sjæl, så vær nu glad, &lt;br/&gt;
og hold din jul i Davids stad, &lt;br/&gt;
ja, pris din Gud i allen stund &lt;br/&gt;
med liflig sang af hjertens grund! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Ja, sjunge hver, som sjunge kan: &lt;br/&gt;
Nu tændtes lys i skyggers land, &lt;br/&gt;
og ret som midnatshanen gol, &lt;br/&gt;
blev Jakobs stjerne til en sol! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Nu kom han, patriarkers håb, &lt;br/&gt;
med flammeord og himmeldåb, &lt;br/&gt;
og barnet tyder nu i vang, &lt;br/&gt;
hvad David dunkelt så og sang. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Kom, Jesus, vær min hyttegæst, &lt;br/&gt;
hold selv i os din julefest, &lt;br/&gt;
da skal med Davidsharpens klang &lt;br/&gt;
dig takke højt vor nytårssang! 

[[Kategori:Julesange]]
[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Cai A. Vagn-Hansen</title>
    <id>1809</id>
    <revision>
      <id>4930</id>
      <timestamp>2006-07-17T19:26:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Cai A. Vagn-Hansen
|Datoer= (1911 – 1990)
|GemUnder=Vagn-Hansen, Cai A.
|Wikipedia=
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Færøsk politiker.
|TOC=
|Billede=
}}

* [[Kongen sender tinget hjem]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Andreas Melchior Glückstad</title>
    <id>1810</id>
    <revision>
      <id>4866</id>
      <timestamp>2006-07-05T17:32:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Andreas Melchior Glückstad
|Datoer= (1829 – 1865)
|GemUnder=Glückstad, Andreas Melchior
|Wikipedia=
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=
|TOC=
|Billede=
}}

===Sange===

* [[Det var en juleaften silde]]
* [[Du spørger, min dreng]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ramund</title>
    <id>1811</id>
    <revision>
      <id>4900</id>
      <timestamp>2006-07-07T13:00:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>80.198.61.4</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{Sang Infomation
      | Navn = Ramund
      | Billed = Ramund.png
      | Forfatter = Ukendt
      | Komponist = Folkemelodi
      | Midi = [[Commons:Image:Ramund.mid | Lyt her]]
      | Ogg = [[Commons:Image:Ramund.ogg | Lyt her]]
      | Lilypond = [[Ramund/Lilypond | Lilypond noder]]
      | violin = [[Commons:Image:Ramund-violin.png | Noder kan findes her]]
      | Link = Ramund
}}

''Forkortet udgave fra A.P.Berggreens Danske Folkesange og Melodier, 1869.''

Ramund var sig en bedre mand &lt;br/&gt;
om han havde bedre klæder &lt;br/&gt;
Dronningen gav hannem klæder på stand &lt;br/&gt;
af blårgarn, bast og læder &lt;br/&gt;
&quot;Sådan vil jeg ikke ha´&quot;  sagde Ramund &lt;br/&gt;
&quot;Sådan står mig ikke bra&quot; &lt;br/&gt;
sagde Ramund hin unge &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Ramund gik sig ved salten søstrand &lt;br/&gt;
der så han syv jætter stande &lt;br/&gt;
&quot;Tager jeg Ramund i min mindste hånd &lt;br/&gt;
og kaster ham langt af lande&quot; &lt;br/&gt;
&quot;Det gør aldrig ene du&quot; sagde Ramund &lt;br/&gt;
&quot;komme må i alle syv&quot; &lt;br/&gt;
sagde Ramund hin unge &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Ramund tog til sit gode sværd &lt;br/&gt;
det han kaldte Dymlingen Røde &lt;br/&gt;
Hug han de jætter syv med en færd &lt;br/&gt;
at blodet randt dennem til døde &lt;br/&gt;
der ligger alle syv sagde Ramund &lt;br/&gt;
&quot;alt står jeg her endnu&quot; &lt;br/&gt;
&quot;sagde Ramund hin unge&quot; &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Ramund ladede skibene syv &lt;br/&gt;
med guld og med ædle stene &lt;br/&gt;
sejled så over sø så stiv &lt;br/&gt;
alt ind under kejserens lande &lt;br/&gt;
&quot;nu er jeg kommet her&quot; sagde Ramund &lt;br/&gt;
&quot;nu har jeg bedre lært&quot; &lt;br/&gt;
sagde Ramund hin unge &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Kejseren ud af vinduet så &lt;br/&gt;
med angest og med sorrig fuld mine &lt;br/&gt;
Vo er den mand som i gården mon stå &lt;br/&gt;
og der så hæsselig grine &lt;br/&gt;
&quot;Det er mig og jeg har lyst&quot; sagde Ramund &lt;br/&gt;
&quot;med dig at vov´&quot; en dyst &lt;br/&gt;
sagde Ramund hin unge &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Kære Ramund du lade mig leve &lt;br/&gt;
jeg så omend aldrig din lige &lt;br/&gt;
Min yngste datter vil jeg dig give &lt;br/&gt;
samt halvparten af mit rige &lt;br/&gt;
Det tar jeg når jeg vil sagde Ramund &lt;br/&gt;
&quot;Og så din datter til&quot; &lt;br/&gt;
&quot;Sagde Ramund hin unge&quot; &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Ramund tog til sin store kniv &lt;br/&gt;
den han kaldte Dymlingen dyre &lt;br/&gt;
Skilte da kejseren ved hans liv &lt;br/&gt;
at hovedet det fløj femten mile &lt;br/&gt;
&quot;Jeg mente den ej bed&quot; sagde Ramund &lt;br/&gt;
&quot;Alt rinder blodet ned&quot; &lt;br/&gt;
Sagde Ramund hin unge

[[Kategori:Folkesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Johan Peter Emilius Hartmann</title>
    <id>1812</id>
    <revision>
      <id>3232</id>
      <timestamp>2005-12-26T19:55:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>LinuxChristian</username>
        <id>18</id>
      </contributor>
      <comment>+Oprettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">'''Johan Peter Emilius Hartmann''' (1805-1900) var dansk komponist.

== Tekster med hans musik ==
* [[Blomstre som en rosengård]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Blomstre som en rosengård</title>
    <id>1813</id>
    <revision>
      <id>5266</id>
      <timestamp>2006-09-09T12:23:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>slettet [[Kategori:Folkesange]]</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig | N. F. S. Grundtvig]], 1837 &lt;br/&gt;
Melodi af [[Forfatter:Johan Peter Emilius Hartmann | J. P. E. Hartmann]], 1861

----

Blomstre som en rosengård &lt;br/&gt;
skal de øde vange, &lt;br/&gt;
blomstre i et gyldenår &lt;br/&gt;
under fuglesange, &lt;br/&gt;
mødes skal i stråledans &lt;br/&gt;
Libanons og Karmels glans, &lt;br/&gt;
Sarons yndigheder. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Ryste mer ej noget knæ, &lt;br/&gt;
ingens hænder synke, &lt;br/&gt;
skyde hvert udgået træ, &lt;br/&gt;
glatte sig hver rynke, &lt;br/&gt;
rejse sig det faldne mod, &lt;br/&gt;
rinde let uroligt blod, &lt;br/&gt;
frygt og sorg forsvinde! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Herren kommer, Gud med os, &lt;br/&gt;
troen på ham bier, &lt;br/&gt;
byde skal han fjenden trods, &lt;br/&gt;
som sit folks befrier; &lt;br/&gt;
alt betales på ét bræt: &lt;br/&gt;
fjenden sker sin fulde ret, &lt;br/&gt;
folket dobbelt nåde. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Skæres for den sorte stær &lt;br/&gt;
skal da øjne mange, &lt;br/&gt;
døve øren, fjern og nær, &lt;br/&gt;
høre frydesange, &lt;br/&gt;
som en hind da springer halt, &lt;br/&gt;
stammer, som for målløs gjaldt, &lt;br/&gt;
løfter klart sin stemme. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Så i Herrens helligdom &lt;br/&gt;
grant Esajas spå'de, &lt;br/&gt;
tiden randt, og dagen kom &lt;br/&gt;
med Guds lys og nåde, &lt;br/&gt;
med den Guds og Davids søn, &lt;br/&gt;
som gør end, i lys og løn, &lt;br/&gt;
paradis af ørke. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Ære med vor høje drot, &lt;br/&gt;
med hans Ånd tillige! &lt;br/&gt;
Sammen de gør alting godt &lt;br/&gt;
i vort himmerige, &lt;br/&gt;
døve, selv på gravsens bred, &lt;br/&gt;
øren får at høre med, &lt;br/&gt;
stummes læber sjunge. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Højt bebude gyldenår &lt;br/&gt;
glade nytårssange: &lt;br/&gt;
Blomstre som en rosengård &lt;br/&gt;
skal de øde vange, &lt;br/&gt;
mødes skal i stråledans &lt;br/&gt;
Libanons og Karmels glans, &lt;br/&gt;
Sarons yndigheder! 

[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Main Page</title>
    <id>1816</id>
    <revision>
      <id>3239</id>
      <timestamp>2005-12-28T10:40:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Gangleri</username>
        <id>20</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>not only for http://vs.aka-online.de/cgi-bin/globalwpsearch2.pl?project=wikisource&amp;timeout=120&amp;minor=1&amp;search=Main_Page</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Forside]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den signede dag</title>
    <id>1819</id>
    <revision>
      <id>3243</id>
      <timestamp>2005-12-29T19:01:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>LinuxChristian</username>
        <id>18</id>
      </contributor>
      <comment>+Oprettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]], 1826 &lt;br/&gt;
Melodi af Christoph Ernst Friedrich Weyse, 1826

----

Den signede dag med fryd vi ser &lt;br/&gt;
af havet til os opkomme, &lt;br/&gt;
den lyse på himlen mer og mer &lt;br/&gt;
os alle til lyst og fromme! &lt;br/&gt;
det kendes på os som lysets børn, &lt;br/&gt;
at natten hun er nu omme! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Den signede stund, den midnatstid, &lt;br/&gt;
Vorherre han lod sig føde, &lt;br/&gt;
da klared det op i østerlid &lt;br/&gt;
til dejligste morgenrøde, &lt;br/&gt;
da lyset oprandt, som jordens bold &lt;br/&gt;
skal lysne udi og gløde. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Om levende blev hvert træ i skov &lt;br/&gt;
og var så hvert blad en tunge, &lt;br/&gt;
de kunne dog ej Guds nådes lov &lt;br/&gt;
med værdelig røst udsjunge, &lt;br/&gt;
thi evig nu skinner livets lys &lt;br/&gt;
for gamle og så for unge. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Thi takke vi Gud, vor fader god, &lt;br/&gt;
som lærken i morgenrøde, &lt;br/&gt;
for dagen, han os oprinde lod, &lt;br/&gt;
for livet, han gav af døde. &lt;br/&gt;
Den signede dag i Jesu navn &lt;br/&gt;
os alle vort liv forsøde! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag, &lt;br/&gt;
med stråler i krans om tinde! &lt;br/&gt;
hver time til herrens velbehag &lt;br/&gt;
som bække i eng henrinde, &lt;br/&gt;
til frydelig sig til sidst de sno &lt;br/&gt;
op under de grønne linde! &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Som guld er den årle morgenstund, &lt;br/&gt;
når dagen opstår af døde, &lt;br/&gt;
dog kysser os og med guld i mund &lt;br/&gt;
den liflige aftenrøde, &lt;br/&gt;
så tindre end må det matte blik, &lt;br/&gt;
de blegnede kinder gløde. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Så rejse vi til vort fædreland, &lt;br/&gt;
der ligger ej dag i dvale, &lt;br/&gt;
der stander en borg så prud og grand &lt;br/&gt;
med gammen i gyldne sale, &lt;br/&gt;
så frydelig dér til evig tid &lt;br/&gt;
med venner i lys vi tale!

[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Du spørger, min dreng</title>
    <id>1821</id>
    <revision>
      <id>3249</id>
      <timestamp>2005-12-29T19:30:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>opretet.</comment>
      <text xml:space="preserve">{{udgave}}
''Sangen kendes også under titlen &quot;Violen&quot;&lt;br&gt;
Tekst: [[Forfatter:Andreas Melchior Glückstad|Andreas Melchior Glückstad]]&lt;br&gt;
Melodi: H. C. Lumbye''

Du spørger, min dreng, hvad jeg vil med den visne viol,&lt;br&gt;
hvis blade er tørre som bøgernes i min reol?&lt;br&gt;
Med friske og grønne violer og roser af smukkeste sort&lt;br&gt;
du vil mig belønne, ifald jeg vil kaste den bort.&lt;br&gt;

Se, den ting begriber du ikke, før du bliver stor,&lt;br&gt;
og meget, min lille, du end skal erfare på jord.&lt;br&gt;
Din moder jo rakte med kærlige hænder mig rødmende den,&lt;br&gt;
den dag, da hun sagte fremstammed: Min kæreste ven!&lt;br&gt;

Og når så engang jeg skal samles med hende igen,&lt;br&gt;
da komme vel fremmede folk på mit kammer herhen.&lt;br&gt;
De kaste til side violen, billetter og lokken og kram,&lt;br&gt;
thi ingen kan vide, hvad værd det har ejet for ham.&lt;br&gt;

Thi minderne, ser du, min ven, er vor dyreste skat,&lt;br&gt;
de følge som drømme os selv i den mørkeste nat.&lt;br&gt;
Så læg kun i graven hos mig du den blomst med det visnede løv,&lt;br&gt;
i dødningehaven er jeg som violen blot støv.&lt;br&gt;

[[Kategori:Danske sange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Thomas Kingo</title>
    <id>1823</id>
    <revision>
      <id>5765</id>
      <timestamp>2006-12-15T15:47:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>rettet sv: interwiki</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Thomas Kingo
|Datoer= (1634 – 1703)
|GemUnder=Kingo, Thomas
|Wikipedia=Thomas Kingo
|Wikiquote=
|Wikicommons=Thomas Kingo
|Biografi=Dansk salmedigter.
|TOC=
|Billede=Thomas_kingo.jpg
}}

* [[Chrysillis]] (1669)
* [[Far, verden, far vel]] (1681)
* [[Sorrig og glæde de vandre til hobe]] (1681)

[[sv:Författare:Thomas Kingo]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Der er ingenting i verden så stille som sne</title>
    <id>1824</id>
    <revision>
      <id>3619</id>
      <timestamp>2006-02-08T16:29:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Kategori:Vinter sange -&gt; Kategori:Vintersange</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Helge Rode | Helge Rode]], 1896 &lt;br/&gt;
Melodi af Povl Hamburger, 1937

----

Der er ingenting i verden så stille som sne, &lt;br/&gt;
når den sagte gennem luften daler, &lt;br/&gt;
dæmper dine skridt, &lt;br/&gt;
tysser, tysser blidt &lt;br/&gt;
på de stemmer, &lt;br/&gt;
som for højlydt taler. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Der er ingenting i verden af en renhed som sne, &lt;br/&gt;
svanedun fra himlens hvide vinger. &lt;br/&gt;
På din hånd et fnug &lt;br/&gt;
er som tåredug. &lt;br/&gt;
Hvide tanker tyst i dans sig svinger. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;

Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne. &lt;br/&gt;
Tys, du lytter, til det tavse klinger. &lt;br/&gt;
O, så fin en klang, &lt;br/&gt;
sølverklokkesang &lt;br/&gt;
inderst inde i dit hjerte ringer.

[[Kategori:Vintersange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Holger Drachmann</title>
    <id>1825</id>
    <revision>
      <id>4969</id>
      <timestamp>2006-07-21T15:49:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>81.17.197.158</ip>
      </contributor>
      <comment>+fi</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Holger Drachmann
|Datoer= (1846 – 1908)
|GemUnder=Drachmann, Holger
|Wikipedia=Holger Drachmann
|Wikiquote=
|Wikicommons=Holger Drachmann
|Biografi=Dansk forfatter
|TOC=
|Billede=Holger Drachmann.jpg
}}

*[[Den spillemand snapped fiolen fra væg]] (1877)
*[[Se, det summer af sol]] (1897)
*[[Vi elsker vort land]] (1885)

[[fi:Holger Drachmann]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den spillemand snapped fiolen fra væg</title>
    <id>1826</id>
    <revision>
      <id>3268</id>
      <timestamp>2005-12-30T21:10:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>LinuxChristian</username>
        <id>18</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Kagetori</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Holger Drachmann | Holger Drachmann]], 1877 &lt;br/&gt;
Melodi af Sextus Miskow, 1880 

-----


Den spillemand snapped fiolen fra væg &lt;br/&gt;
og gik i den grønne skov, &lt;br/&gt;
- og gik i den grønne skov. &lt;br/&gt;
Hej, piger små, en dans skal I få, &lt;br/&gt;
den gamle han gi'r vel forlov. &lt;br/&gt;
En fejende dans med Per eller Hans, &lt;br/&gt;
hvordan det bedst kan falde. &lt;br/&gt;
Jeg spiller for én, jeg spiller for to, &lt;br/&gt;
jeg spiller for en og alle! &lt;br/&gt;
Bind dit skørt og flet dit hår, &lt;br/&gt;
læg an dit hovedklæde. &lt;br/&gt;
I præstevænget dansen går &lt;br/&gt;
med fryd og megen glæde. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;
 
Den bondemand fingred sig over sit skæg &lt;br/&gt;
og så mod den grønne skov, &lt;br/&gt;
- og så mod den grønne skov. &lt;br/&gt;
Så lunt han lo: Nu ja, min tro, &lt;br/&gt;
så får jeg vel gi' jer forlov. &lt;br/&gt;
Men lad ikke Per jer komme for nær, &lt;br/&gt;
lad Hans jer ikke bestjæle, &lt;br/&gt;
et kys eller to, det lader jeg gå, &lt;br/&gt;
men brug jer forstand med de dele! &lt;br/&gt;
Bind dit skørt og flet dit hår, &lt;br/&gt;
læg an dit hovedklæde. &lt;br/&gt;
I præstevænget dansen går &lt;br/&gt;
med fryd og megen glæde. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;
 
Den bondeknøs slog sig over sin læg &lt;br/&gt;
og gik i den grønne skov, &lt;br/&gt;
- og gik i den grønne skov. &lt;br/&gt;
I piger kær, vi danser med jer, &lt;br/&gt;
den gamle han gav jo forlov. &lt;br/&gt;
Vi svinger jer, ret som var I så let &lt;br/&gt;
som dun og spindel for resten. &lt;br/&gt;
Så går vi i skoven to og to &lt;br/&gt;
og snakker om lysning hos præsten. &lt;br/&gt;
Bind dit skørt og flet dit hår, &lt;br/&gt;
læg an dit hovedklæde. &lt;br/&gt;
I præstevænget dansen går &lt;br/&gt;
med fryd og megen glæde. &lt;br/&gt; &lt;br/&gt;
 
Så gik da dansen, den var ej træg, &lt;br/&gt;
udi den grønne skov, &lt;br/&gt;
- udi den grønne skov. &lt;br/&gt;
Der stod et spor i den bløde jord, &lt;br/&gt;
hvor fødderne tog sig forlov. &lt;br/&gt;
Og skumringen kom, og pladsen stod tom, &lt;br/&gt;
det hvisket og lo mellem løvet. &lt;br/&gt;
Da morgenen gryed, så gik der to, &lt;br/&gt;
men da var den ene bedrøvet. &lt;br/&gt;
Bind dit skørt og flet dit hår, &lt;br/&gt;
læg an dit hovedklæde. &lt;br/&gt;
I præstevænget dansen går &lt;br/&gt;
med fryd og megen glæde.

[[Kategori:Viser]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Viser</title>
    <id>1827</id>
    <revision>
      <id>3269</id>
      <timestamp>2005-12-30T21:11:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>LinuxChristian</username>
        <id>18</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Danske folke viser:

[[Kategori:Danske sange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imagelistforuser</title>
    <id>1828</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3773</id>
      <timestamp>2006-02-23T15:32:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Her ses kun billeder, der er lagt op af $1.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Istemplate</title>
    <id>1829</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4018</id>
      <timestamp>2006-03-23T08:09:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">indlejring</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side III-IX</title>
    <id>1830</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4795</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:55:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side III-IX]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger|Forside]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XVI|Side X-XVI]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side III-IX
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}
== Tre indenlandske Kryderier, ==
som anbefales  unge Husmødre paa Grund  af, at de kun koste lidet, aldrig tabe deres kraft og derhos have den Egenskab, at jo tavligere Maden er, desto mere forhøie de dens Velsmag.

Det første Kryderi bestaar i en bestemt og fast overholdt Spisetid, thi Mand og øvrige Deeltagere i Maaltidet ere i Almindelighed ingensinde mere utaamodige end i den Tid, der forløber efter det bestemte Klokkeslet og indtil Maden staar paa Bordet.

Det andet Kryderi er en sneehvid Dug, en proper Anretning. Selv den tarveligste kost faar en forøget Velsmag, naar Øiet med Velbehag hviler paa det hvide linned, det blanke Porcellain, de klare Glas - og Tanken om en flink Husmoder knytter sig uvilkaarligt hertil.

Det tredie Kryderi er Husmoderens milde og venlige Ansigt, der lig Solen straaler over det Hele og forjager de smaa Skyer af Utilfredshed eller Misnøie med Et og Andet, som ellers kunde svæve paa Husets Himmel og undertiden faa Leilighed til at samle sig til en Regnbyge.&quot;

(Fra en Fader til en Datter i hendes første kogebog).

== Foreløbige Bemærkninger. ==
Disse Anvisninger ere samlede i den Forventning, at de kunne tjener unge Husmødre, til hvem her især er taget Hensyn, til Nytte og Veiledning ved en god, oeconomisk og hensigtsmæssig Tilberedning af forskjellige Retter; til at vise dem Anvendelsen af Alt, hvad der bruges til Maden, saaledes at Intet gaar tilspilde; og ved nogen større Umage at give simple Retter en god Smag, forent med et net Udseende. Endskjøndt Vægt, Maal og den hele Fremgangsmaade vil findes nøie bestemt, kan det dog være Tilfældet, at Maden ikke bliver efter Ønske; thi deels kan den forskjellige Beskaffenhed af de Fødemidler, som anvendes give et forskjelligt Resultat, deels fordres Øvelse til at udføre de givne Regler paa den rette Maade. Men al Bestræbelse for at erholde velsmagende Mad vil være forgæves, dersom Husmoderen ikke sørger for, at de Fødevare, som benyttes dertil, ere gode, og at der iagttages en yderst renlig Behandling med Maden selv og hvad dertil bruges. Alt maa behørig udskylles og afvaskes; de Pinde, som benyttes til Maden, maa være af Bøgetræ og have staaet i kogende Vand, førend de bruges; Klæder og Baand, som bruges til Maden, maa efter Vasken udskylles i kogende vand, for at Sæben ganske kan være udtrukken; Leer- eller Sydekar samt Træskeer maa jævnlig udkoges i Lud eller Vand for ei at være fedtede; dersom man bruger Kar med Fortinning, maa denne ofte fornyes, og saaledes Alt, hvad der tjener til Sundhed og Renlighed,  nøie paasees.

I mangel af en Ovn kan bages og steges i en Tærtepande med Gløder under, paa Laaget derimod kan lægges smaat Brænde og Tørv imellem Gløder, saa at det brænder rask, især i Begyndelsen, indtil Panden er saa hed, at den smekker, når man indvendig prøver med en vaad Finger.  Til Kager eller Retter, som bages i Fade, kan man benytte en Ildgryde; naar denne er hed, sættes Fadet paa den Trefod, som hører til Gryden, og der lægges Gløder under; over Fadet lægges der et Laag af en Tærtepande eller Buddingeform, som maa passe godt og hvorpaa der lægges Gløder. Dersom man har et Laag, som kan passe til Stegepanden, kan der steges og bages i denne. Panden sættes over Gløder, og der lægges Gløder paa Laaget; for at gjøre dette høiere, kan man lade forfærdige en Blikring, der er 2 til 3 Tommer høi og saa vid som den yderste kant af Panden, hvorpaa den sættes; Laaget med gløder paa lægges derover. - Der kan ogsaa steges og bages i en Jerngryde, som til dette Brug hverken maa være fortinnet eller glasseret og have et Laag, som passer og hvorpaa der kan lægges Gløder. Gryden maa være godt varmet, førend Formen med Kagedeigen sættes deri; og da der for at holde Gryden varm maa være en god Varme under, er det bedst at sætte Formen paa et par smaa Stykker Brænde. Paa denne Maade kan der bages Franskbrød og Julekager. Deigen dertil kan, naar den er hævet, enten kommes i en Form eller lægges lige paa Bunden af Gryden, men for at den da ikke skal blive brændt, maa der lægges mindst Ild under Midten og mest ved Siderne af Gryden.

=== Former ===
Former, hvori kommes varme Retter, for igjen at vendes deraf, naar de ere kolde, maa vædes med koldt Vand og strøes med Sukker, hvor det kan passe sig. Men naar det, som skal i Form, er koldt kan denne gnides med Salatolie. Vil  Indholdet ved Anretningen, efter at det er løsnet om Kanten med en Kniv, ikke gaa fra Formen, holdes den enten et Øieblik i hedt Vand, eller man vrider et tykt Klæde op af hedt Vand og svøber det om Formen, indtil man seer, at det er løst fra Siderne. Klædet kan flere Gange varmes og svøbes omdog med Forsigtighed, især naar det er Gelee, som let smelter  og derved taber sit Udseende. Det fad, hvorpaa Formen skal vendes, maa gjøres vaadt, thi dersom Formen skulde komme komme til at ligge skjævt derpaa, kan man derved flytte den lige. 


''Naar her i Bogen findes anført for 4 Øre Brød, maa der, efter Vægt, tages 7 Lod (22 D.).''

=== Bagt Brød ===
5 Lod (16 D.) Smør brunes paa Panden, deri kommes for 8 Øre Franskbrød eller Hvedeknop, som er skaaret i smaa Tærninger. Naar det er bagt lidt, røres 3 Lod (9 D.) Puddersukker deri, og det bages nu under stadig Omrøren, indtil Brødet begynder at blive haardt.

=== At bage Meel og Brød til Buddinger og Boller ===
Smørret maa koge, førend Melet røres deri, og dette bages godt, førend Melken eller Vandet, som maa være kogende hedt, kommes lidt efter lidt derpaa; det bages atter over jævn Ild. Er der for lidt Smør til at udbløde Melet, kan der kommes lidt af Melken eller Vandet i Smørret, førend Melet røres deri. Det maa ikke tages af Ilden under Bagningen, da Deigen deraf vilde blive tung. Det almindelige Kjendetegn paa, at Deigen er bagt nok, er, at den slipper Panden og Skeen; men dersom dette (hvilket undertiden kan være Tilfældet) skeer meget hurtigt, maa den bages saa længe, at Smørret viser sig mest udvendig, og indtil den bliver lettere og hæver sig igjen, naar man trykker deri med en Skee. Kjendetegnene lader sig ikke godt beskrive, dog er man sikkrest paa, at Deigen bliver god, naar man, efterat det Hele er bagt, lader det bage ½ Timestid over jævne Gløder, saaledes at man kun af og til behøver at vende det. For øvrigt maa Øvelse og Opmærksomhed her, som ved de fleste Ting, lære det Rigtige. 

=== At opfriske gammelt Brød og Kager ===
Alle Slags gammelt Hvedebrød, Surbrød og Rugbrød bliver igjen som friskt Brød, naar det enten lægges i en varm Ovn, eller i en Buddinge Form eller anden Form med Laag paa, som sættes i en Kjedel med kogende Vand, hvilket holdes i Kog, indtil Brødet er gjennemvarmet (ligger det længere ved Varmen, bliver det haardt); da tages det ud og afkøles lidt, før det bruges, Paa Rugbrød vædes Skorpen med lidt koldt Vand, før det lægges ved Varmen.

=== At bevare Smaakager og Brød. ===
Smaakager, Kringler og Tvebakker kunne gjemmes i længere Tid uden at blive bløde, naar de lægges i en Terrin eller Blikdaase, hvor Laaget slutter godt.

=== At bevare Citronskal ===
Skallerne rives af Citronerne eller skrælles tynde og skæres smaat, blandes med Puddersukker og srykkes fast i en Krukke eller Kop.

=== At bevare Æg ===
De Æg, som ere fra Marts, April eller Høst-Maanederne kunne bedst bevares. Til 6 Snese Æg tages saa meget ulædsket Kalk, at det kan udgjøre en stor Contoirkopfuld; den lægges i en Fjerding, Krukke eller Jydepotte, og der hældes lidt efter lidt saa meget koldt Vand paa, at det kan staa over Æggene. Det røres dygtigt omkring og maa være koldt, før disse lægges deri; flyde nogle af dem ovenpaa, saa ere de bedærvede og maa borttages. Dersom Vandet ikke staar over Æggene, kan der hældes mere paa. Saaledes hensatte, kunne Æggene være gode i et heelt Aar.
En nyere Maade at bevare Æg er at benytte dobbelt Aseptin dertil. Det kjøbes hos Materialisterne, og der følger Brugsanvisning med.

=== At bevare Tælle til Farce. ===
Der skjenkes saa meget kogende Vand paa Salt, at denne Lage netop kan bære et Æg. Naar den er fuldkommen kold, lægges Tællen deri, og da denne flyder iveiret maa der lægges en Bund eller Presse paa, som kan holde Tællen nede i Lagen. Paa denne Maade kan den holdes frisk hele Vinteren. Naar den skal bruges, tages den op af Lagen, pilles og hakke som sædvanlig med Kjødet, hvori intet Salt behøves. Tællen kan ogsaa bevares ved at nedlægges i Meel.

=== Vanille. ===
Den bedste Maade at bruge og opbevare Vanille paa er at skære den i smaa Stykker, komme disse i en lille Flaske med saa megen spiritus vini, at den netop staar derover, og tilstoppe den godt, dedst med en Glasprop. Nogle Draaber heraf kommes i Maaden, naar den er færdig (koges ikke med). Naar det flydende er opbrugt, hældes lidt nyt Spiritus paa, og Vanillen kan saaledes holde sig i hele Aar. I Mangel af Spiritus kan tages god stærk Cognac, eller Rum. Vanillen kan ogsaa skæres itu og koges i Maden eller stødes og røres i Maden uden at koges, men paa begge Maader bortdunster endel af Smagen.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199</title>
    <id>1832</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4817</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:03:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 180-189|Side 180-189]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|Side 200-209]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 190-199
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

=== Wienerkage. ===
1 Pund udvasket Smør. 1 Pund Hvedemeel, 1 Pund stødt hvidt Sukker eller Puddersukker, 1 Pund søde, fint stødte Mandler, nogle faa bittre og reven Citronskal æltes godt sammen på Brædtet, udtrilles med Meel udenfor Vægten i tynde Plader, og skæres af efter en Tallerken eller hvad Størrelse der passer til Fadet, hvorpaa Kagen skal serveres. Pladerne bages langsomt hver for sig, indtil de ere lysebrune, beskæres om Kanten, medens de ere varme, og lægges, naar de ere kolde, ovenpaa hverandre med forskjelligt Syltetøi, Æblegrød eller meget tyk Crem imellem hver. Kagen bages ikke, men den kan bestryges med Glasseersukker og sættes da i en lunken Ovn for at tørres. Det er mere velsmagende at belægge hele Kagen med pidsket Flødeskum, kort før den serveres. Pladerne kunne bages et Par Dage før de bruges, og ere de haarde, nedsmøres de Dagen før Kagen bruges. Omtrent til 20 Personer.

=== Kartoffelkage. ===
Kartoflerne koges og pilles Dagen før de skulle rives, hvilket maa skee med en let Haand, men for at sikkre sig mod Klumper, kan man alene bruge det, der falder bag Jernet. Til 1 Pd. Saaledes revne Kartofler tages 10 Æggeblommer, som pidskes godt med ½ Pd. (50 O.) revet Sukker, lidt Hjortesalt, 4 Lod (13 O.) søde og ½ Lod (1½ O.) bittre, fint stødte Mandler, Saft af 2 og reven Skal af 1 Citron naar dette tilligemed Kartoflerne er rørt og slaaet i en Krukke, til det slaar Bobler, røres de pidskede Hvider sagte deri. Kagen maa strax bages ved jævn Ild, især til den har hævet sig, senere ved mere, saa den kan blive færdig i lidt mere end 1 Time. Til 10 à 12 Personer.

=== Hermelinskage. ===
Naar 1 Pot Fløde er pidsket til Skum, røres den i 12 Æggeblommer, som først ere rørte tykke med Saften af 2 og reven Skal af 1 Citron, stødt Vanille og Sukker efter Smag; 6 af Hviderne pidskes og røres i tilsidst. Deigen hældes i et med Smør smurt Fad og bages med dest Varme foroven. Naar den næsten er færdig, lægges de andre 6 Hvider, som først ere pidskede til haard Skum, med hvidt Sukker og Saften af en Citron derpaa, den bages derefter med mest Varme under, saa at Hviderne ikke bliver brune. Naar den er kold, lægges Spætter af Syltetøi paa. Til 6 Personer.

=== Mandelkage med Brød. ===
14 Æggeblommer røres, indtil de ere hvide, med ¾ Pd. (75 O.) hvidt Sukker eller Puddersukker; derefter røres det ½ Time med ½ Pund (50 O.) søde, stødte Mandler, reven Skal af en Citron og 14 Lod (44 O.) fint stødt og sigtet Brød, tilsidst kommes de pidskede Hvider deri. Den bages i en Time og er til 10 Personer.

=== Risengrynskage ===
½ Pund (50 O.) Risengryn skoldes og koges til en stiv Grød i 1½ Pot Melk. Derpaa røres den varm med 6 á 8 Lod (19 á 25 O.) Smør, 8 á 10 Æggeblommer, ¼ Pund (25 O.) stødte, søde Mandler og nogle faa bittre, reven Citronskal, Sukker og Salt efter Smag, tilsidst de pidskede Hvider. Deigen hældes i den smurte og strøede Form, overstrøes med Sukker og bages i en Timestid. Istedetfor Mandler kan der kommes Vanille, Rosiner eller skaaren Sucat i Deigen. Til 10 Persiner.

=== Krandsekage. ===
1½ Pund søde og 4 Lod (12 O.) bittre Mandler skoldes; de stødes og tørres noget derefter. Derpaa røres de med 1½ Pund stødt og tørret hvidt Sukker, reven Skal af 1 Citron og 6 Æggehvider, som ere pidskede til stivt Skum. Man danner nu Krandse af Deigen, den ene bestandig mindre end den anden, saa de kunne lægges ovenpaa hinanden, naar de ere bagte, og danne en heel Kage. De bages lyse ved jævn Ild. Bager man kun smaa Krandse, bliver heraf omtrent 40.

=== Den spandske Kage. ===
1 Pund søde og 2 Lod (6 O.) bittre Mandler stødes temmelig groft med 2 pidskede Æggehvider og røres med 2 Æggeblommer og 4 hele pidskede Æg, ½ Pund (50 D.) afklaret Smør, som først er rørt stivt med 1 Pund revet Sukker og lidt Citronskal. 4 á 6 Citroner pilles ligesom Appelsiner, saaledes at alt det Hvide pilles af, de skæres i Skiver, Kjærnerne udpilles, og de lægges paa Bunden af et dybt Fad; de overstrøes med et tykt Lag Sukker, Deigen hældes derpaa og kan taale at bages godt. Æblecompot, hvorved der kun er lidt Sauce, kan bruges istedetfor Citroner. Kagen bliver bedst, naar den bages nogle Dage før den skal spises, og naar den ved Serveringen belægges med Flødeskum. Til 16 á 18 Personer.

=== Mamas Kage. ===
Den samme Deig som til Ovenstaaende bages i en Form med løs Bund, som først beklædes enten med Papir, Butterdeig eller Deigen til 3 Species; et Lag af Mandeldeigen lægges deri, paa den lægges Citronskiverne, bestrøede med Sukker, eller Æblecompotten, derpaa den øvrige Deig, som bestrøes med Sukker. Den kan behøve at bages godt i 2 Timer og tages af Formen, naar den er bleven kold.

=== Citronkage ===
½ Pund (50 O.) Smør afklares og røres tykt med 1 Pd. hvidt Sukker, hvorefter med 16 hele, meget godt pidskede Æg, 1 Pd. søde og 2 Lod (6 O.) bitre, fint stødte Mandler, reven Skal af 2 og saft af 5 á 6 Citroner. Naar Deigen er rørt i ½ Timestid, kommes den i en smurt Form og bages i et Par Timestid. Til 12 á 14 Personer.

=== Citronkage ===
I ¾ Pd. (75 O.) hvidt Sukker røres 20 Æggeblommer og reven Skal af 4 Citroner, til det er tykt. Derefter røres ¼ Pd. (25 O.) smeltet og afklartet Smør deri, samt Saften af 3 á 4 Citroner, som maa sies. Tilsidst de pidskede Hvider. Deigen kommes i en smurt Form med løs Bund, og dersom denne ikke slutter godt, kan man lægge en tyk Kand af stødt Brød langs om Kanten, for at hindre den tynde Deig fra at trænge derigjennem. Ovnen maa være godt varm, naar den sættes ind, og den bages omtrent i 1½ Time. Naar den er kold, tages den af Formen. Omtrent til 12 Personer.

=== Rumkage. ===
12 Æggeblommer røres meget godt, deri kommes 1½ Pægel Fløde, 1½ Pægel Rum og Sukker efter Behag. Man kan rive Skallen af 1 Citron deri. Deigen hældes i et Fad, som er smurt med afklaret Smør, og bages, indtil den er tør ovenpaa. Naar Kagen serveres, belægges den med Flødeskum.

=== Moritskage. ===
Naar ¼ Pund (25 D.) afklaret Smør er rørt til Fløde, kommes deri 6 Æggeblommer, ¼ Pund (25 O.) Sukker, lidt Kardemomme, Citronskal og ¼ Pund (25 D.) tørret og fint stødt Rugbrød, hvilket alt røres meget stærkt. De pidskede Hvider tilsidst. Et dybt Fad eller en Kageform med fast Bund fyldes halvt med Æbler eller anden Frugt, kogt i Vin, Sukker og lidt Vand. Deigen kommes derpaa, overhældes med 3 Pægle sød Fløde og sættes i Ovnen, hvor den bages langsomt. Serveres i Fadet. Til 6 á 8 Personer.

=== Flødekage med Cathrineblommer. ===
1 Pund Chatrineblommer koges i knapt Vand; naar de ere møre, tages de op, Stenene tages ud, og en skoldet Mandel sættes i deres Sted. En Form med løs Bund beklædes med hvidt Papir, smurt med koldt Smør. Chatrineblommerne lægges paa Bunden ved Siden af hverandre. 20 hele Æg tilligemed hvidt Sukker efter Smag pidskes meget stærkt med Kageriset. Lidt efter lidt pidskes 1½ Pot Fløde, 4 fint stødte Tvebakker, Saft af 6 á 8 og reven skal af 1 á 2 Citroner deri. Dette hældes over Cathrineblommerne, Kagen sættes strax i den varme Ovn eller Tærtepande, og den bages ved jævn Varme i 1½ Time. Det smager godt at komme et Par Theskeer stødt Vanille i Fløden. Til 18 Personer. Deigen kan ogsaa laves af 18 Æggeblommer, som røres med ¼ Pund (25 O.) hvidt Sukker, til de ere tykke, da kommes lidt efter lidt 1 Pot Fløde deri. Det sættes paa Ilden og røres stadigt, til det begynder at blive tykt, da ophældes det, og naar det er lidt afkølet, kommes reven Skal og Saft af 2 Citroner og tilsidst de pidskede Hvider deri. 1 Pund Cathrineblommer ligesom Ovenstaaende og lægges i Bunden af et Fad, Deigen hældes herover, sættes strax i Ovnen, som maa være vel hed, og bages i ½ Timestid; naar den er stivnet, har den nok. Ved Serveringen belægges den med Flødeskum, hvori er stødt Vanille og lidt Sukker.

=== Alliance-Tærte. ===
4 Lod (12 O.) bittre og ¾ Pd. (75 O.) søde Mandler stødes fint og røres med 1 Pd. stødt, hvidt Sukker, 4 Æg, Citronskal, Kardemomme og Kanel. Formen beklædes med en tynd udrullet Butterdeig, eller Deigen til 3 Species, hvorpaa der lægges et Lag Syltetøi og derpaa Mandeldeigen. Den pyntes med Sucat og Strøsukker og bages strax i 1 god Time med mest Varme forneden. Til 8 à 10 Personer.

=== Kage med Syltetøi. ===
Man tager saameget Meel som 2 Æg veie, saa meget Sukker som 2 Æg veie, og saameget Smør som 2 Æg veie. Sukkeret røres først med Smørret, som er afklaret, derefter med Blommerne af de 2 veiede Æg, derpaa med de pidskede Hvider, og tilsidst med Melet, som drysses i og sagte omrøres. Af denne Deig lægges Halvdelen i en Form med løs Bund, et tyndt Lag Syltetøi, helst Himbær eller Jordbær, uden Sauce bredes over, men ikke for tæt ud til Kanten, den øvrige Deig lægges derpaa, Formen sættes i Ovnen og bages ved jævn Varme. Til 5 Personer. 

=== Citron-Cremkage. ===
En Form med løs Bund beklædes med Papir, Butterdeig eller Deigen til 3 Species. 30 Æg pidskes først godt med Riset og røres derefter godt med 1 Pd. Hvidt og sigtet Sukker, 6 Spiseskeer afklaret Smør, Saften af 5 og reven Skal af 3 Citroner og tilsidst ½ Pot Fløde. Dette hældes strax i Formen og bages med god Ild under, men ikke mere ovenpaa, end der kan trække den iveiret og gjøre den lysegul. Den kan være bagt i en Time og blive god uden Smør. Til 16 à 18 Personer.

=== Lindsekage. ===
½ Pund (50 O.) Smør røres til Fløde, hvorefter ¾ Pd. (75 O.) Meel, ¼ Pd. (25 O.) Sukker, 2 hele Æg og lidt reven Citronskal røres deri. Deigen udrulles  derefter paa Kagebrædtet, et Stykke deraf lægges paa et fladt Fad, og det bages derpaa. Naar det er koldt, kommes et Lag syltet Frugt eller Crem derover, og det belægges med smaa Krandse, som man har trillet og bagt af den tiloversblevne Deig, der ogsaa kan dannes i en Pølse og lægges om Kanten af Fadet, inden Cremen kommes Paa. Til 12 Personer.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219</title>
    <id>1833</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4819</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:04:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|Side 200-209]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|Side 220-229]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 210-219
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

===Smørkrummer.===
3 Pælge revet Hvedebrød eller gammelt Rugbrød blandes med 4 Lod (12 O.) Puddersukker og bages i 6 Lod (19 O.) Smør. Det halve kan være Klaret, hvoraf dog tages lidt mere. 1½ Pund Æbler koges til Grød, den sødes, men behøver ikke at gnides igennem Dørslaget. Stegepanden sættes igjen paa Ilden (ikke Lueild) med lidt Smør; naar det er smeltet, lægges det halve Brød derpaa, Æblegrøden bredes derover og den anden Deel af Brødet igjen derpaa. Det bages lidt og vendes paa en Bund. Der kommes nyt Smør paa Panden, og den bages atter lidt paa den anden Side. Til 8 Personer. Istedetfor at bage Kagen, kan man, et Par Timer før den skal spises, lægge den paa samme Maade i et dybt Fad og trykke den lidt sammen. Men hertil maa Brødet være bagt med lidt mere Smør og temmelig haardt. Ved Anretningen kan den belægges med Flødeskum af en Pægel Fløde.

==Smaa Kager.==

===Sukkerkrandse.===
3 haardkogte Æggeblommer udtværes og røres godt med 4 raa dito, ¼ Pund (25 O.) hvid Sukker eller Puddersukker, ¼ Pund (25 O.) udvasket Smør og ½ Pund (50 O.) Meel. Dette røres til en stiv Deig, hvoraf der tages smaa Stykker, som dyppes i Meel, rulles med Hænderne og lægges til smaa Krandse, hvilke smøres med Æggehvide paa den ene Side, strøes med hvidt, groft stødt Sukker og bages lysebrune. Heraf bliver 30 Krandse.

===Vanillekrandse.===
¾ Pund (75 O.) Meel æltes paa Brædtet med ½ Pund (50 O.) Smør, ½ Pund (50 O.) hvidt Sukker, ½ Pund (50 O.) skoldede og hakkede Mandler, 1 Theskeefuld Hjortesalt, opløst i lidt Rosenvand, og ½ Stang stødt Vanille. Naar det er æltet godt sammen, tager man Stykker af Deigen, triller dem ud paa Brædtet, med Meel udenfor Vægten, og danner dem til Krandse, som bages lysebrune. Heraf bliver omtrent 60.

===Chocoladekager.===
4 Æg røres i 1 Qvarteerstid med ½ Pund (50 O.) hvidt Sukker eller lyst og tørret Puddersukker, herefter med 6 Lod (19 O.) helst tørret Meel, ¼ Pund (25 O.) revet Chocolade og 1 Theeskee Hjortesalt, opløst i lidt Rosenvand. Tærtepanden eller Pladen smøres med Flæskesvær og maa være kold igjen, før Deigen sættes derpaa i smaa Klatter; ikke for tæt, da de løber ud. I ½ Time ere de gjerne færdige og tages af, naar de ere løse fra Pladen, Heraf bliver 50 Kager.

===Chocoladekager med Æggehvider.===
4 Æggehvider pidskes til Skum, deri røres ¼ Pund (25 O.) revet Chocolade, 1½ Pund revet og 2 Gange sigtet Sukker og en lille Theskee Hjortesalt. Naar det Hele netop er blandet, sættes Deigen strax med en Theskee paa den smurte og igjen kolde Plade. Ovnen maa kun være godt lunken, saa Kagerne kunne staa deri Natten over. Heraf bliver 25 Kager.

===Smaakager med Vin.===
¾ Pund (75 O.) Meel, ½ Pund (50 O.) udvasket Smør, ½ Pund (50 O.) Sukker, ½ Pægel Madeira, i Mangel deraf hvid Vin og lidt Cognac, og 2 Æggeblommer arbeides godt og udrulles. Deigen afstikkes til smaa Kager, som bestryges med Æggehvider, strøes med Sukker, Mandler eller Kaneel og bages lyse.

===Smaa Sandkager.===
1 Pund Smør afklares og røres, indtil det er stivt, med 1 Pund lyst, tørret Puddersukker, 1 Pund og 6 Lod (19 O.) Meel og 1 Æg; naar det er for haardt til at røres, æltes det med Hænderne, indtil det slipper disse, og trilles da med Hænderne, som meles, til smaa runde Kager, der klappes flade, lægges paa Pladen og bages ganske lyse. Heraf bliver 70 Kager. 

===Sandkager med Mandler.===
½ Pund (50 O.) afklaret Smør røres først, indtil det er stivt, med ½ Pund (50 O.) hvidt Sukker eller Puddersukker, 6 Æggeblommer, ½ Pund (50 O.) Meel, 4 Lod (13 O.) søde og ¼ Lod (7 Ort) bittre stødte Mandler, og tilsidst 5 pidskede Hvider. Der sættes smaa Klatter med en Skee ved Siden af hinanden paa Pladen, dog ikke for tæt, da de løbe ud, og bages lysebrune.

===Portugise-Kager.===
½ Pund (50 O.) afklaret Smør røres, til det er koldt; deri røres 6 hele Æg, 1 ad Gangen, ½ Pund (50 O.) Meel, ½ Pund (50 O.) stødt hvidt  Sukker, lidt Citronskal og skyllede Korender. Naar det er vel rørt, stikkes de af med en Skee paa Pladen eller Tærtepanden temmelig langt fra hinanden, bestrøes med fint skaarne Mandler, og bages ved jævn Varme. Korenderne kunne udelades. Naar Pladen er smurt, kan man ogsaa udbrede et ikke for tykt Lag over hele Pladen, og naar det er bagt nok, skære det paa Pladen i aflange Stykker og krumme dem over Flasker.

===Hvide Hamborgerkager.===
½ Pund (50 O.) stødt Melis røres først godt med 2 hele Æg, 3 Hvider og en god halv Theskee Hjortesalt, opløst i lidt Rosenvand, derefter med ¾ Pund (75 O.) Hvedemeel, ¼ Pund (25 O.) Kartoffelmeel, lidt hvidt Peber og ½ reven Muskatnød. Naar dette er godt rørt, hensættes det nogle Timer, æltes derefter godt paa Brædtet og udrulles at Tykkelse som Butterdeig. Bræt og Rulle gnides hertil med lidt Meel, Deigen afskæres i firkantede Stykker, belægges enten med 1 flækket Mandel eller et Stykke Sucat og bages hurtig ved god Varme, saa Kagerne i 1 Qvarteerstid kunne blive gule og løse fra Pladen; brune maa de ikke være. Heraf bliver 40 Kager. 

===Prindsessekager.===
Man tager saa meget stødt og sigtet Sukker, som 12 Æg veie og Kartoffelmeel som 4 veie. Naar 12 Æg er skilte ad, røres Blommerne med en Theskee Hjortesalt og Sukkeret, til de ere tykke, sædvanligt i et Qvarteer, da røres Melet deri, og bliver det for haardt, kommes lidt efter lidt Hviderne, som ere pidskede til Skum deri. Naar alle Hviderne ere rørte i Deigen, maa den strax bages. Ovnen maa iforveien være godt hedt, men Pladen ikke varmere end at den netop kan smøres med Vox eller Fleskesvær; Deigen sættes derpaa med en Skee i tykke Klumper, ikke for tæt, overstrøes med hvidt Sukker og bages med mest Varme under, til de ere lysegule. I Almindelighed ere de nok i et Qvarteer. Heraf bliver omtrent 90 Kager. Har man mere Deig end til 1 Plade, da maa denne hver Gang afkøles noget, ved at overhælde den Side hvorpaa der ikke bages, med koldt Vand.

===Sukkerpleskender.===
12 Æg og 1 Pund stødt hvidt Sukker pidskes godt sammen, hvorpaa man rører 1 Pund Flormeel deri. Naar denne Deig er vel sammenrørt, stikker man med en Ske smaa Kager deraf, som man sætter paa den smurte Plade, bestrøer dem med Sukker og lader dem saaledes bage.

===Smaa Marence med Mandler.===
Aftenen før Kagerne skulle bages, hældes 1 Æggehvide paa for 8 Øre Gummitragant, som bliver saaledes staaende til næste Morgen. Da udrøres det godt og røres derefter med saameget hvidt Sukker, som det kan tage imod, og 4 Lod (13 O.) fint stødte søde Mandler. Smaa Stykker af Deigen rulles med Haanden mod Kagebrædtet til Pølser, afskæres som til Pebernødder og bages lysebrune paa den smurte Plade.

===Fire Species.===
½ Pund (50 O.) udvasket Smør æltes meget godt med ½ Pund (50 O.) Meel, ½ Pund (50 O.) Sukker, ½ Pund (50 O.) ikke for fint stødte, søde Mandler og, om man vil det, med 1 eller 2 Æg. Deigen rulles i en tyk Pølse, hvortil bruges Meel udenfor Vægten, og har godt af at staa fra den ene Dag til den anden. Den skæres da i Skiver fra den ene Ende; disse bankes flade med Køllen, bages lysebrune og lægges over Kagerullen for at blive krumme.

===Tre Species.===
laves paa samme Maade som Ovenstaaende, men med ½ Pund (50 O.) Meel mere istedetfor Mandler.

===Brune Mandelkager.===
1 Pund Mandler skoldes, hakkes og røres over Ilden med ¾ Pund (75 O.) sigtet hvid Sukker og  Pægel Vand, indtil det begynder at blive brunt; da trykkes det fingertykt i smaa vædede Former og bages ikke, men tages af disse, naar det er koldt.

===Kaneelkager.===
6 hele Æg røres, 1 ad Gangen, med 1 Pd. Lyst Sukker, til de ere hvide, derefter røres 1 Pd. Meel, 2 Lod (6 O.) stødt Kaneel og en lille Theskee Hjortesalt deri. De sættes med en Theskee i smaa Klatter paa den kolde Plade, som først er smurt med Smør eller Flæskesvær og bages ved god Varme. Heraf bliver omtrent 80 Kager.

=== Jødekager Nr. 1 ===
¾ Pund (75 D.) Smør udvaskes, og deri kommes 1 Pund Meel, ½ Pund (50 D.) Puddersukker, reven Skal af 1 Citron, en halv Snees syltede Kardemomme, som er stødt, 1 Lod (3 D.) Stødt kaneel, samt 2 Lod (6 D.) bitre og 6 Lod (18 D.) søde, stødte mandler. Når det er godt æltet sammen, udrulles det, ikke for tyndt, på Brædtet med Meel udenfor Vægten, stikkes af med en Kop eller et Glas, smøres med Æggeblommer og bages ved god Ild. Heraf bliver omtrent 70 kager. 

=== Jødekager Nr. 2 ===
1 ¼ Pund Meel, ¾ Pund (75 D.) udvasket Smør, ½ Pund (50 D.) Puddersukker, 2 Æg og 2 Theskeer Hjortesalt, opløst i lidt Rosenvand, æltes godt, udrulles og afstikkes med en Kop. De overstryges med Æggeblomme eller Æggehvide, Strøes med Puddersukker og belægges med skaarne Mandler. Noget af Melet tilbageholdes til at mele Brædtet og Rullen med. Dette bliver en stor Portion.

=== Æbler i Butterdeig. ===
Æblerne skrælles og Kjærnehusene udstikkes; derpaa fyldes de med stødt hvidt Sukker og Kaneel, ligeledes stødt; de indsvøbes derefter i tyndt udrullet Butterdeig, smøres med vel pidskede Æggeblommer, hvori kommes lidt koldt Vand, overstrøes med Sukker og bages i Ovnen i ½ Timestid med mest ild foroven. Til 8 store Æbler bruges Butterdeig lavet af ¾ Pund (75 D.) Meel.

=== Vandbakkelser ===
Naar ½ Pund (50 D.) Meel er godt bagt i ½ Pund (50 D.) afklaret Smør, kommes ½ Pot kogende Vand lidt efter lidt deri, og naar det atter er bagt dermed, afkøles det lidt, røres ½ Timestid med 10 Æg, 2 ad Gangen, og sættes i smaa Forme eller med en Spiseskee i smaa Klatter i en hed Tærtepande eller Ovn. Laaget, som man slutter godt, tages ikke af, eller Døren aabnes, førend Kagerne ere færdige, hvortil i Almindelighed medgaar ½ Time. Heraf bliver 25 Kager. De spises med Syltetøj til, kunne og fyldes med en tyk Vanille-Crem eller Flødeskum.

=== Valnødder. ===
1 Pund Meel, ½ Pund (50 D.) hvidt Sukker, 12 Lod (38 D.) søde og 4 Lod (12 D.) bitre, fint stødte Mandler, 4 Lod (12 D.) smeltet Smør og 3 Æg æltes godt sammen. Derefter trykkes det af i en Form som en halv Valnød og sættes med den aabne Side nedad paa den smurte Plade, hvor de bages lysebrune. De sættes sammen med opløst Kandis. Man kan lægge en Devise eller Bonbons indeni.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229</title>
    <id>1834</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4821</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:06:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|Side 210-219]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|Side 230-239]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 220-229
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

=== Sprutter ===
Naar 12 Lod (37 D.) smeltet Smør, ¼ Pund (25 D.) hvidt sukker, 1 Æg og ½ Pund (50 D.) Meel er sammenrørt, trykkes det igjennem Sprutten og dannes med det Samme i Form af Krandse og Kringler. De bages meget lyse paa Pladen i en Ovn.

=== Brune Peberkager, Nr. 1 ===
7 Lod Potaske sættes paa Ilden med et Glas Øl og koges, til den er opløst, men med Forsigtighed, at den ikke koger over, og holdes varm paa lidt Gløder; 7 Pund Sirup sættes paa Ilden med ½ Pund afklaret Smør, Kaneel, Kardemomme, syltede og ituskaarne Pommerantsskaller og, om man vil, nogle skaarne Mandler. Naar det er lige ved at koge, tages det af, hældes i et lidet Deigtrug og røres med en stor Skee frem og tilbage, medens Potasken hældes igjennem en Sigte deri. Naar det har afbruset, kommer man en Snaps Cognac deri og 7 Pund Meel i Haandfuldviis, medens en Anden hurtig rører, saa det bliver godt gjennemarbeidet inden det er koldt, hvorfor det er bedst at tillave det paa et varmt Sted. Deigen maa staae tildækket med Klæder nogle Dage, eller om man vil, flere Uger. Om Vinteren sættes Deigtruget en Dagstid ved Varmen, førend Deigen tages ud, som skeer ved at skære et Stykke ad Gangen deraf, hvilket æltes godt med Hænderne og udrulles af Tykkelse som til Butterdeig, med saa knapt Meel, som muligt. Deigen skæres i fiirkantede Stykker med et Sporejern, belægges med et Par flækkede Mandler og bages ved god Varme til de blive løse fra Pladen. De maa være lidt bløde naar de udtages og kunne gjemmes i ½ Aar, naar de staae tildækkede. Til Pebernødder æltes lidt mere Meel i Deigen.

=== Brune Peberkager. Nr. 2 ===
4 Pund Sirup, 2 Pund Puddersukker og 1 Pund Smør, som er afklaret, sættes på Ilden, og naar det koger, kommes 4 Lod (12 D.) præpareret Potaske, som er opløst i ½ Bægel Rosenvand eller Øl, deri. Naar det derpaa bruser op, løfter man Kjedelen af Ilden, men lader staa nær ved Varmen, indtil det ikke mere bruser, da hældes det i en lille Ballie eller Trug. 6 Pund Meel røres haandfuldeviis og hurtigt heri tilligmed 2 Lod (6 D.) stødte Nelliker, 3 Lod (9 D.) Kaneel,8 Lod (25 D.) smaat skaarne  syltede Pommerants- eller Appelsin- Skaller, og, om man vil, ½ Pund (50 D.) stødte Mandler. Naar det bliver for haardt til at røres, æltes det med Hænderne, indtil det slipper dem, og hensættes vel tildækket paa et varmt Sted, hvor det kan blive staaende i nogle Dage; da skæres Stykker af Deigen, som æltes paa Brædtet, udrulles saa tykt som Butterdeig, skæres i hvad Facon man vil, belægges med flækkede Mandler og bages i en hed Ovn, sædvanlig i ½ Time.

=== Brune Peberkager. Nr. 3 ===
Naar 4 Pund Sirup er bragt ikog, hældes den og røres med 1 Pd. Meel, lidt ad Gangen, ½ Pund afklaret Smør, 1 Lod (3 O.) Nelliker, 1 Lod (3 O.) Kaneel, 1 Lod (3 O.) Kardemomme, alt fintstødt, ¼ Pund Sucat og 1 Pund Mandler grovt hakkede, 2 Lod (6 O.) Potaske, 1 Lod (3 O.) Hjortesalt og, om man vil, reven Skal af 3 Citroner. Naar alt dette er vel sammenrørt i det varme Sirup, staar det tildækket i 1 à 2 Timer, hvorefter det lægges paa Kagebrædtet, hvor der lidt efter lidt æltes 1 Pund grovt stødt hvidt Sukker i Deigen og saa meget Meel, at denne lader sig godt udrulle.

=== Hvide Peberkager ===
1 Pund Meel æltes med 7 Lod (21 O.) Koldt Smør, ¾ Pund hvidt Sukker, 2 Spiseskeer Melk, 3 Æg, for 8 Øre kardemomme, og 1 Theskeefuld Hjortesalt. Det udrulles meget tyndt, afsættes med Sporen i hvad Størrelse man ønsker, belægges med flækkede Mandler og bages ganske lyse.

=== Kartoffel-Fricadeller. ===
Kartoflerne koges, pilles og rives, naar de er fuldkommen kolde. 1 Pund revne Kartofler og 1 reven Hvedeknop bages i ¼ Pund (25 O.) Smør og 2 smaa Spiseskeer Fløde. Derpaa røres det med 4 velpidskede Æg, lidt Sukker, ganske lidt Salt, reven Skal og Saft af en stor Citron. Naar det er godt sammenæltet med Skeen, tages med denne Stykker deraf, som overstrøes med stødt Brød og steges langsomt paa Panden i Smør og Klaret, indtil Fricadellerne ere lysebrune. Har man mere end een Pande fuld, sættes Risten over lidt Gløder; de færdige Fricadeller lægges derpaa og holdes saaledes varme uden at blive bløde. Spises med syltet Saft eller sød Sauce. Fricadellerne kunne blive meget gode, uden at de revne Kartofler iforveien bages. Disse røres da blot med 3 Lod (9 O.) Meel (istedetfor Hvedeknoppen), 6 Lod (18 O.) smeltet Smør, Æg og Citron ligesom Ovenstaaende.

=== Brød-Fricadeller. ===
8 Tvebakker eller saa meget gammelt Brød, at det udgør det samme Qvantum, stødes fint og blandes med ½ Pot Melk, hvormed det staar en Timestid. Derpaa røres det godt med 3 Æg, 6 Lod (13 O.) smeltet Smør, reven Citronskal, Puddersukker, lidt Salt og, om mman ynder det, lidt Corender. De bages i Klaret, og temmelig længe, saa at de blive haarde udenpaa. De holdes varme paa Risten. Spises med Sukker paa.

=== Franske Nathuer. ===
Franskbrød til 4 Øre Stykket raspes og flækkes paalangs ned efter Kløften, dyppes i koldet Vand og staa tildækkede et Par Timestid. Derpaa dyppes de i pidskede Æg, vendes i stødt Brød og bages i Klaret paa Panden. De sættes paa den ene Ende paa Fadet og belægges med et Par syltede Kirsebær ovenpaa hvert Stykke. De spises varme med sød Sauce eller syltet Saft til. Istedetfor i Æg kan man dyppe Franskbrødet i smeltet Smør.

=== Arme Riddere. ===
Hvedeknopper eller Franskbrød skæres i Skiver, dyppes i Melk, og naar de have staaet tildækkede en Timestid, dyppes de i pidskede Æg, hvori er rørt ganske lidt Meel, bestrøes med Sukker og Kaneel og bages i Smør og Klaret. De anrettes, belagte med Syltetøi.

=== Flødelapper. ===
½ Pot sur Fløde pidskes godt og røres med 12 Lod (38 O.) Meel og 3 à 4 Spiseskeer lyst Puddersukker. De sættes med en Skee paa Panden i smaa Klatter og bages lysebrune. Dersom Fløden er god, behøves kun Smør paa Panden til de første Kager.

=== Æbleskiver med Gjær. ===
½ Pot Melk sættes paa Ilden tilligemed 12 Lod (38 O.) Smør, og naar dette er smeltet, kommes det lidt efter lidt i 1 Pund Meel og slaaes meget godt med 6 Æg, dog kun 1 ad Gangen, lidt reven Citronskal, 2 Spiseskeer hvidt Sukker og tilsidst med 2 Lod (6 O.) Gjær som er opløst i lidt lunken Melk. Det staar i en Krukke, som sættes tildækket et Par Timer ved varmen, for at Deigen kan hæves. De bages ligesom Nedenstaaende og spises med Strøsukker. Heraf bliver omtrent 40 Kager.

=== Æbleskiver uden Gjær. ===
1 Pund Meel røres med ¾ Pund (75 O.) smeltet Smør, 7 Æggeblommer og 3 Pægle lunken Melk. Hviderne pidskes og røres tilsidst i Deigen. Æbler skrælles, udhules og skæres i runde  Skiver; disse kan man give et et lidet Kog i Vin, Vand og Sukker. Naar Panden er hed, kommes lidt Smør i hvert Hul, derpaa lidt Deig, hvori lægges lidt Æblegrød og derpaa lidt Deig ovenpaa. Naar de ere brune paa den ene Side, vendes de med 2 Gafler. De holdes varme i Ovnen. Heraf bliver 40 Kager. 

=== Pandekager. ===
Panden maa være hed, førend man begynder at bage, og der kommes lidt Smør paa til de første Kager, senere ikke. Deigen hældes tyndt paa Panden, og naar den underste Side er bagt nok, vendes Kagen, hvilket bedst kan ske ved, at den løsnes rundt om Kanten med en Kniv, tages paa 2 Steder ude ved Kanten og vendes hurtig, hvorefter den bages færdig paa den anden Side. For at Kagerne kunne blive haarde, maa de bages langsomt over Gløder, hvorpaa lægges smaat hugget Tørv, ikke Brænde, som giver for stærk Lueild, hvoraf Kagerne bliver mørke og ikke gode, disse maa heller ikke lægges varme ovenpaa hverandre. Ønsker man derimod Kagerne bløde, kommes lidt Smør paa Panden til hver Kage, de bages lidt hurtigere og lægges varme ovenpaa hverandre. Dersom Deigen unde Bagningen bliver tykkere, kan den spædes med lidt Melk. De første Kager bliver sjelden hele, men naar flere ere bagte paa Panden, gaar det bedre.

=== Pandekager. Nr. 1. ===
8 Æggeblommer pidskes godt med 4 Lod (13 O.) hvidt Sukker eller Puddersukker, deri røres 12 Lod (38 O.) Meel, 12 Lod (38 O.) smeltet Smør, lidt reven Citronskal, lidt stødt Kardemomme, 3 Pægle Melk eller tynd Fløde og tilsidst de pidskede Hvider. Heraf bliver omtrent 10.

=== Pandekager med Fløde. Nr. 2. ===
½ Pund (50 O.) Meel røres med 3 Æg, lidt hvidt Sukker eller Puddersukker, endeel stødt Kaneel eller lidt reven Citronskal, ½ Pot tynd Fløde og tilsidst 1 Pægel god tyk sur eller sød Fløde, der først er pidsket til Skum. De bages langsomt, som ovenfor er viist. Heraf bliver omtrent 20 Kager.

=== Pandekager. Nr. 3. ===
¼ Pund (25 O.) Smør (lidt heraf holdes tilbage for at kommes paa Panden til de første Kager) smeltes og røres med et Par Spiseskeer Sukker, til det er bleven tykt, da røres 2 hele Æg og ¼ Pund (25 O.) Meel deri, det fortyndes lidt efter lidt med ½ Pot god Melk eller tynd Fløde og bages meget tynde og paa rask Ild; i modsat Fald vilde Kagen gaa itu under Bagningen. Vil man have Kagerne tykkere, kan der tages lidt mere Meel.

=== Pandekager med Gjær. Nr. 4. ===
½ Pund (50 O.) Meel røres med 1½ Pægel Melk, 3 hele Æg, lidt Salt og Sukker. 1 Lod (3 O.) Gjærpulver røres i Deigen, lige før man begynder at bage. Heraf bliver omtrent 16.

=== Engelske Pandekager. Nr. 5. ===
½ Pund (50 O.) Smør afklares og røres stift, herefter med 4 hele Æg og 3 Æggeblommer, 4 Lod (13 O.) Meel, Sukker efter Smag og lidt reven Citronskal; de bages paa samme Maade, som ovenfor er viist, men kun paa den ene Side. De kunne lægges over Bunden paa et omvendt Fad, og naar alle Kagerne ere færdige, kommes Æggehvider, som ere pidskede til haardt Skum og udrørte med lidt hvidt Sukker og Citronsaft, samt givet Couleur med Kirsebærsaft, derover. Et ophedet Laag af en Tærtepande sættes over dem, indtil Hviderne ere tørre. Istedetfor disse kan kommes Flødeskum over Kagerne.

=== Tynde russiske Pandekager. ===
8 Æggeblommer, ¼ Pund (25 O.) Meel og 4 Pægle Melk (eller 5 Pægle Fløde) røres godt sammen med 4 Lod (13 O.) Sukker. Hviderne pidskes og kommes i tilsidst. Deigen hældes ganske tyndt paa Panden, og naar Kagen er bagt paa den ene Side, lukkes den sammen uden at bages paa den anden, og lægges strax paa Fadet, hvorpaa Kagerne skulle serveres. De bages ved rask Ild.

== Kager, som bages i Jern. ==
Dertil behøves ikke Gløder, men naar der er rask Ild i smaat hugget Brænde og Tørv, lægges Jernet tæt derover. Førend man begynder at bage, maa Jernet være hedt og smurt med koldt Smør i en Pose. Førend den færdige Kage tages af Jernet, skrabes dette med en Kniv om Kanten, for at den brændte Deig, som mulig findes udenpaa, ikke skal følge med Kagen; herved kan man som oftest undgaa at beklippe Kagerne. Naar Deigen til den ny Kage er lagt i Jernet, vendes dette, saa at den Side, som før laa ned til Ilden, nu vender op; forsømmes dette, bliver Kagen let for brun paa den ene Side. Naar man holder op at bage, lægges et Stykke graat Papir, gjennemtrukket af simpel Olie, inden i Jernet, som ikke maa skures indvendig.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 292-301</title>
    <id>1835</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4829</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:11:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 292-301]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|Side 280-291]]
| næste=
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Indhold
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=De vandrette linier markerer sideskift i den trykte bog.
}}

== Indhold ==

{| border=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;3&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;center&quot; width=80%
| width=45% | 
| width=5% style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | Pag.
| width=45% |
| width=5% align=center | Pag.
|-
| Foreløbige Bemærkninger
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side III-IX|V]]
| Kogte Æggehvider
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XVI|XIII]]
|-
| Former
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side III-IX|VII]]
| Pidsket Flødeskum
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XVI|&amp;mdash;]]
|-
| Bagt Brød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side III-IX|&amp;mdash;]]
| Glasseer-Sukker
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XVI|XIV]]
|-
| At bage Meel og Brød til Buddinger og Boller
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side III-IX|&amp;mdash;]]
| At branke Meel
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XVI|&amp;mdash;]]
|-
| At opfriske gammelt Brød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side III-IX|VIII]]
| Udvasket Smør
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XVI|&amp;mdash;]]
|-
| At bevare Smaakager og Brød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side III-IX|&amp;mdash;]]
| Afklaret Smør
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XVI|XV]]
|-
| At bevare Citronskal
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side III-IX|IX]]
| Suppefedt (Klaret)
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XVI|&amp;mdash;]]
|-
| At bevare Æg
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side III-IX|&amp;mdash;]]
| At koge Sky
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XVI|XVI]]
|-
| At bevare Tælle til Farce
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side III-IX|&amp;mdash;]]
| At koge Soya af Saltlage
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side XVII-XXIV|XVII]]
|-
| Vanille
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side III-IX|&amp;mdash;]]
| Brun Soya
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side XVII-XXIV|&amp;mdash;]]
|-
| Mandler
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XVI|X]]
| At koge ved Damp
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side XVII-XXIV|XVIII]]
|-
| Kastanier
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XVI|&amp;mdash;]]
| At koge sur Suppe sød igjen
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side XVII-XXIV|&amp;mdash;]]
|-
| Hjortesalt 
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XVI|XI]]
| At bevare Melk og Fløde fra at blive sur
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side XVII-XXIV|XIX]]
|-
| Corender at vaske
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XVI|&amp;mdash;]]
| At koge Kjød frisk igjen
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side XVII-XXIV|&amp;mdash;]]
|-
| Risengryn at skolde
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XVI|&amp;mdash;]]
| At bevare Fjerkræ.
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side XVII-XXIV|XXI]]
|-
| Blanchere
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XVI|&amp;mdash;]]
| Kalvefødder.
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side XVII-XXIV|XXII]]
|-
| Legere med Æggeblomme
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XVI|XII]]
| Hjortetak.
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side XVII-XXIV|&amp;mdash;]]
|-
| Forlorne Æg
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XVI|&amp;mdash;]]
| Husblas
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side XVII-XXIV|XXIII]]
|-
|
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Fleskesvær
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side XVII-XXIV|&amp;mdash;]]
|}


{| border=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;3&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;center&quot; width=80%
| width=45% | Supper
| width=5% style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 1-9|1]]
| width=45% | Forloren Skildpadde-Suppe
| width=5% align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 1-9|6]]
|-
| Brun Suppe
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 1-9|4]]
| Kørvel-Suppe
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 1-9|&amp;mdash;]]
|-
| Selleri-Suppe
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 1-9|5]]
| Gulderod-Suppe
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 1-9|7]]
|-
| Selleri-Suppe paa en anden Maade
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 1-9|&amp;mdash;]]
| Syre-Suppe
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 1-9|&amp;mdash;]]
|-
| 
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Brunet Hvidkaal-Suppe
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 1-9|8]]
|}


----


{| border=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;3&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;center&quot; width=80%
| width=45% | 
| width=5% style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | Pag.
| width=45% |
| width=5% align=center | Pag.
|-
| Hvidkaal-Suppe
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 1-9|8]]
| Æble-Suppe
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29|26]]
|-
| Rosenkaal-Suppe
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 1-9|9]]
| Stikkelsbær-Suppe
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29|&amp;mdash;]]
|-
| Løg-Suppe
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 1-9|&amp;mdash;]]
| Kirsebær-Suppe
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29|27]]
|-
| Løg-Suppe paa Fad
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 1-9|&amp;mdash;]]
| Solbær-Suppe
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29|&amp;mdash;]]
|-
| Nudle-Suppe
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19|10]]
| Vincandel
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29|&amp;mdash;]]
|-
| Suppe med Æg og Riis eller Macaroni
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19|&amp;mdash;]]
| Koldskaal af Rødvin
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29|28]]
|-
| Kalkun-Suppe
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19|11]]
| Hvid Risengryns-Suppe
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29|&amp;mdash;]]
|-
| Kraase-Suppe
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19|12]]
| Hvid Sago-Suppe
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29|29]]
|-
| Kjødsuppe med grønne Ærter
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19|13]]
| Rød Sago-Suppe
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29|&amp;mdash;]]
|-
| Grønærte-Suppe uden Kjød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19|&amp;mdash;]]
| Rismeel-Suppe
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29|&amp;mdash;]]
|-
| Suppe af Ærtebælge
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19|14]]
| Brød-Suppe
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39|30]]
|-
| Italiensk Græskar-Suppe
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19|&amp;mdash;]]
| Chocolade-Suppe
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39|31]]
|-
| Dyrekjøds-Suppe
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19|15]]
| Æggemelk
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39|&amp;mdash;]]
|-
| Soupe à la reine
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19|16]]
| Æggesøbe
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39|32]]
|-
| Fransk Suppe
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19|&amp;mdash;]]
| Hamborgsk Æggesøbe
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39|33]]
|-
| Karri-Suppe
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19|17]]
| Kjernemelks-Suppe
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39|&amp;mdash;]]
|-
| Kartoffel-Suppe. Nr. 1
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19|&amp;mdash;]]
| Tykmelks-Suppe
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39|34]]
|-
| Kartoffel-Suppe. Nr. 2
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19|&amp;mdash;]]
| align=center | -----------
| 
|-
| Krebse-Suppe
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19|18]]
| Boller til Suppe
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39|34]]
|-
| Reie-Suppe
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19|19]]
| Kjød- og Fiske-Boller
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39|&amp;mdash;]]
|-
| Aale-Suppe
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19|&amp;mdash;]]
| Meel-Boller
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39|35]]
|-
| Silde-Suppe
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19|&amp;mdash;]]
| Kartoffelmeels-Boller
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39|&amp;mdash;]]
|-
| Gjedde-Suppe
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29|20]]
| Brød-Boller
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39|36]]
|-
| Fiske-Suppe
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29|&amp;mdash;]]
| Simple Kartoffelboller
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39|&amp;mdash;]]
|-
| Urte-Suppe
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29|21]]
| align=center | -----------
| 
|-
| Graa Ærter
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29|22]]
| Grød
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39|36]]
|-
| Afsiede graa Ærter
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29|23]]
| Rismeels-Grød
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39|38]]
|-
| Suppe af Lindser eller brune Bønner
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29|&amp;mdash;]]
| Risengrød
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39|&amp;mdash;]]
|-
| Gule Ærter
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29|24]]
| Bagt Risengrød
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39|39]]
|-
| Søbekaal
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29|25]]
| Risen-Vandgrød
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39|&amp;mdash;]]
|-
| 
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Byggrynsgrød
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|40]]
|-
| 
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Byggryns-Vandgrød
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|&amp;mdash;]]
|-
| 
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Perlegrynsgrød
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|&amp;mdash;]]
|-
| 
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Sagogrød
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|41]]
|}


----


{| border=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;3&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;center&quot; width=80%
| width=45% | 
| width=5% style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | Pag.
| width=45% |
| width=5% align=center | Pag.
|-
| Semoulegrød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|41]]
| Rødspætter, Pigvarer, Sletvarer og Hellefylder
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|56]]
|-
| Boghvede-Vandgrød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|&amp;mdash;]]
| Sletter
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|&amp;mdash;]]
|-
| Boghvedegrød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|&amp;mdash;]]
| align=center | -----------
| 
|-
| Vandegrød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|42]]
| Hummer, Krebs, Krabber og Reier
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|56]]
|-
| Smørgrød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|&amp;mdash;]]
| Reier og Asparges
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|57]]
|-
| Fløielsgrød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|&amp;mdash;]]
| Muslinger
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|58]]
|-
| Grød af Kartoffelmeel
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|43]]
| Østers
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|59]]
|-
| Meelgrød med Æg
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|&amp;mdash;]]
| Plukkefisk
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|&amp;mdash;]]
|-
| Kjernemelks-Grød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|&amp;mdash;]]
| Plukkefisk af fersk Fisk, paa en anden Maade
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 60-69|61]]
|-
| align=center | -----------
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Klipfisk
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 60-69|&amp;mdash;]]
|-
| Fisk
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|44]]
| Bergfisk
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 60-69|62]]
|-
| align=center | -----------
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| align=center | -----------
| 
|-
| Ferskvandsfisk
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|47]]
| Forskjellige Retter
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 60-69|62]]
|-
| Karper
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|&amp;mdash;]]
| Posteier
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 60-69|&amp;mdash;]]
|-
| Karper i Rødvin
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|48]]
| Postei af hvid Sauce
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 60-69|63]]
|-
| Brasen
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|&amp;mdash;]]
| Postei med brun Sauce
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 60-69|64]]
|-
| Karudser
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|&amp;mdash;]]
| Postei af feske Oxetunger
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 60-69|65]]
|-
| Aborrer
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|49]]
| Sneppe-Postei
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 60-69|66]]
|-
| Bagte Aborrer
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|&amp;mdash;]]
| Lever-Postei
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 60-69|&amp;mdash;]]
|-
| Gjedder
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|50]]
| Smaa Posteier
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 60-69|67]]
|-
| Suder
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|&amp;mdash;]]
| Mince Pies
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 60-69|&amp;mdash;]]
|-
| Aal
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|51]]
| align=center | -----------
| 
|-
| align=center | -----------
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; |
| Custader
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 60-69|69]]
|-
| Saltvandsfisk
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|52]]
| Rouletter af Steg eller kogt Kjød
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|70]]
|-
| Sild
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|&amp;mdash;]]
| Rouletter af Hummer
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|71]]
|-
| Makrel
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|53]]
| Rouletter af Reier og Asparges
| Align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|72]]
|-
| Lax og Laxørred
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|&amp;mdash;]]
| Rouletter af Østers og Muslinger
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|&amp;mdash;]]
|-
| Torsk
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|&amp;mdash;]]
| Rouletter af kogt Fisk
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|&amp;mdash;]]
|-
| Torsk paa Fad
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|54]]
| Macaroni-Rouletter
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|&amp;mdash;]]
|-
| Stuvet Torsk
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|&amp;mdash;]]
| 
|
|-
| Hornfisk
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|55]]
| 
|
|-
| Kuller
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|&amp;mdash;]]
| 
|
|-
| Tunger
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|56]]
| 
|
|}


----


{| border=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;3&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;center&quot; width=80%
| width=45% | 
| width=5% style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | Pag.
| width=45% |
| width=5% align=center | Pag.
|-
| Rouletter i Oblat
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|73]]
| Karbonade
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 80-89|87]]
|-
| Rouletter med Farce
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|&amp;mdash;]]
| Bessteg paa Risten
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 80-89|88]]
|-
| Fyldte Franskbrød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|&amp;mdash;]]
| Bessteg paa Panden
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 90-99|90]]
|-
| Anchiovis-Brød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|73]]
| Svine-Mørbrad
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 90-99|&amp;mdash;]]
|-
| Nyre-Brød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|&amp;mdash;]]
| Cotelets
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 90-99|91]]
|-
| align=center | -----------
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Cotelets af Lamme-Nyrestykket
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 90-99|&amp;mdash;]]
|-
| Farce af Oxekjød med Tælle eller Flesk
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|74]]
| Stegt Lammehoved
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 90-99|92]]
|-
| Farce af Kalve- og Lammekjød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|77]]
| Lungemoos
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 90-99|93]]
|-
| Farce af Hønsekjød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|&amp;mdash;]]
| Fricandeau
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 90-99|&amp;mdash;]]
|-
| Farce af Dyrekjød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|&amp;mdash;]]
| Oxekjød, tillavet som Vildt
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 90-99|94]]
|-
| Fiske-Farce
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|&amp;mdash;]]
| Paa en anden Maade af forskjellige Sorter Kjød
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 90-99|&amp;mdash;]]
|-
| align=center | -----------
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Hel spækket Kalvelever
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 90-99|95]]
|-
| Boller i Sauce
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|78]]
| Kalve-Lever som Beessteg
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 90-99|96]]
|-
| Farcerede Løg
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|79]]
| Lamme-Lever
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 90-99|97]]
|-
| Farcerede Agurker
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|&amp;mdash;]]
| Banke-Klobs
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 90-99|&amp;mdash;]]
|-
| Farcerede Sellerier
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 80-89|80]]
| Banke-Kjød
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 90-99|98]]
|-
| Farceret Hvidkaal
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 80-89|&amp;mdash;]]
| Boeuf à la mode
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 90-99|99]]
|-
| Farceret Blomkaal
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 80-89|81]]
| Ragout af Kalvebrissel
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 100-109|100]]
|-
| Farceret Oxetunge
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 80-89|&amp;mdash;]]
| Ragout af Duer
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 100-109|&amp;mdash;]]
|-
| Benløse Fugle
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 80-89|82]]
| Ragout af Aal
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 100-109|101]]
|-
| Farceret Kalve-og Lammebryst
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 80-89|83]]
| Forloren Skildpadde
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 100-109|&amp;mdash;]]
|-
| Fricadeller
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 80-89|84]]
| Karri
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 100-109|103]]
|-
| Fricadeller af kogt Fisk
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 80-89|&amp;mdash;]]
| Karri paa en anden Maade
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 100-109|104]]
|-
| align=center | -----------
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Risengryn til Karri
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 100-109|105]]
|-
| Høns i Riis
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 80-89|84]]
| Karri af Aal
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 100-109|&amp;mdash;]]
|-
| Lamme- og Kalvekjød i Riis
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 80-89|85]]
| Karri af Hummer
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 100-109|106]]
|-
| Tobbington
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 80-89|&amp;mdash;]]
| Fricasee
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 100-109|&amp;mdash;]]
|-
| En Sommer-Ret
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 80-89|86]]
| At koge Kalkuner, Gæs, Ænder og Høns
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 100-109|108]]
|-
| Kjød i Hvidkaal
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 80-89|87]]
| At varme stegt Kalkun
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 100-109|&amp;mdash;]]
|-
| 
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| En Kalkun at tillave
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 100-109|109]]
|-
| 
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Boller i sød Sauce
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|110]]
|}


----


{| border=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;3&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;center&quot; width=80%
| width=45% | 
| width=5% style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | Pag.
| width=45% |
| width=5% align=center | Pag.
|-
| Æggekage med Brød, Flesk eller Medister-Pølse
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|110]]
| Risengryns-Pølser
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 120-129|125]]
|-
| Røget Skinke med Æg
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|111]]
| Kjød- og Fiske-Pølser
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 120-129|126]]
|-
| En Farce af Skinke
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|&amp;mdash;]]
| align=center | -----------
|
|-
| align=center | -----------
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Stege
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 120-129|126]]
|-
| Anvendelse af stegt og kogt Kjød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|112]]
| Oxesteg
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 120-129|128]]
|-
| Spare-Suppe
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|&amp;mdash;]]
| Kalvesteg
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 120-129|&amp;mdash;]]
|-
| At salte kogt Kjød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|&amp;mdash;]]
| Skinkesteg
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 120-129|129]]
|-
| Karbonade-Kjød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|113]]
| Ribbenssteg
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|130]]
|-
| Sursteg
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|&amp;mdash;]]
| Lammesteg
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|&amp;mdash;]]
|-
| At varme Kalvesteg eller Steg af Vildt
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|&amp;mdash;]]
| Bederyg
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|131]]
|-
| Fricasée af kold Steg
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|114]]
| Dyreryg
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|132]]
|-
| Fricadeller
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|&amp;mdash;]]
| Haresteg
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|133]]
|-
| Aubin
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|&amp;mdash;]]
| Kalkuner, unge Høns og Kyllinger at stege
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|&amp;mdash;]]
|-
| Kjød med Andchiovis
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|115]]
| Gaasesteg
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|135]]
|-
| Kjød med Æbler
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|&amp;mdash;]]
| Andesteg
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|&amp;mdash;]]
|-
| Kjød med Løg
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|116]]
| Vildandesteg
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|&amp;mdash;]]
|-
| Finker
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|&amp;mdash;]]
| Fuglesteg
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|136]]
|-
| Hachis
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|&amp;mdash;]]
| align=center | -----------
|
|-
| Hachis med Macaroni
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|117]]
| Saucer
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|136]]
|-
| Ragout
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|&amp;mdash;]]
| Stege-Sauce
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|137]]
|-
| Indbagt Kjød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|118]]
| Sauce til Vildt
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|138]]
|-
| Grillet Kjød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|119]]
| Kold Peberrod
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|&amp;mdash;]]
|-
| Indbagt Kalve- og Lammebryst
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|&amp;mdash;]]
| Fløde-Sauce med Peterfille
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|&amp;mdash;]]
|-
| Indbagt Oxekjød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 120-129|120]]
| Smør med Peberrod
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|&amp;mdash;]]
|-
| Fricasée, Karri, Gratin og Rouletter
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 120-129|&amp;mdash;]]
| Smør med Peterfille
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|139]]
|-
| align=center | -----------
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Ægge-Sauce
| Align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|&amp;mdash;]]
|-
| Pølser
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 120-129|120]]
| Smør med Eddike
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|&amp;mdash;]]
|-
| Blod-Pølser
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 120-129|123]]
| Smør med hakkede Æg
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|&amp;mdash;]]
|-
| 
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Champignon- og Kapers-Sauce.
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|140]]
|-
| 
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Hvid Peberrod-Sauce.
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|&amp;mdash;]]
|-
| 
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Hvid Sauce til Høns, Kalve- og Lammekjød.
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|&amp;mdash;]]
|}


----


{| border=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;3&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;center&quot; width=80%
| width=45% | 
| width=5% style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | Pag.
| width=45% |
| width=5% align=center | Pag.
|-
| Østers-Sauce
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|141]]
| Stegt Kartoffelbrei
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|153]]
|-
| Reie-og Asparges-Sauce
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|&amp;mdash;]]
| Brunede Kartofler
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|154]]
|-
| Anchiovis-Sauce
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|142]]
| Stuvede Cathrineblommer
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|&amp;mdash;]]
|-
| Silde-Sauce
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|143]]
| Røræg
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|155]]
|-
| Kold Løg-Sauce
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|&amp;mdash;]]
| Macaroni
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|&amp;mdash;]]
|-
| Kold Silde-Sauce
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|&amp;mdash;]]
| Gule Ærter som Gemyse
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|156]]
|-
| Kold Anchiovis-Sauce
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|&amp;mdash;]]
| Cardon
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|&amp;mdash;]]
|-
| Sød Sauce
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|144]]
| Rhabarber-Stilke
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|&amp;mdash;]]
|-
| Rødvins-Sauce
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|&amp;mdash;]]
| align=center | -----------
|
|-
| Æble-Sauce
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|&amp;mdash;]]
| Gratin
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|157]]
|-
| Crem-Sauce
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|145]]
| Gratin
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|158]]
|-
| Vin-Crem-Sauce
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|&amp;mdash;]]
| align=center | -----------
|
|-
| align=center | -----------
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Rand paa Fad
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|159]]
|-
| Gemyser
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|145]]
| Riis-Rand
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|160]]
|-
| Asparges og unge Gulerødder
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|&amp;mdash;]]
| align=center | -----------
|
|-
| Bodsledske Roer
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|146]]
| Pier
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|161]]
|-
| Brunede Bodsledske Roer
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|&amp;mdash;]]
| Macaroni-Pie
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|&amp;mdash;]]
|-
| Hvideroer
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|&amp;mdash;]]
| Macaroni-Pie med Hachis
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|162]]
|-
| Kaalrabi
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|147]]
| Beessteg-Pie
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|&amp;mdash;]]
|-
| Grønne Ærter
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|&amp;mdash;]]
| Brød-Pie
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|163]]
|-
| Voxbønner
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|&amp;mdash;]]
| Frugt-Pie
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|164]]
|-
| Snittebønner
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|148]]
| Pie af Kartoffelmeel
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|&amp;mdash;]]
|-
| Spinat
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|&amp;mdash;]]
| align=center | -----------
|
|-
| Syrer
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|149]]
| Omeletter
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|165]]
|-
| Hvidkaal og Savoykaal
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|&amp;mdash;]]
| Risengryns-Omelet
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|&amp;mdash;]]
|-
| Blomkaal
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|150]]
| Fløde-Omelet
| Align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|&amp;mdash;]]
|-
| Grøn Langkaal
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|&amp;mdash;]]
| Fløde-Omelet
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|&amp;mdash;]]
|-
| Brunet Hvidkaal
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|151]]
| Citron-Omelet
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|166]]
|-
| Rød Surkaal
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|&amp;mdash;]]
| Sur Fløde-Omelet
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|&amp;mdash;]]
|-
| Rosenkaal
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|&amp;mdash;]]
| En Lag-Omelet
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|&amp;mdash;]]
|-
| Kartofler
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|&amp;mdash;]]
| Æble-Omelet
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|167]]
|-
| Kartoffelbrei
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|153]]
| Sylphide-Omelet
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|&amp;mdash;]]
|-
| Stuvede Kartofler
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|&amp;mdash;]]
| align=center | -----------
|
|-
| 
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Buddinger
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|168]]
|-
| 
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Budding af Kjød og Fiskefarce
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|&amp;mdash;]]
|}


----


{| border=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;3&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;center&quot; width=80%
| width=45% | 
| width=5% style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | Pag.
| width=45% |
| width=5% align=center | Pag.
|-
| Brød-Budding
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|169]]
| Rum-Budding. Nr. 2
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 180-189|182]]
|-
| Marv-Budding
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|&amp;mdash;]]
| Rum-Budding. Nr. 3
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 180-189|&amp;mdash;]]
|-
| Spinat-Budding
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|&amp;mdash;]]
| Rum-Budding med pidsket Fløde. Nr. 4
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 180-189|183]]
|-
| Kartoffel-Budding med skarp Sauce
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|170]]
| Madeira-Budding
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 180-189|&amp;mdash;]]
|-
| Krebse-Budding
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|&amp;mdash;]]
| Fløde-Budding
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 180-189|184]]
|-
| Reie-Budding
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|&amp;mdash;]]
| Vanille-Budding
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 180-189|&amp;mdash;]]
|-
| Kartoffel-Budding
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|&amp;mdash;]]
| Macron-Budding
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 180-189|185]]
|-
| Prindsesse-Budding
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|171]]
| Chokolade-Budding
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 180-189|&amp;mdash;]]
|-
| Æble-Budding
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|&amp;mdash;]]
| Skumbudding
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 180-189|186]]
|-
| Meel-Budding
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|172]]
| align=center | -----------
|
|-
| Kartoffelmeels-Budding
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|&amp;mdash;]]
| Kager
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 180-189|187]]
|-
| Riismels-Budding
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|&amp;mdash;]]
| Butterdeig
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 180-189|188]]
|-
| Ris-Budding
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|173]]
| Wienerkage
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199|191]]
|-
| Sagobudding
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|&amp;mdash;]]
| Kartoffelkage
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199|&amp;mdash;]]
|-
| Macaroni-Budding
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|174]]
| Hermelinskage
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199|192]]
|-
| Klipfiske-Budding
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|&amp;mdash;]]
| Mandelkage med Brød
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199|193]]
|-
| Klipfiske-Budding med Brød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|&amp;mdash;]]
| Risengrynskage
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199|&amp;mdash;]]
|-
| Klipfiskebudding med Kartofler
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|175]]
| Krandsekage
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199|&amp;mdash;]]
|-
| Budding af kogt, fersk Fisk
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|&amp;mdash;]]
| Den spandske Kage
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199|194]]
|-
| Granada af Fiskefarce
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|&amp;mdash;]]
| Mamas Kage
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199|&amp;mdash;]]
|-
| Granada af Kjødfarce
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|176]]
| Citronkage
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199|195]]
|-
| align=center | -----------
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; |
| Citronkage
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199|&amp;mdash;]]
|-
| Kolde Buddinger
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|176]]
| Rumkage
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199|196]]
|-
| Victoria-Budding
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|177]]
| Moritskage
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199|&amp;mdash;]]
|-
| Caramel-Budding
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|178]]
| Flødekage med Cathrineblommer
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199|197]]
|-
| Rødvins-Budding
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|179]]
| Alliance-Tærte
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199|198]]
|-
| Marmor-Budding
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|&amp;mdash;]]
| Kage med Syltetøi
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199|&amp;mdash;]]
|-
| Mandel-Budding. Nr. 1
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 180-189|180]]
| Citron-Cremkage
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199|199]]
|-
| Mandel-Budding. Nr. 2
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 180-189|&amp;mdash;]]
| Lindsekage
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199|&amp;mdash;]]
|-
| Citron-Budding
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 180-189|181]]
| Boting
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|200]]
|-
| Rum-Budding
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 180-189|&amp;mdash;]]
| Sandkage
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|&amp;mdash;]]
|-
| Rum-Budding. Nr. 1
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 180-189|&amp;mdash;]]
| Flødekage
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|&amp;mdash;]]
|}


----


{| border=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;3&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;center&quot; width=80%
| width=45% | 
| width=5% style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | Pag.
| width=45% |
| width=5% align=center | Pag.
|-
| Tvebakskage
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|201]]
| Smaa Marence med Mandler
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|216]]
|-
| Stikkelsbærkage
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|&amp;mdash;]]
| Fire Species
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|&amp;mdash;]]
|-
| Stikkelsbærkage med Macrondeig
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|202]]
| Tre Species
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|217]]
|-
| Æblekage
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|&amp;mdash;]]
| Brune Mandelkager
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|&amp;mdash;]]
|-
| Æblekage
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|203]]
| Kaneelkager
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|&amp;mdash;]]
|-
| Æblekage
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|&amp;mdash;]]
| Jødekager Nr. 1
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|218]]
|-
| Æbler med Crem
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|204]]
| Jødekager Nr. 2
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|&amp;mdash;]]
|-
| Kage af Æbler eller Stikkelsbær
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|&amp;mdash;]]
| Æbler i Butterdeig
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|&amp;mdash;]]
|-
| Æblekage paa Fad
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|205]]
| Vandbakkelser
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|219]]
|-
| Æblekage med Brød. Nr. 1
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|&amp;mdash;]]
| Valnødder
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|&amp;mdash;]]
|-
| Æblekage med Brød. Nr. 2
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|206]]
| Sprutter
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|220]]
|-
| Æblekage med Rugbrød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|&amp;mdash;]]
| Brune Peberkager, Nr. 1
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|&amp;mdash;]]
|-
| Æblekage med revne Æbler
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|207]]
| Brune Peberkager. Nr. 2
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|221]]
|-
| Charlottekage
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|&amp;mdash;]]
| Brune Peberkager. Nr. 3
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|222]]
|-
| Florentinerkage
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|208]]
| Hvide Peberkager
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|223]]
|-
| Æbler med Ris
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|&amp;mdash;]]
| Kartoffel-Fricadeller
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|&amp;mdash;]]
|-
| Rugbrøds Charlotte
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209|209]]
| Brød-Fricadeller
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|224]]
|-
| Smørkrummer
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|210]]
| Franske Nathuer
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|&amp;mdash;]]
|-
| align=center | -----------
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; |
| Arme Riddere
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|225]]
|-
| Smaa Kager
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|211]]
| Flødelapper
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|&amp;mdash;]]
|-
| Sukkerkrandse
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|&amp;mdash;]]
| Æbleskiver med Gjær
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|&amp;mdash;]]
|-
| Vanillekrandse
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|&amp;mdash;]]
| Æbleskiver uden Gjær
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|226]]
|-
| Chocoladekager
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|212]]
| Pandekager
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|&amp;mdash;]]
|-
| Chocoladekager med Æggehvider
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|&amp;mdash;]]
| Pandekager. Nr. 1
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|227]]
|-
| Smaakager med Vin
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|&amp;mdash;]]
| Pandekager med Fløde. Nr. 2
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|&amp;mdash;]]
|-
| Smaa Sandkager
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|213]]
| Pandekager. Nr. 3
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|228]]
|-
| Sandkager med Mandler
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|&amp;mdash;]]
| Pandekager med Gjær. Nr. 4
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|&amp;mdash;]]
|-
| Portugise-Kager
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|214]]
| Engelske Pandekager. Nr. 5
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|&amp;mdash;]]
|-
| Hvide Hamborgerkager
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|&amp;mdash;]]
| Tynde russiske Pandekager
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|229]]
|-
| Prindsessekager
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|215]]
| align=center | -----------
| 
|-
| Sukkerpleskender
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|216]]
| 
|
|}


----


{| border=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;3&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;center&quot; width=80%
| width=45% | 
| width=5% style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | Pag.
| width=45% |
| width=5% align=center | Pag.
|-
| Kager, som bages i Jern
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|229]]
| Oplagt Melk
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 240-249|242]]
|-
| Haarde gode Raad
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|230]]
| Rødgrød med Stivelse eller Husblas
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 240-249|244]]
|-
| Tynde gode Raad
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|&amp;mdash;]]
| Æblegrød
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 240-249|245]]
|-
| Krumkager
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|231]]
| align=center | -----------
|
|-
| Krumkager uden Smør
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|&amp;mdash;]]
| Fromage
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 240-249|245]]
|-
| Vafler med Fløde
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|232]]
| Sherryfromage
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 240-249|246]]
|-
| Vafler
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|&amp;mdash;]]
| Rugbrødsfromage
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 240-249|&amp;mdash;]]
|-
| align=center | -----------
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Russisk Charlotte
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 240-249|247]]
|-
| Kager som koges
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|233]]
| Triski
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 240-249|&amp;mdash;]]
|-
| Sprutbakkelser
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|234]]
| Flotten-Island
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 240-249|248]]
|-
| Sneboller
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|&amp;mdash;]]
| Himbær med Sne
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 240-249|249]]
|-
| Tragtebakkelser eller Kniplingskager
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|&amp;mdash;]]
| Rødvins-Crem
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 240-249|&amp;mdash;]]
|-
| Kleiner
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|235]]
| Madeira-Crem
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 250-259|250]]
|-
| Flydende Æbleskiver
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|236]]
| Vanille-Crem
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 250-259|&amp;mdash;]]
|-
| Kager paa Traad
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|&amp;mdash;]]
| Simpel Crem
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 250-259|251]]
|-
| align=center | -----------
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Citron-Crem
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 250-259|&amp;mdash;]]
|-
| Kager til The og Chocolade
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|237]]
| Vanille-Is
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 250-259|252]]
|-
| Pundkage
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|&amp;mdash;]]
| Risengryns-Is
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 250-259|253]]
|-
| Engelskkage
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|&amp;mdash;]]
| Blanc-Manger
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 250-259|&amp;mdash;]]
|-
| Kager til Chocolade
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|238]]
| Riz à l'amande
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 250-259|254]]
|-
| Hvid amerikansk Damekage
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|&amp;mdash;]]
| align=center | -----------
|
|-
| Strandskaller
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|239]]
| Geleer
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 250-259|254]]
|-
| Smaa Kringler med Gjær
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|&amp;mdash;]]
| Vin-Gelee
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 250-259|256]]
|-
| Flade Kringler
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|&amp;mdash;]]
| Appelsin-Gelee
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 250-259|&amp;mdash;]]
|-
| Smaakager uden Smør
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|&amp;mdash;]]
| Citron-Gelee
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 250-259|&amp;mdash;]]
|-
| Corende-Kager
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 240-249|240]]
| Punsche-Gelee
| Align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 250-259|257]]
|-
| Croquant-Kringler
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 240-249|&amp;mdash;]]
| Vin-Gelee og Blanc-Manger
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 250-259|&amp;mdash;]]
|-
| Bæckenkage
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 240-249|241]]
| Gelee paa Fad med Frugter ovenpaa
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 250-259|258]]
|-
| Søsterkage
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 240-249|&amp;mdash;]]
| Himbær-Æg
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 250-259|259]]
|-
| Brød til Chocolade
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 240-249|242]]
| align=center | -----------
|
|-
| align=center | -----------
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Fisk i Gelee
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 260-269|260]]
|-
| 
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Rulle-Aal
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 260-269|261]]
|-
| 
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Steg i Gelee
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 260-269|262]]
|}


----


{| border=&quot;0&quot; cellpadding=&quot;3&quot; cellspacing=&quot;0&quot; align=&quot;center&quot; width=80%
| width=45% | 
| width=5% style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | Pag.
| width=45% |
| width=5% align=center | Pag.
|-
| Kalkuner, Høns, Gæs og Ænder i Gelee
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 260-269|263]]
| Drikkevarer
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|279]]
|-
| align=center | -----------
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Moselvin-Punsch
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|&amp;mdash;]]
|-
| Hvedebrød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 260-269|264]]
| Punsch af Arak eller Rum
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|280]]
|-
| Franskbrød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 260-269|266]]
| Stærk, kold Punsch
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|&amp;mdash;]]
|-
| Franskbrød i Form
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 260-269|&amp;mdash;]]
| Kogt Punsch
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|&amp;mdash;]]
|-
| Franskbrød i Vand
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 260-269|267]]
| Afbrændt Punsch
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|281]]
|-
| Julekage Nr. 1
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 260-269|&amp;mdash;]]
| Appelsin-Punsch
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|&amp;mdash;]]
|-
| Julekage Nr. 2
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 260-269|&amp;mdash;]]
| Melke-Punsch
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|282]]
|-
| Julekage Nr. 3
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 260-269|268]]
| Is-Punsch
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|&amp;mdash;]]
|-
| Fastelavnsboller
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 260-269|&amp;mdash;]]
| The-Punsch
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|283]]
|-
| Kaffebrød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 260-269|269]]
| Ægge-Punsch
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|&amp;mdash;]]
|-
| Tvebakker uden Æg
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 260-269|&amp;mdash;]]
| Ægge-Punsch med Rødvin
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|284]]
|-
| Tvebakker med Æg
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|270]]
| Dreisus
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|&amp;mdash;]]
|-
| Norske Tvebakker
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|&amp;mdash;]]
| Ægge-Punsch med Øl
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-289|&amp;mdash;]]
|-
| Vrøvl
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|271]]
| Cardinal
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-289|&amp;mdash;]]
|-
| Thekage
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|&amp;mdash;]]
| Simpel Cardininal
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|285]]
|-
| Brød til The
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|272]]
| Biskop
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|&amp;mdash;]]
|-
| Smaa Kringler. Nr. 1
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|273]]
| Afbrændt Rødvin
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|&amp;mdash;]]
|-
| Smaa Kringler. Nr. 2
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|&amp;mdash;]]
| Sangarie
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|286]]
|-
| En stor Kringle
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|274]]
| Rødvins-Toddy
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|&amp;mdash;]]
|-
| Fastekringler
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|&amp;mdash;]]
| Melk med Rum
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|&amp;mdash;]]
|-
| Kommens-Kringler
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|275]]
| Ølvsk
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|287]]
|-
| Kiks
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|276]]
| Limonade
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|&amp;mdash;]]
|-
| Kiks med Smør
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|&amp;mdash;]]
| Kirsebær-Vin
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|&amp;mdash;]]
|-
| Kiks med Fløde
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|277]]
| Kirsebær-Ratasia
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|288]]
|-
| Kiks af Bygmeel
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|&amp;mdash;]]
| Kirsebær-Brændevin
| Align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|&amp;mdash;]]
|-
| Kiks af sigtet Rugmeel
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|&amp;mdash;]]
| Kirsebærliqueur
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|&amp;mdash;]]
|-
| Kiks af sigtet Rugmeel uden Fløde
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|&amp;mdash;]]
| Ribs-Liqueur
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|289]]
|-
| Knækbrød
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|278]]
| Frugt Liqueur
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|290]]
|-
| align=center | -----------
| style=&quot;border-right:1px solid GRAY;&quot; align=center |
| Solbær-Rum
| align=center | [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|&amp;mdash;]]
|}

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Forfatninger</title>
    <id>1836</id>
    <revision>
      <id>3322</id>
      <timestamp>2006-01-04T10:29:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Forfatninger og grundlove

[[Kategori:Jura]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Constitution of Norway of 1814</title>
    <id>1837</id>
    <revision>
      <id>3324</id>
      <timestamp>2006-01-04T10:30:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>[[Constitution of Norway of 1814]] flyttet til [[Norges grundlov af 1814]]: flyttet til dansk titel</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Norges grundlov af 1814]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 180-189</title>
    <id>1838</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4816</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:03:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 180-189]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|Side 170-179]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199|Side 190-199]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 180-189
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

=== Mandel-Budding. Nr. 1. ===
1 Pot Melk koges med 5 Lod (16 O.) søde og 1 Lod (3 O.) bittre, vel stødte Mandler, 1 Stykke Kaneel og Sukker efter Smag. 8 Lod (25 O.) god Stivelse røres ud i ½ Pot kold Melk og blandes med 6 velpidskede Æggeblommer, fortyndes med noget af den varme Melk, hældes deri og gives et godt Opkog under stadig Omrøren. Naar det løftes af Ilden, røres de til til Skum pidskede Hvider, et Par Theeskeer stødt Vanille og lidt Salt deri, hvorpaa det strax hældes i Formen. Spises med kold sød Sauce eller Saft. Til 10 Personer.

=== Mandel-Budding. Nr. 2. ===
1 Pot Melk sættes paa at koge. 6 Lod (19 O.) søde og 2 Lod (6 O.) bittre fint hakkede Mandler og ¼ Pund (25 O.) Riismeel udrøres i lidt kold Melk, hvorefter det hældes langsomt i og omrøres godt, indtil den er kogt, i et Qvarteer. 6 Æggeblommer kommes i, naar den er taget af Ilden, og naar den er næsten kold, de til stiv Skum pidskede Hvider. Den spises med kold Kirsebær-Sauce. Til 10 Personer.

=== Citron-Budding. ===
10 Æggeblommer røres med ½ Pd. (50 O.) hvidt Sukker, til det er tykt og hvidt, hvorpaa Saften af 3  Citroner røres deri. De 10 Æggehvider, som ere pidskede til stiv Skum, blandes godt deri og tilsidst 2 Lod (6 O.) opløst Husblas. Derpaa hældes Deigen strax i den Skaal, hvori den skal serveres; den belægges med Flødeskum. Til 8 à 10 Personer.

=== Rum-Buddinger ===
maa tillaves Dagen førend de bruges, for at blive stive. Deigen maa røres stadigt, medens den er varm for ei at trække Skind, og senere jævnligt, indtil den er saa tyk, at den netop kan hældes i den vædede Form. De spises med kold Rødvins- eller sød Sauce, ogsaa med Saft, hvori kan røres Cognac.

=== Rum-Budding. Nr. 1. ===
1½ Pot sød Fløde sættes paa Ilden med 2 Lod (6 O.) Husblas, som først er opløst i lidt kogende Vand; naar det koger, hældes det under hurtig Pidskning i 12 Æggeblommer, som ere rørte tykke med ¾ Pd, (75 O.) hvidt Sukker; det hældes tilbage i Kasserollen og pidskes, til det netop begynder at koge, løftes da af, og ½ Pot Rum røres i; derpaa kommes det i et Fad og røres, til det er næsten koldt, hvorpaa det hældes i Formen. Til 10 Personer. Det giver en god Smag at koge et Par Theeskeefulde stødt Vanille deri.

=== Rum-Budding. Nr. 2. ===
1 Pot Fløde sættes paa Ilden med ¼ Pd. (25 O.) hvidt Sukker, 15 Lod (47 O.) Stive-Gelee eller 3 Lod (9½ O.) Husblas og 2 à 3 Theskeer stødt Vanille eller et heelt Stykke; der røres stadigt deri, til det koger, da hældes det op og røres, til det næsten er koldt, først da røres Saften af 1 Citron, 1 Pægel Rum, 2 velpidskede Æggeblommer og tilsidst de pidskede Hvider deri, hvorpaa det hældes i Formen. Til 8 à 9 Personer.

=== Rum-Budding. Nr. 3. ===
12 Lod (38 O.) Stivelse udrøres i saa meget af 2 Potter Fløde eller god Melk, at den bliver flydende; den øvrige Fløde sættes paa at koge med hvidt Sukker eller Puddersukker efter Smag; den udrørte Stivelse kommes deri og faar et lille Opkog under stærkt Røren frem og tilbage. Naar det løftes af Ilden, røres 1 Pægel Rum deri, den hældes strax i Formen, hvoraf den igjen kan vendes efter 4 à 5 Timer. For at give Buddingen et gult Udseende, kan man pidske et Par Æggeblommer og røre dem i Deigen, ligesom den tages af Ilden.

=== Rum-Budding med pidsket Fløde. Nr. 4. ===
Til ½ Pot Fløde, som pidskes til Skum med ½ Pd. (50 O.) hvidt Sukker, tages 1 Pægel Rum, 2 Lod (6 O.) Husblas og Saften af en stor Citron. Disse 3 sidste Dele sættes paa Ilden, til det koger, og Husblasen er opløst. Da tages det af, røres, til det næsten er koldt, og hældes i Fløden, medens man pidsker med Riset. Førend det begynder at blive stivt, hældes det i den vædede og bestrøede Form. Til 4 à 5 Personer.

=== Madeira-Budding. ===
Hertil bruges 1 Pot Fløde, 2½ Lod (8 O.) Husblas, 14 Æggeblommer, ¾ Pd. (75 O.) Sukker, 1½ Pægel Madeira og Saften af en Citron. Laves som Rumbudding Nr. 1, og er til 14 Personer.

=== Fløde-Budding. ===
1 Pot Fløde koges med 1 Lod (3 O.) bittre og 6 Lod (19 O.) søde Mandler, 6 Lod (19 O.) Stivelse og 6 Æggeblommer, som først ere rørte hvide. Tilsidst røres de velpidskede Hvider langsomt deri. Det hældes i en Buddingeform, som først er vædet med Vand og strøet med hvidt Sukker, og sættes i en Spand med Vand, til Buddingen er kold. Den vendes deraf ved Anretningen og spises med sød Sauce, hvori kommes et Glas Rum. 

=== Vanille-Budding. ===
1 Pot Fløde, 8 Lod (25 O.) Sukker og 10 Lod (31 O.) Stive-Gelee eller 2 Lod (6 O.) Husblas koges, indtil denne er opløst, da røres et Par Theeskeer stødt Vanille deri, og det hældes varmt i 12 Æggeblommer, som først ere rørte hvide. Naar det er næsten koldt, hældes det i Formen og maa helst staa til Dagen efter. Spises med smaa, tørre Kager. Til 8 à 8 Personer. Vil man have Buddingen med Mandler, da tages istedetfor Vanille 6 Lod (19 O.) søde og ½ Lod (1½ O.) bittre, fint stødte Mandler, Skallen af ½ Citron og et lille Styke Kaneel; dette koges i Fløden tilligemed Husblassen og Sukker og hældes igjennem Sigten i Æggene. Dertil spises da sød Sauce.

=== Macron-Budding. ===
1 Pot tyk Fløde pidskes i stiv Skum; deri kommes 4 Lod (13 O.) hvidt Sukker, 2 Theeskeefulde fint stødt Vanille og 4 Lod (13 O.) Husblas,opløst i 2 Kopper Vand. Det lægges lagviis i en vædet Form med 12 Macroner; ved hver Macron lægges lidt Himbær- eller Ribssaft. Laves Dagen før den skal bruges.

=== Chokolade-Budding. ===
1 Pot Fløde sættes paa Ilden med 10 Lod (31 O.) reven Chokolade, lyst Puddersukker efter Smag og 18 Lod (56 O.) Stive-Gelee eller 3½ Lod (10½ O.) Husblas. Naar dette har kogt omtrent 1 Qvarteer, hældes det op og røres, indtil det er koldt, men dog endnu saa flydende, at det kan hældes i den med Olie smurte Form, saaledes at der overalt i denne dannes et Lag, omtrent saa tykt som 1 Finger. Man maa vedblive at dreie Formen, indtil Deigen er saa stiv, at den ikke mere lader sig flytte, da smøres det sidste jævnt ud med en Kniv, saa at der bliver et hult Rum i Midten. Formensaaledes til Dagen efter, da pidskes ½ Pot Fløde til stiv Skum med 4 Lod (13 O.) hvidt Sukker, stødt Vanille og tilsidst 2 Lod (6 O.) opløst Husblas. Hermed fyldes Buddingen, som et Par Timer efter kan vendes paa et Fad, dog maa den først løsnes ved Siderne med en Kniv, men vil den desuagtet ikke slippe, maa der et Øieblik lægges et hedt Klæde om Formen. Det er nødvendigt, at Formen ikke er større end behøves, for at der ikke skal blive for tyndt et lag Deig, og Buddingen derved gaa itu ved Anretningen. En Spølkum eller Form, hvori kan være 2½ Pot, et tilpas til denne Portion, som er til 16 Personer.

=== Skumbudding. ===
10 Lod (30 O.) Kartoffelmeel udrøres i noget af 1 Pot Melk, medens den øvrige Melk sættes paa Ilden med et godt Stykke Vanlle og knap 3 Lod (9 O.) hvidt Sukker. Naar det koger, kommes det udrørte Meel deri, og medens det endnu staar over Ilden, ligeledes 12 velpidskede Æggehvider. Gryden eller Kasserollen maa være rundelig stor, at der er god Plads til at blande Hviderne hurtig deri. Det hældes strax i Formen, hvoraf det kan vendes efter nogle Timers Forløb.&lt;br&gt;
Til Sauce bruges 12 Æggeblommer, som blot røres med hvidt Sukker, til de ere stive, hvorefter der kommes 2 Theeskeer Cognac og noget gammel Vin deri. Man kan ogsaa bruge Vin-Crem-Sauce eller kraftig sød Sauce dertil. Omtrent til 12 Personer.

== Kager. ==
Al Kagedeig, som røres stærkt for derved at hæve sig, maa røres til een Side og strax bages for ikke at falde igjen. For at faa afklaret Smør, som skal røres, hurtigere stivt, kan man sætte Fadet derned i koldt Vand, medens man rører deri. Kageformen maa helst være med løs Bund; den smøres med Smør og strøes med fint stødt Brød, blandet med Sukker, eller Puddersukker alene. Naar Bunden er lagt i Formen, og den ikke slutter godt, lægges der et tykt Lag af Brødet rundt med Kanten af den; dersom Deigen er saa tynd, at den desuagtet kunde trænge ud, kan Formen belægges med hele Ark Postpapir, saaledes at Papiret er helt i Bunden, og syes sammen oppe paa Siden, dersom det ikke er stort nok; det lægget i sarpe Læg, saa det ligger fladt, smøres med koldt Smør og tages af Kagen, inden den er ganske kold. Ovnen eller Tærtepanden maa være varm, førend Kagen sættes ind, dog ikke saa hed at denne strax bliver brun, men først kan have Tid til at hæve sig. Man kan prøve, om Kagen er bagt nok, ved at stikke en fin Pind ned i den; er der Deig paa Pinden, naar den tages ud, er Kagen ikke færdig. Det skader ikke Kagen, om Deigen ved Udrøringen ligesom adskilles, thi den samles igjen under Bagningen.

=== Butterdeig. ===
Det er vandskeligt at erholde god Butterdeig om Sommeren, deels fordi man i Almindelighed bruger Sommersmør deri, hvoraf den ikke kan blive god, deels fordi Smøret i Varmen er for blødt til at behandles i Butterdeig. For at raade Bod herpaa, er det rettest at bevare en Krukke ævret Smør paa er køligt Sted til dette Brug, lade der udvaskede Smør staa Natten over i koldt Vand, trykke det op deraf med en Skee, klappe det tørt i et Klæde og tillave Deigen paa et Køligt Sted, som i en Kjelder.&lt;br&gt;
Noget mere end ¼ Deel af 1 Pd. Udvasket Smør lægges i smaa Stykker paa Kagebrædtet tilligemed 1 Pd. Meel; det gnides lempelig sammen med Hænderne, indtil det Hete er blevet smuldret eller som revet Brød; da samles det i en Bunke, i Midten dannes en Fordybning, hvori røres 1 Pægel Vand, saa koldt som muligt, og ½ Theeskee Hjortesalt, hvormed det æltes, indtil Deigen slipper Hænderne og bræt. Da udrulles det i en Plade, saa tykt som en lille Finger, det øvrige Smør bredes derpaa, Deigen bukkes fra alle Sider derover, saa at det bliver en tyk Bunke, paa hvilken der lempelig bankes med Kagerullen, til Bunken er bleven flad, hvorpaa den udrulles noget tyndere, lægges anden gang sanner i en Bunke, bankes og udrulles, tredje Gang ligeledes, men udrulles da saa tyk som efterstående streg (der er her en streg på ca. 3 mm. i den trykte bog. Red.). Til at beklæde Forme med, maa den udrulles lidt tyndere. De to sidste gange Deigen rulles, maa den ikke vendes, men dreies for at blive lige tyk og jævn. Den afstikkes men en Blikring eller et Glas, som af og til dyppes i Meel, for at Deigen ikke skal hænge paa, smøres derefter med en Pensel eller Pennefjer, som dyppes i Æggeblomme, der først er rørt, til den er tyk, og da blandet med lidt Vand. Herved iagttages, at Æggendeikke smøres for tykt paa, og at intet deraf kommer paa Siderne af Deigen, da begge Dele ville forhindre den fra at hæves. Den bages strax ved god Varme, saa den kan være færdig i 1 Qvarteer. Til Æltningen behøves intet Meel paa Brædtet, derimod maa dette saavelsom Rullen gnides dermed ved Udrullingen, for at Deigen ikke skal hænge i. Der er bedst, naar den hele Behandlign kan skee hurtigt, og Butterdeigen er bedst den samme Dag, den er bagt.&lt;br&gt;
Til smaa Posteier udrulles noget mere end det Halve af Deien efter den angivne Tykkelse og afstikkes med et Ølglas; midt i hver af disse Plader udstikkes et Hul med et lille Madeiravinsglas. Det udstukne Stykke bages med, for at tjene som Laag over Posteien. Den anden del af delen udrulles tyndere end end den første og afstikkes med det samme Ølglas i ligesaa mange Plader som den første Deel. Disse smøres med lidt Æggeblomme, for at de først udstukne Plader, som lægges derpaa, kunne klæbefastPosteierne overstryges med Æg og bages, som ovenfor er viist. Den Butterdeig, som ved Bagningen har hævet sig i Hullet, maa skæres bort for at der kan blive Plads til Fyldningen, hvilken, saavelsom Posteierne, maa varmes, førend de fyldes, men hver for sig. Laaget lægges paa, og de serveres strax; dersom de sættes ved Varmen efter at være fyldte, bliver de bløde. Paa samme Maade Smaakager og fyldes med kold Crem, Æblegrød, Rhabarbercompot, kogte Svedsker, men til disse bruges intet Laag. Heraf kan omtrent blive 50 Kager.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kommer hid, I piger små</title>
    <id>1866</id>
    <revision>
      <id>3401</id>
      <timestamp>2006-01-13T16:28:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>LinuxChristian</username>
        <id>18</id>
      </contributor>
      <comment>Fuld tekst, samt kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig | N. F. S. Grundvig]], 1808 &lt;/br&gt;
Melodi af Christoph Ernst Friedrich Weyse, 1837

----


Kommer hid, I piger små! &lt;/br&gt;
strengen vil jeg røre, &lt;/br&gt;
tårer skal i øjet stå, &lt;/br&gt;
når min sang I høre, &lt;/br&gt;
om så bold en ungersvend &lt;/br&gt;
alle fagre pigers ven, &lt;/br&gt;
sørgelig jeg sjunger. &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Våren er nu kommen nær, &lt;/br&gt;
dagene sig længe, &lt;/br&gt;
våren har I piger kær, &lt;/br&gt;
blomster gro i enge. &lt;/br&gt;
Dog I skal i sene år &lt;/br&gt;
mindes, at I så en vår &lt;/br&gt;
med bedrøvet øje. &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Ak, thi før sig op af jord &lt;/br&gt;
blomsten kunne trænge, &lt;/br&gt;
falmede en blomst i Nord, &lt;/br&gt;
som skal mindes længe: &lt;/br&gt;
Willemoes var blomstens navn, &lt;/br&gt;
og ej glemmes tunge savn &lt;/br&gt;
midt i blomsterflokken. &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Han var dreng, men stod som mand, &lt;/br&gt;
medens I var spæde, &lt;/br&gt;
stå og slå for fædreland &lt;/br&gt;
var den unges glæde. &lt;/br&gt;
Strømmen går mod København, &lt;/br&gt;
Kongedyb er strømmens navn, &lt;/br&gt;
der blev helten viet. &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Sælsomt i hans ånd det lød: &lt;/br&gt;
Hører du, det dønner! &lt;/br&gt;
Danemark er stedt i nød, &lt;/br&gt;
kalder sine sønner. &lt;/br&gt;
Og som gamle Danmarks søn &lt;/br&gt;
fløj han mod det høje døn, &lt;/br&gt;
fædreland at værge. &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Ak! den gæve kom og så &lt;/br&gt;
fædrelandet bløde, &lt;/br&gt;
hvor de stolte snekker lå, &lt;/br&gt;
var så tomt og øde. &lt;/br&gt;
Disse snekker var hans hjem, &lt;/br&gt;
han opvoksed mellem dem, &lt;/br&gt;
stred i deres skygge. &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Hist i nord går Odden ud &lt;/br&gt;
mellem høje bølger, &lt;/br&gt;
der blev døn af stærke skud, &lt;/br&gt;
Kristjan ej sig dølger, &lt;/br&gt;
men som gamle Kristian &lt;/br&gt;
står han fast på danske strand, &lt;/br&gt;
skønt hans blod udrinder. &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Willemoes! du måtte gå &lt;/br&gt;
andet hjem at finde, &lt;/br&gt;
tårer i vort øje stå, &lt;/br&gt;
men de tør ej rinde. &lt;/br&gt;
Ak! thi ville vi, at du &lt;/br&gt;
skulle vanke her endnu, &lt;/br&gt;
Kristjan overleve? &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Hører det, I piger små! &lt;/br&gt;
I må ikke græde, &lt;/br&gt;
men når over eng I gå &lt;/br&gt;
mellem vårens spæde, &lt;/br&gt;
binder da af dem en krans, &lt;/br&gt;
parrer blomsterne med sans &lt;/br&gt;
til den faldnes ære! &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Hvis det rørte hjertes sang &lt;/br&gt;
hjertet røre kunne, &lt;/br&gt;
sjunger den da mangen gang &lt;/br&gt;
i de stille lunde, &lt;/br&gt;
sjunger den ved breden strand, &lt;/br&gt;
når hen over hviden sand &lt;/br&gt;
voven sagte triller! 

[[Kategori: Folkesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den yndigste rose er funden</title>
    <id>1867</id>
    <revision>
      <id>4668</id>
      <timestamp>2006-06-27T21:34:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst: [[Forfatter:Hans Adolph Brorson|Hans Adolph Brorson]] (1732) &lt;br&gt;
Melodi: ?''

----

Den yndigste rose er funden&lt;br&gt;
Blandt stiveste torne oprunden&lt;br&gt;
Vor Jesus, den dejligste pode,&lt;br&gt;
Blandt syndige mennesker gro'de&lt;br&gt;&lt;br&gt;

Alt siden vi tabte den ære&lt;br&gt;
Guds billedes frugter at bære&lt;br&gt;
Var verden forvildet og øde,&lt;br&gt;
Vi Alle i synden bortdøde&lt;br&gt;&lt;br&gt;

Da lod gud en rose opskyde&lt;br&gt;
Og sæden omsider frembryde&lt;br&gt;
At rense og ganske forsøde&lt;br&gt;
Vor slægts den fordærvede grøde.&lt;br&gt;&lt;br&gt;

Al verden nu burde sig fryde&lt;br&gt;
Med salmer mangfoldig udbryde,&lt;br&gt;
men mangen har aldrig fornummen,&lt;br&gt;
at rosen i verden er kommen.&lt;br&gt;&lt;br&gt;

Forhærdede tidsel-gemytter,&lt;br&gt;
Så stive som torne og støtter&lt;br&gt;
Hvi holder I eder så ranke&lt;br&gt;
I stoltheds fordærvede tanke.&lt;br&gt;&lt;br&gt;

Ak, søger de ydmyge steder&lt;br&gt;
I støvet for Frelseren græder,&lt;br&gt;
Så får i vor Jesus i tale&lt;br&gt;
Thi roserne vokse i dale.&lt;br&gt;&lt;br&gt;

Min Jesus! Du stedse skal være&lt;br&gt;
Mit smykke, min rose, min ære,&lt;br&gt;
De giftige lyster du døder&lt;br&gt;
Og korset så lifligt forsøder.&lt;br&gt;

Lad verden mig alting betage&lt;br&gt;
Lad tornene rive og nage&lt;br&gt;
Lad hjertet kun dåne og briste,&lt;br&gt;
Min rose jeg aldrig vil miste.&lt;br&gt;

[[Kategori: Folkesange]]
[[Kategori:Julesange]]
[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Hans Adolph Brorson</title>
    <id>1868</id>
    <revision>
      <id>4843</id>
      <timestamp>2006-07-02T08:43:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Hans Adolph Brorson
|Datoer= (1694 – 1764)
|GemUnder=Brorson, Hans Adolph
|Wikipedia=Hans Adolph Brorson
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=
|TOC=
|Billede=Brorson.gif
}}

===Salmer===

*[[Den yndigste rose er funden]] (1732)
*[[Her vil ties, her vil bies]] (1765)
*[[I denne søde juletid]] (1732)
*[[Op, al den ting, som Gud har gjort]] (1734)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209</title>
    <id>1869</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4818</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:03:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 200-209]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 190-199|Side 190-199]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 210-219|Side 210-219]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 200-209
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

=== Boting. ===
12 Lod (37 O.) Kartoffelmeel, 10 Lod (31 O.) hvidt Sukker og ½ Pot Fløde bages godt i  Pund (50 O.) smeltet Smør. Naar det er blevet koldt, røres 16 Æggeblommer og tilsidst de pidskede Hvider deri. Det hældes derefter paa et Fad, som sættes i en hed Ovn, indtil Kagen er godt gjennemvarmet. Den spises med sød Sauce. Man kan ogsaa belægge Bunden af Fadet med Æblecompot.

=== Sandkage. ===
Naar 1 Pund afklaret Smør er rørt til Fløde, røres det 1 Qvarteer med 1 Pund hvidt Sukker eller Puddersukker og derefter med 1 Pund Meel og 10 Æggeblommer, 1 ad Gangen, tilsidst de pidskede Hvider. Det hældes i en smurt Form og bages ved sagte Ild, især i Begyndelsen, i 1½ Time. Til 16 Personer. 

=== Flødekage. ===
10 hele Æg pidskes godt, deri kommes lidt efter lidt 2 Potter sur Fløde, som først er pidset til Skum, 4 Lod (13 O.) Hvedemeel, som er udrørt i lidt af Fløden, ½ Pund (50 O.) søde og 6 bittre, fint stødte Mandler, reven Skal og Saft af en Citron, og hvidt Sukker efter Smag. Formen belægges med Papir, som er smurt med Smør; den sættes strax i Ovnen, som maa være godt hed, at Deigen hurtig kan størkne, og bages med mest Varme under i en lille Time. Til 10 Personer. Den kan laves paa samme Maade af sød Fløde, men da tages lidt mere Citronsaft. Mandlerne kunne undværes, men da tages lidt mere Meel.

=== Tvebakskage. ===
6 friske Tvebakker flækkes, lægges lagviis i et Fad og bestrøes med ¼ Pund (25 O.) Sukker, reven Skal af 1 Citron og ¼ Pund (25 O.) smeltet Smør. ½ Pot Fløde pidskes med 6 Æggeblommer, lidt stødt Vanille og Sukker; det hældes forsigtigt og langsomt paa Tvebakkerne; en Time derefter pidskes Hviderne og hældes derpaa, hvorefter den bages 1½ Time. 

=== Stikkelsbærkage. ===
1 Pot umodne Stikkelsbær pilles, skylles og sættes i en Bageovn, indtil de bliver gule, eller givet et Opkog i Vand og rystes i et Dørslag, indtil de ere tørre. 6 Æggeblommer røres godt med lidt stødt Kaneel og Puddersukker efter Smag. For 12 Øre gammelt Franskbrød rives, bages i 6 Lod (19 O.) Smør, og naar det er lidt afkølet, røres det i Æggene tilligemed Stikkelsbærrende og de pidskede Hvider. Den bages i en Timestid. Til 8 Personer.

=== Stikkelsbærkage med Macrondeig. ===
1 Pot umodene Stikkelsbær koges til Grød med Vand, Sukker, Citronskal og Kaneel og lægges paa Bunden af det Fag, hvorpaa Kagen skal bages. Lidt bittre og ½ Pund (50 O.) søde Mandler stødes, ikke for fine, og røres ½ Timestid med ½ Pund (50 O.) Sukker og 10 Æg. Deigen hældes over Stikkelsbærrende, og den bages i en Timestid.

=== Æblekage. ===
Omtrent 30 Æbler skrælles, skæres istykker og koges med hvidt Sukker eller Puddersukker, Citronskal, Kaneel og ½ Flaske hvid Vin; til fine Æbler behøves mindre Vin. 20 Æggeblommer pidskes godt, deri røres ½ Pund (50 O.) søde, stødte Mandler og nogle faa bittre, ¾ Pund (75 O.) Sukker, 2 Spiseskeer Hvedemeel, 1 Pot raa Fløde og tilsidst de pidsede Hvider. Naar dette er sammenrørt, kommes Æblerne deri. Det hældes i den smurte Form og bages ikke for stærkt. Man kan koge et Stykke Vanille med Æblerne eller komme det stødt i Deigen.

=== Æblekage. ===
30 store Æbler skæres i tynde Skiver og koges med lidt Sukker og ½ Pund (50 O.) Smør, indtil de ere møre. 16 hele Æg pidskes med Riset, indtil de ere stive, kommes da tilligemes ½ Pund (50 O.) Sukker, reven Citronskal og lidt Saft paaÆblerne og omrøres, indtil det netop begynder at koge, da tages det hurtigt af og røres, indtil det næsten er koldt, hvorpaa det hældes i Formen, som maa være beklædt med Butterdeig, Papir eller Deigen til 3 Species. Kagen bages langsomt med mest Varme forneden. Naar den næsten er færdig, kan der lægges en Mandeldeig ovenpaa, bestaaende af ½ Pund (50 O.) fint stødte, søde Mandler, 4 à 6 bittre, ¼ Pund (25 O.) Sukker, 4 Æggeblommer og Hviderne, pidskede til Skum.

=== Æblekage. ===
Omtrent en Snees Æbler skrælles skæres istykker og koges til Grød i Vin, Suker, lidt Vand, Kaneel og Citronskal. 8 hele Æg pidskes godt med Sukker og blandes med 8 stødte Tvebakker og den varme Æblegrød. Naar den er halv bagt, kan der lægges en Mandeldeig over ligesom paa Foranførte.

=== Æbler med Crem. ===
Fine Æbler skrælles, et Laag skæres af, de udhulse og gives et Opkog i Sukker og lidt Vand, dog saaledes at de ikke gaa itu. De sættes ved Siden af hverandre i et Fad, som maa være temmelig dybt, fyldes med Syltetøi uden Saft ved, helst Himbær- eller Kirsebær-Marmelade, og bedækkes med de afskaarne Laage. Der koges en Crem af1 Pot Fløde, 8 Æggeblommer, et Stykke Vanille, ½ Spiseskee Kartoffelmeel og Sukker efter Smag. Naar den er kold, hældes den over Æblerne, Fadet sættes i Ovnen, og Kagen bages langsomt, Naar Deigen begynder at stivne og er bleven lysebrun, er den færdig. 

=== Kage af Æbler eller Stikkelsbær. ===
20 store Æbler eller 2 Potter Stikkelsbær koges møre med lidt Vin og Vand og gnides igjennem et Dørslag. 20 Æggeblommer røres stive med 1 Pund stødt Sukker, derefter med ½ Pund (50 O.) Smør, som først er rørt til Fløde, 10 Lod (31 O.) Riismeel, Saft og Skal af 3 Citroner og tilsidst de pidskede Hvider. Den kogte Frugt røres deri, det kommes i Formen og bages i 1 Time. Til 18 Personer.

=== Æblekage paa Fad. ===
20 store Æbler skrælles, skæres midt over og koges til Compot med Sukker, Kaneel, Citronsal og lidt Vin eller Citronsaft. 6 Æg røres godt med Sukker efter Smag, 8 Lod (25 O.)  søde og 1 Lod (3 O.) bittre, ikke altfor fint stødte Mandler og tilsidst med en Pægel sød Fløde. Compotten kommes paa et dybt Fad, Deigen hældes derover, og den bages i en lille Time med mest Ild foroven. Den kan gjerne bages flere Dage, førend den bruges. Til 8 à 10 Personer.

=== Æblekage med Brød. Nr. 1. ===
Æblerne skrælles, skæres i Stykker fra Kjærnehusene og veies. 1½ Pund deraf koges med 1 Pægel Vand uden at røres og med Laag paa, indtil de ere ganske møre, da røres de stærkt med Sukker og et lille stykke Smør og ophældes for at blive kolde. For 12 Øre gammelt Franskbrød eller Hvedeknop rives og bages i 6 Lod (19 O.) Smør, 3 Lod (9 O.) Klaret og ¼ Pund (25 O.) Sukker. Deraf lægges et tyndt Lag i den smurte Form, derpaa et Lag Æblegrød og saa fremdeles. Den trykkes lidt med de flade Haand, naar den er lagt i Formen, og bages i en Timestid. Der kan lægges Syltetøi paa hvert andet Lag Brød.

=== Æblekage med Brød. Nr. 2. ===
1 Pund stødt eller revet Hvedebrød, det kan være haarde Tvebakker, som ikke ere for brune, blandes med ¼ Pund (25 O.) Puddersukker, ¼ Pund (25 O.) søde Mandler, som skoldes og skæres paa langs, lidt stødt Kaneel og reven Skal af 1 Citron. Der tages gode Æbler, som skrælles, skæres i ganske tynde Stykker fra Kjærnehusene og veies. Til 1½ Pund Æbler tages ½ Pund (50 O.) Smør, som smeltes og blandes med 1 Pæges sød Melk. Formen smøres og strøes med Brød; deri lægges et Lag af Brødet, hvorpaa der øses lidt af Smørret; derpaa et Lag af Æblerne, som strøes med noget af ½ Pund (50 O.) Puddersukker; saa Brød, hvorpaa der øses noget mere af Smørret end paa det første Lag, derpaa Æbler med Sukker og saa fremdeles. Det sidste Lag maa være Brød med Smør paa. Da denne Kage behøver stærk Varme for at blive gjennembagt, er det bedst at bringe den til Bageren om Aftenen, for der at lade den bage om Natten. Dette bliver en stor Kage.

=== Æblekage med Rugbrød. ===
¾ Pund (75 O.) gode Æbler skæres  tynde Skiver og blandes med 4 Lod (12 O.) Sukker. ½  Pund (50 O.) revet Rugbrød bliver ligeledes blandet med 4 Lod (12 O.) Sukker, lidt Kaneel, tør stødt Appelsinskal og 4 Lod (12 O.) Korender, der først ere kogte lidt. Dette lægges lagviis i en tilbededt Form. 4 Lod (12 O.) Smør smeltes, deraf hældes lidt paa hvert Lag Brød, det sidste Lag maa være Brød, og lidt Sukker strøes ovenpaa Smørret. Den bages ved jævn Varme i en Time.

=== Æblekage med revne Æbler. ===
6 Spiseskeer afklaret Smør røres, til der er stivt. Deri kommes 6 Æggeblommer, 30 Lod (94 O.) stødt Tvebak, 3 Pægle Fløde, reven Skal og Saft af 1 Citron, Sukker efter Smag, 6 store Æbler, som ere revne, og tilsidst de pidskede Hvider. Det kommes i den smurte og strøede Form og bages i 1½ Time ved rask Ild. Den spises varm.

=== Charlottekage. ===
Æblerne skrælles, skæres i Stykker fra Kærnehusene og veies. 1 Pund deraf koges med 1 Pægel Vand, Sukker og Citronsaft til en tyk Grød. For 8 Øre friske Hvedeskorper eller Franskbrød skæres i tynde Skiver, bages i Smør og Klaret og lægges jævnsides paa et Fad, Æblegrøden bredes derover, og ovenpaa denne lægges et Lag Kirsebærmarmelade.&lt;br&gt;
Man kan ogsaa lægge det lagviis, først Brød, saa Æblegrød, saa Brød, saa Kirsebærmarmelade og saa fremdeles, dog saaledes, at det sidste Lag bliver Æblegrød, hvilken smøres over det Hele og pyntes med Kirsebær. Det seer pænt ud og smager godt at lægge pidsket Flødeskum over Æblegrøden. Kagen lægges paa Fadet en Timestid, førend den skal bruges og bages ikke, Man regner i Almindelighed for 2 Øre Brød til hver Person.

=== Florentinerkage. ===
¾ Pund (75 O.)  Risengryn koges til en stiv Grød i 3 Potter Melk. Naar den er lidt afkølet, kommes deri 6 Æggeblommer, som først ere rørte hvide med lidt Sukker, 12 Lod (38 O.) Smør, lidt søde og et Par bittre stødte Mandler eller Vanille, tilsidst de pidskede Hvider. 2 Pund Æbler skæres i 4 Dele og koges til Compot. Et Lag Grød lægges i den smurte Form, derpaa et Lag Syltetøi, helst Kirsebærmarmelade, derpaa Æble-Compotten og tilsidst den øvrige Grød. Den bestrøes med Brød og bages i en Timestid. Til 16 Personer. Den kan spises varm.

=== Æbler med Ris. ===
Deigen laves ligesom til Ovenstaaende. 2 Pund Æbler skrælles, et Laag afskæres, Kjærnehuset stikkes ud, og de faa et godt Opkog i Vand med Sukker og Kaneel. Æblerne sættes derpaa ved Siden af hinanden i et dybt Fad, fyldes med Kirsebærmarmelade,  de afskaarne Laag sættes paa, og lidt af Æblesaucen kommes paa, dog ikke for meget tyndt, Deigen hældes derover, saa at Æblerne ere bedækkede, og den bages i en Timestid. Til 16 Personer.&lt;br&gt;
Denne Kage kan ogsaa spises varm med kold Cremsauce til.

=== Rugbrøds Charlotte. ===
3 Pægle revet Rugbrød og 1 Pægel Puddersukker bredes hver for sig paa Papir og lægges i en varm ikke hed Ovn eller paa en Pande, som sættes over lidt Gløder. Det vendes et Par Gange omkring, og naar det næsten er tørt, blandes det sammen, medens det er varmt, og lægges saa tykt som en Finger paa et Papir,, der har Størrelse af det Fad, hvorpaa Charlotten skal serveres. Det trykkes lidt sammen og lægges igjen i Ovnen, til der er fuldkommen tørt og ganske lidt haardt paa den underste Side. Det lægges uden Papiret paa Fadet; naar der er koldt, bredes et Lag himbær-Marmelade derpaa. Denne kan være blandet med Ribs-Marmelade; i Mangel af Himbær tages Ribs alene. 1 Pægel Fløde pidskes til Skum og lægges ovenpaa Syltetøiet, naar den serveres. Til 7 à 8 Personer.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Thorvald Aagaard</title>
    <id>1870</id>
    <revision>
      <id>3376</id>
      <timestamp>2006-01-10T13:02:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>80.161.155.125</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">1877-1937. komponist
Organist og Højskolelærer i Ryslinge.
Især kendt for sine folkelige viser til tekster af Grundtvig og Aakjær</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Delete and move confirm</title>
    <id>1871</id>
    <revision>
      <id>3380</id>
      <timestamp>2006-01-11T17:12:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ja, slet siden</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Nye tekster</title>
    <id>1872</id>
    <revision>
      <id>5781</id>
      <timestamp>2006-12-18T19:45:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>2 nye</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;small&gt;[http://da.wikisource.org/w/index.php?title=Skabelon:Nye_tekster&amp;action=edit rediger]&lt;/small&gt;

*[[Professorens Huus]]
*[[Elisabeth]]
*[[Guds ord det er vort arvegods]]
*[[Forenede Venstres Program af 1872]]
*[[Odense Programmet af 1905]]
*[[Elisabeth]]
*[[De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer]]
*[[Ved Juletid og andre Fortællinger]]
*[[Livsbilleder]]
*[[Ved Juletid]]
*[[Julebesøget]]
*[[Det gamle Chatol]]
*[[Knud Nielsen]]
*[[Hvad Farmor fortalte]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Bro bro brille</title>
    <id>1873</id>
    <revision>
      <id>3442</id>
      <timestamp>2006-01-17T08:14:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>83.91.51.212</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tekst: Gammel dansk sangleg &lt;BR&gt;
Melodi: ?''&lt;BR&gt;

Bro, bro, brille!&lt;BR&gt;
Klokken ringer el've,&lt;BR&gt;
kejseren står på sit høje hvide slot.&lt;BR&gt;
Så hvidt som et kridt.&lt;BR&gt;
Så sort som et kul.&lt;BR&gt;

Fare, fare, krigsmand,&lt;BR&gt;
døden skal du lide,&lt;BR&gt;
den, som kommer allersidst,&lt;BR&gt;
skal i den sorte gryde.&lt;BR&gt;

Første gang så la'r vi ham gå,&lt;BR&gt;
anden gang så lige så,&lt;BR&gt;
tredie gang så ta'r vi ham&lt;BR&gt;
og putter ham i gryden!

[[Kategori: Børnesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Børnesange</title>
    <id>1876</id>
    <revision>
      <id>3400</id>
      <timestamp>2006-01-13T16:18:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>LinuxChristian</username>
        <id>18</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Glemte kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Liste over danske børnesange.

[[Kategori: Danske sange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Sang Infomation</title>
    <id>1877</id>
    <revision>
      <id>3517</id>
      <timestamp>2006-01-22T18:59:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>&quot;Klik for at forstør&quot; -&gt; &quot;Klik for at forstørre&quot;</comment>
      <text xml:space="preserve">{| class=&quot;infobox bordered&quot; border=&quot;4&quot; style=&quot;width: 24em; font-size: 95%; background:#F5F5F5; border:1px solid #aaa; border-collapse:collapse; float:right;&quot; cellpadding=&quot;3&quot;
|-
! colspan=&quot;2&quot; style=&quot;background-color: silver; font-size: larger;&quot; | {{{Navn}}}
|-
| colspan=&quot;2&quot; style=&quot;text-align: center; font-size: smaller;&quot; | [[Image:{{{Billed}}}|300px|Noder]] &lt;br&gt; Klik for at forstørre
|-
! Navn
| {{{Navn}}}
|-
! Forfatter
| {{{Forfatter}}}
|-
! Komponist
| {{{Komponist}}}
|-
! Midi
| {{{Midi}}}
|-
! Ogg
| {{{Ogg}}}
|-
! Lilypond
| {{{Lilypond}}}
|-
! Noder for begynder violin
| {{{violin}}}
|-
! Wikipedia link
| [[Wikipedia:da:{{{Link}}}| Læs wikipedia artiklen]]
|-
| colspan=&quot;2&quot; style=&quot;font-size: smaller;&quot; |{{{noter|}}}
|}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ramund/Lilypond</title>
    <id>1878</id>
    <revision>
      <id>3579</id>
      <timestamp>2006-02-05T16:11:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">== Lilypond kode til [[Ramund]] ==

Kildekoden til noderne

&lt;pre&gt;
&lt;nowiki&gt;
\include &quot;deutsch.ly&quot;

\version &quot;2.6.4-5&quot;

\header { 
  title = &quot;Ramund&quot; 
  composer = &quot;Folkemelodi&quot; 
}

melody = {
     \clef treble
     \time 4/4
     \key e \minor

     \relative c'{
	     e4 e8 e h'4 h8 h
	     a4 fis8 g fis4 r8 g8
	     e4 e8 fis g4 fis8 e
	     d4 h r2
	     
	     e4 e8 e h' h h h
	     a4 fis8 g fis4 r8 g
	     e4 e8 fis g4 fis8 e
	     d4 h r h8 h
	     
	     e8 e e fis g4 fis8 e
	     dis4 h r h8 h
	     e8 dis e g h4 h8 h
	     a8 (g) fis e fis4 e
	     \bar &quot;|.&quot;
     }
}

\score {
   \new Staff \melody
}
&lt;/nowiki&gt;
&lt;/pre&gt;

== Noder for begynder violin ==
&lt;pre&gt;
&lt;nowiki&gt;
\include &quot;deutsch.ly&quot;

\version &quot;2.6.4-5&quot;

\header { 
  title = &quot;Ramund&quot;
  composer = &quot;Folkemelodi&quot;
}

melody = {
     \clef treble
     \time 4/4
     \key e \minor

     \relative c'{
	     e4-1 e8-1 e-1 h'4-1 h8-1 h-1
	     a4-0 fis8-2 g-3 fis4-2 r8 g8-3
	     e4-1 e8-1 fis-2 g4-3 fis8-2 e-1
	     d4-0 h-2 r2
	     
	     e4-1 e8-1 e-1 h'-1 h-1 h-1 h-1
	     a4-0 fis8-2 g-3 fis4-2 r8 g-3
	     e4-1 e8-1 fis-2 g4-3 fis8-2 e-1
	     d4-0 h-2 r h8-2 h-2
	     
	     e8-1 e-1 e-1 fis-2 g4-3 fis8-2 e-1
	     dis4-0 h-2 r h8-2 h-2
	     e8-1 dis-0 e-1 g-3 h4-1 h8-1 h-1
	     a8-0 (g)-3 fis-2 e-1 fis4-2 e-1
	     \bar &quot;|.&quot;
     }
}

\score {
   \new Staff \melody
}
&lt;/nowiki&gt;
&lt;/pre&gt;

[[Kategori:Folkesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Der er et yndigt land/Lilypond</title>
    <id>1880</id>
    <revision>
      <id>3640</id>
      <timestamp>2006-02-08T19:15:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">== Lilypond koden til [[Der er et yndigt land]] ==

&lt;pre&gt;
&lt;nowiki&gt;

\include &quot;deutsch.ly&quot;

\version &quot;2.6.4-5&quot;

\header { 
  title = &quot;Der er et yndigt land&quot; 
  composer = &quot;Hans Ernst KrÃƒÂ¸yer&quot;
}

melody = {
     \clef treble
     \time 4/4
     \key d \major

     \relative c'{
	     s2 s4 s8 d
	     a'4. a8 fis4 d
	     h'2 r4 r8 d,
	     d'4. d8 cis4 h
	     h a r a
	     cis,4. cis8 d4 e
	     fis4 gis a h
	     a2 gis
	     a r4 r8 s8 %\bar &quot;||&quot;
	     
	     \repeat volta 2 {
	     s2 s4 s8 a
	     cis4. cis8 h4 a
	     a4. d8 d4 fis,
	     h4. h8 h4 h
	     h2 ais4  r8 a
	     a4 gis g fis
	     h (d4.) d8 cis8. h16
	     h4 (a2) cis,4
	     d2 r4 r8 s8
	     }
     }
}

\score {
   \new Staff \melody
}

&lt;/nowiki&gt;
&lt;/pre&gt;

== Noder for begynder violin ==

&lt;pre&gt;
&lt;nowiki&gt;
\include &quot;deutsch.ly&quot;

\version &quot;2.6.4-5&quot;

\header { 
  title = &quot;Der er et yndigt land&quot; 
  composer = &quot;Hans Ernst KrÃ¸yer&quot;
}

melody = {
     \clef treble
     \time 4/4
     \key d \major

     \relative c'{
             s2 s4 s8 d-0
             a'4.-0 a8-0 fis4-2 d-0
             h'2-1 r4 r8 d,-0
             d'4.-3 d8-3 cis4-2 h-1
             h-1 a-0 r a-0
             cis,4.-3 cis8-3 d4-0 e-1
             fis4-2 gis-3 a-0 h-1
             a2-0 gis-3
             a-0 r4 r8 s8 %\bar &quot;||&quot;
             
             \repeat volta 2 {
             s2 s4 s8 a-0
             cis4.-2 cis8-2 h4-1 a-0
             a4.-0 d8-3 d4-3 fis,-2
             h4.-1 h8-1 h4-1 h-1
             h2-1 ais4-0  r8 a-0
             a4-0 gis-3 g-3 fis-2
             h-1 (d4.-3) d8-3 cis8.-2 h16-1
             h4-1 (a2-0) cis,4-3
             d2-0 r4 r8 s8
             }
     }
}

\score {
   \new Staff \melody
}
&lt;/nowiki&gt;
&lt;/pre&gt;

[[Kategori:Fædrelandssange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239</title>
    <id>1881</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4822</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:06:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 220-229|Side 220-229]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 240-249|Side 240-249]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 230-239
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

=== Haarde gode Raad. ===
1 Pund Meel, ½ Pund (50 O.) Smør, 4 Æg og ½ Pund (50 O.) Puddersukker æltes til en haard Deig, hvoraf et lidet Stykke lægges paa Midten ag Jernet og bages. Jernet maa smøres til hver Kage. Heraf bliver 24 Kager.

=== Tynde gode Raad. ===
1 Pund Meel og ¾ Pund (75 O.) Puddersukker røres med 3 Æg og 3 Pægle Fløde til en tyk Pandekagedeig. Man kan tage Melk istedetfor Fløde, men da kommes lidt smeltet Smør i Deigen. De bages som Foranførte. Heraf bliver 30.

=== Krumkager. ===
¼ Pund (25 O.) Meel, ½ Pund (50 O.) Sukker, ¼ Pund (25 O.) Smør, som afklares, 4 Æg og omtrent 3 Pægle Melk røres vel og bage. Jernet behøver ei at smøres med Smør til hver Kage, som, idet den tages af Jernet, dreies som et Kræmmerhus. 1½ Pægel Fløde pidskes til Skum, hvoraf der kommes en Skeefuld i hver Kage og derovenpaa en lille Theskee Syltetøi. Skummet maa først kommes i Kagerne, lige før de skulle bruges, da de ellers blive bløde; man kan ogsaa komme Syltetøi paa et Fad, lægge Skummet derpaa og ombyde de tilligemed Kagerne. Heraf bliver omtrent 70 Kager.

=== Krumkager uden Smør. ===
½ Pund (50 O.) Meel og 6 Lod (19 O.) Puddersukker udrøres med 3 Pægle nymalket Melk. De bages og behandles ligesom Foranførte, kun at Jernet til disse smøres med Smør til hver Kage, og at Deigen, dersom den under Bagningen bliver tykkere, fortyndes med Melk. Heraf bliver omtrent 40 Kager, som ere meget gode. De kummes over en Rulle eller dreies til Kræmmerhuse og spises med Flødeskum ligesom Ovenstaaende. 

=== Vafler af Fløde. ===
1 Pot Fløde pidskes til Skum; naar dette stedse tages oven af, bliver lidt Tyndt tilbage, hvori røres ¾ Pund (75 O.) Meel. Skummet kommes deri med lidt hvidt Sukker og 4 pidskede Æggehvider; Jernet smøres af og til, og Kagerne bages lysebrune. De bliver lige gode, enten Fløden er sød eller sur, eller man tager Halvdelen af hver Slags. Æggehviderne kunne undværes. Heraf bliver omtrent 18.

=== Vafler. ===
½ Pund (50 O.) Smør afklares og røres, indtil det er stift, deri røres 8 Æggeblommer, 1 ad Gangen, ½ Pot Fløde og ½ Pund (50 O.) Meel; kun de 5 Hvider pidskes til Skum og kommes deri, naar man begynder at bage, Jernet smøres af og til. Heraf bliver omtrent 18. Smørret kan ogsaa udvaskes og røres til Fløde, deri røres 4 Æggeblommer, ½ Pund (50 O.) Meel, ½ Pot lunken Melk og de pidskede Hvider. Jernet smøres da til hver Kage.

== Kager som koges. ==
Man kan koge Kager i afklaret Smør; men da det hurtigere bliver brunt end Klaret, foretrækkes dette saavelsom afsmeltet Nyretælle, hvilken kan blandes med Klaret eller smeltet Svine- eller Gaase-Ister. Det sættes paa Ilden, og naar det har kogt noget og er skummet, kan man prøve, om det har Kraft til at udbage Kagerne, ved at lægge et Stykke af Deigen deri; stiger dette strax iveiret, kan man begynde at koge, i modsat Fald maa Fedtet koge længere. Dersom der er mange Kager at koge, er det bedst at tage noget af det Klarede fra, inden man begynder, for senere at komme det deri igjen, hvis det under Kogningen for brunt eller taber i Kraft, hvilket mærkes deraf, at det skummer eller skyder klare Bobler op, saa man ikke kan see Kagerne. Der kan da kommes et Par Skiver raa Kartofler eller Gulerod deri for at følge og koge med hele Tiden. Det kan ogsaa komme til at skumme, naar der kommes for mange Kager i paa eengang; der maa ikke være flere, end at de have rundelig Plads til at vendes, naar man trykker lidt med en Skee paa dem. Ilden, som helst maa være af smaat hugget Tørv og lidt Brænde, maa passes godt, at den er jævn og eensformig, saa det hverken koger for stærkt, hvormed det ogsaa kan komme til at skumme for meget og maa da strax tages af for at gaa aff Kog, eller koge for lidt, hvormed Kagerne trække Fedtet til sig og blive daarlige. Naar Kagerne er ganske lysebrune, lægges de paa graat Papir eller rent Hø. 

=== Sprutbakkelser. ===
Naar ½ Pund (50 O.) Meel er bagt med 8 Lod (25 O.) Smør og 3 Lod (9 O.) Puddersukker, kommes lidt efter lidt ½ Pot kogende Vand derpaa, hvormed  det bages længere; medens det er varmt, dog ikke ganske hedt, røres det stærkt med 10 à 12 Æg, 2 ad Gangen, og naar der er koldt, kommes en Skeefuld i Sputten og trykkes ud i det kogende Klaret. De kunne laves paa samme Maade med 8 Hvider og 2 hele Æg til denne Portion. Der kan da kommes lidt stødte, bittre Mandler i Deigen.

=== Sneboller. ===
Deigen laves paa samme Maade, men sættes med en Skee som smaa Boller i Klaret.

=== Tragtebakkelser eller Kniplingskager. ===
½ Pund (50 O.) Meel, ½ Pund (50 O.) stødt hvidt Sukker og lidt stødt Kaneel udrøres med 12 à 16 Æggehvider, indtil de er flydende. Til disse Kager udkordres en liden Kasserolle eller Jydepande, som ikke er større end Kagen skal være, da der kun kan koges een ad Gangen, og ikke snevrere foroven end forneden, thi da er det vanskeligt at faa Kagen op. Naar det Klarede koger, hældes en Skeefuld Deig i en Tragt, som har 3 à 4 fine Piber, og som dreies hurtigt rundt over Kasserollen, saa at Deigen kommer overalt, dog uden at Kagen bliver tæt. Den kan ikke vendes, men trykkes sagte ned, saa det Klarede kan koge lidt over den. Naar Kagen er lysebrun lægges den med den Side op, som vendte ned under Kogningen, over Kagerullen eller en Flaske, belagt med graat Papir, saa den bliver krum. 

=== Kleiner. ===
6 Æggeblommer, 2 hele Æg, ¼ Pund (25 O.) hvidt Sukker eller tørret og stødt Puddersukker pidskes godt og røres derpaa medd 2 Spiseskeer Fløde, 2 Lod (6 O.) Smør, som afklares, og saa meget af 1 Pund Meel, som man kan faa deri; det Øvrige æltes i paa Brædtet, indtil Deigen slipper dette og Hænderne, hvorefter den udrulles ganske tyndt, med Meel udenfor Vægten, og skæres i langagtige Stykker med Kagesporen, saa at disse blive takkede i Kanten; i Midten af hvert Stykke skæres en Ridse, hvorigjennem den ene Ende af Kagen stikkes, saa at den bliver slynget paa Midten. De koges ganske lyse. 

=== Flydende Æbleskiver. ===
¼ Pund (25 O.) Meel udrøres med 4 Lod (12 O.) Smør, som afklares, ½ Pægel Øl, ½ Pægel Melk og 4 Æg, hvoraf Hviderne pidskes og røres i tilsidst. Æbler skrælles, udhules, skæres i Skiver, og der kan gives den et lidet Kog i Sukker og Vand, hver Skive dyppes i Deigen og koges.&lt;br&gt;
Man kan ogsaa lave Deigen af ½ Pund (50 O.) Meel, ikke fuldt ½ Pot Melk, 4 Lod (12 O.) afklaret Smør og 1 Æg, hvoraf Hviden pidskes. Disse ere store Portioner.

=== Kager paa Traad. ===
Paa en god Traad trækkes vexelviis Rosiner, som først ere kogte lidt, skoldede søde Mandler og smaa Stykker Æble. Naar 1 Qvarteer Traad er trukket fuldt og tæt, dog saaledes, at der er et Stykke Traad udenfor ved hver Ende, hvori man holder, medens den dyppes i Deig, tillavet efter den sidste Maade til flydende Æbleskiver, lægges de i kogende Klaret for at koges lysebrune. Traaden trækkes ud, inden Kagen er kold.

== Kager til The og Chocolade. ==

=== Pundkage. ===
1 Pud Smør afklares og røres, indtil det er hvidt, derpaa røres det 1 Qvarteer med 1 Pund hvid Sukker eller tørret Puddersukker og 14 Æggeblommer; derefter røres 1 Pund tørret Meel, ¼ Pund (25 O.) Corender og ½ Pægel Rosenvand deri. De 12 Hvider pidskes til haard Skum og røres i tilsidst. Formen smøres med Smør og Brød eller belægges med Papir, smurt med Smør (hvilket tages af, medens Kagen er varm), den strøes med Sukker ovenpaa og bages i et Par Timer. Man kan komme lidt stødt Kaneel og ½ reven Muskatnød i Deigen. Af denne Portion bliver en stor Kage; der kan ogsaa sættes smaa Skefulde i Ovnen af denne Deig og bages til haarde Kager.

=== Engelskkage. ===
½ Pund (50 O.) Smør udvaskes og røres til Fløde, deri røres først ¾ Pund (75 O.) hvidt Sukker eller lyst og tørret Puddersukker. Derefter 8 Æggeblommer, fint hakket Skal af en Citron og 4 à 5 Hylstere Kardemomme. Naar det er rørt ½ Timestid, røres det lige saa længe med ¾ Pund (75 O.) tørret Meel og 5 pidskede Hvider. Er det altfor haardt, kan man tage 8 Hvider. Formen smøres med Smør og Brød. Den bages i et par Timer og kan gjemmes længe.

=== Kager til Chocolade. ===
4 Lod (12 O.) Smør smeltes og røres hvidt med 4 hele Æg, ½ Pund (50 O.) lyst Puddersukker, Saft og reven Skal af 1 Citron og 1/3 Lod (1 O.) præpareret Soda. Heri røres lidt efter lidt 1 Pund Meel og ½ Pot Melk, og tilsidst 1 Lod (3 O.) cremor tartari, som omrøres meget godt. Deigen kommes i den løse, vel smurte Form og bages omtrent i 2 Timer.

=== Hvid amerikansk Damekage. ===
4 Lod (12 O.) afklaret Smør røres med 3 Skeefulde Rosenvand og saameget Sukker som 4 Æg veie, deri røres 6 velpidskede Æggehvider, og tilsidst drysses saameget Meel som 3 Æg veje deri, og røres sagte om.Bages ved jævn Ild, saa at den ikke for hurtig bliver brun.

=== Strandskaller. ===
20 Lod (63 O.) Meel, 12 Lod (38 O.) Smør, 12 Lod (38 O.) hviddt Sukker, 1 Æg og en lille Overkop stødte Mandler æltes til en stiv Deig, som trykkes saa tyndt som muligt i Former som Muslingskaller og bages lysebrune.

=== Smaa Kringler med Gjær. ===
12 Lod (38 O.) Smør, ½ Pægel Fløde, ½ Pund (50 O.) Meel og lidt Gjær udrøres og sættes ved Varmen for at hæves. Derpaa tages Stykker af Deigen, trilles paa Brædtet i Sukker, dannes til Kringler og bages lysebrune.

=== Flade Kringler. ===
1 Pund Meel, ¼ Pund (25 O.) Smør, som udvaskes, og 1 Pægel sød Fløde æltes godt, trilles i smalle Strimler, lægges sammen til smaa Kringler, vendes i hvidt, groft stødt Sukker og, om man vil, trykkes flade og bages lysebrune. Heraf bliver omtrent 60.

=== Smaakager uden Smør. ===
10 Æggeblommer røres med 1 Pund hvidt Sukker eller tørret Puddersukker, indtil det slaar Bobler, da røres 1 Pund Meel og ½ Theskee Hjortesalt deri tilligemed 6 pidskede Hvider. Er det for haardt til at røres, kan der tages lidt mere Hvide. Med en Desertskee sættes smaa runde Klatter paa Panden og bages lyse. De kunne bages paa samme Maade med 6 Æg, 1 Theskee Hjortesalt, opløst i lidt Rosenvand, og stødt Vanille eller stødte Mandler. Heraf bliver omtrent 120.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Det haver så nyligen regnet/Lilypond</title>
    <id>1884</id>
    <revision>
      <id>3642</id>
      <timestamp>2006-02-08T20:18:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">== Lilypond noder til [[Det haver så nyligen regnet]] ==

&lt;pre&gt;
  &lt;nowiki&gt;
include &quot;deutsch.ly&quot;

\version &quot;2.6.3&quot;

\header { 
  title = &quot;Det haver så nyligen regnet&quot; 
  composer = &quot;Johan Ottosen, 1890&quot;
}

melody = {
     \clef treble
     \time 4/4
     \key d \major

     \relative c'{
        s2 s4 d8 fis8 
        a4 a8 a h a g fis 
        fis4 e r4 e8 e
        a4 a8 a gis a h cis 
        a2 r4 \bar &quot;:|&quot; 
        
        s2 s4 s4 fis8 fis 
        fis4 e8 e e4 g8 g 
        g4 fis8 fis fis4 a8 a
        d4 fis,8 fis a g e cis
        fis2 r4 \bar &quot;|.&quot;
     }
}

\score {
   \new Staff \melody
}
  &lt;/nowiki&gt;
&lt;/pre&gt;


== Noder for begynder violin ==
&lt;pre&gt;
  &lt;nowiki&gt;
\include &quot;deutsch.ly&quot;

\version &quot;2.6.3&quot;

\header { 
  title = &quot;Det haver så nyligen regnet&quot; 
  composer = &quot;Johan Ottosen, 1890&quot;
  instrument = &quot;Begynder violin&quot;
}

melody = {
     \clef treble
     \time 4/4
     \key d \major

     \relative c'{
        s2 s4 d8-0 fis8-2 
        a4-0 a8-0 a-0 h-1 a-0 g-3 fis-2 
        fis4-2 e-1 r4 e8-1 e-1
        a4-0 a8-0 a-0 gis-3 a-0 h-1 cis-2 
        a2-0 r4 \bar &quot;:|&quot; 
        
        s2 s4 s4 fis8-2 fis-2 
        fis4-2 e8-1 e-1 e4-1 g8-3 g-3 
        g4-3 fis8-2 fis-2 fis4-2 a8-0 a-0
        d4-3 fis,8-2 fis-2 a-0 g-3 e-1 cis-3
        fis2-2 r4 \bar &quot;|.&quot;
     }
}

\score {
   \new Staff \melody
}
  &lt;/nowiki&gt;
&lt;/pre&gt;

[[Kategori:Fædrelandssange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Det haver så nyligen regnet</title>
    <id>1885</id>
    <revision>
      <id>3568</id>
      <timestamp>2006-02-05T15:32:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Det haver så nyligen regnet
       | Billed = Det haver så nyligen regnet.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Johan Ottosen|Johan Ottosen]] 1890
       | Komponist = Folkemelodi
       | Midi = [[Commons:Image:Det haver så nyligen regnet.mid | Lyt her]]
       | Ogg = -
       | violin = [[Commons:Image:Det haver så nyligen regnet-violin.png | Se her]]
       | Lilypond = [[Det haver så nyligen regnet/Lilypond | Se Lilypond koden]]
       | Link = Det haver så nyligen regnet
       | note = Den anden udgave nedskrevet af blev nedskrevet af [[Svend Grundtvig]] i 1861.
}}

== Udgave fra 1890 ==

Det haver så nyligen regnet,&lt;/br&gt;
det har stormet og pisket i vor lund.&lt;/br&gt;
Frø af ugræs er føget over hegnet,&lt;/br&gt;
åg på nakke og lås for vor mund.&lt;/br&gt;
Årets løb har sin lov,&lt;/br&gt;
der blev lyst i vor skov,&lt;/br&gt;
ak, hvor kort, indtil alt er stormens rov.&lt;/br&gt;&lt;/br&gt;

Det har regnet - men regnen gav grøde,&lt;/br&gt;
det har stormet - men stormen gjorde stærk.&lt;/br&gt;
Som de tro'de, at skoven alt var øde,&lt;/br&gt;
så de vårkraftens spirende værk.&lt;/br&gt;
For de gamle, som faldt,&lt;/br&gt;
er der ny overalt,&lt;/br&gt;
de vil møde, hver gang der bliver kaldt.&lt;/br&gt;&lt;/br&gt;

Og de tro'de, at hjertebånd kan briste,&lt;/br&gt;
og de tro'de, at glemmes kan vor ret!&lt;/br&gt;
De skal vide, de aldrig ser de sidste,&lt;/br&gt;
de skal vide, at ingen bliver træt.&lt;/br&gt;
Thi som årene randt,&lt;/br&gt;
sås det: båndene bandt,&lt;/br&gt;
kræfter fødtes for kræfterne, som svandt.&lt;/br&gt;&lt;/br&gt;

De kan spærre med farver og med pæle,&lt;/br&gt;
de kan lokke med løfter og med løn, -&lt;/br&gt;
fælles sprog giver vore tanker mæle,&lt;/br&gt;
fælles vilje gør kampdagen skøn.&lt;/br&gt;
Nye stridsmænd skal der,&lt;/br&gt;
nye stridsmænd skal her&lt;/br&gt;
slutte kreds om den fane, vi har kær.&lt;/br&gt;&lt;/br&gt;

Ja - det haver så nyligen regnet,&lt;/br&gt;
og de træer de drypper endnu,&lt;/br&gt;
mangen eg er for uvejret segnet,&lt;/br&gt;
men endda er vi frejdige i hu;&lt;/br&gt;
viger ej ud af spor,&lt;/br&gt;
for vi kender det ord:&lt;/br&gt;
Det har slet ingen hast for dem, som tror,&lt;/br&gt;
- viger ej ud af spor,&lt;/br&gt;
for vi kender det ord:&lt;/br&gt;
Det har slet ingen hast for dem, som tror.&lt;/br&gt;&lt;/br&gt;


== Tidligere sønderjysk version ==

Det haver så nyligen regnet,&lt;/br&gt;
og de træer, de dryppe endnu.&lt;/br&gt;
Hvasse vind, tjørnen stind har dig såret,&lt;/br&gt;
de har revet din kåbe itu.&lt;/br&gt;
Men trods regn og trods blæst&lt;/br&gt;
og trods storm af nordvest&lt;/br&gt;
stander jeg dig dog alle tider næst!&lt;/br&gt;&lt;/br&gt;

Jeg kan se på de øjne så klare,&lt;/br&gt;
at du haver for nyligen grædt.&lt;/br&gt;
Regn på kind, sorg i sind, hvasse tjørne&lt;/br&gt;
i dit hjerte så lyst og så let!&lt;/br&gt;
Hver en tåre på kind&lt;/br&gt;
som hver fryd i mit sind&lt;/br&gt;
haver du jo alene udi vold!&lt;/br&gt;&lt;/br&gt;

For din fod ved hvert fjed vil jeg sprede&lt;/br&gt;
hver en blomst, hvert et duftende blad,&lt;/br&gt;
hver en fugl fra sit skjul vil jeg kalde,&lt;/br&gt;
de skal kvæde og kvidre dig glad.&lt;/br&gt;
Lad dem blomstre i ly!&lt;/br&gt;
lad dem svæve ved sky!&lt;/br&gt;
de kan ej få min angest til at fly!&lt;/br&gt;&lt;/br&gt;

Nu i morgen, når solen står højest,&lt;/br&gt;
for din moder jeg stedes med bøn,&lt;/br&gt;
mæler blidt, spørger frit: Kære moder!&lt;/br&gt;
må jeg være din trofaste søn?&lt;/br&gt;
Se, det lysner i sky!&lt;/br&gt;
hør, det ringer fra by!&lt;/br&gt;
du er min, som for evig jeg er din!&lt;/br&gt;&lt;/br&gt;

[[Kategori:Fædrelandssange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 240-249</title>
    <id>1886</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4823</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:07:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 240-249]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 230-239|Side 230-239]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 250-259|Side 250-259]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 240-249
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

=== Corende-Kager. ===
¾ Pund (75 O.) Smør afklares og røres først med ¾ Pund (75 O.) hvidt Sukker eller Puddersukker, herefter med 7 Æggeblommer, 1 Pund Meel og 4 pidskede Hvider. Hvidt Papir eller kun Pladen smøres med kold Smør, Deigen lægges tyndt derpaa og belægges med skrællede Mandler i Striber, imellem dem strøes Corender, og over det Hele strøes hvidt Sukker. Naar den er bagt lysebrun, skæres den hurtigt, medens den er varm, i firkantede Stykker, saa der kommer Mandler og Corender paa hvert Stykke. Papiret tages hurtigt af. Dette er en stor Portion.

=== Croquant-Kringler. ===
1 Pund Meel, 1 Pund udvasket Smør,  Pund tørt Puddersukker, 1 Theskee Hjortesalt og 1 Æg æltes sammen og trilles med Hænderne i runde Strimler, hvoraf dannes smaa Kringler, der bages paa Papir i Ovnen.

=== Bæckenkage. ===
Naar ¾ Pund (75 O.) Smør er afklaret og godt rørt med ¾ Pund (75 O.) Sukker og 6 Æg, kommes deri 1 Pund Meel, ¼ Pund (25 O.) søde stødte Mandler og 1 Theskee Hjortesalt, opløst i lidt Rosenvand. Efterat Deigen er hævet  i den smurte Form, smøres den med Æggehvider, strøes med Sukker og belægges med ¼ Pund (25 O.) Mandler, som ere skaarne paalangs. Den bages i 1 Timestid. 

=== Søsterkage. ===
20 hele Æg pidskes godt til stiv Skum, deri kommes 2 Pund tørret Meel, 1 Pund afklaret Smør, ½ Pot lunken Melk, ½ Pund (50 O.) Puddersukker, ¾ Pund (75 O.) Rosiner, lidt Kardemomme, lidt Citronskal og 2 Spiseskeer Gjær. Naar alt dette er slaaet godt i en Krukke, hældes det i det i den smurte Form og hensættes et Par Timer ved Varmen for at hæves, hvorefter den bages i 1½ Time. Deigen kan og hældes i en smurt og strøet Buddingeform, som hensættes ved Varmen, for at Deigen kan hæve sig derved. Den koges derefter i 2 Timer ligesom en Budding, kun med den Forskjel, at Vandet skal være lunkent, naar Formen sættes deri.

=== Brød til Chocolade. ===
Franskbrød skæres i tynde Skiver og koges ganske kort, for ikke at blive haardt, i afklaret Smør eller Klaret; ligesom Stykkerne tages og endnu ere Varme, overstrøes de paa begge Sider med Sukker og Kaneel, hvilket man kan blande med stødte Mandler, og ristes derefter. Det spises koldt til Chokolade. Hertil kan anvendes gammelt Brød. Man kan ogsaa dyppe Franskbrødskiver i rørte Æg med lidt Fløde i, vende dem i sammenblandet Sukker og Kaneel og bage dem i Smør paa Stegepanden.

== Oplagt Melk. ==
Nymalket Melk kommes i en Terrin, glaseret Krukke eller ny Jydepotte og sættes med Laag over paaa en lunken Ovn eller et Ildsted, saa nær Varmen, at Potten bliver varm, kun ikke hed, hvormed Melen kunde blive grynet og ligesom kogt ved Siden. For at Melken hurtigt kan løbe sammen, hvorved den bliver bedst, kan man enten komme lidt udrørt sur Fløde, eller hvad der giver den glatteste og bedste oplagte Melk, nke kogende hed Vand i Melken, naar den sættes ved Varmen. Til 8 Potter Melk tages 1 Pot stærkt kogende Vand. Potten maa ikke rystes, hvorved Melken vilde blive plumret; den maa staa stille ved Varmen omtrent i 12 à 14 Timer, indtil Vallen er skilt fra Melken, da bredes der et tyndt Klæde, helst Retteldug, i et Sold, som sættes over en Balle. Fløden, som har samlet sig paa Melken, tages af, og denne lægges på Soldet i saa store Skiver som muligt, hvorfor det er bedst at tage den op med en dyb Tallerken. Melken staar paa Soldet 5 à 6 Timer, indtil Vallen er løbet fra. Kort førend den skal serveres, vendes den lige fra Klædet paa Fadet og spises med sød Fløde til. Dersom Melken ikke er meget fed, kan den aftagne Fløde udrøres og hældes derover, naar den er lagt paa Fadet. Behøves dette ike, kan Fløden anvendes til Kager o. desl. Man regner omtrent 1 Pot Melk til hver Person.&lt;br&gt;
Den oplagte Melk kan tillaves af skummet Melk, men bliver deraf ikke saa god sller glat som af nymalket. Vil man anvende Tykmelk til at lægge op, da maa den først sættes nogle Timer ved Varmen for at erholde Fasthed, saa den kan skilles fra Vallen. Den behandles i øvrigt ligesom Ovenstaaende.  

=== Rødgrød med Stivelse eller Husblas. ===
Til Rødgrød kan bruges afvreden raa Saft, som blandes med Vand. Til Ribssaft tages ligesaa meget Vand som Saft, til Himbær og Kirsebær mindre Vand. Man kan ogsaa koge de stødte Kirsebær tilligemed masede Ribs eller Himbær i Vand og erholde da af 2 Pund Ribs og 1 Pund Kirsebær 3½ Pot god Suppe. Til hver Pot Suppe tages 4 Lod (13 O.) reen og god Stivelse, Sagomeel eller Kartoffelmeel, som udrøres i noget af den kolde Suppe; den Øvrige sættes paa Ilden med Sukker, Vanille eller Kaneel og Citronskal. Naar den koger, løftes den af for at gaa af Kog, inden Stivelsen, som er fortyndet med noget af den varme Suppe, hældes derpaa. Røres Stivelsen paa, medens Saften koger, vilde Grøden blive seig. Den sættes da paa igjen, og naar den under Omrøren har kogt godt igjennem, hældes den i den vædede og med Sukker strøede Form eller Fad. Der kan kommes skaarede Mandler i Grøden, medens den staar paa Ilden, eller man bestikker den dermed, naar den er vendt paa Fadet. Spises med raa Fløde, hvori kan røres stødt Vanille, eller med Crem-Sauce, hvori kommes ganske lidt Sukker. Bruges Husblas, da tages 2½ Lod (7½ O.) heraf til hver Pot Suppe, som koges med denne, indtil Husblassen er fuldkommen opløst, hvorpaa den ophældes.

=== Æblegrød. ===
Æblerne skrælles, skæres istykker fra Kjærnehusene og veies. 1 Pund Æbler koges med 1½ Pægel Vand med Laag paa og uden Omrøren, indtil de ere møre, da røres Grøden stærkt, gnides igjennem et Dørslag og sødes med hvidt Sukker. Dersom Æblerne have en god Skrælling, kan denne aftørres og blive paa, Blomsten og Stilken aftages, og Æblerne skæres kun over, naar de ere meget store, eller de kunne antages bedærvede indvendig. De koges ligesom de skrællede, men kun med ½ Pægel Vand. Af 2 Pund skrællede Æbler bliver Grød til 4 Personer, af uskrællede kun til 3. Dertil bruges ½ Pot Faaremelk, Fløde eller Crem-Sauce.

== Fromage. ==
½ Pot raa Himbærsaft, i Mangel deraf Ribssaft, som er blandet med Kirsebær- eller anden Saft, koges med Sukker og 15 Lod (47 O.) Stive-Gelee eller 3 Lod (9½ O.) Husblas, indtil denne er opløst. Det afkøles, og 1 Pot sød Fløde, som er pidsket i Skum, kommes i; man vedbliver at røre, indtil det er koldt, da hældes det i den vædede Form, hvoraf den kan vendes. Den spises uden Sauce, men med smaa tørre Kager, og er til 8 Personer. Den kan tillaves paa samme Maade af syltet Saft, hvilken da maa varmes.

=== Sherryfromage. ===
10 Æggeblommer røres med 8 Lod (25 O.) stødt Melis, til de ere tykke og hvide; 2 Lod (6 O.) Husblas opløses i 1 Pægel Sherry, og røres deri, hvorefter de 10 Æggehvider, som ere pidskede til en stiv Skum, strax røres deri saalænge indtil de ere meget godt blandede. Det hældes derpaa i Formen, som er vædet med Vand og strøet med Sukker, og spises med sød Sauce. Den kan laves samme Morgen, som den skal spises om Middagen. Til 10 Personer. 

=== Rugbrødsfromage. ===
1 Pot god Fløde pidskes til stiv Skum og deri kommes 12 Lod (37 O.) revet Rugbrød og 8 Lod (25 O.) hvidt Sukker. 2 Lod (6 O.) Husblas opløses over Ilden i lidt Vand og, naar det er afkølet, men endnu flydende, kommes det i Fromagen. Det røres vel om og kommes i et Fad eller Form smurt med lidt Salatolie og vendes af den, naar den er stiv. Det smager godt at komme en halv Pægel Himbærsaft i Flødeskummet, inden Husblassen kommes i. Til 10 Personer.

=== Russisk Charlotte. ===
Naar ½ Pot sød Fløde er pidsket til haardt Skum, kommes deri to toppede Spiseskeer fint stødt, hvidt Sukker, 1 knap Pægel fint revet Rugbrød og 8 Lod (25 O.) smeltet Stive-Gelee eller 1½ Lod (1½ O.) Husblas, som er opløst. Naar dette er sammenblandet, kommes det i en Form med Laag, hvortil en Buddingeform kan benyttes, og sættes et Par Timerstid i Is; derpaa røres 3 à 4 Spiseskeer Himbær-Marmelade, i Mangel deraf Jordbær-, Kirsebær- eller Ribs-Marmelade deri. Den staar atter 1 Timestid i Isen og vendes paa Fadet, naar den serveres. Den kan pyndes med fint Syltetøi, spises med Pleskener til og er til 8 Personer. 

=== Triski. ===
½ Pund (50 O.) bittre Macroner lægges i en Skaal, overhælde med 1 Pægel hvid Vin og staa tildækkede i en Timestid, dog maa de vendes, naar den halve Tid er gaaet, saa at Vinen kan trækk lidt i dem alle. Derpaa lægges de uden Vin tæt paa hverandre i et dybt Fad og belægges med et tyndt Lag Syltetøi, hvorved der ikke maa være megen Sauce. Derover hældes en kold Vanille-Crem, kogt af 1 Pot Fløde eller god Melk, 10 Æggeblommer, 1 Lod (3 O.) Husblas, opløst i lidt Vand, hvidt Sukker og Vanille. 1 Pægel Fløde pidskes til haardt Skum og bredes ovenpaa; dette kan igjen overstrøes med Pyntesukker. Istedetfor Macroner kan man tage ¼ Pund (25 O.) smaa og friske Tvebakker, bløde dem fuldkommen i Vinen og overstrøe dem med 8 Lod (25 O.) søde og 4 Lod (12 O.) bittre, fint stødte Mandler. Til 12 Personer. 

=== Flotten-Island. ===
Hertil anvendes kun Æggehvider og Syltetøi. Til hver Hvide tages en lille Spiseskeefuld Gusva- Ribs eller Stikkelsbærgelee. Den pidskes samlet længe, endogsaa efter at det er bleven til haardt Skum, da det derved bliver hvidere og finere af Udseende. Af 4 Hvider bliver en temmelig stor Portion. Det lægges i en høi Top paa et Fad, hvori der er hældt saamegen raa Fløde, at Toppen kan flyde deri. Det spises med Fløden, hvori det flyder, og med smaa Kager til. Man kan og lægge Hviderne paa et Fad uden Fløde, og da ombydes Vanille-Crem dertil.

=== Himbær med Sne. ===
I et dybt Fad lægges et godt Lag Himbær-Marmelade, som, om man vil, kan blandes med lidt Ribsmarmelade. Derover lægges et meget tykt Lag Sne, den kan kun bruges, naar den er faldet samme Dag eller Nat, og maa ei tages ind, før den lige skal bruges. I mangel af Marmelade kan der røres lidt Himbærsaft i Sneen, men paa begge Maader maa det spises strax, for at Sneen ei skal smelte. Hertil spises Pleskener eller andre tørre Kager.

=== Rødvins-Crem. ===
1 Pot raa, sød og tyk Fløde, 1 Pund hvidt Sukker, Saft af 6 og reven Skal af 2 Citroner og 1 Pot Rødvin røres tilsammen i en Krukke, hvori det staar i 12 Timer; derefter pidskes det stærkt med Riset, indtil det er blevet til Skum, og staar et Qvarteerstid, for at Skummet kan blive fast, hvilket da tages af og lægges i Kopper, hvori den serveres, eller paa et dybt Fad og spises da med Pleskener til. Heraf bliver omtrent 40 smaa Kopper.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Danmark, nu blunder den lyse nat</title>
    <id>1887</id>
    <revision>
      <id>3911</id>
      <timestamp>2006-03-05T19:16:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>LinuxChristian</username>
        <id>18</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Har fjernet noderne da der desværre stadig er copyright på dem. Beklager fejlen</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Danmark, nu blunder den lyse nat
       | Billed = Invisible Pink Unicorn.png
       | Forfatter = [[Forfatter:Thøger Larsen | Thøger Larsen]], 1914
       | Komponist = Oluf Ring, 1922
       | Midi = [[Commons:Image:Danmark, nu blunder den lyse nat.mid | Lyt her]]
       | Ogg = -
       | violin = -
       | Lilypond = -
       | Link = Danmark, nu blunder den lyse nat
       | note =
}}

Tekst af [[Forfatter:Thøger Larsen | Thøger Larsen]]&lt;/br&gt;
Melodi af Oluf Ring, 1922

Trykt første gang i Politiken d. 13. juli 1914. Sangen var også med i værket [[Slægternes Træ]], 1914. Sangen har også været trykt under titlen '''Den danske Sommer'''.
----


Danmark, nu blunder den lyse nat &lt;/br&gt;
bagved din seng, når du sover. &lt;/br&gt;
Gøgen kukker i skov og krat, &lt;/br&gt;
Vesterhavet og Kattegat &lt;/br&gt;
synger, imens det dugger, &lt;/br&gt;
sagte som sang ved vugger. &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Danmark, du vågner med søer blå, &lt;/br&gt;
mætte som moderøjne. &lt;/br&gt;
Alt, hvad i dine arme lå, &lt;/br&gt;
lader du solen skinne på, &lt;/br&gt;
ser, hvor det yppigt glider, &lt;/br&gt;
frem af forgangne tider. &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Lærker, som hopped´ af æg i vår, &lt;/br&gt;
svinder i himlens stråler. &lt;/br&gt;
Tonerne ned med lyset går, &lt;/br&gt;
samme sang som i tusind år. &lt;/br&gt;
Lykken fra glemte gruber &lt;/br&gt;
klinger af unge struber. &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Hyldene dufter i stuen ind &lt;/br&gt;
ude fra Danmarks haver. &lt;/br&gt;
Kornet modnes i sommervind. &lt;/br&gt;
Hanegal over lyse sind &lt;/br&gt;
stiger bag gavl og grene, &lt;/br&gt;
hvæsset som kniv mod stene. &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Køer og heste og får på græs &lt;/br&gt;
henover brede agre, &lt;/br&gt;
åbne lader for fulde læs, &lt;/br&gt;
sejl, som stryger om klint og næs, &lt;/br&gt;
byger, som går og kommer – &lt;/br&gt;
det er den danske sommer. &lt;/br&gt; &lt;/br&gt;

Pigernes latter og lyse hår, &lt;/br&gt;
leg, som får aldrig ende, &lt;/br&gt;
øjnene blå som vand i vår – &lt;/br&gt;
mildt om et evigt Danmark spår, &lt;/br&gt;
sol over grønne sletter, &lt;/br&gt;
lykke og lyse nætter.

[[Kategori:Fædrelandssange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Spamadvarsel</title>
    <id>1920</id>
    <revision>
      <id>3479</id>
      <timestamp>2006-01-19T13:51:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>Første advarsel til spammere</comment>
      <text xml:space="preserve">Kære bruger!

Du bedes venligst stoppe med at indsætte spamlinks på Wikisource. Det fører ingen vejne, da spammen hurtigt vil blive fjernet igen. Den spam, du har lagt op, er allerede blevet fjernet, og såfremt du fortsat lægger spam op på sitet vil din IP-adresse blive blokeret, så du ikke længere kan redigere sider på Wikisource.

Med håbet om, at du i fremtiden vil bidrage mere konstruktivt.


Dear User!

Please stop uploading spamlinks to Wikisource. It leads nowhere as the spam will be removed quickly. The spam you uploaded has already been removed, and if you continue to spam the site you will be blocked from further editing at Wikisource.

In the hope that you will contribute in a more constructive way in the future.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 250-259</title>
    <id>1950</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4824</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:07:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 250-259]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 240-249|Side 240-249]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 260-269|Side 260-269]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 250-259
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

=== Madeira-Crem. ===
1 Pot Fløde pidskes til Skum med ¾ Pund (75 O.) stødt, hvidt Sukker. 8 Lod (25 O.) smeltet Stive-Gelee eller 1½ Lod (4½ O.) opløst Husblas røres deri tilligemed ½ Pægel Madeira. Cremen hældes paa det Fad, hvorpaa den skal serveres, og maa staa 3 à 4 Timer efter at være pidsket. Den spises med smaa Pleskener til. Til 12 Personer.

=== Vanille-Crem. ===
1 Pot Fløde sættes paa Ilden med ½ Stang Vanille, som skæres istykker, og hvoraf Frøkornene udtages. Naar Fløden koges, tages den af og røres tilligemed de udtagne Frøkorn i 8 Æggeblommer, som først ere rørte hvide med lidt hvidt Sukker; det sættes da igjen paa Ilden og røres stadigt, til det staar lige paa Kog og er blevet tykt, da hældes det op, røres jævnligt, til det er saa koldt, at det ikke mere trækker Skind, og hældes da i Fadet, hvorpaa det serveres.&lt;br&gt;
Dersom Cremen, medens den er paa Ilden, hurtig bliver ty og begynder at skilles ad, maa den strax hældes op og røres stærkt, saa den kan samle sig igjen, hvortil det hjælper at røre nogen kold Fløde eller god Melk deri og at hælde den igjennem en Sigte. Cremen i denne, saavelsom den, der er løbet igjennem den, maa røres stærkt. Lidt Salt kommes deri, og den spises med smaa Pleskener og spansk Vind til. Man kan koge Æggehviderne efter Anvisningen og lægge dem over Cremen. Til 18 Personer.

=== Simpel Crem. ===
1 Pot sød Melk sættes paa Ilden med 2 Theskeer Vanille og Sukker, deri koges 10 pidskede Æggehvider efter Anvisningen og lægges paa Sigten for at afløbe. Melken sies og røres lidt efter lidt i 10 Æggeblommer, som ere rørte hvide og blandede med ½ Pot Fløde eller god Melk. Dette sættes paa Ilden og røres, indtil det begynder at koge, da hældes det op, lidt Salt kommes deri, og det røres, indtil det er koldt. De kogte Hvider lægges over Cremen. Til 12 Personer.

=== Citron-Crem. ===
8 Æggeblommer pidskes, til de ere tykke, da kommes lidt Meel, omtrent 1 Lod (3 O.), Saft af 4 Citroner, 1 Pægel hvid Vin og Sukker efter Smag deri. Dette sættes paa Ilden og pidskes stadigt, indtil det begynder at koge og blive tykt, da hældes det op, og naar det er lidt afkølet, røres Hviderne, som ere pidskede i Skum, deri. Cremen røres jævnlig, indtil den er kold. Spises med Pleskener og er til 10 Personer. Den kan ogsaa serveres i Kopper.

=== Vanille-Is. ===
Man tillaver en Vanille-Crem af 1 Pot Fløde; naar den er kold, hældes den i Fryse-Bøssen, som er en høi og small Blikform, der sættes i en Balle, hvori er smaat hugget Is, blandet med stort spansk Salt, hvilket maa slutte tæt om Formen. Deri bliver den staaende, indtil Cremen er saa tyk som en lind Grød, hvortil kan medgaa en Time, i hvilken Tid Bøssen af og til dreies og rystes næsten stadigt, hvilket bevirker, at Cremen hæver sig og ligesom formeres. Med en lang Blikskee løsnes tillige Cremen  fra Siderne og Bunden, saa at intet fryser fast der. Derpaa hældes den i en videre og stribet Isform, som først er vædet og strøet med Sukker; det lægges et Ark tyndt Postpapir over Formen, førend Laaget sættes paa, for at der ikke skal lomme Salt deri. Formen sættes i Isen, hvilken forøges med mere Salt og Is, saaledes at det dækker  ganske over Formen. Heri bliver den staaende stille paa et koldt Sted i en 4 à 5 Timer; der maa sees til den og lægges mere Is omkring, dersom den ikke er bleven haard. Naar den skal anrettes, holdes Formen et Øieblik i hedt Vand. Spises med Pleskener og spandsk Vind. Til 14 Personer.

=== Risengryns-Is. ===
½ Pund  (50 O.) Risengryn skoldes og koges møre i 2 Potter Melk tilligemed ¼ Pund (25 O.) søde og 4 Lod (12 O.) bittre Mandler. Naar der tages af Ilden, røres ¾ Pund (75 O.) stødt Melis og, naar det er aldeles koldt, 1 Pot pidsket Fløde deri, hvorefter det strax hældes  Frysebøssen. Naar det har den passende Stivhed, lægges det lagvis med syltede Frugter i Formen, som er vædet med Vand og strøet med Sukker, og fryses færdig. Til 18 à 20 Personer.&lt;br&gt;
Behandlingen under Frysningen findes anført ved Vanille-Is. 

=== Blanc-Manger. ===
Til 1 Pot Fløde tages 6 Lod (19 O.) søde og 2 Lod (6 O.) bittre Mandler, der stødes saa fine som muligt og koges et Qvarteerstid med Fløden tilligemed hvidt Sukker efter Smag og 12 Lod (38 O.) Stive-Gelee eller 2½ Lod (7½ O.) Husblas, som kommes tørt i Fløden. Det gnides igjennem en sin Sigte, og der røres i Fadet, hvori det sies, hvormed vedblives, indtil det er næsten koldt, da hældes det i Formen, hvoraf den vendes næste Dag.

=== Riz à l'amande. ===
4 Lod (12 O.) Risengryn skoldes og koges i ½ Pot Melk, med ½ Stang Vanille. Medens det er varmt, røres deri 6 Lod (18 O.) grovt stødte søde Mandler, 2 Spiseskeer hvidt Sukker, 4 Lod (12 O.) smeltet Smør og 1 Lod (3 O.) Husblas, opløst i ¼ Pægel gammel Vin. Naar det er lidt afkølet, røres 1 Pot, til stivt Skum pidsket, Fløde forsigtigt deri, og det ophældes i det Fad eller Skaal, hvori det serveres. Det maa laves flere Timer før det skal bruges og spises med en kraftig, kold Kirsebærsauce. Omtrent til 8 Personer.

== Geleer. ==
Naar det, som skal anvendes til Geleerner, er kogt, klares det paa følgende Maade: Til hver Pot tages Hvider og Skal af 3 Æg, som knuses og pidskes tilligemed Hviderne, dog ikke til haardt Skum. Naar det koger med Stive-Geleen, pidskes Hviderne deri med Riset, indtil det atter koger, da ophører man dermed. Naar det har kogt i 5à 6 Minutter, tages det af Ilden, pidskes lidt igjen, tildæes med et Laag, hvorpaa lægges lidt Gløder, og staar stille i et halvt Qvarteerstid, dog saa nær Varmen at det ikke bliver koldt. Det kommes paa eengang i Gele-Posen, hvilken først vrides op af meget hedt Vand, derefter vrides den i et tørt Klæde og maa endnu være varm, naar Geleen hældes deri. Gele-Posen maa være at hvidt Multum eller tæt Flonel, være viid foroven, spids til den nederste Ende, syes meget tæt og være forsynet med Baand, hvormed den kan bindes op, hvilket kan ske i en Stol uden Sæde,  hvor den maa hænge meget stille. Der sættes en Skaal under, hvori Geleen afløber, for derfra igjen at hældes i Formen. En tyk Serviet kan i Mangel af Pose benyttes paa samme Maade. Naar der er afløbet saa meget som en Overkop fuld, og dette ikke er klart, hældes det igjen i Posen, hvilket gjentages, indtil det Afløbne er klart. Det skeer undertiden, at Hvide og Skal samle sig paa Bunden af Posen, hvorved Afløbet standses; man kan da med en flad Skee, som føres langs med Posen til Bunden, løfte det iveiret, men forsigtig, saa det ike plumres. Skulde det blive koldt og derfor ikke kunne afløbe, kan man sætte et Pottemaal, som er fyldt med hedt Vand, midt ned u Posen. Dersom dette ikke er tilstrækkeligt, maa det hældes af, sættes paa Ilden, indtil det er blevet hedt, og da atter hældes i Posen, hvilken dog ikke behøver at varmes paany.

=== Vin-Gelee. ===
1 Pot hvid Vin, et Par Stykker Kaneel, 6 Hylstre udpillet Kardemomme, ¾ Pund (75 O.) Sukker, Skal af 1 og Saft af 4 Citroner, 1 Pægel Vand og 22 Lod (69 O.) Stive-Gelee eller 4 Lod (13 O.) Husblas koge jævnt, til Husblassen er opløst, skummes og klares. Til 8 Personer.

=== Appelsin-Gelee. ===
1 Pot hvid Vin sættes paa Ilden med Saft af 2 og Skal af 1 Citron, Saft af 4 og Skal af ¼ Appelsin, ¾ Pund (75 O.) Sukker, ½ Pægel Vand og 22 Lod (69 O.) Stive-Gelee eller 4 Lod (13 O.) tørt Husblas. Det koger, indtil Husblassen er udsmeltet, skummes og klares.

=== Citron-Gelee. ===
½ Pot sød Mælk og 1 Pund hvidt Sukker sættes over Ilden, og naar det koger, kommes ½ Flaske hvid Vin, reven Skal af 3 og Saften af 6 Citroner og 3 Lod (9 O.) Husblas deri. Naar det atter koger og er vel adskilt, hældes det igjennem Gele-Posen i den med Saltaolie smurte Form. Den maa helst laves Dagen før den skal bruges.

=== Punsche-Gelee. ===
1 Pund hvidt Sukker, Saften af 6 à 7 Citroner, 3 Pægle Rum og 12 Lod (27 O.) Stive-Gelee eller 2 Lod (6½ O.) Husblas koges, indtil denne er udsmeltet, skummes, klares og hældes i Gelee-Glas. Af denne Portion bliver omtrent 24 Glas.

=== Vin-Gelee og Blanc-Manger. ===
Naar begge Dele ere færdige, sættes de ved lidt Varme, saa de netop holdes flydende, da hældes et Lag Gelee, saa tykt som to Fingre, i Formen, hvilken sættes paa et køligt Sted eller i koldt Vand, for at Geleen hurtigt kan stivne; derpaa hældes et ligesaa tykt Lag Blanc-Manger; naar den er stiv, atter Gelee, og saa fremdeles. For at den ene Gelee ikke skal opløse den anden, maa det nøie paasees, at Geleen i Formen er fuldkommen stiv, førend den anden, som kun maa være lunken, hældes derpaa. Er der Figurer i Formen, kan man fylde dem med Gelee eller Blanc-Manger, og naar den er stiv, hældes det øvrige lagviis derpaa. Paa samme Maade kan Fløde-Budding og Formage afstribes med Gelee eller med Rødvins-Budding.

=== Gelee paa Fad med Frugter ovenpaa. ===
Der laves en Vin-Gelee, hvoraf der hældes et temmelig tykt Lag paa et fladt Fad. Den øvrige Gelee gives forskjellige Couleurer, rød med Kirsebær, gul med lidt pidsket Æggeblomme, grøn med med lidt udpresset Saft af kogt Spinat, hvid eller dunkel ved at pidske Vin-Geleen med Riset, til den er bleven hvid.Disse couleurte Geleer hældes i en stor eller flere smaa Former, som have Fordybninger, der danne Blomster, Frugter og Blade, og som først er gnedne med Salatolie. Hver couleur anvendes, hvor den passer, og naar Geleerne ere blevne stive, hældes et Lag Vin-Gelee ovenpaa de Couleurte, for at det Hele derved kan blive jævnt, og naar denne igjen er stiv, og Geleen skal anrettes, dyppes Formen i hedt Vand, aftørres og vendes strax paa den Gelee, som er paa Fadet, og serveres saaledes. Istedetfor at Gjøre Geleen grøn til Bladee, kan der lægges friske Blade paa den, naar Formene ere vendte; ligeledes kan der med en Pensel sættes Schatteringer paa Frugterne med Kirsebær- og Ribssaft. Man kan ogsaa anvende Blanc-Manger eller Fromager til Frugterne og Blomsterne.

=== Himbær-Æg. ===
Der slaaes saa stort et Hul i den brede Ende af Æggene, at Blommerne og Hviderne kunne hældes ud deraf. Men forsigtigt, at Ægget ikke revner. Skallerne skylles i koldt Vand, hvilket rystes af dem. Derpaa laves en Gelee efter foranstaaende Anvisning af ½ Pot Himbærsaft, ½ Pot hvid Vin, 1 Pægel Kirsebærsaft, 1 Pægel Vand, Saft og Skal at ½ Citron, hvidt Sukker efter Smag og 20 Lod (63 O.) Stive-Gelee eller 4 Lod (13 O.) Husblas, dersom Geleen bruges samme Dag, den koges, da 22 Lod (69 O.). Dette koger samlet, indtil Stive-Geleen er opløst, klares og hældes igjennem Posen. Æggeskallerne fyldes da dermed og sættes i Æggekopper eller i Sand til næste Dag, da afpilles Skallerne samt Æggehviderne, og Gelee-Æggene lægges paa et fladt Fad. Der koges en Vanille-Crem af 1 Pot Fløde, hvori er kogt 1 Lod (3 O.) Husblas; den hældes ved Anretningen kold imellem Æggene, saa noget af dem staar over Cremen. Af denne Portion bliver omtrent 24 Æg, og den er til 12 Personer. Geleen kan ogsaa hældes i smaa, helst spidse Kopper og vendes deraf paa Fadet. I Mangel af Himbærsaft kan tages 1 Pægel Ribssaft og da ½ Pot Kirsebærsaft og ingen Citronsaft.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 260-269</title>
    <id>1952</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4825</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:07:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 260-269]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 250-259|Side 250-259]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|Side 270-279]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 260-269
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

== Fisk i Gelee. ==
Dertil bruges Lax, Aal, Gjedder, Aborre, flade Fiske og Sild. 2 Pund Fisk renses, skæres istykker og koges i næsten 2 Potter Vand, blandet med lidt Bouillon eller opbevaret Fiskesuppe, heri kommes Salt, ½ Pægel Eddike, Laurbærblade, Peber og et Par Nelliker. Naar Fisken er kogt, tages den op og pilles i store Stykker. 8 Lod (25 O.) Stive-Gelee eller 1½ Lod (4½ O.) Husblas kommes i Suppen, som klares med Æg og hældes igjennem Gelee-Posen. Man kan koge Benene, Skindet, Hoved og Hale noget længere i Suppen end Fisken og sie den igjennem en Sigte, førend den klares; der behøves da næsten ingen Stive-Gelee, især til Lax, Aal og Sild; disse to sidste Slags pilles ikke fra Benene, men skæres i korte Stykker. (Til 2 Potter Vand tages 16 Sild, hvoraf 4 maa helst udkoges). Naar Suppen er gaaet igjennem Posen hældes lidt deraf i Formen, deri lægges af de kogte Laurbærblade, Peberkorn og nogle Rødbeder, hvilke først aftrykkes i et Klæd, for at de ikke skulle gjøre Geleen rød, Citroner og Agurker, skaarene i Skiver, hel Petersille og hvad man vil pynte med; derpaa lægges Fisken med den pæneste Side ud til Formen. Geleen hældes af og til derpaa, saa den blandes med Fisken og staar udenom denne. Det seer godt ud, især til Lax, at komme noget mørk Rødbede-Eddike i Geleen, førend den hældes i Posen. Har man en Form med Figurer, Blomster og Blade, da kan lidt af Geleen gjøres rød med Rødbede-Eddike og hældes i de Fordybninger, som danner Blomster; i dem, som danner Blade, hældes derimod grøn Gelee. Derover hældes den hvide Gelee, og Fisken lægges deri, som ovenfor er viist, dog uden noget til at pynte med. Vil man saaledes anvende couleurte Geleer, maa de samme Regler iagttages som til Gelee og Blanc-Manger. 

=== Rulle-Aal. ===
Detil tages en stor Aal, som beholder Skindet paa, hvilket skures meget godt; naar den er afvaset, skæres den op fra Ryggen, renses, Hoved og Hale skæres bort, og naar den ogsaa er vasket paa den indvendige Side, strøes den med Salt, stødt Peber, Allehaande og Nelliker; istedetfor disse Krydderier kan man smøre et Lag Fiskefarce paa Aalen og paa denne lægge Striber af fint hakket Petersille, Rødbeder og Agurker, hvilke sidste Dele maa være aftrykkede i et Klæde. Aalen rulles fast sammen som en Rullepølse, bindes godt omkring, indsyes i et tyndt Stykke Tøi og koges ligesom Fisk i Gelee. Naar Aalen er mør, tages den op og lægges i ganske lidt Presse, medens Suppen koger noget længere med Stive-Gelee og klares. Vindingen løses af Aalen, og Geleen hældes over den. Man kan ogsaa skære den i Skiver og lægge den lagviis med Geleen i en Form, hvoraf den igjen kan vendes. Aalen kan tillaves uden Stive-Gelee. Suppen naa da koge noget længere, men bliver ikke saa stiv, at den kan vendes af en Form. 

=== Steg i Gelee. ===
Geleen hertil laves af Bouillon, som koges med kraftig Sky, Løg, helt Peber, Laurbærblade, lidt Eddike og 8 Lod (25 O.) Stive-Gelee eller 1½ Lod (4½ O.) Husblas til hver Pot Suppe. Den klares og hældes i Gelee-Posen. Stegen skæres i Skiver; er det Fugle, da i 4 Dele, og lægges paa et Fad med de samme Ting til Pynt, som til Fisk i Gelee. Geleen hældes derover. Man kan lægge Skiver af Kjød eller Fiske-Budding eller Fricadeller imellem Stegen, og det Hele kan ogsaa lægges i en Form og vendes deraf. Naar Stegen ikke er altfor stor, kan den forblive heel, hvortil især en Hare seer godt ud. Geleen hældes paa et ikke ganske fladt Fad; Haren, som maa være knækket paa den indvendige Side, eller Stegen lægges deri med den spækkede Side ned, og naar Geleen er stiv, lægges et flat Fad over, hvorpaa Stegen vendes. For at faa Geleen til at slippe Fadet, kan dette holdes et Øieblik over hedt Vand.

=== Kalkuner, Høns, Gæs og Ænder i Gelee. ===
For at disse Fjerkræ kunne blive hvide, maa de, efter at være vaskede i koldt Vand, lægges et Par Minutter i hedt Vand, derpaa igjen i koldt og koges da hele i knapt Vand med Salt i, til de ere møre, og skæres saa i passende store Stykker. De smaa Sidebeen og Ryggen kunne ikke godt anvendes hertil, da de indeholde saa lidet Kjød, og Rygblodet let vilde gjøre Geleen grumset. Det yderste Stykke Been af Laarene og Vingerne hugges bort; Brystet igjennemskæres i 4 eller 8 Dele, saaledes at Kjødet bliver paa Benet. Alle Stykkerne afskylles i Suppen; denne afsies og sættes paa igjen med 10 Lod (31 O.) Stive-Gelee eller 2 Lod (6 O.) Husblas til hver Pot Suppe, lidt Eddike, hvidt Peber, Laurbærblade og et Stykke Ingefær. Det klares, og det Hele behandles som Fisk i Gelee. Disse Fjerkræ kunne forblive hele, men da der i saa Fald bruges mere Gelee, især til Kalkuner og Gæs, maa der, for at faa Suppen kraftig, tilligemed dem koges lidt Kalveskank. Geleen hældes i et dybt Fad, og Kalkunen eller Gaasen lægges deri med Brystet ned. Naar det skal serveres, holdes Fadet et Øieblik over hedt Vand, hvorefter det vendes paa et fladt Fad.

== Hvedebrød. ==
Den Gjær, som bruges til Hvedebrød, maa være frisk og god; dersom den er tør, maa den ikke smulre, thi da har den tabt sin Kraft. Gjæren opløses i lidt Melk, som sættes ved Varmen, dog uden at det maa koge; Smørret smeltes, og Melken, som helst maa være nymalket, tilligemed den opløste Gjær kommes deri for at blive varm, ikke hed, hvilket vilde forhindre Deigen fra at hæves. Det røres i Melet, slaaes dygtig med en Skee, og naar Deigen bliver for haard dertil, æltes den med Hænderne, indtil den slipper fra disse. For at Deigen ikke skal blive altfor kold, maa det Hele behandles hurtigt, og da Gjærens Forskjellighed gjør det vanskeligt nøiagtigt at angive, hvor meget deraf behøves, kan man see, om Deigen vil kunne hæve sig, ved at skære en Ridse i den; viser det sig da, at den er øinet invendig, er den færdig til at hæves, i modsat Fald maa den; enten æltes mere, eller dersom dette ikke er tilstrækkeligt, maa der kommes mere opløst Gjær i den. Naar Deigen saaledes er æltet nok, kan man, hvad der er sikkrest, lade den blive i den Krukke, hvori den er æltet med Krydderierne, og sætte den tildækket om Aftenen i en Balle med koldt Vand, som er saa dyb, at dette gaar høit op paa Krukken, og om Morgenen, altsaa efter 12 Timers Forløb, vil den da være hæves, saa den strax kan slaaes op for at bages. Men til denne Maade maa Melken ikke varmes og den tørre Gjær smuldres i Melet, før det æltes med Melken.&lt;br&gt;
Man kan ogsaa lade Deigen hæve sig ved at sætte Krukken, tildækket med en tyk, sammenlagt og varmet Serviet eller med en Pude, hvorunder først bredes et Klæde, i en Balle med varmt Vand, dog ikke hedt, paa en varm Ovn, eller ved Siden af en hed Kakkelovn, hvor den af og til dreies for at blive varm overalt, men ikke hed, da det vilde forhindre Deigen fra at hæves. Der kan gjerne hengaa et Par Timerstis, inden den er tilstrækkelig hævet, og for at se, naar dette er Tilfældet, kan man trykke et Hul i den med en Finger; lukker dette sig hurtigt, er Deigen færdig.

=== Franskbrød. ===
1½ Lod (4½ O.) tør Gjær opløses i 1½ Pægel varm Melk; dette røres i 1 Pund Meel tilligemed lidt Salt og, om man vil, 1 Spiseskee Salat-Olie; det æltes dygtigt og hurtigt, indtil Deigen slipper Hænderne og er øinet indvendig. Naar den er tilstrækkelig hævet, lægges den, uden videre at æltes, paa Pladen, i hvad Form man vil, smøres med lidt Æggehvide eller lunken Vand og bages, til Brødene ere lysebrune; i Begyndelsen med lidt Varme, til den atter er hævet lidt, senere med stærkere Varme.

=== Franskbrød i Form. ===
Deigen tilberedes ligesom Foranførte, men kommes i ovale Blikforme, hvori den hensættes ved Varmen for at hæves, smøres derefter ovenpaa med lunket Vand og sættes strax i Ovnen for at bages. Brødet bliver lettere og bedre ved saaledes at bages i Form. Hvortil man kan benytte en Kageform i Mangel af ovale Blikforme.

=== Franskbrød i Vand. ===
Behandles og bages ligesom Ovenanførte, kun tages omtrent ¼ Pægel mindre Vand end Melk til hvert Pund Meel.

=== Julekage Nr. 1. ===
Naar 6 Lod (19 O.) Smør, som er smeltet, og hvoraf det meste Salt er holdt tilbage, er rørt med 2 Spiseskeer hvidt Sukker og 3 hele Æg, kommes deri ½ Pot nymalket Melk, 1½ Pund Meel, 1 Spiseskee Gjær, opløst i lidt Melk, ½ Pund (50 O.) Rosiner, Kardemomme og Sucat ellet syltede Appelsinskaller. Naar det bliver for haardt til at røres, æltes det med Hænderne, til Deigen begynder at hæves og slipper disse og Fadet, hensættes derpaa, til den er hævet, hvorpaa den, uden at æltes mere, enten kommes i en Form eller staaes op til en Julekage eller Kringle, strøes med Sukker eller smøres med Smør eller Æggehvide, og bages strax i en Time ved god Varme.

=== Julekage Nr. 2 ===
6 Æg pidskes godt med ¼ Pund (25 O.) hvidt Sukker eller meget godt tørret og stødt Puddersukker. Deri røres ¾ Pund (75 O.) smeltet Smør, hvoraf det meste Salt er taget, 2 Spiseskeer opløst Gjær og tilsidst 4 Pund Meel. Bliver det for haardt til at røres, æltes det med Hænderne, indtil Deigen slipper, og sættes da ved Varmen for at hæves. Derefter æltes den uden Meel godt og hurtigt paa Kagebrædtet, hvor ¾ Pund (75 O.)  Rosiner 4 Lod (13 O.) Sucat, 10 Hylstre Kardemomme og 2 Ovintin (1½ O.) stødt Kaneel kommes i. Deigen opslaaes derefter paa Pladen til en Julekage, hensættes ved Varmen for at hæves, smøres da med en pidsket Æggeblomme og Sukker og bages ved god Varme i en Timestid. Det bliver en stor Kage.

=== Julekage Nr. 3. ===
1 Lod 3 O.) Gjærpulver blandes godt med 1 Pund Hvedemeel i tør Tilstand; dernæst tilsættes 4 Lod (13 O.) smeltet Smør, som dog maa være lidt afkølet, derpaa 1 1/8 Pægel aldeles kold Melk, og naar det Hele er godt udrørt, tilsættes 4 Lod (13 O.) Sukker, 6 Lod (19 O.) Rosiner, 4 Lod (13 O.) Sucat og ¼ Lod (7 Ort) Kardemomme, hvorefter Deigen ikke maa henstaa, men strax indsættes i Ovnen.

=== Fastelavnsboller. ===
Deigen hertil laves ligesom til Julekage. Den behandles og bages paa samme Maade, undtagen at Deigen opslaaes i runde Stykker, saa store som man ønsker Bollerne. Disse sættes ved Varmen for atter at hæves og bages strax.

=== Kaffebrød. ===
1 Pund Meel, ½ Pund (50 O.) Smør, 3 Skeefulde Fløde, 3 Skeefulde Rum, 3 hele Æg og 3 Æggeblommer røres til en fast Deig. Rulles ud og lægges paa Pladen, bestrøes godt med Sukker og bages ved jævn Varme. Naar der er bagt nok, skæres det i langagtige Stykker.

=== Tvebakker uden Æg. ===
Til 1 Pund Meel tages 1¼ Pægel Melk, som varmes med 6 Lod (19 O.) Smør, en stor spiseskee Gjær eller 1½ (4½ O.) tørog opløst Gjær. Dette kommes i Melet tilligemed lidt Puddersukker, reven Citronskal og Kardemomme eller stødt Kaneel. Det æltes, indtil Deigen slipper Krukken og Hænderne og øiner sig indvendig, da hensættes den for at hæves. Bedst ved at sættes i koldt Vand om Aftenen. Derpaa æltes Deigen lidt, dog uden mere Meel, og skæres i smaa Stykker, hvilke trilles i runde Boller, som lægges paa Pladen, tildækkes med et tyndt Klæde og hensættes ved Varmen for atter at hæves. Naar Deigen er hævet i Vand, behøver den ei at hæves anden Gang. Den sættes lige i Ovnen og bages hurtigt, sædvanlig i 10 Minutter, da udtages Pladen, og naar Bollerne ere kolde, overskæres de med en skarp Kniv, lægges med den flækkede Side opad og indsættes i en varm, dog ikke altfor hed Ovn, indtil den overskaarne Side er lysebrun.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279</title>
    <id>1953</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4826</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:08:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 260-269|Side 260-269]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291|Side 280-291]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 270-279
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

=== Tvebakker med Æg. ===
4 hele Æg pidskes godt med 4 Lod (12 O.) Sukker. 12 Lod (37 O.) udvasket Smør smeltes, og deri kommes 1 Pægel Melk, hvori røres en Spiseskeefuld god, opløst Gjær og 1 Pund Flormeel, hvilket alt røres sammen med de pidskede Æg. Behandles og bages ligesom Foranførte.

=== Norske Tvebakker. ===
½ Pot Fløde pidskes til Skum. Naar 4 Æggeblommer ere rørte hvide med 4 Lod (12 O.) hvidt Sukker, røres det deri tilligemed ½ Pund (50 O.) Meel. Tilsidst kommes de til Skum pidskede Hvider tilligemed 2 Hylstre Kardemomme og reven Skal af ½ Citron deri. De bages i Papirforme bedst i en Ovn efter Rugbrød.

=== Vrøvl. ===
1 Pund Meel, ½ Pund (50 O.) Puddersukker, ¼ Pund (25 O.) Smør, en god Theskeefuld Hjortesalt og 3 Æg blandes vel sammen; der kommes saa megen god tyk Fløde deri, som det kan tage imod, for at trilles ud i hvilke Former man vil; bages ved jævn Varme.

=== Thekage. ===
I den Krukke eller det Fad, hvori Deigen skal hæve sig, pidskes først 4 Æg, deri kommes 1 Pægel varm Melk, hvori er opløst 2 Lod (6 O.) Gjær, og derefter, medens den endnu er varm, røres og slaaes 1 Pund Meel deri. Naar Deigen er for haard til at røres, æltes den med Hænderne, indtil den slipper disse og Krukken, som da hensættes ved Varmen. Naar Deigen er hævet, lægges den paa Kagebrædtet, æltes ganske lidt og udrulles i en Flade, hvortil tages Meel udenfor Vægten. 20 Lod (62 O.) udvasket Smør lægges derefter i smaa Stykker paa Deigen, som bukkes herover og udrulles 3 à 4 Gange ligesom Butterdeig. Et Stykke heraf udrulles temmelig tyndt og bruges til at belægge en Form med løs Bund eller en liden Tærtepande med, den øvrige Deig skæres i 14 Dele, hvoraf hver rulles i en smal Strimmel, som bestrøes med Rosiner, Corender, stødte søde Mandler, ½ Pund (50 O.) af hver Slags, og ¼ Pund (25 O.) hvidt Sukker, alt  først sammenblandet. Disse Stykker rulles sammen og sættes ved Siden af hinanden i den beklædte  Form. De midterste Stykker maa være lidt høiere end de andre, og dersom Formen ikke er saa vid, at de sammenrullede Stykker  kunne faa Plads, maa disse gjøres lidt høiere, saa at der bliver færre. Den sættes i en lunken Ovn eller ved Varmen for at hæves, derpaa smøres den med smeltet Smør eller et pidsket Æg, strøes med Sukker og bages ved god Varme, især mod Slutningen, saa den kan være færdig i 5 Qvarteer. Al Deigen kan skæres istykker og sammenrulles paa samme Maade, men bages da hver for sig til smaa Thebrød.

=== Brød til The. ===
I 2 Pund Meel æltes 6 Æggeblommer, ¼ Pund (25 O.) Rosiner, ¼ Pund (25 O.) Sukker, ½ Pot lunken Melk og et Stykke Gjær af 2 Valnødders Størrelse, som først er opløst lidt i koldt Vand, der atter afhældes. Det æltes i en god halv Time og sættes Natten over tildækket paa et koldt Sted. Næste Dag vendes Deigen over paa den med Vox besmurte Plade og sættes en halv Time ved Varmen. Imedens den staar der, overhældes Brødet med noget smeltet Smør, og der stikkes smaa Stykker Smør hist og her ned i det, og derpaa bestrøes det med Sukker, stødt Kaneel, Corender og skaarne Mandler. Det bages ved jævn Ild lysebrunt omtrent i 2 Timer.

=== Smaa Kringler. Nr. 1. ===
1 Pund Meel og ½ Pund (50 O.) udvasket Smør gnides lempelig sammen med Hænderne, indtil det er blevet som revet Brød. Da samles det i en Bunke, hvori det dannes en Fordybning i Midten, deri kommes 1 Pægel kold Fløde og 1 Lod (3 O.) tør Gjær, som smuldres i Fløden, og naar dette er æltet godt sammen, tages smaa Stykker deraf og trilles til smalle, runde Stykker, der lægges sammen til Kringler, dyppes paa den øverste Side i grovt stødt, hvidt Sukker og bages ved god Varme. De bliver bedst ved at bages saa smaa, at heraf omtrent kan blive 60.

=== Smaa Kringler. Nr. 2. ===
Naar ½ Pund (50 O.) Smør er smeltet, kommes 1½ Pægel Fløde og et Par Spiseskeer Gjær deri, dette røres i 1½ Pund Meel, Knap Vægt, indtil det slipper Hænderne, hensættes for at hæves, og æltes derefter lidt i Krukken. Derpaa tages Stykker af Deigen, af Tykkelse som en Finger, trilles i Hænderne og lægges til Kringler, hvilke overstrøes med Sukker og, om man vil, ogsaa med skaarne Mandler eller Kaneel. De bages ved god Varme. Heraf kan blive 25 smaa Kringler.

=== En stor Kringle. ===
6 Æg pidskes i en Krukke med 2 Lod (6 O.) Sukker. Naar ½ Pund (50 O.) Smør er smeltet, kommes det deri tilligemed 1 Pund Meel, lidt Gjær opløst i 1½ Pægel lunken Melk, 8 Lod (25 O.) Rosiner og Sucat. Naar Deigen er æltet, til den slipper Krukken, sættes denne i en Spand med koldt Vand til næste Morgen, da lægges Deigen paa Pladen, smøres med et pidsket Æg, strøes med Sukker og bages strax. I 1 Time er den gjerne færdig.

=== Fastekringler. ===
6 Æg pidskes i et Qvarteer med 3 Lod (9 O.) stødt og sigtet, hvidt Sukker. Saameget af 1 Pund Meel, som det kan tage imod, røres deri, og derefter æltes det paa Kagebrædtet med det Øvrige, dog holdes saa meget tilbage, som behøves til at gnide Brædtet med under Æltningen. Deigen maa godt gjennemarbeides og æltes saa længe, at den fuldkommen slipper Hænder og Brædtet, da skæres den i smaa Stykker, omtrent i 18 à 20, som ere lige store; disse trilles med Hænderne, dog uden Meel paa Brædtet, i Pølser af en Fingers Tykkelse, lægges i Kringler eller Krandse, kommes i en Kjedel med rundelig og stærk kogende Vand og koge, indtil de stige i Veiret, da optages de og bages strax langsomt ganske lyse. Der maa ikke komme saa mange Kringler paa eengang i Vandet, at de komme til at ligge ovenpaa hinanden, hvorfor det er bedst at koge dem i en Messingkjedel eller Gryde med flad Bund. Dersom Kringlerne ikke hurtig stige i Veiret, have de sat sig fast paa Bunden og maa da forsigtigt løsnes med en Skee.

=== Kommens-Kringler. ===
1¼ Pægel Fløde eller god Melk sættes paa Ilden med 1½ Lod (4½ O.) Gjær; naar denne er opløst, røres det med saa meget af 1 Pund Meel, som dette kan tage imod; det Øvrige æltes i med Hænderne, indtil Deigen er øiet, naar man skærer den over; da tages Stykker deraf, som trilles i runde og lange Strimler, lægges sammen til Kringler og koges i Vand ligesom Faste-Kringler. Naar de tages op, overstrydes de med Æg, strøes med Kommen og bages strax, medens de ere varme, i en hed Ovn. Heraf kan blive 18.

=== Kiks. ===
Melet til Kiksene lægges i en Bunke paa Kagebrædtet, i Midten deraf røres med en Skee, hvad der skal i dem, og naar det er blandet, æltes det med Hænderne, indtil Deigen slipper disse og Brædtet, men heller ikke længere. Naar Deigen derpaa er rullet et Par Gange igjennem, hvortil Brædt og Rulle gnides med Meel udenfor Vægten, er det bedst at dele den i flere Stykker, for bedre at kunne faa det meget tyndt udrullet. Kiksene afstikkes med en Blikring eller Kop og gjennemstikkes med en Gaffel eller spids Pind, medens de endnu ligge paa Brædtet, hvorefter de lægges paa Pladen og bages langsomt ganske lyse; i ½ Time ere de gjerne færdige. Ovnen maa ikke være meget hed, da Kiksene derved let blive for brune eller komme til at slaa Bobler, hvilket ogsaa skeer, dersom de ikke ere  behørig gjennemstukne. De kunne længe bevares, naar de gjemmes tildækkede. 

=== Kiks med Smør. ===
1 Pund Meel æltes med 4 Lod (12 O.) hvidt Sukker, 1 Æg, 12 Lod (37 O.) udvasket Smør og 6 Spiseskeer Vand. Heraf bliver omtrent 60. Kiksene kunne blive gode med 10 Lod (31 O.) Smør, men da tages 1 Spiseskee mere Vand.

=== Kiks med Fløde. ===
I 1 Pund Meel kommes 1 Pægel god Fløde, 1 Æg og 4 Lod (12 O.) hvidt Sukker eller god Puddersukker og, om man vil, 4 Lod (12 O.) udvasket Smør. Heraf bliver omtrent 60.

=== Kiks af Bygmeel. ===
Til 1 Pund Bygmeel (½ Deel heraf kan være Kartoffelmeel) tages 1 Pægel Fløde, 2 Æg og 4 Lod (12 O.) Sukker. Dersom Fløden er tynd, tages lidt Smør til Hjælp. Heraf bliver omtrent 50.

=== Kiks af sigtet Rugmeel. ===
I 2 Pund sigtet Rugmeel kommes 3 Pægle Fløde, som kan være tynd, ½ Pund (50 O.) smeltet Smør, 3 Æg og en Haandfuld Kommen. Heraf bliver omtrent 100.

=== Kiks af sigtet Rugmeel uden Fløde. ===
Til 1 Pund Meel tages 4 Lod (12 O.) godt Puddersukker, 3 Æg, ¼ Pund (25 O.) smeltet Smør og 6 Spiseskeer Vand. Heraf bliver omtrent 70.

=== Knækbrød. ===
1 Pægel Melk sættes paa Ilden med et Par Lod Gjær; naar denne er udtværet og Melken er varm, røres det i ¾ Pund (75 O.) Hvedemeel og æltes med Hænderne, indtil Deigen slipper disse. Derefter hensættes den ved Varmen, og naar den er hævet, æltes den igjen i det samme Kar med et Par Lod smeltet Smør, lidt Salt, en Spiseskeefuld Kommen og, om det behøves, lidt mere Gjær. Deigen sættes igjen ved Varmen, og naar den atter er hævet, æltes den paa Kagebrædtet med saa meget Meel, at den bliver en temmelig stiv Deig, som lader sig tyndt udrulle. Hvor meget Meel hertil behøves, kan ike nøie bestemmes, da det kommer an paa, hvor meget Deigen har hævet sig, men fra 10 til 16 Lod (31 til 50 O.) vil omtrent kunne bruges. Naar Deigen er æltet, indtil den slipper Hænderne og øiner sig indvendig, skæres den i flere Dele, udrullet med Meel paa Brædtet, saa tyndt som muligt, gjennemstikkes tæt med en Gaffel og skæres i store Stykker, der bages langsomt ganske lysebrune. Brødet knækkes i mindre Stykker ved Bordet og spises med Smør paa. Dette bliver en temmelig stor Portion og kan længe bevares haardt, naar det gjemmes tildækket. Knækbrødet kan laves af sigtet Rugmeel, men dertil maa tages lidt mere Melk.

== Drikkevarer. ==
Naar Rum, som helst maa være Jamaica Rum., skal afbrændes, kan den bedst tændes ved at komme lidt Rum eller Cognac i en Ske, antænde det og holde Skeen ned i det, som skal afbrændes, hvorved dette strax fænger, og jo mere man rører omkring i det Brændene, jo bedre brænder det. Dersom det brænder for længe, saa det kan befrygtes, at der gaar for megen Kraft tabt, kan det slukkes ved at ophøre med at røre. Hvad der skal afsies for at blive klart, hældes igjennem en Gelee-Pose eller en Sigte, hvori der er lagt et Stykke graat Papir eller Lærred.

=== Moselvin-Punsch. ===
Hertil bruges 4 Flasker Moselvin, ½ Flaske Burgundervin, ½ Flaske Champangne, 40 Lod (1 Pund 25 O.) hvidt Sukker og noget fin Frugt, som f. Ex. Jordbær, Himbær, Ferskner eller Saft af omtrent 3 Appelsiner. Sukkeret, 1 Flaske Moselvin og Frugterne, skaarne istykker, hensættes samlet og tildækket i en Terrin, hvor det bliver staaende at trække i 4 à 5 Timer. Kort før Punschen skal benyttes, afsies dette og blandes med den øvrige Vin, røres godt om og fyldes paa Karafler eller Flasker. Punschen heraf har en behagelig Smag og er ikke meget stærk.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Søgning</title>
    <id>1954</id>
    <revision>
      <id>3526</id>
      <timestamp>2006-02-01T19:27:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>omdirigering til Hjælp:Søgning</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Hjælp:Søgning]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Het Wilhelmus</title>
    <id>1955</id>
    <revision>
      <id>4002</id>
      <timestamp>2006-03-17T17:25:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>JGE</username>
        <id>34</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">'''Het Wilhelmus''' er den nederlandske nationalsang, der handler om Willem (på dansk Vilhelm) af Oranje-Nassau.
== Teksten ==

&lt;TABLE&gt;
&lt;TR&gt;
&lt;TD&gt;
'''Teksten på nederlandsk:'''

1. Wilhelmus van Nassouwe

ben ik, van Duitsen bloed,

den vaderland getrouwe

blijf ik tot in den dood.

Een Prinse van Oranje

ben ik, vrij onverveerd,

den Koning van Hispanje

heb ik altijd geëerd.


2. In Godes vrees te leven

heb ik altijd betracht,

daarom ben ik verdreven,

om land, om luid gebracht.

Maar God zal mij regeren

als een goed instrument,

dat ik zal wederkeren

in mijnen regiment.


3. Lijdt u, mijn onderzaten

die oprecht zijt van aard,

God zal u niet verlaten,

al zijt gij nu bezwaard.

Die vroom begeert te leven,

bidt God nacht ende dag,

dat Hij mij kracht zal geven,

dat ik u helpen mag.


4. Lijf en goed al te samen

heb ik u niet verschoond,

mijn broeders hoog van namen

hebben 't u ook vertoond:

Graaf Adolf is gebleven

in Friesland in den slag,

zijn ziel in 't eeuwig leven

verwacht den jongsten dag.


5. Edel en hooggeboren,

van keizerlijken stam,

een vorst des rijks verkoren,

als een vroom christenman,

voor Godes woord geprezen,

heb ik, vrij onversaagd,

als een held zonder vrezen

mijn edel bloed gewaagd.


6. Mijn schild ende betrouwen

zijt Gij, o God mijn Heer,
op U zo wil ik bouwen,

Verlaat mij nimmermeer.

Dat ik doch vroom mag blijven,

uw dienaar t'aller stond,

de tirannie verdrijven

die mij mijn hart doorwondt.


7. Van al die mij bezwaren

en mijn vervolgers zijn,

mijn God, wil doch bewaren

den trouwen dienaar dijn,

dat zij mij niet verrassen
in hunnen bozen moed,

hun handen niet en wassen

in mijn onschuldig bloed.


8. Als David moeste vluchten

voor Sauel den tiran,

zo heb ik moeten zuchten

als menig edelman.

Maar God heeft hem verheven,

verlost uit alder nood,

een koninkrijk gegeven

in Israël zeer groot.


9. Na 't zuur zal ik ontvangen

van God mijn Heer dat zoet,

daarna zo doet verlangen

mijn vorstelijk gemoed:

dat is, dat ik mag sterven

met eren in dat veld,

een eeuwig rijk verwerven

als een getrouwen held.


10. Niet doet mij meer erbarmen

in mijnen wederspoed

dan dat men ziet verarmen

des Konings landen goed.

Dat u de Spanjaards krenken,

o edel Neerland zoet,

als ik daaraan gedenke,

mijn edel hart dat bloedt.


11. Als een prins opgezeten

met mijner heires-kracht,

van den tiran vermeten

heb ik den slag verwacht,

die, bij Maastricht begraven,

bevreesde mijn geweld;

mijn ruiters zag men draven

zeer moedig door dat veld.


12. Zo het den wil des Heren

op dien tijd had geweest,

had ik geern willen keren

van u dit zwaar tempeest.

Maar de Heer van hierboven,

die alle ding regeert,

die men altijd moet loven,

en heeft het niet begeerd.


13. Zeer christlijk was gedreven

mijn prinselijk gemoed,

standvastig is gebleven

mijn hart in tegenspoed.

Den Heer heb ik gebeden

uit mijnes harten grond,

dat Hij mijn zaak wil redden,

mijn onschuld maken kond.


14. Oorlof, mijn arme schapen

die zijt in groten nood,

uw herder zal niet slapen,

al zijt gij nu verstrooid.

Tot God wilt u begeven,

zijn heilzaam woord neemt aan,

als vrome christen leven,-

't zal hier haast zijn gedaan.


15. Voor God wil ik belijden

en zijner groten macht,

dat ik tot genen tijden

den Koning heb veracht,

dan dat ik God den Heere,

der hoogsten Majesteit,

heb moeten obediëren

in der gerechtigheid.
&lt;/TD&gt;
&lt;TD valign=&quot;top&quot;&gt;
'''Teksten på dansk:'''

1. Vilhelm af Nassau

er jeg, af tysk blod,

tro til fædrelandet

forbliver jeg til døden

En prins af Oranien

er jeg, noget frygtløs

Kongen af Spanien

har jeg altid æret.

&lt;/TD&gt;
&lt;/TR&gt;
&lt;/TABLE&gt;

== Eksterne links ==
*[http://www.ingeb.org/Lieder/wilhelmu.mid Het Wilhelmus som MIDI-fil]
*[[w:Het Wilhelmus|Het Wilhelmus på da.wikipedia.org]]

[[nl:Het Wilhelmus]]{{Interwiki-info|nl|(original)}}
[[en:Het Wilhelmus]]
[[Kategori:Fædrelandssange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Johan Ottosen</title>
    <id>1956</id>
    <revision>
      <id>4921</id>
      <timestamp>2006-07-17T17:47:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Johan Ottosen
|Datoer= (1859 – 1904)
|GemUnder=Ottosen, Johan
|Wikipedia=
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Gymnasielærer, politiker og forfatter. Har været medlem af folketinget i et par år for partiet Venstre.
|TOC=
|Billede=
}}


*[[Det haver så nyligen regnet]] (1890)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Andre forfattere</title>
    <id>1957</id>
    <revision>
      <id>3536</id>
      <timestamp>2006-02-04T12:46:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>til brug på forfattersider</comment>
      <text xml:space="preserve">{| style=&quot;text-align:center; */ border: 1px solid black; &quot; align=&quot;right&quot;
| align=center |&lt;small&gt;Andre forfattere
|-
| align=center |
&lt;small&gt;[[Wikisource:Forfattere-A|A]]
[[Wikisource:Forfattere-B|B]]
[[Wikisource:Forfattere-C|C]]
[[Wikisource:Forfattere-D|D]]
[[Wikisource:Forfattere-E|E]]
[[Wikisource:Forfattere-F|F]]
[[Wikisource:Forfattere-G|G]]
[[Wikisource:Forfattere-H|H]]
[[Wikisource:Forfattere-I|I]]
[[Wikisource:Forfattere-J|J]]
[[Wikisource:Forfattere-K|K]]
[[Wikisource:Forfattere-L|L]]
[[Wikisource:Forfattere-M|M]]
[[Wikisource:Forfattere-N|N]]
[[Wikisource:Forfattere-O|O]]
|-
| align=center |
&lt;small&gt;[[Wikisource:Forfattere-P|P]]
[[Wikisource:Forfattere-Q|Q]]
[[Wikisource:Forfattere-R|R]]
[[Wikisource:Forfattere-S|S]]
[[Wikisource:Forfattere-T|T]]
[[Wikisource:Forfattere-U|U]]
[[Wikisource:Forfattere-V|V]]
[[Wikisource:Forfattere-W|W]]
[[Wikisource:Forfattere-X|X]]
[[Wikisource:Forfattere-Y|Y]]
[[Wikisource:Forfattere-Z|Z]]
[[Wikisource:Forfattere-Æ|Æ]]
[[Wikisource:Forfattere-Ø|Ø]]
[[Wikisource:Forfattere-Å|Å]]
|}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Folkeminder</title>
    <id>1958</id>
    <revision>
      <id>3574</id>
      <timestamp>2006-02-05T15:44:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Folkeminder og folklore

[[Kategori:Danmarkshistorie]]
[[Kategori:Kulturhistorie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Danmarkshistorie</title>
    <id>1959</id>
    <revision>
      <id>3575</id>
      <timestamp>2006-02-05T15:45:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Danmarkshistorie

[[Kategori:Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Kulturhistorie</title>
    <id>1960</id>
    <revision>
      <id>3576</id>
      <timestamp>2006-02-05T15:46:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Kulturhistorie

[[Kategori:Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Dronning Dagmars død</title>
    <id>1961</id>
    <revision>
      <id>3596</id>
      <timestamp>2006-02-06T15:58:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;i&gt;Gammel dansk folkemelodi&lt;/i&gt;&amp;#160;&amp;#160;&amp;#160;&amp;#160;&amp;#160;
[http://da.wikisource.org/wiki/Billede:Dronning_Dagmar_noder.png Noder]

Dronning Dagmar ligger i Ribe syg,&lt;br&gt;
til Ringsted mon de hende vente,&lt;br&gt;
og alle de Fruer, i Danmark ere,&lt;br&gt;
dem lader hun til sig hente.&lt;br&gt;
&lt;i&gt;&quot;Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.&quot;&lt;/i&gt;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;I hente mig fire, I hente mig fem,&lt;br&gt;
I hente mig af de vise,&lt;br&gt;
I hente mig fremfor alle dem&lt;br&gt;
Hr. Karls Syster af Rise!&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Liden Kirsten hun kom ad D&amp;oslash;ren ind,&lt;br&gt;
hun skinned saa r&amp;oslash;d af Gulde,&lt;br&gt;
hun kunde ej Lys i Kronen se,&lt;br&gt;
hendes &amp;Oslash;jne var taarefulde.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Nu; kanst du l&amp;aelig;se og skrive med Skel&lt;br&gt;
og l&amp;oslash;se mig af min Pine,&lt;br&gt;
da skal du slide Skarlagen r&amp;oslash;d&lt;br&gt;
og ride paa Gangerne mine.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Og det var liden Kirstine,&lt;br&gt;
tog Bogen og derudi saa:&lt;br&gt;
&quot;Gud hj&amp;aelig;lpe, min Dronning, din Pine&lt;br&gt;
er haarder’ end J&amp;aelig;rn og Staal.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
L&amp;aelig;sten{{ref|1}} hun tog og den hellige Bog,&lt;br&gt;
hun l&amp;aelig;ste alt, hvad hun kunde,&lt;br&gt;
og Blad hun vendte saa s&amp;oslash;rgelig,&lt;br&gt;
saa saare hendes &amp;Oslash;jne runde.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
De fulgte Dronning Dagmar ud og ind,&lt;br&gt;
det blev jo l&amp;aelig;nger jo v&amp;aelig;rre.&lt;br&gt;
”Mens der er nu ikke bedre Raad,&lt;br&gt;
I sende Bud efter min Herre!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Vil Gud det have, maa saa det ske,&lt;br&gt;
at D&amp;oslash;den han skal mig g&amp;aelig;ste,&lt;br&gt;
I sende straks Bud til Skanderborg&lt;br&gt;
og hilser fra mig paa det bedste!“&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Og det da var den liden Smaadreng,&lt;br&gt;
han lod sig ej l&amp;aelig;nge forlide,{{ref|2}}&lt;br&gt;
f&amp;oslash;r han rykte Sadel fra Bj&amp;aelig;lken ned&lt;br&gt;
og lagde paa Hors den hvide.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Ind kom da den liden Smaadreng,&lt;br&gt;
og stedtes han for Borde,&lt;br&gt;
han var saa snild i Tale sin&lt;br&gt;
og saa tog han til Orde:&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Dronning Dagmar har mig til Eder sendt,&lt;br&gt;
hun vilde med Eder samtale,&lt;br&gt;
hun l&amp;aelig;nges saa fast og overbrat,&lt;br&gt;
hun hvener{{ref|3}} sig lydt i Sale.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Dankonning slog sammen det Tavlebord,&lt;br&gt;
saa alle de Terninger sjunge:&lt;br&gt;
&quot;Forbyde det Gud i Himmerig,&lt;br&gt;
at d&amp;oslash; skulde Dagmar hin unge!&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Der Kongen han drog fra Skanderborg,&lt;br&gt;
da fulgte ham hundrede Svende,&lt;br&gt;
men der han kom til Gredstedbro,&lt;br&gt;
kun Dagmars Dreng hin venne.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Der han red over Randb&amp;oslash;l-Hed’,&lt;br&gt;
da fulgte ham femten svende,&lt;br&gt;
der han kom over Riber-Bro,&lt;br&gt;
da red den Herre alene.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Der er stor Ynk i Fruerbur,&lt;br&gt;
naar alle &amp;Oslash;jne gr&amp;aelig;de.&lt;br&gt;
Dronningen d&amp;oslash;de i liden Kirstens Arm,&lt;br&gt;
der Kongen red op ad Str&amp;aelig;de.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Og det var Dannerkonning,&lt;br&gt;
han ind ad Døren tren,&lt;br&gt;
det var liden Kirsten bolde,&lt;br&gt;
hun rakte ham Haand igen.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Og h&amp;oslash;r I, min Herre og Konge prud!&lt;br&gt;
I tør ikke klage og kvide,&lt;br&gt;
for I har faaet en S&amp;oslash;n i Dag,&lt;br&gt;
er skaaret af Dagmars Side!&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Jeg beder eder alle, Jomfruer og M&amp;oslash;er,&lt;br&gt;
jeg beder eder hver og alle,&lt;br&gt;
I bede en B&amp;oslash;n for Dagmars Sj&amp;aelig;l,&lt;br&gt;
at hun maate med mig tale!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Jeg beder eder, Fruer med h&amp;oslash;visk Hu,&lt;br&gt;
saa mange, som her ere inde,&lt;br&gt;
I bede en kristen B&amp;oslash;n for mig,&lt;br&gt;
at jeg maate tale med hende!“&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Saa fulde de ned paa deres Kn&amp;aelig;,&lt;br&gt;
saa mange, som der var inde,&lt;br&gt;
for mindelig B&amp;oslash;n og kongelig Graad&lt;br&gt;
lod Dagmar sig levende finde.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Dronning Dagmar rejste sig op paa Baar’,&lt;br&gt;
hendes &amp;Oslash;jne var blodig r&amp;oslash;de:&lt;br&gt;
&quot;Min &amp;aelig;dle Herre, Kong Valdemar,&lt;br&gt;
hvi gjorde I mig den M&amp;oslash;de?&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Dog ingen t&amp;oslash;r ved at r&amp;aelig;ddes for mig,&lt;br&gt;
jeg haver ej andet misgjort,&lt;br&gt;
end at mine Silke&amp;aelig;rmer smaa&lt;br&gt;
jeg haver om S&amp;oslash;ndag sn&amp;oslash;rt.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Den f&amp;oslash;rste B&amp;oslash;n, jeg beder nu,&lt;br&gt;
den undres mig, som jeg t&amp;aelig;nker:&lt;br&gt;
Alle fredl&amp;oslash;se M&amp;aelig;nd, dem give I Fred,&lt;br&gt;
og l&amp;oslash;s alle Fanger af L&amp;aelig;nker!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Den anden B&amp;oslash;n, jeg beder nu,&lt;br&gt;
den er eder selv til Fromme,&lt;br&gt;
I tage ej Bengerd udi Favn,&lt;br&gt;
hun er saa besk en Blomme!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
I tage liden Kirsten til eders Viv,&lt;br&gt;
hun er saa bold en Jomfru,&lt;br&gt;
men falder det anderledes i Haand,&lt;br&gt;
da kommer I mig ihu.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Den første B&amp;oslash;n, I beder mig om,&lt;br&gt;
den under jeg eder saa gerne,&lt;br&gt;
men jeg tager ej liden Kirsten til Viv&lt;br&gt;
eller nogen Verdsens Terne.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Vil ikke I tage liden Kirsten&lt;br&gt;
eller nogen Verdsens Terne,&lt;br&gt;
saa farer I dog til Portugal!&lt;br&gt;
Alt efter saa besk en Verne.{{ref|4}}&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Min &amp;aelig;dle Herre! Nu har jeg talt,&lt;br&gt;
vil mer af mig I vide?&lt;br&gt;
Der sidder Guds Engle i Himmerig,&lt;br&gt;
de maa fast efter mig lide.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Nu er det Tid, jeg farer herfra,&lt;br&gt;
jeg maa ikke l&amp;aelig;nger dv&amp;aelig;le.&lt;br&gt;
Himmerigs Klokker de ringer for mig,&lt;br&gt;
mig l&amp;aelig;nges til fromme Sj&amp;aelig;le.&quot;&lt;br /&gt;
&lt;i&gt;&quot;Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.&quot;&lt;/i&gt;&lt;br /&gt;
&lt;hr /&gt;

{{note|1}} Evangeliebogen&lt;br&gt;
{{note|2}} opholde, (tøve, vente)&lt;br&gt;
{{note|3}} vaander (klager sig)&lt;br&gt;
{{note|4}} Bregne

[[Kategori:Folkesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Dronning Dagmar</title>
    <id>1962</id>
    <revision>
      <id>3589</id>
      <timestamp>2006-02-06T10:17:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Nonboe</username>
        <id>23</id>
      </contributor>
      <comment>[[Dronning Dagmar]] flyttet til [[Dronning Dagmars død]]: skrive-/huskefejl</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Dronning Dagmars død]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Billede:Dronning Dagmar noder.png</title>
    <id>1963</id>
    <revision>
      <id>3594</id>
      <timestamp>2006-02-06T11:22:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>83.88.236.42</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Noder til folkevisen: [http://da.wikisource.org/wiki/Dronning_Dagmars_d%C3%B8d Dronning Dagmars død ]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291</title>
    <id>1964</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4827</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:08:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 280-291]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 270-279|Side 270-279]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 292-301|Side 292-301]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 280-291
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

=== Punsch af Arak eller Rum. ===
1 Flaske Arak, Saften af 4 à 5 Citroner og ¾ Pund (75 O.) hvidt Sukker staar tildækket i 1 Timestid, da skjænkes 3 Pægle kogende Vand deri. Punchen bliver bedre, naar Sukkeret koges i Vandet, indtil det er afskummet, og hældes kogende i Arakken.

=== Stærk, kold Punsch. ===
1 Flaske Madeira, 1 dito Rhinskvin, 1 dito ung Vin, 1 dito Arak eller Rum, 2 Flasker kogt koldt Vand, Saft af 2 Citroner og saa meget stødt, hvidt Sukker, at Pundchen bliver sød. Saasnart dette er sammenblandet, hældes det paa Flasker. Det gjør Punschen behagelig, at komme en Flaske Champangne deri.

=== Kogt Punsch. ===
1 Pund Melis hugges i mindre Stykker, sættes paa Ilden med 1 Pot Vand og koges, indtil det er skummet og blevet klaret, da hældes 1 Flaske hvid Rum, som gjerne kan være simpel, deri, og naar det perler ved Siderne, uden dog rigtig at koge, ages det af Ilden. Saften af 6 Citroner presses igjennem en Sigte, og den hede Punsch  hældes derigjennem i Citronsaften. Den drikkes varm eller hensættes tildækket, til den er kold, og hældes da paa Karafler.
Af Dette Qvantum Rum bliver Punschen ikke meget stærk. Denne Punsch bliver mere velsmagende, naar man istedetfor Citroner tager en Flaske Garves.

=== Afbrændt Punsch. ===
1 Flaske helst hvid Rum, 1 Flaske Graves og 1 Pund Melis sættes ved Varmen, til dette er smeltet, hvorefter det afbrændes. Saften af 1 eller 2 Citroner og 4à 5 Pægle kogt kold Vand kommes tilsidst deri.

=== Appelsin-Punsch. ===
kan tillaves ligesom Ovenstaaende, men naar den er afbrændt, kommes Saften af 3 Appelsiner og Skallen af 1, afreven paa et Stykke Sukker, deri. Denne Punsch kan ogsaa laves uden at afbrændes. Man river da Skallen af 3 Appelsiner og 1 Citron paa Sukker og opløser det i Saften af 6 Appelsiner og 2 Citroner, hælder det igjennem Sigten tilligemed 1½ Flaske hvid Vin, ½ Flaske Rum, 1 Pot kogt Vand og, om man ynder det, 4 Theskeer stødt Vanille. Det sættes paa Ilden med 1 Pund Melis, men tages af, naar det perler ved Siderne; koge maa det ikke og kan drikkes baade varmt og koldt.

=== Melke-Punsch. ===
Saften af 8 og Skallen af 2 Citroner, 2 Flasker Arak eller hvid Rum, 2 Pund Melis og 2 Potter hedt Vand sættes samlet paa Ilden; saasnart det koger, hældes 1 Pot kold Melk deri, det røres vel om, og naar det atter koger og er adskilt, hældes det igjennem Gelee-Posen. Naar det er løbet lidt igjennem, og dette ikke er klart, hældes det igjen i Posen, hvilket gjentages, indtil det Gjennemløbne er fuldkommen klart. Punschen hældes paa Karafler og drikkes kold.

=== Is-Punsch. ===
3 Flasker Champagne, Saften af 3 Citroner og 6 store Appelsiner, Skallen af 1 Citron og 2 Appelsiner, som er afreven paa ½ Pund (50 O.) Melis, der først er hugget i mindre Stykker, hensættes samlet og tildækket, indtil Sukkeret er smeltet. Derefter hældes det i Frysebøssen, Laaget lægges paa, og den sættes i en Balle med Is, blandet med stort Salt, hvor den jævnlig dreies og rystes. Punschen maa af og til omrøres, men Laaget igjen lægges paa. Efter et Par Timers Tid er den i Almindelighed frosset nok, og da røres ½ Pægel Rum, 14 til stivt Skum pidskede Æggehvider og saa meget stødt Sukker, at den bliver tilpas sød, deri. Den maa strax serveres. Hviderne kunne undværes, og da røres blot Rummen og Sukkeret deri, naar det er frosset. Punschen kan laves af halv Champagne og halv Graves-Vin eller alene af Graves, men bliver naturligvis ikke saa god deraf.

=== The-Punsch. ===
Aa ½ Lod (1½ O.) The skjænkes 1 Pægel kogende Vand, hvormed den staar paa lidt Gløder for at trække, dog uden at maatte koge.1 Pund hvidt Sukker, Saften af 3 Citroner, 3 Pægle Rum og 1½ Pægel Rødvin hensættes tildækket ved Varmen, indtil Sukkeret er smeltet, da skjenes den varme The igjennem Thesien derpaa tilligemed ½ Pot kogende Vand. Den drikkes varm og bliver temmelig stærk.

=== Ægge-Punsch. ===
2 Potter Vand sættes paa Ilden med et Pund hvidt Sukker eller Puddersukker; naar det koger og er skummet, kommes 1 Pot Rum, som gjerne kan være simpel, og Saften af 6 Citroner deri, og naar det perler ved Siderne (det maa ikke koge), hældes det langsomt, under stadig Pidsken, i 20 Æggeblommer, som først ere rørte tykke og hvide. Den drikkes varm.

=== Ægge-Punsch med Rødvin. ===
Naar 8 Æggeblommer ere rørte hvide med 1 Pd. Hvidt Sukker, kommes næsten 1 Pægel Rum deri. 4 Flasker Rødvin sættes paa Ilden med et Par Stykker Kaneel og nogle faa Nelliker; naar det koger, hældes det under stadig Pidsken i Æggene. Punschen kan ogsaa sættes igjen paa Ilden og pidskes stadigt, indtil den begynder at koge, da maa den strax ophældes for ikke at skilles ad. Den drikkes varm.

=== Dreisus ===
laves paa samme Maade, kun kan man udelade Rummen om man vil.

=== Ægge-Punsch med Øl ===
tillaves ligesom Ovenstaaende og med samme Forhold af Æg, Sukker eller Rum; men istedetfor Vin tages 2 Potter godt Hvidtøl. Drikkes varm.

=== Cardinal. ===
Skallen tilligemed alt det Hvide tages af 4 Pommerantser, hvilke derefter overskæres og sættes, med ganske tyndt afskrællet Skal af den ene, i 3 Pægle Garves-Vin. Naar det har staaet tildækket til næste Dag, afsies det og blandes med 2 Flasker Garves, 1 Flaske Madeira, 1 Flaske Champagne og 1½ Pund stødt hvidt Sukker. Det fyldes paa Flasker og proppes. Cardinalen bliver bedst, naar Sukkeret først er kogt med 1½ Pægel Vand, indtil der er skummet og blevet klaret, sædvanlig i et Qvarteer. Det afkøles før Vinen hældes paa.

=== Simpel Cardininal. ===
Det laves ligesom Biskop, men af hvid Vin, helst Rhinskvin.

=== Biskop. ===
Til hver Flaske Vin tages ¼ Pægel Rum, ¼ Pd. (25 O.) helt Melis og to smaa Pommerantser, af hvilke Saften fuldkomment udpresses med en Citronpresse og hældes igjennem en Sigte paa Sukkeret; Vinen skjenkes igjennem Sigten og tilsidst ¼ Pægel koldt Vand. Skallen af ¼ Pommerants skrælles saa tyndt, at aldeles intet af det Hvide er derved, og kommes i Biskoppen, som staar tildækket i nogle Timer, førend den fyldes paa Flasker og proppes.

=== Afbrændt Rødvin. ===
Vinen sættes paa Ilden med hvidt Sukker efter Smag og nogle Stykker Kaneel; naar den koger, antændes den og omrøres godt. Saasnart den har ophørt at brænde, kommes lidt kogende Vand deri, hvorefter den ophældes og drikkes varm.

=== Sangarie. ===
3 Flasker Rødvin, 1 Pot Vand, 1 reven Muskatnød, ¼ Lod (7 Ort.) heel Kaneel og hvidt Sukker efter Smag sættes samlet paa Ilden for at faa et stærkt Opkog, hvorefter det ophældes og tildækkes. Naar det er koldt, afsies det, fyldes paa Flasker og er en behagelig Drik paa Bal.

=== Rødvins-Toddy. ===
1 Flaske god Rødvin hældes paa 20 Lod (62 O.) hvidt Sukker og hensættes tildækket paa en varm Ovn eller Kakkelovn ½ Timestid, indtil Sukkeret er smeltet, da skjenkes ½ Pot kogende Vand deri. Den drikkes varm. 

=== Melk med Rum. ===
1 Pot nymalket Melk sættes paa Ilden, og naar den koger stærkt, kommes ½ Pægel Rum langsomt deri tilligemed hvidt Sukker eller Puddersukker efter Smag. Naar Melken derefter begynder at perle ved Siderne (den maa ikke koge igjen), ophældes den, og ganske lidt Salt kommes deri. Den drikkes varm. 

=== Ølost. ===
2 Potter Melk og 3 Pægle Øl koges hver for sig, i Øllet kommes Sukker efter Smag. Naar begge Dele koge, hældes først Melken op, og derpaa kommes Øllet langsomt, under idelig Pidskning deri.

=== Limonade. ===
¾ Pund (75 O.) hvidt Sukker koges i et Qvarteerstid med 1 Pot Vand, indtil det er skummet og blevet klart, da afkøles det og kommes tilligemed Saften af 2 Citroner i en Flaske hvid eller rød Vin. Vil man ikke koge Sukkeret, maa dette smeltes ved at skjenke Vandet kogende derpaa. Naar det er blevet koldt, hældes det tilligemed Citronsaften igjennem Sigten i Vinen. Limonaden kan laves med mindre Vin, men da tages mere Citronsaft. Den kan ogsaa blive velsmagende med ½ Flaske Vin, ligesaa meget syltet Saft, især Himbærsaft, mindre Sukker og 1¼ Pot Vand.

=== Kirsebær-Vin. ===
2 Pund sorte Kirsebær stødes, saa at Stenene gaaa itu, og blandes med en Haandfuld stødte Mandler, Kaneel, 1 Flaske Gammelvin og hvidt Sukker efter Smag, og staar saaledes tildækket i 24 Timer. Derefter afsies det, kommes paa Flasker og proppes godt. Den kan være god Aaret om, naar den opbevares paa et koldt Sted.

=== Kirsebær-Ratasia. ===
2 Pund sorte Kirsebær stødes, saa at Stenene gaa itu; ½ Lod (1½ O.) bittre Mandler eller Ferskenkjærner, 1 Lod (3 O.) Kaneel og ½ Lod (1½ O.) Nelliker stødes og blandes med Kirsebærrene tilligemed 1 Pund hvidt Sukker, ½ Pot Cognac og 2 Potter Garvesvin. Det staar tildækket i et Par Dage og maa ofte omrøres, hvorefter det afsies, fyldes paa Flasker og proppes.

=== Kirsebær-Brændevin. ===
1 Pund sorte Kirsebær stødes, blandes med 8 Lod (25 O.) hvidt Sukker, ½ Lod (1½ O.) Kaneel, ½ Lod (1½ O.) Nelliker, ligeledes stødt, og 3 Pægle Rum eller Cognac. Det hensættes tildækket i 4 Dage, omrøres ofte, afsies, fyldes paa Flasker og tilproppes.

=== Kirsebærliqueur. ===
8 Pund Kirsebær (gode, modne Madbær) mases, saa at alle Stenene ere itu, derpaa kommes hele Massen paa et Anker eller en Dunk, saa stor, at det kan rystes ud deraf, og som kan lukkes godt til. Paa denne Masse kommes 5½ Pot Rum eller fransk Brændevin; det tilproppes og omrystes godt i 3 à 4 Dage, derpaa sies det igjennem et uldent Klæde; man kan komme lidt Vand paa Bærrene for at afpresse dem den sidste Kraft. Ankeret skylles og Massen tilligemed 4 Pund finstødt Kandis eller Melis kommes atter paa, tilproppes og omrystes, til Sukkeret er opløst. Er det ikke klart nok, kan man sie det igjennem et fint linnes Klæde. Det hældes paa Flasker og er færdigt.
Paa samme Maade laves Solbær- og Himbær-Liqueur.

=== Ribs-Liqueur. ===
½ Pot hvidt Rum sættes paa Ilden med 1 Pund stødt Sukker; naar det koger, ophældes det, og naar det er fuldkommen koldt, røres ½ Pot raa Ribssaft samt Skal og Saft at en liden Citron deri. Det tildækkes og staar til næste Dag, da hældes det i en Pose, som maa være af temmelig aabent Lærred, Shirting eller Netteldug. Da det kan behøve at hænge til Dagen efter for at være afløbet, maa Liqueuren efterhaanden fyldes paa Flasker og proppes. Heraf bliver omtrent ½ Pot Liqueur.

=== Frugt Liqueur. ===
2 Potter Rum, helst Jamaica-Rum, kommes paa en Krukke, deri kommes al Slags Frugt, ligesom den om Sommeren modnes, som Jordbær, Stikkelsbær, o.s.v., tager man Æbler, maa de skrælles og skæres i smaa Stykker. Krukken tildækkes med et Laag, som slutter godt. Hvergang man kommer noget Frugt deri, røres godt om. Naar der om Efteraaret ikke er mere Frugt at faa, hældes det Hele paa et Dørslag og aftrykkes godt, derefter hældes det igjennem en Sigte, hvori der er lagt et Stykke Netteldug. Saften blandes derpaa med Sukker efter Smag, og naar det er smeltet, fyldes det paa Flasker. Til 2 Potter Rum kan der tages 6 à 8 Lod (19 à 25 O.) Frugt af hver Slags. Naar Bærrene ere godt aftrykkede kunne de koges med Puddersukker og blive velsmagende; de kunne godt bruges i Grynsuppe.

=== Solbær-Rum. ===
Til hvert Pund pillede Bær tages 1 Pot Rum og et lidet Stykke Kaneel; dette hensættes paa Krukker eller Flasker, tildækkes og staar i 4 à 5 Uger paa et tørt og varmt Sted. Derefter optages Bærrene, stødes og afvrides i et Klæde. Denne afvredne Solbær-Rum blandes med den, hvoraf Bærrene ere optagne, og med Sukker efter Smag, omtrent ¼ Pund (25 O.) hvidt Sukker til hvert Pund Bær (der kan bruges godt, lyst Puddersukker, men deraf tages lidt mere), og hældes derpaa igjennem en Gelee-Pose, kommes paa Flasker og proppes.
Har man en større Portion at tillave, kan man komme Bær, Rum, Sukker og Kaneel paa et Anker, sætte Spundset deri, ryste det dagligt i 14 Dage og lade det ligge ligesaa længe ganske stille, hvorefter det aftappes.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger</title>
    <id>1965</id>
    <revision>
      <id>3670</id>
      <timestamp>2006-02-09T08:56:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterlink</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;center&gt;Denne kategori indeholder alle afsnittene fra bogen


&lt;big&gt; &lt;big&gt; Kogebog &lt;/big&gt; &lt;br&gt;
For &lt;br&gt;
Smaa Huusholdninger &lt;/big&gt;


Indeholdende &lt;br&gt;
Anvisning &lt;br&gt;
Til &lt;br&gt;
Forskellige Retters og Kagers Tillavning

Med nøiagtig angiven Maal og Vægt

Af

[[Forfatter:Anne Maria Mangor|A. M. Mangor,født Bang]].

Tyvende forbedrede og forøgede Oplag.

Kjøbenhavn

Forlaget af Boghandler Th. Lind

Graabrødretorv Nr. 11.

1876
&lt;/center&gt;

[[Kategori:Kogebøger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Kogebøger</title>
    <id>1966</id>
    <revision>
      <id>3600</id>
      <timestamp>2006-02-07T16:01:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Kogebøger

[[Kategori:Kategorier]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd</title>
    <id>1967</id>
    <revision>
      <id>3602</id>
      <timestamp>2006-02-07T16:04:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;center&gt;Denne kategori indeholder alle kapitlerne i bogen

'''Bidrag til Professor Jakob Baden’s Levnet, Karakteristik og Videnskabelige Fortjeneste som Skolemand og Lærd'''&lt;br&gt;
af [[Forfatter:Gustav Ludvig Baden|Gustav Ludvig Baden]]&lt;br&gt;
Kiøbenhavn 1800&lt;br&gt;
Trykt hos Sebastian Popp&lt;/center&gt;

[[Kategori:Biografi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Julesange</title>
    <id>1968</id>
    <revision>
      <id>3615</id>
      <timestamp>2006-02-08T16:23:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Julesange og julesalmer

[[Kategori:Danske sange]]
[[Kategori:Vintersange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Vintersange</title>
    <id>1969</id>
    <revision>
      <id>3616</id>
      <timestamp>2006-02-08T16:25:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Denne kategori er en underkategori af Danske sange og indeholder Danske vinter sange og salmer.

[[Kategori:Danske sange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den praktiske Dameskrædderinde</title>
    <id>1970</id>
    <revision>
      <id>3654</id>
      <timestamp>2006-02-09T07:09:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Haabet</username>
        <id>6</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>/* Den praktiske&lt;BR&gt;Dameskrædderinde */</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;center&gt;
==Den praktiske&lt;BR&gt;Dameskrædderinde==
&lt;BR&gt;Fuldstændig Anvisning
&lt;BR&gt;til unden foregaaende Undervisning
&lt;BR&gt;selv at kunne sy og omsy Kjole m. m.
&lt;BR&gt;samt udføre
&lt;BR&gt;Maaltagning, Mønsterridsning
&lt;BR&gt;og
&lt;BR&gt;Tilskæring.
&lt;BR&gt;af
&lt;BR&gt;?ine Andersen,
&lt;BR&gt;Dameskræderinde.
----
Med Træsnit og 2 stentrykte planer.
----
&lt;BR&gt;Kjøbenhavn.
&lt;BR&gt;Boghander ?. ?io's Forlag
&lt;BR&gt;Sall? ?. Salomons Tryk.
&lt;BR&gt;1873

----
Indhold
&lt;/center&gt;
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:5|Måltagning 5]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:7|Livet 7]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:9|Ærmerne 9]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:9|Nederdelen 9]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:10|Mønsterrudsning 10]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:11|Forstykket 11]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:11|Ryggen med sidestykke 11]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:12|Ærmerne 12]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:13|Nederdelen 13]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:13|Tilskæring og syning 13]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:13|Foret 13]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:14|Ydertøjet 14]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:16|Nederdelen 16]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:19|Be?ætning 19]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:21|Om syning i amindelighed 21]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:27|Omsyning af kjoler 27]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:28|Pletter og Vask 28]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:28|Sirts og Boluldstøj 28]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:29|Uldne og halvuldne trøjer 29]]
[[Den_praktiske_Dameskr%C3%A6dderinde:29|Silketøj 29]]


Image:DameskraedderindeFig5.gif
Image:DameskraedderindeFig6.gif
Image:DameskraedderindeFig7.gif
Image:DameskraedderindeFig8.gif
Image:DameskraedderindeFig9.gif
Image:DameskraedderindeFig10.gif
Image:DameskraedderindeFig11.gif</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den praktiske Dameskrædderinde:5</title>
    <id>1971</id>
    <revision>
      <id>3704</id>
      <timestamp>2006-02-09T16:47:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Haabet</username>
        <id>6</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">&lt;center&gt;Måltagning.&lt;/center&gt;

Skal er klædningsstykke passe efter figuren, må '''måltagningen''' udføres nøgagtigt og med største Omhyggelighed.

Tidliger har man afbebyttet papirmål; dette er nu for en stor Del fortrængt ad '''Båndmål'''. enten inddelt efter danske tomme- eller franske centimeter-mål. Ældre dameskrædderinder have påstået, at båndmålet lader sig [s]række og at brugen af det berøver snittet den for al damepynt nødvendige elegance. Uden at indlade os på en disput herom, tro vi dog, at der kan tages et mindst lige så nøjagtigt mål med båndmål som med papirmålet, og for den, der ikke er dameskræderinde af profesion, må derfor anbefales et båndmål, inddelt i danske tommer.

Papirmålet har den fejl, at det ved hyppig brug let ødelægges i mærkerne for de forskellige mål, hvorved det bliver mindre nøjagtig, om det ikke allerede er det i forvejen ved klipningen. Der udfordres desuden hos begynderen en del hukommelse for ikke at tage fejl af alle disse mærker, der iøvrigt ere aldeles vilkårlige, når kun hvert mål har  et bestemt mærke. Behøver man for at huske mærkernes betydning at ned skrive disse på parpirmålet kan man letter afbenytte et båndmål, og derefter notere de forskelige mål.

Den, der skal tages mål af, bør helst være iført en højhalset kjole med glat liv, der sidder godt. I en sådan dragt iagttages fejl ved figuren lettest, og herpå må opmærksomhen altid være henvendt når man begynder at tage mål, da dette må rettes efter mulige fejl hos den pågjældende person. Tage mål ad sig selv, kan men ikke man må derfor lade en anden gjøre det og da ved hjælp af spejl og fornemmelse overbevise sig om, at dette udgøres rigtig.

[[Image:DameskraedderindeFig1.gif|200px|Fig. 1.]]
[[Image:DameskraedderindeFig2.gif|100px|Fig. 2.]]

Målet lægges fladt og glat på figuren, som vist i fig. 1 og 2;
 alle længdemål og livvidden noters i helt mål, Bredde- og andre ?i?demål derimod kun det halve, da der kun bruges halvt Mønster såvel til ryg som til for- og side-stykke. Den øverste ærmevidde noteres dog i hel længde,</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Thøger Larsen</title>
    <id>1972</id>
    <revision>
      <id>4914</id>
      <timestamp>2006-07-15T20:22:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Thøger Larsen
|Datoer= (1875 – 1928)
|GemUnder=Larsen, Thøger
|Wikipedia=Thøger Larsen
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Dansk Digter.
|TOC=
|Billede=
}}

===Bøger/digtsamlinger===
*[[Vilde Roser]], Jydsk Forlags-forretning, Århus 1895 (udg. under navnet Thøger Underbjerg) 

*[[Jord]], Christian Sønderby's Boghandel, Lemvig 1904 

*[[Dagene. Viser og Digte]], Hvidehus Boglade, Vejle 1905 

*[[Det fjerne]], Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København 1907 

*[[Bakker og Bølger]], Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København og Kristiania 1912 

*[[Fjordbredden]], Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København og Kristiania 1913 

*[[Slægternes Træ]], Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København og Kristiania 1914 

*[[Stjerner og Tid]], Udgivet af Forfatteren, Lemvig 1914 

*[[Kværnen]], Gyldendalske Boghandel, København og Kristiania 1915 

*[[Jord]], Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København og Kristiania 1916 

*[[I Danmarks Navn]], Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag, 1920 

*[[Vejr og Vinger]], Atlantis' Forlag, Lemvig 1923 

*[[Atlantis]]. Dansk Maanedsskrift, Lemvig Bogtrykkeri, Lemvig 1923-1925 

*[[Limfjords-Sange]], Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København 1925 

*[[Søndengalm]], Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København 1926 

*[[Trækfuglevej]], Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København 1927 

*[[Frejas Rok]], Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København 1928

===Digte===
*[[Danmark, nu blunder den lyse nat]] (fra Slægternes Træ, 1914. Også kendt under navnet [[Den danske Sommer]])</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den danske Sommer</title>
    <id>1973</id>
    <revision>
      <id>3636</id>
      <timestamp>2006-02-08T18:59:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>omdirigering til Danmark, nu blunder den lyse nat</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Danmark, nu blunder den lyse nat]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Internationale love</title>
    <id>1974</id>
    <revision>
      <id>3639</id>
      <timestamp>2006-02-08T19:10:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Internationale love og konventioner

[[Kategori:Jura]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Helge Rode</title>
    <id>1975</id>
    <revision>
      <id>5182</id>
      <timestamp>2006-09-04T08:33:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>biografiske noter</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Helge Rode
|Datoer= (1870 – 1937)
|GemUnder=Rode, Helge
|Wikipedia=Helge Rode
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Dansk digter og kritiker. Søn af [[Forfatter:Gotfred Benjamin Rode|Gotfred Benjamin Rode]]
|TOC=
|Billede=
}}

===Digte og sange===

*[[Der er ingenting i verden så stille som sne]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Interwiki-info</title>
    <id>1976</id>
    <revision>
      <id>3649</id>
      <timestamp>2006-02-08T20:50:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet på basis af den engelske</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;span class=&quot;interwiki-info&quot; id=&quot;{{{1}}}&quot; title=&quot;{{{2}}}&quot; style=&quot;display:none;&quot; /&gt;&lt;noinclude&gt;

===Information efter et interwikilink===

''Denne skabelon tilføjer ikke nogen tekst på selve siden.''

Den tilføjer derimod ekstra tekst til interwikilinks i siden.

===Syntaks: ===

&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;{{Interwiki-info|sprogkode|din tekst}}&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt; 

===Eksempel: ===

*Med et enkelt tag for at vise, at teksten er oversat fra den italienske udgave:
&lt;pre&gt;&lt;nowiki&gt;{{Interwiki-info|it|(original)}}&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt; 

*Med nummererede tags (se [[en:The Raven (Poe)]]):
&lt;pre&gt;
&lt;nowiki&gt;{{Interwiki-info|fr1|(Baudelaire)}}&lt;/nowiki&gt;
&lt;nowiki&gt;{{Interwiki-info|fr2|(Mallarmé)}}&lt;/nowiki&gt;&lt;/pre&gt; 
[[es:Template:Interwiki-info]]
[[fr:Template:Interwiki-info]]
[[ru:Template:Interwiki-info]]
&lt;/noinclude&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den praktiske Dameskrædderinde:7</title>
    <id>1977</id>
    <revision>
      <id>3651</id>
      <timestamp>2006-02-08T22:49:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Haabet</username>
        <id>6</id>
      </contributor>
      <comment>Billede</comment>
      <text xml:space="preserve">[[Billede:DameskraedderindeFig3.gif]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den praktiske Dameskrædderinde:9</title>
    <id>1978</id>
    <revision>
      <id>3652</id>
      <timestamp>2006-02-08T22:50:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Haabet</username>
        <id>6</id>
      </contributor>
      <comment>billede</comment>
      <text xml:space="preserve">[[Image:DameskraedderindeFig4.gif]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Semiprotectedpagewarning</title>
    <id>1979</id>
    <revision>
      <id>3656</id>
      <timestamp>2006-02-09T08:22:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">'''Bemærk:''' Denne side er blevet låst så kun registrerede brugere kan redigere den.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Anne Maria Mangor</title>
    <id>1980</id>
    <revision>
      <id>4613</id>
      <timestamp>2006-06-25T15:51:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>{{Forfatter}}</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Anne Marie Mangor
|Datoer= (1781 – 1865)
|GemUnder=Mangor, Anne Marie
|Wikipedia=Anne Marie Mangor
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Anne Marie Mangor blev som kogebogsforfatterinde kendt under navnet Madam Mangor. Hun udsendte i 1837 anonymt og på eget forlag sin første kogebog, der indeholdt en række forud afprøvede opskrifter med nøjagtig angivelse af mål og tid. Denne første kogebog og de to efterfølgende er blevet anvendt gennem mere end hundrede år og samlet trykt i meget stort oplag.
|TOC=
|Billede=
}}

*[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]] 1876-udgaven. Udkom første gang i 1837.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Romaner</title>
    <id>1981</id>
    <revision>
      <id>3679</id>
      <timestamp>2006-02-09T10:04:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Romaner

[[Kategori:Skønlitteratur]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Peter Faber</title>
    <id>1982</id>
    <revision>
      <id>5546</id>
      <timestamp>2006-11-08T19:58:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>80.63.4.11</ip>
      </contributor>
      <comment>link</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Peder Christian Frederik Faber
|Datoer= (7. oktober 1810 – 25. april 1877)
|GemUnder=
|Wikipedia=Peter Faber
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Telegrafdirektør i København, sangskriver.
|TOC=
|Billede=
}}

*[[Højt fra træets grønne top]] (1848)
*[[Sikken voldsom trængsel og alarm]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Eugène Pottier</title>
    <id>1983</id>
    <revision>
      <id>4924</id>
      <timestamp>2006-07-17T18:09:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Eugène Edine Pottier
|Datoer= (1816 – 1887)
|GemUnder=Pottier, Eugène
|Wikipedia=
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Fransk revolutionær socialist, poet og transportarbejder.
|TOC=
|Billede=Perelachaise-Pottier-p1000388.jpg
}}

*[[Internationale]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Johan Nordahl Brun</title>
    <id>1984</id>
    <revision>
      <id>4846</id>
      <timestamp>2006-07-02T08:52:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Johan Nordahl Brun
|Datoer= (1745 – 1816)
|GemUnder=Brun, Johan Nordahl
|Wikipedia=
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Norsk digter
|TOC=
|Billede=
}}

[[Jesus lever, Graven brast]] ([[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|Grundtvigs]] danske version)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Wikisource politik</title>
    <id>1985</id>
    <revision>
      <id>3713</id>
      <timestamp>2006-02-09T19:43:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Politikker og retningslinier

[[Kategori:Wikisource]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Beskyttelsesforslag</title>
    <id>1986</id>
    <revision>
      <id>5575</id>
      <timestamp>2006-11-16T17:01:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>/* Anmodning om beskyttelse */ 2 anmodninger</comment>
      <text xml:space="preserve">På denne side kan du anmode om at få en tekst beskyttet, som du har korrekturlæst i forhold til en trykt udgave. Du bedes sikre dig, at teksten lever op til kravene i [[Wikisource:Beskyttelsespolitik#Procedure for beskyttelse af sider|Proceduren for beskyttelse af sider]] og som beskrevet i [[Wikisource:Tekstkvalitet]].

Du kan også anmode om at få fjernet beskyttelsen af en tekst, du ønsker at korrekturlæse, som beskrevet i [[Wikisource:Beskyttelsespolitik#Procedure for beskyttelse af sider|Proceduren for beskyttelse af sider]]. Når du er færdig med arbejdet bør du anmode om at få teksten beskyttet igen.

Husk at underskrive din anmodning.

----

==Anmodning om beskyttelse==
===Færdigredigerede tekster===
[[Wikisource:Beskyttelsesforslag/Arkiv1|Arkiv1]]

*[[Sorrig og glæde de vandre til hobe]] færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 7. sep 2006 kl. 05:21 (UTC)
*[[Far, verden, far vel]] Færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 7. sep 2006 kl. 05:53 (UTC)
*[[Det er så yndigt at følges ad]] færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 7. sep 2006 kl. 06:23 (UTC)
*[[Til Høsten]] færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 28. sep 2006 kl. 12:52 (UTC)
*[[Skitser af Hverdagslivet]] færdigredigeret. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 6. nov 2006 kl. 15:06 (UTC)

Ovenstående tekster beskyttet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 16. nov 2006 kl. 16:58 (UTC)

*[[Aarsagen til Kjærlighed]] færdigredigeret--[[Bruger:Christian S|Christian S]] 16. nov 2006 kl. 17:01 (UTC)
*[[Herrens Dag]] færdigredigeret --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 16. nov 2006 kl. 17:01 (UTC)

==Anmodning om fjernelse af beskyttelse==


[[en:Wikisource:Protection requests]]
[[fr:Wikisource:Pages à protéger]]
[[zh:Wikisource:請求保護]]
[[Kategori:Wikisource]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119</title>
    <id>1988</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4809</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:00:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 100-109|Side 100-109]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 120-129|Side 120-129]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 110-119
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

=== Boller i sød Sauce. ===
Man laver Meel- eller Brødboller efter Anvisningen, koger dem i Vand med lidt Salt i og lægger dem paa et Fad, hvor de overhældes med en kraftig sød Sauce, hvori er kogt Pærer eller Æbler, som kunne være tørrede, Cathrineblommer eller forskjellige Syltetøier.

=== Æggekage med Brød, Flesk eller Medister-Pølse. ===
10 Æg slaaes med en Skee, til de ere tykke, da kommes 10 Spiseskeer Fløde eller Melk, reven Citronskal og lidt Salt deri. Der kan tages et Par Æg mindre, men da maa der udrøres en Skeefuld Meel med lidt at Fløden og kommes i. For 8 Øre Franskbrød skæresi Skiver og bages paa Panden i Smør og Klaret. Deigen hældes derover og bages paa god Ild, kun ikke Lueild af Brænde, indtil den er lysebrun paa den underste Side, da vendes den og bages lidt paa den anden Side. Kagen behøver ikke at vendes, naar man har et Laag, som passer til Panden, og hvorpaa lægges lidt Gløder. Den spises med Sukker og er til 5 Personer. Skal Kagen være med Flesk, da tages det Fede af raat, røget Flesk; det skæres i Skiver og steges paa Panden, indtil det er haardt og lidt brunt. Næsten alt Fedtet hældes af Panden, og Deigen, der er lavet ligesom Ovenstaaende, dog uden Citronskal, hældes over Flesket og bages paa samme Maade. Den spises med grød Salat til, hvilken er tillavet, som den bruges til Steg. Istedetfor Flesk kan man tage tynde Medisterpølser, stege dem haarde paa Panden og hælde Deigen derover.

=== Røget Skinke med Æg. ===
Der brunes lidt Smør paa Panden, hvori steges Skiver af kogt, røget Skinke (men kun af det magre), indtil det er lidt brunt; da knækkes Æg og kommes imellem Flesket paa samme Maade som til forlorne Æg og saaledes, at det kan samles til en Kage. Den bages, indtil Æggene er stivnede ( dog maa Blommerne ikke være haarde), og med Forsigtighed, saa den ikke brændes. Den vendes ikke, men skubbes fra Panden paa Fadet.

=== En Farce af Skinke. ===
1 Pd. Kogt, mager Skinke hakkes fint med 3 hele Æg og 4 Spiseskeer Meel, og røres derpaa med 1 Pægel Melk til en ikke for blød Farce. En Blikring eller Krands smøres og strøes med Brød; deri kommes Farcen, og den bage lysebrun og lægges paa et ikke for fladt Fad; Gemyse lægges indeni den og, om man vil, ogsaa udenom, men helst to slags Gemyse, f. Ex. Blomkaal indeni og Spinat udenom. Omtrent til 8 Personer.

== Anvendelse af stegt og kogt Kjød. ==

=== Spare-Suppe. ===
Naar man har Been, Sener eller Affald aff Kjød, som alt har været stegt eller kogt, men er renligt behandlet, hugger og skærer man det smaat, koger det et Par Timer med Salt og 1 Pot Vand til hvert Pd. Been og Kjød, deraf bliver da en Suppe, som kan anvendes til Saucer, retter og Supper, som ei behøve at være kraftige, f. Ex. Aale-, Kørvel-, og Reie-Suppe.

=== At salte kogt Kjød. ===
Der laves en Lage ved at skjænke kogende Vand paa Salt og Salpeter, og naar den er kold, lægges det kogte Kjød, medens det endnu er varmt, deri. I omtrent 8 Dage vil det saaledes blive salt nok. Naar man vil bruge Kjødet, afvaskes det i kogende Vand eller sættes paa Ilden for at faa et lidet Opkog.

=== Karbonade-Kjød. ===
Det kogte Kjød skæres i temmelig tyke Skiver, dyppes i Æggehvide og stødt Brød, blandet med Salt og Peber, og steges paa Panden. Spises med Gemyser.

=== Sursteg. ===
Der brunes et Stykke Smør, hvori kommes Puddersukker eller Sirup, derefter Meel, lidt Eddike, Peber, Laurbærblade, lidt Nelliker og Salt; det spædes med Bouillon, indtil det er som en tyk Vælling, da kommes det kogte Oxekjød deri og koges lidt; derpaa fortyndes det med Vand, saa det bliver tilpas tykt, og det koger, indtil Kjødet er mørt. Dersom Kjødet er kogt i Suppen, maa det kommes noget Sky og lidt Soya paa, for at Saucen kan blive kraftig, men det bliver bedst, naar Kjødet ikke er fuldt kogt i Suppen.

=== At varme Kalvesteg eller Steg af Vildt. ===
Kjødet skæres i Skiver og kommes i Smør, der er brunet paa Panden; naar det er godt varmt, tages det op og lægges paa Fadet; Panden løftes af, medens der røres lidt Sky og Fløde i Saucen, den sættes igjen paa og omrøres, indtil den koger, da hældes den over Kjødet. Det spises med stiv Ribssaft til. Til saa meget Kjød som til 5 Personer bruges ½ Pægel  god Fløde. Det skader ikke, om den er sur.

=== Fricasée af kold Steg. ===
Kjødet skæres i tynde Skiver og koges jævnt i et Qvarteer, tilligemed en Haandfuld hakket Petersille, et Rødløg skaaret i Stykker, 1 Pægel Suppe, et Stykke Smør, Salt og Peber. Derpaa røres hurtig 2 Æggeblommer, et Glas Portvin eller Sherry, og en Skeefuld Eddike deri, hvorpaa den ophældes.

=== Fricadeller. ===
4 Lod (12 O.) røget Flesk, kun det Fede, 12 Lod (37 O.) stegt eller kogt Kjød og et stort Løg hakkes saalænge, at det bliver sammenhængende og fuldkomment seigt, da røres det med Salt, Peber, 3 Æg, for 4 Øre Franskbrød, som er skaaret i Skiver med Skorpen paa, dyppet i Melk og har staaet et Par Timer tildækket og da er stødt itu med en Skee. Deigen skal være temmelig haard, og de behøve lang Tid for at blive gjennemstegte. Spises med Gemyse.

=== Aubin. ===
¼ Pd. (25 O.) Smør, et maadeligt stor, revet Løg og 6 Lod (19 O.) Meel bages sammen og spædes lidt efter lidt med 3 Pægle Melk; naar det har kogt godt og er bleven til en tyk Vælling, tages det op, afkøles lidt og røres med ½ Pd. (50 O.) fiint hakket stegt eller kogt Kjød, Salt, Muskatblomme og 12 pidskede Æggeblommer; tilsidst røres de pidskede Hvider deri. Det komst i den smurte Buddingeform og koges stærkt i 2 Timer. Den spises med skarp brun Sauce og er omtrent til 6 à 8 Personer. Denne Deig kan ogsaa bages i et Fad.

=== Kjød med Andchiovis. ===
Der brunes Smør paa Panden, hvori kommes nogle fiint hakkede Anchiovis. Kjødet, som er skaaret i tynde Skiver, varmes deri, og tages op, før det bliver haardt. Der røres lidt Sky eller Bouillon i Smørret, saa det bliver jævnt, og hældes da over Kjødet. Spises med pillede Kartofler.

=== Kjød med Æbler. ===
Kjødet skæres i tykke Skiver og steges paa Panden; naar det er taget af, brunes lidt Smør, hvori steges Æbler, som ere skaarne i Skiver, og lægges over Kjødet. Æblerne maa steges tilsidst, da Kjødet i modsat Fald vil komme til at hænge i Panden. Spises med pillede Kartofler.

=== Kjød med Løg. ===
Smaa hele Løg steges møre paa Panden i Smør; naar de tages op, lægges Kjødet, som er skaaret i tykke Skiver, i Saucen med lidt mere Smør; lidt Sky eller Soya røres deri. Løgene lægges om Kanten af Fadet,. Spises med Pillede Kartofler.

=== Finker. ===
2 Lod (6 O.) Smør smeltes paa Ilden, deri røres 1 Lod (3 O.) Meel, det fortyndes med 1 Pægel Sparesuppe og ½ Spiseskee Eddike; 3 à 4 Æbler skæres istykker og koges deri, indtil de ere møre, da kommes ½ Pd. (50 O.) Oxekjød derpaa, som er skaaret i Tærninger, og som ikke maa være længere i Saucen, end til det er godt varmt, for ei at blive haardt. Lidt Sukker og Salt kommes i tilsidst. Til 4 Personer.

=== Hachis. ===
2 Lod (6 O.) Smør, dersom Kjødet er mageret da lidt mere, brunes, deri koges først et revet Løg, derefter 2 Anchiovis, som ere skrabede fra Benene og hakkede med en Kniv, lidt Salt, Peber eller Karri, Saften af ½ Citron, 1 stødt Tvebak og 1 Theeskee Meel. Naar det koger, kommes lidt Soya, ½ Pægel Bouillon, kraftig Sky og ½ Pd. (50 O.) fiint hakket, kogt eller stegt Kjød dei; tilsidst omtrent ½ Pægel hvid Vin. Det Heler er koget i et godt Qvarteer. Naar det anrettes, lægges enten brunede Kartofler derpaa, eller man lægger Skiver af bagt Franskbrød paa Fadet og hælder Hachis derpaa. Til 4 Personer. Paa samme Maade laves denne Hachis af Dyresteg, men kun med 1 Anchiovis. Da man ved Forskæringen af en Dyresteg ikke kan faa alt Kjødet fra Benene, kan dette skrabes af, naar det er koldt, og anvendes paa denne Maade. Hertil er det meest passende at sætte forlorne Æg omkring Hachis'en. Denne kan ogsaa fyldes i smaa Portioner.

=== Hachis med Macaroni. ===
En kraftig lavet Hachis af ½ Pd. (50 O.) Kjød lægges i et Fad, ¼ Pd. (25 O.) Macaroni koges møre i Vand og naar dette er godt afløbet, stuves de i Melk og lægges over Hachien og derpaa tilsidst for 16 Øre haarde stødte Tvebakker, som ere bagte i Smør med lidt Sukker. Det sættes i Ovnen, som ikke behøver mere Varme end den som bliver ved Middagsmadens Kogning, og staar indtil det er godt gjennemvarmet. Til 6 à 8 Personer.

=== Ragout. ===
Der brunes lidt Smør, hvori foitses 1 revet Løg, lidt ituskaarne Anchiovis, Peber og Meel; det fortyndes med Sky, Suppe og lidt Vin eller syltet Ribssaft. Stegen eller Kjødet hugges og skæres itu, kommes i Saucen og optages, saasnart det er vel gjennemhedet. Naar Saucen igjen koger, hældes den igjennem Sigten paa Kjødet. Man kan variere med at komme Asier, syltede Citroner eller Chalotter i i Saucen. I denne kan ogsaa Kjød- eller Fiske-Boller, eller et Lag af Farce lægges over den varme Ragout, naar den er hældt paa Fadet; Farcen smøres med Æggeblomme, blandet med lidt Vand; Fadet sættes i Ovnen og bages i ½ Timestid. Der kan ogsaa sættes et Laag  eller smaa Kager af Butterdeig over Ragouen, naar den anrettes. Kjødet kan ogsaa skæres i tynde Skiver, smøres tyndt med koldt Smør og lægges med den smurte Side nedad i det Fad, hvorpaa Ragouten skal serveres. Fadet sætes i Ovnen, dog ikke saalænge at Kjødet bliver tørt; den hede Sauce hældes over Kjødet, og den anrettes strax. Paa denne Maade bliver Kjødet ikke haardt.

=== Indbagt Kjød. ===
Kjødet eller Stegen skæres i ganske tyde Skiver og dyppes i en Pandekagedeig, som laves af 1 Pund Meel, 3 pidskede Æg, 4 Lod (12 O.) smeltet Smør, 1½ Pægel Melk, 1 Pægel Øl, lidt Sukker og Salt, og steges paa Panden i Klaret. Dertil spises Æblegrød, Stikkelsbærgrød, Rabarber-Stilke eller andre Slags Gemyse. Denne Portion Deig er tilstrækkelig til 8 Personer.

=== Grillet Kjød. ===
Kalve- og Lammekjød, helst af Brystet, dyppes først i pidskede Æg, derefter i stødt Brød, som er blandet med Salt, Peber eller Petersille, og steges helt paa Panden. Istedetfor i Æg kan man dyppe Kjødet i det Smør og Klaret, som er smeltet paa Panden, drysse det med Brød og stege det. Spises med Gemyser.

=== Indbagt Kalve- og Lammebryst. ===
4 Lod (12 O.) Meel bages i 4 Lod (12 O.) Smør eller Klaret, spædes lidt efter med 1½ Pægel Melk og koger til en tyk Grød; medens det er varmt, røres 4 Æg deri, 1 ad Gangen, tilligemed Salt og 2 Lod (6 O.) reven Parmesanost. Brystet, som kan veie 1½ Pd. Og hvorpaa Benene maa være knækkede, lægges paa et fladt Fad, som er smurt med Smør og bestrøet med Brød, og som har den Størrelse, at Kjødet kan ligge fladt derpaa; Deigen hældes derover, strøes med fiint Brød, og det sættes i Ovnen for at bages i en lille Time, indtil Deigen er lysebrun. Det kan bages paa en Trefod eller Ildgryde med Gløder i; men dertil maa Fadet være saa dybt, at der kan lægges et Laag over med Gløder paa. Spises med Krebse-Sauce, Reier og Asparges eller brun Sauce.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 120-129</title>
    <id>1989</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4810</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:00:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 120-129]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|Side 110-119]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|Side 130-139]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 120-129
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

=== Indbagt Oxekjød. ===
Naar Kjødet, som helst maa være Inderlaar, er afskaaret, saa det kan ligge jævnt ud paa et Fad, der er smurt med Smør og strøet med fiint Brød, overhældes det med en Deig ligesom Ovenstaaende, kun med den Forskjel, at det svitses et stort revet Løg i Smørret, før Melet bages deri, og at det istedetfor Brød strøes ½ Lod (1½ O.) Parmesanost ovenpaa Deigen. Den bages paa samme Maade som Ovenstaaende, og spises med en kraftig brun Sauce.

=== Fricasée, Karri, Gratin og Rouletter ===
kunne laves af kogt Kjød, hvilket sees under disse Retters Rubrikker.

=== Pølser ===
Pølser maa koge i et stort Kar, for at der kan være saa rundeligt Vand, at dette ikke behøver at formeres under kogningen, hvorved denne kunde standses. Vandet maa være i stærkt Kog, naar Pølserne kommes deri, og disse maa koge uafbrudt, dog ikke altfor stærkt, hvorved Tarmene let kunne springe itu. Naar Pølserne (især Blod- og Risensgryns-Pølser) stige iveiret, maa de trykkes sagte ned med en Skee, for at de kunne blive kogte overalt. Seer man, at der er Luft i Pølserne, maa de prikkes med en stor Naal, og Skummet maa aftages, for at det ikke skal sætte sig uden paa Pølserne. For at erfare, om disse ere kogte nok, kan der stikkes en fiin Pind i een af dem; ere Pølserne af Farce, maa intet af denne være paa Pinden, maar den udtages; er det Blodpølser, da stryges Pinden paa et Klæde eller en Haand, og dersom den intet Blod efterlader, ere Pølserne kogte nok. Alle Slags Pølser tabe i Smag ved at blive i Vandet efter at være kogte de maa derfor strax optages og tildækkes med et Klæde, hvorved de baade kunne holdes varme og blive hvide af udseende.&lt;br&gt;
Oxetarme, som bruges til Pølser, lægges i varmt, dog ikke i hedet, Vand, trækkes over en flad Pind, saa at Slimen derved tages af, skylles i reent Vand, og skrabes paa et bræt med Ryggen af en Kniv. Naar de udvendige Sider ere rene, vendes de og skrabes ligeledes paa de indvendige Sider. Er dette skeet et par Gange, og de ere skyllede og dygtigt ompidskede i et Par Hold varmt Vand, gnides de med Hænderne i Kjøkkensalt, skylles igjen og skrabes, hvis det er fornødent. Ere Tarmene meget slemme, kunne de gnides med Sand, skylles godt og først derefter gnides med Saltet. Derpaa bindes for den ene Ende af Tarmene, og der pustes stærkt i den anden, saa at Tarmene, bliver udspændt; derved sees, om der er Huller i Tarmen, thi Luften vil da trække ud deraf; disse sammensyes, eller Tarmen skæres over paa det Sted, hvor Hullet er. Derefter sættes Tarmene i Salt og Vand til næste Dag, eftersees igjen, vendes, skæres i Stykker paa ½ Alens Længde, syes tæt sammen for den ene Ende og sættes 1 Timestid i lunken Melk, hvilket borttager al slem Smag og giver dem et hvidere Udseende. Dersom man under Stopningen seer, at der er Luft i Pølserne, maa de prikkes med med en Naal. Svinetarme kunne ikke taale at skrabes, men blot gnides 3 Gange med Køkkensallt og imellem hver gang skylles og pidskes godt i lunkent Vand, i øvrigt behandles de ligesom Foranførte. De ansees for de bedste og fedeste til Blodpølser, men da de under Kogningen lettere springe itu, end Oxetarme, foretrækkes disse, hvilke hertil maa være af de videste, hvorfor det er bedst at bruge fra Bundenden. Naar de rengjorte Tarme oppustes, kunne de hænges op og paa denne Maade bevares i længere Tid.

=== Blod-Pølser. ===
4 Potter Svine-, Gaase- eller Faare-Blod, som helst maa være varmt efter Slagtningen, hældes under stærk Omrøren, for ikke at blive levret, igjennem en Sigte paa 3 Potter fine Mellem-Byggryn og ½ Pd. (50 O.) sigtet Rugmel; heri maa ogsaa røres, men skulde det dog blive klumpet, maa det Hele gnides igjennem et Dørslag. Det maa ofte omrøres og blive staaende til næste Dag. Timinan og Melian tørres i Ovnen, gnides smaat imellem Hænderne og drysses igjennem en Sigte; 3 Spiseskeer deraf, ligesaa meget stødte Nelliker, 1 dito Allehaande, 6 Lod (19 O.) Sukker, 2 Pd. Afvaskede Rosiner, Salt og 4 Pd. Svine-Ister, som er pillet fra Sindet og skaaret i temmelig store Tærninger, kommes deri. Man kan tage noget mindre Ister og i stedet derfor skære det Fede af kogt fersk Flesk i Tærninger og komme i Pølserne, naar de stoppes. Deigen skal være som en meget tyk Vælling, dog er det rettest at prøve en lille Pølse, før de stoppes; findes de for haarde, kunne de fortyndes med Fløde og Melk; i det modsatte Tilfælde kommes enten stødt Brød, Rismeel eller Rugmeel deri. Da Grynene  synke til Bunden, maa Deigen ofte omrøres, medens Pølserne stoppes; den hældes med en Skee igjennem Pølsehornet i Tarmene, som kun maa være halv fulde; der syes tæt for dem, og de maa ikke stoppes, før de strax kunne koges. Dersom Pølserne ere blevne blodige udvendig, kunne de, een efter een, skyllet i et Fad med koldt Vand, derpaa rystes de og vendes op og ned, saaledes at Alt bliver godt blandet i dem, og lægges strax i kogende Vand, hvori maa være Salt og Stilkene af Pølseurterne. I Almindelighed ere de kogte i ½ Timestid, dog er det rettest at prøve med en Pind, spm ovenfor anviist. Pølserne spises sjelnent den Dag, de koges, da deres Tilberedelse medtager megen Tid, og de heller Intet tabe ved at varmes. De sættes da paa i koldt Vand med Salt (kommes de i hedt Vand, springe Tarmene itu) og behøve kun at koge et lille Qvarteer for at være gjennemvarme. Til denne Portion vil, dersom Tarmene ere vide, omtrent bruges 2 Skæver. I Mangel af Tarme kan Deigen koges i en Buddingeform, som er smurt med Smør. Deigen sættes da først paa Ilden og omrøres jævnlig, indtil den koger, da tages den af, og naar Isteret og Kryderierne ere rørte deri, hældes den i Formen og koges strax som en anden Budding i 2½ à 3 Timer. For at den ikke skal blive brun ovenpaa, lægges kun lidt Gløder at Gangen paa Laaget. Paa denne Maade kan kun koges 2 Potter Blod, og det smager bedst, skaaret i Skiver og stegt paa Panden i Smør.&lt;br&gt;
Pølserne kunne holde sig længe friske, naar man binder dem op ved den ene Ende og lader dem hænge paa et køligt Sted. De spises med smeltet Smør, hvori der er stødte Nelliker. Skulde Pølserne steges, da skæres de i maadelig tykke Stykker og steges paa Panden i Smør, indtil de ere lidt haarde, da lægges de paa et Fad, som sættes over lidt Gløder, imedens der atter brunes Smør, hvori steges Æbler, skaarne i Skiver, som lægges over Pølserne. 

=== Risengryns-Pølser. ===
1 Pund Risengryn skoldes og koges i 2 Potter Melk, til de ere halv møre, og det er bleven til en stiv Grød. Naar denne er afkølet, røres deri ¼ Pd. (25 O.) smeltet Smør, ¼ Pd. (25 O.) hvidt Sukker, ¼ Pd. (25 O.) groft stødte søde Mandler, 6 à 8 Æg, reven Skal af ½ Citron, noget smaat skaaret Sucat, Salt og ¼ Pd. (25 O.) Rosiner, som først ere kogte lidt i Vand, og dette igjen afrystet. Efterat alt dette er vel rørt, stoppes Tarmene lidt over halv fulde dermed. De koges i ½ Timestid, og efter dem kunne Blodpølser koges i samme Vand. Derimod kunnne begge Slags varmes sammen; kun ikke for mange paa eengang, for at de ikke skulle trykkes itu.

=== Kjød- og Fiske-Pølser. ===
Farcen til disse Pølser maa være blødere end til Boller. Af denne stoppes saa meget i Tarmene, at de blive flade Pølser, hvorefter de koges ligesom Ovenstaaende.

== Stege. ==
Der kan vanskelig gives bestemte Regler for at stege i Ovn, da disse maa være afhængige af Ovnens Beskaffenhed, hvilken Enhver ved Brugen maa lære at kjende. Den almindelige Regel er, at Ovnen maa være godt hedet, førend Stegen sættes ind, for at Ydersiderne hurtig kunne blive sammentrukne, hvorved Saften forhindres fra at trænge ud, saa at Stegen kan blive saftig og rød indvendig uden at være blodig. Naar Stegen skal sættes ind, kommer man Salt og lidt Øl (som giver kraftig Sky) eller Vand paa Bradepanden. Stegen lægges derpaa, og den belægges med Fedt, ligemeget af hvad Slags, naar det kun er frisk. Fedtet af salt Suppe kan godt anvendes hertil saavelsom Nyretælle. Naar Stegen har været ½ Time i Ovnen, dryppes den flittigt med Saucen fra Bradepanden eller belægges med nyt Fedt. Frygter mann for, at den bliver for brun, kan den belægges med Skrivpapir, som er smurt med Fedt eller Smør, og som hæves, naar Stegen skal dryppes. For at den ikke skal blive blød, aabnes Spjeldet eller den lille Dør henimod Slutningen, hvilket ogsaa tidligere kan skee af og til, hvis Stegen damper for stærkt.&lt;br&gt;
Steges i Tærtepande, da lægges Brænde og Tørv, som er hugget smaat, imellem Gløder paa Laaget. Underneden maa kun være lidt Ild, som for det meste maa bestaa af Gløder; i øvrigt gjelde de samme Regler som for at stege i Ovn.&lt;br&gt;
Steges i Gryde, da maa Ilden bestaa af Gløder og smaat hugget Tørv, som lægges i en Krands under Gryden, for at Stegen ikke skal brænde paa i Midten. Der lægges god Ild paa Laaget af smaat Brænde og Tørv imellem Gløder, saa at Stegen, især naar den er spækket, ikke behøver at vendes. Der kommes Fedt af alle Slags i Gryden, og det maa have kogt noget, førend Stegen lægges deri tilligemed Salt. Den belægges med Fedt, og Laaget lægges paa med aabent Spjeld, indtil Stegen er lysebrun, hvortil kan medgaa en Timestid, da først kommes Vand eller Øl derpaa, hvormed den jævnlig dryppes; den steges mde lukket Spjeld indtil henimod Slutningen, da aabnes dette igjen, for at Stegen ikke skal blive blød.&lt;br&gt;
Alle Sorter Vildt samt Oxesteg vinde meget i Smag og blive lettere møre, naar de hænge saa længe, som de forskjellige Aarstider tillader det; om Vinteren i flere Uger. Stege maa ikke, lige saa lidt som andet Kjød, blive staaende i Vand, men kun omhyggelig afvaskes deri; derefter bankes den godt paa alle Sider med en Trækølle.&lt;br&gt;
Til Spækning bruges det Fede af røget eller blot saltet Flesk, som behørigt afskrabes og skæres i Strimler, hvorved iagttages, at dette skeer paa den rette Led, for at Flesket ikke skal gaa itu under Sprækningen.

=== Oxesteg ===
kan, naar den er stor, som paa 14 à 16 Pd. Behøve næsten 3 Timers Stegning.

=== Kalvesteg ===
vinder i Smag og Hvidhed ved at lægges et Par Dage i skummet Melk, som helst maa være blaasur, eller i Kjernemelk. Melken fornyes Daglig. Naar Stegen skal bruges, vaskes den i Vand, Huden trækkes af, og den spækkes. Kjødet bliver ogsaa hvidt, tykt og vinder i Velsmag, naar man, efter at Stegen er vasket i koldt Vand, overhælder den med kogende hedt Vand, lader den forblive deri et Par Minutter og derpaa atter vasker den i koldt Vand. Er det en Kølle paa 12 à 14 Pd., kan den behøve 2 Timers Stegning. Et Nyrestykke og en Bov behandles paa samme Maade, men steges paa den halve Tid. Der kommes lidt sød eller sur Fløde i Saucen.

=== Skinkesteg ===
behøver at steges længere end Kalvesteg, da den ikke maa være saa rød indvendig. Efter Afvaskningen gnides Stegen meget stærkt med Salt, hvilket bidrager til at Sværen bliver sprød, og denne gjennemskæres, saa at hele Sværen bliver i smalle Strimler, Ovnen maa være meget hed, naar Stegen sættes ind, og den lille Dør tidlig aabnes, for at Sværen kan blive sprød; af samme Grund maa Stegen ikke dryppes. Sværen kan ogsaa skæres af tilligemed et lag Fedt, hvis Skinken er meget fed. Stegen sættes da ind for at blive varm, og tages ud igjen, medens den overstrøes med stødte Tvebakker, som ere blandede med stødte Nelliker, Peber og Salt, hvorpaa den atter sættes i Ovnen og steges.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139</title>
    <id>1990</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4811</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:01:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 120-129|Side 120-129]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|Side 140-149]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 130-139
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

=== Ribbeenssteg ===
behandles paa samme Maade som Skinkesteg, naar Sværen er taget af. Den kan være stegt i en god Time.

=== Lammesteg. ===
Huden trækkes af, dog saaledes at intet af det Fede borttages; Stegen afvaskes, hvorefter den enten spækkes eller bestikkes med Pebersille, som sker ved at man med en Kniv stikker det ene Hul ved Siden af det andet ned af Ryggen og Laaret paa Stegen, tager noget pillet og afvasket Petersille tilligemed lidt Smør eller Klaret og trykker det med en Finger ned i hvert Hul, dog saaledes, at der staaar lidt Petersille op. Slaget kan fyldes med lidt Petersille og Smør eller Brøddeig. Til at fylde et Slag bruges for 4 Øre Franskbrød, som raspes, skæres i 4 Dele, dyppes i Melk, staar tildækket en Timestid og stødes derefter istykker med en Skee. 4 Lod (12 O.) koldt Smør røres til Fløde, deri røres Brødet, 2 Æg, lidt Sukker, Salt, Muskatblomme, og om man ynder det 4 Lod (12 O.) Korender. (Istedetfor at røre Smørret og Brødet sammen, kan man bage det, ligesom til Boller.) Naar det er godt rørt, fyldes det i Slaget, efterat dette er aabnet ved den ene Side, saaledes at man kan faa en Hand derind og med denne løsne Sindet saa høit paa Stegen, som det lader sig gjøre. Er der Huller paa Slaget, syes de sammen, og naar Deigen er kommet deri, syes derfor. Stegen bestrøes med Meel og Salt og er stegt i en Timestid. Om Efteraaret, naar Lammene ere store, kan man hugge Ryggen af ligesom en Dyreryg, lægge den i Blod og behandle den ligesom en Bederyg.

=== Bederyg. ===
Den afhugges ligesom en Dyreryg og lægges paa et langt og dybt Trug, hvor den overhældes med sfsiet og koldet Oxeblod blandet med Eddike. Til en Steg, som er tilstrækkelig for 12 Personer, vil behøves 4 Potter Blod og 1½ Pot Eddike. Blodet maa daglig øses over Stegen, for at de Kanter, som  muligt staa over Blodet, ikke skulle blive mugne. Naar dette passes, og Stegen staar et køligt Sted, kan den i den varme Aarstid ligge 5 à 6 Dage i Blodet, men den bliver bedre, naar den i den koldere Tid ligger fra 3 til 6 Uger i Blodet. Naar den skal bruges, vaskes den i flere Hold koldt Vand, afskrabes godt overalt og bliver staaende et Par Timer i Vand. Derefter lader man Vandet afløbe, Huden trækkes af, og Fedtet skydes ned, saa der kan spækkes i Kjødet. Naar den sættes i Ovnen, belægges den med Fedt, der kommes lidt Vand med Salt i paa Bradepanden, og Stegen dryppes først med Fløde, omtrent med ½ Pot (i Mangel deraf med Melk), senere med Saucen fra Bradepanden. Beden, som maa være ung, kan være stegt i 3 Timer. Saucen laves som til Vildt.

=== Dyreryg. ===
Et Dyr kan om Vinteren hænge 3 à 4 Uger. Dersom man har tidligere Brug for Dyrestegen, kan den, naar den er flaaet, indsvøbes i et Stykke Tøi og nedgraves saa dybt i Jorden, at den ganske er bedækket med Jord. Om den ikke kan ligge længere end 24 Timer i Jorden, vil det dog være tilstrækkeligt for at frembringe Dyresmagen. Naar Dyret er flaae, skæres Bovene og Halsen fra, Køllerne og Sidebenene hugges af, saaledes at Stegen faar en god Facon. Den afvaskes (dersom den mangler noget i Friskhed, kan man lade den ligge en Dag over Melk og vase den med Eddike), Huden trækkes af, og Stegen spækkes. Er den meget fed, maa Fedtet skæres af, saa langt som der skal spækkes, og lægges paa igjen tilligemed Salt, naar den sættes i Ovnen. Naar et Stykke Smør er brunet paa Bradepanden, lægges Stegen og saa megen Melk deri, at denne gaar halvt op paa den. Naar Fedtet er smeltet af, dryppes flittig med Saucen fra Bradepanden. Er Stegen stor, kan den godt stege i 3 Timer. Der kommes Fløde i Saucen.

=== Haresteg. ===
Naar Haren er flaaet og renset indvendig, skæres Hovedet og Forbenene fra; disse sidste spækkes og steges med; man skærer saa meget bort af Sidebenene, at den kan ligge fladt paa Fadet; Bagbenene lægges over hinanden og sammenbindes. Hinderne tages af hver for sig, saa at der kan spækkes i Kjødet. Haren belægges derefter med Fedt, og steges med Melk ligesom Dyresteg; den dryppes flittigt og er stegt i 5 Qvarteer. For lettere at kunne skære en Hare for, kan man, før den spækkes, knække Ryggen paa den indvendige Side i passende store Stykker, dog med Forsigtighed, saa at den yderste Side bliver heel. Der kommes Fløde i Saucen.

=== Kalkuner, unge Høns og Kyllinger at stege. ===
Hønsene behandles saaledes som er vist i Bemærkninger, Pag. XXI. De spækkes og sættes paa Ilden med saa knapt Vand, at det ikke staar over dem, og koge, til de netop ere møre. Derefter brunes et Stykke Smør i Bradepanden eller i en Gryde med Gløder paa Laaget, deri brunes Hønsene, paa den spækkede Side, dog kun ganske kort, derefter vendes de, og der hældes lidt efter lidt saa meget af den kraftige Suppe paa, at der bliver Sauce nok til flittig at dryppe dem med. Saasnart Hønsene ere lysebrune, ere de færdige. Stegte paa denne Maade bliver Brystet ikke tørt. Kyllinger koges kun i 10 Minutter.&lt;br&gt;
Naar Kalkunen ikke først bliver kogt, vaskes den i koldt Vand, lægges et Par Minutter i kogende Vand, vaskes atter i koldt vand og spækkes. For at give Stegen en rundere Form kan det Rum, hvor Krogen har siddet, fyldes med en heel Hvedeknop, eller med en Farce, som tillaves af for 4 Øre Hvedeknop, som raspes, skæres i 4 Parter, blødes netop i Bouillon eller Melk og staar tildækket i en Timestid. 2 Lod (6 O.) koldt Smør røres til Fløde, deri røres Brødet, som først er stødt itu med en Skee, salt, lidt stødt Ingefær, Allehaande, 3 à 4 Nelliker og 3 Æg; naar dette er godt rørt, kommer man Krogen, Leveren og Hjertet, som er fiint hakkede, deri, fylder det i Skindet og syer derfor. Men for at Farcen ikke skal trænge ned i Kalkunen, maa der først sættes et Stykke Hvedeknop i det indvendige Hul nedenfor Halsen. Ovnen maa være meget hed, før Kalkunen sættes ind, og den steges da i 2 à 3 Timer, efter dens Størrelse. Kogt kun i den halve Tid.

=== Gaasesteg. ===
Gaasen gnides indvendig med Salt og Peber og kan, om man ynder det, fyldes med raa Cathrineblommer eller Svesker, samt Skrællerne og i 4 Parter skaarede Æbler. Gaasen maa da sammensyes for Enderne. Den behøver 2 à 3 Timers Stegning efter dens Størrelse, og den overøses flittig med Saucen fra Bradepanden. Mod Slutningen aabnes Spjeldet, og den overøses da ei, for at den kan blive sprød paa Skindet.

=== Andesteg ===
behandles ligesom Gaasesteg og steges i en Timestid.

=== Vildandesteg. ===
Naar Ænderne ere plukkede flaaes Skindet ganske af dem, fordi den trannede Smag, som findes ved Vildænder, er deri. De spækkes og steges i en Timestid med Smør, som brunes, og hvori kommes saa megen Melk, at den gaar halvt op paa Stegen, som dryppes flittig. I Saucen kommes Fløde.

=== Fuglesteg. ===
Af smaa Fugle, som Kramsfugle, Bekkafiner, Lærker, o. desl. Tages Indvoldene ikke ud, men kun den Ureenlighed og de Tarme, som findes saa yderligt, at man med en stor Naal kan borttage dem. Øinene tages ud af Hovedet, hvilket dreies om den ene Vinge. Man lægger en Skive tyndt skaaret, røget Flesk over Brystet og binder en Traad om, saledes at den holder Flesket fast; Fuglene lægges i en Kasserolle, hvori er lidt Smør eller Stegefedt, og steges ved langsom Ild i omtrent 1 Time. Laaget tages kun af, naar de dryppes; mod Slutningen lægges det ikke mere paa, for at kunne blive brune. Naar de anrettes, tages Traadene af, men Flesket bliver paa; Fedtet skummes af Saucen, hvori kommes Sky, Fløde eller god Kjernemelk under stadig Omrøren, indtil den er jævn. Større Fugle sprækkes og steges paa samme Maade, men i længere Tid efter deres Størrelse.

== Saucer. ==
Hvid Sauce bliver meest velsmagende, naar Smørret smeltes ved jævn Ild, saa at det ikke bliver brunt ved Siderne; Melet røres deri og fortyndes lidt efter lidt med Bouillon; Fløde eller Melk, saaledes at det koger mellem hver Gang. Naar det er kogt nok, gives det, som skal i Saucen, et Opkog deri. Til brun Sauve brunes et Stykke Smør i en Kasserolle, hvori kommes rundelig ituskaarne Løg, som koges i et Qvarteerstid under jævnlig Omrøren. Deri koges Melet, det fortyndes med Sky og Bouillon, afsies og sættes paa igjen med hvad der skal i Saucen, som Kastanier, hakket Asia, Champignoner, Cajennepeber, lidt Cognac, Citronsaft, Madeira eller hvid Vin. Med disse Ingredienser maa der varieres. Ved at rive Løgene, kan man ofte undgaa at afsie Saucen.

=== Stege-Sauce. ===
Panden gjøres hed, førend Smørret kommes derpaa. Naar dette er brunt, røres først noget Sky eller Soya deri, derefter løftes Panden af, og et Stykke koldt Smør røres stærkt deri, for at det kan blive jævnt. Naar det er til Vildt eller til Kalvesteg, kan der kommes lidt god sur eller sød Fløde eller Kjernemelk deri istedetfor det kolde Smør. Panden løftes af, medens Fløden røres deri, og sættes paa lden igjen for at faa et lidet Opkog under stadig Omrøren.

=== Sauce til Vildt. ===
Man sætter Fløde, koldt Smør og noget god Sky sammen paa Ilden og rører deri, indtil det koger og er blevet jævnet.

=== Kold Peberrod. ===
I 3 Pægel god Fløde kommes lidt hvidt Sukker eller lyst Puddersukker. 1 Spiseskee Eddike hældes deri, medens man rører stærkt frem og tilbage, for at den kan blive tyk, tilsidst den revne Peberrod. Man kan pidske Fløden med Riset tilligemed Sukkeret og Eddiken; naar den er i Skum, pidskes Peberroden deri. Fløden kan gjerne være sur, men da tages lidt mindre Eddike.

=== Fløde-Sauce med Peterfille. ===
Smør og Meel fortyndes med Fløde, indtil det er jævnt; da gives hakket Petersille et Opkog deri. Et lille Stykke hvidt Sukker og Salt tilsidst. Der kan bruges Melk istedetfor Fløde, men da tages rundeligere Smør.

=== Smør med Peberrod. ===
Forinden Smørret er ganske smeltet, kommes den revne Peberrod deri og omrøres, indtil det netop koger.

=== Smør med Petersille. ===
Petersillen hakkes og sættes paa Ilden med lidt Vand; naar det koger, tages Potten af, og Smørret røres deri, til det er smeltet; Saucen er da jævn. Den kan blive det med mindre Smør, naar der tages mere Vand, hvori der koges lidt Meel.

=== Ægge-Sauce. ===
4 Æggeblommer røres, indtil de ere tykke, deri kommes en toppet Theeskee Meel, Saft af 1 og Skal af ½ Citron, 1 Theskee Eddike, Puddersukker, et Stykke Smør af størrelse som et lidet Æg og 1 Pægel Vand. Det sættes paa Ilden og røres, indtil det koger. Denne Portion vil være passende til 4 Pund kogte Rødspætter.

=== Smør med Eddike. ===
Naar Eddiken koger, kommes Smørret deri. Man tager det derpaa af Ilden og rører deri, indtil Smørret er udsmeltet.

=== Smør og hakkede Æg. ===
Naar Æggene ere haardkogte og kolde, hakkes de fine og sættes paba Ilden med ganske lidt Vand. Naar de koge, tages Potten af, og Smørret røres deri. Engelsk Sennop kommes i ved Bordet.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149</title>
    <id>1991</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4812</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:01:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 130-139|Side 130-139]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|Side 150-159]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 140-149
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

=== Champignon- og Kapers-Sauce. ===
Æggeblommer røres hvide, derefter kommes Meel, et Stykke Smør, Suppe, Muskatblomme, Salt, Kapers eller Champignoner, og om man vil, lidt hvid Vin deri. Dette sættes samlet paa Ilden, røres til det koger og ophældes.

=== Hvid Peberrod-Sauce. ===
2 Lod (6 O.) Smør smeltes, heri røres 1 Lod (3 O.) Meel og 1 Pægel tynd Fløde eller Melk. Naar det er kogt nok, kommes den revne Peberrod deri og faar et Opkog tilligemed ganske lidt Muskatblomme og et lidet Stykke hvidt Sukker. Ved Anretningen kommes Salt deri. Spises til kogte Høns, Kalve- og Lammekjød.

=== Hvid Sauce til Høns, Kalve- og Lammekjød. ===
½ Pot Fløde koges ganske sagte med lidt stødt Peber helst hvidt, og Skallen af en lille halv Citron; naar det har kogt lidt, sættes en Jævning paa af 4 à 6 Lod (12 à 18 O.) Smør (eftersom Fløden er tyk), der er rørt med en Spiseskee Meel; det røres stadigt, til det er blevet tykt, og fortyndes da med Bouillon, indtil Saucen har erholdt en passende Tykkelse. Naar den hældes op, trykkes Saften af en halv Citron deri. Der kan bruges god Melk istedetfor Fløde, men da tages mere Smør. Istedetfor Citronskal og Saft kan der koges saa megen kraftig Sky eller god Soya i Saucen, at den faar en rødlig Farve. Til 8 à 9 Personer.

=== Østers-Sauce. ===
Skægget tages af Østerserne, koges ganske kort i lidt Vand eller tynd Suppe og afsies. Et Stykke Smør smeltes, deri røres Melet, og det fortyndes med den afsiede Suppe, tilligemed hvid Vin, lidt Citronsaft, Salt, Muskatblomme og saa meget Kjødsuppe, at det bliver tilpas tyk. Østerserne kommes paa tilsidst og maa ikke koges, men kun blive hede. Der kan kommes ganske smaa Fiskeboller paa, hvilke maa koges i Suppen, førend den bruges til Saucen. Der kan ogsaa kommes kogte og pillede Kastanier deri tilligemed Østerserne. Den legeres med lidt Æggeblomme.

=== Reie-og Asparges-Sauce. ===
Aspargeserne skrabes, skæres i korte Stykker, koges i tynd Suppe og afsies, naar de ere møre; Reierne koges og saa mange pilles, som behøves til Saucen, og som ere svarende til Aspargeserne. De øvrige Reier stødes og laves til Reie-Smør, som er viist ved Krebsesuppe. Lidt Meel udrøres i Reie-Smørret og fortyndes med den Suppe, hvori Aspargeserne ere kogte; det sættes paa Ilden med Muskatblomme, et lille Stykke Smør og Salt. Naar det koger, kommes Reierne og Aspargeserne deri. Saucen kan tillaves paa samme Maade med Melk. Aspargeserne koges da i Vand, hvilket ikke bruges, og Saucen fortyndes med den Melk, Reieskallerne ere kogte.&lt;br&gt;
Paa samme Maade tillaves Saucen af Krebs og Hummer, og den kan blive velsmagende uden Asparges.

=== Anchiovis-Sauce. ===
Nogle Anchiovis skæres istykker, koges i lidt Sparesuppe eller Vand, Suppen afsies og sættes paa Ilden med Smør og Meel, saa det bliver jævnt. Har man brugt Kjødet af Anchioviserne til Retter eller skaarne Smørrebrød, da kunne Been, Hoved og Kryderierne koges i Sparesuppen og anvendes til denne Sauce, som bruges til Kjød.

=== Silde-Sauce. ===
Et lidet Stykke Smør brunes, deri svitses et lidet revet Løg, lidt Meel, Peber og en lille, godt udblødt og fiint hakket Spegesild; det spædes med Sparesuppe eller Vand, lidt Soya eller Sky og lidt Citronsaft kommes deri. Til Oxekjød.

=== Kold Løg-Sauce. ===
8 haardkogte Æggeblommer udtværes og røres først med en raa Æggeblomme, derefter med 3 Spiseskeer Olie, 3 Spiseskeer Eddike, Salt, Peber, hakket Petersille, lidt udrørt Sennop, kogte og hakkede Løg (vil man bruge dem raa, da maa de rives) og kraftig Suppe, til Saucen er tilpas jævn.

=== Kold Silde-Sauce ===
laves ligesom Ovenstaaende, kun at en udblødt og hakket Spegesild røres deri.

=== Kold Anchiovis-Sauce. ===
Anchiovisserne skæres fra Benene, hvilke koges i lidt Vand; Kjødet hakkes med haardkogte Æg, raa Æggeblommer røres deri med Sennop, Olie, Eddike og det Vand, hvori Benene af Anchioviserne ere kogte.

=== Sød Sauce. ===
Naar en toppet Theeskee Kartoffelmeel er udrørt i 1 Pægel Vand, kommes deri 1 Pægel syltet eller raa Saft af alle Slags Frugter, Sukker, Citronskal eller heelt Kaneel. Det sætes paa Ilden og røres stadigt, til det netop koger, da kommes syltet Marmelade eller kogte Rosiner deri, og det anrettes strax. Der kan kommes Vin, Citronsaft eller lidt Cognac i Saucen.

=== Rødvins-Sauce. ===
En god Theeskee Kartoffelmeel, udrørt i ¼ Pægel Vand, spædes med 1 Pægel Rødvin og ½ Pægel Kirsebærsaft. Det sættes paa Ilden og røres stadigt, til det netop koger, da kommes 2 Spiseskeer Cognac deri, og den anrettes strax.

=== Æble-Sauce. ===
Æblerne skæres istykker og koges derpaa i Vand tilligemed nogle stødte søde Mandler; derefter gnides de igjennem et Dørslag, sættes atter paa med lidt Vin, Citronsaft og Skal, Sukker og lidt Kartoffelmeel og koges ganske kort.

=== Crem-Sauce. ===
½ Pot Fløde koges, ligesom Crem, med Sukker, Vanille og 4 Æggeblommer. Den kan spises kold til Buddinger.

=== Vin-Crem-Sauce. ===
8 Æggeblommer pidskes først, indtil de ere stive, derefter med Sukker, Saften af 2 Citroner, 1 Pægel hvid Vin og lidt over ½ Pægel Vand. Det sættes paa Ilden, og for at komme til at skumme pidskes det med Riset, indtil det koger. Saasnart Saucen koger, tages den strax af og spises til Buddinger.

== Gemyser. ==

=== Asparges og unge Gulerødder. ===
Begge Dele skrabes, skæres i korte Stykker og koges i halv Vand og halv Boullion, men saa knap, at der ikke bliver mere Sauce end behøves. Der sættes en Jævning paa af Smør og Meel tilligemed Salt. Man kan stuve hver for sig paa samme Maade, men da kommes lidt Petersille paa Gulerødderne og lidt Muskatblomme paa Aspargeserne.

=== Bodseldske Roer. ===
De skrabes, skæres i langagtige Stykker og koges møre i halv Bouillon og halv Vand, da kommes en Jævning af Smør og Meel og tilsidst lidt hvid Vin og Salt derpaa.

=== Brunede Bodseldske Roer. ===
Der brunes Smør, hvori kommes rundeligt Puddersukker; naar det har kogt lidt, kommes de ituskaarne og vel afrystede Roer deri og koge over jævn Ild med Laaget paa under jævnlig Omrøren, indtil de ere brune og møre, tilsidst kommes lidt Meel, udrørt i Sky eller Soya, lidt Citronsaft, og om det behøves, lidt Boullion eller Vand derpaa.

=== Hvideroer ===
skrælles, skæres istykker, koges møre ved Damp eller i Vand og afsies; der smeltes Smør, hvori kommes Meel, Fløde eller Melk, som koges til en jævn Sauce, hvori Roerne kommes tilligemed hakket Petersille, et lille Stykke Sukker og tilsidst Salt. Man kan ogsaa koge Roerne med lidt Bouillon og lidt Vand. Naar de ere møre, sættes en Jævning af Smør og Meel derpaa tilligemed hakket Petersille.

=== Kaalrabi. ===
Skrælles, skæres istykker og koges møre ved Damp eller i Vand, derpaa trykkes de tørre i et Dørslag og sættes paa Ilden med Fløde eller Smør og Melk, hvormed de røres godt, og koges til en Grød; tilsidst kommes Salt deri. Kaalrabierne kunne ogsaa skæres raa i smalle Stykker og tillaves ligesom brune bodseldske Roer.

=== Grønne Ærter. ===
Ere Ærterne kogte ved Damp, da kommes de, naar de ere møre, paa Fadet, hvor de røres med et godt Stykke Smør og lidt Salt. Bruger man ikke Damp, kunne de koges med Sukker og ganske lidt Vand, indtil de ere møre; da røres et godt Stykke Smør deri, og de anrettes strax. Man kan ogsaa koge dem møre i lidt mere Vand og komme en Jævning af rigeligt Smør og lidt Meel derpaa tilligemed hakket Petersille, Salt og lidt Sukker.

=== Voxbønner. ===
Bønnerne aftørres, revles og sættes paa Ilden i kogende Vand med Salt og koges fuldkommen møre. Der maa være rundeligt Vand, da de koge længe, og Vandet derved svinder meget. Vandet rystes af Bønnerne gjennem et Dørslag. De lægges paa et varmt Fad, serveres strax og spises med rørt Smør.

=== Snittebønner. ===
Bønnerne revles og snittes ganske fine. De koges i Vand uden Salt, indtil de netop ere møre, hvorpaa de trykkes tørre i en Sigte. Man smelter Smør, rører Meel, Fløde eller Mel deri, koger dette til en jævn Sauce og koger Spittebønnerne heri med lidt hakket Petersille, et Stykke Sukker, stødt Muskatblomme og Salt tilsidst.

=== Spinat. ===
Spinaten pilles og koges, indtil den er mør, da trykkes Vandet rent af i en Sigte, og den hakkes fiin med ganske lidt Meel eller, for at blive finere, stødes eller gnides med Støderen i en Morter med Melet, kommes i det Kar, hvori den skal stuves, med lidt Muskatblomme, udtværes godt og fortyndes lidt efter lidt med saa megen Fløde, Melk eller Suppe, at den bliver som en tynd Grød. Den koges kun kort, og tilsidst kommes Smør og Salt deri. Den serveres med forlorne eller overskaarne, haardkogte Æg omkring.

=== Syrer. ===
De groveste Stilke rives af Syrerne, og de oges i knapt Vand eller, dersom de ere meget sure, da i rundeligt Vand, som igjen hældes fra, før de ere kogte nok. Naar de ere møre, gnides de igjennem et Dørslag og sættes atter paa Ilden med et Stykke Smør, Sukker og lidt Salt, for at faa et godt Opkog. Naar Vandet er hældt fra Syrerne, og de ere gnedne igjennem Dørslaget, kunne de sættes paa igjen med lidt Bouillon, Smør og lidt Salt, og naar de have kogt noget, legeres de med Æggeblomme. Denne Maade at tillave dem paa, uden Sukker, ansees for den sundeste, men de blive mere velsmagende, naar der kommes et lille Stykke Smør i Gryden tilligemed de godt skyllede og aftrykkede Syrer, som koges ved sagte Ild, og naar de ere møre, gnides gjennem Dørslaget, tillaves med Sukker og gives et Opkog, inden de serveres.

=== Hvidkaal og Savonkaal. ===
De yderste Blade og Stokkende tages bort af Kaalen, som skæres i 4 Dele; den koges mør og bliver ligesom al Kaal bedst, naar den koges ved Damp. Den lægges paa en Sigte, for at Vandet kan løbe af, derefter skæres den i mindre Stykker og lægges paa Fadet, som sættes over lidt Gløder, for at Kaalen kan være varm. En god Deel Smør røres med lidt Muskatblomme over Ilden og serveres enten i en Sauceskaal, eller det hældes paa Kaalen, naar den anrettes. Man kan røre lidt Meel i det smeltede Smør, omtrent en Theeskeefuld i 4 Lod (12 O.), komme lidt Bouillon deri og give Kaalen tilligemde Salt og Muskatblomme et godt Opkog deri. Skal Kaalen stuves i Melk, da smeltes en mindre Portion Smør, hvori man rører Meel, Fløde eller Melk, og lader det koge til en jævn Sauce. Kaalen gives et Opkog deri med Muskatblomme og et Stykke Sukker, tilsidst Salt.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159</title>
    <id>1992</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4813</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:01:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 140-149|Side 140-149]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|Side 160-169]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 150-159
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

=== Blomkaal ===
tillaves ligesom Foranførte, men skæres ikke i Stykker. For at holde Kaalen hvid, kan man lade den koge indbundet i et Stykke Lærres eller Postpapir.

=== Grøn Langkaal. ===
De inderste og fineste Blade af Grønlangkaalen koges næsten møre i lidt Vand med lidt Soda i; dette hældes bort, og der kommes lidt Bouillon, meget Smør, det halve kan være Fedt af nykogt Suppe, Muskatblomme og lidt Salt derpaa, hvormed den koges mør. Kogte Kastanier eller i Mangel deraf brunede Kartofler kunne lægges ovenpaa Kaalen.

=== Brunet Hvidkaal. ===
Der brunes Smør, hvori kommes Sukker; Kaalen, som maa skæres smaat, kommes deri og koges ved jævn Ild med Laaget paa, indtil den er mør; da kommes Salt og, om man vil det, lidt Sky derpaa.

=== Rød Surkaal. ===
De yderste Blade og Stokkene tages bort af Rødkaalen, som skæres i fine Strimler og sættes paa Ilden med noget Eddike, hvoraf den bliver rød, og koger med Laag paa over jævn Ild. Bliver Kaalen tør, da kommes mere Eddike eller lidt Suppe derpaa, men ikke mere, end at den gjør Kaalen fugtig. Førend den er mør, kommes Smør eller Fedt af nykogt Suppe derpaa, og tilsidst Sukker, lidt Kirsebær- eller Ribssaft og Salt.

=== Rosenkaal. ===
De faste smaa Hoveder skæres af Stokkene og kommes i kogende Vand med Salt og Soda i, hvor de koges møre og afrystes paa et Dørslag. Kaalen lægges strax paa Fadet og overhældes med smeltet Smør; dette kan ogsaa serveres i en Sauceskaal. Denne Kaal kan ogsaa stuves i Suppe eller Melk, ligesom Hvidkaal. 

=== Kartofler. ===
Naar Kartoflerne ere store, blive de mest velsmagende ved at behandles og koges paa følgende Maade; de skrælles raa og sættes i koldt Vand, hvori de staa til næste Dag; da tages de op af Vandet, hvilket som oftest har erholdt et mørkt Udseende, sættes paa Ilden i rundelig koldt Vand med Salt og koge med Laag paa, til de ere fuldkommen gjennemkogte, da hældes Vandet fra, og de sættes uden Laag over Gløder, hvor de kunne blive staaende i et godt Qvarteer for at dampe og derved blive tørre. Naar Kartoflerne ere kogte med Skrællingerene paa, lægges de, efterhaanden som de pilles, i hedt Vand, hvori der er rundeligt Salt; de tildækkes og sættes i Ovnen eller ved Varmen og tabe ikke i Smag ved saaledes at holde varme i et Par Timer. Ved anretningen hældes de i et Dørslag, hvor Vandet rystes af dem.

=== Kartoffelbrei. ===
Kartofler skrælles raa, skæres i Skiver og sættes paa Ilden med saa meget Suppe eller Melk, at det staar lige med Kartoflerne. Heri koges de, indtil de ere fuldkommen gjennemkogte, udtværes og gnides igjennem et Dørslag. Breien koges atter lidt med Smør, Salt, og dersom den er for tyk, med mere Suppe eller Melk. Kogte Kartofler kunne rives, de behøve da ikke at gnides igjennem Dørslaget. Istedetfor Suppe kan tages Vand, men da maa der bruges mere Smør.

=== Stuvede Kartofler. ===
Der smeltes Smør, hvori kommes Meel, Melk eller Bouillon; naar dette har kogt, indtil det er jævnt, gives de kogte og pillede Kartofler et Opkog deri tilligemed Muskatblomme, Peber og Petersille. Salt kommes i tilsidst. De pillede Kartofler kunne ogsaa sættes paa Ilden med Melk eller tynd Suppe og koge, indtil Saucen er bleven jævn, da røres Smør, Kryderier og Salt deri.

=== Stegt Kartoffelbrei. ===
De skrællede og kogte Kartofler trykkes itu med en Skee, medens de ere varme, derpaa røres lidt Smør og Salt deri. Man kan ogsaa koge Kartoflerne, helst Dagen før, og pille den varme. Næste Dag rives de; til 1 Pd. Kartofler tages 3 Æg, en Spiseskeefuld Meel, ¼ Pægel Melk, lidt Salt og en Spiseskeefuld smeltet Smør; dette røres godt sammen. Lidt Smør eller Klaret smeltet paa Panden. Kartoffelbreien lægges enten heel eller af Størrelse som Fricadeller deri og steges lysebrun ved jævn Ild. Den vendes og steges med nyt Smør paa den anden Side og spises til Steg, Catelets, Karbonade o. desl.

=== Brunede Kartofler. ===
Naar Puddersukker er brunet, som til Caramel-Budding, kommes et Stykke Smør deri tilligemed de kogte og pillede Kartofler, som koge ved jævn Ild, indtil de ere brune. Man kan ogsaa brune Smør paa Panden, komme Sirup eller Puddersukker deri, og lade Kartoflerne under jævnlig Omrøren langsomt koge deri, indtil de ere brune.

=== Stuvede Cathrineblommer. ===
Cathrineblommer eller Svedsker koges med knapt Vand, indtil de ere møre; da kommes Citronsaft og Skal, Sukker og et lidet Stykke Smør derpaa. Stenene kunne tages ud, naar Catrineblommerne ere kogte møre. Spises varme til kogt Kjød. Compot af Cathrineblommer sees i Fortsættelse Pag. 87.

=== Røræg. ===
8 Æg pidskes godt og kommes i en Kasserolle eller Jydepande med 2 Lod (6 O.) Smør, 8 smaa Spiseskeer Fløde eller Melk og lidt Salt. Dette sættes paa god, dog ikke stærk Lueild og skrabes med en Skee om ved Siden og paa Bunden, for at de ikke skulle sives; men der maa ikke røres rundt, saa at Stykkerne gaa itu. De tages af Ilden, forinden de ere stive nok til at anrettes, da de blive haarde ved at staa. Lidt Purreløg kan hakkes og koges med fra Begyndelsen. Man kan komme Asparges, som er skaarne i smaa Stykker og kogte møre i Vand, samt pillede Reier deri. Man regner 3 Æg til hver Person.

=== Macaroni. ===
½ Pd (50 O.) Macaroni brækkes i temmelig lange Stykker og kommes tilligemed Salt i rundeligt Vand, som maa være i stærk Kog, med rask Ild under, saa de hurtigt komme til at koge. I ½ Timestid ere de i Almindelighed møre; de hældes da i et Dørslag og rystes vel, kommes igjen i Kasserollen med ¼ Pd. (25 Ov.) Smør og omrøres over Ilden, indtil det er smeltet. De maa strax anrettes med reven Parmesanost.

=== Gule Ærter som Gemyse. ===
Ærterne staa i Blød som sædvanlig, sættes paa Ilden med saa meget koldt Vand, at dette rundeligt staar over dem, og koge, indtil de ere møre, og Vandet er indtrukket; da røres et godt Stkke Smør og Salt deri. De spises til salt Kjød og Flesk.

=== Cardon. ===
Bladene afrives, indtil man naaer de inderste blege, hvilke afskæres en Haandsbred over Stokkene. Af disse skrælles alt det Trævlede; de flækkes, kommes i kogende Vand med Salt i og koges, til de ere møre, da optages de, lægges paa Fadet og overhældes med en kraftig, brun Sauce. De kunne bruges til en Mellem-Ret. Der lægges da Skiver bagt Franskbrød omkring Fadet.

=== Rhabarber-Stilke. ===
Den yderste Hinde skrælles eller trækkes omhyggeligt af Stilkene, de skæres i ganske smaa Stykker og lægges et Par Timer i koldt Vand. Dette hældes af, og de sættes paa Ilden i nyt Vand, hvilket, dersom Stilkene ere meget sure, maa være saa rundeligt, at det halve kan hældes fra, naar de have kogt, til Stilkene begnde at gaae itu; derpaa udkoges de ganske med Sukker, Kaneel eller Citronskal. Ganske lidt Kartoffelmeel i Forhold til Stilkene udrøres i lidt af det frahældte Vand og maa netop koge med Stilkene, som ophældes og spises kolde til alle Slags Stege, grillet og indbagt Kjød og stegt Lever. Compot af Rharbarber sees i Fortsættelsen Pag. 87.

== Gratin. ==
8 Lod (25 O.) Smør smeltes, deri bages 8 Lod (25 O.) Meel, det spædes lidt med 3 Pægle Melk, bages godt og røres, naar det er lidt svalet, med 6 Æggeblommer, Salt og lidt Muskatblomme. Naar det er godt rørt, kommes en flad Tallerken opplukket kogt Fisk deri (det kan være Gjedder, Aborre, Torsk, Kuller eller flad Fisk), tilsidst de pidskede Hvider. Det kommes paa et dybt Fad eller i en Form med fast Bund, bages i en Timestid i en Ovn eller Gryde, serveres med en Serviet omkring og spises med rørt Smør, hvori er stødt Muskatblomme; ogsaa med Østers-, Kapers-, Champignon- eller Reie- og Asparges-Sauc til. Paa samme Maade laves Gratin af Steg, helst Kalvesteg, som skæres i smaa Stykker. Dertil spises skarp, brun Sauce. Denne Deig kan ogsaa koges i et Par Timer i en Buddingeform.

=== Gratin. ===
2 Pund fersk Fisk, der kan være af samme Sorter som Ovenstaaende, koges, pilles fra Benene og Skundet i temmelig store Stykker og stuves tilligemed ½ Pund (50 O.) Kastanier i Meel, Smør, Bouillon, lidt af den Suppe, hvori Fisken er kogt, 1 Pægel hvid Vin, Saft af 1 Citron Muskatblomme og lidt Salt. Førend Fisken kommes i, tages omtrent det Halve fra, for at man ved Anretningen kan fortynde det med mere Vin og Bouillon og bruge det til Saucen; i denne kommes ½ Pd. (50 O.) Kastanier, og den legeres med et Par Æggeblommer. En Form med fast Bund eller et Fad beklædes med Farce, lavet af 3 Pd. Fisk, helst Gjedde; den stuvede Fisk lægges i Midten og behældes ganske med Farcen. Den sættes i Ovnen eller i en Gryde, bages i en Timestid, indtil den er lysebrun, og serveres i Formen med en Serviet omkring. Der kan lægges et Laag af Butterdeig paa, naar den anrettes, eller smaa Butterdeigskager serveres dertil. Den kan laves paa samme Maade med Østers eller Muslinger, ogsaa med Reier, Krebs og Hummer, som stuves med Asparges eller Blomkaal; Beneneog Hovedet, der ere blevne tilovers fra Farcen, hugges itu og koges tilligemde Fisken, hvorved Suppeen bliver saa kraftig, at den kan bruges som Fiskesuppe.

== Rand paa Fad. ==
Paa et fladt Fad, helst med bred Kant, lægges en tyk Rand af Fiske- eller Kjød-Farce, som overstryges med pidskede Æggeblommer, blandede med lidt Vand, og strøes med Brød. Der trykkes Striber i Randen med en Skee, og den sættes i Ovnen eller i Tærtepanden i Sand, for at Fadet ikke skal revne, og bages lysebrun. Naar Kanten er færdig, hældes det Stuvede, Fricaseèn eller Ragouten forsigtig paa Fadet, saa at Kanten ikke bliver vaad. Da Randen gjør Fadet høiere, kan dette rumme endeel, endkjøndt det er fladt. Lægges Randen derimod paa et dybt Fad, glider den let ned.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169</title>
    <id>1993</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4814</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:02:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 150-159|Side 150-159]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179|Side 170-179]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 160-169
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

=== Riis-Rand. ===
1 Pund skoldede Risengryn koges i 2 Potter Melk, knapt maalt, til en stiv Grød, som røres varm med ¼ Pd. (25 O.) Smør, derefter med 4 Æg, Salt og lidt Muskatblomme. Den bages ligesom Ovenstaaende og bruges mest omkring Retter til Fisk, som kan stuves, tilligemed Hummer, Krabber, Østers, Reier og Asparges. Det seer godt ud at komme saa meget af Hummer- eller Krebse-Smørret i Deigen, at denne bliver Rød. For at Deigen, naar den bliver varm, ikke skal brede sid ned i Fadet, maa Ovnen være godt hedet, naar den sættes ind. Skulde dette dog blive Tilfældet, kan man, naar Deigen begynder at stivne, trykke den tilbage med en Skee. Denne Portion vil omtrent være til 10 Personer. Istedetfor at lægge en Rand af Deigen, kan man komme Ragouten i et dybere Fad, brede Deigen ud over det og lade det bage i en lille Time, med meest Varme foroven. Man kan ogsaa hos Blikkenslageren bestille en dyb Blikring, der har den Størrelse, som Kanten af det Fad, man vil bruge til Ragouten; den maa i Bunden være saa bred som Kanten paa Fadet, og foroven en Tomme videre. Ringen varmes og smøres indvendig med Smør i en Pose, Deigen hældes deri, den sættes ind i den varme Ovn og bages en Timestid.

== Pier ==
kunne ikke tages af Formen og bages derfor i et Fad eller i en Form med fast Bund, smurt med lidt Smør; naar Deigen er færdig, maa den strax hældes i Fadet, og dette sættes i en vel hedet Ovn, en Tærtepande eller en Gryde med et Laag, hvorpaa der kan lægges Gløder. Der maa være meest Varme forneden, især i Begyndelsen, for at Deigen kan hæve sig, før den bliver brun ovenpaa. Skulde dette dog for tidlig blive Tilfældet, maa der lægges et Papir over Fadet. Efterfølgende Sorter behøve kun at bages i en lille Time; de maa strax anrettes for ikke af falde, spises varme og uden Sauce.

=== Macaroni-Pie. ===
½ Pd. (50 O.) Macaroni kommes i saa meget kogende Bouillon, at denne knapt staar over dem, og koges, indtil de ere møre, eller indtil Bouillonen er trukken ind i dem, dog saaledes at de ikke blive tørre; da røres 10 à 12 Lod (31 à 37 O.) Smør deri. Et Lag deraf lægges i et Fad eller en Form, paa hvilken strøes rundeligt reven Parmesanost; derpaa lægges et Lag med finthaket, kogt, røget Skinke, men kun af det Magre, derpaa igjen et Lag Macaroni, saa Ost, Skinke og saa fremdeles. Det sidste Lag maa være Macaroni med Ost paa, derover strøes et tykt Lag stødt Brød, hvorover hældes rundelig Smør. Ved Bordet bydes mere Parmesanost om. De yderste Spidser af røgede Oxetunger kunne hakkes imellem Skinken, og istedetfor denne kan bruges stegt Medisterpølse. Pien spises bedst med en skarp, brun Sauce.

=== Macaroni-Pie med Hachis. ===
En kraftig lavet Hachis af ½ Pd. Kjød lægges i et Fad, ½ Pd. Maaroni koges møre i Vand; naar dette er godt afløbet, stuves de i Melk og lægges over Hachis'en og derpaa tilsidst for 16 Øre haarde, stødte Tvebakker, som ere bagte i Smør med lidt Sukker. Det sættes i Ovnen, som ikke behøver mere Varme end den, som bliver ved Middagsmadens Kogning, og staar indtil det er godt gjennemvarmet. Til 6 à 8 Personer.

=== Beessteg-Pie. ===
Der laves en Butterdeig af 1½ Pund Meel, hvilken udrulles, og hvoraf skæres et Laag efter den Forms Størrelse, hvori Pien skal bages. Formen beklædes med øvrige Deig og fyldes med Beefsteg, som laves af 4 Pund Oxekam, der maa have hængt i nogle Dage. Kjødet skæres istykker, bankes lidt, bestrøes med Peber, lidt revet Løg og Salt, steges lidt i brunet Smør og lægges lige fra Panden med noget af Saucen i Midten af Butterdeigen. Laaget, hvori gjøres et lille Hul i Midten, lægges derover, smøres med Æg, og den bages i en lille Time. Den spises med brun Sauce, lavet af Smørret fra Beefstegen, Sky, Soya, lidt Meel, lidt Løg, Peber og Salt. Istedetfor Beefsteg kan bruges alle Slags Stege, som skæres i Skiver, varmes i Sky og lægges med noget af denne varm i Butterdeigen.

=== Brød-Pie. ===
3 Hvedeknopper skæres i tynde Skiver, besmøres med ¼ Pd. (25 O.) koldt Smør og lægges paa Bunden af det Fad, hvori Pien skal bages, hvilket er smurt med Smør og strøet med Brød. Ovenpaa Hvedeknopperne lægges 8 Lod (25 O.) hakkede søde og ½ Lod (1½ O.) stødte bittre Mandler, som ere blandede med ¼ Pund (25 O.) Corender. 8 hele Æg pidskes godt med ¼ Pund (25 O.) Sukker, stødt Vanille eller i Mangel deraf reven Skal af en Citron, og naar ½ Pot Fløde er pidsket til Skum, røres den i Æggene, som da øses langsomt over Brødet. Den bages strax i en Timestid og er til 8 Personer.

=== Frugt-Pie. ===
Omtrent en Snees Kogepærer koges uskrællede, indtil de ere møre, da skrælles de, flækkes og lægges i et Fad med Kirsebærsaft, Saft og Skal af en Citron. Derover hældes en Deig, der laves ligesom til Prindsesse-Budding af ½ Pund (50 O.) Meel, ½ Pund (50 O.) Smør, 10 Lod (31 O.) hvidt Sukker, 1½ Pot Melk og 16 Æg. Til 12 Personer. Istedetfor Pærer kan tages Æblecompot, Stikkelsbærgrød, Compot af Rhabarber-Stilke eller Marmelade af friske Kirsebær. Pien hæver sig bedst, naar man varmer Fadet med Frugten i, før Deigen hældes derpaa.

=== Pie af Kartoffelmeel. ===
4 Lod (12 O.) Kartoffelmeel og 4 Lod (12 O.) hvidt Sukker udrøres med 3 Pægle Melk og sættes paa Ilden med 4 Lod (12 O.) Smør, som, dersom det er meget salt, først maa udvaskes; det røres stærkt for ikke at blive klumpet, bages meget godt og røres, medens det er varmet, med 8 Æggeblommer, 1 ad Gangen, tilsidst med de pidskede Hvider. Deigen hældes over de samme Frugter som ovenstaaende. Til 4 Personer.

== Omeletter ==
bages efter de samme Regler som Pier; efterfølgende Sorter maa bages i en Timestid, strax anrettes og spises varme med Strøsukker.

=== Risengryns-Omelet. ===
½ Pd. (50 O.) Gryn skoldes og koges netop møre i 2 Potter Melk, ½ Pd. (50 O.) Smør røres til Fløde, og naar Grøden er lidt afkølet, røres den med 10 Æggeblommer, 1 ad Gangen, Smørret, stødt Vanille, hvidt Sukker og ganske lidt Salt. De pidsede Hvider røres tilsidst deri.

=== Fløde-Omelet. ===
Naar 8 Lod (25 O.) Meel er bagt i 10 Lod (31 O.) Smør, som først er afklaret, kommes lidt efter lidt 1 Pot Fløde eller god Melk deri, og det koges under stærk Omrøren og Pidsken med Skeen. Det svales lidt, røres derpaa stærkt med 4 Lod (12 O.) hvidt Sukker, 10 pidskede Æggeblommer, stødt Vanille og tilsidst de pidskede Hvider. Til 8 à 10 Personer.

=== Fløde-Omelet. ===
Naar 5 Æggeblommer ere rørte hvide med 1 Lod (3 O.) Sukker, røres ½ Lod (1½ O.) Meel og lidt efter lidt ½ Pot Fløde og lidt stødt Vanille deri, de pidskede Hvider tilsidst. Den bages i ½ Time og er til 3 à 4 Personer.

=== Citron-Omelet. ===
5 Æggeblommer røres hvide med ¼ Pund (25 O.) hvidt Sukker, derefter med Saft af 1 à 2 Citroner, reven Skal af 1 Citron og de pidskede Hvider, som maa røres stærkt omkring for at blive godt blandede i Deigen. Den bages i ½ Time og er til 3 a 4 Personer.

=== Sur Fløde-Omelet. ===
1 Pægel sur og 1 Pægel sød Fløde pidskes først i Skum, derefter med 6 Æggeblommer, lidt hvidt Sukker og 6 Lod (19 O.) Meel. De pidskede Hvider røres i, naar den sættes i Ovnen. Til 6 Personer.

=== En Lag-Omelet. ===
¼ Pd. (25 O.) Smør og ¼ Pd. (25 O.) Meel bages, til det slipper Skeen; medens det endnu er over Ilden, røres ½ Pot Melk deri. Naar det er afkølet, røres 6 Æggeblommer deri, og tilsidst de pidskede Hvider. En Stegepande smøres med koldt Smør til den første Kage, Deigen deles i 3 Dele og bages som 3 tykke Pandekager. Imellem hver Kage smøres Syltetøi, og paa den øverste strøes hvidt Sukker. Den spises varm med Strøsukker og er omtrent til 8 Personer.

=== Æble-Omelet. ===
12 store Æbler skrælles, skæres i Stykker, Kjærnehusene tages ud, og de koges til Grød med lidt Vand under. Naar de ere udkogte, røres ¼ Pd. (25 O.) Smør og ¼ Pd. (25 O.) hvidt Sukker deri, og naar det er afkølet, røres 4 Æggeblommer og tilsidst de pidskede Hvider deri. Formen eller Fadet strøes med Brød, og den bages lysebrun. Den spises varm med Strøsukker og er omtrent til 8 Personer.

=== Sylphide-Omelet. ===
12 Lod (37 O.) Riismeel udrøres med 3 Pægle Fløde eller god Melk og bages meget godt med 12 Lod (37 O.) Smør, 12 Lod (37 O.) hvidt Sukker og 8 Lod (25 O.) søde, stødte eller skaarne Mandler. Det røres varmt, ikke hedt, med 12 Æggeblommer, som først ere rørte hvide, ¼ Pd. (25 O.) Corender, ¼ Pd. (25 O.) Sucat, 3 Æbler, begge Dele skaarne smaat,, og tilsidst de pidskede Hvider. Istedetfor Kryderierne kan der kommes ½ Pægel Liqueur i Deigen. Den spises med sød Sauce, hvori kommes ½ Pægel Liqueur. Den kan ogsaa koges som en Budding. Til 12 à 14 Personer.

== Buddinger. ==
Til varme Buddinger smøres Formen med Smør og bestrøes med stødt og sigtet Brød. Heraf strøes ogsaa ovenpaa Buddingen. Formen sættes i kogende Vand i et Kar, som maa være saa høit, at Formen ikke rører ved Bunden deraf, da Buddingen derved kan brændes, og som er saa vid, at der kan være rundeligt Vand omkring Formen. Ilden maa stadigt vedligeholdes, saa at Vandet ikke gaar af Kog, og dette maa ved Bortkogningen kun formeres med hedt Vand. Naar Buddingen har kogt i et lille Qvarteer, lægges Gløder paa Laaget, som fornyes, naar de uddø. Buddingerne kunne bages i et Fad, og de fleste igjen vendes deraf. Tager man en større Portion til Buddinger, end i det Efterfølgende er angivet, da maa de koge i 3 Timer.

=== Budding af Kjød og Fiskefarce. ===
Farcen til disse Buddinger maa være udrørt lidt tyndere end til Boller. De koges i et Par Timer; ere de meget store, da en Timestid længere.

=== Brød-Budding. ===
For 20 Øre Franskbrød eller Hvedeknopper raspers, skæres i 4 Dele, dyppes netop i koldt Vand og staa tildækkede i et Par Timer. Derpaa stødes Brødet itu med en Skee, bages i 10 Lod (31 O.) Smør, det halve kan være Klaret, og røres varmt, dog ikke hedt, i ½ Time, eller til Deigen er bleven hvid, med 10 Æg, som først ere godt pidskede, ¼ Pd. (25 O.) Rosiner, Muskatblomme, Salt og lidt Sukker. Den koges i 2½ Time og spises med sød Sauce. Til 8 Personer.

=== Marv-Budding. ===
Deigen laves paa samme Maade som Ovenstaaende, men kun med 8 Lod (25 O.) Smør. Naar den hældes i Formen, fordeles ¼ Pd. (25 O.) Marv, som er skaaret i temmelig store Stykker, deri. Spises med sød eller Rødvins-Sauce.

=== Spinat-Budding. ===
Deigen laves som til Brød-Budding, men uden Rosiner; naar den er rørt, kommes 6 toppede Spiseskeer Spinat deri, som først er kogt, aftrykket og hakket. Den spises med rørt Smør med Muskatblomme.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179</title>
    <id>1994</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4815</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:02:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 170-179]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 160-169|Side 160-169]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 180-189|Side 180-189]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 170-179
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

=== Kartoffel-Budding med skarp Sauce. ===
Naar 2 Pund Kartofler ere kogte, dog ikke for møre, og revne med let Haarn og derpaa bagt i 15 Lod (47 O.) Smør, røres deri 15 Æg og rigeligt af Løg, Peber og Salt. Den koges i 3 Timer og spises med en kraftig brun Sauce.

=== Krebse-Budding. ===
Deigen laves som til Brød-Budding, men uden Rosiner. ½ Snees store Krebs koges og pilles; Kjødet af Hovederne, Kløerne og nogle af Halerne hakkes og røres i Deigen. Skallerne stødes og laves til Sauce, hvori kommes Asparges eller Blomkaal og de tilbageblevne Haler.

=== Reie-Budding ===
laves som Ovenstaaende. 1 Pot kogte Reier pilles, hakkes lidt og røres i Deigen. Den spises med Reie- og Asparges-Sauce.

=== Kartoffel-Budding. ===
Naar Kartoflerne ere kogte, skrællede og fuldkommen kolde (de maa helst koges Dagen før), rives de med en let Haand, saa at der ingen Stykker er deri. 1 Pund saaledes revne Kartofler bages i ¼ Pd. (25 O.) Smør, det halve kan være Klaret. ½ Pd. (50 O.) koldt Smør røres først til Fløde, derefter 1 Qvarteer med ¼ Pund (25 O.) hvidt Sukker eller Puddersukker og 10 Æggeblommer; Kartoflerne kommes deri med reven Skal af en Citron, lidt Kardemomme og ¼ Pd. (25 O.) søde, stødte Mandler. Det røres 1 Qvarteer, og de pidskede Hvider kommes i tilsidst. Den koges i 2 Timer, spises med Rødvins- eller sød Sauce og er til 10 Personer.

=== Prindsesse-Budding. ===
6 Lod (19 O.) Meel bages godt i 6 Lod (19 O.) Smør og spædes lidt efter lidt med ½ Pot Fløde eller god Melk og bages godt. 10 Æggeblommer røres hvide med 6 Lod (19 O.) hvidt Sukker, derefter en halv Timestid med det bagte Meel, som maa være lidt afkølet. Stødt Vanille eller Kardemomme og lidt Salt røres i Deigen tilligemed de pidsede Hvider. Den koges i 2 Timer, spises med Vin-Crem-Sauce af 6 Æg, Rødvins- eller sød Sauce og er til 6 à 7 Personer. Buddingen kan laves med 8 Æg, og Melet bages i halv Smør og halv Klaret, men den bliver ikke saa let deraf.

=== Æble-Budding. ===
1½ Pd. Æbler aftørres og koges i lidt Vin og Vand, Citronskal og Kaneel, gnides gjennem et Dørslag og tillaves med Sukker, dog ikke for sødt. 4 Hvedeknopper rives, og udrøres med 1 Pægel Melk, 4 Lod (13 O.) afklaret Smør, 4 Æggeblommer, 7 Lod (22 O.) Sukker, lidt bittre Mandler, Kardemomme og Kaneel. Naar dette er godt sammenrørt, kommes Æblegrøden deri og tilsidst de pidskede Hvider. Den koges i den smurte og strøede Form i 1½ Time. Spises med Sukker, uden Sauce. Istedetfor Æbler kan bruges Stikkelsbær.

=== Meel-Budding. ===
8 Lod (25 O.) Meel bages godt i 8 Lod (25 O.) Smør og 1½ Pægel Melk. Naar det er lidt svalt, røres det med 8 Æggeblommer, Sukker, lidt Salt og Kardemomme, de pidskede Hvider tilsidst. Den koges i 2 Timer, spises med sød Sauce og er til 6 à 7 Personer.

=== Kartoffelmeels-Budding. ===
10 Lod (31 O.) Kartoffelmeel bages godt i 6 Lod (18 O.) Smør og 3 Pægle Melk. Det hældes op og røres varmt med 10 Æggeblommer og Sukker; de pidskede Hvider tilsidst. Den koges i 2 Timer og spises med Rødvins- eller sød Sauce.

=== Riismels-Budding. ===
½ Pd. (50 O.) Smør smeltes, deri bages ½ Pd. (50 O.) Riismeel og ¼ Pd. (25 O.) hvidt Sukker eller Puddersukker; deri kommes lidt efter lidt 1 Pot god Melk, hvori er udtværet ¼ Pd. (25 O.) fiint stødte Mandler. Naar dette er bagt godt, tages det af og røres, naar det er afkølet, med 12 Æggeblommer, 2 af Gangen, tilsidst de pidskede Hvider. Den koges i 3 Timer, spises med sød Sauce og er til 10 à 12 Personer.

=== Riis-Budding. ===
1 Pd. Risengryn skoldes og koges halv møre i 2½ Pot Melk. Medens dette er varmt, røres 1 Pd. Smør deri; derefter kommes 20 godt pidskede Æggeblommer, Rosiner, Salt, Sukker og tilsidst de pidskede Hvider deri. Den koges i 2 Timer, spises med sød Sauce og er til 16 Personer.

=== Sagobudding. ===
8 Lod (25 O.) godt skyllede Sagogryn, 2 Lod (6 O.) Smør og 2 Pægle Melk koges til en tyk Grød. Naar den er lidt afkølet, røres deri 3 hele Æg, 4 Lod (12 O.) Sukker, 4 Lod (12 O.) Rosiner, lidt Salt, reven Citronskal og Kaneel efter Smag. Grøden kommes nu i et Leerfad og bages ved jævn Varme i en lille Time. Spises med sød Sauce og er til 4 à 6 Personer.

=== Macaroni-Budding. ===
½ Pd. (50 O.) Macaroni brækkes i Stykker og koges i 2 Potter Melk, til de ere møre, uden dog at gaa istykker, hvorpaa de ophældes for at afløbe. ½ Pd. (50 O.) Smør røres godt, deri kommes 12 Æggeblommer og en Desertskee hvidt Sukker, som atter røres godt. De pidskede Hvider røres deri og tilsidst Macaronierne og lidt Salt. Massen kommes i den smurte og strøede Form og koger i 2 Timer. Til Sauce smeltes Smør, hvori røres lidt Meel Bouillon og reven Parmesanost.

=== Klipfiske-Budding. ===
½ Pd. (50 O.) Smør, det halve kan være Klaret, og 12 Lod (38 O.) Meel bages og spædes med 3 Pægle Melk. ¾ Pund (75 O.) kogt og fiint hakket Fisk bages lidt med. Naar det er lidt afkølet, røres det med 10 pidskede Æggeblommer, Rosiner, Salt, Muskatblomme og tilsidst de pidskede Hvider. Den koges i 2 Timer, spises med rørt Smør med Muskatblomme eller Peber i og er til 8 à 10 Personer. Den kan blive god med lidt færre Æg.

=== Klipfiske-Budding med Brød. ===
For 12 Øre Hvedeknopper afraspes, blødes i 1 Pægel Melk og bages i 1 Pægel Melk og 12 Lod (38 O.) Smør, det halve kan være Klaret. Naar det er næsten færdigt, bages ½ Pd. (50 O.) fiint hakket Fisk deri, og naar det er lidt afkølet, røres det med 8 vel pidskede Æg, en Kop Rosiner og lidt Peber. Den koges som Ovenstaaende og spises med samme Sauce. Til 7 Personer.

=== Klipfiskebudding med Kartofler. ===
½ Pd. (50 O.) kogt hakket Klipfisk og 4 Lod (12 O.) kogte og revne Kartofler, 4 Lod (12 O.) Smør, lidt stødt Muskatblomme røres godt med 3 hele Æg, ¼ Pægel Fløde, 4 Lod (12 O.) skyllede Rosiner; tilsidst ½ Lod Gjærpulver. Deigen ophældes i et Lerfad og sættes strax i Ovnen. Spises med rørt Smør. Til 4 Personer.

=== Budding af kogt, fersk Fisk ===
kan laves som de to foregaaende Buddinger, kun at den hakkede Fisk røres i, uden at bages med, Spises med samme Sauce.

=== Granada af Fiskefarce. ===
2 Pd. Fisk laves til Farce, hvormed den smurte Buddingeform beklædes. 2 Høns eller 4 Kyllinger skæres itu og koges til Fricasée. Naar disse ere møre, tages de op og lægges tæt paa hinanden i Midten af Farcen med ganske lidt Sauce; derover lægges et Lag Farce, som strøes med Brød. Den koges i en Timestid som en anden Budding og spises med Fricasée-Saucen, som legeres med et Par Æggeblommer. Deri kan kommes enten Østers, Muslinger eller Hummer, Krebs og Reie med Asparges eller Blomkaal. Ved Forskæringen skæres det øverste Stykke af Buddingen først af, for at man derved bedre kan faa Kjødet op.

=== Granada af Kjødfarce ===
laves paa samme Maade som Foranførte, men hertil kan ogsaa bruges Ragout af alle Slags Stege. Den spises med Saucen af Ragouten, hvori kommes, hvad det passer i brun Sauce. 3 Pd. Kjød lavet til Farce er tilstrækkelig til 3 Par Duer.&lt;br&gt;
Man kan brune Hvidkaal eller bodseldske Roer og lægge dem inden i Farcen tilligemed Medisterpølse, som først er stegt og skaaren i smaa Stykker. Granaden spises da uden Sauce.

== Kolde Buddinger. ==
Til kolde Buddinger vædes Formen med Vand og strøes med hvid Sukker. Naar Buddingen ikke skal koges, kan Formen smøres med Salatolie. Hvor der anføres Stive-Gelee, udsmeltes den ved at sættes ved Varmen eller ved at koges i den Mad, som den skal stive. Den tørrede Gelee (dansk Husblas) hvoraf kun tages 1 Lod (3 O.), hvor der bruges 5 Lod (15½ O.) Stive-Gelee, opløst i ½ Pægel varmt Vand til hvert Lod tørret Gelee. Den maa staa ved Varmen, til den er opløst, og være halv kold, før den røres i Fløden eller det, som den skal stive.

=== Victoria-Budding. ===
3 Lod (9½ O.) Husblas opløses i 1½ Pægel kogende Vand; deri kommes ½ Flaske Gammelvin, en knap Pægel Graves og Saften af 3 Citroner. Alt dette gives et Opkog med noget helt Kaneel og Citronskal, som tages op igjen. ½ Pægel heraf blandes med 4 Lod (12 O.) Sukker og hældes i Formen, som først er vædet og strøet med Sukker, eller gnedet med Salatolie. Naar det Tiloversblevne er afkølet, blandes det med 15 Æggeblommer, som ere rørte tykke med ½ Pd. (50 O.) Sukker og reven Skal af 1½ Citron; dette røres, til det begynder at stivne, da røres ½ Pot Fløde, so er pidsket til stiv Skum, hurtig deri, og hældes da strax i Formen. Det, som først er kommet i Formen, maa naturligviis være stivt, før det Øvrige kommes i. Til 14 Personer. Spises med Crem-Sauce af 3 Pægle Fløde.

=== Caramel-Budding. ===
12 Æggeblommer, 4 Hvider og 4 Lod (12 O.) hvidt Sukker pidskes stærkt med Riset. 1 Pot Fløde koges og røres hed i Æggene tilligemed stødt Vanille. Dersom det er fornødent, hældes det igjennem Sigten og maa jævnlig omrøres, indtil det er koldet. 1 Pund Puddersukker koges med ½ Pot Vand under jævnlig Røren, indtil det er blevet tørt; da røres det stadigt, indtil det atter er blevet flydende. I Almindelighed er det da brunt; Halvdelen hældes da i den tørre Buddingeform, som dreies rundt, for at Sukkeret kan komme op ad Siderne. Det, som ikke sætter sig fast der, bliver staaende paa Bunden; Deigen hældes deri, og den koges som en anden Budding i en Timestid, eller til man seer, at den ikke er blød i Midten. Den spises med det Sukker, som er ved Buddingen, og det tilbageholdte Sukker, som hældes i en Sauceskaal. Det er bedst at koge Buddingen Dagen førend den skal spises, eller om Morgenen, naar den skal bruges om Aftenen. Den bliver i Formen, til den serveres, vendes paa et ikke ganske fladt Fad og er til 10 Personer.

=== Rødvins-Budding. ===
3 Flasker Rødvin, ½ Pot syltet Saft, som kan være blandet af Ribs-, Kirsebær- eller Himbærsaft, ½ Pægel Cognac, Saft af 3 Citroner og 1½ Pund hvidt Sukker koges med 7 Lod (22 O.) Husblas, som ikke først opløses. Naar det har kogt lidt og er skummet, hældes det igjennem Gelee-Posen, røres, til det er næsten koldt, og kommes i den vædede og strøede Form. Spises med Crem-Sauce af 3 Pægle Fløde, og er til 20 Personer. Den kan blive meget god ved at koges som Rødgrød. Der tages da 12 Lod (38 O.) Stivelse til 1 Flaske Rødvin, 1 Pægel Garves, 1 Pægel helst Himbærsaft, ¼ Pægel Rum, Skal og Saft af 2 Citroner, 1 Pd. Hvidt Sukker og ½ Pot Vand.

=== Marmor-Budding. ===
1 Flaske hvid Vin koges med ¾ Pund (75 O.) hvidt Sukker, Saft af 3 og Skal af 2 Citroner og 2½ Lod (7½ O.) Stive-Gelee eller ½ Lod (1½ O.) Husblas; saasnart denne er opløst, tages det af, hældes gjennem Sigten, dersom det er fornødent, og blandes med 20 Æggeblommer, som  først ere pidskede hvide. Det sættes igjen paa Ilden og røres stadigt, til det er blevet tykt, da kommes 3 Theskeer stødt Vanille og 1 Pægel Madeira-Vin deri; det ophældes, røres af og til, og naar det er blevet næsten koldt, røres ½ Pot sød Fløde, som er pidsket til stiv Skum, deri, hvorpaa det hældes i Formen.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Jeppe Aakjær</title>
    <id>1995</id>
    <revision>
      <id>4717</id>
      <timestamp>2006-06-27T23:17:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <comment>tilføjelse af sange</comment>
      <text xml:space="preserve">Jeppe Aakjær, 1866-1930. Dansk forfatter.

[[w:Jeppe Aakjær|Wikipediabiografi]]

==Værker==

*[[Alle mine længsler]] (1903)
*[[Anna var i Anders kær]] (1906)
*[[Der dukker af disen]] (1905)
*[[Han kommer med sommer]] (1912)
*[[Her har jeg stået i tusinde år]] (?)
*[[Hvem sidder der bag skærmen? ]] (1905)
*[[Jeg bærer med smil min byrde]] (1906)
*[[Jeg er havren]] (1916)
*[[Nu er det længe siden]] (1906)
*[[Ole sad på en knold og sang]] (1899)
*[[Se dig ud en sommerdag]] (1905)
*[[Skuld gammel venskab]] (1927)
*[[Sneflokke kommer vrimlende]] (1916)
*[[Spurven sidder stum bag kvist]] (1910)
*[[Stille, hjerte, sol går ned]] (1912)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Anoneditwarning</title>
    <id>1996</id>
    <revision>
      <id>3757</id>
      <timestamp>2006-02-23T14:13:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Du er ikke logget ind. Din IP-adresse vil blive lagret i denne sides redigeringshistorik.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Captcha-createaccount</title>
    <id>1997</id>
    <revision>
      <id>3758</id>
      <timestamp>2006-02-23T14:20:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Som beskyttelse mod automatiseret spam skal du skrive ordet, der ses på dette billede, for at kunne oprette en konto:
&lt;br /&gt;([[Special:Captcha/help|Hvad er dette?]])</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Captcha-createaccount-fail</title>
    <id>1998</id>
    <revision>
      <id>3759</id>
      <timestamp>2006-02-23T14:22:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Forkert eller manglende bekræftelseskode.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Captcha-short</title>
    <id>1999</id>
    <revision>
      <id>3760</id>
      <timestamp>2006-02-23T14:24:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Din redigering indeholder nye URL-links. Som beskyttelse mod automatiseret spam skal du skrive det eller de ord, der ses på dette billede:
&lt;br /&gt;([[Special:Captcha/help|Hvad er dette?]])</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Captchahelp-text</title>
    <id>2000</id>
    <revision>
      <id>3761</id>
      <timestamp>2006-02-23T14:43:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Websider, der tillader bidrag fra brugere, som eksempelvis denne wiki, misbruges ofte af spammere, der bruger automatiske værktøjer til at sprede deres links på mange sider og sites. Selvom disse spamlinks kan fjernes er de et betydeligt irritationsmoment.

Nogle gange, især når du tilføjer nye weblinks til en side, vil denne wiki vise dig et billede med farvet eller forvredet tekst og bede dig skrive det eller de ord, som billedet viser. Da dette er en opgave, der er svær at løse ved hjælp af automatiske programmer, vil det tillade de fleste mennesker at lave deres redigeringer samtidig med, at de fleste spammere og andre robotbaserede angribere stoppes.

Desværre kan dette skabe problemer for brugere, der har nedsat syn eller bruger tekstbaserede eller talebaserede browsere. På nuværende tidspunkt kan vi desværre ikke tilbyde et audiobaseret alternativ. Kontakt sidens administratorer for assistance, hvis dette mod forventning forhindrer dig i at lave legitime redigeringer.

Tryk på 'tilbage'-knappen i din browser for at vende tilbage til redigeringssiden.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Captchahelp-title</title>
    <id>2001</id>
    <revision>
      <id>3762</id>
      <timestamp>2006-02-23T14:45:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Hjælp til Captcha</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmedittext</title>
    <id>2002</id>
    <revision>
      <id>3763</id>
      <timestamp>2006-02-23T15:05:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Du skal bekræfte din e-mail-adresse før du kan redigere sider. Angiv og bekræft venligst din e-mail-adresse via dine [[Speciel:Preferences|brugerindstillinger]].</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmedittitle</title>
    <id>2003</id>
    <revision>
      <id>3764</id>
      <timestamp>2006-02-23T15:06:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">E-mail-bekræftelse nødvendigt for at kunne redigere</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Exportnohistory</title>
    <id>2004</id>
    <revision>
      <id>3765</id>
      <timestamp>2006-02-23T15:13:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">----
'''Bemærk:''' eksport af siders fulde historik via denne formular er deaktiveret af hensyn til sitets ydelse.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Filepath</title>
    <id>2005</id>
    <revision>
      <id>3766</id>
      <timestamp>2006-02-23T15:15:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Filsti</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Filepath page</title>
    <id>2006</id>
    <revision>
      <id>3767</id>
      <timestamp>2006-02-23T15:15:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Fil:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Filepath submit</title>
    <id>2007</id>
    <revision>
      <id>3768</id>
      <timestamp>2006-02-23T15:16:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Sti</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Restriction-edit</title>
    <id>2008</id>
    <revision>
      <id>3785</id>
      <timestamp>2006-02-23T19:37:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Rediger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Restriction-move</title>
    <id>2009</id>
    <revision>
      <id>3786</id>
      <timestamp>2006-02-23T19:38:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Flyt</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hjælp:Hvordan søger jeg i Wikisource</title>
    <id>2010</id>
    <revision>
      <id>3789</id>
      <timestamp>2006-02-24T11:49:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>omdirigering</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Hjælp:Søgning]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hjælp:Introduktion</title>
    <id>2011</id>
    <revision>
      <id>5273</id>
      <timestamp>2006-09-10T20:23:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Zumg</username>
        <id>49</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>robot  Tilføjer: [[ar:مساعدة:مقدمة]]</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;div style=&quot;position:relative; border:2px solid #ADA; padding:10px; margin-top:1em;&quot;&gt;
&lt;div style=&quot;position:absolute; top:-1em; background:#FFF; border:2px solid #ADA; font-size:1.2em; padding:3px;&quot;&gt;[[Hjælp:Introduktion|Generel introduktion]] | [[Hjælp:Læsning|Læsning]] | [[Hjælp:Introduktion til redigering|Redigering]] | [[Hjælp:Tilføje tekster|Tilføje nye tekster]] | [[Hjælp:Indhold|Anden hjælp]]&lt;/div&gt;

Dette er en generel introduktion til Wikisource. Linkene ovenfor leder hen til mere specifikke introduktionssider om forskellige aspekter af Wikisource. Hvis du er ny her, så læs denne side først. Læs også gerne siden [[Wikisource:Hvad er Wikisource?|Hvad er Wikisource?]].

== Om Wikisource ==
'''Wikisource''' er et projekt, der forsøger at bruge wikiprincipperne til at opbygge en samling af danske kildetekster. Det vil sige at Wikisource er et projekt hvor ''alle kan redigere''. Wikisource er en del af [[w:da:Wikimedia|Wikimedia Foundation]] og et søsterprojekt til [[w:da:Wikipedia|Wikipedia]], den frie encyklopædi. Kildeteksterne på Wikisource kan ofte bruges som supplement til Wikipedias encyklopædiske artikler.

== Blive involveret ==
'''Vær ikke bange for at bidrage.''' Hvis du laver en fejl kan andre hjælpe med at rette den for dig. Vi er en gruppe af bidragydere, og vi hjælper dig gerne hvis du har brug for hjælp. Du kan tilføje eller redigere kildetekster når som helst du vil, hvadenten du er logget ind eller ej. Du kan kontakte de andre bidragydere ved at lægge en kommentar eller et spørgsmål på den fælles diskussionsside, [[Wikisource:Skriptoriet|Skriptoriet]].

Brugerne arbejder hele tiden på at forbedre Wikisource ved at færdiggøre og formatere eksisterende tekster eller ved at tilføje nye tekster. På [[Speciel:Recentchanges|seneste ændringer-siden]] ses de nyeste af disse redigeringer. På nuværende tidspunkt har vi '''{{NUMBEROFARTICLES}}''' sider med kildetekster! Inden du tilføjer nye tekster bedes du læse disse introduktionssider.

== Wikisources funktioner ==
'''Faneblade:''' I toppen af hver side er der en række links i form af faneblade. Disse faneblade giver adgang til en række sider, der har relation til den side, du ser på. Klik på &quot;diskussion&quot; for at se diskussionssiden, hvor du kan diskutere siden og dens indhold med de andre brugere. &quot;rediger&quot;-fanen giver mulighed for at redigere de fleste sider på Wikisource. Du kan se, hvem der tidligere har redigeret siden og også se ældre versioner af siden ved at klikke på &quot;historik&quot;-fanen. Hvis du er [[Speciel:Userlogin|logget ind]] kan du flytte sider til en ny titel ved at klikke på &quot;flyt&quot;. 

Ved siden af selve teksten er der en menu med fire sektioner.

'''Navigation:''' Navigationssektionen er hovedmenuen, der indeholder links til vigtige sider om Wikisource. [[Forside]]n linker til forskellige vigtige sider på Wikisource, ligesom vigtige nyheder om Wikisource kan offentliggøres her. [[Wikisource:Forside|Forsiden for skribenter]] linker til forskellige sider om Wikisource, opgaver du kan hjælpe med at løse, politikker, retningslinger m.m. [[Wikisource:Skriptoriet|Skriptoriet]] er projektets generelle diskussionsside hvor du kan skrive et indlæg, hvis du har brug for hjælp eller på anden måde vil i kontakt med de andre brugere. [[Speciel:Recentchanges|Seneste ændringer]] er en liste over de seneste redigeringer på Wikisource. [[Speciel:Random|Tilfældig side]] vil føre dig til en tilfældigt valgt side, og [[Wikisource:Hjælp|Hjælp]] fører dig til hjælpesiderne. [[Wikimedia:Fundraising|Donation]] fører til en side hvor du har mulighed for at støtte Wikisource og de andre Wikimedia-projekter økonomisk.

'''Søg:''' Søgeformularen giver mulighed for at søge efter tekster på Wikisource. Hvis du kender sidens nøjagtige titel kan du skrive den i søgefeltet og derefter trykke på [Gå til]. Hvis du vil lave en søgning ved hjælp af nøgleord så skriv dem i søgefeltet og tryk [Søg]. For avanceret søgning se [[Hjælp:Søgning]].

'''Værktøjer:''' Denne menusektion indeholder en række værktøjer. '''Hvad henviser hertil''' viser en liste over de sider på Wikisource, der indeholder et link til den side, du ser på. '''Relaterede ændringer''' viser de seneste ændringer for de sider, som den aktuelle side henviser til. '''Læg en fil op''' giver mulighed for at tilføje et billede eller en anden mediefil til Wikisource. '''Specielle sider''' er en liste over automatisk genererede sider på Wikisource. Disse sider kan ikke redigeres. '''Udskriftsvenlig udgave''' genererer en udskriftsvenlig version af den aktuelle side. '''Permanent link''' indsætter links i toppen af siden, der giver mulighed for at bladre mellem den nuværende og tidligere versioner af siden.

'''Andre sprog:''' Dette menuafsnit indeholder links til tilsvarende sider på Wikisource-projekter på andre sprog. ⇔-tegnet ved siden af sproglinkene giver mulighed for at sammenligne den aktuelle side med en tilsvarende side på et andet sprog.&lt;/div&gt;

[[Kategori:Hjælp|Introduktion]]

[[ar:مساعدة:مقدمة]]
[[en:Help:Introduction]]
[[pt:Ajuda:Introdução]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hjælp:Indhold</title>
    <id>2012</id>
    <revision>
      <id>3794</id>
      <timestamp>2006-02-24T17:08:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>omdirigering til wikisource:hjælp</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Wikisource:Hjælp]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Markedaspatrollederror</title>
    <id>2013</id>
    <revision>
      <id>3800</id>
      <timestamp>2006-02-24T19:53:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Kan ikke markere som patruljeret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Markedaspatrollederrortext</title>
    <id>2014</id>
    <revision>
      <id>3801</id>
      <timestamp>2006-02-24T19:54:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Du skal angive den version du vil markere som patruljeret.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Longpageerror</title>
    <id>2015</id>
    <revision>
      <id>3802</id>
      <timestamp>2006-02-24T19:59:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;strong&gt;FEJL: Teksten du forsøgte at gemme er $1 kilobytes 
lang, hvilket er længere end den maksimale længde på $2 kilobytes. Teksten kan ikke gemmes.&lt;/strong&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Listredirects</title>
    <id>2016</id>
    <revision>
      <id>3803</id>
      <timestamp>2006-02-24T20:01:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Liste over omdirigeringer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hjælp:Læsning</title>
    <id>2017</id>
    <revision>
      <id>5272</id>
      <timestamp>2006-09-10T20:20:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Zumg</username>
        <id>49</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>robot  Tilføjer: [[ar:مساعدة:قراءة]], [[fr:Aide:Aide au lecteur]]</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;div style=&quot;position:relative; border:2px solid #ADA; padding:10px; margin-top:1em;&quot;&gt;
&lt;div style=&quot;position:absolute; top:-1em; background:#FFF; border:2px solid #ADA; font-size:1.2em; padding:3px;&quot;&gt;[[Hjælp:Introduktion|Generel introduktion]] | [[Hjælp:Læsning|Læsning]] | [[Hjælp:Introduktion til redigering|Redigering]] | [[Hjælp:Tilføje tekster|Tilføje nye tekster]] | [[Hjælp:Indhold|Anden hjælp]]&lt;/div&gt;

At navigere rundt på en wiki eller finde en teks kan godt tage modet fra folk, der ikke er bekendt med en wiki. Der er en række basale måder at gøre det på:
* '''[[Speciel:Search|Søgning]]:''' Hvis du kender den titel eller forfatter, du søger, så skriv titlen eller navnet i søgeboksen til venstre og klik [søg]. Får du en meddelelse om, at der ikke findes nogen side med den titel, så rul ned for at se de søgeresultater, der ligner. For avanceret søgning, se [[Hjælp:Søgning]].
* '''Link:''' Du kan finde frem til et værk ved at følge et link til værket. Sådanne lins findes på forfattersiderne og på lister over tekster inden for et emne. Du kan finde en liste over forfattersiderne [[Wikisource:Forfattere|her]].
* '''Kategorier:''' Du kan finde en forfatter eller et værk ved at finde en passende kategori, se [[:Kategori:Kategorier]].
* '''Tilfældig:''' Gå til en tilfældig side ved at klikke på [[Speciel:Randompage|Tilfældig side]] i navigationsmenuen til venstre.


At følge ændringer og tekster på Wikisource er simpelt. De følgende værktøjer er tilgængelige til dette formål:
* '''De seneste ændringer''' for alle sider kan ses på [[Speciel:Recentchanges|Seneste ændringer-siden]] (i navigationsmenuen). For avanceret hjælp til at bruge seneste ændringer-siden se [[Hjælp:Seneste ændringer]].
* '''Overvåg sider''' ved at klikke på '''overvåg'''-fanen øverst på siden. Denne funktion kræver, at man har registreret en konto.
&lt;/div&gt;
[[Kategori:Hjælp]]

[[ar:مساعدة:قراءة]]
[[en:Help:Reading]]
[[fr:Aide:Aide au lecteur]]
[[pt:Ajuda:Lendo]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Allmessagesfilter</title>
    <id>2018</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4342</id>
      <timestamp>2006-05-18T06:34:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Beskednavnefilter:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Allmessagesmodified</title>
    <id>2019</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3949</id>
      <timestamp>2006-03-09T20:26:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Vis kun ændrede</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Anonnotice</title>
    <id>2020</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3813</id>
      <timestamp>2006-02-26T01:42:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">-</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newtalkseperator</title>
    <id>2021</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3816</id>
      <timestamp>2006-02-26T01:42:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">,_</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rc categories</title>
    <id>2022</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3855</id>
      <timestamp>2006-03-02T14:13:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Begræns til kategorier (adskild med &quot;|&quot;)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rc categories any</title>
    <id>2023</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3854</id>
      <timestamp>2006-03-02T14:12:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Alle</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Showlivepreview</title>
    <id>2024</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4206</id>
      <timestamp>2006-04-30T07:18:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Live forhåndsvisning</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Spam blanking</title>
    <id>2025</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3853</id>
      <timestamp>2006-03-02T14:10:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Alle versioner indeholdt links til $1, tømmer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Spam reverting</title>
    <id>2026</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3852</id>
      <timestamp>2006-03-02T14:10:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Gendanner til nyeste version, der ikke indeholder links til $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Spambot username</title>
    <id>2027</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3851</id>
      <timestamp>2006-03-02T14:08:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">MediaWiki spamfjernelse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Thumbnail error</title>
    <id>2028</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3850</id>
      <timestamp>2006-03-02T14:07:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Fejl ved dannelse af thumbnail: $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-uselivepreview</title>
    <id>2029</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3849</id>
      <timestamp>2006-03-02T14:06:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Brug live-forhåndsvisning (JavaScript) (Eksperimentielt)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uploaddisabledtext</title>
    <id>2030</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3846</id>
      <timestamp>2006-03-02T13:51:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Filoplægning er deaktiveret på denne wiki.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Userinvalidcssjstitle</title>
    <id>2031</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3838</id>
      <timestamp>2006-02-28T19:40:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">'''Advarsel:''' Udseenet &quot;$1&quot; findes ikke. Husk at brugerdefinerede .css og .js sider bruger titler med små bogstaver, d.v.s. Bruger:Foo/monobook.css og ikke Bruger:Foo/Monobook.css.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Youhavenewmessagesmulti</title>
    <id>2032</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>3836</id>
      <timestamp>2006-02-28T19:23:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Du har nye meddelelser på $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hjælp:Introduktion til redigering</title>
    <id>2033</id>
    <revision>
      <id>5507</id>
      <timestamp>2006-10-29T01:40:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Zumg</username>
        <id>49</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>robot  Tilføjer: [[ar:مساعدة:التحرير في ويكي مصدر]], [[pt:Ajuda:Editando]], [[zh:Wikisource:如何编辑页面]]</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;div style=&quot;position:relative; border:2px solid #ADA; padding:10px; margin-top:1em;&quot;&gt;
&lt;div style=&quot;position:absolute; top:-1em; background:#FFF; border:2px solid #ADA; font-size:1.2em; padding:3px;&quot;&gt;[[Hjælp:Introduktion|Generel introduktion]] | [[Hjælp:Læsning|Læsning]] | [[Hjælp:Introduktion til redigering|Redigering]] | [[Hjælp:Tilføje tekster|Tilføje nye tekster]] | [[Hjælp:Indhold|Anden hjælp]]&lt;/div&gt;

Den mest basale wikifunktion er &quot;redigér&quot;-knappen. Du kan redigere de fleste sider på Wikisource. [[Wikisource:Sandkassen|Sandkassen]] er en side, der er oprettet udelukkende til at lave redigeringstest, så du er velkommen til at bruge den til at eksperimentere og afprøve de forskellige redigeringsfunktioner. ''Da ideen med Wikisource er, at den skal være en troværdig samling af kildetekster bør kildeteksterne ikke redigeres, med undtagelse af fejlrettelser og eventuelt formattering. Du er dog velkommen til at tilføje nye kildetekster eller hjælpe med at færdiggøre ufærdige tekster.''

== Grundlæggende redigering ==
Når du klikker på redigér øverst på en side kommer du til redigeringsskærmen. Boksen indeholder sidens tekst og kode, og du kan nu redigere denne for at forbedre siden. Under redigeringsboksen finder du en '''indsæt'''-boks. Ved at klikke på et af symbolerne vil dette automatisk blive indsat på curserens plads i redigeringsboksen.

Når du er færdig så skriv en kort beskrivelse af dine ændringer i '''Beksrivelse'''-boksen. Beksrivelsen kan være uddybende eller spartansk, alt efter hvad du føler for. For eksempel vil andre bidragydere forstå, at beskrivelsen &quot;typo&quot; betyder, at du har rettet en mindre stave- eller tegnsætningsfejl. Præcise redigeringsbeskrivelser betragtes som god etikette, og at efterlade et tomt beskrivelsesfelt vil invitere de andre bidragydere til grundig undersøgelse dine redigeringer.

Hvis der kun er tale om en mindre ændring kan du markere den som '''mindre''' ved at afkrydse feltet ''Dette er en mindre ændring'' under beskrivelsesfeltet. Denne funktion er kun tilgængelig for brugere, der er logget ind. Det er muligt at skjule mindre ændringer i &quot;seneste ændringer#-listen. Bemærk, at det ofte betragtes som dårlig opførstel at markere store ændringer som mindre. Hvis du ved en fejl får markeret en stor ændring som mindre, så lav en ligegyldig ændring (som f.eks. at tilføje et mellemrum et ligegyldigt sted) og skriv &quot;den forrige ændring var ikke mindre&quot; eller lignende i beskrivelsen.

'''Forhåndsvisning''' er et praktisk redskab at bruge før man gemmer sine ændringer. Forhåndsvisning viser dig, hvordan siden vil se ud, når du har gemt den, så det er en god måde at korrekturlæse eller bare se, at formateringen virker som den skal. '''Vis ændringer'''-knappen vil vise dig forskellen mellem den eksisterende og den redigerede version side om side med markering af forskellene.

Når du er færdig, så klik på '''Gem side''' for at gemme din redigering. Den nye version af siden vil så blive vist med det samme.

== Wikiformatering (Wiki Markup) ==
Wikisource bruger en speciel syntaks, der kaldes ''Wikitext'' eller ''Wiki markup'' til at lave næsten alle slags formateringer i teksterne.  Wikiformatering er specielt designet med henblik på, at det skal være nemt at bruge.

=== Grundlæggende formatering ===
Tekst kan fremhæves ved at omkranse den med apostroffer.
* &lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;''kursiveret tekst''&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt; (dobbelte apostroffer).
* &lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;'''fed tekst'''&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt; (tredobbelte apostroffer).
* &lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;'''''kursiveret og fed tekst'''''&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt; (femdobbelte apostroffer).

=== Overskrifter ===
Overskrifter (så som &quot;Overskrifter&quot; ovenfor) bruges til at opdele en side i afsnit.
*  &lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;= Første niveau overskrift =&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt; (bruges stort set aldrig, svarer til sidetitlen øverst på siden).
* &lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;== Andet niveau overskrift ==&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt; (det mest brugte overskriftsniveau, svarer til &quot;Wikiformatering (Wiki Markup)&quot; ovenfor).
* &lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;=== Tredje niveau overskrift ===&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt; (et underafsnit, svarende til &quot;Overskrifter&quot; ovenfor).
* &lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;==== Fjerde niveau overskrift ====&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt; (et under-underafsnit, bør ikke bruges, hvis det kan undgås).
* &lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;===== Femte niveau overskrift =====&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt; (bør stort set aldrig bruges).

=== Digte og vers ===
Den nemmeste måde at formatere digte og vers er ved at indsætte koden &lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;poem&gt;&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt; umiddelbart før første vers og koden &lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;/poem&gt;&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt; umiddelbart efter sidste vers (poem (engelsk) = digt).

Eksempel:

&lt;table&gt;
&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;''Kode''
&lt;td&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;
&lt;td&gt;''vises som''
&lt;tr&gt;
&lt;td&gt;
&lt;pre&gt;&lt;poem&gt;
Altid frejdig, når du går
veje, Gud tør kende,
selv om du til målet når
først ved verdens ende!

Aldrig ræd for mørkets magt,
stjernerne vil lyse!
Med et Fadervor i pagt
skal du aldrig gyse!

Kæmp for alt, hvad du har kært;
dø, om så det gælder!
Da er livet ej så svært,
døden ikke heller.
&lt;/poem&gt;&lt;/pre&gt;
&lt;td&gt;
&lt;td&gt;&lt;poem&gt;
Altid frejdig, når du går
veje, Gud tør kende,
selv om du til målet når
først ved verdens ende!

Aldrig ræd for mørkets magt,
stjernerne vil lyse!
Med et Fadervor i pagt
skal du aldrig gyse!

Kæmp for alt, hvad du har kært;
dø, om så det gælder!
Da er livet ej så svært,
døden ikke heller.
&lt;/poem&gt;
&lt;/table&gt;

=== Links ===
Du kan let lave links til en side på Wikisource, på en anden wiki eller på Internettet.
* &lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;[[wikilink]]&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt; (link til en side på Wikisource ved at omgive den med dobbelte kantede paranteser. Du kan også lave et link til en anden side og &quot;gemme&quot; det under en anden tekst end sidetitlen: &lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;[[wikilink|klik her]]&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt;).
* &lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;[http://example.org]&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt; (link til en side på Internettet ved at omgive URL-adressen med enkelte kantede paranteser. Dette vil resultere i et tal omkranset af kantede paranteser ligesom dette: [http://example.org]. Du kan give linket en tekst ved at lave et mellemrum efter URL-adressen efterfulgt af den ønskede tekst: &lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;[http://example.org klikk her]&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt;).
* For yderligere hjælp angående interwikilinks, links til andre sprog og projekter, se [[Hjælp:Interwikilinks]].

=== Kategorier ===
* &lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;[[Kategori:Kategorinavn]]&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt; (Tilføjer en side til en kategori.)
* For yderligere hjælp til brug af kategorier se [[Hjælp:Kategorier]]

== Se også: ==
*[[Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side]] (yderligere hjælp til at redigere og formatere sider)
*[[Hjælp:Indhold]] (generel hjælp)


&lt;/div&gt;
[[Kategori:Hjælp]]

[[ar:مساعدة:التحرير في ويكي مصدر]]
[[en:Help:Editing Wikisource]]
[[pt:Ajuda:Editando]]
[[zh:Wikisource:如何编辑页面]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wallensteins Dom</title>
    <id>2034</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4233</id>
      <timestamp>2006-04-30T18:41:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Wallensteins Dom]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Kaiser Maximilians Redning]]
| næste=[[Psyche sælger Amoriner]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Wallensteins Dom
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}
&lt;div style=&quot;font-size:80%;line-height:100%;&quot;&gt;
''[Dette digt er afskrevet efter [[Samlede Digte af Kaalund (1840)|Samlede Digte]]  (1840)]''
&lt;/div&gt;

Af [[Forfatter:Hans Vilhelm Kaalund|H. W. Kaalund]]


{|
|||&lt;font=2&gt;'''Wallensteins Dom.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Stolt stod den store Wallenstein
|-
|||Blandt sine første Helte,
|-
|||Og oversaae den vide Egn
|-
|||Med Krigere og Telte;
|-
|5||Da førte en Soldat man frem,
|-
|||Ved Hvirvellyd af Trommer;
|-
|||Med Haanden snørt til Taskens Rem,
|-
|||Han vented' Høvdingdommen.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||„Hvad var,” saa tordned' Fyrsten, „tal!
|-
|10||Hvad, Usling, var din Brøde?”
|-
|||„„To Høns af Hungersnød jeg stjal.””
|-
|||„Derfor skal nu Du bøde!
|-
|||Til Galgen med ham! flux afsted!”
|-
|||Opfoer den Seiervinder;
|-
|15||Da knæled Marodeuren ned,
|-
|||Med dødningblege Kinder.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||„„Ved Naadens Gud i Himmerig,
|-
|||Tilluk dog ei dit Hjerte!
|-
|||Han høre Dig, som Du nu mig,
|-
|20||I Afskedstimens Smerte!
|-
|||O, før mig ei i Skjændselsdød;
|-
|||Mig drev jo Hungersvaanden!””
|-
|||Saa jamred' han — men Fyrsten bød,
|-
|||Og vinked' bort med Haanden.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Da sprang den blege Synder op
|-
|||Og knytted' sine Hænder:
|-
|||„„Ha Blodhund! Du paa Ærens Top,
|-
|||Som skjænder og som  brænder!
|-
|||Ja, hæng mig kun! ved denne Jord,
|-
|30||Den usle, dybt jeg væmmes,
|-
|||Hvor slig en Røver kaldes stor,
|-
|||Og Arm som Tyv beskjæmmes!””
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Saa raabte han, og hæved' kjæk
|-
|||Og trodsig op sit Hoved;
|-
|35||Men Alle hørte de med Skræk
|-
|||Hvad den Fortabte voved'.
|-
|||Paa Fyrstens Pande Arets Tegn
|-
|||Med dunkel Rødme brændte;
|-
|||„Han være fri!” bød Wallenstein,
|-
|40&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Og flux ham Ryggen vendte.
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Psyche sælger Amoriner</title>
    <id>2036</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4234</id>
      <timestamp>2006-04-30T18:41:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Psyche sælger Amoriner]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Wallensteins Dom]]
| næste=[[Paa Kæmpegraven]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Psyche sælger Amoriner
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Psyche sælger Amoriner.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Hvergang, o Du herlige Mester!
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Jeg seer din Kunst,
|-
|||De høie Guder jeg giæster,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Bag Tidens Dunst.
|-
|5||Høit svinger jeg mig til Parnasset
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Paa Vingen din,
|-
|||Hvor Bacchus mig rækker i Glasset
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Sin Flammeviin.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Hvor Helios Solvognen kjører
|-
|10||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Om Hav og Jord,
|-
|||Hvor Orpheus Sølvstrengen rører
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;I Musers Chor,
|-
|||Hvor Himmelbestormerne bæve
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;For Kronion,
|-
|15||Og yndige Gratier svæve
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Paa Helicon!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Blegt er vel dit herlige Billed
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Som Haarets Snee;
|-
|||Dog er det som Regnbuespillet,
|-
|20||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Min Sjæl kan see,
|-
|||Som mod mig Elysium dufter
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;I Solens Skin,
|-
|||Som Paradiisvinden omlufter
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Min hede Kind.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Den yndige lille Novelle,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Du skrev i Steen,
|-
|||Jeg vil nu for Løier fortælle
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;I Aftnen seen;
|-
|||Paa Thebordet sætter Maskinen
|-
|30||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Musik dertil.
|-
|||Kom hid da, i Kreds om Kaminen,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Hvo lytte vil:
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||En Dag bar den deilige Psyche
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Paa Arm en Kurv,
|-
|35||Propfuld af Amorer tykke,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Til Hellas Torv.
|-
|||Hvor Templet med prægtige Fløie
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Blandt Myrter stod,
|-
|||Opslog hun med smilende Øie
|-
|40||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Sin Handelsbod.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Kom, raabte hun, hvo som vil kjøbe
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Kramsfulge smaae!
|-
|||Og alle til Torvet henløbe,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Som Psyche saae.
|-
|45||Tæt skued' man Folket sig samle;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Blandt Møer og Børn
|-
|||Anacreon smidsked' — den gamle
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Forlibte Ørn!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Hvor flagred' de fangne Eroter
|-
|50||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;I Buret om!
|-
|||Hvert Nu deres buttede Poter
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Til Syne kom.
|-
|||Blandt Folket Enhver maatte titte
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Derind med Smiil:
|-
|55||En saae man polidsk sig at snitte
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;En gylden Piil.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Da listelig ud af sin Fælde
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Han vilde fly,
|-
|||To Smaabørn — som når ved en ælde
|-
|60||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Man rører sky —
|-
|||Ved Vingen ham greb, og nedputted'
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Det lille Skarn:
|-
|||Ak! hvo der dog eied' sligt buttet
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Et Dukkebarn!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|65||Hist knæled' en rødmende Pige
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;For Psyches Fod:
|-
|||Den Lilliebarm saae man stige
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Som Havets Flod;
|-
|||Hun strakte de sneehvide Arme
|-
|70||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Mod Buret ud,
|-
|||Og greb fuld af Kjærligheds Varme
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;En lille Gud.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Med En ved sit Hjerte Hyrdinden
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;I Lunden gik;
|-
|75||De tryktes med Blussen paa Kinden
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og Straaleblik;
|-
|||De glemte, med Munden paa Munden,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Alverdens Nød,
|-
|||Og tømte beruste til Bunden
|-
|80||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Dens Nectar sød.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Men kort er den himmelske Sødme!
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;O vee! o vee!
|-
|||Hvi mon vel de Smaapiger rødme,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og skjelmske lee?
|-
|85||Ei! Nymphen har mistet sit smukke,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Sit smækre Liv:
|-
|||Hun gaaer nu at hente en Vugge;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Thi hun er Viv.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Men hvor er den lille Besnærer,
|-
|90||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Den Abekat?
|-
|||Ak see! som en Gaas hun ham bærer!
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Han er saa mat —
|-
|||Mon atter han kommer i Flamme?
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Jeg troer det ei!
|-
|95||Pas paa, hver Papa og Madamme
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Dig svarer Nei.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Ved Skovbakken sidder saa stille
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;En Herkules.
|-
|||Med ham gjør Eroten den lille
|-
|100||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Kun kort Proces;
|-
|||Der kneiser han ret som en Mare
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Paa Heltens Ryg!
|-
|||Vor Herre os Alle bevare
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;For sligt et Tryk!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|105||Skjøndt sjældent i Kjærlighedstanker
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;En Olding gaaer,
|-
|||Anacreon, smykket med Ranker
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Om Sølverhaar,
|-
|||Af Psyche en Elskovsgud kjøber,
|-
|110||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og, trods dens Spræt,
|-
|||I Kappen omhygeligt svøber
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Den Lille tæt.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Men siig, hvilket Fængsel indslutter
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Den skjelmske Gud?
|-
|115||Fra Oldingens Hjerte han smutter,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og leer ham ud;
|-
|||Til Hjemmet den Gamle maa vende
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Med Næsen lang.
|-
|||Og dermed min Sang har nu Ende
|-
|120&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;For denne Gang.
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jyland mellem tvende have/Lilypond</title>
    <id>2038</id>
    <revision>
      <id>3858</id>
      <timestamp>2006-03-02T17:50:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>LinuxChristian</username>
        <id>18</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">== Lilypond noder til [[Jylland|Jylland mellem tvende have]] ==

&lt;pre&gt;
  &lt;nowiki&gt;
\include &quot;deutsch.ly&quot;

\version &quot;2.6.4-5&quot;

\header { 
  title = &quot;Jyland mellem tvende have&quot; 
  composer = &quot;Peter Heise, 1859&quot;
  copyright=&quot;Public domain&quot;
}

melody = {
     \clef treble
     \time 4/4
     \key d \major

     \relative c'{
	a'4. a8 h4 a4 
	fis4. fis8 g4 fis4
	d4 d4 fis4 e4
	d4 cis4 d2
	e4. fis8 g4 h4
	a4 g4 g4 fis4
	gis4. a8 h4 cis4
	h4 a4 a2
	a4 h8(cis8) d4 h4
	a4. g8 fis2
	fis4 g8(a8) h4 g4
	fis2 d4(fis)
	a fis8(a) d4 cis
	d2. r4
	     }
     }
}

\score {
   \new Staff \melody
}
  &lt;/nowiki&gt;
&lt;/pre&gt;


== Noder for begynder violin ==
&lt;pre&gt;
  &lt;nowiki&gt;
\include &quot;deutsch.ly&quot;

\version &quot;2.6.4-5&quot;

\header { 
  title = &quot;Jyland mellem tvende have&quot; 
  composer = &quot;Peter Heise, 1859&quot;
  copyright=&quot;Public domain&quot;
}

melody = {
     \clef treble
     \time 4/4
     \key d \major

     \relative c'{
	a'4.-0 a8-0 h4-1 a4-0
	fis4.-2 fis8-2 g4-3 fis4-2
	d4-0 d4-0 fis4-2 e4-1
	d4-0 cis4-3 d2-0
	e4.-1 fis8-2 g4-3 h4-1
	a4-0 g4-3 g4-3 fis4-2
	gis4.-3 a8-0 h4-1 cis4-2
	h4-1 a4-0 a2-0
	a4-0 h8-1(cis8-2) d4-3 h4-1
	a4.-0 g8-3 fis2-2
	fis4-2 g8-3(a8-0) h4-1 g4-3
	fis2-2 d4-0(fis-2)
	a-0 fis8-2(a-0) d4-3 cis-2
	d2.-3 r4
	     }
     }
}

\score {
   \new Staff \melody
}
  &lt;/nowiki&gt;
&lt;/pre&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Behandling af personlige oplysninger</title>
    <id>2039</id>
    <revision>
      <id>3862</id>
      <timestamp>2006-03-02T19:51:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">:''Denne version af &quot;Behandling af personlige oplysninger&quot; er blevet accepteret af Wikisources [[Wikimedia:Board of Trustees|bestyrelse]]. Diskussioner og foreslag til ændringer kan ske på denne [[Meta:Privacy_policy|diskussionsside]]''

==Oversigt==
Hvis du kun læser websider hos Wikimedias projekter vil ingen personlige oplysninger om dig blive gemt, udover hvad der normalt gemmes i serverlogs.

Hvis du tilføjer til Wikimedias projekter, '''udgiver''' du hvert ord du skriver offentligt. Hvis du skriver noget, kan du regne med, det vil blive gemt for altid. Dette inkluderer artikler, diskussionssider og brugersider. Der gives enkelte undtagelser, som beskrives nedenfor.

==Udgivelse på wikien og offentlige data==
Hvis du blot besøger hjemmesiden, bliver din identitet ikke blive offentliggjort (men se dog [[Wikisource:Behandling af personlige oplysninger#Privat logning|privat logning]] længere nede).

Når du redigerer en side på wikien, '''udgiver du et dokument'''. Din redigering kan ses af offentligheden, og du kan identificeres som forfatteren af dén version af dokumentet.

===Identifikation af en forfatter===
Når du udgiver en side på wikien, kan du selv vælge, om du vil være logget ind eller ej.

Hvis du er logget ind, vil du blive identificeret ved dit brugernavn. Dette kan være dit rigtige navn hvis du vælger det, eller du kan vælge at udgive under et pseudonym.

Hvis du ikke er logget ind, vil du blive identificeret ved dit netværks IP-adresse. Dette er en serie af fire numre, som gør det muligt at identificere den internet-adresse, hvorfra du kontaker wikien. Afhængig af din forbindelse kan dette nummer være sporbart til en stor [[w:Internetudbyder|internetudbyder]] eller specifikt til din skole, dit arbejde eller dit hjem. Det er muligt at IP-adressen sammen med de interesser du giver udtryk for og din skrivestil ved redigering af artikler kan gøre det muligt at identificere dig, selv for private.

Det kan være nemt for en interesseret person at forbinde din IP-adresse med din rigtige identitet. Derfor kan du, hvis du bekymrer dig om beskyttelse af din identitet, logge ind og udgive under et pseudonym. Når du bruger et psedonym vil din IP-adresse ikke være tilgængelig for offentligheden, men den vil blive gemt på wiki-serverne et kort stykke tid. Dermed vil den være tilgængelig for udviklere og kan blive udgivet ved specifikke lejligheder (se længere nede).

Hvis du bruger en firma-mailserver hjemmefra eller arbejder hjemmefra og bruger DSL eller kabelinternetforbindelse, kan det være let for din arbejdsgiver at identificere din IP-adresse og finde alle dine redigeringer ved Wikimedia-projekterne. At benytte et brugernavn er derfor en bedre måde at beskytte sine personlige oplysninger, men husk at logge ud når du forlader computeren, så du undgår, at andre kan misbruge din identitet.

===Cookies===
Wikien gemmer en midlertidlig sessionsbasseret cookie (PHPSESSID) hver gang du besøger siden. Hvis du aldrig har tænkt dig at logge ind, kan du afvise den, men du kan ikke logge ind uden. Cookien vil blive slettet når du afslutter din session. 

Flere cookies kan blive gemt når du logger ind, for at undgå at du skal skrive navn (eller password) ved dit næste besøg. Disse cookies bliver gemt i op til 30 dage. Du skal slette dem efter brug, hvis du bruger en offentlig maskine og ikke vil blotte dit brugernavn til kommende brugere af maskinen (Ryd også browser-cachen hvis det forholder sig sådan).

===Kodeord===
Mange aspekter på Wikimediaprojekternes bruger-interaktion afhænger af det omdømme og den respekt, der bliver opbygget ved værdifulde tilføjelser. Brugerkodeord er den eneste måde at sikre integriteten af en brugers redigeringshistorik. Alle brugere opfordres til at vælge stærke kodeord og aldrig dele dem med andre. Ingen må bevidst blotte andres passwords offentligt, hverken direkte eller indirekte.

==Privat logning==
Hver gang du besøger en hjemmeside, bliver der sendt en masse information til webserveren. Mange webservere gemmer loglister med dele af disse informationer, som kan give et overordnet billede af, hvilke sider der er populære, hvilke sider der linker til denne og hvilke browsere folk bruger. Det er ikke Wikimediaprojekternes intention at bruge denne information til at holde øje med lovlydige brugere.

Disse loglister bliver brugt til at producere [http://meta.wikimedia.org/stats/ statistikker for siderne], og de uredigerede logdata bliver ikke offentliggjort og bliver normalt slettet efter to uger.

Her er et eksempel på hvad der bliver gemt ved et sidebesøg:

 64.164.82.142 - - [21/Oct/2003:02:03:19 +0000]
 &quot;GET /wiki/draft_privacy_policy HTTP/1.1&quot; 200 18084
 &quot;http://en.wikipedia.org/wiki/Wikimedia_projects:Village_pump&quot;
 &quot;Mozilla/5.0 (Macintosh; U; PPC Mac OS X; en-us) AppleWebKit/85.7 (KHTML, like Gecko) Safari/85.5&quot;

Logdata kan blive gennemsøgt af udviklere i forbindelse med løsning af tekniske problemer, ved opsporing af dårlige søgerobotter der overbelaster siden, eller meget sjældent ved undersøgelse af sammenhænge mellem brugernavne og netværksadresser for at forhindre misbrug af wikien.

===Politik om udgivelse af data fra sidelogs===
Det er Wikimedias politik at data, der kan bruges til at identificere personer fra serverloggene, ikke vil blive frigivet til de udviklere der har adgang til det, udover følgende:

# Ved tvungent krav fra lovmyndigheder om at udlevere data
# Ved tilladelse fra den berørte bruger
# Til Jimmy Wales, hans advokat eller hans udpegede, hvis det er nødvendigt for undersøgelser som følge af klage om misbrug
# Hvis sidebesøgene stammer fra spiders eller bots og undersøgelse er nødvendigt for at illustrere eller løse et teknisk prolbem.
# Hvis brugere har vandaliseret artikler eller vedvarende opført sig på en forstyrrende måde, kan data blive udgivet for at hjælpe med at spore IP-blokken eller til hjælp til en klage til vedkommendes internetleverandør.
# Hvis det er rimeligt for at beskytte Wikimedia Foundations rettigheder, ejendom eller sikkerhed eller dets brugere eller offentligheden.

Wikimedias politik tillader ikke offentlig distribution af denne information under nogen omstændigheder udover, hvad der er beskrevet ovenfor.

==Deling af information med tredjepart==
Med mindre andet er specificeret, er al tekst, der bliver tilføjet til Wikimedias projekter til rådighed for genbrug under de paragraffer der er opstillet i GFDL. Dette gælder ikke for Wikinews hvor al tekst er udgivet under Creative Commons licens.

==Informationssikkerhed==
Wikimedia Foundation giver ingen garanti mod uautoriseret adgang til den information du stiller til rådighed. Denne information er til rådighed for alle [[Meta:developers|udviklere]] med adgang til serverne.

==Emails, postlister og IRC==
===Email===
Du kan tilføje din email under dine indstillinger. Andre brugere der er logget ind kan sende emails til dig igennem wiki (med mindre du slår dette fra under indstillinger). Din adresse vil ikke blive vist, med mindre du svarer eller muligvis hvis emailen bouncer. Emailadressen kan blive brugt af Wikimedia Foundation til at kommunikere med brugerne i større sammenhænge.

Hvis du ikke tilføjer din email, kan du ikke få nulstillet dit password hvis du glemmer det. Du kan dog få en af Wikimedias udviklere til at udfylde en emailadresse under dine indstillinger.

Du kan fjerne din emailadresse til enhver tid for at forhindre at den bliver brugt.

===Postlister===
Hvis du abonnerer på en af projektets [http://mail.wikimedia.org/ postlister] vil din emailadresse blive blottet for enhver anden abonnent. Arkiver over de fleste af Wikimedias postlister er offentlige og din adresse kan blive citeret i meddelelser. Listerne bliver også gemt af Gmane-services. Mails bliver normalt ikke slettet eller ændret, men det kan ske i ekstreme tilfælde.

===Informations-emailadresser===
Nogle emailadresser (se længere nede) kan sende din email videre til et hold af frivillige, som brugerne stoler på, ved hjælp af et billetsystem (OTRS) for at se den og ændre den. Mails sendt til dette system er ikke offentligt tilgængelige, men synlige for denne gruppe af Wikimedias redaktører. Ved at sende en mail til en af disse adresser kan din adresse blive tilgængelig indenfor denne gruppe. OTRS-holdet kan diskutere indholdet af din email med andre brugere for på bedste måde at besvare din forespørgsel.

Adresserne som sender videre til OTRS systemet er:
* [mailto:info-de@wikipedia.org info-de@wikipedia.org]
* [mailto:info-en@wikipedia.org info-en@wikipedia.org]

Mails sendt til [mailto:board@wikimedia.org board@wikimedia.org] eller til forummets medlemmers private adresser kan også blive videresendt til OTRS-holdet.

===IRC===
[[Meta:IRC channels|IRC-kanaler]] er ikke officielt en del af Wikimedia. Ved at deltage på en IRC-kanal bliver din IP-adresse blottet for andre deltagere. Forskellige kanaler har forskellige politikker angående offentliggørelse af logs.

==Brugerdata==
Data om brugere, såsom hvilke tidspunkter de har redigeret og deres totale antal redigeringer er offentligt tilgængeligt via &quot;brugerbidrag&quot;-listerne og bliver til tider også offentliggjort af andre brugere.

===Fjernelse af brugerkonto===
Når en brugerkonto først er oprettet kan den ikke fjernes. Det kan være muligt for en udvikler at ændre brugernavnet, men du bliver nødt til selv at forespørge om dette. Wikimedia Foundation garanterer ikke, at et navn bliver ændret ved forespørgsel om det. Se [[meta:Right to vanish]] for yderligere detaljer.

Om specifikke brugeroplysninger bliver slettet, afhænger af sletningspolitikken for det pågældende projekt, der indeholder informationen.

==Sletning af indhold==
Slettes materiale fra Wikimedias projekter via slet-funktionen, slettes det ikke fuldstændigt. I normale artikler kan alle se de tidligere versioner. Hvis en artikel er &quot;slettet&quot;, kan en sysop/administrator, dvs. stort set alle der ikke mistænkes for at ville misbruge slettefunktionen, se hvad der var slettet og gendanne dette. Kun udviklere kan permanent slette information fra Wikipedias projekter og der er ingen garanti for, at det vil ske udover som svar på retslige krav.

[[Kategori:Wikisource politik]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Paa Kæmpegraven</title>
    <id>2041</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4231</id>
      <timestamp>2006-04-30T18:40:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Paa Kæmpegraven]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Psyche sælger Amoriner]]
| næste=[[Napoleon]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Paa Kæmpegraven
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Paa Kæmpegraven.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||I Aftenrøden drømmende jeg gik;
|-
|||Der hæved' sig en Gravhøi for mit Blik:
|-
|||Om Bautastenen Brombærløv sig vandt;
|-
|||Paa Høiens Side jeg en Indgang fandt.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|5||Og ned jeg steg dybt under sorten Jord,
|-
|||Der hvælved' sig en Jettestue stor;
|-
|||Men ingen Askekrukke, intet Sværd,
|-
|||Og ingen Flinteøxe fandt jeg der.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Af Graasteen muret stod den mørk og huul;
|-
|10||De brændte Been var' røved' af dens Skjul —
|-
|||Hvad tusind' Vintre skaansomt forbigik,
|-
|||Var nu forstyrret i et Øieblik.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Da blev det mig saa trangt bag Gravens Muur;
|-
|||Op steg jeg i den dæmrende Natur;
|-
|15||Med tørstig Læbe drak jeg Luften reen,
|-
|||Og hviled' mig paa Høiens Bautasteen.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Og Livets underlige Gaader gik
|-
|||Forbi mit mørke, vemodsfulde Blik;
|-
|||Naturen syntes mig at smile kold
|-
|20||Paa Graven af det svunde Helteold:
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Som nu den savner mig i Aftnen tyst,
|-
|||Saa har den trykket Kæmpen til sit Bryst;
|-
|||Snart paa min Grav skal andre Slægter gaae
|-
|||Og Lærken sorgløs sine Triller slaae —
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Hvortil da dette evigt samme Spil?
|-
|||Hvad fattedes, om jeg nu ei var til?
|-
|||Snart ingen ahner, jeg har tænkt og drømt,
|-
|||Og flammet for det Skabtes Storhed ømt.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Og Tanker dukked' op, og Tanker veg,
|-
|30||Til Livet tyktes mig en Bobelleg,
|-
|||En dunkel Urkrafts lunefulde Verk,
|-
|||Og Taaber: Skjald og Viis, og Drot og Klerk.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Med Panden rynket saa en Stund jeg stod;
|-
|||Da saae jeg disse Blomster for min Fod:
|-
|35||Paa Graven hver, som Evigheds Symbol,*
|-
|||Sit Uskyldsøie vendte mod Guds Sol.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Henplanted' ei ved Nogen Gartners Flid,
|-
|||De hæved' Blikket over Grav og Tid;
|-
|||Med dem jeg saae i Aftenrøden ind,
|-
|40||Til Fredens Engel kyssede min Kind.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Med stille Andagt smeltede jeg i
|-
|||Naturens underfulde Harmoni;
|-
|||En Taare brændte i mit Øie hed,
|-
|||Jeg følte i mit Bryst en Evighed.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|45||Da daled' Solen bag de gyldne Sky'r,
|-
|||Og Kirkeklokken klang fra fjerne By'r;
|-
|||Det gamle Roeskild i det Fjerne stod,
|-
|||Og Hyrdedrengen sang ved Høiens Fod.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Paa Graven stod jeg nu som Blomsten tryg,
|-
|50||Og lærte Viisdom af den lille Myg:
|-
|||En Stund den lever kun i Solens Glands,
|-
|||Dog tumler den det hen i sorgløs Dands.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Ja, jeg vil følge Stemmen i mit Bryst:
|-
|||Den stille hellige Naturens Røst!
|-
|55&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Ja, jeg vil elske, haabe, jeg vil troe,
|-
|||Og være som en Myg ved Livet fro!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||&lt;small&gt;*Evighedsblomster.&lt;/small&gt;
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En lile nisse rejste</title>
    <id>2043</id>
    <revision>
      <id>3869</id>
      <timestamp>2006-03-04T20:22:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>83.72.200.77</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tekst af J. Gerson&lt;br/&gt;
Melodi af J.C. Gebauer

En lille nisse rejste&lt;br/&gt;
med ekstrapost fra land til land;&lt;br/&gt;
hans agt det var at hilse&lt;br/&gt;
på verdens største mand.

Han kom til stormogulen&lt;br/&gt;
og der, hvor kæmpekålen gror;&lt;br/&gt;
men mellem alle kæmper&lt;br/&gt;
ham tyktes ingen stor.

Da gik han ned til havet&lt;br/&gt;
og stirred' i det klare vand;&lt;br/&gt;
han smilte, - thi nu havde&lt;br/&gt;
han set den største mand!</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En lille nisse rejste</title>
    <id>2044</id>
    <revision>
      <id>3873</id>
      <timestamp>2006-03-05T07:34:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterlink + kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Forfatter [[Forfatter:Julius Christian Gerson|J. Gerson]]&lt;br/&gt;
Melodi J.C. Gebauer


En lille nisse rejste&lt;br/&gt;
med ekstrapost fra land til land;&lt;br/&gt;
hans agt det var at hilse&lt;br/&gt;
på verdens største mand.

Han kom til stormogulen&lt;br/&gt;
og der, hvor kæmpekålen gror;&lt;br/&gt;
men mellem alle kæmper&lt;br/&gt;
ham tyktes ingen stor.

Da gik han ned til havet&lt;br/&gt;
og stirred' i det klare vand;&lt;br/&gt;
han smilte, - thi nu havde&lt;br/&gt;
han set den største mand!

[[Kategori:Børnesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Lov om ophavsret</title>
    <id>2045</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5380</id>
      <timestamp>2006-10-21T12:57:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Ophavsretsloven]] flyttet til [[Lov om ophavsret]]: mere korrekt titel</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel= LBK nr 725 af 06/07/2005
| afsnit= Bekendtgørelse af lov om ophavsret
| forfatter= | noforfatter=
| noter={{Gældendelov}}
}}
{{Udgave}}
== Bekendtgørelse af lov om ophavsret ==
LBK nr 725 af 06/07/2005

== Senere ændringer til forskriften: ==

[[LOV Nr. 1402 af 21/12/2005]] &lt;br&gt;
[[LOV Nr. 1430 af 21/12/2005]]

== Forskriftens fulde tekst: ==

&lt;center&gt;'''&lt;font=1&gt;Bekendtgørelse af lov om ophavsret&lt;/font&gt;'''{{ref|1)}}&lt;/center&gt;

:&lt;small&gt;Herved bekendtgøres lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 30. juni 2004, med de ændringer, der følger af lov nr. 1440 af 22. december 2004.&lt;/small&gt;


===&lt;center&gt;'''Kapitel 1'''&lt;/center&gt;=== 

&lt;center&gt;''Ophavsrettens genstand og indhold'' 


''Beskyttede værker''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 1.''' Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker. 


&lt;center&gt;''Beskyttelsens indhold''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 2.''' Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når 

1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden, 

2) eksemplarer af værket vises offentligt, eller 

3) værket fremføres offentligt. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også 

1) trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og 

2) fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 3.''' Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket. 


&lt;center&gt;''Bearbejdelser''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 4.''' Den, som oversætter, omarbejder eller på anden måde bearbejder et værk, herunder overfører det til en anden litteratur‑ eller kunstart, har ophavsret til værket i denne skikkelse, men kan ikke råde over det på en måde, som strider mod ophavsretten til det oprindelige værk. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk. 


&lt;center&gt;''Samleværker''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 5.''' Den, som ved at sammenstille værker eller dele af værker frembringer et litterært eller kunstnerisk samleværk, har ophavsret til dette, men retten gør ingen indskrænkning i ophavsretten til de enkelte værker. 


&lt;center&gt;''Fællesværker''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 6.''' Har et værk to eller flere ophavsmænd, uden at de enkeltes bidrag kan udskilles som selvstændige værker, har de ophavsret til værket i fællesskab. Enhver af dem kan dog påtale retskrænkelser. 


&lt;center&gt;''Formodning om ophavsrettens indehaver m.v.''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 7.''' Som ophavsmand anses, når ikke andet er oplyst, den, hvis navn eller alment kendte pseudonym eller mærke på sædvanlig måde er påført eksemplarer af værket eller opgives, når det gøres tilgængeligt for almenheden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Er et værk udgivet, uden at ophavsmanden er angivet i overensstemmelse med stk. 1, kan udgiveren, hvis denne er nævnt, og ellers forlæggeren handle på ophavsmandens vegne, indtil denne bliver angivet på et nyt oplag. 


&lt;center&gt;''Offentliggørelse og udgivelse'' &lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 8.''' Et værk anses for offentliggjort, når det lovligt er gjort tilgængeligt for almenheden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Et værk anses for udgivet, når eksemplarer af værket med ophavsmandens samtykke er bragt i handelen eller på anden måde spredt blandt almenheden. 


&lt;center&gt;''Offentlige aktstykker''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 9.''' Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler. 


&lt;center&gt;''Forholdet til beskyttelse efter anden lovgivning''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 10.''' Beskyttelse efter designloven udelukker ikke ophavsret. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Halvlederprodukters udformning (topografi) nyder ikke beskyttelse efter denne lov, men beskyttes efter reglerne i lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).

===&lt;center&gt;'''Kapitel 2'''&lt;/center&gt;===


&lt;center&gt;''Indskrænkninger i ophavsretten og forvaltning af rettigheder ved aftalelicens 


Almindelige bestemmelser''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 11.''' Bestemmelserne i dette kapitel gør ikke indskrænkninger i ophavsmandens ret i henhold til § 3 ud over, hvad der følger af § 29. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Når et værk anvendes i henhold til dette kapitel, må værket ikke ændres i videre udstrækning, end den tilladte brug kræver. Gengives værket offentligt, skal kilden angives i overensstemmelse med, hvad god skik kræver. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Når et værk anvendes i henhold til dette kapitel, er det ikke tilladt at fremstille eksemplarer på grundlag af en gengivelse af værket i strid med § 2 eller på grundlag af en omgåelse af en teknisk foranstaltning i strid med § 75 c, stk. 1. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på fremstilling af eksemplarer i medfør af § 16, stk. 5. 


&lt;center&gt;''Midlertidig eksemplarfremstilling''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 11 a.''' Det er tilladt at fremstille midlertidige eksemplarer, som 

1) er flygtige eller tilfældige, 

2) udgør en integreret og væsentlig del af en teknisk proces, 

3) udelukkende har til formål at muliggøre enten en mellemmands transmission af et værk i et netværk mellem tredjemænd eller en lovlig brug af et værk og 

4) ikke har selvstændig økonomisk værdi. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for edb-programmer og databaser. 


&lt;center&gt;''Eksemplarfremstilling til privat brug''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 12.''' Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at 

1) opføre et bygningsværk, 

2) fremstille et eksemplar af et kunstværk ved afstøbning, ved aftryk fra original plade eller stok eller på nogen anden måde, som indebærer, at eksemplaret kan opfattes som en original, 

3) fremstille eksemplarer af edb‑programmer i digitaliseret form, 

4) fremstille eksemplarer i digital form af databaser, når eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af databasen i digital form, eller 

5) fremstille enkelte eksemplarer i digital form af andre værker end edb-programmer og databaser, medmindre det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 5, er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke at fremstille eksemplarer i digital form på grundlag af et eksemplar, der er lånt eller lejet. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at benytte fremmed medhjælp ved eksemplarfremstillingen, når der er tale om 

1) musikværker, 

2) filmværker, 

3) litterære værker, såfremt den fremmede medhjælp medvirker i erhvervsøjemed, 

4) værker af brugskunst eller 

5) kunstværker, såfremt eksemplarfremstillingen har form af en kunstnerisk gengivelse. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret til ved eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker at anvende teknisk udstyr, der er stillet til rådighed for almenheden på biblioteker, i forretningslokaler eller på andre offentligt tilgængelige steder. Det samme gælder for litterære værker, såfremt det tekniske udstyr er stillet til rådighed i erhvervsøjemed. 


&lt;center&gt;''Eksemplarfremstilling inden for undervisningsvirksomhed''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 13.''' Til brug i undervisningsvirksomhed kan der fremstilles eksemplarer af udgivne værker samt ved optagelse foretages eksemplarfremstilling af værker, som udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. De nævnte eksemplarer må kun udnyttes inden for undervisningsvirksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 om optagelse gælder ikke for filmværker, som indgår i biografernes almindelige repertoire af spillefilm, medmindre der ved udsendelsen i fjernsyn kun er benyttet mindre dele af værket. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelsen i stk. 1 om eksemplarfremstilling af udgivne værker gælder ikke for edb-programmer i digital form. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Lærere og elever må som led i undervisningsvirksomhed foretage optagelser af deres egne fremførelser af værker, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Optagelserne må ikke udnyttes på anden måde. 


&lt;center&gt;''Eksemplarfremstilling inden for erhvervsvirksomhed m.v.''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 14.''' Offentlige eller private institutioner, organisationer og erhvervsvirksomheder kan til intern brug i deres virksomhed ved fotokopiering eller lignende fremstille eller lade fremstille eksemplarer af fagmæssige artikler i aviser, tidsskrifter og samleværker, af korte afsnit af andre udgivne værker af fagmæssig art, af musikværker samt af illustrationer, som er gengivet i tilslutning til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne eksemplarer må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale. 


&lt;center&gt;''Eksemplarfremstilling på sygehuse m.v.'' &lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 15.''' Sygehuse, plejehjem, fængsler og andre døgninstitutioner inden for social- og sundhedsområdet, kriminalforsorgen og lignende må til kortvarig brug for institutionens beboere m.fl. foretage optagelser af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne optagelser må kun udnyttes inden for den pågældende institution. 


&lt;center&gt;''Arkiver, biblioteker og museer''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 16'''. Offentlige arkiver, offentlige biblioteker og andre biblioteker, der helt eller delvis finansieres af det offentlige, samt statslige museer og museer, der er godkendt efter museumsloven, må gengive og sprede eksemplarer af værker til brug i deres virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2-6, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Dette gælder dog ikke for edb-programmer i digital form bortset fra computerspil. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Institutionerne må fremstille eksemplarer i sikkerheds- og beskyttelsesøjemed. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Såfremt et eksemplar i en institutions samling er ufuldstændigt, må institutionen fremstille eksemplarer af de manglende dele, medmindre værket kan erhverves i almindelig handel eller hos udgiveren. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Biblioteker må fremstille eksemplarer af udgivne værker, der bør være tilgængelige i bibliotekets samlinger, men som ikke kan erhverves i almindelig handel eller hos udgiveren. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Ophavsretten er ikke til hinder for fremstilling af eksemplarer i overensstemmelse med bestemmelserne i pligtafleveringsloven. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 6.'' Eksemplarer, der er fremstillet efter stk. 3-5 eller afleveret i medfør af lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale, må udlånes til brugere. Det samme gælder i særlige tilfælde eksemplarer, der er fremstillet efter stk. 2. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på billedoptagelser og eksemplarer fremstillet i digital form eller i form af lydoptagelser. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 7.'' Retten til videre udnyttelse af de eksemplarer, der er fremstillet i medfør af stk. 2-5, afhænger af de i øvrigt gældende regler. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 16 a.''' Offentliggjorte værker kan gøres tilgængelige for enkeltpersoner på de i § 16, stk. 1, nævnte institutioner til personligt gennemsyn eller studium på stedet ved hjælp af teknisk udstyr. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Eksemplarer, der er fremstillet eller afleveret i medfør af pligtafleveringsloven, må uanset bestemmelsen i stk. 1 kun gøres tilgængelige på Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og Det Danske Filminstitut for enkelte personer ad gangen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' De i stk. 2 nævnte institutioner må overføre og udlevere eksemplarer af pligtafleverede værker, der er udsendt i radio og fjernsyn, filmværker og værker, der er offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet, til forskningsformål, såfremt værket ikke kan erhverves i almindelig handel. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 16 b.''' Offentlige biblioteker og andre biblioteker, der helt eller delvis finansieres af det offentlige, kan på bestilling i digital form gengive artikler fra aviser, tidsskrifter og samleværker, kortere afsnit af bøger og andre udgivne litterære værker samt illustrationer og noder, som er gengivet i tilslutning til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udsendelse i radio eller fjernsyn eller tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led. 


&lt;center&gt;''Syns- og hørehandicappede''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 17.''' Det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker, når gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på gengivelse eller eksemplarspredning, der sker i erhvervsøjemed. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på lydoptagelser af litterære værker eller på gengivelser, der udelukkende består af lydoptagelser af musikværker. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Lydoptagelser af udgivne litterære værker må gengives og spredes til brug for syns- og læsehandicappede, når det ikke sker i erhvervsøjemed. Ophavsmanden har krav på vederlag. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Statslige eller kommunale institutioner og andre sociale eller almennyttige institutioner kan til brug for syns‑ og hørehandicappede ved lyd- eller billedoptagelse fremstille eksemplarer af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne optagelser må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale. 


&lt;center&gt;''Fremstilling af antologier til brug i undervisningsvirksomhed m.v.''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 18.''' Mindre dele af litterære værker og musikværker eller sådanne værker af ringe omfang må til brug i undervisningsvirksomhed gengives i samleværker sammenstillet af bidrag fra et større antal ophavsmænd, når 5 år er forløbet efter det år, da værket blev udgivet. I tilslutning til teksten kan også kunstværker og værker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, gengives, når 5 år er forløbet efter det år, da værket blev offentliggjort. Ophavsmanden har krav på vederlag. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på værker, der er udarbejdet til brug i undervisningsvirksomhed, eller såfremt gengivelsen sker i erhvervsøjemed. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3''. Enkelte udgivne sangtekster må gengives i sanghæfter til brug for deltagerne i et møde. Der må dog ikke fremstilles mere end 300 eksemplarer af hvert sanghæfte. 


&lt;center&gt;''Spredning af eksemplarer''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 19.''' Når et eksemplar af et værk med ophavsmandens samtykke er solgt eller på anden måde overdraget til andre inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, må eksemplaret spredes videre. Når det gælder viderespredning i form af udlån eller udlejning, finder bestemmelsen i 1. pkt. også anvendelse ved salg eller anden form for overdragelse til andre uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af værker gennem udlejning. Dette gælder dog ikke for bygningsværker og brugskunst. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af filmværker og eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form gennem udlån. Dette gælder dog ikke, når et eksemplar af et edb‑program i digitaliseret form udgør en del af et litterært værk og udlånes sammen med dette. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelsen i stk. 1 medfører ingen indskrænkning i retten til at modtage afgift m.v. efter lov om biblioteksafgift. 


&lt;center&gt;''Visning af eksemplarer''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 20.''' Når et værk er udgivet, eller når et eksemplar af et kunstværk af ophavsmanden er overdraget til andre, må de udgivne eller overdragne eksemplarer vises offentligt. 


&lt;center&gt;''Offentlig fremførelse''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 21.''' Et udgivet værk, som ikke er et sceneværk eller et filmværk, må fremføres offentligt 

1) ved lejligheder, hvor tilhørerne eller tilskuerne har adgang uden betaling, hvis fremførelsen ikke er det væsentlige ved den pågældende foranstaltning, og hvis denne ikke finder sted i erhvervsøjemed, og 

2) når fremførelsen sker til brug ved gudstjeneste eller undervisning. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for fremførelse i radio eller fjernsyn samt for fremførelse i undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed. 


&lt;center&gt;''Citat''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 22.''' Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. 


&lt;center&gt;''Gengivelse af kunstværker m.v.''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 23.''' Offentliggjorte kunstværker og værker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, må gengives i kritiske eller videnskabelige fremstillinger i tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Gengivelsen må ikke ske i erhvervsøjemed 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Et offentliggjort kunstværk må gengives i en alment oplysende fremstilling og gengives i en kritisk eller videnskabelig fremstilling i erhvervsøjemed, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Dette gælder dog ikke, såfremt ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har nedlagt forbud mod værkets gengivelse. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Offentliggjorte kunstværker må gengives ved omtale af dagsbegivenheder i aviser og tidsskrifter, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på værker, der er frembragt med henblik på gengivelse i aviser eller tidsskrifter. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Udgivne kunstværker eller eksemplarer af kunstværker, der af ophavsmanden er overdraget til andre, må gengives i aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, når gengivelsen er af underordnet betydning i den pågældende sammenhæng. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 24.''' Kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles eller udbydes til salg, må gengives i kataloger over samlingen. Sådanne kunstværker må endvidere gengives i meddelelser om udstilling eller salg, herunder i form af overføring til almenheden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Kunstværker må afbildes, når de er varigt anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller vej. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt kunstværket er hovedmotivet og gengivelsen udnyttes erhvervsmæssigt. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bygninger må frit afbildes.


&lt;center&gt;''Reportage af dagsbegivenheder''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 25.''' Når fremførelse eller visning af et værk indgår i en dagsbegivenhed og denne gengives i film, radio eller fjernsyn, må værket medtages i det omfang, det sker som et naturligt led i gengivelsen af dagsbegivenheden. 


&lt;center&gt;''Offentlige forhandlinger, aktindsigt m.v.''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 26.''' Forhandlinger i Folketinget, kommunalbestyrelserne og andre valgte offentlige myndigheder, i retssager samt på offentlige møder, som afholdes til drøftelse af almene spørgsmål, må gengives uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 27'''. Når eksemplarer af værker beskyttet efter denne lov er indgået til en forvaltningsmyndighed eller domstol i forbindelse med dens virksomhed, er ophavsretten ikke til hinder for, at andre forlanger aktindsigt i eksemplarer af værker, herunder forlanger afskrift eller kopi, i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser herom. Det samme gælder for værker, som er frembragt inden for den pågældende forvaltningsmyndighed eller domstol. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ophavsretten er ikke til hinder for, at arkivalier, der er afleveret til et offentligt arkiv eller en institution, som efter kulturministerens bestemmelse kan sidestilles hermed, gøres tilgængelige for almenheden i overensstemmelse med arkivlovgivningens bestemmelser herom. Der må dog ikke udleveres kopier af private arkivalier. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Retten til videre udnyttelse af værker, hvortil der i henhold til stk. 1 eller 2 er givet adgang, eller hvoraf der er udleveret afskrifter eller kopier, afhænger af de i øvrigt gældende regler. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 28.''' Det er tilladt i det omfang, som betinges af formålet, at gengive værker i forbindelse med 

1) retssager og sager i administrative nævn og lignende og 

2) sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og institutioner, som henhører under Folketinget. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler. 


&lt;center&gt;''Ændring af bygninger og brugsgenstande''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 29.''' Bygninger kan ændres af ejeren uden ophavsmandens samtykke, når det sker af tekniske grunde eller af hensyn til deres praktiske anvendelighed. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Brugsgenstande kan ændres af ejeren uden ophavsmandens samtykke. 


&lt;center&gt;''Særlige bestemmelser om radio og fjernsyn''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 30.''' DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder kan i radio eller fjernsyn udsende udgivne værker, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for sceneværker og filmværker. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ophavsmanden kan over for radio- eller fjernsynsforetagendet nedlægge forbud mod værkets udsendelse i henhold til stk. 1. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Kulturministeren kan fastsætte, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal finde tilsvarende anvendelse på aftaler, der er indgået af andre radio- og fjernsynsforetagender. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når ophavsmanden til et kunstværk har overdraget et eller flere eksemplarer til andre. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på udsendelser i radio og fjernsyn via satellit, medmindre der samtidig af det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende foretages udsendelse over et jordsendenet. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 30 a.''' Offentliggjorte værker, der indgår i DR’s, TV 2/DANMARK A/S’ og de regionale TV 2-virksomheders egne produktioner, kan af de nævnte radio- og fjernsynsforetagender genudsendes og stilles til rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på eksemplarfremstilling, som er nødvendig for gengivelsen. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder kun for værker, der indgår i produktioner, som har været udsendt før den 1. januar 1998. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ophavsmanden kan over for radio- eller fjernsynsforetagendet nedlægge forbud mod værkets gengivelse i henhold til stk. 1. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 31.''' Radio- og fjernsynsforetagender må til brug i deres udsendelser optage værker på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive dem, under forudsætning af, at de har ret til at udsende de pågældende værker. Retten til at gøre således optagne værker tilgængelige for almenheden afhænger af de i øvrigt gældende regler. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkårene for at foretage sådanne optagelser og om brugen og opbevaringen af disse. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 32.''' Diskussionsudsendelser i radio og fjernsyn, hvorunder almene spørgsmål drøftes, må gengives uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 33.''' (Ophævet) 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 34.''' Radio- og fjernsynsforetagender kan efter anmodning udlevere optagelser af radio- og fjernsynsudsendelser til personer, der har medvirket i de pågældende udsendelser, eller som anser sig for krænket gennem omtale i en bestemt udsendelse eller gennem offentlig omtale af den pågældende udsendelse. Optagelser, der er udleveret i henhold til 1. pkt., må kun benyttes til intern brug. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 35.''' Værker, som udsendes trådløst i radio eller fjernsyn, må samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg og på samme måde videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for rettigheder, som indehaves af radio- og fjernsynsforetagender. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Uanset bestemmelsen i stk. 1 må værker, der indgår i en trådløs radio- eller fjernsynsudsendelse, som modtages ved hjælp af egen antenne, videreudsendes over kabelanlæg, som ikke omfatter mere end 2 tilslutninger. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Ejeren af et anlæg som nævnt i stk. 1 er ansvarlig for, at der træffes aftale om videreudsendelse af radio- og fjernsynsudsendelser over anlægget. Er et vederlag, som ejeren skal betale efter en aftale indgået i overensstemmelse med stk. 1 eller en kendelse fra Ophavsretslicensnævnet efter § 48, stk. 1, fastsat som et beløb pr. tilslutning, er brugeren af den enkelte tilslutning pligtig at betale ejeren et beløb, som svarer dertil. 


&lt;center&gt;''Særlige bestemmelser om edb-programmer m.v.''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 36.''' Den, der har ret til at benytte et edb-program, må 

1) fremstille sådanne eksemplarer af programmet og foretage sådanne ændringer i programmet, som er nødvendige for, at den pågældende kan benytte det efter dets formål, herunder foretage rettelse af fejl, 

2) fremstille et sikkerhedseksemplar af programmet, for så vidt det er nødvendigt for benyttelsen af det, og 

3) besigtige, undersøge eller afprøve edb-programmet for at fastslå, hvilke ideer og principper der ligger til grund for de enkelte elementer i programmet, hvis dette sker i forbindelse med sådan indlæsning, visning på skærm, kørsel, overførsel, lagring eller lignende af programmet, som vedkommende er berettiget til at udføre. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Den, der har ret til at benytte en database, må foretage sådanne handlinger, som er nødvendige for, at den pågældende kan få adgang til databasens indhold og gøre normal brug af dette. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2 kan ikke fraviges ved aftale. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 37.''' Eksemplarfremstilling af et edb-programs kode og oversættelse af kodens form er tilladt, når dette er en forudsætning for at skaffe de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet mellem et selvstændigt udviklet edb-program og andre edb-programmer, såfremt 

1) handlingerne udføres af licenshaveren eller af en anden person, der har ret til at benytte et eksemplar af et edb-program, eller på disses vegne af en person, der har tilladelse hertil, 

2) de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet, ikke tidligere har været let og hurtigt tilgængelige for de i nr. 1 nævnte personer, og 

3) handlingerne er begrænset til de dele af det oprindelige edb-program, der er nødvendige for at opnå interoperabilitet. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' De oplysninger, der er indhentet i forbindelse med anvendelsen af stk. 1, må ikke 

1) benyttes til andre formål end at gøre det selvstændigt udviklede edb-program interoperabelt, 

2) videregives til tredjemand, undtagen når dette er nødvendigt for at gøre det selvstændigt udviklede edb-program interoperabelt, eller 

3) benyttes til udvikling, fremstilling eller markedsføring af et edb-program, der i sin udtryksform i vid udstrækning svarer til det oprindelige, eller til nogen anden handling, som krænker ophavsretten. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges ved aftale. 


&lt;center&gt;''Vederlag for erhvervsmæssigt videresalg af kunstværker'' &lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 38.''' Ved erhvervsmæssigt videresalg af eksemplarer af kunstværker har ophavsmanden ret til et vederlag på 5 pct. af salgsprisen ekskl. moms. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke bygningsværker. Værker af brugskunst er ikke omfattet, hvis de er fremstillet i flere identiske eksemplarer. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlagets beregning, herunder bestemmelser om mindstebeløb for den salgspris, som skal medføre ret til vederlag. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Retten til vederlag består indtil ophavsrettens udløb, jf. § 63. Retten er personlig og uoverdragelig. Efter ophavsmandens død falder retten dog i arv til ophavsmandens ægtefælle og livsarvinger. Efterlader ophavsmanden sig ikke ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder vederlagsretten den organisation, som er nævnt i stk. 5. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Retten til vederlag kan kun gøres gældende af en organisation, som er godkendt af kulturministeren. Organisationen forestår opkrævningen og foretager udlodningen til de berettigede. Den berettigedes krav mod organisationen består, indtil 3 år er forløbet fra udgangen af det år, i hvilket videresalget fandt sted. Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav fra den berettigede. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 6.'' Ved erhvervsmæssigt videresalg som nævnt i stk. 1 er sælgeren forpligtet til at fremsende en årlig opgørelse over salget af kunstværker attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor til den organisation, som er nævnt i stk. 5. 


&lt;center&gt;''Vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug'' &lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 39.''' Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lyd- eller videobånd eller andre indretninger, hvorpå lyd eller billeder kan optages, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i stk. 2 nævnte værker. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Vederlaget skal betales for bånd m.v., der er egnet til fremstilling af eksemplarer til privat brug, og kun for værker, som er udsendt i radio eller fjernsyn, eller som er udgivet på fonogram, film, videogram eller lignende. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Administrationen og kontrollen, herunder opkrævningen, udøves af en fællesorganisation, som repræsenterer en væsentlig del af ophavsmænd, udøvende kunstnere og andre rettighedshavere, herunder fremstillere af grammofonplader m.v. og fotografer, hvis værker, præstationer m.v. anvendes i Danmark. Organisationen skal godkendes af kulturministeren. Ministeren kan forlange at få meddelt alle oplysninger om opkrævningen, forvaltningen og fordelingen af vederlaget. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Organisationen fastsætter retningslinjer for udbetalingen af vederlaget til de berettigede, så fordelingen i videst muligt omfang sker i overensstemmelse med den kopiering, som finder sted. En tredjedel af det årlige beløb til udbetaling skal dog anvendes til støtte af formål, der er fælles for ophavsmændene m.fl. inden for de grupper, som repræsenteres af organisationen, jf. stk. 3. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 40.''' Vederlaget udgør for 2003 pr. minut spilletid for analoge lydbånd 0,0563 kr. og for analoge videobånd 0,0784 kr. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Vederlaget udgør for 2003 for digitale lydmedier 1,75 kr. pr. stk., for digitale billedmedier 9,41 kr. pr. stk. og for digitale hukommelseskort 4 kr. pr. stk. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' De i stk. 1 og 2 nævnte vederlag reguleres fra 2004 årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 41.''' Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lyd- eller videobånd, skal anmeldes hos fællesorganisationen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Organisationen udsteder et bevis for anmeldelsen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Anmeldte virksomheder er berettigede til, uden at vederlaget er berigtiget, at indføre eller fra anden anmeldt virksomhed at modtage lyd- eller videobånd, der er vederlagspligtige efter § 39. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 42.''' Vederlagsperioden er måneden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Anmeldte virksomheder skal opgøre det vederlagspligtige antal lyd- og videobånd, der i perioden er udleveret fra virksomheden, samt disses spilletid. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Anmeldte virksomheder, der udtager lyd- eller videobånd til brug i virksomheden, skal medregne forbruget til udleveringen efter stk. 2. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Opgørelsen specificeres efter retningslinjer, som fastsættes af kulturministeren efter forhandling med fællesorganisationen. Kulturministeren kan endvidere efter forhandling med fællesorganisationen fastsætte retningslinjer for kontrol med den i 1. pkt. nævnte opgørelse. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Kulturministeren kan fastsætte regler, der har til formål at forenkle ordningen med fradrag eller tilbagebetaling af vederlag for lyd- og videobånd m.v., der anvendes til professionelle formål, jf. § 43, stk. 1, nr. 3, og § 44, stk. 1, nr. 2. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 6.'' Enhver, som videresælger lyd- og videobånd m.v., har pligt til efter anmodning fra organisationen inden 4 uger at oplyse, hvem båndene m.v. er købt af. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 43.''' I det vederlagspligtige antal opgjort efter § 42, stk. 2, fradrages: 

1) Antallet af lyd- og videobånd, der er udleveret til en anden anmeldt virksomhed efter § 41, stk. 3. 

2) Antallet af lyd- og videobånd, der er udført. 

3) Antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til professionelle formål, herunder undervisningsformål. 

4) Antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til fremstilling af optagelser til brug for syns- og hørehandicappede. 

5) Antallet af lyd- eller videobånd, der vil blive anvendt til særlige formål, som af kulturministeren er undtaget fra vederlaget. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Kulturministeren kan efter forhandling med fællesorganisationen fastsætte retningslinjer for kontrol med fradrag efter stk. 1. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 44.''' Vederlaget tilbagebetales ved 

1) erhvervsmæssig udførsel af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd, 

2) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til professionelle formål, herunder undervisning, 

3) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til fremstilling af optagelser, som anvendes af syns- eller hørehandicappede, eller 

4) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd til særlige formål, som af kulturministeren er undtaget fra vederlaget. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Kulturministeren fastsætter efter forhandling med fællesorganisationen de nærmere retningslinjer for vederlagsgodtgørelse efter stk. 1. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 45.''' Anmeldte virksomheder skal føre regnskab over fremstilling, indførsel og udlevering m.v. af vederlagspligtige lyd- og videobånd. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Kulturministeren fastsætter efter forhandling med fællesorganisationen de nærmere retningslinjer for de anmeldte virksomheders regnskabsførelse, herunder udstedelse af fakturaer m.v. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Anmeldte virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets udløb. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 46.''' Anmeldte virksomheder skal efter udløbet af hver vederlagsperiode og senest ved udgangen af den følgende måned til fællesorganisationen angive mængden af udleverede lyd- og videokassettebånd og disses spilletid, jf. §§ 42 og 43. Virksomheden skal senest samtidig med angivelsen indbetale vederlaget til organisationen. Angivelsen skal underskrives af virksomhedens ledelse. 


&lt;center&gt;''Fælles bestemmelser om tvangslicens'' &lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 47.''' Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af vederlag i henhold til § 17, stk. 3, § 18, stk. 1, § 51, stk. 2, og § 68, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for et af kulturministeren nedsat nævn, Ophavsretslicensnævnet. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for nævnets virksomhed og kan herunder fastsætte bestemmelser om dækning af omkostningerne ved virksomheden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af vederlag i henhold til § 17, stk. 3, § 18, stk. 1, og § 68. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Såfremt brugeren af et værk i henhold til § 68 ikke betaler det vederlag, der er fastsat ved parternes aftale eller ved Ophavsretslicensnævnets afgørelse, kan det ved dom fastslås, at den pågældende værksudnyttelse kun kan foretages med ophavsmandens samtykke, indtil betaling er sket. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 48.''' Nægter en organisation, som er godkendt efter § 50, stk. 3, eller et radio- eller fjernsynsforetagende uden rimelig grund at give samtykke til, at værker og udsendelser, som udsendes trådløst, samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg eller trådløst, eller tilbydes en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring meddele den fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen i § 50, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ophavsretslicensnævnets afgørelser efter 1. pkt. har ikke bindende virkning for radio- og fjernsynsforetagender. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Nægter et radio- eller fjernsynsforetagende efter § 69 at give samtykke til, at foretagendets radio- eller fjernsynsudsendelser optages på en måde, som er omhandlet i § 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 4, eller kan der ikke opnås enighed om vilkårene for en sådan optagelse, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring af hver af parterne meddele den fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår herfor. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelsen i stk. 2 finder kun anvendelse, hvis en organisation af ophavsmænd har indgået en aftale, som omfattes af § 50, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 4. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 49.''' Vederlagskrav i henhold til § 17, stk. 3, § 18, stk. 1, og § 68 forældes efter 3 år fra udgangen af det år, i hvilket værksudnyttelsen fandt sted. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Såfremt vederlagskravet gøres gældende af en organisation, gælder bestemmelsen i stk. 1 også for ophavsmandens krav mod organisationen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav. 


&lt;center&gt;''Fælles bestemmelser om aftalelicens''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 50.''' Aftalelicens efter §§ 13, 14 og § 16 b, § 17, stk. 4, § 23, stk. 2, og §§ 30, 30 a og 35 kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en organisation, som omfatter en væsentlig del af ophavsmænd til en bestemt art af værker, der anvendes i Danmark. Aftalelicensen giver brugeren ret til at udnytte andre værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse værker ikke repræsenteres af organisationen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Aftalelicensen giver kun brugeren ret til at benytte de ikke-repræsenterede ophavsmænds værker på den måde og på de vilkår, som følger af den indgåede aftale med organisationen og af de i stk. 1 nævnte bestemmelser. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Rettighedshaverorganisationer, som indgår aftaler af den i stk. 1 nævnte karakter, skal godkendes af kulturministeren. Der kan kun godkendes én organisation inden for hver værksart. Ministeren kan bestemme, at en godkendt organisation på nærmere angivne områder skal være en fællesorganisation, som omfatter flere organisationer, der opfylder kravene efter stk. 1. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 51.''' For værksudnyttelse i henhold til §§ 13, 14 og 16 b, § 17, stk. 4, § 23, stk. 2, og §§ 30, 30 a og 35 skal de regler, som organisationen har fastsat med hensyn til fordelingen af vederlag mellem de af organisationen repræsenterede ophavsmænd, finde tilsvarende anvendelse over for ikke-repræsenterede ophavsmænd. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ikke-repræsenterede ophavsmænd kan gøre krav på individuelt vederlag, selv om en sådan ret hverken fremgår af aftalen med brugeren eller af organisationens vederlagsregler. Størrelsen af det individuelle vederlag kan fastsættes efter bestemmelsen i § 47, stk. 1. Vederlagskravet kan kun rettes mod organisationen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Vederlagskrav, som de i henhold til § 50, stk. 3, godkendte organisationer ønsker at fremsætte i forbindelse med værksudnyttelse efter § 35, skal fremsættes samtidig over for brugerne. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse på vederlagskrav i henhold til de i stk. 1 og 2 nævnte bestemmelser. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 52.''' Hvis forhandlinger om indgåelse af aftaler som nævnt i § 13, stk. 1, § 14, § 16 b, § 17, stk. 4, § 23, stk. 2, og § 30 a ikke fører til noget resultat, kan hver af parterne kræve mægling. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Krav om mægling rettes til kulturministeren. Kravet kan fremsættes, når en af parterne har afbrudt forhandlingerne eller afvist et ønske om forhandlinger, eller når forhandlingerne ikke synes at ville føre til noget resultat. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Mæglingen foretages af en forligsmand, der udpeges af kulturministeren. Forligsforhandlingerne skal baseres på parternes eventuelle løsningsforslag. Forligsmanden kan foreslå parterne at lade tvisten afgøre ved voldgift og kan medvirke ved udpegningen af voldgiftsmænd. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Forligsmanden kan fremsætte forslag til tvistens løsning og kan kræve, at et sådant forslag forelægges parternes kompetente organer til vedtagelse eller forkastelse inden en af forligsmanden fastsat frist. Forligsmanden underretter kulturministeren om mæglingens udfald. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Forligsmanden kan bestemme, at aftaler skal forblive i kraft, selv om aftaleperioden er udløbet eller vil udløbe under forhandlingerne. Aftalen kan dog ikke forlænges i mere end to uger efter, at parterne har taget stilling til et endeligt mæglingsforslag eller forslag til voldgiftsbehandling, eller efter at forligsmanden har meddelt, at der ikke er basis for at fremsætte sådanne forslag. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 6.'' Den, der er eller har været forligsmand, må ikke ubeføjet røbe eller udnytte, hvad denne har fået kendskab til som forligsmand. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 7.'' Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om dækning af omkostningerne ved forligsmandens virksomhed.

===&lt;center&gt;'''Kapitel 3'''&lt;/center&gt;===


&lt;center&gt;''Ophavsrettens overgang til andre''


''Almindelige bestemmelser''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 53.''' Ophavsmanden kan med de begrænsninger, der følger af §§ 3 og 38, helt eller delvis overdrage sine rettigheder efter denne lov. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Overdragelse af eksemplarer indbefatter ikke overdragelse af ophavsretten. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Har ophavsmanden overdraget en ret til at udnytte værket på en bestemt måde eller ved bestemte midler, giver overdragelsen ikke erhververen ret til at udnytte værket på andre måder eller ved andre midler. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelserne i §§ 54‑59 om overdragelse af ophavsret kan fraviges ved aftale mellem parterne, medmindre andet er fastsat i de enkelte bestemmelser. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 54.''' Erhververen har pligt til at udnytte værket. Ophavsmanden kan hæve aftalen, hvis erhververen ikke har udnyttet værket inden en rimelig tid eller senest inden 5 år efter det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 55.''' Hvis aftalen ikke udtrykkeligt specificerer enkelte udnyttelsesformer, som omfattes af overdragelsen, kan ophavsmanden med rimeligt varsel opsige overdragelsen af rettighederne til de uspecificerede udnyttelsesformer, der ikke er iværksat af erhververen, inden 3 år er forløbet fra det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side. 


&lt;center&gt;''Ændringer og videreoverdragelse''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 56.''' Overdragelse af ophavsret giver ikke erhververen ret til at ændre værket, medmindre ændringen er sædvanlig eller åbenbart forudsat. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Overdragelse af ophavsret giver ikke erhververen ret til at videreoverdrage ophavsretten, medmindre videreoverdragelsen er sædvanlig eller åbenbart forudsat. Overdrageren vedbliver at være ansvarlig for, at aftalen med ophavsmanden bliver opfyldt. 


&lt;center&gt;''Afregning og kontrol''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 57.''' Hvis ophavsmandens vederlag afhænger af erhververens omsætning, salgstal eller lignende, kan ophavsmanden kræve, at der sker afregning mindst én gang om året. Ophavsmanden kan ligeledes kræve, at afregningen ledsages af fyldestgørende oplysninger om de forhold, der har ligget til grund for vederlagsberegningen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ophavsmanden kan kræve, at erhververens regnskaber, bogføring og lagerbeholdning samt attestationer fra den, som har udnyttet værket, ved den årlige afregning efter stk. 1 stilles til rådighed for en af ophavsmanden udpeget statsautoriseret eller registreret revisor. Revisoren må oplyse ophavsmanden om den foretagne afregnings rigtighed og om eventuelle uregelmæssigheder. Revisoren har i øvrigt tavshedspligt om alle andre forhold, som denne bliver bekendt med ved gennemgangen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges til skade for ophavsmanden. 


&lt;center&gt;''Særlige bestemmelser om aftaler om indspilning af film''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 58.''' En aftale om at medvirke ved indspilningen af en film indebærer, at ophavsmanden ikke kan modsætte sig, at 

1) der fremstilles eksemplarer af filmen, 

2) eksemplarer af filmen spredes til almenheden, 

3) filmen fremføres offentligt eller 

4) filmen forsynes med tekster eller tale på et andet sprog. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på 

1) allerede eksisterende værker, 

2) drejebøger, dialoger og musikværker, som er frembragt med henblik på fremstillingen af filmen, eller 

3) filmens hovedinstruktør. 


&lt;center&gt;''Bestemmelser om uoverdrageligt vederlagskrav ved udlejning af billed- og lydoptagelser''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 58 a.''' Har en ophavsmand til en producent af billed- eller lydoptagelser overdraget sin ret til gennem udlejning af sådanne optagelser at gøre et værk tilgængeligt for almenheden, har ophavsmanden ret til et rimeligt vederlag fra producenten for udlejningen. Retten til vederlag kan kun udøves gennem organisationer, der repræsenterer de enkelte grupper af rettighedshavere. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan ikke fraviges ved aftale. 


&lt;center&gt;''Særlige bestemmelser om edb-programmer frembragt i ansættelsesforhold''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 59.''' Ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren. 


&lt;center&gt;''Bestilte portrætbilleder''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 60.''' Ophavsmanden kan ikke udøve sine rettigheder til et bestilt portrætbillede uden samtykke fra bestilleren. 


&lt;center&gt;''Arv og kreditorforfølgning''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 61.''' Ved ophavsmandens død finder arvelovgivningens almindelige regler anvendelse på ophavsretten. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ved testamente kan ophavsmanden med bindende virkning også for ægtefælle og livsarvinger give forskrifter om udøvelse af ophavsretten eller overlade det til en anden at give sådanne forskrifter. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 62.''' Ophavsmandens ret til at råde over sit værk kan ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning hverken hos ophavsmanden eller hos nogen, til hvem retten er overgået ifølge ægteskab eller arv. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Kreditorforfølgning i eksemplarer af værket kan heller ikke foretages hos ophavsmanden selv eller hos nogen, til hvem eksemplarer er overgået ifølge ægteskab eller arv, hvis forfølgningen retter sig mod 

1) manuskripter, 

2) stokke, plader, forme eller lignende, hvorved et kunstværk kan udføres, eller 

3) eksemplarer af kunstværker, som ikke er udstillet, udbudt til salg eller på anden måde godkendt til offentliggørelse.

===&lt;center&gt;'''Kapitel 4'''&lt;/center&gt;===

&lt;center&gt;''Ophavsrettens gyldighedstid''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 63.''' Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede værker efter længstlevendes dødsår. For filmværker varer ophavsretten dog, indtil 70 år er forløbet efter dødsåret for den længstlevende af følgende personer: 

1) Den ledende instruktør, 

2) drejebogsforfatteren, 

3) dialogforfatteren og 

4) komponisten til musik, som er specielt frembragt til brug i filmværket. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Når et værk er offentliggjort uden angivelse af ophavsmandens navn, alment kendte pseudonym eller mærke, varer ophavsretten, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år, da værket blev offentliggjort. Består værket af flere dele, bind, hæfter, numre eller serier, gælder der en særskilt beskyttelsestid for hver enkelt del. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Hvis ophavsmanden i løbet af det nævnte tidsrum bliver angivet i overensstemmelse med § 7, eller hvis det bliver oplyst, at han er død, før værket blev offentliggjort, regnes gyldighedstiden efter stk. 1. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' For værker, som ikke er offentliggjort, og hvis ophavsmand ikke er kendt, varer ophavsretten i 70 år efter udgangen af det år, hvor værket blev skabt. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 64.''' Når et værk ikke tidligere har været udgivet, har den, som for første gang lovligt offentliggør eller udgiver værket efter udløbet af den ophavsretlige beskyttelse, rettigheder til værket svarende til de økonomiske rettigheder, der i loven er tillagt den, der frembringer et litterært eller kunstnerisk værk. Beskyttelsen varer, indtil 25 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor offentliggørelsen eller udgivelsen fandt sted.

===&lt;center&gt;'''Kapitel 5'''&lt;/center&gt;===


&lt;center&gt;''Andre rettigheder 


Udøvende kunstnere''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 65.''' En udøvende kunstners fremførelse af et litterært eller kunstnerisk værk må ikke uden kunstnerens samtykke 

1) optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den, eller 

2) gøres tilgængelig for almenheden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Er fremførelsen optaget som anført i stk. 1, nr. 1, må den ikke uden den udøvende kunstners samtykke eftergøres eller gøres tilgængelig for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da fremførelsen fandt sted. Hvis en optagelse af en fremførelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' En aftale mellem en udøvende kunstner og en filmproducent om at medvirke ved indspilningen af en film indebærer, at den udøvende kunstner i mangel af modstående aftale formodes at have overdraget sin ret til udlejning af filmen til producenten. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 11 og 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 15, 16 og 16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 21, 22, 25, 27, 28, 30 a, 31, 34, 35, 39-47, 49-57, 58 a, 61 og 62 finder tilsvarende anvendelse på udøvende kunstneres fremførelser og optagelser heraf. 


&lt;center&gt;''Fremstillere af lydoptagelser''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 66.''' Lydoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en lydoptagelse udgives inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse fandt sted. Hvis en lydoptagelse ikke udgives, men på anden måde offentliggøres inden for den i 1. pkt. nævnte periode, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor offentliggørelsen fandt sted. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 15, 16 og 16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 21, 22, 25, 27, 28, 30 a, 31, 34, 39-47 og 49-52 finder tilsvarende anvendelse på lydoptagelser. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Uanset bestemmelsen i stk. 1 må lydoptagelser, som udsendes trådløst i radio eller fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder sted. 


&lt;center&gt;''Fremstillere af billedoptagelser''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 67.''' Billedoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en billedoptagelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 2, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 15, 16 og 16 a, § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 22, 25, 27, 28, 30 a, 31, 32, 34, 47 og 49-52 finder tilsvarende anvendelse på billedoptagelser. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Uanset bestemmelsen i stk. 1 må billedoptagelser, som udsendes trådløst i fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder sted. 


&lt;center&gt;''Vederlag for brug af lydoptagelser i radio og fjernsyn m.v.'' &lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 68.''' Uanset bestemmelserne i § 65, stk. 2, og § 66, stk. 1, må udgivne lydoptagelser anvendes til radio‑ og fjernsynsudsendelse og til andre offentlige fremførelser. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på offentlig fremførelse i form af tilrådighedsstillelse af udgivne lydoptagelser på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' De udøvende kunstnere og fremstillerne af lydoptagelser har krav på vederlag. Vederlagskravet kan kun gøres gældende gennem en af kulturministeren godkendt fællesorganisation, som omfatter såvel udøvende kunstnere som fremstillere af lydoptagelser. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for udsendelse i fjernsyn og andre offentlige fremførelser af filmværker, såfremt lyd og billede udsendes eller fremføres samtidigt. 


&lt;center&gt;''Radio- og fjernsynsforetagender''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 69.''' En radio- eller fjernsynsudsendelse må ikke uden radio- eller fjernsynsforetagendets samtykke udsendes af andre eller på anden måde fremføres offentligt. Udsendelsen må heller ikke uden samtykke affotograferes eller optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Er en udsendelse affotograferet eller optaget som anført i stk. 1, må den ikke uden foretagendets samtykke eftergøres eller gøres tilgængelig for almenheden før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da udsendelsen fandt sted. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 2, og stk. 5, 1. pkt., §§ 15- 16 a, § 17, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22 og 25, § 27, stk. 1 og 3, og §§ 28 og 31-33 finder tilsvarende anvendelse på radio- og fjernsynsudsendelser. 


&lt;center&gt;''Fremstillere af fotografiske billeder''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 70.''' Den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen), har eneret til at råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Retten til et fotografisk billede varer, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 9, 11 og 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, og stk. 3, §§ 13-16 b, § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20, 21 og 23, § 24, stk. 1 og 2, og §§ 25, 27, 28, 30-31, 34, 35, 39-47, 49-58 og 60-62 finder tilsvarende anvendelse på fotografiske billeder. Er et fotografisk billede genstand for ophavsret efter § 1, kan denne også gøres gældende. 


&lt;center&gt;''Fremstillere af kataloger m.v.''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 71.''' Den, som fremstiller et katalog, en tabel, en database eller lignende, hvori et større antal oplysninger er sammenstillet, eller som er resultatet af en væsentlig investering, har eneret til at råde over det pågældende arbejde som helhed eller en væsentlig del deraf ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en eksemplarfremstilling eller tilgængeliggørelse for almenheden af uvæsentlige dele af indholdet af et katalog, en tabel, en database eller lignende, som foretages gentagne gange og systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan sidestilles med handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af de pågældende arbejder, eller som skader fremstillerens legitime interesser urimeligt. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Er arbejder af den i stk. 1 nævnte art eller dele deraf genstand for ophavsret eller anden beskyttelse, kan denne også gøres gældende. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Beskyttelsen efter stk. 1 varer indtil 15 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor arbejdet blev fremstillet. Hvis et arbejde af den nævnte art gøres tilgængeligt for almenheden inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog indtil 15 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor arbejdet første gang blev gjort tilgængeligt for almenheden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 6-9, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 4, stk. 4, nr. 3, og stk. 5, 2. pkt., §§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20-22, 25, 27, 28, 30-32, 34 og 35, § 36, stk. 2 og 3, § 47 og §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på de kataloger, tabeller, databaser m.v., der er nævnt i stk. 1. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 6.'' Aftalevilkår, der udvider fremstillerens ret efter stk. 1 til et offentliggjort arbejde, er ugyldige. 


&lt;center&gt;''Pressemeddelelser''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 72.''' Pressemeddelelser, som efter aftale leveres fra udenlandske nyhedsbureauer eller fra korrespondenter i udlandet, må ikke uden modtagerens samtykke gøres tilgængelige for almenheden gennem presse, radio eller på anden lignende måde før 12 timer efter, at de er blevet offentliggjort i Danmark.

===&lt;center&gt;'''Kapitel 6'''&lt;/center&gt;===


&lt;center&gt;''Forskellige bestemmelser 


Titelbeskyttelse m.v.''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 73.''' Et litterært eller kunstnerisk værk må ikke gøres tilgængeligt for almenheden under en titel, et pseudonym eller et mærke, som er egnet til at fremkalde forveksling med et tidligere offentliggjort værk eller dets ophavsmand. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Har offentliggørelsen af det tidligere offentliggjorte værk fundet sted mindre end 3 måneder forud for en udgivelse af det andet værk, finder bestemmelsen i stk. 1 ikke anvendelse, medmindre forveksling må antages at være tilsigtet. 


&lt;center&gt;''Signering af kunstværker''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 74.''' På et kunstværk må kunstnerens navn eller mærke ikke anbringes af andre end kunstneren selv, medmindre denne har givet sit samtykke hertil. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Kunstnerens navn eller mærke må ikke i noget tilfælde påføres et eftergjort eksemplar, således at det kan forveksles med originalen. 


&lt;center&gt;''Ideelle rettigheder efter ophavsrettens udløb''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 75.''' Selv om ophavsretten er udløbet, må et litterært eller kunstnerisk værk ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden i strid med § 3, stk. 1 og 2, hvis kulturelle interesser herved krænkes. 


&lt;center&gt;''Offentlig fremførelse af musikværker''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 75 a.''' Erhvervsmæssig virksomhed, hvorved en repræsentant for indehaveren af ophavsretten eller en kontraktmæssig indehaver af denne ret indgår aftaler om offentlig fremførelse af et musikværk, der er beskyttet efter denne lov, skal godkendes af kulturministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for godkendelsen. Aftaler indgået i strid med 1. og 2. pkt. er ugyldige. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Stiller en organisation m.v., der er godkendt i henhold til stk. 1, urimelige vilkår for at meddele tilladelse til offentlig fremførelse af musikværker, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring fastsætte vilkårene for fremførelsen. § 47, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

===&lt;center&gt;'''Kapitel 6 a'''&lt;/center&gt;=== 


&lt;center&gt;''Tekniske foranstaltninger m.v.''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 75 b.''' Det er ikke tilladt at omsætte eller i kommercielt øjemed besidde midler, hvis eneste formål er at lette ulovlig fjernelse eller omgåelse af tekniske indretninger, som er anvendt til at beskytte et edb-program. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 75 c.''' Det er ikke tilladt uden samtykke fra rettighedshaveren at foretage omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Det er ikke tilladt at fremstille, importere, sprede, sælge, udleje, reklamere for salg eller udlejning af eller i kommercielt øjemed besidde indretninger, produkter eller komponenter, der 

1) er genstand for salgsfremme, reklame eller markedsføring med henblik på omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger, 

2) kun i begrænset omfang har andet kommercielt formål eller anden kommerciel anvendelse end omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger eller 

3) primært er udviklet, produceret, tilpasset eller ydet med henblik på at muliggøre eller befordre omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på tjenesteydelser. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Ved effektive tekniske foranstaltninger i stk. 1 og 2 forstås enhver form for effektive tekniske foranstaltninger, der under deres normale funktion har til formål at beskytte værker og andre frembringelser m.v., som beskyttes i henhold til denne lov. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder ikke for beskyttelse af edb-programmer. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 6.'' Bestemmelserne i stk. 1-4 er ikke til hinder for forskning inden for kryptering. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 75 d.''' Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47, stk. 1, kan på begæring pålægge en rettighedshaver, som har gjort brug af de i § 75 c, stk. 1, nævnte effektive tekniske foranstaltninger, at stille sådanne midler til rådighed for en bruger, som er nødvendige for, at denne kan drage fordel af bestemmelserne i §§ 15 og 16, § 17, stk. 1-3, § 18, stk. 1 og 2, § 21, stk. 1, nr. 2, § 23, stk. 1, og §§ 26-28, 31 og 68. Imødekommer rettighedshaveren ikke pålægget inden 4 uger fra nævnets afgørelse, kan brugeren uanset bestemmelsen i § 75 c, stk. 1, foretage omgåelse af den tekniske foranstaltning. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder kun anvendelse i forhold til brugere, som har lovlig adgang til værket eller frembringelsen m.v. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, i det omfang rettighedshaveren ikke ved frivillige foranstaltninger, herunder aftaler med andre involverede parter, har sikret, at brugeren uanset anvendelsen af effektive tekniske foranstaltninger kan drage fordel af de i stk. 1 nævnte bestemmelser. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på værker og andre frembringelser m.v., der på kontraktmæssige vilkår stilles til rådighed for almenheden på en sådan måde, at almenheden har adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 75 e.''' Det er ikke tilladt uden samtykke fra rettighedshaveren at 

1) fjerne eller ændre elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning eller 

2) foretage eksemplarspredning, import med henblik på eksemplarspredning eller overføring til almenheden af værker og andre frembringelser m.v., hvor de elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning er blevet fjernet eller ændret uden samtykke. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, hvis de pågældende handlinger foretages af en person, som ved eller burde vide, at handlingerne foranlediger, muliggør, letter eller skjuler en krænkelse af retten til et værk eller en anden frembringelse m.v., som beskyttes i henhold til denne lov.

===&lt;center&gt;'''Kapitel 7'''&lt;/center&gt;===


&lt;center&gt;''Retshåndhævelse 


Straf'' &lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 76.''' Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 

1) overtræder § 2 eller § 3, 

2) overtræder §§ 65, 66, 67, 69, 70 eller 71, 

3) overtræder § 11, stk. 2, § 60 eller §§ 72-75, 

4) undlader at fremsende opgørelse efter § 38, stk. 6, 

5) undlader at lade sig anmelde eller undlader at meddele oplysninger til fællesorganisationen efter § 41, stk. 1, § 42, stk. 6, og § 46, 1. pkt., eller undlader at føre eller opbevare regnskaber i henhold til § 45 eller 

6) overtræder forskrifter, der er givet efter § 61, stk. 2. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Er en overtrædelse af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte bestemmelser begået ved forsætligt og under skærpende omstændigheder at gengive de af bestemmelserne omfattede værker eller frembringelser eller blandt almenheden at sprede eksemplarer heraf, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig for at foreligge, hvis overtrædelserne sker erhvervsmæssigt, hvis der fremstilles eller blandt almenheden spredes et betydeligt antal eksemplarer, eller hvis værker og frembringelser gengives på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 77.''' Når eksemplarer af værker eller frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at en tilsvarende fremstilling i Danmark ville være i strid med loven, straffes med bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt indfører sådanne eksemplarer med henblik på at gøre dem tilgængelige for almenheden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i § 76, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på forsætlige overtrædelser af bestemmelsen i stk. 1. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 78.''' Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder §§ 75 b eller 75 c. Med bøde straffes den, som forsætligt overtræder § 75 e. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 79.''' I forskrifter, der udstedes efter § 31, stk. 2, § 42, stk. 4, § 43, stk. 2, § 44, stk. 2, § 45, stk. 2, og § 47, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 80.''' Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 


&lt;center&gt;''Påtale''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 81.''' Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 1, § 77, stk. 1, eller § 79, påtales af den forurettede. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af § 3 og af de i medfør af § 61, stk. 2, givne forskrifter endvidere påtales af ophavsmandens ægtefælle, slægtning i ret op- eller nedstigende linje eller søskende. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af §§ 3 og 73-74 endvidere påtales af det offentlige. Ved overtrædelser af § 3 kan offentlig påtale dog kun finde sted, når kulturelle interesser må anses for krænket ved overtrædelsen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Uanset bestemmelsen i stk. 1 påtales overtrædelser af § 75 af det offentlige. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Overtrædelser, som omfattes af § 78, jf. § 75 b og § 75 c, stk. 2, påtales af det offentlige. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 6.'' Overtrædelser, som omfattes af § 78, jf. § 75 c, stk. 1, og § 75 e, påtales af den forurettede. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 82.''' Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 2, eller § 77, stk. 2, påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale. 


&lt;center&gt;''Erstatning og godtgørelse''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 83.''' Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i §§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, har pligt til at udrede rimeligt vederlag for udnyttelsen samt erstatning for den yderligere skade, som overtrædelsen måtte have medført. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Selv om overtrædelsen er begået i god tro, kan der tilkendes den forurettede vederlag og erstatning efter bestemmelsen i stk. 1, i det omfang det skønnes rimeligt. Vederlaget og erstatningen kan dog ikke overstige den ved overtrædelsen indvundne fortjeneste. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' En ophavsmand, fotograf eller udøvende kunstner, hvis ret er krænket ved retsstridigt forhold, har krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade. 


&lt;center&gt;''Inddragelse m.v.''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 84.''' Når eksemplarer af værker eller frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet, indført eller gjort tilgængelige for almenheden i Danmark i strid med denne lov eller med forskrifter givet efter § 61, stk. 2, kan det ved dom bestemmes, at eksemplarerne skal inddrages til fordel for den forurettede eller overdrages til ham mod et vederlag, der ikke overstiger fremstillingsomkostningerne. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' I stedet for inddragelse eller overdragelse kan det bestemmes, at eksemplarerne helt eller delvis skal tilintetgøres eller på anden måde gøres uanvendelige til ulovlig brug. Hvis det under hensyn til eksemplarernes kunstneriske eller økonomiske værdi eller omstændighederne i øvrigt skønnes rimeligt, kan retten tillade, at de fremstillede eksemplarer gøres tilgængelige for almenheden mod erstatning og godtgørelse til den forurettede. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på tryksatser, klicheer, forme og andet, som kan tjene til ulovlig fremstilling eller brug af værket eller frembringelsen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelserne i stk. 1-3 kan ikke bringes i anvendelse over for den, som i god tro har erhvervet eksemplarer til privat brug, eller som i god tro har fremstillet eksemplarer i strid med § 11, stk. 3. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Bygninger kan ikke kræves inddraget eller tilintetgjort i medfør af stk. 1 og 2.

===&lt;center&gt;'''Kapitel 8'''&lt;/center&gt;===


&lt;center&gt;''Lovens anvendelsesområde 


Ophavsret''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 85.''' Lovens bestemmelser om ophavsret gælder for 

1) værker af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, 

2) værker, som er udgivet første gang i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller som er udgivet første gang samtidig i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og i et andet land, 

3) filmværker, hvis producent har sit hovedsæde eller er bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, 

4) bygningsværker, som er beliggende i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og 

5) kunstværker, som er indføjet i bygninger eller anlæg i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, anses samtidig udgivelse at have fundet sted, såfremt værket efter udgivelse i et andet land inden 30 dage udgives i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 3, anses, når andet ikke er oplyst, den som producent, hvis navn på sædvanlig måde er angivet på filmen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelsen i § 38 gælder for værker af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Bestemmelsen i § 64 gælder for offentliggørelser eller udgivelser, som er foretaget af 

1) personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller 

2) selskaber, der har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 6.'' Bestemmelserne i §§ 73‑75 gælder for ethvert værk. 


&lt;center&gt;''Andre rettigheder''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 86.''' Bestemmelsen i § 65 gælder for 

1) fremførelser, der har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og 

2) fremførelser, der er gengivet på lydoptagelser, som er beskyttede i henhold til bestemmelsen i stk. 2. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i § 66 gælder for 

1) lydoptagelser, der har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, 

2) lydoptagelser, der er fremstillet af personer, som er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og 

3) lydoptagelser, der er fremstillet af selskaber, som har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelsen i § 67 gælder for 

1) billedoptagelser, der har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, 

2) billedoptagelser, der er fremstillet af personer, som er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og 

3) billedoptagelser, der er fremstillet af selskaber, som har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelsen i § 69 gælder for 

1) radio- og fjernsynsudsendelser, som har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og 

2) radio- og fjernsynsforetagender, der har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Bestemmelsen i § 70 gælder for 

1) fotografier fremstillet af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og 

2) fotografier, som er indføjet i bygninger eller anlæg i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 6.'' Bestemmelsen i § 71 gælder for 

1) kataloger m.v., som er fremstillet af personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og 

2) kataloger m.v., som er fremstillet af selskaber, der har hovedsæde i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 7.'' Bestemmelserne i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på pressemeddelelser som nævnt i § 72. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 8.'' Uanset bestemmelsen i stk. 1 gælder bestemmelsen i § 65, stk. 1, om optagelse for alle lydoptagelser af fremførelser. Uanset bestemmelsen i stk. 2 gælder § 66, stk. 1, om eftergørelse for alle lydoptagelser. Uanset bestemmelserne i stk. 1-4 gælder bestemmelserne i § 65, stk. 2, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, og § 69, stk. 2, om spredning af eksemplarer til almenheden for alle fremførelser, lydoptagelser, billedoptagelser samt radio- og fjernsynsudsendelser. 


&lt;center&gt;''Særlige bestemmelser om radio- og fjernsynsudsendelser via satellit''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 87.''' Radio- og fjernsynsudsendelser via satellit anses for at finde sted i Danmark, hvis de programbærende signaler, som er bestemt til modtagning af almenheden, under et radio- eller fjernsynsforetagendes kontrol og ansvar her i landet indføres i en ubrudt sendekæde, der leder til satellitten og ned mod Jorden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Udsendelser via satellit anses også for at finde sted i Danmark, hvis indførelsen i sendekæden sker i et land, som ikke er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som ikke har det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i kapitel II i Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel, i følgende tilfælde: 

1) Hvis de programbærende signaler sendes til satellitten fra en uplinkstation her i landet. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gøres gældende over for den, som driver stationen. 

2) Hvis der ikke benyttes en uplinkstation i en EØS-medlemsstat, og et radio- eller fjernsynsforetagende, der har sit hovedsæde her i landet, har foranlediget indførelsen i sendekæden. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gøres gældende over for foretagendet. 


&lt;center&gt;''Lovens anvendelse i forhold til andre lande m.v.''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 88.''' Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter anvendelsen af lovens bestemmelser under forudsætning af gensidighed udvides i forhold til andre lande. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Endvidere kan kulturministeren fastsætte nærmere regler, hvorefter loven gøres anvendelig på værker, som først er udgivet af mellemfolkelige organisationer, samt på ikke-udgivne værker, som sådanne organisationer har ret til at udgive.

===&lt;center&gt;'''Kapitel 9'''&lt;/center&gt;===


&lt;center&gt;''Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 89.''' Loven træder i kraft den 1. juli 1995. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Samtidig ophæves 

1) lov om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, jf. lovbekendtgørelse nr. 1170 af 21. december 1994, og 

2) lov om retten til fotografiske billeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 8. september 1993. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Forslag til revision af §§ 39-46, 75 c og 75 d fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2005-06. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 90.''' Loven gælder også for værker og frembringelser m.v., som er frembragt før lovens ikrafttræden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Loven gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der er afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet før lovens ikrafttræden. Eksemplarer af værker eller frembringelser m.v. kan fortsat spredes til almenheden og vises offentligt, hvis de lovligt er fremstillet på et tidspunkt, da en sådan spredning eller visning var tilladt. Bestemmelserne i § 19, stk. 2 og 3, skal dog altid finde anvendelse på udlejning og udlån, som foretages efter lovens ikrafttræden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Hvis beskyttelsestiden for et værk eller en frembringelse m.v. ved anvendelse af de nye bestemmelser bliver kortere, end den ville have været efter de hidtil gældende bestemmelser, anvendes de hidtil gældende bestemmelser. Bestemmelsen i § 63, stk. 4, skal dog altid finde anvendelse. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 91.''' Bestemmelserne i §§ 54, 55, 56 og 58 finder ikke anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1. juli 1995. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i § 65, stk. 3, finder også anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1. juli 1995. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bestemmelserne i § 30, stk. 5, og § 87, stk. 2, finder ikke anvendelse på aftaler, som er indgået før den 1. januar 1995, førend den 1. januar 2000. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelsen i § 59 gælder ikke for edb-programmer, der er frembragt før den 1. januar 1993. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Bestemmelsen i § 70 finder ikke anvendelse på fotografiske billeder, der er fremstillet før den 1. januar 1970. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 92.''' De i henhold til ældre lovgivning givne særlige privilegier og forbud forbliver i kraft. 


&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 93.''' Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

===Lov nr. 295 af 24. april 1996 om ændring af ophavsretsloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse) indeholder ingen ikrafttrædelsesbestemmelse.=== 

  
===Lov nr. 1207 af 27. december 1996 om ændring af ophavsretsloven og om ophævelse af lov om Den Kulturelle fond og om visse bevillinger på ophavsretsområdet (Eksemplarfremstilling m.v. til fordel for handicappede, kabelviderespredning af radio- og fjernsynsudsendelser, uoverdrageligt vederlagskrav ved udlejning af videogrammer og fonogrammer m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:===

&lt;center&gt;'''§ 2'''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 1.'' Loven træder i kraft den 1. januar 1997. § 1, nr. 2, 4, 5, 7, 10, 12, 13, 15, 16, 23, 24, 26 og 27, dog først den 1. januar 1998. § 50, stk. 4, i lov om ophavsret, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, træder i kraft den 1. januar 1997. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Den 1. januar 1997 ophæves lov nr. 409 af 13. juni 1990 om Den Kulturelle Fond og om visse bevillinger på ophavsretsområdet. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Nægter organisationer, der repræsenterer de i lov om ophavsret §§ 1, 65, 70 og 71 nævnte rettighedshavere, uden rimelig grund at give samtykke til, at værker, fremførelser og frembringelser, som indgår i udsendelser i radio eller fjernsyn af den i lov om ophavsret § 35, stk. 5, nævnte karakter, samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg, eller tilbydes en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår, kan det i lov om ophavsret § 48, stk. 1, omtalte nævn (Ophavsretslicensnævnet) på begæring for året 1997 meddele den fornødne tilladelse og fastsætte de nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen i lov om ophavsret § 50, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bestemmelserne i § 1, nr. 19 og 21, finder anvendelse på aftaler indgået efter den 19. november 1992. For aftaler indgået før den 1. juli 1994 finder bestemmelserne i § 1, nr. 19 og 21, dog kun anvendelse, såfremt ophavsmænd eller udøvende kunstnere eller repræsentanter for disse inden den 1. januar 1997 over for producenten har fremsat krav herom. 

&lt;center&gt;'''§ 3'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

=== Lov nr. 407 af 26. juni 1998 om ændring af ophavsretsloven (Databaser, digital eksemplarfremstilling til undervisningsbrug m.v., gengivelse af kunstværker m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.: ===
 

&lt;center&gt;'''§ 2'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 1.'' Loven træder i kraft den 1. juli 1998. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Loven gælder også for værker og frembringelser, som er frembragt før lovens ikrafttræden. Et katalog, en tabel, en database eller lignende, der er fremstillet senest 15 år før den 1. januar 1998, er beskyttet efter ophavsretslovens § 71, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, indtil den 1. januar 2013. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Loven gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der er afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet, før lovens ikrafttræden. Eksemplarer af arbejder fremstillet efter ophavsretslovens § 71 i sin hidtidige affattelse kan fortsat spredes til almenheden og vises offentligt, hvis de lovligt er fremstillet på et tidspunkt, da en sådan spredning eller visning var tilladt. Bestemmelserne i § 19, stk. 2, skal dog altid finde anvendelse på udlejning af sådanne arbejder, som foretages efter lovens ikrafttræden. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Er der før lovens ikrafttræden påbegyndt en eksemplarfremstilling eller foretaget væsentlige forberedelser til at fremstille eksemplarer af de frembringelser, der er nævnt i ophavsretslovens § 71 i sin hidtidige affattelse, kan eksemplarfremstilling i nødvendig og sædvanlig udstrækning afsluttes inden for de planlagte rammer, dog senest den 1. januar år 2000. Eksemplarer, som fremstilles på grundlag af bestemmelsen i 1. pkt., kan spredes til almenheden og vises offentligt. Bestemmelsen i stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 

&lt;center&gt;'''§ 3'''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

=== Lov nr. 472 af 7. juni 2001 om ændring af ophavsretsloven (Digital eksemplarfremstilling til personlig brug, aftalelicens m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.: ===
 

&lt;center&gt;'''§ 2'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 1.'' Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.{{ref|2)}} 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' For aftaler indgået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende bestemmelser i ophavsretslovens § 50, jf. §§ 13 og 14, § 17, stk. 5, § 23, stk. 2, og §§ 30 og 35 fortsat anvendelse. 

&lt;center&gt;'''§ 3'''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

=== Lov nr. 1051 af 17. december 2002 om ændring af ophavsretsloven (Gennemførelse af infosoc-direktivet, nye aftalelicenser m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.: ===
 

&lt;center&gt;'''§ 2'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 1.'' Loven træder i kraft den 22. december 2002. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Bestemmelsen i § 1, nr. 35, finder ikke anvendelse på lydoptagelser, hvor beskyttelsestiden er udløbet ved lovens ikrafttræden. 

&lt;center&gt;'''§ 3'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. 

  
=== Lov nr. 997 af 9. december 2003 om ændring af ophavsretsloven (Revision af blankbåndsordningen, kopiering til privat brug m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.: ===
 

&lt;center&gt;'''§ 2'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.{{ref|3)}}

&lt;center&gt;'''§ 3'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

=== Lov nr. 352 af 19. maj 2004 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, markedsføringsloven og ophavsretsloven ( It-kriminalitet m.v.), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.: ===
 

&lt;center&gt;'''§ 5'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;Loven træder i kraft den 1. juli 2004. 

&lt;center&gt;'''§ 6'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 1.'' Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' (Udeladt) 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Lovens § 4{{ref|4)}} kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

=== Lov nr. 1440 af 22. december 2004 om ændring af ophavsretsloven (arkiver, biblioteker og museer samt syns- og læsehandicappede m.v.), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.: ===
 

&lt;center&gt;'''§ 2'''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 1.'' Loven træder i kraft den 1. juli 2005. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Anordning nr. 1213 af 17. december 2002, som ændret ved anordning nr. 159 af 17. marts 2004, forbliver i kraft, indtil den afløses eller ændres af regler udstedt i medfør af ophavsretslovens § 88 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Bekendtgørelse nr. 876 af 28. november 1997 ophæves. 

&lt;center&gt;'''§ 3'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som den særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. 

&lt;center&gt;''Kulturministeriet, den 6. juli 2005''&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Brian Mikkelsen&lt;/center&gt;

{| align=&quot;right&quot;
|-
|/Martin Kyst
|}

== Officielle noter: ==

1){{note|1)}} Lov nr. 395 af 14. juni 1995 indeholder bestemmelser, der gennemførerRådets direktiv 92/100/EØF,EF‑Tidende1992 L346, s. 61, direktiv 93/83/EØF,EF‑Tidende1993L 248, s. 15, og direktiv 93/98/EØF,EF‑Tidende1993 L 290, s. 9. Denne lov viderefører bestemmelser fra lov nr. 1010 af 19.december 1992, hvorved Rådets direktiv 91/250/EØF,EF-Tidende1991 L 122, s. 42, blev gennemført. Lov nr. 1207 af 27. december 1996indeholder bestemmelser, der supplerende gennemfører Rådets direktiv92/100/EØF,EF‑Tidende1992 L 346, s. 61, og93/83/EØF,EF‑Tidende1993 L 248, s. 15. Lovnr. 407 af 26. juni 1998 indeholder bestemmelser, der gennemførerEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF,EF-Tidende1996 L 77, s. 20. Lov nr. 1051 af 17. december 2002 indeholder bestemmelser, dergennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF,EF-Tidende2001 L 167, s. 10. Lov nr. 997 af 9. december2003 indeholder en bestemmelse, der supplerende gennemfører Rådets direktiv93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørendeophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio-og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel, (EF-Tidende1993 L 248, s. 15).

2){{note|2)}}Loventrådte i kraft den 9. juni 2001

3){{note|3)}}Loventrådte i kraft den 12. december 2003.

4){{note|4)}}Lovens § 4 indeholder en ændring af ophavsretslovens § 76, stk. 2 og § 82.

[[Kategori:Lovtekst]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Julius Christian Gerson</title>
    <id>2046</id>
    <revision>
      <id>4865</id>
      <timestamp>2006-07-05T16:48:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Julius Christian Gerson
|Datoer= (1811 – 1894)
|GemUnder=Gerson, Julius Christian
|Wikipedia=
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=
|TOC=
|Billede=
}}

*[[En lille nisse rejste]] (også kendt under titlen [[Den største Mand]], fra ''Digte for Børn'', 1845)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den største Mand</title>
    <id>2047</id>
    <revision>
      <id>3876</id>
      <timestamp>2006-03-05T07:39:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>omdirigering</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[En lille nisse rejste]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>LOV Nr. 1402 af 21/12/2005</title>
    <id>2049</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4102</id>
      <timestamp>2006-04-09T16:20:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[LOV Nr. 1402 af 21/12/2005]] beskyttet: teksten færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel= LOV nr 1402 af 21/12/2005
| afsnit= Lov om ændring af ophavsretsloven (Følgeretsvederlag)
| forfatter= | noforfatter=
| noter={{Gældendelov}}
}}
{{Udgave}}
LOV nr 1402 af 21/12/2005

&lt;center&gt;'''Lov om ændring af [[ophavsretsloven]]'''{{ref|1)}}&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;(Følgeretsvederlag)&lt;/center&gt;
  

:&lt;small&gt;VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: &lt;/small&gt;
:&lt;small&gt;Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: &lt;/small&gt;

&lt;center&gt;'''§ 1'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 6. juli 2005, foretages følgende ændringer: 


'''1.''' Overskriften til § 38 affattes således: 

&lt;center&gt;''»Følgeretsvederlag«.''&lt;/center&gt;


'''2.''' ''§ 38'' affattes således: 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;»'''§ 38.''' Ophavsmanden har ret til vederlag ved videresalg af eksemplarer af kunstværker, herunder malerier, collager, tegninger, graveringer, tryk, litografier, skulpturer, vægtæpper, keramisk kunst, glaskunst og fotografiske værker (følgeretsvederlag). Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter eksemplarer af kunstværker, som er udført i ét eksemplar eller i et begrænset antal af ophavsmanden selv eller med dennes tilladelse. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke bygningsværker. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Følgeretsvederlag skal betales ved alle videresalg, hvor der som sælgere, købere eller formidlere deltager professionelle på kunstmarkedet, herunder auktionshuse, kunstgallerier og kunsthandlere. Pligten til at betale vederlag påhviler sælgeren eller formidleren. Der skal kun betales vederlag, hvis salgsprisen overstiger 300 euro (ekskl. moms). Det samlede vederlag kan ikke overstige 12.500 euro (ekskl. moms) pr. eksemplar. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Vederlaget beregnes som 

1) 5 pct. af den del af salgsprisen, der udgør indtil 50.000 euro (ekskl. moms), 

2) 3 pct. af den del af salgsprisen, der ligger mellem 50.000,01 og 200.000 euro (ekskl. moms), 

3) 1 pct. af den del af salgsprisen, der ligger mellem 200.000,01 og 350.000 euro (ekskl. moms), 

4) 0,5 pct. af den del af salgsprisen, der ligger mellem 350.000,01 og 500.000 euro (ekskl. moms), og 

5) 0,25 pct. af den del af salgsprisen, der ligger over 500.000 euro (ekskl. moms). 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Retten til vederlag består indtil ophavsrettens udløb, jf. § 63. Retten er personlig og uoverdragelig. Efter ophavsmandens død falder retten dog i arv til ophavsmandens ægtefælle og livsarvinger. Efterlader ophavsmanden sig ikke ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder vederlagsretten den organisation, som er nævnt i stk. 5. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Følgeretsvederlag kan kun gøres gældende af en organisation, som er godkendt af kulturministeren. Organisationen forestår opkrævningen og foretager fordelingen til de berettigede. Den berettigedes krav mod organisationen består, indtil 3 år er forløbet fra udgangen af det år, i hvilket videresalget fandt sted. Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav fra den berettigede. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 6.'' Sælgere eller formidlere, jf. stk. 2, 2. pkt., skal 

1) fremsende en årlig opgørelse til organisationen pr. 1. juni over det foregående års salg af kunstværker, som omfattes af følgeretsordningen, jf. stk. 1 og 2, attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor og 

2) efter anmodning fra organisationen inden 4 uger fra modtagelse af anmodningen fremsende alle de oplysninger, der er nødvendige for at sikre betaling af vederlag, når organisationen anmoder herom inden for 3 år efter videresalget.« 


'''3.''' ''§ 76, stk. 1, nr. 4,'' affattes således: 

»4) undlader at fremsende opgørelse eller oplysninger efter § 38, stk. 6,«. 


&lt;center&gt;'''§ 2'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 1.'' Loven træder i kraft den 1. januar 2006. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Loven finder anvendelse på aftaler om videresalg, som indgås den 1. januar 2006 eller senere. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' For så vidt angår aftaler om videresalg, som er indgået før den 1. januar 2006, finder de hidtil gældende regler anvendelse. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Bekendtgørelse nr. 274 af 18. april 1996 om beregning af følgeretsvederlag ved erhvervsmæssigt videresalg af kunstværker ophæves. 


&lt;center&gt;'''§ 3'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. 

&lt;center&gt;''Givet på Christiansborg Slot, den 21. december 2005''

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.&lt;/center&gt;

{| align=&quot;right&quot;
|-
|/Brian Mikkelsen
|}

==Officielle noter==

1){{note|1)}} Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001 om følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk (EF-Tidende 2001 nr. L 272, s. 32).

[[Kategori:Lovtekst]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Copyvio</title>
    <id>2053</id>
    <revision>
      <id>4245</id>
      <timestamp>2006-05-01T07:25:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>indsat manglende mellemrum</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;div align=center name=&quot;Muligt brud på ophavsretten&quot; id=&quot;attention&quot; class=&quot;boilerplate&quot; style=&quot;background-color: #ffffec; text-align: justify; padding: 0 8px; border: 2px solid #aa8888&quot;&gt;__NOEDITSECTION__

'''Indholdet på denne side kan være et brud på [[Wikisource:Ophavsret|ophavsretten]].'''
Den ophavsretslige status kan kommenteres på [[Wikisource:Sletningsforslag]].

Som bidragyder skal man redegøre for, hvilken ret man har til at offentliggøre værket her, hvis man bliver spurgt. Undlader man at svare fyldestgørende kan det resultere i sletning af en tekst, der ellers måske kunne accepteres. Administratorer og andre brugere kan vælge at undersøge, hvorvidt det er tilladt at udgive teksten, men de er ikke forpligtede til at gøre det.

Hvis du fastholder, at teksten ikke er beskyttet af ophavsret eller at du har fået tilladelse til at udgive den under vores [[Wikipedia:Text_of_the_GNU_Free_Documentation_License|licens]], eller hvis du selv ejer ophavsretten til teksten, så angiv det venligst på [[Diskussion:{{PAGENAME}}|diskussionssiden til denne side]].

Med mindre der er givet tilladelse fra ejeren af ophavsretten vil teksten blive slettet en uge efter, at aktiv diskussion er ophørt.
&lt;/div&gt;

&lt;includeonly&gt;[[Kategori:Mulige brud på ophavsretten]]&lt;/includeonly&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Mulige brud på ophavsretten</title>
    <id>2055</id>
    <revision>
      <id>4225</id>
      <timestamp>2006-04-30T16:46:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Kategori:Vedligeholdelse]]</comment>
      <text xml:space="preserve">Kategorien indeholder de sider, der mistænkes for at være brud på ophavsretten. Alle sider, der er forsynet med skabelonen &lt;nowiki&gt;{{Copyvio}}&lt;/nowiki&gt; ender automatisk i denne kategori.

[[Kategori:Wikisource]]
[[Kategori:Vedligeholdelse]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu er det jul igen</title>
    <id>2056</id>
    <revision>
      <id>3932</id>
      <timestamp>2006-03-09T09:16:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>lidt formatering + kategorier</comment>
      <text xml:space="preserve">Det følgende er den oprindelige tekst, som altså siger: &quot;Nu ''har vi'' jul igen&quot; og ikke det, man bruger i dag: &quot;Nu ''er det'' jul igen&quot;.


:Nu har vi jul igen,
:og nu har vi jul igen,
:og julen varer ved til påske.
:Nu har vi jul igen,
:og nu har vi jul igen,
:og julen varer ved til påske.
:Nu har vi slædevej,
:og nu kommer du til mig,
:og du skal blive her så længe.
:Nu har vi slædevej,
:og nu kommer du til mig,
:og du skal blive her så længe.


:Nu har vi jul igen,
:og nu har vi jul igen,
:og julen varer ved til påske.
:Nu har vi jul igen,
:og nu har vi jul igen,
:og julen varer ved til påske.
:Nu har vi risengrød
:og klejner og hvedebrød,
:og vi har nok til mange tider.
:Nu har vi risengrød
:og klejner og hvedebrød,
:og vi har nok til mange tider.


:Nu har vi jul igen,
:og nu har vi jul igen,
:og julen varer ved til påske.
:Nu har vi jul igen,
:og nu har vi jul igen,
:og julen varer ved til påske.
:Vi har vor juleleg,
:og fuglen sit havreneg,
:og glæden hun skal vare længe.
:Vi har vor juleleg,
:og fuglen sit havreneg,
:og glæden hun skal vare længe.


:Nu har vi jul igen,
:og nu har vi jul igen,
:og julen varer ved til påske.
:Nu har vi jul igen,
:og nu har vi jul igen,
:og julen varer ved til påske.
:Nu har vi klokkelyd,
:og nu har vi julefryd,
:og det skal ingen ende have.
:Nu har vi klokkelyd,
:og nu har vi julefryd,
:og det skal ingen ende have.


:Nu har vi jul igen,
:og nu har vi jul igen,
:og julen varer ved til påske.
:Nu har vi jul igen,
:og nu har vi jul igen,
:og julen varer ved til påske.
:Nu har vi kirkegang,
:og nu har vi julesang,
:og julen varer ved til påske.
:Nu har vi kirkegang,
:og nu har vi julesang,
:og julen varer ved til påske.

[[Kategori:Julesange]]
[[Kategori:Børnesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Peters Juul, 2. forøgede udgave</title>
    <id>2058</id>
    <revision>
      <id>3941</id>
      <timestamp>2006-03-09T13:26:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>[[Peters Juul, 2. forøgede udgave]] flyttet til [[Peters Juul (2. forøgede udgave 1870)]]: bedre titelformat</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Peters Juul (2. forøgede udgave 1870)]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hjælp:Tilføje tekster</title>
    <id>2060</id>
    <revision>
      <id>5515</id>
      <timestamp>2006-10-30T03:29:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Zumg</username>
        <id>49</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>robot  Tilføjer: ar, fr, pt, vi, zh</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;div style=&quot;position:relative; border:2px solid #ADA; padding:10px; margin-top:1em;&quot;&gt;
&lt;div style=&quot;position:absolute; top:-1em; background:#FFF; border:2px solid #ADA; font-size:1.2em; padding:3px;&quot;&gt;[[Hjælp:Introduktion|Generel introduktion]] | [[Hjælp:Læsning|Læsning]] | [[Hjælp:Introduktion til redigering|Redigering]] | [[Hjælp:Tilføje tekster|Tilføje nye tekster]] | [[Hjælp:Indhold|Anden hjælp]]&lt;/div&gt;

'''Læs venlist de andre hjælpesider ovenfor, før du tilføjer nye tekster.'''

== Retningslinier ==
Før du tilføjer en ny tekst bør du læse følgende retningslinier.

# Hvis teksten ikke er på dansk, så hører den ikke til her. Vælg det sprog, teksten er skrevet på, på  [[oldwikisource:Main Page|forsiden]] og tilføj teksten der. Er der endnu ikke noget underdomæne på det relevante sprog, så tilføj teksten på den [[oldwikisource:Main Page|multisproglige Wikisource]].
# Tjek tekstens [[Wikisource:Ophavsret|ophavsretlige status]]. Ophavsretten skal være udløbet eller forfatteren skal have givet tilladelse til at udgive teksten under [http://www.gnu.org/copyleft/fdl.html GFDL]. Hvis der er et ophavsretsligt problem med teksten, så læg den ikke op.
# Du kan [[Hjælp:Digitalisering af tekster og billeder|OCR-skanne]] teksten, du kan afskrive den selv, eller du kan kopiere den fra en anden kilde på internettet. '''Læg altid teksten op som almindelig tekst eller ASCII. Brug ikke RTF-format eller formater fra tekstbehandlingsprogrammer som f.eks. Microsoft Word, da koderne for funktioner som fed eller kursiveret tekst ikke er de samme, som dem, der bruges af MediaWiki-softwaren.'''
# Det skal kunne dokumenteres, at teksten har været udgivet tidligere. 'Dokumenterbart' betyder, at en søgning på en søgemaskine eller opslag i bibliotekskataloger kan give relevante resultater.
# Tilføj ikke encyklopædiske informationer (disse hører til på [[w:Forside|Wikipedia]]) ud over '''korte''' redaktionelle noter. Lav derimod gerne et link til den relevante Wikipediaside.
# Når en side overstiger 34KB vises der et banner øverst på redigeringssiden med en advarsel om, at siden er for lang og bør opdeles. Denne advarsel er lavet af hensyn til de meget tidlige browsere, og '''den gælder ikke for Wikisource.''' Det anbefales dog, at man deler meget store tekster op i kapitler eller afsnit, hvis sådanne findes i originalteksten.

== Grundlæggende procedure ==
At integrere et værk fuldt ud på Wikisource kan være en ret kompliceret proces. Vi forventer ikke, at nye brugere lærer alt om Wikisource før de tilføjer nye tekster. Der er dog nogle grundlæggende procedurer, der bør følges, når man tilføjer tekster.
# Tjek at teksten ikke allerede findes på Wikisource. Prøv at lave en Wikisource-specifik Googlesøgning på titlen, forfatteren eller nogle få linier fra teksten ved at indtaste nøgleordene i søgeboksen på [http://www.google.ca/search?q=site:da.wikisource.org denne søgeside (klik)]. Hvis du finder forfattersiden, så se, om teksten findes i listen over forfatterens værker. 
# Hvis det ikke ser ud til, at Wikisource har teksten, så skriv titlen i Wikisourcesøgeboksen til venstre, klik på &quot;Gå til&quot;, og klik derefter på &quot;oprette en artikel med dette navn&quot;-linket i teksten under boksen for at oprette siden.
#* '''&lt;span style=&quot;font-variant:small-caps;&quot;&gt;Bemærk:&lt;/span&gt;''' Wikisource har nogle retningslinier for navngivning af sider, se [[Wikisource:Navngivning]].
# Tilføj {{[[Skabelon:header|header]]}} skabelonen øverst på siden (se [[Skabelondiskussion:Header|skabelonens diskussionsside]] for hjælp). Tilføj de informationer, du kender, og efterlad de ukendte eller uvedkommende informationer tomme. '''Fjern ikke nogen linier'''. Tilføj &quot;&lt;code&gt;&lt;nowiki&gt;[[Kategori:Nye tekster]]&lt;/nowiki&gt;&lt;/code&gt;&quot; under &quot;noter&quot; med mindre du føler dig sikker på, at du kan følge den avancerede procedure som beskrevet nedenfor.
# Tilføj så teksten nedenunder dette, formatér som ønsket, og klik gem.

== Avanceret procedure ==
Vi forventer ikke, at nye brugere følger denne procedure, da den kan være lidt kompliceret. Hvis du følger den grundlæggende procedure ovenfor, så vil en mere erfaren bruger sørge for resten.
# Sørg for, at {{[[Skabelon:header|header]]}} skabelonen er brugt rigtigt. Med mindre forfatteren ikke skal have en forfatterside, så sørg for, at forfattersiden er oprettet. Hvis den ikke er oprettet, så undersøg om den eksisterer under et andet navn. Hvis du ikke finder nogen forfatterside, så opret den ved hjælp af {{[[Skabelon:forfatter|forfatter]]}} skabelonen.
# Undersøg om forfatteren er med på [[Wikisource:Forfattere|listen over forfattere]] og tilføj forfatteren, hvis han ikke er nævnt.
# Tilføj de [[Speciel:Categories|kategorier]] du mener passer til teksten.
# Sæt en [[Wikisource:Tekstkvalitet|tekstkvalitetsskabelon]] på tekstens diskussionsside og udfyld de relevante detaljer.
# Hvis teksten er meget lang, så del indholdet op i afsnit som f.eks. kapitler, akter eller lignende (se [[Wikisource:Stilmanual|stilmanualen.]])
# Rediger dokumentet, så det kommer i bedst mulig overensstemmelse med originalen. Tilføj wikikoder for fed og kursiv tekst. Brug redigeringsbaren nederst på redigeringssiden til om nødvendigt at indsætte [[Hjælp:Specielle tegn|specielle tegn]]. [[Hjælp:Wikisource og wikificering|Wikificer]] teksten efter behov. 
# Opdater detaljerne på diskussionssiden efterhånden som dit arbejde med teksten skrider fremad.
# Når du er tilfreds med teksten og mener, at den er fuldt gennemredigeret, så bed en administrator om at [[Wikisource:Beskyttelsespolitik|beskytte teksten]].

=== Placering af tekster ===
Find et sted at lave et link til din tekst:
* '''Wikimediadokumenter:''' se [[2004 Wikimedia Pressemeddelelse]] og [[Wikisource:Hvad er Wikisource?|Hvad er wikisource?]].
* '''Værker af individuelle forfattere:''' se [[Wikisource:Forfattere|Forfattere]], eller [[Wikisource:Anonyme tekster|Anonyme tekster]]. Disse inkluderer taler, essays, poesi, romaner og mange andre genrer.
* '''Religiøse tekseter:''' se [[Wikisource:Religiøse tekster|Religiøse tekster]].
* '''Taler:''' see [[Wikisource:Taler|Taler]].
* '''Officielle, historiske eller juridiske dokumenter:''' se [[Wikisource:Historiske dokumenter|Historiske dokumenter]].
* '''Pressemeddelelser eller pressebriefings:''' se [[Wikisource:Presse|Presse]].
* '''Ingen af ovenstående:''' se [[Wikisource:Blandede tekster|Blandede tekster]].

[[Kategori:Hjælp]]

[[ar:مساعدة:إضافة نص]]
[[en:Help:Adding texts]]
[[fr:Aide:Guide du nouveau contributeur]]
[[pt:Ajuda:Adicionando textos]]
[[vi:Wikisource:Viết trang mới]]
[[zh:Wikisource:如何提交文章]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>LOV Nr. 1430 af 21/12/2005</title>
    <id>2061</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4103</id>
      <timestamp>2006-04-09T16:20:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[LOV Nr. 1430 af 21/12/2005]] beskyttet: teksten færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel= LOV nr 1430 af 21/12/2005
| afsnit= Lov om ændring af patentloven, ophavsretsloven med flere love (Implementering af EF-direktiv 2004/48/EF om håndhævelsen af intellektuelle rettigheder)
| forfatter= | noforfatter=
| noter={{Gældendelov}}
}}

== &lt;center&gt;Senere ændringer til forskriften&lt;/center&gt; ==
  
== &lt;center&gt;Forskriftens fulde tekst&lt;/center&gt;  ==
 
=== &lt;center&gt;Lov om ændring af patentloven, [[ophavsretsloven]] med flere love{{ref|1)}}&lt;/center&gt; ===
&lt;center&gt;(Implementering af EF-direktiv 2004/48/EF om håndhævelsen af intellektuelle rettigheder)&lt;/center&gt; 

  
&amp;nbsp;&amp;nbsp;VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:&lt;br&gt; 
&amp;nbsp;&amp;nbsp;Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 

&lt;center&gt;'''§ 1'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;I patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1136 af 16. november 2004, foretages følgende ændringer: 


'''1.''' Som ''fodnote'' til lovens titel indsættes: 

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EU-Tidende 2004 nr. L 195, s. 15).« 


'''2.''' ''§§ 58 og 59'' affattes således: 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''»§ 58.''' Den, som forsætligt eller uagtsomt begår patentindgreb, skal betale 

1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og 

2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkonomisk skade. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 59.''' Med henblik på at forebygge yderligere patentindgreb kan retten efter påstand ved dom bl.a. bestemme, at et produkt, der udgør et patentindgreb, skal 

1) tilbagekaldes fra handelen, 

2) endeligt fjernes fra handelen, 

3) tilintetgøres, 

4) udleveres til den forurettede eller 

5) ændres på en nærmere angiven måde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på apparater, materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til ulovlig fremstilling af en patenteret opfindelse. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler herimod. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Retten kan efter påstand give krænkeren tilladelse til at råde over de i stk. 1 og 2 nævnte produkter, apparater, materialer, redskaber el.lign. i patentets gyldighedstid eller en del af denne mod et rimeligt vederlag. Dette gælder dog kun, hvis 

1) krænkeren hverken har handlet forsætligt eller uagtsomt, 

2) foranstaltningerne efter stk. 1 ville skade krænkeren uforholdsmæssigt meget og 

3) et rimeligt vederlag er tilstrækkeligt.« 


'''3.''' ''§ 60, stk. 2,'' affattes således: 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''»Stk. 2.'' Den pågældende skal kun betale erstatning efter § 58 for skade som følge af indgreb, der er sket før bekendtgørelsen om patentets meddelelse efter § 20, i det omfang det skønnes rimeligt.« 


'''4.''' Efter § 60 indsættes: 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''»§ 60 a.''' I en dom, hvorved nogen dømmes efter §§ 58-60, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal offentliggøres i sin helhed eller i uddrag. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Pligten til offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for krænkerens regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.« 


'''5.''' ''§ 83, stk. 2, 3. pkt.,'' affattes således: 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;»§ 57 finder ikke anvendelse, og den pågældende skal kun betale erstatning efter § 58 for skade, i det omfang det skønnes rimeligt.« 


&lt;center&gt;'''§ 2'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;I varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 30. august 2001, som ændret ved § 4 i lov nr. 451 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer: 


'''1.''' Som ''fodnote'' til lovens titel indsættes: 

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EU-Tidende 2004 nr. L 195, s. 15).« 


'''2.''' ''§ 43'' affattes således: 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''»§ 43.''' Den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en andens varemærkeret, skal betale 

1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og 

2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkonomisk skade. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Er varemærkeretten stiftet ved registrering, finder reglerne i stk. 1 også anvendelse for tiden mellem ansøgningens indlevering og mærkets registrering, dersom krænkeren vidste eller burde vide, at ansøgningen var indleveret. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Borgerlige sager, for hvis udfald anvendelsen af denne lov er af væsentlig betydning, anlægges ved Sø- og Handelsretten i København, medmindre parterne vedtager andet.« 


'''3.''' ''§ 44'' affattes således: 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''»§ 44.''' Med henblik på at forebygge yderligere krænkelser af varemærkeretten kan retten efter påstand ved dom bl.a. bestemme, at en vare, som krænker en varemærkeret, skal 

1) tilbagekaldes fra handelen, 

2) endeligt fjernes fra handelen, 

3) tilintetgøres, 

4) udleveres til den forurettede eller 

5) at de ulovligt anbragte varemærker skal fjernes. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til ulovlig fremstilling af de krænkende varer. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler herimod. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser.« 


'''4.''' Efter § 44 indsættes: 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''»§ 44 a.''' I en dom, hvorved nogen dømmes efter §§ 43 eller 44, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal offentliggøres i sin helhed eller i uddrag. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Pligten til offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for krænkerens regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.« 


&lt;center&gt;'''§ 3'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;I designloven, lov nr. 1259 af 20. december 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 451 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer: 


'''1.''' I ''fodnoten'' til lovens titel indsættes som ''2. pkt.:'' 

»Loven indeholder desuden bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EU-Tidende 2004 nr. L 195, s.15).« 


'''2.''' ''§§ 37 og 38'' affattes således: 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''»§ 37.''' Den, som forsætligt eller uagtsomt begår designindgreb, skal betale 

1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og 

2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkonomisk skade. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 38.''' Med henblik på at forebygge yderligere designindgreb kan retten efter påstand ved dom bl.a. bestemme, at et produkt, der udgør et designindgreb, skal 

1) tilbagekaldes fra handelen, 

2) endeligt fjernes fra handelen, 

3) tilintetgøres, 

4) udleveres til den forurettede eller 

5) ændres på en nærmere angiven måde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til ulovlig fremstilling af de krænkende produkter. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler herimod. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Retten kan efter påstand give krænkeren tilladelse til at råde over de i stk. 1 og 2 nævnte produkter, materialer, redskaber el.lign. i designets beskyttelsestid eller en del af denne mod et rimeligt vederlag. Dette gælder dog kun, hvis 

1) krænkeren hverken har handlet forsætligt eller uagtsomt, 

2) foranstaltningerne efter stk. 1 ville skade krænkeren uforholdsmæssigt meget og 

3) et rimeligt vederlag er tilstrækkeligt.« 


'''3.''' ''§ 39, 3. pkt.,'' affattes således: 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;»Den, som har begået designindgreb, før akterne er gjort tilgængelige for enhver, og som derved har haft vinding, skal betale erstatning efter § 37, i det omfang det skønnes rimeligt, dog ikke ud over den vinding, denne må antages at have haft ved designindgrebet.« 


'''4.''' Efter § 39 indsættes: 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''»§ 39 a.''' I en dom, hvorved nogen dømmes efter §§ 37 eller 38, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal offentliggøres i sin helhed eller i uddrag. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Pligten til offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for krænkerens regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.« 


&lt;center&gt;'''§ 4'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;I lov nr. 778 af 9. december 1987 om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi), foretages følgende ændringer: 


'''1.''' Som ''fodnote'' til lovens titel indsættes: 

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF om håndhævelsen af ejendomsrettigheder (EU-Tidende 2004 nr. L 195, s.15).« 


'''2.''' ''§§ 14 og 15'' affattes således: 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''»§ 14.''' Den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en eneret i henhold til denne lov, skal betale 

1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og 

2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkonomisk skade. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 15.''' Med henblik på at forebygge yderligere krænkelser kan retten efter påstand ved dom bl.a. bestemme, at eksemplarer af topografien eller halvlederprodukter, der er fremstillet ved hjælp af topografien, og som krænker eneretten i henhold til denne lov, skal 

1) tilbagekaldes fra handelen, 

2) endeligt fjernes fra handelen, 

3) tilintetgøres, 

4) udleveres til den forurettede eller 

5) ændres på en nærmere angiven måde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til ulovlig fremstilling af de krænkende produkter. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler herimod. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Retten kan efter påstand give krænkeren tilladelse til at råde over de i stk. 1 og 2 nævnte produkter, materialer, redskaber el.lign. i enerettens beskyttelsestid eller en del af denne mod et rimeligt vederlag. Dette gælder dog kun, hvis 

1) krænkeren hverken har handlet forsætligt eller uagtsomt, 

2) foranstaltningerne efter stk. 1 ville skade krænkeren uforholdsmæssigt meget og 

3) et rimeligt vederlag er tilstrækkeligt.« 


'''3.''' Efter § 15 indsættes: 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''»§ 15 a.''' I en dom, hvorved nogen dømmes efter §§ 14 eller 15, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal offentliggøres i sin helhed eller i uddrag. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Pligten til offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for krænkerens regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.« 


&lt;center&gt;'''§ 5'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;I lov om ophavsret, jf. [[Ophavsretsloven|lovbekendtgørelse nr. 725 af 6. juli 2005]], foretages følgende ændringer: 


'''1.''' I ''fodnoten'' til lovens titel indsættes som ''7. pkt.:'' 

»Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EU-Tidende 2004 nr. L 195, s. 15).« 


'''2.''' I ''§ 65, stk. 4,'' indsættes efter »§§ 3,«: » 7,«. 


'''3.''' I ''§ 66, stk. 2, § 67, stk. 2, og § 69, stk. 3,'' indsættes efter »§ 2, stk. 2-4,«: »§ 7, stk. 1,«. 


'''4.''' ''§ 83'' affattes således: 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''»§ 83.''' Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i §§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, skal betale 

1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og 

2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkonomisk skade.« 


'''5.''' ''§ 84'' med tilhørende overskrift affattes således: 

&lt;center&gt;''»Tilintetgørelse m.v.''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 84.''' Retten kan ved dom bestemme, at eksemplarer, som krænker retten til værker eller frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, skal 

1) tilbagekaldes fra handelen, 

2) endeligt fjernes fra handelen, 

3) tilintetgøres eller 

4) udleveres til den forurettede. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til ulovlig fremstilling eller brug af eksemplarer af værket eller frembringelsen. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Foranstaltninger efter stk. 1 skal gennemføres uden nogen form for godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler herimod. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til, at der skal være forholdsmæssighed mellem krænkelsens omfang og de beordrede retsmidler samt tredjemands interesser.« 


'''6.''' Efter § 84 indsættes: 

&lt;center&gt;''»Offentliggørelse af domme''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 84 a.''' I en dom, hvorved nogen dømmes efter §§ 83 eller 84, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal offentliggøres i sin helhed eller i uddrag. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Pligten til offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for krænkerens regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.« 


'''7.''' ''§ 85, stk. 3,'' ophæves. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5. 


&lt;center&gt;'''§ 6'''&lt;/center&gt;

&amp;nbsp;&amp;nbsp;I lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer foretages følgende ændringer: 


'''1.''' Som ''fodnote'' til lovens titel indsættes: 

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EU-Tidende 2004 nr. L 195, s. 15).« 


'''2.''' Efter § 19 indsættes i ''kapitel 5:'' 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''»§ 19 a.''' Den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en intellektuel ejendomsrettighed inden for lovens område, skal betale 

1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og 

2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkonomisk skade. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 19 b.''' Med henblik på at forebygge yderligere krænkelser kan retten efter påstand ved dom bl.a. bestemme, at et produkt, der krænker en intellektuel ejendomsrettighed i henhold til denne lov, skal 

1) tilbagekaldes fra handelen, 

2) endeligt fjernes fra handelen, 

3) tilintetgøres, 

4) udleveres til den forurettede eller 

5) ændres på nærmere angiven måde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til ulovlig fremstilling af de krænkende varer. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler herimod. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 19 c.''' I en dom, hvorved nogen dømmes efter §§ 19 a eller 19 b, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal offentliggøres i sin helhed eller i uddrag. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Pligten til offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for krænkerens regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.« 


&lt;center&gt;'''§ 7'''&lt;/center&gt; 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;I lov om plantenyheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 1. marts 2001, som ændret ved § 6 i lov nr. 967 af 4. december 2002, foretages følgende ændringer: 


'''1.''' ''Fodnoten'' til lovens titel affattes således: 

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser (EF-Tidende 1998 nr. L 213, s. 13) og bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EU-Tidende 2004 nr. L 195, s 15).« 


'''2.''' Efter § 25 indsættes som ny overskrift: 

&lt;center&gt;''»Straffe- og erstatningsbestemmelser m.m.«''&lt;/center&gt; 


'''3.''' Efter § 26 indsættes: 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''»§ 26 a.''' Den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en sortsejers ret til en plantenyhed, skal betale 

1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og 

2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' I sager, der omfattes af stk. 1 kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkonomisk skade. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 26 b.''' Med henblik på at forebygge yderligere krænkelser kan retten, såfremt der er nedlagt påstand herom, ved dom bl.a. bestemme, at et produkt, der krænker en beskyttet plantenyhed, skal 

1) tilbagekaldes fra handelen, 

2) endeligt fjernes fra handelen, 

3) tilintetgøres, 

4) udleveres til den forurettede eller 

5) ændres på nærmere angiven måde. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til ulovlig udnyttelse af en plantenyhed. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 3.'' Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler herimod. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 4.'' Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 5.'' Retten kan, såfremt der er nedlagt påstand herom, give krænkeren tilladelse til at råde over de i stk. 1 og 2 nævnte produkter, materialer, redskaber el.lign. i den tid, sorten nyder beskyttelse, eller en del af denne mod et rimeligt vederlag. Dette gælder dog kun, hvis 

1) krænkeren hverken har handlet forsætligt eller uagtsomt, 

2) foranstaltningerne efter stk. 1 ville skade denne uforholdsmæssigt meget og 

3) et rimeligt vederlag er tilstrækkeligt. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 26 c.''' I en dom, hvorved nogen dømmes efter § 26 a eller § 26 b, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal offentliggøres i sin helhed eller i uddrag. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;''Stk. 2.'' Pligten til offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for krænkerens regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges. 

&amp;nbsp;&amp;nbsp;'''§ 26 d.''' Bestemmelserne i §§ 26 a-26 c finder tilsvarende anvendelse ved krænkelser af plantenyheder, der er beskyttet i medfør af Rådets Forordning (EF) 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse.« 


&lt;center&gt;'''§ 8'''&lt;/center&gt; 

Loven træder i kraft den 1. januar 2006. 


&lt;center&gt;'''§ 9'''&lt;/center&gt; 

''Stk. 1.'' Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 

''Stk. 2.'' §§ 1-3 og 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. 

''Stk. 3.'' § 6 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. 


&lt;center&gt;''Givet på Christiansborg Slot, den 21. december 2005''&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;Under Vor Kongelige Hånd og Segl&lt;/center&gt;

&lt;center&gt;MARGRETHE R.&lt;/center&gt;

{| align=&quot;right&quot;
|-
|/Bendt Bendtsen
|}

== &lt;center&gt;Officielle noter&lt;/center&gt; ==  

1){{note|1)}} Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EU-Tidende 2004 nr. L 195, s. 15).

[[Kategori:Lovtekst]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 1-9</title>
    <id>2063</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4798</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:56:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 1-9]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side XVII-XXIV|Side XVII-XXIV]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19|Side 10-19]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 1 til 9
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

== Supper ==
Det giver en velsmagende Suppe, at koge forskjellige Kjødsorter sammen, som Oxe-, Kalve-, Lamme- og lidt, ikke for fedt, Svinekjød; men heraf saavelsom af Kalve- og Lammekjød bliver Suppen ikke klar; dertil maa tages de kjædfuldeste Stykker Oxekjød. Alt Kjød til Suppe afvaskes i et Par Hold Vand, men maa ei blive staaende deri for ikke at berøves det nærende Limstof, som det indeholder. 8 Pund Oxekjød, 1 Gulerod og 2 Løg sættes paa Ilden med 6 à 7 Potter Vand i et Kar, som helst ikke maa være større end behøves og har et Laag, der slutter godt. Naar Suppen er skummet, kommes der behørigt Salt deri; det Skum, som derefter paany koger iveiret, tages atter af. Fedtet afskummes, førend Pisk og Rødder, som bør koges hele for at beholde deres Sødme, kommes paa. For at den aromatiske Smag, som disse meddele Suppen, ikke skal borttage, maa de kommes saa sildigt paa, at de netop kunne blive møre tilligemed Kjødet. Til denne Portion vil, dersom Rødderne ere store, 1 Selleri, 2 Petersillerødder, 6 Gulerødder og 3 Purre være passende. Saasnart Rødderne ere møre, optages de, pudses, skæres istykker og kommes i Suppen, naar denne er afsiet. Man kan ogsaa lade dem forblive hele, holde dem varme paa et Fad med Laag over og servere den saaledes til Suppen. Det maa iagtages, at Suppen koger meget langsomt og uafbrudt ved jævn, ensformig Ild; Laaget maa blive over, og det behørige Vand kommes paa fra Begyndelsen. Finder man Suppen for stærk, da maa den kun spædes med kogende Vand for ei at blive standset i Kogningen, hvorved den, saavelsom Kjødet, taber i Smag; det maa helst ske, naar den afsies, hvilket maa være igjennem en fin Sigte; er denne ikke fin, da lægges et Klæde deri. Suppen maa derpaa staa noget stille for at synke; Fedtet tages af, og derpaa hældes den forsigtigt igjen i Karret, saa at det Bundfald, som muligen er derved, ikke kommer med. Naar Suppen atter koger, skyder den Skum op, hvilket omhyggeligt maa aftages, i modsat Fald bliver Suppen ikke fri for Bundfald; derefter sættes Bollerne paa, men da Suppen bliver mindre klar og tillige svinder ved at Bollerne koges i den, er det bedst at koge disse i Vand eller i tynd Suppe. Ved Anretningen kan man komme et Par Stykker hvidt Sukker i, som giver Suppen en behagelig Smag. Har man god klar Suppe af salt Kjød, kan denne koges med istedetfor Salt, hvorved dette spares, og Suppen formeres uden at tabe i Smag. Det lader sig ikke godt bestemme, hvor længe Kjød skal koge, da det er afhængigt af Størrelsen og af hvor ungt det er. Til Oxekjød regnes efter almindelig Kogning 4 à 5 Timer. Men lader man Kjødet, efter at være skummet, koge ganske sagte, uafbrudt og med et Laag over, som slutter godt, saa kan det koge i 6 à 7 Timer efter dets Størrelse uden at blive tørt. Suppen bliver ved den landsomme og jævne Kogning langt klarere og svinder ikke, naar Laaget slutter godt. Man kan ogsaa lade Kjødet koge ligesaa landsomt i 10 à 11 Timer, hvorved Suppen bliver endnu klarere, men da tages lidt mere Vand, og da Kjødet derved bliver noget tørt, er det bedst at bruge Skanke og simpelt Kjød dertil.
Kalve- og Lammekjød blancheres for at erholde et hvidt Udseende, det koger med mindre Vand og kortere Tid end Oxekjød.
Efter denne her anførte Portion af Suppe ere efterfølgende forskjellige Sorter beregnede.

=== Brun Suppe. ===
3 Skiver røget Flæsk med Sværen paa, hvilken skrabes og aftørres, lægges paa Bunden af en Kassserolle, derovenpaa kommes 2 Pund Oxekjød, som er skaaret i tynde Skiver. Det kan gjerne være simpelt Kjød af Skanken eller af Halsen. 3À 4 Løg, 2 Gule- og Petersille-Rødder skæres i Skiver og kommes deri, hvorpaa det uden Laag sættes over rask Ild. I Begyndelsen rystes Kasserollen jævnligt, senere røres ofte deri, indtil Indholdet er lysebrunt, hvortil kan hengaa en Timestid eller noget mere; lidt efter lidtkommes da kogende Suppe derpaa, saaledes at det koger mellem hver Gang, indtil Suppen rundeligt staar over Kjødet, da lægges Laaget paa, og den koger ganske langsomt, indtil Kjødet er fuldkommen mørt. Derpaa hældes den igjennem Dørslaget, hvor der kan skjenkes lidt kogende Vand paa Kjødet, og derefter igjennem Sigten, hvori der er lagt et Klæde. Den staar noget stille for at synke; Fedtet skummes af, den sættes igjen paa Ilden og blandes med den tilbageblevne hvide Kjødsuppe saavelsom med lidt Vand, hvis man finder den for stærk, og dersom den ikke er bleven klar, kan den klares med et Par Æggehvider og Skaller, saaledes som er vist ved Gelée. De hvide Rødder, som ere kogte i Kjødsuppen, kommes derpaa, og naar den koger, Kjød- eller Fiske-Boller. Den spises ogsaa med forlorne Æg og ristet Brød. Kjødet kan sættes paa igjen med lidt Vand og koge, indtil det lader sig trykke itu. Suppen afsier og kan bruges som Sparesuppe. 

=== Selleri-Suppe. ===
¼ Pund (25 Ov.) Perlegryn sættes i Blød i saa meget koldt Vand, at det staar over dem; næste Dag koges de i den halve Portion af Kjødsuppen tilligemde 3 à 4 store ituskaarne Sellerier. Naar disse ere møre, og Grynene have jævnet, gnides det igjennem en Sigte med den øvrige Suppe og sættes atter paa med kogte ituskaarne Sellerier for at faa et Opkog; 8 Æggeblommer og ikke fuldt en Pægel Fløde pidskes i Terrinen, hvori Suppen hældes langsomt, medens man bestandig pidsker med Riset, for at den kan skumme. Spises med ridstet Brød.

=== Selleri-Suppe paa en anden Maade. ===
For 16 Øre Hvedeknopper raspes og koges i knapt Vand tilligemed 6 store Sellerier, indtil disse med Lethed lade sig trykke itu. Da udtværes det Hele med Kjødsuppen, koges lidt, gnides gjennem et Dørslag, derpaa gjennem en Sigte og sættes derefter paa Ilden med nogle ituskaarne hvide Rødder; naar det koger, sættes smaa Kjødboller derpaa. Ved Anretningen kommes lidt Madeira eller hvid Vin deri. I Mangel af Kjødboller kan Suppen spises med ristet Brød.

=== Forloren Skildpadde-Suppe. ===
Et Kalvehoved behandles og tillaves som til forloren Skildpadde, kun at Kjødet skæres mindre, at der tages flere Løg, lidt mere Meel, og at den fortyndes med det bestemte Qvantum Suppe. Naar Suppen er siet og igjen sat paa Ilden, koges Kjødet noget deri, og der sættes Fiskeboller og haardkogte Æggeblommer derpaa.

=== Kørvel-Suppe. ===
Saa meget som 3 Haandfulde Kørvel pilles og hakkes fint med 3 Spiseskeer Hvedemeel; et lille Stykke Smør smeltes, deri svitses Kørvelen og spædes lidt efter lidt med saa megen Kjødsuppe, at den koge deri; naar den er kogt nok, kommes den øvrige Suppe og kogte Rødder deri for at faa et Opkog. Den spises med forlorne Æg og ristet Brød. Man kan ogsaa bage Smørret og Melet, spæde det lidt efter lidt med Suppen, og lade den hakkede Kørvek faa et Opkog deri tilligemed kogte Asparges og Rødder.

=== Gulerod-Suppe. ===
8 store, hele Gulerødder koges møre i Suppen, mases og gnides igjennem Dørslaget med Suppen, som maa være afsiet, sættes igjen paa Ilden med ½ Pægel Risengryn og koge, indtil disse have jævnet Suppen. Der koges ingen andre Rødder i Suppen, kun en stor Urtevist. Spises med ristet Brød eller smaa Kjødboller. - Man kan ogsaa brune et Stykke Smør i Gryden, komme deri 2 dybe Tallerkener fulde af smaatskaarne Gulerødder og 1 Tallerken Rødløg og svitse det godt, indtil det er lysebrunt; da først kommes lidt efter lidt Suppen derpaa, og det koger jævnt, indtil Rødderne kunne trykkes itu; da gnides det gjennem et Dørslag med mere Suppe, tilsidst gjennem en Sigte og gives et Opkog med skaarne hvide Rødder og smaa Kjødboller.

=== Syre-Suppe. ===
Et lidet Stykke Smør smeltes, deri svitses 2 gode Haandfulde pillede Syrer, der ere grovt hakkede eller skaarne, Suppen kommes lidt efter lidt derpaa og koger, indtil Syrerne ere kogte nok. 8 à 10 Æggeblommer og lidt Sukker pidskes i Terrinen, hvori Suppen hældes, medens man pidsker med Riset. Spises med ristet Brød.

=== Brunet Hvidkaal-Suppe. ===
Et Hvidkaalshoved af Middelstørrelse skæres smaat, som til rød Surkaal. Et Stykke Smør brunes, deri kommes et Par Skefulde Puddersukker samt Kaalen, som koges med Laag over og ved jævnlig Omrøren, at den ikke brændes, som let kan ske. Naar den er mør, er den i Almindelighed ogsaa brun; skulde dette ikke være Tilfældet, maa den koge noget uden Laag, hvorefter Suppen lidt efter lidt kommes derpaa for at faa et godt Opkog. Spises med ristet Brød.

=== Hvidkaal-Suppe. ===
Naar Suppen er skummet, kommes omtrent 20 hele Peberkorn, Rødderne og et stort Hvidkaalshoved, der er skaaret i 4 Dele, derpaa. Naar begge Dele ere møre, tages de op, og ønsker man Suppen jævn, kommes 4 à 5 Spiseskeer udrørt Havremeel eller Hvedemeel paa Suppen, hvormed den koger, indtil Kjødet er mørt og Suppen jævn. Efterat denne er afsiet, sættes den igjen paa Ilden tilligemed Rødderne og Kaalen, som skæres i mindre Stykker og faa et godt Opkog. Den spises med ristet Brød.

=== Rosenkaal-Suppe. ===
En rigelig Portion Rosenkaal, omtrent 1 Pd., koges i rundeligt Vand, som først maa koge med Salt og et lille Stykke Soda, før Kaalen kommes i, da den grønne Kaal derved bevarer sin Farve; naar Kaalen er mør, hældet Vandet fra. Omtrent ¼ Pd. (25 O.) magert røget Flæsk skæres i Tærninger, dette svitses med et godt Stykke Smør, et Par Spiseskeefulde Meel og en halv Snes ituskaarne Rødløg, samt en Snes Peberkorn; det spædes lidt efter lidt med Bouillon, den kogte Kaal udtværes og kommes i, det Hele faar et Opkog, og gnides igjennem en Sigte. Det sættes paa Ilden igjen, og naar det netop koger, serveres det. Spises med bagt eller ristet Brød, eller med kogte Kjødboller. Omtrent til 4 Personer.

=== Løg-Suppe. ===
Naar en Tallerken fuld af skaarne Løg ere brunede i Smør, røres deri 6 Spiseskeer Meel; derefter kommes lidt efter lidt Suppen paa, hvormed den koger en Timestid. Den afsies, Fedtet skummes af, og den gives igjen et Opkog. Spises med bagt Brød.

=== Løg-Suppe paa Fad. ===
3 Franskbrød til 8 Øre Stykket gjennemskæres paa 4 Steder, saaledes at det hænger fast ved den underste Skorpe. Franskbrødene lægges da, med den flade Side nedad, ved Siden af hinanden i et dybt Fad. En dyb Tallerken fuld af hakkede Løg brunes i Smør,  lægges varme ovenpaa Brødet og overhældes lidt efter lidt med saa megen varm Suppe, at denne staar over Brødet. Fadet sættes paa en Trefod over Gløder eller i en hed Ovn, og naar Suppen et trukket ind i Brødet, hældes mere paa, indtil Suppen er opbrugt, dog saaledes at den koger imellem hver Gang. Den serveres i Fadet.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Header</title>
    <id>2064</id>
    <revision>
      <id>4014</id>
      <timestamp>2006-03-22T19:14:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>prøver igen</comment>
      <text xml:space="preserve">{| style=&quot;width:100%; margin-bottom:5px; border: 1px solid #ADA; background-color: #E4F2E4; text-align:center; font-size:0.9em;&quot;
|-
| style=&quot;width:20%; text-align:left; font-size:0.9em;&quot; | {{{forrige|}}}
| style=&quot;width:60%;&quot; | '''{{{titel|Uden titel}}}''' &lt;br /&gt;{{{afsnit|}}}{{{noforfatter|&lt;br /&gt;''af {{{override_forfatter|[[Forfatter:{{{forfatter|}}}|{{{forfatter|ukendt}}}]]}}}''}}}
| style=&quot;width:20%; text-align:right;font-size:0.9em;&quot; | {{{næste|}}}
|}
{| style=&quot;width:100%; border-bottom:1px solid #A88; background:#fAfAff; font-size:0.9em;&quot;
|- 
| {{{noter|}}}
|} &lt;noinclude&gt;[[Kategori:Tekstskabeloner|{{PAGENAME}}]]&lt;/noinclude&gt;
&lt;br clear=all /&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Tekstskabeloner</title>
    <id>2065</id>
    <revision>
      <id>3968</id>
      <timestamp>2006-03-14T16:04:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Diverse tekstskabeloner</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Emma Gad</title>
    <id>2067</id>
    <revision>
      <id>4864</id>
      <timestamp>2006-07-05T16:46:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Emma Gad
|Datoer= (1852 – 1921)
|GemUnder=Gad, Emma
|Wikipedia=Emma Gad
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Dansk forfatter og dramatiker, som for eftertiden især er kendt som forfatter til etikettebogen Takt og Tone (1918). 
|TOC=
|Billede=Emma_Gad.jpg
}}

*[[Kvinden før og nu]] (1912)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kvinden før og nu</title>
    <id>2068</id>
    <revision>
      <id>3986</id>
      <timestamp>2006-03-14T20:52:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>typo</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel= KVINDEN FØR OG NU
| afsnit=
| forfatter=Emma Gad
| noter=
}}
{{Udgave}}

AARHUNDREDE efter Aarhundrede kom og gik, uden at Tiden forandrede noget væsentligt i Kvindernes Livsvilkaar og Virkeomraade. Den enkelte fremragende og begavede Personlighed vil altid gøre sig gældende, enten det er en Kvinde eller en Mand, og Overleveringen har skænket os en lang Række berømte Kvindeskikkelser fra henfarne Dage, digtede eller virkelige, blide eller viljestærke, varmhjertede eller ondsindede; særlig er det den store erotiske Begavelse, som hos la grande amoureuse har tiltrukket Menneskeheden og givet uforgængelig Glans til de enkelte Kvinder, for hvem Hjertets Liv var alt.

Hvad der saaledes har formet sig i det Store, har ogsaa præget sig i det Smaa. Indenfor Hjemmene og Familierne har de begavede Kvinder altid været stærke, det være sig som Hustruer og Mødre, som Husmødre eller Verdensdamer. Særlig her i Norden. Naar man følger den nordiske Historie helt tilbage til Sagaernes Tid, vil man se, at Kvinden til alle Tider har været hædret, og at det ligger dybt i den skandinaviske Mands Karakter at betragte Kvinden som sin Ligestillede og sin Værkfælle i alle Livets Forhold.

Men det var kun tilsyneladende, og indenfor Hjemmene, at hendes Stilling var god gennem Tiderne, der gik. I Virkeligheden gik det hende Nord paa som Syd paa; hun var ubeskyttet af Lovene, udelukket fra saa godt som ethvert Erhverv, henvist i sin Virken til de huslige   Sysler  og til de smaa Adspredelser og Triumfer, som det private Selskabsliv kunde byde. Helt op imod vore Dage gik Døtre ikke engang lige i Arv med Sønner, for slet ikke at tale om Moderens totale Mangel paa Ret over sine Børn, naar der var Stridspunkter mellem hende og hendes Husbond. Naar hendes Mening og Opfattelse formaaede at gøre sig gældende, var det kun gennem hendes Personligheds Styrke, ikke gennem hendes lovlige Ret. Og de stærke Personligheder er der aldrig mange af.

Lidt over Midten af det nittende Aarhundrede begyndte et andet Livssyn at gøre sig gældende — ganske — ganske smaat. Hvor kom Lysskæret fra? Var det fra Amerika, fra Norge, fra England? Man kan ikke sige det. Ilden har vel længe ligget og ulmet ved Grunden af Samfundsbygningen, og med eet slog Kvindernes Fordring om Ligestilling med Mændene ud i lys Lue - slog ud allevegne. Saa stærkt og bevidst var deres Krav til Ret og Billighed, at de hidtil lukkede Porte i Løbet af et forholdsvis kort Spand af Aar aabnedes paa vid Gab for dem. Love fremkom, som gav dem Rettigheder og Beskyttelse. Ikke alene blev Hustruens men ogsaa den ugifte Moders retslige Stilling forbedret, og paa et Punkt, hvor ingen Love og Retskendelser kan hjælpe, fordi det beror paa den almene Tænkemaade, skete der en uhyre Fremgang, nemlig ved den fraskilte Hustrus Stilling i Samfundet og  Omgangslivet.

Dog, det allerførste, der var at foretage for at gøre Kvinderne egnede til det større Virkeomraade, der nu laa foran dem som et forjættet Land, det var at sørge for, at de lærte noget mere, end foregaaende Tidsaldre havde ment det nødvendigt. Pigeskolen gennemgik en Udvikling, der næsten maa kaldes en Revolution. Fagskoler oprettedes til den særlige Uddannelse, og politiske og praktisk anlagte Foreninger stiftedes til fælles Belæring og Fremskridt. Resultatet blev, at Universiteterne bød Kvinderne velkomne, og Udviklingen gik i forholdsvis faa Aar fremad med en saa rivende Fart, at Borgerraadene i forskellige Lande nu har optaget dem som Repræsentanter for de kvindelige Interesser som en Forberedelse til Opfyldelsen af det store brændende Ønske: Den politiske Valgret, som næppe lader længe vente paa sig. 

Samtidig gav Erhvervslivet Kvinderne nye og forskelligartede Opgaver. Hvad vilde de bedste Love have hjulpet, hvis Erhvervet var forblevet lukket for dem. De blev Læger og Politikere, Studerende og Pædagoger. Hele det praktiske Liv - Forretninger, Banker, offentlige Institutioner, Telegraf, Telefon og Postvæsen var hurtigt paa det Rene med, hvilken uhyre stor og paalidelig Arbejdskraft der ved Kvindernes Deltagelse i Livet med eet Slag blev ført dem til Nytte. De sagde blot til Kvinderne: „Kom, tag Plads ved vore Pulte og begynd.&quot; Og Kvinderne kom og udførte det nye Arbejde med en Dygtighed og Nøjagtighed, en Flid og Retskaffenhed, som foregaaende Slægtled aldrig vilde have tiltroet dem. Man skal lede efter en uhæderlig Kassererske eller en Bogholderske, der forsømmer sin Gerning. Kvindernes Deltagelse i Forretningslivet er efterhaanden bleven uundværlig.

Hvis man, ud fra et Kvindesags-Synspunkt, skulde bebrejde denne store Hær af kvindelige Funktionærer noget, saa er det, at saa faa af dem endnu ejer Mod til efter endt Læretid hos Andre at grunde noget selvstændigt. Heller end efter Mændenes Sædvane at gøre det store Spring ud i Forretningslivets Malstrøm og kæmpe og lide for at skabe en Virksomhed, som er deres egen, vil de nøjes med en fast Ansættelse hos andre med Udsigt til en karrig Pension i deres Alderdom. Paa det Punkt har de endnu en Grad af Udvikling tilgode hos Fremtiden.

Maaske kunde Mændene, da de aabnede Dørene for Kvinderne, ikke handle anderledes, end de gjorde, fordi Stemningen var dem for stærk. Men i hvert Fald var det ikke alene højsindet set, men ogsaa fremsynet og klogt handlet. Naar man ser Udviklingen eller rettere Stilstanden i de østerlandske Stater, hvor Kvinderne er indespærrede og derfor sidder ørkesløse hen, og man sammenligner dem med de Lande, hvor den kvindelige Halvdel af Befolkningen er med i Arbejdet, saa maa det staa Enhver klart, hvor Fordelen ligger. Et Land i Fremgang har ogsaa dygtige Kvinder.

Det har været vort Slægtled givet at se Kvinderne udvikle sig til Borgerinder, og det er maaske det lykkeligste og det største, vi har set.

[[Kategori:Ligestilling]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XVI</title>
    <id>2070</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4796</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:55:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XVI]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side III-IX|Side III-IX]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side XVII-XXIV|Side XVII-XXIV]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side X til XVI
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

== Mandler. ==
Naar den brune Skal er skoldt af Mandlerne i hedt Vand, lægges de i koldt, deels for Renligheds Skyld, deels for derved at blive haardere og altsaa lettere at støde. De rystes i et Dørslag, indtil de ere tørre, eller aftørres i et Klæde, førend de stødes. Hvor der bruges bittre Mandler, maa disse stødes meget meget fine, om end de søde skulle være grove.

== Kastanier ==
sættes paa Ilden i koldt Vand og koge, til Skallerne lade sig afpille. Da Skallerne ikke lade sig aftage, naar de ere kolde, maa man lade dem blive i det varme Vand og lægge et Laag over, og man tager kun én op ad Gangen og piller. De gives et Opkog i den Mad, hvori de skulle bruges. Kastanierne kunne steges i en Kaffebrænder eller Messingkjedel over god Ild, dog ikke stærkt Lueild; de rystes og røres stadigt for ikke at bive brændte, og naar Skallerne lade sig afpille, ere de færdige. De serveres varme med Skallerne paa og spises med koldt Smør ligesom Pillekartofler. De kunne ogsaa steges i Salt: man lægger da et Lag heraf i en Ovn, Tærtepande eller Gryde, lægger Kastanierne deri og bedækker dem ganske med Salt, et Laag sættes paa, og der lægges Gløder over og under; de staa saaledes stille, til de ere færdige.

== Hjortesalt ==
maa stødes i en Træmorter eller bedre kjøbes pulveriseret paa Apotheket. Det bruges i Kager, som skulle hæve sig, og er fuldkommen uskadeligt. Uagtet det har en stærk Lugt, giver det ikke nogen Slags Ufsmag, men maa dog bruges sparsomt, da det let bevirker Tørhed i Maden.

== Corender at vaske. ==
Da de ere vanskelige at faa rene, maa de afvaskes i flere Hold lunkent Vand og lægges derefter paa et Klæde, hvor de gnides og flyttes fra et Sted til et andet saa længe, indtil de ere fuldkommen rene.

== Risengryn at skolde. ==
Grynene pilles og sættes i lidt koldt Vand, hvorved Syrligheden trækkes ud. Derefter skjenkes tre Gange kogende Vand paa dem, hvorved de hver Gang staa, indtilde ere næsten kolde, tilsidst afrystes de i et Dørslag.

== At blanchere. ==
Lamme- og især Kalvekjød bliver hvidt ved at blancheres, som bestaar i, at Kjødet, efterat være ituskaaret og afvasket, sættes paa Ilden i koldt Vand og koges, indtil det netop har skummet: da optages det strax, for at der ikke skal koge Kraft deraf, lægges i et Fad og overhældes med koldt Vand, hvoraf det strax opages, pudses pænt og bruges da efter sin Bestemmelse. Man kan ogsaa skjenke kogende Vand paa Kjødet, hvorved det da staar i et Qvarteerstid og afvaskes i koldt Vand.

== At legere med Æggeblomme. ==
Æggeblommerne pidskes godt, blandes med lidt kold Vand og fortyndes lidt efter lidt med den varme Suppe eller Sauce, som skal legeres. Denne tages af Ilden, saa at den ikke koger, naar Æggene røres deri, sættes igjen paa og røres, indtil den netop koger, men maa ikke staa paa Ilden efter den Tid for ei at Skilles ad.

== Forlorne Æg. ==
Æggene hertil kunne koges i en Æbleskivepande, med ganske lidt hedt Vand i hullerne, eller paa en Stegepande, ogsaa med lidt Vand, som ligeledes maa være hedt, dog ikke koge, før Æggene ere komne deri. Naar de have kogt i 3 á 4 Minutter, til Æggeblommen er synlig i midten tages de varlig op, bedst med 2 Skeer, lægges paa en omvendt Sigte og pudses. Æggene kunne ogsaa koges i en Kasserolle eller Jydepande med flad Bund, deri kommes Vand i Forhold til Æggenes Antal; naar dette koger, knækkes Ægget, holdes tæt ned til Vandet og udslaas deri. Der maa kun være faa paa een Gang i Vandet, og saasnart de ere stivnede, lægges de paa Sigten og pudses. Jo friskere Æggene ere, desto bedre blive de. Forlorne Æg kunne bruges som en Ret; de lægges da jævnsides paa et Fad og overhældes med en kraftig Skysauce. 

== Kogte Æggehvider. ==
Der sættes Melk paa Ilden i et fladt Kar; naar den koger, kommes Hviderne, som ere pidskede til haard Skum, deri, én Skefuld ved Siden af den anden. De behøver kun at koge et Øieblik, for at blive store, da optages de og lægges paa en omvendt Sigte, for at Melken kan afløbe. Der kan kommes hvidt Sukker, et Stykke Vanille eller Kanel i Melken, hvilket giver Hviderne en god Smag. Melken kan da afsies og benyttes til Æggemelk og deslige.

== Pidsket Flødeskum. ==
Fløden hertil kan gjerne være kogt, naar den kun er god, thi tynd Fløde kan ikke blive til Skum. Den pidskes i et rummeligt Kar, som, især i den varme Aarstid, sættes i koldt Vand, saavel før som medens Fløden pidskes. Dersom den desuagtet ikke bliver til Skum, kan der pidskes lidt Citronsaft eller Eddike  med Fløden. Bliver den ikke heel igjennem til Skum, kan man lade den staa noget stille, tage Skummet oven af og lægge de paa en omvendt Sigte, for at det Flydende kan afløbe; Dette pidskes atter tilligemed den tilbagblevne Fløde; naar det igjen er blevet Skum, lægges det atter paa Sigten og saa fremdeles. Stødt Vanille eller nogle Draaber deraf, naar den er opløst i Spiritus, og hvidt Sukker kan pidskes med.

== Glasseer-Sukker. ==
En Æggehvide pidskes til stiv Skum og røres da med 6 Lod (19 O.) meget godt, stødt og sigtet Melis. Dersom det ikke bliver saa tykt som en lind Grød, maa der tages mere Sukker, da det ellers ikke vil kunne dække Kagen. Saften af i Citron eller af ½ Citron og lidt Rosenvand røres deri. For at Kagen, som skal glasseres, kan være jævn, gnides den med Meel, førend den bestryges med Sukkeret, og sættes da i en lunken Ovn, indtil dette er tørt. Glasseer-Sukkeret kan gives en rød Farve med lidt Kirsebær- eller Ribssaft.

== At branke Meel. ==
Naar Stegepanden er hed, kommes Hvedemeel derpaa; med en Træskee røres deri og skrabes bestandig paa Panden, saa at Intet deraf sætter sig saa fast, at det ei kan løsnes med Skeen. Skulde det alligevel skee, og det Faste see brændt ud, maa Melet strax tages af, og Panden renses og tørres, før Melet igjen kommed derpaa. Det sal kun være lysebrunt, da det bliver mørkere, naar der kommer Vaadt paa. Der kan brankes saa meget paa én Gang, som kan faa Plads paa Panden, da det kan gjemmes længe, og det er et seent Arbeide.

== Udvasket Smør. ==
Smørret trykkes med Hænderne i et Par Hold koldt Vand, Klappes i flade Stykker og bliver staaende i Vand, indtil det skal bruges, da klappes Stykkerne i et Klæde, for at ingen Lage skal være derved. Om Sommeren, naar Smørret er blødt, kan det trykkes i Vandet med en Skee.

== Afklaret Smør. ==
Smørret sættes paa Ilden og koges lidt, derpaa tages det af og staar noget stille, for at Saltet kan synke. Skummet tages bort, og Smørret hældes saa sagte af, at kun Saltet bliver tilbage. Da Smørret ikke ganske kan adskilles fra Saltet, kan dette bruges til at salte med i Retter, hvortil der bruges Smør.

== Suppefedt (Klaret). ==
Det Fedt, som skummes af Suppe, ogsaa af salt Suppe, naar det ikke er for salt, kan opbevares fra flere Gange ligeledes Stegefedt, som ikke er meget brunt, og som er uden Sky. Den Nyretælle, som pilles fra, naar der laves Farce, kan tilligemed, hvad Tælle der samles af Stege og Kjød, baade raat, kogt og stegt, ligeledes anvendes, naar den skæres istykker og afsmeltes, førend den blandes med Suppe- eller Stegefedt. Disse forskjellige Sorter, som maa være friske og gode, sættes paa Ilden for at koge, indtil de ere vel skummede, hældes da igjennem en Sigte, saa at Bundfaldet ikke kommer med, og kunne saaledes længe bevares. Naar man vil smelte Fedtet igjen til Brug, maa det afskrabes paa den underste Side, for at være fuldkommen fri for det Bundfald, som muligt er derved. Dette afklarede Fedt (benævnt som Klaret) kan bruges paa flere Maader, hvorved spares betydeligt paa Smørret. Kager og Rouletter bliver bedre ved at koges deri end i Smør; ogsaa Fisk steges bedre deri. I en Blanding af halv Smør og Klaret kan der bages alle Slags Brød, i Tærninger og Skiver, til Mad og Kager. Brød og Meel til Boller, Buddinger og Kager kan bages i denne Blanding, men da maa intet Stegefedt være deriblandt, og der tages lidt mere deraf end af Smør. Der kan endogsaa bages i Klaret alene, men da maa Vægten være rundeligere *).

*)	Al Slags Suppefedt, endog af Suppe, der er kogt paa røget Kjød, naar den kun ikke er 	altfor salt, Tælle og Fedt aaf raat, kogt fersk og salt Kjød eller Flesk, som enten enten 	ikke er anvendeligt til Mad eller kan være blevet lidt bedærvet, saavelsom Tælle og 	Lys, naar kun intet Sort eller Tande er deriblandt, kan samles i længere Tid og 	anvendes til Lys. I Bunden af en Krukke eller et Kar, som er videre foroven end 	forneden, lægges et Søm, hvorom er bundet et stærkt Seglgarn, og hvis anden Ende er 	fastgjort om en Stok, som lægges tværs over Krukken. Tællen smeltes og sies heri 	igjennem en gammel Sigte, der ikke kan bruges til Andet, eller igjennem et aabent 	Stykke Tøi, f. Ex. Et Stykke af en brugt Gulvklud, og naar Tællen er fuldkommen stiv, 	trækkes den op med Seglgarnet. Af denne Tælle kan man enten selv støbe simple 	Spedelys eller bytte den hos Lysestøberen, hvor der erholdes 1 Pund Spedelys for 	hvert Pund Tælle, imod at give 6 f i Støbepenge for hvert Pund Lys.

== At koge Sky ==
Til hvert Pd. Raat Orekjød, som skæres i tynde Skiver og brunes med et Par Skiver røget Flesk under, tages 1 Løg, 2 Gulerødder, et Par Peberkorn, 2 Nelliker, lidt Salt og 1½ Pot Vand. Det behandles ligesom brun Suppe, og naar der har kogt uafbrudt og sagte et Par Timestid, afsies det og skummes, saa at der intet Fedt bliver paa Skyen, Kjødet koges atter i en Timestid med halv saa meget Vand som første Gang og sies i den første Sky. Dersom denne sidste kogning ikke bliver kraftig nok, kan den benyttes som Suppe. Skyen sættes igjen paa Ilden og klares med Æg (see under Gelee.) Frygter man, at den ikke bliver stiv nok, kan der kommes lidt Stive-Gelee i. Har man gode Been af Ore- Kalve- eller Skinke-Steg, kunne de hugges itu og koges med Kjødet, hvoraf da bruges noget mindre.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side XVII-XXIV</title>
    <id>2071</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4797</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:55:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side XVII-XXIV]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side X-XVI|Side X-XVI]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 1-9|Side 1-9]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side XVII til XXIV
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

=== At koge Soya af Saltlage. ===
Naar den Lage, hvori der om Vinteren har ligget Kjød eller Flesk, ikke mere bruges, og den er frisk, god og ingenlunde harsk, kan den anvendes til deraf at koge Soya. 1 Pot Lage afsies, koges, til den ikke mere skummer, og hældes atter igjennem Sigten. ¼ Pd. (25 O.) Puddersukker sættes paa Ilden med ½ Pægel Vand, det skummes og koges, indtil det er brunt; mod Slutningen røres stadigt, for ikke at blive branket. Den sidste Lage kommes deri, og det koger et Qvarteerstid, ophældes og staar tildækket til næste Dag, kommes paa smaa Flasker, proppes og lukkes.&lt;br&gt;
Der kan ogsaa laves meget god Soya af Agurker; dertil anvendes alt det, man udhuler af Asier, saavelsom Skrællingerne; dette blandes med alt det Tiloversblevne i Asie- og Agurke-Krukkerne fra forrige Aar, (haves det ikke, maa der tages ny Eddike og friske Kryderier) tilligemed rundelig Salt. Dette koges samlet i en Timestid og afsies. Derefter brunes lidt Smør med Puddersukker og lidt Meel, den afsiede Suppe kommes lidt efter lidt deri under stærk Omrøren. Naar dette har kogt et godt Qvarteer, ophældes det og behandles ligesom Ovenstaaende. - Begge Slags Soyaer give en god Smag i brune Saucer og kunne længe opbevares.

=== Brun Soya. ===
6 Potter Saltlage oges, til der kun er 1 Pot tilbage; derefter sies det igjennem en Sigte, og derpaa gjennem et tæt Stykke Tøi, indtil det er klart. 1 Pd. Sukker brændes meget mørkt, deri kommes Saltlagen og to revne Muskatnødder. Naar det har ogt lidt, sies det atter og er færdigt.

=== At koge ved Damp. ===
Alle de Grøndsager, som skulle koges, før de stuves, blive mere velsmagende, naar de koges ved Damp, end i Vand. Indretningen dertil er simpel og ikke meget bekostelig; den bestaar i en dyb Kasserolle, som kan være af Blik og har et Laag, som slutter fuldkommen godt; inden i den sættes en Sie, ligeledes af Blik, der kun maa gaa en Fjerdedeel dybt ned i Kasserollen; en Fjerdedeel af det underste Rum fyldes med Vand. Sien sættes i, det, som skal koges, lægges derpaa, blandet med Salt, Laaget lægges over, og Vandet holdes i uafbrudt Kog, indtil Gemysen ermør. Ilden maa ikke brænde saa stærkt, at Luen staar op om Kasserollen; thi da der bruges saa ringe en Portion Vand, vil den derved tage Skade. Fisk, Fjerkræ og Kjød vinde betydeligt i Smag ved at koges paa samme Maade i Damp. Vandet bliver da til en kraftig Suppe, som kan fortyndes og bruges som Suppe.

=== At koge sur Suppe sød igjen. ===
Ved blot at opbevare Kjødsuppe fra den ene Dag til den anden, kan den om Sommeren let blive sur; i dette Tilfælde kan man koge Suppen 1 Qvateerstid eller længere, om det behøves, med nogle raa eller kogte, ituhugne Kjødbeen, hvilke naturligvis maa være friske og gode. Det Syrlige vil ved det kaltagtige, som Benene indeholde, bortkoge, og Suppen blive god og brugelig. Man kan ogsaa lade den syrlige Mad koge ganske kort med en Theeskee Magnesia; denne vil da borttage Syrligheden.

=== At bevare Melk og Fløde fra at blive sur. ===
Til omtrent 3 Potter sød Melk eller 1 Put Fløde tages et Stykke præpareret Soda, saa stort som en Nød, det opløses i lidt varmt Vand, som igjen maa være blevet koldt, før det omrøres i Melken.&lt;br&gt;
Melk og Fløde kan ogsaa bevares paa følgende Maade: 1 Lod (3 O.) Borax opløses i 1 Pægel kogende Vand: naar det er afkølet, bevares Opløsningen i en Flaske. 2 Theeskefulde af denne Opløsning sammenblandes med 1 Pægel frisk, raa Fløde eller Melk (til større Qvantiteter tages et tilsvarende større Maal af Opløsningen) og gives et godt Opkog; den vil da kunne holde sig mindst i tre Dage i stærk Sommervarme, uden at blive sur. Boraxopløsningen er aldeles uskadelig og giver ingen Ufsmag eller Lugt.&lt;br&gt;
En nyere Maade at bevare Melk og Fløde er at benytte enkelt Aseptin dertil. Det kjøbes hos Materialisterne, og der følger Brugsanvisning med. I 3 Potter Melk kommes ½ Ovint Aseptin.

=== At koge Kjød frisk igjen. ===
I den varme Aarstid kan det ligeledes skee, at Kjød og Flesk kan faa det, man i Kjøkken-Sproget kalder for Tanke. I dette Tilfælde kan man, hvad enten Kjødet er raat, kogt, fresk eller salt, sætte det paa Ilden i rundelige Vand tilligemed endeel Trækul. Ved at koge 1 Qvarteerstid derved, ville Kullene have bevirket, at Kjødet atter er blevet frisk. For at Kullene ikke skulle sætte sig paa Kjødet, kan dette indbindes i et ganske tyndt Stykke Tøi.


I en lille Husholdning, hvor der som oftest bruges smaa Stykker Kjød, er det vanskeligt at faa disse gode. Man kan derfor kjøbe et større Stykke, end der behøves til Suppe, og skære deraf til andet Brug, som til Bankekjød, Klobs, Farce o. desl. De Skrællinger og Sener, som derved blive affskaarne, især fra Farcekjød, kunne enten brunesmed, hvis Suppen skal være brun, eller bindes fast sammen, koges med i Suppen og kunne saaledes senere anvendes imellem andet kogt Kjød.&lt;br&gt;
Kjøbes en større Lammeforfjerding end behøves, for derved at erholde tykkere Kjød, da kan Ryggen hugges af til Cotelets eller Karbonnade, eller Boven tages fra for engen at steges eller saltes.&lt;br&gt;
Steges en Oxetyndsteg eller et Kalvenyrestykke, da har man kun liden Nytte af at lade Slaget, som er derved, blive paa; det kan gavnligere afskæres og enten bruges til en Rullepølse eller kogemed i Suppe og da anvendes som kogt Kjød. Det samme er Tilfældet med Lammebagfjerding, dersom der ikke skal Fylding i Slaget. Skanken, som heller ikke kan bruges stegt, skæres af, og Kjødet af den samt noget af Nyretællen kan anvendes tilligemed Slaget til Rullepølse; behøves der mere Kjød, kan der skæres lidt indvendig af Laaret. Kjødet af Skanken og lidt af Laaret kan ogsaa laves til Farce, hvortil bruges af Nyretællen. Det er rigtigst at skære Skanken af en Kalvekølle eller i det mindste at hugge et Stykke af den, da Stegens Form ellers vil blive for lang. Der Kjød, som er paa Skanken, kan bruges til Farce eller Karbonnade. Det bankes godt, og Senerne skæres bort. Er Køllen stor, kan der skæres nogle faa Skiver af den underste Side, hvilke kunne bruges til Farce tilligemed Skankekjødet.&lt;br&gt;
Har man et helt Raadyr, da skæres Bovene fra, og Køllerne og Sidebenene hugges saaledes fra, at Ryggen faar en god Facon. Bovene og det, som er hugget af Køllerne, kunne enten laves til Farce, steges hele eller skæres i Skiver og laves til Fricandeau, hvilke enten kunne bruges som en Ret eller anvendes til at lægge i Posteier. Det Bedste af Brystet kan bruges til Ragout eller farceres ligesom Kalvebryst, hvortil Farce af Dyrekjødet kan anvendes. Brystet kan ogsaa saltes; dog bliver det bedst ved at steges, og serveres da med skarp brun Sauce. Alt det Øvrige af Dyret, Hovedet med, koges til Suppe, undtagen Leveren; denne kan skæres istykker og steges, men den er især fortrinlig til Leverpostei. Der maa i det mindste Lever af 2 Dyr for at svare til en Kalvelever.&lt;br&gt;
Raadyr, Harer, Fugle, saavelsom alle Slags Fjerkræ kunne længe opbevares, naar de ikke udtages, før de skulle bruges.

=== At bevare Fjerkræ. ===
Kalkuner, Høns og Kyllinger blive hvide af Udseende, naar man efter at de ere afsvedne over en Lue af Papir eller Hø, gnider den godt enten med Haanden, et Stykke Papir eller med Hvedeklid, for at det Sorte, som mulighen er bleven tilbage paa dem, kan komme af. Derpaa tages Indmaden ud, og de vaskes i klere Hold koldt Vand, lægges nogle Minutter i hedt Vand og vaskes derpaa igjen i koldt Vand. For at giv dem en rund Facon, kan man indvendig fra knække Brystbenet der, hvor det staar høiest. Paa Kalkuner er det vel svært at knække; man kan derfor udvendig skære Kjødet løst paa et lille Stykke ved hver Side af Brystbenet, lægge Kalkunen paa Siden, saa Benet kommer til at hvile paa Bordet, sætte Æggen af en skarp Kniv derpaa og slaa et Par Slag paa den med en Øxe, Benet gaar da itu og kan tages bort udvendig fra. Skindet syes igjen sammen med en ganske fin Traad. For at benene ikke skulle stikke ud ved Anretningen, kan man skære et Hul temmelig høit oppe ved hver Side af Forklædet, trykke Laarene tilbage, saa Benene kunne stikkes ind i Hullerne, og binde udenom dem. Naar Krogen, Leveren og Hjertet ere reengjorte, kommes de indeni, og Forklædet syes sammen der, hvor Indmaden er taget ud. Gæs og Ænder lægges ikke i hedt Vand, og Brystbenet knækkes heller ikke paa dem. De blive hvide ved at vaskes med Hvedeklid, hvorpaa der er skjenet hedt Vand, og derefter i koldt. For at Klidet ikke skal komme ind i Gaasen, maa dette skee, førend Indmaden er taget ud, elle dersom dette er skeet, maa Forklædet syes sammen.


Efterstaaende 4 Sorter til at stive med maa, for ikke at erholde nogen Ufsmag, koges i en Kasserolle, glasseret Gryde eller ny Potte. De maa koge stadigt, jævnt og med Laag over. Naar Geleerne ere blevne stive, bruges de erfter Vægt.

=== Kalvefødder. ===
4 Kalvefødder skoldes, hugges itu, koges med 4½ Pot Vand i 2 à 3 Timer og afsies.

=== Hjortetak. ===
1 Pund heraf skylles i kogende Vand og koges i 4 Potter Vand, indtil det Halve er indkogt. Man kan prøve med lidt paa en Kop; er det stivt, naar det er koldt, behøver det ei koge mere. Det sies igjennem et Klæde eller en meget fin Sigte.

=== Husblas. ===
1 Lod (3 O.) Husblas og ½ Pot kogende Vand sættes samlet paa Ilden, og koges jævnt med Laag paa i ½ Timestid, eller til Husblassen ganske er opløst. Dersom det ikke er blevet tykt i den Tid, maa det koge lidt længere og uden Laag, hvorefter det afsies.

=== Fleskesvær. ===
Alt det Fede skæres af 1 Pd. Svær, som Skrabes paa begge Sider, skæres i smaa Stykker og gnides stærkt med Hænderne i et Par Hld hedt Vand, derpaa gnides det ligeledes med en Haandfuld Salt og derefter atter i et Par Hold hedt Vand. Naar det saaledes er blevet fuldkomment rent og hvidt, skjenkes 2 Potter kogende Vand derpaa, hvori det staar til næste Dag, og koges deri i 2 Timer uden Laag og ved jævn, dog ikke for svag Ild; thi det maa koge temmelig stærkt, for at Geleen kan blive stiv, hvilket den maa være for at svare til de her angivne Portioner. Det Skum, som under Kogningen skyder iveiret, tages efterhaanden af; Geleen hældes igjennem en fin Sigte og skummes, om det er fornødent, medens den er varm, hvilket bedst kan skee ved at trække det Skind af, som hurtigt samles ovenpaa den. Sværen koges koges atter en Timestid med 2 Potter Vand og afsies; det koges tredje Gang ligesaa længe med 1 à 1½ Pot Vand. Heraf bliver omtrent 2 Pd. Stive-Gelee, som opløses, naar den skal bruges, ved at sættes uden Tilsætning i en varm Ovn eller over lidt Gløder. Vil man koge endel Svær paa eengang, kan Geleen deraf bevares i hele Aaar ved at tørres, hvilket skeer paa følgende Maade: Naar Geleen er kogt og afsiet, hældes den ganske tyndt paa flade Fade og skæres et Par Dage efter i Stykker, som hænges over en Snor eller bredes paa rene Klæder, hvor de dog daglig maa vendes. Den hænger eller staar saaledes paa et tørt Sted, indtil den er tør og stiv som Lim; men da den ved at hænge for længe, inden den bliver tør, let kan mugne, er det ikke godt at tørre den om Vinteren, paa hvilken Tid den vil tørres for langsomt.&lt;br&gt;
Hvor der bruges 5 Lod (15½ O.) Stive-Gelee, behøves kun 1 Lod (3 O.) af denne tørrede (benævnet Husblas). Den opløses, enten ved at sættes ved Varmen i ½ Pægel Vand til hvert Lod, eller ved at koges i den Mad, hvori den skal bruges.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Irmelin Rose/Lilypond</title>
    <id>2073</id>
    <revision>
      <id>4003</id>
      <timestamp>2006-03-17T17:48:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>LinuxChristian</username>
        <id>18</id>
      </contributor>
      <comment>+oprettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">== Lilypond koden til [[Irmelin Rose]] ==

&lt;pre&gt;
&lt;nowiki&gt;
ï»¿\include &quot;deutsch.ly&quot;
\version &quot;2.6.4-5&quot;
#(set-global-staff-size 20)

\header {
  title = &quot;Irmelin Rose&quot;
  composer = &quot;Carl Nielsen, 1891&quot;
  copyright=&quot;Public domain&quot;
}

melody = {
     \clef treble
     \time 4/4
     \key a \minor

     \relative c'{
 	\partial 4 a'8^\markup {unis.} a %upbeat
	g4 f e d			 %1
	c (h) a8 (h) c d		 %2
	e4 e e fis8 (gis) \break	 %3
	a2 r4 a8^\markup {unis.} a	 %4
	g4 f e d			 %5
	c (h) a8 (h) c d \break		 %6
	e4 e e fis8 ( gis)		 %7
	a2 r2				 %8
	c8 d e4 a, a 			 %9
	c8 d e4 a,2 \break		 %10
	a8 h cis4 a8 gis fis e		 %11
	a2 (d) 				 %12
	cis4 a8 cis h cis a gis		 %13
	a4 r4				 %14
 	\bar &quot;|&quot;
       }
}

\score {
   \new Staff \melody
}

&lt;/nowiki&gt;
&lt;/pre&gt;

== Noder for begynder violin ==

&lt;pre&gt;
&lt;nowiki&gt;
include &quot;deutsch.ly&quot;
\version &quot;2.6.4-5&quot;

\header {
  title = &quot;Irmelin Rose&quot;
  composer = &quot;Carl Nielsen, 1891&quot;
  copyright=&quot;Public domain&quot;
}

melody = {
     \clef treble
     \time 4/4
     \key a \minor

     \relative c'{
 	\partial 4 a'8-0^\markup {unis.} a	%upbeat
	g4-3 f-2 e-1 d-0			%1
	c-3 (h-2) a8-1 (h-2) c-3 d-0		%2
	e4-1 e e fis8-2 (gis-3) \break		%3
	a2-0 r4 a8^\markup {unis.} a		%4
	g4-3 f-2 e-1 d-0			%5
	c-3 (h-2) a8-1 (h-2) c-3 d-0 \break	%6
	e4-1 e e fis8-2 ( gis-3)		%7
	a2-0 r2				        %8
	c8-2 d-3 e4-0 a,-0 a 			%9
	c8-2 d-3 e4-0 a,2-0 \break		%10
	a8-0 h-1 cis4-2 a8-0 gis-3 fis-2 e-1	%11
	a2-0 (d-3) 			        %12
	cis4-2 a8-0 cis-2 h-1 cis-2 a-0 gis-3	%13
	a4-0 r4				        %14
 	\bar &quot;|&quot;
       }
}

\score {
   \new Staff \melody
}
&lt;/nowiki&gt;
&lt;/pre&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Irmelin Rose</title>
    <id>2074</id>
    <revision>
      <id>4010</id>
      <timestamp>2006-03-19T19:24:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Sang Infomation
      | Navn = Irmelin Rose
      | Billed = Irmelin Rose.png
      | Forfatter = [[Forfatter:Jens Peter Jacobsen | J.P. Jacobsen]], 1875
      | Komponist = Carl Nielsen, 1891
      | Midi = [[Commons:Image:Irmelin Rose.mid | Lyt her]]
      | Ogg = -
      | Lilypond = [[Irmelin Rose/Lilypond | Lilypond noder]]
      | violin = [[Commons:Image:Irmelin Rose-violin.png | Noder kan findes her]]
      | Link = Irmelin Rose
}}

Se, der var en Gang en Konge, &lt;BR&gt;
Mangen Skat han kaldte sin, &lt;BR&gt;
Navnet paa den allerbedste &lt;BR&gt;
Vidste hver var Irmelin, &lt;BR&gt;
Irmelin Rose, &lt;BR&gt;
Irmelin Sol, &lt;BR&gt;
Irmelin Alt, hvad der var dejligt.  &lt;BR&gt; &lt;BR&gt;
	 
Alle Ridderhjelme spejled &lt;BR&gt;
Hendes Farvers muntre Pragt, &lt;BR&gt;
Og med alle Rim og Rytmer &lt;BR&gt;
Havde Navnet sluttet Pagt: &lt;BR&gt;
Irmelin Rose, &lt;BR&gt;
Irmelin Sol, &lt;BR&gt;
Irmelin Alt, hvad der var dejligt.  &lt;BR&gt; &lt;BR&gt;
	 
Hele store Bejlerflokke &lt;BR&gt;
Der til Kongens Gaarde foer, &lt;BR&gt;
Bejlede med ømme Lader &lt;BR&gt;
Og med blomsterfagre Ord: &lt;BR&gt;
Irmelin Rose, &lt;BR&gt;
Irmelin Sol, &lt;BR&gt;
Irmelin Alt, hvad der er dejligt!  &lt;BR&gt; &lt;BR&gt;
	 
Men Prindsessen jog dem fra sig &lt;BR&gt;
(Hjertet var saa koldt som Staal), &lt;BR&gt;
Lastede den Enes Holdning, &lt;BR&gt;
Vrænged ad den Andens Maal. &lt;BR&gt;
Irmelin Rose, &lt;BR&gt;
Irmelin Sol, &lt;BR&gt;
Irmelin Alt, hvad der er dejligt!

[[Kategori:Viser]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Jens Peter Jacobsen</title>
    <id>2075</id>
    <revision>
      <id>4904</id>
      <timestamp>2006-07-08T18:16:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Jens Peter Jacobsen
|Datoer= (1847 – 1885)
|GemUnder=Jacobsen, Jens Peter
|Wikipedia=J.P. Jacobsen
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=
|TOC=
|Billede=
}}

== Sange/Salmer ==
*[[Irmelin Rose]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Gældendelov</title>
    <id>2076</id>
    <revision>
      <id>4017</id>
      <timestamp>2006-03-22T19:21:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>formatering</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;center&gt;Gældende lov&lt;br&gt;
''Denne lov var gældende, da den blev lagt op. Vi kan ikke garantere, at dette stadig er tilfældet.''&lt;br&gt;
''Du bør selv undersøge, f.eks. på www.retsinfo.dk, om loven stadig er gældende, eller om den er ændret/ophævet.''&lt;/center&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Politik for beskyttede sider</title>
    <id>2077</id>
    <revision>
      <id>4019</id>
      <timestamp>2006-03-23T08:10:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>omdirigering</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Wikisource:Beskyttelsespolitik]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rev-deleted-comment</title>
    <id>2078</id>
    <revision>
      <id>4021</id>
      <timestamp>2006-03-23T08:16:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">(kommentar fjernet)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rev-deleted-text-permission</title>
    <id>2079</id>
    <revision>
      <id>4027</id>
      <timestamp>2006-03-23T08:26:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>rettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;div class=&quot;mw-warning plainlinks&quot;&gt;
Denne version af siden er slettet fra de offentlige arkiver.
Der kan være flere detaljer i [{{fullurl:Special:Log/delete|page={{PAGENAMEE}}}} sletningsloggen].
&lt;/div&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rev-deleted-text-view</title>
    <id>2080</id>
    <revision>
      <id>4026</id>
      <timestamp>2006-03-23T08:26:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>rettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;div class=&quot;mw-warning plainlinks&quot;&gt;
Denne version af siden er slettet fra de offentlige arkiver.
Som administrator på dette site har du mulighed for at se den;
der kan være flere detaljer i [{{fullurl:Special:Log/delete|page={{PAGENAMEE}}}} sletningsloggen].
&lt;/div&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rev-deleted-user</title>
    <id>2081</id>
    <revision>
      <id>4025</id>
      <timestamp>2006-03-23T08:25:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">(brugernavn slettet)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rev-delundel</title>
    <id>2082</id>
    <revision>
      <id>4028</id>
      <timestamp>2006-03-23T08:27:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">vis/skjul</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revdelete-hide-comment</title>
    <id>2083</id>
    <revision>
      <id>4029</id>
      <timestamp>2006-03-23T08:28:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Skjul redigeringsbeskrivelse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19</title>
    <id>2084</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4799</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:56:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 1-9|Side 1-9]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29|Side 20-29]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 10 til 19
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

=== Nudle-Suppe. ===
½ Pund (50 O.) Nudler koges en halv Timestid i den afsiede Suppe. Reven Parmesanost og ristet Brød ombydes ved Bordet.

=== Suppe med Æg og Riis eller Macaroni. ===
Naar Suppen er afsiet, sættes den igjen paa Ilden med ½ Pund (50 O.) skoldede Risengryn, og koger, indtil disse ere fuldkommen møre, da kommes enten smaatskaarne Asparges eller Rosiner derpaa, og naar de ere kogte nok, legeres den med Æggeblommer, omtrent 1 til hver Person. Vil man istedetfor Riis have Macaroni, da brækkes ½ Pund (50 O.) deraf i smaa Stykker, og naar de ere kogte fuldkommen møre i den afsiede Suppe, tages de op og lægges i Terrinen. 1 Æggeblomme og 1 Spiseskeefuld reven Parmesanost til hver Person pidskes hvide med Riset. Suppen legeres herved under stadig Pidsken. Naar den koger, hældes den paa Macaronierne. Hvide- og Gule-Rødder, som ere kogte i Suppen, kunne kommes paa begge Supper, som spises med ristet Brød.

=== Kallun Suppe. ===
Naar Kallunene ere skrabede, Benene rensese og adskildte, og Alt vasket tilbørlig i koldt Vand, sættes det i koldt Vand, hvori er kommet endeel Salt. Derpaa skrabes Kallunere fuldkommen rene, lægges efterhaanden i koldt Vand, skæres derpaa smaat og staa atter i koldt Vand, skæres derpaa smaat og staa atter i koldt Vand, til de skulle koges. Naar Fedetarmene ere skrabede rene paa den udvendige Side, skæres de op for at kunne renses og vaskes indvendig. De skæres smaat, sættes særskilt i koldt Vand og kommes ikke strax paa, for at Fedtet ikke skal koge af dem. Naar det ikke er meget hedt, kan man rengjøre Kallunene Dagen før de skulle bruges. De staa da om Natten i koldt Vand med Salt, skrabes sidste Gang om Morgenen og skæres smaat. 4 store Kallun sættes paa Ilden med lidt Salt og omtrent 5 Potter Vand; naar det netop staar paa Kog, hældes det paa Dørslaget, overhældes med koldt Vand og sættes igjen paa Ilden med firsk Vand. Naar det er halv mørt kommes Rødder og Vist derpaa; naar den sidste er kogt nok, trykkes den op, og der kommes grønne Ærter, Rosiner, et lille Stykke hvidt Sukker og en Jævning af Smør og Meel paa Suppen. Dersom Kallunene ere smaa og altsaa ikke kunne give Kraft nok, eller man ønsker mere Suppe paa den end her er anført, kan man koge 2 à 4 Pund Kalve- eller Lammekjød deri, og da behøves ikke meget Smør i Jævningen. I Mangel af Ærter kan bruges Asparges og unge Gulerødder. Man kan ogsaa koge Kallunene og Fedetarmene hele, og først skære den i Tærninger, naar de ere mørkogte.

=== Kraase-Suppe. ===
Kraasene pilles, skæres istykker, vaskes i flere Hold koldt Vand og sættes paa Ilden med Salt og saa meget Vand, at det rundeligt staar over dem; Vist og Rødder koges med; naar disse og Kraasene ere møre, tages de op. Suppen sies, sættes paa Ilden, og naar den atter koger og er skummet, kan der kommes en Jævning af lidt Meel, udrørt i Eddike, samt skaarne Æbler og Sukker derpaa. Naar Æblerne ere kogte nok, tages de op, for at der kan være Plads til at sætte Brød- eller Meel-Boller paa; Suppen hældes over Kraasene. Man kan ogsaa servere disse paa et Fad og saaledes byde dem om ved Bordet.

=== Kjødsuppe med grønne Ærter. ===
Naar Suppen er afsiet, sættes den igjen paa Ilden med 2 Potter udpillede Ærter, og om man vil, ¼ Pund (25 O.) Rosiner; lidt før Anretningen kommes de kogte Rødder og lidt hakket Petersille derpaa. Denne Suppe kan, om man ønsker det, jævnes med lidt udrørt Smør og Meel eller med ¼ Pund (25 O.) Risengryn, som koges møre i Suppen tilligemed Ærterne.

=== Grønærte-Suppe uden Kjød. ===
De pillede og skyllede Ærter sættes paa Ilden med 5 Potter Vand til en Skjeppe Ærter af Middelstørrelse. Naar de koger, kommes en god og stor Vist samt mange Gule- og Petersillerødder derpaa. Naar disse ere møre, tages de op og skæres i mindre Stykker, og Visken trykkes godt af. Omtrent 5 Lod (16 O.) Meel og 6 Lod (19 O.) Smør udrøres til en Jævning, som fortyndes med Suppen, og koges derpaa tilligemed Salt, en Spiseskee Sukker, Portulak eller Petersille.

=== Suppe af Ærtebælge. ===
Bælgene af en Skjeppe Ærter afrevles, vaskes og sættes paa Ilden med 4½ Pot Vand, en god og stor Visk, et Par Petersillerødder, et Par store Løg og 4 à 6 Gulerødder; et Par af disse optages, naar de ere møre, og skæres itu for senere at kommes paa Suppen. Det Øvrige koges jævnt og med Laag paa 2 à 3 Timer, da gnides Bælgene (ikke Rødderne) gjennem et Dørslag. Suppen sættes igjen paa Ilden tilligemed et Par Pægle af de udpillede Ærter, et Blomkaalshoved, som er deelt i flere Dele, eller nogle ganske smaa Løg, og naar det har kogt noget, da en Jævning af omtrent 5 Lod (16 O.) Smør og 4 Lod (13 O.) Meel. De ituskaarne Gulerødder samt et Stykke hvidt Sukker og Salt kommes paa, naar Ærterne ere kogt nok. Den spises med bagt Brød og er til 6 Personer. Det gjør Suppen end mere velsmagende, naar man koger nogle raa, stegte eller kogte Been tilligemed Bælgene eller man har lidt Kjødsuppe at blande den med. Det er ogsaa godt at koge Kjødboller i Ærtesuppen; der bruges da hverken bagt Brød, Løg eller Blomkaal.

=== Italiensk Græskar-Suppe. ===
Til hver Pot Kjødsuppe tages 1 Pd. Skrællet og smaat skaaret Græskar. Det koges, indtil Græskarret med Lethed lader sig trykke itu, omtrent i ½ Timestid, hvilket er afhængigt af dets Modenhed. Derefter gnides det igjennem en Sigte og Suppen sættes igjen over Ilden med en Jævning af Smør og Meel og er færdig efter et godt Opkog. Den spises med ituskaarne hvide Rødder og bagt Brød eller Kjødboller. Den har Lighed med afsiet Grønærtesuppe og kan haves paa en Tid, hvor man ikke mere kan erholde friske Ærter.

=== Dyrekjøds-Suppe. ===
Hovedet af Dyret flaaes, skoldes, hugges itu og vaskes tilligemde det øvrige Kjød og Been, som man vil anvende til Suppe. Det sættes paa Ilden med saa meget Vand, at dette rundeligt staar derover, 1 Løg, hele Rødder og Salt. Det koger, indtil Kjødet lader sig trykke itu, da gnides det igjennem et Dørslag, hvor der kan skjenkes lidt kogende Vand paa Kjødet for ganske at trække Kraften af. Suppen sies derefter igjennem en Sigte og sættes atter paa Ilden med lidt Meel, udrørt i Vand. Rødderne skæres itu; og kommes derpaa tilligemed Kjød- og Fiskeboller. Det giver Suppen en god Smag at komme lidt hvid Vin deri og legere den med et Par Æggeblommer. Der kan ogsaa laves Brun Suppe af Dyrekjød; den tillaves ligesom Brun Suppe.

=== Soupe à la reine. ===
En Høne koges med Rødder og en Vist i saa meget Vand, at det staar over den; naar den er mør, tager man den op og skærer Kjødet fra Benene i smaa Stykker; Benene hugges itu og koges noget længere i Suppen; denne  afsies og sættes igjen paa Ilden med kogte hvide Rødder og Hønsekjødet for at faa et lidet Opkog. Da hældes den i Terrinen, hvori er pidsket 4 Æggeblommer. Spises med ristet Brød.
Man kan komme ½ Pægel hvid Vin og lidt Muskatblomme i Æggene.

=== Fransk Suppe. ===
1 Pund Oxekjød skæres ganske smaat og koges langsomt tilligemed 1 Løg og 3 Gulerødder i 3 Potter Vand, indtil Kjødet lader sg trykke itu, hvortil næsten behøves 3 Timestid. For at Suppen ikke skal bortkoge, er det nødvendigt, at den koger jævnt og i et Kar med tætsluttende Laag. En stor Vist og Rødder kommes paa og optages, naar de ere møre. Suppen afsies, sættes igjen paa Ilden, skummes, og naar den koger, kommes Kjødboller, lavede af ¼ Pund (25 O.) Kjød, derpaa. Suppen kan jævnes med Æg og spises med ristet Brød. Denne Portion er til 3 Personer.

=== Karri-Suppe. ===
Laves ligesom Karri, undtagen at Kjødet skæres mindre, og at der tages noget mere Meel til Jævning, og at den fortyndes med Bouillon.

=== Kartoffel-Suppe. Nr. 1. ===
Kartoflerne skrælles raa, skæres istykker og sættes paa Ilden med saa meget koldt Vand, at det rundeligt staar over dem. Naar de have kogt noget, kommes Gule- og Hvide-Rødder samt en god Vist derpaa; denne tages op, naar den er mør, og trykkes godt af. Nogle hele smaa Løg koges deri tilligemed Salt og lidt stødt, sort Peber eller Cajenne-Peber. Man kan komme lidt mindre Vand paa strax og senere fortynde Suppen med Suppe af salt Kjød eller Flesk. Der kan ogsaa skæres fersk Flesk i smaa Tærninger, som koges med Kartoflerne og spises i Suppen.

=== Kartoffel-Suppe. Nr. 2. ===
Kartoflerne koges, pilles og rives, hvorefter de udtværes med Kjødsuppe, som ikke behøver at være stærk, og sættes paa Ilden, hvor de koges, indtil de have jævnet Suppen; da koges smaa Kjød- eller Fiskeboller deri. En kogt Selleri skæres i Stykker og kommes paa tilligemed lidt hvd Vin og ganske lidt Cajenne-Peber.

=== Krebse-Suppe. ===
25 Krebs af Middelstørrelse koges som sædvanligt.Kjødet pilles ud af Halen, Hovedet og Kløerne; Skallerne (undtagen dem af Hovederne, om man vil fylde dem) og alle de smaa Been stødes fine med lidt Smør, sættes paa Ilden at svitses godt, dog ikke for længe, hvoraf det faar en slet Smag, og spædes lidt efter lidt med Kjødsuppe, som ikke behøver at være stærk, indtil denne staar derover, naar det har kogt lidt, afsies det, sættes igjen paa Ilden med lige saa meget Suppe, og efter at godt Kog afsies det atter i den første Portion. Suppen maa staa noget, for at man kan skumme det røde Smør af; i dette røres omtrent 4 Lod (12 O.) Rismeel, som kommes paa Krebsesuppen, naar denne, blandet med den øvrige Kjødsuppe, igen koger. Herpaa bruges kun hvide Rødder eller Asparges. Den spises enten med Brødboller, hvori det Hakkede af Krebsekløerne og Hovederne er rørt, eller med Fiskeboller, Skallerne af Krebeshovederne fyldes med noget af Bolledeigen og koges i Suppen. Naar den sorte Streng er taget af Halerne, kommes disse hele paa den færdige Suppe, men maa ikke koges med.

=== Reie-Suppe. ===
3 Potter Reier koges; af de største pilles saa mange, som behøves til at komme i Bollerne; de øvrige stødes og tillaves ligesom til Krebsesuppe. Hertil behøver Kjødsuppen heller ei at være kraftig.

=== Aale-Suppe. ===
Rødder og Vist koges i 2 Potter Kjødsuppe og 2 Potter Vand, indtil de ere møre. 2 Pund Aaal, som ere flaaede og ituskaarne, koges deri; naar Suppen er skummet og Aalene møre, tages de og Rødderne op. Suppen afsies, og naar den atter koger, kommes en Jævning af 2 Spiseskeer Meel, udrørt i lidt Vand, og ituskaarne Æbler derpaa. Naar disse have nok, tages de op, og man sætter Boller af Brød eller Meel derpaa, samt Salt, Sukker og lidt Eddike. For at Suppen ikke skal blive mørk af Udseende, maa Eddiken kun have et Opkog deri. Den kan laves uden Kjødsuppe, og da tages 3 Potter Vand til 2 Pund Aal.

=== Silde-Suppe ===
laves paa samme Maade, undtagen at Sildene ikke spises i Suppen; de kunne bruges til Eftermad som kogte Sild. Man maa have saa mange deraf, at nogle kunne udkoge i Suppen, thi de give ikke saa megen Kraft som Aal. Til 3 Potter Vand maa 10 Sild aldeles udkoge.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revdelete-hide-restricted</title>
    <id>2085</id>
    <revision>
      <id>4032</id>
      <timestamp>2006-03-25T11:11:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Lad disse restriktioner være gældende for administratorer såvel som andre</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revdelete-hide-text</title>
    <id>2086</id>
    <revision>
      <id>4033</id>
      <timestamp>2006-03-25T11:12:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Skjul versionstekst</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Velkommen nybegynder</title>
    <id>2087</id>
    <revision>
      <id>4036</id>
      <timestamp>2006-03-25T19:12:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>omdirigering til Hjælp:Introduktion</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Hjælp:Introduktion]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hjælp:Hvordan starter jeg en side</title>
    <id>2089</id>
    <revision>
      <id>4041</id>
      <timestamp>2006-03-26T08:31:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>omdirigering til Hjælp:Tilføje tekster</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Hjælp:Tilføje tekster]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29</title>
    <id>2090</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4800</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:56:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 10-19|Side 10-19]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39|Side 30-39]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 20 til 29
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

=== Gjedde-Suppe. ===
Af 4 Pund Gjedde tages saa meget Kjød som til Boller, det øvige skæres itu tilligemed Been, Skind og Hovedet, som knuses; alt dette sættes paa Ilden med Salt, et Par smaa Skiver røget Flesk og saa meget Vand og tynd Kjødsuppe, at det rudeligt staar derover. Det koges, indtil Fisken er ganske itu, hvorpaa det gnides igjennem et Dørslag, hvor lidt kogende Vand hældes paa for at trække Kraften rent af. Suppen sies igjennem Sigten og sættes atter paa med Rødder, som ere kogte i Kjødsuppen, og naar den koger, sættes Fiskeboller paa. Der kan pidskes et Par Æggeblommer i Terinen for at jævne og give en bedre Couleur.

===Fiske-Suppe.===
4 Pund Fisk skæres i Stykker og koges i 4 Potter Vand med Salt, en stor Vist og Rødder. Naar disse ere møre, tages de op, aftrykkes og kommes igjen paa Suppen, naar den er afsiet. Fisken udkoges ganske, trykkes itu og afsies; der skjenkes lidt hedt Vand paa den i Sigten for at trække Kraften af. En Haandfuld Syrer samt halv saa megen Purre og Petersille hakkes med 2 Spiseskeer Meel, udrøres i en knap Pæges sur Fløde, fortyndes noget i den, naar den er bleven hed, og røres, indtil den koger; da sættes Brød- eller Meel-Boller derpaa. Har man ikke sur Fløde, kan man røre et Par Skeefulde Eddike i den søde.
Naar man koger noget mere Fisk, kan der tages fra af det bedste Kjød, førend det er kogt itu, hvilket kan bruges til Plukkefisk, Rouletter o. desl.
Man kan benytte det Vand, hvori der er kogt Fisk, ligemeget hvad Sort, til denne Suppe; men da maa Fisken ikke afkoges for salt, og Suppen enten blandes med Kjødsuppe, eller noget Fisk koges rent ud.

===Urte-Suppe.===
4 store Gulerødder, 1 Selleri, 2 Purrer, 1 lille Petersille- eller Pastinakrod, 4 Kartofler af Middelstørrelse og et Par Skiver Kaalrabi eller 1 Hvideroe skæres alle i Stykker, omtrent en Tomme lange og af en Fingers Tykkelse. Naar Rødderne ere afvaskede, rystes Vandet af dem paa et Dørslag. 4 Lod (12 O.) Smør sættes paa Ilden; naar det er smeltet, kommes Rødderne deri og koge et Qvarteerstid under jævnlig Omrøren, at det ikke bliver brunt; derefter kommes Salt, nogle faa hele Peberkorn og 2½ Pot Vand derpaa, dog kun ½ Pot ad Gangen, og saaledes at det koger imellem hver Gang. I det Hele maa Suppen koge i et Par Timerstid, og for at den ikke skal bortkoge, maa det ske jævnt og med Laag paa. Dersom man finder, at der er for mange Rødder, kunne nogle af dem holdes tilbage ve Anretningen. Den spises med ristet Brød og er til 3 à 4 Personer.
Istedetfor Kaalrabi og Kartofler kan man komme 1 Pot udpillede grønne Ærter eller 3 Spiseskeer hakket Kørvel paa Suppen.

===Graae Ærter===
Ærterne pilles, skylles rene og sættes om Aftenen i koldt Vand med lidt Soda i. Dagen efter koges de i det samme Vand, som maa staa rundeligt over dem, naar de sættes paa Ilden. De koges jævnt med med Laaget paa i 2 à 3 Timer, skummes, men omrøres ikke, før de ere møre, da kommes lidt Laurbærblade, nogle Anchoivis, som ere skrabede fra Benene og hakkede med en Kniv, og Salt derpaa. Der brunes Smør i en Kasserolle, hvori koges Meel, en god Deel Sky, noget Soya, Eddike og Sukker. Naar dette har kogt lidt, kommes det i Ærterne og koges godt med dem. Dersom man ikke har Sky nok, kan der koges nogle Been, Flesk eller Kjød i Ærterne. Det er ikke nødvendigt, at Ærterne staa i Vand natten over, naar  man samme Dag, som de skulle koges, sætter dem om Morgenen i saa meget kogende Vand med Soya i, at dette staar over dem. De staa hermed tildækkede indtil Vandet er trukket ind i dem, da skjenkes nok engang kogende Vand paa. De sættes paa Ilden med saa meget koldt Vand, at det rundeligt staar over dem, og blive møre i samme Tid, som ellers. ½ Otting Ærter er til 6 Personer.

===Afsiede graa Ærter.===
Ærterne koges paa samme Maade, men i knapt Vand. Naar de ere møre, moses de itu og gnides igjennem Dørslaget med saa megen Kjødsuppe, at denne bliver jævn, hældes igjennem Sigten og koges derefter med god Sky og Kjødboller; lidt Vin kommes deri ved Anretningen. ½ Otting, som udgjør en Pot, er tilstrækkelig til 5 Personer.

Suppe af Lindser eller brune Bønner
tillaves paa samme Maade, som graa Ærter.

===Gule Ærter===
behandles og koges ligesom de graa og kunne, ligesom disse, sættes i kogende Vand samme Dag, de skulle koges. For at give Ærterne en god Couleur kan der koges en Gulerod tilligemed dem. Naar de ere skummede, og de klare Skaller, som flydes iveiret, ere aftagne, kommes en stor Vist, hele Petersillerødder og Sellerier derpaa, hvilke igjen tages op, naar de ere møre, pudses og skæres istykker. Naar Ærterne ere kogte, moses de og gnides igjennem et Dørslag med fersk eller salt Suppe, indtil Skallerne ere tørre. Istedetfor Suppe kan man koge en Rullepølse, et lille Stykke Flesk, Kjød eller nogle Stegeben i Ærterne og gnide dem igjennem med Vand. De kunne ogsaa blive meget gode alene i Vand uden Tilsætning, naar man kun har tilstrækkeligt af gode Urter og Løg. De afsiede Ærter sættes igjen paa Ilden med Rødderne, nogle smaa pillede Rødløg, ganske lidt stødt Muskatblomme og Salt. Ved Anretningen røres et lille Stykke Smør deri. De spises enten med bagt Brød, Kjødboller eller Medisterpølse, som koges i de afsiede Ærter. ½ Otting gule Ærter er tilstrækkelig til 7 à 8 Personer.

===Søbekaal===
laves enten af grøn, hvid eller rød Kaal, samt af Kørvel og Spinat, blandet med grøn Kommen. Suppen, hvorpaa Kaalen skal koges, afsies og blandes med afsiet Havresuppe eller noget Havremeel. Naar den koger, kommes Kaalen, som er hakket med liden Jævning af Smør og Meel tilligemed Kjødboller, Kjød- eller Medister-Pølser derpaa. I Grønkaal kan der kommes brunede Kartofler. Grød- og Hvidkaal bliver bedst, naar man koger den i Vand med lidt Salt, indtil den næsten er mør. Vandet trykkes godt af, den hakkes med Meel og behandles som ovenfor er vist. Herved betages Kaalen det Opblæsende, som den indeholder, uden at tabe i Smag. Kaalen bliver bedst, naar den laves paa fersk Suppe, men kan blive meget god paa Suppe af salt Kjød eller Flesk, naar det kun er tilstrækkeligt udvandet. Man kan ogsaa bruge Suppe af røget Kjød, naar man iagttager, at Kjødet, efterat have staaet den halve Tid i Blød, omhyggeligt afskrabes, lægges igjen i rent Vand og atter skrabes, før det koges, saa og at Fedtet skummes meget nøie af under Kogningen, da den røgede Smag for det meste er deri.

===Æble-Suppe.===
Æblerne behøve ikke at skrælles, men aftørres, Blomst og Stilk skæres af, og de veies; 3 Pund koges i 3 Potter Vand under Laag, til de kunne trykkes itu, og gnides da igjennem et Dørslag. Suppen sættes igjen paa Ilden med en Jævning af 3 smaa Spiseskeer Rismeel, Sukker, lidt Vin, Citronskal og Saft; hvor meget bestemmes efter Æblernes Syrlighed. Naar den har kogt lidt, legeres den med 3 Æggeblommer. Spises med bagt Brød og er til 6 Personer. Umodne, ogsaa frosne Æbler kunne bruges hertil. Der kan pidskes ½ Pægel Fløde i Terrinen, og Suppen hældes deri.

===Stikkelsbær-Suppe.===
2 Potter umodne Stikkelsbær koges i 4 Potter Vand og gnides igjennem et Dørslag, saa at kun Skallerne blive tilbage. Suppen sættes paa Ilden med Citronskal eller Kaneel og Sukker; naar den koger, kommes en fuld Overkop med Rismeel, som er udrørt i noget af den kolde Suppe, deri; naar dette har kogt noget, legeres den med 4 à 6 Æggeblommer. Saasnart den begynder at koge, anrettes den og spises med bagt Brød eller smaa Tvebakker.

===Kirsebær-Suppe.===
1 Pund Kirsebær stødes og koges med 3 Pægle Vand, afsies, koges igjen med ½ Pot og sies i den først afkogte Suppe. For at faa Suppen klar kan man lægge et tyndt Klæde i Sigten og hælde Suppen derigjennem, hvorefter den sættes paa Ilden med helt Kaneel, Nelliker og Sukker for at faa et godt Opkog. Den spises med Brødboller, som sættes paa, naar Suppen koger, eller med bagt Brød. Man kan udstikke nogle faa af Bærrene og oge dem i den siede Suppe; Stenene herfra stødes med de øvrige Bær. Vil man have Suppen jævn, da udrøres en toppet Spiseskee Sagomeel i Vand eller i noget af Suppen, medens den er kold, fortyndes med den varme og røres deri, naar Suppen koger. Melet maa kun koge et Par Minutter for ikke at blive langt.

===Solbær-Suppe.===
1½ Pot Solbær koges 1 Time i 5 Potter Vand; naar det er afsiet, jævnes Suppen med en Spiseskeefuld Kartoffelmeel til hver Pot Suppe. Suppen afsies og sættes atter paa at koge med Nelliker og Sukker. Den spises med bagt Brød.

===Vincandel.===
8 Æggeblommer og 1 Æggehvide blive dygtigt pidskede med et Ris. En Flaske hvid Vin, 1 Pot Vand, Citronskal og Sukker kommes deri. Medens dette staar paa Ilden, bliver det bestandigt pidsket med Riset; saasnart det koger, tages det af. Spises med smaa Tvebakker. Kan ogsaa drikkes af Glas. Den kan ogsaa blive god med det halve Antal Æg og 1 Pægel Vand mere.

===Koldskaal af Rødvin.===
I 3 Pægle Rødvin kommes 1 Pot koldt Vand, Saften og skaaren Skal af ½ Citron og hvidt Sukker efter Smag. Naar den serveres, kommes et Stykke raa Is i Terrinen; den spises med smaa Tvebakker til. Den kan ogsaa bruges som en forfriskende Sommerdrik.

===Hvid Risengryns-Suppe.===
½ Pund (50 O.) Risengryn pilles, skoldes og kommes i 5 Potter kogende vand; naar de begynde at jævne, kommes Skallen af 1 Citron og ¼ Pund (25 O.) Rosiner eller Catrineblommer, som først ere kogte i Vand, derpaa. Naar Suppen er færdig, legeres den med 4 Æggeblommer, som ere rørte hvide og blandede med en Pægel hvid Vin, Saften af 2 Citroner og hvidt Sukker eller lyst Puddersukker efter Smag. Suppen kan laves uden Æg, ogsaa uden Vin, blot med Citronsaft. Istedetfor denne kan bruges Vindrueeddike eller Ribseddike, men af denne sidste erholder den ingen god Couleur. Til 8 à 9 Personer.

===Hvid Sago-Suppe===
½ Pund (50 O.) Perle-Sago skylles i koldt Vand og kommes i 5 Potter kogende Vand. Naar det har kogt, indtil Grynene ere blandede med Vandet, kommes Skallen af en Citron og ¼ Pund (25 O.) Rosiner derpaa. 4 Æggeblommer røres hvide i Terrinen med hvidt Sukker eller meget lyst Puddersukker, derpaa med Saften af 2 à 3 Citroner og 1 Pægel hvid Vin. Suppen hældes deri, medens der røres i Terrinen. Den er kogt i ½ Timestid, af store Gryn længere, og er til 7 à 8 Personer.

===Rød Sago-Suppe.===
Den tillaves ligesom Foranførte, men istedetfor Æg og Vin kommes Syltetøi deri og, om man vil, skaarne søde Mandler. Der kan bydes Fløde, helst pidsket, om ved Bordet, saa Enhver kan komme deraf i sin Tallerken. Til 7 à 8 Personer.

===Rismeel-Suppe.===
Til 4 Potter Vand, der sættes paa Ilden med Kaneel eller Citronskal, tages ¼ Pund (25 O.) Rismeel, som udrøres i noget af Vandet, medens det er koldt og hældes i Vandet, naar dette koger; 10 Æggeblommer pidskes med lyst Puddersukker, til de ere tykke; en Pægel hvid Vin, Saften af 3 Citroner og noget af den varme Suppe pidskes i Æggene, som da hældes i Suppen og koges lidt under stadig Pidsken med Riset, saa den skummer. Kirsebær-, Ribs- eller Himbærgrød bydes om ved Bordet, saa at Enhver kan tage deraf i sin Tallerken. I Mangel heraf kan der koges Rosiner tilligemed Rismelet. Den spises med smaa Tvebakker og er til 7 à 8 Personer.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Articletitles</title>
    <id>2091</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4083</id>
      <timestamp>2006-04-07T11:41:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Artikler startende med ''$1''</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Editsectionhint</title>
    <id>2092</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4084</id>
      <timestamp>2006-04-07T11:44:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Redigér afsnit: $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Hideresults</title>
    <id>2093</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4095</id>
      <timestamp>2006-04-08T18:10:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Skjul resultater</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Missingcommenttext</title>
    <id>2094</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4085</id>
      <timestamp>2006-04-07T11:49:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Indsæt venligst en kommentar herunder.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Missingsummary</title>
    <id>2095</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4086</id>
      <timestamp>2006-04-07T11:51:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">'''Påmindelse:''' Du har ikke lavet en redigeringsbeskrivelse. Hvis du klikker på Gem side igen vil siden blive gemt uden redigeringsbeskrivelse.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revdelete-hide-user</title>
    <id>2096</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4129</id>
      <timestamp>2006-04-17T18:25:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Skjul bidragyderens brugernavn/IP</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revdelete-legend</title>
    <id>2097</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4130</id>
      <timestamp>2006-04-17T18:26:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Sæt versionsbegrænsninger:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revdelete-log</title>
    <id>2098</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4131</id>
      <timestamp>2006-04-17T18:27:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Logkommentar:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revdelete-logentry</title>
    <id>2099</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4132</id>
      <timestamp>2006-04-17T18:28:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">ændrede versionstilgængelighed for [[$1]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revdelete-selected</title>
    <id>2100</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4133</id>
      <timestamp>2006-04-17T18:29:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Valgte version af [[:$1]]:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revdelete-submit</title>
    <id>2101</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4134</id>
      <timestamp>2006-04-17T18:30:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Anvend på den valgte version</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revdelete-text</title>
    <id>2102</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4135</id>
      <timestamp>2006-04-17T18:34:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Slettede versioner af siden vil stadig fremgå af sidens historik,
men deres tekstindhold vil være utilgængeligt for offentligheden.

Andre administratorer på denne wiki vil stadig have adgang til det skjulte indhold og kan
gendanne indholdet via dette interface, med mindre sidens operatører har tilføjet yderligere restriktioner.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revisiondelete</title>
    <id>2103</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4350</id>
      <timestamp>2006-05-18T07:00:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Slet/gendan versioner</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Searchcontaining</title>
    <id>2104</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4096</id>
      <timestamp>2006-04-08T18:15:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Søg efter artikler, der indeholder ''$1''.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Searchnamed</title>
    <id>2105</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4097</id>
      <timestamp>2006-04-08T18:16:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Søg efter artikler med titlen ''$1''.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-autopatrol</title>
    <id>2106</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4122</id>
      <timestamp>2006-04-17T18:14:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Markér mine redigeringer som patruljerede</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-forceeditsummary</title>
    <id>2107</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5306</id>
      <timestamp>2006-09-28T16:16:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Giv besked, hvis jeg ikke har lavet en redigeringsbeskrivelse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-watchcreations</title>
    <id>2108</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4121</id>
      <timestamp>2006-04-17T18:12:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Tilføj sider jeg opretter til min overvågningsliste</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Variantname-sr</title>
    <id>2109</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4066</id>
      <timestamp>2006-03-28T05:37:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">sr</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Variantname-sr-ec</title>
    <id>2110</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4067</id>
      <timestamp>2006-03-28T05:37:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">sr-ec</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Variantname-sr-el</title>
    <id>2111</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4068</id>
      <timestamp>2006-03-28T05:37:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">sr-el</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Variantname-sr-jc</title>
    <id>2112</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4069</id>
      <timestamp>2006-03-28T05:37:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">sr-jc</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Variantname-sr-jl</title>
    <id>2113</id>
    <restrictions>sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4070</id>
      <timestamp>2006-03-28T05:37:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">sr-jl</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39</title>
    <id>2114</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4801</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:57:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 20-29|Side 20-29]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|Side 40-49]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 30 til 39
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

===Brød-Suppe.===
¾ Pund (75 O.) Rugbrød skæres smaat, koges i 3 Potter Vand, indtil det er jævnt, gnides igjennem et Dørslag og er dette ikke fint, da ogsaa gjennem en Sigte, og sættes paa igjen med Citronskal og Kaneel. Naar Suppen koger, kommes 1 Pægel hvid Vin, Saft af 2 Citroner og Sukker deri. En Pægel tyk Fløde pidskes til Skum i Terrinen, og Suppen hældes derpaa, imedens der pidskes med Riset. Til 6 à 7 Personer. Har man ikke afskaaret Brød, som man vil have anvendt, kan Brødet rives, og da behøver Suppen ikke at sies.

===Chocolade-Suppe.===
Naar 2 Potter Melk koger, kommes 1 Pægel branket Meel, der er udrørt i ½ Pot kold Melk, og fortyndet med noget af den varme deri. Det røres stadigt, indtil det koger. Efter ½ Times Kog maa det, da det brankede Meel i Almindelighed er lidt klumpet, hældes langsomt igjennem Sigten i Terrinen, hvori man iforveien har pidsket 4 Æggeblommer med Sukker og stødt Vanille; man maa pidske deri, indtil Suppen er hældt paa. Æggehviderne kunne pidskes, koges og lægges oven i Terrinen. Den spises med smaa Tvebakker, og man kan regne ½ Pot Melk til hver Person. Istedetfor det brankede Meel kan der tages ¼ Pund (25 O.) Chocolade til denne Suppe.

===Æggemelk.===
Til hver Pot Melk tages en lille Desertske Hvedemeel eller Rismeel, efter Vægt 1½ Lod (4½ O.), som udrøres med noget af den kolde Melk, det Øvrige sættes paa Ilden, og naar det er bleven hedt, røres Melet deri, og det koger, indtil Melken er jævnet. ” Æggeblommer pidskes med Sukker, fortyndes med den varme Melk, hældes op deri og omrøres, indtil den atter begynder at koge, da hældes den i Terrinen, hvori der er lidt Salt og stødt Vanille; i Mangel heraf kan koges et Par Stykker Kaneel i Melken. Man kan lægge kogte Æggehvider oven i Terrinen. I den Melk, hvori de koges, maa være Sukker og Vanille eller Kaneel; den sies og kommes tilligemed Vanillen i den øvrige Melk. Den kan laves sparsommeligere ved at tage lidt mere Meel og kun 1 Æg til hver Pot Melk. Spises med smaa Tvebakker, og man kan regne en lille halv Pot Melk til hver Person.

===Æggesøbe.===
Til hver Pot Øl tages 4 Æggeblommer, som pidskes med Sukker, indtil de ere tyke; naar Øllet koger, kommes noget heraf i Æggene, disse hældes i Øllet under stadig Pidsken med Riset, indtil det netop oger. Den kan ogsaa laves med 1 Æggeblomme ig ½ Pægel Fløde til hver Pot Øl, hvilket kan blive meget godt, men det kommer ikke til at skumme. Den spises med Rugbrød, skaaret i Tærninger, bagt i Smør og Klaret med temmelig meget Sukker. Vil man have Brødet i en Top, da sættes 1 Lod (3 O.) Smør og 2 Lod (6 O.) Klaret over Ilden paa Stegepanden, hvori røres 3 Pægle revet Rugbrød; naar det har kogt lidt, kommes 4 Lod (12 O.) Puddersukker deri, det bages samlet, indtil det ikke er synderlig fugtigt. Det bliver staaende paa Panden, indtil det er halv koldt, da kommes det i vædede Kopper eller Former og trykkes med en Skee, dog ikke meer, end at det er godt samlet, ellers bliver det for haardt. Naar det er koldt, løsnes det om Kanten med en Kniv og vendes paa det Fad, hvorpaa det skal serveres. I Almindelighed regnes ½ Pot Øl og 1 Pægel revet Brød til hver Person.

===Hamborgsk Æggesøbe.===
3 Potter Melk og 1 Pot Øl, hvori røres en toppet Spiseskeefuld Meel, sættes paa Ilden og røres, indtil det koger. 5 Æggeblommer pidskes med Puddersukker, blandes med den varme Suppe og hældes i den, som imidlertid er løftet af for ei at være i Kog. Den sættes igjen paa Ilden og røres uden Ophør, indtil den er bleven tyk, da hældes den i Terrinen, og lidt Salt røres deri. Hviderne, som ere pidskede i haardt Skum, lægges ovenpaa Æggesøben, bestrøes med Sukker, og størknes ved at holde en gloende Ildskuffe derover. Den spises med bagt Rugbrød og er til 5 Personer.

===Kjernemelks-Suppe.===
Til 1 Pot Kjernemelk tages to Spiseskeefulde Ris- eller Hvedemeel, som røres ud i Melken, medens den er kold. Den sættes paa Ilden med Corender, Kaneel, skaarne Mandler og Sukker og pidskes, indtil den koger, som kun behøver at være ganske kort. I Almindelighed tages ½ Pot Melk til hver Person. 

===Tykmelks-Suppe.===
Naar 1 Pot Tykmelk er vel udpidsket med Riset (det er bedst at pidske Fløden først), kommes deri 2 Spiseskeer Hvedemeel, som er udrørt i lidt sød Melk, og et lille Stykke Smør. Det sættes paa Ilden under stadig Pidsken, indtil det koger, da hældes det i Terrinen, hvori er pidsket 2 Æggeblommer tilligemed Sukker. I Almindelighed tages ½ Pot Melk til hver Person.

==Boller til Suppe.==

===Kjød- og Fiske-Boller===
laves efter Anvisningen til Farcer. Bollerne kunne i Almindelighed taale at koge 1 Qvarteer, for at blive hævede og lette. Det er især nødvendigt med Fiske-Boller, hvilke beholde for stærk en Fiskesmag ved at koge kortere.

===Meel-Boller.===
8 Lod (25 O.) Smør smeltes; deri bages 10 Lod (31 O.) Meel. Lidt efter lidt kommes 1 Pægel hedt Vand derpaa, hvori det bages, indtil Deigen slipper Pande og Ske, da sættes det paa lidt Gløder, bages langsomt i ½ Timestid og røres kun af og til. Naar det er lidt afkølet, røres det med 4 Æg, 1 ad Gangen, til det er hvidt, da røres Salt, Sukker og lidt Muskatblomme deri. De kunne taale at koge i 1 Qvarteerstid, dog ikke altfor stærkt, hvorved de blive ujævne. De kunne blive gode med 6 Lod (19 O.) Smør, men da kun 8 Lod (25 O.) Meel. Heraf bliver 22 Boller.

===Kartoffelmeels-Boller.===
Naar ¼ Pund (25 O.) Kartoffelmeel er udrørt i 1 Pægel Fløde, som gjerne kan være tynd, røres det i 4 Lod (12 O.) smeltet Smør og bages godt, indtil det slipper Panden og Skeen, da ophældes det og røres varmt, ikke hedt, med 6 Æg, 1 ad Gangen, indtil Deigen er bleven hvid, da røres den med Salt, Sukker, Muskatblomme eller, dersom Bollerne skulle bruges i Melk, da med lidt Cardemomme og tilsidst med et Par Spiseskeer tyk og god Fløde. Deigen maa ikke staa udrørt, men strax koges, som ikke behøver at være længere end 8 à 10 Minutter. Heraf bliver omtrent 20 Boller.

===Brød-Boller.===
For 12 Øre friske Franskbrød eller Hvedeknopper raspes, skæres i 4 Dele, dyppes i Melk, staa tildækkede i et Par Timerstid og stødes da itu med en Træskee. 6 Lod (19 O.) Smør smeltes, deri bages Brødet, indtil Smørret trækker ud, og det slipper Pande og Skee. Imedens det er varmt, kommes det i 6 velpidskede Æg og røres stærkt, indtil Deigen er hvid. Salt, Sukker og lidt Muskatblomme kommes deri. Til 6 Personer.

===Simple Kartoffelboller.===
1 Pund kogte Kartofler pilles og rives, og deri røres 6 Lod (19 O.) Meel, 2 hele Æg, lidt Sukker og Muskatblomme. Det blandes godt sammen og stikkes derefter paa Suppen. Heraf bliver omtrent 18 Boller.

==Grød.==
Ved Tillavning af Grød iagtages, at den koger jævnt og uafbrudt; ved Standsningen heri maa der lægges stærkere Ild under, hvorved Skoverne læsnes og Grøden let svides. Er det Kar, hvori den skal koges, tyndt og altsaa tilbøielig til at svie, da kan man sætte Gryden paa Ilden med lidt Vand i Bunden, og naar det kger, hælde Melken deri. Man kan ogsaa, før Melken kommes i Kogekarret, lade dette blive netop varmt og smøre det i Bunden med den indvendige Side af røget eller fersk Fleskesvær; dette giver ingen Uffsmag og er et godt Middel til at forebygge, at Grøden svides. Melken maa koge, før Grynene kommes deri, og Grøden ikke spædes med koldt under Kogningen, hvorved den let svides. Der maa ikke kommes Salt i nogen Slags Melkemad, før den er taget af Ilden. Risengryns-, Byggryns-, og Perlegrynsgrød kunne koges uden Omrøren; men da maa det Kar, som benyttes, omhyggeligt smøres indvendigt med Fleskesvær. Naar Melken eller Vandet er i stærkt Kog, drysses Grynene deri ved den Side, hvor Melken koger Stærkest, saa at de hurtigt og uden Omrøren komme ned i Melken. Laaget lægges paa, og Ilden maa passes med Opmærksomhed, for at Kogningen kan være jævn og ikke standse. 1 Qvarteerstid før Anretningen røres først i Grøden, og den vil da som oftest forekomme for tynd, men ved at koge det sidste Qvarteer under jævnlig Omrøren vil den blive tilpas. Det maa bemærkes, at naar der eengang er bleven rørt i Grøden, maa det jævnligen gjentages.

===Rismeels-Grød.===
1 Pund Rismeel udrøres i noget af 5 Potter Melk; den øvrige sættes paa Ilden. Naar den koger, fortyndes Melet derved og hældes i Melken under stærk Røren frem og tilbage. ¼ Pund (25 O.) søde, stødte eller skaarne Mandler kommes deri, Salt, naar den anrettes. Den er kogt i en halv Timestid og spises med Kaneel og Sukker.&lt;br&gt;
Denne Grød kan ogsaa bruges kold, da tages ½ Pot Melk mindre og lidt mere Mandler eller noget stødt Vanille. Den kommes i en Form, hvoraf den vendes, og spises med Vin, stærk Kirsebærsuppe eller Himbærsaft.

===Risengrød.===
1 Pund Gryn pilles, skylles i koldt Vand, skoldes 2 Gange i kogende Vand og sættes derefter i ½ Pot kogende Melk. Den Syrlighed, som Grynene indeholde, og som ofte bevirker, at Grøden skilles ad, udtrækkes ved Melken, hvilken ogsaa tjener til at give Grynene et hvidere Udseende. Melken afrystes paa et Dørslag, Grynene kommes i 4½ Pot kogende Melk og koge uden Omrøren, efter Anvisningen, indtil de ere møre, sædvanlig i 1 à 1½ Time. Der kommes Salt i ved Anretningen, og den spises med Kaneel og Sukker. Til 8 à 9 Personer.

===Bagt Risengrød.===
Saa megen kold Grød som til 4 Personer udrøres med 1 Æg og et Par Lod smeltet Smør; den kommes i et dybt Fad og belægges med et Lag stødt Brød, hvorpaa der hældes smeltet Smør, samt strøes Kaneel og Sukker. Den sættes i Ovnen eller paa en Trefod med Gløder over og under og bages lysebrun.

===Risen-Vandgrød.===
Naar 4½ Pot Vand er i stærk Kog, kommes 1 Pund skoldede Gryn deri og koges uden Omrøren til ½ Timestid før Anretningen, da kommes ½ Pund (50 O.) afvaskede Rosiner, lidt stødt Muskatblomme og et Stykke Smør deri, hvormed den koger under jævnlig Omrøren. Salt kommes i tilsidst, og den spises med Kaneel og Sukker.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Aktive brugere</title>
    <id>2115</id>
    <revision>
      <id>4074</id>
      <timestamp>2006-04-01T09:14:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Dette er en alfabetisk liste over aktive brugere på Wikisource. Hvis du har lyst, kan du tilføje dig selv på listen.

*[[Bruger:Christian S|Christian S]] (administrator, bureaukrat)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Skabeloner</title>
    <id>2116</id>
    <revision>
      <id>4242</id>
      <timestamp>2006-05-01T07:04:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>tilføjet vedligeholdelsesskabeooner, edit</comment>
      <text xml:space="preserve">Dette er en liste over '''skabeloner der bruges i Wikisource'''. Disse skabeloner er til tekster der bruges igen og igen på mange sider. Hvis du laver nye skabeloner, så husk at sætte dem på denne side.


*[[Wikisource:Skabeloner/Generelle|Generelle skabeloner]] er skabeloner, der bruges til tekster i al almindelighed

*[[Wikisource:Skabeloner/Tekstspecifikke|Tekstspecifikke skabeloner]] er skabeloner, der kun bruges i forbindelse med undersider fra en enkelt tekst. 

*[[Wikisource:Skabeloner/Søsterprojekter|Søstersideskabeloner]] er skabeloner, der refererer til Wikipedia, Wikibooks m.fl.

*[[Wikisource:Skabeloner/Brugersider|Brugersideskabeloner]] bruges på brugersider og brugerdiskussionssider.

*[[Wikisource:Skabeloner/Vedligeholdelse|Vedligeholdelsesskabeloner]] bruges til at markere tekster, der skal gøres et eller andet ved, f.eks. manglende oversættelse, ufuldstændige tekster o.s.v.

[[Kategori:Wikisource]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Skabeloner/Generelle</title>
    <id>2117</id>
    <revision>
      <id>5294</id>
      <timestamp>2006-09-27T14:04:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>/* Almene skabeloner til brug på alle typer tekster */ linkret</comment>
      <text xml:space="preserve">=== Almene skabeloner til brug på alle typer tekster ===
{| border=1 width=100%
! Navn !! Beskrivelse !! Udseende
|-
| [[Skabelon:Header|Header]]:
||Bruges øverst på alle tekstsider. Se nøjere instruktion om brug på [[Skabelondiskussion:Header|skabelonens diskussionsside]]
|| {{Header}}

|-
| [[Skabelon:Udgave|Udgave]]: &lt;nowiki&gt;{{Udgave}}&lt;/nowiki&gt;
||Henviser til informationsskabelon på diskussionssiden. Se [[Wikisource:Tekstkvalitet]]
|| {{Udgave}}

|-
| [[Skabelon:Tekstinformation]]:
||Skabelon til organisering af diverse oplysninger om teksten. Skabelonen bruges på teksternes diskussionssider. Se nøjere instruktion om brug på [[Wikisource:Tekstkvalitet]].
||{{Tekstinformation}}

|-
| [[Skabelon:Forfatter]]:
||Skabeolon til organisering og ensretning af forfattersider. Se nøjere instruktion om brug på [[Skabelondiskussion:Forfatter|skabelonens diskussionsside]].
||{{Forfatter}}
|}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Napoleon</title>
    <id>2118</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4232</id>
      <timestamp>2006-04-30T18:40:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Napoleon]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Paa Kæmpegraven]]
| næste=[[Konen ved Ledet i Frederiksdal]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Napoleon
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Napoleon.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Der staaer han, Nutids uhyre Kolos,
|-
|||Det Skjødebarn af Seiren og af Lykken!
|-
|||Der staaer han, som en lille Mand for os,
|-
|||I Frakke graae, med Hænderne paa Ryggen!
|-
|5||O, see ham i det dunkle Øies Dyb:
|-
|||Hvad staaer ei der for Kæmpegaade skrevet!
|-
|||For ham var Menneskerne ikkun Kryb,
|-
|||Hans Fryd var kun, naar hele Verden bæved'!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Naar Kongerne ham vented' i hans Gaard,
|-
|10||Naar Vise maatte for hans Øie stamme,
|-
|||I Slagets Bulder mellem Blod og Saar
|-
|||Han blev urokkelig og kold den Samme. —
|-
|||Med Herskerblikket satte han sin Fod
|-
|||Paa Spaniens, Hollands og Italiens Nakke,
|-
|15||Omstyrted' Troner i et Hav af Blod —
|-
|||Den lille Corser i sin støvgraae Frakke!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||At det var Afsind han til Moskau gik,
|-
|||Saa raaber man — O ti med Daaretalen!
|-
|||Han, som ei fattes kan af Tidens Blik,
|-
|20||Maal ham dog ei med slig en Skræderalen!
|-
|||Hvo kryber vel som over Fjelde sprang?
|-
|||Ei Ørnen frem i Støv lig Sneglen trænger!
|-
|||Vildt, som Kometen bruste han sin Gang;
|-
|||Men hertil, raabte Herren, ikke længer! —
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Og han, der greb i Tidens Svinghjul kold,
|-
|||Og hvirvlede dem rundt, saa Jorden bæved',
|-
|||Der skubbed' Verdenslivet frem et Old,
|-
|||Og sig forvoven op til Skjæbne hæved',
|-
|||Han maatte lære ved sit eget Fald,
|-
|30||At Mennesket er Usselhedens Broder —
|-
|||Hans Fængsel bruges nu til Hestestald,*
|-
|||Og Frankrig hersker atter — kun ved Moder.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Paa St. Helena saae han fra sin Bænk
|-
|||Med Kinden vaad udover Verdenshavet;
|-
|35||Var det hans Taare eller Bølgens Stænk?
|-
|||Og mon ei Ormen i hans Indre gnaved?
|-
|||Mon ei han hørte sine Offres Skrig?
|-
|||Mon ei hans Hjerte fattede forsilde,
|-
|||At Den er dog kun stor, som føler sig
|-
|40||Med ydmyg Sjæl mod Herrens Almagt lille?!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Far hen, Du himmelstormende Gigant,
|-
|||Som vildt drev Blodet om i Verdens Aarer!
|-
|||Heel prægtig var den Seierskrands Du vandt;
|-
|||Men dryppende af Blod og Enkers Taarer
|-
|45&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Dit Despoti har Frihedsilden vakt:
|-
|||Nu Folkene afryste Hovmods Tømme!
|-
|||Far hen — Du dreves af en større Magt!
|-
|||Dig kan ei Jordens svage Sønner dømme!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||&lt;small&gt;* Det er factisk, at det første Fængsel Kaiseren hensattes i, siden afbenyttedes til Stald.&lt;/small&gt;
|}

[[Kategori:Hyldestdigte]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rcshowhideanons</title>
    <id>2120</id>
    <revision>
      <id>4087</id>
      <timestamp>2006-04-07T11:55:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">$1 anonyme brugere</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rcshowhidebots</title>
    <id>2121</id>
    <revision>
      <id>4088</id>
      <timestamp>2006-04-07T11:55:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">$1 robotter</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rcshowhideliu</title>
    <id>2122</id>
    <revision>
      <id>4089</id>
      <timestamp>2006-04-07T11:57:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">$1 brugere, der er logget ind</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rcshowhidemine</title>
    <id>2123</id>
    <revision>
      <id>4090</id>
      <timestamp>2006-04-07T11:57:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">$1 mine redigeringer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rcshowhideminor</title>
    <id>2124</id>
    <revision>
      <id>4091</id>
      <timestamp>2006-04-07T11:58:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">$1 mindre redigeringer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rcshowhidepatr</title>
    <id>2125</id>
    <revision>
      <id>4092</id>
      <timestamp>2006-04-07T11:58:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">$1 patruljerede redigeringer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49</title>
    <id>2126</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4802</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:58:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 30-39|Side 30-39]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|Side 50-59]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 40 til 49
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

===Byggrynsgrød.===
5 Potter Melk sættes paa Ilden, og naar den er i stærk Kog, drysses en Pot fine Mellemgryn deri, Laaget lægges paa, og den koger uden Omrøren i et Par Timerstid; Salt kommes i tilsidst. Til 7 à 8 Personer.

===Byggryns-Vandgrød.===
Til 1 Pot grove Byggryn tages 4 Potter Vand, som sættes paa Ilden, og naar det koger stærkt, drysses Grynene deri; Laaget lægges paa, den koger uden Omrøren og kan behøve næsten 3 Timers jævn Kogning. Vil man komme et Stykke Smør og lidt stødt Muskatblomme deri, giver dette en god Smag; Salt tilsidst. Til 7 à 8 Personer.

===Perlegrynsgrød.===
1 Pot kogende Vand hældes paa ½ Pot fine Perlegryn, hvormed de staa indtil næste Dag, da hældes Vandet fra, og Grynene kommes i 3½ Pot Melk, som maa være i stærk Kog. Laaget lægges paa, og den koger uden Omrøren i 3 Timer, hvilket i Almindelighed er nødvendigt for at faa Grynene møre; Salt tilsidst. Til 5 Personer.

===Sagogrød.===
3 Potter Melk sættes paa Ilden, og naar den koger, kommes ½ Pund (50 O.) Sago af Mellemsorten deri under stadig Omrøren, for at den ikke skal klumpe sig. Den er kogt i en Time og maa strax anrettes, da den ellers bliver for stiv. Salt kommes i tilsidst. Til 6 Personer.

===Semoulegrød.===
Til ½ Pund (50 O.) Semoulegryn tages 2½ Pot Melk. Naar denne koger, kommes Grynene deri under Omrøren, indtil den atter koger; Salt tilsidst. Den spises med Sukker. Til 5 Personer.

===Boghvede-Vandgrød===
laves af Boghvedegryn ligesom Byggryns-Vandgrød.

===Boghvedegrød.===
Til ½ Pot fine Boghvedegryn tages 4 Potter Melk. Naar denne koger, kommes Grynene deri under stadig Omrøren, indtil den atter koger; Salt tilsidst. Denne Grød maa jævnlig omrøres under Kogningen.

===Pandegrød.===
Den Grød, Som bruges hertil, kan kun være Stiv Boghvedegrød, som lægges paa Stegepanden, hvor der først er brunet lidt Smør og Klaret, og hvori der er strøet stødt Brød; naar Grøden er bleven varm paa Panden, trykkes den lidt ud, og naar den er brun paa den underste Side, Strøes den øverste med Brød; en Bund lægges over, Grøden vendes derpaa og Skubbes derfra igjen paa Panden, hvorpaa der først er brunet nyt Smør. Spises med Sukker paa. Grøden kan Smøws med Æg, før Brødet kommer paa.

===Smørgrød.===
¾ Pund (75 O.) Smør Smeltes, deri bages 1 Pund Hvedemeel, indtil det godt slipper fra Skeen; lidt efter lidt kommes ¾ Potter kogende Vand derpaa, saaledes at Grøden koger godt imellem hver Gang, den spædes, og under stærk Omrøren, at den ikke bliver klumpet. Den bliver meget tynd efter dette Ovantum, men den Stivner ved Anretningen, fom maa Skee, saasnart den er kogt; Salt tilsidst.    Til 8 à 9 Personer.

===Fløielsgrød===
laves paa samme Maade, kun tages noget mindre Smør og kogende Melk istedetfor Vand.

===Grød af Kartoffelmeel.===
12 Lod (38 O.) Meel udrøres lidt efter lidt med 22 Potter god  Melk; det Sættes paa Ilden  med 6
Lod (19 O.) Smør og røres stadigt og stærkt, at det ikke skal blive klumpet.   Saasnart det koger, er Grøden færdig og maa strax anrettes; ved at koge for længe bliver den lang. Lidt Salt  røres i tilsidst.   Til 6 Personer.

===Meelgrød med Æg.===
Til 4 Potter god Melk tages 3 Æg, Som først pidskes, indtil Blomme og Hvide ere vel blandede, da røres 12 Lod (38 O.) Kartoffelmeel og 8 Lod (25 O.) meget godt Hvedemeel deri, det fortyndes med 1½ Pægel af den kolde Melk; den øvrige Sættes paa Ilden, og naar den koger stærkt overalt, hældes det udrørte Meel, uden at blandes med noget af den varme Melk og under stærk Omrøren, deri. Naar den netop koger, løftes Gryden øieblikkelig af, og den maa Strax anrettes; thi staar Grøden længer paa Ilden, vil den blive lang. Lidt Salt røres i, den spises med Sukker og Kaneel, og man regner ½ Pot Melk til hver Person.

===Kjernemelksgrød.===
½ Pot Boghvede- eller  fine Byggryn røres i 2½ Pot kold Kjernemetk eller Tykmelk, Som er godt udpidsket. Det sættes paa Ilden under stadig Omrøren, indtil det koger. Ere Grynene fine, er den færdig i en Timestid; lidt Salt kommes i tilsidst. Den spises med Fløde til og er omtrent til 4 Personer.

==Fisk.==
Det er bekjendt, at jo hurtigere Fisken kan døe efter at være kommen op af Vandet, desto mere velsmagende bliver den. Man bør derfor strax overskære dens Nakkebeen, eller et lille Stykke over Halen skære en Ridse, som gaar ind i Benet, saa der kommer Blod ud. Herved døer Fisken strax, og man har tillige den Fordeel, at den kan bevares i et Par Dage uden at tabe i Smag. Naar den først paa denne Maade er dræbt, skærer man et Hul i Bugen oppe ved Hovedet, tager Indvoldende ud deraf og stopper den om Sommeren fuld af Græs for at bevare den mod Fluerne. Den staar sig bedst ved at lægges paa et Stengulv i en kølig Kjælder.
Fisk maa ikke staa længe i Vand, da endeel af den fine Smag derved tabes; naar den er renset og ituskaaren, vaskes den i saa mange Hold Vand, at det sidste er klart, lægges derefter ½ Timestid i Lage og derfra paa et Dørslag eller lige paa Dørslaget, hvor den bestrøes rundeligt med Salt, det Sliimagtige, som fremkommer, trækker bort gjennem Dørslaget, hvorved Vandet, hvori Fiskende koges, bliver klarere. Det er bedst at koge Saltvandsfisk i Søvand; kan man ei erholde det, da koges den, saavelsom Ferskvandsfisk, i rundeligt fersk Vand med meget Salt i. Vandet maa være i stærk Kog med rask Ild under, før Fisken lægges deri; derved blive dens Ydersider hurtigt trukne sammen, og den Udvanding forhindres, fom vilde finde Sted, naar man satte den paa i koldt eller lunkent Vand. Fisken maa skummes godt, og naar den ophørere at skumme, er den i Almindelgihed kogt nok, Kjedlen løftes af Ilden, og der kommes saa meget koldt Vand deri, at den hurtigt gaar af Kog; derved stivner Fisken, saa den ei falder itu ved Anretningen, som maa skee strax. Flade Fiske, som Sletvarer, Pigvarer og Rødspætter, blive bedst ved at beholde Skindet paa begge Sider og at koges hele; Hovedet skæres da af, Indmaden tages ud, og naar Fisken er vasket i koldt Vand, holdes den ved Halen ganske kort i kogende Vand, derpaa skrabes den ren, hvilket herved skeer med Lethed, og skylles igjen i koldt Vand. Naar Fiskene ere saaledes behandlede, tages de op af Vandet, skrabes lidt igjen, Finnerne skæres af, de vaskes atter, lægges paa et Dørslag og bestrøes med Salt. Naar Fisk saaledes er skoldet, bliver den bedst ved at sættes paa i koldt Vand. Den lægges i Kjedlen lagviis med Salt, og der hældes saa meget koldt Vand paa, at dette rundeligt staar over Fisken; denne behøver kun at koge i nogle Minutter og bliver paa denne Maade saft og velsmagende. Det  brune Skind kan tages af ved Anretningen, men for Tiden er det brugeligt at lade det blive paa. For at faa Fisken paa eengang op af Vandet, er det godt og, skal den være heel, næsten nødvendigt at have en Sie, som passer i Kjedlen; Fisken lægges derpaa med Saltet og sættes saaledes i Vandet. I Mangel af en Sie, kan der lægges et Klæde i Kjedlen, hvoraf de 4 Hjørner fastgjøres oppe ved Kanten; Fisken lægges derpaa, og naar den er kogt, løftes Klædet op ved Hjørnerne, dog uden at sammenholde disse, hvorved Fisken vilde gaa itu. Skal Fisken steges, da trækkes det brune Skind af de flade Fiske, den staar noget med Salt paa eller i Lage, tørres i et Klæde (uden at dette iagttages med Omhyggelighed, vil Fisken under Stegningen ikke blive haard udvendig) og dyppes i pidskede Æg (eller blot i Hvider) og fiint stødt Brød, blandet med stødt Peber eller Petersille. Naar Stegepanden er hedet, kommes meget rundeligt Klaret eller godt Stegefedt derpaa. Naar det koger, lægges Fisken deri og steges langsomt over gode Gløder med smaat hugget Tørv imellem, ikke Brænde, som vilde give for stærk Lueild. Fisken maa ikke hæves fra Panden før den er færdig, da den derved let kan komme til at hænge i; Panden maa derfor rystes, og naar Fisken er løs, er den i Almindelighed stegt nok paa den Side, som vender nedad, hvorefter den vendes.
I Almindelighed regnes ½ Pund (50 O.) Fisk til hver Person, men dersom Fisken er første Ret, da lidt mere.

==Ferskvandsfisk.==

===Karper===
ere mest velsmagende om Vinteren og bedst paa 3 til 4 Punds Størrelse. De skrabes langs med Skællene, saa disse blive paa, og naar de ere behørig rengjorte og vaskede i flere Hold Vand, flækkes Hovedet samt hele Fisken, saa Benet sidder ved den ene Side; de skæres i Stykker og lægges paa et Fad med Skælsiden op, saa der kan hældes lidt Eddike paa hvert Stykke, hvoraf de blive blaa; lidt Salt strøes paa, og de staa saaledes, indtil de skulle koges. Der kommes Salt og lidt af den Eddike, som er bleven paa Fadet, i Vandet. Hovedet ansees for det bedste Stykke. De spises med kold Peberrod-Sauce.

===Karper i Rødvin.===
Naar Karperne ere rengjorte, flækkede og skaarne i Stykker, lægges de i en Kasserolle med Laurbærblade, heelt Peber, lidt Nelliker og Salt. Hovederne lægges nederst. Der kommes lidt Vand og saa meget Rødvin og Hvidtøl paa, at det knapt staar over Fisken; naar denne har kogt lidt, jævnes det med lidt Meel og noget revet Rugbrød, som udrøres med lidt af den varme Suppe og gnides igjennem en Sigte.

===Brasen===
ere fedest og meest velsmagende om Vinteren; de behandles som Karper og spises med samme Sauce. Flier ere ikke gode og kunne let tages for Brasen; med skielnes fra den ved en fladere Dannelse og blegere Farve; for det meste ere de rødspængte under Skællene.

===Karudser===
ere mindre gode i Mai, Juni og Juli, efter den Tid blive de stedses mere velsmagende. Skællene rives af. Kogte spises de med Fløde-Sauce med Petersille; ere de smaa, kunne de steges.

===Aborrer===
ere gode undtagen i Marts og April. Skjællene rives af; de spises kogte med Smør og Petersille eller Æggesauce. De kunne ogsaa koges som Fricasée. Man koger da en god Vist, Sellerier og Petersillerødder i Vand og lidt Sparesuppe; naar de ere møre, tages de op, Fisken kommes i tilligemed Salt og koges, indtil den har nok, da lægges den paa Fadettilligemed Rødderne, som skæres istykker. Suppen sies, sættes paa med en Jævning af Smør og Meel og lidt Muskatblomme og hældes over Fisken. Herpaa kan kommes Champignoner, Østers eller Muslinger; da bruges ingen Rødder, men lidt Vin eller Citronsaft, som kommes i Saucen, hvilken legeres med Æggeblommer.

===Bagte Aborrer.===
Naar Fisken er opskaaren og afvasket, flækkes den i to Dele. Benene udtages, Skindet aftrækkes, og der kommes Eddike, Olie, Peber, Salt, Petersille og hakkede Løg paa den, hvormed den staar i 2 à 3 Timer. Derpaa tages Fisken op, aftørres i Fiskeklædet, dyppes i pidskede Æggehvider, derefter i Brød og steges paa Panden. Spises med Kaperssauce. Man kan ogsaa flække de rengjorte Aborre fra Ryggen, lægge den i Lage eller bestrøe dem med Salt. De aftørres, belægges med Kapers, som hakkes med Petersille, stødt Peber og Smør. Derpaa lægges de sammen, smøres udvendig med Smør, steges paa en Rist og spises med samme Sauce.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Konen ved Ledet i Frederiksdal</title>
    <id>2127</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4236</id>
      <timestamp>2006-04-30T18:43:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Konen ved Ledet i Frederiksdal]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Napoleon]]
| næste=[[Thussekæmpen Hrugners Vædderidt til Valhalla]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit= Konen ved Ledet i Frederiksdal
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Konen ved Ledet i Frederiksdal.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Der løber en Vei gjennem Frederiksdal
|-
|||Mod Fuursøens yndige Bredder;
|-
|||Den slynger sig hen gjennem Bøgenes Sal,
|-
|||I Skyggen af Skoven, saa luftig og sval,
|-
|5||Blandt Hytter og landlige Steder;
|-
|||Fra Gjærderne dufte Syrener og Hyld,
|-
|||Og Fuglenes Fløiten man hører,
|-
|||Naar hen ad den Vei, fra Idyl til Idyl,
|-
|||I Vaar og i Sommer man kjører.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|10||Hvor Udsigten aabner mod Søen sig bred,
|-
|||Der seer man en landbyklædt Kone;
|-
|||Hun oplukker venligt for Sværmen sit Led,
|-
|||Og kommer man ene, hun hilser Guds Fred,
|-
|||Og det i den hjertligste Tone.
|-
|15||Naar Hjulenes Rumlen og Hestens Galop
|-
|||Og Fodtrin paa Skovveien lyde,
|-
|||Da springer fra Finlapperstolen hun op,
|-
|||For Ledet tilbage at skyde.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Sit Landsted hun har sig ved Veien opbygt
|-
|20||Af samlede, vindtørre Grene;
|-
|||Af ældgamle Bøge er Taget beskygt:
|-
|||Lig Fuglen i Reden, saa lunt og saa trygt,
|-
|||Hun slumrer i Skovhytten ene.
|-
|||Med Granløv hun har den omhyggelig takt,
|-
|25||Og luget omkring den for Nælder;
|-
|||Ved Døren i Lænke en Mops holder Vagt,
|-
|||Med udklippet Halsbaand og Bjælder.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Den Hytte mig volder ret hjertlig Behag,
|-
|||Skjøndt mere den ligner en Æske,
|-
|30||Og skjøndt kun den hele bestaaer af et Tag,
|-
|||Skjøndt ei den er bygt i den gothiske Smag,
|-
|||Den romerske eller den græske;
|-
|||Og hvergang jeg vandred' til Fuursøens Bred,
|-
|||Til Møllen og Bakken og Slottet,
|-
|35||Jeg først dog en Stund ved det venlige Led,
|-
|||Ved Synet af Hytten mig gotted'.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Hvor mangen en Gang har jeg tittet derind
|-
|||Fra Bøgene og fra det Grønne,
|-
|||Forunderligt rørt af det kjærlige Sind,
|-
|40||Hvormed det enfoldige, fattige Skind
|-
|||Har villet sin Armod forskjønne!
|-
|||Smaabilleder, klipped' af Fiirskillingsark,
|-
|||Og Guldpapiir Væggene smykke;
|-
|||Af Blomster og Urter, fra Skov og fra Mark,
|-
|45||En Ramme omkrandser hvert Stykke.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Den fattige Pyntning, den er mig saa kjær,
|-
|||Den adler den kunstløse Hytte;
|-
|||I den jeg en hellig Bestræbelse seer,
|-
|||Der selv midt i Armoden tænkte paa meer
|-
|50||End det, som kan sandseligt nytte —
|-
|||Enfoldig og smagløs og underlig vel,
|-
|||Den her i sin Barndom sig viser,
|-
|||Men bærer dog Præg af den evige Sjæl,
|-
|||Og derfor den Hytte jeg priser.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|55||Naar Vinteren flygter med Storm og med Slud,
|-
|||Og Lærkerne slaae i Skjærsommer;
|-
|||Naar Jorden staaer smykt som en smilende Brud,
|-
|||Og atter Du iler til Fuursøen ud,
|-
|||Og hen gjennem Skovledet kommer:
|-
|60&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Da stands ved den fattige Ledkones Bo,
|-
|||Og, hvis den som mig kan Dig fryde,
|-
|||Da skjænk hende venlig en Hvid eller to,
|-
|||Hvormed hun den bedre kan pryde*.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||&lt;small&gt;*Hun er der ikke meer.&lt;/small&gt;
|}
[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sp-contributions-newbies-sub</title>
    <id>2129</id>
    <revision>
      <id>4124</id>
      <timestamp>2006-04-17T18:16:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">For nybegyndere</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sp-contributions-newer</title>
    <id>2130</id>
    <revision>
      <id>4125</id>
      <timestamp>2006-04-17T18:18:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Nyere $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sp-contributions-newest</title>
    <id>2131</id>
    <revision>
      <id>4126</id>
      <timestamp>2006-04-17T18:19:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Nyeste</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sp-contributions-older</title>
    <id>2132</id>
    <revision>
      <id>4127</id>
      <timestamp>2006-04-17T18:19:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ældre $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sp-contributions-oldest</title>
    <id>2133</id>
    <revision>
      <id>4128</id>
      <timestamp>2006-04-17T18:20:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ældste</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836</title>
    <id>2135</id>
    <revision>
      <id>4175</id>
      <timestamp>2006-04-29T16:51:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>om kategorisering af undersiderne</comment>
      <text xml:space="preserve">'''Historisk Børne-Lærdom'''

af

Nik. Fred. Sev. Grundtvig

3. oplag 1836.

Bogen er på 24 sider, der er skannet ind med 400 dpi i gråtoner og lagt op på Commons. Der er oprettet en underside for hver skannet side. Hjælp gerne med at ocr-skanne/afskrive og korrekturlæse siderne. Teksten skal tilføjes under skabelonen.

Når alle siderne er fuldt korrekturlæst vil de blive samlet til en sammenhængende tekst på denne side.

De sider, der endnu ikke er korrekturlæst har kategorien [[:Kategori:Historisk Børne-Lærdom - ikke korrekturlæst]]. Når du er helt færdig med at korrekturlæse en side bedes du ændre kategorien til [[:Kategori:Historisk Børne-Lærdom - korrektur færdig]].

*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/01|Side 1]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/02|Side 2]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/03|Side 3]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/04|Side 4]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/05|Side 5]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/06|Side 6]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/07|Side 7]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/08|Side 8]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/09|Side 9]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/10|Side 10]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/11|Side 11]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/12|Side 12]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/13|Side 13]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/14|Side 14]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/15|Side 15]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/16|Side 16]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/17|Side 17]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/18|Side 18]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/19|Side 19]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/20|Side 20]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/21|Side 21]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/22|Side 22]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/23|Side 23]]
*[[Historisk Børne-Lærdom 1836/24|Side 24]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/01</title>
    <id>2136</id>
    <revision>
      <id>4193</id>
      <timestamp>2006-04-29T19:58:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>Afskrevet og korrekturlæst</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|01|01|02}}

&lt;center&gt;Historisk

Børne-Lærdom

af

Nik. Fred. Sev. Grundtvig.

Tredie Oplag.

Kiöbenhavn.&lt;br&gt;
Forlagt af den Wahlske Boghandel.&lt;br&gt;
Trykt hos C. Græbe &amp; Søn.

1836

[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - korrektur færdig]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Historisk Børne-Lærdom 1836</title>
    <id>2137</id>
    <revision>
      <id>4158</id>
      <timestamp>2006-04-25T18:46:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>indsat manglende mellemrum</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;p align=center&gt;[[Historisk Børne-Lærdom 1836/{{{1}}}|&lt;&lt; Forrige side]] – [[Historisk Børne-Lærdom 1836|Indhold]] – [[Historisk Børne-Lærdom 1836/{{{3}}}|Næste side &gt;&gt;]]&lt;/p&gt;

[[Billede:Historisk Børne-Lærdom 1836 {{{2}}}.jpg|700px]]

Dette er et skannet billede fra ''[[Historisk Børne-Lærdom 1836]]''. Hjælp venligst med at afskrive/OCR-skanne og korrekturlæse teksten herunder.

&lt;p align=center&gt;[[Historisk Børne-Lærdom 1836/{{{1}}}|&lt;&lt; Forrige side]] – [[Historisk Børne-Lærdom 1836|Indhold]] – [[Historisk Børne-Lærdom 1836/{{{3}}}|Næste side &gt;&gt;]]&lt;/p&gt;

== OCR-tekst ==
__NOEDITSECTION__
&lt;noinclude&gt;[[Kategori:Tekstspecifikke skabeloner|{{PAGENAME}}]]&lt;/noinclude&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/02</title>
    <id>2138</id>
    <revision>
      <id>4194</id>
      <timestamp>2006-04-29T20:07:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>afskrevet og korrekturlæst</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|01|02|03}}

   Maa trykkes.
 
                        D. v. Østen.


[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - korrektur færdig]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/03</title>
    <id>2139</id>
    <revision>
      <id>4398</id>
      <timestamp>2006-05-28T19:40:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>afskrevet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|02|03|04}}

                     Fortale.

 At Historien sædvanlig læres saa slet og glemmes saa
 let, kommer sikkert for en stor Deel af Feil ved Under-
 viisningen; thi ellers er det Dog saare naturligt for 
 Menneske-Børn at vide lidt ordenlig Beskeed med Men-
 neske-Slægtens Levnets-Løb, og veed Man det først
 engang, er det i Grunden nemt at huske.
    Efter nu i mange Aar at have beskæftiget mig med
 historisk Undersiisning, vel meest i Tankerne, men dog
 ogsaa i Virkeligheden, finder jeg, Man kommer bedst
 afsted dermed paa den simple Maade, jeg nu vil korte-
 lig betegne.
    Man giør først Barnet bekiendt med Middel-Ha-
 vet og de tre Verdens-Dele omkring det, men ikke an-
 derledes, end at det vides bestemt, hvordan Europa,
 Asien og Afrika ligge for Middel-Havet, hvad Landene
 omkring det hedde nu, og hvad de hed i gamle Dage,
 samt hvilke Lande der ligge paa Strøget mellem Mid-
 del-Havet og Indus.
    Dette er, som Man veed, den gamle Histories Skue-
 Plads, der forsaavidt stilles bedst for Øie uden Bog,

[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - korrektur færdig]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Tekstspecifikke skabeloner</title>
    <id>2140</id>
    <revision>
      <id>4154</id>
      <timestamp>2006-04-25T18:40:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekstspecifikke skabeloner

[[Kategori:Skabeloner]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/04</title>
    <id>2141</id>
    <revision>
      <id>4431</id>
      <timestamp>2006-06-09T20:16:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>Afskrevet og korrekturlæst</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|03|04|05}}

&lt;pre&gt;
blot ved Land-Kaartet, og saasnart det er sket, lærer
Man Barnet at kiende Grund-Trækkene af den gamle
Historie paa det Historiske Kaart (Tidens Strøm),
som ogsaa skeer bedst uden Bog ved at vise paa Kaartet,
hvordan det Persiske, det Macedoniske og det
Romerske Rige sammensættes *).
  Naar nu Lærlingen er fast heri, lærer Man ham
paa Land-Kaartet at kiende Øster-Søen, Kattegat
og Vester-havet, med Landene deromkring, som er
Historiens nyere Skue-Plads, og giver ham dernæst Grund-
Trækkene, paa det Historiske Kaart, af Folke-Vandringerne,
Romer-Rigets Opløsning og de nyere Verdens-Begiven-
heder. Ogsaa dette skeer bedst uden Bøger, da Man
skal indskrænke sig til hvad der er nødvendigt for at
have en Forestilling om de mægtigste Folk i Tidens Løb,
og de nærværende Rigers Opkomst. Amerika, Ost-
Indien og China viser Man først paa Land-Kaartet,
hvor Talen bliver om dem ved Opdagelsen, og ophol-
der sig ikke videre ved dem.
  Naar nu Dette er skeet mundtlig, med Kaartene
stadig for Øie, da er nærværende lille Bog skrevet og
ei uskikket til at repetere efter, og derved tillige indprænte
sig de Historiske Grund-Tal, kun maa Alting vises

*) Et saadant Historisk Kaart faaes i den Wahlske Bog-
   handel for 3 Mark.
&lt;/pre&gt;

[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - korrektur færdig]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Skabeloner</title>
    <id>2142</id>
    <revision>
      <id>4156</id>
      <timestamp>2006-04-25T18:42:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Skabeloner

[[Kategori:Kategorier]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/05</title>
    <id>2143</id>
    <revision>
      <id>4460</id>
      <timestamp>2006-06-11T12:32:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>afskrevet og korrekturlæst</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|04|05|06}}

&lt;pre&gt;
paa Kaartene, og ingen Vægt lægges paa meer Tids-
Regning, end at Lærlingen veed Aarhundredet for
de største Begivenheder før og efter Christi Fødsel.
  Dette er nu det første Geographisk-Historiske Cur-
sus, snart og let giennemgaaet, men derfor visselig ikke
at foragte, thi naar det ikke afjaskes, men dvæles ved
til det er ret tilbagelagt, og gientages siden alt imel-
lem, da lægges derved en forsvarlig Grundvold, som
kan bære den høieste Bygning.
  Det andet Cursus bør nu være en tilsvarende Række
af Krønike-Riim, der læres godt udenad, thi en Lære-
Bog er nødvendig, og naar Vers er nogenlunde gode,
da er de nemmest baade at lære og at huske. En saa-
dan lille Samling af Krønike-Riim har jeg derfor ogsaa
udgivet, og skiøndt dette første Forsøg naturligviis er
meget ufuldkomment, har dog Erfaring lært mig, at de
Fleste af Rimene lade sig let lære, og at naar Man kun
har Taalmodighed til at give Børnene de nødvendige
historiske og geographiske Oplysninger, faae de derved
god Grund i Folke-Historien. Det havde været let at
giøre Rimene langt mindre trængende til Oplysning, men
det skal netop være Dyden ved dem, at de er propfulde
af Hoved-Ord, hvorved Man siden kan mindes hvad Man
har lært, og at de, uden at bebyrde Hukommelsen, give
Stof til Efter-Tanke i en senere Alder. Naar en Lære-
Bog nemlig ret skal giøre Nytte, maa Man med For-
&lt;/pre&gt;


[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - korrektur færdig]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/06</title>
    <id>2144</id>
    <revision>
      <id>4463</id>
      <timestamp>2006-06-11T18:43:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>afskrevet og korrekturlæst</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|05|06|07}}
&lt;pre&gt;
nøielse kunne huske den, saalænge Man lever, og det
kan Man kun, naar Formen er let og Indholden væg-
tig, men vi har saalænge været vant til Lære-Bøger af
det modsatte Slags, at det Rette endnu synes vrangt.
  Det tredie Cursus bør, under idelig Gientagelse af
de Forrige, bestaae i Læsning af en noget udførlig Haand-
Bog i Verdens-Historien, for hvis Indhold Man giør
Rede paa fri Haand, og en Saadan er det, jeg nu ar-
beider paa. Lykkes dette Arbeide kun nogenlunde, da
er jeg vis paa, at Skole-Ungdommen, ved rigtig Be-
nyttelse af dette Forraad, kan i Almindelighed bibringes
baade Interesse for Verdens-Historien og god Beskeed
derom, til Nytte og Fornøielse giennem hele Livet.

                                   Forfatteren.
&lt;/pre&gt;

[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - korrektur færdig]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/07</title>
    <id>2145</id>
    <revision>
      <id>5533</id>
      <timestamp>2006-11-05T12:57:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>&amp;#8580; -&gt; ↄ</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|06|07|08}}

&lt;pre&gt;

De ældste Kongeriger i Verden, som gjorde
Opsigt, var det Assyriske i Asien (med Ho-
vedstaden Nineve ved Tigris) og det Ægyp-
tiske i Afrika (med Hovedstæderne Thebe,
Memphis og Sais ved Nilen); men der
boede dog (foruden Israelitterne) et høist
mærkværdigt Folk paa den østlige Kyst af Mid-
del-Havet, nemlig Phønicerne (med Stæ-
derne Tyrus og Sidon), som befoer alle Have
og handlede med hele Verden. Siden blev der
tre temmelig store Riger i Asien: det Mediske
(omtrent det nuværende Persien), det Baby-
loniske (fra Middelhavet til Tigris) og det
Lydiske (som indbefattede næsten hele Lille-Asien
ↄ: Anatolien).
  Alle disse tre Riger blev indtaget (omt.
550 f. Ch.) af et lille Bjerg-Folk, som kaldes
Perser og boede i det nuværende Farsistan
(nede ved den Persiske Bugt). Deres Konge,
Cyrus, kom da til at raade over alle Landene
mellem Indus og Middelhavet, og hans
Søn, Kambyses, gik endnu videre og indtog
Ægypten, men derimod vilde det slet ikke
lykkes Perserne, at indtage det lille Græken-
land, sydost i Europa, (hvis fornemste Stæder


&lt;/pre&gt;


=== Noter/kommentarer: ===

*Linie 6, sidste ord: &quot;hoist&quot; har jeg rettet til &quot;høist&quot;. Det ligner umiddelbart et &quot;o&quot; på det lille billede, men ved nøjere eftersyn (og lidt zoom) tror jeg faktisk, at det ''er'' et dårligt trykt &quot;ø&quot;. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 23. okt 2006 kl. 18:31 (UTC)
*Sidste linie: &quot;sydost&quot; skulle måske være &quot;sydøst&quot;. Jeg føler mig dog overbevist om, at det ''er'' et o, der er trykt, så det synes jeg, at vi skal bibeholde. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 23. okt 2006 kl. 18:31 (UTC)
[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - korrektur færdig]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/08</title>
    <id>2146</id>
    <revision>
      <id>5497</id>
      <timestamp>2006-10-26T18:52:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>afskrevet og korrekturlæst</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|07|08|09}}

&lt;pre&gt;

var Sparta og Athenen) og Kong Serxes,
som kom derover med en forfærdelig stor Flaade
og Krigs-Hær, maatte være glad ved at slippe
tilbage i en lille Baad.
  Grækerne eller Hellenerne, som (især under
Leonidas og Themistokles) forsvarede dem saa tap-
pert imod de utallige Perser, var i det Hele et
mageløst Folk, men Athenen og Sparta sloges saa
længe om Fortrinet, til de begge To gik bag af
Dandsen, og hele Grækenland maatte lystre Kon-
gen i Macedonien. Denne Konge hedder end-
nu over al Verden Alexander den Store,
fordi han fik Grækerne med sig over til Asien,
og sloges der med Perserne, saalænge til han
indtog Alt, hvad de havde eiet (omt. 300 f. Ch.),
saa han blev endnu mægtigere end Cyrus!
Det varede imidlertid ikke længe, førend Alex-
ander den Store døde, og saa blev Riget
efterhaanden splittet ad i mange Dele, men der
blev dog strax tre temmelig store Riger: et i
hver Verdens-Deel; nemlig det Macedoniske
i Europa, det Syriske i Asien (med Ho-
vedstaden Antiochien ved Orontes), og det
Ægyptiske i Afrika (med Hovedstaden Alex-
andrien ved Middelhavet), og dertil kom siden
endnu et Fjerde, nemlig det Parthiske østen
for Euphrat (med Hovedstaden Ktesiphon ved
Tigris).
  Alle disse Riger (saanær som det Parthi-
ske) og desuden mange andre Lande, blev ind-

&lt;/pre&gt;


[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - korrektur færdig]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/09</title>
    <id>2147</id>
    <revision>
      <id>5516</id>
      <timestamp>2006-10-30T19:30:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>afskrevet og korrekturlæst</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|08|09|10}}

&lt;pre&gt;

taget af Romerne, som havde hjemme i
Staden Rom, i den mellemste Deel af Ita-
lien, og Rom var bygt længe før Cyri Tid
(af Romulus omt. 750 f. Ch.), men Ro-
merne bleve ikke mægtige paa eengang, som
Perser og Græker, de krøb, til de lærde at
gaae, og sprang ikke, før de blev store.
  I Roms Barndom var Etruskerne Ho-
ved-Folket i den mellemste Deel af Italien,
Samniterne i den nederste Deel, og Gal-
lerne i den øverste; men allerede i Alex-
ander den Stores Tid var baade Etrusker og
Samniter nær ved reent at bukke under for
Romerne, og halvtredsindstyve Aar derefter be-
gyndte Romerne at tænke paa Indtagelsen af
Øerne, især Sicilien.
  Paa Sicilien stødte imidlertid Romerne
sammen med et mægtigt Sø-Folk, som var kom-
met fra Phønicien, men boede nu i Nord-
Afrika, i Staden Karthago (omtrent hvor
Tunis nu ligger), og kaldes derfor Kartha-
ginenser, og med dem førde Romerne tre
mærkværdige Krige, som man kalder de Pu-
niske. Den første puniske Krig opkom da paa
Sicilien, og allerede ved den mistede Karthagi-
nenserne hvad de havde paa Sicilien, og i det
Hele deres Herredømme paa Middelhavet. Nu
skyndte Romerne sig da ogsaa at undertvinge
Gallerne i Øvre-Italien, og i den anden pu-
niske Krig fik de aldeles Bugt med Karthago.

&lt;/pre&gt;

[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - korrektur færdig]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/10</title>
    <id>2148</id>
    <revision>
      <id>5563</id>
      <timestamp>2006-11-15T19:39:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>afskrevet og korrekturlæst</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|09|10|11}}

&lt;pre&gt;

Denne Krig opkom i Spanien, hvor Romerne
ikke kunde lide, Karthaginenserne gjorde Erob-
ringer, og i den saae det meget farligt ud for
Rom; thi Karthaginensernes Anfører, Hanni-
bal, gjorde sig saa dristig at gaae baade over
Pyrenæerne (Bjergene imellem Spanien og
Frankerig) og over Alperne (mellem Frankerig,
Schweits og Italien) og trængde ned forbi
Rom, men Rom fik han dog ikke, og mens
han var i Italien, tog Romerne ikke alene Spa-
nien, men gik over til Afrika og satte Skræk i
Karthago. Hannibal maatte nu skynde sig hjem
at forsvare Karthago, men blev slaaet (omt. 200
f. Ch. af Romeren Scipio) og fik ikke engang
Lov til at døe i sit Fædreneland. Den tredie pu-
niske Krig opkom i Afrika selv, fordi Romerne var
ikke rolige, førend de fik Karthago reent lagt
i Gruus, og det lykkedes dem (omt. 150 f. Ch.).
  Samme Aar som Romerne ødelagde Kar-
thago, indtog de ogsaa Korinth (i Græken-
land) og fuldendte dermed Erobringen af Ma-
cedonien og Grækenland, og nu gik det rask
med Lille-Asien, Syrien og Ægypten, Alt
maatte bukke, Gallien (som nu hedder Frank-
rig) indtog Romerne under Julius Cæsar,
og da Augustus blev deres første Keiser, ei-
ede de alle Landene omkring det store Mid-
del-Hav.
  Rige Folk faae sjelden Nok, og saaledes
gik det med Romerne, de vilde ogsaa under-

&lt;/pre&gt;

[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - korrektur færdig]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Historisk Børne-Lærdom - ikke korrekturlæst</title>
    <id>2149</id>
    <revision>
      <id>4176</id>
      <timestamp>2006-04-29T16:54:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Denne kategori indeholder sider fra bogen ''Historisk Børne-Lærdom'' af Grundtvig, som endnu ikke er blevet korrekturlæst. Du er velkommen til at hjælpe med at korrekturlæse disse sider. Når du er helt færdig med at korrekturlæse en side bedes du ændre kategorien til [[:Kategori:Historisk Børne-Lærdom - korrektur færdig]].

[[Kategori:Ikke korrekturlæst]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Ikke korrekturlæst</title>
    <id>2150</id>
    <revision>
      <id>4177</id>
      <timestamp>2006-04-29T16:58:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Denne kategori indeholder sider, der endnu ikke er blevet korrekturlæst. Du er velkommen til at hjælpe med at korrekturlæse disse sider. Når du er helt færdig med at korrekturlæse en side bedes du fjerne denne kategori fra siden. Husk at angive din fremgang på teksternes diskussionssider. Se også [[Wikisource:Tekstkvalitet]].

[[Kategori:Vedligeholdelse]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Vedligeholdelse</title>
    <id>2151</id>
    <revision>
      <id>4178</id>
      <timestamp>2006-04-29T16:59:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">[[Kategori:Kategorier]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/11</title>
    <id>2152</id>
    <revision>
      <id>4179</id>
      <timestamp>2006-04-29T17:00:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|10|11|12}}

[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - ikke korrekturlæst]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/12</title>
    <id>2153</id>
    <revision>
      <id>4180</id>
      <timestamp>2006-04-29T17:01:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|11|12|13}}

[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - ikke korrekturlæst]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/13</title>
    <id>2154</id>
    <revision>
      <id>4181</id>
      <timestamp>2006-04-29T17:01:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|12|13|14}}

[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - ikke korrekturlæst]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/14</title>
    <id>2155</id>
    <revision>
      <id>4182</id>
      <timestamp>2006-04-29T17:02:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|13|14|15}}

[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - ikke korrekturlæst]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/15</title>
    <id>2156</id>
    <revision>
      <id>4183</id>
      <timestamp>2006-04-29T17:02:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|14|15|16}}

[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - ikke korrekturlæst]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/16</title>
    <id>2157</id>
    <revision>
      <id>4184</id>
      <timestamp>2006-04-29T19:15:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|15|16|17}}

[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - ikke korrekturlæst]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/17</title>
    <id>2158</id>
    <revision>
      <id>4185</id>
      <timestamp>2006-04-29T19:16:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|16|17|18}}

[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - ikke korrekturlæst]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/18</title>
    <id>2159</id>
    <revision>
      <id>4186</id>
      <timestamp>2006-04-29T19:17:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|17|18|19}}

[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - ikke korrekturlæst]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/19</title>
    <id>2160</id>
    <revision>
      <id>4187</id>
      <timestamp>2006-04-29T19:18:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|18|19|20}}

[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - ikke korrekturlæst]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/20</title>
    <id>2161</id>
    <revision>
      <id>4188</id>
      <timestamp>2006-04-29T19:18:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|19|20|21}}

[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - ikke korrekturlæst]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/21</title>
    <id>2162</id>
    <revision>
      <id>4189</id>
      <timestamp>2006-04-29T19:19:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|20|21|22}}

[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - ikke korrekturlæst]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/22</title>
    <id>2163</id>
    <revision>
      <id>4190</id>
      <timestamp>2006-04-29T19:20:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|21|22|23}}

[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - ikke korrekturlæst]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/23</title>
    <id>2164</id>
    <revision>
      <id>4191</id>
      <timestamp>2006-04-29T19:20:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|22|23|24}}

[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - ikke korrekturlæst]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Historisk Børne-Lærdom 1836/24</title>
    <id>2165</id>
    <revision>
      <id>4192</id>
      <timestamp>2006-04-29T19:21:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Historisk Børne-Lærdom 1836|23|24|24}}

[[Kategori:Historisk Børne-Lærdom - ikke korrekturlæst]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watchlistcount</title>
    <id>2166</id>
    <revision>
      <id>4199</id>
      <timestamp>2006-04-30T07:06:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>emner -&gt; sider</comment>
      <text xml:space="preserve">'''Du har $1 sider i din overvågningsliste inklusiv diskussionssider.'''</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watchlistcleartext</title>
    <id>2167</id>
    <revision>
      <id>4196</id>
      <timestamp>2006-04-30T07:03:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Er du sikker på, at du vil fjerne dem?</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watchlistcleardone</title>
    <id>2168</id>
    <revision>
      <id>4200</id>
      <timestamp>2006-04-30T07:06:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>emner -&gt; sider</comment>
      <text xml:space="preserve">Din overvågningsliste er blevet tømt. $1 sider blev fjernet.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watchlistclearbutton</title>
    <id>2169</id>
    <revision>
      <id>4198</id>
      <timestamp>2006-04-30T07:04:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Tøm overvågningslisten</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unusedtemplateswlh</title>
    <id>2170</id>
    <revision>
      <id>4201</id>
      <timestamp>2006-04-30T07:08:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">andre links</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unusedtemplatestext</title>
    <id>2171</id>
    <revision>
      <id>4202</id>
      <timestamp>2006-04-30T07:13:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Denne side er en liste over alle sider i skabelonnavnerummet, der ikke er indlejret i en anden side. Husk at tjekke for andre links til skabelonen før du sletter den.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unusedtemplates</title>
    <id>2172</id>
    <revision>
      <id>4203</id>
      <timestamp>2006-04-30T07:13:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ubrugte skabeloner</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-watchlisthidebots</title>
    <id>2173</id>
    <revision>
      <id>4204</id>
      <timestamp>2006-04-30T07:15:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Skjul robotredigeringer i overvågningslisten</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-watchlisthideown</title>
    <id>2174</id>
    <revision>
      <id>4205</id>
      <timestamp>2006-04-30T07:17:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Skjul mine redigeringer i overvågningslisten</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Protectedinterface</title>
    <id>2175</id>
    <revision>
      <id>4207</id>
      <timestamp>2006-04-30T07:21:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Denne side indeholder brugerfladetekst til softwaren og er låst for at undgå misbrug.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Randomredirect</title>
    <id>2176</id>
    <revision>
      <id>4208</id>
      <timestamp>2006-04-30T07:22:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Tilfældig omdirigering</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Sletningspolitik</title>
    <id>2177</id>
    <revision>
      <id>5345</id>
      <timestamp>2006-10-06T18:51:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Zumg</username>
        <id>49</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>robot  Tilføjer: [[pt:Wikisource:Política de eliminação]]</comment>
      <text xml:space="preserve">Wikisources sletningspolitik beskriver vilkårene for, hvornår administratorer må slette sider. Selvom enhver bruger kan tømme en side, så forbliver siden tilgængelig og alle kan få adgang til ældre versioner gennem sidens redigeringshistorik. Når en side slettes kan sidens redigeringshistorik ikke længere ses af almindelige brugere, kun af administratorer. Det er kun administratorer, der har mulighed for at slette sider og gendanne slettede sider. Bemærk, at Wikisource '''ikke laver backup af slettede versioner''', og at de slettede versioner kan forsvinde helt i tilfælde af alvorlige serverfejl, hvorved muligheden for gendannelse går tabt.

== Sletning ved konsensus ==
Hvis du har mistanke om, at en tekst er et brud på ophavsretten, kan du anføre den på [[Wikisource:Sletningsforslag]]. Husk at tilføje skabelonen {{[[Skabelon:Copyvio|Copyvio]]}} øverst på tekstsiden. Hvis du mener, at en side ikke hører hjemme på Wikisource, kan du ligeledes anføre den på [[Wikisource:Sletningsforslag]]. Husk at sætte {{[[Skabelon:Slet|Slet]]}}-skabelonen på siden. Siden kan slettes, hvis der efter mindst en uge er enighed om, at den skal slettes.

== Hurtig sletning ==
Wikisources sletningspolitik tillader, at administratorer uden nærmere diskussion kan slette sider, der opfylder en eller flere af kriterierne for hurtig sletning (disse er beskrevet nedenfor). Sletninger skal dog altid begrundes i beskrivelsesfeltet. Hvis en side er blevet slettet, fordi den opfyldte et af kriterierne for hurtig sletning, og du er uenig i sletningen, så anfør dit ønske om gendannelse på siden [[Wikisource:Sletningsforslag]], hvorefter siden kan gendannes hvis der opstår enighed om det.

=== Generelt ===
# '''Meningsløst''' indhold eller historik. Herunder testredigeringer (eksempelvis &quot;asdf&quot; eller &quot;Kan jeg virkelig lave en side her?&quot;), åbenbar nonsens og simpel vandalisme.
# '''Genoplagt indhold''', der tidligere er blevet slettet i henhold til denne sletningspolitik, med mindre indholdet er væsentligt omskrevet på en måde, der sætter spørgsmålstegn ved sletningens begrundelse.
# '''Bandlyste bidragydere:''' Indhold, der er skrevet og redigeret alene af en bandlyst bruger efter at brugeren er blevet bandlyst, hvor der mulighed for dårlige intentioner. Gode bidrag fra en bandlyst bruger bør accepteres, men hvor dårlige intentioner må formodes, når de er en mulighed.
# '''Overflødige:''' To versioner af den samme tekst på forskellige sider, uden betydelige forskelle. Det bør dog først overvejes, om det er relevant at lave den ene af siderne til en omdirigeringsside.
# '''Udenfor målet:''' Når indholdet ''tydeligt'' rammer udenfor målet med Wikisource (såsom reklamer, bogbeskrivelser uden kildeteksten). Dette gælder ''ikke'' for værker/tekster, der hører til på andre Wikimediaprojekter (se '''Transwikificerede artikler''').
# '''Brud på ophavsretten:''' Indhold, der ''tydeligt og beviseligt'' er et brud på ophavsretten, eller indhold, der tidligere er blevet slettet som brud på andres ophavsret.
# '''Bidragyderens anmodning:''' Sletning ved anmodning fra bidragyderen, hvis bidragyderen er den eneste, der har lavet væsentlige bidrag til indholdet, hvis anmodningen er givet i en god mening, og hvis indholdet er uvæsentligt for Wikisource.

=== Artikler ===
# '''Artikler, der er [[m:transwiki|transwiki]]ficeret''' til andre projekter.
# '''Ubetydeligt indhold''', uden en rimelig top-redaktion eller tidligere udgivelse i en væsentlig udgave (eksempelvis tante Olgas fotokopierede kogebog uddelt blandt familie og venner).
# '''Værker uden oplysninger om forfatterskabet''', hvor der er gjort et rimeligt forsøg på at fremskaffe disse oplysninger samt på kontakt til den bruger, der tilføjede teksten. Bemærk at dette ikke gælder for værker, hvis forfatter er ukendt/anonym.

=== Blandet ===
# '''Vedligeholdelsessletning:''' sletning som del af en sideflytning eller sammenfletning af historikker, så længe handlingen, der nødvendiggør sletningen, er ukontroversiel.
# '''Unødvendige omdirigeringer''' der ikke har nogen væsentlig historikt.
# '''Omdirigeringer mellem navnerum''' fra artikelnavnerummet til et hvilket som helst andet navnerum.
# '''Unødvendige diskussinssider:''' en diskussionsside fra en slettet eller ikke eksisterende side.

== Sletningsappel ==
Alle sletninger kan appeleres ved at fremsætte argumenter for en gendannelse på siden [[Wikisource:Sletningsforslag]] med præfikset Appel. For eksempel:
: &lt;nowiki&gt;=== Appel [[Eksempel]] ===&lt;/nowiki&gt;

[[Kategori:Wikisource politik|Sletningspolitik]]

[[en:Wikisource:Deletion policy]]
[[ja:Wikisource:削除の方針]]
[[pt:Wikisource:Política de eliminação]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Manglende oversættelse</title>
    <id>2178</id>
    <revision>
      <id>4211</id>
      <timestamp>2006-04-30T09:52:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Denne kategori indeholder sider, der helt eller delvist mangler oversættelse. Du er velkommen til at hjælpe med at oversætte disse sider.

[[Kategori:Vedligeholdelse]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Presse</title>
    <id>2179</id>
    <revision>
      <id>4219</id>
      <timestamp>2006-04-30T16:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">== Pressemeddelelser ==

* [[2004 Wikimedia Pressemeddelelse]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Pressemeddelelser</title>
    <id>2180</id>
    <revision>
      <id>4223</id>
      <timestamp>2006-04-30T16:40:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">[[Kategori:Kategorier]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Historisk Børne-Lærdom - korrektur færdig</title>
    <id>2181</id>
    <revision>
      <id>4227</id>
      <timestamp>2006-04-30T16:50:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Denne kategori indeholder de sider fra bogen ''Historisk Børne-Lærdom'' af Grundtvig, der er blevet fuldt korrekturlæst. Når alle 24 sider er korrekturlæst skal de sammensættes til et samlet dokument.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Skabeloner/Tekstspecifikke</title>
    <id>2183</id>
    <revision>
      <id>4239</id>
      <timestamp>2006-05-01T06:43:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet, +Skabelon:Historisk Børne-Lærdom 1836</comment>
      <text xml:space="preserve">*[[Skabelon:Historisk Børne-Lærdom 1836]] - bruges til at organisere de indskannede sider fra bogen ''Historisk Børne-Lærdom'' af N. F. S. Grundtvig.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Oversæt</title>
    <id>2184</id>
    <revision>
      <id>4240</id>
      <timestamp>2006-05-01T06:59:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;center&gt;&lt;table width=&quot;400&quot;&gt;&lt;tr&gt;&lt;td style=&quot;padding: 0.5em; background: #F6F6F6; border: 1px solid purple; border-bottom: 2px solid purple; border-right: 2px solid purple&quot;&gt;&lt;small&gt;&lt;center&gt;Denne tekst er i øjeblikket helt eller delvist på et andet sprog end dansk. Du er velkommen til at hjælpe med at oversætte teksten.&lt;/center&gt;&lt;/small&gt;&lt;/td&gt;&lt;/tr&gt;&lt;/table&gt;&lt;/center&gt;

[[Kategori:Oversættelse mangler]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Skabeloner/Vedligeholdelse</title>
    <id>2185</id>
    <revision>
      <id>4246</id>
      <timestamp>2006-05-01T07:32:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>/* Vedligeholdelse og kvalitetsforbedring */ + {{Copyvio}} og {{Slet}}</comment>
      <text xml:space="preserve">=== Vedligeholdelse og kvalitetsforbedring ===

{| border=1 width=100%
! Navn !! Beskrivelse !! Udseende
|-
| [[Skabelon:Oversæt|Oversæt]]:
||Bruges øverst på såvel tekst- som projektsider, der helt eller delvist mangler oversættelse til dansk.
|| {{Oversæt}}

|-
| [[Skabelon:Copyvio|Copyvio]]:
||Indsættes på sider, hvor teksten mistænkes for at overtræde ophavsmandens ophavsret. Husk også at anføre teksten på [[Wikisource:Sletningsforslag]].
|| {{Copyvio}}

|-
| [[Skabelon:Slet|Slet]]:
||Indsættes på sider, der ønskes slettet af andre årsager end overtrædelse af ophavsretten. Husk også at anføre teksten på [[Wikisource:Sletningsforslag]].
|| {{Slet}}
|}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Oversættelse mangler</title>
    <id>2186</id>
    <revision>
      <id>4244</id>
      <timestamp>2006-05-01T07:10:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Denne kategori indeholder sider med mangelfuld oversættelse til dansk. Du kan hjælpe Wikisource ved at oversætte disse sider.

[[Kategori:Vedligeholdelse]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Historiske dokumenter</title>
    <id>2187</id>
    <revision>
      <id>4264</id>
      <timestamp>2006-05-01T11:17:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>/* Historiske dokumenter */ + [[Oprop!]]</comment>
      <text xml:space="preserve">==Historiske dokumenter==

=== Anden verdenskrig ===
* [[Oprop!]]

=== Færøerne ===
* [[25. september]] [[1946]] [[Kongen sender tinget hjem]] (brev).
* [[Fámjinserklæringen]] (Fælles principerklæring mellem Danmarks Regering og Færøernes Landsstyre om Færøernes medvirken og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken)

===Danmark-Norge===
* [[Norgesartikkelen]]

===Norge===
* [[Constitution of Norway of 1814|Eidsvoll-forfatningen (1814)]]

===USA===
* [[USA's uafhængighedserklæring]] 

===Bilaterale dokumenter===
* [[Freden i Roskilde]] (fredsaftale mellem Danmark-Norge og Sverige)

===Multilaterale dokumenter===

====EU====

* [[EU's forfatningstraktat]]
* [[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Oprop!</title>
    <id>2188</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4331</id>
      <timestamp>2006-05-13T08:39:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Oprop!]] beskyttet: færdigredigeret og korrekturlæst [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Wikisource:Historiske dokumenter]]
| næste=
| titel=Oprop!
| afsnit=
| forfatter=Leonhard von Kaupisch
| noter='''Oprop!''' var et tysk flyveblad som blev nedkastet over Danmark under den tyske invasion i 1940. Teksten er gengivet i det følgende.
}}


==&lt;center&gt;OPROP!&lt;/center&gt;==

&lt;center&gt;'''Til Danmarks Soldater og Danmarks Folk!'''&lt;/center&gt;

Uten Grund og imot den tyske Regjerings og det tyske Folks oprigtige Ønske, om at leve i Fred og Venskab med det engelske og det franske Folk, har Englands og Frankrigets magthavere ifjor i September erklæret Tyskland Krigen. 

Deres Hensigt var og blir, efter Mulighet, at treffe Afgjørelser paa Krigsskuepladser som ligger mere afsides og derfor er mindre farlige for Frankriget og England, i det Haab, at det ikke vilde være mulig for Tyskland, at kunde optræde stærkt nok imot dem.
 
Af denne Grund har England blandt andet stadig krænket Danmarks og Norges Nøitralitæt og deres territoriale Farvand.

Det forsøkte stadig at gjøre Skandinavien til Krigsskueplads. Da en yderlig Anledning ikke synes at være givet efter den russisk-finnske Fredsslutning, har man nu officielt erklæret og truet, ikke mere at taale den tyske Handelsflaates Seilads indenfor danske Territorialfarvand ved Nordsjøen og i de norske Farvand. Man erklærte selv at vilde overta Politiopsigten der. Man har tilslut truffet alle Forberedelser for overraskende at ta Besiddelse af alle nødvendige Støtepunkter ved Norges Kyst. Aarhundredes største Krigsdriver, den allerede i den første Verdenskrig til Ulykke for hele Menneskeheden arbeidende Churchill, uttalte det aapent, at han ikke var villig til at la sig holde tilbake af »legale Afgjørelser eller nøitrale Rettigheder som staar paa Papirlapper«.

Han har forberedt Slaget mot den danske og den norske Kyst. For nogen Dager siden er han blit utnævnt til foransvarlig Chef for hele den britiske Krigsføring.

Den tyske Regjering har til nu overvaaket denne Mands Forholdsregler, men den kan ikke taale, at en ny Krigsskueplads nur blir skaffet efter de engelsk-franske Krigsdriveres Ønsker.

Den danske og den norske Regjering har siden Maaneder hat Beskjed om disse Forsøk.

Likeledes er deres Holdning ingen Hemmelighed for den tyske Regjering. De er hverken villige eller istand til at kunne yde en virksom Motstand mot det engelske Inbrudd.

Derfor har Tyskland besluttet at foregripe det engelske Angrep og med sine Magtmidler selv at overta Beskyttelsen av Danmarks og Norges Kongeriges Nøitralitæt og værne den saalænge Krigen varer.

Det er ikke den tyske Regjerings Hensigt at skaffe sig et Støttepunkt i Kampen mot England, den har udelukkende det Maal at forhindre at Skandinavien blir Slagmark for de engelske Krigsudvidelser.

Af denne Grund har stærke tyske Militærkræfter siden idag morges tat Besiddelse af de vigtigste militære Objekter i Danmark og Norge. Over disse Forholdsregler treffes der for Tiden Overenskomster mellem den tyske Riksregjering og den Kongelige Danske Regjering. Disse Overenskomster skal sikre at Kongeriget bestaar videre, at Hæren og Flaaten opretholdes, at det Danske Folks Frihet agtes og at dette Lands fremtidige Uafhængighed fuldt ut sikres.

Indtil disse Forhandlinger er afsluttet, maa der ventes at Hæren og Flaaten har Forstaaelse for dette, likeledes at Folket og alle kommunale Steder er fornuftige og har god Vilje, slik at de undlater enhver passiv eller aktiv Motstand. Den vilde være uten Nytte og bli brudt med alle Magtmidler. Alle militære og kommunale Steder anmodes derfor straks at opta Forbindelsen med de tyske Kommandører.

Folket opfordres til at fortsætte det daglige Arbeide og til at sørge for Rolighed og Orden!

For Landets Sikkerhed mot engelske Overgrep sørger fra nu af den tyske Hær og Flaate.

&lt;center&gt;'''Den Tyske Kommandør'''&lt;br&gt;
'''[[Forfatter:Leonhard von Kaupisch|Kaupisch]]'''
&lt;/center&gt;

[[Kategori:Danmarkshistorie]]
[[Kategori:Anden verdenskrig]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Anden verdenskrig</title>
    <id>2189</id>
    <revision>
      <id>4253</id>
      <timestamp>2006-05-01T10:56:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">[[Kategori:Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Leonhard von Kaupisch</title>
    <id>2191</id>
    <revision>
      <id>4907</id>
      <timestamp>2006-07-08T18:28:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterskabelon</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Leonhard von Kaupisch
|Datoer= ( – )
|GemUnder=Kaupisch, Leonhard von
|Wikipedia=
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Tysk kommandør under anden verdenskrig.
|TOC=
|Billede=
}}

*[[Oprop!]] (1940)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Oprop</title>
    <id>2192</id>
    <revision>
      <id>4258</id>
      <timestamp>2006-05-01T11:11:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>[[Oprop]] flyttet til [[Oprop!]]: Originalen har udråbstegn i titlen</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Oprop!]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Accountcreated</title>
    <id>2194</id>
    <revision>
      <id>4267</id>
      <timestamp>2006-05-02T17:58:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Konto oprettet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Accountcreatedtext</title>
    <id>2195</id>
    <revision>
      <id>4268</id>
      <timestamp>2006-05-02T17:59:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Brugerkontoen for $1 er blevet oprettet.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Editinginterface</title>
    <id>2196</id>
    <revision>
      <id>4269</id>
      <timestamp>2006-05-02T18:03:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">'''Advarsel:''' Du er ved at redigere en side, der bruges af softwaren til at generere brugerfladetekst. Ændringer på denne side vil påvirke, hvordan brugerfladen ser ud for andre brugere.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Displaytitle</title>
    <id>2197</id>
    <revision>
      <id>4270</id>
      <timestamp>2006-05-03T16:54:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">(Link til denne side som [[$1]])</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Filewasdeleted</title>
    <id>2198</id>
    <revision>
      <id>4271</id>
      <timestamp>2006-05-03T16:58:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">En fil med dette navn har været lagt op tidligere og er siden blevet slettet igen. Du bør tjekke $1 før du lægger filen op igen.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Statsministerens nytårstale 2005</title>
    <id>2199</id>
    <revision>
      <id>4277</id>
      <timestamp>2006-05-03T19:34:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Statsministerens nytårstale 2004]]
| næste=[[Statsministerens nytårstale 2006]]→
| titel=Statsminister Anders Fogh Rasmussens Nytårstale 2005
| afsnit=1. januar 2005
| forfatter=Anders Fogh Rasmussen
| noter=
}}

Det talte ord gælder

Godaften!

Dette nytår er præget af en tragedie, vi endnu ikke kender det fulde omfang af.

Den præger os alle. Den påvirker os alle. Alt andet synes for en stund ligegyldigt. Vi har brug for tid til at begribe de menneskelige skæbner og lidelser, vi bliver konfronteret med.

Derfor har jeg også lagt dagligdagens politik til side i aften.

Vi fik nyheden om den forfærdelige naturkatastrofe, som havde ramt Sydøstasien, midt i juledagene. Time for time er tabstallene blevet ved med at stige. Alt tyder på, at vi står overfor en naturkatastrofe, der langt overgår alt, hvad menneskeheden har oplevet i nyere tid.

På nuværende tidspunkt er tabstallet opgjort til op mod 150.000. Børn, kvinder og mænd. I Indonesien. I Sri Lanka. I Indien. I Thailand. For blot at nævne nogle af de lande, der er hårdest ramt.

Det er en katastrofe af et så ekstremt omfang, at det nærmest ikke er til at forstå. Og som det gør ondt at tænke på. Hvert eneste liv er jo dyrebart. Hvert mistet liv har sin egen skæbne. Familier er revet i stykker. Hele landsbysamfund er forsvundet. Og man søger trøst i de små solstrålehistorier om dem, der overlevede trods alt.

Vore tanker går til alle ofrene og til deres pårørende.

Desværre må vi samtidig sige, at der er meget stor risiko for, at tabstallet vil stige yderligere i den kommende tid. Og at endnu flere vil miste livet som følge af sygdomme og mangel på rent drikkevand.

Derfor er det vigtigt, at nødhjælpen nu når hurtigt frem til de overlevende. Til de millioner af mennesker, som har overlevet katastrofen i første omgang, men som så brutalt mistede hele deres livsgrundlag. Fra det internationale samfunds side må vi gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe landene i regionen med at få nødhjælpen ud.

Regeringen har fra første færd gjort alt, hvad der står i vores magt, for at hjælpe de lokale samfund, der er så hårdt ramt af ulykken. Og regeringen har nu besluttet at forhøje beløbet til nødhjælp og genopbygningsbistand i regionen til i alt 300 mio. kr. Danmark kan og vil yde sit bidrag.

Den danske nødhjælp vil blandt andet gå til mad, medicin og rent vand. Så vi med en hurtig og resolut indsats kan bidrage til, at så mange som muligt overlever den kommende tid.

Samtidig må vi se i øjnene, at der ude i regionen venter et massivt genopbygningsarbejde, som det internationale samfund må stå sammen om. Fra regeringens side lægger vi op til, at den danske indsats bl.a. fokuseres på at få genopbygget vandforsyningen. Det er arbejde, vi danskere er gode til. Og det er et vigtigt element i genopbygningsindsatsen.

Regeringen vil følge situationen nøje. Hvis der er behov for at afsætte endnu flere penge til nødhjælp og genopbygning af regionen, vil vi være rede til det.

Et lyspunkt i denne svære tid er, at der fra alle sider i det danske samfund – fra private borgere, virksomheder og organisationer - er stor vilje til at bidrage til nødhjælpsorganisationernes indsamlinger til fordel for ofrene. Mange har meldt sig frivilligt til at tage af sted for at hjælpe. Personalet på ambassaderne og hos myndighederne herhjemme har arbejdet i døgndrift. Det har varmet mig meget. Alle bidrag tæller. Og for hvert bidrag skal der lyde et stort tak fra mig.

Katastrofen har også ramt Danmark hårdt. Jeg frygter, at vi står med en national tragedie af hidtil uset omfang. På nuværende tidspunkt er der syv danskere, som vi ved, er døde. Men samtidig savnes der 397 andre danskere. Og jeg er alvorligt bange for, at mange af disse også kan have mistet livet.

Vore tanker og dybeste medfølelse går derfor også til de danske ofre og til deres efterladte, der på så meningsløs vis har mistet en af deres kære. Det er en stor tragedie, der har ramt den enkelte familie. Vi evner næppe at sætte os ind i følelserne hos alle de, som fortsat svæver i uvished om deres pårørendes skæbne. Men vi ved, at det må være forfærdeligt.

Fra regeringens side gør vi alt for at skaffe oplysning om de savnede og for at få hentet alle danskere hurtigt hjem. Vi har et tæt samarbejde med Sverige og Norge, som er endnu hårdere ramt end vi.

Jeg har talt med min svenske og norske kollega. Der er også sorg i Sverige og Norge. Og jeg har udtrykt min medfølelse med det svenske og norske folk.

Vi ved også, at der er mange savnede finske statsborgere. De nordiske lande er blevet ramt hårdt af denne katastrofe.

Der er ingen tvivl om, at den kommende tid bliver en meget svær periode at komme igennem for mange, mange danskere. Jeg vil derfor opfordre til, at vi alle gør vores yderste for at hjælpe familiemedlemmer, venner og bekendte, som har mistet en af deres kære. Kun ved at stå sammen og hjælpe hinanden bedst muligt kan vi komme gennem denne svære tid.

For at mindes de mange danske ofre for katastrofen vil der i morgen blive holdt en mindegudstjeneste i Københavns Domkirke. Mindegudstjenesten vil blive indledt med 2 minutters stilhed. Jeg vil gerne opfordre alle til at deltage i de to minutters stilhed for at ære og mindes ofrene. Endvidere vil der også i morgen blive flaget på halvt fra alle officielle bygninger.

Verden er blevet mindre. Tragedier i fjerne egne rammer os, som de aldrig har ramt os før. Og vi føler et fællesskab med de lokale ofre på en helt anden vis, end vi tidligere har gjort. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at takke alle, der på hver deres måde bidrager til at løse alle de problemer, som katastrofen har udløst.

Det er i stunder som disse, vi finder vore inderste ressourcer.

Godt nytår!

[[Kategori:Taler]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Statsministerens nytårstale 2006</title>
    <id>2200</id>
    <revision>
      <id>4278</id>
      <timestamp>2006-05-03T19:36:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>Header + kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Statsministerens nytårstale 2005]]
| næste=[[Statsministerens nytårstale 2007]]→
| titel=Statsminister Anders Fogh Rasmussens Nytårstale 2006
| afsnit=1. januar 2006
| forfatter=Anders Fogh Rasmussen
| noter=
}}

Godaften!

For et år siden stod verden ansigt til ansigt med en ufattelig katastrofe. Over 200.000 mennesker mistede livet under flodbølgen i Sydøstasien.

I oktober blev Pakistan ramt af et forfærdende jordskælv, som kostede over 70.000 mennesker livet.

Mange her i landet mistede familiemedlemmer eller nære venner under flodbølgen eller jordskælvet. Vore tanker og vor medfølelse går til alle, som så tragisk har mistet nogle af deres kære.

*

For Danmark blev 2005 et godt år. Vi har i dag én af Europas stærkeste økonomier. Langt de fleste danskere har mærket fremgangen på den ene eller den anden måde.

I løbet af 2005 kom der flere internationale vurderinger af Danmark med topkarakterer. Én af dem kårede Danmark til at have verdens bedste erhvervsklima. En anden udpegede Danmark til at have den samlet set bedste internationale bistand i verden.

De fortæller to vigtige ting om Danmark: Vi har orden i økonomien. Og vi har overskud til at tænke på andre end os selv.

Det gælder, når vi bidrager til at bringe fattige lande på fode. Først og fremmest i Afrika. Men også andre steder.

Det gælder, når danske nødhjælpsarbejdere ved hurtig og resolut indsats hjælper med at afbøde virkninger af naturkatastrofer. Som efter flodbølgen for et år siden. Og senest efter jordskælvet i Pakistan.

Og når danske soldater og politifolk deltager i fredsskabende og fredsbevarende aktioner. I Kosovo. I Afghanistan. I Irak. I Darfur. Og i andre af verdens brændpunkter.

De danskere, vi har sendt ud, gør en dygtig og engageret indsats. Vi kan være stolte over deres bidrag til at bevæge verden i den rigtige retning.

Jeg vil gerne sige en varm tak til hver og én af jer.

Vore soldater i Irak yder en prisværdig indsats med at hjælpe irakerne til at leve i frihed, fred og fremgang.

Det er et vanskeligt arbejde. For fanatiske grupper prøver med terror og trusler at blokere vejen frem til demokrati.

Men den irakiske befolkning har tre gange demonstreret, at den afviser terroristerne. Første gang ved at stemme i stort tal ved valget i januar. Dernæst ved folkeafstemningen om en ny forfatning i oktober. Og nu senest ved i meget stort tal at stemme ved parlamentsvalget i december.

For første gang træffer irakerne på demokratisk vis beslutninger om fremtiden for deres eget land. Det er opløftende.

Vi skal hjælpe det irakiske folk med at opbygge et frit og demokratisk Irak. Vi skal hjælpe den nye irakiske regering til selv at overtage ansvaret for Iraks sikkerhed.

Målet er, at de internationale tropper skal ud af Irak. Det gælder også de danske soldater. Vi skal ikke være der én dag længere, end det er nødvendigt.

Men det skal være folkevalgte politikere, der bestemmer. Ikke terrorister.

*

Her i Danmark oplever vi vækst og velstand. Beskæftigelsen stiger. Arbejdsløsheden falder. På mindre end to år er ledigheden faldet med omkring 35.000. Vi har nu den laveste reelle ledighed siden 1979.

I et par år var der bekymring for stigende ledighed. Nu er der bekymring for mangel på arbejdskraft. Lad os udnytte det offensivt. Nu har vi chancen for, at mennesker, der har haft rigtig svært ved at få arbejde, kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Vi har overskud. På de offentlige budgetter. Og på betalingsbalancen. Udlandsgælden bliver støt og roligt bragt ned. Om et par år er den helt væk.

Tidligere steg skatter og afgifter år for år. Nu har vi skattestop. Og skatten på arbejde er sænket med omkring 10 mia. kr. For en typisk familie har det betydet en gevinst på over 10.000 kr. årligt.

Og boligejerne behøver ikke leve i frygt for, at de skal betale mere i skat, hver gang deres bolig stiger i værdi.

Så jo, det går godt i Danmark.

Og det er netop, når det går allerbedst, at vi skal træffe de nødvendige beslutninger, som er afgørende for landets fremtid. For det er på den måde, at vi kan gøre de gode tider langtidsholdbare. Træffer vi beslutningerne i god tid, kan vi med velovervejede justeringer få ganske store virkninger på længere sigt. Det vil ikke kun vi få glæde af, men også de kommende generationer.

I fremtiden bliver vi flere ældre – og færre på arbejdsmarkedet.

Samtidig lever vi længere. Og det er jo positivt.

Men det giver også nogle udfordringer. For samtidig med, at vi lever længere, bruger vi mindre tid på arbejdsmarkedet.

Fortsætter den udvikling, så bliver der flere og flere, som vil trække på det offentlige. Og færre og færre til at betale skat. Det siger sig selv, at det ikke hænger sammen.

Derfor siger jeg: Vi bliver nødt til gradvist at udsætte det tidspunkt, hvor vi normalt trækker os tilbage fra arbejdslivet.

Det betyder, at vi må se på reglerne om efterløn og pension.

Heldigvis er vi i en gunstig situation. Vi behøver ikke et kriseindgreb over hals og hoved. Med den sunde økonomi kan vi gennemføre de nødvendige ændringer gradvist over en længere årrække. Så den enkelte i god tid kan nå at indrette sig på de nye forhold. Og selvfølgelig så skal der fortsat være mulighed for, at de, som er nedslidte, kan trække sig tilbage før tid.

Vi skal værne om den tryghed, vi har i dag. Men verden omkring os er i forandring. Derfor skal vi forny os, hvis vi også i fremtiden skal være blandt de rigeste og socialt bedst fungerende lande i verden.

For tryghed i fremtiden kræver, at vi bliver bedre til at skabe ny viden og nye idéer. Bedre til at omsætte nye idéer til produktion og arbejdspladser. Bedre til at sætte nye ting i gang. Bedre til at opnå en god uddannelse for alle unge. Og bedre til at forny vores uddannelse gennem hele livet. Så vi hver især bliver bedre til at omstille os.

Alle skal med. En god uddannelse til alle er den vigtigste forudsætning for, at vi kan opretholde et samfund uden store økonomiske og sociale skel. Et samfund, der hænger sammen.

I slutningen af februar kommer regeringen med udspil til reformer. Reformer, som bl.a. betyder, at vi fremover bliver nogle år mere på arbejdsmarkedet og får flere indvandrere i arbejde.

Og reformer, som ruster Danmark stærkere til at klare den internationale konkurrence. Gennem kraftig satsning på forskning og udvikling. Uddannelse til alle unge. Voksen- og efteruddannelse. Bedre forhold for iværksættere. Det er dét, der i fremtiden skal gøre os bedre til at skabe nye arbejdspladser. Det, der vil skabe grundlag for tryghed.

Vi vil indbyde alle Folketingets partier til forhandlinger. Sigtet er en bred politisk aftale og lovgivning i 2006.

Vi skal træffe de nødvendige beslutninger nu. Så også vore børn og børnebørn kan leve i et godt, et trygt og et fremgangsrigt samfund.

*

Der har i det forløbne år været en heftig debat om ytringsfriheden og dens grænser. Og der er nogle, som mener, at tonen i debatten er blevet for grov.

Lad mig sige meget klart: Jeg fordømmer enhver udtalelse, handling eller tilkendegivelse, som forsøger at dæmonisere grupper af mennesker på baggrund af deres religion eller etniske baggrund.

Den slags hører ikke hjemme i et samfund, som netop bygger på respekten for det enkelte menneske.

Vi har en god tradition i Danmark for en vidtgående ytringsfrihed. Vi skal tale frit og sige vores mening ligeud til hinanden. Men det skal foregå i gensidig respekt og forståelse. Og i en ordentlig tone.

Og heldigvis så er tonen i den danske debat i almindelighed både ordentlig og redelig. Der har været enkelte eksempler på utilladeligt krænkende ytringer. Og de er såmænd kommet fra mere end én side i debatten. Dem må vi tage klart afstand fra.

Men de få eksempler må ikke overskygge den kendsgerning, at debatten og hele situationen i Danmark er langt fredeligere end i en række andre lande.

Vi har i Danmark en sund tradition for at stille kritiske spørgsmål til alle autoriteter, hvad enten de er politiske eller religiøse. Vi bruger humor. Vi bruger satire. Ja, vi har i det hele taget et lidt afslappet forhold til autoriteterne.

Og for nu at sige det ligeud: Det er denne tradition for manglende autoritetstro, det er denne trang til at sætte spørgsmålstegn ved det bestående, det er denne tilbøjelighed til at sætte alt til kritisk debat, som har skabt fremskridtet i vores samfund.

For det er i den proces, at nye horisonter bliver åbnet, nye opdagelser bliver gjort, nye idéer bliver født. Mens gamle systemer og forældede tankesæt falder.

Derfor er ytringsfriheden så afgørende. Og ytringsfriheden kan ikke gradbøjes. Den er ikke til forhandling.

Men vi har hver især et ansvar for at forvalte den på en sådan måde, at vi ikke opildner til had og ikke splintrer det fællesskab, som er én af Danmarks stærke sider.

Det er en betydelig styrke for det danske samfund, at vi i reglen er ret gode til at snakke os til rette om tingene. Fordi vi generelt set viser hensyn og har tillid til hinanden. Tillid til samfundets institutioner. Tillid til et sæt bærende principper for vort samfund.

Vi har bygget vort samfund på respekten for det enkelte menneskes liv og frihed, ytringsfrihed, ligestilling mellem kvinder og mænd, sondring mellem politik og religion. Vi tager udgangspunkt i, at mennesker er frie, selvstændige, ligeværdige og ansvarlige. Det skal vi værne om.

For det er nogle af de bånd, der giver samhørighed. Vi har derfor let ved at samarbejde. Let ved at løse fælles opgaver. Og derfor også lettere ved at klare nye udfordringer.

Lad os stå sammen om et samfund, hvor der er frihed til forskellighed. Og et samfund, hvor der er et stærkt fællesskab om grundlæggende værdier.

Et Danmark, som ikke blot har en stærk konkurrencekraft. Men også en stærk sammenhængskraft.

Godt nytår!

[[Kategori:Taler]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Prefs-watchlist-days</title>
    <id>2201</id>
    <revision>
      <id>4283</id>
      <timestamp>2006-05-03T19:47:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Antal dage, der vises i overvågningslisten:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Prefs-watchlist</title>
    <id>2202</id>
    <revision>
      <id>4284</id>
      <timestamp>2006-05-03T19:47:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Overvågningsliste</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rightslog</title>
    <id>2204</id>
    <revision>
      <id>4286</id>
      <timestamp>2006-05-03T19:49:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Brugerrettighedslog</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rightslogentry</title>
    <id>2205</id>
    <revision>
      <id>4287</id>
      <timestamp>2006-05-03T19:51:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">ændrede gruppemedlemskab for $1 fra $2 til $3</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Rightsnone</title>
    <id>2206</id>
    <revision>
      <id>4288</id>
      <timestamp>2006-05-03T19:52:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">(ingen)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makebot</title>
    <id>2207</id>
    <revision>
      <id>4290</id>
      <timestamp>2006-05-04T15:25:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Tildel eller fjern robotstatus</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makebot-change</title>
    <id>2208</id>
    <revision>
      <id>4291</id>
      <timestamp>2006-05-04T15:26:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Skift status:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makebot-comment</title>
    <id>2209</id>
    <revision>
      <id>4292</id>
      <timestamp>2006-05-04T15:26:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Kommentar:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makebot-grant</title>
    <id>2210</id>
    <revision>
      <id>4293</id>
      <timestamp>2006-05-04T15:27:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Tildel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makebot-granted</title>
    <id>2211</id>
    <revision>
      <id>4294</id>
      <timestamp>2006-05-04T15:28:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">[[Bruger:$1|$1]] har nu robotstatus.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makebot-header</title>
    <id>2212</id>
    <revision>
      <id>4295</id>
      <timestamp>2006-05-04T15:32:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">'''En lokal bureaukrat kan bruge denne side til at tildele eller fjerne [[Hjælp:Robot|robotstatus]] for en anden brugerkonto.'''&lt;br /&gt;Robotstatus skjuler en brugers redigeringer fra [[Speciel:Recentchanges|seneste ændringer]] og lignende lister, og er velegnet til at markere brugere, der laver automatiserede redigeringer. Dette bør gøres i overensstemmelse med relevante politikker.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makebot-isbot</title>
    <id>2213</id>
    <revision>
      <id>4296</id>
      <timestamp>2006-05-04T15:32:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">[[Bruger:$1|$1]] har robotstatus.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makebot-logentrygrant</title>
    <id>2214</id>
    <revision>
      <id>4297</id>
      <timestamp>2006-05-04T15:34:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">tildelt robotstatus til [[$1]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makebot-logentryrevoke</title>
    <id>2215</id>
    <revision>
      <id>4298</id>
      <timestamp>2006-05-04T15:35:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">fjernet robotstatus fra [[$1]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makebot-logpage</title>
    <id>2216</id>
    <revision>
      <id>4299</id>
      <timestamp>2006-05-04T15:35:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Robotstatuslog</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makebot-logpagetext</title>
    <id>2217</id>
    <revision>
      <id>4300</id>
      <timestamp>2006-05-04T15:36:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Dette er en log over ændringer i brugeres [[Hjælp:Robot|robotstatus]].</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makebot-notbot</title>
    <id>2218</id>
    <revision>
      <id>4301</id>
      <timestamp>2006-05-04T15:37:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">[[Bruger:$1|$1]] har ikke robotstatus.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makebot-privileged</title>
    <id>2219</id>
    <revision>
      <id>4302</id>
      <timestamp>2006-05-05T14:23:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">[[Bruger:$1|$1]] har [[Speciel:Listadmins|administrator- eller bureaukratstatus]] og kan ikke tildeles robotstatus.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makebot-revoke</title>
    <id>2220</id>
    <revision>
      <id>4303</id>
      <timestamp>2006-05-05T14:24:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Fjern</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makebot-revoked</title>
    <id>2221</id>
    <revision>
      <id>4304</id>
      <timestamp>2006-05-05T14:25:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">[[Bruger:$1|$1]] har ikke længere robotstatus.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makebot-search</title>
    <id>2222</id>
    <revision>
      <id>4305</id>
      <timestamp>2006-05-05T14:25:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Udfør</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Makebot-username</title>
    <id>2223</id>
    <revision>
      <id>4306</id>
      <timestamp>2006-05-05T14:26:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Brugernavn:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59</title>
    <id>2224</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4803</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:58:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49|Side 40-49]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 60-69|Side 60-69]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 50 til 59
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

===Gjedder===
ere gode, undtagen i Marts, og fedest i Februar. De blive bedst ved at koges hele. Skællee blive paa, de overstryges med lidt Eddike og strøes med Salt. Halen ansees for det beste og fedeste Stykke. Spises med Smør og Peberrod. De kunne koges i Fricasée ligesom Aborrer, men da maa Skællene rives af. En stor Gjedde kan steges hel, Skindet tages da af, den spækkes, steges i Ovnen og maa flittig dryppes. Den spises med brunet Smør, hvori kommes Kapers.

===Suder===
ere mindst gode fra Marts til Juni. De skrabes og skoldes i flere Hold hedt Vand, for derved at kunne skyde Slimen af; tilsidst vaskes de i koldt Vand, skæres i Stykker og bestrøes med Salt. Spises kun kogte med Peberrod-Sauce. De kunne ogsaa tillaves ligesom Karper i Rødvin.

===Aal===
tillaves paa forskjellige Maader; Suppe, Karri, Gelée og Rulleaal ere anførte under de tilhørende Rubrikker; kogte spises de med kold Peberrod-Sauce, eller med Smør smeltet med Eddike. Til at stege tager man helst de tykke Aal. Naar de ere flaaede, Finnerne afklippede paa begge Sider, afvaskede og skaarne i Stykker saa lange som en Finger, staa de noget med Salt paa; derpaa tørres de i Fiskeklædet, paa begge Sider af Stykkerne skæres tynde Ridser, de trilles i Brød blandet med Meel, lægges paa Panden med ganske lidt Smør og kunne taale at stege længe. De spises med Eddike og Peber. Til at røge maa der tages store Aal. Skindet, som bliver paa, skures og vaskes godt, før Aalene skæres op, hvilket skeer fra Ryggen, saa at Bugen forbliver hel; de overstryges med Blodet, bestrøes med Salt paa Kjødsiderne, lægges med disse mod hinanden mellem to Brædter med lidt Presse paa og staa saaledes Natten over. Der sættes tynde Pinde i hver Aal, for at de ikke skulle folde sig sammen. De bringes til Røgmanden, eller dersom man selv røger dem, da sættes en Halvtønde uden Bund over nogle antændte Saugspaaner, og Aalene hænges paa en Stok, som lægges over Tønden, hvor de hænge et Par Dage over vedvarende Røg, hvilken man dog ikke behøver at vedligeholde om Natten. Herved maa iagttages, at Aalene ikke komme for nær ved Varmen, hvorfor Tønden hæves, dersom de ere lange. Naar man vil spise Aalene, skæres de i Stykker, smøres paa Kjødsiden med Smør eller Klaret og lægges paa Risten over Gløder, indtil de ere godt hede. De kunne spises med Eddike til, ogsaa med stuvede Snittebønner eller stuvede Kartofler.

==Saltvandsfisk.==

===Sild===
ere bedst om Foraaret og i Efterhøsten; de faas ikke levende, men naar de ere friske, skulde de være røde i Ganen, blanke og stive. Skællene skrabes af. Kogte spises de med kold Peberrod-Sauce eller med smeltet Smør med Eddike i. De steges ligesom Aal, men i rundelig Klaret, og spises med Eddike, hvori er rørt lidt Smør og Peber. De kunne koges til Suppe og Gelée, hvilket sees af de dertilhørende Anvisninger. Vil man røge Sildene, da behandles de ligesom Aal, men hænge lidt kortere i Røg. De spises da ikke med Eddike, men med Gemyse, helst Snittebønner eller Kartofler.

===Makrel===
faas ikke levende; naar den er nyfanget, skal den være glindsende og mørkerød i Gjællerne. Den spises kogt med Eddike og smeltet Smør. Røget behandles den som Aal.

===Lax og Laxørred===
beholde Skællene paa. De maa ikke flækkes, men skæres i temmelig tykke Stykker rundt om Fisken. I Vandet, hvori de koges, kommes Laurbærblade, helt Peber og Petersille. De kunne koges hele, men er det et tykt Mellemstykke, behøves der lang Tid for at faa det gjennemkogt. De spises med Smør og Eddike; Peber og fint hakket Petersille kommes i Saucen ved Bordet. Kolde spises de med Olie, Eddike og Peber. Som Gelée og til Farce findes Laxen anført ved de dertilhørende Anvisninger.

===Torsk===
spises i Almindelighed kun fra Oktober til Mai, da den i de varme Maaneder ofte indeholder Orm. Den skæres istykker, koges og spises med Sennop, Smør og Kartofler. Smaa Torsk kunne steges, naar de først ere aftørrede og dyppede i Meel. De spises med brunet Smør.

===Torsk paa Fad.===
4 Pund Torsk skæres i sædvanlige Stykker og lægges lagvis paa et dybt Fad med 2 stødte og sigtede Tvebakker, ¼ Pund (25 O.) koldt Smør, stødt Muskatblomme og Salt. Saften af 1½ Citron, 1½ Pægel hvid Vin og ½ Pot Vand hældes derpaa. Fadet sættes i Ovnen eller paa en Trefod med Gløder under. Naar den har kogt lidt, vendes Stykkerne varligt, at de ikke gaa itu. Den serveres i Fadet med Serviet om. Man kan ogsaa lade Saucen koge først, lægge Fisken deri og lade den koge ganske jævnt, indtil den har nok, hvorpaa den ophældes.

===Stuvet Torsk.===
3 Pund Torsk koges med Salt i 1 Pot Vand. Naar den er kogt nok, tages den op, 4 Lod (13 O.) Smør smeltes, deri kommes et revet Løg, 3 fint hakkede Anchiovis med Kryderierne paa, lidt stødt Muskatblomme og to stødte og sigtede Tvebakker. Naar dette er snurret godt sammen, spædes det lidt lidt efter lidt med 1 Pægel Bouillon, 1 Pægel hvid Vin, Saft af ½ Citron og saa meget af den siede Fiskesuppe, at Saucen bliver jævn. Fisken gives et lidet Opkog deri og hældes paa Fadet.

===Hornfisk===
faas ikke levende; naar de ere friske, skulle de være stive, blanke, mørkerøde i Gjællerne og Øinene se levende ud. De spises kogte med Smør, hvori kommes Petersille, eller koges i Karri. Steges de, da spises de med brunet Smør eller Eddike. Naar Fisken er stor, kan den enten røges ligesom Aal, bruges til Farce eller steges som Karbonade. Skindet trækkes da af, Kjødet skæres fra Benene i passende Stykker, dyppes i Æg og Brød, steges paa Panden og spises med Gemyser, helst Syrer.

===Kuller===
faas ikke levende og have samme Kjendetegn paa at være friske som Hornfisk. De spises koget som Torsk med Sennop og Smør, men bruges mest til Farce, hvilken bliver bedst, naar man lader Fisken hænge for at afløbe; Hovedet skæres da af, Indmaden tages ud, den vaskes godt indvendig og bindes op ved Halen. Saaledes kan den hænge, naar det er paa et køligt Sted, fra den ene Dag til den anden, endogsaa en Dag over, den at tage Skade. Den afvaskes godt, før den skrabes.

===Tunger===
ere bedst om Foraaret og først paa Sommeren. De spises kun stegte med brunet Smør, hvori trykkes Saft af Citron.

===Rødspætter, Pigvarer, Sletvarer og Hellefylder.===
De rengjøres efter Anvisningen og spises kogte med Ægge-, Kapers-, Champignon- eller Syre-Sauce, ogsaa med Petersille og Smør. Stegte spises de som Tunger med Citron.

===Sletter.===
Af ganske smaa Sletter, som man kjøber i Knipper, flaas det brune Skind; naar Lagen, hvori de have staaet, er aftørret, dyppes de i en tyk Pandekagedeig og steges paa Panden. De spises med brunet Smør.

==Hummer, Krebs, Krabber og Reier==
afskylles i koldt Vand og koges i rundeligt Vand med Salt; Vandet maa være i stærkt Kog, før de kommes deri. De skummes godt og ere kogte nok, naar Benene kunne tages af. Paa Reierne kommes først Salt, naar de ere tagne af Ilden, og de kunne bevares i flere Dage derved, at man lade dem blive staaende i lidt af det Vand, hvori de ere kogte, med rundeligt Salt i. Naar de skulle bruges, hældes de i et Dørslag, hvor Vandet afrystes.

===Reier og Asparges.===
25 Asparges af Mellemstørrelsen skrælles, skæres i korte Stykker og koges i ½ Pot Vand me lidt Salt; naar de ere møre, sies Vandet fra dem. 1 Pot kogte Reier pilles, Skallerne stødes med lidt Smør og svitses paa Ilden, derefter kommes lidt efter lidt ½ Pot hedt Vand eller tynd Bouillon derpaa, tilsidst Vandet, hvori Aspargeserne ere kogte. Naar det har kogt et lille Qvarteer, afsies det, og Suppen sættes igjen paa med en Jævning af omtrent 2 Lod  (6 O.) Meel, udrørt med lidt Smør. Naar dette har kogt, kommes Aspargeserne og de pillede Reier deri tilligemed et Par Theskeer hvidt Sukker, mere Salt, om behøves, og lidt Muskatblomme, hvorefter det strax anrettes; der kan lægges Skiver af bagt Franskbrød paa Fadet, hvorover det Stuvede hældes, eller der lægges Rouletter af kogt Fisk eller Butterdeigskager rundt om Kanten af Fadet. Det kan ogsaa fyldes i smaa Posteier.&lt;br&gt;
Paa samme Maade stuves og anvendes Krebs og Hummer; det smager godt at komme noget kogt Blomkaal derimellem og at sætte en Ris-Rand om Fadet, hvorpaa det serveres. Man kan ogsaa stuve dem i Melk eller Fløde, men da bruges ikke det Vand, hvori Aspargeserne ere kogte, og der tages Melk til at koge Skallerne i istedetfor Vand.

===Muslinger.===
Den sorte Dusk, som sidder paa Muslingerne, rives af, og de skylles og skrubbes i flere Hold koldt Vand, tages op af det sidste, lægges i Kjedlen, hvori der er kommet lidt Eddike, men uden mere Vand end det, der følger med dem, kog koges med Laag paa, indtil de aabner sig. De pilles strasx af Skallerne; Skægget og den sorte Tunge skæres af, og den Sauce, som fremkommer ved deres Kogning, blandes med lidt Eddike og hældes paa dem. Skulle Muslingerne stuves, da bruges dertil fint stødte Tvebakker, Smør, Suppe, hvidt Vin, lidt Citronsaft, stødt  Muskatblomme og Salt, hvilket koger, indtil der er jævnt, da gives Muslingerne tilligemed lidt af den Sauce, hvori de staa, et lidet Opkog deri. Istedetfor Tvebakker kan tages Meel, men da røres først et Par Æggeblommer hvide, hvori Melet og alt det Øvrige røres, naar det sættes paa Ilden. Stuvede Muslinger kunne fyldes i smaa Posteier, kommes inden i Gratin, Granade eller paa et dybt Fad og belægges da med Farce eller med et Lag stødt Brød, hvorpaa der hældes Smør, og bliver bagt i Fadet. 

===Østers===
spises for det meste raa med Citronsaft. De kunne ogsaa stuves  ligesom Ovenstaaende. Vil man stege dem, da bruges dertil store Skaller, hvor 5 à 6 Østers lægges, tilligemed fint stødt Brød, hvid Vin, lidt Citronsaft, Muskatblomme, Smør, lidt Salt, lidt tynd Bouillon og den Sauce, som er ved Østerserne. Et Lag stødt Brød strøes derpaa, hvilket belægges med smaa stykker Smør. Saaledes sættes Skallerne med Østerserne i Ovnen eller Tærtepanden og bages lysebrune. De spises fortiden før Suppen. Skægget koges i lidt Vand og sies; denne Suppe kommes paa smaa Flasker og bruges til Saucer. Det kan ogsaa tørres i en Ovn, stødes fint og saaledes kommes i Saucer.

===Plukkefisk===
laves af Gjedder, Torsk, Aborrer, Kuller og flade Fisk, som koges og pilles fra Benene. Et Stykke Smør smeltes, deri røres Meel; det spædes lidt efter lidt med Melk, indtil det har en passende Tykkelse, da kommes Fisken og stødt Muskatblomme eller Peber deri og koges lidt, tilsidst et lidet Stykke hvidt Sukker og Salt. Førend Saltet kommes i, kan man legere Plukkefisken med 1 eller 2 Æggeblommer, hvilket giver den en god Smag. Derpaa lægges Skiver Franskbrød som ere bagte i Klaret og Smør, paa Fadet, og Plukkefisken hældes derover. Man kan ogsaa komme den varme Plukkefisk paa et dybt Fad, strøe et Lag stødt Brød, saa tykt, som en Finger, derpaa, hælde smeltet Smør derover og sætte det i Ovnen eller paa en Ildgryde med Gløder paa et Laag, som maa lægges over Fadet, og lade den bage lysebrun. Men for af Brødet ikke skal synke ned i Fisken, maa denne være stuvet temmelig tyk og bliver derfor bedst ved at legeres med Æggeblomme. Istedetfor Brød kan man lægge et Laag eller smaa Kager af Buttrdeig over Plukkefisken, eller man kan støde Tvebakker, bage det i Smør paa Panden og lægge det paa Fadet som en Kant omkring Plukkefisken, naar den anrettes. Paa samme Maade laves den af kogt Klipfisk og Bergfisk, kun at den hakkes fin og behøver mere Smør. Dersom man ikke vil anvende Brød eller Kager til den salte Fisk, kan der enten kommes kogte og smaatskaarne Gulerødder eller Rosiner, som først ere kogte i Vand, derpaa tilligemed stødt Peber. 

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group</title>
    <id>2225</id>
    <revision>
      <id>4314</id>
      <timestamp>2006-05-11T12:57:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Gruppe:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-all</title>
    <id>2226</id>
    <revision>
      <id>4315</id>
      <timestamp>2006-05-11T12:57:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">(alle)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-bot</title>
    <id>2227</id>
    <revision>
      <id>4316</id>
      <timestamp>2006-05-11T12:58:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Robotter</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-bot-member</title>
    <id>2228</id>
    <revision>
      <id>4317</id>
      <timestamp>2006-05-11T12:58:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Robot</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-bureaucrat</title>
    <id>2229</id>
    <revision>
      <id>4318</id>
      <timestamp>2006-05-11T12:58:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Bureaukrater</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-bureaucrat-member</title>
    <id>2230</id>
    <revision>
      <id>4319</id>
      <timestamp>2006-05-11T12:59:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Bureaukrat</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-steward</title>
    <id>2231</id>
    <revision>
      <id>4320</id>
      <timestamp>2006-05-11T12:59:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Stewarder</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-sysop</title>
    <id>2232</id>
    <revision>
      <id>4321</id>
      <timestamp>2006-05-11T12:59:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Administratorer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-sysop-member</title>
    <id>2233</id>
    <revision>
      <id>4322</id>
      <timestamp>2006-05-11T13:00:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Administrator</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Grouppage-bot</title>
    <id>2234</id>
    <revision>
      <id>4323</id>
      <timestamp>2006-05-11T13:01:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Wikisource:Robotter</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Grouppage-bureaucrat</title>
    <id>2235</id>
    <revision>
      <id>4324</id>
      <timestamp>2006-05-11T13:01:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Wikisource:Bureaukrater</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Grouppage-sysop</title>
    <id>2236</id>
    <revision>
      <id>4325</id>
      <timestamp>2006-05-11T13:02:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Wikisource:Administratorer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newuserlog-create-entry</title>
    <id>2237</id>
    <revision>
      <id>4326</id>
      <timestamp>2006-05-11T13:04:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ny bruger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newuserlog-create-text</title>
    <id>2238</id>
    <revision>
      <id>4327</id>
      <timestamp>2006-05-11T13:05:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">[[Bruger diskussion:$1|$2]] | [[Specil:Contributions/$1|$3]] | [[Speciel:Blockip/$1|$4]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newuserlog-create2-entry</title>
    <id>2239</id>
    <revision>
      <id>4328</id>
      <timestamp>2006-05-11T13:06:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">oprettede konto for $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Perfcachedts</title>
    <id>2240</id>
    <revision>
      <id>4329</id>
      <timestamp>2006-05-11T13:09:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Nedenstående data er taget fra cachen og blev sidst opdateret $1.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Thussekæmpen Hrugners Vædderidt til Valhalla</title>
    <id>2241</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4388</id>
      <timestamp>2006-05-28T19:01:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Thussekæmpen Hrugners Vædderidt til Valhalla]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Konen ved Ledet i Frederiksdal]]
| næste=[[Thors Kamp med Hrugner og Mokkurkalf]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit= Thussekæmpen Hrugners Vædderidt til Valhalla
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Thussekæmpen Hrugners Vædderidt til Valhalla.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Odin reed fra Gudehjem,
|-
|||Solen var hans Øie,
|-
|||Bjergene, hvor han kom frem,
|-
|||Monne dybt sig bøie;
|-
|5||Over Dødsens Flod i Spring
|-
|||Satte han som Ingenting;
|-
|||Snart paa Utgaards Sletter
|-
|||Holdt han iblandt Jetter.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Thussekæmpen Hrugner laa
|-
|10||Mellem sine Heste:
|-
|||Vidt og bredt, han bandte paa,
|-
|||Var hans Dyr de bedste;
|-
|||Med en Hesteprangers Blik
|-
|||Skjældte Sleipner* han en Krik:
|-
|15||Snar var ingen Tanke
|-
|||Som hans Gyldenmanke.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Saa blev Hesten kaldt, hvis Man
|-
|||Var en Nordlys-Straale —
|-
|||Odin svared': „Nu velan,
|-
|20||Lad dem Kræfter maale!
|-
|||Hvo af os, der rider bedst,
|-
|||Eie skal den Andens Hest!
|-
|||„Top,” skreg Bjergets Jette,
|-
|||„Kjærlinger kun trætte!”
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Hui! nu gik det med en Hast:
|-
|||Lynet sprat fra Hoven,
|-
|||Skibe sank og Fjelde brast,
|-
|||Egen knak i Skoven;
|-
|||Skum fra Sleipners Næsebor
|-
|30||Føg som Sneefog over Jord:
|-
|||For den vilde Torden
|-
|||Gøs af Rædsel Jorden.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Vel var Gyldenmank ei seen,
|-
|||Dale dybt den traadte,
|-
|35||Men, med Skift af fire Been;
|-
|||Sleipner løb paa otte.
|-
|||Odin for og Jetten bag
|-
|||Fløi med Hyp og Pidskeslag
|-
|||Hen mod Valhals Porte,
|-
|40||Der blev Hrugner borte.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Fra sin Hurtigløbers Ryg
|-
|||Vendte han en Mølle:
|-
|||Jorden fik mod Nord et Tryk
|-
|||Af hans Hoved-Kølle.
|-
|45||Tabt var vel hans Væddemaal;
|-
|||Men han slog sig snart til Taal,
|-
|||Da, i Valhal bænket,
|-
|||Man ham Velkomst skjænked'.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Nu i Gudhjem Trolden sad
|-
|50||Fræk og førte Ordet,
|-
|||Slugte Oxesteeg og Fad,
|-
|||Trumfende i Bordet;
|-
|||Drak og drak med fæisk Griin —
|-
|||Skade for den søde Viin —
|-
|55||Til, som reent af Lave,
|-
|||Han tog paa at rave.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||„Frei — ick, den fordømte hik,
|-
|||Vær min søde Kone!
|-
|||Odin vil jeg sparke — ick,
|-
|60||Ned fra Hlidskjalvs Trone!
|-
|||Hver en Gud i Valhals Slot
|-
|||Hakker jeg som Finker smaat!
|-
|||Stjaalet har I Hesten!”
|-
|||Raabte Jettegjæsten.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|65||Kjærligheds-Gudinden tog
|-
|||Kaad han under Hagen,
|-
|||Huiede og om sig slog,
|-
|||Til han faldt paa Bagen;
|-
|||Aserne med Møie op
|-
|70||Stilte hans uhyre Krop,
|-
|||Angrende forsilde
|-
|||Dette Drikkegilde.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Men som med det onde Dyr
|-
|||Man var meest i Vaanden,
|-
|75||Thor kom hjem fra Æventyr,
|-
|||Og var strax ved Haanden;
|-
|||Bister raabte Kampens Gud:
|-
|||„Pak Dig, Trold, paa Døren ud,
|-
|||Eller for min Hammer
|-
|80||Styrt til Nastronds Flammer!”
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Da fik Hrugner sin Forstand,
|-
|||Dybt for Thor han bukked':
|-
|||„Skam Du fik, om sværdløs Mand
|-
|||Banesaar Du hugged'!
|-
|85||Kan I ikke fatte Spøg?
|-
|||Vundet har I jo mit Øg —
|-
|||Hvorfor evig trætter
|-
|||Guderne og Jetter?
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Ginunggab kan jevnes ud
|-
|90||Snart med Jordemuldet:
|-
|||Elskovs Disa til min Brud
|-
|||Kjøber jeg for Guldet!
|-
|||Lyst og Mørkt og Sødt og Surt,
|-
|||Tidslen og hver Honningurt,
|-
|95||Ildens Kraft og Vandets
|-
|||Herligt skal da blandes!”
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||„Nei, i Evigheden, nei!”
|-
|||Mæled' Thor med Mjølner,
|-
|||„Pak Dig, Usling; thi hvis ei,
|-
|100||Snart dit Blod mig kjølner!”
|-
|||Op foer Valhals Kobberdør,
|-
|||Og den Thusse tumled' ør,
|-
|||Med et Stød i Nakken,
|-
|||Ned ad Bifrost-Bakken.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|105||Vildt mod Thor, fra Jordens Dal,
|-
|||Knytted' han sin Næve;
|-
|||Raabte høit i Stormens Gjald:
|-
|||„Snarlig skalst Du bæve!
|-
|||Mød til Kamp ved Utgards Vold!”
|-
|110&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||„Ja,” qvad Trudvangs Herre bold,
|-
|||„Naar din Tid er omme,
|-
|||Vee, da skal jeg komme!”
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||&lt;small&gt;*Sleipner var Odins Ganger.&lt;/small&gt;
|}
[[Kategori:Poesi]]
[[Kategori:Nordisk mytologi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Nordisk mytologi</title>
    <id>2243</id>
    <revision>
      <id>4337</id>
      <timestamp>2006-05-18T06:18:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekster om nordisk mytologi.

[[Kategori:Religion]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmemail needlogin</title>
    <id>2244</id>
    <revision>
      <id>4343</id>
      <timestamp>2006-05-18T06:39:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Du skal $1 for at bekræfte din e-mail-adresse.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nstab-project</title>
    <id>2245</id>
    <revision>
      <id>4344</id>
      <timestamp>2006-05-18T06:43:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Projektside</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Undeletecomment</title>
    <id>2246</id>
    <revision>
      <id>4346</id>
      <timestamp>2006-05-18T06:46:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Kommentar:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Undeletereset</title>
    <id>2247</id>
    <revision>
      <id>4347</id>
      <timestamp>2006-05-18T06:47:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Nulstil</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Undeleteextrahelp</title>
    <id>2248</id>
    <revision>
      <id>4348</id>
      <timestamp>2006-05-18T06:55:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">For at gendanne hele siden skal du lade alle markeringsbokse være umarkerede og
klikke på '''''Gendan!'''''. For at lave en selektiv gendannelse skal du markere boksene ud for de
versioner, du vil gendanne, og klikke på '''''Gendan!'''''. Ved at klikke på '''''Nulstil''''' tømmer du
kommentarfeltet og fjerner alle markeringer.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Beskyttelsesforslag/Arkiv1</title>
    <id>2249</id>
    <revision>
      <id>5574</id>
      <timestamp>2006-11-16T16:59:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>arkivering</comment>
      <text xml:space="preserve">Arkiv over behandlede beskyttelsesforslag.

*[[Ophavsretsloven]] --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 25. mar 2006 kl. 19:19 (UTC)
*[[LOV Nr. 1402 af 21/12/2005]] --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 25. mar 2006 kl. 19:19 (UTC)
*[[LOV Nr. 1430 af 21/12/2005]] --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 25. mar 2006 kl. 19:19 (UTC)

De tre ovenstående er nu beskyttet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 9. apr 2006 kl. 16:21 (UTC)

*[[Paa Kæmpegraven]] --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 9. apr 2006 kl. 16:23 (UTC)
*[[Napoleon]] --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 9. apr 2006 kl. 16:23 (UTC)
*[[Wallensteins Dom]] --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 14. apr 2006 kl. 18:00 (UTC)
*[[Psyche sælger Amoriner]] --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 14. apr 2006 kl. 18:00 (UTC)
*[[Kaiser Maximilians Redning]] --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 16. apr 2006 kl. 16:15 (UTC)
*[[Konen ved Ledet i Frederiksdal]] --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 16. apr 2006 kl. 19:33 (UTC)

De 6 ovenstående er nu beskyttet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 30. apr 2006 kl. 18:44 (UTC)

*[[2004 Wikimedia Pressemeddelelse]] --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 30. apr 2006 kl. 18:39 (UTC)
*[[Oprop!]] --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 1. maj 2006 kl. 11:13 (UTC)

De 2 ovenstående er nu beskyttet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 13. maj 2006 kl. 08:40 (UTC)

*[[Thussekæmpen Hrugners Vædderidt til Valhalla]]. Færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 18. maj 2006 kl. 06:20 (UTC)
*[[Fanatikernes Hævn]] Færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 18. maj 2006 kl. 07:55 (UTC)
*[[Glæden og Sorgen]] Færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 18. maj 2006 kl. 19:08 (UTC)
*[[Min Musa]]. Færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 18. maj 2006 kl. 19:15 (UTC)
*[[Efteraarsnaturen]] Færdigredigeret --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 18. maj 2006 kl. 19:25 (UTC)
*[[Frederik den Sjette]] --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 18. maj 2006 kl. 19:41 (UTC)
*[[Til Solen]] --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 18. maj 2006 kl. 19:41 (UTC)
*[[Mit rette Selv]] --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 18. maj 2006 kl. 19:41 (UTC)
*[[Til en Veninde]] --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 18. maj 2006 kl. 19:41 (UTC)

De 9 ovenstående er nu beskyttet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 28. maj 2006 kl. 19:05 (UTC)

*[[Tilfredshed]] Færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 23. maj 2006 kl. 18:57 (UTC)
*[[Ephemer-Glæden]] Færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 23. maj 2006 kl. 18:57 (UTC)
*[[Om Kongen og til Kongen]] Færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 23. maj 2006 kl. 18:57 (UTC)
*[[Thors Kamp med Hrugner og Mokkurkalf]] Færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 28. maj 2006 kl. 19:01 (UTC)

De 4 ovenstående er nu beskyttet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 9. jun 2006 kl. 16:04 (UTC)

*[[Min Bondeby]] Færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 30. maj 2006 kl. 15:30 (UTC)

*[[En Ridetour]] Færdigredigeret. --[[Brug*[[Til et Barn]] færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 28. jul 2006 kl. 18:18 (UTC)
*[[Frydensborg]] færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 4. aug 2006 kl. 16:53 (UTC)
*[[Tidens Naturlære]] færdigredigeret. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 30. aug 2006 kl. 16:44 (UTC)

Ovenstående tekster er nu beskyttet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 4. sep 2006 kl. 08:12 (UTC)er:Christian S|Christian S]] 2. jun 2006 kl. 18:12 (UTC)
*[[Niels Ebbesøns Minde]] Færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 2. jun 2006 kl. 18:12 (UTC)
*[[Til Danmark]] Færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 2. jun 2006 kl. 18:12 (UTC)

*[[Aftenskumring]] færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 9. jun 2006 kl. 18:19 (UTC)
*[[Til Nic. Fred. Sev. Grundtvig]] færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 9. jun 2006 kl. 18:19 (UTC)
*[[Indianerens sidste Offer]] færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 9. jun 2006 kl. 18:19 (UTC)

*[[Gaven]] færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 11. jun 2006 kl. 18:59 (UTC)
*[[Stjernen og Lygtemanden]] færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 11. jun 2006 kl. 18:59 (UTC)

*[[Farum]] færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 12. jun 2006 kl. 18:38 (UTC)
*[[Til Adam Müller]] færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 12. jun 2006 kl. 18:38 (UTC)

*[[Tordenveiret]] færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 15. jun 2006 kl. 20:12 (UTC)

*[[En ung Piges Historie]] +undersider, færdigredigeret. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 16. jun 2006 kl. 12:47 (UTC)

Alle ovenstående er nu beskyttet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 16. jun 2006 kl. 15:56 (UTC)

*[[Ved Fuursøen]] færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 17. jun 2006 kl. 12:16 (UTC)
*[[Begeistring]] færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 18. jun 2006 kl. 18:47 (UTC)
*[[Altid frejdig, når du går]]
*[[Menneskets Skabelse]]
*[[Paa Gilleleies Strand]]
*[[Morgen og Aften]]
*[[Gurre Ruin]]
*[[Til Thorvaldsen]]
*[[Med en Bouket Violer]]
*[[Livsvandringen]]
*[[Qvindens Skabelse]]
Alle ovenstående er færdigredigerede. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 24. jun 2006 kl. 13:27 (UTC)
*[[I det Frie]] færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 24. jun 2006 kl. 14:09 (UTC)
*[[Skuffelse og Trøst]] færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 24. jun 2006 kl. 14:09 (UTC)
*[[Samlede Digte af Kaalund (1840)]] færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 24. jun 2006 kl. 14:09 (UTC)
*[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]] +undersider, færdigredigeret. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 30. jun 2006 kl. 12:00 (UTC)
*[[Smaaskitser]] +undersider, færdigredigeret. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 30. jun 2006 kl. 12:00 (UTC)

Alle ovenstående beskyttet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 1. jul 2006 kl. 19:18 (UTC)

*[[Til et Barn]] færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 28. jul 2006 kl. 18:18 (UTC)
*[[Frydensborg]] færdigredigeret. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 4. aug 2006 kl. 16:53 (UTC)
*[[Tidens Naturlære]] færdigredigeret. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 30. aug 2006 kl. 16:44 (UTC)

Ovenstående tekster er nu beskyttet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 4. sep 2006 kl. 08:12 (UTC)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 60-69</title>
    <id>2250</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4804</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:58:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 60-69]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 50-59|Side 50-59]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|Side 70-79]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 60-69
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

===Plukkefisk af fersk Fisk, paa en anden Maade.===
Et stykke Smør smeltes, deri kommes fint stødt og sigtet Brød, Muskatblomme, hvidt Vin, Citronsaft, Salt, Bouillon og lidt af Fiskesuppen, om den haves. Det koger, indtil det er jævnt, da gives Fisken et Opkog deri. Denne Plukkefisk kan kommes i de Skaller, hvori man ellers steger Østers, bestrøes med stødt Brød, overhældes med Smør og bages i Ovnen. I øvrigt kan denne anvendes ligesom Foranførte.

===Klipfisk.===
Finnerne skæres af Fisken, som skæres istykker og sættes i Vand om Aftenen, før den skal bruges. I Vandet kommes et lille Stykke Soda, hvilket er fuldkomment uskadeligt og bevirker, at Fisken bliver hurtigere kogt og hvidere af Udseende. Næste Dag skrabes den paa begge Sider, saa Skællerne, ikke Skindet, kommer af, og gives frisk Vand, hvori den staar, til den skal koges; da sættes den paa Ilden i koldt og rundeligt Vand uden Salt, skummes og koger, til den er mør, sædvanlig ½ eller ¾ Time. Den maa ikke blive i Vandet efter at den er kogt, men lægges strax paa Fadet med Skindet opad. Den spises med Smør og Sennop samt haardkogte hakkede Æg, som kommes i Saucen ved Bordet, og pillede Kartofler.

===Bergfisk.===
Fisken skæres istykker og sættes i Vand samme Morgen, den skal bruges. Den kommes i kogende Vand uden Salt og behøver kun at koge et lille Qvarteer, da den er let til at gaa istykker. Naar Kjedlen løftes af Ilden, kommes Salt og lidt koldt Vand deri, hvorefter Fisken strax lægges paa Fadet med Skindet opad. Ved at koge med Salt bliver Fisken haard. Spises med smeltet Smør med Peber i, ogsaa med Sennop og Smør og Kartofler.

==Forskjellige Retter.==

===Posteier.===
Naar en Postei er tillavet med Butterdeig, bages den enten i en Form, som helst maa kunne aabnes paa den ene Side, eller i en liden Tærtepande. Ved Anretningen skubbes den derfra paa Fadet. De Posteier, som ikke kunne tages af Formen , bages i en Blikform med fast Bund eller i et Fad, som ved Anretningen kan sættes indeni en Pynteform af Leer; i Mangel heraf serveres de med en Serviet om. I den første halve Time maa Posteien ikke blive brun, da det hindrer Butterdeigen i at hæves; efter den Tid lægges mere Ild paa. For at prøve om Posteigen er bagt nok, kan man stikke en fin Pind i den, er der ingen Deig paa, naar den udtages, da er Posteigen færdig.

===Postei med hvid Sauce.===
Til 3 Pund Kalvebryst, som skæres istykker og koges næsten mørt i knapt Vand med Salt, bruges 2 Pund Oxe- eller Kalvekjød, som laves til Farce, og 1 Pund Meel, som laves til Butterdeig og udrulles til den ved Butterdeig angivne Tykkelse. Den øverste Deel af en Kageform med løs Bund lægges paa Deigen, som skæres af lige derefter; dette Stykke bruges siden til Laag paa Posteien. Den øvrige Deig udrulles tyndere, og med den beklædes hele Formen invendig, saa der bliver en Kant foroven udenfor Formen. Hele Butterdeigen belægges derpaa med et Lag Farce, som smøres jævnt, saa at der ingen Huller er; der laves en rundelig Portion Sauce af Suppen, lidt Vin, Citronsaft, Smør, Muskatblomme og Meel; deri dyppes hvert Stykke af Kjødet og lægges tæt samlet indeni Farcen, tildækkes med denne, og derover lægges det afskaarne Butterdeigslaag, hvorpaa Kanten fra Siderne lægges i pæne Folder. Det Hele oversmøres med æggeblomme, fortyndet med Vand, og den bages i 1½ Time. Posteien kan ogsaa laves af Høns, Kyllinger, Kalkuner og Lammekjød. I den tilbageblevne Sauce kan der kommes Østers, Muslinger, Kastanier eller Champignoner, og den legeres med Æggeblommer. Saucen kan ogsaa laves af Reier, Krebs, Krabber eller Hummer, hvori kommes Asparges, i Mangel deraf Blomkaal.

===Postei med brun Sauce.===
Forskjellige Sorter baade vilde og tamme Fugle  spækkes og steges næsten møre, skæres istykker og lægges i en Kasserolle med det Smør, hvori de ere stegte, hvid Vin, Sky, Soya, lidt Eddike, Peber, lidt Nelliker og Salt. Naar de have kogt lidt, lægges de tilligemed lidt af Saucen i Formen, som er beklædt med Butterdeig og Farce, tildækkes dermed og bages, som ovenfor er viist. Hertil bruges den Sauce, hvori Fuglene ere kogte, som afsies, jævnes med lidt Meel, udrørt i Sky og Soya, og hvori kommes syltede Charlotter, Kastanier og desl. Istedetfor Fugle kan bruges al Slags tiloversbleven Steg, som skæres itu og lægges i Farcen med Sky, Soya, lidt revet Løg og Krydderi.

===Postei af feske Oxetunger.===
Tungerne koges næsten møre i knapt Vand med Salt i, skrælles og skæres i temmelig tykke Stykker, som meles og lægges i en Kasserolle med Smør for at steges lysebrune. Derefter kommes lidt af den Suppe, hvori Tungerne ere kogte, derpaa, samt Citronsaft, lidt Vin, Muskatblomme, Peber, lidt Nelliker, Salt og Sky, hvormed de koges møre. Et Lag af disse tilligemed lidt af Saucen lægges i en Form, beklædt med Butterdeig og Farce, derpaa et tyndt Lag af Farce, saa et Lag Tunge og tilsidst igjen et Lag Farce, som beklædes med Butterdeig. Den bages i en Timestid. Til Saucen bruges Suppen, hvori Tungerne er kogte, hvilken afsies, jævnes med Meel, om det behøves, og hvori kommes Sky, Soya, Champignoner eller Kapers.

===Sneppe-Postei.===
Fuglene koges næsten møre i Sky, hvid Vin, lidt Suppe, lidt revet Løg, Peber, Muskatblomme og Salt. 3 Pund Oxekjød skrabes og ¼ Pund (25 O.) fedt fersk Flesk hakkes fint til Farcen. Det hakkes sammen og stødes med noget Smør og tilsidst med for 4 Øre Franskbrød, der først blødes i lidt Suppe. De udrøres lidt tyndere end til Boller med noget hvidVin, lidt revet Løg, stødt Peber, Allehaande, lidt Nelliker, syltede og hakkede Champignoner, Asier og noget af den Suppe, hvori Snepperne ere kogte. En Form med fast Bund eller et Fad belægges med Farcen, Snepperne lægges deri med lidt af Suppen og ganske lidt Smør og tildækkes med et godt Lag Farce. Den bages i 1½ Time og serveres i Formen med en Serviet om. Saucen dertil laves af 1 Pægel Suppe, ½ Pægel hvid Vin, Sky, Lemoner, Asier, lidt Vand og lidt Meel, udrørt i lidt Smør. Den an ogsaa laves af Ænder, Duer, vilde Fugle, yllinger og al Slags tiloversbleven Steg og kan spises kold.

===Lever-Postei.===
1 Kalvelever skrabes og gnides igjennem et Dørslag. 1½ Pund fersk Flesk af det Fede skrabes eller hakkes tilligemed Leveren, 1 Pund raa Medisterpølse og 12 Anchiovis, som ere skaarne fra Benene. Naar detter er vek sammenhakket, røres det godt med et Par revne Løg, stødt Peber, Nelliker, Salt, ganske lidt Timian, lidt revet Rugbrød, et Par Theskeer Meel, Sky, Soya, 6 à 8 Æg og omtrent ½ Pot Fløde. I en Form med fast Bund lægges et Lag af Farcen, derpaa ituskaarne stegte Fugle, derpaa et Lag Farce og saaledes vexelviis. Det sidste Lag maa være Farce, som belægges med Skiver af fedt røget Flesk, for at Posteigen ikke skal blive brun; dette tages af igjen, naar den er bagt. Den bages i 1½ Time og spises varm med skarp, brun Sauce. Istedetfor Fugle kunne bruges alleslags fine Stege, som skæres i Skiver, ogsaa Dyrekjød, af Bovene eller Køllerne, som spækkes, kommes i brunet Smør, dryppes med Citronsaft og steges under lukt Laag, indtil det er mørt. 3 stegte Duer, som skæres i 4 Parter, ville være passende til denne Portion Farce. Af Svine- og Dyrelever laves den påå samme Maade.

===Smaa Posteier.===
- See ved Butterdeig.

===Mince Pies.===
Hertil kan man lave en stor Portion Deig paa eengang, som kan holde sig i 2 à 3 Maaneder, og opbevares i en Krukke, hvoraf man da tager, naar man vil bruge det. Deigen tillaves saaledes: 2 Pd. Af den bedste haarde Oxetælle hakkes fint; 1 Pd. Skrællede Æbler ligeledes; 2 Pd. Rosiner skæres i Stykker, efter at Stenene ere udtagne; 2 Pd. Korender vaskes og pilles godt; ½ Pd. (50 O.) Mandler skoldes og stødes groft; 2 store Muskatnødder rives; ¾ Pd. (75 O.) syltede Pommerantskaller skæres i Stykker, 2 Citroner koges saa bløde, at et Straa kan stikkes igjennem dem, hvorefter de stødes itu; dertil føies endnu Saft og reven Skal af 2 Citroner; 1 Pægel Cognec, ligesaameget Madeira og 1½ Pd. Stødt Melis. Det Hele blandes godt og trykkes derefter saa fast som muigt i Krukken, der tildækkes med et Papir dyppes i Cognac. Naar man vil bruge deraf, beklæder man smaa Forme med et tyndt Lag Butterdeig, fylder dem halvt med Mince Deigen og dækker dem med et Lag af Butterdeigen. De bages hurtig ved en rask Ild. Istedetfor Madeira kan man komme lidt mere Cognac i Deigen.

==Crustader.==
Crustaderne koges i Klaret, som er beredt efter Anvisningen til ”Kager som koges”, og over et Jern, der har Træskaft at holde om; det erholdes tilkjøbs under Navnet Crustade-Jern. Deigen laves af 6 Lod (19 O.) Smør, som afklares og røres med ½ Pund (50 O.) Meel, 2 Æg, hvoraf Hviden pidskes, og ½ Pot Melk (rundelig maalt). Den skal være som en jævn Vælling, og bliver den tykkere under Bagningen, kan den fortyndes med Melk. Det klarede Fedt sættes paa Ilden, Jernet lægges deri, og naar Fedtet har kogt lidt, og jernet er blevet gjennemvarmet, optages dette, dyppes i Deigen og sættes atter i Fedtet. Deigen vil da hurtig blive daa stiv, at den kan gaa af Jernet, naar den løsnes om Kanten med en Kniv; Jernet dyppes da igjen i Deigen, sættes i Fedtet og saa fremdeles. De aftagne Crustader lader man koge i Fedtet, til de ere lysebrune, da optages de og sættes omvendt paa et Fad. For at alle Crustaderne kunne blive lige store og jævne om Kanten, er det bedst efterhaanden at komme af Deigen i en Overkop, som har den Størrelse, at Jernet kan dyppes deri, uden at Deigen gaar lige til dets Kant. Af denne Portion bliver omtrent 90 Crustader. De fyldes med de samme forskjellige stuvede Sorter, som findes anførte til Rouletter, men som hertil stuves tyndere og maa være kogende hede, naar de kommes i Crustaderne, og dette maa ikke skee, før de strax kunne serveres. Da disse kunne indeholde endeel, maa der haves en rigelig portion af det Stuvede. Til 18 Crustader, som f. Ex. Skulle fyldes med Plukkefisk, vil der behøves en dyb Tallerken fuld af kogt og pillet Fisk. Cristaderne kunne længe opbevares i en Blikkasse, eller i en Terrin med tætlukkende Laag. De kunne da anvendes paa den ovenanførte Maade, eller bruges som Kager, fyldte med Flødeskum med Syltetøi i, med Æblegrød eller Stikkelsbærgrød.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79</title>
    <id>2251</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4805</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:59:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 60-69|Side 60-69]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 80-89|Side 80-89]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 70-79
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

===Rouletter af Steg eller kogt Kjød.===
Der svitses 2 revne Løg i 3 Lod (9 O.) Smør; 4 Lod (12 O.) Meel bages deri og spædes lidt efter lidt med ½ Pot Bouillon; det koges, indtil det er jævnt, da røres det med ½ Pund (50 O.) kogt, smaat skaaret Kjød, stødt Peber og Salt. Naar det er ganske koldt, tages lidt at Gangen og trilles rundt i stødt Brød, derpaa i velpidskede Æg, saa i Brød, derpaa koges de i Klaret tilligemed lidt heel Petersille til at pynte med. Til denne Portion, hvoraf der omtrent bliver 16 Rouletter, bruges 5 Tvebakker og 4 Æg. For at give mere piquant Smag, kan der svitses 3 hakkede Anchiovis tilligemed Løgene, og der kan kommes lidt hvid Vin, lidt Citronsaft og Muskatblomme i Deigen. De kunne serveres med en skarp Sauce og pillede Kartofler eller spises med Gemyser.&lt;br&gt;
Hertil, som til atte Rouletter, kan der røres lidt opløst Husblas i det varme Stuvede.

===Rouletter af Hummer.===
Hummerne koges, Kjødet pilles fra Benene og skæres i Tærninger, Skallerne stødes med Smør, svitses over Ilden og spædes med Vand. Naar det har kogt 1 Qvarteer, afsies det, og Hummer-Smørret deraf sættes paa Ilden igjen med Meel, lidt Muskatblomme og lidt Sukker og spædes med Suppe, indtil det bliver en Grød. Hummerkjødet og lidt Salt røres deri tilsidst. Naar det er koldt, koges det som Foranførte. Skallerne kunne ogsaa koges med Melk. Hummer-Smørret spædes da med Fløde eller god Melk.&lt;br&gt;
Af Krebs laves Rouletter paa samme Maade, men da Smagen af Skallerne ikke er saa stærk som af Hummer, kan den Melk eller det Vand, hvori Skallerne ere kogte, bruges med.

===Rouletter af Reier og Asparges===
laves som stuvede Reier og Asparges, kun tykkere, og maa, som Alt til Rouletter, være koldt, naar det bruges. Aspargeserne skæres saa smaa, at de ikke hindre i at trille Rouletterne.

===Rouletter af Østers og Muslinger===
laves som Østerssauce, men tykkere, og koges som Foranførte.

===Rouletter af kogt Fisk.===
Fisken, som kan være Gjedde, Rødspætte, Torsk eller Aborre, koges og pilles fra Benene. Til ½ Pund (50 O.) Fisk tages 2 Lod (6 O.) Meel, som bages i 5 Lod (15 O.) Smør og spædes med Melk, indtil det bliver en tyk Vælling. Deri gives Fisken et Opkog med Muskatblomme, et lille Stykke Sukker og Salt tilsidst. Naar det er koldt, koges det ligesom Ovenstaaende. Da det Stuvede til foranførte Rouletter skal være tykt, bliver det bedst ved at legeres med Æggeblomme.

===Macaroni-Rouletter.===
Det er nødvendigt, at disse Rouletter tillaves Dagen før de skulle bruges. ½ Pund (50 O.) Macaroni brækkes i korte Stykker og koges meget møre i 1 Pot Melk og ¼ Pund (25 O.) Smør. Ligsom det tages af Ilden, røres lidt Parmesan-Ost, Sukker, Salt og 4 hele Æg deri. Til 8 Personer.

===Rouletter i Oblat.===
Alle foranførte stuvede Sorter til Rouletter kunne svøbes i Oblat, som først er skaaren i langagtige Stykker og netop dyppet i koldt Vand. Naar Rouletten er dannet, vendes den i pidskede Æg, derefter i stødt Brød og koges.

===Rouletter med Farce.===
Foranførte stuvede Sorter kunne lægges i Fiske- eller Kjød-Farce, tildækkes godt dermed, dyppes i Æg, derefter i Brød og koges.

===Fyldte Franskbrød.===
Hertil bruges Franskbrød til 4 Øre Stykket, som raspes, et Laag skæres af, og Brødet udhules. Der laves en Ragout eller Hachis af Dyresteg, Oxesteg, Kalvesteg, Kalvebrisler, eller hvad man vil anvende dertil. Den fyldes varm i Brødet, Laaget trykkes paa med lidt Æggehvide, det Hele dyppes i Melk og steges paa Panden i Klaret og Smør. De spises med kraftig Skysauce, hvilken dog ogsaa kan undværes.

===Anchiovis-Brød.===
Franskbrød skæres i Skiver og bages i Smør og Klaret. Paa hvert Stykke lægges en flakt Anchiovis, hvoraf Benet er udtaget, og ved Siden af denne et forlorent Æg. Det lægges jævnsides paa et Fad og serveres med en kraftig Skysauce til.

===Nyre-Brød.===
Den stegte Nyre hakkes temmelig fin med lidt af Tællen, blandes med Æg, lidt Peber og Salt og smøres paa Franskbrød, som er skaaret i Skiver og bages i Smør paa Panden.

==Farce af Oxekjød med Tælle eller Flesk.==
Betingelserne for at erholde god Farce af Oxekjød er, at denne har hængt flere Dage efter Slagtningen, at Tællen er god og fast, og at Farcen røres med Fløde eller meget god Melk. Tællen kan samles af raa Oxe-, Kalve og Lamme-Stege og bevares længe, naar man strøer lidt Meel paa den, hvilket igjen kan bruges o Farcen. Til Oxekjød kan man istedetfor Tælle tage det samme Qvantum af fersk eller grønsaltet Flesk, men kun af det Fede. Det skæres smaat og hakkes fint tilligemed Kjødet. Farcen bliver lettere god heraf end med Tælle, endogsaa om Kjødet er nyslagtet. Om Sommeren, naar Kjødet ikke kan hænge, er det bedst at tage Kalve-, eller Lammekjød til Farce.  Oxekjød maa helst være af Klumpen, Inderlaaret eller af Forskanken, Kjødet paa den er meget fint og lader sig med Lethed skrabe fra Senerne. Alt Kjød til Farce maa skæres i temmelig tykke Stykker og skrabes langs med senerne. Til 1½ Pund skrabet Kjød tages ½ Pund (50 O.) Tælle eller Flesk, som hakkes med Kjødet, til det er blevet seigt og sammenhængende, da hakkes Salt, 3 Spiseskeer Mell og tilsidst, om man vil, ½ Pægel Vand deri.Naar det er hakket godt, hvortil næsten kan medgaa en Time, hensættes det til næste Dag og røres da eller rettere sagt æltes med Skeen frem og tilbage; først Farcen alene, derefter med Melk, men  kun lidt, omtrent en Spiseskeefuld ad Gangen og længe mellem hver Skeefuld. Senere, naar den er blevet blød, kan der tages lidt mere ad Gangen, og da røres stærkt og stedse til den samme Side. En Time kan gjerne behøves dertil, og til denne Portion kan omtrent bruges 3 Pægle Fløde eller god Melk. Det er forsjelligt, hvor megen Melk der vil medgaa. Facen maa være temmelig lind. Krydderierne kunne være enten Ingefær, Allehaande, Peber, Nelliker, Muskatblomme eller ogsaa lidt revet Løg. Man kan røre et Par Æggehvider i Farcen, hvilket bidrager til at gjøre denne seig. Det er ogsaa godt, at Deigen staar nogle Timer udrørt; derved bliver den noget fastere og behøver da som oftest at røres med mere Melk. Det er rrigtigst at koge en Prøve-Bolle og derefter gjøre Deigen tyndere, om det behøves.&lt;br&gt;
Istedetfor at skrabe Kjødet, kan det skæres smaat og ganske fra Senerne. Det behandles som Ovenstaaende kun at Kjødet hakkes en halv Timestid før Tællen eller Fleset kommes deri. Der maa saaledes anvendes lidt mere Tid for at faa Farcen god paa denne Maade, men det har igjen den Fordel, at dertil ikke behøves skært Kjød, me nat dette kan skæres fra forskellige Steder og i smaa Stykker, naar kun ingen Sener ere derved. Det bidrager til, at Farcen bliver fin og behagelig, naar den efter at være rørt færdig, gnides igjennem et fint Dørslag eller Sigte med aabent Haardug.

===Farce af Kalve- og Lammekjød.===
Kjødet skæres i Skiver og skrabes. Det kan gjerne være af det bedste Skankekjød. Som udbankes stærkt med Trækøllen, saa at det med Lethed kan skrabes og skæres fraSenerne, hakkes stærkt og behandles som Ovenstaaende. Det bedste Kryderi heri er Muskatblomme.

===Farce af Hønsekjød===
laves kun af Brystet, som skrabes og tillaves ligesom Ovenstaaende.

===Farce af Dyrekjød.===
Dyrekjødet skrabes og hakkes enten med koldt Smør, Tælle eller Flesk, røres med Melk samt Kryderier og behandles ligesom Farce af Oxekjød. Den kan blive meget god, kun lidt mørk af Udseende, hvilket dog tildeels afhjælpes ved at røre den med Fløde istedetfor Melk.

===Fiske-Farce===
laves af Gjedde, helst mat, Kuller, Hornfisk, Lax, Torsk. Fisken afvaskes, skæres op fra Ryggen, Indmaden tages ud, og den afvaskes igjen paa den indvendige Side, for at Fiskesmagen ikke skal blive for stærk, og aftørres med et Klæde. 1 Pund Fisk skrabes og hakkes først med Salt, derefter med 4 Lod (13 O.) koldt Smør, eller halv Smør og halv Marv, 1 Spiseskee Meel og 2 Æg. Naar det er hakket godt og stærkt sammen, røres det med Melk, Fløde og Muskatblomme. Den kan laves uden Æg; men da tages lidt mere Smør. Dersom Farcen ikke er fin, kan den gnides igjennem et fint Dørslag, eller aaben Sigte. Naar Fisken er rengjort, kan den bevares til næste Dag ved at opbindes ved Halen, saa Blod og Slom kan afløbe. Den vaskes igen, fø den skrabes.

==Boller i Sauce.==
Der sættes Suppe og Vand, lige meget af hver Slags, paa Ilden, hvori koges Kjød- eller Fiskeboller; naar de ere kogte, tages de op, og Suppen sies. Der sættes et godt Stykke Smør paa Ilden, hvori røres lidt revet Løg, lidt stødt Peber, Muskatblomme, Salt og Meel, hvilket fortyndes med Suppen, indtil den harr tilpas Tykkelse, da kommes Bollerne deri og koges lidt. Man kan lægge et Laag af Butterdeig eller smaa Butterdeigskager derover, naar det er hældt paa Fadet. Paa samme Maade kunne Bollerne tillaves med Østers, Muslinger, Champignoner, Kapers, Selleri, eller hvad man nu vil bruge dertil, Løgene kunne undværes, og man kan da komme hvid Vin og Citronsaft paa, samt jævne Saucen med et Par Æggeblommer. Man kan ogsaa lave en brun Sauce eller en Sauce som til stuvet Torsk, og koge Kjødboller deri.

===Farcerede Løg.===
Naar store, gule spandske Løg ere pillede, skæres et Laag af dem, de udhules, fyldes med Kjødfarce, Laagende lægges paa, og de sammenbindes i et Styke tyndt Tøi. De kommes i kogende Vand og koge, indtil de ere møre, da optages de, og Bindingen løses af. Derefter laves en brun Sauce af brunet Smør, hvori kommes Meel, Peber og Agurker eller Lemoner, som fortyndes med Bouillon, Sky eller Soya; Løgene gives et Opkog deri eller holdes varme paa Fadet og overhældes med Saucen. Har man ikke Løg nok, kan man koge nogle Boller med i Vandet tilligemed Løgene og lægge dem i Midten af Fadet med Løgende rundt om. 

===Farcerede Agurker.===
Agurkerne maa være af Middelstørrelse; de skrælles, flækkes, udhules og tilberedes ligesom farcerede Løg.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Ligestilling</title>
    <id>2252</id>
    <revision>
      <id>4377</id>
      <timestamp>2006-05-24T14:03:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekster om ligestilling.

[[Kategori:Samfundsvidenskab]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Samfundsvidenskab</title>
    <id>2253</id>
    <revision>
      <id>4378</id>
      <timestamp>2006-05-24T14:03:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Samfundsvidenskab.

[[Kategori:Kategorier]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Metadata help</title>
    <id>2254</id>
    <revision>
      <id>4381</id>
      <timestamp>2006-05-24T18:23:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Metadata (se [[Wikisource:Metadata]] for en forklaring):</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nmembers</title>
    <id>2255</id>
    <revision>
      <id>4382</id>
      <timestamp>2006-05-24T18:25:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">$1 {{PLURAL:$1|medlem|medlemmer}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Nouserspecified</title>
    <id>2256</id>
    <revision>
      <id>4383</id>
      <timestamp>2006-05-24T18:28:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Du skal angive et brugernavn.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Projectpage</title>
    <id>2257</id>
    <revision>
      <id>4384</id>
      <timestamp>2006-05-24T18:29:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Se projektside</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Thors Kamp med Hrugner og Mokkurkalf</title>
    <id>2258</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4423</id>
      <timestamp>2006-06-09T16:03:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Thors Kamp med Hrugner og Mokkurkalf]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Thussekæmpen Hrugners Vædderidt til Valhalla]]
| næste=[[Min Bondeby]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Thors Kamp med Hrugner og Mokkurkalf
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Thors Kamp med Hrugner og Mokkurkalf.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Da Jetterne nu hørte
|-
|||Om Hrugners Rytterfærd,
|-
|||De Mokkurkalf opførte:
|-
|||En Mand af Halm og Leer;
|-
|5||En Hjerteklump af Hoppen
|-
|||De putted' ham i Kroppen,
|-
|||Og skarpe Kløer gave ham paa Fingre og paa Tæ'r.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||De slæbte Leer, de heiste
|-
|||Med Bjælker og med Steen,
|-
|10||Til Goliathen Kneiste
|-
|||Paa sine lange Been;
|-
|||Vildt under Varulv-Brynet
|-
|||Det knitrede og lyned',
|-
|||Og Egen sank i Qvag for hans Fod som en Green.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|15||I Kamp mod Thor han skulde
|-
|||Staae Thussekæmpen bi.
|-
|||Hans Næse var tilfulde
|-
|||Vel sine Favne ti;
|-
|||I Havet, troer jeg, kunde,
|-
|20||Til Knæerne han bunde;
|-
|||Mod ham, som Hundesteiler, blev' vist Hvalerne deri.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Snart kneisede som Bjerge
|-
|||De grimme Jetter to,
|-
|||Og Dybets bitte Dværge
|-
|25||Af Hjertet skoggerloe;
|-
|||„Eia,” de rååbte alle,
|-
|||„Nu faaer vist Thor en Skalle!
|-
|||Snart skal i Valhals Sale vi Smaapuslinger boe!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Da vil vi Solen mynte,
|-
|30||Og Tidsler trindt udsaae,
|-
|||Og Himlens Kuppel pynte
|-
|||Med Taageskyer graae!
|-
|||Af Stjerner gjør vi Knapper!
|-
|||Og overgivne napper
|-
|35||De kjelne Lysets Alfer baade brune og blaae.”
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Knap Bragene forkyndte,
|-
|||At Kampens Gud var nær,
|-
|||Før hovedkulds de skyndte
|-
|||Sig ned i Jorden hver:
|-
|40||De smutted' bort som Rotter
|-
|||Til Dybets mørke Grotter;
|-
|||De kunde neppe trække for Angest deres Veir.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Med Mjølner paa sin Skulder
|-
|||Han kom fra Himlens Hvalv.
|-
|45||Ved Tordenkærrens Bulder
|-
|||Til Roden Fjeldet skjalv,
|-
|||Og Jorden vildt, med Dampe,
|-
|||Skjød Pukler op i Krampe;
|-
|||Foran den stolte Herre løb hans Fostersøn Tjalf.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|50||Da Drengen fæsted' Øiet
|-
|||Paa Langhalmsjettens Skrog,
|-
|||Udraabte han fornøiet:
|-
|||„Ha, est Du rigtig klog!
|-
|||Med Skjold Du Brystet dækker —
|-
|55||I Muld Dig Thor nedtrækker!”
|-
|||Da angest under Benene Thussen Skjoldet tog.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Men, samme Nu, i Panden
|-
|||Ham Thor sin Hammer drev,
|-
|||Saa der af hele Manden
|-
|60||Ei mindste Stumper blev:
|-
|||De fløi til Øst og Vesten,
|-
|||Til Syd og Nord, ja næsten
|-
|||Jeg tænker, at de ligge som Bjerge der endnu!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Da styrted' Hrugner skummel
|-
|65||Mod Thor, med Slag i Slag —
|-
|||Ei høres slig en Tummel
|-
|||Igjen før Dommedag —
|-
|||Mod Himlen hvirvled' Støvet,
|-
|||Og Ørnen sank bedøvet,
|-
|70||Fra Skyen ned til Jorden, ved de skrækkelige Brag!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||„Ha, giv Dig, Gud for Helte!”
|-
|||Skreg Hrugner, „fly paa Stand!”
|-
|||„„Nei,”” raabte Thor, „„før smelte
|-
|||Hver Kampesteen ti Vand!
|-
|75||Før jage Muus en Løve!
|-
|||Men bliv, jeg skal Dig kløve,
|-
|||Saa let som Lynet spalter paa Dovrefjeld en Gran!””
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Da saae man i det Høie
|-
|||Saa underfuldt et Syn;
|-
|80||Det blænded' Jettens Øie
|-
|||Som Glimtet af et Lyn:
|-
|||Midt i en gylden Lue
|-
|||Var Valhals Slot at skue,
|-
|||Og Freia stod hos Odin og smilede fra Sky'n.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|85||Og høiere sin Hammer
|-
|||Opløfted' Asa-Thor:
|-
|||Da sank, med Dødens Skrammer,
|-
|||Den Kæmpetrold til Jord;
|-
|||Men tæt ved Gudens Øie,
|-
|90||I Panden paa den Høie,
|-
|||Af Hrugners Flintehjerte et mægtigt Stykke foer.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Og ret som paa sin Ende
|-
|||Den lange Jette drat,
|-
|||Hans Kæmpeskanker tvende
|-
|95||Tog Thor om Halsen fat;
|-
|||Med megen Pust og Blæsen
|-
|||Faldt Kampens Gud paa Næsen,
|-
|||Og strittede forjæves imod den tunge Last.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Af Harm hans Øie straaled';
|-
|100||Hver Gud til Hjælp ham sprang;
|-
|||Men Halsen sad, som Staalet
|-
|||Klemt i en Smedetang.
|-
|||Da saae man — sært det klinger —
|-
|||Magn, med den lille Finger,
|-
|105&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Hans Søn, et Barn, ham frelse; men Bragur Drapet sang.
|}
[[Kategori:Poesi]]
[[Kategori:Nordisk mytologi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Min Bondeby</title>
    <id>2260</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4508</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:41:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Min Bondeby]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Thors Kamp med Hrugner og Mokkurkalf]]
| næste=[[Tordenveiret]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Min Bondeby
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Min Bondeby.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Hvor venlig er min Bondeby
|-
|||Ved Hanegal i Morgengry,
|-
|||Naar Sommerlærken synger!
|-
|||Naar Spurven pylrer sine Fjer,
|-
|5||Og Kudsken i sin Gumpekær'
|-
|||Med Mælk til Staden gynger!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Og nu i Aftenrødens Glands,
|-
|||Naar Hjorden gaaer med Brøl til Vands,
|-
|||Og Myggeflokken summer!
|-
|10||Naar Bonden nikker fra sin Dør,
|-
|||Mens Larmen meer og mere døer,
|-
|||Til Alt er dybt i Slummer!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Ei selv den største Kaiserstad,
|-
|||Med Marmorslotte Rad ved Rad,
|-
|15||Til Opholdssted jeg bytter
|-
|||Med Landsbygyden skjæv og krum,
|-
|||Med dette lille Haverum
|-
|||Og disse simple Hytter!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Hver Blomst er her min Barndomsven;
|-
|20||Paa Gærdet venlig neier den
|-
|||Guds Fred! i Aftenstunden;
|-
|||Langt meer end Hegel og end Kant
|-
|||Den med sin fromme Lærdom vandt
|-
|||Mit Hjerte dog i Grunden!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Udødelige Mozart! selv
|-
|||Din underfulde Toneelv
|-
|||Kan mig ei meer henrykke,
|-
|||Tilgiv min simple Bondesmag,
|-
|||End Bølgens Plask og Lærkens Slag
|-
|30||I Ungdomslundens Skygge!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Mig tryller ei dit Maleri,
|-
|||O, store Dahl! som denne fri,
|-
|||Umaadelige Himmel,
|-
|||Som dette solforgyldte Straa
|-
|35||Med en Mariehøne paa,
|-
|||Og denne Blomstervrimmel!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Her digted' jeg, for første Gang,
|-
|||Med sødtbevæget Bryst, en Sang
|-
|||Om hvad jeg saae og hørte,
|-
|40||Og satte selv begeistret mild,
|-
|||Med Blomster-Noder, Tone til
|-
|||Hvad i min Sjæl sig rørte.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Ja, her i dine Skyggers Fred
|-
|||Er barnlig Fryd og Nøisomhed,
|-
|45&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||O, skjønne Aldershvile!
|-
|||Du, som er træt af Verdens Strid,
|-
|||Kom kun med al din Kummer hid:
|-
|||Her maa selv Sorgen smile!
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:History-feed-description</title>
    <id>2262</id>
    <revision>
      <id>4402</id>
      <timestamp>2006-05-30T15:41:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Versionshistorik for denne side på wikien</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:History-feed-empty</title>
    <id>2263</id>
    <revision>
      <id>4403</id>
      <timestamp>2006-05-30T15:44:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Den efterspurgte side findes ikke.
Den er muligvis omdøbt eller slettet fra wikien.
Prøv at [[Speciel:Search|søge på wikien]] efter relevante nye sider.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:History-feed-item-nocomment</title>
    <id>2264</id>
    <revision>
      <id>4404</id>
      <timestamp>2006-05-30T15:44:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">$1 på $2</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:History-feed-title</title>
    <id>2265</id>
    <revision>
      <id>4405</id>
      <timestamp>2006-05-30T15:45:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Versionshistorik</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Autoredircomment</title>
    <id>2266</id>
    <revision>
      <id>4406</id>
      <timestamp>2006-06-01T19:09:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Omdirigerer til [[$1]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 80-89</title>
    <id>2268</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4806</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:59:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 80-89]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 70-79|Side 70-79]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 90-99|Side 90-99]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 80-89
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

===Farcerede Sellerier.===
Store Sellerier tilberedes paa samme Maade, kun koges de i lidt lidt mindre Vand, fordi dette skal anvendes til Saucen. De optages, naar de ere møre, lidt Smør smeltes, deri bages Meel, de fortyndes med Bouillon og noget af det Vand, hvori Sellerierne ere kogte; disse varmes i Saucen, eller, dersom de ere varme, hældes Saucen over dem. Lidt stødt Muskatblomme eller Karri og Salt kommes derpaa. Saucen kan jævnes med Æggeblomme, og der kan kommes lidt hvid Vin deri. Det, som er hulet ud, kan bruges til Hjælp til Selleri-Suppe eller til at stuve. Har man ikke saa store Sellerier, at de kunne fyldes, kunne de skæres istykker og koges i Vand, Farcen sættes da paa som Boller. I Mangel af Boullion kan der koges nogle Been eller Kjødskrællinger tilligemed Sellerierne.

===Farceret Hvidkaal.===
Naar de yderste Blade ere pillede af Kaalhovedet, skæres et Laag af ved den ene Side, hvor Stokken er. Kaalhovedet udhules og fyldes med Kjødfarce, Laaget lægges paa, derover et Par af de store Blade, hvorpaa det ombindes med fint Seilgarn eller et Stykke tyndt Tøi og kommes i kogende Vand med Salt, hvori det koges i 1 à 2 Timer efter Hovedets Størrelse. Det spises med rørt Smør med Muskatblomme i. Den Kaal, som er hulet ud, kan koges med i Vandet og hakkes til Søbekaal eller stuves.

===Farceret Blomkaal.===
Der skæres et Hul midt i Blomkaalshovedet, deri fyldes Fiskefarce, hvoraaf der ogsaa lægges et Lag saa tykt som et Par Fingre ovenpaa Kaalen. Derover lægges Blade af Hvidkaal eller bedre et Stykke Tøi, som ganske maa bedække Farcen, og som bindes ned om Stokken. Det kommes i kogende Vand med Salt og tages op, naar Kaalen er mør. Hummer, Krebs eller Reier stuves i Melk eller Bouillon efter Anvisningen og hældes over Kaalen, som imidlertid er holdt varm. Kaalen kan ogsaa tillaves med Kjødfarce og spises da med rørt Smør med Muskatblomme i.

===Farceret Oxetunge.===
En fersk Oxetunge koges mør, skrælles og skæres i tynde Skiver efter Tungens længde. En Tærtepande eller en Plade til Ovnen smøres med Smør og strøes med Brød; derpaa lægges et Lag Kjødfarce, der gives Facon som en Oxetunge, derpaa en Skive af Tungen, Saa et Lag Farce, saa Tunge og saalede fremdeles. Det sidste Lag maa være Farce, hvormed den jævnes overalt. Den smøres med smeltet Smør, strøes med Brød og dryppes flere Gange med smeltet Smør, medens den bages lysebrun. Den spises med skarp brun Sauce eller en sød Sauce af Kirsebær.

===Benløse Fugle.===
Der skæres tynde Skiver Oxekjød af Inderlaaret, som bankes ganske lidt. Paa hvert Stykke smøres en Skeefuld Kjødfarce, hvori der lægges et smalt Stykke Gulerod eller fedt Flesk, som først dyppes i Kryderierne; Kjødet svøbes sammen og dannes af Facon som en Fugl uden Hoved og Been. Kjødet spækkes sammen med Flesk og ombindes med Traad. Fuglene gnides med Meel, Peber, lidt stødte Nelliker og Salt. Et Stykke Smør brunes, deri koges et revet Løg, derefter Fuglene, indtil de ere lidt brune. Det fortyndes med Vand og Suppe, indtil det staar over dem, og koges jævnt i et Par Timerstid, eller til de ere møre, da lægges de i et Fad og holdes varme, medens Saucen afsies, sættes igjen paa Ilden med lidt Sky og Meel, om den ikke er kraftig og jævn no, og hældes over Fuglene. Disse kunne laves paa samme Maade uden Farce, kun med et Stykke Rod eller Flesk i Midten.

===Farceret Kalve-og Lammebryst.===
Hertil bruges Tykbrystet, hvoraf Halsen og Boven skæres saaledes, at Skindet, med et tyndt Lag Kjød ved, bliver skaaret fra Boven og hængende ved Brystet. Skindet løsnes ligeledes med lidt Kjød ved hen ad Brystet og syes fast ved Siderne, saa der kun bliver saa stort et Hul tilbage, at Farcen, som kan være af Oxe-, Kalve-, Lammekjød eller Fiskefarce, kan fyldes derigjennem. Det maa ikke stoppes haardt, for at Skindet ei skal springe itu. Naar der er syet for det, lægges det i saa meget kogende Vand, at dette knapt staar derover, og koges, indtil der er mørt. Der kommes Salt i Vandet, dog ikke saa meget, at Suppen bliver ubrugelig. Ved Anretningen skæres Syningerne samt det yderste Skind af, og det overhældes med lidt af Saucen. Denne kan være af Østers, Champignoner, Kagers, Kastanier, Krebs, Sellerier eller Reier og Asparges. Benene og Skrællingerne kunne koges med Brystet for at give kraftigere Suppe. Brystet kan ogsaa steges og spises da med brun skarp Sauce eller med brunet Smør. Til Lammebryst bruges helst Fiskefarce eller Farce af Kalve- og Lammekjød, og dertil smage især Reier og Asparges godt.

===Fricadeller===
laves af Kjød- og Fiskefarce, hvortil Deigen, som maa være lidt haardere end til Boller, tages med en Skee, trilles i stødt Brød eller Meel og lægges paa Panden i kogende Klaret, hvori de steges ved jævn Ild, saa de ikke for hurtigt blive brune uden at være gjennemstegte.

===Fricadeller af kogt Fisk.===
Naar 10 Lod (31 O.) Meel er bagt godt i 4 Lod (13 O.) Smør og 1¼ Pægel Vand, røres det godt med 3 hele Æg, et ad Gangen. Derefter røres ½ Pund (50 O.) fint hakket Fisk deri, og det steges paa Panden til Fricadeller. 

==Høns i Riis.==
Naar en Høne er renset og opsat, sættes den paa Ilden i et Kar, der ikke er større end behøves, med Halvdelen Sparesuppe, Halvdelen Vand, saa det netop staar over Hønen, omtrent 2 Potter. Naar den er skummet, kommes et stort Løg, 2 Gulerødder, 3 Nelliker og Salt derpaa, hvormed den koger med Laag paa i en Timestid, eller til Hønen er næsten mør; da optages denne, Suppen sies, og Hønen lægges igjen i den tilligeemed ¼ Pund (25 O.) pillede og afvaskede Risengryn. Det koger med Laag paa, indtil Grynene netop have indtrukket Suppen og ere møre, hvortil næsten kan medgaa en lille Time. Hønen anrettes med Grynene over og kan spises med disse alene eller med en Sauce af Kapers, Champignoner, Østers eller Krebs.

===Lamme- og Kalvekjød i Riis.===
Det koges paa samme Maade som Høns i Riis og spises med de samme Saucer. Til en Lammebov paa 2 Pund vil omtrent bruges ½ Pot Suppe, ½ Pot Vand og næsten ¼ Pund (25 O.) Gryn.

===Tobbington.===
Et stort Blomkaals-Hoved (eller andre Grønsager f. Ex. Asparges) koges næsten mørt og lægges i  et jævnt Lag i et dybt Fad eller en Form med fast Bund, og derover hældes 1 Lod (3 O.) smeltet Smør med lidt Muskatblomme i. Et Lag blød Kjødfarce, lavet af 1½ Pund Kjød, lægges, knap saa tykt som to Fingre, derover, og atter derpaa et lignende Lag stiv Risengrød, kogt af ½ Pund (50 O.) Gryn i 2 Potter Melk. Over dette Lag hældes 2 Lod (6 O.) smeltet Smør med lidt Muskatblomme i. Den bages i 1½ Time med god Ovnvarme, og smeltet eller rørt Smør med Muskatblomme spises dertil. Den er til 10 à 12 Personer.

===En Sommer-Ret.===
3 Pund Kalve- eller Lammebryst skæres i Stykker som til Fricasée og blancheres. 4 store Gulerødder, 2 Petersillerødder eller en stor Selleri, 3 store Hvideroer rengjøres, skæres i runde Skiver og lægges i Bunden og op ad Siderne i et Fad eller en Form med fast Bund. Derimellem fordeles et stort Blomkaalshoved, som er delt i flere Stykker. Alt lægges tæt og net ordnet, med de pæneste Sider ud til Formen. Kjødet lægges tæt sammen i Midten, saa at Urterne ganske indeslutte det. Nogle Stykker Smør og lidt Salt fordeles imellem Kjødet, ½ Pot tynd Suppe eller Vand hældes derover, og nogle af Rødderne, som ere holdte tilbage, lægges over det Hele. Formen dækkes med et Laag og sættes i Ovnen, som dog ikke maa være saa hed, at Retten bliver brun, eller paa en Ildgryde med Gløder. Den koges, til Kjødet er mørt, sædvanlig i 1 à 1½ Time. Der behøves ingen anden Sauce end den kraftige Suppe, som bliver derved, og for at denne ikke skal spildes ved Anretningen, er det bedst at hælde den i en Skaal, lægge et Fad over Formen og vende Retten forsigtigt derpaa, saa at Urterne blive samlede udenom Kjødet; Suppen hældes igjen over det Hele. Der regnes knapt ½ Pund (50 O.) Kjød til hver Person. Istedetfor Blomkaal kan tages enten nogle store Asparges, som skæres istykker, ½ Pot pillede grønne Ærter eller nogle Sukkerærter.

===Kjød i Hvidkaal.===
3 Pund Kalve- eller Lammebryst skæres itu som til Fricasèe og blancheres. I en Kasserolle eller Gryde lægges et Lag ituskaaren Hvidaal, derpaa et Lag Kjød, atter Kaal og saa fremdeles; man lægger smaa Stykker Smør og lidt Salt derimellem og hælder næsten 3 Pægle Vand derpaa, hvormed det koger under Laag og med jævn Ild, indtil Kjødet er mørt, sædvanlig i et Par Timer. Det Hele maa af og til dreies rundt i Gryden og løftes lidt op med en Skee, for at det ikke skal brænde paa. Den anrettes paa et dybt Fad. 

===Karbonade===
laves af Kalve-, Lamme-, og Svine-Kam. De flade Been, Rygknokler samt Skind og Sener skæres fra, Kjødet skæres itu, saa at der bliver et Been ved hvert Stykke, Kjødet skrabes ganske fra det øverste Stykke af Benet og bankes ud, dog saaledes at Benet bliver siddende fast derved. Kjødet hakkes sammen med Bagen af en Kniv, saa det bliver tykt og faar en pæn rund Facon. Hvert Stykke dyppes i Æggehvide, som er lidt pidsket, derefter i fint stødt Brød, hvori er kommet Salt, Peber eller grovt hakket Petersille. Det steges paa Panden i Klaret eller godt Stegefedt og spises med brunet Smør og Gemyse.

===Bessteg paa Risten.===
De første Gange man steger Bessteg, kan man ikke vente, at den ganske skulde lykkes, thi der maa Øvelse til at passe Ilden, saa at Kjødet hurtigt erholder en Skorpe uden at brændes og derved bliver saftigt indvendig, dog ikke blodigt. Det er godt at have Trækul eller Tørv, som maa være udbrændte til stærke Gløder, før man begynder at stege. Til Bessteg kan bruges Inderlaar, som har hængt flere Dage efter Slagtningen, men det bedste Stykke dertil er Kamstykket, som ogsaa maa have hængt i flere Dage, og hvoraf de flade Been og Knoklerne samt Skind og Seneer borttages, Sidebenene hugges af i passende Længde, og Kjødet skæres i Stykker saa tykke som to Fingre. Der kan ikke komme Been til hvert Stykke, naar man skærer kjødet saa tykt, men de Been, der blive, skrabes kun paaa et lille Stykke og blive ellers siddende ved Kjødet. Man kan ogsaa skære Kjødet ganske fra Benene. Det lægges paa Risten, som sættes over Gløderne, og naar Kjødet er varmt paa den ene Side, der vender ned, vendes det, smøres med koldt Smør og strøes med Salt og lidt Peber, vendes igjen naar det er varmt, og smøres paa den anden Side. Den Flamme, som fremkommer ved, at Smøret brypper ned i Gløderne, skader ikke Kjødet; det vendes ofte med to Gafler, men uden at man stikker deri, hvorved Saften vilde løbe ud. Det Fad, hvorpaa Besstegen skal anrettes, belægges med lidt koldt Smør, Kjødet lægges lige fra Risten derpaa og kan spises uden anden Sauce end den, som derved bliver paa Fadet. Man kan ogsaa lave en Sauce dertil af Smør, som brunes paa Panden, og hvori koges lidt revet Løg tilligemed lidt Meel, megen Sky og lidt Soya; den kommes ikke paa Kjødet, men serveres i en Sauceskaal. Man kan ogsaa lave Saucen i en Kasserolle, lægge den færdige Bessteg deri og lade den staa et Qvarteer paa Gløder eller Emmer at dampe, men ikke koge, thi da bliver det haardt; det anrettes med Saucen over og spises med pillede Kartofler og Peberrod, som med en Kniv er Skrabet paalangs i tynde Trevler og lagt omkring Fadet.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sp-newimages-showfrom</title>
    <id>2269</id>
    <revision>
      <id>4425</id>
      <timestamp>2006-06-09T16:10:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Vis nye billeder startende fra $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Undeletedpage</title>
    <id>2270</id>
    <revision>
      <id>4426</id>
      <timestamp>2006-06-09T16:13:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;big&gt;'''$1 er blevet gendannet'''&lt;/big&gt;

Se [[Speciel:Log/delete|sletningsloggen]] for en liste over de seneste sletninger og gendannelser.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Cornelia Levetzow</title>
    <id>2271</id>
    <revision>
      <id>5777</id>
      <timestamp>2006-12-17T11:06:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>linkret</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Cornelia Frederikke Juliane Victorine Levetzow
|Datoer= (1836 - 1921)
|GemUnder= Levetzow, Cornelia Frederikke Juliane Victorine 
|Wikipedia=Cornelia Levetzow
|Wikiquote=Cornelia Levetzow
|Wikicommons=
|Biografi=Dansk forfatter, der udgav sine første romaner under pseudonymet J.
|TOC=
|Billede=
}}

{|width=100%
|'''Titel'''
|'''Udgivelsesår'''
|'''Type'''
|'''Indhold'''
|-
|[[En ung Piges Historie]]
|1860
|Roman
|
|-
|Fem Fortællinger
|1861
|Novellesamling
|
|-
|Tre Fortællinger
|1861
|Novellesamling
|Valdemar
|-
|
|
|
|Det blinde Tilfælde
|-
|
|
|
|Else
|-
|[[Skitser af Hverdagslivet]]
|1862
|Novellesamling
|[[Den blinde Digter]]
|-
|
|
|
|[[Jomfru Bine]]
|-
|
|
|
|[[Ellen]]
|-
|
|
|
|[[Tre Aar af mit Liv]]
|-
|Anna
|1863
|Roman
|
|-
|[[To Fortællinger]]
|1866
|Novellesamling
|[[Elisabeth]]
|-
|
|
|
|[[Professorens Huus]]
|-
|[[Smaaskitser]]
|1869
|Novellesamling
|[[Tante Dorothea]]
|-
|
|
|
|[[Sidsel]]
|-
|
|
|
|[[Et Aar]]
|-
|
|
|
|[[Hedevig]]
|-
|
|
|
|[[Vor Gjenboerske]]
|-
|[[Livsbilleder]]
|1874
|Novellesamling
|[[Hvad Farmor fortalte]]
|-
|
|
|
|[[Knud Nielsen]]
|-
|
|
|
|[[Det gamle Chatol]]
|-
|
|
|
|[[Julebesøget]]
|-
|[[Fra det daglige Liv]]
|1881
|Novellesamling
|[[Invaliden]]
|-
|
|
|
|[[Kirkestien]]
|-
|
|
|
|[[Agenten]]
|-
|
|
|
|[[Det gamle Postbud]]
|-
|Fra Vej og Sti
|1884
|Novellesamling
|
|-
|Smaahistorier
|1887
|Novellesamling
|
|-
|Ved Daggry
|1888
|Novellesamling
|
|-
|[[Fremtidsplaner]]
|1891
|Novellesamling
|[[Fra Fæstekontoret]]
|-
|
|
|
|[[Inger]]
|-
|Nye Dage
|1893
|Roman
|
|-
|Agentens Datter og Birthe Marie
|1894
|Novellesamling
|
|-
|Hvad der kan ske
|1895
|
|-
|Havemanden
|1896
|
|
|-
|Sporskifte
|1897
|Novellesamling
|
|-
|Hjemliv
|1898
|Novellesamling
|
|-
|Ellens Hjem
|1899
|Roman
|
|-
|Fra Bregnegaard og Omegn
|1900
|Roman
|
|-
|[[Ved Juletid og andre Fortællinger]]
|1901
|Novellesamling
|[[Ved Juletid]]
|-
|
|
|
|[[Tilstaaelsen]]
|-
|
|
|
|[[En Mærkedag]]
|-
|
|
|
|[[Hjemkomsten]]
|-
|
|
|
|[[Værdsat]]
|-
|Hjørnestedet
|1902
|
|
|-
|Professorens Hus
|1902
|
|
|-
|Lysbilleder
|1903
|
|
|-
|Livsførelser
|1905
|
|
|-
|Prøvetider
|1906
|
|
|-
|Bodil
|1908
|
|
|}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Session fail preview html</title>
    <id>2272</id>
    <revision>
      <id>4474</id>
      <timestamp>2006-06-13T16:07:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;strong&gt;Beklager! Vi kunne ikke behandle din redigering på grund af tab af sessionsdata.&lt;/strong&gt;

''Da denne wiki har tilladt rå HTML er forhåndsvisningen skjult som forholdsregel imod JavaScriptangreb.''

&lt;strong&gt;Hvis dette er et legitimt redigeringsforsøg, så prøv igen. Hvis det stadig ikke virker, så prøv at logge ud og logge ind igen.&lt;/strong&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En ung Piges Historie</title>
    <id>2273</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4520</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:44:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[En ung Piges Historie]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[En ung Piges Historie/Første Kapitel|Første Kapitel]]
| titel=En ung Piges Historie
| afsnit=Titelblad
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;center&gt;
&lt;big&gt; &lt;big&gt; '''En ung Piges Historie''' &lt;/big&gt; &lt;/big&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt;
af &lt;br&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt;
&lt;big&gt; &lt;big&gt; '''J''' &lt;/big&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt;
___ &lt;br&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt;
'''Fjerde Oplag''' &lt;/big&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt;
_________________________ &lt;br&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt;
'''Kjøbenhavn''' &lt;br&gt;
Andr. Fred. Høst &amp; Søns Forlag &lt;br&gt;
1875
&lt;/center&gt;
| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}


==Indhold==
*[[En ung Piges Historie/Første Kapitel|Første Kapitel]]
*[[En ung Piges Historie/Andet Kapitel|Andet Kapitel]]
*[[En ung Piges Historie/Tredie Kapitel|Tredie Kapitel]]
*[[En ung Piges Historie/Fjerde Kapitel|Fjerde Kapitel]]
*[[En ung Piges Historie/Femte Kapitel|Femte Kapitel]]
*[[En ung Piges Historie/Sjette Kapitel|Sjette Kapitel]]
*[[En ung Piges Historie/Syvende Kapitel|Syvende Kapitel]]
*[[En ung Piges Historie/Ottende Kapitel|Ottende Kapitel]]
*[[En ung Piges Historie/Niende Kapitel|Niende Kapitel]]
*[[En ung Piges Historie/Tiende Kapitel|Tiende Kapitel]]
*[[En ung Piges Historie/Elledte Kapitel|Elledte Kapitel]]
*[[En ung Piges Historie/Tolvte Kapitel|Tolvte Kapitel]]
*[[En ung Piges Historie/Trettende Kapitel|Trettende Kapitel]]
*[[En ung Piges Historie/Fjortende Kapitel|Fjortende Kapitel]]
*[[En ung Piges Historie/Femtende Kapitel|Femtende Kapitel]]
*[[En ung Piges Historie/Sextende Kapitel|Sextende Kapitel]]

[[Kategori:Romaner]]
[[Kategori:En ung Piges Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En ung Piges Historie/Første Kapitel</title>
    <id>2274</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4521</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:45:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[En ung Piges Historie/Første Kapitel]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[En ung Piges Historie|Titelblad]]
| næste=[[En ung Piges Historie/Andet Kapitel|Andet Kapitel]]
| titel=[[En ung Piges Historie]]
| afsnit=Første Kapitel
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Første Kapitel'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Høit oppe under Taget i en stor, mørk Baggaard i Adelgade saae jeg Lyset; Moder døde Aaret efter; Fader giftede sig igjen; ogsaa han døde; jeg veed Intet om dem, Ingen har talt til mig om min Moder, og af min Stedmoder har jeg blot hørt, at Fader var en god Arbeider.&lt;br&gt;
Vinden peb igjennem den ituslaaede Rude, Røgen slog ud af Kakkelovnen, de faa Pinde vilde ikke engang blusse op. Gamle Dorthe, min Stedmoders Moder, sad i Kakkelovnskrogen og snaasnakkede; min Stedmoder tog sit store Tørklæde paa, saa gik hun ud at tjene Brødet til Tre. &quot;Havde jeg dog blot mig selv alene,&quot; brummede hun, &quot;men denne gamle hjælpeløse Moder, dette Barn, denne Byrde,&quot; og saa gik hun, og jeg følte, at jeg var en Byrde for hende, for mig selv, og gysende af Kulde trykkede jeg mig op til Kakkelovnen og græd.&lt;br&gt;
Naar Somren kom, var der saa hedt i den lille Stue, at man neppe kunde trække Aande ; jeg stod da hele Timer paa en Stol og kigede ud af Vinduet, snart ned i Gaarden, der saae ud som en smal, dyb Brønd, og snart hen paa Kvistvinduet ligeoverfor, hvor Kanariefuglen hang og Skræddersvenden sad paa Bordet og fløitede for den, medens han arbeidede. Bleg og mager var Skræddersvenden, og det var hans Kone ogsaa; de syede og syede, havde neppe Tid til at spise og sove, men hun havde dog bestandig Tid til at kysse og klappe sin lille, rødhaarede Dreng, og, fattige som de vare, fik Fuglen hver Søndag sit Stykke Sukker og den lille Dreng sin Bolle.&lt;br&gt;
Jeg nikkede til den lille Dreng, men de forbøde ham at nikke igjen, der var jo Fjendskab mellem min Stedmoder og Skræddersvendens Kone; desuden var han reen og heel, saadan en forpjusket og forsømt lille Pige var ikke Selskab for ham.&lt;br&gt;
Gamle Dorthe, det var mit Selskab ; hun var den Eneste, som talede til mig, men der var ingen Kjærlighed imellem os.&lt;br&gt;
Fæl saae hun ud, tandløs, guul og. rynket var hun, bøiet af Aar og Besværligheder; hun gik i Barudom, talede meget med sig selv og noget med mig; jeg lyttede til begge Dele. Hun holdt ikke af sin Datter, hun holdt ikke af mig; der var kun to Ting hun holdt af, det var Snuus og Kaffe.&lt;br&gt;
&quot;Saadan er det at have Stedmoder,&quot; sagde hun, naar jeg græd as Kulde og Mangel, &quot;en Moder vilde sørge anderledes for Dig, kan Du troe, bedre om Du aldrig var født.&quot;&lt;br&gt;
&quot;Meget bedre,&quot; svarede jeg, og mine Taarer randt stærkere, medens jeg tænkte, hvor skjønt det maatte være at blive holdt af som Skræddersvendens Lille blev det.&lt;br&gt;
Min Stedmoder mishandlede mig egentlig ikke; undertiden truede hun mig, ialmindelighed lod hun mig gaae for Lud og koldt Vand.&lt;br&gt;
Da jeg vel omtrent var fem Aar, blev jeg sendt ud for at tjene lidt, for at bidrage en Smule til vor sørgelige Føde; jeg blev sendt ud for at tigge.&lt;br&gt;
Grændseløs lille og ubetydelig forekom jeg mig mellem alle disse Mennesker; jeg kjendte Ingen og Ingen kjendte mig. De smilende og de alvorlige Ansigter brøde sig lige lidt om mig, de havde hver sine Tanker, hver sit Maal, hvor turde jeg standse dem; dog, jeg skulde; Frygten for min Stedmoder var større end Frygten for de Fremmede, og ingen ædlere Følelser holdt mig tilbage. Jeg berørte en Dames. Silkekjole og bad: &quot;en Skilling,&quot; men jeg fik ingen ; en Amagerpige gav mig derimod et Æble ; det var stødt paa den ene Side, men smagte dog deiligt, mættede og trøstede, jeg bad igjen og jeg fik.&lt;br&gt;
Sælsomt saae der ud i min barnlige Sjæl; jeg var ikke ond eller trodsig, men svag, forkuet, feig. Verden kjendte jeg kun af Dorthes Beskrivelser, som min egen Erfaring bekræftede. To Tilværelser var der: i den ene var Alt Glæde, Rigdom, Lykke og Kjærlighed ; i den anden Fattigdom, Sorg og Jammer, men dog undertiden ogsaa Kjærlighed, dog ikke for mig.&lt;br&gt;
Naar det begyndte at blive mørkt, gik jeg hjem med mit lille Udbytte. Jeg vovede ikke, hvortil jeg ofte havde Lyst, at kjøbe noget paa egen Haand, jeg havde en Følelse, som om min Stedmoder var allestedsnærværende og vilde straffe mig frygteligt. Ene stavrede jeg op ad de mørke, steile Trapper, gjennem de vildsomme Gange, og gamle Dorthes mildeste Velkomst var: ,, bedre om Du aldrig var født,&quot; som hun dog undertiden varierede med et: &quot;godt om Du var død.&quot;&lt;br&gt;
&quot;Og hvad saa, Dorthe, hvor kommer jeg saa hen?&quot;&lt;br&gt;
&quot;Hvor skal Du komme hen,&quot; svarede hun vredt og stødte til mig, saa havde Du en Ende paa det, og det er det Bedste.&quot;
Min Iagttagelsesevne var meget udviklet; jeg forstod at læse i Ansigterne: undertiden læste jeg Medlidenhed, oftest Ligegyldighed, stundom Foragt. De smaa pyntede Børn trak dem tilbage for mig, nogle skar endogsaa en Grimace Det gjorde ondt i Hjertet, men dog ikke saa ondt, som naar jeg saae en Moder kjærtegne sit Barn; da maate jeg græde Ingen havde Kjærlighed til mig, og naar jeg saa ret græd, standsede En og Anden og gav mig Penge, men Ingen gav mig Kjærlighed.&lt;br&gt;
Udenfor Legetøis-Boutikerne stod jeg og tittede ind, men oftere stod jeg dog udenfor Bagerens Vindue. Hvor saae Brødet ikke indbydende ud, hvor lugtede det godt; det smagte endnu bedre; jeg vidste, hvorledes det smagte, thi om Løverdagen fik jeg undertiden gammelt Brød forærende.&lt;br&gt;
Naar jeg laa paa mit lille Leie i en Krog af Stuen, indsvøbt i en gammel Kappe, der baade var Over og Underdyne, tøvede Søvnen ikke at komme med Drømme, der dog ikke vare meget afvexlende. Snart drømte jeg, at Skræddersvendens Kone havde mig paa Skjødet, klappede og kyssede mig, og jeg var saa glad, men da Manden kom med Lys, og hun saae at det var mig og ikke hendes eget Barn, rev hun Vinduet op og kastede mig ud i den snevre, dybe Gaard; jeg vaagnede ved Skrækken; snart drømte jeg, at jeg havde en heel Kurv med nybagt Brød, der Alt var mit, men jeg vaagnede altid, før jeg fik smagt paa det; eller jeg drømte, at jeg havde slaaet de store Kopper med Malkepigen og Koen, der stod oppe paa Hylden, itu, og at min Stedmoder vilde kaste mig i Ilden til Straf ; da var jeg glad, naar jeg slog Øiet op og saae Kopperne staae der endnu.&lt;br&gt;
Det var den eneste Prydelse i vor elendige Stue, disse Kopper; jeg krøb op paa en Stol for at naae saa høit, at jeg rigtig kunde see dem; engang tog jeg dem ned, men min Stedmoder traadte idetsamme ind, rev dem fra mig, ruskede mig i Armen og svor, at hvis jeg en anden Gang rørte dem, skulde jeg see, hvad der blev af mig. Det var en gruelig Trudsel; ved sin Utydelighed gav den Anledning til mange Gisninger og blev derfor langt værre end den sædvanlige : &quot;jeg vil slaae Dig sønder og sammen.&quot;&lt;br&gt;
Den ene Dag lignede den anden; med Sorg stod jeg op, med Sorg gik jeg iseng; i mit lille Hjerte var der hverken Haab eller Mod, kun en sløv Underkastelse, og dog havde jeg et Øieblik været lykkelig; jeg havde et Minde, en lille, lysende Begivenhed, hvorom jeg drømte, men jeg havde intet Haab om, at noget Lignende skulde gjentage sig.
Hvor klart staaer den raa vaade Esteraarsdag for min Erindring, da jeg gik op i et Huus, hvilket jeg undertiden vovede, og ringede paa første Sal. Det varede længe, før Nogen kom; jeg troede næsten, at min svage, ængstelige Ringning ikke var bleven hørt og vilde netop fornye den, da Døren blev aabnet af en tyk gammel Herre med Briller paa Næsen og en sort, lille Kalot paa Hovedet.&lt;br&gt;
&quot;En Skilling,&quot; bad jeg.
&quot;En Skilling,&quot; gjentog han, efterabende mig, &quot;til din Faders Begravelse, ikke sandt? eller til Medicin til din syge Moder, og saa kjøbe Brystsukker derfor, jo jeg kjender nok Jer Smaafolk.&quot;&lt;br&gt;
Medens han sagde dette, trak han mig gjennem Entreen ind i en smuk, stor Stue, hvor et prægtigt Frokostbord var dækket, og hvor det brændte og knittrede lystigt i Kakkelovnen.&lt;br&gt;
&quot;Du faaer ingen Skilling her,&quot; sagde han, idet han løftede mig op paa en Sol, som han trak hen til Varmen, &quot;Du er kommen til den Feile, min Snut.&quot;&lt;br&gt;
Aldrig havde jeg seet noget prægtigere end dette Værelse; et blødt, broget Tæppe bedækkede Gulvet; tykke, gule Gardiner hang for Vinduerne, det runde Bord var aldeles opfyldt med Lækkerier, skjøndt der kun var dækket til Een, til den gamle Herre. Han saae venligt paa mig, humpede derpaa hen til Bordet, lagde sin ene Fod, der var indsvøbt som en Pakke, op paa en høi Skammel og tog Plads.&lt;br&gt;
Der laae flere Aviser paa hans Tallerken, som om han ogsaa skulde spise dem, men han skød dem tilside og besmurte, med en Ivrighed, der gjorde ham ganske varm, det ene Stykke Brød efter det andet, indtil Tallerkenen var fuld ; derpaa lagde han forskjellige Ting paa hvert Stykke og rakte mig det Hele.&lt;br&gt;
Varm, frisk Luft ombølgede mig, jeg fpiste Noget, der smagte saa godt, at gammelt Hvedebrød stod aldeles i Skygge; dertil saae den gamle Herre mildt paa mig gjennem sine Briller; jeg var lykkelig.&lt;br&gt;
Da jeg havde spiist, rakte han mig et Glas med en rød Vædske i, jeg drak rask til, men det brændte i Halsen og jeg kom til at hoste voldsomt. Den gamle Herre slog mig i Ryggen til det standsede, gav mig saa et Stykke Sukker, hvorpaa han lempelig skubbede mig ud af Stuen, men før han lukkede Døren, nikkede han til mig.
&quot;See Du kun herop engang igjen, Du Smaa, men Penge faaer Du aldrig, aldrig.&quot;&lt;br&gt;
Jeg følte mig saa varm, saa mæt, saa glad; jeg maatte komme der en anden Gang igjen, det var Noget at tænke paa, og glæde sig til.&lt;br&gt;
Da jeg kom hjem, fortalte jeg Intet til Dorthe eller min Stedmoder, ellers havde de maaskee afknappet mig mit tørre Brød og min Eichoriekasse, og jeg vilde dog nok have det, skjøndt det smagte endnu mindre godt den Aften end sædvanligt.
Næste Morgen gik jeg allerede derhen; jeg troede, at den gode, gamle Mand ventede mig; han havde jo selv bedt mig om at komme.&lt;br&gt;
Dristigere end Dagen iforveien ringede jeg, og i samme Øieblik blev der lukket op af en stor, pyntelig Tjenestepige med en Kost i Haanden. Da hun saae mig, tog hun mig i Armen.&lt;br&gt;
&quot;Dit Trold. det var Dig, der var her igaar og plettede Tæppet med dine sjaskede Sko, saa det aldrig bliver klart i Grunden mere. Ned ad Trapperne med Dig, og vov aldrig at komme her igjen; eller jeg skal faae Dig sat i Hullet.&quot;
Jeg styrtede bort mere sørgmodig, mere haabløs end nogensinde før.&lt;br&gt;
Om Sommeren opholdt jeg mig ofte i Kongens Have; jeg saae paa Træerne, paa Slottet, paa Springvandet, paa Blomsterne; dem havde jeg Lyst til at plukke, men det maatte man ikke. Paa en ensom Bænk tog jeg Plads og anstillede mine Betragtninger: Alle disse Børn, der løbe saa glade omkring, have deres Tilhold, Ingen er ene som jeg, Ingen ulykkelig som jeg; see, hvor Faderen klapper sin lille Dreng paa Hovedet; see Pigen med de pyntede Børn, de holde hverandre i Hænderne, de ere tre; see Moderen, der trækker sin Lille i Vog nen, hvor omhyggelig hun vifter Fluen fra hans Kind, ja selv den lille Pige med bare Fødder, som ogsaa beder om Hjælp, er lykkelig, den blinde Mand paa Bænken er hendes Bedstefader; han kysser hende paa Panden, tager hendes Haand i sin, og hun leder ham hjem.
See kjærligt paa det fattige Barn, naar Du rækker det en Gave; det gjør godt, undertiden bedre end Gaven.&lt;br&gt;
Havde jeg dengang anet, at der var et Væsen, det høieste og største Væsen, for hvem Ingen er for lav eller for ringe, der saae ned paa og bar Omsorg for mig, hvor havde jeg da følt mig trøstet og glad, hvor havde jeg elsket dette Væsen, men jeg kjendte ham ikke, dog han kjendte mig.&lt;br&gt;
En brændende varm Sommerdag stod jeg ene oppe i vor lille Stue. Dorthe var gaaet bort for at kjøbe Snuus, som Stedmoder ikke maatte vide; Pengene havde hun listet ud af Skuffen. Jeg var kjed af at see ned i Gaarden, kjed af at see paa det tomme Vindue ligeoverfor, thi Skræddersvendens vare flyttede; jeg trak Stolen, der kun havde tre Been, hen til Hjørnet, hvor Hylden med Kopperne var, jeg saae paa dem, jeg trak dem længere ud paa Hylden, jeg rørte ved dem, jeg vovede at løfte Overkoppen, jeg tog den i den ene Haand og Underkoppen i den anden, da rørte Noget ved Døren; det var kun en Kat, men jeg troede, at det var min Stedmoder; i min Forskrækkelse tabte jeg Kopperne: de faldt, de knustes i tusinde Stykker.&lt;br&gt;
Haarene reiste sig paa mit Hoved, jeg var som lammet af Skræk, dog kun et Øieblik; i det næste var jeg ude af Stuen, nede af Trapperne og ude paa Gaden. Hun vidste det, hun var efter mig,. tænkte jeg og styrtede bort, uden at bryde mig om hvorhen, blot hun ikke kunde naae mig. Paa Vesterbro standsede jeg et Øieblik, trak Veiret og saae mig om, her havde jeg aldrig været før.&lt;br&gt;
Langsommere gik jeg gjennem Alleerne, her var saa yndig svalt, men jeg var bange for at glæde mig derover. Da jeg kom ud paa Gaden, begyndte jeg igjen at løbe, men standsede medeet og lyttede efter en lille Fugl, der fløitede akkurat som Skræddersvendens Fugl havde fløitet, mon det var den samme? den stod i et aabent Vindue mellem Blomster paa den anden Side af Gaden. Jeg vilde løbe hen og see paa den, da idetsamme en Vogn kom kjørende; det var som skulde jeg kjøres over, men den ene Hest stødte mig tilside, jeg faldt haardt og slog min Tinding paa en Steen, men Vognen rullede forbi uden at røre mig.

[[Kategori:En ung Piges Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En ung Piges Historie/Andet Kapitel</title>
    <id>2276</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4522</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:45:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[En ung Piges Historie/Andet Kapitel]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[En ung Piges Historie/Første Kapitel|Første Kapitel]]
| næste=[[En ung Piges Historie/Tredie Kapitel|Tredie Kapitel]]
| titel=[[En ung Piges Historie]]
| afsnit=Andet Kapitel
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Andet Kapitel'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

&quot;Barmhjertige Gud, hvad er der skeet? hun bløder! Tal til mig, Barn, hvor gjør det ondt?&quot; &lt;br&gt;
Jeg saae ind i to skjønne, kjærlige Øine, der ængstelig spørgende vare fæstede paa mig. &lt;br&gt;
&quot;Mit Hoved!&quot; &lt;br&gt;
Hun tog mig i sine Arme, og jeg følte med en besynderlig Glæde, hvor stærkt hendes Hjerte slog af Angst for min Skyld. &lt;br&gt;
&quot;Du lille Stakkel, er det dit Hoved; det vil nok snart blive bedre. Du skal ikke være bange for at komme herind til mig, jeg vil blot bade og forbinde Dig, saa skal Du faae Lov til at gaae igjen.&quot; &lt;br&gt;
Hun bar mig ind i den yndigste lille Stue, satte mig paa en Stol ved Vinduet, netop det Vindue, hvor Kanariefuglen hang og fløitede, og forlod mig. &lt;br&gt;
Hvor var Alt dog smukt, endnu langt venligere end hos den gamle Herre. Begge Vinduer vare fulde af Blomsterpotter; paa Bordet stod et Fad med deilige Roser; ligeoverfor mig hang et stort Maleri af en ung Mand i Officiersuniform; hans Øje straalede af Godhed, hans Mund smilede, jeg glemte alt andet for at see paa ham; det var som vilde han stige ud af Rammen og komme hen og tale til mig. &lt;br&gt;
&quot;Gjør det meget ondt?&quot; spurgte den unge Dame som kom ind med et Vandfad. &lt;br&gt;
&quot;Ja,&quot; svarede jeg, og dog gjorde det ikke meget ondt, men det var saa nyt, saa velsignet at blive ynket og kjærtegnet. &lt;br&gt;
Medens hun badede mit Hoved og vadskede Blodet af mit Ansigt, saae jeg nøie paa hende; jeg tabte mig aldeles i Beundring, og hendes Venlighed flk mit lille Hjerte til at banke, dog nu skulde jeg jo snart gaae. &lt;br&gt;
&quot;Gud være lovet, det er blot Huden, der er skrabet.&quot; Hun trykkede et Kys paa min Pande; det var det første Kys jeg modtog, ømt, som Moderens Kys, jeg saa ofte havde drømt om. &lt;br&gt;
&quot;Bliv smukt roligt her, det bløder lidt endnu, jeg vil see at skaffe Dig Selskab.&quot; &lt;br&gt;
Hun aabnede en Dør, og jeg saae ind i en smuk Stue, hvor der var et rundt Bord, blanke Rørstole og aabne Vinduer, der vendte ud til en Have. &lt;br&gt;
&quot;Minna,&quot; raabte hun, idet hun bøiede sig ud af Vinduet, &quot;Minna, kom herind!&quot; &lt;br&gt;
I næste Øieblik blev Døren hurtig aabnet, og en yndig, lille Pige paa min Alder, med flagrende, guldgule Krøller og røde Kinder, kom ganske forpuslet løbende ind; i den ene Haand holdt hun en grøn Vandkande og i den anden et Knippe Radiser. &lt;br&gt;
&quot;See, Minna, denne lille Pige var nær bleven kjørt over, men tillykke slap hun dog med et Stød paa Tindingen; nu maa Du more hende lidt.&quot; &lt;br&gt;
Minna løb lige hen til mig; jeg betragtede hende skarpt, ja endogsaa med en vis Mistro, men hun saae mildt og aabent paa mig og begyndte strax at blæse paa Saaret. &lt;br&gt;
&quot;Det er en taalmodig og god lille Pige, hun har slet ikke grædt eller skreget ; min Minna vilde ikke have været saa taalmodig, naar hun var mellem Fremmede.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ja, men Du er her jo, Moder.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Du lille Nar, Du tænker ikke, før Du taler; for dette Barn er jeg jo aldeles fremmed. - Hvad hedder Du, min Ven?&quot;
&quot;Marie.&quot; &lt;br&gt;
&quot;See, nu binder jeg dette Tørklæde om dit Hoved, lille Marie, saa maa Du faae Lov til at gaae; Du længes vist efter Moder?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg har ingen Moder.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Efter Fader da?&quot; &lt;br&gt;
Jeg brast i Graad, en voldsommere og lidenskabeligere Graad, end jeg nogensinde før havde grædt. &lt;br&gt;
&quot;Jeg har hverken Fader eller Moder, jeg har Ingen.&quot; &lt;br&gt;
Den unge Kone tog mig paa sit Skjød og talede blidt og beroligende til mig, jeg var saa forunderlig tilmode, baade glad og bedrøvet. &lt;br&gt;
&quot;Men hvor er Du da,&quot; spurgte Minna, som saae ganske forskrækket ud. &lt;br&gt;
Jeg tørrede Taaren bort og begyndte, saa godt jeg kunde, at skildre mit Liv, mine Lidelser. Jeg formoder, at mit hele Udvortes har været mere veltalende, end mine afbrudte, næsten usammenhængende Ord. Det yndige Ansigt var blevet blegt; hun trykkede mig tættere til sig; jeg følte en Taare paa min Kind. &lt;br&gt;
&quot;Og hvad vil Du nu gjøre, Barn?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg vil gaae bort.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Hvorhen?&quot; &lt;br&gt;
,,Bort, reent bort.&quot; &lt;br&gt;
,,Ak, min kjære, lille Pige, man kan ikke gaae reent bort, man kan ikke gaae ud af sig selv.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Moder,&quot; raabte Minna, idet hun blev ganske rød i Hovedet, &quot;maa hun ikke blive her?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Tys, Barn, tys.&quot; &lt;br&gt;
Men Minna vilde ikke tie, hun sprang op paa en Skammel, slog sine smaa Arme om Moderens Hals og bad: &quot;Du er den kjærligste Moder, hvis hun maa blive, hun har intet Sted at være; nu er hun her; aa Moder, siig ja, siig ja.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Stille, Minna,&quot; svarede hun alvorligt, idet hun reiste sig op og blidt satte mig paa Gulvet, &quot;Du maa ikke bede saaledes; det gjælder ikke alene om at gjøre, hvad jeg gjerne vil, og for mit Liv gjerne vil jeg beholde dette Barn, men om at gjøre hvad jeg bør, hvad jeg kan forsvare for Gud, for hende, for Dig.&quot; Hun gik ud af Stuen; jeg blev saa urolig ; alt Blodet strømmede til mit Hjerte. &lt;br&gt;
&quot;Du skal ikke være bange, Du faaer nok Lov til at blive, saa skal Du aldrig mere græde, fryse eller sulte, og vi skulle lege sammen, og Du skal see mine Dukker, ja Du skal have den ene, den pæneste, den, der har begge sine Arme.&quot; &lt;br&gt;
,,Ak nei, jeg skal vist bort.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det troer jeg ikke, Moder er saa god, og det er Fader ogsaa, men han er hos Gud oppe i Himlen; det er hans Billede der hænger, see hvor mildt han seer paa os, han holder meget af smaa Børn, dog kun naar de ere artige.&quot; &lt;br&gt;
Jeg forstod hende ikke, jeg saae paa Himlen, jeg saae paa det klare Blik, som Billedet fæstede paa mig. &lt;br&gt;
&quot;Han ligner Dig.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det sige de Alle, men nu maa Du ikke see saa forskrækket ud ; Du ryster jo ordenlig. Gud skee Lov, der kommer Moder. &lt;br&gt;
Jeg sank uvilkaarlig paa Knæ og løftede Hænderne op imod hende, da hun traadte ind. &lt;br&gt;
&quot;Marie, vil Du være en føielig, lydig og god lille Pige?&quot; &lt;br&gt;
,,O ja, jeg vil være Alt, naar jeg blot maa blive.&quot; &lt;br&gt;
Hun tog mig i sine Arme: &quot;saa bliv da, Barn, Gud lægge sin Velsignelse deri.&quot; &lt;br&gt;
Jeg hørte det tydeligt, men ligesom et Menneske, der fra den sorte Nat bliver ført ind i et Lyshav, uvilkaarligt lukker Øinene, ude af Stand til at taale Lyset, lukkede jeg mit Hjerte for Lykken. Det maatte vist være en Drøm; endelig forstod jeg Alt, ja, det var en Drøm, men den skjønneste jeg endnu havde havt; blot den maatte vare længe!
Jeg blev ført ind i et lille Værelse, hvor der stod to blændende hvide Senge, en stor og en lille, en Servante, et Skab og en lille Sopha. &quot;Den skal være Din Seng indtil videre,&quot; sagde de. &lt;br&gt;
Minna sprang omkring og klappede i Hænderne, medens hendes Moder vadskede mig og med den letteste, varsomste Haand redte og flettede mit lange, mørkebrune Haar. Derpaa blev jeg fra først til sidst iført Minnas Klæder; det passede Alt, ja selv de smaa lakerede Sko og de hvide Strømper. Kjolen var temmelig viid, men det saae man ikke, da den lille, rødtærnede Blouse kom over. &lt;br&gt;
&quot;Nu skal hun see sig selv, ikke sandt, Moder?&quot; &lt;br&gt;
De førte mig ind i Dagligstuen og stillede mig paa en Stol foran Speilet. Jeg saae derinde et næften fremmed Ansigt, et blegt, magert, uskjønt lille Ansigt, som jeg kun havde en dunkel Erindring om før at have seet afspeile sig i Meubelhandlernes udhængte Speile; jeg havde ingen Glæde af at see paa det, men Dragten var saa yndig, saa glat, saa reen, den lille forvadskede Sirtses Kjole forekom mig som kongelig Pragt. Var det virkelig mine Fødder, der havde disse blanke Sko paa? var det virkelig mit Haar, som altid før havde plaget mig ved at hænge ned i Øinene og vikle sig fast allevegne, der i tykke, glatte Fletninger hang ned paa mine Skuldre? &lt;br&gt;
&quot;Naa min Glut, er Du nu glad?&quot; &lt;br&gt;
&quot;O saa glad!&quot; &lt;br&gt;
&quot;Men sulten, ikke sandt? og det er Minna ogsaa og jeg med; Klokken er bleven over otte.&quot; &lt;br&gt;
Hun gik ud af Stuen, jeg havde saa gjerne fulgt, men vovede det ikke. Blot jeg nu ikke skal vaagne, før hun kommer tilbage, tænkte jeg. &lt;br&gt;
”Her skal Du see mine Dukker, det er Ingeborg, hun har kun een Arm, men det seer man ikke, naar hun ligger i Sengen, og her er Dagmar, hun er af Porcelain og kan vadskes, det skal være din Dukke; og her har jeg en Mølle, en Boldt, Billedbøger og et Fjerboldtspil.&quot; &lt;br&gt;
Alle Herlighederne laae udbredte for mig, men jeg skjænkede dem kun halv Opmærksomhed, mit Blik var fæstet paa Døren, og jeg blev først rolig, da Minnas Moder kom ind igjen. &lt;br&gt;
Hun bredte en Dug paa Bordet, satte en Tallerken lækkre Rugbrødssmørrebrød, en Kande Mælk og tre nydelige, smaa Kopper frem. Minna kom med Radiserne; de vare fra hendes egen Have, tre røde og to hvide til hver. Det smagte udmærket, ganske anderledes end Mad ellers smagte i Drømme, mon jeg skulde være vaagen? nei, nei, nei. &lt;br&gt;
Minna laa i den lille Seng og jeg laa paa Sophaen, laa saa besynderlig blødt og deiligt paa de snehvide Puder.
&quot;Godnat, lille Moder.&quot; &lt;br&gt;
Hun bøiede sig over Minnas Seng, klappede og kyssede hende; jeg kunde næsten høre mit Hjertes Slag, hvad vilde der nu komme. &lt;br&gt;
&quot;Godnat, Marie.&quot;
Øinene saae ligesaa kjærligt paa mig, Kysset var ligesaa varmt; jeg klyngede mig til hende. &lt;br&gt;
&quot;Hvad betyde disse bedende Øine, lille Marie?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Gaa ikke endnu, bliv lidt, jeg er saa bange for at vaagne.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Min stakkels, lille Unge, troer Du, det er en Drøm? det er det ikke; nu er Du vaagen, men Du skal smukt sove og først vaagne imorgen, vaagne her. Gud velsigne min lille Pige.&quot; &lt;br&gt;
Hun slukkede Lyset og gik iseng. &lt;br&gt;
Jeg gjorde mig Umage for ikke at falde isøvn, af Frygt for at vaagne; at der laa en Modsætning heri forstod jeg ikke, men Søvnen kom dog med stærke, rædsomme Drømme. Dorthe og min Stedmoder vare efter mig; jeg styrtede bort, men de kom nærmere og nærmere; da løb jeg op i Huset, hvor den gamle Herre boede, for at skjule mig der, men hans Pige stod i Døren og slog mig med Kosten i Hovedet, saa jeg tumlede ned ad Trappen og vaagnede derved. &lt;br&gt;
Maanen skinnede paa Væggen, paa de to Senge, paa min Hovedpude, Uhret dikkede; jeg listede mig ned paa Gulvet, sneg mig hen til den største Seng, saae paa det skjønne, rolige Ansigt, trykkede mine Læber paa den smalle Haand, der hvilede paa Tæppet og begyndte at fatte, at haabe, at troe, at det var Virkelighed, at jeg havde forladt den ulykkelige Tilværelse og var gaaet over i den lykkelige. &lt;br&gt;
Sagte krøb jeg iseng igjen, lukkede trygt mine Øine og sov en rolig, vederkvægende Søvn uden Drømme. &lt;br&gt;
&quot;Syvsover, vaagn op.&quot; &lt;br&gt;
Minna stod fuldt paaklædt foran mig, da jeg slog Øiet op og forundret saae mig omkring ; hun lagde fine smaa, buttede Arme om min Hals: &quot;Godmorgen, lille Søster.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Godmorgen, Du dovne Barn. naa, hvor vaagnede Du saa? var det en Drøm, eller havde jeg Ret, siig saa Godmorgen til Din Moder.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Moder?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ja Moder, vil Du ikke nok holde af mig som af en Moder?&quot; O, jeg var lykkelig, saa lykkelig, at det forekom mig, som maatte jeg dog komme derfra, som kunde dette umuligt vare ved. &lt;br&gt;
Mælken og Smørrebrødet stod og ventede, de vilde ikke drikke, før det nye Barn kom. &lt;br&gt;
&quot;Om Morgenen faae vi ingen Radiser,&quot; sagde Minna, &quot;for saa vilde de ikke kunne holde ud.&quot; &lt;br&gt;
Moder - hvor sødt var dette Navn ikke for mig - førte mig hen til Maleriet. &lt;br&gt;
&quot;Lille Marie, see nøie paa ham, det er Din Fader. Han er en salig Aand hos Gud, men Kjærligheden forbinder ham endnu med os; han bifalder, o, det er jeg saa vis paa, at Du er blevet mit Barn. See hvor kjærligt hans Blik er, hans Hjerte var endnu kjærligere, see hvor hans Mund smiler, der er aldrig gaaet et bittert eller usandt Ord over hans Læber.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Kom, Marie, lad os løbe ud i Haven. Kan Du vande?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Nei.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Saa skal jeg lære Dig det. Først fylder man denne lille Kande med Vand, saadan, nu skal Du see.&quot;
Duggen glindsede paa Blomster og Blade i den lille Have, der var deelt af en Gang, som endte i et Lysthuus. Paa den ene Side stod slet ikke andet end Blomster, paa den anden mest Urter; i det ene Hjørne var et Kirsebærtræ, i det andet to Nøddetræer. Minnas Bed laa tæt ved Lysthuset; det var garneret med Radiser og Gulerødder; i Midten stod en vissen Tulipan, men eengang havde den været deilig. Minna trak en Gulerod op, tørrede den af i Toppen og gav mig den. &lt;br&gt;
&quot;Der, hvor alle Blomsterne staae, det er Prosessorens Side, Kirsebærtræet er ogsaa hans, men der er næsten ingen Bær derpaa; dem spise Fuglene; han holder saameget af Fugle og bryder sig ikke derom; hver Morgen giver han dem et Franskbrød, og Juledag faae de en stor Julekage. - Det er Mette der gaaer, hun er baade vor og Professorens Pige. Kan Du tale med Fingrene?&quot; &lt;br&gt;
Tale med Fingrene, det var noget, jeg slet ikke kunde tænke mig, mindre selv udøve. &lt;br&gt;
&quot;Døvstumme Folk tale altid med Fingrene, det kan Du snart lære. See, dette er A.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Hvad er A?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Kan Du ikke Bogstaver?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Nei.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ja saa maa Du først lære det.&quot; Jeg følte mig yderst vankundig. Imidlertid nærmede Mette sig, idet hun klappede i Hænderne, lo og gjorde de besynderligste Grimacer. Hun var hverken ung eller gammel, under Middelhøide, havde en lille, grøn Fløiels Hue paa Hovedet, milde, livlige smaa Øine og de raskeste Bevægelser, man kunde tænke sig. Med overtroisk Skræk saae jeg Minna stille sine smaa Fingre paa forskjellige Maader, som Mette gav tilkjende, at hun forstod, hvorpaa hun besvarede dem. Jeg mærkede, at det var mig de talte om og havde stor Lyst til at løbe min Vei, men Mette forlod os, før jeg fik det iværksat, kastede sig ned og lugede mellem Blomsterne. &lt;br&gt;
&quot;Du skal ikke være bange for Mette, jeg holder saa meget af hende; kan Du see, hvor hun kysser Rosen, det gjør hun altid, naar een er rigtig smuk. Aa, nu skal Du bare see, der er Professoren.&quot; &lt;br&gt;
Et Vindue blev aabnet, og en høi, mager Mand, hvis sneehvide Haar stak endnu mere af mod hans brunrøde Kinder kom tilsyne. Hans lyseblaa Øine straalede af Tilfredshed, medens han plukkede et Franskbrød i ganske smaa Stykker og kastede dem ud i Haven. Det var, som havde Fuglene ventet derpaa, thi de kom strax og flokkede sig om det lækkre Maaltid. &lt;br&gt;
&quot;Minna,&quot; raabte han, da den sidste Krumme var fortæret, &quot;vil Du komme ind og see, nu har jeg endelig faaet min Dreng færdig.&quot; &lt;br&gt;
Hans Dreng færdig! det var besynderligt, jeg forstod det ikke, dog jeg forstod jo saa lidt. &lt;br&gt;
Minna hoppede hen til ham, steg først op paa Bænken, der stod under Vinduet, traadte derpaa dristig paa hans idstrakte Haand og blev løftet ind. Jeg stod aldeles forbauset og saae efter hende. &lt;br&gt;
&quot;Det er en forskrækkelig Vildkat, den Søster, det ville vi ikke lære, vel Marie? vi ville altid gaae ind af Døren og ikke af Vinduet.&quot; &lt;br&gt;
Moder tog mig i Haanden, jeg følte mig saa tryg i hendes Selskab; vi gik ind i Huset og hun bankede paa den Dør, der var ligefor vor. &lt;br&gt;
Den høie Herre lukkede op, rystede Moders Haand og nikkede til mig. Stuen var ligesom vor Stue, og dog saae den ganske anderledes ud: der var saamange Malerier, saamange underlige Ting, men det Hele var dog smukt. &lt;br&gt;
&quot;Godmorgen, min kjære Prosessor, har Minna fortalt Dem om den nye Søster, og hvad synes De om det? &lt;br&gt;
&quot;I ethvert Tilfælde vilde jeg synes godt derom, finde det ædelt, herligt, men nu, da De har gjort det, er det tillige rigtigt, fornuftigt, De, den fornuftigste lille Kone paa Jorden.&quot; &lt;br&gt;
Han tog mig under Hagen, løftede mit Hoved op og saae opmærksomt paa mig.
&quot;Tag Dig iagt, Marie, han tænker allerede paa at gjøre Dig udødelig.&quot; &lt;br&gt;
Jeg trak mig tilbage. Han maatte bestemt være en Troldmand, skjøndt han saae saa god ud og slet ikke lignede de Troldmænd, Dorthe havde talt om. &lt;br&gt;
&quot;Nu maa De see min Dreng, han er ganske færdig.&quot; &lt;br&gt;
Jeg trykkede mig tæt op til Moder, meget bange for den færdige Dreng. &lt;br&gt;
Vi gik ind i det andet Værelse; jeg blev betydelig lettet, da jeg saae, at det kun var en malet Dreng, og fik Mod til rigtig at betragte ham, og jo længere jeg saae, jo mere levende blev han. &lt;br&gt;
Det var en fattig, lille Dreng; hans Dragt var pjaltet, hans smaa Fødder bare, hans Haand udstrakt efter Hjælp, men kun lidt udstrakt, han vilde nødig bede, det læste jeg i hans store, sørgmodige Øine, der dog saae saa tillidsfulde ud, som om Ingen kunde afslaae ham noget. Det var et skjønt Ansigt, et kjærligt Ansigt, et ubeskrivelig sørgmodigt Ansigt. Han levede, han aandede, jeg kunde ikke andet, jeg braft i Graad. &lt;br&gt;
&quot;Den stakkels, lille Dreng. nu har jeg det saa godt.&quot; Professoren klappede i Hænderne. &lt;br&gt;
&quot;Jeg gamle Skarn,&quot; raabte han, &quot;glæder jeg mig ikke over hendes Taarer; saadanne Ord ere Musik; Naturbarnets Ros er Musik. De græder ogsaa, Frue, og jeg gamle Skarn glæder mig derover.&quot; &lt;br&gt;
Aldrig har De efter min Mening malet noget Fuldkommere; efter at have seet det, er jeg dobbelt glad over at have taget Marie.&quot; &lt;br&gt;
&quot;I Høienlotsssale skal det hænge; en mægtig Mand bad mig male ham et Stykke, hvad jeg selv vilde, og da valgte jeg dette. Jeg har aldrig følt mig mere begeistret, det har været som noget Høiere har styret min Pensel. Naar Lysekronerne skinne paa et talrigt Selskab, paa Silke, Fløiel og Guld, da &lt;br&gt;
skulle de ogsaa skinne paa den fattige Dreng , og hans bedende Blikke ville, med Guds Hjælp, vække Medlidenheden i de Hjerter, hvor den ikke er død, men kun sover.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg finder, at det kunde være endnu smukkere,&quot; sagde Minna dristig, &quot;naar Du ogsaa havde malet en god Mand ved Siden, som gav Drengen Penge, og saa var det heller ikke nær saa sørgeligt.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Du er en rigtig lille Nar,&quot; lo Prosessoren; &quot;hvem vilde give Drengen, naar han allerede havde faaet. Han er en Repræsentant for alle fattige smaa Drenge; hans Bøn bliver den samme Aar for Aar; han faaer aldrig nok, saalænge der er Armod paa Jorden. - Sæt Dem, min kjære Fru Staal, her i Bedstemoders Lænestol. De troer ikke, hvor jeg er glad; lad dem hæve mig til Skyerne i Bladene, lad dem rive mig ned, jeg bryder mig lige lidt derom, ja selv om de sagde, at min Kunst begyndte at gaae i Barndom, vilde det være mig ligegyldigt; jeg har faaet Opmuntring nok af dette Barns Mund for lang Tid.&quot; &lt;br&gt;
Han satte mig paa det ene Knæ og Minna paa det andet og begyndte at synge; &quot;Rosen blusser alt i Danas Have.&quot; &lt;br&gt;
Moder og Minna stemmede i med; jeg var aldeles forbauset og henrykt. &lt;br&gt;
&quot;Professor Lange, jeg har en Bøn til Dem; vil De gaae til Maries Stedmoder og tale med hende, vi kunne jo dog ikke beholde Barnet, uden videre, som en vild Fugl.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Hun seer mere ud som en tam Fugl, en altfor tam Fugl. Hvor boede Du, Du Smaa?&quot; &lt;br&gt;
Jeg blev uendelig bange, o, de vilde dog vist sende mig tilbage igjen, naar de vidste, hvor min Stedmoder boede; jeg turde derfor ikke sige det, men taug haardnakket. &lt;br&gt;
&quot;Men saa svar dog! er Barnet aldeles fra sine Fem, seer hun ikke paa mig, som troede hun jeg vilde forraade hende.&quot;
&quot;De maa ikke være vred; hun er vist ofte bleven narret. See paa mig, Marie, troer Du ikke jeg holder af Dig, troer Du jeg vil miste Dig, ligesom jeg har faaet Dig. Det kan ikke være andet, Du maa bestemt have Tillid til mig, hvor boede Du? &lt;br&gt;
&quot;Adelgade Nr. - oppe paa Kvisten til Gaarden.&quot; &lt;br&gt;
&quot;De er en Tusindkunstner, Fru Staal! nu skal jeg imidlertid skynde mig for at befrie den lille Mistroiske for Ængstelse.&quot; &lt;br&gt;
Han kom alligevel ikke igjen før om Eftermiddagen; han havde truffet Bekjendte, og Klokken var bleven fire, før han troede den var tolv. Der var ikke det Mindste iveien fra min Stedmoders Side; hun havde været sjæleglad. &lt;br&gt;
&quot;Men den Anden,&quot; sagde han, &quot;det var en mærkelig En, en ganske mærklig Een; spaaede hun ikke i Kort?&quot; &quot;Nei.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Eller i Kaffebønner, hun gav sig bestemt af med at spaae. &lt;br&gt;
Jeg forstod ham ikke rigtigt, men svarede dog nei. &lt;br&gt;
&quot;Ja, spaaer hun ikke, saa skal Verden alligevel see hende som Spaakvinde, det skal jeg være Mand for. Her er Barnets Døbeseddel.&quot; &lt;br&gt;
Moder tog det gule, krøllede Papir, læste det igjennem, glattede det og gjemte det i Chatollet. &lt;br&gt;
Jeg vidste ikke, hvad Papiret indeholdt, men jeg var bange for det; det forekom mig som det sidste Baand mellem mig og Fortiden; jeg ønskede inderligt, at det ikke havde været, ja, længe efter blev min Lykke forstyrret, hvergang jeg huskede paa det gule Papir i Chatollet. &lt;br&gt;

[[Kategori:En ung Piges Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En ung Piges Historie/Tredie Kapitel</title>
    <id>2277</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4523</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:46:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[En ung Piges Historie/Tredie Kapitel]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[En ung Piges Historie/Andet Kapitel|Andet Kapitel]]
| næste=[[En ung Piges Historie/Fjerde Kapitel|Fjerde Kapitel]]
| titel=[[En ung Piges Historie]]
| afsnit=Tredie Kapitel
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Tredie Kapitel'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Intet Barn kunde være mere modtageligt for Kjærlighed end jeg ; i dens Haand jeg elskede var jeg blød som Vox; havde slette Mennesker viist mig Ømhed var jeg bleven slet som de; under Moders velsignede Indflydelse, gjorde jeg mig al Flid for at være artig og god, og dog laa der, netop i min inderlige Kjærlighed til hende, Spiren til en ond Lidenskab, til Skinsyge; dog, Gud skee Lov, den blev aldeles kvalt. &lt;br&gt;
Havde Moder viist Minna mere Ømhed end hun viste mig, vilde jeg have næret Bitterhed og Vrede mod den søde, lille Pige, som deelte Alt med mig, men hun var eens imod os; med den skarpeste Opmæksomhed kunde jeg ingen Forskjel opdage, ja, hun gav sig endogsaa mest af med mig, der var saa forsømt i enhver Retning. Selv nu, naar jeg tænker derover, troer jeg ikke det var Pligt alene; af Pligt kan man vistnok være eens i Reglen, men ved enkelte Leiligheder vil Kjærligheden dog give sig tilkjende; jeg troer, at hendes Medlidenhed med det fattige Barn var saa stor, hendes Hensigt at sørge for det saa oprigtig, at hun strax optog det i sit Hjerte som sit eget Barn og virkelig elskede det ganske som sit eget. Dog ligesaameget som jeg ønskede, at Moder ingen Forskjel skulde gjøre paa os, ligesaameget fordrede jeg, at Andre skulde gjøre mere af Minna, ligesaa klart indsaae jeg, og indsaae det med Glæde, ja med en vis Stolthed, at hun stod langt over mig i enhver Henseende. Moder lærte mig at læse og hjalp Minna med at lære mig at lege, og jeg lærte begge Dele mest for at føie dem, for at vise min Hengivenhed; dog snart holdt jeg af Legene, og da de første Vanskeligheder vare overstaaede, ogsaa af Læretimerne. Der var, mærkede jeg snart, Plads til en god Deel i mit tomme, lille Hoved. &lt;br&gt;
Hvor ubeskrivelig deiligt var det for mig at have et Hjem, det hyggeligste, det kjærligste Hjem. Hvilken blid, fornøiet Stemning var der ikke altid udbredt over Moder, hvilket Liv og hvilken Lystighed over Minna; hvor var hun mild og kjærlig fra den tidlige Morgen til den sildige Aften, hvad kunde hun ikke finde paa, hvor sang og dandsede hun, men hun kunde ikke altid sine Lectier og det kunde jeg. &lt;br&gt;
Ved Mettes Hjælp lavede Moder selv Maden, den var saa indbydende i sin Tarvelighed ; dengang fandt jeg den rigtignok ikke tarvelig, men det var den, tarvelig som vore Klæder, der alligevel vare smagfulde og nette. &lt;br&gt;
Jeg saae snart, at de fine, skjønne Arbeider, Moder beskjæftigede sig med, af Mette bleve ombyttede med Penge. Det undrede mig lidt, at Sligt var nødvendigt i den lykkelige Tilværelse, men, da det var som en Fornøielse for Moder, tænkte jeg ikke videre derover. &lt;br&gt;
Aldrig have Børn lært Religion paa en bedre Maade end vi. Moder var selv saa gjennemtrængt af den; Guds Ord var hendes Lov; hun handlede efter det, søgte Trøst og Raad hos det. Christus var hendes Herre; gjennem ham nærmede hun sig frimodig, opfyldt af Kjærlighed, Taknemmelighed og Ærefrygt, til Gud. Hun lærte os, at vi ere Vandringsmænd og at vort Borgerbrev er i Himlene; og vi troede det, troede det gjennem hendes Ord, og, maaskee endnu mere, gjennem hendes Vandel. &lt;br&gt;
Moder og Professoren havde mangen halv alvorlig, halv spøgefuld Strid om Sandheden. hun holdt paa ubetinget Troskab imod den; han bad for: &quot;en lille Nødløgn,&quot; men Moder var ubønhørlig. &lt;br&gt;
&quot;O nei, nei, ingen lille Nødløgn, thi den viser netop, hvor man ringeagter Sandheden, at man ikke vil underkaste sig en lille Ubehagelighed, en blot Forlegenhed, hellere end træde den for nær. Desuden maa det Menneske, som aldrig vil lyve, ogsaa paa Grund deraf handle bedre end Andre. Dog er Nødløgn naturligviis ikke den værste Løgn, det anseer jeg derimod Hykleri for.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det er vist, det troer jeg ogsaa,&quot; raabte vor kjære Professor; intet Menneske var mere fritaget for Hykleri end han. &lt;br&gt;
Mette var den eneste af mine Venner, som ikke havde rigtig Tillid til mig. Hun saae nøie efter, at jeg ikke tog Noget i Haven, advarede Moder flere Gange for Syltetøi og Sukker, og troede altid, at jeg havde en eller anden Spilop for, skjøndt hun aldrig greb mig i nogen. Jeg var ikke vred. paa Mette; det morede mig næsten, da jeg havde en fuldkommen reen Fod at staae paa. &lt;br&gt;
Mettes Kjærlighed til Blomster var virkelig rørende; hun talte til dem paa sin egen Maade, uden Ord; naar de trivedes godt og vare smukke, klappede og kyssede hun dem; en styg Blomst truede hun; de halvvisne, svage Planter rystede hun paa Hovedet af og ynkede. &lt;br&gt;
Om Sommeren stode hendes Blomsterpotter i Haven, om Vinteren i Vinduerne og i hendes egen lille Stue paa Borde og Stole. Aar for Aar fik hun flere, Aar for Aar fik hun mindre Plads at bevæge sig i. hun holdt inderligt af sin Prosessor, men hun gjorde dog lidt Nar af ham, han var en snurrig, ja den snurrigste Mand under Solen; det kunde hun bevise, og saa gik Fingrene paa Mette saa rappe som den rappeste Mund. &lt;br&gt;
Hun havde engang arvet en lille Pengesum, og da hun neppe brugte sin halve Løn, havde hun en heel Deel Specier, som hun gjemte i Strømpefødder. Disse smaa Poser vare hendes Glæde; gode Dage til Alderdommen, kaldte hun dem; sætte dem ud vilde hun ikke, det var den rene Ruin, saa fik man dem nok aldrig at see mere; kjøbe Obligationer og faae Renter hvert Aar, det forstod hun ikke, men Eet vidste hun, at naar man først begyndte at spekulere, blev man snart fattigere end en Kirkerotte. Hvad Moder sagde, og hvad Prosessoren sagde, nyttede lige lidt, og de gode Dage for Alderdommen bleve liggende i Mettes Skuffe. &lt;br&gt;
Det Tryk, der havde hvilet saa stærkt paa mig, efterlod Spor længe efter at det var hævet. Skjøndt jeg var uendelig lykkelig, og kun havde een Sorg, en vis ubestemt Frygt for at det ikke kunde vare ved, var jeg dog et stille Barn, ikke aaben og overgiven som Minna, men frygtsom og indesluttet. Minna var mig hjertelig kjær, men jeg elskede dog Moder høiere, jeg trængte saa ubeskriveligt til hende; desuden følte jeg, at hun vidste hvad Sorg var, og derfor forstod mig bedre end den lille Søster, der saae Verden og Menneskene i det mest rosenrøde Lys. &lt;br&gt;
Ofte legede Moder med os om aftenen, og hun var da ganske Barn. &lt;br&gt;
&quot;Det banker paa Døren,&quot; raabte Minna en aften og idetsamme traadte en middelhøi Mand med graasprængt Haar og en dyb Rynke mellem Øienbrynene ind i Stuen. &lt;br&gt;
&quot;Godaften, min kjære Pastor Skau, hvad tænker De om mig, der er aldeles forpustet af at lege Tagfat.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg tænker,&quot; sagde han, og hans Øine antog et uendelig blidt Udtryk, &quot;hvad jeg tænker, hvergang jeg kommer her, at her er en lille Havn, hvor Verdens Storme ikke kunne trænge ind.&quot; &lt;br&gt;
Han tog Plads i Sophaen og Moder og han talede sagte sammen. &lt;br&gt;
&quot;Marie, kom herhen.&quot; &lt;br&gt;
Pastor Skau løftede mig op paa sit Skjød &quot;det er en stor Glæde, Fru Staal, at dette Barn nu er i gode Hænder, det er en stor Glæde at see saa skjøn en Gjerning blive udført. Hun seer ud, som var der ikke Ondt i hende; en Smule forknyt, dog det kommer sig nok. - Jeg er ogsaa forknyt, og De maa trøste mig, som De saa oste har gjort ; jeg er træt, og har Samvittighedsnag over at være det. I min Menighed paa Landet vidste jeg, at jeg udrettede meget Godt, her er jeg ikke engang sikker paa at jeg udretter noget. I Guds Navn gjør jeg mit Bedste, men den Fordærvelse og Slethed, jeg seer rundt omkring, gjør mit Hjerte sygt.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Lad os gaae ud i Haven,&quot; hviskede Minna mig i Øret, og da vi kom ind igjen, var den dybe Rynke mellem Præstens Øienbryn næsten glattet, og det trætte Udtryk havde veget Pladsen for et fast og ivrigt. &lt;br&gt;
Hvor ofte, næsten hver Dag, naar Veiret var smukt, gik vi til Frederiksberg. Moder havde Arbeide med og tog Plads paa en skyggefuld Bænk, medens vi tumlede os i det Grønne. Naar det var meget varmt, drak vi et Glas Vand ved Kilden, og den gamle Kildekone med de røde Øine nikkede saa mildt til os; det var som hun holdt af os, og saa skyllede hun det Glas, hun rakte Moder, meget bedre end hun ellers skyllede Glassene, for i Gjerningen at vise sin Venlighed. Engang imellem kjøbte vi en Honningkage hos hende til Svanerne. Det var en Fornøielse. Det var de deiligste Dyr, syntes vi; Minna klappede i Hænderne, og Moder fortalte os Historien om den grimme Ælling. &lt;br&gt;
En vaad, mørk Decemberdag kom Minna styrtende ind i Stuen: &quot;Aa Moder, der er Karen, Jens Peter er med. Nu skal Du see Karen, Marie.&quot; &lt;br&gt;
Vi skyndte os ud i Gangen, hvor en temmelig ung, rødmosset Bondekone og en lille, næsten hvidhaaret Dreng, der bar en Tine*), stode og rystede Regnen af dem. &lt;br&gt;
&quot;Naa det er da en Fornøielse, lille Frue, at see Dem igjen .Tag Kaskjetten af, Jens Peter! ja vi ere bare vaade udentil; det er ikke trængt ind.&quot; &lt;br&gt;
Karen slog sin store, tærnede Paraply op og stillede den i et Hjørne, at Regnen kunde løbe af, derpaa rystede hun sin grønne, hjemmegjorte, uldne Kaabe med det store, tunge Slag ud af Gadedøren og hængte den paa en Knage. &lt;br&gt;
&quot;Tør nu Fødderne af, Jens Peter, mere endnu, Dreng! naa, ræk saa Fruen Tinen, det Par Æbler og den Ost maa De ikke forsmaae. -. Aa det Barn, hvor er hun dog sød.&quot; &lt;br&gt;
Karen tog Minna i sine Arme og kyssede hende. &quot;Gaa ud til Mette, lille Marie, og bed hende varme Vand til Kaffe.
Jeg havde en lille Anelse om, at jeg blev sendt bort, for at Moder kunde tale til Karen om mig, og da jeg kom ind igjen, saae jeg ogsaa et meget bestemt Udtryk paa Moders Ansigt, og en temmelig stærk Rødme paa hendes Kind. Karen saae suur-sød ud. &lt;br&gt;

:&lt;nowiki&gt;*)&lt;/nowiki&gt; Et Slags Madkasse, ofte af Spaan, kaldes, især paa Fyen, en Tine. (fodnode fra side 41)

&quot;Naturligviis har Enhver Lov til at gjøre ved Sit hvad han vil, men tie og tænke kan Ingen krænke. Kom herhen Du Smaa, at jeg kan see paa Dig! ja Du seer jo ganske skikkelig ud, lad mig nu ogsaa see, at Du opfører Dig brav, skjønner paa at saadant et fattigt Barn har faaet det godt i alle Maader, og Lærdom ovenikjøbet; glem aldrig hvem Du har været, og vær altid Fruen taknemmelig.&quot; &quot;Marie skal være Vorherre taknemmelig for mig, som jeg er ham taknemmelig for hende.&quot; &lt;br&gt;
Karen rystede paa Hovedet, men til alt Held blev den temmelig uhyggelige Stemning idetsamme afbrudt ved Prosessorens Indtrædelse. Han blev saa lykkelig over at see Karen; hun skulde ind paa hans Værelse og see hans nyeste Malerier. &lt;br&gt;
&quot;Det er deiligt Altsammen,&quot; lød hendes temmelig overfladiske Bedømmelse. &lt;br&gt;
&quot;De er ganske den samme, Herr Prosessor, De bliver altid ung, ligesaa ung, som De var i salig Fruens Tid. Kan De huske, hvor jeg var arrig paa Dem, naar De sov fra Lyset, eller naar De kom Cigaraske og sorte Fødder paa Gulvet, ak Du kjære Gud, hvor jeg saa skjændte, men det fortrød &lt;br&gt;
mig dog bagefter, og saa lavede jeg til Forsoning Deres Livret, Krumkager; Fuglene fik et Par med, ellers smagte de ikke, ja De har altid været et Barn.&quot; Moder og Prosessoren loe ved de gamle Erindringer; Karen lo ogsaa, og den skikkelige Kones Sind mildnedes; hun saae paa mig og nikkede. &lt;br&gt;
&quot;Du er en god lille Unge, og det er rart, at den Anden har faaet En at lege med. Naar Du besøger os til Sommer i Farum, saa skal Du see, at Jens Peter er en anden Karl hjemme, end her, hvor han staaer, som havde han mistet Mælet.&quot; &lt;br&gt;
Da Kaffen var drukket i den gemytligste Stemning, blev den store, grønne Kaabe taget paa igjen og Paraplyen slaaet sammen, hvorpaa Karen og Jens Peter bade Farvel, efter at Moder havde lovet at skrive et Par Dage før vi kom.
&quot;Gravene skulle faae friske Gravkrandse Juledag,&quot; var Karens sidste Ord. &quot;Hvis Grave?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Faders Grav og Bedstedmoders Grav; hun er egentlig vor Oldemoder, men jeg kalder hende altid Bedstemoder, for det gjør Professoren og Moder. Karen var hendes Pige i tolv Aar, derfor holde vi saameget af hende.&quot; - &lt;br&gt;
&quot;Vil De gjemme Børnene for mig, Professor Lange,&quot; bad Moder Juleaften, idet hun skjød os ind i hans Stue, &quot;men der maa være rigtig mørkt inde hos Dem.&quot; &lt;br&gt;
Med en hemmelighedsfuld Mine slukkede han Lampen, rullede Gardinet ned og trak Skjærmen for Kakkelovnen. &lt;br&gt;
&quot;nu er her mørkt, ikke sandt? jeg vil have En paa hvert Knæ, see saa. Lad os nu rigtig tænke paa det lille Jesusbarn i Krybben, paa Stjernen, der lyste for de hellige tre Konger og paa Englene, der viste sig for Hyrderne.&quot; &quot;Kom ind!&quot; &lt;br&gt;
Vi kom ind i et Lyshav; det grønne Træ, de røde og hvide Lys med alle de smaa Flammer, det var yndigt, vidunderlig yndigt; selv Minna blev saa stille, dog kun et Øieblik. &lt;br&gt;
Om Faders Portrait var der slynget en Krands af Vintergrønt, samlet med tre Rosenknopper; dem havde Mette opelsket i sin lille Stue; det var hendes Gave til Moder. &lt;br&gt;
Karens Æbler pyntede saa smukt; vi plukkede dem ned og de couleurte Net med Nødder fra vore egne Træer. Vi fik hver Tøi til en Kjole af Moder; af Professoren fik vi Andersens Eventyr og en Mand af Chocolade. Moder gav Mette en ny grøn Fløiels Hue og et Forklæde; til Professoren havde hun strikket et smukt Halstørklæde; det fik han hvert Aar, da han altid tabte sit henad Foraaret. &lt;br&gt;
&quot;Frelseren er født,&quot; sagde Moder, &quot;men er han ogsaa født for os? den skjønneste Julegave er Bevidstheden om, at hans Magt over vore Sjæle er bleven større, at vi ere blevne kjærligere og ydmygere. Det er den sande Juleglæde. - Lille Marie, jeg har seet mange gode Egenskaber spire frem hos Dig, men een Ting har jeg at udsætte: Du elsker os saa inderligt, men dit lille Hjerte er næsten lukket for Fremmede. Du er ikke selv Skyld deri, men Du vil, med Guds Hjælp, være Skyld i at det kan blive anderledes. Du, min Minna, er langt mindre egensindig end Du før har været, lad mig næste Aar kunne sige, at Du er langt mere stadig.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Og jeg,&quot; bad Professoren, &quot;De maa ikke glemme mig.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det vilde passe sig meget slet for mig at formane Dem; desuden, medens man beundrer høie og ædle Dyder hos Dem, kan man kun opdage Barnets Feil.&quot;
Ak nei, jeg veed det bedre, tænk blot paa Nødløgnen, og den kan jeg ikke skille mig ved. - Deres Tale var god; nu har jeg holdt min Kirkegang, Julen er kommen ind i mit Hjerte. Naar jeg gaaer i Herrens Huns, er der saa meget, som afdrager min Opmærksomhed fra Talen, hvor smuk den end er. De forunderlige Bedemænd, de afmaaalte Kirkebetjente, de forskjellige, løierlige Kirkegængere; jeg vilde først have godt af en Prædiken, naar jeg var bundet for Øinene.  Naturen er min Kirke, og selv der drager det Skabte mit Hjerte for meget fra Skaberen. Naar jeg rigtig vil opbygges, gaaer jeg ud en ensom Nat og seer paa Stjernehimlen, seer mig ret ind i den, og naar jeg da tænker, at hver Stjerne er en Klode, og at mange ere uendelig mange Gange større end Jorden, føler jeg ret min grændseløse Ubetydelighed, men jeg føler tillige, at der inden i mig er Noget, der ikke kan døe, og jeg bøier mine Knæ og lover og priser Universets Herre for min udødelige Siæl.&quot; &lt;br&gt;
Det sidste, lille Lys gik ud, da han endte; Mette slog Døren op til Spisestuen, hvor Risengrøden stod paa Bordet og dampede; hun fik Lov til at spise med os Andre og var sjæleglad. &lt;br&gt;
&quot;Naa,&quot; sagde Professoren, da Maaltidet var endt, &quot;vi have feiret en velsignet Juul her; nu skal jeg ud i stort Selskab og feire den paa anden Maade.&quot;
Længe kunde jeg ikke falde isøvn, jeg var saa optaget, saa glad; jeg bad ret inderligt til Gud, at jeg næste Aar maatte have lært at elske alle Mennesker, som Moder ønskede at jeg skulde. Da Klokken slog to, kom Professoren hjem; jeg hørte ham dreie Nøglen i sin Dør og synge: &lt;br&gt;

:Vier Clemente
:Inuig gesellt -

Derpaa faldt jeg isøvn. &lt;br&gt;
Næste Morgen før vi gik i Kirke, vare vi inde hos Professoren og saae ham smuldre den store Julekage til Fuglene.
Nytaarsdag kom Pastor Skaus Kone; hun var umaadelig pyntet; en stor Fjer vaiede paa hendes Hat; der var et sødt Udtryk i hendes Ansigt, som jeg ikke holdt af. &lt;br&gt;
Hvor saae Moder fiin og elegant ud i sin sorte Silkekjole ved Siden af den brogede Fru Skau; hvor fremhævedes hendes utvungne, naturlige Væsen af den Andens affektation. &lt;br&gt;
Fru Skau overøste Minna med Kjærtegn, men det forekom mig, som var det ikke saameget af Venlighed, som af Forlegenhed, idet hun ikke vidste, hvad hun skulde sige til Moder, fordi der næsten ingen Berøringspunkter var imellem dem. &lt;br&gt;
&quot;Jeg maa endelig tale med den kjære Professor Lange,&quot; sagde hun, &quot;han er os utro, besøger os aldrig, skjøndt han eengang for alle er indbudt hver Søndag Aften; vore Fremmede haabe bestandig paa at han skal komme, men forgjæves. Han er mageløs original og elskværdig.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Marie, bed Professoren komme herind.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Godt at jeg blev advaret, lille Mie,&quot; svarede han, da jeg fortalte, at Fru Skau gjerne vilde see ham, &quot;jeg vilde gaae ti Mile for at undgaae den Kjærling. At jeg skulde komme og pynte paa hendes Selskaber, som en Pappegøie eller et andet udenlandsk Dyr! jeg er ikke hjemme, dog det maa Du ikke sige, da det ikke er sandt; det kan Mette løbe med.&quot; &lt;br&gt;
Mette lo med hele Ansigtet, da hun modtog Besked og skyndte sig paa sin forunderlig haftige Maade ind til Moder.
&quot;Jeg maa dog,&quot; hørte vi Fru Skau sige i Gangen, &quot;før jeg gaaer, titte ind i vor store Mands Værelse og see paa hans nyeste Malerier.&quot; &lt;br&gt;
Hun begyndte at dreie paa Laasen, men Professoren skjød i en frygtelig Fart Slaaen for. &lt;br&gt;
&quot;Nu har hun da faaet et haandgribeligt Bevis paa, hvor original og elskværdig den ftore Mand er. - &quot; &lt;br&gt;
&quot;Skjænd kun paa mig, lille Mie, jeg har ærlig fortjent det. -&quot; &lt;br&gt;
&quot;Har De Lyst til at see mit sidste Arbeide?&quot; &lt;br&gt;
spurgte Professoren en Foraarsdag. Vi vare meget nysgjerrige, da han, mod Sædvane, havde holdt sig indesluttet, medens han malede. &lt;br&gt;
Aldrig glemmer jeg min Skræk, da jeg saae det; det var vor Stue i Adelgade, Vinduet, Stolen med de tre Been, den plumpe Seng med Halmen og det pjaltede Tæppe. Gamle Dorthe sad saa lyslevende paa Sengekanten med Bordet foran sig, Snuustobaksdaasen stod ved Siden, en Praas i en Flaske kastede et usikkert Skjær paa et Spil Kort, som laa udbredt paa Bordet. Hendes Øine lyste, hendes Mund mumlede, Pegefingeren var hævet, som den pleiede, naar hun talte. En smuk, ung Tjenestepige med en Kurv paa Armen stod foran hende; hun var bleg og forskrækket, og hendes Blik hvilede ufravendt paa Dorthes Læber, hvorfra Oraklet lød. &lt;br&gt;
Det var faa naturligt, at jeg kom til at ryste, og da jeg havde seet noget derpaa, styrtede jeg ind i vor Stue og skjulte mig under Bordet. &lt;br&gt;
&quot;Lille Mie, kom frem. Du veed ikke, hvor jeg holder af Dig, Du er den af alle Mennesker, ja jeg kan sige med Sandhed, af alle Mennesker, paa hvem mine Malerier mest gjør den tilsigtede Virkning. &lt;br&gt;
Du ryster jo ordentlig for den fæle Dorthe, Du er et ypperligt Barn og behøver ikke at være bange, jeg skal snart faae hende ud af Huset, hun skal til Charlottenborg, endnu i denne Time.&quot; &lt;br&gt;
Pastor Skau kom en Dag med sin lille Datter og tog Minna og mig med paa Maleriudstillingen. Der var saa mange deilige Ting, men Intet var dog saa deiligt som den fattige Dreng. &quot;Det er det hedste Stykke paa hele Udstillingen,&quot; sagde med stor Vægt en vægtig Mand med Briller paa Næsen. Minna blinkede til mig, vi følte os saa stolte og glade; det Stykke hørte jo paa en Maade til vor Familie. &lt;br&gt;
&quot;En rig Engelskmand,&quot; som gik omkring med kritisk Mine og nedsatte paa Alt, blev aldeles henrykt ved Synet af Dorthes Billede. Han kjøbte det strax, og endnu samme Uge reiste han til England med det. Jeg havde følt saamegen Frygt, hvergang jeg saae det, at det var en behagelig Bevidsthed at vide det saa langt borte. &lt;br&gt;
Roligt og regelmæssigt forløb Dagene; jeg var uendelig lykkelig og meget flittig, saa flittig, at jeg snart indhentede Søsteren. &lt;br&gt;
&quot;Maae vi faae det? maae vi gjøre det?&quot; bad Minna mange Gange om Dagen. &lt;br&gt;
&quot;Marie, hvorfor beder Du aldrig om Noget?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg faaer jo Alt, hvad jeg ønsker. &lt;br&gt;
&quot;Hun beder rigtignok ikke ofte,&quot; bemærkede Professor Lange hertil, &quot;men hun vilde tage sig fortræffeligt ud som et bedende Barn; jeg har tænkt paa at male hende i den Stilling, og Minna svævende over hendes Hoved, som en Engel.
&quot;O nei, det maa De ikke, Minna er ingen Engel, og Marie skal kun bede i Løndom, ikke for Alles Blikke, De maa virkelig ikke.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ja jada, Fru Staal, naar De misbilliger det, har De Ret, De har altid Ret. Jeg har ofte ønsket at male Dem, men jeg troer mig ikke istand dertil. Der er en Modsigelse i Deres Ansigt; hvergang De slaaer Øiet op og seer paa mig, forbauser det mig; det barnlige, blide, ja om jeg saa tør sige, ydmyge Udtryk passer ikke til de regelmæssige, næsten stolte Træk.&quot; &lt;br&gt;
,,Hvis det virkelig er, som De siger, maa en Menneskekender jo kunne læse mit Livs Historie i mit Ansigt.&quot; &lt;br&gt;
Prosessoren gik hen til Moder og trykkede et Kys paa hendes Haand. Jeg saae paa de skjønne Træk og det endnu langt skjønnere Udtryk, og brød min lille Hjerne forgjæves, for deraf at læse hendes Livs Historie. &lt;br&gt;
Hvert Foraar gjorde Professoren, naar han var i Landet, en Kjøretour. &lt;br&gt;
&quot;Nu er Bøgen sprungen ud; idag maae vi afsted.&quot;
Et Øieblik efter holdt Wienervognen for Døren, og bort rullede vi. &quot;Jeg hader Betænkningstid,&quot; sagde han. &lt;br&gt;
Hvor vi vare glade paa disse Toure. Mette sad hos Kudsken; hun vendte af og til Hovedet og nikkede, til Tegn paa sin Fornøielse. Vi kjørte ialmindelighed ad Strandveien til Klampenborg, og derfra til Cremitagen. Der var smukt paa Slottet i den store Sal med de kunstige Vægge, Loft og Gulv , men der var dog smukkere bag Høien paa den lille grønne Banke, hvor Stranden tittede frem bag den lysegrønne Skov, og hvor man saae de adspredte Tjørnetræer, som vare saa tæt bedækkede med Blomster, at de lignede Sneekugler. Paa den anden Side af Slottet græssede Dyrene ved det lille Vand; Minna løb hen imod dem, men skjøndt hun selv var let som en Hind, flygtede de dog for hende, standsede saa et lille Stykke borte, kneisede og løftede deres Takker. &lt;br&gt;
Vi gik hen ad den yndige Sti til Fileværket; Moder havde et Glas i Lommen, og vi drak af det metalagtige Vand i Kilden; derpaa tittede vi ind ad Vinduet i Fabrikken. Hu, hvor det dundrede og slammede; de kraftige Skikkelser saae ganske sorte ud i Luerne.
&quot;De Stakler!&quot; sagde Moder; Minna nikkede ind til dem, og Professorens hele Sjæl var koncentreret i hans Øine, som vilde han faftholde Scenen i sin Hukommelse. Derefter kjørte vi til Rungsted; Moder blev saa saa veemodig paa Evalds Høi; Professoren fik Taarer i Øinene ved at tænke paa den store, ulykkelige Digter. I Vedbeks Krohave drak vi The; Talen kom paa Tycho Brahe. &quot;En anden Gang tage vi til Hveen,&quot; sagde han, men det blev aldrig til noget. Minna vilde til Sverrig, til Norge, til Island, men først vilde hun dog have været paa Møen og i Italien. &lt;br&gt;
&quot;Jeg skal tage Dig med,&quot; lo Professoren, &quot;saa kan Marie blive hjemme i Moders Skjørter.&quot; &lt;br&gt;
I Angust gjorde Moder sædvanlig sin Tour til Farum. Stemningen var da en ganske anden; Moder var stille, ja selv Professor Lange, naar han var med, var veemodig. Minna og jeg havde to Krandse paa Skjødet, som Mette havde bundet af Havens smukkeste Blomster, efter sin egen vilde, men maleriske Smag. Vi stege ned af Vognen ved Fiskebækshuset, og efter der at have drukket et Glas Mælk i den lille Havestue, hvor de stadselige Navneklude hang i Glas og Ramme, vandrede vi ad den smalle Sti, som snoer sig langs Søen til Farumgaard. &lt;br&gt;
Her var altfor smukt til at vi Børn knude være alvorlige; Kornet bølgede for Vinden, Fuglene kviddrede saa lystigt, Minna plukkede Kornblomster og sang; jeg sang med, men Moder og Professoren gik langsomt bagefter og talede om fordums Tider. &lt;br&gt;
Jens Peter stod under det kæmpestore Træ midt i Byen, han svingede sin Hue, da han saae os, og styrtede derpaa hjem for at melde os. &lt;br&gt;
Karen og Peter Larsen, Manden, kom os imøde i Porten; Lænkehunden gjøede, Høns og Ænder gjorde en frygtelig Støi, og tre smaa Drenge, mindre, endnu mere undseelige, og endnu mere lyshaarede end Jens Peter, stak Hovederne halvt ud af Døren. &lt;br&gt;
&quot;Ja, Rollinger have vi nok af,&quot; bemærkede Karen, &quot;Peer er glad ved at det er Drenge, at han kan faae dem til Karle med Tiden, jeg ønskede derimod nok, at idetmindste Een var en Tøs. &lt;br&gt;
Peter Larsen stod og konverserede Moder det Bedste han kunde, og purrede sig af og til med den store, røde Haand i det gule Haar, naar han manglede Ord. Professoren snakkede med Karen i Kjøkkenet, og Jens Peter viste os alle Herlighederne. &lt;br&gt;
Paa den store Dragkiste i Storstuen var en heel Række Kopper opstillede ; afvexlende stod der &quot;Glædelig Fest&quot; og &quot;Jeg gratulerer&quot; paa dem; sindrigt og ikke ensformigt. Det var Peter Larsens Gaver til Karens Fødselsdage, naar man talte dem, kunde man see, hvor længe de havde været gifte. &lt;br&gt;
Først efter at vi havde spiist Flæskesteg, Tykmælk, Æbleskiver og drukket Kaffe, og seet alle Karens Huer, Klæder og hjemmegjorte Trøier,og efterat Peter Larsen havde viist os Kalvene og de smaa Grise,. fik vi endelig Lov til at gaae til Kirkegaarden. &lt;br&gt;
Der stode de to hvide Kors, Gravstedet var saa pynteligt indhegnet med Buxbom, en Hængeask bøiede sig over det. Minna Gjertrude Staal, 82, Harald Staal, 29 Aar, Bedstemoder og Sønnesøn. Jeg nærmede mig Gravene, lagde min Kind paa Korset over Bedstemoders og tænkte, om hun vilde anerkjende mig, den Fremmede; Fader vilde nok, men vilde hun?
Møder hængte en Krands paa hvert Kors, Professoren hulkede; derpaa spadserede vi til Præstebakken, og kjørte saa hjem. Det har været en deilig Dag,&quot; sagde Moder, og jeg undrede mig over at hun fandt det, da hun dog havde været saa bedrøvet. &lt;br&gt;
Saa roligt som vi levede, saa uroligt levede vor kjære Huusfælle, Professor Lange. Naar man troede ham ret sikker hjemme, kom Reiselysten ligesaa heftig som pludselig over ham, og væk var han; men naar man mindst tænkte det, stod han der igjen: et Brev, et kjendt Ansigt havde vakt Hjemvee, og han fulgte, saavidt muligt, altid sine Indskydelser. Hans Helbred var altid udmærket, hans Humeur fortræffeligt, han var uendelig livlig og ivrig, og jeg har ofte hørt ham sige, at man skulde troe, de Unge nutildags havde Vand i Aarerne istedetfor Blod, saa rolige og flegmatiske vare de. Hans Hjerte var altid, og hans Pung, naar der var Noget i den, aaben for hans Venner. En Hemmelighed kunde han ikke glemme, det sagde han reent ud. Til Stokke, Paraplyer, Handsker og Lommetørklæder brugte han en Mængde Penge, da han altid tabte eller glemte disse Gjenstande og aldrig fik dem igjen. Han trak sjeldent sit Uhr op, bar det i Lommen uden at det gik, og troede bestandigt at det var Morgen, lige til Mørket faldt paa. Skinhellige og affekteerte Mennesker hadede han, ellers var han den omgængeligste Mand under Solen. Blev han bedt ud, sagde han altid ja, men blev dog ofte borte, undertiden, fordi han glemte Indbydelsen, og undertiden, fordi han foretrak at tilbringe sin Dag paa en anden Maade. Snart malede han uafbrudt, snart rørte han ikke sin Pensel. Lidt forfængelig var han, men det forhindrede ham aldrig i at anerkjende Fortjenesten hos Andre og glæde sig over den. Han glemte - jeg kan desværre ikke nægte det, - han glemte selv sin Klatgjæld og sine Løfter, men aldrig glemte han sine Fugle; hvor pludselig Reiserne bleve bestemte, huskede han at give Moder Brødpenge til dem. &lt;br&gt;
Ligner denne min Skildring ham? jeg er ikke rigtig tilfreds med den; Besynderlighederne ere hans, men jeg har ikke dvælet nok ved hans fromme, kjærlige Hjerte, ved hans lyse, begavede Aand. &lt;br&gt;

[[Kategori:En ung Piges Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En ung Piges Historie/Fjerde Kapitel</title>
    <id>2278</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4524</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:46:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[En ung Piges Historie/Fjerde Kapitel]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[En ung Piges Historie/Tredie Kapitel|Tredie Kapitel]]
| næste=[[En ung Piges Historie/Femte Kapitel|Femte Kapitel]]
| titel=[[En ung Piges Historie]]
| afsnit=Fjerde Kapitel
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Fjerde Kapitel'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Der var en Grundforskjel paa Minnas og mine Evner; hun lærte enkelte Ting med forbausende Lethed og Hurtighed, og kunde da igjen slet ikke komme tilrette med andre, hvorimod jeg maatte anstrænge mig jevnt i alle Fag. Grammatik, Regning og Aarstal, det var de Skjær, hvorimod hun daglig stødte an. Jeg husker saa tydeligt hendes lille halvt komiske, halvt fortvivlede Ansigt og de bedende Blikke, hun af og til sendte Moder, der med sin bedste Villie ikke kunde lade være at lee. &lt;br&gt;
&quot;Du dumme Barn, hvad nytter det Dig, at Du kan Historien, naar Du ikke husker et Aarstal ; hvad kan det nytte, at Du forstaaer Sprogene og har en god Udtale, man kan jo dog ikke skrive en Linie uden Grammatik; og hvad Regningen angaaer, maa Du skamme Dig dobbelt; Din Fader, som Du saa gjerne vil ligne, var et rigtig mathematisk Hoved.&quot; &lt;br&gt;
Ved Krigens Udbrud i 1848 var Professor Lange i Italien, men han reiste strax hjem, begeistret, som et ungt Menneske, for den gode Sag.  &lt;br&gt;
Skjøndt Minna og jeg kun vare ti Aar, var vor Fædrelandskærlighed, rigtignok især Minnas, varm og levende. &lt;br&gt;
&quot;Jeg er et meget skrøbeligt Menneske,&quot; sagde Moder til vor tro Ven Pastor Skau, &quot;er det ikke, som ønskede jeg at kalde min Ægtefælle tilbage fra Himlen, for at stride for det Danmark, han elskede saa høit, og som nu trænger til Sønner som han. Jeg længes inderligt efter ham og glemmer undertiden ganske, at i Fredens Hjem maa enhver Krig, Menneskets Kamp imod Mennesket, blive betragtet paa en anden Maade end vi formaae.&quot; &lt;br&gt;
&quot;De har Intet at bebreide Dem, Fru Staal, Deres Stemning er saa naturlig, men De maa trøste Dem med, at den Tapperhedens, Udholdenhedens og Uegennyttighedens Aand, hvoraf han var besjælet, lever endnu i Anførernes, som i den menige Mands Bryst. &lt;br&gt;
Gud vil føre Danmark til Seier!&quot; Landsoldaten var Professorens Ideal; han malede ham siddende paa en Grøft under en blomstrende Hyld, skrivende til Hjemmet paa Tornystret, som laa paa hans Knæ. Det var et ægte dansk Fysiognomi; der var stor Godmodighed og lidt Poliskeri i hans Blik, og hele hans Væsen bar Præget af et roligt, bramfrit Mod. - En rig Officeersfrue kjøbte Stykket for høi Priis, som Professoren skjænkede de Faldnes Efterladte. &lt;br&gt;
Det var lykkelige Dage, da Krigerne vendte hjem; vi pyntede vort lille Huus paa det Smukkeste med Flag og Grønt.
Professoren tog Minna og mig med i Ridehuset; selv foranstaltede han et overdaadigt Middagsmaaltid for tolv Soldater. Moder fungerede som Værtinde; midt paa Bordet stod en mægtig Krandsekage med sindrige Hentydninger til Seirvindingerne; ved hver Soldats Tallerken laa en Bouket udsøgte Blomster, som Professoren, i dyre Domme, havde kjøbt hos en Kunstgartner. han havde valgt sine Gjæster som en ægte Maler, efter deres Udvortes. Det var alle høie, stærke Karle med lyse Haar, blaa Øine og ærlige Ansigter. Han kjendte kun en af dem fra før, en Underofficeer ved Navn Mads, som havde været Oppasser hos Fader. &lt;br&gt;
Moder bad ham ind til os, og da han saae Faders Portrait, fik han Taarer i Øinene. &lt;br&gt;
&quot;Ja, det er min Lieuteuant, som han stod for mig den værste Stund i mit Liv . De maa vide, Frue, han har reddet mig fra det, der er værre end Døden.&quot; &lt;br&gt;
Mads hulkede høit og fortsatte derpaa med dæmpet Stemme: &lt;br&gt;
&quot;Det vil være en Glæde for Dem at høre, og i denne lykkelige Time vil jeg aabne mit Hjerte. -Jeg havde bestjaalet ham, Frue, bestjaalet den Mand, som aldrig havde beviist mig andet end Godt ; men han opdagede det; han gik ind til mig og anklagede mig. Da faldt jeg paa mine Knæ og anraabte ham for Frelserens Skyld ikke at gjøre mig ulykkelig. Kjærlig i al sin Strenghed var hans Formaningstale, og hvad troer De han gjorde, da han hørte, at jeg havde begaaet Forbrydelsen for at skaffe en gammel, syg Moder i Jylland Brødet? han gav mig halvtredsindstyve Daler til hende, som han havde lagt hen til en Reise. Gud velsigne ham!&quot; &lt;br&gt;
Mads førte de andre Soldater ind i vor Stue; de bandt deres Bouketter sammen og hængte dem om Portraitet, hvorpaa de fjernede dem med et lydeligt: Hurra. &lt;br&gt;
Hans Historie glædede os inderligt; Minna vilde fortælle den til Professoren, men det forbød Moder. &lt;br&gt;
&quot;Hans Fortrolighed maa ikke misbruges; desuden, naar vor kjære Ven hører et ædelt Træk, er det snart hele Byen rundt; var det smukt at belønne Mads saaledes?&quot;
Det var en livlig Tid ogsaa for os; flere af Faders fordums Vaabenbrødre saae ind til os, for at vise hans Enke et Tegn paa deres Medfølelse. &lt;br&gt;
&quot;Hun ligner sin Fader,&quot; sagde en ung Kapitain om Minna, ,,men Deres anden Datter ligner, mærkeligt nok, hverken ham eller Dem.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Der gives en indre Lighed; Marie ligner, saavidt jeg troer, baade min Mand og mig i Karakteren.&quot; &lt;br&gt;
Min Kind blussede ved hans Tale; Moders Svar gjorde mig saa lykkelig; hun havde ikke berigtiget hans Vildfarelse, ikke med et Ord havde hun hentydet til, at jeg var en Fremmed. &lt;br&gt;
&quot;Jeg vilde ønske, at jeg var rig,&quot; sagde Minna ofte, &quot;og havde et stort Huus, som laa midt i en Skov, og en Vogn med hvide Heste, saa skulde Du kjøre hver Dag, lille Moder, og vi vilde lære at ride, og i Haven skulde der være en Gynge og mange deilige Blomster; dem maatte Mette passe. Professoren skulde have det største og lyseste Værelse i hele Huset og Haresteg og Krumkager hveranden Dag, og naar han reiste udenlands, toge vi med, ikke sandt?&quot; &lt;br&gt;
&quot;O nei, Minna, vi have det saa godt; vi ere saa lykkelige, ønsk ikke noget mere, ønsk blot, at dette maa vare ved.&quot;
&quot;Lad hende kun bygge, lille Marie, skjøndt jeg neppe troer, hun vilde være lykkeligere i det store Huus i Skoven, end her. Lykken, min Minna, er langt mindre en ydre Ting, end Du troer; den sidder her inde i dit lille Hjerte, min Glut; naar det slaaer uskyldigt og fromt, er Fred og Glæde med Dig, hvorledes dine Kaar end ere. Nogle sige, at sand Lykke kun er forenet med et lille, netop tilskrækkeligt Udkomme, men det er ganske falskt; den kan være i Kongens Sale, som paa Arbeiderens Tagkammer. Naar vore Hjerter staae, om jeg maa bruge det Udtryk, i et rigtig godt Forhold til Vorherre, vilde vi kunne være uendelig lykkelige i min Minnas store Huus i Skoven.&quot; &lt;br&gt;
Pastor Skau kom ofte til os, Moder forstod mesterligt at adsprede den mørke Stemning, han meget hyppigt var hensunket i, og der vist, som oftest, var fremkaldt ved Uoverensstemmelse mellem ham og hans Kone. Han var ingen Tøffelhelt, og Fru Skau maatte, hvor nødigt hun vilde, i de fleste Ting bøie sig efter hans Villie, men til Gjengjæld var hun vrippen og suur i det daglige Liv. &lt;br&gt;
&quot;Hvorfor valgte den Mand netop den Kone?&quot; sagde Professoren med en vis Foragt. &lt;br&gt;
&quot;De tager feil,&quot; svarede Moder; &quot;han valgte ikke hende, men en imødekommende ung Pige, der med Varme gik ind paa hans Ideer. Alle Ægteskaber vilde være lykkelige, naar Ingen lod sig bedrage af Skinnet.&quot; &lt;br&gt;
De havde kun eet Barn, en Datter, lidt yngre end vi. Nicoline var en smuk lille Pige med Faderens gode Hjerte og Moderens Nykker. Hun kom engang imellem til os, men vi bleve dog først rigtig intime i Dandseskolen, som holdtes i hendes Forældres Huus. &lt;br&gt;
Jeg husker saa tydeligt den første Dag, vi kom der, hvor besynderlig fremmed jeg følte mig mellem de mange Børn. Fru Skau gik lige forbi os, jeg saae godt, at hendes Øie hvilede paa os, men hun sagde Intet, hvorimod hun overøste en lille, pyntet Pige, som havde Falblader allevegne, hvor de kunde anbringes, med sine Kjærtegn. Det var dog mærkeligt!&quot; hviskede Minna til mig; derpaa løb hun lige hen til Fru Skau, og sagde, paa sin paa eengang undseelige og tillidsfulde Maade: &lt;br&gt;
&quot;De kjendte os nok ikke? jeg skal hilse saa meget fra Moder!&quot; &lt;br&gt;
Præstekonen skar et underligt Ansigt, som skulde være sødt : &quot;Ah, det er min egen, lille Minna Staal, nei, jeg kjendte Dig virkelig ikke, saa stor Du er bleven. &lt;br&gt;
Hils Mama, og bed Professoren endelig komme her snart.&quot; &lt;br&gt;
Det var mærkeligt, hvor meget yngre vi, i enkelte Retninger, forekom os end de andre Børn, medens vi, i andre igjen, vare meget ældre; vi havde læst, hørt og tænkt langt mere end de. &lt;br&gt;
Minna blev snart Alles yndling, men hun tog ikke imod noget Venskab, hvori jeg ikke ogsaa blev indlemmet. Hun var saa munter, saa smuk; hun var uden Sammenligning den, der dandsede med mest Ynde, og dog var hun sig aldeles ikke disse Fortrin bevidst. Jeg troer det laa i, at hun ikke betragtede sig selv, for at udsinde sine egne Fuldkommenheder, og Andre, for at udsinde deres Feil, men tvertimod vendte Forholdet om. &lt;br&gt;
&quot;Vi have det ret gemytligt og godt herinde, Børn,&quot; sagde Moder en klar Decemberdag, ,,men jeg troer dog, at en Spadseretour vil forfriske os; jeg vil lægge en lille Brændeknude i Kakkelovnen, at her kan være varmt og hyggeligt, naar vi komme hjem.&quot; &lt;br&gt;
Hendes Forslag blev modtaget med Glæde; vi gjemte vore Arbeider og pakkede os godt ind. &lt;br&gt;
Sneen knirkede under vore Fodtrin, Solen skinnede paa Træernes hvide Grene; det saae ud som Diamanter. &lt;br&gt;
&quot;Vinteren er ogsaa smuk i sin hvide Klædning, see Himlen, Børn, hvor den er blaa og høi, Luften er saa reen; man aander Sundhed og Tilsredshed ind med hvert Drag.&quot; &lt;br&gt;
Vi gik Frederiksberghave rundt; Kanalerne vare tilfrosne, Minna vilde prøve, om de kunde bære hende. &lt;br&gt;
&quot;Skam Dig dog, Du store, fjortenaars Pige! har Du Lyst til at falde i Vandet? hvornaar vil Du blive voxen.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det vil vare umaadelig længe, lille Moder,&quot; og Minna sprang ud paa Isen, som knagede selv under hendes lette Fod. &lt;br&gt;
Vi vare saa muntre og oprømte; paa Hjemveien mødte vi flere Kaner. &lt;br&gt;
&quot;O, hvem der engang kunde komme til at eie, eller blot til at kjøre i en saadan, hvilket deiligt Næt! hør Bjælderne, Marie, hvor lystigt og smukt de klinge i den klare Luft, vend Dig om, Moder, der kommer den allersmukkeste.&quot; &lt;br&gt;
De stolte, pragtfulde Heste løb som i en Dands til Bjældernes Musik; et kostbart Net bedækkede dem; i den elegante Kane sad en Herre indsvøbt i Peltsværk; da han saae os, undslap et let Skrig hans Læber; han bøiede sig ud af Kanen, og det var næsten som strakte han Armene imod os, men i næste Øieblik var det lette Kjøretøi ude af Syne.
&quot;Men hvem var dog det?&quot; raabte Minna og jeg paa eengang. &lt;br&gt;
Moder var meget bleg; hun rystede endogsaa; &quot;Børn, det var min Broder.&quot; &lt;br&gt;
Hun sagde ikke mere, vi vovede ikke at spørge, men fordoblede vore Skridt. &lt;br&gt;

[[Kategori:En ung Piges Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En ung Piges Historie/Femte Kapitel</title>
    <id>2279</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4525</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:46:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[En ung Piges Historie/Femte Kapitel]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[En ung Piges Historie/Fjerde Kapitel|Fjerde Kapitel]]
| næste=[[En ung Piges Historie/Sjette Kapitel|Sjette Kapitel]]
| titel=[[En ung Piges Historie]]
| afsnit=Femte Kapitel
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Femte Kapitel'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Da vi kom hjem, gik Moder ind i Soveværelset, men Ingen af os fulgte hende. Minna lagde sin Arm om mit Liv; hun var ganske bleg og saae ud som en skræmmet Fugl; jeg var ogsaa forunderlig ængstlig tilmode og havde ingen Lyst til at bryde Tausheden. &lt;br&gt;
Den lille Stue var ligesaa venlig og smilende, son da vi for to Timer siden med lette og glade Hjerter forlode den. Solens sidste Straaler spillede paa Portraitet, og vi nærmede os det nvilkaarligt, som om vi ventede at finde Forklaring og Trøst hos det. &lt;br&gt;
Da Moder kom ind igjen, saae hun rolig, næsten fornøiet ud,men jeg saae dog tydeligt, at hun havde grædt. hun lagde Brænde i Kakkelovnen, og da det blussede lystigt op, nærmede hun sig til os. &lt;br&gt;
&quot;Jeg kan ikke taale,&quot; sagde hun, &quot;at see saa tankefulde Pander og saa bedrøvede Øine paa mine smaa Piger, og det ganske uden Grund. Hvad er der da skeet? - ja det vide I ikke, og derfor ere I bange; Indbildningskraften tumler sig bedst i Mørke, hvorfor jeg ogsaa vil see at skaffe Lys, et klart Lys, og ligesom I nu ere mine Fortrolige, vil jeg ogsaa lade Eder skue min Fortid og dømme, om jeg har handlet rigtigt mod denne Broder, som jeg er glad ved at have gjenseet; thi skjøndt vi, i over femten Aar, ikke have seet hinanden, holder jeg af ham, og jeg veed ogsaa, at han holder af mig.&quot; &lt;br&gt;
Moder tog Plads paa Sophaen; vi satte os, hver paa sin Side, tæt op til hende; hun holdt Haanden over Panden, som for at samle sine Tanker, og begyndte derpaa: &quot;Det var et prægtigt Sted, mit Barndoms Hjem, et deiligt lille Slot med Spir og Taarne, der afspeilede sig i Søen; midt i den store Borggaard pladskede et Springvand, og hundredaarige Lindetræer dannede en lang, lang Allee, hvorigjennem man kjørte ind til Slottet. Haven, der skraanede ned mod Søen, var fuld af de sjeldneste Blomster, ja et stort Drivhuus lod os glemme naar det var Vinter. Der var altid Fremmede i Besøg om Sommeren; deilige Kjøretøier rullede ud og ind; Hunde af alle Størrelser og Arter tumlede dem i Gaarden, liberiklædte Tjenere bevægede dem hurtigt, men dog afmaalt, til alle Kanter, det var, kort sagt, et ægte, storartet Herregaardsliv, som I, mine Kjære, opvoxede i Tarvelighed, neppe kunne forestille Eder, og saa glimrende, som vor Minna i sine dristige Luftkasteller ikke engang har skabt det. - Fader døde i min spæde Barndom; han var meget ældre end min Moder, idetmindste tredive Aar; hun elskede ham ikke, har man siden sagt mig, men hun elskede hans Rigdom og Glands; om det er sandt, skal jeg ikke kunne sige; hun nævnede ham meget sjeldent, men vedblev at bære Sorg for ham saalænge hun levede. Moder var overordentlig deilig, og stolt af sin Skjønhed; iøvrigt var hun blid og mild, og naar man saae hende flygtigt, kunde man ikke ane, at der boede en ubegrændset Stolthed hos hende: dog det gjorde der. &lt;br&gt;
Min Broder Carl var tolv Aar ældre end jeg; tre Sødskende imellem os vare døde. Han var en smuk Dreng, kun lidt for fiin og spinkel, hvilke Mangler han forsøgte at skjule ved forøget Dristighed og Mod; han bar sit Hoved høit, og vidste meget godt, at han var Stamherren, Arvingen til det Hele, hvilket han ogsaa lod sin Omgivelse, ja selv Moder føle, dog altid paa en godmodig Maade. Jeg elskede ham høit, og han besvarede min Kjærlighed med en ubeskrivelig Ømhed, hvilket slet ikke behagede Moder, der følte, at vi holdt mere af hinanden, end af hende. Børn ere langt mere skarpsindige, end Voxne ialmindelighed troe; jeg mærkede godt, at Moder kjærtegnede mig mere, naar Nogen faae det; jeg mærkede godt, at hun vilde sees som den smukke, ømme Moder med sit Barn, og det stødte mig bort. Det er tungt at tænke paa, men jeg skylder Eder Oprigtighed. Der var ofte smaa Tvistigheder mellem Moder og Carl for min Skyld; han paastod, at jeg blev forsømt, at jeg burde lære meget mere, og ikke altid have min Villie. Ved saadanne Lejligheder tog jeg altid Parti mod Carl, da min Frihed var mig meget kjær, og jeg nok holdt af at faae min Villie, men han havde Ret, jeg var forkjælet og forfømt. &lt;br&gt;
Der var en underlig Person i vort Huus, som ogsaa var kommen der paa en forunderlig Maade, som jeg dog maa fortælle Eder. Da Fader, som yngre Mand, engang var i Kjøbenhavn, stiftede han Bekjendtskab med et ungt, vittigt og lystigt Menneske, der studerede Jura; Fader syntes om ham, bad ham ud til sig, og han kom. Besøget blev trukket saa langt ud, at Fader ikke mere kunde undvære ham og at han havde fundet saadan Smag i Luxus og Velvære, at al Energi, al Lyst til at komme frem, var forgaaet ham, og han følte sig ude af Stand til at forsætte sine Studier og sin forrige tarvelige Levemaade; han blev altsaa; Fader sikkrede ham noget Vist, og han var til Gjengjæld det vittige Hoved, som altid maatte være parat til at more. &lt;br&gt;
Det var en sørgelig Historie, dog da jeg var hjemme, fandt jeg den morsom. &lt;br&gt;
Efter min Faders Død blev Herr Høppe, der nu var en gammelagtig Mand, roligt hos os. Moder, der ofte led af Kjedsomhed, kunde slet ikke undvære ham; han læste høit for hende, fortalte Egnens Nyt, og roste paa den fineste, mest skjulte Maade, hendes Skjønhed og Elskværdighed. Med Carl spillede han Billard og Fjerbolt, mig gyngede han, fortalte Historier og klippede Billeder til. &lt;br&gt;
Du seer sørgmodig ud ved denne Skildring, lille Marie; den har ogsaa noget Nedværdigende for Menneskeheden, noget Frygteligt. Jeg begriber ikke, at det dengang kunde more mig saa meget at see hans store Appetit, hans Kræsenhed og Graadighed. Mod Tjenerskabet var han lige saa bydende, som han var krybende imod os, hvorfor de ogsaa Alle hadede ham. &lt;br&gt;
Da jeg var ni Aar havde jeg kun lært meget lidt; jeg kunde tale Fransk, dandse og klimpre lidt paa Klaveer. Det Andet havde ikke stor Vigtighed; man kunde prægtigt hjælpe sig foruden, meente Moder, maaskee af egen Erfaring. Carl derimod havde lært en heel Deel; de to første Examina havde han med bedste Karakteer; videre vilde han ikke. &quot;Det vilde være upassende for mig at drive et Fagstudium,&quot; sagde han med stor Værdighed. &quot;Naturligviis,&quot; svarede Moder, &quot;det var en Uting i dine Forhold, men Du maa reise udenlands,&quot; og det gjorde han. &lt;br&gt;
Naar jeg undertiden var uartig mod Kammerpigen, kaldte Moder mig til sig og holdt en lille Formaningstale, der dengang forekom mig som den høieste Moral. &lt;br&gt;
&quot;Du bør altid være nedladende og venlig mod simple Personer, min Louise, naar de vise Dig den tilbørlige Respekt, ja vi bør endogsaa være overbærende med deres Smaafeil, hvilket Vor Herre vil gjengjælde os, men sætte de Ærbødigheden det Mindste tilside, da er det en Pligt mod vor egen Værdighed, at straffe haardt og strengt, at kue dem ganske, og hvis det ikke hjælper, saa strax ud af Huset med dem; forstaaer Du? med Sligt maa man være bestemt. Kys mig, min Lille, og bed din Bøn.&quot; &lt;br&gt;
Jeg foldede mine Hænder og bad Fadervor, efter at Moder havde betegnet mig, naar jeg skulde see op og naar jeg skulde sænke Blikket. Ved saadanne Leiligheder følte jeg mig overbeviist om, at Vor Herre havde al Grund til at være tilfreds med mig, hvilken Følelse Moder, med Hensyn til sig, sikkert havde i endnu høiere Grad. &lt;br&gt;
Om Vinteren laae vi et Par Maaneder i Kjøbenhavn, og da afløste den ene Festlighed den anden. Det tog meget paa Moders Helbred, men hun ændsede ikke Hosten eller den tiltagende Mathed; hun var jo endnu, ved Lysekronernes Skin, med sin snehvide Teint, som den sorte Dragt fremhævede, sine store Øine og regelmæssige Træk, smukkere end Ungdommen. Naar hun og Carl kom hjem fra Selskaber, vare de undertiden temmelig ærgerlige. &quot;At man skal bedes sammen med Alleslags!&quot; sagde Moder. &quot;Ja, det er harmeligt,&quot; svarede Carl, &quot;at slige uopdragne Karle skulle trænges ind mellem de bedste Slægter i Landet. Hos os, i vore Selskaber, er det dog Gud skee Lov ikke saaledes; vi ere enige, Moder, i aldrig at bede Nogen, hvis Byrd udelukker ham, naar det da ikke er et Geni eller en Kunstner; de komme nu paa en anden Maade.&quot; &lt;br&gt;
Jeg lyttede, og frydede mig over at være af høiadeligt Blod og besidde sexten Ahner; man skulde troe, at et lille Barn blev uberørt af Sligt, men det er ikke Tilfældet. Earls og Moders bestandige Taler derom, Tjenerskabets, ja næsten alle underordnedes Smigrerier gjennemtrængte hele min Sjæl med Stolthed ; der var mange Sorter Mennesker, saae jeg; jeg troede at høre til bedste Sort, og glædede mig derover. &lt;br&gt;
Pastor Skau var dengang Sognepræst paa Carls Gods; han kom ofte til os og talede længe og eftertrykkeligt med Moder; han var ligefrem og ivrig, ganske ligesom nu, og behagede derfor ikke. &lt;br&gt;
&quot;Det er dog den besynderligste Mand,&quot; har jeg hørt min Moder sige til en Veninde, &quot;formaner han ikke mig til kristelig ydmyghed, som om jeg ikke var den personisicerede kristelige Ydmyghed. Bøier jeg mig ikke selv, og har jeg ikke opdraget mine Børn til at bøie sig for Vor Herre; gaaer jeg ikke i Kirke hver Søndag, og er dertil velgjørende mod Fattige. Jeg finder, at en Præst burde rose og opmuntre En, naar man gjorde Sligt, men Sagen er - det gjør mig ondt at skulle sige det, da han ellers har store og gode Sider, - han er smittet af liberale Ideer.&quot;
I kunne ikke forstaae det, mine smaa Piger men Opdragelsen kan forunderligt fordunkle et Menneskes Opfattelse; min Moder sagde, hvad hun tænkte, med den fulde Overbevisning, at hun tænkte rigtigt. &lt;br&gt;
Jeg formoder, at Fader dog har været noget anderledes, thi Pastor Skau var hans Ven, og ved sin Død gav han ham ogsaa Beviis paa sin Tillid, ved at indsætte ham til vor Formynder. &lt;br&gt;
Naar den fortræffelige Præst tog mig paa sit Skjød, og gjennem smaa Fortællinger og Lignelser vilde bibringe mig Modgift mod den Gift, jeg daglig indsugede, mærkede jeg godt hans Hensigt, og lukkede samvittighedsfuldt mit Hjerte for alle saadanne gruelige Ideer, som vare ganske det Modsatte af hvad Moder, Carl og Herr Høppe lærte mig. Den sidste hadede af hele sit Hjerte Præsten, og gjorde ham bestandig latterlig, ved at efterabe hans, unegtelig ikke aldeles feilfrie, Manerer, til stor Moro for os Andre. &lt;br&gt;
Da jeg var 10 Aar, reiste Moder til et Bad i Tydskland; hun var meget daarlig, og vilde ikke have mig med, hvorimod Carl ledsagede hende. En Maaned efter kom han ene tilbage. &lt;br&gt;
Vi græd lidt, men Deeltagelsen, som fra alle Sider strømmede os imøde, trøstede snart de Forældreløse, saa snart, at vore Venner undrede sig over, at den ømmeste Moder ikke blev mere savnet; men I kunne bestemt forstaae det; hun havde været mere for Verden, end for os, derfor sørgede vi mindre, end den fandt vi burde. &lt;br&gt;
&quot;Lille Louise,&quot; sagde Carl kort efter til mig, &quot;Du er min Kjæledægge, min bedste Skat, i mange Henseender min Stolthed; Du skal være det i alle; vi ville tage alvorligt fat paa din Opdragelse; dine Kundskaber skulle ikke være overfladiske, som de fleste unge Pigers, men glimrende; Du maa derfor anstrenge Dig fra nu af til dit sextende Aar, anstrenge Dig voldsomt, men da kan Du ogsaa være vis paa, at enhver Opmuntring og Adspredelse, Du i din Fritid kan ønske, skal blive Dig tildeel.&quot; &lt;br&gt;
Denne hans Tale gjorde et dybt Indtryk paa mig, jeg følte mig pludselig ærgjerrig; desuden vilde jeg gjerne tækkes min Broder og begyndte strax at læse med Alvor og Flid. Den Lærerinde, Carl anskaffede, var ligesaa kundskabsrig som kostbar; hun kunde alle mulige Ting til Fuldkommenhed, men var selv en ubetydelig Person, som aldeles ingen Indflydelse fik paa min Karakteer. Herr Høppe, som begyndte at føle sig temmelig tilovers, tilbød at undervise mig i adskillige Ting, og fra om Morgenen Klokken otte til Fire om Middagen blev jeg daglig fyldt med Kundskaber, men efter fire var Tiden min egen; da sørgede Carl for Kjøre-, Ride- og Seiltoure, Børneselskaber, ja Baller. Overalt blev jeg forundet, da Folk mærkede, at det var den bedste Maade til at vinde min Broders Venskab, især overvældede de Familier, hvor der var unge Døttre, mig med Ømhed. Jeg blev en meget taabelig, lille Person; forsængelig og stolt har jeg vist, uden at ane det, krænket Mange, hvilket er en tung Tanke. &lt;br&gt;
Carl var altid uendelig kjærlig imod mig; mod Folkene var han godmodig, gavmild mod de Fattige, især naar de forstode at smigre ham paa en vis Maade. Han levede for det meste i Kjøbenhavn, og naar han kom ud paa sit Gods, havde han gjerne flere Venner med sig, som dog ikke Alle vare Standsfæller, da Carl med Hensyn til sin egen Omgang ikke var saa streng. &quot;En Ungkarl kan gjerne gjøre en enkelt Undtagelse med en flot Fyr, især naar det er en Militair,&quot; sagde han. &lt;br&gt;
Paa et af disse Besøg, jeg var vel da en tretten Aar, saae jeg for første Gang Eders Fader; han saae klogere, mandigere, livsfriskere ud end de Andre; jeg husker, at jeg betragtede ham nøie og undrede mig over, at han ikke gabede, og ikke i sin Lystighed saae ud som kjedede han sig ; han drak ogsaa mindre, og gjorde ikke Herr Høppe til Skive for sit Vid. &lt;br&gt;
&quot;Er det Deres Moder?&quot; spurgte han mig en Dag, idet han pegede paa hendes Billede, der i Legemsstørrelse hang i Salen. Da jeg bejaede det, saae han meget kjærligt og meget medlidende paa mig og spurgte, om jeg kunde huske hende. &lt;br&gt;
&quot;Det er skjønt at kunne erindre dem, vi have mistet; jeg var kun to Aar, da min Fader, der var Læge i Vestindien, døde; min Moder rar alt død, da hun skjænkede mig Livet; ubevidst om mit grændseløse Tab blev jeg paa et Skib bragt her tilbage, hvor min eneste Slægtning, min Bedstemoder, tog mig til sig. Hun har været Alt for mig, men alligevel har jeg ofte ønsket, at jeg havde kjendt mine Forældre, at jeg havde havt Minder om deres Ømhed, at jeg, med Bevidsthed, havde modtaget deres Velsignelse.&quot; &lt;br&gt;
Hans Ord greb mig forunderligt; det lille Barn paa det store Hav, det var en yndig Historie; havde hans Fader blot ikke været Læge i Vestindien.&quot; &lt;br&gt;
Foruden Lærerinden og Herr Høppe havde jeg i Vintermaanederne, naar vi laae i Byen, forskjellige Spille-, Tegne- og Dandselærere. Den sidste kom ogsaa undertiden om Sommeren ud til os, da Carl ønskede, at jeg ved Holdning, Gang og Dands skulde udmærke mig fremfor alle andre unge Piger. &lt;br&gt;
Det er sørgeligt at stræbe efter en Fuldkommenhed, for ved den at hæve fig over Andre, dog jeg vidste ikke det var Synd, men naar vi uvidende begaae noget Urigtigt, har Vor Herre Medlidenhed med os, og vil aabne Øinene paa os, før det er for silde. Det er min Tro, uendelig Naade er bleven mig tildeel; jeg stod langt fra Herren, men han vaagede over mig, han førte mig hen til sig. &lt;br&gt;
Da jeg gik til Confirmation hos den gode Pastor Skau, havde jeg omgivet mit Hjerte med en dobbelt Forskandsning ; den ene for at tilbagevise alle fortrolige Bekjendtskaber med de unge Piger, af hvilke Ingen hørte til vor Kreds, og den anden, for at værne mig mod alle Præstens Formaninger. &lt;br&gt;
I en vis, næsten, - saaledes forekom det mig dengang, - ugudelig Retning. Ærligt troede jeg mit Løfte var, at forsage Djævelen og alle hans Gjerninger, og alt hans Væsen, og jeg anede ikke, at Hovmod boede i mit Hjerte, og at netop det er hans Væsen. &lt;br&gt;
Hele Slottet var fuldt af Fremmede paa Confirmationsdagen; jeg svimlede næsten af Glæde; nu var den besværlige Arbeidstid forbi; nu stod jeg prydet med Fuldkommenheder ved Maalet og skulde høste, hvad jeg havde saaet. Du seer vantro ud, Marie, Du kan ikke ret fatte, at det var mig, din Moder, der havde slige taabelige og syndige Tanker en saa høihellig Dag, og dog var det, Gud tilgive mig, saaledes. &lt;br&gt;
Dagen efter overrakte Carl mig Moders Smykker. Han lagde sin Arm om mit Liv, kyssede for første Gang min Haand og holdt en Tale , der karakteriserede den Maade, han holdt af mig paa. &lt;br&gt;
&quot;Du er nu voxen, Louise; - smuk, begavet, elskværdig, af en af de første Familier, kan Du gjøre Regning paa at gjøre et ualmindelig brillant Parti; vel sandt, Du er ikke rig for Din egen Person, men jeg er det, og, saa høit jeg elsker Dig, er det det samme; desuden er Comtesse Ørnklo's Familieforbindelser mere end Rigdom Du skal være kræsen, Lonise, vrage og vælge, indtil Du finder en Mand, som i enhver Hensende staaer Dig an, fornem, rig, og tillige smuk og elskværdig. Din Apanage, 400 Rd., er naturligviis utilstrækkelig til Dit Toilette; jeg lægger 400 til, og ønsker Du noget Aparte, et særdeles kostbart Stykke, siger Du blot et Ord, og Du skal faae det. - Glæd Dig ved Livet, min egen Ven, pynt Dig, moer Dig, træd frem og gjør Dig bemærket; jeg haaber at faae stor Ære af Dig.&quot;
&quot;Jeg kan ikke lide din Broder,&quot; afbrød Minna livligt Moders Fortælling, &quot;var det en Tale ved saadan en Leilighed, fy!&quot; &lt;br&gt;
&quot;Og dog elskede han mig, Minna, dog er han et godt Menneske, trods alle de taabelige Fordomme, hvori han selv og Andre have hildet ham. Jeg seer et Blus paa Maries Kind, der kappes med det paa din; jeg blussede ogsaa ved min Broders Ord; og jeg nægter ikke, at min Stolthed reiste sig ved den Tanke, at alle mine Fortræffeligheder skulde betragtes som Midler til at gjøre et fordeelagtigt Parti. &lt;br&gt;
Kort Tid efter reiste vi til Italien, hvor jeg stiftede Bekjendtskab med Professor Lange. Som Kunstner regnede jeg ham for, paa en Maade, at staae udenfor Ceremoniellet, og jeg fandt meget Behag i ham. Han var saa fortrolig med Alt, Rom var halvt som hans Hjem, og hans Godmodighed til at ledsage og forklare var stor; han viste rigtignok samme Godmodighed mod et Par andre danske Damer, som, efter min Mening, aldeles ingen Fordring havde paa Udmærkelse, hvilket mishagede mig; dog, han var et Geni, et stort Geni, og dem maa man holde meget til Gode. &lt;br&gt;
Nu, mine kjære Børn, troer jeg I have et klart og sandt Billede af, hvorledes jeg var. Slør havde jeg for Øinene og for Hjertet, og var dog selv fuldkomment overtydet om, at jeg var ualmindelig klarseende. Der er endnu dem, som ere saaledes, men jeg troer, at Aar for Aar bliver Tallet mindre ; Oplysningen gjennemtrænger Sløret. &lt;br&gt;
Vinteren forløb i Suus og Duus, Selskaber ude og hjemme; jeg læste ikke meget, thi Tiden forløb med Visiter og Toiletteforberedelser; men jeg gjorde det gjældende, som jeg havde lært. Adskillige Tilbud bleve afviste; det kostede mig ingen Sorg at gjøre det; jeg troer heller ikke, det var sand Kjærlighed, o nei, det var det bestemt ikke. &lt;br&gt;
Herr Høppe smigrede mig først og sidst. Carl opfyldte ethvert af mine Ønsker, trak mig frem ved enhver Leilighed og viste mig stedse den største Kjærlighed. Jeg præsiderede som Værtinde ved vore Selskaber, hvilket morede mig meget. Eders Fader var den eneste af de borgerlige Venner, som vedblev at komme; min Broder bad mig udtrykkeligt at være særdeles høflig imod ham. &quot;Det er den bedste Fyr paa Jorden,&quot; sagde han, &quot;Skade, at han ikke er født, thi han har et ægte adeligt Hjerte, ærligt som Guld ; han er altfor god for denne forbandede Verden. Stolt er han, uafhængig; han er den eneste af mine saakaldte Venner, som ikke har villet benytte mig, trække mig op paa en eller anden Maade, ja, han har endog afslaaet flere Tilbud, jeg har gjort ham. Liberal er han forresten, men han giver Enhver sin Ret, og Tanker ere toldfrie&quot;. &lt;br&gt;
Efter denne Anbefaling viste jeg mig, som min Broder ønskede, særdeles høflig mod Lieutenant Staal, men han følte fig ikke tiltrukket af vor Omgang og kom yderst sjeldent. &lt;br&gt;
Paa den Tid begyndte min Broder at synes om en meget smuk, ung Pige, men før han erklærede sig, spurgte han mig, om det var mig med, da han ellers aldrig vilde gjøre det. Det var et Tegn paa inderlig Kjærlighed, paa ubegrændset Tillid, men tillige et Tegn paa, at hans Kjærlighed til hende ikke var den allerstørste. &lt;br&gt;
Kunde hun tilfredsstille ham, kunde jeg umulig ønske en bedre Svigerinde. Det var den godmodigste, føieligste, enfoldigste lille Person, der kunde existere. De bleve gifte, og der herskede et fortræffeligt Forhold mellem os alle tre; jeg overlod hende min Plads som Værtinde, men blev dog ved at være den Første, saavel i at ordne og styre, som i min Broders Kjærlighed. &lt;br&gt;
To Aar svandt; vi levede paa den samme muntre og glimrende Maade, men dette Liv tilsredsstillede mig ikke mere; jeg higede efter noget Høiere. Den guddommelige Gnist, som er nedlagt i hvert Menneskes Bryst, trængte til Næring; jeg indsaae, at Meget i denne smilende Verden var tomt og huult, at Meget hos mig selv var tomt og huult, og jeg higede efter Noget, uden selv at vide hvad det var. Earls lille Søn var mig inderlig kjær, og jeg tilbragte megen Tid hos ham; jeg fik ogsaa mere Sands for Naturen, men trængte dog bestandig til noget Andet, en høiere, levende Interesse.
En meget vakker Dame, til hvem jeg betroede mig, forsikkrede, at jeg maatte have et eller andet Talent, som vilde komme til Udbrud; hun sagde, at det var gaaet hende ligesaadan, men at hun, da hun ret lagde sig efter Musik, havde faaet sin Sindsro tilbage. - Som Barn høstede jeg stor Roes for min Tegning, og fik nu den Ide at uddanne mig heri.
Jeg henvendte mig strax til vor gode Professor, men han var ikke at bevæge til at forandre sin Beslutning, at tilbringe Sommeren hos en gammel Veninde i Farum. Carl og hans Kone vilde til et Bad i Tydskland; jeg havde ingen Lyst til at følge, og var reent utrøstelig over ikke at kunne benytte deres Fraværelse til at lære at male i; jeg var ikke vant til Hindringer, og det gjorde mig forhippet. Endelig en Dag kom Carl ind til mig og sagde: &lt;br&gt;
&quot;Naa, min lille Søster, nu kan Du da faae Din Villie, hvis Du selv vil; Professoren vil ikke renoncere paa sit Besøg, men Du kan meget godt, hvis Du kan sinde Dig i Tarvelighed, være samme Sted. Det er hos en Præsteenke, Bedstemoder til Lieutenant Staal; jeg har forespurgt mig, og hun vil gjerne tage imod Dig. See, nu har Du tre hele Maaneder til at male i; i den afkrog er Du naturligviis aldeles usorstyrret, og jeg haaber, at Du har malet og tegnet nok for hele dit Liv, til vi komme hjem.&quot; &lt;br&gt;
Da Carl reiste, tog han mig i sine Arme: &quot;For ni Aar siden, Louise, reiste jeg til det samme Bud, og kom hjem i sorte Klæder; Gud vil dennegang bevare os.&quot; &lt;br&gt;
Jeg kunde neppe rive mig løs fra ham, og jeg har ikke seet ham siden, før idag.&quot; &lt;br&gt;
Moder standsede, Taarerne løb ned ad hendes Kinder; jeg greb hendes Haand, og idet jeg kyssede den, bad jeg hende holde op. &lt;br&gt;
&quot;O Moder, vi have hørt nok, vi kunne tænke os det Andet, Du skal ikke atter gjennemleve Sorgerne.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Du tager feil, Marie, det jeg har fortalt, er det bittreste, det Andet er glædeligt, opløftende selv i Smerten. &lt;br&gt;
Forunderligt ledede Gud mine Veje ! havde Han ikke givet mig denne Lyst til at male, var jeg aldrig blevet den jeg nu er; tro ikke jeg vil ophøie mig, et svagt, skrøbeligt Væsen er jeg, men Guds Barn; det ere vi jo alle Tre, hans tillidsfulde Børn. &lt;br&gt;
De prægtige Fuldblodsheste pustede og stampede for den lette, elegante Wienervogn; vor gamle Kudsk bredte sig med den storartede Værdighed, som er ganske egen for gamle Kudske i gamle Familier; den snørede Tjener med de hvide Handsker og den mod sit Herskab ydmyge, mod Andre stolte, næsten næsvise Mine, stod bag paa, da jeg rullede til mit foreløbige Hjem hos Fru Staal i Farum. hun havde ikke Leilighed til at modtage min Kammerjomfru, og jeg sad og grundede over, hvorledes jeg skulde kunne hjælpe mig selv, Noget, som forekom mig ligesaa komisk som vanskeligt.
Endelig holdt vi udenfor et smukt, enetages lille Huus med Roser og Viinranker op ad Muren, ja heelt op ad Taget, hvor det dannede en Krands om de to temmelig store Kvistvinduer. Haven udenfor Huset var saa net; de blanke Vinduer skinnede i Aftensolen; den lille Kanariefugl, som hang udenfor, sang lystig og nippede til det grønne Fuglegræs; Aftenklokken lød, og i den aabne Dør stod Professoren med sit opklarede Ansigt, en smuk, gammel Dame med snehvidt Haar og en smilende, brunøjet Bondepige, for at tage imod mig.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det var Karen.&quot; raabte Minna og klappede i Hænderne. &lt;br&gt;
&quot;Ja det var Karen; hun nikkede til mig; Professoren hjalp mig ned, og Bedstemoder rakte mig Haanden til Velkomst; bort rullede Vognen, og jeg traadte ind gjennem den ydmyge Dør, ind i den smukke, lille Stue, hvor Alt var saa bonet, blankt og rent, rent som Bedstemoders Hjerte. Der kom strax Fred og Rolighed i mit Sind; jeg følte mig hyggelig tilmode og forundrede mig dog over, at jeg gjorde det. &lt;br&gt;
Over Sophaen hang Eders Faders Portrait. &quot;Er det ikke deiligt,&quot; sagde Bedstemoder, &quot;det gav Professoren mig i Julegave, det er, som havde jeg ham selv; jeg kan ordentlig gjennem Øinene see han lige ind i hans ærlige Hjerte.&quot;
Det var, følte jeg snart, Mennesker ganske forskjellige fra dem, jeg hidtil havde truffet. Skjøndt Bedstemoder saae daarligt, gik med Besvær og idethele var affældig, flød Talen glad og ungdommelig fra det glade og ungdommelige Hjerte. Det lange Liv med de mange Sorger havde ikke røvet, men givet hende Fred; Fremtiden laa solbeskinnet for Bedstemoder, hendes Gjerninger frygtede ikke Lyset, Tjenerinden skulde faae sin Løn. Hun talede om det andet Liv med en Vished, som om hun alt havde prøvet det; om Døden, - Døden, som man i vore Kredse saavidt muligt havde ignoreret, - med en Ro, der forbausede mig: &quot;Frelseren vil være hos mig i min sidste Stund; jeg stoler paa hans Naade.&quot; Skjøndt de viste mig alle mulige Hensyn, følte jeg dog godt, at deres Opførsel vilde have været den samme, om jeg havde været en ubetydelig, ubemidlet Pige, men jeg blev ikke fornærmet, tvertimod, det hævede dem i mine Øine; jeg havde seet saa megen Kryben og Smigreri, at det var blevet mig modbydeligt. Hvor ærværdig saae Bedstemoder ikke ud i sin glatte, sorte Kjole, med den snehvide Krave og Kappe og det sølvhvide Haar; hvor godt klædte ikke der skjælmske Smiil hende, thi Bedstemoder havde et skjælmsk Smiil, og fra hendes Læber flød Spøg til sine Tider, som Alvor til sine. Skjøndt Professoren var over halvtreds, var han dog en ung Mand i hendes Tanker; hun havde jo baaret ham til den hellige Daab og havde et Slags moderlig Myndighed over ham. &lt;br&gt;
Taus sad jeg og hørte paa dem; jeg var ikke vant til at tale, som de talede, men behageligt var det at lytte dertil. Det Eneste jeg ikke rigtig kunde forsone mig med var, at Karen, naar hun syslede i Stuen, blandede sig i Samtalen; hendes Venlighed mod mig, den Maade, hvorpaa hun spurgte: &quot;har vi Hjemvee, hvad?&quot; fornærmede mig saa meget, at jeg tydeligt gav mit Mishag tilkjende. &lt;br&gt;
&quot; De kjender ikke Karen,&quot; sagde Professoren, &quot;det er en sand Perle. Hun kom her i sit femtende Aar; nu er hun femogtyve; hun lever kun for sin Frue, passer hende i enhver Retning, værner om og vaager over hende. For nylig havde hun et Tilbud af en Fyr hun kunde lide, og hvad svarede hun: Jeg tager ikke fra min gamle Frue; hun skal ikke see et nyt Menneske om sig; jeg veed, hvordan hun vil have det i alle Dele og bliver til Enden. Vil Du vente, kan Du. Finder De nu ikke, at Karen har Ret til at tale med og paa en Maade regne sig til Familien.&quot; &lt;br&gt;
Løverdag Eftermiddag - jeg havde da været der fire Dage - bemærkede jeg en usædvanlig Glæde paa alle Ansigter og fik snart Grunden at vide: Husets Søn skulde komme. &lt;br&gt;
Han saae saa jublende glad ud, da han kom ridende i Gallop, svang sig af Hesten og kyssede Bedstemoders Haand vist tyve Gange; jeg tænkte, om han saae saa glad ud, sordi han var saa god. &quot;De kjeder Dem vist her, Comtesse Ørnklo,&quot; sagde han venligt til mig, &quot;men jeg har sagt det iforveien til Deres Broder.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Paa ingen Maade, svarede jeg næsten fornærmet. &lt;br&gt;
Det var en yndig Aften; vi drak The i Lindelysthuset i Haven. Maanen tittede ind til os; Talen gik let og livlig, Latteren lød. Karen snurrede Bedstemoder aldeles ind i uldne Shamler: derpaa satte hun sig ind i Lysthuset hos os Andre med sin blaa Strømpe; i det Frie, meente Karen, kunde man nok være lidt mere fri end ellers. &lt;br&gt;
Sent skiltes vi ad, men Eders Fader havde udtalt Ord, som jagede Søvnen fra mit Leie. &quot;Hvor sørgeligt,&quot; havde han sagt, &quot;er Livet for dem, der vandre paa maa og faa, uden noget Maal, uden Lys.&quot; &quot;Hvad meente han?&quot; spurgte jeg om Morgenen Bedstemoder; &quot;maaskee det gjælder om Manden, skjøndt jeg kjender Mange, der slet intet Maal have, men vi Kvinder have det jo aldrig.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Min kjære, unge Pige, vi have Alle et Maal: Himmerige. For at naae der, maae vi gaae frem i det Gode, og i Guds Navn virke i den Kreds - den være saa lille, som den vil - der er os anviist; vore Evner bør vi udvikle, for at anvende dem tilligemed de øvrige Gaver, vi have faaet, til Næstens Gavn og Vor Herres Ære; vi have Alle et Lys; det strømmer ud fra Biblens Blade og viser os Veien.&quot; Det var hendes Tale, og den forberedte mig paa den vi hørte i Kirken : &quot;Værer ydmyge og sagtmodige af Hjertet.&quot; - Ak jeg var det ikke, men jeg ønskede at være det, og det er Begyndelsen. &lt;br&gt;
Da vi kom hjem, gjorde jeg formelig Kur til Karen; jeg havde jo før i mit Hovmod krænket hende. Kort efter fik Eders Fader Permission, og en Tid - den skjønneste i mit Liv - begyndte. Jeg følte mit Hjerte hæve og udvide sig; tusinde gamle Skranker og Former brast som Sæbebobler; vel fik jeg igjen andre Pligter, jeg ikke før havde kjendt til, men jeg fik ogsaa Rettigheder, store rettigheder, jeg blev Guds Barn. &lt;br&gt;
Hvor nød jeg Synet af Naturen; det forekom mig, at det var en ny Jord, nye Mennesker og en ny Gud, ikke den fjerne Gud i Himlens Skyer, til hvem mine lunkne Bønner før havde været henvendte, men en levende, nærværende, barmhjertig Gud, der virkede kraftig med sin Aand i sine Tjeneres Bryst, saa de bleve nidkjære til al god Gjerning. &lt;br&gt;
Jeg malede ikke mere; mine Anlæg vare ubetydelige, og jeg havde Andet, Bedre at tænke paa. I den tidlige Morgenstund sad jeg paa et skjønt Sted i Nærheden af det lille Huus og tænkte og tænkte, og jeg forstod Manglerne ved mit forrige Liv, og jeg hævede min Stemme til Lovsang over Guds Naade og Fred. &lt;br&gt;
Hvor Karen og jeg bleve gode Venner, hvor jeg hjalp hende, hvor jeg syslede om Bedstemoder og Professoren. Der var saa nyt for mig at gjøre lidt for Andre; det forsriskede min Sjæl; undertiden kunde jeg næsten bilde mig ind, at jeg altid havde været her at jeg var Barn af Huset. &lt;br&gt;
Det var især den levende Strøm af Gudsfrygt og Menneskekærlighed fra Eders Faders Læber, som fik mig forandret, men det var aldeles ikke af Kjærlighed til ham jeg brev det; den kom bagefter; den kom, som en ung Piges Kjærlighed altid maa -jeg kan ikke tænke mig andet - efter at jeg havde mærket, at han elskede mig. &lt;br&gt;
Jeg kan ikke forstaae, at han kom dertil; han var jo meget bedre end jeg, Eders Fader, en ædel, høihjertet, kraftig Karakteer, et Mønster paa en Mand. &lt;br&gt;
Aaben og ærlig kunde han ikke skjule sine Følelser. og længe før han udtalte sig, havde jeg læst det i hans Blikke og hørt det i hans Stemme. &lt;br&gt;
En Morgen, da jeg tidligere end sædvanligt kom hjem fra en af mine Udflugter, hørte jeg Bedstemoder, Professoren og Harald tale ivrigt i Haven; jeg anede, at det var om mig; det lød, som bestred Bedstemoder de to Andre, og det var for mig, som skulde min Skjæbne afgjøres. &lt;br&gt;
Da jeg kom ud i Haven, var hun alene. &quot;Længes De ikke efter at komme tilbage til Deres Broder,&quot; spurgte hun.
&quot;O nej, jeg er lykkelig her.&quot; &quot;Det kan jeg neppe troe, De maa længes efter Deres vante Levemaade, Deres Bekjendte; her er Alt saa jevnt og ensformigt; lige Børn lege dog bedst.&quot; Jeg gik hen til den gamle Kone, tog hende om Halsen og græd. &quot;De maa være utilfreds med mig,&quot; sagde jeg, &quot;De holder ikke af mig mere.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det er netop, fordi jeg holder af Dem, mit Barn.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Hvis De holdt af mig, vilde De indsee, at jeg ikke kan leve det samme Liv som før. Den Luxus, jeg drev, er nu Synd for mig, Ørkesløsheden er Synd, den Tale, der oftest bliver ført, den stolte, flygtige eller spottende Tale er Synd, jeg maa altsaa, for at bevare min Sjæl, stille mig paa et Slags Stridspunkt med Alle ; det vil blive en haard Tid, og undertiden troer jeg, at jeg vil døe derved.&quot; &lt;br&gt;
Bedstemoder smilede gjennem Taarer, trykkede mig til sit Bryst og sagde: &quot;I Guds Navn skee hvad der maa.&quot; Hun gik bort, og næsten i samme Øieblik stod Harald for mig. &lt;br&gt;
&quot;Hvis Fornemhed og Rigdom forekom mig at være Livets Lykke,&quot; begyndte han, og hans Stemme skjælvede af Bevægelse, &quot;da vilde jeg, hvor høit jeg end elsker Dem,&quot; aldrig forlange Deres Haand ; men det er ikke Livets Lykke. Et Ægteskab, hvor Mand og Kvinde i Herrens Frygt, Kjærlighed og Enighed vandre deres Bane, trøstende og støttende hinanden, rige, fordi de ere nøisomme, det forekommer mig at være Livets Lykke; men De maa ikke overraskes: betænk Dem vel De maa gjøre Afkald paa Meget, som De aldrig har lært at undvære. Deres Broder maa De ogsaa tænke paa; hvad vil han sige?&quot; &lt;br&gt;
Jeg sagde ham, at jeg ingen Betænkningstid behøvede, at jeg kun ikke ret kunde fatte, hvorfor han holdt af mig. Saa tog han min Haand og førte mig til Bedstemoder. hun blev veemodig glad. Professoren, hvis letbevægelige Sind I kjende, var næsten ellevild, og Karen slog - for første Gang i sit Liv - to Tallerkener itu af Forskrækkelse og Glæde. Jeg var lykkelig; uendelig ydmyg og taknemmelig tog jeg min store Lykke som en ufortjent Gave af Skaberens Haand. Alle Hindringer vare udjevnede for Tanken; selv saa forandret, glemte jeg hvorledes Carl var; han havde jo sagt, at Harald var for god for denne Jord, desuden havde han altid regnet, at Officierer dannede en Overgang. Fra Hjertet skrev jeg et Brev til ham, og jeg frygtede ikke for Svaret, jeg hengav mig til Lykken. &lt;br&gt;
Dog, jeg er for vidtløftig; I ere maaskee ogsaa temmelig unge, mine Børn, men naar man blader i Mindets Bog, river den En med sig. See Maanen er alt fremme; den skinner klar og dejlig, som den skinnede paa Eders Fader og mig, naar vi sadde paa Præstebakken og talede sammen, som den skinnede paa Bedstemoder, naar hun, støttet paa vore Arme, trippede om i Haven. &lt;br&gt;
Endelig kom Svaret fra min Broder. Da jeg havde Brevet i min Haand, da jeg faae det velbekjendte Vaaben og den velbekjendte Haandskrift, blev jeg bange; Selvskuffelsen svandt, jeg huskede min Broder, som han var; alligevel var jeg ikke forberedt paa Indholdet. Han rasede; Fornærmelser regnede ned paa Eders Fader og mig; derefter kom Bønner, de kjærligste Løfter; Alt skulde være glemt, jeg skulde vedblive at være hans Søster, hans elskede Søster, naar jeg vilde hæve Forlovelsen, men hvis ikke, hvis jeg ikke øieblikkelig forlod Harald, da var den Utaknemmelige død for Broderen, min Fod skulde aldrig betræde hans Huus, han vilde aldrig see mig for sine Øine. &lt;br&gt;
Smerte, bitter Smerte følte jeg, men ikke Skygge af Tvivl eller Vaklen. Jeg viste Ingen Brevet, men sendte det til min Formynder indeni et udførligt Brev fra mig, hvori jeg takkede ham for det Gode, han havde villet bibringe mig, som jeg nu forstod at skatte, og hvori jeg udviklede hele min Sjælstilstand før og nu for ham, samt den Indflydelse, Bedstemoder, Prosessor Lunge og Harald havde havt paa mig. &lt;br&gt;
Den gode Pastor Skau skrev ikke, han kom selv. &lt;br&gt;
Han tog mig i sine Arme, han lagde sin Haand paa mit Hoved: &quot;Da De var en lille Pige og jeg havde Dem paa mit Skjød, bad jeg af hele min Sjæl Herren at bevare sit Lam, og see, han har gjort det. Fortiden maa være død for Dem nu, men i Kraft af mit Venskab med Deres Fader, meddeler jeg Dem hans Velsignelse. Vel var han en stolt Mand , men han skjønnede paa sand Fortjeneste, hvor han saae den; han vilde ikke have negtet sit Samtykke.&quot; &lt;br&gt;
Det var lægende Ord, og for første Gang tænkte jeg meget paa min Fader, og der blandede sig Anger i mine Tanker, fordi jeg ikke havde savnet ham, som en Datter altid burde savne sin Fader. &lt;br&gt;
Kort efter stod vort Bryllup. Professoren havde smykket Haven med Flag og Værelserne med prægtige Guirlander af Georginer; han havde, som han saa udmærket forstaaer, kastet alle Sorger bort og stod glad som Barnet, og, besynderligt nok, jeg følte mig ogsaa rolig, tillidsfuld og glad, som Barnet. Den Byrde, der havde hvilet paa mig, siden jeg modtog Carls Brev, var løstet; mere ublandet Lykke kunde jeg neppe have baaret, men Eders Fader var alvorlig. &lt;br&gt;
&quot;Louise,&quot; sagde han til mig, &quot;er Du nu vis paa, at jeg kan være Dig nok, at Du aldrig&quot; -men jeg lagde min Haand paa hans Mund og forhindrede ham fra at sige mere. &lt;br&gt;
Karen, med hvem jeg havde staaet paa den bedste Fod, forbausede mig ved at holde en temmelig streng Tale: &quot;De faaer den bedste Mand Nogen kan ønske sig ; skjøn nu paa det, vær en føielig, flink, ordentlig, sparsommelig Kone, og kom bare ikke med fornemme Nykker, bliv bare ikke som De var, da De kom ind i Huset, thi da vidste De jo neppe om De vilde svare Folk, naar man talte til Dem.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Aldrig,&quot; svarede jeg, og Karen, formildet ved Maaden, hvorpaa jeg optog Formaningen, trykkede mig til sit Hjerte og forsikkrede, at jeg var den sødeste Pige og den Eneste, som passede for hendes unge Herre. &lt;br&gt;
Bedstemoder lagde sin Haand paa vore Hoveder: &lt;br&gt;
&quot;Jeg har havt Glæde af Dig, min Alderdoms Søn, fra det Øieblik Du kom ind i mit Huus, jeg har Glæde af Dit Valg.&quot; &lt;br&gt;
Vi flyttede ind i denne Bolig her, og Fred og Lykke fulgte os. Det havde noget Nyt og Tiltrækkende for mig at regne ud, spare, selv lave Maden og styre Huset. Eders Fader paaskjønnede mig saa ømt, han var saa munter,saa underholdende; vi vare enige i alle væsentlige Ting, men forskjellige i Smaating, hvilket jeg troer er nødvendigt for et fuldkommen lykkeligt Samliv. Næste Aar i September skjænkede Gud os Dig, min Minna; uendelig Kjærlighed omgav din Vugge; Bedstemoder kom reisende for at see Dig; Din Fader sang for Dig, og Professoren vuggede Dig, Karen sørgede for Tvebaksmad og Mette strøede Blomster paa Dynen. -Det var Bedstemoders sidste Reise; blidt og stille, men dog med Bevidsthed om, at det var Døden, henslumrede hun kort efter i Frelserens Navn, ganske som hun havde troet og haabet. Det var et stort Tab for os, men der var ingen Bitterhed i Sorgen; kun Professoren var aldeles fortvivlet; Karen derimod trøstede sig med den glade Bevidsthed at have opfyldt sin Pligt. Den unge Gaardmand havde ventet efter hende; Dagen efter Bedstemoders Begravelse blev der lyst for dem. - Det lille Huus blev solgt; Karen fik Indboet med Undtagelse af Portraitet af Eders Fader, Bøgerne og den store Lænestol, I kjende fra Prosessorens Stue. &lt;br&gt;
Moder standsede, og vi vilde staae op: &quot;Nei,. mine Børn, I skulle høre mere, Alt.&quot; &lt;br&gt;
Da vor lille Minna ikke rigtig vilde trives i den kjøbenhavnske Luft, besluttede vi at opholde os en Maaned i Farum. Vi leiede to Værelser ovenpaa i Bedstemoders Huus; det var saa rigt paa Minder om hendes Kjærlighed, dette Huus; Harald havde været her fra sit andet Aar; da han var Cadet, havde han tilbragt Ferien i det samme Værelse, hvor Minnas Vugge gik, men istedetfor Bedstemoders blide, milde Tale og Karens lydelige, om just ikke velklingende Sang, lød nu Larm og Kiv op til os fra den urimelige Madamme og hendes forsømmelige Pige. Alligevel var det en skjøn Tid; vi trak Dig i en lille Vogn med paa vore Toure, Minna, og saae snart Roserne blomstre paa Dine Kinder. En Nat midt i Juli vækkedes vi af Klokkeringning og Larm; Himlen var ildrød, Gaarden tæt ved stod i lys Lue. &lt;br&gt;
I en Fart vare vi oppe og paaklædte; Eders Fader stillede sig i Spidsen for de forskrækkede Folk, som strømmede til fra alle Kanter. Han saae nøie efter at Menneskene kom ud, at Kreaturerne kom ud og at Sprøiterne reddede Sidehusene, thi Gaarden selv kunde ikke reddes. Pludselig lød et Skrig: &quot;Tosse Ane!&quot; hun var bleven glemt oppe paa Loftet i et Udhuus, der var aldeles omspændt af Flammerne. Ingen kunde yde hende Hjælp; da gik Eders Fader hen til mig, og, idet han bønligt saae mig ind i Øinene, sagde han: &quot;Louise, tør jeg gjøre det?&quot; Jeg hørte den Afsindiges Skrig og kunde ikke sige nei; han gik derop ad den rygende Stige. Et Øieblik efter kom Harald ned med hende; han kastede hende i Armene paa de Omkringstaaende, men just som jeg troede ham frelst, faldt en Bjælke ned paa hans Bryst, og han styrtede om. - &lt;br&gt;
Da han aabnede Øiet, forlangte han at see Minna; han smilede til Dig og til mig: &quot;da Du tog en Soldat, Louise, maatte Du være forberedt paa at miste ham i Kamp ; dette var jo en Kamp mod Elementerne. - Jeg er forunderlig rolig, min elskede Kone, jeg veed at Vor Herre vil sørge for Eder, i hans Hænder befaler jeg min Aand.&quot; Han reiste sit Hoved, sank derpaa tilbage, og paa Knæ ved hans Side laae jeg med mit Barn paa Armen, en Enke, men ingen forladt Enke. Det var, som fik jeg, gjennem Smilet paa min Ægtefælles Læber, en Anelse om Himlen; Gud havde givet mig saa Meget, at jeg havde lært at elske ham, at have fuld Tillid til ham, at holde mig til den Usynlige, som om jeg saae ham, ligesom min Harald havde gjort. &lt;br&gt;
Da Carl hørte den frygtelige Sorg, der havde rammet mig, skrev han, at hvis jeg vilde erkjende, at jeg havde havt Uret og at jeg fortrød min Synd, vilde han, da Vor Herre havde straffet mig saa haardt, tilgive mig. Mit Svar var kort, og siden har al Forbindelse mellem os været afbrudt. &lt;br&gt;
Gjennem vor tro Ven Pastor Skau har jeg stadig modtaget de 400 Rd., der aarlig tilkomme mig. Aldrig før har jeg mødt min Broder, men jeg har mødt Hr. Høppe; han saae mig lige ind i Øinene med en spodsk, ondskabsfuld Mine og tog ikke Hatten af, dog jeg var ikke vred paa ham, jeg kunde have grædt af Medlidenhed med ham; bedre, o tusind Gange bedre er det at lide ondt, end at gjøre ondt. &lt;br&gt;
Og nu, mine elskede Børn, maae I ikke fordømme min Broder; med hans Tankegang kunde han næsten ikke handle anderledes. Han havde spurgt mig, om jeg bifaldt hans Valg, skjøndt det i enhver Henseende var passende; jeg var hans Stolthed, og han havde knyttet store Forhaabninger til mig. -Maaskee han tilsidst vil komme til en bedre Erkjendelse, saa at vi endnu engang kunne mødes i Kjærlighed; hvad mig angaaer, da kan jeg Intet angre.&quot;
&quot;O nei. Du har Intet at angre,&quot; raabte Minna og jeg paa eengang, idet vi grædende omfavnede Moder. &lt;br&gt;
&quot;I maae ikke græde, Gud har været god imod mig; har han ikke skjænket mig en stor Velsignelse i Dig, Marie, lige saa kjær for mit Hjerte som Minna; har han ikke altid givet os det daglige Brød og sin Fred, der er over al Forstand.&quot; &lt;br&gt;
Moder reiste sig, og endnu halv hensunken i Erindringerne gik hun hen til Vinduet og stirrede op paa den klare Himmel. Jeg sneg mig sagte ud af Stuen og bankede paa Professor Langes Dør. Han stod i Kjole og hvidt Halstørklæde og skulde ud. &quot;Men hvad seer, jeg,&quot; udbrød han, &quot;det er jo lille Mie, der beærer mig med et Besøg.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ak, jeg seer De skal bort, jeg vilde have bedet Dem komme ind til os iaften; Moder har talt om Fortiden, og Deres Selskab vilde have opmuntret hende,&quot; &lt;br&gt;
Med den utilgivelige Letsindighed, hvormed Professoren behandler sine Invitationer og sit Tøi, trak han de hvide Handsker saa hurtigt af, at de revnede, og udraabte: &lt;br&gt;
&quot;Selskab kan være Selskab uden mig; det er første Gang Du beder mig om noget, lille Mie, og jeg vil ikke sige nei. Gaa Du nu ind, naar jeg har faaet alt det Kram af, kommer jeg, som var det af mig selv. &lt;br&gt;
Han var meget velkommen; to Voxlys bleve tændte foruden den sædvanlige Lampe; et efter vore Sædvaner luxuriøst Aftensbord blev dækket, og derefter spillede vi Hanrei om Nødder fra de to Træer i Haven. Den gode Prosessor lod ret sit Lune spille; Minnas Latter lød, og der var noget Smittende ved Minnas Latter; Moder loe ret fra Hjertet og jeg loe ogsaa med, men da vi vare komne iseng, da jeg hørte paa deres regelmæssige Aandedræt at de sov, løftede jeg Rullegardinet, saae ind i den klare, stjernebesaaede Himmel og tænkte paa Broderen, der kjørte i en prægtig Kane, indsvøbt i Pelsværk, og paa Søsteren, der i sin beskedne Kaabe vandrede tilfods, og jeg undrede mig, at at han forskjød hende, fordi hun ægtede den bedste Mand paa Jorden, og jeg grublede over, hvad det høieste Væsen, Jordens og denne skjønne Himmels Herre, maatte dømme om hans Opførsel, og jeg foldede mine Hænder og bad Gud velsigne min Velgjørerinde og hendes Barn.

[[Kategori:En ung Piges Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En ung Piges Historie/Sjette Kapitel</title>
    <id>2280</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4526</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:47:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[En ung Piges Historie/Sjette Kapitel]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[En ung Piges Historie/Femte Kapitel|Femte Kapitel]]
| næste=[[En ung Piges Historie/Syvende Kapitel|Syvende Kapitel]]
| titel=[[En ung Piges Historie]]
| afsnit=Sjette Kapitel
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Sjette Kapitel'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Hvis det var tænkeligt at elske Moder høiere end før, gjorde vi det efter at have hørt hendes Historie. Minna byggede Luftkasteller, hvori en Forsoningsscene fandt Sted mellem Broder og Søster, men Moder hørte ikke Noget derom. &lt;br&gt;
&quot;Det er ikke muligt Andet, Marie, han vil komme engang, banke paa vor Dør, tilstaae, at han har Uret og bede Moder om Forladelse. Da ville vi holde rigtig af den gode Onkel Carl, der er gaaet i sig selv, og hans Børn ville besøge os, smaa søde Cousiner og Fættere; hans Kone, Tante, det er saa morsomt at have en Tante, vil jeg holde uendelig meget af, men Herr Høppe kan jeg ikke lide; dog maaskee han ogsaa er bleven et nyt og bedre Menneske.&quot; - &lt;br&gt;
Da Minna og jeg vare sexten Aar gamle, gik vi til Confirmation hos vor kjære Pastor Skau tilligemed hans egen Datter. &lt;br&gt;
Hvor græd hun ikke, den stakkels lille Nicoline, naar Underviisningstiden var tilende og Faderens Forklaring af Christendommen havde faaet alle de gode Strenge i hendes Hjerte til at dirre. &lt;br&gt;
&quot;O jeg er saa slet, saa slet! det er virkelig sandt; burde jeg ikke altid være som jeg skulde, selv om det blot var for at glæde min Fader, min eiegode Fader. I troe ikke hvor gruelig slem jeg er til at gjøre Nar af Folk og til at lyve, ja jeg er ogsaa ulydig; igaar læste jeg i en Bog, Fader havde forbudt mig at læse; men for Fremtiden vil jeg see at blive bedre. Fader har Sorger nok, jeg vil ikke bringe flere Rynker paa hans Pande, men glatte dem, der allerede ere der.&quot; &lt;br&gt;
Trøstet ved denne gode Beslutning tørrede hun Taarerne af Kinden, aandede paa sit Lommetørklæde, holdt det for de smukke brune Øine og hoppede saa hen foran Speilet, bandt sine Hattebaand i en prægtig Sløife, glattede Haaret med Haanden, viste sine hvide Tænder en lille Smule, pyntede paa sin Mantille, rettede sig og hviskede, idet hun gik forbi os: &quot;Moder og jeg kjøbte igaar Silketøi til min Kjole, det er saa tykt, at det næsten kan staae; jeg faaer en Kjede og et Uhr af Bedstemoder, og en Broche med Diamanter af Tante Jane.&quot; &lt;br&gt;
Medens Confirmationens Vigtighed: Bekræftelsen af vor Daabspagt, stod klar og tydelig for os, var det som de andre Børn - ikke Alle, men de Fleste - kun saae en Leilighed deri til at faae Pynt og Stads, til at blive voxne og komme med. &lt;br&gt;
De vilde have det Bedste af Alt, hvorimod vi blot ønskede at gjøre Moder saa lidt Udgift og Uleilighed som muligt. Sparebøssen, i hvilken Moder i mange Aar havde puttet til denne Leilighed, blev slaaet itu, og dens Indhold var tilstrækkeligt til at skaffe os det Fornødne godt og smukt. &lt;br&gt;
Da jeg vaagnede Confirmationsdagen, var Minna allerede oppe; jeg skyndte mig ind i Dagligstuen og fandt hende staaende foran Faders Portrait. &quot;Marie, jeg har bedet ret inderlig til den gode Gud, at han vil hjælpe mig med at holde det Løfte, jeg idag skal aflægge, thi af min egen Kraft kan jeg ikke, det føler jeg saa godt, og hvis jeg ikke holdt det, kunde jeg aldrig være glad mere. Om Forladelse, Mie, for hver Gang jeg ikke har været mod Dig som jeg burde.&quot; &lt;br&gt;
&quot;O Minna, Du faaer mig til at rødme; hvad skal jeg svare Dig, Dig, der aldrig har bevist mig andet end Godt. Mit Hjerte er saa fuldt af Taknemmelighed mod Vor Herre, mod Moder, mod Dig, mod Professoren; jeg er saa glad, og dog frygter ogsaa jeg for ikke altid at være som jeg bør i Smaat som i Stort.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Godmorgen, mine Børn! den, der staaer, see til at han ikke falder; det glæder mig at I ikke stole paa Eder selv, men paa Gud; han vil ikke slippe Eder; ere Eders Hjerter hans, ville Eders Handlinger blive til hans Ære.&quot; &lt;br&gt;
Mette kom med den yndigste Bouquet til Minna: Rosenknopper, Lilieconvaller og Myrthegrene. I Hemmelighed havde hun opelsket dem i sin lille Stue til sin yndling ; mig overrakte hun en broget Samling af gule, lilla og hvide Crocusser fra Haven. &lt;br&gt;
Moder og Minna bleve næsten vrede paa Mette, men jeg takkede hende hjerteligt, og roste hende, fordi hun gav Søsteren de Blomster, der passede bedst for hende. &lt;br&gt;
&quot;Men Crocusser passe ikke for Dig, Marie,&quot; indvendte Professoren, &quot;ligner Minna, og det gjør hun virkelig, Roser, Lilier og Myrthegrene, saa ligner Du en beskeden Violbouquet og den vil jeg give Dig.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Nu maa jeg afsted,&quot; sagde vor Ven, da vi kom hjem, efter i Forening at have gaaet til Alters, &quot;Saalerne have længe brændt under mig; jeg er kun bleven her saalænge for Eders Skyld, Børn. -Her er Penge til mine Fugle, Fru Staal. Farvel, og Levvel, gid jeg kunde tage Dem med mig til la bella Italia.&quot; &lt;br&gt;
Han tog os alle Tre i sin Favn, kyssede hver især paa Panden og saae uendelig kjærligt paa os. Ikke tænkte jeg dengang paa, i hvor forandrede Omgivelser jeg skulde see ham næste Gang. &lt;br&gt;
Alle vore Venner toge bort; Pastor Skau fik et Præstekald paa Landet. &lt;br&gt;
&quot;Det er,&quot; sagde han reent ud, &quot;meest for Nicolines Skyld, at jeg har søgt det; hendes Moders rige, udstrakte Familie forkjæler og fordærver hende; vilde jeg redde Huusfreden og Familielykken, maatte jeg tage paa Landet; vilde jeg bevare mit Barn fra at blive flygtig, letsindig og forfængelig, maatte jeg tage paa Landet, og vilde jeg udrette noget Egentligt i min Herres Tjeneste, maatte jeg ogsaa tage paa Landet; herinde duer jeg ikke mere; jeg er for gammeldags, kan ikke rette mig efter den selvkloge Ungdom, og har derfor ingen Indflydelse paa den.&quot; Fru Skau var nærved at fortvivle, men trøstede sig omsider med de forøgede Indtægter og Tanken om et Vinterbesøg i Hovedstaden. Nicoline vidste ikke rigtig om hun skulde være glad eller bedrøvet. &quot;Tænk, hvad jeg gaaer glip af,&quot; sagde hun ved Afskeden, &quot;Baller, Theatret, vore smaa Søndagsfêter, Tante Janes Assemblér!. blot jeg nu maa blive et bedre Menneske, som Fader troer. Jeg skal rigtig lægge mig efter at ælte Smør og lave Ost og Pølse; I skulle bestemt faae nogle sendende, og saa skal jeg gaae alene omkring i den store Have, jo det vil blive romantisk. I maa endelig snart besøge os og skrive mig til, I kjære, kjære Piger. Veed I forresten hvad Fætter Ludvig sagde til mig igaar, tør jeg sige det? I maae ikke fordømme mig, Du maa ikke sætte Ansigt op, Marie, jeg kan jo ikke gjøre ved hvad dumt Tøi Fætter Ludvig siger: naar saadan en fix, nydelig, lille Kjøbenhavnerinde kommer paa Landet, vil hun fordreie Hovederne paa alle unge Herrer i ti Miles Omkreds.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg troer virkelig,&quot; sagde Moder, der havde hørt hendes Snak, &quot;at lille Nicoline trænger høilig til at komme ind i andre Omgivelser og faae andre Tanker i sit Hoved.&quot; &lt;br&gt;
Det var en yndig Sommer Moder og vi vare som Veninder, og dog var hun os saa overlegen; dog vare hendes Samtaler saa belærende for os. -Hvor godt husker jeg det store Træ med Bænken under, heelt nede i Søndermarken, hvor vi sadde og vexelviis læste David Copperfield høit for hverandre. Undertiden havde vi Frokost med, og Minna deelte sin Part med Fuglene, Professorens Børn, som hun kaldte dem. &lt;br&gt;
Vi havde hver sin Uge til at gaae i Huset, og gjorde os den større Flid for at lave Maden saa velsmagende som muligt, og alligevel bruge saa lidt som muligt. &lt;br&gt;
Minna var skudt i Veiret og bleven høi og slank; hun havde ikke Moders fuldendt skjønne Profil, hendes Træk vare ikke ganske regelmæssige, og dog var hun meget smuk. Den rosenrøde Kind, det klare, dybe blaae Øie, det glindsende Haar, og fremfor Alt det næsten blændende Udtryk af Godhed, der var udbredt over hende, gjorde hende henrivende. Ak, hvor havde hun et kjærligt, aabent Hjerte og en ubegribelig god Tro til alle Mennesker; havde hun ikke i andre Retninger været særdeles begavet, maatte man have troet, at det var en Mangel ved hendes Forstand, men det var det ikke; det laae i at hendes ædle, uskyldige Sjæl absolut tiltroede alle Andre ogsaa at være ædle og uskyldige. Naar hun hørte noget Ondt, bedrøvede det hende, men det berigede ikke hendes Menneskekundskab, ethvert enkelt Individ, hun traf paa, var godt og fortræffeligt. - Salige ere de Rene af Hjertet. &lt;br&gt;
Naar jeg hørte Minnas melodiske Sang eller hendes friske, ungdommelige Latter, kunde jeg blive ganske veemodig og ret inderlig bede til Gud, at naar Sorgen kom, - den maatte engang komme, dette kunde ikke altid vare ved, - den da ikke maatte berøre hende, ikke berøre Moder, men holde sig til mig alene. Dog Herren vilde det ikke saaledes; den kom over os Alle: i April, Aaret efter vor Confirmation, blev Moder syg. &lt;br&gt;
Først troede hun og vi, at det var en lille Forkjølelse, og vi lavede Hyldethee og kogte Sirup, i en Skee over Lyset, til hende, men det hjalp ikke; det blev værre og værre, Feberen tiltog, Moder sov ikke mere om Nætterne, og vi besluttede endelig, skjøndt hun nødig vilde have det, at hente en Læge. Vi valgte Prosessor Langes mangeaarige Ven, Doctor Stub. Han kom strax; det var en underlig, tør gammel Herre med Frakken knappet heelt op til Halsen. At han var erfaren, duelig og samvittighedsfuld kunde man læse i hans Ansigt, men man kunde ogsaa læse, idetmindste forekom det os saaledes, at der ingen Følelse var i hans Hjerte, at han strengt gjorde sin Pligt, men at Udfaldet var ham ligegyldigt. &lt;br&gt;
&quot;Det er Brystinflammation,&quot; svarede han roligt paa mit skjælvende Spørgsmaal; derpaa skrev han en Recept og gav os nøiagtige Ordres med Hensyn til Pleien. &lt;br&gt;
Det var en lang, tung Tid, som fulgte; vi skiftedes til at vaage, og naar vi da lagde os et Par Timer, hvor bekymrede faldt vi ikke isøvn, med hvilken Ængstelse vaagnede vi ikke op. Moder var sig ofte ikke bevidst, og dog, selv i sin Vildelse, var hun blid og elskelig; hun gjorde næsten Undskyldninger for sin Sygdom og klagede meget sjeldent. &lt;br&gt;
&quot;Marie,&quot; sagde Minna en Dag til mig, og Taarerne trillede ned ad hendes blege Kind, &quot;lad os bede af hele vor Sjæl til Gud, at han vil være hos os i denne Tid, at vi fromt maae gjøre vor Pligt til det Sidste, at han vil give os Kraft til at bære Alt, thi hvis han vil, maae vi, ikke sandt Søster? ydmygt bære Alt.&quot; &lt;br&gt;
Hun tog mig i sine Arme, og jeg gjentog: &quot;Alt,&quot; men jeg følte, at Eet knude jeg ikke bære, jeg følte, at det endogsaa var mig umuligt, at bede om Kraft til at bære det. &lt;br&gt;
&quot;Skaan hende, Herre! Bevar hende, Herre! læg din Haand paa hende, min Frelser, og gjør hende sund, alt Andet vil jeg bære, kun ikke Dette.&quot; Det var de eneste Bønner, der uafbrudt stege op fra mit Hjerte. - Minna var tusind Gange bedre end jeg. &lt;br&gt;
Mette gik og græd i Kjøkkenet; vi turde slet ikke lade hende komme ind til Moder, da hun var saa støiende i sin Sorg. &lt;br&gt;
&quot;Er det farligt?&quot; spurgte Minna Lægen, og hun gittrede af Frygt for Svaret. &lt;br&gt;
&quot;Ja det er en farlig Betændelse,&quot; lød hans iiskolde Svar. &lt;br&gt;
&quot;Hvis det bliver meget slemt, Marie, vil jeg skrive efter Onkel Carl, jeg synes det var Synd ikke at gjøre det. O Marie, vær fornuftig, Gud kan hjælpe os endnu.&quot; -  &lt;br&gt;
Den lille Lampe brændte mat, Uhret dikkede piinlig lydeligt, Minna laae i en let Slummer paa Sophaen; af og til reiste hun sig op og spurgte hvorledes det gik. Jeg havde et Arbeide i Haanden, men jeg rørte det ikke, en Bog laae opslaaet foran mig, jeg saae i den, men Linierne løb i Eet for mine Øine; min Tanke var ikke der, den var udelukkende hos Moder, som bleg og rolig, i en besynderlig stille Søvn, hun aldrig før havde havt, laae paa Sengen; jeg blev saa angst, bøiede mig over hende, lagde min Haand paa hendes Hjerte og lyttede; det slog svagt, men dog temmelig roligt. - O, det var en lang, lang Nat; da Minna stod op om Morgenen, var Moders Stilling uforandret; hun ønskede at jeg skulde sove, men det havde været mig umuligt. Time gik efter Time: vi vare saa bange som aldrig før; Haand i Haand sadde vi og saae paa Moder. Endelig kom Doctoren; rolig og afmaalt gik han hen til Sengen, tog den lille, magre Haand mellem sine Fingre og følte Pulsen; forgjæves forsøgte vi af hans ubevægelige Ansigt at slutte os til Noget. &quot;Hvor længe har den Søvn varet?&quot; &quot;Fra inat Klokken tolv.&quot; Atter følte han Pulsen, vendte sig derpaa om imod os, og, idet han trak sin Handske paa og knappede dem sagde han: &quot;nu kan jeg erklære hende uden Fare.&quot;
&quot;Siig det endnu engang.&quot; &lt;br&gt;
Som om han troede vor Hørelse havde en Feil, gjentog han med hævet, men ligesaa rolig Stemme: &quot;Deres Fru Moders Liv er ikke mere i Fare.&quot; &lt;br&gt;
Jeg kastede mig i Minnas Arme; vi græd begge, som skulde vore Hjerter briste. &lt;br&gt;
Det var vist hensigtsmæssigt, om de gik ind i det andet Værelse; hvis Patienten vaagnede, vilde Sindsbevægelse neppe være hende gavnlig.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Hvorledes kunne vi takke Dem, Herr Doctor?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg har kun gjort min Pligt, unge Damer; iøvrigt har jeg endeel Forskrifter at give, men vil hellere blive til imorgen, da De idag ikke lade til at kunne forstaae mig.&quot; &lt;br&gt;
Med gravitetiske Skridt gik han ud af Døren; hans Ansigt udtrykte en levende Fordømmelse af vor Sindsbevægelse og Glæde. - &lt;br&gt;
Luften var mig for trang i Stuerne; jeg løb ud i den lille Have, hvor jeg ikke havde været over en Maaned; dengang var den øde og vinterlig; nu stod den, det forekom mig næsten som et Mirakel, i Foraarets fulde Pragt. Nøddetræerne vare saa grønne, Sirentræerne blomstrede, Tulipanerne stode i deres brogede Dragt, Fuglene sang, Kirsebærtræets Grene med de hvide Blomster svaiede for den blide Luftning. &lt;br&gt;
O, det var næsten for megen Lykke; jeg faldt ned paa mine Knæe: &quot;Tilgiv mig, Gud, at jeg i Sorgens Stund ikke med fuld Tillid sagde: Din Villie skee.&quot; &lt;br&gt;
Da jeg kom ind, sad Minna og skrev. &lt;br&gt;
&quot;Min Lykke var for stor, Marie, jeg kunde ikke bære den alene, men maatte dele den med Professoren og Pastor Skau.&quot;
Hun saae saa yndig ud; hendes Kind var bleven rosenrød igjen; det var som om Nattevaagen og Anstrengelse, nu da Sorgen var hævet, slet intet Spor havde efterladt. &lt;br&gt;
Da Moder endelig vaagnede, saae hun meget mat ud, mattere end før, men hun var fuldkommen rolig, og Tanken var aldeles klar. Hun nikkede til mig, trak mit Hoved ned paa sin Pude og kyssede mig paa Panden. &lt;br&gt;
&quot;Nu kommer Du Dig snart, lille Moder.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ja, det kan jeg læse her og der,&quot; hviskede hun, idet hun smilende pegede først paa mit og saa paa Minnas Ansigt.
Næste Dag tog Doctor Stub Plads paa Sophaen, som havde han mere end sædvanligt at sige til os. &lt;br&gt;
&quot;Sygdommen, Betændelsen, vil snart være aldeles hævet, men den vil efterfølges af en temmelig langvarig, skjøndt ikke piinlig, ja for Patienten neppe ubehagelig, Svækkelse. Denne maa behandles med stor Opmærksomhed; et varmere Clima vilde være det Allerbedste; i ethvert Tilfælde maae De flytte, da sund Landluft er fuldkommen nødvendig. Hver Eftermiddag maa Deres Fru Moder have sin regelmæssige Kjøretour; hendes Næring maa for Størstedelen bestaae af Vildt, Østers, Kraftsuppe, et godt Glas Viin For- og Eftermiddag. - Efter saa paafaldende en Bedring, der er indtruffet, antager jeg at De snart kunne reise.&quot; &lt;br&gt;
Da Doctoren var gaaet, saae Minna og jeg paa hinanden, og saa lette og glade vare vore Hjerter, at vi i første Øieblik brast i Latter. &lt;br&gt;
&quot;Hvor skal det komme fra, Mie?&quot; &lt;br&gt;
Nødpungen, som Moder altid havde liggende til uforudsete Udgifter, var snart udtømt; hvor skulde det komme fra?
&quot;Det maa frem, Minna.&quot; &lt;br&gt;
Vi saae bekymrede paa hinanden; vi tænkte paa det Samme, men Ingen af os vilde sige det først. &lt;br&gt;
&quot;Hvad tænker Du, Marie?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det Samme, Du tænker.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Bør vi gjøre det? vi staae ogsaa saa ene! havde vi blot havt vor kjære Pastor Skau til at raade os, vi ere meget unge til at handle paa egen Haand. - Vilde Fader have bifaldet, at vi henvendte os til Onkel Carl?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg troer han vilde, han elskede jo Moder over Alt; desuden kan den Forsoning, Du saa ofte har ønsket, maaskee derved komme istand.&quot; &lt;br&gt;
Minna tog strax Pen og Papir: &quot;Naar vi handle efter vort bedste Skjøn, vil Vor Herre nok føre det til det Gode.&quot;
Det var et kjærligt Brev, men tillige et stolt Brev; Minna skjulte ikke sin Opfattelse af hans Opførsel; hun skjulte ikke, at Moder aldrig vilde eller kunde angre sit Ægteskab. &lt;br&gt;
&quot;Endnu kunne vi holde det tilbage,&quot; sagde hun, da hun havde forseglet det og skrevet udenpaa. &lt;br&gt;
&quot;Men det ville vi ikke,&quot; svarede jeg, idet jeg tog det fra hende og løb ud med det til Mette, der nysgjerrig bekigede den lange Udskrift. &lt;br&gt;

[[Kategori:En ung Piges Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En ung Piges Historie/Syvende Kapitel</title>
    <id>2281</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4527</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:47:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[En ung Piges Historie/Syvende Kapitel]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[En ung Piges Historie/Sjette Kapitel|Sjette Kapitel]]
| næste=[[En ung Piges Historie/Ottende Kapitel|Ottende Kapitel]]
| titel=[[En ung Piges Historie]]
| afsnit=Syvende Kapitel
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Syvende Kapitel'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Tre Dage vare gaaede; Moder følte sig langt bedre, og det var en saadan Fryd for os at see hende vinde Kræfter, at det næsten lod os overvinde den Ængstelse, hvormed vi ellers vilde have ventet Svar. &lt;br&gt;
Minna var gaaet ud for at trække frisk Luft, da Postbudet kom med Brevet. Jeg tænkte paa det sidste, Moder havde faaet fra den Kant; hvad indeholdt dette, Sorg eller Glæde? jeg saae paa den elegante Convolut, den faste Udskrift, Vaabnet, Kronen med de ni Kugler. Med skjælvende Haand aabnede jeg det og læste:

&quot;Min kjære Niece! &lt;br&gt;
”Dit Brev overraskede mig baade smerteligt og glædeligt, smerteligt, fordi jeg deraf saae, at Din Moder var syg, og glædeligt, fordi jeg saae, at hun dog havde talt til sin Datter om mig og talt saaledes, at Du kjendte mig nok til trygt at henvende Dig til mig, og Du skal ikke have gjort det forgjæves. Aldrig er et Væsen blevet høiere elsket end min Søster blev det af mig ; aldrig har jeg været fuldkommen lykkelig fra det Øieblik hun forlod mig. Aarene have kjølnet min Vrede, min retfærdige Vrede; jeg har savnet hende saameget, at jeg vil tilgive hende, selv om hun ikke erkjender sin Brøde, som jeg længe vilde have tilgivet den Angerfulde. Du seer, som din Faders Datter, Sagen fra en anden Side, og jeg skal vistnok altid respectere dine Følelser. Han havde ædle og store Egenskaber, han var min Ven; dobbelt smerteligt er det at forraades, hvor man nærer uindskrænket Tillid.
Faa Dage efter at Du har modtaget dette Brev, vil jeg være hos Eder, og det vil være mig en stor, skjøndt  sorgblandet Glæde at føre min syge Søster og hendes Datter ind i mit Hjem, hvor Alt skal gjøres for at skaffe hende Sundheden tilbage. &lt;br&gt;
Man har sagt mig, at din Moder har opdraget et Barn, formodentlig en af din Faders Slægtninge; hvis hun endnu er i Eders Huus, hvilket jeg dog neppe kan troe, maa hun være i en Alder, hvori hun kan forsørge sig selv ; jeg kan naturligviis ikke tage mig af hende. &lt;br&gt;
I det Haab at jeg vil træffe min Søster bedre, slutter jeg, takkende Dig for dit aabne, tillidsfulde Brev. Din hengivne Onkel
::Carl, Greve af Ørnklo.&quot; &lt;br&gt;
Jeg læste hvert Ord, mit Hjertes Slag standsede; store Gud, hvor skulde jeg hen. Som da jeg var et lille Barn ønskede jeg at komme bort, reent bort, blot jeg ikke skulde være en Hindring for mine Elskede. &lt;br&gt;
I den Alder at hun kan sørge for sig selv; ja, han havde Ret, men hvorledes? jeg forsøgte forgjæves at samle mine Tanker. - &lt;br&gt;
Doctor Stub kom og begav sig med sit uigjennemtrængelige Ansigt ind til Moder. Ved at see ham fik jeg en Tanke. Han havde engang spurgt, om vi kjendte en ung Pige, der vilde paatage sig en Plads i en Familie, jeg huskede ikke rigtig som hvad. - Maaskee det var hvad jeg behøvede. &lt;br&gt;
Jeg samlede al min Kraft, tog det roligste Væsen paa jeg formaaede - ak hvor urolig var jeg ikke indvendig - og bad ham om en Samtale. &lt;br&gt;
Det var næsten som talede jeg til en Sneemand, saa rolig sad han, medens jeg udviklede vore Forhold og Nødvendigheden af, at jeg maatte sørge for mig selv. &lt;br&gt;
&quot;Naa saaledes, jeg har aldrig anet, at De var et Pleiebarn. - De ønsker den Plads, jeg har omtalt, den er endnu ikke besat, men jeg troer neppe den vil convenere Dem.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Skal jeg lære Børn?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Nei, Børnene gaae i Skole. De skal læse høit, spille paa Claveer, hjælpe med hvad der falder for, jeg troer ogsaa med den ældste Datters Toilette; dertil skal De holde Fruen, - der er Stedmoder, - Børnene fra Halsen i deres Fritid. Det er to Tvillinger paa tolv Aar. Lønnen er fem Daler om Maaneden.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Skal jeg være der maanedsviis?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ja, jeg tilstaaer det er intet godt Tegn. Imidlertid maa De bestemme Dem, da jeg troer at kjende en Anden, som nok vil overtage Pladsen.&quot; &lt;br&gt;
Jeg vovede ikke at betænke mig, jeg frygtede at min Kraft ikke skulde vare ved, jeg frygtede at Minna skulde bestride min Beslutning, jeg følte at det var det Rigtigste at tage derimod, og jeg vilde blive roligere, naar det var uigjenkaldelig bestemt; svag, som jeg var, maatte jeg binde mig strax. &lt;br&gt;
&quot;Vil De anbefale mig?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ja, men kan De tiltræde Pladsen i disse Dage?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Endnu idag.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Godt, altsaa iaften, Deres Frøken Søster kan meget godt besørge Pleien alene. Familien er Oberst Bärenschilds, Bredgade Nr. - første Sal.&quot; &lt;br&gt;
Døren lukkede sig efter ham; jeg ønskede saa inderligt, at Minna ikke vilde komme endnu, at jeg først maatte have tænkt mig ind i den nye Fremtid. &lt;br&gt;
&quot;Lille Marie! kom ind til mig, rul Gardinet op, lad mig igjen see Guds klare Himmel, lad mig igjen føle Varmen af hans velsignede Sol. O, jeg er saa glad idag, jeg trækker mit Veir saa let. Kom hen til mig, min Mie, lad mig see paa Dig. Denne Kind er saa bleg, og det for min Skyld; fortjener jeg saamegen Kjærlighed. - Du troede ikke Du skulde beholde mig, min stakkels Glut, jeg mærkede det nok; selv troede jeg ikke, at jeg skulde døe; jeg havde en Følelse, som vilde Vor Herre høre Eders Bønner, som vilde han give saamegen Opoffrelse og Ømhed Løn; desuden syntes jeg, at mine smaa Piger ikke ret kunde undvære mig endnu.&quot; &lt;br&gt;
Jeg trykkede mit Hoved ned i Puderne, jeg græd, jeg følte mig som en Forbryder. For første Gang skjulte jeg Noget for Moder, for første Gang havde jeg med Villie gjort Noget, der maatte berede hende Smerte; og dog, burde jeg have handlet anderledes? &lt;br&gt;
&quot;Kald paa Mette, jeg har ikke seet hende saa længe. Lad hende bringe mig nogle Blomster.&quot; &lt;br&gt;
Mette lod sig det ikke sige to Gange; hun plyndrede uden Medlidenhed sine kjære Træer og Buske, til Forklædet var fuldt, derpaa løb hun ind til Moder, kastede den brogede Samling paa Dynen, klappede i Hænderne og sprang omkring i Stuen. &lt;br&gt;
Moder loe saa velsignet, at jeg næsten glemte Brevet og Adskillelsen. &lt;br&gt;
Lidt efter kom Minna: &quot;Goddag, Marie, Du troer ikke hvor Veiret er forfriskende og yndigt, tag smukt Tøi paa og gaa lidt ud.&quot; &lt;br&gt;
Jeg vovede ikke at see paa hende: &quot;Minna, jeg har en stor Bøn til Dig, gjør mig ikke noget Smerteligt, der maa skee, smerteligere ved Klager og Bebreidelser: i den Kjærligheds Navn, Du nærer for mig, gjør mig ikke svag, men styrk mig.&quot; &lt;br&gt;
&quot;O Gud, hvad er der skeet?&quot; &lt;br&gt;
Jeg fortalte hende om den Plads jeg havde faaet; jeg skildrede det med de lyseste Farver; derefter læste jeg Brevet, som med Undtagelse af det Sted, hvor jeg var nævnet, var kjærligere, end vi havde haabet, høit for hende.
&quot;Hvor fortryder jeg før at have ønsket en bedre Skjæbne; o Marie jeg skulde blot have bedet, at vi ikke maatte adskilles. - Jeg kan endnu ikke rigtig troe det,. det klinger for mit Øre, men vil ikke trænge ind i mit Hjerte. Det var en Mulighed, jeg aldrig har tænkt mig, at Du skulde ud mellem Fremmede. Jeg kan ikke være stærk, Marie, jeg maa græde; hvor langt hellere vilde jeg ikke tage ud; jeg synes at jeg næsten kunde være lykkelig hvor det skulde være, naar jeg vidste, at Du var hos Moder og havde det godt.&quot; &lt;br&gt;
Mennesket er egoistisk, Minnas inderlige Kjærlighed, hendes Taarer trøstede mig og lindrede min Sorg. &lt;br&gt;
&quot;Gud har lagt et tungt Kors paa os, Marie.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Vi maae ikke være utaknemmelige; Gud skaanede Moder; havde vi mistet hende, da havde det været et saa tungt Kors, at dette, sammenlignelsesviis, forekommer mig fjederlet. Desuden have vi godt af at see os lidt omkring, af at blive lidt selvstændige; vi ville skrive til hinanden hver Uge, og naar Moder er bleven fuldkommen rask og fuldkommen forsonet med sin Broder, da ville vi igjen flytte sammen og skjønne endnu mere paa vor Lykke end før.&quot;
&quot;Slaget kom for pludseligt, Søster; jeg kan ikke lægge Planer, jeg kan ikke haabe. Sæt Dig ind til Moder, vær hos hende saalænge Du kan; o Mie, hvorledes skal jeg kunne sige hende det, hvorledes trøste hende, dog det er Synd af mig at bedrøve Dig, gaa Du kun rolig ind til Moder; jeg skal imidlertid pakke Dit Tøi ind.&quot; &lt;br&gt;
Det lille Middagsbord var prydet med Blomster, som til en Fest, mine Livretter bleve serverede, men vi rørte dem ikke. Minna skjulte sine Taarer for mig, som jeg mine for hende. &lt;br&gt;
Om Eftermiddagen gik jeg ud til Mette for at tage Afsked. Hun kom aldeles ud af sig selv. Moder og Minna vilde reise snart, jeg strax; hun kunde ikke blive klog derpaa; det var uhørt; det løb rundt for Mette. Atter og atter maatte jeg forklare det, tilsidst forstod hun det ogsaa, løb saa op i sit Kammer og kom tilbage med en Species. Den skulde jeg have, hun tog ikke mod et Afslag; den vilde bringe Lykke, en rigtig Lykkeskilling var det, som nok vilde vise sig. &lt;br&gt;
Det var saa smukt af Mette at give mig en Deel af de gode Dage til Alderdommen: jeg listede mig ind og lagde den i Husholdningskassen, hvor der næsten var Ebbe; bring den Lykke, tænkte jeg. Moder slumrede, jeg kyssede hendes Pande, hendes lukkede Øine, hendes Haand. &quot;Farvel, Minna.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Farvel, Søster, mit Hjerte er for fuldt, jeg kan Intet sige Dig.&quot; &lt;br&gt;
Mit Hjerte var ogsaa fuldt, saa fuldt, som skulde det briste; hele min Tanke var en Velsignelse over det Hjem, hvori jeg saa kjærligt var optaget, og som jeg nu skulde forlade. &lt;br&gt;
&quot;Kom her hen en af Dagene, Marie.&quot; &lt;br&gt;
&quot;O ja, det skal jeg.&quot; &lt;br&gt;
Slagterens Dreng, som undertiden gik os tilhaande, bar min Koffert. Jeg skyndte mig bort og vovede ikke at see mig tilbage. &lt;br&gt;
&quot;Det gjør mig hjertensondt, lille Frøken, at De skal ud og stride for Brødet; det er ikke Sjou at komme hjemmefra; jeg husker nok hvad jeg døiede, men naar man barestens kan holde Modet oppe den første Tid, gaaer det siden af sig selv. -Naa her er det nok.&quot; &lt;br&gt;
Mit Hjerte hamrede af Ængstelse, medens vi stege op ad den brede, herskabelige Trappe. Ole satte min Kuffert udenfor Døren, lovede at hilse hjemme og gik sin Vei. - O jeg var saa ene, saa forladt, dog nej, Gud var hos mig, den bedste Fader vaagede over mig, jeg følte det tydeligt, aldrig havde min Tro været stærkere end i dette Øieblik. &lt;br&gt;
Han, uden hvis Villie ingen Spurv falder til Jorden, vilde ogsaa nok sørge for mig. &lt;br&gt;

[[Kategori:En ung Piges Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En ung Piges Historie/Ottende Kapitel</title>
    <id>2282</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4528</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:47:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[En ung Piges Historie/Ottende Kapitel]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[En ung Piges Historie/Syvende Kapitel|Syvende Kapitel]]
| næste=[[En ung Piges Historie/Niende Kapitel|Niende Kapitel]]
| titel=[[En ung Piges Historie]]
| afsnit=Ottende Kapitel
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Ottende Kapitel'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Døren stod paaklem; jeg skjød den sagte op og befandt mig i en smuk, rummelig Entree, hvor der hang og laae en heel Deel Tøi; altsaa var her Fremmede. Frygtsom aabnede jeg en Dør og gik ind i en stor Spisestue, hvor et af Sølv funklende Aftensbord var dækket. Der var Ingen inde, men fra et tilstødende Værelse hørte jeg Silkekjoler rasle, livlig, men paa ingen Maade hørrøstet Samtale og velklingende, skjøndt maaskee ikke ganske hjertelig Latter. Jeg havde ikke Mod til at gaae derind og følte mig dog slet ikke tilpas hvor jeg var, jeg haabede at en af Tjenerskabet skulde komme og føre mig til mit Værelse. &lt;br&gt;
Da jeg havde staaet en rum Tid og ventet, meget piinlig tilmode, lød endelig Trin, og en ung Officier gik hurtig hen over Gulvet; han saae mig ikke, før han stod lige foran mig, hvorpaa han med paatagen Angst traadte tre Skridt tilbage og udbrød : &quot;Seer jeg Syner ved høi lys Dag!&quot; Det var et mærkeligt Ansigt; Udtrykket vilde have været smukt og behageligt, hvis det ikke havde været skjæmmet af en satirisk Grimace. &lt;br&gt;
&quot;Er De et levende Væsen eller en Aand?&quot; &lt;br&gt;
Vittighed, Godmodighed og Ondskab stredes om Herredømmet i hans Blik og Tone. &lt;br&gt;
&quot;Jeg har faaet en Plads her i Huset, som&quot; - &lt;br&gt;
&quot;Som! ja det er meget rigtigt, at De ikke fortsætter, thi det vilde blive for vidtløftigt at opramse som hvad. De er altsaa Mamsel Staal. - &lt;br&gt;
Er De nogensinde før bleven kaldt Mamsel?&quot; &lt;br&gt;
Hans Mine fornærmede mig; jeg benægtede det meget koldt. &lt;br&gt;
&quot;Ikke, ja det maa De vænne Dem til her. - Vi maa see at blive lidt bekjendte, og da jeg er den Første De træffer paa, vil jeg præsentere mig for Dem: Lieutenant Frederik Due, Oberstindens Broder, et høist omgjængeligt Menneske. Man maa ikke rose sig selv, alligevel vil jeg tilføie, - for at indgyde Dem Tillid, - at jeg anseer mig for et af de bedste Medlemmer af denne elskværdige Familie.&quot; &lt;br&gt;
Mit Blod kogte; hvad berettigede ham til denne Nonchalance ligeoverfor mig. &lt;br&gt;
&quot;Maaskee De vil være saa god, at lade mig mit Værelse anvise.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Paa min Ære, jeg gjorde det gjerne, men jeg frygter, at det vil blive høist vanskeligt, for ikke at sige umuligt, da det nævnte Værelse - efter hvad jeg antager - ikkun findes i Phantasiens Regioner. Vil Mamsel Staal imidlertid følge mig, saa skal jeg vise Dem, hvor Indgangen til Deres Værelse er, hvis et saadant existerer, som jeg dog endnu engang maa bemærke, at jeg betvivler.&quot; &lt;br&gt;
Der var noget Opirrende i hans Tone, skjøndt den ikke var blottet for en vis Venlighed. &lt;br&gt;
Vi gik ud i en lang Corridor; ved den første Dør standsede han, bukkede og gik bort. &lt;br&gt;
Det Værelse, jeg traadte ind i, var opfyldt af en Mængde smukke Meubler og Sager, opstillede uden synderlig Orden. I et Hjørne stod en Seng med et engelsk Tæppe, hvor endeel Blomster, Baand og Smykker laae henkastede; et stort Speil viste mig min Skikkelse fra Hoved til Fod. O, det var altfor blegt og alvorligt, dette Ansigt; jeg maatte forsøge at fatte mig. &lt;br&gt;
Hvem der turde rydde lidt op her, tænkte jeg, og tørre Støvet af de smukke Nipssager paa Skrivebordet; naar man er vant til fuldkommen Orden og Reenlighed, kan man næsten ikke andet end indføre det, hvor man kommer, jeg vovede imidlertid ingen Forandring at gjøre og nøiedes med at aabne Vinduet, for at den blandede Lugt af Rosenvand og Mandelklid kunde trække ud. &lt;br&gt;
At dette var den ældste Datters Værelse, sluttede jeg let. Hvorledes var hendes Karakteer? efter hvad jeg her saae, tænkte jeg mig hende flygtig og ubetænksom. &lt;br&gt;
I en lille Stue bagved stode tre Senge, to smaa og en stor, et Dukkeslab, en Kommode, en Servante, en Reol med Skolebøger, Alt meget tarveligt. Nei, der var intet Værelse til mig; her skulde altsaa Børnene og jeg være; havde der blot været en hyggelig Plads, men det var der ikke, ikke et Sted, hvor jeg kunde sidde behageligt og godt og skrive til mine Kjære. Dog, tænkte jeg, jeg vil ikke være bedrøvet over en saa udvortes Ting: de smaa Børn og jeg ville blive rigtig gode Venner, jeg er her jo mest, for at de ikke skulle genere Stedmoderen, de smaa Stakler; de trænge maaskee til at holdes af; hvor vil jeg ikke holde af dem. &lt;br&gt;
Jeg tog Plads ved Vinduet i det forreste Værelse, med Længsel ventende, at Nogen skulde komme. Jeg tænkte paa at tage en Bog i det store Palisander-Bogskab, hvor jeg saae mange kjære, gamle Venner, men jeg havde ikke Mod til det, og desuden, jeg havde heller ikke Ro i Sindet til at læse. Hvor pludseligt var kke alt Dette kommet, hvor lidt havde jeg om Morgenen tænkt mig Sligt muligt. Mørket begyndte allerede at falde paa, da Døren hurtig blev aabnet, og en smuk, ung Pige med glindsende sort Haar, brune Øjne , en elegant Figur og en endnu elegantere Dragt, traadte ind. Hun tog, uden at lægge Mærke til mig, et Toilettespeil, stillede sig derpaa med Ryggen til det store Speil, for at betragte sig fra alle Sider, en Manøvre, som jeg aldrig før havde seet udført. Hun opdagede mig formodentlig i Speilet, thi Hun vendte sig om. &lt;br&gt;
&quot;Ah! det er vel Mamsel Staal.&quot; Hun rakte Haanden ud; et Øieblik troede jeg, at det var for at byde den Fremmede velkommen i sit Hjem, men i det næste saae jeg, at det var for at faae sin Handske knappet. &lt;br&gt;
&quot;Vil De stikke min Haarpynt fast, godt; nu sender jeg Børnene ind til Dem; de skulle iseng. Pas endelig paa, at de ikke rører mine Smykker; De maa lægge Alt i Orden, og naturligvis blive oppe til jeg kommer.&quot; &lt;br&gt;
Medens Hun sagde Dette, betragtede Hun sig uafbrudt i Speilet og gik derpaa ud. Jeg var ganske forbauset; hun havde neppe seet paa mig; det var som havde jeg altid været der. &lt;br&gt;
Kort efter kom to smaa Piger, hinanden saa lige, som to Dugdraaber, løbende ind. I første Øieblik saae jeg, trods den ydre Lighed, en Forskjel paa deres Karakteer, thi medens den Ene betragtede mig dristigt, næsten trodsigt, saae den Anden undseelig ned for sig. &lt;br&gt;
&quot;Godaften, mine kjære Smaa, jeg længes ret efter at gjøre Eders Bekjendtskab ; hvad hedder Du, og Du?&quot; &lt;br&gt;
Den lille Undseelige svarede: &quot;Jeg hedder Louise, Hun Henriette.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Vi ere ikke Deres kjære Smaa,&quot; afbrød Henriette stolt, &quot;kom Louise, lad os prøve Amalias Halsbaand.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Nei, det har Hun forbudt, det kan jeg ikke tillade.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Vi ville, enten De tillader det eller ikke.&quot; &lt;br&gt;
Blodet steg op i mine Kinder; jeg begyndte at blive vred ; i en Fart samlede jeg Guldtøiet i Skrinet og satte det op paa Chatollet; men Henriette vilde ikke lade sig saaledes afvise; hun sprang op paa en Stol for at hente det ned igjen. Jeg var nødt til at tage hende om Livet og med Magt bære hende ind i det andet Værelse. &lt;br&gt;
&quot;De troer maaskee, Mamsel, at De skal regjere os, men De tager ganske feil, vi have Lov til at befale over Dem. Kom Louise, vi ville selv klæde os af.&quot; &lt;br&gt;
Hendes Øine gnistrede, og hun lukkede Døren imellem os. &lt;br&gt;
O, hvor var jeg bedrøvet, hvor var jeg vred paa disse Børn og endnu mere vred paa mig selv for min Vrede. Havde jeg da kun været sagtmodig, fordi intet Halmstraa var blevet lagt mig iveien? var jeg maaskee hidsig, ond, lidenskabelig; skulde jeg ikke alene kæmpe mod ydre sørgelige Forhold, men ogsaa mod en indre Fjende? jeg kjendte ikke den Lidelse at være vred: som lille Barn havde jeg været for sløv og underknet til at være det, senere for elsket, for lykkelig. &lt;br&gt;
Jeg gik hurtig op og ned af Gulvet. Hvorfor skulde jeg ogsaa netop komme her; dette næsvise unge Menneske, denne kolde unge Pige, dette uartige, hovmodige Barn, havde hver især berørt mig paa den ubehageligste Maade; dog, det var maaskee netop det jeg trængte til, min Sjæl skulde maaskee saaledes luttres. Det var en Prøvelse; kunde jeg bestaae den? jo, ved Hans Hjælp, der bevarede Moders Liv, vilde jeg kunne bestaae den. &lt;br&gt;
Ligesom den Syge villig tager den bittre Medicin, naar det først ret bliver ham klart, at den kan hjælpe, beredte jeg mig til villig at lide Alt, og det blev atter roligt i mit Sind; jeg tænkte paa dem hjemme, jeg saae i Tankerne Minna pusle omkring og ordne Alt til Natten, jeg saae hende græde for min Skyld. &lt;br&gt;
&quot;Er Mamsel Staal herinde? men hvorfor ialverden har De dog ikke tændt Lysene; det er ogsaa mærkeligt, hvor tankeløse saadanne Mennesker ere.&quot; &lt;br&gt;
Da jeg havde hjulpet Amalia og kom ind i vor lille Stue, sov begge Børnene. Den lille Louise smilede idrømme, hun hed som Moder; hun havde ikke været uartig, hende vilde jeg holde af, men den Anden - dog jo, ogsaa af hende, hvor sød saae Hun ikke ud isøvne, o Gud skee Lov, jeg var ikke længer vred ; hvad kunde Hun gjøre ved, at Hun var opdraget daarligt, maaskee den Lykke blev mig forundt at lede hende til det Bedre. - Jeg stjal mig til at kysse dem paa Panden, før jeg gik iseng. &lt;br&gt;
Det var en uhyggelig Opvaagnen; men da jeg ret var bleven mig bevidst, samlede jeg alt mit Mod sammen, huskende paa Slagterdrengens velmeente Raad. Kofferten var bragt ind, min Fatning havde nær forladt mig, da jeg pakkede den ud og faae, hvor kjærligt og betænksomt Minna havde sørget for Alt, hvorledes hun havde udplyndret sig selv for enhver Ting, hun antog, at jeg kunde have Brug for. &lt;br&gt;
Da jeg var færdig, vaagnede Børnene; de afsloge al Hjælp fra min Side og klædte dem paa med et taust Suurmuleri. Neppe havde de forladt Stuen, før en net Stuepige traadte ind og hilste saa venligt, at det ordentlig gjorde mig godt. &lt;br&gt;
&quot;Godmorgen, De har allerede ordnet deres Tøi, seer jeg, ja Herskabet her staaer silde op, de drikke først The Klokken ti; men hvis&quot; - her dæmpede Hun sin Stemme betydeligt og gjorde et lille Tegn ind til Døren, - &quot;De vil have en Kop Kaffe med vi Andre, saa skal De gjerne faae den.&quot; &lt;br&gt;
Jeg havde Intet nydt siden forrige Formiddag, hvorfor hendes Tilbud unægtelig fristede mig, men den skjulte Maade, hvorpaa det fremkom, gjorde, at jeg alligevel afslog det. &lt;br&gt;
&quot;Ja, ja da. Herregud, hvor Mamsellen er ung, det er intet Sted for Dem her. Lønnen er jo god, det forstaaer sig; man kan jo ogsaa nok samle Noget sammen paa andre Maader, men det krænker, ikke at blive agtet mere end det Støv, der trædes paa. Oberstinden især er grumme lav, og&quot; - &lt;br&gt;
&quot;De maa ikke blive vred, men jeg kan virkelig ikke høre Dem tale saaledes om den Familie i hvis Brød vi begge ere.&quot;
Pigen maalte mig fra Hoved til Fod. &quot;Naa saaledes, lille Mamsel, værsgo og fortæl inde hvert Ord jeg har sagt, men De skal ikke vente stor Tak for Uleiligheden.&quot; &lt;br&gt;
&quot;De vil engang lære mig bedre at kjende,&quot; Hun slog med Nakken, &quot;tør jeg bede Dem vise mig Vei til Dagligstuen.&quot;
Det var et stort, elegant og behageligt Værelse, kun savnede jeg Blomster i Vinduerne; de pynte dog mere end brogede Tæpper og Fløielsbetræk; men hvem var det, der hang over Sophaen! jeg blev saa glad, det var min gamle Ven: Landsoldaten under den blomstrende Hyld. Hvor kjendte jeg ham godt med hans opadvendte Blik, der viste, ikke at han ledte efter en Tanke, thi den kunde man nok see han havde, men at han søgte efter Ord til at klæde den i. Han mindede mig om saameget Behageligt; en Dag havde jeg spurgt Professor Lange, hvem han skrev til. &lt;br&gt;
&quot;Naturligviis til sin Pige.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Men han har ingen Ring paa Fingeren.&quot; &lt;br&gt;
Strax blev den tykke Guldring, der endnu skinnede saa blank, anbragt paa den høire Haand. &lt;br&gt;
&quot;Har Minna Intet at indvende,&quot; spurgte han derpaa. &lt;br&gt;
&quot;Aa jo, send nogle af de smaa Forglemmigeier, som staae i Grøften, inden i Brevet.&quot; &lt;br&gt;
Og Professoren malede tre Forglemmigeier paa Tornystret ved det paabegyndte Brev; derpaa vendte han sig med stor Gemytlighed mod Moder: &quot;Nu De, Fru Staal.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Hun vilde bestemt blive glad over en Lok af hans Haar.&quot; &lt;br&gt;
Øieblikkeligt blev Landsoldaten studset synligt i Tindingen; den tykke, gule, lidt stride Lok laa ved Forglemmigeierne. &lt;br&gt;
Jeg tabte mig ganske i kjære Minder og blev slet ikke glad, da Lieutenant Due traadte ind. &lt;br&gt;
&quot;Godmorgen, Mamsel Staal, De er nok en Kjender af Malerier?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Man behøver ikke at være Kjender, for at finde dette smukt.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Smukt? De mener formodentlig godt malet&quot; thi smukt er det i Sandhed ikke. Var jeg Maler, vilde jeg kun male, hvad der i Virkeligheden var smukt.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg finder, at det Eiendommelige, det Karakteristiske har ligesaa megen Interesse, og dette Maleri især, hvor Landsoldaten staaer som en Typus for den danske Nationalitet.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Denne Typus for den danske Nationalitet,&quot; gjentog han, svagt efterabende min Tone, &quot;har jeg, oprigtig talt, ikke stor Lyst til altid at see paa; maaskee det ligger i, at jeg har for meget med Rekrutter at gjøre, - hvoraf de fire af fem see saaledes ud, - til at vurdere den efter Fortjeneste. -Apropos, hvad siger De om Husets Børn, ere De ikke mageløs velopdragne, og Amalia, er det ikke en blid Due, et Mønster paa en ung Pige?&quot; &lt;br&gt;
Jeg har været her altfor kort, til at kjende enten den Ene eller den Anden.&quot; &lt;br&gt;
&quot;De er en Smule Diplomat, troer jeg. Det er naturligviis første Gang De er ude fra Mamas Vinger, ikke?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jo.&quot; Jeg tog mit Arbeide, satte mig ved Vinduet og saae saa uimodtagelig ud, som det var mig muligt. Lidt efter kom Amalia med en engelsk Skjødehund paa Armen, og strax derpaa Oberstinden. Det var en bleg, fiin, ungdommelig, lille Dame; Hun besvarede min Hilsen med et let Nik, medens Hun skarpt betragtede mig gjennem Lorgnetten. Alt Blodet steg op i mine Kinder, saalænge dette ydmygende Blik var fæstet paa mig; jeg læste i det: hvad duer hun til? jeg læste en høi Grad af Mistillid; det var som troede Hun mig istand til alt Slet. &lt;br&gt;
&quot;Frederik, jeg kunde lugte din Cigar i Spisestuen; aa Kjære, trom dog ikke paa Bordet.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Undskyld, Helene, jeg glemte, at Du er nervøs.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg er ikke nervøs. - Mamsel Staal, De hedder jo Staal? vil De nu lave Theen.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Oberstinden vil maaskee være saa god at sige mig, hvormeget jeg skal tage.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Herregud, kan De ikke engang lave The. &lt;br&gt;
Amalia!&quot; &lt;br&gt;
Amalia reiste sig op og viste mig paa en raillerende Maade, hvad jeg skulde bruge. &lt;br&gt;
&quot;Nu maa De vide,&quot; begyndte Oberstinden med en blid, klagende Stemme, &quot;at De skal staae til Ansvar for Sukker, Kaffe og Thee; jeg veed naturligviis hvad vi pleie at forbruge og gjør min Sammenligning.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ja, min Søster tæller endog undertiden Stykkerne i Sukkerskaalen, tag Dem derfor iagt, Mamsel Staal.&quot; &lt;br&gt;
De troede mig istand til at stjæle, dog, det rørte mig ikke, det kom mig ikke ved, det gjaldt mine Forgængerinder. &lt;br&gt;
Da Theen næsten var drukket, traadte Oberst Bärenschild ind. Det var en høi, før Mand ; hans Øienbryn vare sammentrukne, han var meget rød i Hovedet og saae ud, som om han ikke kunde faae Luft. Med heftige Skridt gik han op og ned ad Gulvet. &lt;br&gt;
&quot;Der trækker et Uveir op,&quot; bemærkede Lieutenant Due, idet han pegede paa den klare Himmel, som slet ikke saae truende ud. &lt;br&gt;
Obersten vedblev at marchere; hvergang han kom til Bordet, hvor jeg stod, vendte han om, efter først at have tilkastet mig et udfordrende Blik. Tilsidst troede jeg, at det var et opfordrende Blik og spurgte: &lt;br&gt;
&quot;Maaskee Obersten ønsker deres The skjænket?&quot; &lt;br&gt;
Han standsede og udtordnede: &quot;Mamsel, hvad er det nu De hedder, jeg vil engang for alle sige Dem, at jeg aldrig drikker The, og at det i det Hele er min Skik, naar jeg vil have Noget, selv at forlange det.&quot; &lt;br&gt;
Taarerne traadte mig i Øinene, jeg kunde neppe holde dem tilbage. &lt;br&gt;
&quot;Bjørnen er ikke det værste Dyr i Menageriet,&quot; hviskede Lieutnant Due venligt; jeg lod imidlertid, som om jeg ikke hørte det, da hans fortrolige Tone fornærmede mig. &lt;br&gt;
Obersten lukkede alle Vinduerne op. &lt;br&gt;
&quot;Kjære Bärenschild, jeg kan ikke taale den Træk.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Hvorfor kan Du ikke taale den? fordi din Natur er i Bund og Grund ødelagt ved Nattevaagen og evige Forlystelser; aldrig kan man have en Aften i Fred og Ro.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Tvertimod, lidt Selskabelighed gjør mig godt, men med Nattevaagen har Du Ret, Hvorfor blive de Fremmede her saalænge; det er alene Amalias Skyld, som altid vil, at der skal dandses.&quot; &lt;br&gt;
&quot;O, Du kjære, lille Papa, Du fortænker mig bestemt ikke i, at jeg hellere vil dandse end sidde stiv paa Stol og tale kjedeligt. Du, der dandsede saa smukt og saa gjerne endnu for faa Aar siden, Du under bestemt din Amalia den Fornøielse.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ja vist, min søde Pige, naar her dog er Fremmede, maa Du gjerne dandse; man er kun ung eengang i Livet. Han kyssede hende og gik betydelig formildet bort. &lt;br&gt;
&quot;Jeg kan ikke forstaae, min kjære Amalia, hvor Du kunde sinde Dig i at leve saa tarveligt, som Du dog maatte, før din Fader og jeg bleve gifte. Har Du ganske glemt den Tid?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Nei, Mama, Du har talt for ofte derom, til at jeg kunde glemme den. Dengang var jeg et Barn, dog husker jeg godt, at vi havde det mindre rigeligt, skjøndt, i enkelte Retninger, mere behageligt.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Lad os afbryde denne Samtale. - Her er Bogen, Mamsel Staal, hvori De skal læse høit, Side halvfjerds, det nederste Stykke.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det vil blive en smagfuld Forelæsning,&quot; lo hendes Broder, &quot;saaledes at begynde midt inde i en Bog, man ikke kjender.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Vil De ikke læse lidt hurtigere.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Hvor vil Du hen, søde Amalia, jeg vilde netop bede Mamsellen læse langsommere.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Hvem der vil bygge sit Huus efter hver Mands Sind, faaer det skjævt til at staae,&quot; bemærkede Lieutenanten, &quot;finder De ikke, Mamsel Staal, at dette er en ualmindelig enig Familie?&quot; &lt;br&gt;
Jeg var grændseløs uhyggelig tilmode. - &lt;br&gt;
&quot;Er det Deres Arbeide?&quot; afbrød Amalia, efter en halv Times Forløb, min Læsning, &quot;har De selv broderet Dette?&quot;
&quot;Ja.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det var jo rart! saa kan De maaskee sye denne Chemisette færdig, som jeg ingenvegne kommer med; den skal paa imorgen.&quot; &lt;br&gt;
Hun tog, uden ringeste Hensyn, Bogen fra mig, rakte mig sit Arbeide og begyndte selv at læse høit. &lt;br&gt;
Ak, det var vanskeligt at vedligeholde en ydre Fatning, at holde Taarerne tilbage, at holde Modet nogenlunde oppe.
&quot;Undertiden spiser De med os, undertiden paa Deres Værelse, som det kan falde sig,&quot; sagde Oberstinden ved Middagsbordet. &lt;br&gt;
Amalia havde sat mig strengt Arbeide for; jeg maatte skynde mig meget, hvis Chemisetten skulde blive færdig; alligevel forstyrrede hun mig for de ubetydeligste Ting. &lt;br&gt;
Om Eftermiddagen lokkede jeg den lille Louise i Enrum og talede kjærligt til hende; Hun hørte mildt og artigt paa mig, men trak sig strar tilbage med en kold Mine, da Søsteren traadte ind. - Det gjorde ondt i Hjertet; jeg længtes efter Aftenen, for useet og uhørt at kunne græde. &lt;br&gt;
Det var en lang, sørgelig Dag, den første Dag, men omsider fik den dog en Ende, som selv den længste og sørgeligste Dag altid faaer det. &lt;br&gt;

[[Kategori:En ung Piges Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En ung Piges Historie/Niende Kapitel</title>
    <id>2283</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4529</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:48:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[En ung Piges Historie/Niende Kapitel]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[En ung Piges Historie/Ottende Kapitel|Ottende Kapitel]]
| næste=[[En ung Piges Historie/Tiende Kapitel|Tiende Kapitel]]
| titel=[[En ung Piges Historie]]
| afsnit=Niende Kapitel
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Niende Kapitel'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Tredie Dagen efter min Ankomst, som jeg sad og læste høit i Onkel Toms Hytte, kom Tjeneren med et Brev til mig. Jeg forglemte aldeles Ceremoniellet i min Glæde og Sindsbevægelse, lagde Bogen paa Bordet og løb efter et flygtigt: &quot;undskyld,&quot; ind i vor lille Stue med min Skat. Det var fra Minna.

&quot;Moder er bedre, Marie, det skal være det Første, Dit Øie falder paa, thi det ligger Dig dog medt paa Sinde, Hun er bedre trods Alt. Igaar var Hun oppe, sad ved Vinduet i Solen og ventede paa Dig, men Du kom ikke; hvorfor kom Du ikke, Mie? jeg stod vist tyve Gange i Døren og saae ned ad Gaden, og naar jeg kom ind, spurgte Moder: er Hun der? og jeg maatte altid sige nei. -  &lt;br&gt;
Tænk, vi skulle allerede reise imorgen, Onkel Carl var her igaar; han var meget bevæget. Strax da han saae mig, tog han mig i sine Arme og trykkede mig til sit Bryst, men slap mig derpaa pludseligt, som fortrød Hun sin Venlighed. Langsomt gik han hen til Moders Seng og stod taus foran hende; hun rakte ham sin Haand og smilede kjærligt gjennem Taarerne; et Øieblik holdt han den i sin, hvorpaa han ilede ind i Dagligstuen, kastede sig ned paa Sophaen og hulkede voldsomt og længe. &lt;br&gt;
Jeg havde saa inderlig ondt af ham, men vidste slet ikke hvorledes jeg skulde trøste ham; omsider reiste han sig dog op, og gik rolig ind til Moder. &lt;br&gt;
Han talede derpaa om Sygdommen, Reisen, Vognen, vore Forberedelser, paa den mest forekommende Maade, men ikke et Ord om Fortiden; jeg havde holdt mere af at han havde fremkaldt en Forklaring ; ogsaa var han lidt fremmed i sin Høflighed, men det vil nok gaae over med Tiden, det er jeg vis paa, o havde vi blot Dig, da vilde Alt snart blive godt. &lt;br&gt;
Det er saa besynderligt at skrive til Dig, Mie, saa lidt tilfredsstillende mod en Samtale, og dog vil det snart blive den største Glæde for os at skrive og modtage Brev. Du veed ikke, Søster, hvor jeg savner dig, hvor pinligt Synet af Din tomme Seng og Din tomme Stol berører mig Tusinde Gange om Dagen vil jeg tale til Dig, see paa Dig, spørge Dig tilraads, jeg forekommer mig saa ufuldstændig, som var jeg kun et halvt Menneske, og Moder - dog Hun har forbudt mig at skrive om sig. Skynd Dig, Marie, tag Hat og Shawl paa, iil ud til os, spild ikke et Øieblik, husk, det er den sidste Dag. Minna.&quot;

De kjærlige Ord husvalede mit nedtrykte Sind; see dem igjen, det var saa herlig en Udsigt, at jeg ikke grublede over, at det kun var et Øieblik og for sidste Gang i lang Tid. - Dog, vilde man tillade mig at gaae strax, jeg vovede ikke at haabe det. &lt;br&gt;
&quot;Jeg maa bede om Forladelse for min pludselige Bortgang, maaskee det kan undskylde mig lidt, at Brevet indeholdt Efterretninger om en kjær Syg.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg skal ikke nægte, min Gode, at deres Opførsel, mildest talt, var høist upassende.&quot; &lt;br&gt;
Hun saae saa streng og kold ud, trods den blide, rolige Stemme, at alt Modet forgik mig. &lt;br&gt;
&quot;Jeg har en Bøn, Fru Oberstinde, maa jeg besøge mine Slægtninge idag?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ah! De er een af dem,&quot; jeg kan ikke beskrive det opirrende Eftertryk, Hun lagde paa Ordet dem, &quot;jeg har havt flere Mamseller, der altid have villet være paa Farten, men det bliver der Intet af her, jeg siger det eengang for alle.&quot;
&quot;For Fremtiden skal jeg altid blive hjemme; min Familie reiser imorgen, jeg ønsker blot at sige dem Farvel.&quot; &lt;br&gt;
&quot;De siger Dem selv imod, min Gode, før talede De om Sygdom, nu om Reiser; vil man overtræde Sandheden, maa man dog idetmindste have en Smule Hukommelse.&quot; &lt;br&gt;
Blodet brændte i mine Kinder, mit Hjerte slog voldsomt; jeg følte næsten Had mod hende. &lt;br&gt;
&quot;Min Moder skal netop reise for sit Helbred, nægt mig ikke at gaae.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Paaskud ere lette at finde; idag reiser hun bort, imorgen kommer hun hjem.&quot; &lt;br&gt;
Hun saae paa mig med den uovervindeligste Mistillid i sine Miner. &lt;br&gt;
&quot;Jeg tør gjøre min Saligheds Ed paa at Hun taler Sandhed : prøv paa at troe hende, Helene.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ingen har været saa godtroende som jeg, Frederik, det er egentlig en Karakteerfeil hos mig, men Bedrag føder Mistillid, dog for denne ene Gang maa De gaae, naar vi have drukket The.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ak, da er det saa seent, og jeg tør ikke gaae ene i Mørke.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Lad Tjeneren følge hende, Helene.&quot; &quot;Hvilken urimelig Tale, Frederik, som om Tjeneren ikke havde Andet at bestille.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Nu, saa vil jeg selv følge Dem; dog jeg troer De er ligesaa bange for mig, som for Mørket; det har De sandelig ingen Grund til.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg takker meget, men jeg vilde saa gjerne gaae snart, medens De spise til Middag maaskee?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Hvem skal saa lave Kaffen?&quot; &lt;br&gt;
Jeg saae bønligt paa Amalia, men Hun slog ikke Øinene op fra sin gule Uldgarnsrose. &lt;br&gt;
&quot;Lise Stuepige,&quot; svarede Lieutenanten efter en lille Pause, &quot;kan jo lave Kaffen, saa bliver den idetmindste mere velsmagende end den, Amalia undertiden har opvartet med, thi den har enten været tynd eller kold eller grumset.&quot; &lt;br&gt;
Oberstinden lo, Amalia bed sig i Læben. &lt;br&gt;
&quot;Tør jeg gaae?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Javst, javist, men det vil vare meget længe og beroe paa Deres Opførsel, om De faaer Tilladelse til at gaae igjen; jeg hader Overhæng, og det nytter Dem til aldeles Intet.&quot; &lt;br&gt;
Endelig var Amalia klædt paa, det havde været en sand Prøve for min Taalmodighed at hjælpe; dog nu var det overstaaet, jeg var min egen og kunde gaae. &lt;br&gt;
&quot;Kjender De de gammeldags Silkepunge, Mamsel Staal?&quot; spurgte Amalia. &lt;br&gt;
Jeg kjendte dem godt, Bedstemoders grønne Pung var til endnu; den havde en egen Bestemmelse; i den blev det lille Beløb gjemt, som Moder lagde hen af sine faa Indtægter til dem, der havde endnu færre; den indeholdt Enkens Skjærv. Jeg svarede bejaende. &lt;br&gt;
&quot;Vil De da kjøbe grøn Silke til een og endelig ikke blive for længe borte; jeg skal have den færdig til imorgen.&quot;
Der var Uro og Kamp i mit Sind,. medens jeg mere fløi end gik gjennem Gaderne; Vrede mod Oberstinden, Glæde over at skulle samles, og Bitterhed ved den Tanke, at de faa Øieblikke endnu skulde forkortes os. Da jeg kom ud paa Broen, blev mit Sind roligere; hvor ofte havde jeg ikke gaaet her med Moder og Minna, hvor ofte havde vi seet paa Uhret, hvor ofte ynket den gamle Frugtkone, der sad sammenkrympet i sit Skab. Alene Tanken paa Hjemmet bragte Fred, og da Minna, som stod i Døren, tog mig i sine Arme og hvislede: &quot;Saa har jeg Dig da igjen,&quot; begyndte Fortørnelsen at smelte, og den Fred, der, trods hendes heftige Sindsbevægelse, hendes Sorg, hendes Glæde hvilede over hende, meddeelte sig ogsaa til mig. &lt;br&gt;
Moder sad ved Vinduet; da jeg kom, rakte Hun Armene ud imod mig. &lt;br&gt;
&quot;Hvad have I to Børn gjort? Marie, hvor kunde Du nænne det?&quot; &lt;br&gt;
Jeg skjulte mit Hoved ved hendes Bryst, græd Vrede og Nag bort, græd mig god igjen ved hendes kjærlige Hjerte.
&quot;Hvorledes er Familien?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Der er to smukke, smaa Tvillinger, som jeg skal tage mig af, og en nydelig ung Datter.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Du maa skrive meget ofte, Marie, lette dit Hjerte fra Grunden, skrive Alt. - Det er en bitter Stund denne, een af de bittreste i mit Liv; ak hvor vil jeg ikke være forsigtig med mig selv, da vor Gjenforening beroer paa, at jeg bliver rask. - Græd ikke saaledes, min Minna ; naar vi atter samles, og tro mig, Børn, Vor Herre vil lade os samles, da ville vi erkjende, at Adskillelsen har været til vort Gavn, og af vor eget Livs Erfaring ville vi see, at alle Ting maae tjene dem tilgode, som elske Gud.&quot; &lt;br&gt;
Minutterne fløi bort, Klokken slog sex: &quot;Nu maa jeg gaae.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Gaae, Marie! det kan ikke være dit Alvor, Du bliver her iaften; vi lade hende ikke slippe for nogen Priis, vel Moder?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg tør ikke.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Vi ville ikke forlede hende til at overtræde sin Pligt, ak, Hun er nu afhængig af Andre; hvor gjerne vilde jeg kjende dem, vide, hvad jeg tør bygge mit Barns nærmeste Fremtid paa; nei, jeg vil ikke overtale Dig, ikke udsætte Dig for Ubehageligheder. Gud tage Dig i sin Varetægt, han vogte og beskjærme min Øjesteen. Gaa, Mie, gaa, naar det saa skal være.&quot; &lt;br&gt;
Moder trykkede mig tæt til sig, da Hun sagde gaa, saa tæt, som om hun aldrig vilde slippe mig, men jeg maatte bort, et sidste Kys, Minnas gittrende Haand slap min, og jeg stod ene ude paa Gaden. Taarerne blændede mine Øine, medens jeg ilede bort, og dog var jeg langt lykkeligere end paa Henveien. Rig i min faste Tillid til Guds Naade, rig ved de Elskedes Velsignelse, rig ved vor inderlige, gjensidige Kjærlighed, følte jeg mig stærk til taalmodig at bære meget; desuden havde jeg en stor Trøst: De vilde faae det godt. Sammenlignet med Oberstens Familie forekom Moders Broder mig næsten som en ophøiet Karakteer; han var stolt, men ligeoverfor Nederdrægtighed er Stolthed næsten ingen Last; Moder og Minna vilde overvinde denne Stolthed, han kunde umulig modstaae dem; de vilde faae det godt. &lt;br&gt;
Da jeg kom hjem, mødte jeg Lieutnant Due i Entreen. &lt;br&gt;
,Er De allerede der,&quot; udbrød han, &quot;jeg ventede langt snarere, at De var bleven reent borte, og, saa sandt jeg lever, havde jeg ikke fortænkt Dem deri.&quot; &lt;br&gt;
Jeg svarede Intet; hans lette Tone mishagede mig, skjøndt jeg var ham taknemmelig, fordi han havde skaffet mig Lov til at gaae. &lt;br&gt;
Henriette og Louise vare i Amalias Stue; jeg tog Plads ved Vinduet og beredte mig til at begynde paa den grønne Pung. &lt;br&gt;
&quot;Lille Louise, vil Du holde Silken?&quot; &lt;br&gt;
Hun saae paa Søsteren, men da denne var aldeles passiv, nærmede Hun sig. &lt;br&gt;
&quot;Tak, saa skal jeg til Gjengjæld fortælle Dig en Historie om Nissen hos Spekhøkeren.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Den kjender jeg.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Fem fra en Ærtebælg, kjender Du den?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Nei.&quot; &lt;br&gt;
Da jeg begyndte at fortælle, stod Henriette og saae ned i Gaarden, men lidt efter lidt nærmede hun sig, for stolt til at skjule den Interesse, Hun følte. &lt;br&gt;
Ak, hvor megen Glæde havde Andersens Historier ikke forskaffet os; jeg kunde dem næsten alle udenad; Professor Lange havde læst dem høit i de hyggelige Vinteraftener, og naar han var færdig, og vort lydelige Bifald tillod Moder at komme tilorde, havde Hun forklaret dem for os, og det var noget Andet, noget Mere, noget endnu Yndigere end det vi havde forstaaet. &quot;Der er en Kraft til det Gode i dem,&quot; sagde Moder. Minna og jeg læste dem sammen, da vi bleve ældre, og gjorde os Umage for selv at udfinde Historien i Historien, som Minna kaldte det. &lt;br&gt;
Da jeg havde endt, blev der en lille Pause, hvorpaa Henriette nærmede sig, fæstede sine smukke Øine alvorligt paa mig og sagde: &quot;Jeg holdt nok af den Historie, og jeg troer ogsaa nok jeg vil komme til at holde af Dem.&quot; &lt;br&gt;
Denne Tilstaaelse glædede mig unbeskriveligt, langt mere, end jeg turde lade Henriette mærke; kunde jeg blot faae lidt Indflydelse hos hende, ventede jeg mig Alt af en Karakteer, der, som jeg allerede havde bemærket, vel var trodsig og stolt, men tillige ærlig og oprigtig; jeg besluttede ikke at rette for meget paa hende, men blot lægge an paa at faae noget Godt ind i hendes Sjæl, overbeviist om, at det ved dets egen Kraft vilde overvinde Feilene. &quot;Ak, jeg kan ikke flnde ud af min Lektie.&quot; &quot;Maaskee kan jeg hjælpe Dig, lille Louise.&quot; &quot;Nei, det kan De ikke, det er Fransk.&quot; &quot;Saameget destobedre, det forstaaer jeg temmelig godt.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Kan De Fransk? det har ingen af alle de andre Mamseller kunnet.&quot; &lt;br&gt;
Alle de andre Mamseller! det gjøs i mig. Har her da været mange før mig?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Om her har! her har været Mamsel Paulsen med den røde Næse, da var jeg ganske lille, og Mamsel Jensen, der altid vilde ud, og Mamsel Schaum, der kom bort, fordi hun var næsviis, og Mamsel Munk, der slog saameget i Stykker, og Mamsel Olsen, der ogsaa var næsviis, og stjal Sukker og Penge fra Mama, og Mamsel Schmidt, den sidste, som de sagde var en Sjuske, og endnu flere har her været, som jeg ikke kan komme paa strax.&quot; &lt;br&gt;
Det var sørgelige Udsigter; alle de Erfaringer, Oberstinden havde gjort, gik ud over mig, hvad Prædikat mon jeg vilde faae, naar jeg kom bort? &lt;br&gt;
&quot;Vil De ogsaa hjælpe mig,&quot; bad Henriette. &lt;br&gt;
&quot;O saa gjerne,&quot; jeg trykkede et Kys paa hendes Pande, Hun saae lidt forundret, men dog venligt paa mig. &lt;br&gt;
&quot;Fortæl os en Historie endnu.&quot; Jeg fortalte den lille Historie : &quot;Ved det yderste Hav; jeg fortalte den mere for min egen Sjæl end for Børnene, og jeg fandt Trøst i den. &lt;br&gt;
Næste Morgen sad jeg i Dagligstuen ifærd med at fuldende Pungen. Veiret var saa klart og smukt, jeg vidste, at de havde forladt Byen, jeg vidste, at de rullede langt bort, og at jeg var ene, uden et Menneske at søge Trøst hos.
&quot;Godmorgen Mamsel Staal, ah, De har jo strax Pungen færdig; De veed da, at Amalia selv har hæklet den; Hun pleier at forarbeide en heel Deel Ting paa samme Maade. - Vi to ere Morgenfolk og maae underholde hinanden det Bedste vi kunne, til Selskabet kommer.&quot; &lt;br&gt;
Jeg vidste intet passende Svar og taug derfor. Lieutenanten trommede i Vindueskarmen, lukkede en lille Æske op og i - han skulde idethele, mærkede jeg, altid have Noget at pille ved - og fortsatte: &quot;Vi talte forleden om Nationaliteter; siden har jeg tænkt, at de forskjellige Nationer igrunden have Repræsentanter her i Huset. Min Svoger, opbrusende og desperat, men snart god igjen, ærlig og ubestikkelig, dog ude af Stand til at modstaae Lysten til at prale og overdrive, er naturligviis Tydskeren. Amalia, tyrannisk, hovmodig, sættende Alt tilside, for at faae sin Villie, er den russiske Dame. Min Søster, dog Gud skee Lov, Hun bliver en Sjeldenhed overalt. Nu De, jeg taler reent ud, Mamsel Staal, De, med deres rolige Mine, Deres Blikke, hvori tydeligt staaer skrevet: tre Skridt fra Livet, er den engeske Miss, naa, det fornøier mig dog, at De kan lee. - Jeg er Franskmanden, den høflige,
godmodige, overfladiske Franskmand, der hverken gjør Ondt eller Godt. Louise og Henriette er det unge Danmark, Gud naade os!&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg har den bedste Tro til det unge Danmark.&quot; &lt;br&gt;
Den kan jeg ikke dele, det maatte da være, at Englands Indflydelse gjorde Underværker; dog, jeg er ikke færdig endnu: Spanierinden, Donna Grandessa, som jeg kalder hende, har De ikke seet, Pungen, De sidder med, har Amalia hæklet til hende. Det er en gammel Dame, Søster til Amalias Bedstemoder. Har De aldrig hørt Geheimeraadinde Trolle omtale.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Nei.&quot; &lt;br&gt;
Hun kommer her idag ; Stolthed og Anstand fra Isse til Fod. &lt;br&gt;
&quot;Det seer virkelig komisk ud, Mama,&quot; bemærkede Amalia senere, naar Tante Louise kommer kjørende med den hvidhaarede Tjener og Kudsken, hans Søn, hvis Haar begynder at graanes.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Komisk seer det rigtignok ud, men saameget komisk er det egentlig ikke for Dig, min Engel; Din Tante har talt om at give dem store Legater efter sin Død, og det vil jo gaae fra Dig, hvilket er saamegetmere at beklage, da Hun, saavidt jeg veed, er den Eneste, Du har Udsigt til at arve.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det tager jeg mig temmelig let, der bliver Arv no alligevel, jeg har aldrig seet saa smukke Smykker som Tante Louises; Mamas ere Intet mod hendes; der er især et med Diamanter, der overgaaer Alt, og saa har hun fem Uhre med Kjæder til, det ene smukkere end det andet.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg maa afbryde Deres Begeistring,&quot; bemærkede Lieutnant Due. &quot;der er Vognen.&quot; &lt;br&gt;
Nede paa Gaden holdt den elegante Wienervogn; den hvidhaarede Tjener hjalp sin Frue ned og aabnede Porten, hvorpaa han igjen sprang op bag paa. Kudsken, hans Søn, knaldede med Pidsken, og bort kjørte Vognen. &lt;br&gt;
Geheimeraadinde Trolle var en meget smuk, gammel Dame, rank som en Piil, klædt i sort Atlask, og ganske rigtigt Anstand fra Isse til Fod. &lt;br&gt;
&quot;Hvor det var kjærligt af min lille Amalia at tænke paa den gamle Tante med en Pung, og det een akkurat som min forrige.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det morede mig meget at hækle den, da jeg hele Tiden havde det Haab at den vilde fornøie Tante.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Amalia er ogsaa en Mester i kvindelige Arbeider,&quot; bemærkede Lieutenanten, &quot;hun behøver blot at røre ved dem, saa ere de strax færdige.&quot; &lt;br&gt;
Efter at Geheimeraadinde Trolle havde underholdt sig noget med Oberstinden, reiste Hun sig op og nærmede sig til mig. &lt;br&gt;
&quot;De er den nye Mamsel?&quot; hun saae forskende og skarpt paa mig, men skjøndt jeg rødmede under hendes Blik, var det mig dog ingenlunde ubehageligt, tvertimod, jeg vilde gjerne gjennemskues af hende. &lt;br&gt;
&quot;De er meget ung til at tage et saa stort Ansvar paa Dem, thi Børnenes Opdragelse udenfor Skolen er jo forstørstedelen overladt Dem.&quot; &lt;br&gt;
Ansvar, Opdragelse, det var Ord, jeg forstod, Ord, der fandt Gjenklang hos mig. Jeg saae Donna Grandessa lige ind i hendes klare, unægtelig lidt strenge graa Øine og svarede: &quot;det er virkelig et stort Ansvar, men jeg skal gjøre mig al mulig Umage. &lt;br&gt;
Hun nikkede og gik tilbage til Sofaen. -Det var sande Festdage for mig, naar Hun kom; stolt som Hun var, viste Hun dog Enhver al den Høflighed og Anerkjendelse, der kunde tilkomme dem. Hun var den personisicerede Agtværdighed; den straalede ud fra hendes Fingerspidser og fra de sirlige Læg paa hendes Silkekjole; jeg solede mig ret i den; Hun forekom mig som en god Aand: Amalia holdt sin Hidsighed tilbage i hendes Nærværelse, Oberstinden sine Spydigheder, Lieutenant Due, der ikke yndede Gene og nødig aflagde sin Nonchalance, gik somoftest bort. - Jeg maatte ordentlig beherske mig, for ikke at see altfor venligt paa hende; efterhaanden forekom det mig, som fattede Hun lidt Godhed for mig. &lt;br&gt;
&quot;De spiller meget smukt, Mamsel Staal,&quot; sagde Hun, &quot;og Amalia vil have godt af at øve sig med Dem.&quot; En anden Gang bemærkede Hun: &quot;De er bleg, De trænger vist til Motion; en saa ung Pige maa ikke indespærres; spadseer dygtigt med Børnene, det ville de alle Tre have godt af. Amalia, Du maa passe paa, at Mamsel Staal kommer ud; hun er virkelig altfor bleg.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg kan da ikke tvinge hende til at gaae imod sin Villie, søde Tante.&quot; &lt;br&gt;
Geheimeraadinden truede med Fingeren ad mig ; hun anede ikke, at hvis jeg havde bedt om at gaae, vilde det strengt være blevet mig nægtet; i Luften kom jeg kun, naar jeg skulde gjøre Indkjøb til Amalia, hvilket rigtignok gik temmelig ofte paa. &lt;br&gt;
Jeg havde uendelig travlt med at brodere, sye Linnedsyning, vaske Kniplinger paa Flasker, læse høit, spille paa Klaveer og altid være ved Haanden; det var mig umuligt at offre saamegen Tid paa Børnene, som jeg havde ønsket.
Familiens udstrakte Omgang var, det mærkede jeg snart, paa meget faa Undtagelser nær, bedre end Familien selv, Hvorfor jeg ogsaa følte mig mere tilfreds, naar vi havde Fremmede, - skjøndt jeg ikke spillede mere Rolle end en Skygge, - end naar vi vare alene. I Selskab var Oberstinden livlig og vakker, Amalia munter, naiv, godmodig og elskværdig; jeg kunde neppe kjende dem igjen, men naar de Fremmede, efter den hjerteligste Adsked, gik bort, begyndte Moder og Datter, endnu før de vare komne ud af Huset, at rive dem ned og paa den skaanselløseste Maade lee af de ubetydeligste Ting, de havde sagt eller gjort. Jeg blev piinlig berørt heraf, meget piinlig berørt af den lette, raillerende Tone, hvori Oberstinden omtalte Uenigheder mellem Ægtefolk, Familieulykker, som stemte mig langt mere til Graad end til Latter, jeg blev meget piinlig berørt af den blide Stemme og de søde Ord, hvormed Hun kunde sige de bittreste Ting. Naar Fru Bärenschild havde Hovedpine, følte hun, troer jeg, en Trang til at lade Smerten gaae ud over Andre, og desværre, Hun havde ofte Hovedpine. Undertiden var jeg meget opbragt paa hende, men atter til andre Tider, naar jeg var blidt og godt stemt, havde jeg inderlig ondt af hende; hvor grændseløs sørgeligt maatte det ikke være, at have Mistillid til sine Nærmeste, til sin Mand, sin Broder, til dem, der skulde være hende i Børns Sted. Amalia havde den modsatte Feil: Hun tiltroede, - nei, det er ikke det rette Udtryk, hun fordrede, at alle Andre skulle være bedre end hun selv. Hendes Penge lod Hun, trods mine gjentagne Bønner, altid ligge og flyde omkring; den tjenende Aand, der stod direkte under hende, og hvis Plads dengang blev indtaget af mig, skulde være dygtig, behændig, ordentlig, snarraadig, taalmodig og lydig; jeg var ikke alt dette, Hvorfor Frøken Amalia heller ikke sjeldent var utilfreds med mig. &lt;br&gt;
Obersten mærkede jeg kun lidt til, med Undtagelse af to Gange, jeg henvendte mig til ham. Den ene Gang var for at udbede mig Ordre, hvem jeg egentlig skulde adlyde, hans Kone eller Datter, da begge vilde lægge Beslag paa min Tid og mine Kræfter; jeg spurgte ham meget kort, og uden alle Omsvøb, hvilke jeg havde mærket han hadede, om hans Villie. &lt;br&gt;
&quot;Oberstinden har sin franske Kammerjomfrue og alle Husets øvrige Domestiquer under sig; det er derfor billigt, at De udelukkende er til mine Døttres Disposition,&quot; svarede han med Bestemthed. Jeg var glad over at vide, hvad jeg havde at gjøre, men Fru Bärenschild tilgav mig aldrig dette Skridt. &lt;br&gt;
Den anden Gang, jeg gik til Obersten, var for at udbede mig Tilladelse til engang imellem at gaae i Kirke. &lt;br&gt;
&quot;Det er en rimelig Begjæring,. Mamsel Staal, jeg seer gjerne, at Husets Folk gaae i Kirke, naturligviis i Garnisonskirken.&quot; &lt;br&gt;
Og Tiden gik; Sommeren stod i sin fulde Pragt, men jeg mærkede den kun gjennem Varme og kvalm Luft. Der svandt ikke en Dag, uden at jeg blev ydmyget paa en eller anden Maade, skjøndt jeg gjorde mig al Flid for at opfylde mine Pligter. Heldigviis tog Oberstinden og Amalia ofte ud, og naar jeg sad alene, gik Tiden godt, selv om jeg var overlæsset med Arbeide; jeg drømte da om Fortidens svundne Glæder og haabede - det var dog kun et svagt Haab - paa Fremtiden. Hver Uge fik jeg mit Brev, og snart lærte jeg at blive rolig ved min Bestilling og gjemme det i min Syæske til et beleiligt Øieblik. Det var det Samme med Moder, lidt bedre maaskee, men Hun led meget af Søvnløshed.

&quot;Onkel Carl, skrev Minna, er Omhyggeligheden selv, undertiden ogsaa Kjærligheden, men det er, som var han bange for at vise den, som bar han endnu et Nag, han ikke vilde glemme. Tante Julie er blid og mild mod os, som mod Alle, Cousinerne ere de sødeste, kjærligste smaa Piger, og Fætter Christian veed ikke det Gode han vil gjøre os, - og dog, Marie, hvor lykkelige vare vi ikke før! vi savne Dig tidligt og silde, vi savne Dig tusinde Gange mere, end Du savner os; tro ikke, det er en Bebreidelse, Søster, tvertimod, Gud skee Lov, at Du har det saa godt.&quot; -

Moder maatte egentlig ikke skrive, men der fulgte dog gjerne et Par Linier med fra hende selv.

&quot;Dine Breve tilfredsstille mig ikke, Mie, det er som vare de stillede paa Skruer. Vær oprigtig! møder der Dig noget Ubehageligt, deel det da med os, det vil trøste Dig; og det vil trøste mig at vide Sandheden.&quot;

Men oprigtig kunde jeg ikke være, og overtræde Sandheden vilde jeg ikke; derfor bleve Brevene unægtelig stillede paa Skruer. Ikke et Ord om Ubehagelighederne, ethvert lille Gode fremhævet saa meget som muligt; ak, det var kun en delviis Lettelse for mig, disse Breve; intet usandt Ord, og dog, naar jeg gjennemlæste dem, Skyggesiderne udelukkede, Lyssiderne fremtrukne, hvad var det andet end Usandhed. Min velsignede Minna, min ærlige Minna, der skrev lige ud af Hjertet, lod sig skuffe, men Moder ikke. &lt;br&gt;
Af Brevene saae jeg, at Herr Høppe var apoplektisk; han kunde ikke tale, ikke forlade sit Værelse og sin Stol, men havde dog fuld Bevidsthed. Han blev omhyggeligt passet, men var næsten altid ene, og derfor dobbelt glad, naar Moder timeviis sad hos ham og talede blidt og godt til ham, eller naar Minna bragte ham Blomster. Moders Svigerinde havde fortalt hende, at Herr Høppe altid havde pustet til Broderens Vrede, men det gjorde ingen Forandring i Moders Opførsel: han var hjælpeløs, Hun vilde lindre og trøste saa meget Hun kunde. &lt;br&gt;
Imidlertid voxede mine smaa Elever, rigtignok især Henriette, fast til mit Hjerte, og til min Glæde holdt de ogsaa, hver paa sin Maade, hjerteligt af mig. Louise var uendelig modtagelig for Indtryk, ængstelig modtagelig ; god af Hjertet, havde hun dog ikke Mod til opponere mod det Slette, til at vedkjende sig det Gode, til at stille sig mod Strømmen; dog det havde Henriette, men saa var hun igjen lidt haard, lidt stridig, hidsig, trodsig, stolt, men ædelmodig, trofast og istand til at gjøre Opoffrelser. Dog var dette naturligvis ikke fuldkomment udpræget i Barnets Karakteer, men det spirede i den. &lt;br&gt;
Hvor ofte sad lille Jette ikke om Aftenen, naar Louise sov og jeg arbeidede, opreist i sin Seng og disputerede med mig om hvad der var Ret eller Uret; nødig gav Hun efter, men gjorde Hun det, var Hun overbeviist, og af hendes Opførsel saae jeg snart, at Sandheden havde slaaet Rod i Hjertet. &lt;br&gt;
&quot;Ak, Mamsel Staal, Mama og Amalia ere virkelig meget slette.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Tag Dig iagt, Henriette, opkast Dig ikke til Dommer over Andre; man kan have nok med sig selv at gjøre; min Moder pleiede altid at sige, at den eneste Følelse, vor Næstes Feil maatte indgyde os, var Bedrøvelse, samt Lyst til at dække dem med Kjærlighedens Kaabe.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Deres Moder er meget god.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Og meget beskeden.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg holder slet ikke saameget af Beskedenhed; jeg finder, at naar man virkelig har en Fortjeneste, maa man være sig den bevidst.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Hvad Maal bruger Du i din Selvbedømmelse, lille Henny? maal Dig efter syndige Mennesker, og Du kan let blive stor; maal Dig efter den eneste Fuldkomne, og Du vil snart blive uendelig lille, ydmyg og beskeden. Ikke sandt?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jo.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Nu skal Du sove, Henriette. Godnat, drøm sødt, min lille Pige; Du skal ikke skjule dine Taarer, det er gode Taarer. Godnat; naar jeg har syet denne sidste Garnering om Amalias Kjole, er jeg færdig og gaaer ogsaa til Ro.&quot;

[[Kategori:En ung Piges Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En ung Piges Historie/Tiende Kapitel</title>
    <id>2284</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4530</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:48:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[En ung Piges Historie/Tiende Kapitel]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[En ung Piges Historie/Niende Kapitel|Niende Kapitel]]
| næste=[[En ung Piges Historie/Elledte Kapitel|Elledte Kapitel]]
| titel=[[En ung Piges Historie]]
| afsnit=Tiende Kapitel
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Tiende Kapitel'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Augustmaaned kom; Børnene fik Ferie, og den skulde tilbringes paa et Landsted i Frederiksberg-allee. Amalia vilde helst have været paa Strandveien, men Fru Bärenschild satte sig derimod, jeg troer virkelig alene for at drille Amalia. &lt;br&gt;
&quot;De maa tage ud i Forveien, Mamsel Staal, tilligemed Lise Stuepige, for at hænge Gardiner op og ordne Alt&quot;
Lise Stuepige, der siden vor Samtale første Dag bestandig havde viist mig en kjendelig Uvillie, var slet ikke fornøiet med Arrangementet; i hendes Øine var jeg et Slags Spion, Noget, Oberstinden virkelig, men rigtignok aldeles uden Held, havde foreslaaet mig at blive. &lt;br&gt;
&quot;Støvet trængte ind gjennem Vinduerne i den fuldpakkede Omnibus, hvori vi kjørte henad Vesterbro, mit kjære Vesterbro, som jeg ikke havde betraadt siden Afskeden. Det forekom mig som et Blik paa vort fordums Hjem vilde gjøre mig godt; jeg strakte Hovedet ud af Vinduet, - men hvad var det! Huset var næsten revet ned; vor kjære Dagligstue stod aaben for Alles Blikke; de smukke grønne Tapeter hang i Pjalter; gjennem Spisestuen saae jeg ud i Haven; hvor der før var Blomsterbede og pyntelige Gange, laae nu Gruushobe og Steen; eet Øiekast, og bort rullede Vognen, men jeg havde seet nok, jeg følte mig hjemløs; jeg tænkte paa Professorens Fugle og kunde neppe beherske mine Taarer. Ak, jeg havde altid troet, at vi skulde flytte sammen i det gamle Hjem; nu vilde det blive under nye Omgivelser; vilde det i det Hele skee? kun Gud vidste det; vor Gjenforening forekom mig fjernere og mindre sandsynlig end før. &lt;br&gt;
&quot;De faaer Taarer i Øinene,&quot; sagde en tyk Kone, der var aldeles belæsset med Tasker og Pakker og uafbrudt tørrede sit vaade Ansigt, &quot;det er af bare Varme, kan jeg see, ja, det gaaer ikke mig stort bedre, og alligevel maae vi Frederiksberg-Folk være glade over de velsignede Omnibusser; det er dog noget Andet end at gaae paa sine Been.&quot;
Skjøndt jeg ikke kunde være enig med hende heri, var jeg saa: tilfreds med de venlige Blikke, den tykke Kone gav mig, at jeg tilbød mig at holde to af Pakkerne. Den ene indeholdt, som Lugten strax sagde mig, Kaffebønner, den anden, en Taske, havde jeg nær tabt af Forskrækkelse thi det rørte sig i den paa en høist uhyggelig Maade. &lt;br&gt;
&quot;Gud hjælpe mig, om jeg ikke troer De bliver ganske angst,&quot; den gode Kone lo, som skulde Hun kvæles, &quot;det er blot nogle uskyldige Rødspætter, som jeg kjøbte til mine Børn, for jeg skal sige vos, de har havt Kighoste og maae ikke spise Kjød endnu.&quot; Lise Stuepige trak sin Kjole tæt om sig, rynkede Næse og saae med et hovmodigt Blik paa Tasken med Rødspætterne. &lt;br&gt;
Det var en travl Dag; Lieutenant Due kom ud for, som han sagde, at give mig et Par Vink med Hensyn til Møblernes Opstilling. Det var mig en stor Trøst, da jeg ellers havde været ganske konfus. &lt;br&gt;
Familien kom om Aftenen, der blev ikke yttret et rosende Ord, men jeg fik heller ingen Skjænd, og det var allerede meget. &lt;br&gt;
Amalia havde faaet et Tegnemønster til en Mulls Mantille, som jeg skulde brodere. &quot;De maa skynde Dem, Mamsel Staal,&quot; hed det, og jeg skyndte mig af alle Kræfter. Til at spadsere var der ingen Tid, men jeg sad med mit Arbeide i Haven og glædede mig over Blomsterduft, grønne Træer og Solskin. &lt;br&gt;
Vi vare oftere ene end i Byen; Stemningen var fordetmeste uhyggelig. Oberstinden kjedede sig og var dobbelt bitter, Amalia kjedede sig og var dobbelt opfarende, Lieutenant Due kjedede sig og var undtømmelig i smaa Drillerier, især mod Søsteren; Obersten derimod følte sig - paa faa Tordenøieblikke nær - glad i sin Families Skjød; han gav sig meget af med Børnene, som Fru Bärenschild og Amalia aldeles forsømte. &lt;br&gt;
&quot;Tante Louise vil komme og blive her otte Dage,&quot; forkyndte Amalia en Morgen ved Frokosten. Ingen sagde noget herimod, dog var det aabenbart en Gene for hele Familien; kun En glædede sig oprigtig til hendes Komme. - &lt;br&gt;
Naar den første Solstraale stjal sig ind i vor Stue, der var i et Taarn, som vendte lige mod Øst, vækkede jeg mine smaa Veninder, og efter et skyndsomt Toilette gik vi ned i Lysthuset, for uforstyrrede at benytte Morgentimerne til Læsning. Jeg hjalp dem med deres Stile og Opgaver, som skulde være færdige til Examen, og begyndte at lære dem lidt Engelsk. &lt;br&gt;
&quot;Hvad er det for et Komplot?&quot; lød en Morgen Geheimeraadinde Trolles aldeles uventede Stemme, &quot;jeg saae dem gaae ud igaar, og nu igjen idag, og blev ganske nysgjerrig efter at erfare Aarsagen. -De læse, seer jeg med Fornøielse. I holde bestemt meget af Mamsel Staal, Børn?&quot; &lt;br&gt;
Louise slap min Haand, medens Henriette lagde sin Arm om mit Liv. &quot;Vi elske hende,&quot; sagde Hun. &lt;br&gt;
Geheimeraadinden tog Plads i Lysthuset, bladede lidt i Bøgerne, rakte mig en fransk Bog og bad mig læse høit. &lt;br&gt;
&quot;Godt, meget godt; og nu vil jeg fortælle Dem en Plan, jeg har, og høre om den vinder Deres Bifald, før jeg foreslaaer den for Oberstinden Vilde De, Mamsel Staal, thi at De kunde er udenfor al Tvivl, vilde De paatage Dem at læse med Louise og Henriette? det vilde være til stor Gavn for Børnene; De kan være vis paa, at jeg har bemærket den Indflydelse, De har over dem, og hvormeget de have vundet ved Deres Paavirkning.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Hvis jeg virkelig skulde være duelig nok dertil., vilde Intet være mig kjærere.&quot; &lt;br&gt;
Henriette jublede, og Louise gav uforbeholdent sin Glæde tilkjende. &lt;br&gt;
Geheimeraadinden nikkede mildt til os og gik bort; kort efter kom hun tilbage. Hendes Selvbeherskelse var meget stor og Hun var fuldkommen rolig, men der var dog en usædvanlig Rødme paa hendes Kind. &lt;br&gt;
&quot;Jeg hører, min kjære Mamsel Staal, at De er aldeles uundværlig i den Stilling, De beklæder, hvilket dog ikke er en Grund for Dem til at blive i den. Jeg har paa min lange Livsvandring samlet en Deel Menneskekundskab ; jeg er en temmelig skarp Iagttager og har længe bemærket, at Deres Opdragelse stiller Dem paa en ganske anden Plads end De indtager. - Jeg pleier ikke let at bortskjænke mit Venskab, men naar jeg gjør det, haaber jeg ogsaa det er et varmt Venskab , der viser sig mere i Handling end i Ord. Det vil ikke være mig vanskeligt at skaffe Dem en Ansættelse som Gonvernante, og det vil være en sand og stor Fornøielse for mig at bidrage til, at De kommer et Sted, hvor De vil blive vurderet efter Fortjeneste.&quot; &lt;br&gt;
&quot;De veed ikke, hvor saamegen Venlighed og Deeltagelse gjør godt, jeg takker tusinde Gange, men kan dog ikke benytte mig af Tilbudet.&quot; &lt;br&gt;
Den gamle Dame gik tæt hen til mig, saae mig lige ind i Øinene og udraabte: &lt;br&gt;
&quot;Skulde det være muligt, skulde De for disse Moderløses Skyld ville bringe et saadant Offer?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Nei, Deres Naade, det vilde gjøre mig inderlig ondt at skilles fra Børnene, men jeg har en mere egoistisk Grund.&quot;
&quot;Tør man spørge, hvad det er for en Grund?&quot; &quot;Det gik min Familie nær til Hjertet, at Forholdene nødte mig til at tage ud mellem Fremmede; de troe nu, at jeg har fundet et Slags Hjem og at jeg har det godt; skiftede jeg Plads, vilde de paany føle den samme Smerte, som da jeg forlod dem.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Var det den egoistiske Grund?&quot; Geheimeraadinde Trolle lagde sin smalle Haand kjærtegnende paa mit Hoved og hviskede med blød Stemme: &quot;De er en god, lille Pige.&quot; &lt;br&gt;
Om Eftermiddagen var Amalia i ondt Humeur. &quot;De spilder altfor megen Tid paa Børnene,&quot; sagde Hun, &quot;Gud veed, hvem der har sat Dem Lærerindenykker i Hovedet; De forsømmer Syningen; Mantillen er jo ikke engang halv færdig. Nu maa De forlade Alt og plukke Blomster samt sætte dem i Fad, rigtig smukt.&quot; &lt;br&gt;
Og Kapitain Ridderspore, Frieren, som Lieutenant Due kaldte ham, kom om Aftenen og beundrede Blomsterne: &quot;Frøkenen har vist ordnet dem; man kan ikke see noget mere malerisk.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Kunde De gjætte, at jeg havde gjort det,&quot; lo Amalia, &quot;ja, i den Retning troer jeg rigtignok at være temmelig begavet; - hvad skal man more sig med herude paa Landet.&quot; &lt;br&gt;
Kapitain Ridderspore tog en Rosenknop og gjemte den ved sit Bryst Han fortjente virkelig at hedde Frieren; ufortrødent beilede han til Amalia, der hverken kunde bekvemme sig til at sige ja eller nei. Som Adelsmand, Officeer og bemidlet Mand fortjente han ikke at afvises; som meget lidt begavet, baade med Hensyn til Forstand og Ydre, fortjente han ikke at antages; Amalia fandt det klogest at trække Tiden ud. - &lt;br&gt;
En Søndag Morgen midt i August, da jeg kom fra Kirke, iført en blaa, klar Kjole, Moders sidste Julegave, mødte jeg Amalia i Gangen. &lt;br&gt;
&quot;Min Gud, Mamsel Staal, hvad er det for en Dragt? den smukkeste Kjole man kan tænke sig! hvor taktløst! De har dog altid før valgt mørke Stoffer; jeg synes det falder af sig selv, at De altid maa være, nok anstændig, men dog saa lidt iøinefaldende klædt som muligt.&quot; &lt;br&gt;
Jeg gjorde ingen Indvendinger, hængte min smukke, blaa Kjole bort, den fortjente ogsaa, at der skulde slaae et lettere Hjerte under den, og iførte mig den evige sorte Silkekjole, som forekom mig at være den, hvori Anstændighed og skyggeagtig Usynlighed mest forenedes. &lt;br&gt;
En Dag, da det var meget varmt, kjørte Obersten med Børnene i Skoven, Fru Bärenschild begav sig i Bad, og Amalia og Lieutnant Frederik søgte Kølighed hos mig i Lysthuset. &lt;br&gt;
&quot;Hvilken uudholdelig Varme! man kan hverken gaae, læse eller bestille Noget.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det er Deres Mening, Amalia, og unægtelig ogsaa min, men det lader ikke til, at Frøken Staal deler den.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Alle Mennesker ere ikke stillede eens; naar Enhver vilde lægge Hænderne i Skjødet for en Smule Varmes Skyld, saae det galt ud. Jeg begriber forresten ikke, Frederik, Hvorfor De i den senere Tid kalder Mamsellen for Frøken; det er virkelig upassende.&quot; . &lt;br&gt;
&quot;Jeg er gammel nok, Amalia, til at handle paa egen Haand; Mamsellerne, vi i Fortiden have havt, have givet mig Ufsmag paa Navnet; det er med fuldt Overlæg, at jeg kalder denne unge Dame for Frøken. Men seer jeg ret! der kommer Helene kjørende med en drabelig Ridder ved sin Side. Frieren, saasandt jeg lever!&quot; &lt;br&gt;
Amalia ventede et Øieblik, til hun havde faaet sit lidt fortrukne Ansigt i de rette Folder, og skyndte sig saa hen til Vognen. &lt;br&gt;
&quot;En smuk Pige,&quot; bemærkede Lieutenanten, idet han saae efter hende. &lt;br&gt;
&quot;Overordentlig smuk.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Hør, Frøken Staal, jeg vil egentlig bede Dem om et Raad; tillad.&quot; Han tog en Præn ud af min Syæske og kradsede med den i Bordet. &quot;Kan jeg vente et oprigtigt Raad?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det haaber jeg.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Troer De, at Amalia vilde kunne gjøre mig lykkelig? troer De, at vi vilde passe godt sammen? raader De mig til at anholde om hendes Haand?&quot; &quot;Gud frie mig fra at raade i saa Hensende, Lieutenanten kjender jo Frøken Amalia langt bedre end jeg.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det havde jeg ikke tiltroet Dem, Frøken Staal; det var ikke venskabeligt; stod min værste Fjende for Brudeskamlen med hende, vilde jeg gribe ham i Armen og raabe: holdt, holdt, før det er for silde.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg maa tilstaae, at jeg ikke antog det for muligt, at De holdt af Amalia.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Naa, det glæder mig dog; men hvad mener De, Helene har ofte slaaet paa den Streng, at jeg skulde ægte Amalia; Søsteren vil af med hende og under Broderen at faae hende. Forresten er mit Hjerte langt borte, helt oppe i Sverrig er det. O, De er dog det besynderligste Menneske, jeg nogensinde har kjendt; er det ikke første Gang De seer rigtig venligt paa mig, da De hører at mit Hjerte er i Sverrig. - Det er gaaet mig sælsomt nok; jeg har altid havt en vis Skræk for Præstedøttre, svenske Damer, og høie Damer i Almindelighed, og for Navnet Maja i Særdeleshed, og see, jeg besøger en Fætter i det nordlige Sverrig og kommer hjem forlovet med en høi, svensk Præstedatter, benævnet Maja. - Det er en stor Hemmelighed, jeg har kun en eneste Fortrolig. Dem beder jeg ikke om at tie, De gjør det nok alligevel. Var jeg en Smule sentimental, vilde jeg opramse alle hendes Yndigheder og Fortræffeligheder, dog det er jeg ikke og lader mig derfor nøie med at beskrive hende som en velsignet, sød lille Pige. De minder mig om hende, hvor ubegribeligt det end er mig; der er ingen ydre Lighed, Hun er - De maa ikke tage det ilde op, det er maaskee ogsaa kun min Smag - smukkere end De; hun er aaben, De indesluttet; Hun er munter, De alvorlig; - Vor Herre veed, De har ikke Grund til andet her - hun er imødekommende, De tilbageholdende, og dog minder De mig om hende. Det er som boede en hemmelig Kraft i begges Hjerter, en Kraft, der ret vilde vise sig i Modgangens Dage; jeg har en uindskrænket Tillid til begges Handlemaade ; ja, det er en Gaade, jeg ikke kan forklare, og De kan naturligviis ikke forstaae mig.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det troer jeg dog nok, jeg kan; Ligheden kommer vist af, at vi tjene igaarde sammen.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ah!&quot; - Lieutenant Due vendte Ansigtet halvt bort, borede Prænen saa dybt ned i det grønne Bord, at Spidsen brak og spurgte: &quot;Tjener jeg ikke i samme Gaard?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg maa sige nei, De har ikke taget fast Tjeneste der, men undertiden, ja ikke saa sjeldent, troer jeg, gjør De timeviis Arbeide i Gaarden, dog De har Egenskaber, som, naar De engang lader Dem fæste for Livstid, og det ender det bestemt med, ville gjøre Dem til en af de bedste og nyttigste Tjenere.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ingen Prædiken, Frøken Staal. for Himlens Skyld ingen Prædiken!&quot; Lieutenant Due holdt Fingrene for Ørene, ilede ud af Lysthuset og kastede, uden at vide det, den mishandlede Præn ned i et Bed Gulerødder. &lt;br&gt;
Lidt efter kom han tilbage: &quot;har De Lyst til at see hende? det er desværre kun et ynkeligt Billede, malet af en omreisende Stymper.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Et uendelig indtagende Ansigt; jeg kan ikke blive kjed af at see paa det.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Hun seer prægtig ud i Virkeligheden, ganske anderledes end der, og naar man saa tænker hvor god og rar Hun er. Jeg har kun een Ting paa hende at udsætte, men det er ogsaa Noget, jeg aldrig kan forsone mig rigtig med, Noget, der staaer i Strid med alle hendes øvrige Dyder. Kan De gjætte hvad det er?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Umuligt!&quot; &lt;br&gt;
&quot;At Hun valgte mig, at Hun kunde finde Behag i mig, at Hun elsker mig af hele sit trofaste Hjerte. Det er en stor Feil af en saa reen og fast Karakteer, at vælge en letsindig, flygtig Lieutenant til Livsledsager. Jeg har mange Gange sagt til Maja, at det sætter hende ned i mine Øine, men hvad skal man sige? havde Hun givet mig en Kurv, var jeg bleven evig ulykkelig; enhver Ting har sin mørke og sin lyse Side. - Naar jeg først er femogtyve Aar og Eneherre over min Formue, reiser jeg op efter min Pige, og naar Hun som min Kone kommer hertil, da vee dem af mine Slægtninge, som ikke vise hende tilbørlig Respekt. - Jeg har aabnet Dem mit Hjerte, Frøken Staal, dels, fordi jeg havde stor Lyst til at sladdre til Dem om Maja, og dels, fordi det var den eneste Maade vi kunde komme til at staae i et behageligt, utvungent Forhold til hinanden; jeg haaber, at vi for Fremtiden skulle blive Venner.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Rigtig gode Venner.&quot; svarede jeg og trykkede varmt hans Haand. &lt;br&gt;
Jeg fandt en stor Trøst i dette Venskab; vi talede ofte om Maja, undertiden sendte hun mig en venlig Hilsen. Lieutenant Due behandlede mig nu med en hjertelig og alvorlig Høflighed, der stak temmelig skarpt af mod hans sommetider næsten ufordragelige Væsen i Forhold til Fru Bärenschild og Amalia. Disse Sidste vare strengere mod mig end nogensinde og lode mig høre, at jeg havde Nykker, skjøndt jeg virkelig ikke var mig nogen bevidst. &lt;br&gt;
Jeg troer igrunden, min største Feil i deres Øine var, at jeg aldrig nedlod mig til at sladdre eller smigre, de to eneste Veie, som Lieutnant Due forsikkrede, til deres Gunst. &lt;br&gt;
Geheimeraadinde Trolle protegerede mig paa det Kraftigste; og naar jeg skrev til mine Kjære, dvælede jeg ret ved hendes Godhed, ligesom jeg ogsaa skildrede min nye Ven og hans Maja samt mit Forhold til Børnene. Men fortæl os Noget om Fru Bärenschild og den ældste Datter; hvorfor nævner Du aldrig dem, Marie?&quot; og jeg svarede, at Fru Bärenschild var svagelig og desværre bestandig led af Hovedpine, og at Datteren var den smukkeste Brunette, man kunde see, og sin Faders Afgud. - Dagen før vor Afreise kom Amalia løbende ind i Havestuen. &quot;Tænk Dig, Mama, Grev Christian Ørnklo holder udenfor og taler med Frederik, jeg haaber da ikke han rider bort uden at hilse paa os.&quot; &lt;br&gt;
Heldigviis vendte jeg Ryggen til Amalia, ellers maatte Hun have bemærket min Sindsbevægelse, da Hun nævnede Navnet paa Moders Brodersøn, Grev Christian Ørnklo. &lt;br&gt;
Efter et Par Minutters Forløb kom han ind, hilste utvungent paa Damerne og kastede sig i en Lænestol, hvor jeg ret havde Leilighed til at betragte ham. &lt;br&gt;
Han lignede Moder, det vil sige Trækkene lignede, thi Karakteren i deres Ansigter var aldeles forskjellig. Man kunde tydelig see, at han bestandig havde havt gode Dage, at han var betydelig hovmodig, men tillige betydelig godmodig, at han aldrig havde anstrengt hverken Sjæl eller Legeme. &lt;br&gt;
Amalia konverserede ham paa det Livligste om Heste og Hunde, Noget man kunde mærke han forstod fra Grunden. &lt;br&gt;
&quot;De maa dog see min lille engelske Hund. Spilop! Spilop! Spilop!&quot; &lt;br&gt;
Spilop sprang op paa sin Herskerindes Skjød og slog paa en koket Maade med sine lange Øren. &lt;br&gt;
&quot;Ikke ægte engelsk,&quot; bemærkede Grev Ørnklo med lidt Foragt i sin Tone. &lt;br&gt;
Det var Amalias svage Side; Frederik havde ofte drillet hende med det Samme, og Hun var da bleven rasende: nu betvang Hun sig imidlertid paa lidt Rødme nær. &lt;br&gt;
&quot;Skulde den virkelig ikke være ægte engelsk; jeg kan neppe troe det; den har været meget kostbar, see, hvilken prægtig Hale, dog jeg maa naturligviis underkaste min Mening en saa stor Kjenders.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Næsten ægte, men ikke ganske. - Jeg forskrev for nylig een fra England, den smukkeste lille Tingest man kunde see; jeg havde bestemt den til en Cousine, men havde ikke stor Tak for Uleiligheden; Hun gav den til min lille Søster Therese og valgte i dens Sted en stor Jagthund, hvidgraa med brune Pletter. Jeg kunde egentlig godt lide det af min Consine, at Hun hellere vilde have en tro, klog Hund, der kan beskytte hende, naar hun alene streifer omkring i Skoven, et Slags Ven, end en dum, egoistisk lille Skjødehund, der ikke duer til andet end til at kjæles for og opvartes.&quot; &lt;br&gt;
Amalia bed sig i Læberne, Grev Ørnklo lod Munden løbe lidt endnu og reiste sig derpaa for at tage Afsked. &lt;br&gt;
Han anede ikke hvilken Strid der var i den beskedne Skikkelses Bryst, der sad ved Vinduet og syede, hvor gjerne Hun havde sendt en Hilsen til Cousinen, hvor velkommen den Hilsen vilde have været. - Dog han havde vel aldrig hørt mig omtale; jeg var i en underordnet Stilling og vilde nødig genere eller berøre ham pinligt. &lt;br&gt;
&quot;Farvel, min kjære Grev Ørnklo, glæd os snart igjen med et Besøg; de hjerteligste Hilsener til Greven og Grevinden.&quot; &lt;br&gt;
Efter smilende fra Vinduet at have besvaret den Bortridendes Hilsen udbrød Amalia. &quot;En dum, uopdragen, utaalelig Dreng!&quot; &lt;br&gt;
&quot;En grundskikkelig Fyr og ikke saa dum endda,&quot; indvendte Lieutenanten, &quot;skjøndt jeg ikke vil paastaae, at han har opfundet Krudtet; han har unægtelig lidt Naragtigt ved sig, men det ligger vift alene i, at han Intet har villet lære. Man siger, at hans Herr Papa, en halv Videnskabsmand, har havt stor Sorg af ham i den Retning. Hos Grevinden havde han Medhold ; Hun stikker ikke dybt, og fandt det Synd at plage Drengen. Det lille Menneske, der ellers er Føieligheden selv, skal, i Forhold til sine Hovmestre, have været stridig som en Karriolhest.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Nu maa De tage sat, Mamsel Staal, og pakke ind til Flytningen,&quot; bød Oberstinden. &lt;br&gt;
Jeg skyndte mig efter bedste Evne, men medens Hænderne havde travlt med Glas, Porcelain etcetera, vare Tankerne beskjæftigede med en let og yndig Skikkelse, der syngende løb henad en Skovsti, fulgt af en stor hvidgraa Jaghund med brune Pletter. &lt;br&gt;
Med et vist Veemod forlod jeg Landstedet, for atter at flytte ind i det store Huus i Bredgaden, hvor jeg følle mig mere indespærret og havde mindre Leilighed til at være ene. I Frederiksberghave havde jeg, det lyder næsten utroligt, ikke været en eneste Gang. Da vi kjørte gjennem Vesterbro saae jeg en stor Bygning, hvor vort lille Huus havde staaet; den var nylig reist; den grønne Krands med Flitterguldet og de flagrende Baand aftegnede sig skarpt paa den klare Himmel.

[[Kategori:En ung Piges Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En ung Piges Historie/Elledte Kapitel</title>
    <id>2285</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4531</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:48:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[En ung Piges Historie/Elledte Kapitel]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[En ung Piges Historie/Tiende Kapitel|Tiende Kapitel]]
| næste=[[En ung Piges Historie/Tolvte Kapitel|Tolvte Kapitel]]
| titel=[[En ung Piges Historie]]
| afsnit=Elledte Kapitel
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Elledte Kapitel'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Der er noget martrende for en Fraværende i, bestandig paa sin Forespørgsel til en elsket Syg, at erholde det Svar. Hun er lidt bedre. Hvor inderlig ønskede jeg selv at see Moder, selv at iagttage, om hun virkelig var rask paa lidt Mathed nær, der kun blev foraarsaget af Søvnløshed. Jeg tænkte ofte paa Doktor Stubs Raad , et varmere Klima, og ønskede, at Moders Broder maatte foranstalte en Tour til Italien; dog saa besynderlige Modsætninger er der i den menneskelige Karakteer, at, da mit Ønske blev opfyldt, da jeg modtog Efterretningen om, at de virkelig skulde reise, vare mine Følelser snarere sørgelige end glædelige. Hvor Mange havde ikke fundet Døden, hvor de ventede at finde Helbredelsen. kunde jeg blot have seet dem een Gang før Afreisen, men det var umuligt, og selv vort skriftlige Samkvem, min eneste, men store Trøst, vilde blive sjeldnere og mindre regelmæssigt end før. &lt;br&gt;
Den femtende October reiste de. Moder, Minna, Grev Ørnklo og hans Søn. Veiret var yndigt som om Sommeren; jeg gjorde mig megen Umage for at kaste alle ængstelser bort, og med Tro og Haab see Fremtiden imøde. &lt;br&gt;
Henriette var min Fortrolige; for hende udgjød jeg min Frygt og mit Haab; for hende skildrede jeg de lykkelige Dage, vi før havde tilbragt, og hun blev aldrig kjed af at høre, eller af at spørge ud. Jeg seer hendes lille Ansigt saa tydeligt i Tankerne, hvor det straalede af Fornøielse, naar hun bragte mig et Brev. For Lieutenant Due nævnede jeg ikke mine Kjære; jeg havde en Følelse, som vilde han ikke interessere sig videre for dem; desuden holdt jeg ikke af at høre ham omtale Moder og Minna i sin sædvanlige lette Tone. Iøvrigt viste han mig bestandig den største Venlighed, og jeg holdt mere og mere af ham. Hans gode Sider traadte ret frem, - jeg troer igrunden imod hans Villie, - naar han skildrede sin svenske Pige og deres tilkommende huslige Liv; derimod traadte hans onde Sider, -dem havde han desværre ogsaa, og lagde sandelig ikke an paa at skjule dem, - frem, naar han kritiserede sine Omgivelser og, med en vis Nydelse, gjennemgik deres Feil. &lt;br&gt;
Søgte Geheimeraadinde Trolle og Lieutenant Due, - det forekommer mig besynderligt at nævne to saa modstridende Elementer paa eengang, - ved enhver Leilighed at hæve mig, saa søgte Oberstinden og Amalia, netop paa Grund heraf, at trykke mig ned, og vise, at jeg kun var et Tyende. Obersten lagde liden eller ingen Mærke til mig; engang da hans Kone beklagede sig over mig, hørte jeg ham rigtignok sige: &lt;br&gt;
&quot;Min kjære Helene, vi maae jo dog nu have gjort den Erfaring, at Ingen af dem due; denne forekommer mig dog at være een af de Skikkeligste; i hendes Tid have vi idetmindste havt Fred, og jeg har været fri for at blande mig i Tingene.&quot; &lt;br&gt;
&quot;O, de Mænd,&quot; sukkede Fru Bärenschild, &quot;Egoister fra Begyndelse til Ende. Det taabeligste Skridt jeg nogensinde har gjort var at gifte mig ; naar Du blot er fri for Uleilighed, kjære Bärenschild, saa bryder Du Dig ikke om, at jeg sættes til Side.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Have to Mennesker begge gjort noget Taabeligt, gjøre de klogest i ikke at lade hinanden det høre,&quot; svarede Obersten, idet han med et truende Øiekast forlod Stuen. &lt;br&gt;
Naar Amalia skulde i Theatret, havde hun meget travlt med at udtænke og ordne sin Dragt; det var et sandt Studium, naturligviis maatte den være efter nyeste Mode, men hendes egen Originalitet skulde dog skinne igjennem, det Aparte, det Iøinefaldende maatte forenes med den høieste Smagfuldhed. Penge blev der ikke sparet paa, og det forekom mig, som var Stykket hende en fuldkommen Biting, som gik Hun der kun for at blive beundret. &lt;br&gt;
&quot;Pas paa Lys og Ild, Mamsel Staal,&quot; sagde Oberstinden, naar de toge bort, &quot;hver Time maa De gjøre en Ronde i Værelserne; Tjeneren maa slet ikke lægge i, jeg er saa dødelig angst; De maa ikke forlade Huset et Minut ; maaskee jeg sender En eller Anden herhen for at see, hvorledes det staaer sig.&quot; Denne Trudsel opfyldtes aldrig, men Oberstinden, der endnu bestandig troede, at der ulmede en vis Lyst hos mig til at løbe ud, ansaae den hensigtsmæssig, for at sætte mig Skræk i Blodet. &lt;br&gt;
Doktor Stub kom af og til for at kurere paa den halstarrige Hovedpine. Skjøndt han ikke ved nogetsomhelst Tegn gav tilkjende, at han erindrede mig, var jeg dog glad over at see hans gravitetiske Skikkelse og hans ubevægelige Ansigt; med urokkelig Rolighed hørte han Fru Bärenschilds Klager, forordnede det Nødvendige og fjernede sig derpaa, livagtig en Istap, som Frederik Due bemærkede.

&quot;Havde vi Dig her, Marie, - skrev Minna fra Neapel, - da vilde vi være fuldkommen lykkelige; nu ere vi kun lykkelige i Haabet, at den balsamiske Luft maa hjælpe Moder til Sundheden, for at vi kunne samles. Den kjære Professor Lange er saa glad over at have os hos sig; han er som hjemme her; Høie og Ringe, Alle holde de af ham, og han holder da igjen af dem Alle. Vi spadsere lange Toure i den paradisiske Egn og tale da mest om Dig, Mie.  Professoren er inderlig bedrøvet, fordi Du ikke er her; han længes efter at vise Dig sine Malerier; alligevel glæder han sig ved at vide Dig hos saa gode Folk, thi han kjender Oberst Bärenschilds og holder meget af dem, især af Datteren. &lt;br&gt;
Christian kjender dem ogsaa og roser dem, hvilket er en stor Trøst for Moder, der altid er ængstelig for Dig, Søster, hvor fornøiede dine Breve end ere. &lt;br&gt;
Vi have stiftet Bekjendtskab med en ung, dansk Pige, Hedevig Bang som er her med sin Broder; Hun har Brystsyge og kan nok ikke reddes. O, Marie, det er saa tungt at tænke derpaa; hver Dag bliver Hun svagere og svagere, men Hun er saa taalmodig, saa blid, saa glad. Hun elsker Moder høit; ogsaa Dig kjender Hun godt af vore Beskrivelser, og sender Dig de kjærligste Hilsener. &lt;br&gt;
&quot;Fætter Christian er besynderlig forandret; det er ikke som det var det samme Menneske. Han læser næsten bestandig, men han har rigtignok ogsaa Meget at indhente, maa Du troe. Han er ogsaa mere alvorlig, og Onkel roser ham, fordi
&quot;han tænker før han taler, som han nok ikke før har gjort. En underlig En er Christian dog, men saa omhyggelig og kjærlig mod Moder, at jeg ret holder af ham. &lt;br&gt;
Farvel, Marie; Professoren finder ikke dine Breve lange nok; han vil have lidt Nyt fra sit kjære Kjøbenhavn, Noget, som ikke staaer i Aviserne, siger han. Moder og jeg ønske kun at høre om Dig selv, om dine Tanker og din Stemning. Du er da rigtig rask, Søster og pakker dig godt ind; er Du voxet? &lt;br&gt;
Farvel Mie, og tænk halvt saameget paa din Minna, som Hun tænker paa Dig. &lt;br&gt;
E. S. Der er en lille Have ved vor Bolig med Udsigt til Havet; der sidder Moder hele Formiddagen under et Accasiatræ, og, medens Hun seer paa den vidunderlig yndige Udsigt, drømmer Hun om et Hjem i Danmark, hvor Hun kan see det Skue, der dog er hende det kjæreste af alle: Dit Ansigt.&quot;

Saa elsket var jeg; det løftede Hjertet, gav mig Kraft til at være taalmodig, og berøvede enhver Krænkelse dens Braad &lt;br&gt;
Naar Oberstens havde Fremmede, maatte jeg ofte spille hele Timer, medens de Unge dandsede. Stundom var jeg forunderlig tilmode, og følte langt mere Lyst til at græde, end til at frembringe disse livlige Toner; og naar jeg hørte Latter og Munterhed, grundede jeg over, om de virkelig vare glade i Hjertet, og naar jeg saae de stadselige Herrer og smukke Damer, følte jeg en sælsom Lyst til at vide, om det Indre ogsaa var smukt, om deres Venlighed var meent, om Ordene, der fløde fra deres Læber, vare sande. Atter til andre Tider, naar der var Ligevægt i mit Sind, glædede jeg mig over Musiken, mærkede, at jeg ogsaa var ung, og Foden bevægede sig uvilkaarligt efter Takten. Hvem der blot en eneste Gang maatte dandse med, dog, det kunde ikke skee, jeg var Mamsel Staal og skulde blot spille.
En Dag var der et ualmindelig glimrende Selskab i Anledning af en fjern Consines Forlovelse med en rig Godseier; der blev dandset, og jeg kunde ikke blive træt af at see paa det unge Par, især paa hende, der var saa kvindelig yndig i sin undseelige Kjærlighed. Lykkelig som hun var, kunde Hun ikke taale et bedrøvet, eller blot alvorligt Ansigt, Hvorfor Hun nærmede sig mig og lagde sin Haand paa min Skulder: &lt;br&gt;
&quot;Nu har De spillet saa smukt og saa længe for os; nu skal De virkelig dandse.&quot; &lt;br&gt;
Aldrig glemmer jeg hendes Venlighed, hendes søde Smiil, eller det straalende Udtryk i hendes Øine. Hun trak mig blidt op, gjorde et Tegn til sin Tilkommende og tog min Plads. &lt;br&gt;
Den høie Herre bukkede for mig og snart fløi vi hurtig afsted. Jeg var ganske fortumlet; det var kommet saa uventet, jeg burde vist have afslaaet det. &lt;br&gt;
&quot;De dandser jo nydeligt,&quot; udraabte Frederik, &quot;De slipper paa min Ære ikke for at dandse med mig.&quot; &lt;br&gt;
Han ændsede ikke mit Afslag, og atter var jeg paa Gulvet. &lt;br&gt;
&quot;Lad der blive sidste Gang, Mamsel Staal, at De gjør saadanne Scener,&quot; hviskede Fru Bärenschild, &quot;ellers bliver jeg nødt til at prostituere Dem, hvor nødigt jeg vil, min Gode, ved høit at minde Dem om, hvem De er.&quot; &lt;br&gt;
Jeg gik atter hen til Fortepianoet, efter med en ydmygelse at have kjøbt den korte Morskab. &lt;br&gt;
Meget ofte blev jeg gjort Uret, men ligesom der i enhver Overvurdering ligger en skjult Bitterhed, ligger der i enhver Miskjendelse en skjult Sødme. &quot;Saaledes vilde Du ikke dømme, kunde Du læse i mit Hjerte,&quot; det er den bittre Tanke i første, og den søde i sidste Tilfælde. &lt;br&gt;
I mangen tung Stund tænkte jeg paa Ord, Moder havde talet af egen Erfaring: &quot;Ethvert aandeligt Gode bliver os tildeel i Forhold til det Alvor og den Inderlighed, hvormed vi begjære det.&quot; &lt;br&gt;
- Naar jeg af hele min Sjæl bad om at blive taalmodig, blev jeg det ogsaa, ikke ved egen Kraft, men det blev mig givet. &lt;br&gt;
Amalia kunde undertiden blive dobbelt opfarende, naar jeg stod rolig og taus og hørte paa hendes Bebreidelser:
&quot;Det er som om jeg slog Vand paa en Gaas, jeg troer ved Gud, at Ingenting gjør Indtryk paa det Menneske!&quot; &lt;br&gt;
Og December kom, raa og vaad, med sine mørke Morgener og lange Aftener; jeg fik endnu mere at bestille end sædvanligt, thi Amalia skulde, som Lieutenanten bemærkede, fabrikere en hel Deel Ting til Julen. Hendes egne Dragter vare dog det Vigtigste, og medens jeg syslede med dem, anstillede jeg mine Betragtninger. Hvorfor gjordes alle disse Anstalter? vidste de hvad Julen var? man pleier jo dog kun at feire sine Venners Fødselsdag, ikke Fremmedes, og da pleier man at feire dem, som man veed Vennerne ønske det, som det vil glæde dem; og medens jeg fæstede Garneringerne op med utallige smaa Sløifer, grundede jeg over hvad Julens Herre dømte om deres Opførsel, men idetsamme fortrød jeg mine Tanker og bad ham ret inderligt skjænke mig et skaansomt og kjærligt Sindelag.
Lieutenant Due reiste i Begyndelsen af December til Sverrig, til sin Fætter hed det, han havde Permission til Nytaarsdag. &lt;br&gt;
Hele Familien skulde tilbringe Juleaften hos Oberstens Moder, en meget gammel Dame, der aldrig forlod sit Huus, men ved høitidelige Leiligheder samlede Børn og Børnebørn omkring sig. &lt;br&gt;
Amalia var saa smuk og saa glad den Aften; Hun var Bedstemoders Kjæledægge og ventede en rigtig god Foræring. Louise og Henriette klappede i Hænderne; de saae i deres hvide Kjoler ud som smaa Engle; Julen var i deres Hjerter rigtignok paa barnlig Viis blandet med Tanker paa det store Grantræ, Marcipanfigurer og Foræringer, men den var der dog. &lt;br&gt;
&quot;Pas paa Lys og Ild, Mamsel Staal, læg for Himlens Skyld ikke for meget i Kakkelovnen. De staaer til Ansvar for Huset og bliver naturligviis hjemme. - Kom Henriette! det er dog virkelig latterligt med den rørende Afsked Du tager fra Mamsellen; Du skulde huske, at Du nu er en stor Pige.&quot; &lt;br&gt;
Og bort kjørte de, efterladende mig alene, for første Gang uden at have sat mig Arbeide for. &lt;br&gt;
Jeg gik op og ned i den store Dagligstue; jeg bøiede mine Knæ og takkede Gud, fordi ogsaa jeg havde Deel i Julens Herlighed; jeg græd og var dog saa glad; min Sjæl hævede sig over Tid og Rum, hævede sig hist op, hvor ingen Sorg eller Adskillelse mere skal være. I lang Tid havde jeg ikke faaet Brev, og dog nærede jeg ingen Frygt for de Elskede; jeg kastede al min Sorg paa min Herre, min naadige og kjærlige Herre, som nok vilde bevare dem. Jeg tænkte paa Moders Spørgsmaal: &quot;Have vi i hans Navn overvundet en Feil eller tilegnet os en Dyd?&quot; hvad skulde jeg svare?
Det forløbne Aar havde bragt mig fuld Bevidsthed om mine Svagheder, men tillige lært mig, hvor jeg kunde faae Kraft til at overvinde dem; jeg havde havt godt af Modgangens Skole; det forekom mig som var jeg rykket Gud nærmere; Han havde styrket mig, naar jeg var nedbøiet; Han havde givet mig nye Venner, hvor jeg mindst havde ventet det. &lt;br&gt;
Næste Juul, hvor vilde jeg saa være? jeg svarede mig selv med det Vers af E. Hauch efter Paul Gerhard:

:Den Herrre, der med mægtig Aand Af Støv dig kunde skabe, &lt;br&gt;
:Han holder og Din Djæl i Haand &lt;br&gt;
:Og vil den aldrig tabe; Derfor Du vente maa med ro, Til Du hans Stemme hører, &lt;br&gt;
:Saa vil han bygge Dig en Bro, &lt;br&gt;
:Der til Din Frelser fører.

Det bankede paa Døren og til min Forundring traadte Lise Stuepige ind. &lt;br&gt;
&quot;Ak, Mamsel Staal, jeg har mange Gange tænkt paa hvad De sagde, at jeg skulde lære at kjende Dem bedre. Lille Frøken Jette meente, jeg skulde sige Dem det; Gud veed, jeg har tidt fortrudt, om jeg var lidt spids i Begyndelsen; nu kjender jeg Mamsellen, har seet hvor taalmodig De har været, og at De aldrig har talt ondt for noget Menneske, men undskyldt hvor De kunde. - Der er Ord, sagde min salig Fader, som blive siddende i Halsen, jeg mærker nok, at om Forladelse er eet af dem, men ud skal det alligevel.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Tak, Lise, De har forskaffet mig en sand Glæde.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ja, jeg har da noget Bedre end det.&quot; &lt;br&gt;
Lise slog Døren op til Spisestuen, hvor et net Thebord var dækket; midt paa Bordet stod en stor Julekage med Voxlys om og en Grankvist stukket ned i Midten. &lt;br&gt;
&quot;Det er fra Frøken Jette; Hun holder saamænd af Mamsellen, som om De var hendes kjødelige Søster, og De er da ogsaa en bedre Søster mod hende, end den anden, naa, det er sandt, saadan maa jeg vel ikke tale. Sæt Dem nu ned, Mamsel Staal, og gjør Dem tilgode; Julekagen er delikat, det veed jeg bestemt, for min Forlovede, Anton Jensen, er Bagersvend og har selv lavet den.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Vil De ikke blive, Lise, og drikke en Kop The med mig iaften.&quot; &lt;br&gt;
Hun takkede, tog meget beskedent Plads paa Hjørnet af en Stol og skar Julekagen for. Inden Theen var drukket, vidste jeg hvorledes Anton Jensen saae ud fra Top til Taa, kjendte hans gode Egenskaber og hans Feil, hvoraf den største var en vis Lyst til at være fiin og flot, en Feil, som Lise dvælede ved med kjendelig Stolthed. &lt;br&gt;
Det ringede paa Klokken og Lise skyndte sig, i Tjenerens Fraværelse, at lukke op. &lt;br&gt;
&quot;Naa, Gud skee Lov, saa har De da ogsaa Venner, der tænke paa at fornøie Dem; her er en Pakke til Dem.&quot; &lt;br&gt;
Fra Italien! det jublede inden i mig; jeg tog den lille, lette Pakke i min Haand og kyssede den mange Gange; derpaa gik jeg ind i Dagligstuen, stillede to Lys paa Bordet under den kjære Landsoldat, og lagde min Pakke og Hennys Grangreen mellem Lysene. Lise trak sig tilbage, jeg var ene og kunde i Ro og Mag glæde mig over mit lille Julebord.
Det varede noget før jeg aabnede Pakken; den indeholdt et yndigt Haararmbaand. Henad den mørkebrune Bund af Moders skjønne Haar laa en glindsende gylden Bladkrands af Minnas Lokker. Laasen var af Elfenbeen, Prosessoren havde malet en deilig lille Due med et grønt Blad i Munden paa den: Duen med Oliebladet; det havde sin Betydning, vidste jeg, han vilde ikke skuffe mig med et falskt Haab. &lt;br&gt;
Mit Hjerte var fuldt af Lov og Tak, min Bøn var en Velsignelse over de Kjære. &lt;br&gt;
Men hvem tilhørte den sorte Krands, der indfattede Laasen; det maatte Brevet kunne sige mig. Ak, det var Hedevigs Haar, den blide, elskelige Hedevigs. Hun havde ogsaa skrevet et Par Linier:

&quot;Glædelig Juul, jeg holder saa meget af Dem og ønskede saa gjerne at see Dem, dog det skeer ikke; næste Juul vil jeg feire paa et bedre Sted; men skjøndt vi aldrig skulle mødes, vil De dog undertiden skjænke mig en venlig Tanke og ikke vredes, fordi mit Haar er forenet med saameget dyrebarere Væseners, med Moderens og Søsterens. &lt;br&gt;
Glædelig Juul, af hele min Hjerte ønsker jeg Dem en glædelig Juul. Hedevig Bang.&quot;

Minna havde skrevet det haabefuldeste Brev, og Moder et uendelig kjærligt, men tillige udforskende:

&quot;Havde jeg Dig hos mig, lille Mie, skulde Du anderledes komme ud med Alt; jeg skulde ordentlig faae Dig til at skrifte, Du slemme Barn.&quot;

Hendes Haand var fastere end før; jeg saae paa min lille Due med Oliebladet, og Haabet blussede livligt op. &lt;br&gt; Professorens Brev var Humor, Liv og Lystighed, &quot;Magneten drager mig mod Nord&quot;, skrev han. &lt;br&gt;
Jeg var saa glad, at jeg reent havde glemt mine Kakkelovne; tillykke var det tidsnok, og da det brændte i alle Værelserne, satte jeg mig ved Klaveret og sang: &lt;br&gt;

:&quot;Et Barn er født i Bethlehem.&quot;

Klokken eet kom Vognen; jeg løb ned for at tage imod dem med det levende Ønske, at kunne meddele den lidt af min Juleglæde. &lt;br&gt;
&quot;Glædelig Juul.&quot; &lt;br&gt;
Oberstinden saae paa mig, som mistænkte Hun mig for at have sat Ild paa Huset eller stjaalet Sølvtøiet. Amalia svarede med et mekanisk: Iligemaade. &lt;br&gt;
&quot;Hu, hvor jeg har kjedet mig iaften. det var da ogfaa ærgerligt at Grandmama skulde give mig et chinesisk Shawl, Mage til det jeg har; De maa see at faae det byttet, Mamsel Staal.&quot; &lt;br&gt;
Jeg tog lille Jette i mine Arme og takkede hende for Overraskelsen; derpaa viste jeg begge Børnene mit Armbaand.
&quot;Og troer Du virkelig, at Duen betyder saameget; Gud skee Lov, saa vil min Bøn opfyldes; jeg bad ret inderlig imorges, at Du næste Juul maatte være hos Din Moder og have det rigtig godt.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Fy Henny, hvor kan Du ønske saadant Noget? Marie maa ikke tage fra os; vi kunne ikke undvære hende, nei, paa ingen Maade.&quot; &lt;br&gt;
Jeg kyssede dem og takkede for al den Kjærlighed, de, efter deres forskjellige Naturer, ydede mig. Nytaarsaften skulde vi have stort Selskab, Dands, Lotteri og Juletræ. Det blev overladt til mig at pynte Træet, og fra den tidlige Morgen var jeg beskjæftiget med at numerere og hænge op. Druer, Confiturer, kostbare Nipssager samt en heel Deel forarbeidede Gjenstande, der for Størstedelen vare udgaaede fra min egen Haand, skjulte næsten det store Grantræ, og det var ordentlig vanskeligt at faae Plads til alle de couleurte Lamper. Jeg tænkte paa vort lille Juletræ med de slanke Voxlys og de faa Nødder og Æbler; mon det vilde opvække blot halv saamegen Glæde? jeg tænkte, at Lotterier ikke ere efter min Smag; det Behageligste ved Gaven, den venlige Maade, hvorpaa et Ønske bliver gjættet og opfyldt, manglede; Giverens Tanker have ikke været kjærligt beskjæftiget med Modtageren. Medens jeg saaledes raisonnerede, blev Træet færdigt og stod der, saa rigt, stolt og malerisk, at jeg ikke kunde nægte det min Beundring. &lt;br&gt;
Der var Liv og Glæde, da Selskabet efter Aftensbordet kom ind i Salen til det oplyste Træ, Amalia blev almindelig rost. &quot;Frøkenen er uovertræffelig i den Kunst at arrangere&quot;, læspede Frieren. Han tilbød sig derpaa at byde Numrene om, og kom langt om længe ogsaa til mig; jeg vilde netop afslaae det, da Oberstinden udbrød: &lt;br&gt;
&quot;Mamsellen spiller ikke med; hun faaer Sit imorgen.&quot; &lt;br&gt;
Geheimeraadinde Trolle nærmede sig og spurgte meget høfligt og roligt: &lt;br&gt;
&quot;Jeg haaber da ikke, min kjære Cousine, at det er et Uhr.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Et Uhr?&quot; gjentog den forbausede Oberstinde. &lt;br&gt;
&quot;Det glæder mig, at det ikke er Tilfældet; jeg frygtede, at De var kommen mig iforkjøbet; jeg har længe glædet mig til at give Mamsel Staal dette Uhr, som et Tegn paa min Anerkjendelse og mit Venskab.&quot; &lt;br&gt;
Alles Øine vare fæstede paa Donna Grandessa og mig, medens Hun med endnu mere end sædvanlig Anstand, tog Kjæde og Uhr af sin Hals og hængte det om min. &lt;br&gt;
Jeg veed ikke, om Hun virkelig havde bestemt dette forud, eller om hun i Krænkelsens Øieblik besluttede at give mig en storartet Opreisning. &lt;br&gt;
&quot;Og nu, min kjære Mamsel Staal, tilføiede hun sagte, &quot;vil jeg ønske Dem et bedre Aar end dette og gjentage mit Tilbud fra i Sommer.&quot; &lt;br&gt;
Jeg takkede af et fuldt Hjerte, men afslog det, idet jeg fortalte, at der var mere Udsigt for os til at forenes.
Hvor venlig Geheimeraadinde Trolle altid viste sig imod mig, var hun dog aldeles ikke familiair; det var den ældre, fornemme Dames Godhed mod den beskedne, unge Pige. &lt;br&gt;
&quot;Glædeligt Nytaar, et tusind Gange bedre Aar end det forrige,&quot; raabte lille Henny næste Morgen. &lt;br&gt;
&quot;Glædeligt Nytaar, og gid De snart maa komme herfra,&quot; ønskede Lise. &quot;Herregud, dette er intet Liv for et ungt Menneske.&quot; &lt;br&gt;
Alle mine Venner ønskede mig et bedre Aar; det maatte betyde noget Godt; jeg begyndte 1856 med det bedste Haab.
Da jeg kom ind, fik jeg Mit tilligemed de øvrige Folk. Det bestod i ti Daler. Jeg havde ingen Lyst til selv at bruge dem, og bestemte dem til to Sølvskeer til Lise og Anton Jensen. &lt;br&gt;
Lieutenant Due kom om Eftermiddagen; han saae lykkelig og mandig ud; Nonchalancen var som blæst bort, men det varede ikke længe, før Fru Bärenschilds og Amalias Bemærkninger kaldle hans gamle Væsen tilbage. &lt;br&gt;
&quot;Jeg har ret længtes efter at tale alene med Dem, min kjære Frøken Staal,&quot; sagde han næste Morgen; &quot;jeg har de venligste Ønsker og Hilsner med til Dem; et Brev har jeg ogsaa; maaskee De allerførst vil læse det&quot;. &lt;br&gt;
Han saae ubeskrivelig skjelmsk ud, da han rakte mig Brevet. Det var fra Maja og indeholdt det kjærligste Tilbud om at betragte hendes Hjem som mit, og, saasnart Foraaret gjorde Reisen mindre besværlig, begive mig paa den. Venner havde de næsten allevegne, skrev Hun; de vilde tage imod mig med aabne Arme; det Nærmere kunde vi aftale, naar jeg havde truffet min Bestemmelse. &lt;br&gt;
&quot;Egentlig talt, Frøken Staal, finder jeg ikke det er noget at græde over.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg græder af Glæde og Taknemmelighed. Det er skjønt at lære saa gode Mennesker at kjende, men tage derimod kan jeg ikke.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Vil De ikke tage derimod! naa, det maa jeg sige var en deilig Maade at vise sin Glæde og Taknemmelighed paa.&quot;
&quot;De maa ikke blive vred ; et saadant Tilbud fortjener vistnok ikke at afvises af falsk Æresfølelse eller andre saadanne Grunde; jeg vilde uden Betænkning tage derimod, hvis jeg ikke haabede snart at kunne flytte sammen med min Familie.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Deres Familie. jeg giver ikke en Pibe Tobak for Deres Fa- om Forladelse. Hør nu, min kjære Marie, en Skildring af det Hjem, der tilbydes Dem, før De afslaaer det; De er jo dog ellers en fornuftig Pige, og føielig, altfor føielig. Hør nn efter.&quot; &lt;br&gt;
Lieutenant Due tog en Kaffemølle ud af min Syæske, satte sig magelig tilrette og begyndte sin Skildring, medens han ufortrødent trak Alenmaalet ud og malede det ind igjen. &lt;br&gt;
&quot;Præftegaarden er gammel og forfalden, men hvor tarveligt Meublementet end er, er der dog sirligt og ubeskrivelig hyggeligt i de lave, rummelige Værelser. Haven er stor og fuld af Roser og andre Blomster; dem passer Maja alene; kunde De ikke nok have Lyst til at hjælpe hende? Egnen, dog den Slags forstaaer jeg mig ikke synderligt paa, Menneskene er mig det Vigtigste; Jeg vil derfor begynde med Husets Herre. De maa ikke vente i ham at finde en af disse alvorlige Præstemænd, paa hvis mørke Ansigter man, i ti Skridts Afstand, kan læse, at Jorden er en Jammerdal; tvertimod, han er trivelig, jovial, holder nok af sin halvskilings Whist, en lille Bolle Punsch i godt Selskab og Erindringerne fra sin glade Studentertid. han elsker Ungdom og Lystighed, er vittig og spøgefuld, men - og dette er Noget, som vil hæve ham i Deres Øine - i eet Kapitel taaler han ingen Spøg. Naar En eller Anden, opmuntret af Præstens livsglade Væsen, vover at lade Ironiens Pile streife Religionens Gebet, bliver den gjæstfrie Vært aldeles forvandlet, og det ulylkelige Menneske maa takke Skjæbnen, naar han ikke bliver viist Døren. Hvorledes hans Taler ere, skal jeg ikke formaste mig til at bedømme, jeg veed kun, at Maja finder dem deilige; jeg holder mere af Gjerninger end af Ord, og mangen kold, mørk Nat har jeg seet ham uden Betænkning forlade sin Seng, for at bringe en Syg Trøst, og det ikke alene aandelig Trøst, Maja maatte sørge for, at Kurven med noget Kvægende kom bag i Vognen. Selv med Penge, det Eneste det kniber paa i det ellers flotte Huus, hjælper han sine fattige Sognebørn, og, saa sandt jeg lever, er han derfor nødt til at gaae med Lapper paa sine Stadsstøvler. Hans Kone er den personificerede Velvillie; det er hendes Livsopgave at gjøre Gjæsterne - der er altid Gjæster - og Husets egne Beboere det saa behageligt som muligt. Naar man vil vinde hendes Venskab, skal man blot tage rigtig for sig af de indbydende Retter; Folk med smaa Appetiter holder Hun i Reglen ikke af; dog skal De ikke frygte, at Hun af den Grund vil nære Uvillie mod Dem; Maja spiser heller ikke meget. Den gode Svigermama holder lidt mere af Sladder end Manden ønsker, men det tjener - idetmindste i mine Øine - kun til at forøge hendes Gemytlighed. See saaledes er Ægteparret; nu kommer Touren til Maja, og jeg maa see at fatte mig kort; De kjender hende jo allerede af mine ofte gjentagne Beskrivelser. Hun ligner mest Papa; den bedste Pige, der kan være Liv og Blod i, et Hjerte, der er aabent for Alles Sorger og Glæder, en Mund, der altid er rede til at trøste, opmuntre og undskylde. -Tjenestefolkene ere Alle gamle igaarde; jeg har rigtignok lidt Mistanke om, at de snyde vor Præst lumsk,. men hvad skal man sige, destomere holde de af ham. - Naa, Frøken Staal, nu er jeg færdig; Præsten vil være Deres Fader, hans Kone Deres Moder, Maja Deres Søster; kan De modstaae en saadan Søster, kan De have Hjerte til at bedrøve Maja ved at sige Nei.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det vil ikke bedrøve hende; det vil glæde hende, at jeg kommer til mine Egne; næste Gang De skriver, maa jeg nok faae en Seddel i med, hvori jeg kan takke hende, som jeg føler Trang til.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg kan jo ikke tvinge Dem, men Dette havde jeg ikke ventet; De maa troe, at det slet ikke er behageligt for En, der holder af Dem, at see hvorledes De behandles her; det er mig yderst pinligt, saameget mere, som jeg, ved at blande mig deri, kun vilde forværre Deres Stilling; De er et af de Mennesker jeg holder mest af, og jeg havde glædet mig oprigtigt til, at De skulde faae det godt.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det vil jeg ogsaa nok til sin Tid; jeg takker Dem saa inderligt for al Deres Venlighed, og jeg behøver vist ikke at sige, at jeg ogsaa holder meget af Dem.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det skal De ikke; der er ikke Noget, der er værd at holde af ved mig; vil De troe det, mange Gange hader jeg mig selv.&quot; . &lt;br&gt;
Lieutenant Due strøg Haanden over Panden, som for at jage en Sky bort, og tilføiede i en halv alvorlig, halv letsindig Tone: &quot;Jeg er igrunden en slet Karl, De maa ikke lee, der er ikke to Meninger om, at jeg igrunden er en slet Karl.&quot;

[[Kategori:En ung Piges Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En ung Piges Historie/Tolvte Kapitel</title>
    <id>2286</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4532</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:48:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[En ung Piges Historie/Tolvte Kapitel]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[En ung Piges Historie/Elledte Kapitel|Elledte Kapitel]]
| næste=[[En ung Piges Historie/Trettende Kapitel|Trettende Kapitel]]
| titel=[[En ung Piges Historie]]
| afsnit=Tolvte Kapitel
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Tolvte Kapitel'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Moder og Minna anede rigtignok ikke paa hvilken Tid og under hvilke Omgivelser jeg skrev til dem. De vilde være blevne yderst forbausede, naar de havde seet mig sidde om Natten med Kaabe paa, skrivende paa det nedslagne Laag af Servanten, medens Frosten tegnede sine stadselige Blomster og Blade paa Ruderne. Vi havde nemlig ingen Kakkelovn i vor lille Stue og maatte lade os nøie med den Varme, Amalia overlod os fra sin, og jo stærkere Kulden var, jo mindre vilde hun undvære. Undertiden kunde jeg neppe holde paa Pennen, saa valne vare mine Fingre; Fødderne derimod vare vel placerede i en blød Dukkeseng, som Henriette havde overladt mig til dette Brug. &lt;br&gt;
&quot;Her har jeg Arbeide til Dem, Mamsel Staal,&quot; udraabte Amalia en Dag med et glædestraalende Ansigt; &quot;jeg troer bestemt, Du vil misunde mig, Mama; see hvilket Mønster til et Lommetørklæde! det er lige kommet fra Paris; Keiserinden har Mage til det; er det ikke deiligt? nu gjælder det blot om at faae Navnet til at svare; De maa gaae
til Davidsen, Mamsel Staal, og bestille det; jo før vi faae det i Gang, jo bedre.&quot; &lt;br&gt;
Jeg saae med Forskrækkelse paa den brede Bordt, der var sammensat af Blomsterguirlander, næsten usynlige Huller og Grund. Skulde jeg blive her saalænge, at jeg kunde faae det færdigt? det var næsten et høitideligt Øieblik, da jeg syede de første Sting derpaa. &lt;br&gt;
Foraaret begyndte saa smaat at melde sig; jeg fik dets første Hilsen gjennem en Buket Violknopper, som jeg afkjøbte en lille paatrængende Voldtyv; midt i April Maaned blev en Tyvendedeel af Lommetørklædet færdigt; jeg husker godt, hvor tungt mit Sind var den Dag; Geheimeraadinde Trolle var reist til en Slægtning i Holsteen paa ubestemt Tid; jeg havde længe intet Brev faaet fra mine Kjære; Oberstinden var meget vanskelig, og Henriette fik Skjænd, fordi hun - høist imod min Villie - tog mit Parti; det var som slog Alt sig sammen for at bedrøve mig. Om Eftermiddagen kom imidlertid Frederik med Noget i sin Haand. &lt;br&gt;
&quot;Her er lidt Opmuntring, som De vist ogsaa trænger høilig til.&quot; &lt;br&gt;
Det var et Brev fra Minna; Fru Bärenschild saae min Glæde; i samme Øieblik tog hun noget Strikkegarn op af sit Sybord. &lt;br&gt;
&quot;Vil De ikke holde dette, Mamsel Staal.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Maa jeg ikke, Mama, Marie længes efter at læse sit Brev.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Vist ikke, Henriette, Du sidder saa uroligt med Hænderne. - Vi ville vinde disse to Pund til Tæppet, min Gode, paa eengang.&quot; &lt;br&gt;
Var det ondt at troe hende istand til at gjøre det for at smerte mig? jeg kunde ikke andet; dog Brevet laa i min Lomme; det gav mig Mod til at holde de to Pund tilende med et smilende Ansigt. Derpaa skulde Amalia pyntes, saa kjørte de bort, og jeg kunde uforstyrret læse mit Brev.

&quot;Hvormeget har jeg ikke at sige Dig, Marie, og idag føler jeg endnu tydeligere end sædvanligt, hvor ringe Erstatning Pen og Blæk byde for den mundtlige Samtale. Enhver Ting kunde jeg saa let fortælle Dig, men det er ikke Alt, der er let at skrive, og dog vilde jeg ikke for mit Liv have nogen Hemmelighed for Dig. &lt;br&gt;
Tænk Dig, Mie, Fætter Christian holdt af mig, forstaa mig ret, han holdt saameget af mig, at han ønskede jeg skulde blive hans Kone. Du kan ikke blive mere forundret end jeg blev, da han sagde det; jeg havde ikke den fjerneste Anelse derom, og jeg blev ikke alene forundret, men ogsaa inderlig bedrøvet. Han var saa alvorlig, saa heftig; det var som beroede hans Livs Lykke paa mit Svar, og jeg kunde dog ikke sige ja. Hvis jeg nogensinde skal faae en Mand, da maa jeg elske ham høiere end alle Andre, og jeg holdt ti Gange mere af Moder og Dig end af Christian. Det skar mig lige ind i Sjælen, saa fortvivlet blev han over mit Afslag; jeg var vred paa mig selv, og vilde dog ikke for nogen Priis i Verden have taget det tilbage. Tilsidst bad jeg ham gaae ind til Moder, og det gjorde han ogsaa; jeg gik ud i Haven og græd, men kort efter kom Onkel Carl ud, tog mig i sine Arme, kaldte mig ved de ømmeste Navne og førte mig ind til Moder. &lt;br&gt;
Alt er &quot;afsonet, Louise,&quot; raabte han; Din Datter har gjort Alt godt; ingen Skygge skal mere staae imellem os; har Du feilet mod mig, har denne velsignede Pige bragt et saa stort Offer, at det opveier Alt.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Kan Du forstaae det, Marie, Onkel Carl siger, at han elsker mig som en Datter, og dog er han saa glad, fordi jeg ikke bliver hans Datter; det er mig en ubegribelig Modsigelse. Jeg kan heller ikke paa nogen Maade gjøre ham det klart, at det intet Offer er, at jeg afslog Christians Haand, hvad jeg saa siger, troer han det dog; det fornærmer mig egentlig lidt, men hans Kjærlighed og Ømhed er saa stor, at jeg umulig kan være vred paa ham. &lt;br&gt;
Christian er nu reist for at see sig om i Verden; Onkel fandt, at vi slet ikke skulde have talt med hinanden, men det satte jeg mig imod ; det var saa koldt og uvenligt. Vi spadserede sammen Dagen før hans Afreise; han talede sig rigtig ud og blev lettet. &quot;Vær ikke bedrøvet for min Skyld. Minna,&quot; sagde han, &quot;jeg skal nok blive lykkelig, tusinde Gange lykkeligere, end om jeg aldrig havde kjendt Dig.&quot; &lt;br&gt;
Onkel Carl taler nu ofte om Fader, og viser Interesse, naar vi tale om Dig, Søster, som han - nu kan jeg sige det - ikke før har gjort. Moder bliver bedre hver Dag;. det er uendelig glædeligt at see, og det er yndigt at tænke, at vi snart skulle samles; o, hvor vilde jeg være lykkelig, hvis Hedevig kunde komme sig, men det er umuligt. Hun kan ikke længer være oppe; hendes Broder bærer hende hver Dag fra Sengen til Sofaen og fra Sofaen til Sengen. Ak, han er saa bedrøvet, og dog trøster og styrker han hende, ja spøger selv med hende. Jeg ønsker undertiden, at Gud vilde kalde mig til sig og skaane Hedevig; Du og Moder have dog hinanden, men han har Ingen paa hele den vide Jord uden hende. Naar de tale sammen om det andet Liv, da folder jeg mine Hænder; det er skjønt at høre, men det er dog som Hjertet skulde briste. Professoren kan ikke taale det; han gaaer ud og græder; Moder derimod taler med; de elske hende ogsaa saa høit. &lt;br&gt;
&quot;Det er et sørgeligt Brev, Marie, og jeg vil dog saa nødig bedrøve Dig; jeg er næsten glad, at Du ikke er her, Søster, det vilde gribe Dig for meget. - Gud være hos os i Prøvelsens Stund!&quot; &lt;br&gt;

Moder skrev:

&quot;Jeg er nu næsten rask, min Mie! vi kunne snart tænke paa afreise, men bør vi? døm selv, min Øiesteen, bør vi forlade Hedevig? jeg troer det ikke. &lt;br&gt;
Du veed, hvorledes jeg længes, men nu, da jeg er bedre, er det ikke mere en saa sygelig Længsel; jeg føler at vi ere til Trøst, saavel for hende som for Broderen; jeg troer aldrig at kunne tilgive mig selv, hvis jeg forlod dem i Sorgens Dage.&quot;

Jeg svarede øieblikkeligt, at Ingen kjendte eller skattede det Velsignede i Moders Nærværelse mere end jeg, og at jeg ikke for nogen Priis vilde berøve en Døende den; jeg havde Kraft til at vente. &lt;br&gt;
Men min Kraft var ikke saa stor som jeg skrev. Der er noget uendelig Piinligt i det Uvisse; jeg turde nu ikke engang ønske dem tilbage, thi med det Samme ønskede jeg jo Hedevigs Død. Minnas Brev gav mig nok at tænke paa; stakkels Christian! det maatte være meget tungt, naar man elskede hende, at faae nei, og dog, jeg takkede Gud, at det var gaaet saaledes; hvilke Sorger og Krænkelser vilde Minna og Moder ikke have været udsatte for, havde hun besvaret hans Følelser. &lt;br&gt;
Fru Bärenschild skrantede; Doctoren raadede til Søbade, og det blev bestemt, at vi midt i Juni skulde tage ud paa Strandveien. Ifjor, da Amalia havde ønsket det, var der tusinde Vanskeligheder; dennegang var der aldeles Intet iveien; Børnene kunde hver Morgen tage til Institutet; Alt lod sig arrangere paa det Bedste. &lt;br&gt;
Et Par Dage før Flytningen, skulde vi have et stort Middagsselskab. Oberstinden kom hen til mig, som jeg stod og tørrede de utallige Smaating af paa Etagererne. &lt;br&gt;
&quot;Der laa en Ring med Rubiner paa mit Sybord, den er borte; her har Ingen været i Stuen uden De.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg har ikke seet den.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ikke? ja frem skal den.&quot; &lt;br&gt;
Først nu forstod jeg hende: &quot;O,det er umuligt, Fru Bärenschild, De kan ikke ville beskylde mig.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Foreløbig beskylder jeg Ingen, men Ringen skal frem.&quot; &lt;br&gt;
Hun saae koldt paa mig og gik ud af Stuen. Min Gud, hvad skulde jeg gjøre? jeg skjulte mit Hoved i Hænderne og hulkede høit. &lt;br&gt;
&quot;Vær dog ingen Nar, Mamsel Staal,&quot; sagde Amalia i en halv ærgerlig, halv trøstende Tone, &quot;Ringen kommer nok; naturligviis er De uskyldig; De skal aldrig bryde Dem om Mama med saadant Noget. - nu maa De virkelig tørre Deres Øine; der er er en heel Kurv Blomster, som skulle sættes i Vaser og Fade, rigtig malerisk og smukt. af de allerfineste Blomster maa De pille en lille Buket ud, der skal lægges ved det første Kuvert.&quot; &lt;br&gt;
Jeg gjorde som hun befalede mig, men mine Taarer faldt paa Blomsterne, dog der saae Ingen dem. &lt;br&gt;
&quot;Men Mama,&quot; raabte Amalia senere, &quot;Du har jo Ringen paa Fingeren.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ja naturligviis; Den, der har taget den, har lagt den igjen.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Saa vist der er en Gud til, jeg har ikke seet den for mine Øine.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Tag dog ikke saaledes paa Veie, min Kjære; jeg klagede, da den var borte, nu har jeg faaet den igjen, og vi ville ikke tale videre om den Ting.&quot; &lt;br&gt;
kunde hun ikke overbevises, eller vilde hun ikke. Det var det Bittreste, der var budt mig; jeg bad Amalia om at maatte blive paa vort Værelse. &lt;br&gt;
&quot;Nei, det kan De ikke; der skal være Børnebord i Spisestuen, hvor De skal være.&quot; &lt;br&gt;
Det brændte i mit Hoved; mine Øine vare trætte af at græde, da jeg med mine smaa Veninder, som forgjæves havde spurgt hvad der feilede mig, traadte ind i Salen. &lt;br&gt;
&quot;Klokken er ti Minutter over fem,&quot; sagde den smilende, elskværdige Værtinde til sine Gjæster, &quot;jeg frygter næsten, at han ikke kommer; det er virkelig en Skuffelse.&quot; &lt;br&gt;
Amalia saae ud af Vinduet : &quot;O, det var dog herligt, der er han!&quot; &lt;br&gt;
Det Usædvanlige i disse Udbrud vakte, saa sørgelig var min Sindsstemning, neppe min Opmærksomhed; imidlertid fæstede jeg dog ligesom alle de Andre Blikket paa Døren. Den aabnede sig og - var det Øienforblændelse? - min egen Professor stod i den. Nei det var intet Blændværk, det var Virkelighed ; han strakte Armene ud imod mig, og jeg ilede til hans Bryst. &lt;br&gt;
Et Øieblik glemte jeg Alt i min Glæde; derpaa trak jeg mig sagte løs, men beholdt dog hans Haand, hans trofaste Haand, som nok vilde beskytte mig. &lt;br&gt;
&quot;Det var smukt og venligt, min kjære Fru Bärenschild ,&quot; henvendte han sig til den maalløse Oberstinde, &quot;at sende Tjeneren til Dampskibet, for strax at føre mig herhen, men det var, reent ud sagt, unødvendigt; jeg var kommen alligevel; min første Gang maatte være til dette Barn.&quot; Han hævede mit Hoved op og betragtede mig nøie. &lt;br&gt;
&quot;Men, Mie, hvor seer Du bleg ud, Du har ikke udviklet Dig synderligt, siden jeg saae Dig. -Ja, hun har altid havt det kjærligste Hjerte ; Længselen er Skyld i det Hele, og jeg er dog vis paa, at De have gjort Alt for at trøste og opmuntre hende, især De, min kjære Frøken Amalia; jeg tænker at De og Marie ere blevne rigtig gode Veninder, næsten som Søstre.&quot; Han lagde sin ene Arm om Amalias Liv, den anden om mit og trak os tæt sammen; hun svarede ikke, men blussede helt op til Tindingen. &lt;br&gt;
Professoren mærkede Intet; han kyssede mig paa Panden, stak min Arm ind i sin og udraabte: &lt;br&gt;
&quot;De har vist allerede ventet paa mig, min naadige Frue, og skal sandelig ikke vente længere; jeg er nu fuldkommen beredt til at gaae tilbords; ja, min lille Dame beholder jeg naturligviis.&quot; &lt;br&gt;
Mit svage Forsøg paa at trække Haanden løs ændsede han ikke; Intet hjalp, jeg maatte følge ham. Lieutenant Due gjorde en komisk, velvillig Grimace, idet vi passerede forbi. &lt;br&gt;
Der sad jeg, paa engang lykkelig og ulykkelig, ved Æresgjæstens Side. Selskabet var gjort for vor Skyld, det var en Selvfølge for ham, som han ogsaa gav tilkjende. &lt;br&gt;
&quot;Du har vist bundet Buketten? tak min søde Pige, har Du ogsaa ordnet Vaserne?&quot; &lt;br&gt;
Dennegang fik Amalia ikke Æren. &lt;br&gt;
Professorens Samtale sprudlede af Liv og Glæde; jeg blev hele Tiden trukket med ind i den; for ham var jeg dog Hovedpersonen. Oberstinden sad tavs, Obersten saae ud som tørstede han efter en Forklaring; Amalia derimod lagde tydelig an paa at behage Professor Lange; Gjæsternes Stemning var den muntreste. &lt;br&gt;
&quot;Nu, min kjære Ven,&quot; sagde en alvorlig Herre, Baron Cberfeldt, &quot;nu maa jeg lægge Beslag paa Dem for den øvrige Deel af Aftenen; det er et gammelt Løfte.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg kommer strax,&quot; svarede Professoren, &quot;et Øieblik maa jeg tale med min lille Pige her.&quot; &lt;br&gt;
Vi gik ind i et Kabinet; han tog mig paa sit Skjød; jeg kyssede hans hvide Haar, hans kjærlige Øine, hans Hænder.
&quot;Naa, Marie, hvorledes have de det i Farum?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg har slet ikke været derude.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Hvorledes! hvorfor har Du ikke bedet Oberstens kjøre Dig derhen? det var ikke venligt! Mette er i Kost hos Karen og vilde have glædet sig ved at see Dig.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Fortæl mig lidt om Moder.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det skal jeg ; hun blomstrer op, er næsten som da jeg forlod Eder, ak, der er gaaet Sorger over Eders Hoveder siden den Tid ; og Hedevig, o Mie, hun er en Engel! det unge Barns Hjerte er i Himlen, medens en gammel Mand som jeg ved tusinde Baand er knyttet til Jorden. - Lad os ikke tænke derpaa. - Du troer ikke, hvor Grev Ørnklo er kjærlig mod sin Søster; han holder mere af hende tør jeg sige, end af Kone og Børn, og dog, naar det kommer til et vist Kapitel, har den ellers kloge Mand endnu bestandig en Skrue løs. Nu ville vi tale Om Minna, hun er en Rose! høi, slank og deilig, ubeskrivelig deilig, og dog græder hun meget, Marie, af Sorg og Medlidenhed, samt af Længsel efter Dig.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Professor Lange, tør jeg afbryde Samtalen, min Kone venter os &quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg kommer paa Øieblikket, min kjære Baron, om to Minutter. - Imorgen tales vi nærmere ved, Mie; jeg reiser til Fyen tidlig iovermorgen; Dagen imorgen skal være Din. Jeg har en heel Deel at fortælle Dig, just ikke Noget, der er skeet, men Noget, der sikkert vil skee, og jeg vil give Dig Materiale til at bygge Luftkasteller, forstaaer sig, i al Tarvelighed. - Her er jeg, Herr Baron! anbefaler mig, Deres Naade, og takker for de særdeles behagelige Timer, ja imorgen kommer jeg igjen for at tale rigtig uforstyrret med Barnet.&quot; &lt;br&gt;
Jeg fulgte ham ned ad Trapperne; jeg vilde saa nødig slippe ham. &lt;br&gt;
&quot;Tag dit Tøi paa og gaa med, Marie! ikke sandt, hun vil være velkommen? &lt;br&gt;
Baronen bukkede og fremstammede en let Invitation. &lt;br&gt;
&quot;Jeg takker meget, men det kan ikke lade sig gjøre. Farvel saalænge.&quot; &lt;br&gt;
Porten lukkede sig efter ham; jeg gik langsomt op igjen, ængstelig ventende hvad der vilde komme. &lt;br&gt;
Fru Bärenschild og Amalia stode midt paa Gulvet i Spisestuen; Obersten gik op og ned, en Vulkan, der ventede paa at komme til Udbrud. &lt;br&gt;
&quot;Har De nogensomhelst Undskyldning at fremføre?&quot; &lt;br&gt;
&quot;I hvilken Henseende, Fru Oberstinde?&quot; &quot;Nei, det er dog virkelig for galt, jeg har aldrig hørt noget mere uforskammet! hvorfor fortalte De ikke iforveien, Menneske, at han var Deres Slægtning? havde De ikke gaaet saa lumsk dermed, var hele Skandalen bleven forhindret.&quot; &lt;br&gt;
&quot;De har aldrig viist Interesse for mine Forhold eller spurgt mig om min Familie, ligesaalidt som De nogensinde har fortalt mig hvem her skulde inviteres; jeg anede ikke, at Professor Lange blev ventet.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Der er vel ogsaa Raad for Næsviished; gaae øieblikkelig til Deres Værelse.&quot; &lt;br&gt;
Obersten taug; han saae ud, som fandt han, at mit Forsvar ikke var blottet for sund Forstand. &lt;br&gt;
Det varede længe før jeg kunde sove. Sorg og Glæde, Ondt og Godt kæmpede i mig. Det havde været den sørgeligste Dag, og dog, hvor megen Lykke havde jeg ikke følt ved at see min velsignede, gamle Ven igjen. Han kom imorgen, hvad vilde han fortælle mig? noget Godt, det havde jeg læst i hans skjælmske Blikke. - Før jeg slumrede ind, bad jeg Gud om Kraft til at tilgive Oberstinden, bad ham kvæle det Nag, der desværre ulmede i mit Hjerte. &lt;br&gt;
&quot;De maa gjøre Dem istand, Mamsel Staal,&quot; sagde Fru Bärenschild næste Morgen, &quot;til om en halv Time at reise ud paa Landstedet, for at tage imod Tøiet.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Men Bestemmelsen var jo imorgen.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg har forandret min Bestemmelse.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Maa det ikke vente til tolv, maaskee jeg da først kunde faae talt med Professor Lange.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det kan ikke skee.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Vær vis paa, Frøken Staal,&quot; sagde hendes Broder hidsigt, at jeg skal fortælle ham Sammenhængen.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Nei, det maa De ikke, under ingen Omstændigheder vil jeg bedrøve ham; bring ham min kjærligste Hilsen, men siig Intet. - Fru Bärenschild, lad Dem bevæge, De gjør mig en uendelig stor Tjeneste, hvis det maa blive til imorgen; det er en stor Sorg ikke at skulle see ham mere. &quot;Hvor tidt skal jeg sige nei.&quot; &lt;br&gt;
Det var nedværdigende at bede mere; desuden nyttede det til Intet. Den hele Foranstaltning vær en Hævn, eller - som Oberstinden vel benævnede det - en Straf for igaar. &lt;br&gt;
&quot;Det er skammeligt,&quot; sagde Lise, &quot;Tjeneren har fortalt mig det Hele. Herregud! kunde de ikke engang unde Dem den Fornøielse at tale med Deres Bedstefader, eller hvad han er.&quot; &lt;br&gt;
Det var det skjønneste Veir; Alt var saa sommerligt, saa grønt, men jeg var for bedrøvet til at glæde mig derover. Landstedet laa imellem Klampenborg og Charlottenlund. Det var et smnkt lille Sted med Veranda udenfor og en Have, fuld af Rosentræer. Da Alt var ordnet om Aftenen, var jeg dygtig træt, men roligere. Jeg saae ud over den klare, blaa Strand og grundede paa Professorens Ord : &quot;jeg vil give Dig Materiale til at bygge Luftkasteller, forstaaer sig, i al Tarvelighed.&quot; &lt;br&gt;
Den ene Dag gik som den anden; Lommetørklædet skred rask frem, thi Morgenstund har Guld i Mund. I Juli fik jeg et kort, rystende Brev fra Minna; det var skeet, Hedevig var død. Uden Lidelser var hun slumret hen som et træt Barn. Papiret viste Spor af Taarer, der stod Intet om Reisen eller deres Planer. &lt;br&gt;
Med hvilken Længsel ventede jeg ikke næste Brev, men Uge gik efter Uge, der kom Intet. En Dag beklagede jeg mig derover i Amalias Nærværelse. &lt;br&gt;
&quot;Der er kommet Brev til Dem,&quot; udraabte hun. &quot;Frederik bad mig, forleden jeg var inde, at tage det ud med; jeg havde ganske forglemt det! det ligger vist i min Taske, eller i Hattekassen, eller et andet Sted, jeg husker ikke mere hvor.&quot; &lt;br&gt;
Jeg søgte i Tasken, i Hattekassen og ethvert andet tænkeligt Sted, men forgjæves. &lt;br&gt;
&quot;Det ærgrer mig, ved Gud, at jeg har forkommet Deres Brev, Mamsel Staal, men jeg finder dog ikke det er Noget at gjøre saa forskrækkeligt Væsen af. Ulykken er jo ikke uerstattelig ; De faaer nok snart Brev igjen.&quot; &lt;br&gt;
Jo, Ulykken var stor for mig; jeg skrev og meldte dem Tabet. Hvor længe vilde det vare, før jeg fik Svar? hvad stod der i det forsvundne Brev? hvilke Bestemmelser havde de truffet? var Lykken nær, eller var den endnu stedse lige taageagtig fjern? &lt;br&gt;
&quot;Jeg er ikke rask,&quot; sagde Henriette en Morgen. hun var meget haardfør og vilde ikke have klaget uden Grund. Jeg følte paa hendes Pande, den brændte; hun havde ondt i Halsen og kunde Intet nyde. &lt;br&gt;
&quot; Troer Oberstinden ikke at Lægen burde hentes?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det seer jeg ingen Grund til; hun er bestemt rask inden Aften, hvis ikke, kommer han iovermorgen til mig.&quot;
Jeg tog mit Arbeide ind til lille Henny ; hun laa taalmodigt i sin Seng og saae kjærligt paa mig. &quot;Gud skee Lov for Dig,&quot; sagde hun. &lt;br&gt;
Næste Dag blev Louise syg; hun græd og klagede sig: jeg gik atter til Oberstinden. &lt;br&gt;
&quot;Maa Doktoren ikke blive hentet?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det er ordentlig latterligt, saadan De forkjæler Børnene; jeg har jo sagt, at han kommer imorgen.&quot; &lt;br&gt;
&quot;De skulde have kaldt mig før,&quot; sagde han næste Dag, efter opmærksomt at have seet paa dem og befølt Pulsen, &quot;det er Mæslinger, her maa øieblikkelig hænges for Vinduerne. - Maa jeg bede om Skrivemateriale.&quot; &lt;br&gt;
&quot;De har naturligviis havt Mæslinger,&quot; spurgte Amalia, efter at han var kjørt. &lt;br&gt;
&quot;Ja.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det kunde jeg nok vide, men jeg har ikke havt dem og maa reise ind.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Og jeg kan ikke taale alle disse Anstalter,&quot; bemærkede Fru Bärenschild, &quot;jeg maa ogsaa tage ind.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ingen kan tvinge Dem til at blive, Frøken Staal,&quot; udraabte Lieutenanten ivrigt, &quot;De tager ogsaa ind.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Her er ikke Tale om Tvang; det vilde være en stor Overvindelse for mig at forlade de kjære, smaa Syge.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Anderledes kunde De ikke tænke; det burde jeg have vidst. - Jeg haaber ikke, De tiltroer mig den Feighed eller Nederdrægtighed at flygte for Sygdommen, men sætter Dem ind i at jeg kun reiser, fordi Ceremoniellet, dette hjerteløse Uhyre, forbyder os at være alene hernde.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Møblerne og Folkene tage vi naturligviis ind med,&quot; bemærkede Oberstinden, &quot;men De skal faae en Vaagekone ud fra Kjøbenhavn.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Her er Eau de Cologne, maaskee den kunde forfriske Børnene, og her er nogle Kalendere og Smaating til at more Dem med.&quot; &lt;br&gt;
Jeg var Amalia saa taknemmelig, som havde det været mine og ikke hendes Sødskende. &lt;br&gt;
Ak, der var meget uhyggeligt i det øde Huus, hvor jeg gik alene omkring. I Havestuen stod et rundt Bord og nogle Stole; alle de andre Værelser vare tomme. Jeg længtes ret efter Vaagekonen, men da hun kom, tilfredsstillede hun mig ikke, hun havde et ubehageligt Ansigt; Sygepleien var hendes Levebrød, intet videre, det saae jeg strax. &lt;br&gt;
&quot;Jeg er slet ikke for at komme ud paa Landet,&quot; sagde hun, &quot;mindst saadant et afsides Sted uden Mandfolk, Gud hjælpe os.&quot; &lt;br&gt;
Madammen gik ud i Haven, undersøgte omhyggeligt Vinduesskodderne, rystede paa Hovedet og rokkede derpaa ud i Kjøkkenet for at lave en Taar Kaffe, som hun udtrykte sig. &lt;br&gt;
Seent om Aftenen kom Obersten ridende. Han viste sine Børn den største Kjærlighed; til mig sagde han ved Afskeden: &quot;Lad mig see, Mamsel Staal, at De passer Børnene rigtig godt; De kan være vis paa, at jeg rundelig skal paaskjønne det.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Siig dog ikke saadant Noget, Papa! udraabte Henny med Bestemthed, &quot;den Pleie, Marie giver os, kan ikke betales med Penge.&quot; &lt;br&gt;
Obersten saae forundret paa hende, nikkede derpaa til mig, hvilket vist skulde betyde, at han stod ved sit Løfte.
Da Doktor Stub kom næste Gang, saae han sig omkring, og Noget, der lignede Tilfredshed, afmalede sig i hans Ansigt.
&quot;Familen er reist, seer jeg; det fornøier mig, at Alt er overladt til Dem alene, saa vil det dog blive udført med Ro og Nøiagtighed.&quot; &lt;br&gt;
Hans Ord glædede mig ikke, trods den Anerkjendelse, der unægtelig laa i dem; de viste altfor lidt Hensyn til min personlige Behagelighed. &lt;br&gt;
Det var meget haarde Mæslinger, især Hennys, og dog var hun den Taalmodigste; hun vilde saa gjerne skaane mig og vækkede mig yderst sjeldent om Nætterne. Stakkels lille Louise havde ikke den Aandskraft; hun vilde hele Tiden have mig om sig; jeg maatte fortælle hende Historier, synge for hende, trøste hende. Jeg glædede mig over, at Henny dog fik godt af det med det Samme. &lt;br&gt;
&quot;Kom herhen, Marie! lad mig faae lidt at drikke; ak, jeg har saa ondt i Halsen! hør, Du maa give mig Haanden paa, at Du vil blive her inat, og ikke lade den ækle Madamme komme herind; uh, jeg er saa angst for hende, jeg bliver syg, hvis Du ikke lover mig det.&quot; &lt;br&gt;
Obersten kom daglig ridende for at see til Børnene; Doktor Stub indfandt sig hver Morgen, saae til Patienterne, drak et Glas Vand, som stod i Beredskab til ham i Havestuen, og tog bort uden flere Ord end høist nødvendigt.
Der var gaaet en ni, ti Dage; Feberen var forbi, og al Fare, der havde virkelig været Fare -overstaaet; jeg laa paa Sophaen og blundede, men blev vækket af Louise. &lt;br&gt;
&quot;Marie, det tordner! for Guds Skyld staa op; hvor skal vi hen! hvor skal vi hen!&quot; &lt;br&gt;
De blaa Lyn trængte igjennem Sprækkerne paa Vinduesskodderne og fordunklede aldeles den svage Natlampe; det tynde Huus rystede ved hvert Tordenbrag, Stormen tudede i Skorstenen, Bølgerne brusede og sukkede udenfor. &lt;br&gt;
&quot;Marie, hvor skal vi hen! hvor skal vi hen!&quot; &lt;br&gt;
&quot;Tys, Du Kjære, og bliv i Sengen. Du var saa syg, og vor Herre har allerede næsten gjort Dig rask, Du kan være vis paa, at han ogsaa lader dette gaae over.&quot; &lt;br&gt;
I det Samme blev Døren revet op af Vaagekonen; hun var bleg som et Liig. &lt;br&gt;
&quot;Verden forgaaer,&quot; sagde hun, &quot;og det er endda ikke det Værste; det pusler nede i Haven, det rasler ved Vinduerne; saadant et Veir er som skabt for Tyve og Røvere. Gud naade os usselige Fruentimere!&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det er kun Blæsten, der pusler og rasler med Træernes Grene.&quot; &lt;br&gt;
Lyn i Lyn gik det, Tordenen overdøvede deres Klager. &lt;br&gt;
&quot;Marie,&quot; hviskede Henriette, &quot;troer Du dog ikke, at Verden virkelig forgaaer?&quot; &lt;br&gt;
,.Nei, lille Henny, det troer jeg ikke, og jeg veed, at Gud under ingen Omstændigheder vil forlade os. - De maa virkelig ikke tage saadan paa, Madam Olsen, den lille Pige er bange nok iforveien. Tro mig, Louise, om et Par Timer er det forbi, og Dagen vil bryde frem smukkere end nogensinde.&quot; &quot;Et Par Timer! ak, der kan skee meget inden den Tid. Hvad var det? hørte De ikke Noget, Trin?&quot; , Nei, det er kun den voldsomme Regn.&quot; Endelig ved Daggry standsede Uveiret; Solen stod op med sin gamle Pragt, Støvet var skyllet af Blade og Blomster, Alt saae saa forynget og foraarsagtigt ud. Jeg indaandede den friske, rensede Luft fra Verandaen jeg takkede Gud , der havde holdt sin Haand over os. &lt;br&gt;
Vaagekonen var gaaet op paa sit Værelse; Børnene slumrede; jeg følte mig meget træt, mat, overanstrængt. Jeg tog Plads i en Krog af Sofaen, lukkede Øinene og gjennemlevede snart i Drømme den uhyggelige Nat.

[[Kategori:En ung Piges Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En ung Piges Historie/Trettende Kapitel</title>
    <id>2287</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4533</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:49:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[En ung Piges Historie/Trettende Kapitel]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[En ung Piges Historie/Tolvte Kapitel|Tolvte Kapitel]]
| næste=[[En ung Piges Historie/Fjortende Kapitel|Fjortende Kapitel]]
| titel=[[En ung Piges Historie]]
| afsnit=Trettende Kapitel
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Trettende Kapitel'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Da jeg slog Øiet op, saae jeg, til min Forbauselse, en høi Skikkelse staae foran mig; i Mørket kunde jeg ikke kjende hvem det var, men hørte snart paa Stemmen, at det var Geheimeraadinde Trolle. &lt;br&gt;
&quot;Det gjør mig ondt, hvis jeg har vækket Dem.&quot; &lt;br&gt;
Hun rakte mig sin Haand; det forekom mig at den skjælvede lidt. &lt;br&gt;
&quot;Jeg vidste Intet om dette før igaar; lad os gaae her ind.&quot; &lt;br&gt;
Da vi kom ind i den lyse Havestue, saae hun stivt paa mig. &lt;br&gt;
&quot;Moderen og Søsteren reiste, og De blev.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det er saa rimeligt, da jeg havde havt Sygdommen.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Er det ogsaa rimeligt, at De blev ladt tilbage næsten alene? er det rimeligt, at Alt her er saa uhyggeligt for Dem som tænkeligt? er det rimeligt, at Deres Ungdom og Sundhed blive bortødslede, som havde de slet intet Værd? Du store Gud, jeg forekommer mig næsten som Medskyldig, blot fordi jeg hører til Familien. Hvorledes kan dette forsvares for Deres Moder?&quot; &lt;br&gt;
hun tog mig i sine Arme; det var ikke Donna Grandessa mere, Fornemhedens Skranker vare nedbrudte, hun var lutter Ømhed og Hjerte. &lt;br&gt;
&quot;Føler De Dem ikke syg, mit stakkels Barn? De seer ud, som havde De hverken faaet Søvn, passende Næring eller frisk Luft; jeg troer næsten De trænger mest til det Sidste. De skal bestemt kjøre en lille Tour i min Vogn; imidlertid bliver jeg rolig hos Børnene.&quot; &lt;br&gt;
Hun kastede med høitstegne Hænder et Shawl om mine Skuldre, bandt Hatten under Hagen, førte mig ud til Vognen og gav Kudsken Ordre til at kjøre til Rongsted, og saa strax tilbage. &quot;Begynd lidt langsomt,&quot; sagde hun. &lt;br&gt;
Tjeneren slog Døren i, Kudsken knaldede og saa kjørte vi; det Hele var som en Drøm. &lt;br&gt;
Den friske Luft, den uvante Bevægelse overvældede mig; jeg svimlede som i en Gynge; det klare Sollys blændede mine til Mørket vante Øine. Raskere og raskere gik det; Landsteder, Haver, Marker og Skove fløi forbi; det var næsten pinligt, og saa følte jeg mig saa lille og ubetydelig, som jeg sad der ene i den elegante Vogn. &lt;br&gt;
&quot;Imorgen gjør De det om igjen,&quot; sagde Geheimeraadinden, da jeg kom tilbage, nu tager jeg strax bort og sender derpaa min Kammerjomfru herud, Jomfru Bagge, som Du holder saa meget af, Louise: hun kan være om Eder, at Eders kjære Marie kan pleie sig lidt og ret faae hvilet ud.&quot; &lt;br&gt;
Et Par Timer efter kom Jomfru Bagge med en temmelig stor Bagage. hun var graanet i Tjenesten, og hendes Ydre frembød et for et træt Sind velgjørende Skue af Ro, Godmodighed, Flegma og Enfold. &lt;br&gt;
Hun bredte en Dug paa Bordet, trak en Flaske Viin, nogle Østers og en kold Kylling op af en Kurv, og bad mig tage tiltakke med Retterne.&quot; &lt;br&gt;
Skjøndt jeg aldeles ikke er en Lækkermund, smagte det fortræffeligt, styrkede og gjorde rigtig godt. Det var længe siden jeg havde faaet et Maaltid beredt af Kjærlighed; i den senere Tid havde jeg levet af Kaffe, eftersom Madam Olsen, der selv foretrak Kaffe for alt Andet, nødig vilde have Uleilighed med at lave Mad til mig. &lt;br&gt;
Efter endt Maaltid førte Jomfru Bagge mig ovenpaa i et smukt, luftigt Værelse, hvor hun havde redt en indbydende Seng. Jeg blev ganske begeistret ved Synet af den; de blændende hvide, bløde Puder, det grønne Silketæppe, det var et vederkvægende Skue for En, der længe havde ligget paa en haard Sofa. Jomfru Bagge havde bragt Alt med, hun besaae med et tilfreds Blik Arrangementet, lukkede Vinduerne og forlod mig. &lt;br&gt;
Jeg havde altsaa Udsigt til en lang Søvn, ikke forstyrret af Frygt for at Børnene skulde savne Noget, eller af Frygt for, at Louises Kalden ikke skulde kunne vække mig. Træt og mat stod jeg og saae paa Sengen; hvor skulde den smage! Klokken var først sex; jeg kunde sove lige til Morgenen; hvor skulde den smage! &lt;br&gt;
&quot;Undskyld at jeg forstyrrer, Mamsel Staal, men der er en Herre, som vil hilse paa Dem.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Er det ikke Obersten? eller maaskee Lieutenant Due?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Nei, det er en fremmed Herre.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Saa maa det ganske bestemt være en Feiltagelse.&quot; &lt;br&gt;
Lidt efter kom hun tilbage. &quot;Han bad mig sige, at han var Pastor - ja, hvad var det dog.&quot; &quot;O, saa var det vist Skau, en gammel Herre?&quot; &quot;Det er en ung Herre, men er det ikke det Klogeste, at Mamsellen gaaer ned for at tale med ham.&quot; &lt;br&gt;
Da jeg kom ned i Havestuen, var den Fremmede gaaet ud paa Verandaen; Hatten havde han sat paa Bordet; der var høit sort Flor om den; det greb mig saa underligt. Gjennem Glasdørene kunde jeg see ham; det var en høi, mørk Mand med et meget tankefuldt Ansigt, et smukt Ansigt, især fra Udtrykkets Side. Jeg havde aldrig seet ham før, thi havde man een Gang seet ham, kunde man umulig glemme ham. &lt;br&gt;
Jeg flyttede en Stol for at vække hans Opmærksomhed, og øieblikkelig traadte han ind. Det var et besynderligt Blik han fæstede paa mig. &lt;br&gt;
&quot;Ak, De er ikke rigtig rask! han greb fortrolig min Haand. &lt;br&gt;
&quot;Jeg veed ikke, hvem jeg har den Fornøielse at tale med?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Gustav Bang, men har De da ikke faaet Brevet?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Mit sidste Brev gik tabt; har De Efterretninger fra Italien? i Guds Navn, det er dog intet Slemt?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Paa ingen Maade, jeg haaber noget Godt. De seer saa fremmed paa mig, og jeg saa bekjendt paa Dem; De har allerede en stor Plads i denne Gustav Bangs Hjerte, hvem De aldrig har hørt omtale. Har De heller aldrig hørt Noget om Hedevig Bang?&quot; Det sørgmodige Udtryk paa hans Pande tiltog. &lt;br&gt;
&quot;Ak jo, saa kjender jeg baade Dem og hende; Minna har skrevet saameget om dem.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Minna har ikke, mærker jeg nok, før i det forsvundne Brev, skrevet Noget, som kan bane Veien for, hvad jeg har at sige; jeg frygter næsten, at det skal mishage. Giv mig Deres Haand, Marie, og lov mig at erstatte Minnas Tilkommende den tabte Søster.&quot; &lt;br&gt;
Minnas Tilkommende! var det muligt! jeg saae forskende paa ham, men læste Intet uden Godt i hans klare, dybe Øie.
&quot;Ja, see kun paa mig, hun er en Skat, en stor Skat, tør De betroe mig hende?&quot; &lt;br&gt;
&quot;O ja, men bliv ikke vred, om jeg er lidt besynderlig, det kom saa pludseligt; jeg er ganske forvirret. Det stod altsaa i Brevet; jeg kunde i tre Uger have vidst det.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Lad os sætte os paa Bænken udenfor. Jeg frygter jeg har forskrækket Dem, De ryster jo, min kjære Marie.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Hvorledes har Moder det?&quot; &quot;Meget godt. Lægen har erklæret, at det, hun nu mangler, kan end ikke det herligste Klima give, det er Opfyldelsen af hendes høieste Ønske.&quot; &lt;br&gt;
Det var som havde jeg kjendt ham længe, og dog var det saa sælsomt. Han talte om sin tabte Søster, ham talte om Moder og Minna; det var mig særdeles behageligt at høre, hvor sandt og smukt han opfattede deres Karakterer. &lt;br&gt;
&quot;I Begyndelsen,&quot; sagde han, &quot;bebreidede jeg mig næsten at have knyttet Minnas Skjæbne til min og frygtede, at hendes lette, haabefulde Sind skulde lide ved den Alvor, der er min fremherskende Stemning, en Alvor, som skriver sig fra, at jeg hidtil har kjendt mest til Livets Skyggesider; men nu er jeg kommen til det Resultat, at vi med Guds Hjælp netop ville være istand til at paavirke hinanden til det Bedre. Hendes godtroende, overbærende, kjærlige Hjerte vil mildne den strenge Livsanskuelse, jeg, paa min besværlige Kamp fremad, har erhvervet, og til Gjengjæld vil min Erfaring sætte mig istand til at bevare hende for Skusfelser. - Men, min kjære Søster, nu ville vi tale om Dem; jeg finder det høist besynderligt, at De er her saa alene hos de syge Børn i det tomme, uhyggelige Huus. De seer selv overanstrængt ud; jeg frygter næsten at Moders Anelse, som Minna altid har beleet, dog var begrundet; det er vist samvittighedsløse, slette Folk?&quot; &lt;br&gt;
Der var en Villiekraft i hans mørke Øie, som det gjennemskuende hvilede paa mig; jeg kunde ikke skuffe eller undgaae ham, men appellerede til hans Godmodighed og bad ham ikke spørge mig mere. &lt;br&gt;
&quot;Denne Bøn er en Indrømmelse af min Formodning. Stakkels Marie, hvor skulle vi ikke pleie og forkjæle Dem, naar De først er hos os; De spørger ikke engang naar og hvor.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg kan endnu ikke rigtig forstaae det.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Først skal De vide hvor.&quot; Derpaa skildrede han den gammeldags Præstegaard paa Jyllands Østkyst; Mostaget med Storkereden; Dammen med Steengjærdet og Piletræerne; det hundredeaarige Lindetræ paa Skrænten i Haven; Stien over Lynghøiene forbi Kilden til den nære Skov; og det var saa levende, som saae jeg det, og Troen paa, at vi virkelig skulde leve sammen der, begyndte at slaae Rod i mit Hjerte. &lt;br&gt;
&quot;Og nu komme vi til naar; de ere allerede paa Reisen; Brylluppet skal holdes hos min eneste Slægtning, en Broder til min afdøde Fader, der er Præst i det Slesvigske, der reise vi To hen og møde de Andre. Den femte September, Professorens Fødselsdag, have vi valgt; han indfinder sig ogsaa. -Men det begynder jo allerede at blive mørkt! jeg maa skynde mig bort; imorgen kommer jeg igjen.&quot; &lt;br&gt;
Og han gik, men jeg forstod det nu; det var ikke længer et fjernt, uvist Haab; jeg vidste Tiden: den femte September; idag var det den sextende August: &quot;tyve Dage, o min Gud, kan jeg bære denne Lykke!&quot; &lt;br&gt;
&quot;Naa, det var dog godt han gik, at Mamsellen endelig kan komme iseng.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Iseng?&quot; jeg saae forundret paa hende, &quot;det har jeg slet ikke isinde, det er mig umuligt; gaae De til Ro, Jomfru Bagge, jeg kan ikke.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Marie, fortæl mig hvad bet var, det var vist noget Glædeligt, Du fortjente noget Glædeligt.&quot; &lt;br&gt;
Jeg fortalte lille Henny Alt; hun klappede i Hænderne, men sagde dog: &quot;saa skulle vi skilles.&quot; Det gjorde mig ondt midt i min Fryd. &lt;br&gt;
Jomfru Bagge lagde sig omsider; Børnene sov, jeg listede mig ud i Haven. Maanen seilede paa den klare Himmel; den kastede et gittrende Skjær over Stranden, et sølvagtigt Skin paa Georginerne i Haven. Huset saae saa fredeligt ud , jeg tænkte paa den forrige Nat og min Sjæl var fuld af Andagt. &lt;br&gt;
Da Geheimeraadinde Trolle kom kjørende næste Dag, stod jeg i Døren og tog imod hende. &lt;br&gt;
&quot;Naa, det maa jeg sige,&quot; sagde hun smilende, &quot;en Nats Søvn kan gjøre Underværker.&quot; &lt;br&gt;
Jeg brast i Latter; det var længe siden jeg havde leet; det lød forunderligt, næsten som det ikke var mig selv, og dog gjorde det saa godt. &lt;br&gt;
Jeg tog hendes Haand og kyssede den. &quot;Om Forladelse, Deres Naade, jeg har slet ikke været iseng.&quot; &lt;br&gt;
Derpaa satte jeg mig paa en Skammel ved hendes Fødder og fortalte hende min Historie. hun hørte opmærksomt efter; da jeg var færdig, kyssede hun mig paa Panden og sagde: &lt;br&gt;
&quot;Jeg vilde være stolt af at kalde Dem Datter, og dog maa jeg skjænde paa Dem; De har været latterlig bange for at bedrøve Deres Kjære ved at skifte Plads; De kan ikke forsvare det; havde det varet meget længere, troer jeg, ved Gud, De var bukket under. Nei, De maa ingen Indvendinger gjøre; Henriette har fortalt mig meget, og jeg har selv gjennemskuet meget. - Altsaa, Louise Ørnklo er Deres Pleiemoder; jeg har kjendt hende, den smukkeste og mest begavede unge Pige, jeg nogensinde har seet. At hun havde ægtet en Officier, vidste jeg, men Rygtet sagde, at han havde taget Livet af sig selv, paa Grund af Gjæld, og at hun derpaa mistede Forstanden. Jeg har aldrig havt Tillid til Rygter, men dette var dog virkelig for galt. - Nu vil jeg see at lette Dem for det Eneste, der endnu tynger Sindet, Frygten for at Forsømmelse og Tiden vil nedbryde, hvad De møisommelig har opbygget i Børnenes unge Hjerter. Stol De trygt paa mig, jeg skal tage mig rigtig af dem og værne om Deres Værk.&quot; &lt;br&gt;
Havedøren gik, der kom En. Det var ikke Oberstens haarde, martialske Gang, ikke Lieutenantens Dandsemester-Trin, men raske, mandige Skridt, som løde henover Gruusgangen; det maatte være den nye Broders Skridt, og snart stod han i Døren. Geheimeraadinde Trolle modtog ham meget høfligt og venligt, men med sin gamle Anstand, som jeg kjendte saa godt, men som nu var smeltet bort i Forhold til mig. &lt;br&gt;
&quot;Gaa nu ind og tag Tøi paa, min lille Ven, jeg tænker, at Herr Svoger nok vil kjøre en Tour med Dem.&quot; &lt;br&gt;
Da jeg kom ind igjen, truede hun ad mig. &quot;Tag Dem iagt, Mamsel Staal, nu har De faaet Deres Skudsmaal.&quot; &lt;br&gt;
Der sadde vi sammen, og det var paa eengang saa ubegribeligt og saa naturligt. Jeg saae ind i hans mandige og dog saa blide Ansigt, jeg gjorde ham tusinde Spørgsmaal. Det klare, lyse Solskin blændede mig ikke idag; det var ikke lysere end mine Forhaabninger; jeg var ikke ene, forladt, lille, nu Vennen og Broderen sad ved min Side. &lt;br&gt;
Stranden var saa blaa; de hvide Seil paa Skibe og Baade saae saa fornøielige ud; Landstederne med deres Haver vare saa pyntelige; Skoven havde aldrig været grønnere; og af og til fik man et Glimt af Marker med travle Høstfolk; de smaa Grise løb over Veien; Kildevognene rullede forbi; overalt saae man glade Ansigter; inde i Hjertet sang jeg:

:Deilig er Jorden, &lt;br&gt;
:Prægtig er Guds himmel, &lt;br&gt;
:Skjøn er Sjælenes Pilgrimsgang.

Men hvem var det der red? ak, det var jo min kjære Lieutenant Frederik. Jeg nikkede til ham; han hilste ikke igjen, saa forbauset var han, men blev ved at stirre efter os. og det var virkelig ogsaa et Syn, der kunde forvandle ham til en Saltstøtte, at see mig kjøre i Geheimeraadinde Trolles Vogn med en fremmed Herre. &lt;br&gt;
Gustav talte hjerteligt og anerkjendende om Christian Ørnklo. &lt;br&gt;
&quot;Hvad synes Minnas Onkel egentlig om Partiet?&quot; spurgte jeg. &lt;br&gt;
Han lo, og jeg iagttog, hvor smukt Smilet klæder et alvorligt Ansigt. &lt;br&gt;
&quot;Det var et meget passende Parti for hendes Faders Datter. Desuden beroligede det ham, troer jeg, at vide hende uigjenkaldelig bundet.&quot; &lt;br&gt;
&quot;De skal adlyde mig, som var De et lille Barn,&quot; sagde Geheimeraadinden, da vi kom hjem, &quot;først drikker De denne Bouillon, og saa gaaer De iseng.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Nei, det maa De ikke forlange. jeg kan ikke sove den skjønne, klare, lyse Dag bort.&quot; &lt;br&gt;
&quot;De kan og De skal. Gaa nu strax iseng ; Jomfru Bagge maa ikke vige fra Dem, før De sover. Vær et lydigt Barn og bed Godnat, nu kjøre Pastoren og jeg bort.&quot; &lt;br&gt;
Jeg troede det var mig umuligt at sove, men da jeg havde ligget noget og betragtet Jomfru Bagge, der sad ved Vinduet i uforstyrret Sindsro og strikkede, lukkede mine Øine sig uvilkaarligt, og jeg slumrede ind ved den sagte, ensformige Lyd af hendes Strikkepinde. &lt;br&gt;
Da jeg vaagnede, var det Morgen; jeg havde sovet sytten Timer itræk og følte mig ubeskrivelig styrket. I en Fart klædte jeg mig paa og løb ned i Haven, medens det sang og klang for mig: atten Dage, kun atten Dage. &lt;br&gt;
Jeg plukkede en heel Deel Blomster, gav Henriette og Louise hver en Buket og lagde een ved Doktorens Glas, uden ret at tænke over hvad jeg gjorde. &lt;br&gt;
Da han kom, gav han Børnene Lov til at staae lidt op; derpaa vendte han sig til mig: &lt;br&gt;
&quot;Hvem har lagt Blomsterne ved mit Vand?&quot; &lt;br&gt;
Det var for mig, som havde jeg begaaet en Forbrydelse; jeg var nærved at bede ham om Forladelse. &lt;br&gt;
&quot;Jeg har rigtignok lagt dem, De maa undskylde, jeg var saa glad.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ethvert Overmaal af Glæde og Bedrøvelse,&quot; svarede han flegmatisk, &quot;anseer jeg for en Slags Sygelighed.&quot; &lt;br&gt;
Alligevel saae jeg til min Forundring, at han fæstede Buketten i sit Knaphul og kjørte bort med den. &lt;br&gt;
Længere hen paa Eftermiddagen kom Geheimeraadinden med Gustav ; de saae temmelig alvorlige ud. &lt;br&gt;
&quot;Hun kan ligesaagodt høre det først som sidst,&quot; sagde han. Det lagde sig koldt om mit Hjerte. &lt;br&gt;
&quot;Bliv ikke bange, det er ingen Ulykke, skjøndt unægtelig noget Ubehageligt. Jeg har været hos Oberstens, og de nægte reent ud at lade Dem reise før første Oktober. De holde dem til, at der skal siges op inden Midten af Maaneden; om en Anden i Deres Sted ville de Intet høre. Det gjør mig hjerteligt ondt, men jeg frygter, De maa finde Dem deri.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Saa er det bedst, at Brylluppet udsættes,&quot; sagde Gustav. &lt;br&gt;
&quot;Nei, paa ingen Maade, jeg vil være langt lettere og gladere, naar jeg veed, at det er skeet, naar jeg kan tænke mig dem Alle i god Ro i Hjemmet.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det er en bitter Skuffelse! hvad skal jeg sige, naar jeg kommer alene?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Hvad De skal sige Moder, veed jeg ikke; Minna behøver De blot at fortælle, at Oberstens paa ingen Maade vilde undvære mig; jeg er vis paa, at hun vil udlægge det paa den mest smigrende Maade.&quot; &lt;br&gt;
Vi loe Begge, men mit Hjerte var tungt; atter Opsættelse! Maalet forekom mig fjernt. Treogfyrgetyve Dage, tænkte jeg. &lt;br&gt;

[[Kategori:En ung Piges Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En ung Piges Historie/Fjortende Kapitel</title>
    <id>2288</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4534</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:49:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[En ung Piges Historie/Fjortende Kapitel]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[En ung Piges Historie/Trettende Kapitel|Trettende Kapitel]]
| næste=[[En ung Piges Historie/Femtende Kapitel|Femtende Kapitel]]
| titel=[[En ung Piges Historie]]
| afsnit=Fjortende Kapitel
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Fjortende Kapitel'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Faa Dage efter reiste Gustav, for at ordne Alt i Præstegaarden; atter faa Dage, og vi toge til Byen. &quot;Jeg har aldrig hørt noget mere urimeligt,&quot; sagde Amalia, &quot;end at De vil bort; jeg troer det heller ikke rigtigt; De betænker Dem nok. Hvis De bestemmer Dem til at blive, skal Lønnen blive forhøiet.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg har ikke klaget over Lønnen, Frøken Amalia, men De kan nok forstaae, at jeg er glad ved at komme tilbage til mine kjære.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Nei, det kan jeg ikke begribe; uh, det utaalelige Jylland! det er jo til Jylland De skal. Bliv her, Mamsel Staal; De skal saae mere Frihed, De skal komme i Theatret, idetmindsle fire Gange i Vinter; der skal ikke lægges Dem et Halmstraa iveien af noget Menneske.&quot; &lt;br&gt;
Da hun fandt mig aldeles urokkelig, gik hun til Louise, hvis Bønner og Taarer hun umulig troede mig stærk nok til at modstaae. &lt;br&gt;
Det var særdeles ubehageligt; den kjære, lille Pige græd, bad og bebreidede mig Ligegyldighed, hvergang hun saae mig. Jeg trøstede mig imidlertid med, at hun lod til at være lige fornøiet, naar jeg ikke var inde. &lt;br&gt;
Og Dagene gik, men de gik uendelig langsomt; snart var jeg haabefuld, snart nedslaaet, altid urolig. O, der vilde dog komme Noget iveien. Undertiden følte jeg mig saa svag; jeg tænkte paa Døden; før havde jeg aldrig frygtet for at døe, men nu var det en rædsom Tanke. og jeg sad og syede paa Lommetørklædet Sting i Sting, Sting i Sting, jeg kunde ikke holde det ud, men maatte springe op og trække mit Veir. &lt;br&gt;
&quot;Jeg kæmpede tappert,&quot; sagde Lieutenant Due, &quot;for at De skulde komme herfra; alligevel kan jeg ikke nægte, at jeg følte en egoistisk Glæde, da det dog ikke skete. Jeg vilde meget nødig have mistet Dem saa snart og saa pludseligt; vi have nu havt det saa rart sammen hver Morgen, skjøndt vi ikke altid have været enige, eller rettere, skjøndt De sjelden eller aldrig har givet mig Ret i mine Ankeposter. - De maa troe, det har noget meget tungt, ikke at kunne holde af dem, til hvem man er knyttet ved Blodets Baand. Der existerer ikke to hinanden mere modstridende Karakterer end Helenes og min. Vi ere ogsaa opdragne af fraskilte Forældre, hun af Moder, jeg af Fader. Jeg nægter ikke, at jeg for en stor Deel har Skylden i vore Stridigheder; jeg opirrer, plager og driller, men aldrig uden Anledning; selv har jeg mindst godt deraf, det gjør En ond. - Men hvad er det jeg staaer her og snakker; De kjender vel ikke Deres gamle Ven igjen, thi han kjender ikke sig selv. Det er vist de sure Brombær vi fik igaar, der have bekommet mig ilde og stemt mig til Melankoli. - I Martsmaaned fylder jeg Femogtyve , og saa tøver jeg ikke her en Dag længere. Seer De, Frøken Marie, jeg skal vente et halvt Aar og er dog taalmodig, De kun en Maanedstid og synes, det er forskrækkeligt. Jeg holder inderligt af Dem, men denne Spænding er virkelig lidt latterlig; De er sentimental, Frøken Staal, altfor sentimental; det Bedste er da, at De gaaer stille med det.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Hvad vil Du forære Din Søster?&quot; spurgte lille Jette. &lt;br&gt;
Det var en vanskelig Opgave; at forarbeide Noget kunde der slet ikke være Tale om. Jeg tænkte paa at kjøbe et broderet Lommetørklæde; dog jeg kunde ikke gjøre det; Minna vilde holde af det, fordi jeg havde syet det; det var som et Slags Bedrag. Skulde jeg da give hende et Stykke Sølvtøi? fy, nei, jeg kunde ikke give Minna Sølvtøi.  Resultatet blev, at jeg begav mig ud til en Gartner, flettede en Myrtekrands i hans Drivhuus og sendte den velindpakket i fugtigt Mos, til Bruden. &lt;br&gt;
Den Femte var en Søndag; jeg gik i Kirke, men hørte ikke saa nøie efter Talen som ellers , og dog var der Gudstjeneste i mit Hjerte, Lov og Paakaldelse. Jeg saae mine Kjære i Tankerne; jeg vidste, at det var et Skaar i deres Lykke,. at jeg ikke var hos dem, og var ikke bedre end at det glædede mig. &lt;br&gt;
Om Eftermiddagen kjørte jeg med Geheimeraadinde Trolle til Frederiksberg; vi drak Vand ved Kilden, og den gamle Kildekone saae gjenkjendende paa mig. &lt;br&gt;
&quot;Ak, er det Dem? der er gaaet en forskrækkelig Tid, siden De var her sidst. Ak ja, Gud ja, hvad skal man sige. - Lever Deres Moder og den Anden ikke mere?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jo, Herren være lovet, de leve Begge.&quot; Tre Dage efter, just som jeg sad og tænkte paa Minna, hvor sød en Husmoder hun vist var, og paa Moder, om hun saae rask ud, og om hun ogsaa talte Dagene, meldte Tjeneren: Grev Ørnklo. &quot;Det kan jeg lide, Grev Ørnklo, det er venskabeligt, at De kommer her saa snart efter Hjemkomsten.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ja, Jeg maa rigtignok tilstaae, Fru Oberstinde, at denne Gang gjælder Visiten hovedsagelig min Cousine, Frøken Staal.&quot; &lt;br&gt;
Oberstinden blev ganske stiv, Amalia spilede sine smukke Øine op, saa de bleve endnu større end ellers. &lt;br&gt;
&quot;Jeg har tusinde Hilsener til Dem, min kjære Marie, fra Tante og Minna; fra den Sidste har jeg ogsaa Bebreidelser; hun sagde, at ingen jordisk Magt skulde kunne have forhindret hende fra at være hos Dem ved en saadan Leilighed.&quot;
&quot;Skylden er min,&quot; indvendte Amalia hurtigt, &quot;jeg vilde ikke slippe hende saa let.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg troede ikke Frøkenen var egoistisk. -Maaskee vi kunne gaae herind, Cousine, og tale nærmere sammen.&quot; &lt;br&gt;
Han beskrev mig Festen klart og livligt i dens mindste Enkeltheder. Der var foregaaet en stor Forandring med ham; han udtrykte sig langt bedre, saae mandigere og tænksommere ud, mindre selvtilfreds, skjøndt ikke mindre veltilfreds, hvilket undrede mig lidt. &lt;br&gt;
&quot;Finder De det ikke besynderligt, at jeg, efter hvad der er foregaaet, - som De naturligviis veed - havde Lyst til at komme til Brylluppet?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det glæder mig netop.&quot; &lt;br&gt;
&quot;De maa ikke troe, at jeg er letsindig; i Førstningen sørgede jeg dybt, men det varede ikke længe, før det gik op for mig som et Lys, at jeg ikke var den Mand, der passede for hende. hun stod over mig i enhver Retning , og det bør Konen ikke; det havde været en Mesalliance, ikke for mig, men for hende. Da jeg hørte, at hun var bleven forlovet, følte jeg ikke Skygge af Jalousi, og det blev mig klart, at jeg egentlig havde elsket hende som et Ideal, som jeg elskede min Tante, de første Væsner, der havde vækket mit bedre Jeg. Uden Prøve turde jeg alligevel ikke stole paa mine forandrede Følelser. Brylluppet var denne Prøve, og jeg har bestaaet den. Jeg vil ikke, som jeg besluttede i første Øieblik, blive Pebersvend hele mit Liv, jeg vil til sin Tid gifte mig, og mit Valg skal - haaber jeg - ikke gjøre den Ide Skam, som Minna har givet mig om Kvindeværd.&quot; &lt;br&gt;
Jeg har aldrig kunnet udstaae Kjesten Gifteknive, men da han stod der og talede saa aabent, stiftede jeg uvilkaarligt i Tankerne et Parti mellem ham og min lille Henny; de vilde bestemt passe godt sammen.
Da han var gaaet, kom Amalia hen til mig og lagde sin Haand fortroligt paa min Skulder. &quot;De kan takke Dem selv for enhver Ubehagelighed, De har havt her i Huset; De burde strax have traadt selvstændig op, talt om Deres Familie og ikke gaaet saa beskedent, at Ingen kunde gjætte, at De hørte til ordentlige Folk.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg finder, Frøken Amalia, at Enhver, der opfylder sine Pligter og dertil er beskeden, hører til ordentlige Folk og bør behandles som Saadanne.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Ja, men simple Folk gjøre aldrig deres Ting, uden der maa lidt Haarhed til; de ere saa forskrækkelig. tykhudede, saadanne Mennesker. - Hør, min Kjære, vær nu en rigtig sød og rar Pige og bliv; De skal faae det paa en ganske anden Fod, det veed Gud De skal.&quot; &lt;br&gt;
Jeg rystede paa Hovedet. &lt;br&gt;
Fra denne Dag behandlede Amalia mig vexelviis som fortrolig Veninde og Underordnet. Fru Bärenschild var ganske den Samme. Obersten fandt, - troer jeg - at Amalia gjorde for meget Væsen af Mamsellen. &lt;br&gt;
Den kjære Geheimeraadinde Trolle, som aldrig gjorde noget halvt, viste mig den moderligste Omhu. &lt;br&gt;
&quot;Det lader til, at Lieutenant Due holder meget, særdeles meget af Dem,&quot; sagde hun en Dag med et saa gennemtrængende Blik, at jeg ikke kunde andet end lee. &lt;br&gt;
&quot;Det haaber jeg ogsaa han gjør, jeg holder idetmindste meget af ham. Desuden maa Gehermeraadinden vide, at jeg er hans Fortrolige.&quot; &lt;br&gt;
Hun smilede fornøiet. &lt;br&gt;
&quot;Det er virkelig tragikomisk,&quot; sagde hun en anden Gang, &quot;saa travlt De har, jeg troer, ved Gud, ikke De har et Øieblik^ at offre paa Deres eget Tøi. Jeg skal sende Jomfru Bagge herop et Par Timer hver Dag, for at De kan faae det i Orden.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Min Kasse var vel forsynet, da jeg næsten slet ikke havde rørt min Løn. Den gode Jomfru Bagge kjøbte og syede mig en ny sort Silkekjole - den anden var ubrugelig - og anskaffede Alt hvad nødvendigt var. Lille Henny hjalp hende troligt. &lt;br&gt;
&quot;Det var en forunderlig rastløs Aand, der var kommen over mig ; kun med voldsom Anstrængelse kunde jeg samle mig saameget, at jeg hverken forsømte eller glemte mine Pligter. &lt;br&gt;
Den otteogtyvende September klippede jeg Lommetørklædet ud og syede Kniplinger om; det var, som om der var faldet mig en Steen fra Hjertet. &lt;br&gt;
Amalia var henrykt; Oberstinden saae paa det med misundelige Øine. &lt;br&gt;
&quot;Det er næsten overdrevent,&quot; sagde hun, &quot;jeg finder, min kjære Amalia, at Du kunde have anvendt Mamsellens Tid paa en nyttigere Maade.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Umuligt! o det er deiligt, det er det smukkeste Lommetørklæde i Landet.&quot; &lt;br&gt;
Og hun svingede det i Luften. Frieren var netop nærværende; han betragtede hendes barnlige Glæde med Henrykkelse.
&quot;Jeg har kun een Ting at udsætte paa Tørklædet,&quot; sagde han, &quot;at der staaer A B; i mine Øine vilde det først være fuldkomment smukt, naar der stod A R.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det forstaaer De Dem ikke paa, Herr Kapitain,&quot; svarede hun naivt, &quot;det er en langt smukkere Form, at Bogstavet runder ind end ud. - O, jeg takker Dem, min kjære Mamsel Staal, hvilken yndig Erindring har jeg ikke her om Dem. Nu er der kun een Ting tilbage, som jeg vil bede Dem gjøre; jeg tør næsten ikke sige det. Alle mine Kniplinger! De vasker dem saa guddommeligt og vil ikke nægte at gjøre det, kjender jeg Dem ret.&quot; &lt;br&gt;
Atter fik jeg travlt; Flasker bleve overtrukne med Flonel og Kniplingerne riede paa. Lieutenanten skosede Amalia paa mine Vegne; Geheimeraadinden kom med Bebreidelser, men hun fik sin Villie, og det var dog det Vigtigste.
Henriette veg ikke fra min Side. &quot;Naar vi blive voxne, komme vi og besøge Dig, Marie; indtil da ville vi skrive rigtig ofte. Hvor ofte maa vi skrive?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Een Gang hver Uge; jeg skriver da igjen til Eder een Gang hver Uge, og Du maa love mig, min Henny, at være meget god mod Mamsellen, der kommer i mit Sted; og Du maa lægge rigtig an paa at tækkes Din Papa og, saavidt det staaer til Dig, gjøre ham det hyggeligt, som han har saamegen Sands for.&quot; &lt;br&gt;
Endelig oprandt den sidste Dag: Kniplingerne vare færdige og mit Tøj indpakket henimod Middagstid. &lt;br&gt;
&quot;Jeg staaer altid meget tidligt op,&quot; sagde Geheimeraadinden, &quot;og det vil glæde mig imorgen at komme med min Vogn og hente Dem; ingen Indvendinger, for mine Nærmeste har jeg ofte gjort det Samme, og der er ikke mange af dem, der staae mit Hjerte saa nær som De, mit Barn&quot; &lt;br&gt;
Om Aftenen tog jeg Afsked. &quot;Farvel, Fru Bärenschild.&quot; &lt;br&gt;
Jeg veed ikke, om hun følte Fortrydelse, men jeg veed, at jeg gjorde det; mit Sindelag mod hende var ikke ganske som jeg ønskede, ikke at det var vredt, men det var ukjærligt, jeg bedømte hende strengt, og selv nu, mærker jeg desværre, at jeg gjør det. &quot;Farvel, min Gode.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Jeg ønsker Dem ret megen Lykke,&quot; sagde Obersten, &quot;De kan være vis paa at faae det bedste Anbefalingsbeviis.&quot;
&quot;Tusinde Tak, men det behøves ikke; jeg tager nu hjem.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det kunde dog senere komme Dem tilgode.&quot; &lt;br&gt;
Jeg afslog det atter; han rystede min Haand, og saa skiltes vi. Havde han værdiget mig nogen mere Opmærksomhed, troer jeg vi vare blevne gode Venner; nu kjendte han igrunden slet Intet til mig, jeg derimod kjendte ham nok til at agte ham. &lt;br&gt;
&quot;Farvel, De slemme Pige,&quot; Amalia kyssede mig, &quot;kunde vi nu ikke have havt det saa rart sammen, var De blevet; jeg er vis paa, at jeg vil savne Dem mange Gange.&quot; &lt;br&gt;
Mit sidste og bedste Farvel fik Landsoldaten, hvor gjerne havde jeg ikke taget ham med. &lt;br&gt;
Maanen stod i sidste Kvarteer, dens Skin blandede sig med det første Dagskjær, da Geheimeraadinden kom for at hente mig. &lt;br&gt;
&quot;Jeg havde villet forsvoret, at jeg nogensinde skulde komme til at kjøre i Donna Grandessas Karosse,&quot; hviskede Frederik leende, da han blev indbudt til at kjøre med. &lt;br&gt;
Den skarpe Morgenvind blæste mig lige i Ansigtet; jeg sad ved Geheimeraadinde Trolles Side med hendes Haand i min; Lieutenant Due havde Plads mellem Børnene. Han satte et muntert Ansigt op; det gjorde Henriette ogsaa; Louise græd.
Da jeg steg ned , blev jeg standset af Lise Stuepige; hun og hendes Anton havde indfundet dem, for at takke for Sølvskeerne. Den stakkets Bagersvend var flau og forsøvnet; han svarede ikke ganske til Lises idealiserende Beskrivelse. Han slog ud med Armen, hvilket vist skulde være flot, og begyndte paa en lille Tale, der faldt temmelig uheldig ud, men var meget velmeent. Men Hvem var det, der stod, tør og stiv, med Frakken knappet helt op til Halsen? kunde jeg troe mine Øine, vilde Doktor Stub uleilige sig saa tidligt op, for at tage Afsked med mig. &lt;br&gt;
&quot;Det var altfor venligt af Doktoren; jeg sætter uendelig megen Priis derpaa.&quot; &lt;br&gt;
Jeg havde neppe sagt dette, før jeg fortrød det; jeg havde dog vist taget feil; han saae slet ikke ud, som var han kommet for min Skyld. Imidlertid tog han dog, for første Gang, min Haand og klemte den paa en eiendommelig Maade.
Geheimeraadinden anbefalede mig til Kapitainens Omsorg; derpaa omsavnede hun mig. &lt;br&gt;
&quot;Gud velsigne Dem, mit Barn; lever jeg, naar De næste Gang kommer til Kjøbenhavn, gjør jeg Fordring paa Dem som min Gjæst.&quot; &lt;br&gt;
Henriette hang om min Hals; hun kunde ikke holde sin Hulken tilbage mere; Louise klyngede sig til mig; Frederik hvislede: &quot;til Sommer besøger jeg Dem med min Kone.&quot; Klokken lød, og der stod jeg ene paa Dampskibet og nikkede til mine Venner, de tro Venner, som jeg skyldte saamegen Taknemmelighed, hvis Kjærlighed og Godhed havde lettet mig saamangen tung Stund. De vare Alle bedrøvede ved Adskillelsen, men jeg kunde ikke være bedrøvet. Baandene, der droge mig til den jydske Kysk, vare langt stærkere end de, der holdt mig tilbage paa den sjællandske.

[[Kategori:En ung Piges Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En ung Piges Historie/Femtende Kapitel</title>
    <id>2289</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4535</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:49:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[En ung Piges Historie/Femtende Kapitel]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[En ung Piges Historie/Fjortende Kapitel|Fjortende Kapitel]]
| næste=[[En ung Piges Historie/Sextende Kapitel|Sextende Kapitel]]
| titel=[[En ung Piges Historie]]
| afsnit=Femtende Kapitel
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Femtende Kapitel'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Himlen var graa; det blæste temmelig stærkt; de fleste Damer trak dem tilbage til Kahytten, men det var mig umuligt; jeg havde ingen Ro paa mig og gik, saa godt det lod sig gjøre, op og ned ad de gyngende Planker. Søsygen havde ingen Magt over mit overspændte Sind. &lt;br&gt;
&quot;Frøkenen er meget modig,&quot; sagde Kapitainen, og saa forsøgte han at knytte en Samtale med mig, men det lykkedes ikke rigtig. Den høflige Mand undrede sig vist over mine korte, adspredte Svar. &lt;br&gt;
&quot;Nu ere vi snart i Aarhus.&quot; &lt;br&gt;
Det kom næsten for pludseligt, og dog havde jeg for et Øieblik siden tænkt, om det aldrig fik Ende. &lt;br&gt;
Da Skibet lagde an, saae jeg strax Gustav; han hilste fornøiet og gjorde Tegn til, at Alt var vel; et Minut efter stod han ved min Side. &lt;br&gt;
&quot;Velkommen, min dyrebare Søster, til Lykke og Velsignelse. - Minna blev hos Moder, jeg fandt det bedst saaledes.&quot;
Ja, det var bedst, jeg blev ganske lettet, da jeg hørte det. Han bød mig sin Arm og førte mig sikkert gjennem Trængslen. &lt;br&gt;
&quot;Vognen holder strax ved, men ønsker Du - Minna har befalet, at jeg skal sige Du - ikke en Forfriskning.&quot; &lt;br&gt;
&quot;O, nei, jeg længes blot efter at komme afsted.&quot; &lt;br&gt;
Vi naaede snart den lille Vogn; den brede, jydske Kudsk løftede paa Hatten og hilste mig med et venligt: &quot;Godaften og velkommen.&quot; &lt;br&gt;
Naar man er i stærkt Røre, rigtig i Aande, da har det noget mærkeligt at see paa et fuldkomment roligt Ansigt, og et saadant havde Søren Kudsk. Han saae velnæret, ubeskrivelig selvtilfreds og godmodig ud; alligevel glimtede Poliskeriet frem af hans smaa missende, blaa Øine. Roligt og sindigt udfoldede han en varm Kaabe og slog den derpaa om mig. &lt;br&gt;
&quot;Madammen sagde, at Jomfruen skulde have denne paa;&quot; med et øvet Tag strammede han den sammen i Halsen og hægtede den. &quot;Hvem er Madammen?&quot; &lt;br&gt;
&quot;Men, Kjære, det er naturligviis Minna.&quot; &lt;br&gt;
Jeg kunde ikke andet end lee; jeg havde slet ikke tænkt mig, at Minna blev kaldet Madam, min lette, fine, lille Minna ; de Madammer, jeg havde seet, havde alle været saa store, saa tykke, saa gruelig prosaiske. Til alt Held forstod Søren ikke Grunden til min Latter; Latteren selv kunde han godt lide; han tænkte vist, at det var en farlig lystig Jomfru, Madammens Søster. &lt;br&gt;
&quot;Hvornaar kunne vi komme hjem?&quot; Søren vendte Hovedet om. &quot;Nu har Bæsterne hvilet saa godt ud, at det kan gaae rask hjemad; vi naae det vel, før Mørket falder rigtig paa.&quot; &quot;See, Marie! see dog Domkirken!&quot; Den gamle, ærværdige Bygning havde stor Grund til at være fornærmet paa mig; jeg stirrede paa den, men min Sjæl modtog intet varigt Indtryk af, hvad mit Øie saae. &lt;br&gt;
&quot;Har Moder kjørt i denne Vogn?&quot; &quot;Flere Gange.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Har hun siddet her, hvor jeg sidder?&quot; &quot;Netop, og Minna paa min Plads.&quot; &quot;Lov mig at sige det, noget før vi naae Maalet.&quot; &quot;Jeg skal sige Dig det, lige hvor Sognet begynder.&quot; og han fortalte saameget, for at adsprede mig, om Egnens Beboere, om Kammerraadens paa Herregaarden, eller Gaarden, som Bønderne kaldte den, vore nærmeste Naboer. &quot;Rigtig brave Folk,&quot; sagde han, &quot;saa ubeskrivelig gjæstfrie,&quot; og saa saae han saa skjælmsk ud, som om de brave Folk dog vare lidt løierlige. &lt;br&gt;
Det var allerede halvmørkt, da Veien dreiede af. &lt;br&gt;
&quot;Her begynder Sognet, Marie, Du kan see Kirken der oppe paa Bakken.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Maa Vognen ikke holde, kjære Gustav, jeg vil ned, jeg tør ikke blive, jeg foretrækker at gaae.&quot; &lt;br&gt;
Søren hørte Ordene og udlagde dem paa sin Maade. &quot;Kors bevares, er Jomfruen saa bange, her er anderledes Høider i Egnen end den, bliv De blot rolig siddende.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Det vilde være tusinde Gange værre, min kjære Ven, om Du stod af, hvornaar vilde Du da faae Mod til at komme ind; det blev nok neppe før imorgen.&quot; &lt;br&gt;
Han lo og tog min Haand. Der var noget Beroligende i det faste Haandtryk. Jeg skammede mig egentlig for ham; han fordømte mig dog vist: jeg stjal mig til at see paa hans Ansigt, men det havde intet strengt Udtryk, tvertimod, et rigtig mildt og godt. &lt;br&gt;
&quot;Saae Du den mørke Skikkelse, der foer over Engen? jeg tør sværge paa, at det er Mette, der har staaet paa Hjørnet og seet efter Vognen, som hun nu løber hjem for at melde. - Her er Dammen, og her Præstegaardens Have; Trofast lader sig allerede høre, og der er Diana. Mod, min kjære Marie, Mod.&quot; &lt;br&gt;
Nu var jeg der! o, der stode de i Døren! jeg var ikke mere urolig; der blev saa stille, saa helligt i mit Hjerte.
&quot;Her er hun i god Behold,&quot; sagde Gustav, idet han løftede mig ned. &lt;br&gt;
Og jeg laa i deres Arme, og vi græd og vi loe. De førte mig ind i den venlige, oplyste Dagligstue; de toge Tøiet af mig, som var jeg et lille Barn. O, hvor var det yndigt at see paa dem, at høre deres Stemmer, at trykke deres Hænder. &lt;br&gt;
Moder var saa bevæget, Minna saa glad, saa omhyggelig. hun syslede ved Thebordet. &quot;Du trænger bestemt til noget Varmt, Mie.&quot; &lt;br&gt;
Og jeg saae rigtig paa hende; hun var forandret, men, om muligt, endnu yndigere og elskeligere end før. Sorgerne havde grebet hende for dybt, til at de kunde svinde uden alt Spor, men det havde ikke været Sorger, der efterlade Bitterhed eller Fortrydelse i Sjælen; det havde ikke været Sorger, som Menneskene havde beredt hende; det var Sorger sendte fra Gud, og de havde kun gjort hende endnu blidere og frommere. &lt;br&gt;
Der stod Bogskabet og Skrivebordet, og der hang Faders Portræt! mit Hjerte blev for fuldt; jeg gik ind i den mørke Stue ved Siden, kastede mig paa Knæ og takkede Gud. Al denne Angst og Uro kunde have være sparet, havde jeg trygt lagt Alt i hans Hænder. - De vare derinde, o, det var en henrykkende Tanke; Lyset trængte ind gjennem Sprækken paa Døren , derinde vidste jeg de Elskede vare. &lt;br&gt;
&quot;Men Marie dog, hvad gjør Du i den mørke Stue, jeg forstaaer mig ikke paa Dig og Moder; hun er ogsaa gaaet ind i sit Værelse. Jeg finder, at naar man har længtes saameget, skal man blive sammen.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Her er dit Værelse, Mie,&quot; sagde Minna om Aftenen, &quot;lige ved Moders, jeg tænker Døren skal staae aaben. O, Gud skee Lov, at vi har Dig, Søster.&quot; &lt;br&gt;
Og Moder tog mig i sine Arme, &quot;Ja, Gud skee Lov!&quot; &lt;br&gt;
Jeg laa længe vaagen, da Klokken slog tolv, stod jeg op. Jeg troede vel ikke, som da jeg var et lille Barn og første Gang sov under Moders Tag, at det var en Drøm, men jeg trængte dog til at see Moder. hun sov saa roligt, hun smilede idrømme; ak, jeg kunde have staaet og seet paa hende hele Natten, men det vilde hun have skjendt over, og jeg sneg mig lydløst iseng igjen. &lt;br&gt;
Om Morgenen vækkedes jeg - som jeg saa ofte var bleven det i fordums Dage - af en sølvklar Latter; jeg slog Øiet op, og Minna stod bøiet over mig med sit gamle overgivne Ansigt. &lt;br&gt;
&quot;Godmorgen Marie! skammer Du Dig ikke, Klokken er over ni. Du og Moder faae ingen The til Straf, jeg har været her tre Gange med den, og I have sovet; nu er det snart Kaffetid. - Jeg kan ikke forstaae det, Moder pleier. altid at vaagne Klokken fire.&quot; og Moder traadte ind; hun saae frisk og ungdommelig ud og hilste os med sit søde, glade Smiil. &lt;br&gt;
&quot;Hvorfor har jeg ligget vaagen, min Minna? fordi jeg har grundet over, hvorledes det gik Barnet der, hvorledes hun havde det; see, det var Aarsagen til den Søvnløshed, Lægerne ikke kunde faae Bugt med. Idag vaagnede jeg ogsaa Klokken fire, men saa tænkte jeg, Marie ligger derinde og har det godt, og saa vendte jeg mig om, og slumrede ind igjen. - Gaa Du nu, Du Kjære, vi komme strax.&quot; &lt;br&gt;
Moder tog Plads ved min Seng og greb mine Hænder. &lt;br&gt;
&quot;Du kommer ikke op, min Glut, før Du har fortalt mig alt det, Du har fortiet i dine Breve. Begynd nu smukt strax.&quot;
Hvad skulde jeg gjøre? jeg havde fast foresat mig at tie stille, men Moder saae mig spørgende ind i Øiet, mit Hjerte havde altid før været en aaben Bog for hende; jeg kunde ikke modstaae, hun fik hver Smule at vide. &lt;br&gt;
&quot;O, Du stakkels, kjære Barn! dog nu er det overstaaet; vi ville takke Gud, ogsaa for Lidelserne, de gjøre os bedre, nøisommere og taknemmeligere.&quot; &lt;br&gt;
Jeg skyndte mig op, jeg tittede ud i Haven, hvor Mette gik og pillede ved de faa Blomster; jeg følte mig saa lykkelig, saa ung, saa let; jeg løb ind i Dagligstuen til Minna. &lt;br&gt;
Det var en meget venlig Stue; Møbler og Tapeter vare smukke og nye, Vinduerne fulde af Blomsterpotter. Det saae rigtignok lidt besynderligt ud med Bjælkeloft og den store Bilæggerovn paa to Been, men det var dog igrunden ganske hyggeligt. &lt;br&gt;
Jeg tog Minna om Livet og svingede hende omkring. &quot;Du er den sødeste lille Madamme,&quot; sagde jeg, &quot;paa hele den vide Jord.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Marie har havt godt af at være ude i Verden; Oberstens have anderledes forstaaet at sætte Liv i hende end vi.&quot;
&quot;Du har altid været et skarpsindigt Hoved, min egen Ven,&quot; svarede Moder og strøg kjærtegnende Haaret fra hendes høie, aabne Pande. &lt;br&gt;
Minna tog denne Ros op for gode Varer, tragtede Kaffen endnu en Gang, og nærmede sig sagte Vinduet, hvor Gustav sad og læste. Hun trykkede sine smilende Læber paa hans alvorlige Øine og saae paa ham med et Udtryk af uendelig Ømhed og Tillid. Ak, det havde været tungt, noget af det Tungeste af Alt, at see Minna fæste et saadant Blik paa En, der ikke fortjente det, dog det gjorde han i fuldt Maal. &lt;br&gt;
Da vi havde drukket Kaffen, besaae jeg hele Huset, og der var saamegen Plads og saamange Bekvemmeligheder, at man nok kunde forsone sig med, at det Hele just ikke var efter Skjønhedens Regler. Derpaa løb jeg alene ned i Haven, og Diana, den store hvidgraa Jagthund, fulgte mig. &lt;br&gt;
Og jeg stod paa Skrænten under Lindetræet og saae hen til Gaarden, hvor Kammeraaden boede; den hvide Bygning med det røde Tag stak grelt af mod den guulbruue Skov; og jeg vendte mig om og betragtede Præstegaarden, der saae saa hyggelig ud med sine tre Skorstene, hvoraf Røgen steg i Veiret, sin tomme Storkerede, og sine mange, blanke Vinduer. Der vare de! jeg behøvede blot at gaae faa Skridt, saa var jeg hos dem; men det vilde jeg ikke nu. Jeg aabnede Laagen, vovede mig ud paa Stien, over Lynghøien, forbi Kilden, til Skoven. Diana foer frem og tilbage, den var rigtig i sit Es. Det gule Løv hvirvlede for mine Trin; det blæste skarpt ; af og til faldt der store, tunge Draaber Regn; Himlen var blygraa, men jeg fandt det dog deiligt Altsammen. &lt;br&gt;
Min Glæde gav sig Luft i Sang; jeg løb længere og længere ind i Skoven og vendte derpaa pludseligt tilbage. Jeg kunde have trykket hele Verden til mit Bryst! jeg nikkede til den lille, fregnede Dreng oppe i Nøddetræet, jeg nikkede til Huusmandskonen med Barnet paa Armen, der hentede Vand ved Kilden, jeg nikkede til den gamle Hvedebrødsmand og til Røgteren, som drev Kvæget ud i Dammen for at vande det, og de nikkede Alle saa venligt igjen.  Røgteren tog den røde Hue af, trak Munden op til Ørerne og sagde! &quot;Goddag og velkommen, lille Jomfru.&quot;

[[Kategori:En ung Piges Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En ung Piges Historie/Sextende Kapitel</title>
    <id>2290</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4536</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:49:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[En ung Piges Historie/Sextende Kapitel]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[En ung Piges Historie/Femtende Kapitel|Femtende Kapitel]]
| næste=
| titel=[[En ung Piges Historie]]
| afsnit=Sextende Kapitel
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Sextende Kapitel'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Jeg veed ikke noget skjønnere, end, med egen Villie henvendt til det Gode, at leve blandt Mennesker, der ere bedre end En, at føle sig som den Mindste, at aabne sit Hjerte for at modtage alt det Velsignede og Gode, der bliver sagt eller gjort. O, hvor havde ikke Talen i Oberstens Huus, selv om den aldeles ikke vedkom mig, pint og saaret mig; jeg tænkte næsten altid det Modsatte, men maatte tie og lukke til for det Bedste i min Sjæl. &lt;br&gt;
Vi deelte snart Huusholdningen imellem os, dog saaledes, at den unge Huusmoders Rettigheder som Regentinde bleve respekterede. Det varede ikke længe, før vor Munterhed - vi ere nu alle Tre muntre, hver paa sin Viis - smittede Gustav, og den alvorlige Skygge paa hans Ansigt kommer kun sjeldent tilsyne og flygter snart bort. Naar han seer paa sin yndige Hustru, der sysler omkring, saa kvindelig, saa kjærlig, saa fuldkommen uvidende om sin egen Elskværdighed, læser jeg en Velsignelse i hans Øine; han griber da undertiden hendes Haand og hvisker: &quot;Minna, vi ere uendelig lykkelige.&quot; -. &lt;br&gt;
Det er utroligt hvor Tiden svinder, naar man lever et stille, virksomt og tilfreds Liv; jeg har været her over tre Aar, og det er dog for min Tanke som een lang Helligdag. &lt;br&gt;
Hver Søndag gaae vi i Kirke; den er kun tarvelig, og intet Orgel ledsager Psalmesangen, men den er fuld af skikkelige, andægtige, jydske Ansigter, og Talen er skjøn og simpel. Vi vide og Menigheden veed, at Præsten fuldt og fast troer det Ord han forkynder, at han i Aand og Sandhed handler derefter, at han i Gjerningen viser Kjærlighed til sin Næste; og er han end lidt streng, er han dog strengest mod sig selv. Naar han ender, er der Taarer i mangt et Øie og paa mangen gammel furet Kind, selv den joviale Kammeraad fra Gaarden, - som aldrig undlader at møde med Pigebørnene i den indelukkede Stol, - tørrer Øinene med et stort Silkelommetørklæde og tænker paa sin salig Kone. &lt;br&gt;
&quot;De skal spise til Middag hos os, Herr Pastor, med Damerne, jeg tager ikke mod Afslag,&quot; siger han, naar vi mødes udenfor Kirken, og Døttrene, to store, smukke, unge Piger, trænge ind paa den hjerteligste Maade, saa det næsten er umuligt at slippe. &lt;br&gt;
Og der er meget hyggeligt paa Gaarden, kun bliver man trakteret lidt for meget. I Førstningen troede de, at vi enten maatte være syge, kræsne eller affekterede, fordi vi ikke kunde spise til enhver Tid. &lt;br&gt;
&quot;Fortæl os lidt om Kjøbenhavn; tænk, vi have aldrig været der, og vi have dog en kjødelig Onkel, som er Grosserer derinde, og en Broder, som studerer. Fortæl lidt om Komedierne, om Ballerne, om Tivoli, om Rundetaarn og Rosenborghave.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Og om Moderne,&quot; tilføiede den Ældste, &quot;det maa egentlig være forskrækkelig kjedeligt for en Kjøbenhavnerinde at boe her.&quot; &lt;br&gt;
Ak, de kjendte kun lidt til det! &lt;br&gt;
Kammerraaden talte i en anden Stil: &quot;Landlivet er det sundeste og lykkeligste, Børn; see blot paa Frøken Staal, hvor rask og godt hun nu seer ud, og da hun kom hertil, maatte saa ikke Enhver troe, at Pigebarnet havde Svindsot; det var den bandsatte Luft og sine Levemaade Skyld i.&quot; &lt;br&gt;
Vi aflagde Besøg hos Nabopræsterne og enkelte andre Familier; Modtagelsen var overalt gjæstfri og velvillig; Tonen var den hjerteligste. Ved Juletid pleier det ene lille Selskab at afløse det andet, og naar vi, muntre og varme efter Dandsen og Legene, - hvortil Moder og Gustav dog kun ere Tilskuere -kjøre hjem i Maaneskin, maae vi altid tilstaae, at vi have moret os særdeles godt, skjøndt Et og Andet vel kunde være lidt besynderligt. &lt;br&gt;
Vor Præst, Madammen, Fruen og Jomfruen ere Alle yndede i Landsbyen; Fruen især er farlig gemeen at tale med. &lt;br&gt;
Naar vi sidde sammen i Skumringen, tale vi ofte om de elskede Afdøde: Bedstemoder, Fader og Hedevig, og det er saa forunderligt for mig at jeg Ingen af dem har seet, da de dog staae mit Hjerte saa nær; og jeg tænker paa mine egne Forældre, og det er mig en sød Tanke, at deres Velsignelse, en varm og brændende Velsignelse, hviler over Moder for al hendes ubeskrivelige Godhed mod deres Barn. &lt;br&gt;
Hver Uge modtager og skriver jeg et Brev til mine smaa Veninder og har, som jeg tydelig mærker, bevaret en stor Indflydelse over dem. De skulle konfirmeres til Foraaret og ville da besøge os. -Engang imellem faaer jeg et Par kjærlige Linier fra Geheimeraadinde Trolle. Amalia er bleven forlovet med Frieren og skal snart giftes. &lt;br&gt;
Moders Broder kommer her hver Sommer; jeg kan godt lide ham, skjøndt han er lidt besynderlig i sit Forhold til mig, ikke at han er uhøflig, tvertimod, men han kan - eller rettere vil – paa ingen Maade faae andet i Hovedet, end at jeg er Gustavs Søster. &lt;br&gt;
Karen har været her med sin lille, syvaars Louise. Det var en forfærdelig Begivenhed for Karen at tage over Vandet med et Dampskib ; hun havde oplevet umaadelig meget, mere end i hele sit øvrige Liv; og de jydske Folk saae paa Karen, og Karen saae paa de jydske Folk. &lt;br&gt;
&quot;Sikket Sprog de føre,&quot; sagde Karen leende, men vi tænkte, at den Ene ikke havde synderligt at lade den Anden høre.
&quot;Nu maa Tøsen og jeg reise,&quot; sagde hun efter fjorten Dages Ophold, &quot;her har været godt i alle Maader, men jeg er ikke Menneske for at ligge længer paa den lade Side.&quot; &lt;br&gt;
Og den lykkelige Frederik har været her to Gange med sin unge, svenske Kone. De bragte rigtig Liv og Lystighed med sig. Han er ligesaa fuld af Skjemt og Spøg som altid, men ikke nær saa slem til at spotte, og begynder han end undertiden derpaa, er et eneste, bedende Blik fra Majas store, blide Øine istand til at afvæbne ham. &lt;br&gt;
Doktor Stub er død; til min grændseløse Forbauselse havde han testamenteret mig femtusinde Daler; en ung Studiosus medicinæ og en gammel Kagekone i hans Port fik hver en lignende Sum; hans øvrige Formue faldt til Hospitalerne.Denne hans Godhed berørte mig besynderligt, jeg veed ikke selv, om det var behageligt eller ubehageligt. Ak, hvor ofte havde jeg ikke seet paa hans rolige Ansigt og ønsket at fremkalde et venligt Blik af hans Øie, men forgjæves. &lt;br&gt;
Den anden Sommer blev vor Familie forøget med et nyt Medlem, en deilig, lille Dreng med Faderens Pande og Moderens og Bedstefaderens Øine. Det er et yndigt Syn at see ham sidde paa sin nnge Moders Arm og med sine smaa, buttede Hænder klappe Faderen paa Kinden; del er et yndigt Syn, naar Bedstemoderen rider Ranke med ham. &lt;br&gt;
&quot;Er det ikke besynderligt, at jeg ikke kan føle mig som en gammel Kone,&quot; siger hun smilende, &quot;jeg er jo dog Bedstemoder og saae imorges flere graa Haar paa mit Hoved.&quot; &lt;br&gt;
Mette elsker den lille Harald næsten til Afguderi; hun kommer aldeles ud af sig selv, naar Nogen vover at nægte ham hans Villie. Haven med alle dens Blomster - hvilke vi Andre kun tør plukke med Mettes specielle Tilladelse - er til hans Raadighed; hun fletter af friske Provindsroser tykke Krandse, som hun slynger om hans lille Vogn, naar hun trækker ham i Haven. Herredsfogden har opsat hendes Testamente; alle hendes Eiendele - og i Mettes Tanker er del ikke lidt – skulle tilfalde Harald, og saa tager hun sine Strømpefødder frem og rysler med Stolthed det blanke Indhold ud for Barnets Fødder, der seer forundret paa det med sine uskyldige Øine. &lt;br&gt;
Hver Morgen, før vi drikke The, sidder lille Harald paa Tante Maries Arm - han holder ikke saa lidt af Tante Marie - og smuldrer et stort Stykke Brød til Fuglene. &lt;br&gt;
Sidste Juleaften, som vi sadde og ventede paa, at Minna skulde aabne Døren til Salen, begyndte Trofast at gjøe ganske forskrækkeligt; derpaa lød et Posthorn og en aaben Vogn rullede ind i Gaarden. &lt;br&gt;
Et Øieblik efter traadte vor dyrebare Professor Lange, hvem vi troede velbeholden i det varme Italien, hvid som en Snemand af Riim ind i Stuen. &lt;br&gt;
&quot;Jeg kommer da tidsnok?&quot; raabte han, &quot;Træet er da ikke tændt endnu?&quot; &lt;br&gt;
Hvor der blev en Glæde! vi toge ham Alle i vore Arme; Mette blev aldeles vild af Henrykkelse. &lt;br&gt;
&quot;Lad mig see Barnet.&quot; &lt;br&gt;
Minna rakte ham med moderlig Stolthed den Lille, der var falden isøvn paa Bedstemoders Skjød ; han saae alvorligt paa ham, men da Harald vaagnede og slog sine store, smilende, blaa Øine op, svingede Professoren ham leende i Luften. &quot;Den Dreng vil komme let igjennem Verden.&quot; &lt;br&gt;
&quot;Kan De huske, Fru Staal, hvor Bedstemoder pleiede at skjænde, fordi Aftenen altid kom bag paa mig? saadan er det ogsaa gaaet med mit Livs Aften. Jeg opdagede forleden, at jeg nu er en gammel Mand : Syvoghalvfjerds, og jeg blev ganske bange for ikke at faae Dem at see mere. Det var som mit Hjerte trængte til Varme, og den vidste jeg var at finde her, hvor jeg vil slaae mig til Ro en god Stund.&quot; &lt;br&gt;
Der sad han ved Højtidsbordet, den smukke Olding med de hvide Haar, og saae saa kjærligt paa os; der stod han ved Juletræet med Harald paa Armen og var selv et Barn. &lt;br&gt;
Idag er det Nytaarsdag 1860, hør hvor smukt Klokkerne kalde til Kirke. Solen skinner saa venligt herind, det er saa stille i mit Indre, jeg er saa fuldkommen lykkelig. Mine Venner, ikke de nærmeste, men andre gode Venner, tale vel til mig om en selvstændig Lykke, noget Eget, og de give det endogsaa bestemt Skikkelse og Navn, men jeg ønsker ingen Forandring. Af hele min Sjæl elsker jeg min Omgivelse; jeg er gjenelsket; de vilde savne mig. O Gud, lad dette vare ved! men kan det ikke skee, frygter jeg dog ikke: den Herre, der skjænkede det fattige forladte Barn et lykkeligt Hjem, den Herre, der holdt sin Haand over hende og Hendes i Sorgens Dage og førte dem sammen, han vil aldrig forlade hende. Jeg spørger ikke, hvad Aaret gjemmer i sit Skjød, jeg veed, at Gud vil føre mig til Maalet gjennem hvad der er mig tjenligst, være sig Sorg eller Glæde.

:En Fader, det er soleklart,
:Vil ei sit Barn bedrøve,
:Og skeer det, er det aabenbart,
:For det ved Sorg at øve;
:Ja kasted end hans stærke Haand
:Mig i Bølgedybet
:Saa ved jeg dog, at Herrens Aand
:Kan finde mig blandt Krybet. *)

:&lt;nowiki&gt;*)&lt;/nowiki&gt; Af C. Hauch efter P. Gerhard.

[[Kategori:En ung Piges Historie]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tordenveiret</title>
    <id>2291</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4519</id>
      <timestamp>2006-06-16T15:44:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Tordenveiret]] beskyttet: Færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Min Bondeby]]
| næste=[[Ved Fuursøen]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Tordenveiret
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Mat gisped' Luften som den Syges Lunge,
|-
|||Og rødligt brændte Aftensolens Blik —
|-
|||Ei hørtes Fuglene i Skoven sjunge;
|-
|||Hvert Græsstraa, som en febertørstig Tunge,
|-
|5||Sig strakte frem med Bøn om Lædskedrik —
|-
|||Men meer og mere trak det op paa Himlen,
|-
|||Til Reden flygted' ængstlig Fuglevrimlen;
|-
|||Tungt nikked' Kornet i den lumre Vind,
|-
|||Og Kyllingen krøb under Hønen ind —.
|-
|10||Som et Uhyre, der har længe sovet,
|-
|||Det skumle Uveir hævede sit Hoved;
|-
|||Lig Bjerge taarnede sig Sky paa Sky,
|-
|||Mens Bonden jaged' mod den fierne By,
|-
|||Mens Frøen dukkede tilbunds i Parken,
|-
|15||Og Koen brøled' ængstelig paa Marken.
|-
|||Jeg stod blandt Stammerne i Skovens Læ,
|-
|||Alvorlig, hældet til et Bøgetræ,
|-
|||Og saae den store, høitidsfulde Scene:
|-
|||Først greb et mægtigt Vindstød Skovens Grene,
|-
|20||Saa blev det atter tyst, indtil et Skrald
|-
|||Henrulled' i den hvalte Tempelhal.
|-
|||Som røde Slangebraade Lynet sisked',
|-
|||Og Stormens Vinge Bølgetoppen pisked',
|-
|||Alt var et Billede af Sjælens Kamp —
|-
|25||Regnskyen svulmed' lig en Kæmpesvamp;
|-
|||Da brast med eet den mørktilslørte Himmel
|-
|||Som et beængstet Bryst, i mægtig Graad;
|-
|||Det strømmed' ned paa Engens Blomstervrimmel. —
|-
|||Jeg mærked' intet til, at jeg blev vaad;
|-
|30||Thi Mark og Eng og Høi og grønne Lunde
|-
|||Drak Draaberne som Viin, med tusind Munde.
|-
|||Snart meer og meer, i Horizontens Kant,
|-
|||De mørke Tordenskyers Bulder døde;
|-
|||Og Bonden kom og saae den rige Grøde,
|-
|35||Og reiste Axet, som han nedtraadt fandt.
|-
|||Jeg aanded' atter henrykt Aftenluften —
|-
|||Fra Græs og Urter opsteg Ambraduften,
|-
|||Og tusind Fugle sig mod Himlen svang
|-
|||Og Skaberen en Jubelhymne sang.
|-
|40&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Med henrykt Øie jeg mod Himlen skued',
|-
|||I navnløs Pragt den som et Guldhav lued';
|-
|||Men hvad jeg følte — dertil er ei Ord;
|-
|||Det sang Alverdens Skjalde ei i Chor!
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:En ung Piges Historie</title>
    <id>2293</id>
    <revision>
      <id>4505</id>
      <timestamp>2006-06-16T12:32:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Kapitler fra bogen [[En ung Piges Historie]]

[[Kategori:Romaner]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ved Fuursøen</title>
    <id>2295</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4780</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:49:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Ved Fuursøen]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Tordenveiret]]
| næste=[[Begeistring]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Ved Fuursøen
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Ved Fuursøen.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Hvor nylig Iis,
|-
|||O, skjønne Fuursø! bar mig paa din Vove,
|-
|||Hvor Stormen rusked' i de sorte Skove,
|-
|||Der smiler nu et Paradiis —
|-
|5||Med røde Finner Skallen lystigt spræller,
|-
|||Og Hjorden græsser trygt i Engens Skjød,
|-
|||Mens Dagen hælder
|-
|||Sit gyldne Hoved ned i Nattens Skjød,
|-
|||Og Bølgen Stranden Æventyr fortæller.
|-
|10||Hvor ofte stod jeg saa i Aftnen før!
|-
|||Nu staaer jeg atter her, af Verdens vilde,
|-
|||Forunderlige Tummel ør,
|-
|||Mens Klokkeklangen i det Fjerne døer,
|-
|||Og Lærken fløiter glad sin sidste Trille!
|-
|15||Alt blinker Freias Stjerne helligmild —
|-
|||Hvad har den seet? den smiler blidt og tier.
|-
|||Snart er det Nat; snart Vestens Ild
|-
|||Forsvinder bleg med Fuglens Melodier —
|-
|||Saa svinder Livet med sin Fryd og Sorg. —
|-
|20||See: her en Borg
|-
|||Fra denne Høi ud over Egnen skued';
|-
|||I Morgensolen Spirets Krone lued'.
|-
|||Her Atterdag var Tovelilles* Gjæst —
|-
|||Hvor gothisk Vinduet sig bued',
|-
|25||Hun saae ham komme paa den vilde Hest —
|-
|||Alverden, troede de, om dem sig dreie —
|-
|||I Bægret sprudlede den røde Viin;
|-
|||Nu staaer der af den hele stolte Eie
|-
|||Knap en Ruin!
|-
|30||Hvor er' nu Drømmene om Magt og Lykke?
|-
|||Hvor er nu al den Lyst,
|-
|||Den Kjærlighed, som fyldte deres Bryst?
|-
|||Er af de Mægtige ei meer en Skygge?
|-
|||Ak! Alt er svundet — Intet er der meer!
|-
|35||Dog skjælv, min Sjæl, ei i dit Jordeleer;
|-
|||Sku tryg tilbage!
|-
|||Hist af Stærkodders vilde Heltedage
|-
|||En Tue knap Du seer;
|-
|||Endnu et mægtigt Skridt for Jordemiden,
|-
|40||Endnu et Skridt i Tiden,
|-
|||Til gamle Hellas med sit Parthenon;
|-
|||Til Babylon;
|-
|||Og endnu Eet, i Tiden længer Borte:
|-
|||Til Theben med de hundred gyldne Porte,
|-
|45||Hvor i sin Urtid Memnon-Støtten klang,
|-
|||Og hvor Sesostris' Jernscepter tvang
|-
|||De Asiater, Grækere og Sorte!
|-
|||Forsvundet er det som en Boble Alt!
|-
|||Hvo har de Tusinder af Slægter talt,
|-
|50||Der kom, og svandt, som Bladene i Høsten,
|-
|||Som Bølgerne, der rulle op mod Kysten?
|-
|||Hvo har dem talt? og hvor bliver selv Du af,
|-
|||Mit lille Jeg, i dette Hav
|-
|||Af Mennesker i evig rastløs Vrimmel?
|-
|55&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Dog skjælv kun ei! bag Tiden er en Himmel!
|-
|||Drøm Du kun rolig paa din egen Grav!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||&lt;small&gt;*Valdemar den 4des Elskede.&lt;/small&gt;
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 90-99</title>
    <id>2297</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4807</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:59:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 90-99]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 80-89|Side 80-89]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 100-109|Side 100-109]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 90-99
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

===Bessteg paa Panden.===
Kjødet, som maa være af Kamstykket, skæres i tykke Stykker uden Been, lægges paa en tør, men godt hedet Pande og steges ved rask Ild af Gløder, ikke Lueild, indtil det er lidt brunt, da vendes det og steges, indtil man kan mærke, at det er saftigt indvendigt, kun ikke blodigt. Dersom der trækker rundelig Saft ud af Kjødet, hældes det paa Fadet, hvorpaa Kjødet efterhaanden lægges. Naar Kjødet tages af Panden, kommes Smør paa denne og røres godt med en Skee, for at den Sky af Kjødet, som har sat sig fast, kan løsnes. Aar det er brunt, kommes revet Løg deri og koges lidt, derefter røres god Sky og stødt Peber deri. Saucen hældes over Kjødet, som serveres med Peberrod om Fadet, hvilken er skrabet paalangs i Strimler. Ilden maa passes godt, saa det steges rask uden at brændes, hviilket let kan ske.

===Svine-Mørbrad.===
Mørbraden koges i lidt Vand paa Stegepanden, til den næsten er mør, da tages den op, Vandet hældes af Panden, og denne tørres godt; derpaa kommes et Stykke Smør paa Panden, og naar det er lidt brunt, kommes Mørbraden derpaa og steges, til den er lysebrun. Den spises med Sky-Sauce. &lt;br&gt;
Man kan ogsaa spække Mørbraden, bestrøe den med Salt, Peber og lidt Meel og strax stege den.

===Cotelets===
laves af Svine-. Lamme- og Kalve-KAm. De behandles og steges paa samme Maade som Beessteg paa Panden. Af Lammekam maa der skæres 2 Been til hvert Stykke, for at faa det tykt nok, men kun det ene Been skal blive siddende. De spises med Gemyse eller Salat, og ingen anden Sauce end den, der bliver paa Fadet, hvorpaa der først er lagt noget koldt Smør.

===Cotelets af Lamme-Nyrestykket.===
Det meste af de bageste Knokler hugges bort af Nyrestykket, det yderste Skind trækkes af, Nyren med Tællen ved tages bort, og Kjødet skæres imellem det Tilbageblevne og Knolderne helt igjennem, saa det bliver tykke Stykker; disse bestrøes med Salt og Peber og lægges tilligemed Nyren, der er flækket i 2 Dele med noget af Tællen ved, paa Stegepanden, som maa være hed. Det steges ved rask Ild, indtil det er brunt og saftigt indvendigt, kun ikke blodigt. Dersom der er for meget Fedt tilbage, naar Kjødet er taget op, hældes det meste bort, og der kommes et Stykke Smør paa Panden, som røres godt, for at den Sky, der muligen har sat sig fast, kan løsnes og jævne Saucen.

===Stegt Lammehoved.===
Hovedet flækkes, renses, vaskes og staar en Timestid i koldt Vand, saa at Blodet kan trække ud, derpaa koges det i Vand med Salt i, til Skindet lader sig tage af, da pilles det omhyggeligt. Ørerne og Øinene skæres ud, dog ikke det Fede, som sidder bag Øiet. Ganen pilles af, Tungen flækkes og steges tilligemed Hovedet. Dette dyppes i Klaret, der er smeltet paa Panden, derefter i stødt Brød, blandet med Salt og Peber, og steges lysebrunt. Hjernen tages ud, før Hovedet koges, den staar lidt i Vand, for at Blodet kan trække af, og koges derpaa 1 Timestid i ganske lidt Vand, Salt og stødt Peber eller Petersille; da kommes et godt Stykke Smør deri og koges lidt med. Den serveres til Lammehovedet, som spises med brunet Smør og Salat eller Gemyse, dog bedst med Lungemoos til.

===Lungemoos.===
1 Lammelunge, 1 Hjerte og ½ Lammelever maa staa en Timestid i Vand, for at Blodet kan trække ud, hvorpaa det Ubrugelige skæres af. Det sættes paa Ilden i koldt Vand med Salt og koger, indtil det er mørt, da tages det op, pilles og hakkes fint, sættes igjen paa Ilden med 4 Lod (12 O.) Smør, 1 Spiseskee Meel, 1 stødt Tvebak, ¼ Pægel Eddike, ½ Pot af den siede Lungesuppe, Sukker og Salt og koges omtrent ½ Time. Det serveres til Lammehovedet. Der kan komme nogle Corender deri.

===Fricandeau.===
Kalvekjød skæres i Stykker saa tykke som en Finger, bankes lidt med en Kjøkkenkniv paa den ene Side og spækkes paa den anden Side. Rundeligt Smør i forhold til Kjødet brunes i en Kasserolle eller Jydepande, deri lægges Kjødet med den spækkede Side ned og steges, indtil det er lysebrunt, da vendes det og koges med laag paa, indtil det er mørt, i Almindelighed i et godt Qvarteer; Kjødet tages op og lægges paa Fadet, som sættes over Gløder; er der Fedt paa Saucen, skummes det af, og den tages af Ilden, medens der røres lidt Sky og Fløde deri, hvormed den atter sættes paa Ilden under stadig Røren, indtil den begynder at koge og er jævn, da hældes den paa Kjødet, hvis spækkede Side er vendt iveiret. Stiv Ribssaft spises hertil ligesom til Vildt. Det kan laves paa samme Maade af Oxekjød, som maa være af Kamstykket eller Inderlaaret, samt have hængt i flere Dage, og maa skæres i tyndere Stykker end Kalvekjød. Istedetfor Fløde kan Saucen jævnes med lidt Meel, udrørt i Sky, Soya, Peber og Salt.

===Oxekjød, tillavet som Vildt.===
ET stykke af Inderlaaret, dog ikke af den fede Side, bankes paa alle Sider og lægges om Aftenen i simpel Eddike. Dagen efter tages det op og spækkes. Rundeligt Smør brunes; deri steges Kjødet under Laag omtrent i et Par Timer, det spædes flere Gange med Melk og optages, naar det er mørt; Saucen sies, om det behøves, og sættes atter paa med Fløde ligesom til Fricandeau. Det spises med stiv Ribssaft.

===Paa en anden Maade af forskjellige Sorter Kjød.===
Tages Oxekjød, maa det være af Inderlaaret, Kalvekjød af Køllen eller Tykboven og Kammekjød af Laarstykkerne. Det gjennemstikkes med grovt skaaret Flesk og meles. Et Stykke Smør brunes; heri brunes Kjødet med Salt, lidt Løg, lidt Affald af Flesk og et Stykke Rugbrødsskorpe. Naar alt dette er snurret godt sammen under lukket Laag, kommes lidt Bouillon eller Sky og lidt Vand derpaa, hvormed det koger ½ Timestid og vendes flittigt. Det tages af Ilden og staar i Saucen til Dagen efter, da koges det igjen ved sagte Ild under Laag, indtil Kjødet er mørt. Rugbrødet tages op, inden det koger rent itu. Saucen sies og sættes paa igjen med Champignoner eller Kapers, Trøfler, Oliven og Saften af 1 Citron. Dersom Saucen ikke er jævn nok, kommes lidt Meel derpaa. Naar den koger, gives Kjødet et Opkog deri, og lidt hvid Vin kommes paa, naar den anrettes. Den kan blive god uden Trøfler og Oliven.

===Hel spækket Kalvelever.===
Naar Hinderne ere tagne af Leveren, lægges den i flere Hold koldt Vand, for at Blodet kan trække af, hvorefter den spækkes med Flesk. Et Stykke Smør brunes, og Leveren vendes flere Gange deri. Naar den er lysebrun, kommes Salt, stødt Peber, et Par stødte Nelliker og, om man ynder det, nogle faa Enebær derpaa, hvorefter det spædes med lidt Hvidtøl og saa meget Bouillon eller Sky og Cand, at der kan blive Sauce nok. Naar Leveren er mør, tages den op, Saucen sies, om det behøves, sættes paa igjen og jævnes med lidt Meel, udrørt i Sky, Soya og lidt hvid Vin. Saucen hældes over Leveren. Det giver en god Smag at stege nogle hele Løg med Leveren og servere dem omkring denne.
Levern kan ogsaa skæres i temmelig tykke Stykker, som spækkes paa den ene Side og steges paa Panden i saa rundeligt Smør og Stegefedt eller Klaret, at den kan koge deri. Nar Leveren er gjennemsteget og lagt paa Fadet, hældes Fedtet af Panden, hvorpaa der kommes noget koldt Smør, og naar dette er brunt, røres lidt efter lidt koldt Vand eller Sky deri, indtil Saucen er jævn, og hældes over Leveren.

===Kalve-Lever som Beessteg.===
Naar Leveren er skaaret i Stykker, bestrøes den med Salt, Peber, fint hakkede eller revne Løg og lidt Meel. Den steges paa Panden i Smør eller godt Stegefedt og optages, naar den er stegt nok. Der røres lidt koldt Vand eller Sky i Saucen, og naar den har kogt lidt under stadig Omrøren og er bleven jævn, hældes den over Leveren, som spises med pillede Kartofler.

===Lamme-Lever.===
Den behandles ligesom Kalve-Lever og skæres i temmelig tyke Stykker, som man lader ligge noget udbredte for ikke at bære for vaade, derpaa vendes de i Meel eller stødt Brød, blandet med Peber og Salt, og steges paa Panden i Smør eller godt Stegefedt. Saucen laves ligesom til Ovenstaaende, dog uden Løg. Man kan skære det Fede af raat, røget Flesk i store Tærninger, stege det tilligemed Leveren og lægge det paa Fadet med denne. Der behøves da mindre Smør og Fedt til at stege Leveren i. Den spises med Gemyse, dog helst med Æblegrød, Stikkelsbærgrød eller Compot af Rhabarber-Stilke.

===Banke-Klobs.===
Oxekjød, som helst maa være af Inderlaaret og have hængt i flere Dage, skæres i tynde Skiver, bankes lidt med Fladen af en Kjøkkenkniv, bestrøes med Salt og Peber, lægges ved Siden af hinanden, ikke paa hinanden, i et Tinfad eller en Jydepande med koldt Smør imellem og sættes over rask Ild af smaa Tørv, men ikke Lueild af Brænde. Saasnart Smørret er smeltet, og Kjødet begynder at blive hvidt paa den nederste Side, vendes det med 2 Gafler, men uden at der stikkes deri. Man vedbliver at vende Kjødet, indtil det er mørt, saa at det ikke bliver brunt, thi baade Kjødet og Saucen skulle være hvide, hvortil i Almindelighed medgaar 1 Qvarteer. Naar Kjødet er taget op, røres Saucen stærkt med lidt koldt Vand, medens den staar paa Ilden; bliver den ikke jævn deraf, kan der røres et lille Stykke koldt Smør deri. Har man mere Kjød, end der kan faa Plads i Panden paa eengang, da maa der nyt Smør til hver Portion.
Til 2 Pund Kjød bruges ¼ Pund (25 O.) Smør.

===Banke-Kjød.===
Oxekjød, helst Inderlaar, skæres i Skiver saa tykke som en Finger, bankes med Køllen og hakkes lidt med en Kniv. Der lægges et Stykke Smør paa Bunden af en Kasserolle eller Jydepande, derpaa lægges et Lag Kjød, som bestrøes med lidt revet Løg, Salt, stødt Peber og Nelliker, et Par Laurbærblade og lidt Smør, derpaa et Lag Kjød, derpaa Krydderierne og Smørret og saa fremdeles. Det sættes over jævn Ild og koges under Laag, indtil Kjødet safter, først da skjænkes lidt efter lidt kogende Vand derpaa, indtil det knap staar over Kjødet. Naar det har kogt et Par Timerstid, er det gjerne mørt. Lidt Meel udrøres da i lidt Bouillon eller Vand og kommes derpaa.
Man kan ogsaa mele Kjødet, brune det i Smør, komme de samme Kryderier og saa meget kogende Vand derpaa, at dette staar over Kjødet. Det koges i et Par Timer, indtil Kjødet er mørt.

===Boeuf à la mode.===
Et Stykke Inderlaar, omtrent paa 5 Pund, (det er godt, om det har hængt flere Dage efter Slagtningen) bankes godt paa alle Sider og bestikkes med ituskaarne Chalotter, helst syltede, og det Fede af røget eller saltet Flesk, som er skaaret i temmelig tykke Stykker og dyppet i stødt Peber, Allehaande, Nelliker, Ingefær og Salt. Et Stykke Smør brunes i en Kasserolle eller Gryde, der ikke er for stor, for at Saucen ikke skal bortkoge, deri svitses Kjødet, som først er gnedet med samme Slags Krydderier, hvori Flesket er dyppet, indtil det er noget brunt, da spædes det lidt efter lidt med hedt Vand , indtil dette godt staar over Kjødet. Det koges under Laag og ganske jævnt i 4 à 5 Timer, tilligemed et Par Laurbærblade, lidt helt Peber, lidt Nelliker og et Løg. Naar Kjødet anrettes, kan Saucen koges med lidt Vand eller Soya og sies i Sauceskaalen.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Begeistring</title>
    <id>2298</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4781</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:49:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Begeistring]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Ved Fuursøen]]
| næste=[[Fuldendthed]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Begeistring 
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Begeistring.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||O, salige Lykke,
|-
|||At Sang blev mit Kald,
|-
|||Hvor Sorgerne bygge
|-
|||I Taarernes Dal,
|-
|5||Hvor Slangen omspender
|-
|||Saa mangen en Barm,
|-
|||Og tusinde Hænder
|-
|||Sig knytte i Harm.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Min Smerte er ingen
|-
|10||Uendelig Ørk!
|-
|||Vel sænker den Vingen
|-
|||Som Midnatten mærk;
|-
|||Men Stjernernes Belte
|-
|||Omfunkler dens Lænd,
|-
|15||Og Klagerne smelte
|-
|||Til Jublen i den.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Fra oven neddaler
|-
|||Begeistringens Stund,
|-
|||Og ildtunget taler
|-
|20||Den ud af min Mund;
|-
|||Da stammer og stammer
|-
|||Ei meer jeg om Ord;
|-
|||Da bliver mit Kammer
|-
|||En Verden saa stor.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Da svæver fra Stolen
|-
|||Jeg ud i det Fri,
|-
|||Hvor Maanen og Solen
|-
|||Mig rulle forbi;
|-
|||I Guldfloder svømme
|-
|30||Fortryllende Øer;
|-
|||Jeg banker i Drømme
|-
|||Paa Himmerigs Dør.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Med Harpen i Haanden
|-
|||Og Ild i mit Blik,
|-
|35||Jeg vandrer i Aanden,
|-
|||Hvor Englene gik;
|-
|||Da tykkes mig Verden
|-
|||Et Gran for min Fod,
|-
|||Skjønt nys i dens Færden
|-
|40||Jeg mismodig stod.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Det er, som en Himmel
|-
|||Paa Læben mig laa;
|-
|||Den støiende Vrimmel
|-
|||Kan ei det forstaae.
|-
|45||Forundret den Blinde
|-
|||I Øiet mig seer;
|-
|||Den veed ei hvad inde
|-
|||I Hjertet jeg bær'.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Men I, som mig fatter,
|-
|50||Som deler den Lyst,
|-
|||Der atter og atter
|-
|||Besjæler mit Bryst,
|-
|||O, elsk mig, I Sjæle,
|-
|||Trods Tid og trods Rum!
|-
|55&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Naar Tanken har Mæle,
|-
|||Naar Tanken er stum!
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mads Doss</title>
    <id>2300</id>
    <revision>
      <id>5086</id>
      <timestamp>2006-08-20T15:36:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>rettet forfatterlink</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Sang Infomation
       | Navn = Mads Doss
       | Billed = -
       | Forfatter = [[Forfatter:Steen Steensen Blicher|Steen Steensen Blicher]], 1842 
       | Komponist = [[Jens Kristian Vendt]], 1868
       | Midi = -
       | Ogg = -
       | Lilypond = -
       | violin = -
       | Link = Mads Doss
}}


Mads Doss han war en kon Koltringsknæjt,&lt;br&gt;
Han gek mæ Foeren i Hien,&lt;br&gt;
Imell saa slow han Lyng te en Bæjt,&lt;br&gt;
Imell saa band aau Vien&lt;br&gt;
En Liim te hans Muer, aa saa saang han imell,&lt;br&gt;
Di hoer ed saa vit, nær han tow te aa hwell:&lt;br&gt;
La la luh - la la lih - kom! saa skal A bih.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
                           
Mett Kølvro war en kon Stonthostøs, &lt;br&gt;
Gek aasse mæ Foeren i Hien,&lt;br&gt;
Aa somti hun swedt, aa somti hun frøs;&lt;br&gt;
Den Drywwen slet ett hun ku li en.&lt;br&gt;
Hun snøvsed imell, faa hin Dawwen wa laang,&lt;br&gt;
Iwessomda tahrt hun sin Klukker, aa saang:&lt;br&gt;
La la luh, etc.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Aa somti di mødtes saa his aa saa hæhr,&lt;br&gt;
Od Mælmad, aa spraakked saa knøwt da,&lt;br&gt;
Aa let om let fek di hwerranner saa kjæhr:&lt;br&gt;
Jen kam næ den Aahn ga en Hwøwt da.&lt;br&gt;
Aa næ di had edt, gek di hvæ te si Hjaer,&lt;br&gt;
Aa saang, saa de gjall owwe Mosser og Kjaer:&lt;br&gt;
La la luh, etc.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Saaen gek da en Sommer, aa dæ gek flier,&lt;br&gt;
Lieg Kjærrester saa di fann o da.&lt;br&gt;
I Hien kam di no ikki møj mier, &lt;br&gt;
Men hjemm ve hwerranne di lo da.&lt;br&gt;
Aa saa bløw di gywt, aa behøwd ett aa sønng,&lt;br&gt;
Som faer di had gjow, i di baareste Lønng:&lt;br&gt;
La la luh, la la lih, kom! saa skal A bih!&lt;br&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Billede:Smaaskitser.jpg</title>
    <id>2301</id>
    <revision>
      <id>4550</id>
      <timestamp>2006-06-20T16:05:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>Forside af bogen &quot;Smaaskitser&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</comment>
      <text xml:space="preserve">Forside af bogen &quot;Smaaskitser&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Billede:Smaaskitser1.jpg</title>
    <id>2302</id>
    <revision>
      <id>4551</id>
      <timestamp>2006-06-20T16:07:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>Side fra bogen &quot;Smaaskitser&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</comment>
      <text xml:space="preserve">Side fra bogen &quot;Smaaskitser&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Billede:Smaaskitser2.jpg</title>
    <id>2303</id>
    <revision>
      <id>4552</id>
      <timestamp>2006-06-20T16:08:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>Side fra bogen &quot;Smaaskitser&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</comment>
      <text xml:space="preserve">Side fra bogen &quot;Smaaskitser&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Billede:Smaaskitser3.jpg</title>
    <id>2304</id>
    <revision>
      <id>4553</id>
      <timestamp>2006-06-20T16:09:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>Side fra bogen &quot;Smaaskitser&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</comment>
      <text xml:space="preserve">Side fra bogen &quot;Smaaskitser&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Smaaskitser</title>
    <id>2305</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4830</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:13:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Smaaskitser]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Tante Dorothea]]
| titel=Smaaskitser
| afsnit=Titelblad
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;center&gt;
&lt;big&gt; &lt;big&gt; '''SMAASKITSER''' &lt;/big&gt; &lt;/big&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt;
AF &lt;br&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt;
&lt;big&gt; &lt;big&gt; '''J''' &lt;/big&gt; &lt;/big&gt; &lt;br&gt;
(CORNELIA LEVETZOW) &lt;br&gt; &lt;br&gt;
Tante Dorothea - Sidsel - Et aar - Hedevig &lt;br&gt;
Vor Gjenboerske &lt;br&gt; &lt;br&gt;
_____ &lt;br&gt; &lt;br&gt;
&lt;big&gt; '''TREDIE OPLAG''' &lt;/big&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt;
'''KJØBENHAVN''' &lt;br&gt;
ANDR. FRED. HØST &amp; SØNS FORLAG &lt;br&gt;
1895
&lt;/center&gt;
| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}


&lt;center&gt;
&lt;gallery&gt;
Billede:Smaaskitser.jpg
Billede:Smaaskitser1.jpg
Billede:Smaaskitser2.jpg
Billede:Smaaskitser3.jpg
&lt;/gallery&gt;
&lt;/center&gt;
&lt;br&gt; &lt;br&gt;

==Indhold==
{| width=60% align=center
|
| align=right | Side
|-
|[[Tante Dorothea]]
| align=right | 1
|-
|[[Sidsel]]
| align=right | 33
|-
|[[Et Aar]]
| align=right | 105
|-
|[[Hedevig]]
| align=right | 141
|-
|[[Vor Gjenboerske]]
| align=right | 195
|-
|}

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tante Dorothea</title>
    <id>2307</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4831</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:13:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Tante Dorothea]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Smaaskitser|Titelblad]]
| næste=[[Sidsel]]
| titel=Tante Dorothea
| afsnit=Fra novellesamlingen [[Smaaskitser]]
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Tante Dorothea'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Den gamle Frøken vilde flytte. Efterretningen løb fra Kjælder til Kvist og hørtes overalt med Forbauselse. Hun var bleven gammel med Huset og hørte til det. Det havde været til Auktion og skiftet Vært tre, fire Gange, men hendes gule Messingplade var bestandig bleven staaende paa Døren tilhøjre i Stuen. &lt;br&gt;
Der saa just ikke venligt ud hos hende: svære, mørkegrønne Gardiner hang ned fra de høje Vinduer; Dagligstuen vendte mod Nord, Blomster kunde ikke trives derinde; først bleve de blege, saa visnede de lidt efter lidt. Møblerne vare solide og kostbare, men faa; de saa paa engang ubrugte og dog gamle ud. Betrækket paa dem var mørkt, Gulvtæppe og Tapeter vare mørke. &lt;br&gt;
Midt i Sofaen sad Frøkenen selv, en middelhøj, gammel Dame med blegt Ansigt; Trækkene vare ikke uskjønne, men de havde noget Strængt og Bestemt, Haardt kunde man næsten sige. I dette Øjeblik var et Udtryk af Raadvildhed dog det fremherskende. Hun saa ud, som var hun kommen i Modsigelse med sig selv og ikke vidste, hvorledes hun skulde forklare eller undskylde det. &lt;br&gt;
I Lænestolen lige overfor havde en graahaaret Herre Plads, en høj, kraftig, alvorlig Personlighed med udprægede Træk og skarpe Øjne, hvis Blik Faa kunde udholde. Den gamle Sagfører var selv stolt af sine Øjne, og dog havde de en væsentlig Fejl: Mørket kunde de gjennemtrænge til dets inderste Kroge, men for Lyset vare de blinde, de kunde ikke se det, og saa troede han, at det ikke var til. &lt;br&gt;
«Det forbauser mig unægtelig,» begyndte han med Vægt, idet han langsomt drejede sin Hat rundt, «af Andre vilde jeg finde det saa rimeligt, men af Dem —» &lt;br&gt;
«Det var en skrækkelig Tid, da jeg laa syg og ene,» forklarede den gamle Dame, «Pleje fik jeg jo nok, men hvilken Pleje. Aa, hvor den Vaagekone havde et gridsk, stygt Ansigt, jeg var næsten bange for hende; ja saa vidt gik det. &lt;br&gt;
Pigen var heller ikke til at stole paa; hun forlod mig tidt, naar jeg mest trængte til hende, og hver Haandsrækning blev givet sløvt og ligegyldigt, for ikke at sige uvilligt. Naar man saadan ligger de lange, lange Nætter, og Døden er En ganske nær, saa — saa tænker man, at meget kunde have været anderledes.» &lt;br&gt;
«Min kjære Frøken Beck, har Præsten været her?» &lt;br&gt;
«Nej, den indvendige Stemme fik Lov til at tale i Fred, og saa bliver den undertiden Anklager i Stedet for Forsvarer.» &lt;br&gt;
«Svækkelse,» Sagføreren rystede misbilligtinde paa Hovedet, «Rester af Sygdommen.» &lt;br&gt;
Den gamle Pige kunde ikke istemme, hun saa urolig og bekymret ud. &lt;br&gt;
«Det gjør mig ondt, at min mangeaarige Ven regner mig for taabelig og fordømmer min Opførsel, maaske vil jeg ogsaa fortryde den.» &lt;br&gt;
«Upaatvivlelig vil De fortryde den, tro mig, lad Dem advare. De er for gammel til at begynde et nyt Liv; idetmindste bør De betænke Dem nøje.» &lt;br&gt;
«Netop, da jeg er saa gammel, er det paa Tide, hvis det nogensinde skal ske.» &lt;br&gt;
«Tør jeg tale, Frøken Beck, et Øjeblik blot, De har jo aldrig været bange for at &quot;se Sandheden i Øjnene, gjør det ogsaa nu. Hvorfor har Deres Familie gjort denne Tilnærmelse efter Sygdommen? For Arvens Skyld, mig forekommer det indlysende. Gammel Godhed er her jo ikke Tale om; De har Intet været for den yngre Slægt og kan ikke fordre Taknemlighed af den. Egennytte maa være Bevæggrunden; jeg fordømmer det slet ikke, men da jeg ser Tingen fra Deres Standpunkt, advarer jeg Dem.» &lt;br&gt;
«Og derfor takker jeg Dem oprigtigt, om jeg end ikke følger Advarselen. Men nu maa De ogsaa høre, hvad der taler for Sagen; det er ikke den ubemidlede Gren af Familien, der har henvendt sig til mig, tværtimod den velstaaende, ja rige.» &lt;br&gt;
«Deres Søsterdatter?» &lt;br&gt;
«Nej, nej, ikke hende, det kunde have været for Fordelens Skyld. Det er min Neveus Kone, en rig Handlendes Datter. De eje en Herregaard nede i Landet og have det rigtig godt. Hun havde hørt om min Sygdom og hvor ensomt jeg levede, og saa skriver hun, at — at min Plads dog egentlig er mellem dem. — Her er Brevet.» &lt;br&gt;
Den uovervindelige Mistillid, der afspejlede sig i Sagførerens Ansigt, blandedes under Læsningen med et bifaldende Udtryk. &lt;br&gt;
«En klog Kone,» sagde han tilsidst, «en Pokkers klog Kone. — Naa ja hvad, maaske gaar det. Lad blot ikke Øjnene blive hjemme, min gode Frøken; De forstaar eller har idetmindste forstaaet at bruge dem. — Saa Farvel, og Lykke paa Rejsen; jeg skal nok tage mig af Deres Sager og skaffe Møblerne et midlertidigt Opholdssted. Vender De tilbage, vil det hverken være Deres gamle Ven uventet eller ukjært.» &lt;br&gt;
Vende tilbage! begynde forfra! aa nej, det kunde hun ikke tænke sig. Kold, mørk, trøstesløs laa en lang Aarrække bagved hende. Forunderlig nedslaaende havde Vennens Yttringer dog virket; den Smule Glæde, den Gnist af Haab, hun havde næret, begyndte at udslukkes. Hun havde ogsaa stirret i Mørket i lange Tider, og fundet en Slags Tilfredsstillelse, en elendig Trøst og Undskyldning i Næstens Fejl, nu faldt det svært at tro paa ham. &lt;br&gt;
Brevet blev læst igjen og igjen; rigtig naturligt faldt Ordene maaske ikke, men de havde dog et Præg af Oprigtighed og Alvor, og hvorfor skulde denne bemidlede Kone henvende sig til hende, naar det ikke var af Godhed og Medlidenhed. Femogfyrre Tusind var ingen Formue nutildags, og et gammelt Menneske kunde let blive en Plage i Familiekredsen. &lt;br&gt;
Med tungt Hjærte pakkede hun ind og gik saa mismodig til Ro, forgjæves paakaldende Søvnen. &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Aprilsolen skinnede klart næste Middag, da den gamle Pige rullede hen til Banegaarden. Ventesalen var fuld af Folk, som skulde med Toget; der var gjerne Flere i Følge, glade, livlige eller travle, ivrige Mennesker. Hun satte sig ved et lille afsides Bord, omringet af sine Sager: Vadsæk, Poser, Hattekasse og et anseligt Knippe Paraplyer og Parasoller. Det saa saa gammeldags ud Altsammen, som var der gaaet Menneskealdere henover det. Selv var hun ogsaa underlig gammeldags i Dragt og Lader; hun følte det, og det gjorde hende Ensomheden tungere. &lt;br&gt;
Mon den gamle Ven og hans Familie dog ikke skulde komme? Forgjæves spejdede hun til alle Sider efter et kjendt Ansigt. &lt;br&gt;
Lidt efter fik hun Plads i en tom Kupé; hvor gjerne vilde hun ikke sidde alene! men nej, i sidste Øjeblik reves Døren op, Betjenten nævnede Byens Navn, hvorhen hun skulde, en klar, frisk Stemme gjentog Navnet, og i samme Nu sprang et ganske ungt Menneske ind, svingede med kraftig Arm sin Vadsæk op paa Krogen, hilste høfligt og satte sig lige overfor. &lt;br&gt;
Der var noget ejendommelig Lyst og Glædestraalende ved dette unge Ansigt, noget Godt, Frejdigt, Haabefuldt. Han skulde ud i Verden, og Verden var dejlig, og han vilde vinde den. En splinterny Plaid hang paa Armen, et tildækket Fuglebur stod paa Sædet ved Siden. Af og til løftede han Klædet og fløjtede opmuntrende ned til den lille gule Beboer, saa kiggede han ud af Vinduet, saa lod han Tanken løbe langt ud i Fremtiden, Panden blev saa klar, det gik hurtigere end paa Jernbane. Endelig vendte han sin Opmærksomhed til den gamle Dame; hun lukkede imidlertid hurtigt Øjnene, iagttage vilde hun nok, men ikke samtale. &lt;br&gt;
Der blev ganske stille. Mon hun sov? Hvilket besynderligt gammelt Ansigt, hvilken besynderlig Dragt og Skikkelse! &lt;br&gt;
Den unge Mand trak forsigtig Tegnebogen frem, rev et Stykke Papir ud og gjorde et rask Omrids af sin Rejsefælle; han var næsten færdig, da hun slog Øjet op. &lt;br&gt;
«Tillad!» Haanden laa allerede paa Papiret. &lt;br&gt;
«Aa nej, De maa ikke!» — Hun havde imidlertid erobret den lille Tegning og stirrede nu paa den. &lt;br&gt;
«Ser jeg saaledes ud? Naa ja, man ved det jo ikke selv. — Kold, haard, forstenet. De har truffet mig skarpt, unge Mand,» vedblev hun, ikke uden Bitterhed i Tonen, «men hvad har fremkaldt alle disse Furer og Rynker? Hvad har fremkaldt dem?» &lt;br&gt;
«Jeg beder om Forladelse! Det gjør mig ondt. Det ligner Dem ikke, det ligner virkelig slet ikke.» &lt;br&gt;
«Vist ligner det!» &lt;br&gt;
«Øjnene mangle, De havde lukkede Øjne.» &lt;br&gt;
«Hvad Forskjel gjør det? Hvad udtrykke da Øjnene? &lt;br&gt;
«Sørgmodighed.» Han sagde dette simpelt og ligefremt, idet han samtidig tog Papiret ud af hendes Haand, rev det itu og spredte Stumperne for Vinden. Bevidstheden om at have krænket Nogen var en mægtig Dæmper paa hans Glæde. &lt;br&gt;
«Det er virkelig koldt,» sagde han lidt efter, «vil De ikke benytte denne?» Plaiden blev svøbt om hende. «Og maa jeg saa lukke Vinduet og rulle Gardinet ned, De vilde jo sove.» &lt;br&gt;
Bare han kunde gjøre hende lidt Godt og faa sin Gjæld afbetalt. &lt;br&gt;
Ved en af de mindre Stationer steg et samlet Selskab ind, en ung Herre, to unge Damer, en halvvoksen Pige. De vare meget pyntede og muntre, havde fuldt op af Rejsetøj og kunde næppe faa Plads. Den gamle Dames Pakkenelliker bleve puffede og stødte paa en temmelig foragtelig, næsten lidt fornærmelig Maade. &lt;br&gt;
«Lad mig faa det herhen.» Den unge Mand vendte sig beroligende mod Frøken Beck, «jeg skal nok passe paa Hattekassen og Paraplyerne; Vadsækken kan staa mellem os med Poserne paa, lidt nærmere mig, saadan.» &lt;br&gt;
«Hvad Pokker,» raabte nu den nysindkomne Herre, «Du der, Harald! Jeg troede Dig mindst hundrede Mile borte. Naa ja, man skulde vel egentlig gratulere.» &lt;br&gt;
«Tak. — Hvor komme I fra?» &lt;br&gt;
«Vi have været til Bryllup paa Straalholm og moret os mageløst; Fest paa Fest otte Dage itræk. Men vi maa tale lidt mere om Dig, det er jo forbausende! — Glem mig ikke, naar Du bliver en stor Mand.» &lt;br&gt;
«Hvis jeg virkelig bliver en stor Mand, haaber jeg nok jeg skal glemme,» lød det lidt opbrusende Svar. &lt;br&gt;
«Det lader til, Du husker din Forskrift, Fætter: Fornærmelser i Sand, husk saa ogsaa Velgjerninger i Sten.» &lt;br&gt;
«Men hvad har Du dog der?» En af de unge Damer bøjede sig over Buret. «En Fugl! Skal den med til Italien?» &lt;br&gt;
Paa det drillende Spørgsmaal fulgte et barsk Nej. Han vendte sig imidlertid venligt til den lille Pige. &lt;br&gt;
«Se, Camilla, er det ikke en smuk Fugl? Du skulde blot høre den fløjte.» &lt;br&gt;
«Du maa ikke sige Camilla,» faldt Broderen hurtigt ind, «Dorothea, endelig Dorothea.» &lt;br&gt;
Den gamle Dame, der hidindtil havde lyttet til Samtalen, lænede sig nu helt tilbage i sit Hjørne og trak Sløret for Ansigtet. &lt;br&gt;
«Hvorfor Dorothea? Hun hedder jo Camilla.» &lt;br&gt;
«Hun hedder begge Dele; — aa, det er en kostelig Historie, eller rettere en sørgelig Historie; vi arme Mennesker faa vist et lidet lysteligt Hjem herefter. Moder, der mærker, at Adolph, og vi Andre da ogsaa for den Sags Skyld, kan bruge Penge, har tænkt paa at forøge Familiefonden og i den Hensigt opsporet et gammelt Skræmsel af en Tante og tilbudt hende vort Hus. Barnet skal naturligvis kaldes med hendes dyrebare Navn.» &lt;br&gt;
«Men saa tæm dog din Tunge, Alfred!» Søsteren var kjendelig opbragt. «Dette er for galt!» &lt;br&gt;
«Uh, jeg er saa kjed af det grimme Navn,» klagede den lille Pige. &lt;br&gt;
«Det bliver saarnænd den mindste Ubehagelighed, min Glut,» forsikrede Broderen. — «Men Du ser saa muggen ud, Harald, misunder Du os Arven?» &lt;br&gt;
«Nej, ikke en Skilling vilde jeg have af det onde, haardhjærtede gamle Menneskes Penge.» &lt;br&gt;
«Bevares, hvor Du tager det ivrigt,» Fætteren lo, «maaske har Du allerede forsøgt at presse hende og faaet Afslag?» &lt;br&gt;
«Aldrig!« Det hede unge Blod steg Harald til Hovedet; for ham var dette en ærekrænkende Beskyldning, og saa glemte han rent, at de Andre, trods deres Rigdom, aabent vedkjendte sig at eftertragte hendes. &lt;br&gt;
«Hvad har hun da gjort Dig?» &lt;br&gt;
«Mig? mig har hun Ingenting gjort; men det var dengang, Bedstemoder laa syg hos os, da længtes hun saa meget efter sin Søster, vilde saa gjerne se hende, forklare sig for hende, faa hendes Tilgivelse og dø forsonet. Bedstemoder talte derom tidlig og sent, hun tænkte ikke paa Andet. Saa skrev Moder et langt Brev, og hvad tro I, den onde gamle Heks svarede? — «Jeg har ingen Søster,» det var Alt, hvad der stod i Brevet. Jeg husker, hvor Moder græd, men med Et rejste hun sig, gik ind til Bedstemoder og sagde: «Tante er syg, meget, meget sygere end Du; hun kan ikke komme, ja ikke engang sende et Ord.» Saa klagede og jamrede Bedstemoder jo lidt, men hun var dog beroliget, og Moder sagde til os: «Vorherre tilgive mig, i sig selv er det dog den rene Sandhed.» — Han holdt pludselig inde, i Følelsen af sine Tilhøreres Uimodtagelighed. &lt;br&gt;
«Se, se, ja, Karakter har hun. Det var jo nok stygt, men hun havde da heller ingen Grund til at elske den lille Halvsøster, der tog Kjæresten fra hende. Mærkeligt nok, at Moder kunde faa Bugt med hende; efter hvad jeg har forstaaet, er hun allerede hjemme. — Naa, nu holder Toget endelig. Ja, jeg maa se at faa noget Proviant; vi forsov os imorges, og fik ikke Tid til at nyde Noget. Camilla, Dorothea mener jeg, kan gaa med; til jer Andre skal jeg bringe det ud. Flyt dog alt det Kram afvejen, Harald, man brækker jo Benene!» &lt;br&gt;
«Ønsker De Noget, en lille Forfriskning?» Harald maatte gjentage sit Spørgsmaal to Gange, før Frøken Beck svarede: &lt;br&gt;
«Vand, en Draabe Vand!» Sløret sloges tilside med skjælvende Haand, og det var et blegt Ansigt, der kom tilsyne; kolde, tunge Draaber perlede paa Panden. &lt;br&gt;
«Straks, straks. Her er Vand; støt Dem til mig, De faar jo ondt.» &lt;br&gt;
«Tak, nu er det bedre.» &lt;br&gt;
«Tør jeg ikke hente noget Andet? Bouillon, ikke? et lille Glas Vin da, aa, prøv blot» &lt;br&gt;
Den friske Luft og Vinen hjalp, Farven kom lidt efter lidt tilbage; af og til gik dog en Skjælven gjennem hele Personen, og dybe, hulkeagtige Suk trængte sig frem. De unge Mennesker sladrede imidlertid lystigt og uforbeholdent om Dit og Dat. &lt;br&gt;
«Men det er sandt, Harald, skal din Søster Ikke konfirmeres?» &lt;br&gt;
«Jo, imorgen, derfor blev min Rejse udsat. I overmorgen rejser jeg, om,» — Fætteren saa ham spottelysten lige ind i Øjnene — «om Gud vil.» &lt;br&gt;
«Det vil han saamænd nok. Naa ja, Du er lykkelig, man kunde næsten ønske sig i dit Sted. Ah, der er Byen, saa fik Rejsen dog Ende. Jeg kan se, Vognen holder efter os; — men hvad er det? den nyé Vogn er der ogsaa, og Mama selv; jeg gad dog vidst, hvem hun skal hente?» &lt;br&gt;
Idet Toget standsede, greb Frøken Beck ængstelig Haralds Arm. «De vil jo nok tage Dem lidt af mig, vil De ikke?» &lt;br&gt;
«Jeg skal hjælpe Dem ned. Her er alle Sagerne. — Lev vel.» Med Vadsæk i den ene Haand og Fuglebur i den anden stod han paa Spring til at ile bort. &lt;br&gt;
«Dersom De vilde følge mig til Hotellet?» &lt;br&gt;
«Undskyld, jeg kan ikke godt; min Moder har set paa Uhret, da Toget peb, jeg ved det, og nu ligger hun og tæller Minuterne. — Hejda, Jens Olsen! vil De føre denne Dame til Gjæstgivergaarden og skaffe hende et godt Værelse» &lt;br&gt;
«Et Øjeblik endnu! kan jeg faa Dem i Tale imorgen?» &lt;br&gt;
«Mig? o, ja,» han saa højlig forbauset ud, &lt;br&gt;
«naar De ønsker det, skal jeg komme.» &lt;br&gt;
Et høfligt Buk, saa løb eller rettere fløj han ned ad Gaden, for at indhente det spildte Øjeblik. &lt;br&gt;
Den gamle Dame gik ogsaa rask til, raskere end hun havde gaaet i mange Aar; Karlen med Tøjet havde ondt for at vinde med. Hun gik som En, der tror sig forfulgt, og trak først Vejret, da hun befandt sig ene i den lille, tarvelige Stue i Gjæstgivergaarden og havde drejet Nøglen om. &lt;br&gt;
Du store Gud! Du store Gud! &lt;br&gt;
Tankerne løb rundt, de trængte sig frem fra alle Kanter og overvældede hende. &lt;br&gt;
Idetsamme kjørte en stadselig Wienervogn op for Døren; en lille svær, prægtigklædt Dame med rødmosset Ansigt og spillende Øjne sad i den. Hun talte ivrigt med Værten, der bukkede og bukkede. &lt;br&gt;
Damen var her ikke, forsikrede han, men dersom hun arriverede, skulde Herskabet øjeblikkelig blive underrettet. Han vilde selv gaa til næste Tog, maaske kom hun med det, man kunde jo let blive opholdt. Enhver Bekvemmelighed, hans ringe Hus kunde yde, stod til hendes Tjeneste. &lt;br&gt;
Frøken Beck lyttede aandeløs, det var som en Befrielse, da Vognen endelig rullede bort. &lt;br&gt;
Hvilken forunderlig Dag! hvor sælsomt havde ikke alt stillet sig siden igaar, og nu, hvad nu? — Var dette virkelig hendes Fødeby? den forekom hende saa forandret, saa lille og og trykket. Var det virkelig hende selv, den Samme, der for mer end halvtredsindstyve Aar siden rejste herfra? &lt;br&gt;
Pigen kom nu ind med Theen; hun havde et godt, venligt Ansigt, og den gamle Dame besluttede sig til at spørge hende ud. Hvorledes gik det den og dem og dem? døde, bortflyttede eller døde, paa flere kjendte hun ikke engang Navnene. Pigen blev ganske uhyggelig tilmode ved Forhøret; det gamle Menneske forekom hende som en Gjenganger. &lt;br&gt;
«Ja undskyld,» sagde hun, «jeg har rigtignok lidt travlt.» &lt;br&gt;
«Et endnu; kjender De en Enke her i Byen, Fru Bjørn?» &lt;br&gt;
«Om jeg gjør, o ja,» hun blev pludselig snaksom, «der har min Søster jo gaaet som Lille, gaaet dem tilhaande, mener jeg, for de holde ingen fast Pige. Det er en dejlig Kone, den Frue, og Sønnen er da kommen hjem; en af Karlene havde saamænd set ham ved Stationen, ligefrem, som altid. Han fik jo Guldmedaillen og skal nu rejse for Akademiet, sige de.» &lt;br&gt;
«Var hans Fader ikke Adjunkt?» &lt;br&gt;
«Jo, det tror jeg nok, noget lærd var det da, men Fruen flyttede jo først hertil efter hans Død, saa jeg ved det ikke nøje. Da vare Børnene ganske smaa, og hun havde sin Moder i Huset; de havde nok kun grumme lidt, men Fruen kunde baade male og spille, og det lærte hun fra sig og tjente mange Penge. Børnene skulde jo frem, og saa overanstrængte hun sig maaske, for efter Moderens Død fik hun en svær Sygdom, og har ikke været oppe siden. Ja, syg er hun da egentlig ikke nu, men gaa eller støtte kan hun ikke, Stakkel. Sikken Glæde med Sønnen, og saa at tænke sig, at hun selv har lært ham det første.» &lt;br&gt;
«Men hvoraf lever hun da, hjælper Broderen hende?» &lt;br&gt;
«Broderen? ak nej; han gjør ikke andet, end hvad Konen vil, og det var vist det sidste, hun vilde; men Fruen trænger da heller ikke. &lt;br&gt;
Noget fik hun jo efter Manden, og hun kan godt ligge paa Sofaen og male sine Blomster og Fugle; de ere dejlige, rigtig saa livagtige, for jeg har selv set dem. Hun faar saa mange Bestillinger fra Handelsmænd i Kjøbenhavn, at det er forskrækkeligt. Mapper, Brevpressere, og jeg ved ikke, hvad det er Altsammen; den unge Frøken hjælper nu ogsaa lidt. Ja hun skal da konfirmeres imorgen, om De kjender dem og vil i Kirke.» &lt;br&gt;
«Maaske. — De kan gjerne tage Theen bort, min gode Pige, jeg nyder dog Intet, og saa skal De ikke komme herind igjen.» &lt;br&gt;
Pigen rystede paa Hovedet og skyndte sig ud; den sorte Skikkelse havde i Tusmørket noget Spøgelseagtigt ved sig. &lt;br&gt;
Maanen skinnede fredeligt og venligt ind i Stuen, hvor den gamle Pige gik op og ned, op og ned, uden Hvile. &lt;br&gt;
Døde, døde, alle døde, kun hun tilbage, og hvorfor netop hun, hvis Liv havde været saa fattigt, sørgeligt og unyttigt? hvorfor rejste hun sig fra dette sidste Sygeleje? hvorfor, hvorfor? hvad vilde Vorherre hende? thi at han vilde hende Noget, kunde hun ikke betvivle. &lt;br&gt;
Og Tanken gik langt tilbage i Tiden, lige til Barndommens Dage. Faderens Død mindedes hun kun som en Drøm; Moderens andet Giftermaal var en stor Begivenhed, den lille Søsters fødsel en endnu større. Hvor hun kunde se hende i Vuggen, med det lille røde Ansigt paa den broderede Pude, og sig selv ved Siden, dandsende rundt af Henrykkelse over det nye, levende Legetøj. Moderens Død var den første Sorg; hun var atten Aar dengang, og blev snart Hovedet i Huset; Stedfaderen var en svag Mand, et Rør. Folk smigrede for den rige Pige og fremhævede hende; hun fik store Tanker om sig selv og holdt ikke af Modsigelse; Barnet var hendes Øjesten, men det maatte adlyde. Saa gik der fem, sex Aar, flere Bejlere meldte sig og bleve afviste, dog endelig traf hun sit Valg. &lt;br&gt;
O, det var forunderligt, saaledes at tænke paa, sit forrige Menneske; hun kunde nu gjøre det med samme rolige Medynk, hvormed man tænker paa en Anden. &lt;br&gt;
Den korte Drøm, den kvalfulde Opvaagnen, saaret til Døden af de to Eneste, hun elskede i Verden. Og de sagde hende det rent ud, som var det Ingenting; de vovede at bede om hendes Tilgivelse. — Hvor hun stødte dem fra sig, krænkede dem og umuliggjorde enhver videre Tilnærmelse; derpaa rejste hun bort, elendig og venneløs. Den gamle Sagførers Moder levede dengang, der kom hun i Huset; senere boede hun for sig selv. Og hun rugede over sit Nag, som den Gjerrige over sin Skat, i de lange, glædeløse Aaringer. Mistroisk, kold og streng i sit Væsen, stødte hun Alle fra sig. Almisse gav hun, og i Kirke gik hun, men Kjærlighed fik hverken Gud eller Næsten. — Saa, saa — og det var det Værste at tænke paa, det sorteste Blad i hendes Livs Bog, Alt vilde hun give for at gjøre det usket — kom Brevet om Søsterens Sygdom. Det rev Saaret op igjen og gjorde hende næsten afsindig af Smerte. Ja, havde hun blot været afsindig, men hun var ved sin Fornufts fulde Brug, da hun skrev: Jeg har ingen Søster. Det var, som hviskede en ond Aand i hendes Hjærte: Endelig er din Time kommen, Hævnens Time, benyt den. &lt;br&gt;
Ugen efter saa hun Søsterens Dødsfald i Avisen, og fra det Øjeblik havde hun ingen Ro. Før var Retten dog paa hendes Side — i det mindste troede hun det og pukkede paa den — nu anklagede Samvittigheden hende Nat og Dag. Saa kom endelig hendes egen Sygdom denne Vinter, med Dødens Gru og det forfærdelige, ensomme Sygeleje. Netop da Sundheden var vendt tilbage og med den en uvant Blødhed og inderlig Trang til Forsoning, fik hun Brevet fra Søstersønnens Kone. Det talte til hende, som man taler til den Forurettede, kjælede for hendes Stolthed og gav hende nyt Mod. &lt;br&gt;
Fra den rige Gren, havde hun sagt, de Fattiges Tilnærmelse kunde man snarere betragte med Mistro. Store Gud, hvor beskæmmet stod hun ikke nu! Haralds ærlige Ansigt viste sig for hende, som han, fuld af Harme, udsagde Dommen over den onde, gamle Heks. &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Næste Morgen blev Kufferten aabnet, og den bedste Kjole tagen frem. Den gamle Frøken saa hel statelig ud, da hun langsomt skred henad Kirken til. Klokken lød saa klart og højt, saa kaldende, Vinden bar Lyden lige hen imod hende. &lt;br&gt;
Hvor den lille By dog havde noget Fremmed; hun kjendte kun faa Steder igjen, og de vare ligesom svundne ind, blevne lavere og mindre. Der laa Kirken, den var dog uforandret? ja, ganske uforandret! Dørene stode vidt aabne, men Menigheden var endnu ikke kommen; hun listede sig stille ind og tog Plads i en Krog. &lt;br&gt;
Paaskelilier, Primler og Hyacinther smykkede Stolene, Lyset faldt klart og rigt ind af Buevinduerne, Orgelet begyndte netop at spille. Det havde været nyt i hendes Barndom og Byens Stolthed, nu var det gammelt og rustent i Tonen, men hun mærkede det ikke, mægtigt og forunderlig kraftigt rungede det for hendes Øre. &lt;br&gt;
Folk strømmede nu til, Fædre og Mødre med de Unge. Mange havde forgrædte Ansigter, næsten Alle vare gjennemtrængte af Øjeblikkets Højtidelighed. Men hvor bleve hendes af? — hendes! I sit Hjærte kaldte hun dem allerede hendes — der kom de, Harald med Søsteren. Hvor trofast og beskyttende trykkede han ikke hendes Arm op til sig; kun Gud vidste, hvad han lovede i sit Hjærte. Den unge Pige saa saa blid og bly ud, saa yndig i sin Barnlighed, og hvor lignede hun ikke en Anden! Samme gyldenbrune Haar, samme fine, slanke Rejsning, samme frygtsomme og dog dybe Blik. Det svimlede næsten for den gamle Pige, saa levende rejste Fortidens Billeder sig. &lt;br&gt;
Hun huskede en lignende Dag, her i denne Kirke, ikke hendes egen Konfirmationsdag, den havde intet dybt Minde efterladt, men Søsterens; da havde hendes Sjæl ogsaa været bevæget og grebet, fuld af gode Forsætter, og hun havde lovet at elske og støtte det moderløse unge Væsen ved hendes Side hele Livet igjennem. De gamle Mure vare Vidner til Løftet; hvorledes havde hun holdt det? Hvad skulde hun svare Herren, naar han krævede hende til Regnskab? Da det gjaldt, havde hun sluppet Søsteren, ja ikke alene sluppet, men stødt hende bort. &lt;br&gt;
Skolelæreren læste nu Fadervor i Kordøren; Ordene trængte saa sælsomt ind paa hende, de havde ikke været over hendes Læber i al denne Tid, Den enfoldige Bøn var ikke for voksne Folk, havde hun sagt til sig selv, men det var ikke det, det var, fordi hun umuligt kunde bede den uden at forandre sit Liv og bøje sit Sind. Det var Guds Børns Bøn, til dem havde hun ikke hørt, og nu? — o, Herre i Himlen, var det ikke for sent! &lt;br&gt;
Og hun saa paa Frelserens Billede over Alteret, Ingen, Ingen, Ingen trængte til ham som hun; sin Skyld kunde hun erkjende, men aldrig oprette. Han maatte tage den paa sig. &lt;br&gt;
Hvad Præsten sagde, hørte hun ikke, Tankerne prædikede højere end han, dog greb hun et Ord ud af Sammenhængen: Den ellevte Time. Den ellevte Time, der var Lægedom i Lignelsen. «Jeg tror det, Herre! Du skyder ikke til det arme, forvildede Menneske, Du vinker; Du har selv ført mig til denne Stund, her er jeg og begjærer at tjene Dig.» &lt;br&gt;
Og der kom en husvalende Fred over hende; Fortiden var ligesom udslettet og sonet. Den gamle Røst vovede at istemme Slutningssalmen. &lt;br&gt;
Da Frøken Beck kom tilbage til sit Værelse, skrev hun straks til Neveuens Kone; hun var ikke vred paa hende — kunde hun nogensinde mere være vred paa Nogen — og Brevet var høfligt, næsten undskyldende. Derpaa nød hun sit ensomme Middagsmaaltid og tog saa Plads ved Vinduet for at spejde efter Harald. Mon han skulde glemme hende? Time gik efter Time. — Nej, der kom han! Hendes Hjærte bankede, som skulde det springe. &lt;br&gt;
«Her er jeg til Deres Tjeneste.» Trods al Høflighed og Velvillie var der dog et vist Hastværk over ham, som opfordrede hende til at fatte sig i Korthed. &lt;br&gt;
«De maa tage Plads,» bad hun, «vi Gamle skulle have lidt Tid, og hvad jeg har at sige er ikke saa let at faa frem. — De tegnede min ydre Skikkelse med skarpe Streger, unge Mand, De tegnede mit indre Menneske med endnu skarpere Ord; men der var Sandhed i begge Billeder. — Den stakkels gamle Pige, De tog Dem saa kjærligt af, var ingen Anden end Tante Dorothea.» &lt;br&gt;
«Tante Dorothea!» Han sprang op, der var næsten Afsky i Blikket. &lt;br&gt;
«O, ja.» Hun talte til sig selv og rokkede bekymret frem og tilbage. «Jeg har fortjent dette.» &lt;br&gt;
Den ydmyge Tone greb Harald, han vendte sig imod hende. «Hvor kunde De gjøre det, jeg mener dette Sidste med Brevet, hvor kunde De nænne det?» &lt;br&gt;
«Ja, hvor kunde jeg!» &lt;br&gt;
Der blev en Pause, som hun dog afbrød: &lt;br&gt;
«Den forunderlige Maade, hvorpaa jeg igaar blev sat ind i Forholdene, har sparet mig mangen ny Græmmelse og Skuffelse. Nu vil jeg blot se Deres Moder en Gang, saa rejser jeg hjem.» &lt;br&gt;
«Skal det være idag?» &lt;br&gt;
«Ikke dersom det er Dem imod, jeg vil nødig forbitre Glædesdagen.» &lt;br&gt;
»Hvorfor forbitre,» han holdt sig endnu i Afstand og saa ikke rigtigt paa hende, «Moder er ikke saadan, hun vil tage Sagen paa en anden Maade. — Det er bedst, jeg straks fortæller hende det Hele.» &lt;br&gt;
«Dersom jeg nu var lige saa fattig paa Penge,» begyndte Tante Dorothea igjen, «som jeg er fattig paa alt, alt Andet, saa tror jeg, De vilde være mildere imod mig, vilde De ikke?» &lt;br&gt;
«O, Tante! hvem er jeg, at jeg skulde dømme Dem.» Der var Graad i hans Stemme, og han gik hurtig ud. &lt;br&gt;
Det varede ikke mange Minuter, før Harald kom tilbage. &lt;br&gt;
«Moder venter Dem, hun bad mig sige, at hun ventede Dem med Længsel. — Tror De, at De kan gaa? Det er ingen ganske lille Vej herfra, helt paa den anden Side Torvet.» &lt;br&gt;
«Jeg kan godt gaa.» Tante Dorothea bandt Hatten paa med rystende Haand. «Hvad sagde hun?» &lt;br&gt;
«Moder blev glad, rigtig inderlig glad. — Vil De ikke tage min Arm? — Aa jo, De maa endelig, Tante, Stenbroen her er ikke til at spøge med.» &lt;br&gt;
Saa vandrede de da langsomt frem uden at veksle flere Ord. Harald førte og støttede hende med ærbødig Hensynsfuldhed; dog forekom det den gamle Pige, at der var mere umiddelbar Hjærtelighed i hans Væsen mod den Fremmede i Kupeen. Endnu faldt det ham svært at tilgive og glemme. &lt;br&gt;
«Her bo vi.» &lt;br&gt;
Det var et venligt, vel vedligeholdt Hus i Byens Udkant; Poppeltræerne i Haven bagved ragede op over Taget; Violerne duftede helt ud paa Gaden; i Døren stod Konfirmanden og saa efter dem. &lt;br&gt;
«Velkommen, Tante, velkommen,» hun løb dem imøde. &lt;br&gt;
«Hvad hedder Du, Barn?» &lt;br&gt;
«Elise!» &lt;br&gt;
Elise! Søsterens Navn, hendes Stemme og Ansigt; de mellemliggende Aar svandt bort paa en forvirrende Maade, var det ikke hende selv? Tante Dorothea maatte standse et Øjeblik og samle Tankerne, før hun gik ind. &lt;br&gt;
Den muntre, lyse Stue gjorde straks et hjemligt Indtryk; den var smykket med Blomster til Festen, og Kanariefuglen — hendes Rejsefælle — slog sine glade Triller i Buret paa Blomsterbordet. Søsterdatteren, der laa paa Sofaen, strakte Armene ud. &lt;br&gt;
«Jeg kan ikke gaa Dig imøde, Tante! kjære, kjære, gamle Tante!» En hæftig Hulken afbrød Ordene; Tante Dorothea følte varme Taarer paa sin Kind. &lt;br&gt;
«Rul Lænestolen herhen, Harald, saadan,» hun klappede de magre, rynkede Hænder og trykkede dem til sine Læber, «hvorfor kom Du først nu, Tante, først nu?» og Taarerne fik igjen frit Løb, da hun saa paa den affældige Skikkelse. &lt;br&gt;
«O, Barn, Kjære, hvad skal jeg svare? Jeg vil takke Gud, at jeg dog kom.» &lt;br&gt;
«Jeg har tidt tænkt paa at skrive Dig til, Tante, men mente, det kunde ikke nytte; desuden frygtede jeg, Du skulde mistyde mine Bevæggrunde. Maaske var dette Stolthed, maaske burde jeg have skrevet. — Moder fik ikke dit Brev at se, Gud ske Lov; hun døde fuld af Kjærlighed og Anger, idet hun besvor mig gjøre Forældrenes Uret god igjen. Vilde Vorherre nu forunde mig, at jeg kunde. — Og saa, at Du skulde komme idag, netop denne Dag.» &lt;br&gt;
Tante Dorothea sad stille og lod hende tale; hvert Ord var som en Balsam for hendes Sjæl. &lt;br&gt;
Den unge Kone — ja, ung var hun da egentlig ikke med sine to Snese og to Aar — havde et klart, forstandigt, luttret Ansigt, som det var velgjørende at se ind i; hun saa saa kjærlig ud, saa stærk i al sin Skrøbelighed. &lt;br&gt;
«Dersom Du blot kunde komme Dig, Barn,» Tante Dorothea klappede ømt det smukke, brune Haar, der dog allerede var stærkt isprængt med Sølvtraade. &lt;br&gt;
«Jeg kommer mig nok, skal Du se. Bedringen kan vel ikke spores fra Dag til Dag, men fra Aar til Aar. For tre Aar siden var jeg en anderledes Stakkel. — Og selv dengang, o, hvor holdt Gud os ikke oppe, hvor lagde han ikke Velsignelse i vor Smule. — Du skulde have kjendt min Mand, Tante, det var saadan en ædel Mand, give Gud, hans Søn altid maa ligne ham. — Er det ikke en stor, stor Glæde jeg, har af min Dreng? — nu skal han rejse imorgen og blive borte i to Aar; det er jo længe, og han er saa ung og saa livlig og letbevægelig af Sind. En Tid havde jeg mange Bekymringer og urolige Tanker for hans Skyld, men nu har jeg af ganske Sjæl givet ham Gud i Vold og er bleven lettet.» &lt;br&gt;
Hun oprullede nu Fortiden for Tanten; det var et rigt Liv, hun havde ført, rigt paa Sorg og Trængsel, men endnu rigere paa Tro og Kjærlighed. — Og den gamle Pige saa tilbage paa sit eget Liv, hvor tomt og øde havde det ikke været, ubeskrevne Blade, kun afbrudte af enkelte sorte Linier. &lt;br&gt;
«Her er dit Tøj, Tante Dorothea,» Harald kom ganske forpustet ind, «Karlen har bragt det. — Du bliver naturligvis hos os,» tilføjede han hjærteligt, «mit Værelse er til Tjeneste, den sidste Nat kan jeg godt sove paa Sofaen eller hvorsomhelst.» &lt;br&gt;
«Det kan jeg lide, Harald! — han har ordnet det uden at sige et Ord, saa godt kjender han sin Moder. &lt;br&gt;
«Og I ville beholde mig?» Hun saa spørgende paa dem Alle, jeg skal blive?» &lt;br&gt;
«Gud velsigne Dig, Tante, om Du vil. Her er Du hjemme, føler Du det ikke?» &lt;br&gt;
Jo, hun følte det. &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
En varm Aften midt i Juli saa man en smuk lille Rullevogn kjøre bag om Byen ad Skoven til. Den var Tante Dorotheas første Gave til sin Søsterdatter. Elise trillede den frem; hendes yndige unge Ansigt blussede af Fornøjelse. Moderen sad ganske stille og betaget; i flere Aar havde hun ikke set al denne Herlighed, nu var det saa overvældende; den fri, vide Synskreds, de bølgende Kornmarker, den lille travle Aa med sine saftiggrønne Bredder, de mægtige Bøgekroner, der saa saa foraarslyse ud i Aftensolen. Tante Dorothea gik ved Siden, hun var ogsaa taus, men det Skjær af Fred, Glæde og Taknemlighed, der forklarede hendes Aasyn, sagde mere end Ord. I Haanden holdt hun et Brev, Postbudet lige havde bragt; det kom langvejs fra, men naaede dog Danmark i rette Tid, til Moderens Fødselsdag.


[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Cannotundelete</title>
    <id>2311</id>
    <revision>
      <id>4563</id>
      <timestamp>2006-06-21T18:31:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Fejl under gendannelse; en anden har muligvis gendannet siden allerede.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Linksearch</title>
    <id>2312</id>
    <revision>
      <id>4564</id>
      <timestamp>2006-06-21T18:34:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Søg weblinks</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Linksearch-error</title>
    <id>2313</id>
    <revision>
      <id>4565</id>
      <timestamp>2006-06-21T18:39:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Jokertegn kan kun bruges i begyndelsen af hjemmesidenavnet.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Linksearch-line</title>
    <id>2314</id>
    <revision>
      <id>4566</id>
      <timestamp>2006-06-21T18:40:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat'</comment>
      <text xml:space="preserve">$1 linkede fra $2</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Linksearch-text</title>
    <id>2315</id>
    <revision>
      <id>4567</id>
      <timestamp>2006-06-21T18:41:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Jokertegn så som &quot;*.wikipedia.org&quot; kan bruges.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uncategorizedimages</title>
    <id>2316</id>
    <revision>
      <id>4568</id>
      <timestamp>2006-06-21T18:43:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ukategoriserede billeder</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Undeletedfiles</title>
    <id>2317</id>
    <revision>
      <id>4569</id>
      <timestamp>2006-06-21T18:43:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">$1 fil(er) gendannet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Undeletedrevisions-files</title>
    <id>2318</id>
    <revision>
      <id>4570</id>
      <timestamp>2006-06-21T18:44:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">$1 versioner og $2 fil(er) gendannet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Altid frejdig, når du går</title>
    <id>2319</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4782</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:50:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Altid frejdig, når du går]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Altid frejdig, når du går
| afsnit=Melodi: C. E. F. Weyse
| forfatter=Christian Ernst Richardt
| noter=Salme 727 i den danske salmebog
}}

&lt;poem&gt;
Altid frejdig, når du går
veje, Gud tør kende,
selv om du til målet når
først ved verdens ende!

Aldrig ræd for mørkets magt,
stjernerne vil lyse!
Med et Fadervor i pagt
skal du aldrig gyse!

Kæmp for alt, hvad du har kært;
dø, om så det gælder!
Da er livet ej så svært,
døden ikke heller.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Sidsel</title>
    <id>2320</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4832</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:14:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Sidsel]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Tante Dorothea]]
| næste=[[Et Aar]]
| titel=Sidsel
| afsnit=Fra novellesamlingen [[Smaaskitser]]
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Sidsel'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Bliv saadan ved,» sagde Skolemester, idet han nikkede bifaldende med sit graa Hoved og slog mig venskabeligt paa Skulderen med Pegefingeren, «bliv bare saadan ved, Sidsel. Vent lidt, det kunde dog være, jeg havde et Æble.» &lt;br&gt;
Med det store røde Æble, der som Flidsbelønning havde dobbelt Værd, i Lommen løb jeg syngende hjem. Tre Gange i et Aar havde vor gamle Lærer sagt sit: «Bliv saadan ved,» til mig, og hver Gang havde det ansporet min Flid til det Yderste. Jeg var saa let, saa lyksalig. Alt var saa fornøjeligt. Dagen i Forvejen havde vi faaet Brev fra Broder Erik, der var paa sin første Sørejse. Han havde det rigtig godt, skrev han, kunde nu klatre helt op i Masten, som den Bedste; vi skulde blot se, hvor stor han var, selv Moder vilde ikke kunne kjende ham. Der laa det lille Hus med Mostaget; de smaa Ruder blinkede og skinnede i den nedgaaende Sol, som var der Ild i dem. Hvor jeg ser det for mig med de to hvide Skorstene og de to røde Døre paa Midten. Tilhøjre, hvor Vinduerne vare saa dunkle og fnuggede, boede Maren Vævers; tilvenstre var mit Hjem. En blomstrende Gyldenlak, en Geranium, en Krusemynte og et rødmosset, lokket Barneansigt tittede ud derfra. &lt;br&gt;
«Moer, der er Sidsel!» det lød som et Glædesskrig; et Øjeblik efter rokkede en lille Toaars hen imod mig med udbredte Arme. &lt;br&gt;
Fra den aabne Dør trængte en dejlig stegt Duft ud; jeg mærkede ret, hvor sulten jeg var, da den slog mig imøde. Moder stod ved Skorstenen og stegte Flæsk; hun saa op og nikkede venligt hen til mig. Det var en middelhøj Kone med et blidt og kjønt Ansigt; der var noget Sagtmodigt og Stilfærdigt i hendes hele Væsen, en underlig Fred, selv i den ilfærdigste Skynding. Man følte sig saa tryg hos hende; hun forstod saa godt at jævne og stille tilfreds, tage Bekymringerne fra Andre og lægge dem hen, eller selv bære dem i Taalmodighed. &lt;br&gt;
Moder saa net og tækkelig ud ved sin Gjerning. Den lille Hue sluttede fast om det blanke Haar, det store tærnede Bomuldsforklæde var skinnende rent, Kjolen hel og ordentlig med pæne Lapper og Stopninger. &lt;br&gt;
«Aa, jeg er saa sulten! giv mig en Kartoffel, Moer, en rigtig stor en.» &lt;br&gt;
Med Ane Grethe paa Skjødet sad jeg paa Dørtrinet, pillede den kæmpestore Kartoffel og skar den i smaabitte Stykker paa en Lertallerken. Jeg pustede, og Vinden tog i Røgen, og førte den bort, medens Barnet greb efter den indbydende Ret og brændte de smaa Fingre. Hvor jeg husker alle disse Ubetydeligheder, som vare de skete igaar, og hvor jeg ser det Hele: Solens sidste Straaler, der spillede saa smukt mellem Grånstammerne i det lille Anlæg lige overfor os, Katten, der sad sammenkrøben paa det røde Led, beredt til Spring, med sit aarvaagne Øje stivt fæstet paa Offret, en stakkels lille Fugl. «Nej, den Gang skal Du narres, Mis,» jeg foer op og jog den bort. &lt;br&gt;
Blot Fader snart vilde komme, idag varede det ogsaa saa længe. &lt;br&gt;
Fader var Vejmand og kom først hjem hen ad Aften; derfor spiste vi saa sent. «Vi spise med de Store,» sagde han leende. Men var det ikke ham der kom, langt, langt borte? jo, jeg kunde skjelne det blanke Skilt paa Hatten. &lt;br&gt;
«Nu kan Du godt rette an, Moer, jeg kan se ham.» Flæsket blev sat tilside og Saltet rørt i Vandgrøden. Det varede dog temmelig længe, før han kom, og det var ikke med de sædvanlige raske Skridt, nej, det lød tungt og slæbende. Moder og jeg mærkede det begge og saa forskrækkede paa hinanden. &lt;br&gt;
«God Aften, Jens, der er da ikke Noget i Vejen?» spurgte hun tøvende. &lt;br&gt;
Han satte Værktøjet fra sig og tog Plads; derpaa brød det pludselig ud: &lt;br&gt;
«Gud naade Jer arme Stakler, det er mit Øje!» Han bøjede Hovedet ned paa Armen, der laa paa Bordet, og stønnede. &lt;br&gt;
«Aa, Faer, det maa Du ikke, maaske er det ikke saa slemt, som Du tror. Var det en Sten?» &lt;br&gt;
«Ja.» &lt;br&gt;
Herregud i Himlen ogsaa!« — Løb, Sidsel, det bedste Du kan til Doktoren, løb, Barn.» &lt;br&gt;
Forfærdet og fortumlet fløj jeg bort som en Pil. Folk i Landsbyen raabte til mig, men jeg rystede blot paa Hovedet og styrtede videre. Først udenfor Laagen til Doktorens lille Landsted standsede jeg. Alle Vinduerne vare oplyste; muntre Stemmer blandede med Klirren af Glas lød ud til mig. &lt;br&gt;
«Du maa vente lidt, Du,» sagde Stuepigen, «de ere endnu ved Bordet. Det er et Afskedsgilde for Generalkrigskommissærens; de have solgt Elleborg, ved Du vel, og rejse nu til Kjøbenhavn. Nej, jeg tør virkelig ikke forstyrre Doktoren, men Du skal ikke være bange, for de ere ved Kransekagen, og saa varer det aldrig længe.» &lt;br&gt;
Men for mig varede det længe, det var som en hel Evighed. Endelig bleve Stolene skudte tilbage; lidt efter aabnedes Døren til Entreen, og to Damer kom tilsyne. Den ene var Værtinden, den anden Generalkrigskommissærens unge Kone. Jeg blev ganske lettet, da jeg saa hende; hun var altid saa venlig og god imod mig, kaldte mig tidt ind i sin Have, gav mig Frugt og Blomster og viste mig Billedbøger. Idet hun gik forbi, strejfede hendes sorte Silkekjole mig; hun saa ned og standsede. &lt;br&gt;
«Men er. det ikke min egen lille Pige? jo vist er det Sidsel. — Se, Fru Lund, ligner hun ikke vor tabte Julie?» &lt;br&gt;
«Julie var smukkere,» indvendte Fru Lund, «men der er unægtelig Noget ved Munden og Øjnene, som minder.» &lt;br&gt;
«Ja, i høj Grad. — Du er saa bleg, Du Lille, og ser saa daarlig ud, er Du syg?» &lt;br&gt;
Medens jeg fortalte den sørgelige Tildragelse, saa hun opmærksomt paa mig med sine store, mørke Øjne. Hvor bedrøvet jeg var, slog deres Udtryk mig dog: det var ikke deltagende, snarere tankefuldt, som overvejede hun. &lt;br&gt;
«Hvor mange Sødskende ere I?» &lt;br&gt;
«Tre.» &lt;br&gt;
«0g Din Fader er Vejarbejder?» Hun klappede min Kind og saa underlig tilfredsstillet ud. &lt;br&gt;
Doktoren kom nu i sin tykke Overfrakke; han eftersaa sit Etui med Instrumenter, puttede det i Lommen og satte Hatten paa. &lt;br&gt;
«Saadan er en Læges Liv,» sagde han, idet han hævede Skuldrene. &lt;br&gt;
«Bliv nu ikke for længe borte, lille Lund.» &lt;br&gt;
«Ikke længere end højst nødvendigt, det kan Du være vis paa. Og maa jeg saa, paa det Indstændigste, frabede mig kold Kaffe.» &lt;br&gt;
Han lo muntert. &lt;br&gt;
O, hvor han brød sig lidt om os, og han kjendte os jo dog! Trinene vare saa rolige og regelmæssige, det ene akkurat som det andet. &lt;br&gt;
«Naa, naa, Du Smaa, styrt ikke saaledes afsted, jeg skulde dog vel med. Hvad er det ogsaa for en Manér,» tilføjede han skjemtende, «at bo saa langt fra alle andre skikkelige Mennesker. —Ah, der er Huset endelig; Taagen er saa tyk, at man ikke kan se tre Skridt for sig.» &lt;br&gt;
Moder holdt Lampen, medens Doktoren undersøgte Øjet. &lt;br&gt;
«En stor Splint,» sagde han, «det lader til, at den er trængt ordentlig ind, men vi skulle dog nok faa den ud igjen. Hvem kan holde Hovedet? tør De, lille Moer?» &lt;br&gt;
«O, ja, med Guds Hjælp skal jeg staa ganske rolig og holde fast.» &lt;br&gt;
Moder var dødbleg, men saa dog fattet, næsten stærk ud, idet hun lagde Faders Hoved op til sit Bryst. &lt;br&gt;
«Men Børnene maa først afvejen,» befalede Lægen. &lt;br&gt;
«Det er ogsaa sandt. Jo, Sidsel, det kan ikke være Andet, Du maa passe paa den Lille. Stakkels lille Lam græder allerede, fordi Moder har glemt hende med Maden. Her er lidt Grød og Mælk i en Skaal, bliv saa inde hos Maren til jeg kalder.» &lt;br&gt;
Det var en skrækkelig Time! Luften var saa kvalm og indespærret i Marens lille Stue, Tællepraasen osede, Maren stoppede Strømper og fortalte, medens hun rystede paa Hovedet og vendte det Hvide i Øjet ud paa en ulykkespaaende Maade, den ene Historie rædsommere end den anden om lignende Uheld. Snart var det gaaet til Hjernen, og Forstanden havde taget Skade, snart var Synet gaaet tabt, snart var det endt med Døden. I Begyndelsen græd lille Søster, men da hun var bleven mæt og havde faaet en Vindepind og en gammel Tragt at lege med, lo hun, og det var næsten endnu værre. Trine — Marens tolvaars Datter — sad med Lærebogen foran sig, men Øret var hele Tiden vendt mod vor Lejlighed, som lyttede hun. Hvor det pinte mig! hørte hun Noget? Hvad mon hun hørte? o, hvor længe skulde det ogsaa vare! &lt;br&gt;
Omsider kaldte Moder; den blotte Lyd af hendes Stemme havde noget Beroligende. &lt;br&gt;
«Det værste er nu overstaaet,» sagde hun, «men I maa være meget stille.» &lt;br&gt;
Fader laa bleg og forbundet i Sengen; han saa saa forandret ud, saa underlig fremmed. En Tid laa han uden at røre sig, derpaa sukkede han tungt og dybt. &lt;br&gt;
«Er det nu slemt igjen, Faer?» &lt;br&gt;
Moder bøjede sig over ham. &lt;br&gt;
«Aa, nej, det er ikke det.» &lt;br&gt;
«Det har jo set sort ud for os, ogsaa før, har det ikke?» &lt;br&gt;
En mistrøstig Rysten paa Hovedet var det eneste Svar. Moder klappede kjærligt hans Haand: &lt;br&gt;
«Vorherre slipper ikke, naar vi bare selv holde fast.» &lt;br&gt;
«Ja, saadan er nu Du, Moer, Du kan,» lød det forknyt, men sagtmodigt. «Jeg er dog glad,» sagde han lidt efter, «at vi har til Huslejen.» «Og saa de tredive i Sparekassen.» &lt;br&gt;
«Dine tredive.» &lt;br&gt;
«Ja, Gud ske Tak for de Penge. Dengang Ane Grethe var født, og jeg laa syg og næsten droges med Døden, tænkte jeg de skulde være til at faa mig i Jorden for, og saa gjorde Herren mig dog saa rask igjen.» &lt;br&gt;
«Aa, ja, dengang, det var forskrækkeligt, det var endnu værre; én Nat især. Du laa, som var der ikke Liv i Dig, og jeg saa paa den usle Orm i Vuggen og de andre Stakler, og saa syntes jeg det var bedst, om Vorherre vilde gjemme os Alle; jeg duede til Ingenting af bar Sorg. Det var to Aar siden, just nys; jeg har ikke tænkt paa det længe; naar man har det godt, gaar man og glemmer.» &lt;br&gt;
Fader trak Vejret lettet, Tanken paa de overstaaede Lidelser havde noget Trøstende. &lt;br&gt;
«Nu maa Du spise en lille Bid, Jens, aa jo, prøv paa det for min Skyld.» &lt;br&gt;
Fader nød en Mundfuld Flæsk og drak lidt Øl. &lt;br&gt;
«Skamme sig, store Pige,» sagde han kjærligt til mig, «sikken et Ansigt vi sætter op. Se paa Moer, hun har rigtignok et anderledes Mod.» &lt;br&gt;
Næste Dag erklærede Lægen, at Tilstanden var over Forventning; en Smule Taalmodighed, saa kunde Fader komme op. &lt;br&gt;
Moder blev længe borte, efter at have fulgt Doktoren ud. Tilsidst opsøgte jeg hende i Kjøkkenet; hun stod ved Skorstenen og græd bitterligt. &lt;br&gt;
«Aa, Moer, hvad sagde han? saa er det dog værre?» &lt;br&gt;
«Vist ikke nej, det er kun mig, der er en Tosse; nu er det ogsaa ovre, gaa ind, Barn.» &lt;br&gt;
«Hvad sagde han?» spurgte jeg igjen. &lt;br&gt;
«At der ingen Fare var; igaar havde han frygtet Alt, men nu skulde Fader nok komme sig. Men Øjet — Øjet mister han jo. Aa Herregud, han havde saadanne velsignede Øjne, saa saa lige med dem, saa lyst og ærligt. — Tys, tys, Barn, vi tør ikke klage; man burde jo takke, at der er Fremgang. Gaa Du nu ind, saa kommer jeg straks.» &lt;br&gt;
Et Øjeblik efter kom hun ogsaa og satte sig stille ved Sengen med sin Strikkestrømpe; der var et fortrøstningsfuldt Udtryk i det kjærlige Ansigt. &lt;br&gt;
Fader kastede sig uroligt frem og tilbage: &lt;br&gt;
«Saadan en Herre har godt ved at tale om Taalmodighed; for en anden En, der kjender mindre til Leddiggang, falder den sværere. Bare jeg kunde bestille Lidt, find paa Noget, Moer. — Det Barn græder da ogsaa ud for et; er Du syg, Ane Grethe? — Hør, Sidsel, hæng Noget for Vinduet; Maren Vævers Ansigt stod lige paa Ruden. Jeg sagde før, at hun ikke maatte komme ind, og saa vil Kjællingen alligevel vide, hvordan jeg ser ud. Er det Et Klokken slaar? Ikke mere, og jeg troede snart vi havde Aften.» &lt;br&gt;
Henad Mørkningen bankede det paa Døren og Skolelæreren traadte ind. &lt;br&gt;
«God Aften, god Aften,» sagde han med en usædvanlig højtidelig Mine, «det var jo en sørgelig Historie, hvordan staar det egentlig til?» &lt;br&gt;
«Aa, jo, det gaar dog saa nogenlunde; det var kjønt af Jer at se til mig. Smerten kan jeg nok bære nu, det er værre med Tankerne.» &lt;br&gt;
«Begribeligt; det er ingen Spøg for en Familiefader, Gud hjælpe os! — Jeg kommer ellers med uventede Tidender til Jer, Godtfolk, ja det angaar da egentlig vor Sidsel.» &lt;br&gt;
«Sidsel?» &lt;br&gt;
«Netop Sidsel. Fruen paa Elleborg har længe havt et godt Øje til Pigen, vide I jo nok, og da hun hørte om denne Jammer, saa tænkte hun, det var bedst for alle Parter, om hun tog hende til sig. Ganske som eget Barn, sagde Fruen udtrykkelig, og jeg mener det er et godt Tilbud.» &lt;br&gt;
Der blev en lille Pause; Fader brød den: «Vel er det et godt Tilbud, men for den arme Moder er det to Sorger, istedetfor en.» &lt;br&gt;
«Marie er en brav Kone, jeg har jo kjendt hende fra hun ikke var større end den Mindste der, hun vil saamænd ikke staa sit Barns Lykke i Vejen.» &lt;br&gt;
«Aa nej, men det kom saadan bag paa mig.» &lt;br&gt;
»Vist gjorde det, men I vil snart besinde Jer. Hvad er det egentlig? om en tre, fire Aar skulde Pigebarnet jo dog ud at for tjene. Hun har et godt Hoved, den Smaa, og er den netteste og flinkeste af alle mine Piger; jeg har tidt tænkt, og ogsaa sagt, at hun passede til at komme højere, og her vil ikke blive sparet paa hende, det er sikkert nok.» &lt;br&gt;
«Det er jo gode Folk?» spurgte Moder forknyt. &lt;br&gt;
«Om det er! rigtig hæderlige, agtbare, ansete Folk.» &lt;br&gt;
«Det har jeg ogsaa altid hørt. Aa, hvor jeg dog har havt ondt af den unge Frue, naar jeg mødte hende i den prægtige Vogn, med den sorte Kjole og det stakkels forgrædte Ansigt. Hver Formiddag kjørte hun til Kirkegaarden, og altid havde hun Blomster paa Skjødet til Graven. Naar jeg saa paa mine velsignede Børn, tænkte jeg, at hun i al sin Herlighed var fattig mod mig, og saa vil Vorherre vel nu, at jeg skal dele med hende. Men Sidsel dog, der er jo Ingen, som vil tvinge Dig?» &lt;br&gt;
«Tvinge, bevares nej, kom hen til mig og lad os tales ved ; vi ere jo gamle Venner, vi To.» &lt;br&gt;
Han trak mig ud i Kjøkkenet og begyndte saa sine Overtalelser. Den gamle Mand kjendte Barnehjærtet nøje, og fandt med sikker Haand de Strenge, der gave mest Gjenklang. O, hvor han trængte haardt ind; nu skulde det kjendes, om min Kjærlighed til Moder var ægte, om jeg kunde ofre Noget for hendes Skyld. Fremtiden viste han i straalende Perspektiv; engang skulde jeg vende tilbage rig og lykkelig, og blive en Velgjørerinde for min Familie. &lt;br&gt;
«Vidste jeg ikke nok, at hun var et godt Barn, der lod sig tale tilrette. — Hør nu blot Et, Jens Eriksen: naar Fru Svane forpligter sig til at beholde Sidsel, maa I jo ogsaa forpligte Jer til ikke at forlange hende tilbage, ikke sandt, det er en Selvfølge.» Han standsede et Øjeblik, pudsede sin Næse, og begyndte saa igjen med lidt Anstrengelse: «Det er, som jeg sagde før, en rigtig hæderlig, velstaaende Familie, og da Fruen hørte om Jer Ulykke, gav hun mig 200 Kroner til Jer.» &lt;br&gt;
Fader rettede sig op i Sengen og saa stivt paa Skolelæreren med sit ene Øje. &lt;br&gt;
«Hører det om Pengene, og det, at vi ikke tør forlange hende tilbage, sammen? naa, I svarer ikke,» han slog haardt mod Sengekanten med den knyttede Haand, «fy skam Jer, Skolemester, at ville gaa et saadant Ærinde og lokke en fattig Mand til at sælge sit Barn!» &lt;br&gt;
«Sælge, jeg tror I vil, hvem taler om at sælge? men jeg vil ikke gaa irette med Jer; Sygdom og Smærter kunne nok gjøre en Mand bitter og ophidset; her er jo kun Tale om at afstaa.» &lt;br&gt;
«Det er bedst at kalde enhver Ting ved sit rette Navn; ikke en Skilling vil jeg have af de Syndepenge. Jeg overlader Dem mit Barn for hendes egen Skyld, men er hun ikke fornøjet, maa hun komme tilbage, hvad Dag det skal være, og vi ville dele vor sidste Skorpe med hende.» &lt;br&gt;
«Naa, naa, som I vil, skjøndt det er uklogt; Meningen var god. Saa er det altsaa afgjort.» &lt;br&gt;
«I Guds Navn, ja;» Moder lagde sin Haand paa mit Hoved; derpaa spurgte hun sagte: «Naar mon jeg kan faa Fruen i Tale? der er jo nu grumme meget at sige hende.» &lt;br&gt;
«Det kan ikke lade sig gjøre, bedste Ven, Herskabet rejser allerede iaften til Kjøbstaden. Fruen sagde, at hun vilde holde udenfor Skolen og faa Besked. Helst havde hun taget Barnet med, men det mente jeg nok kunde ikke nytte, og saa tillod hun, at Sidsel maatte følge efter med Tøjet imorgen tidlig.» &lt;br&gt;
«Saa snart?» &lt;br&gt;
«Jo før det bliver overstaaet, jo bedre, naar det dog skal ske,» mente Fader. &lt;br&gt;
«Naa saa Farvel, og tag ikke det som en &lt;br&gt;
Ulykke, der i sig selv er en stor Lykke, Mange vilde takke for paa deres Knæ.» &lt;br&gt;
Skolemester gik halvt fornærmet ud. &lt;br&gt;
«Der er Noget i det,» Faders Tone var mere oprømt, «og vi ville ikke gjøre hverandre Afskeden for tung, vel? det er jo rigtignok noget Snak, han siger, at vi ogsaa mistede hende, naar hun kom ud at tjene, for det gjorde vi da ikke paa den Maade, saa bleve Fader og Moder dog de Bedste alligevel. Nu ved man nok, hvordan det gaar. Fruen er en rigtig stolt Dame, og hun vil trække Barnet fra os.» &lt;br&gt;
«Det har ingen Nød, hun er for stor, vi ere voksede altfor godt sammen. Havde det været den Lille, men Sidsel kan vi ikke saadan miste. — Aa, jeg havde dog saa gjerne talt med Fruen; nu faar jeg vel sætte mine Tanker sammen, saa godt jeg kan, og skrive et Par Ord, men først vil jeg dog se efter Tøjet og stryge det røde Forklæde; hun skulde dog komme lidt ordentlig og pæn. Hvor det var rart, at vi fik Skoene forsaalede; naar jeg nu kanter dem op, ere de som nye.» &lt;br&gt;
Medens Moder aabnede Dragkisten, listede jeg ud af Stuen og derpaa ud af Huset. Det susede for mit Øre og løb rundt i mit Hoved. Var det muligt, skulde jeg virkelig herfra. I Morges havde jeg været saa bedrøvet over Fader, men hvad var det mod dette? Skolemester sagde, at det vilde være en Lettelse for dem at miste mig, vilde det virkelig, var jeg saa stor en Byrde, som han mente? jeg kunde ikke rigtig tro det. Moder havde nu tændt Lys; det skinnede saa kaldende, saa trøstende ud til mig. Hvornaar skulde jeg se Lys derinde igjen? hvordan vilde jeg være tilmode imorgen Aften? jeg lænede mig op til Rækværket om den gamle Brønd og hulkede. Hvem skulde nu hente Vand til Moder, hvem skulde løbe i Byen for hende, hvem skulde gaa det lange Stykke Vej med Frokosten og den varme Kaffe paa Flasken til Fader, hvem skulde passe lille Søster, naar Moder sad saa flittig og spandt? &lt;br&gt;
Den kolde, klamme Efteraarstaage laa tæt og tung over Egnen; det isnede helt igjennem mig. Dersom jeg nu blev syg og døde? aa, det var nok ikke saa vel! &lt;br&gt;
«God Aften, Sidsel, maa jeg komme til,» det var Trine med sin tomme Spand, «er det sandt, at Du skal til Kjøbenhavn og være fin Frøken,» spurgte hun nysgjerrigt, «gid det var mig!» &lt;br&gt;
«Ja, gid!» &lt;br&gt;
Da jeg kom ind, syede Moder smukke røde Baand i min Kyse; hun havde lige sprættet dem af sin Kirkehue. Ane Grethe løb mig jublende imøde, hvor havde jeg dog været? nu skulde jeg rigtig lege med hende. Og saa skoede vi Hest, rede til Mølle og roede til Fiskeskjær lige til Aftensmaden kom. Fader laa stille og saa paa os. Siden klædte jeg hende af; hun tog mig om Halsen, lo og sprang, og vilde næsten ikke i Seng, saa glad var hun; endelig sang jeg hende dog i Søvn. &lt;br&gt;
«Du er saa tavs, Mor.» &lt;br&gt;
«Der er dog Nok, jeg vilde have sagt og burde sige; det Barn er saa ungt at sende fra sig, men Vor Herre giver vel Kraft, og hun kommer jo i gode Hænder. — Først og sidst vil jeg bede Dig være sanddru, oprigtig og sanddru, Sidsel; har Du forset Dig, saa fordølg det ikke, selv om Du skal døje aldrig det. Du har et fast Sind, Barn, og det kan føre baade til Ondt og Godt; bøj Dig for Vor Herre, saa fører det kun til Godt.» &lt;br&gt;
Hvor det var en underlig Aften, og hvor det var underligt at ligge i Sengen og vide det var sidste Nat. Jeg kyssede lille Søster mange Gange og græd mig saa isøvn. Engang vaagnede jeg forskrækket; hvor var jeg? o, Gud ske Lov, det var jo endnu Hjemmet! Moder sad ved det røde Bord med en Avis foran sig og et Stykke Papir paa Avisen; hun støttede Hovedet paa den venstre Haand og tænkte efter; af og til listede en Taare sig nedad Kinden; hun tørrede den bort med Snippen af Forklædet, dyppede saa Pennen i Blækflasken og skrev videre. Det kostede hende endel Besvær kunde man se, hun standsede tidt, læste igjennem og overvejede. &lt;br&gt;
Hvor hun dog saa god og kjærlig ud, og hvor der var en Fred over hende og over den lille Stue. Fader sov trygt; det gamle Bornholmeruhr dikkede lydeligt; Rokken kastede en underlig lang Skygge henad Væggen; Lyset faldt lige paa de smaa Billeder med de skrigende Farver over Dragkisten: Ruth samlende Aks og Hamborgs Brand. Alt saa paa engang saa fremmed og dog saa bekjendt og hjemligt ud. Naar skulde jeg ligge saaledes igjen, naar, naar?» &lt;br&gt;
Moder vækkede mig tidligt næste Morgen; Søndagstøjet laa paa en Stol ved Sengen. &lt;br&gt;
«Jeg har pakket en Smule Linned ind i en Bylt til Dig,» sagde hun, «Fader mente rigtignok, det var til ingen Nytte, men jeg syntes dog ikke Du skulde komme ganske tomhændet. Og saa er her et Brev; Du maa bede Fruen læse det med Godhed og Overbærenhed; hun kan nok tænke, hvordan jeg var tilmode, da jeg skrev det. — Drik nu din Kaffe, Barn, nej, væk ikke den Lille, lad hende sove, saalænge hun kan.» &lt;br&gt;
Jeg lagde Skolemesters store Æble ved Siden af Ane Grethe; det vilde nok kunne trøste hende. &lt;br&gt;
«Kom her hen, Sidsel,» Fader trykkede mig tæt op til sig, «vær en brav, god Pige og glem aldrig din Moder.» &lt;br&gt;
«Glem aldrig Vor Herre: i hans Bøn mødes vi Morgen og Aften, hver eneste Dag; ikke sandt, Sidsel, det ville vi aldrig forsømme. Naa, der er Vognen allerede?» &lt;br&gt;
Moder gik ud for at se, om det var den; et Øjeblik efter kom hun tilbage med et firdobbelt, langhaaret Shawl paa Armen. &lt;br&gt;
«Kusken gav mig dette fra Fruen; den Lille skulde rigtig pakkes ind i det, havde hun selv sagt. Se, hvor kjærligt hun har tænkt paa Barnet, Jens. Saadan et dejligt Shawl; Du skal saamænd ikke fryse, Sidsel. — Kys nu din Fader; vi tør ikke opholde Manden længere. Her er Tøjet og Brevet, pas godt paa det. — Saa Farvel da i Herrens velsignede Navn!» &lt;br&gt;
Moder løftede mig op paa Kuskesædet i den store Vogn, der var ganske belæsset med Kasser og Kofferter, og blev saa staaende udenfor Døren skyggende for Øjnene med Haanden. Jeg vendte mig helt om, for at se hende saa længe som muligt. Aa, nu drejede Vejen, et sidste Glimt af hende, det lille Hus, Brønden, Haven med Kaalstokkene, og Alt var forbi. &lt;br&gt;
Ensomheden faldt blytung over mig; der sad jeg med Bylten og Brevet, og det var virkelig blevet Alvor. &lt;br&gt;
Efter tre, fire Timers Kjørsel rullede vi ind i Kjøbstaden; jeg havde kun været der en Gang før, og det var den Dag vi fulgte Erik ombord. Da vare vi ogsaa Alle saa bedrøvede, og det var dog gaaet ham godt alligevel. Mon de vilde blive lige saa glade hjemme, naar der kom Brev fra mig, som vi plejede at blive over hans Breve? o, hvor jeg skulde skrive tidt! Tanken vendte hele Tiden tilbage til Hjemmet; jeg frygtede egentlig ikke de nye Forhold, det Tunge laa kun i Adskillelsen. Da vi holdt udenfor Hotellet blev jeg dog lidt beklemt og underlig tilmode; Fru Svanes pyntelige Kammerjomfru kom straks løbende ud til Vognen. &lt;br&gt;
«Naa, der er den lille Pige! lad mig hjælpe Dig ned.» Hun trak Shawlet saa tæt om mig, at det skjulte min Person fra Hoved til Fod; det var næsten ikke muligt at gaa, saa fast holdt hun. &lt;br&gt;
«Denne Vej, et Par Skridt, saa ere vi der.» Hun aabnede en Dør og skød mig ind; det stramme Tag løsnedes pludselig. &lt;br&gt;
Det var et stort, smukt Soveværelse; den unge Frue stod foran Spejlet og ordnede sin Dragt. &lt;br&gt;
«Gud ske Lov, er Barnet der!» hun vendte sig og saa kjærligt paa mig. «Bleg og forkommet af den kolde Tur, lille Stakkel. Alting er jo i Orden, Kruse? et varmt Bad vil gjøre hende rigtig godt, skynd Dem blot med hende, jeg hjælper mig selv. — Men hvad har Du der for en Pakke?» &lt;br&gt;
«Aa, det er bare lidt Tøj, Moder mente.» &lt;br&gt;
«Tøj! hvor naragtigt, hvor overflødigt; det kan Du ikke bruge her, Barn.» Den smukke Mund fortrak sig til en Grimace; mit lille Udstyr var hende formelig modbydeligt. &lt;br&gt;
Dersom hun dog blot vilde se det efter, hvor ordentligt og pænt hvert Stykke var. Mit Hjærte begyndte at svulme, og det var med usikker Stemme jeg sagde: &lt;br&gt;
«Og saa er her et Brev, fordi Moder ikke kunde faa Fruen i Tale, men De maa bære over, sagde hun.» &lt;br&gt;
«Godt,» hun rakte sin fine, hvide Haand ud efter Brevet, men betænkte sig. «Læg det paa Bordet, lille Ven, siden skal jeg læse det.» &lt;br&gt;
Igjen det samme Udtryk, kun forhøjet. O, hvor turde hun se saaledes paa Moders Brev? Det var jo nok lidt gult, og Blækket var løbet igjennem et Par Steder, hvor Taarerne vare faldne, men alligevel! jeg kunde ikke taale denne Mine, som om hun frygtede al Berørelse; det var slemt nok med Tøjet, men dette var værre! &lt;br&gt;
Medens Kruse hjalp mig, skildrede hun med levende Farver, hvor lykkelig jeg var; Alt, hvad jeg pegede paa, kunde jeg faa; der var ikke det, som var for godt til mig nu. Og saa kastede hun mit eget Tøj, ja selv Kysen med de røde Baand, ganske foragteligt hen i en Krog, og iførte mig lutter nye, prægtige Klæder. Jeg stod ganske tavs og stille og lod mig pynte som en Dukke, men indvendig gjærede og kogte det; jeg var paa engang raadvild, forvirret og harmfuld. &lt;br&gt;
Fru Svane saa bevæget og forgrædt ud, da jeg kom ind. &lt;br&gt;
Saa havde hun dog maaske læst Moders Brev; nej, det var faldet ned fra Bordet og laa uaabnet og uændset paa en Stol. &lt;br&gt;
«Min lille Pige, min egen lille Pige,» hun tog mig i sine Arme og kyssede mig inderligt, «nu er jeg din Moder, og Du er min Datter, vi ville begge glemme Fortiden og være Alt for hinanden.» &lt;br&gt;
Jeg svarede ikke, men inde i Sjælen lød det højt og lydeligt: Aldrig glemme Fortiden, Ingen kan være for mig, hvad Moder er. &lt;br&gt;
«Kom herind, Barn, her er lidt Chocolade og Hvedebrød til Dig; Du maa være ene et Øjeblik.» Hun førte mig ind i et lille Kabinet, nikkede mildt og gik. &lt;br&gt;
Idet Døren til det andet Værelse blev aabnet, saa jeg Generalkrigskommissæren og en anden Herre ved et opdækket Frokostbord. Den Fremmede var en lille, mørk, mager Mand med skarpe, spejdende Øjne, en fuldkommen Modsætning til den svære, graahaarede, indolente Generalkrigskommissær. Fra Kabinettet, hvor jeg sad, førte en aabentstaaende Dør ind til et langt, smalt Værelse, der igjen, ved en Døraabning med Portierer for, var forbundet med Spisestuen ; jeg kunde høre hvert Ord, der blev talt. &lt;br&gt;
«Hvad kostede dit nye Legetøj saa, Caroline?» &lt;br&gt;
«Hvor kan Du tale saa letsindigt om Noget, der ligger mig i den Grad paa Hjærte.» &lt;br&gt;
«0m Forladelse, min Bedste, jeg spurgte jo kun i al Beskedenhed.» &lt;br&gt;
«Det er netop Ulykken,» lød nu en klar, spids Stemme, «efter hvad Cousine har fortalt mig, vilde Familien Intet modtage, en Uegennyttighed, der plejer at falde lidt dyr i Tiden, ha, ha, ha. Pigebarnet er i det hele for stort, finder jeg; hun ser mig ud til at være en ti, elleve Aar, og det er altfor gammel.» &lt;br&gt;
«Hun var ogsaa for stor,» svarede min Plejemoder, «dersom vi ikke rejste, men nu, da ethvert personligt Samkvem med Hjemmet ophører, haaber jeg det kan gaa. Jeg vil naturligvis ogsaa, saavidt muligt, indskrænke den skriftlige Forbindelse. Egentlig gjælder det kun om at holde igjen i Førstningen; senere, naar Barnet har faaet Smag paa det nye Liv, gaar Alt af sig selv.» &lt;br&gt;
«Det glæder mig, at Cousine tager Sagen fra denne Side; blot De nu vil vise Karakter og itide modstaa Kjæledæggens Bønner. Et Raad endnu: forsyn hende ikke med Penge; ved Hjælp af dem vilde den lille Gavtyv altid finde Midler til at spille under Dække med Forældrene.» &lt;br&gt;
Jeg hørte ikke mere, min Sindsbevægelse var altfor stor. &lt;br&gt;
Hvor syndigt, hvor skjændigt, at tale saaledes om os! kaste Skygge paa mine Forældre, der vare saa hæderlige og skikkelige; det vidste hvert Barn i Landsbyen. Og Fader, der netop havde afslaaet deres Penge, og saa troede de dog saa slet om os; men jeg vilde heller aldrig faa Smag for det nye Liv, saalidt som jeg vilde glemme det gamle, aldrig, aldrig! — Jeg tørrede de brændende Taarer bort og skjulte Naget saa godt jeg kunde, paa Bunden af Hjærtet; der laa det og gnavede i lange Aaringer. &lt;br&gt;
Lidt efter kom min Plejemoder og førte mig ind til sin Mand. &lt;br&gt;
Han fæstede de blaagraa Øjne alvorligt paa mig. &lt;br&gt;
«Hvad hedder Du?» &lt;br&gt;
»Cecilie,» svarede hun hurtigt og med Eftertryk. Saa maatte jeg ikke engang beholde mit eget Navn! &lt;br&gt;
«Godt, opfør Dig saaledes, Cecilie, at vi aldrig skulle fortryde, hvad vi have gjort.» Han saa ud, som mistvivlede han i høj Grad om dette Ønskes Opfyldelse. Den mørke Herre mønstrede mig skarpt, men stiltiende. &lt;br&gt;
«Jeg kan ingen synderlig Lighed se med Julie,» sagde Generalkrigskommissæren til ham, «Noget, der glæder mig; jeg havde halvt om halvt frygtet, at Barnet skulde gaa om som et lille Spøgelse og bestandig holde de sørgelige Erindringer vedlige.» &lt;br&gt;
Min Plejemoder trykkede mig op til sig og kyssede min Pande; hun frygtede vist, at den kolde Modtagelse havde gjort mig ondt. Jeg var dog, trods al hendes Ømhed, mest vred paa hende. &lt;br&gt;
Samme Aften toge vi med Dampskib til Kjøbenhavn, og flyttede saa næste Morgen ind i mine Plejeforældres smukke, nye Gaard ved Volden; første Sal var lige bleven indrettet til deres Modtagelse. O, hvor Livet her var grændseløs forskjelligt fra Alt hvad jeg kjendte: de prægtige, høje Sale, de overflødige Maaltider, det talrige Tjenerskab. Jeg betragtede dog alle disse Herligheder som Snarer, der vilde drage mig til sig, og væbnede min Sjæl imod dem med en forunderlig Haardnakkethed. Den barnlige Sorgløshed var som bortblæst; stille og alvorlig gik jeg om, rugende over Længsel og Hjemve. Morgen og Aften bad jeg mit Fadervor, men det var mere en Hilsen sendt til Moder, end en Bøn til Vor Herre. &lt;br&gt;
Hvorledes havde de det nu hjemme? Var det værre eller bedre med Fader? bede om Tilladelse til at skrive var mig umuligt; hvad skulde jeg dog gribe til? endelig besluttede jeg, uden videre, at begynde paa et Brev i min Plejemoders Nærværelse. &lt;br&gt;
«Hvad gjør Du, Cecilie, til hvem skriver Du?» &lt;br&gt;
«Til dem hjemme.» Jeg kunde næsten ikke tale, saa stærkt slog mit Hjærte; mon hun vilde forbyde det? &lt;br&gt;
«Hvorfor har Du ikke talt derom før? naa, det kan nu være det samme. Jeg har ikke Noget imod, at Du fortæller, hvorledes Du har det, men derved maa det ogsaa blive. Jeg kan ikke tillade, at Du skriver, uden en meget sjælden Gang. Det er for din egen Skyld, Barn; naar Du bliver stor, vil Du kunne forstaa mine Grunde. Ellers vil jeg jo saa gjerne glæde Dig og siger nødigt Nej, men her maa jeg.» Hun rakte mig Konvolut og Frimærke. «Du skal ingen Tvang paalægge Dig, Cecilie, jeg vil ikke læse Brevet.» &lt;br&gt;
Ingen Tvang! som om jeg kunde skrive til Moder, at hun blev ringeagtet, at Alt blev opbudt, for at bringe mig til at glemme Hjemmet og hende. «Du maatte saamænd gjærne læse hvert eneste Ord,» tænkte jeg, «gid Du vilde, saa kunde Du da se, hvor højt jeg elsker min egen Moder.» &lt;br&gt;
Da jeg først blev lidt vant til det nye Liv, mærkede jeg, at Dagene igrunden gik roligt og regelmæssigt. Min Plejemoder, der, siden sin lille Piges Død, havde tabt Smagen for det selskabelige Liv, var næsten altid hjemme, og vi vare bestandig sammen. &lt;br&gt;
Hun lærte mig selv at spille og synge, bivaanede mine øvrige Læretimer, og gik Lektierne igjennem for mig med største Taalmodighed; jeg stod saa langt tilbage i Alt. Generalkrigskommissæren tog sig aldeles ikke af min Opdragelse; vi saa idethele kun lidt til ham; han havde sine egne Beskjæftigelser og sine egne Venner. Der var ikke synderlig Sympathi mellem ham og hans unge Kone; egentlig ansaa han hende for et elskværdigt, men forkjælet Barn, — han var tredive Aar ældre — som man maatte bære over med og føje, men med hvem man ikke kunde have alvorlige Interesser tilfælles. Jeg tror hun følte dette med Smerte, men uden at kunne forandre Forholdet. &lt;br&gt;
Undertiden besøgte en Søster af min Plejefader os, en stolt Dame med et barskt Væsen. Hun havde fra Begyndelsen af et ondt Øje til mig, og spaaede straks, at de vilde fortryde. &lt;br&gt;
«Det er et uhyggeligt Barn,» hørte jeg hende hviske, «hun ser akkurat ud som en lille Sammensvoren; tag Dig iagt for hende, Caroline. Uheldigt er det ogsaa med den jydske Dialekt, hvordan skal Du faa den pillet ud?» &lt;br&gt;
«Aa, den fortager sig nok; det er allerede meget bedre; Cecilie har egentlig saadan en sød lille Stemme. Jeg retter ikke meget paa hende; man kan saa let fremkalde Affektation; med Tiden gaa alle saadanne Smaating af sig selv.» &lt;br&gt;
Julen nærmede sig nu med stærke Skridt, men der kom intet Brev. Dag for Dag blev jeg mere bekymret; det var ikke til at holde ud, jeg maatte skrive igjen. Saa satte jeg mig da til det en Aften.
«Hvad gjør Du, Cecilie?» &lt;br&gt;
«Jeg har ikke faaet Svar, nu maa jeg spørge om Grunden.» &lt;br&gt;
«Har Du glemt, hvad jeg sagde Dig? det var ikke Ord talte i Luften. Jeg er ugjerne stræng, men det kan ikke være Andet, Du maa lære Lydighed.» &lt;br&gt;
Hun tog Brevet fra mig og kastede det i Ilden. Jeg gjorde ingen Modstand, men Opsætsighedsaanden i mit Indre voksede, og Kløften imellem os udvidedes. &lt;br&gt;
Jeg vilde skrive alligevel, uden at de vidste det; ingen Magt skulde hindre mig deri! Fordølg Intet,» havde Moder rigtignok sagt, «vær sanddru og oprigtig,« men her kunde jeg ikke, aa Gud nej, jeg kunde ikke; de tvang mig jo selv til at gaa Omveje. Saa skrev jeg da i Smug et lille Brev til Moder, men hvordan skulde jeg faa det afsted? det laa mange Dage i Lommen. Endelig en Morgen mødte jeg Postbudet paa Trappen; min Plejemoder var allerede i Porten og saa mig ikke; jeg vovede at give ham Brevet. At det fra det rige Hus gik til det fattige uden Frimærke hvilede tungt paa mig. &lt;br&gt;
Seks Skilling var ikke lidt for dem hjemme; paa Eriks Breve stod altid saadan et stort understreget Betalt. Naar kunde de faa Brevet, og naar kunde Svaret naa mig? jeg regnede Dag og Time ud, men der kom intet Brev; Uge efter Uge, Maaned efter Maaned, ikke et Ord. Forholdt de mig mine Breve, var det muligt?» &lt;br&gt;
En Formiddag i Marts kom min Plejefader ind til os; han holdt et Papir i Haanden og saa alvorligere ud, end han plejede. &lt;br&gt;
«Jeg har faaet en Efterretning, som angaar Dig, Cecilie. Du er jo en fornuftig Pige, der ikke vil sørge over, hvad der ikke kan ændres; Brevet er fra gamle Hansen, Skolelæreren i Elleby.» &lt;br&gt;
Det sortnede for mine Øjne: &lt;br&gt;
«Moder, Moder?» &lt;br&gt;
«Tys, tys, det angaar ikke hende; det er din Fader, Barn. Han var jo svag efter den Ulykke med Benet, eller hvad det var, saa man kan egentlig ikke kalde det en Sorg. Den gamle Mand skriver ogsaa: &lt;br&gt;
«Jens Eriksen var kun halvt Menneske, siden den Historie med Øjet, og Døden var ham som en Befrielse; en heftig Tyfusfeber rev ham bort uden store Lidelser. For Enken er det naturligvis en Trøst at vide sit ene Barn forsørget, hun vil nu lettere —» &lt;br&gt;
Jeg rejste mig op og styrtede ud. &lt;br&gt;
Enken! aa min stakkels Moder, Enken! — Fader var jo hos Vorherre, og han var lykkelig, og han var mig nærmere end før, og han vidste hvordan hans lille Pige havde det; aa, hvor han vist havde ondt af hende! men det med Brevet vidste han ogsaa nu, og det var ikke rigtigt; Papiret havde jeg faaet til at tegne paa; det var ikke ærligt at tage det, men hvad skulde jeg gjøre! &lt;br&gt;
«Lille Cecilie,« min Plejemoder gik kjærligt hen til mig, «græd dog ikke saa heftigt, Du kan ikke taale det.» &lt;br&gt;
«Aa, lad mig være alene, — blot lidt endnu, blot et Øjeblik.» &lt;br&gt;
Jeg græd rigtig ud; i den sidste Tid havde jeg samlet paa saa mange Taarer. &lt;br&gt;
En halv Time før Spisetid kom Kruse med min Dragt. &lt;br&gt;
«Den røde Kjole kan jeg ikke bære, Kruse, min Fader er død, jeg skal sørge.» &lt;br&gt;
Hun standsede og saa spørgende og tvivlraadig paa mig. &lt;br&gt;
«De maa trække sorte Baand i det hvide Liv, istedetfor de røde, og saa give mig den graa Nederdel,» sagde jeg bestemt. &lt;br&gt;
Da jeg kom ind til Bordet, gik det gjennem min Plejemoder, men hun gjorde ingen Indvending. Jeg følte en indre Tilfredsstillelse, en hemmelig Triumf midt i min Sorg. Om Aftenen gav hun mig selv Lov til at skrive hjem; en Ugestid efter fik jeg Svar, kun et Par Ord, men kjærlige og trøstende. Fader var død saa velsignet, skrev Moder, gaaet lige ind til Vor Herre, det var hun vis paa. Der skulde vi Alle møde ham engang, med den naadige Frelsers Hjælp. &lt;br&gt;
Havde Moder virkelig ikke skrevet før? o, jo vist havde hun; Brevene vare holdt tilbage med Villie! men det havde de ingen Ret til, og gjorde de det alligevel, var det ingen Synd, om jeg skrev uden deres Vidende. &lt;br&gt;
Hvor hin Tid dog staar mørk og glædetom for min Tanke; jeg var saa underlig indesluttet, næsten forstokket. Ligealdrende Børn brød jeg mig ikke om, de forstode ikke mig, og jeg ikke dem. Næsten hver Dag skrev jeg en Hjærteudgydelse til Moder paa Tavlen; den blev straks slettet ud, men lettede mig dog. Af og til, med lange Mellemrum, smuglede jeg ogsaa et virkeligt Brev bort, men det tyngede paa Samvittigheden, trods Alt, hvad jeg anførte til mit Forsvar. &lt;br&gt;
«O, hvem der dog var stor og sin egen.» &lt;br&gt;
Min Plejemoder var altid kjærlig og vilde gjerne glæde mig paa enhver tænkelig Maade, men vi kom ikke hinanden nærmere; jeg væbnede mig formelig mod hendes Ømhed. Det var troløst at holde af En, der foragtede Moder, tænkte jeg. Med Undervisningen gik det ret godt fremad; jeg anstrængte mig af al Evne, idet jeg havde en uklar Forestilling om, at Kundskab kunde føre til Selvstændighed og Selvstændighed til Gjenforening. &lt;br&gt;
Og Aarene gik, Somrene tilbragte vi paa Strandvejen, Vintrene her i Byen. Jeg skød rask ivejret, blev høj og slank, de korte Kjoler maatte ombyttes med lange. &lt;br&gt;
«Kom hen til mig, Cecilie!» bad min Plejemoder en Aften i Mørkningen, da jeg sad ved Fortepianoet og sang en lille Vuggevise. Hun omfavnede mig heftigt, men slap mig idetsamme. «Pligtskyldigst,» sagde hun bittert, «altid pligtskyldigst. Det var, som hørte jeg Hjærtet bæve i din Sang, men nu er det borte igjen. Naar jeg tænker paa den lille Pige med de klare Øjne, der saa saa tillidsfuld op til mig i Haven paa Elleborg, fristes jeg til at spørge, om det virkelig er Dig; de Øjne ser jeg aldrig mere. — Undertiden er det for mig, som kastede jeg min Kjærlighed ud for Vindene.» &lt;br&gt;
«Naa, saa Du kan dog selv se Fejl hos hende,» bemærkede min Plejefader tørt. Han sad i Lænestolen med indbunden Fod, havde Podagra og var gnaven. «Andre tør derimod ikke sige et Ord om Kjæledæggen. Hvad mig angaar, da har Barnet i ingen Henseender skuffet, men i alle overgaaet mine Forventninger. Hun er stille, flittig og lydig, hvad vil man mere. Dertil har hun en paaskjønnelsesværdig Egenskab, der altid er sjælden, og dobbelt sjælden i Samfundets laveste Klasser: hun er uegennyttig. Det slog mig ved en bestemt Lejlighed; siden har jeg iagttaget hende nøje og set, at det er noget Gjennemgaaende. At Cecilie ikke kjender forskruet Følsomhed, er ogsaa en Anbefaling i mine Tanker.» &lt;br&gt;
»Naturligvis; hvad jeg sagde før var taabeligt, man bør tie med Sligt, men der er Øjeblikke, hvor man ikke godt kan.» &lt;br&gt;
Hun rejste sig og gik hurtigt ud. Jeg vilde følge, men min Plejefader holdt mig tilbage. &lt;br&gt;
«Bliv her, Du Smaa, det gaar bedst over af sig selv.» &lt;br&gt;
Lidt efter kom hun ogsaa ind igjen med sit sædvanlige rolige, tungsindige Ansigt. &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Først da jeg var seksten Aar blev jeg konfirmeret. Den gamle Præst, der forberedte mig, talte saa simpelt og varmt, rigtig inderligt; det gik lige til Sjælen. Hvad han sagde var Alt saa kjendt, og dog havde det ligesom været borte for mig; o, jeg var vist bleven meget slet i de sidste Aar; det var jo ikke længere en Lyst og Glæde at tænke paa Vor Herre, Noget inde i mig stred imod og frygtede ham. &lt;br&gt;
Hvor jeg havde Trang til at betro mig til den venlige gamle Mand og bede ham om Raad og Bistand. Jeg besluttede tidt at gjøre Alvor af det, men manglede Mod; dog det maatte og skulde ske. Saa ventede jeg en Dag til den Sidste var gaaet, og bankede frygtsomt paa Døren til Helligdommen. &lt;br&gt;
Præsten sad, med bøjet Hoved, i sin Lænestol, fordybet i Læsningen af et Brev; der var et tankefuldt, bekymret Udtryk i hans Ansigt; Furerne paa Panden vare dybere end sædvanligt. &lt;br&gt;
«Hvem der? ah, det er Dem, De forstyrrer slet ikke, tag blot Plads. — Jeg har længe anet, at De havde Noget paa Hjærte; jeg har kunnet læse Dem det ud af Øjnene. Gid jeg nu maa kunne trøste eller raade Dem. Hvad er det, Barn, tal frit ud.» &lt;br&gt;
Jeg begyndte usikkert og stammende, men blev snart varm, og saa kom Ordene af sig selv. Det var saadan en Lettelse endelig engang at faa rigtig udtalt. Var det ikke en frygtelig, frygtelig Uret, at beholde mine Breve, hvordan skulde jeg raade Bod herpaa, hvad skulde jeg gjøre? &lt;br&gt;
Den gamle Mand saa alvorligt og sørgmodigt paa mig. &lt;br&gt;
«De er meget bitter,» sagde han, «og er De ikke ogsaa meget utaknemmelig. Den Plejemoder, der viser Dem saa stor Ømhed i alle andre Forhold, har vistnok sine Grunde. — De var et Barn, da De forlod Hjemmet, og kan ikke dømme klart.» &lt;br&gt;
«Det er netop det Skrækkelige,» afbrød jeg ham lidenskabeligt, «der kastes ligesom en Skygge paa Moder, som om Berørelsen med Hjemmet kunde fordærve mig. Og saa staar hun dog saa højt over mig Stakkel og alle dem, der foragte hende. — De tænker maaske, at det, taler mod Moder, at jeg er saa hidsig nu, og saa lidt skaansom, men De maa huske, hvor lille jeg var, da jeg forlod hende; hun vilde have luget alt det Ukrudt bort, der nu har faaet Lov til at vokse og trives.» Jeg brast i en ustandselig Graad. &lt;br&gt;
«Tys, tys,» han lagde sin Haand kjærligt paa mit Hoved, «det være langt fra mig at ville sætte en Moder ned i hendes Barns Øjne, mindst, hvor jeg slet ikke kjender Forholdene. Baandet mellem Forældre og Børn er stærkt, og kan ikke saadan sønderrives; at forsøge derpaa er visselig et Fejlgreb, om det end er sket i den bedste Mening. Det er kun denne, De ikke tør miskjende hos deres Plejemoder. — Ønsker De, at jeg skal tale til hende om Sagen?» &lt;br&gt;
«Det havde jeg ikke tænkt, jeg mente — jeg troede, at Pastoren maaske vilde tillade, at Moder sendte et Brev gjennem Dem.» &lt;br&gt;
«Først bør vi dog tale med Deres Plejemoder.» &lt;br&gt;
«Maaske er det ogsaa bedst, naar De vil være saa inderlig god. Moders sidste Formaning til mig var: «vær sanddru og oprigtig, fordølg Intet, glem aldrig Vor Herre.» — Men nu vil min Plejemoder fremstille Sagen for Dem, som den staar for hende, og der vil igjen kastes Skygge paa Hjemmet, det ved jeg. Gid De vilde spørge hende rigtig ud, Hr. Pastor, hun har ikke det Mindste at holde sig til, med Undtagelse af vor Fattigdom. — Min Plejemoder giver Meget bort, og er ikke uden Hjærte for de Fattige, men hendes Medlidenhed er blandet med en uovervindelig Mistro og Ringeagt; hører hun noget Slet om en Enkelt undskylder hun det straks: «hvor kunde man vente Andet af saadanne Folk.» Mit Blod koger, blot jeg tænker paa hendes Mine, og saa denne Mine i Forbindelse med Moder!» &lt;br&gt;
«De kan være ganske rolig, min kjære unge Pige,» svarede han mildt, «jeg skal ikke lade mig paavirke. Den Moder, der giver sit Barn saadanne Raad og Lærdomme, fortjener at agtes og æres. — Kast Deres Sorg paa Vor Herre, gjør det helt og fuldt! Han har Omsorg for ethvert af sine Børn, og vil føre Alt. til det Bedste.» &lt;br&gt;
Næste Dag kom Præsten og bad om en Samtale i Enrum med min Plejemoder. Hun fulgte ham med det tilbageholdne, næsten lidt stolte Væsen, hun plejede at vise ligeoverfor Fremmede. Efter faa Øjeblikkes Forløb kom han ene tilbage. &lt;br&gt;
«Det førte ikke til Noget, desværre; der behøvedes ingen Trediemand mellem Dem og hende, sagde hun. Det gjorde mig meget ondt, at se i hvor høj Grad min Indblanding saarede og krænkede hende.» &lt;br&gt;
«Tilstod hun at have tilbageholdt Brevene?» «Om egentlig Tilstaaelse var der ikke Tale; jeg kom jo i al Beskedenhed, ikke som en anmassende Anklager. I Talens Løb yttrede hun imidlertid, at hun kun stod Gud og sin Samvittighed til Regnskab for hvad hun havde gjort; maaske var dette en indirekte Tilstaaelse. — Hun ved nu, at De vil bede Deres Moder sende næste Brev under min Adresse.» &lt;br&gt;
«Aa, Gud ske Lov, tusind, tusind Tak!» Saa kunde jeg da haabe at faa Brev igjen. Moder vilde vist tro, at vi vare paa Rejser, eller udlægge det paa en anden Maade, der ikke kom Sandheden nærmere, jeg havde aldrig meddelt hende min Mistanke. &lt;br&gt;
Da min Plejemoder og jeg mødtes ved Middagsbordet saa hun alvorligt paa mig, men sagde Intet. «Har jeg fortjent dette af Dig,» stod dog tydeligt at læse i hendes udtryksfulde Øje. &lt;br&gt;
Et Par Dage før Konfirmationen, fik jeg mit lille Brev fra den elskede Haand; hvor jeg kjendte de smaa travle, hjælpeløse Bogstaver! jeg kyssede Brevet mange, mange Gange, før jeg blev rolig nok til at læse det. O, hvor de milde, kjærlige Ord gjorde mig godt og husvalede mig, og dog var det, som jeg ikke fik nok, ikke blev fuldt tilfredsstillet. Den stille Fred, der aandede gjennem hver Linie, fandt ingen Gjenklang i mit urolige Sind. Hun længtes dog ikke efter mig, som jeg efter hende! &lt;br&gt;
Erik havde besøgt dem dette Efteraar, stod der; han var nu anden Styrmand, saa flink, hæderlig og afholdt. Ane Grethe hilste flittigt; hun var en stor, rask Pige. Moder kom sig ogsaa godt; det lysnede jo paa alle Kanter; man maatte ikke være utaknemmelig mod den naadige Gud, men skjønne paa hans Gaver, havde han end taget det Bedste fra En for en Tid. — Mente hun mig? o, nej, det var naturligvis Fader. &lt;br&gt;
Min Plejefaders Helbred blev daarligt henad Foraaret; Lægen foreslog en Rejse, og da Ondet tiltog, indvilligede han omsider. Det var haardt at forlade det regelmæssige Liv og alle de tilvante Bekvemmeligheder, men det var endnu haardere, ikke at kunne nyde godt af nogen Ting paa Grund af Ildebefindende og Misstemning. Et Forsøg maatte vel gjøres; med Penge kunde man jo faa det nogenlunde som man ønskede paa ethvert Sted; desuden vilde det more Barnet. &lt;br&gt;
Denne sidste Bevæggrund var ikke den svageste. Min Plejefader havde vænnet sig til mig og holdt af mig; han havde Tillid til min Karakter — saadan som han tænkte sig den, thi han kjendte mig kun lidt — og fandt Behag i mit Ydre. Det morede ham at forære mig Kostbarheder og skaffe mig Fornøjelser. Egentlig Lyst til Rejsen havde jeg dog ikke, men jeg var ethvert Sted hellere end i Hjemmet, hvor Forholdet blev mere og mere uudholdeligt for min Følelse. Der maatte gjøres Et eller Andet, jeg maatte tage mit Parti, hvorledes kunde jeg endnu ikke indse, men det maatte udfindes. Og saa brød jeg mit stakkels Hoved med de taabeligste, mest uudførlige Planer. Rejsen var ligesom en Udsættelse. Den staar underlig taaget for min Erindring. Hvad nytter det at se Alverdens Herligheder, naar det lette, glade Sind og det aabne, modtagelige Øje mangler. Bjerge og Floder, Pragtbygninger og Ruiner, Malerisamlinger og Museer vakte samme lunkne, ligegyldige Beundring. Kun, naar vi kom til Søstæder, og jeg saa den frie Strand, slog mit Hjærte raskere: om jeg nu traf Erik her; og mit Øje ledte i Masteskoven efter det røde Dannebrog. &lt;br&gt;
Det var vistnok en meget naragtig Tanke; jeg fortalte mig det ogsaa selv, men Haabet kom dog igjen, hver Gang jeg saa de klare Bølger spille i Solen, og Haabet narrede ikke, det gik i Opfyldelse, uventet og forunderligt, som i et Æventyr. &lt;br&gt;
Det var en smilende Augusteftermiddag; paa Tilbagevejen fra Rom opholdt vi os et Par Dage i Nizza, og havde netop besøgt nogle Butiker og gjort forskjellige Indkjøb. Der var stærk Trængsel paa Vejen til Hotellet; jeg var ganske fortumlet af de mange forskjellige Lyde, det blændende Sollys og alle de brogede Dragter. &lt;br&gt;
«Tag Jer iagt, tag Jer dog iagt!» lød det pludselig tæt ved os, i det gode gamle danske Sprog. I det samme blev en halt, krumbøjet Moerlille, der stod lige foran et Par vælige Heste, reven bort og sat tilside som en Dukke. Hun kniksede, gestikulerede og takkede sin Redningsmand. Han forstod hende vist ikke, thi han rystede paa Hovedet, lo, nikkede og gav hende tilsidst en Sølvpenge. Det var en høj, smækker ung Mand i pyntelig Sømandsdragt med klare blaa Øjne og lysebrune Krøller; det solbrændte Ansigt straalede af ungdommelig Munterhed. Der var Noget i Stemmen og den friske Latter, som øjeblikkelig slog mig. Store Gud, var det Erik? o ja, jeg kjendte det frejdige, forstandige, og dog saa troskyldige Udtryk, selv Skjælmen fra Barndommen sad endnu i Øjet. &lt;br&gt;
«Vær rolig, Cecilie, Du ryster jo. Der skete ingen Ulykke; se, hvor rask den Gamle humper afsted ved sin Stok.» &lt;br&gt;
De havde Intet mærket, og nu var han ogsaa borte i Stimlen, hvad skulde jeg gjøre? &lt;br&gt;
I Hotellet havde vi truffet en Ungdomsbekjendt af min Plejefader, en afgaaet Søofficer, der ogsaa rejste for Helbredet. Han sad i vor Lejlighed rygende sin Cigar og ventende paa os. — Skulde jeg henvende mig til ham? det lod jo til at være en venlig, velvillig, gammel Herre. &lt;br&gt;
Da han gik, fulgte jeg ham ud. &lt;br&gt;
«Er her mange danske Skibe i Havnen, Kapitajn Tang?» &lt;br&gt;
«Ikke saa faa for Øjeblikket.» &lt;br&gt;
Jeg fortalte om det flygtige Møde paa Gaden, og bad ham indstændigt opsøge min Broder. Erik Jensen, anden Styrmand, Skibets Navn vidste jeg ikke, men stolede paa ham. &lt;br&gt;
«Ingen Undskyldninger! jeg vil gjøre mere, for at tjene min unge Veninde. — Var det ham, bringer jeg ham med imorgen.» &lt;br&gt;
Hvor jeg var urolig og spændt hele den Aften og næste Formiddag. &lt;br&gt;
Hvad vilde de sige, naar han kom? &lt;br&gt;
Hen imod Middag indfandt Kapitajnen sig; hans ellers saa joviale Ansigt var alvorligt og og højtideligt. &lt;br&gt;
«Der lagde sig uventede Hindringer i Vejen for den Kommission, jeg skulde udrette. Det var en let Sag at finde den unge Mand — han er anden Styrmand paa «Perlen» og faar det bedste Lov af sine Foresatte — men det var en vanskelig Sag at overtale ham til at gaa herhen. Han havde en god Hukommelse, sagde han, og var en Gang i Kjøbenhavn bleven vist Døren, bogstavelig vist Døren, da han vilde besøge sin Søster. — Paa mit Ansvar fulgte han imidlertid, og er her.» Kapitajnen talte højt og lydeligt med Blikket fæstet paa mine Plejeforældre. Nu aabnede han Døren, og Erik traadte ind. &lt;br&gt;
Han blev staaende tæt ved Indgangen med oprejst Hoved; saaret Stolthed blussede paa hans Kind. &lt;br&gt;
«Erik, kjære, kjære Erik!» &lt;br&gt;
Han saa halv overrasket, halv forlegen ud, da jeg greb begge hans Hænder — de vare saa store, saa brune og haarde — og førte ham hen til et Vindue. &lt;br&gt;
«Se dog paa mig, Erik, nej rigtigt! — Kan Du slet ikke kjende mig igjen? jeg kjendte Dig straks. — Vi holdt dog saa meget af hinanden før? har Du rent glemt din lille Søster?» &lt;br&gt;
«Du er saa forandret, Sidsel, jeg kan ikke forstaa, at det virkelig er Dig.» Han drejede sin Hat, som længtes han efter at gaa. &lt;br&gt;
«Fortæl mig lidt om Moder; Du har jo været hjemme, hvordan har hun det?» &lt;br&gt;
«Nu gaar det bedre; Faders Død var jo et svært Knæk, og jeg troede aldrig, hun skulde forvinde det, men sidst var det dog vor gamle Moder igjen.» &lt;br&gt;
Min Plejefader, der havde siddet maalløs, nærmede sig i det samme, blodrød af Harme. &lt;br&gt;
«Kan det nu ikke være nok?» spurgte han skarpt. &lt;br&gt;
«Jeg kom ikke ukaldet!« Erik rev sin Haand fra mig, hans Øjne lynede. &lt;br&gt;
«De kom paa mit Ord, min Dreng,» den gamle Kapitajn saa ogsaa ophidset ud, «og den, der fornærmer Dem, fornærmer mig. Enhver Søster kan være stolt af en saadan Broder, skulde jeg mene. — De gjør Flaget Ære, min Gut,» han slog ham haardt paa Skulderen, «og en større Ros kjender jeg ikke. Ja, gaa kun, en brav Karl venter ikke, til man kaster ham ned ad Trappen.» &lt;br&gt;
«Men, Erik, sig mig dog Farvel!» &lt;br&gt;
Han vendte sig, saa et Øjeblik paa mig, og sagde saa pludselig med al sin gamle Hjærtelighed: &lt;br&gt;
«Farvel, Sidsel, og Gud velsigne Dig for din trofaste Kjærlighed.» &lt;br&gt;
Døren var næppe lukket, før min Plejefader brød ud: «Hvad er dette? hvad skal det betyde? hvor turde Du vove?» &lt;br&gt;
Min Plejemoder var bleg og forfærdet; hun frygtede den Vrede, der svævede over mit Hoved, altfor meget, til selv at være vred. Hvad mig angaar, var jeg forunderlig rolig, ligesom styrket. &lt;br&gt;
«Hvorfor bad Du os ikke om Tilladelse? naa, saa svar dog!» &lt;br&gt;
«Hvorfor fik jeg ikke min Broder at se, da han vilde besøge mig i Kjøbenhavn? den samme Grund havde vistnok gjort sig gjældende her.» &lt;br&gt;
«Jeg tror, min Sjæl, at Pigen har mistet sin Forstand, vil Du trodse mig?» &lt;br&gt;
«O, nej, ikke trodse, jeg handlede, som Naturens Stemme bød. Den lader sig ikke saadan kvæle; jo mere den undertrykkes, desto højere raaber den indvendig.» &lt;br&gt;
Det lettede mig at tale aabent og uforbeholdent og lade dem ane, hvad der boede i mig og engang maatte komme til Udbrud. &lt;br&gt;
Min Plejefader var kold og uvenlig i flere Dage; det ærgrede ham ogsaa, at Kapitajnen tog Sagen saa alvorligt og holdt sig fra os. &lt;br&gt;
Da vi kom hjem til den gamle Bolig paa Strandvejen, og det gamle Liv begyndte, faldt Modløsheden trykkende over mig; hvor var der dog en Udvej? &lt;br&gt;
Sidst i September fik min Plejemoder Besøg af en ældre Halvsøster, der var gift med en Herremand i Jylland. Det var en temmelig lille, noget fyldig Kone med klare, forstandige Øjne og en hjertelig Stemme; der var en vis Djærvhed, som dog aldrig blev ukvindelig, i hendes Væsen. &lt;br&gt;
Tante Julie havde næppe været en Time imellem os, før hun vidste, at. Forholdet ikke var det ønskeligste. Hver Gang hendes Blik hvilede paa mig, havde det noget Iagttagende, jeg vil næsten kalde det Undersøgende, Nysgjerrigt passer ikke. &lt;br&gt;
En Aften sade vi alene i Havestuen; jeg havde, efter Faders Opfordring, vist hende alle mine Smykker og Kostbarheder og pakkede dem nu ned igjen. &lt;br&gt;
«Hvem der dog kunde blive klog paa Dig, Cecilie,» sagde hun pludseligt; «saadanne Herligheder pleje unge Piger dog at betragte med lidt Fornøjelse, men Du ser formelig paa dem med Mishag. — Der er et Udtryk i dette lille Barneansigt, jeg ikke forstaar, Noget, der ikke er rigtig ungt og sundt. Naar vi sidde samlede i Dagligstuen om det runde Bord, forekommer det mig altid, som sad Du ganske ene for Dig selv med Tanker og Interesser, Ingen har Ide om. — Men maaske er Du ikke rask?» &lt;br&gt;
«Caroline,» vedblev hun, henvendt til min Plejemoder, der kom ind i det samme, «jeg finder, at Cecilie ser daarlig ud, og har stor Lyst til at tage hende hjem og prøve, om hun ikke kan blive lige saa rødkindet og lattermild, som mine egne Pigebørn. Hvad siger Du, og hvad siger hun selv?» &lt;br&gt;
«Jeg vil gjerne,» svarede jeg næsten aandeløs; her var Udvejen, endelig! &lt;br&gt;
«Vi ere jo lige komne hjem fra den lange Rejse, jeg tænker, Cecilie trænger allermest til Ro. For os vil det ogsaa blive frygtelig tomt, naar hun tager bort, — men, dersom hun virkelig ønsker —» &lt;br&gt;
«Ja vist ønsker hun, og jeg ogsaa. Blot i nogle faa Uger, den Adskillelse kan Du nok udholde.» &lt;br&gt;
Min Plejemoder saa skuffet ud, men hun taug, og der blev næste Dag truffet Forberedelser til min Afrejse. Hjærtet sank i mig, da jeg saa, hvor omhyggeligt og kjærligt hun sørgede for Alt; tilsidst gav hun mig en velforsynet Brevtaske og Pengepung. &lt;br&gt;
Skulde jeg nu, utaknemmelig og troløs, svige denne Tillid og bruge deres egne Midler til det af Alt, der var dem mest imod? — der var en skrækkelig Strid i min Sjæl. &lt;br&gt;
Sidste Nat laa Tante Julie og jeg i Byen; hun var i Perlehumør, og skildrede med Liv og Glæde sit Hjem og sin Børneflok. &lt;br&gt;
«Men Du hører jo ikke et Ord, Cecilie! — Hvad, i Herrens Navn, pønser Barnet paa! man kan blive angst og bange ved at se Dig!» &lt;br&gt;
Jeg kunde ikke holde det ud længer, men aabnede mit Hjærte for hende. &lt;br&gt;
«Nu ved Du Alt! hav Barmhjærtighed, Tante Julie, jeg maa besøge mit Hjem og se Moder, ellers gaar jeg tilgrunde.» &lt;br&gt;
«Hvad er dog dette? og jeg, som troede, Du stod ganske ene i Verden. Jeg er selv Moder, Cecilie, og ingen Sten, der kan sige Nej, skjøndt det er et frygteligt Forræderi mod min Søster, som har betroet Dig til mig. To Betingelser vil jeg dog stille: den ene, at Caroline snart skal indvies i Alt, den anden, at Du kun maa blive én Nat i Hjemmet; jeg følger Dig naturligvis selv. — Nej dog, hvad vilde min Mand sige, dersom han vidste, hvad jeg staar i Begreb med at gjøre, dersom han kunde se os rejse sydpaa, i Stedet for mod Nord. — Du skal ikke takke mig, lille Stakkel, ikke heller glæde Dig altfor meget, jeg er bange, det ender med en Skuffelse. Du kommer tilbage til Barndomshjemmet som en Anden, med andre Øjne og en anden Opfattelse, en forfinet Smag og en udviklet Forstand; mange Ting ville berøre Dig ubehageligt og støde Dig, det kan ikke være andet. — Du ryster paa Hovedet og tror mig ikke; jo, desværre, jeg faar nok Ret. — Godnat, Barn; saa ville vi da, i Guds Navn, dele Ansvaret med hinanden.» &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Solen skinnede venligt paa det gulagtige Efteraarsløv og de smaa lave Huse i Elleby, da vi næste Eftermiddag rullede derind. Tante Julie blev i Gjæstgivergaarden, medens jeg gik til Hjemmet. &lt;br&gt;
Hvor var jeg dog forunderlig tilmode; det var som mit Hjærte skulde briste, baade af Glæde og Sorg. &lt;br&gt;
Der kom Kromandens sorte Pudel og snusede til mig; kjendte den mig? Bagerens Duer fløj skræmmede i Vejret; Glarmesteren, der hinkede afsted med sin tunge Kasse, hilste ærbødig; den store, stærke Smed stod med korslagte Arme i Døren og stirrede efter mig. Inde fra Skolen lød den velbekjendte Summen og Surren; jeg kunde se en hel Bad smaa bøjede Hoveder og Skolemesters Ryg med den hjemmegjorte Frakke. Mon Ane Grethe var derinde? o, ja, naturligvis. — Bag den lille Halmskjærm ved Vejkanten lød en ensformig Pikken af Stenhuggerens Hammer; Vor Herre bevare den arme Mands Øjne! en barbenet Dreng sad oppe paa Grøften og fløjtede; han havde bestemt bragt sin Fader Mellemmaden. Hvor Fortiden dog rejste sig for hvert Trin jeg kom frem! nu drejede Vejen, der laa Granplantagen, og der det lille Hus med Guldet paa Ruderne. — Men boede de der endnu? jeg havde ikke tænkt derpaa, maaske vare de flyttede; dog nej, jeg kjendte det rødprikkede Tøj i de smaa korte Gardiner; det havde været Ane Grethes Døbekjole. Døren var aflaaset; altsaa var der Ingen hjemme; det var næsten en Lettelse. Mon Nøglen laa skjult, hvor den plejede? jo, ganske rigtig. &lt;br&gt;
Det regelmæssige Slag af Væven lød fra den anden Lejlighed; blot gamle Maren ikke fik mig at se; jeg krøb i Ly bag Brønden. Der var gaaet seks Aar, siden jeg stod her sidst og saa Lyset skinne ud til mig, seks lange, lange Aar. &lt;br&gt;
Men hvad var det for en munter Sang, og hvad var det for en Klappren af smaa Træsko, halv Gang, halv Dands? en lille Pige med Tavle og Skolepose kom springende hen imod mig. &lt;br&gt;
«Moder er ikke hjemme, men hun kommer vist straks, maaske De vil gaa ind.» Hun aabnede Døren, som om jeg var ventet. Saa stod jeg da igjen i den lille lave Stue; der lagde sig som en Taage for mine Øjne. &lt;br&gt;
«Vil De ikke sidde ned?» Det paa engang undselige og frimodige Barneansigt vendte sig op imod mig. &lt;br&gt;
«Jeg er rigtignok bange Moder ikke kan, for Præstens Frue og Lærerinden, og Fruen og alle Frøkenerne paa Elleborg ville have Hvergarnskjoler; Rokken staar saamænd aldrig. — Moder er nu omme paa Gaarden efter Uld, men kommer vist straks.» &lt;br&gt;
»Hvor gammel er Du?» Jeg trak hende nærmere og kyssede hende. &lt;br&gt;
«Otte Aar.» &lt;br&gt;
«Ere I flere Sødskende?» &lt;br&gt;
«Aa ja, jeg har en stor Broder, der er Styrmand; vi fik ham ifjor, her er han.» Hun hentede med kjendelig Stolthed et Billede af Erik, der hang over Dragkisten midt imellem de gamle Skilderier, jeg saa tidt havde stirret paa i Barndommen: Ruth med sin bøjede Ryg, og Hamborg, omspændt af de rædsomme Flammer, hvorfra forskrækkede Israeliter styrtede ud. &lt;br&gt;
«Har Du ingen Søstre?» &lt;br&gt;
«Jo en.» &lt;br&gt;
«Er hun hjemme?» &lt;br&gt;
«Nej.» Ane Grethe saa tilbageholdende ud; hun havde ingen Lyst til at give yderligere Forklaring. — Der stod Rokken med sit Sidehjul, sit store Hoved og sin lille Vædeskaal; der laa Karterne, og der hang Uhret; alt det kjendte jeg; det lille rødmalede Hjørneskab var derimod nyt, ligesom to af Stolene. Sengene havde ogsaa faaet nyt Omhæng; det Hele saa mere velhavende, næsten lidt pynteligt ud. &lt;br&gt;
«Der er Moder, jeg kan høre Børen.» &lt;br&gt;
Ja, der kom hun, o Gud, nok saa trøstig trillende Børen, med en uhyre Uldsæk paa, foran sig. &lt;br&gt;
«Moer, her er en Dame, der vil tale med Dig,» meldte Ane Grethe. &lt;br&gt;
«En Dame?» Moder traadte ind. «Herre Jesus, det er jo Sidsel!» Hun kjendte mig straks. &lt;br&gt;
«Aa, Herre Gud i Himlen, sikken en Glæde og Overraskelse, Sidsel! — men græd dog ikke saadan, Barn, ikke saadan, jeg bliver ganske angst.» &lt;br&gt;
«Aa, Moder, det gjør saa godt, det er, som fandt jeg mig selv igjen, din lille Pige fra før, lad mig endelig græde.» &lt;br&gt;
Ane Grethe trak sig tilbage og betragtede mig forundret og spørgende. Moder rystede paa Hovedet. &lt;br&gt;
«Nej, det kan ikke gaa an, Sidsel, hold op, Barn, for Guds Skyld, hold op. — Skulle vi ikke gaa sammen til Faders Grav? Du vil komme til Dig selv i Luften, og naar vi gaa gjennem Plantagen, og saa bagom Byen, møde vi Ingen.» &lt;br&gt;
Saa fulgtes vi da ad, Moder i sin tarvelige, hjemmegjorte Dragt med et lille Tørklæde knyttet under Hagen, jeg i Silke og Peltsværk. O, hvor jeg følte mig lille og ydmyg, og hvor al min Smule Kundskab svandt ind til mindre end Intet. Renset og lutret var hun kommen ud af Prøvelsernes store, alvorlige Skole; al Overvægten var paa hendes Side. Og jeg skriftede, og fordulgte Intet; Fornærmelserne mod hende selv, de tilbageholdte Breve, Alt kom frem. Hun hørte stille og hjærtegreben paa mig; jeg læste vekselvis Mishag og Medlidenhed i hendes Mine. &lt;br&gt;
«Aa, Herre Gud, den stakkels unge Frue, hun elsker Dig dog saa højt, det faar jeg ud af Alt, og Du har kun lønnet hende slet for al hendes Godhed. At saadan en Dame har lidt Skræk for Fattigfolk og deres Tøj, er saa rimeligt; hun kjender vel mest til de Daarlige af os med deres Tiggeri og Urenlighed. Fruen har jo ikke heller sagt Noget for at sætte dine Forældre ned hos Dig; hvad man lurer sig til, tør man jo ikke regne. — Havde Du været rigtig kjærlig, og var bleven for Fruen, hvad hun ønskede, var Fortroligheden nok kommen af sig selv, og saa kunde Du have lagt et godt Ord ind for din Moder. — Men Du var jo saadan et Barn, Sidsel, Vorherre vil ikke gaa irette med Dig, naar Du nu fatter et andet Sind.» &lt;br&gt;
Et andet Sind! — det gik som en frisk Luftning gjennem min Sjæl, o Herre Gud i Himlen, lær mig at fatte et andet Sind! &lt;br&gt;
Der var Kirkegaarden med sin hvide Mur og sin lille Laage med den tunge Vægt, der holdt saa haardt igjen, dog ikke fuldt saa haardt som før, eller laa det i, at min Arm var bleven kraftigere. &lt;br&gt;
«Her er Faders Grav; — Gud glæde hans Sjæl i Himmerig! — Vi har faaet en Bænk under Hængeasken; naar Træet først vokser rigtig til, vil her blive dejligt. Blomsterne have allerede lidt af Rimen, ser jeg, men i Sommer kan Du tro, vi havde det pænt. — Kom nu herhen, Sidsel, her ligger den lille Julie. Den Grav passer jeg altid; Noget vilde jeg dog ogsaa gjøre for Alt, hvad der blev gjort for Dig. — Aa, Sidsel, nu kommer den Graad igjen!» &lt;br&gt;
«Det er ikke af Sorg jeg græder, Moder, nej, af inderlig, usigelig Glæde. Jeg ærer, elsker og velsigner Dig for Alt, ogsaa for dette. — Mit Blik er nu vendt indad, og jeg ser kun én Skyldig: mig selv, men føler tillige, at der ingen Ende er paa Vorherres Naade.» &lt;br&gt;
Saa gik vi da hjem i Halvmørket; Granerne susede over vore Hoveder; vi gik ganske tause, men Moder holdt min Haand i sin. &lt;br&gt;
Alt det Bitre og Haarde, der saa længe havde ligget paa Bunden af Hjærtet og tynget det ned, var pludselig smeltet; jeg var som frigjort, som nyfødt. O, hvor jeg aandede let og fuldt, og hvor der var en Fred. &lt;br&gt;
Og jeg tænkte paa min Plejemoder og de tusinde Beviser paa Ømhed, hun havde givet mig. Hvor hendes Liv dog egentlig var ensomt og sørgeligt; hvor lidt blev hun forstaaet. Det var, som hendes Skikkelse rejste sig og saa paa mig med de underlig bedende Øjne, jeg kjendte saa godt, men som jeg plejede at afvise med kolde Blikke. I Fremtiden skulde det blive anderledes! Selv her, ved Moders Side, længtes jeg efter hende. &lt;br&gt;
Aftenstjernen stod over det lille Hus, da vi kom til Leddet; Lyset fra de smaa Vinduer faldt venligt hen ad Vejen; inde i Kjøkkenet snurrede Kjedlen over en lystig Ild. Ane Grethe havde dækket Bordet; der var baade Smør og Fedt, et stort friskt Rugbrød og en Skaal Syltemælk. &lt;br&gt;
«Vi have det godt,» sagde Moder, «som man kun vil ønske; Vorherre har rigtig lagt sin Velsignelse i mit Spind, og saa ved Erik jo ikke, hvad han vil gjøre for Moder. — Den første Tid vi ikke havde Fader til at sørge for os, saa det jo sort ud, og mangen Gang vidste jeg ikke, hvor Brødet skulde komme fra til næste Dag, men det kom dog, vi gik mætte i Seng hver Aften; der var En, som saa ned til Enken og de Faderløse.» &lt;br&gt;
Ane Grethe holdt sig i Frastand; hun var lidt sky og forlegen, men skottede dog venligt til store Søster. &lt;br&gt;
«Det er tungt, at Ane Grethe ikke har sine Smilehuller mere,» sagde jeg til Moder, «da hun var lille, havde hun tre; de vare saa yndige, jeg kyssede dem altid. — Kom herhen, og lad mig se, om der slet ikke er Spor af dem. — O, jo, der ere de alle, de to store og det lille ved Øjet.» Jeg kyssede det søde lille Ansigt, det var saa fornuftigt i al sin Barnlighed; hun var jo allerede Moders Fortrolige og højre Haand. &lt;br&gt;
Først sent ud paa Aftenen gik vi til Ro. Min lille Søster, — der laa tillidsfuldt i min Arm som i gode gamle Dage — sov straks. Jeg bad mit Fadervor med Tak og Taarer, og slumrede saa ind; der var en Fred i den lille Stue som i en Kirke. &lt;br&gt;
Næste Morgen hjalp Ane Grethe mig med Paaklædningen. Først mønstrede og beundrede hun mit Tøj, saa mønstrede og beundrede hun mig selv. &lt;br&gt;
«Aa, Moer, se hende!» &lt;br&gt;
Senere gik den Lille til Brønden efter Vand; jeg løb efter og tog Spanden fra hende. &lt;br&gt;
«Bliv lidt, Ane Grethe, den Kunst forstaar jeg ogsaa.» &lt;br&gt;
Og medens hun skreg, at det ikke kunde gaa an, og holdt paa mit Tøj, og medens Moder raabte leende fra Vinduet: «Lad dog være, Sidsel, lad dog være,» lod jeg Spanden rutsche ned og trak den saa rask op igjen. &lt;br&gt;
Hvor den haarde Snurren af Vinden med den rustne Kjæde dog lød bekjendt og fornøjeligt. &lt;br&gt;
Op ad Formiddagen kom Tante Julie; i Overmaalet af min Glæde havde jeg næsten glemt hende. Hun blev staaende i Døren; det kloge, opmærksomme Øje vandrede Stuen rundt, derpaa dvælede det ved Moder. &lt;br&gt;
«Naa, det er vel den Dame, der fulgte Sidsel? — Vi kunne aldrig takke Dem nok for den store Godhed og Kjærlighed. Saadan en Glæde at se sit Barn igjen efter seks lange Aar. — Der er kun Et, som tynger mig, at Fruen ikke ved det.» &lt;br&gt;
«Det har ogsaa tynget mig,» svarede Tante Julie, og hendes frejdige Stemme lød ganske blød, «ja, jeg har været nær ved at fortryde. Men naar jeg ser dette lille Hjem og Dem og fremfor Alt Cecilies eget straalende Ansigt, fortryder jeg ikke mere, nej, jeg vilde endogsaa døje endnu saadan en Nat, skjøndt den var rædsom. Jeg gik naturligvis ikke til Sengs i det Uhyre af en Alkove, men sad oppe i den fedtede Sofa og talte Pletterne paa Tapetet.» &lt;br&gt;
«Hvor her er hyggeligt,« vedblev hun og saa sig om med Velbehag, «det er jo en rigtig lille Mønsterstue; intetsteds mindste Støvgran, Flid og Renlighed tale fra hver Krog. — Men jeg vil ikke forstyrre Dem, De skal have Deres Sidsel — det Navn holder jeg ti Gange mere af end af Cecilie — for Dem selv saa længe som muligt. Vognen er bestilt til Klokken tre; jeg turde ikke udsætte det længere. — Gud velsigne Dem, Farvel!» &lt;br&gt;
Hun trykkede Moders Haand, nikkede kjærligt til mig og gik saa ilsomt bort. &lt;br&gt;
Klokken tolv spiste vi Middagsmad sammen; jeg kjendte Fade, Potter og Pander. «Det lever Altsammen endnu, Moder!» &lt;br&gt;
«Den, der selv vadsker af, kan nok beholde sit Tøj, Barn; men det ser jo galt ud med Ske; Du har vel rent glemt at spise med Træske, Sidsel? — Her er ellers din gamle.» &lt;br&gt;
Moder aabnede Dragkisten og viklede min lille gule Ske ud af et Stykke rødt Papir; den havde været gjemt som en Erindring. Fader havde selv skaaret mit Navn paa Skaftet og ridset en Blomst under det. — — &lt;br&gt;
«Farvel, Moder, min egen elskede Moder, jeg kommer nok snart igjen, paa længere Tid, med fuld Tilladelse. — Aa, Moder, jeg er slet ikke bedrøvet.» &lt;br&gt;
«Det er jeg heller ikke, Sidsel; Vorherre ledsage Dig paa alle dine Veje!» &lt;br&gt;
Saa kjørte Tante Julie og jeg den Eftermiddag og hele næste Dag. Jeg sad i mit stille Sind og ønskede, jeg kunde tage lige hjem; Hensigten med Rejsen var jo opnaaet, men det gik naturligvis ikke an. &lt;br&gt;
Opholdet paa Herregaarden staar paa engang forvirret og fornøjeligt for min Erindring: Den gamle røde Gaard med sine store, hyggelige, velopvarmede Værelser; Haven med de utallige Frugttræer, hvor der blev samlet op og plukket ned fra Morgen til Aften. Der var en Knækken Nødder og en Spisen Pærer, jeg ikke kan beskrive. Tante Julie, hendes Mand og alle syv Børn kappedes om at overøse den Fremmede med Velvillie, jeg blev formelig baaret paa Hænderne, men Længslen stod alligevel til Hjemmet. &lt;br&gt;
Omtrent otte Dage efter vor Ankomst fik jeg Brev fra min Plejemoder. Fader havde faaet sin Podagra igjen og var ualmindelig lidende; ellers stod Alt ved det Gamle. &lt;br&gt;
«Jeg tror, det er bedst, at jeg rejser.» &lt;br&gt;
«Det tror jeg med, Barn.» Tante Julie omfavnede mig varmt. «Du har dog ingen Ro paa Dig, mærker jeg nok. — Men næste Aar maa I komme begge To og blive en ordentlig Tid.» &lt;br&gt;
F'or ikke at forskrække meldte jeg straks med et Par Ord, at jeg vilde komme, og rejste selv Dagen efter. &lt;br&gt;
Mit Hjærte strømmede næsten over af Glæde og Tak, da jeg betraadte Tærskelen til Hjemmet. Alt skulde nu blive godt; jeg vidste det, jeg følte det, der var ikke Skygge af Tvivl i min Sjæl. &lt;br&gt;
Min Plejemoder tog selv imod mig. &lt;br&gt;
«Du har misforstaaet mit Brev,» sagde hun, «der er ingen Grund til Frygt. Det var ikke min Hensigt at kalde Dig tilbage.» &lt;br&gt;
«Egentlig troede jeg heller ikke, det var saa slemt; Tante Julie havde ikke ganske Uret, naar hun beskyldte mig for at bruge Faders Sygdom som et Paaskud til at komme hjem.» &lt;br&gt;
«Var Du da ikke tilfreds med Opholdet?» &lt;br&gt;
«O, jo, men jeg længtes.» &lt;br&gt;
«Saa Du længtes efter Hjemmet?» &lt;br&gt;
«Efter Dig, Moder.» For første Gang brugte jeg dette hellige Navn til hende selv, for første Gang kjærtegnede jeg hende uopfordret. Hun saa forundret paa mig, spørgende og uvis. &lt;br&gt;
Min Plejefader var højst tilfredsstillet. &lt;br&gt;
«Saa den Lille fik Hjemve,» sagde han leende, «hvem skulde have troet det. — At Du har været savnet her, og at Timerne have været evig lange for os Gamle, behøver jeg vel ikke at fortælle. Tag Plads og lad mig saa høre lidt fra Jydernes Land. Gaar Onkel Hans endnu altid fra Morgen til Aften med de store Vandstøvler og jager Vildænder i Moserne? Lykkelige, lykkelige Mand!» &lt;br&gt;
Medens jeg fortalte, sad min Plejemoder ganske stille og lyttede; hendes Blik fulgte mig hele Aftenen, hvor jeg gik og stod. &lt;br&gt;
«Cecilie,» sagde hun endelig, da vi vare blevne ene, «hvad er dog dette? Jeg kjender Dig ikke igjen. — Der er en Glæde i din Stemme, i din Latter, ja, selv i din Gang; der er — der er noget saa Inderligt i dit Blik. Den korte Fraværelse kan ikke være Skyld heri; har Tante Julie ført Dig til mig?» &lt;br&gt;
«Ikke Tante Julie, en Anden har gjort det.» &lt;br&gt;
Jeg satte mig ved hendes Side, tog hendes Haand i min og aflagde en fuldstændig Bekjendelse. Først skiftede hun Farve og vilde trække Haanden bort, men jeg holdt godt fast og kyssede den, til den laa rolig i min igjen. Da jeg fortalte om den lille Grav, brast hun i Graad og rejste sig. &lt;br&gt;
«Det er gloende Kul paa mit Hoved, o Gud! — Nu maaler Du min Haardhed og Følesløshed med hendes Kjærlighed, jeg ved det, Cecilie! — De bade mig Alle saa indstændigt være bestemt, og jeg troede jo ogsaa, i min egenkjærlige Lyst til at have Dig for mig selv, at det var bedst og klogest. Alligevel have disse Breve voldt mig mange Bekymringer; tilintetgjøre dem vilde jeg ikke; de ligge alle i min Sekretær. — Jeg skal hente dem.» &lt;br&gt;
Hun kom med en hel lille Pakke, der var elleve. &lt;br&gt;
«O, læs dem,» bad jeg. &lt;br&gt;
«Er det værd, der kunde dog maaske staa Noget.» &lt;br&gt;
«Nej, det gjør der ikke; Du maa læse dem, Moder, det er en Æresoprejsning. &lt;br&gt;
Saa brød hun da Seglene og læste dem et efter et. &lt;br&gt;
«O, Cecilie, jeg er saa overvældet, saa ydmyget; bestandig træffer jeg mit eget Navn i Forbindelse med kjærlige Formaninger til Dig. — Havde Du læst disse Breve, var Forholdet mellem os blevet bedre, det er umuligt andet. Saa har jeg da selv, i min forblindede Stolthed, stænget Trøsten ude. Ethvert af disse simple, enfoldige Ord taler din Moders Sag med uimodstaaelig Kraft.» &lt;br&gt;
Hun tog Brevene og lagde dem sammen, saa varsomt, saa ærbødigt; det sidste trykkede hun til sine Læber. &lt;br&gt;
«Min hele Sjæl er gjennemtrængt af, hvad her staar,» sagde hun, «læs, Cecilie.» &lt;br&gt;
Og jeg læste: «Herren er god, og hans Miskundhed varer evindelig.» &lt;br&gt;

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Noveller</title>
    <id>2321</id>
    <revision>
      <id>4576</id>
      <timestamp>2006-06-22T18:08:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Noveller

[[Kategori:Skønlitteratur]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:Forfatter</title>
    <id>2322</id>
    <revision>
      <id>4844</id>
      <timestamp>2006-07-02T08:45:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forsøg på at få skabelonen til at stå pænere på forfattersiderne</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;div {{HideIfEmpty|{{{Billede}}}}}&gt;[[Billede:{{{Billede}}}|thumb|{{{Navn}}}]]&lt;/div&gt;
'''{{{Navn}}}'''&lt;span style=&quot;margin:5px;&quot; {{HideIfEmpty|{{{Datoer}}}}}&gt; - ''{{{Datoer}}}''&lt;/span&gt;
&lt;small&gt;{{Andre forfattere}}&lt;/small&gt;

&lt;div style=&quot;float:right;clear:right;&quot; {{HideIfEmpty|{{{TOC}}}}}&gt;__TOC__&lt;/div&gt;
&lt;div style=&quot;margin:5px;&quot; {{HideIfEmpty|{{{Wikipedia}}}}}&gt; ''&lt;div style=&quot;display: table-cell; vertical-align: middle;&quot;&gt;[[Billede:Wikipedia-logo.png|20px]] Biografi på '''[[w:{{{Wikipedia}}}|Wikipedia]]'''&lt;/div&gt;'' &lt;/div&gt;
&lt;div style=&quot;margin:5px;&quot; {{HideIfEmpty|{{{Wikiquote}}}}}&gt; ''&lt;div style=&quot;display: table-cell; vertical-align: middle;&quot;&gt;[[Billede:Wikiquote-logo.svg|20px]] Citater på '''[[q:{{{Wikiquote}}}|Wikiquote]]'''&lt;/div&gt;'' &lt;/div&gt;
&lt;div style=&quot;margin:5px;&quot; {{HideIfEmpty|{{{Wikicommons}}}}}&gt; ''&lt;div style=&quot;display: table-cell; vertical-align: middle;&quot;&gt;[[Billede:Commons-logo.svg|20px]] Billeder, videoer og lydfiler på '''[[commons:{{{Wikicommons}}}|Wikicommons]]'''&lt;/div&gt;'' &lt;/div&gt;

&lt;div style=&quot;margin:5px;&quot; {{HideIfEmpty|{{{Biografi}}}}}&gt; ''&lt;div style=&quot;display: table-cell; vertical-align:middle;&quot;&gt;{{{Biografi}}}&lt;/div&gt;'' &lt;/div&gt;
&lt;includeonly&gt;[[Kategori:Forfattere|{{{GemUnder}}}]]&lt;/includeonly&gt;

&lt;p style=&quot;font-size:1.5em; border-bottom:1px solid #AAA;&quot;&gt;Værker&lt;/p&gt;&lt;noinclude&gt;
[[pt:Predefinição:Autor]]
[[en:Template:Author]]
[[Kategori:Artikelskabeloner|{{PAGENAME}}]]&lt;/noinclude&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:HideIfEmpty</title>
    <id>2323</id>
    <revision>
      <id>4580</id>
      <timestamp>2006-06-22T18:48:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{IfEmptyDo|action= |action{{{1}}}=class=&quot;hiddenStructure&quot;}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:IfEmptyDo</title>
    <id>2324</id>
    <revision>
      <id>4581</id>
      <timestamp>2006-06-22T18:49:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{{action}}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Christian Ernst Richardt</title>
    <id>2326</id>
    <revision>
      <id>4591</id>
      <timestamp>2006-06-22T19:42:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Wikipediaartikel</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Christian Ernst Richardt
|Datoer= (1831 – 1892)
|GemUnder=Richard, Christian Ernst
|Wikipedia=Christian Richardt
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=
|TOC=
|Billede=
}}

[[Altid frejdig, når du går]] (1867)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Forfattere</title>
    <id>2327</id>
    <revision>
      <id>4586</id>
      <timestamp>2006-06-22T19:31:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Forfattere

[[Kategori:Kategorier]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Et Aar</title>
    <id>2329</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4833</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:14:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Et Aar]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Sidsel]]
| næste=[[Hedevig]]
| titel=Et Aar
| afsnit=Fra novellesamlingen [[Smaaskitser]]
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Et Aar'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Hvor Tiden dog gaar», sagde Fa'rbro'er, idet han bankede Asken af sin Pibe, «saa er det nu igjen Maries Fødselsdag! — Du er min Sandten ikke saa ganske ung længere, naar man tæller efter. Ja, for mig,» vedblev han kjærligt, «er Du naturligvis altid Barnet, der sad paa Fa'rbro'ers Skjød og klappede den første Kage med de smaa Hænder.» &lt;br&gt;
Han lagde Piben bort, tog den store Kikkert frem og pudsede den omhyggeligt med Snippen af sit røde Lommetørklæde, derpaa stillede han sig mageligt tilrette i Vinduespladsen, kneb det venstre Øje sammen og saa ud over Stranden. &lt;br&gt;
Fa'rbro'er var en middelhøj, svær Mand med et rundt, velvilligt Ansigt og smaa, godmodige, lidt missende Øjne. I sine unge Dage havde han været Skipper; nu levede han roligt af en net lille Formue, men Tankerne drejede sig dog gjerne om Søen, og han var næsten vokset sammen med Kikkerten. &lt;br&gt;
«Kom herhen, Marie, og se den lille Baad der, hvor stille den glider hen ad Vandet langs Kysten. Saa fredeligt og blidt er dit Liv ogsaa gaaet; derfor have Aarene ingen Spor efterladt, tænker jeg. Vor lille Verden her har været Dig nok, dine Ønsker og din Higen ere ikke gaaede udenfor.» Og Fa'rbro'er nikkede bifaldende. &lt;br&gt;
Hans Tale slog saa underligt ned i mig. O, Du trofaste gamle Fa'rbro'er, der havde været den kjærligste Fader for den Forældreløse og givet hende Barneret i dit Hjærte, hvor lidt kjendte Du hende alligevel. «Dine Ønsker og din Higen ere ikke gaaede udenfor,» det var, som Fortiden rejste sig ved disse Ord; gamle, halvforglemte Minder stege frem for Sjælen, underlige, fremmede Billeder; jeg gjensaa dem med en Blanding af Forundring, Sorg og Anger. &lt;br&gt;
Hvor jeg husker en varm Sommerdag for mange, mange Aar siden, 1849 var det. Jeg havde siddet i Jasminlysthuset i Fa'rbro'ers Have og læst en Roman af Walter Scott. Faster Lene, der var opdragen paa Christiansfeldt, saa nødig, at jeg læste saadanne verdslige Bøger, men Fa'erbro'er mente, det kunde aldrig skad og saa fik jeg min Villie. Mit Hoved var ganske opfyldt af statelige Riddere og skjønne Damer; jeg var saa underlig tilmode, forventningsfuld kunde man næsten kalde det. &lt;br&gt;
Solen brændte varmt, alle Blomster duftede; Faster Lene gik med en lille Kurv paa Armen og knækkede Roser af til Potpourri. En stille, indadvendt Tilfredshed lyste ud af det smalle, rødladne Ansigt; hendes Dragt var lidt gammeldags og tarvelig, men skinnende proper. Aldrig har jeg set et Menneske, i hvis Ydre det Indre klarere afspejlede sig; med et halvt Blik saa man, at hun var sindig, retskaffen og samvittighedsfuld. Alt, hvad der stod under hende, passede hun med den største Omhu; Mennesker og Dyr fik deres gode Forplejning; Hus og Have bleve vel vedligeholdte. Om Andres Sager brød hun sig ikke, og levede i Fred med alle Mennesker. &lt;br&gt;
Fa'erbro'er saa ud fra det aabne Vindue; han var mindre svær dengang, saa lidt højere ud og bar ingen Kalot. For Øjeblikket var han i ivrig Samtale med en ung Skibsbygger, der stod ude i Haven med Hatten i Haanden. &lt;br&gt;
Det var en høj, rank og dog lidt firskaaren Skikkelse; Hovedet sad kjækt paa Skuldrene; den hvide Pande stak underligt af mod det solbrændte Ansigt; de klare blaa Øjne sendte et aabent, tillidsfuldt Blik ud i Verden. Han saa opvakt, snarraadig, dygtig ud; en vis myndig Mine viste, at han tidlig havde vænnet sig til at handle og sætte Andre i Trit. Fa'erbro'er og hans afdøde Fader havde været Venner; paa Grund heraf kom han jevnlig til os og var næsten som Søn i Huset. &lt;br&gt;
«Naa, endelig,» sagde han, da jeg nærmede mig, og saa drejede han ganske forlegen paa sin runde Hat, «endelig!» &lt;br&gt;
Det var dog underligt, at jeg saadan kunde bringe ham ud af Fatning; han turde ikke engang række mig Haanden; hvor snurrigt! &lt;br&gt;
Vinden legede med hans lyseblaa Halstørklæde; af og til foer han med den store, brune Haand op i det buskede, tilbagestrøgne Haar; han saa slet ikke ud som en Romanhelt. Der maa have ligget noget Drillende i min Hilsen, thi Fa'erbro'er sagde undskyldende: «Hun er kun et Barn, John!» &lt;br&gt;
«Jo vist! Barnet sprang mig altid imøde med glædestraalende Ansigt,» lød det halv modfaldne, halv fortrydelige Svar. &lt;br&gt;
«Hvorfor løb jeg Dig imøde, John?» jeg kunde ikke lade være at drille ham, «fordi Du gjerne havde et Kræmmerhus Figner i Lommen til mig.» &lt;br&gt;
«Naa, saa det var Grunden! men hvad vilde jeg ikke have i Lommen til Dig nu, Marie, dersom jeg turde.» &lt;br&gt;
«Alt til sin Tid,» lo Fa'erbro'er, idet han klappede min Kind, «Marie er kun sytten Aar, Alt til sin Tid.» &lt;br&gt;
«Ja, saa maa jeg nok gaa, Skipper Bang.» &lt;br&gt;
«Lykke paa Rejsen, min Dreng, Lykke med Handelen.» &lt;br&gt;
Fa'erbro'er og John talte lidt om Brædder, Flanker og Mastetræer, derpaa rystede de Hænder, og John gik. Han skulde et Par Dage bort fra Egnen i Forretninger. &lt;br&gt;
«Hvad er Klokken?» Fa'erbro'er trak sit store Tvebaksuhr op af Lommen. «Hillemænd, to! saa kunne vi straks vente Tropperne; det er nok paatide, jeg kommer afsted. Hvad mener Du, Mo'er, om jeg fik salig Knudsens Erik hjem med, at Du kunde gjøre ham lidt tilgode; han er jo Underofficer ved Regimentet. Skaf Du kun Kammeret istand og sørg for Noget paa Gaffelen, alene kommer jeg ikke tilbage.» &lt;br&gt;
Fa'erbro'er tørrede sin Pande, tømte et stort Krus Øl i ét Drag, trak med et Suk den snevre Stadsfrakke paa, trykkede Sømandshatten ned over Panden, og gik saa rask hen ad Vejen paa sin lidt slingrende Maade. Vort Hus laa omtrent ti Minuters Gang fra den lille jydske By. &lt;br&gt;
Faster havde netop faaet Alt ordnet, og jeg stod og dækkede Bordet, da Fa'erbro'er kom tilbage, ganske rød og forpustet. «Salig Knudsens Erik var snappet bort, før jeg kom, men jeg traf en syg Officer, og saa sagde jeg, at Ingen kunde pleje Syge som Du, Mo'er, og det er en Sandhed. Naa, nu bringer jeg snart Fyren herud i Kaleche. Han var næsten kommen sig efter en Feber, fortalte han, men saa anstrengte han sig, tog for rask paa og fik Tilbagefald. Det giver sig nok om et Par Dage, naar vi først have ham i dine Hænder. Gud befalet saalænge.» &lt;br&gt;
Fa'erbro'er stormede afsted; Faster Lene stod ganske højtidelig midt paa Gulvet og overvejede; derpaa tog hun Nøgleknippet, betød mig, at jeg skulde følge, og steg saa opad den lille, snevre, stejle, elfenbenshvide Loftstrappe, der endte foran en Lem, som lukkede for Loftet med dets gammeldags Kister og Kufferter. Faster stak Nøglen i Hullet og svingede Lemmen tilside med øvet Haand. Derpaa undersøgte hun sine Rigdomme; det Bedste var ikke for godt. Usete Skatte kom frem for Dagens Lys: en Edderdunsdyne, et storblommet Silketæppe, udsyede Lagener, og jeg ved ikke hvad. Lænestolen fra Storstuen med de lange Arme og den korte Ryg, blev flyttet ind i Gjæstekammeret, og Overtrækket toges af Sædet, saa den falmede Georgine kom tilsyne. Paa Kommoden under Spejlet prangede to Vokslys i pletterede Stager med en kinesisk Lysebakke midt imellem. Tilsidst kom Faster med en gammel Postille og en anden nyere Andagtsbog. &lt;br&gt;
«De kunne gjerne ligge her paa det lille Bord,» sagde hun, «saadan en Herre læser vel ikke meget af det Slags, Gud bedre os; men man kan dog aldrig vide. — Naa, lille Marie, brug nu dine unge Øjne, er her Noget at udsætte?» &lt;br&gt;
Faster Lene vidste godt, at der ikke var Noget at udsætte; hun afventede heller ikke mit Svar, men begav sig lige til Kjøkkenet, hvorfra en stærk Kamilletheduft snart efter trængte ud. &lt;br&gt;
Det varede temmelig længe, inden Fa'erbro'er kom; jeg tittede nysgjerrig henad Vejen, ganske spændt og urolig. Endelig holdt Vognen udenfor Døren; Faster stod i Gangen, med nystrøget Kappe og snehvidt Forklæde, og nejede; Fa'erbro'er hjalp den Fremmede ind. Det var en meget høj ung Mand med mørkt, krøllet Haar, bleg Farve og regelmæssige Træk. Han støttede sig paa Fa'erbro'er og saa svag og angrebet ud. Idet han vaklede forbi, sendte han mig et langt Blik; det var paa engang saa overrasket og saa anerkjendende; jeg kunde slet ikke glemme det. &lt;br&gt;
Faster Lene trippede ud og ind hele Eftermiddagen; hver Time bragte hun Gjæsten Kamillethe i en lille kinesisk Kop. Paa vore Forespørgsler svarede hun blot: «Han behøver Ro», og saa listede vi ganske stille om og vovede næppe at give Stemmen Lyd, Noget der faldt Fa'erbro'er med sit djærve, lidt støjende Væsen højst besværligt. Han glemte ogsaa undertiden sig selv og lod Røsten runge som sædvanligt, men saa viste Faster sig straks i Døren, paabydende Taushed med Fingeren paa Læben. &lt;br&gt;
Næste Morgen erklærede Overlægen med et anerkjendende Buk for Faster, at Patientens Tilstand var over Forventning. Derpaa holdtes en lille Konference, hvis Resultat var, at Kamillethe ombyttedes med Hønsekjødsuppe, blødkogte Æg og andre nærende Spiser. &lt;br&gt;
«Det er en dejlig Herre, og saa venlig,» sagde Pigen, da jeg kom ud i Kjøkkenet, «han taler med en anden En, som var det hans Lige. Rig og fornem er han ogsaa nok, det skal jeg love for; alt hans Tøj er saa fint, saa fint, og paa Lommetørklædet har han Krone som en Konge. — Han spurgte ellers» — Inger holdt pludselig inde og rengjorde sin Fisk med stor Iver; Faster gik gjennem Kjøkkenet. &lt;br&gt;
«Hvorom spurgte han, Inger?« &lt;br&gt;
«Aa, Jomfru, det var om Dem. Han spurgte, om den smukke Pige, den nydelige Pige, der stod i Gangen, var Datter i Huset; han havde næsten troet, det var et Syn, et dejligt Syn; ja, saadan sagde han, og saa spurgte han,» — Inger blev igjen afbrudt ved Fasters Indtrædelse; denne Gang bad jeg ikke om Fortsættelse, men den kom uopfordret. &lt;br&gt;
«Han spurgte, om Jomfruen ikke gik i Haven, han vilde saa gjerne se Dem, og saa bad han mig rulle Gardinet, op og aabne Vinduet, saa vilde han ligge og passe paa.» &lt;br&gt;
«O, Inger, hvad er det dog for taabelig Snak!» jeg satte hurtigt den lille Havekurv, jeg netop havde i Haanden, fra mig og lagde Kniven paa Bordet; der behøvedes ingen Petersilie i Saucen idag, det kunde godt undværes. Saa sad jeg da inde, bøjet over mit Arbejdsbord ved Siden af den arrige, grønne Papegøje og de kjedelige Guldfisk og syede og syede, men de uvante Smigerord løde hele Tiden for mit Øre, jeg kunde slet ikke faa dem ud af Tankerne. Laa han virkelig derinde, saa ud af Vinduet og tænkte paa mig? &lt;br&gt;
«Marie!» raabte Fa'erbro'er fra Haven, «kom herud og se den nye Rose.» &lt;br&gt;
«Jeg kjender den, Fa'erbro'er,» svarede jeg tøvende. &lt;br&gt;
«Snak, det er første Blomst; kast det dumme Sytøj og kom straks. — Naa, er den ikke dejlig, og er Vejret ikke velsignet? arme Fyr, der skal ligge stille i Dynerne; jeg bryder Rosen af og kaster den ind til ham. — Hvordan gaar det, Kammerat?» Fa'erbro'er stillede sig i Gjæstekammervinduet. «Kjeder sig, længes efter efter at komme op, hvad? — Aa, hør, Marie, hent Harmonikaen, Du kunde dog spille og synge «Landsoldatens for vor Gjæst. Han kan godt høre det ind, naar Du staar her.» &lt;br&gt;
«Er det værd, Fa'erbro'er; Du ved, jeg kan ikke ordentligt.» &lt;br&gt;
«Det lader Du Andre bedømme, min Pige, naa, gaa nu.» &lt;br&gt;
Saa maatte jeg da hente den store Harmonika med de skrattende Toner, Fa'erbro'ers Stolthed. Han stod og slog Takt paa Vindueskarmen med sine svære Fingre, medens jeg med stærk Hjærtebanken og skjælvende Stemme foredrog «Landsoldaten». Da jeg endte, lød et kraftigt: «da capo, da capo« inde fra Sengen. &lt;br&gt;
«Ser Du det,» Fa'erbro'ers Øjne blinkede triumferende, «da capo siger ogsaa jeg,» saa maatte jeg da til det igjen. &lt;br&gt;
«Tak, tusinde Tak!» hvor det klang venligt og forbindtligt; jeg var saa forunderlig tilmode og gik halvt som i Drømme hele Dagen. &lt;br&gt;
Næste Eftermiddag kom Lieutenant Rosenhjelm op og ind til os. Jeg vovede ikke at hæve Øjet, da han hilste, men nejede kejtet og rødmede dybt. Hans utvungne Væsen fik dog snart Bugt med min Forlegenhed; han talte selv saa let og naturligt, og lokkede ogsaa mig efterhaanden til at blive naturlig og ligefrem. Paa en egen Maade greb han hvert lille Ord, jeg ytrede, og tillagde det Betydning, Noget, der virkede meget opmuntrende. &lt;br&gt;
«Der er Mennesker,» sagde han, «man aldrig kommer nær, aldrig bliver rigtig bekjendt med, og Andre, som man straks forstaar. Er det ikke, som havde vi To kjendt hinanden i mange Aar; saadan forekommer det idetmindste mig.» &lt;br&gt;
Og saa talede han om Livet her og Livet udenfor, om Alt, hvad jeg engang skulde se og opleve; han sagde just ikke med klare Ord, at han vilde føre mig ind i den brogede, vidunderlige Verden, men gav det dog tydeligt tilkjende, det var som en Forudsætning. Hvergang Faster forlod Stuen, begyndte han igjen; Fa'erbro'er, der stod halvt ud af Vinduet med Kikkerten, hørte ikke de hviskende Ord. &lt;br&gt;
«Og jeg, som var saa ærgerlig over min Upasselighed,« sagde han, da han bad «Godnat», «og saa skulde den just være Skyld i, at jeg kom her, netop her. Var det dog ikke sælsomt?» &lt;br&gt;
Det lange Blik hvilede igjen paa mig, idet han bukkende forlod Stuen. &lt;br&gt;
Da jeg den Aften gik til Ro, følte jeg, med en Blanding af Uro og Fryd, at min Skjæbne var afgjort, der var ingen Skygge af Tvivl eller Mistro i min uerfarne Sjæl. &lt;br&gt;
Næste Dag skulde der være Afskedsfest for Tropperne; en Dandseplads var indrettet i det lille Anlæg med de forkrøbne Træer udenfor Byen. Lieutenant Rosenhjelm vilde med; han var rask nok, forsikrede han; jeg skulde naturligvis være hans Dame. &lt;br&gt;
I Begyndelsen kom Faster med Indvendinger, men hun blev aldeles overstemt; og der gjordes i stor Hast Forberedelse til min Dragt. Faster Lene kæmpede for det Tarvelige, Fa'erbro'er foretrak derimod ubetinget det Iøjnefaldende, det Maleriske; der maatte ikke spares, sagde han, Dannebrogsbaand paa Haar og om Liv, ja, allevegne, hvor de blot kunde anbringes. &lt;br&gt;
Da jeg kom ind i fuld Puds, smilede min Kavaler lidt, men fattede sig dog snart. &lt;br&gt;
«Saa smuk, selv i det Kostume,« sagde han, «De burde være ganske hvid og blot bære en Perlesnor om de brune Lokker. Ja, ja, en anden Gang faar jeg maaske et Ord med.» &lt;br&gt;
Hele den Aften staar for mig som en forvirret Drøm ; Regimentsmusiken lød, de brogede Lamper straalede, store Flag viftede, og vi dandsede sammen. &lt;br&gt;
«Imorgen rejse vi, Frøken Marie; Skjæbnen er grusom!» &lt;br&gt;
Jeg bøjede mit Hoved; hvad skulde jeg svare ? &lt;br&gt;
«Tør jeg nu stole paa, at De ikke glemmer,» vedblev han heftigt, «dersom det varer noget, inden jeg kommer tilbage — jeg haaber ikke det skal vare længe, men man er ikke altid Herre over Omstændighederne — vil De da ikke glemme? o, De glemmer! De glemmer!» &lt;br&gt;
Det ivrige Spørgsmaal gjorde enhver Forsikring fra hans egen Side overflødig. &lt;br&gt;
Næste Morgen dækkede Faster et luksuriøst Frokostbord; Fa'erbro'er hentede en støvet Flaske ægte, gammel Madejra op af Kjælderen til Ære for Hædersgjæsten. &lt;br&gt;
«Naar ses vi igjen?« sagde han og stødte til hans Glas. &lt;br&gt;
«Før De tænker, Kapitajn, før De tænker.» &lt;br&gt;
Der var et Smil om Munden og en Betoning i Stemmen, som kun jeg forstod. Efter Bordet bleve vi et Øjeblik alene; han nærmede sig med udbredte Arme : «Farvel, yndige Marie!» &lt;br&gt;
Da jeg veg et Skridt tilbage, sagde han beroligende: «Naa, saa giv mig blot Haanden. Farvel og lev vel, til jeg kommer tilbage, min bly Blomst. Det er sandt, jeg har en Bøn: Vift til mig fra den lille Høj her tæt ved; det skal være mig et godt Tegn, et Varsel om Lykke.» &lt;br&gt;
«Hvad sagde han?» spurgte Faster i en lidt mistroisk Tone, «han hviskede til Dig, da jeg kom ind.» &lt;br&gt;
«Han bad mig vifte til Lykke fra Højen, naar Skibet sejler forbi, men det kan vel ikke gaa an.» &lt;br&gt;
«Ikke gaa an!» Fa'erbro'er maalte mig forbauset, «hvorfor i Alverden skulde det ikke kunne gaa an? — jeg gaar med Dig derop. Held og Lykke ville vi vifte til de brave Karle af bedste Evne.» &lt;br&gt;
Saa stode vi da sammen paa Højen og saa Dampskibet skyde forbi langt ude. Fa'erbro'er svingede sit store, højrøde Tørklæde i venstre Haand — den højre holdt Kikkerten — jeg lod mit lille hvide flagre i Luften. Paa et fremspringende Punkt kunde jeg tydelig skjælne en slank Skikkelse, der blottede sit Hoved og viftede hen imod os. &lt;br&gt;
Gaa hjem med Fa'erbro'er kunde jeg ikke nu; jeg trængte til at være ene, fatte mig, tænke efter, samle hele min Lykke i én Sum. Egentlig bedrøvet over Skilsmissen var jeg ikke; jeg vilde benytte Tiden godt, stræbe at blive ham værdig, hæve mig til ham, lære. Han skulde gjenfinde mig forandret og forædlet; o, blot han ikke kom altfor snart igjen. &lt;br&gt;
Det mørkeblaa, skinnende Vand spillede i Solen, den flade, ensformige Egn saa forklaret og forvandlet ud. O, Livet var dog skjønt, rigt, vidunderligt — men Hvem kom dernede, hvor Vejen drejer op fra Møllen? ah, det var John! da han saa mig, fordoblede han sine Skridt. &lt;br&gt;
Min første Indskydelse var at vende, men jeg betænkte mig; det var bedst at tale rent ud, afvise ham fuldstændigt. Det var ingen Spøg længere, nu forstod jeg ham, og følte mit Ansvar. Agtelse for ham, Agtelse for mig selv, Pligt mod den Fraværende bød mig blive. &lt;br&gt;
«Vel mødt, lille Marie, jeg tænkte netop paa Dig. Ja, Du kan jo rigtignok sige,» tilføjede han trohjærtet, «det skulde være en underlig Gang, jeg ikke tænkte paa Dig.» &lt;br&gt;
«Du maa ikke tale saaledes, John, Du maa slaa mig af Tankerne.» &lt;br&gt;
«Jeg kan ikke, Marie,» han saa endnu skjælmsk ud, «forlang alt Andet, kun ikke det.» &lt;br&gt;
«Jo, netop det; jeg holder ikke af Dig, ikke paa den Maade.» &lt;br&gt;
«Du ved det maaske ikke selv, Marie, men Du gjør det alligevel.» &lt;br&gt;
«Saa tro mig dog for Guds Skyld, John, aldrig kan jeg blive Din, Du maa opgive mig.» &lt;br&gt;
Han veg tilbage og blegnede, slaaet af min Tones Alvor. &lt;br&gt;
«Opgive Dig gjør jeg ikke, før Bryllupsklokken ringer for Dig og en Anden; Gud Fader lade det aldrig ske! jeg kan derimod vente, og vil ogsaa vente og gjøre mig Umage for ikke at plage Dig, falder det end svært. — Nu er mit Hus færdigt, det smukke, nye Hus, og saa mente jeg — lille Marie, hvad der er kjønt eller bekvemt i Huset, er blevet saaledes for din Skyld. I Tankerne har jeg set Dig trippe om i Kjøkken og i Kjælder, Du har set ud af hvert Vindue og siddet paa hver Bænk i Haven; naar din Fod træder over Tærskelen, bliver det først indviet til Hjem for mig — og saa at forlange» — &lt;br&gt;
«Du har jo din Moder, John.» &lt;br&gt;
«Stakkels gamle Moder, hun trænger ogsaa til en Datter. — Naa, jeg vil vente, tvinge mig selv til Taalmodighed. Engang bliver Du nok Min, jeg tror det saa vist, jeg føler det her inde.» Hans Blik var saa underlig bebrejdende, og dog kjærligt, idet han hilste og gik. Hvorledes skulde jeg overbevise ham; hans Halsstarrighed opbragte og rørte mig paa engang. &lt;br&gt;
Fra nu af begyndte jeg et nyt Liv. Organisten spillede med mig, og hans Kone, der i længst forsvundne Dage havde været Lærerinde, lærte mig Fransk. Hjemme skrev jeg Stile, studerede den kæmpeagtige Globus i Storstuen og talte i Smug Tydsk med Faster Lene. Faerbroer maatte ikke ane det, det vilde have stødt hans patriotiske Øre altfor meget. Han syntes i det Hele ikke om mine mange Studier. &lt;br&gt;
«Kan Du strikke, sy og snurre din Rok, lave en ordentlig Gryde Mad, læse og skrive dit Modersmaal, forlanger en brav Mand ikke mere af Dig.» &lt;br&gt;
I Tankerne saa han mig bestemt som Skibsbyggerens Kone. O, dersom jeg turde fortælle, at min Plads var en anden, dog, nej, jeg kunde ikke faa det over Læberne, og havde maaske heller ikke Lov til at betro mig til Nogen. &lt;br&gt;
Tiden gik næsten for hurtigt de første Maaneder; jeg arbejdede med Iver og var fuld af Haab og Mod; men da Efteraaret indfandt sig, koldt og taaget, da Bladene faldt af Træerne, Jorden blev hvid og Stranden frøs til, uden at han kom eller sendte et Ord, omspændtes mit Sind af Uro og Frygt, og endelig af Tvivl, der vel afløstes af Selvbebrejdelse, men dog bestandig vendte tilbage, stærkere og stærkere. Jeg vidste saagodtsom Intet om hans Forhold og havde set ham selv saa kort, maaske havde jeg været for hurtig! nej, nej, jeg mindedes hans Ord: «Det er, som havde vi kjendt hinanden i mange Aar.» Han havde jo ogsaa sagt, at man ikke altid var Herre over Omstændighederne, og bedt mig saa indtrængende ikke at glemme. Dette var en Prøve, bestod jeg den, kom Lønnen. &lt;br&gt;
John besøgte os sjældent; hver Søndag saa jeg ham dog i Kirken. Han kom altid med sin gamle Moder under Armen; hun var lidt affældig og svagelig og rokkede langsomt frem i sin tykke, tærnede Kaabe med det sorte Slør for Ansigtet; John maatte bøje sig halvt til Siden, for bedre at støtte hende. Ude mødtes vi undertiden, men han holdt sig tilbage og talte sjældent til mig. Skjøndt jeg selv havde ønsket det saaledes, gjorde det mig dog ondt; han var saadan en god, trofast Ven og min gamle Legebroder. Hvor hans Ansigt dog lyste af mandig Ærlighed og Højsind; gid en anden Pige, En, som bedre fortjente ham, kunde jage den Alvorssky bort, der, siden vor Samtale hin Morgen, laa over hans Pande. &lt;br&gt;
Medens jeg tænkte paa John, steg Billedet af den Fraværende uvilkaarligt frem for Sjælen. For første Gang mindedes jeg et vist halv skalkagtigt, halv bundløst Blik i hans Øje; for første Gang tænkte jeg, at hans Væsen dog maaske havde været for glat, slebent og indsmigrende til at være oprigtigt; hvor lo han ikke med Fa'erbro'er og rystede Hænder med ham; hvor udmærket forstod han ikke at gaa ind paa Faster Lenes Tankegang, skjøndt den laa saa langt fra hans hele Betning, og nu hans Forhold til mig. — &lt;br&gt;
Fortvivlet sprang jeg op; o, det var syndige, troløse Tanker! jeg valfartede op til den lille Høj og gjorde ydmyg Afbigt i mit stille Sind. &lt;br&gt;
Da Foraaret kom, var mit Haab næsten opbrugt; jeg saa bleg ud, og Munterheden var rent borte. Faster Lene rystede betænkeligt paa Hovedet, Fa'erbro'er skjændte. &lt;br&gt;
«Det kommer der af den bandsatte Hængen i Bøgerne, men der skal ogsaa være en Ende paa det, nu har jeg svoret. Marie skal rejse, besøge Familien og se Kjøbenhavn. Jeg har allerede skrevet til mit Sødskendebarn, der er gift med Sejldugsfabrikanten; det er brave, honette Folk, der ville bære hende paa Hænderne. — Naa, min Pige, hvad faar Fa'erbro'er saa til Tak?» &lt;br&gt;
Sidst i Maj kom Sejldugsfabrikanten, han vilde gjæste Fa'erbro'er en Ugestid, og saa tage mig hjem med. &lt;br&gt;
«Naa,» sagde Fa'erbro'er første Aften, idet han skottede velbehageligt til Faster Lene, der stod foran Punschebollen og skrællede Citroner, «naa, gamle Ven, fortæl saa lidt Nyt fra Hovedstaden. — Du har da ikke hørt Noget til vor unge Lieutenant Rosenhjelm, en bandsat kjøn Fyr?» &lt;br&gt;
«Rosenhjelm? lad mig se,» Sejldugsfabrikanten talte langsomt, han var i det Hele lidt sen af Begreber, «ja, hvad Fornavn havde han, for der var, saavidt jeg ved, to Brødre, Tvillinger, begge Officerer.» &lt;br&gt;
«Jeg ved min Sjæl ikke, hvad han hed; ved Du det, Moer?» &lt;br&gt;
Faster svarede benægtende; jeg vendte Ryggen til og holdt mig fast i Havedøren, nær ved at segne. &lt;br&gt;
«Den ene Broder er død, ikke falden i Krigen, men død af Tyfus, efter hvad jeg har forstaaet; ved Juletid var det nok.» &lt;br&gt;
Jeg hørte ikke mere, men skyndte mig op paa den lille Høj, for uforstyrret at kunne græde ud. O, nu forstod jeg det Hele, derfor kom han ikke, død, død! og jeg, som havde tvivlet! &lt;br&gt;
Angerfuld og sønderknust vendte jeg hjem, og dog var der en vis Fred i min Sjæl; han stod renset, og jeg havde frit Lov til at omgive hans Minde med en Glorie. &lt;br&gt;
Næste Dag mødte jeg John, han saa nedslaaet og bekymret ud. &lt;br&gt;
«Igaar kom jeg hjem fra en lang Rejse,» sagde han, «har Du slet ingen Trøst til mig, Marie, ikke en Gang et Ord til Velkomst. — Husker Du Visen, jeg sang for Dig, da Du var lille, om Haabet, der drev Mennesket frem, som Vinden Skibet? uden Vind hænge Sejlene slappe ned, uden Haab er der hverken Kraft eller Held ved Ens Gjerning.» &lt;br&gt;
«Det gjør mig saa inderlig ondt, John, men jeg kan ikke trøste Dig. — Jeg gifter mig aldrig.» &lt;br&gt;
«Ja, holder Du det Løfte, gifter jeg mig heller aldrig. — Gud hjælpe os Stakler,» vedblev han lidenskabeligt, hvad staar dog imellem os? vidste jeg det kun, jeg skulde vifte det bort som Spindelvæv!» &lt;br&gt;
«Vi kunne jo nok holde af hinanden, John, alligevel, og omgaas som gode Venner, kunne vi ikke?» &lt;br&gt;
«Nej,» svarede han næsten haardt, «maaske naar vi blive gamle, ikke nu.» Han drejede sig hurtigt om og gik, uden at hilse, ilsomt henad Vejen til sit Hus. Jeg kunde tydeligt se det paa den anden Side Havnen, et godt Stykke fra den lille By. Det hvide Sted tittede saa indbydende frem bag et nys udsprunget Bøgekrat; Solen spillede netop paa den forgyldte Vejrhane og de klare Ruder. &lt;br&gt;
Rejsen til Kjøbenhavn og Opholdet derovre staar underlig taaget for min Erindring. Sejldugsfabrikantens Familie var meget venlig og forekommende; vi kjørte i Kapervogn til Charlottenlund, og i Omnibus til Frederiksberg, gik i Tivoli og paa Museer, og hver Søndag i en ny Kirke, Alt skulde jeg se. O, hvor disse Adspredelser dog trættede og plagede mig; jeg aandede først frit paa Dampskibet, der skulde føre mig tilbage til det rolige, ensformige Hjem. &lt;br&gt;
Det var en stille, dejlig Julimorgen; Luften var saa opfrisket efter Gaarsdagens Torden, Vandet saa roligt, saa funklende klart. Næsten alle Passagererne saa glade og oplivede ud. Ligeoverfor mig sad en ung, smuk, højst elegant Dame. Hun var lidt bleg og trak det bløde, rige Shawl tæt om sig, som frøs hun; Fødderne vare tildækkede med et kostbart Tæppe. En hvid Vindspiller stod ved Siden med det spidse Hoved løftet opad og saa paa hende med sine klare Øjne; hun havde et rødt Baand om dens Hals og bøjede sig af og til ned, for at tale til den og kjærtegne den. Nu hævede hun Hovedet og hilste med Anstand og Ynde en sig nærmende Herre. Jeg saa paa ham — store Gud! var den Døde staaet op af Graven? &lt;br&gt;
Blodet standsede i mine Aarer, Alt løb rundt, men saa huskede jeg pludselig paa Broderen, Tvillingebroderen. O, det var naturligvis ham, det sorte Flor paa Hatten bar han for den Afdøde. &lt;br&gt;
Jeg trak Vejret og saa igjen derhen. Ligheden var meget, meget stor, men den var ikke behagelig; dette smukke, lidt satiriske Ansigt havde intet Tillidsindgydende ved sig. Han bukkede dybt for den unge Dame, hentede en Skammel, fik Solsejlet trukket længere ned og konverserede hende saa halv hviskende. Der var noget Forbindtligt, jeg vil næsten kalde det Hyldende, i hele hans Adfærd; hun smilede op til ham og saa lyksalig ud. Efter en lille Tids Forløb rejste hun sig; han bød hende Armen og førte hende til Kahytstrappen, derpaa gik han op og ned ad Dækket med Hunden. Baandet blev holdt i stram Haand; nu, dens Herskerinde var borte, havde han hverken Blik eller Tanke for den. &lt;br&gt;
To, tre Gange passerede han forbi; derpaa støttede han sig til Rælingen, tog Lorgnetten frem og saa ud. Der var ikke meget at se, fandt han vist, thi han gabede, og begyndte saa at mønstre Selskabet. Da Blikket faldt paa mig, gav det et lille Sæt i ham; han saa igjen, mere opmærksomt, og nærmede sig saa.  &lt;br&gt;
Var det muligt, Gud i Himlen, var det muligt! mit Hjærtes Slag standsede, ikke af Glæde, nej, af dødelig Angst. Jeg hverken skjælvede eller rødmede, da han kom, men sad ganske stille, som forstenet. &lt;br&gt;
«Om Forladelse,» han bukkede let, «jeg har bestemt set Dem før, jeg kjender det Ansigt. Tør jeg spørge hvor, hvem er De?» &lt;br&gt;
Jeg nævnede Byen og Fa'erbro'ers Navn; indeni mig var det isnende koldt. &lt;br&gt;
«Ah, nu husker jeg det Hele, det var jo et morsomt Møde,» han nedlod sig paa Bænken ved min Side, «hvorledes lever Deres Fader? det var en prægtig gammel Karl i sin Genre. — Det er komisk nok, for et Par Dage siden bladede jeg netop i min Dagbog fra den Tid, og fik saa Øje paa den lille Bys Navn; underneden havde jeg skrevet: Gammeldags Gjæstfrihed, styg Egn, smukke Piger.» &lt;br&gt;
Han lo og gav ved et lille Buk tilkjende, at dette sidste var en Kompliment til mig. Derpaa rejste han sig op; der var ikke Skygge, ikke Spor af ond Samvittighed eller blot Erindring i hans klare, kolde Øjne; det Forbigangne havde ingensomhelst Betydning havt for ham. &lt;br&gt;
Jeg blev siddende nogle faa Minuter; derpaa rejste jeg mig og gik ned. Den smukke, unge Dame satte netop sin Silkestøvle paa det nederste Trin af Trappen, da jeg kom, og holdt med en lidt hovmodig Mine paa sin brusende Silkekjole, som frygtede hun, den skulde komme i Berøring med min tarvelige Dragt. &lt;br&gt;
Der var Ingen i Kahytten uden en gammel, korpulent Dame, der laa med sit venlige, rødmussede Ansigt vendt opad og sov sødeligt. Jeg tog Plads paa en afsides Sofa og tildækkede mit Hoved. &lt;br&gt;
Saa det var Enden! naadige, barmhjertige Gud, hold din Haand over mig, hold mig oppe! Det, der havde beskjæftiget hele min Sjæl Aaret rundt, det, hvorom mine Tanker, Ønsker og Forhaabninger uophørligt havde kredset, opløste sig i et Intet. Alle de glimrende Farver, hvormed jeg havde smykket Billedet af min Helt, vare pludselig bortvidskede. Jeg bar intet Nag, følte ikke den ringeste Vrede, men denne verdslige, pyntede Modeherre var mig ligegyldig, eller rettere, han var mig imod. &lt;br&gt;
Min Kind brændte af Anger og Bluelse; o, jeg havde været meget taabelig, taget grusomt fejl! det var, som Alt vaklede og styrtede sammen; hvad blev tilbage? &lt;br&gt;
Først og fremmest blev Du tilbage, gamle Fa'erbro'er med dit kjærlige Hjærte og din altid ærlige og sanddru Tale, saa Faster Lene med sin stille, fordringsløse, gudfrygtige Vandel. Alene Tanken paa Hjemmet var velgjørende; nu vilde jeg leve der rigtig igjen, som i gode, gamle Dage; i den sidste Tid havde min halve Sjæl jo været borte. O, hvor jeg græd og hvor jeg kæmpede for at holde et Billede fra mig, der uophørlig vilde trænge sig frem, et ædelt Billede, der ydmygede mig og fyldte mig med Selvbebrejdelse. &lt;br&gt;
Da jeg forlod Skibet, kom jeg i Trængslen lige bagved Lieutenant Rosenhjelm og den unge Dame. Han drejede Hovedet, tog til Hatten og nikkede over Skulderen meget venligt, men dog nonchalant. &lt;br&gt;
Næste Dag bragte Diligencen mig til den kjære, gamle Hjemstavn. Fa'erbro'er stod ved Posthuset, og ventede; han saa alvorlig og bekymret ud. &lt;br&gt;
«Faster Lene har det da godt?» &lt;br&gt;
«Aa ja, saamænd, godt nok, men hun slider sig op; Johns Moder er syg, og nu er hun taget derhen, for at pleje den Gamle. Lene glemmer, at hun ikke er ung mere; Nattevaagen tager svært paa Kræfterne. John, arme Dreng, er i England; jeg har skrevet ham til, om Brevet nu bare maa naa ham tidsnok. — Ja, kan Du løse Din Faster af et Par Dage, min Pige, gjør Du en god Gjerning.» &lt;br&gt;
Endnu samme Aften gik jeg derud med nogle faa Nødvendighedsartikler i en lille Taske. Da jeg stod udenfor Døren med Haanden paa Laasen, stormede Alt, hvad John havde sagt om mig og dette Hus, ind paa mig og fyldte mig med inderlig Bedrøvelse. &lt;br&gt;
Faster Lene blev ikke forundret, da jeg kom; hun omfavnede mig paa sin rolige Maade, gav nogle simple, forstaaelige Anvisninger med Hensyn til Sygeplejen, og beredte sig saa til at gaa. &lt;br&gt;
«Om et Par Dage kommer jeg igjen,» sagde hun, «stakkels John, Gud skjænke hans Moder Livet; hun er jo den Eneste, han har.» &lt;br&gt;
Faster saa bedrøvet paa mig; der var en lille Hentydning, en svag Bebrejdelse i hendes Ord. &lt;br&gt;
Aldrig glemmer jeg den første Nat; det Hele var saa drømmeagtigt, saa forunderligt. Den Syge kastede sig uroligt frem og tilbage, nu smaaklagede hun, nu talte hun vildt. Engang saa hun skarpt og vist paa mig. &lt;br&gt;
«Hvem er det? Hvem er Du?» &lt;br&gt;
«Marie, kjender De ikke Marie, Deres lille Guddatter?» &lt;br&gt;
«Jo vist, naa saa, ser man det, og jeg, som bad ham sent og tidligt, om at slaa Dig af Tankerne, og saa blev Du dog min Sønnekone alligevel.« &lt;br&gt;
O, hvor denne Misforstaaelse pinte mig; mine Indvendinger forstod hun ikke og var saa glad i sin Vildfarelse. &lt;br&gt;
Til den bestemte Tid indfandt Faster Lene sig; to Dage efter kom jeg igjen. Johns Moder var nu lidt bedre; hun hilste mig med et gjenkjendende Blik og klappede venligt min Haand med sine matte Fingre. &lt;br&gt;
Den Nat sov hun trygt og roligt. Jeg sad i Stuen ved Siden og hørte paa Uhrets Dikken og den ensformige Lyd af Regndrypperne fra Taget. Da Morgenen gryede, faldt jeg i en kort, urolig Blund, hvoraf en vedholdende Banken paa Husdøren vækkede mig, Pigens Trin lød i det samme paa Trappen, og Skodden blev skudt fra. &lt;br&gt;
«HvorIedes staar det til?» det var Johns Stemme; i et Nu var jeg oppe og lysvaagen. &lt;br&gt;
«Aa, det er omtrent ved det Samme; Madamen ser elendig ud. — Ja, Jomfru Marie er da derinde.» &lt;br&gt;
«Hvem?» &lt;br&gt;
«Jomfru Marie, Skipper Bangs Marie.» &lt;br&gt;
«Det er bedre med din Moder, John,» sagde jeg, idet han aabnede Døren, «der er ingen Fare mere.» &lt;br&gt;
«Saa være Herren da takket!» —han blev staaende midt i Stuen og saa tvivlsomt hen paa mig. «Du er her, Marie?» &lt;br&gt;
«Ja, Faster og jeg komme skiftevis,» hvor mit Hjerte slog, medens jeg talte saa roligt og ligegyldigt, «men herefter er det vist overflødigt. — Vil Du se, hvor godt og trygt hun sover? kig kun derind. Men Du er jo vaad, John, tag dog Kappen af, saa vil jeg skaffe Dig Lidt at spise.» &lt;br&gt;
O, det var underligt at dække Bordet, medens han sad der, bleg og taus, og stirrede paa mig. &lt;br&gt;
«Tak, tak,» han tog et Stykke Brød, men lagde det igjen fra sig, skød Tallerkenen bort og sprang op. &lt;br&gt;
«Jeg kan ikke. — O, naar jeg tænker, hvor tidt jeg har drømt om første Gang, Du skulde brede Dug her, og saa, at det skulde komme saadan, saa glædeløst!» &lt;br&gt;
«Livet er blevet mig tungt,» vedblev han, idet han maalte Gulvet med urolige Skridt, «jeg holder det ikke længer ud, Marie, Du maa sige, hvad der staar imellem os, jeg forlanger det.» &lt;br&gt;
«Skaan mig, John, jeg kan ikke undvære din Agtelse og dit Venskab.« &lt;br&gt;
«Min Agtelse og min Kjærlighed kan Du aldrig miste,» han saa forundret paa mig, saa urokkelig tryg i sin Tillid. &lt;br&gt;
Skulde jeg skrifte? o, hvor fik jeg Mod fra; dog jeg burde vist, for hans Skyld, det var en frygtelig Nødvendighed. Saa satte jeg mig da ved Vinduet, med Ryggen imod ham, og fortalte uden Omsvøb, aabent og sanddru, som stod jeg for Herren selv, det Hele. Han gav ikke en Lyd fra sig og afbrød mig ikke en eneste Gang, det var næsten, som sad jeg ene i Stuen. &lt;br&gt;
«Nu har Du faaet din Villie, John, og kjender mig i al min Svaghed. Jeg ved, hvorledes Du dømmer, se ikke paa mig, tal ikke til mig, lad mig gaa!» &lt;br&gt;
Jeg ilede ud af Huset, henad Vejen til Hjemmet. Regnen var nu ophørt og Skyerne skiltes mere og mere; den kolde Morgenvind strøg hen over min Pande og gjorde mig godt. Fa'erbro'er stod i Havedøren; han saa forskrækket paa mig. &lt;br&gt;
«Hvor kommer Du fra, Marie? Du er bestemt syg; din Haand er jo ganske kold, og Du ryster. — Lene, Lene, Barnet er sygt.» &lt;br&gt;
«Jeg er blot træt, Fa'erbro'er, og vil gjerne hvile ud. — John er nu hos sin Moder, saa jeg kunde roligt forlade hende.» &lt;br&gt;
Faster fik mig hurtig i Seng; hun fattede instinktmæssig min Trang til Ro, og trættede mig ikke med Spørgsmaal. &lt;br&gt;
Lidt efter lidt gav den stærke Spænding i mit Sind efter; det Værste var nu overstaaet, han vidste Alt. Der kom en underlig Fred over mig, som jeg laa der, ganske stille og ene, i min kjære gamle Stue. Jeg slog Kors for min Pande og mit Bryst, befalede min Skjæbne i den Almægtiges Haand og slumrede saa ind, udtømt af Sindsbevægelse, overanstrengt af Nattevaagen. &lt;br&gt;
Solen var lige ved at gaa ned, da jeg vaagnede; Faster Lene sad ved mit Hovedgjærde og strikkede. &lt;br&gt;
«En god, styrkende Søvn,» sagde hun fornøjet, «Pulsen er i Orden, Du kan gjerne staa op.» &lt;br&gt;
Fa'erbro'er var ude i Haven, da jeg kom ind; han talte med Nogen, og lo paa sin klukkende, oprømte Maade. Hvem var det, han talte med? Hvem var det, der nærmede sig med raske Skridt? Hvad vilde John her? hvorfor kom han? &lt;br&gt;
«Marie, gaa ikke lille Marie, bliv!» &lt;br&gt;
Hans sjælfulde Ansigt straalede af Kjærlighed, idet han greb min Haand og sagde: &lt;br&gt;
«Har jeg ikke altid troet, at det kun var Spindelvæv, der stod imellem os; har jeg ikke altid vidst, at Du dog holdt af mig paa Bunden af Hjertet. — Bliv ikke bange, Marie, jeg vil gjerne vente, nu venter jeg jo med Haab. Din Indbildningskraft har været syg, Du har drømt en fæl, urolig Drøm, min Elskede, Vorherre lade Dig glemme den!» &lt;br&gt;
Og jeg havde næsten glemt den, da Fa'erbro'ers Ord kaldte Erindringen tillive. Naar jeg nu ser paa John, min højtelskede Ægtefælle, paa vore raske smukke Drenge og den lille Pige i Vuggen, og saa mindes hint Aar, fristes jeg til at spørge: var det mig, der oplevede alt dette, var det ogsaa virkelig mig. &lt;br&gt;

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Fuldendthed</title>
    <id>2330</id>
    <revision>
      <id>4614</id>
      <timestamp>2006-06-25T16:27:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>færdig</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Begeistring]]
| næste=[[Til et Barn]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Fuldendthed
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}
{{Udgave}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Begeistring.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Maal for hver en Sjæls uhyre Savn!
|-
|||Paradiis, hvorpaa vi Alle raabe!
|-
|||Salighed, hvortil jeg ei har Navn,
|-
|||Af hvis Væld jeg kun har smagt en Draabe!
|-
|5||Himmelrene, fulde Harmonie,
|-
|||Hvori hver en jordisk Mislyd smelter!
|-
|||Du, som Byrden fra vor Skulder vælter,
|-
|||Naar den tunge Vandring er forbi.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Skjønne, ubekjendte Fædrehjem,
|-
|10||Hvor de frelste Sjæles Jubel toner,
|-
|||Medens Glorier omstraale dem!
|-
|||Land, hvor Kjærlighed som Dommer troner!
|-
|||Stille, trygge, lykkelige Havn
|-
|||Efter Livets Storme! Gyldne Stjerne,
|-
|15||Du, som funkler i det dunkle Fjerne!
|-
|||Fredens Engel med den aabne Favn!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Op til dig, i al din Guddomsglands,
|-
|||Hæver jeg fra Tidens Nat mit Øie!
|-
|||Kæmpe vil jeg for din Seierskrands,
|-
|20||Kæmpe mod al jordisk Savn og Møie!
|-
|||Naar mig Sorgen ængster med sin Magt,
|-
|||Naar jeg lokkes trindt af Livets Sminke,
|-
|||Vil jeg ene skue dig at vinke
|-
|||Mig med Palmen i din Straaledragt!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Ja, til dig vil jeg i Livet see,
|-
|||Naar Sirenen mig fra Dybet frister,
|-
|||Naar jeg ængstes dybt af Kummers Vee,
|-
|||Ja, til dig med Fryd, naar Øiet brister!
|-
|||Gravens Afgrundssvælg os skiller ei!
|-
|30||Rolig vil mod dig jeg fremad skride,
|-
|||Kæmpe, og med Taalmod stille lide,
|-
|||Laa end hundred' Livsløv paa min Vei!
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hedevig</title>
    <id>2332</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4834</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:15:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Hedevig]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Et Aar]]
| næste=[[Vor Gjenboerske]]
| titel=Hedevig
| afsnit=Fra novellesamlingen [[Smaaskitser]]
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Hedevig'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;


Regnen strømmede ned fra den overtrukne Himmel; Jævndøgnstormene strøg henover de øde Stubmarker; Vogterdrengen trak sin store grove Trøje — den havde engang været Faderens — sammen om Brystet og op om Ørerne, derpaa stampede han frem, udstødende nogle vilde Hyl, der lode til at have en oplivende Virkning baade paa ham og Kreaturerne. &lt;br&gt;
Tunge, mørke Skyer rugede over Skoven; Træerne vare saa brune og medtagne, og dog saa de endnu igaar grønne og sommerlige ud i Solskinnet. &lt;br&gt;
Lige ved Landevejen laa et venligt lille Hus med en smal Strimmel Have udenfor; to smaa Akacietræer stode Vagt, et paa hver Side af Havelaagen. Vinden havde stor Lyst til at knække de skjøre Grene; den ruskede i dem, saa de kugelrunde Toppe nikkede og nikkede ned til Potteplanterne bag Ruden. Sognets forrige Præst havde bygget Stedet til Enkesæde, men da han blev gammel og affældig, tog han sin Afsked og flyttede selv derind. I hele Egnen hed det: Konsistorialraadens Hus. &lt;br&gt;
Det var en lun, hyggelig Bolig; de tykke Mure kunde nok holde Vejrliget ude. Dagligstuen var møbleret paa gammeldags Vis: svære Stole med Ryggen til Væggen, en lang højtidelig Sofa, et stort Mahogni-Divanbord med Klapper til at slaa ned og en mægtig Søjlefod. Oppe paa Konsolskabet stod et Tempeluhr og spejlede sig; under det havde Oldemoders Potpourikrukke sin Plads; Laaget var klinket og sluttede daarligt, man kunde tydeligt lugte Lavendlerne. Over Tobaksbordet hang fire lange Piber, Caros. Kurv stod paa Gulvet ved Siden; han var tilaars og hensov Dagene paa sin Pude. &lt;br&gt;
Der var ganske stille i Stuen, skjøndt tre Personer opholdt sig i den. Konsistorialraaden sad i den ene Vinduesplads ved sin Pult, læste vekselvis i to Bøger, sammenlignede og noterede. Han var en høj Mand, dog havde Aarene bøjet ham lidt; det hvide Haar stak smukt af mod den lille, sorte Kalot. Trækkene vare faste og udprægede; tunge Sorger havde trukket mange Furer henad Panden, men det var længe siden; nu var Alt overstaaet, godt overstaaet. En stille Fred lyste ud fra det milde, gamle Ansigt, ja fra hele Personligheden. Regnskabet var afsluttet, Arbejdsdagen til Ende, det var Aften. Idag var der dog en usædvanlig Bevægelse over ham, noget vist Forventningsfuldt, og Blikket søgte jævnligt hen til Uhret. &lt;br&gt;
Ved det andet Vindue sad hans Kone, en lille spinkel, sirlig Dame. Hun var mange Aar yngre, men saa svagelig ud. Græmmelse, snarere end Sorg, havde efterladt Spor i hendes Ansigt; det var ligesom mærket af smaa verdslige Bekymringer. En Mine af at være beklagelsesværdig var det Fremherskende i Udtrykket. Naar Stormen hvinede og Regnen pidskede paa Ruderne, trak hun det bløde Shawl tættere om sig med et næsten opirret Blik, som var Uvejret en personlig Fornærmelse mod hende. Ogsaa hun holdt stadig Øje med Uhret. &lt;br&gt;
Paa Forhøjningen ved hendes Fødder havde en ung Pige Plads, en fin, yndefuld Skikkelse, med et indtagende lille Ansigt. Den blændende hvide Pande var vistnok for bred efter Skjønhedens Regler, men det forhøjede kun det ejendommelig Frimodige og Lyse i Udtrykket. I de mørkeblaa Øjne spillede et overgivent Skjælmeri, som dog ikke kunde skjule al den Dybde og Inderlighed, der laa paa Bunden. Hun trak Traade ud af fine Lærredsstrimler, men de knækkede hele Tiden; der var noget Hastigt og Utaalmodigt i Haandelaget. &lt;br&gt;
«Se nu, Tante, endelig er jeg færdig.» &lt;br&gt;
«Du glemmer Halslinningerne, Hedevig; her er fire endnu.» &lt;br&gt;
Et undertrykt Suk, saa tog hun fat igjen; den ivrige Haand vilde ikke rigtig lystre, af bare Skynding gik Arbejdet istaa. &lt;br&gt;
«Her er det Altsammen, Tante.» &lt;br&gt;
«Godt. — Hvor vil du hen, Hedevig? tag dit Broderi og sæt Dig hos mig.» &lt;br&gt;
«Jeg vil se lidt efter, Tante, om Alt er i Orden.» &lt;br&gt;
Hun smuttede hurtig ud, som frygtede hun at blive holdt tilbage; i Forbigaaende fik Uhret et Blik: et Kvarter til syv. Ude i Entreen trak hun Vejret, gik saa hen til det gamle kinesiske Uhr, der lignede et smalt Skab, og saa paa det, halvt om halvt haabende, at det ikke skulde stemme med det andet, men det gjorde det paa Minuten. &lt;br&gt;
Døren til Kjøkkenet var aaben; foran Skorstenen laa en gammel Pige paa Knæ og pustede af al Kraft til Ilden. Flammerne knitrede, idet de rejste sig rundt om Kjedlen og oplyste det rynkede, rødladne Ansigt og de smaa Totter graat Haar, der stak frem af Huen. Hedevig nærmede sig, gjorde en Raaber af Hænderne og skreg: &lt;br&gt;
«Viseren vil ikke gaa af Stedet idag, Gjertrud!» &lt;br&gt;
«Vil den ikke? det er jo forskrækkeligt!» Der fløj et Skin af Venlighed over det grimme, gamle Ansigt og forskjønnede det. &lt;br&gt;
«Ja, ja,» vedblev hun, «bliv først saa gammel som jeg, Barn, og se saa, hvor Tiden løber.» &lt;br&gt;
Et lille, venligt Nik fra begge Sider endte Samtalen. Hedevig løb opad Trappen, tittede ind i det rummelige Kvistkammer, gik ned igjen, tog sin Kjolenederdel paa Armen, et stort Shawl over Hovedet, smaa franske Tøfler paa Fødderne og hoppede saa gjennem Bagdøren ud i den store Have, der laa paa den anden Side af Huset. &lt;br&gt;
Hvor de stakkels smaa Sommerblomster dog vare knækkede og saa jordslagne ud, og de havde holdt sig saa dejligt lige til nu. Blot de enkelte Knopper paa Rosentræerne ikke skulde lide, de vare lige paa Nippet til at springe ud. Hedevig pillede lidt ved sine kjære Planter, rystede mistrøstigt paa Hovedet, og løb saa hurtigt til Enden af Haven. En, to var hun oppe paa det lave Jordgjærde, havde slynget Armen om Rønnebærtræet i Hjørnet og bøjet sig lyttende fremad. Den voldsomme Regn blændede Øjet, og Stormens Susen inde i Skoven gjorde det vanskeligt at skjelne nogen anden Lyd; det lød som bare Vogne, syntes Hedevig, og hvor spændt hun end stod, var den virkelige Vogn hende dog ganske nær, før hun bemærkede den. &lt;br&gt;
«0, der er han! — velkommen, Frederik, velkommen!» &lt;br&gt;
Vinduet blev trukket ned og en alvorlig, næsten barsk Stemme raabte: &lt;br&gt;
«Gaa, gaa! hvor kan det dog falde Dig ind i dette Uvejr? gaa straks, Hedevig!» &lt;br&gt;
Hun hoppede øjeblikkeligt ned og løb tilbage med en munter lille Latter. &lt;br&gt;
Inde i Vognen sade to Herrer. Den Ene, en smuk ung Mand med en lidt indolent Mine, der hidtil mageligt havde strakt sig i Hjørnet og halvblundet, klemte nu Lorgnetten fast i Øjet og kigede ind i Haven. &lt;br&gt;
«De er ikke videre høflig,» sagde han spøgende, «var det en Maade at besvare saadan en Velkomsthilsen paa? — hvad var det dog for en yndig lille Fe?» &lt;br&gt;
«Det er en fjærn Slægtning af mig, egentlig en lille Plejesøster.» &lt;br&gt;
«Noget Nydeligere har jeg ikke længe set. Aa, nu svippede hun ind . . . allerkjæreste!» &lt;br&gt;
«Det er et rent Barn.» Stemmen lød lidt ærgerlig og tilrettevisende. &lt;br&gt;
«Jo vist! De har nok været borte i tre Aar, har De ikke? tre Aar er en lang Tid. Der ligger Huset! det Hele har noget Romantisk ved sig, finder jeg. Ved Himmelen, der er hun igjen i Døren, ikke en Smule fornærmet, Regnen slaar lige ind paa det straalende Ansigt. Lykkelige Mand, fortjener De ogsaa denne Modtagelse?» &lt;br&gt;
Frederik svarede ikke; med største Ro samlede han sine Sager og rakte saa Haanden ud. &lt;br&gt;
«Farvel, og levvel, Hr. Baron; ja, maaske se vi Dem engang?» &lt;br&gt;
«Naturligvis! tror De jeg saadan kan slippe min kjære Rejsekammerat, med hvem jeg har havt Alt fælles i seks Maaneder? jeg kommer, før De venter mig.» &lt;br&gt;
Da det temmelig kjølige Forhold egentlig ikke motiverede dette Løfte, modtoges det langtfra med den Hjærtelighed, hvormed det gaves. &lt;br&gt;
Frederik følte, at hans Opførsel mod Hedevig ikke havde været venlig; han var vred paa sig selv og ønskede at gjøre en Undskyldning, men det vilde ikke rigtigt gaa, saa blev det da til en Bebrejdelse i formildet Form. &lt;br&gt;
«Kjære, lille Hedevig!» han tog begge hendes Hænder og kyssede, halv tøvende, Panden hun rakte frem, «hvor kunde det falde Dig ind at gaa ud i den øsende Regn?» &lt;br&gt;
Hun lo. «Da du skjændte paa mig, blev jeg saa glad, Frederik, det var saa ganske Dig selv igjen.» &lt;br&gt;
«Plejede jeg da at skjænde?» &lt;br&gt;
«Aldrig uden Anledning, men den gav jeg Dig tidt.» Hun aabnede Døren til Dagligstuen. &lt;br&gt;
«Min Søn!» Den gamle Mand trykkede ham tæt op til sig, der var et Udtryk af ydmyg Glæde og Taknemmelighed i hans Ansigt; derpaa betragtede han ham nøje med Bifald og Anerkjendelse. &lt;br&gt;
«Nu vil jeg have Frederik! det er dog min Dreng, min egen kjære Dreng.» &lt;br&gt;
Den lille Kone skjælvede af Sindsbevægelse, hendes smaa brune Øjne lyste af Moderstolthed, Beundring og Henrykkelse; i dette Øjeblik vare alle egoistiske Tanker bortvejrede. Hendes Kjærlighed var maaske lidt taabelig og forfængelig, men den var ægte, og hun havde villig ofret sit eget dyrebare Liv for Sønnens Skyld. Hvor hun fandt ham smuk! og det var han dog egentlig slet ikke: en høj Skikkelse, et alvorligt, dybsindigt Ansigt, mørke Øjne, der talte om en ærlig og kraftig Villie, en snarere respektindgydende end venlig Mine, saadan saa han ud. Han var otteogtyve Aar, men man kunde godt antage ham for at være midt i Trediverne. &lt;br&gt;
Da den første Bevægelse havde sat sig, saa Fru Ring ud af Vinduet. &lt;br&gt;
«Hvad er det, der staar paa Vejen? nej, dog, det er jo Frederiks Kuffert, den er sat af udenfor Døren og driver af Begn. — 0, Hedevig, hvor Du dog ogsaa er en tankeløs Pige, saadan Noget burde Du jo sørge for!» &lt;br&gt;
«Nu skal jeg, Tante.» &lt;br&gt;
«Er Talen om min Kuffert?» Frederik saa spørgende paa sin Moder. «Hvor i Alverden kan det bebrejdes Hedevig, at hun ikke tænker paa den? — nej, slip mig, kjære Moder, jeg vil ud og se til.» &lt;br&gt;
Hedevig havde allerede taget Overtrækket af Kufferten; hun og Gjertrud vare ifærd med at bære den ovenpaa. &lt;br&gt;
«Vist ikke, Hedevig! staa stille, lad mig komme til.» &lt;br&gt;
«Det gjør mig ikke det mindste, jeg kan saa godt, men hvis . . . hvis Du vilde tage fat istedetfor Gjertrud. Hun er lidt skrøbelig, og Kræfterne svigte hende sommetider, naar hun anstrænger sig.» &lt;br&gt;
Gjertrud kniksede og vilde ikke give slip; men det var en bestemt Haand, der uden videre løsnede hendes og tog fat. Saa stod hun da og stirrede efter dem med et underligt, betydningsfuldt Blik. &lt;br&gt;
«Nu skal jeg tænde Lys, Frederik!» &lt;br&gt;
«Ah, her ser jo hjemligt og godt ud. Men er det ikke nye Tapeter?» &lt;br&gt;
«Jo, lysegrønne, din Farve. Gjertrud og jeg have tapetseret.» &lt;br&gt;
«Virkelig! naa, det maa jeg sige!» &lt;br&gt;
«Her ved Reolerne rynker det lidt,» vedblev hun undskyldende, «det var ikke saa ganske let at faa det til at slutte ind imellem. Dit Øje faldt straks paa det, tror jeg.» &lt;br&gt;
«Du tror fejl! her er ingen Grund til at udsætte, snarere til at beundre. — Naa, sæt Lyset, og fortæl mig saa, hvorledes al denne Tid er gaaet herhjemme.» &lt;br&gt;
«Den er gaaet godt. Onkel har rigtignok lidt en hel Del af sin Gigt og havt værre Anfald, end jeg nænnede at skrive, men det har dog været bedre det sidste Aar. Han er saa taalmodig og velsignet, saa glad, naar han kan komme op igjen til Bøgerne og den kjære Pen. Bønderne se jævnligt ind til ham, især de ældre; Ingen kan raade og trøste dem som deres gamle Præst, sige de. — Tante er virkelig raskere, men hun tror det ikke selv. I den sidste Tid har hun været noget urolig og angrebet for din Skyld; hun var saa angst, der skulde støde Noget til, og spaaede, at hun ikke vilde opleve Dagen. Nu er den Sorg da, Gud ske Lov, hævet.» &lt;br&gt;
«Men Du siger Intet om Dig selv, Barn.» «Det skal nok komme. Jeg vil give mig et godt Vidnesbyrd for Flid; jeg har virkelig været saa flittig, som Du blot kunde ønske. Læsningen blev i den Tur, Du havde sat den i, det Aar Du var hjemme. Nu skal Du høre, men Du vil vist le: jeg var baade Dig og mig; det blev til en hel Leg, men gik ypperligt. Først var jeg Dig, satte Lektier for, trykkede Neglen ind i Bogen — den stygge Vane havde Du — og var højtidelig. Saa var jeg mig selv, lærte Lektierne og skrev Stile; saa igjen Dig, hørte mig i Alt, rettede Stilene — det var et frygteligt Hovedbrud, især de franske — og gav Karakterer. Jeg var ikke en Smule mere overbærende end Du. Geografien gik bedst; de Lande, hvor Du har været, kjender jeg nu paa en Prik; Onkel laante mig de store Kort. Jeg har ogsaa kiget i Konversationsleksikonet og allevegne, hvor jeg blot kunde faa Noget at vide om de Mærkværdigheder Du saa. Jeg sad altid i din Stue vekselvis i Lænestolen og paa den lille Taburet, eftersom min Rolle udfordrede; her var saadan en dejlig Ro, og jeg benyttede gjerne Morgentimerne. Onkel læste Religion med mig og overhørte mig af og til i Alt. Han var ganske tilfreds med mine Fremskridt. — Men jeg trætter Dig vist?» Det var et ydmygt lille Ansigt, hun vendte imod ham. &lt;br&gt;
«Paa ingen Maade, tværtimod, jeg hører Dig med Glæde, og vil gjerne vide Mere. Har Du ikke tidt følt Dig ene? svar smukt oprigtigt.» &lt;br&gt;
«Jo, det har jeg, skjøndt det er meget urigtigt; man burde jo være taknemmelig, naar man har det saa godt. — Jeg har følt mig frygtelig ene, Frederik, og jeg har længtes, saadan at Du ikke tror det, efter andre Mennesker. Naar det lille Hus blev mig altfor snævert og trangt, løb jeg op paa Fyrrebakken i Skoven. Det gjorde godt at se Møllen snurre rundt og Røgen stige ivejret fra Gaardene i Landsbyen. Jeg holdt af at gaa i Kirke, ikke saa meget for Talens Skyld — thi den nye Præst er ikke Onkel — som for at være sammen med Andre, og leve med dem et Øjeblik. Naar der undertiden om Sommeren kjørte Vogne forbi med glade Folk, der skulde i Skoven, og jeg hørte unge Piger paa min Alder le og synge, da blev jeg ganske bedrøvet og tænkte i min Taabelighed, jeg mente det naturligvis ikke, at det var Synd, Ingen brød sig om mig, Alle glemte mig. — Jeg har aldrig talt til Nogen herom, kan Du nok vide, og derfor bruser det saadan frem Altsammen ved dit Spørgsmaal.«
«Kom Du ikke paa Herregaarden?» «Jo, et Par Gange, men kun naar der var mange, mange Fremmede. Det var lidt underligt for mig at gaa ganske ene, Onkel og Tante kunde jo ikke tage med. De unge Piger vare saa pyntede og elegante, og talte om Mennesker og Forhold, jeg slet ikke kjendte. De vare nok venlige, men ikke saa venlige, at jeg fik Mod til at blive mig selv. Saa sad jeg da taus og dum imellem dem, og skjøndt jeg holdt af dem og beundrede dem, følte jeg mig dog allermest ene og forladt der. Du ser saa deltagende paa mig, Frederik,» — hun talte nu igjen i sin gamle, muntre Tone — «jeg ventede snarere, at Du vilde skjænde. Det var ogsaa kun enkelte Øjeblikke, jeg var saa taabelig; Tanken paa Dig var altid en Trøst; ved Dig stode vi jo desuden i Forbindelse med Verden og havde, paa en Maade, Del i det Du udrettede. — Hvor det var en Glæde, da din Bog udkom! Onkel gjemmer flere Anmeldelser, hvori Du er rost; i en staar Du omtalt som en ualmindelig selvstændig Tænker og grundig Videnskabsmand. En af Onkels lærde Venner skrev ogsaa, han havde grundet Formodning om, at Du vilde blive knyttet til Universitetet ved din Tilbagekomst. Jeg fortryder virkelig, hvad der før undslap mig; Tiden gik i det Hele rigtig godt; vi havde jo ogsaa stor Opmuntring af dine Breve; jeg kan dem næsten udenad. — Aa, nu kalder Gjertrud, jeg skal ordne til Theen. Du kommer vel snart ned, Frederik?» «Straks, om fem Minuter.» &lt;br&gt;
Han blev staaende ganske stille midt paa Gulvet, efter at hun var gaaet. &lt;br&gt;
«Mine Breve!» gjentog han harmfuldt, «det var nogle dejlige Breve! vær en god lille Pige, føjelig, lydig, omhyggelig for de Gamle, gjør din Pligt, det var Omkvædet. Og hendes Breve, dem har jeg ikke engang gjemt; de kjære, troskyldige smaa Breve, hvor ere de?» det var, som havde han først nu Nøglen til at forstaa dem. &lt;br&gt;
Med et utaalmodigt Kast med Hovedet, der betød Misfornøjelse med sig selv og et bedre Forsæt, aabnede han Kufferten. Foræringerne til Familien laa øverst, for at være ved Haanden. En sjælden Udgave af et sjældent Værk til Faderen, en Mappe Fotografier til Moderen: Egne, Bygninger, Byer, alt det Mærkeligste han havde set, det var en hel lille Samling. Gaven til Hedevig laa nederst; med en halv fortrædelig Mine aabnede Frederik Pakken og udfoldede et stort Silketørklæde i alle Begnbuens Farver. «Det kan rigtig stikke den Lille i Øjnene,» havde han tænkt, da han kjøbte det; «det kan slet ikke gaa an,» tænkte han nu. Blot jeg havde noget Andet til hende, men hvad skulde det være?  &lt;br&gt;
Et langt smalt Papir faldt ham lige i Haanden; en blank, smukt forarbejdet Sølvpil laa i det. Ved Afrejsen fra Rom havde en gammel Landsmandinde foræret ham den. «Gjem den til Deres Brud,» havde hun smilende sagt. &lt;br&gt;
Den unge Mand betragtede Pilen med en tvivlraadig, næsten forlegen Mine og sagde derpaa: &lt;br&gt;
«Aa hvad, det Hele var jo kun en Spøg! Noget maa Hedevig dog have.» &lt;br&gt;
Saa fik Hedevig da Pilen, og gamle Gjertrud Silketørklædet; hun var i den syvende Himmel af Henrykkelse. &lt;br&gt;
Thebordet var dækket; to hjemmestøbte Lys knejsede i høje Messingstager med den uundværlige Lysebakke imellem sig; Konsistorialraaden og hans Kone havde begge en til Overtro grændsende Skræk for Lamper. Den friske Landsbyost, Skinken, Smørret paa Kaalbladet, de store Stykker skikkeligt dansk Rugbrød, de blaa Kopper af kjøbenhavnsk Porcellæn, den blanke, kugleformede Kobbermaskine, Alt gjorde et fornøjeligt, hyggeligt Indtryk paa den Hjemkomne. &lt;br&gt;
Konsistorialraaden sad med Piben i Haanden og Bogen paa Skjødet; han tittede af og til i den, og delte sin Opmærksomhed mellem den og Sønnen. Gjertrud sad i Kakkelovnskrogen; efter Flytningen fra Præstegaarden havde hun faaet denne Rettighed; fyrretyve Aars tro Tjeneste hjemlede den. &lt;br&gt;
«Kjære Frederik,» — Fru Ring tog sin Søns Haand — «har Du Noget imod, at Pigen er inde, saa sig det blot.» &lt;br&gt;
«Hvad skulde jeg have derimod, Moder, jeg kjender det jo saa godt. Alt hvad jeg beder om, ingen Forandring for min Skyld.» &lt;br&gt;
«Det Gode er der, man kan tale frit, Gjertrud forstaar ikke et Ord.» &lt;br&gt;
«Det gjør mig ondt, at Hørelsen er taget endnu mere af. — Men hvad spiser Hedevig?« &lt;br&gt;
Den Tiltalte havde havt travlt med at smøre Smørrebrød, og der laa nu en hel lille Bunke Skorper paa hendes Tallerken. Konsistorialraaden kunde ikke spise dem, hans Kone ikke heller, Gjertrud endnu mindre, gamle Caro allermindst, der var rigelig Aftensmad til Hedevig. &lt;br&gt;
«Skorperne ere det Redste ved Brødet,« svarede Fru Ring, «og jeg misunder virkelig Barnet. Det er ogsaa haardt, at Alt skal være mig berøvet i min Alder. Finder Du ikke jeg er falden af, sig det kun rent ud?» &lt;br&gt;
«Du ser snarere raskere ud, Moder, din Farve er bleven sundere.» &lt;br&gt;
Han slog Armen om hendes Liv og kyssede hende. Frederik holdt af sin Moder, men var ikke blind for hendes Svagheder, og bekæmpede dem, naar fornødent gjordes. &lt;br&gt;
«Hvad synes Du om Hedevig?» spurgte den gamle Præst senere, idet han kjærligt tog hende under Hagen og løftede Hovedet i Vejret, «er vor lille Vildkat ikke blevet en stor Pige? og en god Pige er hun ogsaa, en inderlig god Pige.» &lt;br&gt;
Tiden løb, medens de sade fortroligt sammen. Der blev talt om Nyt og Gammelt; Fortidsminder og Fremtidsplaner drøftedes. Gjertrud sad stille i sin Krog og strikkede; af og til gav hun en lille uartikuleret Lyd, der betød, at en Maske var tabt. Hedevig rejste sig da øjeblikkeligt, gjorde Strikketøjet tilrette, nikkede opmuntrende til den gamle Pige og hjalp hende at beundre Tørklædet. &lt;br&gt;
«Hvor det dog ogsaa var smukt og kjærligt af Dig, Frederik!» &lt;br&gt;
Jo vist, tænkte han, det var rigtignok smukt! &lt;br&gt;
«Klokken slaar ni,» bemærkede Fru Ring pludselig med en vis Vægt, «jeg tror Regnen er ophørt, i det mindste kan jeg ikke høre den.» &lt;br&gt;
«Ja, den er ophørt, Tante, nu gaar jeg ogsaa.» &lt;br&gt;
«Hvad nu?» &lt;br&gt;
Det var et lattermildt lille Ansigt, der vendte sig mod Frederik, idet hun gik forbi, men han fik intet Svar. En ubestemt Frygt for, at Hensyn til ham eller hans Tøj igjen skulde gjøre hende Ulejlighed, bevægede ham til at følge med. &lt;br&gt;
«Hvad er det, Hedevig, hvad skal Du?» &lt;br&gt;
«Husker Du ikke nok, at Tante altid om Sommeren henad Aften vilde have en Karaffe Vand fra Kilden, saa frisk og dugget som muligt. Det kan ikke nytte at sende Gjertrud mere, den Stakkel ser altfor daarligt, og saa henter jeg den. Det er kun nogle faa Skridt, og er det meget mørkt, stiller jeg altid et Lys i Gangvinduet. Tante forlanger aldrig Vandet, naar Vejret er rigtig slemt. O, Frederik, jeg maa virkelig le ad din Mine! Du skal slet ikke beklage mig, egentlig er det en Vederkvægelse. Naar man har siddet ganske stille i flere Timer, og Tante holder mest af at man bliver paa én Plet, gjør det usigelig godt at løbe lidt ud i det Frie; jeg ønsker tidt, at Vejen var dobbelt saa lang.» &lt;br&gt;
«Og Du er slet ikke bange?» &lt;br&gt;
«Bange!» det var et kjækt Ansigt, der tittede frem af det store Shawl, ja, man saa da egentlig kun Øjnene og den fine, lille Næsetip. &lt;br&gt;
«Lad mig gaa med, Barn, blot for iaften.» &lt;br&gt;
«Aa nej, Du kunde snuble; jeg kjender derimod hver Rod og hver Sten.» &lt;br&gt;
Kilden laa et Stykke fra Landevejen, op til Skoven, men ikke i den; om Dagen kunde man se den fra Huset. Frederik stod i Døren og saa efter hende. &lt;br&gt;
Regnen var ophørt; hvert Øjeblik kom Maanen frem, men blev straks tildækket igjen: store hvide Skyer joge hen over den efter hverandre. Han kunde høre de travle smaa Tøflers Klapren, og i de lyse Mellemrum skimte hendes Skikkelse. Det varede ikke ti Minuter før hun kom tilbage; Karaffen blinkede i Maaneskinnet. &lt;br&gt;
«Du skal se, Frederik,» sagde hun muntert, «vi faa nok godt Vejr imorgen for din Skyld!» &lt;br&gt;
Og det blev ogsaa prægtigt Vejr. Solen sendte sine varme Straaler ind i Kandidatens Stue, lod dem spille paa de lysegrønne Tapeter og lege med de lærde, alvorlige Bind i Reolen. &lt;br&gt;
Det var en rigtig Søndag! Frederik stod i det aabne Vindue og indsugede i lange Drag den friske Morgenluft; en ukjendt Glæde fyldte hans Sind. &lt;br&gt;
Hedevig arbejdede ivrigt nede i Haven, rev Gangene, pillede visne Blade af og bandt Blomster op. Det morede ham at se, hvor let hun fløj om, snart her, snart der. Tilsidst stod hun stille og mønstrede sin Gjerning, idet hun nikkede bifaldende. &lt;br&gt;
Da Frederik kom ned i Dagligstuen, traadte Hedevig ind ad den anden Dør med friske Blomster i en Vase. &lt;br&gt;
«Se, se,» sagde Præsten venligt, «vor lille Gartner har allerede været paafærde, det kan jeg lide!» &lt;br&gt;
«Hedevig gik ud før Seks,» bemærkede Fru Ring misfornøjet. «Døren knirkede, saa jeg vaagnede derved, og siden fik jeg ikke Blund i mine Øjne. Jeg faldt først i Søvn efter Et, saa det var rigtignok mindre behageligt!» &lt;br&gt;
«Siden skal jeg smøre Døren, Tante.» &lt;br&gt;
«Ja, nu er det bagefter.» Det blev sagt i en streng Tone, og en temmelig uhyggelig Pause paafulgte. Hedevig blussede, men det fortrydelige Udtryk veg hurtigt Pladsen for et taalmodigt, der igjen afløstes af det sædvanlige fornøjelige. Lige efter Theen gik hun. &lt;br&gt;
«Det er dog et ypperligt Vejr, Fader,» sagde Frederik, «tør Du vove Dig lidt ud i Solskinnet?» &lt;br&gt;
«Det tør jeg godt, min Dreng; Gangtøjet, er rigtignok min svage Side, men jeg gaar dog hver Dag, naar Vejret tillader det; Lægen har tilraadet Motion, og saa bliver det jo til Pligt. Naar jeg har Stokken i den ene Haand og min trofaste lille Hedevig under Armen, og saa begynder smaat, gaar det ret flinkt.» &lt;br&gt;
«Men om Vinteren, naar Sneen ligger rundt omkring, ere I jo indespærrede?» &lt;br&gt;
«Saa vidt er det dog ikke kommet endnu. Skovløberens Dreng kaster Sneen for os, og saa gaar jeg alligevel, naar Ondet ikke er altfor slemt. Tolv Gange frem og tilbage til Skoven er en Fjerdingvej, det er mit Maal.» &lt;br&gt;
Tolv Gange frem og tilbage! Frederik fik en knugende Følelse af Ensformighed og sagde næsten uvilkaarligt: &lt;br&gt;
«Vilde Hedevig ikke have godt af at komme lidt ud mellem Andre.» &lt;br&gt;
«Er det ikke det jeg siger» — Fru Ring saa tilfredsstillet ud — «Hedevig bliver altfor forvænt her, hun trænger til at prøve Livet.» &lt;br&gt;
«Hedevig har et Hjærte af Guld,» indvendte Præsten, «Vorherre bevare hende for haard Medfart; det fromme, kjærlige Barn kan nok taale gode Dage.» &lt;br&gt;
Frederik taug. Hvor besynderlig vrangt opfattede de ikke hans Mening: prøve Livet! nej det var ikke det, han ønskede hende. Selv Faderen, hvor blind var han ikke, trods Kjærligheden, hvor lidt tænkte han paa hendes sytten Aar! &lt;br&gt;
Opad Formiddagen blev Havestuen aabnet. Det var et lyst, rummeligt Værelse med faa Møbler. Paa Væggen hang nogle store Bibelstykker, samt Billeder af Luther, Melanchton og den oldenborgske Stamme. &lt;br&gt;
Haven Saa smuk og indbydende ud; Asters i alle Farver og højrøde Verbener prangede derude; Græsplænerne vare dejlige efter Regnen. &lt;br&gt;
Gamle Gjertrud indfandt sig snart i Søndagspudsen: den nye Kjole — Gjertruds nye Kjole var tolv Aar gammel — rent Forklæde og snehvidt Lin. Et Øjeblik efter kom Hedevig; hun havde en kornblaa Dragt paa, der var forlænget med sort Fløjel; Nederdelen, Livet og Ærmerne, Alt havde været for kort. Sølvpilen var fæstet i de rige, brune Fletninger; hun saa ud som en Prindsesse, fandt Frederik. &lt;br&gt;
Da Alle vare samlede, tog den gamle Præst Biblen frem, læste Dagens Evangelium og holdt en kort Tale, egentlig en Takkebøn. I tre Aar havde de hver Søndag bedet Herren bevare den Fraværende og føre ham uskadt tilbage; det sømmede sig nu at takke den Almægtige, der havde opfyldt deres Bøn. &lt;br&gt;
Efter Talen blev der sunget et Par Salmer; Hedevig førte an med sin bløde, bevægede Stemme, de Andre stemmede Alle i. Gjertrud var enten foran eller bagefter, men det sagde Intet, Graaden gjorde dog hendes Stemme uhørlig. &lt;br&gt;
Husets Søn var inderlig rørt. Saadan havde de siddet Søndag efter Søndag og tænkt paa ham. Fortjente han ogsaa al denne Kjærlighed? &lt;br&gt;
«Tak, Fader, det var et rigtigt Guds Ord, Du talte, og det gjorde godt.» &lt;br&gt;
«Vi var kun en lille Menighed, min Dreng, men Du kjender jo Forjættelsen: Hvor To eller Tre ere forsamlede i mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.» &lt;br&gt;
«Frederik!» Fru Ring var ganske ivrig for at faa ham til en Side, «din Fader er en gammeldags Mand og forstaar ikke at føje sine Ord i Nutidens smukke Sprog, men han mener det godt. Havde Du valgt den Vej, vilde Du have bragt det videre.» &lt;br&gt;
Frederik trak sig uvilkaarligt tilbage; det var som fik han koldt Vand ned ad Ryggen, det slemme, kolde Vand, der altid kommer, naar man er varmest. &lt;br&gt;
«Du maa ikke tro, Kjæreste,» vedblev hun, «at jeg ønsker Du havde valgt Faders Vej; med dine Evner burde Du naturligvis stræbe efter noget Større.» &lt;br&gt;
«Tal dog ikke saaledes, Moder! Du aner ikke, i hvor høj Grad jeg ærer min Fader og ser op til ham. Bare jeg kunde komme til at ligne ham, saa havde Du Grund til at være stolt af din Søn!» &lt;br&gt;
Om Eftermiddagen, da Familien sad ved Kaffebordet, lød hurtigt Hestetrav hen ad Vejen; det standsede ved Huset, og et Øjeblik efter kom en elegant ung Herre i Ridedragt med en rød Bog i Haanden ind i Stuen. &lt;br&gt;
«Her er Tyven,» sagde han, idet han hilste utvungent, «jeg fandt Rejsebogen i min Vadsæk; har De savnet den? — ikke, naa, det glæder mig. Ja, her behøves vel ingen formel Præsentation, jeg haaber da jeg er kjendt!» &lt;br&gt;
Fru Ring smilede lidt uvist, men dog indrømmende; Konsistorialraaden rystede ligefrem paa Hovedet. &lt;br&gt;
«Saa De har ikke omtalt mig, Herr Kandidat, det er rigtignok alt Andet end smigrende. Kom De til min Familie i Jylland, vilde De blive modtaget som en gammel Ven, tør jeg nok sige, og det Samme vil være Tilfældet hos Onkels her. Har han virkelig aldrig omtalt Rejsekammeraten i sine Breve?» &lt;br&gt;
Det spørgende Blik faldt paa Hedevig, der efter en lille Tøven svarede: &lt;br&gt;
«I Foraaret skrev Frederik rigtignok, at han havde truffet saadan en vakker Rejsefælle.» &lt;br&gt;
«Men Navnet manglede? — ja, ja, det var da altid Noget!» &lt;br&gt;
De lo Alle, Frederik med, men han var alligevel ærgerlig. &lt;br&gt;
Efter endt Præsentation tog den Fremmede Plads. Hans Øje søgte en Lænestol, men da ingen saadan fandtes, gjorde han sig det nogenlunde mageligt paa en almindelig Stol, drak saa en Kop Kaffe, roste Fløden, de hjemmebagte Kager, Værelserne, gamle Karo, kort sagt Alt. &lt;br&gt;
«Ah se,» udbrød han pludseligt, »Fotografier! det er morsomt! jeg burde have været lige saa forsynlig.« &lt;br&gt;
Baronen tog dem frem, et efter et; om hvert havde han Noget at fortælle, en komisk Scene, et lille Æventyr. Let og livlig flød Talen; Hedevig kom snart ind i den, det gik hurtigt med Spørgsmaal og Svar. &lt;br&gt;
«Frøkenen har selv rejst? De er saa orienteret.» &lt;br&gt;
«Aa nej, jeg har kun fulgt med Frederik i Tankerne.» &lt;br&gt;
«I Tankerne! og De har havt lige saa megen Gavn heraf, som Andre af en virkelig Rejse. De beskæmmer mig, unge Dame.» &lt;br&gt;
Konsistorialraaden sad med sin kjære Pibe i Munden og hørte roligt efter; han vurderede Fortællingerne efter Fortjeneste. &lt;br&gt;
«Nu Du, Frederik,» sagde han, da Gjæsten lod til at være udtømt, «gaa dem igjennem for os paa din Vis.» &lt;br&gt;
Frederik var i et fortrædeligt Lune, hvorfor vidste han ikke rigtig selv; han vilde dog nødig sige Faderen Nej og begyndte. &lt;br&gt;
Det faldt lidt tørt straks, ovenpaa det Foregaaende, men Tilhørerne vare snart fuldkommen fængslede; kun Baronen kjedede sig og gyngede utaalmodigt frem og tilbage paa den haarde Stol. Der var et lille triumferende Blik i Konsistorialraadens milde Øjne; Sønnens Overvægt fornøjede ham. Hedevig spurgte ikke mere, hun sad ganske stille og spændt. &lt;br&gt;
Hvor blev Naturen ikke levende, hun saa den, og Menneskene, hvor rejste de sig ikke netop af denne Natur. Hun syntes, hun kunde forstaa deres Brøst og føle deres Trængsel; hun indsaa, hvorledes den sidste udsprang af den første. &lt;br&gt;
Da Baronen havde beset Haven og beundret Hedevigs Duer, tog ban Afsked. Fru Bing opfordrede ham paa det Hjerteligste til at gjentage Besøget; han var jo Sønnens Ven, og Barontitlen havde en god Klang i hendes Øre. &lt;br&gt;
Hedevig stod ved Vinduet og saa efter Rytteren; der var noget Dvælende i hendes Stilling, som mishagede Frederik, og han sagde hurtigt: &lt;br&gt;
«En Laps!» &lt;br&gt;
«Han taler smukkere om Dig,. Frederik; Du ved ikke, hvor varmt han før skildrede din Godhed mod den gamle Mand, der blev kvæstet.» &lt;br&gt;
«Da var han meget ærgerlig paa mig dengang, fordi Rejsen blev opsat en halv Dag. Han roser mig bestemt ene og alene, fordi han tror det er den bedste Maade at gjøre sig yndet paa.» &lt;br&gt;
Hedevig grundede et Øjeblik. &lt;br&gt;
«Men hvorfor skulde han egentlig ønske at gjøre sig yndet hos os? var Onkel en Stormand eller Rigmand, kunde jeg forstaa det, men nu — Du gjør ham vist Uret, Frederik, det er virkeligt Venskab.» &lt;br&gt;
De klare, troskyldige Øjne saa spørgende ind i hans; han rystede sagte paa Hovedet, men taug. &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Det varede ikke mange Dage, før den smukke brune Hest igjen holdt foran Laagen. Baronen var snart som hjemme i Familien; Besøgene bleve hyppigere og hyppigere. Frederik, for hvis Skyld Gjæsten kom, i det mindste tilsyneladende, syntes mindst opbygget af hans Nærværelse, ja, ønskede ham i Reglen hundrede Mile bort. Saa skulde det ogsaa altid træffe, at han kom, naar der var Noget for: en Spadseretur med Hedevig til Lyngbakkerne hinsides Skoven, en lille Rotur paa Søen, et Besøg i en fjerntliggende Bondegaard osv. osv. Trediemand forspildte al Frederiks Glæde, dog ikke Hedevigs, lod det til, i det mindste passiarede hun nok saa muntert og utvungent med ham. Den unge Herre havde sin egen Vis at konversere paa; Tankegangen spillede gjerne paa Overfladen; paa den letteste, naturligste Maade gjordes de forunderligste Spring fra det Ene til det Andet. Frederik lyttede taus til; han hverken kunde eller vilde tale i den Tone og maatte enten tie eller tvinge Samtalen ind i et andet Spor. &lt;br&gt;
At det ikke var ham selv, der tiltrak Gjæsten, stod fuldkommen klart for Frederik; han undrede sig kun over de Andres Blindhed. &lt;br&gt;
«Det er en vakker ung Mand» — Fru Ring fulgte ham med Blikket — «saa opmærksom, selv mod Fader. Se, hvordan han følger ham paa Spadsereturen.» &lt;br&gt;
Jo, Frederik saa det nok, tolv Gange frem og tilbage, og Hedevig gik paa den anden Side. &lt;br&gt;
Blot Barnet ikke sætter sig Noget i Hovedet, tænkte han, idet han søgte at indbilde sig, at Frygt herfor var den eneste Grund til det Mishag, der greb ham, naar han saa dem sammen. Der gik dog ikke lang Tid før han forstod, at der var endnu en anden Grund, og han tilstod for sig selv, at «Barnet« var ham kjærere end alt Andet, og at Tanken paa et Hjem var uadskilleligt knyttet til Tanken paa hende. Og det var som Livet udvidede sig for ham; et straalende Skjær faldt over Fremtiden og hans alvorlige Gjerning. &lt;br&gt;
Men hun var saa ung, og i sit Forhold til ham saa ganske den lille Pige; altid rede til at adlyde og bange for at mishage. At hun holdt mest af ham, naar han faldt ind i den gamle, myndige Tone, kunde han nok mærke, det var hende saa naturligt og hyggeligt. &lt;br&gt;
Han iagttog hende nøje; der var ikke det mindste Drømmende eller Sværmerisk ved hende; den friske Barnelatter talte om et let, sorgløst Sind. O, hvor hun var en travl lille Fe, og hvor hun gjorde det godt for dem Alle, næsten uden at de mærkede det. Hvor lettede hun ikke Livet for gamle Gjertrud, hvor delte hun ikke Besværlighederne med hende — ingen lige Deling, Hedevig tog selv den største Part. Han holdt af at se hende tage Masker op eller træde Stoppenaale for den gamle Pige og samtidig veksle opmuntrende Blik af god Forstaaelse med hende. Ingen af de Andre, ikke engang Faderen, forstod rigtigt, hvad hun var. Maaske gjorde det Liv og den Glæde, hvormed Alt udførtes, at hun blev mindre paaskjønnet. Fru Ring var nu engang kommen i Vane med at skjænde, sætte irette, som hun kaldte det, og kunde ikke holde op; enhver nok saa lille Lejlighed grebes med Begjærlighed. En maatte hun hakke paa, det var altfor besværligt at raabe Gjertrud op, og saa gik det ud over Hedevig. Den gode Dame var nu ogsaa gnaven i den sidste Tid, fordi der ikke gjordes Ære nok af Sønnen. Himmel og Jord burde være sat i Bevægelse for hans Skyld, syntes hun. Præsten havde rigtignok havt ham to Gange til Aften, og mere kunde man billigvis ikke forlange af en Enkemand, der levede indesluttet, men fra Hofjægermesterens paa Herregaarden hørtes Intet. Vennens Besøg ydede hende dog en lille Trøst. &lt;br&gt;
Endelig, langt om længe, kom dog en Indbydelse; der skulde være en lille Dands, Hedevig var buden med. Hun var henrykt og drejede den gamle Pige rundt i Kjøkkenet. «Jeg maa øve mig, Gjertrud, det er saa nødvendigt!» &lt;br&gt;
Ud paa Eftermiddagen, da Frederik kom ned fra sine Studier, traf han hende dog med forgrædte Øjne. Hun sad, efter Sædvane, paa Forhøjningen og syede; det bedrøvede, taalmodige Udtryk var om Munden. &lt;br&gt;
«Du har grædt, Hedevig! Hvad er der paafærde?» &lt;br&gt;
«Hedevig er et Barn.» Fru Rings Mine var misbilligende; Præsten saa deltagende paa sin Kjæledægge. &lt;br&gt;
«Hvad er det, Hedevig?» Frederik tog hendes Haand. &lt;br&gt;
«Ingenting! lad som Du ikke ser mig i fem Minuter, saa er det ovre.» &lt;br&gt;
Festdagen oprandt klar og smuk, næsten sommerlig. Møllerens tosædede Fjervogn skulde bringe Gjæsterne til Herregaarden.
«Det er urigtigt,« sagde Frederik om Eftermiddagen, «at Hedevig trætter sig med at plukke Frugten ned i Dag; jeg ser hun gaar endnu i Haven. Forbyd hende det, Moder!» &lt;br&gt;
Fru Ring saa ligegyldigt op: »Hedevig kommer ikke med.» &lt;br&gt;
«Ikke med?» &lt;br&gt;
«Fader er jo gammel, og jeg en Stakkel, vi kunne ikke godt undvære hende.» &lt;br&gt;
«Er hun da lænket, bogstavelig lænket til Hjemmet?» &lt;br&gt;
«Hedevig har før været ude» —Konsistorialraaden saa strengt hen til sin Kone — «Møllerens Hanne har da hjulpet os; det er en villig Pige, og i den Henseende er der Intet i Vejen. Moder har en anden Bevæggrund; jeg kan ikke finde et mere passende Navn til den, end Forfængelighed.» &lt;br&gt;
«Lad mig tale, Du forstaar Dig ikke paa saadan Noget, Ring, nej, ikke en Smule. — Hedevigs Garderobe er ikke indrettet paa Selskaber; naar hun kommer ene, gjør det ikke videre, Ingen lægger Mærke til hende, men i Følgeskab med Dig er det noget ganske Andet; hendes Dragt maa naturligvis ikke gjøre Dig Skam!» &lt;br&gt;
«Men hvorfor har Du ikke talt herom før, Moder, da der endnu kunde gjøres Noget ved Sagen?» &lt;br&gt;
«Jeg var bange for at volde Dig Udgift, jeg ved jo, hvor god og kjærlig Du er.» &lt;br&gt;
Det var, ærlig talt, intet kjærligt Ansigt, han vendte imod hende, idet han forlod Stuen, for at opsøge Hedevig. &lt;br&gt;
«Nu ved jeg, hvorfor Du græd forleden, Hedevig!» &lt;br&gt;
«Det var taabeligt af mig» — hun satte Stangen, hvormed Æblerne nedtoges, fra sig, og saa op til ham — «Tante havde fuldkommen Ret, der maatte tages Hensyn, naar jeg kom med Dig. Jeg har ogsaa senere tænkt, at ligesom min Dragt kunde gjøre Dig Skam, vilde mit Væsen maaske ogsaa gjøre det, naar jeg var kejtet og enfoldig. Det maa endelig ikke gjøre Dig ondt for mig!» &lt;br&gt;
«Det gjør det heller slet ikke. Du lille Nar, men jeg havde glædet mig til at faa Dig med, og jeg vil have Dig med — forstaar Du, jeg vil. Din blaa Kjole kan vist godt gaa an, jeg synes den er dejlig.» &lt;br&gt;
Hun lo og fulgte ham, halv forskrækket, halv glad. &lt;br&gt;
«Tante! Frederik vil have mig med; han siger, at den blaa Kjole er dejlig.» &lt;br&gt;
«Frederik har for meget i sit Hoved, til at han skulde se paa dine Klæder og deres Mangler. — Skal hun virkelig med?» &lt;br&gt;
«Ja vist, Moder, hun skal!» &lt;br&gt;
Fru Ring saa raadvild og bekymret ud. «Om den Blaa kan der naturligvis ikke være Tale,» sagde hun ivrigt, «hent den gamle Klare; kan den ikke gaa an, maa vi gjøre os til Nar ved at sende Dig i din Konfirmations.» &lt;br&gt;
Den gamle Klare blev hentet, synet og kasseret. Hedevig var vokset et stort Stykke siden forrige Pintse, da det sidste Læg blev lagt ned; den var aldeles ubrugelig. &lt;br&gt;
Saa kom hun da ind i sin sorte Silkekjole med en hvid Kniplingsstrimmel om Halsen og om Ærmerne. Sølvpilen var det eneste Smykke; den tog sig smukt ud i de glindsende mørkebrune Fletninger. &lt;br&gt;
«Naa, nu vil jeg dog spørge Enhver, om hun ikke ser godt nok ud» — Konsistorialraaden betragtede hende med Beundring — «hvad siger Du, Frederik?» &lt;br&gt;
«Jeg deler din Mening, Fader.» Han turde ikke rigtig se paa hende, skjøndt hun stillede sig frem, som ventede hun, at han skulde. &lt;br&gt;
«Vi blive til Latter» — Fru Ring kunde ikke overvinde sin Ærgrelse — «men jeg vadsker mine Hænder. Tag dog i det mindste en Rose i Haaret og paa Brystet, saadan. Hvordan ere Handskerne ? naa, det er da godt, at dine Hænder ikke ogsaa ere voksede.» &lt;br&gt;
Et Øjeblik efter kjørte Møllerens Vogn frem for Døren. Jomfru Buk, eller Møllerens Hanne, som hun i Almindelighed benævnedes, sad i den. Skovløberens Dreng — en lille Dagdriver, der altid var ved Haanden, naar man behøvede ham — havde bragt hende Bud, om hun vilde komme. Hanne var en fyldig, tyveaars Pige med rødligt Haar; den blomstrende Ansigtsfarve skjultes halvt af gule Fregner, Øjnene vare lyse og store, Munden lille, men underlig rund og fremstaaende. Mølleren holdt mange Duer, og da Hanne fra Lille af maatte fodre disse og fløjte for dem, havde Munden vist efterhaanden faaet sin ejendommelige Form. Hun var Venligheden og Geskjæftigheden selv. &lt;br&gt;
«Det er rigtignok kjedeligt,» sagde hun, «men Fader bad saa mindeligt, De vilde tage hjem Klokken Et, for Dyrenes Skyld. Jeg turde ikke Andet end sige det.» &lt;br&gt;
«Er Du slet ikke bange, Hedevig?» spurgte Frederik, medens de rullede rask hen ad Vejen i Tusmørket. &lt;br&gt;
«Jeg er egentlig mest bange for Dig — at Du ikke skal være fornøjet med mig.» &lt;br&gt;
«O, hvor Du dog er en lille Tosse!» han trykkede kjærligt og beskyttende den lille, tillidsfulde Haand, medens en Følelse af usigelig Lykke gjennemstrømmede ham. &lt;br&gt;
«Endelig, endelig!« Baronen stod ved den oplyste Indgang og tog imod dem. &lt;br&gt;
Frederiks Stemning sank, da han saa ham saa glad og ivrig; han fortrød næsten at have taget Hedevig med. &lt;br&gt;
De unge Damer vare Alle i lette, klare, lyse Dragter, og den sorte, højhalsede Silkekjole havde unægtelig noget Paafaldende. Og dog, hvor yndig og barnlig saa hun ikke ud, akkurat som en lille Konfirmand. Frederik bemærkede, at den Forundring, hun vakte, var blandet med Velvillie; han saa ogsaa med Glæde, hvor indtagende og kvindeligt hendes Væsen var. Talte Nogen længere med hende, svandt Undseelsen rent, og det gjorde Flere, især ældre Damer; Enhver, der havde noget Moderligt ved sig, maatte synes om hende. Husets Døttre — tre høje unge Damer, der vare vanskelige at skille ad, hvorfor Frederik ogsaa bukkede gjentagne Gange for den ene, og slet ikke for de andre — nærmede sig hende venligt; de andre unge Piger toge derimod ingen Notice af hende. Han saa, at det gjorde hende ondt, og gjættede, hvor inderligt hun længtes hen til dem. Dog, Dandsen begyndte, og saa var Alt glemt; Hedevig var ikke af Gulvet. Med sin lette, yndefulde Dands og sit unge, straalende Ansigt var hun uimodstaaelig. &lt;br&gt;
Frederik engagerede hende én Gang, skjøndt Dands ellers ikke var hans Sag. Senere lænede han sig mismodig op til en Dør og iagttog. &lt;br&gt;
Hofjægermesteren, en høj, temmelig før Mand med lyserød Ansigtsfarve, vandblaa Øjne og et venligt Væsen — en Ynder af Jagt, Selskabelighed og et godt Bord — kom nu hen til ham og talte om hans Rejse og Frugterne af den. Frederik bukkede og bukkede, medens han havde en ubehagelig Følelse af, at den høflige Herre egentlig ikke forstod sig det Ringeste paa hans Virksomhed, eller havde Gran af Interesse for den. Havde han været mindre gnaven — nu dandsede Hedevig netop med Baronen — vare de smukke Ord maaske tagne for gode Varer; nu irriterede de ham næsten. &lt;br&gt;
Der var sluttet Aftensbord; Hedevig sad nogle faa Pladser fra ham; af og til hørte han hendes glade, ukunstlede Latter, ren og harmonisk som en Sølvklokke. Skaal fulgte paa Skaal, Turen kom ogsaa til Frederik. Hofjægermesteren takkede Videnskabens Dyrkere, der lade Danmarks Navn gjenlyde ved fjærne Strande, han udbragte et Leve for deres Repræsentant her ved Bordet: Kandidat. Ring. &lt;br&gt;
Skaalen kom lidt uventet — den joviale Godsejer var ellers ingen særlig Ynder af Videnskaberne, da han gik ud fra, at de udygtiggjorde Folk til Livet — men blev dog modtaget med Bifald; Frederik maatte klinke med Alle. &lt;br&gt;
«O, Frederik, glem dog ikke mig!» Hedevig stod foran ham, det opadvendte Ansigt blussede af Glæde og Triumf paa hans Vegne. &lt;br&gt;
Der var Noget i dette Syn, som blødgjorde Frederik. Han takkede med et Par hjærtelige, velvalgte Ord, og var pludselig selskabelig og elskværdig. &lt;br&gt;
En lille Dands endnu, saa slog Klokken Et, og Møllerens Vogn kjørte frem. De kunde ikke blive længere. &lt;br&gt;
Baronen fulgte dem ud, pakkede Hedevig ind og hviskede et Par Ord til hende; hun trak sig lidt tilbage, men lod ham dog hjælpe sig op. &lt;br&gt;
Hvad havde han sagt? — Frederik satte sig, mørk i Hu, ved hendes Side — mon hun vilde fortælle ham det? &lt;br&gt;
«O, Frederik, jeg har moret mig saa dejligt!» &lt;br&gt;
«Naa, saa det har Du.» &lt;br&gt;
«Alle vare saa gode og venlige imod mig. Ja, jeg kan da takke Dig for det, det var naturligvis for din Skyld.» &lt;br&gt;
«Aa, Snak!» &lt;br&gt;
«Jo, det er jeg vis paa; saadan have de aldrig været før. De talte ogsaa Alle til mig om Dig: Hvornaar kom Deres Broder hjem? hvorlænge var han borte? saaledes gik det.» &lt;br&gt;
«Broder?» Ordet gik underligt igjennem ham. &lt;br&gt;
«Ja, de sagde rigtignok Broder; i Førstningen berigtigede jeg Fejltagelsen, siden ikke — jeg var saa stolt af Dig, og det morede mig, men maaske var det urigtigt? jeg burde . . .» &lt;br&gt;
«Udentvivl burde Du have oplyst dem.» &lt;br&gt;
Hun taug; Frederik var ikke oplagt til at tale, kunde hun nok mærke. Han havde vist alvorlige, højtgaaende Tanker; dem maatte man respektere. Saa sad hun da stille som en lille Mus og stirrede op i den klare, stjærneoversaaede Himmel. Den var saa uendelig, saa vidunderlig! Hedevig foldede sine Hænder og bad Naadens Gud sende Trøst og Glæde til alle, alle Mennesker; selv var hun saa lykkelig. &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Frederik vaagnede sent næste Morgen; han havde drømt om Ballet, og Hedevigs blide: «Glem dog ikke mig, Frederik!» stod levende og opmuntrende for ham. &lt;br&gt;
«Godmorgen, Hedevig, Du ser ikke træt ud.» Hun var alene i Dagligstuen og rullede Papir om en Pakke. &lt;br&gt;
«Jeg er heller ikke en Smule træt; det var altfor fornøjeligt! — Se, Frederik, hvor god Tante er, hun tillader mig at bringe disse gamle Klæder hen til Skovløberens. Du kan tro jeg bliver velkommen, der er seks Smaa.» &lt;br&gt;
«Sig mig Et, Hedevig,» det faldt vanskeligt at faa Ordene frem, «hvad var det, Baronen hviskede til Dig igaar? naa, Du har ingen Lyst til at fortælle det — ja, det er en anden Sag.» &lt;br&gt;
«Det var Narrestreger, rene Narrestreger,» — hun rødmede lidt, der var et skalkagtigt Spil i Øjet — «han sagde, at Lysene vare slukkede, Musiken forstummet og Ballet endt for ham, naar — naar vi toge bort.» &lt;br&gt;
«Det ligner ham! — ja, nu rejse vi snart begge.» &lt;br&gt;
Stærkt Eftertryk paa begge. Hedevig sukkede: &lt;br&gt;
«O, ja desværre! jeg tør slet ikke tænke derpaa, det er, som vilde Alt staa stille — og dog, i denne lykkelige Tid har man jo samlet en stor Skat, der maa kunne holde ud længe.» &lt;br&gt;
Der var en Taare i Øjet, men hun skjulte den, tog saa Shawl og Hat paa, nikkede mildt og gik. &lt;br&gt;
Skulde han følge efter hende? skulde han spørge, hvad det var for en Skat, hun havde samlet? skulde han vove? — Frederik gjorde et Skridt frem og to tilbage. Nej, nej, endnu var det ikke Tid. &lt;br&gt;
«Godmorgen, min kjære Kandidat!» Baronen traadte hurtigt ind; der var noget Usædvanligt, Noget, der grændsede til Bestemthed og Alvor i hans Mine. &lt;br&gt;
«Er Deres Søster hjemme?» &lt;br&gt;
«Min Cousine! — nej, hun er ude.» &lt;br&gt;
«Det lader ikke til, at jeg er videre velkommen,» vedblev Baronen. «Himlen skal vide, De ikke har trukket mig til Hus! — jeg ved godt, at De fra første Øjeblik har gjennemskuet Grunden til mit Komme. De ansaa mig for et flygtigt, letsindigt Menneske, der ikke var til at bygge paa, der ikke mente det alvorligt. Ah, ser De, jeg kjender Dem. I Begyndelsen tænkte jeg heller ikke, at dette skulde føre til noget Videre, og da jeg mærkede Tilbøjeligheden fik Magt over mig, vilde jeg trække mig tilbage, men jeg kunde ikke, det var som den Lille havde om slynget mig med usynlige Baand.» &lt;br&gt;
Den fortrolige Tone oprørte Frederiks Inderste. &lt;br&gt;
«Maa jeg bede Dem erindre» — Stemmen lød kold og streng — «hvem De taler om.» &lt;br&gt;
«Vær ganske rolig, jeg skal vistnok ikke glemme den Agtelse, jeg skylder min tilkommende Hustru.» &lt;br&gt;
Hvor han var sikker i sin Sag! der gik som et Stik igjennem Frederiks Hjærte. &lt;br&gt;
«Ja, min Hustru, nu er det sagt. Jeg har kæmpet imod, jeg har villet undfly, men forgjæves. Der er intet Overspændt i min Natur, og jeg har altid været mod ulige Partier, ja, jeg har formelig raset imod dem ; de føre sjældent til noget Godt. — Jeg vil tale fuldkommen oprigtigt med Dem! mine Udsigter ville lide ved dette; hun vil heller ikke straks kunne finde sig tilrette i de nye Forhold; der vil blive mange Ubehageligheder, det staar klart for mig, men jeg gaar det kjækt imøde. — Selv om jeg vidste, at jeg bagefter vilde fortryde Forbindelsen. — Noget jeg dog ingenlunde tror skal blive Tilfældet — tog jeg hende. De Gamle, jeg mener mine Forældre, ville naturligvis surmule, især i Begyndelsen. Maaske det dog vil formilde Hr. Papa lidt, at hun er en Officersdatter, han har nemlig en Svaghed for den militære Stand; hendes Fader var jo Kapitajn i Armeen, ikke sandt? — Egentlig beordredes jeg herover, for at fri til en af Cousinerne; det blev ikke sagt, men jeg vidste det dog. Det er meget velopdragne Piger, mine Cousiner, saa velopdragne, at man aldrig kan komme dem nærmere end til Opdragelsen. Hvad der er bag denne, og om der i det Hele er Noget, skal jeg ikke kunne sige, mit Hjærte er langt fra dem. &lt;br&gt;
— Se, nu har jeg udtalt mig, og faar vel Lov til at tale ene med den Lille.» Han slog Frederik venskabeligt paa Skulderen. &lt;br&gt;
«Hedevig gik gjennem Skoven, De vil sikkert træffe hende der.» &lt;br&gt;
Der var noget Forstenet i Blikket og Stemmen. Baronen mærkede det dog ikke; med lette Trin og knejsende Pande gik han rask henad Vejen. &lt;br&gt;
Tankerne tumlede vildt i Frederiks Hoved. Dersom denne Fremmede havde elsket hende, som hun fortjente, dersom han havde forstaaet og skattet det Bedste hos hende, da kunde han have baaret det, idetmindste baaret det bedre, men nu! o, der var noget Krænkende, noget Ydmygende i den Maade, han opfattede Sagen paa. Frederiks Haand knyttede sig uvilkaarligt i Harme. &lt;br&gt;
Konsistorialraaden og hans Kone kom nu ind; de havde været en lille Tur i Haven. &lt;br&gt;
«Er Du hjemme, kjæreste Frederik» — Fru Ring talte ivrigt og hurtigt — «Baronen gik netop nu; han har vist troet Du var ude. Hvor er Hedevig? det er bedst hun springer efter ham.» &lt;br&gt;
«O, Moder, hvor Du taler» — hans Stemme lød bitter og fremmed — «Hedevig springe efter ham! Hedevig er ingen lille Pige mere, Hedevig er en Dame. Nu skal jeg fortælle Dig Noget, Moder! Du har været blind, I have Alle været blinde! Du troede, det var for min Skyld, denne elegante unge Herre kom, og ved Du saa, hvad jeg er for ham: en støvet Bogorm, ikke Andet; en støvet Bogorm, som han er mest oplagt til at gjøre latterlig. Det er for Hedevigs Skyld han er kommen, jeg har vidst det hele Tiden. I dette Øjeblik frier han til hende!» &lt;br&gt;
Fru Bings Øjne traadte næsten ud af Hovedet; i sin grændseløse Forbauselse bemærkede hun ikke engang Sønnens underlige Væsen. &lt;br&gt;
«Nej, aldrig har jeg hørt Mage! saadan en Lykke, det fattige Barn!» &lt;br&gt;
«Herren lede det til det Gode!» Præsten var overvældet, og som det lod en Smule betænkelig. «Vor kjære lille Hedevig! Dette er saa uventet.» &lt;br&gt;
«Uventet glædeligt, Bing, og lønnende for os, der have gjort saa Meget for hende. Hvem ved, hvad det kan føre til for Frederik; ialtfald kommer han ind i behagelige Forbindelser; og jeg, som altid frygtede, hun i Tiden skulde blive en Byrde for ham.» &lt;br&gt;
«O, Moder dog!» &lt;br&gt;
Han kunde ikke taale at høre hende og gik hurtigt ud. Hedevig en Byrde for ham! &lt;br&gt;
Det gjærede hæftigt i hans Indre; mekanisk gik han ud af Huset og nedad Landevejen. &lt;br&gt;
Nu vidste hun det! nu stode de sammen, nu var hun lykkelig! stakkels, stakkels lille Hedevig! midt i den bitre Sjælekval var der Noget i hans Hjærte, der, uden Hensyn til hans egne Følelser, græd over hende. &lt;br&gt;
Det var ingen slet Mand, hun fik, tværtimod, en godmodig Natur, men flygtig, verdslig, overfladisk, og Hedevig var saa dyb; engang maatte hun vaagne af sin Drøm! der vilde komme tunge Tider for hende, han forudsaa det, da hun vilde trænge til trofaste Venner. «Herre Gud Fader!» bad han, «vend mit Hjærte, lad mig blive en Broder for hende!» &lt;br&gt;
Han var nu kommen ind i Skoven og gik rask til. Det var en klar, mild Oktoberdag; de gule Blade hvirvlede om for hans Fod, Solen tittede muntert gjennem det brunrøde Løv; der var broget i Skoven, malerisk og dejligt, men han saa det ikke. &lt;br&gt;
Pludselig standsede han. Der kom hun; eller maaske kom de begge! instinktmæssigt drejede han ind i Skoven, endnu kunde han ikke møde dem; et Øjeblik, saa vilde han være fattet. &lt;br&gt;
Da Frederik efter en Times Tids Forløb kom hjem, saa han rolig ud; der var et mildt, godt Udtryk i det alvorlige Ansigt. Inde i Dagligstuen var der ganske stille; han skyndte sig opad Trappen til sit Værelse. &lt;br&gt;
Men hvad var det? &lt;br&gt;
Han standsede og lyttede. En dæmpet, dyb Graad trængte ned fra Loftet ovenover hans Stue. I et Nu var han oppe ad den smalle, stigeagtige Trappe. &lt;br&gt;
Hedevig sad paa en Kuffert med Hovedet skjult i Hænderne; Lyset fra det lille Loftsvindue faldt paa hendes bøjede Hoved; hun græd bitterligt. &lt;br&gt;
«O, Frederik!» sagde hun, da hun blev ham vaer, og holdt idetsamme Haanden afværgende ud imod ham, «Du maa ikke overtale mig, det nytter dog ikke!» &lt;br&gt;
Ved Synet af hendes Taarer og det kummerfulde Ansigt med den bedende Mine, rullede Stenen fra hans Bryst. &lt;br&gt;
«Jeg vil ikke overtale Dig, Hedevig» — hans Stemme klang frejdigt, næsten triumferende — «det er saa langt, langt fra min Hensigt.» &lt;br&gt;
«Jeg kan ikke holde af ham,» hulkede hun, «sin Mand skulde man dog elske og ære! jeg har ikke Noget imod ham, ikke det Mindste, men jeg holder ikke af ham. Han tog sig heller ikke mit Afslag nær. Gud ske Lov, det gjorde han ikke. Tante har talt haarde Ord; o Gud, o Gud! Onkel holdt sin kjærlige Haand over mig, men kunde ikke standse hende. Det er saa bittert, bittert, bittert at føle sin Afhængighed !» &lt;br&gt;
«Hvor Du dog er en lille Tosse, Hedevig! det er ikke Dig, der er afhængig; se paa mig! Du er Virksomheden, Glæden, Lyset her i Huset; hvad blev der af os, naar Du tog bort? vi ere Alle afhængige af Dig; Du derimod vilde være en Skat i ethvert Hjem.» &lt;br&gt;
Hun saa spørgende op til ham; han sad nu ogsaa paa Kufferten med hendes Hænder i sine. &lt;br&gt;
«Lyksalig den Mand, Du kan elske og ære, lyksalig! Han maa rigtignok tage Fader og Moder og gamle Gjertrud med — De kunne ikke leve uden Dig — men han gjør det ogsaa for din Skyld. Dog er der kun én Mand i hele den vide Verden, der vil gjøre det med Glæde, der vil elske Eder Alle. Hedevig, kjære, elskede lille Hedevig! ved Du, hvem den Mand er? — vil Du?» &lt;br&gt;
Hun var bleven blussende rød, saa bleg, saa rød igjen. &lt;br&gt;
«Det er, som jeg intet Fodfæste havde, som Alt drejede sig!» &lt;br&gt;
«Et Ord, Hedevig, vil Du?» &lt;br&gt;
«Elske og ære Dig? — O ja, Frederik, det gjør jeg, det vil jeg altid gjøre.» &lt;br&gt;
Da Frederik kom ned i Dagligstuen, lyste hans Ansigt. &lt;br&gt;
«Du skulde blot vide, hvad her er sket» — Fru Ring vred sine Hænder — «den taabelige Pige har afslaaet Tilbudet.» &lt;br&gt;
«Jeg ved det, men Du burde mindst af Alle skjænde, Moder, fordi Hedevig foretrækker din Herr Søn for en Baron.» &lt;br&gt;
«Dig!» — Konsistorialraaden ruskede ham ordentligt i begge Skuldrene — «Gud velsigne Dig, min Dreng, det er det Klogeste, Du nogensinde har gjort!» &lt;br&gt;
Fru Ring sad først maalløs, derpaa gjorde hun gode Miner til slet Spil. Sønnens Villie var jo hendes Lov. At Hedevig var steget en hel Del i hendes Tanker kan heller ikke nægtes, hun kunde jo have været Baronesse. &lt;br&gt;
Gamle Gjertrud blev yderst tilfreds, men slet ikke forundret; hun havde forudset det lige siden første Aften, da de bare Kufferten op sammen, sagde hun. «Man ved da nok, hvad saadan Noget betyder.» &lt;br&gt;
Saa kom Sølvpilen dog i de rette Hænder!

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vi elsker vort land</title>
    <id>2333</id>
    <revision>
      <id>5040</id>
      <timestamp>2006-08-04T17:24:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>80.63.4.11</ip>
      </contributor>
      <comment>kat.</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Holger Drachmann | Holger Drachmann]], 1885 &lt;br/&gt;
Melodi af [[Peter Erasmus Lange-Müller]], 1885 

-----

Vi elsker vort land, når den signede jul &lt;br/&gt;
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje, &lt;br/&gt;
når om våren hver fugl over mark, over strand &lt;br/&gt;
lader stemmen til hilsende triller sig bøje: &lt;br/&gt;
vi synger din lov over vej, over gade, &lt;br/&gt;
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade; &lt;br/&gt;
Men den skønneste krans &lt;br/&gt;
bli´r dog din, sankte Hans! &lt;br/&gt;
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade, &lt;br/&gt;
Men den skønneste krans &lt;br/&gt;
bli´r dog din, sankte Hans! &lt;br/&gt;
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Vi elsker vort land, men ved midsommer mest, &lt;br/&gt;
når hver sky over marken velsignelsen sender, &lt;br/&gt;
når af blomster er flest, og når kvæget i spand &lt;br/&gt;
giver rigeligst gave til flittige hænder; &lt;br/&gt;
når ikke vi pløjer og harver og tromler, &lt;br/&gt;
når koen sin middag i kløveren gumler &lt;br/&gt;
Da går ungdom til dans på dit bud, sankte Hans! &lt;br/&gt;
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler - &lt;br/&gt;
Da går ungdom til dans på dit bud, sankte Hans! &lt;br/&gt;
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Vi elsker vort land, og med sværdet i hånd &lt;br/&gt;
skal hver udenvælts fjende beredte os kende! &lt;br/&gt;
men mod ufredens ånd over mark, over strand &lt;br/&gt;
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde: &lt;br/&gt;
hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde, &lt;br/&gt;
dem vil vi fra livet med glædesblus holde: &lt;br/&gt;
Vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans! &lt;br/&gt;
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli´r tvivlende kolde! &lt;br/&gt;
Vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans! &lt;br/&gt;
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli´r tvivlende kolde! &lt;br/&gt;

[[Kategori:Viser]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Midsommervise - Vi elsker vort land</title>
    <id>2334</id>
    <revision>
      <id>4624</id>
      <timestamp>2006-06-27T19:42:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <comment>[[Midsommervise - Vi elsker vort land]] flyttet til [[Vi elsker vort land]]: Den korrekte sangtitel</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Vi elsker vort land]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Se, det summer af sol</title>
    <id>2335</id>
    <revision>
      <id>4626</id>
      <timestamp>2006-06-27T19:47:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Holger Drachmann | Holger Drachmann]], 1897 &lt;br/&gt;
Melodi af [[Stephen Foster]], 1856 

----

Se, det summer af sol over engen &lt;br/&gt;
honningbien vil fylde sin kurv &lt;br/&gt;
og der pusles ved bordet og senge &lt;br/&gt;
af den fattigste sisken og spurv &lt;br/&gt;
og der jubles hele dagen, &lt;br/&gt;
men mod kvælden bli´r alting så tyst &lt;br/&gt;
våren synger sin sang, det er sagen &lt;br/&gt;
og mit hjerte bli'r voks i mit bryst. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Der er sølvklang i majbækkens vove &lt;br/&gt;
gyldent skær gennem aftenen lang, &lt;br/&gt;
hver en grøft bliver blomstrende skove &lt;br/&gt;
langs den kornrige, bølgende vang. &lt;br/&gt;
disse bølger, oh, de stiger &lt;br/&gt;
med min sjæl over solskyens rand, - &lt;br/&gt;
rundt i verden er dejlige riger, &lt;br/&gt;
ingen vår som en maj i vort land!</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>I denne søde juletid</title>
    <id>2336</id>
    <revision>
      <id>4670</id>
      <timestamp>2006-06-27T21:36:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Hans Adolph Brorson | Hans Adolph Brorson]], 1732 &lt;br/&gt;
Melodi af [[C. Balle]], 1855 

-----

I denne søde juletid &lt;br/&gt;
tør man sig ret fornøje &lt;br/&gt;
og bruge al sin kunst og flid, &lt;br/&gt;
Guds nåde at ophøje; &lt;br/&gt;
ved den, som er i krybben lagt, &lt;br/&gt;
vi vil af ganske sjælemagt &lt;br/&gt;
i ånden os forlyste; &lt;br/&gt;
din lov skal høres, frelsermand, &lt;br/&gt;
så vidt og bredt i verdens land´, &lt;br/&gt;
at jorden den skal ryste. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
En liden søn af Davids rod, &lt;br/&gt;
som er og Gud tillige, &lt;br/&gt;
for verdens synders skyld forlod &lt;br/&gt;
sit søde Himmerige; &lt;br/&gt;
det var ham svart at tænke på, &lt;br/&gt;
at verden skulle under gå, &lt;br/&gt;
det skar ham i hans hjerte; &lt;br/&gt;
i sådan hjertens kærlighed &lt;br/&gt;
han kom til os på jorden ned &lt;br/&gt;
at lindre vores smerte. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Vor tak vi vil frembære da, &lt;br/&gt;
endskønt den er kun ringe, &lt;br/&gt;
hosianna og halleluja &lt;br/&gt;
skal alle vegne klinge; &lt;br/&gt;
Guds ark er kommen i vor lejr! &lt;br/&gt;
thi sjunge vi om fryd og sejr, &lt;br/&gt;
mens hjertet sig kan røre, &lt;br/&gt;
vi sjunge om den søde fred, &lt;br/&gt;
at Helvede skal skælve ved &lt;br/&gt;
vor julesang at høre. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Gud er nu ikke længer vred, &lt;br/&gt;
det kan vi deraf vide, &lt;br/&gt;
at han har sendt sin Søn herned &lt;br/&gt;
vor verdens synd at lide. &lt;br/&gt;
Det vorde vidt og bredt bekendt, &lt;br/&gt;
at Gud sin Søn for os har sendt &lt;br/&gt;
til jammer, ve og våde; &lt;br/&gt;
hvo ville da ej være fro, &lt;br/&gt;
og lade al sin sorg bero &lt;br/&gt;
på Jesu søde nåde? &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Som natten aldrig er så sort, &lt;br/&gt;
den jo for solen svinder, &lt;br/&gt;
så farer al min kummer bort, &lt;br/&gt;
når jeg mig ret besinder, &lt;br/&gt;
at Gud så hjertens inderlig &lt;br/&gt;
af evighed har elsket mig &lt;br/&gt;
og er min broder vorden; &lt;br/&gt;
jeg aldrig glemmer disse ord, &lt;br/&gt;
som klingede i engle-kor: &lt;br/&gt;
Nu er der fred på jorden! &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og blandes end min frydesang &lt;br/&gt;
med gråd og dybe sukke, &lt;br/&gt;
så skal dog korsets hårde tvang &lt;br/&gt;
mig aldrig munden lukke; &lt;br/&gt;
når hjertet sidder mest beklemt, &lt;br/&gt;
da bliver frydens harpe stemt, &lt;br/&gt;
at den kan bedre klinge; &lt;br/&gt;
og knuste hjerter føle bedst, &lt;br/&gt;
hvad denne store frydefest &lt;br/&gt;
for glæde har at bringe. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Halleluja, vor strid er endt, &lt;br/&gt;
hvo ville mere klage? &lt;br/&gt;
Hvo ville mere gå bespændt &lt;br/&gt;
i disse fryde-dage? &lt;br/&gt;
Syng højt i sky, Guds kirkeflok: &lt;br/&gt;
Halleluja, nu har jeg nok, &lt;br/&gt;
den fryd har ingen lige, &lt;br/&gt;
halleluja, halleluja, &lt;br/&gt;
Guds Søn er min, jeg vil herfra &lt;br/&gt;
med ham til Himmerige. &lt;br/&gt;

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:Julesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Op, al den ting, som Gud har gjort</title>
    <id>2337</id>
    <revision>
      <id>4671</id>
      <timestamp>2006-06-27T21:37:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Hans Adolph Brorson | Hans Adolph Brorson]], 1734 &lt;br/&gt;
Melodi: Bøhmen, 1549

----

Op, al den ting, som Gud har gjort, &lt;br/&gt;
hans herlighed at prise, &lt;br/&gt;
det mindste, han har skabt, er stort &lt;br/&gt;
og kan hans magt bevise! &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Gik alle konger frem på rad &lt;br/&gt;
i deres magt og vælde &lt;br/&gt;
de mægted ej det mindste blad &lt;br/&gt;
at sætte på en nælde! &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Det mindste græs jeg undrer på &lt;br/&gt;
i skove og i dale, &lt;br/&gt;
hvor skulle jeg den visdom få &lt;br/&gt;
om det kun ret at tale? &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Hvad skal jeg sige, når jeg ser &lt;br/&gt;
at alle skove vrimle &lt;br/&gt;
de mange fuglesving, der sker &lt;br/&gt;
op under Herrens himle? &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Hvad skal jeg sige, når jeg går &lt;br/&gt;
blandt blomsterne i enge &lt;br/&gt;
når fuglesangen sammenslår &lt;br/&gt;
som tusind harpestrenge? &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Hvad skal jeg sige, når mit sind &lt;br/&gt;
i havets dybe grunde &lt;br/&gt;
kun dog så lidt kan kige ind &lt;br/&gt;
og ser så mange munde? &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Hvad skal jeg sige, når jeg ser &lt;br/&gt;
hvor stjerneflokken blinker, &lt;br/&gt;
hvor mildt enhver imod mig ler &lt;br/&gt;
og op til himlen vinker? &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Hvad skal jeg sige, når jeg op &lt;br/&gt;
til Gud i ånden farer, &lt;br/&gt;
og ser den store kæmpetrop &lt;br/&gt;
af blide engleskarer? &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Hvad skal jeg sige? Mine ord &lt;br/&gt;
vil ikke meget sige: &lt;br/&gt;
O Gud! hvor er din visdom stor, &lt;br/&gt;
din godhed, kraft og rige! &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Op, stemmer alle folk på jord &lt;br/&gt;
med frydetone sammen: &lt;br/&gt;
Halleluja! vor Gud er stor! &lt;br/&gt;
Og Himlen svare: Amen! &lt;br/&gt;

[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Her vil ties, her vil bies</title>
    <id>2338</id>
    <revision>
      <id>4669</id>
      <timestamp>2006-06-27T21:35:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Hans Adolph Brorson | Hans Adolph Brorson]], 1765 &lt;br/&gt;
Melodi af [[A. P. Berggreen]], 1854

----
 
Her vil ties, her vil bies &lt;br/&gt;
her vil bies og svage sind! &lt;br/&gt;
Vist skal du hente, kun ved at vente &lt;br/&gt;
kun ved at vente, vor sommer ind. &lt;br/&gt;
Her vil ties, her vil bies,  &lt;br/&gt;
her vil bies, o svage sind. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Trange tider langsomt skrider &lt;br/&gt;
langsomt skrider, det har den art. &lt;br/&gt;
Dagene længes, vinteren strenges, &lt;br/&gt;
vinteren strenges, og det er svart. &lt;br/&gt;
Trange tider langsomt skrider &lt;br/&gt;
langsomt skrider, det har den art. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Turteldue, kom at skue, &lt;br/&gt;
kom at skue! Bag gærdet hist, &lt;br/&gt;
dér skal du finde forsommers minde, &lt;br/&gt;
forsommers minde, alt grøn på kvist. &lt;br/&gt;
Turteldue, kom at skue &lt;br/&gt;
kom at skue, Bag gærdet hist. &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Eha, søde førstegrøde &lt;br/&gt;
førstegrøde af bliden vår! &lt;br/&gt;
Lad det nu fryse, lad mig nu gyse, &lt;br/&gt;
lad mig nu gyse, det snart forgår. &lt;br/&gt;
Eja, søde førstegrøde &lt;br/&gt;
førstegrøde af bliden vår! &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Due, kunne du udgrunde, &lt;br/&gt;
du udgrunde, hvad der nu sker! &lt;br/&gt;
Kulden den svækkes, blomsterne dækkes, &lt;br/&gt;
blomsterne dækkes, jo mer det sner, &lt;br/&gt;
Due, kunne du udgrunde &lt;br/&gt;
du udgrunde, hvad der nu sker! &lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Kom, min due, lad dig skue, &lt;br/&gt;
lad dig skue med olieblad! &lt;br/&gt;
Se, nu er stunden næsten oprunden, &lt;br/&gt;
næsten oprunden, som gør dig glad! &lt;br/&gt;
Kom, min due, lad dig skue, &lt;br/&gt;
lad dig skue med olieblad. &lt;br/&gt;

[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Underlige aftendufte</title>
    <id>2339</id>
    <revision>
      <id>4673</id>
      <timestamp>2006-06-27T21:49:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>link</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Adam Oehlenschläger | Adam Oehlenschläger]], 1805 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Carl Nielsen|Carl Nielsen]], 1915

----

Underlige aftendufte!&lt;br/&gt;
hvorhen vinker I min hu?&lt;br/&gt;
Milde, lune blomster-dufte&lt;br/&gt;
sig hvorhen I bølger nu?&lt;br/&gt;
Går I over hviden strand&lt;br/&gt;
til mit elskte fødeland?&lt;br/&gt;
Vil I der med eders bølger tolke,&lt;br/&gt;
hvad mit hjerte dølger!&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Matte sol! bag bjergets stene&lt;br/&gt;
luerød, du daler ned;&lt;br/&gt;
og nu sidder jeg alene&lt;br/&gt;
i min dunkle ensomhed.&lt;br/&gt;
Hjemme var der intet fjeld;&lt;br/&gt;
ak! så er jeg ude vel,&lt;br/&gt;
skal i nat ej barnligt blunde&lt;br/&gt;
i min Herthas grønne lunde.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Stille, stille hisset gynger&lt;br/&gt;
båden mellem siv og krat;&lt;br/&gt;
sødt en mø ved cithren synger&lt;br/&gt;
i den tavse, lune nat.&lt;br/&gt;
Hvilke toner! Milde lyst,&lt;br/&gt;
hvor du strømmer i mit bryst&lt;br/&gt;
Men hvad savner jeg, og græder&lt;br/&gt;
mens hun dog så venligt kvæder?&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Det er ej den danske tunge,&lt;br/&gt;
det er ej de vante ord,&lt;br/&gt;
ikke dem, jeg hørte sjunge,&lt;br/&gt;
hvor ved hytten træet gror.&lt;br/&gt;
Bedre er de vel måske,&lt;br/&gt;
ak, men det er ikke de!&lt;br/&gt;
bedre, tror jeg vist, hun kvæder;&lt;br/&gt;
men -tilgiver, at jeg græder!&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Tager ej min sang for andet&lt;br/&gt;
end et ufrivilligt suk!&lt;br/&gt;
Længselsfuldt heniler vandet,&lt;br/&gt;
aftenen er så blid og smuk.&lt;br/&gt;
Mangen sådan aftenstund&lt;br/&gt;
sad jeg i min kære lund;&lt;br/&gt;
mindet vender nu tilbage,&lt;br/&gt;
det var årsag i min klage.&lt;br/&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Aladdins vuggevise</title>
    <id>2340</id>
    <revision>
      <id>4672</id>
      <timestamp>2006-06-27T21:47:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Adam Oehlenschläger | Adam Oehlenschläger]], &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Peter Heise|Peter Heise]],

----

Visselulle, nu barnlil!&lt;br/&gt;
Sov nu sødt og sov nu længe!&lt;br/&gt;
skønt din vugge stander stil,&lt;br/&gt;
uden dun og uden gænge.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Hører du den dumpe storm&lt;br/&gt;
sukke ved hvad jeg forliste?&lt;br/&gt;
Mærker du den sultne orm&lt;br/&gt;
pikke på din fyrrekiste?&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Sov, barnlille! ved min sang&lt;br/&gt;
intet skal din glæde mangle.&lt;br/&gt;
Hører du den muntre klang,&lt;br/&gt;
hist i tårnet af din rangle?&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Nattergalen nærmer sig.&lt;br/&gt;
Fryder dig dens blide klukke?&lt;br/&gt;
Du har ofte vugget mig,&lt;br/&gt;
nu skal jeg dig atter vugge!&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Hvis dit hjerte ej er sten&lt;br/&gt;
mærk, min idræt, moder kære!&lt;br/&gt;
Her af denne hyldegren&lt;br/&gt;
skal jeg dig en fløjte skære.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Ved dens toner fryd dit sind!&lt;br/&gt;
HVod den klager svagt og ene,&lt;br/&gt;
som en vildsom nattevind&lt;br/&gt;
i de våde vintergrene.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Ak! nu må jeg fra dig gå&lt;br/&gt;
der er koldt i dine arme,&lt;br/&gt;
og jeg ejer ingen vrå,&lt;br/&gt;
hvor jeg mig igen kan varme.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Visselulle da, barnlil!&lt;br/&gt;
Sov nu sødt og sov nu længe!&lt;br/&gt;
skønt din vugger stander stil,&lt;br/&gt;
uden dun og uden gænge.&lt;br/&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Dagen går med raske fjed</title>
    <id>2341</id>
    <revision>
      <id>4685</id>
      <timestamp>2006-06-27T22:07:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>link</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann | Bernhard Severin Ingemann]], 1838 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Christoph Ernst Friedrich Weyse|C.E.F. Weyse]], 1838

----

Dagen går med raske fjed,&lt;br/&gt;
dagens børn må ile.&lt;br/&gt;
Aftenrøden bringer fred,&lt;br/&gt;
nattens stjerner hvile.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Lykken gækker store, små,&lt;br/&gt;
leger med guldterning.&lt;br/&gt;
Lykkeligst at hvile på&lt;br/&gt;
er fuldendte gerning.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Lidt dog store, mindre små,&lt;br/&gt;
kan til gavns fuldbringe;&lt;br/&gt;
viljen ser Vorherre på,&lt;br/&gt;
giver kraften vinge.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Lykkens lunefulde spil&lt;br/&gt;
leger ej med sjæle:&lt;br/&gt;
Alting føjes, som Gud vil –&lt;br/&gt;
her er trygt at dvæle.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Blomst skal bære frugt engang,&lt;br/&gt;
høst skal følge sommer.&lt;br/&gt;
Dag er ej så travl og lang,&lt;br/&gt;
aftenstund dog kommer.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Lad ved dag kun op og ned&lt;br/&gt;
lykkens terning rulle!&lt;br/&gt;
Fandt ved kvæld kun sjælen fred,&lt;br/&gt;
gik det, som det skulle.&lt;br/&gt;

[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Der står et slot i vesterled</title>
    <id>2342</id>
    <revision>
      <id>4675</id>
      <timestamp>2006-06-27T21:53:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann | Bernhard Severin Ingemann]], 1838 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Christoph Ernst Friedrich Weyse|C.E.F. Weyse]], 1838

----
Der står et slot i vesterled,&lt;br/&gt;
tækket med gyldne skjolde,&lt;br/&gt;
did går hveraften solen ned&lt;br/&gt;
bag rosenskyernes volde.&lt;br/&gt;
Det slot blev ej med hænder gjort&lt;br/&gt;
mageløst står det smykket&lt;br/&gt;
fra jord til himmel når dets port&lt;br/&gt;
Vorherre selv det har bygget.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Fra tusind tårne funkler guld&lt;br/&gt;
porten skinner som ravet&lt;br/&gt;
med strålestøtter underfuld&lt;br/&gt;
sig borgen spejler sig i havet.&lt;br/&gt;
Guds sol går i sit guldslot ind&lt;br/&gt;
skinner i purpurklæder.&lt;br/&gt;
I rosensky på borgens tind&lt;br/&gt;
står lysets banner med hæder&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Solenglen svinger lysets flag&lt;br/&gt;
vandrer til fjerne lande&lt;br/&gt;
ham følger liv og lys og dag&lt;br/&gt;
bag natten brusende vande.&lt;br/&gt;
Lig solen farer livet hen&lt;br/&gt;
går til forklaringskysten&lt;br/&gt;
med glans opdukker sol igen&lt;br/&gt;
fra paradiset i østen.&lt;br/&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Fred hviler over land og by</title>
    <id>2343</id>
    <revision>
      <id>4956</id>
      <timestamp>2006-07-19T10:49:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann | Bernhard Severin Ingemann]], 1823 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Rudolph Bay|Rudolph Bay]], 1827 og [[w:Thomas Laub|Thomas Laub]], 1922

----
&lt;poem&gt;
Fred hviler over land og by
ej verden larmer mer
fro smiler månen til sin sky
til stjerne stjerne ser.

Og søen blank og rolig står
med himlen i sin favn
på dammen fjerne vogter går
og lover Herrens navn.

Der er så stille og så tyst
i himmel og på jord
vær også stille i mit bryst
du flygtning, som dér bor.

Slut fred, o hjerte, med hver sjæl
som her dig ej forstår!
Se, over by og dal i kvæld
en fredens engel går.

Som ny han er en fremmed her
til Himlen står hans hu
dog i det stille stjerneskær
han dvæler her som du.

O, lær af ham din aftensang
Fred med hver sjæl på jord
Til samme himmel går vor gang,
adskilles end vort spor.

Fred med hvert hjerte fjern og nær
som uden ro må slå.
Fred med de få, som mig har kær
og dem, jeg aldrig så!
&lt;/poem&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Glade jul, dejlige jul</title>
    <id>2344</id>
    <revision>
      <id>4683</id>
      <timestamp>2006-06-27T22:02:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>link</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann | Bernhard Severin Ingemann]], 1850 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Frans Xaver Gruber|Frans Xaver Gruber]], 1818

----

Glade jul, dejlige jul,&lt;br/&gt;
engle daler ned i skjul&lt;br/&gt;
Hid de flyver med paradisgrønt&lt;br/&gt;
hvor de ser, hvad for Gud er kønt&lt;br/&gt;
lønlig iblandt os de går&lt;br/&gt;
lønlig iblandt os de går.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Julefred, evige fred&lt;br/&gt;
hellig sang med himmelsk lyd&lt;br/&gt;
Det er englene, hyrderne så&lt;br/&gt;
dengang Herren i krybben lå&lt;br/&gt;
evig er englenes sang&lt;br/&gt;
evig er englenes sang.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Fred på jord, fryd på jord&lt;br/&gt;
Jesusbarnet blandt os bor!&lt;br/&gt;
Engle sjunger om barnet så smukt,&lt;br/&gt;
han har Himmerigs dør oplukt,&lt;br/&gt;
salig er englenes sang&lt;br/&gt;
salig er englenes sang.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Salig fred, himmelsk fred&lt;br/&gt;
toner julenat herned!&lt;br/&gt;
Engle bringer til store og små&lt;br/&gt;
bud om ham, som i krybben lå;&lt;br/&gt;
fryd dig, hver sjæl han har frelst!&lt;br/&gt;
fryd dig, hver sjæl han har frelst!&lt;br/&gt;

[[Kategori:Julesange]]
[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>I østen stiger solen op</title>
    <id>2345</id>
    <revision>
      <id>4676</id>
      <timestamp>2006-06-27T21:53:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>link</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann | Bernhard Severin Ingemann]], 1837 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Christoph Ernst Friedrich Weyse|C.E.F. Weyse]], 1837

----

I østen stiger solen op&lt;br/&gt;
den spreder guld på sky&lt;br/&gt;
går over hav og bjergetop&lt;br/&gt;
går over land og by&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Den kommer fra den favre kyst&lt;br/&gt;
hvor Paradiset lå;&lt;br/&gt;
den bringer lys og liv og lyst&lt;br/&gt;
til store og til små.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Den hilser os endnu så smukt&lt;br/&gt;
fra Edens morgenrød -&lt;br/&gt;
hvor træet stod med evig frugt,&lt;br/&gt;
hvor livets væld udflød.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Den hilser os fra livets hjem&lt;br/&gt;
hvor størst Guds lys oprandt&lt;br/&gt;
med stjernen over Betlehem&lt;br/&gt;
som Østens vise fandt.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og med Guds sol udgår fra øst&lt;br/&gt;
en himmelsk glans på jord&lt;br/&gt;
et glimt fra Paradisets kyst&lt;br/&gt;
hvor livets abild gror.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og alle stjerner neje sig&lt;br/&gt;
hvor østens sol går frem&lt;br/&gt;
den synes dem hin stjerne lig&lt;br/&gt;
der stod ved Betlehem.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Du soles sol fra Betlehem!&lt;br/&gt;
hav tak og lov og pris&lt;br/&gt;
for hvert et glimt fra lysets hjem&lt;br/&gt;
og fra dit paradis.&lt;br/&gt;

[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Julen har bragt velsignet bud</title>
    <id>2346</id>
    <revision>
      <id>4677</id>
      <timestamp>2006-06-27T21:54:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>link</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann | Bernhard Severin Ingemann]], 1839 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Christoph Ernst Friedrich Weyse|C.E.F. Weyse]], 1841

----

Julen har bragt velsignet bud;&lt;br/&gt;
nu glædes gamle og unge:&lt;br/&gt;
hvad englene sang i verden ud,&lt;br/&gt;
nu alle små børn skal sjunge.&lt;br/&gt;
Grenen fra livets træ står skønt&lt;br/&gt;
med lys som fugle på kviste.&lt;br/&gt;
Det barn, som sig glæder fromt og kønt,&lt;br/&gt;
skal aldrig den glæde miste.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Glæden er jordens gæst i dag&lt;br/&gt;
med himmelkongen den lille.&lt;br/&gt;
Du fattige spurv, flyv ned fra tag&lt;br/&gt;
med duen til julegilde.&lt;br/&gt;
Dans, lille barn på moders skød-&lt;br/&gt;
en dejlig dag er oprunden;&lt;br/&gt;
i dag blev vor kære Frelser fød&lt;br/&gt;
og paradisvejen funden.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Frelseren selv var barn som vi,&lt;br/&gt;
i dag han lå i sin vugge.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Den have, Guds engle flyve i,&lt;br/&gt;
vil Jesus for os oplukke.&lt;br/&gt;
Himmerigs konge blandt os bor,&lt;br/&gt;
han juleglæden os bringer.&lt;br/&gt;
Han favner hver barnesjæl på jord&lt;br/&gt;
og lover os englevinger.&lt;br/&gt;

[[Kategori:Julesange]]
[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Lysets engel går med glans</title>
    <id>2347</id>
    <revision>
      <id>4678</id>
      <timestamp>2006-06-27T21:54:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>link</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann | Bernhard Severin Ingemann]], 1837 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Christoph Ernst Friedrich Weyse|C.E.F. Weyse]], 1837

----

Lysets engel går med glans&lt;br/&gt;
gennem himmelporte.&lt;br/&gt;
For Guds engels strålekrans&lt;br/&gt;
flygter alle nattens skygger sorte.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Sol går over verden ud&lt;br/&gt;
med Guds lys i øje:&lt;br/&gt;
Se! Vorherres sendebud&lt;br/&gt;
går på gyldne skyer i det høje.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Englen spreder over jord&lt;br/&gt;
glansen fra Guds himmel;&lt;br/&gt;
i sin kåbes stråleflor&lt;br/&gt;
favner han al verdens glade vrimmel.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Sol ser ind i slot og vrå,&lt;br/&gt;
ser på drot og tigger,&lt;br/&gt;
ser til store, ser til små&lt;br/&gt;
kysser barnet, som i vuggen ligger.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Os han også favne vil,&lt;br/&gt;
englen i det høje;&lt;br/&gt;
os han også smiler til&lt;br/&gt;
englen med Guds himmelglans i øje.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Os har og Vorherre kær,&lt;br/&gt;
ingen sjæl han glemmer;&lt;br/&gt;
i hvert solglimt Gud er nær&lt;br/&gt;
og vor glade morgensang fornemmer.&lt;br/&gt;

[[Kategori:Julesange]]
[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>På Sjølunds fagre sletter</title>
    <id>2348</id>
    <revision>
      <id>4681</id>
      <timestamp>2006-06-27T21:57:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>link</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann | Bernhard Severin Ingemann]], 1816 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Niels W. Gade|Niels W. Gade]], 1838

----

På Sjølunds fagre sletter ved Østersøens bred&lt;br/&gt;
hvor skoven kranse fletter om engens blomsterbed&lt;br/&gt;
hvor sølverkilden glider nu ved ruinens fod&lt;br/&gt;
dér stolt i gamle tider en kongebolig stod.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
I brogens gyldne sale sig rørte muntert liv,&lt;br/&gt;
der hørtes skæmtsom tale og lystig tidsfordriv.&lt;br/&gt;
Kong Valdemar dér bygged så fast sit kongehus&lt;br/&gt;
som der hans liv betrygged, til verden sank i grus.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Med lystig jægerskare på hviden ganger fløj&lt;br/&gt;
den konge tit med fare hen over stub og høj;&lt;br/&gt;
men i den raske glæde, ved jægerhornets klang&lt;br/&gt;
de glemte tit at bede og høre messesang.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
I muld for længe siden kong Valdemar er lagt&lt;br/&gt;
men sælsomt gennem tiden går sagnet om hans jagt.&lt;br/&gt;
Tit korser arme bonde sig end på natlig sti,&lt;br/&gt;
hvor jægere og hunde ham suse vildt forbi.&lt;br/&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu titte til hinanden</title>
    <id>2349</id>
    <revision>
      <id>4679</id>
      <timestamp>2006-06-27T21:54:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>link</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann | Bernhard Severin Ingemann]], 1837 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Christoph Ernst Friedrich Weyse|C.E.F. Weyse]], 1837

----
Nu titte til hinanden de favre blomster små&lt;br/&gt;
de muntre fugle kalderpå hverandre&lt;br/&gt;
nu alle jordens børn deres øjne opslå&lt;br/&gt;
nu sneglen med hus på ryg vil vandre.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Den kære Gud og skaber, den mindste ord er nær&lt;br/&gt;
han føder fugl og markens lilje klæder.&lt;br/&gt;
dog menneskenes børn har han allermest kær&lt;br/&gt;
Gud ånder på øjet, når det græder.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Guds søn var selv et barn, og på krybbestrå han lå&lt;br/&gt;
hans vugge stod på jord foruden gænge&lt;br/&gt;
Guds himmeriges fryd har han lovet de små&lt;br/&gt;
og blomster fra Paradisets enge.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Guds søn har os så kær, han er børnevennen stor,&lt;br/&gt;
han bærer barnet op til Gud på armen&lt;br/&gt;
han storm og hav betvang, da han vandred på jord&lt;br/&gt;
men børnene leged' ham ved barmen.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
O du, som os velsigned' og tog i favn de små,&lt;br/&gt;
en morgen se vi dig i Paradiset&lt;br/&gt;
du lærte os til Gud vore øjne opslå,&lt;br/&gt;
eveindelig være du lovpriset.&lt;br/&gt;

[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Stork, stork langeben!</title>
    <id>2350</id>
    <revision>
      <id>4680</id>
      <timestamp>2006-06-27T21:55:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>link</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Bernhard Severin Ingemann | Bernhard Severin Ingemann]], &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:J.P.E. Hartmann|J.P.E. Hartmann]],

----

Stork, stork langeben!&lt;br/&gt;
Hvor var du så længe?&lt;br/&gt;
Så du Faraos høje sten?&lt;br/&gt;
Gik du på Nilstrømmens enge?&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Stork, stork langeben!&lt;br/&gt;
med de røde hoser!&lt;br/&gt;
Hvor har du gjort af dit ene ben?&lt;br/&gt;
Blev det i Farao moser?&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Stork, stork langeben!&lt;br/&gt;
Lykken vil du bringe -&lt;br/&gt;
gemmer du den med dit ene ben&lt;br/&gt;
listelig under din vinge?&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Stork, stork langeben!&lt;br/&gt;
bringer du vor moder-&lt;br/&gt;
er det en søster med øjne blå&lt;br/&gt;
eller en lille kær broder?&lt;br/&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Alle mine længsler</title>
    <id>2351</id>
    <revision>
      <id>4703</id>
      <timestamp>2006-06-27T22:54:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <comment>tekst</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1903 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Olaf Rude|Olaf Rude]], 1925

----

Alle mine længsler de smyger sig om dig,&lt;br/&gt;
diddeli, om dig! duddeli, om dig!&lt;br/&gt;
Bare én af dine nu gik den halve vej –&lt;br/&gt;
diddelu og diddeli – til mig!&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Alle havens blomster de dufter kun om dig!&lt;br/&gt;
diddeli, om dig! duddeli, om dig!&lt;br/&gt;
Roser og reseda og lind og volverlej –&lt;br/&gt;
diddelu og diddeli – om dig!&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Pløjer jeg min ager, da synger jeg om dig –&lt;br/&gt;
diddeli, om dig! duddeli, om dig!&lt;br/&gt;
Lærken over ploven med sangen hjælper mig,&lt;br/&gt;
diddelu og diddeli – om dig!&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Biers nyn og sødme – alt minder mig om dig!&lt;br/&gt;
diddeli, om dig! duddeli, om dig!&lt;br/&gt;
Al min gerning bliver ved dig en blomsterleg,&lt;br/&gt;
diddelu og diddeli – om dig!&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Sidder jeg i kirken, jeg titter hen til dig,&lt;br/&gt;
titterli – til dig! tutterli – til dig!&lt;br/&gt;
derfra op til altret, hvor du vil stå med mig, –&lt;br/&gt;
diddelu og diddeli – med mig!&lt;br/&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Anna var i Anders kær</title>
    <id>2352</id>
    <revision>
      <id>4704</id>
      <timestamp>2006-06-27T22:56:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <comment>tekst</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1906 &lt;br/&gt;
Melodi af [[J. Mikkelsen-Saxtorph]], 1906

----

Anna var i Anders kær, men knibsk alligevel&lt;br/&gt;
mødte dog sin hjertenskær ved rugens gamle skel.&lt;br/&gt;
Satte sig i græsset ned blandt klokkeblomster bly,&lt;br/&gt;
tog så op sit fingerbøl og gav sig til at sy...&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Dyre du og dig!&lt;br/&gt;
dingeli-og-lej&lt;br/&gt;
dikke-du-og-dikke-di,&lt;br/&gt;
og dingelu og lej!&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Solen glimted ellevild i Annas fingerbøl&lt;br/&gt;
snerrens sennepsgule blomst hang fuld af brune møl.&lt;br/&gt;
Lærken sang, og luften drev med dræ og duft af pors.&lt;br/&gt;
Annas ankelslanke ben var lagt så let i kors.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Dyre du og dig...&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Anders sad og fingred tavs om pibekandens fals,&lt;br/&gt;
så, hvor rugens vipper strøg om Annas brune hals.&lt;br/&gt;
hørte, hvor de sølverlo og lokked flere til:&lt;br/&gt;
vipperne, de lukser små, de kysser, hvor de vil.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Banked han så piben ud imod sin støvletå,&lt;br/&gt;
lagde kritisk øjet til og rensed den med strå&lt;br/&gt;
smed så brat det hele hen og rykked' farlig nær,&lt;br/&gt;
hvisked om den brune hals og alt det fine vejr.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Annas rappe, blanke nål i luften standsed' lidt&lt;br/&gt;
armens fine strakte rund fortoned' sig i hvidt&lt;br/&gt;
Greb han da på samme tid om hals og vipper små&lt;br/&gt;
kyssed Annas kind om mund om kap med rugens strå.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Nål og tråd ved første kys i snerren sank af skræk&lt;br/&gt;
Annas nye fingerbøl det trilled også væk&lt;br/&gt;
klinten på sin lange hals sig rejste for at glo&lt;br/&gt;
bittesmå mariehøns løb over Annas sko.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Mens som amoriner små opsteg de brune møl&lt;br/&gt;
gyldenring blev lovet hen for tab af fingerbøl&lt;br/&gt;
Rugen ringled vidt og bredt om kys og kærlighed,&lt;br/&gt;
hvad det mindste aks har hørt, den hele ager ved.&lt;br/&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Der dukker af disen</title>
    <id>2353</id>
    <revision>
      <id>4705</id>
      <timestamp>2006-06-27T22:58:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <comment>tekst</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1905 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Carl Nielsen|Carl Nielsen]], 1917

----

Der dukker af disen min fædrenejord&lt;br/&gt;
med åser og agre og eng;&lt;br/&gt;
med ryggen mod syd og med tåen mod nord&lt;br/&gt;
den redte bag sander sin seng;&lt;br/&gt;
dog ej for at sove retfærdiges søvn,&lt;br/&gt;
thi sjældent er landet i ro,&lt;br/&gt;
men stormene går,&lt;br/&gt;
og brændingen slår&lt;br/&gt;
på kysten med djærveste kno.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Der ruller de bække så tungt gennem dal,&lt;br/&gt;
langmodigt ta´r åen imod&lt;br/&gt;
og skrider til havs i en sindig spiral,&lt;br/&gt;
forinden den drev det til flod.&lt;br/&gt;
Men hvor den kan glitre en sensommerkvæld,&lt;br/&gt;
når laksen går op mod dens strøm,&lt;br/&gt;
når siv og når flæg&lt;br/&gt;
får dugstænk i skæg,&lt;br/&gt;
og dagen går bort som en drøm.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Mørkt stiger en høj over kornhavet op,&lt;br/&gt;
med blåbær og lyng er den klædt;&lt;br/&gt;
blandt risenes ranker en lærke med top&lt;br/&gt;
sig gynger og kvidrer så spædt.&lt;br/&gt;
Det bølger af rug imod kimingens rand,&lt;br/&gt;
i dale, på banker den står,&lt;br/&gt;
får runding og form&lt;br/&gt;
i godtvejr og storm&lt;br/&gt;
som barnet, mens gængerne går.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Hvad var vel i verden det fattige liv&lt;br/&gt;
med al dets fortærende tant,&lt;br/&gt;
om ikke en plet med en dal og lidt siv&lt;br/&gt;
vort hjerte i skælvinger bandt!&lt;br/&gt;
Om ikke vi drog fra det yderste hav&lt;br/&gt;
for bøjet og rynket at stå&lt;br/&gt;
og høre de kluk,&lt;br/&gt;
de mindernes suk&lt;br/&gt;
fra bækken, vi kyssed som små!&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Velsignede land, hvor i stormvejret bor&lt;br/&gt;
et folk, som er øvet i savn,&lt;br/&gt;
jeg ejed vel aldrig et gran af din jord,&lt;br/&gt;
som hjemløs jeg kvitted min stavn.&lt;br/&gt;
Du rakte mig ud fra dit stenede krat&lt;br/&gt;
en høstnat så kroget en stav.&lt;br/&gt;
Når staven er brudt,&lt;br/&gt;
og livsgangen slut,&lt;br/&gt;
kanske du da skænker en grav.&lt;br/&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Han kommer med sommer</title>
    <id>2354</id>
    <revision>
      <id>4706</id>
      <timestamp>2006-06-27T22:59:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <comment>tekst</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1912 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Thorvald Aagaard|Thorvald Aagaard]], 1917

----

Han kommer med sommer, han kommer med sol&lt;br/&gt;
til kløver og nikkende hvener.&lt;br/&gt;
Mens pigen hun sømmer sin blommede kjol'&lt;br/&gt;
i læ af de røde syrener,&lt;br/&gt;
han sænker sig ned på det mossede tag&lt;br/&gt;
og knebrer fra reden den udslagne dag&lt;br/&gt;
en højsommervise om Danmark.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og børnene stirrer fra tærsklen didop&lt;br/&gt;
hvor løget på mønningen nikker,&lt;br/&gt;
og oldingen ranker sin krogede krop&lt;br/&gt;
i stuen, hvor slagværket dikker&lt;br/&gt;
og minderne dugger, og læberne be'r&lt;br/&gt;
og børnene pludrer og peger og ler:&lt;br/&gt;
Se storken er kommen til Danmark.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Velsignede fugl uden høgenes klø'r&lt;br/&gt;
med ørnenes mægtige vinge.&lt;br/&gt;
du dukker dig helst mellem græssende køer&lt;br/&gt;
kun hygge og fred vil du bringe.&lt;br/&gt;
du følger i furen vor bonde så nær&lt;br/&gt;
og nikker som han, mens af rugen det drær&lt;br/&gt;
med løfte om høst over Danmark.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Hvor engblommen lyser langs åløbets bred,&lt;br/&gt;
du skridter så langt gennem engen.&lt;br/&gt;
Med halsen i bugt og med øjet på sned&lt;br/&gt;
du titter på pigen og drengen.&lt;br/&gt;
Du søger din føde til leernes klang,&lt;br/&gt;
og høduften følger din higende gang&lt;br/&gt;
langs alle de åer i Danmark.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Så lad os da værne den solkære fugl,&lt;br/&gt;
der pynter vor vang og vort vænge,&lt;br/&gt;
der ruger sit kuld i det ormstukne hjul&lt;br/&gt;
til vejrs på den mossede længe.&lt;br/&gt;
Hans yngel skal trives i regn og i sol,&lt;br/&gt;
hans rede beskyttes om hjemmets symbol,&lt;br/&gt;
mens sagnene lever om Danmark!&lt;br/&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Her har jeg stået i tusinde år</title>
    <id>2355</id>
    <revision>
      <id>4707</id>
      <timestamp>2006-06-27T23:00:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <comment>tekst</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Thomas Aagaard|Thomas Aagaard]], 1927

----

Her har jeg stået i tusinde år,&lt;br/&gt;
sust for de slægter, der svinder og kommer,&lt;br/&gt;
nikket goddag til den brydende vår,&lt;br/&gt;
viftet farvel til den hastende sommer.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Jeg var den fredløses tilflugt og havn;&lt;br/&gt;
tit har jeg skærmet den sårede hare;&lt;br/&gt;
lærkernes spæde lå trygt i min favn,&lt;br/&gt;
så imod himlen med øjne så klare.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Har jeg ej skærmet, o Jylland, din jord,&lt;br/&gt;
lagt mig som værn om din flyvesands-bringe,&lt;br/&gt;
dæmmet for klitten, hvor uroen bor,&lt;br/&gt;
hvæsser i blæsten sin marehalms-klinge.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
– Sært som min hede er menneskets krav;&lt;br/&gt;
brød skaber ikke hans lykke alene;&lt;br/&gt;
mæt ham med velstand: før nogen ved af,&lt;br/&gt;
skælver hans hjerte i suk efter – stene.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Und mig da fred på min fædrendegrund!&lt;br/&gt;
Lad mig i sandet dog rødderne sprede!&lt;br/&gt;
Brød skal du hente fra muldmarkens bund,&lt;br/&gt;
vidsyn og fred på min drømmende hede.&lt;br/&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hvem sidder der bag skærmen?</title>
    <id>2356</id>
    <revision>
      <id>4708</id>
      <timestamp>2006-06-27T23:02:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <comment>tekst</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1905 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Carl Nielsen|Carl Nielsen]], 1907

----

Hvem sidder der bag skærmen&lt;br/&gt;
med klude om sin hånd.&lt;br/&gt;
med læderlap for øjet&lt;br/&gt;
og om sin sko et bånd?&lt;br/&gt;
Det er såmænd Jens Vejmand&lt;br/&gt;
der af sin sure nød&lt;br/&gt;
med ham´ren må forvandle&lt;br/&gt;
de hårde sten til brød.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og vågner du en morgen&lt;br/&gt;
i allerførste gry&lt;br/&gt;
og hører ham´ren klinge&lt;br/&gt;
på ny, på ny, på ny -&lt;br/&gt;
det er såmænd Jens Vejmand&lt;br/&gt;
på sine gamle ben,&lt;br/&gt;
som hugger vilde gnister&lt;br/&gt;
af morgenvåde sten.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og ager du til staden&lt;br/&gt;
bag bonden fede spand&lt;br/&gt;
og møder du en olding&lt;br/&gt;
hvis øje står i vand, -&lt;br/&gt;
det er såmænd Jens Vejmand&lt;br/&gt;
Med halm om ben og knæ&lt;br/&gt;
der næppe véd at finde&lt;br/&gt;
mod frosten mer et læ.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og vender du tilbage&lt;br/&gt;
i byger og i blæst&lt;br/&gt;
mens aftenstjernen skælver&lt;br/&gt;
af kulde i sydvest&lt;br/&gt;
og klinger hammerslaget&lt;br/&gt;
bag vognen ganske nær.&lt;br/&gt;
det er såmænd Jens Vejmand&lt;br/&gt;
som endnu sidder dér.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Så jævned han for andre&lt;br/&gt;
den vanskelige vej&lt;br/&gt;
men da det led mod julen&lt;br/&gt;
da sagde armen nej&lt;br/&gt;
det var såmænd Jens Vejmand&lt;br/&gt;
han tabte ham´ren brat&lt;br/&gt;
de bar ham over heden&lt;br/&gt;
en kold decembernat.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Der står på kirkegården&lt;br/&gt;
et gammelt, frønnet bræt;&lt;br/&gt;
det hælder slemt til siden&lt;br/&gt;
og malingen er slet.&lt;br/&gt;
Det er såmænd Jens Vejmands&lt;br/&gt;
Hans liv var fuldt af sten&lt;br/&gt;
men på hans grav- i døden,&lt;br/&gt;
man gav ham aldrig én.&lt;br/&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeg bærer med smil min byrde</title>
    <id>2357</id>
    <revision>
      <id>4709</id>
      <timestamp>2006-06-27T23:03:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <comment>tekst</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1906 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Carl Nielsen|Carl Nielsen]], 1915

----

Jeg bærer med smil min byrde,&lt;br/&gt;
jeg drager med sang mit læs -&lt;br/&gt;
jeg er som den vilde hyrde,&lt;br/&gt;
der genner sit kvæg på græs.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Se, duggen driver fra norden&lt;br/&gt;
hen over det bøjede korn,&lt;br/&gt;
mens solen stiger af jorden&lt;br/&gt;
imellem oksernes horn!&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Jeg ser over tindrende marker&lt;br/&gt;
og langt mod den blånende fjord,&lt;br/&gt;
jeg stirrer på sejlende arker,&lt;br/&gt;
men finder ej tolkende ord.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Jeg slænger skalmejen for munden;&lt;br/&gt;
jeg trækker så lang dens lyd,&lt;br/&gt;
at kilderne klukker i lunden,&lt;br/&gt;
og bukkene bræger af fryd!&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Hvor kan I dog gruble og græde,&lt;br/&gt;
så længe Guds himmel er blå!&lt;br/&gt;
Mit hjerte skælver af glæde,&lt;br/&gt;
blot duggen dynker et strå.&lt;br/&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeg er havren</title>
    <id>2358</id>
    <revision>
      <id>4710</id>
      <timestamp>2006-06-27T23:04:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <comment>tekst</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1916 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Aksel Agerby|Aksel Agerby]], 1916

----

Jeg er havren, jeg har bjælder på&lt;br/&gt;
mer end tyve tror jeg på hvert strå&lt;br/&gt;
Bonden kalder dem for mine fold.&lt;br/&gt;
Gud velsigne ham den bondeknold.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Jeg blev sået, mens glade lærker sang&lt;br/&gt;
over grønne banker dagen lang.&lt;br/&gt;
Humlen brumled dybt sin melodi&lt;br/&gt;
og et rylefløjt gled ind deri&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Mens i dug jeg groede fod for fod&lt;br/&gt;
groede sangen sammen med min rod&lt;br/&gt;
den, som ydmyg lægger øret til&lt;br/&gt;
hører lærkens triller i mit spil.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Det kan kolde hjerner ej forstå&lt;br/&gt;
Jeg er lærkesangen på et strå,&lt;br/&gt;
livets rytme døbt i sommerdræ&lt;br/&gt;
mer en gumlekost for øg og fæ&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Jeg er ven med dug og grødevejr&lt;br/&gt;
ven med landets lyse bøgetræer&lt;br/&gt;
ven med al den danske sæd, der gror&lt;br/&gt;
øst for hav og vest for sund og fjord.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Jeg får solens sidste lange blink&lt;br/&gt;
før den dukker ned bag gullig brink&lt;br/&gt;
og når aftenklokken ringer fred&lt;br/&gt;
står jeg på min tå og ringler med.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Jeg skal ringle barnet til dets seng&lt;br/&gt;
ringle tågen på af sump og eng&lt;br/&gt;
ringle freden over hjemmet ind&lt;br/&gt;
ringle bønnen frem i fromme sind&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Jeg er havren. Mine bjælder går&lt;br/&gt;
over lyse vange år for år&lt;br/&gt;
ringler om, hvor sang og kærve gror&lt;br/&gt;
herligt sammen på den danske jord&lt;br/&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Nu er det længe siden</title>
    <id>2359</id>
    <revision>
      <id>4711</id>
      <timestamp>2006-06-27T23:06:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <comment>tekst</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1906 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Oluf Ring|Oluf Ring]], 1940

----

Nu er det længe siden,&lt;br/&gt;
men end det gemmes i mit sind -&lt;br/&gt;
hvordan i barndomstiden&lt;br/&gt;
den kære rug kom ind.&lt;br/&gt;
Hvordan dens kernetunge top&lt;br/&gt;
ved moders svage kræfter&lt;br/&gt;
blev lagt i lugen op.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Først bredte mor et klæde&lt;br/&gt;
så ømt som nogen højtidsdug;&lt;br/&gt;
der måtte ingen træde&lt;br/&gt;
med sko i høstens rug.&lt;br/&gt;
Så fejed hun med limens rest&lt;br/&gt;
hvert snavset strå til side&lt;br/&gt;
som for en hædersgæst.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Den kære rug var gæsten,&lt;br/&gt;
som gjorde hvert et barn så spændt;&lt;br/&gt;
se, far han lægger vesten&lt;br/&gt;
og ser så indadvendt.&lt;br/&gt;
En skælven i et ydmygt sind,&lt;br/&gt;
en bøn til altets skaber,&lt;br/&gt;
før avlen bringes ind.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og neg for neg forsvinder&lt;br/&gt;
og bliver under bjælken sat;&lt;br/&gt;
og far får røde kinder&lt;br/&gt;
og spindelvæv om hat.&lt;br/&gt;
Men mor er lige hvid og bleg,&lt;br/&gt;
hvor meget hun end stræber&lt;br/&gt;
med rugens tunge neg.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Det går mod aftentide;&lt;br/&gt;
snart skinner månen fuld og rund&lt;br/&gt;
på gavl og vægge hvide&lt;br/&gt;
og ned i vognens bund.&lt;br/&gt;
Mor standser træt og titter ind;&lt;br/&gt;
far kommer hen til lugen&lt;br/&gt;
og klapper hendes kind.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og barnet, som har løbet&lt;br/&gt;
sig træt i dagens muntre leg,&lt;br/&gt;
det er nu stille krøbet&lt;br/&gt;
ind under hjulets eg;&lt;br/&gt;
dér høres dette skarpe knald&lt;br/&gt;
fra vognens fjæl mod sandet&lt;br/&gt;
af ørentvistens fald.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og mellem hjulets eger&lt;br/&gt;
går stjerneblink og måneskin,&lt;br/&gt;
og milde vinde hveger,&lt;br/&gt;
mens barnet slumrer ind - &lt;br/&gt;
Så slutter far i Jesu navn,&lt;br/&gt;
og hjemmet går til hvile&lt;br/&gt;
med høsten i sin favn.&lt;br/&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ole sad på en knold og sang</title>
    <id>2360</id>
    <revision>
      <id>4712</id>
      <timestamp>2006-06-27T23:07:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <comment>tekst</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1899 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Alfred Toft|Alfred Toft]], 1911

----

Ole sad på en knold og sang,&lt;br/&gt;
la la la la la, la la la la la&lt;br/&gt;
får og beder omkring ham sprang&lt;br/&gt;
Tra la la la la, la la la la la&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Lyngen suses, og skyen gled&lt;br/&gt;
udflugtslængsler i hjertet sved.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Heden stænged, og mindet spandt&lt;br/&gt;
moders øjne dog stærkest bandt.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Snart den ting dog blev åbenbar&lt;br/&gt;
minder gør ikke sagen klar.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Stak så Ole en dag i trav&lt;br/&gt;
stod med eet ved det store hav.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Øjet skinnede , tåren randt,&lt;br/&gt;
intet mere i verden bandt.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Over havene hyrden fór&lt;br/&gt;
fårene står der endnu og glor.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Ej kan bede og får forstå&lt;br/&gt;
længslers tog over bølgen blå.&lt;br/&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Se dig ud en sommerdag</title>
    <id>2361</id>
    <revision>
      <id>4713</id>
      <timestamp>2006-06-27T23:09:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <comment>tekst</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1905 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Carl Nielsen|Carl Nielsen]], 1917

----

Se dig ud en sommerdag,&lt;br/&gt;
når de bønder tromler:&lt;br/&gt;
land æfor og by æbag,&lt;br/&gt;
lærkesang og humler.&lt;br/&gt;
Byg i skred og bær i blost,&lt;br/&gt;
barneleg om frønnet post;&lt;br/&gt;
rugens dræ med duft af most,&lt;br/&gt;
i drift om brede gårde!&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Danmark er et lidet land,&lt;br/&gt;
strakt fra nord til sønder,&lt;br/&gt;
har dog brød til alle mand,&lt;br/&gt;
købstadsfolk som bønder.&lt;br/&gt;
Rugen med det svulne knæ&lt;br/&gt;
vokser langt i bakkens læ.&lt;br/&gt;
Humlekop og pæretræ&lt;br/&gt;
får sol mod hvide gavle.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Færgen med det brede bryst,&lt;br/&gt;
klædt i stål og plade,&lt;br/&gt;
pløjer vej fra kyst til kyst&lt;br/&gt;
over bæltets flade.&lt;br/&gt;
Kobberspir og tag af tegl&lt;br/&gt;
ser sig selv i havets spejl.&lt;br/&gt;
Langvejs ude hvide sejl&lt;br/&gt;
mod grønne øer bovner.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Toget stønner tungt af sted,&lt;br/&gt;
højt sig røgen løfter-&lt;br/&gt;
plagen står ved vangeled,&lt;br/&gt;
slår sig løs og snøfter.&lt;br/&gt;
Hyrden kobler sine kø'r;&lt;br/&gt;
aftensuk i siv og rør-&lt;br/&gt;
fra den åbne smededør&lt;br/&gt;
går lange skumrings-gnister.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
– Slider byen, danske mand,&lt;br/&gt;
alt for stærkt din trøje,&lt;br/&gt;
tag et mål af Danmarks land&lt;br/&gt;
fra dets egne høje:&lt;br/&gt;
Synet – fjernt af banker lukt –&lt;br/&gt;
bliver frit mod bælt og bugt&lt;br/&gt;
– stemningsfyldt som hejreflugt&lt;br/&gt;
om kvæld, når sol går under.&lt;br/&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skuld gammel venskab</title>
    <id>2362</id>
    <revision>
      <id>4715</id>
      <timestamp>2006-06-27T23:11:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1927 &lt;br/&gt;
Melodi: Skotsk folkemelodi

----

Skuld gammel venskab rejn forgo&lt;br/&gt;
og stryges fræ wor mind?&lt;br/&gt;
Skuld gammel venskab rejn forgo&lt;br/&gt;
med dem daw så læng.læng sind?&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
De skjønne ungdoms daw, åja&lt;br/&gt;
de daw så svær a find!&lt;br/&gt;
Vi´el løwt wor krop så glådle op&lt;br/&gt;
for dem daw så læng læng sind!&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Og gi så kuns de glajs en top&lt;br/&gt;
og vend en med di kaw´&lt;br/&gt;
Vi´el ta ino en jenle kop&lt;br/&gt;
for dem swunden gammel daw&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Vi tow- hwor hår vi rend om kap&lt;br/&gt;
i´æ grønn så manne gång!&lt;br/&gt;
Men al den trawen verden rundt&lt;br/&gt;
hår nu gjord æ bjenn lidt tång.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Vi wojed sammel i æ bæk&lt;br/&gt;
fræ gry til høns war ind.&lt;br/&gt;
Så kam den haw og skil wos ad.&lt;br/&gt;
Å, hvor er æ læng, læng sind!&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Der er mi hånd do gamle swend!&lt;br/&gt;
Ræk øwer og gi mæ dind.&lt;br/&gt;
Hwor er æ skjøn å find en ven,&lt;br/&gt;
en håj mist for læng, læng sind!&lt;br/&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Stille, hjerte, sol går ned</title>
    <id>2363</id>
    <revision>
      <id>4716</id>
      <timestamp>2006-06-27T23:13:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <comment>tekst</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Jeppe Aakjær|Jeppe Aakjær]], 1912 &lt;br/&gt;
Melodi af [[w:Thomas Laub|Thomas Laub]],

----

Stille, hjerte, sol går ned,&lt;br/&gt;
sol går over heden,&lt;br/&gt;
dyr går hjem fra dagens béd,&lt;br/&gt;
storken står i reden.&lt;br/&gt;
Stille, hjerte, sol går ned.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Tavshed over hedesti&lt;br/&gt;
og langs veje krumme.&lt;br/&gt;
En forsinket humlebi&lt;br/&gt;
ene høres brumme.&lt;br/&gt;
Stille, hjerte, sol går ned.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Viben slår et enligt slag&lt;br/&gt;
over mosedammen,&lt;br/&gt;
før den under frytlens tag&lt;br/&gt;
folder vingen sammen.&lt;br/&gt;
Stille, hjerte, sol går ned.&lt;br/&gt;
&lt;br/&gt;
Fjerne ruder østerpå&lt;br/&gt;
blusser op i gløden,&lt;br/&gt;
hededamme bittesmå&lt;br/&gt;
spejler aftenrøden.&lt;br/&gt;
Stille, hjerte, sol går ned.&lt;br/&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MB. nr. 8 fra 31. Maj vedrørende Færøernes Pengevæsen</title>
    <id>2365</id>
    <revision>
      <id>4720</id>
      <timestamp>2006-06-29T19:54:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>217.172.84.210</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">I Overensstemmelse med Vedtagelse af Færøernes Lagting stadfæster og udfærdiger undertegnede Amtmand over Færøerne følgende:


&lt;center&gt;§ 1.&lt;/center&gt;
Enhver Indførsel til og Udførsel fra Færøerne af danske Pengesedler og af dansk Skillemønt er forbudt.


&lt;center&gt;§ 2.&lt;/center&gt;
Alle for Tiden paa Færøerne værende danske Pengesedler skal ved Amtets Foranstaltning forsynes med følgende Afstempling:


&lt;center&gt;[[Image:Færø Amt.png|50px]]&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;K&amp;nbsp;u&amp;nbsp;n&amp;nbsp;&amp;nbsp;g&amp;nbsp;y&amp;nbsp;l&amp;nbsp;d&amp;nbsp;i&amp;nbsp;g&amp;nbsp;&amp;nbsp;p&amp;nbsp;a&amp;nbsp;a&amp;nbsp;&amp;nbsp;F&amp;nbsp;æ&amp;nbsp;r&amp;nbsp;ø&amp;nbsp;e&amp;nbsp;r&amp;nbsp;n&amp;nbsp;e&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;Færø Amt, Juni 1940.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;Underskrift.&lt;/center&gt;


Banker og Sparekasser paa Færøerne ombytter i Tiden til og med 30. Juni 1940 uafstemplede danske Pengesedler med tilsvarende afstemplede Pengesedler.

&lt;center&gt;§ 3.&lt;/center&gt;
Fra og med 1. Juli 1940 er uafstemplede danske Pengesedler ikke gyldigt Betalingsmiddel paa Færøerne.

&lt;center&gt;§ 4.&lt;/center&gt;
Den, der foretager eller forsøger at foretage nogen Handling i Strid med foranstaaende Bestemmelser, straffes — forsaavidt ikke højere Straf er forskyldt ifølge Lovgivningen - med Statskassen tilfaldende Bøder, ikke under 300 Kr., eller med Hæfte.

&lt;center&gt;§ 5.&lt;/center&gt;
Foranstaaende Bestemmelser træder i Kraft straks.

&lt;center&gt;Færø Amt, den 31. Maj 1940.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''Hilbert.'''&lt;/center&gt;

==Kilder==
*[http://www.timarit.is/?issueID=201471&amp;pageSelected=2&amp;lang=2 Færöernes Kundgörelsessamling 1940, s. 7].
*[http://www.logting.fo/lgt/frameyvirlit.asp?leiting=true&amp;ar=1940&amp;fil=00018892.GIF&amp;target=http%3A%2F%2Fwww%2Elogting%2Efo%2F%2Flgt%2FShowPage%2Easp%3Far%3D1940%26FIL%3D00018892%2EGIF%26SIDA%3D16 Løgtingstíðindi 1940] - Lagtingstidende 1940.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MB. nr. 8 fra 31. Maj 1940 vedrørende Færøernes Pengevæsen</title>
    <id>2366</id>
    <revision>
      <id>4722</id>
      <timestamp>2006-06-29T21:40:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>JogvanJ</username>
        <id>45</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&lt;center&gt;'''Midlertidige Bestemmelser vedrørende Færøernes Pengevæsen'''&lt;/center&gt;

&lt;p align=&quot;right&quot;&gt;''Nr. 8, 31. Maj 1940.''&lt;/p&gt;

I Overensstemmelse med Vedtagelse af Færøernes Lagting stadfæster og udfærdiger undertegnede Amtmand over Færøerne følgende:


&lt;center&gt;§ 1.&lt;/center&gt;
Enhver Indførsel til og Udførsel fra Færøerne af danske Pengesedler og af dansk Skillemønt er forbudt.


&lt;center&gt;§ 2.&lt;/center&gt;
Alle for Tiden paa Færøerne værende danske Pengesedler skal ved Amtets Foranstaltning forsynes med følgende Afstempling:


&lt;center&gt;[[Image:Færø Amt.png|50px]]&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;K&amp;nbsp;u&amp;nbsp;n&amp;nbsp;&amp;nbsp;g&amp;nbsp;y&amp;nbsp;l&amp;nbsp;d&amp;nbsp;i&amp;nbsp;g&amp;nbsp;&amp;nbsp;p&amp;nbsp;a&amp;nbsp;a&amp;nbsp;&amp;nbsp;F&amp;nbsp;æ&amp;nbsp;r&amp;nbsp;ø&amp;nbsp;e&amp;nbsp;r&amp;nbsp;n&amp;nbsp;e&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;Færø Amt, Juni 1940.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;Underskrift.&lt;/center&gt;


Banker og Sparekasser paa Færøerne ombytter i Tiden til og med 30. Juni 1940 uafstemplede danske Pengesedler med tilsvarende afstemplede Pengesedler.

&lt;center&gt;§ 3.&lt;/center&gt;
Fra og med 1. Juli 1940 er uafstemplede danske Pengesedler ikke gyldigt Betalingsmiddel paa Færøerne.

&lt;center&gt;§ 4.&lt;/center&gt;
Den, der foretager eller forsøger at foretage nogen Handling i Strid med foranstaaende Bestemmelser, straffes — forsaavidt ikke højere Straf er forskyldt ifølge Lovgivningen - med Statskassen tilfaldende Bøder, ikke under 300 Kr., eller med Hæfte.

&lt;center&gt;§ 5.&lt;/center&gt;
Foranstaaende Bestemmelser træder i Kraft straks.

&lt;center&gt;Færø Amt, den 31. Maj 1940.&lt;/center&gt;
&lt;center&gt;'''Hilbert.'''&lt;/center&gt;

==Kilder==
*[http://www.timarit.is/?issueID=201471&amp;pageSelected=2&amp;lang=2 Færöernes Kundgörelsessamling 1940, s. 7].
*[http://www.logting.fo/lgt/frameyvirlit.asp?leiting=true&amp;ar=1940&amp;fil=00018892.GIF&amp;target=http%3A%2F%2Fwww%2Elogting%2Efo%2F%2Flgt%2FShowPage%2Easp%3Far%3D1940%26FIL%3D00018892%2EGIF%26SIDA%3D16 Løgtingstíðindi 1940] - Lagtingstidende 1940.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hovedaftalen</title>
    <id>2367</id>
    <revision>
      <id>4723</id>
      <timestamp>2006-06-30T11:27:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Palnatoke</username>
        <id>16</id>
      </contributor>
      <comment>ny, fra WP</comment>
      <text xml:space="preserve">= Hovedaftalen =

''af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993.''

==§1==
Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster, eventuelt under hovedorganisationernes medvirken, forpligter hovedorganisationerne og deres medlemmer sig til hverken direkte eller indirekte at lægge hindringer i vejen for, at arbejdsgivere og arbejdstagere organiserer sig inden for hovedorganisationernes organisatoriske rammer. Som organisationsfjendtlig handling anses derfor forhold, hvorefter en af nærværende hovedaftale bundet part foretager handlinger rettet mod en anden part begrundet i organisationstilhørsforholdet og således ikke ud fra faglige motiver.

==§2==
Stk. 1. Nar der er indgået en kollektiv overenskomst, kan der inden for det område, som overenskomsten omfatter, og så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning (strejke, blokade, lockout eller boykot), medmindre der er hjemmel herfor i &quot;Norm for regler for behandling af faglig strid&quot; eller i kollektiv overenskomst. Sympatistrejke eller sympatilockout kan i øvrigt etableres i overensstemmelse med aftaler og retspraksis.

Stk. 2. Ingen arbejdsstandsning kan lovligt etableres, medmindre den er vedtaget med mindst 3/4 af de afgivne stemmer af en efter vedkommende organisations love dertil kompetent forsamling og er behørigt varslet i overensstemmelse med reglen i stk. 3. Undtaget herfra er alene arbejdsstandsninger i de i &quot;Normen&quot;, § 5, stk. 2, nævnte tilfælde.

Stk. 3. At man agter at forelægge en sådan forsamling forslag om arbejdsstandsning, skal tilkendegives den anden hovedorganisations forretningsudvalg ved særlig og anbefalet skrivelse, mindst 14 dage før arbejdsstandsningen efter forslaget agtes iværksat, og der skal på samme måde gives den anden part meddelelse om forsamlingens beslutning, mindst 7 dage forinden arbejdsstandsningen iværksættes. Ved varsling af retshåndhævende arbejdsstandsninger nedsættes de ovenfor anførte varsler til henholdsvis mindst 7 dage og mindst 3 dage.

Stk. 4. Såvel hovedorganisationerne som de under dem hørende organisationer samt øvrige af Hovedaftalen bundne organisationer er forpligtet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler at hindre overenskomststridige arbejdsstandsninger og, hvis overenskomststridig arbejdsstandsning finder sted, at søge at få den bragt til ophør.

Stk. 5. Som strejke eller lockout betragtes det, hvis værkste der eller arbejdspladser systematisk affolkes eller efterhånden lukkes.

Stk. 6. Under arbejdskonflikt mellem parterne i nærværende overenskomst eller deres medlemmer og udenforstående arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisationer eller virksomheder må støtte til den udenforstående ikke ydes af nogen ved denne overenskomst forpligtet part. Som udenforstående betragtes ikke den organisation eller virksomhed, der indmelder sig i en af hovedorganisationerne eller i en under disse organiseret forening, idet det dog er en forudsætning, at der ikke inden indmeldelsen er etableret arbejdsstandsning, eller at sådan ikke efter forgæves forhandling er klart bebudet.

==§3==
Stk. 1. Overenskomster afsluttet mellem hovedorganisationerne skal respekteres og efterkommes af alle under dem hørende organisationer under vedkommende hovedorganisations ansvar.

Stk. 2. Uoverensstemmelse om, hvorvidt der består overenskomst, afgøres af Arbejdsretten, medmindre parterne er enige om at lade spørgsmålet afgøre ved faglig voldgift. Uoverensstemmelse om, hvilket område en overenskomst har, afgøres ved faglig voldgift.

==§4==
Stk. 1. Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive overenskomster indeholdte bestemmelser og i samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening til enhver tid gældende aftaler.

Stk. 2. Såfremt der uden noget forbehold er antaget arbejdskraft til et bestemt angivet akkordarbejde, kan arbejdsforholdene ikke ændres, uden at vedkommende arbejdsgiver godtgør arbejdstagerne det derved eventuelt opståede økonomiske tab. Uoverensstemmelser herom afgøres ad sædvanlig fagretlig vej.

Stk. 3. Ved afskedigelse af en arbejdstager må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan derfor behandles efter nedenstående regler. Hovedorganisationerne anbefaler, at sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt af de berørte parter. Sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.

a) Såfremt der foretages afskedigelse af en arbejdstager, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 9 måneder, har den pågældende arbejdstager ret til at begære skriftlig oplysning om grunden til afskedigelsen.

b) Hvis man fra arbejdstager side hævder, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller virksomhedens forhold, kan afskedigelsen kræves behandlet lokalt mellem repræsentanter for virksomhedens ledelse og dens arbejdstagere. Den lokale forhandling skal være afsluttet inden for en frist af 14 dage fra underretning om afskedigelse.

Såfremt arbejdsgiveren har afgivet åbentbart urigtige oplysninger om grunden til afskedigelsen, som er af væsentlig betydning for sagen, regnes ovennævnte frist fra det tidspunkt, hvor arbejdstagersiden blev eller burde være blevet bekendt med de korrekte oplysninger. Den lokale forhandling skal dog være afsluttet inden 3 måneder fra underretning om afskedigelsen.

c) Opnås der ikke herved enighed, skal der, hvis det interesserede fagforbund (eventuelt centralledelse) begærer sagen videreført, omgående optages forhandling mellem organisationerne.

d) Opnås der ikke herved enighed, har det interesserede fagforbund (eventuelt centralledelse) ret til at indgive klage til et af hovedorganisationerne nedsat afskedigelsesnævn. Klagen skal være Afskedigelsesnævnets sekretariat og den modstående organisation i hænde inden for en frist af 7 dage efter afslutningen af organisationernes forhandling. Regler om Afskedigelsesnævnets sammensætning og sagsbehandling fastsættes i en forretningsorden for nævnet.

e) Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller virksomhedens forhold, kan nævnet efter pastand herom underkende opsigelsen, medmindre samarbejdet mellem virksomheden og arbejdstageren har lidt væsentlig eller må antages at lide væsentlig skade ved en fortsættelse af ansættelsesforholdet. Finder nævnet, at opsigelsen er urimelig, men at ansættelsesforholdet alligevel ikke skal fortsætte, eller nedlægges der påstand om godtgørelse for en urimelig afskedigelse, jfr. ovenfor, kan nævnet bestemme, at virksomheden skal betale den pågældende en godtgørelse. Størrelsen af denne skal afhænge af sagens omstændigheder og ancienniteten af den uberettiget afskedigede arbejdstager. Godtgørelsen kan ikke overstige 52 ugers løn beregnet efter den afskedigede arbejdstagers gennemsnitsfortjeneste gennem det sidste år.

f) &quot;Såfremt der for Afskedigelsesnævnet indbringes sager med påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse, og den afskedigede i henhold til lovgivningen har en anden retsstilling end i henhold til Hovedaftalens bestemmelser, skal Afskedigelsesnævnet efter påstand herom fra klageren lægge den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.&quot;

==§5==
Stk. 1. Funktionærer, som i forholdet over for de øvrige lønmodtagere er arbejdsgivernes tillidsmænd, kan af arbejdsgiveren efter samråd med den pågældende kræves holdt uden for medlemskab af en arbejderorganisation.

Stk. 2. Den arbejdsgiveren i medfør af stk. 1 tillagte ret kan ikke gøres gældende, alene fordi en arbejdstager ansættes på funktionærvilkår.

Stk. 3. De interesserede arbejdslederorganisationer bør have adgang til at være repræsenteret på de møder, der afholdes om uoverensstemmelser angående ovenstående bestemmelser.

PROTOKOLLAT

Parterne er enige om, at såfremt Hovedaftalens § 5 skulle vanskeliggøre organisatoriske ændringer på arbejdsmarkedet, er man indstillet på at drøfte en løsning heraf.

==§6==
Stk. 1. Hovedorganisationerne vil modvirke forsøg på at holde personer uden for arbejdstagerorganisationerne under påberåbelse af selskabsretslige og andre aftaler eller indehavelse af anparter eller aktier, der ikke gør de pågældende til virkelige medejere af virksomheden.

Stk. 2. &quot;Ved afgørelse af, om der er tale om en virkelig medejer, lægges der ud over ejerskabet vægt på, om den pågældende medejer kan afskediges i henhold til almindelige ansættelsesretslige regler&quot;.

==§7==

Stk. 1. Opsigelsesfristen for overenskomster angående priskuranter og øvrige arbejdsforhold er 3 måneder, medmindre andet er aftalt.

Stk. 2. Selv om en overenskomst er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med regler i § 2.

==§8==

Stk. 1. Hovedorganisationerne er enige om, at der skal indføres tillidsmandsregler i de kollektive overenskomster, hvor arbejdsforholdets karakter gør det muligt.

Stk. 2. Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til de herfor gældende bestemmelser i den kollektive overenskomst, kan arbejdsforholdet, medmindre opsigelsen skyldes arbejdsmangel, ikke afbrydes, før dennes organisation har fået lejlighed til at prøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge og afsluttes hurtigst muligt.

Stk. 3. Hvis en tillidsrepræsentant afskediges, fordi arbejdsmangel giver tvingende grund hertil, kan arbejdsforholdet ikke afbrydes i varselsperioden, jfr. stk. 4, før dennes organisation har haft lejlighed til at prøve berettigelsen ved fagretlig behandling. Denne skal for at have opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge.

Stk. 4. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder den særlige varslingspligt i den kollektive overenskomst, i henhold til hvilken tillidsrepræsentanten er valgt. I sådanne tilfælde har tillidsrepræsentanten krav på det almindelige opsigelsesvarsel, der er gældende ifølge den kollektive overenskomst.

Stk. 5. Agtes en tillidsrepræsentant forflyttet, således at hvervet ikke længere kan varetages, gælder samme retsstilling som ved afskedigelse, jfr. stk. 2, 3 og 4.

==§9==
Stk. 1. Hovedorganisationerne vil fremme et godt samarbejde mellem organisationerne og virke for rolige og stabile arbejdsforhold i virksomhederne gennem samarbejdsudvalgene eller andre egnede organer.

Stk. 2. Der må ikke fra nogen side lægges hindringer i vejen for, at en arbejdstager udfører så meget og så godt arbejde, som hans evner og uddannelse tillader ham.

==§10==
Stk. 1. I tilfælde af påstået brud på denne Hovedaftale såvel som, hvis der påstås at være begået brud på nogen anden kollektiv overenskomst indgået af hovedorganisationerne eller af deres medlemmer, skal der, inden klage indbringes for arbejdsretten, afholdes fællesmøde under hovedorganisationernes medvirken.

Stk. 2. Er det påståede overenskomstbrud en arbejdsstandsning, jfr. § 2, og denne ikke forinden er ophørt, skal fællesmødet afholdes omgående og senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse. I øvrige tilfælde afholdes fællesmøde snarest muligt. Den begærende part kan forlange, at fællesmøde afholdes inden 7 dage.

Stk. 3. Begæringen om fællesmøde skal i videst muligt omfang angive sagens omstændigheder og relevante bilag vedlægges begæringen.

Stk. 4. Såfremt parterne er enige herom, kan det berammede fællesmøde afholdes telefonisk.

Stk. 5. På fællesmødet skal de til grund for uoverensstemmelsen liggende omstændigheder klarlægges og forsøges løst. Der udarbejdes referat af møderne, hvoraf parternes standpunkter fremgår.

==§11==
De under hovedorganisationerne hørende foreninger og virksomheder kan ikke ved at træde ud af hovedorganisationerne løse sig fra de forpligtelser, disse ved nærværende hovedaftale er gået ind på. De vedbliver at stå ved magt, indtil denne hovedaftale er bortfaldet efter opsigelse af en af hovedorganisationerne.

==§12==
Stk. 1. Hovedaftalen er gældende, indtil den med 6 måneders varsel opsiges til en 1. januar, dog tidligst 1. januar 1995. Den af hovedorganisationerne, der matte have ønske om ændringer i Hovedaftalen, skal 6 måneder forud for opsigelsen underrette modparten herom, hvorefter der optages forhandlinger med det formål at opnå enighed og derved undgå opsigelse af Hovedaftalen.

Stk. 2. Er forhandlingerne om en fornyelse af Hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet til den pågældende 1. januar, gælder Hovedaftalen, uanset at opsigelsestidspunktet overskrides, indtil de ikraftværende kollektive overenskomster afløses af nye, og den bortfalder da ved de nye kollektive overenskomsters ikrafttræden.

PROTOKOLLAT

Der er mellem parterne enighed om, at arbejdsstandsninger bør undgås, og om, at organisationerne aktivt skal bidrage hertil, jfr. herom Hovedaftalen i øvrigt. Hovedorganisationerne er enige om snarest at søge udarbejdet nærmere retningslinjer for afholdelse af fællesmøder.

København, den 1. oktober 1992

For Landorganisationen i Danmark For Dansk Arbejdsgiverforening

Sign. Finn Thorgrimson Sign. Niels L. Thygesen</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 100-109</title>
    <id>2368</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4808</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:00:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 100-109]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 90-99|Side 90-99]]
| næste=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 110-119|Side 110-119]]
| titel=[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]
| afsnit=Side 100-109
| forfatter=Anne Maria Mangor
| noter=
}}

===Ragout af Kalvebrissel.===
Det Blodige skæres af Brisslet, som afvaskes og sætes paa Ilden i koldt Vand med Salt og halvkoges; det optages og skæres smaat. En Oxe-Mule koges mør (thi uagtet de kjøbes kogte, ere de ikke brugelige, med mindre de koges om igen), pilles varm og skæres i smaa Strimler. Brislet sættes igjen paa Ilden med lidt Vand, Sky og Bouillon og koges, indtil det er mørt. Mulen kommes deri tilligemed en Jævnning af Smør og Meel. Naar den er kogt, kommes Muskatblomme, lidt Citronsaft og ½ Pægel hvid Vin derpaa. Heri kan enten kommes smaaskaarne Champignoner, Kastanier, Oliven og Trøfler eller Asier. Den spises med Butterdeig over. &lt;br&gt;
Istedetfor Muler an hertil anvendes alle Sorter Steg eller Fricadeller, som skæres smaat og blandes med Brislet. &lt;br&gt;
Denne Ragout kan fyldes varm i smaa Posteiger eller udhulede Franskbrød, den kan ogsaa koges til Rouletter, men dertil legeres den med et Par Æggeblommer for at blive tykkere.

===Ragout af Duer.===
Duerne spækkes og halvsteges i brunet Smør, derefter kommes lidt Vand, Suppe og Salt derpaa, hvori de koges møre; Fedtet afskummes, og der kommes en Jævning paa af Meel, udrørt i Sky og Soya. Duerne tages op, Saucen sies og sættes atter paa med Kryderier, som kunne være enten Muskatblomme eller Peber, Oliven, Kastanier og smaatskaarne Lemoner eller Agurke-Asia.

===Ragout af Aal.===
En god Skive Smør brunes, deri brunes revet Løg, derefter Meel, en Stilk Timinan, Oliven eller Charlotter, Peber og Salt. Det spædes med tynd Suppe, Sky og Soya; Aalene koges heri og tages op, naar de ere møre. Fedtet afskummes. Og der kommes lidt Madeiravin i Saucen, som sies over Aalene.

===Forloren Skildpadde.===
ET Kalvehoved af Middelstørrelse skrælles, skrabes, pilles rent, vaskes og staar ½ Timestid i koldt Vand, saa at Blodet kan trække ud af det. Derpaa skoldes det i kogende Vand, hvorefter det koges tilligemed Tungen, som er skaaren af, i Vand og Salt, indtil det er saa mørt, at Kjødet kan skrælles fra Benene, hvilket maa ske, medens det er varmt. Det udbredes paa et Fad, pilles omhyggeligt og skæres tilligemed Tungen i smaa, firkantede Stykker. 4 à 5 Skiver røget Flesk med Sværen paa, hvilken skrabes og aftørres, lægges i en Kasserolle eller Jydepande, derovenpaa 3 Pund Oxekjød, som kan være af Skanke og Halskjød, der skæres smaat, 3 Gulerødder, Tetersillerødder og ½ Snes skaarne Løg. Dette koges ligesom brun Suppe, spædes med tynd Bouillon og noget af Suppen fra Kalvehovedet, afsies og skummes. Et godt Stykke Smør brunes, deri koges et stort revet Løg, men med Forsigtighed at det ikke brændes; derefter kommes 3 toppede Spiseskeer Meel og Cajennepeber deri, det spædes med den brune Suppe og maa være lidt jævnt. Kjødet af Kalvehovedet koges godt deri med ½ Pot Madeiravin og Saft af 1 Citron. Naar det anrettes, kommes en Pægel Maderiavin derpaa tilligemed haardkogte Æggeblommer. Smaa Fricadeller sættes omkring Fadet. Hjernen kan ogsaa anvendes hertil. Den sættes i koldt Vand og vaskes godt; Blodaarene og alt Ureent aftages, og den skæres i Skiver, som bankes lidt, strøes med Salt og Peber, vendes i pidskede Æg, derpaa i stødt Brød og steges paa Panden i Skiver til smaa Frivadeller. Man kan ogsaa koge Hjernen i Vand med Salt i, pille den ren, trykke Stykkerne sammen til smaa Boller, bestrøe dem med Salt og Peber og trille dem i Æg og Brød, hvorefter de koges i Klaret og serveres som Fricadeller. Dersom man har god Bouillon, behøver man ikke at brune Kjødet, men da brunes et godt Stykke Smør, hvori alle de skaarne Løg koges ½ Timestid tilligemed Rødderne; Melet til Jævning kommes deri, og det spædes med Bouillonen, afsies og sættes paa igjen med Vin, Peber og Kjødet. Den kan endogsaa laves uden Bouillon, naar man koger Hovedet i knapt Vand tilligemed Rødder, den halve Snes Løg og nogle Stegebeen eller Skanke. Der brunes da Smør med revet Løg og Meel, som spædes med den afsiede og skummede Suppe af Hovedet. Istedetfor Madeiravin kan der kommes ½ Pægel Cognac paa, som koges lidt i Saucen, 1 Pægel hvid Vin kort før Anretningen. &lt;br&gt;
I den Sauce, som bruges til Ovenstaaende, kan man anvende forskjellig Slags Kjød, helst kogt Kalkun eller Høns; Kjødet skæres da, ligesom Kjødet af Kalvehovedet, i smaa firkantede Stykker, og gives et Opkog i Saucen. Det serveres, ligesom Ovenstaaende, med Æggeblommer og Fricadeller.

===Karri.===
Karri kan laves af forskjellige Kjødsorter, som Ænder, Høns, Gæs og Kraaser, endvidere af Kalve og Lammebryst, samt af Forkjødet af unge Grise, omtrent paa otte Uger. Kjødet hugges og skæres i smaa Stykker, vaskes  flere Hold Vand og blancheres. Et Stykke Smør sættes paa Ilden; naar det er smeltet, kommes 1 revet Løg deri og koges i nogle Minutter, derefter Hvedemeel, Karri og Salt; det koges sammen og spædes lidt efter lidt med Vand, indtil det bliver som en tyk Vælling. Kjødet kommes da deri, det spædes lidt efter lidt med Vand og koger under Laag, til Kjødet er mørt. Er det Lamme- eller Grisekjød, maa det spædes med Bouillon istedetfor Vand, eller der an koges nogle Been deri for at give Kraft. Dersom Saucen ikke er klar, maa Kjødet tages op og lægges paa Fadet, og Saucen hældes da igjennem Sigten derpaa. Lemon-Asia eller syltede Citroner spises dertil saavelsom Risengryn.

===Karri paa en anden Maade.===
Naar Kjødet er afvasket og blancheret, sættes det paa Ilden med Vand og Salt, skummes godt og koger, indtil Kjødet er mørt, da tages det op og skylles i koldt Vand. Saucen laves af Suppen ligesom til Ovenstaaende; Kjødet kommes deri og koger lidt; vil man lave Karri af kogt Kjød, maa det være paa denne Maade; man maa da have Suppe, hvoraf Saucen laves.

===Risengryn til Karri.===
Grynene afvaskes godt og sættes paa Ilden i koldt Vand uden Salt. Vandet maa være saa rundeligt, at det staar ½ Qvarteer over dem. Ilden maa være rask, saa at Grynene hurtigt kunne blive kogte; thi de maa ikke jævne Vandet, men tages af, saasnart de lade sig trykke itu. I Almindelighed ere de færdige i et Qvarteerstid, kommes da i et Dørslag, overhældes med koldt Vand og rystes, indtil Vandet er ganske fra dem. De kommes igjen i den tørre Kasserolle eller Jydepande og sættes ½ Qvarteerstid over Gløder at dampe, saa at de blive tørre og ikke mere sammenhængende. Man behøver ei at røre i Grynene, medens de koge i Vandet, men kun naar de sættes over igjen for at tørres. De smaa ostindiske Gryn ere bedst hertil.

===Karri af Aal.===
Naar et lidet Stykke Smør er svitset med lidt revet Løg, lidt Meel, Peber, Karri og Salt, kommes Aalene deri. Lidt efter lidt kommes Bouillon og Vand derpaa, og naar Aalene ere kogte nok, tages de op og lægges paa Fadet. Fedtet skummes af Saucen, som sies igjennem Sigten over Aalene. Risengryn spises dertil.

===Karri af Hummer.===
Naar Hummerne ere kogte og pillede, stødes Skallerne og behandles som til Krebsesuppe. Hummer-Smørret udrøres paa Ilden med lidt Meel, Karri og Salt; det spædes med Kjødsuppe og lidt af Hummersuppen. Hummerkjødet gives et Opkog deri. Spises med Risengryn.

===Fricasee===
kan laves af Høns og Kyllinger, samt af Kalve- og Lammebryst, som skæres istykker og blancheres. Et Stykke Smør sættes paa Ilden og smeltes, deri røres saa meget Meel, som behøves til Jævning, det spædes med Vand, indtil det er en tyk Vælling. Kjødet svitses deri med Salt og spædes med Vand, indtil dette knap staar derover. Hele Selleri- og Petersillerødder kommes paa, og det koges, indtil Kjødet er mørt, da tages dette op tilligemed Rødderne, som skæres istykker. Saucen sies og sættes paa igjen med lidt Muskatblomme og Citronsaft. Naar den koger, legeres den med Æggeblomme, blandet med noget hvid Vin. Saucen hældes over Kjødet, som imidlertid er holdt varmt paa Fadet. Kommes der grønne Ærter paa, da bruges ingen Vin, Æg eller Muskatblomme, kun lidt hakket Petersille kommes paa kort før Anretningen. &lt;br&gt;
Man kan komme Østers eller Muslinger paa Fricaseen, men da bruges ikke Rødder: Skægget tages af Østerserne og koges i lidt Suppe, som afsies og kommes paa Fricaseen. Østerserne maa ikke koges med, men blot røres i Saucen, efterat den er legeret med Æg og Vin. Kommes Asparges og Reier eller Krebs paa, da bruges ingen Rødder eller Vin. Aspargeserne skrabes, skæres i korte Stykker og koges møre i Saucen. Reierne koges, pilles og kommes paa kort før Anretningen. Fricassen kan hertil legeres med lidt Æggeblomme, eller Kraften trækkes af Reieskallerne ligesom til Reiesuppe i lidt Vand eller tynd Bouillon og kommes derpaa. &lt;br&gt;
Der kan bages et Laag af Butterdeig, som afpasses efter Fadet, hvorpaa Fricaseen anrettes, og lægges derovenpaa; man kan ogsaa sætte smaa Butterdeigskager omkring paa Fadet. Naar den færdige og varme Fricasee er hældt paa Fadet, kan der lægges et tykt Lag Fiske- eller Kjød-Farce derpaa, hvilket smøres med Æggeblomme blandet med lidt Vand, og bestrøes med fint stødt Brød. Der trykkes Ridser i Kanten med en Kniv, og gjøres et lille Hul i Midten. Fadet sættes i Ovnen eller paa Trefod, for at Farcen kan bages lysebrun, med mest Ild foroven. &lt;br&gt;
Fricaseen kan ogsaa koges paa den sidste, ved Karri anførte Maade.

===At koge Kalkuner, Gæs, Ænder og Høns.===
Fjerkræ bliver mest velsmagende, naar det efter at være behandlet efter Anvisningen Pag. XXI. gnides indvendig med det behørige Salt, indbindes i Postpapir og lægges i et Kar, der ikke er større, end behøves. Det udtagne Ister lægges underst og derpaa Kalkunen, eller hvilken af de andre Slags man har, med saa meget Vand, at det staar et Par Fingre høit paa den, hvori den koges mør ved jævn og ensformig Ild, med et Laag over, der slutter godt, og som kun tages af, naar man overøser Kalkunen med Suppen. Papiret tages af ved Anretningen. Ved at koge paa denne Maade erholdes kun et lidet Qvantum Suppe, men den er saa kraftig, at den maa fortyndes, hvilket bedst kan ske ved at koge Rødder og Visk i Vand og blande det i Suppen, naar begge Dele ere skummede og siede.

===At varme stegt Kalkun.===
Den bedste Maade, hvorpaa en stegt Kalkun kan varmes uden at blive tør eller barket, er at indbinde hele Stegen i Postpapir og lægge den i en Kjedel med kogende Vand og Salt. Der maa ikke være mere Vand, end at det omtrent naaer halvt paa Kalkunen, og saa rask Ild under, at det hurtigt igjen kommer i Kog. Laaget tages kun af for at overøse Kalkunen med det kogende Vand, og naar den er varm, hvilket ikke varer længe, tages den strax op og Papiret løses af.

===En Kalkun at tillave.===
Naar den er rengjort, indgnides den med Salt og stødt Ingefær, hvormed den hænger i 2 Dage. Derpaa afskrabes den og sættes paa Ilden med ½ Pægel Vand og noget Stegefedt, helst af Oxesteg (ikke Suppefedt), hvormed den koger ganske jævnt over gode Gløder, med Laag paa, indtil den er møør. Kalkunen maa ofte overøses med Saucen, som bliver til en lysebrun Sky, naar man kun passer, at den ikke brændes; for at undgaa dette maa Kalkunen ofte flyttes, for at den ikke skal hænge i. Naar den er mør, optages den, Fedtet skummes af Saucen, og der sættes en Jævning paa af Smør og Meel. Champignoner eller Kapers, Agurker, Charlotter, Muskatblomme og ½ Pægel Madeira eller i Mangel deraf hvid Vin kommes deri.

[[Kategori:Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Vor Gjenboerske</title>
    <id>2369</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>4835</id>
      <timestamp>2006-07-01T19:15:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Vor Gjenboerske]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Hedevig]]
| næste=
| titel=Vor Gjenboerske
| afsnit=Fra novellesamlingen [[Smaaskitser]]
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Vor Gjenboerske'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

&lt;poem&gt;
Da Fader, for endel Aar siden, blev forlagt hertil Byen, tilfaldt det mig, som ældste Datter, at ledsage ham og indrette det nye Hjem, medens Moder og Børnene endnu opholdt sig i det gamle. Fader, der nærede en ligesaa uindskrænket som ubegrundet Tillid til min Dygtighed, overlod mig det Hele, og der stod jeg en skjøn Morgen raadvild og hjælpeløs i det store Hus, mellem Maatter, Høbaand og halvafdækkede Møbler. Værelserne vare store og skinnede af Nyhed; en blandet Maler-, Klister- og Høvlspaanlugt opfyldte hvert Rum. I en Fart kom alle Vinduer op.
Det var en smuk Majmorgen; den rene, næsten lidt skarpe Luft strømmede oplivende ind til mig. Stilheden i den lange Gade afbrødes kun af en gammel Brødkones adstadige Trin; Vinden løftede det hvide Klæde paa hendes Kurv og lod det skinne i Solen.
Ligeoverfor laa et lille enetages Sted med Gaard paa den ene Side og Have paa den anden. Maanedsroser og Primler blomstrede bag de spejlblanke Ruder, en frodig Vedbend slyngede sig om Vinduesposten, Sidskenen i det grønne Bur sang af fuld Hals, et Strikketøj laa paa Bordet ved Siden af Sykurven. Jeg husker tydeligt det Indtryk Gjenbohuset gjorde af at være et rigtigt Hjem, en Bolig for Fred og Hygge. Hvilken Modsætning dannede det ikke til al den Forvirring herinde hos os; selv Gaarden med den højtidelige Post og det store pyntelige Duehus saa saa ordentlig og ryddelig ud, at det var en Lyst. I Haven prangede Pintselilier og Pæoner; Bedene var smukt afstukne, Gangene nyrevne; helt henne i Baggrunden skimtede man et Par Bikuber. En Spade med grønmalet Skaft stod paaskraa støttet op til et lille blomstrende Frugttræ; den var bestemt lige sat der, det saa saa levende ud. Hvem havde sat den? hvad var det for en god Fe, som herskede derinde?
Næppe havde jeg gjort dette Spørgsmaal, før det blev besvaret, dog anderledes end jeg havde ventet. Istedetfor en yndig ung Fe, kom en temmelig uskjøn, aldrende Pige til Syne i Døren; et vist Selvstændigheds- og Uafhængighedspræg betegnede hende som den lille Verdens Herskerinde. Hun havde en Kurv paa Armen og strøede, med rund Haand, Korn til Duerne. Da den første Skuffelse var ovre, kunde jeg ikke andet end betragte hende med Fornøjelse, saa ublandet en Tilfredshed lyste ud af det ærlige, kantede Ansigt. Hun bar en blaa og hvidstribet Bomuldskjole, der sluttede glat om den ret tækkelige Figur, et skinnende hvidt Lærredsforklæde og en agtbar, velpibet Kappe med stor, hvid Sløjfe under Hagen. Da Kurven var tømt, foldede hun Hænderne over Hanken og saa sig om; det var, som takkede hun for den skjønne Morgen. Omsider faldt Blikket paa mig; vi hilste samtidig; den gamle Pige tog et Par raske Trin over Gaarden, skraaede derpaa over Gaden og stod for mig.
«Med Forlov, er det Majorens Datter? — jeg tænkte det nok. — Aa, undskyld, men jeg vilde bare sige Dem, at da Vandet i Deres Brønd ikke er godt, kan De hente hos mig. Det er godt nok til sit Brug, lad mig ikke mistrøste, blødt Vand er dejligt til sit Brug, men ikke til at drikke. Mit er nu det klareste Kildevand, rigtig en Guds Velsignelse, og saa koldt som Is er det. — Nej, Frøkenen maa rigtignok ikke takke, for det ved da Enhver, at det ikke kan skade mig; jo mere man poster, desto rigeligere flyder det. — Saa er der ogsaa en Laage i min Gaard, jeg vil bede Dem benytte. Den fører ud til Markerne, og derfra til Spadserevejen; saa er man fri for at gaa Gaden ned; mer end En er glad ved den Laage. — Aa Frøken, det var ogsaa Noget at takke for, ti bare stille. — Ja, nu ved De hvor Jomfru Birgitte Lund boer, dersom De vil hende Et eller Andet; jeg har været længe her i Byen og kunde dog maaske raade.» Hun fjernede sig med et Nik.
Saadan begyndte Bekjendtskabet med vor Gjenboerske.
Henad Middag hørte jeg en lystig Støjen udenfor det lille Hus, og saa da, til min Forundring, tre vilde Drenge storme ind. De var øjensynlig husvante, thi Kaskjetterne kastedes op paa Knager i Entreen og Tornystrene spændtes af. Senere tumlede de i Haven; de Mindste havde travlt med at indrette en Gynge mellem to Træer, den Største — en brunøjet Dreng med smukke, mørke Krøller — hjalp Jomfru Lund med at stænge Ærter. Tilsidst spiste de, i største Gemytlighed, Aftensmad i Lysthuset. Den gamle Pige smurte Smørrebrød med rap Haand; naar den Sidste havde faaet, vilde den Første have et Stykke igjen, og saaledes blev det ved.
Der var høj Kjælder i vor Gaard, og man saa derfor fra Dagligstuen, der laa i Stueetagen, lige ind i Gjenbohuset; Jomfru Lund levede sit Liv, saa at sige, for vore Øjne. Altid flittig, altid glad; det var formelig opbyggeligt. Jeg bluedes tidt i en ledig Stund ved at se paa den ivrige Haand, der syslede saa travlt, nu ude, nu inde, snart med Naal og snart med Strikkepinde; selv Mørkningsstunden blev benyttet. Hver Formiddag gjennemlæste hun Avisen grundigt fra Ende til anden med alvorsfuldt Udtryk og Briller paa Næsen. Det var et Pligtarbejde ; man maatte jo følge med Tiden og Begivenhederne. Idet Bladet lagdes bort, fik det gjerne et lille glattende Klap, og hun trak Vejret lettet, nu var det overstaaet. Al anden Gjerning udførte hun med en egen Kvikhed og Lyst, og saa forekom det mig altid, som sværmede der fornøjelige Tanker og Minder om hende i hendes Ensomhed.
Vi talte kun sjældent sammen, og da aldrig mere end et Par Ord, men vi holdt Alle af hende; selv Fader erklærede, at han rigtig godt kunde lide det gamle Menneske, der altid saa saa fornøjelig ud.
Henad Somren blev jeg meget syg; det begyndte som Forkjølelse, men gik over til Betændelse; jeg kunde Intet nyde med Undtagelse af et Par Draaber koldt Vand af og til.
«Det er lige fra Posten,» sagde Moder gjerne, idet hun løftede mit Hoved og holdt Glasset hen til mig, «den gode Jomfru Lund har selv bragt det.»
Dette fornøjede mig altid og satte Smag paa Vandet.
«Vilde Julie ikke have godt af lidt Hyldesirup?» Moder viste Lægen et Glas med en klar, gul Saft.
«Hyldesirup!» han gjorde en afvisende Grimace.
«Den er lavet med Honning og skal være saa velgjørende.»
Den gamle Doktors alvorlige Mine blev pludselig oprømt, næsten skalkagtig.
«Med Honning? ah! Jomfru Birgitte har altsaa været her, hun fusker mig bestandig i Faget og faar Æren for mine Kure. Naa, ja, ja da, brug det i Guds Navn, skade kan det aldrig. — Det er et sært Menneske, den Jomfru Birgitte,» vedblev han smaaleende, «vil man gjøre hende glad, skal man blot bede hende om en Tjeneste, straks lyse Øjnene, og der kommer et Liv i hende, saa det er forskrækkeligt; jeg har prøvet det mange, mange Gange. Om Dueslaget vil jeg nu slet ikke tale; hele Byens Patienter stille Fordringer til det, og det fyldestgjør dem alle. — Ja, jeg vilde ønske, at vi vare saa vidt.»
Det varede ikke længe, før vi kom saa vidt; om det var Hyldesiruppens Skyld, skal jeg ikke kunne sige, men jeg tror det. Først Duesuppe, et Par Dage senere Duesteg; der laa smukke Blomster paa Bakken fra den lille Have. Endelig kom hun selv med et rigtigt Søndagsansigt og Strikketøj i Haanden.
«Naa, De ser jo godt ud, lille Frøken! — Gud velsigne Dem, mit søde Barn, bliv bare liggende, saadan. — Jeg tog Arbejde med, ikke' fordi jeg vil sidde her længe, men fordi De maaske ellers, naar jeg sad ledig hen, kunde synes, at De burde underholde mig, og det har De ikke godt af endnu. — Sikken et rart, venligt Kammer De har, og Gud ske Tak, at Gardinet er kommet op; det gjorde mig rigtig saa ondt, disse dejlige Sommerdage, at se paa det nedrullede Gardin. Ja, nu imorgen skal De jo lidt op?» — hun tog Plads, «hvis jeg forstyrrer, saa siger De det.»
«De kan aldrig forstyrre, Jomfru Birgitte, Deres Nærværelse virker mere beroligende end alle Pulvere. Jeg vilde blot ønske, De vilde fortælle mig Noget.»
«Hvad skulde det være, Frøken?» hun lo, «De er vist for længe siden vokset fra mine Historier.»
«Jeg vilde helst høre Lidt om Dem selv.»
«Om mig selv?» Jomfru Birgitte saa forundret op, «er det Deres Alvor?»
«O, ja! De gjør mig en stor, stor Glæde, hvis De vil fortælle.»
«Jeg skal prøve om jeg kan, men De maa ikke tro mit Liv indeholder mærkelige Ting, jeg mener hvad Andre kalde mærkelige Ting, for mig selv har det jo været forunderligt nok.»
Hun taug et Øjeblik, nikkede gjentagne Gange, som gjennemgik hun Fortiden, og begyndte :
«Fader var Politibetjent; han døde, da jeg var Barn, men jeg husker ham dog tydeligt, en lille, ivrig Mand, der var sin Gjerning hengiven med Liv og Sjæl. Det var ingen rar Gjerning, sagde Moder rigtignok sommetider, naar han havde saa travlt med at opspore en eller anden Stakkel, at han næppe gav sig Tid til at spise eller sove, men Fader mente selv, det netop var en ærefuld Gjerning at beskytte de Gode mod de Onde, og det kunde jo ogsaa være sandt. Fik han saa fat i saadan et elendigt Menneske, var han rigtig oprømt og glad, og fortalte, at Justitsraaden, det var Byfogden, kaldte ham sin højre Haand. Mod os hjemme var han altid god og kjærlig, men naar jeg mødte ham paa Gaden i Uniformsfrakken med Stokken i Haanden — i Funktion som han kaldte det — kunde jeg næppe kjende ham, saa bister saa han ud, det var ikke den samme Fader, der legede med os om Aftenen. Jeg kan se ham for mine Øjne med lille Søster paa Ryggen; det Barn var nu hans Øjesten, og en yndig lille En var hun ogsaa, altid mild og glad. Moder skrantede tidt og havde mindst ventet, at den raske Mand skulde gaa forud. Der sad hun med to uforsørgede Børn og sit svage Helbred, det saa mørkt ud. Justitsraaden viste sig grumme honnet, men hvad kunde det nytte i Tiden. Saa kom der Brev fra Slægtninge, at de vilde tage det ene af Børnene. Det var en Skovriderfamilie, pæne, fine Folk, der altid toge ind til os, naar der var Marked eller Komedie i Byen. De brugte jo rigtignok Huset kun som Aftrædelsessted, men vi satte det Bedste for dem, og de vare meget venlige.
De kan tro, Frøken, jeg gik i stor Skræk, en af os vilde de have, hvor rimeligt, at de toge mig og lod den Mindste blive hos Moder. Og saa græd jeg næsten Øjnene ud, for min Moder elskede jeg jo højest i Verden. Hun var nu ogsaa en sjælden Kone, og over sin Stand i alle Maader.
Dagen før de skulde komme, sad jeg sammenkrøben i en Krog, medens Moder talte med en Naboerske.
«Herren maa vide,» sagde hun, «hvem af Børnene jeg beholder.»
«Aa,» svarede Konen, «den Ting er da klar; at saadanne Folk se paa det Ydre ved man jo nok, og Martha er da ligesaa kjøn, som Birgitte er grim.»
Det blev sagt dæmpet, men jeg hørte dog hvert Ord. Moder mærkede det, og da Konen var gaaet, kaldte hun mig hen til sig og spurgte:
«Gjorde det Dig ondt, Birgitte?»
«Aa nej, Moder, jeg vilde gjerne være endnu meget, meget grimmere, bare jeg fik Lov til at blive.»
Saa klappede Moder min koparrede Kind, strøg mit stakkels rødstridtede Haar tilbage — jo det har været rødagtigt, Frøken, men blev tidlig graat — og sagde, at Vor Herre saa paa Hjærtet, og at Skjønhed var en farlig Gave. Den Grimme vilde nok finde Venner, naar hun bare fortjente dem, og da vilde hun aldrig miste dem, for det vilde være ægte Venner. Og hun sagde, at Skjønhed desuden var en flygtig Gjæst, men fra mig kunde Aarene Intet tage, de vilde snarere give. — Det havde vist længe ligget Moder paa Sinde, saa inderlig talte hun; jeg gjemte Ordene, skjøndt jeg egentlig ikke forstod dem.
Men næste Dag, da Skovriderens kom, gik det som Konen havde spaaet, de valgte straks, uden ringeste Betænkning, den Lille. En Smule flov blev jeg herover, men Glæden var det Overvejende. Jeg listede dog hen til Spejlstumpen i Sovekamret og saa paa mig selv; grim fandt jeg mig ikke, snarere ganske pæn, i den nye Sørgesirtses Dragt. Martha blev snart gode Venner med de Fremmede; hun var nu saadan en venlig lille Sjæl, der sluttede sig til Alle; saa indsaa hun jo heller ikke, hvad det egentlig gik ud paa.
Moder og jeg græd rigtig den Aften; der var saa tomt og trist i Huset; det var, som havde vi mistet Fader for anden Gang.
Morgenen efter kom en Bekjendt ind til os; hun var ogsaa Enke, men sad i gode Kaar og havde kun et eneste Barn. Det var en velklædt, anselig Kone med mange Fregner i Ansigtet, men smukke, kloge Øjne. Hun havde et lille Kukkenbageri, der betalte sig godt; saa gik hun ogsaa omkring og hjalp Folk ved Bryllupper, Barnedaab og andre store Gilder.
«Se, her er en Skaal Kraftsuppe, Madam Lund,» sagde hun venligt, «jeg tænker De har den nødig, og saa vil jeg spørge, om De kan laane mig Birgitte et Par Timer hver Dag; jeg trænger til en Haandsrækning, og Pigebarnet har godt af at lære Noget. Jeg skal forskylde hende i Forhold til det hun udretter, det lille Skind.»
Moder tog glad mod Tilbudet, og jeg fulgte straks hjem med Madammen, stor og vigtig i min egne Tanker. Læretiden var drøj, men da jeg gjorde mig Umage, kom jeg efter det, og Madam Holm overraskede mig en Søndag morgen med en Tokrone og den Bemærkning, at hvis Birgitte gik saadan frem, skulde hun snart faa det rette Greb.
Aldrig har jeg været saa glad over Penge, som jeg var over den Tokrone, Frøken; jeg fløj saamænd hjem. Moder vilde gjemme den til mig, men det vilde jeg ikke vide af; hun skulde have Kjød for den, paastod jeg, og saa blev der da ogsaa kjøbt et dejlig fedt Stykke Oksekjød. Jeg fik min meste Bespisning hos Madam Holm, og saa syntes Moder hun kunde lade sig nøje med hvad det skulde være, skjøndt hun trængte haardt til noget Nærende. Det var min store Sorg dengang, og naar jeg sad ved Madamens velopdækkede Bord, og hun sagde saa mildt: «Tag bare for Dig, Birgitte, det er Dig saa vel undt, se paa Niels, hvordan han kan,» kunde jeg tidt faa Taarer i Øjnene ved at tænke paa Moders Maaltid. Efter Faders Død havde hun lært at naadle og faaet Arbejde hos en Skomager, men Indtægten var kun lille, dog hun forstod de to Kunster, at holde sammen og at undvære, og saa gik det jo. Sommetider, naar Madam Holm fik Levninger fra de store Selskaber, delte hun med Moder; det var lykkelige Dage. Ved Slagtetid sendte Skovriderens gjerne Lidt af Alleslags ind til os. De gav os saamænd ogsaa et Læs Grenebrænde, og det var en stor Hjælp. Martha sad paa Sædet hos Kudsken, der bragte det; hun var vokset godt, saa rask og glad ud, og holdt af os som før.
Om Aftenen lærte Moder mig hvad hun selv kunde, men vi vare begge trætte, og det førte ikke til noget Videre. Da jeg blev ældre, læste Skolelærerens Datter en Time med mig hver Dag; det var en stor Godhed, og hun fik da ogsaa nogen Fornøjelse af mig. Efterhaanden som jeg blev større og flinkere, tog Madam Holm mig med i sine Huse. Fremmede syntes ikke om mig, følte jeg, men havde de brugt mig et Par Gange, sagde de, at den Lille var til at stole paa, mærkede de nok; og saa fik jeg Ros, fordi jeg var paalidelig og gjorde Tingene fra Grunden. Det fortjente nu ingen Ros, for gjør man sin Gjerning af al Flid, lykkes den, og man faar den kjær, saa Arbejdet bliver en Glæde, hvorimod det er en Byrde og Plage for Sjusken hele Livet igjennem. Jeg syede nu ogsaa fin Linnedsyning og tjente ikke saa ganske lidt; det gik frem for os. Med andre Børn havde jeg ikke stort at skaffe; de kaldte mig Rødtoppen og Kogekonen eller det lille Uglebillede, og drillede mig det Bedste de kunde. Børn har sommetider en underlig Lyst til at pine hverandre. Jeg tog det alvorligere, end det fortjente, og holdt mig fra dem, men da jeg var en glad Natur, blev jeg ikke mis­modig eller bitter, bare lidt gammelagtig, som dem jeg omgikkes.
Da jeg var toogtyve Aar døde Moder; hun havde været grumme svag den sidste Maaned og sov stille hen. Det var bedst saadan, sagde Folk, hun var dog en skrøbelig Stakkel, men jeg kunde ikke sige det, for hun havde været mit Alt. Men en stor, stor Trøst var det, at hun havde havt bedre Dage paa det Sidste. Hver Gang jeg tænker paa, hvor pænt og godt hun fik det efterhaanden, takker jeg Vor Herre.
Mens Moder laa syg, besøgte Martha os; ret en yndig, sekstenaars Pige var hun dengang, og mild som en Engel. Hun græd ogsaa sine bitre Taarer over Tabet, men hendes Sorg fortog sig hurtigere end min, naturligvis.
Først tænkte jeg at blive i det gamle Hjem, og ernære mig som før, men de mente Alle jeg var for ung, og saa tog jeg da en Husjomfruplads hos Justitsraadens. Der var nok at tage vare i det store Hus; i Begyndelsen var det næsten over mine Kræfter, men Vanen gjør meget. Lønnen var god, og Omgangen ogsaa god, paa sin Vis; de vare rigtig høflige Allesammen, men holdt sig i Afstand, som jo var rimeligt. Fruens Broderkone, der engang besøgte os med sine to Smaapiger, var nu i en anden Smag. Det var den yndigste, venligste Dame jeg har set, men hun var saa grumme ung og forstod sig ikke synderligt paa nogen Ting, saa jeg maatte hjælpe hende med alle Dele. Hun kunde saamænd gjøre saadan Nar af sig selv, og le af sin Ubehjælpsomhed, at det var umuligt ikke at le med.
«De er min Trøst, Jomfru Birgitte,» sagde hun og klappede mig venligt, «gid De vilde tage til os, sætte lidt Skik paa Huset og lære mig til.» Men jeg rystede paa Hovedet, og Byfogden truede med Fingeren:
«Ikke fralokke Nogen deres Tyende, Anna, husk Du er paa Lovens Enemærker.» —
Al min Fritid tilbragte jeg i Madam Holms Hus; det var ligesom mit Hjem. Hendes Søn var nylig vendt tilbage fra sine Rejser og havde forpagtet Dampmøllen udenfor Byen. — jeg har nok ikke talt om Niels før? — da vi vare Børn havde vi ogsaa kun lidt med hinanden at gjøre, skjøndt han altid var god imod mig; anderledes kunde han nu ikke være, saadan var hans Natur. Det var rigtig et kjønt Menneske, Frøken, høj og rank med saadan et opvakt, livligt Ansigt; Mage til Øjne har jeg aldrig set, saa dejlige og gode, og dygtig var han, og godt oplært, efter sin Stilling. Det kan nok være, Moderen var stolt af ham og holdt af at tale om sin Søn. Folk lo deraf, men jeg hørte gjerne paa hende. Om Aftenen, efter Thetid, var jeg for det meste min egen, naar vi ikke havde Fremmede; jeg gik da med Arbejdet hen til Holms, og altid var jeg hjærtelig velkommen. Niels læste højt for sin Moder og mig; vi fik saamænd alle Ingemanns historiske Romaner ud den Vinter. Da Foraaret først kom, gik vi gjerne en lille Tur: Madam Holm og jeg fulgtes ad, og saa skraaede Niels fra Møllen, hvor han stod paa Udkig, ned til os. De Ture glemmer jeg aldrig, om jeg saa levede i tusinde Aar; saadan en Sommer har det nu heller ikke været siden. Vi gik gjerne ad Markstien til Skovkrattet, og gjennem det ud til Skraaningen ved Stranden, hvor der stod et stort gammelt. Egetræ. Vandet var forskjelligt hver Aften, men skjønt var det altid at se paa, og oplivende for Sindet. Naar vi vendte tilbage, begyndte det at skumre, og der var en Fred over Markerne, saa vi taug eller talte sagte, for ikke at forstyrre den. Madam Holm havde Strikketøj med og gik ganske smaat, saa vi Andre kom i Forvejen og maatte standse for at vente paa hende. — Men jeg er vist for vidtløftig, Frøken? — jo, jeg kan selv mærke det. —
Det var glade Dage, og jeg nød dem i fuldt Maal, uden at gruble over, hvad det egentlig var, der gjorde mig saa lykkelig. Netop paa den Tid kom der Brev fra Fruens Broderkone, at de maatte forbarme sig og overlade mig til hende. Mandens Fader, der jo ogsaa var min Frues Fader, var rigtig daarlig, og Husjomfruen skrantede. «Jomfru Birgitte kommer nok, hvis Du blot tillader det,» endte Brevet, men Jomfru Birgitte havde ingen Lyst til at tage fra Byen, og blev hvor hun var. Fruen var meget glad herover; hun gjorde sig Samvittighed af at hindre min Rejse, men vilde helst beholde mig.
De har vel nok gjættet, Frøken, at jeg holdt af Niels? det var kommet saadan lidt efter lidt, uden at jeg vidste af det, og derfor havde jeg heller ikke værget mig derimod, som jeg ellers burde, for det var jo utroligt, at saadan et Menneske vilde kaste sine Øjne paa mig Stakkel.
Engang, da jeg spøgte med min Grimhed, indvendte han varmt: «Du har dit eget Ansigt, Birgitte, og holder man først af Dig, synes man ogsaa om det.»
Han sagde dette i sin Hjærtensgodhed, men jeg lagde mere deri, og det fyldte mig med Glæde.
Hans Moder lod nu ogsaa Vink falde om, hvor lidt Skjønhed betød, og hvad for en Velsignelse et Par gode, flinke Hænder var i et Hus. Jeg kunde nok mærke, at vor Forening var hendes Ønske.
Saa begyndte Niels at drøfte sine Fremtidsplaner med mig. Det var gjerne paa Spadsereturene, naar vi vare saa langt forud, at Moderen ikke kunde høre os. Saa og saa meget tjente han, saa og saa meget havde han i Sparekassen, saa og saa meget fordrede den gamle Møller for at fortrække og overlade ham det Hele.
«Ser det ikke lovende ud, Birgitte?» og han saa mig fornøjet lige ind i Ansigtet; skjøndt han kun saa fornøjet og venligt, ikke kjærligt, byggede jeg dog Slotte i Luften, alt hvad jeg kunde.
En Aften, det var allerede henad Efteraaret, mødte jeg ham udenfor Døren; han vendte straks om og fulgte med ind. «Ser man det,» sagde hans Moder smaaleende, «før havde Niels saa forskrækkelig travlt, men nu kan han nok faa Stunder til at blive.»
Jeg vilde vende mig bort, men Niels blinkede til mig; han gjorde det ganske ligefremt og trohjærtet, men jeg udlagde det alligevel paa min Vis.
Hvor den Aften blev af ved jeg ikke; Himlen var fuld af Stjerner, og det var en dejlig, stille Luft, da vi kom udenfor. Niels fulgte mig hjem, efter Sædvane.
«Hør, Birgitte, der er Noget jeg vilde sige,» — han standsede; du gode Gud, hvor mit Hjærte slog.
«Jeg har længe tænkt paa at tale med Dig derom,» begyndte han igjen, «men nu synes jeg det maa blive Alvor. — Der er — der er En jeg holder af; gamle Moder tror sig saa klog, hun gjætter paa Dig, ja, det er da godt, Du er fornuftigere.»
Det var et dybt, dybt Fald jeg gjorde ved hans Ord, helt fra Lykkens Top, for der havde jeg staaet de sidste Øjeblikke. Det svimlede, men forfærdet og fortumlet, som jeg var, samlede jeg mig dog om én Tanke, han maatte ikke mærke, ikke ane, hvad der foregik i min Sjæl.
«Birgitte,» han tog min Haand, «jeg tror Du ved hvem det er, jeg haaber det har dit Bifald.»
«O, ja naturligvis.» Jeg vidste ikke selv hvad jeg sagde.
«Men Du finder maaske, at hun er for ung endnu?»
«Aa, nej, hvorfor det.» Jeg havde ikke fjerneste Ide om hvem han mente.
«Tak, Tak, Du gjør mig saa lykkelig. Med Herrens Hjælp skal jeg ogsaa blive hende en god, trofast Mand alle Livets Dage. — Aa, nu ere vi allerede ved Huset! gaa engang rundt endnu, Birgitte, jeg trænger til at tale med Dig.»
«Ikke iaften, Niels, jeg tør ikke.»
Saa stod jeg da i mit lille afsides Kammer, og Smerten fik frit Løb, men den blev ikke mildere. Jeg var rent forvirret og syndig i det Øjeblik, ja saa syndig, Frøken, at jeg gik hen til Spejlet og spottede mit stakkels ophovnede, forgrædte Ansigt. Men, da jeg først havde gjort det, blev jeg bange for mig selv, faldt paa Knæ og bad Gud ikke tage sin Haand rent fra mig. Og det hjalp, bare vi huske paa Vor Herre, er han os nær med sin Naade. Sundhed og gode Evner havde han givet mig, var det hans Skyld, at jeg taabeligt havde fyldt mit Sind med bedragelige Drømme.
Saa kom jeg da, lidt efter lidt, til Samling og gik alle de Ord, Niels havde talt, igjennem i Tankerne, og det faldt som Skjæl fra mine Øjne. Det var Martha han elskede, Martha, min egen Søster. De sjældne Gange hun kom til Byen, havde hun jo altid været hos dem, det var saa rimeligt.
En bedre Brudgom kunde Moder i sin Himmel ikke ønske hende. Gud velsigne dem, sagde jeg, Gud velsigne og bevare dem! men Sorgen havde dog Magten i mit Sind.
Haabet havde slaaet altfor dybe Bødder, jeg var som knust; hvor skulde jeg tage Kraften fra til at se ham igjen? kunde jeg udholde det? —
Næste Morgen ved Thebordet viste Fruen mig et Brev. «Igjen en Jeremiade fra min Svigerinde,» sagde hun, «Husjomfruen er bragt paa Hospitalet; selv er hun upasselig, Huset er i den grueligste Forvirring. — Hvad kan jeg gjøre derved, det er dog virkelig barnagtigt.»
Justitsraaden saa op fra sin Avis, «hun har da Grund til Klage, skulde jeg mene. Gid man kunde hjælpe hende.» Hans Blik faldt paa mig, der laa en Opfordring i det.
«Det bliver dog bedst jeg rejser, Frue,» sagde jeg ivrigt. Det var som en Befrielse, bort, bort, jo før jo heller.
Fruen gjorde nogle svage Indvendinger, paa sin værdige Vis; hun var dygtig ærgerlig, men jeg lod, som jeg ikke mærkede det.
Det blev en travl Dag; Fragtvognen, der skulde bringe mig til Dampskibet, gik allerede næste Morgen; jeg havde fuldtop at ordne i Huset, og maatte jo ogsaa tænke lidt paa mit Tøj. I Mørkningen gik Niels forbi; han var altsaa ude; jeg greb Lejligheden til at sige hans Moder Farvel. Hun var slet ikke tilfreds med Bestemmelsen og smaabrummede, paa sin velmente Maade.
«Bliv lidt, Birgitte, Du kan da umulig gaa, før Niels kommer. — Det skal dog forlange mig, hvad han vil sige til den hovedkulds Rejse. Sæt Dig ned, Barn, han er her om et Minut,»
«Tak, Madam Holm, jeg tør ikke vente. — Gud velsigne Dem for al Deres store Godhed imod mig. Farvel, lev vel og hils Niels.»
Rimen laa henover Markerne, da jeg kjørte ud af Byen næste Morgen; Taagen skjulte Krattet og de kjendte Steder for mine Blikke; saa nedtrykt har jeg ikke været, hverken før eller siden.
«Haloj, holdt!»
Fragtmanden standsede Hestene; Niels sprang nedad Møllestien henad Vognen til.
«Saa Du vilde rejse, uden at sige mig Farvel, vilde Du virkelig? havde Du Hjærte til det ?»
«Du var jo ikke hjemme, Niels.»
«Ja, men alligevel! — nej, saa holder jeg rigtignok mere af Dig, for det kunde jeg da aldrig have gjort. — Farvel, Birgitte, og kom snart igjen, lad dem ikke fange Dig derovre, kom snart igjen!»
Og det gode, kjærlige Menneske rystede næsten min Haand af Led.
Den Afsked gjorde godt lige ind i Sjælen; jeg havde ogsaa min Plads i hans Hjærte, følte jeg, lille var den maaske, men den var min. Og Taarerne listede sig frem en efter en, men det var ikke saadanne bitre, trøstesløse Taarer mere. Og jeg bad Gud Herren om Kraft til at tjene ham, hvor han saa satte mig, at mit ensomme Liv altid maatte føres til hans Ære.
Hvordan jeg blev modtaget af den unge Frue kan jeg ikke beskrive; det var næsten, som havde jeg været en Engel fra Himlen. Dørene stode aabne allevegne, da jeg kom; der var ingen Folk at se, jeg kunde saamænd have stjaalet baade Uhre og Sølvtøj. Endelig traf jeg Fruen paa Sofaen i en lille Hjørnestue; hun havde indbunden Hals og saa rigtig daarlig ud; det mindste Barn laa i hendes Arm.
«Alt staar saa galt til, som vel muligt,» sagde hun, og det var et sandt Ord. I Førstningen vidste jeg hverken ud eller ind. Pigen var en skjødesløs En, grisset at se til og tvær ovenikjøbet. Hos Justitsraadens gik nu Alt efter en Snor, saa det var rigtignok en Forandring. Hvor skulde man begynde? — det lille Barn skreg netop, saa begyndte jeg da med det. Det var rent og pænt, for Fruen bestilte ikke Andet, hele Dagen, end klæde det af og paa, men Mælken i Staklens Flaske var sur, ja den gamle Mælk sad saamænd op ad Kanterne; det forstod Moderen nu ikke. Hvor det var en ussel lille Skabning, men han havde saadanne klare Øjne, akkurat som to Stjerner, og jeg fik ham straks kjær. De andre Børn kom nu ind fra Haven; den Ene var falden i en Grøft og den Anden havde trukket hende op; de vare drivvaade begge to. Saa skulde de omklædes, men Tøjet var ikke i Orden; Pigen skjændte, Børnene græd, Fruen lo og græd paa engang.»
«Saadan et Liv have vi ført lige siden Husjomfruen blev syg,» sagde hun, «det skal jeg aldrig glemme Dem, Jomfru Birgitte, at De vilde komme.»
Lidt efter lidt kom der Orden i Tingene, men det holdt haardt at faa Pigen til at lystre; hun var nu vant til at sjuske af; den forrige Jomfru havde ikke været af de akkurateste, kunde jeg nok mærke. Kapitajnens Oppasser var derimod flink og hjalp mig godt. Der var fuldt op at holde Hænder i, fra tidlig Morgen til Sengetid, og Tankerne maatte jeg ogsaa bruge især i Begyndelsen, inden det Hele kom i Gang. Men det var nu netop, hvad jeg trængte til, for den bedste Lægedom mod Sorgen er Arbejdet. Naar jeg om Aftenen lagde mig til Ro, var jeg træt og sov straks ind.
At tænke paa Andre og sørge for dem fører altid Velsignelse med sig, naar man da gjør det oprigtigt af bedste Evne; her blev jeg nu paaskjønnet langt over Fortjeneste. Fruen kunde saamænd ikke have gjort mere af mig, om jeg havde været hendes kjødelige Søster. Kapitajnen var ogsaa en godhjærtet Herre, som det var let at gjøre tilpas. Første Dag hørte jeg ham rigtignok sige: «uha, lille Kone, din Skat er jo næsten et Fugleskræmsel,« men det var nu ikke bestemt for mine Øren, dog ondt gjorde det alligevel.
Kapitajnens Fader, den gamle Agent, havde sine Værelser paa den anden Side af Huset. Det var en lille, mager Herre med skarpe Træk og skarpe Øjne; han var ganske skaldet og bar sort Kalot. Gigten havde huseret slemt med ham og berøvet ham sin Førlighed; han sad altid opstillet i en høj Lænestol med Fødderne paa en Gyngeskammel og et Bord foran sig. Snustobaksdaasen blev flittig brugt, og han var i Vane med at klappe Laaget, naar han talte. Morgen og Aften kom en Mand og klædte ham paa eller af; Familien ønskede, han skulde holde Tjener, men det vilde han nu ikke, maaske netop fordi de ønskede det, for saadan var han. Omsorgen for Agenten faldt nu mest paa mig, og det var det Besværligste ved min Stilling. Der var ingen Ro paa ham, og altid skulde jeg staa paa Pinde. Han havde en lille Sølvklokke paa sit Bord, og den maatte jeg lystre, hvad jeg saa havde for. Er man ikke vant til at kaldes af paa denne Maade, har den noget Opirrende, idetmindste havde den det for mig. Han ringede nu ogsaa saa hastigt og myndigt; det var rigtig et utaalmodigt, pirreligt Sind, der fik Luft. Aviserne maatte jeg læse for ham hver Eftermiddag og, hvad der var langt værre, høre paa alle hans Anker og Klager over Familien. Det var et helt Synderegister over hver især, og sagde jeg ham imod og forsvarede efter min Overbevisning, blev det ti Gange værre. Jeg havde tidt Lyst til at vende Bladet, og male op for det gamle Menneske Alt, hvad der var at udsætte paa ham selv, men det passede sig jo ikke i mine Forhold, naturligvis. Han havde da ogsaa sine gode Sider, og mod mig blev han grumme artig, efterhaanden som han lærte mig at kjende.
Ud paa Vinteren døde den forrige Jomfru, og saa blev det afgjort med Justitsraadens, at jeg kunde blive. Jeg var godt tilfreds i alle Maader. Børnene holdt jeg af, især var den Mindste, Axel, min Glæde; han kom sig hver Dag, og det mente jeg at have Del i. Det lille Skind strakte saamænd Armene ud, bare han saa et Glimt af min Kjole i Døren, ja han rakte efter mig, om han saa sad paa Moderens Arm.
Fra Hjemmet fik jeg jevnlig Brev; Niels og Martha vare nu forlovede. Min Søster skrev saa lyksaligt og forhaabningsfuldt; jeg svarede hende, saa godt jeg kunde, i samme Aand. — De undrer Dem vist, Frøken, at jeg ikke rigtig kunde forvinde det og glæde mig med dem. Gud skal vide, jeg kæmpede dog ærligt. De vilde nu endelig have mig over til Brylluppet, men det afslog jeg, for det havde oversteget mine Kræfter. Kapitajnens kunde ikke undvære mig, skrev jeg blot, og det var den rene Sandhed. Men hvad gjør Niels, skriver han ikke lige til min Madmoder og beder hende saa indtrængende lade mig rejse. Det var kjærligt af ham, men min Beslutning stod alligevel fast. Fruen vidste ikke, hvordan hun skulde takke, fordi jeg blev, men den Tak pinte mig bare, som ufortjent Tak da altid gjør.
Og Aarene gik; efterhaanden formaaede jeg Fruen til at tage sig af mange Ting, som en Kone bør tage sig af. Regnskabet slap hun nu ikke for at se igjennem hver Uge, hvor haardt hun end vægrede sig.
«Der er saadan Velsignelse i Pengene, siden De er kommen,» sagde hun, «ja selv i Smør og Brød er der mere Forslag, skjøndt Maden er bedre tillavet. Regnskabet er i skjønneste Orden; plag mig ikke, Jomfru Birgitte!»
Men hun maatte alligevel, og tilsidst fik hun Interesse for Husførelsen og begyndte at blive flink.
Hver Sommer fik jeg Indbydelse fra Niels og Martha; de havde nu faaet en lille Dreng, jeg endelig maatte se, det dejligste Barn. Jeg undskyldte mig imidlertid; ja, nu kan jeg ikke selv forstaa, hvor jeg kunde.
Kapitajnens ældste Søster kom tidt til os; hun var gift med en Herremand i Nærheden, og lignede min forrige Frue paa et Haar. Det var en alvorlig, lidt stiv Dame, dog mod mig var hun altid venlig; jeg siger altid, men mener de første otte, ni Aar; senere forandrede hendes Opførsel sig. Først vilde jeg ikke rigtig tro det, jeg havde jo Intet gjort, der kunde sætte mig ned i hendes Øjne; det maatte være Indbildning. Men det var ikke Indbildning; næste Gang vi saas, var hun kold og uvenlig, ja, rigtig overmodig. Jeg havde altid holdt mig beskeden, hvor venlige de saa vare, og derfor krænkede det mig dobbelt. Saa sagde jeg det da engang til min egen Frue, men hun lo blot.
«Min Svigerinde er en gammel Tosse, Jomfru Birgitte, det er det Hele.»
Paa den Tid blev Agentens Helbred bedre; en ny Læge havde taget ham i Kur, og de varme Bade hjalp. Jeg maatte altid støtte ham, da han først begyndte at gaa; de Andre forstode det ikke rigtigt, sagde han, dog det var nu bare et Paafund. Det var ingen Morskab, og min Tid var desuden knap, men undslaa mig kunde jeg jo ikke.
En Aften, da jeg gik gjennem Gangen, løde høje Stemmer fra den gamle Herres Værelse. Det var nu ikke noget Nyt, og jeg tænkte ikke videre derover; Fruen fra Herregaarden var der, og hun og Faderen kunde aldrig komme ud af det med hinanden. — Jeg klædte Børnene af, der var nu seks, og tog, som jeg plejede, den Mindste paa Armen, for at han kunde sige Godnat til sin Bedstefader; det var Noget Agenten ønskede og havde forlangt.
Fruen kom mig imøde i den forreste Stue; hun var forgrædt og saa ikke op.
«Giv mig mit Barn, sagde hun blot, og tog den Lille fra mig. Jeg stod som lynslagen, for saadan havde hun endnu aldrig været. I detsamme kom Svigerinden og maalte mig med et Par opbragte Øjne; derpaa nejede hun og traadte tilside. Det lyder nu som Ingenting, Frøken, men De skulde have set, hvordan hun gjorde det, rigtig saa haanligt. Mit Blod kogte, for dette havde jeg ikke fortjent af dem.
Agenten sad i Lænestolen og gned sine Hænder; han saa ophidset, men dog triumferende ud. Formodentlig har min Mine været krænket, for han raabte straks: «Bryd Dem aldrig derom, Jomfru Birgitte, bryd Dem aldrig derom; vi kunne le ad dem, ja vi kunne. Den Gamle er ikke saa aflægs, som de ville gjøre ham til, han har nok Lyst til at raade selv, engang igjen.»
Jeg stirrede paa ham, for jeg forstod ikke et Ord.
«Min Datter vil nu gjøre det til en Forbrydelse af Dem,» vedblev han. «hun siger, De har lagt an derpaa i lang Tid. — Det var ogsaa en Ulykke, selv om det var sandt. — Naa, vil De saa være min Kone og flytte med mig herfra?»
Han spurgte spøgende, som var det kun for en Forms Skyld. Jeg stod ganske stille, næsten forstenet, men Øjeblikket efter vendte jeg mig mod den stakkels affældige Skabning, der paa Gravens Rand vilde bygge sig et nyt Hjem, og sagde ham min Mening.
Nej, hvor han blev vred! det arme Menneske bebrejdede mig endogsaa, at jeg havde været saa omhyggelig, og derved givet ham Grund til at tro, jeg kunde lide ham; nu vilde han aldrig se mig for sine Øjne, aldrig.
Saa gik jeg da tilbage til Børnenes Kammer. Fruen sad og vuggede den Lille og trøstede ham, for han græd.
«De skal ikke umage Dem,» sagde hun, saa koldt hun kunde, «jeg bliver selv herinde.»
«Jeg forstaar Dem ikke, Frue; jo, De maa høre mig. — Hvor kan det bebrejdes mig, at Deres Svigerfader gjør sig til Nar paa sine gamle Dage.»
Hun saa op, forundret og spørgende. «Fruen troede maaske, at jeg vilde have ham?»
«De vil altsaa ikke,» hun sprang op og omfavnede mig i sin Henrykkelse, «Gud velsigne Dem, Jomfru Birgitte! har jeg ikke ogsaa altid forsvaret Dem og lét ad Tingen, men nu idag, Svigerfader selv sagde det, mente jeg Alt var afgjort. — Christian, hun vil ikke, min fortræffelige gamle Birgitte vil ikke.»
Kapitajnen kom nu ind, rystede min Haand og takkede mig; det var virkelig latterligt, det Hele.
«Petrea er vist ikke kjørt endnu,» sagde han, «jeg maa se at faa fat paa hende,» og saa foer han ud af Huset.
Et Øjeblik efter kom han med Søsteren, hendes Ansigt straalede saamænd.
«Jeg har gjort Dem Uret,» sagde hun, og trykkede min Haand den ene Gang efter den anden, «stor Uret.» — Det havde hun ogsaa, og jeg stod lidt tilbageholdende, skjøndt jeg ikke bar Nag.
«Nej, hvor de vare glade! det var jo heller ingen Spøg, om den rige Agent havde giftet sig igjen, og var Valget saa endda faldet paa en fin Dame, men paa saadan et simpelt, tarveligt Menneske.
«Hvad vil De nu gjøre,» spurgte den fremmede Frue, «jeg er villig til at staa Dem bi med Raad og Daad.»
«Ja, her kan jeg jo ikke blive, dog mit Brød finder jeg vel nok, med Guds Hjælp.»
Da jeg sagde dette, begyndte min egen velsignede Frue at græde.
«Jeg vil selv opvarte Svigerfader,» sagde hun, «men min bedste Veninde maa ikke forlade mig.»
Saadanne Ord gjøre godt for lang Tid, men blive kunde jeg ikke alligevel; Agenten vilde heller aldrig have taalt det.
«Nu har jeg det,» raabte Herrens Søster lige med ét, og saa foreslog hun mig at tage her til Byen og holde Hus for hendes Drenge, der skulde i Latinskolen.
«Saa ere de i gode Hænder, og vi kunne være rolige for dem. De kan jo faa Deres Axel med,» tilføjede hun smilende.
Jeg tog mig Betænkningstid, Frøken, for det var jo et alvorligt Skridt, som maatte overvejes ; saadan en Grundforandring i hele min Levevis. Enden blev dog, at jeg gik ind paa Forslaget. Betalingen var rundelig; selv kunde jeg ogsaa tjene Noget, det skulde nok gaa. Nu havde jeg været saa længe i Familien, og var saadan groet fast i den, at jeg ikke rigtig kunde tænke mig at begynde forfra hos nye Mennesker; dette var langt uafhængigere og bedre, og jeg troede nok, jeg var det voksen. Efter Ferien skulde det nye Liv begynde; vi vare midt i Juli, jeg havde fem Uger til min Raadighed.
«Saa kan De endelig engang besøge Deres Søster,» sagde min Frue, «det kan jeg unde Dem.»
Ja, dertil vilde jeg benytte Fritiden; Længslen efter at se Marthe og hendes Hjem var vokset mægtigt de sidste Aar. Og alligevel var jeg underlig tilmode, urolig, næsten bange; det var saa skrækkeligt, hvis deres Lykke skulde volde mig Smerte, det var saa syndigt. Jeg kunde ikke faa den Frygt af mit Sind, skjøndt jeg bad Vor Herre hjælpe mig.
Saa tog jeg da Afsked med mit Herskab og alle de velsignede Børn; der var saamænd ikke et Øje tørt, da jeg rejste.
Jeg havde skrevet til Martha, at jeg kom, men ikke bestemt Dagen. Fragtmanden holdt i den lille Kro, tæt ved Landingsstedet, som han plejede. Hans graa Haar vare blevne hvide, ellers var han uforandret.
Det var en varm Dag, men det blæste, den blaa Luft var som oversaaet med hvide, smaa krusede Skyer. Nu kunde jeg se Byen og Møllen; Træerne i Haven vare skudte godt ivejret, og hvor det nye Vaaningshus saa kjønt og anseligt ud.
«Skal jeg holde her, Jomfru?»
«Tak, Peer, ja.»
Lænkehunden tog nu paa at gjø, og en Mand kom tilsyne i Døren, en høj, temmelig svær Mand i Møllerdragt. Han tog et Par lange Trin hen til Vognen.
«Birgitte, Gud velsigne Dig, velkommen!»
Det var Niels. — Straks blev jeg lidt skuffet, for det var ham, og det var dog ikke ham, ikke det Billede jeg havde gjemt; men i næste Øjeblik takkede jeg Gud af hele min Sjæl, for nu var al Frygt og Sorg forvundet, og det, der havde knuget mig i de mange Aar, var ligesom bortblæst. — De forstaar mig vist slet ikke, Frøken, og jeg forstod da heller ikke rigtig mig selv, men en Guds Velsignelse var det, at jeg kunde give ham den ene Haand og Martha den anden, og holde lige meget af dem begge.
Min Søster var en buttet, rødmusset Kone, kjøn og vakker at se til, men dog ikke som den unge Pige, jeg havde forladt. Drengen var dejlig; han lignede rigtig sin Fader fra før af. Den Mindste laa endnu i Vuggen. «Det er en Pige,» sagde Niels «hun hedder Birgitte efter Dig.»
Saa lagde jeg da Rejsetøjet i det pæne lille Gjæstekammer, der var gjort istand til mig. De fandt, jeg havde taget mig saadan op, og det var jo nok muligt, for Koparrene vare ikke saa kjendelige, og Haaret var strøget op under Kappen; jeg gik saamænd allerede med Kappe dengang.
«Det klæder Dig at blive gammel,» sagde Niels, og mønstrede mig saa bifaldende, at jeg maatte le, men jeg tænkte dog paa Moders Ord om de Grimme.
De kan nu ikke forestille Dem, Frøken, hvad det var for en Tid, saa dejlig; det var ligesom mit Ungdomssind vendte tilbage. Hjærtet var saa fyldt af Glæde, at jeg sommetider maatte forlade Stuen, bare for at takke Vor Herre i Enrum for saadan han havde gjort det for mig, indvendig og udvendig. Det var nu ogsaa forskrækkeligt, hvor de gjorde af mig, og underligt for En, der altid havde opvartet Andre, selv at blive opvartet. De læste saamænd Ønskerne ud af mine Øjne.
Og vi gik de gamle Veje over Markerne gjennem Krattet ud til det store Træ, Moster Birgittes Træ kaldte de det. Martha havde Kirsebær med, og vi satte os ned paa Mosset, saa ud over det blikstille, perlemorskinnende Vand og talte om hans afdøde Moder og de gamle Dage, men min Hemmelighed kjendte kun Gud. —
Rigtig opfrisket og vederkvæget forlod jeg dem; jeg var virkelig blevet et nyt Menneske, som man siger. Næste Aar skulde jeg komme igjen, og da tage lille Henrik med tilbage; den Dreng havde et godt Nemme og Lyst til Bøgerne, han skulde studere.
Saa flyttede jeg da ind i mit lille Hus her. Kapitajnens Søster sendte mig mange gode Møbler og andre nyttige Ting: selv kjøbte jeg det Manglende; jeg havde en ordentlig lille Spareskilling og behøvede ikke at knibe. Mel, Gryn og Ærter havde Niels forsynet mig med til Overflod, og jeg slap ikke for at tage baade Dækketøj og Lagener af min Søster; det var hjemmespundne, gode, stærke Sager. Fruen, jeg mener min egen Frue, sørgede nu for hvad der kunde pynte: Kobberstykker, et lille Maleri, Bordtæppe og Gardiner. Vi fik det rigtig yndigt.
Naa, det var en Fornøjelse at indrette sit eget Hjem; jeg var saa sjæleglad over selv at kunne sige hvor Skabet skulde staa, at jeg nok mærkede, jeg ikke havde passet til at blive gift. Det var underligt, saadan at styre selv, uden at spørge noget Menneske, men bare sin egen Fornuft. Agentens Klokke tænkte jeg tidt paa, den havde jeg nu aldrig kunnet forsone mig med.
Med Drengene gik det rigtig godt; jeg har altid holdt af Børn og derfor kunnet omgaas dem. Axel var nu ogsaa en sjælden Dreng, og Henrik var jo ligesom min egen, da han først kom. De vare flittige og dygtige alle Fire. Rektoren sagde saamænd engang til mig: «De har Æren, Jomfru Birgitte, for en glad Flid smitter,» men det var nu saadan halv Spøg, naturligvis. Sommetider kunde der jo ogsaa være Et og Andet ivejen med mine Smaafolk, men jeg gav aldrig efter i Utide, og saa jevnede det sig. Forældrene vare godt tilfredse med Forplejning og Alt. Det er saa lønnende at lave Mad til Drenge, Frøken; det kan ret fryde et gammelt Menneske at se paa den friske, velsignede Appetit. — Haven og Duerne passede vi i Fællesskab, og til Ferierne glædede vi os lige meget. De smaa Ferier tilbragte jeg altid hos Axels Forældre — Agenten var nu død — Sommerferierne paa Møllen.
Der var rigtig Velsignelse i mine Indtægter; hvert Aar lagde jeg en Sum op, og kunde snart kjøbe Stedet; ja, Noget havde jeg jo fra Fortiden; Synaalen indbragte heller ikke saa lidt. Jeg kunde jo gjerne have taget det mageligere, men hvorfor skulde jeg; jo flittigere jeg var, desto hurtigere fløj Tiden fra den ene August til den anden.
Axel blev Student, Henrik og de Andre bleve Studenter, men de havde mindre Brødre, der løste dem af, og saaledes blev det ved, men nu har jeg ogsaa min sidste Søstersøn, om Frøkenen har lagt Mærke til ham, den Mørke med Krøllerne; ja han bliver saamænd fjorten Aar til Juletid. Henrik er allerede Præst og gift; ret en Gudsmand er han. Jeg skal ogsaa føre Hus for hans Drenge, siger han, men hvem tør se saa langt frem i Tiden. Min Axel forandrede sig, og blev Officer; han lod sit Liv for Fædrelandet, Gud signe hans Minde!
Folk her i Byen vare straks grumme venlige imod mig; de vilde endogsaa bede mig med til deres Selskaber, men det havde jeg nu ikke Opdragelse til, og det sagde jeg dem rent ud. Komme sammen med Folk i Pynteklæder og tale fint med dem forstod jeg ikke, men vilde de mig Noget for Alvor, vidste de, hvor jeg boede, og kunde komme eller sende Bud.
Se, nu er jeg færdig, Frøken; bare jeg ikke har trættet Dem; men saadan gaar det, løser man først Tungebaandet paa et snakkesaligt, gammelt Menneske, er det som et Væld.»
«De burde fortælle endnu mere, Jomfru Birgitte, De burde fortælle, hvor langt et kjærligt Hjærte og en hjælpsom Haand kan række, selv om de kun raade over Lidt.»
Hun bøjede Hovedet. «Vor Herre har været god imod mig, Frøken, jeg elsker min Næste.»
Saa rullede den gamle Pige sit Strikketøj sammen, klappede kjærligt min Haand og gik, men fra den Dag af forekom Gjenbohuset mig endnu venligere og hjemligere end før.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Common.css</title>
    <id>2370</id>
    <revision>
      <id>4737</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:44:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">/** CSS placed here will be applied to all skins */</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Accesskey-watch</title>
    <id>2371</id>
    <revision>
      <id>4739</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:44:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">w</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Blockededitsource</title>
    <id>2372</id>
    <revision>
      <id>4935</id>
      <timestamp>2006-07-18T18:24:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Teksten hørende til '''dine redigeringer''' af '''$1''' vises nedenfor:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Blockedoriginalsource</title>
    <id>2373</id>
    <revision>
      <id>4936</id>
      <timestamp>2006-07-18T18:25:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Kildekoden til '''$1''' vises herunder:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Boteditletter</title>
    <id>2374</id>
    <revision>
      <id>4742</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:44:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">b</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Catseparator</title>
    <id>2375</id>
    <revision>
      <id>4743</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:44:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">|</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Clearwatchlist</title>
    <id>2376</id>
    <revision>
      <id>4945</id>
      <timestamp>2006-07-18T18:38:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Tøm overvågningslisten</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Editold</title>
    <id>2377</id>
    <revision>
      <id>4745</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:45:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">redigér</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Export-submit</title>
    <id>2378</id>
    <revision>
      <id>5403</id>
      <timestamp>2006-10-22T19:04:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Eksportér</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Feed-invalid</title>
    <id>2379</id>
    <revision>
      <id>4748</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:45:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Invalid subscription feed type.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-steward-member</title>
    <id>2380</id>
    <revision>
      <id>4749</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:45:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Steward</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Import-interwiki-history</title>
    <id>2381</id>
    <revision>
      <id>4949</id>
      <timestamp>2006-07-18T18:43:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Kopier alle historikversioner for denne side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Import-interwiki-submit</title>
    <id>2382</id>
    <revision>
      <id>4950</id>
      <timestamp>2006-07-18T18:43:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Importer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Import-interwiki-text</title>
    <id>2383</id>
    <revision>
      <id>4951</id>
      <timestamp>2006-07-18T18:46:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Vælg en wiki og en sidetitel til importering.
Revisionsdatoer og bidragyderes navne vil blive bevaret.
Alle transwikiimporthandlinger logges i [[Speciel:Log/import|importeringsloggen]].</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Import-logentry-interwiki</title>
    <id>2384</id>
    <revision>
      <id>5409</id>
      <timestamp>2006-10-23T15:04:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">transwikiede $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Import-logentry-interwiki-detail</title>
    <id>2385</id>
    <revision>
      <id>4952</id>
      <timestamp>2006-07-18T18:48:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">$1 revision(er) fra $2</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Import-logentry-upload</title>
    <id>2386</id>
    <revision>
      <id>4953</id>
      <timestamp>2006-07-18T18:48:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">importerede $1 ved filoplægning</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Import-logentry-upload-detail</title>
    <id>2387</id>
    <revision>
      <id>4954</id>
      <timestamp>2006-07-18T18:49:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">$1 revision(er)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Import-revision-count</title>
    <id>2388</id>
    <revision>
      <id>4955</id>
      <timestamp>2006-07-18T18:51:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>opdatering og oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">$1 {{PLURAL:$1|revision|revisioner}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Importbadinterwiki</title>
    <id>2389</id>
    <revision>
      <id>5405</id>
      <timestamp>2006-10-22T19:07:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ugyldigt interwikilink</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Importcantopen</title>
    <id>2390</id>
    <revision>
      <id>5404</id>
      <timestamp>2006-10-22T19:06:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Kunne ikke åbne importfil</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Importlogpage</title>
    <id>2391</id>
    <revision>
      <id>5410</id>
      <timestamp>2006-10-23T15:06:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Importlog</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Importlogpagetext</title>
    <id>2392</id>
    <revision>
      <id>5411</id>
      <timestamp>2006-10-23T15:08:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Administrativ import af sider med redigeringshistorik fra andre wikier.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Importnopages</title>
    <id>2393</id>
    <revision>
      <id>4991</id>
      <timestamp>2006-07-26T19:02:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ingen sider at importere.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Importstart</title>
    <id>2394</id>
    <revision>
      <id>4990</id>
      <timestamp>2006-07-26T19:02:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Importerer sider...</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Importunknownsource</title>
    <id>2395</id>
    <revision>
      <id>4989</id>
      <timestamp>2006-07-26T19:01:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ukendt importkildetype</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Licenses</title>
    <id>2396</id>
    <revision>
      <id>4765</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:45:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">-</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Loginlanguagelabel</title>
    <id>2397</id>
    <revision>
      <id>4766</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:45:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Language: $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Loginlanguagelinks</title>
    <id>2398</id>
    <revision>
      <id>4767</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:45:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">* Deutsch|de
* English|en
* Esperanto|eo
* Français|fr
* Español|es
* Italiano|it
* Nederlands|nl</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Noexactmatch</title>
    <id>2399</id>
    <revision>
      <id>4768</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:45:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{SITENAME}} har ingen artikel med dette navn. Du kan [[:$1|oprette en artikel med dette navn]] eller [[{{ns:4}}:Efterspurgte_artikler|efterspørge den]]. For at undgå flere artikler om samme emne, bedes du inden oprettelsen søge efter artiklen under alternative navne og stavemåder.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Oldrevisionnavigation</title>
    <id>2400</id>
    <revision>
      <id>4769</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:45:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Revision as of $1; $5&lt;br /&gt;$3 | $2 | $4</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Prefs-watchlist-edits</title>
    <id>2401</id>
    <revision>
      <id>4770</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:45:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Antal redigeringer der vises i udvidet overvågningsliste:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-extendwatchlist</title>
    <id>2402</id>
    <revision>
      <id>4771</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:45:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Udvidet liste med seneste ændringer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unblocked</title>
    <id>2403</id>
    <revision>
      <id>4982</id>
      <timestamp>2006-07-26T18:50:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Blokeringen af [[Bruger:$1|$1]] er ophævet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uploadnewversion-linktext</title>
    <id>2404</id>
    <revision>
      <id>4774</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:45:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Læg en ny version af denne fil op</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Viewsourcefor</title>
    <id>2405</id>
    <revision>
      <id>4775</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:45:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">for $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watchlistanontext</title>
    <id>2406</id>
    <revision>
      <id>4975</id>
      <timestamp>2006-07-24T16:09:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Venligst $1 for at se eller redigere emner på din overvågningsliste.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watchlistfor</title>
    <id>2407</id>
    <revision>
      <id>4777</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:45:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">(for '''$1''')</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Wldone</title>
    <id>2408</id>
    <revision>
      <id>4779</id>
      <timestamp>2006-07-01T18:45:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gennemført.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>H.C. Andersen</title>
    <id>2411</id>
    <revision>
      <id>4899</id>
      <timestamp>2006-07-06T12:26:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>83.94.229.130</ip>
      </contributor>
      <comment>rd</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Forfatter:Hans Christian Andersen]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Allpagesbadtitle</title>
    <id>2413</id>
    <revision>
      <id>4917</id>
      <timestamp>2006-07-15T20:39:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Den angivne sidetitel var ugyldig eller havde et intersprogligt præfiks eller interwikipræfiks. Titlen kan indeholde et eller flere tegn, der ikke kan bruges i titler.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Anononlyblock</title>
    <id>2414</id>
    <revision>
      <id>4918</id>
      <timestamp>2006-07-15T20:40:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">kun anonyme</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Boardvote edits many</title>
    <id>2415</id>
    <revision>
      <id>4919</id>
      <timestamp>2006-07-15T20:42:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">mange</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Bureaucrattext</title>
    <id>2416</id>
    <revision>
      <id>4937</id>
      <timestamp>2006-07-18T18:27:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Den handling du har bedt om kan kun udføres af brugere med &quot;bureaucratstatus&quot;.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Bureaucrattitle</title>
    <id>2417</id>
    <revision>
      <id>4938</id>
      <timestamp>2006-07-18T18:28:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Bureaukratadgang påkrævet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Cantcreateaccounttext</title>
    <id>2418</id>
    <revision>
      <id>4939</id>
      <timestamp>2006-07-18T18:32:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Kontooprettelse fra denne IP-adresse (&lt;b&gt;$1&lt;/b&gt;) er blokeret.
Dette er formentlig et resultat af vedvarende vandalisme fra brugere på din skole eller hos din internetudbyder.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Cantcreateaccounttitle</title>
    <id>2419</id>
    <revision>
      <id>4940</id>
      <timestamp>2006-07-18T18:32:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Kan ikke oprette konto</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Cite</title>
    <id>2420</id>
    <revision>
      <id>4941</id>
      <timestamp>2006-07-18T18:33:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Citér</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Cite article link</title>
    <id>2421</id>
    <revision>
      <id>4942</id>
      <timestamp>2006-07-18T18:34:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Citér denne artikel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Cite error</title>
    <id>2422</id>
    <revision>
      <id>4943</id>
      <timestamp>2006-07-18T18:35:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Citeringsfejl $1; $2</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Cite error -1</title>
    <id>2423</id>
    <revision>
      <id>4944</id>
      <timestamp>2006-07-18T18:36:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Intern fejl; ugyldig $str</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Createaccountblock</title>
    <id>2424</id>
    <revision>
      <id>4946</id>
      <timestamp>2006-07-18T18:39:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">kontooprettelse blokeret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Databasenotlocked</title>
    <id>2425</id>
    <revision>
      <id>4947</id>
      <timestamp>2006-07-18T18:39:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Databasen er ikke låst.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Import-interwiki-namespace</title>
    <id>2426</id>
    <revision>
      <id>4948</id>
      <timestamp>2006-07-18T18:41:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Overfør sider til navnerum:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Cite submit</title>
    <id>2427</id>
    <revision>
      <id>4957</id>
      <timestamp>2006-07-20T19:48:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Citér</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Cite text</title>
    <id>2428</id>
    <revision>
      <id>4974</id>
      <timestamp>2006-07-24T16:06:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>sproglig rettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">__NOTOC__ 

&lt;div style=&quot;border: 1px solid grey; background: #E6E8FA; width: 90%; padding: 15px 30px 15px 30px; margin: 10px auto;&quot;&gt; 
== Bibliografiske detaljer for {{FULLPAGENAME}} ==
* Sidens navn: {{FULLPAGENAME}} 
* Forfatter: {{SITENAME}}s brugere 
* Udgiver: ''{{SITENAME}}, {{int:sitesubtitle}}''. 
* Dato for seneste redigering: {{CURRENTDAY}} {{CURRENTMONTHNAME}} {{CURRENTYEAR}} {{CURRENTTIME}} UTC 
* Dato for hentning: &lt;citation&gt;{{CURRENTDAY}} {{CURRENTMONTHNAME}} {{CURRENTYEAR}} {{CURRENTTIME}} UTC&lt;/citation&gt; 
* Permanent URL: {{fullurl:{{FULLPAGENAME}}|oldid={{REVISIONID}}}} 
* Sidens versions-ID: {{REVISIONID}} &lt;/div&gt; &lt;div class=&quot;plainlinks&quot; style=&quot;border: 1px solid grey; width: 90%; padding: 15px 30px 15px 30px; margin: 10px auto;&quot;&gt;

== Citeringsstilarter for {{FULLPAGENAME}} ==

=== [[w:APA-stilen|APA-stilen]] === 
{{FULLPAGENAME}}. ({{CURRENTYEAR}}, {{CURRENTMONTHNAME}} {{CURRENTDAY}}). ''{{SITENAME}}, {{int:sitesubtitle}}''. Hentet &lt;citation&gt;{{CURRENTTIME}}, {{CURRENTMONTHNAME}} {{CURRENTDAY}}, {{CURRENTYEAR}}&lt;/citation&gt; fra {{fullurl:{{FULLPAGENAME}}|oldid={{REVISIONID}}}}. 

=== [[w:MLA-stilen|MLA-stilen]] === 
&quot;{{FULLPAGENAME}}.&quot; ''{{SITENAME}}, {{int:sitesubtitle}}''. {{CURRENTDAY}} {{CURRENTMONTHABBREV}} {{CURRENTYEAR}}, {{CURRENTTIME}} UTC. &lt;citation&gt;{{CURRENTDAY}} {{CURRENTMONTHABBREV}} {{CURRENTYEAR}}, {{CURRENTTIME}}&lt;/citation&gt; &amp;lt;{{fullurl:{{FULLPAGENAME}}|oldid={{REVISIONID}}}}&amp;gt;. 

=== [[w:MHRA-stilen|MHRA-stilen]] === 
{{SITENAME}}s brugere, '{{FULLPAGENAME}}', ''{{SITENAME}}, {{int:sitesubtitle}},'' {{CURRENTDAY}} {{CURRENTMONTHNAME}} {{CURRENTYEAR}}, {{CURRENTTIME}} UTC, &amp;lt;{{fullurl:{{FULLPAGENAME}}|oldid={{REVISIONID}}}}&amp;gt; [hentet &lt;citation&gt;{{CURRENTDAY}} {{CURRENTMONTHNAME}} {{CURRENTYEAR}}&lt;/citation&gt;] 

=== [[w:Chicago-stilen|Chicago-stilen]] === 
{{SITENAME}}s brugere, &quot;{{FULLPAGENAME}},&quot; ''{{SITENAME}}, {{int:sitesubtitle}},'' {{fullurl:{{FULLPAGENAME}}|oldid={{REVISIONID}}}} (hentet &lt;citation&gt;{{CURRENTMONTHNAME}} {{CURRENTDAY}}, {{CURRENTYEAR}}&lt;/citation&gt;). 

=== [[w:CBE/CSE-stilen|CBE/CSE-stilen]] === 
{{SITENAME}}s brugere. {{FULLPAGENAME}} [Internet]. {{SITENAME}}, {{int:sitesubtitle}}; {{CURRENTYEAR}} {{CURRENTMONTHABBREV}} {{CURRENTDAY}}, {{CURRENTTIME}} UTC [citeret &lt;citation&gt;{{CURRENTYEAR}} {{CURRENTMONTHABBREV}} {{CURRENTDAY}}&lt;/citation&gt;]. Tilgængeligt på: {{fullurl:{{FULLPAGENAME}}|oldid={{REVISIONID}}}}. 

=== [[w:Bluebook-stilen|Bluebook-stilen]] ===
{{FULLPAGENAME}}, {{fullurl:{{FULLPAGENAME}}|oldid={{REVISIONID}}}} (sidst besøgt &lt;citation&gt;{{CURRENTMONTHNAME}} {{CURRENTDAY}}, {{CURRENTYEAR}}&lt;/citation&gt;). 

=== [[w:BibTeX|BibTeX-stilen]] === 
 @misc{ wiki:xxx, 
   author = &quot;{{SITENAME}}&quot;, 
   title = &quot;{{FULLPAGENAME}} --- {{SITENAME}}{,} {{int:sitesubtitle}}&quot;, 
   year = &quot;{{CURRENTYEAR}}&quot;, 
   url = &quot;{{fullurl:{{FULLPAGENAME}}|oldid={{REVISIONID}}}}&quot;, 
   note = &quot;[Online; hentet &lt;citation&gt;{{CURRENTDAY}}-{{CURRENTMONTHNAME}}-{{CURRENTYEAR}}&lt;/citation&gt;]&quot; } 

Hvis du bruger [[w:LaTeX|LaTeX]]-pakken for url (&lt;code&gt;\usepackage{url}&lt;/code&gt; et sted i starten), giver det bedre formatterede webadresser. For dette skal du i stedet skrive: 

 @misc{ wiki:xxx, 
   author = &quot;{{SITENAME}}&quot;, 
   title = &quot;{{FULLPAGENAME}} --- {{SITENAME}}{,} {{int:sitesubtitle}}&quot;, 
   year = &quot;{{CURRENTYEAR}}&quot;, 
   url = &quot;'''\url{'''{{fullurl:{{FULLPAGENAME}}|oldid={{REVISIONID}}}}'''}'''&quot;, 
   note = &quot;[Online; hentet &lt;citation&gt;{{CURRENTDAY}}-{{CURRENTMONTHNAME}}-{{CURRENTYEAR}}&lt;/citation&gt;]&quot; } 

&lt;/div&gt; &lt;!--closing div for &quot;plainlinks&quot;--&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Cite page</title>
    <id>2429</id>
    <revision>
      <id>4959</id>
      <timestamp>2006-07-20T19:58:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Side:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ipb already blocked</title>
    <id>2430</id>
    <revision>
      <id>4970</id>
      <timestamp>2006-07-23T16:21:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">&quot;$1&quot; er allerede blokeret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ipb cant unblock</title>
    <id>2431</id>
    <revision>
      <id>4971</id>
      <timestamp>2006-07-23T16:23:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Fejl: Blokerings-ID $1 ikke fundet. Måske er blokeringen allerede ophævet.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ipbanononly</title>
    <id>2432</id>
    <revision>
      <id>4972</id>
      <timestamp>2006-07-23T16:24:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Bloker kun anonyme brugere</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ipbcreateaccount</title>
    <id>2433</id>
    <revision>
      <id>4973</id>
      <timestamp>2006-07-23T16:25:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Bloker kontooprettelse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Viewpagelogs</title>
    <id>2434</id>
    <revision>
      <id>4976</id>
      <timestamp>2006-07-24T16:11:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Se logger for denne side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Stoppenaalen</title>
    <id>2435</id>
    <revision>
      <id>4980</id>
      <timestamp>2006-07-26T18:42:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>resten af teksten</comment>
      <text xml:space="preserve">Af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]]
----
Der var engang en Stoppenaal, der var saa fiin paa det, at hun bildte sig ind, at hun var en Synaal.

»Seer nu bare til, hvad I holde paa!« sagde Stoppenaalen til Fingrene, der toge den frem. »Tab mig ikke I falder jeg paa Gulvet, er jeg istand til aldrig at findes igjen, saa fiin er jeg!«

»Der er Maade med!« sagde Fingrene og saa klemte de hende om Livet.

»Seer I, jeg kommer med Suite!« sagde Stoppenaalen og saa trak den en lang Traad efter sig, men som dog ikke havde Knude.

Fingrene styrede Naalen. lige mod Kokkepigens Tøffel, hvor Overlæderet var revnet og nu skulde det syes sammen.

»Det er et nedrigt Arbeide!« sagde Stoppenaalen. »Jeg gaaer aldrig igjennem, jeg knækker! jeg knækker!« - og saa knak hun. »Sagde jeg det ikke nok!« sagde Stoppenaalen, »jeg er for fiin!«

Nu duer hun ikke til Noget, meente Fingrene, men de maatte dog holde fast, Kokkepigen dryppede Lak paa hende, og stak hende saa foran i sit Tørklæde.

»See, nu er jeg en Brystnaal!« sagde Stoppenaalen; »jeg vidste nok, at jeg kom til Ære; naar man er noget, bliver man altid til noget;« og saa lo hun indvendig, for man kan aldrig see udvendig paa en Stoppenaal, at den leer; der sad hun nu saa stolt, som om hun kjørte i Karret og saae til alle Sider. 

»Maa jeg have den Ære at spørge om De er af Guld,« spurgte hun Knappenaalen, som var Nabo. »De har et deiligt Udseende og deres eget Hoved, men lille er det! De maa see til at det voxer ud, thi man kan ikke alle lakkes paa Enden!« og saa reiste Stoppenaalen sig saa stolt i Veiret, at hun gik af Tørklædet og i Vasken, just som Kokkepigen skyllede ud. 

»Nu gaae vi paa Reise!« sagde Stoppenaalen, »bare jeg ikke bliver borte!« men det blev hun. 

»Jeg er for fiin for denne Verden!« sagde hun da hun sad i Rendestenen. »Jeg har min gode Bevidsthed og det er altid en lille Fornøielse!« og saa holdt Stoppenaalen sig rank og tabte ikke sit gode Humeur. 

Og der seilede Alleslags hen over den, Pinde, Straae, Stumper af Aviser. »See, hvor de seile!« sagde Stoppenaalen. »De veed ikke hvad der stikker under dem! jeg stikker, jeg sidder her. See, der gaaer nu en Pind, den tænker paa ingen Ting i Verden uden paa »Pind« og det er den selv; der flyder et Straa, see hvor det svaier, see hvor det dreier! tænk ikke saa meget paa dig selv, du kunde støde dig paa Brostenene! - der flyder en Avis! - glemt er det, som staaer i den og dog breder den sig! - Jeg sidder taalmodig og stille! jeg veed hvad jeg er og det bliver jeg!« - 

En Dag var der noget, der skinnede saa deiligt tæt ved, og saa troede Stoppenaalen, at det var en Diamant, men det var et Flaskeskaar og da det skinnede, saa talte Stoppenaalen til det og gav sig tilkjende som Brystnaal! »De er nok en Diamant?« - »Ja, jeg er saadant noget!« og saa troede den ene om den anden, at de vare rigtig kostbare og saa talte de om hvor hovmodig Verden var. 

»Ja, jeg har boet * i Æske hos en Jomfru,« sagde Stoppenaalen, »og den Jomfru var Kokkepige; hun havde paa hver Haand fem Fingre, men noget saa indbildsk, som de fem Fingre, har jeg ikke kjendt, og saa vare de kun til for at holde mig, tage mig af Æske og lægge mig i Æske!« 

»Var der Glands ved dem?« spurgte Flaskeskaaret. 

»Glands!« sagde Stoppenaalen, »nei, der var Hovmod! de vare fem Brødre, alle fødte »Fingre,« de holdt sig ranke op til hverandre, skjøndt af forskjellig Længde; den yderste af dem: Tommeltot, var kort og tyk, han gik udenfor Geledet, og saa havde han kun eet Knæk i Ryggen, han kunde kun bukke een Gang, men han sagde: at blev han hugget af et Menneske, saa var hele det Menneske spoleret for Krigstjeneste. Slikpot kom i Sødt og Suurt, pegede paa Sol og Maane, og det var ham, der klemte, naar de skrev; Langemand saae de andre over Hovedet; Guldbrand gik med Guldring om Maven og lille Peer Spillemand bestilte ikke noget og deraf var han stolt. Pral var det og Pral blev det og saa gik jeg i Vasken!« 

»Og nu sidde vi og glindse!« sagde Glasskaaret. I det samme kom der mere Vand i Rendestenen, den strømmede over alle Bredder og rev Glasskaaret med sig. 

»See nu blev det forfremmet!« sagde Stoppenaalen, »jeg bliver siddende, jeg er for fiin, men det er min Stolthed og den er agtværdig!« og saa sad den rank og havde mange Tanker. 

»Jeg skulde næsten troe at jeg er født af en Solstraale, saa fiin er jeg! synes jeg ikke ogsaa, at Solen altid søger mig under Vandet. Ak, jeg er saa fiin, at min Moder ikke kan finde mig. Havde jeg mit gamle Øie, som knak, saa troer jeg at jeg kunde græde! - skjøndt jeg gjorde det ikke - græde det er ikke fiint!« 

En Dag laae der nogle Gadedrenge og ragede i Bendestenen, hvor de fandt gamle Søm, Skillinger og saadant noget. Det var Griseri, men det var nu deres Fornøielse. 

»Av!« sagde den Ene, han stak sig paa Stoppenaalen. »Det er ogsaa en Fyr!« 

»Jeg er ingen Fyr, jeg er en Frøken!« sagde Stoppenaalen, men ingen hørte det; Lakket var gaaet af den og sort var den blevet, men sort gjør tyndere og saa troede den at den var endnu finere, end før. 

»Der kommer en Æggeskal seilende!« sagde Drengene, og saa stak de Stoppenaalen fast i Skallen. 

»Hvide Vægge og selv sort!« sagde Stoppenaalen, »det klæder! saa kan man dog see mig! - bare jeg ikke bliver søsyg, for saa knækker jeg mig!« - men den blev ikke søsyg og den knak sig ikke. 

»Det er godt mod Søsyge at have Staalmave og saa altid huske paa at man er lidt mere end et Menneske! nu er mit gaaet over! jo finere man er, desmere kan man holde ud.« 

»Krask!« sagde Æggeskallen, der gik et Vognmandslæs over den. »Hu, hvor det klemmer!« sagde Stoppenaalen, »nu bliver jeg dog søsyg! jeg knækker! jeg knækker!« men den knak ikke, skjøndt der gik et Vognmandslæs over, den laae paa langs - og der kan den blive liggende!


[[Kategori: Eventyr]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Statistics-mostpopular</title>
    <id>2437</id>
    <revision>
      <id>4984</id>
      <timestamp>2006-07-26T18:54:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Mest besøgte sider</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Searchsubtitleinvalid</title>
    <id>2438</id>
    <revision>
      <id>4985</id>
      <timestamp>2006-07-26T18:56:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Du søgte efter '''$1'''</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Searchsubtitle</title>
    <id>2439</id>
    <revision>
      <id>4986</id>
      <timestamp>2006-07-26T18:56:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Du søgte efter '''[[:$1]]'''</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Old-revision-navigation</title>
    <id>2440</id>
    <revision>
      <id>4987</id>
      <timestamp>2006-07-26T18:58:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Version fra $1; $5&lt;br /&gt;($6) $3 | $2 | $4 ($7)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newpages-username</title>
    <id>2441</id>
    <revision>
      <id>4988</id>
      <timestamp>2006-07-26T18:59:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Brugernavn:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Roselil og hendes moder</title>
    <id>2442</id>
    <revision>
      <id>4994</id>
      <timestamp>2006-07-27T15:38:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>80.164.65.142</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tekst: ''Folkevise'' &lt;br&gt;
Melodi: ''Folkemelodi'' &lt;br&gt;

Roselil' og hendes moder de sad over bord,&lt;br&gt;
Roselil' og hendes moder de sad over bord,&lt;br&gt;
de taled så mangt et skæmtens ord.&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
De taled så mangt et skæmtens ord.&lt;br&gt;

Før hvert træ skal i haven bære blomster af guld,&lt;br&gt;
før hvert træ skal i haven bære blomster af guld,&lt;br&gt;
før jeg skal vorde nogen ungersvend huld.&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Før jeg skal vorde nogen ungersvend huld.&lt;br&gt;

Hr. Peder stod på svalen og lytted med list,&lt;br&gt;
hr. Peder stod på svalen og lytted med list:&lt;br&gt;
Den ler dog bedst, som ler til sidst!&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Den lér dog bedst, som ler til sidst!&lt;br&gt;

Og der de kom ned udi urtegårdens læ,&lt;br&gt;
og der de kom ned udi urtegårdens læ,&lt;br&gt;
da hang der en guldring på hvert et træ.&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Da hang der en guldring på hvert et træ.&lt;br&gt;

Roselille blev rød som et dryppende blod,&lt;br&gt;
Roselille blev rød som et dryppende blod,&lt;br&gt;
hun stirred i græsset ned for sin fod.&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Hun stirred i græsset ned for sin fod.&lt;br&gt;

Da kyssed Hr. Peder hendes læber med lyst,&lt;br&gt;
da kyssed Hr. Peder hendes læber med lyst:&lt;br&gt;
Den lér dog nok bedst, som lér til sidst!&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!&lt;br&gt;
Den lér dog nok bedst, som lér til sidst! 
&lt;br&gt;
[[Kategori:Folkesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Der stode tre skalke og tænkte et råd</title>
    <id>2443</id>
    <revision>
      <id>5029</id>
      <timestamp>2006-07-31T20:46:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>83.92.144.95</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Der stode tre skalke og tænkte på et råd

|:tingluti, tangluti, lustedilej:|

de ville til møllerens datter gå

|:stolten Adelus
bådsmands hus, 
krusmusidus,
tingluti, tangluti, lustudilej,
kristomani for snurrevurrevip.
for ceremoni:|


De to tog den tredje og stopped' i en sæk

|:tingluti, tangluti, lustedilej:|

Så bar de ham over møllerens bæk.

|:stolten Adelus
bådsmands hus, 
krusmusidus,
tingluti, tangluti, lustudilej,
kristomani for snurrevurrevip.
for ceremoni:|


&quot;Og hør du, møller, fager og fin,

og vil du male sækken min?&quot;


&quot;Og hvad har du i sækken din?&quot;

&quot;Jeg har både rug og hvede fin.&quot;


&quot;Du sæt så din sæk ved min datters seng,

der kommer slet ingen rotter frem.&quot;


Og det blev mørkt i hver en vrå,

den sæk begyndte at krybe og gå.


&quot;Og min kære fader, I tænd nu et lys,

her er en tyv udi møllerhus.&quot;


Han klapped hende ved hviden kind:

&quot;Og du skal være allerkæresten min.&quot;


&quot;O min kære fader, I sluk dog det lys,

det var en kat, han bed en mus!&quot;


Det svared' den kælling, i bænken lå:

&quot;Den kat havde støvler og sporer på!&quot;


&quot;O tier du ej, da får du men,

i morgen du skal under møllersten!&quot;


&quot;O ti, du kælling, du få ellers skam,

i morgen du skal i vor møllerdam!&quot;


Den kælling hun sank, og pelsen flød,

der mølleren stod på landet og græd.


Den kælling hun sank, og posen flød,

og alt det mel det blev til grød.


Den møller han havde så kroget en tand.

Den hug han i røven drog hende i land.


Tekst: Danske Skæmteviser I. 31B. 

melodi kan findes på http://www.skjaldesang.dk sammen med rollespilssange og mange flere af middeladerens viser

[[Kategori:Folkesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En dejlig ung ridder</title>
    <id>2444</id>
    <revision>
      <id>4998</id>
      <timestamp>2006-07-27T15:46:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jan Krymmel</username>
        <id>56</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">'''En dejlig, ung ridder'''

En dejlig, ung ridder&lt;br&gt;
Tekst: Folkevise&lt;br&gt;
Melodi: Folkemelodi&lt;br&gt;

En dejlig, ung ridder i lunden mon gå,&lt;br&gt;
en adelsmands datter så tænkte han på.&lt;br&gt;
Han hende ville ægte og tage til sin brud,&lt;br&gt;
for hun var så ung, og så yndig så hun ud,&lt;br&gt;
for hun var så ung, og så yndig så hun ud.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Den ridder til jomfruens fader gik ind:&lt;br&gt;
&quot;Så stærkt eders datter mig ligger på sind.&lt;br&gt;
Kun hende vil jeg ægte og tage til min brud,&lt;br&gt;
for hun er så ung, og så yndig ser hun ud,&lt;br&gt;
for hun er så ung, og så yndig ser hun ud.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Herr ridder, herr ridder, I beder en hind,&lt;br&gt;
men fremmede skytter har fanget den ind.&lt;br&gt;
Min datter er trolovet, hun er en hertugs brud,&lt;br&gt;
for hun er så ung, og så yndig ser hun ud,&lt;br&gt;
for hun er så ung, og så yndig ser hun ud.&quot;

[[Kategori:Folkesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skønjomfru hun drager det røde guldbånd</title>
    <id>2445</id>
    <revision>
      <id>5000</id>
      <timestamp>2006-07-27T15:49:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jan Krymmel</username>
        <id>56</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">
Tekst: ''Gammel sangleg'' &lt;br&gt;
Melodi: ''Folkemelodi'' &lt;br&gt;

Skønjomfru hun drager det røde guldbånd,&lt;br&gt;
skønjomfru hun drager det røde guldbånd,&lt;br&gt;
det binder hun om sin allerkærestes hånd,&lt;br&gt;
det binder hun om sin allerkærestes hånd.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Av, av! Allerkærest! du binder for hårdt,&lt;br&gt;
av, av! Allerkærest! du binder for hårdt,&lt;br&gt;
jeg agter slet ikke at rejse langt bort,&lt;br&gt;
jeg agter slet ikke at rejse langt bort.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Skønjomfru går i skoven en dag eller tre,&lt;br&gt;
skønjomfru går i skoven en dag eller tre,&lt;br&gt;
og når hun bli'r sulten, så la'er hun sig se,&lt;br&gt;
og når hun bli'r sulten, så la'er hun sig se.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Ak, se nu, hvor lystig de danser, de to,&lt;br&gt;
ak, se nu, hvor lystig de danser, de to,&lt;br&gt;
som om de skul' tabe både strømper og sko,&lt;br&gt;
som om de skul' tabe både strømper og sko.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Ja, silkene strømper, baldyrene sko,&lt;br&gt;
ja, silkene strømper, baldyrene sko,&lt;br&gt;
se, det fik skønjomfru for sin ære og tro,&lt;br&gt;
se, det fik skønjomfru for sin ære og tro.&lt;br&gt;

'''Udførsel:''' &lt;br&gt;
Deltagerne går i rundkreds og en pige (skønjomfruen) eller dreng (skønridder) står inde i kredsen og holder et guldbånd(tørklæde) i hånden.&lt;br&gt;
Kredsen går rundt mens der synges og skønjomfruen binder guldbåndet om armen på en dreng fra kredsen.&lt;br&gt;
Når drengen synger 2. vers løsner skønjomfruen guldbåndet igen og kaster det uden for kredsen.&lt;br&gt;
I 3. vers går pigen uden for kredsen.
I 4. vers kommer skønjomfruen igen ind i kredsen og danser med drengen fra før(svingtur) også i vers 5.&lt;br&gt;
Man kan også lade en dreng være i midten og så synge skønridder i stedet for skønjomfru.

[[Kategori:Folkesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Munken går i enge</title>
    <id>2446</id>
    <revision>
      <id>5002</id>
      <timestamp>2006-07-27T15:52:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jan Krymmel</username>
        <id>56</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tekst: Gammel sangleg&lt;br&gt;
Melodi: ?

Munken går i enge&lt;br&gt;
de lange sommerdage,&lt;br&gt;
hvad gør han der så længe,&lt;br&gt;
o ja, hvad gør han der?&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Han plukker af de roser,&lt;br&gt;
han sanker af de bær,&lt;br&gt;
han plukker krusemynter&lt;br&gt;
alt til sin hjertenskær.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Og munken breder ud sin kappe så blå&lt;br&gt;
og beder skønjomfru at knæle derpå.&lt;br&gt;
Kom fal-ri-de-ri-de-ral-la,&lt;br&gt;
kom fal-ri-de-ri-de-ral-la!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Og se, hvor de danser lystig de to,&lt;br&gt;
som om de havde stjålet både strømper og sko.&lt;br&gt;
Kom fal-ri-de-ri-de-ral-la,&lt;br&gt;
kom fal-ri-de-ri-de-ral-la!

'''Udførsel:''' &lt;br&gt;
Alle deltagerne står i en rundkreds, Munken er inde i kredsen(iføres en kappe).&lt;br&gt;
1. Kredsen går rundt om munken&lt;br&gt;
2. Munken plukker blomster&lt;br&gt;
3. Munken breder kappen ud på jorden og vinker en pige(skønjomfruen) ind til sig, hun knæler ned på kappen foran munken.&lt;br&gt;
4. Munken og skønjonfruen tager en svingom (tager krydsfatning).&lt;br&gt;
Kan varieres så det er en pige i midten (Nonnen) og man synger så Skønridder i stedet for skønjomfru.

[[Kategori:Folkesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Til et Barn</title>
    <id>2447</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5159</id>
      <timestamp>2006-09-04T08:02:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Til et Barn]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Fuldendthed]]
| næste=[[Frydensborg]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Til et Barn 
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Til et Barn.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||I Livets store Billedbog
|-
|||Et Blad Du atter vender,
|-
|||Og klapper glad, Du lille Pog!
|-
|||I dine bitte Hænder.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|5||End er den dig en Abc,
|-
|||Hvori Du ei kan læse;
|-
|||Du har først stavet Blade tre,
|-
|||Du søde Stumpenæse!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Et deiligt Billed seer Du, hvor
|-
|10||Din Barneuskyld peger;
|-
|||Ak, naar man først er lang og stor,
|-
|||Man seer kun sorte Streger!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Et Juletræ er Livet Dig;
|-
|||Jo, det er tusind Løier!
|-
|15||Derom Du troer Alverden sig
|-
|||Med Leg og Dands fornøier.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Det rækker Dig sin Green, saa fuld
|-
|||Af Legetøi og Sukker;
|-
|||Jeg leer deraf, skjøndt Flitterguld
|-
|20||Af den hver Dag jeg plukker!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Saa trind og rund, med Øiet blaat
|-
|||Og Krøller i Parykken,
|-
|||Du mangler til en Engel blot
|-
|||To Vinger smaae paa Ryggen.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||Med hele Verden er Du Duus,
|-
|||Og hopper, leer og dandser.
|-
|||Din største Sorg, Du lille Puus,
|-
|||Et Stykke Sukker standser.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Som Markens Blomst, det korte nu
|-
|30&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Dig med sit Solskind fryder,
|-
|||Mens om min hele Vise Du
|-
|||Det mindste ei Dig bryder.
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Poul la Cour</title>
    <id>2449</id>
    <revision>
      <id>5011</id>
      <timestamp>2006-07-29T18:55:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>ny forfatter</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Poul la Cour
|Datoer= (1846 - 1908)
|GemUnder= Cour, Poul la
|Wikipedia=
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Poul la Cour var en dansk fysiker, meterolog, opfinder og højskolelære.
|TOC=
|Billede=
}}

*[[Tidens Naturlære]] (1903)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tidens Naturlære</title>
    <id>2450</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5161</id>
      <timestamp>2006-09-04T08:04:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Tidens Naturlære]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Tidens naturlære/Rum og Tid|Rum og Tid]]
| titel=Tidens naturlære
| afsnit=Titelblad
| forfatter=Poul la Cour
| noter=
}}

{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;center&gt;
&lt;big&gt;&lt;big&gt; '''TIDENS NATURLÆRE''' &lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
af &lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;big&gt; POUL LA COUR &lt;/big&gt; &lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
KJØBENHAVN&lt;br&gt;
GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG&lt;br&gt;
&lt;small&gt;FR. BAGGES BOGTRYKKERI&lt;/small&gt;&lt;br&gt;
1903
&lt;/center&gt;
| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}

==Indhold==
{|width=50%
|
|align=right |Side
|-
|[[Tidens naturlære/Rum og Tid|Rum og Tid]]
|align=right |5
|-
|[[Tidens naturlære/Solen|Solen]]
|align=right |9
|-
|[[Tidens naturlære/Kalenderen|Kalenderen]]
|align=right |22
|-
|[[Tidens naturlære/Jordkloden|Jordkloden]]
|align=right |33
|-
|[[Tidens naturlære/Gamle Uhre|Gamle Uhre]]
|align=right |44
|-
|[[Tidens naturlære/Bevægelseslovene|Bevægelseslovene]]
|align=right |55
|-
|[[Tidens naturlære/Penduluhret|Penduluhret]]
|align=right |65
|-
|[[Tidens naturlære/Uhr med Uro|Uhr med Uro]]
|align=right |77
|-
|[[Tidens naturlære/Tiden og Verdensrummet|Tiden og Verdensrummet]]
|align=right |85
|-
|[[Tidens naturlære/Kronografen|Kronografen]]
|align=right |93
|-
|[[Tidens naturlære/Lyden|Lyden]]
|align=right |100
|-
|[[Tidens naturlære/Telegrafi|Telegrafi]]
|align=right |110
|-
|[[Tidens naturlære/Øjet og Øret|Øjet og Øret]]
|align=right |117
|-
|}

[[Kategori:Tidens naturlære]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tidens naturlære/Rum og Tid</title>
    <id>2451</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5162</id>
      <timestamp>2006-09-04T08:04:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Tidens naturlære/Rum og Tid]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Tidens Naturlære|Titelblad]]
| næste=[[Tidens naturlære/Solen|Solen]]
| titel=Tidens naturlære
| afsnit=Rum og Tid.
| forfatter=Poul la Cour
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt; '''Rum og Tid.'''&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

&lt;poem&gt;
Ethvert Menneske træder ind i Verden paa et bestemt Sted og en bestemt Tid. Vi befinder os senere paa et andet Sted og en anden Tid. Vi færdes gennem Rummet og Tiden. De er os medfødte Begreber, saa medfødte, at skønt vi har en klar Opfattelse af dem, kan vi dog ikke sige, hvad de er; men vi kan paa den anden Side heller ikke forestille os nogensomhelst Tildragelse uden at knytte den til Forestillingen om Rum og Tid.
Enhver nøjagtig Besked — af hvad Navn nævnes kan — forudsætter derfor en nøjagtig Angivelse af Sted og Tid. En hvilkensomhelst Art af Maaling i denne Verden forudsætter, at man kan maale Rum eller Tid eller begge Dele; men dog har det ikke været nogen simpel Sag at naa frem til Maaling af Rum og Tid. Tvertimod: denne Maalings Historie er selv et stort Stykke Kulturhistorie, og dens Udøvelse er Grundlaget for megen anden Kultur.
Der kan her først nævnes den Rummets Naturlære, som under Navn af Geometri, Stereometri, Trigonometri m.m. er bleven udviklet af Oldtidsfolkene, navnlig af Grækerne, til en saa-dan Fuldkommenhed, at man i visse Henseender kan siges at have naaet den absolute Sandhed, idet man kan udtale sig om visse Rumforhold uden at der i Udtalelsen findes den allermindste Unøjagtighed.
Naar det derimod gælder om at praktisere Maaling af Rumstørrelser, kan der aldrig opnaas absolut Sandhed, men kun en større eller mindre Grad af Tilnærmelse til Sandheden. Der vil være Fejl ved enhver praktisk Maaling, ved enhver Sammenligning mellem to Størrelser: Maalenheden og det maalte.
Men selve Valget af den simpleste af alle Maal-enheder, Liniemaalet, som det kunde synes saa let at fastslaa, idet den kunde være repræsenteret ved Længden af en dertil valgt Stang, er det først i den nyeste Tid lykkedes at faa truffet paa en nogenlunde bestemt betegnet Maade. Denne Enhed har faaet Navnet Meter, og alene dennes Forhistorie er et omfattende og indgribende Stykke Kulturhistorie,*) som næppe endnu har fundet sin Afslutning. Saaledes er Meteren endnu ikke indført i alle civiliserede Stater, navnlig ikke i Danmark og England. — Vi skal dog ikke her komme nærmere ind paa denne Sag, men kun nævne, at dette Grundmaal, Meteren, underafdeles efter Titalsystemet og optælles paa tilsvarende Maade, og at der gives særlig latin-dannede Navne paa de nedadgaaende Trin og græsk-dannede paa de opadgaaende, nemlig:&lt;/poem&gt;
{|align=center
|1 Millimeter
|=
|0,001
|Meter
|-
|1 Centimeter
|=
|0,01
|align=center|,,
|-
|1 Decimeter
|=
|0,1
|align=center|,,
|-
|1 Dekameter
|=
|10
|align=center|,,
|-
|1 Hektometer
|=
|100
|align=center|,,
|-
|1 Kilometer
|=
|1000
|align=center|,,
|-
|1 Myriometer
|=
|10000
|align=center|,,
|}


&lt;nowiki&gt;*)&lt;/nowiki&gt; Jfr. Historisk Fysik af la Cour og Appel, Kjbhn. 1896 I S. 337-336.

&lt;poem&gt;
Hertil knytter sig nu paa sædvanlig Maade Flademaal, f. Eks. en Kvadratmeter, en Kvadratkilometer, og Rummaal, f. Eks. en Kubikcentimeter, en Kubikdecimeter, hvilket sidste Maal forøvrigt har det særlige Navn: en Liter.
Det er en gammel Tanke, at alle andre Arter af Maal burde sættes i Forhold til det en Gang valgte Liniemaal; og dette skal have været sat i Værk af Kaldæerne, der baade knyttede Vægtmaal, Værdimaal og Tidsmaal til Rummaalet og altsaa til Liniemaalet.
For Meterens Vedkommende har man bestemt, at Vægtenheden et Gram skal være Vægten af 1 Kubikcentimeter destilleret Vand ved 4° Celsius.
For Tid er det endnu vanskeligere at skaffe et Maal end for Rum. Her kan man ikke saaledes uden videre tage en Genstand og sige, at nu skal den repræsentere Tidsenheden. Dertil kommer, at Tidsmaalet uundgaaelig kræver Hjælp af Rummaalet.
Det forholder sig nemlig saaledes, at Bevægelse er det eneste Naturfænomen, der kan give Udtryk og Maal for Tiden. Enhver Bevægelse betegner en Flytning baade i Rum og i Tid, en Forandring fra et Sted til et andet, fra et Tidsøjeblik til et andet: bliver ikke Stedet forandret, er der ingen Bevægelse, og bliver ikke Tidsøjeblikket forandret, kan der heller ikke tales om Bevægelse, men om samtidig Eksistens paa 2 Steder; men forsaavidt Bevægelsen foregaar uforandret — er jevn — vil Tidsforandringen staa i simpelt Forhold til Stedforandringen, og Rummaalet kan under saadanne Omstændigheder blive Maal for Tiden. Man maa derfor først og fremmest have sin Rummaaling i Orden, inden man kan indlade sig paa Tidsmaaling. Udviklingen af denne er derfor ogsaa kommen senere end af hin.
Vil man forsøge at betegne eller maale Tiden ad andre Veje end ved Bevægelse, vil man finde det umuligt. Der findes ganske vist kemiske Processer, der kræve Tid, og som altsaa kunde synes at maale den til deres Fuldbyrdelse fornødne Tid. Men selve disse Processer er i Virkeligheden Bevægelsesfænomener: Smaadelene (Atomerne) flytte sig, og hertil behøves Tid. — Man kunde mene, at ethvert Menneske i sig har i det mindste et Skøn over Tidens Længde; men der er ingen Tvivl om, at dette Skøn beroer paa visse Fænomener i vor Organisme, Fænomener, der ligesom de nævnte kemiske, i sidste Instans viser sig at være Bevægelsesfænomener. Dersom derfor vore indre Bevægelser ved en eller anden Lejlighed optræder paa noget uregelmæssig Maade, kan vort Skøn m. H. t. Tiden blive meget fejlagtigt.
&lt;/poem&gt;
[[Kategori:Tidens naturlære]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Tidens naturlære</title>
    <id>2452</id>
    <revision>
      <id>5015</id>
      <timestamp>2006-07-29T19:24:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">Afsnit fra bogen &quot;Tidens naturlære&quot; af [[Forfatter:Poul la Cour|Poul la Cour]]

[[Kategori:Fysik]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tidens naturlære/Solen</title>
    <id>2453</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5163</id>
      <timestamp>2006-09-04T08:05:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Tidens naturlære/Solen]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Tidens naturlære/Rum og Tid|Rum og Tid]]
| næste=[[Tidens naturlære/Kalenderen|Kalenderen]]
| titel=[[Tidens Naturlære]]
| afsnit=Solen.
| forfatter=Poul la Cour
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt; '''Solen'''&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Tiden er paa naturlig Maade delt i Dag og Nat. Dyr og Planter indretter sig derefter, og ogsaa Menneskelivet maa i mange Maader tage Hensyn til denne Inddeling. Hos nogle af de gamle Folk har Solopgangen været Døgnets Begyndelse (f. Eks. Kaldæerne), hos andre Solnedgangen (Jøderne). Da imidlertid Døgnets lyse og mørke Tid er ulige paa forskellige Aarstider, betegner det et Fremskridt i Tidsinddelingen, at man kom ind paa at regne Døgnets Begyndelse ved Midnat,. hvorved den Tid, da man i Sammenhæng er vaagen og virksom, i Reglen kommer til at tilhøre et og samme Døgn. Astronomerne, for hvem Natten er den udøvende Arbejdstid, regner imidlertid Døgnet fra Middag til Middag.&lt;br&gt;
Himlen, der hvælver sig over os, er altsaa den naturlige store Tidsinddeler, og det er rimeligt, at man ogsaa først og fremmest rettede Opmærksomheden paa den, og navnlig paa Solen, naar man skulde have en ligefrem Tidsmaaler.&lt;br&gt;
Døgnet blev saaledes den naturlige Tidsenhed, hvis Underafdelinger, 24 Timer, hver paa 60 Minuter, hver paa 60 Sekunder, stammer fra de gamle Kaldæere. Disse havde nemlig et Talsystem med Underafdelinger og Optællinger i 60 og med særlige Navne: „Sossos&quot; for 60 og „Saros&quot; for 60 x 60, ligesom vi har Navnet „Ti&quot; for 10 og „Hundrede&quot; for 10 x 10.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig1.png|thumb|Fig. 1. Himlens Bevægelse ved Jordens Nordpol.]]
Der gik imidlertid lange Tider hen, inden man lærte at bruge Solen paa ret Maade som Tidsmaaler.&lt;br&gt;
Hvis Solen ikke gik op og ned, men foretog en jevn Vandring rundt langs Synskredsen, fra Øst til Syd, til Vest, Nord og til Øst igen, vilde det være let at bruge Solen som Tidsmaaler. Man behøvede da kun at oprejse en Stok lodret og inddele Kredsen omkring den paa den flade Jord i 24 Dele, da vilde dens Skygge i hver Time skride fra en Delestreg til den næste. Dette Forhold vilde just finde Sted, hvis man befandt sig ved Jordens Nordpol, hvor Sommersolen synes at vandre rundt i en og samme Højde over Synskredsen, Fig. 1, som om den drejede sig jevnt om Lodlinien (Stokken). Men paa andre Steder af Jorden vil Skyggen af en lodret Stok ikke dreje sig jevnt, og ikke en Gang ens paa alle Aarstider.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig2.png|thumb|Fig. 2. Himlens Bevægelse ved Jordens Ækvator.]]
Hvis derimod Solen stod op ret i Øst, gik lige op over vort Hoved og ned i Vest, vilde Retningen af Skyggen af en lodret Stok ikke kunne hjelpe os; thi den vilde hele Formiddagen pege lige mod Vest, og hele Eftermiddagen lige mod Øst. Derimod vilde Skyggen have ulige Længde, og dette kunde ganske vist bruges og er bleven brugt; men det vilde ikke være ens til alle Aarstider. Saaledes vilde vi se Solen bevæge sig, dersom vi befandt os ved Jordens Ækvator ved Jevndøgnstid. Her ser det altsaa ud, som om Solen bevæger sig om en vandret Linie PP trukken fra Nord til Syd (Fig. 2).&lt;br&gt;
Men alle andre Steder paa Jorden synes Solen at dreje sig om en Linie, der hverken er lodret eller vandret, mere lodret, naar man er nær ved Nordpolen, mere vandret i Nærheden af Ækvator. Her i Danmark er det en Linie rettet som OP, Fig. 3, hvorom Solen synes at dreje sig. OP kaldes Verdensaksen, P Himlens Nordpol. PO's Forlængelse til modsat Side af O gaar til Himlens Sydpol.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig3.png|thumb|Fig. 3. Solskivens Indretning hos os.]]
Solen er imidlertid ikke altid lige nær ved P. Om Sommeren er den i Afstanden Pl2s og kredser altsaa rundt i Cirklen S12s; om Efteraar og Foraar er den i Afstanden P12e og kredser rundt i Cirklen E12e; om Vinteren er dens Afstand P12v; og den kredser da i V12v. Solen har derfor om Sommeren en lang Dagbue, om Vinteren en kort, og om Efteraar og Foraar lige lang Dagbue og Natbue.&lt;br&gt;
Denne Forskel træder des stærkere frem, jo højere P er paa Himlen, hvilket vil sige det samme som, jo nærmere man befinder sig ved Jordens Nordpol. Her er Dagbuen om Sommeren 24 Timer, om Vinteren Nul. — Derimod bliver Dagbue og Natbue lige lang hele Aaret, naar vi kommer til Ækvator, hvor P er lige ud i Synskredsen.
Vil man nu her hos os opstille en Pind saaledes, at dens Skygge viser ens paa samme Klokkeslet til enhver Aarstid, maa Pinden i O være rettet imod P (Fig. 3). Da vil Solen f. Eks. Kl. 10 Fmd. lade Pinden kaste Skygge paa samme Sted, hvad enten Solen (om Sommeren) er i 10s eller (om Efteraaret) i 10e eller (om Vinteren) i 10v; thi et Plan lagt igennem 10s og Pinden OP vil skære det vandrette Plan i O10, og 10e og 10v ligger i samme Plan og giver altsaa Skygge sammesteds. — Naar da Pinden har den nævnte Retning, og Solskiven er rigtig inddelt paa en eller anden Dag, vil den være rigtig hele Aaret.&lt;br&gt;
Der er ikke faa Mennesker, der mene, at Kl. 6 Morgen maa Solen staa ret i Øst og KL 6 Aften ret i Vest. Et Blik paa Fig. 3 vil let vise, at dette kun gælder ved Jevndøgnstid ved Solopgang og -nedgang. Men om Sommeren, da Solen staar op henimod NØ ved S, vil den endnu Kl. 6 ved Gs befinde sig nordligere end Østlinien. Paa et Hus, der ligger solret, vil Solen om Sommeren ikke begynde at beskinne Sydsiden før 1—2 Timer efter Kl. 6, og den forlader Sydsiden om Ettermiddagen allerede Kl. 4—5.&lt;br&gt;
Om Natten synes hele Stjernehimlen med sine Stjernebilleder (Karlsvognen, Svanen, Orion osv.) at dreje sig rundt om samme Akse som Solen om Dagen, ligeledes fra Øst til Vest; og paa det Sted P, hvor Aksen peger hen, ses nu en lille Stjerne, Polarstjernen. Man kan let finde den ved at gaa ud fra Karlsvognen. Naar man nemlig — hvorledes denne end vender — igennem Baghjulene (de to Stjerner, der sidder fjernest fra Stjerten) trækker en ret Linie og giver den samme Længde som hele Karlsvognen, træffer man Polarstjernen.&lt;br&gt;
Om denne synes alt at gaa rundt: de Stjerner, der er tæt ved den, f. Eks. Karlsvognens, gaar slet ikke ned, men kredser paa vor nordlige Himmel Dag og Nat Aaret igennem. Stjerner længere fra Polarstjernen dukker paa den nederste Del af deres Vej lidt under vor nordlige Synskreds. Stjerner endnu længere borte, nemlig i Himlens „Æquator&quot; E12e Fig. 3, staa op i Øst og gaar ned i Vest; endnu længere borte, staar op i SØ, gaar i en lille Dagbue over Himlen (ligesom Solen ved Vintertid) og gaar ned i SV; og endelig er der nogle saa fjernt fra Polarstjernen, at de kredser rundt om Himlens Sydpol stedse under vor Synskreds, saa at vi aldrig ser dem herfra. De ses derimod af dem, som bebor Jordens sydlige Halvkugle, og som ikke ser Polarstjernen og dens Naboer. Ved Himlens Sydpol findes iøvrigt ikke en enkelt nogenlunde klar Stjerne som ved Himlens Nordpol.&lt;br&gt;
Hele denne tilsyneladende Omdrejning af Sol, Maane og Stjerner skyldes den Omstændighed, at Jordkloden drejer sig i modsat Retning, Os selv forekommer det altid, at vi og vor Del af Jorden vender rigtigt, og derfor opfatter vi det, som om Himlen bevæger sig i Forhold til vort eget faste Standpunkt. Men andre Mennesker, f. Eks. vore Antipoder, de, der vender Benene modsat, de der omme paa den anden Side af Jorden, kan med samme Ret hævde deres Retstillethed, og for dem er vort Op et Ned.&lt;br&gt;
Jorden drejer sig altsaa en Gang rundt i 24 Timer, og det Punkt paa Himlen, som Jordaksen peger ud imod, er just det, hvorom Himlen synes at dreje sig, Himlens Pol. Derfor viser dette Sted sig lige over Hovedet, naar man befinder sig ved Jordens Nordpol, og lige ud i Synskredsen, naar man befinder sig ved Jordens Ækvator. For os, som er fjernet omtrent 55° fra Ækvator (en ret Vinkel er 90°), er Polen just 55° hævet over Synskredsen. I det hele taget er det Antal Grader, man er fjernet fra Ækvator, o: Stedets geografiske „Bredde&quot; — altid lig Stedets Polhøjde.&lt;br&gt;
Dette benytter Sømanden sig af til at bestemme sit Sted ude paa Verdenshavet, eller rettere sagt Stedets „Bredde&quot; (Ækvatorafstand), idet han kun behøver at maale sin Polhøjde for at kende hin.&lt;br&gt;
Naar man imidlertid lægger Mærke til Maanens Sted blandt Stjernerne, vil man fra Aften til Aften, ja endog i Løbet af Aftenen, bemærke, at den vandrer østerpaa. Vistnok følger Maanen den hele store Fællesbevægelse vesterpaa, men i Forhold til Stjernerne udfører den en vis Egenbevægelse mod Øst. Dog gaar dens Vej ikke lige mod Øst, men til en Tid lidt nordligere, til en anden lidt sydligere, saa at den synes at slingre paa begge Sider af Himlens Ækvator. Maanen gaar nemlig i Virkeligheden rundt omkring Jorden i Løbet af en Maaned i samme Retning som den, hvori Jorden selv drejer sig, nemlig fra Vest til Øst.&lt;br&gt;
Paa ganske lignende Maade, men meget langsommere, nemlig i Løbet af et Aar, synes Solen at gaa rundt blandt Stjernerne; synes — det er kun ikke saa let at iagttage som med Maanen, eftersom man ikke samtidig kan se Sol og Stjerner. Men lægger man f. Eks. Mærke til, hvilket Stjernebillede der for Tiden staar i Vest, efterat Solen er gaaet ned, vil man finde, at det om en Maaned ikke længere staar over Synskredsen efter Solnedgang, men at det er gaaet ned med Solen. Denne er altsaa i Løbet af nævnte Maaned vandret hen i det omhandlede Stjernebillede. I næste Maaned vil den være naaet hen blandt de Stjerner, der er endnu østligere, og altsaa gaa ned med dem, osv.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig4.png|thumb|Fig. 4. Jordens Vej omkring Solen.]]
Denne tilsyneladende Vandring af Solen skyldes den Omstændighed, at Jorden i Virkeligheden gaar rundt omkring Solen, og vi vil altsaa fra vort Stade se Solen vandre ude mellem Stjernerne ligesaa rask afsted, som vi vandrer om den, Fig. 4. Da imidlertid Jorden — som Aristark (født 267 f. Kr.) udtrykte sig — gaar i en skraa Kreds om Solen, det Vil sige, skraa i Forhold til Jordaksen, vil vi her fra Jorden, kun ved Foraarsjevndøgn F og Efteraarsjevndøgn E se Solen ud imod Ækvator, lige langt fra Nordpol og Sydpol, hvorimod vi om Sommeren S vil se Solen nord for Ækvator, om Vinteren V syd for Ækvator. Solen vil altsaa ligesom Maanen paa sin Vandring synes at slingre paa begge Sider af Ækvator. Dens tilsyneladende Vej blandt Stjernerne, der paa Figuren tænkes langt borte ude til alle Sider, kaldes Ekliptika eller Dyrekredsen efter de 12 Stjernebilleder, som den i Aarets Maaneder vandrer igennem:


&quot;Vædderen, Tyren, Tvillinger smaa,&lt;br&gt;
en Krebs, en Love, en Jomfru,&lt;br&gt;
Vægt, Skorpionen og Skytten graa,&lt;br&gt;
en Stenbuk, Vandmand og Fiske.


Da Solen fuldbyrder denne sin Vandring i et Aar, tilbagelægger den daglig omtrent 1/360 af Cirklen. Det er denne Omstændighed, der gav Kaldæerne Anledning til at dele enhver Cirkel i 360 Dele eller Grader, og da de tilforn med Radius havde delt Cirklen i 6 Dele, blev hver af disse Dele 60 Grader. Hermed var Stødet givet til Kaldæernes ejendommelige Deling og Optælling i 60 (Side 9).&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig5.png|thumb|Fig. 5. Meridianinstrumentet.]]
Vilde vi nu bestemme den Tidslængde, som kaldes et Døgn, og gøre den til Maalenhed for Tiden, kunde det ske ved at iagttage den Tid, der gaar imellem en Opgang af et Himmellegeme og næste Opgang af samme. Men denne Iagttagelse er usikker, fordi Synskredsen ikke altid er skarp og Luften i dens Nærhed ikke klar. Langt finere kan det Øjeblik iagttages, da et Himmellegeme gaar igennem vor Middagslinie eller Meridian, hvad allerede Hippark {død 125 f. Kr.) har paapeget og praktiseret. Han brugte hertil et Apparat, der har udviklet sig til det vigtige Meridianinstrument. Man tænke sig et vandret Rør med Sigte rettet fra Nord mod Syd; endvidere, at Røret er forsynet med en vandret Aksel i Øst—Vest, hvorom det kan drejes, saa at man kan sigte mere eller mindre højt paa Himlen; da vil man med dette Sigte kunne passe ethvert Himmellegeme op i det Øjeblik, da det gaar gennem Middagslinien; og navnlig naar Røret er en Kikkert med Traadkorssigte, kan en Stjernes Gennemgang iagttages med 1 Sekunds Nøjagtighed, ja endnu finere, Fig. 5.&lt;br&gt;
Foretages Iagttagelsen fra Dag til Dag i Forhold til et fint gaaende Uhr (Kronometer), viser det sig, at der er absolut lige længe imellem en hvilkensomhelst Fiksstjernes 2 paa hinanden følgende Gennemgange gennem Middagslinien. Det vil altsaa sige, at Jorden drejer sig aldeles jevnt omkring sin Akse. Og den til en Omdrejning fornødne Tid kaldes et Stjernedøgn. Dette bruges af Astronomerne, og deres Kronometre ere indrettede derefter.&lt;br&gt;
Dette Døgn kan imidlertid ikke bruges i det borgerlige Liv, hvor Solen spiller Hovedrollen, og Solen bruger aabenbart længere Tid fra dens Gennemgang gennem Middagslinien, til den atter passerer denne; thi i Løbet af Døgnet er Solen rykket et lille Stykke østligere end den Stjerne, den igaar stod ved Siden af. Solen vil altsaa først lidt senere naa Middagslinien. Et saadant Døgn kaldes et Soldøgn, og det er omtrent 4 Minuter længere end et Stjernedøgn. Ethvert af Aarets Soldøgn vil altsaa bruge ekstra omtrent 4 x 365 eller 1460 Minuter, hvilket er omtrent 1 Døgn (24 x 60 eller 1440 Minuter). Det er jo ogsaa i sin Orden, at Aaret faar et Soldøgn færre, end det har Stjernedøgn, da Solen gaar en Gang rundt i modsat Retning og altsaa gaar 1 Gang færre rundt end Stjernerne.&lt;br&gt;
Ved Hjælp af Meridianinstrumentet og Kronometret vil man imidlertid kunne iagttage, at selve Soldøgnene ere ulige lange til forskellige Aarstider. Saaledes er et Soldøgn ved Vintertid ikke saa lidt længere end et Soldøgn ved Foraarstid; og der er hertil 3 Grunde. For det første skrider Solen et længere Stykke frem mod Øst i sin tilsyneladende Bane paa Himlen ved Vintertid. Eller rettere sagt: Jordkloden er ved Nytaar Solen nærmest, og den flyver paa denne Tid lidt hastigere om Solen end paa andre Tider. Men er Solen i et Døgn gledet et længere Stykke imod Øst, kommer den aabenbart senere i vor Middagslinie. — For det andet er Solens tilsyneladende Vej ved Vintertid rettet mere lige Øst paa, medens den ved Foraarstid gaar paa skraa nord efter. Ogsaa af denne Grund vil den om Vinteren vinde længere mod Øst, saa at den har mere at indhente, inden den igen passerer Meridianen. — Og endelig er den Bagcirkel, hvori Solen gaar ved Foraarstid, E12e paa Fig. 3, den største af de Cirkler, hvori den gaar, og den Forsinkelse, som fremkommer ved Solens Vandring øst paa, vil derfor ikke betyde saa meget som paa de andre Aarstider, saa at Solen ogsaa af den Grund vil komme hastigere til Meridianen om Foraaret end om Vinteren.&lt;br&gt;
Denne ulige Længde af de sande Soldøgn paa forskellige Aarstider kan vi imidlertid ikke have i det borgerlige Liv. Vi maa være tilfreds, om vi kan faa vore Uhre til at gaa lige hurtigt altid; at faa dem til at gaa lidt langsommere ved Vintertid, lidt hurtigere om Foraaret, atter lidt langsommere, men ikke saa meget, om Sommeren osv., vilde være vanskeligt, for ikke at sige umuligt. Vi taler derfor om en tredje Slags Døgn, kaldet Middelsol døgn, idet man tænker sig en Sol vandrende altid lige hastigt og altid i Himlens Ækvator rundt i et Aar — den samme Tid, hvori den virkelige Sol gaar med varierende Hastighed og slingrende fra den ene Side af Ækvator til den anden. En saadan tænkt Sol vil passere vor Meridian bestandig med lige langt Tidsmellemrum, et Middeldøgn, som ogsaa er omtrent 4 Minuter længere end et Stjernedøgn. Denne tænkte Sol vil paa nogle Aarstider gaa gennem vor Meridian tidligere end den virkelige Sol, paa andre Aarstider senere, og denne Afvigelse mellem de to Soles Gennemgang kaldes Tidsækvationen eller Tidsjevningen. — I tidligere Tid, da man ikke havde en Telegraf, der kunde melde, hvad Klokken var, og da man derfor selv maatte iagttage Skyggen paa sin Solskive for at bestemme Tiden, fandtes der i enhver Almanak en Angivelse af Tidsækvationen for hver Dag, som f. Eks. sagde: paa en Dag før Jul er Klokken 11 Timer 46 Minuter, naar Solskiven viser 12, og paa en anden efter Nytaar er den 12 Timer 13 Minuter, naar Solen viser 12. Paa hin vilde Klokken ikke være mange, naar Solen gaar ned; man har før Jul en kort Eftermiddag, længere Formiddag. Derimod bliver efter Nytaar Klokken mange ved Solnedgang; Dagene længes da meget om Eftermiddagen, men kun lidet om Morgenen. Klokken er efter Nytaar for mange i Forhold til Solen og altsaa ogsaa for mange ved Solopgang.&lt;br&gt;
Man kan ogsaa udtrykke dette saaledes. Før Jul gaar den virkelige Sol gennem Middagslinien før Middelsolen (Uhret); og den er altsaa ved Middagstid allerede vest for Middagslinien. Men den virkelige Sol skrider ved Nytaarstiden saa rask øster paa, at den efter Nytaar endnu befinder sig øst for Meridianen, naar Middelsolen allerede passerer, og det altsaa er borgerlig Middag.&lt;br&gt;
En anden betydningsfuld Tidsbestemmelse er Aarets Længde. De gamle Ægyptere og Kal-dæerne bestemte denne ved at iagttage den Tid, der gik fra et Sommersolhværv, omtrent 21 Juni, da Solen staar højest paa Himlen, til det næste. Men det var ikke let at foretage denne Bestemmelse med Nøjagtighed; thi ved Sommersolhværvstid falder Solens Vandring i Ekliptika næsten parallel med Ækvator, altsaa temmelig lige øst paa; og det er derfor vanskeligt at afgøre, paa hvilken af de Dage den er allerlængst nord for Ækvator, allerhøjest ved Middagstid, saa meget mere som det slet ikke er sagt, at det just er en Middag, at Solen er allerlængst nord for Ækvator.&lt;br&gt;
Hippark foretrak derfor at bestemme det Øjeblik om Foraaret, omtrent 21 Marts, da Solen paa sin Vej i Ekliptika netop skærer Ækvator. Dette Tidspunkt lader sig meget nøje fastslaa, fordi Solen i disse Dage stadig gaar stærkt mod Nord. Lad os sige, at Solen i et eller andet Aar den 21 Marts Middag i Meridianinstrumentet ses at staa 9 Minuter syd for Ækvator og den 22 Marts 15 Minuter nord for Ækvator; saa er Solen altsaa i dette Døgn kommen 9 + 15 = 24 Minuter nordligere, og den maa altsaa være passeret Ækvator den 21 Marts Kl. 9 Aften.&lt;br&gt;
Ved at foretage det samme i følgende Aar bestemte Hippark meget nøjagtig Aarets Længde, og Tiden imellem, at Solen i to paa hinanden følgende Foraar skærer Ækvator, Tiden fra Foraarsjevndøgn til Foraarsjevndøgn. Denne Tid er 365 Dage 5 Timer 48 Minuter 48 Sekunder. Hippark bestemte Aaret kun 6 Minuter længere end dette Tal, hvad der maa kaldes udmærket med Datidens Hjælpemidler.&lt;br&gt;

[[Kategori:Tidens naturlære]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tidens naturlære/Kalenderen</title>
    <id>2454</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5164</id>
      <timestamp>2006-09-04T08:05:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Tidens naturlære/Kalenderen]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Tidens naturlære/Solen|Solen]]
| næste=[[Tidens naturlære/Jordkloden|Jordkloden]]
| titel=[[Tidens Naturlære]]
| afsnit=Kalenderen.
| forfatter=Poul la Cour
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt; '''Kalenderen'''&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Om nu ogsaa Aarets Længde er kendt, saa er ikke dermed givet, hvorledes det skal inddeles, hvad Dagene i det skal kaldes, ikke en Gang, hvor mange Dage man skal regne paa et Aar; thi det vilde være upraktisk at lade Nytaarsdag det ene Aar begynde Kl. 81/2 om Formiddagen, det næste Aar Kl. 2l/2 eller nøjagtig Kl. 2 Timer 18 Minuter 48 Sekunder osv., idet Aaret er omtrent l/4 Døgn mere end 365.&lt;br&gt;
Dertil kommer, at i de sydlige Lande, hvor man først ordnede den Slags Sager, spiller Maaneskinnet en fuldt saa stor Rolle m. H. t. Samkvem som Aarstiden; og vi træffe derfor paa Kalenderordninger, som tager mere Hensyn til Maanen end til Solen.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig6.png|thumb|Fig. 6. Maanens Gang om Jorden.]]
Maanen fuldbyrder sin Vandring omkring Jorden i omtrent 27 1/3 Døgn (nøjagtigere 27 Døgn 7 Timer 43 Minuter 11,5 Sekunder); og med dette Tids-mellemrum (Maanens sideriske Omløbstid) ser vi Maanen ud imod de samme Stjerner. — Men i denne Tid er Solen gaaet et godt Stykke Øst paa, og Maanen vil bruge over 2 Døgn om at gaa ligesaa langt et Stykke til og altsaa komme i samme Stilling i Forhold til Solen som for en Maaned siden. Det er imidlertid denne Stilling, der er bestemmende for Maanefaserne: Nymaane, naar Sol og Maane er omtrent i samme Retning, første Kvarter, naar Maanen er kommen omtrent ¼ Gang rundt, Fuldmaane, naar den er paa den anden Side af os, modsat Solen osv., Fig. 6. Og Maanefaseme med de dertil svarende Op- og Nedgangstider for Maanen er naturligvis det, som har almenmenneskelig Interesse. Derfor bliver den Tid, som Maanen bruger fra at være i Retning mod Solen, til den igen er kommen i Retning mod Solen (Maan ns synodiske Omløbstid), og som er omtrent 29½ Døgn (nøjagtigere 29 Døgn 12 Timer 44 Minuter 2,9 Sekunder), det, som har mest Betydning m. H. t. det daglige Liv.&lt;br&gt;
Naar man nu vil inddele Tiden efter Maanen, kommer man i en lignende Forlegenhed som med Aaret efter Solen. Maaneden er nemlig heller ikke noget helt Antal Døgn. Hvis den var nøjagtig 29½ Døgn, kunde man dog tilfredsstille det praktiske Behov ved at fastslaa, at hveranden Maaned skulde være 29 Døgn, hver anden 30 Døgn; men da den virkelige Maaned er 44 Minuter mere end 29½ Døgn, vil der i 33 Maaneder blive 33 x 44 eller 1452 Minuter tilovers, altsaa godt og vel 1 Døgn (1440 Minuter).&lt;br&gt;
Ganske fornemlig har Araberne havt deres Kalender indrettet efter Maanen. Hos dem var det fastslaaet, at Maanederne skiftevis skulde være 29 og 30 Dage, og Aaret 12 saadanne Maaneder, altsaa kun 354 Dage. Da imidlertid det virkelige Aar er over 365 Dage, maatte Arabernes Nytaarsdag i første Aar indtræffe 11 Dage for tidligt, i andet 22 Dage for tidligt, osv., saa at Nytaarsdag efter-haanden kommer til at indtræffe paa alle Aarstider og i Løbet af omtrent 32 Aar kommer helt rundt. I disse 32 Aar har Araberne altsaa havt 33 af deres Aar. — For at raade Bod paa, at Maaneden selv er ansat lidt for kort {29½ Døgn), var det saa desuden bestemt, at den sidste Maaned i hvert 3die Aar fik sine 29 Dage forøget til 30.&lt;br&gt;
En lignende Fremgangsmaade m. H. t. Maane-derne, men ikke til Aaret er brugt af Hebræerne. Hos dem var det en Bestemmelse, at Høstens første Bygaks skulde offres til Jehova i Aarets første Maaned, Nisan, og denne maatte altsaa ikke vandre rundt gennem alle Aarstider. Som Følge heraf kunde Aaret ikke regelmæssig sættes til 12 Maaneder; det maatte jevnlig blive 13; men om det skulde være 12 eller 13, blev ikke afgjort af astronomiske, men af agronomiske Omstændigheder, nemlig af Udsigterne til Høstens Komme.&lt;br&gt;
Ogsaa i det daglige Liv i det gamle Ægypten tog man et Hovedhensyn til Maanen; men de ægyptiske Lærde vidste ret god Besked med Aarets Længde. De fastslog derfor dette til 365 Dage, men vidste godt, at det i Virkeligheden er 1/4 Døgn længere, saa at Nytaarsdag om 4 Aar kommer 1 Dag for tidlig, at den bestandig kommer tidligere og tidligere og efterhaanden indtræffer paa alle Aars-tider, indtil den om 4 x 365 eller 1460 Aar er rykket helt rundt og indtræffer paa samme Tid som nu. Dette lange Tidsrum kaldes den sotiske Periode; og man ved Besked om Begyndelsen af 3 saadanne, nemlig 2782 f. Kr., 1322 f. Kr. og 139 e. Kr.&lt;br&gt;
Da det højt dannede Grækerfolk ikke kunde finde nogen tilfredsstillende Ordning af Kalenderen, spurgte de Oraklet, men maatte nøjes med det Svar, at de skulde indrette Aaret efter Solen, Maaneden efter Maanen. — En græsk Matematiker Meton fremkom da ogsaa 433 f. Kr. ved de olympiske Lege med et Forslag til en Tidsregning, der var tilpasset med dette Hensyn. Der synes forøvrigt at have været noget lignende at finde hos de gamle Kaldæer.&lt;br&gt;
Meton gjorde opmærksom paa, at i 6940 Dage gaar Maanen netop rundt 235 Gange og Solen 19 Gange. Dette Tidsrum, den metonske Kyklos, indeholder altsaa 235 sande Maaneder og 19 sande Aar. Man kan nu, ved paa ret Maade at anbringe enten 29 eller 30 Dage i hver Maaned, sørge for, at Maaneden aldrig afviger mere end ½a Døgn fra den virkelige Maaned; og ligeledes kan man, ved at træffe en passende Bestemmelse om, at Aaret skal have enten 12 eller 13 Maaneder, sørge for, at Aaret aldrig bliver forrykket mere end højst ½ Maaned til en af Siderne. Naar man paa denne Maade har lavet en Kalender for 19 Aar, hvori der altsaa ikke er større Afvigelser fra Virkeligheden end henholdsvis højst ½ Døgn og ½ Maaned, vil den samme Kalender passe for de næste 19 Aar, saa-ledes at det 20de Aar bliver ganske som det første baade med Antal Maaneder og med Antal Dage i Maanederne, det 21de som det 2det, osv. Paa samme Maade gaar det med en tredje Kyklos paa 19 Aar, en fjerde osv., saa at man kun behøver at dele Aarets Numer med 19; og hvad man faar til Rest giver det Aar, der er inddelt ganske som det omhandlede. Saaledes giver f. Eks. Aar 61 ved Deling med 19 til Rest 4, og Aar 61 er altsaa beskaffen ganske som Aar 4.&lt;br&gt;
Der viste sig imidlertid en lille Fejl heri, idet 6940 Døgn er 9½ Time mere end 19 Aar og 7½ Time mere end 235 Maanemaaneder. En senere Græker Kalippos foreslog derfor, at 4 metonske Kykler skulde udgøre en større Kykel paa 76 Aar, hvis første Maaned blev formindsket fra 30 til 29 Dage.
Disse Eksempler paa forskellige Kalendere kunde forøges med mangfoldige andre hos andre Folk: Hinduer, Kinesere, Japanesere, Persere osv. Men efterhaanden er de fleste dannede Folk gaaet over til den Kalender, som ogsaa vi bruge.&lt;br&gt;
Den har sit Udspring fra Rom, hvor der i tidligere Tider havde raadet forskellige mere eller mindre uheldige Kalendere.&lt;br&gt;
Efter mange og sære Forandringer af Kalenderen, var Præsterne, under hvis Varetægt den stod, i Aaret 63 f. Kr., naaet til at have faaet Aaret forrykket 2½ Maaned. Julius Cæsar benyttede derfor Aleksandrineren Sosigenes til at bringe Orden i Sagerne, hvilket skete, efterat Aar 46 f. Kr., der er bleven kaldt Forvirringens Aar, havde havt 445 Dage fordelte paa 15 Maaneder.
Tidligere var Aaret begyndt den 1ste Marts, og man havde givet særligt Navn til Marts, April, Maj, Juni, samt til Januar og Februar, hvilke to forresten en Tid var komne i omvendt Orden; men de øvrige Maaneder var hidtil kun bleven nævnt ved deres Numer: Kvintilis (den femte, senere Juli), Sextilis (August), Septembris, Oktobris, Novembris, Decembris (o: den 10de). Nu blev Kvintilis opkaldt efter Julius, og den 1ste Januar Aar 45 f. Kr. begyndte det ny Aar og den julianske Kalender. — Efter Cæsars kort paafølgende Død bragte Præsterne af Uvidenhed atter Uorden i Tidsregningen; men dette blev rettet ved en Befaling af Kaiser Augustus, som til Ære herfor fik Maaneden Sextilis, der herefter blev August Maaned.&lt;br&gt;
Nu havde man imidlertid ophørt at tage Hensyn til Maanen. Denne fik saa at sige sin sidste Salut paa selve den 1 Januar 45 f. Kr., idet den første Nymaane efter Vintersolhværv i dette Aar indtraf paa denne Dag.&lt;br&gt;
Hver af Aarets 12 Maaneder har nu faaet et fast Dagetal, der gennemsnitlig er større end de 29½ Døgn. Mange af dem har endog 31 Dage, et Tal, der tidligere var bleven indført af Overtro (nemlig paa, at et ulige Tal var lykkeligere end et lige (30)); og naturligvis maatte baade Juli og August have 31 Dage. Da nu alle de fra de 12 Maanemaaneder overskydende 11 Dage skal anbringes i de 12 Maaneder, blive Dagetallene i den julianske Kalender 31 og 30 undtagen for Februar. Det bestemmes nemlig, at Aaret i Almindelighed skal have 365 Dage, men hvert fjerde Aar, Skudaaret, 366; og Februar skal da henholdsvis have 28 og 29 Dage, medens alle de andre har Dagetal, der kan udtrykkes ved den gamle Remse:

Tred've Dage har November,&lt;br&gt;
April, Juni og September,&lt;br&gt;
de øvrige har tred've og én,&lt;br&gt;
undtagen Februari alen'.

Man kan ogsaa holde Rede paa Tallene ved at tælle paa Knoerne af den knyttede Haand: Pege-fingrens Kno Januar, Fordybningen Februar, Langfingerens Kno Marts osv. Hver Maaned, der falder paa en Kno har 31 Dage, i en Fordybning 30, undtagen Februar.&lt;br&gt;
Det havde tidligere været Skik blandt Romerne at anbringe Dage, som skulde indskydes (ikke blot 1, men ofte flere, naar der trængtes til saadanne) mellem den 23 og 24 Februar. Nu anbragte man i den julianske Kalender Skuddagen som den 24 No. 1, medens den følgende Dag saa blev den 24 No. 2. Man kan endnu i Almanakker undertiden træffe Navnet Skuddag anbragt ved den 24 Februar, hvad der dog er temmelig urimeligt, eftersom det er den 29, der hos os kommer ind ekstra.&lt;br&gt;
De Kristne antog senere den julianske Kalender, og endnu langt senere regnede man Aarene fra det formentlige Tidspunkt for Kristi Fødsel, der dog rimeligvis er faldet 2 à 8 Aar tidligere. Det er da blevet saaledes, at de Aarstal, der er delelige med 4 er Skudaar.&lt;br&gt;
Naar Historiefortællingen i vore Dage har indrettet sig efter denne Angivelsesmaade, ogsaa hvad Tiden „før Kristi Fødsel&quot; angaar, da er det saaledes at forstaa, at der ikke tænkes noget Aar 0, men Nulpunktet for Tidsregningen er blot et Øjeblik, nemlig det, hvori den 31 December Aar 1 f. Kr. støder sammen med 1 Januar Aar 1 e. Kr. om Natten Kl. 12. — Heraf følger, at f. Eks. det 19de Aar-hundrede først udløb den 31 December 1900, og at det ny Aarhundrede begyndte med 1 Januar 1901. Ved astronomiske Regninger kalder man Aaret før vor Tidsregnings Begyndelse for Aar 0, og alle tidligere Aar er altsaa 1 lavere end ellers.&lt;br&gt;
Den julianske Kalenders Aar er gennemsnitlig 365 1/4 Dage, hvilket er 11 1/5 Minut for meget. Dette bliver til 1 Dag i c. 129 Aar, eller til 3 Dage i 386 Aar. Deraf kom det, at medens Foraarsjevndøgn paa Cæsars Tid indtraf den 23 Marts, var den i 325 e. Kr., da Kirkeforsamlingen i Nikæa blev holdt, den 21 Marts. Omtrent 730 e. Kr. bestemte Beda det til den 18 Marts, i 1230 e. Kr. fandt Sacrobosco det til den 14 Marts, og man tænkte da paa at reformere Kalenderen, men dette skete dog først ved en Bulle af Pave Gregor XIII, der bestemte, at de 10 Dage fra 5—14 Oktober 1582 skulde fuldstændig bortkastes, og herefter skulde der i hver 400 Aar være 3 Skuddage mindre, idet Aarhundrederne ikke skulde være Skudaar, skønt de ere delelige med 4; kun de Aarhundreder, hvis Hundredetal er deleligt med 4, i Eks. 1600, 2000 skal dog forblive Skudaar. Da imidlertid 400 Aar er mere end de 386, hvori 3 Skuddage som sagt burde bortfalde, vil der dog i Aartusinderne indløbe en ny Fejl, der vil blive rettet Aar 4840 e. Kr., som ikke bliver Skudaar, skønt det er deleligt med 4.&lt;br&gt;
Langsomt tog man mod den gregorianske Kalender („ny Stil&quot; som Modsætning til „gammel Stil&quot;, den julianske Kalender) i de Lande, hvor Pavens Magt var brudt, og hvor man var mistænksom overfor alt, hvad der kom fra den Kant. Lidt efter lidt besluttede man sig dog de fleste Steder. Saaledes gjorde vi Overgangen i Danmark i 1700 e. Kr. ved at lade den 18 Februar blive umiddelbart efterfulgt af den 1 Marts. — I Rusland er man dog endnu ikke kommen med, og man er altsaa der 13 Dage bag efter ,,ny Stil&quot;, nemlig foruden de bortskudte 10 Dage tillige 1 Dag for 1700, 1 for 1800 og og 1 for 1900. Naar en Russer skriver til en anden Europæer, daterer han gerne Brevet dobbelt, f Eks. 4/17 Juli eller &lt;math&gt;\frac{20 Juni}{3 Juli}&lt;/math&gt;.&lt;br&gt;
Med den julianske Kalender bortfaldt Aarets Inddeling efter Maanen. Den vedtagne Maanedsinddeling, hvis Navn (Maaned) og Længde ganske vist minder om Maanen, er kun værdiløse Rudimenter m. H. t. denne. Der er nu ingen anden Maade at holde Rede paa dens Faser og dens Op- og Nedgang end derved, at alt dette simpelthen staar anført i Almanaken for hver Dag i Aaret.&lt;br&gt;
Ligeledes gaar den mosaiske Ugeinddeling paa 7 Dage igennem Aarene uden at tage Hensyn til Nytaarsdag. Da almindelige Aar er 52 Uger og 1 Dag, falder alle Datoerne 1 Ugedag senere end i det foregaaende Aar, derimod i Skudaar 2 Dage senere fra 1 Marts til næste 28 Februar.&lt;br&gt;
Man har prøvet at forklare Ugedelingen som stammende fra et Naturfænomen, nemlig som afledet fra de bevægelige Himmellegemer; men Forklaringen lyder lidet trolig. Derimod kan det bemærkes, at ogsaa andre end Hebræerne havde en 7-Dages Inddeling, saasom Araberne, Kaldæerne m. fl. — Romerne havde Uger paa 8 Dage: de 7 var Arbejdsdage, den 8de Markedsdag.&lt;br&gt;
Efter den franske Revolution i 1792 indførte Re-publiken en ny Kalender med 22 September (Republikens Grundlæggelse) til Udgangspunkt; men denne Kalender holdt sig kun til 1 Januar 1806, da man faldt tilbage til det gamle. Republikens Aar bestod af 12 Maaneder, hver med 30 Dage og nylavede Navne, og 5 eller 6 Skuddage. Hver Maaned havde 3 Uger paa 10 Dage, og tiende Dagen var Festdag.&lt;br&gt;
Ved Kirkeforsamlingen i Nikæa havde man bestemt, at Paasken og alle de i Forbindelse med denne staaende „bevægelige&quot; Helligdage skulde sættes i Forbindelse med Foraarsjevndøgn, hvorfor ogsaa den gregorianske Kalender rettede Aaret til samme Stilling til Foraarsjevndøgn, som fandtes i 325 e. Kr. Det blev saaledes bestemt, at Paaskesøndag skal være den første Søndag efter den første Fuldmaane, som indtræffer paa eller nærmest efter Jevndøgnsdagen. Det tidligste, Paaskesøndag kan indtræffe, er altsaa den 22 Marts. Det seneste er den 25 April, hvilket sker, naar Fuldmaanen indtræffer den 18 April. — Kirkeforsamlingen tilvejebragte herved et Forhold mellem Paasken og Maanen, hvad det ogsaa havde havt hos Hebræerne, om end paa anden Maade (jfr. S. x 24).&lt;br&gt;
For Historieforskningen frembyder det et stort Arbejde, at Folkene paa forskellige Tider og Steder har brugt disse og mange flere mærkelige Kalendere, hvortil kommer, at man har brugt mange forskellige Udgangspunkter for den Optælling af Aar, den „Æra&quot;, man holdt sig til, ja at et og samme Folk jevnlig har brugt flere Æraer, baade samtidige og efter hinanden følgende. Kejseres Regeringstiltrædelse, Byers Anlæggelse osv. er forskellige Udgangspunkter for saadanne Æraer, som det her vilde føre altfor vidt at komme ind paa. Kun skal det m. H. t. vor egen Æra bemærkes, at de Kristne i Begyndelsen regnede efter romerske Kejsere, at de senere brugte den diokletianske Æra, der begyndte 284 e. Kr., som de kaldte Martyræraen, og at først en Abbed Dionysius Eksiguus 525 e. Kr. foreslog at indføre en Æra, der begynder med Kristi Undfangelse, som ifølge Augustinus skulde have fundet Sted 754 efter Roms Anl., den 25 Marts, som derfor skulde være Aarets Begyndelse. Denne Tidsregning blev indført nogle Steder med Paasken 532; men først langsomt blev den optagen i mange i øvrigt kristne Lande, saaledes i Portugal først 1420. Men skønt Karl den Store fastholdt den 25 Marts, brugte man dog flere Steder den 25 December som Nytaars-dag, hvorfra man i Italien og Tyskland i det 15de Aarhundrede gik over til 1 Januar. Dette Skridt gjorde man i Frankrig først 1566, i Holland 1575, i Skotland 1599 og i England 1752.&lt;br&gt;
Udgangspunktet for vore Aarstal, Kristi Fødsel, er imidlertid fejlagtig, 2—8 Aar; og paafaldende er det, at Kristne i Orienten har havt en Æra, der rimeligvis er rigtigere, og at Abessinierne endnu den Dag i Dag har et Aarstal, der er 8 højere end vort.

[[Kategori:Tidens naturlære]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tidens naturlære/Jordkloden</title>
    <id>2455</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5165</id>
      <timestamp>2006-09-04T08:06:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Tidens naturlære/Jordkloden]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Tidens naturlære/Kalenderen|Kalenderen]]
| næste=[[Tidens naturlære/Gamle Uhre|Gamle Uhre]]
| titel=[[Tidens Naturlære]]
| afsnit=Jordkloden.
| forfatter=Poul la Cour
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt; '''Jordkloden'''&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Der er tidligere (S. 10) omtalt, at man ved Jordens Nordpol vil have „Himlens Nordpol&quot; lige over Hovedet, saa at alle de Stjerner, man ser, synes at gaa rundt paa Himlen i vandrette Kredse (parallele med Synskredsen). Himlens Ækvator falder da sammen med Synskredsen, og hele den sydlige Himmelkugles Stjerner kommer aldrig tilsyne.&lt;br&gt;
Da nu Solen i det ene Halvaar er Nord for Himlens Ækvator, i det andet Syd for denne, er Solen uafbrudt paa Himlen i Sommerhalvaaret, og uafbrudt nede i Vinterhalvaaret. — Aaret bliver dog ikke nøjagtig halveret; thi Sommerhalvaaret fra Foraarsjevndøgn 21 Marts til Efteraarsjevndøgn 23 September er 7 Dage længere end Vinterhalvaaret, hvilket skyldes den Omstændighed, at Jorden om Vinteren er nærmere ved Solen og skrider hurtigere paa sin Vej end om Sommeren. — Ogsaa af en anden Grund er Solen mere end ½a Aar over Synskredsen, hvis man befinder sig ved Jordens Nordpol. Sol og Stjerner vil nemlig paa Grund af vort Lufthavs Lysbrydning altid ses lidt højere paa Himlen end de i Virkeligheden er, des mere, jo lavere de er paa Himlen. Denne Forskydning er i Synskredsen saa stor, at naar man ser Solen lige over Synskredsen, men dog saaledes, at dens nederste Rand synes at røre ved den fjerne Havflade, da er i Virkeligheden hele Solskiven under Synskredsen.&lt;br&gt;
Man vil altsaa ved Jordens Nordpol ved Foraars-tid se Solen vandre Synskredsen rundt, men stadig løftende sig en Smule, saa at den i Løbet af et Fjerdingaar vinder sig efter en Slags Spirallinie op til sin højeste Stilling, 23½° over Synskredsen, den Afstand nemlig, hvori Solen overhovedet kan fjerne sig fra Ækvator. — I næste Fjerdingaar vinder den sig paa lignende Maade ned igen.&lt;br&gt;
Fjerner man sig fra Jordens Nordpol, vil Verdensaksen blive mer og mer skraa; men saalænge man ikke har fjernet sig mere end 23½° fra Nordpolen, vil Aksen dog ikke helde mere, end at der bliver flere eller færre Dage, hvori Solen uafbrudt er paa Himlen. Antallet beror paa, hvor langt man fjerner sig fra Polen, eller med andre Ord paa, hvilken Breddegrad (Afstand fra Ækvator) man befinder sig paa.&lt;br&gt;
Bortset fra den Forøgelse i Solskin, som Lysbrydningen giver, er det Antal Dage, hvori Solen stadigt er over og stadigt under Synskredsen følgende:&lt;br&gt;

{|align=center
| width=70% |Nordlig Bredde
| width=10% align=right |over
| width=10% |
| width=10% align=right |under
|-
|90° (Polen)
| align=right |186
|
| align=right |179
|-
|85°
| align=right |161
|
| align=right |153
|-
|80°
| align=right |134
|
| align=right |127
|-
|75°
| align=right |103
|
| align=right |97
|-
|70°
| align=right |65
|
| align=right |60
|-
|66½° (Polarkredsen)
| align=right |1
|
| align=right |1
|}

Nærmer man sig endnu mere til Ækvator, helder Verdensaksen saa meget, at Solen selv ved Sommersolhværv gaar mer eller mindre dybt under Synskredsen i Nord; og Midsomraersdagens Længde beror saaledes paa Afstanden fra Ækvator efter følgende Tabel:&lt;br&gt;

{|align=center
| width=25% |Polarkredsen
| width=15% align=right |66½°
| width=15% align=right |24
| width=15% align=center |Timer
| width=15% align=right |0
| width=15% align=center |Minuter
|-
|
| align=right |60°
| align=right |18
| align=center |,,
| align=right |30
| align=center |,,
|-
|
| align=right |50°
| align=right |16
| align=center |,,
| align=right |9
| align=center |,,
|-
|
| align=right |40°
| align=right |14
| align=center |,,
| align=right |51
| align=center |,,
|-
|
| align=right |30°
| align=right |13
| align=center |,,
| align=right |56
| align=center |,,
|-
|
| align=right |20°
| align=right |13
| align=center |,,
| align=right |13
| align=center |,,
|-
|
| align=right |10°
| align=right |12
| align=center |,,
| align=right |35
| align=center |,,
|-
| Ækvator
| align=right |0°
| align=right |12
| align=center |,,
| align=right |0
| align=center |,,
|}

Ved Ækvator er Dagen 12 Timer hele Aaret igennem. Verdensaksen ligger her vandret; og hvad enten Solen er i Ækvator eller nord eller syd for denne, er dens Dagbue 12 Timer.&lt;br&gt;
Fjerner man sig fra Ækvator, men endnu ikke saa langt, at Verdensaksen har løftet sig 23½° fra den vandrette Stilling, har Himlens Ækvator heller ikke fjernet sig 23½° fra Lodlinien; og da Solen netop kan fjerne sig saa langt fra Himlens Ækvator, kan den endnu komme i éns Lodlinie. Med andre Ord paa ethvert Sted imellem 23½° nordlig og sydlig Bredde kan man faa Solen lige over Hovedet, og dette sker tilmed 2 Gange om Aaret, nemlig naar Solen er ligesaa mange Grader nord for Himlens Ækvator, som man er Grader nord for Jordens Ækvator.&lt;br&gt;
Trækkes paa Jordkloden en Linie gennem vort Opholdssted imod Nord og Syd lige til Nordpolen og Sydpolen, vil alle de Steder, denne Linie gaar igennem, have Middag samtidig med os. Man siger, at alle disse Steder ligger i samme Middags-linie eller Meridian. Da Jorden drejer sig fra Vest til Øst, faar Steder øst for denne Linie tidligere Middag, Steder vest for denne senere Middag; og hvert Sted paa Jorden har derfor sit Klokkeslet, Lokal tid. — Heraf forstaaas den Besynderlighed, at man f. Eks. i Kjøbenhavn Kl. 91/4 Formiddag kan modtage et Telegram, der er afsendt fra St. Petersborg Kl. 10 samme Dag.&lt;br&gt;
Inden Jernbaner og Telegraf endnu rigtig havde bragt de forskellige Egne i saa let Forbindelse med hinanden som nu, brugte man endog i vort lille Land paa hvert Sted Lokaltid. Kjøbenhavn havde sit Klokkeslet, Odense sit, Aarhus sit osv. Men da nævnte Forbindelser gjorde sig mere gældende, indførte man samme Klokkeslet (Kjøbenhavns) for hele Landet. Andre Lande med ringe Udstrækning i Øst—Vest gjorde noget lignende, medens udstrakte Lande indførte 2 eller flere Klokkeslet i østlige og vestlige Dele af Landet.&lt;br&gt;
Derved opstod den Ulæmpe, at naar man passerede en Rigsgrænse, skulde Uret stilles et eller andet Antal Minuter frem eller tilbage; og det internationale Samkvem gjorde det derfor ønskeligt, at der blev indført en Simplifikation i saa Henseende. Denne traadte i Kraft 1 Januar 1894 i en Mængde Lande, ogsaa i Danmark, og den gik ud paa følgende.&lt;br&gt;
Jorden skal kun have 24 forskellige Klokkeslet, der vælges saaledes, at man gaar ud fra Greenwich (London) Meridian. I den Meridian, som ligger 15° østligere (omtrent ved Bornholm), er Klokken 1 Time mere end i Greenwich, atter 15° 1 Time mere osv., derimod 15° vest paa giver 1 Time mindre osv. Hvert enkelt Land træffer saa selv Bestemmelse om, hvilken Meridians Klokkeslet det vil følge. Danmark, Norge, Sverig, Tyskland, Østerrig, Schweitz og Italien retter sig efter den Meridian, som er 15° øst for Greenwich. Derved faar Bornholm et Klokkeslet, der er temmelig rigtigt, Kjøbenhavns Uhr er 9 Minuter 41 Sekunder mere end det burde være, og Vestjylland er næsten ½ Time forud for sin egen Lokaltid.&lt;br&gt;
Ved denne Anordning vil man, naar man paa Rejser overskrider en Rigsgrænse, enten slet ikke behøve at foretage nogen Forandring med sit Uhr, eller man stiller det nøjagtig 1 Time frem eller tilbage. — Minutviseren skal allevegne paa Jorden gaa ens; kun Timeviseren angiver noget forskelligt. — Noget anderledes forholder man sig paa en Damper f. Eks. over Atlanterhavet. Her forandrer man gerne sit Klokkeslet en Gang i Døgnet svarende til det Antal Grader, man er kommen vestligere eller østligere i det sidste Døgn. Paa Vejen til Amerika bliver Uhret daglig stillet tilbage, saa at Døgnene bliver f. Eks. ½ Time længere end 24 Timer; og omvendt paa Rejsen til Europa.&lt;br&gt;
Fortsatte man Rejsen vest paa helt rundt om Jorden, vilde Døgnene vedblive at være længere end et rigtigt Døgn. Men da en Rejsende, der saaledes kom hjem øst fra, selvfølgelig ikke har levet flere Timer end en, der var forbleven hjemme i samme Tid, vil han have en anden Datum. Han maa nemlig have havt 1 Dag mindre end den hjemmeværende. Alle hans overskydende Timer fra de enkelte Døgn vil i alt være løbet op til 24 Timer, det Døgn, han har mistet. En Rejse om Jorden øster ud derimod gør Døgnene for korte, og naar man kommer hjem, kan man opleve den sidste Datum en Gang til.&lt;br&gt;
Uventet gik det saaledes den spanske Søfarer Elcano, der fuldførte den undervejs afdøde Magalhaes' Togt om Jorden 1519—22. Rejsen var fore-gaaet vester paa, og da Elcano Torsdagen den 10 Juli 1522 kom til de kapoverdiske Øer, troede han, at det var Onsdagen den 9 Juli, idet man paa Rejsen selvfølgelig havde holdt nøje Rede paa Dagene.&lt;br&gt;
Der eksisterer altsaa vitterlig i Almindelighed 2 Datumer samtidig paa Jordkloden. De to Daturner maa aabenbart støde sammen paa det Sted af Jorden, hvor der i Øjeblikket er Midnat; øst for dette Sted, hvor Klokken er over 12, er Datum 1 højere end vest for dette Sted, hvor Midnat endnu ikke er naaet. Man kan altsaa sige, at den ny Dag rykker frem over Jorden fra Øst til Vest med denne Midnatslinie. Men den s a m m e ny Datum kan aabenbart ikke vedblive at beklæde Jorden. Naar den kommer til et Sted, hvor den har været før, maa Datum forhøjes med 1, som saa ligeledes rykker Jorden rundt. Som det Sted, hvor den ny Datum saaledes ved Midnatstid saa at sige rinder op af Havet, har man valgt det stille Ocean. Saasnart den ny Datum med Midnatten er afgaaet fra dette Sted, foregaar herfra Fremrykningen af Grænsen imellem Egne, der har ny Datum, og Egne, dér har gammel Datum vester paa, Jorden rundt. Naar Folk fra de to Sider af Skillelinien i det stille Ocean omgaas, maa de vide, at de altid har forskellig Datum. Kun ved Midnat har de ligesom den hele Jord samme Datum, men hos dem lige vest for Skillelinien er denne Datum just ved at udløbe (sent paa Aftenen), hos dem øst for er den ny Datum først ved at begynde (aarle Morgen).&lt;br&gt;
Skillelinien for Datum gik tidligere noget bugtet i det stille Ocean. Dette hidrørte fra, at Spanierne mest kom til deres Kolonier i det stille Ocean, Filipinerne og Karolinerne, øst fra (fra Amerika eller det magelhaenske Stræde), medens Hollænderne og Portugiserne kom til deres ved at sejle om det gode Haabs Forbjerg. I hine Tider, da Samkvemmet var ringe, gjorde det mindre til Sagen, at Datum paa Nyholland var 1 mere end paa Filippinerne og Karolinerne, der dog ligger under samme Meridian; men med Nutidens gode Dampskibsforbindelser er det uheldigt, og man lader derfor i vore Dage den Meridian, der er 180° fra Greenwich være mere raadende for Datumskiftet. Saaledes gik man i 1892 paa Samoaøerne over fra asiatisk til amerikansk Datum derved, at den 4 Juli (den nordamerikanske Frihedsdag) fik 48 Timer.&lt;br&gt;
Medens det som tidligere omtalt (S. 14,) ikke er vanskeligt at bestemme et Steds Bredde, o: dets Afstand fra Ækvator udtrykt i Grader, idet man kun behøver at maale Polhøjden paa Stedet, er det betydelig vanskeligere at bestemme et Steds „Længde&quot;, o: hvor mange Grader det ligger øst eller vest for en bestemt Meridian, f. Eks. Greenwichs.&lt;br&gt;
Denne Opgave er et Klokkesletspørgsmaal. Dersom man blot ved, hvad Klokken i et vist Øjeblik er paa begge Steder, vil Forskellen mellem Klokkeslettene give Stedernes Længdeforskel, idet 1 Time giver en Længdeforskel paa 15°, 1 Tidsminut en Længdeforskel paa 15 Bueminuter og 1 Tidssekund en Længdeforskel paa 15 Buesekunder.&lt;br&gt;
Ogsaa her har Hippark vist Vejen. Han brugte en Maaneformørkelses Indtræden som det Signal, der kan ses samtidig fra to Steder paa Jorden; og naar man saa der afgør, hvad Klokken er i dette Øjeblik, kan man ved senere Sammenkomst erfare Forskellen og dermed Længdeforskellen.&lt;br&gt;
Da Galilei kort efter Kikkertens Opfindelse 1609 opdagede, at Planeten Jupiter har 4 Maaner, der løber mere muntert om den end vor Maane om Jorden, nemlig den inderste i mindre end 2 Døgn, den yderste i 16½ Døgn, og de 3 inderste bliver formørkede i hvert eneste Omløb, og den yderste hyppigere, end den slipper udenom den store Jupiters Skygge, anbefalede han at bruge disse hyppigt indtrædende Formørkelser, som kan iagttages i en middelmaadig Kikkert, som Signal for Klokkeslets og dermed Længdebestemmelser.
Der er da ogsaa nu lavet nøjagtige Tabeller, og Sømanden kan i sin „nautical Almanak&quot; se, hvad Klokken er i Greenwich ved enhver synlig Formørkelse af Jupitermaanerne. Naar han da selv iagttager ved Stjernemaaling, hvad Klokken er hos ham i Formørkelsesøjeblikket, har han sin Klokkesletsforskel fra Greenwich og kender saa sin Længde. I vore Dage fører større Skibe gerne et Kronometer, der giver Klokkeslettet i Greenwich, og de behøver da ikke Jupitermaanerne til at angive dette Klokkeslet; men de bruger dem alligevel til Kontrol for Kronometret, der kan fejle, medens Jupitermaanerne er at stole paa.&lt;br&gt;
Astronomiske Observatorier eller andre Steder, der i Nutiden er forbundne ved Telegraf, kan let ved et elektrisk Signal sammenligne deres Klokkeslet og altsaa bestemme deres Længdeforskel.


Den hidtil omtalte Maaling af Tiden har væsentlig været knyttet til Bevægelser og Mekanismer, som ikke er skaffede tilveje af Mennesker, nemlig til Jordens Drejning om dens Akse, til dens Vandring omkring Solen og til Maanens Vandring omkring Jorden. Inden vi endnu gaar over til Mekanismer gjorte af Menneskehænder til at maale Tiden med, skal nævnes en storladen Bevægelse af Jordkloden, som ganske vist paa Grund af sin Storhed ikke spiller nogen Rolle i det daglige Liv; men som først i lange Tiders Forløb vil gøre sig gæl-, dende. Den er opdaget allerede af Hippark.&lt;br&gt;
Denne omhyggelige Maaler af Fænomenerne paa Himlen fandt, at den Vej iblandt Stjernerne, som Solen synes at tilbagelægge i Løbet af Aaret, altid er nøjagtig den samme. Da denne Solens tilsyneladende Vandring imidlertid fremkommer derved, at Jorden gaar omkring Solen, betyder nævnte Iagttagelse, at Jordens Bane Aar efter Aar bliver liggende nøjagtig i samme Plan. Dette Plans Skæring med den uendelig fjerne Kugleskal, hvor vi forestiller os Stjernerne, betegner jo netop Solens Vej iblandt dem.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig7.png|thumb|Fig. 7. Jordaksens Bevægelse i 26000 Aar.]]
Derimod, fandt Hippark, Ækvator vedbliver ikke i Tidernes Løb at have samme Plads blandt Stjernerne, og Himlens Nordpol, det Sted paa Himlen, hvor Jordens Akse peger hen, altsaa heller ikke. Dette betyder, at Jordaksen kun nogenlunde vedbliver at pege paa samme Punkt, at have samme Retning hele Aaret, Fig. 7, men at det dog ikke er aldeles ufravigelig samme Retning. Jordaksen bevæger sig nemlig ganske langsomt, saa at, naar den nu har Retningen ab, vil den om 13000 Aar have Retningen αß og om 26000 Aar atter Retningen ab. Dette Fænomen kaldes Præcessionen.&lt;br&gt;
Med andre Ord, Jorden er som en stor Snurretop, hvis Akse vralter en Gang rundt i 26000 Aar.
Sammenligningen med en Snurretop er imidlertid ikke helt overfladisk. En Snurretop, der kelder til den ene Side, vil ikke falde til denne ligesom enhver anden heldende Genstand; men en Lov i Mekaniken siger, at naar en Kraft søger at dreje Aksen af et hastigt omdrejende Legeme i en eller anden Retning, vil Legemet gøre Modstand mod denne Drejning; og istedenfor vil Aksen stræbe at dreje sig lige tværs paa den Retning, hvori Kraften vilde dreje den.&lt;br&gt;
Saaledes kunde man vente, at Snurretoppens øverste Ende vilde, naar den helder, drages nedad af Tyngden. Den følger imidlertid ikke denne Dragning, men gaar lige tværs paa; og naar den saaledes bestandig gaar tværs paa den Retning, hvori den skulde falde, vil den komme til at kredse omkring Lodlinien, saaledes som enhver har set den gøre.&lt;br&gt;
Nu staar Jorden ikke som en Snurretop paa et Bord udsat for at vælte; men i dens Bane omkring Solen er den stadig Genstand for dennes og Maa-nens Dragning; og da Jorden er lidt fladtrykt, vil denne Dragning, der virker stærkest paa de nærmeste Dele af Jorden, stræbe efter at dreje Jorden, saa at dens Akse bliver lodret paa Jordbanen; men det hastigt omdrejende Jordlegeme vil ikke give efter for denne Bestræbelse, men derimod føre Jordaksen lige tværs paa; og vi har da den 26000-aarige Vraltning.&lt;br&gt;
Medens de nulevende Mennesker ikke oplever at se nogen kendelig Forandring i Himlens Udseende bevirket herved, vil Stjernehimlen om 13000 Aar synes at vende helt anderledes end nu; thi da befinder Polarstjernen sig 47° borte fra Nordpolen, og ingen falder paa, at den nogensinde har kunnet tilkomme Navn af Polarstjerne. Forskellige andre Stjerner vil i Tidernes Løb blive ophøjede til denne Værdighed — set fra et jordisk Standpunkt. Om 10000 Aar vil Vega være Polarstjerne.

[[Kategori:Tidens naturlære]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tidens naturlære/Gamle Uhre</title>
    <id>2456</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5166</id>
      <timestamp>2006-09-04T08:06:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Tidens naturlære/Gamle Uhre]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Tidens naturlære/Jordkloden|Jordkloden]]
| næste=[[Tidens naturlære/Bevægelseslovene|Bevægelseslovene]]
| titel=[[Tidens Naturlære]]
| afsnit=Gamle Uhre.
| forfatter=Poul la Cour
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt; '''Gamle Uhre'''&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Da man ikke kan regne paa at have Stjerner paa Himlen til enhver Tid, har man tidlig set sig om efter en jevn Bevægelse paa Jorden, som kunde bruges til Tidens Maaling. Som saadan tildrager rindende Vand sig let Opmærksomheden. Allerede saaledes som en Kilde eller et Vandfald forekommer i Naturen, faar man Indtrykket af en ensartet Bevægelse, og det ligger da nær for menneskeligt Snille at tage noget lignende i sin Tjeneste og maaske endda faa Bevægelsen yderligere reguleret.&lt;br&gt;
Dette har da ogsaa fundet Sted allerede i den forhistoriske Tid, hvor Vanduhre (Græsk: Klepsydre) af forskellige Former har været udbredte ligefra Stillehavets til Atlanterhavets Kyster. De fandtes hos Kineserne, Hinduerne, Kaldæerne og Ægypterne, og Cæsar forefandt dem i Britanien.&lt;br&gt;
Man har baade brugt at maale den Vandmængde, der strømmer ind i et Kar, og at maale den, der strømmer ud af et Kar.&lt;br&gt;
Dernæst har man enten nøjedes med at faa et vist lille Tidsrum almaalt, eller man har indrettet det saaledes, at man til enhver Tid kunde se paa Vanduhret, hvad Klokken var.&lt;br&gt;
Til Opnaaelsen af det første har man f. Eks. I Hindustan brugt en svømmende Muslingskal med et fint Hul i Bunden, hvorigennem Vandet strømmede ind. Naar en vis Tid var gaaet, var der strømmet saa meget Vand ind, at Muslingeskallen sank med et lille Klask, idet Vandet slog sammen over den.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig8.png|thumb|Fig. 8. Vanduhr, der angiver en vis Tid.]]
Et elegant Vanduhr, der ogsaa kun angiver et bestemt Tidsrum ses i Fig. 8 i to Eksemplarer, af hvilke det ene er gennemskaaret, saa at man ser Apparatets Indretning. Det bestaar af to helt lukkede Beholdere forbundne ved 4 Stænger. Af disse er de to (den til venstre og den afbrækkede) massive Ben, hvorimod de to andre er Rør. Det ene B fører fra den øverste Beholders nedadvendte Del nedad gennem en Bøjning C til Straalerøret F, og Vandet kan altsaa fra den øverste Beholder gaa igennem dette Rør og danne et lille Springvand ved F. Her opsamles det i en lille Beholder, som dannes paa den nederste Beholders opadvendte Side, og løber dernæst fra den lille Grube D gennem Røret E ned i den nederste Beholder. Idet Vandet saaledes flyder ind i denne, undviger dens Luft igennem det andet Rør, der gennem en Ombøjning foroven fører ud igennem et foroven nedadvendt Straalerør, der ganske svarer til F.&lt;br&gt;
Naar Vandspringet ophører, er Tiden udløben; og man behøver blot at vende Apparatet, saa faar man paa ny et Springvand, idet Fænomenet gentager sig som før.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig 9.png|thumb|Fig. 9. Vanduhr med Viserstilk.]]
Skulde derimod Vanduhret indrettes saaledes, at den i enhver Tid ud- eller indstrømmende Vandmasse angav den forløbne Tid, maatte man helst sørge for, at Ud- eller Indstrømningen var jevn, o: lige stærk hele Tiden. Eller ogsaa maatte Viserværket være indrettet efter Udstrømningens mulige Uregelmæssighed.&lt;br&gt;
Dette sidste blev praktiseret ved lignende Apparater som det i Fig. 9 i Tværsnit antydede. Beholderen er tragtformig med en lille Udløbsaabning i Bunden. Naar Beholderen er næsten fuld, er der et stort Vandtryk, der driver Vandet ud, saa at det løber hurtigere, end naar der senere er mindre Vand og Vandtryk. Men da til Gengæld Beholderen er vid foroven, kan det være tilpasset saaledes, at den større Udstrømning af den fulde Beholder bringer Vandet til at synke lige saa dybt i en vis Tid som den mindre Udstrømning ved lavere Vandstand. En Svømmer med en lang lodret Stilk daler samtidig med Vandstanden Stilken er inddelt, og man kan altsaa til enhver Tid aflæse den Inddeling, som befinder sig ved den paa Beholderen fæstede Styrering, som omfatter Stilken.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig10.png|thumb|Fig. 10. Vanduhr med Viserværk.]]
Fig. 10 forestiller et Vanduhr, hvor en jevn Vandstrøm bringer en Viser til at dreje sig. Øverst i Indretningen strømmer der stadig Vand ned i Beholderen A. Herfra vil det gennem en Aabning for neden strømme jevnt ud i den store Kasse, hvis Sidevæg er fjernet paa Figuren, for at man skal kunne se ind i den. Denne Udstrømning forneden vil være jevn, dersom Vandstanden i Beholder A stadig holdes i samme Højde. Dette kan meget simpelt opnaas derved, at der foroven strømmer mere Vand ned i A, end der forneden strømmer ud, og der saa tillige i den ønskede Vandstands Højde i A findes en Sideaabning, f. Eks. i A's Bagvæg, der ikke er synlig paa Figuren. Alt overflødigt Vand vil nemlig ad denne Vej forsvinde andenstedshen, saa at Vandstanden i A er fast. — Paa den store Kasses Vand hviler en Svømmer, hvorfra en Snor gaar op omkring en Bom og kontraballanceres paa den anden Side af et Lod. Naar nu Vandstanden forneden stiger jevnt, løftes Svømmeren, og Bommen drejes derved tilligemed den Viser, den bærer udvendig.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig11.png|thumb|Fig. 11. Timeglasset.]]
I nær Forbindelse med Vanduhrene er Sanduhrene, som ogsaa er meget gamle, og som bruges ved enkelte Lejligheder endnu i vore Dage, nemlig i Form af Timeglasset, Fig. 11, Dette bestaar af et Glas med en meget stærk Forsnævring paa Midten, hvori der er ganske tørt Sand, som altid bruger en vis Tid om at rinde fra den øverste Del af Glasset gennem Snævringen ned i den nederste Del. Om Glasset er der et Træstativ til dets Beskyttelse. Sømanden bruger dette i Forening med den saa-kaldte Logflynder til Bestemmelse af Skibets Fart. Logflynderen er en Træindretning, der bliver lig-gende paa samme Sted i Vandoverfladen, medens skibet sejler fra det; men en Snor fra Logflynde-ren, der er vunden om en Haspe paa Skibsdækket, vikler sig altsaa af denne under Skibets Fart. Den maalende lader denne Snor løbe igennem sin Haand, og naar den første paa Snoren fæstede Klud løber gennem Haanden, vendes Glasset. Naar senere Glasset er udrundet (til dette Brug er det gerne indrettet paa 14 eller 28 Sekunder), klemmer Haanden fast om Snoren, man efterser, hvor mange Mærker, der var løbne ud, og haler Logflynderen ind. Mærkernes Afstand er da tilpasset saaledes, at de ligefrem angive, hvor-mange Sømil Skibet med denne Fart sejler i Timen.&lt;br&gt;
Sanduhret blev i lignende Form brugt af Arkimedes (287—212 f. Kr.), og i forbedret Skikkelse kom det i Middelalderen saa stærkt i Brug i Europa, at der var hele Sanduhrmagerlav i visse tydske Byer, Der fortælles, at Lapsene bar Sanduhrene paa Siden af Knæet — formodentlig fordi det er den Legemsdel, som mest forbliver lodret under Legemets øvrige Stillinger.&lt;br&gt;
Lignende Indretninger er ogsaa blevne lavede med Kviksølv istedenfor Sand. Det hele Apparat er da mere langagtigt og slankt, omtrent som et paa Midten snævert, men i begge Ender udvidet og lukket Rør.&lt;br&gt;
Ved et Apparat som Vanduhret Fig. 10 havde man faaet Bevægelsen overført paa en Aksel, og da man i flere Tusinde Aar har kendt Tandhjul, laa det nær at forsyne Akslen med et Tandhjul og lade dette drive et andet, hvorved en anden Aksel kunde komme til at gaa hurtigere eller langsommere, og saaledes enten underafdele eller optælle den første Aksels Omdrejninger.&lt;br&gt;
Saadanne kunstfærdige Uhre er allerede konstruerede af Alexandrineren Ktesibios (140 f. Kr.}. Timerne blev yderligere angivne derved, at Værket kastede en lille Sten i et Kobberbækken.&lt;br&gt;
Fra Aleksandrinerne gik denne Uhrmagerkunst til Muhamedanerne, og man ved, at Kaliffen Harun al Raschid i Begyndelsen af det 9de Aarhundrede sendte Karl den Store et astronomisk Vanduhr, hvor ligeledes Kobberkugler angav Timerne.&lt;br&gt;
I det 15de, 16de og 17de Aarhundrede blev saadanne Uhre hyppigt konstruerede i Europa, og man morede sig med at lade dem udføre mange mærkelige Ting: vise Datum, Aarets Fester, Solens Gang i Ekliptika, Dagens og Nattens Længde osv., for ikke at tale om, at et Uhr paa Markuspladsen i Venezia i det 16de Aarhundrede lod de hellige tre Konger slaa Slag paa Klokken og komme frem og hilse paa Jomfru Maria.&lt;br&gt;
Side om Side med disse mekaniske Vanduhre gik i adskillige Aarhundreder en helt mekanisk Form for Uhre, ved hvilke der ikke brugtes Vand som Drivkraft, men derimod et Lod i en Snor viklet om en Bom med Aksel. Denne blev af Loddet drejet rundt, og et stort Tandhjul paa samme Aksel drejede derved et mindre paa en anden Aksel hurtigere rundt. Paa denne Aksel sad der atter et stort, der drejede et mindre osv., saa at tilsidst en Aksel blev drejet meget hurtigt rundt. Her maatte der imidlertid en Dæmper paa Bevægelsen, dels for at sagtne den, dels for at jevne den; men de Midler, man brugte til denne Regulering, var i mange Aarhundreder saa tarvelige, at Vanduhrene med Held kunde fortsætte Konkurrencen.&lt;br&gt;
Disse mekaniske Uhre er rimeligvis ogsaa kommen fra Muhamedanerne, ligesom ogsaa Kejser Frederik II i 1232 fik en saadan Gave af Sultanen af Ægypten. Dette Uhr viste tillige Solens, Maanens, Planeternes og Fiksstjernernes Gang. — De blev derefter mere og mere almindelige som Taarnuhre og i Klostrene, og de nævnes i Dantes X Sang om Paradiset.&lt;br&gt;
Vor store Landsmand Tyge Brahe havde flere saadanne Uhre; men at de gik daarligt, kan man slutte deraf, at Tyge Brahe foretog Tidsbestemmelserne, naar de skulde være nøjagtige, ved en Slags Kviksølvuhre, nemlig ved følgende Fremgangsmaade. Han anbragte flere Pund omhyggeligt renset Kviksølv i et Glas med et ganske fint Hul i Bunden og sørgede for, at der altid var lige meget Kviksølv i Glasset. Udstrømningen maatte altsaa være jevn, og Tyge Brahe vejede nu, hvor meget Kviksølv der løb ud gennem Hullet i et Døgn. Naar han en Gang vidste dette, kunde han, ved at veje den Mængde, der løb ud i en eller anden Tid, maale denne Tid. Denne Fremgangsmaade er meget nøjagtig og derfor god til videnskabelige Tidsbestemmelser i Datiden, da man kun havde daarlige Uhre; men den vilde være meget ubekvem i det daglige Liv. — Om de mekaniske Uhre fortælles der, at de ofte havde Hjul, der var 3 Fod i Diameter med indtil 1200 Tænder, saa daarligt lavede, at de stundom maatte hjælpes i Gang med Hammeren.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig12.png|thumb|Fig. 12. Hjuluhr med gammeldags Hemværk.]]
Fig. 12 fremstiller et saadant Værk. Loddet paa den store Valse forneden driver den øverste Akse rundt i saadan Retning, at det savtakkede Hjul foroven gaar indad mod Papirets Plan, forneden udad. Dette Hjul, Hemhjulet, hindres imidlertid i at løbe hastig rundt af to Lapper a og b, der sidder paa en lodret Aksel, som øverst bærer et Svinghjul, eller — paa mange Taarnuhre — blot en vandret Tværstang med et Lod paa hver Ende.&lt;br&gt;
Af Lapperne a og b vil nu altid den ene, f. Eks. b, være i Vejen for en af Hemhjulets Tænder; men idet denne Tand trykker paa Lappen (indad mod Papirets Plan), faar den den lodrette Aksel med Svinghjulet til at gøre noget venstre om, saa at Tanden faar Lov at glide forbi Lappen. Ved denne Drejning venstre om er imidlertid Lappen a kommen i Konflikt med en Tand forneden, som vil udad (fra Papirets Plan). Tanden trykker derfor Lappen atter udad, idet den lodrette Aksel med Svinghjulet nu maa gøre noget højre om. Da bliver Tanden forneden fri for a, men nu er en ny Tand foroven i Konflikt med b; og saaledes fortsættes Hemhjulets Fremadskriden, idet Svinghjulet maa vrikke en Gang frem og tilbage for hver Tand.&lt;br&gt;
Hvor hurtigt et saadant Uhr gaar, beror paa adskillige Omstændigheder. Et stort Svinghjul vil Lapperne med det Tryk, de udøve, behøve længere Tid til at drive frem og tilbage end et lille. Hvor man istedenfor Svinghjul brugte en Tværstang med 2 Lodder, den saakaldte Bilanz, kunde man faa Uhret til at gaa langsommere ved at skyde Lodderne længere ud paa Stangen. I Ribe Domkirke, hvor Lodderne bestod af et Brædt med Mursten, havde Kirkebetjenten Instruks til at regulere Uhrets Gang ved at lægge flere Mursten paa, naar det gik for hurtigt, og omvendt.&lt;br&gt;
Endvidere beroede Uhrets Gang paa det drivende Lods Vægt, paa Snavs eller Smørelse i Akselejerne, paa Tændernes Form m. m., der alt sammen var medbestemmende m. H. t. det Tryk, som Hemhjulets Tænder udøvede mod Lapperne a og b.

[[Kategori:Tidens naturlære]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Frydensborg</title>
    <id>2457</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5160</id>
      <timestamp>2006-09-04T08:03:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Frydensborg]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Til et Barn]]
| næste=[[Til Høsten]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Frydensborg
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Frydensborg.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Et Sted i Jylland,  jeg veed ei hvor,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;En Hytte staaer:
|-
|||Brøstfældig, vindskjæv og lille;
|-
|||Ved Døren Humlerankerne groe,
|-
|5||Den har kun Græs til en eneste Ko;
|-
|||Ved Siden sprudler en Kilde.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||En Smule Have foran man seer:
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;To Piletræer,
|-
|||Og tvende Hinebærtjørne;
|-
|10||Men Alt er revet og reent og net;
|-
|||Af Kaal i Midten der staaer en Plet,
|-
|||Og Blomster i hvert Hjørne.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Et Reiseselskab, ad Markens Sti,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Kom der forbi;
|-
|15||Ved Hytten neied' en Qvinde:
|-
|||Hendes Øie var mildt, men Dragten arm;
|-
|||To Rollinger bar hun ved sin Barm,
|-
|||Og fleer løb i Stuen derinde.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Men over Døren, paa Hyttens Muur,
|-
|20||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Stod med Fraktur
|-
|||I Snirkler „Frydensborg” skrevet.
|-
|||„Hvad”, raabte de Reisende, „lille Moer!
|-
|||Er Fryden her hos Eder saa stor,
|-
|||At Hyttens Navn den er blevet?”
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|25||„Ja”, svared' hun mild, „ti Børn vi har;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Det mindste bar
|-
|||Igaar vi i Daab til Præsten.
|-
|||Endnu til Dags holdt vi Livet hver;
|-
|||Vi har jo Himmel og grønne Træer!
|-
|30&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Vor Herrre nok sørger for Resten!”
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tidens naturlære/Bevægelseslovene</title>
    <id>2459</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5167</id>
      <timestamp>2006-09-04T08:07:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Tidens naturlære/Bevægelseslovene]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Tidens naturlære/Gamle Uhre|Gamle Uhre]]
| næste=[[Tidens naturlære/Penduluhret|Penduluhret]]
| titel=[[Tidens Naturlære]]
| afsnit=Bevægelseslovene.
| forfatter=Poul la Cour
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt; '''Bevægelseslovene'''&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Det gamle Ord: „Nød lærer nøgen Kvinde at spinde&quot;, er vel rigtigt, forsaavidt ,,spinde&quot; er ensbetydende med at „arbejde&quot;. Men det holder ikke Stik, dersom man mener, at Menneskeheden har gjort sine store Fremskridt af Nød, eller blot fordi den havde dem behov. Intet viser dette bedre end Uhrenes Historie. — Alle Mennesker trængte til en ordentlig Tidsmaaler, man havde trængt i Aartusin-der, og en Mængde snilde Hoveder havde anspændt sig for at tilfredsstille denne Trang; men — det blev til Automater o. 1. — Tidsmaalere kunde man ikke kalde dem.&lt;br&gt;
Da fremstod en Mand, der ikke følte nogen saa-dan særlig udvortes Trang fremfor alle andre Mennesker, men som derimod besad den Trang til Forstaaelse, som i det hele har været Menneskehedens Ledestjerne til de store Fremskridt; og idet han op-naaede den attraaede Forstaaelse, fandt han som et Biprodukt den Nøgle, man hidtil havde savnet til at aabne sig Vej til en virkelig Tidsmaaling.&lt;br&gt;
Manden var Italieneren Galileo Galilei (1564 —1642); og at det ikke var Nyttighedsdrift, der ledede ham, kan bl. a. sluttes deraf, at han allerede som 19-aarig Yngling kom ind paa den Bane, der førte til Maalet.&lt;br&gt;
I Domkirken i Pisa vakte det nemlig den Gang hans Undren, at to ulige store Lysekroner i lige lange Snore, som var kommen til at dingle, svingede lige hurtigt. Dette forekom ham at stride imod den Lære af Aristoteles, som den Gang var anset for ufejlbar, at en tung Ting falder hurtigere end en lille; thi denne Dinglen er jo et gentaget Fald fra Pendulets yderste (højeste) Stilling, saa-ledes at hver Gang Kronen kom i sin nederste Stil-ling (Hvilestillingen), kom det der med en vis Ha-stighed og gik derfor ikke i Staa, men fortsatte ligesaa langt ud til den anden Side. Dersom nu virkelig den store Krone faldt hurtigere end den lille, maatte den ogsaa i kortere Tid bevæge sig fra sin yderste (højeste) Stilling til den laveste, kort sagt: den maatte svinge hurtigere; men dette skete ikke.&lt;br&gt;
Dette vakte den unge Mands Eftertanke: er det rigtigt, at en dobbelt saa tung Ting falder dobbelt saa hurtigt? Han gjorde følgende Betragtning: en Hest kan løbe 3 Mil i Timen, en anden ligesaa, -de kan dog ikke løbe 6 Mil i Timen, naar man binder dem sammen; — et Pund Bly falder 16 Fod i et Sekund, et andet ligesaa, — da kan de vel ikke falde 32 Fod, hvis man hefter dem sammen?
Galilei havde ingen Ro for den Konflikt, der saaledes var opstaaet mellem Aristoteles paa den ene Side og, hvad der viste sig, tillige med sund Fornuft, paa den anden. Han talte derom tidlig og silde og erhvervede sig Tilnavnet ,,den Trættekære&quot;; men denne Spænding blev Indledning til Udviklingen af Bevægelseslæren — med Forkastelse af de uholdbare Fraser hos Aristoteles; og under denne Udvikling blev Galilei tillige Grundlægger af Forsøget, Eksperimentet, denne forstandsmæssige Udspørgen af Naturen for at komme paa det rene med dens Hemmeligheder.&lt;br&gt;
Tidligere havde man overfor Naturfænomenerne væsentlig kun brugt sin Tanke, noget som imidlertid var bleven mesterlig gjort af de gamle Grækere ved Hjælp af Matematiken, men ganske vist kun paa nogle faa Punkter af Naturlæren, hvor de havde faaet fat paa en enkelt Naturlov, saasom Lysets retlinede Forplantning, hvorpaa de grundede hele Perspektivlæren; men ved Galileis Indførelse af For-søget kom man nu ind paa ligefrem at forelægge Naturen Spørgsmaal, og denne Fremgangsmaade har været overordentlig frugtbar til Naturvidenskabens Fremme. Det er ret paafaldende, at m. H. t. saadanne Genstande, som vi ikke selv har mellem Hænder, f. Eks. Stjernerne, grundlagde vor store Landsmand Tyge Brahe (1546—1601) samtidig den regulære daglige Iagttagelse, Observationen. — Fra Galileis og Tyge Brahes Tid kom der først ret Fart i Sagerne, og paa faa Undtagelser nær skriver hele Nutidens store naturvidenskabelige Viden sig fra de senere forløbne 300 Aar.&lt;br&gt;
Blandt de Sætninger hos Aristoteles, som navnlig trængte til Revision, er følgende:&lt;br&gt;
1) Et Legeme bevæger sig kun saalænge, til dets Bevægelse er brugt op; 2) Tyngden giver et Legeme en Fart nedad, der staar i Forhold til dets Vægt; 3) Luften opretholder denne Fart ved at styrte ind paa det ovenfra.&lt;br&gt;
Ligeoverfor disse og som Modsætning til dem opstillede Galilei nu følgende:&lt;br&gt;
1) Et Legeme beholder sin Bevægelsestilstand uforandret; er det i Hvile, forbliver det i Hvile; er det i Bevægelse, vedbliver det i samme Retning og med samme Hastighed. Dette kaldes Inertiens eller Uvirksomhedens Lov. Sker der nogen Forandring - - Krumning af Banen eller Fremskynden eller Sagtnen af Farten -, maa der være noget, der har bevirket det; dette noget kaldes en Kraft. Dersom en Kugle, der triller hen ad Gulvet, „af sig selv&quot; gaar i Staa, er dette dog ikke sket ,,af sig selv&quot;; der maa have virket en Kraft i modsat Retning, som ytrer sig i alle de Knups, som Sandkorn og Ujevnheder har givet Kug-len, der, hvis den kunde tale, vilde sige; jeg selv forholdt mig efter min Natur ganske rolig og uvirk-som; men jeg fik forfra det ene Stod efter det andet. Ligeledes naar en Kugle kastes opad, vilde den vedblive at gaa opad, dersom ikke Tyngdekraften virkede paa den og søgte at bringe den nedad. Tilsidst faar denne nedadgaaende Bestræbelse be-virket, at Kuglen gaar i Staa, og under Tyngdekraftens fortsatte Virken begynder Kuglen saa at gaa nedad.&lt;br&gt;
2) Tyngden virker ens paa alle Legemer. At et Legeme er dobbelt saa stort som et andet, har dobbelt saa stor Masse, vedkommer ikke den Sag. Tyngdekraften tager saa at sige fat i hver eneste lille Massedel. Derfor vil den faa et stort Legeme til at trykke haardt paa sit Underlag; men tages dette bort, vil Jordens Tiltrækning til hver lille Massedel give denne en Hastighed af 10 Meter (Metermaalet var forøvrigt endnu ikke i Brug paa Galileis Tid) i Løbet af et Sekund, ligegyldigt om denne lille Massedel tilhører et stort eller et lille Legeme, ja endog ligegyldigt, om den tilhører en Blyklump eller en Fjer.&lt;br&gt;
3) Derimod træder der under Faldet en anden Kraft til, og den hidrører fra den Luft, hvorigennem næsten ethvert Fald foregaar. Denne Kraft optræder {ligesom Sandkornene) som en Modstand mod Bevægelsen, og dens Størrelse beror ikke paa Legemets Masse, men paa dets Udstrækning. Derfor er denne Modstand forholdsvis langt mere virksom overfor Fjeren end overfor Blyklumpen; og man ser i det daglige Liv hin falde langsommere end denne; men sker Faldet inde i et stort og lufttomt Glasrør, falder de lige hurtigt.&lt;br&gt;
I Galileis Hjemby Pisa er der som bekendt et skævt Taarn, og dette egnede sig selvfølgelig godt til nogle første Forsøg. Men den Hastighed, hvormed Legemer falder under Tyngdekraftens fri Virkning, er saa stor, at det er vanskeligt at afgøre, hvor det faldende Legeme er i ethvert Øjeblik. Galilei fandt derfor paa, saa at sige at nedsætte Tyngdekraften derved, at han — istedenfor at lade Kuglen, falde frit — lod den trille ned ad et Skraaplan, et skraat stillet Brædt, foret med Pergament, som afgav en meget glat Bane for Kuglen. Da man selv raader for den Skraahed, man giver Brædtet, kan man nedsætte Tyngdekraften ganske efter Behag; thi saa mange Gange, som Brædtets Længde er større end dets Højde (o: den øverste Endes Højde over den nederste), saa mange Gange bliver Tyngdekraften formindsket. Er Brædtet f. Eks. 10 Gange saa langt, som dets ene Ende er hævet over den anden, bliver den Kraft, der drager Kuglen, nedad Skraaplanet kun 1/10 af Tyngdekraften; og medens et Legeme ellers ved frit Fald i Løbet af 1 Sekund faar Hastigheden 10 Meter, faar det paa nævnte Skraaplan i samme Tid kun en Hastighed paa 1 Meter.&lt;br&gt;
Saadanne Hastigheder kan man let følge; ja man kan ligefrem faa Tid til at sætte et Kridtmærke paa Steder af Brædtet, hvor Kuglen er i forskellige Tidsøjeblikke.&lt;br&gt;
Tidsøjeblikke — ja, men her kommer Vanskeligheden; thi man havde paa Galileis Tid ingen tilfredsstillende Tidsmaalere. Han maatte lade en Person føle sin Puls og tælle højt efter denne, idet han saa forudsatte, at Pulsen i alt Fald en vis lille Tid holdt sig rolig og jevn.&lt;br&gt;
De saaledes foretagne Studier stadfæstede fuldkommen de ovennævnte Bevægelseslove. Og naar nu først Grundlovene er kendte — fundne ved et lykkeligt Sammenspil mellem Spørger og Natur (Forsøget), — saa bliver det Tænkningens Sag med matematisk Nødvendighed at udlede mange forskellige Slutninger deraf, medens man dog atter bagefter kan ty tilbage til Naturen for at faa kontrolleret, at det saaledes udledede er rigtigt. Skulde det ikke være dette, saa maa der være Fejl enten i de først optegnede Grundlove eller i de fortagne Beregninger. — Galileis Behandling af Bevægelseslovene var et mønsterværdigt Eksempel paa den ny Naturforsknings Metode. Saavel Tænkningen som Forsøg førte da til følgende særdeles vigtige Resultat:&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig13.png|thumb|Fig. 13. Hastigheden beror alene paa Faldhøjden.]]
Naar et Legeme daler igennem en vis Højde, ligegyldigt ad hvilken Skraaning, forudsat at det blot bevæger sig frit, det vil sige, uden at udføre noget særligt Arbejde, vil det altid opnaa samme Hastighed, den samme, som det opnaar ved at falde helt frit gennem samme Højde. Bevæger det sig fra k (Fig. 13) til a, b, c eller d, vil det ankomme til ethvert af disse Punkter med samme Hastighed. Den opnaaede Hastighed er saa at sige det Ækvivalent, Legemet har faaet for den „Løftethed&quot;, det har tabt; men, som Galilei ogsaa fandt, baade ved Tankeslutninger og ved Forsøg, den vundne Hastighed kan atter blive ombyttet med den tabte Løftethed; thi naar Legemet med denne Hastighed begiver sig opad et nyt Skraaplan, vil det gaa i Staa i samme Højde som den, hvorfra det er kommet — alt under Forudsætning af, at man har sørget for, at Legemet under denne Fart ned og op ikke kommer til at aflevere noget Arbejde til sine Omgivelser, til Banens Sandkorn eller til Luftmassens Bevægelse. Fuldstændig lader disse Betingelser sig ganske vist ikke opfylde; men i samme Grad som de sker Fyldest, vil ogsaa Legemet nærme sig til den skyldige Højde.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig14.png|thumb|Fig. 14. Fald ad forskellige Veje.]]
Da den opnaaede Hastighed altsaa udelukkende beror paa den gennemløbne Faldhøjde, indser man, at i Fig. 14 vil et Legeme ankomme til n med samme Hastighed, hvad enten dets Vej har været on eller In eller kmn. Og man kan let eftergøre følgende Forsøg af Galilei.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig15.png|thumb|Fig. 15. Stigning til samme Højder.]]
Paa et Søm a (Fig. 15) ophænger man et Lod k i en Snor. Slipper man Loddet løs ved k, vil det gaa i en cirkulær Bane gennem I, hvor det har sin største Hastighed, og hvorfra det atter stiger til m, som viser sig at ligge væsentlig i samme Højde som k.&lt;br&gt;
Slaar man nu et nyt Søm fast ved o, vil Snoren, naar Legemet er kommen fra k til 1, bøje sig om Sømmet og tvinge Legemet til at gaa ad den mindre Cirkelbane In; men det naar atter op til samme Højde som k.&lt;br&gt;
Da det ved flere Lejligheder kan have Interesse at kende denne urokkelige Forbindelse mellem Hastighed h og Faldhøjde f, skal den her anføres, begge i Meter:&lt;br&gt;

{|
||h
||=
| align=right | l
| align=right | 2
| align=right | 3
| align=right | 4
| align=right | 5
| align=right | 6
| align=right | 7
| align=right | 8
| align=right | 9
| align=right | 10
|-
||f
||=
| align=right | 0,05
| align=right | 0,2
| align=right | 0,45
| align=right | 0,8
| align=right | 1,25
| align=right | 1,8
| align=right | 2,45
| align=right | 3,2
| align=right | 4,05
| align=right | 5
|-
||h
||=
| align=right | 10
| align=right | 20
| align=right | 30
| align=right | 40
| align=right | 50
| align=right | 60
| align=right | 70
| align=right | 80
| align=right | 90
| align=right | 100
|-
||f
||=
| align=right | 5
| align=right | 20
| align=right | 45
| align=right | 80
| align=right | 125
| align=right | 180
| align=right | 245
| align=right | 320
| align=right | 405
| align=right | 500
|}

Af denne Tabel følger f. Eks., at et Jernbanetog med 10 Meter i Sekundet (godt 4½ Mil i Timen) vil gaa i Staa blot ved en Stigning paa 5 Meters Højde.&lt;br&gt;
Endvidere vil man bemærke, at en 2, 3, 4, 5 ... Gange saa stor Hastighed svarer til en 4, 9, 16, 25 ... Gange saa stor Stighøjde eller Faldhøjde.&lt;br&gt;
Galilei studerer nu yderligere Lovene for Pendulet, de mellem k og m (Fig. 15) frem- og tilbage-gaaende Bevægelser, i Virkeligheden de samme, som han var falden i Tanker over som 19-aarig i Domkirken. Han finder som den Gang, at Pendulets Vægt er ganske ligegyldig; men endvidere finder han den meget vigtige Sætning, at Svingningerne tager lige lang Tid, hvad enten Udsvinget er stort eller lille, ligeledes ad Tankens og ad Forsøgets Vej.&lt;br&gt;
Et Forsøg i den Retning er i den Grad simpelt, at enhver let kan kontrollere Sagens Rigtighed i grove Træk. Man ophænger blot en tung Ting i en Snor, og tæller dens Svingninger i en vis Tid, baade med smaa Udsving og med større. Bliver Udsvingene imidlertid særdeles store, faar man dog en lille Afvigelse.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig16.png|thumb|Fig. 16. Pendulsvingningerne er ligetidige.]]
Skal det fattes af Tanken, maa man ty til en Sætning i Matematiken, som siger, at naar Cirkelbuen km (Fig. 16) f. Eks. er dobbelt saa stor som Buen lm, og der fra k og fra l trækkes Linierne kp og Ir vinkelret hen paa om, saa er pm omtrent 4 Gange saa lang som rm. Heraf følger nemlig, at et Legeme ved at falde fra p til m faar 2 Gange saa stor Hastighed som ved at falde fra r til m. Følgelig faar det ogsaa 2 Gange saa stor Hastighed ved at dale fra k til m, som fra 1 til m. Men da Vejen km ogsaa er dobbelt saa lang, vil den ved den dobbelte Hastighed kunne tilbagelægges i samme Tid, „hvilket var det, som skulde bevises&quot;. Man prøve at føre Beviset for et 3 Gange saa stort Udsving, hvor pm er 9 Gange rm!&lt;br&gt;
Pendulet er altsaa ligetidigt, isokront. Dets Svingningstid er den samme, hvad enten Svingningerne er store eller smaa.&lt;br&gt;
Derimod er Svingningstiden forskellig ved ulige lange Penduler, og dette saaledes, at en 2, 3, 4, 5 ... Gange saa lang Svingningstid opnaas med et 4, 9, 16, 25 ... Gange saa langt Pendul. Ogsaa her anbefales et Forsøg, f. Eks. med to Penduler, hvoraf det ene er 4 Gange saa langt som det andet.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig17.png|thumb|Fig.17. Forskellige Pendullængder.]]
Ad Tankens Vej kan det forstaas ved Hjælp af Fig. 17. Pendulet ob er 4 Gange saa langt som Pendulet oa. Den lille Figur aec er da et Miniatur-billede af bfd i 1/4 Maalestok, saa at fd er 4 Gange saa lang som ec. Et Legeme, der falder fra f til d, vil altsaa faa dobbelt saa stor Hastighed som et, der falder fra e til c; og det Pendul, der gaar Vejen bd, vil følgelig ogsaa have dobbelt saa stor Hastighed som et, der gaar Vejen ae; men Vejen bd er 4 Gange saa lang som Vejen ae, og da Hastigheden kun er dobbelt saa stor, maa b bruge dobbelt saa lang Tid til sin Svingning som a til sin. Man prøve et lignende Raisonnement for et 9 Gange saa langt Pendul! Det vil vise sig at bruge 3 Gange saa lang Tid.&lt;br&gt;
Det ligger i Sagens Natur, at Galilei efter disse Erkendelser foretrak et Penduls Takt fremfor Pulsens ved sine videnskabelige Forsøg.&lt;br&gt;
Endvidere gjorde han Forslag til en Tidsmaaler bestaaende i et Pendul tungt nok til, at en lille Stift paa det ved hver Svingning kunde skubbe en Tand paa et Tandhjul frem. Dette Tandhjul tilligemed andre, som det stod i Forbindelse med, vilde da kunne vise, hvor mange Svingninger Pendulet havde gjort, og altsaa, hvor lang Tid der var gaaet. Her er dog den praktiske Ulæmpe, at selv et stort Pendul temmelig hurtig vil formindske sine Svingninger saa meget, at det ikke mere kan føre en Tand frem; men den Omstændighed, at Galilei ikke yderligere forfulgte netop denne Sag, viser allerbedst, at det ikke var Ønsket om Nytte og Fordel, der drev ham, men alene Trang til Forstaaelse.

[[Kategori:Tidens naturlære]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tidens naturlære/Penduluhret</title>
    <id>2460</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5168</id>
      <timestamp>2006-09-04T08:08:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Tidens naturlære/Penduluhret]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Tidens naturlære/Bevægelseslovene|Bevægelseslovene]]
| næste=[[Tidens naturlære/Uhr med Uro|Uhr med Uro]]
| titel=[[Tidens Naturlære]]
| afsnit=Penduluhret.
| forfatter=Poul la Cour
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt; '''Penduluhret'''&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Penduluhret.
Hollænderen Christian Huyghens (Højgens), 1629—1695, havde Galilei en værdig Efterfølger paa Bevægelseslærens Omraade. Han har bl. a. Æren af at have gjort Rede for Centrifugalkraften og dens Beregning.&lt;br&gt;
Ligeledes gav han Pendullæren en yderligere Afpudsning, men navnlig førte han Pendulet ind i det virkelige Liv ved at anbringe det paa Uhret isteden-for de hidtil brugte Reguleringsindretninger (S. 52). Som saadan egner nemlig Pendulet sig ganske i Særdeleshed paa Grund af sin Ligetidighed. Det gælder jo i Virkeligheden kun om at sætte et Pendul i saadan Forbindelse med et Hemværk, at dette kun kan komme 1 Tand frem for hver Svingning af Pendulet, og at hver Tand giver Pendulet et lille Tryk for at holde det i Gang. Det har mindre at sige, om Trykket er stort eller lidet. Herved vil kun bevirkes, at Svingningerne bliver store eller smaa, men det forandrer ikke noget væsentligt ved Svingningstiden og altsaa ikke ved Uhrets Gang. Saaledes bortfalder Ulæmperne ved mulige Forandringer i Loddets Vægt, Smørelse, Støv m. m.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig18.png|thumb|Fig. 18. Penduluhret set fra Siden.]]
[[Billede:Tidens naturlære fig19.png|thumb|Fig. 19. Penduluhret set bag fra.]]
Fig. 18 viser et Penduluhrs Indretning set fra Siden, Fig. 19 bag fra. Pendulstangen U, hvis nederste Del tilligemed Klumpen er brudt af, er paa et Sted omfattet af en Gaffel T, der altsaa under Pendulets Bevægelser føres frem og tilbage tilligemed Stangen s og det paa samme Akse O siddende ankerformede Stykke NN (se navnlig Fig. 19). Hemhjulets savformede Tænder vender her udad ligesom de andre Hjuls Tænder, og Værket stræber at drive det venstre om. Paa Tegningen er dette dog hindret af Ankerhagen tilvenstre; men denne er tilligemed Pendulet paa Vej tilvenstre. Tanden slipper derfor om et Øjeblik fri, og Hjulet bevæger sig lidt frem (venstre om), men kun ganske lidt; thi N's Ankerhage tilhøjre er da naaet saa langt ind i det Tandmellemrum, hvor det allerede nu er begyndt at gaa ind i, at den næste Tand stanses og maa vente indtil Pendulet atter svinger tilhøjre tilligemed Ankeret, hvorved Hagen tilhøjre kommer saa langt ud, at Hjulet atter kan vinde en Smule frem, osv.&lt;br&gt;
Paa den anden Side vil Anker og Pendul faa en lille Opmuntring ved Slutningen af hver Svingning; thi her vil Tandens Spids, idet den glider hen ad Ankerhagens skraa Flade (se den tilvenstre), saa at sige give den et lille Spark udad — som en &quot;Tak for sidst&quot; —, og ved disse smaa Spark holdes Pendulets Svingning let vedlige.&lt;br&gt;
Det var i Aaret 1656, at Penduluhret kom til Verden. I 1657 patenterede Huyghens det, og i 1658 udgav han et lille Skrift derom. Nogle har villet frakende Huyghens Æren, idet man har fundet Pen-duluhre af adskillig tidligere Datum; men det er bleven paavist, at disse oprindelig havde været Uhre af gammel Konstruktion; men man havde senere taget Svinghjul eller Bilanz ud og sat Pendul ind i Stedet.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig20.png|thumb|Fig. 20. Hjullinien.]]
[[Billede:Tidens naturlære fig21.png|thumb|Fig. 21. Pendul, som følger en Hjullinie.]]
Der var dog en lille Unøjagtighed i det Bevis, vi (S. 63) med Galilei førte for, at Pendulsvingninger er ligetidige. Det hed nemlig, at en Sætning i Matematiken siger, at pm (Fig. 16) er omtrent 4 Gange saa lang som rm, men vi lod, som om dette var præcist. Som fin Matematiker søgte Huyghens nu at finde, hvad det er for en krum Linie, der nøjagtig har denne Egenskab, og det lykkedes ham at finde, at det er den saakaldte Hjullinie eller Kykloide. Naar en Cirkel tænkes rullende hen ad en ret Linie, vil et Punkt i Cirkelomkredsen beskrive Hjullinien (Fig. 20); men hvorledes skulde Huyghens faa et Legeme til at bevæge sig ad en saadan Bane med lige saa ringe Modstand, som et Pendul bevæger sig i en Cirkelbane? Huyghens fandt gennem matematiske Betragtninger, at dette vil ske med et Pendullegeme, naar dets Snor er anbragt imellem to Skabioner, hver formet som et Stykke Kykloide, som vist i Fig. 21, saa at Snoren skiftevis vikler sig paa og af Skabionerne for hver Svingning. Selve Pendulklumpen vil da komme til at bevæge sig i en Kykloidebane, og dens Svingninger vil blive absolut ligetidige, hvilken Størrelse end Udsvinget faar.&lt;br&gt;
Nu gælder det kun om at sætte dette i Forbindelse med et Hjulværk, og dette lykkedes virkelig Huyghens, saa at Idealet var naaet: men denne Løsning er mere af teoretisk end praktisk Interesse; thi Maskineriet blev alligevel for kunstigt, og det almindelige Pendul er i Virkeligheden fuldstændig tilfredsstillende; thi det er kun en meget lille Afvigelse, der opstaar i Ligetidigheden, naar Udsvingets Størrelse forandres meget, og rent forsvindende, naar Udsvinget kun varierer lidt, hvad der just er Tilfældet paa et almindeligt Uhr.&lt;br&gt;
Naar nu Pendulet bestaar af en Stang og en Klump, ligger det i Sagens Natur, at enhver lille Vægtdel af Pendulet skulde have sin egen Sving tid, alt efter dens Afstand fra Ophængningspunktet. Men selvfølgelig maa alle Delene. følges ad, idet de enes om en fælles Svingningstid. Ogsaa dette Spørgsmaal gav Huyghens en matematisk Behandling. — Der bliver aabenbart et Punkt, Svingnin-gernes Midtpunkt, der svinger paa en for det na-turlig Maade. Dele ovenfor dette maa svinge langsommere, end de vilde, hvis de bevægede sig frit. Dele nedenfor Svingningernes Midtpunkt maa svinge hurtigere, end de skulde. Er Pendulet simpelthen en i sin Ende ophængt jevn Stang, vil Svingningernes Midtpunkt ligge 1/3 fra den nederste Ende. I almindelige Penduler, hvor Klumpen er langt den tungeste, ligger det i Reglen tæt ved dennes Midte.&lt;br&gt;
Et Pendul, der skal gøre en enkelt Svingning i 1 Sekund, skal have en Længde (altsaa Afstanden fra Ophængningspunktet til Svingningernes Midtpunkt) paa 0,981 Meter. Huyghens foreslog at bruge Sekundpendulets Længde som Linieenhed; men Meteren blev af Franskmændene, der har stor Fortjeneste af Jordklodens Opmaaling, taget fra disse Maalinger, og ikke fra Sekundpendulet.&lt;br&gt;
Ikke mange Aar efter Penduluhrets Opfindelse blev det brugt paa en astronomisk Ekspedition til Cayenne i Sydamerika (1671—73). Det viste sig da, at Sekundpendulet ved Ækvator maatte gøres kortere end i Paris, og Huyghens paaviste, at dette hidrører fra, at Tyngdekraften bliver formindsket med Centrifugalkraften paa Grund af Jordens Omdrejning i 24 Timer. Denne havde netop Huyghens fundet paa at beregne, og den er ved Ækvator omtrent 1/300 af Tyngdekraften, saa at et Lod, som ellers vejer 300 Pund, ved Ækvator kun vejer 299 Pund, vel at mærke, naar det bliver vejet med en tilstrækkelig fin Fjedervægt. Den samme Omstændighed medfører selvfølgelig, at et Legeme ved Ækvator ikke falder saa hurtig, og at Pendulet allsaa heller ikke svinger saa hurtig som ellers. Uhret som i Paris gik rigtig, tabte i Cayenne omtrent 2 Minuter i Døgnet, saa at Pendulets Klump maatte skrues højere op; og da det herved var kommen til at gaa rigtig i Cayenne, viste det sig senere at gaa for hastig i Paris, hvor Klumpen atter maatte sænkes.&lt;br&gt;
I Paris og ligeledes hos os er der dog ogsaa Centrifugalkraft; men dels befinder vi os her betydeligt nærmere ved Jordaksen, end man gør ved Ækvator (i Kristiania er Afstanden fra Jordaksen kun halvt saa stor som de ækvatoriale Egnes Afstand derfra), og dels virker Centrifugalkraften her ikke lige modsat Tyngden, men skraat, nemlig ud imod Himlens Ækvator, og dette formindsker yderligere dens Virkning hos os.&lt;br&gt;
Inden Huyghens gav den rette Forklaring af, at man først i Cayenne havde maattet forkorte Pendulet og senere i Paris forlænge det, blev andre Forklaringer af dette mærkelige Fænomen forsøgt, navnlig, at det hidrørte fra Varmens Virkning paa Pendulet.&lt;br&gt;
Man vidste nemlig, at en Stang bliver længere naar den opvarmes, kortere, naar den afkøles; og det var da ikke urimeligt at tænke sig, at Varmen i Cayenne forlængede Pendulet, saa at det kom til at gaa langsommere, og omvendt i Paris; men det viste sig, at denne Forklaring strakte ikke til, selv om Varmeforandringen nok har kunnet gøre noget.&lt;br&gt;
Denne gør sig nemlig i Virkeligheden gældende, saa at det medfører Forandring i et Uhrs Gang, og den herved opstaaende Forstyrrelse søger man derfor at fjerne ved særegne Konstruktioner af Pendulet, de saakaldte Kompensationspenduler.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig22.png|thumb|Fig. 22. Kompensationspendulet.]]
Et saadant er først opfundet af en engelsk Uhrmager John Harrison 1726. Dets Stang har megen Lighed med en Rist, idet den bestaar af 5 Stænger, Fig, 22, RTSTR, men disse er af forskellige Metaller, f. Eks. R, S og R af Jærn, T og T af Zink, og de er ikke forbundne fast med en lille Tværstang i hver Ende, men, som Figuren viser, er det kun R og R, der ophængte i den øverste lille Tværstang ab; og Midterstangen S gaar frit igennem den nederste lille Tværstang fg uden at være fæstet til denne. Derimod er de tre midterste Stænger T, S og T foroven fast forbundne med Tværstangen cd. Da nu Zink udvider sig mere end Jern, nar det opvarmes, vil Tværstangen fg ganske vist sænkes ved en Udvidelse af Jernstængerne RR; men ved den endnu større Udvidelse af Zinkstængerne TT vil Tværstangen cd løftes endnu mere, og Stængernes Længde bliver nu saaledes tilpasset, at den øverste Ende af Jernstangen S netop bliver løftet saa meget, som S udvider sig, hvorved Klumpen forbliver i samme Højde.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig23.png|thumb|Fig 23. Viserværk.]]
Man har ogsaa andre Maader at kompensere Penduler paa, f. Eks. ved at lade Klumpen bestaa
af en Cylinder med Kviksølv. Dette udvider sig med Varmen stærkere end f. Eks. Jern, og det kan da tilpasses saaledes, at skønt Pendulstangen forlænger sig, vil Svingningernes Midtpunkt dog ikke sænkes; thi det opvarmede Kviksølv naar højere op i Cylinderen.&lt;br&gt;
Dersom Hemhjulet har 30 Tænder, og Pendulet er et Sekundpendul, vil Hemhjulet netop komme til at gaa en Gang rundt i et Minut. Man kan da anbringe en Sekundviser paa Forlængelsen af Hem-hjulsaksen udenfor Aksellejet. — Endvidere kan Tandantallet paa Værkets Tandhjul være saaledes tilpasset, at der er et af dem, der gaar en Gang rundt, naar Hemhjulet gaar 60 Gange. Dette Hjuls Aksels Forlængelse kan bære Minutviseren; og nu kunde de derefter følgende Tandhjul ganske vist tilpasses til, at en anden Aksel kom til at gaa en Gang rundt, naar Minutviseren gaar 12 Gange, og den kunde bære Timeviseren; men man ønsker i Reglen, at Minut og Timeviseren kommer til at dreje sig om samme Centrum, hvorved man kun faar en Uhrskive, som da tilligemed Viserne kan være forholdsvis stor. Dette opnaas ved en særlig Hjulforbindelse, som ses af Fig. 23.&lt;br&gt;
e er Minutakslen, som gaar en Gang rundt i Timen, og paa hvis yderste Ende Minutviseren sidder. I et lille Rum tæt op ad Uhrskiven ss har Minutakslen en Fortykkelse b og et Hjul x med f. Eks. 10 Tænder. Dette driver et andet x' med 30 Tænder 1 Gang rundt, mens Minutakslen gaar 3 Gange rundt. Akslen for x' bærer et tredje Tandhjul z med 8 Tænder, der driver et fjerde y med 32 Tænder 1 Gang rundt for 4 af sine egne Omdrejninger, altsaa for 12 af Minutakslens Omdrejninger, altsaa i 12 Timer. Men Hjulet y er fæstet paa et Hylster c, der omslutter b, men saaledes, at det kan glide paa b, eller rettere sagt, b (med Minutviseren) gaar rundt inden i Hylsteret c uden at tage dette med sig; derimod drejes det, som paa-vist, af særlige Tandhjulsforbindelser en Gang rundt i 12 Timer, og det samme gælder Timeviseren t, som er fæstet paa samme Hylster udenfor Skiven ss.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig24.png|thumb|Fig. 24. Slaaskiven.]]
Et Uhr, der slaar Klokkeslag, er forsynet med endnu et Værk, drevet af et særligt Lod; men istedenfor Hemhjul med Pendul, er dets hurtigst løbende Aksel forsynet med et Vindfang, der gør Modstand imod at blive drejet saa hastig rundt. Derved faar Værket et nogenlunde jevnt Løb, saa at der omtrent er lige lange Tidsmellemrum mellem hvert Skub, som en Stift paa et af Hjulene udøver paa Skaftet af en Hammer der saaledes bringes til at slaa paa en Klokke i en vis Takt. Dersom der ikke sættes en Stopper for disse Slag, vilde de vedblive, indtil Loddet var kommen helt ned; men en særlig Indretning afmaaler nu ved hvert Klokkeslet Slagenes Antal. Denne Indretning kan bestaa i en Skive, Slaaskiven, Fig. 24, hvis Rand ved Indskæringer er delt i 12 ulige store Dele. En Hage, der kan falde ind i disse Indskæringer, holder derved Skiven og Værket an; men løftes den i et Øjeblik ud, begynder Slagværket at løbe og slaar et Antal Slag, indtil Hagen atter falder ind i en Udskæring. Mellemrummet mellem Udskæringerne er nu tilpasset saaledes, at Værket kun faar slaaet 1 Slag, mens Mellemrummet 1 passerer Hagen, 2, mens 2 passerer den, osv. For hver Omdrejning af Minutviseren vil en Stift paa Minutakslen skaffe Hagen løftet ud af Indskæringen, saa at Slagværket virker, og det bliver da det nævnte Mellemrum paa Slaaskiven, der bestemmer, hvor mange Slag der skal falde.&lt;br&gt;
Paa en noget lignende Maade kan et tredje Værk, Vækkeværket, træde i Virksomhed paa et ved Stillingen af en særlig Skive bestemt Klokkeslet; men her er ingen Slaaskive, saa Værket vedbliver at „vække&quot;, til det er udløbet.&lt;br&gt;
Naar et Uhr er i Orden, er der ikke meget at passe derved. Optrækningen foregaar derved, at Valsen, hvorom Snoren vikles, er forbunden med det store Tandhjul, der sidder paa samme Aksel, ved en Spærhage og Spærhjul (Fig. 19) paa saadan Maade, at man med Uhrnøglen kan dreje Valsen rundt i den Retning, at Snoren paavikles, uden at det store Tandhjul tilligemed de følgende be-væger sig; men Lod og Snor kan ikke dreje Valsen rundt i modsat Retning uden at trække Tandhjul og Værk med sig, og de følger, som det er forklaret, kun langsomt med, idet Hemhjulet kun gaar 1 Tand for hver Svingning, Pendulet gør frem og tilbage.&lt;br&gt;
Endvidere er der at sørge for, at Uhret bliver og forbliver ophængt saaledes, at det ikke ,,halter&quot;, det vil sige, at Pendulet faar lige stærk Impuls, naar det gaar tilhøjre og tilvenstre.&lt;br&gt;
Endelig maa Pendulets Længde være rigtig tilpasset. Dersom Uhret taber, maa Klumpen skrues lidt højere op, og omvendt, hvis det vinder.

[[Kategori:Tidens naturlære]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tidens naturlære/Uhr med Uro</title>
    <id>2461</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5169</id>
      <timestamp>2006-09-04T08:08:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Tidens naturlære/Uhr med Uro]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Tidens naturlære/Penduluhret|Penduluhret]]
| næste=[[Tidens naturlære/Tiden og Verdensrummet|Tiden og Verdensrummet]]
| titel=[[Tidens Naturlære]]
| afsnit=Uhr med Uro.
| forfatter=Poul la Cour
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt; '''Uhr med Uro'''&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Penduluhret forlanger at have en fast Standplads i en nøjagtig tilpasset Stilling. Det egner sig derfor ikke til Sejlads eller Rejser eller overhovedet til at bevæges, altsaa heller ikke som Lommeuhr. Man havde før Penduluhret forskellige Uhre, hvori Gangen blev reguleret ved mer eller mindre tarvelige Midler, men næsten samtidig med Penduluhrets Opfindelse lykkedes det baade Huyghens og Engelskmanden Robert Hooke at konstruere et transportabelt Uhr, der ikke stod meget tilbage for Penduluhret i Nøjagtighed.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig25.png|thumb|Fig. 25. Uroen.]]
Dette blev naaet ved den saakaldte Uro, Fig. 25, der bestaar af et lille Svinghjul B og en fin Spiralfjeder S, Denne er med sin ydre Ende fæstet ved F og med sin indre paa Svinghjulets Aksel; og den er hverken mere sammenrullet eller oprullet, end den ifølge sin naturlige Form skal være. Drejes Svinghjulet en Smule højre om, vil Fjedren blive lidt mere sammenrullet, og den stræber da at rulle sig op. Drejes Hjulet venstre om, vil Fjederen blive lidt oprullet, og den stræber da at rulle sig i. Hjulet vil derfor, naar det drejes lidt til en af Siderne og slippes løs, dreje sig tilbage, gaa gennem Hvilestillingen med en vis Hastighed og derfor gaa for langt — ganske som Pendulet. Det vil derefter vende tilbage, atter gaa gennem Hvilestillingen osv. — Og det gælder ogsaa her, at det er ligegyldigt m. H. t. Svingningstiden, om Svingningerne er store eller smaa — de bruger dog omtrent samme Tid.&lt;br&gt;
For at kunne tilpasse denne Svingningstid rigtig, findes der en Støtte p imod Spiralfjederen. Og denne Støtte kan stilles i forskellige Afstande fra F, eftersom man fører den paa Figuren nedadvente Arm henimod A eller mod R. Føres den med A, fjerner p sig fra F, og den virksomme Del af Spiralfjederen bliver da mindre, hvorved Svingnningerne bliver hurtigere, saa at Uhret kommer til at gaa stærkere. Føres Armen henimod R, gaar Uhret langsommere.&lt;br&gt;
Ogsaa Uroen trænger til at kompenseres for Varmens Virkninger, naar det gælder om at skaffe et meget nøjagtigt gaaende Uhr; thi Varmen vil baade formindske Fjederens Spændighed og forstørre Svinghjulet, saa at Uhret vil gaa langsommere. Dette kan modvirkes derved, at der paa Svinghjulets Arme befæstes Bøjler dannede af to sammenloddede forskellige Metalstrimler, hvoraf den yderste udvider sig mere end den indvendige. Bøjlen vil da ved Opvarmning krumme sig indad og en lille Klump paa Bøjlen føres derved nærmere til Akslen, saa at Hjulet svinger hurtigere.&lt;br&gt;
Det gælder nu blot om at sætte dette ligetidig svingende Legeme i Forbindelse med Hemhjulet af et Værk paa lignende Maade, som det skete med Pendulet; men denne Forbindelse kan tilvejebringes paa forskellige Maader. De vigtigste findes i Anker-gangsuhret og i Cylinderuhret.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig26.png|thumb|Fig. 26. Ankergang.]]
Ankergangsuhrets Uro virker ligesom Pendulet paa et Anker, som Fig. 26 viser. Uroen selv er ikke tegnet, men en lille flad Sikve u paa Uroens Aksel bærer en Stift x, der ved Uroens Bevægelser skiftevis slaar imod den indvendige Side af Gaffelgrenene gg og derved faar hele Ankeret gAa til at vrikke fra den ene Side til den anden. Herved slipper Hemhjulets Tænder en ad Gangen forbi den ene eller den anden Klo A' og A&quot; af Ankeret; og idet en Hemhjulstand bliver fri, giver dens skraa Flade Ankeret og dermed Uroen en lignende „Tak for sidst&quot; som tilforn ved Pendulet. Ankerets Forlængelse tilvenstre befinder sig bestandig imellem to Stoppestifter aa for at det ikke ved pludselige Bevægelser af dets Indehaver skal komme helt bort fra sin Stilling.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig27.png|thumb|Fig. 27. Cylindergang.]]
Paa Cylinderuhrets Uro sidder der en lille hul Cylinder B, Fig. 27, som har en Udskæring til den ene Side, ligesom et Skilderhus, og under Uroens Svingninger drejes denne Aabning skiftevis højre og venstre om. Hver af Hemhjulets Tænder, der her er formede paa en egen Maade, stanses nu to Gange af denne lille Cylinder. Først vender denne Ryggen til, saa at en Tand støder mod dens udvendige Side. Naar Uroen derefter drejer sig tilligemed Cylinderen til modsat Side, slipper Tanden gennem Aabningen ind i Cylinderen, men slaar straks efter mod den modsatte Vægs Inderside. Saa drejer Cylinderen sig tilbage, saa at Tanden kan fortsætte sin Vej ud ad Aabningen, men umiddel-bart efter stoppes den næste Tand af Cylinderens Yderside. Ogsaa her har Tænderne en skraa Flade, der ved at glide hen ad Cylinderaabningens Rand opmuntrer denne og dermed Uroen til at fortsætte Svingningerne.&lt;br&gt;
De smaa Stød af en Tand mod Cylinderens ydre og indre Flade i Cylinderuhret eller imod Ankerhagerne i Ankergangsuhret frembringer Uhrets Dik-Dik, hvoraf der i almindelige Lommeuhre gerne er 5 i Sekundet.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig28.png|thumb|Fig. 28. Kronometergang.]]
I de egentlige Kronometre, som f. Eks. bruges tilsøs til Bestemmelse af Stedets geografiske Længde (jfr. S. 39), træder Uroen kun en Gang for hver Dobbeltsvingning i Forbindelse med Hemhjulet, og dette tilmed i et overordentlig kortvarigt Øjeblik. En Tand s (Fig 28) af Hemhjulet (Pilen R viser dets Omdrejningsretning) hviler nemlig her næsten under en hel Dobbeltsvingning af Uroen paa en lille Ædelsten, Hvilestenen, der er fæstet paa den lige Fjeder mn. Men dennes øverste Ende, der er af Guld, kan slaas lidt tilhøjre, saa at s slipper forbi Stenen, derved at en anden Ædelsten z2 paa Uroens Tromle giver et lille Tryk paa Guldstiften, hver Gang Uroen er svunget længst mulig til den Side, som dens Pil r viser. Dette Tryk er imidlertid i den Grad kortvarigt, at Fjedren med Hvilestenen er paa Plads igen, inden den næste Tand t er naaet frem. - Til Vedligeholdelse af Uroens Svingninger bærer en større Tromle paa dens Aksel en tredje Ædelsten z1, som faar et lille Spark af hver forbi ilende Tand.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig29.png|thumb|Fig. 29. Uhrfjeder og Snegl.]]
Ved flyttelige Uhre, og forøvrigt ogsaa ofte ved Penduluhre (Taffeluhre) er Drivkraften ikke et Lod, men en stærk Spiralfjeder, som ved Optrækningen vikles stærkere sammen og derefter, idet den stræber at vikle sig op, trækker Hjulene rundt. Herved vil Trækket i Hjulene imidlertid blive mindre og mindre, eftersom Fjederen slappes; men naar Fjederen er meget lang. vil den kunne bevæge sig et langt Stykke uden at slappes meget. Saaledes indretter man det ofte i Nutiden, medens man tidligere i Almindelighed og endnu ofte ved Kronometre og ogsaa ved andre Lejligheder bruger den saakaldte Snegl, som ses i Fig. 29. En Kæde er med sin ene Ende fæstet til Sneglen, hvor dens Vindinger er store, og med den anden paa Fjederhuset A. Uhret optrækkes ved, at Sneglen drejes rundt og vikler Kæden paa sine Vindinger, idet Fjederhuset maa afgive Kæde, hvorved den i A værende Uhrfjeder strammes. Senere trækker Uhrfjederen A rundt og vikler Kæden paa sin Tromle af Sneglen, idet den driver Værket; men naar Fjederen er slappest, virker den paa Sneglens store Vindinger og tilvejebringer derfor i slappet Tilstand et ligesaa stort Træk i Tandhjulene som i spændt.&lt;br&gt;
For et almindeligt Uhrs Vedkommende lægger man Mærke til, om det vinder eller taber, og en Fejl i saa Henseende prøver man at rette ved Pendulet eller Uroen. Endvidere mærker man sig, hvor meget Uhret er for „stærkt&quot; eller „bag efter&quot;. Ofte bryder man sig ikke om at rette Fejlen, naar man blot kender den; ja man kan endog træffe paa Personer, der ligefrem foretrækker, at deres Uhr er for „stærkt&quot;. Dog tager man ikke i Betænkning at „stille&quot; det, naar man vil have det til at vise anderledes.&lt;br&gt;
Dette gør man ikke gerne eller i hvert Fald. ikke ofte med et Kronometer; med des nøjagtigere noterer man sig dets „Stand&quot; og „Gang&quot;. Inden Sømanden gaar tilsøs, efterser han gerne dette, hvortil der f. Eks. i København ydes Hjælp derved, at en Kugle paa en Stang paa Nikolai Taarn paa Klokkeslaget 1 falder formedelst et elektrisk Signal fra det astronomiske Observatorium.&lt;br&gt;
Har en Kaptejn f. Eks. observeret, at hans Kronometer den 5te April viste 1 Time 17 Minuter 18 Sekunder, da Kuglen faldt, og den 10de viste 1 Time 17 Minuter 33 Sekunder, har det i de 5 Døgn aabenbart vundet 15 Sekunder, altsaa i hvert Døgn 3 Sekunder.&lt;br&gt;
Han noterer derfor&lt;br&gt;
{|
| align=right | 10 April Stand ÷
| align=right | 0 Timer 17 Minuter 33
| Sekunder
|-
| align=right | Gang ÷
| align=right | 3
| Sekunder,
|}
og naar han f. Eks. paa Atlanterhavet den 4 Maj har foretaget en Observation med samtidig Kronometeraflæsning, ved han, at de senere forløbne 24 Døgn har forandret Kronometrets Stand med ÷ 24 x 3 Sekunder eller ÷ 1 Minut 12 Sekunder, saa at Standen nu er ÷ 0 Timer 18 Minuter 45 Sekunder. Der skal altsaa trækkes 18 Minuter 45 Sekunder fra den foretagne Kronometeraflæsning.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig30.png|thumb|Fig 30. Elektriske Uhre.]]
Man har paa flere Maader benyttet Elektriciteten til at bringe Uhre paa forskellige Steder, f. Eks. i Byen, til at vise ens. Fig. 30 kan give en Forestilling om Fremgangsmaaden.&lt;br&gt;
Det nøjagtige Uhr, der gaas ud fra, drejer Valsen w rundt en Gang i et Minut. Valsen har en Knast z, der for hver Omdrejning af Valsen tilvejebringer Berøring imellem f og g. Derved vil et elektrisk Batteri B kunne sende en Strøm fra Jordpladen PI (til venstre) gennem a, f, g, b, Uhret I paa et Sted i Byen, Ledningen L, Uhret II paa et andet Sted osv. til Jordpladen Pl (til højre). Den elektriske Strøm vil virke paa en Elektromagnet i hvert Uhr, hvorved Minutviseren føres 1/60 Omdrejning eller 1 Minut frem. Uhrene vil med en saadan Ordning springe fra Minut til Minut, men altid vise ens overalt.

[[Kategori:Tidens naturlære]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tidens naturlære/Tiden og Verdensrummet</title>
    <id>2462</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5170</id>
      <timestamp>2006-09-04T08:08:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Tidens naturlære/Tiden og Verdensrummet]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Tidens naturlære/Uhr med Uro|Uhr med Uro]]
| næste=[[Tidens naturlære/Kronografen|Kronografen]]
| titel=[[Tidens Naturlære]]
| afsnit=Tiden og Verdensrummet.
| forfatter=Poul la Cour
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt; '''Tiden og Verdensrummet'''&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Det er udelukkende Lyset, der bringer vort Øje Besked om de fjerne Himmellegemer saavelsom om det meste af det, der sker her paa Jorden. Men Lyset er ikke instantant (øjeblikkeligt), saaledes som Descartes og adskillige andre i det 17de Aar-hundrede mente, navnlig efterat Accademia del Cimento i Firenze havde fundet, at Signalering frem og tilbage med Lysblink en mørk Aften tog lige lang Tid, hvad enten de to signalerende var langt borte fra hinanden eller tæt ved hinanden. Tiden, der medgik, syntes udelukkende at være den, som Eksperimentorerne personlig brugte.&lt;br&gt;
Det er vor Landsmand Ole Rømer (1644—1710), der har Æren af først at have fundet, at Lyset bruger Tid til sin Rejse; og denne Opdagelse blev gjort ved Lysets lange Rejser i Himmelrummet, nemlig fra de S. 39—40 omtalte Formørkelser af Jupitermaanerne.&lt;br&gt;
Da Ole Romer under sit Ophold i Paris paa det derværende Observatorium studerede disse Formørkelsesperioder sammen med Dom. C as s i n i, fandt han nogle Uregelmæssigheder i dem, som han ikke kunde forklare paa anden Maade end derved, at Formørkelsen ikke ses i samme øjeblik, som den indtræffer, men en Tid senere, og at denne Tid beror paa vor Afstand fra den formørkede Maane.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig31.png|thumb|Fig. 31. Opdagelsen af Lysets Hastighed.]]
I Fig. 31 forestiller glt g2, g3, g4 Jorden paa forskellige Steder af dennes Bane omkring Solen, d den inderste Jupiter-maane i Færd med at træde ind i Jupiters Skygge. Lad denne Indtrædelse ske en Gang, naar Jorden er i g, og næste Gang, naar Jorden er i g2. Imellem disse to Indtrædelser gaar der omtrent 42½, Time eller 42½ x 60 x 60 = 153000 Sekunder; og i den Tid er Jorden, hvis Hastighed er c. i 4 Mil i Sekundet kommet omtrent 600000 Mil nærmere til, Jupiter. Det Lyssignal, eller rettere Mørkesignal, som afgives ved den anden Indtrædelse i Skyggen har altsaa en saa meget kortere Vej til: os, og vi modtager det derfor ogsaa 15 Sekunder for tidligt. Naar Lyset saaledes paa en 600000 Mil kortere Vej sparer 15 Sekunder, maa det rejse 40000 Mil i Sekundet.&lt;br&gt;
Paa ganske lignende Maade vil det gaa, naar vi først fra g3 har iagttaget Jupitermaanens Udtræden af Skyggen og derefter iagttager den næste Udtræden af samme Maane; naar vi befinder os i g4. Her har vi fjernet os 600000 Mil fra det Sted, hvor vi først iagttog en Udtræden, og Lyset maa nu gøre denne Ekstrarejse, hvorfor anden Udtræden kommer 15 Sekunder for sent.&lt;br&gt;
Den ældre og højt ansete Cassini, som først havde været med paa den smukke Opdagelse, ja endog fremlagt den i det franske Videnskabernes Selskab, faldt imidlertid fra, saa at Ole Rømer maatte kæmpe saavel mod ham som mod mange andre for at hævde den. Han fik dog Medhold af den store Huy-ghens; og godt et halvt Hundrede Aar efter hans Død skulde hans Maaling af Lysets Hastighed blive stadfæstet paa en uventet og glimrende Maade.&lt;br&gt;
Saafremt Jorden virkelig gaar en Gang omkring Solen i et Aar, som Aristark paastod (S. 15), maatte vi paa to Tider med ½ Aars Mellemrum befinde os paa to Steder med ret betydelig Afstand (som vi nu ved c. 40000000 Mil). Man maatte da rimeligvis se en Stjerne, der befinder sig vinkelret ud for Jordbanen, i noget forskellig Retning; men den fint observerende Hippark kunde ikke finde andet, end at de to Sigtelinier til Stjernen gik nøjagtig i samme Retning. De dannede ingen Vinkel med hinanden.&lt;br&gt;
Sagen kan ogsaa udtrykkes saaledes. Dersom man tænkte sig paa nævnte Stjerne og derfra betragtede Solen og Jorden, vilde man vel sagtens se dem i nogen Afstand fra hinanden, da Afstanden jo dog er 20 000000 Mil. Denne Sigteliniernes Held-ning, som altsaa er det samme som den Synsvinkel, hvorunder denne Afstand viser sig set fra Stjernen, kalder man Parallaksen; men Hippark kunde ikke finde, at der var nogen Parallakse.&lt;br&gt;
Tyge Brahe, hvis Iagttagelseskunst endog langt overgik Hipparks, kunde erklære, at Parallaksen ikke kunde være 1 Bueminut; thi i saa Fald vilde han kunne iagttage den; og dette maatte - hvis det virkelig var Jorden, der gik omkring Solen — forudsætte en saa svimlende Afstand af Stjernen, at Tyge Brahe foretrak at lade Jorden staa stille. I de følgende hundrede Aar og mere var mange store Astronomer paa Jagt efter Parallaksen, men de kunde ingen finde.&lt;br&gt;
Da kom Engelskmanden James Bradley, der oprindelig var Diakon, men følte sig stærkt draget til Astronomien og navnlig til at efterforske den ubønhørlige Parallakse, i 1728 til at gøre en mærkelig Opdagelse, som dog enkelte andre ogsaa havde været lidt i Færd med, men ikke kunnet klare.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig32.png|thumb|Fig. 32. Aberrationen.]]
Sigteretningen forandrede sig ganske vist noget i Aarets Løb, men paa en fejl Maade, saa den kunde ikke skyldes Parallaksen. Forestiller 1, 2, 3, 4 i Fig 32 Jorden paa dens Vej omkring Solen, skulde Sigtelinien til Stjernen fra hvert af de nævnte Steder saa at sige helde lidt ind over Solen. Men dette var ikke Tilfældet. Sigtelinien fra 1 heldede ikke ind imod Papirets Plan, men til højre, saa at man saa Stjernen i 1'. Fra 2 skulde Sigtelinien helde til venstre; men i stedenfor heldede den ind imod Papirets Plan, saa at Stjernen saas i 2'. Fra 3 saas Stjernen til venstre i 3'; fra 4 i 4', altid — fremad paa Himlen i den Retning, hvori Jorden bevægede sig i Rummet. — Denne Afvigelse er bleven kaldt ,,Aberrationen&quot;.&lt;br&gt;
Bradley forstod det ikke lige straks; men da han en Dag sejlede over Themsen med Sidevind og lagde Mærke til, at han ved Farten, som Baaden havde, fornam denne Vind som skraa Modvind, kom han i Tanker om, at noget lignende kunde siges om Jorden og Lyset fra Stjernen. Lyset er egentlig Sidelys for os paa vor Bane, men det iagttages paa Grund af Jordens Fart som kommende skraat forfra. Sigtelinien viste sig saaledes at afvige 1/3 af et Bueminut eller 1/I80 af en Grad; og da en Grad igen omtrent er 1/60 af den Linie, hvormed Buen tegnes, bliver Afvigelsen kun omtrent 1/10000. Deraf følger, at Jordens Fart kun er 1/10000 af Lysets, og da Jordens er 4 Mil i Sekundet, er Lysets 40000 — ganske som Ole Rømer havde fundet.&lt;br&gt;
For Stjerner, der ikke stod vinkelret ud fra Jordbanens Plan, gik det noget anderledes til. Befinder en Stjerne sig saaledes i selve Jordbanen, da vil den ikke forskydes, naar vi farer lige imod den eller lige bort fra den. Vi vil f. Eks. fra 2 og fra 4 se den paa dens sande Plads i. 2''' og 4'''. Derimod vil vi fra 1 se den forflyttet til højre i 1''' og fra 3 til venstre i 3'''; kort sagt vi ser den i Aarets Løb gaa frem og tilbage i en ret Linie.&lt;br&gt;
En Stjerne, der befinder sig skraat ud for Jordbanen, vil synes at bevæge sig i en Ellipse, 1&quot;, 2&quot;, 3&quot;, 4&quot;, en Mellemting mellem den førstnævnte og sidstnævnte Stjernes Bane.&lt;br&gt;
Alle andre Stjerner i Nærheden gaar ganske paa samme Maade, og Banen har samme Længdeudstrækning for alle, idet den længste Led af Aberrations-banen for alle Himlens Stjerner er 2 Gange 1/3 Bue-minutet. Det er alene Jordens og Lysets Hastighed, der bestemmer den. Stjernernes Afstand er i denne Henseende ligegyldig.&lt;br&gt;
Atter godt Hundrede Aar senere lykkedes det to unge Franskmænd, Fizeau og Foucault ved sindrige Mekanismer at maale Lysets Hastighed under rent jordiske Forhold, den første ved at sende Lyset frem og tilbage paa en Strækning ved Paris, omtrent 1 Mil lang, den sidste blot i en Stue, og de fandt begge Bekræftelse paa Rømers Maaling. Men Lysets Hastighed viser sig altsaa saa stor, at den Tid, Lyset bruger om at gaa fra et Sted paa Jorden til et andet, er lig Nul for alle praktiske Foretagender og ogsaa for alle hidtil udførte videnskabelige. Det vilde jo nemlig løbe hele Jordkloden rundt — hvis vi ellers kunde faa det til at gaa i en saadan Linie — i omtrent 1/8 af et Sekund.&lt;br&gt;
Ligeoverfor de Afstande derimod, som Stjernerne frembyder, er Lysets Afgang og Ankomst ingenlunde samtidig.&lt;br&gt;
Den gennem Aartusinder eftersøgte Parallakse blev endelig 1838 fundet af Bessel i Kønigsberg for Stjernen No. 61 i Svanen, og kort efter blev flere andre Stjerners Parallakse bestemt.&lt;br&gt;
No. 61 gik under Navn af „den flyvende Stjerne&quot;, fordi den havde en forholdsvis hurtig Forskydning i Forhold til de øvrige Stjerner. Og dog er dens Fart ikke større end, at den bruger 3—400 Aar om at gaa saa langt, som Maanens Diameter viser sig for os. Bessel sluttede heraf, at No. 61 ikke kunde være af de fjerneste Stjerner, og valgte den derfor, idet han brugte en nær siddende Stjerne som fast Holdepunkt, og maalte Afstandene mellem disse to til forskellige Tider af Aaret. Han forudsatte alt-saa, at den anden Stjerne kunde betragtes som virkelig fast, kun underkastet Aberrationens Virkning, og da den er den samme paa de to Stjerner, som saa at sige ses i samme Retning, maatte den nævnte Afstandsmaaling give Besked om Vandringen af No. 61. Han fandt dens Parallakse saa lille som 1/3 Buesekund, altsaa 1/l80 Bueminut, 1/10800 Grad eller omtrent 1/600000 af Radius, saa at No. 61 er omtrent 600000, nøjagtigere 550900 Gange saa langt borte fra os som Solen. —&lt;br&gt;
Denne Afstand er saa stor, at selv vor Solafstand, der dog er 20000000 Mil, bliver upassende lille til at maale Afstanden med. Fra den Tid har man begyndt at bruge Lysets Vej pr. Aar som Maal-enhed, idet No. 61 i Svanen saaledes befandt sig 83/4 „Lysaar&quot; borte, omtrent ligesaa mange Lysaar, som Solen er Lysminuter borte, medens Maanen kun er l 1/4 Lyssekund borte.&lt;br&gt;
Af de senere maalte Stjerneafstande er den korteste den til Alfa i Centauren, Himlens smukkeste, men fra Danmark usynlige Stjerne paa den sydlige Halvkugle. Den er kun 3½ Lysaar borte. Men ellers gaar Afstandene opefter; f. Eks. Sirius med 21 Lysaar, Kapella med 70 osv. Og dersom det tør antages, at den myldrende Mængde af Mælkevejens fjerne Stjerner gennemgaaende har en lignende Størrelse som de nærmere, og at det kun er paa Grund af deres Afstande, at de viser sig saa smaa, maa det være Stjerner i Mælkevejen, der er 4000 Lysaar borte. Udenfor denne findes endnu større Afstande. Saaledes er en Taageplet, der rimeligvis er en Stjernehob, i Stjernebilledet Andromeda anslaaet til at være 97000 Lysaar borte fra os.&lt;br&gt;
Naar der nu foregaar Forandringer med disse Kloder — og vi kender saadanne, saasom Opblussen og Udslukning eller regelmæssig Variation i Lysstyrke — saa er det, vi ser, ikke hvad der nu foregaar, men som foregik for mange Aar siden — vi ser Fortidens Fænomener fuldbyrdes for vore Øjne, og aner foreløbig intet om, hvorledes disse Kloder nu har det.

[[Kategori:Tidens naturlære]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tidens naturlære/Kronografen</title>
    <id>2463</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5171</id>
      <timestamp>2006-09-04T08:09:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Tidens naturlære/Kronografen]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Tidens naturlære/Tiden og Verdensrummet|Tiden og Verdensrummet]]
| næste=[[Tidens naturlære/Lyden|Lyden]]
| titel=[[Tidens Naturlære]]
| afsnit=Kronografen.
| forfatter=Poul la Cour
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt; '''Kronografen'''&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Uhret og navnlig Kronometret frembyder ganske vist i det hele en meget jevn Gang; men Gangen er ikke jevn, naar Talen er om fine Tidsøjeblikke, f Eks. Tiendedele eller Hundrededele af et Sekund; thi Kronometret springer igennem mange af disse paa en Gang. Man maa derfor, naar det gælder om at undersøge noget, der foregaar i saadanne smaa Tider, betjene sig af andre Hjælpemidler, hvoraf der gives ikke ganske faa. — Naar jeg iblandt disse tillader mig at vælge til Fremstilling her et, som jeg selv har konstrueret, Tonehjulet, saa er det ikke blot og bar, fordi man vel som Regel taler med en vis Forkærlighed om sit eget, men fordi det, trods sin simple Indretning vistnok kan siges at være det fineste Præcisionsinstrument i sit Slags.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig33.png|thumb|Fig. 33. Svingende Stemmegaffel.]]
Det i bogstavelig Forstand toneangivende for Tonehjulets Gang er et Stemmegaffelapparat, Fig. 33, hvis Gaffel holdes i stadig Svingning ved en elektrisk Strøm. Elektromagneten M's to Poler N og S befinder sig udenfor den magnetiserede Gaffels to Ender s og n, paa hvilke de udøver Tiltrækning, naar en elektrisk Strøm gennemløber Elektromagnetens Vindinger. Men den ene Gaffelgren h rører med sin indvendige Side en lille Platinfjeder c, og Strømmens Vej gaar fra Gaflen gennem denne Fjeder til Vindingerne. Idet M nu herved magnetiseres, tiltrækker den Grenene af Gaflen, som saaledes udspiles, og dens Berøring med Fjederen c ophører. Derved ophører ogsaa Strømmen, og Gaffelgrenene, der nu ikke mere tiltrækkes af Elektromagneten, vender tilbage og etablerer ved Berøringen med Fjederen paany Strøm. Ved saadan „Selvafbrydning&quot; vedbliver Stemmegaflen at vibrere. Fjederen er anbragt paa Vægtstangen v, der kan indstilles fint ved Haandskruen V.&lt;br&gt;
Men ved Gaflens anden Gren s rører en anden Platinfjeder cx, som er fæstet paa Vægtstangen vx, der kan indstilles med Haandskruen V1 saaledes, at Gaflen for hver Svingning kommer til at røre ved Fjederen. Ledes nu en elektrisk Strøm igennem denne intermitterende Bro fra Gaffel til Fjeder, bliver den saa at sige ituhakket, saa at den elektriske Strøm ikke bliver sammenhængende, men kommer til at bestaa af en Mængde efter hinanden følgende, kortvarige Strømme.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig34.png|thumb|Fig. 34. Tonehjulet.]]
Den saaledes opnaaede elektriske Tonestrøm ledes gennem Tonehjulets Elektromagnet, Fig. 34, og magnetiserer den i samme Tempo, som Gaflens Svingninger foregaar. Forbi Elektromagnetens Pol kan et Jernhjuls Tænder frit bevæge sig; og dette Hjul vil nu befinde,sig i Ligevægt, ikke alene, naar en Tand befinder sig i Hvile draget i Retning imod Magnetpolen, men ogsaa, naar Hjulet befinder sig i den Bevægelsestilstand, at der passerer en Tand forbi Polen for hver af dennes Magnetiseringer.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig35.png|thumb|Fig. 35, 36, 37. Tonehjulets Teori.]]
At dette forholder sig saaledes, kan indses ved Betragtning af Fig. 35, 36 og 37. m forestiller Magnetpolen, s det Sted, hvor en Tand befinder sig ved Magnetiseringens Begyndelse, t, ved dens Slutning. Naar nu Tandens Bevægelse st under en enkelt Magnetisering er som i Fig. 35, vil Tanden blive fremskyndet netop ligesaa meget som den bliver tilbageholdt, og dens Bevægelsestilstand bliver altsaa ikke forandret. Med andre Ord: den er i Ligevægt m. H. t. den magnetiske Tiltrækning. Men Spørgsmaalet er nu, om denne Ligevægt er stadig eller ustadig. Dette afgøres ved denne Lejlighed ligesom ellers ved at undersøge, om en lille Forandring i Hjulets Stilling vil blive ophævet eller forstørret af den magnetiske Tiltrækning, og man ser let, at den vil blive ophævet. Thi sæt, at man ved udvortes Forstyrrelse sinkede Hjulet lidt, saa at en senere Tand vil komme til at bevæge sig, som Fig. 36 viser. Da vil Tanden blive fremskyndet paa det større Stykke Vej sm, og kun holdt tilbage paa det mindre mt, kort sagt: det vil blive fremskyndet. Og sæt, at man ved udvortes Forstyrrelse hjalp Hjulet længere frem, saa at en senere Tand kom til at bevæge sig, som Fig. 37 viser, saa vilde Tanden blive holdt mere tilbage (mt), end den vil blive fremskyndet (sm). Den vil altsaa altid stræbe efter at genindtage Bevægelsen st som i Fig. 35 under en Magnetisering.&lt;br&gt;
Hvis Hjulet er i Hvile, vil man kunne sætte det i ganske smaa Svingninger, idet en bestemt Tand dirrer frem og tilbage forbi m, og man hører da nogle svage Stønninger for hver Passage forbi m. - Men naar Hjulet har den nysnævnte Bevægelse, hvori det som sagt fastholdes af Elektromagnetens Magnetiseringer, kan det under Bevægelsen sættes i nogle lignende ganske smaa Bevægelser frem og tilbage forbi den nævnte Bevægelsestilstand, noget man kan høre paa nogle tilsvarende smaa Stønnin-ger. Forklaringen faas af Fig. 36 og Fig. 37; thi hvis Hjulet først, som lidt forsinket, er kommen i Tilstanden Fig. 36, vil det blive fremskyndet og derved komme i Tilstanden Fig. 37. Derefter vil det atter blive forsinket osv. Men det maa altid være Variationer, der er mindre end ½ Tandmellemrum. Bliver de større, vil Hjulet komme saa langt udenfor sin rette Fart, at det gaar i Staa.&lt;br&gt;
For at hindre at udvendige Aarsager skulde afstedkomme denne Forstyrrelse, er der anbragt et ringformigt Trug med Kviksølv koncentrisk paa Tonehjulets Aksel. Dette kan laves som en Æske med Laag af Træ, Fig. 34, hvor Kviksølvet er indført gennem et Hul i Laaget, som derefter lukkes med en lille Jernskrue.&lt;br&gt;
En Tones Højde er bestemt ved det Antal Bølger pr. Sekund, hvoraf den bestaar. Heraf følger, at man kan faa Gaflens Tone eller Svingningsantal meget nøje bestemt ved Hjælp af Tonehjulet. Forsynes nemlig Hjulets Aksel med en Skrue uden Ende, der driver et Tandhjul og dermed et Tælleværks Visere, kan man aflæse, hvor mange Omdrejninger Tandhjulet foretager i en vis Tid, f. Eks. en Time. Heraf følger hvor mange Tænder, der er passeret i en Time, og deles dette Tal med samme Tid udtrykt i Sekunder, faar man, hvor mange Tænder der er passeret i Sekundet, eller hvor mange Svingninger, Gaflen har gjort i Sekundet. Man kan ad denne Vej bestemme en Tones Bølgetal ikke alene med en Nøjagtighed af 1 Bølge pr. Sekund, men med 0,01 af en Bølge.&lt;br&gt;
Tonehjulet kan endvidere være den væsentlige Del af en Kronograf. Der mangler blot den skrivende Del. Man tænke sig en Messingvalse anbragt koncentrisk paa Tonehjulets Aksel, og at Valsens Overflader glider tæt forbi en fast Stift, der dog forskruer sig langs en lodret Søjle fra øverst til nederst. Dersom nu Valsen var tilsmurt med Farve eller, bedre, tiloset i en Lampeflamme, og Stiften rørte ved den, vilde den komme til at tegne en Spirallinie paa Valsens Overflade. — Skal nu visse Tidsøjeblikke afmærkes, kan det f. Eks. ske derved, at Stiften ikke selv rører ved Lampeosen, men dog er den saa nær, at naar der springer en elektrisk Gnist fra Stiften over i Valsen, bliver det Punkt mærket, hvor Stiften befandt sig i det afgørende Øjeblik, idet Gnisten her blotter Valsens Messing, saa der viser sig en blank Prik i den ellers osede Overflade. — Hvis man f. Eks. vil maale, hvor lang Tid der gaar fra, at et Projektil befinder sig paa et Sted i et Kanonløb, til det er kommet til et andet, kan der paa de to Steder være spændt en Staaltraad, som rives over af Projektilet, og for hver Overrivning springer der en Gnist paa Kronografen, saa at man bag efter kan maale, hvor langt der er imellem de to frembragte Mærker, og dermed, hvor langt Tidsmellemrummet har været.&lt;br&gt;
Man har flere andre Kronografer. Til de bedre af disse hører de, hvis regulerende Del er et konisk Pendul. En Kugle ophængt i en Snor kan nemlig ikke alene svinge som almindeligt Pendul frem og tilbage, men den kan ogsaa bringes til at bevæge sig i en vandret Cirkel omkring Lodlinien. Dersom Kuglen f. Eks. har en nedadgaaende Stift, og denne Stift stadig drives fremad ved en Arm, som af et Løbeværk føres rundt i en Kreds under Pendulet, drivende dette foran sig, vil Pendulet være væsentlig bestemmende for Armens Omløbstid — dog ikke aldeles, idet Armens Fremdrift og Udsvinget ogsaa spiller en Rolle.&lt;br&gt;
Endnu mindre nøjagtig er Bevægelsen af et Løbeværk, der alene reguleres af et Vindfang, men til mangt et Brug kan et saadant dog være godt nok, f. Eks. til at dreje Valsen paa en Fonograf.

[[Kategori:Tidens naturlære]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tidens naturlære/Lyden</title>
    <id>2464</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5172</id>
      <timestamp>2006-09-04T08:09:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Tidens naturlære/Lyden]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Tidens naturlære/Kronografen|Kronografen]]
| næste=[[Tidens naturlære/Telegrafi|Telegrafi]]
| titel=[[Tidens Naturlære]]
| afsnit=Lyden.
| forfatter=Poul la Cour
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt; '''Lyden'''&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Ligesom de Bogstaver, som Læseren her har for Øje, og som har en vis Størrelse og Ferm, med Rette kan kaldes Rum-Skrift, saaledes er Lyden, saaledes som den i Almindelighed naar vort Øre, i Virkeligheden en Tid-Skrift.&lt;br&gt;
Den foregaar hyppigst som en Bølgning gennem Luften. Denne er sammentrykkelig og udvidelig; og naar der paa et Sted i en ellers jevn Luftmasse afstedkommes en pludselig Sammentrykning af Luften, f. Eks. ved en Eksplosion, vil den sammentrykkede Luft atter sammentrykke Naboluften, denne den næste Nabo osv., og saaledes forplantes Sammentrykningen videre med en vis Hastighed, som i Luften er henved 1100 Fod pr. Sekund, lidt mindre paa kolde Dage, lidt mere paa meget varme Dage. Denne „Lydens Hastighed&quot; har enhver lagt Mærke til, som har set en fjern Person slaa Slag, der baade kan ses og høres. Lyden kommer først bag efter, des mere, jo fjernere han befinder sig. Ligeledes med Glimtet og Knaldet af et affyret Gevær og med Lyn og Torden, der i Virkeligheden er samtidige, men hvor Tordenen bliver forsinket i Forhold til Afstanden.&lt;br&gt;
Da Luften er usynlig (gennemsigtig), er dens Fortætninger og Fortyndinger det ogsaa; men disse kan dog omsættes paa en saadan Maade, at Øjet kan erkende dem, ja endog skønne deres Form.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig38.png|thumb|Fig. 38. Luftbølger optegnes.]]
I en Messingring rr (Fig. 38) udspiles et Blæreskind, og noget over dettes Midte fæstes en Svinebørste s. Naar nu Fortætningerne og Fortyndingerne i Luften kommer, som Pilen viser, vil Blæreskindet henholdsvis bule til venstre og til højre, og Svinebørstens yderste Ende vil derved løftes og sænkes. Berører denne Ende nu en Valse sværtet med Kønrøg, som føres jevnt rundt ved et Haandsving h eller endnu bedre af en Kronograf, vil Børsten tegne en Bølgeskrift paa Valsen med Bølge for hver Sammentrykning, Bølgedal for hver Udvidelse; og denne Skrifts Form giver altsaa et Billede af Sammentrykningerne — Tid-Skriften er omsat til Rum-Skrift.&lt;br&gt;
Som Tid-Skrift kan den imidlertid forplante sig ikke alene gennem Luft, men ogsaa gennem en Mængde andre Legemer: gennem en Bjælke paa langs, gennem Staaltraad, hvor dens Hastighed er meget stor (godt. 14 Gange Hastigheden i Luften) og gennem Vand, hvor Hastigheden er omtrent 4 Gange saa stor som i Luften. Stundom høres en Lyd hinsides et stille Vand dobbelt, idet den dels gaar gennem Vandet og dels gennem Luften, hin Vej hurtigst.&lt;br&gt;
Paa denne for Øret sandselige Maade bliver vi underrettet om et og andet Fænomen i Tingenes Verden: om Stormen, om Tordenen, om Fuglesangen og Klokkeklangen; men ganske fornemmelig er denne Tid-Skrift bleven det naturlige Meddelelsesmiddel mellem Mennesker, fordi vi er begavede med to Instrumenter, et Afsenderapparat, Munden, der kan frembringe Tid-Skriften i mangfoldige Former, og et Modtagerapparat, Øret, der kan erkende og undersøge Tid-Skriften i dens fineste Enkeltheder.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig39.png|thumb|Fig. 39. Tværsnit af Strubehovedet.]]
Menneskets Stemmeorgan bestaar væsentlig af de to Stemmebaand, der findes i Strubehovedet, Fig 39, og er befæstede paa nogle Brusk, som ved smaa Muskler kan stramme Baandene saaledes, at de aflukker Struben paa en smal Ridse nær, Stemmeridsen, Naar Baandene saaledes er strammede, og Luften stødes ud gennem Stemmeridsen, kommer Baandene til at dirre, saa at den udstrømmende Luft bliver bølgende, og der høres en Tone, hvis Højde beror paa Stemmebaandenes Størrelse og Stramhed. Hos Mænd er Stemmeridsen ½ Gang saa lang til som hos Kvinder, og hos hine er Tonen derfor i Almindelighed dybere; desuden kan Stemmebaandene være mere eller mindre blodfyldte, kort sagt tungere, og giver da en dybere Tone. Men jo strammere de spændes, des højere bliver Tonen.&lt;br&gt;
Mennesket har en særdeles sikker Muskelfornemmelse i de smaa Stemmemuskler, hvad der ses af, at man saa nøjagtig kan stramme Baandene, saa at den rigtige Tone fremkommer. Det er ikke underligt, at der dog hertil kræves nogen Øvelse; det er i og for sig mærkeligt nok, at man ved Øvelse kan naa et saadant Mesterskab over disse, som over ingen andre Muskler i Legemet.&lt;br&gt;
Den Tone, som saaledes udgaar af en Menneskemund, er imidlertid aldrig alene. Der udgaar samtidig flere andre Toner, og Mennesket raader selv over, hvilke der skal udgaa, og bestemmer just herved den Selvlyd (Vokal), man just agter at frembringe. Dette opnaar man ganske simpelt derved, at man giver Mundhulheden forskellig Form og Aabning. Aabnes den højt, faas et A. Lukkes den mere, faas et O; endnu mere, et U. Løftes Tungen, saa at den næsten skiller Mundhulheden i et bageste og et forreste Hum, faas et Y, eller paa en lidt anden Maade, et I.&lt;br&gt;
Hver af disse Lyde har nemlig foruden Grundtonen nogle andre højere Toner, der fremkommer ved. at Luftstrømmen passerer Mundhulheden, og forskellige efter dennes Former. Det er et lignende Fænomen som den Fløjten, en Luftstrøm kan afstedkomme i et Nøglehul, hvorved man ogsaa faar Toner, der beror paa Nøglehullets Form, Man mærker det let ved f. Eks. at sige I uden Grundtone; Lyden viser sig da tydelig som en Slags Fløjten, Men man &quot;kan ogsaa stille Munden an til en anden Selvlyd og blæse Luften ud uden ellers at give Lyd med Stemmehaandene, og man vil da høre andre Toner fløjtede eller pustede.&lt;br&gt;
At der af samme Mund saaledes kan udgaa flere Toner paa en Gang, vil kunne forstaas paa lignende Maade som, at Vand kan sættes i store Bølger, medens disse atter paa sin Overflade kan have smaa Krusninger.&lt;br&gt;
Endvidere kan Munden ved den Maade, hvorpaa en saadan kruset Bølgerække begyndes eller afsluttes, frembringe en ganske særlig formet Bølge og derved danne en Medlyd (Konsonant). Vil man sige Ba, sker det derved, at man først lukker Læberne sammen og lader indeklemt Luft saa at sige sprænge dem fra hinanden med en lille Eksplosion. Den herved opstaaede Eksplosionsbølge har en bestemt Form, som af Øret erkendes for et B, hvorefter følger den mere varige Bølgerække, som Øret erkender for et a.&lt;br&gt;
Kun lidt behøver man at modificere den samme Manøvre med Læberne, for at det skal blive til et Ma. En lidt mere frivillig Aabnen af Læberne bevirker, at Eksplosionen ikke bliver saa voldsom, og Formen af Bølgen bliver derved lidt anderledes.&lt;br&gt;
En saadan Indledningssnirkel eller Slutnings-snirkel kan man nu frembringe paa mange Maader med Læberne eller Tungen. Med Læberne alene frembringes som Indledning til Selvlyden a Ba, Ma, Pa, Wa; med Underlæben imod Fortænderne i Overmunden Fa, Va; med Tungespidsen imod de samme Tænder Ta, Da; lidt længere tilbage La, Na; længere endnu Ga; ved en Dirren (finere eller grovere) af Tungen Ra, osv.&lt;br&gt;
Der er den Forskel paa en Selvlyd og en Medlyd, at hin kan lyde længe, medens denne i Reglen straks er forbi (dog ikke altid, saasom R og S, hvorfor de ogsaa af Hinduerne blev kaldt Halvselvlyde); men de enkelte Bølger kan være overordentlig fine, saa at deres Varighed maa angives i Hundrededele, Tusindedele og endnu finere Dele af et Sekund.&lt;br&gt;
Denne Tid-Skrift er tillige overordentlig sart. Det er en rent forsvindende Bevægkraft, den er i Besiddelse af; og der stilles saaledes en overordentlig vanskelig Opgave for det Instrument, der skal modtage og erkende disse svage og fine Ting, og ikke blot erkende dem som eksisterende, men erkende deres Former og Antal pr. Seuknd. Denne vanskelige Opgave løser Øret.&lt;br&gt;
At dette kan erkende meget svage Ting, fremgaar bl. a. deraf, at det kan høre et Lommeuhrs Dikken igennem en mange Alen lang og svær Bjælke. Man betænke, hvilken ubetydelig Bevægkraft man giver sit Uhr en Gang i Døgnet, naar man trækker det op. Dermed skal Uhret holde Hus hvert Sekund, ja til hvert Dik hele Døgnet igennem. Et af disse Dik kan altsaa ikke indeholde synderlig Bevægkraft, og dog kan en Del af denne, som rammer Bjælkeenden og forplanter sig igennem den, paavirke Øret.&lt;br&gt;
Man har beregnet, at den Smule Bevægkraft, som udgør et Fodpund (o: kan løfte 1 S&quot; 1 Fod højt) kan, naar den rigtig udnyttes, give Lyd uafbrudt hørlig for Øret i 3000 Aar.&lt;br&gt;
Dette fine mekaniske Instrument, mod hvilket det fineste Dameuhr er en kolossal og Mosset Maskine, er ingenlunde endnu forstaaet i alle dets Enkeltheder; men ved Siden af en almen Beskrivelse deraf har man dog naaet nogen Forstaaelse paa visse vigtige Punkter.&lt;br&gt;
Instrumentet befinder sig inde i en meget fast Del af Hovedskallens Knogler. Som mekanisk Instrument er det nemlig af største Vigtighed, at dets enkelte Dele ikke kan forskydes i Forhold til hinanden. Ørelappen samler Lydbølgerne, der forstærkes paa Vejen ind igennem Øregangen, ligesom Flodbølgen forstærkes ved at løbe ind i en kileformet Fjord. Fine Haar og nogen Fedtafsondring paa Øregangens Vægge tilsigter at opfange Insekter og lette Legemer, at disse ikke skal naa helt ind til Bunden af Høregangen, Denne er forinden lukket med Trommehinden, der er udspændt, ikke fladt, men en Smule kegleformet indad. Indenfor Trommehinden findes Trommehulheden, der ogsaa er fyldt med Luft. Hvis denne nu var fuldstændig afspærret fra den ydre Luft, vilde et vekslende Lufttryk drive Trommehinden mere eller mindre ud af dens Normal stilling, og dette taaler den og de Apparater, der er knyttede til den, ikke. Derfor er der et Rør, det eustakiske Rør, som fører fra Trommehulheden ud i Svælget. Vistnok staar dette Rør ikke altid aabent, men er som Regel sammenfalden; men det aabnes dog fra Tid til anden, f. Eks. naar man gaber, hvorved Luften i Trommehulheden altid faar samme Tryk som udenfor, og Trommehinden flyttes saaledes ikke af forandret Lufttryk.&lt;br&gt;
De smaa sittrende Bevægelser derimod, som Bøl-gerne giver Trommehinden, forplantes videre af 3 smaa Knogler: Hammer, Ambolt og Stigbøjle, af hvilke den første er heftet til Midten af Trommehinden, og den sidste, Stigbøjlen, forplanter de smaa Sittringer ind imod „det ovale Vindue&quot;, et med en fin Hinde lukket Hul. Indenfor dette findes der et Rum, kaldet Labyrinten, der er fyldt med Vædske, og hvis forskellige Dele har faaet Navnene: Forgaarden, de cirkelformige Buer og Sneglen. Her findes mange fine Organer, hvis Virksomhed man ikke forstaar. Dog har man i Sneglen gjort Opdagelser, som synes at give Besked om det ellers ret uforklarlige, at man kan fornemme Forskel paa to Toner, hvoraf f. Eks. den ene giver 300, den anden 400 Svingninger i Sekundet Dette vilde man nemlig ikke kunde kende Forskel paa med nogen anden, selv nok saa følsom, Del af vort Legeme. Hvad enten en Stemmegaffel, der svinger med 300 eller med 400 Svingninger i Sekundet berører vor Fingerspids eller Tungespids, vil vi blot føle dens Svingninger som en Kildren, ens for begge Gafler; men Øret skelner meget let den enes Bølger fra den andens, ja Toner, der ligge langt nærmere ved hinanden.&lt;br&gt;
[[Billede:Tidens naturlære fig40.png|thumb|Fig. 40. Øret i lodret Stilling, gg. Øregangen, tf. Trommehinden, ph. Trommehulen. h. Hammeren, a. Ambolten, s. Stigbøjlen, bg. Buegangene, vh. Forgaarden. tht., vht Sneglen, ot Eustachiske Rør. osd. Ørespytkirtelen, sb. Tindingebenet rf. Det runde Vindue.]]
Sneglen i Øret er et Dobbeltrør, med en Skillevæg paa langs i Røret; og Dobbeltrøret er ligesom Enkeltrøret i et almindeligt Sneglehus tilspidset og spiralformig oprullet. Der er altsaa 2 Vindelgange, hvoraf den ene saa at sige har Skillevæggen til Loft, den anden til Gulv. Men øverst oppe har Vindelgangene en Forbindelse gennem Skillevæggen. Den ene Vindelgang udmunder forneden i Labyrinten, den anden i Trommehulheden, skilt fra denne ved en tynd Hinde, det runde Vindue (Fig. 40).&lt;br&gt;
De Bølger, som Stigbøjlen gennem det ovale Vindue sender ind i Labyrinten, vil efter deres Vandring i denne saa at sige løbe op af Sneglens ene Vindelgang, gennem Skillevæggens Aabning, ned ad den anden Vindelgang og ud gennem det runde Vindues Hinde. Paa denne Vandring vil fine Sittringer forplante sig ind i Vindelgangenes Skillevæg, som selv viser sig hul, og hvori Italieneren Grev Corti i 1851 har opdaget et helt Strengeinstrument, bestaaende af mindst 3000 Strenge - Mikroskopet kan ikke gaa videre — hver udspilet af en lille Stav. Desuden kommer der Nervetraade ind, som fordeler sig over Strengene.&lt;br&gt;
Man tænker sig nu, at dette „cortiske Organ&quot; virker som et andet Strengeinstrument. Dersom en Tone træffer et Strengeinstrument, dersom man f. Eks. gør Strengene paa et aabent Fortepiano fri ved at træde paa Pedalen og synger en Tone ned mod dem, vil den Streng, der stemmer med Tonen, komme til at svinge. Ja, hvad mere er, hvis flere Toner samtidig lyder, vil alle de tilsvarende Strenge paa Fortepianoet svare.&lt;br&gt;
Tænkes nu det samme at ske med Ørets Strenge, og bringer de forskellige Nerver Besked til Bevidstheden om, hvilke Strenge der spiller, er det ikke mere nogen Gaade, at vi kan kende Forskel paa, hvilken Tone der lyder, ligesom man let kender Forskel paa, om en dirrende Stemmegaffel berører Pegefingren eller Langfingren, hvorved jo forskellige Nerver sender Melding til Bevidstheden.&lt;br&gt;
Ørets Evne til tillige at ransage Bølgernes Form, f. Eks. at kende Forskel paa Indledningssnirklen i et Ba eller et Ma, maa vel sagtens skyldes andre af Ørets fine Organer; men hvilke og hvorledes, er endnu ikke udredet.&lt;br&gt;
Mennesket er saaledes ved Mund og Øre begavet med et Afsender- og Modtagerapparat for en vidunderlig fin Tid-Skrift, en Tid-Skrift, hvis enkelte Dele maales i Tusindedele af et Sekund og mindre, og som derfor er istand til i særdeles kort Tid at give meget kombinerede Meddelelser. Man kan let udtale og høre 25 Bogstaver i 1 Sekund, og naar det nu betænkes, at hvert Bogstav er en fint udformet Bølgerække eller Bølgeform, er vor Begavelse til at frembringe disse Kunstværker og til at undersøge dem jo aldeles forbausende.

[[Kategori:Tidens naturlære]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tidens naturlære/Telegrafi</title>
    <id>2465</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5173</id>
      <timestamp>2006-09-04T08:10:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Tidens naturlære/Telegrafi]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Tidens naturlære/Lyden|Lyden]]
| næste=[[Tidens naturlære/Øjet og Øret|Øjet og Øret]]
| titel=[[Tidens Naturlære]]
| afsnit=Telegrafi.
| forfatter=Poul la Cour
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt; '''Telegrafi'''&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Det er ofte gaaet saaledes, at Menneskeslægten har benyttet sig af de Naturorganer, som saa at sige har været lagt paa dens Vugge uden at skønne, hvilken Skat man havde i Eje. Og saa er der Kommet et Punkt i Menneskeslægtens Udvikling, hvor man i andre Henseender har villet udrette noget, der, hvad enten man var sig det bevidst eller ikke, var af lignende Art. Man har da gerne grebet Hjælpemidler, som var af lignende Beskaffenhed som de os naturligt betroede, men i Reglen har man i hvert Fald til en Begyndelse gjort dette paa en klosset og ubehjælpsom Maade.&lt;br&gt;
Som Eksempel kan nævnes: ligesom Mennesker fra første Færd har benyttet den kemiske Energi, der findes i de i Musklerne indeholdte Stoffer, til at frembringe Bevægelser, saaledes kom navnlig i det 18de Aarhundrede Dampmaskinen som en Indretning, hvori den i Kul og Iltluft indeholdte kemiske Energi omdannes til Bevægkraft. Men Maskinen er endnu den Dag i Dag en særdeles tarvelig Indretning i Sammenligning med de menneskelige Muskler. Den leverer kun nogle faa Procent af det Arbejde, den burde levere. Man erkender det; og mangfoldige Bestræbelser i Nutiden gaar ud paa at løfte Tekniken op fra dette barnlige Stade, som i Virkeligheden ikke berettiger til den Stolthed, Mennesket stundom føler over sin kære Dampmaskine.&lt;br&gt;
Paa lignende Maade er det gaaet med Telegraflen, der gaar ud paa at sende Meddelelser paa stor Afstand. Det vilde være rimeligt, om den altid havde taget sine Forbilleder fra den Mønstertelegrafi, der foregaar fra Mund til Øre; og at den derfor blev anlagt som Tid-Skrift — ikke som Bum-Skrift.&lt;br&gt;
Vi træffer da ogsaa i den fjerne Oldtid ret beundringsværdige Bestræbelser i denne Retning; men Planen blev ingenlunde fastholdt; man gik senere igen over til Rum-Skrift. Som et smukt Eksempel paa den første kan nævnes følgende.&lt;br&gt;
En græsk Hærfører ved Navn Æneas har omtrent 360 f. Kr. anvendt følgende Fremgangsmaade for at sende Meddelelser paa stor Afstand. Der opstilles paa hver af de to Stationer et Vanduhr be-staaende af et Kar med Hane og en Svømmer (jfr. S. 46), hvis Stilk bærer forskellige Indskrifter. Naar man vil sende en af disse Meldinger eller Ordre til den anden Station, giver man et Ild-signal, og samtidig aabnes Hanen paa begge Stationer, saa at Vandet begynder at løbe, og Svømmeren altsaa at synke. Naar denne er sunken til den Melding eller Ordre, der skal afgives, gives nyt Ildsignal, Hanerne lukkes, og Meldingen eller Ordren aflæses paa den anden Station.&lt;br&gt;
Denne Fremgangsmaade, som forudsætter samtidige Bevægelser paa de to Stationer (Synkronisme), er jo en virkelig Tid-Skrift, for saa vidt som det er den bestemt afmaalte Tid, der er talende. Trods sin Ufuldkommenhed peger denne sindrige Fremgangsmaade i den rigtige Retning, fremfor den Mængde optiske Telegrafer, som Historien melder om ligefra Trojas Erobring til Chappes optiske Tele­graf, der blev vedtagen i det franske Nationalkonvent 1793, og som florerede i et Par Snese Aar efter den Tid. Men alle disse optiske Indretninger forudsætter i Reglen, at man kan se Antal af Fakler eller Formen af Vægtstænger e. l.; kort sagt, den er Rum-Skrift; men navnlig efter at den elektriske Strøm ved Ørsteds Opdagelse af Elektromagnetismen kunde træde i Telegrafiens Tjeneste, bliver den naturlige Vej for Meddelelserne ad elektrisk Vej atter Tid-Skriftens ligesom den os medfødte.&lt;br&gt;
Morsetelegraflen, som er den almindeligste Telegrafi, er rent ud Tid-Skrift. Den bestaar som bekendt i langvarige og kortvarige elektriske Strømme. Vistnok kan Modtagerapparatet være indrettet paa at gøre disse Signaler synlige for Øjet, idet det forvandler Telegraftraadens Strømme til Bum-Skrift, nemlig lader de langvarige frembringe en Streg, de kortvarige en Prik; men selve Principet er Tid-Skrift, og Stregerne og Prikkerne er kun en Oversættelse deraf til Brug for Øjet. I Amerika bruger man forøvrigt ikke mere denne Oversætten. Tværtimod, man indretter Modtagerapparaterne som Sounders, o: Apparater, som giver kraftig Lyd for hvert Signal; og Telegrafisten opskriver da Telegrammet saa at sige efter Apparatets Diktat, hvad der forresten ogsaa ofte sker i Europa, uden at Telegrafisten behøver at læse Papirstrimlen med Øjnene.&lt;br&gt;
Endnu mere fremtræder Telegrafien som fin Tid-Skrift, hvor der i den højere Telegrafis Tjeneste anvendes Synkronismer, to ens Bevægelser paa to forskellige Stationer, altsaa en Fremgangsmaade som den ovenfor omtalte, brugt af Æneas, men langt finere udført.&lt;br&gt;
Til Tilvejebringelsen af Synkronismen kræves for det første, at man har 2 Apparater med en saa ensartet Omdrejning som mulig, f. Eks. to Tonehjul (jfr. S. 93).&lt;br&gt;
Men om end saadanne to Apparater gaar nok saa nøjagtig, og de Stemmegafler, der kommanderer dem, er afstemte saa ens som mulig — absolut ens bliver de dog aldrig, saa at de kan gaa Døgn efter Døgn, uden at det ene Hjul faar en Smule Forspring for det andet. Dette kan derimod opnaas derved, at der for hver Omdrejning af Hjulene paa et bestemt Punkt afgaar en Strømimpuls fra det ene Hjul gennem Telegraftraaden til det andet, og denne Strømimpuls vil bevirke, at dersom det andet Hjul er den allermindste Smule forsinket, vil det blive fremmet, og dersom det er den allermindste Smule for fremmeligt, vil det blive hæmmet.&lt;br&gt;
To saadanne Hjul følges ad, saa længe det skal være, og naar nu hver af dem bærer en Arm, der glider rundt paa en Række Skinner, medens Armen eller Hjulet selv er i Forbindelse med Telegraf traaden, vil en Strøm, som sendes ind i en hvilkensomhelst Skinne paa den ene Station, træde ud af den tilsvarende paa den anden Station.&lt;br&gt;
Herpaa kan grundes mange Slags Telegrafi. Saa-ledes kan hver Skinne betyde et særligt Bogstav, og en eneste Strømimpuls betyder altsaa et helt Bogstav, ganske vist efter den Plads, hvor det træder ud, men i Virkeligheden efter det Tidsøjeblik, da den kommer; thi dette er bestemmende for Pladsen, hvor den træder ud. Det er i Virkeligheden Tids-Skrift omsat til Rumskrift.&lt;br&gt;
En anden Udnyttelse kan bestaa i at fordele 60 Skinner imellem 12 Telegrafister, saa at de hver faar 5 Skinner. Da kan enhver af dem sende 31 forskellige Kombinationer af 5 Impulser (nemlig 1, 2, 3, 4, 5, 1—2, 1—3, 1—4, 1—5, 2—3, osv.) tilstrækkeligt til at give 31 Bogstaver for hver Omdrejning al Hjulet, og disse Bogstaver modtages kun af den Telegrafist, der har de 5 tilsvarende Skinner. Alle de andre 11 bliver af Hjulet ekspederede under den samme Omdrejning, den ene efter den anden, hver til sin Tid. Da nu Hjulet kan løbe en Omgang saa hurtigt, som Telegrafisterne overhovedet formaar at nedtrykke Tasterne i et dertil indrettet Klaviatur, f. Eks. 2 eller 3 Gange i Sekundet, kan dette siges at være en meget minutiøs Anvendelse af Tiden, idet de 12 Par Telegrafister hvert for sig faar korresponderet 2 à 3 Gange i hvert Sekund — altsammen, fordi Tidens nøjagtige Fordeling imellem dem gør dette muligt.&lt;br&gt;
Naar man har ønsket og paa sine Steder iværksat, at faa Tegninger og Haandskrifter sendt med den elektriske Telegraf, saa. har man maattet bøje sig for den elektriske Strøms Natur, der ligesom Bølgerne i Luften i Virkeligheden, kun er indrettet paa Tid-Skrift. — Tænker man sig atter to Hjul eller Valser paa to Stationer bevæge sig synkront, kan Tegningen eller Haandskriften være deponeret paa den ene, saaledes, at en Stift, der læmpelig berører Overfladen, kun afsender elektrisk Strøm, hver Gang den rører ved Skrift eller Tegning. Samtidig frembringer en lignende Stift paa den anden Station et tilsvarende Mærke paa det tilsvarende Sted af den derværende Valse; og naar de to Stifter nu langsomt forskruer sig nedad, medens Valserne gaar, kommer de saa at sige til at overkrasse hele Valserne; og den anden bliver da som den første. — Det Billede, som saaledes faas, er jo ganske vist selv en Rum-Skrift; men Midlet, der er brugt, er dog Tidens rette Ituhakning, og de to Valser er jo netop et Par synkrone Kronografer, saa at Principet i Fremgangsmaaden er ikke til at tage Fejl af, om end det, der tilsigtes, er en Fjernen sig fra det naturlige Princip for Telegrafi.&lt;br&gt;
Derimod er det en Tilbagevenden dertil, ja en ideal Gennemførelse deraf, hvad der sker ved Telefonering. Her omsættes ligefrem Mundens Tidskrift, bestaaende af Fortætninger og Fortyndinger i bestemt afmaalt Rækkefølge, til elektriske Strømme med ganske tilsvarende Forstærkninger og Svækninger af Strømmene; og paa Modtagerstationen omsætter disse Strømme sig til tilsvarende Tiltrækninger af en Jernplade, som ved sine Bevægelser sender Luftfortætninger og Luftfortyndinger ind i Øret ganske med de samme bestemt afmaalte Tidsmellemrum, hvori de udgik af den telefonerendes Mund.—Med Telefonen er Mennesker virkelig naaet til—om just ikke at forbedre den menneskelige Tale — saa dog at give den en Egenskab, som den ikke naturlig besad, nemlig at. forplante sig milevidt; men Maaden, hvorpaa dette er naaet, er ved, ikke at føre den bort fra dens Natur som Tid-Skrift, men tværtimod at fastholde den som saadan, og kun omklæde dens Luftsammentrykninger til tilsvarende elektriske Strømme, magnetiske Tiltrækninger og atter til Luftsammentrykninger.&lt;br&gt;
En anden saa vidt mulig tro Behandling af Talen som Tid-Skrift er foretaget af Edison ved hans Fonograf. Tænker man sig paa Fig. 36 Svinebørsten erstattet af en Stift og flyttet lidt nedad, saa at den kommer til at bevæge sig, ikke op og ned, men frem og tilbage, og tænker man sig endvidere Valsen af Voks, vil Stiften foretage en Mængde Indtryk i Vokset. Den naturlige Tale bliver altsaa deponeret paa Valsen som Fordybninger og Forhøjninger. Begynder man nu forfra, saa at Stiften kommer til at bevæge sig over de samme Fordybninger og Forhojninger, som den selv har frembragt, vil Blæreskindet, hvorpaa den er fæstet, ligeledes gøre de samme Bevægelser, som da Skriften blev nedlagt, og det frembringer nu tilsvarende Fortætninger og Fortyndinger i Luften som dem, Munden oprindelig frembragte. — Herved har den menneskelige Tale uden at forandre Karakter som Tid-Skrift faaet en ny Egenskab, som den. ikke oprindelig havde, nemlig den at kunne blive opbevaret og afleveret ved senere Lejlighed, endog flere Gange. Men det er Tid-Skrift, hvad der bl. a. ses deraf, at det er nødvendigt, at Valsen drejes under Gengivelsen af Talen ganske med samme Hastighed som under Modtagelsen. Ellers bliver den forvansket, f. Eks. Tonerne højere og hurtigere eller dybere og langsommere, eftersom Valsen drejes hurtigt eller langsomt.&lt;br&gt;
Ingeniør Poulsens Telegrafon udfører noget lignende, men her nedlægges Talen ikke som Forhøjninger og Fordybninger, men derimod frembringer Talen ad elektrisk Vej en Række Magnetiseringer langs med en Staaltraad saaledes, at denne saa at sige kommer til at bestaa af et Mylder af Smaamagneter. — Naar saa samme Traad senere trækkes forbi en Elektromagnet, frembringer dens Smaa-magneter tilsvarende elektriske Strømme, som i en Telefon omsættes til Luftbølger.

[[Kategori:Tidens naturlære]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tidens naturlære/Øjet og Øret</title>
    <id>2466</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5174</id>
      <timestamp>2006-09-04T08:10:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Tidens naturlære/Øjet og Øret]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Tidens naturlære/Telegrafi|Telegrafi]]
| næste=
| titel=[[Tidens Naturlære]]
| afsnit=Øjet og Øret.
| forfatter=Poul la Cour
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt; '''Øjet og Øret'''&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;

Ligesom Øret paavirkes af Lyden, saaledes paavirkes Øjet at Lyset; og dette bestaar ligeledes af Bølger langt hyppigere og mangfoldig Gange finere end Lydbølgerne. Og ogsaa Lysets Bølgehastighed er bestemmende for Indtrykket paa Øjet; thi rødt Lys frembringes af Bølger i et Antal paa 500 Billioner pr. Sekund, og Bølgetallet bliver nu større og større, naar vi gaar til orange, gult, grønt, blaat og violet, som har 733 Billioner Svingninger pr. Sekund.&lt;br&gt;
Det kunde altsaa synes, som om Øjet, der faar forskellige Indtryk af disse Farver, ogsaa maatte være et Tidsinstrument, ligesom Øret; men ved nærmere Overvejelse vil man dog finde, at det som Tidsinstrument staar langt tilbage for Øret, hvorimod det har sin overvejende Betydning som Ruminstrument.&lt;br&gt;
Rent bortset fra, at der er Mennesker, ikke saa ganske faa, som er farveblinde, medens deres Syn ellers kan være fortræffeligt, er Menneskets Skelnen af Farverne ikke overdreven sikker. Heftes en grøn og en rød Oblat paa to Stykker hvidt Papir, synes man, at Papiret med grøn Oblat er rødligt. det med rød grønligt Men hvad værre er — tilsendes Øjet en Blanding af gult og blaat Lys, opfatter Øjet Blandingen som grøn. Dersom man derimod tilsender Øret to samtidige Toner, den ene paa 300, den anden paa 500 Bølger pr. Sekund, opfatter Øret ingenlunde Blandingen som en Tone paa 400, men hører de to Toner hver for sig.&lt;br&gt;
Øjet har overhovedet ikke den Evne i samme Grad som Øret, at kunne skelne, hvad der følger hurtigt efter hinanden. Øjet skal have mere Tid til at forvinde det ene Indtryk, inden det er istand til at modtage det næste. Dersom et Lys sender et Øje 5 Blink i et Sekund, kan Øjet ikke tælle, at der var 5; men dersom 5 skarpe Lyd naar Øret i et Sekund, er man istand til at tælle det. Derfor kan Øjet ikke faa Indtryk af hver enkelt Stilling paa noget, som bevæger sig hastigt, hvorimod Øret kan fornemme de paa hinanden hastigt følgende Indtryk, som f. Eks. Talen, frembyder.&lt;br&gt;
Man kan endog tilføje, at Øret har mere Hukommelsesevne for Indtryk, det har modtaget, men som ikke blev modtagne af Bevidstheden. Har Klokken slaaet, uden at man tænkte derover, kan man stundom bag efter repetere dens Slag og faa optalt, hvor mange der lød, hvis da ikke Tallet er meget stort.&lt;br&gt;
Derimod er Øret kun tarvelig begavet med Rumsans. Man kan ofte tage meget Fejl af den Retning, hvori Lyden kommer. Man kan f. Eks. staa paa en Havnemole og spejde efter et fløjtende Dampskib i en Retning, da man pludselig til sin Undren ser det træde frem af Taagen i en ganske anden.&lt;br&gt;
Her er derimod Øjet Mester. Det erkender ikke blot Retningen, hvori noget befinder sig, men det erkender let dets Form, Størrelse, Flytning, kort sagt alt vedrørende Rummet. Hvis 5 Fyr ved Siden af hinanden samtidig giver et Blink, det være sig nok saa kortvarigt, saa kan Øjet tælle, at der er 5.&lt;br&gt;
Naar hertil kommer, at Øjets Erkendelsesevne rækker langt videre ud i Rummet end Øret, og at det paa den anden Side kan opfatte Ting, der er meget mindre end de mindste Lydbølgers Bredde, saa kan herigennem Øjets og Ørets Virksomheds-omraade bestemmes som henholdsvis Rummets og Tidens. Vi har faaet et medfødt Instrument til Erkendelsen af Ting vedrørende hvert af de to Omraader.&lt;br&gt;
Men man kan ogsaa paa en anden Maade betegne disse to vigtige Instrumenters Omraade ved at sige, at Øjet er vort vigtigste Sanseredskab overfor Tingenes Verden, Øret overfor Menneskeverdenen. Ikke saaledes, at Øjet ikke ogsaa kan bringe os nogen Besked fra den sidstnævnte, og Øret fra den førstnævnte. Men det er en tarvelig Besked, Øret bringer fra Tingenes Verden, i Sammenligning med den, Øjet giver. Og det er en tarvelig Besked, man gennem Øjet faar om, hvad der rører sig i et andet Menneske af Tanker, Følelser, Stemninger m. m., i Sammenligning med den Besked, man faar ved at høre ham tale. Med Talen kan han ikke alene meddele sine Tanker og Forestillinger klart, men ogsaa Stemningen afpræger sig i Talens Tonefald paa saadan Maade, at den uvilkaarlig fremkalder tilsvarende Stemning hos den hørende. Derfor har „det levende Ord&quot; en Evne som Meddelelsesmiddel, der staar over al anden Meddelelse.&lt;br&gt;
Det er ikke helt sjeldent, at man hører Folk sammenligne Værdien af de to Sanseredskaber og f. Eks. dømme om, hvad der er ulykkeligst: at være blind eller at være døv. Det er ikke godt at sammenligne usammenlignelige Ting: den blinde savner det bedste Sanseredskab overfor Tingenes Verden, den døve savner det bedste Sanseredskab overfor Mennesker.

[[Kategori:Tidens naturlære]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Badaccess-group0</title>
    <id>2467</id>
    <revision>
      <id>5053</id>
      <timestamp>2006-08-14T18:02:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Du har ikke tilladelse til at udføre den handling du forespurgte.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Badaccess-group1</title>
    <id>2468</id>
    <revision>
      <id>5054</id>
      <timestamp>2006-08-14T18:03:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Den handling du forespurgte er begrænset til brugere i gruppen $1.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Badaccess-group2</title>
    <id>2469</id>
    <revision>
      <id>5055</id>
      <timestamp>2006-08-14T18:04:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Den handling du forespurgte er begrænset til brugere i en af grupperne $1.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Badaccess-groups</title>
    <id>2470</id>
    <revision>
      <id>5056</id>
      <timestamp>2006-08-14T18:05:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Den handling du forespurgte er begrænset til brugere i en af grupperne $1.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Categorypage</title>
    <id>2471</id>
    <revision>
      <id>5057</id>
      <timestamp>2006-08-14T18:06:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Se kategoriside</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:February-gen</title>
    <id>2472</id>
    <revision>
      <id>5058</id>
      <timestamp>2006-08-14T18:08:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Februar</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Fri</title>
    <id>2473</id>
    <revision>
      <id>5059</id>
      <timestamp>2006-08-14T18:09:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Fre</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:January-gen</title>
    <id>2474</id>
    <revision>
      <id>5060</id>
      <timestamp>2006-08-14T18:10:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Januar</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:July-gen</title>
    <id>2475</id>
    <revision>
      <id>5061</id>
      <timestamp>2006-08-14T18:10:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Juli</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:June-gen</title>
    <id>2476</id>
    <revision>
      <id>5062</id>
      <timestamp>2006-08-14T18:11:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Juni</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:March-gen</title>
    <id>2477</id>
    <revision>
      <id>5063</id>
      <timestamp>2006-08-14T18:11:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Marts</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:May-gen</title>
    <id>2478</id>
    <revision>
      <id>5064</id>
      <timestamp>2006-08-14T18:12:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Maj</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mon</title>
    <id>2479</id>
    <revision>
      <id>5065</id>
      <timestamp>2006-08-14T18:12:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Man</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:October-gen</title>
    <id>2480</id>
    <revision>
      <id>5066</id>
      <timestamp>2006-08-14T18:13:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Oktober</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sat</title>
    <id>2481</id>
    <revision>
      <id>5067</id>
      <timestamp>2006-08-14T18:14:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Lør</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Sun</title>
    <id>2482</id>
    <revision>
      <id>5068</id>
      <timestamp>2006-08-14T18:15:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Søn</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Templatepage</title>
    <id>2483</id>
    <revision>
      <id>5069</id>
      <timestamp>2006-08-14T18:16:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Se skabelonside</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Thu</title>
    <id>2484</id>
    <revision>
      <id>5070</id>
      <timestamp>2006-08-14T18:17:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Tor</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tue</title>
    <id>2485</id>
    <revision>
      <id>5071</id>
      <timestamp>2006-08-14T18:17:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Tir</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Viewhelppage</title>
    <id>2486</id>
    <revision>
      <id>5073</id>
      <timestamp>2006-08-14T18:19:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>rettese</comment>
      <text xml:space="preserve">Vis hjælpeside</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Wed</title>
    <id>2487</id>
    <revision>
      <id>5074</id>
      <timestamp>2006-08-14T18:19:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ons</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Sang for Danske</title>
    <id>2488</id>
    <revision>
      <id>5078</id>
      <timestamp>2006-08-20T15:20:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>header, formatering og kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Sang for Danske
| afsnit=
| forfatter=Caspar Johannes Boye
| noter=
}}

&lt;poem&gt;
Der er et Land, dets Sted er høit mod Norden,
og Polens Bjerge svømme nær dets Havn;
men skjøn som det er ingen Plet af Jorden,
og Danmark nævner man dets favre Navn.
I sølvblaa Vesterhav en deilig Have,
med Bøgehegn, hvor Nattergale boe!
og hver en Deel gav Himmelen sin Gave,
paa hver en Plet Velsignelserne groe!

Fra Eid'rens Strøm til Skagens hvide Banker
den jydske Halvø krummer sig mod Nord.
Et herligt Land! Dets Folk sig Velstand sanker,
paa fremmed Strand det henter Guld ombord.
Den muntre Stridshingst over Engen vanker,
og Stimer myldre i den dybe Fjord;
til Stavn og Roer har Skoven Egeplanker,
dets Sønner Kraft, og Snildhed deres Ord.

Mod Øst for denne tvende Have stride
med Sjølunds Bred og Othins ganle Ø;
nær Lolland, Falster, staaer i Klæder hvide,
med Løv om Haaret, Bølgens ranke Mø.
Det raske Folk kan ingen Mangel lide,
thi Agren bølger her sig, som en Sø,
om favre Blomstereng staae Lunde blide;
her er det smukt at leve, tungt at døe!

Og dybt mod Syd, hvor Elbens Bølge gynger
vel tusind Snekker langs den grønne Kyst
i fede Marsk, imellem gyldne Dynger,
de røde Hjorde hvile sig med Lyst.
I østlig Sø, hvor vrede Stormfugl synger,
Bornholm staaer, kraftig, med sit Klippebryst;
og dybt i Stenen er Karfunkelklynger,
og det har Mænd, som lee ad Kampens Dyst!

Saa skille Strøm og Sunde Mark og Stæder;
men et er Danmark, trofast er dets Magt;
en Bro af Malm Samdrægtigheden smeder
fra Bred til Bred, og Ærlighed staaer Vagt.
Vort Held er eet, og fælleds er vor Hæder,
den vogter Sværdet med sin Varetægt!
og een den danske Bøn, hvert Hjerte beder:
„Gud skjærme Kongen og hans hele Slægt!“
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Fædrelandssange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Der er et land</title>
    <id>2489</id>
    <revision>
      <id>5077</id>
      <timestamp>2006-08-20T15:11:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>[[Der er et land]] flyttet til [[Sang for Danske]]: Titlen er &quot;Sang for Danske&quot; iflg. Kalliope</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Sang for Danske]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Caspar Johannes Boye</title>
    <id>2490</id>
    <revision>
      <id>5079</id>
      <timestamp>2006-08-20T15:29:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Caspar Johannes Boye
|Datoer= (1791 – 1853)
|GemUnder=Boye, Caspar Johannes
|Wikipedia=
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Præst og digter. Han blev født i Norge, men bosatte sig i København i 1810.
|TOC=
|Billede=
}}

*[[Sang for Danske]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Steen Steensen Blicher/broken</title>
    <id>2491</id>
    <revision>
      <id>5082</id>
      <timestamp>2006-08-20T15:33:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>[[Forfatter: Steen Steensen Blicher]] flyttet til [[Forfatter:Steen Steensen Blicher]]: rettet titelformat</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Forfatter:Steen Steensen Blicher]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Grímnismál</title>
    <id>2492</id>
    <revision>
      <id>5600</id>
      <timestamp>2006-11-22T12:00:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Rune X2</username>
        <id>71</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>+iwiki</comment>
      <text xml:space="preserve">Kong Rødung havde to Sönner; den ene hed Agnar, den anden Gejrröd. Agnar var ti Vintre gammel, men Gejrröd otte Vintre. De to roede ud i en Båd med deres Medestænger for at fiske Småfisk; da drev Vinden dem ud på Havet. I Nattens Mörke strandede de mod Landet; de gik da op og fandt en Bonde i en Hytte; der blev de om Vinteren. Bondekærlingen fostrede Agnar, og Bonden Gejrröd og oplærte ham. Da det blev Vår, skaffede Bonden dem et Skib, men da han og hans Kærling fulgte dem ned til Stranden, da talte Bonden hemmeligt med Gejrröd. De fik Medbør og kom til deres Faders Bolig. Gejrröd var foran i Skibet; han sprang op på Land og stødte Skibet ud og sagde: &quot;far du nu i onde Vætters Vold&quot;. Skibet drev ud på Havet, men Gejrröd gik op til Gården og blev der vel modtagen, men hans Fader var dengang død. Da blev Gejrröd tagen til Konge og blev en berömt Mand. 

Odin og Frigg sad på Hlidskjalv og så ud over al Verden. Odin sagde: &quot;ser du Agnar, din Fostersön, hvorledes han avler Börn med en Gyge i Hulen, men Gejrröd, min Fostersön, er Konge og råder nu for Landet.&quot; Frigg siger: &quot;han er så karrig med sin Mad, at han plager sine Gæster, når han synes, at der kommer for mange.&quot; Odin siger, at det er den störste Lögn, og derom vædde de. Frigg sendte sin Terne, Fulla, til Gejrröd; hun bad kongen vogte sig, at ikke den vise Mand, der var kommet der til Landet, skulde forgöre ham, og hun sagde, at der var det Kendetegn på ham, at ingen Hund var så glubsk, at den turde springe løs på ham. Det var nu den störste Usandhed, at Kong Gejrröd ikke var gæstfri med sin Mad, og dog lader han den Mand fange, som Hundene ikke vilde gå løs på. Han var klædt i en blå Kappe og kaldte sig Grimne, og mere vilde han ikke sige om sig, skönt han blev spurgt. Kongen lod ham pine, for at få ham til at tale, og sætte mellem to Bål; der sad han otte Nætter. Kong Gejrröd havde da en Sön, der var ti Vintre gammel og hed Agnar efter hans Broder. Agnar gik hen til Grimne og gav ham et fyldt Horn at drikke af og sagde, at hans Fader gjorde ilde i at lade Manden pine, da han var uskyldig. Grimne drak af Hornet; da var Ilden kommen så vidt, at Kappen brændte paa Grimne. Han sagde: 

&lt;poem&gt;
1. 
Hed er du, Ild! 
og altfor vældig, 
thi lad os skilles, Lue! 
Kjortlen brænder, 
skönt op jeg den bærer, 
og Flammen fatter min Kappe. 

2. 
Otte Nætter jeg sad 
her mellem Ild, 
og ingen Mand 
Mad mig bød 
uden Agnar ene, 
der ene skal råde 
over Goters Land, 
Gejrröds Sön. 

3. 
Hil dig, Agnar! 
Held dig byder 
Mændenes mægtige Gud. 
For én Drik Øl 
får aldrig du bedre 
Gave til Gengæld. 

4. 
Der er et helligt Land, 
som jeg ser at ligge 
nær Aser og Alfer. 
Dér i Thrudhjem 
Thor skal bo 
til Guder forgå. 

5. 
Ydale det hedder 
hvor Ull har 
sig Sale bygget. 
Alfhjem til Frey 
gav Guder i årle 
Tider til Tandgave. 

6. 
Der er en tredje Gård; 
de gode Guder 
tækked dens Sale med Sølv. 
Valaskjalv hedder Borgen, 
den, som sig bygged 
en As i årle Dage. 

7. 
Sökkvabæk hedder den fjerde, 
hvor svale Bølger 
foroven rislende rinde. 
Der monne Odin og Saga 
alle Dage drikke 
glade af gyldne Krus. 

8. 
Gladshjem hedder den femte, 
hvor den guldklare 
vide Valhal sig strækker, 
Der vælger Hroft 
hver en Dag 
de i Kampen slagne Kæmper. 

9. 
Let det kendes 
af dem, som til Odin komme 
for hans Sale at se. 
Spyd ligge som Lægter, 
med Skjolde er Salen tækket, 
Brynjer på Bænkene bredt. 

10. 
Let det kendes 
af dem, som til Odin komme 
for hans Sale at se. 
En Ulv hænger 
vesten for Udgangen; 
en Örn luder derover. 

11. 
Thrymhjem hedder den sjette, 
hvor Thjasse bode, 
den meget mægtige Jætte. 
Nu bygger Skade, 
Gudernes skönne Brud, 
i sin Faders gamle Gård. 

12. 
Brejdablik er den syvende, 
der har Balder 
sig Sale bygget 
i den Vang, 
hvor jeg véd der findes 
mindst af Mén. 

13. 
Himinbjörg er den ottende, 
hvor Hejmdal råder 
for sine hellige Haller. 
Der drikker Gudernes Vogter 
i sin yndige Gård 
glad den gode Mjød. 

14. 
Folkvang er den niende; 
der råder Frøja 
for Sæder i Sal. 
Den halve Val 
hun vælger hver dag; 
den halve er Odins Eje. 

15. 
Glitne er den tiende; 
paa Guldsöjler den står, 
og med skinnende Sølv er den tækket. 
Der bor Forsete 
de fleste Dage; 
mellem stridende Fred han stifter. 

16. 
Noatun er den ellevte; 
der har Njörd 
sig Sale bygget. 
Mændenes herlige 
Hersker råder 
for sin höje Helligdom dér. 

17. 
Begrot med Ris 
og med höjt Græs 
er Vidars Land Vide. 
Der sidder Odins 
Ætling på Hestens Ryg; 
han vil hævne sin Fader. 

18. 
Andrhimne lader 
i Eldrhimne 
Særhimne syde. 
Det er det bedste Flesk 
(men få det kende), 
hvoraf Ejnherjer æde. 

19. 
Gere og Freke 
mætter den kampvante, 
stolte Sejrfader. 
Af Vin ene 
den våbensmykkede 
Odin altid lever. 

20. 
Hugin og Munin 
monne flyve 
hver Dag over Verden. 
For Hugin jeg ængstes, 
at ej atter han kommer; 
end mer jeg frygter for Munin. 

21. 
Thund tuder, 
og i Thjodvitnes 
Flod leger Fisken; 
altfor stor 
tykkes Åens Ström 
for Valhals Flok at vade. 

22. 
Valgrind er Gærdet, 
som står på Vang, 
helligt for de hellige Döre. 
Gammelt er Gærdet; 
få vide grant, 
hvordan det er lukket i Lås. 

23. 
Femhundred Döre 
og endnu fyrre 
tror jeg på Valhal at være. 
Ottehundred Ejnherjer 
gå sammen ud ad én Dör, 
når de skal ud med Ulven at kæmpe. 

24. 
Femhundred Sale 
og endnu fyrre 
har, tror jeg, det bugtede Bilskirne. 
Af alle Huse, som tækkes 
med Tag, jeg véd, 
at min Söns er det störste. 

25. 
Hejdrun hedder Geden, 
som står ved Hærfaders Hal 
og gnaver af Læråds Grene. 
Bøtter fylde hun skal 
med den skære Mjød; 
på den Drik ej skorte det skal. 

26. 
Ejkthyrne hedder Hjorten, 
som står ved Hærfaders Hal 
og gnaver af Læråds Grene. 
Dråber fra hans Takker 
i Hvergelme drypper; 
Deden går alle Vandes Vej. 

27. 
Sid og Vid, 
Søkin og Ejkin, 
Svöl og Gunthro, 
Fjörm og Fimbulthul, 
Rin og Rennande, 
Gipul og Göpul, 
Gömul og Gejrvimul, 
de strömme om Gudernes Sale, 
Thyn og Vin, 
Thöll og Höll, 
Gråd og Gunthorin. 

28. 
Vina hedder en, 
en anden Vegsvin, 
en tredje Thjodnume: 
Nyt og Nöt, 
Nön og Hrön, 
Slid og Hrid, 
Sylg og Ylg, 
Vid og Vån, 
Vönd og Strönd, 
Gjöl og Lejft, 
de falde til Mændenes Hjem, 
de falde heden til Hel. 

29. 
Körmt og Örmt 
og de to Kerløger - 
i dem skal Thor vade 
hver en Dag, 
når han drager til Doms 
til Yggdrasils Ask, 
thi Asernes Bro 
brænder med Lue, 
og de hellige Vande hedes. 

30. 
Glad og Gylle, 
Gler og Skejdbrime, 
Silvrintop og Sine, 
Gisl og Falhovne, 
Guldtop og Letfod, 
på dem ride Aser 
hver en Dag, 
når de drage til Doms 
til Yggdrasils Ask. 

31. 
Tre Rødder sig strække 
ad trende Veje 
fra Yggdrasils Ask: 
Hel bor under den ene, 
under den anden Rimthurser, 
under den tredje menneskelige Mænd. 

32. 
Ratatosk hedder Egernet, 
som rende skal 
på Yggdrasils Ask. 
Örnens Ord 
skal fraoven han bære 
og bringe til Nidhug ned. 

33. 
Så er der fire Hjorte, 
som med Hoved knejse 
og Grenene gnave, 
Dåin og Dvalin, 
Dunør og Durathro. 

34. 
Flere Orme ligge 
under Yggdrasils Ask, 
end nogen usnild Tåbe tænker; 
Goin og Moin, 
de ere Gravvitnes Sönner, 
Gråbag og Gravvöllud. 
Ovne og Svavne, 
tror jeg, skal altid 
gnave på Træets Grene. 

35. 
Asken Yggdrasil 
Arbejd döjer 
mere end Mænd vide; 
Hjorten bider foroven, 
Askens Side rådner. 
Nidhug slider forneden. 

36. 
Hrist og Mist 
skal Hornet mig række, 
Skeggöld og Skögul, 
Hlid og Thrud, 
Hlökk og Hærfjötur, 
Göll og Gejrönul, 
Randgrid og Rådgrid 
og Reginlejv 
byde Ejnherjerne Øl. 

37. 
Årvak og Alsvid 
skulle op over Himlen 
trætte Solen trække. 
Under deres Bove 
skjulte de blide Aser 
den jernkolde Køler. 

38. 
Svalin han hedder, 
som står for Solen, 
et Skjold for den skinnende Gud. 
Jeg véd, at Bjerge og Brænding 
brænde skulle, 
når han falder fra. 

39. 
Sköll hedder Ulven, 
som følger den strålende Gud 
til den skærmende Skov. 
Den anden er Hate, 
han er Hrodvitnes Sön, 
han skal løbe for Himlens lyse Brud. 

40. 
Af Ymes Kød 
blev Jorden skabt 
og Bølgen af hans Blod, 
Bjerge af hans Ben, 
Buske af hans Hår 
og af Hovedskallen Himlen. 

41. 
Af hans Öjenhår 
danned ejegode Guder 
Midgård for Mændenes Sönner. 
Af hans Hjerne 
blev alle de bistre 
Skyer skabte. 

42. 
Ulls Huld 
og alle Guders 
har den, som rörer först ved Flammen, 
thi Verdnerne åbnes 
om Asernes Sönner, 
når Kedlerne komme af Ilden 

43. 
Ivaldes Sönner 
gik i årle Dage 
Skibladne at skabe, 
det bedste af Skibe, 
til den skinnende Frey, 
Njörds nådige Sön. 

44. 
Asken Yggdrasil 
er ypperst af Trær, 
Skibladne af Skibe, 
Odin bladt Aser, 
Slejpne af Heste, 
Bilröst af Broer, 
Brage af Skjalde, 
Håbrok af Høge 
og Garm af Hunde. 

45. 
Mit Åsyn har nu Sejrguders 
Sönner set; 
vel skal nu Frelsen våge. 
Alle Aser 
skulle nu komme ind 
til Øges Bænke, 
til Øges Gilde. 

46. 
Grim jeg hed, 
Gangler jeg hed, 
Herjan og Hjælmbærer, 
Thekk og Tredje, 
Thud og Ud, 
Helblind og Höj, 

47. 
Sad og Svipal 
og Sangetal, 
Hærtejt og Hnikar, 
Bilöj, Bålöj, 
Bølværk, Fjölne, 
Grim og Grimne, 
Glapsvid og Fjölsvid. 

48. 
Sidhat, Sidskæg, 
Sejrfader, Hnikud, 
Alfader, Valfader, 
Atrid og Farmaty; 
med ét Navn 
nævntes jeg aldrig, 
mens jeg blandt Folkene for. 

49. 
Grimne de kaldte mig, 
her hos Gejrröd, 
Jalk hos Armund 
og Kjalar dengang, 
da Kælker jeg drog, 
og Thro på Thinge, 
Vidur på Valen, 
Oske og Ome, 
Jævnhöj og Bivlind, 
Göndle og Harbard hos Guder. 

50. 
Svidur og Svidre 
hed jeg hos Sökkmime 
og skuffed den ældgamle Jætte, 
da jeg ene Midvitnes, 
den mægtige Söns, 
Bane var bleven. 

51. 
Drukken er du, Gejrröd! 
For megte du drak. 
(Den megen Mjød dig dåred.) 
Meget du misted, 
da min Hjælp du misted, 
alle Ejnherjer og Odins Huld. 

52. 
Meget jeg dig sagde, 
men lidet du mindes; 
dine Venner volde dig ondt. 
Min Vens Sværd 
ser jeg ligge 
dryppende, dyppet i Blod. 

53. 
Sværdets Egg ham slog; 
Ygg ejer Valen; 
jeg véd, at dit Liv er ledet. 
Strenge ere Diserne. 
Nu kan Odin du skue; 
kom nu til mig, om du kan. 

54. 
Odin hedder jeg nu; 
Ygg hed jeg forhen, 
endnu för hed jeg Thund. 
Vak og Skilving, 
Våvud og Hroftaty, 
Gøt og Jalk blandt Guder, 
Ovne og Svavne; 
alle disse, tror jeg, ere blevne 
til mig, den ene. -
&lt;/poem&gt;

Kong Gejrröd sad og havde sit Sværd over sine Knæ og trukket ud til Midten. Men da han hørte, at Odin var der, stod han op og vilde tage Odin fra Bålene. Sværdet slap ham ud af Hånden, og Hjaltet vendte nedad. Kongen trådte til med Foden og faldt fremad, men Sværdet stod tværs igennem ham, og således fik han Bane. 

Odin forsvandt da, men Agnar var Konge der længe efter den Tid. 

Noter: 

&lt;poem&gt;
21. Thund er vel Navnet paa en Å. Thjodvitne = Folkeulven, er vel Fenre. 
42. Meningen er ikke tydelig. Måske må Kedlerne flyttes for at Odin kan ses af Aserne - se V. 45. 
43. Ivalde, en Dværg. 
45. Øge må her være Gejrröd. Aserne have nu sét Odin; de komme ind for at
&lt;/poem&gt;

[[de:Edda/Ältere Edda/Grímnismál]]
[[en:Poetic Edda/Grímnismál]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Paulus' Brev til Kolosserne</title>
    <id>2495</id>
    <revision>
      <id>5094</id>
      <timestamp>2006-08-22T20:16:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>87.52.25.155</ip>
      </contributor>
      <comment>Import fra Wikipedia</comment>
      <text xml:space="preserve">; Paulus' Brev til Kolossenserne 1

1 Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, og Broderen Timotheus.

2 til de hellige og troende Brødre i Kristus i Kolossæ: Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader!

3 Vi takke Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader altid, naar vi bede for eder,

4 da vi have hørt om eders Tro paa Kristus Jesus og den Kærlighed, som I have til alle de hellige

5 paa Grund af det Haab, som er henlagt til eder i Himlene, om hvilket I forud have hørt i Evangeliets Sandheds Ord,

6 der er kommet til eder, ligesom det ogsaa er i den hele Verden, idet det bærer Frugt og vokser, ligesom det ogsaa gør iblandt eder fra den Dag, I hørte og erkendte Guds Naade i Sandhed,

7 saaledes som I have lært af Epafras, vor elskede Medtjener som er en tro Kristi Tjener for eder,

8 han, som ogsaa gav os eders Kærlighed i Aanden til Kende.

9   	Derfor have ogsaa vi fra den Dag, vi hørte det, ikke ophørt at bede for eder og begære, at I maatte fyldes med Erkendelsen af hans Villie i al Visdom og aandelige Indsigt

10   	til at vandre Herren værdigt, til alt Velbehag, idet I bære Frugt og vokse i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud,

11   	idet I styrkes med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Udholdenhed og Taalmodighed med Glæde

12   	og takke Faderen, som gjorde os dygtige til at have Del i de helliges Arvelod i Lyset,

13   	han, som friede os ud af Mørkets Magt og satte os over i sin elskede Søns Rige,

14   	i hvem vi have Forløsningen, Syndernes Forladelse,

15   	han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings førstefødte;

16   	thi i ham bleve alle Ting skabte i Himlene og paa Jorden, de synlige og de usynlige, være sig Troner eller Herredømmer eller Magter eller Myndigheder. Alle Ting ere skabte ved ham og til ham;

17   	og han er forud for alle Ting, og alle Ting bestaa ved ham.

18   	Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, førstefødt ud af de døde, for at han skulde blive den ypperste i alle Ting;

19   	thi det behagede Gud, at i ham skulde hele Fylden bo,

20   	og ved ham at forlige alle Ting med sig, være sig dem paa Jorden eller dem i Himlene, idet han stiftede Fred ved hans Kors's Blod.

21   	Ogsaa eder, som fordum vare fremmedgjorte og fjendske af Sindelag i eders onde Gerninger,

22   	har han dog nu forligt i sit Køds Legeme ved Døden for at fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Aasyn,

23   	saa sandt I blive i Troen, grundfæstede og faste, uden at lade eder rokke fra Haabet i det Evangelium, som I have hørt, hvilket er blevet prædiket i al Skabningen under Himmelen, og hvis Tjener jeg Paulus er bleven.

24   	Nu glæder jeg mig over mine Lidelser for eder, og hvad der fattes i Kristi Trængsler, udfylder jeg i mit Kød for hans Legeme, som er Menigheden,

25   	hvis Tjener jeg er bleven efter den Guds Husholdning, som blev given mig over for eder, nemlig fuldelig at forkynde Guds Ord,

26   	den Hemmelighed, der var skjult igennem alle Tider og Slægter, men nu er bleven aabenbaret for hans hellige,

27   	hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom paa Herlighed iblandt Hedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus i eder, Herlighedens Haab,

28   	hvem vi forkynde, idet vi paaminde hvert Menneske og lære hvert Menneske med al Visdom, for at vi kunne fremstille hvert Menneske som fuldkomment i Kristus;

29   	hvorpaa jeg ogsaa arbejder, idet jeg kæmper ifølge hans Kraft, som virker mægtigt i mig.


; Paulus' Brev til Kolossenserne 2
 
1   	Thi jeg vil, at I skulle vide, hvor stor en Kamp jeg har for eder og for dem i Laodikea og for alle, som ikke have set mit Aasyn i Kødet,

2   	for at deres Hjerter maa opmuntres, idet de sammenknyttes i Kærlighed og til den fuldvisse Indsigts hele Rigdom, til Erkendelse af Guds Hemmelighed, Kristus.

3   	i hvem alle Visdommens og Kundskabens Skatte findes skjulte.
4   	Dette siger jeg, for at ingen skal bedrage eder med lokkende Tale.

5   	Thi om jeg ogsaa i Kødet er fraværende, saa er jeg dog i Aanden hos eder og glæder mig ved at se eders Orden og Fastheden i eders Tro paa Kristus.

6   	Derfor, ligesom I have modtaget Kristus Jesus, Herren, saa vandrer i ham,

7   	idet I ere rodfæstede og opbygges i ham og, stadfæstes ved Troen, saaledes som I bleve oplærte, saa I vokse i den med Taksigelse.

8   	Ser til, at der ikke skal være nogen, som gør eder til Bytte ved den verdslige Visdom og tomt Bedrag efter Menneskers Overlevering, efter Verdens Børnelærdom og ikke efter Kristus;

9   	thi i ham bor Guddommens hele Fylde legemlig,

10   	og i ham have I eders Fylde, ham, som er Hovedet for al Magt og Myndighed;

11   	i hvem I ogsaa ere blevne omskaarne med en Omskærelse, som ikke er gjort med Hænder, ved Afførelsen af Kødets Legeme, ved Kristi Omskærelse,

12   	idet I bleve begravne med ham i Daaben, i hvilken I ogsaa bleve medoprejste ved Troen paa Guds Virkekraft, som oprejste ham fra de døde.

13   	Ogsaa eder, som vare døde i eders Overtrædelser og eders Køds Forhud, eder gjorde han levende tillige med ham, idet han tilgav os alle vore Overtrædelser

14   	og udslettede det imod os rettede Gældsbrev med dets Befalinger, hvilket gik os imod, og han har taget det bort ved at nagle det til Korset;

15   	efter at have afvæbnet Magterne og Myndighederne, stillede han dem aabenlyst til Skue, da han i ham førte dem i Sejrstog.

16   	Lad derfor ingen dømme eder for Mad eller for Drikke eller i Henseende til Højtid eller Nymaane eller Sabbat,

17   	hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet er Kristi.

18   	Lad ingen frarøve eder Sejrsprisen, idet han finder Behag i Ydmyghed og Dyrkelse af Englene, idet han indlader sig paa, hvad han har set i Syner, forfængeligt opblæst af sit kødelige Sind,

19   	og ikke holder fast ved Hovedet, ud fra hvem hele Legemet, idet det hjælpes og sammenknyttes ved sine Bindeled og Baand, vokser Guds Vækst.

20   	Naar I med Kristus ere døde fra Verdens Børnelærdom, hvorfor lade I eder da paalægge Befalinger, som om I levede i Verden:

21   	&quot;Tag ikke, smag ikke, rør ikke derved!&quot;

22   	(hvilket alt er bestemt til at forgaa ved at forbruges) efter Menneskenes Bud og Lærdomme?

23   	thi alt dette har Ord for Visdom ved selvgjort Dyrkelse og Ydmyghed og Skaanselsløshed imod Legemet, ikke ved noget, som er Ære værd, kun til Tilfredsstillelse af Kødet.


; Paulus' Brev til Kolossenserne 3
 
1   	Naar I altsaa ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Haand.

2   	Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden.

3   	Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud.

4   	Naar Kristus, vort Liv, aabenbares, da skulle ogsaa I aabenbares med ham i Herlighed.

5   	Saa døder da de jordiske Lemmer, Utugt, Urenhed, Brynde, ondt Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse;

6   	for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede.

7   	I dem vandrede ogsaa I fordum, da I levede deri.

8   	Men nu skulle ogsaa I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhaanelse, slem Snak af eders Mund.

9   	Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle Menneske med dets Gerninger

10   	og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det;

11   	hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle.

12   	Saa ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,

13   	saa I bære over med hverandre og tilgive hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I!

14   	Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Baand.

15   	Og Kristi Fred raade i eders Hjerter, til hvilken I ogsaa bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!

16   	Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, saa I med al Visdom lære og paaminde hverandre med Salmer, Lovsange og aandelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.

17   	Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.

18   	I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren.

19   	I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem!

20   	I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren.

21   	I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet.

22   	I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygtende Herren.

23   	Hvad I end foretage eder, saa gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker,

24   	da I vide, at I af Herren skulle faa Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene.

25   	Thi den, som gør Uret, skal faa igen, hvad Uret han gjorde, og der er ikke Persons Anseelse.

4,1   	I Herrer! yder eders Trælle, hvad ret og billigt er, da I vide, at ogsaa I have en Herre i Himmelen.


; Paulus' Brev til Kolossenserne 4
 
2   	Værer vedholdendene i Bønnen, idet I ere aarvaagne i den med Taksigelse.

3   	idet I tillige bede ogsaa for os, at Gud vil oplade os en Ordets Dør til at tale Kristi Hemmelighed, for hvis Skyld jeg ogsaa er bunden,

4   	for at jeg kan aabenbare den saaledes, som jeg bør tale.

5   	Vandrer i Visdom overfor dem, som ere udenfor, saa I købe den belejlige Tid.

6   	Eders Tale være altid med Ynde, krydret med Salt, saa I vide, hvorledes I bør svare enhver især.

7   	Hvorledes det gaar mig, skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener og Medtjener i Herren, kundgøre eder alt sammen;

8   	ham sender jeg til eder, netop for at I skulle lære at kende, hvorledes det staar til med os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter,

9   	tillige med Onesimus, den tro og elskede Broder, som er fra eders By; de skulle fortælle eder, hvorledes alt staar til her.

10   	Aristarkus, min Medfange, hilser eder, og Markus, Barnabas's Søskendebarn, om hvem I have faaet Befalinger — dersom han kommer til eder, da tager imod ham -

11   	og Jesus, som kaldes Justus, hvilke af de omskaarne ere de eneste Medarbejdere for Guds Rige, som ere blevne mig en Trøst.

12   	Epafras hilser eder, han, som er fra eders By, en Kristi Jesu Tjener, som altid strider for eder i sine Bønner, før at I maa staa fuldkomne og fuldvisse i al Guds Villie.

13   	Thi jeg giver ham det Vidnesbyrd, at han har megen Møje for eder og dem i Laodikea og dem i Hierapolis,

14   	Lægen Lukas, den elskede, hilser eder, og Demas.

15   	Hilser Brødrene i Laodikea og Nymfas og Menigheden i deres Hus.

16   	Og naar dette Brev er oplæst hos eder, da sørger for, at det ogsaa bliver oplæst i Laodikensernes Menighed, og at I ogsaa læse Brevet fra Laodikea.

17   	Og siger til Arkippus: Giv Agt paa den Tjeneste, som du har modtaget i Herren, at du fuldbyrder den.

18   	Hilsenen med min, Paulus's, egen Haand. Kommer mine Lænker i Hu Naade være med eder!</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Catullus 85</title>
    <id>2496</id>
    <revision>
      <id>5095</id>
      <timestamp>2006-08-24T06:48:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>80.209.164.33</ip>
      </contributor>
      <comment>Import</comment>
      <text xml:space="preserve">==Digtet==
Odi et amo. Quare id faciam, fortasse requiris?
:Nescio, sed fieri sentio et excrucior.

==Fri oversættelse==
Jeg hader og elsker. Hvorfor jeg gør det, spørger du?
: Jeg ved det ej, men jeg føler det sker og det piner mig.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Catullus 3</title>
    <id>2498</id>
    <revision>
      <id>5097</id>
      <timestamp>2006-08-24T06:52:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>80.209.164.33</ip>
      </contributor>
      <comment>Import</comment>
      <text xml:space="preserve">==Digt 3==
Lugete, o Veneres Cupidinesque,&lt;br&gt;
et quantum est hominum venustiorum:&lt;br&gt;
passer mortuus est meae puellae,&lt;br&gt;
passer, deliciae meae puellae,&lt;br&gt;
quem plus illa oculis suis amabat.&lt;br&gt;
nam mellitus erat suamque norat&lt;br&gt;
ipsam tam bene quam puella matrem,&lt;br&gt;
nec sese a gremio illius movebat,&lt;br&gt;
sed circumsiliens modo huc modo illuc&lt;br&gt;
ad solam dominam usque pipiabat.&lt;br&gt;
qui nunc it per iter tenebricosum&lt;br&gt;
illuc, unde negant redire quemquam.&lt;br&gt;
at vobis male sit, malae tenebrae&lt;br&gt;
Orci, quae omnia bella devoratis:&lt;br&gt;
tam bellum mihi passerem abstulistis&lt;br&gt;
o factum male! o miselle passer!&lt;br&gt;
tua nunc opera meae puellae&lt;br&gt;
flendo turgiduli rubent ocelli.&lt;br&gt;

==Fri oversættelse==
Sørg, &quot;Venusser&quot; og &quot;Cupider&quot; &lt;bR&gt;
og alle Venus mennesker (dvs. elskende) &lt;br&gt;
Min piges spurv er død &lt;br&gt;
Spurven, min piges glæde &lt;br&gt;
som hun mere end sine øjne elskede. &lt;br&gt;
Thi den var nemlig honningsød, og den kendte &lt;br&gt;
hende så godt som pigens moder &lt;br&gt;
Ikke fra skødet sig den bevægede &lt;br&gt;
men sprang omkring snart her snart der &lt;br&gt;
For fruen alene hele tiden han pippede &lt;br&gt;
Den nu igennem en mørk vej går &lt;br&gt;
Derhen hvorfra de nægter at vende tilbage &lt;br&gt;
Men gid det må gå jer ilde onde mørke &lt;br&gt;
af Orci, som alt smukt opsluger &lt;br&gt;
Min i den grad smukke spurv har du taget &lt;br&gt;
O hvor ondt gjort! O stakkels spurv! &lt;br&gt;
Af dit værk nu min piges&lt;br&gt;
,ved at græde, opsvulmede og røde øjne, er.&lt;br&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Guldhornene</title>
    <id>2500</id>
    <revision>
      <id>5099</id>
      <timestamp>2006-08-25T10:04:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>83.88.170.13</ip>
      </contributor>
      <comment>kopieret fra http://www.eremit.dk/ebog/guldhorn.html</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Guldhornene
| afsnit=
| forfatter=Adam Oehlenschläger
| noter=
}}

'''Guldhornene'''

De higer og søger&lt;br&gt;
I gamle Bøger,&lt;br&gt;
I oplukte Høie&lt;br&gt;
Med speidende Øie,&lt;br&gt;
Paa Sværd og Skiolde&lt;br&gt;
I muldne Volde,&lt;br&gt;
Paa Runestene&lt;br&gt;
Blandt smuldnede Bene.

Oldtids Bedrifter&lt;br&gt;
Anede trylle;&lt;br&gt;
Men i Mulm de sig hylle,&lt;br&gt;
De gamle Skrifter.&lt;br&gt;
Blikket stirrer,&lt;br&gt;
Sig Tanken forvirrer.&lt;br&gt;
I Taage de famle.

&quot;I, gamle, gamle&lt;br&gt;
&quot;Hensvundene Dage,&lt;br&gt;
&quot;Da det straalte i Norden,&lt;br&gt;
&quot;Da Himlen var paa Jorden,&lt;br&gt;
&quot;Giv et Glimt tilbage!&quot;

Skyen suser,&lt;br&gt;
Natten bruser,&lt;br&gt;
Gravhøien sukker,&lt;br&gt;
Roser sig lukker,&lt;br&gt;
De øvre Regioner&lt;br&gt;
Toner.&lt;br&gt;
De sig møde, de sig møde,&lt;br&gt;
De forklarede Høie,&lt;br&gt;
Kampfarvede, røde,&lt;br&gt;
Med Stierneglands i Øie.

&quot;I, som raver i blinde,&lt;br&gt;
&quot;Skal finde&lt;br&gt;
&quot;Et ældgammelt Minde,&lt;br&gt;
&quot;Der skal komme, og svinde.&lt;br&gt;
&quot;Dets gyldne Sider&lt;br&gt;
&quot;Skal Præget bære,&lt;br&gt;
&quot;Af de ældste Tider.&lt;br&gt;
&quot;Af det kan I lære.&lt;br&gt;
&quot;Med andagsfuld Ære,&lt;br&gt;
&quot;I vor Gave belønne!&lt;br&gt;
&quot;Det skiønneste Skiønne,&lt;br&gt;
&quot;En Mø&lt;br&gt;
&quot;Skal Helligdommen finde.&quot;&lt;br&gt;
Saa synge de og svinde.&lt;br&gt;
Lufttonerne døe.

Hrymfaxe, den sorte,&lt;br&gt;
Puster, og dukker&lt;br&gt;
Og i Havet sig begraver.&lt;br&gt;
Morgenens Porte&lt;br&gt;
Delling oplukker,&lt;br&gt;
Og Skinfaxe traver&lt;br&gt;
I straalende Lue&lt;br&gt;
Paa Himlens Bue.

Og Fuglene synge.&lt;br&gt;
Duggperler bade&lt;br&gt;
Blomsterbade&lt;br&gt;
Som Vindene gynge.&lt;br&gt;
Og med svævende Fied&lt;br&gt;
En Mø hendandser&lt;br&gt;
Til Marken afsted.&lt;br&gt;
Violer hende krandser.&lt;br&gt;
Hendes Rosenkind brænder.&lt;br&gt;
Hun har Lilliehænder.&lt;br&gt;
Let som en Hind,&lt;br&gt;
Med muntert Sind.&lt;br&gt;
Hun svæver, og smiler;&lt;br&gt;
Og som hun iler,&lt;br&gt;
Og paa Elskov grubler –&lt;br&gt;
Hun snubler,&lt;br&gt;
Og stirrer, og skuer&lt;br&gt;
Gyldne Luer,&lt;br&gt;
Og rødmer, og bæver,&lt;br&gt;
Og zittrende hæver&lt;br&gt;
Med undrende Aand,&lt;br&gt;
Af sorten Muld&lt;br&gt;
Med sneehvide Haand&lt;br&gt;
Det røde Guld.

En sagte Torden&lt;br&gt;
Dundrer.&lt;br&gt;
Hele Norden&lt;br&gt;
Undrer.

Og hen de stimle&lt;br&gt;
I store Vrimle,&lt;br&gt;
og grave og søge,&lt;br&gt;
Skatten at forøge.&lt;br&gt;
Men intet Guld!&lt;br&gt;
Deres Haab har bedraget;&lt;br&gt;
De see kun det Muld,&lt;br&gt;
hvoraf de er taget.

Et Sekel svinder.

Over Klippetinder&lt;br&gt;
Det atter bruser.&lt;br&gt;
Stormenes Sluser&lt;br&gt;
Bryde med Vælde.&lt;br&gt;
Over Norges Fielde&lt;br&gt;
Til Danmarks Dale&lt;br&gt;
I Skyernes Sale&lt;br&gt;
De forklarede Gamle&lt;br&gt;
Sig atter samle.

&quot;For de sieldne Faae&lt;br&gt;
&quot;Som vor Gave forstaae;&lt;br&gt;
&quot;Som ei Jordlænker binde,&lt;br&gt;
&quot;Men hvis Siæle sig hæve&lt;br&gt;
&quot;Til det Eviges Tinde;&lt;br&gt;
&quot;Som ane det Høie,&lt;br&gt;
&quot;I Naturens Øie;&lt;br&gt;
&quot;Som tilbedende bæve&lt;br&gt;
&quot;For Guddommens Straaler,&lt;br&gt;
&quot;I Sole, i Violer,&lt;br&gt;
&quot;I det Mindste, i det Største;&lt;br&gt;
&quot;Som brændende tørste&lt;br&gt;
&quot;Efter Livets Liv;&lt;br&gt;
&quot;Som – o, store Aand&lt;br&gt;
&quot;For de svunde Tider!&lt;br&gt;
&quot;See dit Guddomsblik&lt;br&gt;
&quot;Paa Helligdommens Sider:&lt;br&gt;
&quot;For dem lyder atter vort Bliv.&lt;br&gt;
&quot;Naturens Søn,&lt;br&gt;
&quot;Ukiendt i Løn,&lt;br&gt;
&quot;Men som sine Fædre&lt;br&gt;
&quot;Kraftig og stor,&lt;br&gt;
&quot;Dyrkende sin Jord,&lt;br&gt;
&quot;Ham vil vi hædre:&lt;br&gt;
&quot;Han skal atter finde.&quot;&lt;br&gt;
Saa synge de, og svinde.

Hrymfaxe den sorte,&lt;br&gt;
Puster og dukker,&lt;br&gt;
Og i Havet sig begraver.&lt;br&gt;
Morgenens Porte&lt;br&gt;
Delling oplukker,&lt;br&gt;
Og Skinfaxe traver&lt;br&gt;
I straalende Lue,&lt;br&gt;
Paa Himlens Bue.

Ved lune Skov&lt;br&gt;
Øxnene trække&lt;br&gt;
Den tunge Plov,&lt;br&gt;
Over sorten Dække.

Da standser Ploven,&lt;br&gt;
Og en Gysen farer&lt;br&gt;
Igiennem Skoven.&lt;br&gt;
Fugleskarer&lt;br&gt;
Pludselig tier.&lt;br&gt;
Hellig Taushed&lt;br&gt;
Alt indvier.

Da klinger i Muld&lt;br&gt;
Det gamle Guld.

Tvende Glimt fra Oldtidsdage&lt;br&gt;
Funkler i de nye Tider.&lt;br&gt;
Selsomt vendte de tilbage,&lt;br&gt;
Gaadefyldt paa røde Sider.

Mystisk Helligdom omsvæver&lt;br&gt;
Deres gamle Tegn og Mærker.&lt;br&gt;
Guddomsglorien ombæver&lt;br&gt;
Evighedens Underværker.

Hædrer dem, thi Skiebnen skalter!&lt;br&gt;
Snart maaskee de er forsvunden.&lt;br&gt;
Jesu Blod paa Herrens Alter&lt;br&gt;
Fylde dem, som Blod i Lunden!

Men I see kun Guldets Lue,&lt;br&gt;
Ikke det ærværdigt Høie;&lt;br&gt;
Sætte dem som Pragt til Skue&lt;br&gt;
For et mat nysgierrigt Øie.

Himlen sortner, Storme brage;&lt;br&gt;
Visse Time! du er kommen.&lt;br&gt;
Hvad de gav, de tog tilbage.&lt;br&gt;
Evig bortsvandt Helligdommen.

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:April-gen</title>
    <id>2503</id>
    <revision>
      <id>5109</id>
      <timestamp>2006-08-31T18:21:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">April</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ascending abbrev</title>
    <id>2504</id>
    <revision>
      <id>5110</id>
      <timestamp>2006-08-31T18:21:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">asc</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:August-gen</title>
    <id>2505</id>
    <revision>
      <id>5111</id>
      <timestamp>2006-08-31T18:21:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">August</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Confirmemail noemail</title>
    <id>2506</id>
    <revision>
      <id>5198</id>
      <timestamp>2006-09-04T09:16:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Du har ikke angivet en gyldig e-mail-adresse i dine [[Speciel:Preferences|brugerindstillinger]].</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:December-gen</title>
    <id>2507</id>
    <revision>
      <id>5113</id>
      <timestamp>2006-08-31T18:21:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">December</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Descending abbrev</title>
    <id>2508</id>
    <revision>
      <id>5389</id>
      <timestamp>2006-10-22T18:47:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">fald</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imagelist date</title>
    <id>2509</id>
    <revision>
      <id>5363</id>
      <timestamp>2006-10-13T19:08:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Dato</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imagelist description</title>
    <id>2510</id>
    <revision>
      <id>5364</id>
      <timestamp>2006-10-13T19:08:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>ovesat</comment>
      <text xml:space="preserve">Beskrivelse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imagelist name</title>
    <id>2511</id>
    <revision>
      <id>5365</id>
      <timestamp>2006-10-13T19:09:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Navn</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imagelist search for</title>
    <id>2512</id>
    <revision>
      <id>5366</id>
      <timestamp>2006-10-13T19:09:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Søg efter billednavn:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imagelist size</title>
    <id>2513</id>
    <revision>
      <id>5367</id>
      <timestamp>2006-10-13T19:10:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Størrelse (bytes)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imagelist user</title>
    <id>2514</id>
    <revision>
      <id>5368</id>
      <timestamp>2006-10-13T19:10:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Bruger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imgfile</title>
    <id>2515</id>
    <revision>
      <id>5369</id>
      <timestamp>2006-10-13T19:11:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">fil</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imgmultigo</title>
    <id>2516</id>
    <revision>
      <id>5370</id>
      <timestamp>2006-10-13T19:12:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Gå til!</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imgmultigotopost</title>
    <id>2517</id>
    <revision>
      <id>5123</id>
      <timestamp>2006-08-31T18:21:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imgmultigotopre</title>
    <id>2518</id>
    <revision>
      <id>5371</id>
      <timestamp>2006-10-13T19:12:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Gå til side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imgmultipagenext</title>
    <id>2519</id>
    <revision>
      <id>5372</id>
      <timestamp>2006-10-13T19:13:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">næste side &amp;rarr;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imgmultipageprev</title>
    <id>2520</id>
    <revision>
      <id>5373</id>
      <timestamp>2006-10-13T19:13:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">&amp;larr; forrige side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Listusersfrom</title>
    <id>2521</id>
    <revision>
      <id>5413</id>
      <timestamp>2006-10-23T15:12:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Vis brugere begyndende ved:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Lockfilenotwritable</title>
    <id>2522</id>
    <revision>
      <id>5414</id>
      <timestamp>2006-10-23T15:15:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Der kan ikke skrives til databaselåsningsfilen. For at låse eller åbne databasen skal webserveren kunne skrive til filen.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mediawikipage</title>
    <id>2523</id>
    <revision>
      <id>5416</id>
      <timestamp>2006-10-23T15:20:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Se beskedside</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:November-gen</title>
    <id>2524</id>
    <revision>
      <id>5133</id>
      <timestamp>2006-08-31T18:21:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">November</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Searchbutton</title>
    <id>2525</id>
    <revision>
      <id>5137</id>
      <timestamp>2006-08-31T18:21:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Søg</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:September-gen</title>
    <id>2526</id>
    <revision>
      <id>5138</id>
      <timestamp>2006-08-31T18:21:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">September</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Table pager empty</title>
    <id>2527</id>
    <revision>
      <id>5316</id>
      <timestamp>2006-09-28T16:29:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ingen resultater</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Table pager first</title>
    <id>2528</id>
    <revision>
      <id>5315</id>
      <timestamp>2006-09-28T16:29:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Første side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Table pager last</title>
    <id>2529</id>
    <revision>
      <id>5314</id>
      <timestamp>2006-09-28T16:28:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Sidste side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Table pager limit</title>
    <id>2530</id>
    <revision>
      <id>5313</id>
      <timestamp>2006-09-28T16:28:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Vis $1 resultater per side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Table pager limit submit</title>
    <id>2531</id>
    <revision>
      <id>5312</id>
      <timestamp>2006-09-28T16:25:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Gå til</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Table pager next</title>
    <id>2532</id>
    <revision>
      <id>5311</id>
      <timestamp>2006-09-28T16:23:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Næste side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Table pager prev</title>
    <id>2533</id>
    <revision>
      <id>5310</id>
      <timestamp>2006-09-28T16:22:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Forrige side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Upload source file</title>
    <id>2534</id>
    <revision>
      <id>5305</id>
      <timestamp>2006-09-28T16:11:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve"> (en fil på din computer)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Upload source url</title>
    <id>2535</id>
    <revision>
      <id>5501</id>
      <timestamp>2006-10-26T19:25:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve"> (en gyldig, offentligt tilgængelig URL)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Et barn er født i Betlehem</title>
    <id>2536</id>
    <revision>
      <id>5153</id>
      <timestamp>2006-09-01T16:34:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jan Krymmel</username>
        <id>56</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">'''Tekst''': [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]], 1820 &lt;br&gt;
'''Melodi:''' A. P. Berggreen, 1849 &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Et barn er født i Bethlehem,&lt;br&gt;
Bethlehem,&lt;br&gt;
thi glæder sig Jerusalem.&lt;br&gt;
Halleluja, halleluja!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
En fattig jomfru sad i løn,&lt;br&gt;
sad i løn,&lt;br&gt;
og fødte himlens kongesøn.&lt;br&gt;
Halleluja, halleluja!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Han lagdes i et krybberum,&lt;br&gt;
krybberum,&lt;br&gt;
Guds engle sang med fryd derom.&lt;br&gt;
Halleluja, halleluja!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Og østens vise ofred der,&lt;br&gt;
ofred der,&lt;br&gt;
Guld, røgelse og myrra skær.&lt;br&gt;
Halleluja, halleluja!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Forvunden er nu al vor nød,&lt;br&gt;
al vor nød,&lt;br&gt;
os er i dag en frelser fød.&lt;br&gt;
Halleluja, halleluja!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Guds kære børn vi blev påny,&lt;br&gt;
blev påny,&lt;br&gt;
skal holde jul i himmelby.&lt;br&gt;
Halleluja, halleluja!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
På stjernetæpper lyse blå,&lt;br&gt;
lyseblå,&lt;br&gt;
skal glade vi til kirke gå.&lt;br&gt;
Halleluja, halleluja!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Guds engle der os lære brat,&lt;br&gt;
lære brat,&lt;br&gt;
at synge, som de sang i nat.&lt;br&gt;
Halleluja, halleluja!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Da vorde engle vi som de,&lt;br&gt;
vi som de,&lt;br&gt;
Guds milde ansigt skal vi se.&lt;br&gt;
Halleluja, halleluja!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Ham være pris til evig tid,&lt;br&gt;
evig tid,&lt;br&gt;
for frelser bold og broder blid!&lt;br&gt;
Halleluja, halleluja!&lt;br&gt;

[[Kategori:Julesange]]
[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tordenskjold</title>
    <id>2537</id>
    <revision>
      <id>5178</id>
      <timestamp>2006-09-04T08:23:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Tordenskjold
| afsnit=''Melodi: Dansk folkemelodi''
| forfatter=Gotfred Benjamin Rode
| noter=
}}

Jeg vil sjunge om en helt&lt;br&gt;
vidt berømt ved sund og bælt,&lt;br&gt;
om en herre kæk og bold,&lt;br&gt;
om den tapre Tordenskjold.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Mens i vuggen han lå svøbt,&lt;br&gt;
Peder Wessel var han døbt,&lt;br&gt;
på fregattens skansevold&lt;br&gt;
fik han navnet Tordenskjold.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Atten børn gik frem på rad&lt;br&gt;
hos hans far i Trondhjems stad,&lt;br&gt;
døtre seks og sønner tolv,&lt;br&gt;
men kun én blev Tordenskjold.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Nål i hånd han havde få't,&lt;br&gt;
men det våben var for småt,&lt;br&gt;
på kanoner fik han hold.&lt;br&gt;
De går an, sa'e Tordenskjold.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Engang på den svenske strand&lt;br&gt;
gik han med sin flok i land,&lt;br&gt;
da brød frem et rytterhold,&lt;br&gt;
ville fange Tordenskjold.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
En dragon stak hånden frem,&lt;br&gt;
men han trak den aldrig hjem,&lt;br&gt;
han ham troede i sin vold.&lt;br&gt;
Den gang ej, sa'e Tordenskjold&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Tordenskjold i søen sprang,&lt;br&gt;
kuglerne omkring ham sang,&lt;br&gt;
gennem bølgen dyb og kold&lt;br&gt;
svømmed Peder Tordenskjold.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Tordenskjold han var polisk,&lt;br&gt;
gik omkring og solgte fisk,&lt;br&gt;
fjenden bag sin egen vold&lt;br&gt;
narret blev af Tordenskjold.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Rask han voksed op på val&lt;br&gt;
fra matros til admiral.&lt;br&gt;
Ingen æres glimmer gold&lt;br&gt;
dog fordærved Tordenskjold.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Skal til kamp på bølgens top&lt;br&gt;
dannebrog i stavnen op&lt;br&gt;
gid der bag dets røde fold&lt;br&gt;
stå en helt som Tordenskjold!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
[[Kategori:Folkesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Gotfred Benjamin Rode</title>
    <id>2538</id>
    <revision>
      <id>5181</id>
      <timestamp>2006-09-04T08:31:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>link</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Gotfred Benjamin Rode
|Datoer= (1830 – 1878)
|GemUnder=Rode, Benjamin Gotfred
|Wikipedia=
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Skolemand og litteraturhistoriker, far til digteren [[Forfatter:Helge Rode|Helge Rode]]
|TOC=
|Billede=
}}

* [[Tordenskjold]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Categorytree</title>
    <id>2539</id>
    <revision>
      <id>5185</id>
      <timestamp>2006-09-04T09:04:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Kategoritræ</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Categorytree-collapse</title>
    <id>2540</id>
    <revision>
      <id>5186</id>
      <timestamp>2006-09-04T09:04:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">fold sammen</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Categorytree-expand</title>
    <id>2541</id>
    <revision>
      <id>5187</id>
      <timestamp>2006-09-04T09:05:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">fold ud</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Categorytree-header</title>
    <id>2542</id>
    <revision>
      <id>5188</id>
      <timestamp>2006-09-04T09:07:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Indtast et kategorinavn for at se indholdet som en træstruktur. Bemærk at dette kræver en avanceret [[:w:JavaScript|JavaScript]]-funktionalitet kendt som [[:W:AJAX|AJAX]]. Hvis du har en meget gammel browser eller har slået JavaScript fra, vil det ikke virke.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Categorytree-load</title>
    <id>2543</id>
    <revision>
      <id>5189</id>
      <timestamp>2006-09-04T09:07:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">hent</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Categorytree-loading</title>
    <id>2544</id>
    <revision>
      <id>5190</id>
      <timestamp>2006-09-04T09:08:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">henter</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Categorytree-mode-all</title>
    <id>2545</id>
    <revision>
      <id>5191</id>
      <timestamp>2006-09-04T09:08:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">alle sider</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Categorytree-mode-pages</title>
    <id>2546</id>
    <revision>
      <id>5192</id>
      <timestamp>2006-09-04T09:09:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">vis sider undtagen billeder</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Categorytree-not-found</title>
    <id>2547</id>
    <revision>
      <id>5193</id>
      <timestamp>2006-09-04T09:10:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Kategorien &lt;i&gt;$1&lt;/i&gt; blev ikke fundet</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Categorytree-show-list</title>
    <id>2548</id>
    <revision>
      <id>5194</id>
      <timestamp>2006-09-04T09:11:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Vis som liste</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Categorytree-show-tree</title>
    <id>2549</id>
    <revision>
      <id>5195</id>
      <timestamp>2006-09-04T09:12:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Vis som træ</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Categorytree-tab</title>
    <id>2550</id>
    <revision>
      <id>5196</id>
      <timestamp>2006-09-04T09:12:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Træ</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Categorytree-too-many-subcats</title>
    <id>2551</id>
    <revision>
      <id>5197</id>
      <timestamp>2006-09-04T09:14:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Der er for mange underkategoriter til, at de kan vises som træ.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Sorrig og glæde de vandre til hobe</title>
    <id>2552</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5565</id>
      <timestamp>2006-11-16T16:52:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Sorrig og glæde de vandre til hobe]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Sorrig og glæde de vandre til hobe, 1681.
| afsnit=Folkemelodi, 1670
| forfatter=Thomas Kingo
| noter=
}}

&lt;poem&gt;
Sorrig og glæde de vandre til hobe,
lykke, ulykke de gange på rad,
medgang og modgang hinanden tilråbe,
solskin og skyer de følges og ad;
jorderigs guld
er prægtigt muld,
Himlen er ene af salighed fuld.

Kroner og scepter i demantspil lege,
leg er dog ikke den kongelig dragt,
tusinde byrder i kronerne veje,
tusindfold omhu i scepterets magt;
kongernes bo
er skøn uro,
Himlen alene gør salig og fro.

Alle ting har sin foranderlig lykke,
alle kan finde sin sorrig i barm,
tit er et bryst under dyrebart smykke
opfyldt af sorrig og hemmelig harm;
hver mand har sit,
stort eller lidt,
Himlen alene for sorgen er kvit.

Vælde og visdom og timelig ære,
styrke og ungdom i blomstrende år
højt over andre kan hovedet bære,
falde dog af og i tiden forgår;
alle ting må
enden opnå,
Himmelens salighed ene skal stå.

Dejligste roser på tornebusk gløde,
skønneste blomster har tærende gift,
under en rosenkind hjertet kan bløde,
for dog at skæbnen så sælsomt er skift!
Farefuldt vand
bruser om land,
Himlen har ene lyksaligheds stand.

Angest skal avle en varende glæde,
kvide skal vinde sin tot ud af ten,
armod skal prydes i rigeste klæde,
svaghed skal rejses på sundeste ben,
avind skal stå
fængslet i vrå,
Himlen kan ene alt dette formå.

Lad da min lod og min lykke kun falde,
hvordan min Gud og min Herre han vil,
lad ikkun avind udøse sin galde,
lad kun og verden fulddrive sit spil!
Sorrig skal dø,
saligheds frø
blomstre på Himmerigs dejlige ø.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Far, verden, far vel</title>
    <id>2553</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5566</id>
      <timestamp>2006-11-16T16:53:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Far, verden, far vel]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Far, verden, far vel
| afsnit=Folkemelodi
| forfatter=Thomas Kingo
| noter=
}}

&lt;poem&gt;
Far, verden, far vel,
jeg kedes ved længer at være din træl!
De byrder, som du haver byltet mig på,
dem kaster jeg fra mig og vil dem forsmå,
jeg river mig løs, og jeg kedes nu ved
forfængelighed!

Hvad er det dog alt,
som verden opsminker med fager gestalt?
Det er jo kun skygger og skinnende glar,
det er jo kun bobler og skrattende kar,
det er jo kun iseskrog, skarn og fortræd,
forfængelighed!

Hvad er mine år,
som listende svinder og snigende går?
Hvad er min bekymring, mit grublende sind,
min sorrig, min glæde, mit hovedes spind?
Hvad er dog mit arbejd, min møje, min sved?
Forfængelighed!

O riggom og guld,
du jorderigs afgud i skinnende muld!
Du est dog af verdens de skuffende ting,
som vokser, aftager og veksles omkring,
du est dog i højeste mærke og med
forfængelighed!

Ak, ære, hvad er,
hvad er vel de kroner og kranse, du bær´?
Misundelse sidder dig altid på ryg,
du hemmelig stødes og sjælden er tryg;
du ofte dér snubler, hvor andre de gled;
forfængelighed!

Ak, yndest og gunst,
du hastig opkomne og falende dunst,
oppustende gøgler, henviftende vind,
med tusinde øjne du dog løber blind;
hvad est du, når man dig ved solen har set?
Forfængelighed!

Ak, kødelig lyst,
som mangen med med dødelig læbe har kyss't!
dit fængende tønder, din flyvende gnist
blev mangen til evige luer til sidst;
din skål synes honning, men drikken er led
forfængelighed!

Så far da, far vel!
du skal nu ej længer bedrage mil sjæl,
bedrager'ske verden, jeg takker dig af
og sænker dig ned i forglemmelsens grav;
jeg længes at trøstes for sorrig og nød
i Abrahams skød!

Der skal mine år
begyndes i evigheds dejlige vår,
der skal ikke dagen ved solen opgry,
ej månen tilmåle mig næde og ny;
men Jesus er solen, hvis stråler er strø'd
i Abrahams skød!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Det er så yndigt at følges ad</title>
    <id>2554</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5567</id>
      <timestamp>2006-11-16T16:54:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Det er så yndigt at følges ad]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Det er så yndigt at følges ad
| afsnit=Melodi: C.E.F. Weyse, 1833.
| forfatter=Nikolai Frederik Severin Grundtvig
| noter=
}}

&lt;poem&gt;
Det er så yndigt at følges ad
for to, som gerne vil sammen være,
da er med glæden man dobbelt glad
og halvt om sorgen så tung at bære;
ja, det er gammen
at rejse sammen,
når fjederhammen,
er kærlighed.

Det er så hyggeligt allensteds,
hvor små og store har ét i sinde,
og det, som drager de store læs,
i hjertekamret er inderst inde;
ja, det er gammen
at holde sammen,
når ja og amen
er hjertets sprog.

Det er så herligt at stole på:
vi har en Herre, som alting mægter,
han os ej glemmer, når vi er grå,
hans nåde rækker til tusind slægter;
ja, det er gammen,
at allesammen
er ja og amen
Guds nådes ord.

Det er vemodigt at skilles ad
for dem, som gerne vil sammen være,
men, Gud ske lov! i vor Herres stad
for evig samles de hjertenskære;
ja, det er gammen
at leve sammen,
hvor ja og amen
er kærlighed.

Hvert ægtepar, som med kærlighed
i Jesu navn holder bryllupsgilde,
skønt alt i verden går op og ned,
skal finde tidlig og finde silde:
det er dog gammen
at sidde sammen,
hvor arneflammen
er kærlighed.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Er lyset for de lærde blot</title>
    <id>2555</id>
    <revision>
      <id>5242</id>
      <timestamp>2006-09-07T15:34:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>header + kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Er lyset for de lærde blot
| afsnit=''Melodi: Erling Lindgren, 1984''
| forfatter=Nikolai Frederik Severin Grundtvig
| noter=
}}

&lt;poem&gt;
Er lyset for de lærde blot
til ret og galt at stave?
Nej, himlen under flere godt,
og lys er himlens gave,
og solen står med bonden op,
slet ikke med de lærde,
oplyser bedst fra tå til top,
hvem der er mest på færde.

Er lyset i planeter kun,
som ej kan se og mæle?
Er ikke ordet i vor mund
et lys for alle sjæle?
Det giver os for ånder syn
som solens skin for kroppe,
det slår i sjælen ned som lyn
fra skyerne hist oppe.

Er lys på visse vilkår blot
så halvvejs at ophøje?
Gør det ej alle vegne godt,
er lys ej livets øje?
Skal for misbrugens skyld måske
på åndens himmelbue,
vi heller mulm og mørke se
end solens blanke lue?

Nej, aldrig spørges det fra Nord,
vi lyset vil fordunkle!
Som nordlys i fribårne ord
det sås på himlen funkle,
og ses det skal ved nordens pol,
ej blot i kroppens rige;
midsommerens den bolde sol
vil ej for midnat vige!

Oplysning være skal vor lyst,
er det så kun om sivet,
men først og sidst med folkerøst
oplysningen om livet;
den springer ud af folkedåd
og vokser, som den vugges,
den stråle i vort folkeråd,
til aftenstjernen slukkes!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Folkeligt skal alt nu være</title>
    <id>2556</id>
    <revision>
      <id>5244</id>
      <timestamp>2006-09-07T15:38:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kat + header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Folkeligt skal alt nu være
| afsnit=''Melodi: Ole Risak''
| forfatter=Nikolai Frederik Severin Grundtvig
| noter=
}}

&lt;poem&gt;
Folkeligt skal alt nu være
trindt om land fra top til tå,
noget nyt der er i gære,
det selv tosser kan forstå;
men kan alt, hvad brister, bødes
med det ny, som først skal fødes?
Véd man også, hvad man vil
mer end »brød og skuespil«?

Folk! hvad er vel folk i grunden?
hvad betyder ´folkeligt´?
er det næsen eller munden,
hvorpå man opdager sligt?
findes, skjult for hvermands øje,
folket kun i kæmpehøje
eller bag hver busk og plov,
i hver kødklump før og grov?

Folk der var i gamle dage,
både store folk og små,
om der end er folk tilbage,
gøres nu her prøver på:
Folkeånder alle vågne,
som de vævre, så de dovne,
hvad de alle kan og vil
er at sætte alt på spil.

Til et folk de alle høre,
som sig regne selv dertil,
har for modersmålet øre,
har for fædrelandet ild;
resten selv som dragedukker
sig fra folket udelukker,
lyse selv sig ud af æt,
nægte selv sig indfødsret.

Rive løs sig rigets stænder
fra den fælles folkeånd,
da går hoved, fødder, hænder
latterlig på egen hånd,
da er riget sønderrevet,
fortidsalderen udlevet,
folket mødigt sover hen,
vågner vanskeligt igen.

Får vi ægte danske love,
danske skoler, splinterny,
danske tanker, danske plove,
rinder op vort gamle ry:
´Dansken, lykkelig begavet,
bor med fred og fryd på havet´;
da er folkets dåd og digt,
da er alting folkeligt.

Folkeligt er her i vangen
endnu ét af hjertens grund,
folkeligt er elskovssangen,
ægte dansk i allen stund,
ej på val og ej på tinge
agtes børn og kvinder ringe,
hvad der end går op og ned,
dansk er immer kærlighed!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Danske sange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Fuglen har rede, og ræven har grav</title>
    <id>2557</id>
    <revision>
      <id>5245</id>
      <timestamp>2006-09-07T15:41:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kat + header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Fuglen har rede, og ræven har grav
| afsnit=''Melodi: [[w:Thomas Laub|Thomas Laub]]''
| forfatter=Nikolai Frederik Severin Grundtvig
| noter=
}}

&lt;poem&gt;
Fuglen har rede, og ræven har grav
sneglen bær´ huset på ryggen,
stodderen han har kun pose og stav,
leder om lejet og lykken;
så gå vor Herre med Nådens ords
husvild og fattig på vor jord

Dengang vor Herre gik synlig omkring
kaldte på alle de trætte:
Kommer og slår om Guds nåde en ring,
da får I hvilen den rette!
utak han fik mod al ret og skel,
til han på kortset blev pint ihjel

Men hvor han banker på port og på dør
altrid med ordets guldhammer,
der kommer glæde som aldrig kom før
ind i de mildes lønkammer;
der går til hjerte med englelyd
nåden og freden med Himlens fryd

Fuglen har rede, og ræven har grav
sneglen bær´ huset på ryggen;
verdsligt vor Herre har intet deraf
han har dog livet og lykken,
deler dem ærlig med hver som tror:
Ånden og livet er i hans ord
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hvad er det, min Marie</title>
    <id>2558</id>
    <revision>
      <id>5210</id>
      <timestamp>2006-09-04T22:24:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <comment>oprettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">'''Tekst''': [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]] &lt;br&gt;
'''Melodi:''' [[w:Evert Taube|Evert Taube]]&lt;br&gt;

----
&lt;poem&gt;
Hvad er det, min Marie!
som gør det, at vi to,
vi tale eller tie,
på færde og i ro,
os føle viet sammen,
som kirken og dens amen,
som præst og menighed!

Det er, at vi vil være
hianden som vi er,
det er, at vi kan bære
hianden som vi er,
det er, at vore munden,
vi våge eller blunde,
dog mødes i et kys!

Kun på en egen måde
er vi i grunden ét,
vort liv var os en gåde,
til vi opdaged det.
Men nu har vi opdaget,
i hjerte-favnetaget
vort liv er fælles lyst!

Nu er det kun en gåde
for os at tænke på,
hvordan vi af Guds nåde
kan evig leve så.
Thi uden ny og næde
kun varer liv og glæde,
al synd og død til trods!

Derfor vi os forbinder
i tro og kærlighed,
med dødens overvinder,
som daled til os ned,
som til Gud Faders ære
vil støvet klart hjembære
i Åndens favnetag
&lt;/poem&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>I al sin glans nu stråler solen</title>
    <id>2559</id>
    <revision>
      <id>5211</id>
      <timestamp>2006-09-04T22:26:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <comment>oprettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">'''Tekst:''' [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]] &lt;br&gt;
'''Melodi:''' H. Rung&lt;br&gt;

----
&lt;poem&gt;
I al sin glans nu stråler solen,
livslyset over nådestolen,
nu kom vor pinselilje-tid,
nu har vi sommer skær og blid,
nu spår os mer end englerøst
i Jesu navn en gylden høst.

I sommernattens korte svale
slår højt fredskovens nattergale,
så alt, hvad Herren kalder sit,
må slumre sødt og vågne blidt,
må drømme sødt om Paradis
og vågne til vor Herres pris.

Det ånder himmelsk over støvet,
det vifter hjemlig gennem løvet,
det lufter liflig under sky
fra Paradis opladt på ny,
og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod.

Det volder alt den Ånd, som daler,
det virker alt den Ånd, som taler
ej af sig selv, men os til trøst,
af kærlighed med sandheds røst,
i Ordets navn, som her blev kød,
og fór til Himmels, hvid og rød!

Opvågner, alle dybe toner,
til pris for menneskets forsoner!
Forsamles, alle tungemål,
i takkesangens offerskål!
Istemmer over Herrens bord
nu menighedens fulde kor!

I Jesu navn da tungen gløder
hos hedninger så vel som jøder;
i Jesus-navnets offerskål
hensmelter alle modersmål;
i Jesu navn udbryder da
det evige halleluja!

Vor Gud og Fader uden lige!
Da blomstrer rosen i dit rige;
som sole vi går op og ned
i din enbårnes herlighed;
thi du for hjertet, vi gav dig,
gav os med ham dit Himmerig!
&lt;/poem&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>I gamle dage der var en gang</title>
    <id>2560</id>
    <revision>
      <id>5212</id>
      <timestamp>2006-09-04T22:28:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <comment>oprettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">'''Tekst:''' [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]] &lt;br&gt;
'''Melodi:''' Christian Barnekow, 1875&lt;br&gt;

----
&lt;poem&gt;
I gamle dage det var engang,
at danske folk var i kongetrang;
de gode græd, og de onde lo,
hvor ingen hegner, kun torne gro

Da kom en snekke for fulde sejl
med løvehoved og hjertespejl,
med guld og våben og stads om bord,
men ikke en sjæl ved mast og ror,

dog var der liv, for en lille dreng
alene lå i den store seng,
en neg var bundet med aks og strå,
den hviled drengen sit hoved på,

og hvor han sov både spæd og spag,
dér vajed over et kongeflag,
så liljehvidt og så rosenrødt
som kun hos Freja på kinden mødt

Hvor det i landet blev hørt og spurgt,
det tyktes alle et jærtegn stort,
de hvisked: barnet er Odins søn,
til hjælp os skikket fra ham i løn

De satte negen da på sin rod,
hvor dane-kongen han ellers stod,
så tog de store den lille op
og kønt ham satte i aksetop

Da nyt man spurgte med våbengny,
og højt det gjalded i vilden sky:
Hil dig, vor konning, bliv rund og bold!
så skjalde sjunge om Danmarks Skjold
&lt;/poem&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kærligheds og sandheds Ånd</title>
    <id>2561</id>
    <revision>
      <id>5213</id>
      <timestamp>2006-09-04T22:31:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <comment>oprettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">'''Tekst:''' [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]] &lt;br&gt;
'''Melodi:''' Christian Barnekow&lt;br&gt;

----
&lt;poem&gt;
Kærligheds og sandheds Ånd!
jords og Himmels hjertebånd
knytter du alene;
os forlene dejlig røst,
os opgløde dybt i bryst
dine flammer rene!

Hvor du lyser, mørket flyr,
al uterlighed dig skyr,
spotter med din nåde;
sandhed, som den klare dag,
kranser i dit vennelag
kærlighedens gåde.

I det store sjælebad
og i hjertets drik og mad
du er guddomskraften,
i hver gren og i hver kvist
på det sande vintræ: Krist,
du er leve-saften.

Med en god samvittighed
til de små du daler ned,
skaber rene glæder,
lyser op og renser ud,
til de stå for lysets Gud
i snehvide klæder!

Du, som af den »liden flok«,
svag og bly og bange nok,
gjorde kæmper stærke,
skab nu og af os en hær,
som tør svinge Åndens sværd
under korsets mærke!

Kærlighed til denne jord
ser du, ak, er såre stor,
vildt dens lue brænder;
sluk den ud med duggen mild,
lad os blusse af den ild,
du for Himlen tænder!

På vort eget nat og dag
stirre vi med velbehag,
det forstyrrer freden;
lad os Jesus en og hver
som vort liv og lys få kær!
det går enigheden!
&lt;/poem&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Til min Marie</title>
    <id>2562</id>
    <revision>
      <id>5215</id>
      <timestamp>2006-09-04T22:33:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">'''Tekst:''' [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]] &lt;br&gt;
'''Melodi:''' [[w:Evert Taube|Evert Taube]]&lt;br&gt;

----
&lt;poem&gt;
Hvad er det, min Marie!
som gør det, at vi to,
vi tale eller tie,
på færde og i ro,
os føle viet sammen,
som kirken og dens amen,
som præst og menighed,
som præst og menighed!

Det er, at vi vil være
hinanden som vi er,
det er, at vi kan bære
hinanden som vi er,
det er, at vore munde,
vi våge eller blunde,
dog mødes i et kys,
dog mødes i et kys!

Kun på en egen måde
er vi i grunden ét,
vort liv var os en gåde,
til vi opdaged' det.
Men nu har vi opdaget,
i hjerte-favnetaget
vort liv er fælles lyst,
vort liv er fælles lyst!

Nu er det kun en gåde
for os at tænke på,
hvordan vi af Guds nåde
kan evig leve så.
Thi uden ny og næde
kun varer liv og glæde,
al synd og død til trods,
al synd og død til trods!

Derfor vi os forbinder
i tro og kærlighed,
med dødens overvinder,
som daled' til os ned,
som til Gud Faders ære
vil støvet klart hjembære
i Åndens favnetag
&lt;/poem&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Velkommen igen, Guds engle små</title>
    <id>2563</id>
    <revision>
      <id>5216</id>
      <timestamp>2006-09-04T22:36:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Henrik K</username>
        <id>44</id>
      </contributor>
      <comment>oprettelse</comment>
      <text xml:space="preserve">'''Tekst:''' [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]] &lt;br&gt;
'''Melodi:''' [[w:Andreas Peter Berggreen|A. P. Berggreen]], 1834&lt;br&gt;

----
&lt;poem&gt;
Velkommen igen, Guds engle små,
fra høje himmelsale,
med dejlige solskinsklæder på,
i jordens skyggedale!
Trods klingrende frost godt år I spå
for fugl og sæd i dvale!

Vel mødt under sky på kirkesti,
på sne ved midnatstide!
Udbære vor jul ej nænner I,
derpå tør nok vi lide;
o, ganger dog ej vor dør forbi!
os volder ej den kvide!

Vor hytte er lav og så vor dør,
kun armod er derinde,
men gæstet I har en hytte før,
det drages vi til minde;
er kruset af ler og kagen tør,
deri sig engle finde!

Med venlige øjne himmelblå
i vugger og i senge,
vi puslinger har i hver en vrå,
som blomster gro i enge;
o, synger for dem, som lærker slå,
som hørt de har ej længe!

Så drømme de sødt om Betlehem,
og er det en d forblommet,
de drømme dog sandt om barnets hjem,
som lå i krybberummet;
de drømme, de lege jul med dem,
hvis sang de har fornummet

Da vågne de mildt i morgengry
og tælle mer ej timer;
da høre vi julesang på ny,
som sig med hjertet rimer;
da klinger det sødt i højen sky,
når juleklokken kimer

Da vandre Guds engle op og ned
på salmens tonestige;
da byder vor Herre selv Guds fred
til dem, den efterhige,
da åbner sig Himlens borge-led,
da kommer ret Guds rige!

O, måtte vi kun den glæde se,
før vore øjne lukkes!
Da skal, som en barnemoders ve,
vor smerte sødt bortvugges!
Vor Fader i Himlen! lad det ske!
lad julesorgen slukkes
&lt;/poem&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne</title>
    <id>2567</id>
    <revision>
      <id>5239</id>
      <timestamp>2006-09-07T15:16:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>header + kategori</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne
| afsnit=
| forfatter= | override_forfatter= De forenede Nationer (FN)
| noter='''FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne''' blev vedtaget af FN i 1948. FN havde da 56 medlemmer. Af disse stemte 48 nationer for, ingen stemte imod, men 8 lande undlod at stemme.

Se også [[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]].
}}

==VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE==

Vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling

=== INDLEDNING ===

Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden,

da tilsidesættelse af og foragt for menneskerettighederne har ført til barbariske handlinger, der har oprørt menneskehedens samvittighed, og da skabelsen af en verden, hvor menneskene nyder tale- og trosfrihed og frihed for frygt og nød, er blevet forkyndt som folkenes højeste mål,

da det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse,

da det er af afgørende betydning at fremme udviklingen af venskabelige forhold mellem nationerne,

da De forenede Nationers folk i pagten påny har bekræftet deres tro på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets værdighed og værd og på lige rettigheder for mænd og kvinder, og har besluttet at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed,

da medlemsstaterne har forpligtet sig til i samarbejde med De forenede Nationer at arbejde for fremme af almindelig respekt for og overholdelse af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder,

da en fælles forståelse af disse rettigheder og friheder er af den største betydning for den fulde virkeliggørelse af denne forpligtelse,

proklamerer

PLENARFORSAMLINGEN

derfor nu denne VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE som et fælles mål for alle folk og alle nationer med det formål, at ethvert menneske og ethvert samfundsorgan stedse med denne erklæring for øje skal stræbe efter gennem undervisning og opdragelse at fremme respekt for disse rettigheder og friheder og gennem fremadskridende nationale og internationale foranstaltninger at sikre, at de anerkendes og overholdes overalt og effektivt, både blandt befolkningerne i medlemsstaterne og blandt befolkningerne i de områder, der befinder sig under deres styre.

===Artikel 1===

Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

=== Artikel 2 ===

Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f.eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.

Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvadenten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset.

=== Artikel 3 ===

Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed

=== Artikel 4 ===

Ingen må holdes i slaveri eller trældom ; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.

=== Artikel 5 ===

Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.

=== Artikel 6 ===

Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.

=== Artikel 7 ===

Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.

=== Artikel 8 ===

Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver vedkommende. 

=== Artikel 9 ===

Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.

=== Artikel 10 ===

Enhver har under fuld ligeberettigelse krav på en retfærdig og offentlig behandling ved en uafhængig og upartisk domstol, når der skal træffes en afgørelse med hensyn til hans rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst mod ham rettet strafferetslig anklage.

=== Artikel 11 ===

1. Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har fået alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar.

2. Ingen må anses for skyldig i noget strafbart forhold på grund af nogen handling eller undladelse, der ikke i henhold til national eller international ret var strafbar på det tidspunkt, da den blev begået. Der skal heller ikke kunne idømmes strengere straf end fastsat på den tid, da det strafbare forhold blev begået.

=== Artikel 12 ===

Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb.

=== Artikel 13 ===

1. Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted indenfor hver stats grænser.

2. Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sig eget, og til at vende tilbage til sit eget land.

=== Artikel 14 ===

1. Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.

2. Denne ret må ikke påberåbes ved anklager, der virkelig hidrører fra ikke-politiske forbrydelser eller fra handlinger i strid med De forenede Nationers formål og principper.

=== Artikel 15 ===

1. Enhver har ret til en nationalitet.

2. Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.

=== Artikel 16 ===

1. Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.

2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke.

3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse.

=== Artikel 17 ===

1. Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre.

2. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom.

=== Artikel 18 ===

Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.

=== Artikel 19 ===

Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.

=== Artikel 20 ===

1. Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger.

2. Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening.

=== Artikel 21 ===

1. Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter.

2. Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land.

3. Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder.

=== Artikel 22 ===

Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder.

=== Artikel 23 ===

1. Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.

2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.

3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.

4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser.

=== Artikel 24 ===

Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til periodisk ferie med løn.

=== Artikel 25 ===

1. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.

2. Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvadenten de er født i eller udenfor ægteskab, have den samme sociale beskyttelse.

=== Artikel 26 ===

1. Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for alle, og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til højere undervisning.

2. Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige og religiøse grupper, og den skal fremme De forenede Nationers arbejde til fredens bevarelse.

3. Forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn skal have.

=== Artikel 27 ===

1. Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.

2. Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som vedkommende har skabt.

=== Artikel 28 ===

Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken de i denne erklæring nævnte rettigheder og friheder fuldtud kan virkeliggøres.

=== Artikel 29 ===

1. Enhver har pligter overfor samfundet, der alene muliggør personlighedens frie og fulde udvikling.

2. Under udøvelsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de begrænsninger, der er fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig anerkendelse af og hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det formål at opfylde de retfærdige krav, som moralen, den offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund.

3. Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med De forenede Nationers formål og principper.

=== Artikel 30 ===

Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.

[[Kategori:Internationale love]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den blinde Digter</title>
    <id>2569</id>
    <revision>
      <id>5249</id>
      <timestamp>2006-09-08T14:48:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>ny novelle</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Skitser af Hverdagslivet|Titelblad]]
| næste=[[Jomfru Bine]]
| titel=Den blinde Digter
| afsnit=Fra novellesamlingen [[Skitser af Hverdagslivet]]
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Den blinde Digter'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;
&lt;poem&gt;
Alt duftede saa friskt efter Regnen; den milde Foraarsluft susede sagte i Havens Træer; Lindebladene i det lille Lysthus ud til Frederiksbergallé, hvor jeg havde taget Plads, viftede mig om Panden, og gamle Billeder trylledes frem for min Sjæl med en Skjønhed, som de ikke havde, da jeg saa dem i Virkeligheden, eller som jeg ialfald dengang var ufølsom for.
Henad Vejen lød raske, kraftige Trin fra to Spadseregængere; det var unge, ubekymrede Hjærters Trin. De standsede udenfor vor Bolig, og jeg hørte den ene sige:
«Det var dog et allerkjæreste Sted, saa landligt og indbydende. Jeg holder tusinde Gange mere af saadan en simpel lille Bolig, end af de herskabelige Palaier, hvor mange Familier ere pakkede sammen paa en alt andet end herskabelig Maade. Deler du ikke min Mening, Christian? jeg synes du sætter saadan et bedrøveligt Ansigt op.»
«Ser jeg alvorlig ud, er det ved den Tanke, at Ejeren af Stedet, om hvis Fortrin jeg er ganske enig med Dig, aldrig selv har set det. Her bor den blinde Digter Strøm.»
«Ah han, den Stakkel!»
Og de gik videre uden at bemærke mig, og Lyden af deres elastiske Skridt tabte sig i det fjerne, men endnu længe efter lød det hjertelige «Stakkel» for mit Øre; det lød saa besynderligt, bragte mig til at smile og til at ønske godt over deres haabefulde Ungdom og medlidende Hjærter. Hvor ofte havde jeg ikke fordum selv sagt: «den Stakkel», eller ogsaa «det lykkelige, misundelsesværdige Menneske», hvor ofte havde jeg ikke i begge Tilfælde taget fejl.
«Kjære Oscar!» lød pludselig min Moders Stemme, «det er saa silde, vil Du ikke komme ind?»
«Straks, jeg kommer om et Øjeblik!»
Den kjære Moder, hun siger altid silde, aldrig mørkt; hun fornægter næsten sine Øjnes Lys, som kunde det være mig en Trøst. Dog tys, der kommer lette Trin henimod mig, og en lille, fin Haand, en varm Haand. hvis Tryk er saa hengivent og saa ærligt, lægges i min.
«Jeg maa forstyrre Dig i dine Drømme; Maanen er allerede oppe og Duggen falder; lille Marie kan ikke sove, før hun har faaet sit Godnatkys, Fader længes efter Theen og en gemytlig Passiar, og jeg længes efter at høre, hvad min Digter har tænkt paa den hele lange Eftermiddag.»
Hun fører mig ad den velbekjendte Vej op til Huset, men skjøndt hun støtter mig, er det paa en Maade, saa jeg føler, hun regner mig for sin Beskytter. Hvorledes det gaar til, skal jeg ikke kunne sige; hun er en Tusindkunstner, min lille Hustru, ved, hvad der glæder Hjertet, og kan give mange Ting tilkjende uden Ord.
Paa denne Dag for seksten Aar siden saas vi første Gang. Derpaa havde jeg tænkt hele Eftermiddagen, og jeg havde set tilbage paa mit Liv og følt mig ydmyget derved, men tillige indset, hvor megen Grund jeg havde til at være taknemmelig, ret inderlig taknemmelig!
Det er vistnok højst vanskeligt at være fuldkommen oprigtig i Fremstillingen af sig selv; maaske vil det ikke heller lykkes mig; jeg vil imidlertid forsøge derpaa med en ærlig Villie.
Fader, der havde været Byfoged i en lille jydsk By, var nylig død, og Moder og jeg, som dengang var en trettenaars Dreng, vare flyttede til Kjøbenhavn. Vor indskrænkede lille Lejlighed laa paa et kjedeligt Strøg midt i Byen; Moders mange Møbler — dem hun ikke havde havt Hjerte til at skille sig ved — gjorde den endnu mindre og gav de smaa Værelser et forpakket, overlæsset Udseende.
Min stakkels Moder gik, i sin sorte Dragt, omkring med et højst uroligt og bekymret Udtryk og kunde slet ikke finde sig tilrette i alle disse Forandringer, eller føle sig rigtig hjemme her. Og nu maa jeg fortælle, at hun var min Stedmoder, noget, jeg dog kun havde Lejlighed til at mærke, naar jeg ærligt havde fortjent en Afstraffelse, thi da erindrede hun det bestandigt i Utide, og blev svag og eftergivende, af Frygt for at være haard og streng.
«Havde han været min egen, vilde jeg have straffet ham; nu burde jeg maaske ogsaa, men jeg kan ikke!»
Og saa bebrejdede hun sig sin Svaghed, men oftere, tror jeg dog, bebrejdede hun sig Mangel paa Ømhed — som om hun ikke var altfor øm — og utallige angerfulde Taarer har hun fældet ved at læse Visen om Svend Dyrings Børn. At dette snart blev mig klart, vil man let indse; at jeg stundom benyttede mig uædelt deraf og satte min Villie igjennem ved Hentydninger til mine afdøde Forældre, maa jeg desværre ogsaa tilstaa.
Der var ikke en ond Blodsdraabe i Moder, men hun var en underlig, ængstelig, lille Kone, hvorved hun bestandig plagede sig selv, og ofte andre. Altid frygtede og forudsaa hun det værste; enhver lille Sky var hende Forbudet paa en Tordenbyge; et Synaalestik kunde let blive Banesaar, og en Gnist Ildebrand. Hendes Skræk for de kjøbenhavnske Piger var ubetvingelig, og naar hun et Øjeblik forlod Huset, skjælvede hun altid af Angst for at blive bestjaalet, skjøndt Nøglekurven var gjemt, enten i eller under Sengen, bag Chatollet eller et andet urimeligt Sted. Det nemmeste havde unægtelig været at tage Nøglerne med sig, men det turde hun umulig vove; hvor let kunde de ikke tabes eller snappes ud af Lommen. En Historie fra Frankrig om nogle Tjenestefolk, der havde plyndret en enlig Frue, spillede ogsaa Moder i Hovedet, og hun var bestemt forberedt paa at se vor stakkels, spage Ane, paa hvis blege Ansigt Underkuelse havde præget sit Stempel, med en blank Kniv i Haanden, træde frem for hendes Leje, ved Nattetid, fordrende Penge.
Naar nogen vilde have en Tjeneste af Moder, behøvede de blot — det klinger rigtignok utroligt, men er ikke destomindre sandt — først at fornærme hende personligt; hun vilde da ikke let afslaa deres Forlangende, af Frygt for at være hævngjerrig. Af alt dette vil man se, at Moder just ikke egnede sig til Opdragerinde, og at hun, uskikket til at staa ene, mere end de fleste maatte føle Tabet af sin Støtte.
«Lille Oscar,» sagde hun en Dag, kort efter vor Ankomst; idet hun rakte mig et Brev, «din Onkel i Søllerød længes efter Dig. Han er nu din nærmeste Beskytter, og det er vistnok det rigtigste, at Du følger Indbydelsen og kjører med Overbringeren af Brevet til Nyholte Kro. Den øvrige Vej skal Du gaa tilfods, om det nu blot ikke vil blive for anstrengende, og tør min søde Dreng gaa alene? og kan jeg forsvare —»
«Naa, Gud ske Lov, jeg kan komme ud af dette Roderi! saa maa Du endelig være iorden, Moder, til jeg kommer igjen. Nej, Tak! tror Du jeg vil gaa til Nar med det store Shawl om Halsen! Farvel, søde Moder, og lev vel; aa nej, det er da ikke saa forfærdelig en Rejse!»
Jeg greb min Kasket, rev mig løs fra Omfavnelsen og fulgte med kjæk Mine den sjællandske Bondekarl, der stod i Gangen og ventede.
Det var en munter Tur, og jeg var rigtig glad over igjen at komme ud i det Frie. Jeg spurgte utrætteligt, og Kusken svarede utrætteligt, og saa holdt vi ved Kroen.
«Farvel, tilhøjre gaar Vejen, han kan aldrig tage fejl.»
Mit Mod sank betydeligt, da jeg stod der ganske alene, udelukkende henvist til mig selv. Hvorledes vilde Modtagelsen blive? det korte Brev lod mig i fuldkommen Uvished i saa Henseende. Onkels afdøde Kone og min Moder, hende jeg aldrig havde kjendt, vare Søstre; kunde han virkelig, paa Grund heraf, føle nogen somhelst Godhed for mig. Alt, hvad der skulde have knyttet os sammen, var jo dødt og borte.
Af min Fader havde jeg hørt, at Onkel efter sin Kones Død var bleven højst tungsindig, ja, uskikket til enhver Forretning. Sin Afsked fra Armeen havde han straks taget og trukket sig stille og menneskesky tilbage fra Verden, kun levende for sin lille Datter. Vel erindrede jeg, at Fader, da han kom hjem fra sin sidste Kjøbenhavnsrejse, havde sagt, at Onkel Henrik var betydelig bedre, og igjen til at komme nær, dog endnu bestandig kort for Hovedet, og en Mand af faa Ord. Der var dog ikke megen Trøst i dette, og min Gang blev langsommere og langsommere, jo nærmere jeg kom Maalet. Ved Udkanten af Skoven sad en lille æblekindet Pige paa en Træstub, og sammenfæstede med Knappenaale en lang Rift i sin lyserøde Kjole; en lille Pose med Bøger laa i Græsset ved Siden. Med en svag Formodning om, at det muligvis var min Kusine, nærmede jeg mig og spurgte, hvor Major Sværd boede.
«Der kommer jeg lige fra; jeg er Line, der læser sammen med Thora. Majoren bor paa Rosenskjul, lidt udenfor Byen. Kan Du se det store Pæretræ? det er i hans Have; der ligger en Bondegaard ligeoverfor, og udenfor Huset staar et Akacietræ og seks Rosentræer paa en Græsplæne. Du kan aldrig tage fejl.»
Hun sprang op, nikkede, svingede sin Pose, og løb saa bort som en Hvirvelvind, ikke ændsende, at Hatten faldt af bag i Nakken, eller at den røde Kjole fløj om hende, og hvert Øjeblik kom i farlig Nærhed og Berøring med Buske og Knaster.
Det store, spidse, af Blomster ganske hvide Pæretræ var et ufejlbarligt Kjendemærke, og snart stod jeg udenfor den lille Laage, der førte ind i Haven, hvor det venlige, velvedligeholdte Hus laa. En gammel, grim Hund kom, raslende med sin Lænke, ud af Bondegaardens Port og tudede ophidset ad mig, øjensynlig mistænkeliggjort ved min tøvende Fremtræden.
Medens min Haand endnu uvis hvilede paa Laasen, kom en lille feagtig Pige med korte, kastaniebrune Krøller, Øjne saa mørkeblaa og dybe, og det gladeste Smil, jeg nogensinde har set, ud af Døren.
«Du er Fætter Oscar, aa, Gud ske Lov. Goddag, Oscar, jeg er saa —
Hun vilde have sagt glad, men standsede, idet hendes Blik faldt paa mit sorte Halstørklæde og det sorte Baand om min Hat. Hendes Ansigt fik nu et ejendommeligt Udtryk, som jeg siden har set meget ofte, og som sjældent længe forlader det, et blandet Udtryk, hvor Medlidenhed, Lyst til at hengive sin Glæde og tage andres Sorg, kæmper med en Følelse af Afmagt.
Hun tog min Haand og førte mig forbi Huset, gjennem den smukke Have, hen til en høj Herre, der sad i et Lysthus og læste. Det var en smuk Mand med militær Holdning og et regelmæssigt Ansigt; man saa straks, at det ikke var Alderen alene, der havde gjort hans Haar hvidt, gravet de dybe Furer paa hans Pande og Kind, og lagt det mørke Blik i hans Øje. Det lysnede imidlertid, da vi kom; hans Omfavnelse var faderlig og kjærlig, og han saa i det hele slet ikke ud som den Bussemand, jeg havde tænkt mig.
«Hvor gammel?» spurgte han.
«Tretten Aar,» svarede jeg hurtigt, besluttende at være saa kort og fyndig som muligt.
«Hvad har Du lært?»
«Gaaet i Latinskole.»
«Hvad har Du Lyst til at blive?»
« Jurist.»
Onkel brast ud i en munter Latter.
«Stakkels Dreng, Du er vistnok tør i Halsen efter den lange Tur; nu, nu, bedre for kort end for vidtløftig. Thora, Trøstemor, hvor er Du! hent din Fætter et Glas Mælk. Altsaa Du er tretten Aar, og jeg kan vel tale et alvorligt Ord med Dig og overlade Dig selv at tage en Beslutning. Havde din Tante levet, da havde hun sagt: «min Søsters Søn er min Søn,» jeg føler mig nu forpligtet til at handle efter hendes Ønske. Valget skal stilles Dig mellem to Ting, Oscar: enten vil jeg give din Stedmoder en anstændig Sum aarlig, der skal anvendes paa din Opdragelse, og hvormed hun maa skalte og valte efter sin Samvittighed — Du vil altid være en velkommen Gjæst her, men staa ganske uafhængig ligeoverfor mig, der ikke uopfordret vil blande mig i dine Anliggender — eller ogsaa paatager jeg mig at sørge for Dig i enhver Henseende, og. dersom jeg lever, holde Dig ved Universitetet, ganske som min Søn, men da maa der ogsaa indrømmes mig en Faders Rettigheder, jeg maa holde Kontrol med din Opførsel, dine Fremskridt og Udgifter. Straks fordrer jeg intet Svar, Du bør overveje.»
«Unødvendigt, jeg vælger det sidste.»
«Sov paa det, min Dreng,» sagde han, idet han lagde sin Haand paa min Skulder og saa mig fast ind i Øjet, «jeg er en bestemt, vel endog haard Mand, og Du lader mig til at være en Fyr med Ben i Næsen; et Sammenstød mellem os var ikke godt. Tro ikke, at jeg er uvillig; det glæder mig tværtimod, at Du saa uforbeholdent valgte at blive min Søn, men, som sagt, sov dog derpaa. Naa, Trøstemor, her har Du ham, jeg ser nok, hvor Du tripper af Utaalmodighed efter at vise ham Lejligheden Du skal rigtignok ligge alene, Oscar, men da jeg er vaagen Størstedelen af Natten, har Du frit Lov til, ligesom Thora, der ligger paa den anden Side, naar Du skulde blive uhyggelig til Mode, at banke med din Stol i Gulvet, hvilket jeg nok skal besvare. Naa, lad mig nu se, Du er som hjemme! forstaar sig. Uartigheder taales ikke.»
Efter at have nikket til mig og kjærtegnende glattet Thoras Krøller, overlod han os til vort eget Selskab.
Vi bleve snart bekjendte, og kort efter gyngede jeg min lille Kusine højt op i Luften, sættende alle Kræfter til, bestemt paa ikke at formindske Farten paa hendes Bøn, og forud gottende mig, ved Tanken om hendes Frygt. Hun var imidlertid hverken svimmel eller bange, og saa i et Par Minuter ud som den personificerede Lyksalighed, men pludselig vendte hun Hovedet om imod mig og bad:
«Hold op, Oscar, jeg har ikke en Smule Fornøjelse af det, naar Du ikke kan gynge med; jeg maa hele Tiden tænke paa, hvor strengt Du arbejder, og hvor træt og varm Du er. Hvis Du ikke holder op, springer jeg ned.»
«Du er en underlig en,» var mit halv ærgerlige Svar, idet jeg satte hende ned paa Jorden, og jeg agtede ikke paa, at Barnets hele Karakter laa afsløret for mig i hendes Ord.
Senere hen paa Aftenen stode vi sammen udenfor Verandaen. Det var blikstille, og Himlen var fuld af Stjerner.
«Giv Agt, Thora,» raabte jeg, «der var et Stjærneskud! ønsk noget, hvis der kommer et igjen.»
Der kom snart et, og da det var forsvundet spurgte hun sagte:
«Hvad ønskede Du saa?»
«At jeg maatte blive rig, stor og mægtig! og Du?»
«Det kan jeg ikke sige.»
«Fy, er Du en uartig, tvær Pige, eller ønskede Du maaske slet intet, Du lille Nar. Du maa tale rent ud, dersom jeg skal kunne lide Dig.»
«Jeg ønskede engang at se min Moder.»
Hun sagde dette i en simpel, rolig, dæmpet Tone og tilføjede:
«Naar jeg blot kan være artig og god, lader Vorherre det nok ske.»
En renlig Pige, der var vel ved Magt og havde et selvstændigt Præg, som tydede paa, at hun ingen Husmoder havde at lystre, kom nu for at følge Thora tilsengs, og snart laa ogsaa jeg i en blød Seng, i en blaa Stue med to Fag Vinduer. Om Natten hørte jeg, flere Gange, en svag Banken, der efterfulgtes af en lydeligere fra Onkel. Dette var mig en stor Beroligelse, da jeg selv var altfor stolt til at vise Tegn paa Ængstelse, og derfor lod min Tilladelse ubenyttet. Idet jeg slumrede ind, tænkte jeg, at det dog i Grunden var en Skam af Thora at forstyrre sin Fader saa ofte. Ak, jeg kjendte kun lidt til det! hun laa vaagen for hans Skyld, vel vidende, at den bedste Maade til at drage ham fra de mørke Grublerier, var at minde ham om sin Tilværelse.
Og her ser jeg, at jeg har en betydelig Vanskelighed at overvinde, idet min Opfattelse af Thora nu bestandig blander sig med min Opfattelse af hende dengang. Ligesom jeg da næppe lagde Mærke til hvorledes hun saa ud, og dog nu kan huske det saa tydeligt, forstod jeg ikke heller hendes Hjærtelag, og ændsede ikke synderligt Barnets fine Følelse og sig aldrig fornægtende Takt. Tvertimod, vi vare undertiden Uvenner, og jeg spottede over hendes, i mine Tanker overdrevne, Sandhedskærlighed. Hun vilde ikke synes bedre end hun var, og naar nogen kjærtegnede hende, kunde hun ofte sige:
«Ja, men Du ved ikke, hvad jeg har gjort,» og saa fulgte en Opramsen af hendes smaa Synder.
Maaske var Thora anderledes end andre Børn, fordi hun fra Vuggen af havde set Faderens dybe Kummer, og fordi Bevidstheden om, at hun kunde mildne den, vaagnede hos hende, næsten før hun kunde tale rent. Naar han sad med mørk Pande, ret fordybet i sin Sorg — hvilket vel ikke mere skete hyppigt, men dog undertiden — listede Trøstemoer altid sagte hen til ham, bad om et eller andet, spurgte ud og fordrede Forklaring med en Paatrængenhed, der sjældent forfejlede sin Virkning. Følelsen af at være hende saa nødvendig oplivede ham, og han glædede sig over at kunne berige det livlige Barns Forstand. Selv læste han med hende og den lille Line, Datter af en Proprietær i Nærheden.
Line indfandt sig hver Morgen, dog paa Grund af hendes Temperaments Ustadighed, ikke altid til bestemt Klokkeslet, med sin Pose og sit smilende Ansigt, altid smilende, selv om Øjnene vare røde, og det vare de ofte, thi Line fik mange Skjænd hjemme for de utrolige Uheld hun havde med at slaa itu, spilde, rive sine Klæder og støde sin Person.
«Den lille Vildbasse har godt af Thoras Omgang, og Thora igjen af hendes,» sagde Onkel undertiden, medens han fornøjet betragtede deres Lege.
Hele Sommerferien opholdt Moder og jeg os paa Rosenskjul. Dette var naturligvis en Gene for Onkel, men han bar det godt, ja, forsømte endog sine Bøger og Blomster, for at være en forekommende Vært. For Pigen Bodil var det en drøj Tid; Moder, der havde en vis Mistanke til hendes Forsigtighed, randsagede ofte Askespanden, talte Svovlstikkerne i Daasen. og indfandt sig regelmæssigt i Kjøkkenet, naar noget blev stødt, for at efterse om Morteren var tilbørlig udskoldet i kogende Vand, at vi ikke alle skulde blive forgivne. Jeg ser endnu Bodils Mine, hvorledes hun, i halv komisk Desperation, dristig vendte Pandekagen lige for Moders Blikke, ved at slaa den i Vejret, mumlende mellem Tænderne:
«Den, der overvinder sit Sind, er bedre end den, der indtager en Stad.»
Hvor tydeligt husker jeg ikke Rosenlysthuset, hvor vi drak Kaffe om Formiddagen; jeg synes endnu, jeg kan se Dugen hæve sig i smaa Bakker og Dale, fængslet af Tallerkener og Assietter, og Snippen aldeles uventet og uvelkommen flyve op i Flødepotten. Jeg synes, jeg kan se de dybe Spor i den sandede Landevej, se Grøften lige overfor med Gjærdet, det forunderlige Gjærde, hvor alle Blomster syntes at have sat hverandre Stævne: Jordhumle, Kornblomster, Valmuer, Kongelys, en Rigdom af Nælder; nede i det Fugtige Brøndkarse og Forglemmigejer, og helt oppe en tornet Brombærranke. En kalket Væg fra Bondegaarden hævede sig op over dette Gjærde; Solen skinnede altid saa brændende paa den; der var fire smaa Ruder højt oppe, som spillede i alle Regnbuens Farver, trods Støv og Spindelvæv.
«Derinde bor en Dreng,» fortalte lille Thora, den samme, der hver Dag rider ud med Hestene for at vande dem.»
Og medens hun satte Stegeben for Bondens fæle Hund, kom friskt Vand i dens Skaal og vakte dens Forundring ved at tale kjærtegnende til den og klappe den — noget ingen anden gjorde —, naaede jeg ved Hjælp af en Sten og et gammelt mod den og Muren støttet Vognhjul saa højt, at jeg kunde titte ind ad Ruden.
Der var virkelig en Dreng derinde; han sad paa Hug i en Krog og bestræbte sig forgjæves for at klemme en Torn ud af sin højre Pegefinger. Det var et uimodstaaelig komisk Syn, og jeg lo af fuld Hals. Den arme Dreng saa harmfuld op til den ukaldede Tilskuer og raabte ud:
«Det er ikke noget at grine af? Han skulde prøve, hvad det er! Der har den nu siddet fra i Gaar.»
«Løft mig op, Oscar, aa hvad? Saa skal jeg nok trække Tornen ud. Jacob, kom med din Finger!»
Efter at Seglgarnsknuden, der holdt Vinduet sammen, var skaaret over, stak Jacob sin ophovnede, brunrøde Finger ud til os. Thora stod paa min Skulder og foretog Operationen med Sikkerhed og Held trods Drengens Skrig. Fra den Tid af var han hendes svorne Ven og hilste hende med Pisken, hver Gang han red ud med Hestene, idet han, saa godt han kunde, afkopierede sin Husbonds Manerer, naar han kjørte paa Stadsvognen.
Det var herlige Ture vi gjorde omkring i Egnen, og skjøndt jeg den Gang mest glædede mig over Luften og Bevægelsen, har jeg dog modtaget de tydeligste Indtryk af Udsigterne, Indtryk, der forunderligt nok først have fremstillet sig for min Sjæl, da jeg ikke kunde modtage flere.
Jeg kan endnu smage de sure Blommer i Kromandens Have — dem jeg just ikke havde min Dyd at takke for — jeg kan se Storkereden paa den venlige Kirke, og Bænken under Træet paa Bakken, hvorfra den sandede, udhulede Sti løber ned ad den stejle Skraaning; jeg kan se de prægtige Træer tilhøjre og det lille Hus med Brændestabler og Risbundter udenfor, se Søen funkle og blinke i Solskinnet, det hvide Tøj ovre hos Blegmanden flagre frem og tilbage for Vinden, og Vejen krumme ind i det hyggelige Øverrød med de frodige Hegn og Marker.
Hvor ofte foer jeg ikke ned i fuldt Firspring, gik over Vejen, nikkede til de gamle Folk, der sade udenfor Hospitalet, fulgte saa den yndige Sti langs Søen, bøjede derpaa op, steg over Stengjærdet ind i Skoven og kom saa ud ved det gule Skovløberhus med den smukke lille Rugmark udenfor og de mange Bier og underligt lige afskaarne Granhække i Haven bagved.
Undertiden kom vi hjem fra længere Vandringer med en Mængde Champignons, men skjøndt Onkel, der var Botaniker, erklærede dem for ægte, og Lugten, Synet og Smagen stadfæstede denne Erklæring, fik Moder dog altid Skrupler: «een giftig kunde jo fordærve alle de andre», og til Bodils ubeskrivelige Ærgrelse bleve de uden Naade bortkastede.
En Søndag — jeg var vel da en femten, seksten Aar fik Thora Lov til at gaa med mig til Dyrehavsbakken. Det gik ypperligt paa Henturen, men da jeg traf Skolekammerater paa Bakken, begyndte min lille Dame at genere mig betydeligt, hvorfor jeg besluttede at følge hende næsten hjem og saa vende tilbage.
«Skulle vi gaa eller skulle vi blive?» spurgte jeg temmelig barsk, idet jeg trak hende bort fra den blinde Violinspiller, med hvem hun var kommen i Passiar, «Du skulde være mere fornuftig, Thora, og ikke klatte dine Penge bort. Hvad græder Du for?»
«Se, Fætter, hvor Kastanietræerne i Trekanten ere friske og fulde af Blomster, og Dannebroge, ser det ikke yndigt ud ved de store grønne Bøge, og saa den blaa Himmel og Solen, og de mange glade Mennesker, alt det ser han ikke; han mærker kun Støvet, den trykkende Hede og den forvirrede Støj.»
Jeg skammede mig for den lille Pige, og da jeg om Aftenen kom tilbage, lagde ogsaa jeg min Skjærv i den blinde Mands Hat, idet jeg med et langt Blik indsugede det herlige Billede omkring mig.
I denne Periode af mit Liv maa jeg have været en utaalelig, egoistisk, hensynsløs lille Fyr. Onkel kunde undertiden faa mig til at indse dette; han foreholdt mig ofte, at jeg misbrugte Moders Mildhed, der burde lægge et stærkere Baand paa mig, end om hun havde været streng. Hende bad han endelig ikke se saa urolig hen til mig, som ventede hun bestandig en ny forvoven og ubesindig Streg, da der næsten laa en indirekte Opfordring heri.
Hver Jul tilbragte vi ude hos Onkel. Hvor godt husker jeg ikke det lille Hus i Maaneskin; de oplyste Vinduer skinnede os i Møde, længe før vi kom der; Fyrretræet med den nøgne Stamme strakte sine lange Arme ud paa en uhyggelig Maade, og Rosentræerne stode indhyllede i Granpelse paa den hvide Plæne som smaa Skildvagter.
Det var just ikke kostbare Gaver, der prydede det lille Juletræ, men de vare velvalgte og smagfulde. Ude i Borgestuen fik nogle gamle Mænd og Koner deres Part: varme Dragter, storstilede Bøger, Pakker med Tobak, Kaffebønner og Sukker. De lode sig Risengrøden, Gaasen, Æbleskiverne og Punschen smage fortræffeligt; Onkel stod udenfor og tittede ind til dem, han vilde glæde sig uden at genere.
En Kogekone var hentet for at besørge Anretningen, da Bodil denne Aften hørte til Familien og skulde hvile paa sine Laurbær. Jeg blues ved at mindes en Tilrettevisning, den skikkelige Pige gav mig ved en saadan Lejlighed. Mellem mine Presenter laa nemlig en rund, af sorte Perler hæklet Uhrkjæde — den samme, jeg endnu altid bærer mit Repetéruhr i — det var en Foræring fra Thora, men den forekom mig, der havde drømt om en svær Guldkjæde, som kunde passe til min Faders Uhr, temmelig uheldig. Min Mine maa have udtrykt dette, thi Bodil tog Anledning til i en harmfuld Tone at hviske:
«Den har ingen synderlig Værdi, uden hvad Anvendelsen af fire Ugers Lommepenge og fjorten Dages Fritimer giver den.»
Jeg skyndte mig hen til Thora og takkede om igjen; hun dansede muntert omkring Træet, saa let og luftig, at man næsten kunde frygte, hun skulde flyve bort med det samme.
En Augustaften, som Moder og jeg sade ude paa Verandaen, og jeg anskueliggjorde hende Nødvendigheden af at flytte og faa en bedre Lejlighed — jeg havde, som mange
urolige Mennesker, altid Lyst til at flytte — kom Onkel henimod os, med en lille tynd Bog i Haanden, og et halv rørt, halv skælmsk Smil.
«Har De, min kjære Kusine,» Onkel foretrak denne Benævnelse for det ved Haaret trukne Svigerinde, «lagt denne ind paa min Pult?»
Moder saa ud som den personificerede onde Samvittighed.
«Ja, jeg har rigtignok lagt den, men —»
«Der behøves sandelig ingen Undskyldning; De har gjort det i den bedste Hensigt, og jeg er Dem naturligvis Tak skyldig, fordi De tager Dem af min Sjælesorg. Valget af denne Bog: «Et Alvorsord til Atheisterne», viser, at De antager mig for et Menneske uden Tro.»
«Det skulde glæde mig inderligt, om jeg tog fejl.»
«Det gjør De, Kusine, og det smerter mig, at min Opførsel saaledes kan mistydes. Vel taler jeg ikke ofte om religiøse Ting, ligesaa lidt som jeg taler om min afdøde Hustru; dybt, dybt inde gjemmer jeg mine helligste Følelser, dog bør de nærmeste naturligvis være fuldkommen paa det rene med ens Anskuelser i saa Henseende. Jeg har set saa megen Skinhellighed, himmelvendte Blikke og foldede Hænder, at jeg maaske har taget de Ord: «Naar Du faster, da salv dit Hoved og to dit Ansigt», i for vid en Betydning. Jeg har en uovervindelig Afsky for det ydre Skin uden Virkelighed: Gud er en Aand og kan kun tilbedes i Aand og Sandhed. Handler jeg fejlagtigt, da tilgive Frelseren mig i sin Naade, jeg kan ikke anderledes. Ser De min lille Pige løbe henover Vejen for at flytte Hundehuset, at Solen ikke skal plage den stakkels Caro; hun er, i sig selv, saa glad som en Lærke, men lider dog bestandig ved Tanken om, hvad der trykker Den og Den og Den, som hun ikke kan hjælpe. Dette Sindelag er mig en Bekræftelse paa, at eftersom ingen Sjæl kan fyldes af sin særskilte Lykke — endog uafset dennes Kortvarighed — maa der gives en bedre Tilværelse, hvor alle fromme skulle være lykkelige for stedse. Og her har De Deres lille Bog tilbage med Tak, skjøndt ulæst.»
Denne Forklaring beroligede Moder fuldkomment, dog varede det ikke længe, før hun fik Skrupler i en anden Retning, hvilke hun aabenbarede ved det aldeles uventede Spørgsmaal:
«De er da ikke, undskyld min Dristighed, men det ligger mig saa meget paa Sinde, De er da ikke bleven katholsk?»
«Katholsk!» Onkel lo, saa Taarerne trillede ham ned ad Kinderne, «nej, Kusine, det er for drøjt, jeg katholsk! hvad bringer Dem paa den Tanke?»
«De har altid sat saa megen Pris paa Deres Pibe Tobak herude i Lysthuset om Aftenen, men de sidste Dage har De slet ikke røget, skjøndt De har set ud, som tænkte De derpaa og længtes derefter. Jeg frygtede nu, at De havde aflagt et Løfte, at det skulde være et Slags Bod, hvilket vistnok er højst urigtigt.»
«De er en farlig Iagttager, og hellere end blive beskyldt for Katholicisme, maa jeg ud med Sandheden. Min Pibe og jeg ere blevne Uvenner; den forglemte sin Stilling og vilde i Stedet for Tjener være Herre. Med andre Ord, den blev mig saa uundværlig, at jeg var gnaven og ærgerlig, naar et eller andet forhindrede mig i at nyde den i rette Tid. At være i den Grad Slave af en ussel Pibe Tobak, at min Sindsstemning var afhængig af den, oprørte min Stolthed; jeg rejste mig, medes jeg endnu formaaede det, og brød med den for en Tid, blot saa længe til den igjen synker ned paa sin rette Plads: en behagelig, men undværlig Ledsager af Tankerne.»
Da jeg var en seksten, sytten Aar, fik jeg pludselig Sans for Litteraturen, og det var nu for mig, som om Verden var bleven dobbelt stor og herlig. Jeg brugte alle mine Lommepenge til Theaterbilletter, gjorde Klatgjæld og begyndte at forsømme og overse mine Skolebøger; Følgen heraf var daarlige Karakterer, hvoraf igjen fulgte Bebrejdelser fra Onkel.
«Saaledes kan det ikke gaa,» sagde han en Dag i Ferien, idet han tog Goethe ud af Haanden paa mig, «Du maa passe dine Ting og se at indhente det forsømte. Den rette Brug af disse Aar er vigtig for hele dit Liv. Du siger, at Du ikke er en Dreng længer, nu, saa vis, at Du er en Mand ved at overvinde Dig selv. Denne lægger jeg Beslag paa indtil videre.»
Jeg var rasende opbragt, og Moders blide, bedende Øjekast, snart til mig, snart til Onkel, gjorde kun Ondt værre. Nej, dette kunde jeg ikke taale, burde ikke taale; det var min egen Bog! og efter Aftensbordet tog jeg den ud af det uaflaasede Bogskab og bar den med rolig Trods op paa mit Kammer.
Thora havde set det fra Haven, og snart hørte jeg hendes smaa lette Trin op ad Trappen.
«O, Oscar, hvor kunde Du gjøre det? lad mig faa den igjen!»
«Du forstaar ikke, hvad Du taler om, leg med din Dukke.»
«Nej, Du forstaar ikke, hvorfor Fader gjør det, og Du ved ikke, hvor meget han holder af Dig.»
«Jovist! dersom han holdt af mig, vilde han da være en Tyran?»
«Fy, Oscar, jeg kan slet ikke lide Dig!» Og hun løb hurtig ned. Blodet steg mig til Hovedet; mon hun vilde sladre? Jeg maatte vide det og sneg mig i Halvmørket ud i Haven og hen til de aabne Vinduer. At jeg lurede faldt mig slet ikke ind; jeg var i min gode Ret, den fornærmede.
Onkel sad foran Fortepianoet og fantaserede, som han ofte plejede; Thora stod tæt ved og ventede; med Harme bemærkede jeg, hvor utaalmodig hun var efter at faa sig udtalt.
«Ah, Trøstemoer, er Du der,» sagde han endelig, i en oprømt Tone, idet han drog hende ned paa sit Skjød, «hvad skal Fader? thi at Du vil bede om noget, læser jeg i dit Blik.»
Nu skulde Anklagen altsaa begynde; hvor jeg var vred paa hende, hendes lille blide Mine og Stemme.
«Jeg vilde ønske inderligt, lille Fader, at Du vilde hæve Forbudet og lade Oscar læse, hvad han vil; jeg er saa bange, det skal falde ham ind, at han er afhængig af Dig, og at det vil trykke og ydmyge ham. Lad mig løbe op og sige, at Du vil stole paa ham.»
«Ser Du, min Ven, jeg holder altfor meget af den uregerlige Knægt til nogensinde at tænke paa, at han skylder mig det ringeste. Maaske har Du dog Ret, maaske regner han sig for at være i min Gjæld; i saa Fald maa jeg unægtelig være yderst forsigtig og ikke krænke hans Æresfølelse. Sig ham, at jeg har betænkt mig, da jeg ønsker, hans Flid skal udspringe af en ædlere Grund end Tvang. — Dog, vent lidt, Kjære, jeg vil ryge en Pibe derpaa først.»
Forunderlig afkjølet stod jeg der. Naar Onkels store, uforanderlige Godhed tjente til at paalægge ham Forpligtelser, hvor meget mere da ikke mig. Jeg havde ventet Uvillie og Vrede. men mødte i Stedet lutter Kjærlighed. Hvorledes kunde jeg nogensinde gjengjælde dette? Ved Flid, men den var jo til mit eget Gavn.
Hjertet brændte i mig; jeg ilede op efter Goethe og satte den igjen i Bogskabet, og da Thora kom med Tilladelsen, var jeg ganske fordybet i den latinske Grammatik.
Fra denne Dag af var jeg meget flittig og blev snart Student med bedste Karakter. Kun den Tid, jeg kunde røve fra Søvnen, betragtede jeg som min egen, og ofte vaagede jeg helt ud paa Natten, aldeles fortabt i en god Bog, glemmende baade Tid og Sted. Herved lagdes vistnok den første Spire til min Øjensvækkelse. Paa samme Tid skrev jeg ogsaa mine første Digte og skar Forbogstaverne til mit og en Andens Navn ud i Træet paa Søllerød Bakke. Man tro ikke, at det var T. S.; jeg oversaa min lille Kusine næsten ligesaa meget, som jeg holdt af hende, nej, det var A. K. og betød Adelaide Krone, en Skjønhed med skarp Ørnenæse og tillige Ben i Næsen i aandelig Forstand, der ikke ænsede mig stort mere end den Myg, der sværmede om hendes stolte Pande. Hun nejede og dansede som en Prinsesse, vidste bestandig at sige noget passende og var saa fattet og rolig, at jeg altid kom rent ud af Koncepterne i hendes Nærhed. Hun laa paa Landet hos lille Lines Forældre for sin Sundheds Skyld og blev behandlet som et højere Væsen.
Hvorfor jeg egentlig holdt af hende, skal jeg ikke kunne sige. men vist er det, at jeg aldrig saa hende sidde i Skoven, paa sit udbredte Shawl, kopierende Træerne, uden at jeg ønskede mig en Million for at lægge den for hendes Fødder. Thora var min Fortrolige, og hendes ubegrænsede Tro paa mine Følelsers Stadighed og Oprigtighed bidrog maaske sit til at gjøre Sagen alvorlig. Hun hjalp mig med at binde de yndigste smaa Buketter, som af Line bleve satte paa Frøken Adelaides Sybord for stiltiende at tale min Sag. Onkel spottede saa smaat over det hele:
«Det er Indbildning, Fantasteri altsammen, og en Gang i Tiden vil Du takke din Skaber, at Forholdene hindrede en saa taabelig Forbindelse. Du skulde have set hende i Gaar, da hun kom anstigende fra Kjøbenhavn med en halvvoksen Pige bag efter sig, der var saa behængt og overlæsset, at hun næppe kunde gaa, og maatte bruge Hagen til at støtte de opstablede Pakker og Kasser. «Saa besværligt er det, naar man kun sjælden tager til Byen,» sagde hun leende, idet hun vinkede ind til mig med sine tomme Hænder. Jeg havde nær ærgret mig en Gulsot til, men Du kalder det vel rigtigt, at hun holder paa sin Værdighed.»
En Lørdag Aften, da jeg, efter omtrent en Maaneds Fraværelse, kom til Søllerød, spurgte jeg Thora, om hun havde set Frøken Krone.
«Jeg ser hende næsten hver Dag, Oscar; hun har tegnet Huset og Fyrretræet og er nu i Færd med Udsigten fra Lysthuset.»
«Hvorledes? Men det er jo mageløst! Det maa betyde noget godt. Alene for at tegne det stygge Træ, det tarvelige Hus eller den almindelige Udsigt, kommer hun naturligvis ikke; for din Skyld er det ikke heller, altsaa — naa, Kjære, vær nu rigtig interessant, hvad har hun sagt om mig?» «intet videre.»
Thora slog Øjet ned, blussede paa en højst mistænkelig Maade og søgte at smutte bort.
«Ah, Du vil skjule noget! Det har Onkel bestemt befalet, men jeg vil vide det alligevel, hører Du, jeg vil vide det.»
Hun flygtede ned i Haven, dog, jeg indhentede hende snart.
«Men i Himlens Navn, Børn, hvad er her paa Færde?» lød pludselig Onkels Stemme, «Goddag, Oscar, jeg har jo endnu ikke set Dig; men hvorfor er Du saa aandeløs, hvad er der i Vejen?»
«Har Du forbudt Thora at meddele mig, hvad Frøken Krone sagde om mig?»
«Jeg aner ikke, at hun har sagt noget særdeles, og har følgelig intet kunnet forbyde; jeg er imidlertid overtydet om, at hvis min lille Pige finder det egnet til at holdes hemmeligt, vil del næppe lyde behageligt i dit Øre. Naa, vil Du endnu vide det?»
«0m jeg vil!»
«Thora, saa befaler jeg Dig at gjentage det ordret.»
Min lille Kusine vilde højst ugjerne og begyndte tøvende og sagte:
«Hun spurgte, om Du ikke var et temmelig flygtigt og letsindigt Menneske, og sagde, at hun frygtede, Du kun lønnede Fader daarligt for — for al hans Godhed. O, det var saa stygt af hende! Men jeg svarede ogsaa, at Du var Faders Søn, hans Haab og Stolthed, og min kjære Broder, og at vi hverken kunde eller vilde taale, at Du omtaltes paa den Maade.»
«Havde jeg vidst, at det var saa stærkt,» begyndte Onkel efter en lille Pause, idet han kjærligt lagde Haanden paa min Skulder, «havde jeg maaske forskaanet Dig. Dog, jeg tror og haaber, at denne bitre Skaal vil være Dig gavnlig og vil derfor tilføje endnu Et. Forlad os, Thora! — Det er for min Skyld, Oscar, at Frøken Krone kommer her; nej, træk Dig ikke bort, jeg brugte et urigtigt Udtryk, for min Formues Skyld, og maaske ogsaa for at blive Majorinde. Hvad Alderen angaar, passer hun vel omtrent ligesaa godt for mig, som for Dig, thi, skjøndt jeg ikke har set hendes Døbeattest, har jeg dog en grundet Formodning om, at hun allerede var Baldronning, da Du endnu legede med Tinsoldater. Min egen, kjære Dreng, jeg er ordentlig glad, vi have en Ende paa den Historie, din Sorg vil, saavist jeg staar her, ikke vare længe.»
Med Harme afvisende denne Formodning styrtede jeg op paa mit Kammer og lukkede mig inde der, trøstende mig med at skrive et daarligt Digt, og forvekslende en blødende Forfængelighed med et blødende Hjerte. Senere har jeg erfaret, at min stakkels Moder slet ikke sov den Nat, men puslede om i Huset, passende nøje paa min Dør og mine Vinduer, martret af Frygt for at jeg havde til Hensigt voldelig at ende mine Dage.
Min Onkel havde Ret, Sorgen, eller rettere Ærgrelsen, varede ikke længe; snart kunde jeg gjøre mig lystig over det Hele, og næste Aar bragte jeg, ganske oprømt, Efterretningen om hendes Bryllup med en gammel Kapitalist, ud til Søllerød.
«Gjør det Dig slet ikke ondt?» spurgte Thora, idet hun saa mig alvorlig ind i Øjet.
«Ikke en Smule; man skulde næsten tro af din Mine, Trøstemor, at Du beklagede min Sindsro og hellere havde set mig sønderknust.»
«Nej vist ikke, men det er dog underligt, da Du engang holdt saa inderligt af hende, at det rent kan gaa over.»
Efter vel overstaaet anden Eksamen, kastede jeg mig med Iver over Juraen, dog denne Iver — der ikke foranledigedes af Interesse for Studiet, men af Lyst til at komme ud over det og blive færdig — var af en sygelig og ustadig Natur. Der var en besynderlig Uro over mig; undertiden følte jeg en ubetvingelig Lyst til at færdes i Naturen og mellem Mennesker, og naar jeg da kom tilbage, vilde mine Indtryk have Luft i Digte. Alt dette kunde ikke overkommes om Dagen, jeg tog derfor, uden Hensyn til Sundheden, Natten til Hjælp. Min Stemning var i Reglen pirrelig og utaalmodig, og jeg brouillerede mig med de fleste af mine Venner.
Hver Søndag bragte jeg min Byrde af Mismod, ærgjerrige Planer og lidte Forurettelser ud med til det fredelige Rosenskjul. Onkel kunde imidlertid af og til blive utaalmodig, og engang udraabte han:
«Hvad tror Du jeg faar ud af alle disse Klager over dine Venner? at Du er en ufordragelig Kammerat, og en stor Egoist, at Du fordrer meget, og intet vil yde. Den Feil, Folk beklage sig over hos andre, er som oftest deres egen. Jeg tror, at man gjennem en Persons Livsopfattelse og Dom over hans Medmennesker faar det klareste og tydeligste Billede af ham selv; et Billede, sandere end det, Blikket, Ordet, ja, endog end det Handlingen giver.»
«Miskjend mig nu som altid,» svarede jeg, uden at betænke, at det var mig, der miskjendte ham, og saaledes ved mine Ord beviste Sandheden af hans Tale, «hvor skulde jeg kunne vente at blive forstaaet! nej, det er en herlig Verden, og det er naturligvis rigtigt, at den heldigt stillede altid foretrækkes for den uformuende, men mere begavede; og det er ogsaa rigtigt, at naar en højtstaaende Herre kommer med en Vittighed, bliver den ypperlig, skjønt den var flov Dagen iforvejen, da et ubekjendt ungt Menneske — af hvem Herren har lært den — anbragte den ved en Lejlighed, hvor den passede ulige bedre. Se, det harmer mig, at en Ting ikke maa gaa for hvad den er. De ydre Forhold lægge sig enten som en lysende Nimbus eller en formørkende Sky om hvad et Menneske siger og gjør. Jeg tager blot et Eksempel mellem tusende: En Dame ytrer Lyst til at eje en sjelden Blomst, og en ung, ubemidlet Mand opnaar, efter utrættelig at have løbet om til alle Gartnere, at forskaffe sig den, naturligvis med betydelig Udgift; imidlertid sender en rig Godsejer hende den samtidig ganske mageligt fra sit Drivhus. Hvem er hun nu mest taknemmelig?»
«Naturligvis Godsejeren, og efter min Mening med Rette; den anden var en Nar, der opofrede sin kostbare Tid og sine indskrænkede Midler af lutter Forfængelighed.»
«Men, lille Fader,» begyndte Thora, der hidindtil, som sædvanlig, havde siddet taus ved sit Haandarbejde og lyttet, «tror Du ikke, at Oscar har Ret i meget. Det forekommer ogsaa mig, som lægges der altfor megen Vægt paa af hvem en Ting gjøres, og ikke paa hvad der gjøres. Saaledes var den gamle brystsvage Malene, hvem jeg hver Morgen bragte et nylagt Æg, mig langt mere taknemmelig for denne ubetydelige Venlighed, end hun var sin Nabokone, der redte Seng og gjorde rent hos hende, skjøndt hun har otte Børn og maa gaa paa Arbejde. Underligt nok var Nabokonen mig ogsaa saa taknemmelig paa Malenes Vegne, og regnede sit for intet. De fandt, at de vare pligtige ti! indbyrdes at afhjælpe hinandens Nød, hvorimod den velklædtes og lykkeliges ringe, personlige Tjeneste rørte dem næsten til Taarer. Jeg følte mig meget undseelig og ydmyget ved deres Ros, og kan derfor saa godt forstaa Oscar.»
Onkel fæstede sit Blik fuldt og klart paa mig, og det forekom mig, som læste jeg deri, tydeligere end Ord kunne udtrykke: «Der er en Forskjel, hun misbilliger Tingen i sig selv, og beklager sig over at den kom hende tilgode; mon Du ikke taler af Misundelse og vilde skifte Tunge, naar dit hemmelige Ønske, at komme i de begunstigedes Række, blev opfyldt.»
Da jeg Aftenen før Thoras Konfirmation kom til Rosenskjul, traf jeg hende i Kjøkkenet med en usædvanlig høj Rødme, et usædvanligt glad Ansigt, og et af Bodils store, hvide Forklæder bundet om Livet. Hun stod aldeles fortabt i Beskuelsen af en Overflødighed af Stege og Kager.
«Men, hvad er dette, Kusine? jeg havde langt snarere ventet at finde Dig i dit lille Kabinet, hensunket i Betragtninger over Morgendagens Vigtighed, end at se Dig beskjæftiget med hvad vi skulle nyde. Du, der spiser som en lille Fugl, og næsten synes at sidde tilbords blot for Selskabs Skyld, betragter jo ordentlig disse Tilberedelser med en Gourmands Enthusiasme.
«Vil De bare gaa ind, Herr Oscar,» sagde Bodil med en affærdigende Mine. «Her, mit søde Lam, er Kurvene; jeg har laant tre, vi have selv fire, saa mangle vi kun en.»
«Han maa nok blive; Bodil, ja, hjælpe til. Se, Oscar, hvad Fader sender otte af mine fattige Medkonfirmander; o, han er den bedste Mand paa Jorden, tror jeg, og det mener Bodil ogsaa. Et stort Hvedebrød, en Krukke Smør, en Kage, en Steg og en Flaske Vin skal der i hver Kurv; dertil en smuk Bibel med Barnets Navn. Du vil maaske hente dem; de ligge inde paa Faders Skrivebord. Er det ikke en underlig Tanke, Oscar, at de smaa Stakler alle skulle ud i Verden? naar det nu var mig, hvor vilde jeg saa ikke være bedrøvet. Jeg synes næsten, at Vorherre har været for god imod mig, men saa have de da igjen, paa en nær, deres Mødre levende, Gud ske Lov.»
«Tror Du ikke, Onkel,» ytrede jeg en Dag i Sommerens Løb, «at Thora vilde have betydelig godt af at komme ud i Verden; hun er dog ikke ganske som andre.»
« Kunde Du ønske, at hun var det?» spurgte han kort.
«I enkelte Retninger; lidt mere Verdenstone vilde, til Eksempel, ikke skade.»
«Hun har lært mere, end de fleste unge Piger,» svarede han, «og jeg har aldrig hørt hende fortale sig. Hendes Fremtræden er beskeden og gjør et behageligt Indtryk, og, af naturlig Skjønhedssans, klæder hun sig med Smag. Verdenstone forekommer mig at være en paaklistret ydre Fernis, som skal efterligne Hjærtets sande Politur, den hun har. En udsøgt Omgangskreds, hvor Ideer veksles, Synskredsen udvides, og Sindet forfriskes ved gjensidig Paavirkning, er vistnok et stort Gode, men vanskeligt at opdrive. At en hel Del Bekjendte mødes, uden at holde af, ja, uden engang at agte hinanden, hver især læggende Mærke til og holdende sig op over de andre, med den Bevidsthed, at de gjøre ligesaa, er, efter min Mening, en for Karakteren højst fordærvelig Ting: Falskhed og Bagtalelse, dulgt af Venlighed og Smiger; Pragtsyge og Forfængelighed, der, hvor de kunne tilfredsstilles, efterfølges af Lede, hvor de ikke kunne, skabe Misundelse. Jeg tror, at Thora er sikker for at berøres af det rigtige Onde, men der er en vis smilende Letsind i Anskuelser — hvortil jeg først og fremmest regner den godmodige Gjøren Nar — der blænder Ungdommen. En anden Fristelse ligger i at føle sig som den reneste og bedste, saa man mister sin Ydmyghed, og farisæeragtig trækker sig tilbage, takkende Gud, at man ikke er som de andre. Jeg husker, at min unge Hustru sagde; «Jeg er aldrig fuldkommen glad, uden i en Kreds, hvor vi mene hverandre det rigtig godt, og hvor jeg ved, at Frelseren vilde være velkommen, naar han traadte ind med sit: Fred være med Eder.» Nej, lad Thora blive som hun er: sand, god og tilfreds; ikke kunde jeg taale, at Forfængelighed eller Verdenskløgt skulde paatrykke hende sit Stempel.»
«I Grunden har Du Ret, Onkel, hun er yndig og velsignet, og naar jeg ransager mig selv, var det maaske en uædel Lyst til at drage hende ned til os andre, der laa til Grund for, hvad jeg før sagde. Naar jeg vil udøse mig for hende og ser ind i det rene, dybe Øje, der taler som et Digt fra en højere Verden, forslummer jeg undertiden ganske, og har den samme Følelse, som naar man kommer ud fra en larmende Balsal i den stille, højtidsfulde Nat, hvor de mange funklende Stjerner tale om et højere Maal og om Nuets og dets smaa Interessers Intethed. Ikke altid, Onkel, er jeg saa forblindet som Du tror, og aldrig, i Sandhed, er jeg tilfreds med mig selv.»
«Derom er jeg overtydet, Oscar, men Du fordrer, at andre skulle være det, ligesom Du ogsaa, skjøndt Du selv klarlig kan indse dine poetiske Frembringelsers Mangler, harmes, naar andre kunne det. Naa, der har vi det! nu er Fyren vred; godt Ord igjen, vend om og kom tilbage.»
Men det gjorde jeg ikke; Onkel havde rørt ved min ømme Side, og jeg var dybt fornærmet. Kæmpede jeg ikke paa Liv og Død, for at faa denne afskyelige Eksamen, alene for hans Skyld. Var det ikke mit Kald og min Lykke at være Digter; var ikke enhver til hvilketsomhelst andet anvendt Tid spildt? Og for alt dette lønnedes jeg saaledes.
Det var alligevel ganske, som han sagde; jeg kunde ikke taale at høre endog en mild Indvending, hvorfor jeg gjerne stod med en Svovlstik i Haanden, naar jeg læste et Digt højt for straks at kunne tænde det an.
«Nu har jeg selv holdt Rettergang over det,» plejede jeg at sige, «og tør vel fritages for en Dadel, der blot opirrer mig.»
Undertiden kunde Onkel blive saa vred, at han stampede.
«Utaalelige, utaknemmelige Dreng, Du vil aldrig drive det til noget, aldrig! Du misbruger den Gave, der er Dig beskaaret. Dette Digt var virkelig godt, og i Stedet for med Flid at rette de enkelte Mangler, ødelægger Du det. Der er ikke et Sandskorn Stadighed i Dig.»
Og det var der ikke; jeg var uendelig modtagelig for Indtryk, men det ene udslettede igjen hurtigt det andet. Billeder og Tanker kom i Overflødighed, men ligesaalidt, som der var Harmoni — denne Betingelse for al sand Skjønhed — i min Sjæl, ligesaalidt var der Harmoni i mine Aandsfrembringelser.
Imidlertid bleve mine Øjne for Alvor angrebne; dog jeg skjulte det, saavidt muligt, af Frygt for at blive underkastet Lægebehandling, der naturligvis vilde have Forbud mod Læsning ved Lys, ja, mod al anstrengende Læsning tilfølge. Netop nu vilde jeg ikke standses; først Eksamen, bag efter kunde alt blive godt, alt indhentes og oprettes. Moder kjøbte en grøn Skjærm til min Lampe, forsynede mig med kold The til Badning af Øjnene, og var ligesaa utrættelig i at give Forholdsregler, som jeg i at bryde dem.
En klar, kold Fastelavnsmandag saa jeg Rosenskjul for sidste Gang. Søen var tilfrossen, og der hang Istapper fra Taget; lille Line, der nu var bleven en høj, voksen Pige — en lattermild, godmodig, kjøn Pige — sad i Vinduet og nikkede til mig, da jeg gik. Thora kom med Kaabe og Kyse paa, for at følge mig paa Vej. «Se dog, Oscar, hvor herligt Solen skinner paa Granernes hvide Grene! men Kjære, hvad var det?»
«Intet,» svarede jeg hurtigt, idet jeg betvang den stikkende Smerte, det blændende Syn havde forvoldt mig.
«Kommer Du her snart igjen, Fætter?» «Nej, Thora, ikke før jeg har faaet Eksamen; da haaber jeg at blive et mere omgængeligt Menneske, da vil jeg se paa alt med ganske andre Øjne, og først begynde at glæde mig ved Livet Men Du, Kusine, kommer vel snart ind til os.»
« Sidst i Ugen, haaber jeg; Lines Onkel, Auditør Kraft, giver da et Bal, og jeg er indbudt. Men nu maa jeg gaa, der kommer de smaa Fastelavnskonger, ganske forknytte og forkuede, trods Glæden over det malede Skjæg og Flitterstadset. Hvor deres Stemmer ere hæse af Overanstrengelse, og kan Du se den mindste, hvor hans Næsetip er blaa, og hvor han putter de smaa røde Fingre ind i Munden, for at varme dem; han maa have en ordentlig Hjærtestyrkning.»
Hun nikkede og løb hjem, o, hvorfor vendte jeg mig ikke om og saa endnu en Gang paa det kjære, gamle Hus.
Da jeg kom tilbage, tog jeg straks fat paa min Bog, men hvor forunderligt! Bogstaverne blandede sig mellem hverandre, løb sammen og sittrede, jeg prøvede atter og atter, bestandig uden Held. Nødvendigheden tvang mig omsider til at give efter; jeg vilde tale med en Læge, hurtigt, straks, komme under en kraftig Kur, og gjøre Afbrydelsen saa kort som tænkelig.
Øjeblikkelig henvendte jeg mig til en ung Mediciner af mit Bekjendtskab; dog han afslog efter en kort Undersøgelse, med et højst forskrækket Ansigt, at tage mig under Behandling.
«De maa gaa til en af Professorerne, eller en ældre, bekjendt Læge. Men hvorfor, i al Verden, Menneske, har De ikke talt om dette før?»
Et Par Dage gik hen i Spænding, og jeg maatte, harmfuld og utaalmodig, finde mig i at sidde ledig hjemme med Øjenskjærm i mit formørkede Værelse.
«Herr Doktor, vil dette blive en langvarig Historie? jeg fordrer ren Besked, og haaber, at kunne bære Sandheden som en Mand.»
Til Svar fæstede Lægen et underligt, medlidende Blik paa mig, et Blik, der lynsnart aabenbarede mig hele Omfanget af min Ulykke. «Blind!»
«Det har jeg ikke sagt, haaber det ikke heller; man har før set, at selv saa stor en Svaghed kan helbredes. Endnu tør jeg dog ingen Erklæring give. Det gjør mig sandelig ondt, meget ondt, men jeg beundrer Deres Fatning.»
Han bukkede og gik bort, efterladende mig bedøvet og forstenet; det var min Fatning. Paa sligt havde jeg været fuldkommen uforberedt, og endnu — kunde det være muligt?
Jeg løftede Rullegardinet og saa ud; Lygterne brændte mat, enkelte Mennesker bevægede sig varligt henad Gaden, omhyggeligt undgaaende de glatte Fortouge. Nede i Urteboden paa Hjørnet var der stærkt oplyst; jeg saa Svendene ile travle frem og tilbage og Kunderne strømme fra og til. Aldrig har mit Blik indsuget nogen henrivende Udsigt med saamegen Begjærlighed, som denne højst hverdagsagtige. Jeg lukkede dog pludselig Øjnene og forsøgte at sætte mig ind i, at saaledes skulde det altid være i Fremtiden.
Lidt efter bankede det sagte paa Døren, og min unge Kusine traadte ind, klædt til Bal.
«Jeg var kommen før,» sagde hun, idet hun en Smule undselig holdt sig i Afstand, «dersom Doktoren ikke havde været her, men tage bort, uden at se Dig, kunde jeg umuligt. Det er da ikke slemt med dine Øjne, Oscar?»
Den lette, sylfeagtige Skikkelse, i den snehvide Dragt, med det klare, straalende Øje og den af Glæde rødmende Kind, dannede et Billede af en, i sin simple Naturlighed, fuldkommen og ophøjet Skjønhed. Det forekom mig, som havde jeg aldrig set hende før, som skulde jeg aldrig se hende mere, som forstod jeg først nu, hvor kjær hun egentlig var mig. Min unaturlige Styrke gav efter, jeg brast i en voldsom og konvulsivisk Hulken, idet alt, hvad jeg skulde tabe, fremstillede sig for min Sjæl.
Al Farve veg fra hendes yndige Ansigt, da hun erfarede min Frygt, og hun græd, trods sine Forsøg paa at være fattet, som skulde Hjærtet briste. Jeg er overtydet om, at hun villigt havde givet mig sine kjære, skjønne Øjne, om det havde været gjørligt.
«Tys, lille Thora, tys, jeg burde ikke have sagt Dig dette i Aften. Maaske det heller ikke sker; Lægen sagde, at der dog endnu var Haab. Nu skal Du gaa, Kjære; Line har to Gange banket paa Døren, og Vognen holder udenfor.»
«Jeg tage paa Bal? det vilde berøve mig Forstanden, tror jeg! Hjærtet maa være let og lykkeligt, ellers er det unaturligt at danse, ellers har det noget vildt og syndigt. Nu vil jeg bede hende tage ene bort; om et Øjeblik er jeg her igjen.»
Og et Kvarter efter kom hun, i sin daglige Kjole, ind til mig, tilligemed Moder; og hun var saa ivrig for at opmuntre mig, og dog selv saa bedrøvet, at det gjorde mit Hjærte godt. Hun bad om at maatte blive hos os for det første; næste Dag vilde hun skrive efter sin Fader. Moders Klager og ængstelige Spørgsmaal afværgede hun behændigt, og Aftenen svandt bort som en Drøm. Ved Afskeden hviskede hun:
«Du vil ikke vaage og gruble, men give Dig hen i Herrens Haand. Dersom han kan, jeg mener, dersom det er godt for Dig, kjære, kjære Broder, da vil denne Kalk gaa Dig forbi.»
Godt for mig! kunde det være andet end godt for mig? hvilken besynderlig Tale, og dog, der var Lægedom i den; en sælsom Ro steg ned i min Sjæl.
Næste Dag kom Onkel; han havde talt med Lægen, før jeg saa ham, og var heftig bevæget.
«Onkel, Du har opofret saa meget, og nu, da jeg troede, endelig at kunne gjøre Dig lidt Glæde, blive mine Forhaabninger til intet. Disse Kundskaber, som jeg med Tvang og Ulyst har erhvervet, ere nu en død Skat; selv om jeg havde faaet Eksamen, var jeg jo dog udelukket fra enhver Livsstilling, og fordømt til at være en Byrde for mig selv og andre.»
«Dum Snak fra Begyndelse til Ende; tal aldrig om hvad jeg har gjort for Dig, Du har gjort ulige mere for mig; Du har revet mig ud af mit Tungsind og knyttet mig til Livet. Netop ved stundom at forvolde mig Uro og Bekymring, har Du lagt Beslag paa mine Tanker, og er, Aar for Aar, vokset fastere til mit Hjerte.» Moder traadte nu ind og bebrejdede sig, med en af Taarer halvkvalt Stemme, at hun ikke, trods mit Forbud, havde kaldt Læge, at hun havde undladt at tale med Onkel, at hun ikke havde forhindret min Flid, at hun engang i Tusmørke havde bedet mig træde en Synaal, og undertiden, da jeg var Dreng, tilladt mig at læse ved Kakkelovnsilden.
«O, jeg har været en daarlig Erstatning for din egen Moder,» endte hun sin Klage, idet hun græd bitterlig.
Men skjøndt hun var saa inderlig forknyt, vilde hun dog ikke ganske opgive Troen paa min Helbredelse, hvilket var langt pinligere. end om hun straks havde sat sig ind i det værste. Hun talte ofte til mig om, naar jeg igjen fik raske Øjne, og kunde fuldende min Eksamen, hvorimod Onkel og Thora aldrig skuffede mig med et falskt Haab, som de ikke selv nærede, men tværtimod stræbte at forsone mig med min Skjæbne, og uagtet denne, tegne Fremtiden med lyse Farver.
«Oscar, jeg har en Tilstaaelse at gjøre Dig,» begyndte Thora en Dag, idet hun lagde en lille Bunke Papirer i min Haand, «men først maa Du love, ikke at blive vred.»
«Du gjør mig ganske nysgjerrig; fortæl endelig, jeg er aldeles ikke oplagt til Vrede.»
«Ser Du, Fætter, naar Du stak Ild paa dine Digte, og i Desperation kastede dem paa Kakkelovnspladen, skyndte jeg mig altid at sætte min Fod paa, og slukkede saaledes Ilden. Mange vare rigtignok næsten opbrændte; paa nogle manglede Begyndelsen, paa andre Enden, men der var dog saameget smukt i disse Brudstykker, at jeg gjemte dem, og byggede Luftkasteller paa dem for din Fremtid. Det var naturligvis urigtigt at trodse din Villie, ja, et Slags Indgreb i Ejendomsretten, men jeg maa dog undskylde mig med, at det bestandig var min Hensigt, ved Lejlighed, at give Dig dem tilbage. En Sang er fuldstændig, tri de faa manglende Linier kunde jeg huske; maa jeg synge den for Dig?»
Og hun begyndte med sin friske, ungdommelige, melodiske Stemme hvis følelsesfulde Udtryk gave mine Ord noget gribende, næsten højtideligt.
Det var en sælsom Fantasi; jeg havde ønsket at være Fange, for — fritaget for Livets almindelige Pligter — udelukkende at kunne hellige mig Digtekunsten. Kun saaledes vilde de adspredte Tanker samles, og Sjælen faa Ro og Kraft til at gaa ind i sig selv; kun som Livsfange vilde jeg blive virkelig fri.
«Du er en Digter,» sagde hun med Varme, «Vorherre har opfyldt din ubevidste Trang og ført Dig i Ensomhed, fordi Du der skal finde Fred og blive istand til at virke til Gavn for en stor, stor Kreds.»
Hvor forunderligt, jeg burde maaske takke Herren for denne rædsomme Ulykke; dog det kunde jeg endnu ikke, men jeg kunde sige: din Villie ske!
Før havde jeg altid villet handle, forhindre, forandre; nu var der kommet Havblik i min Sjæl, og jeg havde ikke følt mig saa ubekymret siden jeg var Barn, dog en ny Kamp forestod snart. Jo uundværligere Thora blev mig, jo klarere jeg følte hendes Værd, jo mere bevidst blev min Kjærlighed ogsaa, og jo haardere den uafviselige Pligt at bekæmpe eller idetmindste at skjule den. Smilende Billeder, hvor hendes Fremtid var knyttet til min, gøglede, imod min Villie, bestandig frem for Tanken og martrede mig; hendes Nærværelse og blide Deltagelse ophørte at være en Trøst og blev en Kval. Endelig kunde jeg ikke udholde det længere, og spurgte derfor Onkel rent ud, om de ikke snart vilde rejse.
«Har Du isinde at jage os bort, thi paa anden Maade gaa vi ikke. Jeg har aldrig hørt Mage! vilde Du virkelig fordømme os til at være borte i denne Tid, og havde Du Hjærte til at skilles fra os?»
«Jeg er kun et Menneske, Onkel, og det, som Du altfor godt ved, et svagt, egenkjærligt Menneske, der ikke altid er sikker paa at kunne overvinde og beherske sine Følelser. Det er mit bedre Jeg, som beder Dig rejse.» 
«Mig? naa, saa Thora maa dog blive.»
«Er dette Stedet til at spotte?» «Paa ingen Maade, men ikke heller til at tale i Gaader. Jeg kan ikke komme med min Mening i denne Sag, før jeg tilfalde kjender din.»
«Skal jeg da tvinges til at bekjende denne ufornuftige, utaknemmelige Følelse, skal jeg da fortælle, at jeg elsker hende for højt, til hver Dag at se, hvad jeg muligvis kunde have vundet.» 
«Naa, det var rene Ord, og jeg svarer: ved Du, om Du ikke har vundet det?» 
«Onkel!»
«Kom mig nu ej med disse harmelige Hverdagsfloskler, om at hendes Liv ikke skal forspildes og være et Offer, eller om at være i evig Gjæld o. s. v. o. s. v. Naar man holder af, er ethvert Offer let, og dersom hendes Liv bliver til Gavn og Glæde, er det velanvendt. Kjærligheden gjør alt fælles og udsletter give og tage. Jeg tror, at Thora elsker Dig; nej, Du kommer ikke tilorde! Jeg vil ikke høre Noget om, at det er lutter Medlidenhed og Godhed. Var det Medlidenhed, havde hun sikkert havt Mod til at betro sig til mig, og for din Skyld foreslaa mig at ordne det Hele; men det er Kjærlighed, og Barnet vilde, i sin kvindelige Undseelse, snarere dø, end tale først. Heraf ser Du, at hendes Agtelse for Dig ingenlunde har lidt Skaar ved hendes Deltagelse. Hvis Du, af en misforstaaet, forskruet Pligtfølelse, vil gjøre os alle ulykkelige, kan Du naturligvis, men Følgerne komme over dit eget Hoved. Ah. der er hun!»
Onkel trykkede mig i sine Arme med en Hjærtelighed, der kontrasterede snurrigt med hans Ord og barske Tone, og forlod os.
«Thora, giv mig din Haand, jeg vil tage Dig i Ed.»
«Det behøves ikke, Fætter, Du kan stole paa mig.»
«Nu, saa svar mig da oprigtigt; dersom jeg — Vorherre tilgive mig, hvis jeg gjør Synd i at tale — dersom jeg beder Dig være mit alt, min Hustru, og Du indvilliger, vil det da ikke alene være, fordi Du ved, det er min Lykke?»
«Ogsaa min, Oscar, saavist Gud lever, ogsaa min.»
I den mørke Stue skimtede mit usikkre Blik hendes opklarede Udtryk, og der var ingen Skygge af Ubestemthed eller Vaklen paa hendes Pande.
«Har Du tænkt paa dette før, Thora?»
Hun tøvede et Øjeblik, men svarede derpaa simpelt og frimodigt:
«Jeg har tænkt paa det i den sidste Tid, og jeg har ønsket og haabet, at det maatte ske. Vel har jeg frygtet, ikke at kunne være alt for Dig, hvad jeg gjerne vilde, men jeg har tillige tænkt, at andre, om de end havde langt bedre Evner, umuligt kunde have en bedre Villie eller større Kjærlighed. O, Gud ske Lov, vi skulle nu aldrig skilles!»
Og Trøstemoer lagde sin Kind til min, og medens hun lovede at hellige mig sit Liv, bad hun mig bære over med hendes Fejl.
Der oprandt nu, i det mørke Sygeværelse, en Tid af ublandet Lykke. Onkel lod til at være bleven et nyt Menneske; forsonet med Fortiden haabede han paa Fremtiden, og vi byggede Luftslotte og lagde Planer, uden dog nogensinde at hentyde til Muligheden af min Helbredelse. Vi vare alle tre lige bange for at tænke herpaa, og naar min kjære Moder, der syntes, at al denne drømte Lykke var idel Tant, uden Synet, hentydede til dettes Opnaaelse, lød det ganske disharmonisk i mit Øre.
Var jeg ikke kommen i Havn? vilde al denne Velsignelse, denne indvendige Fred, der var bleven mig tildel, ikke ophøre, naar jeg atter stødtes ud paa Livets urolige Strøm?
Og dog, da Slaget virkelig ramte, da det, med frygtelig Tydelighed forkyndtes mig, at jeg var blind, blind for stedse, mærkede jeg paa min Smerte, at Haabet, uden mit Vidende, havde skjult sig etsteds i Sjælen.
Ubevidst havde jeg haft den Følelse, at Mørket laa i Gardiner og Skjærme, og at jeg kunde finde Lyset udenfor i de andre Værelser. Nu derimod, da jeg havde min Frihed, og maatte gaa hvor jeg vilde, mærkede jeg, med sælsom Angst, at Mørket fulgte mig allevegne.
Men jeg vidste, at dyrebare Væsners hele Opmærksomhed var henvendt paa mig, at min Smerte var deres, og det holdt mig oprejst. Kun faa Dage kæmpede jeg, for at skjule min Sorg, snart havde jeg ingen at skjule, Herren tog naadig al Byrde fra min Sjæl.
Min Bryllupsdag saa jeg ikke den blaa Himmel, men jeg følte Solens oplivende Varme; jeg saa ikke min unge, yndige Brud, men jeg kjendte hendes Hjærte, og forstod, at jeg var den lykkeligste Mand paa Jorden.
Vi flyttede ind i denne smukke Bolig, og Thora gik straks om med mig i enhver Krog; det var hende saa magtpaaliggende, at jeg blev fortrolig med alt, og følte mig rigtig hjemme. Der var ingen Dørtrin, ingen skarpe Hjørner, ingen overflødige Møbler, ingen Nipssager; af Blomster fandtes kun vellugtende; Alt, hvad der alene tjener til Øjenlyst, var udelukket.
Og Bodil, hvem jeg ikke havde set siden Fastelavn, stod i Kjøkkenet. Hun græd, kyssede mine Hænder, sagde at hun var saa glad, saa inderlig glad, og græd saa endnu stærkere. Moder og Onkel sloge naturligvis deres Bolig op her. Han er altid oprømt og fornøjet, hvorimod den kjære Moder aldrig vil lære, at hver Dag har nok i sin egen Plage, men bestandig sørger over det forbigangne, og ængstes for det tilkommende. Bodil har stillet til Betingelse for sin Forbliven i Familien, at Moder ikke maa staa op om Natten, for at kradse i Asken, ikke heller tage Maden ud af Haanden paa hende og kaste den bort, paa en ugrundet Mistanke om dens Skadelighed. Til Gjengjæld forpligtede hun sig til den yderste Forsigtighed, saavel med Lys og Ild, som med Kobber og Messingkar etc. etc.
Er jeg en Byrde for min Hustru? o, nej, nej, det var sort Utaknemmelighed at tro det. Hendes Hjælp ydes saa beredvilligt og hurtigt, at jeg næppe faar Tid til at mærke mit Savn. Hun er mit Øje og min Haand, meddeler mig hvad hun ser, og nedskriver hvad jeg føler; dog ikke altid; hendes kjære, lille Haand vilde have vægret sig ved at skrive dette, og forkynde sin egen Ros.
Forunderligt har alt klaret sig for min Sjæl, siden jeg mistede Synet; mine Indtryk, der før vekslede og fløde i hinanden, som Billederne i en Kaleidoskop, mægter jeg nu at fastholde, ordne og udtrykke, og hvor jeg før kun saa det forstyrrende Tilfælde, erkjender jeg nu en højere Styrelse.
Engang klagede jeg saa bittert over, at et Menneskes ydre Forhold kastede Glands paa hans ubetydeligste Ord og Handlinger; jeg tænkte da nærmest paa Rigdom, Magt og Fornemhed, men ogsaa Ulykken — den i Verdens Øjne ufortjente Ulykke — kaster en lignende Glands, og denne er kommen mig tilgode. For det første afvæbnedes mine Uvenner; alle som en have de budt den blinde Mand Haanden; for det andet modtoges mine Digte med en Velvillie, som jeg ikke tør tilregne deres Fortrin alene, men hovedsagelig, at de skrive sig fra den blinde Digter; for det tredie søges vor lille Kreds meget af de, i aandelig Forstand, største og bedste.
Naar Aftenen bryder frem og indbyder til Hvile og Eftertanke, samles vi gjerne i en Klynge. Mørket stiller da min Omgivelse lige med mig; uadspredte af udvortes Gjenstande gaa de ind i sig selv, og Erindringen kommer, og gjør, med Hukommelsens Hjælp, det forbigangne levende.
«Den Stakkel,» sagde de unge Mennesker nys; o, Verden maatte være meget lykkelig, dersom jeg kunde kaldes en Stakkel!
Kun én Gang siden mit Giftermaal har jeg ret følt mit Savn, og det var netop den Glædesdag, da det forkyndtes mig, at jeg var Fader, og en velskabt lille Pige lagdes i mine Arme. Et Øjeblik fornam jeg da en skjærende Smerte, jeg skulde aldrig se dette lille Væsen. En hed, tung Taare faldt ned paa hendes Kind; den var min Gjæld til Menneskelivets Ufuldkommenhed ; herneden findes ingen ublandet Lykke. Dog, jeg tænkte paa Stjerneskuddet og Thoras Bøn, og var atter trøstet. Der, hvor hun skal se sin Moder, der skal jeg se vort Barn.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En yndig og frydefuld sommertid</title>
    <id>2571</id>
    <revision>
      <id>5263</id>
      <timestamp>2006-09-08T21:07:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Anne Marie</username>
        <id>62</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Forfatter: Ukendt.&lt;br&gt;
Folkemelodi

En yndig og frydefuld sommertid&lt;br&gt;
i al sin herlighed,&lt;br&gt;
den glæder og trøster så mangen en, &lt;br&gt;
alt ved Guds kærlighed.&lt;br&gt;
Den fører blomsterskaren frem,&lt;br&gt;
og rosen rød,&lt;br&gt;
så dejlig og sød.&lt;br&gt;
Den ser du da igen!&lt;br&gt;

Blandt alle disse blommer ved jeg én,&lt;br&gt;
en rose for dem alle!&lt;br&gt;
Udsprungen af en dejlig gren&lt;br&gt;
og af en yndig stamme.&lt;br&gt;
Vel er der mange smukke til,&lt;br&gt;
men jeg for sandhed sige vil:&lt;br&gt;
Han overgår dem alle!&lt;br&gt;

Åh, var jeg nu så lykkelig&lt;br&gt;
jeg kunne rosen få!&lt;br&gt;
Mit hjerte brænder ret inderlig&lt;br&gt;
af længsel, stor attrå.&lt;br&gt;
Mit hjerte ler, &lt;br&gt;
hver gang jeg ham ser,&lt;br&gt;
og det ud af stor kærlighed&lt;br&gt;
la'r ikke ro mig få.&lt;br&gt;

Går jeg om dagen ud eller ind,&lt;br&gt;
ihvor det være må,&lt;br&gt;
da er du stedse i mit sind,&lt;br&gt;
om natten ligeså.&lt;br&gt;
Og når jeg sover sødelig,&lt;br&gt;
om dig jeg drømmer lykkelig,&lt;br&gt;
ret som du hos mig lå.&lt;br&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>I en kælder sort som kul</title>
    <id>2573</id>
    <revision>
      <id>5275</id>
      <timestamp>2006-09-12T20:01:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>80.167.221.244</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Wilhelm Høm]]&lt;br/&gt;

----

I en kælder sort som kul &lt;br&gt;
allerdybest nede, &lt;br&gt;
var et prægtigt musehul &lt;br&gt;
og en muserede. &lt;br&gt;
Skønt de levede lidt småt, &lt;br&gt;
havde musene det godt, &lt;br&gt;
de gik rundt og snasked' &lt;br&gt;
og blev aldrig vasket. &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Seksten søde børn der var. &lt;br&gt;
Nej, hvor var de spændte, &lt;br&gt;
thi i dag hos musefar &lt;br&gt;
var der bal i vente. &lt;br&gt;
Hver en lille mus var glad, &lt;br&gt;
Og til tidsfordriv på rad &lt;br&gt;
sad de midt i salen, &lt;br&gt;
bed sig selv i halen. &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Nu en grankvist blev sat op, &lt;br&gt;
musemor holdt talen, &lt;br&gt;
derpå gik det hop i hop &lt;br&gt;
rundt i gildesalen. &lt;br&gt;
Så kom julemaden ind: &lt;br&gt;
sildeben og pølseskind, &lt;br&gt;
tællelys og kager, &lt;br&gt;
lutter gode sager. &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Fire musefrøkner små &lt;br&gt;
julemaden bragte, &lt;br&gt;
ostepinde ovenpå, &lt;br&gt;
nå da, hvor det smagte!&lt;br&gt; 
men den allermindste mus, &lt;br&gt;
tænk engang, det lille pus, &lt;br&gt;
tålte ikke smavsen, &lt;br&gt;
den fik ondt i mavsen. &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Nu på ny i ring man for, &lt;br&gt;
alle peb af glæde, &lt;br&gt;
selv den tykke musemor &lt;br&gt;
så man dansen træde. &lt;br&gt;
Men da morgenstunden kom,&lt;br&gt; 
tænk, var hele salen tom, &lt;br&gt;
for til sidst kom katten &lt;br&gt;
åd dem alle atten. &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
[[Kategori:Børnesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jomfru Bine</title>
    <id>2574</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5570</id>
      <timestamp>2006-11-16T16:56:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Jomfru Bine]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Den blinde Digter]]
| næste=[[Ellen]]
| titel=Jomfru Bine
| afsnit=Fra novellesamlingen [[Skitser af Hverdagslivet]]
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Jomfru Bine'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;
&lt;poem&gt;
«Luk Bogen, Ida, Du er ikke kommen herud paa Landet for at læse,» sagde min Kusine Anna, idet hun med en Mine, der ingen Modsigelse taalte, rakte mig Hat og Handsker.
«Vi ville», vedblev hun, «gaa en Tur, rigtig efter min Smag, uden noget egentligt Maal. Du skal ikke være bange for Hunden, Kjære, den gjør ikke en Smule. Tag Dig iagt, her er lidt vaadt, men saa findes her til Gjengjæld saadanne mageløse Forglemmigejer, og naar vi hoppe fra Sten til Sten, gaar det nok. Hørte Du, hvad den gamle Mand med Hjulbøren sagde?»
«Var det ikke: god Fornøjelse?»
«Jo; mon vi, naar vi sled saa haardt, kunde se saa mildt paa Lediggængere, som han saa paa os. Kom herhen, Ida, til det lille, kalkede Hus med Kartoffelhaven udenfor, men smør Dig ikke paa det tjærede Stakit. Har Du endnu din gamle Lyst til at kige ind af Vinduerne til Landsbyfolk?»
«O ja, men kan det gaa an?»
«Javist! hvad ser Du?»
«Et stort, hvidskuret Bord med Skuffe, en Hylde under det forrøgede Bjælkeloft, med fire røde Fade, en Bænk med Rum under, hvori der ligger en Hund med sine Hvalpe, en Stump Spejlglas, stillet op i Hjørnet af den rødmalede Vinduskarm, ved Siden af en Foldekniv, nogle Søm og en Krukke Roser. I Krogen sidder en Kat og slikker Fiskeben af en Lertallerken, og paa den blaa Dragkiste ligge en Mængde gule Hanekamblomster, der bestemt skulle gjemmes til The. I det andet Vindu staar en gammel Rottefælde, som er bleven indrettet til Fuglebur; en lille Irisk hopper stille om derinde, neppe ganske tilfreds med sin indskrænkede Lejlighed; en ung, kjøn Pige sidder ved Siden og syr flittigt paa en Guldhue.»
«Hende kjender jeg; hun kan ikke gjøre strengt Arbejde, da hun nylig har været syg, og maa derfor tjene Brødet ved Naalen. Stakkels lille Ane Cathrine, hvor hun sender et langt Blik ud af Vinduet. Der er en vis Lighed i dette Blik og i Fuglens; de føle sig begge bundne og længes efter frisk Luft, Frihed og Selskab. — Lad os gaa, hun har set os!»
«Mon det er Pigens Broder, den lille rødhaarede Fyr, der trakterer Grisen med Svinekaal? Hvor kan han dog kjæle for det fæle, graadige Dyr, der ser saa afskrækkende ud med de dumme Øjne og Ringen i Næsen.»
«Hans Kjærlighed er af en egen Natur, Kusine; virkelig Godhed for Dyret er blandet med Tanken paa dens Kjød og Flæsk og de rare Pølser, der skulle forsøde Vinteren. Vil Du tilhøjre eller tilvenstre?»
«Helst tilhøjre! Hvor det er yndigt med de gamle Egetræer paa de bakkede Rugmarker. Din Fader siger rigtignok, at Træerne burde fældes og Højene jævnes, men jeg ønsker blot, at det ikke maa ske. Hvor Kirken tager sig godt ud herfra; Belysningen er nu ogsaa saa dejlig; selv de smaa, sorte Tørvetoppe se ganske pyntelige ud.»
«Men har Du lagt Mærke til Konen, der danner Tørvene og stiller dem hen? Saaledes gaar hun i det stikkende Solskin frem og tilbage, frem og tilbage, Dag ud og Dag ind. Var det underligt, om hun af og til kunde sende et længselsfuldt Blik op til den fredelige, skyggefulde Kirkegaard? Dog, den lille skjæve Hytte her bag Bakken er hendes Hjem, og Tanken paa Barnet, der sidder udenfor og roder med en Pind i Jorden, giver hende bestemt den taalmodige, fortrøstningsfulde Mine.»
«Anna, jeg begriber ikke, hvor Du vilde kysse den lille stygge, smudsige Unge.»
«Den lille Stakkel, som er eneste Barn og Kjæledægge, er i sine egne Tanker et saadant Centrum og viste mig en saa udsøgt Begunstigelse ved at række Munden frem, at jeg ikke havde Hjærte til at vise hende bort. Hun vil faa Puf og Stød nok udefra om ikke lang Tid, kan Du tro; jeg vilde ikke gjøre Begyndelsen. Du holder jo af Kirkegaarden, lad os gaa derind.»
«Stands lidt, Kusine, det er dog en sjælden Hængeask, og hvilken dejlig Krans hænger ikke paa Korset.»
«Provstens eneste Barn, lille Hugo, ligger begravet her, men det er mange Aar siden, han døde; det var før min Tid. Naar Provstindens milde Øjne se paa mig med et saa kjærligt og moderligt Blik, mindes jeg altid uvilkaarligt det lille hvide Kors, og naar jeg ser det, staar hun igjen for mine Tanker. Men hvad mener Du om at aflægge en Visit i Præstegaarden?»
«Er Præstens da komne hjem?»
«Nej, de ventes først sent i Aften; Besøget skulde gjælde Jomfru Bine. O, Ida, overser Du Jomfru Bine, er det, fordi Du ikke kjender hende?»
«Jeg har jo kun set hende i Kirken, kjære Anna,» ytrede jeg formildende, «og Du maa selv tilstaa, at hun ser besynderlig ud. Jeg har aldrig troet, at nogen kunde være saa høj, tynd og lige op og ned eller have et saa smalt, fregnet Ansigt, saa lyse Øjne, saa selvtilfreds en Mine, saa frejdigt et Nik og saa gjennemtrængende en Sangstemme.»
«Hendes Ydre er unægtelig lidt aparte, men i sig selv er hun en Perle, og der er noget saa poetisk —»
«Nej, kjære, lille Anna, alt andet, kun ikke poetisk! Hun forekommer mig som den legemliggjorte Prosa. Sig, at hun er praktisk, huslig, paalidelig, og jeg vil tro Dig, men poetisk!»
Og jeg lo saa hjerteligt, at hun blev ganske vred.
«Den, der ler sidst, ler bedst,» sagde hun. «Her er Haven, skulle vi gaa igjennem den? Dog nej, det var Synd, Gangene ere lige nyrevne. Kig ind, ser der ikke smukt og frodigt ud, og kan Du nogensteds opdage et Ukrudt? Der staar hun selv i Døren. Goddag, Jomfru Bine, De skal ikke være bange for os, vi skulle nok tørre Fødderne rigtig godt af.»
«Se, det kan jeg lide, at De vil se herind; jeg stod netop og tænkte, hvordan den velsignede Tid til Klokken ni skulde gaa, nu alt er i Stand. Aa, med Fødderne har det ingen Nød,» disse Ord ledsagedes dog af et ængsteligt Blik paa det elfenbenshvide Gulv, «hvor ofte har Provstinden ikke sagt, at hun længtes efter at se smaa sorte Fødder paa Gulvet, og at al den Pillenhed var en sørgelig Erstatning for lille Hugo. Nu ja, hver skal vel have sit Kors.»
Hun sukkede, men saa sig derpaa rundt med kjendeligt Velbehag, som vilde hun opfordre os til at udsætte paa noget, men det var umuligt. Kakkelovnen var blank som en Brodérsaks, Møblerne skinnede som Glas, og de i pyntelige Læg og Folder lagte Gardiner vilde have kunnet stikke Sneen ud med deres Hvidhed. Paa Bordet foran Sofaen stod et Fad dejlige Blomster, og to Vaser med vajende Bregneblade og vilde Roser prydede de Nøddetræs Kommoder under Spejlene. Vi gik hele Huset igjennem; enhver Krog var saa pyntelig og hyggelig, at det forekom mig, som var Jomfru Bine den eneste uskjønne Gjenstand i dette yndige Hjem.
Med sin mørke Blusekjole, der fastholdtes af et bredt Læderbælte, sin smalle Krusstrimmel, sine lange, snævre Ærmer, sit store Forklæde, der for Alvor var beregnet paa at tage af, sit dristigt bag Ørene smøgede lyse Haar, som i Nakken var snurret i en Top og gjort til det mindst mulige, saa hun ud som et Menneske, der fuldkomment oversaa det ydre og bød enhver Forfængelighed Trods. At hun var renlig og ordentlig, saa man dog straks; paa den gamle Kjole var ikke en Plet, og de Stopninger, der omkransede de spidse Albuer, vare virkelige Kunststykker.
«Tag Plads, lille Børn,» sagde hun, hendes Særkjende var i det hele Ligefremhed, «og lad mig byde Dem en Kop Kaffe. Nej, det gjør ikke en Smule Ulejlighed, især i Dag, da det er Konernes Dag.»
«Konernes Dag?» spurgte jeg.
«Ja, to Gange om Ugen komme de fattige Koner fra Landsbyen, fire og fire efter Tur, herud for at vaske deres eget Tøj. Det gjør os intet Bryderi; Vaskehus og Tørreplads, alt er af Vejen. Provstinden fandt, det var det tungeste for Fattige, at de ikke kunde faa Renlighed, og saa fik hun dette i Gang. «Det er, hvad vor Søn vilde have kostet,» siger hun, naar Folk tale om Sæbe, Brænde og Bespisning. Folk skulle nu ogsaa blande sig i alt. «Det kan ikke bestaa,» sagde de, og nu har det dog bestaaet i over tyve Aar. Vorherre lade de gamle leve! Det kan nok være, de ville savnes; man skjønner først rigtig paa det gode, naar det er forbi. Saadan en Præst kommer ikke to Gange. Han kunde faa et ganske anderledes Kald,» lagde hun til med Stolthed, «men vil ikke forlade sine Sognebørn for Vindings Skyld. Naa, jeg haaber, at Kjøbenhavnsrejsen rigtig har forfrisket og oplivet dem. Det skal dog forlange mig, hvad Klokken er? Seks, nej dog, kun seks!»
«Hvor længe har De været her i Huset, Jomfru Bine?»
«Sytten fra seksogfyrre, hvad gjør det?»
«Niogtyve.»
«Saalænge har jeg været her, at tænke sig! Og man er ikke bleven skikkeligere, end man er. Ja, skikkeligere end man var, før man kom, er man vel nok blevet, for da var jeg et farligt Stykke Pigebarn. Inde i Kjøbenhavn havde jeg tjent hos to gamle Damer; de havde ingen Pige, og jeg skulde dog være Jomfru, og det er det ulykkeligste, der kan bydes et Menneske. Jeg blev ikke holdt for god til noget Slags Arbejde, men jeg blev holdt for god til enhver Omgang med mine Lige og enhver af deres Fornøjelser, og intet blev givet mig i Stedet. Saa gik de ud næsten hver Aften, og jeg maatte følge dem og hente dem, som om jeg stakkels frygtsomme Barn ikke trængte tusinde Gange mere til Beskyttelse end de. At jeg blev sultet saa smaat laa maaske ogsaa i, at en Jomfru var for fin til at spise som en simpel Pige. En Gang var jeg syg; saa laa jeg ene i Kulden hele Dagen og græd. Morgen, Middag og Aften stak de en Spølkum Havresuppe ind til mig, og jeg hørte den ene hviske: «Min Erfaring er, at jo mindre man forkjæler dem, jo før komme de sig.» Ja, jeg havde en drøj Tid der, og det værste var, jeg blev aldrig troet, og det lærte mig til at lyve. Nede i Stuen boede en Enkefrue, ret et venligt, medlidende Menneske; hun havde ondt af mig og skaffede mig denne Plads. Saa tydeligt, som var det i Gaar, husker jeg en Eftermiddag, omtrent fjorten Dage efter, at jeg var kommen her, da Provstinden sendte mig hen til en syg Kone et godt Stykke Vej herfra med noget Linned og Mad. Hun bad mig komme snart igjen, da der var lidt travlt, men føjede dog straks til, at det ikke var hendes Mening, jeg skulde forhaste mig. Det kunde hun have sparet; jeg gik min rolige Gang, og Bevidstheden, at der var Travlhed i Vente, paaskyndede ikke mine Trin, for jeg var doven, men jeg havde ogsaa været overlæsset i min forrige Tjeneste, om det er en Undskyldning. Da jeg paa Tilbagevejen kom forbi Pæle-Mølle, saa jeg alle Folkene styrte ud og med Latter og Skrig rende efter en Bisværm. De klingrede med Messingtøj, der var Kommers og Fjant; det var umaadelig fristende, og jeg stod ikke imod, lod Pligt være Pligt og blandede mig i den glade Hob. Da endelig Alt var i Orden, ringede Aftenklokken; jeg blev straks lidt forskrækket, men da jeg var vant til at lave Komedier, fik jeg snart en i Stand og begyndte ufortøvet paa min Rolle, der bestod i at halte af Sted, som havde jeg stødt eller forvredet min Fod.
«Jeg frygtede nok, at De var kommen til Skade,» sagde Fruen venligt og sparede mig enhver Forklaring. «Stakkel, hvorledes gaar det,» tilføjede Præsten, «skal der ikke gjøres noget ved det?» Jeg blev ganske forunderlig til Mode, men var dog slet nok til at række den tomme Krukke i Vejret, som fortjente jeg Ros, fordi den var hel.
«Det maatte hellere være gaaet ud over Krukken,» sagde Fruen, «men tag nu Plads ved Vinduet, Jomfru Bine, jeg skal naturligvis selv besørge Theen.»
Der sad jeg og lod mig opvarte og pleje, til jeg blev ganske bedrøvet. Provsten lagde sidste Haand paa Prædikenen til næste Dag, og saa kom han ind med et Ansigt saa mildt og klart. Fruen gik stille og syslede; efter Theen sang hun en Salme; derpaa spurgte de, om jeg ikke vilde gaa til Ro, og det vilde jeg inderlig gjerne; jeg længtes ret efter at blive ene. Det var sure Trin, da jeg igjen maatte halte, det venlige: «God Bedring» skar mig i Sjælen, og da jeg kom op paa mit lille Kammer, hvor Maanen skinnede saa fredeligt ind paa Gulvet, gjennem Valnøddetræet udenfor, kastede jeg mig paa en Stol og hulkede bitterligt. Jeg syntes, jeg var en rigtig ussel og foragtelig Skabning, for hvem der ingen Naade kunde være. Resedaduften trængte op fra Haven gjennem det aabne Vindue; Nattergalen slog saa klare Triller; der var skjønt og velsignet allevegne, men jeg følte, at jeg havde lønnet Godt med Ondt, jeg følte, at der var mørkt og syndigt inden i mig.
Efter en lille Tids Forløb hørte jeg lette Trin paa Trappen, og Provstinden traadte ind med et Lys i den ene Haand og en Flaske og et Stykke Flonel i den anden. Hun saa saa blid og deltagende ud, som hun stod der i Sørgedragten, den hun endnu bar for sit lille Barn.
«Endnu oppe,» sagde hun, «blot det ikke er værre, end vi tro. Her har jeg lavet lidt Sæbespiritus og vil gnide Benet; nej, ingen Indvendinger, sligt maa tages i Tide, det nytter ikke at hærde sig derimod.»
Til Svar græd jeg saa voldsomt og lidenskabeligt, at hun blev ganske bange. Jeg maatte sige hende alt eller dø af Skam; jeg maatte sige hende alt, selv om hun da vilde afsky mig.
Da jeg var færdig med min Bekjendelse, vendte hun sig ikke bort i dydig Harme, men gik hen til mig, lagde mit forgrædte Ansigt til sit Bryst og sagde:
«Stakkels Barn, stakkels Barn, De vil have meget at kæmpe imod, men Herren vil styrke den ærlige Villie, og vi ville efter Evne hjælpe og understøtte Dem. Maatte vi alle faa Kraft til lige saa oprigtigt at bekjende vor Skyld, thi da bliver den os visselig tilgivet. Kun den, der aldrig har stridt for Alvor med sine Fejl, og derfor ikke kjender sin Afmagt, er en ubarmhjertig Dommer. Vi skulle være meget overbærende imod Dem, og Bevidstheden herom vil gjøre Dem det lettere at følge Sandheden. Naa, tys, græd nu ikke, det skal alt blive godt; alene den daglige Omgang med Præsten kan gjøre Underværker.»
Og hun tog Plads ved min Side og fortalte mig, hvilken livslysten ung Pige hun havde været; hvorledes hun vel kjendte sin Forlovedes strenge Grundsætninger, men havde slaaet sig til Ro med den Tanke, at slige overdrevne Ideer nok vilde tabe sig med Tiden. Da hun kom ind i Præstegaarden, var hendes Hoved fuldt af Planer til at føre et lille Herregaardsliv; en Wienervogn skulde være hendes første Bøn, men den blev aldrig udtalt. Hun skildrede derpaa, hvor højt han elskede hende, og hvor fast han troede paa, at hun var en ret og rigtig Præstekone: en stille, ydmyg, kristelig Kvinde. Denne Tro kunde hun ikke berøve ham; hans Taler i Kirken og hans Liv i Hjemmet gjorde Resten; hun besluttede i Forening med ham at tjene Vorherre. Hendes Tro voksede, da et lille Barn laa ved hendes Bryst; den voksede fremdeles med dette velsignede Barn og var stærk nok til at opretholde hende, da det blev hende berøvet, og til, trods denne Sorg, at bevare hende i Forvisningen om Guds Kjærlighed.
Alt dette sagde min unge Frue, kun langt dejligere end jeg kan gjentage det, og vi græd begge meget. Hun vilde se mig i Sengen, kyssede mig til Godnat paa Panden og gik saa med Lyset, Flasken og det Flonels Stykke. Den Lægedom behøvede jeg ikke; hun havde bragt mig en anden, hvortil jeg længe havde trængt haardt.
Fra den Dag gjorde jeg mig al Flid for at være saa nogenlunde, men det mislykkedes alligevel ofte; dog lyve gjorde jeg ikke. Milde og kjærlige vare de altid, lode det gode Frø spire i Stilhed og forstyrrede det hverken ved Taler eller ved Dadel, ja, ikke en Gang ved Ros. Et Menneske, der gaar i sig selv, er sky, og naar det gjør noget skikkeligt, bør det ikke omtales, ja, næppe lægges Mærke til. De sagde intet, men de stolede mere og mere paa mig, og jeg elskede dem højere og højere og saa op til dem, som saadant et svagt Menneskebarn, det jeg var, er og bliver, maa se.
Imidlertid gik det ene Aar efter det andet; jeg levede mig ret ind her og glemte næstendels — ja, det kan saadan to unge Piger nu ikke begribe — at jeg havde været forlovet inde i Kjøbenhavn. Maaske glemte jeg, fordi jeg troede mig glemt, men deri tog jeg fejl. Min gamle Kjæreste skrev omsider fra Jylland, at han havde tjent en Del og vilde sætte sig ned næste Aar som Glarmester i sit Hjemsted, Taarnby paa Amager, hvis det var mig med og min Tanke endnu stod til ham.
Alle gamle Følelser vaagnede ved dette Brev; jeg svarede straks, at ingen anden havde været mig kjær, og saa sendte han mig en Ring, og jeg gjorde Gjengjæld. Vinteren gik med at sy paa Udstyr og lægge Planer; henad Foraaret skulde vi mødes hos hans Familie i Taarnby for at træffe nærmere Aftale om Brylluppet.
I ti Aar havde vi ikke set hinanden; han havde kjøbt et lille Hus, hvor vi skulde bo, og jeg mødte med en Sparekassebog paa hundrede Daler og baade Uldent og Linned; det var alt, som det skulde være, men det var ikke, som det skulde være, at jeg, naar jeg sad hos min gamle Kjæreste i min Families Kreds, længtes hjem til Præstegaarden. Det var hæderlige, stræbsomme, sparsommelige Folk, men deres Tale forekom mig dog mangen Gang lidt raa. Selv var jeg vel ogsaa kun et udannet Menneske, men jeg havde hørt fornuftig Tale og god Læsning og var vant til, at Livet betragtedes paa en ganske anden Maade. Meget her syntes mig derfor smaat og snevert, og jeg kunde ikke dele deres Tro, at hele Verden drejede sig om Taarnby paa Amager. Dertil var Hans Peter saadan en smuk, lystig, ung Mand, der holdt af at svinge sig i rask Dans en hel Nat, medens jeg var bleven en adstadig, halvgammel Pige. Naar vi spadserede sammen, havde vi kun lidt at sige hinanden, hvad skulde det blive til med Tiden.
Alt dette stod saa levende for min Sjæl en Aften, vi gik i Haven og saa ud over Stranden. Hans Peters Søsterdatter Ane løb trallende omkring og vandede de smaa Kaalplanter. Hun var en kjøn, frisk, god Pige, og ved at se hende fik jeg Mod til at gjøre, hvad der var bedst for alle. Jeg sagde Hans Peter, at han var mig kjær, men at vi ikke ret passede; han skulde have en, der var ung, munter og smuk.
I Førstningen vilde han ikke forstaa mig, men tilsidst gav han efter, dog lidt ugjerne; ikke fordi han holdt saa forskrækkeligt af mig, men fordi det skikkelige Menneske satte en vis Ære i vor lange Troskab. «Det er maaske bedst saaledes,» sagde han alligevel, «det er rigtignok, som var Du bleven et andet Slags Folk, Bine. Ved Afskeden trykkede jeg hans Haand ret trofast; han var mig kjær som en yngre Broder. Ane græd, fordi vi ikke kom i Familieskab, men drømte næppe om, at deres Bryllup skulde staa et halvt Aar efter.
Da jeg igjen rullede ind i Præstegaarden, havde jeg ingen Ring paa Fingeren, men mit Hjærte var let som en Fugls. Jeg omfavnede baade Mennesker og Dyr, ja, selv livløse Ting, kigede ind allevegne og fortalte Stole og Borde, Potter og Pander, at nu skulde gamle Bine altid blive her, altid. Og de Bøger i Reolerne, som jeg kjendte, forekom mig som gamle Venner, der bøde mig velkommen; hver talte med sin Røst, for jeg vidste, hvad de indeholdt.
Den Aften bad jeg ret til Vorherre, at jeg maatte dø før de gamle; jeg kunde ikke undvære dem. Men det var en egenkjærlig Bøn, og jeg har bedt den om igjen mange Gange. Efter den Tid følte jeg mig endnu mere tilfreds her end før, voksede endnu fastere og nød min virkelige Lykke mere, da jeg ikke levede i Fremtiden, og drømte om et eget Hjem. Se, det er hele min Historie, ikke en Smule romantisk, men glædelig, som Tegn paa Forsynets ufortjente Naade. Hør, nu ringer Klokken otte, saa vil jeg saamænd gjøre Thebordet i Stand; Provstens kunde dog maaske komme en Kjende før ni.»
Anna og jeg gik tause bort; Aftenklokken ringede saa smukt, Nattergalen slog, og Duften af Roser og Reseda trængte ud til os. Jeg saa tilbage paa Valnøddetræet, hvorigjennem Maanen havde tittet ind til den bedrøvede Jomfru Bine, og paa de mange smaa brogede Stykker Børnetøj, der viftede frem og tilbage paa de Fattiges Tørreplads.
Solen gik netop ned, da vi kom forbi Kirkegaarden; dens sidste Straaler forgyldte Korset paa den lille Barnegrav; en let, hvid Taage svævede over Mosen; den blege Nymaane spejlede sig i den rolige Strand, og paa Landevejen saas en Støvsky og en tosædet Vogn. Det var de gamle Provstefolk, der kom hjem fra Kjøbenhavnsrejsen.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ellen</title>
    <id>2575</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5571</id>
      <timestamp>2006-11-16T16:57:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Ellen]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Jomfru Bine]]
| næste=[[Tre Aar af mit Liv]]
| titel=Ellen
| afsnit=Fra novellesamlingen [[Skitser af Hverdagslivet]]
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Ellen'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;
&lt;poem&gt;
«Dovenskab er en Rod til alt Ondt,» plejede min Moder at sige, medens hun satte mig Arbejde for til Eftermiddagen.
Hun var en høj Kone med et alvorligt Ansigt, der var furet af Anstrengelse og Sorg; lidt streng saa hun ogsaa ud, og jeg vidste godt, at jeg maatte lystre uden al Indvending.
Vort Hus var meget tarveligt, et af de tarveligste i den tarvelige lille By, og indeholdt kun en Gang, et Værelse og et Kjøkken. Udenfor dette laa en temmelig rummelig Gaard, hvor Moder tørrede sit Tøj; hun ernærede sig nemlig ved at vaske Fint, stryge, reparere Kniplinger o. s. v. Det var besværligt Arbejde, men gav dog Brødet og et lille Overskud, som anvendtes paa min Opdragelse; det var Moders Ærgjerrighed, at jeg skulde lære noget.
«Ellen har sin Faders Hoved,» sagde hun, idet hun med et Suk strøg Lokkerne fra min Pande. Og saa fortalte hun mig, hvilken flink Skolelærer og hvilken ejegod Mand Fader havde været Derefter tog hun Brillerne paa, slog Bibelen — der laa paa Kommoden under det lille Spejl — op og læste et Kapitel i den.
Alle de andre Børn i Skolen vare saa pyntede og fine; jeg passede ikke imellem dem; de lo af min forvaskede, afblegede, stumpede Kjole og mine lappede Sko. Lærerinderne og Lærerne derimod roste og fremhævede min Flid og mine Evner; ogsaa Fremmede viste mig stor Venlighed; jeg blev kaldt: «den lille med Lokkerne» eller: «den opvakte lille Ellen», ja selv undertiden: «Skolens Pryd».
Denne Godhed, hvis Hensigt vistnok var at holde mig skadesløs for Børnenes Tilsidesættelse, havde dog ingen heldig Indflydelse paa min Karakter. Jeg blev hovmodig af mine indbildte Fortrin og misundelig paa de andres bedre Vilkaar. Deres Drillerier der sikkert ellers vilde være standsede af sig selv — holdtes vedlige ved min Trods. Det var kun i Enrum, at jeg græd, græd over deres Ondskab, græd over min simple Dragt, den jeg foragtede endnu mere, end de kunde, græd af Længsel efter Lykke, der forekom mig at bestaa i smukke Klæder, Slikkerier og Lommepenge.
For Moder turde jeg ikke beklage mig; hun, der underkastede sig saa mange Opofrelser for min Skyld, kunde ikke forstaa andet, end at jeg maatte være taknemmelig og lykkelig.
Om Hverdagen maatte jeg hjælpe med at holde Stuen ordentlig og pyntelig. Søndag Formiddag fulgtes vi til Kirken; Moder iført en snæver sort Kjole, et Par graa Bomuldshand-sker og et gammeldags Borteshawl; jeg klædt i en rød Muks Dragt, som det forekom mig, enhver maatte kunne gjætte en Gang havde været Gardin. Eftermiddagen tilbragte jeg med at læse i et gammelt Penningmagasin, medens jeg af og til skottede op til det store Vindue i Nabogaarden, hvor Konsulens Frue sad. Hun havde gjærne en lys Silkekjole paa og lod ofte sine smukke, hvide Fingre spille henover Mes-singtraadene paa den brogede Pappegøjes Bur, der stod ved hendes Side. En Gang imellem saa hun ned til mig, og jeg fik da et venligt Nik, ja, undertiden endog et Fingerkys.
En Dag — hvor tydeligt husker jeg ikke denne Dag — stod hun inde hos Moder, da jeg kom hjem fra Skolen. Hun saa meget mild og smuk ud, men Moder havde grædt, og der var endnu en Klang af Smerte i hendes Stemme, da hun sagde til mig:
«Lille Ellen, Fru Strahl er her for din Skyld: hun vil godhedsfuld tage Dig til sig som sit eget Barn. Du er rigtignok min eneste, men jeg tør jo ikke staa din Lykke i Vejen. Om det er sand Lykke for Dig at komme til Ære og Rigdom, maa Vorherre vide; han vogte dit Hjærte for Hovmod og Forfængelighed. Du er ti Aar, Ellen, Du maa selv vælge, vil Du forlade mig?»
Jeg kastede mig om Moders Hals.
«Nej, vist ikke, lille Moder, aldrig forlade Dig, men hvis jeg turde dele mig mellem Dig og Fru Strahl.»
Moder rystede paa Hovedet, som mente hun, at sligt næppe kunde gaa an, men Konsulinden gav med et Smil sit beredvillige Samtykke.
Den store Hjørnegaard, den smukkeste i Byen, blev nu mit Hjem. Jeg fik en yndig lille Stue, en indbydende Seng, det dejligste Legetøj og en hel Skuffe fuld af Billedbøger. Disse Herligheder maatte jeg ikke tage over med til Moder, og mine Besøg hos hende bleve derfor sjeldnere og sjeldnere, hvilket min Plejemoder klogelig havde forudset. De udsøgte Lækkerier fængslede mig ogsaa, og dertil frastødte Moders Formaninger og alvorlige Tale mig ligesaa meget, som mine nye Venners Lovtaler, Kjærtegn og Spøg tiltrak mig.
«Jeg var tilsinds at skjære de Lokker af Dig, Barn,» sagde Moder engang, «de gjøre Dig bestemt forfængelig.»
Forskrækket over denne Trudsel flygtede jeg over til Fru Strahl, der tog mig paa sit Skjød, kyssede mine Krøller og kaldte min egen Moder grusom.
Endnu var det mig dog en Glæde at se Moders Ansigt i det lille Vindue, og jeg jublede dobbelt over de rigelige Lommepenge, der bleve mig tildel, ved Tanken om, at dele dem med hende. Hun afslog imidlertid aldeles at tage mod en Skilling; jeg tror dette var en lille Fejl, en utidig Stolthed; det stødte mig idetmindste bort.
Der var en stor, stor Forskjel paa mine ny Venners og Moders Kjærlighed; for hende var jeg alt, for dem kun et Legetøj. De holdt mere af mig end af Pappegøjen, fordi jeg underholdt og morede dem bedre, men de holdt af os paa samme Maade; de vare stolte af mine Krøller som af dens Fjer. Af mine Uartigheder lo de, og jeg fik næsten altid min Villie, naar den just ikke kom i Konflikt med deres, eller rettere med hendes, thi Konsulen havde i Reglen ingen. Mod Tjenestefolkene var jeg herskesyg og bydende, og da de ingen Ret kunde faa over mig hos Herskabet, hævnede de dem ved at lade mig høre, at jeg var et simpelt Barn, og at min Moder var en fattig Kone.
Jeg skammede mig — o, mine Kinder brænde endnu, naar jeg tænker derpaa — over min hæderlige, arbejdsomme gamle Moder. Efter-haanden holdt jeg op at besøge hende, og fik, for ikke altid at mindes om mit forrige Hjem, ved Smigrerier og Overtalelser, Dagligstuen flyttet til den anden Side af Hjørnegaarden. Jeg forsøgte i det hele at glemme Fortiden; Moder mærkede det snart; hun vilde ikke trænge sig paa, og undgik mig.
Alt som jeg voksede op, blev min Myndighed i Huset større, og Fader og Moder — saaledes kaldte jeg dem — kunde tilsidst intet nægte mig. De tillode endogsaa, at jeg blev konfirmeret i Kjøbenhavn, hvilket Ønske jeg motiverede med min Lyst til at uddannes i Sprog og Musik. Dette var dog kun et Paaskud: min virkelige Grund var at undgaa Moder. Store Gud! paa denne Dag flyede jeg det bedste, mest trofaste Hjærte, og forsmaaede den Lykke at modtage hendes Velsignelse. Dog, jeg fortrød det; jeg længtes efter hende den Morgen; i al min stive Stads, ved min af Fløjl og Silke struttende Plejemoders Side, længtes jeg efter hendes tarvelige Skikkelse, og jeg fattede gode Forsætter, men jeg brød dem.
Da vi kom tilbage, gik jeg ikke alene hen til Moder; Fru Strahl fulgte med, og sad, som en smilende Skillevæg imellem os. Det var en kort Visit og en kold Afsked; jeg tænkte, at Moder nok kunde undvære mig; hun havde jo ikke engang bedt mig blive eller komme igjen.
«Hvad siger De om Ellen?» spurgte min Plejemoder en Dag Huslægen, med et Blik, der opfordrede ham til at rose, «kan De kjende Barnet? har hun ikke forandret sig, er hun ikke vokset?»
«Hun er vokset meget, dog kan jeg endnu kjende hende, skjøndt jeg med Bedrøvelse ser, at hun er forandret, og Dag for Dag ligner sin Moder mindre.»
O, hvor var jeg vred paa ham, men mit harmfulde Blik prellede magtesløst af mod hans rolige Mine. To unge Piger, der stode tæt ved, havde hørt hans Bemærkning; de stak Hovederne sammen og lo; jeg gik dem stolt forbi, og først paa mit ensomme Kammer fik Harmen Luft i stride Taarer. Men paa Bunden af disse Taarer laa Længsel og Anger; dog, jeg skød det fra mig, som vi der i Huset plejede at skyde alle Ubehageligheder bort.
Fru Strahl havde i Sandhed en mærkværdig Gave til at smutte fra enhver Gene, unddrage sig alvorlig Eftertanke, og altid holde sig paa Overfladen. Enhver Ubehagelighed og Hindring, som Penge kunde bortfjerne og jævne, blev undgaaet; enhver Fornøjelse, som Penge kunde forskaffe, nødes. Men til Gjengjæld bleve vi et Bytte for Tomhed, og Kjedsomheden, denne Lediggangens ubestikkelige Hævner, meldte sig, ledsaget af utallige smaa mikroskopiske Ildebefindende, der ikke lode sig afvise.
Naar jeg tænker paa hin Tid, forekommer det mig som en uklar Drøm; aldrig hørte jeg en Formaning, sjeldent et alvorligt Ord. Jeg mindes Selskaber og Baller, mindes at jeg blev feteret og afholdt, og dog altid var utilfredsstillet, mindes at jeg blev pinlig berørt af Hentydninger til Moder, Hentydninger, som mit fordringsfulde Væsen fremkaldte, og som jeg besvarede med Hovmod. Men om Natten, naar vi kom hjem, og Maanen skinnede paa det nedrullede Gardin i det lille Hus ligeoverfor, følte jeg et Stik i Hjærtet, og grebes undertiden af en sælsom Lyst efter at vide, om de alvorlige Øjne derinde vare lukkede af Søvnen, eller om de vare vaade af Sorg over det tabte, i hendes Tanker maaske fortabte Barn.
En klar Foraarsdag vaagnede jeg, træt, fortumlet og svimmel, og maatte blive i Sengen, Min Plejemoder slog sig til Ro i en Lænestol ved min Side: hun var højst emsig og øm, og foruroligede mig ved en Mængde smaa Opmærksomheder, der istedetfor at befordre Bekvemmeligheden, forstyrrede den. Jeg tror igrunden, at denne nye Situation morede hende, hun saa idetmindste saa tilfreds ud som et Barn, der leger med sin ny Dukke.
Lægen stod snart ved min Seng med sit rolige Ansigt, det var just ikke uvenligt idag, men paafaldende alvorligt. Efter at have skrevet en Recept, bad han min Plejemoder om et Øjebliks Samtale; hun forlod mig med et Smil og et Fingerkys, idet hun. sagde:
«Du forkjælede Barn, vær rolig, jeg kommer straks igjen.»
Men det gjorde hun ikke! den ene Time gik efter den anden, og jeg lyttede forgjæves efter hendes Trin. Dette forundrede mig dog mere, end det bedrøvede mig; tilsidst bad jeg en Pige, der bragte mig Havresuppe, om at hente sin Frue.
«Saa De ved det ikke! Fruen og Herren ere begge tagne bort, af Frygt for Smitte; i Eftermiddag kommer her en Vaagekone, saa gaar ogsaa jeg.»
Havde jeg elsket mine Plejeforældre, vilde dette Budskab have bedrøvet mig dybt; nu følte jeg mig blot fornærmet og krænket.
Det forekom mig, som skyldte jeg dem slet ingen Taknemmelighed mere efter dette. Kunde de smukke Klæder, hvormed de saa villigt havde overøst mig, lindre min brændende Hovedpine; følte jeg ikke Afsky for de udsøgteste Delikatesser; bragte ikke Erindringen om det Liv, vi havde ført, mit Hjærte til at sygne hen ved Tanken om at begynde det forfra.
Som Barn havde jeg været syg af Skarlagensfeber, men da havde jeg ikke ligget alene, uden Kjærlighed. I min feberagtige Tilstand stod Moders Ansigt fra dengang ubeskrivelig tydeligt for mig; det var næsten som laa mit Hoved op til hendes Bryst igjen, og som følte jeg det deltagende, ømme Tryk af hendes Haand.
Henad Natten blev min Tilstand værre; jeg indsaa klart, hvad jeg havde forbrudt, og fornam med nagende Smerte, at jeg havde hengivet det virkelige, Kjærnen, for den tomme Skal. Kunde det nogensinde gjøres godt igjen? nej, nej, men det kunde dog erkjendes og til-staas; allerede heri vilde der være en stor Trøst.
Men, om det nu var for silde, om min Anger ingen Plads kunde finde, om hendes Hjærte allerede var bristet af Sorg over den utaknemmelige; og min Sjæl bævede i dødelig Angst, medens jeg mumlede den halvforglemte Bøn.
I flere Dage laa jeg og led: Doktoren kom troligt; en Gang tog han min Haand og sagde:
«Barn, De har noget paa Hjærte, tal.»
«O, dersom jeg ikke var en saadan Stakkel, dersom jeg var rask og uafhængig, da havde jeg meget at sige, da vilde jeg paa Knæ an-raabe min Moder om Tilgivelse. Men nu jeg trænger saa ubeskriveligt til hende, ja ingen har i Verden uden hende, nu kan jeg ikke tale; jeg kan ikke stille nye Fordringer, jeg er i for stor Gjæld.»
«Hvor lidt kjender De en Moder, Ellen! dersom De var i Lykke og Herlighed, da vilde hun maaske ikke straks kunne tilgive og glemme. Deres største Krav er netop, at De trænger til hende og ingen anden Ven har paa Jorden. Ukaldet vilde hun ikke komme, men hun har ventet her udenfor, ventet paa et Ord. Fat Dem, Barn, jeg vil kalde ad hende.»
Og i næste Øjeblik laa jeg igjen i Moders Arme, og jeg følte mig saa tryg og trøstet, midt i min Sønderknuselse, og det forekom mig, som kunde jeg aldrig faa grædt ud. Der var intet strengt, intet bebrejdende i dette milde Ansigt, kun Kjærlighed og Glæde. Men denne Rynke i Panden, den jeg ikke kjendte fra før, disse hvide Haar, denne bøjede Holdning, var det ikke altsammen Bebrejdelser. Hun kaldte mig sit Hjærtes Barn, sagde at nu skulde jeg være rolig, slumre ind og sanke Kræfter, hun vilde vaage over mig og bede for mig.
Jeg kyssede den kjære Haand med den brede Forlovelsesring; jeg kyssede den ru Pegefinger, der var slidt ganske smal af Flid, og det var for mig som maatte jeg absolut blive rask; Vorherre maatte ville det for hendes Skyld; dog her kunde det ikke ske; jeg længtes tilbage til det lille Hus, og bad om at blive baaret derhen.
Hvor det var forunderligt at vaagne næste Morgen bag de kjendte gulblommede Omhæng, i den store Seng, i den lille Stue. Spejlet hang, akkurat som før, over den blanke Kommode , Penningmagasinet laa der endnu og Bibelen, men den var bleven saa slidt i Hjørnerne; i syv Aar havde den jo været hendes bedste Trøst. Et Rosentræ, en Gyldenlak og en Geranium stode som altid i Vinduet; Sofaen havde sit røde Muks Betræk, og Bordet sit grønne Voxdug med Fuglereder og Fugle. Der stod Naalepuden, som var syet over Foden af det Glas, jeg engang havde slaaet itu, og der hang Moders svære Sølvur paa Brikken med den broderede Stjerne. Paa det lille Bord, i Krogen, stod den store, nyttige Sykurv med Brillerne, og hvor bekjendt var denne Stivelselugt mig ikke, o, havde jeg nogensinde været borte!
Døren til Kjøkkenet stod aaben, Strygebrædtet var slaaet sammen og stillet op til Væggen; alt var blankt og rent derude. Jeg hørte det knittre paa Skorstenen og Kjedlen brumme; en lille Fugl hoppede dristig over Dørtrinet ind fra Gaarden. Moder havde bestemt lokket den til sig; nok saa ugenert fløj den op paa Bordet og pikkede Krummer.
Ude fra Markerne trængte en frisk Duft af nyslaaet Hø ind til mig, det var som et Pust af Sundhed; men hvor blev Moder dog af? ah, der var hun, jeg hørte hendes Sko knirke, idet hun ilsomt gik forbi Vinduet; et Øjeblik efter kom hun ind med en Medicinflaske i Haanden. «Du har da ikke savnet mig,» spurgte hun ængsteligt og ømt, «o Ellen, hvorledes har Du det? Du græder.»
«Jeg har aldrig haft det bedre, aldrig været saa glad, men heller aldrig saa bedrøvet. Se ikke saa kjærligt paa mig, Moder; bebrejd mig min Opførsel; ak, kunde jeg blot finde Ord til at udtrykke hvad jeg føler.»
«Gud velsigne Dig, Barn, der behøves ingen Ord; er det ikke den bedste Indrømmelse, at Du er her hos mig. Der var desuden Skyld paa begge Sider — ingen Indvending — det var der. Jeg holdt Dig for strengt som lille og glemte, at Barnet trænger lige saa meget til Frihed og Glæde som til Føde og Klæder. Desuden gav jeg for hurtig slip paa Dig; jeg skulde have holdt fastere paa min lille Pige, have vist hende mere Kjærlighed, ogsaa i det Ydre, ikke frygtet for at være paatrængende. Men uden at Du anede det, vaagede din Moder altid over Dig, og ofte naar Du om Aftenen glad og pyntet steg i Vognen, stod jeg paa Fortouget, i Murens Skygge, og rørte ved din Kjole; og naar Du kom hjem og saa bleg, træt og undertiden bedrøvet ud, da stod jeg der igjen og ønskede, at den bedre Natur og Eftertanken maatte vaagne. At Du havde vendt dit Hjærte fra mig, smertede mig mest, som Tegn paa, at Du havde vendt det fra Vorherre. Han være lovet, der førte os sammen igjen!»
«Og tror Du virkelig Moder, selv om Du kan tilgive, at Herren vil det.»
«Jeg ved at han vil, Ellen, Du har hans Tilgivelse, hans rige Velsignelse.»
Og Moder tog Bibelen — hvor godt kjendte jeg ikke hendes Haandelag, den ærbødige Maade, hvorpaa hun aabnede Spænderne og lagde den paa Bordet, medens hun tog Brillerne paa — og læste, med sin af Bevægelse dirrende Stemme, de Steder højt, som Hjærtet sagde hende maatte kunne lindre og opmuntre mit Sind.
Samme Dag befalede Doktoren, at mit Haar skulde klippes af; jeg bad, at al Forfængelighed maatte følge med, som Moder engang havde ønsket. De roste mig, fordi jeg lod det ske uden Indvending, som om jeg brød mig noget derom, som om Moder vilde elske mig mindre for dette Tab!
Da Tusmørket faldt paa, bankede det sagte paa Døren, og Amtmandens unge Frue traadte ind. Jeg kjendte hende fra Selskabslivet, men hun havde aldrig vist mig Venlighed eller indbudt mig i sit Hus, hvilket jeg havde udlagt som Stolthed og Ringeagt for min simple Fødsel. Hun saa meget smuk og god ud, lagde en stor Buket Blomster paa Bordet, og tog en Due frem af en sirlig lille Kurv.
«Gid den maa smage hende, — ah, hun er vaagen. Hvorledes gaar det Frøken Strahl?» «Jomfru Knudsen, om jeg tør bede; o, tusind Tak, det gaar mig saa godt.»
Hun nærmede sig venligt og tog deltagende min Haand. Jeg havde været slagen med Blindhed, da jeg holdt hende for stolt.
«De undrer Dem vist over at finde mig saa husvant, men jeg er kommen her ofte i den sidste Tid. Jeg har bestandig følt Godhed og Agtelse for Deres Moder, og da jeg selv fik et lille Barn, begreb jeg ret hvad hun maatte lide — jeg siger ikke dette, for at krænke Dem — og besøgte hende undertiden, for om muligt at opmuntre hende lidt.»
Moder traadte nu frem, og efter med et ængsteligt Blik at have udforsket, hvad Indtryk denne Tale havde gjort paa mig, sagde hun:
«Gud lønne Dem, min naadige Frue, for alt det gode De har bevist mig; han lade Dem faa ligesaa megen Glæde af Deres lille Pige, som jeg nu har af min.»
Og hun klappede min Kind, strøg kjærligt og stolt mit korte Haar fra Panden, og glattede Puden under mit Hoved. Den unge Frue rejste sig, tørrede en Taare af Øjet, trykkede Moders Haand og gik hurtig bort.
Naar jeg laa i Sengen med halvtlukkede Øjne og hørte Moder sysle stille om, medens jeg tænkte over de sidste syv Aar af mit Liv, forekom jeg mig som Pigen i Eventyret, der har smurt Øjnene med Ellepigens Salve, saa hun ikke længer blændes af Skinnet, men kan se Tingene i deres virkelige Skikkelse. Rigtig lykkelig havde jeg ikke været en Dag i det store Hus derovre. Jeg tittede ængsteligt hen til det; Gardinerne vare nedrullede; det saa saa ubeboet og øde ud, og dets høje Skygge faldt hen over Gaden, spærrende Vejen for Solstraalerne, saa de ikke kunde trænge ind til os.
Efterhaanden som jeg blev bedre, opdagede jeg en vis Ængstelse i Moders Ansigt. Hun frygtede bestemt, at gamle Ønsker skulde dukke op, og gamle Vaner faa Magt over mig. Doktoren iagttog mig ogsaa saa nøje, at jeg en Dag leende maatte forsikre:
«I hele min Sjæl findes ikke en Streng, som drager mig herfra: man kan ikke tjene to Herrer; jeg har truffet mit Valg.
«Og De vil ikke fortryde det, selv om et og andet skulde falde lidt haardt i Begyndelsen?» «Det vil ikke falde haardt,» svarede jeg og kyssede Moders Haand. I det samme bankedes der paa Døren, og Konsulens velbekjendte Tjener traadte ind. Han bar en Bakke med Østers, Vildt og en Flaske Vin, som han, med et forlegent Buk og skulket Sideblik til mig, satte paa Bordet.
«Tak, Jørgen, men jeg kan virkelig ikke spise noget af alt dette. Moder har en frisk Rødspætte til mig, og jeg maa gjemme min Appetit til den.»
Moder saa paa en Gang ubeskrivelig tilfredsstillet og dog tillige lidt skuffet ud. Hun var glad over mit Afslag, men havde dog saa inderlig gjærne undt mig lidt af de styrkende Sager, som hun, med sin bedste Villie, ikke evnede at anskaffe.
«Her var et Brev,» sagde den forbavsede Tjener, «men maaske De ikke heller vil have det?»
«Altfor gjærne! og De maa hilse Deres Herre og Frue ret meget, Jørgen. Hvornaar kom de hjem?»
«Iaftes,» han bukkede usikkert, aabenbart i Tvivl, om jeg skulde gjenindtage min forrige Stilling eller synke ned til en Ubetydelighed. Fru Strahls Brev indeholdt følgende linier:
«Hvilken smertelig Tid, Ellen, og hvor besynderligt har Du ikke opført Dig! vi overlode hele Huset til Dig, og saa forlader Du det, for at tage netop det Sted hen. der af alle maatte være os mest imod. Det er, som havde din sædvanlige gode Takt rent svigtet Dig; Forhold, der til fælles Held; vare afbrudte, ere nu fornyede; halvforglemt Snak vil naturligvis dukke op igjen.
O, Du ubesindige Barn! hvormange Ubehageligheder har Du ikke skabt os og Dig selv; jeg er virkelig vred, men det gaar vel over, som sædvanligt, naar jeg ser Dig.
Er Du forandret af Sygdommen? jeg haaber det ikke; imorgen taler jeg med Doktoren, og dersom han erklærer det for fuldkomment tilraadeligt, besøger jeg Dig. Dette Skridt maa være min Ellen det bedste Bevis paa, at jeg endnu bestandig vedbliver at være din ømme Moder.
E. S. Selv har jeg ikke været rask, og har virkelig skæmmet mig. Jeg har forresten faaet mig en ny Hat og adskillige Shawler og Kjoler; Papa's Pung er ikke bleven skaanet, og lille Ellen ikke glemt.»
Da jeg havde læst Brevet, tænkte jeg paa alle dem, jeg før havde været forbitret paa, fordi de havde vist dem kolde og uvenlige imod mig, og det forekom mig, som holdt jeg nu rigtigt af dem og skyldte dem Taknemmelighed, fordi de havde staaet paa Moders Ret.
Næste Dag kom Fru Strahl sejlende hen over Gaden; Moder tog imod hende ved Døren; jeg sad paa Sofaen i stærk Sindsbevægelse. Det var saa besynderligt at se hende igjen, se hende med ganske andre Øjne end før, og det var saa sørgeligt, efter alt hvad jeg skyldte hende, at der ingen Kjærlighed var i mit Hjærte.
«Men Lokkerne, de dejlige Lokker!» raabte hun endnu paa Dørtrinet.
«De komme nok igjen,» svarede Moder blidt, «Roserne paa Kinderne pippe, Gud ske Tak, allerede frem; med Lokkerne vil det vel have lidt Tid, men de komme saamænd nok.»
«Lidt Tid? ja tre Aar! jeg kan ikke stanse mine Taarer, og det Umenneske til Læge, der ikke forberedte mig. Er det vor Ellen? men denne uklædelige Dragt gjør nu ogsaa det onde tusinde Gange værre.»
Umuligt vilde det være mig at skildre Fru Strahls Harme, da hun hørte, at jeg ikke vilde tilbage. Der manglede ikke meget i, at hun vilde føre mig bort med Magt; sin Ret hertil beviste hun ved en lang Opramsen af alle de Velgjerninger, de havde udøst over mig.
Denne hendes Tale tog, underligt nok, den sidste Byrde fra min Sjæl. Før havde jeg bebrejdet mig Utaknemmelighed i Forhold til hende, men efter dette, syntes det mig, som om jeg var fri for enhver Forpligtelse.
Fjorten Dage efter gik jeg hen til min Moder, der stod med sit kjære, fornøjede Ansigt ganske rødt af Anstrengelse og strøg af alle Kræfter.
«Lille Moder, jeg vil have min Villie! Du sætter Dig smukt til Ro i Sofaen, jeg taaler intet Afslag. Jeg er nu saa frisk som en Fisk og vil arbejde for os begge; Du har plejet mig saa længe og saa utrætteligt, nu skal Du selv plejes. Du kan være rolig, jeg skal nok gjøre mig Umage, og ved Øvelse bliver man Mester. O, vidste Du, kjære lille Moder, hvor jeg trænger til at faa en Smule Selvagtelse.»
«Men Ellen, hvor vil Du dog hen! det gaar aldrig an! ah, Godmorgen, Herr Doktor, De kom i en god Tid, De maa staa mig bi mod dette opsætsige Barn, der vil sætte mig af.» «Du tager fejl, Moder, jeg vinder en allieret i Doktoren.»
«I denne Verden,» svarede han roligt, idet han lo af min Ivrighed paa en baade velvillig og drillende Maade, «svarer det bedst Regning at bære Kappen paa begge Skuldre. Jeg holder med Dem, Madam Knudsen i, at Ellen ikke duer til at stryge. Rynk ikke Panden, Barn, De maa jo selv kunne begribe, at ingen holder af saadanne Folder paa sit Tøj, som den De nylig satte, og, au, nu brænde vi de smaa Fingre. Sæt Jærnet bort og hør rolig efter. I den Beslutning, der straaler saa kjækt ud af Deres Øjne, holder jeg med Dem. Jeg for-staar godt, at det er Dem et Livsspørgsmaal, at tage alle Byrder fra Deres Moder og lægge dem paa Deres egne unge, kraftige Skuldre; men det bør ske paa en praktisk Maade. De bør vælge noget, De er voksen. Jeg har Planen fiks og færdig; De skal holde en Skole, Ellen; tre af mine Pigebørn ere til Tjeneste, og jeg haaber at kunne hverve en fjorten, femten Stykker foruden. Det nye Hus ved Porten staar ledigt; der kunne de bo luftigt og venligt. Udenfor er en ypperlig Tumleplads for Børnene, og bagved en Kjøkkenhave og Indretninger til en Hønsegaard. Naa, det glæder mig, at De er tilfreds; i Deres Sindsstemning tror jeg ogsaa, at en nyttig, selv lidt anstrengende Virksomhed er at foretrække for den store Gevinst i Lotteriet.»
Kort efter flyttede vi ind i det nye Hus, hvortil ingen sørgelige Minder knyttede sig. De gamle Møbler tog sig vel lidt fattige ud i de smukke Omgivelser, men i Fantasien saa jeg dem oppyntede og forøgede; i Fantasien stod allerede en magelig Lænestol — der var dobbelt blød for Moder, fordi jeg havde fortjent den — i Vinduespladsen, og et stort, udsøgt Instrument indtog det lille lejede Fortepianos Plads.
Før vi forlode det lille Hus, gik jeg op til mine Plejeforældre, for om muligt at forsone dem. Jeg blev imidlertid ikke modtaget, og skjøndt jeg hørte Fru Strahls Stemme, erklærede Tjeneren med slet dulgt Triumf, at ingen var hjemme. Hans Opførsel smertede mig, fordi den bragte det lunefulde og urimelige Væsen, hvormed jeg havde behandlet de underordnede, tilbage i min Erindring.
Netop som jeg lagde Haanden paa Portdøren for at gaa, traadte Konsulen imidlertid ud af sin Stue og nærmede sig tøvende med et usikkert, spejdende Blik, der klædte den store, svære Mand højst pudsigt.
«Farvel Ellen,» sagde han og kyssede mig paa Panden, «gid det maa gaa Dig godt. Dette skal Du tage, mer tør jeg desværre ikke give, for Husfredens Skyld.»
I et Nu smuttede han bort; jeg stod tvivlraadig, om jeg skulde beholde Hundrededaler-seddelen eller ikke. Moder mente dog, at vi burde tage derimod.
«Den blev givet af et godt Hjærte,» sagde hun, «og vi ville ikke være hovmodige, men øve os i Ydmyghed.»
Det gik godt og velsignet med min lille Skole, og jeg mødte megen Anerkjendelse og ufortjent Godhed. Flere Huse — hvortil Konsulens og deres Omgangskreds ikke havde haft Adgang, og som vi derfor plejede at spotte og bagtale uden at kjende — aabnede sig, efter Amtmandens og Doktorens Anbefaling, for mig, og nye Elever strømmede daglig til. Det varede ikke længe, før Lænestolen i Virkeligheden stod ved Vinduet, og Moder sad i den, saa pyntelig og smuk en gammel Dame, i sin Tarvelighed, som det var muligt at se.
Med en halvvoksen Piges Hjælp bestyrer Moder vor lille Husholdning, Have og Hønse-gaard. Denne sidste er baade en Kilde til Fornøjelse og Indtægt; og den store Flok Ænder, der svømmer nok saa glad omkring i Dammen udenfor Haven, bringer mangt et godt Stykke i Hus. Ofte sidder Moder ganske stille ved sit Arbejde og lytter til Undervisningen.
«Der hænger dog altid lidt ved,» siger hun, «kunde man blot beholde det.»
Kun en Ting holder bestandig Mindet om det svundne vedlige; det er hendes Frygt for, at jeg skal savne Adspredelse og tilfredsstillende ligealdrende Omgang.
«Gaa lidt ud idag, Ellen,» siger hun ængsteligt, «Du maa ikke opofre Dig for min Skyld; jeg vil ikke forsure dit Liv.»
«Opofre! som om jeg ikke var gjerrig over enhver Time, jeg kunde tilbringe i hendes Selskab! som om jeg ikke havde syv spildte Aar at indhente!
«Hvis Du ikke jager mig bort med Magt, lille Moder, bliver jeg hjemme. Jeg skal spille for Dig paa mit herlige nye Instrument; derpaa ville vi spasere i Anlæget, og saa drikke The i Lysthuset.»
Men Moder stryger paa sin gamle Vis mit Haar fra Panden og siger de skjønneste Ord, jeg kan høre:
«Gud velsigne Dig, Du, min Alderdoms Glæde.»
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skitser af Hverdagslivet</title>
    <id>2576</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5569</id>
      <timestamp>2006-11-16T16:55:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Skitser af Hverdagslivet]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Den blinde Digter]]
| titel=Skitser af Hverdagslivet
| afsnit=Titelblad
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;center&gt;
&lt;big&gt; &lt;big&gt; '''SKITSER AF HVERDAGSLIVET''' &lt;/big&gt; &lt;/big&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt;
AF &lt;br&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt;
&lt;big&gt; &lt;big&gt; '''J''' &lt;/big&gt; &lt;/big&gt; &lt;br&gt;
(CORNELIA LEVETZOW) &lt;br&gt; &lt;br&gt;
Den blinde Digter - Jomfru Bine - Ellen &lt;br&gt;
Tre Aar af mit Liv &lt;br&gt; &lt;br&gt;
_____ &lt;br&gt; &lt;br&gt;
&lt;big&gt; '''TREDIE OPLAG''' &lt;/big&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt; &lt;br&gt;
'''KJØBENHAVN''' &lt;br&gt;
ANDR. FRED. HØST &amp; SØNS FORLAG &lt;br&gt;
1895
&lt;/center&gt;
| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}


&lt;center&gt;
&lt;gallery&gt;
Billede:Skitser af hverdagslivet.jpg
Billede:Skitser af hverdagslivet1.jpg
Billede:Skitser af hverdagslivet3.png
Billede:Skitser af hverdagslivet4.png
&lt;/gallery&gt;
&lt;/center&gt;
&lt;br&gt; &lt;br&gt;

==Indhold==
{| width=60% align=center
|
| align=right | Side
|-
|[[Den blinde Digter]]
| align=right | 1
|-
|[[Jomfru Bine]]
| align=right | 61
|-
|[[Ellen]]
| align=right | 83
|-
|[[Tre Aar af mit Liv]]
| align=right | 113
|-
|}

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Billede:Skitser af hverdagslivet.jpg</title>
    <id>2577</id>
    <revision>
      <id>5281</id>
      <timestamp>2006-09-19T16:00:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>Forside af bogen &quot;Skitser af hverdagslivet&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</comment>
      <text xml:space="preserve">Forside af bogen &quot;Skitser af hverdagslivet&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Billede:Skitser af hverdagslivet1.jpg</title>
    <id>2578</id>
    <revision>
      <id>5282</id>
      <timestamp>2006-09-19T16:01:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>Side fra bogen &quot;Skitser af hverdagslivet&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</comment>
      <text xml:space="preserve">Side fra bogen &quot;Skitser af hverdagslivet&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Billede:Skitser af hverdagslivet4.png</title>
    <id>2579</id>
    <revision>
      <id>5283</id>
      <timestamp>2006-09-19T16:03:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>Side fra bogen &quot;Skitser af hverdagslivet&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</comment>
      <text xml:space="preserve">Side fra bogen &quot;Skitser af hverdagslivet&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Billede:Skitser af hverdagslivet3.png</title>
    <id>2580</id>
    <revision>
      <id>5284</id>
      <timestamp>2006-09-19T16:03:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>Side fra bogen &quot;Skitser af hverdagslivet&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</comment>
      <text xml:space="preserve">Side fra bogen &quot;Skitser af hverdagslivet&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kom, lad os trøstig vandre</title>
    <id>2581</id>
    <revision>
      <id>5288</id>
      <timestamp>2006-09-21T07:37:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>212.181.207.22</ip>
      </contributor>
      <comment>Saa blev verserna rætt/svAgneta</comment>
      <text xml:space="preserve">'''Kom, lad os trøstig vandre.''' Originaltiteln ''Kommt, Kinder, lasst uns gehen'' i ''Geistliche Blumen-Gärtlein'', 1738.  Svensk översättning 1741 för ''Then lilla Kempis'', som utgavs 1744.  Bearbetad 1826 av [[Peder Håkansson Syréen]] (1776- 1838)  och hans &quot;Christelig Sång-Bok&quot;. Ytterligare bearbetad av [[Maria Arosenius]] 1931 och 1934. I 1937 års svenska psalmbok nr 353, 1986 nr 615). Den danska översättningen Kom, lad os trøstig vandre gjord av [[Edward Ottosen Schwartzkopf]] (1700-1758). Melodin densamma som till [[Från Gud vill jag ej vik], som trycktes första gången 1572 i Joachim Magdeburgs Discant. Christliche und Tröstliche Tischgesänge. Danska melodin till Guds Godhed vil vi prise.

Schwartzkopfs danska texten lyder:
&lt;poem&gt;
	1.
	Kom, lad os trøstig vandre
	Vor korte Valfartsgang,
	Og styrke saa hverandre
	Ved Haab og Bøn og Sang!
	Som gode Børn vi maa
	Paa Vejen ikke stride,
	Guds Engle vid vor Side
	Som vore Brødre gaa.

	2.
	Det skal ej længe vare,
	Hold kun et lidet ud,
	Sen skal vi hjemad fare
	Til Himlen, til vor Gud;
	O hvilken Salighed,
	Naar vi med alle fromme
	Hjem til vor Fader komme
	Og faa en evig Fred!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Psalmer]]
[[Kategori:Gerhard Tersteegen]]
[[Kategori:Edward Ottosen Schwartzkopf]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Til Høsten</title>
    <id>2582</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5568</id>
      <timestamp>2006-11-16T16:55:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Til Høsten]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Frydensborg]]
| næste=[[Aarsagen til Kjærlighed]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Til Høsten
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Til Høsten.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Nu søger Kjøbstadfolket Læ,
|-
|||Og bladløs Pilen gynger;
|-
|||Til Stalden flytter Markens Fæ;
|-
|||Men i det gamle Pæretræ
|-
|5||Jeg sidder her og synger:
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Vær mig velkommen, kolde Høst,
|-
|||Min stormende Veninde!
|-
|||Vildt  hæver sig dit nøgne Bryst,
|-
|||Din Kind er rød af Jagtens Lyst
|-
|10||Og friske Nordenvinde!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Mit Hjerte elsker Dig fast meer
|-
|||End selv den kjælne Sommer!
|-
|||Omkring din Lok jeg Rønnen seer;
|-
|||I Favn Du røde Æbler bær,
|-
|15||Kastanier og Blommer.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Indhyllet i et Farveslør
|-
|||Af Taager frem Du iler;
|-
|||Og Flinten knalder, Hunden gjø'r,
|-
|||Vildanden flagrer bag sit Rør,
|-
|20||Og Skovens Hjort ei hviler.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Og herligt funkler Nattens Telt
|-
|||Af blege Nordlys-Flammer,
|-
|||Mens Stormen, over Hav og Belt,
|-
|||Høit sjunger for den faldne Helt
|-
|25||Ved Høiens Sovekammer.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Og er der Alvor i mit Qvad,
|-
|||Den blev, o Høst! din Gave,
|-
|||Da jeg som Barn bag Ruden sad,
|-
|||Og saae nedfalde Blad for Blad
|-
|30||Paa Kirkegaardens Grave!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Og saae, hvor Gartneren bar ind
|-
|||Sin Frugt i gule Kurve,
|-
|||Og saae, hvor Folk, for Veir og Vind,
|-
|||Sig putted' lunt om Lampens Skin
|-
|35||I Reden som Smaaspurve.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Sving Dig kun paa din Stormhests Ryg,
|-
|||Og rusk kun Væg og Rude:
|-
|||Jeg har et Hjem, med Muren tyk;
|-
|||Der leer jeg mellem Mine tryg
|-
|40||Ad al din Harm derude!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Men naar jeg flytter hen en Gang
|-
|||Til Gravens snevre Stue,
|-
|||Da suus mig op din friske Sang,
|-
|||Og dands ad Lindegangen trang
|-
|45&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Hen til min lille Tue!
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Watchthisupload</title>
    <id>2584</id>
    <revision>
      <id>5304</id>
      <timestamp>2006-09-28T16:09:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Overvåg denne side</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Under Korset stod med Smerte</title>
    <id>2585</id>
    <revision>
      <id>5349</id>
      <timestamp>2006-10-13T18:35:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Gunnarbach</username>
        <id>63</id>
      </contributor>
      <minor />
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]], 1837 &lt;br/&gt;
Gendigtning af [[Jacopone da Todi]]: [http://la.wikisource.org/wiki/Stabat_Mater Stabat mater] ca 1300
----

&lt;poem&gt;
1.   
Under Korset stod med Smerte,  
Stod med giennemboret Hjerte,  
Jesu Moder, dødningbleg!  
Solen sortned, da han daaned,  
Sorte Hjerter ham forhaaned,  
Pine hans var dem en Leg.  
    
2.   
Rumme kan en Moders Smerte  
Kun det ømme Moder-Hjerte,  
Som begribes kun af Gud,  
Dog er det kun Djævle-Øie,  
Den kan ei til Taarer bøie,  
Før endnu den bryder ud!  
    
3.   
Kirken, med sit Moder-Hjerte,  
Kiender bedst Marias Smerte,  
Under Kors og Verdens Spot,  
Men Eens Død for Alles Brøde  
Galden nu dog kan forsøde,  
Alting gjorde Jesus godt!  
    
4.   
Grandt han saae sin Moders Smerte,  
Før den knuste hendes Hjerte,  
Saae med Ynk det knakte Rør,  
Har paa Korset hende givet  
Søn, som ei skal miste Livet:  
Den Discipel, som ei døer!  
    
5.   
Ja, for Kirkens Moder-Hjerte  
Fryd i Sorg og Trøst i Smerte,  
Er det Guddoms-Ord især:  
Leve skal, til herlig kommer  
Zions Brudgom, Verdens Dommer,  
Den Discipel, han har kiær!  
    
6.   
Brist da aldrig, Moder-Hjerte!  
Drukne kan du al din Smerte  
I din Frelsers Kiærlighed!  
Hvad end Sønnerne maae lide,  
En Guds Søn er ved din Side,  
Og hans Brødre døe i Fred!  
    
7.   
Saa har i sin Moders Hjerte  
Jesus dulmet Dødens Smerte,  
Med sin dybe Kiærlighed,  
Derfor kun han vilde bløde,  
Derfor stod han op af Døde,  
Efterlod paa Jord sin Fred!  
    
8.   
Freden til sin Moders Hjerte  
Jesus vandt ved Dødens Smerte,  
Den er Kirkens Skat og Priis,  
For den Fred hans Kæmper strede,  
Med den Fred hans Vidner lede,  
Gaae med den til Paradis!  
    
9.   
Vær velsignet, Moder-Hjerte!  
Vær velsignet, Moder-Smerte!  
Vær velsignet, Kvinde-Bryst!  
I for Gud har fundet Naade,  
Vandt, ved Christi Korses Gaade,  
Hvad I savned: evig Trøst!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Salmer]]

[[en:Stabat Mater]]
[[fi:Marian murhe]]
[[it:Stabat Mater]]
[[la:Stabat Mater]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den lindorm han ligger i græsset så grønt</title>
    <id>2587</id>
    <revision>
      <id>5324</id>
      <timestamp>2006-10-02T20:41:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>87.72.53.238</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tekst: Folkevise&lt;br&gt;
Melodi: Fynsk folkemelodi &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Den lindorm han ligger i græsset så grønt.&lt;br&gt;
- så listelig han monne fremskride -&lt;br&gt;
Han agter at gange til jomfruen i løn.&lt;br&gt;
- så forlader Gud aldrigen sine -&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Han banker på døren alt med sit skind:&lt;br&gt;
- så listelig han monne fremskride -&lt;br&gt;
Stat op, min skønne jomfru, du lukke mig ind!&lt;br&gt;
- så forlader Gud aldrigen sine -&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Slet ingen så haver jeg stævne sat,&lt;br&gt;
- så listelig han monne fremskride -&lt;br&gt;
slet ingen lukker jeg i mit kammer om nat!&lt;br&gt;
- så forlader Gud aldrigen sine -&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Og vil du ikke lukke mig ind,&lt;br&gt;
- så listelig han monne fremskride -&lt;br&gt;
så skal jeg dit kammer snart kaste omkring.&lt;br&gt;
- så forlader Gud aldrigen sine -&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Hun straks stod op og lukked ham ind,&lt;br&gt;
- så listelig han monne fremskride -&lt;br&gt;
Da lukked hun til sig en lindorm så led.&lt;br&gt;
- så forlader Gud aldrigen sine - &lt;br&gt;

[[Kategori:Folkesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Agnete hun stander på højelands bro</title>
    <id>2588</id>
    <revision>
      <id>5327</id>
      <timestamp>2006-10-02T20:48:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>87.72.53.238</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tekst: Folkevise &lt;br&gt;
Melodi: Folkemelodi &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Agnete, hun stander på højelands bro,&lt;br&gt;
og op kom den havmand fra bølgen den blå.&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
og op kom den havmand fra bølgen den blå.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Hans hår det var som det pureste guld,&lt;br&gt;
hans øjne de vare så frydefuld'.&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
hans øjne de vare så frydefuld'.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Og hør du, Agnete, så favr og så fin!&lt;br&gt;
og vil du nu være allerkæresten min?&quot;&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
&quot;og vil du nu være allerkæresten min?&quot;&lt;br&gt;

&quot;O, ja såmænd, det vil jeg så,&lt;br&gt;
når du tager mig med under bølgen den blå.&quot;&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
&quot;når du tager mig med under bølgen den blå.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Han stopped hendes øren, han lukte hendes mund,&lt;br&gt;
så førte han hende til havsens bund.&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
så førte han hende til havsens bund.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Agnete, hun sad over vuggen og sang,&lt;br&gt;
da hørte hun Engellands klokker, de klang.&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
da hørte hun Engellands klokker, de klang.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Agnete, hun ganger for den havmand at stå:&lt;br&gt;
&quot;Og må jeg mig en gang til kirke gå?&quot;&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
&quot;Og må jeg mig en gang til kirke gå?&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;O, ja såmænd, det må du så,&lt;br&gt;
når du kommer hjem igen til børnene små.&quot;&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
&quot;når du kommer hjem igen til børnene små.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Men når du kommer på kirkegulv,&lt;br&gt;
så må du ej gå ind til din moder i stol.&quot;&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
&quot;så må du ej gå ind til din moder i stol.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Når præsten han nævner den høje,&lt;br&gt;
da må du dig ikke nedbøje.&quot;&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
&quot;da må du dig ikke nedbøje.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Han stopped hendes øren, han lukte hendes mund,&lt;br&gt;
så førte han hende til Engellands grund.&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
så førte han hende til Engellands grund.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Men der hun nu kom på kirkegulv,&lt;br&gt;
Agnete gik ind til sin moder i stol.&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
Agnete gik ind til sin moder i stol.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Da præsten han nævned den høje,&lt;br&gt;
hun monne sig dybt nedbøje.&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
hun monne sig dybt nedbøje.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Agnete! Agnete! kær datter så blid!&lt;br&gt;
hvor haver du været så lang en tid?&quot;&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
&quot;hvor haver du været så lang en tid?&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;På havsens bund der stander min bo,&lt;br&gt;
dér haver jeg givet den havmand min tro.&quot;&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
&quot;dér haver jeg givet den havmand min tro.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Og sønnerne syv jeg haver ham født,&lt;br&gt;
den ottende er så liden en mø.&quot;&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
&quot;den ottende er så liden en mø.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Men nu vil jeg blive på grønneste grund,&lt;br&gt;
og aldrig vil jeg mere til havsens bund.&quot;&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
&quot;og aldrig vil jeg mere til havsens bund.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Den havmand han tren ad kirkedøren ind,&lt;br&gt;
og alle de små billeder de vendte sig omkring.&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
og alle de små billeder de vendte sig omkring.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Hans hår det var som det pureste guld,&lt;br&gt;
hans øjne de vare så tårefuld'.&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
hans øjne de vare så tårefuld'.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Agnete, Agnete! kom til havet med mig,&lt;br&gt;
for dine små børn de længes efter dig.&quot;&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
&quot;for dine små børn de længes efter dig.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Ja, lad dem længes, mens de længes vil!&lt;br&gt;
dem kommer jeg aldrig mere til.&quot;&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
&quot;dem kommer jeg aldrig mere til.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Og, tænk på de store! og tænk på de små!&lt;br&gt;
og mest på den lille, som i vuggen lå.&quot;&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
&quot;og mest på den lille, som i vuggen lå.&quot;&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
&quot;Nej, aldrig vil jeg tænke på store eller små&lt;br&gt;
og mindst på den lille, som i vuggen lå.&quot;&lt;br&gt;
- Hå, hå, hå!&lt;br&gt;
&quot;og mindst på den lille, som i vuggen lå.&quot;&lt;br&gt;

[[Kategori:Folkesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeg gik mig over sø og land</title>
    <id>2589</id>
    <revision>
      <id>5557</id>
      <timestamp>2006-11-13T17:07:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Gendannelse til seneste version ved 87.72.53.238, fjerner ændringer fra 217.60.81.31</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst: Gammel sangleg &lt;br&gt;
Melodi: Folkemelodi &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Jeg gik mig over sø og land,&lt;br&gt;
da mødte jeg en gammel mand.&lt;br&gt;
Han sagde så og spurgte så:&lt;br&gt;
Og hvor har du vel hjemme?&lt;br&gt;
Jeg har hjemme i Trampeland,&lt;br&gt;
Trampeland, Trampeland,&lt;br&gt;
og alle dem, som trampe kan,&lt;br&gt;
de har hjemme i Trampeland.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Jeg gik mig over sø og land,&lt;br&gt;
da mødte jeg en gammel mand.&lt;br&gt;
Han sagde så og spurgte så:&lt;br&gt;
Og hvor har du vel hjemme?&lt;br&gt;
Jeg har hjemme i Pegeland,&lt;br&gt;
Pegeland, Pegeland,&lt;br&gt;
og alle dem, som pege kan,&lt;br&gt;
de har hjemme i Pegeland.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Jeg gik mig over sø og land,&lt;br&gt;
da mødte jeg en gammel mand.&lt;br&gt;
Han sagde så og spurgte så:&lt;br&gt;
Og hvor har du vel hjemme?&lt;br&gt;
Jeg har hjemme i Hinkeland,&lt;br&gt;
Hinkeland, Hinkeland,&lt;br&gt;
og alle dem, som hinke kan,&lt;br&gt;
de har hjemme i Hinkeland.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Jeg gik mig over sø og land,&lt;br&gt;
da mødte jeg en gammel mand.&lt;br&gt;
Han sagde så og spurgte så:&lt;br&gt;
Og hvor har du vel hjemme?&lt;br&gt;
Jeg har hjemme i Klappeland,&lt;br&gt;
Klappeland, Klappeland,&lt;br&gt;
og alle dem, som klappe kan,&lt;br&gt;
de har hjemme i Klappeland.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Jeg gik mig over sø og land,&lt;br&gt;
da mødte jeg en gammel mand.&lt;br&gt;
Han sagde så og spurgte så:&lt;br&gt;
Og hvor har du vel hjemme?&lt;br&gt;
Jeg har hjemme i Hoppeland,&lt;br&gt;
Hoppeland, Hoppeland,&lt;br&gt;
og alle dem, som hoppe kan,&lt;br&gt;
de har hjemme i Hoppeland.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Jeg gik mig over sø og land,&lt;br&gt;
da mødte jeg en gammel mand.&lt;br&gt;
Han sagde så og spurgte så:&lt;br&gt;
Og hvor har du vel hjemme?&lt;br&gt;
Jeg har hjemme i Nikkeland,&lt;br&gt;
Nikkeland, Nikkeland,&lt;br&gt;
og alle dem, som nikke kan,&lt;br&gt;
de har hjemme i Nikkeland.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Jeg gik mig over sø og land,&lt;br&gt;
da mødte jeg en gammel mand.&lt;br&gt;
Han sagde så og spurgte så:&lt;br&gt;
Og hvor har du vel hjemme?&lt;br&gt;
Jeg har hjemme i Kysseland,&lt;br&gt;
Kysseland, Kysseland,&lt;br&gt;
og alle dem, som kysse kan,&lt;br&gt;
de har hjemme i Kysseland.&lt;br&gt;

[[Kategori:Børnesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Højt på en gren en krage</title>
    <id>2590</id>
    <revision>
      <id>5340</id>
      <timestamp>2006-10-04T15:35:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>forfatterlink</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst: [[Forfatter:Johan Ludvig Heiberg|Johan Ludvig Heiberg]] &lt;br&gt;
Melodi: Tysk folkemelodi &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Højt på en gren en krage,&lt;br&gt;
- simsaladim bamba saladu saladim -&lt;br&gt;
højt på en gren en krage sad.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Så kom en hæslig jæger,&lt;br&gt;
- simsaladim bamba saladu saladim -&lt;br&gt;
så kom en hæslig jæger hen.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Han skød den stakkels krage,&lt;br&gt;
- simsaladim bamba saladu saladim -&lt;br&gt;
han skød den stakkels krage ned.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Nu er den stakkels krage,&lt;br&gt;
- simsaladim bamba saladu saladim -&lt;br&gt;
nu er den stakkels krage død.&lt;br&gt;

[[Kategori:Børnesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>I en skov en hytte lå</title>
    <id>2591</id>
    <revision>
      <id>5335</id>
      <timestamp>2006-10-02T21:02:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>87.72.53.238</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tekst: Gammel børnesang &lt;br&gt;
Melodi: ukendt&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
I en skov en hytte lå,&lt;br&gt;
nissen gennem ruden så,&lt;br&gt;
haren kom på lette tå,&lt;br&gt;
bankede derpå.&lt;br&gt;
Nisse, hjælp mig i min nød,&lt;br&gt;
skyder jæg'ren er jeg død.&lt;br&gt;
Lille hare kom herind,&lt;br&gt;
ræk mig poten din.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Jæg'ren kom til hytten hen:&lt;br&gt;
Sig mig nisse, lille ven,&lt;br&gt;
har du set en hare fin,&lt;br&gt;
her på marken din?&lt;br&gt;
Nej, hr. jæger det har jeg ej,&lt;br&gt;
gå du blot igen din vej.&lt;br&gt;
Jæg´ren vendte sig og gik,&lt;br&gt;
haren ej han fik. &lt;br&gt;

[[Kategori:Børnesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Op lille Hans</title>
    <id>2592</id>
    <revision>
      <id>5337</id>
      <timestamp>2006-10-02T21:05:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>87.72.53.238</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tekst: Gammel børnesang &lt;br&gt;
Melodi: ukendt &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Op, lille Hans, op, lille Hans,&lt;br&gt;
hør, nu synger lærken!&lt;br&gt;
Nej, lille mor, nej, lille mor,&lt;br&gt;
det er dørens knirken!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Op, lille Hans, op, lille Hans,&lt;br&gt;
op og gå i skole!&lt;br&gt;
Nej, lille mor, nej, lille mor,&lt;br&gt;
åh, jeg er så dårlig!&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Op, lille Hans, op lille Hans,&lt;br&gt;
op og slå på tromme!&lt;br&gt;
Ja, lille mor, ja, lille mor,&lt;br&gt;
ja, nu skal jeg komme!&lt;br&gt;

[[Kategori:Børnesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tinge-linge-later tinsoldater</title>
    <id>2593</id>
    <revision>
      <id>5339</id>
      <timestamp>2006-10-02T21:07:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>87.72.53.238</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Tekst: Gammel børnesang &lt;br&gt;
Melodi: ukendt &lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Tinge-linge-later, tinsoldater,&lt;br&gt;
blymatroser, bum-bum-bum.&lt;br&gt;
Se til højre, se til venstre,&lt;br&gt;
hele regimentet vender om.&lt;br&gt;
&lt;br&gt;
Nu er klokken blevet mange&lt;br&gt;
nu må vi se at komme hjem,&lt;br&gt;
Ellers bli'r vor moder bange,&lt;br&gt;
hele regimentet om igen. &lt;br&gt;

[[Kategori:Børnesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Johan Ludvig Heiberg</title>
    <id>2594</id>
    <revision>
      <id>5341</id>
      <timestamp>2006-10-04T15:42:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Johan Ludvig Heiberg
|Datoer= (14. december 1791 – 25. august 1860)
|GemUnder=Heiberg, Johan Ludvig
|Wikipedia=Johan Ludvig Heiberg
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Dansk dramatiker
|TOC=
|Billede=J L Heiberg.jpg
}}

*Højt på en gren en krage</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Antispoof-name-conflict</title>
    <id>2596</id>
    <revision>
      <id>5350</id>
      <timestamp>2006-10-13T18:41:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Navnet &quot;$1&quot; minder for meget om den eksisterende konto &quot;$2&quot;. Vælg venligst et andet navn.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Antispoof-name-illegal</title>
    <id>2597</id>
    <revision>
      <id>5561</id>
      <timestamp>2006-11-15T16:42:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>rettet stavefejl</comment>
      <text xml:space="preserve">Navnet &quot;$1&quot; er ikke tilladt for at forhindre forvirrende eller efterlignende brugernavne: $2. Vælg venligst et andet navn.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Boardvote notstarted</title>
    <id>2598</id>
    <revision>
      <id>5352</id>
      <timestamp>2006-10-13T18:51:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Afstemningen er endnu ikke begyndt</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Deadendpagestext</title>
    <id>2599</id>
    <revision>
      <id>5353</id>
      <timestamp>2006-10-13T18:53:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">De følgende sider linker ikke til andre sider på denne wiki.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-checkuser</title>
    <id>2600</id>
    <revision>
      <id>5359</id>
      <timestamp>2006-10-13T19:05:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Tjek brugere</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-checkuser-member</title>
    <id>2601</id>
    <revision>
      <id>5360</id>
      <timestamp>2006-10-13T19:05:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Tjek bruger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Grouppage-checkuser</title>
    <id>2602</id>
    <revision>
      <id>5361</id>
      <timestamp>2006-10-13T19:06:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Wikisource:Tjek bruger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Grouppage-steward</title>
    <id>2603</id>
    <revision>
      <id>5362</id>
      <timestamp>2006-10-13T19:07:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Wikisource:Stewarder</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mypreferences</title>
    <id>2604</id>
    <revision>
      <id>5374</id>
      <timestamp>2006-10-13T19:17:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Mine indstillinger</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Se nu venter vinden</title>
    <id>2605</id>
    <revision>
      <id>5376</id>
      <timestamp>2006-10-16T16:46:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>&lt;poem&gt;</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;poem&gt;
Se nu venter vinden, 
på moder og på far.
Kysser mor på kinden,
ih sikke travlt han har.
Bare ikke han får mad
i håret lige nu.
Og det er verdens mindste far,
og det er ligesom du.

Når det kunne mindes,
så ved vi det er klart.
Når det kunne findes,
så ved vi det er smart.
Og så tror jeg ganske nok
vi har en masse tøj.
Og jeg har også selv en hund
som siger det er møg.
&lt;/poem&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ophavsretsloven</title>
    <id>2608</id>
    <revision>
      <id>5381</id>
      <timestamp>2006-10-21T12:57:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>[[Ophavsretsloven]] flyttet til [[Lov om ophavsret]]: mere korrekt titel</comment>
      <text xml:space="preserve">#REDIRECT [[Lov om ophavsret]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Blocked-mailpassword</title>
    <id>2610</id>
    <revision>
      <id>5386</id>
      <timestamp>2006-10-22T18:28:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Din IP-adresse er blokeret fra at redigere, og for at undgå misbrug har du derfor heller ikke tilladelse til at bruge funktionen til gendannelse af kodeord.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Cite croak</title>
    <id>2611</id>
    <revision>
      <id>5387</id>
      <timestamp>2006-10-22T18:38:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Citering døde; $1: $2</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Crossnamespacelinks-summary</title>
    <id>2612</id>
    <revision>
      <id>5388</id>
      <timestamp>2006-10-22T18:45:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Denne side giver en liste over links på sider i hovednavnerummet, der henviser til sider i andre navnerum (med undtagelse af navnerummene {{ns:special}}, {{ns:talk}}, {{ns:project}} og {{ns:template}}). Sådanne links er det ikke tilrådeligt at bruge.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Expand templates input</title>
    <id>2613</id>
    <revision>
      <id>5397</id>
      <timestamp>2006-10-22T18:58:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Inputtekst:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Expand templates intro</title>
    <id>2614</id>
    <revision>
      <id>5398</id>
      <timestamp>2006-10-22T19:00:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Denne specialside tager noget tekst og folder alle skabeloner ud rekursivt. Den folder også specielle parserfunktioner såsom &lt;nowiki&gt;{{&lt;/nowiki&gt;#if:...}} samt variabler såsom &lt;nowiki&gt;{{&lt;/nowiki&gt;CURRENTDAY}} &amp;ndash; faktisk folder den næsten hvad som helst i dobbelte krøllede parenteser ud. Den gør det ved at kalde de relevante parser fra MediaWiki-softwaren, og vil derfor give samme resultat, som hvis det bruges på en side.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Expand templates output</title>
    <id>2615</id>
    <revision>
      <id>5399</id>
      <timestamp>2006-10-22T19:00:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Resultat:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Expand templates remove comments</title>
    <id>2616</id>
    <revision>
      <id>5400</id>
      <timestamp>2006-10-22T19:01:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Fjern kommentarer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Expand templates title</title>
    <id>2617</id>
    <revision>
      <id>5401</id>
      <timestamp>2006-10-22T19:02:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversættelse</comment>
      <text xml:space="preserve">Titlen på siden, som &lt;nowiki&gt;{{&lt;/nowiki&gt;PAGENAME}} og tilsvarende tolkes ud fra:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Expandtemplates</title>
    <id>2618</id>
    <revision>
      <id>5402</id>
      <timestamp>2006-10-22T19:03:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Udfold skabeloner</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-boardvote</title>
    <id>2619</id>
    <revision>
      <id>5406</id>
      <timestamp>2006-10-23T15:01:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Bestyrelsesvalgsadministratorer</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Group-boardvote-member</title>
    <id>2620</id>
    <revision>
      <id>5407</id>
      <timestamp>2006-10-23T15:01:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Bestyrelsesvalgsadministrator</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Grouppage-boardvote</title>
    <id>2621</id>
    <revision>
      <id>5408</id>
      <timestamp>2006-10-23T15:03:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Wikisource:Bestyrelsesvalgsadministrator</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Lonelypagestext</title>
    <id>2622</id>
    <revision>
      <id>5415</id>
      <timestamp>2006-10-23T15:18:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Følgende sider har ingen indkommende links fra andre sider i wikien.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Pfunc time error</title>
    <id>2623</id>
    <revision>
      <id>5417</id>
      <timestamp>2006-10-23T15:23:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Fejl: ugyldig tid</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Pfunc time too long</title>
    <id>2624</id>
    <revision>
      <id>5418</id>
      <timestamp>2006-10-23T15:23:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Fejl: for mange #time-kald</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Picturepopup invalid icon</title>
    <id>2625</id>
    <revision>
      <id>5419</id>
      <timestamp>2006-10-23T15:26:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Licensskabelon har et manglende eller ugyldigt imageLicenseIcon-element</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Picturepopup invalid title</title>
    <id>2626</id>
    <revision>
      <id>5420</id>
      <timestamp>2006-10-23T15:27:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ugyldig billedtitel</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Picturepopup license list</title>
    <id>2627</id>
    <revision>
      <id>5421</id>
      <timestamp>2006-10-23T15:28:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Wikisource:Billedophavsretstags</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Picturepopup no image</title>
    <id>2628</id>
    <revision>
      <id>5422</id>
      <timestamp>2006-10-23T15:29:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Billedet findes ikke</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Picturepopup no license</title>
    <id>2629</id>
    <revision>
      <id>5423</id>
      <timestamp>2006-10-23T15:30:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Billedet har ingen licenstag</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Picturepopup no license list</title>
    <id>2630</id>
    <revision>
      <id>5424</id>
      <timestamp>2006-10-23T15:31:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Licenslisten er ugyldig eller mangler</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Picturepopup no license text</title>
    <id>2631</id>
    <revision>
      <id>5425</id>
      <timestamp>2006-10-23T15:32:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Licensskabelonen har intet element med with id=imageLicenseText</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Allpages-summary</title>
    <id>2632</id>
    <revision>
      <id>5428</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:34:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ancientpages-summary</title>
    <id>2633</id>
    <revision>
      <id>5429</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:34:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Booksources-summary</title>
    <id>2634</id>
    <revision>
      <id>5430</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:34:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Brokenredirects-summary</title>
    <id>2635</id>
    <revision>
      <id>5431</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:34:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Deadendpages-summary</title>
    <id>2636</id>
    <revision>
      <id>5432</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:34:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Disambiguations-summary</title>
    <id>2637</id>
    <revision>
      <id>5433</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:34:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Doubleredirects-summary</title>
    <id>2638</id>
    <revision>
      <id>5434</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:34:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Editinguser</title>
    <id>2639</id>
    <revision>
      <id>5435</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Redigerer $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Feed-atom</title>
    <id>2640</id>
    <revision>
      <id>5438</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Atom</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Feed-rss</title>
    <id>2641</id>
    <revision>
      <id>5439</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">RSS</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Imagelist-summary</title>
    <id>2642</id>
    <revision>
      <id>5440</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ipblocklist-summary</title>
    <id>2643</id>
    <revision>
      <id>5441</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Lastmodifiedat</title>
    <id>2644</id>
    <revision>
      <id>5442</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Denne side blev senest ændret den $2, $1.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Lastmodifiedatby</title>
    <id>2645</id>
    <revision>
      <id>5443</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Denne side blev senest ændret $2, $1 af $3.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Listredirects-summary</title>
    <id>2646</id>
    <revision>
      <id>5444</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Listusers-summary</title>
    <id>2647</id>
    <revision>
      <id>5445</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Lonelypages-summary</title>
    <id>2648</id>
    <revision>
      <id>5446</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Longpages-summary</title>
    <id>2649</id>
    <revision>
      <id>5447</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mimesearch-summary</title>
    <id>2650</id>
    <revision>
      <id>5448</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mostcategories-summary</title>
    <id>2651</id>
    <revision>
      <id>5449</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mostimages-summary</title>
    <id>2652</id>
    <revision>
      <id>5450</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mostlinked-summary</title>
    <id>2653</id>
    <revision>
      <id>5451</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mostlinkedcategories-summary</title>
    <id>2654</id>
    <revision>
      <id>5452</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Mostrevisions-summary</title>
    <id>2655</id>
    <revision>
      <id>5453</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newimages-summary</title>
    <id>2656</id>
    <revision>
      <id>5454</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Newpages-summary</title>
    <id>2657</id>
    <revision>
      <id>5455</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Pagecategories</title>
    <id>2658</id>
    <revision>
      <id>5457</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Kategorier</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Popularpages-summary</title>
    <id>2659</id>
    <revision>
      <id>5458</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Preferences-summary</title>
    <id>2660</id>
    <revision>
      <id>5459</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Prefixindex-summary</title>
    <id>2661</id>
    <revision>
      <id>5460</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revdelete-nooldid-text</title>
    <id>2662</id>
    <revision>
      <id>5499</id>
      <timestamp>2006-10-26T19:18:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Du har ikke angivet nogen målversion eller målversioner at udføre denne handling på.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revdelete-nooldid-title</title>
    <id>2663</id>
    <revision>
      <id>5498</id>
      <timestamp>2006-10-26T19:16:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ingen målversion</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Searcharticle</title>
    <id>2664</id>
    <revision>
      <id>5463</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Gå til</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Shortpages-summary</title>
    <id>2665</id>
    <revision>
      <id>5464</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Specialpages-summary</title>
    <id>2666</id>
    <revision>
      <id>5465</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Throttled-mailpassword</title>
    <id>2667</id>
    <revision>
      <id>5500</id>
      <timestamp>2006-10-26T19:24:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">En kodeordspåmindelse er allerede blevet sendt indenfor de sidste $1 timer. For at undgå misbrug vil der kun blive sendt én kodeordspåmindelse indenfor $1 timer.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Tog-nolangconversion</title>
    <id>2668</id>
    <revision>
      <id>5468</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">Disable variants conversion</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uncategorizedcategories-summary</title>
    <id>2669</id>
    <revision>
      <id>5470</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uncategorizedimages-summary</title>
    <id>2670</id>
    <revision>
      <id>5471</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Uncategorizedpages-summary</title>
    <id>2671</id>
    <revision>
      <id>5472</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unusedtemplates-summary</title>
    <id>2672</id>
    <revision>
      <id>5473</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Unwatchedpages-summary</title>
    <id>2673</id>
    <revision>
      <id>5474</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Userrights-summary</title>
    <id>2674</id>
    <revision>
      <id>5476</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Variantname-kk</title>
    <id>2675</id>
    <revision>
      <id>5477</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">kk</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Variantname-kk-cn</title>
    <id>2676</id>
    <revision>
      <id>5478</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">kk-cn</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Variantname-kk-kz</title>
    <id>2677</id>
    <revision>
      <id>5479</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">kk-kz</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Variantname-kk-tr</title>
    <id>2678</id>
    <revision>
      <id>5480</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">kk-tr</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Wantedcategories-summary</title>
    <id>2679</id>
    <revision>
      <id>5481</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Wantedpages-summary</title>
    <id>2680</id>
    <revision>
      <id>5482</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Whatlinkshere-barrow</title>
    <id>2681</id>
    <revision>
      <id>5483</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">&amp;lt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Whatlinkshere-summary</title>
    <id>2682</id>
    <revision>
      <id>5484</id>
      <timestamp>2006-10-25T17:35:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <ip>MediaWiki default</ip>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve" />
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Theodor Jensen</title>
    <id>2683</id>
    <revision>
      <id>5502</id>
      <timestamp>2006-10-27T08:17:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jan Pedersen</username>
        <id>19</id>
      </contributor>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Theodor Jensen
|Datoer= (1856 – 1936)
|GemUnder=Jensen, Theodor
|Wikipedia=|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=
|TOC=
|Billede=
}}

== Kulturhistorisk fortælling ==
*[[Elmelunde Byfolk]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Elmelunde Byfolk</title>
    <id>2684</id>
    <revision>
      <id>5505</id>
      <timestamp>2006-10-27T08:40:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Jan Pedersen</username>
        <id>19</id>
      </contributor>
      <comment>Første oplægning, mangler stadig en del wikificering</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;center&gt;&lt;font size=&quot;5&quot;&gt;THEODOR JENSEN&lt;br /&gt; &lt;/font&gt;&lt;br /&gt;&lt;font size=&quot;7&quot;&gt;ELMELUNDE BYFOLK&lt;br /&gt; &lt;/font&gt;&lt;br /&gt; KULTURHISTORISK FORTÆLLING&lt;br /&gt; &lt;/center&gt;

&lt;br /&gt;

 &lt;font size=&quot;5&quot;&gt;                 KILDER
                   ____&lt;/font&gt;

   Paludan: Beskrivelse over Møn.
   Poul Bjerge: Vider og Vedtægter.
   Severin kær: Fra Stavnsbaandets Dage.
   E. T. Kristensen: Skattegraveren.
   Danmarks Almanakken 1910.
   Forskellige Bøger i det kongelige Bibliotek.
   Kirkebøger og Panteprotokoller i Landsarkivet.
   Skrevne Optegnelser i det mønske Arkiv paa Rød-
 kilde.
   Hvor ikke der i Teksten henvises til de historiske
 Kilder, henvises der til Traditionen i Stægten.

   Sprove Skole paa Møn, i januar 1912.

                                              Forfatteren.

                      I. KAPITEL.

   Det var Voldermissedag i Aaret 1762. Taagen laa
 endnu over Dalene, der omgav Elmelunde By
 paa Møn. Vejfarende denne Morgen skimtede kun det
 øverste af ,,den hvide Kirke&quot;s Taarn i det mælkehvide
 Hav, der laa om Byen og Kirken. Det var blikstille.
 Men snart begyndte Hanerne at gale; den ene svarede
 den anden; derved kunde man skønne, hvor Gaarde
 og Huse skjulte sig.
   Syd om Kirken og Kirkegaardsmuren bugtede sig den
 gamle Landevej, der begynder i Stege ved Møllepor-
 ten og ender ude paa Klinten. Øst for Kirken fører en
 lille kort Vej ind til Elmelunde By, og her lukker det
 gamle ,,Borgerled&quot; for Byens otte Gaarde, som om
 det var sat til at hjælpe Taagen med at holde Byen skjult
 for Granskerens Blik til de seneste Tider. Det havde
 set ,,Borgen&quot; falde i den gamle forhistoriske Tid, det
 havde set Elmelunde Slot med sin Ladegaard falde, det
 havde set det halve af Elmelunde By falde i en vældig
 Ildebrand. Byen var atter bygget op. Og det gamle
 Borgerled stod paa Vagt! Det dannede Hegn mod Lan-
 devejen, hvor al Slags Tyvepak fo'r frem og tilbage i
 de Dage.
   De gamle Elmelundere havde Ærbødighed for det
 gamle Borgerled; det havde set saa meget.

                               8 

    Det hjalp til at fortælle dem om svundne Tiders Hi-
 storie. Det tænkte paa dem, der havde lukket det op
 og i. Det havde lukket sig for Borgherren, der boede
 her indenfor Volde og Grave, det havde lukket sig for
 Korfitz Ulfeld, der boede her paa sit Slot. Nu lukkede
 det for Bonden. Derindenfor var han paa sit eget. Han
 glemte aldrig at lukke det efter sig. Det var ogsaa 2
 Mark Sølv at lade det staa aabent, og 2 Mark var mange
 Penge. Men Byloven var Bondens eget Værk. Den Lov
 skulde holdes.
   Fra Borgerledet gik Elmelunde Gade i Retning fra
 Syd til Nord med fire Gaarde paa hver Side. De fire
 mod Øst var endnu sammenvoksede fra den Dag Kri-
 stian d. 5te havde ladet dem bygge Anno 1697. De
 andre fire laa hver for sig, efter den store Ildebrand
 1724, der havde lagt de førstbyggede, Gaarde og Sko-
 len i Aske. Bagved Gaardene laa Toften med Køk-
 kenhave, Humlehave og Frugthave. Men det var ogsaa
 al den jord, som Bonden selv ejede. Markerne dreves
 i Fællesskab.
   I den første Gaard nærmest Kirken, Nr. I paa Øst-
 siden, boede Fæstebonden Morten Andersen, hvis For-
 gænger havde givet 16 Slettedalere i Fæste til Kongen.
 I Nabogaarden (Nr. 2) boede den store, kraftige Pejter
 Johansen, der tidligere havde boet i Raabylille, hvor
 hans Fader - der var kommen fra Norge som Hest-
 garder under Kristian d. 5te - havde giftet sig med
 en mønsk Bondepige. Nu var Pejter Johansen med
 Hustru og en stor Børneflok flyttet til Elmelunde i sin
 Svigerfaders Gaard. Svigerfaderen, Lars Hansen Aage-
 sen, levede endnu som Aftægtsmand, var aandsfrisk og

                               9 

 kunde fortælle Byens Tilblivelse, men kunde ikke døje
 at bestille noget for Hosten.
   I Gaarden ved Siden af (Nr. 3) boede Anders Lar-
 sen, der ogsaa var Lars Hansens Svigersøn. Anders
 Larsen og Ellen kom derfor meget sammen med Pejter
 Johansen og Kirsten, og det var den gamle Aftægts-
 mands største Fornøjelse at sidde og fortælle for Børne-
 børnene.
   Anders Larsen var født 1701, og længtes efter at
 Sønnen Lars Andersen skulde snart afløse ham. Karen
 var kun et Barn endnu. Han var træt af Slidet og Slæ-
 bet. Det var heller ikke mange Bønder, der naaede at
 blive 62 Aar i de Dage.
   I den nordligste Gaard i Byen (Nr. 4) boede Mads
 Nielsen. Han var kun 43 Aar, men allerede mærket af
 Slidet, saa han maatte ofte have en klog Kone hentet
 for at læse over Gigt og Værk i Skulder og Ryg; Ter-
 pentinen paa Hylden vilde ikke længer hjælpe.
   Lige overfor hans Gaard laa Gaarden Nr. 5, hvor
 den unge, evnerige og oplyste Fæstebonde Jens Knudsen
 boede. Han var født i Sømarke, men var for et halvt
 Aars Tid siden bleven Fæstebonde i Elmelunde, idet han
 havde giftet sig med Enken der paa Gaarden [#s9_1 1)]. Enken
 havde en Søn i første Ægteskab, der hed Lars, han
 var nu 5 Aar, desuden levede ogsaa hendes Moder der
 paa Gaarden. Jens Knudsen havde taget sin Broder
 Niels og sin Søster Anne Kirstine [#s9_2 2)] med fra Sømarke
 ______________________
   1) Elmelunde Kirkebog:
   Jens Knudsen fra Sømarke og salig Jens Larsens Enke
 Margrethe Andersdatter af Elmelunde holdt Trolovelse i Ok-
 tober 1761.
   2) I mønsk Udtale: Ann' Stine.

                               10 

 som Karl og Pige. Ann' Stine havde i aandelig Arv faaet
 en hel Mængde Eventyr og gamle Folkesange med fra
 sit Hjem, og dem sang hun i Bryggers og Køkken,
 men det var de alvorlige og vemodige, hun havde mest
 Forkærlighed for. Maaske fordi hun havde mistet en
 Broder, Lars, der for en 10-12 Aar siden var flygtet
 fra sit Hjem for at undgaa Stavnsbaandet. Maaske hun
 ogsaa havde haft anden Hjertesorg. Ingen véd det.
   Broderen Niels Knudsen var ogsaa paa de Tider en
 ualmindelig oplyst og begavet Karl. Han havde tidligere
 - efter Traditionen - været Løbedegn, men dette om-
 flakkende Levned tiltalte ham ikke, skønt han havde
 baade Evner og Lyst til at undervise. Nu havde han
 foreløbig slaaet sig til Ro. Kong Frederik den Fjerde
 havde 1721 ladet opføre Skoler paa Ryttergodset, men
 der var ingen Skoletvang, og de var i Begyndelsen ikke
 meget benyttede. En saadan Skole laa i Hjertebjerg,
 Nabobyen imod Vest til Elmelunde [#s10_1 1)].
   Kom Niels Knudsen forbi Skolen og hørte Børnenes
 ______________
   1) Elmelunde Kirkebog:
   ,,Den 25de januar 1736 blev den hæderlige og agtbare Mand
 Jakob Kristensen Rydahl, Skoleholder i den kongelige danske
 Skole i Hjertebjerg, og den ærlige og forstandige Pige Ka-
 trine Johansdatter Hageman efter forudgaaet Trolovelse viede
 i Elmelunde Kirke&quot;. - Rydahl døde 1740 og ,,Monsiør Rüber&quot;
 (f. 1717, d. 1795) blev Degn i Hjertebjerg 1751. - Rydahls
 Hustru var rimeligvis Søster til Anne Margrethe Hagemann,
 der blev gift i Elmelunde d. 8/3 1729 med Degnen i Dams-
 holte, Henrik Mikkelsen Normann (f. 1691, d. 1744), som
 Sognepræsten i Damsholte Nic. jæger kaldte ,,meget kødelig
 og verslig sindet&quot;.
          (Efter: A. Petersens: Sjællands Stifts Degnehistorie).

                               11 

 Kor af de kingoske Salmer, saa blev han længe staaende,
 hørte efter og faldt i Tanker. Det sang ogsaa i ham
 Men ak, der var ingen Udvej for en fattig Karl af en
 Fæstebonde. Han skulde slide, slæbe - og dø! Var
 han endda rendt fra det hele som Dreng lige som sin
 Broder Lars - tænkte han tit. ja, hvor gammel var
 Lars nu? Han var født i Sømarke den 25. januar 1737,
 saa maatte han være 25 Aar. Han havde altid været en
 god Dreng med et varmt Hjertelag. Men nu kunde han
 ikke komme hjem mere. Rygtet havde fortalt, at nu
 hed han ikke Lars Knudsen længer, men Lars Larsen [#tavle10 1)],
 og var havnet inde i København hos Morbroderen,
 den rige Tømrermester Jens Larsen, og kaldte sig
 dennes Søn. Godt han slap derind! - Han flygtede
 i sin Moders Skørt - kom ombord i en jagt, der laa
 i Stege Havn - og han var væk i Nattens Mulm og
 Mørke. Militsen havde mistet en kæk Dreng og et godt
 Hoved! Det Tab havde den godt af, mente Niels. Som
 Militsen var indrettet, havde den ikke Brug for de gode
 Hoveder. 
                          _________________ 

   I den tidlige Morgenstund, Voldermissedag, som
 Taagen begyndte at lette over Elmelunde By, blev Porten
 i Jens Knudsens [#tavle12 2)] Gaard lukket op indefra og Ann' Stine
 kom ud med en Spand i Haanden. Hun saa sig om til
 begge Sider i Gaden og gik saa ned til Gadebrønden
 med den store Brøndkarm omkring og den høje Træ-
 vippe ved Siden. Hun sænkede Spanden og lod Klodsen
 _____________
   1)Se Tavle Nr. 10.
   2)Se Tavle Nr. 12.

                               12 

 paa Trævippen hæve den tilvejrs igen. Hun tog Spanden
 af Krogen og satte den paa jorden; derved fik hun
 Øje paa nogle Blomster, der groede ved Brøndkarmen,
 det var Martsvioler og Ærenpris, ogsaa gule Ranunkler
 havde begyndt at vise sig i Grøften og helt hen til Gade-
 dammen, Hun plukkede sig en Haandfuld og nynnede
 sagte : 
 &lt;blockquote&gt; ,,Liden Kirsten gik ud at sanke Urter
 - for Tiden synes mig lang -
 Hun plukkede dennem til Kranse.
 Eja, hvor Sorgen er tung -&quot;&lt;/blockquote&gt;
    Da hun saa op, fik hun Øje paa deres Dreng, der
 stod i Bukser og rød Tophue og gabede udenfor Porten.
 Hun tog Spanden og gik hjemad.
   ,,Hvad vil du oppe saa tidligt for?&quot; spurgte hun
 Drengen.
   Han stak alle ti Fingre som Redekam op i det uredte
 Haar, saa Tophuen faldt af, og sagde:
   ,,Jo, jeg har travlt til Morgen.&quot;
   ,,Hvad skal du saa bestille, Søren?&quot;
   ,,Jeg skal op i Træerne derhenne,&quot; svarede han og
 pegede paa en Række høje Asketræer.
   ,,Hvad skal du derop efter?&quot;
   ,,Jo-o, Husbond siger, at det er vedtaget ved sidste
 Bystevne, at alle skadelige Fugle skal udryddes, og der-
 oppe er baade Skade- og Kragereder.&quot;
   ,,Aa-aa, du vil have fat i Æggene!&quot;
   ,,Hi - ja, du vil nok koge dem til mig, Ann' Stine?&quot;
   ,,Ja siden det er dig, Søren. Men fald nu ikke ned og
 slaa dig ihjel.&quot;

                               13 

   ,,Næh&quot; - Søren snød Næsen - ,,hør, er det ikke i
 Dag, at de kommer med den ny Barnepige til Lars?&quot;
   ,,Jo. Det er 1ste Maj.&quot;
   ,,Hvad hedder hun?&quot;
   ,,Hun hedder Maren.&quot;
   ,,Hvor gammel er hun?&quot;
   ,,Aaa - lidt ældre end du, tolv Aar vel.&quot;
   ,,Naa.&quot;
   ,,Var du bange for, at hun skulde krybe op og tage
 Æggene fra dig?&quot;
   ,,Hi - ja, man kan jo aldrig vide - -&quot;
   ,,Næ - vær du bare rolig. Hun faar nok at gøre med
 at passe Lars og saa Bedstemor.&quot;
   Søren bukkede sig og tog Tophuen op.
   ,,Tror du, jeg kan ha' dem heri?&quot;
   ,,Det kan du sagtens. Tror du, der er Æg i Snese-
 vis?&quot;
   Søren trak Munden til Side i et bredt Grin.
   ,,Jeg skal nok faa Huen fuld,&quot; sagde han.
   ,,Ja, riv bare alle Rederne ned. Vi har mistet baade
 Kyllinger og Ællinger de sidste Dage. Men falder du
 ned og slaar dig ihjel - det Gud forbyde, - saa faar
 du ikke den ny Pige at se.&quot;
   ,,Er hun køn?&quot; Hans hvide Tænder skinnede igen i
 et bredt Grin.
   ,,Skam dig Søren.&quot;
   Hun slog efter ham med den flade Haand, men ramte
 kun i Luften, idet han bukkede dybt for hende; saa
 rykkede han sig henad imod Asketræerne.
   ,,Falder jeg ned, saa maa hun afløse mig deroppe&quot;-
 han pegede op mod Trætoppene.

                               14 

   ,,Jeg skal nok advare hende imod dig, Søren.&quot;
   ,,Pyt! Hun faar nok at bestille uden at passe paa
 mig - der er baade Drengen og Bedstemor og&quot; -
   ,,Hvem flere?&quot;
   ,,Ja - jeg véd ikke endnu - - ,,
   ,,Jens Knudsen og Margrethe har ingen Børn.&quot;
   ,,Næ - men de faar nok, Ann' Stine.&quot;
   ,,Hvad siger du, Dreng!&quot;
   ,,Ja. Sidse Smeds sagde i Gaar, at Børn kom der al-
 tid nok af.&quot;
   ,,Du skal ellers ikke give dig af med at snakke med
 Sidse Smeds, Søren.&quot;
   ,,Hvorfor det?&quot;
   ,,Det er noget, du ikke forstaar. Naa, gaa saa! Du
 skal lære at frygte Gud og holde hans Bud. Kom nu
 ikke forsilde ind, til vi holder Morgenbøn.&quot;
   Ann' Stine tog sin Spand og gik ind.
   Søren kiggede op i Asketræerne, idet han satte Huen
 paa. Det øverste af Træerne var endnu borte i Taagen,
 men han havde taget Kending paa Rederne og vidste,
 hvor han skulde klavre op. Han satte Træskoene, spyt-
 tede i Hænderne og hævede sig fra Gren til Gren, og
 forsvandt oppe i Taagen. Lidt efter haglede Stumper
 af Skadereden ned fra Træet, mens Skaderne skræp-
 pede og skreg over hans Hoved. Langsomt krøb han
 ned igen med sin Hue forsigtig under Armen. Han lagde
 3 spættede Æg under Træet, dækkede dem til med Halm
 og krøb saa op i det næste Træ. Saaledes blev han ved
 en god halv Times Tid. Da hørte han en Vogn rumle.
 Han lyttede. Nu holdt den stille ved Borgerledet. Nu

                               15 

 rumlede den igen. Det maatte være Vognen fra Sø-
 marke, der skulde ind til dem.
   ,,Nu kommer han med Tøsen!&quot; mumlede han og krøb
 ned. Skadeæggene laa i en stor Bunke, og han dæk-
 kede de sidste til i en Fart, stak Fødderne i Træskoene
 og skyndte sig hen til Porten.
   En gammel Bondevogn med Kurvefadding og en rød-
 malet Agestol kom tilsyne i Gaden. De magre, røde
 Heste gik med ludende Hoveder. I Agestolen sad en
 ældre Bonde med en stor, sid Hat ned over Hovedet,
 hans lange, sorte Haar hang ned over Skuldrene. De
 blanke Sølvknapper glinsede paa hans store Skøde-
 frakke, der helt skjulte Knæbenklæderne. Ved hans Side
 sad en lille Pige og kiggede nysgerrig til alle Sider.
 Da Søren havde set dette, havde han nok. Han smæk-
 kede Porten op paa vid Gab. Manden drejede Hestene
 ind ad Porten og holdt stille imellem Stuelængen og
 Møddingen. Nu blev der Liv derinde. Hunden gøede og
 humpede paa sine tre Ben henimod Vognen. Ænderne
 rappede og skyndte sig ud ad den aabne Port for at naa
 Gadedammen. Hønsene kaglede og fløj skrigende om-
 kring paa Møddingen. Jens Knudsen og hans Kone kom
 ud ad den lave Indgangsdør for at tage mod de Frem-
 mede.
   ,,God Dag, Bror Peder!&quot; sagde Jens, ,,det er tidlig
 paa Dagen, du kommer med Maren.&quot;
   ,,Ja. Hendes Forældre mente, hun skulde møde til
 Tiden. Det har ellers ikke været nogen morsom Køre-
 tur.&quot;
   ,,Ikke det!&quot;
   ,,Næ. Tøsen har siddet og snøftet det meste af Vejen.

                               16 

 Det er ikke saadan at komme fra Hjemmet. Det er
 først nu paa det sidste, hun har opdaget den store Ver-
 den.&quot;
   ,,Naa, ja - kom nu indenfor,&quot; sagde Margrethe og
 hjalp Maren af Vognen.
   Bedstemoderen kiggede ud ad et Vindue.
   Ogsaa Søren kiggede efter Maren, idet han begyndte
 at spænde Skaglerne fra.
   ,,Hvorledes har vor gamle Far og Mor det?&quot; spurgte
 Jens.
   ,,De gør det ikke længe, Bror! Men særlig Far er
 jo ogsaa gammel nu.&quot;
   ,,Det er han. jeg husker, at Far engang sagde i Spøg,
 at han og Elmelunde By var omtrent lige gamle.&quot;
   Niels og Ann' Stine kom nu ud og hilste paa deres
 Bror Peder [#tavle11 1)]. Det var ham, der havde Fæstegaarden
 derhjemme i Sømark. De havde nok Lyst til at høre
 nyt hjemmefra.
   ,,Rid saa Hestene til Vands, Søren!&quot; sagde Jens Knud-
 sen, idet de gik ind.
   Søren traadte op paa en høj Brosten i den ujevne
 Gaard og kravlede op paa den ene Hest. Udenfor skæ-
 vede han hen til Skadeæggene - jo, Halmen skjulte
 dem godt. Han red ud i Dammen med Hestene. Den var
 næsten som en Sø. Det var saa morsomt at vide, at
 man kunde drukne, hvis man faldt af. Han klappede
 Dyrene paa Halsen og snakkede godt for dem. Det tog
 Tid; de var tørstige. Endelig vilde de op, og Søren
 lod dem gaa selv. Pludselig gav det et Sæt i ham; han
 standsede Hestene med et Ryk.
 ____________
   1) Se Tavle Nr. 11.

                               17 

   Foran ham stod et Kvindemenneske med sit Forklæde
 opbundet og sammenholdt med sin venstre Haands knog-
 lede Fingre. I sin højre Haand havde hun en Kæp. Hun
 var som skudt op af jorden.
   ,,Naa, Søren&quot; - lød det med en grov, sprukken
 Stemme - ,,I har faaet tidlig fremmede i Dag. Hvor
 er de Heste fra?&quot;
   ,,De er fra Sømarke, Sidse Smeds.&quot;
   ,,Næ - dog! Saa er det vel Peder Knudsen, der er
 kommen?&quot;
   ,,Hvor véd du det fra?&quot;
   ,,Hæ -! jeg véd alting. jeg vidste ogsaa, hvor du
 havde gemt Skadeæggene, Søren.&quot; Søren saa hurtig
 til Siden og opdagede, at Halmen laa splittet og
 Æggene var borte. ,,Men Gud hjælpe dig, hvis du siger
 det til nogen,&quot; fortsatte Sidse Smeds, idet hun løf-
 tede op i Forklædet og begyndte at gaa hen imod Smede-
 hytten bag Dammen, - ,,saa skal jeg sende dig en
 Helvedes Rygværk - - - -&quot;
   Mere hørte Søren ikke. Han klemte Træskohælene i
 Siden paa den røde og red forbi hende. Nu vidste han,
 at Sidse Smeds var bleven en led Heks, efter at hun
 var bleven Enke og boede for sig selv og havde Besøg
 af onde Aander, som Folk sagde.
   Ved Porten saa han sig ængstelig tilbage - jo, der
 stod hun og grinede med sorte Tænder efter ham.

 &lt;center&gt;[[Image:vignet.gif]]&lt;/center&gt;

                           II. KAPITEL. 

    Samme Dags Formiddag, da Elmelunde Kirkes klang-
 fulde Klokker begyndte at ringe sammen til Høj-
 messe, begyndte der at røre sig et broget Folkeliv paa
 Gaden. Store og smaa kom ud af Gaardene, alle iførte
 deres Kisteklæder. Salmebøgernes Sølvspænder glimrede
 omkap med Konernes Sølvspænder i Bælte og paa Bry-
 stet. De mange Sølvknapper i Mændenes Veste og
 Frakker tog sig ogsaa glimrende ud.
   Pejter Johansen [#tavle1 1)] og Kirsten kom ud ad Porten i mun-
 ter Snak med hinanden. De mindedes den 26de Marts
 1738 som deres Trolovelsesdag. Nu var han valgt af
 sine Bymænd i sit 48de Aar til Byens Oldermand. Han
 kunde ogsaa nok repræsentere Byen baade hvad Højde
 og Drøjde angik; han var sine 72 Tommer; en Kraft-
 karl, der lignede sin Fader, Garderen fra Norge. Kir-
 sten var spinklere, men de havde 5 Sønner og 2 Døtre,
 som alle syntes at skulle komme til at ligne deres nor-
 ske Stamfader. Allerede indgød de 3 ældste Sønner
 Johan, Jens og Lars en vis Respekt ved deres Højde
 og Styrke, og Anne Margrethe, der kun var 8 Aar, var
 allerede større og kraftigere end én paa 16 Aar.
   Pejter Johansen var i Dag iført en hvid Vadmels
 ___________
   1) Se Tavle Nr. 1.

                               19 

 Brystdug, derover havde han en mørkebrun Vadmels-
 vest med Sølvknapper, der udenover en Trøje, kort i
 Livet men med meget lange Skøder. Knæbukserne var
 farvet Skind, og de store Uldhoser stak i et Par blanke
 Sko. Paa Hovedet bar han en sort Hat med stor Skygge;
 hans lange, lysegule Haar hængte ned over Skuldrene
 i Krøller. Han var trind i Ansigtet og havde stort, lyst
 Skæg og store Øjenbryn. Han havde for det meste
 et Smil af Godmodighed over sit Ansigt, som alle stærke
 Folk, der véd, de kan stole paa deres Kræfter i Fa-
 rens Stund, men blev han vred, da fik hans Ansigt et
 strengt Udtryk, og man veg skyndsomt til Side for ham.
   I Dag var Bjørnen tam. Han saa ualmindelig glad og
 fornøjet ud. Udenfor Porten tog han sin Kone i Haan-
 den, og de fulgtes ad som to store Børn henad Gaden
 til Kirken. Kirsten var iført et mørkegrønt Vadmels-
 skørt og et Liv, af lysere Farve; udenover bar hun en
 Trøje, der var heftet sammen paa Brystet med et stort
 Sølvspænde. Under sit hvide Hovedtørklæde bar hun
 det hvide Lin, Korsklæde, med ægte Kniplinger, og fine
 Silkebaand hængte ned fra det perlesmykkede Nakke-
 stykke. Ogsaa hendes smaa Sko var smykkede med
 Sølvspænder over Vristerne. - Ved Kirkegaardslaagen
 hilste de paa Jens Knudsen og Ann' Stine og de fulg-
 tes ad ind i Kirken. Flere fulgte efter, deriblandt Mor-
 ten Andersen og hans Hustru, Ellen. Inde i Kirken
 havde hver Gaard sin Stol, og ingen vovede at sætte
 sig, hvor han ikke havde Ret til at sidde. Mændene
 sad til højre, Kvinderne til venstre.
   Monsiør Rüber læste i Kordøren og begyndte derefter
 paa Salmen: ,,Se hvor sig Dagen skynder&quot;. Menigheden

                               20 

 sang kraftig med. Der blev endnu sungen et Par af Kin-
 gos Salmer, og da den sidste Tone forstummede af
   ,,Sorrig og Glæde de vandred' til Hobe&quot;, besteg Sogne-
 præsten, den hæderlige og agtværdige Mand Hr. Peder
 Hagen, Prædikestolen og talte med myndige Ord om
 Dyd og gode Gerninger.
   Efter Gudstjenestens Slutning gik Folk langsomt ud
 af Kirken, og Pejter Johansen og Morten Andersen gik
 da i fortrolig Samtale ad Gangen mellem Kirken og
 den store Høj paa Kirkegaarden. Bagefter dem fulgte
 Kirsten og Ellen. De talte om den gamle Jens Degn,
 der var død i Aarhundredets Begyndelse, men som efter
 de gamles Vidnesbyrd havde været en ualmindelig lærd
 Mand, der ogsaa kunde foresynge alle foreskrevne Sal-
 mer paa Latin og messe værre end Præsten.[#s20_1 1)]
   Pejter og Morten havde andre Ting i Hovedet. De
 skulde nemlig have Bystevne samme Dag Kl. 4, og
 der var Sager nok at snakke om.
   Da de kom hen til Mortens Gaard, sagde Ellen Mor-
 tens, idet hun trak Kirsten Pejters i Ærmet:
   ,,I kunde da ogsaa godt gaa med indenfor og faa en
 Hjærtestyrkning.&quot;
   Kirsten saa paa Pejter:
   ,,Ja - men -&quot;
   ,,Vi har da et Glas Mjød endnu!&quot;
 ___________
   1)Jens Jørgensen Fogh, f. 18de August 1643, Student fra
 Ribe 1662, kaldet til Elmelunde 1/7 1667 - døde d. 10de
 Maj 1705. Gift med Margrethe Madsdatter, f. 1645, død 1718.
 2 Døtre blev gift med Degne, nemlig Eftermanden Jens Jensen
 Munch, og Runge i Slotsbjergby.
   (Anders Petersen : Sjællands Stifts Degnehistorie, Kbhvn. 1899).

                               21 

   ,,Hahaha, ja - saamænd!&quot; udbrød Pejter Johansen
 og gik foran, ,,men der skal et stort Glas til saa stort
 et Hjærte, som jeg har.&quot;
   ,,Du er jo ikke af de mindste, Pejter,&quot; smilede Mor-
 ten og gav ham et Puf i Ryggen, ,,men vor Mor finder
 nok et Glas, der har Størrelsen.&quot;
   - I det samme kom en 10 Aars Dreng ridende paa
 Gaden paa et gammelt Byøg. Det var Morten Ander-
 sens Søn, Anders Mortensen [#tavle6 1)].
   ,,Hvor har du været, Dreng?&quot; spurgte Morten.
   Drengen sprang af og lod Øget gaa.
   ,,Jeg har været henne at snakke med Lars Madsen.&quot;[#tavle8 2)]
   ,,Naa, Mads Nielsens Søn! ja, I to Drenge er vist
 to værre Gavtyve.&quot;
   ,,Aa - det er godt Bror, at de ikke er forkælede,&quot;
 sagde Pejter Johansen, ,,det duer ikke. I har jo kun
 den ene, og Lars er ogsaa eneste Søn, saa er det godt,
 de to kan file Kanterne af hinanden. Hvis ikke de kan
 selv, saa kan de bare komme hen til mine Drenge -
 hahaha -.&quot;
   ,,Ja, de er da ikke forkælede,&quot; sagde Morten.
   ,,Forkælede!&quot; udbrød Pejter og lagde sine Hænder paa
 Mortens Skuldre - ,,Forkælede! Næ, det ligger ikke
 for os Normænd. Der er Blod i os! Det kan du stole
 paa. Der er Blod i os! ja, min S'æl er der saa.&quot;
   ,,Men vi glemmer jo rent - -&quot; begyndte Ellen.
   ,,Ja, lad os saa gaa ind og se, hvor store Glassene er.&quot;
   Pejter Johansen gik selv foran.
 __________
   1)Se Tavle Nr. 6.
   2)Se Tavle Nr. 8.

                               22 

   Et Øjeblik efter kom en Karl og en Pige ud gennem
 Kirkelaagen.
   ,,Far og Mor gik derind hos Mortens,&quot; sagde han og
 vendte sig om til Pigen, ,,saa kan du gaa med hjem,
 Ingeborre.&quot;
   ,,Ja, Tak, Johan [#tavle2 1)]! Men I skal jo have samlet By-
 mændene i Dag.&quot;
   ,,Det er ikke før Klokken 4.&quot;
   ,,Dine Forældre kommer vel ogsaa snart hjem?&quot;
   ,,Ja, rimeligvis. Men vi skulde vel ogsaa snart have
 snakket med dem om Brylluppet, min Pige, kom saa!&quot;
   Han rakte en Finger bagud og begyndte at gaa. Hun
 tog i Fingeren, som hun lige kunde spænde om, og fulgte
 efter. 
                      __________________ 

    Da Klokken nærmede sig fire om Eftermiddagen, kom
 Pejter Johansen ud af sin Gaard. Han havde nu skiftet
 Tøj. I Haanden bar han et almindeligt Kohorn, det satte
 han for Munden og blæste i af sine Lungers fulde Kraft.
 Det lød ikke godt, men det kunde høres. Nogle Børn,
 der laa og legede paa Gaden, fo'r forskrækkede afsted.
 Pejter saa efter dem og lo saa det klukkede i ham.
 Det var Oldermandens Signal til Bymændene! Nu
 kom de fra højre og venstre. Pejter Johansen blev staa-
 ende og tog imod den første. Det var Jens Knudsen.
   ,,Havde vi endda et Træ at samles om, ligesom de
 har i de ældre Landsbyer,&quot; sagde Jens Knudsen og
 stoppede sin Pibe.
 _________
   1) Se Tavle Nr. 2.

                               23 

   ,,Pyt med Træet,&quot; mente Pejter Johansen, ,,Jeg fore-
 trækker min S'æl at sidde inde paa Bænken i Stedet
 for paa en Graasten.&quot;
   ,,Aa ja! Men Bystevnet paa Gaden var dog Midt-
 punktet i Landsbyens Liv.&quot;
   ,,Det kan være rigtig nok. I Bystevnet er det, Byens
 Hjerte slaar; men vi kan jo tage Byens Hjerte med os
 ind i Gaarden, min Bror.&quot;
   Han gik foran ind i Stuen.
   Pejter johansens Dagligstue var meget smal, men
 lang ligesom Stuerne i de andre Gaarde.
   Under Vinduerne ud til Gaden stod en gammel Træ-
 bænk og foran den et Bord med store drejede Ben.
 Selve Bordpladen var en Egeplanke, et Arvestykke fra
 forrige Aarhundrede, den var et Kvarter i Tykkelse og
 havde to dybe Huller, hvori man tidligere brugte at op-
 øse Maden. Over Bordskiven hang ,,Uroen&quot;, en ud-
 skaaren Træfugl, malet i røde og gule Farver. Paa Pa-
 nelet ved Bordenden mellem Hjørneskabet og den gamle
 Klokke hang Pejter Johansens store Pibe med Sølvbe-
 slag. Det gamle ,,Sejrværk&quot; havde rødt Foderal malet
 med Blomster. Hjørneskabet var trekantet og blaama-
 let. Heri opbevaredes Mandens vigtigste Papirer, en Bi-
 bel, nogle Salmebøger, en Barberkniv og en Flaske med
 Skorpionolie. Ovenpaa Skabet stod de to store Messing-
 lysestager en Metalmorter og en Kasse med Tobak og
 Kridtpiber. Langs med Loftet ved Væggene var der
 Hylder med Tallerkener og Fade af Messing og Kob-
 ber. Ved den østre Side stod to store Himmelsenge,
 gemt af Spærlagen (Omhæng). Foran disse nogle tre-
 benede Stole uden Ryg. Mellem Bilæggerovnen og Sen-

                               24 

 gen stod Ovnbænken med blød Bænkepude, og oven-
 over denne hang Kirstens Pyramide med Tepotte, Salt-
 kar, Peberbøsse, Snusdaase og et Hovedvandsæg samt
 Fyrtøjet. Væven og Lysekællingen, der ellers havde
 deres Plads foran Ovnen, var i Dagens Anledning flyt-
 tet op i ,,Mellemstuen&quot;. Gulvet var af stampet Ler, men
 overstrøet med fint, hvidt Sand. Under det lave Loft
 var der Hylder langs Bjælkerne, paa disse stod blank-
 skurede Mælkebøtter. Gudelige Skrifter var anbragt over
 begge Døre i Stuen. Der var meget varmt. Ovnen var
 gloende, thi Kirsten vilde ikke, at de gamle iblandt
 Bymændene skulde fryse. De smaa blyindfattede Ruder
 var naglede fast. Loftet dryppede af Fugtighed. Stuen
 fyldtes lidt efter lidt, og Pejter Johansen bad Byfol-
 kene tage Plads omkring det lange Bord. De satte sig,
 de ældste øverst, de yngste nederst. Saa hentede han
 ,,Bysens Kæp&quot; og lagde den paa Egeplanken. Den havde
 adskillige Skaar paa Siderne, der fortalte, hvormange
 Bøder der var idømt tidligere.
   Anders Larsen, der sad øverst paa Bænken ved Vin-
 duerne, rakte ud efter den og sagde:
   ,,Nu er vi vel snart ,,ved Pinds Ende&quot;.
   ,,Ja, men saa faar vi have en ny,&quot; sagde Pejter jo-
 hansen, ,,eller ogsaa skære de gamle Synder ud, at der
 kan blive Plads til de ny.&quot;
   Kirsten kommer ind med et Krus Øl i hver Haand
 og sætter dem paa Bordet. Den mindste Dreng, Peder, føl-
 ger med; han holder Moderen i Skørtet og gemmer An-
 sigtet, da han ser de mange fremmede Mænd.
   ,,Tak for Øllet, Mor!&quot; siger Pejter, ,,men Børnene kan
 vi min S'æl ikke have til Forstyrrelse.&quot;

                               25 

   ,,Nej&quot; - svarer Kirsten - ,,men Byornen er sluppen
 ud i Gaarden, saa Peder er bange for ham.&quot;
   ,,Lad de store Drenge sætte ham fast. Hvor er Johan
 og Jens?&quot;
   ,,Nu skal jeg se at finde dem.&quot;
   Hun gaar med Drengen.
   Pejter Johansen gaar ind ved Bordenden, udtager en
 Bog af Hjørneskabet med ,,Byens Regnskab&quot;, ser sig
 om og siger med Hænderne fast paa Egeplanken:
   ,,Som I alle véd, driver vi her i Byen som alle andre
 Steder vor jord i Trevangsdrift i Fællesskab. Rugvan-
 gen er i Aar i Vestmarken, Bygvangen i Nordmarken
 og Græsvangen i Østmarken ad Vestud og Borre til. Da
 Borre By, har Græsvangen i Vest i Aar, vil denne Bys
 Græsvang og vor falde sammen, saa vi kommer nok
 til at holde Grandestævne med Borre Byfolk, naar Æv-
 ret opgives, og Kreaturerne slippes løse. Men det første,
 vi har at gøre, er at efterse om alle Hegn er i Orden
 og alle Led hængte. Efter Byloven skulde alle Led være
 i Orden til i Dag, Voldermissedag.&quot;
   ,,Ja, Gud bedre det,&quot; siger Anders Larsen, ,,der er
 stjaalet et Led imellem Rugvangen og Bygvangen, og
 der er nedtraadte Gærder baade ad Hjertebjerg og Torpe
 til.&quot;
   ,,Er du vis paa det, Svoger?&quot; spørger Pejter.
   ,,Ja, det er rigtig nok,&quot; siger Mads Nielsen.
   ,,Skrive som du Svoger, og lægge store Tal sammen,
 det kan jeg ikke,&quot; siger Anders Larsen, ,,men jeg tak-
 ker Gud for, at han har givet mig Øjne i Hovedet til
 at se med.&quot;
   ,,Har du ogsaa set Tyven da?&quot;

                               26 

   ,,Næ - men der var jo én, der blev tyvebrændt her
 i Nabobyen for et Par Aar siden.&quot;
   ,,Det var der. Men han har Kone og Børn, Stakkel!
 Skal vi saa bestemme at gaa paa Gærdesyn i Dag otte
 Dage?&quot;
   ,,Ja - ja.&quot;
   ,,Og de, der ikke til den Tid har lukket Hullerne i
 deres tilmaalte Gærder, de ifalder Bøder til Byens
 Kasse.&quot;
   ,,Hæhæhæ -&quot; ler Mads Nielsen og gnubber sin gigt-
 svage Arm - ,,Jo flere Mulkter i Kassen, desto mere
 Øl paa Stolen til Mortensgildet.&quot;
   Jens Knudsen giver ham et lille Puf i Siden og siger:
   ,,Der har vist ikke manglet Øl til noget Mortensgilde
 endnu, og der vil vel heller ikke blive Mangel her-
 efter. ,,
   Mads hoster tørt og rækker efter Kruset
   ,,Vil du kanske - tage den Fornøjelse fra os, Jens?&quot;
   Morten tager det andet Krus og spytter Skraaen ud:
   ,,Det er sandt, hvad Jens Knudsen siger. Øl har vi
 nu altid haft nok af. Bare vore Efterkommere ikke skal
 komme til at tørste. Skaal, Mads!&quot;
   ,,Saa skal vi have valgt en Stodderkonge,&quot; fortsæt-
 ter Oldermanden. ,,Han skal føre Tilsyn med Byens Fat-
 tige og med de fremmede Skarnsfolk, der kommer til
 Bys og bliver Natten over.&quot;
   ,,Det kan nok gøres nødig,&quot; siger Jens Bilde, der er
 Fæstebonde i Gaarden op til Jens Knudsen, ,,der holder
 flere til hos Sidse Smeds end godt er. Vor Tjeneste-
 pige Hylleborre havde ondt ved at gaa paa Gaden i
 Aftes.&quot;

                               27 

   Oldermanden foreslaar Mprten Andersen, der bor nær-
 mest ved Borgerledet og derfor bedst kan have Opsigt
 med Landevejsfolket.
   En sagte Bifaldsmumlen høres. Det vedtagne nedskri-
 ver Oldermanden.
   ,,Saa er der forskellige Arbejder, vi skal have gjort,
 siger Pejter Johansen, ,,bliver her atter Ildebrand i Byen
 - det Gud forbyde - da maa vi have Gadedammen
 renset. Hertil møder der en Vogn fra hver Gaard; Hus-
 mændene med Skovl og Spade.&quot;
   ,,Ja - ja.&quot;
   ,,Tørvemosen i Østmarken skal ogsaa sættes i Stand.
 Nedgangen er ikke fremkommelig for Folk og Fæ.&quot;
 - Derefter foretages Ligning, saaledes at hver Mand
 blev takseret til det Antal Tønder Korn i Vintersæd
 og Vaarsæd, som han havde at saa i det kommende Aar.
 Det bestemtes ligeledes efter dette Saakorn, hvormange
 Favne Gærder hver Mand havde at sætte, samt hvor-
 mange Led og Stolper, han havde at holde vedlige. Og-
 saa Lønnen til Byhyrden, ,,Vogteren&quot;, bestemtes efter
 Saakornet. Ligeledes Udgifterne til en Fold i Græsvan-
 gen, der skulde rejses af Kampesten og være 6 Favne
 i Firkant. Folden skulde være til at indelukke frem-
 mede Byers Kreaturer i, som kom tilløbende. Da gamle
 Hans Vogter var død, antoges Pær Skrædder for et Aar.
 Han var ved at dø af Sult, da Folk selv syede deres
 Skindpelse og Vadmelsklæder. Hans Løn blev fastsat
 til en Sletdaler om Ugen til Kost for sig selv og en
 Hund. Han skulde ogsaa overlades et Øg til at ride
 paa og en Tromme til at kyse Svin og Kreaturer med,
 naar de vilde bryde over Gærder. Derimod maatte han

                               28 

 selv anskaffe sig Tudehorn og Økse. Vogterhytten skulde
 sættes i Stand til ham.
   Det bestemtes, at Kvæget maatte ikke gaa ude paa
 Rugvangen efter 1ste Maj, og at hver Mand skulde be-
 tale en Mark for hvert stort Kreatur, naar Ævret blev
 opgivet, og alt Kvæg sluppet løs. Det regnedes for Sny-
 deri at lade flere Køer gaa paa Græs, end der var
 betalt for, og den, der malkede anden Mands Køer, reg-
 nedes for Tyv og skulde lide sin Straf.
   Da alt dette var i Orden, tog Oldermanden atter til
 Orde:
   ,,Saa vil jeg minde eder om, at før vi atter sætter
 vore Køer ud, da skal alle Tøjr efterses af Bymand-
 skabet, og kommer noget Kreatur løst, da skal der be-
 tales Mulkt for Skaden. Ingen sætter heller sine Heste
 ud uden alle Bymænds Vidende og Vilje.&quot;
   Jens Knudsen rømmer sig og siger:
   ,,Det vilde være haardt nok, hvis Bæsterne saa staar og
 dør af Sult forinden.&quot;
   ,,Det er gammel Lov, Jens Knudsen.&quot;
   ,,Ja. Men Loven trænger til at forbedres. Det kan
 ikke blive ved at gaa paa gammel Vis.&quot;
   ,,Hvad mener du med det?&quot; spørger Pejter forbavset.
   ,,Jeg mener, at Fællesskabets Tid maa snart ophøre,
 og der maa komme en ny Tid, da hver Mand faar Lov
 til at gøre Fremskridt for sig selv.&quot;
   Stumme af Forbavselse ser Bymændene paa hver-
 andre.
   ,,I kan ikke tænke jer Fællesskabets Ophør,&quot; vedbli-
 ver Jens Knudsen, ,,men der vilde baade vindes Tid
 og Penge - - -&quot;

                               29 

   ,,Næ, Vorherre bevares!&quot; afbryder Morten Andersen,
 ,,hvorledes skulde vi saa faa drukket alt Øllet.&quot;
   De ler, men Jens Knudsen siger alvorlig:
   ,,I sætter altsaa Pris paa Fællesskabet!&quot;
   ,,Ja - ja!&quot; lyder det fra alle Sider.
   ,,Godt! Saa vil jeg ogsaa indtil videre sætte Pris paa
 det samme. Jeg er ny i Lavet. Det er kun et halvt Aar
 siden, jeg kom her til Elmelunde By og gjorde mit
 ,,Igangsgilde&quot; for jer. Skal jeg have nogen Gavn af dette,
 saa vil jeg gærne bede mine Bymænd om at komme
 mig til Hjælp med at kline min Lade op, den er ved
 at falde med alle sine gamle Lervægge.&quot;
 Nogle blev lidt lange i Ansigterne, men Pejter
 johansen tog til Orde:
   ,,Naturligvis! Sig til, saa skal vi hjælpe dig. Lad os
 bare være glade for de Fremskridt, vi har oplevet. Min
 Svigerfader her paa Gaarden kan huske endnu, at i
 Slutningen af forrige Aarhundrede var der ingen Bonde
 her paa Møn, der havde Skorsten eller Loft i sit Hus.
 Han boede i Røgstuen med Lyren oppe i Tagrygnin-
 gen. I røgfulde Stuer levede vore Forældre deres Liv.
 Men nu har vi faaet Skorstene, der suger Stuernes Røg
 op igennem sig, og som afværger saa mangen gruelig
 Ildebrand. Er det ikke Fremskridt?&quot;
   ,,Jo - jo!&quot;
   ,,Her kom kongeligt aabent Brev til Møn i 1697, at
 inden 2 Aars Forløb skulde Bønderne paa Møn under
 Fæstes Fortabelse have bygget Skorstene. Saa fik vi
 Skorstene, og vi fik én Ting til i Tilgift. Vi fik lukket
 Lyren og lagt Loft over vore Hoveder, hvilket Frem-
 skridt var ikke det!&quot;

                               30 

   ,,Jo - jo!&quot;
   ,,Meget rigtigt, Pejter,&quot; siger Mads Nielsen.
   ,,Ja, men en Slægt maa altid blive ved at kræve Frem-
 skridt,&quot; siger Jens Knudsen. ,,Ingen af jer véd, hvor-'
 naar den Dag kommer, da vi Bønder faar Brædder un-
 der Fødderne til Gulv, ligesom vi nu har faaet Brædder
 over Hovederne.&quot;
   ,,Næ - næ, lad os nu blive ved jorden,&quot; mener
 Morten.
   ,,Jeg mener ogsaa, vi foreløbig skal være tilfredse,&quot;
 siger Pejter Johansen. ,,Lad os være glade, at vi kan
 takke Gud for Helsen og Sundhed. Kunde Gudsfrygt
 brede sig iblandt os, da var meget vundet for Slægterne.
 Derfor vil jeg minde eder om, at ingen bliver borte fra
 Gudstjenesten 3 Søndage i Træk. Og den, der øver
 Drik og Dobbel før og under Højmesse, han bøde 3
 Mark i Sølv.
   Som Dannemænd har vi nu talt sammen i dette vort
 Bystævne, og vi skilles, idet vi minder hinanden om,
 at den ene Bror staar den anden bi, og alle gør vi vort
 fælles bedste til Byens Ve og Vel efter den Lov, vi
 selv har givet. Hvor ingen Lov er, der er ingen Straf,
 og hvor der ingen Straf er, der er ingen Lydighed.
    Det er Voldermissedag i Dag. Vi begynder et nyt
 Aar i vort Bylag. Saa give Gud Lykke og Velsignelse
 baade af Himlen og jorden, Fred i Landet og Velstand
 til Huse!&quot;
   ,,Vel talt, Svoger!&quot; siger Anders Larsen.
   Alle rejser sig. Kirsten kommer ind med mere Øl.
 De drikker endnu en Gang. Nogle slaar Ild med Fyr-
 tøjet og tænder Piben, saa byder de Farvel og gaar.

                               31 

   Jens Knudsen og hans Genbo, Mads Nielsen, er kom-
 men til at følges hen ad Gaden.
   ,,Synes du ikke, Jens - hm - synes du ikke, der
 er megen Hjælpsomhed i Fællesskabet?&quot; begynder Mads
 og bakker ivrigt paa Piben.
   ,,Det er ogsaa det bedste ved det hele,&quot; siger Jens
 Knudsen, ,,men der er dog én Ting, som ikke er rig-
 tig.&quot;
   ,,Hvad er det da ?&quot;
   ,,Hjælpsomheden er tvungen efter Byloven. Det er
 ikke frivillig Hjælpsomhed.&quot;
   ,,Næ - men - hm hm - den er jo nødt til at
 være tvungen.&quot;
   ,,Hvor er saa Broderkærligheden henne, Mads?&quot;
   ,,Hi - ja - hm hm - vi kan jo sige, at Skylden
 er Præstens.&quot;
   ,,Saa - aa.&quot;
   ,,Han maa ikke have forstaaet at præke saaledes for
 os, at vi saadan - frivilligt - hm hm - er glade
 for at - hjælpe hinanden -. jeg synes ellers dog -
 hm hm - at naar der sker én eller anden Ulykke,
 saa - hm hm - hjælper vi saa godt, vi kan.&quot; 
   ,,Ja, det er let at have Medlidenhed og let at skyde
 Skylden paa andre. Videre er vi ikke komne. Men under
 Byloven kunde vi vel heller ikke komme videre.&quot;
 Mads sundede sig lidt, rømmede sig nogle Gange og
 sagde:
   ,,Lader du haant om de gamle Bylove, Jens?&quot;
   ,,Nej, jeg gør ikke. De har gjort et stort Gavn. Men
 nu vilde jeg gærne have fornyet dem, saa de kunde
 passe til frie Bønder og ikke til ufri Fæstebønder.&quot;

                               32 

   ,,Ufri Fæstebønder! hm hm - har vi kanske ikke
 før siddet paa højere Dommersæde end i Bystævnet?&quot;
   ,,Det er længe siden, Mads. I forrige Aarhundrede
 sad der 12 Bønder som Nævninge paa Møns Herreds
 Ting, men ved Aar 1700 begyndte vi at synke i An-
 seelse, og vi er sunkne dybere og dybere siden. Nu
 skal Dommerne være jurister. Lovtrækkeriet, som vi
 Bønder ikke forstaar os paa, skal sættes i Højsædet,
 og den sunde Bondefornuft skubbes tilside.&quot;
   Mads sparkede til en gul Løvetand i Vejkanten, saa
 den fløj langt henad Gaden.
   ,,Vi afgør jo ogsaa helst vore egne Sager i Bystæv-
 net,&quot; sagde han.
   ,,Ja, men kan du ikke forstaa, Mads&quot; - indvendte
 Jens Knudsen - ,,at ligesom Bonden er skubbet ud
 som Dommer i Herredstinget, saa vil den Dag komme,
 da han ogsaa skubbes ud som Dommer i Bystævnet.&quot;
   Mads begyndte at gøre store Øjne.
   ,,Næ - næ - hm - hvorledes skulde det gaa til?&quot;
   ,,Det vil gaa saaledes til, Mads, at hvis vi ikke selv
 forandrer vore Bylove og vor Fællesdrift, der hænger
 sammen som Ærtehalm, da kan det altsammen til vor
 Ulykke blive forandret ovenfra.&quot;
   ,,Jeg forstar mig ikke paa det, Jens! jeg forstaar mig
 paa Fællesskabet, og det - hm hm - det holder jeg
 paa.&quot;
   ,,Jeg er imod Fællesdriften, fordi den ene ikke kan
 komme til at røre sig for den anden. Al vor Vilje er
 som lænket i en Fælleslænke. Al vor Kraft er bunden;
 den sidste Rest sløves Dag for Dag.&quot;

                               33 

   ,,Ja, vi kan jo snakke videre en anden Dag. Kan du
 give mig Ild til min Pibe.&quot;
   Jens Knudsen tog sit Fyrtøj op af Lommen og slog
 Ild.
   ,,Sikken en Indretning - bak - bak - saadan en
 Tingest skal jeg ogsaa have købt - bak - bak -
 bak - vi maatte hen hos Pejter Johansen i Morges for
 at laane lid - bak - bak - vore Tørvegløder var
 slukkede paa Skorstenen i Nat.&quot;
   ,,Farvel Mads!&quot;
   Jens Knudsen gav ham Haanden og gik ind i sin
 Gaard.
   Mads Nielsen stod lidt og rev sig i Haaret under sin
 røde Tophue, saa sagde han ved sig selv:
   ,,Hæ! Han er kuldret - men han faar nok bedre
 Forstand. Lave Bylovene om -? Næ, bild mig ikke
 det ind!&quot;
   Han saa op, og Niels Knudsen stod pludselig foran ham
 med et Gevær i den ene Haand og et skudt Raadyr
 over Nakken.
   ,,Ih - se, hvor kommer du fra?&quot;
   ,,Jeg kommer ude fra Kohaveskoven, hvor jeg har
 gaaet hele Eftermiddagen,&quot; sagde Niels.
   ,,Har du været hele Eftermiddagen om at skyde det
 Dyr der?&quot;
   ,,Nej, det skød jeg straks. Men saa har jeg strejfet
 omkring derude i det fri! Aa, det er saa dejligt at komme
 langt ud - langt, langt ud til Østersøen - saa langt
 ud, at man føler sig at være ene - ene med sit Livs-
 mod, sin Kraft, sin Vilje!&quot;
   ,,Hm hm -&quot;

                               34 

   ,,Ja, der langt ud over Bymarkerne - der rækker
 jer andres Vilje ikke - der er man fri - derude hvor
 Bylovene slipper, der er man først sig selv. Farvel,
 Mads!&quot;
   Han gik ind ad Porten.
   Mads saa befippet efter ham.
   Saa mumlede han, idet han gik ind i sin Gaard:
   ,,Han er kuldret ogsaa! Han er kuldret ogsaa!&quot;

                  III. KAPITEL. 

   Fredagen efter var der Klinegilde hos Jens Knud-
 sen. Tidlig om Morgenen mødte Karle og Piger
 omkring fra Gaardene, og snart gik Søren med en lang
 Pisk og knaldede løs paa to magre Heste, der gik i
 Lervællingen udenfor Laden og traadte Leret til, som
 skulde bruges til at kline med. Karlene havde travlt med
 at sætte Trærammer ind mellem Stolperne, bore Huller
 foroven og forneden og indsætte lodrette Stokke i disse
 Huller med visse Mellemrum; de skulde holde Lervæg-
 gen sammen. Pigerne bar Vand til Leret. Da det var
 tilstrækkelig æltet, begyndte Arbejdet. Lervællingen kla-
 skedes i mellem Stokkene baade indefra og udefra. Der
 var derfor hele Laden rundt to og to Makkere. Arbej-
 det gik under Spøg og Latter. Det gjaldt om, at den
 ene kunde klaske Leret i, saa det sprøjtede Makkeren
 til i Ansigtet. Saaledes havde Ann' Stine og Ingeborre
 kæmpet en Stund med hinanden; det blev Ann' Stine,
 det maatte hen til Vandtruget for at rense Øjne og An-
 sigt. Hendes Broder Niels tog hendes Plads og klaskede
 Lervællingen saa kraftig i, at Ingeborre skyndsomst
 maatte forsvinde; men saa tog Johan Pejtersen hendes
 Plads, og nu gav den ene den anden det glatte Lag,
 saa ingen Ridder i Middelalderen skulde skamme sig

                               36 

 ved slig en Dyst til deres Damers Ære. Alt Arbejdet
 ophørte en Stund, fordi alle vilde se paa Kampen. Kamp-
 hanerne var hinanden jævnbyrdige, thi hvad Niels Knud-
 sen manglede i Kræfter overfor Johan Pejtersen, det
 havde han i Smidighed. Kampen endte uafgjort, idet der
 pludselig ikke var mere Ler, saa fulgtes de ad hen til
 Vandtruget under Ungdommens muntre Latter.
   Om Aftenen var der Dans og Lystighed. -
   Bystævnets Beslutninger blev punktlig udførte, Da-
 gen efter blev Gadedammen renset, og om Søndagen
 aarle om Morgenen samledes Bymændene ved Borger-
 ledet for at dele sig i to Flokke paa Gærdesyn. Det blae-
 ste en Del, saa gamle Anders Larsen turde ikke gøre
 Turen med, men sendte Sønnen i sit Sted. Jens Bilde
 var Anfører for dem, der gik mod Øst ad Vingaards-
 hjørne til. Oldermanden var selvskreven til at gaa foran
 Mads Nielsen, Jens Knudsen og Morten Andersen ad
 Hjertebjerg til. Pejter Johansen forklarede dem, at Grøf-
 terne skulde være mindst 1 Alen dybe og 2 Alen og 2
 Kvarter brede foroven.
   Ved Kirkelaagen mod Vest var Morten Andersen, der
 gik bagefter de andre, stødt sammen med Skoleholde-
 ren i Hjertebjerg, Monsiør Søren Rüber, der havde været
 oppe i Kirken med Salmenumre og Messedragt. Han
 havde to af sine Børn med, den lille Timoteus og den
 nogle Aar ældre Rebekka.
   De gik og talte om Vejret. Det havde længe været
 tørt, og Kornet saa gult og daarligt ud. Morten var meget
 betænkelig. Monsiør Rüber lod falde nogle Ord om Him-
 ens Straf over begangne Synder. Morten mente ikke,
 at det var Vorherres Skyld, at der ikke faldt Regn i

                               37 

 deres By, naar det øvrige Møn fik Regn. Det kunde ikke
 være Bøndernes Skyld, thi stod det til dem, skulde de
 nok lade det regne. Han hørte til de Mennesker, der
 har let til en Vittighed i Spøg og let til en Taare i Al-
 vor; og idet han tog sin røde Tophue af og tørrede sine
 Øjne med, udtalte han som sin Overbevisning :
   ,,Det er Elmelunde Banker, der flækker Skyerne, saa
 de gaar udenom til hver sin Side.&quot;
   Den lille Timoteus havde faaet Øje paa en Ørn, der
 fløj over deres Hoveder ud til sin Rede paa Klinten,
 men Rebekka havde ikke Tid til at se efter den, trods
 hans ivrige Raab; hun plukkede Forglemmigejer i Lan-
 devejsgrøften under Banken.
   Imidlertid var de andre Bymænd standsede ved et
 stort Kadaver, der laa midt paa Landevejen. Det var
 en død Ko, ramt af Pesten.
   Bomærket paa Ørene oplyste, at den tilhørte Jakob
 Larsen. Oldermanden lod en Dreng kalde, der skulde
 løbe med Bud til Ejeren, at Koen skulde bortkøres og
 nedgraves inden Aften. Ved Hjertebjerg forlod Bymæn-
 dene Landevejen og fulgte Hegnet imod Nord. De gik
 gennem flere Led og eftersaa baade Stolper og Gær-
 der, Kroge og Hængsler.
   Jens Knudsen blev staaende og faldt i Tanker.
   ,,Hvad tænker du paa, Jens?&quot; raabte Pejter Johansen
 efter ham.
 Jens Knudsen saa op:
   ,,Aa - det er vist bedst, jeg tier med, hvad jeg tæn-
 ker.&quot;
   ,,Du staar vel ikke og tænker ondt om dine Bymænd?&quot;
   ,,Nej, Vorherre bevare mig derfor&quot; - han gik lang-

                               38 

 somt hen til dem - ,,men jeg tænker paa, der gaar en
 forfærdelig Masse Tid til Spilde med alt dette Fælles-
 skabsarbejde.&quot;
   ,,Saa - aa.&quot;
   ,,Dersom hver Mand havde sit Stykke jord paa et
 Sted, saa vilde han langt hurtigere kunne efterse sine
 Gærder selv, end som det nu er.&quot;
 ,,Hm hm -&quot; stønnede Mads Nielsen - ,,det kan nu
 - hm hm - ikke blive anderledes.&quot;
   ,,Jo, hvis vi selv vil! Se, hvis jeg havde haft mine
 10 Rugagre samlede paa et Sted i Stedet for, at jeg
 har én Ager her, og en Ager der, og den næste der-
 henne, saa kunde jeg om Efteraaret saa min Rug paa
 2 Dage i Stedet for paa 12 Dage. Det er Tidsspilde,
 som det er.&quot;
   ,,Hm hm. -&quot;
   ,,Og havde jeg faaet saaet Rugen noget tidligere, saa
 havde den ogsaa set noget bedre ud.&quot;
   ,,Ja, men det nytter ikke,&quot; siger Mads og klør sig
 under Tophuen med sin Pibespids, ,,nu har vi jo en
 Gang Fællesskabet - hm hm - og jeg tror ikke - -&quot;
   Jens Knudsen afbryder ham:
   ,,Jeg véd Bønder, der har 80 Agre paa 60 forskel-
 lige Steder, og saa høstes der kun 3 eller 4 Fold Rug
 og 5 Fold Byg og Havre, og det regnes for godt, men
 vi kunne høste mange flere Fold -&quot;
   ,,Ja, Gud véd det!&quot; siger Pejter Johansen.
   Jens Knudsen slaar ud med Haanden.
   ,,Se nu en smal Ager her! Naar her nu ad Aare skal
 være Græsgang, saa kan en Ko ikke tøjres paa den,
 uden den æder langt ind paa Naboens Agre, saa bliver

                               39 

 der Hundrede Spektakler for det og igen megen Tids-
 spilde.&quot;
   ,,Tiden skal slaas ihjel med noget,&quot; mener Morten.
   ,,Nej,&quot; udbryder Jens Knudsen ivrig. ,,Tiden skal ikke
 slaas ihjel, den skal bruges.&quot;
   ,,Der kan min S'æl være noget i det,&quot; siger Pejter
 Johansen og retter Ryggen, ,,men blive enige om noget
 nyt, det vil falde vanskeligt. Gud véd, hvordan det vilde
 gaa, naar hver Mand vilde have sit Stykke jord og kun
 arbejde for sig selv?&quot;
   ,,Netop! Netop!&quot; stadfæstede Morten.
   ,,Jeg tænker, der blev mange Rugagre, der ikke en
 Gang blev sat Gærder om.&quot;
   ,,og der blev vel ogsaa Agre, der aldrig blev saaede
 fortsatte Mads.
   ,,Dovne Folk fik selv bære deres Tab,&quot; sagde Jens
 Knudsen, ,,raske Folk vilde høste Gavn deraf.&quot;
 Pejter Johansen plantede sin Stok imellem dem og
 udbrød rød i Kinderne:
   ,,Gud véd, om ikke Egenkærligheden vilde ødelægge
 Bondens Fællesskabsglæde, saa der tilsidst ingen Bro-
 derkærlighed fandtes mere. Det skulde du huske paa,
 min Bror.&quot;
   ,,Broderkærlighed!&quot; - Jens strøg sig om sit sorte
 Skæg - ,,tror du Broderkærligheden styrkes ved alle
 de Mulkter, vi skriver op i Dag?&quot;
   ,,Du vil altsaa, Jens, at vi ikke længer skal dele ondt
 og godt sammen.&quot;
   ,,Aa - jo, Pejter! Men mere godt og mindre ondt.&quot;
   ,,Ja, det kan jeg nu ikke se.&quot;

                               40 

   ,,Jeg ikke heller,&quot; stadfæstede Morten, ,,det er de
 fælles Kaar, der binder alle os Bymænd sammen&quot; -
 - ,, Saa vi alle er lige ulykkelige&quot; - fortsatte Jens
 Knudsen.
   Pejter Johansen begyndte at gaa. De andre fulgte saa
 smaat efter. Da de kom op paa en Banke, hvorfra de
 kunde se Kohaveskoven, pegede Jens frem mod Sko-
 ven og sagde:
   ,,Se Skoven, der var tør og vissen i Vinter, da Køer
 og Svin holdt til derude, nu begynder den at grønnes -&quot;
   ,,Ja, har du aldrig set det før,&quot; afbryder Pejter jo-
 hansen.
   ,,Jo. Men jeg synes bare, det er sørgeligt, at det ny i
 den kan springe ud og faa Luft i Blade og Kviste, men
 det ny i et Menneske skal bare kvæles og dø.&quot;
   ,,Naa, vil du nu ogsaa til at springe ud!&quot; siger Mor--
 ten tørt.
   ,,Ja, man kan jo ligesaa godt springe i det som krybe
 i det,&quot; svarer Jens Knudsen.
   ,,Hvorledes vil du saa bære dig ad?&quot; spørger Mads.
   ,,Jeg vil begynde med de unge Grene, de grønne Kvi-
 ste af vor Slægt. De gamle og tørre er der ikke noget
 at stille op med. Det har min Bror Niels og jeg talt
 sammen om i den sidste Tid - - -&quot;
   ,,Men hvad er det for en Rytter der kommer!&quot; ud-
 bryder pludselig Pejter Johansen og peger op imod El-
 melunde By, ,,det er ingen fra vor By.&quot;
   Mændene lod Øjnene løbe langs Fævejen.
   ,,Nu kender jeg ham,&quot; siger Jens Knudsen og lukker
 det nærmeste Led op for ham, ,,det er min Bror Peder
 fra Sømarke.&quot;

                               41 

 Peder Knudsen sprang af Hesten og hilste paa dem.
   ,,Far er død,&quot; sagde han stille til Jens.
   ,,Herre Gud, er han det.&quot;
   ,,Ja.&quot;
   ,,Hvornaar døde han?&quot;
   ,,I Aftes.&quot;
   ,,Naar skal han begraves?&quot;
   ,,Paa Torsdag. Kom saa allesammen.&quot;
   ,,Det skal vi. Traf du ikke vor Bror og Søster paa
 Gaarden?&quot;
   ,,Jo, Ann' Stine. Niels var redet til Stege.&quot;
   ,,Vil du ikke indenfor, Bror?&quot;
   ,,Nej, Tak! Der er saa meget at ordne hjemme. Far-
 vel!&quot;
   ,,Farvel, Bror!&quot;
   Da Peder Knudsen var ude af Syne, gik Elmelunde
 Bymænd i Tavshed op imod Byen. De tænkte paa gamle
 Knud i Sømarke. Døden giver Respekt! Kirkeklokkerne
 i den hvide Kirke begyndte at ringe. De blottede Ho-
 vederne og stod stille.
   ,,Skal de monstro ringe for os i Aar!&quot; sagde Pejter
 Johansen stille for sig selv. - -
   Det kom de dog ikke til. Men inden Aaret var omme,
 ringede de over Jens Bilde, kun 47 Aar gammel og
 over gamle Anders Larsen, hvis Enke søgte Trøst hos
 Pejter Johansen og hendes Søster Kirsten.
 Sønnen Lars Andersen overtog sine Forældres Gaard,
 32 Aar gammel, og hans lille Søster, Karen Anders-
 datter, maatte tidlig lære at tage fat. Hun gjorde det
 med et mildt Ansigt, og der var unge Knøse, som syn-
 tes, at hun var kønnere end de fleste.

                            IV. KAPITEL.

   Sommeren gik. Ævret var opgivet, og Kreaturerne gik
 over det hele. Ved sidste Bystevne var det beslut-
 tet, at alle Led i Markerne skulde tages hjem og sættes
 paa det tørre, ligesaa Plove og andre Redskaber, og
 Harverne skulde hænges op paa Bjælkehovederne. En
 Bonde var bleven pantet, fordi han havde forsinket sin
 Høst og derved forhalet den Dag, da Ævret blev op-
 givet. De pantede Genstande, en Kobberkedel og to
 Messinglysestager skulde sælges ved Mortensgildet, som
 nu nærmede sig. Det skulde holdes hos Oldermanden,
 Pejter Johansen.
   Kirsten havde derfor haft travlt i Dagene forud, men
 da Gildesdagen kom, var ogsaa alt i Orden. Ølstuen var
 fuld af Øltønder med gammelt og nyt Øl. Brændevins-
 tønden laa ogsaa paa sin Plads, men intet maatte røres,
 før de dertil udvalgte Bymænd havde smagt paa Øllet
 og godkendt det.
   Morten Andersen med Kone og Søn fra den sydlige
 Ende af Byen stødte udenfor Gildesgaarden sammen med
 Mads Nielsen, der kom med Kone og Søn fra den nord-
 lige Ende. Begge Drengene fik snart hinanden under
 Armene og forsvandt ind ad Porten. De gamle gik ind
 i Stuen. Her sad en Del Mænd og røg paa deres Pibe.

                               43

 Tobaksrøgen laa som en Sky oppe under Loftet. Ko-
 nerne gik op i Mellemstuen hos de andre Koner. Her
 gik Kirsten Pejters omkring imellem dem og viste dem
 sit sidste Hvergarn og sin nye Damaskeshue, selv Man-
 dens ny Kabuds af sort Katteskind maatte op af Kiste-
 bunden. Konerne tog derefter Plads paa Stolene og fik
 Strikkestrømperne frem. Arbejdet kunde de udenad, og
 de sad derfor og beundrede Kirstens pæne, vævede Ta-
 peter som i Dagens Anledning var hængt op paa Væg-
 gene. Kirsten blev hel rød i Kinderne af Undseelse
 over al den Ros, der regnede ned over hende, saa fandt
 hun da paa at gaa ud i Køkkenet for at sætte de løse,
 hvide Ærmer bedre fast i sin lysegrønne Trøje.
   Det dirrede i Luften af en sagte Summen fra begge
 Stuer. Ingen talte højt. Man ventede paa Oldermandens
 Tale. Endelig kom Pejter Johansen ind med Bysens Bog
 og Bysens Kæp og lagde paa Bordet, idet han bød By-
 mændene tage Plads. Al Summen hørte op. De unge
 trængte sig frem i Dørene for ogsaa at høre lidt. Mest
 beundrede de Lars Andersen, der nu sad ved Bordet
 som Bymand i sin afdøde Faders Sted.
   Pejter Johansen gik ind for Bordenden. Det var lige
 knapt nok, at han kunde staa oprejst under det lave
 Loft. Hans Øjne fæstede sig lige paa Loftbjælken foran,
 hvor de runde Kridtstreger, som Aarets 12 julemærker,
 endnu var synlige. Saa begyndte han:
   ,,Hvor lysteligt er det ikke, naar Brødre bo samdrægte-
 lig tilsammen! Der lægger Gud sin Velsignelse til Ar-
 bejdets Slid; men hvis Brødre ej holder Bysens Love,
 da følger Ulykke og dødelig Plage. Vi har før set, hvor-
 ledes Bønder for deres Usamdrægtigheds Skyld har lidt

                               44

 ubodelig Skade, alene fordi de ikke har villet passe
 paa Lukke og Hegn.
   Vi Elmelunde Byfolk har holdt sammen til i Dag og
 kan derfor fejre vort Mortensgilde med Glæde. Vi har
 ogsaa høstet til Føden. Derfor vil vi paakalde Gud til
 Taksigelse! jeg formaner dernæst eder alle til skikkelig
 Omgængelse ved dette Gilde. jeg forbyder enhver at
 bære Knive, Økser eller Sten paa sig. Hvis nogen sid-
 der skjult med saadant Værge, afleverer han det, før
 Øllet kommer ind. Endvidere forbyder jeg uhøviske Ord,
 Banden og Sværgen. Om nogen forløber sig, da bøde
 han 2 Skilling i Mulkt. Ingen maa heller drage hinanden
 i Haaret eller slaa med knyttet Haand. Naar Øllet kom-
 mer ind, maa ingen spilde mere, end han kan skjule
 med sin Haand. Om nogen skulde blive syg og ej kan
 være her i Gildeslavet, da bæres hans Kande frem,
 at den kan blive fyldt. Vore Almisselemmer skal ogsaa
 ved Lejlighed betænkes. Naar vi har sluttet Gildet, og
 nogen endnu vil have mere at drikke, da drikke han et
 andet Sted og paa sin egen Bekostning. Dette siger jeg,
 da ,,Forord bryder ingen Trætte&quot; .
   Og hermed et hjærteligt og broderligt Velkommen!&quot;
   Pejter Johansen sætter sig. Der drages et Lettelsens
 Suk, og en sagte Mumlen tager atter sin Begyndelse.
 Oldermanden oplæser Regnskabet. lndtægtssiden med
 Bytyren og Byornen vinder kun liden Interesse. Men
 da han kommer til Bøderne, høres der bedre efter. Der
 er Mulkter for at have hugget anden Mands Pile, for
 at køre Led i Stykker med Vilje, for at lave Sti over Byg-
 vangen, for at have holdt Gæs uden Gase, for at pløje

                               45

 anden Mands Ager for nær, for løse Heste og Kreaturer,
 for Slagsmaal, for Drukkenskab, for Helligbrøde o. s. v.
   Endelig blev Regnskabet godkendt, og Oldermanden
 begyndte Auktionen over de indkomne Panter. Kobber-
 kedlen blev solgt for 2 Rigsdaler 2 Mark og 1 Skilling;
 den købte Morten Andersen. Messinglysestagerne købte
 Jens Knudsen for 1 Rigsdaler.
   Nu var den alvorlige Del af Mortensgildet til Ende.
 Øllet blev baaren ind og lagt paa en Stol. Tapningen i
 store Krus begyndte, og Skafferen bar det om, da det
 var bleven godkendt.
   Inde i Dagligstuen sad Mændene i forskellige Smaa-
 grupper og snakkede sammen og røg Tobak. Jens Knud-
 sen udviklede sine nye Ideer for den unge Lars An-
 dersen og Pejter Johansens ældste Sønner. Pejter jo-
 hansen selv blev siddende for Bordenden og talte med
 Mads og Morten.
   Skafferen passede stadig paa at fylde deres Kruse, saa
 snart de tømtes. Oldermandens især maatte aldrig staa
 tomt.
   En Del af de unge gik Arm i Arm op og ned ad Ga-
 den i den synkende Aftensol. En lille Flok af den yngste
 Ungdom morede sig oppe paa Højen ved Kirken med
 at trille nedad og kravle op igen.
   Da Konerne havde været lidt omkring i de andre
 Gaarde og sammenlignet det ene Hvergarnsstykke paa
 Væven med det andet, var de atter bleven samlet oppe
 i Pejter Johansens Mellemstue. Ogsaa de unge Piger
 Ann' Stine og Ingeborre havde sluttet sig til dem. Som
 de bedst sidder og fortæller Dagens Nyt for hinanden,

                               46

 gaar Døren op og Jens Knudsens Konemor kommer ind
 med sin lille Dattersøn ved Haanden.
   ,,Men der har vi jo Bedstemor,&quot; udbryder Ellen Mor-
 tens og skyder en trebenet Lænestol hen til hende, ,,kan
 I døje at gaa til Mortensgilde endnu?&quot;
   ,,Ja - ja. Tak, Ellen, det er godt at sidde ned.
 Lars og jeg blev kede af at sidde derhjemme, saa listede
 vi herover. Niels Knudsen er gaaet paa jagt, og alle
 de andre er jo her.&quot;
   ,,Hvor gammel er I nu, Bedstemor?&quot; spurgte Inge-
 borre.
   ,,Jeg er født 1704, saa kan du selv regne det ud, Inge-
 borre.&quot;
   ,,Saa er I kun 58 Aar, og kan leve længe endnu.&quot;
   ,,Næ - næ! Folk bliver ikke saa gamle nu til Dags.
 jeg véd godt, jeg er den ældste Kone her i Byen, og
 Manden med Leen vil snart komme og hente mig - hvor
 er ellers min Datter - jeg ser hende ikke -.&quot;
   Hun er ude i Køkkenet og hjælper Kirsten Pejters
 lidt,&quot; siger Ellen Mortens - ,,nu er hendes Søster, En-
 ken, jo heller ikke saa ung længer - hun kom herind
 efter hende for lidt siden.&quot;
   ,,Naa - ja -.&quot;
   ,,Nu har I det da ellers godt, Bedstemor,&quot; siger Kirsten
 Mads', ,,siden jer Datter blev gift og fik en god Mand
 igen efter salig Jens Larsen.&quot;
   ,,Ja, Jens Knudsen er saamænd meget god. Han har
 bare saa mange nye Ting i sit Hoved.&quot;
   ,,Ja, det har han jo.&quot;
   ,,Og hans Bror Niels hjælper ham - og hans Søster
 Ann' Stine der!&quot;

                               47

   ,,Jeg er da ikke saa slem, vel, Bedstemor!&quot;
   Ann' Stine sætter sig paa Hug og leger med Drengen,
 der har sat sig ned paa Gulvet.
   ,,Næ - næ - men du holder da heller ikke igen paa
 Brødrene.&quot;
   Ellen Mortens lader Strikketøjet hvile i Skødet og
 siger:
   ,,Niels og Ann' Stine er jo Tjenende hos Broderen,
 det er da ham, der er Manden.&quot;
   ,,Ja. Han véd ogsaa, hvad han vil, og det kan jo være
 meget godt.&quot;
   Døren gik op ind til Dagligstuen, og Kirsten Pejters
 gamle Far kommer rokkende ind ved en Kæp. Han
 tørrer sit rynkede Ansigt og rindende Øjne med et ternet
 Tørklæde og siger som for sig selv:
   ,,Hvad har jeg dog gjort! Hvad har jeg dog gjort!&quot;
   ,,Hvad I har gjort, Bedstefar,&quot; udbryder Ingeborre og
 giver ham sin Stol, ,,I har ingen Ting gjort.&quot;
   ,,Jo - at jeg skal leve saa længe!&quot;
   ,,Vi skal leve, til Gud kalder os,&quot; siger Ellen.
   ,,Nu kan jeg snart ikke mere. jeg har ogsaa længe
 nok været Bysens Ældste.&quot;
   ,,Ja. Det skal nu saadan være!&quot; sukker Kirsten Mads.
   ,,I kan da endnu gaa i Kirke og høre Guds Ord og
 synge en Salme med, det er da værd at takke Gud for,&quot;
 siger Ellen.
   Kirsten lader sit Strikketøj falde ned i Skødet og siger:
 ,,Monsiør Rüber synger rigtignok dejligt - men hvad
 var det nu han hed den lærde Degn, som min Mor for-
 talte saa meget om,&quot;
   ,,Jens Jørgensen Fogh hed han.&quot;

                               48

   ,,Ja, de gamle kaldte ham Jens Degn. Han kunde
 rigtignok synge. Kan I huske ham, Bedstemor?&quot;
   ,,Nej. jeg var kun et Aar, da han døde, men Lars
 Hansen maa jo kunne huske ham.&quot;
   Lars hostede:
   ,,Ja - det kan jeg rigtignok. jeg har læst Salmer for
 ham i Kirken mange Gange.&quot;
   ,,Og I har hørt ham synge?&quot; spørger Ann' Stine.
   ,,Ja, mange Gange. Han sang ligesaa godt paa Latin
 som paa Dansk. Offersalmen gik altid paa Latin.&quot;
   ,,Det forstod I da ikke!&quot;
   ,,Næh - men sikken en Røst, han havde! - Det
 lød saa højtideligt.&quot;
   ,,Boede han i Hjertebjerg?&quot; spurgte Ingeborre.
   ,,Nej, min Pige,&quot; svarede Bedstemor og pegede med
 sin Strikkepind ud ad Vinduet, ,,han boede nordvest for
 Kirken derovre. Det har min Mor fortalt. Der havde
 de ladet 14 Fag Hus staa af Elmelundegaards Fæstald,
 da den blev revet ned, og deri havde han saa sin Degne-
 bolig til han døde. Gud glæde hans Sjæl.&quot;
   ,,Ja, det var paa Provst Reenbergs Forbøn, at han
 fik de 14 Fag Hus,&quot; sagde Lars Hansen hostende, ,,men
 saa var det jo, det hele brændte.&quot;
   ,,Ja, det kan jeg godt huske!&quot; udbrød Bedstemor, ,,det
 skete 1724. Det er det forfærdeligste, jeg har set&quot;
 hun gøs endnu ved Tanken.
   ,,Hvordan var den Ild kommen?&quot; spurgte Ingeborre.
   ,,Ja, kun Gud alene ved det, min Pige. Da brændte
 den halve By, men nu er der lagt et Lag Ler paa alle
 Lofter her i Byen for at dæmpe Ilden, om den - hvad
 Gud forbyde - skulde bryde løs igen.&quot;

                               49

   Lars Hansen løftede betænksomt sin Pegefinger i
 Vejret og sagde med Eftertryk:
   ,,At der vilde ske noget meget slemt, det formodede
 salig Jens Degn i sin Levetid. Han fortalte tit om det
 Himmelsyn [#s49_1 1)], han saa Langfredag Aften Anno 1680.&quot;
   ,,Hvad saa han?&quot; spurgte Ingeborre.
   ,,Han saa den allerforskrækkeligste Komet i Sydvest,
 hvis Lige fra Verdens Begyndelse aldrig har været set.
 Dens Svans var saa lang - fortalte han - at den syntes
 for hans Øjne over 2000 Alen lang.&quot;
   ,,Jøsses, Ellen! hold paa mig!&quot; udbryder Kirsten.
   ,,Faar du ondt, Kirsten! Drik engang af Øllet, det er
 humlestærkt.&quot;
   ,,Tak - naa, hvad saa videre?&quot;
   ,,Men Kometens Svans var dog meget længere endda
 mente Jens Degn, han var en lærd Mand og kendte
 Himlen og Stjernernes Løb, saa den maatte nok be-
 skrives at være af langt større Storhed og Længde.&quot;
   Kirsten folder Hænderne:
   ,,Ja, saadan et Syn - det betyder noget!&quot;
   ,,Gud alene véd det,&quot; siger Bedstemor, ,,men kom ikke
 Hestgarden hertil lige akkurat 5 Aar efter! Det var den
 28de Maj.&quot;
   ,,Ja, den Dag gik ,,den onde Plessen&quot; i Land her paa
 Øen med hele sin lange Svans efter sig.&quot;
   Gamle Lars løfter atter Pegefingeren.
   ,,Ja, da begyndte Ulykkerne!&quot; sukker Kirsten.
 __________
   1) Han har optegnet dette i sin gamle Salmebog, tilligemed
 de andre Begivenheder, som her omtales. I sin Salmebog,
 som nu opbevares i det kongl. Bibliotek, har han tillige tegnet
 mange Billeder.

                               50

   ,,Det maa du nok sige,&quot; vedbliver Lars, ,,Aaret før
 Kometen kom, gik det ikke saadan til. Da var det, at
 man ved Niels Nielsens Svinesti i Østermark fandt et
 uskadt Drengebarn imellem 24 Stykker Svin.&quot;
   ,,Ja, min Mor har fortalt mig&quot; - siger Bedstemor
   ,,at salig Jens Degns Madamme - Gud give dem begge
 en glædelig Opstandelse - Margrethe Madsdatter holdt
 Drengen over Daaben, og han fik Navn efter Maaneden
 og blev kaldet Thor.&quot;
   ,,Thor!&quot; udbryder Ellen.
   ,,Ja - var det ikke et ugudeligt Navn alligevel! I
 samme Maaned kom jo en Hund paa Mandemark Gade
 løbende med et Barnehoved.&quot;
   ,,Gud dog!&quot; slap det ud af Ingeborre.
   ,,Forvalter Jakobsen gjorde nok sin Flid for at faa
 Moderen opspurgt. Men Rettens Betjente var ,,hannem
 kontra,&quot; endog de vidste bedre!&quot;
   ,,Og hvilket Uvejr gik ikke over Møns Land den 17de
 Avgust 1697,&quot; mumlede Lars for sig selv.
   ,,Hvad skete da?&quot; spurgte Ingeborre.
   ,,Der skete det, at en Baadsmandskvinde i Budse-
 mark blev af Lynet slaaet ihjel, samt Mads Lavridsens
 2 Heste i Aalebæk og 4 Svin for gamle Maren.&quot;
   ,,Ja,&quot; sukker Bedstemor, ,,Gud maa straffe Verdens
 Ondskab.&quot;
   ,,Det maa du nok sige,&quot; vedbliver Lars og tørrer sine
 Øjne, ,,en ung Knægt i Ullemark drak Brændevin i
 Stege, saa han døde paa Hjemvejen; men han blev og-
 saa begraven uden Sang og Klang.&quot;
 Kirsten slog Hænderne mod sine Knæ:

                               51

   ,,Ja, min Mor fortalte, at der druknede ogsaa en Hest-
 garder i en Brønd ved ugudeligt Drukkenskab.&quot;
   ,,Ja, Kirsten, det var Løn som forskyldte sagde gamle
 Lars Hansen, ,,jeg hørte ogsaa snakke om en Garder
 af Major Zugos Kompagni, som blev stejlet, fordi han
 havde hugget en Bonde i Magleby ihjel. Og 2 Mordere
 fra Nøbølle blev stellet udenfor Lendemark, fordi de
 havde dræbt ,,Gamle Jens&quot;, som ,,tarsk&quot; Korn for dem.&quot;
   ,,Hvor kan I dog huske alle de Ulykker og grusomme
 Ting?&quot; spørger Ann' Stine og vil til at gaa.
   ,,Krig, Pest og Ulykker er der altid,&quot; hoster Lars og
 begynder at rejse sig. ,,jeg har næsten ikke hørt om
 andet. I Svenskekrigen - har min Far fortalt - da
 var alle Landsbyerne her paa Møn ødelagt. Der var
 i Raabylille kun 5 Gaarde tilbage, og i Hjertebjerg lad
 alle 10 Gaarde øde og ubeboede.&quot;
   ,,Naar Svenskerne endda vilde holde sig paa Søen som
 i de sidste Krige,&quot; siger Ingeborre. ,,I Køge Bugt kunde
 vi da staa os! Og i sidste Krig var det jo Torden-
 skjold - -&quot;
   ,,Tordenskjold!&quot; raabte Lars Hansen og slog i Bor-
 det - ,,ja, han var min Helt i mine Drengeaar! Gud
 bedre det for Død han fik.&quot;
   ,,Ak ja! Det var et Lyn fra klar Himmel,&quot; sagde
 Ingeborre.
   ,,Et Lyn!&quot; udbryder Lars og retter sig i sin fulde
 Højde - ,,det var meget værre Det var som jordskælv
 for alle os Drenge. Det maa du tro. Men nu har vi
 snakket nok om Ulykker i Dag. Det bliver vel heller
 aldrig anderledes.&quot;
   Han tager sin Kæp og rokker ud.

                               52

   ,,Kan I da ikke fortælle om noget glædeligt, I har
 oplevet?&quot; spørger Ingeborre og ser paa Bedstemor.
   ,,Det glædeligste jeg véd,&quot; siger Bedstemor, ,,det er
 at mindes min Moders straalende Øjne, naar hun for-
 talte os, at Møns Tugtemester, der onde Plessen, døde
 Sankt Hansdag 1704 ovre paa Sjælland.&quot;
   Ellen skød en Stol hen til Ann' Stine:
   ,,Hør, nu har vi snakket saa meget, lad os nu faa en
 Vise, Ann' Stine! Sæt dig ned og syng en for os.&quot;
   ,,Ja, hvad skulde det være for en?&quot;
   ,,Det maa du selv om. Du kan jo saa mange.&quot;
   ,,De lystige Viser ligger nu ikke for mig,&quot; siger Ann'
 Stine og sætter sig, ,,men nu skal jeg synge en om de
 talende Strenge. Det er ellers om 2 Søstre, den ene
 skød den anden ud i Stranden for at faa hendes Fæste-
 mand, og hun druknede, men 3 Spillemænd fandt hen-
 des Lig og lavede Strengeleg deraf; af Fingrene gjorde
 de Skruer, og af Haaret Strenge; saa spillede de ved
 den onde Søsters Bryllup, men Strengene fortalte: ,Bru-
 den er min Søster, og Brudgommen er min Fæstemand.&quot;
 Da blev der stor Opstandelse blandt Bryllupsgæsterne,
 og det endte med, at de slog Bruden ihjel. Nu skal I
 Høre :
 &lt;blockquote&gt;,,Der boede en Mand i Simerby
 - Fattera Sommersvane -
 Han havde ej mer end Døtre to.
 De vendt-'e, de vendt-'e, vær velkommen hjem.

 Den yngste sad ved Stranden paa en Sten,
 den ældste skød hende ud med sit Ben.

                        53

 0, Søster, Søster, ræk mig din Haand,
 saa skal du faa mit røde Guldbaand.

 Dit røde Guldbaand kan jeg vel faa,
 men aldrig skal du Landet naa.

 ,,Søster, Søster, ræk mig din Hand,
 saa skal du faa min Fæstemand.

 Din Fæstemand kan jeg vel faa,
 men aldrig skal du Landet naa,

 Der kom forbi tre Spillemænd
 de saa det Lig var fludt i Land.

 Og Haaret gøre de Strenge af,
 og Fingrene gjorde de Skruer af - - -&quot;&lt;/blockquote&gt;
   Her afbrødes Sangen pludselig, idet Johan Pejtersen
 kom stormende ind og saa sig omkring, som søgte han
 nogen.
   ,,Naa, sidder du her, Ingeborre!&quot; raabte han. ,,Jeg har
 ledt efter dig, min Pige. Dansen er begyndt ude paa
 Loen.&quot;
   Paa sine Kæmpearme løftede han hende op paa sin
 højre Skulder, bukkede sig og bar hende ud.
   Der blev ikke mere Sang og Snak den Aften. Nogle
 gik med ud at se paa Dansen, andre gik ind til Spisning.
 Musikken hørtes gennem alle de aabne Døre, Latter og
 Raab blandede sig imellem. - Ungdommen svang sig
 lystig i en gammel Hamburger paa det stampede Ler-

                               54

 gulv, da Johan traadte ind med Ingeborre. Alle gjorde
 Plads for dem. Johan var jo Oldermandens ældste Søn!
 Saa satte han hende paa Gulvet og fejede rundt med
 hende, saa flere maatte skyndsomst dreje ud i Krogene.
 Jens Pejtersen [#tavle3 1)] og Else dansede bagefter, og Jens
 traadte i Lergulvet, saa Sveden randt. Han holdt Else
 i sine stærke Arme, som han præsenterede hende paa
 en Præsenterbakke. Det var ikke hver Omgang, hun
 naaede Gulvet med Fødderne. Der var Takt i ham. Sang,
 Musik og Dans var hans Lyst.
   Naar han den hele Aften dansede mere med Else end
 med nogen anden, saa var det den almindelige Mening
 iblandt de unge, at det var, fordi hun snart rejste fra
 Byen. Men alle skulde kende Jens Pejtersen daarlig,
 dersom ikke han snart opsøgte hende, hvor hun saa
 rejste hen.
   Broderen Jakob Pejtersen dansede ikke. Han sad stille
 i en Krog og var bleven saa underlig i den sidste Tid,
 efter at en ung Pige i Nabobyen var død. Nu havde han
 den Idé, at et Spøgelse vilde gøre ham Fortræd, derfor
 havde han altid noget paa sig. Men hvad dette ,,noget&quot;
 var, vilde han aldrig fortælle; det var hans Hemme-
 lighed.
   De to mindre Brødre, Lars og Peder, dansede ivrig
 med hinanden. Men deres større Søstre, Karen og Mar-
 grethe svang sig lystig i Dansen med de store Karle.
 En Gang imellem dristede ogsaa de to Drenge, Lars
 Madsen og Anders Mortensen, sig til at tage dem op
 til en ,,Reinlænderpolka&quot;. -
   Søren og Maren hos Jens Knudsens snurrede ogsaa
 ___________
   1)Se Tavle Nr. 3.

                               55

 rundt af Hjertens Lyst, men Parret blev pludselig af-
 brudt, da Jens Knudsen kom ind blandt de dansende,
 tog Søren i Kraven og sagde:
   ,,Nu gaar vi hjem.&quot;
   ,,Allerede!&quot; fik Søren stammet. Han var næsten tosset
 i Hovedet af at snurre rundt.
   ,,Vi holder op, mens Legen er god.&quot;
   Da Maren hørte, at de andre Kvindfolk fra Gaarden
 forlængst var gaaet hjem, var hun ogsaa villig til at
 følge med.
   Ude paa Gaden lød Raab af fulde Folk.
   ,,Hvad hjælper de kønne Ord, naar Livet ikke svarer
 dertil,&quot; sagde Jens Knudsen for sig selv.
   De gik hjem.
   Niels var kommen fra jagt og var gaaet i Seng. En
 Avis, han havde siddet og læst i, laa paa Bordet. Saa-
 dan en Avis var noget helt nyt. Et saadant Blad af en
 endnu uskreven Bog var aldrig set i Elmelunde før.
   - Men Mortensgildet sluttede først ved Morgenstun-
 den. Da var den sidste Øltønde væltet, og nogle Karle
 laa paa Gulvet og sloges om det sidste fyldte Krus.
 Saa ravede de ud paa Gaden. Spillemanden gik bort fra
 Gaarden med sine Drikkepenge i Lommen. -
   Men i en Afkrog bagved Toften i Ly af Kvægfolden
 sad endnu næste Formiddag under nogle Hyldetræer to
 lasede Skikkelser. Det var Hesteskæreren og Faare-
 Jørgen. De havde gjort et Kup og sad nu og drak af
 et Brændevinsanker, til de sov ind med det samme.
 Brændevinsankeret trillede ned i Grøften foran dem.
 Det fandt Sidse Smeds og bar hjem.

                       V. KAPITEL.

   Ude paa Græsvangen rørte sig et broget Folkeliv
 nogle Dage efter. Det var almindelig bekendt, at
 naar Pigerne ved Aftenstid gik ud for at malke, saa havde
 en Del Karle ogsaa Ærinde derud. Nogle skulde ud for
 at holde en gal Ko, der ikke vilde lade sig malke, andre
 skulde netop derud paa samme Tid for at skyde Ager-
 høns eller Vildænder og Vildgæs, der kom paa Træk.
   I Borre Sø, i det ,,røde Hav&quot; og i andre mindre Søer
 var det ogsaa morsomt at sidde og fiske Sudere, Abor-
 rer, Gedder og Karper.
   Nogle Drenge var paa jagt efter en Flok Svin, hvoraf
 et Par Stykker skulde føres hjem og slagtes. Idet de
 fo'r ind i noget Krat, forskrækkede de en Ræv, som
 havde skjult sig der, den løb af Sted op over Ertebjerg.
 Her stod netop Jens Pejtersen med sin Bøsse og vilde
 skyde en Høg, der var efter en Flok Duer over hans
 Hoved.
   ,,Skyd! Skyd!&quot; raabte Drengene.
   Jens saa Ræven, sænkede Bøssen og skød. Ræven
 trillede i det samme tre-fire Omgange. Men Duehøgen
 blev forskrækket ved Skuddet og fløj skyndsomt bort.
   Jens Pejtersen saa sig omkring. Der var ikke meget
 Græs i Græsvangen, særlig paa Højdedragene. Det var

                               57

 mest Ukrudt, der blomstrede som gul Okseøje, Bynke,
 Stolt Henrik, Agermaane og Oksetunge. Han rystede paa
 Hovedet og gik ned over Landevejen hen imod det røde
 Hav, der hed saaledes, fordi det røde Okker sivede med
 Vandet ud af Grøftesiderne ved Siden af. Han saa paa
 Græsset, der dog gjorde Engbunden grøn omkring det
 rødagtige Vand, men Troldurter og Pileurter bredte sig
 over det hele i betænkelig Grad.
   Her sad Drengene Lars Madsen og Anders Mortensen
 og medede Aborrer.
   De var dog blevne kede af Arbejdet og rejste sig og
 fulgte bagefter Jens Pejtersen op over Landevejen, hvor
 en Flok Køer kom drivende, forfulgt af et Par leende
 Piger, der skulde malke dem. Nu blev de standsede, og
 Pigerne satte sig til at malke.
   I Elletræerne bagved det røde Hav skreg en Natugle.
   Jens Pejtersen vendte sig hurtigt og ladede sin Bøsse.
   ,,Det var vist ingen rigtig Ugle,&quot; sagde Lars Madsen.
   ,,Se - se,&quot; sagde Anders Mortensen og pegede hen-
 imod noget Tjørnekrat ved Elletræerne, ,,der var noget,
 der rørte sig i Ellemosen.&quot;
   ,,Aa - det er vel ikke andet end Harer,&quot; sagde Jens
 og gik opad mod Stavrebjerg Banke, ,,den Slags kan
 vi faa nok af. Følg med herop.&quot;
   Paa Skraaningen ned imod Landevejen sad en Pige
 og malkede en hvid- og rødbroget Ko, det var Inge-
 borre. Johan Pejtersen stod og kløede den paa Halsen.
 De var optaget af deres Samtale og saa ikke, at Jens
 Pejtersen gik forbi Hovedet paa den. Noget højere oppe
 traf han paa Ann' Stine og Maren, der ikke kunde
 finde deres Køer. Han viste dem mod Syd og gik videre.

                               58

   Per Vogter stod ved sit gamle Øg med sin Hund ved
 Siden, da nogle Piger raabte efter ham:
   ,,Hej, Per Vogter! Spring paa Øget og jag os de Køer
 her hen ad.&quot;
   Per Vogter fo'r afsted paa Øget.
   Pigerne fnisede, Hunden gøede.
   Pludselig blev der stort Sammenløb paa Stavrebjerg
 Banke. Der stod en Ko og rystede, og Vandet randt den
 ud af Øjnene.
 En af de nærmeste Karle var gaaet hen til den og
 aabnet Munden med sine store Hænder.
   ,,Den har Pesten!&quot; sagde han til de omstaaende. ,,Se,
 Munden er fuld af Blister. Den vil dø inden Solbjerg-
 slag.&quot;
   ,,Føj for en Ulykke!&quot; siger én.
   ,,Ja,&quot; siger Jens Bildes Dreng, ,,vi har ogsaa maattet
 grave én ned.&quot;
   ,,Hvor kommer saadant Djævelskab fra?&quot; spørger en
 ung Knøs.
   ,,Nede fra Holsten,&quot; siger Jens Pejtersen bagved ham.
   ,,Paa Sjælland skal der nok være død mange Hun-
 dreder,&quot; vedbliver Knøsen.
   ,,Ja, mange Tusinder!&quot; svarer Jens Pejtersen. ,,Jeg
 talte i Gaar med Niels Knudsen, og han sagde, at der
 var snart død 2 Millioner af Pesten i hele Landet.&quot;
   ,,Det er forfærdeligt!&quot; udbrød en ung Pige og stirrede
 vildt paa ham.
   ,,Saa er det derfor, Præsten holder Bededage,&quot; sagde
 en anden.
   ,,Ja, lad Præsten bede, han bliver betalt for det,&quot; lød

                               59

 en sprukken Røst bagved dem. Det var Sidse Smeds,
 som var kommen til.
   Pigerne gav et Skrig og løb bort.
   Snart stod Jens Pejtersen og Sidse alene ved den
 rystende Ko.
   ,,Kan du kurrere den?&quot; spurgte Jens Pejtersen.
   ,,Hm, Hm. Der hører mere til end som saa,&quot; svarede
 Sidse og grinede med sine sorte Tænder. Saa tog hun
 et Baand op af Lommen og begyndte at maale Koen
 paa langs og tværs. Jens kastede Bøssen paa Nakken og
 gik længere ud paa Vangen.
   Derude ved Sømose rørte sig ogsaa et forunderligt
 Liv; thi nogle Karle havde opdaget, at en Hest havde
 faaet Skab, og derfor skulde der foretages en ,,Sænkning&quot;
 i Mosen. Da de havde faaet Øje paa Jens Pejtersen med
 Bøssen, raabte de ivrig efter ham. Han forstærkede
 sine Skridt. Imidlertid blev den arme Hest ved Raab
 fra alle Sider jaget ud i Mosen. Mosevandet var koldt,
 og hver Gang, den naaede ud, saa Vandet naaede dens
 Bug, gjorde den omkring og vilde op igen, men Raab
 og Skrig tvang den atter udad, og saaledes fortsattes i
 lang Tid. Endelig staar Jens Pejtersen paa nær Afstand,
 han lægger Bøssen til Kinden og skyder. Den arme,
 skindmagre Krikke vælter om i den dybe, sorte Mose.
 Vandet lukker sig over den. Sænkningen er forbi.
   Snart ligger et hvidt Skelet paa Mosens Bund ved
 Siden af de mange andre af samme Slags.
   Den store Forsamling skiltes igen til alle Sider over
 den store, udstrakte Græsvang, og et Øjeblik efter gik
 der paa samme Sted en stor Flok Svin og rodede jor-
 den op.

                               60

   Da Malkepigerne gik hjem med Malkekransen af Tøj
 paa deres Hoved, hvorpaa de ganske frit bar Spanden
 med Mælk, mens de brugte Hænderne til at strikke
 Strømper, saa de op imod Stavrebjerg Banke, hvor Koen
 var falden om. Nogle Karle var ved at grave den ned.
   Ingeborre gav sig god Tid med at lægge den runde
 Træplade oven paa Mælken, for at denne ikke skulde
 skvulpe over, og sætte Laaget paa Spanden. Johan satte
 Tøjkransen paa hendes Hoved med den Bemærkning,
 at nu skulde hun snart have Brudekransen paa, og da
 hun selv vilde bære Mælkespanden, hjalp han hende
 den op, før de langsomt gav sig paa Vej op imod Byen
 bagefter de andre.
   Langt ude imod Syd ad Raabylille Strand kom dog én
 gaaende endnu ad Elmelunde til. Det var Niels Knudsen,
 der havde været ude efter Hejrer og Traner, der i Flokke
 gik og vadede i Sønderstrand. Han havde et Par i sin
 Taske. Strandmalurten sad endnu fast i hans Støvle.
 Vinden var falden af. Skyerne syntes at staa stille. Han
 syntes heller ikke selv at haste hjemad, men gik langsomt
 i dybe Tanker. Ved Ellemosen ænsede han ikke et
 Ugleskrig, der besvaredes lidt derfra - snart var han
 oppe paa Fævejen, der førte ad Toften til. Her groede
 vild Kørvel, Katost og Svaleurt i Mængde. Ogsaa den
 giftige Bulmeurt bredte sig der i Skyggen. Han saa op,
 kastede et Blik hen til Bulmeurter og Skarntyder og
 sagde som i Fortsættelse af sine egne Tanker:
   ,,Ja, i Mørke kan det onde brede sig. Bare vi fik Lys
 igen! Lys snart! Dog, vi faar vente, til Solen staar op!&quot;
   Han gik ind i Byen. Solen var gaaet ned.
   - Men ude ved Ellemosen i en Grøft rejste der sig

                               61

 en laset Skikkelse. Det var Faare-Jørgen. Han havde
 faaet sit Navn som Faaretyv. Derfor havde han ogsaa
 faaet indbrændt et Tyvemærke [#s61_1 1)] i Panden. Det havde
 Form som en Galge, og det var efter Lov og Dom ind-
 brændt med gloende jærn. Thi han var først bleven
 kagstrøget med 54 Slag Ris - 9 Slag af 6 Ris - uden
 at det hjalp. Mange havde dog Medlidenhed med ham.
 Andre var bange for ham.
   Nu krøb han paa alle fire langs med Grøften hen
 under Elletræerne, hvorfra Ugleskriget lød. Her rejste
 sig en anden Skikkelse, det var Hesteskæreren, som i
 Stilhed rakte ham en Kniv. Faare-jørgen kryber ud paa
 Marken hen til et Par Faar, der ligger og tygger Drøv;
 i en Fart kaster han sig over det ene og skærer Halsen
 over paa det.
   Det andet Faar flygtede og vilde ikke lade sig fange.
   Hesteskæreren krøb nu ogsaa op af Grøften, hvor han
 havde nedtraadt store Masser af den blomstrende Mjød-
 urt. Han krøb hen til Jørgen.
   ,,Dit Fæ!&quot; sagde han hviskende, ,,at du ikke kunde
 tage ét til hver.&quot;
   ,,vi faar dele denne Gang,&quot; hviskede Jørgen.
 De flaar Dyret, og Hesteskæreren deler det med sin
 Kniv i to Dele.
   ,,Det er for stort Stykke til dig,&quot; siger Faare-Jørgen
 og haler i det største.
   ,,Hold Mund, Jørgen! Vil du meldes igen, saa kommer
 du paa Bremerholm!&quot;
   ,,Men jeg har Kone og Børn!&quot;
 ________
   1) Man har endnu paa Møn et Udtryk som ,,Dit tyvebrændte
 Afskum&quot;.

                               62

   ,,Ja, du har altid været en Dumrian i det Stykke. Ellers
 er du klog nok, din Rad!&quot;
   ,,Husk paa, ingen vil længer have mig i Arbejde - -&quot;
   ,,Det vil jeg heller ikke. Slip, eller jeg skal -&quot;
   ,,Lad mig faa dette her; du har ikke skaaret lige -&quot;
   ,,Man kan da ikke skære i selve Rygraden - her har
 du det lille Stykke. Det giver jeg dig med det gode.
 Der har du Føde nok i det.&quot;
   ,,Hvorlænge varer det?&quot;
   ,,Tja - saa paa 'en igen! Alle stjæler for at leve.&quot;
   ,,Alle! - Gør de?&quot;
   ,,Ja. Henter Folk ikke Brænde i Skoven? Hvorledes
 skulde de ellers faa Ildebrændsel.&quot;
   ,,Hi- tja.&quot;
   ,,Se under Halmen paa Møddingerne - - -&quot;
   ,,Ja - men Møddingen er jo inde i Gaarden.&quot;
   ,,Du kan vel nok krybe gennem et Hul i en Lervæg?&quot;
   ,,Tja -!&quot;
   ,,Se saa efter, saa skal du se Skovbrænde.&quot;
   ,,Hi- tak for Underretning. jeg skal hente mig et
 Stykke til Natten.&quot;
   ,,Farvel!&quot;
   Hesteskæreren kastede sit Faarestykke paa Nakken
 og gik ud ad Borre til.
   Faare-Jørgen tog Skindet og saa efter ham med et
 bredt Grin - gik saa op forbi Elmelunde Kirke ad
 Hjertebjerg til med sit Stykke Kød paa Nakken. Ved
 Kirkegaardsmuren mødte han et Kvindfolk, der strøg sig
 langs Muren. De synes begge at glæde sig over ikke at
 blive sete.

                               63

   ,,Nu igen!&quot; mumlede Kvinden og saa sig tilbage efter
 ham.
   Tidlig næste Morgen havde Mads Nielsen sendt Bud
 hen til Sidse Smeds, om hun vilde komme hen i Gaar-
 den og læse over den flyvende Gigt i hans højre Skulder.
 Han havde ikke sovet hele Natten.
   Sidse kom straks. I Køkkenet fik hun at vide, at et
 af Mads' Faar var stjaalet om Natten ude i Græsvangen.
 Mads var lynende gal paa Per Vogter, der ikke havde
 passet bedre paa. Sligt skulde ikke gøre Gigten bedre.
   ,,Skal jeg vise dig Tyven i en Spand Vand?&quot; spurgte
 Sidse.
   ,,Næ, Sidse! jeg er bange, du har sluttet Pagt med
 Fanden. Du maa hellere læse for Gigten her i Skulderen
 au - aa - læs - læs!&quot;
   Sidse Smeds strøg med sin Haand over den gigtsvage
 Skulder og læste:
   ,,Jeg læser over dig for den flyvende Gigt,
   for den flyvende Værk, for den flyvende Mor!
   Flyv! den flyvende Gigt! Flyv den flyvende Værk!
   Flyv den flyvende Mor!
   Ned i den sorte jord!
   ja, om saa du sidder paa 90 Grene,
   skal du fly i den sorte jord
   og ikke mere gøre ondt!
   I Navnet Gud Fader, Søns og Helligaands.&quot;
   I det samme kom Mads Nielsens Kone farende ind
 fra Køkkenet med Haanden omkring det ene Haandled,
 mens Blodet randt paa Gulvet.
   ,,Jeg har skaaret mig paa Kniven!&quot; raabte hun og
 segnede om paa en Stol, hel hvid i Ansigtet.

                               64

   ,,Hvi jamrer du over det, Kirsten,&quot; siger Sidse, ,,du
 véd da, jeg er her og kan stille Blod ved Korskneb,
 kom her!&quot;
   Sidse blødte 2 af sine Fingre i Blodet, trykkede Saaret
 til med Tommel- og Pegefinger overkors, bandt en Klud
 omkring i en Fart, idet hun læste:
   ,,Rødt Blod stands! Du maa hverken buldre eller bløde,
 saa sandt Marie fødte en Søn!&quot;
   ,,Naa, naa, naa, Sidse! Lad det nu være nok&quot;
 mumlede Mads - ,,sig mig, er det fra de gamle Munke
 du véd saa god Besked ?&quot;
   ,,Hæhæhæ - Munkene havde deres Relikvier, jeg
 har ogsaa mine - hæhæhæ -&quot;
   ,,Aa, slaa en Slat Vand i Ansigtet paa Kirsten, at hun
 kan komme til sig selv igen.&quot;
   ,,Hun skal have Eddike i Tindingerne. Og hvor er
 Hovedvandsægget, at hun kan lugte til.'
   Pigen hentede det, og Kirsten slog atter Øjnene op.
   ,,Tror I, jeg lever?&quot; var det første, hun spurgte om.
   ,,Ja, saa - Gu' lever du - hæhæhæ -&quot; lo Sidse.
   Kirsten snøftede:
   ,,Jeg glemte at sætte Kors over Smørret, da jeg kær-
 nede i Gaar. Det er derfor! Det er derfor!&quot;
   ,,Det skulde nu saadan være,&quot; mente hendes Mand.
   ,,Har I hørt, at Lars Andersen har mistet en Ko i
 Aftes?&quot; spørger Sidse afledende.
   ,,Ja, vi har saamæn'. Turen kommer vel snart til os,&quot;
 siger Mads sukkende.
   ,,Det var nok Pesten! Den rystende Syge!&quot; [#s64_1 1)]
 _________
   1) Det er endnu et Mundheld paa Møn: ,,Hille den rystende
 Syge!&quot; -

                               65

   ,,Ja, er det ikke forfærdeligt,&quot; udbryder Kirsten, ,,hvad
 skal vi arme Bønder dog gøre?&quot;
   ,,I skal saamæn' ikke gøre noget,&quot; trøster Sidse.
   ,,Næ - det skulde nu saadan være,&quot; siger Kirsten,
   ,,Ja - det skulde nu saadan være,&quot; gentager Mads.
   ,,Vi skal jo alle dø engang, Far!&quot;
   ,,Ja, vi skal alle dø engang, Mor!&quot;
   - I Skæbnetroen bøjer de deres Hoveder og synker
 hen i Ligegyldighed for Døden som for Livet. -
   Da Sidse havde gumlet paa et Stykke Flæsk og et
 Stykke Krumme af Brødet, bed hun Farvel og god
 Bedring. I Døren vendte hun sig mod Mads og grinede:
   ,,Skal jeg saa vise dig Faare-Jørgen i en Spand Vand?&quot;
   ,,Er det ham!&quot; raabte Mads og rejste sig.
 Sidse lukkede de fedtede Læber over de sorte Tand-
 stumper og sagde betænkeligt:
   ,,Gud véd, om ikke han er en Varulv!&quot;
   I det samme var hun ude af Døren.
   - Mads Nielsen og Kone er for betænkelige ved at
 røre ved en Varulv. De er kun 43 Aar endnu. Han kunde
 volde Konens Død.

                         VI. KAPITEL.

   Frosten kom tidlig det Aar. Allerede i December
 Maaned havde det frosset saa haardt, at jorden
 kunde bære Hest og Vogn ude imellem Gærderne. De
 tørre Gærder havde allerede paa denne Tid begyndt at
 svinde betydeligt ind, derfor havde Oldermanden fast-
 sat en Dag, da Byfolkene skulde køre ud og hente Sta-
 ver, Ris og Tjørn. Bønderne mødte med Heste og Vogn.
 Husmændene og deres Koner bar hjem i Sække. Sidse
 Smeds gik for sig selv og fyldte i sin Sæk. Hvor der
 ikke var Nød paa Færde, holdt man sig paa Afstand
 fra hende. Den nærmeste Vogn ved hende var Niels Knud-
 sens, hvor Søren gik og kastede Staverne op til Niels,
 der lagde dem tilrette i Vognen. Pejter Johansen kom
 gaaende langs Hegnet og standsede, da Niels Knudsen
 gav Ord til ham:
   ,,Hvad mener du om hende der, Pejter?&quot; - han nik-
 kede henad Sidse Smeds.
   ,,Jeg mener, hun er en klog Kone,&quot; svarede Pejter.
   ,,Aa - ja. Søren mener, at hun ved alting.&quot;
   ,,Ja hun er klogere end de fleste.&quot;
   ,,Hun vidste, hvor Søren havde gemt Skadeæggene!&quot;
   ,,Det vil jeg godt tro.&quot;
   ,,Saa stjal hun dem. Hun gør ikke saa faa Ulykker.&quot;

                               67
   ,,Næ - men saa gør hun ogsaa megen Gavn, Niels!&quot;
   ,,Hvorledes det, Pejter?&quot;
   ,,Er der noget bleven borte, saa kan hun vise det
 igen.&quot;
   ,,Ja, det hun selv stjæler, vil jeg nok tro, at hun kan
 finde, og vise igen.&quot;
   ,,Da véd jeg, at hun forstaar ogsaa at læse for Ild,
 og hun forstaar at faa Smør, selv om Køerne er for-
 gjorte.&quot;
   ,,Hun har maaske først forgjort dem, for saa bagefter
 at tjene godt ved at lave Smør igen.&quot;
   ,,Næ, nu skal du høre, hvordan det gik vor Mor for-
 leden Dag - - - ' ,,
   ,,Hør, Pejter! Er du hjemme i Aften?&quot;
   ,,Ja, min S'æl er jeg saa, Niels.&quot;
   ,,Saa kommer jeg over hos dig. jeg har noget vig-
 tigt at snakke med dig om, som min Bror og jeg nu
 har snakket sammen om i længere Tid.&quot;
   ,,Kom du kun, Niels.&quot;
   Pejter Johansen slog Ild paa Piben, der var gaaet
 ud, og gik videre. -
   Under Raab og Skrig over de magre, smaa Heste,
 fortsattes Arbejdet langs Gærderne hele Dagen, og ved
 Aftenstid var alt det tørre Risbrænde kørt hjem og lagt
 i Hus.
   Det blev tidlig mørkt, og Tranlamperne tændtes om-
 kring i Gaardene. Grødnadveren blev spist, og Dag-
 ligstuen gjort ryddelig til Aftenens Husflid.
   I Jens Knudsens Dagligstue sad hans Kone Margrethe
 ved Væven og slog Skyttelen ud og ind. Hendes gamle
 Mor sad og spandt paa en Rok og ved hendes Side

                               68

 sad Ann' Stine i samme Arbejde. Maren var ved at
 klæde lille Lars af og lægge ham i Seng i Bænken,
 hvor Laaget var løftet op og sat fast ved en Krog.
   Jens Knudsen kom ind med noget Seletøj, som han
 skulde sy sammen, da det var sprængt under Riskørse-
 len. Søren sad ved den nederste Bordende og slyngede
 sig en Pisk. Alle havde travlt, og der blev ikke talt.
 Rokkehjulene snurrede og Skyttelen gled efter taktfaste
 Slag paa Væven. Niels Knudsen var ude i Gaarden ved
 Vandtruget for at vadske sig. Han maatte slaa Isen i
 Stykker først, bagefter tørrede han sig paa sit Skjorte-
 ærme og gik ind.
   Jens Knudsen saa op fra sit Arbejde og sagde:
   ,,Gaar du nu over til Pejter Johansens?&quot;
   ,,Ja, jeg gør,&quot; svarede Niels og iførte sig Vest og
 Trøje, ,,skal vi faa noget ud af vort Værk, saa maa vi
 begynde der.&quot;
   ,,Det er ogsaa min Mening.&quot;
   Niels gik.
   Ovre i Pejter Johansens Stue var der ogsaa Travl-
 hed. Pejter stod og garvede Skind til en Faarepels. De
 gamle Bordben under Egeplanken knagede derved. Hans
 Kone og den ældste Datter Karen sad begge og spandt.
 Margrethe vandt Garn af en Vinde. Men ude midt paa
 Lergulvet var de store Sønner ved at sætte Ringe i
 Næsen paa nogle halvstore Svin, der vilde oprode Gaards-
 pladsen. Svinene hylede og skreg, mens Johan holdt
 dem, og Jens satte Ringen ind. Endelig var den sidste
 bleven ringet, og Døren lukket op. Dyrene fo'r ud,
 og Sønnerne gik bagefter for at hente Tømmer ind
 til et Par Hamler, de skulde have lavet.

                               69

   Den gamle Bedstefar kom ind med de 3 mindre
 Drenge og satte sig hen i en gammel Lænestol ved
 Bilæggerovnen. Drengene lagde sig paa Gulvet omkring
 ham og raabte:
   ,,Fortæl! Fortæl saa Bedstefar!&quot;
   Gamle Lars havde fortalt dem saa tit om Torden-
 skjold, at ham kunde de udenad.
   ,,Ja, alle de store er døde,&quot; sukkede han, ,,det er
 ligesom her er bleven saa koldt og mørkt i Verden. jeg
 kan lige huske, hvilken Sorg og Vemod det vakte her
 i Landet i 1697, da det lød: ,,Nu er Søhelten Niels
 juel død,,! og Aaret efter: ,,Nu er Eleonore Kristine
 død!&quot; Hende, der i sin Ungdom boede her paa Elme-
 lunde Slot, og maaske levede sine gladeste Dage her,
 hvor vi nu sidder! Og Aaret efter lød det igen: ,Nu er
 Peder Griffenfeld ogsaa død!&quot; Ak, ja - det var de
 store Personers Tid! Nu er der ingen store - alt er
 saa smaat - og alt ser saa graat ud - vi lever i en
 mørk Tid, hvor alt er Slid og Slæb - -.&quot;
   Her standsede han og tørrede det rynkede Ansigt.
 I det samme gik Døren op, og Niels Knudsen traadte
 ind.
   ,,Naa, God Aften!&quot; udbrød Pejter og saa op, ,,værsgo',
 sæt dig ind paa Gaasebænken. Hvad var det saa, du
 vilde snakke om i Aften?&quot;
   Niels satte sig.
   ,,Det var om Skolevæsenet, Pejter!&quot;
   Pejter Johansen gjorde store Øjne.
   ,,om Skolevæsenet!&quot;
   ,,Ja. Du véd, jeg har før undervist lidt i det smaa.

                               70

 Nu kunde jeg have Lyst til at begynde lidt igen med
 Børnene her i Byen.&quot;
   ,,De gaar jo i Skole hos Monsiør Rüber.&quot;
   ,,Ja, nogle af dem. Men det er jo mest Religion, han
 har med dem. jeg havde tænkt mig at fortælle dem
 noget af vore Forfædres Liv særlig her paa Møn og
 lære dem nogen Regning og Skrivning. Og min Bror og
 Søster vil hjælpe til.&quot;
   Drengene havde rejst sig fra Krogen og stod i Rund-
 kreds og gloede paa ham.
   Pejter Johansen rettede sig i sin fulde Højde og saa
 paa Niels:
   ,,Det er min S'æl det grinagtigste, jeg har hørt længe.
 Vil I saa slet ikke køre Møg og lukke Gærder?&quot;
   ,,Jo! Det skal ikke forsømmes. Det bliver jo kun
 Aftenarbejde, og vi har kun tænkt at samle Børnene
 og de unge én Aften om Ugen.&quot;
   Pejter Johansen strøg med sin Kæmpenæve over Faa-
 reskindet og sagde:
   ,,Hvad mener du saa, der skal komme ud af det?&quot;
   ,,Ja, hvad kommer der ud af det Faareskind, du stry-
 ger der, Pejter?&quot;
   ,,Der kommer en Pels, tænker jeg.&quot;
   ,,Ja - og ud af Husfliden derhenne ved Rokken, der
 kommer Traade - Hvergarn - Klæder -&quot;
   ,,Ja, det er meget rigtigt, men - - -&quot;
   ,,Ud af mit Arbejde, der skal der komme oplyste,
 dygtige unge Mennesker.&quot;
   ,,Ja, bare ikke du og din Bror gør dem tossede alle-
 sammen med jeres nye Idéer.&quot;
   ,,Det har ingen Nød, Pejter. Hvis du vil lade dine

                               71

 Børn gaa hen til os paa Onsdag Aften, saa maa du
 godt selv følge med.&quot;
   ,,Næ - jeg har andet at bestille. Hvad mener du
 om det, Mor ?&quot;
   Han vender sig og ser hen paa Kirsten.
   Kirsten bløder Traaden med Spyt, snurrer atter Hju-
 let rundt og siger:
   ,,Vi er Bønderfolk - lad os nu ikke skabe os.&quot;
   ,,I forstaar mig ikke,&quot; siger Niels indtrængende, ,,jeg
 vil jo kun fortælle, ligesom jer gamle Bedstefar altid
 har fortalt for Børnene her, og saa er det da ikke noget
 ondt, at jeg vil lære Bysens Børn til at skrive og regne
 godt. Der er jo ikke mange af dem, der kender Bog-
 staver.&quot;
   ,,Næ - saa Gu'!&quot; siger Pejter.
   ,,Ligesom man i gamle Dage var samlet om Arnen,
 og der blev fortalt Sagn og Æventyr - - -&quot;
   ,,Ja -&quot; afbrød Kirsten ham, idet hun lagde Haanden
 paa Rokkehjulet - ,,da havde man ikke noget at bestille,
 imod hvad vi nu har -.&quot;
   ,,Man havde heller ikke Brug for saa mange Kiste-
 klæder og Sengedyner, Kirsten,&quot; afbrød Niels og rejste
 sig, ,,havde vi ikke Dyner, saa sov vi nok ligesaa blødt
 paa en Tangsæk, tænker jeg.&quot;
   ,,Ja, kan vi undvære mit Arbejde, Niels, saa kan vi
 vel ogsaa undvære dit.&quot; Hun satte atter Rokken i Gang.
   ,,Nej, ingen af Delene kan vi undvære, for Tiden
 er ikke den samme. Tiderne gaar dog smaat fremad i
 mange Ting, men vi Elmelunde Byfolk skal passe paa
 ikke at sakke agter ud.&quot;

                               72

   ,,Der kan min S'æl være noget i det,&quot; siger Pejter,
 ,,hvad mener du, Margrethe?&quot;
   Margrethe har længe lyttet til og siddet stille ved
 Garnvinden.
   ,,Aa - jeg vilde saa forfærdelig gærne være med,&quot;
 begyndte hun - -
   ,,Ja, vi med, vi med!&quot; raabte Lars og Peder.
   ,,Tys, stille!&quot; formanede Faderen.
   ,,Jeg har hørt Ann' Stine synge saa mange Sange&quot; -
 fortsætter Margrethe - ,,og hun siger ogsaa, de har
 saadan en god Bog, der hedder ,,Jeppe paa Bjerget&quot; !&quot;
   ,,Ja, den skal jeg læse for jer,&quot; siger Niels, det er
 om en Bonde ovre paa den anden Side Ulfshale; og
 saa har jeg en gammel Ridderroman, der hedder ,,Flores
 og Blanceflor&quot;, den vil jeg ogsaa læse.&quot;
   ,,Ja, det skal blive morsomt!&quot; udbryder Lars.
   ,,Du skal rigtignok med derover, Søster Karen,&quot; siger
 Margrethe og lægger Haanden paa Søsterens snurrende
 Rokkehjul.
   Karen smiler vemodigt og siger:
   ,,Det faar jeg nok ikke Tid til.&quot;
   ,,Nej, Karen - det er da godt, du er fornuftig -&quot;
 siger Kirsten - ,,Margrethe er jo kun et Barn endnu.&quot;
   ,,En Aften om Ugen er dog ikke meget,&quot; siger Niels
 og sætter sin Hue paa, ,,jeg tør godt paatage mig For-
 ældrenes Ansvar for den Tid, som spildes den ene Af-
 ten.&quot;
   ,,Ja, det er godt, Niels Knudsen! Der kommer nok
 nogen, tænker jeg. Nu kan vi snakke om det.&quot;
   Pejter rækker og strækker i Faareskindet.

                               73

   ,,Dersom jeg selv troede, at jeg ,,spildte&quot; Tiden, tror
 du saa, jeg vilde begynde, Pejter?&quot;
   ,,Nej, min S'æl vilde du ej, Niels! Men du er allige-
 vel et snurrigt Mandfolk. Du er ikke som vi andre.
 Bare du ikke kører løbsk! Jeg tror - hvis jeg maa
 give dig et godt Raad - at du skulde tage dig en
 Enkekone ligesom din Bror, Jens.&quot;
   ,,Hende kan jeg tidsnok faa.&quot;
   ,,Ja, saa Gu'! Haahaahaa - men hun vilde nok holde
 igen, ja - hun vilde nok holde igen - se nu til Kir-
 sten -&quot;
   ,,Aa - hun giver sig nok, om ogsaa hun i Aften ser
 lidt stram om Munden. Naa, Farvel!&quot;
   ,,Farvel, Niels!&quot; -
   Da Niels kom hjem, fortalte han om sin Tur, og
 Jens Knudsen var meget glad over, at den spændte saa
 godt af. Det var mere, end han turde vente. Niels Knud-
 sen var nu bleven opsat paa at gaa flere Steder i Byen
 den samme Aften, og Broderen styrkede ham deri. Han
 forlod atter Gaarden. - Da han ud paa Natten kom
 hjem og lukkede Døren op, var alle gaaede i Seng; men
 Gæssene, der hørte Døren gaa, begyndte at ,,gække&quot;
 og stak de lange Halse ud af Gaasebænken og saa sig
 forundret om i den mørke Stue.
   - Niels gik ud og lagde sig i Karlekammeret.

                       VII. KAPITEL.

   Da Onsdag Aften kom, var der livligt udenfor Jens
 Knudsens Port. En Del Børn og halvvoksne Men-
 nesker stod i Klynge og snakkede ivrig sammen. Ingen
 af dem var for at være de første, der gik ind. Pejter
 Johansens Margrethe var kommen med sine 2 mindre
 Brødre, hun stod og holdt sin Haand over en lille Pige,
 der hed Thyra Magdelene, men som Drengene kaldte
 Tørre Malene. De to Drenge Lars Madsen og den lidt
 ældre Anders Mortensen havde fundet hinanden og sad
 lidt derfra under et Hyldetræ og snakkede sammen.
   ,,Har I mange Æbler i Aar?&quot; spørger Lars.
   ,,Ja - og vi har ogsaa mange Pærer,&quot; svarer Anders.
   ,,Vi har solgt røde Kavajlæbler for over 20 Rigsda-
 ler; har I det?&quot;
   ,,Næ, men vi har solgt Graapærer for mere end det,
 og saa solgte vi ogsaa Kirsebær i Sommer, og nu kan
 vi sælge Humle, siger Mor.&quot;
   ,,Ja, men Far siger, at vi har ligesaa meget ud af
 vor Have som af hele Marken, naar vi da regner Bierne
 med,&quot; siger Lars.
   Anders piller ved en Hyldegren, saa spørger han:
   ,,Kan du godt lide Honning?&quot;

                               75

   ,,Ja, det kan du tro; men jeg kan ikke lide at grave
 alle de døde Bier ned, naar Far slagter dem.&quot;
   ,,Hvordan bærer han sig ad med det?&quot;
   ,,Han putter Svovl ind i Kuben til dem og tænder
 Ild i det - saa kvæles de af Røgen. Men jeg har da'
 set flere af dem sprælle med Benene, og saa bliver de
 jo levende begravet, naar jeg skovler jord paa dem.&quot;
   ,,Det maa være væmmeligt at blive levende begravet,&quot;
 mener Anders.
   ,,Ja - dov! Saadan var der en Mand i Raaby, der
 skulde begraves. Men da de saa stod og sang over ham,
 saa rejste han sig over Ende i Ligkisten og saa sig
 om -.&quot;
   ,,Jøsses!&quot; - Det gøs i Anders, men Lars fortsatte
 ganske rolig:
   ,,Saa tog hans Søn ham i Skuldren og sagde ,,Lig nu
 stille, Far!&quot; og saa lagde han sig ned igen.&quot;
   ,,Hm. - Det havde jeg ikke gjort.&quot;
   ,,Du er heller ikke saa gammel, som han var. Han
 havde sagt, at han trængte til at dø, for han kunde
 ikke døje at slide længer, og ingen Ting havde han for
 det.&quot;
   Her blev deres Samtale afbrudt, idet Porten blev
 lukket op, og Niels Knudsen kom ud og hilste paa dem.
 De fulgte saa alle med ham ind i Dagligstuen.
   Det første mærkelige, de fik Øje paa derinde, var
 nogle Aviser, der laa paa Bordet.
   ,,Hvad er det?&quot; spurgte Anders og kiggede paa dem.
   Niels Knudsen fortalte dem, at det var Nyheder fra
 København. En saadan Avis udkom med visse Mellem-
 rum og hed ,,Den danske Tilskuer&quot;; den gav forskel-

                               76

 lige Oplysninger om Livet paa den anden Side Fane-
 fjord og Ulfshale. Niels red til Stege en Gang imellem
 og hentede Avisen hjem, fortalte han.
   Børnene hilste paa Bedstemor, der sad med Strikke-
 hosen i Lænestolen, og paa Jens Knudsen og hans Kone,
 der bød dem sætte sig ind omkring Bordet. Søren og
 Maren, med lille Lars paa Skødet, fik Plads imellem
 dem. Niels Knudsen satte sig ind for Bordenden med
 et Stykke Kridt i Haanden.
   ,,Kan I synge?&quot; spurgte han.
   ,,Ja - nogle Salmer kan vi nok,&quot; sagde Margrethe.
   ,,Det er godt. Saa kan I nok lære Begyndelsen af
 en gammel Folkevise i Aften. Det er om en liden jom-
 fru, der blev tagen ind i Bjerget. Men hvor er Ann'
 Stine?&quot;
   ,,Nu kommer jeg,&quot; svarede hun ude i Køkkenet. Lidt
 efter kom hun ind i sit pæne Søndagstøj.
   ,,Syng du saa for, Ann' Stine,&quot; sagde Niels, ,,du kan
 nøjes med de 4 Vers, saa gentager vi dem, til vi kan
 dem. Omkvædet kan vi straks synge med.&quot;

   Ann' Stine rømmede sig og sang:
 &lt;blockquote&gt;,,Liden Kirsten gik ud at sanke Urter
 - For Tiden synes mig lang -
 Hun plukkede dennem til Kranse.
 - Eja, hvor Sorgen er tung.

 Der kom to Bjergmænd og saa derpaa:
 ,,Hvordan skal vi liden Kirsten faa?&quot;

                        77

 Saa ginge de til den Stie,
 hvor liden Kirsten hun plejer at bie.

 Saa ginge de til den Slette,
 hvor liden Kirsten hun plejer at flette. -&quot;&lt;/blockquote&gt;
   Disse Vers blev gentagne 3 Gange, saa kunde Bør-
 nene dem.
   ,,Næste Gang skal vi saa lære Resten,&quot; sagde Niels,
 ,,nu skulle vi til at lære Bogstaver, for I kan dem vel
 ikke?&quot;
   ,,Næ -.&quot; Nogle kendte 3, andre 7, men Gaardens
 Bomærke, hvor de hørte til, kendte de alle.
   Med Kridtet skrev saa Niels Bogstaverne ved den
 øverste Bordende og læste dem med de nærmeste. Jens
 Knudsen skrev derefter de samme Bogstaver paa den
 nederste Ende af Bordskiven. Børnene strakte Hals. De
 var ivrige efter at lære dem.
   Ligeledes blev Tallene til 10 gennemgaaet, og de flin-
 keste fik Kridtet for at skrive dem selv. Det morede
 dem at sætte Tallene sammen til Aarstallet, de levede
 i. Derefter skrev Niels Anno 1697 og spurgte, om de
 vidste noget fra det Aar.
   Det var kun Pejter Johansens Margrethe, der igen-
 nem sin Morfar havde hørt om Byens Tilblivelse.
   Niels fortalte, at hvor de nu sad, havde der før været
 en Lund af Elmetræer, derfra havde Byen faaet Navn
 af Elmelund.
   ,,Boede her saa ingen Mennesker dengang?&quot; spurgte
 Anders Mortensen.

                               78

   ,,Her var slet ingen By. Kun Kirken laa her som
 Slotskirke ved Siden af et Slot -&quot;
   ,,Hvem boede i det Slot?&quot; spurgte Karen Anders-
 datter.
   ,,Det var ingen Prins,&quot; svarede Niels, ,,men det var
 en Prinsesse; hun var gift med en Adelsmand.&quot;
   ,,Naa - ja, saa véd jeg, at hans Kone hed Eleonora
 Kristine!&quot; udbrød Margrethe.
   ,,Ja. Og Adelsmanden hed Korfits Ulfeldt -&quot; ved-
 blev Niels - ,,og nu vil jeg i Aften fortælle jer noget
 om ham.&quot;
   Og saa fortalte han Korfits Ulfeldts Historie.
   Da han holdt op, trak Børnene Vejret langt og tungt.
 Ingen sagde noget. Det var en sørgelig Historie.
   Niels rejste sig og spurgte:
   ,,Er der ellers nogen af jer, der vil spørge om noget?&quot;
   ,,Ja, hvorfor kom han her over til Møn med sin Prin-
 sesse?&quot; spurgte Anders.
   ,,Fordi hans Familie havde ejet dette Slot for mange
 Aar tilbage. Allerede for 200 Aar siden boede her en
 Klavs Ulfeldt.&quot;
   ,,Hvor er saa Slottet bleven af?&quot; spurgte Lars Mad-
 sen.
   ,,Det blev ødelagt i Svenskekrigen for over 100 Aar
 siden. Kun den gamle Ladegaard, Elmelundegaard, blev
 tilbage, men denne lod Kongen nedrive d. l2te April
 1697, og derefter lod han opføre de 8 Gaarde, som I
 véd her er endnu.&quot;
   ,,Havde Kongen Lov til det?&quot; spurgte Anders.
   ,,Ja. I den katolske Tid tilhørte Elmelundegaard med
 al Jorden heromkring Roskilde Bispestol, men efter Re-

                               79

 formationen tilfaldt Godset Kongen, og han havde Lov
 til at gøre ved det, hvad han vilde. Men her var ingen
 Bønder, der selv havde Raad til at bygge en Gaard,
 saa delte Kongen jorden ud til 8 Gaarde og lod saa
 Gaardene bygge for sine egne Penge.&quot;
   ,,Hvem kom saa til at bo i de Gaarde?&quot; spurgte
 Anders.
   ,,Ja, de blev tagne ud af forskellige Byer her paa
 Møn,&quot; svarede Niels, ,,Gaarden Nr. 1, hvor Anders har
 hjemme, fik Kresten Winter i Fæste og hans Kone Kir-
 sten. Han kom fra Aalebæk. Og Gaarden op til fik
 Hans Gumme fra Vestud; hans Kone hed Boel.&quot;
   ,,De har saa boet paa vor Gaard!&quot; udbrød Margrethe
 Pejtersdatter fornøjet.
   ,,Ja. Paa Gaarden Nr. 3 boede Peder Hemmingsen fra
 Raabylille, og paa Nr. 4 Niels Pedersen fra Mandemark
 Mølle; hans Kone hed Bente.&quot;
   ,,Peder Hemmingsen har saa haft vor Gaard -&quot;
 sagde Karen Andersdatter - ,,det skal jeg huske at
 fortælle hjemme.&quot;
   ,,Og Mandemark-Mølleren vor!&quot; fortsatte Lars Mad-
 sen.
   ,,Paa denne Gaard, her hvor vi nu sidder, boede en
 Mand fra Vestud, der hed Kristoffer Kristoffersen, og
 i den næste boede Rasmus Knudsen fra Oure og hans
 Kone Thore. Niels Nielsen fra Raabylille fik Nr. 7 i
 Fæste; hans Kone hed Lisbeth, og den sidste nærmest
 Kirken fik Hans Lauridsen fra Mandemark. Nu har I
 dem allesammen.&quot; -
   ,,Vil du ikke fortælle os noget om dem?&quot; spurgte
 Anders.

                               80

   ,,De har ingen Historie efterladt sig,&quot; sagde Niels
 langsomt - ,,og vi efterlader os vel heller ingen.&quot;
   ,,Aa-aa!&quot; lød det i Kor.
   ,,De sled og slæbte for at faa Føden, men det var
 alle Dage bedre end at efterlade sig en Historie som
 Korfits Ulfeldt. Synes I ikke?&quot;
   ,,Jo-o. ,,
   ,,Véd du slet ikke noget om dem?&quot; spurgte Anders.
   ,,Jo. jeg véd, at den l2te December 1697 blev Peder
 Hemmingsens Søn døbt og kaldet Laurets, og dette var
 det første Barn, som blev døbt fra Elmelunde By. Alle
 I, som sidder her, er siden døbt i den samme Døbe-
 fond. Kunde I ikke have Lyst til at se den en Gang?&quot;
   ,,Jo-o !&quot; lød det i Kor.
   ,,Saa skal jeg en Dag gaa med jer op i Kirken. Der
 hænger ogsaa en Altertavle, som vist er skænket af
 Korfits Ulfeldt.
   Nu synger vi en af de Salmer, I kan - inden I
 gaar hjem, og saa kommer I vel nok igen næste Ons-
 dag Aften?&quot;
   ,,Ja -!&quot; lød det enstemmigt fra alle Munde.

   Næste Onsdag samledes Børnene igen, der manglede
 ikke én, der var endda kommen to ny til. De begyndte
 med at synge ,,Liden Kirsten&quot; og lærte derefter Resten
 af Sangen [#s80_1 1)].
   Det var dem en stor Glæde at kunne sætte Bogsta-
 verne sammen til deres Navne, og i Ugens Løb malede
 ______
   1) De sidste Vers er gaaet tabt i Slægten.

                               81

 Drengene med Kridt paa alle Døre og Porte ,,Søren&quot;.
 Maren fik snart lært det samme og saa stod der ,,Søren
 og Maren&quot;, hvad der var til stor Morskab for de andre.
   Denne Aften fortalte Niels Knudsen dem om Sven-
 skerkrigens Rædsler paa Møn, idet han begyndte med
 den daværende Prins Kristian d. Femtes og Prinsesse
 Charlottes Besøg paa Elmelundegaard i 1657 efter deres
 Bryllup paa Nykøbing Slot. Da gik det lystigt til. Men
 da Krigen udbrød straks efter, fik Piben en anden Lyd.
 Svenskerne ødelagde alt med Økser og Sværd, hvad de
 ikke kunde føre med sig. 250 Bøndergaarde paa Møn
 laa øde og tomme. Særlig var det gaaet ud over Hjerte-
 bjerg Præstegaard, da den blev stormet og plyndret.
   Niels Knudsen sluttede med disse Ord:
   ,,Og da Krigen var forbi, og den svenske General
 skulde rejse herfra, véd I saa, hvad han gjorde?&quot;
   ,,Nej -&quot;
   ,,Saa holdt han jagt paa alt Vildt her paa Møn og skød
 over 300 Hjorte!&quot;
   ,,Aa-aa!&quot; lød det i et klagende Kor.
   ,,Det var forskrækkelige Tider. Her var ikke Saakorn
 at opdrive. Svenskerhæren havde ædt alt. Og det blev
 værre endnu; thi da Kongen ikke havde Penge til at
 føre Krig for, saa havde han pantsat hele Møns Land
 for 20,000 Rigsdaler; dem havde han laant af en rig
 Hollænder, der hed Gabriel Marselius.&quot;
   ,,Det var da et løjerligt Navn,&quot; mente Søren. Han
 tog Kridtet, men det Navn kunde han ikke skrive.
   ,,Han købte jordegods rundt om i Landet,&quot; vedblev
 Niels, ,,i Jylland er der et Slot, som hedder Marselis-
 borg efter ham.&quot;

                               82

   ,,Var det en god Mand?&quot; spurgte Margrethe.
   ,,Nej, det tror jeg ikke. Hans Opkrævere var det i
 hvert Fald ikke. De forstod at skumme Fløden, og Kon-
 gen fik kun Vallen. Det kan I se deraf, at i 1660 fik
 Kongen kun 9 Rigsdaler 2 Mark og 6 Skilling af hele
 Møn. Men det var jo ogsaa efter en Krig, hvor Landet
 var plukket for alt.&quot;
   ,,Hvorfor solgte han ikke hele Krammet?&quot; spurgte
 Anders.
   ,,Det har du Ret i, Anders! Men hvem skulde han
 sælge det til? Ingen Bønder kunde købe det, og der
 var vel ingen Herremænd, der kunde overbyde Marse-
 lius. Nu i vore Dage er det en anden Sag. Og jeg har
 netop fornylig læst i en Avis, at Kongen tænker paa
 i denne Tid at ville sælge alt sit Krongods. Han vil be-
 gynde ovre paa Sjælland.&quot;
   Nogle mente, at det var noget længe, Kongen havde
 været om at bestemme det.
   Niels Knudsen fortsatte:
   ,,I husker altsaa Marselius, den rige Hollænder.&quot;
   ,,Ja-a.&quot;
   ,,Efter ham kom den Onde selv.&quot;
   ,,Huh-ha!&quot; lød det fra Pigerne.
   ,,Ja, det var ikke den onde fra Helvede, men det var
 Obersten for Kongens Hestgarde, Møns Amtmand, ,,den
 onde Plessen&quot;, som kom hertil 1685 og var her i sam-
 fulde 12 Aar med sin Hestgarde -&quot;
   ,,Hvad kom han her over for?&quot; spurgte Lars Madsen.
   ,,Fordi Kongen ikke havde Brug for ham og sin Hest-
 garde inde i København. Vi blev oversvømmet af hele
 2 Kompagnier, som nu fik Bønderne fuldkommen i deres

                               83

 Vold. Plessen selv jog en Bonde ud af sin Gaard og
 indrettede sig det herskabeligt derinde. Tilsidst havde
 han bygget 150 Fag Hus med 68 Fag Vinduer og med
 8 Skorstene. Selv holdt han 6 Rideheste, og Bønderne
 skulde skaffe Føden baade til ham og hans Folk og
 hans Heste med. Hver Bonde skulde betale ham 20 Rd.
 5 Mark 4 Sk. eller levere ham Halm, Korn og Hø for
 Pengene. Da Hestgard'erne viste sig at være for fine
 til at bo i Bøndergaardene, saa tvang han Bønderne
 til med deres arme, elendige Heste og Vogne at køre
 Sten fra Ruinerne af Stege Borg ud til alle Ender og
 Kanter af Øen og derefter opføre Huse til Garderne.
 Israeliterne havde det ikke værre under Ægypternes
 Slaveri. Det var Slid, kan I tro. Der blev bygget 450
 Garderhuse. Det var endda ikke det værste. Men om
 alle ,,Kobler&quot;, hvor Kongens Heste gik koblede, der
 maatte Bønderne sætte Gærder under Slavefogdernes
 Pisk. Og de maatte gøre Hoveriarbejde baade for Offi-
 cerer og Menige. De maatte slaa Græsset paa Mar-
 kerne om Sommeren og køre det hjem til Garderhe-
 stene til om Vinteren. De maatte køre Ægter for den
 onde Plessen baade til Nestved og København. ja, Bøn-
 derne maatte køre for Hestgarderne til Kirke om Søn-
 dagen, og Takken, de fik, var den, at Hestgarderne
 sparkede dem med deres Jernsporer, saa Blodet flød
 ned ad Benene.&quot;
   ,,Huh - jeg tør ikke høre mere!&quot; udbrød Karen og
 gemte sit Hoved bag Margrethe.
   ,,Jeg skal heller ikke fortælle jer de enkelte ræd-
 somme Ting, de bedrev. Men det var den onde Ples-
 sens Aand, der gik igennem det hele. Ingen maatte

                               84

 skaanes, sagde han, uden Kongens allernaadigste Be-
 faling. Den lste Maj 1697 red de bort fra Øen. Men
 da var her heller ikke mere for dem at æde og drikke.
 jeg tænker ikke, I vilde synes om at komme under
 Aaget igen, naar I bliver store.&quot;
   ,,Nej! Nej!&quot; lød det fra dem alle.
   Den Aften glemte de aldrig. Og da disse Børn og
 unge Mennesker voksede op og stiftede Familie, da
 fortalte de ofte deres Efterkommere om denne Aften.
 Og der blev et Had siddende i alle Elmelundernes Hjer-
 ter gennem Tiderne i alle senere Slægter - et Had
 til alle store Jorddrotter og myndige Embedsmænd, som
 de aldrig siden kunde tiltro noget godt. -
   Næste Onsdag, da de atter var samlede, vilde Anders
 Mortensen gærne vide Besked med, hvorledes Kongen
 var bleven Ejer af Møn og meget andet Krongods.
   Herpaa svarede Niels Knudsen, at Kongen ligesom
 enhver anden Mand, kunde købe jord, hvor han vilde,
 blot han betalte. Og fra Arilds Tid tilhørte de store,
 øde Strækninger - Almindinger - Kongen. Siden bød
 Knud den Hellige, at Drabsmænds Gods skulde tilfalde
 Kongen. Før Amtmændene blev til 1660, havde vi haft
 Lensmænd, og disse Lensmænd havde ofte købt jorde-
 gods baade til dem selv og til Kongen. Og ved Mage-
 skifte mellem en Lensmand og Kongen kunde denne
 ofte faa samlet meget Krongods paa et Sted. Den stør-
 ste Part af Krongodset fik dog Kongen i Reformations-
 tiden, da Klostrene nedlagdes, og Kongen inddrog de
 gejstlige jorder, og saaledes havde Kongen faaet sam-
 let hele Møn til et Krongods. Lensmænd blev til ,,Hær-
 mænd&quot; og Hærmænd til ,,Herremænd&quot;, som nu var

                               85

 slemme ved Bønderne, særlig paa Sjælland. Møns Land
 havde nok været under Lensmænd i gamle Dage, men
 aldrig under Herremænd og kendte ikke til Hoveri. De
 var Kongens Fæstebønder.
   ,,Har Bonden da aldrig været hel fri?&quot; spurgte Anders
 Mortensen.
   ,,Jo, i Oldtiden! Ordet Bonde er kommen af en
 ,,boende&quot; , én der havde fast Bolig, og derfor var med
 at vælge Konge, med til at erklære Krig og slutte Fred.
 Men lidt efter lidt blev der to Slags Bønder: de store
 og de smaa. De store, der ejede megen jord, blev kaldt
 Adelsbønder af ,,Adel&quot;, som betyder udmærket, ypper-
 lig. De steg i Tidens Løb til højere og højere Rettigheder
 og blev Jarler eller Lensmænd for de Tjenester, de gjorde
 Kongen; men de smaa Bønder sank dybere og dybere
 ned i Fattigdom og Elendighed, men det var deres egen
 Skyld.&quot;
   ,,Saa - aa, hvorfor det?&quot; spurgte nogle.
   ,,Fordi de ingen Ting gjorde for at værge sig. De
 kastede deres Værge, som de havde staaet med paa
 Tinge i Oldtiden. I véd nok, at de store Bønder, Adels-
 bønderne, byggede Borge, hvor de holdt Riddere og
 Svende. Men naar nu Sørøvere faldt ind i Landet, saa
 søgte Bønderne fra Kysten op i Nærheden af Borgen og
 bad Borgherren om at værge dem. Det gjorde han ogsaa,
 imod at de til Gengæld gav ham adskillige Ydelser for
 at blive ,,Værget&quot;. Saaledes begyndte Vornedskabet. Da
 Bonden kastede sit eget Værge, da blev han underkuet.
 Saadan gik det med Bonden, og saadan vil det gaa med
 ethvert Folk, der kaster sit Værge og ikke længer vil
 kæmpe for sit Land og sin Frihed.&quot;

                               86

   Niels Knudsen tav; der blev dyb Stilhed.
   ,,Fortæl mere!&quot; sagde Lars.
   ,,Bønderne blev næsten som Trællene havde været i
 Oldtiden. De ejede ikke en Gang dem selv. Trællene
 forsvandt! Vi hører tale om dem lige til 1241, da de
 nævnes ved et Danehof. Men Bønderne forsvandt ikke.
 Vi er ikke forsvundet endnu, og vi forsvinder heller
 ikke, før vi faar Trællesind og bliver som Trælle.&quot;
   ,,Det vil vi ikke være!&quot; raabte Lars.
   ,,Nej! Nej!&quot; lød det i Kor.
   ,,Det haaber jeg ikke heller!&quot; Men vi staar nu ved
 Afgrundens Rand. Dybere og dybere er det gaaet nedad
 med os, siden vi kastede vort Værge og blev vornede.
 Dette skete i det 14de Aarhundrede. Vornedskabet op-
 hævedes dog 1702, men saa fik vi Stavnsbaandet i Ste-
 det. Det gjorde ondt værre, thi det ramte ogsaa Jylland
 og Fyn.&quot;
   ,,Hvad er ellers Stavsbaandet for noget?&quot; spurgte
 Lars.
   ,,Naar der var Krig i gamle Dage,&quot; fortsatte Niels,
   ,,saa lejede Kongerne Lejesvende til at slaas. De sloges
 ligesaa godt for det ene Land som for det andet, bare de
 fik Penge for det. De var altsaa ret og slet Slagsbrødre.
 Kristian d. Fjerde var den første danske Konge, som tog
 den store Kraft, som han selv var begejstret af, Fædre-
 landskærligheden, i Fædrelandets Tjeneste, idet han op-
 rettede en Hær af Landets egne Sønner til Fædrelandets
 Forsvar. Det var et mægtigt Fremskridt, og hvorfor?&quot;
   ,,Jo -&quot; svarede Anders - ,,for saa fik Bondesønnen
 atter sit Værge tilbage.&quot;
   ,,Rigtigt! Men desværre blev det ikke til det, som

                               87

 Kristian d. Fjerde havde tænkt sig. Bønderne manglede
 Oplysning og skyede det strænge Arbejde under Fanen.
 Man vilde have det mageligt. Han forlangte kun, at hver
 Gaard paa 20 Tønder Hartkorn skulde stille én Mand.
 Det blev ialt 4000 Mand. Dersom disse Bondesønner nu
 havde haft den samme Kraft i sig som selve Kongen,
 tror I saa, vi havde tabt?&quot;
   ,,Nej.&quot;
   ,,Men desværre! Det havde de ikke. De sov. De kendte
 ingen aandelig Kraft. De vilde hellere snyde sig fra at
 deltage i Øvelser, havde ikke Lyst til Strabadser. Naar
 de laa paa Markerne, tænkte de paa de bløde Dyner
 derhjemme. De vilde hellere løbe deres Vej for at blive
 fri for at blive Soldat. Da blev deres Førere Tyranner
 imod dem. Thi man faar Lyst til at klø den, der er en
 Pjalt. Den menige Mand fik Mistillid til Militsen, og de
 overordnede fik Mistillid til den menige Mand. Saa fik
 Herremanden Magt over Bønderkarlene til at udskrive
 dem til Soldater, og saa brugte Herremanden sit Had
 til at ramme den, som ikke vilde lystre. Det var Hadet,
 der sendte Karlen under Fanen, og Hadet avlede Had
 igen hos Karlen, og derfor er Militærvæsenet i Miskredit
 den Dag i Dag her i Landet. Men det var ikke Kristian
 d. Fjerdes Mening, at Hadet skulde sende Landets Børn
 under Fanerne, han havde tænkt sig: Fædrelandskær-
 ligheden. Heraf kan I se, hvor dybt vi er sunkne. Vi
 staar ved Afgrundens Rand.&quot;
   - Et dybt Suk hørtes fra mere end ét af Børnene.
 Niels fortsatte:
   ,,Da der var bleven Fjendskab paa begge Sider imel-
 lem Bønderkarlene og Militsen, saa Bøndersønnerne flyg-

                               88

 tede bort fra deres Fødestavn for at undgaa det strenge
 Soldaterliv, da kom Stavnsbaandet. Det bandt dem til
 at blive. Og det gjorde ondt værre; thi det bandt alle
 uden Undtagelse, baade de vaagne og de som sov. Alle
 I Drenge, som sidder her, I er bundne, i Lænken fra I
 er ni til I er fyrretyve Aar. Er det ikke beskæmmende
 for jer?&quot;
 Lars og Anders dukkede Hovederne. Der randt en
 Taare nedad Margrethes Kind.
   ,,Men I sover ikke, I er vaagne,&quot; vedblev Niels, ,,derfor
 kan det blive godt engang endnu. jeg véd, at I har Lyst
 til at blive frie Bønder, som Bønderne, var i Oldtiden.
 Vil Gud, skal det ogsaa ske. Maaske ligger Frihedsdagen
 os ganske nær. Hør nu: Dersom det stadfæster sig, at
 Kongen vil sælge sit Krongods, saa sælger han ogsaa
 hele Møn, skal vi saa købe vore Gaarde og Huse alle
 som én? Skal vi saa købe os fri?&quot;
   ,,Ja - ja!&quot; lød det i Kor.
   ,,Sig det hjemme til jer Far og Mor! Sig, vi maa holde
 sammen. Thi hvis ikke vi selv køber os fri, saa bliver
 vi solgte til sjællandske Herremænd, der sætter os i
 Hundehul eller paa Træheste. Vi kan synke endnu et
 Trin her ved Afgrundens Rand, vi kan blive Trælle, men
 vi kan ogsaa blive frie Mænd og Kvinder. Det er et
 stort Valg, der stilles os.&quot;
   Niels Knudsen sluttede denne Aften med at fremsige
 den gamle Folkesang om Kristian d. Anden: ,,den gamle
 Ørn&quot;.
   Ann' Stine ,,sang for&quot; som sædvanlig; de voksne sang
 med. Selv gamle Bedstemor lod Strømpen hvile og hørte
 efter, idet hun saa ind i en ny Tid, som skulde komme. 
                       _________________

                               89

   En Onsdag derefter var Anders Mortensen Ordfører
 for en lille Flok, der gerne vilde vide, hvormed Militsen
 havde forset sig; thi nu havde de jo hørt, hvormed
 Bønderkarlene havde forset sig: i Magelighed og Uvi-
 denhed.
   Herpaa svarede Niels Knudsen ved at fortælle dem
 om alle de militære Torturredskaber, samt det Over-
 mod og den Herskesyge, der f. Eks. prægede ,,den onde
 Plessen&quot;,
   Træhesten var fra Begyndelsen et militært Straffe-
 redskab. Den var kommen til Danmark med de tyske
 Lejesvende i 3O-Aarskrigen. Soldater, der blev sat op
 at ride paa den, fik endogsaa bundet 2 jærnkugler til
 Fødderne.
   Og saa var der Straffen at løbe Spidsrod. 300 Mand
 blev stillet op i 2 Rækker, de fik uddelt 4000 smidige
 Hasselkæppe til at prygle Synderen med; denne skulde
 løbe mellem Rækkerne 12 til 16 Gange, mens Slagene
 haglede ned over hans blodige Ryg. Dette kunde gen-
 tage sig 3 Dage i Træk.
   Endvidere var der ,,Tommelskruen&quot;, der brugtes til
 at skrue Tommelfingrene i Stykker med. - Der var
 ogsaa Stakler, der dømtes til at spille Terning om deres
 eget Liv.
   Allerværst var vel Paternosterbaandet, der blev bundet
 om Panden og skruedes fast med en Stok, saa Øjnene
 sprang frem af Hovedet. -
   Da Niels Knudsen var kommen hertil, havde de nok.
 Pigerne skreg.
   ,,Det er ikke til at undres over, at Karlene ikke havde
 Lyst til at gaa frivillig ind til disse Torturredskaber,&quot;

                               90

 sagde Niels Knudsen, ,,saa hvis Herremanden gav dem
 Valget imellem at gifte sig med en gammel, grim Enke-
 kone paa en forfalden Gaard, eller springe Soldat, som
 det hed, saa tog han Enkekonen, hvor fæl og arrig hun
 saa var.&quot;
   ,,Men hvis hun nu var en god Kone,&quot; sagde Margrethe,'
   ,,skulde hun saa ogsaa tvinges til at gifte sig med hvem
 der kom.&quot;
   ,,Ja. Konerne havde ingen Ret. De maatte lystre Kom-
 mando lige saavelsom Karlene.&quot;
   ,,Kunde slet ingen købe sig fri?&quot; spurgte Anders.
   ,,Jo. For tro Tjeneste kunde nok en enkelt købe sig
 fri for Stavnsbaandet. Saa fik han et ,,Fribrev&quot; ; men
 hvormange har Raad til at betale et halvt Hundrede
 Rigsdaler for det? Husk paa: det gælder endnu!&quot;
   Niels Knudsen mente nu, at der skulde lidt Afveksling
 i Undervisningen, saa da de denne Aften havde skrevet
 deres Navne og skrevet Tal til Hundrede, saa læste han
 ,,Jeppe paa Bjerget&quot; for dem.
   Men Børnene lo ikke ad Jeppe.
   Han var dem for nær paa Livet. Han var af deres
 eget Kød og Blod. De kendte ham. Pejter Johansens
 Margrethe græd over, at Herremanden saaledes holdt
 ham for Nar. Stakkels Jeppe.
   De slemme Herremænd. 
                         ______________

   En Aften længer ud paa Foraaret, da der igen skulde
 holdes Skole, stødte Anders Mortensen og Lars Madsen
 sammen i god Tid foran Jens Knudsens Port.

                               91

   De satte sig under Hyldetræet, deres vante Plads.
   ,,Vi har faaet en ny Plov,&quot; sagde Anders.
   ,,Saa - aa,&quot; sagde Lars.
   ,,Nu har vi to!&quot;
   ,,Hvad har den ny kostet?&quot;
   ,,4 Rigsdaler.&quot;
   ,,Pyt! Vi har én, der har kostet 13 Rigsdaler.&quot;
   Anders sad lidt, saa kom det:
   ,,Men vi har 3 Vogne.&quot;
   ,,Det har vi ogsaa,&quot; sagde Lars hurtigt; han føjede
 langsomt til: ,,Men Far kørte rigtignok den ene i Stykker
 i Gaar.&quot;
   ,,Hvordan gik det til?&quot;
   ,,Jo-o, han kørte om Kap fra Stege med Jakob Niel-
 sen, og saa troede han, at Jakob var lige bag ved
 ham - - -&quot;
   ,,Var han da ikke det?&quot; afbrød Anders.
   ,,Næ - Jakob kørte allerede med begge Hestepanderne
 lige paa Mølleporten, der styrtede hans den ene, saa
 kom han ridende hjem paa den anden.&quot;
   ,,Hihihi - saa vandt din Far da Væddemaalet?&quot;
   ,,Næ - for han styrtede jo med Vognen paa Hjerte-
 bjerg Gade. Der rendte det ene Hjul ud i Dammen, og
 Vognen smadredes.&quot;
   ,,Hm, hm&quot; - Anders sad lidt - ,,hør, véd du, at
 Jakob Nielsen vil købe sig en ny Tromle?&quot;
   ,,Næh -.&quot;
   ,,Jo -. Han har ellers før laant vor; men nu vil han
 ikke laane den længer.&quot;
   ,,Bare han saa ikke skal gaa fra Gaarden! En Tromle
 koster mange Penge.&quot;

                               92

   ,,Aa - aa, den kan købes for 8 Rigsdaler, og Tromle-
 kævlen har han.&quot;
   ,,Hvor har han den fra?&quot;
   ,,Funden den i Møddingen.&quot;
   ,,Sikken et Held!&quot; -
   Drengene sad igen lidt. Saa spurgte Lars:
   ,,Har du snakket noget med din Far om at købe os
 fri, hvis Kongen vil sælge?&quot;
   ,,Har du?&quot; spurgte Anders,
   ,,Ja - lidt!&quot;
   ,,Hvad sagde han?&quot;
   ,,Han sagde, jeg skulde holde min Mund med saadan
 noget Sludder.&quot;
   ,,Det sagde min Far ogsaa.&quot;
   ,,Men det er vist ikke Sludder alligevel.&quot;
   ,,Nej. Jeg vil ogsaa begynde at spare mine røde Skil-
 linger sammen. Det skulde du ogsaa gøre.&quot;
   ,,Det vil jeg ogsaa. Det var Sjov, hvis vi engang kunde
 købe vore Forældres Gaarde - købe os fri!&quot;
   ,,Det har du Ret i.&quot;
   ,,Hør, du&quot; - sagde Lars og trak ham nærmere i
 Ærmet - ,,den Dag da vi bliver fri, saa skal vi gøre
 noget stort, noget aparte, noget - jeg véd ikke hvad!
 Hvad synes du, vi skal?&quot;
   Anders tænkte sig om:
   ,,Aa - vi rejser en Tur til København og hilser paa
 Kongen.&quot;
   ,,Det gør vi! Giv mig din Haand derpaa!'
 Drengene gav hinanden Haanden.
   ,,Men hvad skal vi saa sige?&quot; kommer det lidt be-
 tænkeligt fra Lars.

                            93

   ,,Aa - vi hilser ham fra Prinsessen, der har boet
 her i Elmelunde, Eleonore Kristine.&quot;
   ,,Kristian d. Fjerdes Datter! Du siger noget. Det er
 af Familien.&quot;
   ,,Jeg véd ikke, men jeg synes ogsaa, at jeg hører til
 Familien.&quot;
   ,,Du!&quot;
   ,,Ja. Det er ligesom Kristian d. Fjerde er bleven saa
 levende for mig, siden vi hørte om ham.&quot;
   ,,Ja. Vi har jo ogsaa kendt hans Datter længe. Skal
 vi ikke gaa op paa Højen paa Kirkegaarden, hvor hun
 har staaet saa tit -.&quot;
   De var allerede paa Vej, Arm i Arm. Hvor var der
 smukt til alle Sider deroppe fra! Solen dryssede Guld
 over Stege Noer. Saa sank den bag Sjællands Skove.
   Drengene vendte sig ind mod Elmelunde By.
   ,,Der, lige bagved Borgerledet, har Slottet nok ligget,&quot;
 sagde Anders.
   Det mente Lars ogsaa. Der var endnu runde, tilhugne
 Stensøjler i Morten Andersens Gaard fra gammel Tid.
 De tænkte sig Slottet rejst. Altaner og Karnapper og
 oplyste Vinduer! Eleonore stod i en lys Dragt med sin
 Fløjte i Haanden, hendes Yndlingsfornøjelse var at spille
 paa Fløjte, hun bøjede sig ud af Vinduet, for at se sin
 Mand, den smukke Korfits Ulfeld ride ud med sit Følge.
 Han vinkede og smilede op til hende. Hvor var de lykke-
 lige! Han red ud paa jagt med Falke og Hunde. Hun
 forslog Ventetiden, til han kom tilbage, med at spille
 - de syntes at kunne høre hendes Fløjte i Luften -
 eller var det selve Luftens Fløjte, der begyndte at pibe
 saa svagt - den blev stærkere og stærkere - den

                               94

 voksede til en lummer, rullende Torden, som de syntes
 at høre tæt ved dem lige ved Borgerledet. Det var som en
 sort Karet kom farende i Stormvind over Borgerledet!
 Var det et Pust fra gamle Dage. Var det Korfits Ulfeld,
 der kom hjem!
   Lars greb Anders i Ærmet.
   ,,Hvad er det?&quot; hviskede han forskrækket.
   ,,Stille!&quot; svarede Anders rolig. ,,jeg véd ikke, hvad
 det er, men noget er her paa Færde.&quot;
   ,,Lad os gaa!&quot;
   ,,Jeg har ellers hørt det før! Den Karet kommer tit
 kørende.&quot;
   De skyndte sig ned ad Højen og gik tavse gennem
 Gaden. - - - -
   Den Aften læste Niels Knudsen. ,,Karl Magnus Krø-
 nike&quot; for de unge, og bagefter sang de en gammel
 Folkesang, som Ann' Stine kaldte for ,,Helmer Blaas
 Vise&quot; :
 &lt;blockquote&gt;,,Ja, Gud ved kun Viljen, jeg haver til dig,
 jeg vilde saa gerne dig have:
 men jeg frygter mest for mine Brødre alle syv,
 de tager dit unge Liv af Dage.

 Saa lagde han Guldsadlen alt over sin Hest,
 men ikke lod han Sporerne klingre.
 Saa svang han sig frimodigen op paa sin Hest,
 men ikke lod han Sporerne klingre.

 Saa red han hen udi grønne Rosenlund,
 thi det var om Morgenen aarle:

                        95

 der mødte han skøn jomfruens Brødre syv,
 og alle saa vare de vrede.

 ,,God Morgen Hr. Ridder, hvorfra kommer I,
 mens I her saa aarle mon stande?&quot;
 ,,Jeg haver været i grønne Rosenlund
 at jage efter liden smaa Hare.&quot;

 ,,Slet ikke har du været i grønne Rosenlund
 at jage efter liden smaa Hare:
 men du har vist sovet hos vor Søster i Nat,
 og ikke haver du spurgt os til Raade.&quot;

 ,,Ja, jeg haver sovet hos jer Søster i Nat,
 og ikke haver spurgt jer til Raade:
 saa var det hendes Vilje, dertil saa var det min,
 hvad ville I vel herpaa mig svare?&quot;

 ,,Ja, vil du nu stande, hvad heller vil du fly,
 eller vil du ad Skoven udrende -
 eller vil du nu vove det fagre, unge Liv,
 for her er vi syv raske Drenge!&quot;

 ,,Nej, hverken vil jeg stande, ej heller vil jeg fly,
 ej heller vil jeg af Skoven rende:
 men jeg vil nu vove mit fagre unge Liv
 for mig og min Kæreste alene.&quot;

 Saa drog han da Sværdet, det blodige Sværd,
 det bedste, som han havde ved sin Side:
 saa bad han da saa mindelig til Gud i Himmerig,
 han vilde nu Sejren ham give.

                        96

 Saa opstod der da saa frygtelig en Kamp
 imellem de syv og den ene:
 saa hug han skøn jomfruens Brødre alle syv -
 det gjorde Gudfader alene.

 Der vokser et Træ udi min Faders Gaard,
 det vokser saa stort og saa liden:
 tilsammen gror Roden, tilsammen gror Top,
 tilsammen gror begge vores Vilje.&quot;&lt;/blockquote&gt;

                   VIII. Kapitel.

   Da Foraaret kom med al sin Travlhed, maatte Vinter-
 skolen ophøre. Stæren fløjtede, og Lærkerne sang.
   Elmelunde Bymænd havde haft Bystevne og bestemt,
 at Anbrosii Dag d. 4de April skulde der være ,,Møg-
 gilde&quot;. Paa den Dag skulde de i Fællesskab tømme 8
 Møddinger.
   Hver Gaard havde i det højeste 5 Heste og 3 Køer,
 og da Dyrene gik ude den meste Del af Aaret, var Mød-
 dingerne ikke saa store. Hver Gaard havde desuden
 mellem 10 og 20 Svin og imellem 12 og 24 Faar, 2-3
 Kalkuner, 40 Høns og 24 Ænder. Men disse Dyr maatte
 bjerge Føden, som de bedst kunde. Gaden og Mød-
 dingerne var som oftest fuld af dem. Langhaaret og skind-
 magert stod Udgangsøget og saa paa de pludrende Kal-
 kuner og forstod ikke, at der kunde være al den Snak
 i Verden.
   Da Gødningsvognene samledes ved Morten Andersens
 Gaard, fik Udgangsøget af Pisken og løb ud i Marken.
 Karle og Drenge læssede paa Vognene, et andet Hold
 kørte ud, et tredie - deriblandt Piger - strøede Gød-
 ningen omkring ude paa Marken. Oldermanden førte
 Tilsyn med det hele.

                               98

   Forinden Pløjedagen kom, var ,,Rebningen&quot; foregaaet
 Alle Agre var bleven maalt med en vis Reblængde. Plo-
 vene blev førte ud; hver Plov havde 2 Hjul, det ene størr-
 end det andet, fordi det store skulde løbe nede i Plov-
 furen, det lille ovenfor. Plovaasen var meget lang, og
 Plovfjælen var en vredet Planke. Alt var af Træ. Da den
 fælles Plovdag kom, samledes alt Plovmandskabet til
 Hest i Gaden. Foran red de unge Karle og Drenge med
 hver fire Heste, thi to kunde ikke trække Ploven. Der-
 efter Bønderne to og to i Rad. Under Raab og Støj red
 Toget fra Byen udad den brede ,,Fævej&quot;, mens en Del
 Tilskuere blev tilbage og saa efter dem.
   Da Toget naaede ud til Vingaardshjørne, gjordes der
 holdt. Karlene lagde Madkasser og ,,Læddiker&quot; med Øl
 til Side og spændte Hestene for Plovene. Da Older-
 manden gav Signalet med sin Tromme, begyndte alle
 Plovene at gaa. Hver Plov havde sin Dreng som Plov-
 køring.
   Jens Pejtersen kom til at pløje i Nærheden af Niels
 Knudsen. De kunde raabe til hinanden, mens Farten
 skred langsomt frem.
   ,,Dette her er noget andet end ,,ride Sommer i By&quot;!&quot;
 raabte Jens.
   ,,Ja, det gaar knap saa rask,&quot; svarede Niels, ,,er der
 ellers Tale om, at vi skal ride ,,Sommer i By&quot; i Aar?&quot;
   ,,Ja, det er der rigtignok. Vi skal have Gildet hos
 Morten Andersen.&quot;
   ,,Ja, det er en køn Skik. Jeg vil nok være med. For
 20 Aar siden var det helt forbudt.&quot;
   ,,Hvorfor det?&quot;
   ,,Fordi Kongen mente, vi fortørnede Gud dermed.&quot;

                               99

   ,,Haahaahaa -.&quot;
   ,,Saa skal du vel danse med Else?&quot;
   ,,Hold Mund!&quot;
   ,,Jeg synes, du fulgtes med hende til Malkning efter
 Mortensgildet!&quot;
   ,,Du véd vel, hun er rejst til Stege, og at jeg nu snart
 rejser bagefter?&quot;
   ,,Til hvem?&quot;
   ,,Jeg tager Tjeneste hos Købmand Rochenkam.&quot;
   ,,Hvorfor rejste Else til Stege?&quot;
   ,,Aa - det skulde nu saadan være -.&quot;
   ,,Man vilde vel prøve paa at skille jer ad?&quot;
   ,,Det er der ingen, der prøver paa mere, Niels.&quot;
   Samtalen gik i Staa. Man hørte Raab til Hestene fra
 alle Sider. Højt i den klare Luft hang Lærken og ringede
 Sommer ind. Jens Pejtersen hørte det ikke, men det
 hændte af og til, at han langede sin Tophue med den
 lange Dusk ud efter Drengen, naar han ikke kørte lige.
 Nogle Dage før Majdag, da Elmelunde Karle skulde ride
 Sommer i By, havde de travlt med at samle Æg ind til
 Gildet. De var 12, der fulgtes ad to og to - og foran
 gik 2 Musikantere og blæste paa Klarinet og Horn;
 allerforrest gik Skafferen med sin 11 Alen lange Skaffer-
 stok, der var udpyntet med kulørte Baand. Toget sluttede
 med en stor Del af Byens Ungdom. Da Indsamlingen
 fra Gaard til Gaard var til Ende og havde givet et godt
 Udbytte, blev der om Aftenen danset i Morten Ander-
 sens Lo.
   Endelig oprandt Voldermissedag, hvor det store Slag
 skulde staa. Tidlig om Morgenen i dejligt Solskinsvejr
 og i frisk Blæst kom de unge Karle ridende ud fra

                               100

 Portene for at samles i Gildesgaarden. De havde hvide
 Dækkener paa Hestene, besatte med røde Border. Alle
 Heste var vel pudsede og striglede og bar grønne Bøge-
 kranse om Halsen. Ogsaa Karlene havde nys udsprungne
 Bøgegrene i Krans over Skuldrene. De skulde jo komme
 med ,,Maj&quot; til Huse! Desuden var de pyntede i grønne
 Frakker med hvide eller røde Skærf og røde Striber
 paa Benklæderne. Det gjaldt om at tage sig godt ud.
 Der skulde jo danses med Pigerne i alle Gaarde, og de
 vidste, i hvilke Gaarde de skulde ind; thi Natten før
 havde de været ude i Byen og Omegnen og stukket en
 grøn Gren i Taget over Døren; hvor den Gren sad endnu,
 var de velkomne. Og den sad næsten alle Steder.
   Under Raab til Hestene og med Latter og Spøg ord-
 nede Toget sig i Mortens Gaard. I Spidsen red Niels
 Knudsen og Johan Pejtersen. Morten Andersens Kone,
 Ellen, kom ud i Gaarden med ,,Spærret&quot;, der var 5
 Alen langt og havde 4 Tværstænger foroven i Kryds,
 besatte med kulørte Silkebaand i alle Farver. Hun slog
 det ud, saa Baandene flagrede i Blæsten. Da Johan
 Pejtersen havde taget imod det, som den stærke Karl,
 der nok kunde bære det opret paa sin Hest, spillede
 Musikanterne, der red allerforrest, og Toget satte sig i
 Bevægelse under Ungdommens jubel og Hurraraab.
   Den første Gaard, de red ind i, var Pejter Johansens.
 De bandt Hestene i Gaarden og gik ind; saa blottede
 de alle Hovederne, idet de sang Majvisen. Derefter blev
 de bænkede ved det festdækkede Bord, og efter Spis-
 ningen dansede de med Døtrene og Pigerne paa Gaar-
 den, indtil Formanden i en kort Tale takkede for Gæst-
 frihed og Dansen. Pejter Johansen stak ham en blank

                               101

 Speciedaler i Haanden til Ugens mange Udgifter. Derpaa
 rede de til næste Gaard i Byen. Og i de følgende 8 Dage
 besøgte de ligeledes Gaardene i Hjertebjerg, Østermark,
 Torpe, Keldby, Raabylille og Keldbylille.
   Hveranden Aften havde de Bal i Gildesgaarden. Det
 var en streng Uge for de fleste. Mange af dem var paa
 Tider i deres salige Tilstand ikke fri for at mene, at
 den fuldkomne Salighed allerede var opnaaet, især naar
 de med Armene om Pigernes Liv sprang rundt paa Lo-
 gulvet til en rasende ,,Syvspring&quot; , der lagde deres Hoved
 ned paa Skuldren. 
                         _______________

   Den næste Fest, Ungdommen havde, var omtrent 2
 Maaneder efter, da de brændte Blus paa Stavrebjerg
 Banke. Heksene skulde jages af By. Der var i den An-
 ledning baaret Halmknipper, Tjæretønder og meget Tjørn
 op paa Banken. Efter Solnedgang samledes baade Karle
 og Piger deroppe, og snart blussede Ilden lystig. Den
 mørke Røg hvirvlede sig i ét med Skyerne, og i de fan-
 tastiske Røgslyngninger saas adskillige sorte Skikkelser
 forsvinde; en ung Pige iblandt dem var sikker paa,
 at den ene var Sidse Smeds! Søren var dog sikker paa,
 at hvis det virkelig var hende, saa kom hun nok igen.
 En Violin begyndte at spille, og snart hoppede de alle
 lysteligt omkring Ilden i den mørke Nat. Anders Mor-
 tensen og Lars Madsen stod bagved og talte alle Blus-
 sene paa Højderne i Omegnen. Der var 32. - Pludselig
 hørtes en Ræv skrige bag et Gærde i Nærheden, og
 under Raab og Latter fo'r en Flok af Sted efter den.

                               102

 De kom tilbage Arm i Arm i en lang Række, syngende
 den gamle Folkevise;
 ,,Hr. Vismer han red sig til Elverbro -.&quot;
   Under Sang, Dans og muntre Smaahistorier gik Af-
 tenen hen, til det ene Par efter det andet tilsidst for-
 svandt op imod Elmelunde By. 
                         ______________

   Sommeren gik hen uden større Begivenheder. Older-
 manden havde efter endt Tjenestetid trukket sig til-
 bage med Ære. Pladsen skulde efter gammel Regel be-
 sættes med hans Nabo, men da gamle Anders Larsen
 var død, og Sønnen endnu saa ung, skulde Mads Nielsen
 indtage denne Hædersplads. Han undskyldte sig med sin
 Sygdom og sagde, som sandt var, at skulde galt være,
 saa kunde han da bedre bruge en Spade end en Gaase-
 fjer. Derfor valgte Bymændene Jens Knudsen til dette
 Aars Oldermand. Den første Forretning, han havde, var
 ikke saa morsom.
   Der var nemlig klaget over Per Vogter, fordi der atter
 var stjaalet Faar i Græsvangen. Man mente, han laa
 og sov derude. Oldermanden skulde derfor gaa derud
 og sætte ham i Rette.
   Drengen, Søren, var sendt i Forvejen for at lukke et
 Hul i et Gærde, som nogle Svin havde stormet. Skjult
 af det samme lange Gærde og en tæt Række Pile naaede
 Jens Knudsen helt derud uden at være set; han hørte
 Per Vogter snakke med Drengen.
   ,,Det er et Hundeliv dette her,&quot; sagde han.
   ,,Ja, megen Fornøjelse har du vel ikke herude,&quot; sva-
 rede Søren.

                               103

   ,,Nu er jeg for gammel til at rømme, rende min Vej
 det skulde, du gøre.&quot;
   ,,Det vilde Husbond vist ikke synes om.&quot;
   ,,Skidt med det! Kan du se den Flok Gæs der?&quot;
   ,,Ja vel kan jeg det.&quot;
   ,,Kan du se, hvor gerne de vilde flyve?&quot;
   ,,Ja.&quot;
   ,,Men de kan ikke. De er stækkede paa Vingerne.&quot;
   ,,Ja, de store Fjer er pillet af dem.&quot;
   ,,Netop! Saadan er du og jeg ogsaa stækkede. Vi kan
 heller ikke flyve bort.&quot;
   ,,Næh -.&quot;
   ,,Og kan du se den Flok Svin derhenne?&quot;
   ,,Ja. ,,
   ,,De har allesammen faaet Ring i Trynen - det har
 vi ogsaa.&quot;
   Jens Knudsen traadte frem fra Gærdet for at blive set.
   ,,Nu kan det være nok med den Undervisning,&quot; sagde
 han.
   Per Vogter fik travlt med at fløjte ad sin Hund.
   Søren fik ogsaa travlt med Gærdet i det samme.
   ,,Du tænker vel ikke paa at stikke af, Per&quot; - be-
 gyndte Jens Knudsen.
   ,,Næh - næh -.&quot;
   ,,Men saa skal du heller ikke lokke andre til det.&quot;
   ,,Næh -.&quot;
   ,,Løber vi fra det hele, saa faar vi aldrig bedre Kaar.&quot;
   ,,Næh - ja, det kunde dog ske.&quot;
   ,,Jeg mener, det gavner ikke alle Byhyrder, at en
 enkelt løber sin Vej. Det gavner heller ikke Danmarks
 Bønder, at en enkelt eller to stikker af.&quot;

                               104

   ,,Næ - næ -.&quot;
   ,,Enhver maa blive paa sin Post, hvad han saa er,
 arbejde ærlig og tro og derigennem hæve sin Stilling i
 andre Folks Øjne, kun derved kan han forbedre sin
 Stilling.&quot;
   ,,Ja - a.&quot;
   ,,Ingen maa sove paa sin Post. Du maa tude i Hornet
 hver Nat, saa vi kan høre, du er vaagen. Nu er der igen
 stjaalet Faar i Græsvangen.&quot;
   ,,Hvornaar maa jeg da sove?&quot;
   ,,Du maa skiftes til at vaage og sove med din Vogter-
 hund; derfor har du ham. Det er Skade, du aldrig ser
 Faare-Jørgen, naar han kommer.'
   ,,Se Faare-Jørgen! Hm! Ham er der ingen, der kan
 se.&quot;
   ,,Ingen?&quot;
   ,,Næh - han viser sig aldrig i sin rigtige Skikkelse;
 snart kommer han som Præst, snart som Hørkræmmer,
 snart som en gammel Kælling.&quot;
   ,,Derfor skal du være mistænksom imod alle, der gaar
 her i Græsvangen. Selv om Faare-Jørgen viser sig som
 Byfogden i Stege, saa skal du anholde ham.&quot;
   ,,Ja - men - hvis det saa virkelig er Byfogden selv
 i høje Person -?&quot;
   ,,Saa vil han gi' dig en Speciedaler, fordi du er paa
 din Post, Per Vogter.&quot;
   ,,Hi - ja! Her kan du se. jeg fik en Daler i Gaar.&quot;
 Per Vogter trak den op af Vestelommen.
   Jens Knudsen studsede.
   ,,Byfogden kommer ikke her. Er du vis paa, om ikke
 det var Faare-Jørgen alligevel?&quot;

                               105

   ,,Næh - det er jeg ikke vis paa - men - hæ - han
 skal jo ogsaa leve - og det skal jeg ogsaa.&quot;
   Jens Knudsen stod lidt.
   ,,Det er pinende galt med dette Kvæghold paa denne
 Maade, det er ligesom med Trevangsdriften. Det trænger
 til Forandring det hele.&quot;
   ,,Ja, det gør det,&quot; stadfæstede Per Vogter og snød
 Næsen.
   Jens Knudsen saa op og fik Øje paa et Køretøj, der
 holdt stille ved Landevejen.
   ,,Hvem er det, der spænder sine Heste for derhenne?&quot;
 spurgte han.
   ,,Det er en Bonde fra Røddinge, der kører med Fisk.
 Han har ladet Bæsterne græsse lidt - det er en lang
 Vej fra Røddinge Sø -.&quot;
   Jens Knudsen vendte sig og saa op mod Elmelunde,
 han fik Øje paa Kvægfolden, hvori der var indelukket
 to fremmede Køer.
   ,,Hvor er de kommen fra?&quot; spurgte han.
   ,,De er kommen løbende hertil i Morges fra Raaby-
 lille. Se, der kommer Rasmus Pejtersen ridende, det er
 nok hans.&quot;
   ,,Giv mig Nøglen til Folden, Per.&quot;
 Per stak Haanden i Bukselommen og trak en stor
 jernnøgle op. Jens Knudsen gik med den op til Folden,
 hvortil Rytteren var kommen ad Landevejen.
   Rasmus Pejtersen genkendte Køerne, sagde han, men
 vilde dog ikke have dem med. Han betalte Oldermanden
 til Byens Bøsse for at have dem staaende til næste Dag.
   De fik dem en Passiar om Landbruget. Tilsidst siger
 Jens Knudsen:

                               106

   ,,Det vil blive skidt, skal vi fortsætte ret længe med
 Trevangsdriften.&quot;
   ,,Tror du?&quot; kom det forsigtigt fra Rasmus,
   Jens pegede hen mod Toften og Haverne bag Elme-
 lunde By og sagde:
   ,,Læg Mærke til, hvor alle Haverne er frugtbare. Ikke
 alene bærer Æbletræerne godt, men se Humlehaven, se
 Kaalhaven, se Køkkenhaven!&quot;
   ,,Ja, Haverne ligger godt i Læ,&quot; mente Rasmus.
   ,,Det kommer dog mere af, at Haverne ikke er Fælles-
 eje, men hver Gaard ejer sin egen. Saaledes bør ogsaa
 hver Gaard eje og dyrke sin egen Mark. Saa vil Markerne
 ogsaa blive til Haver en Gang. Fællesdriften er det bare
 Skidt.&quot;
   ,,Ja - kanske du har Ret. - Nu maa jeg hjem
 jeg har redet hele Eftermiddagen.&quot;
   ,,Du har faaet en ny Hest, synes jeg.
   ,,Ja.&quot;
   ,,Hvad har du givet for den?&quot;
   ,,Otte Rigsdaler.&quot;
   ,,Det var svært mange Penge.&quot;
   ,,Ja.&quot;
   ,,Naa, Farvel, Rasmus!&quot;
   ,,Ja - se - jeg - havde ellers et Ærinde til -.&quot;
   Rasmus rømmede sig, som noget sad fast i Halsen.
   ,,Et Ærinde - naa?&quot;
   ,,Det er jo dig, som har en Broder, der er saadan en
 klog Karl!&quot;
   ,,Niels - mener du.&quot;
   ,,Ja, Niels - ja, det er rigtigt, og han er jo ogsaa en
 pæn Karl og reel i alle Henseender.&quot;

                               107

   ,,Ja. Hvad saa mere?&quot;
   ,,Aa - sig til ham, at han i Morgen gaar ud og ser
 paa disse to Køer. De er bedre i Stand end de fleste,
 sikke't Kød der sidder paa dem.&quot;
   ,,Ja, de er jo næsten fede - men Sidebenene kan
 da tælles paa dem.&quot;
   ,,Det er nu ikke mine Køer. De er Hans Svendsens
 Enkes i Raabylille. Hendes Gaard ligger lige ved Siden
 af min. Den er rigtignok gammel og faldefærdig, men
 fik hun sig en dygtig, ung Mand, saa kunde den nok
 rejse sig igen.&quot;
   ,,Naa saadan, Rasmus.&quot;
   ,,Hvad mener du, din Bror Niels siger til det?&quot;
   ,,Det er ikke godt at vide. Det er altsaa Meningen, at
 han først skulde se paa Køerne her og siden paa Enken.&quot;
   ,,Hi - ja. Det behøver jo ikke at vare saa længe.
 jeg skulde hilse ham fra hende og sige, at hvis han selv
 vilde trække Køerne til Raabylille i Morgen, saa kunde
 de tale om det.&quot;
   ,,Jeg skal sige det til ham, Rasmus.&quot;
   ,,Tak! Saa har jeg røgtet mit Ærinde. Det er saa rart.
 naar den ene saadan kan gøre den anden en Tjeneste.
 Farvel, 'Jens Knudsen!&quot;
   ,,Farvel, Rasmus!&quot;

                          IX. KAPITEL.

   Neste Dag trak Søren af Sted med to Køer til Raa-
 bylille. Niels Knudsen mente ikke, det hastede med
 at gifte sig endnu. Han havde Hovedet optaget af andre
 Ting.
   Aaret sled sig til Ende. Der var flere, der flyttede
 hen paa Kirkegaarden dette Efteraar. Pejter Johansens
 Svigerfader, gamle Lars Hansen Aagesen, havde be-
 ordret, at naar han havde lukket sine Øjne, skulde der
 holdes Ligvagt over ham, som det skete i ældre Tider,
 og det blev, som han ønskede. Særlig blev han savnet
 af de mange Børnebørn.
   Ogsaa Mads Nielsen maatte afsted. Det hjalp ikke,
 at Sidse Smeds gned ham for Gigten. Han døde, kun
 45 Aar gammel. ,,Det skulde nu saadan være&quot; ! Den unge
 Lars Madsen skulde nu til at hjælpe sin Moder med
 Gaarden; Legetiden var forbi. Han havde tidlig lært
 at tænke. Der var kommen Alvor over ham i den se-
 nere Tid; han var ogsaa en fremmelig Dreng af sin
 Alder.
   I December havde Skolen begyndt igen i Jens Knud-
 sens Gaard, og hverken Lars eller Anders savnedes.
 Pejter Johansen lod ogsaa sine Børn gaa derover igen.
 Kirsten var ikke længer stram om Munden! Nu havde

                               109

 de jo ikke længer hendes gamle Fader til at fortælle
 for Børnene.
   Denne Vinter læste Niels Knudsen Ridderromanen om
   ,,Flores og Blanceflor&quot; og fortalte dem om den stolte
 Riddertid her i Danmark. Ligeledes sang de Ridderviser,
 saa det dundrede.
   Til Afveksling fortalte Ann' Stine dem et eller andet
 Eventyr som f. Eks. : ,,Mester Flikflak&quot; - et Even-
 tyr som deres Efterkommere endnu kunde fortælle ord-
 ret over 100 Aar efter! Ligeledes fortalte hun Even-
 tyret om ,,Lykken og Forstanden&quot; og forklarede dem
 bagefter,at det gjaldt især om at have Lykken med
 sig. ,,Det var ikke alle, der havde det,&quot; sagde hun med
 Taarer i sine mørke Øjne.
   En Dag før Jul kørte Jens Knudsen til Stege for at
 købe Varer hos Købmand Rochenkam til julehøjtiden.
 Han havde et Par Tønder Korn med i Vognen til at
 betale med.
   ,,Det er en rask Karl, jeg har faaet derude fra Elme-
 lunde,&quot; sagde Købmanden til ham, da de stod ene i
 Butikken.
   ,,Det er vel Jens Pejtersen,&quot; sagde Jens Knudsen.
   ,,Ja. Han har Kræfter som en Bjørn.&quot;
   ,,Ja, der er Blod i ham!&quot;
   ,,Jeg tænker, han tar begge Sækkene af din Vogn
 paa en Gang og bærer op paa Loftet. Bare Stigen hol-
 der. ,,
   ,,Jens holder nok!&quot; mente Jens Knudsen.
   ,,For et Par Dage siden var vi oppe paa Loftet begge
 to, saa væddede han med mig, at han kunde godt bære
 4 Sække Korn paa en Gang.&quot;

                               110

   ,,Naa.&quot;
   ,,Jeg gik ind paa Væddemaalet; men han stak ganske
 rolig to Sække op under Armhulerne og tog to i Hæn-
 derne og gik med, saa Loftet knagede under ham. jeg
 maatte raabe i min Forskrækkelse: Holdt, Jens! Du
 gaar Pinedød gennem Loftet!&quot;
   ,,Det ligner ham.&quot;
   ,,Men jeg beholder ham jo ikke længe. Han begynder
 at snakke om, at han gifter sig.&quot;
   ,,Det er nok mulig. Han og Else har jo længe holdt
 af hinanden, og nu kan de snart faa en Fæstegaard i
 Elmelunde.&quot;
   ,,Hm - ja. Her er Salt,&quot; sagde Købmanden og skød
 Sækken tilside - ,,her er Tobak, Sukker, Tjære
 Reb - var der saa mere?&quot;
   ,,Ja, Mel til julekagen.&quot;
   ,,Det er Pinedød sandt. Men jeg har ikke noget
 hjemme. Jeg skal først hente det paa Lendemark Mølle.&quot;
   ,,Saa gaar jeg et Ærinde ned til Skipperen ved Hav-
 nen imens,&quot; sagde Jens Knudsen og tog sin Hue.
   Købmanden gik ud i Gaarden og bad Jens Pejtersen
 spænde for og køre efter en Sæk Mel, saa kunde han
 tage Jens Knudsens 2 Sække Korn med til Mølle og
 faa malet med det samme.
   Jens Pejtersen skulde nok besørge det.
   ,,Det er saa megen Ulejlighed at spænde Heste for,&quot;
 mumlede Jens for sig selv, ,,jeg kan mæn' nok bære
 de Poser.&quot;
   Saa tog han en Tønde Korn under hver Arm og gik
 ned ad Stege Gade ud til Lendemark Mølle.
   Da han paa Hjemvejen gik over Broen med en Mel-

                               111

 sæk paa Nakken, saa han Jens Knudsen staa ved Hav-
 nen og snakke med en Skipper.
   Han standsede og hilste. Men det kunde ikke falde
 ham ind at sætte Sækken, mens han sinkede sig i 5
 Minutter.
   De snakkede om Vejret og Vindretningen. Skipperen
 havde haft god Vind fra København.
   ,,Ja, saa lægger jeg Sækken i din Vogn, Jens Knudsen,&quot;
 sagde Jens Pejtersen og gik. -
   Jens Knudsen lod til at ville gaa bagefter.
   ,,Det er sandt,&quot; udbrød Skipperen, ,,jeg har en Ny-
 hed at fortælle dig fra København.&quot;
   ,,Naa, hvad er det?&quot;
   ,,Jeg var i Nyhavn Nr. 32 [#s111_1 1)] efter Tømmer og Bræd-
 der hos den rige Mønbo Tømmerhandler Jens Larsen.&quot;
   ,,Det er min Morbror.&quot;
   ,,Jeg snakkede ikke med ham; men jeg snakkede med
 din Broder Lars, der flygtede fra Møn som Dreng. Han
 bad mig sige Familien, at nu hed han ikke Lars Knud-
 sen længer, men Lars Larsen; thi hans Morbroder havde
 adopteret ham som sin egen Søn, da han ingen Børn
 selv havde, og nu var han Arving til hele den store
 Ejendom, den vældige Forretning med mange Skibe og
 flere Tusinde Rigsdaler.&quot;
   Jens Knudsen stod som himmelfalden.
   ,,Ja&quot; - sagde Skipperen og tog sig en Skraa - ,,der
 er jo somme, der har Lykken med sig.&quot;
 ______________
   1) Nummer 32 I Nyhavn eksisterer ikke mere, fordi flere
 Numre i Gaden er slaaet sammen. Der mangler flere Numre.
 Men Nr. 32 har omtrent ligget midt i Gaden til venstre for
 Havnen.

                               112

   ,,Hvordan - var det ikke dig, der hjalp Lars afsted?&quot;
 spurgte Jens Knudsen og saa paa Skipperen.
   - ,,Hæ - jo. Men det snakker vi ikke om. Hæ -
 Det var ogsaa min Far - før mig - der hjalp Jens
 Larsen afsted i sin Tid.&quot;
   ,,Saa er de dig megen Tak skyldig nu.&quot;
   ,,Næh - næ - paa det Lav! Det er godtgjort for
 længe siden. Alt Tovværk til mit Skib og alle Sejl -
 ja meget mere - har ikke kostet mig en Øre.&quot;
   ,,Naa, Farvel Skipper! jeg glæder mig til at fortælle
 denne Nyhed hjemme.&quot;
   ,,Farvel, Jens Knudsen! Det er sandt - din Bror
 Lars bad mig sige, I var velkomne allesammen, hvis I
 vilde besøge ham.&quot;
   ,,Tak! Men det har vist lange Udsigter. Vi er jo stavns-
 bundne.&quot; - -
   Samme Aften, da Jens Knudsen var kommen hjem,
 samlede han dem alle i Dagligstuen og fortalte den store
 Nyhed om Lars.
   Ann' Stine fik Taarer i Øjnene.
   ,,Det er godt, Bror Lars har Lykken med sig,&quot; sagde
 hun. Det er ikke alle af vor Stand, der har det. jeg
 lakker, som Ridder Aage med megen Umag' snart til
 Kirkegaarden hen med Kisten paa min Bag.&quot;
   Niels sad med foldede Hænder og saa ned i Lergul-
 vet, saa sagde han:
   ,,Lad os glæde os, Søster, og ikke snakke om Kirke-
 gaarden. Nu har vi dog en liden Grund til Glæde, som
 ellers er en sjælden Gæst i vore Kaar.&quot;
   Den Aften gik det smaat med Husfliden. Tankerne
 var andet Steds henne. Hvert Øjeblik maatte de snakke

                               113

 om Bror Lars. Han havde ogsaa altid været saadan en
 god Dreng, da han var hjemme. Hvordan mon han nu
 var? Mon han var en fin Herre? Hvordan mon han gik
 klædt? Mon han havde giftet sig? - - - 
                          _____________

   Paa Anders Larsens Gaard var Sønnen Lars Ander-
 sen bleven gift, og der var kommen en lille Søn, som
 i Daaben fik Navnet Anders Larsen, som Skik og Brug
 var. Lars Andersens Søster, Karen Andersdatter, gik
 endnu hjemme og var meget optaget af at passe den
 lille Anders. Herved havde Livet faaet en ny Værdi for
 hende. Hun havde altid holdt meget af smaa Børn.
   Langsomt sneg sig Tiden hen i det daglige Arbejde
 - saaledes gik Vinter efter Sommer. Niels Knudsen
 var bleven saa tavs i den senere Tid. I tre Vintre havde
 han nu holdt Skole for Byens Børn og Ungdom. Men
 hvor var Frugterne? Der var ingen at se. De gamle
 holdt igen, naar deres Børn kom hjem og var ivrige
 for nye Tanker.
   Det gjorde Niels betænkelig. Han var bleven bange
 for, at store Begivenheder skulde indtræffe, før den
 gamle Slægt var bleven afløst af en ny. Skete dette -
 og der var noget i Luften, der varslede derom; Kongen
 havde allerede i 1764 begyndt at sælge af sit Kron-
 gods paa Sjælland - da vilde den gamle Slægt næppe
 have Øjnene opladte for Vigtigheden af at købe sig
 fri, og den unge Slægt var for ung endnu til at gribe
 Styret. Lars Madsen og Anders Mortensen var lige ble-
 ven konfirmerede.

                               114

   Og Niels selv! Han gik endnu som Tjenende hos sin
 Broder, skønt han var 23 Aar gammel. Mon han ikke
 kunde udrette mere for Bønderne i en bevæget Tid,
 hvis han selv var Fæstebonde? Burde han ikke gifte
 sig med Karen Jensdatter, Enke efter salig Hans Svend-
 sen i Raabylille? Hun var rigtignok en Del Aar ældre
 og havde flere Børn; men hun saa godt ud. Havde hun
 ikke hver Søndag i Kirken sendt ham et Par venlige,
 smilende Øjne nu i lang Tid? Der sad ligesom to Skæl-
 mer i Øjenkrogene, og saa havde hun Smilehuller i de
 æblerøde Kinder.
   - En Samtale, som Niels havde med Broderen, be-
 styrkede ham i at gøre Alvor af at forandre sin Stilling.
   En Dag pyntede han sig i sine pæne Klæder og gik
 til Raabylille. Han var ikke en Smule angst for Ud-
 faldet; han vidste, han fik ikke Nej.
   - Udenfor Porten kunde han nok se, der manglede
 en Mand paa Gaarden. Den ene Længe var uden Halm-
 tag, og Bygningerne var ved at govle. Der var Huller
 i alle Lervægge. Et gammelt Øg stod paa Møddingen
 og aad Ærtehalm. Nogle Børn rendte udenfor og legede.
   Niels Knudsen fik Taarer i Øjnene.
   ,,Stakkels Enke og Børn,&quot; mumlede han, ,,her maa
 hjælpes - og hjælpes snart.&quot;
   Saa gik han ind. I Døren mødte han Karen.
   ,,Men Niels, er du der!&quot; udbrød hun og rakte ham
 Haanden.
   Niels tog den og holdt den fast.
   ,,Naar skal vi fastsætte Trolovelsesdagen?&quot; spurgte
 han.
   ,,Men Niels! Det maa du rigtignok selv bestemme.&quot;

                               115

   ,,Du trænger til en Mand paa Gaarden, Karen! Hvis
 ikke jeg kan faa den paa Fode igen, vil du og Bør-
 nene saa flytte med mig til Torpe, hvor jeg tror, vi
 kan faa en bedre Fæstegaard?&quot;
   Karen faldt ham om Halsen.
   ,,Niels! Niels! jeg vil flytte med dig, hvor du saa
 vil flytte hen.&quot;
   Paa Hjemvejen gik Niels Knudsen ind i Hjertebjerg
 Præstegaard for at tale med Præsten om Tillysningen
 fra Prædikestolen. [#s115_1 1)]
   Efter Brylluppet flyttede Niels Knudsen til Raaby-
 lille, hvor han boede i nogle faa Aar. Men siden overtog
 han den Gaard i Torpe, der ligger yderst mod Vest
 paa Sydsiden af Gaden [#tavle13 2)].
   Hans Søster, Ann' Stine, flyttede til Stege, da hun
 syntes det blev saa kedsommeligt nu, Niels var borte,
 og der blev ingen Aftenskole mere.
   Begge Pejter Johansens ældste Sønner giftede sig kort
 efter. Johan havde Bryllup med Ingeborre 1768. Jens
 havde Bryllup med Else 1769, og begge overtog de ko
 ledige Fæstegaarde paa den vestlige Side af Gaden i
 Elmelunde By.

 _________
   1) Elmelunde Kirkebog:
   Niels Knudsen, tjenende hos Broeren Jens Knudsen i
 Elmelunde, og Hans Svendsens Enke i Raabylille, Karen
 Jensdatter, viedes 31te Oktober 1766.
   2) Se Tavle Nr. 13.

                        X. KAPITEL.

   I Høsten 1769 kom en Dag en Rytter ridende op ad
 Elmelunde Banke. Hesten var svedig, han lod den
 gaa jævnt det sidste Stykke Vej. Det var Niels Knud-
 sen, der vilde besøge sin Broder og fortælle ham den
 sidste Nyhed. Han havde været i Stege Dagen før, hvor
 Byfoged Jørgensen havde fortalt ham, at der hævede sig
 Røster i de højere Samfundslag, der gik ud paa at faa
 Bøndernes Fællesskab ophævet.
   Niels Knudsen vidste, at det vilde glæde Jens at høre
 om dette.
   Selv sad han i dybe Tanker paa Hesten med slap
 Tøjle og den anden Haand i Siden og tænkte over Stil-
 lingen. Hvad vilde den ny Tid bringe? Thi ved Fælles-
 skabets Ophævelse kunde man ikke standse. Der maatte
 komme mere efter. Skulde det blive Frihed eller Træl-
 dom? Det stod klart for ham, at det maatte blive en
 af Delene. Thi Bylovene vilde ophøre at eksistere til-
 ligemed Fællesskabet. Men hvilke Love skulde afløse
 disse? Monstro Bønderne havde gode Fortalere paa
 højere Steder? Han kunde næsten ikke tro det efter
 Fortiden! Han havde nok hørt Navne som Reventlow
 og Bernstorff; men hvad kunde vel de enkelte udrette
 imod alle de store! Var det ikke bedst at stole paa sig

                               117

 selv. Og dog! Hvis der blev rakt en hjælpende Haand
 ovenfra - var det saa ikke bedst at tage imod den!
 Det var vel dog ikke helt utænkeligt, at en eller anden
 af de store Bønder kunde komme i Tanker om, at al
 den Uret, der var begaaet imod de smaa Bønder gen-
 nem Aarhundreder, skulde gøres god igen. Havde han
 ikke selv erfaret, at Bønderne paa dette Tidspunkt endnu
 ikke havde Forstaaelsen af deres eget bedste. De burde
 aabenbart købe sig fri, hvor dyr saa Frigørelsen blev,
 for derefter at samle de mange spredte jordstykker om
 hver sin Gaard, ophæve Fællesskabet, og kappes i Ar-
 bejdet om at frembringe det meste og bedste af Mar-
 ken som af Haven.
   Under disse Tanker naaede Niels Knudsen hen til
 sin Broder.
   Der blev stor Bestyrtelse.
   Pejter Johansen sad derinde i Samtale med Jens Knud-
 sen, da han kom. De fik nu stoppet de sølvbeslagne Pi-
 ber. Pejter slog Ild med Fyrtøjet, idet han sagde:
   ,,Det gaar galt dette her - det gaar pinende galt.&quot;
   ,,Ja, holder vi ikke sammen,&quot; sagde Jens Knudsen,
   ,,saa gaar det pinende galt.&quot;
   ,,Naar I kan indse dette, I Elmelunde Byfolk,&quot; tog
 Niels Knudsen til Orde - ,,saa hold dog sammen, hvad
 end det skal koste.&quot;
   ,,vi bliver aldrig enige om at dele Agrene imellem
 os,&quot; sagde Pejter Johansen, ,,saa vi faa aldrig vore Agre
 samlet paa et Sted.&quot;
   ,,Det vil jeg godt tro,&quot; sagde Niels med et Suk, ,,men
 den Dag kan komme, da I tvinges dertil, ligesom I nu
 vil blive tvungne til Fællesskabets Ophævelse.&quot;

                               118

   ,,Du kan sagtens snakke, Niels,&quot; vedblev Pejter, ,,men
 Bylovene var gode, dem kendte vi, og de holdt os sam-
 men i ondt og godt. Nu skal alle de Baand, der bandt
 Gaardfolk sammen, sønderrives udenfra, og vort Bro-
 derskab ophører; vort Bylav falder i Stumper og Styk-
 ker; enhver skal nu til at rede sit! Kan I ikke se, at
 det er hen i Vejret at snakke om at holde sammen,
 hva'?&quot;
   ,,Vi skal ikke holde sammen om det gamle,&quot; ind-
 vendte Jens, ,,vi skal holde sammen om det ny.&quot;
   ,,Det ny kender vi ikke,&quot; sagde Pejter og spyttede
 henad Gulvet.
   ,,Det er netop Ulykken,&quot; sagde Niels, ,,det stærke
 Røre, som vi nu staar i, det kommer baade for tidligt og
 for silde. For tidligt for den ny Slægt og for silde for
 den gamle.&quot;
   Pejter Johansen vendte sig fra ham og gav sig til
 at tromme paa Ruden bagved ham. Pludselig lettede
 han sig i Sædet og sagde:
   ,,Der kommer Oldermanden. Hvad mon han vil?&quot;
   Oldermanden var for dette Aar Morten Andersen.
 Aldrig havde han været rigtig stiv i Læsning, og nu
 havde han faaet et Brev, som han kom for at faa ud-
 tydet hos Jens Knudsen.
   Denne læste det højt i Stuen.
   Det gik ud paa, at Kongen allerede d. 4de Avgust
 havde overdraget Grev Holck og Thyge Thygesen som
 Kommissærer at sælge hele Møns Land, som i den
 Anledning skulde deles i 5 Godser. Auktionen skulde
 holdes i September.

                               119

   ,,Naa!&quot; udbrød Pejter, idet han lagde Piben fra sig
 paa Bordet, ,,saa bliver vi altsaa solgte.&quot;
   ,,Ja, hvis vi ikke foretrækker at holde sammen i det
 ny, som nu viser sig,&quot; udbrød Niels.
   ,,Holde sammen!&quot; Pejter trak Ordene langt ud og
 ledsagede dem med et Skuldertræk.
   ,,Vi kunde vel købe os fri. Var det ikke 5 Godser?&quot;
 spurgte Jens og saa i Brevet.
   ,,Ja, havde der endda staaet to Nuller bagved,&quot; ind-
 vendte Pejter og rejste sig, ,,men dette her er saamæn'
 lavet af Folk, der ikke vil Bønderne noget godt; thi
 det er kun Pengemænd, der kan købe et Gods. Nej,
 det er Meningen, at vi skal ind under 5 Herremænd
 i Stedet for at være Kongens Bønder.&quot;
   ,,Det maa ikke ske!&quot; udbrød Jens Knudsen, ,,nu maa
 vi ud i Byerne heromkring og tale med andre Bymænd
 om Sagen. Der er ingen Tid at spilde, hvis vi i Sam-
 ling kan gøre et Bud.&quot;
   ,,Hvor skulde alle de Penge komme fra?&quot; spurgte
 Morten.
   ,,Vi kunde jo f. Eks. betale med vore Skove,&quot; sagde
 Niels.
   ,,Hvor skulde saa vore Svin gaa om Vinteren?&quot; ved-
 blev Morten.
   ,,Enhver skal i Fremtiden passe sine egne Svin&quot;
 sagde Jens, ,,og ikke alene det, men sine egne Køer,
 sine egne Heste, sine egne Marker. Fællesskabet skal
 ophæves!&quot;
   Morten Andersen gjorde store Øjne.
   ,,Næh -&quot; udbrød Pejter og tog sin Pibe og Kæp
 ,,dersom det var Meningen, at vi Bønder skulde købe

                               120

 os fri og blive Selvejere, saa havde Auktionen ikke
 været bestemt saa snart. Der er jo kun en Maaned til.
 Vi skal ikke faa Tid til at samle os. Det er Meningen.
 Farvel, Folk!&quot; -
   Det viste sig snart, at Pejter Johansen havde udtalt
 Tanker, som mange mønske Bønder nærede i de Dage.
   Men netop dette gjorde, at de ivrige blev endnu iv-
 rigere, og en stærk Agitation var snart i Gang over
 hele Øen fra Fanefjord til Klinten.
   Det satte ondt Blod i Landsbyerne, at der før Auk-
 tionsdagen var kommen en Del Agenter borte fra til
 Øen for at fraraade Bønderne at købe Godserne. Det
 vilde blive deres Ruin, hed det. De vilde aldrig kunne
 skaffe de mange Penge.
   Det viste sig alligevel, at der var større Sammen-
 hold iblandt Bønderne end ventet.
   Saa oprandt Auktionsdagen d. 19de September. Folk
 kørte til Stege i store Skarer baade Øst fra og Vest
 fra. Adskillige unge Karle red i Galop forbi de mange
 Vogne. Mere langsomt kom de gamle frem, der i lang
 Frakke, Knæbenklæder og rød Tophue stavrede i Træ-
 sko henad Vejen med en Knortekæp i Haanden.
   Byfoged Jørgensen i Stege ledede Auktionen.
   Byerne til de 5 Godser bleve nævnte og desuden
 var der 7 Kirker og 5 Kongetiender, som skulde sælges.
   Det gik rask med Buddene. Bønderne paa hvert Gods
 havde deres Mænd til at byde. Og Dagen endte for-
 saavidt godt, som Bønderne købte de 4 af de 5 Godser.
 Men saa kom det værste: Der blev krævet Kavtion for
 Pengene! Dette havde Bønderne ikke tænkt paa.
   De kunde derfor ikke blive tilstaaede Godserne for

                               121

 deres Bud den Dag. Og de kunne vente, at Buddene ikke
 ville blive approberede.
   Bønderne følte sig overlistede.
   De kom slukørede hjem.
   Pejter Johansen og Jens Knudsen kørte sammen i
 samme Vogn ud ad Mølleporten og ved Siden red Niels
 Knudsen. De talte ivrig om Dagens Begivenheder.
   Bønderne paa Godset Nr. 2, hele Fanefjord Sogn,
 vil sikkert blive Selvejere, saa ivrig de var,&quot; sagde
 Jens Knudsen.
   ,,Ja, Bonden Kresten Nielsen der ude fra - han
 giver ikke tabt,&quot; svarede Pejter Johansen.
   ,,Jeg talte med ham efter Auktionen,&quot; sagde Niels
 Knudsen og holdt sin Hest an, ,,han lod ikke til at
 være bange for Kavtionen. Han vilde henvende sig til
 en Købmand i Stubbekøbing.&quot;
   ,,Hvad var det saa for en Herremand, der fik Godset
 Nr. 1 mellem Stege og Fanefjord?&quot; spurgte Pejter jo-
 hansen.
   ,,Han hed Beringskjold,&quot; svarede Jens Knudsen, ,,og
 han havde nok én i Kompagni med sig.&quot; [#s121_1 1)]
   ,,Det var skammeligt,&quot; udbrød Niels, at vort Bud
 paa 72 Rigsdaler pr. Td. Hartkorn, ikke kunde blive
 antaget, saa havde vi haft alle 5 Godser.&quot;
   ,,De vilde jo have 100 1/3 Rigsdaler pr. Td. Hartkorn,&quot;
 sagde Pejter Johansen og rykkede i Linerne, ,,hvorledes
 skulde vi skaffe saamange Penge?&quot;
 __________
   1) Regimentskvartermester Fleischer fra Næstved. Senere
 fik Beringskjold det alene. Han oprettede Herregaarden Ma-
 rienborg, der fik Navn efter hans Hustru Marie.

                               122

   ,,Næh - det vil knibe nok med at skaffe Kavtion
 for de Bud, vi har gjort,&quot; mente Jens.
   Der blev Tavshed et Stykke Tid.
   Pludselig rettede Niels Knudsen sig op; hans Ansigt
 fik et straalende Udtryk. Hesten, der havde benyttet sig
 af hans Aandsfraværelse, maatte igen stikke i Rend hen
 paa Siden af Vognen.
   ,,Jeg har faaet en Idé, Bror!&quot; raabte han.
   ,,Naa, lad os høre.&quot;
 Pejter lod Hestene gaa i Skridt.
   ,,Lagde I Mærke til Bønderne paa Godset Nr. 3 om-
 kring Stege Noer?&quot;
   ,,Ja, de lod til at være nogle farlige Karle,&quot; udbrød
 Pejter, ,,de bød rask væk.&quot;
   ,,De havde ogsaa den store Skov i Baghaanden langs
 med Østersøen ad Hjelms Bugt - den vil de hugge
 til at betale med.&quot;
   ,,Ja - men den forslaar ikke,&quot; sagde Pejter og ry-
 stede paa de lange Lokker, der nu var blevne hvide.
   ,,Nej. Men Bønderne i Tøvelse og Bidsinge havde
 sikret sig Kavtion paa anden Maade,&quot; vedblev Niels.
   ,,Jeg talte med Bonden Jens Hansen i Bidsinge, som
 fortalte, at de havde en god Ven i København, som
 de nok kunde faa til at gaa i Kavtion for dem.&quot;
   ,,Hvad hed han, Bror?&quot;
   ,,Han hed Mads Schiffer [#s122_1 1)] og var en meget rig Skibs-
 kaptajn.&quot;
 __________
   1) I Landsarkivet i Sjællands Landstings Skødebog Nr. 18 B
 læses følgende:
   Bymændene i Tøvelde: Jens Jensen, Anders Petersen, An-
 ders Larsen, Rasmus Petersen, Lars Jakobsen, Jørgen An-
 dersen, Mads Petersen - og Bymændene i Bidsinge: Jens

                               123

   ,,Ja, havde vi bare en saadan Mand til at hjælpe os
 paa Godset Nr. 4,&quot; sagde Pejter, ,,saa kunde der endnu
 være Haab.&quot;
   ,,Nu kommer min Idé&quot; - fortsatte Niels fornøjet, -
   ,,se, vi har ham! vi har ham! jeg kom til at tænke paa
 vor gamle Morbror i København, den rige Tømmer-
 handler Jens Larsen! Ham maa vi have Bud til.&quot;
   ,,Du siger noget, Bror Niels.&quot;
   ,,Har han Penge?&quot; spurgte Pejter.
   ,,Ja. Mange Tusinde blanke Rigsdaler.&quot;
   ,,Død og Plage!&quot; Pejter spyttede langt.
   ,,En af os maa til København,&quot; vedblev Jens - ,,det
 er bedst, du rider Niels, du er bedst skaaret for Tunge-
 baand.&quot;
   ,,Det kan jeg godt. Nu har jeg ellers baade Kone og
 Børn.&quot;
   ,,Det har du jo. Men de undværer dig nok nogle
 Dage. Det er jo din egen Idé, og hvis nogen skal faa
 vor gamle Morbror til at gaa i Tøjet, saa maa det være
 dig.&quot;
   ,,Lad gaa da. jeg rider en af Dagene. Saa skal jeg
 vel hilse Bror Lars?&quot;
   ,,Ja - ja, hils Bror Lars! Og saa kan du da ogsaa
 fortælle ham, at nu skal vor Søster Ann' Stine giftes.&quot; [#tavle10 1)]
 ___________
 Hansen, Albrekt Jakobsen, Hans Povlsen, Peder Jensen,
 Jens Larsen, Hans Rasmussen, Hemming Larsen, Jens Povlsén,
 Hans Jørgen Petersen, Hans Pedersen, Peder Hansen, Jens
 Jensen og Kristen Nielsen - købte Tøvelde og Bidsinge for
 8064 Rd. 1 M. 2 Sk. Halvdelen betales. Dansk-assiatisk-Kom-
 pagnis Skibskaptajn Hr. Mads Schiffer kavtionerer for Ka-
 pital: 3000 Rigsdaler imod 1ste Prioritet i deres Ejendomme.
   Skødet er først underskrevet d. 27de December 1775
   1) Se Tavle Nr. 10.

                               124

   ,,Hvad siger du? Har du snakket med hende i Dag?&quot;
   ,,Nej, jeg fik ikke Tid i Dag. Det er en 14 Dages
 Tid siden. Men hendes tilkommende Mand kom hen til
 mig paa Stege Gade i Dag og spurgte mig, om jeg vilde
 være den ene Forlover.&quot;
   ,,Hvor er han fra?&quot;
   ,,Han er Gaardmand i Udby og hedder Mads Jensen.
 Han er for Resten Enkemand. Nu har han jo ikke haft
 saa langt ind til Stege, saa han har jo tit været der-
 inde at snakke med Ann' Stine - nu har hun sagt
 ja, men mener ellers ikke, at nogen kan blive lykkelig
 med hende. Men det faar jo blive hans Sag, naar han
 endelig vil have hende.&quot; [#s124_1 1)]
   ,,Ja, det er der ikke noget at sige til.&quot;
   ,,For Resten fortalte Mads Jensen mig ogsaa i Dag,
 at Udby Bønder og Husmænd var enige om at holde
 sammen og købe sig fri.&quot;
   ,,Ja - men Kavtionen?&quot;
   ,,Ja, de mente ogsaa at have Bekendtskab i Køben-
 havn. Men det fik jeg ikke rigtig Rede paa.[#s124_2 2)] Der var
 jo et farligt Mylder af Mennesker paa Gaden.&quot; -
 __________
   1) De holdt Bryllup I januar 1770 efter kongl. allernaadigst
 Bevilling og Vielsesbrev af 15de januar uden forudgaaet Tro-
 lovelse og Tillysning fra Prædikestolen. Den ene Forlover
 var Jens Knudsen, Elmelunde. Den anden Forlover var Gaard-
 mand Niels Bielde, Tjørnemark.
   2) Ifølge Skødebog Nr. 18 A I Landsarkivet ses, at 17 Hus-
 mænd og følgende 20 Gaardmænd i Udby: Rasmus Olsen
 Peder Henrik Jensen, Niels Pedersen, Anders Pedersen, Ole
 Pedersens Enke, Jørgen Larsen, Mads Jensen, Rasmus Jør-
 gensen, Lars Olsen, Jørgen Olsen, Lars Rasmussen, Anders
 Hansen, Rasmus Nielsen, Jens Jørgensen, Peder Pedersen,

                               125

   Hvor Vejene skilles, red Niels Knudsen hjem til sit,
 og Vognen med de to Bønder sneglede sig snart lang-
 somt opad Elmelunde Banke. - Idet de kom til Bor-
 gerledet, og Jens Knudsen stod af Vognen for at lukke
 op, kastede han et Blik ud over Høje-Møn, hvor Sø-
 marke ligger foran Aborrebjerg, og sagde:
   ,,Jeg gad vide, hvorledes min Bror Peder Knudsen i
 Sømarke er tilfreds i Dag efter Auktionen?&quot;
   ,,Aa-aa,&quot; svarede Pejter Johansen trevent, ,,bliver
 vi ikke ædte af en eller anden Herremand her paa
 dette Gods, saa bliver de det nok derude paa Godset
 Nr. 5.&quot; [#s125_1 1)]
   Samme Aften henad Solbjergslag laa en Dreng oppe
 paa Kirkegaarden med en spids Jernhammer og huggede
 i en Grundsten ved den sydlige Side af Kirken. Det
 var Lars Madsen. Han vilde forevige sit Navn. Histo-
 rien havde begyndt at faa Betydning for ham. Nu ud-
 huggede han L M E, Forbogstaverne til Lars Madsen,
 Elmelunde. Disse Bogstaver ses endnu den Dag i Dag
 paa Stenen.

 ____________
 Jørgen Jørgensen, Jakob Larsen, Lars Jensen, Hans Jørgensen
 og Jens Nielsen Skov - alle fik Skøde paa deres Ejendomme
 i Aaret 1777.
   Det var den højædle og velbaarne Frue i København, Etats-
 raadinde Agnete Ackermann, Klaus Olrocks Enkefrue, som
 laante Bønderne i Udby 3000 Rigsdaler ,,i rede Penge&quot; i
 5 Aar.
   1) Hans Tersling til Venerslund fik Godset Nr. 5. Herude
 ,oprettedes Herregaarden: ,,Klintholm&quot;.

                       XI. KAPITEL.

   Der red en enlig Rytter fra Kallehave Fiskerleje
 nord paa ad Landevejen til Præstø. Han havde
 sit bedste Tøj paa, og de blanke Sølvknapper glinsede
 i Solskinnet. Det var Fæstebonden Niels Knudsen fra
 Møn. Det var hans Mening at ville naa Vindbyholt
 gamle Kro inden Solbjergslag for at overnatte der. Men
 de mange Bomme paa Vejen havde sinket ham en Del,
 Det blev Nat, inden han naaede til Kroen. Han fik
 purret en Karl ud, der skaffede Plads paa Stalden til
 hans Hest og et lille Gæsteværelse til ham selv. Niels
 var træt og sov snart.
   Næste Morgen, da han kom ind i Gæstestuen, sad
 Kromanden ved Bordet og spiste Fidtebrød og Spege-
 sild. Niels var sulten, og spiste gærne med. Hans Hest
 var bleven halt paa det ene Ben, men Kromanden tilbød,
 at han maatte laane en af hans til København. De kom
 i Snak om gamle Dage, og Niels spurgte, om Kroman-
 den havde hørt noget om den onde Plessen der paa
 Egnen.
   ,,Om jeg har hørt noget om Generalløjtnant Samuel
 Kristoffer v. Plessen!&quot; udbrød Krofar, ,,ja, det kan du
 tro! Han var ogsaa Bondeplager her paa Sjælland.&quot;

                               127

   ,,Ja, Hestgarden var vel ogsaa indkvarteret her?&quot;
 spurgte Niels.
   ,,Ja, i Tryggevælde Rytterdistrikt. Her gaar for Re-
 sten et Sagn fra den Tid, som knytter sig til Kroen i
 min Bedstefaders Tid.&quot;
   ,,Hvad er det for et Sagn?&quot;
   ,,Min Bedstefar hed Lindurn, tror jeg nok, og han var
 stor og stærk. En Dag kom en Mønbo kørende her forbi
 med et forfærdelig skrøbeligt Køretøj og et Par skind-
 magre Heste. Han skulde til København med 3 Tøn-
 der Ærter for den onde Plessen. Men tæt ved Kroen
 her kørte han i Sænk, og Bæsterne kunde ikke trække
 Vognen længer. Den arme Bonde kom ind i Kroen og
 bad om Hjælp. Min Bedstefar gik med ham hen til
 Vognen og sagde: ,,Er det noget at gøre saadan Væsen
 af! Hele Klatten er jo ikke tungere, end en Mand ma-
 gelig kan bære det hele paa en Gang.&quot; Da blev Møn-
 boen fornærmet og sagde: ,,ja, kan du bære de 3 Tøn-
 der Ærter, saa maa du have dem.&quot; Krofar tog Sæk-
 kene under Armen og bar dem hjem, men saa fik Pi-
 ben en anden Lyd. Mønboen gik bagefter og græd; nu
 vidste han aldrig sine levende Raad; thi Ærterne skulde
 han have Betaling for, ellers vankede der af v. Plessen!
 Men Krofar var ikke saa slem endda. ,,Ærterne har jeg
 Brug for,&quot; sagde han, ,,men jeg skal betale dig, hvad
 de koster, saa er du fri for at køre længer.&quot; Glad blev
 Bonden; nu kunde han køre hjem med Pengene i Lom-
 men og var fri for den lange Rejse til København,&quot;
   ,,Jeg har hørt Historien fortælle paa Møn,&quot; sagde Niels
 Knudsen, ,,derfor vidste jeg ogsaa omtrent hvor Vindby-

                               128

 holt Kro skulde ligge, og at man fra gammel Tid er
 bleven godt behandlet der.&quot;
   - ,,Naa ja, - tag en Sild til - der er flere i Tøn-
 den - værsgo'!&quot;
   ,,Tak! Har du ellers kendt noget til Hestgarden, som
 blev flyttet herover fra Møn i 1697?&quot;
   ,,Aa - ikke videre. Min Bedstefar fortalte, at de
 gik i røde Uniformer, og at de fleste af dem var nogle
 vilde Krabater.&quot;
   ,,Jeg kender en Mand paa Møn, der hedder Pejter
 Johansen, hvis Fader var Hestgarder og vistnok kom-
 men fra Bergensegnen i Norge. Han giftede sig med
 en Bondepige paa Møn og fik Sønnen Pejter, men siden,
 da Hestgarden forlod Møn, drog han med, og ingen har
 senere hørt fra ham.&quot;
   ,,Ja, min Fader snakkede om en Korporal Johan Pej-
 tersen - maaske det har været ham. Det var nemlig
 i Aaret 1722, da blev Krigsraad Brun og Vagtmester
 Engelholm indkaldt til Tinge, fordi Vagtmesteren havde
 kommanderer denne Korporal til at slaa en menig Dra-
 gon med en Kæp. Mere véd jeg ikke om ham. Nu er
 han jo død for mange Herrens Aar siden.&quot;
   ,,Det er han vel sagtens. ja, nu maa jeg afsted til
 København. Farvel, og Tak for god Behandling.&quot;
   - Uden flere Oplevelser naaede Niels Knudsen ind
 til Hovedstaden. Det var med bankende Hjerte, han red
 over Kongens Nytorv og derfra drejede til højre nedad
 Nyhavn. Han var sig bevidst, at det vilde have Betyd-
 ning for mange Mennesker foruden ham selv, om hans
 Ærinde nu vilde lykkes.
   Han holdt stille udenfor Nr. 32, sprang af Hesten og

                               129

 trak den ind ad Porten. En Gaardskarl kom og tog
 imod den.
   ,,Er Tømmerhandler Jens Larsen hjemme?&quot; spurgte
 Niels.
   ,,Jens Larsen!&quot; udbrød Karlen forbavset; han blev
 staaende med aaben Mund og gloede paa ham.
   ,,Ja. jeg spørger efter Jens Larsen!&quot;
   ,,Han er død!&quot;
   ,,Død!&quot; udbrød Niels. Nu var det ham, der stirrede
 paa Karlen med Forbavselse.
   ,,Ja. Han døde allerede i Foraaret og blev begravet
 d. 11te April.&quot;
   Karlen trak rolig Hesten ind paa Stald. Niels Knud-
 sen satte sig mekanisk ned paa en Tømmerblok, der
 laa i Gaarden og holdt sin Haand op over Panden, som
 svimlede det for ham.
   ,,Forsilde! Forsilde!&quot; lød det i hans Øren. Den lange
 Rejse var omsonst. Alt var tabt.
   ,,Død!&quot; gentog han og stirrede frem for sig uden at
 se eller høre noget.
 Han kom til sig selv igen, ved at Gaardskarlen gik
 forbi, buldrende paa Brostenene med sine Træsko.
   ,,Hvor er saa Lars Knudsen?&quot; spurgte han og rejste
 sig.
   ,,Her er ingen Lars Knudsen,&quot; svarede Karlen, trak
 medlidende paa Skuldren og gik videre.
   Niels Knudsen satte sig ned igen. Blodet strømmede
 til hans Hjerte, og den ellers saa sunde og rødkindede
 Bonde var helt bleg i Ansigtet. Slaget var for voldsomt.
 Han blev siddende en Stund med Albuerne hvilende

                               130 

 paa sine Knæ og med Hovedet i Hænderne. Endelig
 rejste han sig.
   ,,Rigtigt,&quot; mumlede han for sig selv, ,,her er ingen
 Lars Knudsen. Min Bror hedder jo nu Lars Larsen.
 Monstro han lever? Aa, Gud dog!&quot;
   - I det samme kom en Mand gaaende over Gaar-
 den. Niels Knudsen løftede paa Huen og spurgte om
 Lars Larsen var tilstede.&quot;
   ,,Nej, ikke for Tiden,&quot; lød Svaret. ,,Hvad ønsker han?&quot;
   Niels Knudsen forklarede, at han gærne vilde tale
 med sin Broder.
   ,,Grossereren og hans unge Frue er rejst til Udlan-
 det for 14 Dage siden,&quot; svarede den fremmede, ,,men
 han kan følge med mig ind paa Kontoret, jeg er hans
 Fuldmægtig.&quot;
   Niels Knudsen fulgte med ind.
   Det blev en lang Samtale, de havde med hinanden.
 Først langt ud paa Natten kom Niels Knudsen til Hvile.
   Næste Dag var han atter paa Vej hjemad.
   Han sad stille paa Hesten og gennemgik i Tankerne
 alt, hvad han havde oplevet derinde. Rejsen var mis-
 lykket. Ikke engang Broderen havde han set. Han var
 paa et af sine Skibe sejlet til Riga og skulde langt vi-
 dere. Det kunde ikke nytte at vente paa hans Hjem-
 komst. Men han havde været inde i hans store, fine
 Hus og faaet Indtryk af, at han var bleven til noget
 meget stort. Lars boede ikke i en ussel Rønne med
 Lergulv, saaledes som han og hans andre Søskende.
 Nej, der var Bræddegulv, kostbare Tæpper paa Gul-
 vene i de flotte Sale. Der var højt til Loftet og store
 Vinduer; store Spejle, kostbare Møbler allevegne. Der

                               131

 var fine Vaser og kinesiske og japanesiske Kunstsager,
 som Niels aldrig havde tænkt sig kunde laves med Men-
 neskehænder. Hvilken Rigdom! Hvilken Luksus! Fuld-
 mægtigen havde været flink til at vise ham omkring.
 Han havde ogsaa været med ham nede ved Havnen og
 vist ham flere store Skibe, der var Broderens - og
 ved de store Tømmeroplagspladser, hvor der laa Tøm-
 mer for mange Tusinde Rigsdaler. Lars havde rigtignok
 haft Lykken med sig. Som Søn af en fattig Fæstebonde
 i Sømarke var han nu endt med at være Grosserer og
 Bankdirektør! Og hans Hustru var en fornem, ung Dame:
 Charlotte Frederikke Drewsen! (f. 1748).
   Niels Knudsen havde i nogle Timer af sit ellers træl-
 somme Bondeliv kigget ind i en Verden, der var ly-
 sere, lykkeligere, rigere end den, han kendte til hjemme
 paa Møn. Men det kunde ikke falde ham ind at mis-
 unde sin Broder. Han troede slet ikke, at han selv eller
 hans Slægt derhjemme, der nu var vant til det haarde
 Bondearbejde, vilde kunne finde sig i at være i Køben-
 havn og leve med i det fine Hovedstadsliv. Det var
 ligesaa umuligt som at tænke sig Bror Lars - Bank-
 direktøren - gaa bagved Træploven med de to Hjul.
 Nej! der var ligesom bleven en Afgrund imellem Lars
 og ham - Lars og den mønske Slægt! Havde Bro-
 deren været hjemme, saa havde Niels næppe kunnet
 spørge ham om at gaa i Kavtion. Han havde bedre
 kunnet spørge sin Morbroder, om han havde levet. -
 Lidt havde han da faaet ud af Rejsen. Fuldmægtigen
 havde givet ham et Papir og sagt, at det var et Bevis
 paa, at Tømmerhandler Jens Larsen og hans Søster-
 søn ikke havde glemt deres mønske Slægt. De havde

                               132

 oprettet et Legat ved at indbetale Penge i det gamle
 Vartov Hospital.
   Niels Knudsen ledte i sin Frakkelomrne og tog et
 Papir op. Han læste Begyndelsen højt for sig selv:
   - ,,Efter et af min salig Morbroder Jens Larsen for-
 rige Borger og Tømmerhandler her i Staden d. 21de
 December 1767 oprettet Testamente, der grunder sig
 paa det ham den 20de Juli 1759 allernaadigst forundte
 fakultas Testamenti, er jeg bleven indsat til hans Uni-
 versalarving og iblandt andet paalagt i det saakaldte Var-
 tov efter hans Død at lade oprette 4 Senge, der skal
 kaldes Jens Larsens Senge, hvorudi hans Paarørende
 skulde indlægges og jeg og mine Arvinger føre Direk-
 tionen. Da som saadan min salig Morbroders Vilje bør
 efterkommes, udbetaler jeg de for disse 4 Senge fast-
 satte 2800 Rigsdaler dansk Kurant og har i den Anled-
 ning oprettet følgende Fundats: - - - -&quot;
   Niels Knudsen saa de 5 Paragraffer igennem og lagde
 Mærke til, at de 4 Senge bestemtes for 3 Kvinder og
 1 Mand af Slægten, der var fyldt 50 Aar, og at der
 skulde averteres i Aviserne, naar en Seng blev ledig. -
 Fundatsen var underskreven af Lars Larsen og Char-
 lotte Frederikke Drewsen d. 8de Sept. 1769 [#s132_1 1)], altsaa
 lige før de nu var rejst ud paa denne Rejse.
   ,,Ak ja,&quot; sukkede Niels Knudsen, ,,vor salig Morbror
 var en god Mand og tænkte paa os, der gik og sled i
 vort Ansigts Sved. - Havde han levet og vidst, hvor
 __________
   1) En Afskrift af denne Fundats opbevares i Elmelunde Sogne-
 raads Arkiv. Flere Efterkommere nyder nu godt af ,,de Larsen-
 ske Senge&quot; - saaledes kaldet i Modsætning til andre Var-
 tovsenge for Mønboere, der ikke vedkommer disse.

                               133

 nær vi nu var ved Frihedens Morgenrøde, saa havde
 han sikkerlig nu rakt os en hjælpende Haand som Kav-
 tionist. - Nu var alt Haab ude. - -
   Mismodig, træt og tung i sit Sind vendte Niels Knud-
 sen hjem fra sin Københavnsrejse.

                          XII. KAPITEL.

   Det blev en trist Vinter, der fulgte paa.
 Det ældre Slægtled i Elmelunde kunde ikke mere.
 De bøjede deres Hoveder for Skæbnens tunge Tilskik-
 kelser; det skulde nu saadan være!
   Da Foraaret kom døde Pejter Johansens Kone, Kirsten,
 d. 14de April; hun var kun 53 Aar gammel. Dette Døds-
 fald gik Pejter Johansen nær til Hjerte. Han havde altid
 levet i et smukt Samfundsliv udadtil med de andre By-
 folk, og indenfor Hjemmets Vægge havde hans Familie-
 liv været eksemplarisk. Nu var det ligesom baade det
 ydre og indre Samfundsliv skulde opløses. Dette gik
 ham meget nær til Hjerte. Han tænkte stærkt paa at
 trække sig tilbage og overlade Gaarden til en af Søn-
 nerne. Men Jens Knudsen mente dog, han skulde vente
 lidt og se, hvad den kommende Tid vilde bringe. Endnu
 vidste de jo ikke, enten de var købte eller solgte.
   Der gik imidlertid ikke mange Dage efter Kirstens Be-
 gravelse, før den sørgelige Sandhed blev bekendt for
 de Elmelunde Byfolk. De var solgte.
   De havde ingen Kavtion stillet. Friheden var tabt. Fra
 1ste Maj 1770 skulde de være Hoveribønder. Lands-
 dommer Vichfeld havde købt 422 Tønder Hartkorn, Ager
 og Eng, for 32,000 Rigsdaler, og Bønderne, i Elmelunde,

                               135

 Torpe, Spejlsby Og flere Byer fik at vide, at de var købte
 tilligemed Godset. Hver Bonde fik sit befalede Hoveri-
 reglement, der forkyndte, at Mandskabet paa Godset
 skulde ,,følge og tilhøre Godset, hvor de var fødte,&quot;.
   Herregaarden, som Vichfeld nu lod bygge, kom til at
 hedde Nordfeld.
   Det var et haardt Slag for mange. Ikke mindst for de
 unge Drenge og Karle, som Lars Madsen og Anders
 Mortensen ; han var nu 18 Aar og skulde snart til at
 tage Styret paa Fædrenegaarden. De havde haabet, den
 ny Tid skulde gøre dem til Selvejere. Nu var de kommen
 fra Asken i Ilden. De skulde ikke længer hjælpe hin-
 anden. Nej, de skulde alle hjælpe Herremanden under
 Ridefogdens Svøbe. Det var egentlig ikke det, de arme
 Bønder havde tænkt sig ved den ny Tid! Det hed:
   ,,Værsgo'! kør Sten til Herregaarden!&quot; Jens Knudsens
 kulsorte Haar og Skæg blev aldeles hvidt paa nogle faa
 Dage.
   Den 1ste Maj, da Hoveriet begyndte, var der ingen
 Sang eller Dans iblandt Elmelunde Byfolk. Man holdt
 op med at ride ,,Sommer i By&quot;. Der blev heller ingen
 Skt. Hansfest om Sommeren, og der var heller ingen
 Lystighed ved Mortensgildet om Efteraaret. Hidtil havde
 de gode, gamle Byfolk trøstet sig i Ulykken med Mund-
 heldet: Det skulde nu saadan være! Men nu blev der
 Lejlighed, særlig for den unge Slægt, at tænke videre:
 Hvorfor skulde det nu egentlig være saadan? -
 Det var en Aften i November Maaned. Jens Knudsen
 sad inde i sin Stue og læste Tidsskriftet, som han nu
 selv holdt, da Niels var dragen af Gaarde med sit.
 Kvinderne sad ved deres Rok og Væv, og Tranlampen

                               136

 flakkede saa urolig. Pludselig gav Hunden sig til at gø,
 og en Vogn hørtes ude paa Stenbroen.
   ,,Hvem kan det være!&quot; udbrød Jens og gik ud. Lidt
 efter kom han ind med den fremmede. Det var Svogeren,
 Mads Jensen i Udby. Men han saa heller ikke glad ud.
   ,,Hvad er der?&quot; spurgte Jens Knudsens Kone og saa
 paa dem.
   ,,Ann' Stine er død,&quot; svarede Jens stille.
 Mads Jensen satte sig ved Bordet og holdt Hænderne
 for Øjnene.
   ,,Død !&quot; udbrød Margrethe, ,,tænkte jeg det ikke nok,
 at hun skulde dø i de unge Aar, saa ofte som hun talte
 om Kirkegaarden.&quot;
   ,,Hun døde i Barselseng. Men det havde hun ahnet
 længe,&quot; sagde Mads Jensen.
   ,,Lever Barnet?&quot;
   ,,Ja, det er en Dreng. Og det var hendes Ønske, at
 han skulde døbes og hedde Jens Larsen efter hendes
 Morbroder, som døde ifjor i København.&quot;
   ,,Hm, ja -&quot; sukkede Jens Knudsen - ,,Tiden gaar,
 og Livet er kun kort, den ene af os gaar bort efter den
 anden. Ogsaa Morten Andersen er død.&quot;
   ,,Man kan endda forstaa, at de gamle skal afsted,&quot;
 sagde Mads Jensen, ,,men - - -.&quot;
   ,,Nej, dette med Ann' Stine forstaar vi jo ikke, Svo-
 ger. Nu havde I det jo endda saa godt i Udby og skulde
 til at være Selvejere.&quot;
   ,,Aa - ja. Men det er som Lykken flygter, naar jeg
 griber efter den.&quot;
   ,,vi skulde vel ikke hænge saa fast ved Verden, som

                               137

 er saa svigefuld, saa havde vi lettere ved at dø. Hvor-
 ledes tog Ann' Stine det?&quot;
   ,,Aa - hun var som altid. Hun havde i mange Aar
 forberedt sig paa at dø, sagde hun, saa det var hende
 ikke saa svært. Men det gjorde hende ondt for mig og
 Drengen.&quot;
   ,,Ja. Hver har sin Sorg og Modgang.&quot;
   Jens Knudsens Kone kom ind og satte Mad paa Bor-
 det. Hun sagde ikke mange Ord; men tørrede Øjnene
 med Forklædet og gik ud igen.
   De to Svogre begynder at spise og faar lidt efter lidt
 Munden paa Gang, idet Samtalen naturligt drejede hen
 paa det, som alle snakkede om i de Dage: Salget af
 Møns Krongods. Mads Jensen kunde da fortælle flere
 glædelige Tidender fra den nærmeste Omegn om Udby.
 De 5 Gaardmænd i Ullemark havde alle købt deres
 Gaarde [#s138_1 1)] - og de havde ligesom Gaardmændene i Keld-
 by oprettet en Kontrakt, der gik ud paa, at ingen i deres
 By maatte sælge sin Gaard igen uden til en Mand, som
 var fri. Og for Eftertiden skulde enhver Kone i deres
 By, der blev Enke, have Lov til at vælge selv, hvem
 hun vilde gifte sig med, enten Husmandssøn eller Gaard-
 mandssøn, dog skulde det være en fri Mand.
   ,,Vi fra Elmelunde kan altsaa hverken blive gifte i
 Ullemark eller Keldby [#s137_2 2)] mere,&quot; udbrød Jens Knudsen,
 __________
   1)Nemlig: Jens Jensen, Niels Hansen, Jens Larsen, Jørgen
 Andersen og Peder Hansen.
   (Ifølge Pantebog Nr. 18A under Møns Herredsting i Lands-
 arkivet).
   2) De 12 Gaardmænd i Keldby, der havde købt sig fri, var
 følgende:

                               138

 ,,men jeg forstaar godt, at de nu alle som én staar Vagt
 om den Frihed, de har faaet.&quot;
   ,,De giver jo ogsaa Konerne Frihed, hvad der kan
 være meget pænt,&quot; mente Mads Jensen.
   ,,Ja - ja,&quot; nikkede Jens Knudsen betænksomt, ,,Gud
 véd, om den Frihed ikke er en Indskrænkning! jeg
 mener, de har vist mere tænkt paa den Frihed, de nu
 har opnaaet end paa deres Koner.&quot;
   ,,Kan gerne være! Man tænker vel egentlig først rigtig
 paa sin Kone, naar man har mistet hende.&quot;
   Der blev en Pavse til at tænke i, saa førte Jens Knud-
 sen atter Samtalen hen paa Salget.
   ,,Har andre Byer derhenne omkring faaet købt?&quot;
 spurgte han.
   ,,Der er Tale om, Koster [#s138_1 1)] Bymænd vil købe deres
 By, og Tjørnemarkerne skal have ordnet deres Køb af
 deres By i denne Maaned. De maa være glade ved Møl-
 leren paa Lendemark Mølle.&quot;
   ,,Saa - aa. Hvorledes det?&quot;
   ,,Jo. Da der blev krævet Kavtion paa Auktionen i Stege
 1769, saa havde de jo ikke langt ud til Møller Jakobsen [#s138_2 2)]
 og han lovede straks at hjælpe dem.&quot;
   ,,De havde Lykken med sig; det har vi herude ikke
 _________
   Hans Rasmussen, Peder Skov, Anders Rasmussen, Anders
 Hansen, Niels Rasmussen, Hans Kristensen, Kristian Henrik-
 sen, Rasmus Jakobsen, Niels Steffensen, Kristian Andreasen,
 Herman Bech og Mads Rasmussen.
   1) D. 26de Febr. 1772 fik de 8 Kosterbønder Skøde paa deres
 Gaarde. De hed.- Jeppe Hansen, Jens Nielsen, Ole Pedersen,
 Jens Nielsen, Kristen Nielsen, Rasmus Larsen, Lars Hansen
 og Peder Rasmussen.
   2) Tjørnemark 8 Bønder: Peder Povlsen, Anders Pedersen,
 Lars Jørgensen, Niels Jørgensen, Hans Kristensen, Peder

                               139

 haft. ja, der er dog en eneste Mand, som har haft Mod
 og Mands Hjerte til at rejse ind til Kongen og købe sig
 fri.&quot;
   ,,Hvad hedder han?&quot;
   ,,Han hedder Morten Pedersen og har vist som Land-
 soldat haft gode Forbindelser i København, der har
 hjulpet ham. Gaarden har et Navn for sig selv ligesom
 Holmegaarden ved Spejlsby, da den er større end de
 almindelige. Den hedder: Ouregaarden 1).
   ,,Der er ogsaa nogle større Gaarde henne ved Udby,
 der hedder Hovedskovgaardene&quot; - vedblev Mads Jen-
 sen - ,,de bliver ogsaa købte i denne Tid.&quot;
   ,,Naa, af hvem?&quot;
   ,,Manden hedder Johannes Jensen Noor, og det maa
 være en Pengemand; thi han er ogsaa gaaet i Kavtion
 for nogle Bønder paa Nyord.&quot;
 ___________
 Rasmussen, Peder Pedersen Grodte og Niels Hansen Bille
 fik Skøde paa deres Gaarde d. 24de November 1770. Møller
 Nikolaj Jakobsen i Lendemark var deres Kavtionist.
   Han maa siden være rejst til København og taget Bolig der;
 thi da Hjelms Bønder i 1775 køber deres By, gaar Nikolaj
 Jakobsen i Kavtion for dem som Borger i København og kav-
 tionerer for dem i 8 Aar. De 17 Bønder i Hjelms By hed:
 Jens Andersen, Morten Rasmussen, Anders Andersen, unge
 Peder Pedersen, Jørgen Nielsen, Rasmus Pedersen, Hans
 Nielsen, Jens Hansen, Lars Hansen, Pejter Jørgensen, Kristen
 Jensen, Hans Pedersen, Jens Didriksen, Rasmus Pedersen,
 Peder Hansen, unge Hans Nielsen og Hans Jensen Staal.
   Hjelms Beboere rejste en Mindesten I Hjelms By 1899 for
 Pejter Jørgensen og Jens Andersen Staal, som ledede Købet
 af Hjelm By 1775.
   Ovennævnte fik Skøde d. 23de August 1781.
   1)Morten Pedersen, Oure, fik Skøde paa sin Gaard d. 11te
 Februar 1771.

                               140

   ,,Maaske han stammer derovre fra og har tjent sine
 Penge til Søs.&quot;
   ,,Det kan godt være.&quot;
   Mads Jensen meddelte, hvad Dag Ann' Stine, skulde
 begraves paa Stege Kirkegaard og tog Afsked. - -
   - Begravelsen var forbi, og der blev drukket Gravøl.
 Gæsterne var ved at køre hjem, hver til sit.
   De 3 Brødre: Peder, Jens og Niels sad paa én Vogn.
 Peder Knudsen fra Sømarke var Kusk, de to andre sad
 bagi paa et Agebrædt. Da de havde talt lidt om Søsterens
 Begravelse, Prædikenen og det store Ligfølge, kom de
 atter ind paa Tidens brændende Spørgsmaal. Ingen af
 dem var bleven frie Mænd.
   Sværest var det for Peder i Sømarke; thi han havde
 saa mange Børn. Nu havde de igen faaet ,en lille&quot;.
   Jens Knudsen i Elmelunde havde ingen Børn, og han
 ville nu snakke med sin Kone, om de ikke kunde tage
 Broderens den ene lille Pige ,,Sidsel&quot; [#s140_1 1)] til dem. Det
 vilde da hjælpe en lille Smule.
   Niels Knudsen og Karen havde faaet en Søn i 1768
 og opkaldt ham efter gamle Knud i Sømarke, men han
 døde Aaret efter. Ligeledes gik det med den næste Søn,
 de fik. Nu havde han kun Stedbørnene tilbage, men dem
 var der ogsaa mange af.
   Som Vognen rullede ud paa Landevejen ved Keldby,
 gik en ung Mand forbi. Han saa efter Køretøjet og blev
 staaende, idet Peder Knudsen langsomt drejede Hestene
 for at komme op af de dybe Hjulspor.
   ,,God Dag, Peder Knudsen!&quot; sagde han, ,,maa jeg
 køre med til Sømarke?&quot;
 ___________
   1) Udtales paa mønsk: ,,Sidse&quot;.

                               141

   ,,Hvad, er det dig, Niels Jørgensen&quot; [#tavle16 1)], svarede Peder
 og holdt Hestene an - ,,ja, det maa du rigtignok. Du
 skal jo lige forbi vor Dør.&quot;
 Den unge Mand satte sig op i Agestolen hos Kusken.
   ,,Det er vor Nabos Søn,&quot; forklarede han med en
 Haandbevægelse de bagerste.
   ,,Hvor tjener du ellers nu, Niels Jørgensen?&quot; spurgte
 Peder Knudsen.
   ,,Jeg tjener hos Provst Gram i Stege.&quot;
   ,,Naa. Han giver dig vel en god Løn?&quot;
   ,,Ja. Og det er en forfærdelig god Mand!&quot;
   ,,Saa - aa. Ja, han holdt ogsaa en god Tale i Dag.&quot;
   ,,Ja - jeg skulde vel ellers ikke fortælle noget om det
 endnu. Men jeg er saa forfærdelig glad.&quot;
   ,,Ja, det kan jeg se paa dig, Niels. Men nu kommer
 du vist til at fortælle mere. Vi 3 Brødre er ikke videre
 glade i Dag.&quot;
   ,,Jo - jeg skal hjem i Dag og spørge, om jeg nu kan
 købe mig et Fribrev. Nu har jeg 30 Rigsdaler til det, og
 Provst Gram vil hjælpe mig.&quot;
   ,,Ja, det skulde du gøre; men du faar vel ikke Lov
 for Herremanden,&quot; sagde Jens Knudsen.
   ,,Du skal vel overtage din Faders Fæstegaard med Ti-
 den,&quot; kom det betænkeligt fra Peder.
   ,,Ja, det skal jeg jo. Men nu vil jeg da hjem og snakke
 om det. jeg har ingen Lyst til at gaa derude og gøre
 Hoveri, hvis jeg kan blive fri.&quot;
   ,,Det har du Ret i.&quot;
   ,,Alle Bønder rundt omkring Stege er nu frie Mænd,
 og det vil jeg ogsaa være.&quot;
 _____________
   1) Se Tavle Nr. 16.

                               142

   ,,Ja, Gud give dig Lykke dertil!&quot;
   Disse Ord kom hjærteligt over Peder Knudsens Læber.
 De opfyldtes kort derefter [#s142_1 1)].
   Det var en trælsom Tid, der fulgte paa, for Fæste-
 bønderne under Nordfeld. Langsomt gik det med at køre
 Sten, og dobbelt tungt var det dem, fordi Bønderne i
 Stege Landsogn og i Fanefjord var bleven frie Mænd,
 ligesom flere Byer paa Godset Nr. 4.
   Selv naar de kom sammen til Bryllup, var der ingen
 rigtig Bryllupsglæde. Det mærkedes særlig, da Gaard-
 mand Anders Mortensen [#tavle6 2)] i Elmelunde havde Bryllup
 med sin Fæstemø Anna. Det var i 1772. Den eneste, der
 gik med en stille Glæde hos sig, var Niels Knudsen
 fra Torpe, der kort forinden havde faaet sig en lille
 Søn, som var døbt og opkaldt efter Morbroderen Jens
 Larsen og hed Jens Nielsen [#tavle13 3)]. Hans Fader ventede sig
 meget af ham, der skulde blive Slægtens Bærer.
   Men ellers passede det Elmelunde Byfolk bedre i
 denne Tid at komme sammen til Begravelse, mente de,
 og dette opfyldtes i rigeligt Maal i 70ernes tunge Aar.
   Den første, der døde iblandt dem, var Johan Pejtersen,
 der ellers havde været en Kæmpe, ligesom hans Fader
 og Brødre. Han blev syg og døde den 1ste juli 1773,
 kun 34 Aar gammel. Nu sad Ingeborre tilbage paa Gaar-
 _________
   1) Niels Jørgensens Fribrev kostede 30 Rigsdaler Kurant,
 og saa maatte han indgaa paa at skaffe en anden Karl i sit
 Sted til at overtage Fæstegaarden i Sømarke. Frihedsbrevet
 er dateret Møns Amtstue d. 22de April 1772, (tinglæst d. 27de
 April) og underskrevet: M. Schmit.
   2) Se Tavle Nr. 6.
   3) Se Tavle Nr. 13-14.

                               143

 den med deres eneste Søn, Jørgen, der kun var 4 Aar
 gammel. Det var ogsaa et haardt Slag for Pejter jo-
 hansen at miste sin ældste Søn saa hurtigt, efter at han
 havde fulgt sin Kones Lig til Kirkegaarden. Men ingen
 hørte, han klagede sig.
   Jens Pejtersen og Else havde faaet flere Børn, men
 to af dem døde tidligt. Nu løb der en Dreng, Jørgen, og
 to Smaapiger, Marie Katrine og Kirsten, og legede paa
 Gulvet. Kirsten var den yngste, men hun havde et godt
 Snakketøj, og det blev hun ved med at have - ifølge
 Traditionen - til højt op i Aarene, naar hun stadfæstede
 ved et Slag i Bordet, at ,,der var endnu Blod i Pejter
 Johansens Børnebørn!&quot;
   Døden kom ogsaa til Niels Knudsens Gaard i Torpe
 og bortrev hans trofaste Hustru Karen, der havde været
 adskillige Aar ældre end han.
   Nu giftede han sig med en Pige fra Torpe, der hed
 Ellen Hansdatter. De havde Trolovelse d. 28de Sep-
 tember 1780.
   De yngre af Pejter Johansens Børn var nu bleven
 store, og den 3die ældste Søn, Lars, havde længe gaaet
 og ,,havt Kig paa&quot; en Gaardmandsdatter i Hjærtebjerg,
 der hed Kirsten Jensdatter, og skønt begge Familier var
 velansete, saa der rimeligvis ingen Hindringer vilde
 lægge sig i Vejen for dem, var Lars dog altid noget
 undselig ved at komme over det kritiske Punkt. Og da
 det endelig skete, var det ved et rent Tilfælde. Gamle
 Pejter Johansen havde lært sine Drenge fra smaa af,
 Hvorledes de skulde bære sig ad med at fange en Ko,
 der var sluppen løs af sit Tøjr paa Marken. De skulde

                               144

 ruske en Haandfuld Græs og gaa hen imod Koen og
 vise den det, kalde venligt og sige: kom! kom! kom!
   Nu skete det en Dag, da Lars var ude i Marken,
 at en af deres Køer var stukken af ind paa Hjertebjerg
 Græsvang, hvor Hjertebjergpigerne var ude at malke.
 Lars tog en Haandfuld Græs og gik ind over Byskellet
 hen imod Koen. Bagved hans den løse Ko sad en Pige
 og malkede en anden Ko, og hun kom til at rejse sig
 op og se paa Lars, lige idet han begyndte: kom! kom!
 kom! Først rødmede hun, saa lo hun. Lars kastede Græs-
 set, bredte sine Arme ud og sagde: ,,Kom! kom! kom!&quot;
   Saa fløj Kirsten i hans aabne Favn - og dermed var
 de begge to over det værste.
   Han kunde senere godt selv fortælle Historien, naar
 han var i godt Humør, og saa begyndte han altid med
 et Slag over Armen paa den, der var nærmest, saa kom
 det: ,,hør, nu skal jeg fortælle dig en Historie, Bror.&quot;
 Folk var dog ikke begejstrede for at komme til at sidde
 op til Lars Pejtersen ved Gildesbordene, thi han kunde
 mange Historier og havde megen Sans for det komiske,
 men før han begyndte at fortælle, saa kom Slaget sam-
 tidig med Ordene: ,,Hør, Bror! Nu skal jeg fortælle en
 Historie&quot; - og det Slag var ikke et almindeligt Puf til
 sin Sidemand; nej, det faldt haardt. Det var som et
 Kølleslag! Han kendte ikke sine umaadelige Kræfter.
 Der var ellers intet ondt i ham. Han vidste - ligesom
 sin Broder Jens Pejtersen, at han kunde faa Fred, naar
 han vilde.
   Lars Pejtersen [#tavle4 1)] og Kirsten Jensdatter havde stort
 Bryllup i Hjertebjerg i Aaret 1780. Gamle Pejter jo-
 _____________
   1) Se Tavle Nr. 4.

                               145

   hansen var Forlover for sin Søn, Brylluppet blev den
 sidste store Festlighed, han var med til. Den anden For-
 lover var Kirstens egen Fader, Gaardmand Jens Larsen
 i Hjertebjerg, som nu overlod sin Gaard til de to unge
 Folk.
   Jens Pejtersen i Elmelunde, der naturligvis var med
 til Brylluppet med sin Familie, havde ved Gildesbordet
 faaet Plads ved den ene Bordende. Der sad han som
 en tæmmet Løve. Vittig kunde han ikke være saaledes
 som Brudgommen, men han kunde godt more sig over
 andres Vittigheder, selv om de gik ud over ham selv.
 Som alle stærke Folk var han godmodig af Karakter.
 Men i det Øjeblik han syntes, det gik for vidt, forstod han
 ogsaa at skaffe sig Respekt.
   Kort før Brylluppet havde han købt sig en ny Ko,
 og efter gammel overtroisk Vis havde han ført den
 baglæns ind i Stalden første Gang. Dette fandt Gildes-
 folkene ikke saa underligt. Men siden maatte han allige-
 vel hente Sidse Smeds, fordi Koen var forgjort. Og Sidse
 Smeds beordrede den slæbt ind i Køkkenet, hvor der
 skulde gøres Ild under den, saa skulde - bandede Sidse
 - nok den komme, som havde forgjort Koen. Lars Pej-
 tersen fyrede under Koen, imens Jens havde taget Op-
 stilling i Døren med en stor Pisk i Haanden; han ven-
 tede paa Synderen. Men i det samme kom Tjenestedren-
 gen, og Jens lod Pisken synke, idet han sagde: ,,Du har
 mæn' ikke forgjort Koen!&quot; Det, vidste han, gik over
 Drengens Kræfter.
   Denne Historie summede det med der ved Bordet,
 hvor Jens sad. Længe havde han siddet som den god-
 modige Løve med de mange smaa Mus omkring sig.

                               146

 Men pludselig rejste han sig, slog begge Hænder i Ege-
 planken, saa den trykkedes ned, og den anden Ende
 gik til Vejrs, saa Sulfad og Øl og Brød flød ud i ét.
   ,,Nu vil jeg mæn' ikke høre et Ord mere!&quot; sagde han.
   Saa blev der Ro.
   Den 2den April 1782 døde Pejter Johansen, 67 Aar
 7 Maaneder og 3 Uger gammel, og var som Patriarken
 Jakob ,,mæt af Dage&quot;. Han havde fyldt godt i sin Tid,
 gjort et trofast Arbejde og med et varmt Hjerte værnet
 om Sammenholdet imellem Elmelunde Byfolk. Alle By-
 folkene mødte til Begravelsen for at vise ham den sidste
 Ære. Ogsaa Niels Knudsen fra Torpe med Hustru og Søn
 var kørende dertil og havde en stor Krans i Vognen.
   Da Begravelsen var forbi, fulgte Niels med sin Broder
 Jens over i dennes Gaard for at se til Hestene.
   Da de kom ind i Gaarden, laa Tjenestedrengen paa
 Ryggen i Møddingen og blæste paa Sækkepibe.
   ,,Hold inde med Musiken, Dreng!&quot; raabte Jens Knud-
 sen, ,,nu er Tiderne ikke til at fløjte og danse.&quot;
   Drengen forsvandt skyndsomt.
   ,,Der er dog ingen Alvor i Ungdommen,&quot; vedblev
 Jens henvendt til Broderen, ,,vi andre er blevne hvid-
 haarede, men Børnene er lige glade.&quot;
   ,,Aa - ja, Bror!&quot; svarede Niels, ,,men var Børn ikke
 glade i deres Barneaar, naar skulde de saa blive glade?&quot;
   ,,Du har Ret - Tiden gør ikke os gladere og gladere.&quot;
   Lidt efter sad de inde i Stuen og stoppede deres
 Piber.
   ,,Hvorledes gaar det dig, naar du er midt i dit eget
 Arbejde,&quot; spurgte Jens, ,,og Søren Udrider eller Hov-

                               147

 drengen fra Nordfeld kommer ridende og tilsiger dig til
 Hoveriarbejdet ?&quot;
   ,,Aa - jeg maa jo lade mit eget Arbejde forsømme
 og passe Herremandens ligesom I andre.&quot;
   ,,Det er ikke morsomt.&quot;
   ,,Nej.&quot;
   ,,Værst er det i Høsten, naar ens eget Korn skal staa
 ude, fordi vi skal køre Herremandens hjem.&quot;
   ,,Ja - eller fordi Tiendetageren forbyder en at køre
 sit eget hjem, før han har udtaget hver 15de Neg.&quot;
   ,,Vor Pige maatte ud til Plovkøring forleden - og vor
 Karl til Gærdelukning.&quot;
   ,,Ja, sidste Efteraar maatte min Kone møde paa Nord-
 feld ved Tærskningen og staa med en Kornselle i Haan-
 den og rense Korn sammen med de andre Hoverifolk.
 Hun sagde, de stod over 10 Gaardmandskoner paa Rad
 med hver sin Selle paa den store Lo.&quot;
   Samtalen gik i Staa.
   Brødrene tænkte paa Udveje.
   De havde læst om Struense. De havde læst om Guld-
 berg. Struense havde fastsat visse Regler for Hoveri-
 arbejdet, men han var styrtet. Guldberg ønskede ikke at
 hjælpe Bonden ud af Slaveriet, thi saa vilde Danmark
 ryste i sin Grundvold.
   ,,Det bliver vel snart her ligesom paa Sjælland,&quot; sagde
 Niels Knudsen med et Suk.
   ,,Hvorledes er det der?&quot; spurgte Jens.
   ,,Der løber Bønderne bort fra deres Gaarde.&quot;
   ,,Hvorledes gaar det dem saa? Stavnsbaandet binder
 jo baade dem og os.&quot;
   ,,De bliver ogsaa fangede igen og sat paa Træhesten. 

                               148

 Jeg har læst, at der er Bønder som Aar efter Aar staar
 frem paa Gisselfeld Birketing og tigger om at blive fri
 for deres Gaarde.&quot;
   ,,Det er skrækkeligt.&quot;
   ,,Og der er Ridefogder, som slaar Bønderne i Hovedet,
 saa man kan se Hjærnen bevæge sig under den knuste
 Hjærneskal.&quot;
   ,,Ti stille, Bror!&quot;
   ,,Ja, saaledes gaar det til derovre. Uden Synsforret-
 ning tvinges en Karl til at overtage en ledig Fæstegaard,
 og mangler der siden noget, saa tvinges han til at be-
 koste og anskaffe det manglende selv.&quot;
   Jens Knudsen rejser sig.
   ,,Ja, de Bønder, der har kjøbt sig fri, kan prise sig
 lykkelige. Vi andre er kommen fra Asken i Ilden.&quot;
   Da Brødrene fulgtes hen over Gaden til Gildesgaar-
 den, hvor der holdtes stort Gravøl over Pejter Johansen,
 spurgte Jens sin Broder:
   ,,Hør, Niels - véd du, hvormeget Kongen fik for alt
 sit Krongods?&quot;
   ,,Han fik 5 Millioner og 191,311 Rigsdaler Kurant.&quot;[#s148_1 1)]
   ,,Det er mange Penge. Monstro han ikke kunde finde
 paa nu bagefter at hjælpe os, der ikke fik andet end
 Trældom?&quot;
   ,,Kongen er jo ikke rigtig i Hovedet,&quot; svarede Niels,
 ,,skal der komme Hjælp, maa det blive fra Kronprinsen.
 Men vi kommer vel til at hjælpe os selv ligesom vor
 gamle Morbroder gjorde.&quot;
   De satte sig paa et Gærde ved Gaarden.
   Jens Knudsen kunde ikke forstaa, hvorledes deres
 _________
   1) I vore Penge ca. 100 Millioner Kroner.

                               149

 Morbror havde faaet samlet alle de mange Penge i sin
 Tid.
   ,,Det skal jeg sige dig, Bror,&quot; svarede Niels, ,,han
 har stolet paa sig selv. Den, der gør det, kan andre
 ogsaa stole paa.&quot;
   Jens Knudsen mente, at der ogsaa maatte være noget
 andet, noget uforstaaeligt med i Spillet; havde deres
 Søster Ann' Stine ikke saa ofte snakket om Lykken,
 som man ikke selv kunde skabe sig; den kom ovenfra
 som en Gave til somme Mennesker.
   ,,Ja, ja, Bror,&quot; sagde Niels, ,,jeg ved jo godt, at der
 er en Gud til, som raader for Lykken, og vi skal ikke
 gøre os kloge paa, hvem der fortjener den, og hvem
 der ikke fortjener den. Men det véd jeg, at hvis vi ikke
 selv gør lidt - for Eksempel strækker Hænderne ud,
 saa griber vi aldrig Lykken. Derfor skal vi i det kri-
 tiske Øjeblik - i det yderste Øjeblik, naar Terningerne
 kastes - stole paa os selv.&quot;
   ,,Ja, og saa paa Gud!&quot; udbrød Jens.
   ,,Mere paa Gud end paa Mennesker.&quot;
   ,,Ja. Det har Livet lært os.&quot;
   ,,Vor Morbror kom til Handelen, mens det var Tid,&quot;
 sagde Niels Knudsen og rejste sig, ,,det var hans Lykke!
 Men tror du ikke, Bror, at han i mange kritiske Øje-
 blikke har stolet paa sig selv?&quot;
   ,,Jo, Lykken bestaar vel i, at man kan stole paa sig
 selv og paa sin Gud!&quot;
   ,,Det tænker jeg ogsaa. Men havde vi nu haft en
 Mand, som vi kunde stole paa, da Godset her blev solgt,
 saa havde det dog ogsaa været en Lykke for os.&quot;
   ,,Ja - a. Du siger noget Bror. Hvis der havde været

                               150

 mange Mænd, vi kunde stole paa, saa havde det jo heller
 ingen Ulykke været.&quot;
   ,,Næ - æ, saamænd, Bror. Véd du, hvad? Pejter
 Johansen var en lykkelig Mand i Fællesskabets Tid. Han
 stolede paa os! Han stolede paa sine Bysbørn som paa
 sig selv. Altid havde han en god Tro til Mennesker -.&quot;
   ,,Ja, ja,&quot; afbrød Jens Knudsen, ,,han stolede dog ikke
 paa Sammenholdet tilsidst.&quot;
   ,,Nej, det var Verdens bitre Skuffelser, der var Skyld
 i det. Men af Naturen havde han en god Tro og et varmt
 Hjerte.&quot;
   ,,ja, saamænd! Ære være hans Minde.&quot;
   Inden Brødrene skiltes ved denne jordefærd, havde
 Niels oplyst sin Broder om, at det store, ostindiske Han-
 delskompagni havde bragt Varer hjem for 121/2 Mill. Rd.
 paa 27 Skibe i Aarene fra 1732 til 1745. Og fra 1746
 til 1771 havde de haft 76 Skibe, som havde sejlet Varer
 hjem for 34 Mill. Rd.
   Det var i dette Kompagni, at deres Morbroder Jens
 Larsen havde tjent sin store Rigdom, som nu deres
 Broder Lars var eneste Arving til. 
    _______________

   Allerede Aaret efter var der stor Begravelse i Elme-
 lunde igen. Det var Anders Mortensens Hustru, Anna,
 der døde. De havde været gifte i en halv Snes Aar og
 allerede mistet 5 Børn. Døden gjorde en rig Høst i de
 Dage. Anna blev kun 30 Aar gammel. Skønt Anders
 Mortensens gamle Mor, Ellen, levede endnu, holdt han
 dog ikke af at sidde som Enkemand paa Gaarden ret

                               151

 længe. Hans Ungdomsven fra Drengeaarene, Lars Mad-
 sen [#tavle8 1)], havde ogsaa haft Bryllup i dette Aar (1783) med
 en Pige, der hed Sidsel, og naar de kom i Besøg hos
 deres Ven Anders, lod Lars ofte et Par Ord falde om,
 at der manglede en Kone i Huset til at gøre det hyg-
 geligt.
   Anders Mortensen saa sig om iblandt Pigerne. Han
 var ikke selv nogen hel Yngling længer; han var 32
 Aar. Var der nogen Pige, der turde binde an med ham?
 jo, der var én! Hun var 30 Aar. Men turde han binde
 an med hende? Hun var noget større og noget sværere
 end han i alle Maader. Men hun var smuk; havde et
 regelmæssigt Ansigt, kloge Øjne, og saa var hun den
 dygtigste Pige i Byen til sine Hænders Gerning. Det
 var Pejter johansens Datter Margrethe [#tavle6 2)]. Anders havde
 jo kendt hende fra deres Barndom, og ikke hørt andet
 end godt om hende. De havde siddet paa Skolebænk
 sammen hos Niels Knudsen i 3 Vintre. Han vidste,
 hun delte hans Lyst til at arbejde sig frem og engang
 kaste Aaget af Nakken - den stolte Nakke med det
 lange - lange Haar! jo, han havde truffet sit Valg.
 Hende skulde det være.
   Anders Mortensen tog sit pæne Tøj paa og gik ind i
 Nabogaarden.
   Margrethe sad og spandt Hamp paa en Rok, da han
 kom ind.
   ,,God Dag, Margrethe Pejtersdatter,&quot; begyndte han,
 ,,det er svært, saa du har travlt i Dag.&quot;
   ,,God Dag, Anders Mortensen,&quot; svarede hun og lagde
 __________
   1) Se Tavle Nr. 8.
   2) Se Tavle Nr. 6-7.

                               152

 Haanden paa Rokkehjulet, ,,ja, jeg skal skynde mig at
 blive færdig med dette Garn.&quot;
   ,,Hvad skal det være til?&quot;
   ,,Men sæt dig dog ned, Anders! Det skal være til
 Sejl paa Lendemark Mølle.&quot;
   ,,Der skal meget til,&quot; sagde Anders og satte sig.
   ,,Ja, jeg har spundet mange Lispund, og nu skulde
 Væveren have det sidste i Morgen.&quot;
   ,,Hvad skal du have for saa stort et Arbejde?&quot;
   ,,Ja, jeg véd ikke. Mølleren er jo en rig Mand, og han
 er tillige Grosserer nu, saa han spiser mig vel ikke af
 med en lille Mundfuld.&quot; [#s152_1 1)].
   ,,Du har altid været en flittig og dygtig Pige, Mar-
 grethe.&quot;
   ,,Aa - ja, uden at rose mig selv. Man skal jo have
 noget at bruge sine Kræfter til.&quot;
   ,,Jeg trænger til en dygtig Kone i Huset.&quot;
   ,,Ja, det gør du, Anders.&quot;
   ,,Jeg er kommen for at spørge, om du vil gaa ind paa
 Gaarden som min Kone.&quot;
   ,.Ja, jeg kan tænke det!&quot;
   ,,Hvor kan du tænke det, Margrethe?&quot;
   ,,Hvad skulde du ellers herinde i Nabogaarden i dit
 pæne Tøj for?&quot;
   ,,Næh - saamænd!&quot;
   ,,Du er saa tit kommen i Træsko og Skjorteærmer,
 særlig i den senere Tid.&quot;
 ________
   1) For dette Arbejde fik hun et fint Køkkenstel, som det var
 hende en Ære at vise frem. Det havde været dyrt, og var
 meget ualmindeligt i de Tider. Resterne af det opbevares endnu
 paa Gaarden ovenpaa et Skab fra 1507. Det var fremstillet
 ved Udstillingen, som afholdtes i Stege 1902.

                               153

   ,,Hi - ja. jeg skulde jo se, hvordan du havde det.&quot;
   ,,Jeg tænkte nok, du pyntede dig en Dag og kom som
 en pæn Mand. Værsgo', sid nu ind ved Bordet, saa
 skal jeg hente Maden.&quot;
   ,,Maden? jeg kan ingen Ting spise - det er ligesom
 det sidder heroppe i Halsen.&quot;
   ,,Hahaha - lo Margrethe og rejste sig - jeg havde
 endda bagt saadan en dejlig Kage til dig.&quot;
   ,,Til mig!&quot;
   ,,Ja, jeg vidste jo, du vilde komme, Anders.&quot;
   ,,Du er klog, Margrethe. Bare jeg kan tumle dig.&quot;
   ,,Det kan du ikke, hvis det skal gaa paa Kræfterne
 løs. Vi Nordmænd er ikke til at spøge med. Der er Blod
 i os!&quot;
   ,,Ja, ja - men vi har jo altsaa forstaaet hinanden,
 Margrethe!&quot;
   ,,Ja, det har vi. jeg skal komme, naar du bestemmer
 det.&quot;
   ,,Godt! Ja, saa kan du gerne komme med Maden, nu
 tror jeg, det sank i Kværken, saa jeg kan spise.&quot;
   De havde Trolovelse den 9de januar, og den 13de
 Februar 1784 holdt de Bryllup. Jens Pejtersen overtog
 Fædrenegaarden. Der var nu yngre Mænd paa alle Gaar-
 dene i Elmelunde med Undtagelse af Jens Knudsen. Han
 var den sidste af det gamle Slægtled. Alle de øvrige
 hvilede nu Side om Side i broderlig Enighed oppe paa
 Kirkegaarden. Lars Madsen blev Enkemand 1787. Sidse
 døde i Barselseng. Aaret efter holdt han Bryllup med
 Bodil Nielsdatter fra Raaby. Men de unge Bymænd saa
 med Respekt op paa den hvidhaarede Jens Knudsen. Det
 var jo ham, der i sine unge Aar var kommen til Byen

                               154

 med de ny Frihedsidéer. Og det var ikke hans Skyld,
 de ikke var bleven Selvejere. Nu var han ikke længer
 saa ivrig i Agitation. Han saa rolig paa Tingene, som
 de var i den nøgne Virkelighed. Loven om Fællesskabets
 Ophævelse var kommen 1781, men man havde endnu
 ikke gjort Brug af den. Dens vigtigste Bestemmelse var
 den, at blot én Mand forlangte Udskiftning, saa skulde
 denne foretages. Jens Knudsen mente, at Bønderne
 maatte snart være modne til at forstaa Nytten, og at
 Tiden snart maatte komme af sig selv, da de fik Lyst
 til at have deres egne jorder, selv om det ikke var
 Ejendomsjord. Men Hoveriet og dets Følger havde skruet
 Tiden tilbage i Elmelunde. Jens Knudsen fik en lang
 Ventetid.
   Han havde dog den Glæde, at de unge ofte kom til
 hans Gaard og spurgte om Raad i deres Trængselstid.
 Han var som en Fader for dem. Som han i sine unge
 Aar havde hjulpet sin egen gamle Far ved at tage Niels
 og Ann' Stine til sig, saa hjalp han nu sin Broder Peder
 ved at tage hans lille Datter, Sidse, til sig for at gøre
 vel imod hende. Det var hans Mening, at hun skulde
 tilskrives Gaarden engang. Langt ud over Byens Grænser
 kendte man ogsaa hans Navn.
   Efter Stavnsbaandets Løsning blev han udnævnt til
 Sognefoged i Elmelunde Sogn.

                        XIII. KAPITEL.

   Den 20de juni 1788 løstes Stavnsbaandet for den
 danske Bonde. Kronprins Frederik havde selv
 glædet sig til denne Dag, og hans Raadgivere ikke
 mindst. Og der blev ikke mindre Glæde ude i det store
 Bondeland. Nu kunde Bønderne rejse, hvorhen de vilde.
 Kunde de ikke finde sig i Herremandens og hans Ride-
 fogeds Despoti, saa havde de lov til at rejse bort fra
 Godset. Dette skabte blidere Kaar for Hoveribønderne.
 Desuden var deres Hjemstavnskærlighed til deres Føde-
 stavn stor. De fleste længtes ikke saa meget ud, men
 de længtes efter at komme op - op paa Siden af de
 andre Selvejerbønder.
   Efter Krongodsets Salg paa Møn 1769 og efter Auk-
 tionen i det kongelige Rentekarnmer d. 24de Marts 1774,
 hvor det sidste af Krongodset blev solgt, som der ikke
 var stillet Kavtion for, var der nu 280 Hoveribønder
 tilbage. Øen havde faaet 3 store og 2 mindre Herre-
 gaarde. 257 Bønder havde købt sig fri, altsaa knap Halv-
 delen. 
                      _________________

   En tidlig Foraarsdag i Aaret 1792 kom en Vogn kø-
 rende opad Elmelunde Banke. Foran sad en 20-aarig,
 rank Ungersvend. Bagi sad en ældre Mand og Kone.

                               156

   Det var Jens Nielsen der kom kørende for sin Fa-
 der, Niels Knudsen og sin Stedmoder Ellen fra Torpe.
 De vilde hen og ønske Jens Knudsen til Lykke med
 Sognefogedbestillingen, og desuden havde Niels Knud-
 sen som sædvanlig ogsaa noget andet paa Hjerte. -
 De blev modtagne paa Gaarden som altid, og under
 Spisningen faldt Talen paa Kornstigningen [#s156_1 1)]. En Tønde
 Byg og en Td. Rug kostede ikke saa lidt mere nu end tid-
 ligere.
   ,,Ja,&quot; sagde Niels Knudsen, ,,det er jo ikke os, der
 kommer til at tjene ved en saadan Stigning. Vi arbejder
 jo knap for os selv.&quot;
   ,,Nej, vi har mange Lidelsesfæller,&quot; svarede Jens, ,,der
 er jo efter Krongodsets Salg bleven 50 Herregaarde
 mere i Danmark, end der var før.&quot;
   ,,Ja, disse Herremænd vil blot lægge mere Arbejde
 paa os Hoveribønder for at producere mere Korn og
 tjene flere Penge paa vor Bekostning.&quot;
   ,,Meget rigtig, Bror! Prisstigningen kan kun komme
 Herremændene og de frie Bønder tilgode.&quot;
   ,,Derfor maa vi se, om ikke vi kan købe os fri, Bror!&quot;
   Jens Knudsen gjorde store Øjne.
   ,,Du véd jo, at Nordfeld er allerede solgt én Gang.&quot;
   ,,Ja, Vichfeld solgte jo til Hr. Sølling.&quot; [#s156_2 2)]
 _________
   1) 1735 kostede 1 Pd. Flæsk 13 Øre, 1 Pd. Smør 17 Øre,
 1 Pd. Oksekød 17 Øre, 1 Td. Rug 6 Kr. 41 Øre, 1 Td. Byg
 4 Kr. 81 Øre, 1 Td. Havre 2 Kr. 79 Øre.
   1804 kostede 1 Pd. Flæsk 30 Øre, 1 Pd. Smør 37 Øre,
 1 Pd. Oksekød 27 Øre, 1 Td. Rug 18 Kr. 85 Øre, 1 Td. Byg
 9 Kr. 66 Øre, 1 Td. Havre 6 Kr. 54 Øre.
   2) Nordfeld solgtes 1786 for 60,000 Rd., omtrent det dob-
 belte af Prisen fra første Gang.

                               157

   ,,Ja, nu gaar der Rygter om, at Herremanden vil sælge
 igen, da Værdien af Godset er i stærk Stigning, saa
 han kan tjene mange Penge. jo længer vi venter med
 at købe, jo dyrere vil det blive os.&quot;
   ,,Ja, men jeg forstaar ikke, Niels - hvorledes kan
 du sidde saa rolig og snakke om det; som om det var
 en Selvfølge, at vi stakkels Bønder købte et helt Gods.&quot;
   ,,Jeg er kommen til at tænke paa vor Bror Lars i
 København! Han kunde kavtionere for os, hvis han
 vilde. Synes du ikke, jeg skulde rejse ind til ham?&quot;
   Sønnen Jens Nielsen rejste sig op og skar sig et
 Stykke Sylte af Svinehovedet og sagde:
   ,,Jeg skal nok bestyre Gaarden i Torpe til Far kom-
 mer hjem igen.&quot;
   ,,Ja - ja!&quot; udbrød Jens Knudsen, og hans Øjne lyste
 af Glæde, ,,kunde der endnu være Tale om Frihed,
 saa var intet Forsøg for dyrt.&quot;
   ,,Lars er nok Grosserer og Bankdirektør og alt saa-
 dan noget stort, men han er dog ogsaa Kød af vort Kød
 og Blod af vort Blod,&quot; vedblev Niels.
   ,,Karret plejer at smage af, hvad der har været i det,&quot;
 sagde Jens fortrøstningsfuld, ,,og et godt Hjerte fik han
 i Mødrenearv. Rejs du kun Niels! Rejs i Guds Navn!&quot; -
   Da de havde spist, vilde Jens Nielsen en Omgang i
 Byen og hilse paa de unge Mænd og se lidt paa deres
 Bedrift.
   Han kom tilbage i Følge med Lars Madsen og An-
 ders Mortensen. Jens Nielsen havde fortalt dem, at der
 skulde rejses et Minde om Stavnsbaandets Løsning -
 en Frihedsstøtte - inde ved København ved Vester-
 port, og den vilde de ind at se. De havde lovet som

                               158

 Drenge, at de vilde hilse paa Kongen den Dag, de
 fik deres Frihed. Det Løfte skulde holdes. De havde
 tænkt at ville køre derind med Heste og Vogn og lægge
 nogle Tønder Korn i Vognene til at sælge derinde, saa
 kunde de tjene til Rejsen.
   De var meget optagne af denne Plan, som de disku-
 terede med Niels Knudsen hele Aftenen. Han lovede
 at vente med at rejse ind til sin Broder Lars til i juli
 Maaned, saa de kunde følges ad. -
   Dagene gik og det blev Højsommer.
   Den 31te juli 1792 nedlagde Kronprins Frederik
 Grundstenen til Frihedsstøtten. Det blev en stor Dag.
   Niels Knudsen kom dog ikke til at følges derind med
 sine 2 unge Venner, da disse var bleven sinket ved
 Hoveriarbejdet. Han besteg derfor sin brune Hest og
 red afsted to Dage, før de andre kunde køre.
   Han blev sat over af Færgemanden ved Koster og
 red snart i et lille Luntetrav ad Landevejen op til Præstø.
 Et Stykke udenfor Byen var der en Bom, hvor han
 skulde af og betale Bompenge for at komme igennem.
 Bommanden kom ud i sin hvide Uldtrøje, Knæbukser
 og hvide Tophue.
   ,,Hvor er du fra?&quot; spurgte han.
   ,,Jeg er fra Møn!&quot; svarede Niels Knudsen.
   ,Fra Møn! Kender du en Præst derovre, som hedder
 Fibiger?&quot; [#s158_1 1)]
 _________
   1) Til Minde om Pastor Fibiger og Kristen Nielsen er rejst
 en Mindesten paa en Høj i Fanefjord Skov med Indskrift:
   ,,Aar 1869 rejste Fanefjord Gods' Ejere denne Sten i tak-
 nemmelig Minde om Forfædrene, som 1769 i Fællesskab købte
 Godset. Her skal med Tak nævnes Præsten A. S. Fibiger og

                               159

   ,,Ja, i Fanefjord Sogn!&quot;
   ,,Det er ellers en svær skrap Præst, han.&quot;
   ,,Saa-aa.&quot;
   ,,Ja, hvordan han er til at prædike, det maa Bispen
 om, men at han kan ride, det har jeg set.&quot;
   ,,Er han kommen her forbi da?&quot;
   ,,Ja - flere Gange. Han var engang ridende med en
 Bonde, der hed Kresten Nielsen fra Tostenæs [#s159_1 1)]&lt;nowiki&gt;; de
 skulde nok ind til Kongen, fortalte de, for at faa ham
 til at gaa i Kavtion for Bønderne i Sognet, da de var
 kede af de Fordringer, som en Købmand fra Stubbe-
 købing stillede dem.&quot;
   ,,Ja, det er rigtig nok. De fik ogsaa Kavtion hos Kon-
 gen.&quot;
   ,,Men det var det, jeg vilde fortælle: Præsten satte
 Sporerne i Siderne paa Øget, tog Tilløb og satte lukt
 over Bommen her. Det kunde Bonden ikke gøre
 hæhæhæ - Bønderne er saa Gu' forsigtige.&quot;
   ,,Kresten Nielsen er en svær Mand, og Præsten kun en
 Spirrevip, efter hvad jeg har set.&quot;
   ,,Meget sandt! Men det er vist ellers en hel Karl den
 Præst, hvor tynd han er. Hæhæhæ - han handlede nok
 med Gaarde derovre.&quot;
   ,,Det kan godt være.&quot;
   ,,Ja, Kresten Nielsen fortalte, at han købte en Gaard
 og solgte den straks igen og tjente store Penge. Han
 forstaar det! Det er en Præst, man maa have Respekt
 for. Hvor skal du ellers hen?&quot;
 ___________
 Gmd. C. Nielsen, der rejste til København og formaaede
 Kong Kristian d. 7de til at være Kavtionist&quot;.
   &lt;/nowiki&gt;1) Oldefader til Gaardejer Peter Larsen, Sprove. (Tidligere
 Formand for Møns Skytteforening).

                               160

   ,,Til København!&quot; svarede Niels og svang sig atter
 paa Hesten.
   ,,Skal du snakke med Kongen?&quot;
   ,,Jeg skal snakke med Bror!&quot;'
   ,,Hæhæhæ - er Kongen nu bleven jer Bror paa
 Møn - hæhæhæ - hils ham, hils ham!&quot; Bommanden
 stod og vinkede med sin Tophue, laasede Bommen og
 gik ind. -
   Ligesom paa sin tidligere Rejse overnattede Niels i
 Vindbyholt Kro og kom næste Dags Aften til Køben-
 havn. Han red straks til Nyhavn og havde denne Gang
 mere Held med sig. Han traf straks sin Broder Lars,
 der blev meget glad ved at se ham. Med bankende
 Hjerte ventede han paa Svar angaaende Kavtionen, da
 han havde røgtet sit Ærinde. Der faldt en Sten fra
 hans Hjerte, da Bankdirektøren uden Betænkning sva-
 rede ja.
   Det var med en befriende Følelse, at Niels Knudsen
 denne Aften lagde sig til Hvile i et lille fint Gæste-
 værelse paa 3die Sal. Aldrig havde ban følt sig saa glad
 og lykkelig.
   I de følgende Par Dage var han omkring ved Hav-
 nen og paa de store Oplagspladser og saa Broderens
 store Forretning.
   Han var ogsaa bleven præsenteret for Fruen og deres
 15-aarige Datter Johanne Margrethe, og fik se alle de
 fine Stuer, der var endnu finere udstyret end tidligere.
 Om Morgenen d. 31te juli, da han sad inde i Broderens
 Arbejdsværelse, kom denne ind med et straalende Smil
 over hele Ansigtet.
   ,,Her skal du se, Bror,&quot; udbrød han og lagde et Pa-

                               161

 pir foran Niels, ,,her har jeg igennem min Hustrus
 Slægt faaet fat i et Brev, der i høj Grad vil glæde dig,
 som det har glædet mig. Det er skrevet af Grev Revent-
 low til hans Søster, efter at det lykkedes ham at vinde
 Kronprinsen for sin Plan om Bondens Frigørelse.&quot;
   Niels Knudsen læste Begyndelsen:
   - ,,Glad og taknemlig mod Gud, skriver jeg dig hur-
 tig disse Linier til. Guds Velsignelse, Frihedsbudskabet
 er kommen! Der ligger Udplyndringen, Lænkerne, Aa-
 get, de lange Piske, Træhestene, den spanske Kappe,
 borte er de. Hurra! Hurra! Hurra! Raab, skrig det højt
 imod mig, at vore Stemmer kan blande sig, hvor de
 store Herrer med de blaa Baand sidder og korser sig
 over de vidunderlige Ting. Men de, som tager den tunge
 Handske op, skal føle den centnertunge Byrde af min
 Haand paa sine Skuldre, selv om de ogsaa var smyk-
 kede med det blaa Baand. Hvem der siger et eneste
 Haansord mod Frederik den Sjette, ham skal Drengene
 haane paa Gaderne. Hurra! Hurra! Der ligger det
 gamle Kram; jeg har revet det ned med Tænderne, med
 Hænder og Fødder; jeg vil nu brænde det og kaste
 Asken i Havet, at det kan synke ned i jordens Ind-
 volde - - -&quot;
   Længer kunde Niels Knudsen, Hoveribonden, ikke
 læse. Hans Øjne duggedes. De første Taarer, der faldt
 paa Papiret, tørrede han af og lagde Brevet fra sig.
 Derefter fik Taarerne frit Løb.
   ,,Det havde jeg aldrig troet!&quot; sagde han.
   Broderen lagde sin Arm om hans Hals og sagde:
   ,,Hvad havde du aldrig troet, Niels?&quot;
   ,,At - at - der var saadan en Greve til.&quot;

                               162

   ,,Nu kan du se, at Herremændene er ikke ens alle
 sammen. Reventlow paa Kristianssæde Gods paa Lol-
 land har allerede givet sine Hoveribønder fri paa sit
 Gods. Han er en af Danmarks ædleste og bedste Søn-
 ner. Uden Hjælp ovenfra var I aldrig kommen op.&quot;
   Niels hulkede.
   ,,Han var Sjælen i den store Landbokommission,&quot; ved-
 blev Lars Larsen, ,,og det er denne Kommission, der
 har gjort det forberedende Arbejde til den Dag, der nu
 er kommen.&quot;
   ,,Kan jeg faa ham at se?&quot; spurgte Niels.
   ,,Ja, Bror! jeg følger med ud til Vesterport i Dag.
 Der vil vi faa set baade Kronprinsen, Statsministeren
 Grev A. P. Bernstorff og Grev Reventlow og mange
 flere.&quot;
   Han gik til Vinduet og saa ud.
   ,,Se, hvor Gaden allerede er fuld af Folk!&quot; udbrød
 han og pegede ud, ,,alle gaar de den samme Vej. Kom,
 lad os gaa med.&quot; -
   - Der var sort af Mennesker ved Vesterport, hvor
 Frihedsstøtten skulde rejses. Mange Tusinder - hvor-
 iblandt mange Bønder fra Sjællands forskellige Egne -
 stod tæt pakkede paa den store Plads. De var kommen
 for at se et troværdigt Vidnesbyrd om, at det virkelig
 var sandt, at Friheden nu ogsaa var kommen. - Niels
 Knudsen og hans Broder søgte og fandt en god Plads
 i Nærheden af Talerstolen. Pludselig fik Niels et Slag
 paa Armen bagfra, Han vendte sig om. Det var Lars
 Madsen og Anders Mortensen, der var kommen. De hil-
 ste glade paa hinanden, og Niels viste dem straks sin
 Broder, der trykkede dem varmt i Haanden og indbød

                               163

   dem til at besøge sig. De kunde gætte sig til Resul-
 tatet af Kavtionsspørgsmaalet ved at se paa Niels.
   ,,Der er de! Der er de!&quot;. lød det pludseligt fra alle
 Sider, og Folk rejste sig paa Tæerne og strakte Hals.
   Det var de kongelige Vogne, der kom med Kronprin-
 sen og hans Følge.
   Snart havde den store Forsamling lukket sig om Fir-
 kløveret, der løste Bondens Lænker.
   Kristian Kolbjørnsen, Sekretæren i Landbokommis-
 sionen, steg op paa Talerstolen og talte om dette Min-
 desmærke, der for de seneste Slægter skulde minde om
 Bondens Frigørelse. Mægtig lød hans Røst, og glimrende
 veltalende som han var, gjorde hans Tale stor Virkning.
 Mangen en ufri Bonde, der stod langt tilbage i Forsam-
 lingen, som skammede han sig over at være stegen op
 af Dybet, tørrede i Stilhed sine Øjne paa den rødfarvede
 Tophue. Den Dag kunde aldrig glemmes.
   Efter Talen nedlagde Kronprins Frederik Grundste-
 nen til Frihedsstøtten. Han stod imellem Reventlow og
 Bernstorff.
   Der var Solskin.
   Der var Sommer i Danmark.
   Alle vilde trykke de Mænds Hænder, der her var
 Hovedpersonerne.
   Lars Madsen og Anders Mortensen fik deres Hatte
 af. De trykkede Kronprinsens fremstrakte Haand. Dette
 var deres Livs Højdepunkt.
   De fulgtes nu med Lars Larsen hjem til Nyhavn. Men
 de vilde næsten ikke tro ham, da han fortalte dem, at
 Kolbjørnsen var en Søn af en Regimentskvartermester.
 De havde gjort andre Erfaringer om den Slags Folk

                               164

 siden den onde Plessens Tid! Og de maatte indrømme,
 at saadanne Grever som Bernstorff og Reventlow havde
 de heller aldrig kendt Mage til.
   Og hvem skulde ogsaa tro, at den fine Grosserer,
 som gik foran dem, var Søn af en fattig Fæstebonde fra
 Sømarke paa Møn! En fattig Klinterotte som Bankmand!
 En Herremand som Fortaler for Bonden! Nej, Verden
 var vendt om.
   Den havde vist slaaet en Kolbøtte.
   Lars Madsen gav Anders Mortensen et Puf over
 Ærmet og sagde:
   ,,Hvorfor tog du ikke din Kone med herind?&quot;
   Anders svarede tørt tilbage:
   ,,Fordi det var nok, at én af os fik Højhedsvanvid.&quot;
   Dagen efter kørte de to Bønder hjem fra København.
 Niels Knudsen red ved Siden med et straalende Ansigt.
 I Vognene laa en Masse Foræringer, som Lars Larsen
 havde givet dem. Der var jærn og Tømmer, og der var
 Sække med Kolonialvarer, og der var Tøj til Kjoler og
 Forklæder til deres Koner, ja - endog fint Silketøj
 Hvorledes mon deres Koner vilde tage imod dem?
   Og det bedste var endda det lille Ord ,,ja&quot;, som Niels
 Knudsen kom hjem med. Nu gjaldt det kun om, at Bøn-
 derne kunde blive enige om at købe Nordfeld Gods,
 hvad det saa skulde koste; thi denne Betingelse -
 Enighed - havde Herremanden stillet. De kunde stole
 paa Lars Larsen.
   De kunde stole paa Kronprinsen, paa Grev Reventlow,
 paa Grev Bernstorff, paa Kolbjørnsen!
   Kunde de nu stole paa dem selv?! 
                        ________________   

                               165

   Kort efter deres Hjemkomst var der Barselgilde hos
 Lars Pejtersen i Hjertebjerg.
   Der var mange samlede, og Agitationen for at købe
 Godset var i fuld Gang. De mere betænkelige blev ivrigt
 bearbejdede af de andre, der for enhver Pris vilde købe
 sig fri. Inde i Stuerne var det ikke frit for, at de Hjerte-
 bjerg Koner misundte Ellen i Torpe og de to Koner fra
 Elmelunde deres fine Stads, som Mændene havde haft
 med hjem til dem. Margrethe glemte heller ikke at for-
 tælle, hvorledes deres Mænd havde stukket Kronprinsen
 paa Haanden.
   Der gik længe Ry af det Barselgilde.
   Det næste Barselgilde stod samme Aar hos Lars Mad-
 sen i Elmelunde. Han og Bodil havde haft flere Børn,
 men de var døde straks. Nu havde de faaet en Datter,
 der blev døbt Kirsten, og hende synes der at være Livs-
 kraft i.
   Bodil forstod at gøre Huset hyggeligt for sin Mand
 og sin lille Datter. Hun holdt Huset pænt, og forstod at
 tage Del i hans Sorger, havde Maden paa Bordet i rette
 Tid, tørrede Sveden af hans Pande med kærlige Ord,
 takkede ham hjertelig for, hvad han havde haft med
 hjem til hende fra København. Og som hun var til Hver-
 dags, saaledes var hun ogsaa som Husmoder ved Bar-
 selgildet. Hun gik omkring som den gode Aand i alle
 Stuerne og mildnede paa Ordene, naar de faldt drøje
 fra Mændenes Side i deres vedvarende Diskussioner,
 om de skulde købe Nordfeld eller ikke.
   Der blev sjælden talt om andet ved Sammenkomsterne
 i disse Aar.
   Bodil vidste nok, hvad hun vilde, hvis hun maatte

                               166

 raade. Hun stod ved sin Mands Side, ivrig for at købe,
 hvad det saa skulde koste; hun vidste, at han havde
 Forstand paa de Dele.
   Men saa kom Døden midt i 90erne og tog hende bort.
 Det var et haardt Slag for Lars Madsen. Nu var han
 bleven Enkemand anden Gang. Og hun blev savnet,
 ikke alene i sit Hjem, men i hele Omegnen, hvor hun
 ofte havde været den gode Aand, der stiftede Fred, naar
 Bølgerne gik højt.
   Lars Madsen maatte nu høre af Anders Mortensen,
 at nu var det ham, der savnede en Kone i Huset. Der
 havde været saa hyggeligt at komme; nu var der saa
 tomt. Lars Madsen følte det selv. Han havde 4 Børn
 levende; thi foruden lille Kirsten havde han 3 med sin
 første Kone, Sidse, det var Bodil [#tavle9 1)], Niels og Mads.
   Der gik nogle Aar, og saa giftede han sig med en
 Datter af gamle Anders Larsen (født 1701), der for-
 længst var død, og havde overladt sin Gaard til Sønnen
 Lars Andersen. Dennes Søster, Karen Andersdatter [#tavle8 2)],
 var paa samme Alder som Lars Madsen selv omtrent, og
 hun havde i sine Barneaar siddet paa Skolebænk hos
 Niels Knudsen sammen med Lars, Anders Mortensen
 og Margrethe Pejtersdatter. Naar nu disse sidste som
 Ægtefolk kom i Besøg hos Lars og Karen, saa var der
 atter hyggeligt i Lars Madsens Stuer. De sad ofte sam-
 men og opfriskede den svundne Tid.
   Det var dog særlig, naar en eller anden Sorg trykkede
 dem, at de følte Trang til at komme sammen og søge
 Trøst i hinandens Selskab. Anders Mortensen og Mar-
 __________
   1) Se Tavle Nr. 9.
   2) Se Tavle Nr. 8.

                               167

 grethe havde haft Tvillinger to Gange, men de to første
 Pigebørn var dødfødte, og de to næste, Kirsten og Anna
 døde et Aar gamle. Naar Familierne saaledes kom sam-
 men og talte om Dødens rige Høst i disse Hoveriaar,
 saa var de ikke fri for at mene, at det var det strænge
 Hoveriarbejde i Forbindelse med det haarde Bonde-
 arbejde paa Byjorden der var Skyld i de mange Døds-
 fald blandt Smaabørn. Moderen maatte være ligesaa
 meget ude som inde, de fik ikke den nødvendige Pas-
 ning.
   - Endelig fik Anders Mortensen en Søn, som der
 var Liv i, og han fik i Daaben Navnet Johan efter Pejter
 Johansens Fader, Hestgarderen fra Norge, der var Stam-
 faderen til denne danske Garderslægt. Johan [#tavle5 1)] blev deres
 eneste Barn, og var Forældrenes Stolthed og Glæde.
 De havde ham gerne med, naar de besøgte Jens Pejter-
 sens eller Lars Madsens. Moderen lærte ham tidlig at
 læse, og han sad ofte paa Skamlen ved hendes Fødder,
 naar hun spandt, og stavede sig igennem Salmebogen.
   Den gamle Bedstemor i Gaarden, Ellen Mortens, havde
 lukket sine Øjne den 8de Marts 1794, 79 Aar gammel.
   Ogsaa den gamle Bedstemor hos Jens Knudsens havde
 faaet Hvile paa Kirkegaarden; men hun blev ogsaa 87
 Aar. Hun trøstede de unge Mødre med, at det var godt,
 Vorherre tog de smaa Børn i store Skarer. Det havde de
 bedst af. Verden var ikke saa rar at være i.
   Ogsaa Mændene syntes, hun havde Ret, især naar de
 var samlede og opgjorde, hvormange der endnu strittede
 imod at vove Skillingerne for at blive frie Mænd. Sagen
 _________
   1) Se Tavle Nr. 5,

                               168

 lod sig ikke opsætte længer. Afgørelsen trængte paa;
 men mørkt saa det ud. Det skortede paa Enighed.
   Et Lyspunkt var der i denne mørke Tid. Det var et
 Bryllup i København og et fingeret Bryllup i Elmelunde
 By paa samme Dag og Time i Aaret 1796.
   Grosserer og Bankdirektør Lars Larsens Datter Jo-
 hanne Margrethe skulde nemlig giftes med General-Krigs-
 kommissær Johannes Søbøtker, senere Guvernør paa St.
 Thomas 1), og det skulde være et fint Bryllup. Til dette
 kunde kun de allerfineste Spidser komme. Bryllupsdagen
 var bestemt, og da den mønske Slægt ikke kunde komme
 til København i dette fine Selskab, saa skulde de samme
 __________
   1) I Lengnicks Genealogi 1851 læses: Grosserer og Bank-
 direktør Lars Larsen gift med Charlotte Frederikke Drewsen
 havde Bryllup 1766.
   Børn: 1) Jens Larsen (f. 1768) død tidlig; 2) Johanne Mar-
 grethe Larsen (f. 1777, d. 1829) gift 1796 med Guvernør paa
 St. Thomas Kammerherre Johannes Søbøtker (f. 1777).
   Deres Børn var: 1) Lars; 2) Susanne; 3) Johannes Adam
 (Plantageforvalter paa St. Thomas) ; 4) Charlotte Frederikke
 (gift med Grosserer Hagen i Skaane) ; 5) Laurentius (Køb-
 mand i Portorico) ; 6) Henriette; 7) Hans Jakob ; 8) Ida
 Avgusta; 9) Annette; 10) Julie Theodore; 11) Ernst Frederik.
   Generalkrigskommissær Joh. Søbøtker afløste 1824 P. V.
 Scholten og var Viseguvernør fra 1824-1830 over St. Thomas
 og St. Jan. (I Aaret 1830 tillige over St. Crois, St. Thomas og
 St. Jan som Generalguvernør). Og senere en Tid af Aaret
 1848 under Generalmajor P. V. Scholtens Permission besty-
 rede Søbøtker atter Guvernementet.
   (Saaledes efter Bernhard Petersens Bog: En historisk Be-
 retning om de dansk vestindiske Øer, 1855).
   Da Søbøtkers Hustru døde 1829, var det maaske Anledningen
 til, at han ophørte at være Guvernør over de vestindiske Øer
 1830. Joh. Søbøtker døde 23de Marts 1854.

                               169

 Dag samles til Bryllupsgilde paa Jens Knudsens Gaard,
 hvor de 2 nærmeste Slægtninge skulde forestille Brud
 og Brudgom. Lars Larsen havde bestemt, at det skulde
 være hans Broder Peders Datter Sidse og hans Broder
 Niels's Søn Jens.
   Skønt Jens Nielsen, Torpe, nok syntes, det kunde
 være morsomt at spille Brudgom ved saadant et Gilde,
 saa var han dog ikke ret stolt over at skulle have ,,Sidse
 Jakobs&quot; som Brud til sin Borddame.
   De mange Kasser, der blev sendt inde fra Lars Lar-
 sen, var fulde af Fødevarer af alle Slags til dette Gilde.
 Og der var Sukkerkasser med St. Croixsukker og
 flere Brændevinstønder.
   Indbydelserne udgik, Kasserne aabnedes, og mange
 Hænder klaskedes sammen af Forbavselse! Men størst
 var dog Glæden over de Kasser og Sække, hvori der
 var Foræringer til hver enkelt, baade i Silke og Fløjl.
 Der var endogsaa to broderede Skamler, som ,,Brude-
 parret&quot; skulde sætte deres Fødder paa under Bryllups-
 middagen [#s169_1 1)].
   De brave Bønderfolk levede højt denne Dag baade
 med Mad og forskellige Slags Vine, - højest stod vel
 det danske Brændevin - og Jens Nielsen skulde næste
 Gang, han kom ind med Korn, hilse og sige Tak.
   Dette forsømte han heller ikke.
   Lars Larsen var glad ved at have givet Familien en
 glad Dag, som længe vilde blive mindet paa Møn.
   I Nyhavn var Brylluppet blevet holdt med stor Pomp
 og Pragt; men senere syntes Lars Larsen ikke at sætte
 ____________
   1) Disse fine Skamler opbevaredes i Slægten i mange Aar,
 men er nu gaaet al Kødets Gang.

                               170

 videre Pris paa sin fornemme Svigersøn; han var bange
 for, at han skulde lægge hele den store Formue øde, naar
 han selv snart gik bort.
   Til Brodersønnen udtalte han sig om, at Svigersønnen
 var en ,,Vindsak&quot;.
   I de følgende Aar kørte Jens Nielsen og flere andre
 mønske Bønder flere Gange til København med Korn.
 Men dette fik Ende i Aaret 1817, da døde nemlig Lars
 Larsen, 80 Aar gammel.
   Hans Svigersøn sendte følgende Skrivelse til Skifte-
 retten den 10de Oktober dette Aar:
 ,,Min Svigerfader, Bankdirektør og Grosserer Lars
   Larsen, er i Gaar afgaaet ved Døden i Nyhavn Nr. 32,
   men da min Kone er den afdødes eneste Barn og
   Arving, saa tiltræder jeg straks Boet, saaledes som det
   befindes.                               Joh. Søbøtker, 
                                        General Krigskommissær.&quot;

   Et Par Dage efter det ret enestaaende ,,Bondebryl-
 lup&quot; var Jens Pejtersen gaaet ind i Nabogaarden for
 at besøge sin Søster og Svoger. Anders Mortensen var
 kørt til Lendemark Mølle, men Margrethe ventede ham
 snart hjem. Jens fik tændt sin Pibe og satte sig ved
 Bordet, hvor han snart kom i Snak med Søsteren,
 der sad og spandt. Lille Johan sad paa en Skammel
 og læste.
   ,,Hvordan har din Kone det?&quot; spurgte Margrethe,
 ,,hun har jo ligget til Sengs en Tid.&quot;
   ,,Det er skidt med Else! jeg tror ikke, hun gør det
 ret længe. Der er formeget Slid.&quot;
   ,,Det har du Ret i. Vi havde det bedre, før vi blev
 Hoveribønder.&quot;

                               171

   ,,Ak ja; det bliver vel ikke anderledes,&quot; sukkede Jens
 Pejtersen.
   ,,Nej - hvordan skulde vel det gaa til!&quot;
   ,,Bønderne kan ikke blive enige om at købe; ellers
 var der jo en Udvej.&quot;
   ,,Nej, det bliver vel ikke til noget.&quot;
   ,,Herremanden forlanger formeget. Godsets Værdi er
 fordoblet én Gang ved det første Salg - og nu skal
 det fordobles igen. Hvor skal alle de Penge komme
 fra?&quot;
   ,,Nej, det er ikke let.&quot;
   - ,,Hør Søster! Der er ikke noget i Kruset, kan
 du give en Mundfuld Øl -. Jeg bliver tør i Halsen
 af den Tobak.&quot;
   ,,Du kan selv gaa ned i Ølstuen og tappe dig et Krus,
 Jens.&quot;
   Jens Pejtersen tog Kruset og gik.
   Lidt efter hørte Margrethe en Vogn i Gaarden. Det
 var Anders Mortensen, der kom fra Mølle.
   Margrethe gik ud for at tage imod ham. Det varede
 noget, før de kom ind igen. Der var adskillige Poser,
 der skulde bæres af Vognen.
   ,,Men her ligger jo Jens Pejtersens Hue,&quot; sagde An-
 ders Mortensen, da han kom ind.
   ,,Men, ih dog!&quot; udbrød Margrethe, er han ikke kom-
 men ind endnu.&quot; Hun skyndte sig ud i Ølstuen for
 at se efter ham. Anders hørte hende kalde:
   ,,Anders! skynd dig! kom! Loftet er faldet ned over
 Jens i Ølkammeret!&quot;
   Han skyndte sig derud. Der stod Jens Pejtersen og
 bar paa Loftet, som hvilede paa hans Ryg. Han kunde

                               172

 ikke flytte sig og var næsten sort i Ansigtet. Over Lof-
 tet var der i gammel Tid lagt et tykt Lerlag for Ilde-
 brands Skyld. Nu havde det givet efter for Trykket, og
 der var sat en Stiver under. I Kaadhed havde Jens
 slaaet til Stiveren med sin flade Haand, saa den knæk-
 kede, og han havde faaet Loftet ned over sig.
    Anders Mortensen og Margrethe satte Skuldrene til
 og løftede Loftsbjælken op, saa Jens blev fri. Det var
 med Besvær, han gik ind i Stuen og satte sig.
   ,,Saa fik man da Brug for Kræfterne en Gang,&quot; sagde
 han og lænede sig op ad Væggen.
   ,,Det er bedst, du faar en Snaps, Svoger,&quot; sagde An-
 ders Mortensen, der kom med Brændevinsflasken.
   Jens drak.
   ,,Ah, - ah! Det lettede! Men Øllet glemte jeg mæn'
 derude.&quot;
   Lidt efter kom der Bud efter ham. Det var bleven
 daarligere med Else.
   Han fik heller ikke sin Hustru op mere; det blev
 Døden. Der blev atter jordefærd i Pejter Johansens
 gamle Gaard. Byfolkene samledes, og Kirkeklokkerne
 ringede, mens de bar hende det korte Stykke Vej.
   Da Følget gik ud af Kirken, sagde Jens Pejtersen
 højt til de nærmeste:
   ,,Ja, Døden er os jo en Vinding; men den er ikke
 saadan at gaa paa.&quot;
   Ordene gik fra Mund til Mund og siden fra Slægt
 til Slægt. Alle forstod, at her havde Jens Pejtersen i
 faa Ord, som i et Ordsprog, udtalt en hel Livserfa-
 ring. -
   Det lakkede imod Aarhundredets Slutning. Jens Knud-

                               173

 sen var bleven træt. Hans sidste Kraftanstrængelse for
 at faa Bønderne i Elmelunde, Hjertebjerg, Østermark,
 Torpe og Spejlsby til et Bud paa Nordfeld mislykkedes.
 - Traditionen fortæller, at der dog kun var to Bøn-
 der, som satte sig imod tilsidst. - Nu vilde Jens Knud-
 sen trække sig tilbage og overlade Gaarden til de unge.
 Sidse Pedersdatter, der var opdraget paa hans Gaard,
 havde forlovet sig med Gmd. Kresten Jakobsens Søn
 i Elmelunde, Jakob Krestensen. Han havde været Land-
 soldat og var kommen hjem som en flot Fyr. Sidse
 kunde ikke modstaa Synet af hans blanke Knapper og
 Sablen ved Siden. Hendes Fader, Peder Knudsen i Sø-
 marke, havde givet sit Minde til Ægteskabet, og Bryl-
 luppet stod i Elmelunde i Aaret 1799 d. 22de Februar.
 Foreløbig skulde de have Gaarden i Forpagtning. Jens
 Knudsen tvivlede paa, at Jakob Krestensen var saa dyg-
 tig til at tage fat, som han var fin anlagt og havde
 Snakketøj til.
   Ved dette Bryllup blev der særlig lagt Mærke til en
 ung Mand og hans Kone, som var Søster til Bruden.
 Det var Niels Jørgensen fra Sømarke og Peder Knud-
 sens Datter Karen Pedersdatter. Først havde han gjort
 sig bemærket fremfor de fleste ved at købe sig Fri-
 brev, saa havde han haft Bryllup i Sømarke, og nu
 havde han gjort et Kup til, som alle talte om. Han havde
 købt en stor Gaard i Hovedskov af Grosserer Johannes
 Jensen Noor i København for 3290 Rigsdaler. Det var
 sket for ganske nylig, nemlig d. 21de Januar 1799. Det
 var kun lige en Maaned siden. Hvorledes kunde det
 være gaaet til?  Man vidste jo nok, han havde været i
 København og handlet med Grossereren. Men hvor

                               174

 havde han faaet Penge fra? Dette spekulerede Folk
 længe paa, indtil det gik op for dem, at hans Kone
 var jo en Broderdatter af den rige Bankdirektør der-
 inde, Lars Larsen, og det maatte være ham, der havde
 hjulpet ham til at blive Gaardmand i Hovedskov.
   Han var nu en fri Mand - han bar sit Hoved højt.
 Folk kunde ikke andet end lægge Mærke til ham. Der
 laa noget selvbevidst i hans Ansigt og fortalte om de 3
 Kup, han havde gjort, det ene større end det andet. -
   Der blev endnu holdt et Bryllup i Elmelunde dette
 Aar. Det var Lars Madsens unge Datter, Bodil Lars-
 datter, der blev gift med Enkemand Mads Jensen, Gmd.
 i Elmelunde. Han havde Nabogaarden op til Jens Knud-
 sen. Han var ellers fra Hjertebjerg, og var Søn af
 Gaardmand Jens Nielsen der. - - -
   Saa randt det 18de Aarhundrede til Ende. Det mør-
 keste der har været i den danske Bondestands Historie.
   Det endte dog for Elmelunde Byfolk med, at nu skulde
 der hentes Landmaaler, og jordene til de 8 Gaarde
 skulde opmaales, Smaastykkerne mageskiftes og lægges
 sammen, saa hver Mand fik sin egen jord samlet. Der-
 efter skulde der kastes Lod om, hvem der skulde flytte
 sin Gaard ud paa de Marker, der laa længst ude. Fire
 Gaarde skulde blive liggende i Byen, og fire flyttes ud.
   Som Udskiftningskortet [#s174_1 1)] viser 1801 blev det Nr. 2,
 _____________
    1) En Kopi af Opmaalingskortet ligger i Landbrugsministe-
 riets Matrikelskontor (af Wodskow 1801), udskiftet samme Aar
 af W. Knoph. Jens Pejtersen skriver sig nu her som Jens
 Pedersen. Paa Kortet staar tillige nævnt 3 Husmænd: Kristen
 Rasmussen, Anders Klokker og Peder Rasmussen. Endvidere
 laa der Skole, Smedie, Vogterhus og Sprøjtehus.

                               175

 Nr. 4, Nr. 6 og Nr. 7, der maatte flytte ud, altsaa
 Jens Pejtersen, Lars Madsen, Mads Jensen og en Mand,
 der hed Jørgen Larsen. Anders Mortensens Gaard fik
 Lov at ligge ved Borgerledet; hans jord kom til at
 ligge Syd for Byen og Landevejen.
   Jens Knudsens Gaard fik ogsaa Lov til at blive lig-
 gende som den yderste mod Nord, Vest for Gaden; hans
 jord blev den nærmeste ved Byen imod Nordøst.
   Alle jorderne fik nærmest Form af Firkanter; derfor
 blev der to Steder, hvor fire Hegn stødte sammen, der
 fik Navn af Firmandskrogen. De Bønder, der maatte
 flytte ud, fik Kørehjælp af dem, der blev tilbage; og
 nu kom tillige den Tid, da Bønderne i de ny Gaarde
 lagde Bræddegulv i deres Stuer i Stedet for Lergulv,
 samt satte større Vinduer i Bygningerne for Lysets Skyld,
 og de blev ikke længer spigrede fast, men var til at
 lukke op for Luftens Skyld. Sol og Luft kunde nu komme
 ind i Bondens Stuer. -
   En Bondemand udenfor Elmelunde, nemlig Niels
 Knudsen i Torpe, skal nævnes en Gang endnu. I 20
 Aar havde han levet sammen med sin anden Hustru
 Ellen Hansdatter, men de havde ingen Børn. I sit før-
 ste Ægteskab med Enken Karen Jensdatter havde han
 Sønnen Jens Nielsen.
   Den 12te januar 1801 oprettede Faderen Arvefæste-
 kontrakt med denne sin Søn og overlod ham Gaarden
 for 594 Rd. Og d. 30te januar samme Aar holdt Jens
 Nielsen Bryllup med Johanne Jokumsdatter.
   Niels Knudsen levede ikke ret mange Dage derefter.
 Han døde d. 5te Marts 1801. Han blev kun 58 Aar

                               176

 gammel. Hans Enke levede til 1806; hun blev 63 Aar
 gammel.
   Jens Nielsens ældste Datter blev født d. 27de Febr.
 1802 og fik Navnet Karen [#tavle15 1)] Jensdatter. Hun blev Stam-
 moder til en ny, kraftig Slægt, der gik ind i Frihedens
 Land og sang Digterens ny Sang med Forstaaelse af
 den gamle Tid:

    ,,Alt, hvad Fædrene har kæmpet,
    Mødrene har grædt,
    har den Herre stille lempet,
    saa vi vandt vor Ret!&quot; -

   Kendemærket i den gamle Slægt var Alvoren. Lystig-
 hed og Kommers sporedes der ikke meget af. I den
 ny Slægt, der kom, laa der ogsaa Alvor paa Bunden
 af Sindene. Livsforholdene førte det med sig. Dog kunde
 en vis Humor bryde igennem i glade Øjeblikke. Men
 Alvoren laa hos enkelte af Slægten saa dybt i Sindet,
 at den førte en Del Tungsind med sig.
 ___________
   1) Se Tavle Nr. 15.

                          XIV. KAPITEL.

   Gaardmand Lars Madsen i Elmelunde og Hustru
 Karen Andersdatter flyttede deres Gaard ud Øst
 for Byen.
   Han havde været gift 3 Gange og havde mange Børn.
 Med sin sidste Hustru havde han 9 : 6 Sønner og 3
 Døtre. Den ældste af Sønnerne blev født 3die Novem-
 ber 1801 og opkaldt efter sin Morfar Anders Larsen.
 Det blev denne Anders Larsen og hans Søskende, der
 naaede Frigørelsen. De begyndte som Hoveribønder, men
 endte som Selvejere.
   I Slægten gaar der endnu Sagn om, hvilket stolt Syn,
 det var at se, naar Lars Madsen og hans 8 Sønner mødte
 frem i Kirken, alle i hvide Bukser!
   De skal nævnes alle 8 (de to ældste Halvbrødre til
 de 6 yngre):
   Mads Larsen, Ovre; Niels Larsen, Pollerup; Anders
 Larsen, Elmelunde; Jens Larsen, Nørreby; Hans Larsen,
 Ullemark; Jørgen Larsen, Elmelunde; Johan Larsen,
 Elmelunde; Kristoffer Larsen, Elmelunde.
   Alle blev de Gaardmænd og naaede deres Maal at købe
 sig fri.
   Da deres Fædre ikke fik købt Nordfeld, solgte Ejeren
 hele Godset for 210,000 Rd. til Kammerherre Bülow i

                               178

 Aaret 1806 [#s178_1 1)]. Paa det Tidspunkt var flere af disse for-
 annævnte Mænd endnu ikke fødte.
   De gamle Bønder dominerede endnu i Aarhundredets
 Begyndelse. Jens Pejtersen, der var en ældre Enke-
 mand nu, havde endogsaa giftet sig med Katrine Mar-
 grethe Andersdatter d. 2den Okt. 1801, og han var endnu
 en sand Kæmpekarl.
   Da Lars Madsen byggede sin ny Gaard, var Jens
 Pejtersen en Dag ude at se paa, hvorledes der blev
 lagt Grund, og da han syntes at flere Stenhuggere ,,bak-
 sede&quot; for længe med en stor Sten, som de ikke kunde
 faa flyttet, saa bad han dem gaa lidt tilside, tog Stenen
 i sin Favn og bar den hen i det Hul, hvori den skulde
 ligge. Hans Træsko gik i Smadder, men Jens Pejtersen
 holdt! ,,Vi Normænd er ikke fra i Gaar,&quot; sagde han,
 ,,der er Blod i os!&quot; -
   Da Foraarskornet skulde saas, syntes de alle, at nu
 var det en hel Fest at køre ud paa Marken - deres
 samlede Mark - med Kornet. Men der var én Mand,
 der foretrak at bære det. Det var Jens Pejtersen. Da
 han saaede Ærter, gik han med en hel Tøndesæk under
 Armen. Lars Madsen, som saa det, havde Morskab af
 at standse ham og snakke med ham for at se, hvor-
 længe han vilde staa med Sækken. Da de havde snakket
 en halv Times Tid, og Jens Pejtersen nogle Gange havde
 løftet op i Sækken, udbrød han ganske sindig:
   ,,Det er sandt, jeg kunde mæn' da ogsaa sætte Posen
 lidt.&quot;
   Men da han først havde sat Posen, havde Lars Mad-
 ________
   1) Nordfeldt solgtes igen 1820 til Greve Danneskjold-Samsø
 og kostede da 229,000 Rd.

                               179

 sen ikke mere at snakke om. Længere ude paa Mar-
 ken var en Vogn kørt fast med flere Tønder Vikker.
 Det ene Hjul var sunket i til Navet, og Hestene kunde
 ikke trække Vognen. Da Jens nu kom i Nærheden,
 raabte Kusken : ,,Aa, Jens, kom og hjælp os!&quot;
   Jens gik hen til Vognen, tog ned om Hjulet, der var
 sunket i jorden, løftede det op med hele Vognen; men
 morsomt var det jo ikke at staa længe saaledes, derfor
 raabte han: ,,kør! kør!&quot; og den forbavsede Kusk fik
 da atter Vognen i Gang. -
   Da Høsten nærmede sig, var der Travlhed paa alle
 Gaarde. Jens Pejtersen havde i over 8 Dage haft en
 Karl og en Pige til at sno Halmbaand med en Træ-
 krog. Disse Baand skulde der sno's ligesaa mange af,
 som man ventede Neg. De blev optalt i Knipper, 3
 Traver i hvert. Paa Høstdagene løb Børnene omkring
 med et Halmbaand til hvert Neg. - Mejetøjet med Le
 og lange Trækroge blev efterset. Drengen trak Slibe-
 stenen, mens Jens Pejtersen eller Karlen holdt paa Leen
 for at faa Æggen skarp. 5 Mejere stillede paa Marken,
 da Rugen var moden. Karlen paa Gaarden huggede
 først ind og lagde den forreste Skaar. Der blev hug-
 get bort fra det staaende Korn. Derefter gik den yngste
 af Selskabet, og saa den lidt ældre, bagest den ældste
 Husmand i Byen og allerbagerst Manden paa Gaarden.
 For hver Omgang blev Jærnet strøget med en Spaan.
 Var det varmt, maatte der Øl til. Kornet blev liggende
 paa Skaar nogle Dage, til det var vejret og tørt. Den
 Dag, der blev bundet op, maatte baade Piger i Gaar-
 den og Husmandens Kone og Datter med at ,,nege op&quot;
 med en Rive, mens Mandfolkene gik bagefter og bandt

                               181

 Negene med Halmbaandet. Der var Liv og Lystighed
 over det hele, særlig naar Naboens Folk høstede ved
 Siden af. Manden paa Gaarden satte Negene sammen i
 Travehobe, mens Drengene slæbte Neg til Bunken. Man
 holdt ikke op før Aften silde, særlig hvis det saa ud
 til Regn.
   Naar Kornet skulde køres hjem, var Manden hjemme
 i Laden, eller ogsaa satte han Hæs, mens 2 eller 3 Vogne
 havde travlt med at køre det hjem. Det betragtedes som
 Held og Lykke for Manden, hvis én eller anden Vogn
 kunde vælte med Læsset. Naar det sidste Læs blev kørt
 ind, blev der raabt Hurra af alle Kræfter, saa det kunde
 høres videnom, at der var indhøstet. Jens Pejtersen -
 og mange andre Bønder - lod altid det sidste Neg blive
 liggende ude paa Marken til ,,Gøjen Upsal&quot;, d. v. s.
 Jætten fra Upsal.
   Naar Marken var indhøstet, kom Fattigfolk med deres
 Poser og sankede Aks.
   Jens Pejtersen lod ogsaa Sidse Smeds gaa i Fred med
 sin Pose, saalænge hun levede.
   Alle Høstfolk blev om Efteraaret indbudt til Høst-
 gilde paa Gaarden, hvor de blev beværtede med alt det
 bedste, der var i Køkken og Kælder.
   Levningerne af Suppekødet og Flæsket blev saa brugt
 den Dag, da Konerne kom sammen for at brage og
 skætte Hørren. Den Dag blev der fortalt Historier af
 ,,Skættekonerne&quot;, saa det kunde forslaa noget.
   Der var ikke nær saa megen Snak den Dag, da Man-
 den havde Ærtetærskergilde; men Ordene kunde heller
 ikke høres for de tunge Plejlslag i Ærtebunken.
   Ungdommen havde deres Morskabsdag, da de gik i

                               181

 Kohaven eller ud til Nordfeldskoven for at plukke Nød-
 der. Senere blev den Dag deres største Fridag, da der
 var Marked i Stege i Oktober Maaned. -
   Jens Knudsen havde ladet Jakob og Sidse faa Gaar-
 den; men det gik ikke saa godt for dem. De gamle Byg-
 ninger forfaldt, og der var ikke Penge til at sætte jor-
 den i Stand for. Det ene Barn kom efter det andet,
 og Udgifterne blev større end Indtægterne. Det blev
 fortalt af ,,Skættekonerne&quot; om Efteraaret, at ,,Sidse Ja-
 kobs&quot; havde begyndt at slukke sin Sorg i Flasken. Jens
 Knudsen blev forskaanet for at høre derom. Han var
 bleven syg om Vinteren og lukkede sine Øjne for sid-
 ste Gang d. 28de April 1804, - 65 Aar gl.
   Den hele By var med til hans Begravelse; han havde
 jo længe været som en Fader for dem. Som ung Mand
 var han kommen til Byen med gode Evner og stor Virke-
 lyst. Det havde været hans Lyst at reformere det hele.
 Men Udviklingen gik meget langsommere, end han havde
 tænkt.
   Og til Begravelsen kom Familien i Sømarke, Torpe,
 Udby og Hovedskov, samt mange Fremmede udenfor
 Slægten. Det var den gamle Sognefoged, der var død,
 og han havde ikke været nogen hel almindelig Hoveri-
 bonde. Nej, han havde været mange Aar forud for sin
 Tid. -
   Jens Pejtersen maatte ogsaa bukke under for Dødens
 stærke Magt, hvor stor en Kæmpe han ellers syntes at
 være. Han levede kun et Aar længer end Jens Knudsen,
 og døde i Begyndelsen af 1805, 63 1/4 Aar gammel. Der
 kom snart en ny Mand paa Gaarden, thi samme Efter-
 aar giftede Enken, ,,Trine&quot;, sig med en Ungkarl fra
 Raabylille, der hed Niels Hansen.

                               182

   Jens Nielsen i Torpe, der havde faaet sin Faders
 Gaard, var en oplyst og begavet Bonde. Han havde
 set sin Fader, Niels Knudsen, holde Avis og hørt meget
 af ham om København, hvor han havde været to Gange,
 rigtignok med 23 Aars Mellemrum. Nu havde han selv
 faaet Lyst til at gøre en Tur derind. Den rige Farbror
 Lars Larsen var maaske levende endnu og vilde købe
 hans Korn, naar han kørte det ind til ham.
   Han gjorde Alvor af Tanken, spændte for og kørte.
   Det varede 10 Dage, før han kom tilbage, men saa
 havde han rigtignok ogsaa meget at fortælle og meget
 at vise frem. Hele hans Vogn var fuld af store Kasser
 og Sække fyldt med mange mærkelige Ting, saa hele
 Elmelunde By kom snart til at staa paa den anden Ende.
   Han havde at meddele den mønske Familie, at Lars
 Larsen havde haft den Sorg at miste sin Hustru d. 9de
 juli 1799.
   Lars Madsens Sønner, som blev Gaardmænd i Elme-
 lunde, fik Navn af ,,de store Elmelundere&quot;. De var selv-
 bevidste Folk. De vidste, hvad de vilde. De var oplyste
 Bønder, og de satte Friheden højt. Men i deres Hjem
 var de ofte ordknappe og gnavne. Kom de derimod i
 Selskab, og der var Diskussion om et eller andet, saa
 fik de Munden paa Gang og kunde tit give gode Bi-
 drag.
   De var barnlige overfor Børn og holdt meget af at
 skæmte med dem.
   Den yngste af dem, Kristoffer Larsen, fik Fødegaar-
 den efter gamle Lars Madsen.
   Johan Larsen fik Gaarden inde i Byen nærmest Kir-
 ken, da han bedre kunde købe denne Gaard end Søn-

                               183

 nen, der var paa Gaarden, som altid gik med en ladt
 Bøsse hos sig og endte med at skyde sig.
   Jørgen Larsen købte sin Gaard af den berygtede Niels
 Brygger 1838 og blev Selvejer i Aaret 1848. De købte
 sig ikke fri af Nordfeld paa én Gang; men lidt efter
 lidt. Jørgen Larsen var vel nok den største Agitator
 blandt Brødrene i politisk Henseende; i hvert Fald var
 han bedst skaaret for Tungebaand. Han var saaledes
 ordførende Stiller for Fr. Barfod imod Hother Hage ved
 et Folketingsvalg i Stege. Han var født 1811.
   Den ældste af Brødrene Anders Larsen [#tavle15 1)] (f. 1801)
 var den mest alsidige af dem.
   Han giftede sig med Jens Nielsens Datter Karen Jens-
 datter (f. 1802) i Torpe, trods de Østermarke- og Torpe-
 Karle, der var rasende paa ham, fordi han havde snup-
 pet hende for Næsen af dem. Han fortalte selv, hvor-
 ledes de laa paa Lur og vilde prygle ham, naar han
 kom i Besøg paa Niels Knudsens gamle Gaard! Men
 han undgik dem.
   Saa stod da Brylluppet i Torpe.
   Deres to første Døtre Bodil Kirstine og Ane-Mar-
 grethe fødtes i Torpe, men saa købte Anders Larsen
 og Karen et mindre Sted med 16 Tdr. Land i Raaby-
 lille, og de sled haardt for at arbejde sig frem. Naar
 han stod paa Loen og tærskede deres Korn ved et Lys
 i Vinduet, saa sad hun ved sin Rok og spandt ved den
 anden Side Væggen for at spare et Lys. Men han kunde
 ikke alene tærske sit Korn, han kunde ogsaa spille paa
 Violin og bygge Huse. Han var Spillemand og Tøm-
 mermand - spillede med til Gilder og byggede sin
 _________
   1) Se Tavle Nr. 15.

                               184

 Broders Gaard i Pollerup. Han kunde ogsaa lave Stole,
 Kommoder og udskære smukke Træskeer, sætte Ure i
 Stand og alt muligt. Ja, han havde selv lavet et helt
 Ur, samt Urværk til at trække en Vugge. Han var en
 vældig Slider, og det gik fremad for ham og Karen.
 De solgte deres Hus i Raabylilie og købte Jens Knud-
 sens gamle Gaard i Elmelunde, hvor Jakob og Sidse
 ikke kunde klare det længer. Gaarden var dengang me-
 get forfalden, men nu kom der igen Skik paa den. Ja-
 kob Krestensen døde 1835, 62 Aar gl.
   Her paa Gaarden var det, at Tankerne tænktes, som de
 store Elmelundere skød ud. Anders Larsen kunde tænke!
 Og hans Hustru havde i Slægtsarv de mange Eventyr
 og Sange, som lød i gamle Dage; saa det var ogsaa et
 kært Sted for Børnene i Elmelunde at samles.
   Skulde Bønderne sejre i Kampen for Frihed - og
 det skulde de, mente Anders Larsen - saa maatte de
 søge god Oplysning. Derfor tog han Aktier i Hindholm
 Højskole, da den oprettedes, og sendte 2 af sine Børn
 derover som Elever.
   Da ,,Bondevennernes Selskab&quot; blev stiftet 1846 med
 Tscherning som Formand, var Anders Larsen straks klar
 over, at her maatte han være med. Og han blev Bonde-
 vennernes Foregangsmand paa Møn. Ofte havde han Be-
 søg af den bekendte P. Hansen fra Lundby paa Sjæl-
 land, og det var baade gode Raad og blanke Dalere,
 denne havde med sig, naar han rejste fra Elmelunde.
   Karen syntes sommetider, at det var underligt, at An-
 ders altid havde Penge til P. Hansen, men ikke altid
 til Væveren, naar denne kom med Lærred til hende.
   Han elskede Grundloven af hele sit Hjerte, da vi fik

                               185

 den, og forsvarede Friheden i Tale og Skrift til det
 yderste, selv overfor Provsten. Men han var ikke Fri-
 hedsmand paa den Maade, at han ikke følte Ansvar.
 Derfor kastede han ikke Religionen overbord med dens
 Bud og dens Trøst. Han holdt sig til den gode, gam-
 meldags Kristendom, som altid havde siddet til Højbords
 i Slægten.
   I Tidens Løb fik de 2 Sønner og 7 Døtre, og naar
 disse kom hjem til Bedstefar og Bedstemor med deres
 Drenge og Piger, saa var der en evindelig Raaben til
 Bedstemor, at hun skulde fortælle et Eventyr. Hun
 satte sig da i en Lænestol - om Sommeren ude paa
 en stor Sten i Haven - og alle Børnene lejrede sig
 om hende, og saa fortalte hun Eventyr, til hun ikke
 kunde døje det længer. Men saa lød det i Kor omkring
 hende: ,,Mer, Mormor! Mer, Farmor! Mer, mer!&quot;
   Tilsidst kunde Børnene alle Eventyrene ordret, saa
 naar hun paa sine gamle Dage tog fejl, saa kunde Børne-
 børnene rette hende og sige: ,,Nej, saadan var det!&quot;
   Ann' Stine og hendes Brødre fra Sømarke var endnu
 ikke glemte, ligesaa lidt som deres Historier og deres
 gamle Folkesange. De blev ogsaa alle - Tid efter anden
 - opnævnte i Slægten.
   Derimod kom man ikke sammen med Slægten i Ho-
 vedskov; thi naar Niels Jørgensens Søn, Niels Nielsen,
 talte om Jens Nielsen i Torpe, saa kaldte han ham
 gærne: ,,Min fattige Bror i Torpe&quot;! Og han var dog
 ikke fattig, og heller ikke var han hans kødelige Bror.
   Man morede sig mere over et Slagord, som Lars
 Madsen havde, thi naar han syntes godt om én, saa

                               186

 sagde han altid: ,,Du er min S'æl ligesom min mellem-
 ste Kone!&quot; -
   Anders Mortensens eneste Søn Johan Peder Andersen [#tavle5 1)]
 var en stor 7-8-aars Dreng ved Aarhundredets Be-
 gyndelse. Det kunde nok ses paa hans kraftige og vel-
 udviklede Legemsbygning, at han havde taget Arv efter
 sin Moder, Margrethe Pejtersdatter. - Han var i de
 Dage, da han var bleven henved en Snes Aar, hvad
 man kaldte et godt Parti. Mange havde travlt med at
 faa ham gift, og da der blev holdt ,,Kartegilde&quot; paa
 Gaarden, var det et almindeligt Emne imellem Karte-
 konerne, hvem der nu skulde blive Kone paa Gaar-
 den, naar han engang giftede sig.
   Konerne sad i en Rundkreds paa Gulvet, i Midten
 laa Ulden, og ved hver Stol stod en Uldhæk af Træ,
 hvori Konerne nedlagde de lange Uldpølser, eftersom
 de strøges løse af Karterne. Men samtidig med Arbej-
 det blev der snakket, fortalt Historier og sunget Viser.
 Hvad Hoser, Uldtrøjer og Kjoler, der kunde blive af
 Garnet, blev ogsaa drøftet. Det skulde nemlig frem og
 staa sin Prøve ved Fastelavnsgildet. Paa den Dag, da
 Bymændene gik omkring med deres Stok, ,,Bykæppen&quot;,
 blev denne pyntet med Baand af det Tøj, som var lavet
 paa Gaarden sidste Aar, og da blev alle Lag paa Kæp-
 pen efterset og sammenlignede af Konerne med de in-
 dre Lag, der var de ældste. Denne offentlige Frem-
 visning af kvindelig Husflid, baade af Uldgarn og Hør-
 garn, bidrog sin Del til at skabe Kappelyst om at frem-
 bringe det bedste. Ingen Husmoder villde staa tilbage.
 ________
   1) Se Tavle Nr. 5.

                               187

   Kartekonerne hos Anders Mortensens blev meget for-
 bavsede, da Johan endelig aabenbarede for dem, at det
 blev ikke nogen af Byens Piger, han valgte, men der-
 imod en Pige fra Nyborre, der hed Kirsten Anders-
 datter.
   Hans Valg maa være falden i god jord hos hans gamle
 Far; thi paa Bryllupsdagen, da Brudeparret sad ved
 øverste Bordende i deres fine Stads og snakkede og lo
 til hinanden, stod gamle Anders Mortensen, der nu
 var ved de 70, nede ved den anden Ende af Bordet
 og saa paa dem. Han blev saa bevæget og glad over
 at se, hvor lykkelige de var, saa Taarerne kom frem
 i hans Øjne; han tog sin røde Tophue af Hovedet og
 tørrede dem stille bort. Ingen havde set det uden Bru-
 den, og hun fortalte det først mange Aar efter for sine
 Børnebørn. -
   Johan og Kirsten fik Gaarden efter hans Forældre.
 Moderen levede længst og blev meget gammel. Hun
 havde det godt, men var altid virksom, spandt tidlig
 og sildig som i sine unge Dage.
   Hun holdt meget af den yngste lille Dreng, der blev
 født paa Gaarden, maaske ogsaa fordi han var opkaldt
 efter hendes Fader, Pejter Johansen, der nu blev skre-
 vet som Peder Johansen [#tavle7 1)]. Han var som lille Dreng
 noget af en Spilopmager; men sin Farmor elskede han
 og løb altid og holdt hende i Skørterne. En Gang var
 han kravlet op paa Ryggen af den Lænestol, hvorpaa
 hun sad og spandt. Men ud paa Aftenen faldt hun i
 Søvn, og Rokken stod stille. I det samme blev han
 meget forskrækket ved den Tanke: Hvis hun nu døde?
 _________
   1) Se Tavle Nr. 7.

                               188

   Og da hun vaagnede, sagde han: ,,Farmor! naar I
 dør, saa maa I da ikke tage mig med!&quot;
   ,,Nej, Sønneke!&quot; svarede hun beroligende, ,,du skal
 blive den sidste, jeg skal tage.&quot;
   Det trøstede den lille Per - som han kaldtes i dag-
 lig Tale - thi nu vidste han, at der var mange, hun
 skulde tage først, før hun kom og tog ham.
   Men da Dagen kom, da Margrethe Pejtersdatter havde
 lukket sine Øjne sidste Gang, og Per fik at vide, at
 nu var Farmor død, da blev han alligevel bange. Hele
 Natten derpaa laa han under Dynen og svedte Angstens
 Sved; han turde ikke se op. Men hun kom ikke. Han
 havde dog gjort hende Uret.
   Hendes Broder, Lars Pejtersen fra Hjertebjerg kom
 ofte i Besøg der paa Gaarden, og han gav tit den lille
 Per en rød Skilling. Tilsidst havde han mange.
   Men hans Fader fik ogsaa mange røde Skillinger, naar
 han som Fattigforstander gik omkring med Bøssen i
 Kirken ved Højtiderne. Disse Penge lagde Faderen i
 en Skuffe for sig selv, men Per troede, naar han fik
 se disse røde Skillinger, at det ogsaa var hans. Han
 fik Lov til at gaa i den Tro. -
   Johan Peder Andersen blev udnævnt til Sognefoged.
 Han var altid en pæn Mand; hans Kone passede paa,
 at der aldrig var en Plet paa hans Tøj, og han gik al-
 drig med stoppede Strømper. Hun vidste, hun gjorde
 sin Pligt, og at hendes Mand kunde skrive den nyde-
 ligste Haandskrift. Men saa skulde andre ogsaa gøre
 deres Pligt. Glemte de dette, som Præsten engang
 gjorde, var hun ikke naadig.
   Hun skulde nemlig i Kirke med en anden Kone, som

                               189

 skulde ,,indledes&quot; efter Barselfærd, og de stod ude i
 Vaabenhuset og ventede paa, at Præsten skulde komme
 ud og holde en Tale. Men han glemte det, og gik paa
 Prædikestolen. Da lukkede Kirsten Døren op og gik ind
 med mandige Skridt, og op ad Kirkegulvet uden at
 bryde sig om, hvad Forstyrrelse, der blev. Hun var jo
 Sognefogdens Kone - sikken Skandale at glemme
 hende! Saadan en Præst! Hm! Med en vis Værdighed
 satte hun sig ned i sin Stol, og den anden Kone ved
 Siden. -
   Drengene i Elmelunde havde altid fundet det tiltræk-
 kende at krybe op i Kirketaarnet og hjælpe Ringeren
 med at ringe. Per skulde da med ogsaa, og engang var
 han saa forvoven, at han krøb ud paa Taget. Men det
 værste var dog engang, da han hængte oppe i Lyd-
 hullet i Tæerne med Hovedet nedad og ravede efter
 Viserne paa Kirkeuret for at se, hvad Klokken var!
   En Vintermorgen, da alle sov, og han vidste, der
 maatte være glat Is paa Gadedammen, stod han op, tog
 sine Træsko paa og løb i sin bare Skjorte ned ad Ga-
 den og satte over Gadedammen paa ét Ben!
   Dersom han havde været i Norge, i hans Stamfaders
 Land, var han nok bleven en vældig Skiløber.
   En Gang, han som Dreng var ude at ride, slap han
 ikke saa godt fra det; thi han faldt af, men holdt fast
 i Linen og slæbtes med. Hesten slog bag ud og ramte
 ham i Tindingen, saa der blev et stort Saar, hvoraf
 han bar Ar alle sine Dage. Engang skulde han holde
 en Hest paa Landevejen for Lars Pejtersen, men han
 kedede sig og begyndte saa for Tidsfordriv at spytte
 Hesten op i Næsen. Men pludselig bed Hesten ham i

                               190

 Næsen, saa han skrabede al Kødet af med Overtæn-
 derne. Det gjorde ondt, og Per løb hen i Grøften og
 smed sig ned i Græsset, mens han skiftevis af Pine
 laa og gned Skinnebenene med Fødderne. Dengang
 sagde Faderen til ham: ,,Ja, du skulde holde din Næse
 hos dig selv, Per!&quot;
   Han var engang som lille Dreng med til Begravelse
 i et fattigt Hus, hvor han ikke mente, der var Raad til
 at købe Kød. Han sad ved Bordet hos sin Far og Mor,
 men kunde ikke faa en Mundfuld ned. Han troede, det
 var den døde Kone, de spiste, naar de skar et Stykke
 Sylte. Nej, det var ikke til at udholde at se paa! -
   Saa hellere op i Kirketaarnet og hjælpe Ane Væver
 at ringe!
   Per havde megen Sans for det humoristiske. Derfor
 havde han meget ondt af, at han engang i Kirken skulde
 holde sig fra at le. Der var nemlig kommen en Ugle ind
 ad et aabent Vindue. Folk havde godt set den, men
 Præsten ikke. Den fløj hen over Præstens Hoved og
 satte sig paa Altertavlen.
   Da Præsten begyndte at messe, bøjede den Hovedet
 og gloede ned paa ham. Degnen svarede Amen, og nu
 løftede Uglen Hovedet og gloede forbavset hen paa ham,
 men da saa Præsten igen begyndte, var Uglen aldeles
 uforberedt paa dette; den skulde atter krumme Hals
 og se ned, og det skulde gaa i en Hurtighed; derved
 kom den til at gylpe en Klat op af Halsen, som faldt
 ned foran Præsten. Da først saa han Uglen - men
 det kneb Per og mange ældre Folk, at de ikke maatte
 le højt. -
   Da Skoletiden kom, maatte Per møde der til Tiden,

                               191

 og det kneb somme Tider med at holde sig i Skindet.
 Dog kunde han ikke lide, at Skolemesteren altid troede
 ham til Spilopperne, og sagde, mens han med Brillerne
 ude paa Næsen sad og skar Penne af Gaasefjer: ,,Naa,
 Per! Naa, Per!&quot;
   Saalænge han var Barn og gik i Skole, fik han al-
 drig rigtig Rede paa Meningen af det Skriftsted, der
 begynder: ,,Beder saa skal I faa o. s. v.&quot; - Han læste
 det altid saaledes:
   ,,Beder, saa skal I faa Læder, saa skulle I finde Ban-
 ker, som skulle oplades for eder.&quot; Godt  var det, syntes
 han, at de skulde faa Læder til Støvler, men bedre var
 det dog, at Bankerne blev lukkede op; thi hvad kunde
 Bankerne ikke skjule! Det vilde være interessant at
 komme ind i dem! -
   Da Per var vokset til, var det en interessant Tur
 at komme ud paa Klinten sammen med sine to Brødre
 Anders og Jens. Engang krøb Jens udover ,,Dronninge-
 stolen&quot;s Afgrund og skar sit Navn i det Træ, der groede
 yderst ude. Det faldt og forsvandt siden med Dronninge-
 stolen. Men ude ved ,,Frøknens Pynt&quot; stod et lille Træ
 1843, i hvis Bark, de alle 3 skar deres Navne, det ene
 under det andet. Disse Forbogstaver ses endnu, men de
 er vokset lange med Træet.

                              A H S. 
                              J H S. 
                              P H S.

    Der var noget forvovent, dristigt ved alle Brødrene,
 samtidig med at de kunde more sig over det morsomme.

                               192

   Alle 3 Brødre var meget musikalske, de spillede Violin
 og flere andre Instrumenter, især var Jens Johansen 1)
 en Mester til at blæse Klarinet.
   Forinden Krigen udbrød 1848, hvor Per skulde med,
 vilde han vide, om Bodil vilde have ham. Hun var
 Anders Larsens ældste Datter og født paa Niels Knud-
 sens gamle Gaard i Torpe. Nu vidste han, at hun en
 Dag skulde til Væveren i Østermarke, det havde Per
 Post fortalt ham, som gik Post til Nordfeld. Bønderne
 fik ingen Post bragt i de Dage, men Sognefogden fik
 dog Besøg af ham en Gang imellem. Per Post var gode
 Venner med alle forelskede unge Mennesker, og han
 vidste nok, at Per og Bodil havde et godt Øje til hin-
 anden. Nu havde han givet Per et Vink, og han gik
 derfor ad Vejen til Østermark for at aabne sit Hjerte
 for Bodil. Men han behøvede ikke at gaa saa langt,
 thi Bodil havde været i Marken for at malke og havde
 sat sin Mælkespand i Nærheden af Firmandskrogen for
 at gaa ind over en Forpløjning i Hvedemarken for at se
 til Hørren. Og ligesom Per kommer gaaende der forbi,
 træder hun ud af Hvedemarken og staar Ansigt til An-
 sigt med ham. For begge kom Mødet ganske uventet.
 De satte sig ned ved Hvedemarken, hvor hun plukkede
 _________
   1) Jens Johansen boede først i en Gaard i Nyborre, men
 denne blev købt af nuværende Gaardejer Hans Didriksens
 Fader I Mandemark, og Jens Johansen med Hustru og Børn
 rejste til Jylland. Jens Johansen lever endnu og fyldte 90 Aar
 d. 21de Oktober 1911. I sine unge Aar kom han til Jylland
 som Landvæsenselev og fik senere en Gaard i Aarhusegnen.
 Som 80-aarig deltog han I Folketoget til Amalienborg 1901 I
 Anledning af Systemskiftet. Nu bor han hos sin Søn, der er
 Dyrlæge I Randersegnen.

                               193

 de blaa Kornblomster i sit Skød, mens han spurgte, om
 hun vilde være hans Kone. 
   Det var der heller ikke noget i Vejen med. Han
 kunde siden more sig med at opfriske saadanne Træk
 fra deres unge Dage, naar han som gammel Veteran
 fra Krigen sad i sin Stol med Piben i Munden, men saa
 ,,vimsede&quot; Bodil ud ad Døren og sagde: ,,Det kan jeg
 saamænd ikke huske, Per!&quot;
   Per deltog i Krigen 48-49-50 og avancerede til
 Korporals Tjeneste. Han førte et Korporalskab, men fik
 aldrig Udnævnelsen. Det var altsaa ikke for intet, at
 han havde en gammel Hestgarder som Stamfader! Ro-
 lig og sindig var han i Kugleregnen, hvad en ung Løjt-
 nant snart havde mærket; derfor holdt han sig gærne
 i Nærheden af Korporal ,,Elmelund&quot;, som Per hed i
 Kongens Klæder. Per var ogsaa blandt dem, der var
 udsete til at skulle have Dannebrogskorset, men saa
 var der ikke sendt nok til Bataillonen! En stor Ære for
 hele Bataillonen!
   Kampen ved Isted var haard! Korporal Elmelund var
 med yderst paa venstre Fløj under Oberst Krabbe. En-
 gang var de kun 18 Mand, der under Hurra stormede
 en Skov, hvorfra Tyskerne skød paa dem. Pludselig faldt
 Pers Sidemand, saa lang han var, idet han raabte:
   ,,Jeg er skudt, Per!&quot; Men Per havde ikke Tid til at
 standse; han stormede frem med de andre, til Skoven
 var tagen. Da han vender sig om, ser han til sin For-
 bavselse den faldne komme løbende. Kuglen var slaaet
 flad i hans Tornister, men havde ellers ikke skadet
 ham.

                               194

   Soldaterne syntes godt om, at deres Officer hver Mor-
 gen hilste dem med disse Ord:
   ,,God Morgen, elskelige Soldater og Krigskammera-
 ter!&quot;
   ,,Elmelund&quot; havde købt en Violin i Horsens, den
 fulgte ham under hele Krigstoget. Var Jenserne trætte,
 saa tog han sin Violin og spillede for dem og snart var
 de paa Benene igen og dansede rundt med hinanden.
   Der var Kammeratskab! Der var Glæde efter de
 vundne Sejre. Der var Fædrelandskærlighed og Offer-
 villighed! 
                        ______________

   ,,Elmelund&quot; kom hjem, holdt Bryllup med Bodil og
 byggede en Del Aar efter sin Gaard paa den yderste
 Del af Fædrenegaardens Jord Syd for Landevejen i Nær-
 heden af ,,det røde Hav&quot;, Syd for Vingaardshjørne. Han
 formodede at dette Navn stammede fra gamle Dage, da
 Korfitz Ulfeldt boede paa Elmelunde Slot og hans Vin-
 gaard strakte sig herud til.
   Han kunde ogsaa fortælle, hvorledes det spøgede i
 hans Drengeaar paa hans Faders Gaard, der laa, hvor
 Slottet havde ligget bagved Borgerledet. Selv havde han
 mange Gange hørt, hvorledes der blev flækket Brænde
 ude i Gaarden ved Nattetider. Han kunde høre jern-
 kiler falde klirrende ned paa Brostenene, og Brændet
 flyve imod Hjørnestolpen! Inde bag Hjørnestolpen laa
 han i Sengen, og hans Seng kunde ryste ved Slagene
 udenfor!
   Det kunde ogsaa buldre og suse ved Borgerledet,

                               195

 som den sorte Karet kom farende ind i Slottet lukt over
   Borgerledet.
 Maaske dette Spøgeri var værst i Aaret 1836. Da var
 det nemlig 200 Aar siden, at Korfitz Ulfeldt og Eleo-
 nora Kristine boede der efter deres Bryllup og havde
 deres Ungdoms lyseste og lykkeligste Tid, den, som
 aldrig vendte tilbage til dem igen! Da betalte hun med
 sine Smykker og Klenodier hans store Gæld, 36,000 Rd.
 Da spillede hun paa Fløjte for ham - da tænkte de
 sig Livet lyst og herligt. Det blev Landflygtighed og
 Fængsel! Hvorofte har de ikke sendt Tankerne hjem til
 det kære, gamle Elmelunde! - Slægt efter Slægt ligger
 nu paa Kirkegaarden omkring ,,den  hvide Kirke&quot;. De
 sidste Efterkommere staar paa Højen ved Solnedgang
 og ser ud over Møns Land. Disse Efterkommere af For-
 tidens ,,usselige Bønder&quot; sidder nu i Danmarks Rigs-
 dag og styrer Land og Rige! Tænker de monstro paa
 Korfitz Ulfeldt og den Herlighed, der forsvandt, fordi
 han ikke var tro mod Land og Rige!
   Johan Peter Andersens Gaard blev delt i to Gaarde.
 En Datter, gift med Anders Larsens Søn, Lars Ander-
 sen fik den gamle Gaard, som ombyggedes med Front
 ud imod Borgerledet, der forsvandt 1869. Ved den
 ny Indkørsel til Gaarden fandt man Fundamentet til
 et rundt Taarn under jorden. I Gaarden ligeoverfor
 maatte man ved at grave Kælder grave sig igennem
 gamle Mursten. Her bredte sig altsaa i gamle Dage tværs
 over Gaden det gamle Elmelunde Slot. -
   Vi gaar en Aften omkring paa Kirkegaarden og leder
 efter Navne som Jens Knudsen, Pejter Johansen, Mor-
 ten Andersen -. Nej, dette Slægtled findes ikke nævnt;

                               196

 thi i deres Grave hviler næste Slægtled. Men vi ser
 Grave, hvor Støvet hviler af Lars Madsen og fire af
 hans Sønner. Hvor en tilhugget Stensøjle fra Elmelunde
 Slot ses, er det som Mindesmærke over Anders Lar-
 sens Hustru. Vi finder Gravene over Margrethe Pejters-
 datters Slægt, hendes Søn Sognefogden og hans Søn
 igen Veteranen Peder Johansen og hans Hustru Bodil,
 samt den sidst afdøde at Slægten: Gaardmand Lars An-
 dersen, død 1911 i sit 81de Aar.
   Over 200 -aarige Minder ligger strøede rundt omkring.
   Taagen sænker sig stille over Elmelunde By og Kirke-
 gaard.
   Fred med de døde!

 [[Image:stamtavl.gif]]
 [[Image:bykort.gif]]

                              SLUTNING.

   Det var en fin og aandrig Slægt, den mønske Fæste-
 bondes Søn Lars Larsen kom ind i ved sit Giftermaal.
 Hans Hustru blev nemlig Moster til Knud Lyhne Rahbeks
 og Adam Øhlenschlægers HustrueY,.
   I Lengnicks Genealogi (1851), hvori Frøken Julie
 Theodore Søbøtker (født 1815) har givet værdifulde Op-
 lysninger, læses følgende Slægtregister:
   Johan Drewsen (f. 1715) 5 Børn: 1) Elisabeth
 Magdalene Drewsen (f. 1738); 2) Kristian Drewsen,
 Ejer af Strandmøllen; 3) Jørgen Christoffer Drewsen,
 Højesterets Assessor; 4) Charlotte Frederikke Drewsen,
 (Larsens Hustru); 5) Anna Louise Drewsen (f. 1751),
 gift med Konferensraad Hans Heger.
   Hegers Børn: 1) Jens Steffen Heger; 2) Johan Karl
 Heger; 3) Peter Heger; 4) Karen Margrethe Heger
 (,,Kamma&quot;), gift med Rahbek; 5) Kristiane Georgine Eli-
 sabeth Heger (f. 1782, d. 1841), gift med Øhlenschlæger
 1810.
   Hvormeget eller hvor lidt Lars Larsen har deltaget i
 Øhlenschlægers Familieliv i de sidste 7 Aar af sit Liv
 (han døde som 80-aarig Olding 1817) vides ikke. Maa-
 ske Rahbek mener Lars Larsen, naar han i sine Erin-
 dringer skriver: ,,I Dag besøgte vi en af Slægtens Mata-
 dorer.&quot;

                               200

   Professor Knud Lyhne Rahbek har rimeligvis truffet
 sammen med Grosserer Lars Larsen i Strandmøllen,
 skønt han ikke nævner ham i sine ,,Erindringer af mit
 Levnet&quot;. 
   I 4de Bind, Side 458, skriver Rahbek - ,,af davæ-
 rende Skuespiller St. Heger blev jeg indført hos hans
 Morbroder Drewsen paa den gæstmilde Strandmølle -.
 Retskafnere, veldædigere, mere ejegod Mand end Drew-
 sen véd jeg ikke at have, kendt.&quot;
   Om Livet i 90erne skriver Rahbek, Side 470: ,,Mit
 fornemste Tilhold blev i dette Tidsrum alt mere og mere
 paa den venlige Strandmølle.&quot;
   I 5te Del, Side 82: - ,,paa min venlige Strandmølle
 søgte og fandt et Fristed, hvor jeg kunde være uden-
 for alt.&quot;
   Side 239 - ,,paa Vej til min venlige Strandmølle.&quot;
   Hans ejegode Venner var Brødrene Steffen og Karl
 Heger, før han forlovede sig med Søsteren Karen Mar-
 grethe.
   Side 272 skriver han - ,,vort 2den Dags Bryllup
 nød vi en glad og hjærtelig Dag paa vor kære Strand-
 mølle hos vor ejegode gamle Morbroder Drewsen.&quot; (I
 Avgust 1798).
   Knud Lyhne Rahbek (f. 1760) stammede fra en vel-
 havende Bondeslægt fra Rahbekby i Ribe Stift. Navnet
 ,,Knud Lyhne&quot; havde han faaet i Arv efter sin Faders
 Morbroder. Denne Knud Lyhnes Liv havde ikke saa lidt
 Lighed med den mønske Lars Larsens. Allerede som
 Dreng besluttede han sammen med en anden Bonde-
 dreng at flygte fra Bondearbejdet. Da alle en Dag var
 i Markarbejde i Høstens Tid, tog de en Gryde med Grød

                               201

 fra Skorstenen og begav sig paa Udvandring til Holland.
 Men da de paa Vejen havde faaet spist Grøden, saa
 vendte de slukørede tilbage med den tomme Gryde.
   Lars Larsen kunde vel ikke tale med Rahbek om Tea-
 terkritik o. l., men Rahbek kunde vel nok tale med den
 gamle Lars Larsen om Ligheden mellem ham og hans
 Faders Morbroder fra Ribeegnen. Senere ved ca. 18 Aars
 Alderen kom Knud Lyhne til København i Tjeneste hos
 en bekendt Købmand Severin. Her arbejdede han sig
 op, blev selv Købmand og paa Handelen med ost-
 indiske og kinesiske Varer tjente han sig meget rig.
 Denne Historie fra Ribeegnen har nogen Lighed med
 denne mønske Historie. Den viser, der laa Rejsefeber i
 Blodet baade paa de smaa Jydedrenge og de smaa Mønbo-
 drenge, og at flere af dem kom op paa Overfladen og
 blev sete, fordi der laa Kræfter i dem. Mange havde
 set ,,Jeppe paa Bjerget&quot; uden at se den sunde Bonde-
 forstand og Humor, der besjælede Jeppe og slumrede i
 ham. Ved Ludvig Holbergs Geni dukkede Jeppe op af
 Bondedybet og blev set som Repræsentant for den usse-
 lige Fæstebonde. Da Lænkerne faldt og Brændevins-
 flasken kastedes bort, blev Jeppe en anden!

                         ______________

                              1697 :
   Elmelunde Bys første Bønder: 1) Kristen Winter,
 2) Hans Gumme, 3) Peder Hemmingsen, 4) Niels Pe-
 dersen, 5) Kristoffer Kristoffersen, 6) Rasmus Knudsen,
 7) Niels Nielsen, 8) Hans Lauridsen.

                               202

                              1762:
   Kongens Bønder: 1) Morten Andersen, 2) Pejter jo-
 hansen, 3) Anders Larsen (f. 1701), 4) Mads Nielsen,
 5) Jens Knudsen, 6) Jens Bilde, 7) Jakob Nielsen,
 8) Jakob Larsen. 
                              1801.
   Hoveribønderne: 1) Anders Mortensen, 2) Jens Pej-
 tersen, 3) Peder Michalsen, 4) Lars Madsen, 5) Jens
 Knudsen, 6) Mads Jensen, 7) Jørgen Larsen, 8) Niels
 Larsen. 
                              1850:
   De frie Bønder: 1) Johan Peder Andersen, 2) Lars
 Kristensen, 3) Ole Andersen, 4) Kristoffer Larsen, 5)
 Anders Larsen (f. 1801), 6) Rasmus Bille, 7) Johan
 Larsen, 8) Jørgen Larsen.

                         Tavle Nr. 1:
   Garder fra Norge f. ca. 1660, g. m. Bondepige fra
 Raabylille.
   Barn: Pejter Johansen f. 1714, d. 1782; Hustru Kir-
 sten, f.1717, d. 1770.
   Deres Børn: 1) Johan Pejtersen, f. 1739 (se [#tavle2 Tavle
 2]); 2) Jens Pejtersen, f. 1741 (se [#tavle3 Tavle 3]); 3) Karen
 Pejtersen, f. 1744 (gift med Gmd. Niels Nielsen i Hjerte-
 bjerg 1770); 4) Jakob Pejtersen, f. 1746; 5) Lars Pej-
 tersen, f. 1751 (se [#tavle4 Tavle 4]); 6) Margrethe Pejtersen,
 f. 1754 (se [#tavle5 Tavle 5]); 7) Peder Pejtersen, f. 1756 (Stam-
 fader til en Slægt i Kippinge paa Falster).
 Se [#s18_1 s. 18]

                         Tavle Nr. 2:
   Johan Pejtersen, Gmd. i Elmelunde, f. 1739, d. 1773;
 Hustru: Ingeborre.

                               203

   Børn: Jørgen, f. 1769. (Iblandt Fadderne nævnes:
 Jens Pejtersen og Madam Rochenkam, Stege).
 Se [#s22_1 s. 22]

                        Tavle Nr. 3:
   Jens Pejtersen, Gmd. i Elmelunde, f. 1741, d. 1805;
 1ste Hustru: Else.
   Børn: 1) Marie Katrine, f. 1770, d. 1772; 2) Marie
 Katrine, f. 1774; 3) Jørgen, f. 1775 (gift med Lisbeth
 i Raabylille); 4) Kirsten, f. 1777 (gift med Ritmester
 Alstrup i Jylland), 5) Dødfødt Dreng, f. 1778.
   2den Hustru: Trine Andersdatter.
   Børn: 1) Else Marie Katrine, f. 1802, d. 1802; 2) Jo-
 han Peder, f. 1804.
 Se [#s54_1 s. 54]

                        Tavle Nr. 4:
   Lars Pejtersen, Gmd. i Hjertebjerg, f. 1751 ; Hustru:
 Kirsten Jensdatter.
   Børn: 1) Johan, f. 1787, d. 1787; 2) Johan, f. 1788,
 (Garder); 3) Peder, f. 1792; 4) Anna, f. 1794; 5) Ellen,
 f.1797; 6) Anna, f. 1799.
 Se [#s144_1 s. 144]

                        Tavle Nr. 5:
   (Anne) Margrethe Pejtersdatter, f. 1754, d. 1831 ; gift
 med Enkemand Anders Mortensen, Gmd. i Elmelunde.
 (Se [#tavle6 Tavle Nr. 6]). (Trolovelse d. 9de Januar 1784).
   Børn: 2 dødfødte Pigebørn 1785; Tvillinger igen:
 Anna og Kirsten, f. 1786, d. 1787 ; Johan, f. 1793. (Se
 Tavle 6). Fødselsdag: d. 28de Februar 1793. Død 1858.
 Se [#s167_1 s. 167] og [#s186_1 s. 186] 

                               204

                        Tavle Nr. 6:
   Anders Mortensen, Gmd. i Elmelunde, f. 1752; 1ste
 Hustru: Anna.
   Børn: 1) Morten Kristian, f. 1773; 2) Lars Kristian,
 f. 1774, d. 1775; 3) Katrine Margrethe, f. 1777; 4)
 Ellen, f. 1778 (gift i Nyborre); 5) Niels, f. 1781, d.
 1784; 6) Anna Kirstine, f. 1782, d. 1782; Tvillinger,
 døde begge 1783.
   2den Hustru var Pejter Johansens Datter Margrethe
 (se [#tavle5 Tavle 5]).
   Børn: Johan (se [#tavle7 Tavle 7]).
 Se [#s21_1 s. 21], [#s142_2 s. 142] og [#s151_2 s. 151]

                       Tavle Nr. 7
   Anders Mortensens og Margrethes Søn:
   Sognefoged Johan Peder Andersen, f. 1793, d. 1858;
 Hustru: Kirsten Andersdatter, Nyborre.
   Børn: 1) Peder Johansen, f. 1823 (Veteran fra 48-49
 -50, Gmd. i Elmelunde) (se [#tavle15 Tavle 15]); 2) Anne Mar-
 grethe (gift med Lars Andersen, Gmd. i Elmelunde, d.
 1911); 3) Anders, Gmd. paa Falster; 4) Jens, Gmd. i
 Jylland; 5) Kirstine, gift med Gaardmand Mads Kri-
 stensen i Lerbæk; 6) Ellen Malene, gift med Gmd.
 Hans Skov, Udby.
 Se [#s151_2 s. 151] og [#s187_1 s. 187]

                       Tavle Nr. 8.
   Lars Madsen, Gmd. i Elmelunde, f. i Halvtredserne,
 d.1844; 1ste Hustru: Sidsel, død kun 28 Aar gl., 1787.
   Børn: 1) Bodil, f. 1782 (Bedstemoder til Gaardejer
 Mads Nøhr, Hjertebjerg. Formand for Møns Landbofor-
 ening); 2) Niels, f. 1784; Mads, Gmd. paa Ovregaar-
 den; 4) Jens, f. 1787, d. 1787.

                               205

   2den Hustru: Bodil Nielsdatter fra Raaby (Bryllup
 1787).
   Børn: 1) Jens, f. 1789, d. 1789; 2) dødfødt Søn;
 3) dødfødt Søn; 4) Kirsten, f. 1792 (gift med Enke-
 mand Hans Andersen i Keldbylille 1813); 5) Bodil,
 f. 1793, d. 1795; 6) Sidsel Margrethe, f. 1795, d. 1800.
   3die Hustru: Karen Andersdatter (Bryllup 1799, Dat-
 ter af Gmd. Anders Larsen, Elmelunde, der var f. 1701).
   Børn: 1) Bodil, f. 1800, d. 1801; 2) Anders Larsen,
 f. 1801 (Se [#tavle15 Tavle 15]) ; 3) Hans, f. 1804; Jens, f. 1805;
 5) Sidse Margrethe, f. 1809; 6) Jørgen, f. 1811 (Søn-
 ner: Sagfører Anders Jørgensen i Randers, Gaardejer
 Jørgen Jørgensen paa Fødegaarden i Elmelunde og fl.) ;
 7) Anna Kirstine, f. 1813; 8) Johan, f. ca. 1816; 9) Kri-
 stoffer, f. ca. 1818.
 Se [#s21_2 s. 21], [#s151_1 s. 151] og  [#s166_2 s. 166]

                       Tavle Nr. 9:
   Gmd. Jens Nielsens Søn i Hjertebjerg: Mads Jensen
 gift med Lars Madsens Datter: Bodil Kirstine Larsdatter,
 f.1782, d. 1847.
    Mange Børn, bl. a.: 1) Sidse Margrethe, f. 1808;
 2) Lars Madsen, f. 1811 (Gmd. i Elmelunde); 3) Anna
 Margrethe, f. 1813; 4) Karen Madsen; 5) Rasmus Mad-
 sen, Oure; 6) Jens Madsen, Tostrup; 7) Anders Madsen,
 Raaby;) 8) Bodil (gift med Anders Johansen, Gmd. i
 Stødstrup, Falster); 9) Maren, Gaardmandskone i Holme;
 10) Niels Madsen, døde ung.
 Se [#s166_1 s. 166]

                      Tavle Nr. 10:
   Knud, Gmd. i Sømarke, f. ca. 1698; hans Hustru var
 Søster til Tømmerhandler Jens Larsen i Nyhavn, f. ca.
 1693, d. 1769.

                               206

   Mange Børn, hvoraf 5 kendes: 1) Peder Knudsen,
 Gmd. i Sømarke (se [#tavle11 Tavle 11]); 2) Jens Knudsen, Gmd.
 i Elmelunde (se [#tavle12 Tavle 12]); 3) Niels Knudsen, Gmd. i
 Torpe (se [#tavle13 Tavle 13]); 4) Ann' Stine, gift med Gmd.
 Mads Jensen, Udby (fik Sønnen Jens Larsen, opkaldt
 efter Morbroderen); 5) Lars (Knudsen) Larsen, Gros-
 serer og Bankdirektør i København, f. 1737, d. 1817.
 Se [#s11_1 s. 11] og [#s123_1 s. 123]

                      Tavle Nr. 11:
   Peder Knudsen, Gmd. i Sømarke.
   Mange Børn, hvoraf 3 kendes: 1) Karen Pedersdatter,
 gift med Gmd. Niels Jørgensen i Hovedskov; 2) Sidse
 Pedersdatter gift med Gmd. Jakob Kristensen i Elme-
 lunde; 3) Margrethe, gift med Hmd. Jørgen Raa, Elme-
 lunde; 4) Ane (?).
 Se [#s16_1 s. 16]

                      Tavle Nr. 12:
   Jens Knudsen, Gmd. i Elmelunde, f. 1739, d. 1804.
 Sognefoged fra 1792; Hustru: Margrethe, f. 1732, d.
 1810.
   Ingen Børn, men tog Sidse Pedersdatter i Pleje, der
 senere fik Gaarden. - Tilsidst købte Gmd. Anders Lar-
 sen denne Gaard.
 Se [#s11_2 s. 11]

                      Tavle Nr. 13:
   Niels Knudsen, Gmd. i Torpe, f. 1743, d. 1801; 1ste
 Hustru. Karen Jensdatter.
   Børn: 1) Knud, f. 1768, d. 1769; 2) Niels, f. 1769,
 d.1769 (?); 3) Jens, f. 1772 (se [#tavle14 Tavle Nr. 14]).
   2den Hustru: Ellen Hansdatter, døde 1806 som
 Enke, 63 Aar gl.
   Ingen Børn.
 Se [#s115_2 s. 115] og [#s142_3 s.142]

                               207

                      Tavle Nr. 14:
   Jens Nielsen, Gmd. i Torpe, f. 1772, d. 10de Marts
 1836 (af Kræft i Mund og Svælg); Hustru: Johanne
 Jokumsdatter (Bryllup d. 30te januar 1801).
   Børn: 1) Karen, f. 1802 (se [#tavle15 Tavle 15]); 2) Niels, f.
 1803, d. 1810; 3) Kirsten, f. 1805 (gift i Spejlsby);
 4) Mads, f. 1808 (døde ugift); 5) Ann' Kirstine, f. 1810,
 fik Fødegaarden, gift med P. Andersen, Torpe.
   Niels Knudsen oprettede Arvefæstekontrakt med sin
 Søn Jens Nielsen d. l2te januar 1801. Gaarden skulde
 koste 594 Rd.
 Se [#s142_3 s. 142]

                      Tavle Nr. 15:
   Lars Madsen og Karen Andersdatters Søn: Anders
 Larsen, Gmd. i Elnielunde, f. 1801, d. 1883, blev gift
 med Jens Nielsens Datter: Karen Jensdatter.
   Børn: 1) Bodil Kirstine, f. 1825, d. 1892, (gift med
 Gmd. P. Johansen i Elmelunde, Veteran); 2) Ane Mar-
 grethe, gift med Ole Andersen, Elmelunde; 3) Lars An-
 dersen, Gmd. i Elmelunde, d. 1911; 4) Johanne Marie.
 Ingen Børn; 5) Niels Andersen (Fader til A. L. Ander-
 sen, Landstingsmand); 6) Stine, gift med Jens Nielsen,
 Raabylille; 7) Karen, gift med Jens Nielsen, Lind 1);
 ___________
   1) Ved Jens Nielsens og Karen Andersdatters Guldbryllup
 d. 25de Februar 1909 blev sunget en Festsang af hendes
 Søstre, der altid havde en stærk Slægtskabsfølelse. Et Vers
 lød saaledes:
 &lt;blockquote&gt;,,Søster Karen, husker du
 Minderne, som rinder os i Hu!
 Mangen Gæst kom hjemme,
 Bondens Sag at fremme,
 gavne Slægterne paa Møn endnu&quot;.&lt;/blockquote&gt;

                               208

 8) Lene, gift med Lars Jørgensen, Elmelunde; 9) Kir-
 sten, Enke i Borre.
 Se [#s176_1 s. 176] og  [#s183_1 s. 183]

                    Tavle Nr. 16:
   Niels Jørgensen (fra Sømarke), Gmd. i Hovedskov.
 Gift med Peder Knudsens Datter Karen fra Sømarke.
   En Søn; Niels Nielsen fik Gaarden i Hovedskov d.
 17de Avg. 1808 for 3000 Rd.
   Hans Søn igen var P. Nielsen, Hovedskov, opkaldt
 efter Peder Knudsen, f. 24de juni 1819.
 Se [#s141_1 s. 141]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Undeleterevision-missing</title>
    <id>2687</id>
    <revision>
      <id>5519</id>
      <timestamp>2006-11-01T20:19:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ugyldig eller manglende version. Du har muligvis et dårligt link, eller
versionen kan være gendannet eller fjernet fra arkivet.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Sophus Claussen</title>
    <id>2688</id>
    <revision>
      <id>5521</id>
      <timestamp>2006-11-02T19:47:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Sophus Claussen
|Datoer= (1865 – 1931)
|GemUnder=Claussen, Sophus
|Wikipedia=Sophus Claussen
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=
|TOC=
|Billede=
}}

===Digte===
*[[Den lykkelige Maler]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den lykkelige Maler</title>
    <id>2689</id>
    <revision>
      <id>5525</id>
      <timestamp>2006-11-02T21:02:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>- -&gt; —</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Den lykkelige Maler
| afsnit=
| forfatter=Sophus Claussen
| noter=
}}

&lt;poem&gt;
&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;1.
Der er saa længe kriget fælt og pratet.
Nej de, hvis Hjerte rummer Farveskriget,
forstaar: ved Malerkunst fornyes Riget.

Den unge Mester kom til Pensionatet.
Det knejste i sin Vildvin skraas for Banen
med fire vilde Frøkner paa Altanen.

Med fire Frøkner — — — nej! thi en var Enke
og en var fraskilt — alle lidt forraadte,
om ikke fri for Kummer, fri for Lænke.

En Dag de sværmede og musicerede,
sukkede, skæmtede, poetiserede.
Det vared ved den hele Dag i Gaar.

Han friede til Irma og til Inger,
han kyssed Fru Medusas Øjenhaar,
men bed i Ernestines lille Finger.

Og han bed haardt — men hvad er blidt som Piger?
naar de blir smigret med den rette Smiger,
de aabner Buret for en Kongetiger.

Han kyssed Fru Medusas Bryn. Hvem husker
ej den Slags mørke Bryn som Fimretraade
paa Gopler, Sø-Meduser og Mollusker!

Og hvad er ømt som Kys paa Øjelaaget!
et Nu i Blindhed, som for hende selv
gør hendes dybe Skønhed mere broget.

Et Strandbad siden efter! Ud paa Dybet!
Medusas Skønhed er i Slægt med Havet
og Havets Dyr — ej mindste Frygt for Krybet

&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;2.
I Gaar de musicerede og sværmede.
Selv Kokkepigen tabte Smækforklædet.
I Dag er alle Damer smækfornærmede.

I Dag staar Maleren blandt Børn og Hunde
og tegner Husfaçader, Øjne, Munde,
firkantede og flade, cirkelrunde.

For ham har Mur og Gavl Profil og Fjæser,
han ivrer, skønt det regner eller blæser.
Rundt om i Andagt drypper Skarens Næser.

Han maa skitsere, førend han tør sove.
Hvert Hus i Gaden, selv de smaa og grove
staar støttet kækt til Ligevægtens Love.

Han bruger hverken Vinkel eller Passer
og bliver Ven med alle Samfundsklasser,
thi, hvad han gør paa Øjemaal — det passer.

Den unge Kvinde kommer, fin og nettet
med Mildhed og Natur i Talesættet
og ny som Eva — — — længe før Korsettet.

Fra nu hans Skaberhunger tør ej blunde,
thi aarlig skal han mætte nye Munde,
firkantede og søde, cirkelrunde.

&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Slutning.
Mal, danske Maler, medens Verden henter
det Kvantum Blod og Jern som er Formatet,
og Folket triller Tørv, og tror paa Renter.

I Tusind Hjerter stiger Farveskriget.
Fra Visdoms Hal til Vinløvs-Pensionatet.
Ej Krig og Kneb — men Kunst fornyer Riget.

Thi Maleren, med klare Øjne fostret,
saar Verdensfreden, Skønheds-Konkordatet
fra Stalden, Dueslaget og til Klostret.

&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 1</title>
    <id>2691</id>
    <revision>
      <id>5528</id>
      <timestamp>2006-11-03T11:02:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>diskussioner fra skriptoriet arkiveret</comment>
      <text xml:space="preserve">==Flytning af sider==
http://wikisource.org/wiki/20th_century_Models
skal flyttes til 
http://en.wikisource.org/wiki/20th_century_Models
Hvordan gør jeg det?

:Tilføj &lt;nowiki&gt;[[Category:English]]&lt;/nowiki&gt; på de sider, du vil have flyttet til en. Så finder robotten ThomasBot siderne, så de kommer med når en.wikisource bliver oprettet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 30. aug 2005 kl. 17:00 (UTC)

==Hjælp til tydning af håndskrift==

[[Billede:Fransktekst.gif|center|400px|Fransk tekst]]

Er der nogen som kan læse denne franske hånd skrevede tekst?[[Bruger:Haabet|Haabet]] 17. sep 2005 kl. 21:23 (UTC)

:Jeg kan ikke umiddelbart læse det, det vil nok være nemmere for en, der har lidt kendskab til fransk. Har du prøvet på Wikipedia, eller evt. på den franske Wikisource? Der er nok større sandsynlighed for at finde nogen der, der kan hjælpe. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 18. sep 2005 kl. 15:50 (UTC)

Texten är
 Trait plein projection orthogonale  
 Trait pointille projection conique
 d'après m.m. Radiguet et Massiot
Jag tror att texten är från en ritning av någonting tillverkat av bolaget Radiguet &amp; Massiot.

Tak skal du have. Men hvem kan slette dette igen?[[Bruger:Haabet|Haabet]] 18. sep 2005 kl. 23:00 (UTC)

:Jeg har nu slettet billedet. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 20. sep 2005 kl. 11:39 (UTC)

&lt;!-- Interwiki links --&gt;
[[ar:ويكي مصدر:الميدان]]
[[de:Wikisource:Skriptorium]]
[[en:Wikisource:Scriptorium]]
[[es:Wikisource:Café]]
[[fr:Project:Scriptorium]]
[[gl:Wikisource:A Taberna]]
[[it:Wikisource:Bar]]
[[he:ויקיטקסט:מזנון]]
[[la:Vicifons:Scriptorium]]
[[nl:Wikisource:De kroeg]]
[[pl:Project:Skryptorium]]
[[ru:Wikisource:Форум]]
[[sv:Wikisource:Mötesplatsen]]
[[zh:Wikisource:写字间]]

&lt;!-- Interwiki links --&gt;

==Dansk Elektronisk Blindebibliotek==
Under en websøgning fandt jeg for nylig [http://www.debbi.dk/ Dansk Elektronisk Blindebibliotek]. De  har en imponerende stor samling digitaliserede bøger, hvoraf omkring 10% ikke er beskyttet af ophavsret pga. alder, resten er låst så kun registrerede handikappede kan hente dem.

Vi kan i princippet bare hente dem over på WS, men for god ordens skyld bør en admin nok kontakte dem på forhånd. 

WS samlingen er endnu ikke stor, og det vil derfor være en dem ulig byttehandel, som de muligvis vil være imod. Vi kan ikke tilbyde dem økonomisk støtte, men jeg kan se at de mangler korrekturlæsere til de OCR læste bøger, det kan vi nok hjælpe dem med hvis resultatet til gengæld stilles til rådighed for WS.

Bøgerne kan kun hentes i Internet Explore.

Jeg er villig til selv at korrekturlæse for dem hvis der kommer en aftale på plads. 
--[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 1. nov 2005 kl. 18:12 (UTC)

:Et samarbejde med Debbi, løst eller fast, lyder som en god ide. Et egentligt officielt samarbejde er ganske vist ikke strængt nødvendigt - de tekster, hvis ophavsretslige beskyttelse er udløbet, kan vi frit bruge, ligesom de frit kan bruge vores tekster, men der sker da ikke noget ved at spørge dem. Hvis du er interesseret i at korrekturlæse for dem var det måske mere relevant at du selv kontaktede dem, da det er dig, der har arbejdskraft at tilbyde. Du kan selvfølgelig også som almindelig bruger blot forespørge dem om vi må benytte deres tekster og tilbyde dem at bruge vores (pt. få) tekster (det behøver ikke være en admin, der gør det) og evt. henvise til denne diskussion.

:En anden oplagt samarbejdspartner er [http://runeberg.org/ Projekt Runeberg], der er en samling af skandinaviske værker, hvor ophavsretten er udløbet. Jeg tror vi her med fordel vil kunne &quot;låne&quot; Runebergs måde at korrekturlæse tekster på, hvor de skannede sider af et værk lægges op sammen med den OCR-skannede tekst, så alle kan samarbejde om korrekturlæsning af et værk, hvilket på sin vis tiltaler mig mere end Debbis korrekturlæsningsmetode, hvor én mand korrekturlæser et helt værk, hvilket kan være en stor mundfuld. Metoden er forsøgt taget i brug på den engelske Wikisource, se [[:en:The New Student's Reference Work]], og jeg har overvejet snart at gøre et lignende forsøg her på den danske.

:Hvad enten vi har et officielt samarbejde med Debbi / Runeberg eller ej bør man dog altid angive hvor man har teksten fra, hvis vi bruger deres tekster (eller andres for den sags skyld), så de får kredit for det arbejde, de har lagt i at digitalisere teksterne. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 3. nov 2005 kl. 19:40 (UTC)

Jeg er for tiden på skolebænken frem til jul, og vil derfor helst ikke opstarte større projekter før årsskiftet. Jeg oplagde derfor ideen her i håb om at andre ville følge op på den.

Iniativtageren til [[:en:The New Student's Reference Work]] er faktisk Projekt Runenbergs grundlægger, og han har på foundation-l mailing listen tilbudt at dele sine erfaringer fra Runenberg, så en ligende korrektur metode bliver tilgængelig i wiki softwaren, (se også [[m:User:LA2#Digitizing books with MediaWiki]]). Jeg er sikker på han ikke har noget imod vi bruger tekstene, så længe vi korrekturlæser på Runenberg, og angiver kilden. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 3. nov 2005 kl. 20:40 (UTC)

:Jeg vidste ikke at initiativtageren ligefrem var Runebergs grundlægger, men det tyder da helt klart på, at Runeberg vil være venligt stemt med hensyn til et samarbejde. En opdatering af softwaren så den understøtter Runebergs korrekturlæsningsmetode vil være guld værd for Wikisource. Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af det.

:Da jeg også er ret ophængt for tiden vil heller ikke jeg gøre nogen stor indsats for et samarbejde med Debbi lige nu, men jeg kan bestemt tilslutte mig ideen. Det næste stykke tid vil jeg nok i stedet bruge min tilgængelige tid til primært at koncentrere mig om at opbygge hjælpesider, infrastruktur m.v. her på siden, og formentlig også tilføje en kildetekst i ny og næ. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 5. nov 2005 kl. 19:39 (UTC)

Efter at have digitaliseret et par bøger, har jeg fundet ud af det er meget lettere at korrekturlæse i OCR programmet, og mere interessant ved bøger man selv har valgt. Tilbage er kun indskanningen af bøger, der kan være meget kedeligt, men her har jeg, efter flere forsøg, kortet tiden ned til 14 sider/min. (dette involvere et digitalkamera, og er derfor egentlig ikke mere en indskanning). Jeg har derfor besluttet ikke at gå videre i denne sag.  --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 4. aug 2006 kl. 13:57 (UTC)

:Helt fint. Foreløbigt er ideen blevet luftet, og hvis nogen på et tidspunkt har lyst til at tage et samarbejde op med Debbi (eller andre), så skal de være velkomne. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 4. aug 2006 kl. 15:41 (UTC)

==Wikizine==
[[w:nl:gebruiker:Walter|Walter]] fra det Hollandske WP har startet et ugentligt nyhedsbrev &quot;Wikizine&quot;, hvor han vil forsøge at samle de mange, ofte spredte, nyheder omkring de forskellige Wikiprojekter. Nyhedsbrevet vil blive sendt ud over mailing listen [http://mail.wikipedia.org/mailman/listinfo/announce-l announce-l], og vil være på engelsk.

--[[Bruger:Christian S|Christian S]] 2. dec 2005 kl. 19:55 (UTC)

== Ophavsret ==
Spørgsmålet om hvilken ophavsret vi skal følge har lige været oppe at vende på postlisten [http://mail.wikimedia.org/pipermail/foundation-l/2006-March/subject.html#6258 Foundation-l], bl.a. med en kommentar fra Jimmy Wales. 

Det ser ud til at den generelle holdning er at de enkelte værker skal overholde lovgivningen i det land hvor det oprindelig er udgivet i. Dvs. danske tekster overholder dansk lov, franske tekster overholder fransk lov osv.  

De nuværende regler på da:WS passer derfor til den generelle holdning. --[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] 16. mar 2006 kl. 16:07 (UTC)

:Diskussionen er absolut interessant læsning, og det er også mit indtryk, at den generelle holdning støtter vores nuværende regler. Det har også altid været min personlige holdning, at vi på den del af WS, der henvender sig til det danske publikum, bør følge dansk lovgivning.
:Jeg ved ikke, om en dansk bruger, der bryder ophavsretten ved at lægge en tekst op, der er ophavsretligt beskyttet i Dannmark men ikke i USA fra en computer i Danmark kan retsforfølges efter dansk lov, men det kan ikke udelukkes. Jeg vil under alle omstændigheder fraråde alle brugere at lægge tekster op, der er ophavsretligt beskyttet i oprindelseslandet.
:Jeg har også lige rettet Bisgaards link til mailinglisten, så den pejer på en side, hvor diskussionen om ophavsret er lidt nemmere at finde. --[[Bruger:Christian S|Christian S]] 16. mar 2006 kl. 19:29 (UTC)


== 250 sider ==
Den 8. april 2006 rundede den danske del af Wikisource 250 artikler. Artikel nr. 250 blev [[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger/Side 40-49]], der blev lagt op af [[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]].&lt;br&gt;
[[Bruger:Christian S|Christian S]] 8. apr 2006 kl. 19:59 (UTC)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Aarsagen til Kjærlighed</title>
    <id>2692</id>
    <revision>
      <id>5534</id>
      <timestamp>2006-11-05T13:43:14Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>færdig</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Til Høsten]]
| næste=[[Herrens Dag]]→
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Aarsagen til Kjærlighed
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Aarsagen til Kjærlighed.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&lt;small&gt;Ideen laant af det Græske.&lt;/small&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||O, Du, som kan lænke det trodsige Kraft
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Med Lilliehænder!
|-
|||Som pryder med Roser hans Stridskølles Skaft,
|-
|||I Shavler og Kapper og raslende Taft,
|-
|5||I Indiens Skove med blottede Lænder!
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Til Dig jeg mig vender,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og synger en Sang
|-
|||Om Kjærligheds Længsel og Trang.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||O, siig  mig, hvad lokked' ved Citherens Tone,
|-
|10||I Maaneskin, Nonnen fra Klosterets Muur?
|-
|||Hvad flammer fra Norden til Ildlandets Zone?
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Hvad drev i Verona
|-
|||Ung Romeo hen under Julies Muur?
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Hvad knuste af Smerte
|-
|15||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Dit kjærlige Hjerte,
|-
|||Naar Elskeren maatte for Tigeren døe,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;O, Sydhimlens solbrændte Mø?
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Ja, Kjærlighed er det! Din Rødmen mig svarer,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Din blussende Kind og din smilende Mund, —
|-
|20||Med Plectret paa Strengen jeg vil Dig forklare
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Sandfærdigt Grund;
|-
|||Saa lyt til min Lyra en Stund!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Før Synden var bleven,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Da Verden var reen,
|-
|25||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Hvert Menneske rendte
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Paa tvende Par Been;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Det loe med to Munde,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og fiirøiet saae,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og Kolbøtter kunde
|-
|30||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Behændigt det slaa.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Thi dengang gik Tvende
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Af os paa en Heel.
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;I Paradiis vandred'
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Den salige Sjæl;
|-
|35||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Bag duftende Hække
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Laa Fiirbenet strakt,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og Hjerterne begge
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Slog' selvsamme Takt.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Men ak, den forbudne,
|-
|40||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Usalige Frugt!
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;I Vand løb dets Tænder,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og snart var den pluk't;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Det vilde blot smage
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;En Smule derpaa;
|-
|45||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Men snart kun tilbage
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Et Kjernehuus laa!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;I Lyn og i Torden
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Da Skaberen kom:
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Den mørke Saturnus,
|-
|50||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Med straffende Dom;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Han fatted' ved Haaret
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Den syndige Krop;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;I To blev den skaaret
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Fra Taa og til Top,
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|55||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Saa delte han Slægten,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Hvor slemt den sig vred;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;I Øst og i Vesten
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Han Parterne smed;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Som Avner for Vinde
|-
|60||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;De veiredes hen:
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;See nu I kan finde
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Hinanden igjen!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Ak, tobened' alle
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Vi Stakler nu gaae!
|-
|65||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og har ikke Rast før
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Vor Halvpart vi faae:
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Det doppelte Hjerte,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Det doppelte Bryst,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Med selvsamme Smerte
|-
|70||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og selvsamme Lyst!
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og neppe to Parter
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Hinanden har seet,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Før sammen de drives
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Som af en Magnet:
|-
|75||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Paa Kind blusser Flammen,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;I Øiet staaer Siæl;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Da vorde tilsammen
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;To Halve en Heel.
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Ak Himmel! hvor længe
|-
|80||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Skal saadan jeg gaae?
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Mit Hjerte er kjed af
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Alene at slaae!
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;O, svar mig, I Skjønne
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Paa Dannemarks Sletter blandt Høiene grønne!
|-
|85&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Hvor findes min Halvpart i Tale og Gang,
|-
|||I Aand og i Hjerte, som deler min Trang?
|-
|||Og siig, for det Første, hvormed vil I lønne
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Min sang?
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tre Aar af mit Liv</title>
    <id>2694</id>
    <restrictions>edit=sysop:move=sysop</restrictions>
    <revision>
      <id>5572</id>
      <timestamp>2006-11-16T16:57:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Tre Aar af mit Liv]] beskyttet: færdigredigeret [edit=sysop:move=sysop]</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Ellen]]
| næste=
| titel=Tre Aar af mit Liv
| afsnit=Fra novellesamlingen [[Skitser af Hverdagslivet]]
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Tre Aar af mit Liv'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;
==Første Kapitel.==
&lt;poem&gt;
Der var en Fuglesang, et Solskin og en Blomsterduft uden Mage! Himlen var saa høj og mørkeblaa undtagen i Øst, hvor den endnu straalede ganske rød. «Morgenrød, Aften blød,» men det troede jeg ikke paa; Dagen maatte ende ligesaa herligt, som den begyndte.

:«Man vandrer ud for hjem at naa, Thi bedst er der dog hjemme» —

Den Sang kunde slet ikke komme mig ud af Tankerne. Ja bedst er her dog hjemme, det vidste jeg nu af Erfaring; og jeg havde dog ikke haft den fjerneste Ubehagelighed paa min lille Rejse; men man kan ogsaa blive kjed af altid at more sig, og naar man sidder paa Stads fra Morgen til Aften, og ikke for Alvor er noget for nogen, saa er tre Uger en lang Tid.
De havde bestemt længtes efter mig hjemme; Bedstemoder sagde det rigtignok ikke, men jeg kunde se det paa hendes Ansigt, og lille Søster Julie, min Øjesten, mit Barn, hvor jublende glad var hun ikke over at have mig igjen, og hvor ivrig efter at vise mig sine smaa Fremskridt i at sømme og skrive Bogstaver, og i Skrivebogen stod mit Navn: Emilie Felsen, den ene Gang efter den anden, bedre og bedre.
Hun sov endnu saa trygt i sin lille Seng, der stod lige ved min, hendes lille buttede Haand holdt fast i mit Tæppe, og hun smilede isøvne. Jeg følte ret levende, hvilken Skat og Velsignelse hun var, og angrede, at jeg i Vinterens Løb undertiden havde sukket over mit bundne, ensformige, afsondrede Liv.
Da jeg havde pakket Kufferten ud, ordnet Tøjet i Skabet og Skufferne, og lagt den store kjøbenhavnske Dukke i Julies Arm — jeg husker endnu hvor flittret, maskeagtig, død og fæl den saa ud ved Siden af det levende Barn — tog jeg min uundværlige runde Hat og smuttede sagte ud af Døren.
Paa Trappen mødte jeg den gamle Jomfru Mørk med sin stivede Kappe, sit snehvide Forklæde og sin Nøglekurv. Hendes lille skarpe, rødladne Ansigt blev ét Smil, da hun saa mig. Fingeren lagdes først paa Munden for at paabyde Tavshed; derpaa pegede den paa Bedstemoders Dør for at begrunde Budet; atter pegede den paa mine Fødder for at advare mod Dug og anbefale Galoscher, hvilket alt var meget hjemligt og forstaaeligt.
Da jeg kom ind i den lille Havestue — min Stue, hvor jeg læste med Julie, og hvor Fortepianoet og Sybordet stode, to Gjenstande, jeg elskede, fordi de havde tilhørt min Moder — overraskedes jeg behageligt ved at finde den betrukket med nye, lyseblaa, livlige Tapeter. Hvor smukt og kjærligt var dette ikke af Bedstemoder, der hadede Forandringer og havde en saa afgjort Uvilje mod Malerlugt og Haandværksfolk.
Jeg gik hen til Moders Portræt; o, jeg havde ret længtes efter det! hvor skjønt og blidt var ikke hendes Ansigt; det forekom mig underligt, at jeg nu kunde se det uden egentlig Sorg, ja, at jeg kunde føle mig saa rig og næsten lykkelig, alene ved Mindet.
Hvor tydelig huskede jeg ikke den skrækkelige Dag, da hun fortalte mig det utrolige, at hun ikke kunde blive hos os. Hun kaldte mig sin tro lille Pige, anbefalede Barnet i Vuggen til mig, talte for første Gang om Bedstemoders Egenheder, om hendes halv uvenlige Sindelag mod min Fader, og hans Ligegyldighed for hende, talte om min to Aar ældre Broder, hvis letbevægelige Sind udsatte ham for mange Farer, og bad mig altid stræbe at forsone og forene disse forskjellige Væsener,
«Vær Baandet imellem dem,» sagde hun, «Vorherre vil hjælpe min lille Pige, naar hun blot har en god Villie.»
Og Vorherre har hjulpet uden mindste Anstrengelse fra min Side, tænkte jeg; det er slet ikke kommet til Konflikt mellem Fader og Bedstemoder, og Victor er et prægtigt Menneske, der gjør os alle stor Glæde, skjøndt jeg rigtignok synes, han kunde have besøgt mig lidt oftere, nu jeg var inde, og været mindre optagen af sine Fornøjelser og Venner.
Morgenluften var saa sval og forfriskende; Plænerne saa ud som diamantbesprængt Fløjl; det store Kastanietræ — min Moders Yndlingstræ — naaede lige ned til Jorden og dannede en hel grøn Hal; gamle skikkelige Claus havde anbragt en ny smuk Grenebænk omkring Stammen. Under Hængebirken paa den lille Høj udenfor Haven, der i Afstand saa ud som en spids Hue med Fjerbusk, havde han ogsaa sat en Bænk; det var bestemt alene for at glæde mig, thi Claus hadede — om tænkeligt, i endnu højere Grad end Bedstemoder — enhver Forandring.
Nede paa Engen græssede den brune Abdel Kader; jeg havde et Stykke Sukker med til den, klappede dens prægtige Manke og hilste den fra Victor, hvortil den vrinskede, og saa' saa spirituel ud, at jeg var overtydet om, at den forstod mig.
En frisk Foraarsluftning krusede Stranden; der var mange Sejlere ude; de fløj hurtigt forbi, altfor hurtigt. Stands lidt, og se Eder om, det vil være umuligt at finde en yndigere Plet!
Slaaenbuskene vare afblomstrede under min Fraværelse, og Tjørnehækken begyndte allerede saa smaat at sne; det var kjedeligt! men der stod den første Kornblomst, hvor yndig, og hist en Engdronning, den maatte jeg have!
Pludselig standsede jeg foran et lille, klinet Hus med uregelmæssige Vinduer og en blaamalet, paa Midten overskaaret Dør. Derinde havde været stor Sorg, da jeg rejste; det eneste Barn, en lille seksaar Pige, var dødssyg. Hvorledes stod det nu til? var hun allerede død, eller laa hun endnu og led? jeg blev meget højtidelig tilmode.
Dog se, kom ikke der, nede paa Vejen, Manden med Barnet paa Armen? jo virkelig. Hun var slumret ind; det lille Ansigt, der endnu var ganske blegt og indfaldent, hvilede op til hans Bryst. Den store, stærke Mand gik let og sagte, af Frygt for at vække hende; hans grove Hænder holdt hende saa blidt og ømt, og da han saa mig, nikkede han fornøjet og trohjærtet, idet han hviskede:
«Hun kom over det, lille Frøken, og det troede jeg nu hele Tiden, hun vilde, skjøndt Lægen sagde, at der ingen Frelse var, men Lægen er ikke Herren.»
Morgenen forekom mig dobbelt skjøn efter dette. Jeg fulgte den lille bugtede Sti gjennem Rugmarken; højt oppe i Luften sang Lærken, inde fra Skoven hørte jeg Gøgen kukke, fire, fem, seks Gange; «ja, kuk Du kun, bliv ved, jeg har slet ingen Lyst til at komme herfra.»
Mit rolige Liv, min stille Virken tilfredsstillede og fyldte mig. Men, tænkte jeg igjen, udvikles mine Evner paa denne Maade? bruger jeg mit Pund, eller graver jeg det ned? hvor let gjøres ikke alt mig? hvor tifold gjengjældes ikke mine smaa Anstrengelser ved den Bevidsthed, at jeg er afholdt? Vil jeg, i disse Forhold, nogensinde kunne lære mig selv at kjende? hvorledes vilde jeg bære mig ad, naar Julie og jeg spaserede, og der pludselig kom os en gal Hund imøde? nej, jeg vil ikke sige Julie, men et fremmed Barn, et svagt Barn, der ikke kunde løbe, og som dog var for stor til at bæres; jeg tør ikke paastaa, at jeg havde Mod til at blive; jeg vilde maaske være ussel og fejg nok til at flygte alene. Hvorledes vilde jeg bære mig ad i Ildebrandstilfælde eller ved Indbrud ? hvorledes vilde jeg bære mig ad, naar jeg, istedetfor at blive kjærtegnet og anerkjendt, samt tiltroet det bedste, blev behandlet som Skumpelskud og tiltroet alt slet? vilde jeg da ikke ogsaa blive slet? jeg blev ganske bange; dog alle disse Spørgsmaal forenedes vistnok i ét, som Moder, da jeg var Barn, bad mig ret ofte henvende til min egen Sjæl, det nemlig:
Hvad vilde jeg gjøre, naar jeg hørte, at Jesus virkelig kom? vilde det være et Glædens eller et Rædselens Budskab? vilde jeg ile ham imøde eller sjule mig?
Under alle disse Betragtninger havde jeg naaet Laagen til Præstens Have; den gamle Pastor Dahl gik derinde og beskar selv Træerne. Han var en lille, mager Mand med klare, livlige Øjne, hurtig og ivrig i Bevægelser og Tale. For at arbejde mere ugenert havde han kastet Frakken; paa Hovedet bar han kun en lille sort Kalot, paa Fødderne et Par magelige Tøfler; han nynnede sagte og saa ud til at være rigtig i sit Es.
«Godmorgen, Herr Pastor!»
«Ah, det er min lille Emilie, velkommen hjem! hvad har De til mig?»
«Kun nogle Markblomster.»
«Nu, jeg takker, de ere ikke til at foragte. Kom lidt ind, Barn, og se paa min Granplantage; er den ikke mageløs? og de smaa Frugttræer? Skade, at De ikke saa dem, da de blomstrede. Jeg skulde mene, at Haven bliver efterladt i ganske god Stand til min Eftermand, ikke sandt?»
«Jeg holder altfor meget af Dem til at kunne tænke paa Eftermanden; gid det vare længe, længe, før han kommer.»
«Et ubetænksomt Ønske! jeg kan om føje Tid trænge til at afløses af friske Kræfter; og selv om Herren ikke har Brug for mig endnu, vil jeg dog snart træde fra. Sidste Søndag sov Mølleren i Kirken, og det har altid været min Anskuelse, at sligt snarere er Talerens, end Tilhørerens Fejl. Hvad siger De saa om disse nye Anlæg, kan det ikke blive en prægtig Have om nogle faa Aar? Alt er friskt, nyt og ungt, undtagen den gamle Rønne af en Præstegaard, som jeg dog bestandig beder for, thi min Eftermand skal kunne bygge sit Hus efter eget Sind, De maa tro, den gamle, sære Pebersvend sidder ofte her i Lysthuset og drømmer om den Tid, da et rigtigt Familieliv skal blomstre her i Præstegaarden, og alle hans smaa Forandringer blive til Nytte og Glæde for den opvoksende Børneflok. Jeg venter mig alt godt af Fremtiden, ved De nok. Maa Luftballonen blot snart blive praktisk anvendelig; det vil give Bornertheden og alle forstenede Fordomme Dødsstødet. Naa, hvorledes befinder Baronesse Dyre sig?»
«Meget godt, men det forekommer mig, Herr Pastor, som var der en lidt fornærmelig Tankeforbindelse mellem forstenede Fordomme og Bedstemoder.»
«De er jo en rigtig lille Skjælm, Emilie; Tankeforbindelsen — hvis Tilstedeværelse jeg ikke tør benægte — var iøvrigt aldeles uvilkaarlig. Deres Bedstemoder er unægtelig temmelig gammeldags, mentillige yderst retskaffen.»
«Hun er ogsaa god.»
«Jeg kalder det snarere godgjørende; det er Billighedshensyn og Pligtfølelse, der driver hende, ikke Kjærlighed. Dog, Skam over mig; det er sandelig heller ikke Kjærlighed, som lægger disse Ord paa mine Læber til Dem om hende, hvilket er højst urigtigt. Forøvrigt tror jeg, at netop det overdrevne i Baronessens Tænkemaade har bevaret Dem og Victor for at blive paavirkede af hende. En mere moderat Stolthed vilde lettere have smittet. Dog, lad dette hvile, fortæl mig lidt om Julie.»
«Hun er den sødeste lille Pige, saa flittig, artig og kjærlig.»
«Det glæder mig; husker De, hvormange Taarer De fældte en Gang, Barnet havde sagt Usandhed? hun forekom Dem at være paa Vejen til Fordærvelse, og De ansaa det for Deres Pligt at være frygtelig streng. Jeg gad vide, hvad De havde gjort, dersom jeg ikke itide havde erindret Dem om, hvor blød og let til at fortryde De selv havde været som lille, ligeoverfor Mildhed. Ja, naar de kjære Forældre og Lærere blot vilde mindes deres eget Barnesind, og hvad der gjorde Indtryk paa det, da vilde de ganske anderledes være istand til at forstaa og lede Børnene. Og nu vil jeg give Dem et Raad: forspild eller bortskræm under ingen Omstændigheder hendes Fortrolighed; kun gjennem den kan Deres Indflydelse vedligeholdes. Nok ét ligger mig paa Sinde: De maa ikke, som nogle gjøre, opstille et Ideal for Tanken og søge at forme Barnet derefter, hvilket forekommer mig at ligne kinesiske Sko i aandelig Forstand. Lad hendes ejendommelige Natur faa frit Spillerum, og led den blot i kristelig Aand henimod det gode og sande. Vigtigst er det imidlertid at passe paa sig selv, og, bliver man overilet af en Fejl, ærlig at erkjende det, hvilket ikke svækker, men tværtimod forøger Respekten. Ja, det er rigtignok let for mig at tale, men De ved nok, at den, der staar udenfor Spillet, undertiden har det klareste Overblik. Vend Dem endelig om; der staar Forvalter Skum og bukker og bukker; han gaar ikke, før han har faaet et Blik; uh, det er dog et utaaleligt Menneske!»
«Men hvorfor egentlig? jeg synes, det er smukt, at han er os saa hengiven og Bedstemoder saa taknemmelig for hendes Godhed.»
«Naar nogen absolut vil give sig tilkjende paa en iøjnefaldende Maade, frygter jeg,man snarere kan sige: vil synes,end er.At den, der kysser Støvet under din Hæl, har en hemmelig Lyst til at sætte sin Fodpaa Dig, er en Erfaring, der som oftest holder Stik. Naa, De tænker vel, at jeg er en streng, gammel Mand, og De har Ret; jeg hader Sledskeri og foretrækker ubetinget, maaske for ubetinget, den grove for den krybende.Men det er sandt, De maa fortælle mig, hvorledes Hofjægermesteren har det, og naar hankommerhjemfra Badet.»
«Jeg haaber med det første; sidst Fader skrev, var han næsten rask; imorgen vente vi Brev. Men nu er det nok høj Tid, jeg gaar! faa vi ikke snart et Besøg?»
«Før De tror; min Søstersøn, Victors forrige Hovmester, er her, og vi ville gjøre vor Opvartning i Eftermiddag.
«Er det ham, der gaar op og ned i Alleen? ja, nu kjender jeg ham, den gamle, gode Mentor, som vi kaldteham; jeg maa løbe derhen.»
«Det er ikke raadeligt at forstyrre ham; han har faaet et mindre behageligt Brev og gaar nu og studerer Jura.
«Jura?»
«Ja, saaledes kalder jeg det idetmindste. Naar nogen har fornærmet ham paa en eller anden Maade, tvinger han sig til at se Sagen fra deres Standpunkt og udgrunder, som den dygtigste Jurist, alt, hvad der kan undskylde, forklare og forsvare deres Opførsel. Dette lyder nu let nok, men prøv blot derpaa, ærligt og for Alvor, saa skal De snart erfare, at det er et strengt, næsten uoverkommeligt Stykke Arbejde. Jeg maa bekjende, at jeg ikke kan føre min Modstanders Sag, medens mit Blod endnu er ikog, der maa gaa Tider imellem. Frederik derimod, kan straks; dog vil han helst være alene og holder ikke af Afbrydelse, før han er færdig. Naa, skal det nu være, saa Farvel da, min lille Fugl!»
Da jeg kom hjem, stod Theen parat til Bedstemoder, og Mælken til Julie og mig. Den lille Pige var rent ellevild af Glæde og vidste ikke, hvem hun skulde skjænke mest Opmærksomhed, den nye Dukke eller den gamle Søster. Bedstemoder sad rolig og uforstyrrelig, som altid, i Lænestolen ved Vinduet — hvorfra der var Udsigt til det store Kastanietræ — og læste. Jeg mærkede dog godt, at hun, trods sin ydre Fatning, var dygtig nysgjerrig efter at høre noget nærmere om Victor.
«Din Broder er da rask, Emilie?»
«Han er saa rask og saa brun, Bedstemoder, og er blevet saa høj siden Julen. Tænk, han har faaet en lille Knebelsbart, og den er han umaadelig stolt af. Han har to smukke Værelser i Gothersgade, og en Dreng til Tjener, som han slet ikke forstaar at styre, en næsvis Dreng, som han dog holder af og læser med. Han har ogsaa en Kanariefugl, der skal fløjte, men ikke kan, og en stor Hund, som altid løber bort og koster en frygtelig Mængde Penge i Avertissementer og Findeløn.»
«Er han flittig?»
«Nu vil han være det, og har i den Anledning til en Begyndelse kjøbt sig en magelig Lænestol, en Hue med Kvast og et Par højrøde Tøfler.»
«Emilie!»
«Du maa ikkevære vred, søde Bedstemoder, om jeg er lidt overgiven, men jeg er saa glad over at være hjemme igjen. Nej, rigtig flittig tror jeg ikke Victor kan være; der er altfor mange, der ville tale med ham, og altfor meget at være med til, men han har jo ogsaa Tiden for sig.»
Det Blik, jeg fik, var misbilligende og strengt, og mindede mig om, at jeg var ung og burde være beskeden. Jeg tog Bedstemoders Haand og kyssede den, hvilket vel formildede hende lidt, men dog ikke ganske bortjog det uimodtagelige Udtryk. Aldrig, aldrig havde jeg kunnet komme hende rigtig nær; hendes Værdighed stod bestandig som en Skranke imellem os, og dog holdt jeg saa inderligt af hende, som hun sad der, med den ranke Holdning, de strenge, men ædle Træk og den sørgmodig alvorlige Mine.
Formiddagen gik som et Lyn; jeg maatte jo se efter Blomsterne, og høre paa alle gamle Clauses Forklaringer, hans Ros over sig selv, og hans Beklagelser over Gartnerlærlingen, Purre, i Særdeleshed, og den grønne Ungdom — hvorfra vi Børn dog, Claus tog til Huen, dannede en hæderlig Undtagelse i Almindelighed.
«Nuomstunder vil Ægget lære Hønen, lille Frøken, og det duer ikke. Bøj Dig for de hvide Haar og Erfaringen, hed det i min Tid og burde hedde endnu, efter min ringe Forstand.»
Da jeg var sluppet fra Claus, maatte jeg ind til den gamle Jomfru Mørk, der gik og trippede i Spisekammer og Fadebur, bestræbende sig for, at enhver Krog kunde blive ligesaa sirlig, akkurat og pillen som hun selv. Hvor ofte havde jeg ikke været uartig nok, som Barn, til hemmeligt at flytte om med hendes Sager, hvilket foraarsagede hende en levende Uro, indtil hun fik opdaget, hvad det egentlig var, der stod forkert, og fik det rettet.
Hun saa rigtig venligt paa mig den Dag, og sagde, at jeg var en sød Pige, der ikke glemte hende. Dette naturlige Udbrud fortrød hun dog straks — det stred nemlig i hendes Tanker mod Ceremoniellet og min ulyksalige Værdighed — og søgte at udslette det ved, med et Kniks at forsikre, at hun vurderede sit unge Herskabs Godhed. Jeg fortalte hende nu alt fra mit Ophold hos Faders Svigerinde i Kjøbenhavn, og hendes smaa skarpe Øjne lyste af Fornøjelse. Der kunde ikke eksistere et bedre, mere opofrende Menneske, i Forhold til os, end hun; i Forhold til andre var hun derimod lidt hvas og skarp, og Pligtfølelsen gjorde hende saa paapasselig, at Folkene paastode, hun kunde være to Steder paa én Gang. De holdt slet ikke af hende, og kaldte hende i Smug et Jærn, ja, en Drage og andre gruelige Ting.
Henad Eftermiddagen saa jeg min Broders Ven, Løjtnant Klinge, komme gallopperende opad Alleén. Han havde været her Dagen før jeg rejste, og kom nu allerede igjen, hvor underligt!
«Lille Julie,» spurgte jeg sagte, «har Lieutenant Klinge været her ofte?»
«Slet ikke før i Søndags, da, var han her og spurgte, naar Du kom hjem. Hvorfor vender Du Hovedet, lli, hvad var det?»
«En Myg,» svarede jeg, men det var ikke sandt; jeg havde vendt Hovedet, fordi jeg blev rød, og det var dobbelt stygt af mig, der fordrede saa streng Sandhed af hende, selv at lyve. Uh, jeg var gruelig vred over min Svaghed, men tilstaa den, som Præsten fordrede, kunde jeg ikke, burde jeg ikke, i dette Tilfælde.
Lieutenantens Indtrædelse rev mig imidlertid snartud af disse Betragtninger.Han var middelhøj, meget smal, ung og blond, med lette Bevægelser, en smidig Tunge og et forekommende Smil. Han lod til at være henrykt over at se mig, og var saa livsglad og munter, at jeg forekom mig som en Grillefænger, der plagede mig selv med taabelige Selvbebrejdelser, istedetfor at tage Livet let, som han tog det, og som det sikkert burde tages. Bedstemoder hørte med ufordulgt Kulde paa hans livlige Snak,&quot; hvilket dog ikke lagde Baand paa den.
«Hvem er det, Frøken Felsen, der kommer anstigende? Den lille ivrige Mand, som fægter med Stokken, og den høje Fyr med den kjedelige, rolige Mine.»
«Det er .Pastor Dahl og hans Søstersøn, Kandidat Storm.»
«Ah, ha, det vil jeg tro; nogle komiske Karle, disse Theologer!»
Og Løjtnanten lo hjærteligt, og saa saa opfordrende paa mig, at jeg, fornægtende min bedre Natur, lo med, og ikke kunde faa et Ord til deres Ros over mine Læber.
Den gode Pastor Dahl nikkede op til mig, glædende sig over min Munterhed, og lidet anende, at han var dens Gjenstand. Et Øjeblik efter komhanind og bukkedekortfor Bedstemoder, hvilket besvaredes med en afmaalt Hovedbøjning. Saaledes gik det altid; i Bevidstheden om hendes Stolthed, blev hans Ryg stiv, medens igjen Bevidstheden om hans Frihedsideer gjorde hendes Væsen koldt og tilbageholdende.
Derimod rakte hun Kandidat Storm — hvem hun kjendte og skattede fra den Tid han havde været Victors Hovmester — Haanden med megen Venlighed.
«Er det virkelig den lille Emilie, der er blevet saa stor og voksen en Dame,» sagde han, idet han vendte sig til mig og saa venligt og opmærksomt paa mig.
Aa, det var akkurat som i gamle Dage! jeg følte mig rigtig som Barn igjen, og det egentlig som et uartigt Barn, der nok kunde trænge til lidt Skjænd.
Jeg vilde ønske, at jeg kunde beskrive ham, men det falder mig altid saa vanskeligt at beskrive nogen, da jeg, med den bedste Villie, ikke formaar at være upartisk, men blander mit Kjendskab til Folks Karakter, og mine Følelser for dem, ind i min Opfattelse af deres Ydre. Han var imidlertid høj og kraftig, havde en meget tænksom Pande, et aabent, dybt, ærligt Øje, og et mildt Træk ved Munden; hans Smil var opklaret og aandrigt, men viste sig kun sjeldent; undertiden glimtede der lidt, af Godhed og Overbærenhed tilbagetrængt, Satire i hans Blik, og gav dette noget højst interessant.
De to unge Herrer saa et Øjeblik paa hinanden, hvorpaa det lod, som vare de begge fuldkomment paa det rene med, at der ingensomhelst Sympathi kunde findes imellem dem.
Løjtnanten gav sig nu til at caressere Julie, der dog viste ulige mere Tilbøjelighed for den gamle Præst, trods en Appelsin, et Kræmmerhus Bonbon og andre Lokkemidler.
«Det er virkelig en stor Velsignelse for mig ensomme gamle Mand,» sagde Pastor Dahl muntert, «at alle Smaafolk holde af mig. De mærke vel nok, at jeg trænger til dem, og ikke ser ned paa dem, men tværtimod ofte lader mig belære. — De ler, unge Mand, men det er netop det rette Ord — belære af deres, af Vane og Bihensyn, uomtaagede Opfattelse. Tusinde Millioner Gange heller vil jeg tale med et lille Barn end høre en Samling Damers Snak om Pynt og Bynyt. Jeg havde nær sagt det samme om Herrernes Politiseren, der desværre altfor ofte udarter til blot Sladder i stor Stil. Saaledes harmer det mig ogsaa at se det forstandig overlegne Blik, hvormedet Spilleselskab kan betragte Børnelege, som om deres egen Beskjæftigelse ikke var en unyttig Leg, og dertil en mindre uskyldig. Iøvrigt sætter jeg for megen Pris paa saadanne smaas Tilbøjelighed til at ville vinde den ved Foræringer; jeg giver aldrig, men er altid rede til at tage,hvilket enhver,der kjender mig, kan bevidne.Denne Methodehar to Fordele;for det første opvækkes gode, uegennyttige Følelser hos Barnet,og for det andet bliver dets Kjærlighed af en varig Natur. Et Barn glemmer snart den, af hvem det har modtaget Kringler, men aldrig glemmer det den, til hvem det har afstaaet Kringler. Ikke sandt, Emilie, havde De holdt halvt saa meget af den gamle, underlige Mand,dersom De ikke havde givet ham Blomster og delt deres Godter med ham, saa længe De kan huske?»
«Dette forekommer mig egoistisk i allerhøjeste Grad,» bemærkede Løjtnant Klinge.
«Paa ingen Maade,» indvendte jeg hurtigt, «thi til Tak for Barnets Gaver har den Voxne en Ven og Støttefor hele Livet i Pastoren.
Forrige Aar var der en ung Snedkersvend her fra Egnen, som havde stjaalet; da han hørte sin Dom, græd han bitterligt og sagde: «Hvad vil Præsten tænke, aa Gud, at jeg kunde gjøre ham den Sorg og Skam.»
Men ved De, hvad Præsten gjorde? — nej, Hr. Pastor, jeg holder ikke op, Historien skal ud — han rejste straks hen til det unge Menneske, raadede ham til efter endt Straf at tage til Amerika og der i Guds Navn begynde et nyt Liv, Pengene skulde ikke mangle. Og nu sidste Foraar rejste han virkelig, opfyldt af Tak og Længsel efter at vise sine gode Forsætters Alvor. Hans Velgjører havde forskaffet ham fem hundrede Daler ved at forsikre sit Liv. Men, kjære Pastor Dahl, bliv dog, bliv!»
Men han vilde ikke blive; med opbragt Mine foer han ud af Stuen uden saa meget som at sige Farvel.
Løjtnanten brast i en ustandselig Latter, hvorimod Kandidat Storm i en bebrejdende Tone udraabte:
«Hvor kunde De dog nænne det, Frøken Felsen? det var ikke smukt at røre ved hans ømme Side; De ved, han hader enhver Hentydning til hans Opofrelser.»
Jeg stod som en arm Synderinde, men Løjtnant Klinge hviskede til mig, at det var haardt for ham at tie til dette uforskammede Menneskes Sprog, der vovede at irettesætte mig. Hans Blod kogte, og han beklagede kun, at han ingen Ret havde til at beskytte mig; havde han været saa lykkelig, skulde en til snart have fulgt den forrykte Præst ud af Huset.
«Nu, Hr. Storm,» spurgte Bedstemoder efter en lille Pause, «hvorledes er De tilfreds med Victors Fremskridt?»
«Det er ikke godt for mig at dømme herom, nu han er traadt ind paa den juridiske Bane.»
«Enhver, der kjender Victor Felsen,» skyndte Løjtnanten sig at udraabe. «maa, naar han da ikke blændes af Misundelse, yde ham den uforbeholdneste Ros. Han er en ægte ung Kavaler, flot, ædelmodig, Hjærtet paa det rette Sted.»
«Ganske sikkert,» fortsatte Kandidaten roligt, «Hjærtet paa det rette Sted; gid man kunde sige det samme om Forstanden, men jeg frygter, at han er ualmindelig blottet for Menneskekundskab, kun daarligt. forstaar at vælge sine Venner og dertil er altfor uafhængig med Hensyn til Anvendelsen af sin Tid og sine Penge. Nej er et Ord, som vor kjære Victor altid har havt ondt ved at udtale.»
«Og maa jeg da spørge, om der kan tænkes en større Ros?»
«Jeg vilde dog ønske, at han ret ofte sagde nej, baade naar han anmodes om at hjælpe ud af en eller anden Forlegenhed, og naar han indbydes tilat være med til dette eller hint.»
Bedstemoder gjorde nu Tegn til, at hun ønskede en nærmere Forklaring; medens Hr. Storm afgav denne, sagde Løjtnanten sagte:
«Tvi over den Filisterdyd, han anbefaler; beregnet og overlagt altsammen! nej, jeg priser den umiddelbar Gode, der ikke vejer sine Handlinger efter Spækhøker-Maal og Vægt. Victor er Mønstret paa en ung Mand, men han er jo ogsaa Deres Broder.»
Medens han talte, faldt mit Blik i Spejlet, og jeg mødte der den gamle Jomfru Mørks Øje, som var fæstet paa os med et komisk, harmfuldt Udtryk. Der var uendelig megen Mimik i hendes Blik og Mine, og jeg plejede at kunne læse de Tanker, hun ikke gav Ord, paa hendes Ansigt som paa et trykt Blad. Denne Gang listede jeg mig hen til hende og spurgte halvleende, hvad hun egentlig havde mod Løjtnant Klinge.
«Jegharikke sagtnoget mod mit Herskabs Gjæst,» svarede hun, idet hun ivrigt syslede med Thetøjet, «men adspørges jeg, er det en anden Sag.Og hør nu, min dyrebare afdøde Frues Barn, og tro mig: Ikke alt det, der glimrer, er Guld. Udenfor mine Forældres Hus hjemme var en dejlig grøn Eng,men gik man derud, da sank man i ogomkom ynkeligt. Denfine Herre derkan være grov nok mod ringeFolk, ogdeter et daarligt Tegn,naar mantager Væsen paa og afmed Hatog Handsker. Tro ikke, jeg forlanger, at han skal væreens mod den høje og den lave; det er rimeligt, at han bukker for den ene og nikkertil denanden, men Minen maa ikke forandresfraet Smil til en Trudsel.Deres velsignede salig Moder fik ogsaa et andet Udtryk, naar hun saa paa de Undergivne, men det var et dejligt Udtryk af forøget Godhed, Velvillie og Overbærenhed. — Naa, nu har jeg snakkesalige, gamle Pige Gud ske Lov faaet Sindet lettet; vær ikke fortrydelig,min unge Frøken, og lad detikkegaaindi det ene Øre og ud af det andet.»
O, det var umuligt; hun maatte bedømme ham forkert, tænkte jeg; han var maaske lidt karakterløs og flygtig, men dog elskværdig, og hvor hensynsfuld og ærbødig var ikke hans Opførsel mod mig.
Da han tog Afsked, lovede han at bringe Brev fra Fader ganske tidligt næste Morgen.
«Jeg skal være ved Posthuset, naar Deligencen kommer,» sagde han, «og De skal da ikke vente to Timer paa Deres gamle, snegleagtige Postbud.»
Hvor tydeligt ser jeg ham holde ude i Gaarden paa sin smukke Hest, hvor tydeligt husker jeg Aftenhimlen med de mørke Tordenskyer og hans dybe Hilsen, idet han red bort.
I samme Øjeblik fik jeg det Indfald at skyde Gjenvej gjennem Haven, stille mig paa Hjørnet af Vejen og prøve hans Hjærtelag ved ukjendt at bede om en Skjærv.
Indhyllet fra Top til Taa i et stort graat Shawl stod jeg der snart og klyngede mig, forskrækket over min egen Dristighed, tæt op til en Træstamme. Faa Minuter efter kom han; med bankende Hjærte strakte jeg Haanden frem og bad:
«Gode Herre, en lille Hjælp.»
Hesten veg skræmmet tilbage, og i samme nu ramte hans Pisk med et haardt Slag min Haand.
«Af Vejen, Tiggerunge! Gjorde jeg Dig din Ret, red jeg tilbage og hidsede alle Gaardens Hunde paa Dig.»
Skjærende, iskold, hjærteløs klang hans Røst; jeg blev staaende som rodfæstet uden at kunne flytte en Fod eller tage Haanden til mig.
«Hvem der?» lød pludselig vor gamle Lærers Stemme; det er ingen Tid og intet Vejr at færdes paa Vejene. Søg hjem, Barn, jo før jo heller. Ingen Tak, Godnat. — Det er sandt, De skal ikke gaa til Landsbyen ad Kratvejen; jeg saa før, at Broen over Aaen er i en meget skrøbelig Tilstand, Godnat!»
Han, den beregnende, havde trykket et Markstykke i min Haand; Praksis og Teori svare ikke altid til hinanden. Jeg puttede det i Lommen og skyndte mig op til Huset.
Regnen faldt i tunge, kolde Draaber paa min Pande; af og til lynede det. Jeg var overvældet fortumlet og rystet, men dog glad som et Menneske,der er undsluppet en stor, stor Fare.
«Emilie,» sagde Bedstemoder, «jeg kan slet ikke lide denne Løjtnant Klinge, og hans Lovtaler over din Broder berørte mig meget ubehageligt. Slige Folks Ros nedsætter nemlig mere i mine Øjne end deres Dadel.»
«Hans Yttringer fortjene næppe saa megen Opmærksomhed, Bedstemoder; jeg tror, han taler hen i Vejret blot for at behage; dog, advare Victor mod saadanne Venner, bør man vistnok.»
Bedstemoder saa forundret paa mig, men det forekom mig, som var hun lettet, og hendes; «Godnat, Barn,» lød usædvanlig kjærligt.
Da jeg kom op i vor lille Stue, sad Julie oprejst i Sengen; hun var forskrækket over Vejret og kunde ikke sove, før jeg kom.
«Men hvad har Du gjort ved din Haand? Aa, stakkels Ili, den er ganske rød, hvor har Du stødt Dig?»
«Jeg maa takke Vorherre for den daarlige Haand; den har reddet mig fra en uendelig mange Gange større Skade. Gud er saa kjærlig og naadig mod os, lille Søster, trods vor Svaghed; vi ville ret elske ham, ikke sandt, og bede ham om Kraft til at blive gode.»
«Jo, jeg, for jegerlilleogskal være artig;men Du er jo stor og færdig,som Du skal være, troede jeg.»
«O,nej, jeg er slet ikke rar, lille Søster, men jeg vil stræbe at blive det.»
Uvejret var holdt op; Maanen skinnede paa Julies runde, smilende, lille Ansigt; hun var slumret ind, tryg og glad ved min Nærværelse. Ak, jeg var kun en svag og daarlig Støtte! Jeg følte en oprigtig Anger over saaledes at have givet efter for en ond Indflydelse. Det levende Bifald, hvormed Løjtnant Klinge belønnede enhver kritisk Bemærkning, havde forledt mig til at være uskaansom og ukjærlig; jeg havde spottet, hvad der egentlig var mig kjært og helligt.
Ja, jeg indsaa nu klart, at hans Paavirkning havde været mig fordærvelig. Hver Gang, vi vare trufne sammen, havde jeg, for at behage ham, sagt eller gjort noget, jeg bagefter maatte fortryde. — Og Hr. Storm, hvem jeg slet ikke havde sagt Farvel, hvad dømte han om sin gamle Elev? Maaske følte han sig fornærmetogstuderede nu Jura for min Skyld.
Da jeg havde tænkt lidt paa dette, faldt jeg i Søvn og drømte om en grøn Eng, hvori jeg sank ned, dybt, saa dybt, at jeg vaagnede.
Det var en dejlig Morgen, og mit Hjærte slog frit og lykkeligt. Jeg skyndte mig op, gjemte min blanke Mark, badede min saarede Haand og ilede saa ud for at være borte, naar han kom.
&lt;/poem&gt;

==Andet Kapitel.==
&lt;poem&gt;
Da jeg, fra et skjult Sted i Haven, havde set Løjtnant Klinge ride bort, skyndte jeg mig tilbage. Julie kom mig i Møde i Døren, klyngede sig op til mig og sagde forskrækket:
«Bedstemoder er saa underlig, Du maa blive hos mig, jeg er saa bange. Hvad er det med Fader? Han kommer da igjen, Emmy, Du er da vis paa, at han kommer igjen?»
«Gud forbyde andet! Kjære, lille Julie, lad mig komme frem. — Jomfru Mørk, hvorfor gaar De? Aa, jeg er saa dødelig angst; vær barmhjærtig, sig, hvad der er sket?»
Den gamle Pige vendte sig ikke om, men foer med ungdommelig Hurtighed op ad Trappen; det var tydeligt,at hun vilde undgaa os.
Jeg havde imidlertid set hendes ophovnede Øjne og forsørgede Mine, og Modet svigtede mig. Dog, Uvished var værre end alt andet; jeg aabnede Døren til Bedstemoders Stue.
Hun stod med et Brev i Haanden og saa bleg og besynderlig ud.
«Fader er dog ikke død, o Gud, han er dog ikke død?»
«Vær rolig, Emilie, din Fader er fuldkommen rask og tænker mindst af alt paa Døden.»
Strengheden i Bedstemoders Tone forfærdede mig; det var, som vilde hun sige noget, men ikke kunde faa Ordene over sine Læber; hendes Bryst hævedes af en indvendig Hulken, der dog ikke kom til Udbrud og kun varede et Sekund. Derpaa strøg hun sig over Panden og sagde med næsten uhyggelig Fatning:
«Der forestaar en stor Forandring; din Fader vil indlade sig i nyt Ægteskab.»
Et Øjeblik stod jeg som lynslagen, derpaa ilede jeg ud; jeg kunde ikke taale at se eller tale med nogen; jeg kunde ikke standse eller faa Ro før paa Kirkegaarden ved den elskede Grav. O, hvor jeg græd der; i Begyndelsen var det bitre, brændende Taarer; mine Følelser gjorde Oprør;skulde en anden indtage Moders Plads i Hjemmet og i Faders Hjærte, ja, maaske ogsaa efterhaanden i min Søsters.
O, jeg Daare, der havde tænkt, at jeg maaske burde opsøge Prøvelser; de kunde nok finde mig ogsaa i Hjemmet.
Jeg spurgte mig selv, om Sorgen ikke havde været endnu større, dersom min første Formodning havde stadfæstet sig, og vi nu havde været forældreløse; med Gysen maatte jeg svare nej, den vilde hverken have været saa bitter eller saa stor.
Forgjæves søgte jeg at fremmane Moders Billede for min Sjæl; ellers kunde jeg altid, dog nu var jeg for urolig, lignede hende for lidt, hende, der altid var saa blid, hengiven og taalmodig; men alene Tanken paa hende gjorde mig godt og bragte Stilhed i mit Sind.
«Vær Baandet imellem dem,» o Gud, nu skulde det maaske begynde, og jeg var saa skrøbelig en Stakkel. Vorherre vilde vel hjælpe, naar jeg havde Villien, men vilde han ogsaa hjælpe mig til at faa den. Det var jo syndigt at være vred paa hende, den fremmede; Moders Fortrin burde ikke føde Uvillie mod nogen. Stakkels Bedstemoder, hvor hun nu led, og hvorhun varfortørnet paa Fader;jeg vilde forsøge at tale et Ord til hans Forsvar; maaske mit eget Hjærte med det samme kunde blive kjærligere sindet.
Bedstemoder stod paa samme Plet, da jeg kom tilbage; hun overlod mig rolig sin Haand uden dog at besvare mine Kjærtegn med ringeste Bevægelse.
«Kjære, elskede Bedstemoder, kan man ikke nok forstaa, at Fader har følt sig meget ensom, og ligger ikke en Undskyldning —»
«Det sømmer sig kun daarligt for Dig, Emilie, at tale i en saadan Tone om din Fader. Har jeg anklaget, siden Du vil retfærdiggjøre? Hvad han har gjort, er det naturligste af Verden; de fleste vilde i hans Forhold have giftet sig før. Tro ikke, at jeg er vred, dertil har jeg ingensomhelst Ret; desuden kjendte jeg din Fader og ventede mig ikke andet »
Hvor tusinde Gange værre var ikke denne forstenede Kulde end Bebrejdelser og Klager, hvilken dulgt Ringeagt laa der ikke i hendes: jeg ventede mig ikke andet. Nej, hun var ikke vred paa Fader, men jeg tror, om sligt er tænkeligt, at den Vrede, hun havde følt mod Moder, fordi hun kunde vælge ham, vaagnede paany.
«Lad Baronessen være lidt alene, kjære Frøken,» hviskede Jomfru Mørk, idet hun blidt trak mig ud af Stuen, «hun lider ikke, man ser hende i Sindsbevægelse, og dog piner det hende at lægge Baand paa ethvert Udbrud. Tænk ikke paa at trøste, det ydmyger hende bare; jeg kjender min gamle, naadige Frue ude og inde; hun har nu en drøj Dyst at bestaa, Gud naade os. Se ikke saa forknyt ud, mit søde Lam; det kan jeg ikke bære! Det skal nok blive lyst igjen; Vorherre har ikke givet Dem Smilehullerne og den velsignede Latter til ingen Nytte. Her var ogsaa Sorg og Jammer, da Hofjægermesteren friede, og vor unge Baronesse for første Gang havde anden Mening end sin Moder, men det blev dog godt bagefter.»
«Men hvad havde Bedstemoder egentlig mod Partiet?»
«Hun havde mange, og om jeg maa være saa fri at tale rent ud, gode Grunde derimod. Deres Hr. Fader var af en højst maadelig, ikke en Gang hundredaarig Adel, og saa ejede han heller intet, hvilket uden just at være en Hindring i sig selv, udsatte ham for den Mistanke, at han tog vor dejlige unge Baronesse for hendes Penge, hun, der fortjente at elskes ene og alene for sin egen Skyld. Men her gjorde vi ham Uret; han holdt virkelig af hende og var en skikkelig, føjelig, godhjærtet Mand. Ingen har skabt sig selv, naa, Gud bevare min Tunge. — Nu maa vi ikke tabe Modet, kjære Frøken; det er en ung Dame af Stand, Gud ske Lov, der ikke vil gjøre Familien Skarn.»
«Hvor er Julie, Jomfru Mørk? O, at jeg kunde glemme hende.»
Jeg fandt min lille Søster grædende i en Krog af Havestuen; hendes livlige Fantasi havde travlt med at male Skræmmebilleder.
«Emmy, tror Du, vi skulle ud af Huset?»
«O, nej, vist ikke.»
«Men vi faa jo Stedmoder, og hun vil være ond imod os, ligesom i Historien, Du ved.»
Ond imod os! Hvor skrækkeligt, at en fremmed skulde faa Magt hertil. Jeg tog Barnet paa mit Skjød, aftørrede hendes Taarer og fortalte, at den Moder, Fader valgte os, naturligvis var god, og at vi ikke maatte tage imod hende med Fordom, men med Tillid og Kjærlighed. Min Stemme lød saa underlig, da jeg talte om en anden Moder og om at elske hende; der var ingen rigtig Kraft, Overbevisning eller Sandhed i den. Julie saa ganske vantro paa mig.
«Du er dog bange, Ili, og Du holder heller ikke rigtig af hende.»
«Med Guds Hjælp vil jeg komme dertil og Du ogsaa, det vil bero meget paa vor Opførsel, Julie, hvorledes den nye Moder vil blive; ere vi fromme og gode, vil hun nok lære at holde af os.»
Det var en skrækkelig Dag! Havde vi blot ret udtalt os for hinanden, men Bedstemoder sad rolig og taus, og hendes Mine afviste enhver Hentydning til Sagen. Jomfru Mørk sneg sig om som en Skygge med et underlig opstillet Ansigt, der skulde lade fornøjet. Selv Tjenestefolkene saa højtidelige ud, undgik at møde os, talte sagte sammen i smaa Grupper og rystede paa Hovederne med profetiske Miner. Sent om Aftenen kom Victor med Ekstrapost fra Kjøbenhavn. Vi græd ret ud sammen, og jeg fik endelig Luft.
«Nu, Victor, maa det være nok, vi have ikke Lov til at græde saaledes, tror jeg.»
«Du har Ret,» sagde han, idet han halv skamfuld bortviskede en Taare, «men Moder var saadan en Engel; jeg kan ikke begribe — og dog, jeg kan nok tænke, at Fader var kjed af dette triste Liv her.»
«Fader var jo næsten altid i Kjøbenhavn, Victor.»
«Hvorfor, fordi her var kjedeligt, og ingen havde Lyst til at komme herud. For Dig, Ili, vil dette egentlig have mange Fordele; Hjemmet vil blive muntert og selskabeligt, og Du vil forhaabentlig faa en kjærlig Veninde i Faders Kone, der omtrent er paa din Alder.»
Og Victors smukke, frejdige Ansigt fik igjen sit naturlige, oprømte Udtryk, medens han fortalte, hvor behagelig, yndig og talentfuld hun skulde være, hvor ene hun stod i Verden, og hvorledes hun ganske sikkert vilde have Hjærte for os, da hun selv var forældreløs og opdraget af fjærne Slægtninge.
Allerede næste Dag ankom Faders Kommissionær, Hr. Skrue, en lille, mager Mand med sort Haar, vissengul Hudfarve og grønne Øjne, der, uden at skele, aldrig saa lige paa en. Han havde en Tapetserer og andre Haandværkere med, og Huset blev efterset og istandsat fra Loft til Kjælder. Kun Bedstemoders Værelser og min lille Havestue bleve fritagne for Forandringer, og det højst mod Hr. Skrues Villie. Han og jeg havde mange Skjærmydsler i Anledning af de gamle Møbler, som han uden Skaansel vilde kassere.
«Vær vis paa, at jeg gjerne vilde give efter,» sagde han med paatagen udenlandsk Accent, «men jeg maa tage højere Hensyn. Gjør jeg Brud paa Smagen, er det ude med mig. Det gjælder mit Renommé, unge Dame, mit Renommé!»
Efter en Maanedstids Forløb var alt færdigt; hvor underlig fremmed saa der ikke ud i de kjendte Værelser; selv Bedstemoders Tipoldeforældre syntes ikke rigtig at passe i de ny, straalende Rammer. Jeg var dog glad over, at Lænestolen og det indlagte Bord, paa min indstændige Forbøn, vare blevne i Dagligstuen; de stode i Vindusniehen, paa deres gamle Plads, og gave det hele lidt hjemligt for Bedstemoder.
Første August skulde Fader komme med sin unge Kone. Jeg takkede Gud, at Brylluppet blev holdt i Udlandet, saa vi ikke behøvede at møde. Og den ene Dag gik efter den anden; hver for sig syntes lang, men saa man tilbage paa en Uge, var den svunden som en Drøm. Bedstemoder talte roligt om deres forestaaende Ankomst, og gjorde alt, for ikke alene at skjule, men fuldkommen underkue sin Sorg.
Søndagen før de kom, vare vi i Kirke; vor indelukte Stol var bleven malet og forgyldt, og Lænestolene betrukne med nyt Fløjel. Det var en underlig Tanke, at hun næste Gang skulde være med.
Endelig oprandt Dagen; Luften var varm og tung; jeg følte mig saa besynderlig nedslaaet og beklemt. Dog, det var urigtigt; de burde modtages med glade, venlige Ansigter.
Maaske var hun, vor unge Moder, nu ogsaa ængstelig, ved Tanken paa sine Pligter og os; maaske frygtede hun, at vi vare forudindtagne mod hende. Var det Tilfældet, skulde det nok gaa godt; blot, hun vilde vise Bedstemoder Ærbødighed, og holde rigtig af Julie, da vilde jeg faa hende saa kjær, og være hende saa inderlig taknemmelig.
Hvor yndig saa min lille Søster ikke ud, i sin hvide Dragt med de lyse, glindsende Krøller. Hendes store, blaa Øjne vare saa udtryksfulde i deres Forventning; hun var iøvrigt lidt bleg og forskrækket, og vilde slet ikke lade mig komme ud af Syne.
«O, Ili, de kunde komme, medens Du var borte, bliv her, eller lad mig følge Dig.»
«Omsider saas Vognen som en lille, sort Prik, langt borte; mit Hjærte slog saa stærkt, at jeg næppe kunde trække Vejret. Bedstemoder rejste sig roligt op, og gik langsomt ud i Gangen; vi fik os netop stillet tilrette, i hendes Skygge, til Vognen kom.
Victor sprang først ud; derpaa kom Fader, og endelig vor Stedmoder, hjulpet ned af dem begge.
Hendes Ansigt var straalende, ja blændende smukt; hun kastede et hurtigt Blik opad Egeborgs Hovedbygning, nejede dybt, men dog paa en vis let, ugenert Maade for Bedstemoder, og vendte sig derpaa til mig.
« Formodentlig Emilie?»
Hun omfavnede mig, kyssede min Kind og saa, idet hun følte at jeg sittrede, opmærksomt paa mig; ikke med et uvenligt, men med et koldt, forundret spørgende Blik. Med voldsom Anstrengelse betvang jeg mine Taarer; den Bevægelse hun ikke kunde forstaa, turde ikke komme til Udbrud i hendes Nærværelse.
«Og det er den lille,» spurgte hun derpaa, «hvor allerkjæreste! — Kjære Ven, lad mig endelig straks komme til mit Værelse, siden kan jeg se det hele. De undskylde nok venligt, at jeg bliver et Par Timer i Ro, og søger at komme en Smule til mig selv efter den lange Kjørsel.»
Ved Faders Arm steg hun opad Trappen, og vi følte alle i samme Øjeblik, at hun var sig sin Magt, som Herskerinde i Huset, fuldkommen bevidst.
«Tillad, tør jeg komme frem,» bad straks efter en lille vims Kammerjomfru, idet hun med determineret Mine banede Vej for sig og en med Æsker, Tasker, Paraplyer og Parasoller belæsset Tjener. I Forbigaaende mønstrede hun os med et dristigere og mere vedholdende Blik, end egentlig passende.
«Ili, tror Du ikke Fader holder af mig mere? han kyssede mig ikke.»
«Jovist, Du lille Nar I der er han; løb hen til ham, saa kysser han Dig nok.»
Men Julie kunde ikke flyve ham om Halsen, som før. Det gjorde ham bestemt ondt at se, hvor tøvende hun nærmede sig, thi han tog hende heftigt i sine Arme og kyssede hende mange, mange Gange.
Snart sade vi sammen i Dagligstuen, men Stemningen var højst uhyggelig. En Forklaring vilde maaske have lettet; dog vi nærede hver især ligemegen Frygt for en saadan. Fader saa slet ikke lykkelig ud, og der var noget holdningsløst og usikkert i hans Mine, der smertede mig; det var næsten som undsaa han sig for os, og fortrød allerede hvad han havde gjort.
O, det var tungt at se Bedstemoders Hædersplads ved Bordet indtaget af en anden; hun var imidlertid meget venlig og munter, lo og spøgte med Victor, talte om den smukke Herregaard, og om Spøgelser; hun haabede da, at her var Spøgelser; de hørte nu engang til og maatte ikke mangle paa en gammel Gaard.
«Naar det bliver mørkt/ faa vi nok en Historie, Victor, jeg holder meget af at være rigtig bange og er let at kyse. — Nej, det er kosteligt, se dog den lilles Øjne!»
Jomfru Mørk stod ved Buffeten, og skar Kyllingerne for med en Iver, der skulde dølge hendes Mishag. Hun havde nemlig en egen Veneration for Spøgelser, og at omtale dem saa letsindigt, var i hendes Øjne en Majestætsforbrydelse.
«Er De Husjomfruen?» spurgte min Stedmoder, idet hun satte sin Kaffekop paa Bakken.
«Ja, og jeg har været her i femogtredive Aar.»
«Himmel, saa er De jo en hel Skat, hengiven og tro som Guld, naturligvis. De behøver ellers ikke at lave Kaffen her; det er bedre, Tjeneren bringer den skjænket ind» — o, hvor det gjorde mig ondt for hende; hun havde altid sat sin Ære i ,at præsidere, sirlig som et pillet Æg ved Kaffebordet — «heller ikke skal De herefter, min Gode, tranchere Stegene; det gjør Hofjægermesteren nok selv, og endnu Et, vi ville først spise til Middag Kl. fem.» «Det kan vist aldrig gaa an, naadige Frue, Baronessen er vant til at spise Klokken tre, og» —
«Tro ikke, at jeg vil genere Baronessen; hun maa, som gammel Dame, naturligvis intet Baand lægge paa sine Vaner, men spise naar det behager hende. Altsaa Klokken fem, og Frokost mellem tolv og et. — Kom herhen, Du lille Søde, Du skal ikke plages med at sidde saa længe tilbords med os Store; det er heller ikke sundt for saadan et Pus at spise saa silde. Du har da vel en Bonne eller maaske allerede en Lærerinde?»
«Jeg læser med hende.»
«Virkelig, det kalder jeg kjærligt at paalægge sig en saadan Géne.»
«Det er en Glæde og ingen Gene.»
Hun saa forskende paa mig, med et lidt ironisk Blik; jeg havde paa Følelsen, at hun fandt mig en Smule kejtet, ikke smuk, og dertil neppe havde synderlig Tro til mine Evner. Ud paa Aftenen gik jeg ind i Jomfru Mørks beskedne Kammer. Hun sad og læste i en gammel Bønnebog, medens de stride Taarer løb hende nedad Kinderne.
«Gaa bare, mit kjære unge Herskab; De skal aldrig bryde Dem om mig gamle Tosse; jeg skal nok holde ud og blive paa min Post, ja selv om den næsvise lille Heks af en Kammerkidsken gjør Nar af mig lige op i Øjnene, skal jeg ikke vige.»
Næste Dag, da Julie og jeg sade og læste, traadte vor Stedmoder ind til os. Hun var klædt i en blegrød Morgendragt og saa meget ung, næsten barnlig ud.
«Hør, Kjære, dette Værelse elsker jeg! til Læsestue passer det imidlertid kun daarligt, saa nær ved Dagligstuen, at Lyden af Spilleøvelserne — og er der noget i Verden, som skurrer mere i musikalske Øren — bestemt kan trænge derind. Hvad om Du overlod mig dette, og da fik et større og bedre ovenpaa, kan det ikke lade sig arrangere?»
«Meget godt.»
«Nu, saa flyt ud, min Søde, jo før jo heller. — Her skal mit Fortepiano staa, her en lille Sopha, her Blomstertrappen, men først maa jeg have nye Tapeter. Hvilket dejligt Portræt! det kan vel blive hængende?«
«O nej, det er min Moders Billede.»
Jeg fik et hurtigt, gjennemborende Blik, hvorpaa hun forlod Stuen.
«Hvad er her paafærde?» spurgte Fader senere, da han saa Fortepianoet blive baaret ovenpaa; jeg lagde Mærke til hans bekymrede Mine, og svarede derfor i saa munter en Tone, som det var mig muligt:
«Julie og jeg have faaet Lov til at ombytte Havestuen med den gule Stue i Øst, der støder lige op til Bedstemoders Værelser.»
Det Smil, der spillede om min Stedmoders Læber, da hun hørte mit Svar, kan jeg ikke glemme; hun troede vist, at jeg virkelig var enfoldig nok til at regne Forandringen for en Begunstigelse.
De lyseblaa Tapeter, der havde gjort mig saamegen Glæde, bleve nu revne ned, og min simple, venlige lille Stue forvandlet til et overdaadigt Kabinet.
Den ene Dag gik efter den anden, uden at Forholdet blev hjærteligere, eller rettere, uden at der egentlig kom noget Forhold tilveje. Vor Stedmoder var bestandig mild og høflig, uden dog nogensinde at tage ringeste Hensyn til andet, end sin egen Bekvemmelighed. Jeg tror ikke hun holdt af Fader; det forekom mig altid, som var hun en Prindsesse, og han hendes opvartende Kavaler. Efter hvad Folk sagde, var hun opdraget meget strengt af sine Slægtninge; maaske var hendes Lyst til at herske og tilfredsstille ethvert Indfald Frugten af Underkuelse og altfor stor Tvang. Victor lod til at behage hende mest, og hun viste ham megen Venlighed, som han dog ikke længe gjengjældte. Det pinte og saarede ham, naar Julie og jeg bleve satte tilside; det oprørte hele hans Sjæl, naar Bedstemoder ikke blev behandlet med Opmærksomhed og Hensyn. Disse sine Følelser dulgte han ikke, og jeg takkede Gud, naar han rejste, uden at det var kommet til Strid. Med mig var Victor heller ikke rigtig tilfreds, og han bebrejdede mig undertiden, at jeg ikke uforbeholdent opponerede og stillede mig paa Bedstemoders Side.
«Jeg havde ikke troet, at Du vilde bære Kappen paa begge Skuldre, Emmy,» sagde han.
Ak, han anede ikke, at det kostede mig megen Kamp at handle som jeg gjorde, og at jeg kun blev istand dertil ved Erindringen om Moders Bøn: «vær Baandet imellem dem». Det var tusinde Gange lettere at udvide Kløften, end at fylde den.
Efterhaanden forlode næsten alle den nedgaaende Sol for at bejle til den opgaaende. Bedstemoder lod til ikke at ændse Folks forandrede Opførsel — som hun desværre undertiden havde forskyldt ved et hovmodigt Væsen — men jeg er dog vis paa, at hun følte enhver Krænkelse og Tilsidesættelse dybt.
Det var en sørgelig Tid! Huset var næsten altid fuldt af fremmede; jeg havde ikke en at udøse mig for. Victor var ophidset nok; ham maatte jeg formilde; Bedstemoder afvriste kort, næsten med Haardhed, enhver Fortrolighed; stakkels Jomfru Mørk var nærved at bukke under af Sorg paa sit Herskabs Vegne og af Ærgrelse paa sine egne; det vilde have været skjændigt at læsse mere paa hendes Skuldre; og Fader, o han var naturligvis den af alle, jeg mindst kunde tale til.
En Dag gik Jeg halv fortvivlet ind til min Stedmoder; det var dog tænkeligt, at et oprigtigt Ord kunde vinde hende.
Hun laa paa Sofaen i Kabinettet, med en Bog i Haanden, og lod til at blive meget forbauset ved at se mig. Jeg fortrød næsten, at jeg var kommen, og følte levende Umuligheden af at gjøre mig begribelig for hende. Der var en langt større Hindring imellem os, end et forskjelligt Sprog vilde have været; Tegn og Miner kunne jo forklare Meningen; det var vore Sjæle, der ikke kunde forstaa hinanden.
Da hun havde hørt min, i de mildeste Udtryk, fremsatte Beklagelse tilende, rejste hun sig op, og sagde afgjørende og ivrigt:
«Du forbauser mig! jeg troede sandelig, at Du, skjøndt Part i Sagen, maatte kunne indse, at min Opførsel tilfredsstiller enhver billig Fordring. Det er ikke behageligt for en ung Kone at komme ind i et Hjem, der er opfyldt med Personer, hun naturligvis ingen Godhed kan have for.»
«Men var det dog ikke muligt, at denne Godhed kunde komme? o, prøv derpaa!»
Koldt, isnende koldt, var det Blik, hun gav mig, idet hun vedblev:
«Følelserne lade sig ikke kommandere; jeg taaler visse Personer; mere kan ikke forlanges. Saavidt muligt generer jeg ingen og tør vel ogsaa fordre, ikke at blive generet; og hermed ville vi lade dette Thema falde for stedse. — Vær saa god, Kjære, naar Du gaar forbi Klokkestrengen, at ringe, det er Tid at tænke paa Toilettet.» —
Det var min største Glæde at læse med Julie, og jeg holdt slet ikke af, naar vi bleve afbrudte, og den Lille hentedes ind til vor Stedmoder for at synge, dandse og være Tidsfordriv for hendes fremmede. Hun blev da iført et lille Pariserkostume og friseret paa det sirligste. Alle fandt hende saa uforlignelig, saa yndig, og hvad hun gjorde og sagde var mageløst; men jeg var inderlig bedrøvet; det forekom mig næsten som en Vanhelligelse, og jeg skjælvede for, at Forfængelighed skulde besmitte mit Barns Sjæl. Dersom hendes smaa Triumfer ikke havde glædet Fader kjendeligt, havde jeg bestemt modsat mig. —
Før plejede Bedstemoder at benytte Vognen hver Dag; nu vilde hun heller gaa, end udsætte sig for et muligt Afslag.
Hvor tydeligt husker jeg ikke en graa Morgen, da vi paa Tilbagevejen fra Kirkegaarden mødte vor Stedmoder, der ligeledes var tilfods.
«Godmorgen, Godmorgen, vi faa bestemt en ordentlig Byge; ah, den begynder allerede.»
«Blot Du ikke skal blive syg, Bedstemoder; her er ikke et Sted, hvor vi kunne ty ind.»
«Lad os skynde os, Barn, saa har det ingen Nød. Men kommer ikke dernede den unge Skum løbende med en Paraply? jo, i Sandhed. — Min gode Skum, De maa tro, at jeg sætter stor Pris paa Deres Opmærksomhed.»
Bedstemoder smilede venligt til den unge Forvalter og rakte Haanden ud efter Paraplyen; han skyndte sig imidlertid forbi og hen til min Stedmoder, idet han i en sledsk Tone, der ledsagedes af et uforskammet Blik, svarede:
«Undskyld, men i den Fart var det mig umuligt at skaffe to Paraplyer tilveje.»
Mit Blod kogte; Bedstemoders Haand skjælvede lidt; jeg vovede ikke at se paa hende; i samme Nu lød imidlertid en Stemme bagved:
«Tillad, tillad!»
Det var den gamle Pastor Dahl, der kom styrtende imod os; han var sprunget ned fra en Bondevogn, og holdt i sin Iver Paraplyen ud fra sig, længe før vi kunde naa den, saa han selv blev drivvaad.
«Tillad, Fru Baronesse, tør jeg byde Dem min Arm.»
Og hans Ryg var ikke stiv længer; idetmindste var Bukket dybt, og hans hele Væsen yderst forekommende og høfligt.
Der faldt en Sten fra mit Hjærte; o, hvor jeg holdt af ham; hvor han forekom mig ædel og ærværdig, som han gik der, aandeløs af det hurtige Løb, med røde Kinder, Hatten lidt paa Snur paa det graa Haar, Ild i Blikket og Ivrighed i Minen. Da vi kom ind, tog jeg hans Haand og kyssede den; jeg kunde ikke andet.
«Idag er jeg ikke hjemme,» sagde min Stedmoder lidt senere til Tjeneren; derpaa tilføjede hun strengt: «hvorfor blev De saa længe i Byen?»
«Hesteskoen gik af, Deres Naade, og jeg maatte ogsaa vente paa Apotheket.»
Da han var gaaet, lænede hun sig tilbage i Gyngestolen, og klagede, idet hun fæstede sine mest indtagende Øjne paa den uimodtagelige Pastor Dahl:
«Lutter Opspind, o, det er sørgeligt med den megen Fordærvelse! der er ingen Sandhed i slige Folk.»
«Naar vi lære dem at lyve til vor Bekvemmelighed, maatte de sandelig være fuldkomne, dersom de ikke ogsaa undertiden gjorde det til deres egen. Eller hørte jeg maaske fejl, min Frue, bød De ham ikke sige, at De var ude?»
Efter at have betænkt sig et Øjeblik, om hun skulde blive vred eller tage det fra den komiske Side, valgte hun det sidste.
«I Sandhed, De er en original Mand, hvor snurrigt! imidlertid tænker jeg dog, der er en lille Forskjel paa Tjeneren og mig.»
«Ikke saa ganske lille; den overordnede har sikkert et langt større Ansvar, og de Fordringer, der stilles til os, ville vistnok rette sig efter vor Opdragelse og hele Forhold. Farvel, nej jeg takker, jeg kan ikke blive.»
Han ilede bort, og jeg saa, hvorledes han trak Vejret ude, som havde han ikke ret kunnet faa det inde i de stadselige Værelser.
Næste Dag kom Victor med Løjtnant Klinge. Dette Besøg var mig yderst uvelkomment, thi Løjtnanten havde en egen taktløs Maade at give sin Medfølelse tilkjende paa, der lod os føle vor Stillings Pinlighed langt tydeligere end ellers. «Dette er for galt,» udtrykte hans Blik mer end én Gang i Løbet af Dagen, og jeg saa Fader blegne og Victor blusse og bide sig i Læben.
Da han rejste om Aftenen følte vi os alle lettere, og ingen bad ham om at komme igjen.
&lt;/poem&gt;

==Tredje Kapitel.==
&lt;poem&gt;
Henad Efteraaret rejste Fader og hans Hustru til Kjøbenhavn. Det var en lille Frist, hvori alt saa nogenlunde kom i den gamle Skik; men Bevidstheden om, at det alligevel ikke var som før, laa dog hele Tiden trykkende paa os, og det var lange, triste Aftener, Bedstemoder og jeg tilbragte i den store, af fire Vokslys kun yderst ufuldkomment oplyste Stue, Lille Julie hoppede frem og tilbage mellem de lange Skygger, Lænestolene kastede paa Gulvet. Hun kunde dog, Gud ske Lov, være rigtig glad endnu, og havde kun i enkelte Øjeblikke en dunkel Følelse af det uhyggelige Forhold. Naar hun var bragt tilsengs, læste jeg gjerne højt; jeg maatte da rykke ganske nær til Bedstemoder, for at ikke Blæstens Tuden i Skorstenen eller Regnens vedholdende Pidsken paa Ruderne skulde overdøve min Stemme.
En Morgen fik vi et meget uventet Besøg af en Fætter af Bedstemoder, en høj, gammel Herre, hvis stive Holdning, skarpe Næse og gjennemtrængende Blik gav ham et meget aparte, respektindgydende Ydre. Hans ene Fod var daarlig, og han haltede, naar han var i Enrum, men næsten aldrig i nogens Nærværelse, skjøndt det voldte ham Anstrengelse og Smerte at undlade det. Der var noget strengt og koldt i hans Mine, og et Træk af Menneskeforagt om hans Mund, der kunde skræmme En langt bort. Selv yderst punktlig og karakterfast, fordømte han enhver, der manglede disse Egenskaber. Den, der lod sig noget byde, var i hans Tanker en Usling, og Godmodighed og Beskedenhed syntes ham ensbetydende med Enfoldighed og Ubetydelighed. Hans Ægteskab havde været barnløst og ikke lykkeligt; efter Hustruens Død tog han Afsked fra sin Amtmandspost, slog Bolig op i Kjøbenhavn, og tog en ung Slægtning til sig, for at bestyre Huset Onkel Johan havde altid næret megen Sympati for Bedstemoder, der dog hidindtil kun havde givet sig tilkjende ved ceremonielle Nytaars-Gratulationer.
«Lige til Sagen er mit Valgsprog«, sagde han, idet han stillede sig foran Bedstemoder, «alene for at hilse paa Dem, min højtærede Kusine, er jeg ikke kommen herud. Jeg er her for at give Dem en Advarsel, som De kan reflektere paa eller ikke, ganske efter Behag. — Deres Svigersøn forbruger langt mere, end hans Ejendom indbringer, og bliver det saaledes ved en kort Tid endnu, er det ude med ham. Nylig henvendte han sig til mig om et større Laan, hvilket jeg naturligvis nægtede ham, og vilde have nægtet, selv om jeg havde været Millionær. Da han kun kan byde sine Kreditorer en maadelig Sikkerhed, foreskrive de ham naturligvis højst ufordelagtige Betingelser. For gammelt Venskabs Skyld raader jeg nu Dem, Kusine, til at trække Deres Penge ud af Godset.»
«Skjøndt jeg vurderer Deres venskabelige Følelser,» svarede Bedstemoder med ufattelig Ro, «kan jeg ikke følge Raadet Mine Penge staa sikkre paa første Prioritet; sagde jeg dem op, maatte Egeborg sælges, og tage fra mine Forfædres Gaard, hvor jeg er født, kan jeg ikke, idetmindste ikke godt. Desuden vil det være mig yderst pinligt, under nærværende Forhold, at tale om pekuniære Ting med min afdøde Datters Ægtefælle.»
«Blive Renterne Dem ordentlig udbetalte?» spurgte han, idet han rynkede sine tykke graa Bryn.
«Jeg behøver dem ikke alle; hvad jeg forlanger, faar jeg.»
«Saa, Farvel; efter min Mening handler De lige urigtigt mod Dem selv og mod Deres Børnebørn. De overlod Deres Datter Gaarden imod mit Raad, og det hverken undrer eller fornærmer mig, at De heller ikke nu følger det. Skjøndt ellers en saa udmærket Dame, forekommer det mig, som lider Deres Forstand Skaar ved en overdreven, ubeføjet Uegennyttighed. Jeg har gjort min Pligt, og Udfaldet kan nu være mig ligegyldigt.»
Han bukkede, kyssede Bedstemoders Haand, og rejste ufortøvet, efterladende os i en pinlig, usikker Stemning.
Faa Dage efter kom Hr. Skrue, og under Paaskud af at ordne endel nye Malerier, gik han omkring og kigede allevegne, smaamumlende, som gjorde han et Regnestykke i Hovedet. Det forekom mig, at han vurderede hvert Stykke Sølvtøj og især havde stor Lyst til at komme i Besiddelse af de gamle Armstager, hvis Tyngde han, med næsten vantro Forbauselse, vejede i Haanden,
Senere blev Huset fyldt med Jagtgjæster, og den unge Værtinde udfoldede en Smag og en Opfindsomhed, der vakte almindelig Beundring; det gamle Egeborg var ikke til at gjenkjende. Jeg gik saa ene og stille omkring ved alle disse Festligheder, Vor Stedmoder forstod paa en egen smilende Maade at blotte os og stille os i et falsk Lys for fremmede; dette lykkedes saameget lettere, som jeg altid bestræbte mig for at skjule og dække Misforholdet.
Hvor Bedstemoders smaa Egenheder bleve mig kjære, ja næsten hellige. Der laa en taareløs, forstenet Smerte i hendes Blik, som skar mig i Hjærtet. O, jeg Stakkel, hvad kunde jeg gjøre! undertiden fandt jeg næsten en Trøst i Onkel Johans skrækkelige Forudsigelse; dette forekom mig uudholdeligt; maatte ikke enhver, hvilkensomhelst, Forandring føre til det bedre.
Mangen Gang blev mit Sind forbittret, og jeg tænkte paa at sætte haardt mod haardt, men naar jeg da saa paa Moders Billede, eller læste i den Bibel, der engang havde været hendes, angrede jeg straks. «Fordi Du stikkes af andre, bliv derfor ikke selv en Torn,» stod der i Jomfru Mørks gamle Bønnebog, og den sprang altid op paa det Sted, da der laa en vissen Rose mellem Bladene. Jeg bad inderligt og ydmygt, at disse Ord ret maatte trænge ind i min Sjæl.
Fader var underlig rastløs og ophidset; han saa bleg ud, hostede tørt og hult, og det var, som undgik han at være alene med os. Victor kom kun yderst sjeldent, og var da ligesaa indesluttet og mørk, som han før havde været aaben og sorgløs.
«Bed mig ikke om at blive, Ili,» sagde han, «min Selvbeherskelse er opbrugt for denne Gang, lad mig rejse!»
En Dag kom Jomfru Mørk styrtende ind til mig med en Ske i Haanden, rystende af Vrede.
«Tjen mig i at smage! — er den sveden?»
«Nej, ikke en Smule, vær dog rolig, Kjære, det er en upaaklagelig Vælling, der slet ikke er sveden.»
«Men Glitterup siger, at den er det, og hun har givet den til Katten. Det Umenneske elsker Katte og lokker dem ind i Stuerne; det er hendes Skyld, at min Fugl, min stakkels lille Fugl blev tagen. Vi maa have Katte for Musenes Skyld, siger hun, og saa agerer hun selv Mus og slikker i mit pæne Syltetøj; jeg greb hende i Gaar paa fersk Gjerning og kunde nok kjende hende uden Briller, skjøndt hun altid lader mig høre min Alder. Lad mig komme til Døren! Ja, tænkte jeg det ikke nok, der stod den kræsne Jomfru Næsvis og lurede, og nu løber hun ned for at sladre, men det er mig lige meget. — Aa, nej dog, maatte det snart være forbi med mig arme Skrog!»
Og den stakkels gamle Pige græd og vred sine Hænder, men saa fortrød hun det igjen og sagde, at hun var et fælt gammelt Gnav, der fortjente sin Skjæbne, eftersom hun kunde have Hjærte til at beklage sig for mig.
Hvor tydeligt husker jeg ikke den kolde, klare Martsmorgen, da min Stedmoder kom ind og sagde:
«Tænk, jeg har opdaget, at vi kunne faa den herligste Udsigt her fra Dagligstuevinduerne over Landsbyen, den spidse Høj og Stranden, naar fire Træer til venstre blive ryddede!»
«Dog ikke det store Kastanietræ?» spurgte jeg forskrækket.
«Jo, og de to Hængebirke og Blodbøgen; maaske den sidste dog kan skaanes, jeg tror det næsten.»
Bedstemoder rejste sig op fra sin Plads; hun var meget bevæget, og det faldt hende vanskeligt at tale:
«Det Træ er mig, er os alle saa dyrebart; der knytter sig mange Minder til dett og jeg haaber, det maa blive staaende.»
«Det gjør mig ondt, at jeg allerede har talt med Folkene.»
Bedstemoder forlod Værelset; Fader lagde Avisen fra sig, og Victor bøjede, uden at vide det, en Saks sammen, som havde den været af Voks. Jeg gik hen til min Stedmoder, tog hendes modstræbende Haand og forestillede hende indtrængende og bønligt, hvor smukt det vilde være, om hun overvandt sig og gav efter.
«I sig selv,» svarede hun hurtigt, «er det mig komplet ligegyldigt, om Træet falder eller bliver staaende, men nu, det er blevet et Stridsspørgsmaal, kan jeg ikke give efter. Gartneren, den affældige Nar, der burde takke sin Gud, fordi vi ikke jage ham bort, vovede før at true mig med at rejse, dersom Træet skulde hugges. Det er mig altsaa umuliggjort at vise Skaansel. — Se, der komme Folkene allerede, anførte af Forvalter Skum.»
«Antonie, det tør ikke ske,» sagde Fader, idet han gik hen mod Døren.
«Ikke!» De saa et Øjeblik fast paa hinanden; derpaa tilføjede hun næsten haanligt:
«Du kan vælge mellem Træet og mig.»
Da Victor saa, at disse Ord brød al Modstand, traadte han frem.
«Skal jeg være nødsaget til at minde min Fader om, at hans Ret til at fælde Træerne her udelukkende skyldes Bedstemoders Ædelmodighed? »
«O, Victor, ti, ti!» Jeg trak ham ud af Stuen og bad ham, for Moders Skyld, at betvinge sit Sind.
«Du saa ikke Fader; hans Læber vare ganske hvide, og han rystede. Du ved nok, at der en Gang sprang en Aare i hans Bryst; sker det igjen, er det Døden. Gaa ikke derind, bliv her.»
«Vær rolig, Emilie, Du har lammet min Tunge med dine rædsomme Ord. En Forandring maa her dog ske; jeg gaar ind paa mit Værelse for at overveje.»
Lidt efter kom Claus i Højtidsdragt, forlangte sin tilgodehavende Løn og sagde saa Farvel og mange Tak for de syvoghalvtredsindstyve Aar, han havde været her; nu vilde han se sig om efter et andet Brød; maaske var Lykken ham saa god, at han kunde faa den ledige Gravertjeneste; hans Hu stod nu mest til at sysle om de Døde.
«Vorherre velsigne Dem, Frøken Emilie, og Barnet med; hvor er hun? Det er, som man saa en lille Guds Engel, naar hun løber om i Haven. Naa, hun er i Præstegaarden, ja, saa ser jeg hende vel der. — Tolv Aar gammel kom jeg hertil, forældreløs og med et tungt Hjærte; stort lettere er det vel ikke nu, jeg gaar herfra; kun det holder Modet oppe, at man ikke kommer bort for egen Urets Skyld. Farvel, Guds Fred; hils Junker Victor; faar han en Gang Regimentet, glemmer han ikke den gamle Mand, det ved jeg.»
Da han var gaaet, kom Jomfru Mørk med to Tjenere for at hente Bedstemoders Lænestol og Bord; nu, da Træet, der havde gjort hende Pladsen kjær, var borte, vilde hun helst opholde sig i sine egne Værelser.
«Dersom det skal være en Straf,» hørte jeg Glitterup hviske, «er den slet valgt; jeg tror næppe, der kunde times min unge Frue noget kjærere.»
Senere kom den unge Purre, Gartnerlærlingen — en opløben Fyr med et lidt næsvist, men godmodigt Ansigt, krøllet Haar og en uægte Brystnaal i Kraven — og forlangte sin Afsked.
«Paa anden Maade kan jeg ikke overbevise gamle Husbond om, at jeg ingen Del har i Ulykken og ikke har lagt an paa at fortrænge ham. Desuden er jeg ingen Hund og vil ikke behandles som en saadan af Forvalteren. Verden er stor, og kanskesens er Lykken nærmere end man tror. Farvel, og Tak for den Gang.»
«Hvor utaaleligt,» sagde min Stedmoder, da han havde forladt os, «at der skal ske en hel Omvæltning for en saadan Bagatel. Det er aldeles uhørt, og vi ville blive til Fabel for alle Mennesker. — I Aften skal her, som Du vel ved, Emilie, være Selskab og lidt Dans; jeg stoler paa, at Du ved din Opførsel saa vidt muligt vil bringe alle taabelige Rygter til Tavshed. Victor bliver formodentlig rent borte, hvilket jeg ogsaa foretrækker for at se ham med den fordømmende, surmulende Mine. I Børn handle uklogt i at opirre mig; glem ikke, at Magten dog er min endnu, og at min Taalmodighed en Gang kan faa Ende.»
Hun forlod Stuen med et fortørnet Blik paa mig, idet hun dog en passant kjendelig nød den ved Træets Fald opstaaede Udsigt.
Skulde jeg deltage i Selskabet eller blive hos Bedstemoder? Jeg spurgte hende derom, men Svaret lød kort og koldt, at hun ikke kunde indse nogen Grund til at blive derfra, og at hun hadede Scener. Julie saa forundret fra den ene til den anden; hun kunde ikke rigtig forstaa, hvad der egentlig var sket, men noget sørgeligt maatte det være, og saa græd hun ganske sagte i sin Krog. Det gjorde mig meget ondt, at hun ikke løb hen og græd ud hos mig; havde jeg maaske i den sidste Tid forsømt mit Barn; havde jeg, over de mange Bekymringer, glemt at lege med hende og kjærtegne hende som før? jeg frygtede det næsten, og dog var hun mig nu dyrebarere end nogensinde.
Det var med meget blandede Følelser jeg om Aftenen saa min Stedmoder med den overgivneste, barnligste Mine danse rundt med Julie og derefter vise den moderligste Omhu, for at den lille ikke skulde komme i Træk og blive forkjølet. Alle Gjæsterne beundrede hendes Skjønhed og Godhed, hendes forekommende Væsen, hendes Dragt, hendes Gave til at arrangere.
Jeg sneg mig ubemærket ned i Haven, ret inderlig forstemt og bedrøvet, og Musiken lød ud til mig saa jublende glad, som spottede den min Smerte. Lysene skinnede klart og straalende ud fra Dansesalen; jeg kunde se de lette Skikkelser flagre frem og tilbage, men fra et Vindue i Gavlen ovenpaa faldt en smal, skraa Lysstraale ned paa Plænen. Derinde sad Bedstemoder og min Broder med Bitterhed og Sorg i Sjælen. Vinden bragte Skyggerne af de bladløse Træer til at sittre i Maaneskinnet; men tys, der kom en Skikkelse henimod mig!
«Frygt ikke, Frøken Emilie, det er mig, Frederik Storm; jeg søgte forgjæves efter Dem i alle Værelserne og gik saa tilsidst herud. — Vinden er saa skarp og kold, og De er saa tyndt klædt, kom smukt ind; o, græd dog ikke saaledes, Barn!»
«Lad mig græde, det gjør saa godt; jeg har ikke grædt i lange, lange Tider, men altid skjult min Sorg for ikke at forøge andres. Kulden mærker jeg slet ikke; naar De vidste, hvor jeg trænger til at faa Luft.»
Og jeg fortalte alt, ja, skjulte ikke en Gang en vis bitter Stemning mod Fader; min Tillid til ham var ubegrænset; han vilde lede og raade mig til det rette.
«Da De var en lille Pige,» begyndte han, idet han blidt og deltagende tog min Haand, «plejede De altid at anklage Victor med temmelig stærke Ord, naar De fandt, han havde forsyndet sig; men, var den første Hede overstaaet, fortrød De det igjen og begyndte saa selv at forsvare. Det vil ogsaa gaa saaledes nu, De vil snart kunne se Deres Faders Opførsel med mere uhildede Blikke.»
«Det tror jeg næppe.»
«Men jeg ved det; læg blot Mærke til, hvor bedrøvet han er, se Selvbebrejdelsen præget i hans Ansigt, og al Vrede maa svinde bort. Han trænger til Deres Kjærlighed, og De vil ikke unddrage ham den. Tænk tilbage; har han ikke altid været venlig og god mod Dem, mod alle? Har De et eneste Minde, hvor han staar som urimelig eller stræng? Visselig ikke. Men svag og eftergivende, ja desværre; dog, det er en Mangel, ingen Brøde. — Der er gaaet tunge Sorger over Deres Hoved, siden vi saas, men en Sorg, som jeg den Gang forudsaa, er netop herved bleven afvendt. Victor var paa Vej til at blive adspredt, letsindig og ødsel, men Ulykken har vækket ham, og han er nu et Mønster i enhver Henseende. Tro mig, Vorherre sender lyse Dage efter dette, og De vil da ret forstaa at paaskjønne dem. Kom nu ind, og kan De, saa husval Deres Fader ved en kjærlig Tilnærmelse.»
Jeg fulgte ham; han pegede hen mod det lille Kabinet og forlod mig.
Der var ingen inde uden Fader og Julie; hun stod paa en Stol med sine smaa Arme om hans Hals. Han trykkede hende lidenskabeligt til sig, og der var et Udtryk af Sorg og Forladthed i hans Blik, der fuldkomment besejrede min Vaklen. Da jeg kom, slap han Barnet, men indtog, efter at have set et Øjeblik paa mig, straks igjen sin forrige Stilling.
«Kan Du huske, Emmy, da Du red paa mit Knæ og græd, naar Fader blot gik ud af Stuen? Det var den Gang; nu staa vi næsten fremmede for hinanden. Maaske er det ganske uden Skyld fra din Side; maaske tror jeg kun at læse en stadig Bebrejdelse i dit Blik, fordi jeg selv føler mig skyldig; men Julie, ved jeg, dømmer mig ikke; hos hende har jeg endnu min gamle Plads. Du holder jo af Fader, min Glut, Du holder jo rigtig af ham, ikke sandt?
Victor traadte nu til, hans forrige Lærer havde ogsaa forstaaet at omstemme ham, og det var med et ædelt og oprigtigt Udtryk, han rakte Fader Haanden.
«Tilgivelse, Fader.»
«Den har Du, men Du kan ikke give mig din; Du vil altid i Hjærtet bebrejde mig, at jeg ikke har været en Mand. Ti, min Søn, Du kjender det ikke, Du aner ikke, hvor vidt det er gaaet, eller hvormed det kan ende. Jeg kan ikke mere standse, ja, ikke en Gang forhale Følgerne af vor forfærdelige Ødselhed. Det var Bevidstheden herom, der lagde en dobbelt Braad i dine Ord i Morges. Desværre, mod Eders Bedstemoder har jeg ikke handlet, som jeg burde; o, det er en nagende Tanke, at hun havde Ret, da hun sagde til sin Datter: «Tag ham, men Fremtiden vil nok vise, at Du havde gjort klogere i at følge din Moders Raad.» — Kom, Børn, kom alle tre ind paa mit Værelse! Ah, her er saa koldt! Ilden er gaaet ud; ingen har Tid til at tænke paa mig. En paa hver Side og Barnet paa Skjødet; nu er det godt, bedre end det længe har været.»
Næste Dag skulde der aflægges et Besøg paa en Herregaard i Nærheden; min Stedmoder kjørte; Fader og Victor foretrak at ride; jeg bad om at blive hjemme hos Bedstemoder og Julie.
«Min tro, lille Pige,» sagde Fader, da han gik; o, det var saa underligt, det var Moders Ord. Nede fra Gaarden nikkede han op til os, lod Hesten danse for at more Julie og sprængte saa af Sted i skarpt Trav. Victor red paa sin kjære Abdel-Kader; han saa saa smuk og glad ud, som jeg ikke længe havde set ham.
Der gik tre, fire, fem Timer; endnu kom de ikke tilbage; hvad betød det? og hvad meldte Tjeneren, der kom gallopperende saa bleg og bestyrtet?
«Jomfru Mørk, hvad er det? Hvem er kommen til Ulykke?»
«Nej, naar De saadan skjælver, tør jeg ikke sige det; vi maa jo finde os i Vorherres Villie, mit søde, unge Herskab. — Deres gode Hr. Fader fik sit Tilfælde igjen, og saa ved De jo nok; men Julie, lille Lam, hulk dog ikke saadan! Aa nej dog, hvem kunde tænke, at hun havde den Forstand.»
Et Øjeblik efter kom Victor; han omfavnede os begge og overlod sig til et lidenskabeligt Udbrud af Sorg. Alt var udslettet og glemt! Fader var død i hans Arme med Moders Navn paa sine Læber. Bedstemoders Kulde smeltede, da hun hørte dette, og hun græd med os.
Jeg var underlig forstenet og følte mig mere forskrækket end egentlig bedrøvet; o, det havde været en Lykke at kunne sørge som Victor og Julie. Først da jeg kom ind i Faders Stue, hvor vi havde siddet sammen i Kjærlighed endnu forrige Aften, og saa Solen skinne venligt ind paa hans Bøger og Skrivebord, følte og forstod jeg ret, hvad vi havde mistet.
Der var saa stille og øde i Huset; jeg gik gjennem alle Værelserne uden at møde en Sjæl; i Salen hang endnu de visne Guirlander fra Ballet; udenfor Kabinettet stod en lille Hund og klagede ynkeligt. Endelig i Gangen kom Jomfru Glitterup mig i Møde og sagde med et Kniks:
«Hendes Naade bad meget at hilse, men var altfor rystet, fortvivlet og syg til at kunne tale med nogen og tog straks til Kjøbenhavns Skjøndt dette var meget ukjærligt, følte vi os dog alle lettede ved at vide hende borte, og Jomfru Mørk kunde næppe beherske sin Glæde, da ogsaa Glitterup forlod Gaarden paa en med Æsker og Kufferter højt opstablet Vogn.
«Blot den Taske nu ikke har stjaalet,» sagde hun, «jeg vil dog for en Sikkerheds Skyld tælle Sølvtøjet.»
Da hun havde overtydet sig om, at intet manglede, begyndte hun saa smaat at nynne, men greb sig øjeblikkelig i det, tog Lommetørklædet frem og fældede nogle pligtskyldige Taarer.
Pastor Dahl kom straks efter og blev hos os til langt ud paa Aftenen. Han talte varmt om Faders Hjærtensgodhed og var saa glad over, at vi havde vor Bedstemoder og med hende et Hjem.
Der var en underlig, trist Ro over os alle, da vi sagde hverandre Godnat; jeg kunde dog ikke sove, men laa og grundede paa, hvad Fremtiden gjemte i sit Skjød, og hvilke Forandringer der forestod. Derpaa græd jeg igjen ved Tanken om Fader, og om, hvor ufuldkomment jeg havde opfyldt mit Løfte til Moder. Dog, trøstende og forsonende stode de sidste Minder for min Sjæl, og det var ogsaa en glædelig Tanke, at jeg altid havde lært min lille Søster at elske ham.
Længe lyttede jeg til Victors Trin i Sideværelset; de vare snart rolige og langsomme, som overvejede han; snart bestemte og ivrige, som havde han fattet en Beslutning og længtes efter at sætte den i Værk. Omsider gik han til Ro, og kun Julies sunde, regelmæssige Aandedræt og den svage Lyd af Uhret i Bedstemoders Soveværelse afbrød Nattens dybe Stilhed. Jeg befalede dem og mig i Guds naadige Haand, bad om Kraft til at være lidt for dem i denne tunge Tid og faldt saa hen ad Morgenstunden i en kort, men vederkvægende Søvn.
Tidligt næste Dag rullede to Vogne ind i Gaarden, i den ene sad Herredsfogeden og hans Fuldmægtig, i den anden Hr. Skrue. Kandidat Storm stod i Døren og tog imod dem; Fader havde bestemt ham til vor Formynder.
&lt;/poem&gt;

==Fjerde Kapitel.==
&lt;poem&gt;
Dagen efter Begravelsen blev jeg kaldt ind til Bedstemoder for at deltage i et Familieraad, Onkel Johan, Victor og Kandidat Storm stode ved Vinduet, selv sad hun rank oprejst i Lænestolen i sin kulsorte Dragt med et Udtryk af Højhed og urokkelig Bestemthed i Blikket, ja i hele Skikkelsen.
«Gaarden maa naturligvis sælges,» sagde hun saa hurtigt, at man maatte tro, hun frygtede for at høre det af en anden, «jeg er aldeles paa det rene hermed. Spørgsmaalet er kun, om dens Værdi kan dække Gjælden.»
»Kusine, Gjælden kommer ikke Dem ved; naar Børnenes Mødrenearv og Deres Formue er i Sikkerhed, maa Kreditorerne enes om Resten.»
«Nej, Mindet om min Datters Ægtefælle, hendes Børns Fader, skal staa rent, det koste min sidste Skilling.»
Onkel Johan bed sig i Læben og sagde derpaa, henvendt til Hr. Storm, i en lidt overlegen Tone:
«De er som Børnenes Formynder forpligtet til at fraraade en saa afsindig Fremgangsmaade. Baronessen viser Dem øjensynlig Tillid, sig hende Deres Mening.»
«Gjerne og uforbeholdent. — Paa mine Myndlingers Vegne takker jeg Fru Baronessen, fordi hun overlader dem den bedste Arv: et uplettet Navn og et godt Eksempel.»
Victor knælede ned ved hendes Side, greb begge hendes Hænder og sagde:
«Nu ere vi alle tre dine Skyldnere for Livet, Bedstemoder!»
Da jeg igjen kom ud, følte jeg mig som en fremmed i Huset og Haven, som en Gjæst, der snart skulde bort og derfor maatte benytte Tiden, samle og gjemme sine Indtryk. Hr. Storm kom lidt efter ud til mig, og det gjorde mig rigtig godt at se ind i hans paa en Gang deltagende og fortrøstningsfulde Ansigt, der, hvor bevæget han end var, aldrig forlodes af et eget Udtryk som af en højere Fred.
«De maa ikke male Fremtiden altfor mørk, Frøken Emilie; Deres Mødrenearv er vistnok uforsvarlig lille ansat, men den forenede Rente udgjør dog en elleve, tolv Hundrede. Heraf ville de med stræng Økonomi kunne leve sorgfrit. For Victor bliver det en stor Vinding at faa dem alle til Kjøbenhavn; blot nu ikke Ønsket om at virke noget for sine kjære vil drive ham til en rastløs og svækkende Flid. Det maa De passe paa; De maa være Magneten, der drager ham fra Bøgerne ind i et hyggeligt Husliv. Intet er saa slemt, uden det er godt for noget; De forekommer mig saaledes at være i Besiddelse af mange uskatterlige smaa kvindelige Evner, der ikke vilde kunne udvikles og heller ikke blive nok paaskjønnede i store Forhold. O, De skal se, hvilket venligt Hjem De vil kunne skabe Deres Bedstemoder og Søskende.»
Kunde han virkelig tiltro mig saa meget? Ja, det maatte han, thi jeg vidste, han mente hvert Ord, han sagde. Jeg følte mig paa en Gang ængstet og beæret ved hans Tillid og ivrig efter at vise mig den værdig.
Det var tunge Dage for Bedstemoder, og hun gjorde dem endnu tungere ved at støde enhver fremmed bort, ofte forvekslende sand Medfølelse med Nysgjerrighed. Nogle kom vistnok alene for at se, om Sorgen ikke havde kuet hende, og man kunde læse Ordene: »Hovmod staar for Fald» i deres Mine: andre ønskede igjen virkelig at hjælpe og raade og fortjente ikke at afvises saa kort og stolt.
Alle de nye Møbler skulde sælges, dog det gik ingen af os til Hjærte; værre var det med Dækketøj og Sølvtøj, hvoraf kun en Del turde beholdes. Den stakkels Jomfru Mørk, der havde haft alt under Hænder i saa mange Aar og kjendte hvert Stykke, fældte sine modige Taarer, da Udvalget blev gjort.
«Men denne Maskine? Naa, ikke heller den, og Lysestagerne? Nej, det er for galt, ikke en Gang dem! Kun Gafler, Skeer og det allernødvendigste; men disse Bægere og Kanden med Vaabnet? — Nej, nu kan jeg ikke mere, lad mig hellere staa rent udenfor.»
Der kunde naturligvis ingen Tale være om at skilles fra Jomfru Mørk.
«Jeg skal ikke være til Byrde, sagde hun, «og nok føre Huset pænt, blot jeg faar en Kone under mig et Par Timer om Dagen til det Grove. Nej, beklag dog ikke mig! Tænk, hvad den naadige Baronesse skal miste: Tjenere og Piger, Vogne og Heste, Gaard og Gods, som hun alt har haft fra Vuggen af; aa, mit Hjærte skrumper sammen til ingen Ting, naar jeg tænker derpaa.»
Og saa gik hun grædende bort, men i Grunden var hun dog langt lykkeligere, end hun havde været det sidste halve Aar, Fri for Glitterups Næsvished, og for at skulle lyde et forhadt Overhoved, følte hun sig igjen som en Magt, og glædede sig ved, saalænge det varede, at blive frygtet og anset.
Og de første Violer begyndte at titte frem ved Foden af Birketræet paa den spidse Høj. Forrige Aar paa denne Tid havde jeg haft travlt med muntre Planer for mit lille Besøg i Kjøbenhavn; hvor forandrede vare ikke vore Udsigter blevne; hvor forandret var jeg ikke selv. Ret levende følte jeg Usikkerheden af enhver ydre Støtte; o, kunde Hjærtet blot altid holde sig frit og kun hige efter det ene fornødne.
Hvor dejligt duftede disse smaa Blomster! jeg maatte løbe hen til Præstegaarden, for endnu en Gang at bringe en lille Gave til den kjære Pastor Dahl.
Han sad i en stor Kurvestol, i sit ingenlunde smukke eller hyggelige Værelse, og havde travlt med at besigtige og ordne forskjellige smaa Poser med Blomsterfrø. Da jeg kom, sprang han straks op og førte mig ind i den øde Stadsestue, hvor jeg maatte tage Plads i Sofaen.
«Lad mig se rigtigt paa Dem, mit Barn; man skatter det højest, man skal miste, ved De nok. De ligner Deres Moder, nu mere end før, synes jeg. Tak for Blomsterne; hvem vil herefter tænke paa den gamle Mand. Hvor ofte har jeg ikke glædet mig, naar Deres lyse Dragt tittede frem mellem Træerne, og jeg saa min lille Fugl flyve saa muntert herhen. Naa, vi ville ikke gjøre hinanden bløde, vel? — jeg maa dog fortælle Dem, at Claus har faaet Graverposten. Hvorledes vi to skulle trives sammen, begriber jeg iøvrigt ikke; han er en rigtig halsstarrig, selvklog gammel Karl, og jeg tør gjøre min Ed paa, at dersom han kunde faa «de gode gamle Dage» igjen, red han med Fornøjelse Træhesten. At tale Fornuft til ham nytter ikke en Smule; hans Meninger ere altfor indgroede; jeg faar vel betragte ham som en Prøvesten for min Taalmodighed, og søge at holde af ham for Deres Skyld. Altsaa om otte Dage skal De rejse, men De vil nok besøge mig engang, eller ialfald, naar De ser til Deres kjæres Grave, ikke gaa min forbi. Hvorfor sørgmodig? jeg kan jo da ikke leve evigt, Barn, og synes det er paatide, men det maa Herren jo forstaa bedre. — Hvorledes gaar det Bedste­moder? gid hun kunde resignere; Ulykken vilde være lettere at bære, naar hun bøjede sig under den. Hun er iøvrigt en beundringsværdig gammel Dame; bring hende min ærbødigste Hilsen. Det gjør mig ret inderlig ondt, at hendes talrige Velgjørenhedsværker blive afbrudte; maa det nu blot staa klart for hende, at det er Sindelaget, hvorpaa det kommer an, og at hun ikke er en Smule mindre god, fordi hun mangler Evne til at meddele. — Naa, fortæl mig nu lidt, faar De ligealdrende Omgang i Byen?»
«Faders Svigerinde, Oberstinde Felsen, har en Datter paa min Alder, en rigtig rar Pige; der vil jeg sikkert komme undertiden; forresten maa vi naturligvis leve meget stille; kun Herr Storm haaber jeg bliver en daglig Gjæst. Han er saadan en Trøst for os, og forstaar saa udmærket at opmuntre Bedstemoder; jeg ved ikke, hvad vi skulde have gjort i denne Tid uden ham,»
«Jeg vilde ønske, De kunde se, hvor varm han bliver, naar han taler om dem alle; det er en sand Fornøjelse for mig at høre. Intet fryder mit Øre mere, end en rigtig uforbeholden hjærtelig Ros, som ogsaa kun faa forstaa at yde. De fleste af os ere nemlig ganske optagne af vore egne Anstrengelser og Kampe, og give os ikke Tid til at vurdere andres. Nogles Ros er desværre kun en Skal om Dadelen, et Lag Sukker udenom den bitre Pille, at den kan glide lettere ned. Andre rose igjen halvmodstræbende, som vare de uvillige paa deres Samvittighed, der ikke tillader dem at forvanske Sandheden. Frederik derimod finder sin Glæde i at samle og gjemme smukke Træk; han har et helt Forraad og disker gjerne op med sine Varer. Det er en underlig Fyr; fortæl ham en ædel, skjøn Gjerning, og hans Ansigt vil straale, som Oldgranskerens, naar man forærer ham en Mønt til hans Samling. — Ah, skal det absolut være! saa Farvel da.»
Dagen før Afrejsen var meget lang; fuldfærdige til Opbrud gik vi ledige om og saa paa hverandre. Om Eftermiddagen sagde jeg Farvel til alle kjendte Steder, sad paa enhver Bænk i Haven og samlede Stene ved Strandbredden; derpaa gik jeg, for sidste Gang, gjennem Landsbyen til Kirkegaarden.
I mangen en lille Hytte græd de af Medynk med vor Skjæbne, der dog vilde have forekommet dem selv som den højeste Lykke. Manden i Huset med den blaamalede Dør stod udenfor og savede Brænde; da han saa mig, tørrede han, med det uldne Trøjeærme, en Taare af det røde, skikkelige Ansigt, og pegede hen paa den lille Karen Marie, der sad paa Dørtrinnet, rødmusset og sund, og surrede over sin Bibelhistorie.
«Husker De, hvor ussel hun var, og se saa nu; Lykken kan hurtig vendes, og Deres Moders Børn ville nok blive hjulpne, tro mig!»
Det var næsten mørkt, da jeg kom ned i Stalden for at klappe de gamle, tro Kjøreheste og give Abdel Kader en Haandfuld Sukker. Victor kom ud derfra; han saa saa rask og modig ud, og nikkede saa frejdigt, at jeg turde sværge paa, han lige havde grædt og vilde skjule det
Det var en klar, smilende Aprilmorgen, da vi ganske tidligt kjørte bort med Ekstrapost. Folkene stode tavse og forknytte omkring Vognen; Forvalter Skrue saa nok saa kry og glad ned paa os fra et Vindue i øverste Etage; han havde travlt med at ordne Tingene til Auktionen næste Dag.
Pastor Dahl kom os imøde paa Vejen, og rakte mig en Flaskekurv med smaa udsøgte Aflæggere, én Urtepotte i hvert Rum; derpaa svingede han Lommetærklædet, og der var baade en faderlig Velsignelse og en god Spaadom for Fremtiden i hans Blik. Claus stod paa Kirkegaarden med blottet Hoved, støttet til sin Spade, et levende Billede paa Bedrøvelse og Misbilligelse; jeg er overtydet om, at den stakkels Nutid i hans Tanker havde hele Skylden:
«Sligt kunde ikke være sket i de gode, gamle Dage; de kongelige eller noget andet vilde have forhindret det.»
Bedstemoder sad ganske stille, seende lige ud for sig; i hendes Ansigt læste jeg Ordene: «jeg kan og vil bære det, uden Knurren, uden Klage, uden Taarer.» O, det var en frygtelig Tvang, ikke at turde vise sin Deltagelse ved et Blik eller en Mine; ingen af os vovede at bryde den trykkende Tavshed.
Da vi kom længere bort, og Omgivelserne ikke vare saa kjendte og fulde af Minder, blev jeg lettere tilmode, og begyndte at se mig lidt om. Naturen syntes lige at være vaagnet, forfrisket og forynget; det grønne pippede frem allevegne, og Skovbunden var hvid af Anemoner; Fuglene kvidrede, sloge og sang, og alt var saa haabefuldt og lovende.
«Ili,» hviskede Julie, da vi bedede etsteds undervejs, «hører Du Liremanden? det er Peter, jeg vilde saa gjerne give ham lidt, men vi kan vel ikke.»
Hvor klart stod ikke Bevidstheden om vore forandrede Kaar præget i hendes søde lille Ansigt.
«Jovist, Julie,» svarede jeg, «naar det er Peter, maa Du absolut give ham noget; her er en Femogtyveøre.»
Vor nye Bolig laa i Dronningens Tvergade, og var en første Sal i et ældre, uanseligt Hus. Der var kun fire, og det hverken store eller smukke Værelser; Kjøkkenet var mørkt og snevert, og naar det brændte paa Skorstenen, maatte man vælge mellem Røg og Træk; begge Dele kunde ikke undgaas.
Mit Mod sank betydeligt; Lejen forekom mig uforholdsmæssig dyr, men det var vel Beliggenhedens Skyld; o, hvor mange Offre krævede ikke denne fatale Anstand, der altid skulde vedligeholdes i Forhold til Verden!
Dog her var ikke Tid til at lægge Hænderne i Skjødet og sørge, jeg maatte tage fat. Bedstemoders Lænestol og Bord fyldte frygtelig op i den lille Dagligstue, og hendes Tipoldefædre stirrede med bistre Miner udover Sofaen, som vare de her højst mod deres Villie. Da Bogskabet og Fortepianoet var stillet op, Moders kjære, skønne Billede hængt over Skrivebordet, og Julies lille Bord og Stol placeret i Krogen, fik Værelset dog et venligt Udseende; de smukke Gardiner og mine kjære Aflæggere gjorde Resten; og da Herr Storm kom om Aftenen, medens vi sade omkring det sirlige Thebord, udbrød han livligt:
«Naa, det kalder jeg hyggeligt og fornøjeligt!» —
Jomfru Mørk saa pynteligere ud end nogensinde, for ogsaa paa denne Maade at hævde sit Herskabs Anseelse; vore tarvelige Maaltider serveredes med stor Omhu og mange Omstændigheder, og det gode, gamle Menneske var saa ceremoniel og ærbødig imod os, at hun formelig gjorde os latterlige. Hun var altid paafærde, saavel ude som inde, beredt til at udfylde Tjenerens, Kammerpigens og sin egen Plads. Bedstemoder afviste dog al personlig Opvartning, sigende, at hun kunde og vilde hjælpe sig selv.
«Men, Bedstemoder, Du har jo aldrig sat dit Haar før, maa ikke jeg.»
«Du kjender min Villie, Emilie, jeg har udtalt mig.»
Hun vilde heller ikke have sin vante Kop Chokolade til Frokost og sin Vin om Middagen.
«Jeg lever af Eders Penge, og vil ikke gjøre Byrden tungere end nødvendigt.»
«O, Bedstemoder,» raabte Victor lidenskabeligt, «hvor centnertung gjør Du ikke Byrden af vore Forpligtelser imod Dig, ved dine Ord.»
«Vær rolig, min kjære, trofaste Dreng, jeg skal aldrig tale saaledes mere.»
Hun kyssede hans Pande med Ømhed, uden dog derfor at forandre sin Beslutning.
Jomfru Mørk lod til at være meget tilfreds med Konen, der besørgede det grove.
«Hvad hedder hun?» spugte jeg.
«Gertrud, det er et Menneske uden al Vrøvl og uden al Familie.»
«Jeg maa dog se hende.»
«Hun er der ikke lige nu, men kommer vist straks.»
Da jeg imidlertid aldrig var saa heldig at træffe hende, og enhver Bemærkning herom var den gamle Pige kjendeligt imod, blev min Mistanke endelig vakt. Var denne mønsterværdige Gertrud, hvis Arbejde udførtes saa punktligt og lydløst, et virkeligt Væsen? gjordes hendes Gjerning ikke af Jomfru Mørks egne utrættelige Hænder, og kom hendes Ugeløn ikke tilbage i Skikkelse af Æg eller Smør. Jo, virkelig, jeg blev snart vis i min Sag, og røbede Hemmeligheden for Kandidat Storm, der dog bad mig indstændigt om at bevare den.
Han kom ofte til os, og hørte med den største Taalmodighed paa mine Udgydelser.
«Nu, Frøken Emmy, De har noget paa Hjærte.»
«Jeg vilde ønske, det maatte tillades mig at virke en Smule udadtil; kunde jeg ikke lære et Par Børn tilligemed Julie? det vilde hun have godt af, og hvor glædeligt at fortjene lidt? men ogsaa det strider mod vor Værdighed; o, er det ikke taabeligt! Bedstemoder vil hellere underkaste sig ethvert Savn, end træde den for nær. Se nu blot Sukkerskaalen; den kommer lige fuld ind og ud, Dag efter Dag; det er virkeligt at spille Komedie for hverandre.»
«De maa se det fra en anden Side; Baronessens Følelser bør, fremfor alt, skaanes. De Savn, hun paalægger sig, gjør langt mere Nytte, end at spare Penge; hendes Sind finder en Lettelse og Trøst i dem. Unægtelig spilles her en Smule Komedie, men enkelte Scener, som for Eksempel den med Gertrud, forekomme mig baade komiske og rørende.»
Victor var meget flittig, og jeg maatte anvende mange smaa Kunstgreb for at adsprede ham. Af og til havde han igjen sit gamle, sorgløse Udtryk, som stod hele Verden ham aaben; til andre Tider, især naar der gjordes Krav paa hans Hjælp, følte han med Bitterhed, at vore Vinger vare saa stækkede. Den lange Edvard, der havde tjent ham, indfandt sig — trodsende Jomfru Mørks Forbud — ufortrødent som Supplikant, og ofte betroede Victor mig, med Undseelse og Selvbebrejdelse, at han ikke havde kunnet modstaa Edvards Klager, men havde givet ham saa og saa meget.
«En anden Gang,» tilføjede han, «skal jeg være mere betænksom, Ili, vær vis derpaa.»
Hvor godt husker jeg ikke min første Visit hos Tante Bertha, Enken efter Faders Broder, Oberst Felsen. Det var en kjøn, fyldig, lille Dame, hvis Bevægelser som en Følge af Fyldigheden vare lidt ubekvemme og langsomme; hun saa indolent, men meget mild og venlig ud, og var tilfreds med hele Verden, naar hun blot fik Lov til at sidde i god Ro i sin magelige Sofakrog. Det afficerede hende lidt at se mig og at maatte tolke sin Deltagelse, og jeg tror, vi i lige høj Grad savnede Datteren, der plejede at være Mellemled, og som uheldigvis netop var gaaet ud.
«Er din Stedmoder ikke hos Eder,» spurgte hun.
«O, nej, vi have intet hørt fra hende.» «Nu husker jeg, Sofie har fortalt mig det, men I burde gaa der.»
«Det kunne vi ikke; hun vilde tro, at vi stillede Fordringer; iøvrigt rejste hun straks udenlands, og er ikke kommet tilbage.»
«Du ser ganske uforsonlig ud, min Pige,» vedblev Tante, idet hun trak sin Fløjels Mantille sammen og velbehageligt gned sine hvide, beringede Hænder, «man bør ikke dømme sin Næste; vær vis paa, at hun er ligesaa overtydet om, at Retten er paa hendes Side, som I, at den er paa Eders, Hun skal forresten have sikret sig en glimrende Livrente, og den, finder jeg, burde komme Eder lidt tilgode, men det vil Bedstemoder vel forhindre, den kjære halsstarrige Kone, der bar sig saa ufornuftigt ad og betalte Gjælden, den anden havde gjort. Din Onkel, Baron Dyre, der bor her i Etagen ovenpaa, er meget opbragt over, at hans Raad ikke blev fulgt. Han talte nylig syv lange og syv brede derom; jeg forstaar mig nu ikke paa sligt, ikke det ringeste, men saa meget fik jeg dog ud, at I nok, desværre, have det grumme smaat, ikke?»
Sofies Indtrædelse sparede mig Svaret; hun fløj mig om Halsen og var ganske den gamle, livlige, kjærlige Pige.
«Hvor Du er kommet til at se fornuftig og betænksom ud, Du lille Stakkel,» sagde hun, «det gjør mig ret inderlig ondt. Vi ville samles meget ofte, ikke sandt? dog helst her, thi Hjærtet sidder mig i Halsen, blot jeg tænker paa at stedes for din Bedstemoden Øjne. Hvor jeg glæder mig til, at Du skal stifte Bekjendtskab med din Kusine Emma, der bestyrer Huset for din rædsomme Onkel. Hun er en sød Pige, et rigtigt lille Offerlam, der rent gaar op i andre. Baronen vil sørge for hendes Fremtid, hedder det, og saa skal hun taale alt. Naar nu hendes Fremtid blev Graven, af lutter Kjedsomhed og Ærgrelse, hvad saa? — men jeg faar vel, som Moder siger, lade være at befatte mig med andres Ting.»
Naar jeg besøgte Sofie, vidste jeg altid, at Herr Storm var hjemme, for at udfylde den tomme Plads.
«Jeg tror hellere, jeg vil blive, end gaa glip af Deres Selskab,» sagde jeg en Gang, halvt i Spøg, halvt i Alvor. Han svarede ikke, men rejste sig op.
«Kjære Herr Storm, De er dog ikke misfornøjet med mig?»
«Hvor var det muligt! dertil har jeg ikke den fjerneste Grund.»
Jeg troede det alligevel, og en lille Forskjel i hans hele Opførsel bestyrkede mig i min Tro; han var mere tilbageholden end før, og snarere undgik end søgte mig. Dog jeg vilde ikke grunde herover, men gjøre mit bedste for at tækkes ham. —
En Lørdageftermiddag spurgte Bedstemoder — der som sædvanlig havde ført Udgifterne fra Jomfru Mørks Tavle ind i sin Regnskabsbog — pludseligt og heftigt:
«Men Oksekjødet? Regnskabet for Ugen passer, skjøndt intet Kjød er anført. Jomfru Mørk, dette trænger til en Forklaring.»
Ingen Misdæder, der var overbevist om sin Brøde, kunde se mere sønderknust ud end den stakkels, skjælvende Jomfru Mørk.
«Og lad mig se,» vedblev Bedstemoder, ubarmhjærtigt bladende videre, i forrige Uge staar rigtignok Kjød, men intet Brød, nej, i, Sandhed!»
Bedstemoders Stemme dirrede af Vrede, idet hun fortsatte:
«Sker sligt en Gang til, Jomfru Mørk, maa vi skilles; behag nu at sammenregne Deres Tilgodehavende. — Min Gud, det er kommet saa vidt, at der tør bydes os Almisse!»
«O, Bedstemoder, dette er ikke ædelt!» Hvor jeg havde ondt af den tro, opofrende gamle Pige; hvor det skar mig i Hjærtet, da Pengene bleve hende udbetalte, og hun grædende gik bort med dem. Lidt efter søgte jeg hende op i det mørke Pigekammer, hvor hun laa med Hovedet paa Sengen og hulkede.
«Er det Dem, Frøken Emilie, aa Himmel, at jeg skulde krænke hende, for hvem jeg vilde give mit Hjærteblod; jeg havde jo tjent hver Skilling i Familien, og saa troede jeg nok, jeg turde —»
«Bedstemoder har Uret, De gjør saa meget for os alle, at disse Penge ikke kunne forhøje vore Forpligtelser. Lad mig faa disse 4 Kr., Julie trænger til et Par nye Støvler.»
«O, nej, vist ikke! tusinde Tak, men vi tør ikke forsynde os saa haardt. Gaa nu bare, mit kjære unge Herskab, saa kommer Theen straks. Gertrud er vist kommen i Sladder med nogen, siden hun ikke allerede er her med Tvebakkerne; man kan aldrig stole paa saadan en.»
&lt;/poem&gt;

==Femte Kapitel.==
&lt;poem&gt;
Næsten hver Uge blev jeg inviteret en Dag hen til Sofie, da Tante Bertha — der dog ikke rent kunde nægte Datteren ligealdrende Omgang — fandt mit Selskab ualmindelig lidt generende.
Der var en underlig Modsætning mellem vort tarvelige Hjem og deres, hvor en gediegen Velstand gav sig tilkjende i hver Krog. Skjøndt jeg, for min egen Person, ikke skattede Luksus og ydre Velvære synderlig, ønskede jeg dog ofte at kunne bringe lidt deraf hjem til mine Kjære, og ved det overflødige Bord maatte jeg uvilkaarlig tænke paa Bedstemoders usødede The og Julies skrabede, sammenlagte Smørrebrød. Naar der var større Festligheder hos Tante, bleve baade Victor og jeg indbudte; ved saadanne Lejligheder var det næsten et Studium for mig, uden synderlig Bekostning at faa Toilettet i Orden, saa jeg ikke skulde stikke af; højere gik mine Fordringer aldrig.
Hvor det bedrøvede mig at se Victors Klæder efterhaanden blive for korte, og, trods al anvendt Omhu, en Smule slidte i Sømmene. Hans ædle Anstand og smukke, fremtrædende Ydre gjorde det endnu mere kjendeligt.
Den kjære Sofie tilbød mig iøvrigt rundelige Summer af sine Lommepenge, hvilket jeg dog naturligvis, instrueret af Bedstemoder, bestandig afslog.
Onkel Johans lille Husbestyrerinde, Kusine Emma, sluttede sig ofte til os, og tre saa forskjellige Personligheder ere vist aldrig komne bedre ud af det sammen.
Emma var en høj, bleg, stille Pige, med et aflangt Ansigt og blide, brune Øjne, snarere styg end smuk, men med et eget behageligt, vindende Udtryk og Væsen. Af Folk i Almindelighed blev hun ikke ændset synderligt;. hendes Fortrin vare af en bramfri Natur og maatte opsøges, da hun selv forsmaaede at gjøre dem gjældende. Hun var taalmodig, pligttro og ydmyg, fandt sig i Onkels befalende Væsen uden Knurren, ja, holdt endogsaa af ham paa en vis Maade, og havde ofte inderlig ondt af ham, hvilket Sofie rigtignok erklærede for højst umotiveret.
O, hvor den stolte, gamle Herre vilde være bleven forbavset og harmfuld, dersom nogen havde sagt ham, at den af ham aldeles afhængige Emma, paa hvem han saa saa dybt, saa dybt ned, vovede at have Medlidenhed med ham.
«Træk ikke i Klokken hos os, men kom herop,» sagde Sofie en Morgen, idet hun bøjede Hovedet ud over Trappegelænderet, «jeg opholder mig her i disse Dage og fører Huset; Emma har faaet Orlov, og er nu i Skaane hos Søsteren, Du ved, Agnes, der er gift med den svenske Løjtnant. Dette Mirakel skyldes ene min Menneskekundskab; jeg bad nemlig ikke hendes Onkel, om hun maatte rejse, men sagde tvertimod, at det gjorde mig saa inderlig ondt, hun aldrig kunde rejse, da han naturligvis ikke kunde undvære hende. «Ikke undvære hende? Mageligt; hun maatte gjerne rejse, hun skulde rejse jo før jo heller!» Saa pakkede hun da ind, og alt imedens lærte hun mig, hvorledes jeg skulde bære mig ad. Nej, hvor det var den kjære, lille Sjæl magtpaaliggende, at han ikke skulde forsømmes i nogen Henseende, Du kan tro, jeg satte et rigtig paalideligt Ansigt op og lovede det bedste; men aldrig saa snart var hun ude af Døren, før jeg brød Løftet. Han maa vente paa Middagsmaden; Avisen ligger ikke paa sin Plads; her er altid Modtræk, naar, han kommer ind o. s. v. o. s. v. Af pur Ondskab gjør jeg det ikke — skjøndt det rigtignok morer mig at drille ham lidt — min Hovedgrund er, at han skal faa Idé om Emmas egentlige Værd og lære at savne hende. Hvad mener Du, Emilie, undertiden ønsker jeg ham virkelig Døden, saa kunde Emma betale for sig hos Søsteren, hvilket er hendes Ønskers Maal. Der vil hun naturligvis ogsaa blive overlæsset med at passe Børn og alt muligt, men hun vil tillige blive paaskjønnet, og jeg tror, at en daglig Opofren er hende lige saa nødvendig til Livet som Luften, hun indaander. — Hatten og Mantillen af, øjeblikkeligt! Og hør saa paa mine Bekymringer, Du kjære, taalmodige Emilie, der aldrig selv klager. Moder er saa underlig og vil slet ikke indse, at meget er forkert her i Livet; det er saa nemt at være tilfreds og saa dumt at tænke over, hvad man ikke kan ændre. Men saadan er jeg ikke! Har Du kjendt Mage, jeg ønsker undertiden at komme i rigtig Nød, for at det kunde klare sig, hvilke af vore talrige Bekjendte — som nu alle holde saa inderligt, af os — der ere sande Venner. Sig mig, har Du været til Stede, naar nogen talte om Dig, uden at de vidste, Du hørte det? Ikke, det har jeg prøvet, og Du kan tro, det hjælper til at indse, hvilken Plads der egentlig tilkommer en. Forleden, da vi sent om Aftenen toge fra Roskilde, hørte jeg to Damer i Kupeen — hvem jeg godt kjendte — tale om os. Moder sov heldigvis; ellers havde hun erfaret, at hun var enfoldig, flegmatisk og hjærteløs; jeg var ikke kjønnere end unge Piger i Almindelighed, altfor overgiven og søgte forgjæves ved en paatagen Originalitet at skjule min Ubetydelighed. Tonen, hvori de talte, var i sin Ligegyldighed det værste af det hele, og jeg kan ikke sige Dig, hvor underlig jeg blev til Mode; dog, det var vel Sandheden, der saarede. Da jeg næste Morgen saa mig i Spejlet, var mit Ansigt uden Overdrivelse blevet et halvt Kvarter længere. Men holder jeg ikke snart op, saa burde de gode Damer have tilføjet: Hun vil altid snakke og Jader ingen anden komme til Orde.»
«Du er ikke ubetydelig, Sofie, og Du er original, og Du er ogsaa smuk, især naar dit lille runde Ansigt faar ét halvt Kvarter mere i Længde. Naa, kom smukt ud med, hvad Du endnu har paa Sinde.»
«Det er blot en Ærgrelse, jeg havde i Morges, en rigtig Skam. Har Du set vor lille sekstenaarige Kokkepige? Hun er saa fin og ser saa rørende ud med sit lille forgrædte Ansigt, og gaar med en saa god Villie trods Hjemveen — hun er nemlig ude for første Gang —, at det er en Fornøjelse. I Morges, som hun stod og arbejdede paa Livet for at faa en rusten Kakkelovn blank, og jeg i samme Stue vandede mine Blomster, stak Moder Hovedet ind ad Døren og sagde; «Elskede Sofie, er det Dig ikke for anstrengende, kan Du ikke lade en anden gjøre det? Du taaler ikke at tage Livet saa besværligt.» Moder mente ikke det mindste Ondt hermed, men jeg kunde føle, at jeg blev rød helt op til Panden, fordi jeg, der var ung og kraftig, saaledes skulde forkjæles. «Lille Grethe,» sagde jeg, «gid din Moder var her og kunde dægge for Dig.» — «Aa, hun,» svarede Grethe leende gjennem Taarer, «vilde bare sige: Tag bedre fat, Tøs, skrub Dig, spar ikke paa Kræfterne! Og det er vel ogsaa det rigtigste,« og saa gned hun ufortrøden løs. — «Men tys, der kommer gamle Bussemand, saa vil jeg ikke holde længere paa Dig, Farvel!»
Da jeg kom hjem, vare Bedstemoder, Victor og Julie ude; Hr. Storm sad i Dagligstuen og ventede paa dem. Jeg tog med mit Arbejde Plads ved hans Side, grundende over Anledningen til hans usædvanlig alvorlige Mine.
«De ved, Frøken Emilie,» begyndte han efter en lille Pavse, «at Onkel har taget sin Afsked; kan De gjætte, hvem der er udnævnt til hans Eftermand.»
«Det er da ikke Dem?» «Jo, og jeg glæder mig meget over, at den kjære, gamle Mand kan blive i Præstegaarden, hvor han dog nu er groet fast. Dette vil ogsaa være et stort Gode for mig, der umuligt straks kunde udfylde hans Plads nogenlunde tilfredsstillende. »
«Det kan være meget sandt, men jeg er egoistisk og tænker kun paa, hvorledes vi skulle kunne undvære Dem; jeg synes, alt vil staa stille, naar De rejser; hvem skal jeg ty hen til for at faa Kraft og Mod?»
«De har faaet Kraft og Mod fra en højere Kilde, Barn,»
«Men De har vist mig derhen og lært mig, naar jeg gik fejl; det forekommer mig, at vi skylde Dem ethvert Lysglimt; naar De er her, bliver Stemningen altid saa hyggelig og god, og i Deres Nærhed kan jeg ganske anderledes overse de smaa Savn og vurdere de smaa Glæder.»
Han havde rejst sig op og saa ud af Vinduet med Ryggen imod mig; jeg vedblev i en Tone, som hans Tavshed gjorde utaalmodig og ivrig:
«Dog, jeg skulde ikke tale saaledes, men bør huske, at De har handlet saa ædelt imod os, alene af Pligtfølelse og almindelig Menneskekjærlighed, ikke fordi De holdt af os.»
Da jeg havde endt, vendte han sig hurtigt om; han var ganske bleg og fæstede et paa en Gang haabefuldt og tvivlende Blik paa mig.
«De har drevet mig til det yderste,» sagde han, «jeg kan ikke tie mere, Gud hjælpe mig, jeg kan ikke. Skulde det være muligt, skulde de Følelser, der Dag for Dag ere voksede fastere i min Sjæl, blive besvarede? Vil Kjærligheden kunne forsone Dem med den tarvelige Lod, jeg kan byde min Hustru? — Dog nej, jeg ser det! Bliv ikke saa forfærdet, jeg forstaar det godt; De har aldrig tænkt Dem sligt muligt; De er saa ung og barnlig imod mig, baade i Tanke og i Aar, og jeg burde have gjemt dette i mit Bryst for altid.»
«O, det er saa sørgeligt, saa sørgeligt! Jeg holder jo inderligt af Dem, men som af en Fader, og De tager bestemt ogsaa fejl; De kjender mig saa godt og kan umuligt holde af mig paa den Maade; o, det er saa sørgeligt og saa ubegribeligt!»
Jeg skjulte mit Ansigt i Hænderne og græd, utilfreds baade med mig selv og ham.
«Det er godt, jeg kommer bort,» sagde han blidt, «og vistnok ogsaa godt for mig, at dette kom til en endelig Afgjørelse; dog havde jeg gjærne sparet Dem for denne Sorg. Nu ved De Grunden, hvorfor jeg helst kom, naar De var borte.»
«Men i den korte Tid, De bliver her, vil De da besøge os hver Dag.»
«Jeg kan ikke; fordi jeg taler saa roligt til Dem, er jeg sandelig ikke rolig! jeg vil helst sige Dem Farvel nu. De maa ikke tro, at jeg er meget ulykkelig; Vorherre vil efterhaanden gjøre mig glad i min Virkekreds, som jeg nu udelukkende vil hellige mig. Mine bedste Tanker og Ønsker skulle altid gjælde Dem. Farvel!»
Han vendte dog om i Døren, lagde sin Haand paa mit Hoved og sagde:
De maa ingensinde bebrejde Dem, at De har vist mig Venlighed og Godhed, og derved selv foranlediget en Mistydning; thi netop Deres, uforbeholdne Væsen maatte, efter mit Kjendskab til Deres Karakter, straks sige mig, at min Plads kun var en ældre Vens. Jeg har ogsaa været fuldkomment paa det rene hermed, undtagen det ene, ulykkelige Øjeblik. Farvel, og Gud velsigne Dem!»
Hvor jeg var rystet og forskrækket hele Dagen; næste Morgen spurgte jeg mig selv, om det ogsaa var muligt, om det ikke var en Drøm.
«Det er tungt, at vi skulle miste Storm,» sagde Bedstemoder, men tilføjede straks, «naturligvis maa det glæde enhver, at han har faaet en god Ansættelse.»
«Nej, Bedstemoder,» indvendte Victor, «jeg kan ikke glæde mig, naar min Raadgiver, min bedste Ven, min Broder kommer bort.»
Hans Broder! det lød saa besynderligt; Victor var jo meget, meget yngre end sin forrige Lærer. Hvor gammel kunde denne egentlig være? da jeg var ti Aar, var han toogtyve, altsaa nu etogtredive, dog ikke ældre!
«Ili, hvem vil herefter fortælle mig om Askepot og Tommelise, og hvem vil klippe Billeder til mig?»
«Det skal jeg nok, Julie, naar du blot vil tage tiltakke.»
Ikke til et Menneske omtalte jeg, hvad der var foregaaet mellem Herr Storm og mig, men jeg tænkte ofte derpaa med Sorg og tillige med en vis vantro Forbavselse. I Bevidstheden om hans alvorlige Kjærlighed laa dog en mægtig Spore til det gode og jeg syntes mit Ansvar var blevet større.
Julie var nu seks Aar og lagde daglig mere og mere Beslag paa mig; hendes Evner udvikledes hurtigt; hun var næsten altid artig og flittig og dertil saa munter og livlig. Vi spadserede lange Ture paa Volden eller til Frederiksberg; og min Øjesten skød rask ivejret, yndig og frisk som en lille Rose. Efterhaanden voksede hun fra alle sine Klæder, og jeg havde travlt med at forandre, øge og sy om; kjøbe Nyt turde vi kun sjeldent tænke paa.
Vinteren begyndte kold og barsk; Jomfru Mørk sad om Aftenen inde i Bedstemoders Sovekammer ved den lunkne Kakkelovn og snurrede paa sin Rok. «Det holder Fødderne saa velsignet varme,» sagde hun, «og saa har man Tankerne frie.» Jeg ønskede inderligt, at hun maatte komme ind til os andre, men Bedstemoder fandt det ikke passende; desuden tror jeg næppe, hun havde ladet sig formaa dertil. Undertiden tog Bedstemoder sig dog et og andet for, hvortil hendes Hjælp udkrævedes, og besynderligt nok hændtes dette gjærne, naar Vejret var rigtig bidende koldt. O, det tomme, tomme Skin, som altid skulde vedligeholdes!
«Du maa ikke være saa flittig, Victor,» sagde jeg en raa Decemberdag, idet jeg lagde min Haand paa hans Bog, «hold nu lidt op!»
Han hævede Hovedet og drog mig ned paa sit Skjød; der laa et Udtryk af Anstrengelse i hans Øje og han var bleg.
«I to Aar, Ili, maa jeg være meget flittig; da vil med Guds Hjælp alt blive godt; men to Aar er en lang Tid, og Bedstemoder er en gammel Kone; dog hun er jo saa rask, og Vorherre vil nok bevare hendes Liv; tror Du ikke ogsaa? — Læg din Haand paa min Pande, Ili, og lad mig se lidt paa Dig; Du har saadant et godt lille Ansigt, synes jeg, og Du ligner Moder. — Saa Du Herr Skrue igaar? han var her med en Masse Regnskaber; nu er det hele da endelig afgjort, men der blev ikke noget tilovers, som vi havde haabet. Mon han er ærlig? da han gav Bedstemoder toogfyrre Kroner og fem Øre tilbage, saa han ud, som vilde han gjøre Nar af os lige i Ansigtet. Dog maaske gjør jeg ham Uret; det er saa sørgeligt, før troede jeg godt om alle Mennesker. Jeg bliver ogsaa saa let stødt paa mine Venner nu; Ulykken har gjort mig pirrelig og uretfærdig, og jeg lægger vist ofte en saarende Betydning i et blot tankeløst Ord men det er urigtigt at tale om Ulykke; den, der betaler sin Gjæld, formerer sit Bo; jeg vil ikke ærgre mig mere over de toogfyrre Kroner; bedre at de vare tilovers, end om de havde manglet. — Nej, Kjære, Du skal ikke lægge i Kakkelovnen, det er unødvendigt, om en halv Time skal jeg paa Forelæsning.»
Lidt efter gik jeg hen til Sofie, hvem jeg traf i sit hyggelige, med kostbare Tæpper og Portierer velforsynede Værelse. Der var en Syjomfru hos hende, og hun stod netop foran Spejlet og prøvede en Balkjole.
«Kunde jeg blot tage Dig med i Aften, Emilie,» sagde hun med et muntert Nik, «men desværre, det gaar vel ikke an. Kan Du lide min Dragt? ganske hvid og simpel, men paa Hovedet faar jeg en Krands af naturlige Rosenknopper og en tilsvarende Buket; se blot i Kurven paa Bordet, kan der tænkes noget smukkere?»
Nej, det kunde der ikke! en lille Regning laa ved; at betale for Blomster 40 Kr., stod der. O, det var uforklarligt og stygt, at jeg kunde blive saa tung om Hjærtet, og saa længselsfuld efter at komme bort.
Himlen var graa og lav; der faldt store, tætte Sneflokke, som dog smeltede, endnu før de naaede de sølede Gader; det var rigtig et Vejr til at blive melankolsk i.
Da jeg kom over Nicolai-Plads, saa jeg en ældre Kone, med et skarpt, magert Ansigt, i en tynd, forslidt Dragt, liste stille om i nogen Afstand fra Slagterboderne; hendes Øjne slugte formelig Kjødet, men hun havde kun en Femogtyveøre i Haanden, og det nyttede ikke, at hun uafladelig saa paa den og drejede den frem og tilbage mellem Fingrene; det var og blev ikke mere. Maaske var det, i Betragtning af vore egne Forhold, urigtigt og uforsvarligt at kjøbe hende et godt Stykke Suppekjød, men jeg kunde ikke modstaa, og den stakkels Skabnings Glæde gjorde mig selv saa umaadelig glad. Enhver Bekymring syntes pludselig bortblæst, og min Gang blev lige saa let som mit Sind. «Dine egne staa Dig dog nærmere,» sagde Fornuften, men Hjærtet svarede: «Vorherre vil ikke slaa Haanden af dem, og jeg vil herefter være utrolig sparsommelig og fornuftig. O, Gud ske Lov! at jeg traf den gamle Kone; Gaven var kun ringe, men hun følte bestemt Trøst ved at møde Deltagelse, og fik lidt Tillid igjen til Næsten; først troede hun vist, at jeg vilde spotte hende, men saa blev Blikket pludselig saa klart og saa mildt, aa, Gud ske Lov!»
Samme Eftermiddag, netop som Mørket faldt paa, og Julie havde sat sig tilrette paa mit Skjød for at høre en Historie, bankede det paa Døren, og Onkel Johan traadte ind.
Der maatte være noget ivejen med ham; han havde ikke sit sædvanlige, ubevægelige Ansigt; hverken Holdning eller Mine var som ellers, ja selv Stemmen lød anderledes. Han saa ud som et Menneske, der er dømt til at synke en stor Sten, gaa gjennem et dybt Vand, springe over en høj Mur, eller foretage en anden lige saa umulig og fornuftstridig Handling.
«Er Victor hjemme?» spurgte han omsider, næsten med en Grimace.
«Jeg kan ikke tro andet; se ad, Børn.»
«Nej, nej, det er netop mit Ønske, at han skal blive udenfor Kusine,» — han, der blev saa opbragt, naar andre ikke kunde finde Ord, og hvis Tale ellers var saa kort, klar og tydelig, stammede og tøvede — «Kusine, jeg synes det var hensigtsmæssigt at — at Victor selv fik noget at raade over, og derfor,» Onkel var nærved at kvæles, «er her to hundrede og femogtyve Kroner for et Kvartal. Formodentlig vil dette foreløbig vedblive, dog forpligter jeg mig i ingen Henseende, ligesom jeg ogsaa alvorlig advarer mod at knytte nogensomhelst Forhaabning om fremtidig Arv eller Understøttelse til dette. Victor er mig ingen Taknemmelighed skyldig, ja jeg frabeder mig den indstændigt. — Behag nu at give Pengene i hans egne Hænder; han alene skal raade for dem. Farvel!»
Jeg greb Onkels Haand, idet jeg fulgte ham ud, men den var stiv og tør som altid; i Tusmørket kunde jeg se det spottende Træk i hans Ansigt, blandet med et uroligt og harmfuldt, som var han kommen i Modsigelse med sig selv. Han maatte jo dog have handlet af Godhed; hvorfor skjule den med en saa hæslig Maske?
«O, Bedstemoder,» raabte Victor, da han hørte det utrolige og modtog Pengene, «lad mig rigtig favne Dig og sige, hvor kjær Du er mig! Kan Du huske, Ili, hvor mismodig jeg var i Morges; det laa tungt paa mig at skulle være til Udgift baade med det ene og det andet. Gud være lovet og takket for denne Forandring! Og jeg, som troede, at gamle Onkel ikke kunde udstaa mig! Hør, Jomfru Mørk, De maa fyre dygtigt i Sovekammerkakkeloven og sørge for, at Bedstemoder faar sin Chokolade og Vin igjen. Du, Ili, der altid glemmer Dig selv, skal have en smuk, lyserød Kjole og en Hat med lange Fjer, og Julie — hvor er Putte, lad mig svinge Dig — Du skal i Teatret paa Onsdag og se Alferne. — Det gjør mig ondt, at jeg saa saa surt til gamle Skrue i Gaar; naar alt kommer til alt, er han vel dog en skikkelig Fyr, og det er da rimeligt, at han vil have sit. Har Edvard været her, Jomfru Mørk?»
«Ja, han har, men om jeg tør være saa fri at ytre min Mening, saa er det spildt, der sættes paa ham.»
«Desuden», tilføjede Bedstemoder, «maa Du erindre, at ni hundrede om Aaret er en begrænset Sum. Det undrer mig i det hele, at Du kan være saa glad; mine Følelser ere ikke ublandede; naturligvis kan Du modtage Pengene af din Onkel, men det er dog haardt, at det behøves.»
«Det føler jeg ikke, bedstemoder; jeg er lykkelig over, at Onkel er saa godt et Menneske. For Resten har Du naturligvis Ret i, at Summen er begrænset; Ili maa siden hjælpe mig med at gjøre et fornuftigt Overslag. Hvad Edvard angaar, da skal han blot have seks Kroner til at løse sin Frakke, som den arme Skjælm har paa Assistenshuset. — Det nytter ikke, at Onkel frasiger sig al Tak, jeg maa derhen og tale mig ud. Naar jeg kommer tilbage, vil jeg skrive til Frederik.»
Frederik! Hvorfor sagde han ikke Hr. Storm? Mon de vare blevne Dus?
Da den stakkels Victor kom tilbage, var hans Glæde betydelig bortdunstet.
«Onkels haarde, kolde Væsen piner mig,» sagde han, «men da jeg ved, det dikteres af en misforstaaet Delikatesse og har Beviset paa, at hans Sindelag er kjærligt, vil jeg ikke trættes, men være saa paatrængende i min Opmærksomhed, at han tilsidst maa blive overvunden.»
&lt;/poem&gt;

==Sjette Kapitel.==
&lt;poem&gt;
Vore Forhold bleve, som en Følge af dette Tillæg, mindre trykkende; Victor forcerede ikke sin Flid saa meget, blev atter munter og fik sit sunde, friske Udseende tilbage.
«Hvad mener Du, Bedstemoder,» spurgte han en Morgen, «om jeg benytter Frederik Storms Indbydelse og tilbringer Paaskeferien ude hos ham.»
«I dit Sted holdt jeg ikke af at komme paa den Maade til den Egn.»
«O, Bedstemoder, mit Venskab for ham er større end min Stolthed, Med Dig vilde jeg kun komme i egen Ekvipage og med Evne til at kjøbe Godset tilbage; alene rejser jeg derimod gjærne i Diligencen, fornøjet over at kunne besøge de gamle Steder som enhver anden fremmed. Julie vil desuden absolut have mig af Sted med det Bonbon, hun har gjemt fra Juletræet til Pastor Dahl.»
Victor kom meget oprømt og livlig tilbage fra sin lille Udflugt og kunde ikke holde op at rose Forholdet mellem Onkel og Nevø. I Sommerens Løb skulde der opføres en ny Præstegaard, ikke stor, men rigtig hyggelig og smuk; han havde Tegningen med i Lommen. Medens jeg et Øjeblik var inde i Sideværelset, hørte jeg ham pludselig udraabe:
«Men jeg havde nær glemt at fortælle, at Frederik er bleven —»
Jeg hørte ikke mere, men stod ganske forskrækket og turde ikke gaa ind igjen; det var, som laa Fremtiden paa en Gang saa lang og tom foran mig. Jeg kaldte paa Julie; af hende vilde jeg helst høre det.
«Kjære, hvad var han bleven?» «Hvem?» «Pastor Storm.»
«Hvad skulde han være bleven? Jeg hørte ikke efter, hvad de sagde. Se, disse Æg med brogede Billeder paa, dem havde Victor med til mig.»
«Spørg derom, Julie.»
Den Lille stillede sig i Døren og raabte, før jeg kunde forhindre det:
«Ili vil vide, hvad han er bleven.»
«Ridder, fordi han reddede et Barn fra at omkomme, paa Isen. — Men, Emmy, hvad Du har for et straalende Ansigt, jeg kan ikke kjende Dig igjen!»
Og Victor lagde Armen om mit Liv og førte mig hen foran Spejlet. Straks efter kom Sophie, og jeg fik ikke et Øjebliks Ro til at tænke efter før om Aftenen, da jeg var alene med mit sovende Barn og skulde aflægge Regnskab for Dagen; og selv da søgte noget inden i mig at undvige, skjule sig, smutte bort; men jeg tvang det frem og tvang det til at skrifte.
Hvad var det, jeg havde følt? Undte jeg, der selv intet vilde bidrage til hans Lykke, ham ikke en Gang at finde den ved en andens Side? eller havde Tanken om hans Forlovelse kun bedrøvet mig, fordi en saadan Ustadighed stod i Strid med hele hans Karakter. Dog nej, jeg følte og forstod, at Bevidstheden om hans Kjærlighed efterhaanden, mig selv uafvidende, var bleven min bedste Skat.
Skulde det være muligt, dersom han kom igjen — men det vilde han aldrig, aldrig, aldrig! — at mit Svar da blev et andet; havde jeg maaske i Overraskelsens Øjeblik forspildt Lykken for os begge? Dog, Vorherre styrede sikkert alt til det bedste; paa Ham vilde jeg kaste min Sorg, Ham vilde jeg elske og tjene med dette stakkels svage, ustadige Hjærte. Hvor ofte havde Frederik ikke talt til mig om Gud, trøstende og styrkende var Mindet om hans varme, oprigtige Tro.
Jeg lukkede min Kommode op, tog den Mark, jeg havde faaet af ham hin Aften hjemme, og gjemte den i en Perlemoders Æske ved Moders Haarlok og nogle Blomster fra mine Forældres Grave. O, det var besynderligt, at et flygtigt, misforstaaet Ord saaledes ganske pludseligt kunde aabenbare, hvad der længe havde spiret og vokset skjult i Sjælens Inderste.
«Stræb at ligne ham, Victor,» havde Moder ofte sagt, «en bedre Søn kan ingen ønske sig.» O, havde jeg hende nu og kunde betro mig til hende!
Det gik ret levende op for mig, hvor meget jeg allerede skyldte hans Paavirkning, og tillige hvor meget jeg endnu behøvede den; og dette var en bittersød Tanke.
Da jeg vaagnede næste Morgen, var der fuldkomment Havblik i min Sjæl, men jeg var tillige forandret, og der kom en underlig Vemod og Stilhed over mig.
Ensformige og regelmæssige forløb Dagene; med en sælsom Følelse af Lykke hørte jeg bestandig mine Kjæres Lovtaler over Frederik; selv Bedstemoder glemte sit afmaalte Væsen og blev varm ved hans Ros.
«Men Du, Ili,» sagde Julie en Gang, «holder vist ikke rigtigt af ham, for Du tier altid stille.»
«Den, der tier, samtykker, ved Du nok.»
Min Stemme lød underligt, men det mærkede de ikke, og Mørket skjulte min Rødme. —
Victor var overordentlig flittig og fik efterhaanden mere og mere Interesse for sit Studium; han vilde have følt sig meget tilfreds, dersom Onkel Johans ukjærlige, frastødende Væsen ikke havde været.
«Min Forstand staar stille, Emilie, hvad skal jeg finde paa? Var det ikke for Eders Skyld, vilde jeg, saa vist Gud lever, frasige mig Pengene.»
Han saa saa ulykkelig ud, at jeg besluttede mig til at tale med Emma for om muligt gjennem hende at paavirke Onkel.
Hun sad paa sin Taburet ved Sybordet; i det aabne Vindue stod en blomstrende Kala; der Var saa stille i Stuen, at man kunde høre en Myg surre. Hendes smalle, smaa Fingre arbejdede flittigt paa et lille Barneforklæde; det skulde bestemt være til hendes Navne i Skaane, og Tankerne, der gave hendes Ansigt et saa kjærligt Udtryk, de vare vist ogsaa i Skaane.
«Goddag, Emilie, jeg mærkede slet ikke, at Du kom.»
«Jeg kommer for at forlange en stor Tjeneste af Dig, Emma; Du maa forklare Onkel, at Victor ikke kan tage mod hans Godhed paa denne Maade.»
«Det kan jeg ikke,» svarede hun med Liv, «stakkels Onkel! Jeg vil før bede Victor holde sin Taknemmelighed tilbage. Onkel er ikke rask; hans Fod er værre, og saa ængster det mig ogsaa, at han er saa forandret imod mig langt venligere end før. Dette vilde naturligvis være glædeligt, naar jeg ikke betragtede det som Tegn paa legemlig Svaghed. Nej, Emilie, det er Victor, der maa forskaane ham.»
«Hvorfor ser Du saa underligt paa mig, Emma?»
Jeg vilde blot spørge, om Du kjender en Fru Lund.»
«Fru Lund? Det tror jeg ikke; jo, dog! Hjemme havde vi for mange Aar siden en Syjomfru, der blev gift med en velhavende Skipper Lund; hun kalder sig maaske nu Frue. Men hvad vedkommer det Victor og Onkel?»
«Have dine Forældre ikke bevist hende meget Godt?»
«Nej, hvor Du ser hemmelighedsfuld ud, Emma, jeg bliver ganske højtidelig stemt!» «Kjære, faar jeg intet Svar?» «Moder gav hende en Dug med tolv Servietter i Brudegave; det husker jeg tydeligt, og det var hun umaadelig glad over. Dog, hvad mener Du? Forklar Dig.»
«Du kan jo tie, Kusine,» svarede hun, idet hun tog min Haand, «og jeg er vis paa, at Du ikke vil misbruge min Tillid. Det er Fru Lund, der giver Victor Pengene; Onkel har kun, paa hendes indstændige Forestilling, taget sig Skylden paa. Af ham vilde de blive modtagne, ikke af hende, sagde hun. Men, Emilie, hvad vil Du gjøre?»
«Jeg maa se denne ædelmodige Kone, jeg maa tale med hende og takke hende. Vær rolig, hjemme skulle de intet ane; jeg gaar nu straks derhen, ganske alene. Hvor bor hun?»
«Du er saa hastig, jeg fortryder næsten, at jeg har talt, men jeg gjorde det for Onkels Skyld. Fru Lund bor paa Kristianshavn, Overgaden neden Vandet, men det er bedre, Du ikke gaar, Emilie!»
Dog, jeg var allerede nede af Trapperne og stod snart paa Kristianshavn, hvor det endelig — efter megen Spørgen og Gaaen frem og tilbage, som en Følge af dunkle eller forkerte Anvisninger — lykkedes mig at finde Fru Lunds Hus, en gammel, rød Bygning med stejle Trapper, der meget hensigtsmæssigt ved hver Afsats var forsynede med Siddepladser op til Muren. En stærk Duft af friskbrændt Kaffe strømmede ud af den halvaabne, brune Dør med den hvide Plade, hvori Navnet Lund var ridset med store, tydelige Bogstaver. Jeg vovede ikke at betænke mig af Frygt for, at Modet skulde glippe, men gik hurtigt ind i Entreen og bankede paa Døren ligefor.
Da der intet Svar paafulgte, aabnede jeg den uden videre og kom saa ind i en temmelig stor, ret hyggelig Stue, hvor en fem, seks halvgamle, pyntede Kvinder sade omkring et lille med friskt Hvedebrød velforsynet Kaffebord. De stak, i Ordets egentligste Forstand, Hovederne sammen, og jeg fik uvilkaarligt det Indtryk, at Næsten maatte holde for. Saa ivrige og optagne vare de, at jeg ikke blev bemærket, før jeg stod lige foran dem.
«Undskyld, jeg vilde gjærne tale med Fru Lund.»
Jeg henvendte disse Ord til den lille trivelige Person, der stod foran Bakken, hvem Morgenkappe og Silkeforklæde betegnede som Værtinde.
«Til Tjeneste,» svarede hun, idet hun nejede høfligt, «vil De se Lejligheden ovenpaa?»
Da hun talte, kunde jeg kjende hende igjen fra min Barndom. Jeg saa nøje paa dette brede, glatte, lidt flade Ansigt med de smaa, ubetydelige Træk, de milde, lyse Øjne og det hverdagsagtige Udtryk. Der fandtes ikke en Fold eller Rynke, hvor jeg kunde tænke mig, at noget ualmindeligt, være sig godt eller ondt, kunde være skjult.
«Fem Værelser, Kjøkken, Spisekammer og Tørreloft,» vedblev hun, «alt i bedste Orden, propert og bekvemt. Behager De at følge mig.»
«Det er en Misforstaaelse, jeg ønsker ingen Bolig, men vil derimod bede Dem om to Minuters Samtale i Enrum.»
Hun saa kjendelig skuffet ud og tillige lidt ærgerlig over at være bleven forstyrret til ingen Nytte. Jeg tror ogsaa, hun frygtede for en eller anden Anmodning; i det mindste fik jeg et temmelig forskende, lidt mistænkeligt Øjekast, der ikke vilde have været synderlig opmuntrende for en stakkels Supplikant.
«Vi kunne gaa herind,» sagde hun dog i en ret godmodig Tone, og tilføjede, da vi stode Ansigt til Ansigt i en lille mørk Hjørnestue, der var en Mellemting af et Kontor, en Kahyt og et Pulterkammer, «jeg kjender Dem aldeles ikke og begriber ikke, hvad De kan ville mig.»
Havde Emma ikke taget fejl, spurgte jeg mig selv; maatte jeg ikke forekomme denne fremmede som en afsindig, naar jeg vilde paadutte hende en Handling, hun aldrig havde drømt om. Jeg var imidlertid gaaet for vidt til at kunne standse og sagde derfor:
«Mit Navn vil sikkert forklare, Fru Lund, hvorfor jeg kommer: Emilie Felsen.»
Det gav et Sæt i hende, og hun veg to Skridt tilbage, øjensynlig højst forskrækket og overvældet, dog, syntes det mig, mere af pinlig Forlegenhed end af kjærlige Følelser.
«HoId Dem til Deres Onkel, Frøken, jeg er rent udenfor, sandelig! Hold Dem bare til Deres Onkel.»
Hendes Blik foer uroligt hen til Pulten ved Vinduet, og hun kastede hurtigt sit Lommetørklæde hen over den. Denne lynsnare Bevægelse forfejlede dog aldeles sin Hensigt og aabenbarede netop, hvad den vilde skjule; i det korte Øjeblik havde jeg set et aabent Brev med Frederik Storms velbekjendte, karakteristiske Haandskrift.
Stolt af sin Aandsnærværelse vedblev hun: «Deres Onkel er Menneske til at finde paa saa mange Udflugter, det skal være, ment tro mig, det er ham alligevel.»
«Nu, saa Farvel da, min gode Fru Lund; jeg ser, at jeg har taget fejl. Farvel, og vær ikke vred.»
«Vred! nej bevares;» hun saa overordentlig lettet ud, «dersom jeg turde byde Frøkenen en lille Draabe Kaffe, vilde det være mig en Ære.»
Jeg afslog dog dette velmente Tilbud, rystede derpaa hendes Haand, lovede paa Opfordring at anbefale Lejligheden og fløj saa ned ad Trapperne.
Det kom fra ham, o Gud, hvilken Lykke! Jeg skulde vistnok ikke forraade ham, hverken til Onkel eller de andre. Hvor det var ædelt og delikat, og hvor det lignede ham at give Pengene til Victor alene. Enhver lille Forandring til det bedre glædede mig dobbelt, nu jeg vidste, den skyldtes hans Godhed. Og jeg følte klart, hvor uendelig jeg maatte holde af ham, siden det slet ikke ydmygede mig at være i en saa bundløs Gjæld.
Jeg kunde godt huske, at Pastor Dahl havde skaffet os den unge Syjomfru fra sin Søster, og forstod nu det hele.
Da jeg kom hjem, sad Onkel Johan inde i Stuen med et gruelig forpint Ansigt. Jeg kunde næppe lade være at le, men havde dog tillige rigtig ondt af ham og besluttede at hjælpe ham efter Evne.
«Onkel,» sagde jeg med et Mod, der forbavsede mig selv næsten lige saa meget som ham, «maa jeg tale lidt med Dem?»
«Hvad godt?»
«Kjære Onkel, jeg maa takke Dem, nej, De slipper ikke! Jeg ved nu det hele og indser, at vi skylde Dem langt, langt mere, end om De virkelig havde givet Victor Pengene. Det er meget smukt, at De, saa højt mod Deres Ønske, har taget Dem Skylden paa. De er ogsaa den eneste, af hvem Bedstemoder kunde taale, at vi modtog en Velgjerning.»
«Jeg har fortrudt det mange Gange, kan Du tro. Naa, siden Du ved alt, hold mig saa Drengen fra Halsen.»
«Det kan jeg ikke, jeg vil tværtimod bede Onkel om at taale hans Taknemmelighed.»
Han svarede intet, men udraabte, idet han gik:
«Det er første og bliver sidste Gang, jeg indlader mig paa saadanne Historier, nu har jeg svoret!»
Jeg tror alligevel, Onkel var meget tilfreds over at have mig til Medvider. Undertiden blinkede han ganske klagende, men dog med et vist humoristisk Udtryk hen til mig.
«I ere nogle underlige Børn,» sagde han, «Emma er ogsaa en besynderlig Pige, og kan nogen forstaa sig paa denne Fru Lund. Min gamle Verdenserfaring holder ikke længer Stik; selv er jeg ogsaa forandret, og tager jeg mig ikke iagt, er der al Udsigt til, at jeg skal ende som en følsom, gammel Nathue.»
Henad Vinteren blev Onkels Fod værre; han kunde ikke længere skjule sin Halten og tog endelig mod Victors Arm. Fra dette Øjeblik var hans Modstand brudt; de spadserede hver Dag sammen, og Victor blev ham mere og mere uundværlig.
«En smuk Karl, paa mit Ord,» hørte jeg ham en Gang mumle mellem Tænderne, medens han betragtede Victors ungdommelige Skikkelse og aabne Ansigt med Velbehag, «der er Mod og Mandshjærte i ham; Karakter har han ogsaa paa sin Vis og slægter mere Moder paa end Fader.»
&lt;/poem&gt;

==Syvende Kapitel.==
&lt;poem&gt;
Da Foraaret kom, blev Onkel Johan alvorlig syg og kunde snart ikke mere forlade den ham yderst forhadte Seng. Efterhaanden som Ondet tog til, vilde han kun se Emma og Victor om sig, hvorfor denne flyttede derhen og hjalp med at vaage om Natten.
«O, Bedstemoder,» sagde han en Morgen, da han et Øjeblik saa ind til os, «hvor det er gribende at høre Onkel saa klart forstaa, hvad han har forsømt og forbrudt, og paa samme Tid saa levende føle sin fuldkomne Afmagt til at oprejse det forsømte og gjøre sket usket. Jeg synes, al Letsindighed maa ryddes ud af dens Sjæl, der har staaet ved et saadant Dødsleje. — Emma er en god Engel; hun sidder ved Sengen med sin lille Bibel og gyder Trøst i hans fortørrede Hjærte. Jeg har ogsaa undertiden læst for ham af den hellige Skrift, men da har jeg ofte truffet noget, der i Stedet for at trøste ængstede og forfærdede ham. Hun derimod er saa kjendt og hjemme i den, at hun altid ved, hvor det Ord staar, han netop trænger til, og kan finde Svar paa ethvert Spørgsmaal, enhver Tvivl og Skrupel. Og saa er der saadan en velgjørende Ro over hende, der trøster langt mere end min ophidsede Deltagelse.»
En anden Gang, da Victor traf mig ene, sagde han:
«Ved du, hvad jeg har udfundet, at Emma og vor kjære Frederik Storm vilde passe ypperligt sammen og gjøre hinanden ubeskrivelig lykkelige. Men, lille Søster, er Du saa stolt? Jeg ser, Du rødmer, og hele din Mine er en Indvending. Fy, Ili! Hvad mig angaar, da udsletter hans ædle, ophøjede Karakter enhver Standsforskjel.»
«Du tager fejl, Victor, det var ikke min Mening; jeg er saa lidt stolt, at jeg ikke en Gang rigtig kan forstaa dem, der tale i en vis Aand, og undertiden spørger mig selv, om de virkelig hylde saa fordrejede og unaturlige Meninger, og hvis det er Tilfældet, om deres Forstand da ikke har en Fejl, eller om det er min, der har det. — Jeg tænkte kun, at Hr. Storm sætter stor Pris paa ungdommelig Munterhed og Liv, og at Emma bestemt aldrig vil gifte sig, da hele hendes Sjæl er hos Søsteren og Søsterens Børn.»
Omtrent midt i Maj døde Onkel Johan; hans sidste Dage vare smertefri og rolige, og den Anger, han følte over sit forspildte, kjærlighedsløse Liv, var ikke mere saa fortærende bitter, men mildnet af Tro og Haab.
Da Victor kom hjem, var han ganske rystet og anstrængt; vi plejede ham imidlertid paa det bedste og søgte foreløbig at holde ham fra Studeringerne.
«Lille Emmy,» sagde han en Dag, «Du maa ikke saadan forkjæle mig; jeg er nu fuldkommen mig selv igjen og trænger hverken til Kraftsuppe eller Kyllinger. Desuden maa vi være meget sparsommelige, thi ser Du, den Hjælp, jeg fik af Onkel, ophører jo nu.» «Er Du ganske vis herpaa, Victor?» «Fuldkommen, da han var rask, gjentog han det daglig.»
Jeg svarede intet, men tænkte i mit stille Sind, at Frederik nok vilde finde paa en eller anden Udvej, saa Pengene alligevel kunde tilflyde os.
«Der er en fremmed Mand ude,» meldte Jomfru Mørk en Morgen, som vi sade ved Frokostbordet, «en rigtig skummel, forslagen en; hvem ved, hvad han fører i sit Skjold. Han vilde tale med Student Felsen, sagde han uden videre, og var Prokurator Knude. Da han viste sig som et Menneske uden al Opdragelse, lod Jeg ham naturligvis staa udenfor, sigende, at Jeg skulde melde ham hos min unge Herre, der dog vist næppe i Øjeblikket havde Lejlighed til at tage imod ham.»
«Resultatet af Deres Opførsel, kjære Jomfru Mørk,» lo Victor, «er kun, at jeg maa være dobbelt høflig for at gjøre den god igjen. — Blot det nu ikke er en Regning fra gammel Tid, der dukker op!»
Lidt efter hørte vi Prokuratoren gaa; det varede imidlertid saa længe, før Victor kom ind igjen, at vi alle bleve urolige. Tilsidst bankede jeg paa hans Dør og raabte ind:
«Kaffen bliver kold, Victor, og Bedstemoder vil ikke drikke uden Dig.»
Han kom ufortøvet med et Brev og et Papir i Haanden; der maatte være noget paa Færde, thi hans hele Væsen var i Oprør.
«Var det en Regning?» spurgte jeg tøvende. «Dette er en Forskrivning med mit Navn under,» svarede han, «paa over en halv Tønde Guld, og dette er et Brev, der sikkrer mig Evnen til at betale den. O, Bedstemoder, for din Skyld er jeg saa glad, saa glad!»
Og med en Stemme, der sittrede mellem Latter og Graad, fortalte han os i faa Ord, der dog ofte afbrødes af glade usammenhængende Udraab, at Onkel Johan havde kjøbt Egeborg i hans Navn til ham. Prokurator Knude havde været bemyndiget til at holde det skjult, indtil Begravelsen var vel overstaaet.
«Min første Handling,» endte han, «var at udstede dette Bevis paa, hvad jeg skylder Dig, Bedstemoder; Du skal tage det, Du bør, om ikke for din egen, saa for mine Søskendes Skyld.»
Bedstemoder rejste sig langsomt op og forlod Stuen uden et Ord, søgende Ensomhed, som det var hendes Sædvane ved enhver overvældende Begivenhed.
«Men, Ili, Du ser saa forskrækket paa mig; Du forstaar det nok ikke rigtigt endnu, og det gjør jeg selv da ikke heller. Stakkels Onkel, stakkels gamle Onkel! Læs her: «Til Tak for din Kjærlighed, den, som jeg intetsomhelst har gjort for at fortjene.» Er det ikke mærkeligt! — Hvor er Kjæledæggen? Du skal faa en Hest, Julie, en yndig, lille Norbak som den, vi saa paa Langelinie, og De, Jomfru Mørk, skal iklædes en Myndighed uden Grænse, og Du, Ili —»
Hans Talestrøm afbrødes ved Bedstemoders indtrædelse; hun var ganske bleg, og det forekom mig, som saa hun ældre ud; hendes Holdning var mindre fast; Taarerne. — dem, hun ellers altid betvang eller dog i al Fald dulgte — løb uhindret ned ad hendes Kinder, og der var en underlig Blanding af dyb Kummer og rigtig Hjerteglæde i hendes Udtryk.
«Børn,» sagde hun, idet hun rakte Hænderne ud imod os, «o, hvor jeg er en Stakkel! Havde jeg blot bøjet mig under Vorherres Haand, da havde hans Naade ikke nu nedtrykt mig saa dybt! Men jeg Daare trodsede, ansaa mig for forurettet, ja, vovede næsten at foreholde Skaberen mine usle, usle Fortjenester. Det syndige heri er vel efterhaanden gaaet op for mig, men jeg vilde ikke tilstaa det aabent, hverken for mig selv eller andre; Stoltheden kæmpede imod til det yderste, dog nu har den faaet sit Banesaar. — Saa Du er nu Herre paa din Moders Gaard, min Victor, lovet være Gud!»
Bedstemoder hulkede; derpaa begyndte hun igjen, idet hun drejede og krøllede Gjældsbeviset mellem Fingrene uden at tænke paa, hvad det var:
«Ræk mig Haanden, Jomfru Mørk, o, havde jeg taget Deres Penge, havde jeg blot taget dem, da vilde mit Hjærte være lettere nu! —
vær vis paa, at jeg, skjøndt jeg lod som ingenting, godt bemærkede, hvad hver især virkede og stred. Du, min Victor, arbejdede ikke saa utrætteligt for din egen Skyld; dit Maal var at forsøde den Gamles sidste Dage. Jeg har set Dig, Emilie, gaa stille om, skaanende mine Særheder altfor ømt, og bestræbende Dig for at glæde enhver og gjøre os alle tilmaade, efter vore forskjellige Naturer. Selv Julie har, paa sin barnlige Vis, kæmpet og vundet Sejr; jeg har læst mangt et Ønske i hendes lille Ansigt, der blev uudtalt, af Frygt for at besvære eller volde Udgift. — Af egen Erfaring ved jeg nu, at det ikke altid er et smukt Træk hellere at ville give end tage; det er sødt for den hovmodige at være en Magt, andre trænge til, uden selv at trænge til nogen.»
«Fru Baronesse, undskyld, at jeg afbryder, men jeg kan ikke godt høre sligt blive sagt, ikke engang af Deres egen Mund. Gjorde De ikke godt, netop i Løndom, og var det ikke ædelt og stort, at De hellere vilde bære ethvert Savn, end glemme hvad De skyldte Dem selv. Kjære, naadige Frue, De er bestemt ikke rask, saadan har De aldrig været før.»
«Jeg er netop rask, men jeg er saa overvældet og saa angerfuld! I skulle se, Børn, at Bedstemoder vil blive taalmodig, ydmyg og rede til at modtage Hjælp, naar Alderdomssvaghed — den ingen Formue kan bortkjøbe — gjør mig afhængig af Eders Kjærlighed.»
Bedstemoder tog mig i sine Arme og trykkede mig tæt til sit Hjærte, tæt som aldrig før. Der var en mild Glands i hendes Blik, og noget saa hengivent og uforbeholdent i hendes Væsen og Tale, at man fristedes til at spørge: er det virkelig hende selv. Den Glæde, jeg følte, ved at se hende saaledes, var tusinde Gange større, end Glæden over Arven.
Jomfru Mørk, der hele Tiden havde vedligeholdt Fatningen, tog nu Ordet i en Tone, der var saa irettesættende, som hendes dybe Respekt nogenlunde kunde tillade:
«Om jeg tør være saa fri, min naadige Baronesse, synes det mig ikke, her er Grund til en saa overdreven Glæde. Dette var en, efter Familiens Krav til Livet, sørgelig Tilværelse, som jeg aldrig har kunnet regne for andet end midlertidig; det er i sin Orden, at den afløses af en bedre og mere passende.»
«Hør hende,» sagde Bedstemoder leende, «blot vi nu ikke blive Uvenner i vor Alderdom, Jomfru Mørk; jeg tror sandelig, De vil tvinge mig til at blive den gamle stolte og bydende Herskerinde.»
«Tvinge, bevares nej! men det kommer nok af sig selv; dette er bare saadan en lille Overgang, haaber jeg.»
Henad Eftermiddagen, da vi vare komne en Smule til Ro efter Overraskelsen, sagde Bedstemoder pludseligt:
«I vor egen Lykke maa vi ikke glemme andre; jeg har ofte ønsket, at kunne give den skikkelige Kone, der gaar her, en lille Opmuntring ; Gud ske Lov, nu kan det lade sig gjøre. Hvormeget foreslaar De, Jomfru Mørk?»
«Aa, hun har saamænd havt sin gode Fortjeneste her, og er forvænt nok; desuden har hun sine Fejl.»
«Dem have vi alle, men lad det saa blive ved ti Kroner. Vil De kalde paa hende; hun er her vel endnu.»
Jomfru Mørk gik ud for at se ad, men kom, efter at vi et Par Gange havde hørt hende raabe Gertrud, Gertrud, tilbage, sigende at Konen var gaaet, men at hun jo kunde flye hende Pengene næste Dag.
«De tager fejl,» indvendte jeg, truende med Fingeren, «hun er derude, og jeg skal nok finde hende.»
Og, førend Jomfru Mørk kunde forhindre det, hentede jeg et stort, hvidt Blaarlærredsforklæde, med et Uhyre af en Smekke, ind fra Kjøkkenet.
«Her er Gertrud, Bedstemoder, uden al Vrøvl og uden al Familie, men lønnes med Guld kan hun ikke.»
Hvor hun blev rød, skamfuld, glad og vred, alt paa engang, og hvor Bedstemoder lo og græd, medens jeg forklarede Sammenhængen.
Lidt efter kom den gode, gamle Sjæl stikkende med sin Døbeseddel! Magdalene Cathrine Gertrude Mørk.
«Gertrude», gjentog hun, idet hun lagde Pegefingeren paa Navnet, og saa forklarende og undskyldende paa os.
Næste Morgen, da jeg vaagnede, spurgte jeg mig selv: Hvad er der dog sket? og saa huskede jeg først det hele. Derpaa grundede jeg paa, om Bedstemoder virkelig idag, i morgen og fremdeles, vilde være som igaar, eller om Jomfru Mørt skulde faa Ret.
Jeg listede mig ind i hendes Sovekammer; hun sov ganske trygt, men selv i Søvne havde hendes Ansigt et Udtryk, der fuldkomment tilfredsstillende besvarede mit Spørgsmaal, og gjorde Ende paa al Frygt og Tvivl. Der var en ophøjet Fred, noget baade smeltet og luttret udbredt over det kjære, blege, gamle Ansigt; hun var vist nylig slumret ind; Hænderne vare foldede; Kinden viste endnu Spor af Taarer, og Hovedpuden var ganske vaad.
Det var en sælsom Tanke, at vi skulde tilbage til vort gamle Hjem; for mig var den imidlertid ikke ublandet glædelig, men ledsaget af Uro, ja næsten Angst. Forunderligt var det ogsaa, at Frederik Storm ved sin dulgte Velgjerning, havde paavirket Onkel og foranlediget alt dette. Jeg vilde aldrig forraade ham; det forekom mig næsten, som var det min egen Sag, som havde jeg Part deri.
«Det er smukt og glædeligt,» sagde Victor faa Dage efter, «saa megen Deltagelse, der strømmer mig i Møde fra alle Kanter; sligt gjør En saa godt.»
«Den Lærdom, Modgangen har givet os,» svarede Bedstemoder, idet hun kyssede hans Pande, «maa ikke være spildt. Før trængte Du mere til Deltagelse, Victor.»
«Men jeg var saadan en forstemt, kjedelig Fyr, med hvem der intet kunde stilles an, hvorfor jeg ikke kan fortænke Folk i, at de undgik mig. Du kan iøvrigt være ganske rolig, Bedstemoder, jeg bliver aldrig den, jeg var før Ulykken. Fornøjelser ere intet Maal mere for mig; jeg lever ikke i Øjeblikket alene, og vil dertil — skjøndt det unægtelig strider mod min Natur — med Guds Hjælp blive en streng Økonom; jeg indser nemlig klart, at dette er bydende Pligt for enhver Æresmand, og den eneste Vej til at kunne udrette noget virkelig godt. Der er Alvor i min Sjæl, Bedstemoder, tror Du det?»
Og den gode Villie lyste ud af hans smukke, ærlige Øjne, og gav hele hans Skikkelse noget endnu mandigere og ædlere end sædvanligt.
«Giv mig et godt Raad,» spurgte han senere, «hvem skal jeg tage til Kommissionær, Knude eller Skrue?»
«Naturligvis Knude; Onkel Johan kjendte nok sine Folk.»
«Ja, men Skrue, stakkels Karl,» indvendte han for ramme Alvor, «har, som han siger, haft saa meget Bryderi med vore Affærer, at det næsten er utaknemmeligt at forlade ham nu.»
Vi spottede lidt over hans Troskyldighed, men holdt dog endnu mere af ham, paa Grund af den.
«Hverken Knude eller Skrue,» bad Jomfru Mørk, «en Tølper er ligesaa ubehagelig, som en Kjæltring er farlig.»
Knude blev imidlertid, af en Slags Pietetsfølelse mod Onkel Johan, den Begunstigede, og ved hans Hjælp lykkedes det — til Jomfru Mørks ubeskrivelige Glæde — at faa en Del af vort Familie-Sølvtøj kjøbt tilbage. Eduard meldte sig snart, og fik straks sin gamle Plads, fordi han, som hans Herre udtrykte sig, havde holdt sig til os i de onde Dage.
«Se her, Ili;» udraabte Victor en Morgen, idet han rakte mig Avisen, «vor Stedmoder staar mellem de Rejsende; eftersom Forholdene have stillet sig, finder jeg, at vi, for Faders Skyld, bør gjøre hende en Visit.»
Lille Julie trak mig ængstelig i Kjolen og bad:
«Jeg maa nok blive hjemme, ikke?»
«Jovist maa Du, og vi ville ogsaa gjøre det saa kort af som muligt.»
Da vi gik op ad Hotellets Trappe, saa jeg min Stedmoder, pragtfuldt klædt, og smukkere end nogensinde, komme ud af en Dør, fulgt af nogle Damer og Herrer. Da hun fik Øje paa os, standsede hun et Sekund, vinkede derpaa ad sine Ledsagere, og gik ind i en Sidegang. Jeg kunde ikke høre, hvad hun sagde, men hendes Mine udtrykte, at vi vare et Paahæng, hun for enhver Pris vilde undgaa. Victor havde intet bemærket, og vi gik derfor til hendes Værelser, hvor Glitterup tog imod os, og med skadefro Blinken i Øjnene beklagede, at hendes Frue lige var gaaet; ubegribeligt, at vi ikke havde mødt hende.
Formodentlig har Efterretningen om Arven straks efter naaet vor Stedmoder, thi endnu samme Eftermiddag gjengjældte hun Besøget, Hun havde ret længtes efter os, sagde hun; vi havde ikke besvaret Brevet, og det havde gjort hende saa ondt.
«Vi have intet Brev faaet,» forsikkrede Victor.
«Hvorledes! det er gaaet tabt; hvad have De maattet dømme om mig? ak, jeg har lidt meget, og Sorgen har forandret mig og gjort mig fornuftigere; nu vilde alt være gaaet bedre end før.»
«Der var Fordom, og følgelig Skyld paa begge Sider,» svarede Bedstemoder roligt, «jeg mener paa Deres og min, thi Børnene maa jeg frikjende.»
«Fuldkomment, fuldkomment! men hvor er den lille kjære» — jeg tror hun havde glemt Navnet — «min Favorit?»
Jeg søgte allevegne efter Julie, men skjøndt hun aldrig gik ud paa egen Haand, og Lejligheden intet som helst Smuthul indeholdt, var hun ikke til at finde, og først, da Vognen var kjørt bortt kom den lille Kryster, ganske rød i Hovedet og halvkvalt, ud af Victors Klædeskab. Denne Visit blev den eneste; kort efter rejste vor Stedmoder til Italien, og blev der — efter først at have antaget den katolske Tro — gift med en ubemidlet Prinds, som skal være frygtelig jaloux og lade hende bo paa et afsides Slot, hvor hans gamle Moder agerer Fangevogter. —
Det var en højtidelig Stund, da Victor kom for at hente os ud til Egeborg, hvor han og Jomfru Mørk havde gjort alt i Stand til vor Modtagelse. Den trofaste, kjærlige Sophie vilde slet ikke slippe mig.
«Emma er rejst til Skaane,» sagde hun, «nu rejser ogsaa Du, og jeg maa græde, skjøndt jeg vel burde være umaadelig glad.»
&lt;/poem&gt;

==Ottende Kapitel.==
&lt;poem&gt;
«Saa lader Herren det da virkelig ske; saa skal jeg gjense det Sted, jeg har elsket saa højt!» udraabte Bedstemoder, idet vi rullede rask henad Landevejen i den smukke, ny Wienervogn. Julie klappede i Hænderne, og Victor, der red foran paa Abdel Kader, sprængte tilbage og saa med et straalende Blik paa os.
Da vi for noget over to Aar siden forlode Hjemmet, havde flygtige Iagttagere ikke kunnet opdage noget særdeles paa Bedstemoder; nu, derimod, maatte hun forekomme dem højst ynkværdig, saameget græd hun.
Det var den solklareste Junidag, netop saa varm, at man satte tilbørlig Pris paa Skovens Skygge og den blide Luftning.
«Se op i den blaa Himmel, Ili,» Bedstemoder havde aldrig før brugt Kjælenavne, «helt op; er det ikke forunderlig velgjørende? Herre min Gud, det er, som var jeg gamle Menneske Barn paany, og saa alle dine Undere for første Gang!»
Udenfor Landsbyen var en lille Æreport oprejst; Dannebrog viftede saa fornøjeligt fra Toppen; kjendte, venlige Ansigter saas rundt omkring, og vi modtoges med et hjærteligt Hurra. Det lille Slot saa saa gjæstfrit og indbydende ud oppe paa Banken; Egetræerne rundt omkring vare lige sprungne ud; vi betragtede det saa opmærksomt, som havde vi aldrig set det før.
Hvor hun var stivet, pertentlig, sirlig og gjennemtrængt af vor Storhed, den gamle Jomfru Mørk, som hun stod der ved Foden af Trappen og nejede for os. Bedstemoder satte sin Fod ganske tøvende paa Jorden; derpaa hviskede hun:
«Jeg har aldrig i Sorgens Tid bedet Vorherre, at han vilde lade mig komme her igjen, skjøndt det var mit inderligste Ønske; det var en underlig Forstokkethed og gjør mig nu saa ondt.»
Victor bød derpaa Bedstemoder Armen og førte hende gjennem hele Huset; det gik lidt langsomt, thi hun standsede ofte, snart med et gjenkjendende Udraab, snart for at beundre og takke. Overalt var der smukt og hyggeligt; Tipoldeforældrene hang i den store Sal, og der var ingen Skygge paa deres Ansigter mere, tvertimod, de saa bifaldende ud for sig.
Om Middagen sad Bedstemoder igjen ved Bordenden, men den kjedelige Tvang sad ikke imellem hende og os, som altid før. Det var et velsignet Maaltid, skjøndt der kun blev talt lidt og spist endnu mindre. Da vi kom ind i Havestuen, stod Jomfru Mørk, akkurat som i gamle Dage, foran Kaffebordet; der var dog et lille Træk af Misfornøjelse om hendes Mund, foranlediget ved, at Herr Knude ikke havde kunnet opdrive vor gamle Sølv-Kaffekande.
«Der er Frederik,» raabte Victor pludseligt, idet han ilede hen mod Døren, «hvorfor kom Du ikke før? jeg havde ventet Dig til Middag, og hvor er Pastor Dahl?»
«Han har desværre Koldfeber, og det er netop hans slemme Dag; jeg skal imidlertid bringe hans bedste Hilsen og kjærligste Velkommen. At jeg ikke korn før, var naturligvis fordi en Fremmed kun kunde genere.»
«Saa De er fremmed,» sagde Bedstemoder, «jeg troede De var en rigtig god, prøvet Ven.» Hun trykkede varmt hans Haand, bad ham tage Plads ved sin Side, og begyndte saa at spørge ud om Folkene i Landsbyen. Hvor godt huskede hun ikke alle sine fattige; man kunde ret mærke, hvorledes de havde ligget hende paa Sinde, og hvor haardt hun havde følt Trykket af ikke at kunne hjælpe dem.
O, hvor jeg var forunderlig tilmode, jeg vovede ikke rigtigt at se paa ham; det forekom mig imidlertid, at han var meget rolig og glad; hans Stemme lød fast og klar, som altid. Julie sad paa hans Skjød, læste for ham og fortalte ham alt, hvad der beskjæftigede hende; jeg var saa indflettet heri, at hun vist nævnede mit Navn tyve Gange.
«Nu nok, Julie,» sagde Victor tilsidst, idet han leende satte hende ned paa Gulvet, «Du maa ikke udelukkende lægge Beslag paa ham; jeg fordrer ogsaa min Andel.»
Jeg stod ved Vinduet og følte mig saa bedrøvet, forladt og underlig tilovers. Hvor lykkelig havde jeg ikke været for et Aar siden, da ogsaa jeg, frit og trygt, kunde udtale mig for ham; jeg ønskede mig næsten tilbage i de triste Stuer i Dronningens Tvergade. Dog dengang havde han ikke været lykkelig, og det var han nu; jeg kunde ikke tvivle derom, hans hele Væsen udtrykte Tilfredshed og Sindsro. Vi spadserede alle i Haven, men min Glæde var bortdunstet og kom ikke tilbage, fordi jeg fortalte mig selv, at jeg var ufornuftig og utaknemmelig. Da jeg skjænkede Teen om Aftenen, kom Victor hen til mig og sagde:
«Det er umuligt at forstaa sig paa Dig, Ili! ikke har Du henvendt et eneste venligt Ord til Frederik Storm. Har Du da ganske glemt hvad han har været for os? det ligner ikke min lille Søster, der ellers har et saa taknemmeligt Hjærte.»
«Tys, tys, der er han.»
Jeg bøjede mit Hoved og klirrede med Teskeerne; Pastor Storm lagde sin Haand paa Victors Skulder, og sagde i en oprømt Tone;
«Det har været en sand Fryd for mig at gjense Baronessen; hvor hun er værdig og rørende i sin Glæde; hun forekommer mig langt mere imponerende nu, end før, da — dog det bør være dødt og magtesløst. Det er sandt, Victor, jeg skulde spørge Dig fra min Onkel, om Du har isinde at blive her, og hvile paa dine Laurbær.»
«Svar Pastor Dahl, at jeg har tilkæmpet mig en Overbevisning, og higer efter at bringe den ud i Livet. Det var ikke alene som Brødstudium, jeg drev Juraen, og jeg vil derfor, naturligvis, fuldende min Eksamen, Jeg længes ret efter en ordentlig Samtale med den prægtige gamle Mand; vi ere enige i det vigtigste, og han vil i det mindste ikke finde mig ensidig.» «Den stakkels Ensidighed skal altid holde for! er den da virkelig saa forfærdelig, naar den ikke gaar til Yderlighed, og er ledsaget af tilbørlig Tolerance mod anderledes tænkende? den ensidiges Evner blive concentrerede i et Punkt, hvorfor han, i sin særskilte Retning, undertiden formaar at udrette det utrolige; dog tilstaar jeg villigt, at han i Reglen er utaalelig. Men vi gjøre Frøken Emilie Tiden lang.» «Paa ingen Maade.»
«Hvor det vil glæde Onkel at se Dem, De ser saa rask ud»
«De ogsaa,» var mit korte Svar; Victor sendte mig et forbavset, misbilligende Blik. Og jeg maatte skynde mig bort, for ikke at briste i Graad.
Om Aftenen, da jeg fulgte Bedstemoder ind i hendes Værelse, sagde hun til mig:
«Du er bleven saadan en stille Pige, lille Ili, men det maa Du ikke være. Det vil fryde mit Øre igjen at høre Dig dandse gjennem Værelserne, og jeg skal aldrig sige; tys, tys, som jeg sagde før, naar Du lo eller sang en Smule for højt.»
Da jeg kom ind i vor venlige, luftige Stue, sov Julie allerede. Jeg kyssede min Øjestens bløde Krøller, hendes rosenrøde Kind, hendes smaa runde Arme og Hænder. Hun skal trippe om i Haven og Stuerne, tænkte jeg, og bringe Liv og Glæde i Huset med sin søde lille Latter og Sang.
De vare nu alle lykkelige; de kunde godt undvære mig; hvad havde jeg at udrette i Verden? og jeg tænkte med en sælsom Utilfredshed paa, at jeg befandt mig vel, var rask og ung, tænkte derpaa, som Fangen tænker paa de tykke Mure og urokkelige Jernstænger, der berøve ham Friheden. Dog kun et Øjeblik var jeg saa syndig; i det næste bad jeg Gud om Tilgivelse, og formaaede at takke ham for hans store Naade mod os alle.
Jeg vaagnede meget tidligt, og laa saa og ventede paa Dagslyset, der kom umærkeligt listende, afhyllende den ene kjendte Gjenstand efter den anden: den store, grønne Porcelæns Kakkelovn, det snirklede udskaarne Hjørneskab, de underlige, malede Dørstykker, og saa de ny Møbler, som jeg næppe havde bemærket Dagen før.
Da den bekjendte Knebbren af Storkene, i de tre Reder paa Taget, lod sig høre, kunde jeg ikke blive længere i Sengen; ganske sagte klædte jeg mig paa, og ganske sagte sneg jeg mig nedad Trappen og ind i Havestuen. Moders Billede saa saa mildt og opmuntrende paa mig; jeg vandede mine Blomster, Pastor Dahls Aflæggere, der nu vare blevne store og kraftige. Alt stod frodigt i Haven, og den var saa godt holdt og saa smuk. Det gamle Gartnerhus var revet ned. og et nyt paabegyndt; en ung Mand i lys Frakke med Hatten paa Snur stod foran det, og betragtede Arbejdets Fremskridt. Med Forundring gjenkjendte jeg i ham den forrige Lærling.
«Godmorgen, ærbødige Tjener, dejligt Vejr! Frøkenen ser, at Deres Hr. Broder har antaget mig; jeg haaber, det skal blive til gjensidig Tilfredshed, — De ved maaske ikke, at jeg har lært paa Frederiksberg?»
«Nej, men jeg ser, at De forstaar Kunsten; dog hvor er Claus?»
«Han er død; ja, hvad skal man sige, den enes Død er den andens Brød! Naar Huset er færdigt, tænker jeg at holde Bryllup; jeg er nemlig bleven forlovet med en kjøbenhavnsk Jomfru, der er» — den unge Purre ledte efter et passende Udtryk — «mere end almindelig.»
Jeg gratulerede paa det bedste og skyndte mig saa ud af Haven; jeg vilde gaa ad Landevejen til Kirkegaarden; Græsset langs Stien var vaadt af Dug; desuden løb den jo lige forbi Præstegaardens Have.
Hvor der var stille og højtideligt derude! Stakkels gamle Claus laa tæt ved sit forrige Herskab; Victor havde ladet sætte et smukt, lille Kors paa Graven; andet godt kunde han jo nu ikke gjøre ham. —
Nede ved Aaen stod Edvard, skjødesløst lænet til et Træ, med en Cigar i Munden og en Medestang i Haanden. Han var omgiven af en Hob Landsbybørn, der med Beundring betragtede hans Liberi og hele Personlighed, og med den største Tjenstivrighed kappedes om at forsyne hans Krog med Orme.
Paa Tilbagevejen kom jeg forbi det lille Hus med den blaa Dør; denne var vist nylig bleven malet, i det mindste skinnede den, saa man næsten fik ondt i Øjnene. Karen Marie, der var vokset dygtigt og bleven en rigtig robust, fregnet, hverdagsagtig lille Bondepige, stod udenfor og skrubbede Kartofler. Faderen sad helt oppe paa en Stige og gjorde ved Taget; han blev saa fornøjet over at se mig, at han nær havde tabt Ligevægten.
Den lille spidse Høj saa saa indbydende ud, akkurat som en Jægerhue, og Vinden legede med Fjeren: det slanke, lysegrønne Birketræ. Jeg indtog min gamle Plads paa Bænken op til Stammen.
Den friske, vederkvægende Morgenluft og Egnens Skjønhed virkede oplivende paa mit Sind. Hvorfor havde jeg i Gaar følt mig saa besynderlig skuffet? Kunde jeg virkelig ønske, at han endnu skulde være sorgfuld for min Skyld? O, jeg havde været meget egenkjærlig; hvad maatte han dømme øm mig? Herefter skulde det blive anderledes, og dog — vilde det være mig muligt at tale roligt og venligt med ham om ligegyldige Ting?
Netop som jeg grundede herover, saa jeg ham gaa langsomt hen ad Vejen med en tankefuld og alvorlig Mine. Jeg havde stor Lyst til at flygte, men hvor skulde jeg ty hen; maaske saa han mig mindst her. Dog nej, han drejede ind paa Stien op til Højen.
«De maa endelig ikke gaa, Frøken Felsen; jeg tillader mig kun at forstyrre Dem paa Deres Morgentur, fordi jeg absolut maa bede Dem om Et. — Sørg for, dersom min Fred er Dem kjær, at jeg ikke indbydes for ofte; jeg kan ikke komme her daglig og vil nødig krænke Victor med tomme Undskyldninger eller ugrundede Afslag. De vil maaske svare, at mine Følelsers Natur burde være forandret; ja, uden Tvivl, den burde, men den er det ikke.»
Den undertrykte Bevægelse sittrede i hans Stemme, og jeg følte, at Lykken var nær, ganske nær, men Ordet, hvormed den kunde vindes, laa bundet paa min Tunge; jeg burde maaske have talt, men jeg kunde ikke.
«Hvorfor er De saa forskrækket, Barn?» vedblev han, tro ikke, at jeg vil tale om noget, der i fjerneste Henseende kan bedrøve Dem eller berøre Dem pinligt. Har De ingen Tillid mere til Deres gamle Ven? Deres Opførsel imod ham er saa forandret.» «Jeg er forandret!»
Slaaet af mit besynderlige Væsen betragtede han mig spørgende; jeg kjendte dette urolige, spændte, halvhaabefulde og dog tvivlende Blik; det havde hvilet paa mig en Gang tidligere; da overskyggedes det; før jeg havde sagt et Ord; nu derimod blev det lysere og lysere, skjøndt jeg ogsaa sad tavs.
Solen skinnede dejligt paa Strandens blaa Bølger og paa Rugmarkens grønne; Gøgen kukkede ude i Skoven; vi sade Haand i Haand, og der var Fred og Tak i vore Sjæle; vi forstode hinanden.
«O, Gud ske Lov, at jeg ikke sagde Ja før; ellers havde jeg maaske, idet jeg vandt den højeste Lykke, troet at bringe et Offer. — Maa jeg nu blot aldrig give Dig Anledning til at studere Jura for min Skyld!»
Mit Tungebaand var løst; jeg udtalte mig ret for ham og var glad og ung igjen. Hvor det var underligt at tage hans Arm, og dog det var saa trygt og godt; hvor det var underligt og lyksaligt, at han kunde holde saa meget af mig.
«Og Du er ganske vis paa, min Emilie, at det rolige tarvelige Liv i Præstegaarden vil kunne tilfredsstille Dig.»
«O, Du ved jo nok, jeg passer ikke i store Forhold, eller har Du rent glemt mine smaa uskaterlige, kvindelige Evner.»
Da vi kom til Hjørnet af vor Have, spurgte jeg, om han huskede den lille Pige, han paa dette Sted havde givet en Almisse.
«Tydeligt! Det var en Aften i et skrækkeligt Tordenvejr, men Kjære, hvor kan Du vide det?»
«Fordi jeg var Pigen »
Jeg fortalte ham nu det Hele, og han kyssede min Haand, hvor Pisken havde ramt den.
«Det er ikke alt,» vedblev jeg, «Du maa tro, jeg ved meget, meget mere, og nu er Turen til Dig at skrifte. Har Du aldrig spillet Komedie? Kjender Du en Fru Lund? O, Du kan ikke lyve, desuden har jeg set det, sort paa hvidt.»
«Min dyrebare, lille Ili, jeg frygter, at Du bedrager Dig selv; holder Du virkelig af mig? Er det ikke paa Grund heraf —»
«Jeg tror, at jeg har holdt af Dig fra en Gang, jeg som Barn havde været meget ulydig og hæftig, og Du kom hen til mig, tog mine Hænder bort fra Ansigtet, kyssede min Pande og sagde: «Du lille Stakkel, der har været saa gruelig uartig; jeg har rigtig ondt af Dig.» — Tror Du desuden, at jeg kunde have bevaret Hemmeligheden og fundet min Lykke i den, dersom Du ikke allerede havde været mig kjær?» «Og Du vil fremdeles bevare den, og under ingen Omstændigheder bruge den som Vaaben til at besejre din Bedstemoders Modstand.» «Hun vil ingen Modstand gjøre nu!» «Det tror jeg dog, og det bedrøver mig meget, at vor Lykke i hvert Fald vil gjøre et Skaar i hendes.»
«Dersom mit Navn havde været Dyre, vilde Du maaske faa Ret, men det er kun Felsen, og dette har i Bedstemoders Øjne aldrig hørt rigtig med.»
Victor kom nu til; da han saa os gaa sammen, sendte han mig et venligt Nik, som paaskjønnede han, at jeg havde lagt mig hans Bebrejdelse paa Sinde. Jeg skyndte mig fra dem og løb gjennem Haven op til Huset.
Julie, der mødte mig paa Trappen, spurgte ganske forundret:
«Hvad har Du dog fundet derude, Ili, som har gjort Dig saa glad?»
Bedstemoder sad i Sofaen og læste; jeg lagde mig paa Knæ ved hendes Side og tog hendes Haand.
«Kjære Bedstemoder, jeg kommer for at sætte din Ydmyghed paa en Prøve.»
Hvor det var sælsomt at tale saaledes, medens jeg i Hjærtet var saa stolt af hans Kjærlighed og følte mig saa hædret ved den.
«Gjør kun et Forsøg, Barn.»
Dersom Bedstemoder bestod en indvendig Kamp, hvilket jeg næsten tror, var den kun kort; da jeg havde endt min Tilstaaelse, rejste hun sig op og førte mig hen til det aabne Vindue.
«Dette skal igjen blive min Yndlingsplads,» sagde hun, idet hun tog mig i sin Favn, «her vil jeg sidde og glæde mig over mit Barns Lykke.»
Jeg saa ud; der hvor Kastanietræet havde staaet, dannede Aabningen ligesom en prægtig, grøn Port, hvorigjennem den smukke, nye Præstegaard tittede frem med Roser og Vinløv op ad Muren; vi kunde se de hvide Duer trippe om paa Taget og den gamle Pastor Dahl sidde velindpakket i en Lænestol udenfor Døren i Solskinnet.
Lidt efter kom Victor; han var meget forbavset, bevæget og kjærlig.
«Nu forstaar jeg,» sagde han, «hvorfor Du ikke fandt, at Emma passede for Frederik, lille Søster. Og jeg, som endnu i Gaar bebrejdede Dig Kulde! det stille Vand bar rigtignok den dybe Grund.» —
Jeg tyede nu ind paa vort lille Værelse, for at samle og forstaa hele Omfanget af min Lykke, for at udøse mig i Tak og Bøn.
Netop som jeg igjen vilde gaa ind til de andre, aabnedes Døren, og den gamle Jomfru Mørk traadte ind.
Bedstemoders Tipoldemoder kunde, dersom hun i al sin Pragt var steget levende ud af Rammen, umuligt have fæstet, et mere sønderknusende Blik paa sin vanslægtede Ætling, end den skikkelige, gamle Pige fæstede paa mig.
«Endnu er det ikke forsilde,» raabte hun højtideligt, «endnu kan De træde tilbage!»
«De ved ikke, hvad De siger, og jeg er for lykkelig til at kunne blive vred.»
«En bittrere Skaal har jeg aldrig drukket,» vedblev hun, og det netop nu, alt tegnede saa lyst Og godt.»
«De husker jo nok, kjære Jomfru Mørk, at De selv har fortalt mig — aa, se dog ikke saa streng ud! — at Familien Felsen just ikke hørte til de bedste.»
«Nej, desværre, og vor velsignede unge Baronesse handlede ogsaa urigtigt, men det er dog tusinde Gange værre at gaa rent udenfor; en ny Familie bliver dog ældre Aar for Aar.»
«Men De foretrækker vel dog, som Stok-Aristokrat, at en Datter gaar ud af Familien, for, at en borgerlig Pige førtes ind i den.»
«Hvem sikkrer En mod, at det ogsaa kan ske; Eksemplet smitter. Naar De endda blev forstødt og gjort arveløs; men det græmmer mig, at alt skal gaa saa let og glat, som var det i sin Orden.»
«O, De kan ikke ønske ondt over mig, hvem De altid har været saa god og kjærlig imod.»
«Jeg ønsker det bedste for Dem, mit unge Herskab, jeg ønsker, at De enten maa skifte Sind, eller ogsaa sænkes ned i den sorte Muld, før Ulykken sker.»
»Svar mig oprigtigt; har De nogensinde kjendt en bedre eller ædlere Mand?»
«Nej, det maa jeg tilstaa, at jeg ikke har, paa dette nær. For Vorherre er han vist fornemmere end baade Prindser og Konger; men Et er Himlen og et Andet er Jorden, og de Dele skal man ikke blande sammen; hvad der passer det ene Sted, passer ikke det andet. Var jeg naadig Frøken paa Slottet, vilde jeg ikke være Madamme i Præstegaarden, det véd jeg nok; og selv om jeg havde Lyst dertil, vilde højere Hensyn holde mig tilbage. — Dog, jeg kan nok ligesaa godt tie stille, mærker jeg. Var Baronessen sig selv — men desværre, jeg tror, hun gaar lidt i Barndom — vilde denne Jammer aldrig være kommen over os?
Efter dette Udbrud forlod hun Stuen med en stiv og stram Hilsen. Der var dog noget i hendes Blik, som forvissede mig om, at hun, sine strenge Ord uagtet, aldrig ganske vilde kunne lukke sit Hjærte for mig.
«Tag dit Tøj paa, lille Emmy,» sagde Bedstemoder senere; «da Pastor Dahl ikke kan komme til os, ville vi gaa til ham.»
Bedstemoder gik i Forvejen ved Victors Arm; saa kom vi: Julie løb frem og tilbage, snart holdende sig til det ene Parti, snart til det andet.
«Se, hvor Stien bugter og snor sig,» sagde Victor, «der skal skjæres en ny fra vor Have lige gjennem Marken til Præstegaarden, at Afstanden kan blive saa kort som tænkelig.»
Pastor Dahl tabte sin Bog af lutter Forskrækkelse, da vi kom anstigende; derefter tog han Brillerne af, tørrede dem med en komisk Ivrighed, og saa saa igjen paa os.
«Hvorledes befinder De Dem i Dag, Herr Pastor?»
«Elendigt!,» svarede han, med det gladeste Ansigt, idet han rask sprang op, «mine Febersyner efterligne, paa en forvirrende, gøglende Maade, Virkeligheden; vidste jeg ikke bedre, vilde jeg sværge paa, at den stolte, gamle Baronesse Dyre i højstegen Person aflagde mig et Besøg.»
«De maa ikke spotte, Pastor Dahl, De skulde hellere spørge, som De plejede at spørge Børnene; hvad har De til mig?»
«Nu, hvad har De da til mig?»
«En Trediedel af al min Ejendom, en lille Husmoder, en Datter, min Emilie.»
Den gamle Mand blev pludselig alvorlig, tog Huen af, foldede sine Hænder og sagde;
«Mit Liv er altsaa blevet sparet, for at jeg skulde se dette; lovet være Herren, der gjør alle Ting vel!»
«Saa det var Tanken paa min lille Fugl,» vedblev han, idet han kjærligt tog min Haand, «der lagde sig som en Skygge over dit Ansigt, Frederik, hvergang jeg formanede Dig til at vælge en Brud. — Iøvrigt fejler De, Fru Baronesse, naar De tror, jeg lader mig nøje med en Trediedel; jeg vil altid have det halve, og faar ogsaa nok det halve; den lille maa vi dele; se, hvor hun klynger sig til sin Søster.»
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Sikken voldsom trængsel og alarm</title>
    <id>2696</id>
    <revision>
      <id>5547</id>
      <timestamp>2006-11-08T20:37:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>indsat ekstra linieskift for bedre adskillelse mellem vers</comment>
      <text xml:space="preserve">Tekst af [[Forfatter:Peter Faber|Peter Faber]], 1848


----


Sikken voldsom trængsel og alarm, &lt;br/&gt;
det er koldt, og man må gå sig varm. &lt;br/&gt;
Lygten tændes klokken fire alt, &lt;br/&gt;
det skal være aften med gevalt. &lt;br/&gt;
Midt på gaden sælges træ'r og frugt, &lt;br/&gt;
se butikken, hvor den stråler smukt! &lt;br/&gt;
Varer kan man få i tusindvis, &lt;br/&gt;
tænk dem bare: under indkøbspris. &lt;br/&gt;
Pris, pris, pris, pris, pris, pris, &lt;br/&gt;
tænk dem bare: under indkøbspris, &lt;br/&gt;
pris, pris, pris, pris, pris, &lt;br/&gt;
tænk dem bare: under indkøbspris! &lt;br/&gt;&lt;br/&gt;

Håndværksmanden han må holde her, &lt;br/&gt;
kunstneren har også sit besvær. &lt;br/&gt;
Og hans værker spredes vidt omkring, &lt;br/&gt;
takket være Hornemann og Bing! &lt;br/&gt;
Man af kundskabsvæsnet daglig ser, &lt;br/&gt;
at poeterne bli'r fler og fler. &lt;br/&gt;
Selv min lille bly forfrosne fugl &lt;br/&gt;
kvidrer med i dag, for det er jul. &lt;br/&gt;
Jul, jul, jul, jul, jul, &lt;br/&gt;
kvidrer med i dag, for det er jul, &lt;br/&gt;
jul, jul, jul, jul, jul, &lt;br/&gt;
kvidrer med i dag, for det er jul, &lt;br/&gt;&lt;br/&gt;

Pyntet smukt af en usynlig hånd &lt;br/&gt;
står nu træet der med lys og bånd. &lt;br/&gt;
Døren åbnes, og man strømmer ind, &lt;br/&gt;
kredsen sluttes med begejstret sind. &lt;br/&gt;
Børnene de hopper rask af sted, &lt;br/&gt;
bedstefader han er også med, &lt;br/&gt;
lad os tage del i deres sang, &lt;br/&gt;
brødre, vi var også børn engang. &lt;br/&gt;
Gang, gang, gang, gang, gang, gang, &lt;br/&gt;
brødre, vi var også børn engang, &lt;br/&gt;
gang, gang, gang, gang, gang, &lt;br/&gt;
brødre, vi var også børn engang. &lt;br/&gt;&lt;br/&gt;

Juleaften, o hvor er du sød, &lt;br/&gt;
så skal alle folk ha' risengrød, &lt;br/&gt;
æbleskiven bliver flittigt vendt, &lt;br/&gt;
gåsestegen er til bag'ren sendt. &lt;br/&gt;
Bonden sidder tidligt ved sit fad, &lt;br/&gt;
sikken Guds velsignelse af mad, &lt;br/&gt;
lænkehunden selv får dobbelt sul, &lt;br/&gt;
den skal også vide, det er jul. &lt;br/&gt;
Jul, jul, jul, jul, jul, jul, &lt;br/&gt;
den skal også vide, det er jul, &lt;br/&gt;
jul, jul, jul, jul, jul, &lt;br/&gt;
den skal også vide, det er jul. &lt;br/&gt;&lt;br/&gt;

Når man ikke er en doven krop, &lt;br/&gt;
står man julemorgen tidligt op. &lt;br/&gt;
Klokken kimer, gaden er så glat, &lt;br/&gt;
kirken lyser i den stille nat. &lt;br/&gt;
Indenfor er sang og festlig fred, &lt;br/&gt;
og man føler sig så vel derved, &lt;br/&gt;
allerhelst når præk'nen ikke du'r, &lt;br/&gt;
thi så får man sig en lille lur. &lt;br/&gt;
Lur, lur, lur, lur, lur, lur, &lt;br/&gt;
thi så får man sig en lille lur, &lt;br/&gt;
lur, lur, lur, lur, lur, &lt;br/&gt;
thi så får man sig en lille lur.  &lt;br/&gt;&lt;br/&gt;

Op ad dagen går man byen rundt, &lt;br/&gt;
trækker vejret lidt, det er så sundt. &lt;br/&gt;
Alle folk er i den nye stads, &lt;br/&gt;
men om aftnen er der fint kalas. &lt;br/&gt;
Gud velsigne den, som først opfandt &lt;br/&gt;
det at lege jul og give pant. &lt;br/&gt;
Unge pige, lad os lege skjul, &lt;br/&gt;
giv mig kun et kys, det er jo jul. &lt;br/&gt;
Jul, jul, jul, jul, jul, jul, &lt;br/&gt;
giv mig kun et kys, det er jo jul, &lt;br/&gt;
jul, jul, jul, jul, jul, &lt;br/&gt;
giv mig kun et kys, det er jo jul. &lt;br/&gt;&lt;br/&gt;

Du som skænkte os den skønne fest,  &lt;br/&gt;
hvad der båder os, det ved du bedst, &lt;br/&gt;
dog har jeg det håb, at - før jeg dør - &lt;br/&gt;
du ej nægter mig en vis favør: &lt;br/&gt;
Drej kun universet helt omkring, &lt;br/&gt;
vend kun op og ned på alle ting, &lt;br/&gt;
jorden med, thi den er falsk og hul, &lt;br/&gt;
rør blot ikke ved min gamle jul. &lt;br/&gt;
Jul, jul, jul, jul, jul, jul, &lt;br/&gt;
rør blot ikke ved min gamle jul, &lt;br/&gt;
jul, jul, jul, jul, jul, &lt;br/&gt;
rør blot ikke ved min gamle jul &lt;br/&gt;


[[Kategori:Julesange]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Herrens Dag</title>
    <id>2699</id>
    <revision>
      <id>5551</id>
      <timestamp>2006-11-12T16:26:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>færdig</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=←[[Aarsagen til Kjærlighed]]
| næste=
| titel=Samlede Digte (1840)
| afsnit=Herrens Dag
| forfatter=Hans Vilhelm Kaalund
| noter=
}}

{|
|||&lt;font=2&gt;'''Herrens Dag.'''&lt;/font&gt;
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Alt bli'er saa stille, saa rædsomt stille;
|-
|||See, Solen sluges af bælmørk Nat!
|-
|||Ei længer fløiter en Fugl sin Trille.
|-
|||Det bli'r saa stille, saa rædsomt stille,
|-
|5||Thi Dommens Time sig nærmer brat!
|-
|||Ei Bølge bruser, ei Storm sig vaander;
|-
|||Hver Blomst indskrumpes til vissent Halm;
|-
|||Forfærdet Menneskets Slægt indaander
|-
|||Den tunge, lumre, fortærende Qvalm.
|-
|10||Hvert Haar sig reiser, og Syndren vrider
|-
|||Paa Blodskamsleiet sin klamme Haand;
|-
|||Høit galer Hanen, og Hunden slider
|-
|||Med Hyl og Stønnen i Lænkens Baand; —
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Da toner et Brag,
|-
|15||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Som tusindfold Torden!
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Det gyser i Jorden
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Med Krampeslag;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Hver Ørhinde brister;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;De muldnede Kister
|-
|20||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Skeletter opspye.
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Ak! hvor skal de flye,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;De jamrende Sønner
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og Døtre af Støv?
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Med Eder og Bønner
|-
|25||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;De hvirvles som Løv!
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Frem styrte af Skoven
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;De hylende Dyr;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Fra neden og oven
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Sig Braget fornyer;
|-
|30||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Med Hvaler og Snoge,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og Tudser og Frø'r,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Som Bejkjedler koge
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;De oprørte Sø'r;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og Afgrunde gabe,
|-
|35||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og Skovene rave
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Mens Indvolde vælte
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Af Jordens Bug;
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og Bjergene smelte,
|-
|||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og vakle og vælte
|-
|40||&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;Og hvirvles som Fnug! —
|-
|||&amp;nbsp;
|-
|||Brat Larmen tier, og Chaos strækker
|-
|||Sig atter ud som et Kæmpeliig.
|-
|||Basunen vældig de Døde vækker:
|-
|||I Dybet Knoklerne røre sig;
|-
|45||Og hundred' Seclers hendøde Slægter
|-
|||Fremmyldre af den uhyre Grav.
|-
|||Hver Sjæl at tælle, hvo mon det mægter?
|-
|||Det er som Sandskorn i Verdenshav!
|-
|||Her vrider Kain de blodrøde Hænder,
|-
|50||Hist skjælver Ludvig den Ellevte;
|-
|||Hiin paa det djævelske Blik jeg kjender, —
|-
|||Ja, Du er Nero! Fordømte, vee!
|-
|||Hvad hjælper nu Eders Bødelskare?
|-
|||Den kan ei vogte Jer Krone meer!
|-
|55||Hvad vil I nu Eders Offre svare;
|-
|||Naar Eder høit de forbande her?
|-
|||Du Gnier hist, som paa Guldet slæber,
|-
|||Ei fri Dig kjøber din Pengesæk!
|-
|||For Alvor nu Du, o Hykler! flæber,
|-
|60||Thi Masken listed' Dig Døden væk! —
|-
|||Med krumme Rygge og Skaldepander
|-
|||Vellystens Sønner har glemt hver Brand.
|-
|||I broget Mængde sig Alle blander:
|-
|||Hist Rolf og Vigo, hist Alexander,
|-
|65||Og Lazarus ved den rige Mand.
|-
|||Tys,  da tier Suk og Jammer,
|-
|||Ængstlig lytter hver en Sjæl;
|-
|||Thi i Torden og i Flammer
|-
|||Bruser frem Ithuriel;
|-
|70||Atter høit Basunen klinger;
|-
|||I hans Haand er Retfærds Vægt;
|-
|||Luesværdet høit han svinger;
|-
|||Heelt Cherubens Kæmpevinger
|-
|||Dække den opstandne Slægt;
|-
|75||Stort er Øiet, mægtigt Lokken
|-
|||Strømmer fra hans Isse ned;
|-
|||Taus uddeler han til Flokken
|-
|||Straf og Dom for Evighed.
|-
|||Intet Jammerskrig han hører;
|-
|80||Ingen Bøn den Høie rører.
|-
|||Med sit Spyd paa Helvedsport
|-
|||Banker han, og op den farer:
|-
|||Syndernes fortabte Skarer
|-
|||Sluges brat af Svælget fort!
|-
|85||Lucifer, med Skoggerlatter,
|-
|||Lukker Helvedsporten atter,
|-
|||Op mod Himlen gaaer et Vift,
|-
|||Fra dens Pøl, med Dybets Gift.
|-
|||Gysende, foruden Mæle,
|-
|90||Staae de lutretrene Sjæle;
|-
|||Da, o underfulde Syn!
|-
|||Øiet blændes som af Lyn!
|-
|||Saligt gjennem Rosenluer
|-
|||Ind i Himmerig det skuer!
|-
|95&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;&amp;nbsp;||Hvor Jehova, i sin Glands,
|-
|||Smiler fra sin Fadertrone!
|-
|||Tusind Seraph-Harper tone!
|-
|||Og en deilig Liljekrands
|-
|||Springer af hver Tornekrone!
|}

[[Kategori:Poesi]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hvad Farmor fortalte</title>
    <id>2702</id>
    <revision>
      <id>5564</id>
      <timestamp>2006-11-16T14:40:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>ny novelle af Levetzow</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Livsbilleder|Titelblad]]
| næste=[[Knud Nielsen]]
| titel=Hvad Farmor fortalte
| afsnit=Fra novellesamlingen [[Livsbilleder]]
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Hvad Farmor fortalte.'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;
&lt;poem&gt;
Farmor tog et Stykke Brød op, som min lille Søster havde tabt, pustede paa det, strøg det let af med Haanden og spiste det.
«Hvorfor gjør Du det, Farmor? giv det dog heller til Fuglene.»
Hun saa op med sine milde blaa Øjne. «Jeg gjorde det netop, fordi det faldt paa Jorden; jeg gjorde det for at vise Brødet min Ærbødighed.»
Martha, min ældste Søster, slap sit Haandarbejde.
«Har Du ikke altid havt gode Dage, Farmor? Har Du nogensinde sukket for Brødet?»
«Naar man har det, Du kalder gode Dage, Martha, glemmer man let hvad for en Velsignelse Brødet er. En Tid i mit Liv glemte jeg det»
«Det kunne vi bestemt have godt af at høre,» jeg saa bønligt op til Farmor.
«Skade Eder kan det vel ikkel» —Hun tav lidt, det var, som gjennemgik hun noget i Tankerne, før hun begyndte:
«Der skulde være et stort Kostumebal hos en af Ministrene, og dengang betød en Minister noget, maa I tro, jeg var bedt med og glædede mig ubeskriveligt; jeg var vel dengang atten Aar, eller saa omtrent.
Tante Amalie, en Kusine af fader, der styrede Huset efter min Moders Død, var lige saa optaget af Festen, som jeg selv. Hun ordnede min Dragt, og jeg maatte gaa og neje for hende; hun havde været med i sin Tid og forstod sig paa sligt.
«Hvormed skal jeg besætte Halvkjolen?» spurgte jeg.
«Naturligvis med Kniplinger. — Skade, at min
Fod er daarlig, ellers gik jeg selv med Dig, Vælg
nu med Overlæg, Martha, og spar ikke, man fortryder
aldrig de Penge, der sættes i Kniplinger.»
«Jeg har endnu en god Del tilbage af den Sum, Fader gav mig, Tante, og skal ikke spare.» Fader stod i Entreen, han vilde ogsaa ud. «Kan min søde Pige gaa en lille Tur med mig,» spurgte han, idet han løftede min Hage op og saa mig ind i Øjet paa sin kjærlige Maade.
«Aa nej, lille Fader, Du veed, hvor travlt jeg har i disse Dage!» jeg løb ned ad Trappen og ud paa Gaden.
I kunne bestemt ikke lide mig, Børn? jeg var heller ikke værd at holde af, det er vist.
Udvalget af smukke Kniplinger var saa stort, at det faldt vanskeligt at bestemme sig; til sidst traf mit Øje dog et Stykke, som stak alle de andre ud.
«Ja, vil Frøkenen gaa saa højt, raade vi ubetinget til disse, se blot hvor elegante, og saa ere de for Evigheden, bogstavelig for Evigheden. Paa Kniplinger skal man aldrig spare, det fortrydes bagefter.»
Det samme havde Tante sagt; blot jeg nu havde saa mange Penge, lidt forknyt spurgte jeg om Prisen.
Det var en Rest, jeg skulde faa Afslag, naar jeg tog det hele. 80 Kr., i Grunden var det Spotpris, men med faste Kunder gik det ikke saa nøje. Kniplingerne lagdes i Folder og holdtes frem for mine blændede Øjne. Jeg rystede min lille Perlepung — den havde tilhørt Moder — ud paa Bordet, det raslede og trillede, men der var alligevel kun 50 Kr. og nogle Øre.
«Det gjør ikke en Smule; det andet kan godt blive staaende. De unge Damer faa deres Penge maanedsvis, vi kjende det nok, det er jo en ren Bagatel.»
«Men kan jeg faa dem byttet, hvis det skulde være?» Samvittigheden var ikke ganske rolig, derfor tog jeg dette Forbehold. Fader var en velhavende Mand, men ingenlunde egentlig rig, og skjønt han var rundhaandet imod mig, hadede han dog Ødselhed.
«Bevares ja, men De bytter dem saamænd ikke.»
Fornøjet tog jeg den lille Pakke i min Haand; Tante Amalie skulde rigtignok se, at jeg kunde kjøbe Kniplinger uden hende.
«God Dag, Martha;» idet jeg kom ud af Butiken, tog en høj ung Mand Hatten af for mig. I første Øjeblik kjendte jeg ham ikke, i næste løb jeg tilbage og indhentede ham. Det var en Langtudebeslægtet, men hans og min Moder havde været Veninder, næsten som Søstre, og da Moder levede, kom vi daglig sammen. Ogsaa senere saas vi jævnligt, dog i det sidste Aarstid var Omgangen ligesom brudt. Hvorledes var det egentlig gaaet til? der var jo ikke en Smule imellem os.
«Paul, jeg kjendte Dig ikke straks!» — han vendte sig om og saa underlig alvorligt, næsten bedrøvet paa mig, «Du er bleven saa høj og saa forandret, synes jeg. I have det da godt?»
«Vi have ikke havt det godt, Martha,» der var noget paa een Gang bebrejdende og tilbageholdende i hans Væsen, «Moder har været syg hele Efteraaret og Vinteren; nu er hun dog, Gud ske Lov, bedre.» «Det gjør mig inderlig ondt; jeg har ikke anet, at Tante var syg.»
«Du har ikke været hos os, Martha!» «Du heller ikke hos os!»
«Nej, det er sandt; vi ere hver gaaede sin Vej.» Han gik hurtigere; jeg havde ondt ved at følge. O, hvor saa han dog utilgængelig ud, og vi havde været saa gode Venner før; men jeg fortjente det, havde jeg ikke rent glemt dem i al denne Tid. Jeg vovede næsten ikke at sige noget; han var saa rolig og alvorsfuld; jeg syntes, han var bleven meget ældre, ligesom rent vokset fra mig.
«Paul,» begyndte jeg dog igjen, «tør jeg følge med hjem og hilse paa din Moder?»
«Ja Tak! det vil glæde Moder at se Dig. — I den første Tid længtes vi — længtes Moder meget efter Dig, og plagede sig med at udfinde Grunden til din Udeblivelse. Nu tænker jeg næsten, hun har slaaet det af Hovedet.»
Jeg var til Mode, som havde jeg mistet noget, der aldrig kunde faas tilbage. Mit Udtryk maa have slaaet ham, thi han standsede og sagde venligere: «Bedre sent, end slet ikke, lille Martha, Gud være lovet, at Moder er saa meget raskere.»
De boede oppe paa fjerde Sal i et stort smukt Hus. Det var en Kvistetage, men Værelserne vare lyse og venlige, og altid havde de fuldtop af Blomster; Tante Thora behøvede blot at stikke en Gren i Jorden, saa groede den. Smukke Malerier hang paa Væggene; det var Pauls Fag, han kunde tegne, før han kjendte Bogstaver, forsikkrede hans Moder. «Bliv lidt, jeg vil dog melde Dig!»
Tante Thora sad i en stor Lænestol ved Vinduet og badede sig i den første Foraarssols Straaler; hun var pakket ind med Rejsetæppe om Fødderne, og Puder alle Vegne. Et lille Bord stod ved Siden med et Glas Vand, indsukkrede Appelsinskiver paa en Underkop, og en smuk lille Vase fuld af Vintergjække. Hendes blide Ansigt saa ganske bevæget ud.
«Men Martha, hvordan er dette egentlig gaaet til? — jeg har savnet Dig saa meget, jeg har længtes saadan efter Dig. — Havde Du rent glemt os?»
«Jeg vidste ikke, at Du var syg, Tante Thora!» hendes lille fine, magre Haand blev kysset i oprigtig Anger, «hvorfor har Paul ikke fortalt, at Du var syg?»
«Jeg bad ham sige Eder det, men han vilde ikke,» Blodet foer op i den blege Kind, «Paul er en underlig Fyr, han har sine egne Tanker, og dem tør man ikke røre ved.»
Hun sagde ikke mere, men jeg gjættede Meningen. De havde kun lidt, og vi havde meget, de kunde ikke søge os op. Jeg blev mere og mere bedrøvet.
«Du skulde vide hvad Paul har været for mig,» vedblev hun, «baade Nætter og Dage har han plejet mig, og alt, hvad der kunde kvæge og styrke, har han skaffet til Veje. — Hvorledes fandt Du hans Udseende?»
«Omtrent som før,» Det var en Usandhed, men saa spændt og ængsteligt hun saa paa mig, vovede jeg ikke at sige Sandheden.
«Han arbejder alt for utrætteligt. Der er nu hans store Stykke, det lægger Beslag paa alle hans Tanker, hans Sjæl er i det, men foruden giver han Timer baade her og der, og er Tegnelærer i en Skole. — Og saa mig at passe oven i Kjøbet; mange Gange tænker jeg, det er mere, end et Menneske kan udholde. Fik han saa endda lidt Adspredelse, men det er der ikke Tale om. Gid Du kunde lokke ham hen til Eder en Aften;— din Fader holdt engang af ham!»
«Det gjør han endnu, Tante Thora; Fader sætter Paul højt, men han har saa mange Ting at tænke paa, jeg burde have mindet ham; det er ene og alene min Skyld. — Jeg forstaar ikke selv, hvorledes Dagene ere gaaede!»
Hun klappede mig paa Hovedet, og jeg følte, at jeg havde tabt langt mere, end de, ved at blive borte og unddrage mig hendes kjærlige, moderlige Øje.
«Jeg vilde gjerne sige Farvel til Paul.»
«Gaa kun ind til ham, lille Martha; det gjør ikke noget, at han bliver forstyrret, han hænger alt for haardt i.»
«Kom ind!» Paul sprang op, da jeg aabnede Døren; han skyggede for Staffeliet, saa jeg ikke kunde se hans Stykke. Før havde han altid vist mig sine Arbejder; det havde været en stor Glæde; jeg følte mig ligesom udelukket.
«Hvad synes Du om Moder!» spurgte han.
«Godt, man kan tydelig mærke, hun er i Bedring. — Men Du ser selv daarlig ud, Paul!»
Han gjorde en utaalmodig Bevægelse, som var det ikke noget at tale om.
«Besøger Du os ikke snart?» «Tak, jeg kommer ingen Steder, — jeg har ikke Tid.»
«O, Du anstrenger Dig alt for meget, det kan ikke gaa an!»
Han saa paa mig med et underligt Blik, saa selvstændigt og stolt. «Brødet, Martha!» sagde han blot, og saa lukkede han mig ud.
Mit Hjerte sank. Hvor tidt havde jeg ikke hoppet let og glad ned ad disse Trapper; Paul plejede at raabe efter mig: kom snart igjen, rigtig snart! for vi omgikkes næsten som Sødskende. — Og nu! men det var min Skyld altsammen, og meget mere end det havde jeg paa Samvittigheden; det stod ikke godt til med mig, følte jeg.
Da jeg var yngre, levede jeg stille hjemme, og gjorde mig Umage for at være lidt for andre, og paa min barnlige Vis stræbte jeg at gaa i Moders Spor og udfylde hendes Plads en lillebitte Smule. Men i den sidste Tid var mit eget Jeg ligesom vokset op over alt andet, og Tankerne havde drejet sig om det, bestandig om det; jeg blev bange for mig selv.
Der gik jeg med min kostbare Stads; den lille lette Pakke var pludselig bleven tungere, end jeg kan udsige.
«Brød!» en spæd, skjælvende Haand rørte ved min Kaabe, et blegt, indfaldent Barneansigt stirrede op til mig: «Brød!» det lød næsten som et Skrig.
Hvad skulde jeg gjøre? — paa Hjørnet tætved boede en Bager, jeg trak den lille pjaltede Dreng derind.
Lad mig faa et Franskbrød og et Sigtebrød, det største De har. — Du kan begynde med en Bolle, min Dreng!» jeg aabnede Pungen, der var ikke en Hvid i den.
«Desværre jeg har ingen Penge med! — siden skal jeg betale, det gjør vel ikke noget?»
«Undskyld, men jeg kjender ikke Damen, og her kommer saa mange, vi indlade os aldrig paa sligt!»
Hun lagde Brødene ind paa Hylden igjen og bemægtigede sig Bollen, som Barnet allerede havde grebet. Det gik igjennem ham, det hvide kom saa underligt frem i Øjet.
«Min lille Dreng, vil Du vente her? — vil Du love mig ikke at gaa, før jeg kommer?»
Han lovede det sløvt; han havde ikke synderlig Tro til mig mere, kunde jeg mærke.
«Du kan vente udenfor Døren,» sagde Jomfruen..
Jeg gik ikke, men fløj til Kniplingshandlerens. «Aa De maa tage disse tilbage, endelig! De lovede det selv; vær saa god og skynd Dem lidt!»
«Vi lovede at bytte, unge Dame!»
«Men jeg skal slet ingen Kniplinger have, blot Pengene tilbage, 50 Kr.»
De troede vist, at der havde været en forfærdelig Scene hjemme, jeg saa, de stak Hovederne sammen.
«Naa ja, for denne Gang skal vi gjøre det. — Men vil Frøkenen ikke beholde Kniplingerne alligevel? de kunne jo blive betalte med smaa maanedlige Afdrag.»
Jeg afslog det hurtigt, puttede Pengene i Pungen og ilede bort. Bare han ikke var gaaet! — nej, der stod han ganske rolig med halvlukkede Øjne, taalmodig støttet til Muren. Det lille skarpe Ansigt lysnede, da jeg kom, men han var dog langtfra tryg endnu.
«Begynd med Bollen!» det var næppe udtalt, før han havde fortæret den; anden Gang skulde den ikke tages ud af Munden, saavidt det stod til ham.
«Hvor mange ere I derhjemme?»
«Moder og de tre Smaa, — ikke Fader!» han stirrede sært paa mig.
«Kan Du bære mere?»
«Aa ja, jeg kan bære meget mere!»
Han saa ud, som var han rede til at gaa med hele Butiken.
«Jeg følger med, min lille Dreng! — endnu blot fem Julekager; dem kan jeg selv bære.»
Tre Kroner for det altsammen. O, hvor Brød dog fylder mere end Kniplinger!
Saa gik vi da alt hvad vi kunde begge to. Det var en lang Vej; Barnet havde jammerlige, halvopslidte Sko, der aldrig havde passet ham. Saalen var løs, Hælen klapprede og klapprede, til sidst faldt den af, det var altid en Lettelse, vi kom hurtigere af Sted, da den var borte.
«Er det i dette Hus, I bo?»
«Ja, i Forhuset,» svarede han med en vis Stolthed, «saa højt op man kan komme; men vi maa gaa forsigtigt, for der mangler Trin tre Steder. Sommetider falder nogen ned paa Hovedet.» Det lille Ansigt skar en løjerlig Grimace, det var vist hans Smil.
«Nej, ikke den første Dør, heller ikke den anden, den tredie!» han talte frejdigere og begyndte at se glad ud.
«Hvad mon de ville sige derinde?»
Et mørkt Kappegardin hang for det lille Vindue, Kakkelovnen røg, der var halvmørkt i Stuen; i første Øjeblik kunde jeg intet skjelne.
«Brød!» tre Børnestemmer — den ene ganske spæd, næsten lallende — raabte: «Brød, Brød!» seks smaa Hænder straktes imod Broderen.
En høj, bleg Kone, der var indhyllet i en sækagtig Mellemting af Trøje og Kaabe af ubestemmelig Farve, rejste sig nu fra Stolen, hvor hun vist havde siddet og blundet, og stirrede paa mig.
«Nej dog, hvor kommer Damen fra?» spurgte hun.
«Jeg mødte Deres lille Dreng, og saa tænkte jeg, noget Brød kunde smage de andre ogsaa. — Det er en rar lille Dreng.» — Jeg vidste ikke hvad jeg skulde sige.
«Man kan ikke have dem anderledes,» sagde hun mørkt; derpaa vedblev hun, forfølgende sin egen Tankegang, «vidste jeg dog bare, hvordan jeg skal faa ham i Jorden!»
Jeg har rimeligvis set forfærdet ud, thi det gik pludseligt op for hende, at en Forklaring var nødvendig. «Min Mand, mener jeg,» hun pegede paa Sengen, hvor Gardinerne vare trukne for.
«Har De kun denne ene Stue, ligge de alle her?» spurgte jeg gysende.
«Ja vi gjør, og jeg skal saamænd aldrig klage, bare vi faa Lov til at blive her, men 6 Kr. om Maaneden er ikke lidt for en Enke.»
6 Kr. om Maaneden! — Deres Husleje Aaret rundt var mindre end Kniplingerne til en Halvkjole.
Børnene rakte igjen de smaa Hænder frem, og jeg fyldte dem. Den største Dreng saa nu tillidsfuldt paa mig, som man ser paa en gammel Ven.
«De maa endelig ogsaa spise, endelig!» jeg forsøgte at paanøde Moderen en Julekage.
«Tak, maa jeg gjemme den? — Føden bliver som Træ i min Mund, jeg er vist ikke rask. Naar man saadan vaagner, Nat efter Nat, bliver man ganske underlig. — Til sidst ønskede jeg bare, at det snart maatte faa en Ende, for jeg kunde ikke holde det ud. Han har været en god Mand imod mig, men jeg kunde ikke holde det ud! — da det saa var ovre,» hun pegede grædende hen paa Sengen, «fortrød jeg alligevel, at jeg tænkte det, for en lille Tid endnu havde man vel holdt det ud.» «Brugte De Læge?»
«Ja vi gjorde; her var en og skrev noget op, men det hjalp aldrig en Smule.» «Har her ingen Præst været?»
«Præst? nej, her har saamænd ikke, for vi kjende ingen. Hvad skulde det ogsaa nyttet, Fader var ikke ved sin Forstand de sidste otte Dage.»
Hun bøjede sig ned og puttede en lang tynd Gren ind i Kakkelovnen, de tre Fjerdedele stak ud, men hun skjød, i Talens Løb, til den, efterhaanden som den osende brændte op. Et lille Forraad lignende Grene laa paa Gulvet.
«Kan Du ikke spise op, Hans? naa, det er nok første Gang i lang Tid! — ja, vi maa rigtignok takke Damen, for den sidste Skorpe blev saamænd tæret i Morges, og jeg ejer ikke en Skilling. Lidt Mælk til den mindste skulde vi ogsaa gjerne have, men ingen vil borge os mere.» Hun saa usikkert hen til mig.
«Løb efter Mælk, Hans! her har Du Penge.» Jeg tømte min Pung ud paa det haltende, rødmalede Bord, jeg rystede den; Pengene trillede raslende mellem hverandre.
«De skal have det alt,» sagde jeg til Konen, «gid der var mere!»
Det var daarligt handlet, ville fornuftige Folk sige, og det var det maaske ogsaa, barnagtigt og ubetænksomt, men var Kniplingskjøbet dog ikke endnu daarligere? — Jeg er aldrig bleven saa klog, at jeg har fortrudt hvad jeg gjorde.
Konen stirrede forbavset paa mig, hun saa ikke glad ud, kun forbavset. Pludselig fik hendes stakkels kummerfulde Ansigt ligesom et højere Udtryk.
«lille Dame,» sagde hun, «maa De ogsaa? — Det kan vist aldrig gaa an!»
«Det er mine egne Penge, og aldrig har jeg anvendt Penge bedre,» lød mit Svar.
«Saa velsigne Dem da Gud, gode unge Dame!»
hun samlede Pengene sammen og dækkede dem med begge Hænder, «jeg er færdig til at tro, det hele er en Drøm.»
Hans fulgte mig ned; han varede for hvert Trin; til sidst stod han i Gadedøren og viftede med sin lille forrevne Kaskjet.
O, hvad var det dog for en Nød og Jammer!
Herre, jeg takker Dig, at Du sendte mig til dem, raabte det inden i mig, Herre, jeg takker Dig!
At det, netop i dette Øjeblik, forundtes mig at udføre denne lille Kjærlighedstjeneste, tog jeg som et Tegn paa, at alt var slettet, og at jeg, med frejdigt Mod, kunde begynde forfra. —
«Lad mig se Indkjøbet!» Tante Amalie stak Hovedet ud i Entreen, hun kunde ikke vente, til jeg kom ind.
«Jeg har opgivet det hele, Tante, jeg tager ikke til Ballet.»
«Er Du syg, Martha?» hun betragtede mig forskrækket.
«Nej, men jeg har tabt Lysten; — Den kjære Tante Thora har været meget syg; jeg var lidt deroppe og fik alvorligere Ting at tænke paa.»
«Det er da det naragtigste, jeg endnu har hørt, at ville blive hjemme, fordi en Tante har været syg. Jeg forsikkrer Dig, lille Ven, om det var mig selv, der ikke blot havde været, men var syg, vilde jeg raade Dig til at gaa. — At en ung Pige kan faa saadanne Nykker!»
«Kusine,» Fader traadte til, han talte bestemt, næsten strengt, «jeg finder ikke, at Nykker, i dette Tilfælde, er et betegnende Udtryk. Vi Gamle — undskyld, men imod hende ere vi da gamle — bør være forsigtige med, hvad vi opelske hos de Unge og hvad vi søge at kvæle hos dem, Ansvaret er ikke ringe for vort Vedkommende. — Saa Tante Thora har været alvorlig syg? — kom ind med mig, Martha!
Min søde Pige!» Fader tog mig paa Skjødet, «det glæder mig, at Du, af Deltagelse for andre, kan opgive saadan en Fest. — Jeg sad netop og tænkte paa Dig og gjorde Dig Uret i mit Hjerte; det forekom mig, som var Du i den sidste Tid lidt udadvendt, lidt adspredt, ikke ganske som før. — Græd ikke, Martha! Fader siger jo, han gjorde Dig Uret.»
Jeg skjulte mit Hoved ved Faders Bryst, bekjendte, at jeg havde været egenkjærlig, forfængelig, fordringsfuld, men at jeg nu vilde vende tilbage og begynde forfra.
«Det kan jeg lide,» han strøg mit Haar fra Panden og kyssede den, «vi skal sige til vor Sjæl hver eneste Morgen: nu gjælder det at begynde forfra.»
«Maa jeg bringe en Flaske Vin til Tante Thora, Fader? en rigtig udmærket Vin, som kan give hende Kræfter.»
«Hun skal faa den bedste, jeg ejer, der er ikke mange, som har Mage til den. — Kunde man blot støtte dem paa anden Maade, men den Paul er ikke til at komme nær.» Jeg sagde intet, men tænkte i mit stille Sind, at det var min Skyld, vi havde mistet vor Ret til at hjælpe dem. —
Det var halvmørkt, men jeg listede dog alene derhen; Flasken bar jeg i min Muffe. Paul lukkede op, han vilde næppe tro sine Øjne.
«Martha! er det virkelig Martha?»
Der kom en underlig Frygtsomhed over mig, han stod der alvorlig og spørgende, bad mig ikke engang komme ind.
«Mon Tante ikke kunde lide et lille Glas Vin til sin Frokost? Fader ønskede saa gjerne, hun skulde drikke denne; det er ægte god gammel Portvin.»
«Moder faar Vin hver Dag, det har hun gjort i længere Tid. I Gaar kjøbte jeg igjen en Flaske Portvin til hende; her staar den uden at være trukket op. — Tak din Fader mange Gange, og Tak selv, at Du kom, men hun er forsynet.»
Jeg vovede ikke at sige et Ord af Frygt for, at Graaden skulde bryde løs.
«Tak,» sagde han igjen og lagde saa til, «skal jeg ikke følge Dig, det er blevet noget sent?»
«Paa ingen Maade, det er ganske lyst udenfor.» Jeg ilede bort.
O, det var ikke smukt, ikke ædelmodigt, at skyde til en Haand, der raktes i Kjærlighed. — Var det virkelig Paul, min kjære Barndomsven, der, stolt som en Konge, betød mig, at han ikke behøvede os. Jeg havde forskyldt meget, men dette var dog for haardt; jeg kunde ikke glemme eller forvinde det smertelige Indtryk. —
I kunne nok tænke, Børn, at jeg snart igjen fandt Vejen op til mine fattige Venner. Alle de smaa Ansigter straalede mig i Møde, men Brødet fik aldrig mere saa god Afsætning som første Gang, Gud ske Lov og Takl
Moderen havde nu igjen Tid til at sy Skjorter for Kræmmeren; utrættelig sled hun fra tidlig Morgen til sildig Aften. Naar Hans først kunde blive Avisdreng, skulde det nok hjælpe; det var Fremtidshaabet, hvortil Familien saa hen. — Faders ældste Frakke forvandledes til en hel Dragt til Hans.
«Nu ser han ud som et Herskabsbarn,» erklærede Moderen, første Gang han havde den paa, idet hun gav hans lille tjavsede, vandkæmmede Haar et Strøg opad med den flade Haand; «hans egen Fader vilde ikke have kjendt ham.»
Mine aflagte Klæder havde for lyse Farver, vare for lette, eller for elegante til at kunne anvendes. Jeg kjøbte derfor nyt Bomuldstøj og fik travlt med at sy smaa Bluser og Kjoler. Lige saa doven jeg før havde været, lige saa flittig blev jeg, og Tiden, der før mangen Gang, naar vi intet aparte havde for, sneglede langsomt hen, fik pludselig Vinger.
«Det er dejligt,» sagde Fader, «at vide, hvor man kan træffe Dig. Der er kommen saadan en Ro i Huset, næsten som i Moders Tid. — Men Du er ung, og Ungdommen har sin Ret, det maa vi aldrig glemme.»
Tante Amalie var ikke tilfreds. «Jeg begynder at føle mig tilovers,» sagde hun.
Vi tav. Tante var en velstaaende Pige, der kunde søge sig et Hjem hvorsomhelst. Det endte da ogsaa med, at vi skiltes, i al Venskabelighed.
Tante Thora kom sig Dag for Dag. Jeg besøgte hende en sjælden Gang, naar jeg vidste, Paul var i sin Skole. Jeg vilde nødig træffe Paul; jeg var vred paa ham, jeg var bange for ham, vort sidste Møde laa som en Sky over mit Liv.
Hver Gang jeg kom paa Gaden, mødte jeg en eller anden Skikkelse, der var mærket af Sorgen eller Nøden. Er Øjet først aabnet for Livets mørke Side, gjættes meget af smaa Tegn, man før tankeløs gik forbi. Ve os, naar vi i Glæden glemme, at der er andre, som lide, da staar det kun slet til med vor Kjærlighed !
En Eftermiddag midt i April ringede det hurtigt og stærkt paa Gangdøren. Folkene vare ude, Fader 
fik sig en lille Lur i sin Lænestol; Jeg lukkede selv op. Det var Paul, han saa underlig forstyrret ud.
«Har Du den Vin endnu, lille Martha?» spurgte han uden al Indledning, «jeg vilde gjerne have den.»
«Det er da ikke værre med Tante?» Jeg blev angst.
«Det er bedre, meget bedre! — Du holder af Moder, kan jeg mærke.»
Jeg forstod mig ikke paa ham; hans Øjne skinnede saa klare, og saa saa han slet ikke stolt ud, tvertimod, han stod der som en Bedende.
«Det var Vinen! — den skal sætte Kronen paa Værket, jeg tror, den vil gjøre Moder rigtig godt.» Han traadte et Skridt nærmere: «det var skrækkeligt, at jeg ikke tog den, Martha, ondt, hovmodigt! kan Du tilgive mig? — hvor turde jeg holde det Kjærlighedsbæger, Du rakte, fra Moders Mund! — og saa sagde Jeg ikke et hjerteligt Ord til Tak, fordi Du kom, og saa fulgte jeg Dig ikke hjem. — Vil Du alligevel give mig Vinen, Martha?»
Jeg hentede den uden at sige et Ord; vi saa paa hinanden.
«Har Du været paa Udstillingen?»
«Endnu ikke; — er dit Stykke der?»
«Det kom der i Forgaars og er allerede solgt. Jeg fik det at vide for en Time siden; saa løb jeg straks op til Moder, og nu til Dig. 800 Kr. har min Fisker bragt mig, — det kunde dog være, at jeg blev til noget!» — han saa igjen paa mig, nu vovede jeg ikke at se paa ham.
«Hvis?»
Han sagde ikke mere, og jeg svarede ikke et eneste Ord, men fra det Øjeblik var jeg hans trolovede Brud, vi følte det begge.
Fader kom nu til, han lykønskede Paul varmt; «Inden man veed et Ord af det, er Du vel Professor, skal vi se!» — derpaa kaldte han ham en haardnakket, stivsindet, storsnudet Knægt, og tog ham til sidst i Favn. —
«Er dette Vinen, Martha?»
«Vil Du have en Flaske til, min Gut? — ja, har jeg den, skal Du faa den. — Ah, det var godt, jeg ser, den staar her; Pigebarnet har fundet den rette.»
Saa mærkede Paul da, at jeg ikke havde sladdret af Skole. —
Næste Morgen smuttede jeg alene op paa Udstillingen, jeg var saamænd den første, der blev lukket ind. Det varede ikke længe, før jeg fandt en Fisker, der sad foran sin Dør, solede sig og saa ud over Stranden. Mon det var af ham? det var vist et rigtig godt Billede, men jeg ønskede alligevel, at det ikke var hans. Nok en Fisker med Kurv paa Ryg og et polisk Smil, det var ikke af Paul, det turde jeg dø paa. Men dette — jeg havde naturligvis kun Øje for Fiskere — dette maatte det være!
Høj og rank, brunet af Sol og Vind, fribaaren, mandig og kjæk stod den unge Fisker parat til at skyde sin Baad ud i de fraadende Bølger.
Jeg kjøbte en Katalog, ganske rigtig, hans Navn!
Det Aar fik jeg Fader til at abonnere.
Og Tiden gik, vi saas kun sjeldent, vi talte ikke meget sammen, men vi stolede paa hinanden. Paul rejste til Italien; jeg fik ingen Breve, ja, lidt Lod og Del i Moderens Breve fik jeg jo nok. Først da han kunde byde mig et Hjem, talte han til Fader.
Den fejrede unge Kunstner var lige saa fordringsløs og beskeden, som den fattige Yngling havde været stolt. Ja, det behøver jeg da ikke at fortælle, Stolthed tror jeg er det sidste, nogen vil bebrejde Eders Farfar.
Der er ikke mere, Børn! I vide nu Grunden, hvorfor jeg er lidt stridig med min Paaklædning, og hver Gang en ny Kjole skal syes, har en Kamp at bestaa med Syjomfruen. Smukt, stærkt Stof, af en smuk, varig, til Alderen passende Farve, ordnet i smukke Folder, er, hvad jeg forlanger. Paul holder af min Dragt. «Du gamle Kone har Øje for det maleriske,» siger han saamænd endnu. — I unyttigt og kostbart Paahæng, efter Døgnets lunefulde Smag, har jeg ingen Lyst til at sætte mine Penge. Jeg omgjør det bestandigt i Brød, jeg kan ikke andet; Kvaster og Fryndser, Kniplinger og Smykker gjør jeg i Brød. Sammenlign en stor Kurv fuld af velsignet sundt og nærende Brød, som utallige smaa Hænder ere rede til at gribe, med noget jammerligt Flitterstads, der kan rummes i en Haand.
Jeg kan ikke lade være at kysse Brødet, naar det falder paa Jorden, for jeg kjender dets Værd.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Livsbilleder</title>
    <id>2703</id>
    <revision>
      <id>5635</id>
      <timestamp>2006-11-25T16:49:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>+reklamer</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Hvad Farmor fortalte]]
| titel=Livsbilleder
| afsnit=Titelblad
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;center&gt;
&lt;font size=&quot;4&quot;&gt;'''LIVSBILLEDER'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
AF &lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;4&quot;&gt;'''J'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;
(CORNELIA LEVETZOW) &lt;br&gt;&lt;br&gt;
Hvad Farmor fortalte. — Knud Nielsen.&lt;br&gt;
Det gamle Chatol. — Julebesøget.&lt;br&gt;&lt;br&gt;
_____ &lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;3&quot;&gt;'''TREDIE OPLAG'''&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
'''KJØBENHAVN''' &lt;br&gt;
REITZELSKE FORLAG (GEORGE C GRØN)&lt;br&gt;
1895
&lt;/center&gt;
| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}


&lt;center&gt;
&lt;gallery&gt;
Billede:Livsbilleder.jpg
Billede:Livsbilleder1.jpg
Billede:Livsbilleder2.png
Billede:Livsbilleder3.png
&lt;/gallery&gt;
&lt;/center&gt;
&lt;br&gt; &lt;br&gt;


==Indhold==
{| width=60% align=center
|
| align=right | Side
|-
|[[Hvad Farmor fortalte]]
| align=right | 3
|-
|[[Knud Nielsen]]
| align=right | 21
|-
|[[Det gamle Chatol]]
| align=right | 47
|-
|[[Julebesøget]]
| align=right | 64
|-
|[[Livsbilleder/Reklamer|Reklamer for andre bogudgivelser]]
| align=right | 95
|}

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Billede:Livsbilleder.jpg</title>
    <id>2704</id>
    <revision>
      <id>5579</id>
      <timestamp>2006-11-17T15:49:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>Forside af bogen &quot;Livsbilleder&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</comment>
      <text xml:space="preserve">Forside af bogen &quot;Livsbilleder&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Billede:Livsbilleder1.jpg</title>
    <id>2705</id>
    <revision>
      <id>5580</id>
      <timestamp>2006-11-17T16:01:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>Side fra bogen &quot;Livsbilleder&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</comment>
      <text xml:space="preserve">Side fra bogen &quot;Livsbilleder&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Billede:Livsbilleder2.png</title>
    <id>2706</id>
    <revision>
      <id>5581</id>
      <timestamp>2006-11-17T16:09:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>Side fra bogen &quot;Livsbilleder&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</comment>
      <text xml:space="preserve">Side fra bogen &quot;Livsbilleder&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Billede:Livsbilleder3.png</title>
    <id>2707</id>
    <revision>
      <id>5582</id>
      <timestamp>2006-11-17T16:19:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>Side fra bogen &quot;Livsbilleder&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</comment>
      <text xml:space="preserve">Side fra bogen &quot;Livsbilleder&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Autosumm-blank</title>
    <id>2708</id>
    <revision>
      <id>5583</id>
      <timestamp>2006-11-18T10:00:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Fjerner alt indhold fra siden</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Autosumm-replace</title>
    <id>2709</id>
    <revision>
      <id>5584</id>
      <timestamp>2006-11-18T10:00:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Erstatter siden med '$1'</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Category-media-header</title>
    <id>2710</id>
    <revision>
      <id>5585</id>
      <timestamp>2006-11-18T10:03:10Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Mediefiler i kategorien &quot;$1&quot;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Emailccme</title>
    <id>2711</id>
    <revision>
      <id>5586</id>
      <timestamp>2006-11-18T10:05:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Send mig en kopi af min besked.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Emailccsubject</title>
    <id>2712</id>
    <revision>
      <id>5587</id>
      <timestamp>2006-11-18T10:06:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Kopi af din besked til $1: $2</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Ipbenableautoblock</title>
    <id>2713</id>
    <revision>
      <id>5588</id>
      <timestamp>2006-11-18T10:10:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Bloker automatisk den sidste IP-adresse brugt af denne bruger samt alle IP-adresser brugeren senere prøver at redigere fra</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Missingcommentheader</title>
    <id>2714</id>
    <revision>
      <id>5589</id>
      <timestamp>2006-11-18T10:14:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">'''Påmindelse:''' Du har ikke forsynet denne kommentar med en overskrift eller et emne. Hvis du klikker på Gem igen vil din redigering blive gemt uden overskrift/emne.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Noautoblockblock</title>
    <id>2715</id>
    <revision>
      <id>5590</id>
      <timestamp>2006-11-18T10:16:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">autoblokering deaktiveret</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Knud Nielsen</title>
    <id>2716</id>
    <revision>
      <id>5592</id>
      <timestamp>2006-11-18T10:53:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>ny novelle af Levetzow</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Hvad Farmor fortalte]]
| næste=[[Det gamle Chatol]]
| titel=Knud Nielsen
| afsnit=Fra novellesamlingen [[Livsbilleder]]
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Knud Nielsen.'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;
&lt;poem&gt;
Det var en klar, varm Juniaften; Engen duftede af det nyslagne Hø; Stak ved Stak stod det, saadan en Velsignelse havde der ikke været i Aaringer. Den lille mutte Klokke i Landsbykirken ringede til Aftenhvile, og Folkene slentrede hjem. De fulgtes ad, to eller flere, talende fornøjeligt sammen. En middelhøj, graahaaret Mand gik dog for sig; underlig ensom og indadvendt gik han bagefter de andre. Ved Indgangen til Landsbyen drejede han af; hans lille Bolig laa et Stykke borte, henne ved Krattet nedenfor Bakkerne. — Men hvem var det, der gik op og ned udenfor Huset, med utaalmodige Skridt, som En, der venter? Det var jo «vor Fader» selv, Sognets unge Præst.
«God Aften, Knud Nielsen!» raabte han i en livfuld Tone, «god Aften! det har været en travl, varm Dag, ikke sandt? og I er ikke længer ung.»
«God Aften igjen og Guds Fred. — Nej, ung er man jo ikke mere, men saa længe En har sin Helsen, duer det ikke at klage.»
Manden skottede, medens han satte Leen fra sig, tvivlsomt til Præsten; hvad vilde han?
Udenfor under Hylden stod en gammel Bænk; Præsten satte sig paa den; han saa ud, som gjemte han en god Tidende.
«Her har I jo en rigtig hyggelig Plads, ligefor Solnedgangen. Aa sæt Jer dog hos mig. — Jeg har faaet et Brev i Dag, kan I gjætte fra hvem?»
Knud fik et enfoldigt Udtryk i Ansigtet og sagde:
«Nej,» men Trækningen om Munden sagde: «Jo.» «Det angik Jer, naa, jeg kan lige saa godt sige
det straks: Brevet var fra Jer Søn og indeholdt 100 Kr., hvert Kvartal vil der komme en lignende Sum. Han lader mig ordne alt, saa I kan faa en god, blid Alderdom. — Jeg kjender ham jo slet ikke, men har i mit stille Sind mangen Gang tænkt, det var underligt, han ikke gjorde noget for Eder, og derfor glædede dette mig dobbelt. Selv føler han vist ogsaa, at han ikke har opfyldt sin Pligt; han skriver nemlig, at det først ved hans lille Drengs Sygeseng ret var gaaet op for ham, hvad han skyldte sin Fader. — Underlig nok tror han, at jeg bedre kan anvende Pengene end I selv, men da I har Jer fulde Aandskraft og er den ædrueligste Mand i Sognet, er jeg af en anden Mening. — Her er Summen; saa stor en Seddel har I næppe ejet før, hvad? — I er lidt overvældet, kan jeg mærke, Gud velsigne Jer, det er saa rimeligt; nu gaar jeg ogsaa; i første Øjeblik vil man helst være ene med Glæden, som med Sorgen.» Han nikkede venligt og gik bort med lette, elastiske Trin; Verden var ikke saa slem endda, tænkte han.
Ene med Glæden! — var det Glæde, der lod Haanden kramme den kostbare Seddel sammen, som var den en værdiløs Papirslap. Tankerne kom stormende, Fortiden rejste sig, alle Minder, de lyse og de mørke, gave Møde.
Saadan, naa saadan, paa anden Haand, som en Almisse, men jeg vil ikke! — en lille Dreng, Herregud, har han en lille Dreng; mon han ligner ham, mon det er saadan et dejligt, dejligt Barn, som han var!
Og Tanken gik tilbage til hin Dag, der gjorde ham fattig og rig paa een Gang, tog Hustruen og gav Barnet. Han saa Ane Grethe ligge paa Sengen saa hvid og stille, hende han havde holdt af og stræbt for i Aaringer og endelig ført hjem. Dødt og tomt syntes alt, hvad skulde han her mere? — da lød pludselig en spæd, hjælpeløs Klynken: Barnet! varsomt løftede han det op, hvor det var lille og let, to underlig klare Øjne mødte hans. Det var, som hans Hjerte skulde gaa itu af Sorg, af Glæde og af Medynk, men Tomheden var borte, han maatte jo være baade Fader og Moder for den Lille. Folk fra Landsbyen kom nu til; en tilbød at tage Barnet, alle vilde de give Raad og blande sig i enhver Ting, ja, de havde endogsaa en ny Kone paa rede Haand til ham; Knud Nielsen maatte ordentlig værge for sin Frihed. — Præstekonen holdt den lille Dreng over Daaben, hendes Datter stod hos. «Nu have vi ogsaa Del i ham,» sagde de, og han fandt, det var en Ære.
Hvor var han ikke glad, da Drengen først voksede fra «Kvindfolket», og han kunde have ham for sig selv. Stor og rask var lille Niels, klare, livlige blaa Øjne havde han og hele Hovedet fuldt af gyldne Øinge. Faderen lærte ham selv at gaa; med en Sirupskringle lokkede han ham fra Stolen til den rødmalede Bænk under Vinduet og fra Bænken til Døren. Tale lærte han ham ogsaa; hvor kunde han dog sige det Ord: Fader! i hver Glæde, i hver Nød raabte han Fader, Fader! — og han lærte ham senere at folde de smaa Hænder til Bøn til den Fader, som er i Himlene; Knud Nielsen blev hel sælsom til Mode, han var ikke ene med Barnet, syntes han.
Den Sommer fulgte Niels med overalt, sad paa Grøftekanten, medens Faderen arbejdede, eller løb om, plukkede Blomster og samlede Stene. Folk holdt af den smukke venlige Dreng og vare gode imod ham. Om Vinteren snittede Knud River, Klemmer og Træskeer; det bragte vel ikke stort ind, men dog altid en Skilling til Hjælp. For Niels skar han Møller og smaa Vogne, ja noget paa to Ben, der lignede et Menneske. Barnet stirrede forbavset og henrykt paa ham:
«Nej, hvad Du ogsaa kan, Fader!» «Hvor det dog er en dejlig Dreng,» sagde Fremmede altid, og det holdt Knud Nielsen nok af at høre. Han gjorde nu ogsaa sit; ren og pæn blev den Lille holdt, ja, endogsaa pyntelig; gamle Birthe Sypige skar Moderens Tøj om til ham, det blev syet lidt finere som Skolelærerens Drenges. De andre Husfolk rystede paa Hovederne deraf og tænkte deres — maaske var det ogsaa forfængeligt!
Det var lykkelige Vinteraftener, da han lærte sin Øjesten Bogstaver; der var snurrevarmt i Stuen fra den lille Bilæggerovn, men det holdt de begge af; Spiddelyset i Blikstagen gjorde sit muligste for at oplyse Rummet; midt paa Bordet stod et rødmosset Æble, som Niels skulde have, naar han gjorde sig Umage. Og han gjorde sig Umage, men hvad havde han ikke ogsaa for et Hoved; han forstod jo alt, næsten før Faderen fik udtalt, og tusinde Ting havde han at spørge om; den Store blev tidt Svaret skyldig. Niels kunde læse rent, skrive Bogstaver og tælle, før han kom i Skolen.
«Det er en flink Dreng,» sagde Skolelæreren kort efter, «jeg vil give ham en Aftentime med mine egne Børn.»
«Bliver det ikke for megen Lærdom?» — det havde kostet Knud Nielsen stort Hovedbrud at erhverve sine egne sparsomme Kundskaber, «sig selv, Niels, har Du Lyst?»
Om han havde Lyst!
«Fader, Fader! nu skal Du bare høre,» og saa fortalte han snart det ene, snart det andet, læste højt af Læsebogen og viste paa Landkortet. Det var, ligesom Verden blev større for Knud Nielsen, Barnets Videlyst smittede, han begyndte ogsaa at faa Tanker ved enhver Ting.
Og Aarene gik; Niels skjød rask i Vejret, kraftig og høj af sin Alder. Det smukke lyse Haar krøllede tæt om det rødkindede frejdige Ansigt, Moderens Ansigt, kun udtryksfuldere. Præsten læste nu med ham, og Faderen begyndte at grunde over, hvad alt dette skulde blive til.
Saa kom Præsten en Søndag Morgen ind i den lille Stue, betænksom og højtidelig; Niels sendtes ud i det fri, han vilde tale ene med Faderen.
«Der er et godt Hoved paa Jer Dreng,» sagde han uden Indledning, «han kan blive til alt, om Vor­herre ellers vil. Det er en egen Sag at føre nogen fra deres Vej, men saadanne Evner bør ikke spildes. — Jeg har tænkt længe frem og tilbage over Sagen, og vil gjøre, hvad jeg kan, men I maa ogsaa selv anstrenge Jer, om det skal blive til noget. I sidder jo ret godt i det og kan vel nok paatage Jer at klæde ham og hjælpe lidt med til Bøgerne. — En Friplads i Skolen og et Legat vil kunne opnaas. — Naa, hvad mener I?»
«Med Forlov, hvad skulde det føre til?» «Vor Fader» trak paa Smilebaandet; «Først faa vi ham til Student, ligesom min Anton, og senere naar alt føjer sig, som vi haabe, til Præst.»
Knud Nielsen hørte ikke meget af, hvad der siden blev sagt. Præst, Præst, klang det hele Tiden for hans Øre; det skulde Ane Grethe have vidst, vor Dreng Præst, — Ja, vistnok vilde han bidrage, han vilde arbejde mere, staa før op, gaa senere i Seng, undvære sin Snaps Formiddag og Eftermiddag og ogsaa Aftenpiben — det faldt lidt haardt — men ogsaa Aftenpiben. Pengene skulde nok komme frem; en lille Spareskilling havde han desuden, den maatte naturligvis springe.
Kirken saa anderledes ud, end den plejede, hin Søndag Morgen, Præsten saa anderledes ud i Solskinnet, der faldt paa skraa henad hans sorte Dragt, da han stod foran Altret. Knud Nielsen foldede Hænderne: skulde han nogensinde opleve! — mellem Barnestemmerne skjelnede han tydelig Niels's smukke klare Røst:

:«Hvo ikkun lader Herren raade — »

Saa kom Drengen da til Byen og i Skole, og Dagene bleve med et evig lange; medens Knud spiste sit tykke Fedtebrød, uden Snaps, plejede han at stirre paa det lille Bornholmeruhr og undre sig over, saa snegleagtig Viserne skred frem.
Hvor han huskede det første Brev, ja, det laa da i Læddiken endnu; siden han var i Kongens Tjeneste og fik Brev fra Ane Grethe, der var Stuepige paa Herregaarden, havde han intet Brev faaet.
«Jeg længes saadan, Fader,» stod der, «men jeg skal nok holde det ud, for din Skyld.»
I Sommerferien ventede Præsten sine Sønner og et Par Kammerater hjem, Niels fik Lov til at følge med i Vognen, der hentede dem.
Rugen blev høstet, det var en solhed Dag; Knud Nielsen stod netop og pustede, medens han tørrede sin Pande og regnede ud, naar de kunde komme, da Vognen rullede om Hjørnet.
«Fader!» lød det højt og klart, akkurat paa den gamle Maade, og hans Dreng, hans egen Dreng, sprang rask ud af Vognen, over Grøften og lige i hans Arme: «Fader!»
Stor og endnu smukkere var han bleven, og hvor saa han ikke fin ud i sin Klædestrøje med den hvide Halslinning! — De andre Folk standsede Arbejdet og saa til. «Aa Fader, jeg er saa glad!» i det Øjeblik gik en Strøm af Stolthed gjennem Knud Nielsens Sjæl, ikke af Tak til Gud, men af Stolthed. — Den ensomme gamle Mand paa Bænken under Hylden mindedes det med Anger.
Der var en hel Del at fortælle Faderen, og meget Niels skulde lære ham; bare han selv vilde, skulde det nok gaa, ogsaa med Latinen, men det sagde Knud sig straks fra. Da Drengen var mindre, kunde han bedre følge med, nu gik det for hurtigt, og et utaalmodigt: «Det er da ogsaa kjedeligt, at Du ikke engang kan forstaa det,» lød af og til, men alligevel havde de stor Glæde af hinandens Selskab.
«Hold Dig til Gud og stræb frem,» lød Faderens Ord ved Afskeden, og Niels saa ham lige ind i Øjnene og sagde: «Det vil jeg, men naar jeg faar Præstegaarden, skal Du ogsaa bo hos mig, Fader, for det har Du lovet!» —
Der kom ikke mange Breve, men nu og da standsede det landlige Postbud dog udenfor Huset, blinkede polisk med sit eneste Øje, og sagde, idet han slog paa den fedtede sorte Taske: «Jeg har intet Brev til Jer, nej, paa det Lav, ha, ha,» og saa kom Brevet frem. Knud Nielsen kunde høre paa Mandens Trin, længe før han saa ham, om der var Brev eller ikke. For Naboer og Venner var han efterhaanden bleven ligesom fremmed og levede sit eget stille Liv, glad i Haabet og i Fremtidsdrømme om Præstegaarden:
Sønnen alle Vegne — altid i Præstekjole — Sønnen i sit Studerekammer, Sønnen paa Prædikestolen, Sønnen ved en simpel Grav, talende et Par hjertelige Ord med vaade Øjne. — Forunderlig lykkelig var Knud Nielsen, naar han kom hertil; den gamle Spændebibel toges da gjerne frem, og han læste et Kapitel i den. Det gik Niels udmærket i Skolen; gode Karakterer, god Opførsel. «Vi har Glæde af ham,» sagde Præsten. Da han kom igjen, var han vokset fire Tommer. Livlig, rask og dygtig var han, men lidt kort for Hovedet sommetider. Han gik jævnligt til Præstegaarden og talte ikke ganske paa den gamle Maade med Faderen; af og til begyndte han paa noget, men brød hurtigt af, som vilde han sige: nej, det er sandt, det forstaar han sig ikke paa. God og kjærlig var han dog, og de byggede paa Luftslottet i Forening.
De to følgende Ferier kom han ikke, en Skolekammerat tog ham med sig til sit Hjem, en prægtig fyensk Herregaard. Knud fandt det haardt, men Præsten mente, at det Venskab kunde blive Drengen til Gavn i Fremtiden.
Hvor var han ikke forandret, da han endelig kom, og hvor fandt han ikke alt forandret; han kunde slet ikke lægge Skjul derpaa, det blinkede ud af hans livfulde Øje, selv om han ikke sagde et Ord: Det lille Hus, Sengen, Maden, Faderen, ja ogsaa Faderen, og han mærkede det. Første Søndag gik de i Kirke sammen, men næste bad Niels om at maatte blive hjemme og fiske. «Jeg har ingen Lyst,» sagde han, og den Gamle — Knud Nielsen følte sig pludselig til Aars — gik da ene ad Stien gjennem Krattet, idet han grundede over Sønnens Opførsel. «Kan hænde, han skammer sig over mig, — naa ja, underligt var det vel ikke.»
Kort efter blev Niels bedt op til Præstens; der var mange Unge samlede; de skulde gaa en ordentlig Tur helt ud til Topstrupbanke. Knud Nielsen var paa Marken, da den glade Skare kom hjem; han hørte deres muntre Sange og friske Latter, han saa sin Dreng imellem dem; med løftet Hoved gik han der, kjæk og smuk som en Prinds. — Nu kom de, han havde Lyst til at gaa af Vejen, men hvor skulde han hen? — —
Niels saa Faderen og blev blussende rød; han gik et Skridt forbi, standsede derpaa pludseligt, vendte sig helt om og sagde højt og tydeligt, paa een Gang hensynsfuldt og ligesom udfordrende: «God Aften, Fader!»
Knud blev staaende ganske stille; en Følelse af bitter, bitter Skuffelse gik gjennem hans Sjæl. Drengen havde intet at bebrejde sig, tvertimod, han havde gjort sin Pligt, overvundet sig selv og gjort sin Pligt, men det var just det tunge, at det havde været en Overvindelse. — Fader! aa, det var ikke det gamle Fader fra fordums Dage; — det var, som Baandet imellem dem løsnede sig.
Næste Aar blev han Student; det gik over al Forventning; Præsten sendte Bud efter Knud Nielsen og fortalte ham det hele.
Da Niels den Sommer kom hjem, var han vokset Faderen over Hovedet og saa ud som en Herre. Han var hjerteligere end forrige Gang, syntes Knud. «Jeg har rigtignok ladet mit Tøj blive paa Præstegaarden, Fader,» sagde han dog, «de have indbudt mig til at ligge der, og saa er Du fri.»
«Naa, Du vil ikke være hos mig, — aa ja, her er jo ogsaa kun simpel Lejlighed, nu Du er bedre vant.»
«Det er ikke derfor — Du maa ikke tro, jeg er saadan, men Stuen er lille nok for Dig ene, alt for lille! — Gud give, jeg ogsaa engang maa kunne gjøre noget for Dig!»
Det blev sagt med Varme, men Knud holdt ikke af Udtrykket: «gjøre noget for Dig.» — Gud velsigne ham, tænkte han dog siden, jeg er pirrelig og sær, han mener det jo saa godt.
De første Dage kom Niels hver Aften; han var altid venlig, men talte ikke paa gammel Vis om sine egne Ting; det var, som opledte han med Flid Emner, Faderen var inde i og havde Interesse for, og saa søgte han at gjøre sin Udtryksmaade saa forstaaelig som tænkeligt. Knud følte dette næsten instinktmæssig, det ærgrede ham, og han blev mut og ordknap. Naar Niels havde siddet lidt, plejede han at tage Uhret frem og faa Hastværk. Det varede heller ikke længe, før en Aften blev sprunget over, derpaa flere; til sidst gik hele otte Dage, og nu skulde han rejse.
«Der er noget, jeg maa tale med Dig om, Fader!» sagde han sidste Aften, idet han tog Plads paa den lille Vinduesbænk, «noget, der vil gjøre Dig ondt, derfor har jeg udsat det Dag efter Dag. — Hør nu taalmodig paa mig, og vær god og overbærende.»
Det vilde han være, havde han ikke altid været det?
«Jeg veed,» begyndte Niels igjen, «at det har været dit kjæreste Ønske at faa mig til Præst, men jeg duer ikke til det, jeg kan ikke med udelt og ærligt Sind indvie mig til saa alvorsfuld en Gjerning, jeg har ingen Lyst.»
Knud Nielsen sad maalløs, som havde Lynet slaaet ned for hans Fod. Sønnen vedblev i en blødere Tone:
«Det er ikke, fordi jeg er en Tvivler, tvertimod, jeg har for megen Tro til, at jeg kan betragte Præsteembedet som et blot og bart Levebrød. — Men se dog ikke saa forfærdet ud, derfor er jo intet tabt, Du kan faa Glæde af din Dreng endda, gamle Fader, der er andre Veje! — veed Du hvad jeg havde Lyst til at give mig i Kast med? Loven. Sagfører, det er noget, der ligger for mig; Du skulde bare høre, hvordan jeg kan disputere, ja, selv med Præsten, jeg kan vende og dreje hans Beviser, saa han til sidst hverken veed ud eller ind.»
«Men er det ikke fra den Onde?»
«Tys, tys, hvor vil Du hen, kun hvad Ret og Sandhed er, vil jeg forsvare. Med Lov skal man Land bygge, veed Du nok.»
«Naa ja, Gud hjælpe os, saa det skulde ende saadan, Lommeprokurator eller saadan noget. — Min salig Fader, og det var en klog Mand, sagde altid, at eet Guldstykke kunde dække Lovens ene, to begge dens Øjne. Guldstykker faar Du kanske nok af, men —»
«Saavist hjælpe mig Gud, vilde jeg ikke eje en Skilling, jeg behøvede at rødme for! — tror Du mig?»
«Aa ja, — det er vel ogsaa bedre nuomstunder, men —»
«Intet Men! — Præsten veed det, han siger, at jeg bør følge min Lyst; han har ikke fraraadet min Beslutning, snarere opmuntret mig. — Jeg vilde ogsaa gjerne have dit Bifald.»
«Mit Bifald, aa, det gjælder Dig vel ikke stort;» der var Bitterhed i Tonen, han saa ikke op.
«Du maa ikke tro, jeg er utaknemmelig, Fader! jeg føler godt alt, hvad Du har stridt for min Skyld. — Maatte den Dag oprinde, da jeg kunde gjøre noget for Dig.»
Der var det igjen! Knud Nielsen rystede paa Hovedet.
«Farvel, Fader, Du maa ikke være vred!»
«Farvel, Niels, jeg er ikke vred.» — For første Gang sagde han ikke: hold Dig til Gud og stræb frem.
Det var et Hjertestød; Knud kunde slet ikke forvinde det. Der laa Præstegaarden i Grus, det var, ligesom hans Tanker vare blevne husvilde. — Han længtes efter den fredelige, stille Grav, skjønt ingen vilde staa med Taarer i Øjet og tale et hjerteligt Gudsord over ham. Og han saa paa sin gamle Bibel, den havde før været som et Bindeled mellem ham og Sønnen; alt, hvad Niels lærte, førte dog tilbage til den og støttede sig paa den, og hvad han ikke kunde fatte nu, vilde Sønnen engang forklare ham; i dens Lys var hans Enfold og Ringhed ingen Skillevæg imellem dem. Men nu — alt hvad Sønnen havde lært og skulde lære blev som en Adskillelsesmur, hvert lille Offer, han selv havde bragt, var en Sten til Bygningen.
I flere Aar kom Niels ikke hjem, og kun sjældent havde Postbudets Skridt den tøvende Lyd, der bebudede Brev.
Af og til naar Præsten mødte Knud, kunde han standse og sige: «Vi har Ære af Fyren, han arter sig godt,» og det var jo glædeligt at høre, men han syntes dog, det var, som havde han halvt om halvt, mistet sit Barn.
Niels vilde ikke længer modtage Pengehjælp, han fik Legater og tjente godt ved at give Timer: «Nej, tage vil jeg ikke,» skrev han, «det er slemt nok, at jeg endnu intet kan give.»
Saa blev Aftenpiben da røget igjen, men den havde ikke ret Smag som før.
Der gik lang Tid, inden det næste Brev kom: «Bedste Karakter, Hurra!» var hele Indholdet,
«Saa vidt kom vi,» Knud Nielsen stønnede næsten, «Gud Herren være nu med ham paa de slibrige Veje! maa jeg engang kunne svare Dig til vor Søn, Ane Grethe!»
Da Niels kom hjem, var han igjen som en anden — Knud syntes hver Gang han var en anden — og dog havde han det samme klare, frejdige Ansigt, de samme ærlige Øjne og de samme Krøller, kun lidt mørkere. Panden saa større ud, mere hvælvet, der var et klogt, fast Udtryk om Munden; han var høj og ragede frem, hvor han kom. Knud Nielsen tænkte med sorgblandet Stolthed, at han aldrig havde set hans Lige.
«Naa, hvordan har Du det Fader?» han slog ham paa Skuldren.
«Tak, som ellers.»
Niels saa sig om i Stuen, Levningerne af Aftensmaden stod der endnu, hans Øje faldt paa det tomme Snapseglas.
«Maa jeg lukke Vinduet op? her lugter ikke godt.»
Der var noget i Tonen, som mishagede Faderen de havde ikke meget at sige hinanden den Dag.
Da Niels kom næste Gang, var Aftensmaden igjen fremme; Knud Nielsen havde havt en streng Arbejdsdag, Flaske og Glas stod foran ham.
«Uh, det Brændevin!» sagde Sønnen, og saa skjød han til Flasken. — Knud begyndte at blive vred; han var langsom til at blive vred, men blev han det først, blev han det til Gavns. Den unge Mand paa sin Side havde nylig oversat et Værk om Drikfældighed og var helt opfyldt deraf. To Gange havde han set Faderen i Færd med den farlige Drik, det syntes ham, han kunde have en ordentlig Forelæsning behov. Varmere og varmere talte han sig, og stærkere og stærkere svulmede Aarerne i Knud Nielsens Pande. Var det derfor, han havde nægtet sig den lille Hjertestyrkning i Aaringer: for engang at opleve dette?
«Tro mig, det fører til Undergang,» vedblev Niels, «Skridt for Skridt fører det uundgaaelig til —»
Længere kom han ikke, den Gamles barkede Næve slog haardt i Bordet, saa Glas og Flaske klirrede:
«Hold Mund, Knægt! — jeg er din Fader!» Niels veg tilbage. — Laa der noget i hans Bevægelse, som vilde han sige: «ja desværre!» Knud Nielsen syntes det, men maaske var det Indbildning. Der gik ikke et Ord over hans Læber, rolig tog han sin Hat, hilste og gik.
Det var for meget! — og saa troede Drengen vel oven i Kjøbet, at han havde Ret, Hidsigheden var vel, i hans Øjne, en Følge af stærke Drikke. — Den kolde Sved Sprang ud af Knud Nielsens Pande blot ved Tanken paa hin Stund.
Siden var det aldrig blevet godt; Sønnen kom jo nok for at sige Farvel, men han var fornærmet og ventede et Ord, og Faderen var fornærmet og ventede et Ord. Tavse stirrede de paa hinanden.
«Før jeg rejser,» sagde Niels dog til sidst, ikke uden Kamp, «vil jeg blot fortælle, at jeg har grundet Haab om at blive ansat, og at det vil være mig en sand Tilfredsstillelse, hvis jeg kan gjøre noget for Dig.»
«Jeg skal aldrig drikke dine Penge op, aldrig! — jeg trænger ikke.»
«Farvel!» han sagde ikke Fader, Ordet vilde ikke frem, dog rakte han Haanden, og saaledes skiltes de. —
Knud Nielsen blev med eet en gammel Mand; Haaret graanede stærkt, Panden blev furet og Gangen tung. Flittig og stræbsom var han dog, som før, det gjaldt jo at tænke paa Alderdommen, ingen skulde have Byrde, ikke heller Skam, af ham. Med Tankerne levede han mest i Fortiden; det var, som Drengen, det lille Barn, han havde elsket over alt, var et Væsen, Manden, den utaknemmelige Søn, et andet.
Aar gik, saa blev Præsten syg og døde; der var stort Ligfølge og mange Fremmede, Knud stod af­sides og saa til; hans Øje ledte ikke længe, lige efter Kisten, mellem Sønnerne, gik Niels, alvorlig og sørgmodig. Smuk og anselig saa han ud, Faderen iagttog det, trods alt, med underligt Velbehag.
Mon han vilde besøge ham? — Time efter Time gik, den korte Vinterdag var næsten til Ende, da det bankede paa Døren.
«God Aften, hvordan staar det sig?»
«Aa jo godt. — — Naa dette er vel en Sorg for Dig?»
«Ja vistnok, en stor Sorg, han var jo som min — han var jo min bedste Ven og Velgjører.»
Den afbrudte Sætning smertede, som var den bleven udtalt. Knud Nielsen saa en glat Guldring paa Sønnens Finger, hans Hjerte sammensnøredes, — se, det var han ogsaa holdt udenfor.
«Det gaar frem for mig, Fader,» han betonede Ordet, «jeg staar mig rigtig godt nu, Du maa ikke vægre Dig for at tage en lille Hjælp.» Haanden nærmede sig Lommen.
«Holdt! — Du kjender mig kun lidt. — Jeg har hvad jeg behøver.»
Saa gik Niels; han aandede ganske lettet, som vilde han sige: «Jeg har gjort mit, jeg kan ikke mere,» idet han med faste Skridt ilede ad Præstegaarden til. Men inde i den fattige Stue sad Faderen sammensunket paa Bænken, en eneste Taare, bitter og brændende som Ild, randt ned ad hans Kind.
« Herre! hvor længe skal jeg blive her? hav Medlidenhed med mig!» —
Fire Aar havde slæbt sig hen siden hin Aften. Somren gik dog nogenlunde, det anstrengende Arbejde i fri Luft gjorde godt; værre var det om Vintren at sidde indestængt i det lille Hus ene med Tankerne.
Var alt endt? nej, — nej, der laa en frygtsom Forventning paa Bunden af Sjælen, men den var ikke stærk eller glad nok til at kaldes et Haab. — —
Dagen gryede, det isnede gjennem Knud Nielsen, han ligesom vaagnede, hele Livet var jo gaaet over hans Hoved i disse Timer. Langsomt rejste han sig, aabnede Haanden og rettede Papiret, den kostbare Seddel, omhyggeligt ud.
«Mon Barnet kom sig,» tænkte han, «aa ja, jeg haaber det. — Jeg gad nok set det Barn, — bare een Gang. — Om jeg selv bragte Pengene tilbage, — jeg vilde ikke komme som hans Fader — det er mange Penge at sende med Posten; maaske fik jeg saa Barnet at se. — I Guds Navn!»
Knud Nielsen gik rask ind i sit Hus; den lille Stue saa mørk og tom ud, han syntes ikke, han havde noget at gjøre der for det første. Saa tog han Søndagsdragten paa, skar sig en Bid til at tære paa Vejen og lagde Pengene i et Brev. «Jeg trænger ikke til Penge,» skrev han.
Henad fem kom Fragtmanden forbi, men det var alt for længe at vente, hellere gaa straks, Vognen skulde nok indhente ham. —
Det var ikke let at finde Rede i Vejviseren nede i Urteboden, Svenden skød den fornemt hen til ham, og lod ham selv om det. Knudsen, Knudsen, Knudsen, nej, det var vist ikke tænkeligt at finde Niels! — dog, bi lidt, Sagfører stod her og N. til Fornavn, blot det ene Bogstav, de andre havde næsten alle flere Bogstaver, og var der kun et, var det ikke N. Saa spurgte han sig da frem — en og anden lo jo ad ham, men det fik være — og fandt Stedet, en stor smuk Gaard ved Volden. Ruderne paa første Sal vare underlig hvide, som overkalkede, det gøs i Knud Nielsen: «Herregud, mon Barnet!»
Portnerkonen kom i det samme ud. «Skal De tale med nogen?» spurgte hun godmodigt.
«Er Knudsens hjemme?»
»Herskabet ligger paa Strandvejen, men Kontoret er oppe i Byen, hvis De skal derhen.»
Nej, det skulde han ikke. «Naa paa Strandvejen,» — han tøvede lidt, «lever Barnet?»
«Ja, Gud ske evig Lov og Tak, han er rigtig kommen sig.» —
Saa gik Knud da gjennem den store By med mødige Skridt. Sidst han var her, havde han været ung og glad og havt Hjertet fuldt af Ane Grethe. Han huskede endnu, hvordan han kunde staa udenfor Butikerne og ønske, han evnede at kjøbe alleslags til sin Pige. Uhret fik hun da, og Sønnen arvede det efter hende, men til ham havde det ikke været godt nok; han havde lagt Penge til og byttet det bort for et finere, et af disse smaa Sprinkelværks-Uhre, der ikke vare til at tage paa. — Det havde været en af de første Sorger, — naa ja, det ene hængte vel sammen med det andet. At tænke sig Niels boede i saadan en Gaard, at tænke sig de kaldtes Herskabet!
Hvor Folk vare pyntede, de saa alle ud, som skulde de til Bryllup eller Dands, og sikke Huse og sikke Vogne; han blev ganske glad, da en af de gamle skikkelige Kaffemøller, fra hans Tid, rullede forbi.
Det var en ordentlig Vej i det brændende Solskin! — Slagteren paa den lille Vogn sagde ham Besked: til højre fra Vejen, et Stykke inde, han kunde aldrig tage fejl. — Det maatte altsaa være her!
Græsplænerne vare som Fløjel, blomstrende Rosenbuske alle Vegne, det smukke lille Hus selv skjultes næsten af Roser, i tætte Klynger hang de ud over Verandaen.
Udenfor Døren stode Havegyngestole, en Straahat laa henkastet paa en af dem; mon det var Sønnens Hat? — Der kom en underlig beklemt Følelse over ham; hidindtil havde han handlet under en Indskydelse, nu var det, ligesom den glippede; maatte han ikke hellere være bleven hjemme?
«Hvad vil De her,» spurgte en ung pyntelig Pige med hvidt Forklæde, der kom ud af Huset, «Er Manden til Stede?»
«Manden!» hun maalte leende den Talende, «er det Herren? — nej, han er ikke hjemme.»
«Maaske kunde jeg?» det var en blød, hjertelig Stemme, der talte; Knud Nielsen drejede sig efter Lyden, og se der i Lysthuset, lige foran ham, stod en ung og dejlig Kvinde med et Barn paa Armen. Hun var klædt i Hvidt med en eneste Rose paa de brune Fletninger. Barnet var ogsaa i hvid Kjole, han slog ud med de smaa buttede Arme og skreg af Glæde; Solen faldt paa det lokkede Haar, Ring i Ring laa det som purt Guld; de store mørkeblaa Øjne saa vist paa den Fremmede.
«Min Mand er ikke hjemme,» lød det igjen, «men maaske kunde jeg, — er der noget, De ønsker?»
Knud Nielsen stirrede maalløs paa hende — saa det var Sønnens Hustru, Sønnens Barn!
«Tak,» sagde han endelig, «hvis jeg maatte — jeg har selv havt saadan en lille En engang, det er længe siden — hvis jeg maatte holde ham?» og han rakte Armene ud.
Det var vistnok et underligt Forlangende, men den unge Moder fandt det ganske naturligt, at enhver vilde holde hendes Skat. Et Øjeblik mønstrede hun Knud og gav ham saa trohjertet Barnet.
«Han er ikke bange for gamle Folk, er Du vel, Harald? — nej se, han rækker ordentlig efter Dem, tror Du maaske, det er Bedstefader?»
Lille Harald rakte egentlig ikke efter Manden, men efter den gamle bredskyggede Straahat, der straks havde tiltrukket sig hans Opmærksomhed og næppe var inden Rækkeevne, før han bemægtigede sig den med et Fryderaab. Knud Nielsen stod ganske stille «tror Du, det er Bedstefader?» lød det forvirrende for hans Øren. Han trykkede det lille Væsen tæt til sit Bryst. Herre i Himlen, hvor han lignede! — Blikket fik et sælsomt Udtryk, den unge Kone saa det og greb sit Barn.
«Saadan, slip smukt,» vaerligt løsnede hun den lille bløde Haand, der holdt saa fast om den barkede Tommelfinger, «lad Moder faa Hatten, det var ret. — Hvad var det saa, jeg skulde sige min Mand?» Knud Nielsen betragtede hende aandsfraværende: «Aa det er sandt, det var dette — dette Brev. — Og saa, Gud velsigne Jer alle for Barnets Skyld!»
Et langt Blik, saa vendte han sig og gik; hvorfor se tilbage, hvad der var forbi, var forbi. At tænke sig Niels havde saadan en Kone, mild som en Gudsengel, fin og dejlig som en Dronning! — nej, der passede han ikke, men han var glad, at han havde holdt Barnet, han var glad, at han havde velsignet dem, nu gjaldt det at komme hjem.
En smuk lille Vogn med fire Herrer i kjørte rask forbi; Støvet fra Hjulene hvirvlede den gamle Mand i Øjnene; han saa ikke op, og de saa ikke ned, Faderen gik sin Vej, Sønnen sin.
«Hvorledes har den lille Krabat det?» raabte Niels muntert, idet han omfavnede sin Kone, «sover han allerede? Den Dreng skal ogsaa altid sove, naar jeg vil tumle med ham! — Din Fader er her, Marie, og to andre; Stegen er vel stor nok, vil jeg haabe, vi ere sultne. Men Du ser alvorlig ud, Kjære.»
«Her var saadan en besynderlig Mand, Niels!»
«Det er den Dyrehavsbakke, man har heller aldrig Fred. Du gav ham vel noget?»
«Han bad om at holde Harald, og da han saa venlig og skikkelig ud, gav jeg ham Barnet, men fortrød det bagefter; hans Øjne vare saa forunderlige, aldrig saa længe jeg lever, glemmer jeg det Blik.»
«Maaske var det en Afsindig, hvor turde Du give ham Drengen!»
«Her er et Brev, Niels, fra ham, der staar ingen Udskrift, men det er til Dig. «Gud velsigne Jer for Barnet Skyld,» sagde han.»
«Velsigne gjøre de alle! — ah, et Brev, saa skader Forstanden saamænd ingenting, naturligvis et Tiggerbrev. — Vær rolig,» tilføjede han venligt, som Svar paa et bebrejdende Blik, «han skal faa; glade Folk sige nødig nej, og jeg er glad.»
Medens den unge Kone talte med sin Fader og de Fremmede, brød Niels Brevet. Det var da et mærkværdigt Tiggerbrev; — en Hundredekroneseddel faldt ned for hans Fod. «Jeg trænger ikke til Penge,» læste han.
«Men saa kom dog, kjære Niels, vi vente!»
Der var dækket i Lysthuset; Roserne tittede ind til dem, det luftede velsignet forfriskende fra Stranden, den lille Havesanger kviddrede utrætteligt henne i Lindetræet. Svigerfaderen var rigtig i sit Es, den gamle Herres aabne venlige Ansigt lyste af Fornøjelse. Og lille Haralds Skaal blev drukket: han har en god Fader, en brav, retsindig, ærekjær Fader, maa han ogsaa blive en god Søn! Ordene Fader og Søn krydsede hinanden, Niels blev blegere og blegere; vilde det Maaltid da aldrig tage Ende!
Omsider var det forbi, omsider sad Herrerne paa Vognen og rullede ad Byen til. De havde intet mærket, men Marie troede, at hendes Mand var bleven syg, og fulgte efter, da han gik ned i Haven. «Niels, Du er ikke rask?»
«Snak, jeg er ganske rask; gaa ind, Barn, jeg kommer straks.»
Hvor han saa forandret ud, hvad var sket? — hun tøvede lidt, derpaa fattede hun et godt Mod, tog hans Haand og sagde stille og blidt: «Jeg er jo din Hustru, Niels!» Han trak hende tæt hen til sig. «Husker Du hvad vi talte om i Morges? om den gode Samvittighed, jeg sagde, at den var Grundlaget for al Glæde, og jeg syntes, det stod vel til med min, og nu — det er, ligesom et Lys har skinnet over mig, jeg er bange for mig selv!»
Hun lyttede aandeløs, de vare jo fælles om alt, ogsaa om Samvittigheden, den halve Byrde var hendes. «Jeg har ikke skjult min ringe Herkomst,» vedblev han, «jeg har fortalt Dig, at Moder døde, da jeg blev født; derimod har jeg aldrig omtalt min Fader; Du troede, at han ogsaa var død, mærkede jeg nok, men opklarede ikke din Vildfarelse.»
«O, Niels, det var ham?» hun slog Hænderne sammen i Forfærdelse, «Herre Jesus, hvad har jeg gjort! var det din Fader? — gammel og træt kom han til vor Dør, og jeg lod ham gaa!»
«Tys, Kjære, Du vidste det jo ikke; — hør rolig paa mig. Forholdet har ikke været godt imellem os i lang Tid. Flere Gange har jeg dog tilbudt Hjælp, som er bleven afslaaet; Bevidstheden herom var en Beroligelse for mit Sind, men dengang lille Harald laa syg, følte jeg, at jeg ikke havde gjort nok, og skrev saa forleden til Præsten i Landsbyen, hvor Fader bor, bad ham sørge for den Gamles Alderdom og sendte det fornødne. Jeg var tilfreds med mig selv, da jeg havde gjort det, rigtig glad; det var, som havde jeg bragt et Takoffer for lille Harald. — Veed Du hvad dette Brev indeholder? den tilsendte Sum. «Jeg trænger ikke til Penge,» skriver han.»
«Han trænger til Kjærlighed; o, Niels, hvor han favnede vor lille Dreng. — Fortæl mig det hele, endelig det hele; hvad kom der imellem Eder; hvorledes begyndte det?»
Saa maatte han da drage de Minder frem, han plejede at vise tilbage, hver Gang de indfandt sig. «Skyld paa begge Sider» — o, hvor det falder haardt at erkjende sin Uret; hvor værge vi stakkels Mennesker os ikke, før vi gjøre det helt og fuldt, at Velsignelsen kan komme — «men jeg burde have baaret mere over, i Betragtning af hans store Kjærlighed, burde jeg.
Min Tale om Drikfældighed var heller ikke paa sin Plads,» indrømmede han videre, «jeg har aldrig set ham beruset; det maatte være haardt, forfærdelig haardt for en Fader at taale sligt af sin Søn.»
«Og før den Tid?» — altid spurgte hun: før den Tid; Niels dreves længere og længere tilbage; i mange, mange Aar havde han ikke tænkt paa de Dage.
«Ja dengang — det er helt underligt at gjenkalde sig — da var han mit alt; jeg husker, hvordan jeg laa og græd i min Seng af Længsel efter ham, straks jeg var kommen i Skolen, og det var min bedste Glæde at kradse Tegninger af Præstegaarden, hvor vi skulde bo; det smukkeste Kammer bestemtes til ham. — Jeg havde glemt det, rent glemt det, ellers havde det været umuligt! —
Jeg blues over mig selv,» vedblev han i stærk Sindsbevægelse, «dette, at jeg ikke talte til Dig om ham, eller til ham om Dig, eller meldte den ensomme gamle Mand, at han havde faaet en Sønnesøn, kan aldrig undskyldes. — Marie, hvad tænker Du?»
«Jeg tænker, at Herren er saare barmhjertig imod os, Niels, at vi ikke staa ved din Faders Grav.»
«Og hvad skal jeg nu gjøre? — hvad mener Du?»
«Lad os gaa ind, ved lille Haralds Vugge vil det nok gaa op for Dig, hvad vi bør gjøre.»
Det var en varm Eftermiddag; Høstfolkene spiste Mellemmad og holdt Hvil; i smaa Flokke søgte de Skygge ved Stakkene eller under de faa Buske langs Grøftekanten. Som sædvanlig sad Knud Nielsen for sig; der var en underlig Fred over ham i Dag; Livet laa bagved som afsluttet, hans Tanker bleve til en Bøn:
«Herre, velsign dem, og lad os mødes hisset. — Har han Skyld, saa slet den, — Herre før ham til Dig!»
Nede paa Vejen kjørte en smuk Wienervogn; halv tankeløs fulgte Knud den med Øjet, nu standsede den, hvad var paa Færde?
Døren aabnedes hastig, og En steg ud; det var ikke en glædestraalende Dreng, der aandeløs sprang i sin Faders Favn, men en alvorlig Mand, som nærmede sig med blottet Hoved.
«Fader!» sagde han, og Ordet havde Klang fra Hjertebunden, «jeg har syndet for Gud og mod Dig og er ikke værd at —»
Længere kom han ikke, saa laa han i den Gamles Arme, og den fede Kalv blev slagtet, Ringen sat paa hans Finger, og han hylledes i det prægtige Klædebon.
Høstfolkene rejste sig og saa nysgjerrge til, men Knud Nielsen tænkte ikke paa dem, hans Sjæl hævede sig mod det Høje i ydmyg Taksigelse.
Vognen var kjørt i Forvejen; den unge Kone stod i den lille lave Dør og tog imod dem. «Tilgiv os Fader,» sagde hun og førte hans haarde Haand til sine Læber.
Inde paa Sengen — ovenpaa det blaatærnede Bomuldstæppe — laa lille Harald i tryg Søvn; det var som en Drøm, alt sammen!
«Og nu rejser Du med os, Fader!» bad Niels, men det vilde han ikke, det vilde ikke engang gjøre ham lykkelig.
Saa fik gamle Knud da sin Villie og blev boende, men det lille Hus pudsedes op, baade udvendig og indvendig, det var næsten ikke til at gjenkjende. Selv pudsedes han ogsaa op: «Jeg har syet det, eller det, til Fader, hæklet den Vest, strikket det Halstørklæde, Du maa ikke nægte at bære det,» — hvad skulde han gjøre.
Passende og fornuftigt var Tøjet altid, rummeligt og landligt, de Vilde ikke skabe ham om til en Kjøbstadsherre.
Dejlige Billeder fik han af dem alle tre; de hang paa Væggen og saa kjærligt paa ham, hvor han gik og stod. Gode Bøger sendtes ogsaa til at forkorte Vinteraftenerne, men de behøvede da egentlig ikke at forkortes han havde altid forskrækkelig travlt med at skjære River, vogne og Møller til Drengen. Tankerne flokkede sig om ham imedens; lyse og venlige Gjæster vare de nu.
Men hver Søndag Morgen havde Postbudets Skridt den kjendte tøvende Lyd, og altid missede han med sit eneste Øje og sagde paa gammel Vis:
«Brev til Jer, nej, paa det Lav!»
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Det gamle Chatol</title>
    <id>2717</id>
    <revision>
      <id>5593</id>
      <timestamp>2006-11-18T15:16:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>ny novelle af Levetzow</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Knud Nielsen]]
| næste=[[Julebesøget]]
| titel=Det gamle Chatol
| afsnit=Fra novellesamlingen [[Livsbilleder]]
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Det gamle Chatol.'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;
&lt;poem&gt;
Hvor tydeligt staar Bedstefaders Hus ikke for min Erindring med sine store klare Ruder og Slyngroserne opad Muren.
Hans eget Værelse var en munter Hjørnestue fuld af Malerier. Midt paa den ene Væg stod et underligt gammelt Chatol; det var gult og havde en skraa Klap indlagt med tre sorte Stjerner. De store Skuffer nede vare forsynede med Ringe til at trække ud og kunstige Nøglehuller. Ovenpaa det stod altid en Vase friske Blomster; et tilsløret Billede hang over det:, det forestillede Bedstemoder i sine unge Dage, vidste vi, men havde aldrig set det.
«Jeg holder meget af det gamle Chatol,» sagde min ældste Søster en Dag, idet hun lod Haanden glide henad det, «jeg tænker, det har en Historie og kunde fortælle noget, hvis det vilde.»
«Vistnok har det en Historie, lille Johanne, Du har ikke gjættet fejl!» — Bedstefader havde hørt hende fra Haven og stak nu Hovedet ind af det aabne Vindue. — «Derfor skal det ogsaa nedarves i Slægten og holdes i Ære; jeg ønsker ikke, det skal faa Plads i Skammekrog eller Pulterkammer, er det end aldrig saa gammelt og grimt. Det glæder mig, at Du holder af det, og jeg finder det rimeligt, at I gjerne ville kjende dets Historie, der knytter sig underligt til min Historie og danner ligesom Vendepunktet i mit Liv. — Se nu, Børn, her er jeg, tag Plads, hvor I kunne bedst, det var ret. Nej, I skulle ikke hente Bedstemoder, hun er nede i Haven med Eders Forældre og de mindste Smaa, det er, som det skal være.»
Bedstefader slog Ild paa sin Pibe, satte sig magelig til Rette og begyndte;
«I vide jo nok, Børn, at min Fader, Oldefader, var Læge. Det var en dygtig og ivrig gammel Herre, der elskede sin Videnskab og sin Gjerning, og offrede denne alle sine Kræfter. Han var en Mand af faa Ord, der fordrede at blive adlydt, og ogsaa blev det. Han holdt af at lade haard, og der var stundom Spot paa hans Læber, naar der var Medynk i hans Hjerte. Jeg tror nok, der var noget æggende i hans Maade, som drev Folk til at anstrenge sig for at vinde hans Bifald, enten det nu var ved at vise Taalmodighed, eller paa anden Vis. — Moder var en af disse gammeldags Husfruer, der styrede sit Hus, saa det gik som et Uhrværk, men hun havde ogsaa et Øje paa hver Finger og Tanke for alt. De lange Vinteraftener snurrede Rokken i Dagligstue, som Pigekammer, og Skabene bugnede af Linned. Hun var en høj, anselig Kone, der hver Søndag gik i Kirke i stiv Silkekjole med Psalmebog i Haanden og Pigerne bagefter sig. Ønskede man et Raad af Moder, fik man et vel overvejet og godt, trængte man til hendes Hjælp, fornam man ogsaa snart, at Hjertet sad paa rette Sted.
Mellem disse Forældre voksede jeg op; Moder forkjælede sin Eneste, Fader søgte at hærde ham, saa maatte det ene bøde paa det andet. Da jeg havde faaet de to Examina, skulde jeg vælge min Vej. Fader stemte for Læge eller Jurist; Moder for Læge eller Præst; selv vilde jeg ikke være Læge, og havde heller ingen Lyst til noget andet Studium. Jeg var netop dengang bleven forelsket — nej, nej, ikke i Eders Bedstemoder, vi ere endnu ikke saa langt — i en lille mørk, sivgroet Mølledam, hvori Andemad svømmede og et forgroet, ludende Piletræ spejlede sig. Den laa nogle faa Skridt fra vor Sommerbolig, og jeg plejede at studere den i alle Belysninger, fra den første til den sidste Solstraales Skjær, ja selv i Maaneskin. Møllehjulet klapprede, og det hvide Skum brød sig over Hjulet; jeg var aldeles fortryllet eller rettere fortroldet. Af en Ven, der var Landskabsmaler, havde jeg faaet en Smule Undervisning og, efter hans Mening, gjort gode Fremskridt. Jeg vilde nu ogsaa være Landskabsmaler, det var mit Kald, og saa viste jeg mine Udkast til Fader, der rystede misbilligende paa Hovedet, og til Moder, der foldede sine Hænder i stum Beundring. «Naturligvis forstaar hun sig bedst derpaa,» tænkte jeg, i Stedet for jeg burde have tænkt: «Kjærlighed gjør blind.»
Undertiden sad en lille Vogterdreng ved Dammen og fiskede Skaller. «Nej dog,» sagde han en Dag, det han vendte sit godmodige, rødmossede Ansigt med de poliske Øjne op imod mig, «at nogen kan have Lyst til at male den grimme Pyt.» — Jeg drejede mig harmfuld bort, men fik dog et stærkt Indtryk af Barnets karakteristiske Ydre.
Saa toge vi da til Byen, men Mølledammen fulgte, jeg arbejdede paa den om Dagen og drømte om den mangen Nat.
«Tiden gaar,» sagde min Fader en Efteraarsdag, idet han kom ind paa mit Værelse og stillede sig bag Staffeliet, «og vi gaa med, den ene Dag tager den anden.»
«Vilde Du blot lade mig rejse, Fader!» «Til hvad Nytte?»
«Du har jo selv saa tidt sagt, at man bør følge sit Kald.»
«Men man kan tage Fejl af sit Kald.» «Julius mener dog, og han forstaar det, at jeg har ualmindelige Anlæg. — Ved Uddannelse» —
«Aa, ja vist,» Fader afbrød mig ivrigt, «ved Uddannelse kan Du maaske opnaa at blive en ret taalelig Middelmaadighed, en Kunstner af tredie eller fjerde Rang. Gaar din Ærgjerrighed ikke højere, er det jo godt; hvad mig angaar, vilde jeg hellere være slet og ret Haandvaerksmand og Mester i mit Fag.» — Han gik hurtigt ud af Stuen.
Hjertet brændte i mig, Børn! Harme, Ærgjerrighed, Modløshed stredes om Herredømmet i mit Sind. — Havde han dog maaske Ret?
Jeg saa paa mit Arbejde. Skummede og perlede Vandet ned ad Hjulet, som det skulde? nej, koldt og dødt flød det. Og Sivet, bøjede og svajede det for Vinden? nej, stivt og stridt delte det sig i Midten, det levende, Bevægelsen manglede. — Havde Fader set paa det med onde Øjne, eller havde jeg før været forhekset?
Det var just ikke i den gladeste Stemning, jeg den Dag kom ind til Middagsbordet. Moder mærkede det, hendes Øjne hvilede kjærligt og bekymret paa mig. Efter Bordet slog Fader mig paa Skulderen: «Godt Ord igjen, min Dreng! — men Livet er for kort til at spildes paa unyttige Forsøg, tænk derover.
Naa, vi ville lade dette hvile. — Kan Du hjælpe mig lidt i Eftermiddag, Emil, jeg vil ordne Bøger og Papirer, de vokse mig over Hovedet. Se dette Skrummel har jeg kjøbt, her kan pakkes en hel Del i»
Det stakkels Møbel, som fik denne lidet smigrende Benævnelse var intet andet end vort kjære gamle Chatol. Det tog sig kun daarligt ud dengang, Kanterne vare stødte og Polituren afslidt. Jeg lukkede Klappen op og begyndte, mørk i Hu, paa Arbejdet. Da, ja hvorledes det gik til, kan jeg ikke saa nøje sige, jeg tror næsten, mit Ærme tog fat i en Splint, nok er det, jeg følte en ubetydelig Revne i Træet. Næsten uden at tænke derved satte jeg Neglen i og trykkede til; Bunden gav straks efter, eller rettere, den øverste dobbelte Bund gled til Side, og et hemmeligt Rum kom til Syne. En stor gulagtig Papirskonvolut laa deri; den var omviklet med grøn Silketraad, og udenpaa stod skrevet med afblegede, men dog tydelige Bogstaver: En Nødskilling til min kjære Datter Johanne Margrethe. — Hvad var dog dette? jeg viste Fundet til min Fader, og vi raadsloge.
En Nødskilling stod der, maaske trængte Vedkommende haardt til den. Tiden burde ikke spildes, jeg paatog mig at udfinde rette Ejermand.
«Lad Pengene blive,» bød Fader, «og gjør mig ingen Dumheder. Det gjælder Familiepapirer, kun Familiepapirer, indtil Du er fuldkommen vis paa at have truffet det rette Spor. Her er Møbelhandlerens Adresse; han maa sige Dig, af hvem han har kjøbt det. Husk paa: Johanne Margrethe!»
Møbelhandleren havde kjøbt Chatollet af nogle gamle Damer. Hans smaa plirende Øjne gnistrede af Begjærlighed. Hemmeligt Rum, og han havde ikke anet det! Familiepapirer! jo vist, Penge, naturligvis Penge!
De gamle Damer boede højt oppe i Store Kongensgade; jeg ringede længe, før der blev aabnet, men det rørte sig gjentagne Gange ved Døren., de tittede bestemt ud paa mig gjennem Nøglehullet. Endelig kom et skikkeligt, men kyst Ansigt til Syne, to dito holdt sig i Baggrunden.
«Hvad vilde jeg?» — «Sagen drejer sig om et gammelt Chatol,» begyndte jeg. Det havde de solgt, de havde ingen Plads til det. Jeg nævnede Familiepapirer. «Familiepapirer, nej bevares!» den ene saa paa den anden, som beskyldte jeg dem for noget ondt; Døren gjorde Mine til at lukke sig for min Næse. Det var en latterlig Scene, jeg veed ikke, om de holdt mig for en Tyv eller en Politispion.
«Undskyld et Øjeblik endnu; — hedder ingen af Damerne Johanne Margrethe?»
«Nej, nej!» deres Øjne udvidedes af Forfærdelse, og Døren faldt i. Det lykkedes mig dog at faa Navnet opraabt paa den Møbelhandler, af hvem de, for et Par Aar siden, havde kjøbt Chatollet. Han boede i den anden Ende af Byen, og jeg begyndte at blive kjed af min Opdagelsesrejse. Det varede længe, før den gamle tunghøre Mand kunde forstaa hvad jeg sagde, og endnu længere, før han kunde erindre, hvad det var for et Møbel. Protokollen toges til Hjælp, og saa udfandt han omsider, at Chatollet med de tre Stjerner paa Klappen — til Lykke huskede jeg dette Mærke — var kjøbt paa en gammel Frues Auktion; hendes Datter, en Officersenke, boede i Sølvgade. Det forekom mig, at jeg endelig fik Traaden i Hænde, men ak, Damen var flyttet.
Naa, Børn, nu blive I nok utaalmodige? ja jeg blev sandelig ogsaa utaalmodig. Endnu et sidste Forsøg, saa vilde jeg gaa hjem, Mørket faldt allerede paa.
Det opgivne Hus var højt og stort. Værten boede i Stuen, han var Frisør, og et skrækkeligt Skabilkenhoved med Krøller, tilstudset Skjæg og opadvendte Øjne stod i Vinduet. Jeg besluttede at forespørge der, før jeg gik op paa fjerde Sal, hvor Fru Steen skulde bo. En lille forkrøben Tjenestepige tog imod mig. «Vil Herren vente et Øjeblik,» bad hun og forsvandt, før jeg kunde faa mit Spørgsmaal udtalt.
I Sideværelset var der Lys, Døren stod paa Klem, jeg hørte Saksen gaa: klip, klip, ellers var der dødsstille, klip, klip, det blev ved i en Uendelighed.
«Se saa,» det var en grov, selvbehagelig Stemme, der talte, «i Morgen skal Kvitteringen for Kvartalet komme op.»
Et Øjeblik efter smuttede noget gjennem Stuen, lige forbi mig, men det skete saa hurtigt og saa lydløst, at jeg ikke kunde besinde mig paa, hvad det egentlig var, jeg saa eller hørte. Jeg rejste mig imidlertid og gik ind i det oplyste Værelse. Der stod Frisøren, en lav svær Mand med dybtliggende Øjne, ivrigt beskjæftiget med at ordne en Mængde lige afklippede lange, glindsende, kastaniebrune Krøller. Udyret — jeg kalder ham et Udyr, Børn, for mit Blod koger, naar jeg gjenkalder mig denne Scene — vejede dem i Haanden og beregnede hvad de kunde indbringe.
Konen kom ind i det samme; hun havde dog et menneskeligt Hjerte, thi hun sagde: «Aa, Petersen, hvor kunde Du nænne!» derpaa tilføjede hun undrende: «At tænke sig alt det Haar paa et Hoved.»
Paa min Forespørgsel fik jeg et tilfredsstillende Svar, Fru Steen boede der i Huset, men hun var meget syg og havde været det længe.
Det var rigtig gaaet tilbage for dem, sagde Konen, de havde havt det saa godt og levet saa pænt. Frøkenen gav Timer i Klaverspil og tjente mange Penge, men nu det sidste Aar kunde hun ikke forlade Moderen, og flere Udgifter og færre Indtægter er en slem Ting. Hjertet kan saamaend bløde i En, saadan en yndig Pige hun er. — En Taare stjal sig ned ad Konens Kind; Manden rystede skinhelligt paa Hovedet. Jeg kunde have kvalt ham!
«De skulde vel ikke tilfældigt kjende Fru Steens Fornavn?»
«Jo vel,» Frisøren nikkede opmuntrende til mig, det stod i Lejekontrakten, han vilde se efter: «Johanne Margrethe Steen.»
Johanne Margrethe! jeg fløj op ad Trapperne, dog hvad kunde det nytte, jeg var jo alligevel kommen for sent.
Døren blev aabnet af en meget ung bleg Pige; hun holdt et Lys i den ene Haand, et lille hvidt Tørklæde var knyttet om Hovedet, det kort afskaarne Haar Iaa glat om den klare rene Pande, de store mørke Øjne saa spørgende paa mig. Hvor de vare dybe disse Øjne, og sorgfulde og frommel — jeg glemte ganske Anledningen til mit Komme, indtil hendes sagte: «De er vist gaaet fejl,» bragte mig til mig selv. Forklaringen tog ikke lang Tid; den blev given paa Dørtrinet med dæmpet Stemme af Hensyn til den Syge.
Bedstemoderen havde gjerne villet sagt noget paa sit yderste, men kunde ikke faa Ordene frem; det havde da vistnok været dette. Om jeg havde Pengene med mig?
«Nej,» hun saa skuffet ud. Oh, de trængte vist haardt, jeg lovede at bringe dem øjeblikkeligt.
Det gik dog ikke saa let; Fader vilde have ordentlig Besked, sættes grundigt ind i Sagen.
«Lad mig selv gaa,» sagde han endelig, idet han rejste sig og stak Konvoluten ind paa Brystet, «en Læge kan maaske være til Gavn.»
«Blot Du var kommen tidsnok til at hindre Offret,» klagede Moder, «det arme Barn! — fortæl mig lidt om hende, Emil, hvorledes saa hun egentlig ud?»
«Aa, hvorledes skulde hun se ud, mat og medtaget naturligvis.» Underligt nok opirrede Moders Spørgsmaal mig, og jeg gik ind paa mit Værelse for at undgaa dem.
Lidt efter sad jeg med Blyant og Papir ved min lille Lampe; Haanden gik næsten uvilkaarligt, som ledet af en indre Magt. Og Billedet voksede, det var hendes Ansigt, det var hendes Øjne, de saa paa mig, ja Børn, de saa paa mig, som hun havde set. Fordybet i mit Arbejde mærkede jeg ikke Faders Indtrædelse; hans Stemme vækkede mig.
«Naa jeg var der da, og alt havde sin Rigtighed. — En sød lille Pige, men skammelig overanstrengt; sin Livskraft har hun givet hen, som sit Haar; dog det kan vel oprettes, hun har jo Ungdommen. Jeg har nu skaffet dem en Vaagekone og givet nogle Anvisninger. For den Syge er der ingen Redning, desværre! Lægen har gjort hvad han kunde. Hun lider egentlig ikke, men svinder hen. — Naa, saa blev Konvoluten da aabnet; den indeholdt 1200 Kr. i Obligationer. Den unge Pige bad mig gjemme dem og foreløbig forstrække hende med 40 Kr.; stakkels Lille, hun lod til at være meget venneløs. — Men Du hører jo kun med halvt Øre, Emil — hvad har Du der?»
Fader skjød min Haand fra Papiret og holdt, med en halv foragtelig Mine, den lille Tegning hen for Iyset.
«Nej, det maa jeg sige,» udbrød han pludseligt, idet han maalte mig med sit klare Blik, «dette ser ud efter noget!»
Han betragtede det igjen: «Gjør det færdigt og faa det paa Udstillingen, min Dreng, saa kunne vi tales ved.»
Endnu i Døren vendte han sig om: «Disse Par Streger ere mere værd, end alle dine Mølledamme tilsammen!»
Hvad jeg følte kan ikke beskrives; det var, som vaagnede der noget i mig. En Fugl, der pludselig mærker, at den har Vinger og kan bruge dem, maa være saaledes til Mode.
Gjør det færdigt og faa det paa Udstillingen, havde Fader sagt. Jeg saa paa Billedet, o nej, nej, det vilde jeg ikke! der stod hun bly og stille, som en lille Nonne, og jeg skulde drage hende frem for alles Blikke? aldrig!
I samme Øjeblik fik jeg en lys Idé, greb et Stykke Papir og tog igjen fat; nu gjaldt det Fader.
I kunne ikke tænke Eder min Henrykkelse, da det lykkedes, og den Gamle rejste sig fra Papiret, lyslevende med sit kloge gjennemtrængende Blik, sin tillidindgydende Mine, sin hele kraftige, dygtige Personlighed. Jeg sprang op, sikker paa mig selv, vis paa mit Kald og min Fremtid. Det var Mennesket, Mennesket som jeg elskede og forstod, jeg skulde gjengive.
Glade Syner og store Planer droge gjennem Sjælen, medens jeg gik op og ned ad Gulvet, Time efter Time, Lampen brændte mat, det var allerede Daggry, da jeg standsede. Endnu engang betragtede jeg det lille Billede af hende; det var, som de dybe Øjne saa mig ind i Sjælen, og jeg bluedes. Medens jeg drømte stolte Drømme om Hæder og Ære, havde hun vaaget stille ved Moderens Leje. Den Højestes Velsignelse være over hende!
Klokken var næppe syv, da jeg stormede ind til Fader. Han var ikke ganske færdig med Paaklædningen og vendte et fortrædeligt Ansigt imod mig. Det opklaredes dog straks, da jeg rakte ham Udkastet.
«Hvorledes? — ah!» han betænkte sig et Øjeblik, «naa, jeg er vel nødt til at staa en Time før op herefter, at jeg kan faa Tid til at sidde for min Hr. Søn.»
Der var noget forunderlig styrkende i denne ubetingede Anerkjendelse, netop af ham, der før havde bestridt mine Anlæg.
Det var en glad Tid, Børn, en Haabets Tid. Jeg arbejdede af hele min Kraft paa Faders Billede, og det voksede frem Dag for Dag, og blev ham. —
«Hvorledes er det med Fru Steen?» spurgte Moder en Middag, «Du gaar der jo jævnligt.»
«Det er snart forbi.»
«Og hvor vil Datteren saa hen?»
«Hun veed det næppe selv, lille Stakkel! — Moderens Broder er Præst i Nærheden af Skagen; han har syv Børn og vil gjerne have hende til Lærerinde for de største. Faderens Søster er gift med en Sysselmand paa Island, der vil hun ogsaa være velkommen. — Gaar det efter mit Hoved, tager hun den første Tid til os, og ser at komme lidt til Kræfter, før hun bestemmer sig.»
«Der mødes vi, Fader,» sagde Moder glad, «det var netop mit Ønske. Det Barn har faaet Plads i mit Hjerte, skjønt jeg aldrig har set hende.»
Fjorten Dage efter sad hun i vor Dagligstue, stille og bleg i sin sorte Dragt. Moder var meget omhyggelig og kjærlig, og hun saare taknemmelig. Da Fader kom ind, lysnede hendes Ansigt, han havde jo kjendt hendes Moder, der var et Berøringspunkt imellem dem. Hun gik ham i Møde, rakte ham begge sine Hænder og brast saa i Graad.
«Græd kun, Barn, det skal have Luft,» Fader lagde kjærligt Armen om hendes Liv, «græd kun, her er De hjemme.»
Hun kæmpede dog tappert, trængte Taarerne tilbage og holdt Sorgen for sig selv. Til Moders Bemærkninger havde hun altid et venligt Ord, ja, selv et lille Smil, saadan et bedrøveligt lille Smil, det skar mig ordentlig i Hjertet.
Hun havde vel været en Maanedstid hos os, eller lidt mere, da jeg en Dag traf hende og Fader inde paa mit Værelse. Han havde vist hende sit Billede, og hun saa oplivet ud.
«Jeg holder dog ikke rigtig af det,» sagde hun dæmpet til mig, «Deres Fader har et varmere, venligere Udtryk, ikke dette satiriske Blik.»
«Naar han ser paa Dem vistnok ikke, men naar han ser paa andre, paa mig for Eksempel.»
Hun rystede vantro paa Hovedet Det traf sig imidlertid saa heldigt, at den gamle Herre netop ved Middagsbordet var i sit spottelystne Lune. Jeg saa Johannes Blik hvile paa ham, derpaa fangede jeg det; hun rødmede og smilede slaaet af Ligheden.
Omtrent paa samme. Tid blev Stuepigen, Moders højre Haand, syg; det gav en Del Bryderi og Forstyrrelse i Huset, og Johanne tilbød sin Hjælp. Moder, der indsaa, at her var et godt og naturligt Middel til at adsprede den unge Pige, lagde straks Beslag paa hende, og vi saa med Glæde, at Rødmen, lidt efter lidt, kom tilbage og med den Livligheden. Sorgen var lige stor, men hun hengav sig ikke udelukkende til den; Livet begyndte at faa Interesse igjen, hun var jo nyttig. — Moder kunde ikke noksom fremhæve, hvor godt Hænderne sad paa hende. Efterhaanden overlodes alle en Datters smaa hjemlige Pligter til hende.
Udstillingstiden nærmede sig nu med stærke Skridt. Jeg havde to Billeder færdige; det ene var naturligvis Fader, men det andet, kunne I gjætte, hvem det andet var? — ingen anden end min gamle Ven, den lille Vogterdreng fra Mølledammen. Der stod han med sine Træsko, sin stribede Vest, sin røde Hue, sit poliske Ansigt. Snøren holdt han i Haanden og satte netop, i bedste Ro, Madding paa Krogen.
Vi vare alle dygtig spændte i den Tid, Fader ikke mindst, skjønt han skammede sig ved at tilstaa det Det gik dog ikke alene godt, men langt, langt over Forventning, Ros og Anerkjendelse strømmede ind; jeg bøjede mit Hoved, det var næsten for meget.
Johanne tog levende Del i mine Triumfer, dog, forekom det mig, snarere for Faders, end for min Skyld, og det ærgrede mig lidt.
En Dag havde jeg været i stort Selskab og kom hjem, ærligt talt, ganske opfyldt af mig selv. Min Skaal var bleven drukket, og de smukke Ting, man havde sagt, klang endnu for mit Øre.
«Det svimler da vel aldrig?» spurgte Fader tørt «Hør min Dreng,» vedblev han med Hjertelighed «dette duer ikke. Jeg tænker, det er bedst, vi gjøre Udveje til Rejsen. — Du har meget at lære, Emil, først og fremmest hvor lille Du er. Og lad mig se, Du stiller dit Maal højt, at Du kan have noget at vokse efter.»
Der var Mening i den Tale, og den bragte mig til Fornuft. Jeg vilde dog nødig rejse, saa længe Johanne var hos os, og vovede at gjøre en Indvending.
«Skal det være netop nu, Fader?» Han saa mildt paa mig: «Jo fastere Du er knyttet til Hjemmet, jo tryggere sender jeg Dig ud i Verden.» Det var alt, hvad han sagde, men nu vidste jeg, at vor Forening havde hans Samtykke og Bifald.
Der blev hurtigt truffet Forberedelser til Rejsen, Moder fik travlt, og Johanne hjalp hende. Naar jeg saa hende sysle saa kvindelig yndigt i Hjemmet, saa datterlig i sit Forhold til Fader og Moder, kunde det næsten forekomme mig, som var hun allerede min. I saadanne Øjeblikke bragte hendes rolige Mine mig dog snart til Besindelse; hun omgikkes mig med utvungen Ligefremhed og havde ikke den fjerneste Anelse om, at hun var mit Hjertes udkaarne Brud. Der var undertiden noget meget pinligt i dette, og jeg mistvivlede stundom, om det vilde være mig muligt at vinde hende.
En Aften traf jeg Moder i Taarer; Johanne stod hos og trøstede.
«Det vil være et stort Savn for Deres Moder, naar De rejser,» sagde hun blidt. Moder havde forladt Stuen.
«Gud ske Lov, at De er her,» lød mit Svar.
Hun saa op: «Jeg rejser snart; Deres Forældres store Godhed er allerede bleven misbrugt for længe.»
«Høflige Ord,» svarede jeg spøgende, «der skulle dølge, at De kjeder Dem. — Men jeg maa indrømme, det er højst naturligt, at De kjeder Dem i dette ensomme gamle Hus.»
«O nej, jeg holder netop af dette Hus; Stilheden og hele Livet her gjør mig godt. — Kunde jeg ikke snarere tale om høflige Ord, som skulle dølge den Velgjerning, der vises mig.» —
Endelig oprandt Afrejsens Dag; Moder tog Afsked med mig i Hjemmet; Fader og Johanne fulgte til Skibet.
Saa stod jeg da paa Dækket og vinkede hen til dem; hun støttede sig tillidsfuldt til Faders Arm og viftede igjen. Og jeg saa paa ham, og mit Bryst svulmede af Ønsket om at bringe det vidt, gaa frem, faa et Navn. Og jeg saa paa hende og forstod, at der dog var noget andet, noget langt vigtigere og højere at leve for; og Tanken vendte indad med ydmyg Bøn om at blive god. Se, saaledes er det en ren og from Kvinde givet, uden alle Ord, at minde En om det ene Fornødne.
Og det gik, som Fader havde spaaet, jeg lærte snart at blive lille, ganske lillebitte, og jeg stak mit Maal højt, saa højt, at den hvidhaarede Olding endnu ikke har naaet det, skjønt hans hele Liv har været en ærlig Stræben derefter.
Det var en arbejdsom og lykkelig Tid, trods Længsel og Uro. Fra Hjemmet fik jeg stadige og gode Efterretninger. Johannes Rejse til Island eller Skagen var opgivet, hun havde endelig indset, at hendes Velgjørere — saaledes kaldte hun dem — virkelig trængte til hende. —
Jeg fik mange Bestillinger, flere end jeg kunde overkomme; Pengene strømmede ind.
Johanne havde engang talt om, hvor skjønt det maatte være at kunne gjøre godt, og dobbelt skjønt for den, der selv havde set Nøden Ansigt til Ansigt. Hun skal gjøre godt, tænkte jeg nu, hendes Haand skal skabe Velsignelse rundt omkring sig, og saa lagde jeg en lille Sum hen til dette Brug af hver Indtægt. Og i den Tur er det blevet, Børn, endnu den Dag i Dag maa jeg skatte til Bedstemoder.
Efter to Aars Forløb kom jeg hjem, Sjælen opfyldt af Skjønhedsindtryk, Kofferten af Malerier, Skitser og Udkast. — Det var Foraarstid, Bøgen var nylig sprungen ud, de grønne Kyster vinkede velkommen. Mit Fødeland var dejligt, velsignet! al den fremmede Herlighed kunde ikke veje op mod dets hjemlige Ynde.
Der gik mange Tanker gjennem Sjælen dengang, overvældende Tanker. Hvor underligt havde Herren ført mig, hvor naadigt havde hans Haand holdt mig oppe!
Naa, det var en Lyksalighed at se dem igjen. Fader, Moder og hende, og hvor hun var dejlig! det rige, brune Haar lokkede sig igjen om det lille fine Hoved, paa Kinden blomstrede den fagreste Rose, og Øjet, ja Øjet var dugget af Glædestaarer for min Skyld.
Tre Maaneder efter flyttede et lykkeligt Brudepar ind i dette Hus. Fader havde ladet det gamle Chatol, som jeg skyldte saa meget, istandsætte og oppudse, det og Huset vare hans Brudegaver. — Og nu kunne I vel nok tænke Eder, Børn, hvad det er for et Billede her hænger.
Bedstefader drog varsomt Sløret fra Portrætet.
O ja, det var Bedstemoder, ung og yndig, men dog den samme Bedstemoder vi kjendte og elskede. Et lille hvidt Tørklæde var knyttet under Hagen, man saa tydeligt de afklippede Haar ved Tindingerne; Ansigtet var saa blegt og fint, saa rørende, de fromme, forunderlig dybe Øjne saa En lige ind i Hjertet.
«Se saadan var hun,» endte Bedstefader, «Gud velsigne Eder, I Smaa, at I maa komme til at ligne hende i selvfornægtende Kjærlighed.»
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Julebesøget</title>
    <id>2718</id>
    <revision>
      <id>5636</id>
      <timestamp>2006-11-25T16:50:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>+reklamer</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Det gamle Chatol]]
| næste=[[Livsbilleder/Reklamer|Reklamer for andre bogudgivelser]]
| titel=Julebesøget
| afsnit=Fra novellesamlingen [[Livsbilleder]]
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Julebesøget.'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;
&lt;poem&gt;
«Aa, med det Barn har det da ingen Nød,» sagde en fyldig Herre med ligegyldig Stemme, idet han pegede paa en lille sortklædt Dreng, der stod lænet op til et stort Spejl i Hotellets store Stue og saa underlig lille og forladt ud, «der er jo Formue.»
«En Smule Formue er der, men alligevel — kun fem Aar, og ganske ene i Verden! ja, De veed vel, at jeg er hans Formynder.»
Det var en høj, mørk Mand med stærkt udprægede Træk og et Par forstandige, gjennemtrængende Øjne, der talte; han saa just ikke blød ud, men den kraftige Stemme havde dog et Udtryk af Mildhed, da han sagde henvendt til Barnet:
«Drik det Glas Mælk, der staar paa Bordet, min Gut, og følg saa med mig. — Du skal nu holde Dig til mig, Erik, og lyde mig, forstaar Du?»
Drengen tømte stille Glasset, gik derpaa frimodig hen til Formynderen, saa op til ham med sine dybe Øjne og rakte Munden frem til Kys.
«Hvad nu? — nej, Du lille Krabat, saadan gaar det ikke til,» den opadvendte Mund, som Moderen saa gjerne  havde  kysset, fik  et afvisende, men dogvenskabeligt Slag;  «lad mig faa Haanden. Du er da ikke af dem, der græde, vil jeg haabe?»
Hvor der laa en Klang af Foragt i de to Ord: af dem.
«Nej!» den Lille pressede Taarerne tilbage, de maatte ikke komme frem, af dem vilde han ikke være. Den store stærke Haand sluttede sig fast om de smaa Barnefingre; Erik fulgte uden at sige et Ord.
Da de kom til Formynderens Hus, en stor Hjørnegaard ved Volden, standsede de.
«Se, her faar Du dit Hjem, i det mindste for det første. — Pil kun op ad Trappen, Du Smaa, og kim paa alt hvad Du kan. Tør Du ikke, lille Klodrian? jeg maa nok have Dig ordentlig rasket op, om vi to skulle trives sammen.»
Inde i Dagligstuen sad Grossererens unge smukke Frue og syede med Silke. Da hendes Mand og Erik traadte ind, spurgte  hun i en ivrig, ja heftig Tone:
«Skal det virkelig være Alvor? Du veed, Thomas, hvor grændseløst Du gjør mig imod. — Anbring ham et andet Sted, hos skikkelige Folk naturligvis, saa har Du gjort din Pligt.»
«Han bliver her, jeg vil nok have et Øje med selv, Du kjender min Villie, Elfride, lige Ret med vore egne Børn.»
Det var Herskeren, der talte, skarpt og myndigt, hans Bud maatte adlydes, i det mindste hvad alle ydre Ting angik, Mad, Drikke og Forplejning.
Erik forstod ikke hvad der blev sagt; han saa længe paa den unge Kones kjønne Ansigt, listede saa hen, pillede lidt ved hendes Kjole, for at tildrage sig Opmærksomheden, rørte ved Armbaandet med Slangehovedet og rakte til sidst Munden til Kys. Det skete ikke saa  tillidsfuldt  som før, usikkert og tøvende, ligesom bedende, kom den lille Mund.
«Du er for stor!» — hun skjød ham fra sig med Kulde, «lad mig dog bare være fri! — aa, der er min søde, søde lille Lise? og Hermann bagefter fra Skolen. — Ja, Drengen kan man da ogsaa sende i Skole, Johnsen, saa er man dog fri saa længe. Synderlig opvakt ser han for Resten ikke ud.»
«Det forstaar Du Dig ikke paa, Elfride! der skal nok blive noget, der duer, af ham, kjender jeg mine FoIk.»
Lille Erik følte den stærke Haand paa sit Hoved, han forstod, at det var en Vens Haand, og han skjød sig ind under den. Men Munden raktes aldrig mere frem til Kys, og der var noget i Barnesjælen, som græd, længtes og til sidst sygnede hen.
Hermann var en lyshaaret, pralende syvaars Dreng, og Lise en lille vissenbleg, pyntet fireaars Pige, Erik saa paa dem, og de saa paa Erik.
«Saa Du skal være her?» Hermann maalte ham fra Top til Taa, «jeg kunde ordentlig tumle Dig, hvis jeg vilde, kan Du tro.»
«Prøv paa det,» Eriks Ansigt blussede, «prøv paa det!»
Den store Dreng sprang til og vilde løfte ham op, men Erik stod som fastnaglet og slog løs, næsten vild af Vrede.  Det var hans første Slagsmaal.
«Ret saa!» Faderen traadte til, «bank ham ordentlig af, Erik! — Du store Tamp, jeg vilde skamme mig i dit Sted! — lad det nu være nok, og hold Fred herefter, I to Hvalpe. Nej, Elfride, Du skal ikke kjæle for din Dreng, det var ham, der begyndte.» «Ret saa,» hvor de Ord fik Betydning i Eriks liv, de løde ikke saa sjældent, og altid sporede de ham frem, øgede hans Kraft og hærdede hans Villie. Efterhaanden fik han sin faste Plads i Huset, som ingen gjorde ham stridig. I Skolen var han flittig og dygtig og rede til at forsvare sig baade med Tunge og Arm, naar nogen kom ham for nær. Den lille bløde, forsagte Dreng var ikke til at gjenkjende. Men sommetider vaagnede der dog i Barnets Sind en stærk og levende Længsel efter et rigtigt Hjem, efter Kjærlighed. Han kunde da kaste sig ned paa et afsides Sted, strække Armene ud og hulke ret af Hjertensgrund.
Disse Stemninger kom sjældnere og sjældnere med Aarene, men saa vare de igjen stærkere og bittrere, naar de kom. Efter et saadant Anfald — han regnede det selv for et Anfald — traadte Erik dobbelt kjæk og glad ind i Stuen, af dem, der græd, vilde han ikke være.
Det higende, det bløde, der nu engang laa paa Bunden af hans Sjæl, maatte for enhver Pris skjules, helst knuses.
Den Bøn, hans Moder havde lært ham,  var længst glemt, de  smaa Morgen-  og Aftensange ogsaa.  Der i Huset blev  aldrig  sunget  Psalmer,  men  han  lærte mange andre  muntre, smukke  Sange.  Fru Johnsen, der satte selskabelige Talenter over alt andet, begyndte at faa Respekt  for  ham. Med en Blanding  af Misundelse og Beundring saa hun den smukke, kloge Dreng  vokse op og udvikle sig fra Dag til Dag. Hermann var  og  blev  en klodset Fyr,  fiffig nok paa sin Vis, men ikke til at gjøre Pynt med. Drengenes Veje i Skolen skiltes snart. Hermann ønskede at komme til Handlen; Erik vilde studere, udmærke sig, blive noget stort.
Og  Formynderen  prædikede Moral for  ham  paa sin Vis; han prædikede om den pletfri Vandel;  den havde han selv ført, uden den var alt andet intet.
«Ve den Mand, hvis Fortid kan rejse sig, som et Spøgelse, og true ham,» sagde han.
Undertiden kom der en gammel Slægtning i Besøg; hun havde været Lærerinde i sine unge Dage og levede nu af Grossererens Godhed. Han gav kun sjældent noget bort, men gjorde han det, var det med rund Haand og uden nogensomhelst Fordring paa Taknemmelighed. Hun havde sit rigelige Udkomme.
«Men Børn,» vovede den gamle Pige en Dag at sige, medens hun tørrede sine Briller og smaahostede lidt imellem, «gaa I aldrig i Kirke? — hvad skal det blive til paa den onde Dag?»
Fru Johnsen saa opbragt paa hende:
«Du ønsker os da ikke onde Dage, vil jeg haabe?»
Grossereren lo; hans Tone var halv spottende, halv overbærende, idet han svarede:
«Klogere bliver man næppe af at gaa i Kirke, Tante Grethe, og bedre ikke heller, efter min Erfaring.»
Den stakkels enfoldige Sjæl rystede paa Hovedet; hun modtog saa meget godt fra hans Haand, bare hun dog til Gjengjæld kunde give ham lidt af sit gode, det han manglede. Bedrøvet rokkede hun hjem, men Grossereren rejste sig og sagde:
»Jeg har nok havt Mistanke om, at hun var en af dem, disse Hellige. Naa ja, hvad, hun har ikke opfundet Krudtet, Stakkel!»
Moderen var vred, skulde man taale Tilrettevisning af saadan et afhængigt Væsen, Hendes onde Lune gik dog over, da Hermann talte efter den Gamle, medens Lise efterlignede hendes rokkende Gang.
Gjøre Nar, det forstode de alle, Faderen paa sin tørre. Maade, Moderen koldt og skarpt, Lise pjattet og Hermann plumpt. Erik blev snart Mester i Kunsten, og det gav ham en vis Overvægt. Hans Sind og hele Tankegang fik, i det mindste paa Overfladen, en verdslig, forstandig Retning. Grosserer Johnsen var stolt af sin Plejesøn.
«Ret saa!» hvor det lød fuldt og stærkt; Formynderens Haand hvilede bifaldende paa den unge juridiske Kandidats Skuldre, «ret saa, min Gut, og til Lykke! — hvad tænker Du  nu paa?»
«Først paa at hvile mig, se mig om, kort sagt, leve.»
«Lad gaa,  en kort Tid,  men hvad saa?»
«Jeg har allerede to Tilbud for Sommeren,» Erik lo muntert, «Sagfører Storm, min gamle Manuduktør, har spurgt, om jeg ikke havde Lyst til en Plads paa hans Kontor, og Agent Busch har indbudt mig til en Udenlandsrejse — til Schveitz og Italien tror jeg nok — i Selskab med sig og sine Døttre.»
«Saa det har han! — jeg vil kun sige Dig een Ting: det er Knald eller Fald med den Mand, og saa minde Dig om, at en Knude er lettere at binde, end at løse. Det første Tilbud synes mig derimod antageligt; Storms Navn har allerede en god Klang, og han har fuldt op af Forretninger. — Gjør som Du vil, Erik, men tænk Dig godt om først.»
«Det har slet ingen Hast; paa denne Side Nytaar vil jeg bare hvile mig.»
Erik slentrede ind i sin Stue og tog Plads ved Skrivebordet. Hans Hvilen bestod egentlig i et andet Studium, et Yndlingsstudium, som han nødtvungen havde opgivet for Juraen. Han var i Smug Sproggrandsker, og der laa hollandske, spanske, italienske, ja selv  russiske Bøger — mest Bibler, de  vare saa lette at faa fat paa, og saa prægtige til Sammenligning, naar man havde den græske til Rettesnor — paa hans Bord. Erik saa paa Uhret og satte sig derpaa til Rette, som En, der gotter sig til en Lækkerbidsken. Pludselig sprang han dog op, en vigtig Hjælpekilde manglede, han maatte skynde sig at faa den, før Ejeren tog hjem i Juleferien.
«Ja, ham træffer jeg da nok,» tænkte han, «den flittige Fyr. — Hvor kan det være, at jeg aldrig kommer dette Menneske nærmere, og at han dog drager mig saa underligt.»
Det var ikke første Gang, Erik grundede over det Forhold, der havde udviklet sig mellem ham og den unge Skolemand Svend Lange. I alt, hvad der angik Videnskaben syrnpathiserede de; Erik — som paa disse Enemærker var den Lille — saa  op  til  den  andens Grundighed, Tænksomhed og friske geniale Opfattelse, medens Svend til Gjengjæld kom ham i Møde med den elskværdigste Redebonhed; men herved blev det. Samtale om andre Ting vilde ikke ret komme i Gang; naar Erik saa ind i det klare, næsten barnlige Ansigt kunde han ikke tale løst og fast, som  han plejede, og Svend mødte heller ikke frem med sit.  Saa gik Talen da rent i Staa, eller drejede ind paa de kjære Bøger igjen. —
Men hvad var det dog for en Latter, saa overgiven frisk og uimodstaaelig smittende, at Erik, der stod udenfor Døren og bankede paa, imod sin Villie maatte le med. Var det virkelig den stille, indesluttede Svend Lange, der lo saadan?
«God Dag! ah er det Dem!» han spærrede for Døren,  der fløj et Udtryk af Raadvildhed  over det leende Ansigt, derpaa betænkte han sig  og gav Plads.
«Kom kun ind, Anker! — Moder, en Ven af mig, Kandidat Anker.»
«Velkommen i rette Tid,» lød det ham venligt i Møde; Stemmen havde en egen Klang af Oprigtighed; et Par klare blaa Øjne, forstandige og milde paa een Gang, fæstede sig, en Smule forskende, paa ham.
«Svend gjør Nar af min store Anretning,» vedblev hun og pegede paa Bordet, hvor en toppet Tallerken rygende Blodpølser prangede paa den snehvide Dug, «han spørger, om han virkelig skal spise alle dem alene. Nej, det skal Du slet ikke — naa, nu ler han igjen — vi ere tre om Budet, og maaske komme her flere.  Tag Plads, de  ere  saa dejlig varme nu.»
Hun saa meget indtagende og hyggelig ud i sin smagfulde, lidt landlige Dragt; der var en moderlig Ynde og Værdighed over hele Skikkelsen.
Erik havde aldrig smagt saa gode Pølser, forsikkrede han; hun saa igjen vist paa ham.
«Din Ven ligner vor Axel. — Har Du aldrig tænkt paa det, Svend?»
«Jo jeg har, og det mange Gange, men Udtrykket er saa forskjelligt.»
«Er det egentlig saa forskjelligt?»
Erik var ikke ganske tilfreds med den Hovedrysten, der fulgte som Svar.
«Hør Svend,» begyndte Moderen igjen, «Du husker jo nok hvad vi talte om  —»
«Javist, lille Moder, men jeg tror ikke, det kan nytte. — Jeg kan lige saa godt sige, hvad det var: Moder spurgte før, om jeg ikke havde Lyst til at tage en Kammerat med hjem til Julen, og nu mener hun, at De maaske — men jeg, som kjender Dem, tror aldrig,  det gaar. En Præstegaard midt ude paa Landet, og det oven i Kjøbet ved Juletid, er, hvad vi kunne byde.»
«Men Svend dog, har Du rent glemt, hvad Du sagde?»
«Nej, jeg veed godt, at jeg sagde, den gamle Præstegaard var det dejligste Sted i hele den vide Verden, men det gjælder ikke for ham.»
«Hvor veed De egentlig det?» Erik følte sig opægget.
Svend saa ham lige ind i Øjet. «Jeg vil gjerne have Dem med, tro blot ikke andet. Jeg synes kun, at hele vor Maade at være paa er saa grundforskjellig fra Deres.»
«Ja, nu veed jeg ikke, om jeg er indbudt eller ej,» Erik henvendte sig til Moderen.
«Indbudt, naturligvis. — De rejser ud med min Søn, vi sende den gamle Karosse efter ham som sædvanligt.»
Det var et fornøjeligt lille Maaltid; den glade, oplivede Stemning meddelte sig ogsaa til Erik. Hvad var det, der gjorde Moderens Tale saa tiltrækkende, han kunde ikke ret forklare det; maaske laa det i, at alt hvad hun sagde havde et Præg af at komme indvendig fra, være sagt for Alvor, der var ham uvant. De kvindelige Væsner i hans nærmeste Kreds vare slemme til at sige noget, blot for at sige noget, for at være elskværdige og gjore sig bemærkede. —
Da Erik senere fortalte Grosserer Johnsen, hvorledes han agtede at tilbringe Julen, lo denne.
«Velbekomme Dig, min Dreng! jeg spaar, at Du maa holde for baade til Fromesse og Aftensang. — Det var en sær Fyr i sine unge Dage, Præsten mener jeg. Han var formuende, men valgte dog Præstegjerningen, skjønt det egentlig var hans Fader imod.
«Aa hvad,» Erik talte i sin flotte, lette Tone, «lad mig prøve det med. Agenten har desuden indbudt mig til Bal Juledags Aften; bliver det mig for broget i Præstegaarden har jeg et prægtigt Paaskud til at rejse.»
Grossereren rynkede Panden.
«Ja veed Du hvad, naar Præsten og Agenten stilles sammen, holder jeg alligevel paa Præsten.»
Fru Johnsen og Lise — der nu var en høj kjøn Pige, som klippet ud af sidste Modejournal — gjorde Løjer med Turen og drillede Erik; han blev til sidst ærgerlig og kjed af det, ja, havde næsten Lyst til at opgive det hele.
Blot jeg havde en god Undskyldning, tænkte han endnu Lillejuleaften, medens han var paa Vej til Svends Bolig. Præstegaardsvognen holdt imidlertid allerede udenfor, og Svend stod i Døren omgivet af Pakker og Kurve.
«Det var dejligt, De kom i god Tid! — Fader har sendt sin Pelts til Dem. Vi faa bidende Blæst og Skrupkulde ud ad Landet til, siger Ole. — Se saa, nu sidde vi fortræffeligt, ikke sandt? — alle Sejl til, Ole! vi maa være hjemme før Thetid.»
Hvor han var sjæleglad, det var ham umuligt at skjule det, skjønt han beherskede sig for Eriks Skyld; alene Maaden, hvorpaa han saa sig om og i lange Drag indaandede den tykke Rimtaage, røbede ham. Der var i Hjertensglæde i Stemmens Klang, i de smaa hurtige Spørgsmaal til Ole, der indlededes med et Slag paa den graa Kavaj, ja, selv i den Maade, hvorpaa han holdt Kurven med alle Moderens skrøbelige Herligheder til Juletræet og tittede ind under Laaget. Han kunde næppe sidde roligt paa Sædet som et fornuftigt Menneske.  Erik  iagttog  ham med  en  vis nysgjerrig Forundring og en Følelse af aldrig at have været rigtig glad selv.
«Her er smukt, ikke sandt? man kommer forbi og igjennem flere Skove. De kan se Furesø, der langt borte, rejs Dem op! — ja, det er en dejlig Vej, Vejen hjem!»
Erik saa ikke synderlig andet end Taage, den indhyllede alt i sit kjedsommelige Slør. Han sad dog lunt og godt i Præstens lodne Pelts, og efter fire Timers Kjørsel var Maalet naaet.
Hundeglam og glade Velkomstraab tog imod dem; Lyset fra Dagligstuevinduerne faldt venligt ud i Gaarden, en varm Luftstrøm bølgede dem i Møde fra den aabne Dør.
«Fader!» Svend sprang lige i Faderens Arme, han havde nær revet ham omkuld, saa i Moderens, og der blev han liggende.
Erik stod, ganske stille; der rørte sig noget af den gamle Længsel i hans Sjæl, den han troede at have rykket op med Rod.
«Velkommen!» Præsten saa ham ind i Øjet med et klart og stærkt Blik, der gik til Bunds.
«Hjertelig velkommen og vær som hjemme,» Moderen tog hans Haand og førte ham ind.
«God Dag, gamle Hanne! og Du, Marie, naa hun har endnu Krøllerne, Moder! — og Ellen, nej, rare lille Ellen, rejs Dig ikke, det er da en Glæde at se Ellen!»
«Ja, er det ikke en mageløs Forandring?» Ellen sad i en Lænestol ikke langt fra Kakkelovnen, to smaa Krykkestokke stode ved. Man maatte rigtignok være inde i Forholdene og vide, hvilket jammerligt lille Væsen hun før havde været, for at kunne prise hendes raske Udseende, men at hun saa glad ud, det var  en Kjendsgjerning, det  fine blege Ansigt lyste formelig af Fryd.
«Min Plejesøster,» præsenterede Svend, «Husets Skat, vor lille Øjesten, nylig fyldt elleve Aar; Hanne min ældste Søster, ti Aar; Vildkatten her — naa Marie, vær nu skikkelig — fem Aar. En ung Herre paa elleve Maaneder er ikke til Stede. — Vi ere skrupsultne, Moder, og vente Ekstraforplejning.»
Alle Børnene vilde sidde hos Svend, men Svend vilde selv sidde hos Moderen, det var hans Ret, paastod han, og Ellen maatte han have paa den anden Side, for hun skulde smøre hans Mad.
Talen flød let og frit, de nyankomne spurgtes om mange Ting, Erik blev snart oplivet og morsom.
Moderen førte selv Gjæsten ind i hans venlige, hyggelige Værelse. «Vær som hjemme,» sagde hun igjen.
Hjemme! ja dette var et Hjem, men han havde aldrig havt et Hjem, aldrig kjendt et Hjem. Og Længslen rejste sig i Sjælen; den milde glade Stemning, der umærkelig havde listet sig over ham, afløstes af mørke, bittre Følelser.
Hvor de elskede hinanden! — han elskede ingen, intet Baand bandt ham til nogen eller nogen til ham. —
Det var lys Dag, da Erik vaagnede. Hvad var det for Toner?
»Halleluja, Halleluja!»
«Naa, nu skal det nok gaa for sig!» han rejste sig paa Albuerne og lyttede med satiriske Blink i Øjet, men der kom ikke mere, de sidste Akkorder døde langsomt hen. Skuffet og lettet paa een Gang stod han op og klædte sig paa.
«Glædelig Jul, Ane, og selv Tak,» lød det udenfor, «glædelig Jul!»
Han løftede Gardinet op og saa ud. Det var klar Frost og Solskin, Træerne i Alleen og Haven bagved skinnede i snehvidt Skrud; fra Taget hang Istap ved Istap, lysende som Diamanter. En ung Kone kom ud fra Kjøkkenet med et stort Sigtebrød under Armen og et Knytte i Haanden. Hendes lille Dreng — en snurrig, stumpet Fyr, lige saa tyk som lang med et fregnet, rødmosset, glædestraalende Ansigt — travede nok saa trøstigt ved Siden, holdende hende i Skjørterne. Han bar ogsaa et lille Knytte, Grangrene og Honningkager stak ud deraf.
«Glædelig Jul,» lød det igjen, «og mangfoldige Tak, allesammen!»
«Selv Tak, Jens, glædelig Jul! og god Helsen!»
«Glem ikke Blaamanden, Moder!» Svend kom springende, «kjøbenhavnsk Tobak, Gamle, og saa glædelig Jul!»
Saa kom der en Kone, bærende en Krukke fyldt til Randen med Mælk, et Hvedebrød havde hun under Armen og en Ost i Haanden. Tre smaa lyshaarede Børn fulgte hende; de hoppede fornøjede om og viste Moderen hvad de havde faaet, hver især bar en lille Del. Selv var hun klædt i Sorg og saa forgrædt ud.
«Glædelig Jul, Trine,» Præstekonen talte mildt og blødt, «Du veed hvem der ser til Enken og de Faderløse; glædelig Jul!»
Hvor det havde en Klang indvendig fra, men saadan var jo hendes Stemme.
Til sidst kom en gammel indskrumpet Kone med Kyse paa og Stok i Haanden rokkende. Et stort Brød bar hun under den ene Arm, en Ost under den anden, Mælkespanden i venstre Haand, Stokken og et sammenknyttet Tørklæde i højre. Det gik kun smaat fremad, hun følte sig langsomt til Rette med Stokken.
Pastor Lange kom gaaende fra den anden Side, han saa efter hende; i det samme trillede et rødkindet Æble ud af Knyttet og rullede henad Jorden. Hun vendte sig mismodig om, «det var ikke saadan at bøje en gammel Ryg, hvorledes skulde hun faa fat paa det igjen?»
Præsten skyndte sig derhen og løftede det op; han tog Hatten helt af, og rakte den gamle Kone først Æblet og saa sin Haand.
Sollyset faldt paa de to Ansigter, og de udtrykte Kjærlighed, indbyrdes Kjærlighed, det var ikke til at tage fejl af. Erik forsøgte at spotte, men det vilde ikke gaa.
Glædelig Jul! sagde de til hinanden, Lyden kunde ikke høres, men man saa det paa Minerne, det var, som vekslede de Gaver, Manden med det klare aandfulde Udtryk og den gamle enfoldige  Kone.
Og Længslen rørte sig igjen, en Følelse af Forladthed kom over ham. Ja han stod udenfor, helt udenfor denne Juleglæde og denne Kjærlighed. Blot han kunde le ad den, men ikke engang det, han kjendte ikke sig selv.
Inde i Dagligstuen sad lille Ellen ved Vinduet og solede sig.
«Har Du det godt her?»  spurgte han. «Jeg!» hun rakte sine smaa tynde Hænder i Vejret med et Udtryk af fuldstændig Tilfredshed. «Hvor længe har Du været her?» «Et Aar og to Maaneder. —  Før havde jeg det ikke godt;»  der gik en  Gysen gjennem Barnet.
Lidt efter kom Hanne løbende gjennem Stuen med noget under Forklædet, noget ingen Mennesker maatte se. Hun var en rødmosset, blaaøjet lille Skjælm med  dybe Smilehuller og blanke  brune Fletninger nedad Nakken, kvik og glad, let som en Fjer og paa Færde alle Vegne. Marie fulgte bag efter, hun saa modfalden ud.
«Jeg maa ingen Steder være for Hannes Hemmeligheder,» sagde hun, «og jeg kjeder mig; der er saa længe til i Aften.  Kan Du klippe?»
Den lille buttede Haand rørte ved Eriks Arm; Barnets dejlige Øjne saa spørgende ind i hans.
«Jeg veed det sandelig ikke,» han klappede de bløde Krøller og løftede hende lidt kejtet — han havde aldrig  havt noget  videre  med Børn at gjøre
—  op paa sit Skjød, «men jeg skal prøve paa det. Hvad ønsker Du?»
«En Høne med sine Kyllinger.»
«Det kommer jeg vist aldrig ud af,» han hakkede fortvivlet løs med hendes lille butte Saks.
«Axel kunde klippe saa dejligt, Hjorte og Harer, og Kaniner ogsaa. Jeg har en Stork, han har klippet; bagefter malede han den, den har rigtige  røde Ben.
—  Veed  Du,» hun hviskede fortroligt, «hvor Axel fejrer sin Jul?»
Spørgsmaalet berørte ham uhyggeligt, han svarede ganske kort «Nej» og klippede videre paa Hønen.
«Oppe hos Jesus!» — hun iagttog hvad Indtryk det vilde gjøre, opfattede hans Mine paa sin Maade og spurgte ganske medlidende:  «Har Du ingen der?»
Moderens Indtrædelse sparede ham Svaret, han sagde blot: «Lille Marie taler om sin Broder.»
«Ja, Gud ske Lov, hun kan huske ham.» Der gik en sky over det glade Ansigt, Hænderne foldede sig uvilkaarligt, «aa det var en forfærdelig, forfærdelig Sorg  femten Aar, og saadan en haabefuld Dreng!»
Et eneste Øjeblik, og Lyset kom igjen.  «Sorgen har sin Hensigt,» sagde hun stille, «den skal drage os opad.»
Erik følte en moderlig Haand paa sin Skulder: «De ligner ham.»
Ikke i Udtrykket tænkte han straks; hvor kunde jeg ogsaa ligne  et Barn fra dette Hjem i Udtrykket.
Da Mørket faldt paa, afløstes den glade Travlhed af en egen festlig Stilhed; kun Moderen var endnu ude og beredte det sidste.
«Nu skulle vi dandse om Juletræet!»
Erik holdt sig tilbage, men han blev draget ind i Kredsen. Ellen humpede med paa sine smaa Krykker; Svend og Hanne holdt hende i Kjolen; det gjorde ikke noget, Moderen blev ogsaa holdt i Kjolen, hun bar jo sin dejlige Dreng paa Armene; med store forundrede Øjne stirrede han paa de mange Lys og rakte efter dem.

:«Et Barn er født i Bethlehem.»

Faderen begyndte, og de stemmede alle i.
Erik havde en smuk Stemme og sang gjerne, men dette — nej, han holdt det ikke ud. Med et raskt Tag gjorde han sig fri, og flygtede til det længst bortliggende Værelse.
Tys, der lød Trin, de vilde vist hente ham, men han gik ikke!
Det var Fru Lange, der nærmede sig; hun bad ham ikke komme ind igjen, men spurgte ganske uventet:
«Kan De huske Deres Moder?»
Det var ham en Lettelse, at hun ikke talte om Julen, eller Psalmesangen, eller denslags.
«Jeg husker hende kun dunkelt. — Den Morgen, hun rejste, Moder døde ved et Bad i Udlandet, kom hun hen til min Seng og kyssede mig; hun var klædt i Sorg, jeg følte hendes Taarer paa min Pande.» «Hun har da givet sit lille Barn i Guds Vold.» «De rnaa ikke tale saaledes til mig!» Erik foer heftigt op, «jeg holder ikke dette ud, jeg kjender ikke mig selv, og De, De har ingen Anelse om, hvorledes jeg egentlig er.»
«Før har jeg altid troet,» vedblev han lidenskabeligt, «at det altsammen var Gøgl og Hykleri, eller, i bedste Tilfælde, Blændværk og Drømme, og nu møder det mig som en levende Virkelighed. — Jeg mener ikke, at jeg selv tror, forstaa mig dog endelig, det er ikke det, jeg mener! men jeg kan ikke tvivle om, at De og Deres ere alvorlige, sanddrue Mennesker, jeg tror paa Oprigtigheden af Deres Tro, den møder mig jo som et Liv i Sandhed og Kjærlighed — Jeg kunde ikke synge med, om det gjaldt mit Liv; veed De, hvorledes jeg forekommer mig? som Trolden i Eventyret, der maa flygte for Korsets Tegn.»
«Det var et stygt Billede,» hun tog hans Haand, «jeg vil ikke ligne Dem ved Trolden, der flygter, snarere ved St. Peder, der synker i Knæ og siger: vig fra mig, Herre, jeg er en syndig Mand.»
Nu sang de igjen inde i Salen; de bløde Barnestemmer føjede sig smukt efter Faderens malmfulde Røst. Forunderlig kaldende brusede Tonerne:

:Kom, store Livets Fyrste, kom,
:Vi være vil din Ejendom,
:Se, vore Knæ vi bøje;
:Tilbedet og velsignet vær
:Af alle Jordens Slægter her,
:Som hisset i det Høje!

«Kom ind med!»
«Aa nej, jeg kan ikke, jeg kan virkelig ikke! — jeg  tror, jeg bliver underlig, jeg maa ud!»
«Naa ja, der er ogsaa godt, gaa De kun ud under Stjernerne.»
Hun aabnede Døren igjen og bad sagte, som frygtede hun for at forstyrre hans Tankegang — «tag smukt Overfrakke paa, det er saa koldt.»
Denne lille Omsorg, hendes hele moderlige Maade, bragte Bægeret til at flyde over. En Taare tvang sig frem i Øjet, nok en, en til. «Er jeg forhekset!» han stampede.
Det var en stille, klar, kold Aften, Millioner af Stjerner funklede og tindrede. Eriks Tanker brusede, de ligesom frigjorde sig og bleve til Stemmer, der talte, enten han vilde høre dem eller ej.
«Hun har givet sit lille Barn Gud i Vold.» — Mon hun havde gjort det, mon det var det, hans Moder havde gjort hin Morgen?
«Har Du ingen der?» Barnets Spørgsmaal kom igjen; «har Du ingen der?»
«Hvis!» — aa nej, han holdt det ikke ud, de Døde vare døde, borte for altid. —
Psalmesangen tonede fredeligt ud fra Huset, medens han gik op og ned i Gaarden,  som en urolig Aand.
Og han tænkte tilbage paa sit Liv, paa hele Livet i Formynderens Hus; havde Sjælen ikke faaet Sten i Stedet for Brød, altid Sten.
Før Konfirmationen havde han havt Skrupler og ogsaa engang sagt; «Hvad skal jeg gjøre, jeg tror ikke hvad Præsten fortæller,» og Formynderen havde svaret: «Det er en mislig Sag, det hele; jo mindre man tænker over de Ting, desto bedre; Du er nødt til at svare som de andre, min Dreng.» —
Da Erik korn ind, bød man hverandre: God Nat, god Nat, og glædelig Jul! Øjnene lyste.
«Tak,» sagde han, «Tak, Tak!» men han gav ikke Ønsket tilbage, han kunde ikke. Hvor utallige Gange havde han før, uden al Tanke, glat væk sagt: glædelig Jul.
Faderens Blik hvilede paa ham, Erik følte, at han blev iagttaget, nu nærmede han sig.
«God Nat,» det dybe alvorsfulde Blik saa ham lige ind i Sjælen, en faderlig Haand lagde sig paa hans Hoved, «Gud give Dem en glædelig Jul!»
Hvad var dog alt dette? — Erik gik op og ned ad Gulvet rystet i sin inderste Grund. Hvorfor kom de ogsaa netop nu i hans Tanker alle disse Bibelsteder, som Englerøster summede de omkring ham.
«Jeg er paa Vej til at gaa fra Forstanden, tror jeg!» mørk i Hu kastede han sig paa Lejet.
Da Erik vaagnede, lød Psalmesangen ind til ham fra Præstens Stue:

:Fryd Dig hver Sjæl, han har frelst!
:Fryd Dig hver Sjæl, han har frelst!

«Nu begynde de igjen,» tænkte han, men der kom ikke mere.  Lidt efter bankede det paa Døren.
«Et Telegram til Dem, vist en Julehilsen.»
Han aabnede det. «Glem ikke Ballet,» stod der blot, og saa Agentens Navn.
Erik sprang hurtigt op, som befriet. Her var en Udvej til at komme bort, bort fra alt dette usynlige, der daarede Sindet og tog Tankerne til Fange. I Hjemmet vilde det bedre lykkes ham at komme til Klarhed med sig selv.
Familien sad om  det festlige Morgenthebord, da han traadte  ind  og  fortalte hvad Telegrammet indeholdt.
«Rejser De?»  Svends Blik var skarpt.
«Hvis det kan lade sig gjøre, tænkte jeg rigtignok.»
«Jeg tror, der gaar Vogn til Byen i Dag.» Moderen saa mildt hen til ham, «Mølleren tager vist ind for at besøge sin nygifte Datter, og bliver saa Natten over; De kan godt komme med ham. Det er rimeligt, at De ikke vil opgive Ballet, man veed nok hvad et Bal er for Ungdommen. — Ja, De kommer da tilbage, vil jeg haabe?»
Svend saa tvivlsomt ned for sig og sagde ikke et opfordrende Ord; Minen udtrykte; «Han kommer saamænd aldrig tilbage.»
«Tak, at jeg maa komme igjen; endnu kan jeg ikke rigtig bestemme noget.»
«Vil Du fra os?» Marie fæstede et Par bedrøvede Øjne paa ham, «vi skal spille om Pebernødder i Aften, Fader ogsaa; det er meget morsommere end dit.»
Han løftede Barnet op og kyssede hende, underlig blød om Hjertet. Ja, det var høje Tid at komme herfra!
«De kan kjøre med til Kirken; Mølleren bor tæt ved, der skal straks sendes Bud; jeg er vis paa, det vil være ham en Fornøjelse.»
Kirkeklokkens Kimen tonede højt i den klare Frostluft; det stille hvide Vinterlandskab laa for dem i blændende Sollys. Præstekonen sad med en dejlig Grankrands paa Skjødet; Ellen havde ogsaa Plads i Vognen; de andre vare gaaede i Forvejen med Faderen.
«Sid rolig, lille Ellen, Fader vil helst selv løfte Dig ned. — Ah, der er Møllerens Vogn allerede, De kan lige stige ind.» Hun saa ham trofast ind i Øjet: «Farvel og Gud velsigne Dem!»
Erik havde netop taget Plads hos den graahaarede Møller, da Faderen, Svend og de Smaa. kom til. Ellen lagde begge Arme om Plejefaderens Hals, og saa løftede han hende ned, satte ømt og varligt de smaa Krykker til Rette, og aabnede Kirkegaardslaagen,
Mølleren slog Knald, mon Præsten ikke vilde hilse, ikke sige et Ord til Afsked? — jo, midt paa Kirkebakken vendte han sig om, saa fast og tillidsfuldt paa Erik og sagde stærkt:  «Vi vente Dem!»
Og Erik følte, at alvorlige Sjæle  vare  rede til at række  ham Haand  og vise ham Vej, blot  han  selv vilde. Det var underligt at staa overfor en Kjærlighed hvis Tilværelse han ikke før havde anet, en uforskyldt ubegribelig  Kjærlighed. — Hvorfra stammede den var den  maaske  en Afglands  af den Højestes Kjærlighed. — Den Højeste! — hvor kom disse Tanker fra?
«Det er dejlige Folk,» Mølleren pegede med sin Pidsk paa den sidste Flig af Præstekonens Kjole, «jeg kjender dem, for jeg har trængt til dem i Sorgs- og Sygdomstider.»
Skumringen begyndte at falde paa, da Erik traadte ind i sin gamle Stue; hvor saa den glædeløs, kold og mørk ud. Var det virkelig i Forgaars, jeg rejste herfra, tænkte han, først i Forgaars!
Bøgerne laa paa Skrivebordet, som da han forlod dem. En russisk Bibel, en spansk, den græske. Havde Aanden, som han ikke søgte, som han foragtede, ja benægtede, maaske smuglet sig ind i hans Sjæl og beredt Vejen. Var alle disse Sammenligninger og Grandskninger blevne Midler i Guds Haand?
Han sprang op: det bliver værre og værre med mig! jeg er som spaltet i to!
Selskabsværelserne vare glimrende  oplyste;  en Summen af mange Fremmede slog ham i Møde. Grosserer Johnsen sad inde i Kabinettet og spillede Skak med en gammel Ven.
«God Aften, Erik, og velkommen! — naa, har Du saa lært dit Fadervor, min Dreng?»
Det spøgende Gjensvar, der ellers altid var rede, udeblev. Nej, her i Huset bades intet Fadervor, det var sikkert nok, men her fandtes heller ikke megen Glæde eller Kjærlighed. — Mon nogen af Gjæsterne bad deres Fadervor? mon han selv rent havde glemt sit Fadervor? — Erik kunde ikke blive de sælsomme Tanker kvit.
«Det var dog godt, Du kom,» Lise trak ham ind i  Kredsen, «naa, fortæl nu,  Erik, og  vær morsom!»
«Tænkte jeg ikke nok, at Du umulig kunde holde det ud der,». Fru Johnsen lo velvilligt, «vi længes efter at høre dine Hændelser, det er vist ganske snurrige Folk, ikke sandt?»
«Aldeles ikke,» hans Blod kogte, «rnen i ethvert Tilfælde spotter jeg nødigt Mennesker, hvis Gjæstfrihed jeg lige har modtaget.»
Formynderen, der gik forbi, slog ham paa Skuldren: «Erik er en honnet Karl,» sagde han, «I skal lade ham i Fred.»
«Han er tvær over den mislykkede Rejse,» lo Moderen, «hvad vilde Du der ogsaa? — Fru Bruhn, gaar De?»
Dette sidste henvendtes til en ældre sørgeklædt Dame med et blegt, forgræmmet Ansigt og ophovnede Øjne.
«Undskyld, men det er bedst, jeg gaar hjem.»
«Bliv dog endelig; enhver kan se, De trænger til at adspredes; De maa ikke saadan give Dem hen til Sorgen.»
«Jeg kan ikke andet! — undertiden  prøver jeg paa at adsprede mig, og gaar ud mellem Folk,  men det bliver bare værre, og saa er Ensomheden dobbelt trykkende, naar jeg kommer hjem; den  er saa  forfærdelig! — nej, det bliver saamænd ikke godt, før jeg ligger under den sorte Muld hos mit eneste Barn.» Hun tørrede Øjnene med Kniplingslommetørklædet, tog det kostbare Shavl paa og gik saa ud.  Fru Johnsen aandede op.
«Stakkel, hun er trættende med sine evige Klager, og saa sidder hun der som en Dæmper paa Glæden i det hele. Det gjorde mig ordentlig ondt for de andre Gjæster. — En munter Sang, Børn! — Du med, Erik!»
«I Øjeblikket kan jeg virkelig ikke.» — Hans Tanker vare hos den bedrøvede Moder ude i Entreen. Blot en venlig Stemme vilde hviske til hende: »Sorgen har en Hensigt, den skal drage os opad.» Næsten uvilkaarligt gik han derud.
Tjeneren var borte; hun stod og famlede med sin Kaabe, Erik hjalp hende den paa.
«Tak, jeg takker Dem!» hun trak Sløret for, men han saa dog Taarerne falde, Draabe efter Draabe.
«Tør jeg følge Fru Bruhn hjem?» han kunde ikke slippe hende saadan.
«Aa, det behøves ikke, De er alt for artig, paa denne Tid behøves det ikke.»
«Jeg gaar dog ud,» han bød hende sin Arm. Stjernerne lyste store, klare, utallige. Hun gik hurtigt til; de sorte Perler i Armbaandet raslede, hver Gang Lommetørklædet førtes ind under Sløret. Eriks Hjerte brændte, han maatte sige et Ord, et eneste Trøstens Ord, men hvad skulde det være?  aa,  hvor han var fattig!  nærmere og nærmere kom de hendes Hjem, nu stode de der, hun ringede.
«Der er — der er En over Stjernerne; Sorgen kommer fra ham, tænker jeg, og skal føre os til ham!» — det var ikke hans vante Stemme, denne kom underlig dirrende fra Sjælens inderste Dyb.
Et forbavset, halv tvivlende, halv taknemmeligt Blik,  et hurtigt Haandtryk, og han stod ene.
Hvad havde han gjort? vidnet om den Gud, han ikke selv troede paa; eller troede han? —
Erik var ikke i Balstemning, men han gik til Ballet alligevel, han vidste ikke selv hvorfor.
Flagrende Baand og funklende Stene, flyvende Lokker og smilende Ansigter, Blomsterduft og Musik; i Baggrunden det rigt smykkede Juletræ. — «Hvad skal Juletræet her,» tænkte han, «hvorfor sige disse arme forvildede Mennesker, med de adspredte, opstillede Ansigter, glædelig Jul til hverandre? Glædelig Jul! i deres Mund betyder det vist Morskab, gode Dage, men ikke engang det er ment, thi de unde ikke hverandre gode Dage.»
«Naar rejse vi saa?» Agenten slog ham venskabeligt paa Skuldren med sin svære hvide Haand, «sidst i April, eller først i Maj, hvad?»
Den smukke lille Julie med de brune Øjne og Smilehullerne saa spørgende op til ham; «sidst i April, ikke?»
«Tak Hr. Agent, men jeg er kommen paa det rene med, at det er Arbejde, jeg trænger til, ikke Rekreation.»
«Hvorledes, De afslaar Indbydelsen!» — det før af Velvillie skinnende Ansigt fik et koldt, frastødende Udtryk, «ja, ja, jeg skal saamænd ikke nøde Dem.»
«Men det ville vi, Therese og jeg,» Julie traadte nærmere, «De maa endelig ikke svigte os, vi have bygget saa fast paa Dem, Kunstkjender, Sprogmand, Historiker — jeg haaber, De føler Dem smigret — en udmærket Forelæser, noget, der er uvurderligt i Regnvejr, en behagelig Omgangsfælle, vi kunne ikke undvære Dem. Papa har nu sit Omraade: de store Bygninger, Værfterne, Børsen, Maaltiderne, og alt det kan være meget godt, men vi, vi kunne ikke undvære Dem!»
«De tager fejl af mig, Frøken Busch, jeg vilde sandelig berede Dem Skuffelse paa Skuffelse.» Erik bukkede høfligt, men afvisende, og gik ind i Sideværelset.
«Hvor De ligner Deres Fader, Kandidat Anker!» Han vendte  sig  om; det  var  en  lille gammel Dame, der talte, hendes smaa lyseblaa Øjne missede venligt frem under de graa Bryn.
«Virkelig? det har jeg aldrig hørt før. — Jeg har, i det hele, kun hørt meget lidt om min Fader. Kjendte De ham nærmere?»
«Aa nej, men vi saas dog af og til. — Aldrig glemmer jeg en Dag, jeg ringede paa hos Deres Forældre, og han selv lukkede op; hvor saa han dog forstyrret ud, det gode Menneske. Her er da ikke sket noget? spurgte jeg, for jeg tænkte næsten, der var Ild i Huset. «Jo, her er rigtignok sket noget, min kjære Oberstinde, vi have faaet en lille Dreng, lige nu, en dejlig velskabt Dreng, Herren være lovet og takket!» og saa tog han mig saamænd i sine Arme, for han var rent ude af sig selv.»
Herren være lovet og takket! med de Ord var han altsaa modtaget, og Moderen havde befalet sit lille Barn i Guds Vold. Nej, han kunde ikke blive herinde længere.
Der var stille og højtidsfuldt paa Volden, Stjernerne vinkede og drog Blikket til sig. — «I min Faders Hus ere mange Boliger!» Barnets Spørgsmaal: «Har Du ingen der?» lød tredie Gang for ham. Det var, som havde han faaet Fader og Moder igjen.
Og han strakte Armene ud; al den Kjærlighedstrang, der var holdt nede og traadt paa i Aaringer, kom til Live og rejste sig. Men i samme Nu følte han Syndens Vægt, udtalte Dommen over sit eget gudsforladte Liv, og bævede for den Retfærdiges Vrede.
Saa var det igjen, som Frelsens Budskab viftede Fred over hans Sjæl. Hvor underligt var han ikke bleven ført til dette, kaldt paa, hentet langvejs fra. Han bad ikke mere: «Vig fra mig,» nej han raabte: «Kom til mig, Herre! frels mig, hold mig fast!» Og medens han følte sig som den ringeste blandt de ringe, vovede han at tro paa Guds ufortjente, ubegribelige Kjærlighed.
Det var næsten Morgen, før Erik kom hjem,  og det var klar, dejlig lys  Morgen udenfor og indeni hans Sjæl, da han vaagnede efter et Par Timers vederkvægende Søvn.  I  en  Fart  klædte han  sig paa og gik ud.
Der var kun faa Folk paa Gaden; en gammel skaldet Herre, med Stok i Haanden, skubbede sig møjsommeligt frem paa det glatte Fortov. Erik bød ham sin Arm; hans Hjerte slog den gamle Mand i Møde; hvad var det dog for en Fryd, det slog jo alle Mennesker i Møde.
«Tak, tusinde Tak! — jeg skulde til Kirken, om det ikke er af Deres Vej.»
«Der skal jeg ogsaa.»  Halv sky fulgte han med ind i Guds Hus;  Foden  havde ikke traadt  den Sti siden Konfirmationsdagen.

:Vidunderligst af alt paa Jord
:Er Jesu Christi Rige,
:Dets Herlighed er og saa stor,
:At det har ingen Lige.

:Usynligt vel som Sjæl og Sind,
:Det nemt dog er at kjende,
:Alt som en Stad paa Bjergetind,
:Der ses til Verdens Ende.

sang Menigheden.
Da Erik kom ud af Kirken, slog en Haand ham paa Skuldren, det var den unge Sagfører Storm.
«God Dag og glædelig Jul!  — jeg anede ikke, at De hørte til Kirkefolket, vel mødt!»
Kirkefolket! det gik underligt igjennem ham; turde han ogsaa sige, at han hørte til Kirkefolket?
«Naa, hvad bliver det saa til, har De tænkt nærmere over mit Tilbud?»
Erik svarede blot med et Haandslag, saa var den Ting afgjort; derpaa opsøgte han Mølleren og bad om at maatte følge med tilbage.
«Saa gjerne, jeg kjører efter Middag.»  Mølleren maalte ham op og ned, «men er det ogsaa den samme Herre, er det ikke en Broder? jeg synes, De  ser yngre ud, yngre og gladere.» —
Grosserer Johnsen sad ene i sit store Arbejdsværelse; svære mørkegrønne Gardiner hang i tykke Folder for Vinduerne. Stuen vendte mod Nord,
Ruderne vare endnu ikke ganske optøede, skjønt Ilden knittrede og Luerne kastede lysende Gjenskin paa det store Pengeskab. Grossereren sad bøjet over
sine regnskaber, som var det en Hverdag. Da Erik traadte ind, løftede han dog straks Hovedet og spurgte ivrigt:
«Slap Du fra det i Gaar, eller har Du bundet Dig til den bandsatte Rejse?»
«Der bliver intet af Rejsen for mit Vedkommende. Jeg har truffet Aftale med Storm, og vil, for det første, arbejde under ham.»
«Ret saa, det kan jeg lide;» han tog igjen fat paa Tallene.
Erik blev staaende og saa paa ham, og hans Hjerte brændte af Medlidenhed. Hvor glædeløse gik Dagene ikke for denne Mand, Manden med den pletfrie Vandel; hvor lidt skjænkede hans Hjem ham; hvor kort og tomt maatte Livet ligge for ham, og Døden hvor haabløs. Og han bad i sit stille Sind: «Herre, hjælp ham, han har været god mod den Forældreløse, saa god, som han kunde være, send ham dit Lys!» — Hvor lyksaligt at have et Sted at ty til om Hjælp for sig selv, for andre.
Grossereren saa forundret op, som vilde han sige: Du er her endnu.  Erik traadte nærmere.
«Tak for alt,» sagde han varmt og lagde sin Arm om Formynderens Hals, «jeg glemmer det aldrig!»
«Er vi Kjærlinger?» — Stemmen lød haardt, og Armen blev rystet af, men Erik tænkte: jeg slipper Dig ikke saa let.
Da han var gaaet, og Døren vel lukket, kom der en fugtig Glands i Grossererens Øje, og det brast uvilkaarligt ud: «En løjerlig Fyr, Gud velsigne ham!» han tænkte ikke over hvad han sagde, men sagt blev det.
«Hvor har Du dog været  hele  den evig lange Formiddag?» Fru Johnsen saa bebrejdende paa ham.
«Og hvordan opførte Du Dig  i Gaar, Erik!»
Lise truede med Fingren, «rejse fire Mil for at komme til et Bal, og saa ikke dandse en eneste Dands, ja, ikke engang med Husets Døttre.»
«Jeg fortryder alligevel ikke den Rejse, skjønt det nok bliver lidt koldt i Aften at tage tilbage til Præstegaarden.»
«Tager Du tilbage?» de stirrede paa ham. «Jeg er indbudt til hele Ferien,  og tager rimeligvis først hjem med Sønnen.»
Der blev en lille Pavse, derpaa sagde Fru Johnsen drillende; «Saa Præstens Datter er saa smuk?»
«Der er to Døttre og en Plejedatter, de ere alle smukke, hver paa sin Vis. Elleve, ti og fem Aar er Alderen, om det kan interessere.»
«Aa din Skalk, saa er det Lærerinden?» «Jeg har ingen  Lærerinde set, er der en, maa hun være rejst hjem i Ferien. — Farvel, Fru Johnsen! — Farvel, Lise! Du har ingen Julegave  faaet,  men jeg har lidt ny Musik i Baghaanden.»
Grossereren holdt meget af simple smaa Viser og Sange, Erik haabede at kunne smugle en Lysstraale ind i Huset, men varsomt maatte det ske.
Paa Trappen mødte han Hermann; de undgik som oftest hinanden, men i Dag maatte Erik sige ham et Ord, han lignede dog sin Fader i meget.
«Stop Hermann! — jeg vil bare fortælle Dig eet: der er noget hos Dig, jeg holder af, nu veed Du det.»
Hermann studsede, men det gjorde et godt Indtryk han lo:
«Saa det er der virkelig? jeg troede, Du saa dybt ned paa mig fra dit Katheder. — Det er ikke for det, Erik, der er ogsaa et og andet hos Dig, jeg kan lide.» —
Mølleren stod og spændte for, da Erik kom.
«De undskylder nok hvad jeg sagde før,» bad han «da jeg fortalte min Datter, at jeg havde troet, De var en anden, mente hun, det laa i, at Herren, i Mellemtiden, havde faaet et godt Budskab, for hun saa Dem fra Vinduet begge Gange.»
«Jeg har ogsaa faaet et godt Budskab, Møller Hansen, Deres Datter havde Ret.»
Røgen steg lige op fra de mange smaa Skorstene i Landsbyerne. Erik saa paa de fattige Boliger med milde Øjne; han saa paa hver Sjæl, de mødte, med gode, milde Øjne.
Ved Møllen stod han af og gik saa det lille Stykke Vej til Præstegaarden.
Da Hundene begyndte at gjø, toges Gardinet til Side i Dagligstuen,  et Øjeblik efter aabnedes Døren.
«Velkommen!» Moderen strøg selv den tunge Kappe af, tog hans Haand mellem begge sine og klappede den kjærligt.
«Lidt varmt vil gjøre godt,» sagde hun, «ja, vi sidde rigtignok allerede ved Thebordet, men Deres Plads staar og venter.»
«God Aften og velkommen!» de omringede ham alle. Svend lagde broderligt Armen om hans Hals, «om Forladelse!» hviskede han.
Erik stod tavs, Ordene vilde ikke frem. Uforskyldt, ufortjent! han bøjede sit Hoved.
«Jeg vil sidde hos ham!» lille Marie skjød kjærtegnende Svend til Side, «var Ballet morsomt?»
«Jeg kan ikke sige det, Marie, jeg tror nok, dit var morsommere.»
Efter Bordet gik de alle, som sædvanligt, til Fortepianoet, kun Faderen stod ved Vinduet og saa ud paa Aftenhimlen;  der var en stille Højhed over hele hans Skikkelse.
Erik droges derhen; han maatte aabenbare sig for ham,  men hvorledes?  — et Øjeblik  stod han  raadvild, derpaa nærmede han sig: «Glædelig Jul!»
Præsten vendte sig om og tog ham i Favn. «Ære være Gud i det Høje,» sagde han blot. Lidt efter stod Erik i Kredsen; Maries lille bløde Haand listede sig tillidsfuldt  ind i hans; Moderen nikkede  mildt til ham: syng med! den opslaaede Psalmebog var rede. Straks kunde han ikke, Stemmen blev ligesom borte, men den kom igjen; med fuld og klar Røst sang han det sidste Vers:

:Ogsaa ved os skal da Vej for dit Aasyn beredes!
:Ogsaa ved os skal det gladeste Budskab udbredes,
:Saa overalt,
:Under Guds-Navnet paakaldt,
:Du skal med Knæfald tilbedes.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ved Juletid</title>
    <id>2720</id>
    <revision>
      <id>5601</id>
      <timestamp>2006-11-22T14:53:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>ny novelle af Levetzow</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Ved Juletid og andre Fortællinger|Titelblad]]
| næste=[[Tilstaaelsen]]
| titel=Ved Juletid
| afsnit=Fra novellesamlingen [[Ved Juletid og andre Fortællinger]]
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Ved Juletid.'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;
&lt;poem&gt;
Maanen lyste henover den nyfaldne Sne, der dækkede Byens Gader og Hustage. Juleferien var begyndt, og Legetøjs- og Kageboder straalede i fuld Belysning. Nogle unge Piger og et Par Studenter kom lige fra Banegaarden bærende Haandkuffert eller Vadsæk. De gik smaasnakkende og leende i Flok, men fordeltes efterhaanden i de paa Vejen liggende Hjem.
Overlærer Hammer, der fulgte i nogen Afstand, saae alvorligt, halv misbilligende, halv længselsfuld, efter de Unge; derpaa sukkede han uvilkaarligt og paaskyndede sin Gang. Han var en temmelig høj, rank, middelaldrende Mand med et regelmæssigt, noget strengt Ansigt, kloge, mørke Øjne og et tilbageholdende Væsen. Naar en Forbigaaende hilste og gjorde Tilløb til at sige et Par Ord, laa der undertiden et saa bestemt: »lad mig helst i Fred,« i den knappe Genhilsen, at Ordet forstummede paa Vedkommendes Læber.
Den unge Pastor Bang, der kun havde været nogle Maaneder i Byen og ikke kendte Forholdene, lod sig dog ikke skræmme, men skraaede dristig over Gaden og gik lige løs paa Overlæreren.
»Godaften! — Det var rart, at jeg traf Dem. De maa endelig gaa hjem med mig, Hr. Overlærer. Vi har en lille Fest hjemme for Fabriksarbejderne og deres Børn. Min Fader, der er i Besøg hos os, vil tale. Jeg var lige inde hos Overlærerens Søster for at hente Poul, men han var desværre ude. — De maa virkelig ikke sige Nej til Deres Genboer; naar De er ked af os, kan De jo frit gaa igen.« Præsten skubbede ham læmpelig ind over Dørtærskelen.
Entreen var oplyst og fuld af uldne Tørklæder, Trøjer, lappede Børnekaaber, Kasketter og Kyser. Den unge Husfrue stod derude, lys og glad, mild som en Solstraale.
»Vi har ventet paa dig, Johannes! — Aa, du har en Gæst med, Overlærer Hammer, det var jo dejligt.« Det klare, livfulde Øje saae tillidsfuldt op til ham.
Er det en Maner at tage Folk saadan ved Overrumpling, tænkte Overlæreren, idet han rynkede Brynene og foragtede sig selv, fordi han ikke havde gjort Modstand. At ingen af hans Ligestillede fandtes i Selskabet, beroligede ham noget, og Præstens Fader, en ældre Provst med hvidt Haar og et mildt, aabent Ansigt, gjorde uvilkaarlig et godt Indtryk.
Gæsterne trakteredes med Chokolade, og den unge Præstefrue og hendes endnu yngre Pige løb om med Kander og Bakker, der tømtes og fyldtes med fornøjelig Iver.
Saa blev det smukke, lille Juletræ tændt, og den ene Sang afløste den anden.

:»Fred paa Jord, Fryd paa Jord,
:Jesusbarnet blandt os bor; — «

Overlærer Hammer kedede sig og havde Lyst til at gaa, men Vejen var spærret, han stod midt i Kredsen og maatte holde ud.
Nu traadte Provsten frem og talte; det lød ganske utvungent og naturligt, som en Ven taler til Venner.
»Fred paa Jord, Fryd paa Jord, ja, det er netop det, Jesusbarnet vil bringe herned. Syndernes Forladelse: det Eneste, der kan give Fred. Gud Faders Velbehag; den dybe, inderste Grund til al virkelig Fryd.«
»Det er jo ikke noget Nyt,« mente Overlæreren; »dog lyder det unægtelig, som kom Ordene lige fra Hjertet.« Han prøvede at tænke paa andre Ting, men ramtes pludselig af et Spørgsmaal, der gjordes med kraftig Røst: »Har Du Kærlighed, Fred og Glæde? For det er Aandens Frugter; tænk vel efter, hvem Du saa er. Bor Kærlighed, Fred og Glæde ikke i din Sjæl, staar Du endnu udenfor Riget. Men det skal Du vide, at Herren, vor Frelser, længes efter Dig, ja, ogsaa nu i denne Stund.«
Saa talte han om Ufreden, hvordan den lagde Livet øde, hvordan et gemt og næret Nag udsugede Sjælen for dens Kraft. »Jeg veed det, jeg har set det for mine egne Øjne: Kærlighed, Fred og Glæde visner i en Sjæl, der gemmer paa Nag. Er der nogen af Eder, som gør det, Venner, saa paa Knæ, endnu i Aften, og bed den femte Bøn, ikke alene for Dig selv, men ogsaa for den, Du er fortørnet paa, der staar jo: os. Gør Du det i Oprigtighed, vil Guds naadige Betingelse, at Du ogsaa skal tilgive, falde Dig lettere.« Han aabnede Biblen og læste: »Vær snart velvillig mod din Modstander, medens Du er med ham paa Vejen.«
Overlæreren saae mistroisk op: var dette beregnet paa ham? Nej, nej, disse Mennesker troede ham til det Bedste, det følte han, de kendte ham jo heller ikke.
Nu foldede Provsten sine Hænder.
»Tak, Herre i Himlen! Du har jo selv sagt, at dit Ord ikke skal vende tomt tilbage, men skal gøre hvad Dig behager, og have Lykke i, hvad Du sender det til.«
Saa rejste de Forsamlede sig op, og der veksledes Tak og Ønsker om en god Jul. Børnene omringede den unge Frue, hver vilde have et Kærtegn, eller dog et Ord.
»Bliver det ikke næsten for meget?« sagde Overlæreren forbindligt. Stemmen lød dog underlig tør i hans eget Øre.
»Aa, det er saadan en Glæde. Min Svigerfader talte jo til de Voksne, men Børnene kedede sig alligevel ikke, kunde man se. Bare Poul havde været med. Hvor er han dog en sød Dreng!«
»Poul er en lystig, urolig Krabat.« »Ja, der er Liv i Gutten, men Godheden lyser ham jo ud af Øjnene. Naar jeg ser over til vore Genboer, synes jeg altid, at Herren har gjort det saa godt for deres kære Søster, trods hendes store Tab. Poul er jo ikke faderløs, men har faaet en Fader i sin Morbror, saa Hjemmet er et rigtigt Hjem. Og hvor stor Glæde maa det ikke være for Overlæreren med den opvakte, dejlige Dreng.«
Glæde, — hvor faldt det Ord let fra hendes Læber — Glæde, det havde han
aldrig tænkt paa, men værget sig paa bedste Maade mod det Besvær, der kunde følge af Barnets Nærværelse. Der var Noget i den unge Frues tillidsfulde Øje, der hindrede ham i at udtale, hvad han egentlig havde Lyst til at sige: Vi har hver vort Hjem; Lejligheden til højre for Gadedøren har jeg udlejet til min Søster, og jeg faar saa igen mine Maaltider bragt ind fra hende. Ellers leve vi hver for sig, og der maa bankes paa min Dør, naar hun eller Drengen vil have mig i Tale.
Da Fru Bang tav og syntes at vente Svar, kom det tilsidst halvtøvende:
»Forskellige Studier optage næsten al min Fritid, Frue.«
»Ja det veed jeg, men Drengen savner dog ikke en Faders Kærlighed.«
Overlæreren rystede afvisende paa Hovedet og bød Farvel.
»Glæd os med at komme igen,« sagde den unge Frue, og hendes Mand tilføjede varmt: »Aa ja, gør det.«
Provsten lagde sin Haand paa hans Skulder.
»Hr. Overlærer, faa deres Drenge til at forstaa, at vort Borgerskab virkelig er i Himlene. Lær dem det gennem Ord og Liv. Ja, Gud velsigne Dem hertil.«
De unge Ægtefolk fulgte ham ud, og Præsten hjalp ham Overfrakken paa.
»Hvordan er det med Rektorens Magnus,« spurgte Fru Bang, »han lever da endnu?«
Ordene traf Overlæreren som et Skud, han blegnede, og trods al Selvbeherskelse rystede Stemmen.
»Er det saa farligt?« Han havde slet ikke vidst, at Barnet var sygt.
»En af Konerne, der før var her, mente, det gik mod Døden, men naar De ikke har hørt det, er det forhaabenlig Overdrivelse. — Godnat; Tak, at De kom.«
Idet Overlæreren skraaede over Gaden saa han en mørk Genstand glide ned ad Hovedtrappens Jærnrækværk. Det var Poul. Da den lille Fyr saae sin Morbroder, foer han sammen, rettede sig og gik til Side.
»Om Forladelse, Morbror, jeg veed, at Du ikke kan lide det.«
»Og saa gør Du det alligevel?« Stemmen lød snarere sørgmodig end vred, og Poul fandt, at han var sluppen let, men i Overlærer Hammers Øre genlød den unge Frues Ord: »en Faders Kærlighed.« Nej, nej, nej, han havde aldrig vist Barnet en Faders Kærlighed! Saa satte han Nøglen i sin egen Dør og traadte ind i den forreste Stue, der baade lignede et Kontor og et Bibliothek; Gardinerne rulledes hurtigt ned, og Lampen tændtes.
Det store Værelse syntes ham denne Aften underligt øde. Det lignede intet Hjem; det var for ham, som om en trykkende Vægt af mange Aars tunge Tanker rugede herinde.
»Fred paa Jord, Fryd paa Jord« — han kunde ikke slippe for at høre Tonerne.
Kærlighed, Fred og Glæde! Jo vist, han lo bittert, men saa kom Provstens Ord saa underlig manende om det gemte Nag, der udsugede Sjælen for alt godt.
»Bare jeg ikke var gaaet derhen — og nu denne sidste Nyhed!«
Det bankede paa Døren, og den aabnedes sagte.
»Godaften, kære Poul, her er din The. Du var ikke hjemme før, men nu har jeg varmet den til Dig.« Fru Lind satte stille den indbydende Anretning foran ham.
»Er der noget Andet?« Han saa utaalmodigt op. Søsteren plejede at gaa straks.
»Jeg vilde blot sige, at Magnus, Rektorens lille Magnus, er alvorlig syg.« Stemmen var frygtsom, men dog fast, hun vilde have det sagt.
»Hvad fejler han?«
»En typhoid Feber, efter hvad jeg har hørt.« Hun ventede lidt, men da han tav, fjernede hun sig ligesaa stille, som hun var kommen.
»Godnat, Poul!« lød det dog i Døren. Hun plejede at sige: sov godt, men i dette Øjeblik ønskede hun, at han maatte tilbringe Natten vaagen og i Eftertanke.
Lidt efter rejste Overlæreren sig, skød Bakken til Side og lukkede Døren af. Saa gik han op og ned ad Gulvet, op og ned, han kunde ikke sidde stille.
Pludseligt nærmede han sig det gamle, smukt indlagte Chatol, aabnede Klappen, trak forsigtigt den nederste Skuffe ud og fremtog et aflangt Saffiansetuie. Hver Gang hans Øje havde hvilet paa, eller hans Haand berørt denne Genstand, plejede Harmen at koge op i hans Sjæl, men i Dag var det med en underlig Gysen, han aabnede Etuiet.
En Barneske og Gaffel laa deri; de vare næsten uforholdsmæssig svære, men havde dog en køn, buttet Facon. Der stod Magnus paa begge Dele.
Overlærer Hammer sank stønnende ned paa en Stol. Han havde ikke kunnet faa de smaa Genstande gode og solide nok, og nu laa de ubrugte her, og Barnet, med hvis Navn de vare mærkede, drog maaske sit sidste Suk i denne Stund.
Og Minderne kom, som de plejede, men for første Gang saae han dem alvorligt ind i Øjet og prøvede at dømme, som om Sagen angik Andre.
Hvor han huskede hin Lørdagaften for fem Aar siden, da han gik ind til Søsteren, der sad bleg og stille i sin sorte Enkedragt og lærte Poul Bogstaver.
»Nu skal Du se, hvad jeg har til min Gudsøn,« han fremviste Etuiet; »det er bestilte Sager, vej blot til, og saa er Formen saa smuk, synes Du ikke?« »Jo, ualmindelig køn, men — men jeg troede ikke, Du var bedt til Fadder.«
»Hvad mener Du? Det er over fjorten Dage, siden Frederik bad mig, sikrede sig mig, som han udtrykte det.«
»Ja, det veed jeg godt, han holder jo inderligt af Dig, og det var ham saa magtpaaliggende, at Du skulde komme. Men jeg forstod, at det kun var« —
»Saa forstod Du fejl.« Blodet foer ham op i Panden, og han skyndte sig ud. Det var anden Gang, Søsteren havde fornærmet ham. Første Gang var en Skærtorsdag, da han med rolig, lidt overlegen Mine gik til sin aarlige Altergang. Hun tog da hans Haand i sin og hviskede ydmygt og kærligt: »Det gælder, at vi komme som Syndere, kære Poul, ellers forhærdes vi bare.«
»Selvfølgelig,« sagde han haardt og trak Haanden til sig. — Og nu dette! Dog det var ikke værd at ærgre sig; han tvivlede ikke et Øjeblik paa Vennens Indbydelse, der netop overfor Søsteren havde været ham en Triumf.
Sindet var dog i Uro, da han næste Dag gik til Kirke i Festdragt. Nu lød Vognrummel, og saa kom Rektorens Hustru med den lille Dreng paa Armen og hans to smaa hvidklædte Søstre, en paa hver Side.
Overlærerens Hjerte bankede stærkt, og han traadte uvilkaarligt et Skridt tilbage, da Rektoren traadte ind. En af de yngre Lærere og den gamle Gartner, som Folk spotvis kaldte Diakonen, fulgte ham.
Var det muligt? Nej, nej, nu nærmede Vennen sig.
»Det er dejligt at se Dig her, det havde jeg egenlig ikke ventet. Saa husker Du Klokken fem.«
»Undskyld,« Vreden kvalte næsten Ordlyden, »jeg kommer ikke.«
»Vil Du svigte os, aa, nej, det kan ikke være din Mening?«
»Jo,« Stemmen var dæmpet og lød ganske hæs, »saadan et Belias-Barn, som jeg er, skal ikke formørke eders Dørindgang mere,« han var næsten affsindig af meningsløs Vrede.
»Men Poul dog, vi, der altid har været Venner,« Rektorens Stemme skælvede, og han var ganske bleg.
»Har været, Hr. Rektor, men nu er det forbi,« han bukkede dybt og formelt og forlod derpaa Kirken. Husets aldrende Pige stod i Entreen, da han kom hjem.
»Er Herren allerede der?« Hun saae nysgerrig og spørgende paa ham, »jeg troede, De skulde være Fadder.« Han skød hende ublidt til Side og gik, uden at svare ind i sin egen Stue.
Saadan en Ydmygelse, ja Forhaanelse! Baade den Ene og den Anden havde hørt, at han skulde være Fadder, og nu blev han til Latter og maatte løbe Spidsrod gennem Byens Tunger.
Havde han blot troet Søsteren! — Uha, nu skulde han se hende igen. Hun vilde ikke sige et Ord, det vidste han, men hun vilde tænke, aa, han hadede disse Tanker, der drejede sig om hans inderste Hjerteliv.
Etuiet sattes ind i Skuffen, helt, langt tilbage. Mest Lyst havde han haft til at brænde det.
Nu kom Folk fra Kirke — hvor han huskede det Alt — Søsterens Nøgle drejede sig i hendes Laas. »Naa, det er da godt, hun lader mig i Fred,« tænkte han. Kort efter bankede det paa Døren.
Det var ikke Søsterens stilfærdige Banken, men lød hurtigt og ivrigt. Han lukkede tøvende op. Rektoren stod udenfor.
»Poul, kære Poul, hvor gør denne Misforstaaelse mig ondt. Jeg har talt med din Søster, og hun har godt forstaaet, at jeg kun bad Dig til Middag. Men lad mig dog komme ind!«
»Nej, undskyld,« og han lukkede Døren.
Alligevel kom Vennen igen næste Morgen.
»Jeg kan ikke gaa til vor Gerning, før jeg endnu engang har budt Dig Haanden, Poul. Du var ude af Dig selv i Gaar, derfor slaar jeg en Streg over det Altsammen,«
»Men jeg slaar ikke Streg, og saa vil jeg bede Rektoren fritage mig for Religionstimerne, mod at jeg overtager et tilsvarende Antal Timer i Mathematik.«
En Gang til var Vennen kommen med udrakt Haand. Det var Juleaften for fem Aar siden; men Haanden modtoges ikke, og Foden fik ikke Lov til at overskride Dørtærskelen. — Tre Gange havde han altsaa nærmet sig; Overlæreren undredes, da han talte det sammen. Senere havde Forholdet været fuldstændig fremmed, dog vistes der ham altid den største Hensynstagen fra Skolens Overhoved.
Hvad var det dog for et underligt Raad den gamle Provst med det hvide Haar gav: »Naar Du beder dit Fadervor, saa bed femte Bøn baade for Dig selv og den, Du er fortørnet paa; gør Du det, vil det falde Dig lettere at tilgive.« — Om han nu fulgte Raadet? — Fadervorsbønnen havde ikke været paa hans Læber i disse Aar.
Overlæreren standsede pludselig ramt af en Tanke; Var der Mening i at gøre det? havde Rektoren egenlig syndet i dette? havde han ikke netop handlet ret for Herren, efter sin Forstaaelse?
Det var som toges et Bind fra hans indre Øje, og for første Gang saae han Sagen som den vår.
Aa, hvor drejede det sig i Grunden om en ringe Sag, Ussel, pjaltet, elendig Forfængelighed og Egenkærlighed havde skruet det Skete op og lagt hans Liv øde i alle disse Aar.
Men var der ikke noget Andet, en dybere Braad? Tvivlen om hans Gudsforhold kunde ikke have pint ham i den Grad, hvis Gudsforholdet virkelig havde hvilet paa Klippen.
Han havde altid været et kirkeligsindet Menneske, der aldrig led af Tvivl, men iøvrigt var temmelig ligegyldig for Guds Riges Ting. Retsindig til det yderste i alle udvortes For hold, syntes han godt om sig selv. — Men nu? Det forekom ham Alt som en tom Skal; hvor var Kærligheden, Freden og Glæden?
Søsteren havde en eneste Gang hentydet til det afbrudte Forhold.
»Der er jo egenlig Ingenting sket,« sagde hun, men han raabte vred: »Jeg takker for din Deltagelse.«
Nu forstod han hende og skammede sig. Ja, hvor han skammede sig baade for Mennesker og for Gud, mest for Gud. Og Længslen efter at komme ud af Jegets nedværdigende Lænker vaagnede med Kraft.
Mon Barnet levede endnu? Han saae den lille kække Dreng med de lyse Krøller for sig; han plejede at løbe Faderen i Møde, naar denne kom fra Skolen, tage ham i Haanden og trave nok saa trøstig hjem ved hans Side. Skulde han aldrig gøre det mere? Før Overlærer Hammer selv vidste af det trængte Bøn for Barnets Liv sig frem paa hans Læber.
Lidt efter, aabnede han Døren og gik ud. Alt var stille i Huset, Søsteren og hendes Barn laa vist i dybeste Søvn. Idet han gik forbi deres Vinduer, lod den anklagende Røst sig igen høre. Hvad havde han været for denne Enke og hendes Søn? Ikke Broder ikke Fader, nej Intet, Intet. Pengeofre havde han langtfra været uvillig til at bringe, men hun havde nok til at leve af med Nøjsomhed og ønskede ingen Hjælp.
Natten var raakold, og taageagtige Skyer tilslørede Stjernerne. Han gik hurtig over de øde, hvide Gader, over Kirkepladsen, forbi Skolen, henimod Rektorens Hus, der laa et Bøsseskud udenfor Byen.
Flere af Villaens Vinduer vare svagt oplyste, og nu aabnedes Gadedøren. Overlæreren skjulte sig hurtigt bag Alleens Træstammer.
»Svar oprigtigt, er der endnu Haab?« Det var Rektorens Stemme.
»Ja, mere tør jeg heller ikke sige; meget vil afhænge af denne Nat. Gaa nu smukt til Ro, kære Rektor, da Deres Frue dog vil vaage. Naa, der er Pigen! Det er bedst, hun følger med mig, jeg skal nok kime Apothekeren op.« Saa gik Doktoren fulgt af Husets unge Pige, der bar en stor Blikspand paa Armen.
Rektoren tøvede et Øjeblik i den aabne Dør. Hans Træk kunde ikke skelnes, men det saas tydeligt, at Blikket sendtes opad.
Overlærer Hammer gik frem og tilbage i Alleen og det nærmeste Vejstykke. Han vilde vente, til Pigen kom igen. — Naa, der var hun endelig!
»Hvordan er det med Barnet? Bliv ikke bange, lille Pige, jeg har intet Ondt i Sinde.«
Den Tiltalte foer forbi, dog standsede hun ved Indgangsdøren og med Laasen i Haand fik hun Mod til at svare.
»Det er saa jammerligt, som det kan være. Han taler vildt og ligger med Is paa Hovedet, men da den var ved at slippe op, sendtes jeg efter mere. — Aa, saadan Herren køs mig, mit Hjerte banker, som skulde det gaa itu.«
Idet Døren aabnedes, hørte man hende sige: »Der gaar en Herre udenfor; han vilde vide, hvordan Magnus havde det, og var nær ved at kyse Livet af mig.«
Et Øjeblik efter lød det alvorligt spørgende ind i Natten:
»Er her Nogen, saa kom frem?« Men Overlæreren skjulte sig i Skyggen, og da Døren lukkedes, gik han langsomt tilbage til Byen.
Det var over Midnat, da han kom hjem, men han tænkte ikke paa at gaa til Ro, heller ikke tændte han Lampen. Dens Lys behøvedes ikke for at læse i Regnskabsbogen, der laa opslaaet foran ham i denne Stund.
Aa, hvor klart saae han det Alt, uplettet og fejlfrit i udvortes Forstand, men hult og tomt alligevel, en glat Skal om Egenkærlighed og elendig, smaalig Forfængelighed. Han fandt ikke Ord stærke nok til at dømme sin Fortid.
»Havde jeg ikke Kærlighed, da var jeg et lydende Malm og en en klingende Bjælde« — ja, saadan stod der jo, og saadan havde han været.
Han havde aldrig staaet Herren nær, men var dog, Aar efter Aar, kommen længere bort. Han havde aldrig været varm, men var dog, Aar efter Aar, bleven koldere. Men hvor havde det ikke ogsaa været et fattigt Liv! Han havde aldrig elsket, aldrig følt Trang til at dele Hjem og Fremtid med en Hustru. Den Eneste, han virkelig havde holdt af og følt sig stærkt knyttet til, var Rektoren, og ham havde han stødt fra sig i barnagtig — aa, hvor det ydmygede ham at sige barnagtig, men han sagde det ærligt — i barnagtig og taabelig Trods. Og der faldt klart, skarpt Lys over hans Forhold til Skolegerningen, til Søsteren og hendes Barn, til Over- og Underordnede. Det var altsammen ulasteligt for Mennesker og dog forkasteligt for Gud.
Hvordan var det nu, Præsten sagde: »Lær Drengene, at vort Borgerskab virkelig er i Himlene, lær dem det ved Ord og Liv.«
»Gud hjælpe mig,« jamrede han og sank uvilkaarligt paa Knæ.
»Forbarm dig over mig, Herre! Du som besøger mig i denne Stund, jeg føler, at du gør det, hjælp mig til Rette!«
Der lød et sagte Svar dybt inde i hans Hjerte, eller rettere til hans Hjerte: Hvorfor skulde jeg være kommen, naar det ikke var for at hjælpe dig.
»Nej, det er ogsaa sandt,« han sprang op, »vidunderlige, ufattelige Kærlighed! Lovet og priset være Gud, der vilde gøre alt godt!«


Det første svage Morgenlys dæmrede udenfor, da der bankedes paa Døren. Overlærer Hammer var en Morgenmand, og Fru Lind plejede at bringe ham Theen lidt efter Syv.
»Godmorgen kære Poul! Du havde ikke sat Bakken ud paa Forstuebordet, som Du plejer. Men nej dog, der staar jo hele Anretningen urørt. Nu maa Du virkelig drikke Theen her, medens den er varm. Og saa vil jeg bede Dig spise til Middag inde hos os, Du plejer jo at gøre os den Glæde Juleaften.«
»Glæde, aa Martha, det har været en fattig Glæde!«
»Du vil da komme?« »Om jeg vil!« Han saae hende dybt ind i Øjet, ja, der var Kærlighed, Fred og Glæde at læse, trods al Vemod. Næsten uvilkaarligt førte han hendes Haand til sine Læber. En halv Time efter gik han, forfrisket af Morgen-Styrtebadet og et Par Mundfulde The — Maden rørtes ikke — ud af Husdøren. Der var endnu Lys ovre hos Genboerne, og han hørte de friske, unge Stemmer synge:

:»Denne Stjerne lys og mild,
:Som kan aldrig lede vild,
:Er hans Guddomsord det klare,
:Som han os lod aabenbare
:Til at lyse for vor Fod.«

Gud velsigne Eder, tænkte han, ja, Gud velsigne Eder og bruge Eder tidt til at kalde paa saadan et elendigt, forvildet Menneskebarn, som jeg var.
Da Overlæreren kom til Rektorens Bolig, standsede han et Øjeblik og gik saa lige op til Laagen, gennem Forhaven og bag om Huset til Køkkendøren. Den unge Pige, han havde set om Natten, lukkede op, men en ældre Jomfru, hvis Ansigt han mindedes fra tidligere Tid, skød hende til Side og saae prøvende, næsten strengt paa ham. »Hvordan er det med Barnet?« »Det er vist kun daarligt; Doktoren er derinde. Jeg kan ikke gaa ind for at spørge, det vilde bare forstyrre.«
»Ja, naturligvis. — Saa venter jeg udenfor.«
»Hansine,« lod det i samme Nu, og der var en jublende Klang i Rektorens Stemme, »han er uden Fare. Det synes mig, som gav Herren os vor lille Dreng for anden Gang, Men hvem staar der? Poul, er det Dig!« En Arm lagdes om hans Hals og han førtes ind.
»Kære, var det ikke ogsaa Dig, der stod udenfor i Nat? Ja, jeg vidste, at det var Dig, og midt i min Sorg og Kvide var det underlig dulmende at tænke sig Dig følgende os med Deltagelse. Sæt Dig her i min Lænestol, jeg maa endnu tale et Øjeblik med Lægen, men kommer straks igen.«
Lidt efter gik Doktoren, og saa hørte han Vennens glade Udraab: »Elisabeth, Poul er her! Saa var det dog ham, der talte til Pigen i Nat. — Naa, her er jeg, Ven. Sig ikke Noget; at Du kommer, er mere end alle Ord.«
»Jo, Et maa jeg sige: den Maade, hvorpaa jeg tog Sagen, viste tilfulde, at jeg havde været aldeles uskikket til at føre dit Barn frem for Herrens Ansigt. — Faar jeg Lov til at se ham?«
»Gerne, men han kender Dig vel næppe; dog det skal snart indhentes. Elisabeth, her er vor Ven.«
»Velkommen!« Hun saae paa ham med sine ærlige, mørkeblaa Øjne og sagde saa i en mild, men dog lidt bebrejdende Tone: »Vi have savnet Dem i alle disse Aar. — Se, der ligger vor lille Magnus. Feberen har udraset, og han har sovet trygt og velsignet den sidste Halvdel af Natten. Magnus, det er Faders Ven, som nikker til Dig.«
»Jeg kender ham godt, men jeg troede ikke, han kunde nikke og heller ikke smile.«
»Jeg har vist heller aldrig smilet til ham før.«
»Men nu har Du Part i Drengen, Poul!
Kom med ind i Spisestuen, jeg trænger til noget Varmt, og det gør du bestemt ogsaa. En Kop Kaffe vil ikke være af Vejen, Elisabeth!«
Det var underlig betagende igen at sidde her i dette Hjem, der engang var Lyspunktet i hans Tilværelse, og saa at det Eneste, der før føltes som en Skillevæg imellem dem, nu vilde blive det stærkeste Bindeled. Der behøvedes ingen Forklaring, han følte sig forstaaet.
De to Smaapiger kom nu ind med friske, røde Kinder, blanke, lyse Fletninger og glade, forventningsfulde Øjne. Nej, hvor de vare skudte i Vejret, han kendte dem næsten ikke igen.
Da Maaltidet var endt, hørtes en svag Banken, og idet Jomfru Hansine aabnede Døren, lød en klar Barnerøst udenfor: »Min Moder vilde gerne vide, hvordan Magnus havde det?«
»Men det er jo Poul,« Rektoren rejste sig, »kom ind, min Gut, og smag paa Klejnerne. Magnus har det bedre, meget bedre — din Morbror er her.«
Poul stirrede med ubehersket Forbavselse paa sin Morbror; derpaa spurgte han igen — Moderen vilde altid have nøjagtig Besked — »saa kan jeg altsaa rolig sige, at han er bedre?«
»Ja, det kan Du, men vent et Øjeblik, Dreng, jeg ser din Morbror rejser sig, saa kan Du jo følges med ham.«
Poul tænkte, at det var en tvivlsom Glæde, dog turde han ikke vægre sig. At Rektoren og Morbror Poul omfavnede hinanden, forvirrede ham i høj Grad.
»Naa, lille Kammerat, Du traver ordentlig ud. — Hvad ønsker Du Dig til Jul, min Dreng?«
Du giver mig jo altid det samme, hvert Aar en Guldskilling, tænkte Poul og rystede paa Hovedet.
»Har Du ingen Ønsker? — Jo vist har Du, ud med Sproget.«
»Jeg tror ikke, Moder holder af det; hun er saa bange, at jeg skal plage Dig.«
»Saa maa jeg vel gætte. — Hvad siger Du til et Par Skøjter?«
»Morbror, hvor kan Du dog vide?« Drengen greb uvilkaarlig hans Haand, men da den lille, kraftige og dog bløde Barnehaand laa i Overlærerens, gik der ligesom en Bølge af Anger og Ømhed over hans Sjæl.
»Det er bedre med Rektorens Søn,« raabte han ind af Vinduet til den unge Præstefrue, der jublede: Gud ske Lov! og straks løb hen til sin Mand med det gode Budskab.
Fru Lind nikkede smilende til de Indtrædende.
»Jeg behøver ikke at spørge, Barnet er uden Fare.«
»Ja han er bedre, meget bedre, Moder, for det sagde Rektoren selv.« —
Der saae smukt og festligt ud i Fru Linds gennemhyggelige Dagligstue. Hun havde lige anbragt store Grangrene bag Kristusbilledet og Familieportraiterne.
»Sæt Dig ned i din egen Stol, Poul; jeg regner altid, at det er din Stol, skøndt Du jo kommer her saa lidt.«
»Men herefter maa jeg nok komme mere, spise sammen med Eder.«
Han havde ventet et glad Ja, men Fru Lind saae lidt betænkelig ud og Poul raabte:
»Du faar jo anden Mad end vi, Morbror.«
»Faar jeg anden Mad? — Men Martha dog!«
»Den der altid arbejder med Hjernen, trænger til noget særlig styrkende, Drengen og jeg har bedst af tarvelig Kost. Men hvis Du virkelig vil spise hos os og taalmodig finde Dig i at blive kælet lidt for, og ogsaa bære over med min Dreng, naar han taler en Smule med ved Bordet, for det er han rigtignok vant til, saa er Du hjertelig velkommen. — At kære, gamle Hansine spiser inde hos os, veed Du jo.«
Ja, det vidste han. Pigen var ogsaa en af dem, han følte sig i Gæld til. —
Det var underligt for Overlærer Hammer at gaa i Byen med Hovedet fuld af Tanker paa Andre. Skøjterne købtes først, saa Børnenes Juleroser og en lille brunrød Pung til Guldskillingen. Frugthandleren maatte ogsaa levere udvalgte Æbler; en stor Kurv, lige færdig til at sætte under Juletræet, bestiltes.
Der gik Doktoren forbi, netop i rette Øjeblik. Overlæreren løb efter ham og spurgte aandeløs:
»Maa Drengen faa Druer?« »Undskyld, hvilken Dreng?« »Jeg mener Magnus, Rektorens Magnus.« »Ja vel maa han. —Jeg kunde jo umulig vide, hvem De mente Hr. Overlærer. Dette laa nu længst fra min Tanke.«
Overlæreren mærkede ikke engarg Braadden, men sikrede sig den største Drueklase, Frugtudstillingen ejede. I det Samme kom en lille, bleg, tyndklædt Dreng til. »Æbler for fem Øre,« bad han, »og saa en lille Julegren.«
Den venlige Frugtsælgerske gav Drengen en Haandfuld af de mindste Æbler og en uregelmæssig Grangren.
»Gud hjælpe de Fattige,« sagde hun, da Drengen var gaaet, og saa byttede hun Overlaererens Hundredekroneseddel.
De Fattige! Det skar igennem ham, dem havde han rent glemt. For et Par Dage siden havde han, som han plejede hvert Aar ved Juletid, sendt Asylet tyve Kroner og Byens Plejeforening tyve Kroner og mente sig saa færdig med de Fattige og med sin egen Samvittighed.
»Jeg var hungrig, og I gave mig ikke at æde jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke, jeg var nøgen, og I klædte mig ikke, jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.« Hvorfra kom Ordene i denne Stund? Der gik som en Strøm af Anger og inderlig Medynk gennem hans Hjerte og fyldte det med Kærlighed. Det var Vintræets Saft, der steg op i den fortørrede Gren.
Drengen med det lille magre, blege Ansigt indhentedes i Stormløb.


Pouls Moder læste Juleevangeliet, og saa dansede de fire Husfæller rundt om Træet.

:„Fred paa Jord, Fryd paa Jord,
:Jesusbarnet blandt os bor&quot; —

Poul havde ikke anet, at Morbroren var i Besiddelse af saadan en klar og prægtig Stemme, og han havde aldrig tænkt sig den Mulighed, at samme Morbror kunde gætte alle hans Ønsker, klemme ham i Øreflippen og lægge sin Haand paa hans Hoved.
»Det er den dejligste Juleaften, vi nogensinde har havt, Moder. Men hvordan er Morbror dog bleven en Anden?«
»Jeg tror, jeg veed det,« hun trak Drengen tæt hen til sig og hviskede: »Jeg tror, at din Morbror har været i Enrum med Jesus, og saa faar man et nyt Hjerte.«


Ude hos Rektorens var Tak og Fryd. Magnus havde sovet den halve Dag og var nylig vaagnet fuld af Munterhed og Madlyst. Nu laa han efter endt Maaltid og nippede af Drueklasen, samt legede med den nye Ske og Gaffel. Etuiet var ogsaa hans, havde Moder sagt, og han lukkede det op og lod det smække i med glad Følelse af Ejendomsret. Men da Klokkerne næste Morgen kimede til Froprædiken, mødtes de to Venner udenfor Kirken. De havde begge Takofre at bringe, og deres Ansigter lyste, medens de, Arm i Arm, gik ind i Guds Hus.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Noveller]]
[[Kategori:Julefortællinger]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Autosumm-shortnew</title>
    <id>2721</id>
    <revision>
      <id>5603</id>
      <timestamp>2006-11-22T18:16:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ny side: $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Revision-info</title>
    <id>2722</id>
    <revision>
      <id>5604</id>
      <timestamp>2006-11-22T18:20:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Version fra $1 af $2</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Subject-preview</title>
    <id>2723</id>
    <revision>
      <id>5605</id>
      <timestamp>2006-11-22T18:24:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Forhåndsvisning af emne/overskrift</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Summary-preview</title>
    <id>2724</id>
    <revision>
      <id>5606</id>
      <timestamp>2006-11-22T18:24:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Forhåndsvisning af beskrivelse</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Templatesusedpreview</title>
    <id>2725</id>
    <revision>
      <id>5607</id>
      <timestamp>2006-11-22T18:25:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Skabeloner anvendt i denne forhåndsvisning:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Templatesusedsection</title>
    <id>2726</id>
    <revision>
      <id>5608</id>
      <timestamp>2006-11-22T18:26:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Skabeloner brugt i dette afsnit:</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Upload-curl-error28</title>
    <id>2727</id>
    <revision>
      <id>5609</id>
      <timestamp>2006-11-22T18:28:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Oplægningstimeout</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Upload-curl-error28-text</title>
    <id>2728</id>
    <revision>
      <id>5610</id>
      <timestamp>2006-11-22T18:30:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Siden var for længe om at svare. Tjek, at siden er oppe, vent lidt og prøv så igen. Du kan eventuelt prøve et tidspunkt, hvor der er mindre travlt.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Upload-curl-error6</title>
    <id>2729</id>
    <revision>
      <id>5611</id>
      <timestamp>2006-11-22T18:31:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Kunne ikke få forbindelse til URL</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Upload-curl-error6-text</title>
    <id>2730</id>
    <revision>
      <id>5612</id>
      <timestamp>2006-11-22T18:33:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Der kunne ikke skabes forbindelse til den angivne URL. Tjek venligst, at URLen er korrekt og at siden er oppe.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Upload-file-error</title>
    <id>2731</id>
    <revision>
      <id>5613</id>
      <timestamp>2006-11-22T18:34:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Intern fejl</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Upload-file-error-text</title>
    <id>2732</id>
    <revision>
      <id>5614</id>
      <timestamp>2006-11-22T18:37:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Der opstod en intern fejl ved forsøg på oprettelse af en midlertidig fil på serveren. Kontakt venligst en systemadministrator.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Upload-misc-error</title>
    <id>2733</id>
    <revision>
      <id>5615</id>
      <timestamp>2006-11-22T18:37:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ukendt oplægningsfejl</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Upload-misc-error-text</title>
    <id>2734</id>
    <revision>
      <id>5619</id>
      <timestamp>2006-11-22T18:44:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>glemt komma</comment>
      <text xml:space="preserve">Der opstod en ukendt fejl under oplægningen. Bekræft venligst, at URLen er gyldig og tilgængelig og prøv igen. Kontakt en systemadministrator hvis problemet fortsætter.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Upload-proto-error</title>
    <id>2735</id>
    <revision>
      <id>5617</id>
      <timestamp>2006-11-22T18:41:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Forkert protokol</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Upload-proto-error-text</title>
    <id>2736</id>
    <revision>
      <id>5618</id>
      <timestamp>2006-11-22T18:42:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Fjernoplægning kræver, at URLer begynder med &lt;code&gt;http://&lt;/code&gt; eller &lt;code&gt;ftp://&lt;/code&gt;.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ved Juletid og andre Fortællinger</title>
    <id>2737</id>
    <revision>
      <id>5637</id>
      <timestamp>2006-11-25T16:56:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>+reklamer</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Ved Juletid]]
| titel=Ved Juletid og andre Fortællinger
| afsnit=Titelblad
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

{| width=100%
| width=10% |  
| width=80% |  
&lt;center&gt;
&lt;font size=&quot;4&quot;&gt;VED JULETID&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
OG &lt;br&gt;&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;4&quot;&gt;ANDRE FORTÆLLINGER&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
AF &lt;br&gt;&lt;br&gt;
'''CORNELIA LEVETZOW'''&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;FORF. TIL EN UNG PIGES HISTORIE M.M.&lt;/font&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;
KØBENHAVN &lt;br&gt;
GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG&lt;br&gt;
&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;FR. BAGGES BOGTRYKKERI&lt;/font&gt;&lt;BR&gt;
1901
&lt;/center&gt;
| valign=top width=10% |{{Udgave}} 
|}


&lt;center&gt;
&lt;gallery&gt;
Billede:Ved Juletid.jpg
Billede:Ved Juletid1.jpg
Billede:Ved Juletid2.png
Billede:Ved Juletid3.png
&lt;/gallery&gt;
&lt;/center&gt;
&lt;br&gt; &lt;br&gt;


==Indhold==
{| width=60% align=center
|
| align=right | Side
|-
|[[Ved Juletid]]
| align=right | 1
|-
|[[Tilstaaelsen]]
| align=right | 35
|-
|[[En Mærkedag]]
| align=right | 57
|-
|[[Hjemkomsten]]
| align=right | 81
|-
|[[Værdsat]]
| align=right | 125
|-
|[[Ved Juletid og andre Fortællinger/Reklamer|Reklamer for andre bogudgivelser]]
| align=right | 173
|}

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Billede:Ved Juletid.jpg</title>
    <id>2738</id>
    <revision>
      <id>5622</id>
      <timestamp>2006-11-24T15:32:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>Forside af bogen &quot;Ved_Juletid&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</comment>
      <text xml:space="preserve">Forside af bogen &quot;Ved_Juletid&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Billede:Ved Juletid1.jpg</title>
    <id>2739</id>
    <revision>
      <id>5623</id>
      <timestamp>2006-11-24T15:34:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>Side fra bogen &quot;Ved Juletid&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</comment>
      <text xml:space="preserve">Side fra bogen &quot;Ved Juletid&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Billede:Ved Juletid2.png</title>
    <id>2740</id>
    <revision>
      <id>5624</id>
      <timestamp>2006-11-24T15:34:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>Side fra bogen &quot;Ved Juletid&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</comment>
      <text xml:space="preserve">Side fra bogen &quot;Ved Juletid&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Billede:Ved Juletid3.png</title>
    <id>2741</id>
    <revision>
      <id>5625</id>
      <timestamp>2006-11-24T15:35:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>Side fra bogen &quot;Ved Juletid&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</comment>
      <text xml:space="preserve">Side fra bogen &quot;Ved Juletid&quot; af Cornelia Levetzow

{{PD}}</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelon:PD</title>
    <id>2742</id>
    <revision>
      <id>5626</id>
      <timestamp>2006-11-24T15:38:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>kopieret fra da:wp Skabelon:PD-old</comment>
      <text xml:space="preserve">&lt;div style=&quot;clear:both&quot;&gt;&lt;/div&gt;
{| align=&quot;CENTER&quot;  style=&quot;width:80%; background-color:#f7f8ff; border:2px solid #8888aa;  padding:5px;&quot;
|-
| [[Image:PD-icon.svg|64px|Public domain]]
| &lt;center&gt;''Dette billede (eller anden mediefil) er i '''[[w:public domain|public domain]]''' fordi ophavsretten er '''udløbet'''.''&lt;br /&gt;
''Dette gælder i USA, Canada, EU, samt de lande, hvor ophavsretten udløber '''70 år efter ophavsmandens død'''.''&lt;/center&gt;
|}&lt;includeonly&gt;[[Kategori:Billeder der er offentlig ejendom|{{PAGENAME}}]]&lt;/includeonly&gt;

&lt;noinclude&gt;
:''Denne skabelon tilføjer billedet til [[:Kategori:Billeder der er offentlig ejendom]].
[[Kategori:Licensskabeloner]]
&lt;/noinclude&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>En Mærkedag</title>
    <id>2743</id>
    <revision>
      <id>5627</id>
      <timestamp>2006-11-24T15:45:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>ny novelle af Levetzow</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Tilstaaelsen]]
| næste=[[Hjemkomsten]]
| titel=En Mærkedag
| afsnit=Fra novellesamlingen [[Ved Juletid og andre Fortællinger]]
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''En Mærkedag.'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;
&lt;poem&gt;
Det var en trykkende varm Junidag, alle Vinduer og Døre stode aabne i den store, smukke Havestue paa Ørneborg.
Husets unge Frue sad tilbagelænet i en Gyngestol og snappede efter hvert Luftpust. Det var en fin, let Skikkelse, Ansigtet var smukt og udtryksfuldt, Øjnene store og mørke, Haaret glindsende nøddebrunt.
I Øjeblikket skæmmedes det tiltalende Ansigt dog af en fortrædelig Mine, og hun skød to Smaabørn, der klyngede sig op ad hende, temmelig ublidt til Side, idet hun rejste sig.
»Nej, det er ikke til at udholde, saadan en Hede! Kom med mig, Klaus og Inger, I skal op til den rare Jomfru Jensen.«
»Aa nej, Moder, der er saa kedeligt.«
»Snak!« Fru Clara løb hurtig opad den brede, tæppebelagte Trappe og ilede gennem den lange Korridor. De Smaa maatte ordentlig løbe til for at kunne følge Moderen. Jomfru Jensen, der sad ved et stort af lyst Silkestof og Kniplinger opfyldt Bord og arbejdede ved Maskinen, foer sammen, da Døren aabnedes.
»De maa passe paa Børnene, Jomfru Jensen, jeg kan ikke mere. Var der ikke den store Dam nede i Haven, kunde man jo lade de smaa Urostiftere gaa alene derude, men nu tør jeg ikke vove det. — Naar skal jeg prøve Livet?«
»Først om et Par Timer. Det er saadan en indviklet Facon, Frue, og Arbejdet lægger Beslag paa alle mine Tanker, saa jeg er slet ikke glad ved at have Børnene herinde. Jeg synes, det maa paahvile Ammen at passe dem.«
»Ammen bryder sig kun om den Lille; hun er et skrækkelig selvraadigt Menneske. Før hun trillede Vognen ned til Stranden, lukkede hun Klaus og Inger ind i Spisestuen, og der fandt jeg dem. Mit stakkels Hoved, der i Forvejen var ødelagt af den lumre Luft, kan ikke mere.«
»Fruen skulde vide, hvordan mit Hoved, har det.«
»Stakkel, det gør mig ondt! — Saa faar jeg jo nok saa mange Læg med Kniplingspiber, som der kan anbringes?«
»Ja, Fruen kan være ganske rolig.«
Stemmen lød just ikke blid; hun tørrede det ophedede Ansigt og lod Maskinen snurre løs.
Fru Clara gik langsomt ned igen. Dette kunde ikke gaa an; Kammerjomfruens Væsen var slet ikke ærbødigt. Men man burde jo heller ikke forlange, at hun skulde være Barnepige. Og for hende selv sømmede det sig da endnu mindre at være det.
Naa, der stod Hat og Stok, saa var hendes Mand da endelig kommen hjem. Nu galdt det at tale sin Sag.
»Goddag, Clara, men hvad er det for en skyfuld Pande, min lille Frue har?«
Godsejer Birger var en høj, ung Mand med et lyst, aabent Ansigt; Udtrykket var var paa engang frejdigt og tænksomt.
Han tog kærligt sin Hustrus Haand. »Hvad er der i Vejen; lad høre?« »Ingen kan forlange, at min Jomfru tillige skal være Barnepige. Jeg er ogsaa vis paa, at Arbejdet lider, naar Børnene lege og støje omkring hende. Ammen har kun Tanke for lille Hans. Tænk dig, hun lukker uden videre Børnene ind til mig, og naar jeg saa først er ødelagt, maa Jomfru Jensen selvfølgelig holde for. Kan du nu forstaa, Ivar, at vi virkelig for Alvor trænge til en Bonne, der kan tage sig af de Smaa. Sidst, jeg talte om det, var Du saa rent umedgørlig.«
»Vore Tanker mødes ikke,« lød det i en lidt nedslaaet Tone. »Jeg kommer fra den store Tørvemose, hvor Arbejdet nu er i fuld Gang, og gennemtrængt af hvad jeg saae der og i det hele veed om Arbejdernes Kaar og Boliger, føler jeg langt mere Lyst, til at indskrænke, end til at udvide vort Husvæsen. Hvor er Børnene nu? Lad dem bare komme. I Hviletiderne veed Du, at det er min største Glæde at tumle med dem.«
»Men det er ikke min Glæde. Den Smule Tid, Du under Dig til Vederkvægelse, burde dog først og fremmest være min. Naar har jeg egentlig dit Selskab? Dagen gaar med Regnskabsførelse og disse evige Tilsynsture. Det er ogsaa bleven rent galt, siden Du i Fjor afskedigede Inspektøren.«
»Du veed, hvorfor jeg gjorde det, og godt var det paa alle Maader, for nu er jeg først Herre i mit Hus, og jeg er kommen i et helt andet og meget bedre Forhold til Forvalteren, Tyendet og Husmændene. Veed Du, hvad jeg tror, Clara? — Jeg tror, at Du trænger til mere Arbejde, ikke til mere Hjælp, og saa ønsker jeg inderligt, at Du maa lære at takke i Stedet for at klage.«
»Hvad mon Fader vilde sige, hvis han hørte Dig?« Hun trak Haanden til sig.
»Han vilde desværre næppe forstaa mig.«
»Der talte Du sandt. Mig vilde han derimod straks forstaa, og da jeg nu to Gange har bedet Dig og faaet Afslag, vil jeg ogsaa skrive til Fader og fortælle ham Alt. Saa sender han mig nok en paalidelig Bonne og Penge med til at bestride, hvad hun koster.«
»Tys, saadan maa Du ikke tale, selv om jeg godt veed, at Du ikke mener det.«
»Jo, vist mener jeg det, og jeg vil gøre det endnu i Dag.«
»Ikke naar jeg forbyder det.« Der var en rolig Myndighed i Stemme og Mine, som opirrede hende, og hun brast i Graad.
»Slip mig Ivar, og lad mig gaa. Talte jeg nu, blev det neppe blide Ord. Aa, at Du kan nænne!«
Hun snappede Havehatten, der laa paa et Bord i Verandaen, og ilede ud, stadig grædende og stadig haabende, at han skulde kalde hende tilbage eller løbe efter hende. Men den unge Godsejer stod ganske stille paa samme Plet. Han holdt Haanden for Øjnene og tænkte efter, eller rettere søgte Raad, der hvor Raad er at finde. — —
Luften blev mere og mere trykkende, der rørte sig ikke en Vind, og Solen skjultes af store Skyer, som mørke og tunge rugede over Landskabet.
Fru Clara saae det nok, men standsede ikke sin Gang. Hun følte sig tilsidesat, gjort Uret, ja ligefrem ilde behandlet.
»Du trænger til Arbejde, ikke til Lettelse i Arbejdet,« sagde han, og saa de ubønhørlige Øine og Udtrykket: »ikke naar jeg forbyder det.«
Jo, det var rigtignok et rart Liv! Og nu legede han vist med Børnene og tænkte ikke paa hende.
I Hjemmet havde de altid tænkt paa hende. Fester, Overraskelser og Gaver, det var Dagens Orden.
Hun græd af Medlidenhed med sin Skæbne.
Ved Landevejen, hvor Parken endte, standsede Fru Birger et Øjeblik, men gik saa hurtigt over Vejen, gennem Leddet ind i Storskoven.
Regnen begyndte nu at falde, men de løvrige Træer skyggede over Stien, saa kun enkelte store, tunge Draaber naaede hende. Krusemynte og Bukkar duftede stærkt, Fuglene fløj lavt, snappende efter Insekter, og hun maatte vare sin Fod, at den ikke skulde træde paa de sorte Snegle, der laa hist og her henad Stien. Hvor var der underlig tyst, ligesom hemmelighedsfuldt, i denne dybe Skovensomhed. Fru Birger begyndte at blive bange, men havde dog ikke Lyst til at vende om.
Efterhaanden blev Skoven tyndere og Regnen strømmede ned. Og saa de æltede Veje, hvori hendes fine Sko sad fast. Uh der kom et Tordenskrald og nok et. Hvad skulde hun dog gøre!
Pludseligt faldt Øjet paa et lille lysegrønt, nymalet Hus, der laa ved Kørevejen, lige udenfor Skovhegnet. Der var tre Bikuber, en kuppelagtig Brændestabel og en gammeldags Brønd med Vindfald lige ved Huset. Skulde hun ty derind? Nej, nej, hun hadede indeklemt Luft og urenlige Stuer.
Nu tordnede det igen, og Lyn krydsede Lyn. Hun sank næsten i Knæ. Derinde var dog Tag over Hovedet.
Den unge Frue bankede ikke paa, men rev Døren op.
»Velkommen herind,« lød det venligt, men en udrakt Haand standsede hende i det Samme.
»Aa, bliv paa Maatten, lille Dame, saa skal jeg straks komme med et Par tørre Sko.« Husmoderens Øje havde set det lerede Fodtøj, og hun vilde gerne værge sit nyskurede Gulv.
Fru Birger stirrede underlig beskæmmet paa det hvide Gulv og skinnende Bliktøj, men Skoene — nej, det kunde hun ikke bekvemme sig til.
»Se her, det er ganske nye Sko, jeg har aldrig baaret dem. Naa, Foden drukner nok. Sikken en lille Fod!« Konen strøg den næsten kærtegnende, medens et velvilligt Smil gled hen over det milde, rødmussede, lidt fregnede Ansigt.
»Lad mig nu faa Tøjet af. Men — men er det ikke Godsejerens Frue? Aa, jeg kendte Dem ikke, saa er det jo vort eget Herskab; bare Ole havde været hjemme! Vær saa god at træde ind i Stuen, kære Frue. Jeg stod lige og strøg, og har endnu varme Jern, saa Sløret paa Hatten og det lille Kniplingstørklæde kan snart blive strøget tørt. Hør, nu tordner det igen. Fruen er da ikke bange?«
»Jeg er glad ved at være kommen i Ly. Her er saa pænt inde.«
»Ja, har vi det ikke dejligt!«
Dejligt, det var et stærkt Ord tænkte Fru Clara og mønstrede undrende den lille Stues Indhold.
En lang, rødmalet Bænk med Sidestykker og Rygstød langs Vinduesvæggen, et firkantet, hvidskuret Bord med Skuffe i foran Bænken, et Hjørneskab, to Træstole, en stor grønmalet Dragkiste, et lille travltdikkende Væggeuhr, rigtblomstrende Pelagonier og Gyldenlakker i de smalle Vindueskarme og, det bedste tilsidst, en hjemmeflettet Vidievugge med kridhvide Lagener og højrød Overdyne, hvorfra et lille, rundt, af en Smule silkeblødt, gulhvidt Haar omgivet Hoved stak frem.
»Er det en Dreng?« Den unge Frue bøjede sig over Vuggen.
»Ja det er. — Peter er tre Maaneder yngre end Herskabets Hans; vi fik ham lige til Jul.«
»Se, nu skinner Solen,« begyndte hun igjen, »men det er nok ikke af Varighed, for den brænder saa stikkende. — Maa jeg lukke Vinduet op? — Hvad synes Fruen om den Udsigt? Det er ikke Alle, der saadan kan se lige ind i den store Skov.«
»Nej, det er smukt. — Men lidt ensomt er her, ikke sandt?«
»Ensomt? aa nej, der er ikke langt til Møllen og heller ikke til Mosehusene, og vi kan naa Landsbyen og Kirken paa en halv Time. Jeg synes det bankede? — Er det Jer, gamle Katrine! Ja, Tøjet ligger færdigt, men jeg troede ikke, I kunde komme for Vejret.«
Den Tiltalte, en lille, gammel Kone med Stok i Haanden og et storblommet Hættetørklæde, hvorfra det brune, rynkede, godlidende Ansigt tittede frem, svarede i en mild, fornøjelig Tone:
»Jeg lister afsted mellem Bygerne og vil nu skynde mig hjem. Naa, der ligger min Bunke nok.«
Hun nærmede sig Køkkenbordet, hvor det nystrøgne Tøj laa. »Sikken en farlig Mængde. Ja, Tak, Barn, Herren deroppe lønne Dig, jeg kan ikke, men han kan og han vil. Har Du Fremmede derinde?« hun tittede ind i Stuen.
»Men det er jo Godsejerens Frue!« Trods de stive gamle Bens Modstand nejede hun lige op og ned paa gammeldags Vis og skyndte sig saa bort.
Fru Birger havde tidt set den ejendommelige Skikkelse humpe til Kirke, støttet paa Stokken, og hun havde moret sig over hendes Dragt og hele Væsen, det var en rigtig Morlille, ganske som man tænker sig dem i Eventyrene.
»Hvorfor takkede hun Dem?« »Naar jeg dog vadsker, tager jeg hendes Smule Tøj med; det er en ringe Ting for mig, men hun er farlig glad over det og takker altid, saa jeg ordentlig skammer mig. Det er kun en lille Gengæld, naar jeg tænker paa, hvad hun var for os, da Ole laa syg.«
»Har Deres Mand været syg?« »Ja, men det er over Aar siden. Han blev slaaet af en Hest og laa længe. Dengang boede vi ikke her, men i et lille Hus tæt ved Møllen. Der var baade Mus og
Rotter, og Alting saae forfaldent ud, dog var vi alligevel glade over at have faaet Hjem og stadigt Arbejde paa Møllen. Men Sygdomstiden var streng. Den første Tid, da Ole laa med Omslag paa Brystet og der skulde vaages over ham, kom gamle Kathrine hver Aften og sad hos mig de lange Nattetimer. »Denne Tid gemmer nok en Velsignelse,« sagde hun, og det slog ogsaa til.« »Hvor længe var han daarlig?« »Henimod tre Maaneder, og den Smule, vi havde til Bedste, var snart opbrugt, og saa maatte vi laane os frem. Aa, Frue, De kan ikke tro, hvor det faldt svært for den flinke, dygtige Mand, der altid havde været ovenpaa og kunnet klare sig selv, at ty til Andre om Hjælp. Men Ole forstod snart, at det var netop det, han trængte til, og saa ydmygede han sig for Gud og angrede sin Stolthed. Og nu er han altid medynksfuld og mild i sin Dom over Mennesker. Det var en Velsignelse, Sygdommen bragte, men der var flere. I de Dage lærte vi begge to Herren at kende, og vi lærte at takke ham.«
Hun lagde Strikketøjet paa Bordet og glattede det, medens Tankerne gennemgik Fortiden.
»Og da han saa kom sig?« spurgte Fru Clara deltagende.
»Ja, saa tog han jo straks fat med Kraft og da Mølleren havde faaet en anden Mand i hans Sted, meldte han sig til Skovarbejde hos Godsejeren. Fruen kan nok tænke, at jeg ikke heller laa paa den lade Side, men gik paa Markerne og i Haverne, hvor Bønderne havde Brug for mig. Jeg var ikke vant til rigtigt Landarbejde, da jeg havde tjent hos Skolelærerens lige fra min Konfirmation til vi bleve gifte, saa det faldt lidt besværligt, især henad Høsten, men jeg talte aldrig derom, for det galdt jo at komme ud af Gælden. I Førstningen syntes det næsten haabløst, saa smaat gik Afbetalingen, da vi jo skulde leve og ogsaa have et og andet Klædningsstykke, men da første Halvdel var betalt, lettede det allerede, og Fruen kan tro, det var en glad Dag, da Ole kom hjem med Kvittering for det Hele. En Ugestid efter tilbød Godsejeren os denne Bolig, og Ole fik fast Plads som en Slags Opsynsmand over Skovarbejderne, »Nu skal Du ikke længer gaa ud og slide, Bodil, men kan blive hjemme og passe Huset,« sagde han ligesaa sjæleglad, og saa forstod jeg, at han hele Tiden havde følt for mig, og det gjør nu alligevel en Kone godt — Det var en lykkelig Dag, da vi flyttede herind i denne dejlige Bolig, og det var en velsignet Juleaften, da Herren i sin store Naade skænkede os vor lille Søn. Vi kan aldrig blive færdig med at takke, aldrig. Saadan en dejlig, velskabt Dreng!« Hun løftede Dynen en Smule og klappede Barnets buttede Arm. Derpaa tilføjede hun sagte og højtideligt: »En lille Sjæl, der er bestemt til at leve i al Evighed.«
Fru Birger bøjede sit Hoved og følte en uforklarlig Længsel efter sine egne Børn. »Fortæl mere,« sagde hun blidt. »Ja, nu maa jeg fortælle om Godsejeren. Saadan en Børneven han er, der gaar ikke mange Uger, uden at han skal herind og se, om Peter er vokset, og da lille Hans fik sin første Tand, fortalte han os det. Børnene nede i Mosehusene elske da ogsaa Herren og juble ham i Møde, naar han blot viser sig.«
Den unge Frue nikkede. Længslen efter at faa Del i alt det, der fyldte hans Liv, vaagnede. Hvor ofte havde han ikke, især det første Aar, opfordret hende til at følge med ind i Smaahusene, for dog at lære Godsets Folk at kende, men hun havde altid bedt sig forskaanet, og nu foreslog han det aldrig mere.
»Fruen maa da heller ikke tro,« begyndte Bodil igen og strikkede med jevn Iver paa Oles vældige Uldstrømpe, »at jeg nøjes med at passe vort Eget. Jeg vadsker for flere af Herskabets Karle og bøder deres Tøj. Har Godsejeren aldrig omtalt det?«
Fru Birger svarede benægtende og tænkte i sit stille Sind: hvor kunde det falde ham ind at fortælle mig Sligt?
»Ikke? Jo, det har været saadan en lille Sammensværgelse, for naar jeg tager mig af Tøjet, faar Folkene jo Gang hos os, og Ole Lejlighed til at tale med dem og fortælle dem om den Herre, der ikke vil nogen Synders Død, men at han han skal omvende sig og leve, og det kan nok være at mer end En har lært at gaa Kroen forbi og søge ind i Kirken. Men nej, der kommer Godsejeren jo selv med en Regnskærm over sig og en i Haanden. Sikken en omhyggelig Mand, Fruen har. Hr. Birger, hun er her!«
»Naa, det maa jeg tro, for nu slippe Fodsporene ogsaa op. Goddag herinde. Du ser bleg ud, Clara, blev Du gennemvaad?«
»Nej slet ikke, jeg har det godt.«. Hun saae ikke op.
»Ja, Fruen er bleg, men hvis Herskabet nu vilde smage vor hjemmelavede Mød, blev hun nok rød igen. Jeg veed ikke, om jeg tør byde —«
»Tak, et lille Glas.«
Den unge Mand saae forundret op. Vilde hun virkelig nyde Noget her.
»De maa drikke med, Bodil,« sagde han, da Bakken kom med to Glas.
»Ja, Tak, saa drikker jeg i Oles Sted, Bare han selv havde faaet den Glæde.«
Fru Clara rejste sig nu.
»Tak for alt godt.« Hun rakte Bodil Haanden.
»Selv Tak, og det mange Gange. Her er Fruens smaa Sko, nu er de igen rene og tørre.«
»Hils Ole,« sagde Godsejeren venligt, og Fru Clara stemte til hans Forbauselse i med et varmt: »ogsaa fra mig.«
Solen havde nu endelig faaet Overhaand det blæste friskt, Skyerne skiltes og fejedes til Side, saa den dybe blaa Himmel kom til Syne. Æbleroserne duftede langs Skovhegnet og Fuglene tog igen paa at synge. Luften var vederkvægende, ligesom fornyet.
De unge Ægtefolk gik tause ved hinandens Side.
»Ivar,« hun tog hans Haand, »er du vred?«
»Vred!« Kærligheden klang igennem den alvorlige Stemme.
»Tilgiv mig, Ivar, jeg mener, tilgiv mig helt, saa Du faar Mod til at begynde forfra med mig. Du havde Ret i det Altsammen,« hun græd stille, medens hun talte, »jeg trænger til at arbejde, og jeg trænger til at takke, i Stedet for at klage. Aa, hvor bliver man fattig, naar man klager, det veed jeg af Erfaring, og rig, naar man takker, det saae Jeg derinde i det tarvelige Hus. Det er, ligesom jeg var vaagnet af en Drøm, vaagnet til at se, hvad Du og Folkene derinde har, og jeg mangler.«
Den unge Godsejer stod ganske stille; der gik en Lysning over hans Ansigt.
»Førend Du raaber vil jeg svare, staar der i Herrens Ord, og nu har jeg oplevet det. Da Du gik Clara, var jeg ikke vred, men inderlig bedrøvet, og jeg bad Herren af ganske Hjerte, om han vilde hjælpe mig til at retlede Dig. Men se, han behøvede ikke mig Stakkel til den Gerning. Før jeg endnu fik Planen lagt, har han selv begyndt at bøje dit Hjerte, lovet være hans Navn!«
De gik en lille Stund Haand i Haand uden at tale, men saa begyndte hun igen:
»Jeg vil gerne med i alt det, Du lever i og virker for, men Du maa have Taalmodighed med mig, Ivar, megen Taalmodighed.«

Da de unge Ægtefolk naaede Havelaagen, viste Ammens brede Ryg med det hvide Tørklæde og de højrøde Nakkebaand sig lige foran dem. Hun løftede den brogede Bordt paa Skørtet en Smule, saa de store blanke Sko, der traadte haardt og fast paa Jorden, kom til Syne.
»Naa, Gjertrud, hvordan gik det i Uvejret, hvor fik I Ly?«
»Jeg var inde hos Baadebyggerens, saa vi fik ikke en Draabe. Nu skal Hans hjem og sove til Middag.«
Hun vilde køre videre. »Vent et Øjeblik. Jeg har næppe set ham i Dag.«
»Fruen skulde helst lade ham ligge for han skriger bare, naar De prøver paa at tage ham.«
»Det vil jeg da ikke haabe! — Nej, se dog, Ivar, hvor han rækker efter mig, min lille velsignede Dreng!«
Hun løftede ham op, og medens hun saae ham ind i de klare Børneøjne, fyldtes hendes Hjerte med Andagt og Taksigelse, »En Sjæl bestemt til at leve i al Evighed.«

Da Fru Birger kom ind i Systuen, traf hun Klaus i Skammekrogen og Jomfru Jensen i Taarer.
»Det er gaaet rent, rent galt Frue, den Dreng er ikke til at styre. Lige da jeg klippede det Allervigtigste, kom han farende som Lokomotiv og skubbede til Stolen, saa min Haand gled og Saksen flængede Tøjet helt hen til Siden. Vi har ikke Tøj til et nyt Forstykke, og jeg veed jo, hvordan Fruen tager den Slags.«
»Nej, det veed De bestemt ikke, for saa tror jeg, at De tørrede Deres Øjne.«
Jomfru Jensen hævede forbauset Blikket. Nej, hvor Fruen dog saae sød ud.
»Kan der slet inget Kjoleliv blive?«
»Jo, det haaber jeg, men ikke den Facon. Er Fruen virkelig ikke vred?«
Nej, hun var saa lidt vred, at den otte Dages Ferie, Jomfru Jensen længe forgæves havde bedt om, bevilgedes hende.

Da gamle Kathrine næste Søndag humpede ad Kirken til, indhentedes hun af Herskabsvognen. Kudsken, der havde faaet sine Ordre, holdt stille, Godsejeren tog til Hatten, Fruen nikkede smilende, og Tjeneren der sad bagpaa, sprang ned og løftede hende let som var hun en Dukke, op paa Kudskesædet. »Vi skal ogsaa køre hende hjem,« opmuntrede den venlige Kudsk, idet han lagde Rejsetæppet tilrette. Men den gamle Kone der netop i Dag havde frygtet, at hendes Ben skulde svigte, før hun naaede Kirken foldede Hænderne og undredes over, hvor godt Faderen i det Høje sørger for sine ringeste Smaa.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Livsbilleder/Reklamer</title>
    <id>2745</id>
    <revision>
      <id>5631</id>
      <timestamp>2006-11-25T16:41:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>Reklamer for andre bogudgivelser</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Julebesøget]]
| næste=
| titel=Livsbilleder
| afsnit=Reklamer for andre bogudgivelser
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=På de sidste to sider i bogen reklamere forlaget for andre bogudgivelser, de er indsat herunder adskilt af vandrette streger.
}}

&lt;center&gt;REITZELSKE FORLAG (GEORGE C. GRØN).


'''&lt;font size=&quot;5&quot;&gt;Elisabeth Martens:&lt;/font&gt;'''


'''Hvad er Livet.''' En Fortælling.&lt;br&gt;
3die Oplag. 3 Kr. 50 Øre. Indb. 5 Kr.


'''Sangerinden.''' Fortælling.&lt;br&gt;
5 Kr. 50 Øre. Indb. 7 Kr.


'''Fra Fortid og Nutid.'''&lt;br&gt;
4 Kr. Indb. 5 Kr. 50 Øre.


'''Skibladner.''' Fortælling.&lt;br&gt;
3 Kr. 75 Øre. Indb. 5 Kr. 25 Øre.


'''Lyse og mørke Billeder.''' Fortælling.&lt;br&gt;
2 Kr. 25 Øre. Indb. 3 Kr. 50 Øre.


'''To Søstre.''' Fortælling.&lt;br&gt;
3 Kr. 25 Øre. Indb. 4 Kr. 50 Øre.


'''Til Høstaftnerne.''' Større og mindre Ting.&lt;br&gt;
3 Kr. 75 Øre. Indb. 5 Kr. 25 Øre.


'''En Kvinde.''' Fortælling.&lt;br&gt;
2den Udgave. 3 Kr. 50 Øre. Indb. 5 Kr.


----

REITZELSKE FORLAG (GEORGE C. GRØN).

I enhver Boglade faas:


'''&lt;font size=&quot;5&quot;&gt;J.&lt;/font&gt;'''

(CORNELIA LEVETZOW).


'''Fra det daglige Liv.''' Fortællinger.&lt;br&gt;
3. Oplag. 3 Kr. 25 Øre. Indb. 4 Kr. 50 Øre.


'''Fra Vej og Sti.''' Skitser.&lt;br&gt;
1.Oplag. 2 Kr. Indb. 3 Kr. 25 Øre.


'''Ved Daggry.''' Skitser.&lt;br&gt;
2 Kr. 50 Øre, Indb. 3 Kr. 75 Øre.


'''Fremtidsplaner.''' Skitser.&lt;br&gt;
2 Kr. 50 Øre. Indb. 3 Kr. 75 Øre.


'''Smaahistorier.'''&lt;br&gt;
2den meget forøgede Udgave. 2 Kr. 50 Øre.&lt;br&gt;
Indb. 3 Kr. 75 Øre.


'''Nye Dage.''' Fortælling.&lt;br&gt;
2 Kr. Indb. 3 Kr. 25 Øre.


'''Agentens Datter''' og '''Birthe Marie''', Fortællinger.&lt;br&gt;
2 Kr. 50 Øre. Indb. 3 Kr. 75 Øre.


'''Livsbilleder.'''&lt;br&gt;
3die Oplag. 1 Kr. 50 Øre. Indb. 2 Kr. 75 øre.
&lt;/center&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ved Juletid og andre Fortællinger/Reklamer</title>
    <id>2746</id>
    <revision>
      <id>5639</id>
      <timestamp>2006-11-26T10:30:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Værdsat]]
| næste=
| titel=Ved Juletid og andre Fortællinger
| afsnit=Reklamer for andre bogudgivelser i bogen [[Ved Juletid og andre Fortællinger]]
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=På de sidste fire sider i bogen reklamere forlaget for andre bogudgivelser, de er indsat herunder adskilt af vandrette streger.
}}

&lt;center&gt;GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG


'''CORNELIA LEVETZOW'''

'''&lt;font size=&quot;6&quot;&gt;SPORSKIFTE&lt;/font&gt;'''

SKITSER

2 Kr.; indb. 3 Kr. 25 Øre.&lt;/center&gt;

„Sporskifte har den Fordel, at man trygt kan lade Husets unge Døtre og Sønner læse den. Den vækker ikke Lidenskaberne, og den fortæller paa en underholdende Maade om gode og mindre gode Mennesker.&quot; &lt;br&gt; &lt;div style=&quot;float:right;&quot;&gt;(Vejle Amts Avis).&lt;/div&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;

„Det varme, barnlig fromme Hjertelag, der præger Fortællingerne, vil gribe baade unge Piger og Voksne.&quot;&lt;br&gt; &lt;div style=&quot;float:right;&quot;&gt;(Aarhus Amts Folkeblad).&lt;/div&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;

&lt;center&gt;'''&lt;font size=&quot;6&quot;&gt;HJEMLIV&lt;/font&gt;'''

SKITSER

2 Kr.; indb. 3 Kr. 25 Øre.&lt;/center&gt;

„Fortællingernes elskværdige, lidt naive Fordringsløshed og Forfatterindens hele rene og harmoniske Natur, der lægger sig for Dagen gennem dem, gør, at man uvilkaarlig føler sig tiltalt&quot;&lt;br&gt; &lt;div style=&quot;float:right;&quot;&gt;(Berlingske Tidende).&lt;/div&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;

„Sart og nobelt tænkte, harmoniske og inderlige i Stil og Stemning.&quot;&lt;br&gt; &lt;div style=&quot;float:right;&quot;&gt;(Nationaltidende).&lt;/div&gt;&lt;br&gt;

----

&lt;center&gt;GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG


'''CORNELIA LEVETZOW'''

'''&lt;font size=&quot;6&quot;&gt;ELLENS HJEM&lt;/font&gt;'''

FORTÆLLING 

1 Kr. 75 Øre, indb. 3 Kr.&lt;/center&gt;

„En Bog, man trygt kan anbefale til den samme Læsekreds, som hidtil har været Forfatterinden trofast.&quot; Ellens Hjem vil blive en af de mest søgte Gaver til den kommende Jul. &lt;br&gt; &lt;div style=&quot;float:right;&quot;&gt;(Dannebrog).&lt;/div&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;

„Ellens Hjem&quot; er — som Frøken Levetzows tidligere Fortællinger — en køn og tiltalende lille Fortælling, i hvilke de enkelte svage Disharmonier løses op i en harmanisk Slutning Den slutter sig værdig til sine Forgængere og har alle disses gode Egenskaber.&lt;br&gt; &lt;div style=&quot;float:right;&quot;&gt;(F. B: i Nationaltidende).&lt;/div&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;

&lt;center&gt;'''&lt;font size=&quot;6&quot;&gt;FRA&lt;br&gt;&lt;br&gt;BREGNEGAARD OG OMEGN&lt;/font&gt;'''

FORTÆLLING

2 Kr., indb. S Kr. 25 Øre.&lt;/center&gt;

„Fra Bregnegaard&quot; vil utvivlsomt blive en meget anvendt Gave til unge Piger, der ville føle sig tiltalte af dens sunde og naturlige Fremstilling.&quot; &lt;br&gt; &lt;div style=&quot;float:right;&quot;&gt;(Berlingske Tidende).&lt;/div&gt;&lt;br&gt;&lt;br&gt;

„Den milde, hyggelige og hjertevarme Tone, der plejer at særpræge Frk. Levetzows Fortællinger, genfinder man ogsaa i hendes sidste Arbejde. Den jævne og underholdende Fortælling fra Bregnegaard og Omegn vil som Forfatterindens&quot; tidligere Arbejder vinde Venner og Læsere, og navnlig blandt den kvindelige Ungdom.&quot; &lt;br&gt; &lt;div style=&quot;float:right;&quot;&gt;(Adresse Avisen).&lt;/div&gt;&lt;br&gt;

----


'''&lt;center&gt;&lt;font size=&quot;6&quot;&gt;GYLDENDALS&lt;br&gt;&lt;br&gt;BIBLIOTHEK&lt;/font&gt;'''&lt;br&gt;&lt;br&gt;
bringer i den nylig paabegyndte 3die Aargang&lt;br&gt;&lt;br&gt;
'''&lt;font size=&quot;6&quot;&gt;10 BIND&lt;/font&gt;'''&lt;br&gt;&lt;br&gt;
af den bedste danske og norske Literatur.&lt;/center&gt;

I. Alex. L. Kielland: Skipper Worse.&lt;br&gt;
II. Fru Gyllembourg: Fortællinger.&lt;br&gt;
III. H. C. Andersen.: O. T.&lt;br&gt;
IV. Georg Brandes: Danske Digtere.&lt;br&gt;
V. Chr. Winther: Prosafortællinger.&lt;br&gt;
VI. Anton Nielsen: Fra Landet.&lt;br&gt;
VII. S. Schandorph : Smaafolk.&lt;br&gt;
VIII. Henrik Hertz: Lystspil.&lt;br&gt;
IX. H.P.Holst: Den lille Hornblæser. Illustreret.&lt;br&gt;
X. Af Oplysningstidens Literatur (Noveller af Tode, Pram og Rahbek)&lt;br&gt;&lt;br&gt;

'''Alle disse Bøger afsluttes i Aargangen, der koster 6 Kr. Prisen bliver altsaa gennemsnitlig 60 Øre pr. Bind.''' Abonnement tegnes hos alle Boghandlere dels maanedsvis (50 øre) dels kvartalsvis (1 Kr. 50 Øre). Kvartalsabonnement ogsaa paa Postkontorerne. Hver Uge et Hefte indeholdende 4 Ark. Desuden faar Abonnenter gratis en Gang om Maaneden et Ark af Prof. Vilh. Østergaard's rigt illustrerede Danske Literaturhistorie.&lt;br&gt; &lt;div style=&quot;float:right;&quot;&gt;Gyldendalske Boghandel.&lt;/div&gt;&lt;br&gt;

----

&lt;center&gt;GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG&lt;/center&gt;

I enhver Boglade faas :

&lt;center&gt;&lt;font size=&quot;6&quot;&gt;J.&lt;/font&gt;'''&lt;br&gt;
(CORNELIA LEVETZOV).&lt;br&gt;

'''Fra det daglige Liv.''' Fortællinger.&lt;br&gt;
3. Oplag. 3 Kr 25 Øre. Indb. 4 Kr. 50 Øre.

'''Fra Vej og Sti.''' Skitser.&lt;br&gt;
2. Oplag. 2 Kr. Indb. 3 Kr. 25 Øre.

'''Ved Daggry.''' Skitser.&lt;br&gt;
2 Kr. 50 Øre. Indb. 3 Kr. 75 Øre.

'''Fremtidsplaner.''' Skitser.&lt;br&gt;
2 Kr. 50 Øre. Indb. 3 Kr. 75 Øre.

'''Smaahistorier.'''&lt;br&gt;
2den meget forøgede Udgave. 2 Kr. 50 Øre. Indb. 3 Kr. 75 Øre.

'''Nye Dage.''' Fortælling.&lt;br&gt;
Ny Udgave. 1 Kr. 25 Øre. Indb. 2 Kr. 25 Øre.

'''Agentens Datter og Birthe Marie.''' Fortællinger.&lt;br&gt;
2 Kr. 50 Øre. Indb. 3 Kr. 75 Øre.

'''Livsbilleder.'''&lt;br&gt;
3die Oplag. 1 Kr. 50 Øre. Indb. 2 Kr. 75 Øre.

'''Havemanden.'''&lt;br&gt;
1 Kr. Indb. 1 Kr. 75 Øre.

'''Sporskifte.'''&lt;br&gt;
2 Kr. Indb. 3 Kr. 25 Øre.

'''Hjemliv.'''&lt;br&gt;
2 Kr. Indb. 3 Kr. 25 Øre.

'''Ellens Hjem.'''&lt;br&gt;
1 Kr. 75 Øre. Indb. 3 Kr.

'''Fra Bregnegaard og Omegn'''&lt;br&gt;
2 Kr. Indb. 3 Kr. 25 Øre.
&lt;/center&gt;</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Tilstaaelsen</title>
    <id>2747</id>
    <revision>
      <id>5638</id>
      <timestamp>2006-11-26T10:29:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>ny novelle af Levetzow</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Ved Juletid]]
| næste=[[En Mærkedag]]
| titel=Tilstaaelsen
| afsnit=Fra novellesamlingen [[Ved Juletid og andre Fortællinger]]
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;font size=&quot;4&quot;&gt;Tilstaaelsen.&lt;/font&gt;&lt;/center&gt;
&lt;poem&gt;
Lars Peter var en stor, stærk, trettenaarig Dreng med klare, brune Øjne og krøllet, brunt Haar. Ansigtet var solbrændt og Haanden barket af Arbejde, Han havde Plads hos en Gartner og sled ordentlig i det fra Morgen til Aften, Skoletiden undtagen. Saa længe den varede hvilede Lemmerne jo, men saa maatte Hovedet tage fat Det gik dog let og godt med begge Slags Arbejde og Lars Peter kom gerne syngende hjem til det lille straatækkede Hus, hvor hans Moder og de to smaa Søstre boede. Børnene løb ham som oftest i Møde, efter først at have raabt ind: »Moder der er han!« Og saa tog han den Mindste op paa Skuldren og stormede ind. Moderens: »Godaften Lars Peter!« havde en egen Klang af Kærlighed og, underligt som det lyder, tillige af Agtelse, for Drengen var som en lille Familiefader i Hjemmet.
Da Faderen laa bleg og stille med halvbrustent Øje inde i den store Seng, havde han vinket Lars Peter hen til Lejet, og idet Drengen hulkende knælede foran ham, lagt sin Haand paa hans Hoved og hvisket: »Du maa gøre godt, hvad din Fader har forbrudt. Vær for din Moder, hvad Du kan, og se til at Du kan gøre hende Glæde. Lad hende aldrig græde for din Skyld, Lars Peter, som hun har grædt for min, naar jeg kom omtaaget hjem. Det hændte jo ikke tidt, men er dog tungt, ja, bitterlig tungt at tænke paa.« Saa slog han Kors for Pande og Bryst, nikkede til Konen, der lige traadte ind, og sagde med et stille Udtryk af Fred: »Jeg tror paa Syndernes Forladelse for Jesu Skyld.« —
Da Faderen jordfæstedes gik Lars Peter ved Moderens Side bagefter Kisten. De to smaa Piger vare inde hos en Nabokone. Den unge sørgeklædte Enke saae usigelig rørende ud. Hun græd hele Tiden, men ganske stille. Lars Peter trykkede beskyttende hendes Haand og lovede i sit Hjerte, at han altid vilde gøre hende Glæde. Fra den Dag af fik Drengens smukke Ansigt et bestemtere Udtryk, som var han paa engang bleven flere Aar ældre.
Moderen, Sidsel Petersen, var en lille, spædlemmet Kone, uskikket til egentligt Slid, men hun havde et Par flittige, nyttige Hænder og tjente et nøjsomt Brød til sig og Børnene ved at sye Kjoler for Egnens Piger, stoppe og lappe for Karlene paa Herregaarden og strikke Strømper til dem.
Lars Peter forsynede Huset med Brænde og Vand, før han gik til Arbejdet om Morgenen. Det var Sidsels Glæde at give ham en god, varm Kop Kaffe, naar han drog af, og en varm Bid med dampende Kartofler til, naar han kom hjem om Aftenen. Det var afvekslende en Stump Flæsk, levnet fra Middagen, en kogt Spegesild, eller et Stykke Klipfisk.
»Du tjener til vor Husleje, min Dreng, og er din Føde værd.« Og saa klappede hun hans krøllede Hoved, og de smaa Søstre entrede op paa hans Ryg, eller hængte sig ved hans Arme og spiste med, indtil Moderen opdagede det, og jog dem bort.
Der var saa lunt og hyggeligt i den lille Stue og altid rent og pænt. Klokken ni sattes Symaskinen til Side og den store, slidte Bibel, Sidsel havde arvet efter sin Bedstefader, toges frem. Moderen viste Lars Peter, hvad han skulde læse og saa læste han langsomt og ærbødigt, for han vidste, at det var Guds Ord.
Lars Peter fik Ros i Skolen; Gartneren fremhævede ogsaa hans Flid og Paalidelighed i Modsætning til den ældre Havedrengs Dovenskab og Lyst til at sjuske oven af; Moderen kaldte ham sin Trøst og Støtte, og det i Fremmedes Nærværelse. Alt dette ansporede Drengen, men fristede ham ogsaa til at synes godt om sig selv. Og den, der gjør det, glemmer snart at staa paa Vagt.
»Du synger ikke saa meget som før, Lars Peter,« sagde Gartnerens Kone til ham.
»Ikke?« Drengen blev højrød og gravede løs af al Kraft.
»Er Du bare rask,« spurgte Moderen kort efter, »jeg kender ikke rigtig min glade Dreng.«
»Jo vel er jeg rask,« Blodet foer ham igen til Hovedet. — »Hvor er Børnene henne Moder!«
»Hanne er gaaet med en Krands til Faders Grav og lille Lotte staar i Skammekrog oppe paa Loftet. Hun løj for mig, sagde, at hun ikke havde slaaet en Underkop itu, og saa havde hun dog gjort det — Kan Du ikke tale til hende, Lars Peter, fortælle hende, hvem det er, som lokker os til Løgn, og hvem, der lærer os at tale Sandhed.«
»Det kan Du bedst selv Moder, jeg er jo dog kun en Dreng.«
»Ja, men Du er saadan et godt Eksempel, Lars Peter.«
»Aa, Moder dog!« — Han saae ikke glad ud, snarere forpint.
Det var en lummer Aften og tunge, mørke Skyer samlede sig Lag paa Lag. Da Hanne kom hjem fra Kirkegaarden hentede hun Lotte ned fra Loftet og førte hende lige hen til Moderen. Det hulkende Barn raabte om Forladelse og fik saa straks et Tilgivelsens Kys.
»Veed Du hvad jeg har gjort?« Hun listede sin lille, buttede Arm om Broderens Hals, »jeg har løjet!«
»Du maa aldrig gøre det mere, Lotte, og lad det saa være godt,« han skød hende lempelig fra sig.
»Naa, nu bryder Tordenen nok løs,« Moderen lukkede Vinduerne, »det var et ordentlig Skrald! — Og der kom et igen, og nok et, det gaar Slag i Slag. — Uvejret staar lige over Huset, kan man mærke. Herren bevare os i sin Naade! Han veed at vi har Straatag, og hvordan vi sidde i det paa alle Maader og hans Navn er Barmhjertighed. «
»Veed han, at jeg løj, Moder?« »Ja, men ogsaa at du har angret.« Sidsel tog sin Mindste paa Skødet og talte til hende om Frelserens Kærlighed. Derpaa rejste hun sig, puttede sit lille Pengeforraad i Lommen og pakkede Biblen, Mandens Uhr og Familiens bedste Klæder i en Bylt.
Blændende Lys og Bælgmørke vekslede, Tordenen rullede og det lille Hus rystede i sin Grundvold.
»Aa, nej, nej,« raabte Lars Peter, kridhvid i Ansigtet, »jeg tør ikke være her, hvor skal vi hen?«
»Men Dreng dog, det ligner Dig slet ikke, Du plejer jo altid at trøste os Andre. Hvor vi skal hen? Ind under Herrens Vingers Skygge, som Du læste i Aftes. — Se, nu stiller det allerede af; Lyn og Skrald komme ikke lige efter hinanden, jeg talte denne Gang til syv, før Tordenen lød. Og nu kommer Regnen, hør, hvor det skyller ned. Godt, at Rugen er bjerget og den anden Sæd endnu ikke mejet. — Gaa i kun i Seng, smaa Piger, men glem ikke at takke Gud, der har bevaret os.«
Hanne og Lotte bød Godnat og gik saa stille ind i Kamret med hinanden i Haanden. Da Døren havde lukket sig efter dem, rejste Lars Peter sig straks.
»Godnat, Moder!« Han vilde skynde sig ud.
»Bliv lidt. — Du har jo aldrig før været bange, Lars Peter, hvorfor var Du saa bange?«
»Saadan et Uvejr har vi aldrig havt før,« han lagde Haanden paa Dørlaasen.
»Du maa ikke gaa, Barn, jeg vil tale med Dig — Var Du bange for at dø?«
»Hvem vil gerne rammes af Lynet, Moder?«
»Lynet er i Guds Haand og gaar hans Ærinde. Hvorfor var Du bange? har Du Noget paa Samvittigheden, saa skrift for din Moder.« Hun drog ham kærligt hen til sig.
»Hvor falder det Dig ind?« Han saae usikkert hen paa hende; hun var bleg af Sindsbevægelse og den lille magre Haand rystede; — hans elskede Moder!
»Du har ikke været Dig selv i den sidste Tid,« vedblev hun.
»Men hvis jeg nu siger det,« han hulkede, »saa vil Du aldrig mere holde af mig.«
»Jo, Barn, jeg vil. — I Guds Navn sig hvad det er?«
Det var en svær Kamp mellem Stolthed og Anger, mellem Løgn og Sandhed, mellem Mørkets og Lysets Aand.
»Du vil ikke tro det, naar Du hører det, Moder, — Abrikosen fra Gartnerens Drivhus — den jeg gav Dig i Fødselsdagsgave, og Du var saa glad for, havde jeg taget. Der var en Kurv fuld, som skulde pakkes ned, og sendes bort. Konen spurgte, hvor mange der var, og Gartneren svarede, at han endnu ikke havde talt dem, og da jeg saa blev ene med Kurven tog jeg den største og smukkeste, jeg kunde finde, og lagde den i min Madkurv, og da Du spurgte mig om Gartneren vidste, at det var din Fødselsdag, sagde jeg nej, han havde givet den til mig. Saa jeg er baade en Tyv og en Løgner!« Han hulkede lidenskabeligt.
»Tys, tys,« Moderens Haand strøg nedad hans Haar, »det er ikke underligt, at Du var bange for at dø, min arme Dreng! — I Morgen maa Du gaa til Gartneren og fortælle ham det Hele, og saa maa Du betale Abrikosen. Det er en kostbar Frugt paa denne Tid af Aaret, men der er Penge nok i din Sparebøsse. — Skal jeg gaa med Dig?«
»Nej, Moder, den Skam skal Du ikke have. Du stoler da paa mig, at jeg vil gøre det?« Han saae gennemtrængende paa hende.
»Ja, jeg er ligesaa vis paa, at Du vil gøre det, som at jeg staar her. — Og lad os saa knæle ned og bede vor himmelske Fader om Tilgivelse, for Jesu Skyld.«
Lars Peter sov ikke meget den Nat, og hvor han følte sig fornedret. Han, der havde været stolt af sin Ærlighed, syntes nu han var den værste af alle Mennesker. Og saa Tilstaaelsen næste Dag, hvordan skulde han komme over den? Hvad vilde Gartneren, der selv var saa retskaffen, at han altid gav Kunderne en lille Smule Overvægt, sige? Mon han vilde give ham Afsked. Den kolde Sved sprang ud af Drengens Pande.
Da han kom ind om Morgenen stod Kaffen og ventede. Moderen nikkede kærligt til ham, men han saae godt, at hun havde grædt.
»Gud være med Dig, min Dreng!« Hun klappede ham paa Skuldren, da han gik.
Der var omtrent en Fjerdingvej at gaa; Lars Peter skyndte sig afsted, men da han først kunde øjne de høje Poppeltræer i Gartnerens Have gik han langsommere og langsommere.
»Godmorgen, Lars Peter!« Den unge Kone stod paa Verandaen med sin lille blaaøjede Pige paa Armen.« Hvordan gik det Dig i Aftes, i det gruelige Tordenvejr?«
Gartneren lo. »Lars Peter blinker ikke, hvor stærkt det lyner. Sidste Uvejrsdag maatte jeg sige til ham: hold dog op Dreng, for han blev ved at skuffe Gangene.«
Lars Peter havde en Fornemmelse som skulde han kvæles, men da han raabte til Gud, gik det over.
»I Aftes var jeg bange,« Stemmen bævede, »jeg var bange for at dø.« Han stod nu hos dem paa Verandaen, Farven vekslede og Blikket saae nedad.
»Hvorfor var du bange for at dø?« Gartnerens Haand laa faderligt paa hans Skulder.
»Fordi« Lars Peter trak sig tilbage, »jeg baade har stjaalet og løjet.«
»Gud fri os, Barn!« udbrød den unge Kone, men tilføjede straks, »han er ikke ved Samling.«
Gartneren tyssede paa hende og spurgte roligt: »Hvad er det Du har stjaalet, Lars Peter, sig frem.«
»En af Abrikoserne,« nu var det sagt og han vedblev hulkende: »det var min Moders Fødselsdag og saa tog jeg den hjem til hende — aa, at jeg kunde! — og da hun spurgte mig ud, sagde jeg, at Gartneren havde givet mig den, og det troede hun fuldt og fast, saa hun har ingen Skyld. — Jeg har ikke været glad siden, — men nu har jeg sagt det, og her er Penge til at betale den med, men derfor har jeg jo ligegodt gjort det.« Han tog sin kønne lille Pung frem — det var en Julegave fra Gartnerens Kone — og begyndte at tælle op.
»Nu er det nok, jeg fik ikke mere af Frugthandleren. — Jeg havde ikke troet det om Dig, Lars Peter, men er glad, at Du har tilstaaet. — Gaa nu til dit Arbejde, min Dreng, senere kan vi tales ved.« »Og jeg skal ikke jages bort?« »Nej Du skal ikke, det lover jeg Dig.«
Lars Peter skyndte sig ned i Haven; han var ulige lettere i Sindet, end han havde været de andre Dage, men gik alvorligt i Rette med sig selv. Aa, saadan en daarlig Dreng han var! Og saa havde han set ned paa sin Medtjener Rasmus og paa de andre Drenge i Skolen, skøndt han var meget værre, for ingen af dem havde en Moder som hans, og ingen af dem læste Guds hellige Ord hver Aften.
Medens Lars Peter skriftede, sad forhenværende Uhrmager Hansen, der, da han blev gammel og affældig, havde givet sig i Kost hos Gartnerens, inde i Dagligstuen, hvortil Verandadøren stod aaben, og lyttede. Hans underlig kolde, næsten forstenede Ansigt, blev mere og mere spændt, Avisen, hvori han havde læst, faldt ud af hans Haand, og Drengen var neppe gaaet, før en hæs Røst raabte: »Vand, Vand!« og den gamle Mand sank tilbage i Stolen.
»Her er Vand,« Konen løftede hans Hoved og gav ham at drikke, »nu henter jeg et Par Draaber, saa gaar det nok over. — Tag Barnet saalænge, kære Fader.«
Den gamle Herre rystede paa Hovedet og sagde i sin sædvanlige halvgnavne Tone: »Hvad skal jeg med Draaber, det er ovre. — Kom herhen, Larsen, hvad vil De gøre ved Drengen? — De vil jo tale med ham sagde De. Vil De prygle ham? De smaa, brungule Øjne stode næsten stive.
»Nej nej, han tilstod jo selv. Jeg vil tale til ham om Guds Kærlighed og om Fristerens mange Snarer. — Og naar Maaneden er endt, vil jeg lægge paa hans Løn, for han arbejder som en Karl, men det siger jeg ham ikke i Dag.«
Den gamle Mand knyttede sin Haand: »Saa god er Gud ikke,« sagde han bittert. »Drengen var bange for at dø, derfor skriftede han. Jeg var ogsaa bange for at dø i Nat, bange for Dommen!«
»Saa raader jeg til Dem ogsaa at skrifte, sige Herren Alt.«
»Jeg kan ikke tale med ham, det Sprog har jeg glemt for længe siden. Han veed det vel ogsaa Altsammen. — Men jeg kunde jo sige det til Dem.«
»Ja, det synes jeg De skulde.«
»Men Deres Kone maa blive herinde og trøste mig.«
Den unge Kone rystede paa Hovedet. »Der er kun en Trøst for den, som angrer, og det er Syndernes Forladelse.«
Uhrmageren rokkede frem og tilbage og begyndte saa langsomt:
»Han hed Henrik Bruhn og var Styrmand paa et større Skib, der skulde paa Langfart. Aftenen før han rejste kom han til mig. Jeg havde kendt ham fra Barn af og han havde købt sit eget Uhr, sin Kones Uhr og et lille Væggeuhr i min Butik. »Hansen,« sagde han til mig, »se engang imellem ind til min Kone, og mærker De, at hun savner Noget, saa giv hende denne med kærlig Hilsen fra mig, men husk, først naar hun er i Nød,« og saa rakte han mig en aaben Konvolut med en Hundredekroneseddel i. Det var om Foraaret, men ved Efteraarstid kom der Melding, at han var skyllet overbord i en Storm. Saa tænkte jeg jo, at give Konen Pengene, men der sattes en Indsamling i Gang og hun og Børnene bleve godt hjulpne, der var ikke Tale om Nød. —
Saa satte jeg Pengene i min Forretning, men hun flyttede til vor Nabokøbstad og fik der en Modehandel. Af og til har jeg forhørt, om hvordan det gik, og altid spurgt godt Nyt. Drengen, der var klog og flink, er nu Lærer i en Landsbyskole og Pigebarnet ansat i en større Forretning.«
Han standsede et Øjeblik, bøjede sig derpaa forover og sagde, til Selvforsvar, i en ivrig Tone: »Hun maatte ikke faa Pengene før hun var i Nød, — og det har hun ikke været, Gartner Larsen, men naar man nu har en øm Samvittighed.«
»Forsynd Dem ikke, gamle Hansen, ved hykkelsk Tale om en øm Samvittighed. Skal vi ikke heller kalde det en slumrende Samvittighed, som Gud Herren maatte sende Torden og Lyn og et Barns Eksempel for at faa vakt. Der er ingen Ende paa hans Naade! — Nu skriver jeg straks til Styrmandens Enke og beder hende komme, og saa maa De sige hende Alt og give hende Pengene, — Gaa nu ind i Deres egen Stue, bøj Knæet og prøv paa at tale til Gud. Han, der ser Hjertets inderste Tanke, vil forstaa Dem.«
Uhrmageren saae sig raadvild om, derpaa greb han Gartnerens Arm og trak ham ind i sit Værelse.
»Se ud af Vinduet, medens jeg tager Pengene frem, og tro endelig ikke, at jeg har mange af dem; nej, nej, det har jeg ikke. — Tør jeg nu stole paa, at De ikke ser herhen?
Gartneren nikkede, men kunde ikke undgaa at høre, hvordan Skuffer og Skrin lukkedes op og i. Tilsidst toges en klingrende Pose frem og den gamle Mands rystende Haand søgte at løse en dobbeltslynget Seglgarnsknude.
»Jeg kan ikke, det gaar ikke. — Jeg maa vente til i Morgen.«
»I Morgen er en Skælm, plejede min Fader altid at sige. Hvem veed om man oplever næste Dag. — Skal jeg ikke hjælpe Dem, Herr Hansen?«
»Tak, men tro nu ikke, det er Guld her gemmes.«
»Jeg tror Ingenting, men har læst i min Bibel, at vi skal vogte os for Gerrighed, der er en Afgudsdyrkelse.« De kraftige og dog smidige Hænder fik snart Knuderne løste, og saa vilde Gartneren gaa.
»Nej, bliv, ellers kunde jeg betænke mig. — Her er ti Guldstykker, smukke, blanke Guldstykker. Send dem til Madam Bruhn, eller hvad hun kaldes, og fortæl, hvad Manden havde sagt.«
»Men Renterne? De mange Aars Renter, Hansen.«
»Renterne, aa nej, nej, — skal jeg ogsaa ud med dem? — Hvor kan De nænne at forlange det?«
»Jeg forlanger ikke Noget, De maa selv gøre Regnskabet op, men glem ikke at Herren ser til, Jesus, der elsker Dem, og er Synderes Frelser.«
»Elsker mig?« — Uhrmageren saae paa ham, »jo vist!«
»Ja, elsker Dem! — Forstaa dog, Mand, at alt Dette er beredt af Gud for at faa Dem frelst hjem. Han vil jo ingen Synders Død, men at han skal omvende sig og leve.«
»Saa tag det Alt,« den Gamle foer op og kastede Posen fra sig, »jeg har jo min Livrente, tag det Alt!«
»Og jeg skal sende det Alt til Fru Bruhn?«
»Ja, og hvad der er mere end Renten, for der er meget, meget mere, end Renten, maa hun tage som Bod. — Og saa maa De lade mig ene, for det er nok ikke gjort hermed, kan jeg mærke. Der skal nok et ordentligt Opgør til.«
»Ja, vel, det skal der. — Gud velsigne Dem, gamle Hansen, og hjælpe Dem gjennem Omvendelsens snevre Port.« —

Lars Peter hang ordentlig i med Arbejdet den Dag. Han var nok bedrøvet, men Hjertet var fuldt af Tak til Gud og Mennesker. Saadan Moderen havde taget det, og saadan Gartneren havde taget det! — Men Konen, den milde, venlige Kone var bleven forskrækket. Du er ikke ved Samling, sagde hun, saa utrolig syntes hun det lød. »Aa ja, hvor kunde jeg ogsaa!«
»Led os ikke i Fristelse, men fri os fra det Onde,« bad Lars Peter af Hjertets inderste Dyb, og det ikke alene den Dag, men Livet igennem, og han blev sin Moders Glæde og en trofast Støtte for de to smaa Søstre. —
Da Postbudet næste Dag bragte Styrmand Bruhns Enke et Pengebrev med syvhundrede Kroner i, blev hun højlig forbauset. Datteren skulde til Foraaret giftes med en brav, men ubemidlet ung Bogholder og der var kun en lille Spareskilling at købe Udstyr for. Men nu kom Dette som en Hilsen fra hendes elskede Husbond.
Samme Dag indkøbtes det første Stykke, en stor, smuk Familiebibel. Taarene randt, men Hjertet var fuldt af Glæde og Tak da hun paa det hvide Blad skrev: »Gave fra Fader.«
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den mørke nat forgangen er</title>
    <id>2748</id>
    <revision>
      <id>5699</id>
      <timestamp>2006-12-02T13:11:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>/* Den mørke nat forgangen er */ header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Den mørke nat forgangen er
| afsnit=Melodi: [[:w:August Winding|August Winding]], 1878
| forfatter=Hans Christensen Sthen
| noter=
}}

1.
: Den mørke nat forgangen er,&lt;br&gt;
: og dagen oprinder så vide,&lt;br&gt;
: nu skinner sol over mark og kær,&lt;br&gt;
: de fugle de sjunge så blide.&lt;br&gt;
: Gud give os lykke og gode råd,&lt;br&gt;
: sin nådes lys os tilsende!

2.
: Gud være lovet i evighed,&lt;br&gt;
: han denne nat tog os vare!&lt;br&gt;
: Han lyse på os sin hellige fred&lt;br&gt;
: og fri os af alskens fare!&lt;br&gt;
: Gud give os lykke og gode råd,&lt;br&gt;
: sin nådes lys os tilsende!

3.
: Om påskemorgen, den signede dag,&lt;br&gt;
: Vorherre stod op af døde,&lt;br&gt;
: det var os alle et godt behag,&lt;br&gt;
: han frelste os derved af møde.&lt;br&gt;
: Gud give os lykke og gode råd,&lt;br&gt;
: sin nådes lys os tilsende!

4.
: Ræk os, o Jesus, din frelserhånd&lt;br&gt;
: i dag og i alle stunde,&lt;br&gt;
: udløs os alle af mørkets bånd,&lt;br&gt;
: at ret vi dig tjene kunne!&lt;br&gt;
: Gud give os lykke og gode råd,&lt;br&gt;
: sin nådes lys os tilsende!

5.
: Da, hver gang dagen forgangen er,&lt;br&gt;
: og natten til os fremskrider,&lt;br&gt;
: vi dig vil prise, o herre kær,&lt;br&gt;
: af hjertet til alle tider.&lt;br&gt;
: Gud give os lykke og gode råd,&lt;br&gt;
: sin nådes lys os tilsende!

[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>De Troendes Skat och Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer</title>
    <id>2750</id>
    <revision>
      <id>5648</id>
      <timestamp>2006-11-28T09:58:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Agneta</username>
        <id>72</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Omdirigerer til [[De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer]]</comment>
      <text xml:space="preserve">#Redirect [[De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeg er en usel Madike</title>
    <id>2751</id>
    <revision>
      <id>5728</id>
      <timestamp>2006-12-02T17:01:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>note i header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header|forrige=←[[De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer|Inhold]]|næste=[[O! hvor er jeg fornøiet]]→|titel=Jeg er en usel Madike|forfatter=Ukendt|noter=Oversat fra tysk til dansk og trykt år 1758 af Nicolas Møller i København. Melodien den samme som til ''Es segne uns Gott unser'' see ''Stimme aus Zion p. 717''}}

&lt;poem&gt;
1.
Jer er en usel Madike,
Og al min Kraft et svag;
Jeg ønsker dig, min Frelsere!
At være til Behag.
2.
Saa tag du da o Jesu kier!
Mit arme Hierte an;
Jeg veed, at jeg din egen er,
Og du min Siele-Mand.
3.
Bevar mit Hierte fra al Meen,
Fra alt, som smitte vil,
Du har det tvættet, hold det reen,
I dit Blod dæk det til.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer]]
[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer</title>
    <id>2752</id>
    <revision>
      <id>5708</id>
      <timestamp>2006-12-02T16:12:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>indgaar -&gt; indgår (header)</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=[[Jeg er en usel Madike]] →
| titel=De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer
Ingår i ''De Troendes Skat och Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, i Sin blodige Lidelse og bittre Korsens Død.''
| afsnit=Inhold
| override_forfatter= [[Forfatter:Ukendt|Ukendt tysk forfatter]]
| noter=&lt;center&gt;Tyskt ursprung. Kiøpenhavn, 1758&lt;br&gt; Trykt hos Nicolas Møller. Prisen var 5 Skilling. Hæfterne kunne købes hos ''Sr. Akerman paa det Kongl. Weysenhuus-Boglade'' og hos ''Sr. Pelt paa Børsen.''&lt;br&gt; 
}}

Inhold:&lt;br&gt;
14 salmetekster, oversat fra tysk til dansk, med melodiangivelser.

* [[Jeg er en usel Madike]]. Mel.: Es segne uns Gott unser
* [[O! hvor er jeg fornøiet]]. Mel.: Hiertelig mig nu længes
* [[Min blodige Forbarmer]]. Mel.: O Gud! efter dig mig forlænger
* [[Jeg seer paa Jesu Kinder]]. Mel.: O Gud! efter dig mig forlænger
* [[Du o Hierte Jesu uden lige!]] Mel.: Und nun Gloria der
* [[Ak! hvad ved Jesu Kors mig skeer]]. Mel.: Es segne uns Gott unser
* [[Jesu sidste Dødsens-Slummer]]. Mel.: Schmücke dich O liebe Seele
* [[Mit Øie hæftet bliver]]. Mel.: Hiertelig mig nu længes
* [[De gamle mørke Stunder]]. Mel.: O! Gud efter dig mig forlænger
* [[Velsignet være det Guds Lam]]. Mel.:  Es segne uns Gott unser
* [[Er Hierte, Aand og Tanker]]. Mel.:  Hiertelig mig nu længes
* [[Kom hid og skuer nøie]]. Mel.:  O! Gud efter dig mig forlænger
* [[Hvorefter kurrer Duen her]]. Mel.: Jesu söde Ihukommelse
* [[Korsfæste Frelsere!]]. Mel.: O Gud, du fromme Gud!

[[Kategori:De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer]]
[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>O! hvor er jeg fornøiet</title>
    <id>2753</id>
    <revision>
      <id>5727</id>
      <timestamp>2006-12-02T16:59:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>note i header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header|forrige=←[[Jeg er en usel Madike]]|næste=[[Min blodige Forbarmer]]→|titel=O! hvor er jeg fornøiet|forfatter=Ukendt|noter=Oversat fra tysk til dansk og trykt år 1758 af Nicolas Møller i København. Melodien den samme som til ''Hiertelig mig nu længes''}}

&lt;poem&gt;
1.
O! hvor er jeg fornøiet,
Mit blodig Lam min Skat!
Jeg har dig nu i Øiet,
Jeg seer dig bleg og mat.
Saa snart jeg vaagen bliver,
Mit Øie strax seer hen
Til dig, hvor du dig giver
I Dødsens Angst min Ven!
2.
Slet intet kan mit Hierte
Saa heftig tage ind,
Som JEsu Död og smerte,
Og blodig Gang og Trin.
Naar jeg i Troe omarmer,
Hans kolde Legeme,
Og hans Blod Hiertet varmer,
Da græder Øinene.
3.
Ak deiligste blant alle!
Min Troe omfavner dig,
Som ingen kunde gefalde
Du best behager mig.
Jeg trykker til mit Hierte
Dit matte Legeme
Saa fuld af Saar og Smerte,
Af Helved-Nød og Vee.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer]]
[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Du o Hierte Jesu uden lige!</title>
    <id>2754</id>
    <revision>
      <id>5724</id>
      <timestamp>2006-12-02T16:57:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>note i header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header|forrige=←[[Jeg seer paa Jesu Kinder]]|næste=[[Ak! hvad ved Jesu Kors mig skeer]]→|titel=Du o Hierte Jesu uden lige|forfatter=Ukendt|noter=Oversat fra tysk til dansk og trykt år 1758 af Nicolas Møller i København. Melodien den samme som til ''O Gud! efter dig mig forlænger''.}}
&lt;poem&gt;
1.
Du o Hierte JEsu uden lige!
I dit Marter-Billede
Skal os aldrig ud af Øiet vige,
Tilvi evig dig skal see.
For de Ord: Vor JEsus er hensover,
Skal du inderligen blive lovet;
Til vi dem i Evighed 
Synge med din Menighed.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Min blodige Forbarmer</title>
    <id>2755</id>
    <revision>
      <id>5726</id>
      <timestamp>2006-12-02T16:59:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>note i header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header|forrige=←[[O! hvor er jeg fornøiet]]|næste=→[[Jeg seer paa Jesu Kinder]]|titel=Min blodige Forbarmer|forfatter=Ukendt|noter=Oversat fra tysk til dansk og trykt år 1758 af Nicolas Møller i København. Melodien den samme som til ''O Gud! efter dig mig forlænger''.}}

&lt;poem&gt;
'''1.'''
Min blodige Forbarmer,
Jeg undrer, at jeg arme,
Uværdige fik Stæd Blant dem,
som dine Smerter
Har skienkt forelskte Hierter
Ak! hvad har du vel paa mig seet?
'''2.'''
Jeg kom med Uformue;
Blod dog din salig due,
I Klippens Rif fik Sted;
Jeg kom med et koldt Hierte,
Men med din blodig Smerte
Blev det antænt, fik Liv og Fred.
'''3.'''
Hvor øm, hvor Moder-kierlig
Hvor hiertelig begierlig
Dit Hierte tog mig an,
Og hvor du mig bestænkte
Med Blod, og alting skienkte
Min Tunge ei udsige kan.
'''4.'''
Ja hvor du alle Stunder,
Som uden dine Under
Jeg ilde henbragt har,
Mig med saa stor en Møie
Har søgt, giør, at mit Øie
har fældet mangen modig Taar.
'''5.'''
Jeg vil det aldrig glemme;
Men tusend Tak istemme
For denne salig Lod;
Jeg med Maria fryder
Mig ved din Fod, 
og under 
Dit uskatteerlig dyre Blod.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer]]
[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jeg seer paa Jesu Kinder</title>
    <id>2756</id>
    <revision>
      <id>5725</id>
      <timestamp>2006-12-02T16:58:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>note i header</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header|forrige=←[[Min blodige Forbarmer]]|næste=→[[Du o Hierte Jesu uden lige!]]|titel=Jeg seer paa Jesu Kinder|forfatter=Ukent|noter=Oversat fra tysk til dansk og trykt år 1758 af Nicolas Møller i København. Melodien den samme som til ''O Gud! efter dig mig forlænger''.}}
&lt;poem&gt;

'''1.'''
Jeg seer paa JEsu Kinder,
De hede Taarer rinder,
Jeg Jorden blodig seer;
Hvert Aande-Dræt, jeg drager,
Jeg tænker paa hans Plager,
Og hannem ret forbunden er.
'''2.'''
Jeg usle Orm mig bøier,
Og Længselfuld forsøier 
Hen til Gethsemane.
Gid jeg, hvor jeg mon vanke,
Maa idelig opsanke
Udaf ham Svede-Draaberne.
'''3.'''
Jeg higer alle Stunder
Til JEsu blodig Bunder
Og til hans Sides Saar.
Det det mig ene trøster
Og Hiertet ret forlyster,
At jeg min Bolig deri har.
'''4.'''
Hvor han i Døden blegned'
Og som et Liig hensegned',
Jeg, mens mit Hierte slaaer,
Vil sætte for mit Øie
Mig dermed at fornøie,
I hvor jeg ogsaa staaer og gaaer.
'''5.'''
Det skier mig i mit Hierte,
Naar jeg seer, hvor med Smerte
Hans Ryg hudflettes ham,
Hvordan de faa fordidske
Det hvide, rene, kydske,
Og ret uskyldige Guds Lam.
'''6.'''
Hans Legem, som de saarer
Hans Øine fuld af Taarer,
Hans Ansigte fuldt af Sveed,
Hans Læber, som de zittre
Af Angest og den bittre
Døds Nød, han villig for mig led.
'''7.'''
Hans Haanhed og Banærer 
Hans Krone han vild' bære
Har saa anflammet mig,
At jeg vil uden Ende
Ham kysse Fod og Hænder
Baade her oh hist evindelig.
'''8.'''
Mig den Gestalt behager,
Og inderlig indtager;
Ja maar' jeg favnet dig,
Da dit forpinte Hierte
I Dødsens Kamp og Smerte
Brast udi dis saa smertelig.
'''9.'''
Jeg intet veed at ligne
Ved dig, som vilde blegne
I Døden, som et Liig.
O dyrebare Sager!
I Hierter ret indtager,
Og glemmes ei evindelig.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Salmer]]
[[Kategori:De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Ak! hvad ved Jesu Kors mig skeer</title>
    <id>2757</id>
    <revision>
      <id>5723</id>
      <timestamp>2006-12-02T16:55:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>svensk til dansk</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header|forrige=←[[Du o Hierte Jesu uden lige!]]|næste=→[[Jesu sidste Dødsens-Slummer]]|titel=Ak! hvad ved Jesu Kors mig skeer|forfatter=Ukendt|noter=Oversat fra tysk til dansk og trykt år 1758 af Nicolas Møller i København. Melodien den samme som til ''Es segne uns Gott''}}

&lt;poem&gt;
'''1.'''
Ak! hvad ved Jesu Kors mig skeer
Sig ei udsige lar,
Thi og mit usle Legems Leer
Et Indtryk deraf har.
'''2.'''
Med faae Ord jeg nu sige kan,
Hvad jeg i sær begier:
Det er min blodig Smerters Mand,
Ham har jeg ene kier.
'''3.'''
Saa lever jeg, og elsker ham,
Og er hans arme Barn,
Og Blodet ud af det Guds Lam
Mit Hierte holder varm.
'''4.'''
Mig blive skal din Kors-Gestalt,
O blodig Siele-Mand!
Min Skat, min Deel, mit eet og alt,
Til jeg dig favne kan.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer]]
[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jesu sidste Dødsens-Slummer</title>
    <id>2758</id>
    <revision>
      <id>5722</id>
      <timestamp>2006-12-02T16:55:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>svensk til dansk</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header|forrige=←[[Ak! hvad ved Jesu Kors mig skeer]]|næste=→[[Mit Øie hæftet bliver]]|titel=Jesu sidste Dødsens-Slummer|forfatter=Ukendt|noter=Oversat fra tysk til dansk og trykt år 1758 af Nicolas Møller i København. Melodien den samme som til ''Schmückt dich O liebe Seele''}}

&lt;poem&gt;
'''1.'''
Jesu sidste Dødsens-Slummer
Trøster mig i al min Kummer,
Og naar noget mig vil krænke,
Vil paa hans Taarer tænke.
'''2.'''
Intet kan mit arme Hierte
Saa anflammee, som din Smerte,
O min Jesu! dine Under,
Mig opliver alle Stunder.
'''3.'''
Det, at du i Døden blegned,
Og paa Korset er Hensegned,
Ja at du saa vilde bløde
For mig, er mit Liv og Føde.
'''4.'''
Paa din Nød og haarde Smerte
Tænker kun mit arme Hierte,
Plei og fød ved dine Under
Det til Livets sidste Stunder.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer]]
[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Mit Øie hæftet bliver</title>
    <id>2759</id>
    <revision>
      <id>5721</id>
      <timestamp>2006-12-02T16:54:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>svensk -&gt; dansk</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header|forrige=←[[Jesu sidste Dødsens-Slummer]]|næste=→[[De gamle mørke Stunder]]|titel=Mit Øie hæftet bliver|forfatter=Ukendt|noter=Oversat fra tysk til dansk og trykt år 1758 af Nicolas Møller i København. Melodien den samme som til ''Hiertelig mig nu længes''}}

&lt;poem&gt;
'''1.'''
Mit Øie hæftet bliver, 
Paa JEsum bleg og rød,
Hvor ynkelig han giver 
Sig ved min Helved-Nød;
Om jeg end skue kunde 
Ham i hans Herlighed
Jeg saae dog til hans Under,
Og hvad han for mig led.
'''2.'''
Ak! træder hid og skuer,
Hvor med sit Bodkamps Blod,
Han Jorden over dugger,
Optar hans Taare-Flod
Med mig i eders Hierter,
Ak skuer, hvordan han 
Er udi Helved-Smerter,
Den blodig Frelsermand. 
'''3.'''
Seer hvor  hans milde Øie
I Taarer flyder hen,
Ak! seer  og skuer nøie
Vor grædend Siel-Ven.
O Øine fuld' af Taarer!
O Hierte fuldt af Vee,
I, I mit Hierte saarer,
O yndig Skikkelse!.
'''4.'''
Ak see! hvordan de slænger
Hans matte Legeme
Til Jorden, og ophænger
Ham saa paa Korsets-Træ.
Mit Hierte udaf Taarer
Hensmelter ved at see,
Hvor de saa ilde saarer
Hans usle Legeme.
'''5.'''
Ak fælder Glædes Taarer,
Ak elsker dog den Mand,
Som de saa ilde saarer,
Ak! seer ham dog ret an.
See! See! hvor blodet flyder
Af fire Nagleskaar,
Ak! kommer dog og nyder
Hver Strime og hvert Saar,
'''6.'''
Tilsidst vi os begive
Hen til hans kolde Grav,
Hans Marter-Legem bliver
Det som vi næres af,
Der seer vi ham nu hvite
Saa sedt af al sin Nød,
Lar os til Graven ile,
Ham tage i Arm og Skiød.
'''7.'''
O! Krop med Blod bedækket
O Bryst beklemt af Nød,
O Lemmer vidt udstrækket,
O Hoved fuldt af Sveed,
O Mund i Døden blegnet,
O Øine brustene,
O JEsu nu hensegned!
O yndig Skikkelse!
'''8.'''
Hvad kan jeg vel optænke,
Som herrved lignes kan?
Ak maatte jeg forsænke
Mig i den Smerters Mand.
Fra den Tid at mit Øie
Fik hennem ret at see,
Mig ene kan fornøie
Hans Korsens Skikkelse. 
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer]]
[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>De gamle mørke Stunder</title>
    <id>2760</id>
    <revision>
      <id>5720</id>
      <timestamp>2006-12-02T16:53:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>svensk til dansk</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header|forrige=←[[Mit Øie hæftet bliver]]|næste=→[[Velsignet være det Guds Lam]]|titel=De gamle mørke Stunder|forfatter=Ukendt|noter=Oversat fra tysk til dansk og trykt år 1758 af Nicolas Møller i København. Melodien den samme som til ''O! Gud efter Dig mig forlænger''}}

&lt;poem&gt;
'''1.'''
De gamle mørke Stunder
Er Gud skee Lov! forsvunden,
Mit Hierte saligt er;
Dog naar jeg derpaa tænker,
Hvad got mig JEsus skienker,
Jeg inderlig beskiemmet er.
'''2.'''
Ak var jeg ret fortrolig
Med hannem, og min Bolig
Var stedse Sidens Saar!
Ak var jeg i hans Under
Forelsket alle Stunder!
Dertil min Længsel ene staaer.
'''3.'''
At faae et simpelt Hierte,
Forlskt i JEsu Smerte,
Ret felbar brændende,
Som sig Taarer bader,
Naar det ei stedse vader
I Strømmen ud af Vunderne.
'''4.'''
Ak maatte dog mit Øie
Kun stedse sig for nøie
I JEsu Lidelse!
Ak havde jeg et Øre, 
Som stedse maatte høre,
Hvor han i Døden sukkede.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer]]
[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Velsignet være det Guds Lam</title>
    <id>2762</id>
    <revision>
      <id>5719</id>
      <timestamp>2006-12-02T16:52:30Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>svensk til dansk</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header|forrige=←[[De gamle mørke Stunder]]|næste=→[[Er Hierte, Aand og Tanker]]|titel=Velsignet være det Guds Lam|forfatter=Ukendt|noter=Oversat fra tysk til dansk og trykt År 1758 af Nicolas Møller i København. Melodien den samme som til ''Es segne uns Gott''}}

&lt;poem&gt;
'''1.'''
Velsignet være det Guds Lam,
Som mine Lemmer bar,
Fra Krybben af til Korsets-Stam,
Og dem ei aflagt har.
'''2.'''
Ak! giør dog, atr saa ofte som
Mit Hierte rører sig,
Det alle Tider synger om
Den Nød, du leed for mig.
'''3.'''
Indtil jeg, O min blodig Mand;
Er i din Arm og Skiød,
Blir dit Blod, som for mig utrandt
Mit Liv og Honning sød.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer]]
[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Er Hierte, Aand og Tanker</title>
    <id>2763</id>
    <revision>
      <id>5718</id>
      <timestamp>2006-12-02T16:51:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>svensk - dansk</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header|forrige=←[[Velsignet være det Guds Lam]]|næste=→[[Kom hid og skuer nøie]]|titel=Er Hierte, Aand og Tanker|forfatter=Ukendt|noter=Oversat fra tysk til dansk og trykt År 1758 af Nicolas Møller i København. Melodien den samme som til ''Hiertelig mig nu længes''}}

&lt;poem&gt;
'''1.'''
Er Hierte, Aand og Tanker
Bestænkt med JEsu Blod,
Er Øiet hvor du vanker
Henvender paa denne Flod?
Er, hvad du seer og hører
Med Lammets Blod bestænkt,
Er du, i hvad du giører
I denne Flod nedsænkt?
'''2.'''
Lam, lad vort Hierte græde,
Naar vi ei føel dit Blod;
Lad Øiene sig væde,
Om de til andet stod,
End til din Død og Smerte
Og Marter-Legeme;
Lad Øie, Aand og Hierte
Bestandig paa dig see.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer]]
[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kom hid og skuer nøie</title>
    <id>2764</id>
    <revision>
      <id>5717</id>
      <timestamp>2006-12-02T16:51:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>svensk -&gt; dansk</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header|forrige=←[[Er Hierte, Aand og Tanker]]|næste=→[[Hvorefter kurrer Duen her]]|titel=Kom hid og skuer nøie|forfatter=Ukendt|noter=Oversat fra tysk til dansk og trykt År 1758 af Nicolas Møller i København. Melodien den samme som til ''O! Gud efter mig forlænger''}}

&lt;poem&gt;
'''1.'''
Kom hid og skuer nøie,
Kom retter eders Øie
Paa vores blodig Gud;
Han spottes, han hudflenges,
Han naglas og ophænges:
Ak hvor saae han elendig ud!
'''2.'''
Min Siel lar sig ei nøie,
Om jeg i Hiert og Øie
Ei den Korsfeste har
Ret som hans blodig Vunder
Udi hans sidste Stunder
Paa Korset frisk oprevne var.

&lt;/poem&gt;

[[Kategori:De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer]]
[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hvoefter kurrer Duen her</title>
    <id>2765</id>
    <revision>
      <id>5687</id>
      <timestamp>2006-11-29T11:40:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Agneta</username>
        <id>72</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Redirect pga felstavning sidan tömd</comment>
      <text xml:space="preserve">#Redirect[[Hvorefter kurrer Duen her]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hvorefter kurrer Duen her</title>
    <id>2766</id>
    <revision>
      <id>5716</id>
      <timestamp>2006-12-02T16:50:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>År -&gt; år</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header|forrige=←[[Kom hid og skuer nøie]]|næste=→[[Korsfæste Frelsere!]]|titel=Hvorefter kurrer Duen her|forfatter=Ukendt|noter=Oversat fra tysk til dansk og trykt år 1758 af Nicolas Møller i København. Melodien den samme som til ''Jesu søde Ihukommelse''}}

&lt;poem&gt;
'''1.'''
Hvoefter kurrer Duen her,
Hvorefter græder Sielen meer,
Gud efter Lye i Klippens-Riv
Idette dødelige Liv?
'''2.'''
En Plads ved JEsu blodig Fod
Er Synder-Hiertet kier og god;
Og skal det have evig Fred,
Maae det i JEsu Saar faae Sted.
'''3.'''
Da nydes først bestandig Fred,
Naar Sielen har sit Bliverstæd
I JEsu aabne Sides Saar,
Og Daglig Næring deraf faaer.

&lt;/poem&gt;

[[Kategori:De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer]]
[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Korsfæste Frelsere!</title>
    <id>2767</id>
    <revision>
      <id>5711</id>
      <timestamp>2006-12-02T16:40:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>svensk -&gt; dansk</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header|forrige=←[[Hvorefter kurrer Duen her]]|næste=|titel=Korsfæste Frelsere!|forfatter=Ukendt|noter=Oversat fra [[Forfatter:Ahasverus Fritsch|Ahasverus Fritsch]]'s ''Die auf dem Berg Golgatha, unter dem Creutze Christi liegende Christen-Seele'' p. 22, til dansk og trykt år 1758 af Nicolas Møller i Kiøbenhavn. Melodien den samme som til ''O Gud, du fromme Gud! ''}}

&lt;poem&gt;
'''1.'''
Korsfæste Frelsere! Jeg ved dit Kors vil blive,
Ei Sverd, ei Spot, ei Spee
Skal mig  derfra bortrive
Ei Vaaben, Ild og Magt,
Ei Sabel, Kors og Vee,
Ei alt, hvad Verden kan
Utaaleligt ansee.

'''2.'''
Ei Dievel Død, og Dom
Skal der mig kunde røre,
Ei Angst, Ak og Qvaal
Skal fra dit Kors mig føre.
Om Jordens stærke Magt
Mit hoved knuse vil,
Er jeg der uforsagt.
'''3.'''
Om Himlen falder ned, 
Vil jeg her munter synge,
Saa længe Hiertet slaaer,
Jeg froe og glad kan springe;
Thi intet, intet kan I Tid og Evighed
Mig rive af din Haand,
Korsfæste Kierlighed!
'''4.'''
Ja, naar jeg engang skal
Min matte Aand opgive,
Vil jeg i Troen fast
Ved JEsu Kors forblive;
Men bøi O JEsu! da 
Dit blodig Ansigt ned,
At jeg maa see dig i
Din dødsens Angst og Sveed.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer]]
[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:De troende Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer</title>
    <id>2768</id>
    <revision>
      <id>5697</id>
      <timestamp>2006-12-02T08:55:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Agneta</username>
        <id>72</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>pytte lide bettre</comment>
      <text xml:space="preserve">''':De troende Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer''' er det sidste avsnitt i det lille verket ''De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den Foragtede JESUS af Nazareth, i Sin blodige Lidelse og bittre Korsens Død'', en liden bog i pietisisk aand med tyskt ursprung. Trykt hos [[Nicolas Møller]] , Kiøpenhavn 1758. De første 70 siderne inholder 100 § med religiøse udvikklinger och fordypninger, samt henvisninger i noter til tyske og danske teologer. 

De 14 salmetexterne omfatter siderne 70 -79 og avsluttes med:

::::'''Imprimatur'''
:::'''In Fidem Protocolli Facultatis Theologicæ'''
::::'''[[J. Otto Bang|J. OTTO BANG, Dr.]]'''


Den sidste siden inholder reklam for andre &quot;Opbyggelige og aanderlige Bøger&quot;, som likt denne bog såldes på det Kongl. Weysenhuus-Boglade i Kiøpenhavn.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Hjemkomsten</title>
    <id>2769</id>
    <revision>
      <id>5696</id>
      <timestamp>2006-12-01T16:09:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>korrekturlæst</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[En Mærkedag]]
| næste=[[Værdsat]]
| titel=Hjemkomsten
| afsnit=Fra novellesamlingen [[Ved Juletid og andre Fortællinger]]
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Hjemkomsten.'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;
&lt;poem&gt;
Solen skinnede paa den regnmættede Jord, der var Stærefløjten i Haven og Lærkesang over Markerne. Vintergækkene i den skyggefulde Krog nede i Præstegaardshaven stode endnu friske og tittede forundrede hen paa de hvide Anemoner i den lille Lund, hvortil Laagen netop stod aaben.
En ung, landlig klædt Pige sad paa en Grenebænk og strikkede. Hun lyttede ikke efter Fuglesangen og saae næppe Blomsterne. Tankerne vare paa Rejse, for hvem kunde holde ud at leve saadan, den ene Dag ganske som den anden, og det Aar efter Aar. Forgangen Dag havde hun ogsaa sagt til sin Moster, der havde tjent her paa Præstegaarden i en Menneskealder:
»Nu er jeg sytten Aar og har været her i tre Aar, tror Du ikke, jeg vilde have godt af at se mig om oglære andre Skikke at kende?« Men Moster Ane havde rejst sig i sin fulde Højde og foreholdt hende, at hun var utaknemlig, naar hun ikke skønnede paa, hvor godt hun havde det. Hun skulde bare prøve Livet og se, hvad der var at døje. Ane Sophie taug et Øjeblik, men saa brød det ud:
»Jeg trænger vist til at døje Noget, Moster, det er næsten, som længtes jeg efter det.«
»Vaer Dig, Barn, det kommer nok,« lød det højtidelige Svar, og siden havde hun tiet stille, men længere end til den næste Skiftetid holdt hun det ikke ud, Stilheden og Ensformigheden lagde sig knugende over hendes Bryst. Præsten var altid mild og god, men der faldt ikke mange Ord fra hans Mund, og gamle Søren og Moster Ane havde Andet at tænke paa, end at snakke med hende.
»Ane Sophie?«
Hun sprang op, det var Præstens Stemme. »Tag Spaden Barn, Havesaksen og den lille Rive, ogfølg saa med ud paa Kirkegaarden.«
Pastor Eriksen var en temmelig høj, kraftig bygget Mand, Haaret var hvidt, de mørke Øjne milde, men alvorlige, og til Tider saa gennemtrængende, som kunde de se Folk lige ind i Hjertet. Der var noget fredfuldt, men tillige tungsindigt over hele Skikkelsen.
Pludselig standsede han og saae sig om.
»Hvor her er dejligt! Nu vokser og grønnes alle Spirer efter Regnen. — Luk Øjnene op, du lille Pige.«
»Ja, her er rigtignok skønt og se, hvor store Paaskeliljeknopperne allerede ere, her paa Fruens Grav.«
Præsten nikkede, strøg saa Haanden over Panden og sagde ganske sagte, som til sig selv:
»Seks Aar, ja, nu er der gaaet seks Aar, og til Efteraaret er det ti Aar siden, Margrete rejste! — Laan mig Saksen Ane Sophie, saa kan Du rive Gangene, efterhaanden som jeg klipper.« —
Pastor Eriksen var en ganske ung Mand, da han befordredes til denne smukke afsides Egn. Det var hans første Kald og skulde ogsaa blive hans sidste, hermed havde han allerede i mange Aar været paa det rene. Ligeud, klar og stærk, altid hvilende paa Bibelbordet, var hans Forkyndelse af den Herre, han tjente, kendte og elskede over Alt. Den hvidkalkede Kirke blev godt besøgt og en lille trofast Skare stillede sig snart ved hans Side, men denne Skare burde vokse og han havde et stort Haab om, at den vilde vokse. Det gik imidlertid lidt smaat, men En og Anden kom dog til hvert Aar, og ikke En var gaaet bort, paa de Gamle nær, som Herren havde kaldt hjem til sine lyse Boliger.
»Gud vil ingen Synders Død, men at han skal omvende sig og leve,« stod indbrændt paa Trætavlen over Præstens Skrivebord, og han saae med Haab paa sin argeste Modstander, den tykke Kromand, og paa alle de Stakler, der holdt sig til denne og skyede Kirken og Præstegaarden. Haabet lyste ogsaa — dog maaske mindre levende — over den langt talrigere Flok, der helst vilde være gode Venner baade med Kromanden og Præsten, og over den ganske lille, fine, kloge Kreds, der oversaa sine Medmennesker og fortalte morsomme Historier om alle Parter.
I tolv Aar levede Præsten ugift, men saa blev en ung, forældreløs Pige, der nylig var kommen til Sognets eneste Herregaard som Lærerinde, hans Hustru. Det var en alvorlig, troende Kvinde, men hun var frisk og glad, fuld af Indfald og Planer, gode Indfald og ypperlige Planer. Præsten følte med inderlig Tak, at han havde faaet en Medarbejder. Det lysnede i de Syges og Fattiges Stuer, de gamle Folk paa Fattighuset fik Juletræ og kørtes hver Sommer til Skovmødet i Præstens store Char-à-banc, og saadan fandt hun Vej alle Vegne. Præstegaarden blev et Midtpunkt, hvor Gammel og Ung modtoges med aabne Arme.
De havde kun et Barn, en lille brunlokket Pige, med Faderens Øjne og Moderens klare Latter og lette Fod. Pastor Eriksen var en lykkelig Mand og han bragte sit Takoffer til Gud Morgen, Aften og mange Gange om Dagen.
Naar han om Søndagen kom kørende hjem fra Anekset stod hans unge Hustru gerne ved Havelaagen med lille Margrethe paa Armen og vinkede til Velkomst. Det var, som Billedet af hende og Barnet var fæstet til Laagen. Han saae det endnu for sig, hver Gang han om Søndagen vendte hjem til sin ensomme Præstegaard. — Da Barnet blev lidt større og fik Magt over de smaa Pusselanker, løb hun ham i Møde, og blev saa løftet op i Vognen og fik Lov til at køre hjem ved Faderens Side.
Det var et opvakt, videbegærligt Barn, og Moderen maatte lære hende alt, hvad hun selv kunde. Med Musiken gik det nu af sig selv, og hun blev snart lige fortrolig med Moderens Fortepiano, Faderens Harmonium og det nye Orgel, Godsejeren havde skænket Kirken.
Den lille Pige var nu bleven stor og stod mellem de andre Unge paa Kirkegulvet, bekræftende sin Daabspagt.
Saa, ja det var tre Aar efter, hun havde nylig fyldt de atten, kom en ung Slægtning rejsende for at gøre et Afskedsbesøg. Han var Ingeniør og agtede sig til Amerika, hvor Landsmænd havde skaffet ham en udmærket Stilling ved de store Baneanlæg. Opholdet i Præstegaarden blev forlænget fra otte til fjorten Dage, og saa mødte de Unge en Aftenstund, Haand i Haand, og bade om Forældrenes Samtykke. Et Par Maaneder efter stod Bryllyppet, og de droge deres Vej med Fryd.
Fru Eriksen stod ganske stille og saae efter de Bortkørende. — Nu flagrede Lommetørklædet ikke mere og af Vognen saas kun en mørk Prik. Hun vinkede med Haanden og sendte en Velsignelse efter dem.
Præsten følte sig lige med ét tilaars. »Mon jeg nogensinde faar hende at se mere?« Han sagde jeg, for Moderen var jo saa meget yngre.
»Det staar i Herrens Haand, mødes vi blot hos ham, er alt godt, ikke sandt?« Taarerne trængte sig frem, trods det lyse Smil om Munden. —
Brev derovrefra! Det var nu det store Glædesbudskab. Postbudet plejede at raabe det ud, saa det rungede i hele Gaarden.
Og Aarene gik, en lille Pige saae Lyset i det fremmede Land, men Julebrevet meldte, at Englene havde hentet hende.
»Saa fik vi hende ikke at se,Margrethes lille Barn!«
»Ikke her,« sagde Præsten stille og stærkt. Han syntes næsten, den Døde var ham nærmere end de Levende.
Aaret efter kom der igen Bud om en lille Piges Fødsel. »Det er et dejligt, kraftigt Barn,« stod der, »og hun hedder Else efter sin Mormor.«
Saa blev der syet Børnetøj og sendt Pakker afsted, men kort efter blev Fru Eriksen syg. Det var en heftig Lungebetændelse, og efter en Uges Forløb stod Præsten alene.
Han græd ikke, han knurrede ikke, men han kunde ikke forstaa det, ikke tro det. Hun var saa meget yngre, og hans Tanke havde tidt syslet med Planer om, hvordan hun skulde have det i sin Enkestand, men om dette havde han aldrig drømt.
Efter Dage og Nætter, tilbragte i Lønkammeret, kom Lyset dog tilbage i hans Sjæl og Lovsangen paa hans Læber, for han vidste jo, hvor hun var gaaet hen. Men Haaret var blevet hvidt, og Enden paa Vandringen imødesaas med stigende Længsel.
Da Datterens Brev kom, strømmede det over af Kærlighed til Forældrene og af Medynk med Faderen, men at hun selv var lykkelig, lyste gennem Linierne. Der laa et Fotografi i Konvoluten; det var lille Else, der skulde hilse paa sin Morfar. Barnet lo med Mund og Øje og strakte de buttede smaa Arme ud, som var hun lige vaagnet af et Blund.
»Se, se!« Pastor Eriksen satte Billedet paa Skrivebordet og kaldte saa Søren og Ane ind.
»Det er min lille Datterdatter, — hun hedder Else.«
»Gud velsigne Barnet og Gud velsigne Præsten,« Sørens Stemme var tyk, og han skyndte sig ud, men Ane beundrede, hvor godt Mønstret var kommen frem paa den Lilles Smække, Fruens sidste Broderi.
Der blev nu stille i Præstegaarden, underlig stille og tomt. Husmoderens rige Kærlighed, glade Smil og store Omtanke havde fyldt hver Krog. Men var der stille i Hjemmet, havde Forkyndelsen i Kirken aldrig været mere levende og den søgende Kærligheds Haab aldrig stærkere i Præstens Hjerte. —
»Naa, nu skal vi vel hjem,« det var ligesom Pastor Eriksen vaagnede, »skynd Dig i Forvejen, Ane Sophie, jeg kommer straks. — Veed Du, om Postbudet har været her paa anden Omgang?«
»Ja, lige før vi gik, men der var ingen Breve.«
»Igen ingen Breve! naa, ja, der kan jo let komme Forhindringer.«
Paa Hjemvejen gik Præsten ind i Smedien og nikkede venligt til den unge Smed, der svingede Hammeren med sin kraftige Højre.
»Tag Dig lidt af Møllerens nye Karl, Johan, han er ung, og kender Ingen her. Du maa lokke ham hen til Eders Sammenkomster. Kromanden har allerede sine Garn ude efter ham, har jeg hørt.«
»Tak, Hr. Pastor, det skal jeg. Vi havde da forresten allerede tænkt paa det, Niels og jeg.«
»Det kan jeg lide,« et Forstaaelsens Blik veksledes mellem de to Mænd.
Nedenfor Bakken kom den gamle Klaus, der var Røgter paa Lindegaarden, med en tungt læsset Trillebør. Sveden sprang ud af Panden, og han trak Benene efter sig.
Præsten slog ham kærligt paa Skuldren. »Det er svært Arbejde Klaus, men Stunden kommer snart, da Aftenklokken vil lyde.«
»Ja, det stoler jeg ogsaa paa. Herren deroppe glemmer mig ikke, han har aldrig glemt mig.«
Da Pastor Eriksen traadte ind i Gaarden saae han, at Doktorens lille Enspændervogn holdt udenfor Indgangen.
»Mon han har noget paa Hjerte, mon han vil tale med mig?« Han skyndte sig ind.
»Goddag, Hr. Doktor, og velkommen!« Haanden bødes frem.
Lægen tog den med alvorlig Mine, idet han tænkte: Staklen bilder sig nok ind, at jeg tyer til ham for min egen Skyld og aner ikke, — — naa, der maa jo Nogen til det Værste, Omsvøb forlænger bare Pinen.
Saa fæstede han Øjet paa den rolige, milde Mand, der stod foran ham og sagde i dæmpet Tone: »En Kollega af mig, der er Læge i Omegnen af Chicago, har anmodet mig om —«
»Er min Datter død?« Afbrydelsen kom hurtigt, men alligevel stille. »Nej, nej.« »Saa er det Barnet?« »Nej, desto værre havde jeg nær sagt. Det er Faderen selv, den unge Ingienør, der er død af Tyfus.«
Da Doktoren sagde nej, aandede Præsten op, men saa gik alle Tanker til Datteren og han glemte den Fremmedes Nærværelse.
»Min stakkels lille Pige, min stakkels Margrethe!« Han sank paa Knæ.
»Du Faderløses Fader og Enkers Forsørger, tag dem i din Varetægt.«
Lægen saae forundret paa ham og sagde trøstende: »Hvad det angaar, tror jeg, der er sikret hende et rigeligt Udkomme.«
»Det tænkte jeg ikke et Øjeblik paa, Hr. Doktor, det var paa hendes Sorg, — men Tak for Deres Deltagelse. — Alle Ting tjene dem til Gode, som elske Gud, nu maa min Datter stave sig frem, til hun erfarer, at Ordet er Sandhed.«
Lægen rystede paa Hovedet.
»Drik et Glas Vin, Pastor Eriksen, og gaa i Seng. Det er saa rimeligt, at De er overvældet. Bliv endelig, hvor De er, jeg finder nok Vej.« Et Øjeblik efter rullede han ud af Gaarden. —
Hvad var hændet? Søren, Ane og Ane Sophie stode ængtelig smaahviskende, da Præsten viste sig i Døren.
»Margrethes Mand er gaaet hjem til Herren. Efter mit Kendskab til ham, tør jeg roligt sige, at han er gaaet hjem.«
»Gud være evig Lov, at det ikke var hende eller Barnet!« Søren rakte sin Husbond Haanden.
»Det siger jeg med,« sagde gamle Ane, men Ane Sophie græd af Medlidenhed med den unge Frue, der Havde mistet den, hun elskede.
Et Øjeblik efter satte Præsten sig til Skrivebordet. Han agtede selv at ride de to Mil til Stationen for at faa Brevet med Aftenposten, og alligevel vilde der gaa ti, tolv Dage, før hun kunde faa det.
Hvad nu? Der lød høje Stemmer og Hestetrampen i Gaarden, og saa bankede det paa Døren.
»Det er et Telegram, Herre. «Ane rystede — »Aa, hvad skal vi nu opleve?«
Men Præsten havde allerede aabnet Papiret og læst: »Fader maa vi komme?«
»Om I maa!« — Der skal Svar tilbage, Ane, bed Manden vente et Øjeblik.«
Med en af Glæde skælvende Haand skrev han: »Velkommen mit Barn, jo før, jo heller, Guds Velsignelse over Eder Begge.«
Ane, der endnu ikke forstod, hvad det drejede sig om, bragte Sedlen ud, men kom Straks tilbage.
»Det kan ikke bruges, Karlen siger, at der er for mange Ord.«
»Saa betaler jeg dobbelt eller tredobbelt. Ved denne Lejlighed har jeg ikke Raad til at spare.« —
Var det ikke en Drøm? Vilde hans Datter, hans Margrethe, virkelig komme her tilbage og bo i Præstegaarden. med sin lille Pige?
Overvældende Glæde ved Tanken om hendes Komme og dyb Smerte over hendes Sorg, kæmpede om Herredømmet i hans Sjæl, men naar Tanken faldt paa Barnet, fik Glæden Magten.
Der stod det lille Billede fra den seksaars Fødselsdag. Hvem der kunde sætte hende paa sit Knæ, stryge Krøllerne fra Panden, se hende ind i de klare Øjne og fortælle hende om den store Børneven, havde han tænkt, og nu skulde det gaa i Opfyldelse.
»Herre, Du maa tilgive mig, hvis det er Synd at sysle med glade Tanker og Planer, medens mit Barn bøjes til Jorden af Sorg,« bad han i sit Hjerte.
Da Pastor Eriksen vaagnede næste Morgen efter en kort, men vederkvægende Søvn, skyndte han sig op. Der var jublende Fuglesang udenfor, men højere lød det dog for hans Øre: »Fader maa vi komme?« og uvilkaarlig aabnede han Armene.
Nede fra Haven hørtes en lidt rusten, men kraftig Sang; det var gamle Søren, der istemte »Vor Gud han er saa fast en Borg.« 
»God Morgen Søren, hvad er det, Du har for?«
»Vi maa have lidt Skik paa Haven, før Margrethe, jeg mener Fruen kommer.« »Sig Du kun Margrethe.«
»Bevares nej, saa sagde Ane ogsaa Margrethe, er jeg vis paa, og hvem veed, hvad det lille, dumme Pigebarn kunde tillade sig. Hun skal hedde Frue af os alle, det har en god Klang fra gammel Tid. Vil Præsten tro, at det næsten er for mig, som var det Moderen, vi ventede med, Margrethe, fra dengang hun var lille.«
Præsten nikkede og lagde sin Haand paa den gamle Karls Skulder. Det betød: »Tak for din Kærlighed.«
»Her skal være et Rosenlysthus,« vedblev Søren, »for det ønskede Fruen sig altid, da hun var Barn og ung Pige. Aa, hvor har hun mange Gange fortalt mig, hvordan det skulde laves, men jeg var en Tværbider og vendte det døve Øre til. Græsbænken nede i Hjørnet skal vi ogsaa have omkalfatret og sat Rækværket istand, der hvor Haven vender ud til Dammen. Ane Sophie har allerede været i Lag med mig om at hænge Gyngen op. Hun har fundet den paa Loftet mellem andet Skramleri. Det taabelige Barn har saa travlt med at faa Alt i Orden, som kunde Fruen ventes endnu i Dag.«
Ja, Ane Sophie havde travlt for Alvor, hun skurede, ferniserede, polerede og lagde Planer. Mosteren saae med Velbehag paa hende,og saa spurgte hun ganske tørt:
»Naar er det saa, Du vil skifte?«
Men Ane Sophie forsikrede, at hun aldrig vilde skifte, for nu syntes hun, at her virkelig var Brug for hende.
Den unge Frue skulde ikke have sit gamle Værelse, der blev Præstens Seng flyttet ind, Forældrenes Sovekammer indrettedes til hende; hvor hendes egen Barneseng havde staaet ved Moderens Side, skulde Elses Seng nu staa.
Pastor Eriksen fik mange Vennebesøg i de nærmeste Dage og en lille Kreds af hans Trofaste bragte ham ogsaa en Pengesum. »Der bliver nok Brug for den, Præstens egne Penge har altid saa mange Ærinder udenom i Sognet, «sagde de.
Kort efter Paaske meldte et Par Linier Dagen, da Moder og Datter agtede at gaa ombord. Præsten anbefalede dem til Guds og hans hellige Engles Varetægt. — —
Det var en klar, stille Eftermiddag. Pastor Eriksen gik med raske Skridt og løftet Hoved henad Engstien og gennem Krattet. Nu vare de kære To paa Rejse, vidste han. Midt i Længslen og Glæden fik han pludselig en saa levende Forstaaelse af Datterens Sorg, at han standsede og vaandede sig.
»Herre i Himlen, Du maa trøste hende!« Nedenfor Krattet tæt ved Mosekæret laa det lille Hus, hvor den syge unge Enke, Præsten vilde besøge, boede. Det var en af hans gamle Konfirmander, og hun havde ogsaa tjent i Præstegaarden. Hendes Mand, en ung Svensker, var omkommen ved et Ulykkestilfælde, styrtet ned fra et Murerstillads og død paa Stedet. Konen tog det stille, men hun blev syg, og det var, som Livskraften veg. Da hun et Par Maaneder efter fik en lille Pige, bedredes hun en kort Tid, men saa gik det tilbage igen og hun bad om, at Barnet maatte blive hjemmedøbt og hun selv faa Nadveren. Der var gaaet to Dage, siden Ønsket opfyldtes, og nu længtes Præsten efter at se, hvorledes hun havde det.
Konen, der boede paa den anden Side Husdøren, sad hos den Syge, men rejste sig straks, da Præsten kom ind. Der saae saa fredeligt ud i den lille, lave Stue. Aftensolen skinnede paa Gyldenlakken i Vinduet, paa det hvidskurede Bord og den rødblommede Vuggedyne.
»Er det Præsten? Aa Tak. — Nu er Vejen snart til Ende, tror jeg nok.«
Pastor Eriksen lagde Haanden paa hendes Hoved: »Du hviler godt, Barn, for Du hviler jo i din Frelsers Kærlighed.«
»Ja, Gud ske Lov! — og dog kan der komme urolige Tanker, men jeg veed, det er Synd. — Vil Præsten hilse Margrethe, naar De skriver. — Her var en Kone før, som sagde, at Ingeniøren var død, men det var vist bare Snak?«
»Nej, Birthe, det er sandt. Min Datter og hendes lille Pige komme nuher tilbage.«
»Hørte jeg ret,« de matte Øjne aabnedes og den hvide Kind fik en flammende Rødme, »kommer Margrethe her tilbage?«
»Ja, vi vente hende sidst i næste Uge.« »Nej dog, hvor Gud er god!— Saa er der jo bare Lys i Vente.«
Talte hun vildt? Nej, Blikket var klart og roligt.
»Nu maa Præsten gøre lige, hvad jeg siger, og det veed jeg ogsaa, De vil.« Hun ventede lidt for at samle Kræfter og sagde saa med svag, men tydelig Stemme:
»De maa tage Barnet, min lille Margrethe, og De maa lægge hende paa den unge Frues Arme, og saa maa De hilse hende fra mig og bede hende beholde det. — Hun siger ikke Nej, for det er jo Herren Jesus, hun faar med det samme og Velsignelse over sit Hjem. — Saa nu hviler jeg helt, — men kan heller ikke mere.«
Hun spurgte ikke, om Præsten vilde opfylde hendes Bøn, men følte sig fuldkommen tryg. — Saa lyste han Velsignelsen over hende, kaldte ad Nabokonen og gik stille bort.
Hvad var sket, hvad havde han gjort? Ingenting. Herren havde talt. Maaske var dette Svaret paa hans Bøn om Trøst for Datteren.
Pastor Eriksen gik ilsomt ud til sin Hustrus Grav, der tænkte han det Alt igennem for Herrens Ansigt og vendte saa rolig tilbage til den lille Hytte ved Mosekæret.
Nabokonen stod i Døren.
»Hun har udstridt, sov hen, som et Barn sover ind. — Det var godt, Præsten kom, for jeg har jo aldrig havt Smaa og forstaar mig ikke paa dem, og Ole vilde heller ikke have taalt saadan en lille Skrighals i Stuen, naar han først var gaaet til Ro. — Bedstemoderen er rigtignok syg, Stakkel, og hvordan Manden er, veed Enhver, men til dem maa den vel dog bringes?«
»Birthe har givet Barnet til min Datter,« lød det rolige Svar, »og jeg tager det med hjem. Pak det forsvarligt ind, Dorthe, og læg det i en Kurv. Der hænger jo en udmærket Spaankurv paa Krogen under Bjælken. — Nej se, hvordan et fintformet lille Hoved hun har og blødt, brunt Haar. Nu tror jeg nok, hun ligger godt Tak! — Velsignet være din Udgang og din Indgang, Du lille Sjæl!«
Præsten tog Kurven paa Armen og gik saa hjem med jevne, rolige Skridt. Den lette Byrde bares med hellig Ærbødighed. Først da han stod i Gangen, tænkte han paa hvad Ane og de Andre vilde sige.
Ane sagde ikke et Ord, men hun blev rød og saae haard ud. Gerne døjede hun Arbejde og Besvær for Husets Datter, men Barnet var en Fremmed, og Præsten havde ingen Ret til at lægge dette paa hende.
»Bare det ikke bliver en ny Byrde for Fruen,« sagde Søren betænkelig, »for der er meget at passe ved saadan et lille Kryb.« Men Ane Sophie løsnede det uldne Stykke, der var bredt over Barnet, og forsikrede, medens Glæden lyste ud af hendes Øjne, at det nok skulde gaa. Hun var selv den ældste af Tolv og vidste godt, hvordan saadanne Smaafolk skulde tumles. »Moder var rent daarlig, da den Næstmindsteblev født, og ham passede jeg alene, det Aar jeg gik til Præsten. Den unge Frue skal faa en god Hjælp i mig, og indtil hun kommer, paatager jeg mig at passe Barnet.«
»Tak, Ane Sophie, men din Moster vil nok se lidt til, for bedre Børneplejerske findes ikke, sagde min Hustru.«
Den Ros kunde Ane ikke staa for, og hun gav sig straks til at blande sød Mælk med den reglementerede Portion kogt Vand. Men Ane Sophie redte et indbydende Leje i Rulletøjskurven, der anbragtes paa en Forhøjning ved hendes Seng.
»Hvordan gaar det?« spurgte Præsten næste Morgen og saa løftede han varsomt Puden og tittede paa den lille Sovende.
»Det gaar storartet, hun græd kun to Gange i Nat, og det saa sagte, at Moster ikke engang vaagnede. Naar hun nu faar pænt, hvidt Tøj paa, med Blonder om, skal Præsten bare se, hvor dejlig hun er.«
Opad Formiddagen kom en ældre Mand med store, grove Træk og et rødskjoldet Ansigt ind i Præstegaarden. Han saae temmelig ophidset ud, men Kromanden havde ogsaa været i Lag med ham og formanet ham til ikke at lade sig Noget byde.
»Goddag, Per Olsen,« Præsten rakte ham Haanden, »jeg skulde lige have været hen til Dem og gjort en Undskyldning, fordi De ikke allerede i Gaar fik Bud, at Birthes Barn var bragt her til Præstegaarden.«
De uhøflige, vrede Ord døde hen paa Manden Læber, men han mumlede dog, at Datterens Barn jo rigtignok tilhørte ham og hans Hustru.
»Nej, Per Olsen, heri tager De fejl. En Moder har Ret over sit Barn, og den lille Pige er afstaaet til min Datter.«
»Til Fru Fjeldsø?« Manden troede ikke sine egne Øren. »Ja netop.«
»Vi havde forstaaet, at hun havde En selv, men den er kanske død?«
»Nej, Herren være takket, hun har en rask lille Pige paa seks Aar.«
»Det var mærkeligt, — men min Kone bliver nu ligegodt glad, for hun holdt saa urimeligt meget af Margrethe, jeg mener Fru Fjeldsø.«
»Saa undskylder De, at jeg ikke sendte Bud, Per Olsen.«
»Hvad har jeg at fordre,« Manden var kendelig smeltet.
»Vil De se den lille Pige? Vi skal aldrig glemme, at De er hendes Moders Fader.«
»Nej Tak, jeg vil ikke se hende, ikke i Dag, for hvad kan det nytte. Men Moderen vil jeg nok se, før hun puttes ned, for det er dog mit Barn.«
»Veed De, hvad Birthe sagde, Per Olsen?« »Der er bare Lys i Vente,« »sagde hun, for hun troede paa sin Frelser. Fortæl det til Deres syge Hustru, og se saa herhen en anden Dag, naar min Datter er kommen hjem.«
»Aa, Præsten kender mig ikke,« det kom i en halvkvalt Hulken og Per Olsen skyndte sig ud, men da Kromanden vinkede ham ind for at høre Udfaldet af Besøget, knyttede han sin store, røde Haand og gik ilsomt forbi. At det var gaaet ned ad Bakke, fra den første Gang, han fulgte den vinkende Haands Indbydelse, stod pludselig klart for ham.
»I denne Uge kommer hun,«sagde Ane Sophie Søndagmorgen, og da Præsten gik til Kirken, tænkte han, at naar Klokkerne ringede sammen næste Gang vilde hun høre dem kalde.
 Hus og Have var nu helt i Orden, og lille Margrethe og hendes Vugge udstyret paa det sirligste. Vuggen var en Gave fra Sognets unge Kurvemager. Han sendte ogsaa en lille Lænestol, »for Fruens egen Pige skulde da ikke gøres Uret« Snedkeren, en af de trofaste Gamle, bragte et Legebord med baade Hylde og Skuffe. Det var solidt Arbejde og saae, med sine fire, svære Ben, ud til at kunne trodse Tidens Tand i Aarhundreder. Dette var ikke de eneste Gaver, der kom til Præstegaarden. Den almindelige Deltagelse viste sig i Sendinger af Fjerkræ, Smør, Ost og Fløde. At Præsten havde taget Birthes Barn til sig, var et hyppigt Samtaleemne i Sognet. Nogle misbilligede, andre bifaldt, hvad han havde gjort, og disse Sidste havde, underlig nok, næsten alle en Følelse af at være i Gæld til ham paa den Forældreløses Vegne.
»I Morgen kan vi sige: i Overmorgen,« Ane Sophie lod Margrethe hoppe paa sin Arm. Men Moster Ane saae alvorlig ud; Barnet var en mægtig Dæmper paa hendes Glæde, og medens hun samvittighedsfuldt sørgede for dets Ernæring, ønskede hun det hundrede Mile bort. Søren havde derimod fattet Godhed for den lille Skabning. »Saadan et hjælpeløst Kryb,« han vejede hende paa sin stærke Arm, »ikke tungere end en Fjer. Ja, ja, Gud velsigne hende og Husbond med, for hvad han har gjort.«
I Morgen kan de ventes,« lød det nu, og endelig »i Dag komme de.« Søren spændte de Graa for Vognen og Præsten tog Overtøjet paa.
Vognen naaede Stationen længe før Toget kom, men endelig ringede Klokken og lidt efter foer det lange Tog dampende og pibende ind for Perronen.
»Fader! — Her er vi, Fader!« Hun saae ham straks.
»Velkommen mit Barn, Gud velsigne Dig! — Og der er Else, lille Else! — Se nu giver jeg Sedlen til Søren, saa sørger han for Alt, og vi kan lige stige ind i Vognen, Saadan, og nu den Lille!« Han foldede Hænderne i Taksigelse. Men den unge Frue puttede sig tæt ind til ham og hviskede: »Lille Fader, hvor er det godt at være hos Dig — men vi vil ikke tale nu, vel?«
»Nej, nej, — tag Hatten af og læn Dig til min Skulder — saadan.«
»Hvor saae hun bleg og fin ud i Sørgedragten, men det var dog det samme søde Ansigt fra før, den rene, klare Pande og det milde Træk om Munden.
»Aa, Fader, det er saadan en Hvile at være hos Dig.«
Han nikkede blot og strøg nedad hendes Haar med varsom Haand.
Den lille brunlokkede Else fæstede sine store, mørke Øjne opmærksomt paa Præsten, saa rørte hun lidt ved hans Rejsetæppe, og da det ikke hjalp, ved hans Haand. At sidde ganske stille, var ikke til at udholde. »Lille Pus, Moder vil sove.« »Nej, ikke sove, bare hvile i, at jeg virkelig er hjemme igen.« Hun tog Faderens Haand og kyssede den.»Du er bleven gammel, Fader, og dit Haar er bleven hvidt. — Skete det da Moder, døde? — Jeg tænkte det nok. — Men I havde dog levet fireogtyve lykkelige Aar med hinanden. — Frederik var saa ung.« —
»Herren veed bedst naar Frugten er moden, Margrethe!«
»Ja, det er sandt, Du maa heller ikke tro, at jeg knurrer, det gør jeg ikke« —
»Er vi der snart Moder?« Tiden faldt Else lang.
»Det varer lidt endnu, Barn; jeg er glad, at det varer lidt.«
»Men jeg er saa sulten!«
»Er Du sulten, lille Pige, saa har jeg her en Kringle til Dig fra Ane, der sidder hjemme og glæder sig til at se Dig. — Men nu skal vi være ganske stille, baade Du og jeg.«
Fru Fjeldsø rettede sig i Sædet.
»Fader, jeg maa fortælle Dig, hvad Frederik sagde. — Det var nogle Timer,før han døde, han havde en Tid talt i Vildelse, men kom henad Affen til fuld Bevidsthed og saa hviskede han: »Hvor Herren, vor Gud, dog er naadig og barmhjertig og af megen Miskundhed, at Du har din Fader, og han Dig og Else Eder begge.« Og saa bad han mig ikke græde, naar jeg tænkte paa ham, bare takke, altid takke, og det gør jeg ogsaa, men alligevel —«
»Græd kun mit Barn, Herren har jo selv grædt ved en Grav. Han kender alle Ting og ynkes inderligt ogsaa over Dig. — Nu er vi snart hjemme min kære Pige.«
»Ja, der er jo Kirken, jeg synes, den er bleven saa lille og Møllen ogsaa. — Nu dreje vi ind i Morfars Præstegaard, Else!«
»Nej, hvor her ser morsomt ud og sikken en vred Hund, der gøer ad os. — Er det Ane, der staar i Døren, Morfar?«
»Ja det er.« Præsten gjorde hurtigt et tyssende Tegn til den gamle Pige, der var lige ved at bryde ud i Hulkegraad.
»Kære, gamle Ane,« Fru Fjelsø rakte hende Haanden, »og se, det er jo Søren, der har kørt for os. — Husker Du sidste Tur, Søren?«
»Ja, jeg gør, Frue, men jeg tænker nu alligevel, at som Gud mager det, saadan er det bedst. — Nej, sikken En,« han løftede Else ned, »det er næsten som Fruen selv paaden Alder, bare lidt mere mørkladen.«
Da Fru Fjeldsø kom ind i Entreen, standsede hun pludselig. Det var, som Savnet af Moderen overvældede hende. Naar hun som Barn og ung Pige kom ind ad denne Dør, plejede hun altid at raabe: Moder, hvor er Moder?
Skønt hun ikke sagde et Ord, forstod Præsten hende og pegede opad.
»Lad mig dog hjælpe Tøjet af.« Ane tvang Taarene tilbage, »og saa maa Fruen endelig gaa ind og faa en varm Drik. — Kom herhen, mit søde Lam, her hænger vi dit Tøj paa de lave Knager, Moder altid brugte, da hun var lille.«
Præsten aabnede nu Døren til Spisestuen og Fru Fjeldsø gik ind.
»Hvor er her rent, luftigt og stille, saa velsignet stille. — Jeg er slet ikke sulten, Fader.«
»Men Else er sulten og jeg ogsaa, Du maa gøre os Selskab. — Tag Plads, Søren, ogh vor er Ane Sophie? — Naa, jeg kan tænke—«
»Hvem er Ane Sophie?«
»Det er den unge Pige, der afløste Birthe.«
»Naa saadan. — Hvordan har Birthe det? Du veed nok, Fader, at vi sluttede en Venskabspagt, medens vi Begge forberedtes til Konfirmation.«
Da Fru Fjeldsø sagde dette, foer Blodet op i Anes rynkede Kind, for nu skulde det vist siges, det, hun gruede for.
»Birthe mistede sin Mand i Vinter.« »Stakkels Birthe, hvor gør det mig ondt for hende, og det har Du ikke skrevet, Fader, — Hvordan har hun det nu?«
»Herren har kaldt hende hjem og hendes lille Pige er forældreløs.«
»Havde hun et Barn? Det vidste jeg slet ikke.«
»Hun var kun fem Uger gammel, da Moderen døde.«
»Lille Stakkel! Hvor er hun nu?«
»Jeg tog hende herhjem til Præstegaarden.«
Han talte ganske roligt, men Datteren rejste sig og spurgte ivrigt:
»Herhjem, er hun her?«
»Ja, vil Du se hende?«
Fru Fjeldsø standsede et Øjeblik udenfor Pigekamret og lyttede til Ane Sophies sagte Nynnen, men saa aabnede Præsten Døren, gik lige ind i Stuen og løftede det sovende Barn op.
»Ræk dine Arme ud, Margrethe! — jeg har en Hilsen til Dig fra Birthe og en Gave.« »De maa lægge Barnet paa den unge Frues Arme,« sagde hun, »og saa maa de hilse hende fra mig og bede hende beholde det. Hun siger ikke Nej, for det er jo Herren Jesus, hun faar med det samme, og Velsignelse over sit Hjem.«
Margrethe blev staaende ganske stille med bøjet Hoved og Barnet paa de udrakte Arme. Omsider hviskede hun: »Birthe havde Ret, jeg siger ikke Nej.«
Ingen svarede, og der hørtes ikke en Lyd i Stuen, men saa lød pludseligt et jublende Udraab: »Moder er det vores?« Else havde listet sig ind og stod nu paa Taaspidsen og tittede op paa den Lille.
»Ja, det er din Søster, Du maa altid være god imod hende, Else.«
»Maa jeg kysse hende? — Aa nej, hvor er hun dog sød, Øjnene kan lukkes op, og se, Moder, nu strækker hun sig.«
Der gled et svagt Smil over den unge Frues Ansigt, men hun saae dog ud som en Drømmende.
»Hvor er min Stue? — Bliv ikke ked af det, Fader, men jeg trænger til at være ene, — blot en lille Tid. — Nej, Barnet beholder jeg. Sæt Vuggen ved min Seng, Du gode lille Pige der, jeg husker ikke Navnet.«
»Ane Sophie, — men skal jeg dog ikke have den Lille endnu i Nat, at Fruen kan sove i Ro?«
»Tys,« Præsten vinkede til hende, »lad min Datter raade.«
Ane var i Oprør, nu blev hendes gode Mad kold og den store Byrde lagdes paa Fruen, der saa haardt trængte til at plejes og trøstes. Men saadan var de Mandfolk, saa hensynsløse, og Præsten var i det Stykke hverken klogere eller bedre, end de andre.
Ane Sophie havde imidlertid travlt med at vise Else om i Have og Gaard. Ællingeflokken ude paa Dammen aflokkede Barnet høje Glædesraab og tilsidst fik hun sig en Gyngetur.
Pastor Eriksen sad rolig og ventede, engang imellem saae han paa sit Uhr, men rejste sig ikke. Endelig kom Datteren tilbage; hun var forgrædt, men saae lettet ud.
»Tak Fader, Du kære Fader! — Nu sover den Lille igen. — Det er saa forunderligt, at Gud havde en saadan Gave til mig, at han vilde betro mig et saadant Hverv. — Jeg synes, hun ligner min første lille Pige, hende, vi mistede. — Og saa Else, der altid har ønsket sig en lille Søster! — Ja nu er jeg sulten, Fader, har du spist?«
»Nej, til Bords igen, alle Mand.«
Der taltes ikke mange Ord, men den unge Frue hviskede: »Aa, hvad det er, at være hjemme,« og det lød som Musik i Præstens Øre.
Da Fru Fjeldsø næste Morgen vaskede og puslede lille Margrethe, stod Else ved hendes Side, hoppende af Glæde og fuld af Beundring.
»Men, Moder,hun ler jo!« Derviste sig virkelig Antydningen af et Smil om Barnets Mund og et Glimt af Forstaaelse i de mørkebrune Øjne.
»Hun begynder at skønne,« forklarede Ane Sophie med Stolthed, »saadan har hun aldrig gjort før. Fruen har rigtignok faaet hendes første Smil.«
»Du kære, lille Barn,« Fru Fjældsø klappede Margrethes Kind,»senu gørhun det igen! — Du vil nok have et Smil tilbage, kan jeg mærke.«
Da den unge Frue kom ind i Præstens hyggelige Værelse, traf hun Ingen. Dagligstuen var ogsaa tom, den saae lidt øde ud, som brugtes den ikke i det Daglige.
»Godmorgen, Ane! Jeg lukker rigtignok Havedørene op, men skal nok formane Else, som du formanede mig, til at tørre Fødderne af, naar hun kommer fra Haven.«
»Tænk ikke paa det, Frue, vi skal gerne skure rent, hvad det søde Barn snavser til. — Præsten er gaaet hen til en Syg, derfor vente vi med Frokosten. Jeg synes, Fruen ser træt ud; det ligner heller Ingenting, at Deres Nattero saadan skal forstyrres.«
»Tror Du, at den Lille forstyrrede min Nattero? Nej, Ane, tværtimod. Da hun, henad Midnat, havde faaet sin gode Mælk og jeg havde visset og lullet for hende, faldt vi Begge i Søvn. Er det ikke bedre end at ligge vaagen og græde?«
»Jo, det maa jeg indrømme. — Saa vil jeg ogsaa se, at forsone mig med hende.«
»Det er ikke nok, Ane, Du maa holde af hende.«
Fru Fjeldsø gik nu ud i Haven, den gamle skønne Have, hvor hvert Træ, hver Busk og hver Siddeplads havde Minder i Gemme.
»Godmorgen Søren! — Men hvad er det for et Lysthus derhenne i Hjørnet, det kender jeg ikke.«
»Det er Rosenlysthuset Frue. Bedre sent end aldrig.«
»Tak, Søren, nu husker jeg. I ere altfor gode imod mig Allesammen. — Sig mig — paa Dig kan jeg stole — er Fader rask, han ser saa forandret ud?«
»Præsten fejler ikke Noget, det jeg veed. Hvad Kræfterne angaar, holder han ud med de Unge og trodser, naar det gøres nødig, baade Slud, Kulde og Nattevaagen. Det er Savnet og Længslen, der har farvet hans Haar hvidt. Men nu bliver han nok ung igen, trods sine Seksogtreds.«
Han betænktesig lidt, lod Riven vippe frem og tilbage og begyndte saa igen: »Der gik Noget i Staa, da vor kære Frue døde — — jeg taler rent ud — og først naar det kommer i Gang igen, bliver Præsten rigtig sig selv. Det er ikke let at rede Sagen med Ord, men det var, som en Kilde, der holder op at rinde, da hun forlod os, for hendes Kærlighed var saa stor og den rakte sig over hele Sognet, ogsaa i de smaa Ting, om Fruen forstaar, hvad jeg mener. Men Præsten havde altid Øjet fæstet paa Sjælene, og saa hjalp de hinanden. Da hun ikke mere sad i Dagligstuen, holdt han ikke af at være der, Klaveret blev ikke rørt og Gardinerne rulledes ned. Præsten indbød ingen Fremmede, dog var Alle, der kom af sig selv, velkomne og beværtedes gæstfrit, men han følte sig gladest i Ensomhed. En velsignet Andagtstund havde vi sammen, Morgen og Aften, men ved vore daglige Maaltider var han lidet talende, sommetider hel taus. — Se, Frue, hvor underligt Herren baner Vej for sine Børn. De trænger til Præsten, og han trænger til Dem. Deres Gerning her i Hjemmet ligger lige afstukken for Øjet.«
»Men jeg er ikke som min Moder var.«
»Sandt nok, Ingen kan lægge en Alen til sin Vækst, men det Arbejde, Herren paalægger os, giver han ogsaa Kraft til, det slaar aldrig fejl. — Saadan en dejlig Pige, Gud har givet Fruen, og nu det lille Barn oven i Købet. Fruen er rigtignok rig.«
Da Søren havde sagt dette, brast han i en voldsom, men næsten øjeblikkelig betvunget Graad og et Øjeblik efter var Ansigtet i de vante, rolige Folder.
»Tak, kære Søren, Du har gjort en god Gerning imod mig, Tak!«
Da Præsten en Stund efter kom tilbage fra sine Sygebesøg, tonede en af hans Yndlingssange ud til ham fra den aabne Havedør.
»Min søde Pige, hvor velsignet at have Dig her,« han kyssede hendes Pande.
»Jeg har rigtignok taget Vuggen ind, Fader, og sat den ved Sybordet, det maatte jeg vel nok?«
»Maatte! — Du er jo nu »vor Mor,« Du Kære.« —

Da Pastor Eriksen Pintsesøndag kom kørende hjem fra Anekset, løb en lille hvidklædt Pige ham i Møde. Vinden blæste Hatten af de brune Krøller, saa de hængte helt ned ad Nakken, men Barnet ændsede det ikke, for hun havde faaet Øje paa Vognen.
»Skal jeg holde?« spurgte Søren med en Skælm i Øjet.
Præsten nikkede og saa entrede Else opad Trinene og tog, forpustet, som hun var, med blussende Kinder og henrykt Mine Plads ved Morfars Side. Men ved Havelaagen under det svajende Birketræ stod den unge, sørgeklædte Frue med Margrethe paa Armen og viftede Velkommen. Et lyst, klart Udtryk hvilede over hendes blide Ansigt, et Udtryk, der stammede fra den Guds Fred, som overgaar al Forstand.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Værdsat</title>
    <id>2770</id>
    <revision>
      <id>5694</id>
      <timestamp>2006-12-01T15:25:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <comment>ny novelle af Levetzow</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Hjemkomsten]]
| næste=[[Ved Juletid og andre Fortællinger/Reklamer|Reklamer for andre bogudgivelser]]
| titel=Værdsat
| afsnit=Fra novellesamlingen [[Ved Juletid og andre Fortællinger]]
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}

&lt;center&gt;&lt;big&gt;&lt;big&gt;'''Værdsat.'''&lt;/big&gt;&lt;/big&gt;&lt;/center&gt;
&lt;poem&gt;
Amtsforvalter Lund stod i Havedøren og gav Ordre til Hustru og Datter, der havde Plads paa Grenebænken nedenfor Trappen. Han var en temmelig høj Mand, ikke egentlig svær, men dog noget fyldig. Haar og Skæg havde samme lysebrune Farve; Øjnene vare mørk graablaa med et bestemt Udtryk. Stemmen var myndig og havde i Øjeblikket en bydende Klang.
»Gangene skal rives i Haven. Kan I ikke faa fat paa Lugekonen, maa Pigen gøre det. At Stuerne og Bordet smykkes med Blomster, er en Selvfølge. Det sørger Du for, Else, og saa tager Du din hvide Kjole paa og det blaa Livbaand.«
»Min hvide Kjole er ikke strøget, Fader.« Den attenaarige Frøken Else, der havde Faderens Øjne, dog blidere og smukkere, saae uforfærdet og selvstændig ud, da hun kom med sin Indvending, men Faderen slog utaalmodig med Haanden.
Er den ikke strøget, saa stryger Du den. — Og Du, Marie, sørger for rigtig delikate Grøntsager til Mellemretten. Vinen har jeg selv sat frem; dette Velkomstmaaltid skulde helst være af første Skuffe. Knud skrev, at han vilde ind paa Hotellet og tale med mig der, før han kom herhen, saa jeg antager, at der bliver rigelig Tid til at faa Alt smukt og godt ordnet. Gæstekamret har jeg efterset og fundet efter Ønske, dog satte jeg en Kasse fine Cigarer ind og tog Biblen bort. Ikke fordi jeg tror Knud har Noget mod Biblen, det veed jeg, han ikke har, men jeg fandt,at det saae baade noget opstillet og barnagtigt ud, at den laa der paa Bordet ved Sengen. — Ja, Marie, saa stoler jeg paa, Du sørger for, at det Hele gaar som jeg ønsker.
Fru Lund saae venligt paa ham med sine store mørkeblaa Øjne.
»Vi skal gjøre os al Umage,« sagde hun. Men næppe var Faderen gaaet, før Frøken Elise stampede med sin fine, lille Fod.
»Hvorfor skal Alt sættes paa den anden Ende, Pigen tages fra Dig, naar Maden skal laves, og jeg tvinges til at stryge den dumme hvide Kjole? — Hvis det ikke er Tyranni saa« —
»Elise, Elise dog! Husk hvem Du taler om. — Jeg kalder det ikke Tyranni; det er en Form for Kærlighed. Din Fader ønsker at gøre sin Broder, som han ikke har set i over tyve Aar, alt det Gode han kan, og han ønsker at Hus, Hjem og Barn maa tækkes ham.«
»Jo, Tak, det er en dejlig Maade! — Hvordan var Onkel Knud før han rejste til Amerika, lignede han Fader?«
»Nej, det kan jeg egentlig ikke sige. Han var langt mørkere, end din Fader og saa var han indesluttet og tilbageholdende. Men nu maa vi tage fat, Elise, og ikke sinke hinanden. — Jeg synes det var dejligt, at se Fader saa forventningsfuld og glad. —
Amtsforvalteren gik imidlertid med rolige og dog raske Skridt henad ad Vejen, der førte til Købstaden, hvor han havde sit Kontor tæt ved Jærnbanestationen. Før han naaede Byen,vendte han sig et Par Gange om, saae efter hvorledes hans Villa tog sig ud, og satte sig ind i hvad Indtryk den vilde gøre paa Broderen. Solen skinnede paa Rødbøgen og den prægtige Sølvpoppel, det saae malerisk ud, og de tre høje, slanke Birketræer, paa den anden Side Huset,vare heller ikke til at foragte. Han nikkede fornøjet.
Men var det ikke Jærnbaneklokken, der ringede? — og hørtes ikke Togets Brusen i det Fjerne?
Saa ubehersket hurtigt havde han ikke gaaet i mange Aar, men Perronen naaedes ogsaa i god Tid, saa han fik rettet paa sin Dragt og viftet et Par Støvgran af det røde Ridderbaand, før Toget standsede.
»Knud, kære Knud!« med uforstilt Glæde tog han Broderen i Favn.
»Nej, hvor Du er uforandret Knud, min gamle Dreng! Lidt højere, mørkere, mandigere, men ellers den samme Skikkelse. Velkommen, velkommen! — Kendte Du mig straks?«
»Ikke straks, men nu, Du taler, kommer det gamle Udtryk mere og mere frem. Du er bleven fyldig, Viktor.«
»Ja, og halvgammel, ikke saadan en Ungersvend, som min Herr Broder. — Du vil altsaa først til Hotellet? — jeg respekterer dit Ønske, skønt jeg ikke forstaar det.« Han stak Broderens Arm ind i sin og skraaede over Torvet, hen til Stadens anseligste Bygning, det nye Hotel.
»Nej, se, hvor Hattene flyve af, naar Folk møder Dig. Du er nok blevet en stor Mand, Viktor.«
Amtsforvalteren smilede fornøjet, lod den guldknappede Stok gynge frem og tilbage, og sagde i en overlegen og en Smule selvbehagelig Tone:
»En stor Mand i en lille By, betyder ikke meget, veed Du nok. — Her er det, Du er meldt. — Opvarter, er Professorens Værelse i Orden? Godt!« Han lukkede Døren.
»Naa, saa har jeg Dig da endelig, Du kære, gamle Knud! —Du skrev, at det var et Besøg, men jeg haaber, at Du vil blive her i Danmark.«
»Nej, min Skolegerning derovre venter paa mig, den kan jeg ikke slippe. Vogt Dig, at jeg ikke stjæler din Søn og tager ham til Medhjælper.«
»Det var ikke det Værste, der kunde hænde, dog sker det næppe, da Knud Viktor allerede forbereder sig til at at blive Læge. — Men sig mig nu oprigtigt, Knud, hvorfor har Du ikke besøgt os før? Jeg knytter mig ikke let til Mennesker, staar nok i venskabeligt og selskabeligt Forhold til alle betydeligere Folk her i Byen, men har ikke en eneste Ven, rigtig Ven, uden Dig. Og jeg har saadan bedt, ja, tryglet Dig om at komme, men altid forgæves, indtil Du nu selv meldte Dig. Hvorfor har Du været ubevægelig?«
»Ja, hvorfor?« De store, mørke Øjne saae alvorligt og kærligt paa Broderen. »Kan Du slet ikke tænke Dig Grunden, Viktor? — Har Du virkelig ingen Ahnelse om den?
»Ikke den fjerneste.«
Professoren taug en Stund, saa lagde han Armen om Broderens Hals og sagde med dæmpet Stemme:
»Jeg elskede hende ogsaa.«
»Hende, hvem?« — Var det Marie, min Hustru?«
»Ja,« han bøjede Hovedet, »jeg havde elsket hende i Stilhed, længe før Du friede.«
»Og det har jeg ikke ahnet! —Aa, din Stakkel, saa det var derfor Du rejste. Men hvorfor kom Du ikke alligevel?« Tonen slog pludselig om og blev spøgende, »veed Du ikke, at det bedste Middel mod ulykkelig Kærlighed skal være, at gense den Elskede efter en halv Snes Aars Forløb.«
»Fy!« Broderen trak sig tilbage med Uvillie, derpaa sagde han med et blandet Udtryk af Harme og Sorg i Stemmen,« Du har da været god imod hende, Viktor?«
»Om jeg har, — hvem tror Du jeg er!«
»Tilgiv mig, Broder, men der var en underlig let Klang i dine Ord og det saarede mig, for hun er mig saa hellig.«
Han gik et Par Gange frem og tilbage i Stuen og begyndte saa igen:
»Efterhaanden som Aarene skred fik Sorgen en anden Karakter og da min Lærervirksomhed mellem de Unge kendelig velsignedes, forstod jeg tilsidst, at Gud Herren havde gjort Alt godt for mig og sat mig netop paa den Plads, hvor jeg kunde bruges. — Saa begyndte jeg at længes efter at gense Eder Alle, og jeg kunde — ja, jeg kunde virkelig — glæde mig over, at hun er din Hustru.— Jeg vidste jo ikke rigtig, om Du havde gennemskuet mig, og fandt,at jeg skyldte Dig dette Skriftemaal, derfor bad jeg om en Samtale paa Hotellet. — Gaa nu hjem,kære Viktor; jeg trænger til at være en Stund alene. — Omen Timestid kommer jeg saa med Kuffert og det Hele.«
»Gør det, Knud; jeg skal bestille Vogn til Dig.«
»Nej, Tak, jeg gaar helst. En stor Dreng kan komme trillende med Tøjet. Farvel saa længe, Viktor!« — Hils din Hustru fra mig.«
»Det skal jeg.«
Amtsforvalteren var underlig til Mode. Saa Broderen havde elsket hans Hustru, og Kærligheden var ikke kølnet i de mange Aar, den lyste ham endnu ud af Øjet, da han kaldte hendes Ægtefælde til Regnskab med sit ivrige Spørgmaal: Du har da været god imod hende. »Om jeg har,« lød Svaret jo med Liv, men nu trængte Spørgsmaalet sig igen frem:»har jeg virkelig?«
Han standsede et Øjeblik og trak Vejret dybt. Hvorfor kom han lige nu til at tænke paa Sønnen, den haabefulde unge Student, og paa de Ord, der vekslede imellem dem sidste Dag i Pintseferien. »Hvad tænker Du paa, Knud Viktor, havde han spurgt, da han traf Sønnen med Armen slynget om Birketræets hvide Stamme og Blikket ligesom seende ud i Fremtiden. »Jeg tænker paa min Moder,« lød Svaret, »og drømmer om den Lykke det vilde være at have hende i sit Hjem, faa Lov til at tjene hende, der altid tjener os Andre, og i Gjerning vise, hvor højt jeg elsker og ærer hende.« Det livfulde Udbrud havde ægget og saaret ham, og han svarede: »Men jeg, hvor skulde jeg være? Du slaar nok din Fader ihjel i Tankerne, for at Drømmen kan blive Virkelighed.«
»Nej Fader,« det klare oprigtige Øje saae ligeind i hans, »jeg tænkte slet ikke paa Dig i det Øjeblik, bare paa Moder.« »Naa saadan,«han lod som Ingenting, men følte et Stik i Hjertet og mente, at Sønnen kun daarligt paaskønnede den Fader han havde. Moderen var jo en god, blid Sjæl og en saare omhyggelig Hustru og Moder, men noget Særegent var hun da ellers ikke. — Og det vilde Broder enogsaa snart opdage.«
Han standsede igen og tænkte efter. Var hans egne Følelser da afkølede? Ja det kunde ikke nægtes, — og dog, hvis hun nu døder — Det gik igennem ham, Hvordan vilde Hjemmet være uden hende? Øde og tomt, Livet vilde ikke være værd at leve. »Har Du været god imod hende?« — Der var det igen. Ja vist har jeg, hun har ikke manglet Noget. Jo Kærlighed og Forstaaelse. Aa, Vrøvl, sagde han til sig selv og skyndte sig ind gennem Havelaagen.
»Hvor er Fruen, Stine? — Er Haven snart færdig?«
»Ja, om et Øjeblik. Fruen er i Køkkenet og steger Kyllingerne.«
Amtsforvalteren aabnede hurtigt Køkkendøren.
»Hvorfor trætter Du Dig med alt Dette, Marie? Du er ganske rød og ophedet. Det er jo Pigens Gerning og Elise maa da ogsaa kunne hjælpe, veed jeg.«
»Men, kære Viktor, Du satte dem jo selv i Arbejde, før Du gik. Elise er lige bleven færdig med Kjolen, og jeg sagde, at hun nu skulde klæde sig paa.«
»Men Du maa da ogsaa klæde Dig paa, jeg vil gerne at Du skal se godt ud.«
Han gjorde sig Umage for at se paa hende, som han havde set paa Villaen, med Broderens Øje. — Egentlig saae hun allerede godt ud, som hun stod der med sin slanke, fine Skikkelse og det rige mørkebrune Haar, der, paa et Par genstridige Smaakrøiler i Nakken og ved Tindingen nær, var samlet i en glindsende, treflettet Nakkeknude.
»Tag den Kjole paa, der klæder Dig bedst, Marie,« han ønskede, at Broderen maatte finde hende nogenlunde uforandret.
»Men Kære,« hun saae spørgende paa ham, »bryder Du Dig om det. Jeg veed nok, Du vil gerne se mig i en prydelig Dragt, men hvad der klæder« — hun smaalo.
»Udvalget er ikke stort,« lød Elises frejdige Stemme; hun var lige kommet ind og havde hørt Faderens Ord. »Du veed, Fader, at jeg raadede Dig til at give Moder et Par nye Kjoler, men da Du spurgte hende, om hun virkelig trængte til dem, sagde hun naturligvis nej.«
»Ja, for jeg havde Kjoler nok. — Sørg nu for Vaserne, Elise.« Hun gøs for et Sammenstød mellem Fader og Datter.
Den unge Pige, der saae sød ud i sin hvide Dragt, med det gyldenbrune Haar, de gode, klare Øjne og røde Kinder, fjernede sig tøvende, i det Faderen sagde: »Du maa klæde Dig om, Marie!«
»Ja, det vil jeg ogsaa, skøndt denne Kjole ser ganske net ud, naar jeg tager det hvide Køkkenforklæde af. Naa, der er Stine; det var lige tilpas, saa gaar jeg. — Du traf altsaa din Broder?«
»Ja, og jeg skal hilse Dig fra ham.«
»Skal Du virkelig? Det glæder mig.«
Amtsforvalteren saae forskende paa hende og sagde mut:. »Han maatte jo være en rigtig Tølper, hvis han ikke sendte Dig en Hilsen.«
»Ja, det har Du Ret i, saa det betyder vel ikke Stort. — Straks blev jeg saa glad, for jeg frygtede egentlig, at han havde Noget imod mig.«
»Hvorfor i Alverden skulde han have Noget mod Dig? — Hvad mener Du?«
»Jeg kendte jo din Broder godt og holdt meget af ham, vi havde altid været gode Venner, men vor Bryllupsdag var han underlig frastødende.«
»Hvordan det?«
»Han skulde jo snart rejse, og det var saa rimeligt, at han sad taus og alvorlig ved Bordet, men det gjorde mig dog ondt, og da vi senere spadserede i Haven, og jeg saae, at næsten alle de andre Herrer havde en Blomst i Knaphullet, plukkede jeg en Rosenknop og gik hen med den til ham, der stod ene støttet til et Træ. »Herr Broder,« sagde jeg og vilde stikke Blomsten i hans Kjole, men han trak sig hurtig tilbage, skød til min Haand og sagde afvisende: »Nej endnu ikke, der maa Tid til,« og saa skyndte han sig bort, men jeg følte mig saa tilbagestødt.«
»Hvorfor har Du ikke før fortalt mig dette?
»Men Kære, naar plager jeg Dig med mine smaa Bekymringer? At jeg heller ikke for nogen Pris vilde bringe Misstemning ind mellem Brødrene, kan Du nok vide. — Ja, saa gaar jeg; om ti Minuter skal jeg være her igen og efterse om Alt nu ogsaa er, som det skal være.«
Amtsforvalteren blev staaende paa en Plet, og tænkte efter. »Naar plager jeg Dig med mine smaa Bekymringer,« sagde hun, og kunde sige det med Sandhed. Men han plejede at bringe hver Ubehagelighed, Tilsidesættelse eller Fornærmelse, ja selv den ringeste, hjem med og lægge Byrden paa hende. Megen Anerkendelse og Udmærkelse havde han ogsaa bragt hjem, men det var udelukkende til Smykke for ham selv. Hvad maatte hun egentlig dømme om ham i sit inderste Hjerte? — Jeg holdt meget af din Broder, sagde hun, og den bævende Stemme forraadte, at Broderens frastødende Væsen havde voldt hende Sorg. Dersom Knud nu var kommet først, og havde faaet Ja, hvordan vilde hendes Liv saa have været?
Han gik utaalmodig frem og tilbage i Stuen, det var uvante Tanker, og de ydmyggede og pinte ham.
Naa, der kom hans Hustru igen. Dragten, en graa Lærredskjole, klædte hende; den var fin og smagfuld, i al sin Tarvelighed. Men den friske Rødme, Skorstensilden havde fremkaldt, var borte.
»Er Du rask, Marie, Du ser saa bleg ud.«
»Ikke blegere end ellers; jeg er fuldkommen rask.«
Amtsforvalteren grebes, trods denne Forsikring af en ubestemmelig Angst. Hendes Øjne vare saa klare og Hudfarven saa skær. Han havde ikke bemærket det før, men heller ikke set paa hende i lange Tider.
»Men Flaget?« lød pludseligt Elises Stemme, »vi maa da flage for Farbror Knud.«
»Nej,det er dog virkelig for galt!« Faderen foer op paa vant Vis, »har Du glemt det, Marie?« Blikket var harmfuldt, men afvæbnedes, da det mødte Hustruens blide, undskyldende Øje.
»Tilgiv, kære Viktor, det er en stor Skam! — Kald paa Stine, Elise, saa skal vi snart faa det op.« —
Det smukke, anselige Flag var lige bleven hejst, da Professoren kom. Husmoderen, der fastgjorde Snoren, saae ham ikke, men han saae hende,
»Velkommen, Knud, velkommen! — Marie, her er min Broder.«
»Velkommen!« Hun saae venligt, men dog noget frygtsomt, ligesom spørgende, paa Svogeren.
»Tak,« han bøjede sig og kyssede hendes Haand, derpaa sagde han i en bevæget, trohjertet Tone: »Maa jeg kalde Dig Søster, regne Dig for min Søster?«
»Ja, Tak,« svarere hun glad, tog den fremrakte Arm og saa gik de op til Huset. Amtsforvalteren saae taus til, derpaa hentede han Datteren.
»Her er vort Pigebarn,Knud,den lille Elise, jeg saa tidt har skrevet om. — Kys din Onkel, min Pige!«
»Nej, nej, hun skal være fri! — Hvor Du ligner din Fader, Barn.«
»Ja, det sige Alle. Knud Viktor ligner Moder. Det er kedeligt, at han ikke er hjemme, men vi vente ham snart.« Elise syntes godt om Onklens Ansigt og hele Fremtræden, og hun var ham taknemmelig fordi han selv havde afværget Kysset.
»Hvor Du ser ung ud!« Amtsforvalteren slog sin Broder paa Skulderen og betragtede ham nøje. I det Samme kom en underlig Tanke flyvende, der bragte ham til at udregne hvor gammel den Hjemvendte egentlig var. Fireogfyrre, og Elise kun atten. Det var en stor, stor Aldersforskel, men Sligt var hændet før og hos Knud vilde det noget selvraadige Barn være i de allerbedste Hænder. Ja, hvem vidste, hvad Dagene kunde bringe. —
Lidt efter samledes Familien ved Middagsbordet. Saa oplivet og glad havde Amtsforvalteren sjelden set sin Hustru. Var det Broderens forekommende og ærbødige Væsen, der gjorde hende frimodig og meddelsom, eller var Svogeren hende maaske kærere,end hun selv vidste? — En hidtil ukendt Følelse af hendes Værd greb ham. Laa der maaske skjulte Skatte i hendes Indre, Skatte,han ikke havde agtet paa, eller søgt efter og endnu mindre hævet. — Nu fortalte hun om sin Søn og Tilhørerens Ansigt lyste omkap med hendes eget. Dette var ham saa fremmed; han plejede altid, enten Familien var ene, eller havde Gæster, at være Den, der udelukkende ledede Samtalen, medens Hustruen stilfærdigt og forekommende passede en Værtindes Pligter.Alle Øjne vare i Reglen vendte mod ham, men i Dag! — Her maatte brydes ind, han slog paa Glasset.
»Jeg foreslaar en Velkomstskaal! Men dit Glas er jo vendt om, Knud, er Du Afholdsmand?«
»Ja, men der kan udmærket godt drikkes Velkomstskaal i Vand, ikke sandt, liden Elise? Jeg ser, at Du ogsaa har vendt dit Glas.«
Men hun kan vende det om igen, naar hendes Fader ønsker det. Saadant et dumt Indfald!— Tro ikke, at jeg taler til Dig, kære Knud, Du er en Mand og har dine Grunde. — Fruen vil maaske heller ikke have Vin?« Han begyndte at blive ærgerlig.
»Jo Tak, en lille Draabe med Dig.« Hun saa mildt paa ham, for hun var ham saa usigelig taknemmelig. Det maatte jo være paa Grund af af den kærlige Maade, hvorpaa han havde omtalt hende i sine Breve, at Broderen viste sig saa imødekommende og elskværdig.
Kaffen serveredes i Lindelysthuset nede i Haven. Elise, der stod i den buede Indgang og saae op mod Huset, traadte pludseligt et Skridt tilbage og samtidig kom en stor, lysebrun Hund farende.
»Stille Rolf, stille!« En høj, ung Mand med Studenterhue paa, nærmede sig hilsende.
Elise nikkede fortroligt, Moderen sagde venligt: »Velkommen Student Larsen,« men Amtsforvalteren rynkede sine Bryn og hilste saa knapt, somhilses kan.
»Knud Viktor har bedt mig bringe hans Forældre og Søster mange Hilsner. Han haaber at komme sidst i næste Uge. Detvar lidt trangt for ham, at han ikke kunde følge med mig, for han længes hjem.«
»Naa det gør han. — Sæt Dem ned Student Larsen og drik Kaffe med os.« Elise gjorde Plads, men en Haand bevægelse af hendes Fader standsede Studenten. »Jeg kan ikke opfordre Dem til at blive, Larsen, min Broder, Professor Lund, er lige kommen og vi ere efter mange Aars Adskillelse første Gang samlede. At en Fremmeds Nærværelse ikke kan Andet end virke forstyrrende, maa De selv kunne indse. Naar Knud Viktor kommer hjem, staar det Dem selvfølgelig frit for at besøge ham« — Stærkt Eftertryk paa ham.
Blodet foer den unge Mand til Hovedet, og Stemmen skælvede en lille Smule, idet han svarede; »Undskyld, jeg vidste ikke, at Professoren ventedes og endnu mindre, at han allerede var kommen. Knud Viktor bad mig bringe Hilsen og det har jeg nu gjort.« Han bukkede høfligt og skyndte sig bort. Men Fru Lund raabte med sin blide, bløde Stemme: »Tak for den velkomne Hilsen. Tak for Alt, hvad De har været, og er, for vor Søn.«
Amtsforvalteren saae ud som en Tordensky; havde Broderen ikke siddet ved Husmoderens Side, var Uvejret brudt løs. Og se, Datteren fulgte sandelig Studenten lige til Havelaagen, rakte ham Haanden og klappede den brune Hund.
»Elise! — Jeg finder det er en altfor stor Opmærksomhed, Du viser den unge Fyr ved at følge ham ud.«
»Da Du havde vist ham Døren, Fader, vilde jeg dog i det Mindste følge ham hen til den.« Hendes Kind blussede og Øjet var fuldt af Taarer.
Professoren saae kærligt paa hende. »Du gjorde, hvad jeg havde Lyst til at gøre, Barn. — Naar Nogen ser i den Grad fordringsløs og beskeden ud, forstaar jeg ikke, man kan nænne at støde dem bort. Du maa ikke tage mig det ilde op, Viktor, men det gjorde mig ligefrem ondt, at Du saadan affærdigede ham.«
»Ja, ja,« Amtforvalteren nikkede hemmelighedsfuldt, »der kan være flere Grunde til min Opførsel, end Du veed, men jeg synes nu, at den anførte Grund var tilstrækkelig. — Maa jeg byde Dig en Cigar?«
»Tak, jeg ryger ikke. — Er den unge Larsen her fra Byen?
Ja, han er. Knud Viktor og han gik i Skole sammen, derfra skriver Bekendtskabet sig. Forældrene hører ikke til vor Omgangskreds. Faderen er Skibskaptein og Folk kalde ham spotvis den hellige Skipper. Konen er en ganske jevn og tarvelig Kvinde.« »Hun er en Præstedatter, kære Viktor.« »Naa saa, ja det kender jeg ikke Noget til, og det kan da ikke heller interessere Knud.«
»Jo det kan, for jeg synes særlig godt om den unge Mands ærlige, aabne Ansigt og hele Personlighed. Du maa huske, det er mit Fag at arbejde paa saadanne unge Knøse og lede dem hen til Herren. For det er Maalet, det inderste Maal, i al min Stræben.«
Elise saae paa sin Farbror med taknemlige Øjne og Moderen udbrød: »Hvor det glæder mig usigeligt at høre.Du maa fortælle os meget mere om din Virksomhed ved Akademiet, kære Knud. Hvad Student Larsen angaar, har Du opfattet ham fuldkommen rigtigt, han er baade et begavet og et godt, velsignet Menneske.«
»Husherren rynkede igen Brynene. Saa frit og uforbeholdent plejede hans Hustru ikke at tale, og hvor faldt det fortrolige Du, og ogsaa Navnet, let og naturligt i hendes Mund. —
»Skal vi ikke gaa en Tur, Viktor? Broderen lagde sin Haand paa hans Skulder; »jeg havde stor Lyst til at gense den gamle Egehøj, og lægge Vejen derop, om ad Bakkestien, hvor vi to Drenge gerne fandt hen i Frikvarteret og spiste vor Frokost i Skyggen af et gammelt Hyldetræ. Gaar Du med, kære Marie,« Stemmen var hensynsfuld og ærbodig »saa skal jeg fortælle Alt, hvad I blot vil høre, om Akademiet, som min Læreanstalt jo kaldes.« —
Amtsforvalteren tændte sin Cigar og gav sig paa Vej med de Andre, medens en underlig bitter Følelse af Selvbebrejdelse, en Følelse, dervar ham saa ukendt, blandede sig i Glæden over Broderens Nærværelse.
Skøndt Talen ofte henvendtes til ham,og han svarede, hvad der kunde være passende, følte han sig dog ligesom udenfor det Hele. Elise spurgte om flere Ting og Moderen spurgte ogsaa, medens Interessen lyste hende ud af Øjnene. Og hvor Broderen kunde svare! — Det var for ham, som havde han selv drejet sig rundt i en lille Kreds,alle disse mange Aar,uden at være kommen et Haarsbred videre. Med Et fik han Lyst til at afbryde Samtalen, tiltrække sig Hustruens Opmærksomhed, igen blive Centrum.
»Tag min Arm, Marie, Vejen her er stejl.«
Hun saae forundret paa ham og det glade, næsten undselige Smil hvormed Armen modtoges, mindede ham om første Gang han, efter at have faaet et blysomt Ja, lagde hendes Arm i sin og følte sig som en Sejervinder. Havde hun i Aarenes Løb forspildt hans Kærlighed? Nej, nej, nej, men den var ligesom bleven borte i Egenkærlighedens Alt opslugende Dyb. —
»Skal vi standse et Øjeblik,« Fru Lund trak Vejret.
»Er Du træt, Marie?« Han betragtede hende nøje. Hun saae ikke daarlig ud i dette Øjeblik, Varmen, den raske Gang og livfulde Samtale havde farvet Kinderne røde.
»Nej, ikke træt, svarede hun, men en lille Smule forpustet. — Jeg er saa uvant med at gaa Ture.«
»Saa tage vi det med Ro. Lade de to unge Mennesker,« han pegede paa Professoren og Elise, »storme i Forvejen og komme i jevn Skridtgang bagefter.«
Fru Lund løftede Hovedet og saae paa ham og det gjorde Elise ogsaa, for hans Stemme lød anderledes, end den plejede. Men Professoren sagde muntert: »Nej, mange Tak, tror Du Elise og jeg vil undvære Eders Selskab. — Men hvor kan det være, at I ere uvante med at gaa Ture, her i denne smukke Egn?«
»Viktor spadserer hver Dag og det gør Elise ogsaa, det er bare mig, der er doven.«
»Skal vi ikke snarere sige flittig, Moder, altfor flittig,det er mere overensstemmende med Sandheden. — Jeg kan næsten aldrig faa Moder til at slippe Arbejdet og gaa ud med mig.«
»Og din Fader kan heller ikke?« »Jo, naar han bad hende om at gaa, gik hun straks, men han foretrækker nok at gaa ene.«
Det lød misbilligende og Moderen tilføjede hurtigt:
»Naar man gaar alene,tænker man bedst,Fader har saa Meget at tænke paa.« Elise svarede ikke, men hendes unge, letbevægelige Ansigt fik et mindre velvilligt Udtryk.
»Støt Dig paa min Arm, Marie, tyng ordentlig til, ellers er det jo ingen Hjælp. Blot Bænken oppe paa Højen nu maa være ledig. Jeg synes det er, som puslede Noget deroppe mellem Buskene.«
»Det er blot en Hund, Fader.« Professoren med sit skarpe Syngen kendte den lysebrune Hund, der havde vist sig i Haven.
»Bænken er optaget,« sagde han, »der sidder en Herre med Kikkert og en strikkende Dame, og oppe paa Udsigtstilladset staar en rank, ung Gut med Studenterhue paa. Nu kom den af, han har kendt os.«
»Lad os dreje om ad Stien til Venstre,« Amtforvalteren var ærgerlig, »der staar en Bænk paa den anden Side Højen, hvor jeg haaber, vi kan faa Lov til at sidde i Fred.«
»Vi kan godt gaa op paa Højen, Fader, Kaptejnen har skruet Kikkerten sammen og Fru Larsen rejst sig og puttet Strikketøjet i Tasken. De gaa den anden Vej ned og Bænken er tom. — De sad saa hyggeligt og rart, nu har vi forstyrret den Glæde!«
»Det gør mindre, naar din Moder trænger til at hvile ud. — Hvad vil den Hund os! Lad dog vær at kæle for den, Elise! Jeg vil ikke vide af det!«
»Saadan Noget kan Du ikke forbyde mig. — Det er rigtignok godt, at jeg er fyldt atten Aar og har Frihed til at rejse hvorhen jeg vil!«
»Elise dog!« Moderen lagde sin Haand paa den ophidsede Piges Arm, »hvad tror Du, din Farbror tænker om Dig?«
»Jeg veed hvad han tænker,« Faderen saae strengt paa hende, »Elise ligner ikke sin Moder, tænker han.«
»Og deri harhan Ret,jeg slægter min Fader paa, hararvethans Natur. — Men der ligger jo en af Fru Larsens Strikkepinde og blinker i Græsset, den maa hun have tabt.Jeg løber ned med den, Moder!«Og hurtig som et Lyn løbhun nedad Højens stejle Skraaning, men Moderen raabte: »Hils mange Gange fra mig,« og dette Udraab satte ligesom Tilladelsens Stempel paa den unge Piges Løb.
»Hvad dømmer Du om hende, Knud?« Amtsforvalteren var vred.
»Der er Stof i hende til en god og dygtig Kvinde,« lød Svaret, »men skal hun bastes og bindes, kommer Trodsigheden frem.«
»Kan være, Du har Ret,« han var glad over at Broderen syntes om hende. — Ja kunde det ske!
Elise fik en blidere Medfart ved Tilbagekomsten, end hun havde ventet.
»Hvad tænker Knud Viktors Ven at ville være?« spurgte Professoren senere.
»Skolemand, Farbror. Aa han er saa fuld af nye Ideer og Planer, men ogsaa fuld af Lærelyst og Respekt for alt det Gamle, der duer.«
»Hvor veed Du det?« Amtsforvalteren rejste sig.
»Jeg veed det fra Knud Viktor og ogsaa« hun saae Faderen lige ind i Øjet, »fra ham selv.«
»Det kunde more mig at tale rigtigt med ham« sagde Professoren, og tilføjede, »vi mødes vel nok, for jeg tænker at blive her en god Stund, hvis I da vil have mig?«
»Om vi vil!« Svigerinden talte med Liv, »Viktor har jo længtes efter Dig i alle disse Aar.«
Professoren lagde sin Arm om Broderens Hals.
»Ja, Gud ske Lov,« sagde han varmt, »det Drengevenskab, der bandt os to Brødre sammen, er uforandret.«
Amtsforvalteren svarede ikke, men trykkede Broderens Haand fast, og følte sig inderst inde, uværdig til hans Venskab. — »Du har da væretgod imod hende!« Det var som Spørgsmaalet forfulgte ham.
Solen begyndte nu at dale i gyldne og purpurfarvede Skyer, der efterhaanden som de stege opad, bleve rosenrøde. Fuglene kvidrede Godnat, paa Lærkerne nær, der endnu ikke vare trætte af den lange, dejlige Sommerdag.
»Duggen falder Marie, det er bedst vi gaa hjem.«—
Kort efter Hjemkomsten bød Professoren Godnat og gik fulgt af Broderen op paa Gæstekamret.
»Nej, hvor her er hyggeligt inde, og saa friskt med alle de aabne Vinduer. Tænd dog ikke Lysene, kære Viktor, saadan en herlig Sommeraften. Nymaanen, der staar over Birketræerne ligner jo ganske en lille hvid Sky, saa lys er Himlen endnu. — Tak for denne skønne Dag! Det er den bedste i mit Liv, tror jeg.«
»Tak selv, Knud,« han omfavnede Broderen og spurgte saa noget usikkert: »Fandt Du hende forandret?«
»Ja, noget, dog ikke nær saa meget, som man skulde tro. Den hellige Ild brænder lige klart.«
Amtsforvalteren saae urolig op. »Synes Du ikke hun saae svag ud, ængstelig svag?«
»Nej slet ikke, det faldt mig ikke ind.«
»Hørte Du ikke, at hun hostede? Doktoren sagde i Vinter, at han ikke holdt af hendes Hoste, men jeg lagde ingen Vægt derpaa, dog i Gaar hostede hun gentagne Gange.«
»Det maa ikke ængste Dig,« Professoren smilede,»for det var udelukkende din Cigars Skyld. Hver Gang
Røgen bølgede hen imod hende, kom Hosten. Jeg havde den største Lyst til at slaa Dig Cigaren ud af Munden, Viktor, men maatte jo dy mig. — Nej, egentlig svag synes jeg ikke hun ser ud, men — tør jeg sige hvad jeg mener?«
»Ja, sig bare frem, hvor slemt det end er.«
»Det er ikke slemt. — Jeg synes blot, at hun ligner en Plante, der har for lidt Plads og trænger til mere Luft, Lys og Vand for at kunne udfolde sig i al sin Herlighed. Men underlig skønt er det, at se en Kvinde i hendes Alder — hun er jo kun to Aar yngre end mig — saa frisk, umiddelbar og uberørt af Verdens Væsen.«
»Ja, det er hun!« Amtsforvalteren havde undertiden sagt til hende — dog ikke som en Ros, men som en Anklage — »Du ligner ikke de Andre.«
»Du synes altsaa virkelig, at hun ikke ser syg ud? — Hvad Du sagde om Cigarrøgen beroliger mig unegtelig, skøndt det blotter min tølperagtige Opførsel.«
»Du tænkte ikke paa hende, det er hele Sagen, men hun tænker vist altid paa Dig. — Ja, saa Godnat, Viktor, og Tak igen. Gud Herren velsigne Jer Allesammen!«
Idet Amtsforvalteren forlod Stuen saae han, at Cigarkassen var sat bort og Broderens Lommebibel lagt paa det lille Bord ved Sengen.
Da han kom ned, var Elise gaaet til Ro, men Fru Lund stod endnu ude paa Verandaen og nød Aftensvalen.
»Det har været en dejlig Dag,« sagde ogsaa hun.
»Den bedste i dit Liv, kanske?« Stemmen var rolig,men det blussede op i hans Indre.
»Nej,nej, langtfra, men en af de bedste.«
»Hvad for en Dag, var da den bedste?«
»Det kan Du nok tænke.«
»Nej, jeg kan ikke, sig det.«
»Den Dag Du spurgte mig, om vi skulde følges ad Livet igennem.«
»Naa den,« han tog hendes Haand, »kom ind Marie, og sæt Dig her hos mig, det lufter koldt derude paa Verandaen. — Svar mig oprigtigt, hvis det nu ikke havde været mig, men Knud, der havde spurgt Dig, hvad saa?«
»Det havde været forfærdelig sørgeligt!«
»Hvorfor det? — Han var jo hundrede Gange bedre end jeg, og havde gjort dig langt lykkeligere.«
»Men Viktor dog, jeg holdt jo af Dig.«
»Og Du tør paastaa, at Du vilde have givet ham Afslag?«
»Ja, det var jeg da nødt til, naar jeg elskede en Anden, — elskede Dig.«
En ubeskrivelig Følelse af Lykke greb Amtsforvalteren,da hun næsten undseligt hviskede dette. Han kendte ikke sig selv igen og havde nær bedt hende gentage Ordene, dog gjorde han det ikke, derimod spurgte han: Men nu, Marie, nu, hvordan ere dine Følelser nu?«
»Mine!« svarede hum blot, men der laa aarlange Lidelser bag ved det sagte Udbrud, der efterfulgtes af en Stille dyb Graad.
»Men, Kære, hvad er Dette!«Han lagde Armen om hendes Liv og trak hende til sig.
»Jo, Viktor, jeg har tidt mærket, at dine Følelser vare forandrede. Du troede fra først af, at jeg indeholdt mere, vilde kunne dele alle dine Interesser og Glæder.Og da jeg slet ikke passede til, eller fandt Smag i Selskabslivet og, i det Hele, var saa jevnt begavet og højst almindelig, blev Du skuffet, og saa gav Du mig Lov til at blive hjemme hos Børnene, og det takker jeg Dig inderligt for. Vi Tre havde et velsignet Samliv, men jeg længtes dog altid efter Dig. Og naar Du saa kom og fortalte om Selskabet, for det gjorde du gerne,og jeg hørte Dig sige om En og Anden: Det var en Dame, man havde Fornøjelse af at tale med, følte jeg mig saa uforstaaet og blev saa bedrøvet, for alt Det, jeg havde at sige, vilde ikke være nogen Fornøjelse for Dig at høre, og derfor blev det ikke sagt. — Men i Dag er Du ganske anderledes, Du er jo ligefrem kærlig, og saa brød alt Dette frem. — Du maa ikke ynke mig, Herren har været min Trøst fra Dag til Dag, han har hjulpet mig gennem Alt, og han vil ogsaa opfylde min Bøn, lede og bøje alle vore Hjerter til vi helt blive hans.«
»Men Du maa ikke forlade os, Marie! ikke rejse derhen, hvor Du egentlig hører hjemme. Børnene er saa unge endnu og trænge til Dig, — og jeg har meget at gøre godt igen. Stands mig ikke, og sig mig ikke imod! Jeg længes efter og trænger til at anklage mig selv.«.
Og saa kom det som en Strøm. Bindet var taget fra Øjet, han saae sig selv, som han var, og havde været, i Forhold til hende, og blottede nu det Sete uden Skaansel.
»Du, Marie, har været et lysende Eksempel for vore Børn, jeg et afskrækkende. Knud Viktor,i det Mindste,har dit Sindelag og ingen af mine Fejl.«
»Duhar været med til at lære Børnene Sandruhed og Ærlighed, jo, kære Viktor det har Du, og altid har Du været hæderlig og retsindig til det Yderste.«
»Og dog har jeg levet i Selvtilfredshedens nedværdigende Løgn. — Hvorfor,« han talte heftigt, »hjalp Du mig ikke ud derfra, hvorfor sagde Du det ikke.«
»Ja, det burde jeg have gjort, men Du tilbageviste, enhver, selv den mildeste, Bebrejdelse, saa hver Gang jeg prøvede at gøre det, følte jeg min Afmagt. Men det var galt, det vidste jeg, og det pinte mig.« Hun saae undskyldende og bedende op til ham. Han svarede ikke, men spurgte igen, det var ligesom han ikke kunde slippe Ængstelsen: Er Du virkelig rask? Jeg er saa bange, at Du skal flyve fra os.« Derpaa tog han hendes Haand, klappede den sagte og førte den til sine Læber. Broderen havde kysset den, det vilde han ogsaa gøre, for det var dog hans Haand.
Fru Lund var til Mode som en Drømmende. Var dette Virkelighed, vilde det vedvare?
Men Amtsforvalteren gik Time efter Time frem og tilbage i Havens Gange og holdt Regnskab med sig selv. Det var udelukkende hans Skyld, at Planten, Broderen talte om, ikke havde faaet Plads, Luft, Lys og Vand nok. Knud Viktor havde følt det og ønsket at kunne løfte Moderen op paa Højsædet, men det var ikke Sønnen, der skulde gøre dette, det tilkom ham selv, hendes Ægtefælle, og det var i hendes eget Hjem, at Højsædet skulde rejses.
Men hvis det nu var for sent? — Angsten greb ham igen, det var som saae han hende ligge hvid og stille paa et blomstersmykket Leje.
»Herre i Himlen, forbarm Dig og lad mig beholde hende!« Raabet kom fra Hjertets inderste Dyb.
Hvor det lettede! Paa den Maade havde han aldrig bedet før. Hvad havde hans regelmæssig holdte Morgen og Aftenbøn, der egentlig Intet begærede og heller Intet fik, været Andet,end en Fornærmelse mod den levende, hellige Gud.
Selvanklagen kom nu fra den rette Side, og han følte sig skyldig til Død og Dom, men samtidig fornam han, at en frelsende Haand var udrakt for at bjerge hans Sjæl.

Da Amtsforvalteren vaagnede næste Morgen, var Solen allerede højt oppe paa Himlen. Han tog hurtig det vante Styrtebad og klædte sig paa i en Fart. Det gnavne Morgenhumeur, der plejede at gribe de ubetydeligste Anledninger til Berettigelse af misfornøjede Udbrud, meldte sig ikke. Derimod længtes han efter at se sin Hustru, faa talt med hende, begynde det nye Liv.
Der hang den lysegraa Kjole og det hvide broderede Forklæde, hun havde baaret Aftenen i Forvejen, »Aa, Gud ske Lov, hun skulde bære det igen i Dag, det var ikke en Afdøds Efterladenskab.«
»Godmorgen, Fader!«Elise mødte ham i Gangen, »Farbror Knud er allerede ude at spadsere, hvad synes Du?«
»Jeg synes, at Du skulde have gaaet med,« svarede han, men tænkte i det Samme: Aa, nej, nej, lad mig dog ikke prøve paa at bøje denne kraftige unge Gren, saa den knækker. Desuden forstaar jeg nu, at der i Knuds Hjerte hverken er Lyst til, eller Plads for, et eget Hjemliv. —
»Hvor er din Moder, Elise?«
»Moder har plukket et stort Fad Jordbær og sidder nu i Lysthuset og piller det Grønne fra.«
»At sidde stille med vaade Fødder kan ikke gaa an,« han ilede derud.
»Marie dog, hvor kan det falde Dig ind at plukke Jordbær, naar Duggen driver henad Græs og Blade?«
»Men, kære Viktor, naar tænker Du paa Sligt.« Hun fik Taarer i Øjet, men holdt dem tappert tilbage og forklarede; »jeg havde Trætøfler over Skoene og blev slet ikke vaad.«
»Virkelig ikke? Kan jeg stole paa Dig?«
Hun nikkede.
»Slip nu Arbejdet og lad Elise gøre Resten. Vi fik ikke talt ud i Gaar.« Han tog hendes Haand og førte hende ned til Grenebænken under Birketræerne, saa lagde han Armen om hendes Liv og hviskede: »Jeg har ikke været god imod Dig Marie, det maa siges igen, siges rent ud.«
»Aa Viktor!« svarede hun blot og brast saa i den samme stille, fromme,taalmodige Graad, hun havde grædt Aftenen i Forvejen, en Graad, der,somførsagt, aabenbarede ham,Alt hvad hun havde lidt i de mange, lange Aar. Han lagde hendes Hoved til sin Skulder, kyssede hendes Øjenlaag og lod hende græde ud.Først da hun rettede sig, sagde han:
»Min Synd mod Dig, udsprang af min Synd mod Gud, nu veed jeg det.Det nytter ikke at forsage den Ondes udvortes Gerninger,naar man ikke forsager hans Væsen,og det gjorde jeg ikke.Der gik et Lys op for mig i Nat, og jeg fik mig selv at se i dybere Forstand, end i Gaar, for nu galdt det Forholdet til Herren i det Høje.«
»Og han,« hendes Stemme havde en stille Sejersklang, »der tændte det Lys, vil føre Dig fremad Skridt for Skridt. I Morges tænkte jeg, hvordan vil min Husbond nu være, naar vi mødes, vil den vidunderlige Lykke, jeg følte i Aftes, vare ved, og jeg bævede en Smule. Men nu frygter jeg ikke, naar vi begge hvile i Gud Herrens Haand ere vi godt hjulpne. — Saa Du holder virkelig af mig, Du kære, stormægtige Mand?«
»Ingen paa Jorden, heller ikke Knud Viktor, holder saa meget af Dig, som jeg gør, men med Stormægtigheden er det forbi, den skal trevles op, rives ud, Du maa hjælpe mig.«
»Godmorgen, Godmorgen!« Professor Lund stod udenfor Haven nede paa Landevejen. Student Larsen, der fulgte med ham, holdt sig i Afstand, men Rolf, som havde øjnet Elise ved Havelaagen, styrtede med glade Krumspring henimod hende.
Fru Lund bøjede sig tæt til Mandens Øre. »Maa jeg bede ham blive til Frokost, Viktor?«
»Kære Frue Du har altid Frihed til at indbyde Gæster. Det er kun den med Husets Forsyning ubekendte Gemal, der har at spørge.«
Hun rystede paa Hovedet og lo. Hvor vare hendes Øjne milde og søde, han havde glemt det,men saae det nu igen.
»Sig det, selv, Viktor, men husk, saa er Døren aabnet og kan ikke lukkes mere.« »Og du billiger, at den aabnes?« »Ja, fuldtud.«
Han nikkede, rømmede sig en Smule, for det faldt ikke saa ganske let, og begyndte:
»Gaa ikke,Student Larsen,men spis Frokost med os. Min Broder vil vist gerne fortsætte Samtalen.«
»Unægtelig,« lød det fornøjede Svar, og de to Herrer gik ind igennem Laagen, der holdtes aaben af Elise.
Frokostbordet dækkedes nede i Haven, og Husets Datter løb, fulgt af den glade Rolf, frem og tilbage med Kurve og Bakker. Hvor her er velsignet!« Professoren lagde sin Haand paa Broderens Arm, »der er noget underlig vederkvægende ved Hjemlivets Hygge. — Nej, Du maa ikke beklage mig, Viktor,jeg er glad og taknemlig over min Lod, men tænkte«—
»Hvad tænkte Du?«
»Det knytter sig til Noget, Student Larsen og jeg talte om. — Maa jeg sige det?«
Den Tiltalte nikkede, og Elise,der stod paa Spring, lod Ro falde paa.
»Efter først at have talt vidt og bredt om vor fælles Hovedinteresse, de Unges Undervisning og Udvikling i det Hele, spurgte jeg Student Larsen om han ikke, efter endt Eksamen, vilde sætte sig ind i min Maade at arbejde paa, og det havde han Lyst til. Hvis det saa gik, hvad jeg næsten tør staa inde for, at det vilde, kunde han jo overtage en Del af Arbejdet. Og saa tænkte jeg mig, at hans Hustru — hvis han fik en Hustru — kunde være Akademiets Madmoder, saa den Hjemhygge der savnes, vilde blive os til Del. — Hvad siger min Svigerinde hertil?«
»Kan en ung Pige i Herrens Navn med glad Hjerte forlade Slægt og Venner for at ægte den Mand, hun holder af, synes jeg hun skal gøre det. — Naar vil De op til Eksamen, Student Larsen? — Jeg troede ikke det var nær forstaaende.«
»Nej, det er ogsaa først til næste Aarr men saa vil Professoren straks tage imod mig — imod os,hvis vi er To.«
Han saae bedende paa Elise, og hun besvarede Blikket, de havde allerede i nogen Tid forstaaet hinanden.
Men Faderen undredes i sit stille Sind over hvor sælsomt Herren slynger sine Børns Veje. Selv havde han undt Broderen at faa Elise derover, som en Erstatning for hvad han havde lidt og savnet. Og saa vilde hun ogsaa komme, med al sin rige Naturs Liv og Varme, men hun vilde komme som Datter, ikke som Hustru. Først nu, da hans egen Kærlighed var genvakt, forstod han, at ingen Kvinde paa Jorden, men kun det Kaldt Gud havde betroet ham, kunde fylde den tomme Plads i Broderens Hjerte.
»Hvad siger Du, Viktor,« Professoren saae ham ind i Øjet.
»Danmark har ogsaa Brug for gode Kræfter, men jeg siger alligevel, rejs i Guds Navn,« han rakte Student Larsen sin Haand.


Da Knud Viktor en Ugestid senere indfandt sig, kendte kan ikke Hjemmet igen. Der var en stille Glæde over hans højtelskede Moders hele Væsen og Væren, der lyste op hvor hun blot viste sig. Hvad Elise angik, syntes hun ham langt mildere og medgørligere end før, og Faderen forekom ham som omskabt.
»Du er da rask Fader,« spurgte han første Aften, »Du ser nok glad ud, men er saa stille.«
Amtsforvalteren, der stod nede i Haven og saae ud over Egnen, vendte sig om imod ham.
»Jeg er fuldkommen rask, men din Moder, hvad siger Du om din Moder?«
»Moder er jo formelig blomstret op, det maa Du da kunne se, Fader.«
»Jeg vil nødig skræmme Dig, Knud Viktor, men den fine, zarte Rødme er ikke altid et Sundhedstegn.«
»Nej, men det er en anden Rødme; at Moder er raskere, end hun har været i flere Aar, kan jeg,som vordende Læge, sige med Vished. Men Du er bleven mager,kære Fader,« han lagde Armen om Faderens Hals.
»Nu skal jeg fortælle Dig Noget,min Dreng, din Fader er bleven opereret. Du gjorde selv, sidst Du var her, det første Snit,mendet gik ikke dybtnok. Senere fuldendtes Operationen og Saaret er nu næsten lægt, men Arret beholder jeg alle mine Dage. Det skal minde mig om, at Gud Herren, i sin store Naade, selv greb ind og standsede Blodforgiftningen før Livet var lagt øde.«
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Hans Christensen Sthen</title>
    <id>2772</id>
    <revision>
      <id>5700</id>
      <timestamp>2006-12-02T13:18:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Hans Christensen Sthen
|Datoer= (1544 – 1610)
|GemUnder=Sthen, Hans Christensen
|Wikipedia=Hans Christensen Sthen
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Dansk præst og salmedigter
|TOC=
|Billede=Emblem Sthen snhn foto 01.jpg
}}

*[[Den mørke nat forgangen er]] (1591)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer</title>
    <id>2773</id>
    <revision>
      <id>5706</id>
      <timestamp>2006-12-02T16:09:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>svensk-&gt;dansk</comment>
      <text xml:space="preserve">''':De troende Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer''' er det sidste afsnit i det lille værk ''De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den Foragtede JESUS af Nazareth, i Sin blodige Lidelse og bittre Korsens Død'', en lille bog i pietisisk ånd med tyskt ursprung. Trykt hos [[Nicolas Møller]] , Kiøbenhavn 1758. De første 70 sider inholder 100 § med religiøse udviklinger og fordybninger, samt henvisninger i noter til tyske og danske teologer. 

De 14 salmetekster omfatter siderne 70 -79 og afsluttes med:

::::'''Imprimatur'''
:::'''In Fidem Protocolli Facultatis Theologicæ'''
::::'''[[J. Otto Bang|J. OTTO BANG, Dr.]]'''


Den sidste side inholder reklamer for andre &quot;Opbyggelige og aanderlige Bøger&quot;, som i lighed med denne bog solgtes på det Kongl. Weysenhuus-Boglade i København.


[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Ahasverus Fritsch</title>
    <id>2774</id>
    <revision>
      <id>5712</id>
      <timestamp>2006-12-02T16:46:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oprettet</comment>
      <text xml:space="preserve">{{Forfatter
|Navn=Ahasverus Fritsch
|Datoer= (16. december 1629 – 24. august 1701)
|GemUnder=Fritsch, Ahasverus
|Wikipedia=
|Wikiquote=
|Wikicommons=
|Biografi=Tysk digter og komponist
|TOC=
|Billede=
}}

*[[Korsfæste Frelsere!]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Autosumm-new</title>
    <id>2775</id>
    <revision>
      <id>5730</id>
      <timestamp>2006-12-02T17:28:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Ny side: $1</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Category-media-count</title>
    <id>2776</id>
    <revision>
      <id>5732</id>
      <timestamp>2006-12-02T17:32:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>en fil -&gt; én fil</comment>
      <text xml:space="preserve">Der er {{PLURAL:$1|én fil|$1 filer}} i denne kategori.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Elisabeth</title>
    <id>2779</id>
    <revision>
      <id>5778</id>
      <timestamp>2006-12-17T11:07:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>linkret</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[To Fortællinger|Titelblad]]
| næste=[[Professorens Huus]]
| titel=Elisabeth
| afsnit=Fra novellesamlingen [[To Fortællinger]]
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}
__TOC__
&lt;center&gt;&lt;font size=&quot;4&quot;&gt;Elisabeth.&lt;/font&gt;&lt;/center&gt;

== Første Kapitel. ==
&lt;poem&gt;Solen stak lige ind i vor lille Dagligstue paa Vandkunsten; min Broder stod bøiet ud af Vinduet med en Cigar i Munden og søgte at opfange et Glimt af Voldens grønne Træer.
&quot;Luften er lummer nok, Christian&quot;, sagde jeg, &quot;Du behøver ikke at gjøre den værre med den afskyelige Røg.&quot;
&quot;Hvad nu, jeg ryger jo udenfor!&quot;
&quot;Men Vinden bærer det netop ind, vent dog til imorgen, saa kan Du jo ryge hele Dagen, om Du har Lyst.&quot; Jeg sagde dette i en lidt krænket og utaalmodig Tone, medens jeg ordnede forskjellige fine broderede Sager i en Hatteæske.
&quot;Du pleier ellers at tale om Gardinerne, Elisabeth&quot;, vedblev Christian en Smule spydig, &quot;de lide dog vel ikke mindre, fordi Du reiser?&quot;
&quot;Vil Moder lade sine Gardiner staae til, er det hendes Sag. — Uh, hvor her er varmt! Det skal være herligt at komme ud paa Landet.&quot;
&quot;Stakkels Moder&quot;, begyndte Christian igjen, idet han pillede paa nogle ziirlige, hvide Liv, der laae færdige til at pakkes ned, &quot;det maa være et drøit Arbeide i saadan en Hede at stryge alle disse Anstalter.&quot;
Han bemærkede Dette ganske roligt, næsten veemodigt, men det ærgrede mig, og da mit Blod var ikog, svarede jeg hurtigt:
&quot;I den Retning lægge visse andre Folk sikkert fuld saa megen Beslag paa Moder, som jeg, idetmindste er det ikke mit Tøi, der for Øieblikket er paa Brædtet.&quot;
&quot;Ak ja, desværre, Gud veed, det gjør mig inderlig ondt, men husk vel paa, Elisabeth, at jeg med min bedste Villie ikke kan hjælpe Moder med Sligt. Naar Tanken paa Alt, hvad hun gjør, bliver mig for trykkende, kaster jeg mig derimod over Bøgerne; min Flid vil vel nok engang komme hende tilgode.&quot; Han smed heftig den halvudbrændte Cigar, tog et Par lange Triin ind i den anden Stue og sad snart i sin store Lænestol, ganske fordybet i Studeringer.
Christian var høi og smal, havde et roligt, bestemt Ansigt, alvorlige Øine og kort afskaaret bruunt Haar; han var ikke kjøn, men saae mageløs paalidelig og ærlig ud. Han og jeg levede fordetmeste paa en lidt spændt Fod og pleiede sige hinanden Sandheden ved enhver Leilighed, Noget, der ikke altid var gavnligt for den gode Forstaaelse. Jeg fandt at han havde for stor Myndighed i Huset og optraadte altfor meget som familiefader. Især ærgrede det mig, at han var Kassemester og ingen Udgift blev bestemt uden hans Samtykke; det var saadan et Baand paa Ønskerne, jeg kjendte ikke noget Utaaleligere, end hans: &quot;Det kan Du bestemt godt undvære, Elisabeth.&quot;
Fra det Øieblik, Fader døde — Christian var dengang kun sexten Aar — havde han været Moders Raadgiver, Støtte og høire Haand. At han i hele dette Forhold viste stor Selvfornægtelse tænkte jeg ikke over; desto klarere stod det for mig, hvor ofte han havde krydset mine Planer.
&quot;Her ere Pengene til din Reise, min søde Pige&quot;, sagde Moder lidt senere, idet hun rakte mig en Tegnebog — hun havde først havt en hemmelig Raadslagning med Christian, vidste jeg godt — &quot;bag i Rummet ligger en Tyvedalerseddel, hvis Du skulde komme i Forlegenhed for Et eller Andet, men den maa helst ikke røres, det er en Nødskilling, forstaaer Du nok.&quot;
Hun sagde dette Sidste lidt ugjerne, halv undskyldende, idet hun kjærlig klappede mig. Vi fik, somoftest, vore Formaninger paa denne Maade; rigtig bestemt talte Moder sjelden eller aldrig.
Hun var en middelhøi Kone med et fiint, blidt, lidt tungsindigt Ansigt; der var noget Ziirligt og Pillent ved hendes Person og Dragt, hvor beskedne begge Dele end vare.
&quot;Nu har jeg pakket dine Kjoler ned&quot;, vedblev Moder, &quot;jeg haaber, de ligge godt, Laura har hjulpet.&quot;
&quot;O, da blive de bestemt krøllede; Laura er saadan en lille Sjudske.&quot;
&quot;Men Moder stod for det, Elisabeth&quot;, forklarede Søster Laura, uden at føle sig det mindste krænket af min Beskyldning.
Laura var en høi, slank, femtenaars Pige med klare, mørke Øine og dybe Smilehuller; hun var dygtig undseelig og blussede, ved mindste Anledning, lige op til Tindingerne; lidt ubetænksom og fremfusende var hun ogsaa, men havde det bedste, kjærligste Hjerte. Hun saae op til mig — den store Søster — og vilde inderlig gjerne tækkes mig; jeg saae til Gjengjæld ned paa hende og benyttede hende. Endnu var hun ganske Barn, og jeg troer bestemt, at der i Smug blev leget med den gamle næseløse Dukke. Glad og mild var lille Laura fra Morgen til Aften.
Theebordet stod meget smukt og pynteligt dækket i Spisestuen; der var Blomster, Kirsebær og Kager, som til en Fest. Johan — den Yngste i Familien — kom netop hjem med en stor Pose Wienerbrød, ganske varmt fra Ovnen, forsikkrede han. Det var en rask, niaars Dreng med æblerøde Kinder, spillende Øine og lyst, krøllet Haar. Den eneste Dæmper paa hans Livlighed var Lectierne, der voldte ham en Deel Hovedbrud; kunde han først dem, var han den personificerede Lyksalighed. Det var Moders Kjæledægge, men jeg holdt ikke rigtig af ham, han støiede mig for meget, smækkede med Dørene, eller lod dem staae aabne, og fløitede dertil. Hans stærke Appetit forargede mig ogsaa; hele Bunker Smørrebrød forsvandt i et Nu af hans Tallerken.
&quot;Gud veed, naar vi sidde saaledes sammen igjen&quot;, begyndte Moder, idet hun satte Kopperne tilrette. &quot;Du bliver vist hos Bedstefader hele Somren, Barn; ja, til Lauras Confirmation kommer Du naturligviis hjem, om Gud vil.&quot;
&quot;Det maa jeg vel, Moder; der er heller ikke rart paa Landet om Vintren.&quot;
Der blev en lille Pause, under hvilken de gode Sager gik om; Moder brød igjen Tausheden:
”Du følger da din Søster til Jernbanen, imorgen Klokken syv, Christian?&quot;
&quot;Jeg tænker det&quot; svarede Christian med en vis rolig Langsomhed, der altid opirrede mig, og ogsaa dennegang nær havde forledet mig til at forsikkre, at Ingen skulde have Uleilighed, jeg kunde godt gaae ene. Heldigviis blev mit Svar forhindret ved en Ringen paa Klokken. &quot;Cousine Regina&quot;, meldte lille Laura. Christian fik netop Tid til at udstøde et: &quot;uha!&quot; og jeg var endnu ikke færdig med mit: &quot;aa, hvor rart&quot;, før hun stod der let og gracieuse, i sin elegante, blegrøde Dragt, med hvid Hat, Mantille og Parasol.
&quot;Tag Plads, lille Regina, og drik en Kop Thee med os&quot;, bød Moder venligt.
&quot;Hvem kan nyde Noget i denne Varme? jeg sandelig ikke. Dog, maaskee lidt koldt Vand, om Tante er saa god. — Mit Besøg gjælder ellers Dig, Betty; Du reiser jo imorgen til Lindely, hører jeg. Hils Bedstefader tusinde Gange; om tre fire Uger kommer jeg ud til Eder. Min Forlovede besøger da sin Tante, kun to Miil derfra; det passer prægtigt. — Ah, der er Vandet!&quot;
Regina berørte Glasset med sine Læber, og rakte det derpaa til Laura med en zirlig Grimace, hvorved det alleryderste af en lille rød Tungespids kom tilsyne; det klædte hende nydeligt.
&quot;Adolphs Tante vil gjøre Bal for os, Elisabeth, Skovbal, tænk! o, Du lille Stakkel, der har det saa trist hjemme, hvor det glæder mig for din Skyld!&quot;
Dette Sidste blev naturligviis hvisket; Regina og jeg talte sædvanlig i en dæmpet Tone, der var uforstaaelig for den øvrige Familie, naar hun besøgte os.
&quot;Tag smukt Tøiet af, Barn, og bliv; det er saadan en Fornøielse for Elisabeth.&quot;
&quot;Tusind Tak, men jeg kan ikke; Klokken er allerede mange, jeg er næsten bange for at gaae alene til Frederiksbergallee.&quot;
Hun saae betydningsfuldt hen til Christian, der imidlertid lod ganske optaget af at pille Reier; Johan dreiede sig derimod urolig paa Stolen, i Forudfølelse af sin Skjæbne.
&quot;Johan, min lille Ven, vil Du følge mig? adieu, Alle, adieu, min Elisabeth.&quot; Hun neiede skjælmsk, kyssede mig, og løb saa let nedad Trapperne, fulgt af den grædefærdige Johan, der neppe fik Tid til at hviske: &quot;jeg er ikke nær færdig, Moder&quot;. idet han skjød til sin Tallerken.
&quot;Det er jo rart, at Du og Regina træffe sammen, lille Elisabeth&quot;
&quot;Holder Du af Regina, Moder?&quot; spurte Christian tørt.
&quot;Hun tiltaler mig egentlig ikke, men de ere jo Veninder, og Tante Christines Selskab kan umulig tilfredsstille en attenaarig Pige. — Jeg veed ikke det mindste Ondt om Regina, vi maae heller ikke være for strenge.&quot;
&quot;Verden er til ene for hendes Skyld; det er det Hele&quot;, vedblev Christian roligt. &quot;Arme Dreng, ikke et Ord til Undskyldning, fordi hun jog ham fra Theen.&quot;
Moder svarede kun ved at komme friske Gløder paa Fyrfadet og føie endnu et Stykke Hvedebrød til den anseelige Top, der allerede hævede sig paa Johans Tallerken. Det varede flere Timer, før han kom igjen, rød, aandeløs og opbragt.
&quot;Først maatte jeg følge hende hjem, og saa igjen løbe til Kjøbenhavn efter en Pakke Noder, hun havde glemt; det er en rar Cousine! tre, fire Steder spørge forgjæves, før jeg fik dem, og saa til Frederiksberg med de dumme Noder, men jeg gjør aldrig noget Saadant mere, aldrig! søde lille Johan, da jeg skulde gaae, og neppe Tak, da jeg kom igjen, jo det er en deilig Historie, og hvordan skal jeg nu faae Grammatiken lært til imorgen.&quot;
Næste Dag græd baade Moder og Laura, da jeg sagde dem Farvel. Christian saae derimod rolig og tilfreds ud; han fandt vist, at det var nogle meget ubetimelige Taarer. Johan sov endnu paa sit grønne Øre; Grammatiken var lagt under Hovedpuden, i det Haab, at Drømmens gode Aand vilde practisere Lectien ind i den lille Hjerne. Hvad vor Enepige angaaer, da var det med et mærkelig opklaret Ansigt hun bar mit Tøi ned til Droschen; det var ingen lille Behagelighed at blive fri for den vanskeligste og fordringsfuldeste af Husets Beboere i flere Maaneder.&lt;/poem&gt;

== Andet Kapitel. ==
&lt;poem&gt;De mægtige gamle Lindetræer, hvorefter Lindely havde sit Navn, stode fulde af Blomster; Vinden bar Duften lige imod mig, da jeg rullede op til den røde Bygning, der tittede saa hyggelig frem af det Grønne. Bedstefader stod selv paa den store Steentrappe udenfor Døren og viftede med sit Lommetørklæde. Han var en høi, bredskuldret, gammel Herre med et aabent, livsglad, hjertensgodt Ansigt. Folk fandt, at han lignede Thorvaldsen, hvilket smigrede ham meget, ja, en blot Hentydning hertil knude sætte ham i Perlehumeur. Det var vist ogsaa, for at fremhæve denne Lighed, at Bedstefaders nedfaldende Halslinning var temmelig bred, og hans smukke hvide Haar ordnet paa en kunstneragtig Maade. Den gamle Militair lyste iøvrigt frem af hele hans Holdning og Væsen. Rank og strunk stod han, trods Aarene, og uagtet han var Invalid; en Kugle fra 1848 sad endnu i Benet — det paastod han idetmindste — og gjorde dette stivt og Gangen høist besværlig.
Bedstefader havde, for sex Aar siden, været et Par Uger i Kjøbenhavn; han pleiede da at besøge os hver Dag og altid medbringe enorme Kræmmerhuse med Bonbon, som Moder forgjæves bad om at maatte gjemme og uddele i smaa Partier. &quot;De skulle have efter Hjertenslyst&quot;, sagde han altid, til vor Henrykkelse, &quot;er det ikke velsignet, at saa Lidt kan glæde Børn.&quot;
&quot;Naa, saa har vi Dig da endelig, Du Smaa&quot;, Bedstefader trykkede mig hjertelig til sit brede Bryst, holdt mig derpaa ud fra sig, i Armslængde, og faae længe paa mig.
&quot;Ikke saa ilde endda, vel, Christine?&quot;
Dette Sidste var henvendt til hans Datter, hvem jeg slet ikke før havde bemærket. Tante Christine stod halv skjult af Døren; hendes Kjole var mørkegraa af et gammeldags Snit; om Halsen bar hun et lille sneehvidt Linons Tørklæde og et ganske lignende dito paa Hovedet knyttet under Hagen, de graasprængte Haar sluttede glat ned til Kinderne. Hun var temmelig høi, mager og stiv; Panden var furet, og om de dybtliggende graabrune Øine saaes et rødligt Skjær, som havde hun nylig grædt. Hele Udtrykket var langt ældre end Bedstefaders; Minen var heller ikke imødekommende, som hans, snarere frastødende, og skjøndt hun var kjendelig bevæget ved at see mig, var det dog, som vilde hun afværge ethvert Kjærtegn fra min Side.
&quot;Jeg haaber det er en god Pige&quot;, lød hendes lidt tilrettevisende Svar paa Bedstefaders Spørgsmaal.
&quot;Naturligviis er hun en god Pige, det er en Selvfølge.&quot;
Bedstefaders Tone var utaalmodig. &quot;Kom til mig igjen, Elisabeth, min Sjæl, om Du ikke ligner din Fader!&quot;
Han slog kjærlig Armen om mit Liv og førte mig ind i Dagligstuen.
&quot;Naa, hvordan har din broder saa levet, min Glut, siden han var her ifjor? en snurrig Krabat igrunden.&quot;
&quot;Et høist respektabelt ungt Menneske&quot;, forsvarede Tante Christine.
&quot;Ja det er netop Ulykken, Tante, Christian er saa frygtelig respectabel.&quot;
&quot;Hør til hende&quot;, Bedstefader loe fornøiet, &quot;en rigtig Læsehest er han vist, ikke?&quot;
Det var meget stygt af mig, men jeg kunde ikke modstaae Lysten til at rive lidt ned paa Christian og gjøre ham en Smule latterlig. Det morede Bedstefader, og han gav lydelig sit Bifald tilkjende. Tantes hele Skikkelse, fra de sammenknebne Læber til den urolige Haand, udtrykte derimod et Mishag, der dog kun æggede mig til at vedblive.
&quot;Jeg vilde aldrig have talt ilde om min Broder, din Fader&quot;, sagde hun endelig, &quot;og han lige saa lidt om mig. Forresten finder jeg, at Den, som dadler det, der, i og for sig, er roesværdigt, kun nedsætter sig selv.&quot;
Det kostede den tilbageholdne, ordknappe Tante Christine synlig Anstrengelse at sige dette. Bedstefader loe lidt haanligt:
&quot;Visvas, gik det efter dit Hoved, Christine, døde man af bare Respectabilitet og Kjedsommelighed. — Her, Elisabeth, er Havestuen og den nye Veranda, min Stolthed. Kan Du see Dannebroge nede i Haven paa Høien? vi have flaget til Ære for vor lille Gjæst. Vær nu som hjemme, Barn, jeg mener hjemme i ordets fulde Betydning, og saadan vil jeg forstaaes. Alt, hvad der er sippet og &quot;pænt beskedent&quot; kan jeg ikke fordrage.&quot;
&quot;Saa vil jeg strax tage et Par Roser til min Hat, Bedstefader; jeg fik allerede Lyst til dem, ved at kigge ind i Haven fra Vognen.&quot;
&quot;Det kan jeg lide! — et indtagende Barn, paa min Ære&quot;, dette Sidste blev hvisket til Tante, medens jeg løb over Græsplainen, men jeg hørte det dog tydeligt.
I sig selv vare Roserne mig temmelig ligegyldige, og jeg tog dem meest for at more Bedstefader. Da jeg dengang var ganske uden Characteer, pleiede jeg, idethele, at indrette min Opførsel paa at behage dem, jeg syntes om og var imellem. Mine faa Veninder holdt derfor meget af mig; de fandt et Slags Gjenskin — om jeg tør udtrykke mig saaledes — af deres egne Anskuelser i min Maade at være paa. I Hjemmet tænkte jeg derimod aldrig paa at behage, og kun der kom min egenkjærlige Natur frem. Egentlig falsk var jeg alligevel ikke; jeg gik ind paa Andres Tankegang af en vis misforstaaet Høflighed, blandet med stor Flygtighed og Modtagelighed for alt Nyt.
&quot;Dersom Elisabeth vilde tage de udsprungne Blomster, var det bedre; Rosenfloret vil snart være forbi paa denne Maade.&quot; Tante iagttog forfærdet den ødelæggelse, jeg anrettede.
&quot;Lad hende kun tage Knopperne, Christine, hun er jo selv en Knop!&quot;
Bedstefader betragtede med Fornøielse den fyldige Krands af deilige Rosenknopper, der løb rundt om min Hat. Ingen af os tænkte paa den Dag imorgen, og paa at Rosenbuske nogensinde kunde mangle Blomster.
&quot;Du er vist sulten, Pus&quot;, begyndte han igjen, &quot;blot vi nu maae faae dine Livretter til Middag. Fortæl mig engang, hvad Du helst vilde have?&quot;
&quot;O, Bedstefader, her paa Landet ønsker man naturligviis Ærtesuppe, Kyllingesteg med nye Kartofler og Jordbær.&quot; Dette sagde jeg igjen, alene for at behage ham, og det lykkedes.
&quot;Bravo! hun er min Sjæl ypperlig. Naa, Christine, hvad har Du?&quot;
Tante Christine saae høist irriteret ud, men svarede dog i en ganske sagtmodig Tone:
&quot;Vi faae aldrig Kyllinger i det Daglige, Lammekjød.&quot;
&quot;Saa faaer Du holde Dig til første og sidste Ret, Barn, som Du gjættede rigtig.&quot;
Bedstefader nærmede sig, som vilde han tage min Arm, men betænkte sig dog og sagde godmodigt til Datteren, der holdt sig lidt tilbage. &quot;Hvor bliver Du af, Christine? vil Du ikke hjælpe den Gamle med at humpe afsted, som sædvanligt? den lille Prindsesse kan flyve iforveien.&quot;
&quot;Er det dit Portrait, Bedstefader?&quot; jeg standsede foran et stort Billede af Thorvaldsen.
&quot;Gavstrik, Du veed godt, hvis Portrait det er.&quot; Han saae mageløs oprømt og tilfredsstillet ud.
Efter Bordet løb jeg alene ud i Haven, og derfra over Veien langs den lille smalle Bæk, der snoede sig mellem frugtbare Marker og Enge. Det var en rigtig Midsommerdag; Solen brændte varmt, men det luftede saa forfriskende fra Stranden. De hvide Skyer feilede høit oppe paa den klare blaae Himmel; Kornmarkerne bølgede, som et Vand, nogle allerede guulagtige, andre ganske grønne med Mængder af Kornblomster og Valmuer. Bækken havde forskrækkelig travlt med at haste ned til Havet; det susede i de høie Poppeltræer ved Smedien, og et let lille Føl dandsede paa Kløvermarken; jeg vilde gjerne klappe det, men da jeg nærmede mig, kaldte Moderen med en lang ængstelig Vrinsken, og saa foer det hen til hende. O, hvor jeg tydelig husker, hvorledes Alt tog sig ud hiin Eftermiddag, da jeg første Gang saae det. En pjaltet Dreng sad paa et Gjærde og trak Jordbær paa Straa; han havde bare Fødder, sorte smaa Fingre og et leret, men sjæleglad Ansigt.
&quot;Hvem skal have de Jordbær?&quot;
&quot;Aa, det veed jeg ikke.&quot;
&quot;Snak, Du veed det godt.&quot;
&quot;Moer, naturligviis.&quot;
Det gik underligt igjennem mig, og Billedet af min Moder stod et Øieblik næsten bebreidende for mig, men saa ilede jeg videre, og glemte snart den lille Dreng og dem hjemme over al den Deilighed rundt om. Stien var løbet ind i Skoven; til begge Sider hævede høie Skrænter sig, og der, midt imellem dem, lige for mit Øie, laae Stranden, skinnende som Sølv, skummende og brusende. Der var mange Skibe ude, og de hvide Seil svulmede for den raske Vind.
Her var vidunderligt! og jeg skulde snart gaae her med Regina og vise hende alle de skjønne Steder, og saa Ballet paa Herregaarden, Ballet!
Uvilkaarlig nynnede jeg en Dandsemelodie og dreiede mig rundt. Idetsamme lød oppe fra Skrænten en straffende Bjæffen, og en stor, bruun Hund kom tilsyne, aabenbart i høieste Grad forarget af min Opførsel. Jeg blev dygtig forskrækket; hvor barnagtigt og dumt at dandse ene omkring; hvis Nogen havde seet det! — Det forekom mig, at jeg hørte en svag Fløiten, derpaa gik Hunden, og Alt blev stille. Et Øieblik efter knagede det igjen mellem Buskene, og en tolv, trettenaars Pige kom løbende ned ad Skraaningen med en stor tom Spand.
Jeg saae nu, at der laae en kummerlig, sammenklinet Bolig oppe under Træerne. Barnet sprang ud paa en toppet Steen, og fyldte saa sin Spand af Bækken. Det var et lille fregnet Væsen med straaguult Haar og hvide Øienbryn; hendes Dragt lod dog til at være ganske ordentlig i sin Fattigdom.
&quot;Var det din Hund&quot;, spurgte jeg, idet jeg berørte hendes Skulder med min Parasol.
Hun foer sammen, spildte det Halve af Vandet, og fæstede et Par forskrækkede, udtryksfulde, blaae Øine paa mig; derpaa rystede hun gjentagne Gange paa Hovedet, som forstod hun mig ikke, fyldte saa Spanden paany, og balancerede vaersomt og sindigt op ad den steile, næsten lodrette Sti; Trærødderne, der slyngede sig frem og tilbage over Veien, tjente hende som Trappetrin; jeg troer ikke hun spildte en Draabe.
Hvor der var deiligt! høie, slanke Bøgetræer med prægtige Kroner stode lige paa den yderste Rand af Skrænten — Kysten maatte ogsaa see herlig ud fra Søsiden — den gule Caprisolium tittede frem af det mørke Egeløv; smaa røde Nelliker skinnede i Skovbunden; allevegne prangede mægtige Vifter af lysegrønne Bregner. Jeg samlede en Kæmpebouquet og skyndte mig saa tilbage; Solen faldt paaskraa henad Stammerne, Klokken maatte være mange.
Til min Forbauselse stod den store, brune Hund ganske rolig i Havestuedøren. Det var den Samme, jeg kunde ikke tage feil; alt som jeg nærmede mig, begyndte den at gjøe, dog dennegang snarere spørgende, end opbragt.
&quot;Tys, Hector, stille, min Dreng!&quot; Efter denne opfordring lagde den sig lydig ned, og lod mig uhindret passere.
Bedstefader sad og spillede Skak med en fremmed Herre. Da jeg traadte ind, reiste denne sig og hilste høfligt; han havde et behageligt, talende Ansigt, og saae ud til at være to eller treogtredive Aar.
Der spillede et lille, næsten umærkeligt, Smiil om Munden, hvoraf jeg sluttede, at han havde seet mig før og gjenkjendte mig.
&quot;Bliv siddende, min kjære Pastor, det er kun Barnet. — Skak og Madame, naa, fik jeg Dem der? — De troer ikke, hvor jeg er glad over at have faaet min lille Sønnedatter herud; jeg elsker Ungdom, Liv og Munterhed, og har forud tilladt hende at sætte Huset paa den anden Ende. — Men nyttige Ting skal hun ogsaa lære; tag en Skammel, og sæt Dig herhen, Du Smaa, og søg at finde Dig tilrette i Spillet.&quot;
Det fornærmede og ærgrede mig lidt, at Bedstefader behandlede mig som saadan et reent Barn, og det i en Fremmeds Nærværelse. Med saa dameagtig en Anstand, som det var mig muligt at opdrive, tog jeg en Stol og satte mig hen til de Spillende.
&quot;Undskyld, Herr Major, men Frøken Hjort vil vist helst sørge for sine Blomster først.&quot; Han pegede paa den store Bouquet, jeg havde kastet paa et Bord og glemt med det Samme.
&quot;Hykler, som De er&quot;, Bedstefader loe hjerteligt, &quot;det er ham selv, Elisabeth, der ikke kan taale, at Blomsterne visne; naa, tør De negte det?&quot;
&quot;Ikke ganske&quot;, han loe, &quot;maaskee er det en stor Særhed, men det piner mig ordentligt, at see Blomster saaledes ligge hen; har man revet dem fra deres Hjemstavn, bør man dog idetmindste sørge for, at de ikke vansmægte.&quot;
&quot;Hvad siger Du, Betty, taler han ikke, som var det levende Væsner. Ja, Blomster er vor gode Præsts Kjæphest. Gaaer han i en fremmed Have, hvor der staaer Ukrudt, rykker han det op, uden videre, og er der et Vandskud, trækker han strax en lille skarp Foldekniv frem, der ligger parat i Lommen, og snitter det væk. Vandkande og Vandbeholder veed han at finde og benytte, om han aldrig har været i Huset før. Gud naade Den, der beskadigede hans Planter, thi, skjøndt han ellers er den sagtmodigste Mand paa Jorden, staaer jeg ikke inde for Noget. Hvad synes Dem om Deres Characteristik, Pastor Birk? — ja, jeg bør da føie til, at han har den samme Lyst til at luge, skjære Vandskud bort og vande i sine Medmenneskers Sjæle, som i deres Haver.&quot;
Bedstefader loe igjen; Præsten saae alvorlig ud. &quot;Kunde man blot passe sit Eget rigtig godt, Herr Major, især i sidste Henseende&quot;, sagde han.
Hvor snurrigt, det var Noget at fortælle Regina tænkte jeg; men det var dog, som havde Blomsterne faaet mere Værd i mine Øine, og jeg samlede dem med stor Vaersomhed, uden at glemme et eneste Straa. Derpaa opsøgte jeg Tante Christine, for at faae en Vase til dem.
Hun stod i Spisestuen og lagde Tøi ind i det smukke, gammeldags Linnedskab, der saae ud som et heelt Huus. Hvor det laae mønsterværdig ziirligt derinde, og hvor Tante saae forretningsmæssig og optaget ud med sit alvorlige Ansigt.
&quot;Femten, sexten, sexten, sexten&quot;, hun søgte i kurven for at finde Fortsættelsen af Servietterne, og mit Forlangende kom aabenbart meget ubeleiligt. Det vrede, gnavne Svar, hendes Mine bebudede, udeblev imidlertid. Tante Christine gav næsten aldrig sin Pirrelighed Luft, men man mærkede den dog godt, og dette underlig Tilbagetrængte havde noget Uhyggeligt.
&quot;Vil Elisabeth følge med ind i Fadeburet&quot;, sagde hun, &quot;saa kan Du jo see, om vi have, hvad Du behøver, jeg troer det neppe.&quot;
Hvor Porcelain og Glassager stode nydeligt opstillede, intetsteds mindste Støvgran. Endelig fandt jeg to gammeldags Vaser med riig Forgyldning, men af en grim, plump Facon.
&quot;Vær forsigtig med dem, Elisabeth, o, jeg vil egentlig nødig&quot; — men jeg var allerede løben ind.
&quot;Bedstefader, disse tør jeg laane, naar jeg er rigtig forsigtig, ere de ikke deilige?&quot;
&quot;Rædsomme! Du har min Tilgivelse iforveien, Pus, skulde Du komme til Uheld.&quot;
Tante var fulgt efter mig, hun stod i Døren og saae bedrøvet ud.
&quot;Der knytte sig Erindringer til Vaserne&quot;, sagde hun sagte. Bedstefader sprang heftig op.
&quot;Saa give Gud, at alle Erindringer kunde saa let tilintetgjøres, som disse skrøbelige Vaser.&quot;
Tante Christine blev ganske bleg, og svarede i en dybt krænket Tone:
&quot;Det var din Gave til Moder hendes sidste Fødselsdag.&quot;
&quot;Ah, naa saa, de tale just ikke for min Smag&quot;, Bedstefader fortrød sit Udbrud og gik urolig op og ned.
&quot;Ja, Mindet kan hellige det i og for sig Ubetydelige&quot;, sagde Præsten hjerteligt, &quot;lad os give Vaserne tilbage til den kjærlige Haand, der freder saa trofast om de gamle Erindringer. — Jeg har mange smaa Anstalter til Blomster hjemme, langt flere, end jeg behøver, og vil tillade mig at bringe Frøken Elisabeth en lille Vase og Kurv imorgen. Foreløbig kunne Blomsterne vel nok tage tiltakke med et Fad.&quot; Længere henad Aftenen, da jeg stod paa Verandaen og beundrede Solnedgangen, kom Pastor Birk hen til mig.
&quot;Hvor der vist er tomt i Deres Hjem idag&quot;, sagde han venligt; jeg forstod ham ikke strax, og saae forundret op.
&quot;Som den ældste Datter, er De bestemt Sjælen i Hjemmet og næsten uundværlig for Deres Fru Moder og Alle.&quot;
Der gik ligesom et Suk gjennem min Sjæl, da han sagde dette, medens hans klare, tillidsfulde Blik hvilede paa mig. Jeg følte, at han gik ud fra ganske falske Forudsætninger og bedømte mig derefter; maaskee burde jeg have oplyst ham, men jeg manglede baade Mod og Lyst.
&quot;Deres smaa Pligter minde Dem vist ogsaa paa hver Tid af Dagen, o, det kan jeg saa godt forstaae, men her vil De ogsaa faae Pligter, Frøken Hjort; der er en Gjerning som venter paa Dem.&quot; Hans Stemme sank; &quot;jeg har længtes efter Deres Komme og efter at drøfte Sagen med Dem; en gammel Ven af Familien tør jo nok tale fuldkommen oprigtigt?&quot;
&quot;O, ja, naturligviis, det vil glæde mig.&quot; — Hvad kunde det være, jeg stod som himmelfalden, skulde jeg noget Andet herude, end more mig?
&quot;De har vist allerede iagttaget&quot;, begyndte han igjen, &quot;at Forholdet mellem Deres Bedstefader og Tante ikke er ganske, som man kunde ønske?&quot;
&quot;Jeg holder tusinde Gange mere af Bedstefader&quot;, afbrød jeg ivrigt.
&quot;Han er ogsaa ulige behageligere med sit gode Humeur, vindende og elskværdige Væsen, men hun er saa ulykkelig, den Stakkel! De veed vel nok, at hun i sin Ungdom havde en stor sorg? siden den Tid er hendes Sind blevet bittert og mistænkeligt.&quot;
&quot;Hendes Forlovede hævede nok Partiet, har jeg hørt&quot;. sagde jeg i en medlidende Tone, men i mit stille Sind tænkte jeg, at han havde gjort ret. Hvem kunde holde det ud med Tante Christine.
&quot;Ja, og det uden ringeste Grunde siger man. Næsten samtidig døde hendes Moder, og der var Ingen, hos hvem hun kunde finde Medfølelse og Trøst. Majoren blev træt af denne evige Grublen over en frugtesløs Sorg. &quot;Karlen er det min Sjæl ikke værd, Tak Gud, Du blev fri for ham&quot;, hed det naturligviis. — Deres Bedstefader er en hjertensgod, velsignet Mand, og, hvor det staaer i hans Magt, vil han tørre Taarerne bort og fjerne Sorgen. Taale og fordrage den i Stilhed kan han derimod ikke; er det ham umuligt at jage den bort, skyer han den.&quot;
Hvor han talte varmt og ivrigt; hvad kom egentlig Tante Christines sorg ham ved? han havde jo først lært hende at kjende langt, langt senere; hvor var det muligt, at den kunde ligge ham saaledes paasinde.
&quot;Deres Tante har nu kastet hele sin Tilbøielighed paa Faderen, vaager over hans Pleie og Opvartning, passer hans Huus, kort, lever kun for ham. Majoren paaskjønner det dog ikke synderligt; Liv og Glæde er det han fordrer, fremfor Alt, men hvor kan den Stakkel give, hvad hun ikke eier. Den Maade, hvorpaa han fremhæver og roser Dem, skjærer hende bestemt i Sjælen; hun er meget skinsyg, Deres arme Tante. — See nu, Frøken Hjort, efter hvad jeg her har fortalt, behøver jeg neppe at sige, hvori Deres Gjerning skal bestaae. Fader og Datter maa bringes nærmere sammen, og hun, lidt efter lidt, drages ind i Livet igjen, hvorfra hun næsten har trukket sig tilbage.&quot;
&quot;Men Tante Christine holder vist ikke af mig; hun er slet ikke venlig.&quot;
&quot;Hun er bange for at blive stødt bort; De maa gjøre det første Skridt, saa vil hun snart aabne sit Hjerte. Der har sneget sig en underlig Mistillid ind i hendes Sjæl; hun er grændseløs ømfindtlig for Spot, formelig angst for de Unges Latter. — See, nu har jeg lagt Sagen i gode Hænder, og føler mig ganske beroliget.&quot;
Jeg vidste ikke hvad jeg skulde svare, og klappede forlegent Hectors smukke brune Hoved. Han forudsatte saa vist, at jeg med Iver vilde løse den fastsatte Opgave, at jeg umulig kunde sige: &quot;jeg bryder mig ikke det Ringeste om Tante Christine, jeg har aldrig for Alvor tænkt paa at glæde Andre end mig selv.&quot;
Lidt efter tog Præsten muntert afskeed med Bedstefader, satte en Stol til Tante, der stod ved Døren, og sagde leende til mig:
&quot;Vil De beholde Hector, Frøken Hjort, jeg synes ikke den gjør Tegn til at følge mig.&quot;
&quot;Hvor han dog er et godt, velsignet Menneske&quot;, udbrød Tante Christine varmt, idet hun fulgte hans Skikkelse med Blikket.
&quot;Det er din Tantes Ridder, maa Du vide; var hun blot tredive Aar yngre, saa&quot; —
&quot;Saa var han neppe min Ridder&quot;, fortsatte Tante i en ydmyg, sørgmodig Tone, &quot;jeg veed godt, at det netop er min Mangel paa alt, alt Tiltrækkende, jeg skylder hans Opmærksomhed.&quot;
&quot;Ja, han er en herlig Mand&quot;, Bedstefader modsagde ikke Tantes Bemærkning, &quot;derom blive vi let enige, og glædeligt er det, at møde en Dyd, der viser et lyst, fornøieligt Ansigt, ikke seer mørk, misbilligende og hovmodig ned paa Næsten. — Men hvad gaaer der af Barnet, staaer hun ikke der og falder i Tanker. — Kom ind, Du Smaa, Duggen falder.&quot;
Himlen var endnu flammende rød efter Solnedgangen; inde mellem Lindetræerne saae der mørkt og hemmelighedsfuldt ud; Ilden i den lille Smedie, langt borte ved Landeveien, skinnede klart; de høie Poppeltræer ved Siden saae ud som sorte Kæmper paa Vagt.
Nærme sig Nogen, netop fordi de manglede alt Tiltrækkende, hvor besynderligt! var det virkelig tænkeligt? jeg kunde slet ikke faae det ud af Hovedet. — Hvad vilde Regina sige herom? — hvor hun vilde lee, den kjære, muntre Regina, gid hun var her!&lt;/poem&gt;

== Tredie Kapitel. ==
&lt;poem&gt;Det var rolige, lykkelige Dage, som paafulgte; i min Sjæl herskede en usædvanlig Fred, et velgjørende Havblik; Savn, Ønsker og Luner vare blevne i Hjemmet. Med hvem skulde jeg her støde sammen? Bedstefader forkjælede mig, og Tante Christine gik afveien for mig. Alligevel vilde Livet paa Lindely have forekommet mig lidt eensformigt, maaskee endogsaa kjedeligt, havde ikke Reginas Besøg staaet i Baggrunden som en lysende Stjerne; naar hun kom, skulde Glæden først ret begynde.
Efter Præstens Opfordring, nærmede jeg mig Tante Christine, men hun holdt sig endnu bestandig tilbage; maaskee havde hun paa Følelsen, at min Venlighed ikke kom rigtig indvendig fra, og at hun igrunden var mig ligegyldig. Bedstefader roste mig derimod, fordi jeg var saa opmærksom imod hende. &quot;Du er en Perle&quot;, sagde han, og saa lod han spænde for Wienervognen og gav mig en Kjøretour til Belønning. Tante tog sjeldent med; hun kuude umulig betroe Dette eller Hiint i Huussvæsnet til Folkene.
&quot;Naa, ja, ja da, saa kjøre vi uden Dig. — Christine troer sig saa ganske uundværlig&quot;, sagde han senere, &quot;jeg tænker dog Huset blev staaende uden hende.&quot; —
Rolig og punktlig, som et Uhrværk, udførte Tante alle sine Pligter, men saa plagede hun ogsaa Pigerne temmelig meget med sit Pedanteri, og skjøndt hun egentlig aldrig skjændte og næsten ingen personlig Opvartning fordrede, var hun dog langtfra yndet. Bedstefader blev derimod tilbedt af alle Folkene, trods hans myndige Tone og stundom temmelig opbrusende Væsen. De fandt nu ogsaa han var saadan en deilig og anseelig Herre — som de udtrykte sig — og hans Rundhaandethed og den Velvilje, hvormed han undte dem Fornøielser, vandt Alle Hjerter.
”Man er kun ung een Gang i Livet&quot;, svarede han en Markedsdag paa Tantes Forestillinger, at hun dog maatte beholde Nogen til at udføre Arbeidet, &quot;Du kan jo leie en Kone eller to; de have havt deres Tid; jeg kan ikke nænne, at nogen af vore Folk skulle blive hjemme.&quot;
og saa laante han dem en Høstvogn og raabte: &quot;god Fornøielse&quot;, da de rullede bort.
Vor Nabo, Pastor Birk, kom daglig, og disse Besøg vare til stor Glæde og Opmuntring for os alle Tre. Gik det en Smule over den sædvanlige Tid til hans Komme, løb jeg gjerne op paa Høien og stod ved Flagstangen og saae efter ham. Hans Udtryk var altid saa fredeligt og fornøiet, naar han gik der ad Stien gjennem Rugmarken; undertiden standsede han og saae sig om med et langt Blik, som nød han ret den deilige Natur.
Det smigrede og glædede mig altid, naar Præsten underholdt sig med mig, og det gjorde han oftere og oftere. Jeg søgte da at tale om Noget, der rigtig kunde interessere ham, og saa troede han, jeg valgte disse alvorlige Emner, fordi de interesserede mig og laae mig paasinde.
&quot;Frøken Elisabeth&quot;, sagde han en Eftermiddag, &quot;jeg kommer med en stor Bøn til Dem, men har De ikke Lyst til at opfylde den, maa De love, reentud at sige nei.&quot;
&quot;Jeg har ganske vist Lyst.&quot;
&quot;Hør først, hvad det er. — De kjender jo den lille Mette Marie oppe i Klinthuset, ikke?&quot;
&quot;Klinthuset med den smukke Udsigt? jo, jeg har seet en lille Pige der, flere Gange, men hun er saa besynderlig.&quot;
&quot;Det er netop Sagen; hun hører tungt efter en Sygdom, og kan nu ikke gaae i Skole med de andre Børn. Jeg har selv tænkt paa at læse med den lille Stakkel, men min Tid er temmelig optagen. Hun er lærvillig og opvakt, og kan godt forstaae En, naar man sidder lige ved hende og taler temmelig høit. Kunde De have Lyst, Frøken Elisabeth, til at tage Dem lidt af hende? nei, De vil nødig, jeg kan see det.&quot;
Jeg vilde meget nødig; hendes lille fattige, afblegede Bomuldstørklæde, med de slidte Fryndser, stod afbrækkende for min Tanke, og jeg skulde sidde ganske tæt op til hende, maaskee raabe hende ind i Øret!
&quot;Blot jeg er det voxen&quot;, sagde jeg lidt usikkert, idet jeg haabede han vilde forklare min Tøven som Samvittighedsfuldhed, og det gjorde han ogsaa strax.
&quot;O, er der ikke Andet iveien, saa skal det nok gaae; jeg er aldrig bange for Den, der begynder sin Gjerning med god Villie og Mangel paa Selvtillid. — Med Guds Hjælp vil De faae Glæde af hver Time De offrer paa hende! jeg takker Dem ret inderligt, min kjære unge Dame.&quot;
Han trykkede min Haand hjerteligt; det var som hans egen Sag.
&quot;Tør jeg da sige, at hun maa komme allerede den Dag imorgen, hvorfor opsætte? — Barnet er forøvrigt kjendt her paa Lindely; jeg har ofte seet hende komme ud herfra med en lille Leerspand fyldt med Mælk eller Suppe til hendes Bedstemoder. Deres Tante gjør meget Godt her paa Egnen.&quot;
&quot;Bedstefader ønsker vist, at hun skal.&quot;
&quot;Det troer jeg gjerne, men han sætter sig ikke ind i Forholdene; Omtanken er hendes. — Altsaa imorgen; er Otte for tidligt?&quot;
&quot;Nei, slet ikke, paa Landet bør man jo være Morgenfolk.&quot;
Hvor jeg ærgrede mig, da han var gaaet, over min Mangel paa Oprigtighed og Fasthed. Det forekom mig, som om jeg, mod min Villie, var dreven ind paa et feilt Spor, jeg i Fremtiden blev nødsaget til at følge.
Næste Dag, paa Slaget otte, kom lille Mette Marie; det tærnede Tørklæde blev holdt sammen over Brystet af en stor Stoppenaal med et uformeligt Lakhoved; Kjolen og Forklædet kunde dog ikke være renere, og de smaa Fingre vare formelig rynkede og røde af bare Vadsk. Haaret laae glat bag Øret; det var kæmmet med Vand og ganske stribet; der var en egen Duft af Søvand og Tang ved hele den lille Person. Tavle under Armen og en ulden Pose med Skolebøger manglede ikke.
Bedstefader mødte os i Gangen, og jeg maatte give ham en Forklaring.
&quot;Naa, min lille Kjæledægge vil være Skolemester; ja jeg sværmer ellers ikke for den Slags, men her er der jo unegtelig en fornuftig Grund. — Jeg husker godt, da hun havde Skarlagensfeber, samme Lille, Bedstemoderen sørgede saamæn allerede over, hvor Kisten skulde komme fra, og jeg maatte love at betale; naa, det gik anderledes. — Et Par velsignede Øine, den lille Unge har!&quot; Bedstefader lagde sin store, veldannede Haand kjærligt paa Barnets Hoved og nikkede til hende.
Siden, da vi sadde og prøvede hinandens Taalmodighed, thi videre kom vi ikke den første Læretime, kastede han en Haandfuld Kirsebær ind af Vinduet i hendes Skjød.
&quot;Muus skal have Madro, Elisabeth, lad hende puste, medens hun spiser.&quot; —
Reginas Ankomst var bleven udsat indtil videre; det var en Skuffelse, men jeg bar den dog temmelig godt. Egentlig var her mageløs rart paa Lindely, om end lidt stille, og engang vilde den lykkelige Time jo dog slaae, da hun kom.
Læretimerne fortsattes imidlertid regelmæssigt; efterhaanden, som Barnet blev mindre frygtsom og forvirret, gjorde hun virkelige Fremskridt, og da jeg først mærkede Dette, fik jeg ogsaa en Smule Interesse for Sagen.
Hvor jeg tydelig husker en Formiddag, sidst i Juli, da Tante Christine og jeg kom fra Bedstemoders Grav paa Kirkegaarden; Himlen var ganske overtrukken, og der faldt allerede enkelte store Regndraaber.
&quot;O, Tante, vi kunne umulig gaae hjem, før Bygen er ovre. Lad os endelig tye ind i Præstegaarden; vi kunne jo staae i Porten og afvente Tørreveir.&quot;
Jeg oppebiede ikke Tantes Svar, men skyndte mig ind i Porten. Der var ingen Lænkehund, men en gammel sort Pudel kom os knurrende imøde fra Gaarden. Regnen strømmede nu ned; Tante rystede sin Kjole, glattede og pillede ved Hattebaandene og det tarvelige Shawl; jeg tittede nysgjerrig hen paa den venlige Bygning med de speilblanke Ruder.
Vi havde kun staaet der et Øieblik, da en lille trivelig, gammelagtig Kone, iført lila Sirtses Kjole, stort hvidt Forklæde og nystrøget Morgenkappe, stak sit røde, venlige Ansigt ud af Døren. Regnen jog hende dog ind igjen, men hun kom strax tilbage, fra en anden Dør, og rokkede saa henimod os med Trætøfler og udspændt Paraply.
&quot;Gud, hvad tænke Damerne dog paa, at staae her! kom endelig ind. Frøken Hjort, som man dog kjender, og den unge — jeg har da ogsaa seet Dem i Kirken. — Hvad vilde Præsten dog sige, vidste han, De stode i Porten! ja, han er nu ikke hjemme; den Mand skyer hverken Veir eller Vind, Ild eller Vand, havde jeg nær sagt. — Aa, vær saa god, og kom endelig.&quot;
Tante Christine vilde nødig; hun var altid saa frygtelig bange for at genere, men jeg vilde gjerne, og hun maatte give efter.
Døren stod aaben til det lyse, venlige Kjøkken, der skinnede af Properhed. Tante glemte reent sit vante tilbageholdne Væsen ved dette Syn, og udbrød, næsten begeistret:
&quot;De har det jo som blæst, Madame Olsen.&quot;
&quot;Aa ja, saamæn, man gaaer jo selv og piller med det, som man kan bedst; det har nu altid været min Fornøielse. Jeg behøvede jo, Gud skee Tak, ikke at være mellem Fremmede; salig Olsen havde jo Lidt, og selv har man samlet Lidt. Men Præstens Moder, hos hvem jeg conditionerede i Ungdommen, bad mig styre det for ham, til han gjør en Forandring, og Gud skal vide, jeg har det godt her. — Præsten kan jo ogsaa nok have sine Særheder, naturligviis&quot;, tilføiede hun, efter en lille Pause, &quot;men dem have vi vel Alle.&quot;
&quot;Har han virkelig Særheder?&quot; jeg var ude af Stand til at styre min Nysgjerrighed.
&quot;Elisabeth, dog!&quot; formanede Tante Christine, men Madam Olsen var i Snakkehjørnet, og lod sig ikke spørge to Gange.
&quot;Mærkede De den velsignede Lugt ude i Kjøkkenet, Frøken?&quot; hun henvendte sig til mig.
&quot;O, ja, der lugtede af Hønsekødsuppe;&quot; — skulde han være en Bonvivant? umuligt!
&quot;Ganske rigtig, den yndigste Hønsekjødsuppe; og troer De nu Præsten eller jeg smage en eneste Draabe deraf? nei, det skal Altsammen sendes til en gammel Kone; og var hun endda et christent Menneske, kunde det være, hvad det er, men dette er for galt, især af en Præst. Og de stakkels Par fattige Hindbær, ude fra Buskene, jeg havde glædet mig til at sylte, de skulle saamæn samme Vei; og saadan er der Saameget.&quot; —
&quot;Intet christent Menneske?&quot; spurgte Tante forfærdet.
&quot;Nei, det veed den levende Gud, Frøken, det er en gammel Jødekjærling. ret en forstokket gammel En, er det, og saa skal man gaae der og brase og stege&quot; — hun tørrede sit varme Ansigt — &quot;og Roser lægger han selv oppe i Kurven, sommetider; saa vist, som jeg staaer her, er det sandt, og vi Andre tør ikke røre en Blomst; saadan Noget creperer En, naturligviis. — Her er ikke pænt inde, Frøken Hjort, Stuen seer saa tom ud, nei, De maae ind i Præstens eget Værelse, det er en Hjørnestue med Udsigt.&quot;
&quot;Lad os hellere blive her, han holder vist ikke af —&quot;
Men Madame Olsen havde allerede aabnet Døren, og jeg stod derinde.
I samme Øieblik kom Solen frem; Himlen var endnu ganske graa, men det var et klart, spillende Graat, en underlig magisk Belysning. Lige ud for Vinduet stode hvide Lilier og prægtige høistammede Roser; bag Haven laae en ung Granskov; Træerne vare lysegrønne og fyldige fra Top til Rod; en bred, grøn Vei, hvor et Faar og nogle sneehvide smaa Lam græssede, løb mellem dem; for Enden af denne Vei saaes Stranden; det nederste af en Regnbue stod netop nu over den; det var som en prægtig Søile, der hvilede paa Bølgerne.
&quot;O, hvor her er vidunderligt, Tante! aldrig har jeg seet noget Venligere; jeg kunde sidde her ved det aabne Vindue og see ud, hele mit Liv, uden nogensinde at blive træt.&quot;
&quot;Lov ikke mere, end De kan holde, Frøken Elisabeth!&quot;
Pastor Birk stod under Vinduet med opklaret Ansigt og straalende Øine; han var kommen ind af Havelaagen, uden at vi havde bemærket det. Hector var med; den bjæffede, snoede sig, sprang lystig op ad Muren, og gav, paa enhver tænkelig Maade, sin Henrykkelse tilkjende.
&quot;O, min kjære Herr Pastor, vi maae gjøre saa mange Undskyldninger; det var vist meget ubeskedent&quot; — begyndte Tante, da han kom ind.
&quot;Aldrig i mit Liv er jeg bleven behageligere overrasket&quot; — han holdt pludselig inde, — &quot;saa De synes om Udsigten, Frøken Elisabeth?&quot;
&quot;Jeg finder, at man absolut maa føle sig lykkelig her.&quot;
&quot;Fra dette Vindue&quot;, vedblev han, &quot;kan De see Markerne og Møllen.&quot;
&quot;Og Smedien med Poppeltræerne&quot; , fortsatte jeg &quot;her ligger den tilvenstre. De seer vist ogsaa paa den, naar det er mørkt, det gjør jeg altid.&quot;
&quot;Virkelig! — Nei, Frøken Christine, De maa sandelig ikke gaae endnu; jeg tør nok byde Damerne en Forfriskning, et Par Hindbær?&quot;
&quot;Hindbærrene have jo en anden Bestemmelse&quot;, sagde jeg overgivent.
&quot;Saa min gamle fortræffelige Madame Olsen har allerede bagtalt mig&quot;, han loe, &quot;ja, hvad Hjertet er fuldt af, løber Munden over med. Jeg troer virkelig hele Sognet tager Forargelse af min Opførsel. — De kjendte jo gamle Moses Meier, Frøken Christine, der gik omkring og solgte Kniplinger; hans Enke boer nu i det yderste Huus her i Landsbyen; al hendes Slægt er død, og hun staaer ganske ene i Verden. Det er en stille, fredelig, gammel Kone, der dyrker Vorherre efter sin strenge Lovs Forskrift, giver Enhver Sit, og saa sidder i sin eensomme, fattige Bo og venter paa Messias. Og jeg skulde ikke troe&quot;, han talte varmt og ivrigt, &quot;at min naadige Herre og Frelser, som hun længes efter og haaber paa, snarere vil forbarme sig over hende, end over de Mange, der bære hans Navn, uden at kjende eller lyde ham. — For Øieblikket er hun syg&quot;, vedblev han roligere, &quot;og jeg besøger hende engang imellem, og søger at opmuntre den forladte Stakkel med en Samtale eller anden Venlighed; troer De jeg handler urigtigt heri?&quot;
&quot;O, nei, vistnok ikke, De er saa inderlig god, men De opoffrer Dem altfor meget for Deres Menighed; jeg taler ikke om dette enkelte Tilfælde, men idethele.&quot;
Han saae ganske forundret paa mig, idet han svarede.
&quot;Jeg offrer ikke det Mindste. Vorherre er saa naadig, at jeg holder af mit Kald og af disse Mennesker, og holder man først af, saaer man Interesser tilfældes, veed De nok. Give Gud, jeg kunde værre Mere for dem, end jeg er&quot; —
Da Tante og jeg paa Tilbageveien kom forbi det sidste huus i Landsbyen, standsede jeg et Øieblik. Det var et ganske lille, hvidkalket Sted; udenfor stod et stort gammelt Pæretræ; en trekantet Stump Have, med en forfalden, grønskimlet Brønd, nogle Kartofler og Løg, laae ved Siden. Døren var lukket og Gardinerne trukne sammen, men bag dem saae jeg tydeligt et Glas heel fuldt af de deiligste Roser.
O, hvem der var god, hvem der var kjærlig, hvem der kunde kaste alt dette Forfængelige, Egenkjærlige, Usle bort!
For første Gang i mit Liv følte jeg en levende Utilfredshed med mig selv, et inderligt Ønske om at blive anderledes. Men det var kun en flygtig, forbigaaende Bevægelse, og jeg naaede Lindely i min gamle selvtilfredse Sindsstemning.
Den Dag kom Pastor Birk ikke; to, tre, fire Dage forløb; hvad kunde Grunden være? Mette Marie — hvis Tvillingbroder og udtrykte Billede tjente paa Præstegaarden — forsikkrede dog, at han var fuldkommen rask.
Vi savnede ham Alle; Bedstefader skjændte, jeg fortabte mig i Gisninger, og Tante Christine var endnu tausere og mere indesluttet, end sædvanligt.
Endelig, den femte Dag, netop som jeg kom hjem fra en Streiftour i Skoven, saae jeg ham gaae ud fra Lindely.
&quot;Gaaer De nu, ligesom jeg kommer, og De har ikke været her i al denne lange Tid. — O, De er da rask?&quot;
Han saae bleg og aandsfraværende ud. &quot;Ganske rask; jeg tillader mig at komme igjen iaften.&quot; Og med et hurtigt Buk, som vilde han undgaae al videre Forklaring, ilede han bort. Jeg skyndte mig op til Huset.
&quot;Hvad er her foregaaet? Pastor Birk saae saa besynderlig ud.&quot;
Bedstefader gik op og ned ad Gulvet; han saae ogsaa underlig ud, halv humoristisk, halv højtidelig. &quot;Hvor gammel er Du, Betty?&quot;
&quot;Nitten Aar i October, men —&quot;
&quot;Ah, virkelig, ja, man mærker først, hvor gammel man selv bliver paa den opvoxende Slægt, og dette er anden Generation! — Din Bedstemoder var yngre da jeg ægtede hende.&quot;
&quot;Det veed jeg, men hvorfor —&quot;
&quot;Hvorfor? ja, Du har Grund til at spørge, og jeg vil gaae lige til Tingen; Forberedelser og Omsvøb ere ikke min Sag. Pastor Birk var her nylig og bad om min lille Kjæledægges Haand.&quot;
&quot;O, Bedstefader, det er umuligt, Du gjør Nar af mig!&quot;
&quot;Saa min Sjæl, om jeg gjør; det er da ikke heller saa forunderligt; jeg har blot været blind, og Du med, lader det til. — Han er en sjelden fortræffelig Mand, lidt ældre end Du, forstaaer sig, men det skader slet ikke; jeg var ogsaa endeel ældre end din Bedstemoder. Du skal naturligviis selv raade, Elisabeth; han bad mig, udtrykkelig, ikke paavirke Dig til hans Fordeel.&quot;
&quot;Det er et vigtigt, vigtigt Skridt&quot;, sagde Tante Christine, idet hun tørrede et Par Taarer af Kinden, &quot;dersom han blot kjendte Dig, men det maa jo være hans Phantasies Billede, et selvskabt Ideal, han elsker, ikke Dig; og naar han nu vaagner, hvorledes skal det saa gaae Eder Begge. Overvei Alt, og betænk Dig nøie, for din egen, for hans Skyld.&quot;
&quot;Mage til Daarekistesnak har jeg aldrig hørt&quot;, Bedstefader brusede op, &quot;naar en sat, forstandig Mand frier til en Pige, elsker han hende naturligviis, hvem kan tvivle derom. Det er alene for din egen Skyld, Du bør betænke Dig, Barn.&quot;
Jeg stod ganske overvældet og fortumlet; var det muligt? hvor sælsomt! jeg var baade forskrækket, smigret og glad. I Tante Christines Opfattelse laae der dog noget Irriterende, som bevægede mig til at udbryde:
&quot;O, Bedstefader, Betænkningstid behøves ikke her, hvor kunde jeg sige Andet, end Ja.&quot;
&quot;Naa, saa Gud velsigne Dig! den sande Kjærlighed betænker sig heller aldrig. Kom her i mine Arme, saa ønsker jeg Dig da Lykke og glade Dage hele Livet igjennem, min lille Rosenknop.&quot;
Han omfavnede mig kjærligt. Tante Christine var dybt bevæget.
&quot;Gid Du maa lære at paaskjønne, hvor stor en Naadegave en god Mands Kjærlighed er, gid Du maa lære at fortjene og bevare den&quot;, sagde hun hulkende. —
Hvad vilde de sige hjemme? og Christian, der pleiede at see saadan ned paa mig; mon han ikke vilde faae Øinene op. En saadan Mand, god, forstandig, elskværdig, o, hvor Christian stod tilbage. Og Regina, hvilken Overraskelse for hende; jeg var fire Aar yngre end hun, og allerede! — hvor det var moersomt at boe her, saa tæt ved Lindely; det yndige Hjem med Roserne og Udsigten skulde nu blive mit. Og hvor agtet og anseet var han ikke; hvorsomhelst vi traf sammen hos Familierne heromkring, selv udenfor Sognet, saae jeg ham blive afgjort og hædret; ikke een Stemme reiste sig imod ham. — Mon jeg skulde kalde ham ved hans Fornavn, Ove, det var egentlig saadan et smukt Navn: Ove. — Saadanne Tanker, og mange andre, ligesaa taabelige, løb rundt i mit Hoved.
&quot;Naa, min Glut, der kommer din Fæstemand&quot;, forkyndte Bedstefader pludseligt.
&quot;Virkelig, allerede!&quot; jeg klyngede mig forskrækket til Bedstefader.
&quot;Velkommen, min kjære Ven og tilkommende Slægtning! Elisabeth vilde ingen Betænkningstid have. — Her har De hende, i Guds Navn.&quot;
Bedstefader drog mig blidt fra sig og lod os ene.
Der stode vi da; min Haand hvilede i hans, men han sagde ikke et eneste Ord. Hans Blik var hævet; der var noget Forklaret, næsten Ophøiet i hans Udtryk; jeg kunde ikke tvivle om, at han bad af Hjertet til Vorherre, bad og takkede. Og i samme Nu erkjendte jeg, med en Blanding af vantro Forbauselse og Anger, hvor dyb og stærk hans Kjærlighed var, og hvor overfladisk og ubetydelig den Gjenkærlighed, jeg kunde yde; og det var for dette svage, skrøbelige Hjerte han takkede Gud saa inderligt! — Et Øieblik følte jeg Lyst til at aabenbare ham mine Tanker og lægge min hele Sjæl klar for hans Blik — o, havde jeg gjort det — men det var kun et flygtigt Øieblik, i det næste fik mit gamle egenkjærlige Jeg igjen Overhaand.
&quot;Med Herrens naadige Hjælp&quot;, begyndte han endelig, &quot;skal Du ikke fortryde din store Tillidsfuldhed, min Elisabeth. Vi ville trøstig vandre vor Vei for Guds Aasyn, og aldrig glemme vort store Maal, vel? min dyrebare Pige!&quot;
Han førte min Haand til sine Læber; jeg bøiede mit Hoved samtykkende.
Senere gik vi i Haven, og jeg kaldte ham flere Gange Ove — Navnet lød saa godt, saa naturligt i min Mund, sagde han — og vi talte om Fremtiden og Fortiden, om dem hjemme og om hans Familie; det Hele var som en Drøm. Men, da han var gaaet, bad jeg Bedstefader om en rigtig god Pen og rigtig smukt Papiir; jeg vilde samme aften melde dem det hjemme.
&quot;Det kan jeg lide, min Glut, Du glemmer ikke de gamle Baand over de nye; en mindre kjærlig Datter havde ventet til imorgen. — See her et Ark med Rosenborgslot i en Guirlande af Fuchsiaer, det skulde jeg vel mene er smukt.&quot;
Og paa det store, lidt guulaglige Ark — det havde vist ligget mange Aar i Bedstefaders Secretair — skrev jeg med sirlig Forskrift-Haand et langt Brev til Moder. Jeg udviklede ret alle Oves Fortriin, og smykkede min usle Forfængelighed, det bedste jeg formaaede, med hans ædle, mandige Dyder.&lt;/poem&gt;

== Fjerde Kapitel. ==
&lt;poem&gt;Det var underligt at vaagne næste Morgen og gjenkalde sig det Hele. Der laae Fremtiden for mig, banet og afstukket, og endnu igaar havde den været indhyllet i rosenrøde og gyldne Taager, og jeg troede saa vist, der gjemtes forunderlige, eventyrlige Tilskikkelser bagved. Dette var saa jevnt, saa ganske almindeligt; her, paa denne lille snevre Plet, skulde jeg leve og døe. Men det var jo frit Valg, og han var saa god! var han blot ikke altfor god for mig? jo vistnok, men jeg vilde stræbe —. I en Fart klædte jeg mig paa og løb ned i Spisestuen, hvor Tante stod ved Theebordet.
&quot;Godmorgen Tante Christine! tør jeg herefter hjælpe Dig lidt i Huset? jeg vil gjerne være dygtig&quot;.
Den Rædsel, der afspeilede sig i Tantes Ansigt, ved dette Forlangende, kan ikke beskrives. Det kostede hende den største Overvindelse at gaae ind paa mit Ønske, og hun gjorde det kun af reen Pligtfølelse.
&quot;Vi kunne jo prøve imorgen; idag lader det sig ikke godt gjøre&quot;, hun saae urolig ud, &quot;din Moder har vist aldrig benyttet Dig hjemme?&quot;
&quot;Ikke synderligt; hun gjør helst Alting selv, ligesom Du; o, Tante Christine, hvor Du seer alvorlig ud; Du troer bestemt, at jeg er slet, det kunde jeg jo ogsaa mærke igaar.&quot;
&quot;Endnu er Du Ingenting, Elisabeth; Fremtiden vil vise, hvad Du skal blive. Gid jeg maa gjøre Dig Uret, men for mig staaer det, som higer dit Hjerte meest efter Glimmer og Tant.&quot;
Hvor hun dog er kjedelig og utaalelig med sine evige Taler, tænkte jeg, og jeg, som traadte ind med saadanne gode Forsætter!
Et Øieblik efter kom Ove og bad mig gaae en lille Morgentour. Han talte ikke et Ord om sin Kjærlighed, men den lyste ud af hans Blik og hele Væsen.
Det var en forfriskende, fornøielig Tour; Duggen glimrede paa Marker og Gjærder; Høstakkene — der endnu stode ude paa de lavtliggende Enge — sendte deres krydrede Duft henimod os; Stranden laae stille og speilklar; der rørte sig ikke en eneste Vind.
&quot;Lad os gaae op til Klinthuset&quot;, foreslog han, &quot;Kløften seer saa smuk ud ovenfra. Det er lidt steilt, lad mig hjælpe Dig; ah, Du er allerede oppe! — Kom herhen til den vilde Æblerose; herfra saae jeg Dig første Gang, Elisabeth, Du stod dernede og snurrede Dig rundt. Jeg behøver blot at lukke Øinene, saa seer jeg det igjen, saa tydeligt, saa tydeligt! — Men tys, hvad er det for en Sang? aa, det er lille Mette Marie, hun øver sig i sin Psalme, Gud velsigne hende.&quot;
Vi nærmede os Klinthuset; Døren var vidaaben; Mette Marie stod i et lille gammelt, grønt Skjørt og skurede Gulv; Skoledragten laae ordentlig sammenlagt paa en rødmalet Stol. Solen skinnede venligt ind af de smaabitte Ruder; gamle Bedstemoder sov endnu i Alkoven; den Lille var ganske rød og varm af Anstrengelse; hun skrubbede løs og sang med lige Iver. Det var det næstsidste Vers:

Vor kjære Gud og frelser er Børnevennen stor,
Han bærer barnet op til Gud paa Armen,
Han Storm og Hav betvang, mens han vandrede paa Jord
Men Børnene de leged ham ved Barmen.

&quot;Vi ville ikke forstyrre hende, vel? lad os gaae igjen. Er det ikke en sød lille Pige, altid glad, virksom og ufortrøden. Jeg roser hende sjelden directe, men tænker tidt i mit stille Sind, naar jeg seer hendes Blidhed ligeoverfor den gamle vanskelige Bedstemoder, der bliver gnaven, hvergang det arme Barn ikke strax kan forstaae hende, at man havde godt af at gaae i Skole hos dette lille ydmyge, taalmodige Væsen. — Det er jo ellers bedre med Hørelsen, ikke sandt?&quot;
&quot;Jo, lidt bedre.&quot; — Gaae i Skole hos Mette Marie, hvor det dog egentlig var naragtigt, han, Præsten, den lærde Mand!
Næste Dag begyndte jeg mine huuslige Sysler. Bedstefader beundrede mig meget, da jeg kom dandsende ind til ham med stort hvidt Forklæde paa og Fløderiis i Haanden. Det gik dog ikke ganske, som det skulde; Pandekagedeigen blev klumpet, redningsløs klumpet, og Æggehviden vilde slet ikke blive stiv. Tante Christine trippede urolig frem og tilbage; hun havde sit eget Haandelag og sin egen ufeilbarlige Methode, og det var hende næsten uudholdeligt, at see en Anden hele Tiden bære sig forkeert ad, og alligevel betragte sit Værk med den største Nonchalance. Efterhaanden blev det dog bedre, og da en Uge var gaaet, kunde jeg lave en Æggekage til Bedstefaders Frokost, der, efter hans Sigende, overgik Alt, hvad han tidligere havde smagt. At alle Ingredientser vare afveiede og satte tilrette af Tante, fandt jeg mig ikke forpligtet til at fortælle.
Ove kom naturligviis hver Dag, og vi spadserede lange Toure sammen. Talen flød saa let og godt; jeg gik med virkelig Alvor ind paa hans Interesser og hele Livsopfattelse, og overtalte mig selv til at troe, det var min egen. Jeg forstod det jo Alt; var det ikke ligegyldigt, om det kom indvendig fra, eller jeg lærte det af Andre.
Naar vi, paa disse Spadseretoure, mødte Folk, hilste de altid saa venligt og anerkjendende, medens de dog samtidig mønstrede mig lidt. De ville see om jeg er god nok til deres kjære Præst, tænkte jeg, og saa følte jeg mig ganske stolt, fordi han havde valgt mig.
&quot;Hvor det var en ypperlig Prædiken&quot;, sagde jeg en Søndag til Tante Christine, medens vi gik hjem ad den lille Marksti, &quot;den kan Folk rigtig have godt af.&quot;
&quot;,Folk! veed Du hvem Folk er, Elisabeth? det er Dig og mig&quot;, svarede hun strengt.
Hver Eftermiddag læste Ove en Timestid med mig i det nye Testament. Vi sadde da i et lille Cabinet ud til Haven; Vinduerne stode aabne; der duftede saa deiligt af Reseda, og Viinløvet tittede ind til os. Undertiden hoppede en lille dristig Fugl op paa Vindueskarmen, saae sig nysgjerrig om med sine klare, lyse Øine, og fløi saa igjen. Paa Skrivebordet stod en smuk lille Vase, som Ove altid forsynede med udsøgte Blomster, snart vilde Mark- eller Skovblomster, snart Pragtexemplarer fra hans egen Have. Der var saa stille rundt om os, medens han sad der, læste høit, udlagde og forklarede paa sin simple, hjertelige Maade. Jeg var meget opmærksom, og det fornøiede mig at vise ham, hvor klart og hurtigt jeg begreb Alt; men det var mig kun som enhver anden Lærdom, og jeg forstod ham ikke rigtig, naar han sagde: ”Et er at vide det, et Andet at leve derefter; Vorherre give os sin Naade hertil.”
Endelig kom Brevet, der meldte Dag og Time til Reginas Ankomst. Min Glæde var stor, skjøndt jeg kun havde tænkt lidt paa hende i den sidste Tid. Bedstefader var ogsaa ganske oplivet, ved Tanken om en Forøgelse af vor lille Kreds. Hvad Tante Christine angaaer, da imødesaae hun Reginas Komme med formelig Skræk, hvilket dog ikke forhindrede hende i at ordne Alt paa det Beqvemmeste og Nydeligste i Gjæstekamret.
Der kom Vognen! To stadselige Herre paa prægtige Heste rede hver paa sin Side; den Ene bar Lieutenants Uniform, det var Reginas Forlovede, den Anden var hans Broder, en ung Landmand, der fortiden prøvede sine Kundskaber paa Tantens Herregaard.
Regina sprang lige i Bedstefaders Arme, derpaa kyssede hun mig, hilste flygtigt paa Tante Christine, og løb saa let opad Trappen, med Armen om mit Liv.
&quot;Du store Gud, hvor hun seer ud! Tante mener jeg; noget Afskyeligere, end de to Tørklæder om Hals og Hoved, kan man ikke udsinde. Jeg skammer mig virkelig for de unge Herrer, hvad maae de tænke? vor Stuepige hjemme klæder sig nettere.&quot;
Hun kastede sit elegante Overstykke og den fiffige lille Hat paa Sengen, vendte sig derpaa om og kyssede mig igjen.
&quot;O, Elisabeth, hvad er det jeg hører om Dig? hvor kunde din lille Tosse dog gaae hen og gjøre saadan Noget? — havde jeg været her, var det naturligviis aldrig skeet; Du har gjort det af lutter Kjedsomhed, tør jeg døe paa!&quot;
Det var en stor, uventet Skuffelse, at høre hende tale saaledes; altsaa Sagen kunde ogsaa opfattes paa den Maade.
&quot;Du maa see ham, Regina, før Du dømmer.&quot;
&quot;O, jeg veed udenad, hvordan han er, en Landsbypræst!&quot;
&quot;Det er en herlig, forstandig Mand; derom ere Alle enige; han er formelig tilbedt heromkring.&quot;
&quot;Og Du skal vel ogsaa være tilbedt, arme lille Offerlam! jeg kan tænke mig det Hele. — Havde Du endda været femogtyve Aar, men atten! og jeg, som altid har drømt, at Du skulde være Frue her, ægte en elegant, elskværdig ung Mand, der kunde styre Alt for Bedstefader og faae Lindely efter ham. — Lad mig see rigtig paa Dig, Du seer virkelig allerede en Smule forandret ud; Holdningen er ikke saa let og fri, som før, og Hænderne, ved Gud, en Vredblegn! og Du, som havde de yndigste smaa Hænder, rigtige Luxushænder, Enhver maatte misunde Dig, o, Elisabeth, det er sørgelige Udsigter!&quot;
”Hvor Du dog er en besynderlig Pige, jeg veed ikke, om jeg skal lee eller græde.&quot;
”Lee, Kjæreste, lee, for Himlens Skyld, der bliver Tid nok til at græde, tro mig!&quot;
Stemningen ved Middagsbordet var meget munter og gemytlig. Bedstefaders hele Skikkelse straalede af hjertelig gæstfrihed. Han sad for Bordenden og thronede med sin høie, kraftige Figur, sit smukke, hvide Haar og Ridderkorset paa Brystet. Et fornøiet Smiil spillede om hans Mund ved Herrernes temmelig lydelige Hvisken:
&quot;En paafaldende lighed med Thorvaldsen.&quot;
&quot;Frappant!&quot;
Regina blinkede, hun havde bestemt instrueret dem. — Hvad mig angaaer, da var jeg temmelig adspredt under Maaltidet. Hvorledes vil hun synes om ham, tænkte jeg hele Tiden, det var mig næsten en Livsag.
Da vi sadde i Havestuen og nøde Caffen, kom Ove; efter Sædvane satte han en Stol til Tante Christine, der stod i et Hjørne ved Caffebordet, og hilste saa, ukunstlet, frit og venskabeligt paa Selskabet. Derpaa nærmede han sig mig og sagde sagte:
&quot;Idag maae vi vel gjøre afkald paa vor Læsetime, desværre!&quot;
&quot;Ja, det er vist det Bedste.&quot;
Jeg saae rigtig paa ham, da han stod mellem de to unge Herrer, og det forekom mig, at hans Væsen var altfor ligefremt, næsten lidt formløst; den lyse, landlige Frakke stak ogsaa underligt af mod deres pyntelige Selskabsdragter. — Hvor jeg var nysgjerrig efter at høre Reginas Mening!
Hun nærmede sig ham, i samme Øieblik, med et venligt Smiil, og de talte længe med hinanden ude paa Verandaen. Den gode, kjærlige Regina! hvor jeg var hende taknemmelig.
Da min Cousine kom tilbage, standsede hun et Øieblik foran sin Forlovede, dækkede Munden med den lille Haand, for at skjule en Gaben, og udstødte et sagte Suk. Ak, jeg behøvede ikke at spørge, denne lille Gestus var Svar nok.
&quot;Regina synes ikke videre om din Fæstemand&quot;, sagde Bedstefader om aftenen, efter at de Fremmede vare redne bort, og Regina havde bedt Godnat, &quot;dette gjør dog hende mere Skam, end ham, finder jeg.&quot;
&quot;Regina er af dem&quot;, svarede Tante Christine, &quot;der aldrig oversee eller tilgive den ringeste Mangel ved et Menneskes ydre Optræden; mod virkelige Feil er hun langt mere overbærende.&quot;
&quot;Hvad Mangel er der ved hans Optræden?&quot; Bedstefader saae selv meget paa det Ydre, &quot;det gad jeg vide. Jeg foretrækker da langt hans Udseende og Væsen for de to unge parfumerede Springfyres, med deres Dandsemestertriin og luftige Talemaader. af en Mand fordrer jeg, først og fremmest, at han skal være Mand. — Regina er ellers en sød Pige, men dette er barnagtigt. Kys mig, Elisabeth, Du er langt fornuftigere, end din Cousine.&quot;
Bedstefaders Ord trøstede mig lidt og hævede igjen Ove i mine Tanker. O, jeg Daare, hvor jeg var et vaklende Siv.
Næste Morgen, da Mette Marie og jeg sadde midt i Læsningen, kom Regina ind til os i en hvid, brusende Morgendragt. Hun saae meget smuk ud med sin lette, elegante Holdning, sit svære, mørke Haar, de funklende Øine og blændende hvide Tænder. Den Lille betragtede hende som et overnaturligt Væsen.
&quot;Hvad, i Himlens Navn, har Du for? ah, Du øver Dig nok i fremtidige Functioner. Men hvorfor raabe saa høit, Kjære, mine Nerver ere ganske ødelagte; Lyden trængte heelt ind til mig.&quot;
&quot;Den lille Pige er tunghør.&quot;
&quot;Arme Elisabeth, det finder jeg dog, ved Gud, for galt! og hun seer ikke engang opvakt ud; lad mig høre, hvad hun kan.&quot;
Regina tog een af Bøgerne, bladrede lidt i den, og gjorde Barnet nogle Spørgsmaal. Stakkels lille Mette Marie forstod dem naturligviis ikke, og da Regina maatte gjentage sine Ord, blev hendes Stemme lige saa bister, som hendes Blik. Barnet rødmede, gittrede og svarede reent hen i Taaget af lutter Forskrækkelse.
&quot;En lille Idiot ovenikjøbet! aa, lad hende dog endelig gaae; jeg vil gjerne tale med Dig.&quot;
Mette Marie, som neppe kunde holde Graaden tilbage, skyndte sig bort; Regina tog min Arm og førte mig ned i Haven.
&quot;Jeg vil give Dig et Par gode Raad, min søde lille Elisabeth, som Du kan have Gavn af hele Livet igjennem; jeg troer virkelig, at jeg er den eneste Fornuftige her. — Men allerførst maa jeg spørge, hvad det var Du gjorde imorges, da jeg saae Dig ude i Kjøkkenet med bare Arme og Smække heelt op til Hagen?&quot;
&quot;Jeg havde netop lagt et Hvedebrød; Du skal smage det til Frokost.&quot;
&quot;Det er meget uoverlagt af Dig, at lære saadan Noget; kan Du det ikke, vil der naturligviis aldrig blive Tale om, at Du skal gjøre det i Tiden, men nu er det jo, som ønskede Du selv at gaae og rode i Kjøkkenet. Du maa, i hvert Tilfælde, have en Huusjomfru, hold endelig paa det, Kjæreste, og søg idethele at indrette din Stilling saa taalelig som muligt. Du skal ikke strax gjøre Alt, hvad han vil, som nu med dette Barn; hvor ukjærligt at bebyrde Dig med saadan en daglig Plage. Nei, det maa jeg sige, Alexanders Kjærlighed er af en anden Beskaffenhed, han lever kun for at glæde mig, og holder tusinde Gange mere af mig, end jeg af ham; og det bør Manden altid gjøre. Ingen kan see paa Eder, at I ere Nyforlovede; hans Rolighed er formelig oprørende. — Tys, tys, der er han! — see hvor han gaaer og piller og skjærer ved Blomsterne, hvad skal nu det til? — Godmorgen, min kjære Pastor Birk! vil De tage Elisabeth fra mig? fy, fy, fy.&quot; Hun truede skjælmsk med Fingren, idet hun hilste og gik bort.
&quot;Holder Du rigtig af din Cousine&quot;, spurgte Ove, da vi ikke kunde see hende længere.
&quot;Vi have kjendt hinanden fra Smaa af, og saa er der saa Meget, som binder&quot;, svarede jeg næsten undskyldende; nu, da jeg gik med min Arm i hans, og var under hans Indflydelse, følte jeg tydeligt alle Reginas Feil, og turde ikke rigtig vedkjende mig det Venskab og den Beundring, hun alligevel indgjød mig. O, jeg var frygtelig feig!
&quot;Ja, Erindringer fra Børneaarene binde utroligt; det veed jeg af Erfaring. Den, man aldrig vilde have valgt til Ven i sine senere Aar, kan Fortiden dog knytte En fast til. Din Cousine repræsenterer, i mine Tanker, en vis verdslig, overfladisk Retning, som desværre ikke er ganske ualmindelig nutildags. Stakkels unge Pige! gid min kjærlige lille Elisabeth kunde faae rigtig Indflydelse paa hende.&quot;
Hvor han kjendte mig lidt! —
Det var en bevæget Tid; vi havde bestandig Et eller Andet for. Lieutenant Gyldenpiil og hans Broder kom hver Dag ridende, for at hilse paa Regina og modtage hendes Befalinger. Vi spadserede, red, kjørte eller seilede da med dem, og spillede om Aftenen Fjerboldt og Ring i Haven. Jo muntrere det gik til, jo gladere var Bedstefader. Mette Marie kom slet ikke mere; efter at have ventet timeviis paa mit Værelse, tre Dage itræk, uden at jeg kom, blev hun reent borte. &quot;Frøkenen vil maaskee sige til, naar hun faaer bedre Stunder&quot;, sagde hun til Stuepigen.
Hvor Tante Christine førte en sørgelig Tilværelse; overseet, tilsidesat, og i Smug latterliggjort af os Unge, trak hun sig mere og mere tilbage i Eensomheden. Bedstefader lagde ikke videre Mærke hertil; han glemte hende næsten, troer jeg virkelig. Regina bød ham nu ogsaa Armen, naar han skulde gaae; første Gang saae han vel lidt undskyldende til Datteren, idet han tog den, men siden blev det Vane.
&quot;Forholdet bliver jo værre, og ikke bedre med Tante Christine&quot;, sagde Ove en Aften, &quot;og jeg, som havde haabet!&quot;
&quot;Det er virkelig hendes egen Skyld, hun er saa besynderlig, Du troer ikke, hvor frastødende hun kan være; man bliver tilsidst kjed af det.&quot;
&quot;Vi bør gjøre det Gode, og ikke blive trætte. Stakkels Tante Christine! hun er formelig bleven ældre i disse Dage, finder jeg.&quot;
&quot;Fik Du Skjænd&quot;, spurgte Regina leende da jeg kom ind fra Haven efter denne Samtale, &quot;Bernhard, der saae Eder fra Vinduet, sagde, at Skolemester skjændte paa den lille Pige. Nei, Du maa ikke blive vred; stakkels Bernhard var netop saa opbragt paa dine Vegne, og paastod, at Du var tusinde Gange for god til —&quot;
&quot;Ti, Regina, jeg vil ikke høre saadan Noget, skaan mig!&quot;
Men hendes Tale gjorde dog et vist Indtryk paa mig alligevel.
Der var som en Spaltning i min Sjæl; snart var jeg livsglad og overmodig, snart bedrøvet og angerfuld; det ene Øieblik tænkte jeg, at Regina havde Ret, egentlig var jeg for god til at begraves herude paa Landet, det andet indsaae jeg, hvor høit Ove stod over mig, og følte, at jeg ikke nær var god nok. I deres Selskab bluedes jeg næsten over hans Dyder, hans store Selvfornægtelse og virksomme Menneskekjærlighed, som de kaldte Overspændthed og beloe, og saa skammede jeg mig igjen, naar jeg var hos ham, over deres flygtige Tale og Færd. Naar han kom og spurgte mig, om vi skulde læse Lidt sammen, reiste jeg mig langsomt, halv undseelig for de Andre, og herved fik vort hele Forhold et Skin af tvungen Lydighed fra min Side. O, dersom jeg med frivillig Glæde var kommen ham imøde, og kjækt og uforbeholdent havde taget Parti med ham, hvor langt behageligere, naturligere og lettere havde min Stilling ikke været.
Hvor jeg husker en Eftermiddag, da vi sadde inde i Cabinettet og Ove sagde:
&quot;Det skal gjøre rigtig godt at tilbringe en rolig Time sammen med Dig her; de Andre lægge altfor megen Beslag paa min lille Elisabeth. — Hvad siger Du om disse Blomster? jeg vil virkelig have Tak.&quot;
Han saae saa inderlig god og kjærlig ud, idet han viste mig en Klynge store blaae Forglemmigeiger midt imellem Lyngknopper og Bregner. O, nu vilde jeg forsøge at samle mig.
Men ude i Haven spillede de Fjerboldt, og deres glade Udraab og Latter lød saa lokkende og kaldende ind til mig fra de aabne Vinduer. Jeg kunde tydelig skjælne Ordene: Skolemester og lille fangne Fugl. Pludselig faldt en velrettet Raket ned i mit Skjød.
Ove lukkede Bogen og reiste sig op. &quot;Gaa heller derned, Elisabeth&quot;, sagde han sørgmodigt, &quot;dine Tanker ere der dog.&quot;
Tøvende fulgte jeg hans Opfordring, men den Jubel, hvormed jeg blev modtaget, og det oplivende ved Spillet rev mig snart med. Bedstefader sad paa Verandaen og betragtede os med Velbehag.
&quot;Lige Børn lege dog bedst&quot;, sagde han, &quot;er Elisabeth ikke bleven et andet Menneske, siden Cousinen kom?&quot;
Ove svarede ikke, men der lagde sig en mørk Sky over hans Pande, og fra den Dag af holdt han sig meest til Bedstefader og Tante, og iagttog mig i Frastand.&lt;/poem&gt;

== Femte Kapitel. ==
&lt;poem&gt;Klokken i den lille Landsbykirke ringede anden Gang; Tante Christine stod fuldpaaklædt i Havedøren og skyndte paa mig. Hun var altid færdig før Tiden, trods sine mange Sysler; jeg derimod, som Intet havde at besørge, lod gjerne vente paa mig.
&quot;O, Elisabeth, gaa dog ikke i Kirke idag&quot;, bad Regina indstændigt, &quot;vi maae endelig gjøre Visit hos den gamle Fru Gyldenpiil; Ballet skal være i denne Uge, og simpel Høflighed fordrer det. Alt er arrangeret; Bedstefader har lovet mig Vognen og Alexander har meldt os. — Du var jo i Kirke sidste Søndag, saa veed jeg da, at Du ikke behøver igjen. Vær nu en sød lille Cousine, tag din allersmukkeste Dragt paa, og kjør med mig. — Tante Christine&quot;, raabte hun derpaa, &quot;Elisabeth gaaer ikke i Kirke.&quot;
&quot;Det vil jeg dog helst høre af hendes egen Mund&quot;, Tante saae spørgende hen paa mig.
&quot;Regina har vist Ret, jeg frygter, at Høfligheden fordrer —&quot;
&quot;Du vil altsaa ikke?&quot;
&quot;Nei, Tak, Tante, ikke denne Gang.&quot;
Hun rystede paa Hovedet med en alvorlig misbilligende Mine, og gik saa med sine rolige, adstadige Triin.
&quot;Hvor hun dog seer frygtelig ud!&quot; Regina betragtede Tante gjennem Lorgnetten med critiske Blikke, &quot;var det ikke min Slægtning, vilde jeg udelukkende more mig over hende; nu skammer jeg mig tillige.&quot; Tante Christine saae unegtelig meget løjerlig ud i sin Søndagspynt, med den gammeldags Hat, den snevre, stumpede Silkekjole, de tyksaalede landsbyagtige Ankelskoe, Bedstemoders Borteshawl paa Armen, et sammenlagt Lommetørklæde og en Spændepsalmebog i Haanden. &quot;Hvorfor skulde hun pynte sig&quot;, sagde hun undertiden, &quot;Ingen brød sig om, hvordan hun saae ud; frastødende og grim var og blev hun; de Penge var spildte; reen og heel er jeg altid, gid Alle lode det blive derved.&quot;
Bedstefader ærgrede sig dog mangen Gang over hendes afstikkende Udseende. Hans Skjønhedssands var stærkt udpræget, og han elskede livlige Farver og smukke, klædelige Dragter. Han var ogsaa ganske indtagen i Regina og mig den Formiddag, da vi bøde ham Farvel i vor bedste Puds.
&quot;To allerkjæreste Pigebørn, ved min Sjæl, som en gammel Bedstefader nok har Lov til at være en Smule stolt af. — Saa Farvel, og hils Fru Tante; hun og jeg have dog, i vor gyldne Ungdom, dandset mangen en statelig Menuet og lystig Gallopade med hinanden.&quot;
Psalmesangen lød saa fredelig og højtidelig ud til os, da vi rullede forbi Kirken; jeg følte en øieblikkelig Anger, men Regina udbrød.
&quot;Gud skee Lov, at din lille Nar dog lod Dig sige og tog med!&quot;
Omtrent en halv Miil udenfor Digevold kom de to unge Herrer os imøde. Lieutenanten gallopperede strax hen til Regina og smaahviskede om sine Følelser; Landmanden red ved min Side og converserede mig paa det Ivrigste. Det var et spinkelt, ungdommeligt lille Menneske, med lyse, velordnede Krøller, lys Knebelsbart, vandblaae Øine, fine Træk og bleg Teint. Han beundrede i høi Grad sin Broder og copierede ufortrøden hans Væsen og Tale, hvorfor Bedstefader og jeg, i Smug, kaldte ham Echoet.
Fru Gyldenpiil tog imod os med største Hjertelighed. Hun var en overordentlig corpulent Dame, iført sort Atlaskeskjole, Kniplingskappe og straalende Diamantbroche, der dog, i Regelen, skjultes af en mægtig Dobbelthage. hun gik med stort Besvær, pustede og stønnede ved hvert Triin, saa det faldt vanskeligt at tænke sig hende hvirvlende om i en Gallopade. Bedstefaders Hilsen og de gamle Erindringer morede hende imidlertid; hun lod idethele til at være i Perlehumeur og protegerede os paa sin lette, gracieuse, verdensdameagtige Maade. Jeg mærkede godt, at hun hviskede noget om mig til et Par andre Fremmede, og samtidig rystede velvillig beklagende paa Hovedet.
&quot;Nei virkelig&quot;, svarede en gammel skaldet Herre, idet han fæstede sine udstaaende Øine skarpt paa mig, &quot;hun, den puurunge Pige?&quot;
Ak, Regina havde bestemt fremstillet Sagen i det værste Lys; hvad nyttede det til, skeet var jo dog skeet.
Alt var meget elegant og storartet paa Digevold; der var et smukt Drivhuus og et prægtigt Springvand. &quot;Hvor kunde man føre en paradisisk Tilværelse her&quot;, tænkte jeg, da vi kjørte bort, &quot;og saa den lette, elskværdige Maade, hvorpaa de tage Livet, ikke denne evige Alvor, denne strenge, pligtmæssige Alvor.&quot; Og Ove stod mørk, indesluttet og tankefuld for mig. Han var ogsaa meget alvorlig i den sidste Tid, men hvem var Skyld heri? det tænkte jeg ikke over, og jeg glemte ogsaa ganske, hvor livlig, oprømt og munter han før pleiede at være.
Ved Bordet vare vi Alle meget lystige, med Undtagelse af Tante Christine, der saae ud, som den personisicerede Misfornøielse.
&quot;Bernhard kan tale accurat som Tante&quot;, sagde Lieutenanten senere, da vi Unge vare ene paa Verandaen, &quot;det er virkelig kosteligt! ønske Damerne en lille Prøve?&quot;
&quot;Altfor gjerne&quot;, loe Regina, &quot;begynd strax.&quot; Den unge Herre udbad sig vore klare Lommetørklæder og efter at have bundet det ene om Hovedet, det andet om Halsen, drapperede han sig med en Plaid, og begyndte saa Forestillingen.
&quot;O, det er ypperligt&quot;, Regina klappede i Hænderne, &quot;ganske Tante, selv Ansigtet ligner; hvor fortræffeligt De forstaaer at gjengive det Indædte — et afskyeligt Ord, men betegnende — der er saa characteristisk for hendes hele Optræden. De har virkelig et stort, mimisk Talent, min kjære Bernhard.&quot;
&quot;Bravo, Bravissimo&quot;, raabte Lieutenanten, &quot;see Gangen, ved min Ære, det er superbt.&quot;
&quot;Og Haandbevægelserne&quot;, sagde nu jeg, &quot;ligesaa afmaalte, pertentlige og stive, som —&quot; jeg standsede pludselig, Ove stod lige for os og betragtede Scenen. &quot;Ogsaa Du, Elisabeth&quot;, sagde han smerteligt, idet han gik forbi os ind i Stuen. Jeg skyndte mig efter ham.
&quot;Det er blot Narrestreger, Ove, de mene det slet ikke ilde; en lille Spøg.&quot;
&quot;Ingen uskyldig Spøg, det er hjerteløst! og hun har vist hørt det, hendes Kammervindue ovenpaa blev lukket, da jeg kom.&quot;
&quot;Det haaber jeg ikke. — Du er vred.&quot;
&quot;Bedrøvet, Elisabeth, inderlig bedrøvet.&quot;
Jeg blev staaende et Par Minuter, men da han ikke sagde Mere, gik jeg igjen. De Andre smaasnakkede ivrigt; jeg kunde skjælne Ordene: &quot;Glædesforstyrrer&quot; og &quot;mon Ærværdigheden ikke snart gaaer?&quot; &quot;Da vi siden kom ind, sadde Bedstefader og Ove ved Skakbordet. Lieutenant Gyldenpiil nærmede sig bukkende, og sagde med et Smiil:
&quot;Pastoren forlod os saa hurtig, at jeg ikke fik Tid til at bede Dem beære min Tante med Deres Nærværelse til et lille Skovbal paa Onsdag; hun veed, at De ikke dandser, men haaber dog —&quot;
&quot;Jeg takker meget, og vilde gjerne komme, under andre Omstændigheder, men min Søster er syg&quot;, — hans Stemme dirrede — &quot;farlig syg, skriver hendes Mand, og Fru Gyldenpiil maa holde mig undskyldt.&quot;
&quot;Er det Thora?&quot; spurgte Bedstefader hjerteligt, &quot;den nydelige lille Thora, der er gift i Jylland; det gjør mig sandelig inderlig ondt. Naa, det var derfor Spillet gik saa pinegalt, Taarnene sprang og Hestene løb paa lige; jeg kunde slet ikke forstaae mig paa Dem, min kjære unge Ven. — Aa, hun kommer sig nok, tro mig, en god Natur og Ungdom. — Nei, lad os heller kaste Spillet, Gud frie mig fra at plage Dem.&quot;
&quot;Du tager naturligviis derhen alligevel&quot;, hviskede Regina.
Mon det kunde gaae an? o, det var haardt at blive fra dette Bal, som jeg havde glædet mig til hele Somren. Jeg kjendte jo slet ikke denne Søster, hvor kjedsommeligt, at hun skulde blive syg lige nu. — Det var dog vist det Rigtigste, at spørge ham reent ud om hans Mening. Hans Mine var rigtignok frygtelig uimodtagelig, som han stod der lænet til Træet og saae ned for sig, men jeg vilde alligevel vove det.
&quot;Ove&quot;, sagde jeg frygsomt, &quot;saa maa jeg maaskee heller ikke gaae?&quot;
&quot;Maa!&quot; for første Gang saae jeg ham blusse op i Harme, &quot;har Du Lyst, maa Du, naturligviis.&quot; &quot;Hvad skulde jeg nu gjøre? jeg tyede til Bedstefader om et godt Raad.
Den kjære gamle Mand, det var et Samvittighedsspørgsmaal for ham. Af hele sin Sjæl undte han mig Fornøielsen, men der var dog Noget i hans kjærlige Hjerte, som oprørte sig derimod.
&quot;Bliver Du hjemme, min Glut, vil Du aldrig fortryde det&quot;, sagde han omsider, &quot;tager Du derimod afsted, kan det dog maaskee i Tiden, især, hvis Søsteren døde, løbe Dig om i Hovedet, at Du forlod ham, da han var bedrøvet. Men jeg haaber hun bliver bedre inden Onsdag.&quot;
Hun blev imidlertid værre, hørte jeg af Andre; selv havde jeg ikke Mod til at spørge.
&quot;Hvad gjør Du saa, Elisabeth?&quot; Bedstefader saae mig venligt ind i Øiet.
&quot;Jeg bliver hjemme. — O, jeg havde saadan glædet mig til det Bal&quot;, og jeg brast i Graad.
&quot;Lille Stakkel, kom, sæt Dig paa mit Skjød! Bedstefaders Kjæledægge; naa saa, nu er det godt igjen, min søde, opoffrende Pige! — Maaskee gjøre vi ogsaa et Bal herude en anden Gang, naar Alt staaer vel til, hvem veed.&quot;
Tante Christine stod og stirrede paa Bedstefader, medens han klappede og kjærtegnede mig; o, hvor vilde ikke et eneste af disse ømme Ord have trøftet og styrket hende for lange Tider.
Da Regina kjørte bort, følte jeg mig som en virkelig Heltinde; Bedstefader beundrede mig aabenlyst, ja, selv Tante saae anerkjendende paa mig, hvad vilde Han nu sige?
&quot;See&quot;, sagde Bedstefader, idet han triumpherende holdt mig hen foran Ove, &quot;hvad mener De om  denne lille Martyr? troede De ikke, hun var tagen bort alligevel?&quot;
&quot;Nei, jeg haabede nok at hun blev hjemme, jeg haabede det for Elisabeths egen Skyld, fordi det var det Rigtigste.&quot;
Bedstefader saae forundret op, han havde ikke før mærket det Mindste til en Forandring i vort Forhold. &quot;Det er ikke godt med Søsteren&quot;, sagde han pludselig, som vilde han hermed bortforklare det Besynderlige i Yttringen. Hvad mig angaaer, da løb jeg op paa mit eget Værelse og hulkede.
Saa det var hele Takken og Lønnen for Offret! o, hvor det var haardt og hjerteløst. Og nu brusede Musiken vel allerede, og de Andre dandsede ved Fakkelblus i den gønne Skov, medens jeg laae her og græd.&lt;/poem&gt;

== Sjette Kapitel. ==
&lt;poem&gt;&quot;See, hvor Skyerne skilles ad, og der er Solen, vi faae det prægtigste Veir. Regnen har dæmpet Støvet, Alt er forfrisket. O, det skal blive yndigt!&quot; Regina stod i Døren og speidede, snart op paa Himlen efter godt Veir, snart nedad Veien efter Vognen, der skulde hente os.
&quot;Tager din Forlovede med&quot;, spurgte Tante Christine, idet hun rakte mig en Kurv med udsøgte Kirsebær.
&quot;Nei, Du veed jo nok han kan ikke godt om Løverdagen. — See, Regina, ere disse Bær ikke indbydende?&quot;
&quot;Uimodstaaelige!&quot; hun begyndte at spise. &quot;Men kunde Touren da ikke have været opsat&quot;, vedblev Tante.
&quot;Du glemmer nok ganse&quot;, ivrede Regina, &quot;at det er Fru Gyldenpiil, der arrangerer Touren, et lille Fiskepartie, hun er selv med. — Det er saa smukt og venligt af den gamle Dame, og vi kunne sandelig ingen Indvendinger gjøre med Hensyn til Dagen.&quot;
Jeg taug, men tænkte jo nok, i mit stille Sind, at Løverdagen var bleven valgt, for at undgaae Ove.
&quot;Men, i Himlens Navn&quot;, udbrød Regina pludseligt, &quot;hvem kommer dernede paa Veien? er det ikke den rødhaarede Page, jo vist, det er ham, han bringer bestemt en Hjobspost.&quot;
Den rødhaarede Page var ingen Anden end Mette Maries Broder, lille Peer Jørgen, der undertiden bragte et Bud eller Brev fra Ove. Hans underlig keitede Væsen havde vakt Reginas Opmærksomhed, og hun morede sig altid med at sætte ham i Forlegenhed.
&quot;Kom herhen, Du lille Brevdue, hvad har Du der?&quot;
Peer Jørgen skulede, rødmede og loe over hele Ansigtet, da han gik forbi hende; derpaa rakte han mig en Billet, og sagde med synlig Anstrengelse, det var, som det ene Ord vilde sluge det andet:
&quot;Der behøves intet Svar, Frøken&quot;, hvorpaa han styrtede afsted, idel han snublede over sine egne Been ude paa Steentrappen, og saa pilede lynsnart nedad Veien.
Brevet bad mig kort, men indstændigt, om at blive hjemme, det var ham i høieste Grad magtpaaliggende, skrev han, at tale ene og uforstyrret med mig.
O, nei, det var virkelig for galt, skulde denne Glæde ogsaa berøves mig!
&quot;Hvad nu? stakkels lille Betty, hvor Du seer modfalden ud.&quot;
&quot;Ove ønsker at tale med mig; jeg kan ikke tage med.&quot;
&quot;Hvor skjændigt! først Ballet — nei det nytter ikke, Du indvender, at det var frivilligt Du blev hjemme; havde han kjærlig opmuntret Dig til at gaae, var Du gaaet — og nu denne stakkels Skovtour, ikke engang den tør Du deeltage i. Alt har sine Grændser, Taalmodigheden ogsaa, tag med alligevel!&quot;
&quot;Han har nok sine Grunde, Regina, jeg bliver nødt til at gjøre Afkald paa Touren.&quot;
&quot;Nu bliv da, i Guds Navn, hjemme; men saa maa Du ogsaa love mig at læse ham ordentlig Texten. Du bør bryde Isen, Elisabeth, det er simpel Pligt for din Fremtids Skyld. Jeg seer Dig i Tankerne, som en stakkels underkuet Tjenerinde i dit eget Huus, liste stille om, klædt a la Tante Christine, og agte paa din despotiske Ægteherres mindste Vink. See Alexander, hvordan han læser i mine Øine og fortvivler over den mindste Sky paa min Pande; han gik villig i Ilden for min Skyld, det er jeg overtydet om, og saadan kunde Du ogsaa være bleven elsket, hvis Du ikke — men hvad nytter det at tale derom. Følg nu blot mit Raad, og lad ham mærke, at han ogsaa har Forpligtelser, og at Du ikke er tilsinds at lade Dig Alt byde. &quot;Hun er som en from lille Due&quot;, sagde min Svoger forleden, &quot;der ingen Kløer har til sit Forsvar.&quot; — Naa, der er Vognen. O, den Dumme Tour, hvad bryder jeg mig nu om den!&quot;
Regina kyssede mig gjentagne Gange; paa sin letsindige, flygtige Viis holdt hun virkelig af mig.
Fru Gyldenpiil sad i Vognen, omgiven af Puder og Tæpper, og nikkede og gestikulerede beklagende. De unge Herrer bønfaldt mig om at tage med.
&quot;For Reginas Skyld&quot;, bad Lieutenanten.
&quot;For Alles Skyld&quot;, tilføiede Bernhard, &quot;see Medestængerne; denne var bestemt til Frøkenen, og jeg skulde have forsynet den med Orme, ligesom Alexander vil forsyne Reginas. O, lad Dem endnu bevæge.&quot;
Da alle Overtalelser imidlertid bleve frugtesløse, begav Selskabet sig endelig paa Veien. Det var høie Tid; jeg kunde neppe holde Taarerne tilbage mere. Deres Bedrøvelse, over ikke at faae mig med, lod dog til at være af en temmelig overfladisk Natur, thi, da jeg, fra Høien i Haven, saae dem kjøre bort, loe og snakkede de Alle fornøieligt. Regina klappede i Hænderne over det smukke Veir: &quot;det skal blive en mageløs Tour&quot;, var det Sidste jeg hørte, og saa rullede de afsted med de lange Medestænger, der stak et godt Stykke ud af Vognen, svaiende frem og tilbage.
Ja, jeg vilde tale, dette kunde ikke blive saaledes ved! — O, hvor Veiret var skjønt, og jeg havde aldrig fisket før! — Det var en daarlig Kjærlighed, der vilde bedrøve, ikke glæde. — Og nu reiste Regina i næste Uge; hvad skulde der saa blive af mig? havde min Ungdom ikke ogsaa sin Ret til Fornøielse og Lykke? men det fandt han ikke. Kaste Skygge paa min Vei, komme Malurt i min Glæde, det var hans Kjærlighed, men nu vilde jeg ogsaa tale uforbeholdent. — O, hvor Livet laae snevert og trangt for mig, og Verden var dog saa stor, riig og deilig.
Jeg vovede neppe at tænke paa Fremtiden, saa sørgelig forekom den mig. Af Regina havde jeg lært at betragte de huuslige Pligter som et Onde, der burde undgaaes; selskabelige Glæder og Forlystelser vilde baade hans Tilbøielighed og vore smaa Forhold saagodtsom udelukke mig fra; hvad skulde sa udfylde de dræbende lange Timer i denne Uvirksomhedstilstand? — Jeg hulkede af den inderligste Medlidenhed med mig selv.
Ah, der kom han ad Stien, rolig, som altid, Gangen var endogsaa langsommere; nu dreiede han ind paa Gaarden. Ja, jeg blev her; vilde han tale med mig, maatte han opsøge mig.
Faa Minuter efter lød hans Skridt paa Gruusgangen; derpaa kom Hector farende, og endelig stod han der selv.
&quot;Græder Du over Touren, Elisabeth?&quot; Der var noget Fremmed, noget underlig Tilbagetrængt i hans Tone, der forfærdede mig, jeg taug.
&quot;Det er sidste Gang jeg skal berøve Dig en Glæde, allersidste Gang. — Jeg maatte tale med Dig idag; det er allerede opsat for længe!&quot;
Han gik et Par Gange heftig op og ned, samlede sig derpaa med al sin Kraft og vedblev:
&quot;Hvad jeg nu siger er ikke talt i Ophidselse eller Vrede; det er Frugten af bitter Kamp og Selvprøvelse, af lange søvnløse Nætter. — Hvor jeg stred imod, før jeg vilde give tabt og troe, at Alt var forbi, o min Gud, hvor jeg kæmpede!&quot; — han gik nu igjen frem og tilbage, frem og tilbage foran mig; — &quot;Dag efter Dag kom jeg her, og Haabet svandt mere og mere, og Frygten blev tilsidst urokkelig Vished. — Arme Barn, Du har taget feil af Dig selv og dit Hjerte! jeg bebreider Dig det jo ikke, Du var saa ung, men jeg byggede saa fast, saa fast paa Dig. — Det var altsaa kun en Drøm, det Hele, en flygtig Drøm! maaskee elskede jeg Dig for høit, dog nei, det Gode i min Sjæl trivedes og voxede netop i denne lykkelige Tid; Vorherre havde gjort mig saa riig, jeg havde Nok til Alle, forekom det mig. — Nu er jeg fattig, o græd ikke, lille Elisabeth, Gud holder mig nok opreist, det bliver Alt godt; jeg vil nu forsøge at glemme mig selv og kun leve for Andre. — Vær da fri! jeg, som vilde give mit Liv, for at gjøre Dig lykkelig, jeg skulde gjøre Dig ulykkelig?&quot; — Der gik en Skjælven igjennem ham, en voldsom undertrykt Hulken; derpaa talte han igjen: &quot;Der er endnu Eet; bevar dit Hjerte for Letsindighed og Forfængelighed , Elisabeth! ty til Vorherre om Kraft! Han vil Intet hellere end hjælpe os, naar vi blot gjøre ham det muligt. — Gud velsigne og bevare Dig, Barn!&quot;
Han gik hurtig bort, uden at see sig om en eneste Gang.
Jeg sad som fasttryllet og rørte hverken Haand eller Fod. Hvad var dog Dette, var det muligt, var jeg vaagen? Der gik han, og han kom aldrig mere igjen, og det var forbi for altid.
Marken var fuld af travle, muntre Høstfolk; De hilste ham fortroligt og dog ærbødigt; En og Anden standsede ham ogsaa, og talte om Veiret og om den Guds Velsignelse, der var iaar, hvor riigt og godt Alt stod. Da jeg ikke kunde øine ham længere, reiste jeg mig op; Tankerne tumlede saa vildt i mit Hoved, jeg trængte til at see og tale med Andre.
Saa jeg var nu fri, virkelig fri; det Baand, jeg ansaae for evigt, var løst. I den sidste Tid havde jeg vel ofte beklaget dette Baand, men dog aldrig tænkt mig den Mulighed, at det kunde afkastes. — O, der kom Bedstefader! han vidste Alt, jeg kunde læse det paa hans Ansigt.
&quot;Min søde Elisabeth&quot;, han saae kærlig, men meget alvorlig ud, &quot;Dette har bedrøvet mig dybt. Ikke, at jeg vil bebrejde Dig Noget, ligesaalidt som han bebreider Dig det Ringeste, men jeg havde glædet mig saa hjerteligt til Eders Forening. — Nu ja, Du var jo kun et Barn, og I ere saa høist forskjellige; Du har forvexlet Agtelse med Kjærlighed; igrunden er det naturligt, men den arme Mand elskede min lille Pige saa høit. Tys, græd ikke, Du gjorde din Pligt, og havde vist aldrig hævet det, hvis han ikke selv?&quot;
&quot;Nei, Bedstefader, jeg troer ikke.&quot;
&quot;Nu, saa tak Gud, at han havde Kraft dertil. — Jeg skriver strax til din Moder og forklarer Alt. Giv mig Ringen; see saa, nu er det forbi. Gud gjøre min kjære Pige lykkelig. — Men&quot;, Bedstefader tøvede, ganske raadvild og forlegen, &quot;gaa mig ikke hen og vælg saadan en indholdsløs Spradebasse, som, som Reginas Lieutenant!&quot;
&quot;O, Bedstefader, hvor kan Du tale om Sligt.&quot; Det var klart, at Ove havde fremstillet min Opførsel i det bedste Lys, undskyldt og frikjendt mig.
Men der var Noget i min egen Sjæl, der ikke frikjendte mig, Noget, der gjærede og gjærede, og maatte bringes til Klarhed og Ro. Var jeg da ikke lykkelig nu? Fremtiden laae jo fri og aaben foran mig.
Vidste Tante Christine, hvad der var skeet? jeg fik en underlig Længsel efter hende, og søgte gjennem alle Værelserne nede. Hun var imidlertid oppe i sin egen Stue, Døren stod paaklem; jeg listede mig ganske sagte ind.
Det var et tarveligt lille Kammer med falmede Tapeter og mørkt Meubelbetræk. Tante sad ved Vinduet med Briller paa og stoppede en fiin Damastesdug; Hovedet var bøiet og Haanden gik stadig op og ned, regelmæssig, som en Maskine. Lyset faldt paa de graae Haar, de dybe Furer paa Panden, det bittre Træk om Munden; der var noget Træt og Trøstesløst i hele Udtrykket og Stillingen. O, den stakkels Tante Christine! det var, som smeltede min Ligegyldighed; for første Gang havde jeg Hjerte for hende og inderlig Medlidenhed med hendes forspildte Liv.
&quot;Tante Christine!&quot; jeg lagde mig paa Knæ ved hendes Side og brast i Graad. Det var alene over hende jeg græd, tænkte jeg, men Taarerne gjorde mig godt, og lettede den underlige Spænding i mit Sind.
&quot;Du store Gud, hvad er der skeet, Fader?&quot; hun foer op med et Skrig.
&quot;Han er rask, men —&quot; o, nei, jeg kunde ikke faae det over mine Læber.
Tante betragtede mig nogle Øieblikke i Stilhed, derpaa sagde hun sagte:
&quot;Vidste jeg det ikke nok, han kunde ikke elske Dig, naar — og nu elsker Du ham, o mit arme, arme Barn, jeg seer det af dine Taarer. — Men vi tør ikke bebreide ham Noget, hvor haardt har Du ikke prøvet hans Taalmodighed i al denne Tid, ulykkelige Pige!&quot;
Hvor besynderlig vrangt opfattede hun ikke Sagen, jeg prøvede paa at sige: &quot;han elsker mig endnu, det er mig der ikke&quot; — men Ordene svigtede mig. Tante græd imidlertid ustandseligt, idet hun snart skjændte paa ham: hvor kunde han bebreide et svagt Barn, at hun ikke svarede til hans overdrevne Forestillinger, snart paa mig: hvor lidt havde jeg fortjent en ædel, alvorlig Mands Kjærlighed.
&quot;Tante&quot;, jeg tog hendes Haand, &quot;Du holder dog lidt af mig alligevel, gjør Du ikke?&quot;
&quot;Jeg!&quot; hun saae ganske forvildet ud, &quot;o, min søde Pige, hvad bryder Du Dig derom. Skulde Du virkelig? aa, Gud nei, jeg er ikke saadan, det veed jeg godt. — Kunde jeg blot trøste Dig lidt! vi arme Mennesker, vi maae jo gaae paa Jorden, om den er gloende, og troe — o det falder haardt, at Alt er til vort Bedste. Og her seer jeg saa tydelig Guds Finger; nu vil Du blive forandret for hele Livet, Elisabeth!&quot;
Hun tog Brillerne paa igjen og fortsatte sit møisommelige Arbeide, idet hun, nu og da, rystede paa Hovedet og tørrede en Taare bort, der blændede Synet.
&quot;Dugen skal ivadsk, jeg maa skynde mig&quot;, sagde hun, &quot;Virksomhed har været mit Vaaben imod Sorgen; havde jeg ikke arbeidet, vilde jeg neppe have beholdt min Forstand.&quot;
Jeg omfavnede Tante og forlod saa Stuen. Hvor skulde jeg gaae hen, med hvem skulde jeg tale, hos hvem finde Beroligelse? Bedstefaders og Tante Christines forskjellige Opfattelser vare lige forkeerte; selv vovede jeg neppe at tænke over Sagen.
I den lille Vase paa Skrivebordet stod en Rosengreen med tre halvudsprungne Knopper. Han havde altsaa været her. Biblen laae paa sin gamle Plads; den havde ikke været aabnet, siden Fjerboldtspillet forstyrrede os. &quot;Til min dyrebare lille Elisabeth&quot;, stod der foran. O, hvor han havde seet lykkelig ud, da han bragte mig den, to Dage efter vor Forlovelse! — idet jeg bladrede i Bogen, faldt mit Øie paa ordene:
&quot;Ingen kan tjene to Herrer, thi han maa enten hade den Ene og elske den Anden, eller holde sig til den Ene og foragte den Anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.&quot;
Hvor det passede paa mig, hvor det rammede mig lige ind i Sjælen; jeg havde jo forsøgt at tjene to Herrer, men man kunde ikke!— Skulde jeg slaae op endnu et Sted? jeg betænkte mig et Øieblik, kastede derpaa endeel Blade om og læste.
&quot;Thi hvad gavnede det Mennesket, om han vinder den ganske Verden, men tager Skade paa sin Sjæl? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl.&quot;
Hvor forunderligt! jeg havde hørt dette mange Gange før; Ove og jeg havde talt om det; han havde fremhævet dets dybe Betydning, og nu forstod jeg det først, forstod det med Angst og Bæven.
Min Gud, hvor skulde jeg gaae hen, jeg maatte tale med Nogen, jeg blev bange for mig selv. Og dog, Bedstefaders Bemærkninger piinte mig blot, Tantes forvirrede og foruroligede min Sjæl — Der kom Vognen! o, nu kunde jeg ikke see dem, ikke taale Reginas Spøg og Munterhed. Hvor de loe og passiarede; fra Verandaen saae jeg Vognen rulle bort med den gamle Dame, der uophørlig nikkede og viftede med sit Slør.
&quot;Er Skolemester her endnu?&quot; Det var Lieutenantens Stemme. &quot;Jeg haaber det ikke. — Tys, der er Majoren.&quot;
En lille Pause paafulgte; derpaa lød et Par jublende Udraab, som efterfulgtes af en drøi Tilretteviisning fra Bedstefader.
&quot;Sødeste Elisabeth&quot;, Regina kom ud til mig med aabne Arme, &quot;Dette overtræffer mine dristigste Forventninger! men Du seer saa underligt paa mig, Kjære?&quot;
&quot;Jeg trænger til Ro; Du maa lade mig ene her. Siig ogsaa til de Andre, at jeg ikke kan tale med Nogen.&quot;
&quot;Som Du ønsker, men Du havde netop godt af lidt Opmuntring, troer nu jeg. — O, jeg er saa glad, at vor lille Fugl igjen kan flyve, hvorhen den vil.&quot; Hun nikkede og løb ind.
&quot;Elisabeth, min Pige, nu drikke vi Thee&quot;; Bedstefader kom selv ud til mig og tog min Arm.
&quot;O, Bedstefader, jeg kan virkelig ikke iaften! tør jeg liste gjennem din Stue ud paa Gangen, jeg vil helst ubemærket op paa mit Værelse.&quot;
&quot;Gjerne, egentlig glæder det mig, at min lille Pige ikke tager Sagen saa letsindigt, som de Andre. — See, nu har jeg lukket Døren til Spisestuen, smut Du nu kun igjennem.&quot;
Jeg skyndte mig op ad Trappen og ind i min lille Stue; derpaa dreiede jeg Nøglen om. — Nu var jeg da fri for Selskab iaften, men mit eget Selskab kunde jeg ikke undgaae, og det var næsten værre, end ethvert andet.
Vinduerne til Haven stode aabne, Tusmørket faldt allerede paa, kun i Vest saaes endnu en klar rødgylden Stribe; nede fra Havestuen lød muntre Stemmer og Latter.
Hvornaar var Tanken paa Dette opstaaet hos Ove, spurgte jeg mig selv; han sagde jo, at han længe havde kæmpet og stridt imod, og det havde jeg ikke ahnet!
Hvorfor loe Regina saadan? Det piinte mig at høre, og før, naar jeg sad alene hos ham paa Verandaen, og han sagde: &quot;Lad os drømme lidt, Elisabeth, og tale om vore Planer og vort Hjem&quot;, da var det, som havde den samme Latter en uimodstaaelig Kraft, der drog min Opmærksomhed fra ham til hende.
Ingen kan tjene to Herrer! o, han tjente ogsaa kun Een, af hele sin Sjæls Kraft tjente han denne Ene. Og Oves Billede stod klart, sandt og levende for mig, hævet over Andres Dadel eller Roes; det var som havde jeg før ikke kjendt ham rigtig, som forstod jeg ham først nu tilfulde. Han havde en egen Maade at forringe sig selv paa; aldrig gjorde han Nok efter sin egen Mening, og naar man hørte ham tale saa simpelt og roligt, glemte man let, hvor uendelig Meget han egentlig virkede. Mislykkedes Noget, var det vist hans Feil; lykkedes det, var det en Glæde, en Naade af Gud, ikke hans Fortjeneste.
Og denne Mand havde elsket mig og udkaaret mig til at leve det samme Liv og virke til det samme Maal, men jeg havde valgt Regina og hendes Venner, istedetfor ham; dem lignede jeg jo, med dem havde jeg Stræben og Ønsker tilfælles; mellem ham og mig laae derimod et dybt Svælg. — Var Verden nu stor og riig? ja frygtelig stor, men saa øde, saa øde!
Ilden glimtede i den lille Smedie, Poppeltræerne reiste sig truende iveiret; saae han nu ogsaa derhen? hvorledes var han tilmode? o, Gud velsigne og styrke ham, hvad havde han egentlig tabt, Intet, en Indbildning, en Drøm.
I Tankerne saae jeg hans venlige Studerekammer — hvor tydelig huskede jeg det ikke fra den Dag, vi søgte Ly mod Regnen i Præstegaarden — med de store Reoler fulde af Bøger, den hyggelige Lænestol foran Skrivebordet, de smukke Bibelstykker paa Væggene. Imorgen var det Søndag; han havde sin Gjerning at udføre; han kunde ikke være rigtig ulykkelig. &quot;Nu vil jeg leve for Andre&quot;, sagde han jo; kunde Alle sige det Samme! ak, stakkels svage, syndige Mennesker havde ikke den Kraft.
«Adieu, adieu» lød det nede, derpaa Hestetrav, og saa lette Triin paa Trappen; Regina bankede paa min Dør. Jeg gav ikke en Lyd fra mig; det var, som havde mit Hjerte vendt sig ganske fra hende. Efter et Par forgjæves Forsøg paa at aabne Dørene raabte hun: &quot;Godnat, hvis Du er vaagen, gjenstridige Pige&quot;, og gik saa ind paa sit eget Værelse. Jeg hørte hende nynne en munter Melodie, medens hun lukkede Skabe og Skuffer op og i.
Hvor turde hun være saa glad, hun, der var Aarsag i al denne Ulykke, thi det var hun dog egentlig. O, nei, nei, ingen Undskyldninger, vær dog idetmindste oprigtig! hun havde kun givet min slette Natur Anledning til at aabenbare sig. Men burde Ove ikke have modvirket denne Natur, have advaret og formanet mig? — i Førstningen gjorde han det jo, og nu tilsidst ogsaa; i Mellemtiden dreiede hans Tanker sig vel alle om Spørgsmaalet: &quot;holder hun af Dig&quot;, desuden troede han mig langt bedre, end jeg var. —
I hele Huset og rundt om herskede nu fuldkommen Stilhed; de store Træers Omrids aftegnede sig utydeligt; en hvidagtig Taage laae tæt over Egnen, men oppe paa Himlen glimtede Stjerne efter Stjerne frem.
Jeg blev staaende i Vinduet og stirrede ud i Natten, medens hele mit forbigangne Liv gled forbi Tankerne. Under alle Forhold havde jeg feilet, altid var der Noget at angre; Moder, mine Sødskende, Tante Christine, og nu Ove reiste sig anklagende imod mig, og Budet lød: Du skal elske Herren din Gud af ganske Hjerte, Sjæl og Sind og din Næste som Dig selv. O, nu forstod jeg det, jeg saae det klart og tydeligt: Alt, hvad jeg havde forbrudt imod Andre, udsprang fra og gik op i min store Skyld mod Vorherre. Kunde jeg bære denne Skyld? ikke et eneste trøstende Minde, Egenkjærlighed og Selvforgudelse fra først til sidst.
&quot;Du vil blive forandret for hele Livet&quot;, spaaede Tante Christine, o ja, efter Dette kunde jeg ikke blive som før; men hvorledes skulde jeg da blive?
&quot;Ty til Vorherre om Kraft&quot;, var det ikke Oves Raad? jo, og jeg vilde følge det; hvor skulde jeg ellers tye hen; intet Menneske i hele den vide Verden kunde hjælpe mig.
Og Alt, hvad jeg havde hørt og læst af Guds hellige Ord, reiste sig og blev levende i min Sjæl; der var Straf, og der var Trøst, og begge Dele gjemte jeg dybt i mit Hjerte.
Lidt efter lidt lagde Stormen sig, og det blev ganske stille i mit Sind; jeg var saa ydmyget, saa taknemmelig, saa trøstet midt i min dybe Bedrøvelse.
Morgenen gryede allerede, det luftede koldt, og sidste Qvarteers blege Maane stod paa Himlen, da jeg gik tilsengs, men i mit Hjerte var der Fred; hvad der havde kæmpet og gjæret hos mig i de sidste Uger var endelig udstridt og klaret. &quot;Man kan ikke tjene to Herrer&quot;, jeg havde truffet mit Valg!&lt;/poem&gt;

== Syvende Kapitel ==
&lt;poem&gt;Da jeg vaagnede, efter et Par Timers rolig Søvn, stod det Hele strax klart for min Tanke. Hvor denne Sindsstemning var uvant og besynderlig; jeg var ganske fremmed for mig selv. Inat, i min første brændende Anger, forekom det mig, som var Livet altfor kort, til at inhente hvad jeg havde forsømt og forbrudt; nu derimod laae Vægten af de mange tunge Timer og Dage, der forestod, trykkende paa mig og gjorde mig modløs. Dog, jeg hævede min Sjæl i en inderlig Bøn om Kraft og Taalmodighed, og følte, at Vorherre aldrig kunde slippe mig mere.
Ganske sagte listede jeg nedad Trappen og ud af Huset. Tante stod i Kjøkkenet, med store Handsker paa, og prikkede Valnødder til Syltning; hun var aldeles fordybet i sin Beskjæftigelse, og det lykkedes mig at komme ubemærket forbi den aabne Dør; endnu trængte jeg til at være ene.
Det tegnede til at blive en smuk Dag; Vinden jog de hvide Skyer fra hverandre, hvirvlede dem igjen sammen og feiede dem heelt hen til den ene Side, saa den øvrige Himmel blev ganske blaa. Uvilkaarlig gik jeg den vante Vei, henad Skrænten til.
Hvor der var deiligt! jeg huskede paa den første Dag jeg saae det, og siden —
Lille Mette Marie stod et Stykke fra Klinthuset med Hovedet bøiet tilbage og Blikket vendt opad. Hvad saae hun dog efter? Da jeg nærmede mig vendte hun sig hurtig om.
&quot;Er det Dem, Frøken!&quot; hun løb mig glædestraalende imøde, &quot;jeg hørte lærken! aa, det er virkelig sandt, og den var dog saa høit oppe, at jeg ikke kunde see den; og jeg hørte jo ogsaa Dem komme, og hvad var det? — aa, Du store Gud, bare et Blad, et lille guult Blad!&quot; hun hævede det iveiret og kyssede det i sin Henrykkelse.
&quot;Jeg mærkede det først rigtig igaar&quot;, vedblev hun, &quot;da jeg samlede Ax; Græshopperne sang, og allevegne summede og surrede de smaa Dyr, og Frøerne i Mosen, det kan nok hænds de gjorde et Spectakel om Aftenen; og gamle Bedstemoder, hvor hun trak sit Veir, jeg kunde knap sove for det.&quot; Mette Marie gav et lille Hop, og dreiede sig rundt.
&quot;Stakkels gamle Bedstemoder, hun døiede nu ogsaa meest med mig, og saa De, Frøken; aa Gud, jeg troer De græder!&quot; Barnets dybe blaae Øine saae deeltagende op til mig.
&quot;Jeg er saa inderlig glad paa dine Vegne. Vorherre er saa god og saa naadig!&quot;
&quot;Det maa De nok sige, Frøken; nu kan jeg ogsaa gaae i Kirke og høre Præsten, og synge med&quot;, igjen et lille Hop. — &quot;Troer De Majoren vil bryde sig om det? — at jeg kan høre.&quot;
&quot;O ja, det vil bestemt fornøie ham meget.&quot;
&quot;For saa vil De nok sige det.&quot; Mette Marie rødmede undseeligt, Bedstefader havde ganske vundet hendes lille taknemmelige Hjerte.
&quot;Og Tante Christine?&quot; spurgte jeg. &quot;Ja, hvis Frøkenen vil.&quot;
Stakkels Tante! her var igjen En, hun havde beviist Godt, og dog stødt fra sig.
&quot;Hør, Bedstemoder kalder. — Nu kommer jeg, nu kommer jeg! Det er Vandet hun venter paa jeg glemte reent at hente det, bare for at høre paa Lærken.&quot;
En, to, tre foer Mette Marie nedad Stien med den tomme Spand, og saa op igjen med den fulde det lille Hoved dreiede sig, snart tilhøire, snart tilvenstre; allevegne var der nye Undere.
Jeg kyssede hendes Pande, bad hende komme næste Morgen, og gik saa bort. Hvor dette eenfoldige Barn var langt forud for mig; nu kunde jeg see det, nu, da vi dog, Gud skee Lov, gik samme Vei. Men var det ikke Ove der kom ud fra Møllen? min Gud jo, og jeg maatte forbi, eller skulde jeg vende? nei, det kunde mistydes.
Mit Hjerte var tungt som Bly, Foden vægrede sig næsten ved at gaae. Han blev rolig staaende og hilste, som paa en anden Fremmed, blot lidt dybere og alvorligere. Og før, hvor lyste da ikke hans Ansigt naar jeg kom, hvor blev Udtrykket klart og straalende. O, Dette var næsten for bittert! hvis jeg nu vovede? — dog nei, nei, det var mig umuligt! —
Lidt efter at Tante Christine var gaaet i Kirke, gik jeg ene til Bedstemoders Grav. Den laae tæt op til den solbeskinnede Kirkemuur, en venlig lille Plet, indhegnet med Grønt og overskygget af en frodig Hængeask. Jeg sad ganske skjult og stille der, medens Menigheden sang; o, hvor det lød trøstende ud til mig:

Gaaer Sorgen paa,
Din Sjæls Attraa
Er altid at husvale.
Hvad Nød er der
Hvor Du er nær,
O, Herre kjær,
Dig mon jeg mig befale.

Det var, som kunde jeg skjælne Mette Maries klare, barnlige Stemme mellem de andre. —
&quot;Lille Elisabeth&quot;, sagde Bedstefader næste Dag, &quot;jeg kan ikke rigtig forstaae mig paa Dig; Du gaaer bestemt og plager Dig med unyttige Skrupler og andet Grillefængeri. Det Ansigt kjender jeg slet ikke. — Vi maae finde paa Noget, for at muntre Barnet; hvad mener Du, Regina?&quot;
&quot;En Ridetour vil vist være et probat Middel, Bedstefader; jeg har nu i to samfulde Timer spildt al min Veltalenhed paa hende til ingen nytte.&quot;
Ja, hun havde plaget mig frygteligt, hele denne Morgen, og nu denne Ridetour!
&quot;Jeg har ingen Lyst.&quot;
&quot;Sniksnak, det er en Cuur, og dermed Basta.&quot; Bedstefader løftede mit Hoved iveiret og kyssede mig kjærligt, idet han dog smaabrummede: &quot;Pokker forstaae sig paa de Pigebørn.&quot;
&quot;Du vilde virkelig see godt ud i Ridedragten, Betty&quot;, bemærkede Regina, medens vi ventede paa Steentrappen, &quot;var din Mine ikke saa nedslagen; et Hængehoved til Hest er en sand Carricatur. — Nu ride vi lige til Digevold, takke for sidst og byde Farvel.&quot;
De vare alle Tre meget muntre, næsten overgivne; jeg havde en underlig Følelse af Eensomhed, midt imellem dem; mine Tanker vare saa langt, langt borte fra deres Spøg og narrestreger.
Fru Gyldenpiil var lutter Smiil og Venlighed; dog havde det mig noget Uhyggeligt, at see den snart fiirsindstyveaarige Kone opfyldt af alle mulige smaa verdslige Interesser og høre hende lægge Planer, som var Livet evigt.
&quot;Hvorfor rider Du bagefter, Betty? det er saa uselskabeligt, Veien er jo bred nok. — Skulle vi nu ikke have en Sang? Bernhard, De maa begynde.
Han stemmede rask op, medens vi hurtig joge henad Veien; de skikkelige Bønderfolk standsede og betragtede os med aaben Mund. Pludselig holdt Lieutenanten sin Hest an.
&quot;Pardieu, der kommer Ærværdigheden!&quot; &quot;Hvad saa&quot;, Regina slog utaalmodig i Luften med sin lette Pidsk, &quot;det er da ingen Grund til at standse.&quot;
Jeg havde hele Tiden ønsket saa inderligt, at vi ikke skulde møde Ove, og nu kom han dog; der stod han allerede ved det røde Led. Hector fulgte rolig efter sin Herre, indtil den blev os vaer, men saa foer den iforveien og sprang, ellevild af Glæde, op ad mig. Netop som jeg vilde klappe den, hævede den unge Gyldenpiil sin Pidsk og slog dens smukke Hoved haardt med Skaftet. Stakkels Hector trak sig hylende tilbage.
&quot;O, hvor tør De, hvor kunde De nænne!&quot; — uvilkaarlig red jeg et Par Skridt henimod Ove og sagde, det kom næsten som et Nødraab: &quot;Det var ikke mig, det skete ikke med min Villie!&quot;
&quot;Det vidste jeg, det var jeg overbeviist om.&quot; Han saae et Øieblik venligt, men forundret paa mig, hilste derpaa hurtigt og gik. O, hvor gjerne vilde jeg ikke have sagt et Ord til Farvel, eller blot kjærtegnet Hector og trøstet den lidt.
&quot;Jeg troer virkelig Du er forhexet!&quot; Regina betragtede mig harmfuldt; &quot;behøver Du at aflægge ham Regnskab for dine Handlinger? — i Himlens Navn, saa frigjør Dig dog!&quot;
&quot;De er vred, Frøken, jeg læser det i Deres Miner og er villig til at gjøre Bod.&quot; — Igjen een af Broderens Sententser. — &quot;Jeg holder selv af Dyr&quot;, vedblev han naturligere, &quot;og slog kun Hunden, fordi den forekom mig altfor paatrængende; jeg frygtede ogsaa, at Hesten skulde blive urolig. — Alt kan jeg bære, kun ikke Deres Mishag.&quot;
Da vi kom hjem, tyede jeg strax op paa mit Værelse og græd rigtig ud. Egentlig ulykkelig var jeg dog ikke; jeg lagde trygt min Skjæbne i Guds naadige Haand; Alt, hvad jeg havde forbrudt, havde han udslettet, og jeg skulde nu, i hans Navn, begynde et nyt Liv. Der var allerede en lille Gnist af Kjærlighed til Næsten i min Sjæl, en lille Krast til at tjene, trøste og glæde Andre.
Jeg opsøgte Tante Christine i Kjøkkenet og bad hende sysselsætte mig. Hun var meget venlig paa sin underlig sky Maade, viste mig taalmodig tilrette, og gav mig Nok at bestille. Hvor gjerne vilde hun ikke have sagt noget Trøstende! jeg er vis paa det piinte hende, at hun ikke kunde finde det rette Ord. Af og til nikkede hun dog venligt hen til mig, og gjorde et lille mislykket Forsøg paa at smile.
Der var saa svalt og roligt i det store, pyntelige Kjøkken, med de skyggefulde Træer udenfor Vinduerne. Pigerne vimsede stille om; den Ene havde et rigtig kjønt, godt, lille Ansigt; før havde jeg aldrig bemærket det.
&quot;Lille Ane, siig mig en Smule Besked her, mine evige Spørgsmaal trætte Tante.&quot;
Hun kom hurtig løbende — efter først at have tørret de runde Arme og buttede Hænder — vigtig og glad over sin bedre Indsigt; vi bleve strax Perlevenner.
Efter Bordet satte jeg saa munter en Mine op, som muligt, og tilbød Bedstefader at spille Skak med ham.
Den kjære gamle Mand lod til at blive fornøiet; han havde bestemt savnet sit Partie overordentlig meget. Hvor jeg tydelig huskede den Dag, Ove begyndte at indvie mig i Skakspillets Hemmeligheder.
&quot;Du bør lære det for Bedstefaders Skyld&quot;, sagde han, &quot;Du skal jo, idethele, være min lille Amanuensis, der kan træde i mit Sted, naar jeg gjør en Reise eller paa anden Maade er forhindret.&quot;
Ak, det var dengang!
Det varede ikke længe, før Bedstefader overvandt mig.
&quot;Skakmat, Barn, ja, Øvelse gjør Mester; skulle vi spille mere? Regina længes vist efter Dig.&quot;
&quot;Blot eet Spil endnu, Bedstefader, jeg maa have Revanche. — See, der gaaer Tante Christine hos sine Blomster, hvor hun dog ogsaa er ufortrøden, man skulde troe, hun var træt.&quot;
”Hvorfor træt?&quot;
&quot;Hun har havt frygtelig travlt med Syltning, syv, otte forskjellige Sorter. Egentlig maa det være kjedeligt, naar man ikke selv bryder sig om Lækkerier, at have saa megen Besvær med dem.
&quot;Hun bryder sig vel ikke synderligt om de gode Sager, men hun bryder sig Pokkers meget om sit Renommee, som fortriinlig Kok. Forfængeligheden kommer med i Spillet og gjør Sagen klar. — Skakmat igjen, Barn!&quot; Bedstefader loe triumpherende, strøg saa Haaret fra min Pande og kyssede mig. Tante Christine var glemt.
Et Par Dage efter kjørte Regina og jeg til en Herregaard i Nærheden; hun vilde aflægge et Afskedsbesøg, og jeg skulde med, enten jeg vilde eller ikke. Huset var fuldt af Fremmede, da vi kom; den ældste Datter sad ved Pianofortet i Havestuen, og Ungdommen raadslog, om man skulde dandse nu, eller først senere.
Værten tog imod os med største Hjertelighed. &quot;Om vi kom til Uleilighed! paa ingen Maade, netop ikke; det var hans Fødselsdag, det kunde ikke træffe heldigere.&quot;
Husets Frue hilste mere tilbageholdent; man mærkede godt, trods hendes Høflighed, at vort Komme just ikke var en behagelig Overraskelse.
&quot;Blot jeg havde taget min nye hvide Dragt paa og Tyrkiserne&quot;, hviskede Regina, &quot;men jeg er glad alligevel, at vi kom her; jeg trænger til en lille Opmuntring efter dit Suurmuleri.&quot;
Et Øieblik efter dandsede hele Selskabet muntert om. Jeg afslog et Par Opfordringer til at deeltage, og skyndte mig ind i et afsidesliggende Værelse. Dandse nu kunde jeg ikke, om det havde kostet mit Liv!
Den lille Stue var imidlertid ikke tom, som jeg havde haabet. En smuk gammel Dame med hvide Kappebaand og en sølvgraa Kjole sad i Hjørnesophaen og strikkede; ved hendes Side laae en yndig rødkindet lille Pige, der sov trygt.
&quot;O, om Forladelse, jeg vidste ikke —&quot;
&quot;Bliv De kun&quot;, der var noget Mildt og Vindende i hendes Udtryk og Stemme, &quot;dandser De ikke?&quot;
&quot;Jeg er lidt upasselig.&quot;
&quot;Herregud, De seer ogsaa bleg ud. — Tag endelig Plads og drik et Glas Vand; dette er lige hentet fra Kilden.&quot;
&quot;Tusind Tak! — o, hvor det er en smuk lille Pige.&quot;
&quot;Ja, ikke sandt;&quot; hun bøiede sig ned og kyssede den buttede Haand, der var knyttet fast om Tommelfingeren. &quot;Det er betroet Gods; min Datter har været meget syg og er nu reist til et Bad i Norge; saalænge hun er borte, skal Bedstemoder passe den lille Øiesteen.&quot;
Medens hun talte, kom Værtinden ind. &quot;Vognen er endnu ikke til at øine&quot;, sagde hun, og saae idetsamme spørgende, næsten misfornøiet, paa mig.
&quot;Saa er min Søn bleven forsinket; han kommer saamæn nok. — Er det ikke tungt med den unge Pige, hun er ikke rigtig rask. — Jeg veed ikke hendes Navn, maaskee De vil præsentere —&quot;
&quot;Frøken Hjort&quot;, hun saae frygtelig forlegen ud &quot;Fru Birk. — Saa De er ikke vel? det er jo kjedeligt.&quot;
Jeg følte Blodet strømme til mit Hjerte; det var hans Moder, og nu kom han selv!
&quot;O, dersom jeg turde bede om Vognen, jeg er slet ikke rask; den kan da hente min Cousine iaften.&quot;
&quot;Nu skal jeg sige det, vær De rolig, den skal strax komme.&quot; Hun saae ganske lettet ud.
&quot;Det er da ikke for min Søns eller min Skyld, at De tager bort?&quot; Fru Birk gik lige hen til mig og tog begge mine Hænder; &quot;jeg har kun hørt Godt om Dem, min kjære unge Pige! o, det er underligt, Deres Ansigt tiltalte mig strax, da jeg saae det.&quot;
Hvor hun saae god, trofast og moderlig ud, og hvor hun lignede ham! o, dersom jeg turde lægge mit Hoved til hendes Bryst og forklare hende Alt, saa —
&quot;Naboer bør sees i Venlighed&quot;, vedblev hun, &quot;første Gang vil det maaskee falde lidt underligt, siden ikke. De kan være saa rolig, Ove gjør aldrig Noget halvt; han har sat sig klart ind i, at det er forbi, ganske forbi. Hvorfor er det da nødvendigt, at undgaae hinanden?&quot;
Gud skee Lov, jeg ikke havde talt! ganske forbi! det susede for mit Øre; jeg hilste og bad Farvel, næsten mechanisk.
&quot;Jeg har lukket Vognen, Frøken, for det stænkede, men maaskee —?&quot;
&quot;Tak Peter, det er netop rart.&quot;
Hvor det var en Lise at sidde der alene i den lukkede Vogn. Et stykke fra Gaarden, hvor Alleen endte, kom Oves Vogn os imøde. Han sad under en stor Paraply og saae mørk hen for sig; jeg troer ikke han opdagede mig.
Forbi, ganske forbi! Regnen slog mod Ruderne; Vinden pidskede Træer og Buske ganske krumme; Stubmarkerne saae saa øde og triste ud; tunge, sorte Skyer rugede paa Himlen. O, hvor Alt var forandret i et Par Dage. — Forbi, ganske forbi! jeg havde jo vidst det hele Tiden, men nu forstod jeg det dog først rigtigt.
Hvad skulde jeg her mere? det var som havde jeg ventet paa Noget, som var Alt ikke afsluttet, men nu var det afsluttet, nu maatte jeg reise.
Og Tanken paa Hjemmet blev pludselig levende i min Sjæl. Jeg saae dem Alle for mig, En efter En, og Længslen efter dem vaagnede og blev stærkere og stærkere. Der var min Plads, jeg havde Noget at oprette, Noget at leve for, lovet være Gud! Lidt efter lidt blev jeg fuldkommen rolig. Det var dog glædeligt, at hans Søster kom sig! hvor han vist elskede denne blide, gamle Moder, der saae saa forstandig og værdig ud, og den lille Pige; blot han kunde beholde dem hos sig.
&quot;Allerede, og alene!&quot; raabte Bedstefader mig forundret imøde.
&quot;Ove kom, Bedstefader, og saa — o, jeg troer det er rigtigst, jeg reiser hjem strax!&quot;
&quot;Som Du vil, min egen Ven; jeg kan godt forstaae, at det maa være lidt uhyggeligt for Dig her nu. Folk, der kjende ham og holde af ham, kaste naturligviis al Skyld paa Dig, og glemme hvad for et reent Barn — Naa, jeg vil savne Dig i hver Krog, min lille Kjæledægge, det veed Du da, og naar Historien er gammel og glemt, og det bliver den snart, venter jeg Dig igjen herud.&quot;
&quot;Jeg tænkte, at Laura maaskee kunde komme efter Confirmationen, hvis Du tillader.&quot;
&quot;Tillader? — Gud velsigne Glutten, hvis hun vil.&quot;
Tante Christine hørte med oprigtig Sorg min Reiseplan; hun gjorde dog ingensomhelst Indvending. &quot;Maaskee er det bedst saaledes&quot;, sagde hun endogsaa. Men lille Mette Marie gav uforbeholdent sin Smerte Luft.
&quot;O, Frøken, nu skulde jeg jo have gjort Dem saamegen Fornøielse&quot;, hulkede hun.&lt;/poem&gt;

== Ottende Kapitel. ==
&lt;poem&gt;Det var besynderligt, at staae der igjen, udenfor den gode gamle, brune Dør med den blanke Plade, hvorpaa Moders Navn ziirligt var udgraveret. De ventede mig ikke, jeg havde slet ikke skrevet; vilde de blive glade? o, hvor knude de, saadan jeg havde været! jeg tøvede lidt, inden jeg ringede.
Smaa lette Trin løde strax i Entreen, og Laura lukkede op. Hun saae et Øieblik forbauset paa mig; derpaa fløi hun mig om Halsen med et Glædeskrig.
&quot;Elisabeth, er det virkelig Dig? — Moder, det er Elisabeth!&quot;
&quot;Gud skee Lov! læs det høit for mig&quot;, raabte Moder fra Kjøkkenet; hun troede det var et Brev.
Hvor det var en ufortjent Kjærlighed de viste mig Beggeto; jeg havde Lyst til strax at skrifte og bede om Tilgivelse, dog nei, det var bedre at vise sin Anger i Gjerning, end i Ord.
&quot;Hvad i Alverden gaaer her for sig?&quot; Christians Hoved kom tilsyne i Døren, &quot;ah Elisabeth! — hvorfor har Du ikke skrevet?&quot;
Det var den gamle lidt hovmestererende Tone; jeg blev ganske glad, da jeg hørte den og saae ham igjen med hans Slobrok, Pibe og velbekjendte Manerer.
&quot;Jeg vilde overraske.&quot;
&quot;Og det gjorde Du ogsaa!&quot; Moder omfavnede mig paany, derpaa betød hun Christian, ved mange smaa Tegn, at Piben, det gamle Stridsæble, idag burde lægges tilside.
&quot;Aa, det er sandt&quot;, han saae lidt gnaven og fortrædelig ud, &quot;denne generer vel?&quot;
&quot;Slet ikke, jeg har vænnet mig til Tobaksrøg hos Bedstefader og holder endogsaa af den.&quot;
&quot;Vil man høre; det er saamæn et godt Fremskridt.&quot; Han smøgede velbehageligt, idet han, samtidig, iagttog mig med en vis Nysgjerrighed.
Den lille Dagligstue saae saa hyggelig og venlig ud med de smukke filerede Gardiner, — Moders Arbeide — de skinnende blanke Meubler, det elfenbeenshvide Gulv. Rosentræet og Fuchsiaen stode fulde af Knopper; den lille Myrtheqvist havde faaet strittende Grene til alle Sider. Moder trippede travl ud og ind; hvergang hun kom, nikkede hun kjærligt til mig.
&quot;Har Du været i dit Kammer?&quot; Laura saae ængstelig paa mig; &quot;Du maa endelig ikke blive vred, Elisabeth, fordi Klædeskabet staaer derinde; see, her i Hjørnet. Sovekamret er lidt snevert til Moder og mig, veed Du nok, og saa tænkte vi, det kunde staae der, medens Du var borte; vi troede jo, Du vilde melde Dig, Søster; men nu skal det naturligviis strax flyttes.
&quot;Hvorfor? det har jo en prægtig Plads der.&quot;
Lauras store Øine bleve endnu større af Forundring; jeg havde jo før paa det Bestemteste afslaaet at huse Skabet.
&quot;Du har vist længtes rigtig efter os&quot;, sagde hun pludselig, idet hun klappede i Hænderne, som havde hun omsider fundet Nøglen til Gaaden.
Lidt efter blev Gadedøren aabnet og smækket i paa en eiendommelig Maade; det var lille Johan; nu kom han opad Trappen, to, tre Trin ad Gangen. &quot;Bollemælk og Rødspætter, Hurrah&quot;, raabte han, idet han kastede Tornystret med Bøgerne, &quot;jeg er sulten som en Ulv! — men hvad er det, Elisabeth!&quot;
&quot;Du rækker mig jo ikke engang Haanden til Velkomst, Du slemme Dreng, kom strax herhen.&quot;
Jeg strøg hans tykke glindsende Krøller fra Panden og saae rigtig paa ham; hvor han dog var en deilig Dreng! og jeg havde aldrig før været glad og taknemmelig over saadan en sød lille Broder.
&quot;Hvordan gik det saa med Examen?&quot;
&quot;Godt, jeg er nu Numer to i min Klasse.&quot;
&quot;Og Du har tidt faaet Ug i din Bog?&quot; &quot;Ikke saa sjeldent men jeg har ogsaa et Tg&quot;, tilføiede han betænkeligt.
&quot;Jeg skal hilse Dig fra Bedstefader, Johan; naar Du er rigiig flink og artig, tænker jeg, Du faaer Lov til at besøge ham næste Sommerferie. Du troer ikke, hvor Haven er stor, og der er en Gynge og et Vippebrædt, og Kirsebær, Stikkelsbær og Blommer i Overflødighed. Bedstefader har ogsaa et lille Føl, der til den Tid vil være saa stort, at Du kan ride paa det.&quot;
&quot;Nei virkelig! aa, Elisabeth, fortæl mere&quot;; han satte sig rigtig til Ro hos mig og glemte baade Bollemælk og Rødspætter.
&quot;Jøs, Kors, hvor Frøkenen har skæmmet sig paa Landet!&quot; Pigen stod i Døren og betragtede mig forundret.
&quot;Hun er lidt angreben af Reisen, det er det Hele&quot;; Moder rødmede stærkt, i Følelsen af, at jeg blev ilde berørt. &quot;Du maa tidlig iseng, min søde Pige; en Nats Søvn vil give Dig dit gamle Udseende igjen.&quot;
Henad Eftermiddagen kom Christian venligt hen til mig.
&quot;Hvad grunder Du dog paa?&quot;
&quot;Jeg tænkte saamæn paa Dig, Christian, hvor flittig, hæderlig og trofast Du altid har været.&quot;
&quot;Er det dit Alvor?&quot;
&quot;Mit ramme Alvor.&quot;
Han taug lidt; derpaa hævede han Hovedet og sagde, idet han lagde Armen om mit Liv og saae mig fast ind i Øiet:
&quot;Maaskee faldt dette Dig ind som — som Modsætning til en Anden, der ikke er saadan?&quot; Han meente vist Ove.
&quot;Ja netop, Christian&quot;, svarede jeg, &quot;som Modsætning til mig selv.&quot;
Senere kom Moder hen til mig og omfavnede mig:
&quot;Min egen Pige, nu da vi ere ene, forklar mig saa Alt. — Jeg vil ikke bedrøve eller plage Dig, Elisabeth, men jeg tænkte, maaskee det kunde lette dit Sind, naar Du betroede Dig til din Moder. Der er et Alvor paa denne Pande, som er mig saa fremmed.&quot;
Jeg tog hendes kjærlige, trofaste Haand og kyssede den mange, mange Gange; aabenbare mine Følelser kunde jeg dog ikke; den blotte Tanke om at Nogen vilde fremkalde en Forsoning, fik mig til at gyse. I samme Forhold, som jeg erkjendte hans Fortrin, erkjendte jeg mine egne Mangler og Afstanden imellem os. Nu saae han vist ogsaa mig i et sandt Lys, og takkede maaskee allerede Gud, at det var forbi.
&quot;Hvad skal jeg sige Dig, kjæreste Moder, uden at Skylden var min, han havde ingen.&quot;
Hun rystede lidt paa Hovedet, men trængte ikke ind.
&quot;Bedstefader har jo forklaret det nogenlunde; det er naturligviis bedre at hæve en Forbindelse, end blive ulykkelig hele Livet igjennem. — Min søde Pige var ogsaa for ung; jeg blev strax saa underlig tilmode over Brevet, der meldte Forlovelsen. Naa, jeg vil ikke spørge mere, da det er Dig imod.&quot;
Der var et sørgmodigt Udtryk i hendes blide Ansigt, idet hun saae paa mig.
&quot;Lille Moder, Du maa ikke være bedrøvet for min Skyld&quot;; jeg knælede ved hendes Side og lagde mit Hoved i hendes Skjød. &quot;Jeg har lært Meget, medens jeg var borte; ikke for Alt i Verden vilde jeg undvære, hvad jeg har lært. Først, at elske Vorherre og troe paa ham, som Du troer, Moder, saa at elske Dig og alle Mennesker og paaskjønne dette kjære, trygge lille Hjem.&quot;
&quot;Det har nok ligget i dit Hjerte, ogsaa før, lille Elisabeth, men i alvorlige Øieblikke blive Følelserne mere bevidste og levende.&quot;
Moder vilde paa ingen Maade fordømme mit forrige Menneske, hendes kjære gamle Pige, for hvis Feil hun havde været blind.
Om Aftenen kom lille Laura listende ind paa mit Værelse.
&quot;Moder har rigtignok forbudt mig at tale til Dig om, om — Du veed nok hvad jeg mener&quot;, hendes klare, barnlige Øine funklede af Skjælmeri, &quot;men jeg kan ikke modstaae Nysgjerrigheden. — Det var nok en underlig gammel En, var det ikke? Bedstefader skrev, at Du var altfor ung og han altfor alvorlig.&quot;
&quot;Han var hverken gammel eller underlig, Laura, men vi vare saa forskjellige; han var meget, meget bedre end jeg. — Tal aldrig mere herom, lille Søster, lov mig det.&quot;
Hun spidsede sin rosenrøde Mund til et Kys, og lovede aldrig at berøre Tingen mere; men hendes Udtryk var høist utilfredsstillet.
&quot;Du kunde gjerne have Fortrolighed til mig for min Alders Skyld, Betty; jeg er jo snart en fuldvoxen Pige&quot;, sagde hun, idet hun gik. —
Hvor jeg havde været vanskelig og egoistisk før; jeg blev erindret derom paa de utalligste Maader, netop ved min Families smaa Opmærksomheder og Hensyn. &quot;Saadan vil Du jo have det, Elisabeth; dette er jo din Plads, din Vane, din Rettighed&quot;; det gik ieet.
Det varede længe, inden jeg fik dem vænnet af hermed. Det var ogsaa først lidt efter lidt jeg fik Lov til at paatage mig en Smule Huusgjerning.
&quot;Jeg taaler ikke Stillesidden, Moder!&quot;
&quot;Men saa kan Du jo spadsere, min søde Pige.&quot;
&quot;Det er især Armbevægelse, der er sund; og jeg vil ogsaa gjerne være dygtig, som Du, lille Moder.&quot;
Det første Argument hjalp, jeg blev tagen i Brug.
&quot;Veed Du hvad jeg sommetider tænker, Betty?&quot; spurgte lille Johan, der stod i Kjøkkenet hos mig, medens jeg bagte Æbleskiver, taalmodig ventende paa den Smagekage, jeg havde lovet ham. &quot;Jeg tænker saamæn, at Du er bleven byttet bort ude hos Bedstefader.&quot;
&quot;Fy, fy dog Barn!&quot; Moder saae alvorligt hen paa ham, &quot;Gud skee Lov, det er vor gamle Elisabeth.&quot;
O, jeg holder mange, mange Gange mere af denne nye! hun er saa venlig, næsten som Du selv Moder, skjænder ikke, naar jeg støier, hjælper mig med mine Lectier og fortæller Historier i Mørkningen. Hun maa aldrig reise, og den Anden maa aldrig komme tilbage mere, vel Betty? — Ah, der er Æbleskiven!&quot;&lt;/poem&gt;

== Niende Kapitel. ==
&lt;poem&gt;Lauras Confirmation nærmede sig nu stærkt, vi havde, alle Tre, dygtig travlt med Udstyret. Den kjære lille Pige var saa forundret, smigret og taknemmelig over pludselig at være bleven Hovedperson. I hele sit Liv havde hun ikke faaet en ny Kjole; mine aflagte Dragter bleve bestandig omsyede til hende. &quot;Hvor vil Du dog spilde de mange, mange Sting paa mig, Elisabeth? et saadant Lommetørklæde!&quot;
&quot;Ja, det er nogle rigtige Narrestreger&quot;, fortsatte Christian, idet han betragtede mit Arbeide med en Blanding af Foragt og Beundring. &quot;Læg det tilside, Betty, og gaa med mig; en lille Tour paa Volden vil gjøre os Begge godt.&quot;
&quot;Du holder jo meest af at gaae alene, Christian.&quot;
&quot;Vist ikke nei. — Det var ret, Du tager Tøiet paa. — Naa, er her nu ikke rart? see, hvor Solen spiller paa de guulbrune Blade. — Det er kun, naar jeg ønsker uforstyrret at gjennemtænke, hvad jeg har læst, at jeg helst vil gaae ene; nu trænger jeg netop til at slippe Juraen lidt, og Du trænger ogsaa til at slippe Tankerne, gamle Erindringer og jeg veed ikke hvad, og see friskt ud paa Livet.&quot;
&quot;Jeg er inderlig tilfreds, Christian, tro ikke Andet.&quot;
&quot;Paa din Viis maaskee nok, men ikke som vi — Moder og jeg — vilde, Du skulde være. Vi talte netop om Dig igaar; det er, som havde Du selv hverken Ønsker eller Forhaabninger mere, ja ingen Fremtid, — nei, nei, lad mig tale ud — som laae Livet bagved Dig, Elisabeth, ligesom det ligger bagved Moder, og Du nu kun levede for Andre.&quot;
Hvor det var besynderligt, at han netop skulde bruge dette Udtryk; det gjorde mig saa godt, skjøndt det ikke passede.
&quot;Gid jeg kunde slippe mig selv langt, langt mere, end jeg gjør, Christian, saa vilde jeg ogsaa være gladere.&quot;
&quot;Det gjælder vel om alle Mennesker&quot;, svarede han tørt, &quot;men Du maa ikke opgive Tanken paa Fremtiden; det er jo latterligt af en nittenaars Pige. — Naa, nu har jeg sagt det, læg det smukt paasinde.&quot;
Og Dagene gik. Laura og jeg læste undertiden sammen i det nye Testament; og jeg glædede mig ret over min lille Søsters sunde, naturlige Opfattelse.
&quot;Men, Elisabeth&quot;, sagde Moder engang, hun saae Biblen ligge paa mit Bord, &quot;er, bliv ikke vred, at jeg spørger, er det ganske rigtigt, at Du beholder denne?&quot;&quot; hun viste paa Indskriften.
&quot;Ja, Moder, jeg er vis paa det er rigtigt.&quot; Jeg gjemte hurtigt Bogen; ikke for nogen Priis vilde jeg miste den.
Midt i October pakkede vi Lauras Koffert. Frøken Hjort, Lindely pr. — Det stive Kort, hvorpaa min Adresse stod, kunde prægtig gjøre Tjeneste igjen. O, hvor jeg havde været fuld af glade, overspændte Forhaabninger, da jeg skrev det. De feiende, snirklede Bogstaver saae saa fremmede, næsten gjengangeragtige ud. Nu skulde Laura gjøre samme Reise, det var saa underligt at tænke; hun skulde leve med Bedstefader og Tante Christine, og see ham! Mon han kom der hver Dag, som tidligere?
&quot;Du maa endelig være kjærlig og opmærksom mod Tante Christine, Lanra, lov mig det.&quot;
&quot;Jeg skal see ad, men Christian siger, at hun er utaalelig; og Moder, der, som Du veed, aldrig taler ilde om Nogen, kalder hende en uelskværdig Stakkel, og Du selv skrev jo —&quot;
&quot;Bryd Dig aldrig om hvad jeg skrev, det var først til Slutningen, jeg lærte at kjende hende. — Du maa beile til hendes Gunst, lille Søster, for min Skyld!&quot;
Hvor vor lille Pige saae sød og yndig ud, da hun nikkede til os fra Coupeen med det straalende og dog taarevædede Ansigt. Det store nye Shawl faldt saa smukt ned om hendes slanke fine Figur; den lille fiffige Hat med den prægtige Hagesløife klædte allerkjæreste. Hun var ogsaa selv glad over sin Pynt, over saaledes at være splinterny fra Top til Taa, men det var en barnlig, uskyldig Glæde, ikke Forfængelighedens. Billetten holdt hun fastknuget i den ene Haand, Taske og Paraply i den anden.
&quot;Jeg skal nok passe godt paa alle mine Sager&quot;, raabte hun, meest henvendt til Christian, der pleiede at bebreide hende Glemsomhed og Mangel paa Orden.
Det varede nogen Tid, inden Alt kom i de vante Folder efter hendes Afreise. Vi mærkede først ret, nu, da hun var borte, hvad for et livligt, fornøieligt lille Væsen hun egentlig var. Moder savnede hende vist især, men hun talte ikke derom; det var, idethele, ikke hendes Skik at klage; havde hun en Byrde, bar hun den helst ene og i Stilhed.
Hvor hun var blid, taalmodig, kjærlig og hensynsfuld, lidt for svag og eftergivende overfor Andre — jeg var jo selv et Exempel herpaa — men stærk og ubøielig i sin egen Pligtopfyldelse. Ligesom Ove havde ogsaa hun Hjerte for Alle og Alt i sin Nærhed.
&quot;Jeg har saadan en Lyst til at sende lidt Hjælp, Noget af Lauras Tøi og en Smule styrkende Mad, op til Snedkersvendens Kone paa Qvisten; hun er syg, Stakkel, og det er en Ynk med de mange Børn, tænk, sex, og den ældste er kun ti Aar. — Min Kasse er temmelig godt forsynet, Brændepenge og Huusleie lagte tilside; hvad mener Du, Elisabeth, tør vi ikke nok tillade os det?&quot;
En anden Gang bad Moder mig passe paa Brødkrummerne.
&quot;De smaa Fugle ere vante til at faae dem&quot;, sagde hun, &quot;og nu, ved Vintertid, tør man ikke narre dem for deres Maaltid.&quot; — Naboens forsultne Missekat havde ogsaa stadigt Tilhold i vort Kjøkken, og fandt altid sin Leertallerken, fyldt med Mælk, i Krogen.
En Dag, som jeg stod allerbedst og strøg, kom Moder ind til mig med et fornøiet, opklaret Ansigt. &quot;Giv mig Jernet og gaae ind, Regina er der! — Gud skee Lov, det er dog en Opmuntring for min søde Pige. Bed hende kun til Middag, jeg skal nok skaffe tre Retter.&quot;
Ak, det var kun en daarlig Opmuntring! Regina og jeg havde Intet mere at sige hinanden; hun indsaae det ogsaa snart, og opgav mig ganske.
Hver Uge fik vi et tæt, paa kryds og tvers beskrevet Brev fra Laura. Hun længtes meget efter Hjemmet, men elskede Bedstefader; Huset fandt hun ogsaa saa hyggeligt og smukt, og Egnen saa deilig. Tante Christine kunde hun dog slet ikke komme nær. — Tante forudsætter&quot;, skrev hun, &quot;at jeg ikke kan lide hende, og det gjør enhver Tilnærmelse saa vanskelig; men jeg skal nok huske paa mit Løvte til Elisabeth. Hun er egentlig heller ikke uvenlig, hvor sær, stiv og mørk hun end er.&quot;
&quot;Men hvad har her dog staaet&quot;, spurgte Christian forundret, &quot;see, hvordan Barnet har kradset det over, saa tæt, saa tæt; det er ikke muligt at skjelne et Bogstav.&quot;
Moder taug, men jeg kunde see, at hun havde sine egne Tanker. Jeg havde ogsaa mine: den kjære lille Pige havde bestemt skrevet om Ove, og siden, da hun erindrede vort Forhold, slettet det ud. Efterhaanden blev hun dog mindre forsigtig og hans Navn stod ofte i Brevene. &quot;Præsten havde kjørt Tante Christine og hende i Kane, eller laant dem Bøger; hun havde hørt saadan en deilig Prædiken, der ret gav En Lyst til at blive god og skikkelig&quot; o.s.v., o.s.v. —
Vintren gik sin jevne, rolige Gang; vi var Alle meget flittige; Christian studerede paa Livet; Moder og jeg syslede sammen i Huset og ved Naalen, og om Aftenen, naar vor kjære lille Urostifter var gaaet til Hvile, læste jeg høit. For føste Gang smagte jeg den Glæde, der er i Fliden. Vore Maaltider og Spadseretoure vare meget gemytlige, og forfriskede saadan efter velanvendte Timer. Alt som det nærmede sig Juul, og med den Examenstid, blev Christian dog noget kort for Hovedet og pirrelig; vi maatte veie vore Ord og vogte os nøie, for ikke at støde ham. Mangen Gang sagde han selv: &quot;jeg er utaalelig, Moder, jeg veed det godt, men I ahne ikke, hvor det spænder her i mit Hoved.&quot;
&quot;For Himlens Skyld, kjæreste Ven&quot;, bad Moder, &quot;opsæt det hellere.&quot;
&quot;Vi faae at see; plag mig endelig ikke, lille Moder!&quot;
Hvor det var en lykkelig Dag, da han kom hjem og meldte, at Alt var godt overstaaet. Hans Ansigt straalede af den inderligste Fryd; det var slet ikke den kjendte, adstadige Christian med hans gammelmandsagtige Manerer.
&quot;Nu vil jeg sandelig ikke være saadan en Muldvarp mere, der blinder mig selv for alt det Lyse og Fornøielige her i Verden! — og Drengen der skal jeg ogsaa tage mig af; ja, nu skal jeg rigtig, for Alvor, tage mig af ham.&quot; Til en Begyndelse greb han lille Johan i Krøltoppen.
Barnet hørte dog dette Løvte med langt større ængstelse, end Glæde, og befriede sit Hoved, saasnart det var ham muligt, fra store Broders faste Tag. —
&quot;Gid vi havde Dig rigtig glad, Betty&quot;, sagde Christian et Par Dage senere.
&quot;Jeg er glad, Christian; Vorherre har været inderlig naadig imod mig; jeg er lykkelig og taknemmelig.&quot;
&quot;Resigneret er Du, kun resigneret, ikke lykkelig; det er det jeg ikke kan forstaae. — Veed Du, hvordan Du forekommer mig, tør jeg sige det reent ud?&quot;
&quot;O, ja, hvorfor ikke.&quot;
&quot;Som En, der holder af en Afdød, tænker paa ham, og glæder sig til at møde ham i en anden Verden. Ingen skulde troe, Du havde afkastet et trykkende Aag, og følte Dig lettet og befriet.&quot;
&quot;Tal ikke saadan, Christian, det bedrøver mig; naar man har Meget at angre og oprette — og det har jeg — kan man nok undertiden være lidt alvorlig.&quot;
&quot;Aa, Du var slet ikke saa forskrækkelig slem før, skjøndt jeg jo nok, af og til, var dygtig vred paa Dig, og sandt, at dit Jeg spillede altfor meget frem paa Moders Bekostning. Nu vilde jeg derimod ønske, at samme Jeg fik Lov til at gjøre sig lidt mere gjældende.&quot;
Han slog kærlig Armen om mit Liv: &quot;Vil Gud, lille Søster, tænker jeg Moder og Du blive hos mig i Fremtiden, naar Laura og den Lille ere frahaanden og jeg har sat Been under eget Bord.&quot;
Ved Juletid fik vi, efter Sædvane, en heel Ladning gode Sager fra Lindely: Gjæs og Harer, Ofte og Pølser, Æbler og Valnødder. Til min Forundring laae Mette Maries velbekjendte rødtærnede Skolepose paa Bunden fuldproppet med Nødder.
&quot;Til Frøken Elisabeth fra Skrænten og Skoven, plukket af Mette Marie&quot;, stod der udenpaa med Barnets egen Haand. Hun havde bestemt gjort sig den største Flid, Bogstaverne vare saa store og pyntelige.
&quot;Hvad troer Du jeg har her, Betty?&quot; spurgte lille Johan en Morgen først i Marts, idet han rakte sine sammenfoldede Hænder op imod mig.
&quot;Nogle smaa, som Du selv: Gjække.&quot;
&quot;Aa fy, Elisabeth, Du saae dem, de grønne Blade stak ud; det er ikke ærligt!&quot;
Han rakte mig en Haandfuld friske Vintergjække, og med dem fulgte de første Foraarstanker. Et Par Dage efter saae jeg en guul Blomst paa Voldskraaningen. Nu begyndte Alt at spire og pippe frem paa Landet; snart vilde der blive yndigt paa Lindely. Mon jeg nogensinde kom der mere? jeg turde slet ikke tænke derpaa.
&quot;Blot Laura ikke er syg, det er over fjorten Dage siden hun skrev.&quot; Moder sukkede dybt; hun havde længe gaaet stille med sin Angst; nu maatte hun meddele den.
&quot;Hvor let kan der ikke komme Noget iveien; husker Du før Juul, Moder, hvor længe det da varede&quot;; jeg forsøgte at see tryg og glad ud, skjøndt jeg ogsaa var bekymret og urolig. Hvergang Klokken ringede, gik det igjennem os.
Endelig, en Eftermiddag i Begyndelsen af April, kom Christian triumpherende ind.
&quot;Her er Brev! Lauras egne smaa kludrede Kragetæer. Du kan være ganske rolig, Moder, Kjæledæggen er rask.&quot;
Brevet indeholdt kun et Par hastige Linier: Tante Christine var syg, farlig syg; hun længtes efter mig, troede Laura nok; selv længtes hun ogsaa ubeskriveligt; der var saa frygtelig Meget at ordne og tænke paa, og hun var til Ingenting.
&quot;Min søde Pige, hvad siger Du?&quot;
&quot;Jeg haaber, jeg kan naae det endnu iaften, Moder; — Toget gaaer jo først Klokken syv?&quot;
&quot;Du vil altsaa, o, Barn, hvor Du er bleg! tør vi lade hende reise, Christian?&quot;
&quot;Naturligviis reiser jeg; der kan ikke være Tale om Andet; stakkels Tante!&quot;
&quot;Stakkels lille Laura&quot;, sagde Moder, &quot;og nu Du! — Du har ingen Idee om at skaane Dig selv, Barn.&quot;
Jeg svarede ikke, men skyndte mig ind i mit eget Værelse og pakkede nogle faa Nødvendighedsartikler sammen, medens forvirrede Tanker uophørlig krydsede i mit Hoved.
O, kunde jeg blot tænke paa hende, udelukkende paa hende! hvor kom disse Billeder fra, denne Frygt, dette Haab. Naadige Gud, hjælp mig, hold alt Dette borte fra min Sjæl, og lad mine Følelser udeelte samle sig om Tante Christine.&lt;/poem&gt;

== Tiende Kapitel. ==
&lt;poem&gt;Vognen fra Lindely ventede ved Skibsbroen; Bedstefaders laadne Pelts laae paa Sædet. Det var en klar Frostnat; den store rødgule Maane saae koldt ned paa Jorden; Sneen skinnede frem af alle Fordybninger og Grøfter, Hjulene knirkede paa den frosne Vei. Træerne i Alleen saae ganske spøgelseagtige ud, og hvor underlig stille og uhyggelig laae den gamle røde Gaard ikke der i Maaneskinnet Det var ordentlig en Lettelse, da Hundene begyndte at gjøe. Et Øieblik efter saaes Lys indenfor Gangvinduerne, og Døren blev aabnet.
O, er det Dig, Elisabeth, hvor jeg er glad Du kom!&quot; Laura kastede sig heftigt om min Hals. &quot;Jeg er saadan en Tosse, der hverken veed ud eller ind, men nu, Du er her, bliver Alt nok godt. Tante har givet sine Ordres lige til iforgaars, hvor syg hun end var, og dem have vi Alle rettet os efter, men nu kan hun ikke mere, og jeg forstaaer ikke at sætte mig selv igang, mindre Andre; det maa Du nu, Betty! o, jeg skal være saa flink og lydig, naar Du blot vil sige: saadan og saadan, Laura.&quot;
Hun var ganske bleg og afkræftet, den kjære lille Pige.
&quot;Allerførst skal Du gaae iseng, ingen Indvending, hvor blev ellers din Lydighed. — Jeg kan dog ikke sove inat og vil vaage hos Tante.&quot;
Det lille Cabinet nede var indrettet til Sygeværelse; Natlampen brændte mat; en af Pigerne sad ved et Bord, der var opfyldt af Medicinflasker og Glas, og nikkede over sit Strikketøi; Tante laae urolig i Sengen. Jeg lagde mig paa Knæ ved hendes Side og talte kjærligt til hende, dog hun kjendte mig ikke, skjøndt hun ofte nævnede mit Navn i en medlidende, bedrøvet Tone.
&quot;O Julius, Julius, hvor kunde Du nænne at knuse Elisabeths Hjerte&quot;, klagede hun.
Julius var Navnet paa ham, hun havde holdt af; i sine Phantasier forvexlede hun uophørlig sig selv med mig. Om Bedstefader talede hun ogsaa, og til sin Moder, som var hun nærværende, men altid vendte Tanken dog tilbage til den Troløse.
Efterhaanden blev Stemmen svagere, og de rolige Mellemrum længere, og endelig faldt hun i en, tilsyneladende, blid og tryg Søvn.
&quot;Hvorledes gaaer det? — her blev saa stille!&quot; Bedstefader stod i Døren med sit Lys i Haanden og saae ængstelig hen til Sengen.
&quot;Hun sover nu; med Guds Hjælp er det bedre. O, Bedstefader, bliv endelig paa dit Værelse, Du kan ikke taale —&quot;
&quot;Nu gaaer jeg. — Du passer hende jo rigtig godt, lille Laura?&quot;
&quot;Det er Elisabeth, Bedstefader.&quot;
&quot;Ah, jeg seer det. Gud velsigne Dig, Barn, at Du kom strax; jeg er ganske fortumlet, mærker Du nok. — Kom herind i Havestuen og tal lidt med mig. — Troer Du, troer Du jeg beholder hende?&quot;
Han saae med et angstfuldt Blik hen paa mig; Lyset skjælvede i hans stærke Haand.
&quot;Jeg troer det ganske vist, Bedstefader, jeg haaber til Gud, at hun vil komme sig.&quot;
&quot;Men jeg har ikke fortjent det, har jeg vel?&quot; — han trykkede sin Pande haardt mod den frosne Rude, — &quot;jeg vidste ikke hvad for en Skat hun egentlig var, arme Sjæl, og tænkte ikke paa at reise og trøste mit eget Barn. Rammer Gud mig haardt,
har jeg forskyldt det.&quot; — &quot;Og hendes Moder&quot;, vedblev han, &quot;som jeg elskede saa høit, hvordan kan jeg forsvare det for hende? — O, Herre min Gud, lad hende leve, og jeg vil takke Dig til min sidste Stund!&quot;
Maanen skinnede klart ind paa den gamle Mand, der bøiede sit Hoved, foldede sine Hænder og ydmygede sig for Gud.
Henad Morgenstunden kom Laura med en anden Pige, for at løse mig af; nu skulde jeg hvile ud, paastod hun bestemt. Jeg gjorde dog først en lille Ronde i Kjøkken og Spiiskammer, og søgte al sætte Alt i den vante Gang.
&quot;Frøken Christine er saamæn selv Skyld i, at man ikke kan tage sig bedre i Tingene&quot;, forklarede Kokkepigen, &quot;betroede hun En mere, blev man fermere. Selv er hun nu saa mageløs; Kors, hvad hun kan overkomme! — godt, vi fik Frøknen herud; lille Frøken Laura har jo ikke den Forstand, naturligviis.&quot;
&quot;Bare vi maae beholde vor gamle Frøken&quot;, fortsatte den venlige lille Ane, &quot;hun meente det dog saa inderlig vel med os Alle, skjøndt hun lod som Ingenting. — Hvor hun pleiede mig, det Menneske, ifjor jeg var syg; der var ikke Det, der var for godt til mig. Det skal være en glad Dag, naar hun kommer op igjen, om det skeer. — Nei, Frøken, der maa Bøtten med Havregrynene ikke staae, her, heelt henne i Hjørnet. Jeg er saamæn ganske bange for at stille Noget forkeert nu; det er, som maatte det gjøre hende ondt og plage hende, skjøndt hun ligger i Sengen og ikke kan see det.&quot;
Klokken var tolv, da jeg vaagnede efter en urolig uhyggelig Søvn. Tante saae meget mat og medtagen ud, som hun laae der med lukkede Øine; hun sov ikke, thi da jeg nærmede mig, vendte hun sig strax om.
&quot;Lille Elisabeth! saa Du er kommen!&quot; Det var et venligt, taknemmeligt Blik jeg fik.
&quot;Jeg sov saa deilig roligt henad Morgenstunden, og er langt raskere. — Nu har jeg været vaagen en Timestid; — man ligger og tænker paa saa Meget, saa Meget.&quot;
Hun sukkede, men smilede dog idetsamme, næsten fornøiet.
&quot;Du maa ogsaa komme Dig snart, Tante, Alle og Enhver her paa Gaarden savne Dig.&quot;
Jeg tog Plads paa Sengekanten og fortalte hende om Bedstefaders Nattebesøg og Pigernes Snak i Kjøkkenet.
&quot;Gamle Fader! aa, Herregud, gamle Fader! saa han holder dog lidt af mig, alligevel.&quot;
Hun græd stille, men det var trøstefulde Taarer, og det forekom mig næsten, som de dybe, skarpe Furer i Ansigtet udslettedes, medens hun fældede dem.
&quot;Før jeg blev syg&quot;, begyndte hun igjen, idet hun tog min Haand, &quot;ønskede jeg mig ofte Døden; ja, lige siden den store Sorg rammede mig, var Livet som en Byrde, jeg kun sukkede efter at befries fra. — Men nu vil jeg gjerne leve; — ak Gud, min kjære Pige, det er syndigt at kaste alle sine Tanker, sin hele Sjæls Kjærlighed paa et skrøbeligt Menneske! — jeg har ret forstaaet det, denne Morgen, det er at gaae Vorherre for nær. Livet er saa meget Andet, Barn, nu seer jeg det klart, og der er Trøst og Glæde for Enhver, der ikke stænger sit Hjerte til selv; men jeg har stænget mit Hjerte til og spildt mine Aar. — Saa gamle Fader vil blive glad, troer Du, naar jeg kommer mig? og Pigerne ville ogsaa nok beholde Gnavet? — Trine og Bodil, ja selv den lille Ane, have mange god Gang leet ad mig i Krogene før; det gik mig altid saa nær, dog egentlig var det jo rimeligt; saadan et sært gammelt Uglebillede kunde nok friste til Latter, det veed den store Gud. — Naa, der er Havresuppen; ja, jeg havde jo nok Lyst til noget Andet idag, men ned skal den. — Aa, jeg aander saa frit igjen, Gud skee Lov og Tak. — Saadan, min Pige, nu vil jeg gjerne see Fader, men glat dog først mit Haar og giv mig en anden Kappe paa. Jeg fik en lille broderet Morgenkappe af Laura til Julen, husker jeg; den kan være god. Nederst i Skuffen, tilhøire, ligger den.&quot;
Hendes Blik fulgte mig lidt ængsteligt, medens jeg ledte efter Kappen. Alt laae saa mønsterværdig ordentligt; af de daglige Tørklæder til Hoved og Hals fandtes to store Bunker.
&quot;Du maa hæve dem op; den skal ligge nedenunder. — Aa, hvad&quot;, hendes Stemme slog pludselig om fra Utaalmodighed til Gemytlighed, &quot;rod kun lidt i den gamle Sippes Gjemmer; hun kan altid ordne det igjen, naar hun kommer op.&quot;
Morgenkappen med den store lila Sløife under Hagen gjorde Underværker. Jeg hentede et Speil, Tante maatte beundre sig selv.
&quot;Rul saa halvt op, Barn, Solen gjør det altid saa venligt, og gjem alle Medicinflaskerne. — Naa, nu maa Du kalde.&quot;
Jeg hentede Bedstefader og lod dem saa ene. Da jeg kom igjen, efter en Timetids Forløb, blundede Tante; Bedstefader sad ganske stille og betragtede hende.
&quot;Hun seer dog elendig ud, alligevel, det gode Barn&quot;, han klappede hendes graae Haar sagte og kjærligt; &quot;troer Du hun kommer sig?&quot;
&quot;O, ja, ganske vist, men nu skal Du spise, Bedstefader, jeg bliver her.&quot;
Halv ugjerne forlod han sin Plads; &quot;jeg kommer snart igjen&quot;, sagde han i Døren og nikkede idetsamme henimod den Sovende.
Lidt efter kom Doctoren, en høi, svær, munter Mand, med rødt Ansigt og store hvide Tænder. Han var meget tilfreds med Patientens Tilstand; den var over Forventning, egentlig langt over Forventning.
&quot;Hvad mener De om en Due imorgen, Frøken? jeg tænker vi tør vove det. — Altsaa&quot;, han henvendte sig til mig, &quot;ingen Medicin, ingen Sindsbevægelse, derimod Duesteg og Rolighed. — Saa, De er den unge Dame vi forskreve fra Kjøbenhavn, som det lader uden Nødvendighed. Broderdatter, ikke sandt? jeg er nylig kommen til Egnen og kjender ikke forholdene. Ja, nu kan jeg da trøste Majoren; han var bandsat urolig igaar.&quot; —
&quot;See hvor yndigt Frøkenen sover&quot;, sagde lille Ane senere, idet hun pegede paa Tante med sin strikkepind, &quot;nu maa De endelig gaae ind, Frøken Elisabeth; det er dog mere plaiseerlig, end at sidde her; vaagner hun, skal jeg strax kalde.&quot;
Dagligstuen saae meget hjemlig og hyggelig ud i sin Vinterdragt med Gulvtæppe og røde Gardiner; det brændte muntert i den store gammeldags Kakkelovn, og Solen skinnede paa Tazetter og Hyazinther, men der var Ingen inde. Fra Bedstefaders Stue lød derimod Stemmer; om Ove nu var der! jeg aabnede tøvende Døren.
I samme Nu foer Hector opad mig, snurrede sig rundt, og gjorde de urimeligste Glædespring.
&quot;Stille, Hector, stille, her! Ove reiste sig fra Skakbordet og hilste roligt, medens han samtidig kaldte ad Hunden.
&quot;Den lyder ikke engang sin egen Herre&quot;, sagde Laura, der stod ved Vinduet og ordnede Martsvioler i en lille Kurv, &quot;hvor har Du dog vundet dens Venskab, Elisabeth, det er jo næsten, som —&quot; hun standsede pludseligt og rødmede over hele Ansigtet ved Tanken om Fortiden.
Jeg svarede ikke, men klappede min gamle brune Ven, og takkede den, i mit stille Sind, for dens gode Hukommelse. Hvor ofte havde Bedstefader ikke spøgt med dens Kjærlighed til mig, og sagt: &quot;Dyret er klogt, det vil indynde sig hos sin tilkommende Madmoder.&quot;
&quot;Tante sover saa blidt og roligt&quot; , sagde jeg til Bedstefader; de spillede nu igjen ivrigt.
&quot;Og Søvnen giver Kræfter med Guds Hjælp. — Men hvordan er det med Dig selv, min Glut? Du seer jo bleg og daarlig ud.&quot;
&quot;Saadan seer Elisabeth altid ud, Bedstefader; hun har været bleg, lige siden hun kom —&quot; Laura brød igjen af og blussede af Ærgrelse over sin Ubetænksomhed.
For første Gang kastede Ove et hurtigt Blik hen paa mig; lidt efter reiste han sig.
&quot;O, De vil dog ikke gaae?&quot; Laura nærmede sig fortrolig, &quot;De maa selv bringe Tante disse Blomster, naar hun vaagner; det vil glæde hende.&quot;
&quot;Jeg er nødsaget til at gaae; — Blomsterne ville ganske vist fornøie hende ligesaaameget fra Deres Haand.&quot;
&quot;Men hun er bleven vant til at tale med Dem hver Dag. Jeg haabede De vilde drikke Thee med os iaften. — Her er nu saa fornøieligt, Tante er bedre, Elisabeth er kommen, og, og&quot;, atter Stammen og Rødmen; o, hvor hun dog var en lille aabenmundet Stakkel.
&quot;Tak, imorgen. — Vil De hilse Frøken Hjorth; det glæder mig inderligt, at hun kommer sig.&quot;
Han trykkede Bedstefaders Haand, bukkede for Laura og mig, og gik.
&quot;Lad mig see, lille Elisabeth, Du er venlig og hjertelig mod vor kjære Præst;&quot; formanede Bedstefader, &quot;at det første Møde var Dig lidt underligt, kan jeg godt forstaae, men siden maa min søde Pige være mere imødekommende. Lad Fortiden være ganske glemt. — Han er en herlig, en ædel Mand; Gud gjengjælde ham Alt, hvad han har gjort for mig i denne Sorgens Tid; ingen Søn kunde være trofastere.&quot; —
Dag for Dag blev Tante Christine raskere; det gik vel langsomt frem, men sikkert, Appetiten og Kræfterne voxede sammen.
Hvor hun var glad, taknemmelig og forundret over sig selv og hele Verden; Alle vare saa gode og holdt af hende, og hun af dem; havde hun blot vidst det før! Bedstefader tilbragte mangen stille Time i hendes Kammer, og de talte om Fortid og Fremtid; det var som havde de fundet hinanden igjen, efter en lang, lang Adskillelse. Naar hun tog hans Haand, saae paa den og holdt den til sine Læber, var det altid, som bad hun om Tilgivelse. Bedstefader klappede hendes Kind og kyssede hendes Pande til Svar, og hans Blik sagde, tydeligere end Ord. &quot;stakkels Barn, stakkels Barn, Feilen var dog min.&quot;
Ove kom daglig, men vi undgik hinanden, saavidt muligt. Han tog sig nu rigtig af Haven, og fik Alt ordnet efter Tantes Ønske; vor klodsede Gartnerkarl og den utrættelige lille Peer Jørgen arbeidede Begge paa Livet.
Foraaret skred rask frem; Crocusserne faldt matte om paa Siden; Druehyazinther og Hanekamme stode i fuldt Flor. Jeg styrede imidlertid Huset efter bedste Evne, og Alt gik saa temmelig i det gamle Spor. Beskjæftigelse var mig fuldkommen nødvendig, der var Uro og Spænding i mit Sind.
&quot;De seer daarlig ud, Frøken&quot;, sagde Doctoren en Dag, &quot;vi anstrenge os for meget, det er klart. — En rolig Spadseretour vilde være høist tjenlig;&quot; — han henvendte sig pludselig til Ove, der stod lidt borte, — &quot;Herr Pastor, spadseer en Smule med den unge Dame; det er en Barmhjertighedsgerning, hun gaaer, min Sjæl, ikke alene.&quot;
Han kjendte naturligviis Intet til vort tidligere Forhold. Ove taug, jeg stod tvivlraadig, men Bedstefader greb Planen med Glæde; han ønskede saa inderlig, at vi skulde omgaaes utvungent og venskabeligt.
&quot;Tag Lidt paa, Betty, og gjør som Doctoren befaler, ingen Indvending!&quot;
&quot;Her er Shawl, Hat og Slør&quot;, Laura kom springende med mit Tøi, &quot;jeg skal nok passe Tante og Alt, vær Du rolig.&quot;
Hvor mit Hjerte bankede, og hvor jeg var beklemt og forunderlig tilmode. Doctoren hilste os muntert med Pidsken, idet han rullede forbi i sin lille Eenspænder.
Ove saae meget alvorlig, næsten mørk ud; han gik rask til; det kostede mig ordentlig Besvær at følge.
&quot;Maaskee vi kunne gaae lidt langsommere?&quot;
&quot;Om Forladelse, o, jeg beder om Forladelse!&quot;
Han sagtnede øieblikkelig sine Skridt, men taug endnu bestandig. Denne Tour var en Prøve for ham, jeg følte det, og jeg følte tillige, med en Blanding af Sorg, Glæde og Taknemmelighed, at hans Godhed for mig var uforandret. Der gik vi saa fremmede ved hinandens Side, og dog havde jeg aldrig staaet ham saa nær før. Vilde Vorherre maaskee alligevel? — o, jeg turde ikke troe det!
Foraarsolen skinnede muntert paa de fløielsgrønne Rugmarker; utallige smaa blaae Anemoner stode i Skovbunden; en enkelt hvid tittede ogsaa frem af de frodige grønne Blade; Bøgeknopperne svulmede allerede, og Fuglene fløi hid og did; alle havde de travlt med at sætte Bo; hele Naturen var fuld af Haab og Løvter.
&quot;Er det ikke Storken, der flyver?&quot;
Han saae adspredt op.
&quot;Jo. — Jeg troer det er min Stork, den kredser om Præstegaarden.&quot;
&quot;Hvor Tante nu er rask&quot;, begyndte jeg igjen, Tausheden var saa frygtelig trykkende, &quot;hun er bleven et ganske andel Menneske.&quot;
&quot;Det er hun, og det er jo glædeligt.&quot;
&quot;Og Bedstefader ogsaa. O, hvor Vorherre har gjort det godt for dem Begge.&quot;
&quot;Vorherre gjør det altid godt, naar vi kun bie paa ham;&quot; han gik nu igjen hurtig til.
&quot;Men hvad er det? her bygges jo et smukt nyt Huus ved Enden af Landsbyen, og det lille hvide Sted er revet ned. — Er den gamle Kone maaskee død?&quot;
&quot;Ja, hun fik udstridt ved Juletid. — Skulle vi ikke gaae denne Vei, her bag om Byen, det er kortere.&quot;
Atter Pause.
&quot;Hvorledes er det med Deres Søster?&quot; vovede jeg at spørge.
Han saae med et alvorligt, næsten bebreidende Blik hen paa mig; derpaa fattede han sig hurtigt og svarede:
&quot;Tak, det er godt; hun er nu fuldkommen rask.&quot; Netop som vi skulde dreie ind paa Gaarden, kom Mette Marie os imøde; hun blev et eneste stort Smiil, da hun saae os. &quot;Gud skee Lov, nu er det godt igjen&quot;, stod tydelig skrevet paa det lille henrykte Ansigt. Vi læste det Begge, troer jeg. Ove standsede strax og bad Farvel; han var bleg og angreben. O, hvor jeg var i en underlig Stemning; jeg vidste ikke selv, om jeg var lettet eller skuffet. — Hvad skulde det blive til?
Tante Christine sad opreist i Sengen og strikkede, da jeg kom ind; Laura læste høit af Psalmebogen med sin blide lille Stemme:

Lykkens lunefulde Spil
Leger ei med Sjæle,
Alting føies, som Gud vil;
Her er trygt at dvæle.

Tante nikkede kjærligt til mig og kappede min Haand.
&quot;Det er saadanne beroligende Ord, lille Elisabeth, ikke sandt: Her er trygt at dvæle.&quot;&lt;/poem&gt;

== Ellevte Kapitel. ==
&lt;poem&gt;Det var en glad Dag, da Tante Christine første Gang kom op, og sad paa Sophaen, omgiven af Puder. Laura holdt triumpherende et Speil henimod hende.
&quot;Hvad siger Du, Tante, ligner Du ikke formelig Bedstefader? og Du veed nok, hvem han igjen ligner.&quot;
&quot;Du vil gjøre mig forfængelig paa mine gamle Dage, Barm — Herregud, jeg seer jo virkelig ganske skikkelig ud, accurat som andre Mennesker.&quot;
Tante glattede sit Haar med de magre, gjennemsigtige Fingre, rettede lidt paa den nette lille Kappe — de trekantede Tørklæder ere bandlyste for evigt — og betragtede sig selv med et vist, forundret Velbehag. Hun saae ogsaa meget net og hyggelig ud i den varme, bekvemme Morgendragt; før sad Alt saa stivt, stramt og pertentligt om hende, at det formelig kunde gyse i En.
&quot;Aa, hvor der er yndigt i Haven! og der staaer gamle Fader i Alleen; han lader vist Flaget heise. Ja, der er det, det kjære Dannebrog, hvor fornøieligt det dog vifter frem og tilbage i den blaae Luft!&quot;
Tante foldede sine hænder og brast i Graad; hendes Hjerte blev for fuldt.
O hvor gierne havde jeg ikke glædet mig, ret af Hjertens Grund, som de Andre, men jeg kunde ikke ganske glemme mig selv og mine Bekymringer. Bedstefader og Laura mærkede Intet, hvorimod Tante skjænkede mig den inderligste Deeltagelse. Hun opfattede Sagen paa sin Viis, men talte aldrig derom; et Haandtryk eller et lille opmuntrende Nik, fik jeg derimod, hvergang jeg var alvorlig og taus.
En varm, klar Maidag sadde Laura og jeg ude paa Verandaen. Tante laae paa Sophaen i Cabinettet og blundede; vi kunde høre hver Lyd derinde fra.
&quot;Elisabeth, jeg er virkelig træt; vi vare saa længe oppe igaar, og der er noget underlig Søvndyssende ved Luften. — Maa jeg lægge mit Hoved paa din Skulder? saadan, nu sover jeg allerede.&quot; Laura loe op til mig med lukkede Øine. Det varede dog ikke længe, før den forstilte Søvn blev virkelig. Jeg slog Armen om min lille Søsters Liv og støttede hende; hun laae saa tryg og stille; der hvilede den blideste Fred over det yndige Barneansigt.
Alt var saa smukt rundt omring os; det havde regnet om Morgenen, og de klare Vanddraaber perlede endnu paa Græs og Straa; Lindetræerne lystgrønne Blade frigjorde sig mere og mere, de smaa røde Hylstre laae hendryssede paa den sorte nyrevne Gang; Kirsebærtræernes Kroner saae ud som nyfalden Snee; Sirenerne duftede allerede, og Paaskelilier og Pæoner skinnede i Solen. Gjøgen kukkede muntert inde i Skoven: Ti, tyve, tredive Gange, Gud frie En fra saamange Leveaar!
Midt i al denne Herlighed følte jeg mig saa forsagt, modløs, træt; o, det var bedre at tage hjem strax; dette Liv kunde jeg ikke udholde!
&quot;Goddag, Goddag&quot;, lød nu Tantes Stemme, &quot;Goddag og velkommen.&quot;
&quot;Blot jeg ikke forstyrrer Dem, Frøken Hjorth&quot;, det var Ove, der talte.
&quot;Aldeles ikke, jeg er saa glad, De kom. — Sidder jeg ikke velsignet her? — ja, Elisabeth har rigtignok næsten pakket mig for godt ind; man bliver saa forkjælet.&quot;
&quot;De seer overordentlig vel ud, Frøken, Gud skee Lov! men det forekommer mig, at Deres Niecer endnu ere lidt anstrengte og blege.&quot;
&quot;Aa den Lille feiler Ingenting, hun blomstrer jo som en Rose; det er kun Elisabeth. Stakkels Elisabeth, hun har været saa opoffrende og kjærlig imod mig. — Hun er inderlig god, Gud veed, det er hun.&quot;
&quot;Hvem benegter det&quot;, der var noget Hastigt og Afvisende i hans Tone. Jeg prøvede paa at reise mig og gaae, men kunde ikke, saa blev jeg da siddende og vovede neppe at aande.
&quot;Undertiden har jeg tænkt&quot;, begyndte Tante igjen, &quot;at De var for haard. — Ja, jeg vil tale reent ud nu! det arme Barn, var det hendes Skyld, at De troede hende fuldkommen? havde De Ret til at bebreide hende, at hun kun var en stakkels feilfuld Pige? burde De ikke have formanet og baaret over med hende? — Jeg sagde det strax, første Dag: naar han lærer Dig rigtig at kjende, vil han vaagne. — Ak, ja, den Bleghed, der kommer af Sorg, kan ingen Doctor hjælpe af med; hun forvinder det aldrig.&quot;
&quot;Store Gud, hvad er alt Dette&quot;, han foer heftig op, &quot;er De syg igjen, taler De vildt? — Elisabeth kan ikke have misforstaaet mig, det er umuligt. O, det er grusomt at skaffe mig ny Kamp og Qval! dersom, dersom hun havde holdt det Mindste af mig, havde hun jo blot behøvet at sige et eneste Ord.&quot; — Han bøiede sig ud af Vinduet i stærk Sindsbevægelse, jeg saae op.
&quot;Ah, der er hun! — hørte De vor Samtale?&quot;
&quot;Ja.&quot;
&quot;Saa svar mig, som for Guds Aasyn, har De et Øieblik tvivlet om, at jeg elskede Dem inderligt?&quot;
&quot;Nei.&quot;
&quot;Hører De? De kunde have sparet mig for Dette, Frøken Christine! — dog endnu Et, var det ikke en Lettelse, en Befrielse for Dem, at blive løst fra Løvtet? — var det vel en Sorg?&quot;
&quot;Ikke strax.&quot;
Det var Alt, hvad jeg svarede, men i næste Øieblik stod han ude hos mig med sit kjære, trofaste Ansigt opklaret af det gladeste Haab.
&quot;Men senere? hvad senere, lille Elisabeth?&quot;
Før Laura vaagnede, havde jeg skriftet og lagt hver mørk Fold i min Sjæl klar for hans Blik; og vi havde taget de gamle Fremtidsplaner og Drømme op igjen. O, hvor lidt havde jeg fortjent al denne Lykke og Velsignelse! —
Et Par Dage efter stode Ove og jeg udenfor den brune Dør i det graae Huus paa Vandkunsten. Pigen, der lukkede os op, gav et lille Skrig; jeg betød hende at være stille og nærmede mig saa Dagligstuen.
Christian læste høit for Moder i Berlingske Tidende; af og til standede han og gjorde et Par Bemærkninger; han vilde altid saa inderlig gjerne sætte hende ind i Forholdene, men alle Anstrengelser, i saa Henseende, bleve frugtesløse. Moder brød sig ikke en Smule om Politik; Tankerne gjorde bestemt den ene lille Reise efter den anden, medens han læste, snart til Laura og mig. &quot;hvornaar kunde der komme Brev igjen?&quot; snart til Christian og hans Fremtid: &quot;hvor velsignet, at han havde faaet fast Ansættelse&quot;, snart til Middagsmaden: &quot;blot Rhabarbergrøden — Johans Livret — blev stiv nok,&quot; saa op paa kvisten, hvor den Syvende, Lykkebarnet, netop var ankommet, saa ned i Pengekassen: &quot;man turde dog vistnok tillade sig at —&quot;
&quot;Hører Du, Moder, hvad Bismard —&quot;
&quot;Ja vist, det er jo forskrækkeligt! — men der er Nogen ved Døren. — Elisabeth, Gud i Himlen!&quot;
O, hvor det var en lykkelig Dag! Moder og Ove forstode strax hinanden.
&quot;Han har dog et herligt Ansigt&quot;, hviskede hun, &quot;saa tillidindgydende, godt og forstandigt, men siig mig nu, Barn, hvorfor —?&quot;
&quot;Du maa ingen Forklaring fordre, elskede lille Moder, og Du ikke heller, Christian, al Feilen var paa min Side, udelukkende paa min.&quot;

Klokken slaaer tolv. Decembersolen gjør et lille Tit ind i Oves Studeerkammer; Ilden flammer og knittrer lystig i Kakkelovnen, Hector ligger magelig udstrakt og gotter sig ved Varmen. Jeg sidder ved Vinduet og fryder mig over Udsigten; de grønne Graner i den hvide Snee have noget saa Qvægende for Øiet.
Inde fra den store Stue, ved Siden, lyder en dæmpet Summen og Surren, det er de smaa Confirmander, der rejse sig for at gaae. Fra Hjørnevinduet kan jeg see dem komme ud, To og To. Mette Marie og Peer Jørgen blive staaende i Porten; de høre nu Begge hjemme her, gamle Bedstemoder er død.
Solen skinner paa de muntre, ubekymrede unge Ansigter. Oves Øie følger dem kjærligt; han er glad i sin Gjerning, og med Guds Hjælp vil den bære Frugt.
See, nu nikker han hen til mig; hans Ansigt straaler saa velsignet. Han er ogsaa glad over sin Kone, tilfreds med sin lille Amanuensis, hvor feilfuld hun end er.
Men hvad er det? Hector reiser sig urolig; jeg hører Kanebjælder og Pidskeknald. — Ah, det er Bedstefader og Tante Christine, og midt imellem dem sidder en velindpakket, æblekindet, guldlokket, utaalmodig Dreng, der neppe kan holde sig rolig, til vognen standser. Det er lille Johan , som skal tilbringe Juleferien hos store Søster i Præstegaarden.
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Odense Programmet af 1905</title>
    <id>2782</id>
    <revision>
      <id>5785</id>
      <timestamp>2006-12-19T22:55:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sallingboen</username>
        <id>74</id>
      </contributor>
      <comment>Indledning</comment>
      <text xml:space="preserve">'''Odense Programmet''' af 21. maj 1905 er '''Det Radikale Venstres''' stiftelsesprogram. 

Programmet blev vedtaget efter, at radikale venstrevælgere i landets folketingskredse havde forberedt det gennem flere måneder. Der deltog ikke folketingsmedlemmer i arbejdet med at skrive og vedtage programmet. Dette er baggrunden for, at ''Det radikale Venstre'' dengang opfattede sig som et ''vælgerparti''. 

Oprindeligt blev der brugt romertal som overskrifter på programmets seks afsnit. De gengivne overskrifter er tilføjede senere. 
 
== Program for Det radikale Venstre == 
Vedtaget paa Landsmødet i Odense den 20. og 21. Maj 1905. 

===Indledning===

I 1872 skabte ”Det forenede Venstre” det Program, som blev Grundlaget for et Slægtsleds politiske Arbejde. I Spidsen derfor satte det Ordene: Juni-Grundloven er Folkets moralske Ret.

Ingen over og ingen ved Siden af Folketinget var Hørups skarpe Form for dette samme Krav.

Her overfor satte Højre Tingenes Ligeberettigelse, og de Moderate Overenskomsten med Landstinget. Højres Opfattelse førte ud i Provisoriet, medens de Moderates førte til Forliget. Det betød i begge Tilfælde Folketingets Ydmygelse.

Det andet Hovedpunkt i det forenede Venstres Program var Kravet om, at Samfunds-udviklingen skulde føres fremad i Juni-Grundlovens Aand. Under Forfatningskampen lykkedes dette ikke. Efter Systemskiftet af 1901 kom Prøvetiden for Venstreflertallet. Man kunde have ventet, at Regeringen med Folketinget i Ryggen havde vendt sig mod Landstinget og med Iver og Styrke havde hævdet og fremmet Venstres Krav. Dette skete ikke. I Stedet for et Folketingsministerium fik vi et Mæglingsministerium, der lagde sig til Ro i ”den givne Magtfordeling”. Forliget med Landstinget blev Maal og Middel.

Resultaterne af denne Politik siden Systemskiftet ligger deri, at Landstinget langt mere end Folketinget har præget Lovgivningen. Vi har i den økonomiske Politik faaet Reformer, der har lettet Besiddelsen og tynget Arbejdet. I det væsentlige har vi kun opnaaet, hvad Venstre ikke vilde under de sidste Højreregeringer. Derimod venter vi bestandig paa de Reformer, som vi aldrig fik, fordi Højre ikke vilde dem.

Da J. C. Christensen svigtede paa det militære Spørgsmaal og ved sit Ministeriums Dannelse valgte tilhøjre i sit Parti med Forbigaaelse af venstre Fløj, hidførte han bevidst den Spræng-ning af Reformpartiet, som i længere Tid var ventet.

Følgen blev den Kamp, der allerede nu er i fuld. Gang over det hele Land og har bragt Vælgernes politiske Interesse op til en Højde og Styrke, som er ukendt her i Landet siden Firserne. Og i Gaar og i Dag har 5-600 Repræsentanter for Venstrevælgere i Landets Folketingskredse været samlede til et Landsmøde i Odense og har her vedtaget at danne Det radikale Venstre, som Udtryk for en hele Landet omfattende Vælgerorganisation.

I nedenstaaende Program har vi fremsat vore Hovedkrav i militære, forfatningsmæssige, økonomiske og aandelige Spørgsmaal.

Det danske Samfund er nu et andet, end det danske Samfund i 1872. Livet har skabt nye Former og har paa mange Punkter givet os en ny Lære. Og navnlig har det givet os den sikre Erkendelse, at den økonomiske Frigørelse er det første og største af Demokratiets Bud.

I vort Program, som i vort Arbejde, vil vi holde os dette Maal for Øje. Vi vil betrygge vort Folks Tilværelse ved at fastslaa, at vi vil leve i ubrydelig Fred. Vi vil føre det fremad mod fuld Frihed og gennemført Selvstyre.

Vi opfordrer da Vælgerne til at sande sig om Det radikale Venstre i faste Organisationer. Troskab mod Principperne, Aabenhed i den politiske Færd, Plan og Kraft i Arbejdet, - og vi vil atter skabe en høj og klar Dag om Demokratiet i Danmark.

===Det radikale Venstres Program, vedtaget paa Landsmødet i Odense 20. og 21. Maj 1905.===
 
==== Militærpolitik ==== 
Danmark erklærer sig vedvarende neutralt. 

Danmark støtter og fremmer de hjemlige og Internationale Bestræbelser for Fred og Ret, særlig  ved Indgaaelse af Voldgiftstraktater. 

Hærens og Flaadens hovedopgave er som Grænse- og Søpolitivagt at varetage Landets Neutralitetspligter. Militærudgifterne nedbringes til hvad dette Formaal nødvendigt kræver. 

København erklæres for en aaben By. Den bestaaende Fæstning ned­lægges. 
    
==== Forfatningen ==== 
En Forfatningsforandring gennemføres i Juni-Grundlovens Aand. Den privilegerede valgret til Landstinget afskaffes. I vigtige Spørgsmaal gives Adgang til direkte Folkeafstemning. 

Valgret indtræder med Fuldmyndighed. Fattighjælp ydet paa Grund af sygdom og arbejdsløshed berøver ikke Valgret. Kvinder faar kommunale og politiske Rettigheder lige med Mænd, Tyende lige med andre Borgere. 

En retfærdig Ordning af Folketingsvalgkredsene gennemføres ufortøvet enten en Grundlovsændring eller ved Opfyldelse af Grundlovens Bud. Fremtidige Ændringer i Valgkredsinddelingen sker efter faste Regler Omvalgssystemet med kommuneafstemning indføres. 

En Ministeransvarlighedslov gennemføres. 

De kommunale Raad vælges ved hemmelig Afstemning med lige og almindelig Valgret og Forholdstal. 

Kommunernes Selvstyre udvides, særlig med Hensyn til Beskatning og i Forholdet til Amtsraad og Regering. Byraadene vælger selv Borgmestre. Hvor Kommunevælgernes Flertal forlanger det, skal vigtige Sager forelægges aarligt Kommunestævne. 

Rang-, Titel- og Ordensvæsen afskaffes. 
    
==== Økonomisk politik ==== 
Ved Paaligningen af de fornødne Skatter en Formindskelse af den bestaaende Økonomiske Ulighed. 

Indkomst- og Formueskatten saavelsom den kommunale Beskatning ændres med dette Formaal for Øje. Ejendomsskylden omdannes under til Principperne for Grundværdibeskatning. Naar offentlige Foranstaltninger medfører en Stigning af Grundværdien, sikres der Kommune og Stat Andel i Værdistigningen. 

Arveafgiften gøres progressiv. 

Finanstolden paa de almindelige Livsfornødenheder og Raastoffer nedsættes efterhaanden, indtil den ganske kan bortfalde. 

Beskyttelsestolden ophæves planmæssig gradvis med billigt hensyn til bestaaende Erhverv. 

Overfor de Virksomheder, der er faktiske eller retlige Monopoler, værnes  Samfundets Interesser, om fornødent ved Virksomhedernes Overtagelse af Kommune eller Stat. 

Der oprettes et Ministerium for Handel, Skibsfart, Haandværk og Industri. 
   
==== Socialpolitik ==== 
Den bestaaende økonomiske Ulighed formindskes gennem en planmæssig social Reformlovgivning. 

Oprettelsen af selvstændige Husmandsbrug fremmes ved Indførelsen af offentlig Arvefæste under betryggende Brugsvilkaar. Lodderne gøres som Regel saa store, at de drevne som almindelige Markbrug kan sikre Brugeren en økonomisk selvstændig Tilværelse. De tilvejebringes ved Udstykning af Jord, som Stat og Kommune ejer eller indkøber hertil. 

Ved Lovgivning om Len, Stamhuse og Fideikommisgodser sikres Samfundets Interesse i Ordningen af Jordbesiddelsen og dets Andel i disse Værdier. 

Der ydes Bidrag af Kommune eller Stat eller af begge i Forening til Forsikring mod Arbejdsløshed. 

Lovgivningen om Ulykkesforsikring udvides til alle Arbejdere i By og paa Land. 

Forsikring mod vedvarende Arbejdsudygtighed indføres. 

Staten gaar som Arbejdsgiver i Spidsen for en Begrænsning af Arbejdstiden. Hvor Arbejdets Natur kræver det, begrænses Arbejdstiden ved Lov. 

Tyendeloven ophæves og erstattes med en human Lovgivning. 

Loven om Alderdomsunderstøttelse forbedres. Det umiddelbare Understøttelsesprincip bevares. Der indføres faste Minimumstakster. 

Statens Omsorg for forsømte Børn gennemføres i videst muligt Omfang. 

Skærpet og mere omfattende sanitært Tilsyn med Boliger og Næringsmidler tilvejebringes. 

Staten yder de frivillige Ædruelighedsbestræbelser virksom Støtte. 
     
==== Retspleje ==== 
Grundlovens Løfter om Retsplejen gennemføres. 

Adgangen til at bringe Administrationens Afgørelser for Domstolene udvides. 

Krigsretterne omskabes. Deres Virksomhedsomraade indskrænkes til militære Tjenesteforseelser. 

De gejstlige Retter ophæves. 

Straffelovgivningen bringes ved en gennemgribende Forandring i Overensstemmelse med Nutidens Opfattelse af Forbrydelse og Straf. Legemlige Straffe afskaffes. 

I den civile Lovgivning tilstræbes nordisk Fællesskab. 
     
==== Skole og kirke ==== 
Ved Statens Virksomhed for Folkeoplysning og Aandsliv sættes som Maal at give alle lige Adgang til Kundskab og gøre alle delagtige i vor Kultur. Det tilstræbes at bevare og udvikle den nationale Samfølelse med vore Landsmænd udenfor Danmark. 

Aandslivets Frihed anerkendes paa ethvert Omraade. 

De bestaaende Rester af Censur afskaffes. 

I den offentlige Skole tilstræbes Enhedsskolen. En virkelig Undervisningsreform i Folkeskolen gennemføres. 

Skolen unddrages det gejstlige Tilsyn. Folkeskolens Lærere løses fra deres tvungne Forhold til Kirken. Det er Forældrene tilladt at fritage deres Børn for Religionsundervisningen. Den fornødne Tid til Religionsundervisning gives. Vejledende Tillidsmænd udgaaende fra Skolens egen Kreds indføres. Forældrenes Indflydelse paa Skolen udvides. Frie Skoler kan støttes af det offentlige, naar de staar Maal med den offentlige Skole og ikke skønnes at fremme Klasseinteresser. 

Ved den videregaaende Udvikling af Valgmenighedernes Frihed og Menighedernes Selvstyre muliggøres Overgangen til et frit Menighedsliv uden Statens Indblanding. Rigsdagens Lovgivningsmyndighed paa det kirkelige Omraade opretholdes. 

Borgerlige Embedshandlinger foretages af borgerlige Myndigheder.


[[Kategori:Politik]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forenede Venstres Program af 1872</title>
    <id>2783</id>
    <revision>
      <id>5755</id>
      <timestamp>2006-12-14T11:38:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Sallingboen</username>
        <id>74</id>
      </contributor>
      <comment>ny</comment>
      <text xml:space="preserve">'''Det forenede Venstres Program''' af 23. marts 1872 var mere radikalt end partiets stiftelsesprogram af 30. juni 1870. Således havde partiet i 1870 stået på 1866-forfatningens grund, mens man i 1872 krævede en genindførelse af den mere demokratiske Junigrundlov fra 1849. 
 
I programmet stod der ikke meget om politikerne. Venstres hovedkrav om indførelse af parlamentarisme var således ikke nævnt. Til gengæld krævede programmet, at Rigsdagen og regeringen skulle gennemføre en lang række reformer ude i samfundet. 
 
Programmet af 1872 betragtes som et af Venstres mest markante programmer.   
   
== Det forenede Venstres Program == 
af 23. Marts 1872. 
    
Junigrundloven i dens fulde Omfang er Folkets moralske Ret. 

Vor Udvikling bør derfor fremmes i denne Grundlovs Aand. 

I Henseende til borgerlig og politisk Lighed og Frihed bør enhver stilles lige uden Hensyn til Stand og Formue. 
   
Ubegrundede Forrettigheder afskaffes; alle for en sund aandelig og materiel Udvikling hemmende Baand løses. 

En fornuftig Sparsommelighed i Statshusholdningen gennemføres. 

En ligeligere Fordeling af Skattebyrden søges opnaaet.

Af Hensyn til de uformuende bør Tolden paa Livsfornødenheder lettes; ligeledes bør Tolden nedsættes eller ophæves paa Forbrugsgenstande, som har større Betydning for vor økonomiske Udvikling. Derimod bør man søge at skaffe Statskassen en forøget Toldindtægt af Overflødighedsgenstande. 

Sportellovgivningen omordnes. 

I Bygningsafgiften gennemføres Forandringer, hvorved denne Afgift navnlig lettes for uformuende og for mindre næringsdrivende. 

Ligevægt imellem Statens Indtægter og Udgifter tilvejebringes ved en Indkomst- og Formueskat. Reglerne for en saadan Skat og for den kommunale Beskatning bør være overensstemmende. 

Ret til en lempelig Afløsning af de bestaaende højst ulige og trykkende Tiendebyrder bør fastsættes. 

Fæstegodsvæsenet bør, under stadig Hensyn til, at ''Bondejord forbliver i Bondens Besiddelse'', afskaffes.  
 
Lens, Stamhuses og Fideikommisgodsers Overgang til fri Ejendom, under betryggende Betingelser for Fæsterne, bør gennemføres ved Lov. 

En med Junigrundlovens Aand stemmende lige Valgret bør søges anerkendt ved Forandring i Bestemmelserne for de kommunale Valg. 

Rigsdagens fulde Lovgivningsmyndighed også i kirkelige Sager bør ubetinget opretholdes i samme Omfang som hidtil. 

Friheden indenfor Folkekirken bør ved Lov yderligere udvides og befæstes.  

Folkekirkens Præster sættes paa fast løn; Anvendelse af de til deres Lønning hidtil henlagte Midler undergives den lovgivende Magts nærmere Bestemmelser. 

Ved ansættelse af Præsterne bør der gives Menigheden en afgørende Indflydelse. 

Valgmenigheden bør anerkendes som et vedvarende Led i den folkekirkelige Ordning; Betingelser for dens Dannelse bør væsentlig lettes, navnlig med Hensyn til Valg af Præster og Brug af Kirker. 

For det offentlige, saavel højere som lavere, Undervisningsvæsen fastsætter Lovgivningsmagten Maalet; hvorledes Maalet i de ikke af Staten bekostede Undervisningsanstalter naas, er denne uvedkommende. 
 
Universitetsforholdene omordnes; Embedsprøverne henlægges under særlige Kommissioner, og Universitet stilles ved en friere, ikke af nogen Prøve betinget Adgang i et mere umiddelbart Forhold til Folket. 
 
De af Kommunitetet henlagte Midler gives der en udvidet Anvendelse til Fordel for uformuendes Uddannelse. 

De for Statens Regning bestaande lærde Skolers Tal indskrænkes; deres økonomiske Forhold og deres Undervisning omordnes. 
 
Almueundervisningen overlades til overlades til Kommunernes Selvstyrelse under Statens Tilsyn. 

Bestræbelser for en bedre Undervisning for de uformuende opmuntres og støttes. 
 
Ved Revisionen af Lovene om Forsvarsvæsen iagttages: 

- at der sikres Landet et efter dets Størrelse og Forhold afpasset Værn; 
 
- at den i den nuværende Ordning nedlagte Lighedsgrundsætning om, at enhver vaabenfør Mand skal vaabenøves, bliver bevaret;

- at som Følge heraf, saavel af hensyn til Forsvarets indre Styrke som til de uformuende, hvem ellers den personlige Byrde væsentlig vilde komme til at paaligge, Stillingsvæsen og Vilkaarbytning fremtidig forhindres;    
 
- at der i øvrigt enhver med de nævnte Øjemed stemmende Forbedring i det bestaaende søges indført under stadig Hensyn til Nødvendigheden af, de nuværende Byrder formindskes. 

[[Kategori:Politik]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Guds ord det er vort arvegods</title>
    <id>2784</id>
    <revision>
      <id>5757</id>
      <timestamp>2006-12-14T14:08:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <comment>færdig</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=
| næste=
| titel=Guds ord det er vort arvegods
| afsnit=Melodi: Vor Gud han er så fast en borg.
| forfatter=Nikolai Frederik Severin Grundtvig
| noter=Salme nr. 359 i Den Danske Salmebog, 25. februar 1953 autoriseret af Hans Majestæt Kong Frederik IX til brug ved gudstjenesterne i landets kirker.
}}

&lt;poem&gt;
Guds ord det er vort arvegods,
det skal vort afkoms være;
Gud, giv os i vor grav den ros,
vi holdt det højt i ære!
Det er vor hjælp i nød,
vor trøst i liv og død,
o Gud, ihvor det går,
lad dog, mens verden står,
det i vor æt nedarves!
&lt;/poem&gt;

[[Kategori:Salmer]]</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Diff-multi</title>
    <id>2786</id>
    <revision>
      <id>5766</id>
      <timestamp>2006-12-15T20:27:09Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">({{plural:$1|En mellemliggende version|$1 mellemliggende versioner}} er ikke vist.)</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Editundo</title>
    <id>2787</id>
    <revision>
      <id>5767</id>
      <timestamp>2006-12-15T20:28:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">tilbagefør</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Explainundofailed</title>
    <id>2788</id>
    <revision>
      <id>5770</id>
      <timestamp>2006-12-15T20:35:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>mellemliggende -&gt; senere</comment>
      <text xml:space="preserve">Redigeringen kunne ikke fjernes på grund af konflikt med senere redigeringer. Fjern redigeringerne manuelt.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>MediaWiki:Explainundosucceeded</title>
    <id>2789</id>
    <revision>
      <id>5769</id>
      <timestamp>2006-12-15T20:32:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Christian S</username>
        <id>2</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>oversat</comment>
      <text xml:space="preserve">Redigeringen er fjernet. Tryk gem for at gennemføre ændringen.</text>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Professorens Huus</title>
    <id>2790</id>
    <revision>
      <id>5772</id>
      <timestamp>2006-12-17T10:56:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Bisgaard</username>
        <id>11</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>[[Professorens Hus]] flyttet til [[Professorens Huus]]: gammel stavemåde i titel</comment>
      <text xml:space="preserve">{{header
| forrige=[[Elisabeth]]
| næste=
| titel=Professorens Huus
| afsnit=Fra novellesamlingen [[To Fortællinger]]
| forfatter=Cornelia Levetzow
| noter=
}}
__TOC__
&lt;center&gt;&lt;font size=&quot;4&quot;&gt;Professorens Huus.&lt;/font&gt;&lt;/center&gt;

== Første Capitel. ==
&lt;poem&gt;Den store Selvkoger dampede og skurrede; en paatrængende Gedehams kredsede om Sukkerskaalen; min Svigerinde traktede Caffen gjentagne Gange, saae derpaa hen til Uhret, og skjænkede saa i det ene af de tre Par Kopper, der stode paa Bakken.
&quot;Her, kjæreste Ida&quot;, sagde hun venligt. &quot;sæt Dig ned og spiis, Du er bestemt sulten, det er tre Qvarteer over Frokosttid.&quot;
&quot;Du skjænker ikke til Dig selv, Helene.&quot;
&quot;O, nei, jeg vil vente paa Edvard; han holder ikke af at drikke ene.&quot;
&quot;Hvorfor maa jeg ikke ogsaa vente?&quot;
&quot;Naar En gjør det, er det jo nok. — Aa, drik nu endelig, før den bliver kold.&quot;
Hun gik hurtig ind i Soveværelset og knælede ned ved Vuggen, hvorfra en sagte Klynken lod sig høre.
Helene var overordentlig yndig, som hun laae der, leende og smaasnakkende med sin lille Pige. Der var noget saa Fiint og Ætherisk ved hele hendes Skikkelse; naar hun løftede det store etaars Barn iveiret, saae det næsten ængsteligt ud. En Maler kunde ikke ønske sig et smukkere Sujet; men medens jeg betragtede dem, fyldtes mit Hjerte dog med Bitterhed; o, hvor det faldt vanskeligt at vise hende Retfærdighed! Denne lille Scene med Caffen, saa ubetydelig den end maatte forekomme en Udenforstaaende, var et Billede paa hele vort Forhold. Jeg blev holdt borte fra enhver Gene, ethvert Besvær, enhver Gjerning. I to Aar havde jeg nu været Gjæst her i min Broders Huus, hvor jeg saa gjerne vilde være et nyttigt Medlem, hvor jeg tørstede efter at udfylde en Plads, blot en lille Plads. Da Barnet kom, haabede jeg det skulde blive bedre, men det eneste Resultat var, at Helene anstrengte sig endnu mere, at hun blev endnu beundringsværdigere, som min Broder pleiede at sige. O, det er frygteligt at føle sig tilovers, at være en Hindring for Andre. Selv var hun altid mild og venlig imod mig, men naar Edvard skjænkede mig for megen Opmærksomhed, blev hun bedrøvet, og det lille Barn turde jeg neppe røre; hun kunde ikke taale, at det rakte Armene efter mig. Jeg er vis paa, hun bebreidede sig disse Følelser, men de ophørte ikke; hun vilde selv være Alt i Hjemmet; her var ingen Plads for en Anden. Undertiden tænkte jeg paa at tage ud mellem Fremmede, men det vilde have smertet og krænket min Broder, og gjort den Skillevæg større, der, liidt efter lidt, imod vor Villie, havde reist sig imellem os.
En halv Timestid efter kom Edvard. Han kastede sig strax i en Lænestol og tørrede sin Pande, idet han samtidig saae sig om med fornøiet Velbehag.
Min Broder var en høi, kraftig Mand med et godt, smukt, lidt rødbruunt Ansigt og et temmelig anseeligt, velpleiet Skjæg, hvoraf han var stolt. Han havde en vis hyggelig Familiefadermine, og var rigtig i sit Es, naar han sad saaledes i sit eget Hjem.
&quot;Men, søde Helene, har Du ventet paa mig?&quot;
&quot;Det kunde ikke smage mig, før Du kom. — Ida&quot;, tilføiede hun, efter en lille indre Kamp, &quot;vilde ogsaa vente, men det var jo saa urimeligt. Naa, Du stakkels trætte Ven, førte din Gang til noget resultat.&quot;
&quot;Heldigviis, men jeg har været ti Steder forgjæves, troer jeg. — Nu maa din Moder være fornøiet med dette; alle de nævnte Betingelser ere tilstede: ikke langt fra Frederiksberg, ved en Sidevei, et roligt, afsides Huus, fire Værelser, Vært paa Stedet, ledigt til første October. Jeg har allerede leiet, for dog engang at faae Ende derpaa. — Tak, min søde Pige, en halv Kop til, det smager fortræffeligt.&quot;
Hvor de dog sadde hyggeligt sammen; lille Bertha var nu kommen op; hun loe, fægtede med de smaa tykke Arme, og rykkede Papa i Skjægget. Der var saa eensomt henne ved Vinduet, hvor jeg havde Plads med mit Syetøi. Havde jeg dog blot maattet arbeide Lidt for Barnet eller min Broder, men ikke engang det; Helene besørgede selv Alt, ved Hjælp af en Symaskine.
&quot;Stakkels Moder&quot;, begyndte min Svigerinde nu med sagte Stemme, idet hun saae ned for sig, &quot;hendes Selskabsdame holder jo snart Bryllup, veed Du; hvem skal hun faae istedet? senere lader det sig jo nok arrangere, men foreløbig?
Hun tænkte paa mig, jeg følte det øieblikkeligt; her var en god, naturlig Maade at fjerne mig paa, uden Opsigt eller Brud.
&quot;Det er ingen misundelsesværdig Lod, idethele, at være Selskabsdame&quot;, svarede Edvard, &quot;det veed Vorherre! og mindst hos din Moder. — Bliv ikke vred, min Engel, fordi jeg taler reent ud; hun er en egoistisk gammel Dame. Nu, jeg har ingen Grund til Klage, da hendes Opdragelsesmethode har frembragt saadan et lille kjærligt Væsen, der, ganske modsat, aldrig tænker paa sig selv. — Lille Mama er vred og suurmuler&quot;, tilføiede han, idet han lod Bertha dandse paa sin Arm henimod Moderen, &quot;gode Venner igjen, gode Venner!&quot;
&quot;Det bedrøver mig, at Du taler saadan, Edvard; troer Du ikke jeg føler Trang til at være om Moder og pleie hende. Dersom jeg ikke var bunden, saa —&quot;
&quot;Men Du er bunden, Gud skee Lov, Du er bunden!&quot;
&quot;Maaskee kunde jeg?&quot;
Min Broder vendte sig heelt om, ved Lyden af min Stemme, han havde ikke bemærket mig før.
&quot;Du? aa, sikke Snak, paa ingen Maade!&quot;
&quot;Dersom Ida vil, en ganske kort Tid, et Par Uger&quot;, hun talte med Liv og Varme, &quot;er det jo en mageløs Beroligelse for mig. Jeg kan ikke see det i samme Lys, som Du, Du slemme Mand; det kan umuligt staae for mig som et Onde, at være om Moder; selv vilde jeg jo intet hellere, kunde man blot dele sig. — Ida trænger desuden til Landluft; hun seer daarlig ud.&quot;
&quot;Gjør hun? aa, nei, det finder jeg ikke. hun har jo i mange Aar befundet sig vel ved den kjøbenhavnske Luft. Var det endda i Sommertiden, men nu henad Vinteren. — Vi kunne desuden ikke saadan undvære vor lille Ida.&quot; Han saae kjærligt hen til mig.
Den Skygge, der i dette Øieblik gled henover Helenes Ansigt, bestyrkede mig kun i min Beslutning og jeg svarede ufortøvet:
&quot;Det er jo blot indtil videre, kjære Edvard, og jeg kan jo daglig komme ind og besøge Eder.&quot;
&quot;Tro aldrig det, Du kjender hende ikke.&quot;
Jo, jeg kjendte hende meget godt, og nærede ingen Illusioner med Hensyn til min Stilling. Men det var saa nedslaaende at være til Intet, saa tungt og bittert at være iveien. Helene vilde blive baade lykkeligere og bedre, naar jeg var borte. Dette stillestaaende, indholdsløse Liv kunde jeg desuden ikke udholde; jeg følte Trang til at prøve mine Kræfter, til at virke, ja, selv til at gaae Noget igjennem; maaskee var det overspændt og urigtigt, men Alt forekom mig bedre, end denne Tomhed.
&quot;Dersom Ida virkelig tager derud&quot;, begyndte Edvard igjen, ærgrer det mig, at Adgangen til den smukke Have er forbudt; jeg gjorde ingen Indsigelse herimod, da det jo kan være din Moder temmelig ligegyldigt. — Aa, jeg haaber Du betænker Dig endnu, Ida! — ikke sandt, Bertha, lille Tante maa ikke reise, maa hun vel?&quot;
&quot;Giv mig Barnet, Edvard, hun skal have en anden Smække paa.&quot;
Helene snappede den Lille, før jeg fik Tid til at kjærtegne hende.
&quot;Saa kan jeg altsaa skrive til Moder, at Du har leiet, og at Ida, — ja siig selv, hvad jeg skal skrive, Ida.&quot;
&quot;At jeg vil prøve paa at være hende tilpas.&quot;
&quot;Indtil hun kan faae en Anden&quot;, fortsatte min Broder ivrigt, &quot;Gud frie Dig fra at blive der. — Hendes Vært er Professor Svane, den bekjendte Historiker.&quot;
&quot;Professor Svane? men det er jo ham, som —&quot;
&quot;Ja vist, men hvad gjør det?&quot;
&quot;Som hvad?&quot; spurgte jeg Helene, da min Broder var gaaet.
&quot;Professoren er en Halvbroder til stakkels Cecilies Mand; det er bedst Du ikke nævner hans Navn for Tante Bertha. Hvad Moder angaaer, staaer hun jo reent udenfor Historien og kan rolig boe der.&quot;
Stakkels Cecilie! hvor dette Navn vakte mange Minder i min Sjæl. En Halvbroder til hendes Mand! maaskee kunde jeg der erfare noget Nærmere om hende, maaskee —
Cecilie var en Søsterdatter af min Fader; jeg havde seet hende første Gang et Par Dage efter hans Død. O, hvor jeg huskede det tydeligt! jeg sad sammenkrøben paa en Skammel i Krogen, med min lille sorte Blouse over Hovedet og græd, da hun kom ind; hun vilde hente mig, vidste jeg, og tage mig bort fra dette Sted og fra Fader, men jeg vilde ikke fra ham; det var jo dog min Fader endnu, om han end laae saa rolig og stille, som brød han sig ikke om mig mere. Hun knælede ned ved min Side og talte kjærligt og dog bestemt til mig, idet hun, samtidig, med sin fine, bløde Haand søgte at adskille mine sammenknugede Fingre og trække Blousen ned. Da det endelig lykkedes, tog hun mig paa Skjødet, kyssede min Pande og talte til mig om Vorherre og om den lyse, skjønne Himmel, hvor Fader nu var. Fra det Øieblik holdt jeg af hende og gjorde, hvad hun forlangte.
O, hvor hun var smuk; jeg blev ikke træt af at stirre paa hende; de meislede Træk, den rige, klare Farve, det dybe Øie, de prægtige mørkebrune Fletninger, den ranke Holdning, jeg seer det Alt endnu. Hun saae høi ud, skjøndt hun ikke var det; Den, der havde seet hende een Gang, glemte hende aldrig.
Vi kjørte fra Hjemmet samme Dag i en lukket Wienervogn. Edvard — der var en stor, opløben, syttenaars Fyr — sad paa Bagsædet og var, mod Sædvane, keitet og forlegen. Munden gik reent istaa, hvergang han saae paa den smukke Cousine, der var saa rolig, venlig og dog overlegen. Undertiden stirrede han ud af Vinduet og satte et barskt Ansigt op, det var naar Taarerne vilde frem. Jeg hulkede mig omsider isøvn, og vaagnede først seent paa aftenen, da Vognen rullede henad Kjøbenhavns Brostene. Vi holdt snart udenfor en stor, graa Gaard, og et Øieblik efter blev jeg vaerligt løftet ud og baaret ind af en gammelagtig, lidt stiv Tjener med et mildt, alvorligt Ansigt. Cecilie førte mig derpaa hen til sin Moder, der sad, høi og anseelig, klædt i Sort, midt i en stor Sopha i en prægtig oplyst Stue og saae frygtelig ærefrygtindgydende ud. Hun tog dog meget kjærligt imod mig, kyssede mig gjentagne Gange og græd stille; om det var af Sorg over Fader eller af Medlidenhed med de Forældreløse, skal jeg ikke kunne sige. Derpaa talte hun lidt med min Broder om de Titusind, der var efterladt os til lige Deling, og om hans Fremtidsplaner og Studier. Han skulde i Huset hos en Universitetslærer, en Ungdomsven af Fader, men vilde besøge os ofte. O, det var haardt at sige ogsaa ham Farvel; jeg slap ham først, da han hviskede: &quot;vær en god Pige, flittig og lydig, saa skal Du komme i mit Huus og bestyre Alt for mig, naar jeg bliver færdig og ansat. Det skal slet ikke vare saa længe, lille Ida, Du maa skynde Dig og blive stor.&quot;
Da han var gaaet, kom en halvgammel Dame, med ørneagtig Næse, gjennemborende Øine og tæt sammenpresset Mund, henimod mig med truende Mine og en Hagesmække i Haanden; hun saae ud, som vilde hun qvæle mig. Jeg følte strax, at al Indsigelse var frugtesløs, og lod hende villig binde den paa, skjøndt jeg hjemme længst havde frigjort mig fra det forhadte Beskyttelsesmiddel. Derpaa rakte hendes senede, knoklede Haand mig et Glas Mælk og en Tvebak, og da det var nydt, blev jeg ført ind i et lillebitte, venligt Sovekammer, ved Siden af Cecilies Stue.
Den determinerede Dame var en Langtudebeslægtet; Tante og Cecilie kaldte hende Cousine; af mig og alle Andre hed hun Frøken Vinkel. Hun var meget streng og haard, og stolt af disse Egenskaber, som hun kaldte Skarpblik og Characteerfasthed; hun var ogsaa stolt af sin hensynsløse Oprigtighed, og fandt en vis grusom Glæde i at sige Andre Ubehageligheder. Man blev sig altid sine Mangler og Feil saa bevidst i hendes Nærværelse. Børn skulde kues, meente hun, men hendes Methode bevirkede undertiden det Modsatte, og fremkaldte netop den Opsætsighedsaand hun vilde betvinge.
Tante Bertha var meget venlig imod mig, ikke egentlig moderlig kjærlig, men god og overbærende. Hun var i Regelen alvorlig og høitidelig, og der laae ofte en Sky af mørke Erindringer paa hendes Pande. Senere hørte jeg, at hendes Ægteskab havde været ulykkeligt; ja, tilsidst levede hun og Manden adskilte, ikke ved Loven, men efter Overeenskomst. Han var død for flere Aar siden, uden at der havde fundet Forsoning Sted. Frøken Vinkel havde bestemt været den onde Aand i dette Forhold; ethvert ubetænksomt Ord forstod hun at gribe og, om jeg saa maa sige, slaae fast for altid; at glemme og tilgive var Svaghed og Usselhed. Mod Tante var hun iøvrigt overordentlig hensynsfuld og opmærksom; for Cecilie gik hun afveien, dog ingenlunde med Glæde. Min Cousine var altid mild og kjærlig, men gav sig just ikke meget af med mig; Bøger, Fortepiano, Correspondance og Selskabelighed lagde næsten ganske Beslag paa hendes Tid. Undertiden gjorde det hende dog ondt, at see den lille Pige gaae saa ene om i det store Huus, og saa bad hun et Børneselskab, eller kjøbte mig en ny Dukke, hun selv pyntede. Hvor jeg holdt af hende, og hvor jeg beundrede hende! Tante og jeg saae hende ganske med de samme Øine; ingen Anden i hele den vide Verden kunde komme hende nær. Naar hun blev klædt til Bal, sad jeg paa en skammel og betragtede hende med Henrykkelse, det var Feedronningen fra Eventyret lyslevende. Dengang var hun altid oprømt og glad, men der kom Dage, da hun blev tankefuld, urolig og bedrøvet; der var Noget paafærde mærkede jeg, uden dog at forstaae, hvad det var. Cecilie vilde Et, Tante et Andet; Frøken Vinkel holdt strengt paa den moderlige Myndighed. Det endte dog med, at Tante Bertha gav efter. En Morgen kom Cecilie ud fra sin Moder med saa straalende et Ansigt, som jeg aldrig før havde seet, og samme Dag indfandt en ung Grosserer sig, som begunstiget Frier. Det var en høi, smuk Mand, der bevægede sig med Anstand, talte flydende og godt, var artig og opmærksom mod Alle, selv mod Cousine Vinkel, der dog saae ud, som spaaede hun det unge Par lutter Elendighed i Fremtiden. Mig tog han paa Skjødet og forærede Nipssager og Frugt, Alt af Hensyn til Cecilie. Han var uendelig indtagen i hende, men ogsaa en lille Smule indtagen i sig selv; det gav sig tilkjende i Dragt og Væsen, og i det hurtige, selvtilfredse Blik, der, i Forbigaaende, kastedes i Speilene. Brylluppet var allerede fastsat, og alle Hænder havde travlt med Udstyret, da Cecilies Ansigt igjen blev overskygget og alvorligt. Naar hun var ene, græd hun; inde i Stuen var hun taus, men saae frygtelig bestemt ud. Cousine Vinkels hele Mine udtrykte: &quot;hvad sagde jeg&quot;, hun fandt en vis uhyggelig Tilfredsstillelse i sine Forudsigelsers snare Opfyldelse. Hvad Tante angaar, da var hun meget indesluttet, men hendes Blik sagde, at naar Tiden kom, vilde hun handle. Endelig slog Lynet ned, hvor jeg husker det! Det var en Aften, vi sadde netop ved Theebordet, da Cecilie traadte ind, bleg, men med opreist Hoved.
&quot;Valdemar har spillet Fallit&quot;, sagde hun roligt, men det lød alligevel næsten som en Krigserklæring.
Tante reiste sig strax og omfavnede hende heftigt; det var nu forbi imellem dem, meente hun, egentlig var det godt, han havde aldrig passet til eller fortjent hende. Men Cecilie skjød Moderen bort og sagde, at nu skulde hun vise, om hun fortjente ham; nu trængte han til hende, nu gjaldt det. Der blev vexlet heftige Ord, og Cousine Vinkel slog dem fast, og gav dem forøget Betydning ved sine Blikke og Miner. Cecilie blussede af tilbagetrængt Harme; Tantes længe indslumrede Hidsighed var ogsaa vakt; hun vilde desuden, for enhver Priis, redde sit Barn fra det, hun ansaae for den visse Undergang. O, hvor jeg var angst, hvad vilde det blive til, hvad skulde jeg gjøre? i min barnlige Uforstand tænkte jeg paa at holde Lyset til Gardinerne og stikke Ild paa Huset, blot for at afbryde denne Scene. Cecilie talte allerede om sin Fædrenearv, den var hendes og altsaa hans; de vilde reise langt, langt herfra. Lidt efter sagde hun, dreven til det Yderste af Tantes Modstand:
&quot;Du veed ikke, hvad Kjærlighed er; da jeg gav ham mit Ja, blev jeg som hans Hustru for Vorherre, og en Hustru bør dele Godt og Ondt med sin Mand, og aldrig, aldrig forlade ham. — Du kan ikke tale med herom, Moder!&quot;
Det var sagt; Tante blegnede; Cousine Vinkel slog Hænderne sammen og udraabte:
&quot;Hvor nedrigt at hentyde til Fortiden! — Faderens Sind, Faderens Sind!&quot;
Der blev ikke svaret et Ord; Tante sad stiv og kold som en Støtte, og gjorde ingen Indvendinger mere. Det kunde ikke blive godt igjen imellem dem; Begge vare lige overtydede om at have Ret, Begge ventede det første Ord af den Anden. Det varede ikke længe, før Cecilie tog bort; Brylluppet skulde staae hos en Ven af Brudgommen; strax efter vilde de Nygifte reise til Amerika.
O, det var en sørgelig, trøstesløs Afskeed; Tante saae den Eneste, hun elskede paa Jorden, staae fattet, kold og fremmed foran sig og byde Farvel, maaskee for hele Livet. Men Svaghed vilde være urigtig, næsten foragtelig, efter Alt, hvad der var sagt og skeet, den dybtkrænkede Moder kunde ikke give efter. &quot;Jeg ønsker Dig Lykke, Cecilie&quot;, sagde hun værdigt, &quot;ønsker, at Du ikke for haardt skal angre din Selvraadighed. Naar Du engang føler fortrydelse over det Skeete, da er Alt tilgivet fra min Side, husk det, og dersom — dersom Du kommer i Nød og trænger til mig, da er jeg endnu bestandig din Moder.&quot;
&quot;Du skal aldrig høre Noget om min Nød; kommer den over os, ville vi bære den ene; Ingen skal have Byrde eller Skam af os. — Vi komme ikke her tilbage, før Valdemar er istand til at vise Alle, hvorledes en kraftig og redelig Villie tilsidst vinder Seier.&quot;
Det var en iiskold Omfavnelse; Tante Bertha besvimede næsten under den. Cecilie gik med hævet Pande ud af Stuen; til mig havde hun slet ikke seet. Mon hun vilde reise, uden at sige mig Farvel? jeg listede sagte ind i hendes Stue, for dog at faae et Ord, et Blik til Afskeed.
Ak, det var ikke den fattede, rolige Cecilie, der laae her paa Knæ grædende og hulkende, anraabende Gud om Trøst og Kraft.
&quot;Hvem der&quot;, hun sprang hurtig op, &quot;hvad vil Du? hvor tør Du?&quot;
&quot;O, Cecilie, jeg matte see Dig og sige Farvel.&quot;
Hun betænkte sig et Øieblik, tog mig derpaa i sine Arme og kyssede mig inderligt; jeg følte hendes Taarer paa mit Haar og min Kind.
&quot;Bed til den naadige Gud for os, Du lille kjærlige Barn!&quot;
Hvor Huset var stille og tomt efter hendes Afreise; der blev næsten ikke talt, og hendes Navn nævnedes aldrig. Undertiden spillede jeg lidt for Tante i Mørkningen, og valgte da gjerne Cecilies Yndlingsstykker; jeg søgte idethele, ved mange smaa barnlige Kunstgreb, at blidgjøre hendes Sind og vække mildnende Erindringer. Tjeneren, der havde baaret Cecilie som Barn og forgudede hende, hjalp mig trolig; der var som en stiltiende Overeenskomst imellem os. Dog Cousine Vinkel virkede i modsat Retning, og hun var os for stærk og for klog. Maaned efter Maaned, Aar efter Aar forløb uden Brev eller anden Efterretning. Det var en trist, bedrøvelig Tid; men hver Søndag kom Edvard med sit glade, venlige Ansigt og sit friske Haab paa Fremtiden. De tre første Dage i Ugen levede jeg af Erindringen om hans Besøg, de tre sidste af Haabet om dets Gjentagelse. Naar jeg blev voxen, skulde jeg til ham; det stod vist, det gentog han altid. Og jeg kom jo ogsaa til ham, men ikke som jeg havde tænkt og haabet. —
Sidst i September gik jeg en Eftermiddag hen til Tante Bertha, for at meddele hende min nye Bestemmelse.
Hvor det dog var et stort, roligt og stille Huus; det forekom mig, hvergang Porten gik i, som var man udelukket fra hele den øvrige Verden. De faa Leiere vare gamle, adstadige Folk, og man mødte dem sjeldent; Alt havde et underligt Præg af høitidelig Agtværdighed. Tjeneren lukkede op med sit uforstyrrelige Ansigt, accurat ligesom første aften jeg kom her. Den store, pyntelige Sal saae saa ubeboet og bedrøvelig ud med den indhyllede Lysekrone og de tilslørede Marmorfigurer. Voxlysene i de to Arme, der gik ud fra Fortepianoet, vare halv nedbrændte; de havde ikke været tændte i mange Aar, ikke siden Cecilie spillede en munter Dands for et muntert lille Juleselskab ved deres Skin. Et Par matte Fluer bevægede sig langsomt henad de nedrullede Jalousier; mine Triin løde uhyggelig tydelige.
Tante Bertha sad, efter Sædvane, midt i Dagligstuesophaen og broderede i Canevas. Frøken Vinkel knyttede, med stor Iver, en Jagttaske af Seilgarn til sin Tvillingbroder, en jydsk Proprietair. Den gamle spraglede Pappegøie vuggede døsig frem og tilbage paa Ringen i sit stadselige Messingtaarn. Tante tog meget venligt imod mig; Cousine Vinkels Hilsen var saa knap afmaalt, som tænkeligt.
&quot;Det gjør mig ondt&quot;, sagde Tante, da jeg havde fortalt hende min Plan, &quot;efter min Overbeviisning er det et uoverlagt Skridt. — Har der været Noget mellem Dig og din Svigerinde, Barn?&quot;
&quot;Ikke det Mindste.&quot;
&quot;Men Du føler Dig ikke lykkelig der, vel?&quot;
&quot;Hvem der ikke vil underordne sig Andre&quot;, begyndte Cousine Vinkel, med en Mine, som den personificerede Ufeilbarlighed, &quot;kan naturligviis aldrig føle sig tilfreds. At en Kone ogsaa vil være Kone i eget Huus, finder jeg fuldkommen rigtigt.&quot;
&quot;Naturligviis, men i dette Tilfælde er Sagen anderledes. Vi kjende jo Ida som et føieligt, fordringsløst lille Væsen, der Ingen kommer for nær; jo, kjære Cousine, saadan er hun. Fru Karse har aldrig tiltalt mig, og jeg kan ikke forstaae — dog vær rolig, Barn, jeg agter din Taushed, og skal vistnok ikke fritte. Kun Et vil jeg sige, mit Huus staaer altid aabent for Dig, Ida, dit Værelse og din Seng er istand, naar Du vil benytte det. Men det er jo kun et eensomt, trist Hjem jeg kan byde.&quot;
Hun qvalte et Suk, og tog igjen fat paa sit Arbeide.
Før jeg gik, saae jeg ind i mit forrige Kammer. Skolebøgerne og Landkortet laae der endnu; Bordskuffen var fuld af Billedbøger og Legetøi. O, hvor jeg havde følt mig ene her og været angst om Aftenen, naar Frøken Vinkel kom efter mit Lys og lukkede Døren saa haardt og bestemt, idet hun gik. Men der knyttede sig ogsaa glade Minder til den lille Stue; Edvard havde siddet her mangen god Gang, fortalt mig Historier og erkyndiget sig om mine Fremskridt; hvor det var en Spore til at anstrenge sig og stræbe. Jeg havde ogsaa bygget prægtige Luftcasteller herinde; det blev altid Edvards Hjem; selv trippede jeg om i det med hvidt Forklæde og Nøgleknippe, travl, uundværlig og lykkelig.&lt;/poem&gt;

== Andet Capitel. ==
&lt;poem&gt;&quot;Vi ville ikke tage ordentlig afskeed&quot;, sagde Edvard hjerteligt, idet han fulgte mig ned til Droschken, &quot;vor kjære lille Ida kommer nok snart hjem igjen.&quot;
Helene kjørte med til Banegaarden, hvor vi skulde hente Fru Karse. Pigen, der var kommen Dagen iforveien, havde ordnet og indrettet Alt i den nye Bolig. Min Svigerinde var meget øm og kjærlig, forsynede mig med Bøger, og gav mig gode Raad med Hensyn til min Opførsel. Hun holdt egentlig nok af mig, og vilde ogsaa gjerne være afholdt igjen, men den frygtelige Skinsyge kunde hun ikke betvinge.
Fru Karse var en før, stakaandet Kone, med urolige blaagraae Øine, et bredt, lidt fortrædeligt Ansigt og en meget rank Holdning; hun saae ud, som havde hun et Harnisk paa, der besværede baade Gang og Aandedræt. Verden havde aldrig forstaaet at vurdere hende, sagde Minen. Hun var ikke rigtig tilfreds med sin Datter, heller ikke med mig, troer jeg. Droschken var ogsaa saa snever, og Eftermiddagen saa mørk, man kunde ikke engang see, om den var proper. &quot;Naa, Helene vilde ikke med; saa den Lille kunde ikke undvære hende? ja, Ungdommen nutildags kjendte ingen Forpligtelser mod den ældre Slægt; gjør Barnet i Tiden noget Lignende, hævner hun kun sin Bedstemoder. Uh, hvor Vognen skrumplede; kom vi der ikke snart, en kjedelig Vei og saa lang, saa lang.&quot;
Endelig holdt vi paa en stor, ryddelig Gaardsplads foran et hvidt etetages Huus. Den vilde Viin rankede sig opad Muren, heelt rundtom Qvisten; bag Huset susede mørke Trætoppe; det Hele saae saa fredeligt og venligt ud i Maaneskinnet. Jeg tænkte paa Cecilie; vidste de Noget om hende her? Pigen kom strax med Lys i Haanden. Det var et ældre, bistert Menneske, Dygtigheden, Retskaffenheden og Egenraadigheden selv. Hun havde tjent sin Frue i mange Aar og var hende ganske uundværlig; Bolig, Læge og Selskabsdame vexlede uophørlig, men gamle Karen beholdt sin Plads.
Fru Karse rokkede urolig frem og tilbage i Værelserne; hun havde troet de vare større, og saa var her vist fodkoldt, og Kakkelovnene vare saa gammeldags. Det var ordentlig en Lettelse, da hun endelig lod Hvile falde paa og nød sin Chocoladethee; rigtig Thee kunde hun ikke taale, og vi skulde have denne Drik hver aften.
Jeg blev ganske fortumlet af al hendes Snak; nu sad hun med opløste Kappebaand og Fødderne paa en Gyngeskammel og saae ganske venlig og tilfreds ud, medens hun skildrede sin Svagelighed og smaaskjændte, fordi Selskabsdamen havde giftet sig.
&quot;Hun var otteogtyve Aar, og jeg troede naturligviis, at hun ikke tænkte paa Sligt mere.&quot;
&quot;Men Fruen vilde jo dog ikke have beholdt hende&quot;, indvendte Karen i en temmelig respectstridig Tone, idet hun gik ud med Bakken.
&quot;Det troer jeg dog nok — Karen, min gode Karen, hvor ere Rambuskortene? — De kan da spille Rambus, Ida?&quot;
Da jeg tilstod min Ukyndighed, blev Fru Karse meget ærgerlig paa sin Datter; burde hun ikke have lært mig Spillet, hun kjendte jo Moderens Tilbøielighed. — Derpaa fulgte igjen Klager over Menneskenes Egenkjærlighed; aldrig tænkte de paa Andre. Hvad mig angik, da var jeg temmelig ung; en ældre, erfaren Piges Selskab vilde have interesseret hende mere, men saadan Noget faldt ikke Helene ind. — Naa, nu vilde hun selv lære mig Spillet.
Det var en frygtelig tyk Bunke Kort, tyve Spil, troer jeg. &quot;Vi ville spille hver aften&quot;, sagde hun, og nikkede opmuntrende, &quot;saa gaaer Tiden.&quot;
Ak, det var bedrøvelige Udsigter! fortrød jeg allerede, hvad jeg havde gjort? o nei, nei, her var jeg jo dog Ingen iveien.
I Værelset, ved Siden af vor Leilighed, lød en underlig, halv vredagtig Knurren, derpaa velklingende Latter, og saa Smaabrummen igjen. — Hvad mon det var for Folk? jeg blev ganske forskrækket, da jeg greb mig selv i at lytte.
Endelig slog Klokken ti, og Karen viste sig i Døren med et tændt Lys. Fru Karse kastede strax Kortene, skjøndt vi vare midt i et Spil, skruede Lampen ned og fulgte lydigt sin Piges Vink.
Mit Kammer var kun lille og meget sparsomt meubleret, men det vendte ud til Haven, det forbudne Paradiis. Maanen skinnede paa Asters og Georginer derude; Poppeltræernes Blade blinkede som Sølv; det saae ud, som laae der en heel Skov i Baggrunden. I Stuen ved Siden blev der spillet og sunget; det lød saa tydeligt ind til mig; Vinduerne vare vist ogsaa aabne der, ja.
&quot;Lad det nu være nok&quot;, lød det pludselig i en temmelig barsk Tone.
&quot;Blot een endnu, Fader.&quot;
Det var en klar, ungdommelig Pigestemme, hun ventede ikke paa Svar, men sang:

I fjerne Kirketaarne hist
Nu Aftenklokkerne ringe —

O, hvor det klang godt og hjerteligt; mit Sind blev ganske lettet og opfyldt af de simple, skjønne Toner og Ord. Det var, som de smaa Stjerner nu talte til mig om Guds Godhed og Naade.

Men Den, som har slet ingen Ven
Han lader ei sidde ene.

Jeg sov trygt og velsignet den første Nat i det nye Hjem; Solen var allerede høit oppe, da jeg vaagnede. Haven saae ganske anderledes ud ved Daglyset, mindre og mere almindelig, men dog altid smuk og venlig. En gammel kroget Arbeidsmand skuffede den midterste Gang med sløv og træg Langsomhed. Lidt derfra stod en middelhøi Herre med graasprængt Haar og betragtede ham utaalmodigt; det gik altfor seent; han kunde ikke holde det ud, det var som skulde han ryge i Flint; saa greb han selv et Skuffejern, og løs gik det i frygtelig Fart; Jord og Græs røg til alle Sider. Den gamle Havemand betragtede ham forundret, idet han gyngede sig frem og tilbage paa Spadeskaftet.
Det var bestemt Professor Svane, og han var Halvbroder til Cecilies Mand. Han lignede ham ikke, jo dog, en lille Smule. — Men, min Gud, Hvem kom der?
I første Øieblik troede jeg næsten det var Valdemar Bøg selv, der traadte ud af Huset og gik rask henad Veien; jeg opdagede dog snart, at Denne var yngre, endnu høiere, ikke saa smuk, havde lysere Haar, et freidigere, fornøieligere, mere aabent Udtryk. Han standsede foran Professoren, sagde et Par Ord og loe af hans Ivrighed; det var tydeligt, at det var Fader og Søn. Derpaa nikkede han op til Huset, truede ad En eller Anden med sin Stok, og ilede saa bort med raske, lette Skridt, som Den, der har et Maal og veed hvad han vil.
Professoren kastede, halv ærgerlig, Skuffen, tog Hatten af og viftede sin hede Pande. Havemanden skelede hen til ham og fortrak Munden til et Smiil, medens han brugte sit Redskab jevnt og sindigt som før.
Nu gik Døren igjen, og en lille lystig femsexaars Pige, med hvid Blouse over en blaa Kjole, kom dandsende ud; hun havde et Reb i Haanden, og sprang nok saa behændigt igjennem det, idet hun, af og til, nikkede og vinkede op til Qvisten, hvor hun, uden al Tvivl, havde en Tilskuer. Lidt efter kom en ung Pige med Kniv i Haanden og en tom Kurv paa Armen. Hun var temmelig høi og slank, havde en let, hurtig Gang, en Fylde af glindsende, gyldenbrune Krøller, som Nettet neppe knude fængsle, blide, mørkeblaae Øine, en klar frisk Rødme og et indtagende Smiil. Maaskee saae jeg ikke alt Dette i første Øieblik, men jeg saae ialfald, at hun var yndig og lod til at være glad og virksom. Ogsaa hun nikkede op til Qvisten og viste paa Kurven, der nu struttede af Kjørvel og Petersilie; derpaa tog hun den lille halvmodstræbende Pige ved Haanden og førte hende ind. Professoren blev endnu lidt i Haven og satte Støtter til et Par Æble- og Blommetræer, der bøiede sig under Frugtens Vægt.
Fru Karse stod seent op; lige til Klokken ti var Tiden min egen. Hun sov ogsaa Middagssøvn og skrev daglig, henved en Time, i en frygtelig tyk Dagbog, der bestemt var et rigtigt Klageregister over alle de Mennesker hun havde været i Berørelse med. Den blev altid tagen frem, og igjen lukket inde i Skrivebordet, med stor Høitidelighed. Min Bestilling var baade meget let og meget vanskelig, som man tager det; den halve Tid skulde jeg læse høit, den anden halve være Øre, et deeltagende, opmærksomt Øre. Undertiden kunde jeg ikke afholde mig fra at forsvare og undskylde lidt, og fremstille Tingen, som den stod for mig, men det blev taget ilde op, og jeg er vis paa, det kom i Bogen, og blev fortalt til Karen under Afklædningen. Der var en forunderlig, trættende Uro over hende, og hun holdt heller ikke af at see Andre stille og stadige; mange Gange, hver Dag, blev jeg opfordret til at see paa Thermometer og Barometer, eller slaae Et og Andet op i Almanaken. Den nye Doctors Besøg oplivede hende imidlertid kjendeligt. Det lod til, at han forstod hendes Sygdom, sagde hun; det havde ingen af de andre Læger gjort, alle havde de undervurderet hendes Lidelser.
Til vore Naboer mærkede vi ikke meget, men jeg iagttog dem, hvergang de kom i Haven. Den lille Pige nikkede nu til mig og viste mig sin Dukke, i lang Afstand, eller holdt en Tavle med store Bogstaver op imod mig. Naar Veiret var nogenlunde taaleligt, gik Professoren en lang Morgentour; kunde han ikke komme ud, tog han sig Motion ved at hugge Brænde. Sønnen forlod Huset tidlig hver Formiddag og kom tilbage henved Fire. Han gik glad til sin Gjerning og glad til sit Hjem; naar den Lille løb ham imøde ved Laagen, bar han hende gjerne ind i Triumph paa sine Skuldre. Trappetrinene tog han i et Spring, og glemte somoftest at tørre sine Fødder, en Forsømmelighed, der gav Anledning til stadigt Smaadrilleri mellem ham og Søsteren. Det lød idethele, af og til, som var der lidt Tvist og Uenighed i Familien, men saae man paa Ansigterne, viste deres muntre, velvillige Udtryk, at det kun var en Maneer.
En Morgen, som jeg stod allerbedst i Vinduet og glædede mig over den dybe, blaae Efteraarshimmel og Løvets underlig spraglede Farvespil, blev der kastet en stor Pære ind til mig. Den lille Pige stod nede og klappede i Hænderne, henrykt over at have truffet rigtigt. Frøken Svane kom nu hurtig til, hilste venligt og gjorde en Undskyldning for Søsteren.
&quot;Hvorledes er det med Deres Moder&quot;, spurgte hun derpaa, &quot;Doctoren kommer saa tidt.&quot;
&quot;Fru Karse er min Svigerindes Moder, ikke min. Hun har det ellers ret godt, forekommer det mig.&quot;
&quot;Har De ikke Lyst til at komme lidt ned i Haven?&quot;
&quot;Tak, jeg troede ikke —&quot;
Hun loe: &quot;aa, det gaaer ikke saa nøie til. Vore forrige Leiere vare temmelig ubeskedne; de fortrængte os næsten selv, og saa meente Fader — men med Dem vil det være os en Glæde.&quot;
Jeg skyndte mig derud, fast besluttet paa at spørge til Cecilie.
&quot;Det var deiligt Du kom&quot;, sagde den Lille, idet hun hoppede mig imøde, &quot;jeg kan saa godt lide Dig. Veed Du hvad vi kalde Dig? Fader sagde, at —&quot;
&quot;Tys, Emma, hvad er det for Noget!&quot;
&quot;Aa, Du hedder jo ogsaa saa mange Ting, Ingeborg, Politimester og Hønsetyv. — Veed Du, hvorfor hun hedder Hønsetyv? Da hun var lille, ikke ældre end mig, stjal hun en Høne, der skulde have været slagtet, og holdt den lang Tid skjult i et Skuur bag Gaarden, og sin Frokost gav hun den hver Dag. Aa, hun hedder endnu mere —; det er jo heller ikke noget slemt Navn Du har!&quot;
Hvad kunde det være? jeg blev ganske nysgjerrig.
&quot;Tys, Emma, tys. — Vil De ikke komme lidt ind til os, der er Ingen hjemme, uden Emma og jeg. — Aa, skil mig ved Dette, lille Hanne!&quot;
Hun rakte sin Kurv, der var fyldt med nedfalden Frugt, ind af Køkkenvinduet, og sagde et Par Ord til et smalskuldret Pigebarn med paafaldende store Ørenringe, et paafaldende lille Hoved og et Par nysgjerrige Øine, der saae ud, som stod hun paa Skammel, saa høi og opløben var hun. Derpaa førte hun mig ind i en Dagligstue, Mage til vor, der dog saae ganske anderledes ud; Alt her havde noget saa Hyggeligt, Beboet og Hjemligt. I Krogen stod et pynteligt Dukkehuus; det opslaaede Syebord var fyldt med forskellige Haandarbeider. Emma tog nu Plads i den anden Stue, i en lille Stol ved et lille Bord og skrev flittig paa sin Tavle.
Jeg vovede at komme frem med min Forespørgsel. Frøken Svanes Ansigt blev meget alvorligt, medens jeg talte.
&quot;O, det gjør mig saa ondt&quot;, sagde hun, &quot;jeg kan slet ingen Oplysning give. Fader og Oncle skiltes ikke ganske som Venner, troer jeg. Ved Afreisen gik Fader dog i Caution for en Sum Penge, som Oncle skulde sende herover efter visse Aars Forløb. — De kom imidlertid ikke, og det er naturligviis et daarligt Tegn.&quot;
&quot;Professoren mistede altsaa —?&quot;
&quot;O ja, men nævn det for Himlens Skyld aldrig. Jeg har tidt tænkt, at det var en Lykke for os; Fader var saa nedbøiet efter Moders Død — hun døde, da lille Emma blev født — og Huset forekom ham og os Alle saa stort og saa frygtelig øde. Dette Pengetab nødte os til at stræbe og virke; Leiligheden blev deelt i to; vi afskedigede en Pige; jeg maatte tage ordentlig fat. Min Broder fik ogsaa mere Energi, endnu samme Aar tog han sin Embedsexamen; der var Velsignelse i enhver Anstrengelse. Vorherre kan saa underlig vende det Onde til Godt. — Knud, min Broder, er nu Lærer i en Skole; De troer ikke, hvor han holder af sine Drenge og knytter store Forhaabninger til dem; det er formelig naragtigt. — Aa, sæt Dem ned, her i Gyngestolen; De tillader, at jeg arbeider? — Frøken Steen seer paa Fortepianoet, spiller De?&quot;
Lidt.&quot;
&quot;Har De maaskee Lyst til at prøve?&quot;
Jeg havde stor Lyst. Helene kunde ikke lide, at Nogen rørte hendes Instrument; i to Aar havde jeg ikke spillet tre Gange.
Ved de første Accorder jeg anslog, blev Døren imidlertid reven op, og Professoren stormede ind.
&quot;Hvad i Alverden er det? hvor tidt har jeg ikke sagt, at jeg vil være fri for Klimperi paa denne Tid af Dagen!&quot;
&quot;Jeg vidste ikke, at Du var kommen hjem, lille Fader. — O, De maa endelig ikke gaae. — Fader, det er Frøken Steen.&quot;
&quot;Naa saa&quot;, det var just ingen ceremoniel Hilsen jeg fik, &quot;Du har ellers skrevet et forkeert Ord, Ingeborg; kan Du ikke læse, hvad der staaer, skal Du naturligviis lade Pladsen staae tom og spørge mig. En Lykke jeg saae efter, man maa ogsaa have et Øie paa hver Finger!&quot;
Han gik hurtig op og nedad Gulvet, men standsede pludselig foran mig.
&quot;Igrunden har De Ret&quot;, sagde han med et humoristisk Smiil, &quot;jeg er ogsaa et Gnav.&quot;
Jeg havde netop tænkt, at han vist var en urimelig gammel En, og rødmede nu dybt, ved saaledes at være gjennemskuet. Han loe ad min Forlegenhed og betragtede mig igjen med sit klare, gjennemborende Blik; det var, som læste han alle mine Tanker og kunde mig udenad.
&quot;Nu maa jeg vist gaae.&quot;
&quot;Men De vil nok komme igjen. — Drik Thee med os iaften, aa, gjør det!&quot;
&quot;Tak, jeg veed ikke&quot;; uvilkaarlig saae jeg hen til Professoren.
&quot;De skal aldrig spørge mig, hun er Eneherskerinde; vil jeg have et stakkels Spillepartie, maa jeg ydmygt bede om Tilladelse. — Naa, kom saa, Ingeborg, og ret Ordet.&quot;
&quot;Saa venter jeg Dem iaften&quot;, hviskede hun i Døren.
Fru Karse blev meget forbauset, da jeg fortalte hende om Indbydelsen; den maatte naturligviis afslaaes, sagde hun, det var en Selvfølge; hvor tactløst at bede mig, før De havde gjort Visit hos hende.
&quot;Men, kjære Fru Karse, burde De ikke først hilse paa Prosessorens?&quot;
&quot;Som en ældre, svagelig Dame, kunde der vises mig en Smule Hensyn, finder jeg. Hvad Dem angaaer, Ida, har De jo Deres Frihed, og kan forlade mig, naar De vil, men saalænge De er her, maa De rette Dem efter mine Ønsker.&quot;
Hun trak sine Randershandsker paa med stor Gravitet, og saae igjen forurettet ud.
Henad aftenen, da Lampen var tændt og den velsignede Dagbog tagen frem, smuttede jeg et Øieblik ind til Professorens, for at undskylde min Udeblivelse. Sønnen lukkede mig op; der fløi et Udtryk af godmodigt Skjælmeri over hans Ansigt, da han saae mig; han tænkte bestemt paa Øgenavnet. Hvad mon det dog var?
&quot;Hvor det gjør mig ondt, at De ikke kan komme&quot;; Ingeborg trykkede hjerteligt min Haand, &quot;skal De hver aften spille Rambus?&quot; hun saae ganske forfærdet ud.
&quot;Dog, lidt kan De vel nok blive&quot;, hun trak mig blidt ned i Sophaen.
&quot;Et eneste Øieblik, maaskee.&quot;
Der var endnu ikke tændt Lys i selve Dagligstuen, men Døren stod aaben til Professorens Værelse, og man saae ham sidde i en langarmet, gammeldags Lænestol med Briller paa og læse ivrigt i en Avis. Hans Ansigt udtrykte en dyb og harmfuld Græmmelse, Haanden laae haardt knyttet paa Bordet.
Lille Emma, der var krøben op i den brede Vindueskarm mellem Urtepotterne, udstødte pludselig et Glædesskrig.
&quot;See, aa see, Fyrværkeriet! det regner med blaae, røde og grønne Stjerner. — Nei, nu er det forbi, I kom for seent.&quot;
&quot;Der er nok Børnefest paa Alhambra&quot;, sagde Candidaten, idet han løftede Barnet ned fra den farlige Plads, &quot;da jeg gik hjem, strømmede Folk allerede derud.&quot;
&quot;Det vil jeg troe!&quot; Professorens Stemme lød saa opbragt og truende, at det ordentlig gik igjennem mig; &quot;more sig og løbe paa Commers, det forstaae vi, det gjøre vi, medens her er Grund til at græde Blod!&quot;
Han læste igjen med rynket Pande og barsk Mine.
&quot;Er Du bange for Fader?&quot; lille Emma saae spørgende og skalkagtig paa mig.
&quot;Du seer saa forskrækket ud&quot;, vedblev hun, &quot;Du troer vist ikke jeg tør slukke Faders Lys, men det tør jeg godt.&quot;
&quot;For Himlens Skyld, Barn, lad være, lad endelig være!&quot;
Hun ændsede dog ikke mit Forbud, men listede sagte frem paa den yderste Fodspids; af og til vendte hun det runde, glædestraalende Ansigt om imod mig. Nu stod hun der; den lille røde, opadvendte Mund var lige ved Lyset, og saa sadde vi Alle i Mørke.
&quot;Skjælmsmester, var det Dig?&quot; Professorens Stemme lød ganske mild og sagtmodig; jeg kunde skimte Barnets lyse Kjole høit oppe; hun sad vist paa hans Arm og blev kjærtegnet.
&quot;Fy, Emma, hvor kan Du være saa uartig&quot;, Ingeborg talte ganske alvorligt og bedrøvet, &quot;gaa nu strax ud med Lyset til Hanne og faa det tændt igjen; — gaa forsigtig, fald ikke.&quot;
&quot;Naar Fader ikke er vred, behøver Du heller ikke at være det&quot;, svarede lille Emma en Smule mut, idet hun trippede ud af Døren.
&quot;O, Fader, Dn fordærver hende virkelig og Knud ogsaa; I lade hende jo gjøre Alt, hvad hun vil.&quot;
&quot;Stakkels Lille&quot;, Professoren talte sagte og ømt, &quot;hun har ingen Moder! lad os dog gjøre hende Livet saa lyst og glædeligt vi formaae.&quot;
&quot;Moder var ikke svag, hun var snarere streng i al sin Kjærlighed; naar jeg tænker paa hende, føler jeg dobbelt Ansvar.&quot;
&quot;Jeg negter ikke, at Du er en god, tro Pige, Ingeborg, og holder af Barnet, men Du veed ikke, hvordan Moder sang for din Vugge og hvordan hun saae paa Dig, som var Du hende kjærere end Livet. — Naa, der er Glutten igjen. Hvad nu?&quot;
&quot;Jeg gjorde det bare, for at hun&quot; — Emma pegede paa mig — &quot;skulde mærke, at Du ingen Bussemand var. Hun saae accurat paa Dig, Fader, som man seer paa en Bussemand.&quot;
Professoren loe. &quot;Saa det gjorde hun, jeg troer det gjerne; men tys — der er Nogen i Gangen, det banker, kom ind!&quot;
Karens hueklædte Hoved viste sig nu i Døren, og en myndig udstrakt Pegefinger betød mig, at Fruen ventede.
Jeg bad hurtig Farvel, og skyndte mig saa ind til hende. Hun sad og bankede i Bordet med Rambuskortene og saae temmelig misfornøiet ud. Efterhaanden, som Spillet kom igang, opklaredes Minen dog. Inde hos vore Naboer blev der flyttet med Stole, læst høit og talt hele aftenen. Det havde noget meget Hyggeligt, og var mig som en Trøst. Ved Sengetid, da jeg var gaaet ind paa mit Værelse, hørte jeg dem, En efter En, løbe opad Trappen, aabne en Dør ovenpaa og strax efter komme ned igjen. Ingeborg blev længst; hun sagde et hjerteligt: &quot;Godnat, sov vel&quot;, idet hun gik. Hvem var dog deroppe?&lt;/poem&gt;

== Tredie Capitel. ==
&lt;poem&gt;Næste Dag gjorde Professoren og hans Datter os Visit. Fru Karse var meget fornøiet, meget værdig, og meget naadig. Professoren saae hende heelt igjennem; derpaa rettede hans Blik sig med en vis nysgjerrig Sympathi paa mig.
&quot;Min Datter gaaer saa ene om&quot;, sagde han ved Afskeden, &quot;Fru Karse tillader vel nok, at hun kommer lidt herind, og at den unge Dame der igjen seer til hende.&quot;
Tilladelsen blev givet og trolig benyttet. Hvor tidt stod jeg ikke ude i Kjøkkenet og beundrede Ingeborg, naar hun haandterede Bismer og Vægtskaal, hakkede og stødte, rørte og æltede. Hun snoede og dreiede sig saa let og muntert; det Hele gik som efter Tact. Engang imellem kom jeg ogsaa ind i Professorens egen Helligdom, og saae de tykke, tætbeskrevne Papiirsbunker, Ingeborg maatte deciffrere og afskrive. Det var en ganske eiendommelig Haand, saa hurtig og snuppet, den maatte være vanskelig at tyde.
&quot;For mig er det Ingenting&quot;, sagde hun &quot;jeg har saadan en Øvelse&quot;, og saa løb Pennen rask henad Papiret, &quot;Indholdet af Dette er iøvrigt langt over min Forstand, men undertiden kommer der Noget, som jeg glæder mig over og har Godt af.&quot;
&quot;Naar jeg bliver stor, skal jeg skrive for Fader;&quot; Emma saae ganske triumpherende ud.
Hvor jeg tydelig husker en Søndag midt i October; Veiret var klart og smukt; det havde rimet om Natten og Georginerne bøiede mistrøstige deres Hoveder. Græsplainen var bedækket af Millioner Perler, der funklede med smaabitte Regnbuer i Solskinnet. Professoren traadte ud af Huset med Søn og Datter, de skulde vist til Kirke; alle Tre hilste venligt op til Qvisten og gik saa. Ingeborg vendte sig dog igjen, saae efter mig og nikkede fortroligt. Aa, Gud skee Lov, hun holdt dog en lille Smule af mig! den Hilsen gjorde mig saa indelig godt.
Lidt efter gik jeg til Byen, for at besøge Edvard og Helene; det var første Gang efter min afreise. En ung Dame af Fru Karses Bekjendtskab vilde tilbringe Formiddagen hos hende.
Pigen lukkede mig op. Herskabet var taget til Klampenborg, sagde hun, Barnepigen og den Lille ogsaa.
Da jeg skulde hente nogle Smaating, gik jeg alligevel ind. Døren til mit Værelse stod aaben; o, hvor det var forandret. Istedetfor Commode, Servante og Seng var der kommet Blomsterbord, Skrivebord og Bogskab. — Den lille Kanariefugl sang og trallede; det lød næsten spottende. Jeg følte mig saa forladt, saa hjemløs. Min Plads var altsaa ganske udslettet her i Huset.
&quot;Er her ikke bleven deiligt, frøken? det er nu ogsaa Fruens kjæreste Stue. Vi stille Vuggen herhen i Hjørnet, ved den lille Sopha. — Ja, Commoden staaer paa Loftet, om Frøkenen skulde have Noget i den.&quot;
Jeg udrettede mit Ærinde, og skyndte mig saa hjem; mit Hjerte sygnede næsten; jeg var saa nedstemt, saa modløs. O, det var vanskeligt at holde Bitterheden borte!
Den unge Pige mødte mig paa Halvveien; hun løb muntert hen til mig.
&quot;Hvor De kan holde det ud, begriber jeg ikke&quot;, sagde hun leende, &quot;jeg er allerede ødelagt. Gud veed, hvad hun nu vil fortælle om mig! — De er ganske skikkelig, men temmelig triviel og eenfoldig; egentlig synes jeg det er godt sluppet.&quot;
Det var ikke det eneste Skudsmaal jeg fik den Dag; idet jeg gik forbi Haven, hørte jeg Professoren sige:
&quot;Hvad hun er, veed jeg ikke, men at hun hverken er emanciperet, sprænglærd eller affecteert, staaer fast. Hun har heller ikke dette forfærdelige Snakketøi, som enkelte unge Piger nuomstunder, der indlade sig paa Alt, drøfte, forklare og forsvare, saa Guderne maae sig forbarme; man veed ikke, hvad man skal undre slg meest over, deres Overfladiskhed, eller den Sikkerhed, hvormed de optræde. — Ah, der have vi hende! hørte De, hvad jeg sagde om Dem, min unge Frøken?&quot;
&quot;Jeg var ikke ganske vis paa, at det gjaldt mig.&quot;
&quot;Aa Ulykken er da ikke større, De kunde have hørt værre Ting.&quot;
&quot;Men, Du siger ikke, Fader&quot;, begyndte Candidaten, der kom ud af et Lysthuus, &quot;om din Bemærkning var Forsvar mod Dadel, eller Indvending mod Roes.&quot;
&quot;Bliv fra mig med dine Spidsfindigheder! umotiveret Roes og umotiveret Dadel bør være En lige ligegyldig.&quot;
Samme Eftermiddag blev det gamle Blommetræ, der stod midt paa Græsplainen, givet til Priis. Alle Emmas Veninder vare indbudne; Professoren rystede selv ned; de smaa, pyntede Piger sprang jublende omkring og samlede op. Lidt fra de Andre stod et tarvelig klædt, undseeligt Barn; hun bukkede sig kun, naar Frugten faldt lige ned foran hende.
&quot;Det er vor Piges Søster&quot;, sagde Ingeborg, &quot;hun staaer saa ene der, den lille Stakkel.&quot;
&quot;Du har ikke seet rigtig paa hende&quot; , indvendte Broderen, &quot;ellers kunde Du umulig ynke hende. Læg Mærke til, hvorledes hun stirrer paa sine Læderskoe, de flammede Strømper og det lyserøde Forklæde; hun er ganske optagen af at være saa pæn. Den Tarveligste af dem Alle er den Eneste, der er glad over sin Pynt og stolt af den; har det ikke noget Fornøieligt for Tanken?&quot;
Senere, da jeg sad og læste høit for Fru Karse, kom Professoren og tog uden videre, Avisen fra mig. &quot;Tør jeg fortsætte&quot;, sagde han, med en comisk Grimace, &quot;Ingeborg vil absolut have Dem med paa en Udflugt. — Hvad mener De, min Frue, kunne vi Gamle ikke nok forslaae Eftermiddagen med hinanden?&quot;
Idet vi gik ud af Haven, vendte Ingeborg og hendes Broder sig, efter Sædvane, og hilste op. Jeg saae nu et gammelt, lidt indfaldent Ansigt, omgivet af sneehvide Kappestrimler, i Qvistvinduet, det nikkede og nikkede til Gjengjæld.
&quot;Hvem er det egentlig?&quot;
&quot;Det er saadan et herligt, gammelt Menneske, der har været hos os i mangfoldige Aar, lige fra Fader blev gift, og før var hun hos hans Forældre. desværre har hun et daarligt Been og kan, i dette Efteraar, hverken gaae eller spinde. Tiden falder hende meget lang deroppe, kan De troe, men hun er saa taalmodig. — O, hvor Luften er forfriskende og behagelig i sin Kulde; jeg er saa glad De kom med! vi skulle besøge Tante Marie paa Vesterbro.&quot;
&quot;Blot det kan gaae an, hun kjender mig jo slet ikke.&quot;
&quot;Jo, af Omtale; De vil være saa hjertelig velkommen. — Men hvor bliver Knud af? ah, han taler med en af sine Yndlinge. See, hvor Drengen betragter ham kærligt og tillidsfuldt; min Broder er den populaireste Mand under Solen. — Nu vil jeg drille ham lidt. — Hvor det lod til at være en kluntet, eenfoldig Fyr, Knud.&quot;
&quot;Du har aldrig forstaaet Dig paa Physiognomier, Ingeborg; det er netop en lille Kjærnekarl, gid vi havde mange saadanne!&quot;
&quot;Jeg holder ikke af Drenge.&quot;
&quot;Drengene ere Fremtiden; husk paa det, lille Søster.&quot;
Vi stode nu udenfor et stort Huus paa Vesterbro. &quot;Tante boer i en Sidebygning ud til Haven; De skal see hvor smukt. — Aa, Knud, hun er ikke hjemme, Døren er laaset.&quot;
&quot;Ja, ind ville vi, saa ringer jeg paa hos Fuldmægtigens.&quot;
En forvirret Støi fulgte paa Ringningen; Skuffer bleve lukkede og Døre smækkede i. Endelig viste en høi, alvorlig Mand sig i Døren med en Avis i Haanden og sammentrukne Bryn.
&quot;Frøkenen er ude&quot;, sagde han afvisende, &quot;maa jeg gjøre Dem opmærksom paa, at naar Nøglen er af Døren, er hun aldrig hjemme.&quot;
&quot;Tak, det veed jeg, men vi ville gjerne gaae ind ad den anden Vei, dersom De tillader. Tante kommer vist strax.&quot;
Den høie Mand veg misfornøiet tilside og lod os passere.
&quot;Aa, De maae ikke see dem om&quot;, raabte nu en kjøn, ungdommelig lille Kone, der saae raadvild og forvirret, men meget venlig ud, &quot;sex Børn i saadanne smaa Værelser, det er ikke tænkeligt at holde det pænt.&quot;
Hvor det var en velgjørende Modsætning, at komme ind i den stille, fredelige, ziirlige lille Hjørnestue. En behagelig Varme slog os imøde, det brændte muntert i den smukke Kakkelovn, der havde et langt Rør nedad hver Side; paa Bordet stod en flad Skaal med Blomster, en lille hvid Engel af Biscuit sad midt imellem dem; under det ene Vindue stod et Skrivebord, ved det andet Forhøining og Syebord. Der var blaae Tapeter, en lille indbydende rød Sopha, frodige Potteplanter, en Mængde hyggelige smaa Familieportraiter, og et kjønt gammeldags Uhr i forgyldt Ramme med en Fugl foroven.
&quot;Er her ikke et lille Eden?&quot; spurgte Ingeborg, &quot;Skade at Mørket falder paa.&quot;
&quot;Frøken Steen kan ikke see det med vore Øine&quot;, indvendte Broderen, &quot;det er kun, naar man kjender Tante Marie rigtigt, at man synes det er det yndigste Sted i Verden. Fredens og Kjærlighedens Aand, der hersker i denne lille Stue, gjør den til et Paradiis. — See det gamle Uhr der, det har altid forkyndt velanvendte Timers Ende; see den slidte Bibel paa det lille Bord i Krogen, den er hendes bedste Ven, Lærer og Raadgiver. Det gjør En ordentlig godt at tænke paa Tante og tale om hende. Ogsaa hendes Forhold til Fuldmægtig Spurvs finder jeg betegnende. Hun er som en Bedstemoder i Familien. &quot;Hvortil kunne vi benytte vor nye Kostgænger&quot;, tænkte de naturligviis, og da hun tænkte: &quot;hvormed kan jeg tjene dem&quot;, passede de jo ypperligt sammen. Huset kunde aldeles ikke bestaae, uden hendes Bidrag, Raad og Virksomhed; for hvert Barn, der kommer til, bliver hun dem mere nødvendig. Herr Spurv er imidlertid en stolt Mand, og tør ikke ahne, hvad hun gjør; han vilde ikke tage en Skilling over det Reglementerede, forsikkrer Konen. Faae de smaa Børn nye Blouser og Skoe, spørger han dog aldrig, hvor det kommer fra. Egentlig er det meget nemt, saaledes at unddrage sig al Taknemmelighed. Det er alligevel ingenlunde slette Folk, og Tante Marie har allerede paavirket dem i mange Retninger. Det er umuligt at leve stadigt med hende, uden selv at gaae frem; hendes Indflydelse lister sig umærkelig over En. O, hvor jeg følte den engang, det er flere Aar siden. Jeg havde været en Tour i Udlandet og kort derpaa skrevet nogle flygtige Digte, der havde skaffet mig nogle ligesaa flygtige Beundrere; med disse gik jeg en Søndagmorgen til Frederiksberg. Det var et fiint og udvalgt Selskab, smukke unge Damer med deres Mødre, vittige, aandrige Modeherrer. Netop her paa Vesterbro kom Tante Marie os imøde, pyntet til Kirke med Psalmebog i Haanden. &quot;Goddag Knud&quot;, sagde hun blot og nikkede venligt. Hvor hun var indadvendt, samlet og stille! jeg følte mig pludselig saa adspredt, deelt og utilfredsstillet; Talen og Munterheden rundt om forekom mig forunderlig tom og indholdsløs, og jeg fik en Længsel efter Fortiden, da Søndagen ogsaa for mig var Vorherres Dag. Tilsidst bad jeg Farvel, og skyndte mig efter hende. Hun saae lidt forundret, men høist tilfredsstilet ud, da jeg kom. Saa gik vi da i Kirke sammen, og skjøndt jeg ikke hørte meget af Prædiken — jeg maa tilstaae det — blev jeg dog fuldkommen opbygget af hendes Andagt, Menighedens Sang og mine egne Tanker. — Tante Marie vil meget nødig dadle, men inderlig Kjærlighed kan dog drive, eller rettere tvinge hende dertil; jeg veed det af Erfaring, og jeg veed ogsaa, at hendes usikkre, lidt stammende, saa nødig givne Formaninger gjøre mere Indtryk, end det meest veltalende Foredrag. Give og glæde er hendes Lyst og Natur; bedrøve Andre, selv til deres Bedste, koster hende derimod en Kraftanstrengelse, der fortjener Tak og Paaskjønnelse. — Ah, der er hun! Nøglen dreier sig i Døren. — Godaften, Tante Marie&quot;, hans Stemme, der havde været bevæget og inderlig, slog pludselig om til overgivenhed, &quot;her sidde vi og skumle over Næsten.&quot;
&quot;Saa var det jo godt jeg kom og afbrød&quot;, lød det oprømte Svar. Mørket forhindrede mig fra at see hende tydeligt.
&quot;Det var da ellers en rigtig var Overraskelse&quot;, vedblev hun, &quot;Godaften, min Ingeborg, og Papa er med, kan man troe sine Øine!&quot; hun standsede foran mig.
&quot;Det er ikke Fader, Tante Marie&quot;, — vi loe alle Tre — &quot;det er Frøken Steen, den unge Pige, Du veed.&quot;
&quot;Ah, den&quot;, — igjen Øgenavnet, hun holdt pludselig inde, &quot;det glæder mig ret at see Dem; ja, vi maae jo rigtignok have lys, før jeg, for Alvor, kan see Dem.&quot; Hun strøg en Svovlstik af og tændte Lyset.
Tante Marie var lille, fiin og en Smule bleg; hendes Ansigt var mildt og elskeligt, Holdningen rank, Minen kjæk, fornøielig og ufortrøden, trods dens Blidhed. Der var noget Ubeskriveligt, paa engang værdigt og fordringsløst, i hendes Væsen.
Vi havde netop taget Plads om det aflange Bord, da Døren blev reven op, og et hulkende Barn tumlede ind; hun havde skrabet sine Hænder, slaaet Bule i Panden, og maatte ovenikjøbet ikke græde for Fader, det var forskrækkeligt!
Tante Marie badede Hænderne, blæste paa Panden og tørrede Taarerne bort; hun var neppe færdig hermed, før en lille urolig Tjenestepige, med et anstrengt Udtryk og smaa tykke af Frost uformelige Hænder, kom ind; hun hviskede og hviskede, det var vist lutter Bekymringer og Klager. Den gamle Dame snappede hurtig Noget ud af sit Skrivebord og gav Pigen; derpaa sagde hun:
&quot;Hvis vi kunde være lidt uforstyrrede iaften, var det rart. Sine vil nok holde Børnene herfra.
— Fy, fy, Knud&quot;, tilføjede hun, da vi igjen vare ene, &quot;hvor Du seer ondskabsfuld ud; Du dømmer slet ikke retfærdigt; jeg skylder dem virkelig saa Meget.&quot;
&quot;Du? aa nei, Tante, siig det ikke igjen!
&quot;Dengang jeg laae syg, vare de saa mageløs gode imod mig, rigtig kjærlige. Saadanne Minder gjemmer jeg og tager frem, naar der undertiden kan være Lidt iveien. — Naa, beholder jeg saa mine kjære Venner til Thee?&quot;
&quot;Ja, naturligviis, og bagefter skal Du give os Syltetøi, Tante.&quot;
&quot;Vi kunne ikke blive&quot;, protesterede Ingeborg; &quot;Knud er altid saa underlig, formelig drengeagtig, naar han kommer her. Du veed jo godt, Knud, at Fader venter, og Fru Karse —&quot;
&quot;De kunne drikke Thee sammen, ikke sandt, Tante?&quot;
&quot;Ypperligt, lad det saa blive derved.&quot;
Hvor det var et hyggeligt lille Theebord; vi vare Alle saa oprømte og velstemte.
&quot;Der har været saadanne smukke Nordlys igaarnat&quot;, fortalte Tante Marie, &quot;det staaer i Avisen.&quot;
&quot;Aa, hvor det var kjedeligt, at man ikke saae det&quot;, udbrød Ingeborg med usædvanligt Liv.
&quot;Det var ogsaa en Ulykke!&quot; Candidatens Stemme lød hidsig og ærgerlig, Ingeborg rødmede dybt og taug. Et Øieblik efter, gik hun ind i Soveværelset, for at hente Tøiet. Hun var neppe ude, før Tante Marie lagde sin Haand paa Søstersønnens Skulder og rystede bebreidende paa Hovedet.
&quot;Det var stygt af mig, Tante, jeg veed det godt, men hun er saadan en mageløs Pige, og jeg kan ikke taale —&quot;
&quot;At Andre finde det Samme?&quot;
&quot;Jo nok, men Island, det er jo et reent Forviisningssted! Den sande kærlighed vil gjøre lykkelig, strøe Poser paa sin Gjenstands Vei, offre den Alt. — Hvad kan han byde Andet end Savn og atter Savn.&quot;
&quot;Vi To tør vel ikke tale med herom&quot;, Tante Marie saae ganske skjælmsk ud, &quot;vel Knud? — hans Hjem staaer vist for ham som et herligt Sted, kan Du troe, og det bliver nok fuldt af Roser, naar hun blot kommer. — Hvad gjør Du og din Fader egentlig, for at glæde Ingeborg, naar vi skulle tale ganske oprigtigt; har hun det ikke temmelig strengt, er hun ikke meget bunden? Gud skee Lov, hun føler sig lykkelig alligevel, men det er, fordi hun har den sande Glæde i sit gode, uskyldige Hjerte, og det tager hun jo med op til Nordlysene. — Det er ikke for det, jeg vil ogsaa nødig af med hende; vi ere saadanne slemme Egoister, vi stakkels Mennesker. Tys, der er hun. — Har Du ikke mere Tøi paa, min søde Pige? Det er sandelig for lidt, og den anden unge Dame er ligesaa ufornuftig; aa, vent et Øieblik!&quot;
Tante Marie hentede et stort Tørklæde til os hver.
&quot;Saa, Farvel, og kom snart igjen. De kjender nu Veien, Frøken Steen, og kan vel nok finde den alene, ikke?&quot;
Hun tog begge mine Hænder og saae venligt paa mig med sine milde, blaae Øine; derpaa trak hun mig pludselig hen til sig og kyssede mig.
&quot;Gud velsigne Dem, Barn, De maa ikke see saa alvorlig ud!&quot;
Aftenen var meget klar og kold, Stjernerne funklede vidunderlig store og lyse; af og til saae man et Stjerneskud.
&quot;Ønsk, lille Søster&quot;, sagde Candidaten, idet han, paa en kjærlig, afbedende Maade, tog Ingeborgs Haand, &quot;ønsk, naar det ikke kan være andet.&quot;
&quot;Den, der har ublandede Følelser, kan ønske, jeg ikke&quot;, svarede hun sagte, &quot;hvorledes Vorherre end gjør det, vil der blive Noget at savne og Meget at takke ham for.&quot;
De talte ikke mere, men holdt hinanden i Haanden; mig havde de i Øjeblikket glemt. Jeg følte mig saa underlig ene, dog ikke ulykkelig; Tante Maries Blik og Kys hvilede paa mig som en Velsignelse.
&quot;Men, Frøken Steen, De gaaer bagefter; tør jeg ikke byde Dem min Arm. — Naa, der venter os nok en ordentlig Storm hjemme, Klokken er over ti.&quot;
Hans Spaadom gik i Opfyldelse; allerede i Gangen foer Professoren imod os.
&quot;Hvad ligner det, om jeg maa spørge? — en lille Visit, og saa blive borte med det Samme. Forspilde min Aften, narre mig fra min gode Thee, forgive mig med vederstyggelig Chocoladeaffald! Ja, ja, De kan stole paa, det bliver sidste Gang, jeg tilbyder mig at erstatte en saa hensynsløs ung Dame.&quot; Hans Vrede var dog mere comisk forstilt, end virkelig; egentlig sagde Blikket: lille Stakkel, jeg har ondt af Dig.&lt;/poem&gt;

== Fjerde Capitel ==
&lt;poem&gt;Fra den Dag af besøgte vore Naboer os oftere. Ingeborg havde tidt Sytøi med; Candidaten læste undertiden en ny Bog høit, og Professoren bragte os selv, af og til, udsøgte Frugter fra Haven.
&quot;Egentlig har jeg godt af Fru Karses Omgang&quot;, sagde han, &quot;jeg har før været saa vred pa Menneskene og havt saa travlt med at skjænde paa dem og rive dem ned, men naar jeg hører hende, bliver jeg ærgerlig og faaer ordentlig Lyst til at tage deres Parti. Det gamle gyldne Ord bliver saa levende hos mig, at Den, der har travlt med Andres Anliggender, altid, ja altid uden Undtagelse, forsømmer sine egne. — Hvad tænker Du, Knud, Du seer mig saa speculativ ud?&quot;
&quot;Jeg tænkte, at der er en Grundforskjel paa dine Klager, Fader, og paa hendes.&quot;
&quot;Hvilken Forskjel, lad høre.&quot;
&quot;Hun mener sig forurettet, Du mener Vorherre forurettet; hun bryder sig ikke om Menneskene, Du elsker dem; Du hader og forfølger det Onde i din egen Natur, som i Andres; hun pleier sine Feil og kjæler for dem. Hvor skammelig tyranniserer hun ikke sin Omgivelse.&quot; Han saae ganske opbragt ud.
Tante Marie kom ogsaa engang imellem ind til os med sit Strikketøi, og altid bragte hun en fredelig, hyggelig Stemning med.
&quot;Stakkels gamle Kone&quot;, hviskede hun en Dag, &quot;hvor det dog maa være tungt, at have saa uroligt og unøisomt et Sind. Paa Bunden af al denne Utilfredshed ligger dog vist en hemmelig Misfornøielse med hendes eget Jeg, troer De ikke? gid vi kunde lyse lidt op for hende.&quot;
Medens hun talte, var det ordentlig, som sprang der en lille Gnist af Velvillie og Overbærenhed fra hendes kjærlige Hjerte over i mit.
Fru Karse følte sig meget smigret af al denne Opmærksomhed; det var Folk med Opdragelse, indrømmede hun. Rigtig hensynsfulde vare de dog ikke; Professoren havde afslaaet at anskaffe dobbelte Vinduer og Lister om alle Dørene. Han sagde, at det ikke trak, som om han havde nogen Idee om hendes Ømfindtlighed.
&quot;Den hurtige Maade, hvorpaa han kommer ind af en Dør, holder jeg heller ikke af&quot;, sagde hun, &quot;han farer jo frem og vifler, saa jeg faaer Snue og kommer til at nyse. Mit Helbred er, idethele, taget af; den Doctor er nu ogsaa saa besynderlig. Diæt og Motion anbefaler han, og jeg trænger netop til styrkende Midler og Ro; det anstrenger mig jo bare at gaae over Gulvet. — Ja, ja, man finder vel nok Raad.&quot;
Raadet bestod i at afskedige Lægen og antage en Sukkerdoctor; de smaa mystiske Kugler havde en oplivende Virkning paa Fru Karses Humeur og Befindende.&quot;
&quot;Er Du ikke snart kjed af det, Ida?&quot; spurgte min Broder en Dag, idet jeg fulgte ham ud.
&quot;Aa nei, det gaaer ret godt.&quot;
&quot;Og Du længes slet ikke efter os? hver sin Smag! — Farvel, lille Søster.&quot;
Der var Noget i denne Bemærkning og i Tonen, hvori den blev fremført, der bedrøvede mig dybt. Jeg blev staaende i Døren og saae efter ham, men han vendte sig ikke om, som han dog ellers pleiede.
&quot;Det blæser stygt og er saa koldt, kom endelig ind!&quot; Ingeborg trak mig med blid Magt fra Døren. &quot;Har De ikke Lyst til at besøge vor gamle Pige ovenpaa? — aa, Knud&quot;, hun stak Hovedet ind i Dagligstuen, &quot;gaa ind til Fru Karse og hold hende med Selskab et Øieblik.&quot;
&quot;Med største Fornøielse! — Frøken Ida skal altsaa op til Rikke, det er ogsaa høi Tid, maa jeg sige. — Tør jeg tillade mig at spørge, hvem den Herre var, De fulgte ud?&quot; 
&quot;Det var min Broder.&quot;
&quot;Saa De har en Broder&quot;, sagde Ingeborg fornøiet og hjerteligt, idet hun løb let opad Trappen. &quot;Her er Fremmede, Rikke&quot;, fortsatte hun, efterat have aabnet en Dør lige for, &quot;Frøken Steen vil hilse paa Dig.&quot;
Gamle Rikke sad, pæn og reen, som et pillet Æg, i en stor Kurvestol med fødderne paa en høi Skammel. Den vilde Viin, der omkransede det lave Vindue, skinnede som Purpur i Sollyset; Ilden knittrede lystigt i den lille Kanonkakkelovn; Bornholmeruhret dikkede og dikkede; det var en rigtig luun, hyggelig lille Rede. Emma havde Plads i en Krog paa Listetæppet; hun smaasnakkede med en halvpaaklædt Dukke. Den gamle Pige syede de sidste Sting paa en stadselig Garneringskjole til den; en broget Papiirs-Syæske, med Speil i Laaget, stod foran hende; Arbeidet var fæstet til en lille Beenskrue med Fløielspude.
&quot;Saa Frøkenen vilde umage Dem herop, og jeg kan ikke engang reise mig, nei saamæn, om jeg kan. Det gaaer kun simpelt med Helbreden, og nu stunder Vintren til. — Det er ellers et velsignet Veir idag; heroppe kan man see saa langt, lige til Slottet; jo flere Blade, der falde af Træerne, jo mere kommer det frem. — Der, mit Lam, nu er Kjolen færdig.&quot;
Hun tog et stort uldent Strikketøi, og sagde saa, idet hun saae efter Ingeborg, der gik ud af Stuen: &quot;Det er ikke godt at være Byrde for Andre, lille Frøken. See, nu hjælpe de sig med det Barn til Pige, og Frøken Ingeborg maa selv gjøre baade det Ene og det Andet, og passet som en Dame bliver jeg, ovenikjøbet. Mangen Gang er det mig rigtig tungt, men saa tænker jeg igjen, — det kan komme saa underlig over En — at det er en Himmerigsgjerning de gjøre mod mig Stakkel og at Vorherre seer det og vil lønne det, og saa tør man vel ikke beklage dem. — Saa De er den unge Pige dernede; vor Frøken er saa glad ved Dem; hun havde det nu ogsaa saa eensomt før.&quot;
Lidt efter kom Ingeborg igjen med en heel Pakke hvide strikkede Uldsager.
&quot;Det kalder man Haandflid&quot;, sagde hun, &quot;see blot hvor jevnt, som vævet; vi kunde umulig bestaae uden Rikke. De skulde blot vide, hvordan hun kan stoppe og lappe, det gaaer næsten ind under Begrebet Kunst. — Ja, nu maae vi vel gaae, men De seer nok herop en anden Gang, ikke sandt?&quot; —
Om Eftermiddagen besøgte jeg Tante Bertha. Hun saae ganske besynderlig ud, da jeg kom ind; Haanden dirrede, og der var et ængsteligt Træk i det ellers saa rolige Ansigt. Medens hun talte om ligegyldige Ting, hvilede det alvorlige Øie ogsaa ganske iagttagende paa mig; der var som et Spørgsmaal i Blikket. Hun vidste bestemt i hvis Huus jeg boede, og higede efter at høre et eneste Ord om Datteren. Ak, desværre, jeg vidste jo Intet!
&quot;Ida&quot;, sagde Frøken Vinkel strengt, idet hun fulgte mig gjennem Salen, &quot;jeg vil raade Dig ikke at søge Omgang med Professor Svanes; der er ikke Noget ved den Familie. Hvorfor skulde I ogsaa boe der? som om der ikke vare andre ligesaa gode Leiligheder.&quot;
Nede i Porten stod Tjeneren og hviskede med sin afmaalte, lidt dumpe Stemme. &quot;veed De, om hun lever?&quot;
&quot;Svogeren har ingensomhelst Efterretning faaet.&quot;
Han sukkede og rystede høitidelig og bedrøvet paa sit skaldede Hoved.
Søndagen efter bad Ingeborg mig ind til Frokost; hun havde faaet Værelserne indrettede til Vinterbrug; Tante Marie kom; det skulde være som en lille Fest.
Dagligstuen saae mageløs hyggelig ud med Gulvtæppe, røde Gardiner og en heel Rad Hyazinthglas i hvert Vindue. Professoren sad veltilmode, med opklaret Ansigt og Pibe i Munden, i sin Lænestol; lille Emma holdt Garn for Tante Marie; Ingeborg syslede ved det ziirlige Chocoladebord; Candidaten saae henad Veien.
&quot;Knud falder i Tanker&quot;, sagde Søsteren leende, &quot;han kan hverken høre eller see. — Det er vist den nye, moersomme, letfattelige Grammatik, han vil skrive til sine Drenge, der spiller ham i Hovedet.&quot;
&quot;Du tager feil, Ingeborg, jeg er aldeles ikke distrait, tvertimod, med største Opmærksomhed iagttager jeg en eensom Vandringsmand, der nærmer sig Huset mere og mere med vægtige Triin. Jeg troer — ja, nu veed jeg hvem det er: Iisbjørnen&quot;.
&quot;Han kommer da ikke herind, vil jeg haabe&quot;. ivrede Professoren, &quot;jo, min Sjæl, der er han. — Det er jo din Ven, Knud, Du har fra først af ført ham ind i Huset, Du maa tage Dig af ham! gaa med ham op paa dit Værelse, og —&quot;
Hans Ordstrøm blev afbrudt ved den Fremmedes Indtrædelse. Det var en høi, mandig, rolig, selvbevidst Skikkelse med et godt, paa engang klogt og trohjertet Ansigt. Hans Haar var meget lyst, Blikket klart og fast, Ryggen bred, Trinene lidt tunge. Han hilste venligt, og lod sig slet ikke anfægte af den temmelig kjølige Modtagelse. Med stor Ro trak han en lille gammel Bog frem af Brystlommen og rakte Professoren. Den var tilfældigviis kommen i hans Hænder, sagde han, og han havde tænkt, at den mulig kunde interessere. Hans Stemme havde noget Godmodigt og Hjerteligt, den islandske Accent lød ingenlunde ubehagelig.
Professoren saae først paa Bogen, og saa paa Overbringeren; et Øieblik troer jeg næsten han tænkte paa at tilbagevise Opmærksomheden, men saa aabnede den unge Islænder Bladene, og Fristelsen blev for stor.
&quot;Tak, tør jeg laane den? jeg har længe ønsket mig den og anstillet mange Efterspørgsler, baade her og i Udlandet, for at faae den, men altid forgjæves. — Jeg takker Dem&quot;.
En Pause indtraadte, der syntes at sige til den fremmede: nu kan Du gjerne gaae. Han blev imidlertid rolig staaende; Ingen bød ham tage Plads. Ingeborg sad ganske stille ved min Side; jeg vovede ikke at see paa hende. Pludselig afbrød lille Emma den trykkende Taushed.
&quot;Aa, nei, Tante Marie&quot;, sagde hun, idet hun utaalmodig løb frem og tilbage, saa langt Garnenden rakte, &quot;klip hellere Knuden over; det er saa kjedeligt!&quot;
&quot;Jeg holder meest af at løse med Lempe&quot;, lød det milde Svar, &quot;men Du trækker det ogsaa mere og mere sammen, naar Du saadan springer om, Du utaalmodige Barn&quot;.
&quot;Tør jeg?&quot; Islænderen nærmede sig roligt, &quot;undertiden har jeg gjort det for min Moder. Jo mere indfiltret Knuden er, jo mere ægger og interesserer den mig, jo mindre vil jeg give tabt. Det fornødne Qvantum Taalmodighed troer jeg mig i Besiddelse af&quot;.
Han tog Plads og besaae Knuden nøie, før han begyndte paa at løse den. Som han sad der, var han en fortriinlig Typus paa besindig Udholdenhed. Vi stirrede Alle paa ham; det var, som laae der langt Mere bag Dette, end den stakkels Ende Garn.
&quot;See nu&quot;, han reiste sig ganske rolig op, &quot;nu er det iorden. — Tør jeg&quot;, tilføiede han, &quot;see op til den gamle Pige med det daarlige Been? jeg har ret tænkt over hendes Sygdom og udfundet et Middel, der forhaabentlig vil lindre og, lidt efter lidt, fordele Ondet&quot;.
Han var altsaa Læge; o, det passede han bestemt ogsaa til, der var noget saa Tillidindgydende i hans Blik og Væsen.
Da de to unge Herrer vare gaaede, udbrød Tante Marie: &quot;Han er et rigtig rart, godt Menneske!&quot;
&quot;Hvad kjender Du til ham, min kjære Svigerinde? om jeg tør spørge&quot;.
&quot;Han kommer ikke saa sjeldent til mig&quot;. Hvor hun dog havde en ypperlig, uafhængig Mine.
&quot;Naa, saa, det gjør han&quot;, Professoren saae opbragt ud, &quot;det vilde jo være meget smigrende, dersom han kom for din Skyld, men er Du kun et Redskab —&quot;
&quot;Egentlig finder jeg det mere smigrende, at han kommer for sin egen Skyld&quot;, hun saae ham uforfærdet ind i de vrede Øine. &quot;Og hvad det angaaer, at være Redskab, saa ønsker jeg blot at være et rigtig godt Redskab, der kan tjene Mange&quot;.
&quot;Fader&quot;, begyndte Ingeborg nu ganske sagte, idet hun lagde sin Haand paa hans Lænestol, &quot;veed Du noget Ondt om ham?&quot;
Hun blussede, da hun gjorde dette Spørgsmaal, men hendes klare Øie straalede dog af Tillid til den unge Mands Værdighed og Faderens Sanddruhed. Professoren betænkte sig temmelig længe, før han svarede:
&quot;Nei, jeg har forhørt mig mange Steder i det Ønske, et nederdrægtigt Ønske igrunden, at høre Ondt, men har kun hørt Godt. Dog&quot;, tilføiede han i en mere oprømt Tone, idet han holdt den lille Bog hen imod sin Svigerinde, &quot;hvad kalder Du denne, min gode Marie, det er og bliver dog et falsk Flag&quot;.
&quot;Nok muligt, men hvem tør kaste den første Steen; jeg husker en ung Mand, som —
&quot;Naa, lad det nu være godt; der ere de!&quot;
Trappen knagede under den unge Læges Triin; et Øieblik efter aabnedes Døren.
&quot;Benet er i Bedring&quot;, sagde han, &quot;jeg har nu ordineret et Urteomslag og venter de bedste Resultater&quot;.
&quot;Saa der er virkelig indtraadt Bedring, det glæder mig. — Skjænk nu Chocoladen, Ingeborg, jeg kan ikke vente længere!&quot;
Tante Marie gjorde Tegn til Islænderen, at han ogsaa skulde tage Plads ved Bordet.
&quot;Har De nylig hørt fra Deres Moder&quot;, spurgte hun venligt.
&quot;For en Ugestid siden fik jeg Brev med hendes Portrait. Der har været en omreisende Photograph paa Gaarden og taget hende af, som hun sidder i sin egen Stue. — Her er det&quot;.
Tante Marie saae lidt paa det og rakte det saa til Professoren, der betragtede det opmærksomt en Tidlang.
&quot;Det er et smukt og overordentlig characteristisk Billede&quot;, sagde han endelig, og hans stemme lød ganske bevæget, &quot;Deres gamle Moder længes, venter og haaber; man seer det paa Stillingen og Ansigtets Udtryk, og man seer tillige, at hun har Villiekraft og Taalmodighed til at holde ud. — Naar vender De tilbage til hende?&quot;
Professoren rakte Photographiet over Sønnen til Ingeborg.
&quot;Om Gud vil, til Foraaret. I Vinter tager jeg min Doctorgrad. — Egentlig er det Moders Skyld, at jeg blev Læge; hun har indviet mig dertil, om jeg tør udtrykke mig saaledes, fra jeg var ganske lille. Mine Forældre havde syv Børn, men de sex døde paa een Gang af en smitsom Syge. Var Lægen kommen itide, knude de, efter al Rimelighed, have været reddede; han boede imidlertid langt, langt borte, og de uføre Veje gjorde Afstanden endnu større. Da han endelig kom, var det for seent; kun et af Børnene, den mindste Dreng, beholdt Livet, og Moder lovede Vorherre, at opdrage ham til en hjælper for hans Medmennesker. Fra min tidligste Barndom rettede hun mine Tanker herpaa, og nu føler jeg tydeligt, at det er mit Kald. — Stakkels gamle Moder! Sønnen kan dog aldrig erstatte Datteren, den hjælpsomme, kjærlighedsfulde Datter. Hun styrer nu ene Huusvæsenet paa den store, efter vore Begreber frugtbare Gaard, jeg har arvet efter mine Forfædre. — Der er deiligt deroppe! Mennesket føler sig saa lille, og løftes dog i den storartede Natur&quot;.
Et Øieblik efter reiste den unge Læge sig, for at gaae. Professoren rystede hans Haand, men truede ham dog med Bogen, og sagde halvbrummende:
&quot;En anden Gang behøver De ingen Billet, for at faae entrée her i Huset, Adgangen er fri. — Men De glemmer Photographiet&quot;.
&quot;Tør det blive her? jeg har dog det allerbedste billede af Moder i min Erindring&quot;.
Han rakte det til Ingeborg med et langt, lyksaligt Blik, bukkede saa og gik.
&quot;O, Fader!&quot; sagde hun blot, og skjule sit Hoved ved hans Bryst. Han trykkede hende tæt op til sig.
&quot;Mit Hjertes bedste Glæde, Gud Herren velsigne Dig!&quot; Hun græd sagte og forlod Stuen.
Lille Emma var nu krøben op paa mit Skjød, og sad, med Armene om min Hals, og fortalte om Juletræ, Fastelavnsriis og de brogede Paaskeæg, Ingeborg farvede til hende. Barnet var fuldkommen uvidende om, hvad der var foregaaet. Candidaten stod ved Vinduet med Ryggen imod os, Tante Marie saae bekymret hen til ham.
&quot;Ikke kjæle for uartige Børn&quot;, sagde Professoren, der igjen var sig selv, &quot;lad ham kun staae og suurmule&quot;.
&quot;Jeg suurmuler ikke&quot;, det var et venligt, om end lidt tankefuldt Ansigt, der vendte sig imod os, &quot;naar han elsker hende, har han naturligviis første Ret&quot;.
&quot;Ah, Du har altsaa skiftet Mening&quot;.
&quot;Paa ingen Maade, hvor falder det Dig ind, Fader! før var jeg ikke ganske sikker paa, at han virkelig elskede hende af hele sin Sjæl, men nu troer jeg det. See, der gaaer han henad Veien, det er som et andet Menneske! Iisbjørnen træder ganske let; hans brede Skikkelse retter sig høiere; den faste Knude giver efter og løsnes for Udholdenheden.&lt;/poem&gt;

== Femte Capitel. ==
&lt;poem&gt;Det varede ikke længe, før den unge Islænder — Harald Magnussen hed han — kom igjen, og snart blev han en daglig Gjæst i Huset, og saa endelig Ingeborgs Forlovede. Hun var ofte veemodig stemt, midt i sin Lykke; undertiden talte hun fortroligt til mig om sine Planer og Bekymringer. Vi sagde nu Du til hinanden og omgikkes næsten som Søstre.
En Aften førte Ingeborg Tante Marie og mig ind i Soveværelset, hvor Emma laae i sin lille Seng. Barnet sov blidt og trygt; den ene buttede Arm laae under Nakken, den anden paa Tæppet; hun saae saa sund og rødmosset ud; den lillebitte friske Mund var adskilt, som til et halvt Smiil.
&quot;Hvordan skal jeg kunne forlade hende, — og gamle Rikke; o, det ængster mig saadan; hvad skal der blive af dem? Fader og Knud ville jo gjøre, hvad de formaae, men —
&quot;Barn, Barn&quot;, Tante Marie tog kjærlig hendes Haand, &quot;kast dog din Sorg paa Gud; Vorherre staaer for Alt; han vil hverken glemme lille Søster eller den gamle Pige&quot;.
&quot;Jeg veed det, Tante, jeg troer det!&quot;
Hun bøiede sig ned og kyssede de smaa Krøller, der pippede frem allevegne under Natkappen.
&quot;Det er som en lille Engel, ikke sandt? o, Tante Marie, Du maa vogte og bevare min Øiesteen, og Du Ida —&quot;
Hun holdt pludselig inde, og tilføiede i en anden Tone: &quot;Du vil ogsaa altid have Interesse for hende, det er jeg vis paa&quot;.
Fru Karse var ganske ligegyldig for den indtrufne Begivenhed; hun fandt det kun lidt naragtigt, at et fornuftigt Menneske, ovenikjøbet en smuk ung Pige, vilde forlade sit gode Hjem og drage op til den evige Snee.
&quot;Jeg vilde ikke engang tage til Jylland, skjøndt salig Karse bad og tiggede mig derom&quot;, sagde hun. &quot;Hvad er han forresten, det Menneske?&quot;
&quot;Læge&quot;.
&quot;Læge!&quot; gjentog hun med langt større Interesse, &quot;mon han er duelig?&quot;
&quot;Endnu har han vist ikke havt synderlig Praxis. Sin Examen bestod han dog med Udmærkelse, og studerer nu til Doctorgraden. — Vil Fru Karse see ham, saa kommer han der.&quot;
Han aabnede netop nu Laagen og traadte ind med Ingeborg; de vendte hjem fra en Spadseretour og saae Begge meget oplivede, ja rigtig sjæleglade ud. Det skarpe Frostveir havde malet to straalende Roser paa Ingeborgs Kinder; hvor hun havde noget Qvindeligt, Yndigt og Elskeligt, som hun stod der.
&quot;Jeg vil dog tale med ham ved Leilighed&quot;, forkyndte Fru Karse. &quot;Han har et Ansigt jeg synes om.&quot;
Hun syntes imidlertid ikke om hans Raad: russiske Bade, Spadseretoure og Sultecuur, og holdt sig derfor fremdeles til Sukkerkuglerne.
Edvards Fødselsdag, midt i December, fik jeg Orlov fra Morgenen af. Jeg havde broderet et Par smukke Morgenskoe, og skyndte mig nu ind med dem, for at han endnu samme Dag kunde tage dem i Brug. Det var et raakoldt, taaget Veir, det visne Løv laae tungt og vaadt henad Frederiksbergallee; Fuglene hoppede matte omkring, ganske forknytte over Graaveiret. Da jeg kom til min Broders Dør, stod den aaben; inde fra lød Skrubben og Skuren. En determineret, rødhaaret Kone, med opheftede Skjørter og sværtet Børste i de negeragtige Hænder, kom mig imøde i Gangen.
&quot;Herskabet er ikke hjemme&quot;, sagde hun affærdigende.
&quot;Aa, det er Frøken Ida!&quot; rabte Pigen nu, idet hun kastede en Klud over paa det vaade Gulv, og saa hoppede, med Skrubbekosten som Balanceerstang, først hen paa Kluden og saa hen til mig, &quot;jeg troede De vidste, at Herskabet tog med Jernbanen igaar, og først kommer hjem imorgen. De ere paa Bøgedal hos Fruens Oncle, Frøkenen veed.&quot;
&quot;Tak, Lene, Tak!&quot; jeg løb hurtig nedad Trapperne.
Hvor jeg var inderlig bedrøvet, o, de burde dog have sagt mig et Ord!
Taagen var sunken og faldt nu som en tæt, fiin Regn. Alt saae saa trøstesløst, saa sørgeligt ud. De faa Mennesker man mødte trak Tøiet tæt om sig, Slør eller Paraply skjulte Ansigterne.
&quot;Frøken Steen, De her!&quot; Candidat Svane stod for mig. Hans høie, lyse Pande var fuldkommen skyfri; Veiret øvede ingen Indflydelse paa ham.
&quot;Tør jeg byde Frøkenen min Paraply? Desværre kan jeg ikke selv følge, da jeg skal møde til bestemt Tid. — Ja, tager De den ikke, bliver den stjaalet!&quot;
Han stillede den op til et Træ, hilste muntert og ilede ad Byen til.
Fru Karse blev meget fornøiet over at see mig igjen, og spurgte ikke engang om Grunden til mit Komme; hun brød sig, i det Hele, kun meget lidt om Datter og Svigersøn.
&quot;Det er virkelig en behagelig Overraskelse&quot;, sagde hun blot, &quot;men De maa ikke sætte saadan et Langfredagsansigt op, lille Ida. — Sikken et stygt Veir! hvormange Grader have vi? tretten, ja saa maa De gjerne lægge Lidt i. — Naa, læs nu Avisen høit, medens jeg sidder her og studerer paa det chinesiske Gaadespil, Professoren har laant mig; kan jeg ikke finde ud af Figurerne, maa De prøve siden. Vil De række mig Pilleæsken, flytte Kakkelovnsskærmen og skyde Bordet lidt nærmere; nei, ikke for nær. — Saa skulde jeg have en Draabe ''Eau de Cologne'' paa mit Lommetørklæde, ah! — Nu kan De begynde.&quot;
Jeg kvalte mine Taarer og læste og læste i det Uendelige, først Aviserne, saa en kjedsommelig, vidtløftig Roman. Da den var endt, ud paa Aftenen, kom Chocoladetheen ind, og saa begyndte Rambusspillet.
Søndagen efter ventede vi Edvard og Helena til Middag. Karen gjorde storartede Forberedelser og var meget kort for Hovedet i den Anledning. Jeg kæmpede haardt med mig selv og formanede uophørlig min Sjæl til Forsonlighed. Skulde jeg fordre en Forklaring? o nei, nei, det var bedst at lade som Ingenting.
Klokken henved Tre kom de kjørende; Helenes fine, smukke Ansigt tittede ud af det aabne Vognvindue; hun nikkede, kyssede paa Fingren og viste paa den Lille, der laae i dyb Søvn, næsten skjult af et stort Shawl. Jeg skyndte mig hen til Vognen og rakte Edvard Haanden; han tog den med en mørk, tilbageholdende Mine og lod den strax falde; derpaa hjalp han sin Kone ned og bar Barnet ind.
Det var for meget, jeg kunde ikke taale hans Uvenlighed!
&quot;Hvorfor er Edvard vred&quot;, spurgte jeg Helene; &quot;hvad Ret har han til at være vred paa mig?&quot;
&quot;Bliv dog ikke saa ivrig, kjæreste Ida; Edvard tog det ilde op, troer jeg nok, at Du ikke vilde med til hans Fødselsdag&quot;.
&quot;Ikke vilde, som om Nogen havde spurgt mig&quot;.
&quot;Jeg har spurgt Dig&quot; — hun undveg mit Blik — &quot;Du kan ikke have glemt det, Ida; Du sagde udtrykkelig, at Du helst vilde være fri for at komme til Bøgedal.&quot;
&quot;Nu veed jeg, hvad Du mener! det var i Sommer, da jeg endnu boede hos Eder, at Du spurgte, om jeg gjerne vilde besøge din Oncle, og jeg sagde nei. Der var slet ingen Tale om Edvards Fødselsdag. — Han veed altsaa ikke det rette Sammenhæng? o, jeg vil strax forklare Alt!&quot;
&quot;Bliv et Minut, Ida, for Himlens Skyld, bliv&quot;, hun var ganske bleg, &quot;jeg troede jo, at Du var af samme Mening endnu, og sagde saa, at Du havde afslaaet min Opfordring, som om&quot;, — hvor det ydmygede hende at udtale det, Ordene vilde næsten ikke frem — &quot;som om det var skeet i disse Dage. — Det var urigtigt af mig, ikke at forhøre igjen, jeg tilstaaer det, men hav alligevel Barmhjertighed, Ida, og siig det ikke, Edvard vil blive rasende. O, dersom han mister sin Tillid til mig, døer jeg!&quot;
Hun vred sine Hænder og knælede næsten for mig.
&quot;Jeg kan ikke skaane Dig, Helene!&quot;
Edvard stod endnu ved Vognen og talte med Kudsken; jeg skyndte mig hen til Gangdøren. Da jeg aabnede den, traadte Tante Marie lige ind, med sit venlige Ansigt tittende frem af en net lille sort Kyse.
&quot;Hvorhen, hvorhen&quot;, sagde hun, idet hun standsede mig og tog min Haand, &quot;De er altfor varm og aandeløs, Barn.&quot;
Hun saae saa god og kjærlig ud saa fredelig og stille; uvilkaarlig fulgte jeg et Par skridt ind med.
&quot;Vil De svare mig paa een Ting&quot;, bad jeg, &quot;naar man er miskjendt, har man saa ikke ubetinget Lov til at rense sig, selv om det vil bringe Andre Smerte?&quot;
&quot;Hvor kan jeg dømme, uden at kjende Forholdene&quot;, svarede hun blidt, &quot;der er dog et gammelt Ord, som siger, at hvor vi ere i Tvivl om, hvad der er det Rette, vil det Tungeste, det vi have mindst Lyst til, altid være det. — Og her maa der jo være Tvivl, siden De spørger.&quot;
Medens hun talte, klynkede lille Bertha sagte i Værelset ved Siden. Der var Noget i denne spæde Graad, som, i Forening med hendes simple Ord, rørte mig. Skulde jeg gjøre dem alle Tre ulykkelige? &quot;Helene!&quot; jeg gik derind igjen, &quot;denne Gang vil jeg ikke tale, men vogt Dig i Fremtiden for alt skjult Væsen; han hader og afskyer det som Pest. — Nu vil jeg bringe ham min lille Gave og gjøre mig Umage, for at blødgjøre hans Sind.&quot;
Det var ingenlunde let; Edvard takkede koldt for Skoene og saae meget uforsonlig ud.
&quot;Du er vred paa mig, Edvard.&quot;
&quot;Aldeles ikke; det har kun bedrøvet mig. — Den Dag havde vi altid været sammen, fra Børn af. Jeg forlod Helene, ganske kort efter vor Forlovelse, blot for at tilbringe Dagen med min lille Søster. — Naa, lad os ikke tale mere derom, Følelser lade sig ikke fremtvinge.&quot;
&quot;Du kjender mig ikke, Edvard; Du veed ikke, hvor jeg holder af Dig og trænger til din Kjærlighed!&quot;
Hvor jeg græd! han saae ganske medlidende og forundret paa mig.
&quot;Du har Ret, jeg kjender Dig ikke; jeg forstaaer dig ikke, Ida.&quot;
Det var et trist Middagsmaaltid; Edvard, Helene og jeg vare Alle underlig nedstemte. Fru Karse ærgrede sig herover, og over at Barnet var med; hun havde jo slet ikke bedt det; fy, hvor det skreg, og nu gik Helene fra Bordet og blev hos det. Ingen tænkte paa hende!
Da Mørket faldt paa, kjørte de igjen. Helene omfavnede mig varmt, men den Lille, der havde glemt mig og var gnaven for Tænder, skreg frygteligt, da jeg bar hende ud. Edvard greb strax Barnet, gav mig et hurtigt Kys, og saa rullede de bort.
O, hvor jeg følte mig forladt og tilovers; det knugede mig næsten til Jorden.
&quot;Kom ind, kom ind til os!&quot; det var Emma, der bankede paa Ruden; hendes søde lille Ansigt tittede skjælmsk frem mellem Blomsterglassene, &quot;aa, kom endelig ind&quot;, de smaa Fingre trommede det Bedste de formaaede.
&quot;Vi har længtes saadan efter Dig i al denne Tid! Du veed ikke, hvad jeg har til Dig? — Tante Marie, veed hun vel?&quot;
&quot;Nei, det har hun ingen Ahnelse om. — Aa, sæt Dem herhen hos mig i Kakkelovnskrogen. Ingeborg spiller saa rart; er her ikke hyggeligt i Tusmørket?&quot;
&quot;Mageløs hyggeligt.&quot;
Emma trippede nu travl hen til sit lille Bord og hentede Noget i Skuffen.
&quot;Luk dine Øine i, og din Mund op! — naa, hvad siger Du, smager det godt.&quot; Det er en candiseret Blomme; jeg har faaet den af Harald og gjemt den til Dig i tre Dage.&quot;
Hun satte sig rigtig tilrette paa mit Skjød; hvor de smaa barnlige Kjærtegn husvalede mit nedtrykte Sind.
Inde i Professorens Stue brændte Lampen; Døren stod, efter Sædvane, aaben; Fader og Søn gik op og ned gjennem begge Værelserne i ivrig Samtale.
&quot;Det bliver værre og værre&quot;, Professoren standsede og gestikulerede ivrigt, &quot;nedad, altid nedad!&quot;
&quot;Det troer jeg ikke, Fader, det skal nok gaae opad igjen, lad os blot holde ud og haabe.&quot;
&quot;Ja jeg veed det nok, Du og dine Drenge skulle gjøre Sagen klar. Nei, nei, seer jeg paa den opvoxende Slægt, mistvivler jeg dobbelt om Fremtiden. Selvkloge, næsvise, opsætsige ere dine Drenge! saa foretrækker jeg dog Fortidens Børnetugt; hellere for streng, end for slap.&quot;
&quot;Bliv ikke vred, Fader, men dine Anelser og dine Handlinger stemme ikke ganske. Din egen Børnetugt er just ikke streng. Det er, ligesom naar Du skildrer det Fordærvelige ved Tiggeri, og det Svage og Urigtige i at begunstige det ved at give, og saa dog —&quot;
&quot;Det er en smuk Maade&quot;, brummede Professoren, &quot;at gribe til Personligheder, naar man mangler Argumenter; bliv mig fra Livet med den!&quot;
&quot;Nu gaaer jeg, Fader, nu gaaer jeg.&quot; Han loe fornøiet, snappede et Lys og løb opad Trappen til sit Qvistværelse.
&quot;Gud velsigne ham og hans lyse Haab&quot;, sagde Tante Marie.
Professoren stod nu i Døren med Blikket straalende af den inderligste Faderstolthed.
&quot;Haabet er en mægtig Drivkraft, det negter jeg ikke&quot;, sagde han, &quot;og jeg indrømmer ogsaa villig, at det gode Exempel er en virkelig Magt. — Knud har altid været en skikkelig Dreng, en underlig uegennyttig En, fra han ikke var større end saa. Skulde han dele Noget med Andre, gjorde han det saa ligeligt som muligt, naar der var Nogen tilstede, men var der ingen Vidner, tog han selv langt mindre, end der tilkom ham. Var det ikke snurrigt? jeg iagttog det flere Gange, dog uden at tale derom. — Han har heller aldrig — hvad Børn ellers ere saa tilbøielige til — skudt sin Skyld paa Andre, snarere taget Andres paa sig. Nu, som Voxen, viser han tillige en forbausende Udholdenhed i at bære over med sine Medmennesker og udlægge deres Handlinger til det Gode. — Jeg kan rolig sige det, Gud skal vide, han har ikke det Sind efter mig, det maa være efter Moderen.&quot;
Han spadserede nu igjen med iilfærdige Triin op og ned ad Gulvet. Minen var tankefuld, Panden overtrukken.
&quot;Skal det nogensinde gaae opad&quot;, sagde han pludselig, &quot;da maae vi, først og fremmest, lægge os efter Ærlighed — ikke blot ydre Retskaffenhed, men Sanddruhed og Naturlighed — vi maae lægge os efter Alvor og samlet Stræben. Lyksalig Den, der kan troe paa Fremtiden! naa, hvad nytter det at græmme sig. — Hvor er Emma? ah, hun er falden isøvn hos den lille — jeg vidste slet ikke, De var derinde; Godaften!&quot;
&quot;Veed De, hvad vi kalde Dem hviskede Tante Marie, &quot;thi at vi kalde Dem Noget har De naturligviis mærket. Min Svoger begyndte jo paa det nu, og jeg har mange Gange gjort det Samme. Skal jeg fortælle det? — Knud sagde engang, at De saae ud til at have saadan en god Villie, og saa kaldte min Svoger Dem, for Løier, den lille gode Villie, og vi Andre toge det op efter ham. — O, Barn, De græder! der faldt saadan en brændende varm Taare paa min Haand. De maa ikke være foknyt, nei sandelig ikke. — Veed De, hvad jeg tidt tænker, naar jeg selv er bedrøvet og seer Andre bedrøvede? at dersom vi blot huskede ret paa Guds Godhed og Naade, vilde vi altid være glade. I de Øieblikke, hvor vi ligesom føle hans Kjærlighed og ere gjennemtrængte af Troen paa et andet Liv, blive de tunge Sorger jo ganske lette, næsten forsvindende, og alle vore Ønsker og Klager gaae op i Tak. — Engang, det er mange Aar siden, var jeg meget urolig og bekymret; der laae mørke, truende Skyer rundt omkring, syntes jeg og allevegne trak der flere op; men saa saae jeg tilbage paa mit Liv, hvor underligt Gud havde ledet og hjulpet mig alle mine Dage, og det stod pludselig for mig, som sort Utaknemmelighed at tvivle paa hans Barmhjertighed. Siden har jeg altid været saa tryg og saa sikker, og alle de sorte Skyer ere ogsaa drevne bort, een efter een. — Lad mig see De tørrer Taarerne væk, saadan. Vorherre skal nok styrke den gode Villie og altid bevare den reen.&quot;
Senere da jeg var ene i min Stue, tænkte jeg ret over hendes Ord. &quot;Den lille gode Villie&quot;, hvor det var et livsaligt Navn. Og jeg tænkte paa de trofaste Venner Vorherre havde sendt mig i min Forladthed, og jeg fattede Mod til at troe — ikke tænke, men troe — at hans Kjærlighed ogsaa naaede mig. For første Gang i lang Tid var min Aftenbøn ikke et kummerfuldt Suk om Taalmodighed, men en levende, inderlig Taksigelse, og det var, som strømmede der Kraft og Glæde ind i min Sjæl.&lt;/poem&gt;

== Sjette Capitel. ==
&lt;poem&gt;Vintren skred nu rask frem; Julen var forløben, og Dagene længedes synligt. Af og til besøgte Edvard og Helene os, og jeg kom ogsaa undertiden til dem. Vi gjorde os gjensidig Umage for at omgaaes paa den gamle naturlige Maade, men Forholdet blev dog tvungent alligevel. Hos Professorens var jeg en daglig Gjæst. Candidaten havde pludselig faaet et sandt Sværmeri for Rambus, og spillede det med et Lune og en Iver, der oplivede og morede Fru Karse i høi Grad. De Aftener han holdt hende med Selskab, havde jeg da min Frihed.
&quot;Det er altfor galt&quot;, sagde jeg engang, &quot;De har havt travlt hele Dagen, og jeg kan umulig tillade, at De saaledes offrer Aftenen.&quot;
&quot;Dersom Frøken Ida ahnede, hvad for en Recration det er mig&quot;, han saae frygtelig skalkagtig ud, &quot;vilde De ingen Indvendinger gjøre.&quot;
Ingeborg og jeg besøgte ofte Tante Marie; engang imellem gik jeg der ogsaa ene. Altid var der lige hyggeligt i hendes smaa Stuer; altid udtrykte hendes Ansigt det hjerteligste Velkommen; altid gik man trøstet og oplivet fra hende. Den stive, værdige Fuldmægtig saae jeg sjeldent, hvorimod hans lille urolige, godmodige Kone — der saaer ud, som grundede hun forgjæves paa at udfinde Noget, hun havde glemt — gjerne indfandt sig med Krave og Kappe en Smule paa Snur. et Barn paa Armen og to tre i Skjørterne. Naar hun saae, at der var Fremmede, vinkede hun ad Tante Marie, og saa blev der hvisket og raadslaaet. Mange, mange Gange saae jeg den gode gamle Dame, efter en saadan Scene, liste hen til sit Skrivebord og smugle Pengepungen ud; gruelig bange, for at jeg skulde bemærke det.
Den unge Islænder havde nu faaet sin Doctorgrad med stor Ære og Berømmelse, og Ingeborg havde travlt med Udstyret. Jeg fik Lov til at navne og numerere Alt. Rikke syede og strikkede ufortrøden for sin Yndling. Hun saae saa alvorlig ud, den gamle Stakkel, jeg er vis paa, der faldt mangen en bitter Taare paa Arbeidet.
En Aften sadde Professoren, Candidaten, Ingeborg og jeg om den venlige Kakkelovnsild, der lyste klart gjennem Riflerne i Døren.
&quot;Det er en ordentlig Sneetykning udenfor&quot;, sagde Professoren, idet han lænede sig tilbage med Piben i Munden, &quot;hør, hvor det pidsker paa Ruderne! — i dette Øieblik føler jeg det egenkjærlige Velvære, der undertiden lister sig over En, naar man en Uveirsaften sidder i godt Selskab ved sin hyggelige Arne. — Men I er lidt stille Børn, finder jeg.&quot;
&quot;Vi tør ikke forstyrre Kund&quot;, loe Ingeborg, &quot;han er gaaet heelt tilbunds i sine egne Tanker. See blot paa ham, Fader!&quot;
Han saae unegtelig meget optagen ud, som han sad der og stirrede ind i Ilden. Nu opklaredes Ansigtet, nu rynkede han Panden, nu bed han sig grundende i Læben.
&quot;Knud!&quot; vedblev hun høiere, &quot;hvor gjælder Reisen hen? jeg haaber det er til Poesiens smilende Egne, og ikke til Grammatikens Udørkener.&quot;
&quot;Hvad er det for Snak, Ingeborg&quot;, han foer utaalmodig op, &quot;Du troer altid jeg er fraværende, naar jeg ikke uafbrudt lader Munden løbe.&quot;
&quot;Godt Ord igjen, Børn. — Det er og bliver dog en styg Vane, Knud, vogt Dig, at den ikke tager Overhaand. — Hvad gjør Ingeborg?&quot;
&quot;Knækker Nødder til Herr Broder, for at mildne hans Vrede. — Men tys, er det ikke en Vogn? skulde Tante Marie?&quot;
&quot;Aa, Snak, jeg hører ikke det Mindste.&quot;
&quot;Den holdt virkelig, Fader; nu gaaer Døren! — Hanne taler med Nogen; o, maaskee!&quot; hun sprang op i det gladeste Haab.
Det var dog ikke Islænderens høie Skikkelse og aabne Ansigt, der viste sig i Døren, men en lille vindtør Mand med sort tilspidset Skjæg, undvigende Øine og indesluttet Mine. Han saae underlig uhygglig ud i Skjæret fra Kakkelovnsilden.
&quot;Godaften , Godaften&quot; , sagde han langsomt; han kunde ligesaa godt have sagt: daarlig Nyt, daarlig Nyt, saa tydelig følte vi Alle, at det var det, han bragte.
&quot;Professoren har sikkert ganske glemt mig?&quot;
&quot;Vist ikke nei, De er Benjamin Preen. — Hvad i Guds Navn, bevæger Dem til at komme her iaften?&quot;
&quot;Ikke egen Fordeel! — det er for Andres Skyld; Anledningen er ingenlunde glædelig, den er sørgelig. — Man bør være forberedt paa Alt, men desværre somoftest —&quot;
&quot;Hvad er der skeet? saa tal dog ud, Menneske!&quot; Professoren stampede.
Den Fremmede veg et Skridt tilbage og sagde derpaa med sin tynde, ulykkespaaende Stemme:
&quot;Deres Herr Broder har, i den sidste Tid, havt Held med sig og efterhaanden arrangeret sig saa temmelig med sine gamle Creditorer herovre. Det var hans Plan paany at etablere en storartet Forretning i Kjøbenhavn, og han forlod derfor Amerika dette Efteraar med Kone og Børn. Der brød imidlertid Typhus ud paa skibet, og han blev — De har tvunget mig til at tale uden omsvøb — et af de første Offre. Hans Efterladte ere nu hos mig; Enken, der blev viet i mit Huus, og kjender mig som Mandens sande Ven, tyede i sin Nød til mig. Men jeg, der selv er Familiefader og, som saadan, har Ansvar og Pligter, kan umulig beholde hende længe, eller paatage mig at ordne de indviklede Affairer. — Hun ahner ikke, at jeg er gaaet herhen; det er mig bekjendt, at Forholdet mellem Professoren og den Hedengangne just ikke var det bedste, dog Døden bør jevne og hæve alle Misforstaaelser. Her er en smuk Leilighed til at samle gloende Kul paa hans Hustrues Hoved.&quot;
&quot;Det har jeg dog ikke isinde, nei, sandelig ikke!&quot; Professorens Stemme lød som et Tordenbrag, vi foer Alle op; Herr Preen greb efter Dørlaasen.
&quot;Jeg har gjort min Pligt!&quot; sagde han, idet han iilsomt retirerede.
&quot;Gloende Kul!&quot; Professoren stak Ildskuffen ind i Kakkelovnen og trak den frem svingende fuld af Gløder; &quot;Du skulde selv smage hvad det er, Du hyklerske Skurk! der har ført min Broder ind i Saameget, og altid høstet Fordeel af hans Forlegenhed.&quot;
&quot;Gloende Kul&quot;, vedblev han i en ganske anden Tone, idet han gik op og ned ad Gulvet, &quot;saa det skulde være Lønnen for den trofaste Qvindes Hengivenhed! — Velsignelser, de bedste, rigeste Velsignelser vilde jeg samle paa hendes Hoved, om jeg formaaede. Gud trøste og styrke hende! — Hendes Plads er nu her, ikke sandt, Knud? ikke sandt, min Ingeborg? Byrden vil falde paa Eder, ikke paa mig, jeg veed det, men kjender Eder jo; min Broders Børn skulle ikke spise misundt Brød, vel? — Saa gaaer da, i Guds Navn; — Ingeborg maa med, Du vil kunne forstaae hende bedst, og altsaa være meest istand til at trøste. Naa, skynd Eder nu, Alt hvad I formaae, tag den første den bedste Vogn, og bring dem uopholdelig herhen.&quot;
&quot;Du vil nok blive, kjæreste Ida&quot;, hviskede Ingeborg; hun var ganske bleg, men saae dog saa fattet og velsignet ud, &quot;Fader vil bestemt behøve din Hjælp. — Her ere Nøglerne.&quot; Hun hængte sit lille Nøgleknippe paa min Finger.
O, hvor jeg var betagen og rystet, stakkels, stakkels Cecilie!
Professoren gik hen til Vinduet og stirrede efter de Bortgaaende, indtil Skinnet af deres lille Lygte tabte sig i Mørket; derpaa maalte han Gulvet et Par Gange i heftig Sindsbevægelse, lænede sig saa op til Vinduet igjen, og brast i en kort, lidenskabelig Hulken; min Nærværelse havde han ganske glemt.
&quot;Saa det var Enden! — Frelsens Herre, vær ham og os Alle naadig!&quot;
Han stod et Par Minuter ganske stille med korslagte Arme; derpaa strøg han hurtig en Svovlstik af, tændte et Lys, aabnede Secretairklappen og fremtog et Par Documenter, som han overfoer med Øiet, og saa kastede i Ilden.
Jeg klirrede lidt med Nøglerne, for at vække hans Opmærksomhed; han var imidlertid altfor optagen, til at ændse det. Papiret var nu ganske tilintetgjort; kun en lille sort Hinde laae paa de klare Gløder. Professoren spredte den med Ildtangen, rettede sig iveiret, strøg Haanden gjentagne Gange over Panden, og foer saa ud af Døren. Lyset blev naturligviis slukket af den stærke Vindtræk — den kjære gamle Mand kom sjelden eller aldrig gjennem en Dør med Lys, uden dette Uheld — og han matte tilbage.
&quot;Hvor ere nu Svovlstikkerne&quot;, brummede han.
&quot;Professoren satte dem paa Consolbordet.&quot;
&quot;Hvem der? hvem taler? — har De beluret mig?&quot;
&quot;Ingeborg bad mig blive; hun meente jeg kunde være til Nytte, og jeg vovede ikke at forstyrre Professoren.&quot;
&quot;Elendige Svovlstikker!&quot; han strøg, i stedse stigende Harme, den ene efter den anden forgjæves af.
&quot;Tør jeg?&quot; det gik mig dog ikke stort bedre i Begyndelsen; min Haand zittrede stærkt af Sindsbevægelse og Bevidstheden om hans Utaalmodighed; der kom hele Tiden Lue, men den gik ud igjen.
&quot;Naa, naa, jeg er da heller ikke saadan en rigtig Bussemand, Tak, Barn, Tak.&quot;
Hans Blik hvilede velvilligt paa mig, medens jeg tændte Lyset. Formodentlig har han læst den Beundring jeg følte for ham i mit Ansigt, thi han udbrød pludselig:
&quot;O, De lille Tosse, gjør mig dog ikke til en Helt. — Naa, saa De vil hjælpe&quot;, vedblev han alvorligere, &quot;De er jo i Familie med hende og holder af hende, ikke sandt?&quot;
&quot;Jo; hun var saa inderlig god imod mig, da jeg var lille.&quot;
&quot;Vil De lyse mig&quot;, bad han, &quot;jeg har et meget godt Billede af Valdemar, som vi ville hænge her ind i Dagligstuen og stille to Lys under, at det strax kan byde hende Velkommen, naar hun aabner Døren. Saadan! Det er ret, at De vidsker Støvet af — Stakkels Fyr, ganske saaledes saae han ud! ja, han var smuk, og han havde ogsaa et godt Hjerte, trods Alt. — Han ligner min Knud, ikke sandt?&quot;
&quot;Aa, det er kun lidt.&quot;
&quot;Min Broder var langt smukkere, naturligviis!&quot; Professorens Blik saae mig heelt igjennem; han mærkede vist, at det var paa hans Søns Vegne jeg ikke holdt af denne Lighed; o, hvor jeg rødmede dumt!
&quot;Ingeborg maa naturligviis afstaae sit Værelse, og lille Emma sin Seng. — Gud veed, hvormange Børn der er. To kunne jo, til Nød, faae Plads paa Sophaen. — Vil De nu sørge for Lagener, Haandklæder og alt saadan Noget. Linnedskabet staaer i Rikkes Stue.&quot;
En hyggelig Lampe med Porcelainskuppel brændte klart oppe i det lille pottevarme Qvistkammer. Rikke sad ganske rolige og ubekymret i sin Kurvestol og klippede en Kane af Hjerterknægt. Emma stod ved Siden og fulgte med spæntdt Blik alle Saxens Bevægelser.
Den gamle Pige blev forunderlig rystet og bevæget, da hun hørte, hvad der var skeet.
&quot;Død! Herregud, seer man det, og saadan en sørgelig Død. — Søde Barn, jeg kan ikke mere, nu klippede jeg galt, Du maa vente til imorgen. — Og hans Kone kommer nu her og Børnene?&quot;
&quot;Kommer her Børn&quot;, spurgte Emma ivrigt, medens hendes forskrækkede lille Ansigt pludselig opklaredes, &quot;kommer her virkelig Børn, smaa Børn?&quot;
Da en Timestid var forløbet, brændte en munter Ild i Ingeborgs smukke lille Stue — selv laae hun altid i Kulde — og Alt var parat til Gjæsternes Modtagelse. Pigen, den lille opløbne Hanne, adlød mine Ordres med en vis Tøven; jeg indgød hende aabenbart kun ringe Tillid, og hun iagttog mine, just ikke sikkre Bevægelser med en halv overlegen Nysgjerrighed, der havde noget Forvirrende ved sig. Sammenlignet med Ingeborg maatte jeg ogsaa forekomme i høi Grad ubehjælpsom og seen.
&quot;Nu kunne vi snart vente dem, godt at De er færdig. — Naa, De har brugt Varmebækkenet, det kan jeg lide, De er en lille betænksom Pige. — Veed De, hvad jeg har tænkt? at dersom hun ikke gjenkjender Dem, ville vi ikke strax tale om Fortiden, vel? Gud maa vide, hvorledes hun nu vil forholde sig mod Moderen; det er et daarligt Tegn, at hun ikke strax tog ind under hendes Tag. — Hvor blive de dog af? det varer jo en Evighed!&quot;
Endelig, langt om længe, kom de. Professoren ilede selv ud og aabnede Vogndøren.
&quot;Velkommen, min kjære Svigerinde, De burde strax være kommen til mig, det er min Ret!&quot;
Han bød hende Armen og førte hende ind med kjærligt, hensynsfuldt Alvor. Cecilie gik langsomt frem i sin kulsorte Dragt med Slør for Ansigtet; en smuk sex syvaars Dreng holdt hende i Shawlet; han var bleg og saae forstenet ud; der var en underlig Rædsel malet paa det lille alvorlige Ansigt. Hun standsede foran Portraitet og løftede sit Slør; o, hvor forandret! og dog, det var de kjære Træk, jeg kjendte saa godt, altid skjønne og ædle, om end prægede af Sorgen.
&quot;Her hænger hans Billede! — De holder da af ham? De sørger ogsaa over ham? kun Den, der har holdt af ham, kan være mig Noget&quot;. Der var en Bestemthed i hendes Blik, jeg ikke kan beskrive; mon hun tænkte paa Moderen, o, hvor hun lignede hende i dette Øieblik.
Nu satte hun sig ned i den fremskudte Lænestol, og faldt ligesom sammen; Drengen trykkede sig op til hende, men hun skjænkede ham ingen Opmærksomhed.
&quot;Alt tegnede saa godt, vi vare saa lykkelige, og saa — var det ikke frygteligt? o, De maa tilstaae, det var frygteligt! — Og nu maa jeg leve for at faae Alt ordnet; jeg forstaaer mig ikke det Mindste derpaa, men hans Ære skal reddes. Siden ville vi tale derom, og De maa veilede mig; nu kan jeg ikke tænke, det løber rundt i mit Hoved. Kunde jeg blot græde, men ikke engang det! — vil De lukke Vinduerne op, jeg qvæles i denne Hede.&quot;
Professoren aabnede strax Vinduet, og hun syntes at komme lidt til sig selv, medens Sneen fygede ind i Stuen, hvor den strax smeltede og faldt ned som klare Vanddraaber. Ingeborg kom nu med en lille tyk, toaars Glut ved Haanden, der lige var vaagnet og saae sig nysgjerrigt omkring med et Par klare, forundrede Øine. Det var et yndigt, rødkindet Barn med dybe Smilehuller og smaa Perletænder; Haaret krusede sig i utallige nøddebrune Ringe om Panden og Nakken.
&quot;Fader&quot;, raabte hun, &quot;Fader&quot;, og saa løb hun Knud imøde og omfavnede jublende hans Knæ.
&quot;Det er ikke Fader!&quot; Broderen trak hende bort, næsten med Haardhed; &quot;Fader kommer aldrig mere&quot;, hviskede han derpaa, &quot;han blev kastet i Havet, jeg maatte ikke see det, men saae det dog!&quot; —
&quot;Nu skal De gaae til Ro, min kjære Søster&quot;, sagde Professoren hjerteligt, &quot;senere ville vi raadslaae og ordne; Æren fremfor Alt, siger ogsaa jeg. — Ingeborg og Ida, faa hende iseng.&quot;
Vi ledte hende ind i Soveværelset og klædte hende af; hun gjorde ingen Modstand, men hjalp heller ikke til. Vi badede hendes Pande og redte hendes skjønne, mørkebrune Haar, ak, hvor der allerede var mange Sølvtraade imellem det. Den lille Valdemar stod ganske stiv og stille og betragtede sin Moder ufravendt; han lod sig ikke formaae til at forlade hende og nyde Noget. Inde fra Dagligstuen hørte vi det lille Barns Pluddren og Latter, og Emmas jublende Glædesudbrud.
&quot;Vil De ikke see den Lille&quot;, spurgte nu Ingeborg.
&quot;Nei, De sørger jo for hende, ikke sandt? — nu vilde jeg gjerne være ene.&quot;
&quot;De maa endelig nyde lidt først, en Smule Viin og Vand idetmindste; — her er det. Saa, De ønsker ikke at have Børnene hos Dem?&quot;
&quot;Jeg bliver&quot;, Drengen saae forunderlig alvorlig og bestemt ud.
&quot;Lad ham faae sin Villie, han er saa rolig, ikke saa skrækkelig glad, som Rose. O, tal nu ikke mere; spørg ikke; lad her blive ganske stille; lad mig blive ene!&quot;
Vi klædte Valdemar af og lagde ham i Emmas Seng ved Moderens Side. Der laae han med sine mørke, aarvaagne Øine fæstede paa hende da vi forlode dem.
Lille Rose sad nok saa tryg og veltilmode paa Knuds Skjød og drak Mælk. Af og til vendte hun sig om og rakte ham med et lille determineret: &quot;Bise med&quot;, et Stykke dyppet Tvebak. Emma betragtede hende med beundrende Blikke; hun var reent ude af sig selv af Glæde.
&quot;Her har været tre Gange Bud efter Dem, Frøken Ida&quot;, sagde Professoren nu, &quot;hvor De seer angreben ud, stakkels Lille, og De skulde spille Rambus iaften! nei, De maa ikke!&quot;
Fru Karse var meget opbragt, at forsømme hende i den Grad, der var ingen Undskyldning.
&quot;En lønnet Person vilde aldrig have tilladt sig en saadan Opførsel! tusinde Gange hellere en Fremmed, som man har Ret over, end saadan en halv Slægtning, der vil være uafhængig. — Helene er rigtignok mit eget Barn, men jeg er ikke forpligtet til at taale Alt, blot for at befrie hende for en Gene. — Bliver det saadan ved, maa jeg gjøre en Forandring.&quot;
&quot;Fru Karse har gyldig Grund til at være vred; jeg beder Dem om Forladelse.&quot;
&quot;Naa, lad det saa ogsaa blive sidste Gang! — De faaer ingen Aftensmad; jeg lod det naturligviis bringe ud, da jeg var færdig. Her ere Kortene, vil De nu give, de ere blandede; men Deres Haand ryster jo, Ida, og De er ganske bleg. — Gud i himlen, De gaaer da ikke hen og bliver syg? det var det Værste, der kunde hænde mig!&quot;&lt;/poem&gt;

== Syvende Capitel. ==
&lt;poem&gt;Da jeg stod op næste Morgen, skinnede Februarsolen klar og straalende paa de hvide Træer og Marker. Nede fra Haven lød glade Børnestemmer; Emma og lille Rose løb omkap i den midterste Gang, som Havemanden netop havde skuffet. O, hvor Emma var omhyggelig og naragtig moderlig i sine Bevægelser; nu trak hun Tørklædet tættere om den Lille; nu reiste hun hende op og blæste paa den stødte Haand; nu holdt hun et belærende Foredrag. Valdemar stod lænet til Lysthuset, og afviste med uigennemtrængelig Tilbageholdenhed enhver Tilnærmelse; det sørgelig forstenede Udtryk laae endnu paa den stakkels lille Pande. Emma vinkede op til Rikke, og viste saa hen paa de smaa Fremmede; derpaa nikkede hun til mig, og trippede saa videre, lempende sine Skridt efter Roses.
Senere, da jeg kom ind i Dagligstuen, sad Cecilie i Professorens Lænestol og stirrede mørk og taareløs hen for sig.
&quot;Frøken Ida Steen&quot;, præsenterede Professoren; jeg troer han ønskede at vække hendes Erindring, men det lykkedes ikke. Hun saae ligegyldig paa mig, som om de mange nye Ansigter trættede hende. Et Øieblik efter kom de Smaa farende ind.
&quot;See, hvad vi fandt&quot;, raabte Emma, &quot;Blomster, rigtige Blomster! De stode under Sneen, Fader, det er virkelig sandt. Den stakkels fremmede Dame skal have dem.&quot;
Barnet kastede en heel Haandfuld Juleroser i Cecilies Skjød.
&quot;Tak, Tak&quot;, hun løftede dem iveiret med sine smalle, klare Fingre og saae paa dem, &quot;de vilde have været smukke til en Krands, men ikke engang det, ikke engang hans Grav har jeg beholdt! kast dem i Stranden, Barn, den gjemmer mit Alt!&quot;
&quot;Blot jeg kunde samle mig&quot;, vedblev hun, uden at ændse lille Rose, der stod tæt ved og saae op til hende med en underlig Blanding af Frygt og Kjærlighed, &quot;det er saa nødvendigt. — Vil De give Deres Søn denne Nøgle? han har lovet mig at eftersee Documenterne i Kassen med Jernbaandene. — Enhver Linie af min Ægtefælles Haand, enhver Ting, der har tilhørt ham, er mig saa hellig og tør kun berøres med Ærefrygt, men den vil han ogsaa vise, jeg haaber det. — De rede Penge kunne vist ikke strax betale Alt; der var nye Overeenskomster og nye Vexler, o jeg forstaaer det ikke; han var Alt for mig, jeg er som et Barrn. — Idag er det fjorten Dage siden, og jeg lever endnu og skal vedblive at leve saaledes, Gud veed hvor længe! Det er nødvendigt for hans Børns og hans Mindes Skyld!&quot; Hun sank atter hen i sin haabløse Ro; Hovedet var støttet paa Haanden; Blikket saae tomt ud i Luften.
Det var næsten uudholdeligt den Dag at høre paa Fru Karses smaa kjedsommelige Bemærkninger; jeg blev ganske underlig af det.
&quot;De læser uden Udtryk, Ida&quot;, sagde hun, &quot;og sidder, som lyttede De; man skulde troe Deres Sjæl var langt herfra. De maa virkelig samle Dem.&quot;
Hun havde Grund til Klage, jeg følte det og samlede mig saa godt jeg formaaede, men Tankerne vare dog hele Tiden hos Cecilie i Stuen ved Siden, eller i hendes Moders eensomme Huus.
&quot;Tante Marie er her&quot;, sagde Ingeborg, da jeg kom ind henad Eftermiddagen, &quot;Cecilie og hun ere nu ene. Tante fortalte saa meget om Oncle Valdemar; hun havde gjemt flere smukke Træk fra hans tidlige Ungdom i sit kjærlige Hjerte, og dem kommer hun nu frem med; det er et sandt Skatkammer, Tante Maries Hjerte! den lille Dreng har hun ogsaa vundet og beroliget. — Aa, Gud skee Lov, der kommer Harald! Du finder maaskee, det er urigtigt, at blive saa glad, men jeg tænker, han kan raade og trøste os Alle lidt, der er saadan en stille Kraft i ham, ikke sandt?&quot;
Hun havde Ret; det blotte Syn af hans rolige, forstandige, deeltagende Ansigt havde noget Velgjørende.
&quot;Lægekunsten er desværre afmægtig ligeoverfor en Sygdom, der sidder i Hjertet&quot;, svarede han paa vort Spørgsmaal til Cecilies Befindende, &quot;men for Barnet maa der gjøres Noget. — Maaskee var det bedst, dog nei, vi ville see Tiden an til imorgen. Han maa imidtertid strax iseng, have koldt Vand paa Hovedet og Suurdeig under Fødderne.&quot;
Cecilie lod os gjøre med ham, hvad vi vilde. &quot;Er han syg&quot;, spurgte hun dog, &quot;stakkels lille Valdemar, er han syg?&quot; og saa sank hun tilbage i sine Drømme. Af og til saae hun efter Tante Marie og sagde: &quot;De gaaer da ikke fra mig; jeg vilde saa gjerne høre noget Mere om ham.&quot; Og Valdemar vendte ogsaa sit lille feberhede Ansigt imod hende og bad: &quot;aa gaae ikke, jeg bliver bange, naar Du gaaer.&quot;
Candidaten sad i Faderens Værelse med den jernbeslagne Kasse foran sig, aldeles fordybet i Papirer.
&quot;Dette seer just ikke glædeligt ud&quot;, sagde han; &quot;jeg maa vist gjøre en Reise til England. — Gud hjælpe os, hvad skal det blive til!&quot;
Næste Morgen, ganske tidlig, kom Ingeborg reiseklædt ind til mig.
&quot;Jeg skal bringe vor Emma og den lille Rose bort herfra&quot;, sagde hun, &quot;til en Slægtning vi have i det sydlige Sjælland. Harald har forlangt det; stakkels lille Valdemar er farlig syg. Nu vilde jeg spørge Dig, min egen Ida, om Du kan, og om Du tør gaae i mit Sted idag? jeg kommer tilbage iaften.&quot;
Hun gav mig sine Nøgler og en heel Deel Forskrifter og Anviisninger. Jeg klædte mig hurtig paa, og gik saa ind til Fru Karse, der laae og smilede, nok saa fornøiet, efter en god Morgenluur.
&quot;De skylder mig en Fridag, Fru Karse tør jeg tage den idag? De maa endelig ikke sige nei, for Guds Skyld ikke.&quot;
Da jeg, med Nød og Neppe, havde erholdt Tilladelsen, skyndte jeg mig strax ind til Professorens. Hanne mødte mig i Gangen med Theemaskinen; jeg kom accurat tidsnok.
&quot;Godmorgen, Barn&quot;, sagde Professoren venligt, idet han traadte ind, &quot;ah, De bærer Dem ad med Theen, ganske som min Datter: først Laaget lidt for fuldt af Thee, saa ryste det Halve af, saa komme paa igjen, saa det dog bliver mere, end det, der først var for meget; ægte qvindelig Oeconomi. — Hvor veed De, at Knud netop spiser fem Stykker Smørrebrød?&quot;
&quot;Ingeborg har instrueret mig. Professoren skal kun have eet Stykke og en Tvebak.&quot;
Medens jeg smurte og satte tilrette, kom Candidaten ind.
&quot;De her!&quot; sagde han, og betragtede mig saa underligt; hvad var det dog for en trykkende Følelse af Forlegenhed, der pludselig kom over os Begge? hvor kunde den komme i dette alvorlige Øieblik?
Det varede ikke længe, før Tante Marie indfandt sig. Det var en sand Vederqvægelse at see den blide Fred i hendes milde Aasyn, den rolige Ligevægt i hendes Væsen. Hun stod Vorherre nærmere og saae Livet fra et høiere Standpunct, end vi Andre; derfor var hun saadan et trøstefuldt Menneske.
Jeg fortalte hende, at Ingeborg var reist med Børnene, og at den lille Drengs Tilstand havde forværret sig. &quot;O hvad skal det dog ende med!&quot;
&quot;Fred og Forsoning, med Guds Hjælp. De maa ikke saadan strax tabe Modet, lille Ida. Har De ikke før saa tidt ønsket at høre fra Deres Cousine og komme i Forhold til hende? og see, nu er hun her, og jeg tænker, De bliver selv Redskabet, der skal føre Moder og Datter sammen. Øieblikket er der ikke endnu, men det kommer nok. — Tør jeg gaae derind?&quot;
&quot;O ja, Cecilie har allerede to Gange spurgt om Dem.&quot;
Lidt efter kaldte Professoren paa mig fra hans Stue:
&quot;Min unge Dame&quot;, der var en Smule af det gamle Lune i hans Blik, &quot;tør De tage Dem paa at afskrive denne Side? det er Noget, der haster.&quot;
&quot;Jeg kan jo altid forsøge; Professoren bliver vel ikke vred, hvis —&quot;
&quot;Jo, min Sjæl, bliver jeg vred, hvis De ikke udfører det ordentligt!&quot;
Ingeborg havde efterhaanden gjort mig fortrolig med Faderens Skrift, og det faldt mig derfor ikke vanskeligt at tyde den; jeg havde formelig lært Bogstaverne som et nyt Alphabet.
&quot;Det er paa ingen Maade Skjønskrift&quot;, sagde han, da jeg rakte ham Bladet, &quot;men der er noget Utrætteligt og, om jeg saa maa sige, Samvittighedsfuldt ved denne Hand, jeg syntes om; ikke et Comma, ikke en Tøddel er glemt. Den gode Villie fornegter sig heller ikke her. — Jeg takker Dem, Barn!&quot;
O, hvor det var en underlig Dag! Cecilie sad taus og stille i Professorens Lænestol, der var flyttet hen til Vinduet, hvor den smukke Hyacinthrad stod i fuldt Flor. Døren til Sovekamret var aaben; Tante Marie havde Plads med sit Uldgarnsbroderi ved Valdemars lille Seng; hun spøgte kjærligt med ham og lod ham lege med de brogede Garnnøgler. Han saae ængstelig bleg ud, som han laae der med Iis paa Hovedet, men det sørgelige, uhyggelige Udtryk af Gru havde dog, Gud skee Lov, forladt det lille Ansigt.
&quot;Jeg feiler hele Tiden&quot;, sagde han, &quot;nu vugger jeg ganske sagte, men naar jeg drømmer, gaae Bølgerne saa høit, at jeg bliver bange. — Imorges, da jeg vaagnede, vilde jeg lægge mig paa Knæ og titte ud af Kahytsvinduet — der var saadan et lille Vindue lige over min Køie, som Vandet altid sqvulpede imod — men jeg kunde ikke reise mig, saa træt var jeg, og saa laae jeg lidt og saae mig om, og huskede det Hele, og længtes efter Dig. — Jeg holder ikke af Havet!&quot; der gik som en Gysen igjennem ham, og han lukkede sine Øine.
&quot;Du bliver jo&quot;, bad han derpaa, idet han tog Tante Maries Haand, &quot;ellers tør jeg ikke sove.&quot;
Senere kom Islænderen, følte paa Barnets Puls og talte venligt til ham.
&quot;Dig kan jeg godt lide&quot;, sagde Valdemar, &quot;jeg kan lide Eder Alle, ogsaa hende med det bedrøvede Ansigt, der kommer det Kolde paa mit Hoved og det Varme paa mine Fødder, og den gamle Mand, der gaaer ud og ind, kigger til mig og nikker; og ham, der ligner Fader —&quot; Barnet standsede pludselig, hans Tanke dvælede nu igjen ved Faderen og den skrækkelige, gaadefulde Død.
&quot;Er Valdemar meget syg?&quot; spurgte hans Moder.
&quot;Ja, Frue, han er meget syg.&quot;
&quot;Jeg er som en Steen&quot;, sagde hun, idet hun dog reiste sig og gik urolig op og ned, &quot;jeg føler ikke Noget for mit eget Barn. Der er ingen Kraft i min Sjæl til at lide mere, jeg er som sønderknuust, og ikke engang istand til at pleie ham, men maa overlade Andre denne hellige Ret. — Det er skrækkeligt!&quot;
Professoren talte kjærligt og trøstende til hende; o, hvor den ellers saa hidsige Mand var taalmodig, overbærende og beundringsværdig hensynsfuld i hele sin Adfærd. —
Medens jeg gik omkring i Spiiskammer og Køkken, veiede af og rørte sammen, fulgte Hannes Øie mig stadig med et saa nærgaaende Udtryk af Nysgjerrighed, at jeg formelig blev confus. &quot;Nei, Frøken, den Nøgle passer ikke der, det er denne. — Nei, Frøken, det Fad bruge vi ikke, men dette&quot;, saadan gik det ieetvæk.
Jeg husker endnu, at den første Ret var Bollemælk, og at den havde en lillebitte sveden Smag. Tante Marie spiste dog op; Professoren lagde derimod Skeen med sin comiske Grimace; men Candidaten forlangte to Portioner.
&quot;Veed De hvad jeg tænker&quot;, begyndte Cecilie senere, idet hun fæstede sine store, dybe Øine paa Professoren, &quot;maaskee er det stygt, men jeg kan ikke lade det være, at dersom De havde viist denne Godhed, De nu viser mig, itide mod Valdemar, saa kunde al Sorg og Elendighed være undgaaet.&quot;
&quot;Hvorledes, jeg forstaaer Dem ikke ganske.&quot;
&quot;Der var et Øieblik, før min Valdemars første Uheld, da De kunde have reddet ham; jeg veed det, han har sagt det.&quot;
&quot;Jeg troer det ikke, min kjære Svigerinde, jeg troer det virkelig ikke&quot;, hvor hans Stemme dog lød sagtmodig, &quot;i sin ungdommelige Tillidsfuldhed regnede Valdemar, at ethvert Foretagende, selv det forvovneste, maatte krones med Held. Jeg var ældre, besindigere, mere beregnende og byggede mindre paa Lykken. — Gud er mit Vidne, jeg handlede efter bedste Overbevisning! som Familiefader var Forsigtighed jo ogsaa min Pligt.&quot;
&quot;Han meente dog, — men Enhver har jo naturligviis Ret over Sit.&quot; Hun forlod Stuen.
&quot;Det er for galt&quot;, sagde Knud, idet han harmfuld sprang op, &quot;det gaaer over alle Grændser. Ikke et Ord om Alt, hvad Du har gjort, om de store Tab, Du har lidt, derimod Bebreidelser, Bebreidelser til Dig! — og naar man saa veed, hvorledes Historien hænger sammen, at Oncle vilde laane Pengene, blot for at holde Skinnet vedlige til Brylluppet var overstaaet og hendes Moder bunden til at hjælpe.&quot;
&quot;Tys, tys, Knud, lad de Døde hvile i Fred! han elskede hende dog af sit inderste Hjerte, det er jeg vis paa. Hun ahner naturligviis ikke Dette, hvem kan bebreide hende Noget. — Jeg forstaaer denne dybe Sorg, denne Gaaen op i een Tanke, og jeg bøier mig for den. Her i vor elendige Verden, hvor man møder Lunkenhed og Halvhed i næsten alle Forhold, maa en saa grændseløs Hengivenhed aftvinge Ærefrygt. — Gud trøste og reise den arme, nedbøiede Sjæl!&quot; Professoren gik hurtig ind paa sit Værelse; der var en fugtig Glands i hans Øie.
&quot;Det nytter ikke, hvad Fader siger&quot;, vedblev Candidaten, &quot;hun er for hensynsløs, altfor hensynsløs. For det syge Barn er hun ligegyldig, om sin søde lille Pige har hun ikke engang spurgt, og for al denne Opvartning og Opmærksomhed har hun ikke et anerkendende Ord!&quot;
&quot;Men, Knud, jeg kjender Dig jo slet ikke igjen&quot;, Tante Marie saae forundret paa ham, &quot;naar var Du saadan? Du er bestemt gnaven, fordi Emma, Kjæledæggen, er bleven forviist.&quot;
&quot;Tvertimod, Gud give alle Andre ogsaa vare borte! hvorfor skal Frøken Ida saadan udsætte sig? — De er nu ogsaa utilgivelig uforsigtig, Frøken! hvorfor bøier De Dem hele Tiden over Barnet, taler med ham og kysser ham; det er jo aldeles ikke nødvendigt.&quot;
&quot;Hun gjør, hvad hendes Hjerte indgiver hende, og det er ret. Vorherre skal nok bevare vor kjære lille Ida.&quot;
Kort efter denne Samtale gik jeg op til gamle Rikke, for at bade og forbinde Benet. Hun sad og græd over sit Strikketøi.
&quot;Aa, Herregud, Frøken, jeg takker Dem, men det skulde De ikke. Hvorfor vil De tænke paa mig, nu der ligger saa Meget paa Dem? — Er det værre med Barnet?&quot; Hun saae ganske angstfuld hen til mig.
&quot;Jeg frygter, det er værre.&quot;
&quot;Aa, Gud, det gjør mig saa ondt, som var det min Skyld. — Man kan være saa syndig, Frøken, sommetider! Da jeg saae ham i Haven, den lille Dreng — ja, De vilde nu aldrig have troet det om mig, eller noget Menneske — saa blev mit Hjerte ganske fuldt af Vrede, og jeg ønskede næsten Ondt over ham. Det kom saadan bag paa mig og var jo ikke meent; Vorherre hører jo ikke heller syndige Bønner, og nu har jeg bedt Godt over ham lige siden.&quot;
&quot;Han var allerede syg dengang. — Hvor kunde De, gode gamle Rikke, der er saa skikkelig, ønske noget Slemt over et lille Barn?&quot;
&quot;Hans Fader gjorde mig meget Ondt i sin Tid; ikke Villie, Frøken, men af Ubetænksomhed. Vorherre førte det dog til det Gode, det veed jeg nu, og har længe indseet, og saa var det saa syndigt, at jeg kunde føle Vrede mod det uskyldige Barn. Man kjender ikke sig selv; det er jo forskrækkeligt!&quot;
&quot;Hvad Ondt gjorde han Dem, Rikke?&quot;
&quot;Det er en heel Historie, Frøken. — Jeg tjente hos hans Moder, der var Enke og havde begge Sønnerne hos sig, den hun havde med første Mand, vor Professor, og saa den unge Hr. Valdemar, der næsten var Dreng dengang. Han var just ikke flittig, men altid mild og lystig; smukke Klæder holdt han af, og Penge kunde han bruge. Moderen foretrak ham og gjorde Alt, hvad han vilde; det nyttede slet ikke Broderen talte derimod. Han var nu et andet Menneske, passede sine sine Ting og læste til heelt ud paa Natten. Men saa kunde han jo ogsaa, imellemstunder, være lidt kort for Hovedet og but. — Jeg var proper og ferm, og, om jeg selv skal sige det, en rigtig pæn, stille Pige, og godt Tøi havde jeg fra inden af. Der var ikke et Menneske, som kunde sige mig Andet paa, end at jeg var lidt stolt og saae høit, og det var nu den rene Sandhed. Fader var Arbeidsmand, huggede Brænde og hjalp Folk med Flytning og hvad det skulde være; Moder gik ogsaa ud, naar det knude træffe; de havde det kun simpelt og smaat, naturligviis. Der var to Drenge; den ene kom i Lære hos Kobbersmedens paa Hjørnet, og voxede der op til en stor, rask Fyr; den anden skulde være Skomager; det var nu den Bedste, ret et godt lille Skind. — Da jeg var toogtyve Aar, saavel, blev jeg Kjæreste med en Uhrmagersvend, rigtig en kjøn, fiin En, næsten som en Herre, og dygtig i Professionen. Vi spadserede sammen hver Søndag, men hjem gik vi kun sjeldent, for jeg skammede mig over den lave Stue og over mine simple Forældre, og fandt, at det var ærgerligt for mig og satte mig ned, at de havde det saa fattigt. Ja, saa syndig kan man være, Frøken. — Naar vi mødte min ældste Broder, søgte vi ogsaa altid at komme hurtig fra ham; han mærkede det godt, og blev vred, og skosede mig saa, naturligviis, igjen ved Lejlighed. Hansen — saadan hed han — havde leiet en rigtig pæn Bolig til os i et nyt Huus, to Stuer og Kjøkken. Vi gik der en Søndag og besaae det og talte om, hvor Bohavet skulde staae; hver bragte jo Sit, og det var Glæde Altsammen. — Det er nu saa mange, mange Aar siden, og alligevel kan jeg knap komme over at fortælle, hvad der nu skeete! — Det var en Løverdageftermiddag, — om Søndagen skulde der lyses for os — jeg stod netop ved en oplukket Commodeskuffe og talte en Bunke Lagener og Haandklæder, jeg nyligt havde kjøbt, da Fruen kom ind, rød i Hovedet og aandeløs.
&quot;Rikke&quot;, sagde hun, og hendes Øie foer ned i Commoden og rundt om i Stuen, medens hun talte, &quot;hvor er Valdemars Sølvbæger? det blev jo poleret med alt det andet Sølvtøi forleden, men er nu borte&quot;
&quot;Hvor kan jeg vide det?&quot;
&quot;Uf hvem har Du kjøbt dette Linned?&quot; spurgte hun, istedetfor Svar, der laae en heel Anklage i Tonen.
&quot;Det kommer Ingen ved!&quot; — vilde hun beskylde mig? mig! det var umuligt!
&quot;Du har faaet det af den omreisende Jøde; Karlen har seet Dig handle med ham.&quot;
&quot;Det havde jeg vel Lov til! — vogt Deres Mund, Frue!&quot; hvor mit Blod kogte, jeg var reent rasende.
&quot;Jøden har igjen solgt Bægeret til en Guldsmed her i Byen&quot;, vedblev hun, Rikke, Rikke, hvem havde tænkt det om Dig, og jeg, som kunde have betroet Dig Alt. — Men det skal blive imellem os; for din lange Tjenestes Skyld vil jeg ikke jage Dig bort, naar Du blot tilstaaer.&quot;
&quot;Jage mig bort! det behøves ikke, Frue; gaa fra Døren, gaa afveien! ikke for Alverdens Guld blev jeg her et Minut længere!&quot; og jeg stormede nedad Trapperne, mit Sind var næsten til at slaae hende ihjel.
Del var som havde jeg mistet Sands og Samling; jeg foer afsted uden al Tanke; først henad Aften samlede jeg mig lidt, og gik saa ad Hjemmet til. Det fattige Huus blev dog nu min Tilflugt. Udenfor Døren mødte jeg Fruens Karl med en Trillebør.
&quot;Naa, nu har jeg bragt den fine Jomfru hendes Tøi; der var knap Plads til det i Stuen. Paa den Maade kan man jo nok faae gode Sager, naturligviis!&quot;.
Han loe fælt, idet han gik; det var en grov En, og han havde altid været mig paa Nakken, fordi jeg holdt mig bedre. Nei, det Ansigt Moder tog imod mig med, det glemmer jeg aldrig! Fader saae nu slet ikke op; Peters Øine vare ganske opsvulmede af Graad, Alle troede de mig skyldig. Det var til at miste Forstanden over! og der stod Tøiet, Commoden med halvudtrukne Skuffer og alle mine pæne Ting forpultrede og forkrammede.
&quot;Naa, Rikke gjør os Ære, det maa jeg sige!&quot; sagde Christen nu, idet han traadte ind med rynkede Bryn. Rygtet var allerede naaet til Kobbersmedens Værksted; saadan gaaer det i en lille By.
&quot;Og I troe det virkelig? I troe et eneste Ord af denne nederdrægtige Løgn.&quot;
&quot;Give Gud det var en Løgn, men det er nok ikke saa vel&quot;, hulkede Moder, &quot;Du har nu ogsaa baaret Dig saa grumme uforstandigt ad, Barn&quot;, vedblev hun, &quot;den gode Frue vilde jo have beholdt Dig, og saa var det Hele dysset ned.&quot;
&quot;Den gode Frue!&quot; — jeg ilede ud, smækkede Døren i efter mig, og kastede mig saa ned i et lille Brændeskuur bag Huset. Der blev jeg Natten over; de kaldle ad mig, bade og tiggede, men jeg vilde ikke komme ind.
Aa, det var en forfærdelig Nat! jeg knugede Hænderne sammen i Fortvivlelse; saadan at mistænkes af sine Egne, og han — hvad vilde han, der var saa ærekjær, sige? vidste han det allerede?
Heelt henad Morgenstunden faldt jeg først isøvn med mit stakkels værkende Hoved støttet til en Bunke Qvas. Da jeg vaagnede, stod Moder for mig; hvor hun dog saae forgrædt og jammerlig ud!
&quot;Kom nu, Rikke&quot;, sagde hun blidt, som man taler til et Barn eller en Syg, &quot;og faa en Taar Caffe. Det kan ikke gaae an, at Du ligger saadan; kom nu.&quot;
Der var Ingen i Stuen uden Moder og Peter; hvor han dog skulede sørgeligt for mig, den arme Dreng!
Moder glattede hans Haar, rettede lidt paa Halstørklædet og børstede hans Trøie; saa forstod jeg da, at han skulde i Kirke; Klokken ringede anden Gang.
Det varede to Timer, før han kom igjen, men hele mit forrige Liv var ikke halv saa langt, som den Tid. Endelig hørte vi ham skrabe Fødderne, saa tøvende og betænkeligt paa Maatten. Moder listede stille ud, og de hviskede og hviskede. Det betød, at der ikke var bleven lyst for os, jeg forstod det strax, og læste det siden i Drengens Øine, da han kom ind og saae saa bedrøvelig hen til mig. — Og Hansen kom ikke; han vilde ikke engang tale med mig, ikke spørge mig ud; han troede, uden videre, at jeg var en Tyv, og min egen Moder troede jeg var en Tyv. — Jeg tog mit Shawl over Hovedet og satte mig paa Hug i en Krog; naar de talte til mig eller rørte mig, sagde jeg blot: &quot;bliv fra mig&quot;, og saa gik de igjen.
&quot;Herre Jesus!&quot; sagde Moder, &quot;hvad skal det blive til?&quot;
Henad Eftermiddagen, da jeg var ganske ene i Stuen, reiste jeg mig op op smuttede ud af Huset. — Hvor det velsignede Solskin dog skar mig i Øinene, og hvor de glade Søndagsansigter skare mig i Hjertet. Jeg var vred paa alle Mennesker og paa Vorherre med; og saa foer jeg afsted — De kan vel nok tænke hvorhen? — nei, det kan De dog maaskee ikke, det var til Stranden! — o, Frøken, jeg havde ikke rigtig min Forstand. Men Vorherre slipper ikke en arm Synder i sin Elendighed, og jeg blev standset, kun tyve Skridt fra Vandet, af en stærk Haand.
&quot;Hvor vil Du hen, Rikke?&quot; det var Adjuncten, vor Professor. Han lod som Ingenting, dreiede mig blot om og gik saa tilbage. &quot;Hvad er det dog for en sørgelig Historie!&quot; sagde han; &quot;at Du er saa uskyldig som det Barn, der er født inat, tør jeg døe paa. Alt, hvad der kan gjøres, for at oplyse Tingen, vil jeg gjøre. Vi skulle nok faae fat i Jøden; maaskee har han ligefrem stjaalet Bægeret. Sandheden skal, med Guds Hjælp, komme frem. — Havde Du været mere fornuftig og mindre iilsindet, havde Skinnet ikke været i den Grad imod Dig; men hvem kan fortænke Dig i, at Du blev fortørnet og opbragt. — Hør nu, Rikke, til Efteraaret, vil Gud, reiser jeg til Kjøbenhavn, for at sætte Bo der; vil Du helst forlade dette Sted, kan Du tjene mig og min Kone. Ingen Tak! det er os, der maa være glade ved at faae En i Huset, der er saa grundskikkelig og paalidelig.&quot;
Hvor han sagde det varmt og med Eftertryk; jeg kom rigtig til at græde; det var som blev jeg Menneske igjen, nu Nogen troede paa mig. Han fulgte mig lige hjem og sagde til dem Alle, at jeg var uskyldig, og at Enhver, der havde mistroet mig, skulde bede Vorherre og mig om Tilgivelse. Moder troede det jo strax; og hun takkede ham de tusinde Gange og kyssede hans Haand, hvor haardt han vægrede sig; men de Andre rystede stiltiende paa Hovederne, og da han gik, sad jeg dog fremmed og miskjendt i mit eget Hjem. &quot;Jeg skal nok faae det klaret&quot;, havde han sagt, og af de Ord levede jeg tre Dage. — Saa, det var Torsdagmorgen, kom han igjen med Fruen; hun var bleg og alvorlig; det var ikke med sin gode Villie hun gik den Gang.
&quot;Rikke&quot;, sagde hun, &quot;jeg kommer for at gjøre Afbigt. — Jeg har gjort Dig Uret og er inderlig bedrøvet derover. Tro mig, jeg skal fortælle Alle og Enhver, at Du staaer ganske reen. — Du maa nu vende tilbage til mit Huus endnu idag.&quot;
&quot;Aldrig vil jeg vende tilbage, aldrig tilgive!&quot; mit Hjerte var som af Steen. &quot;Naa, hvorledes hang det saa sammen&quot;, spurgte jeg haardt.
&quot;Det er jo nok, naar jeg erklærer Dig fuldkommen uskyldig.&quot;
&quot;Paa ingen Maade! jeg har Ret til at høre Sandheden; jeg vil høre den.&quot; Fruen vilde nødig tale, jeg mærkede det godt, men saa var det mig netop en Glæde, at trænge ind; saadan var jeg i min Vrede.
&quot;Det var Valdemars eget Bæger&quot;, sagde hun endelig med et mørkt Blik, &quot;og han solgte det, Dagen før han reiste til Kjøbenhavn. Han havde faaet det i Faddergave, og havde altsaa Lov til at sælge det; Ulykken var kun, at han ikke talte derom.&quot;
&quot;Fruen vil faae Glæde af ham&quot;, sagde jeg blot, men det lød næsten som en Forbandelse. Moder tyssede paa mig, neiede og takkede, og saa gik de. Adjuncten vendte dog om og sagde: &quot;Det bliver ved vor Aftale, Rikke.&quot; Jeg nikkede samtykkende, men der var to Maaneder til, og det var en drøi Tid.
Saa sad jeg da stille der i den lillebitte Stue og nærede de onde, bittre Tanker. Moder talte forsonende Ord paa sin eenfoldige Viis; hun græd over mig og bad for mig, men det hjalp ikke en Smule. Altid gjentog jeg, at Ingen i hele den vide Verden var bleven krænket og forurettet som jeg. Hansen kom slet ikke; engang havde vi nær mødt hinanden, men, da han blev mig vaer, trak han Hatten ned over Øinene og luskede om et Hjørne. Siden hørte jeg, at Moder havde været hos ham og fortalt om min Uskyldighed og hvor sorgfuld jeg var, men han havde svaret, at det var meget godt Altsammen; han troede mig heller ikke istand til at gjøre saadan Noget, men nu havde jeg dog engang været i Folkemunde, og saa kunde ingen pæn Mand ønske mig til Kone. — Aa, hvor han var en feig og daarlig En, saadan at slippe en stakkels Pige i uforskyldt Nød. Siden blev han gift med en Jomfrue, og var ond imod hende, og de bleve tilsidst skilte. Vorherre gjorde det bedre for mig, men det forstod jeg nu ikke dengang. — Saa kom jeg endelig fra Byen og til Professorens; netop her, til dette gode gamle Huus, og det var jo altid en Lettelse at komme et nyt Sted og faae Noget at tage vare. Den unge Frue var deilig, næsten som vor Frøken, og ligesaa blid og god i Omgang. Professoren sagde, at hun kunde betroe mig Alt, og saa vistes der mig jo stor Tillid. Men det hjalp ikke, der var en Orm i mit Hjerte, der nagede og gnavede Nat og Dag. Vrede, hevngjerrige Tanker fyldte mit Sind; hvorfor, hvorfor skulde jeg, der var uskyldig, lide Dette? en retfærdig Gud kunde ikke have tilladt, at hele min Fremtid blev forspildt. — O, hvor Livet er en skrækkelig Byrde, Frøken, naar man tvivler paa Vorherre og hader hans Mennesker. — Engang imellem søgte Fruen at tale mig tilrette, men, da det ikke nyttede, holdt hun op og lod mig passe mig selv; dog det kunde hendes Søster, Frøken Marie, nu ikke. Hvergang hun kom, nikkede hun saa mildt til mig og sagde et Par venlige Ord. Een Aften gik hun op paa mit Kammer; jeg husker det, som var det i denne Stund.
&quot;Jeg vilde saa gjerne bringe Dig nogen Trøst, Rikke&quot;, sagde hun, &quot;naar jeg blot kunde.&quot; Og saa satte hun sig der paa Stolen, hvor De nu sidder, Frøken. Jeg kom igjen frem med mit sørgelige: &quot;Hvorfor&quot;, det skulde hun nok lade være at svare paa, tænkte jeg. Hun havde heller ikke sine Ord paa rede Haand, men sad ganske stille med saadan underlig klare Øine, og saa sagde hun endelig, at var jeg end uskyldig heri, saa var jeg dog en stor Synder for Gud; det skulde jeg indsee og angre, saa vilde jeg først faae Fred.
&quot;Tænk over dit Liv&quot;, sagde hun, &quot;anklag Dig selv en eneste Gang, som Du ellers altid anklager Andre; naar vi blot huske, hvor haardt vi selv trænge til Barmhjertighed, ville vi nok lære at tilgive.&quot;
I første Øieblik var det mig nu som bare taabelig Snak; og det skulde være Trøst! endogsaa den gode Samvittighed vilde hun tage fra mig. Men da Natten faldt paa, kunde jeg alligevel ingen Fred faae for hendes Ord, og en Stemme indeni mig sagde: hvorfor, hvorfor? for dit haarde, hovmodige Sind; Du skammede Dig over dine Forældre i deres uforskyldte Fattigdom og simple Skikkelighed, derfor faldt Skammen paa Dig selv; Du blev straffet i din egen Synd.
Den Nat sov jeg ikke, men kæmpede mod Vorherre; det Lys, han begyndte at tænde hos mig, vilde jeg slukke, men kunde ikke; Gud være evig Lov og Tak, han vandt. — Og see, Frøken, da jeg først havde givet tabt, og paa mine Knæ skriftet: &quot;jeg har fortjent Dette og Mere af Dig, Du retfærdige Gud&quot;, saa var jeg som løst og befriet; det Haarde, Onde og Bittre smeltede bort af sig selv, og da Frøken Marie kom igjen, havde hun Fornøielse af mig. Hun er nu som en Guds Engel her paa Jorden.
Aaret efter besøgte jeg mine Forældre, og bragte dem Lidt med, Et og Andet; det havde jeg nu aldrig før Raad til og Moder var saa glad ved mig, at det var forskrækkeligt. Naboerne og Broder Christen sagde rigtignok, at nu var Rikke bleven hellig, og saa loe de, men det kunde jo være mig det Samme. — Hansen saae jeg ikke, men hørte, alt iblandt, om den Kiv og Trætte, der var mellem ham og Konen, og jeg forstod, hvor underligt Vorherre havde ført mig til mit Bedste. — — Og nu, efter Dette, Frøken, hvor kunde jeg saa nære Vrede mod Drengen?&quot;
&quot;Det gjorde De ikke heller, Rikke, det var kun en flygtig Tanke.&quot;
&quot;Ja, Gud skee Tak, Andet var det jo ikke, men den forskrækkede mig dog ved sin Syndighed. — Nu takker jeg Dem de tusinde Gange, at De saadan har hjulpet mig. Bindet sidder saa deiligt, accurat som det skal, fast, uden at stramme. — Aa, maatte jeg dog faae min Helsen, inden vor Frøken reiser! Det er saa tungt at være til Byrde!&quot;
Hun saae saa vist paa mig, baade undskyldende og bedende; jeg blev ganske underlig tilmode.
&quot;Naar man er saa afholdt, som De er, kan man aldrig være til Byrde — Godnat, Rikke, og Tak for Deres Historie!&quot;
Nede paa Trappen mødte jeg Candidaten.
&quot;Saa, det har De ogsaa gjort&quot;, sagde han varmt; derpaa tilføiede han i en hastig Tone; &quot;finder De ikke, at der hviler for Meget paa min Søsters Skuldre? har det ikke været en streng Dag for Dem?&quot;
&quot;Aa nei&quot;, svarede jeg, og smuttede saa hurtig ind. Var Spørgsmaalet ikke kommet saadan bag paa mig, eller var det udgaaet fra hans Fader, havde jeg naturligviis svaret, som jeg meente. aldeles ikke, tvertimod.
Da Tante Marie gik om Aftenen, spurgte hun i en spøgefuld Tone: &quot;Naa, hvad Characteer faaer den lille gode Villie saa for sin Opførsel?&quot;
''»Præ ceteris«'', raabte Candidaten, men Professoren brummede: &quot;Vist ikke nei, lad os holde os til Sandheden og vort Modersmaal. — Hun faaer, lad mig see: ei ubekvem&quot;.&lt;/poem&gt;

== Ottende Capitel. ==
&lt;poem&gt;Tidlig, næste Morgen, stod Ingeborg i Havelaagen og saae henad Veien; jeg skyndte mig ud til til hende.
&quot;Hvorledes gik Natten?&quot;
&quot;Ikke godt! — jeg staaer her og seer efter Harald. Gid han dog snart vilde komme; jeg er saa bange for den lille Dreng. — Aa, hvor det er en sød, taalmodig lille En. Inat kunde han ingen Ro faae, saa tog Knud ham op og bar ham paa sine Arme flere Timer, og vi sang og vissede for ham; han var saa kjærlig og taknemmelig, den lille Stakkel. Tilsidst gik Knud hen til Vinduet med ham og viste ham Himlen, der var bedækket med blinkende Stjerner; o, Du skulde have seet, hvor glad han blev! først stirrede han ganske stille derop, ligesom overvældet; saa rakte han Armene ud mod al denne vidunderlige Deilighed, og Blikket blev lyksaligt og forklaret. — Blot vi beholde ham, Ida, blot Vorherre ikke fører ham op til de lyse Stjerner. — Kom med ind, og see ham&quot;.
Valdemar laae ganske stille og bleg i Sengen; der var denne rørende Høihed i hans Udtryk, hvormed Sygdom undertiden stempler Børn. Han saae venlig gjenkjendende paa mig, derpaa hviskede han sagte:
&quot;Vil Du flytte mig lidt, saa jeg kan see Moder. — Kommer den Anden ikke snart?&quot; Det var Tante Marie han meente.
&quot;Strax, vi vente hende hvert Øieblik. — Vil Du Noget?&quot;
&quot;Kys mig! — saae Du ogsaa Stjernerne?&quot;
&quot;Hvad siger han&quot;, spurgte nu Cecilie i en hastig, heftig Tone, &quot;lad mig sidde der. — Hvad siger Du, min lille Dreng?&quot;
O, hvor hun var urolig og kæmpede, for at samle og fatte sig, men det vilde ikke lykkes; saa gik hun da om, som en stakkels fredløs Aand.
Hvis Gud kaldte hendes Barn, hvad skulde det saa blive til? vilde hun beholde sin Forstand? jeg tænkte paa Tante Bertha; mon hun kom, naar man bad hende derom? Dog Cecilie skyede jo Moderen, og jeg havde vist heller ikke Mod til at tale hendes Sag; — eller skulde jeg vove det? — under disse Forhold var det maaskee Pligt.
&quot;Barn&quot;, Professoren havde, efter Sædvane, læst mine Tanker, &quot;der ere Øieblikke i Livet, som aldrig vende tilbage, som man maa gribe i Flugten. Betænk Dem ikke; her gjælder det at handle. — Dog hør Et: hun tør ikke komme her, uden hun vil kaste Tilgivelsens Kaabe over Alt, og holde hans Navn i Ære&quot;.
Jeg tog strax Tøi paa og ilede ad Byen til; mit Hjerte var vel fuldt af Betænkelighed og Frygt, men jeg trøstede mig med Tante Maries Ord: &quot;De skal maaskee være Vorherres Redskab til at føre dem sammen&quot;. Var jeg Guds Redskab, havde det jo ingen Nød; han vilde nok forstaae at bruge mig.
Saa ringede jeg da trøstig paa den store Port, og den sank i med sit kjendte, dæmpede Drøn, og den gamle Portnerkone stak Hovedet frem med den grønne Øienskjærm og stirrede efter mig, som hun pleiede. De brede, høie Gangvinduer vare ganske tilfrosne; der var isnende koldt i den øde Selskabssal. Tante og Cousine Vinkel sadde i Spisestuen ved Frokostbordet. Der var smukt Dækketøi, Porcelain og Sølvtøi, men ingen Appetit, ingen glad Stemning. O, hvor de To fyldte lidt ved det runde Bord!
Tante blegnede, da hun saae mig, og kæmpede haardt, for at vedligeholde sin ydre Fatning. Frøken Vinkel satte sig paa Post mod enhver menneskelig Svaghed.
&quot;Tør jeg tale ene med Tante?&quot;
Først hævede Tante Bertha Hovedet og saae paa Cousine Vinkel, men da denne ikke gjorde nogetsomhelst Tegn til at reise sig, stod hun selv op og gik ind i Dagligstuen.
&quot;Hvad vil Du, Ida?&quot;
Jeg fortalte om Svigersønnens Død og Datterens Fortvivlelse; Tante hørte ganske bleg, stiv og stille paa mig, men da jeg kom til den lille Drengs Sygdom, zittrede hendes Mund, og hun havde ondt ved at holde Taarerne tilbage. Hun havde selv mistet en lille Søn, sit første Barn.
&quot;Har Cecilie&quot;, hvor der var en Klang af Smerte i hendes Stemme &quot;sendt Dig til mig? hvorfor kom hun ikke selv? hvor er hun?&quot;
&quot;Hun veed ikke jeg gik; hun er hos sin Mands Broder&quot;.
&quot;Ah, saa Du handler paa egen Haand!&quot; det var den tilsidesatte, forurettede Moder, der reiste sig i sin fulde Høide; &quot;hvorfor blander Du Dig i hendes Sager, Ida, imod hendes Villie? — jeg ønsker imidlertid ikke, at hun skal leve af Andres Naade; siig til den Familie, hun er hos, at jeg er villig til at erstatte enhver Udgift, hun forvolder dem&quot;.
&quot;O, Tante, Du kjender dem ikke!&quot; og jeg skildrede med en Varme og et Mod, der forbausede mig selv, Alt hvad Professoren havde gjort, baade før og nu, og Maaden hvorpaa han havde gjort det. Tilsidst nævnede jeg den Betingelse, han havde stillet for hendes Komme.
&quot;Det er nok, Ida det er nok&quot;, hun vinkede utaalmodigt med Haanden, men spurgte dog selv lidt efter:
&quot;Du troer virkelig, at det er farligt med Barnet?&quot;
&quot;Det er farligt; o, Tante, vil Du ikke see ham!&quot;
&quot;Jeg veed det endnu ikke. — Gaa, Ida, jeg trænger til at være ene.&quot;
&quot;Farvel, Tante Bertha, her lægger jeg Adressen paa vor Bolig. — Med Guds Naades Hjælp kommer Du!&quot;
&quot;Tante vil være uforstyrret&quot;, sagde jeg til Cousine Vinkel, der gjennemborede mig med sit halv opbragte, halv ringeagtende Blik, idet jeg gik gjennem Stuen. Tjeneren stod ængstelig lyttende i Entreen; jeg tilhviskede ham et Par forklarende Ord, og forlod saa skyndsomt Huset.
&quot;Men, Ida, dog! Du seer mig jo ikke!&quot; det var Edvard, der standsede mig paa Kongens Nytorv og tog min Arm.
&quot;Hvad har Du dog for et Hastværk, lille Søster! — det var rart jeg mødte Dig, thi til os kommer Du nok ikke, og jeg har noget Godt at fortælle: det Herredsfoged-Embede, jeg søgte i Jylland har jeg faaet. Vi ere i den syvende Himmel, kan Du nok tænke. Helene bryder sig ikke en Smule om Kjøbenhavn; hun mener, som jeg, at man der paa Østkysten, i den deilige Egn, kan have det paradisisk. — Du følger os naturligviis; har der været Noget imellem os, ville vi slaae en tyk, tyk streg over det og begynde forfra; det ville vi, ikke sandt? — men Du hører mig jo neppe, Ida!&quot;
Jeg fortalte ham om Cecilie og al den Sorg og Jammer hjemme.
&quot;Herregud, det er jo forfærdeligt, arme Kone!&quot; han sagde dette med hjertelig Deeltagelse, men vendte dog snart tilbage til sine egne Tanker og de lyse Fremtidsudsigter.
&quot;Farvel, Ida, og Gud være med Dig, min kjære Pige; hvor Du dog er bevæget og rystet. — See snart til os, og fortæl Udfaldet&quot;.
Cecilie var alene i Stuen, da jeg kom ind.
&quot;Hvorledes er det med Valdemar&quot;, spurgte jeg.
Hun hævede Hovedet og saae underlig koldt paa mig; hvad vedkommer mit Barn Dig, sagde Blikket. &quot;Værre&quot;, lød det afvisende Svar.
Hendes Uvenlighed skar mig i Hjertet; jeg var saa opfyldt af hende og hendes Sorg, og saa at blive saaledes tilbagestødt.
&quot;O, Barn&quot;, hvilede Professoren, der nu var kommen ind, og strax forstod at tyde min nedslagne Mine, &quot;hun kiender Dem jo ikke, og har ingen Ahnelse om, hvad De har gjort&quot;.
Tante Marie laae paa Knæ inde i Soveværelset ved den lille hvide Seng; hun hviskede sagte til Barnet, der legede med en bleg Maanedsrose, hun havde bragt ham.
&quot;Og Du siger&quot;, spurgte Valdemar, &quot;at han holder saa meget af de smaa Børn; er Du vis paa, at han ogsaa holder af mig?&quot;
&quot;O, ja! han elsker den lille taalmodige Dreng langt, langt høiere, end Moder, eller nogen af os Andre er istand til at elske&quot;.
Hvor han indsugede hendes Ord, hvor han troede paa dem, det lille velsignede Barn!
I min Fraværelse havde Ingeborg været inde hos Fru Karse og stillet hende nogenlunde tilfreds. Da jeg kom, læste hun ivrigt i en gammel Doctorbog og tykkede samtidig tør Kampher.
&quot;Skyl Deres Mund med Æddike, Ida, og dyp Hænderne i Eau de Cologne, før De kommer hen til mig. — Gud give, vi vare vel ude af dette Hospital! jeg har da sagt op. — Vil De nu slaae de inderste hvide Gardiner ned — Solen blænder mine Øine — og trække lidt i Gyngeskamlen, og tjen mig saa i ikke at see saa urolig ud; jeg er selv urolig, og trænger til at have rolige Mennesker om mig&quot;.
Denne sidste Befaling var det mig dog umuligt at adlyde; jeg sad som i Feber, mit Blik var hele Tiden fæstet paa Veien.
Endelig, henad Eftermiddagen, holdt en Droschke lidt fra Huset, og Tante Bertha steg ud. Hun saae sig tøvende om, uvis og raadvild; derpaa vinkede hun pludselig ad Pigen, der stod i Porten.
Hannes Beretning lod til at være alt andet end beroligende, thi Tante nærmede sig Huset med ængstelig Hast. Hun bar en Pakke Legetøi i de skjælvende Hænder; et lille Hestehoved stak frem og Spidsen af en Trompet. O, vilde han nogensinde glæde sig derover?
Ved Døren standsede hun igjen, og Kjærlighed og Medlidenhed kæmpede den sidste Kamp med Stolthed og krænket Værdighed. Jeg ilede ud, men Tante Marie var der allerede.
&quot;Gud skee Lov, De kom&quot;, sagde hun blot, og førte hende saa ind, uden al Ophævelse.
Valdemar laae med lukkede Øine og halvsov. Tante Bertha standsede et Øieblik paa Dørtrinet og saae paa ham; derpaa nærmede hun sig, Skridt for Skridt, og bøiede sig saa endelig over Sengen.
&quot;Hvem er Du?&quot; Valdemar slog Øiet op og saae forskrækket paa hende, &quot;hun gjør mig bange!&quot; han rakte Armene efter Tante Marie.
&quot;Hende skal Du netop holde af, Barn, for hun holder saa inderlig af Dig. Det er din gode Bedstemoder&quot;.
&quot;Han har aldrig hørt mig nævne&quot;, — hvor hendes Tone var bitter og sorgfuld — &quot;Ingen har talt til ham om hans Bedstemoder&quot;.
&quot;Min Bøn ender jo netop med Dig&quot;, indvendte Barnet med sin lille svage Stemme, &quot;Gud bevare Bedstemoder og Danmark, saadan lærte Moder mig det. — Saa, Du er virkelig Bedstemoder! og Moder har været din Lille, som jeg er hendes. — O, hvorfor græder Du saadan?&quot;
&quot;Saa Du har bedt for Bedstemoder! — havde jeg blot vidst det, jeg stakkels eensomme gamle Kone. — Nu vil jeg ikke græde længere; see her en lille Hest, skal Du op og ride paa den&quot;, o, hvor Taarerne løb, skjøndt hun hele Tiden søgte at standse dem, &quot;og her denne Tromme og en Patrontaske og en Trompet&quot;.
Cecilie havde reist sig fra Lænestolen, da hun hørte Moderen tale; hun stod nu og stirrede paa hende med hele sin Sjæl i Blikket.
&quot;Moder&quot;, udbrød hun pludselig, og der var den gamle bløde Klang i Stemmen, &quot;saa Du vilde komme til mig! det havde jeg ikke fortjent. — O, Moder, Moder!&quot; —
Professoren lukkede hurtig Døren. &quot;Her have vi Intet at gjøre&quot;, sagde han. Det varede dog ikke længe, før der blev lukket op; Valdemar vilde see Tante Marie.
Cecilie sad nu ved hans Seng og støttede ham med sin Arm; hun saae bleg og forgrædt ud, men Udtrykket var sjælfuldt og skjønt. Tante Bertha holdt Datterens ene Haand saa fastknuget mellem begge sine Hænder, som vilde hun sige: hvor var det muligt, at vi nogensinde kunde slippe hinanden.
&quot;Min lille Dreng kalder paa Dem&quot;, Cecilie saae taknemmelig hen til Tante Marie, derpaa gav hun Professoren det samme Blik, og brast saa i Graad.
&quot;Alle have de været saa gode imod mig! og nu har Vorherre ogsaa givet mig Taarer. — O, maatte Valdemar leve, for Moders Skyld. — Du skal blive Bedstemoders Trøst og Støtte&quot; — det lille blege Barn, kunde han nogensinde blive Støtte for Andre — &quot;Du skal elske og ære hende alle dine Dage og gjøre hende Glæde&quot;; — hun standsede og saae sig forskrækket om; &quot;men hvor er Rose?&quot;
Da Ingeborg havde beroliget hende med Hensyn til den Lille, vendte hun sig igjen til Moderen.
&quot;Jeg har en lille Pige til Dig, Moder, en deilig lille Pige. Hun er saa lys og glad, og Alt, hvad hun faaer, vil hun dele, og Armene rækker hun mod alle Mennesker. Det er Faderen opad Dage. — Her ville de Alle holde af hende, for hans Skyld; de have jo været saa gode mod mig, alene for hans Skyld!&quot;
&quot;Men, Barn, Du taler jo, som skulde Du forlade os&quot;.
&quot;Gjør jeg&quot;, hun smilede underlig veemodigt, &quot;Du maa bære over med mig, Moder. — Nu sover Valdemar igjen; — o, hvor han aander svagt, og hvor de smaa Kinder ere indfaldne. Og det er min brune, rødmossede Dreng, der boltrede sig saa muntert paa Græsplainen udenfor vort Huus sidste Sommer. Saadan en svag lille Haand, saadan et træt, mat lille Hoved!&quot;
&quot;Godaften!&quot; — det var Islænderen, der traadte ind. Ingeborgs Blik hilste ham kjærligt; det udtrykte saa klart: &quot;naar Du er her, har det ingen Nød&quot;.
&quot;Naa, hvorledes gaaer det? bedre vil jeg haabe&quot;. Han tog det spinkle Haandled ganske vaersomt og kjærtegnende mellem sine kraftige Fingre, medens hans sikkre, baade opmuntrende og iagttagende Blik hvilede paa Barnet.
Jeg klyngede mig i min Sindsbevægelse til Tante Marie, der stod saa stille, hengiven og dog forhaabningsfuld. Professoren kunde neppe holde sig rolig; Candidaten saae meget bedrøvet ud; Tante Bertha var liigbleg. Alle stirrede vi paa det betænksomme Ansigt, der var bøiet over Barnet; kun Cecilie saae uafbrudt paa sin lille Dreng.
&quot;Huden er fugtig og Pulsen roligere ; jeg troer ingen Fare der er mere&quot;. Han betænkte sig et Øieblik, og sagde derpaa, i en tillidsfuld Tone. &quot;med Guds Hjælp, er der ingen Fare mere!&quot;
Vi løb Alle hen til den forbausede Islænder, trykkede hans Hænder og takkede ham.
&quot;Du har fortjent Ingeborg, ja, min Sjæl, har Du saa. — Bestem Dagen til Brylluppet!&quot;
Da den første Glæde havde sat sig, skyndte jeg mig op til Rikke.
&quot;Han kommer sig! den lille Dreng kommer sig!&quot;
&quot;Saa være Gud da evig Lov og Tak! — jeg har havt som en Steen for mit Bryst af bare Skræk, men den rullede væk, lige da jeg saae Deres glade Ansigt i Døren, Frøken. — Og saadan De altid tænker paa mig gamle Stakkel! — Herregud, ja, den ene Steen ruller væk efter den anden&quot;.
Hun saae igjen saa underligt paa mig; jeg blev ganske forvirret.
Hvor Fru karses Chocoladethee smagte den Aften — jeg havde næsten Intet nydt i de sidste tre Dage — og hvor Rambusspillet gik ypperligt. Af og til hørte jeg et uharmonisk, hvinende Trompetstød inde hos vore Naboer, eller en munter Hvirvel paa den lille Tromme, det var vist Candidaten, der slog den for Valdemar.
Seent om Aftenen bankede det paa min Dør. O, der var dog ikke skeet noget Slemt? — jeg lukkede forskrækket op.
&quot;Det er mig!&quot; Cecilie stod i Døren, meget bleg, men med sit gamle klare, straalende Blik.
&quot;Jeg hører&quot;, sagde hun, &quot;at Du er Ida, vor lille Ida! og jeg har seet Dig i alle disse Dage, og ikke kjendt Dig. Du er gaaet ud og ind, og jeg skal have hørt dit Navn. Jeg husker det ikke, min Sjæl var som omtaaget, det var en frygtelig Drømmetilstand. — Sæt Dig her hos mig, og lad mig see, om jeg kan finde barnet igjen. — O, ja, der er det jo! ganske det søde lille Ansigt fra før, det veemodige Træk om Munden, og de gode, kærlige blaae Øine; lad mig kysse dem. Gud velsigne Dig, Du lille trofaste Sjæl. — Jeg har tidt tænkt paa Dig og bebreidet mig, at jeg ikke tog mig mere af det forældreløse Barn, der gik saa ene og stille om. — Lad mig rigtig tale med Dig, Ida, det er saadan en Lise. Moder er saa kjærlig, saa velsignet, men hun nævner ikke Valdemars Navn; dette dyrebare Navn staaer som en Skillevæg imellem os, og jeg trænger dog saadan til at tale om ham. — Du kan ikke tænke Dig, hvor god han var, altid overbærende og kjærlig, hvor haardt jeg end prøvede hans Taalmodighed ved min Sorg og Uro. Mange, mange Gange traf han mig i Taarer, men han blev aldrig vred, som Mænd ellers pleie; han trøstede mig og vilde gjerne spøge Alt bort. Dog, det kom bestandig igjen; om Natten laae jeg vaagen og tænkte paa Moder; o, jeg kunde være saa angst for at hun skulde blive syg, maaskee døe. Og da Børnene kom, blev det værre, istedetfor bedre; naar jeg følte deres smaa Arme om min Hals, maatte jeg altid tænke paa, hvor haardt jeg havde bedrøvet min Moder. Ikke, at jeg angrede, hvad jeg havde gjort, men Maaden, hvorpaa jeg havde gjort det. Dersom jeg dengang havde været blid og ydmyg, havde hun maaskee givet efter; Kløften var ialfald bleven mindre. — O, hvor jeg tæredes hen af Længsel, Hjemvee og Anger! jeg bar det vel hos mig selv, men Valdemar mærkede det dog godt og stræbte dobbelt for min Skyld, og Alt føiede sig efterhaanden for os, og jeg levede op igjen i Haabet og gode Forsætter. Det var en deilig Sommer, denne sidste, og saa — Du skal ikke blive bange, Ida, Taarerne gjøre mig ingen Skade nu, jeg er som løst, siden denne frygtelige Nødvendighed af at leve ikke paahviler mig mere. Moder har taget Alt i sin Haand; min Mands Brodersøn vil ordne det; Enhver skal faae Sit; Ingen skal kunne bebreide Valdemar Noget Naar Vorherre vil befrie mig, og jeg troer han gjør, det, o, Ida, Du maa ikke ønske mig Livet, saa har Moder Børnene, og de have hende og Dig og alle de trofaste, kjærlige Mennesker. — Og Du vil engang imellem tale til dem om deres Fader, lære dem at elske ham og bevare Mindet om ham, vil Du ikke?&quot;
&quot;Det skal Du selv gjøre, Cecilie, Ingen kan gjøre det som Du. — Tør jeg tale oprigtigt? Du er i stor Gjæld til din Moder for alle de tunge Taarer hun har fældet i disse lange, lange Aar. Vil Du ikke afbetale denne Gjæld? o, prøv derpaa; bed Vorherre om Kraft dertil. — Hun er saa gammel, dine Børn ere saa smaa; Ingen af dem kan undvære Dig!&quot;
&quot;Du mener det godt, Ida, men Du forstaaer mig ikke; Godnat!&quot;
Hun kyssede mig paa Panden, og gik saa med en ubestemt, tvivlraadig Mine.&lt;/poem&gt;

== Niende Capitel. ==
&lt;poem&gt;Et Par Dage efter blev lille Valdemar flyttet hjem til sin Bedstemoder. Harald pakkede ham selv ind i sin egen store Peltsværkskappe. Hvor jeg seer det lille blege Ansigt tydeligt for mig, der tittede saa fornøiet frem af det mørke Bjørneskind. Vi kyssede ham Alle, og fulgte saa i Procession efter Knud, der bar ham ud til Vognen. Tjeneren havde Glædestaarer i Øiet, da han slog Trinet ned; oppe i det aabne Qvistvindue stod Rikke med foldede Hænder og bad Godt for Barnet.
Islænderen kjørte med; han vilde ikke forlade sin lille Patient, før han saae ham velbeholden i en varm Seng. Hvor Valdemar laae bekvemt og godt i hans stærke Arm med Hovedet støttet til hans brede Bryst.
Idet Cecilie gik, tog hun Professorens Haand og førte den, før han kunde forhindre det, til sine Læber.
&quot;O, hvor De har været god imod os; jeg har ingen Ord til at takke.&quot;
Der fulgte en underlig Tomhed paa deres Afreise, men, da lille Emma først var vendt hjem og hoppede omkring i Huset og Haven, kom Alt snart i de vante Folder. Professoren sad igjen i sin Lænestol og smaabrummede — det var en sand Fornøielse at høre det kjære gamle Gnaveri, der reent var forstummet i Sorgens Tid — Ingeborg spillede og sang i Tusmørket, læste med den Lille, skrev af for Faderen og passede Huset. Der var saadan en stille Glands i hendes Øie; Pligterne blev kjærere og kjærere, jo mere Tiden til Afreisen nærmede sig. Candidaten saae man ikke meget til; naar han kom fra Skolen, nød han skyndsomt sit Maaltid, og lukkede sig saa inde med den vigtige Kasse. En af Dagene skulde han reise til England, hvornaar kunde han endnu ikke afgjøre.
Harald havde forbudt os at besøge Cecilie; hun var meget angreben og maatte have Ro i den første Tid, sagde han. Endelig, en Solskinsdag i Marts, fik jeg Lov til at gaae derhen.
&lt;/poem&gt;Den store Port til Tante Berthas store Huus sank i paa sin gamle Viis. Lige foran Trappen stode tre kæmpemæssige, jernbeslagne Kufferter mærkede med uhyre Fracturbogstaver: M.V. c:&lt;ref&gt;I den trykte tekst er c'et vendt om, det er en gammel forkortelse for i.e. = &quot;id est&quot;, der betyder &quot;det er&quot;&lt;/ref&gt; Magnusine Vinkel.&lt;poem&gt;
&quot;Hun reiser!&quot; udbrød jeg uvilkaarlig ganske høit.
&quot;Hun er reist, Frøken; Tøiet skal sendes efter.&quot; Portnerkonens Hoved med den grønne Skjærm stak ud af Døren. &quot;Ja, det veed den søde Gud, hun er reist, og Ingen af os græder. Om broderen, hun vil til, er glad, skal jeg ikke kunne sige, men Fruen har nok sørget saa forfærdelig godt for hende i alle Maader.&quot;
&quot;Hvordan er det gaaet til?&quot;
&quot;Hun satte nok Alt paa eet Kort, som man siger. Hun var nu saa overmaade desperat, fordi Fruen vilde see til sit eget kjødelige Barn, og saa talte hun over sig, og saa tog Fruen hende paa Ordet. — Ja, Frøkenen husker da nok, hvad hun var for et Jern. De skulde blot høre min Stine, der tjener i Køkkenet, fortælle. Jøs, Kors, hvor hun kujonerede det arme Barn!&quot;
Jeg kunde næsten ikke troe, at Cousine Vinkel virkelig var reist for Alvor. Det var hele Tiden for mig, som maatte hendes skarpe Næse og endnu skarpere Øie vise sig et eller andet Sted. Hun havde rigtignok undertiden talt om sin Broder — der eiede en Gaard i Jylland oppe ved Vildmosen — og om det Ønskelige i at være hos ham, men jeg havde dog aldrig troet — o, der løb Stine ud af en Dør og ind af en anden; hvor hun havde et muntert, opklaret Udtryk; før var det stakkels lille Ansigt altid skjoldet og rødstribet af Taarer.
Cecilie laae i sit gamle Værelse. Hun saae saa blid og kjærlig ud, nok svag, men ikke egentlig syg. Lille Rose var krøben op paa den grønne Silkekedyne; hun loe og boltrede sig nok saa fornøiet. Døren til min forrige Stue stod aaben; Valdemar sad velindpakket i en Lænestol ved Vinduet; Solen skinnede saa varmt paa ham; der var Liv i Øiet, og et lille rødt Skjær paa Kinden. Tante Bertha havde Plads ligeoverfor Barnet; de spillede Hanrei med nogle smaa gamle Kort, jeg en Juul havde faaet af Edvard. Hvor Drengen saae lyksalig ud, og hvor der var et Præg af fredelig Resignation i hendes Ansigt.
&quot;Kom hen til mig, Ida&quot;, bad Cecilie, &quot;ligger jeg ikke deiligt her? Der er en Ro over mig, siden jeg er kommen til mit gamle Hjem, jeg ikke kan beskrive. — Husker Du engang jeg var syg, som ung Pige? Da laae jeg ogsaa saadan, accurat saadan. Og Moder vaagede hos mig, og naar hun troede jeg sov, faldt hun paa Knæ og bad om at beholde sit eneste Barn. — Du kom flere Gange, hver Dag, ganske sagte listende ind og stod ved Sengen, og saae saa kjærligt paa mig. Cousine Vinkel hentede Dig gjerne; jeg seer endnu hendes lange udstrakte Arm, der ubønhørlig trak den spinkle lille Pige bort, trods alle mine Indvendinger. — Gud skee Lov, hun ikke er her mere; ellers tog hun bestemt ogsaa denne lille Vildkat fra mig, troer Du ikke?&quot;
Cecilie kyssede Barnets smaa brune Krøller og snoede dem tankefuldt om sine fine, gennemsigtige Fingre; derpaa vendte hun sig igjen til mig og sagde:
&quot;Moder er bleven saa gammel, Ida! det blev mig først rigtig klart, da jeg saae hende i de kjendte Omgivelser, og det faldt paa mig som en bitter Bebreidelse. Saa tænkte jeg paa dine Ord, at nu burde jeg glæde hende lidt til Gjengjæld for de lange, eensomme Aar; og det var, som følte jeg pludselig en indre Kraft; alt Det, jeg har at oprette og gjøre godt igjen, holdt paa mig. — Vorherre vil ikke have mig endnu, Ida, jeg mærker det!&quot;
&quot;Tal ikke saa meget, Cecilie&quot;; Tante Bertha kom ind og rystede misbilligende paa Hovedet; hvad for et Dyb af Ømhed var der ikke i hendes Blik, &quot;det anstrenger Dig. — Ida maa hellere komme igjen en anden Gang.&quot;
&quot;Som Du vil, Moder. — Farvel Ida, lille Søster!&quot;
Jeg kyssede hendes Pande og Haand, og takkede Gud.
Paa Hjemveien gik jeg ind til Edvard og Helene. De vare meget oprømte og glade; allerede i Gangen kunde jeg høre denne muntre, fortrolige Smaasnakken, der er Tegn paa god Forstaaelse og sorgløse Hjerter. Lille Bertha foer op og nedad Gulvet med en lillebitte trehjulet, hinkende Kurvevogn, hvori der sad en udklippet Modejournalfigur; hun pluddrede med sig selv og havde frygtelig travlt. Helenes Syemaskine var i fuld Gang. Edvard havde et Stykke Papiir i Haanden; han forklarede og gesticulerede.
&quot;Godmorgen, Idamoer! naa, det maa jeg sige, Du kommer, som var Du kaldet. — Her har jeg en Tegning af vort nye Hjem; vi raadslaae netop om, hvor Jomfruburet skal være. Tag Tøiet af og sæt Dig ned, saa skal Du blot see!&quot;
Det var et rummeligt Huus med mange Værelser, men, hvergang Edvard foreslog et til mig, forsikkrede Helene, at netop det kunde ikke undværes. Tilsidst blev han ganske utaalmodig.
&quot;Vælg selv, Ida; det Du har meest Lyst til, skal Du ogsaa faae, uden al Snak.&quot;
&quot;Maaskee et af de øverste Værelser.&quot;
&quot;Hvorfor? de ere saa smaa og ligge saa afsides.&quot;
&quot;Men Udsigten over Stranden maa jo være deilig&quot;; Helene saae ganske beroliget ud.
Det var med et tungt, tungt Hjerte jeg gik fra dem.
I al denne Tid havde jeg næsten glemt mig selv og mine gamle Sorger; nu meldte de sig pludselig mørkere og bittrere, end før. Enten skulde jeg reise med dem, og igjen blive en Torn i Øiet paa Konen i Huset, eller ogsaa flytte til Byen med Fru Karse og sidde i Løvstræde og læse høit og spille Rambus, Dag ud, Dag ind. —
See, der laae Prosessorens venlige Huus og skinnede i den klare Foraarssol; den tynde, blaae Røg hævede sig lige iveiret. Ak, om en Maaned var det ikke mere mit Hjem! Livet, der i den sidste Tid var blevet saa fyldigt og rigt, bredte sig igjen tomt og fattigt ud foran mig.
Dog, jeg var vist meget utaknemmelig; hvor kjærlig havde Edvard ikke været idag; det var rigtigst og bedst, at jeg fulgte med Broder. Vorherre vilde nok naadig hjælpe mig, naar jeg taalmodig underordnede min egen Villie og Tilbøielighed!
Da jeg kom ind, sad Fru Karse tilbagelænet i Sophaen og saae ganske tilfreds ud.
&quot;Tiden er gaaet meget godt, medens De var borte&quot;, sagde hun; &quot;den unge Svane har været her. Vi snakkede over en Time sammen; det er et livligt, behageligt Menneske. Nu reiser han til England, og Gud skal vide, om jeg faaer ham at see igjen.&quot;
&quot;Han bad altsaa Farvel?&quot;
&quot;Ja vist gjorde han; lige, da han gik fra mig, kom Vognen. — Naa, min gode Ida, her er Berlingske Tidende, og jeg har en ny Bog; idag skulle vi ikke kjede os!&quot;
I Mørkningen smuttede jeg, efter Sædvane, ind til Professorens; jeg vilde fortælle dem min nye Bestemmelse.
Den gamle Herre dampede velbehageligt paa sin Pibe, Ingeborg sang og spillede; Islænderen gjorde en Vægtskaal af to Nøddeskaller til Dukkehuset; Emma havde stor Reengjøring derinde; nu polerede hun de smaa Vinduer.
&quot;Godaften, Barn, tag Plads! — jeg skal hilse Dem fra Knud; han vilde gjerne have sagt Dem Farvel, men da De aldrig kom, maatte han reise.&quot;
&quot;Bliver han længe borte?&quot;
&quot;Aa nei, en sex syv Uger, i det Høieste.&quot;
Vi sadde nu ganske tause og hørte paa Ingeborgs Sang. — Hvor det dog faldt mig vanskeligt at faae det sagt, men det maatte jo skee, saa kom det da ogsaa tilsidst ganske hovedkulds, uden al Anledning.
&quot;Naa, saa&quot;; Professorens Tone lød paafaldende ligegyldig, &quot;De skal til Jylland med Deres Broder. Det er meget fornuftigt, at han tager Dem fra sin Svigermoder, han skulde kun have gjort det for længe siden.&quot;
Det var Alt, ikke et deeltagende Ord, ikke et venligt Blik; og jeg, som havde troet, at han næsten havde givet mig Barneret i sit Hjerte!
Ingeborg reiste sig og kyssede mig. &quot;Vil Du gjerne til Jylland&quot;, spurgte hun.
&quot;Er Hjemmet godt, bliver Stedet, hvor det ligger, ogsaa altid godt.&quot;
&quot;Du har fuldkommen Ret, det er netop min Tanke&quot;, hun saae venligt paa mig og tilføiede, &quot;mig kan det jo egentlig være ligegyldigt, hvor Du kommer hen. Island er ligesaa nær ved Jylland, som ved Sjælland, og Brevene skulle nok finde Vei, ikke sandt?&quot;
&quot;Ida vil da ikke reise?&quot; raabte Emma nu lidenskabeligt, &quot;hun maa ikke; vi kunne ikke undvære baade hende og Ingeborg! hvor kan Du nænne det, Ida? det er jo syndigt. — Siig, at Du ikke vil!&quot;
&quot;Tys, tys, Du Smaa, vi have ingen Ret over Ida.&quot;
&quot;Jo, jeg har, for jeg holder af hende!&quot; Den søde lille Pige klyngede sig op til mig; o, hvor hendes kærlighed gjorde mig godt. — Professoren var saa underlig; han saae ganske lystig og humoristisk hen paa os. Blot han ikke mærkede, at jeg græd! jeg var formelig angst for hans gjennemtrængende Blik; der var saa Meget i min Sjæl jeg ikke selv kunde læse, og det havde intet andet Menneske Ret til at kjende.
Da jeg et Par Dage senere kom til Tante Bertha, stod en smuk ny Barnevogn med Caleche i Porten. En høirød strikket Dukke med uformelig Næse og Bjældekrands om Livet laae glemt paa Sædet og strakte de stive Arme ud imod mig. Heelt oppe fra Trappegelænderet tittede Roses lille Hoved frem; hun sad paa Tjenerens Arm og loe, saa det gav Gjenlyd fra det høie Loft. O, Huset var ikke længer en afspærret Verden for sig selv, det var ikke mere et forhexet Slot; Fortryllelsen var hædet. Valdemar kom mig imøde i Entreen; han saae endnu lidt spag, gammelmandsagtig og gravitetisk ud, som Børn pleie efter en Sygdom, men var dog inderlig lyksalig.
&quot;Moder er oppe!&quot; sagde han.
Cecilie sad tilbagelænet i Dagligstuesophaen; hendes Udtryk var saa elskeligt, saa rørende blidt. Ligeoverfor hang Mandens Portrait; Tante Bertha havde selv smykket det med en Evighedskrands; der var intetsomhelst Nag i hendes Sjæl mere. O, hvor hun var glad og omhyggelig; nu kom hun med en skammel til Datteren, nu med en Pude, nu med en lille Forfriskning. Derpaa saae hun efter Børnene, snakkede med dem og kjælede for dem.
Gardinerne vare oprullede i den store Sal; Luft og Lys strømmede frit ind. De Smaa hoppede muntert henad det lange Gulv; jeg kunde høre de glade Børnestemmer heelt ud paa Gaden. —
Og den ene Uge forløb efter den anden; nu var det første April, nu ottende, nu femtende, og saa kom Flyttedagen. — Fru Karse havde truffet Aftale med en ny Selskabsdame, en høi, stadselig, anseelig Pige af sat Alder med en elegant Figur og et imponerende Snakketøi. Alle mine Ting vare ordnede og pakkede ind; jeg skulde være otte Dage hos Tante Bertha, og saa lige reise til det nye Hjem.
Hvor jeg husker det lille Afskeedsbesøg, jeg aflagde hos Tante Marie, den sidste Morgen før Flyttedagen. Hun sad og skrev, da jeg kom, men lukkede strax Mappen og bød mig ind i den lille hyggelige Sopha. Solen skinnede paa de blaae Tapeter; den hvide Engel sad i Blomsterskaalen mellem Violer; hele Stuen duftede saa foraarsagtigt; hendes eget Ansigt var saa lyst, saa fortrøstningsfuldt.
&quot;Jeg er kommen, for at sige Farvel.&quot;
&quot;Er De?&quot; hun rystede lidt paa Hovedet, men saae dog slet ikke bedrøvet ud; derpaa tog hun min Haand: &quot;vi To kunne aldrig blive fremmede for hinanden, vel?&quot;
&quot;Jeg haaber det ikke;&quot; — jeg kyssede den kjærlige Haand og kæmpede tappert for at holde Graaden tilbage.
&quot;Ja, rigtig Farvel siger jeg ikke&quot;, tilføiede hun skjælmsk, &quot;De bliver jo otte Dage i Byen endnu, der kan skee mange Ting i otte Dage.&quot;
Om Aftenen gik jeg ind til vore Naboer; næste Dag blev der en heel Deel at ordne; det var bedst at tage Afskeed nu.
&quot;Vi have just ikke havt synderlig Godt af Dem i den sidste Tid&quot;, brummede Professoren, &quot;jeg har ikke seet Dem i tre Dage.&quot;
&quot;Nu vil jeg gjerne sige Farvel, og takke saa inderligt for Alt,&quot; — Stemmen svigtede mig.
&quot;Selv Tak, Barn&quot;, han saae op fra sin Bog, &quot;Farvel!&quot; nu læste han igjen.
Jeg tog Mod til mig og gik lige hen til ham:
&quot;O, nei, Dette kan jeg virkelig ikke lade mig nøie med! Professoren maa sige ordentlig Farvel.&quot;
&quot;Maa jeg! — men naar jeg nu ikke vil, hvad saa? — Godnat, Barn, der bliver Tid nok imorgen, til at sige Farvel.&quot;
Da jeg kom op til Rikke, sad hun ved Vinduet og snurrede ivrigt paa sin Rok.
&quot;See, saa vidt er jeg da kommen, Frøken, Gud skee Lov og Tak&quot;, sagde hun med et glædestraalende Ansigt, &quot;to Timer maa jeg spinde hver Dag, og saa gjør jeg det i Mørkningen, naturligviis. Tankerne gaae saa rart, naar man saadan sidder. — Frøken Ingeborg kan nu ogsaa spinde den yndigste Traad; jeg har lært hende det, og hun faaer vel sagtens Brug for det, de lange Aftener deroppe, tænker jeg. — Kunde Frøkenen have Lyst, vilde jeg ogsaa saa gjerne vise Dem det.&quot;
&quot;Tak Rikke, nu skal jeg jo reise.&quot;
&quot;Naa, Herregud, det er sandt&quot;, hun saae ganske tvivlraadig hen paa mig, &quot;men saa kunde det vel være en anden Gang. — Farvel, Frøken!&quot;
Til allersidst tog jeg Afskeed med Haven. Det var et stormfuldt Aprilsveir; Maanen skinnede klart paa de brunrøde Primler og Castanietræets store, klæbrige Knopper. Heelt nede i Haven, i et trekantet Hjørne, der kaldtes Skoven, satte jeg mig i et Grenelysthuus. Her pleiede Familien at drikke Thee om Aftenen i Sommertiden. Naar de store Træer rundtom vare udsprungne, skjulte de Huset, Stakittet og Veien; man troede sig hensat midt i en Skov; Ingeborg forsikkrede, at Illusionen var fuldstændig.
Hvor det vilde blive tomt for Prosessoren og hans Søn denne Sommer, hvor de vilde tænke paa hende og savne hende. — Mon de ogsaa, engang imellem, vilde tænke lidt paa mig og savne mig en Smule? o, ja, jeg kunde ikke troe Andet; det er umuligt ganske at glemme En, man har været god og kjærlig imod. Jeg plukkede et Par Violer og skyndte mig saa ind.&lt;/poem&gt;

== Tiende Capitel. ==
&lt;poem&gt;Næste Morgen kom Helene med en Droschke; hendes Moder skulde tilbringe Dagen hos hende, medens Karen ordnede det nye Hjem. Senere vilde Edvard hente mig.
Fru Karse og jeg skiltes i bedste Forstaaelse, uden alt Nag, men rigtignok ogsaa uden al Beklagelse.
Det var et uroligt Bygeveir; snart haglede det, snart skinnede Solen; Kulde og Varme kæmpede om Herredømmet. Jeg hjalp Karen med at pakke Glas og Porcelain ned; hun var ret tilfreds med mig og ualmindelig naadig.
&quot;Der har aldrig været Noget mellem os, Frøken&quot;, sagde hun, &quot;jeg havde saamæn gjerne beholdt Dem, for, som jeg siger til Fruen, man veed hvad man har, men man veed ikke hvad man faaer. — Ja, jeg behøver da ikke at staae her og hænge over Dem; det er bedst jeg gaaer ud til Tøiet og seer til, at Karlene ikke husere altfor galt med det — Fy, hvor de dog hugge og kyle med de gode Sager, som var det bare Skrammel; nei, jeg kan ikke holde det ud!&quot;
Endelig var jeg ganske færdig og stod nu i Ro og Mag og betragtede den store Flyttevogn og den raske, behændige Knøs, der stablede op, surrede fast og sprang om som et Egern. Karen var i heftig Strid med en lav, bredskuldret Mand med et rødt Ansigt og en raa Stemme.
&quot;Den, der handler ilde med Andres, faaer aldrig Noget selv, det er da det Bedste&quot;, sagde hun og satte Hænderne i Siden. O, det var virkelig uhyggligt, blot hun vilde tie!
Men tys, kom der ikke en Vogn? — jo, vilde Edvard allerede hente mig.&quot;
Vogndøren blev hurtig reven op; det var ikke min Broder. Candidat Svane sprang ud med Vadsæk og Paraply. Han henvendte et forskrækket Spørgsmaal til Karen og fløi saa opad Trappen. — Kunde jeg troe mit Øre, han aabnede ikke sin Faders Dør, men bankede paa vor. Nu stod han i den, hans Øie overfoer hurtigt den tomme Stue; derpaa fæstede det sig paa mig, og saa paa min Kuffert.
&quot;De vil reise&quot;, sagde han.
&quot;Ja&quot;, svarede jeg, men en Stemme inde i Hjertet sagde: nei. Nu vidste jeg, at mit Hjem var her.
&quot;O, Knud!&quot; lille Emma kom styrtende ind, &quot;hun maa ikke reise, vel? siig, at hun ikke maa!&quot;
&quot;Det er netop derfor, jeg er kommen, Emma, hun maa ikke, vi kunne ikke undvære den lille gode Villie i Huset.&quot; Han gik hen til mig og tog min Haand: &quot;jeg har ingen anden Fordring til Dem, Ida, end denne, at jeg ikke kan undvære Dem; jeg har ikke Andet at byde end Pligter. — De kjender jo det Hele, vil De blive?&quot;
&quot;Hun vil, hun vil!&quot; jublede Emma, der foer iforveien ind i Dagligstuen, &quot;Ida vil blive!&quot;
&quot;Lille Nar&quot;, sagde Professoren, og tog mig herligt i sine Arme, &quot;var Du reist, var han uopholdelig reist efter. — Tilstaa, at Du har været en Hykler og spillet en lille Smule Comoedie for Dig selv og os. Var der dog ikke hele Tiden Noget, der tilhviskede Dig, at Du var elsket?&quot;
&quot;Jo, men jeg vilde ikke høre paa det; jeg vovede ikke at troe det.&quot;
&quot;Kryster! — Knud har aldrig nævnet et Ord til mig, men jeg har dog kjendt hans Hemmelighed hele Vintren. Var dette ikke sket, havde Ingeborg naturligviis maattet slaae op med Islænderen. Hvad skulde vi arme Mandfolk og det Barn stille an, uden En af Eder. — Gud velsigne den lille gode Villie! — og saa troede hun, jeg ikke brød mig om hende mere, og saa græd hun, jeg saae det nok. Tante Marie, her har Du hende og hold saa en ordentlig Prædiken om unyttige Taarer.
Tante Marie loe og kyssede mig; hun havde længe ahnet Dette, sagde hun; og Ingeborg og Harald ogsaa, ja selv gamle Rikke, Alle havde vidst det.
Hvor Emma satte et moersomt lille Ansigt op, da hun forstod Sammenhænget.
&quot;Knuds Kone! er det virkelig sandt, skal Ida være Knuds Kone?&quot;
Midt i vor Glæde bankede det paa Døren.
&quot;Undskyld, er Frøken Steen her? — jeg har søgt forgjæves efter hende i Leiligheden ved Siden.&quot; Edvard bukkede fremmed for Professoren, mig saae han ikke.
Hvor han blev overrasket og forbauset; i første Øieblik var han ganske betænkelig, men da han havde. seet rigtig ind i Knuds Ansigt, blev han beroliget; hvor var det ogsaa muligt Andet!

See saadan gik mine Barndomsdrømme i Opfyldelse; jeg fik Nøgleknippet og det hvide Forklæde; jeg blev elsket, og de kalde mig uundværlig!&lt;/poem&gt;

==Noter==
I den trykte tekst er enkelte ord fremhævet, ved at skrive dem med skrifttypen antikva, istedet for skriftypen fraktur som resten af teksten er trykt med. I den digitale udgave er de ord fremhævet med ''kursiv.''

&lt;references/&gt;

[[Kategori:Noveller]]</text>
    </revision>
  </page>
</mediawiki>