Wikikilden http://no.wikisource.org/wiki/Hovedside MediaWiki 1.9alpha first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Bilde Bildediskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon 1 3772 2006-10-15T18:25:26Z Pathoschild 31 #redirect [[Hovedside]] #redirect [[Hovedside]] 2 1831 2006-07-02T15:07:00Z Jon Harald Søby 3 Jeg er '''[[w:Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]]'''. [[ang:User:Jon Harald Søby]] [[ar:User:Jon Harald Søby]] [[az:User:Jon Harald Søby]] [[bg:User:Jon Harald Søby]] [[bs:User:Jon Harald Søby]] [[ca:User:Jon Harald Søby]] [[cs:User:Jon Harald Søby]] [[cy:User:Jon Harald Søby]] [[da:User:Jon Harald Søby]] [[de:User:Jon Harald Søby]] [[el:User:Jon Harald Søby]] [[en:User:Jon Harald Søby]] [[es:User:Jon Harald Søby]] [[et:User:Jon Harald Søby]] [[fa:User:Jon Harald Søby]] [[fi:User:Jon Harald Søby]] [[fo:User:Jon Harald Søby]] [[fr:User:Jon Harald Søby]] [[gl:User:Jon Harald Søby]] [[he:User:Jon Harald Søby]] [[hr:User:Jon Harald Søby]] [[ht:User:Jon Harald Søby]] [[hu:User:Jon Harald Søby]] [[id:User:Jon Harald Søby]] [[is:User:Jon Harald Søby]] [[it:User:Jon Harald Søby]] [[ja:User:Jon Harald Søby]] [[kn:User:Jon Harald Søby]] [[ko:User:Jon Harald Søby]] [[la:User:Jon Harald Søby]] [[lt:User:Jon Harald Søby]] [[ml:User:Jon Harald Søby]] [[nl:User:Jon Harald Søby]] [[no:User:Jon Harald Søby]] [[pl:User:Jon Harald Søby]] [[pt:User:Jon Harald Søby]] [[ro:User:Jon Harald Søby]] [[ru:User:Jon Harald Søby]] [[sk:User:Jon Harald Søby]] [[sl:User:Jon Harald Søby]] [[sr:User:Jon Harald Søby]] [[sv:User:Jon Harald Søby]] [[te:User:Jon Harald Søby]] [[th:User:Jon Harald Søby]] [[tr:User:Jon Harald Søby]] [[uk:User:Jon Harald Søby]] [[vi:User:Jon Harald Søby]] [[yi:User:Jon Harald Søby]] [[zh:User:Jon Harald Søby]] 3 3628 2006-09-21T19:02:58Z Andreas 4 <table style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px"> <tr><td>{{Bruker no}}</td></tr> </table> Jeg er her litt, av og til. 4 2514 2006-08-08T20:03:09Z Tokle 21 <div style="margin: 0 10px 0 0; border: 2px solid #dfdfdf; padding: 0 1em 1em 1em; background-color:#f8f8ff; align:right;"> ===Velkommen til Wikikilden!=== Velkommen til '''Wikikilden''', et arkiv for tekster som ikke er beskyttet av opphavsrett, eller som er blitt utgitt under en lisens kompatibel med GNU Free Documentation License. Vårt bibliotek består for tiden av {{NUMBEROFARTICLES}} titler. </div> <div style="margin: 10px 10px 0 0; border: 2px solid #dfdfdf; padding: 0em 1em 1em 1em; background-color:#ffffee;"> Det er ikke mye her ennå, men [[Wikikilden:Prosjektportal|alle kan bidra med å legge inn frie tekster]]. Hvis du har noen minutter til overs og vil lese litt god litteratur kan du jo prøve novellen '''«[[Faderen]]»''' av '''[[Forfatter:Bjørnstjerne Bjørnson|Bjørnstjerne Bjørnson]]'''. Forøvrig er vi nå igang med å legge inn førsteutgaven av [[Norske Folkeeventyr (1843-44)|Norske folkeeventyr]] av Asbjørnsen og Moe - les for eksempel den velkjente [[Norske Folkeeventyr (1843-44)/Hver synes bedst om sine Børn!|Hver synes bedst om sine Børn!]] slik den stod skrevet i det første trykket. Har du spørsmål eller tanker rundt Wikikilden? Ta det gjerne opp med oss, inne på [[Wikikilden:Kontoret|Kontoret]]. </div> <!-- Kategorier --> <div style="margin: 10px 10px 0 0; border: 2px solid #dfdfdf; padding: 0em 1em 1em 1em; background-color:#ffffdf;"> {{Hovedside/navigasjon}} </div> <!-- Søsterprosjekter --> <div style="margin: 10px 10px 0 0; border: 2px solid #dfdfdf; padding: 0em 1em 1em 1em; background-color:#efefdf;"> {{søsterprosjekter}} </div> __NOTOC__ __NOEDITSECTION__ [[ar:]] [[cs:]] [[cy:]] [[da:]] [[de:]] [[el:]] [[en:]] [[es:]] [[fa:]] [[fr:]] [[gl:]] [[he:]] [[hr:]] [[id:]] [[is:]] [[it:]] [[ko:]] [[la:]] [[ml:]] [[nl:]] [[ja:]] [[pl:]] [[pt:]] [[ro:]] [[ru:]] [[sk:]] [[sr:]] [[sv:]] [[tr:]] [[yi:]] [[zh:]] 5 1888 2006-07-08T16:45:45Z Røed 17 <div style="float:left;border:solid #6EF7A7 1px;margin:1px"> {| cellspacing="0" style="width:238px;background:#C5FCDC" | style="width:45px;height:45px;background:#6EF7A7;text-align:center;font-size:14pt" | '''no''' | style="font-size:8pt;padding:4pt;line-height:1.25em" | Denne brukeren har '''[[:Kategori:Bruker no|norsk]]''' som '''[[:Kategori:Bruker no-N|morsmål]]''' og behersker bokmål. |} </div> <includeonly>[[Kategori:Bruker no-N|{{PAGENAME}}]]</includeonly> <noinclude>[[Kategori:Wikikilden]][[Kategori:Babel-maler]]</noinclude> 6 7 2006-06-03T12:10:36Z Andreas 4 <div style="background:#fff; border:1px solid #aaa; padding:.3em 1em"> I denne kategorien finner du ting som er spesifikke for Wikikilden-prosjektet, for eksempel hjelpesider og annet praktisk. Dette er en metakategori og må ikke blandes med tekstkategorier. </div> __NOEDITSECTION__ __NOTOC__ == Viktige spesialsider == * [[Spesial:Allpages|Alle artikler]] * [[Spesial:Recentchanges|Siste endringer]] * [[Spesial:Version|Programvareversjon]] * [[Spesial:Boardvote|Valg til styret i Wikimedia-stiftelsen]] 7 8 2006-06-03T12:11:36Z Andreas 4 [[Kategori:Bruker no]] 8 9 2006-06-03T12:12:09Z Andreas 4 [[Kategori:Wikikilden-brukere etter språk]] 9 10 2006-06-03T12:12:25Z Andreas 4 [[Kategori:Wikikilden]] 10 2437 2006-07-30T17:50:47Z Tokle 21 <h3>Søsterprosjekter</h3> <small>Wikikilden utgis av den ideelle organisasjonen [[wikimedia:Home|Wikimedia Foundation]], som driver flere flerspråklige og [[:w:Opphavsrett|frie]] prosjekter hvor alle kan bidra.</small> {| align="center" cellpadding="2" width="95%" style=" background-color:#efefdf;" |- valign="top" |- | [[Image:Wikimedia-logo.svg|35px|<nowiki></nowiki>]] | [[m:Hovedside|'''Meta-Wiki''']]<br /><small>Koordinasjonsside for Wikimedia-prosjekter</small> | [[Image:Commons-logo.svg|35px|<nowiki></nowiki>]] | [[commons:Hovedside|'''Commons''']]<br /><small>Lagringssted for delt multimedia</small> |- | [[Image:Wiktionary-logo-en.png|35px|<nowiki></nowiki>]] |class=plainlinks| [http://no.wiktionary.org/ '''Wiktionary''']<br /><small>Fri ordbok</small> | [[Image:Wikibooks-logo.svg|35px|<nowiki></nowiki>]] |class=plainlinks| [http://no.wikibooks.org/ '''Wikibooks''']<br /><small>Bøker og manualer</small> |- | [[Image:Wikiquote-logo.svg|35px|<nowiki></nowiki>]] |class=plainlinks| [http://no.wikiquote.org/ '''Wikiquote''']<br /><small>Sitatsamling</small> | [[Image:Wikipedia-logo.png|35px|<nowiki></nowiki>]] |class="plainlinks" | [http://no.wikipedia.org/ '''Wikipedia''']<br /><small>Encyklopedi</small> |- | [[Image:Wikispecies-logo.png|35px|Wikispecies]] |class="plainlinks" | [http://wikispecies.org/ '''Wikispecies''']<br /><small>Oppslagsverk over dyre- og plantearter</small> | [[Image:Wikinews-logo.png|35px|<nowiki></nowiki>]] | class="plainlinks" | [http://no.wikinews.org/wiki/Hovedside '''Wikinytt''']<br /><small>Nyhetstjeneste med fritt innhold</small> |}<noinclude>[[Kategori:Wikikilden|{{PAGENAME}}]][[Kategori:Maler]]</noinclude> 11 15 2006-06-05T15:19:39Z Kjetil r 7 [[image:kjetil ree.jpg]] 12 17 2006-06-06T10:29:17Z Wintermute 2 Logget inn {{#ifexist:{{Babel-7}}|{{Babel-7|no|en-3|nn-2|sv-2|da-2|it-1|fr-1}}}} '''[[w:Wintermute|Wintermute]]''' [[en:Wintermutee]] 13 289 2006-06-28T22:22:04Z Kjetil Svenheim 11 ==Wikikilden== I påvente av et bedre egnet sted for å diskutere dette, tar jeg det opp her. Hvem har startet denne wikien? Hva er tanken bak? Skal alt fra Category:Norsk på Wikisource flyttes over hit? Hvem skal administrere? [[Bruker:Zerblatt|Zerblatt]] 10. jun 2006 kl.22:49 (UTC) :Jeg har ikke svaret på noen av spørsmålene dine. Men hvis det er slik at vi må lage svarene selv, så er jeg i hvert fall klart av den oppfatning at alt innhold fra [[oldwikisource:Category:Norsk]] kan flyttes hit &ndash; hva er vitsen med å ha norske originaltekster på to forskjellige steder? [[Bruker:Andreas|Andreas]] 12. jun 2006 kl.17:11 (UTC) :Yes, alt skal selvsagt flyttes hit, må bare få litt struktur og enighet om maler og alt sånt først. Det er dumt å legge inn altfor mye før alt sånt er klart, blir veldig mye arbeid å rette i etterkant. Jeg har opprettet noen maler som jeg bruker på de sidene jeg har lagt inn, har allerede justert dem endel, men det fine er at hvis man bruker malene konsekvent og riktig, så kan sidene justeres senere bare ved å flikke på malene. [[Bruker:Kjetil Svenheim|Kjetil Svenheim]] 28. jun 2006 kl.22:22 (UTC) 14 3677 2006-10-02T18:37:10Z Zerblatt 9 /* «Som en ung frisk fole» */ {{topp |tittel=[[Andreas Gynges anmeldelse av Knut Hamsuns diktsamling «Det vilde Kor» fra 1904]] |forfatter=Andreas Gynge |forrige= |neste= |seksjon= |}} Andreas Gynges anmeldelse i Dagbladet av Knut Hamsuns diktsamling «Det vilde Kor» fra 1904. ==«Som en ung frisk fole»== Det tjener ikke til noget at minde Hamsun om Fortiden. Han er en forstandig Mand, som skifter Hat og Frak saa ofte, han lyster, og viser sig med den frimodigste Mine af Verden i Kostumer, som han før har haanet andre for. I sin nye Bog driver han rett som det er Side om Side med den lyriske Ungdom fra Nittiaarenes Begyndelse. Eller han optræder i Ibsens gamle, aflagde Redingot. Naar han da ikke tropper op med Drachmanns Bulehat flot skubbet over mod det ene Øret. Men Ansigdet under Hatten og Mennesket indenfor Frakken, det er nu alligevel Hamsun selv, den Hamsun som har skrevet udmerkede og daarlige Romaner og udmerkede og daarlige Skuespil. Nu har han i fuld Samklang hermed skrevet udmerkede og daarlige Digte. Der gaar gjennem de dybeste og fineste av disse hans Vers en Følelse af Sjælens fjerne, dunkle Ophav, dens Sammenhæng med det naturmystiske i den omgivende Verden og Livsgnistens dunkle Forsvinden. Gjennem det tendre Digt «Skjærgaardsø» glider som et beaandet Pust Erindringen om en tidligere fjern Tilværelse. Og i disse Linjer toner Sjælen i Samklang med Naturmystiken. ''Jeg lytter til Suset fra Tinder og Dal<br> ''og kender min Sjæl klinge ind som en Stræng.<br> ''I den Store Koral. For det evige Menneskespørgsmaal: «hvorfra kommer vi? – hvorfor er vi? – hvor hen gaar vi?» finder han det mest gjennemsiktige, elementære og derfor skjøndeste Udtryk: ''Det er noget jeg sidder og ei kan forstaa:<br> ''Hvi skæres det Korn og hvi falder det Løv?<br> ''Hvi smuldrer alt Sommerens Liv til Støv?<br> ''Hvi grønnedes Græsset for blot at forgå?<br> ''Det tænker jeg paa.<br> ''Det Korn skulde mætte de hungrige Munde<br> ''Og Græsset blev grønt for at visne til Hø.<br> ''Og Løvet var Skyggen i solrige Lunde.<br> ''Men jeg – hvorfor dryssedes Glæder i Frø?<br> ''I mig for at dø.<br> ''Jeg ropte og spurde til Havets Skum,<br> ''til Skogen og Bjerget og Livet,<br> ''til Stenen og Stormen og Himlens Rum<br> ''og alting som Øren er givet:<br> ''har jeg bedt om at fødes til Livet?<br> ''Men Himlen og Stormen og Stenen var stum Og et andet Sted: ''Den Taage jeg ser, er det Dødens Land?<br> ''Det ligger et livløst Hav der ude<br> ''og midt i Havet en blindfødt Ø<br> ''det er Dødens Land.<br> ''Jeg kommer, jeg breder Armene ud<br> ''og synker i mot dig evindelig…'' Men der er i denne Følelse af Sammenhængen med det naturmystiske ogsaa et mæktigt Moment af Liv, af det, som lever med alle Sanser og skaber nyt Liv. Der er Digte paa Digte, som vælder af en blodbrusende Sensualisme, af det hensynsløse Begjærs og den smerteglade Hengivelses tvingende Kræfter. Man fornemmer tunge, hede Dyrepust og Øine, der tindrer som Morild. Eller Elskovslegen slaar om i fyrig, kaad Knæggen, og han skriver Viser, der kunne gjøre en Drachman Ære. Det erotiske klinger ogsaa frem i en anden, mer civilseret Toneart hvori Hamsun opnaar at skrive enkelte fine og enkelte ganske ordinære Strofer. Den blodfulde Erotik passer ham bedst, Humøret, Modet, Erobringslysten. Han er ogsaa ellers som en ung frisk Fole, han ynder at slaa bagud, saa Sten og Sand – mest af det sidste – spruter en om Ørene. Han haaner alt og alle, og glemmer ikke sig selv. Det er ikke egentlig «Das heilige Selbstironisieren», men langt mer det løsslupne Galgenhumor, han dyrker. Han kan være fornøielig og vittig, men ogsaa ytterst stødende og uheldig. Han kan give sig til at lege med en Fantasi som den, at han ligger død ude i Skogen som et Aadsel for Rotter og Fluer. En Mand som den franske Digter Rollinat ville have behandlet det Emne i all sin hæslige Forfærdelighet, man vilde med Gysen have sett Tilintetgjørelsens hese Vederstyggelighet. Hamsun derimod – koketterer. Ogsaa Digtet «Betragtning»! Jeg skal ikke slynge Banstraalen i mod ham med Ordet Blasfemi, jeg skal bare fremholde som min Mening, at dette Vers digterisk sett er noget Makkverk, en del gutteaktige Udfald, som man maa forbauses over, at Hamsun har villet føre i Pennen. Baade her og flere Steder gjør han det altfor fristende at minde om Goethes Ord i et av de venezianske Epigramer: ''«---- denn Gaukler und Dichtersind gar nahe verwandt, suchen und finden sich gern.»'' Men Hamsun har nu engang opkastet sig til Vor Herres Kritiker, og han har sikkert ikke lagt Merke til, at han i dette Tilfælde er dumpet ned fra at være Klovn til at blive DummePetter. Man vil i hans «Betragtning» søge forgjæves efter Vid. Derimod har et dikt som «Det Sus gjennem Skabningen» med all sin Raahet dog bevaret Humøret. Og for det tilgiver man meget. Det straaler til sine Tider i den festligste Glans som i den ypperlige «Gangspilvise», der forresten ligesom flere af de andre er en gammel Kjending. Af Samlingen for øvrig vil jeg fremhæve Digtet «Bøcklins Død», hvori der findes Strofer af stor Skjønhed. Ogsaa Hyldningsdigtet til Bjørnson der forefalder saa stort i sin Verdighet og Helstøbthet. Men lige i Nærheden staar der et Digt, som heder «Himmelbrev til Byron», hvor han gaar frem med sin Polemiks noget grove Floret mod vaar Tids Helte, mod de «Digterstabeiser», der – næsten ligesom han selv forresten – pleier at komme med en ny Bog til hver Jul, og hvor han særlig stævner frem mod den Digter, ''---Som slaar alle Nordens Rekorder, som endog omsider fik Svenskerne kær<br> ''og viste sitt praktiske Blik ogsaa her, som samler og signer og overantvorder<br> ''os Jordkloden afholdt, ja rent populær –<br> ''Dennegang gaar da Hyldningen til Drachman, den eneste nulevende Slektning af Byrons Digtergenius: ''Naar kommer du atter du store Kætter?<br> ''Her lever kun en som din Tone tar,<br> ''den deiligste Stemme paa Jorden var,<br> ''din graanende Broder på Danmarks Sletter<br> ''-den sidste Sanger i Lande.'' Hamsun har erobret Læserverdenen og Teatrene, nu kommer han sikkert understøttet af vore Komponister med flere af sine Digte til at holde et seierrikt Inntog i Consertsalene. Men saa er der vel ikke mere at erobre paa den Kant, og saa faar man haabe på, at han vil forlade sin trygge Ankerplads inde i Havnen og gaa ud i rum Sjø igjen til de store Opgaver og finde nyt Land. Andreas Gynge {{bunn}} [[Kategori:Litterære anmeldelser]] [[Kategori:1904]] 15 21 2006-06-10T23:02:18Z Zerblatt 9 Ingen liker røde lenker. 17 345 2006-06-29T09:53:49Z Marcus 15 ==Velkommen== Velkommen til wikikilden! [[Bruker:Marcus|Marcus]] 29. jun 2006 kl.09:53 (UTC) __TOC__ 18 3670 2006-10-02T18:16:23Z Zerblatt 9 [[Et dukkehjem]] flyttet til [[Et Dukkehjem]] {{topp | forrige= | neste=[[/Personene|Personene]]→ | tittel=Et dukkehjem | seksjon= | forfatter=Henrik Ibsen | noter=Publisert i 1879, Elektronisk utgave av Terje Sørensen og Heather McNeill. Hentet fra [http://runeberg.org/dukkhjem/ Projekt Runeberg]. }} Denne versjonen av et dukkehjem ser ikke ut til å være i den opprinnelige språkdrakten fra 1879. Hvis noen har tilgang på den originale språkdrakten (fortrinnsvis i digitalt format), og har mulighet til å assistere med å legge det inn, vennligst si ifra på [[Diskusjon:Et dukkehjem]] '''Innhold''' * [[/Personene|Personene]] * [[/Første akt|Første akt]] * [[/Annen akt|Annen akt]] * [[/Tredje akt|Tredje akt]] [[Kategori:Drama]] [[Kategori:1879]] [[fi:Nora]] 19 2651 2006-08-30T16:51:13Z 81.17.197.158 +fi {{topp | forrige=←[[../Personene|Personene]] | neste=[[../Annen akt|Annen akt]]→ | tittel=[[../|Et dukkehjem]] | seksjon=Første akt | forfatter=Henrik Ibsen | noter= }} {{prosa}} (En hyggelig og smakfullt, men ikke kostbart innrettet stue. En dør til høyre i bakgrunnen fører ut til forstuen; en annen dør til venstre i bakgrunnen fører inn til Helmers arbeidsværelse. Mellem begge disse døre et pianoforte. Midt på veggen til venstre en dør og lenger fremme et vindu. Nær ved vinduet et rundt bord med lenestole og en liten sofa. På sideveggen til høyre, noe tilbake, en dør, og på samme vegg, nærmere mot forgrunnen en stentøysovn med et par lenestole og en gyngestol foran. Mellem ovnen og sidedøren et lite bord. Kobberstikk på veggene. En etagère med porselensgjenstande og andre små kunstsaker; et lite bokskap med bøker i praktbind. Teppe på gulvet; ild i ovnen. Vinterdag.) (Der ringes ute i forstuen; litt efter hører man at der blir lukket opp. Nora kommer fornøyet nynnende inn i stuen; hun er kledd i yttertøy og bærer en hel del pakker, som hun legger fra seg på bordet til høyre. Hun lar døren til forstuen stå åpen efter seg, og man ser der ute et bybud, der bærer en julegran og en kurv, hvilket han gir til stuepiken, som har lukket opp for dem.) '''NORA.''' Gjem juletreet godt, Helene. Børnene må endelig ikke få se det før i aften, når det er pyntet. (til budet; tar portemonéen frem.) Hvor meget -? '''BYBUDET.''' Femti øre. '''NORA.''' Der er en krone. Nei, behold det hele. (Budet takker og går. Nora lukker døren. Hun vedblir å le stille fornøyet mens hun tar yttertøyet av.) '''NORA.''' (tar en pose med makroner opp av lommen og spiser et par; derpå går hun forsiktig hen og lytter ved sin manns dør). Jo, han er hjemme. (nynner igjen, idet hun går hen til bordet til høyre.) '''HELMER.''' (inne i sitt værelse). Er det lerkefuglen som kvidrer der ute? '''NORA.''' (i ferd med å åpne noen av pakkene). Ja, det er det. '''HELMER.''' Er det ekornet som romsterer der? '''NORA.''' Ja! '''HELMER.''' Når kom ekornet hjem? '''NORA.''' Nu nettopp. (putter makronposen i lommen og visker seg om munnen). Kom her ut, Torvald, så skal du få se hva jeg har kjøpt. '''HELMER.''' Ikke forstyrr! (litt efter; åpner døren og ser inn, med pennen i hånden.) Kjøpt, sier du? Alt det der? Har nu lille spillefuglen vært ute og satt penge over styr igjen? '''NORA.''' Ja men, Torvald, i år må vi dog virkelig slå oss litt løs. Det er jo den første jul vi ikke behøver å spare. '''HELMER.''' Å, vet du hva, ødsle kan vi ikke. '''NORA.''' Jo, Torvald, litt kan vi nok ødsle nu. Ikke sant? Bare en liten bitte smule. Nu får du jo en stor gasje og kommer til å tjene mange, mange penge. '''HELMER.''' Ja, fra nyttår av; men så går det et helt fjerdingår før gasjen forfaller. '''NORA.''' Pytt; vi kan jo låne så lenge. '''HELMER.''' Nora! (går hen til henne og tar henne spøkende i øret). Er nu lettsindigheten ute og går igjen? Sett nu jeg lånte tusen kroner i dag, og du satte dem over styr i juleuken, og jeg så nyttårsaften fikk en taksten i hodet og lå der. '''NORA.''' (legger hånden på hans arm). Å, fy; tal ikke så stygt. '''HELMER.''' Jo, sett nu at slikt hendte, - hva så? '''NORA.''' Hvis der hendte noe så fælt, så kunne det være ganske det samme enten jeg hadde gjeld eller ikke. '''HELMER.''' Nå, men de folk jeg hadde lånt av? '''NORA.''' De? Hvem bryr seg om dem! Det er jo fremmede. '''HELMER.''' Nora, Nora, du est en kvinne! Nei, men alvorlig, Nora; du vet hva jeg tenker i det stykke. Ingen gjeld! Aldri låne! Det kommer noe ufritt, og altså også noe uskjønt, over det hjem som grunnes på lån og gjeld. Nu har vi to holdt tappert ut like til i dag; og det vil vi også gjøre den korte tid det ennu behøves. '''NORA''' (går hen imot ovnen). Ja, ja, som du vil, Torvald. '''HELMER''' (følger efter). Så, så; nu skal ikke lille sanglerken henge med vingene. Hva? Står ekornet der og surmuler. (tar portemonéen opp.) Nora; hva tror du jeg har her? '''NORA''' (vender seg raskt). Penge! '''HELMER.''' Se der. (rekker henne noen sedler.) Herregud, jeg vet jo nok at der går en hel del til i et hus i juletiden. '''NORA''' (teller). Ti - tyve - tredve - førti. Å takk, takk, Torvald; nu hjelper jeg meg langt. '''HELMER.''' Ja, det må du sannelig gjøre. '''NORA.''' Ja, ja, det skal jeg nok. Men kom her, så skal jeg vise deg alt hva jeg har kjøpt. Og så billig! Se, her er nye klær til Ivar - og så en sabel. Her er en hest og en trompet til Bob. Og her er dukke og dukkeseng til Emmy; det er nu så simpelt; men hun river det jo snart i stykker allikevel. Og her har jeg kjoletøyer og tørklær til pikene; gamle Anne-Marie skulle nu hatt meget mer. '''HELMER.''' Og hva er der i den pakke der? '''NORA''' (skriker). Nei, Torvald, det får du ikke se før i aften! '''HELMER.''' Nå så. Men si meg nu, du lille ødeland, hva har du nu tenkt på til deg selv? '''NORA.''' Å pytt; til meg? Jeg bryr meg slett ikke om noe. '''HELMER.''' Jo visst gjør du så. Si meg nu noe rimelig, som du helst kunne ha lyst til. '''NORA.''' Nei, jeg vet virkelig ikke. Jo hør, Torvald. '''HELMER.''' Nå? '''NORA''' (famler ved hans knapper; uten å se på ham). Hvis du vil gi meg noe, så kunne du jo -; du kunne - '''HELMER.''' Nå, nå; ut med det. '''NORA''' (hurtig). Du kunne gi meg penge, Torvald. Bare så meget som du synes du kan avse; så skal jeg siden en av dagene kjøpe noe for dem. '''HELMER.''' Nei men, Nora - '''NORA.''' Å jo, gjør det, kjære Torvald; jeg ber deg så meget om det. Så skulle jeg henge pengene i et smukt gullpapirs omslag på juletreet. Ville ikke det være morsomt? '''HELMER.''' Hva er det de fugle kalles som alltid setter penge over styr? '''NORA.''' Ja ja, spillefugle; jeg vet det nok. Men la oss gjøre som jeg sier, Torvald; så får jeg tid til å overlegge hva jeg mest har bruk for. Er ikke det meget fornuftig? Hva? '''HELMER''' (smilende). Jo visst er det så; det vil si, hvis du virkelig kunne holde på de penge jeg gir deg, og virkelig kjøpte noe til deg selv for dem. Men så går de til huset og til så mangt og meget unyttig, og så må jeg punge ut igjen. '''NORA.''' Å men, Torvald - '''HELMER.''' Kan ikke nektes, min kjære lille Nora. (legger armen om hennes liv.) Spillefuglen er søt; men den bruker svært mange penge. Det er utrolig hvor kostbart det er for en mann å holde spillefugl. '''NORA.''' Å fy, hvor kan du da si det? Jeg sparer dog virkelig alt hva jeg kan. '''HELMER''' (ler). Ja, det var et sant ord. Alt hva du kan. Men du kan slett ikke. '''NORA''' (nynner og smiler stille fornøyet). Hm, du skulle bare vite hvor mange utgifter vi lerker og ekorne har, Torvald. '''HELMER.''' Du er en besynderlig liten en. Ganske som din far var. Du er om deg på alle kanter for å gjøre utvei til penge; men så snart du har dem, blir de liksom borte mellem hendene på deg; du vet aldri hvor du gjør av dem. Nå, man må ta deg som du er. Det ligger i blodet. Jo, jo, jo, slikt er arvelig, Nora. '''NORA.''' Akk, jeg ville ønske jeg hadde arvet mange av pappas egenskaper. '''HELMER.''' Og jeg ville ikke ønske deg annerledes enn nettopp således som du er, min søte lille sanglerke. Men hør; der faller meg noe inn. Du ser så - så - hva skal jeg kalle det? - så fordektig ut i dag - '''NORA.''' Gjør jeg? '''HELMER.''' Ja visst gjør du det. Se meg stivt i øynene. '''NORA''' (ser på ham). Nå? '''HELMER''' (truer med fingeren). Slikkmunnen skulle vel aldri ha grassert i byen i dag? '''NORA.''' Nei, hvor kan du nu falle på det. '''HELMER.''' Har slikkmunnen virkelig ikke gjort en avstikker inn til konditoren? '''NORA.''' Nei, jeg forsikrer deg, Torvald - '''HELMER.''' Ikke nippet litt syltetøy? '''NORA.''' Nei, aldeles ikke. '''HELMER.''' Ikke en gang gnavet en makron eller to? '''NORA.''' Nei, Torvald, jeg forsikrer deg virkelig - '''HELMER.''' Nå, nå, nå; det er jo naturligvis bare mitt spøk - '''NORA''' (går til bordet til høyre). Jeg kunne da ikke falle på å gjøre deg imot. '''HELMER.''' Nei, jeg vet det jo nok; og du har jo gitt meg ditt ord -. (hen til henne.) Nå, behold du dine små julehemmeligheter for deg selv, min velsignede Nora. De kommer vel for lyset i aften når juletreet er tent, kan jeg tro. '''NORA.''' Har du husket på å be doktor Rank. '''HELMER.''' Nei. Men det behøves jo ikke; det følger jo av seg selv at han spiser med oss. Forresten skal jeg be ham når han kommer her i formiddag. God vin har jeg bestilt. Nora, du kan ikke tro hvor jeg gleder meg til i aften. '''NORA.''' Jeg også. Og hvor børnene vil fryde seg, Torvald! '''HELMER.''' Akk, det er dog herlig å tenke på at man har fått en sikker, betrygget stilling; at man har sitt rundelige utkomme. Ikke sant! det er en stor nydelse å tenke på? '''NORA.''' Å, det er vidunderlig! '''HELMER.''' Kan du huske forrige jul? Hele tre uker i forveien lukket du deg hver aften inne til langt over midnatt for å lage blomster til juletreet og alle de andre herligheter som vi skulle overraskes med. Uh, det var den kjedeligste tid jeg har opplevet. '''NORA.''' Da kjedet jeg meg slett ikke. '''HELMER''' (smilende). Men det falt dog temmelig tarvelig ut, Nora. '''NORA.''' Å, skal du nu drille meg med det igjen. Hva kunne jeg for at katten var kommet inn og hadde revet all ting i stykker? '''HELMER.''' Nei visst kunne du ikke, min stakkars lille Nora. Du hadde den beste vilje til å glede oss alle, og det er hovedsaken. Men det er dog godt at de knepne tider er forbi. '''NORA.''' Ja, det er riktignok vidunderlig. '''HELMER.''' Nu behøver ikke jeg å sitte her alene og kjede meg; og du behøver ikke å plage dine velsignede øyne og dine små skjære fine hender - '''NORA''' (klapper i hendene). Nei, ikke sant, Torvald, det behøves ikke lenger? Å, hvor det er vidunderlig deilig å høre! (tar ham under armen.) Nu skal jeg si deg hvorledes jeg hadde tenkt vi skulle innrette oss, Torvald. Så snart julen er over - (det ringer i forstuen.) Å, der ringer det. (rydder litt opp i stuen.) Her kommer visst noen. Det var da kjedelig. '''HELMER.''' For visitter er jeg ikke hjemme; husk det. '''STUEPIKEN''' (i entrédøren). Frue, her er en fremmed dame - '''NORA.''' Ja, la henne komme inn. '''STUEPIKEN''' (til Helmer). Og så kom doktoren med det samme. '''HELMER.''' Gikk han like inn til meg? '''STUEPIKEN.''' Ja, han gjorde så. (Helmer går inn i sitt værelse. Piken viser fru Linde, som er i reisetøy, inn i stuen og lukker efter henne.) '''FRU LINDE''' (forsagt og litt nølende). God dag, Nora. '''NORA''' (usikker). God dag - '''FRU LINDE.''' Du kjenner meg nok ikke igjen. '''NORA.''' Nei; jeg vet ikke -; jo, visst, jeg synes nok - (ut brytende.) Hva! Kristine! Er det virkelig deg? '''FRU LINDE.''' Ja, det er meg. '''NORA.''' Kristine! Og jeg som ikke kjente deg igjen! Men hvor kunne jeg også -. (saktere.) Hvor du er blitt forandret, Kristine! '''FRU LINDE.''' Ja, det er jeg visstnok. I ni - ti lange år - '''NORA.''' Er det så lenge siden vi sås? Ja, det er det jo også. Å, de siste åtte år har vært en lykkelig tid, kan du tro. Og nu er du altså kommet her inn til byen? Gjort den lange reise ved vintertid. Det var tappert. '''FRU LINDE.''' Jeg kom nettopp med dampskibet i morges. '''NORA.''' For å more deg i julen, naturligvis. Å, hvor det er deilig! Ja, more oss, det skal vi riktignok. Men ta dog overtøyet av. Du fryser dog vel ikke? (hjelper henne.) Se så; nu setter vi oss hyggelig her ved ovnen. Nei, i lenestolen der! Her i gyngestolen vil jeg sitte. (griper hennes hender.) Ja, nu har du jo ditt gamle ansikt igjen; det var bare i det første øyeblikk -. Litt blekere er du dog blitt, Kristine, - og kanskje litt magrere. '''FRU LINDE.''' Og meget, meget eldre, Nora. '''NORA.''' Ja, kanskje litt eldre, bitte, bitte litt; slett ikke meget. (holder plutselig inne, alvorlig.) Å, men jeg tankeløse menneske, som sitter her og snakker! Søte, velsignede Kristine, kan du tilgi meg! '''FRU LINDE.''' Hva mener du, Nora? '''NORA''' (sakte). Stakkars Kristine, du er jo blitt enke. '''FRU LINDE.''' Ja, for tre år siden. '''NORA.''' Å, jeg visste det nok; jeg leste det jo i avisene. Å, Kristine, du må tro meg, jeg tenkte ofte på å skrive til deg i den tid; men alltid oppsatte jeg det, og alltid kom der noe i veien. '''FRU LINDE.''' Kjære Nora, det forstår jeg så godt. '''NORA.''' Nei, det var stygt av meg, Kristine. Å, du stakkar, hvor meget du visst har gått igjennem. - Og han efterlot deg jo ikke noe å leve av? '''FRU LINDE.''' Nei. '''NORA.''' Og ingen børn? '''FRU LINDE.''' Nei. '''NORA.''' Slett ingen ting altså? '''FRU LINDE.''' Ikke en gang en sorg eller et savn til å tære på. '''NORA''' (ser vantro på henne). Ja men, Kristine, hvor kan det være mulig? '''FRU LINDE''' (smiler tungt og stryker henne over håret). Å, det hender undertiden, Nora. '''NORA.''' Så ganske alene. Hvor det må være forferdelig tungt for deg. Jeg har tre deilige børn. Ja nu kan du ikke få se dem, for de er ute med piken. Men nu må du fortelle meg alt - '''FRU LINDE.''' Nei, nei, nei, fortell heller du. '''NORA.''' Nei, du skal begynne. I dag vil jeg ikke være egenkjærlig. I dag vil jeg tenke bare på dine saker. Men ett må jeg dog si deg. Vet du den store lykke som er hendt oss i disse dage? '''FRU LINDE.''' Nei. Hva er det? '''NORA.''' Tenk, min mann er blitt direktør i Aksjebanken. '''FRU LINDE.''' Din mann? Å hvilket hell -! '''NORA.''' Ja, umåtelig! Å være advokat, det er jo så usikkert å leve av, især når man ikke vil befatte seg med andre forretninger enn de som er fine og smukke. Og det har naturligvis Torvald aldri villet; og det holder jeg da ganske med ham i. Å, du kan tro vi gleder oss! Han skal tiltre i banken allerede til nyttår, og da får han en stor gasje og mange prosenter. Herefter kan vi leve ganske annerledes enn før, - ganske som vi vil. Å, Kristine, hvor jeg føler meg lett og lykkelig! Ja, for det er dog deilig å ha dyktig mange penge og ikke behøve å gjøre seg bekymringer. Ikke sant? '''FRU LINDE.''' Jo, iallfall måtte det være deilig å ha det nødvendige. '''NORA.''' Nei ikke blott det nødvendige, men dyktig, dyktig mange penge! '''FRU LINDE''' (smiler). Nora, Nora, er du ennu ikke blitt fornuftig? I skoledagene var du en stor ødeland. '''NORA''' (ler stille). Ja, det sier Torvald ennu. (truer med fingeren.) Men «Nora, Nora» er ikke så gal som I tenker. - Å, vi har sannelig ikke hatt det så at jeg har kunnet ødsle. Vi har måttet arbeide begge to. '''FRU LINDE.''' Du også? '''NORA.''' Ja, med småting, med håndarbeide, med hekling og med broderi og sånt noe; (henkastende.) og med andre ting også. Du vet vel at Torvald gikk ut av departementet da vi ble gift? Der var ingen utsikt til befordring i hans kontor, og så måtte han jo tjene flere penge enn før. Men i det første år overanstrengte han seg så aldeles forferdelig. Han måtte jo søke alskens bifortjeneste, kan du vel tenke deg, og arbeide både tidlig og sent. Men det tålte han ikke, og så ble han så dødelig syk. Så erklærte lægene det for nødvendig at han kom ned til syden. '''FRU LINDE.''' Ja, I oppholdt jer jo et helt år i Italien? '''NORA.''' Ja visst. Det var ikke lett å komme av sted, kan du tro. Ivar var nettopp født den gang. Men av sted måtte vi naturligvis. Å, det var en vidunderlig reise. Og den frelste Torvalds liv. Men den kostet svært mange penge, Kristine. '''FRU LINDE.''' Det kan jeg nok tenke meg. '''NORA.''' Tolv hundre spesier kostet den. Fire tusen åtte hundre kroner. Det er mange penge du. '''FRU LINDE.''' Ja, men i slike tilfelle er det iallfall en stor lykke at man har dem. '''NORA.''' Ja jeg skal si deg, vi fikk dem nu av pappa. '''FRU LINDE.''' Nå sådan. Det var nettopp på den tid din far døde, tror jeg. '''NORA.''' Ja, Kristine, det var nettopp da. Og tenk deg, jeg kunne ikke reise til ham og pleie ham. Jeg gikk jo her og ventet daglig at lille Ivar skulle komme til verden. Og så hadde jeg jo min stakkars dødssyke Torvald å passe. Min kjære snille pappa! Jeg fikk aldri se ham mer, Kristine. Å, det er det tungeste jeg har opplevet siden jeg ble gift. '''FRU LINDE.''' Jeg vet du holdt meget av ham. Men så reiste I altså til Italien? '''NORA.''' Ja; da hadde vi jo pengene; og lægene skyndte på oss. Så reiste vi en måneds tid efter. '''FRU LINDE.''' Og din mann kom aldeles helbredet tilbake? '''NORA.''' Frisk som en fisk! '''FRU LINDE.''' Men - doktoren? '''NORA.''' Hvorledes? '''FRU LINDE.''' Jeg synes piken sa det var doktoren, den herre som kom på samme tid som jeg. '''NORA.''' Ja, det var doktor Rank; men han kommer ikke i sykebesøk; det er vår nærmeste venn, og han ser her innom minst én gang om dagen. Nei, Torvald har aldri hatt en syk time siden. Og børnene er friske og sunne, og jeg også. (springer opp og klapper i hendene.) Å Gud, å Gud, Kristine, det er dog vidunderlig deilig å leve og være lykkelig! - - Å, men det er dog avskyelig av meg -; jeg taler jo bare om mine egne saker. (setter seg på en skammel tett ved henne og legger armene på hennes kne.) Å, du må ikke være vred på meg! - Si meg, er det virkelig sant at du ikke holdt av din mann? Hvorfor tok du ham da? '''FRU LINDE.''' Min mor levet ennu; og hun var sengeliggende og hjelpeløs. Og så hadde jeg mine to yngre brødre å sørge for. Jeg syntes ikke det var forsvarlig å vise hans tilbud tilbake. '''NORA.''' Nei, nei, det kan du ha rett i. Han var altså rik den gang? '''FRU LINDE.''' Han var ganske velstående, tror jeg. Men det var usikre forretninger, Nora. Da han døde, gikk det hele over styr, og der ble ingenting til overs. '''NORA.''' Og så -? '''FRU LINDE.''' Ja, så måtte jeg slå meg igjennem med en liten handel og en liten skole og hva jeg ellers kunne finne på. De siste tre år har vært som en eneste lang hvileløs arbeidsdag for meg. Nu er den til ende, Nora. Min stakkars mor behøver meg ikke mer, for hun er gått bort. Og guttene heller ikke; de er nu kommet i stillinger og kan sørge for seg selv. '''NORA.''' Hvor du må føle deg lett - '''FRU LINDE.''' Nei, du; bare så usigelig tom. Ingen å leve for mer. (står urolig opp.) Derfor holdt jeg det ikke lenger ut der borte i den lille avkrok. Her må det dog være lettere å finne noe som kan legge beslag på en og oppta ens tanker. Kunne jeg bare være så lykkelig å få en fast post, noe kontorarbeide - '''NORA.''' Å, men, Kristine, det er så forferdelig anstrengende; og du ser allerede så anstrengt ut i forveien. Det ville være meget bedre for deg om du kunne komme til et bad. '''FRU LINDE''' (går henimot vinduet). Jeg har ingen pappa, som kan forære meg reisepenge, Nora. '''NORA''' (reiser seg). Å, vær ikke vred på meg! '''FRU LINDE''' (hen til henne). Kjære Nora, vær ikke du vred på meg. Det er det verste ved en stilling som min at den avsetter så megen bitterhet i sinnet. Man har ingen å arbeide for; og dog nødes man til å være om seg på alle kanter. Leve skal man jo; og så blir man egenkjærlig. Da du fortalte meg om den lykkelige forandring i eders stilling - vil du tro det? - jeg gledet meg ikke så meget på dine vegne, som på mine. '''NORA.''' Hvorledes det? Å, jeg forstår det. Du mener Torvald kunne kanskje gjøre noe for deg. '''FRU LINDE.''' Ja, det tenkte jeg meg. '''NORA.''' Det skal han også, Kristine. Overlat det bare til meg; jeg skal innlede det så fint, så fint, - finne på noe elskverdig som han synes riktig godt om. Å, jeg vil så inderlig gjerne være deg til tjeneste. '''FRU LINDE.''' Hvor det er smukt av deg, Nora, at du er så ivrig for min sak, - dobbelt smukt av deg, som selv kjenner så lite til livets byrder og besvær. '''NORA.''' Jeg -? Jeg kjenner så lite til -? '''FRU LINDE''' (smilende). Nå, Herregud, den smule håndarbeide og sånt noe -. Du er et barn, Nora. '''NORA''' (kaster på nakken og går henover gulvet). Det skulle du ikke si så overlegent. '''FRU LINDE.''' Så? '''NORA.''' Du er liksom de andre. I tror alle sammen at jeg ikke duger til noe riktig alvorlig - '''FRU LINDE.''' Nå, nå - '''NORA.''' - at jeg ikke har prøvet noe i denne vanskelige verden. '''FRU LINDE.''' Kjære Nora, du har jo nyss fortalt meg alle dine gjenvordigheter. '''NORA.''' Pytt, - de småtterier! (sakte.) Jeg har ikke fortalt deg det store. '''FRU LINDE.''' Hvilket store? Hva mener du? '''NORA.''' Du overser meg så ganske, Kristine; men det skulle du ikke gjøre. Du er stolt over at du har arbeidet så tungt og så lenge for din mor. '''FRU LINDE.''' Jeg overser visselig ikke noen. Men det er sant: jeg er både stolt og glad når jeg tenker på at det ble meg forunt å gjøre min mors siste levetid så vidt sorgløs. '''NORA.''' Og du er også stolt når du tenker på hva du har gjort for dine brødre. '''FRU LINDE.''' Det synes jeg jeg har rett til. '''NORA.''' Det synes jeg også. Men nu skal du høre noe, Kristine. Jeg har også noe å være stolt og glad over. '''FRU LINDE.''' Det tviler jeg ikke på. Men hvorledes mener du det? '''NORA.''' Tal sakte. Tenk om Torvald hørte det! Han må ikke for noen pris i verden -; der må ingen få det å vite, Kristine; ingen uten du. '''FRU LINDE.''' Men hva er det dog? '''NORA.''' Kom herhen. (drar henne ned på sofaen ved siden av seg.) Ja du, - jeg har også noe å være stolt og glad over. Det er meg, som har reddet Torvalds liv. '''FRU LINDE.''' Reddet -? Hvorledes reddet? '''NORA.''' Jeg fortalte deg jo om reisen til Italien. Torvald kunne ikke ha overstått det hvis han ikke var kommet der ned - '''FRU LINDE.''' Nå, ja; din far ga jer så de fornødne penge - '''NORA''' (smiler). Ja, det tror både Torvald og alle andre; men - '''FRU LINDE.''' Men -? '''NORA.''' Pappa ga oss ikke en skilling. Det var meg, som skaffet pengene til veie. '''FRU LINDE.''' Du? Hele den store sum? '''NORA.''' Tolv hundre spesier. Fire tusen åtte hundre kroner. Hva sier du til det? '''FRU LINDE.''' Ja men, Nora, hvorledes var det mulig? Hadde du da vunnet i lotteriet? '''NORA''' (med ringeakt). I lotteriet? (blåser.) Hva kunst hadde det da vært? '''FRU LINDE.''' Men hvor fikk du dem da fra? '''NORA''' (nynner og smiler hemmelighetsfullt). Hm; tra la la la! '''FRU LINDE.''' For låne dem kunne du jo ikke. '''NORA.''' Så? Hvorfor ikke det? '''FRU LINDE.''' Nei, en kone kan jo ikke låne uten sin manns samtykke. '''NORA''' (kaster på nakken). Å, når det er en kone som har en smule forretningsdyktighet, - en kone som forstår å bære seg litt klokt ad, så - '''FRU LINDE.''' Men, Nora, jeg begriper aldeles ikke - '''NORA.''' Det behøver du jo heller ikke. Det er jo slett ikke sagt at jeg har lånt pengene. Jeg kan jo ha fått dem på andre måter. (kaster seg tilbake i sofaen.) Jeg kan jo ha fått dem av en eller annen beundrer. Når man ser så vidt tiltrekkende ut som jeg - '''FRU LINDE.''' Du er en galning. '''NORA.''' Nu er du visst umåtelig nysgjerrig, Kristine. '''FRU LINDE.''' Ja hør nu her, kjære Nora, - har du ikke der handlet ubesindig? '''NORA''' (sitter atter oppreist). Er det ubesindig å redde sin manns liv? '''FRU LINDE.''' Jeg synes det er ubesindig at du uten hans vitende - '''NORA.''' Men han måtte jo nettopp ikke vite noe! Herregud, kan du ikke forstå det? Han måtte ikke en gang vite hvor farlig det sto til med ham. Det var til meg lægene kom og sa at hans liv sto i fare; at intet annet kunne redde ham enn et opphold i syden. Tror du ikke jeg først forsøkte å lirke meg frem? Jeg talte til ham om hvor deilig det ville være for meg å få reise til utlandet liksom andre unge koner; jeg både gråt og jeg ba; jeg sa at han værs'god skulle huske på de omstendigheter jeg var i, og at han måtte være snill og føye meg; og så slo jeg på at han gjerne kunne oppta et lån. Men da ble han nesten vred, Kristine. Han sa at jeg var lettsindig, og at det var hans plikt som ektemann ikke å føye meg i nykker og luner - som jeg tror han kalte det. Ja ja, tenkte jeg, reddes må du nu; og så var det jeg gjorde utvei - '''FRU LINDE.''' Og fikk din mann ikke vite av din far at pengene ikke kom fra ham? '''NORA.''' Nei, aldri. Pappa døde nettopp i de samme dage. Jeg hadde tenkt å innvie ham i saken og be ham ikke røbe noe. Men da han lå så syk -. Dessverre, det ble ikke nødvendig. '''FRU LINDE.''' Og har du aldri siden betrodd deg til din mann? '''NORA.''' Nei, for himmelens skyld, hvor kan du tenke det? Han, som er så streng i det stykke! Og dessuten - Torvald med sin mandige selvfølelse, - hvor pinlig og ydmykende ville det ikke være for ham å vite at han skyldte meg noe. Det ville ganske forrykke forholdet imellem oss; vårt skjønne lykkelige hjem ville ikke lenger bli hva det nu er. '''FRU LINDE.''' Vil du aldri si ham det? '''NORA''' (eftertenksom, halvt smilende). Jo - en gang kanskje; - om mange år når jeg ikke lenger er så smukk som nu. Du skal ikke le av det! Jeg mener naturligvis: når Torvald ikke lenger synes så godt om meg som nu; når han ikke lenger finner fornøyelse i at jeg danser for ham og forkler meg og deklamerer. Da kunne det være godt å ha noe i bakhånden - (avbrytende.) Vås, vås, vås! Den tid kommer aldri. - Nå, hva sier du så til min store hemmelighet, Kristine? Duer ikke jeg også til noe? - Du kan forresten tro at den sak har voldt meg mange bekymringer. Det har sannelig ikke vært lett for meg å oppfylle mine forpliktelser til rette tid. Jeg skal si deg, der er i forretningsverdenen noe som kalles kvartalsrenter, og noe som kalles avdrag; og de er alltid så forferdelig vanskelige å skaffe til veie. Så har jeg måttet spare litt hist og her hvor jeg kunne, ser du. Av husholdningspengene kunne jeg jo ikke legge noe videre til side, for Torvald måtte jo leve godt. Børnene kunne jeg jo ikke la gå dårlig kledd; hva jeg fikk til dem, syntes jeg jeg måtte bruke alt sammen. De søte velsignede små! '''FRU LINDE.''' Så gikk det vel altså ut over dine egne fornødenheter, stakkars Nora? '''NORA.''' Ja naturligvis. Jeg var jo også den som var nærmest til det. Hver gang Torvald ga meg penge til nye kjoler og sånt noe, brukte jeg aldri mer enn det halve; kjøpte alltid de simpleste og billigste sorter. En Guds lykke var det at all ting kler meg så godt, så Torvald ikke merket det. Men det falt meg mangen gang tungt, Kristine; for det er dog deilig å gå fint kledd. Ikke sant? '''FRU LINDE.''' Å jo så menn. '''NORA.''' Nå, så har jeg jo også hatt andre inntektskilder. I fjor vinter var jeg så heldig å få en hel del arkskrift. Så lukket jeg meg inne og satt og skrev hver aften til langt ut på natten. Akk, jeg var mangen gang så trett, så trett. Men det var dog uhyre morsomt allikevel, således å sitte og arbeide og fortjene penge. Det var nesten som om jeg var en mann. '''FRU LINDE.''' Men hvor meget har du nu på den vis kunnet avbetale? '''NORA.''' Ja, det kan jeg ikke si så nøye. Sånne forretninger, ser du, er det meget vanskelig å holde rede på. Jeg vet kun at jeg har betalt alt hva jeg har kunnet skrape sammen. Mangen gang har jeg ikke visst min arme råd. (smiler.) Da satt jeg her og forestillet meg at en gammel rik herre var blitt forelsket i meg - '''FRU LINDE.''' Hva! Hvilken herre? '''NORA.''' Å snakk! - at han nu var død, og da man åpnet hans testamente, så sto deri med store bokstaver «Alle mine penge skal den elskverdige fru Nora Helmer ha utbetalt straks kontant». '''FRU LINDE.''' Men kjære Nora, - hva var det for en herre? '''NORA.''' Herregud, kan du ikke forstå det? Den gamle herre var jo slett ikke til; det var bare noe jeg satt her og tenkte opp igjen og opp igjen når jeg ikke visste utvei til å skaffe penge. Men det kan også være det samme; det gamle kjedelige menneske kan bli for meg hvor han er; jeg bryr meg hverken om ham eller hans testamente, for nu er jeg sorgløs. (springer opp.) Å Gud, det er dog deilig å tenke på, Kristine! Sorgløs! Å kunne være sorgløs, ganske sorgløs! å kunne leke og tumle seg med børnene; å kunne ha det smukt og nydelig i huset, all ting således som Torvald setter pris på det! Og tenk, så kommer snart våren med stor blå luft. Så kan vi kanskje få reise litt. Jeg kan kanskje få se havet igjen. Å ja, ja, det er riktignok vidunderlig å leve og være lykkelig! (Klokken høres i forstuen.) '''FRU LINDE''' (reiser seg). Det ringer; det er kanskje best jeg går. '''NORA.''' Nei, bli du; her kommer visst ingen; det er vel til Torvald - '''STUEPIKEN''' (i forstuedøren). Om forlatelse, frue, - her er en herre som vil tale med advokaten - '''NORA.''' Med bankdirektøren, mener du. '''STUEPIKEN.''' Ja, med bankdirektøren; men jeg visste ikke - siden doktoren er der inne - '''NORA.''' Hvem er den herre? '''SAKFØRER KROGSTAD'''' (i forstuedøren). Det er meg, frue. '''FRU LINDE''' (stusser, farer sammen og vender seg mot vinduet). '''NORA''' (et skritt imot ham, spent, med halv stemme). De? Hva er det? Hva vil De tale med min mann om? '''KROGSTAD.''' Banksaker - på en måte. Jeg har en liten post i Aksjebanken, og Deres mann skal jo nu bli vår sjef, hører jeg - '''NORA.''' Det er altså - '''KROGSTAD.''' Bare tørre forretninger, frue; slett ikke noe annet. '''NORA.''' Ja, vil De da være så god å gå inn kontordøren. (hilser likegyldig, idet hun lukker døren til forstuen; derpå går hun hen og ser til ovnen.) '''FRU LINDE.''' Nora, - hvem var den mann? '''NORA.''' Det var en sakfører Krogstad. '''FRU LINDE.''' Det var altså virkelig ham. '''NORA.''' Kjenner du det menneske? '''FRU LINDE.''' Jeg har kjent ham - for en del år siden. Han var en tid sakførerfullmektig henne på vår kant. '''NORA.''' Ja, det var han jo. '''FRU LINDE.''' Hvor han var forandret. '''NORA.''' Han har nok vært meget ulykkelig gift. '''FRU LINDE.''' Nu er han jo enkemann? '''NORA.''' Med mange børn. Se så; nu brenner det. (hun lukker ovnsdøren og flytter gyngestolen litt til side.) '''FRU LINDE.''' Han driver jo mange slags forretninger, sies det? '''NORA.''' Så? Ja det kan gjerne være; jeg vet slett ikke -. Men la oss ikke tenke på forretninger; det er så kjedelig. (Doktor Rank kommer fra Helmers værelse.) '''DOKTOR RANK''' (ennu i døren). Nei nei, du; jeg vil ikke forstyrre; jeg vil heller gå litt inn til din hustru. (lukker døren og bemerker fru Linde.) Å om forlatelse; jeg forstyrrer nok her også. '''NORA.''' Nei, på ingen måte. (forestiller.) Doktor Rank. Fru Linde. '''RANK.''' Nå så. Et navn, som ofte høres her i huset. Jeg tror jeg gikk fruen forbi på trappen da jeg kom. '''FRU LINDE.''' Ja; jeg stiger meget langsomt, jeg kan ikke godt tåle det. '''RANK.''' Aha, en liten smule bedervet innvendig? '''FRU LINDE.''' Egentlig mer overanstrengt. '''RANK.''' Ikke annet? Så er De vel kommet til byen for å hvile Dem ut i alle gjestebudene? '''FRU LINDE.''' Jeg er kommet hit for å søke arbeide. '''RANK.''' Skal det være noe probat middel imot overanstrengelse? '''FRU LINDE.''' Man må leve, herr doktor. '''RANK.''' Ja, det er jo en alminnelig mening at det skal være sa nødvendig. '''NORA.''' Å vet De hva, doktor Rank, - De vil så menn også gjerne leve. '''RANK.''' Ja så menn vil jeg så. Så elendig jeg enn er, vil jeg dog gjerne bli ved å pines i det lengste. Alle mine pasienter har det på samme vis. Og således er det med de moralsk angrepne også. Det er nu nettopp i dette øyeblikk et slikt moralsk hospitalslem inne hos Helmer - '''FRU LINDE''' (dempet). Ah! '''NORA.''' Hvem mener De? '''RANK.''' Å, det er en sakfører Krogstad, et menneske som De ikke kjenner noe til. Han er bedervet i karakterrøttene, frue. Men selv han begynte å snakke om, som noe høyviktig, at han måtte leve. '''NORA.''' Så? Hva var det han ville tale med Torvald om? '''RANK.''' Jeg vet sannelig ikke; jeg hørte blott det var noe om Aksjebanken. '''NORA.''' Jeg visst ikke at Krog - at denne sakfører Krogstad hadde noe med Aksjebanken å gjøre. '''RANK.''' Jo, han har fått et slags ansettelse der nede. (til fru Linde.) Jeg vet ikke om man også borte på Deres kanter har et slags mennesker som vimser hesblesende omkring for å oppsnuse moralsk råttenskap og så få vedkommende innlagt til observasjon i en eller annen fordelaktig stilling. De sunne må pent finne seg i å stå utenfor. '''FRU LINDE.''' Det er dog vel også de syke som mest trenger til å lukkes inn. '''RANK''' (trekker på skuldrene). Ja, der har vi det. Det er den betraktning som gjør samfunnet til et sykehus. '''NORA''' (i sine egne tanker, brister ut i en halvhøy latter og klapper i hendene). '''RANK.''' Hvorfor ler De av det? Vet De egentlig hva samfunnet er? '''NORA.''' Hva bryr jeg meg om det kjedelige samfunn? Jeg lo av noe ganske annet. - noe uhyre morsomt. - Si meg, doktor Rank, - alle de som er ansatte i Aksjebanken, blir altså nu avhengige av Torvald? '''RANK.''' Er det det De finner så uhyre morsomt? '''NORA''' (smiler og nynner). La meg om det! La meg om det! (spaserer omkring på gulvet.) Ja det er riktignok umåtelig fornøyelig å tenke på at vi - at Torvald har fått så megen innflytelse på mange mennesker. (tar posen opp av lommen.) Doktor Rank, skal det være en liten makron? '''RANK.''' Se, se; makroner. Jeg trodde det var forbudne varer her. '''NORA.''' Ja, men disse er noen som Kristine ga meg. '''FRU LINDE.''' Hva? Jeg -? '''NORA.''' Nå, nå, nå; bli ikke forskrekket. Du kunne jo ikke vite at Torvald hadde forbudt det. Jeg skal si deg han er bange jeg skal få stygge tenner av dem. Men pytt, - for en gangs skyld -! Ikke sant, doktor Rank? Vær så god! (putter ham en makron i munnen.) Og du også, Kristine. Og jeg skal også ha en; bare en liten en - eller høyst to. (spaserer igjen.) Ja nu er jeg riktignok umåtelig lykkelig. Nu er det bare en eneste ting i verden som jeg skulle ha en sånn umåtelig lyst til. '''RANK.''' Nå? Og hva er det? '''NORA.''' Der er noe som jeg hadde en så umåtelig lyst til å si så Torvald hørte på det. '''RANK.''' Og hvorfor kan De så ikke si det? '''NORA.''' Nei, det tør jeg ikke, for det er så stygt. '''FRU LINDE.''' Stygt? '''RANK.''' Ja, da er det ikke rådelig. Men til oss kan De jo nok -. Hva er det De har sånn lyst til å si så Helmer hører på det? '''NORA.''' Jeg har en sånn umåtelig lyst til å si: død og pine. '''RANK.''' Er De gal! '''FRU LINDE.''' Men bevares, Nora -! '''RANK.''' Si det. Der er han. '''NORA''' (gjemmer makronposen). Hyss, hyss, hyss! (Helmer, med overfrakke på armen og hatt i hånden, kommer fra sitt værelse.) '''NORA''' (imot ham). Nå, kjære Torvald, ble du av med ham? '''HELMER.''' Ja, nu gikk han. '''NORA.''' Må jeg forestille deg -; det er Kristine som er kommet til byen. '''HELMER.''' Kristine -? Om forlatelse, men jeg vet ikke - '''NORA.''' Fru Linde, kjære Torvald; fru Kristine Linde. '''HELMER.''' Ah så. Formodentlig en barndomsvenninne av min hustru? '''FRU LINDE.''' Ja vi har kjent hinannen i tidligere dage. '''NORA.''' Og tenk, nu har hun gjort den lange reise her inn for å få tale med deg. '''HELMER.''' Hva skal det si? '''FRU LINDE.''' Ja ikke egentlig - '''NORA.''' Kristine er nemlig umåtelig flink i kontorarbeide, og så har hun en sånn uhyre lyst til å komme under en dyktig manns ledelse og lære mer enn det hun alt kan - '''HELMER.''' Meget fornuftig, frue. '''NORA.''' Og da hun hørte at du var blitt bankdirektør - der kom telegram om det - så reiste hun så fort hun kunne her inn og -. Ikke sant, Torvald, du kan nok for min skyld gjøre litt for Kristine? Hva? '''HELMER.''' Jo det var slett ikke umulig. Fruen er formodentlig enke? '''FRU LINDE.''' Ja. '''HELMER.''' Og har øvelse i kontorforretninger? '''FRU LINDE.''' Ja så temmelig. '''HELMER.''' Nå, da er det høyst rimelig at jeg kan skaffe Dem en ansettelse - '''NORA''' (klapper i hendene). Ser du; ser du! '''HELMER.''' De er kommet i et heldig øyeblikk, frue - '''FRU LINDE.''' Å, hvorledes skal jeg takke Dem -? '''HELMER.''' Behøves slett ikke. (trekker ytterfrakken på.) Men i dag må De ha meg unnskyldt - '''RANK.''' Vent; jeg går med deg. (henter sin pels i entréen og varmer den ved ovnen.) '''NORA.''' Bli ikke lenge ute, kjære Torvald. '''HELMER.''' En times tid; ikke mer. '''NORA.''' Går du også, Kristine? '''FRU LINDE''' (tar yttertøyet på). Ja, nu må jeg ut og se meg om efter et værelse. '''HELMER.''' Så går vi kanskje ned over gaten sammen. '''NORA''' (hjelper henne). Hvor kjedelig at vi skal bo så inn skrenket; men det er oss umulig å - '''FRU LINDE.''' Å, hva tenker du på! Farvel kjære Nora, og takk for alt. '''NORA.''' Farvel så lenge. Ja, i aften kommer du naturligvis igjen. Og De også, doktor Rank. Hva? Om De blir så bra? Å jo så menn gjør De så; pakk Dem bare godt inn. (Man går under alminnelig samtale ut i entréen. Der høres børnestemmer utenfor på trappen.) '''NORA.''' Der er de! Der er de! (Hun løper hen og lukker opp. Barnepiken Anne-Marie kommer med børnene.) '''NORA.''' Kom inn; kom inn! (bøyer seg ned og kysser dem.) Å I søte, velsignede -! Ser du dem, Kristine? Er de ikke deilige! '''RANK.''' Ikke passiar her i luftdraget! '''HELMER.''' Kom, fru Linde; nu blir her ikk utholdelig for andre enn mødre. (Doktor Rank, Helmer og fru Linde går nedover trappene. Barnepiken går inn i stuen med børnene. Nora likeledes, idet hun lukker døren til forstuen.) '''NORA.''' Hvor friske og kjekke I ser ut. Nei, for røde kinner I har fått. Som epler og roser. (børnene taler i munnen på henne under det følgende.) Har I moret jer så godt? Det var jo prektig. Ja så; du har trukket både Emmy og Bob på kjelken? Nei tenk, på en gang! Ja, du er en flink gutt, Ivar. Å, la meg holde henne litt, Anne-Marie. Mitt søte lille dukkebarn! (tar den minste fra barnepiken og danser med henne.) Ja, ja, mamma skal danse med Bob også. Hva? Har I kastet sneball? Å, der skulle jeg ha vært med! Nei, ikke det; jeg vil selv kle dem av, Anne-Marie. Å jo, la meg få lov; det er så morsomt. Gå inn så lenge; du ser så forfrossen ut. Der står varm kaffe til deg på ovnen. (Barnepiken går inn i værelset til venstre. Nora tar børnenes yttertøy av og kaster det omkring, idet hun lar dem fortelle i munnen på hverandre.) '''NORA.''' Ja så? Så der var en stor hund som løp efter jer? Men den bet ikke? Nei, hundene biter ikke små deilige dukkebørn. Ikke se i pakkene, Ivar! Hva det er? Ja, det skulle I bare vite. Å nei, nei; det er noe fælt noe. Så? Skal vi leke? Hva skal vi leke? Gjemmespill. Ja, la oss leke gjemmespill. Bob skal gjemme seg først. Skal jeg? Ja, la meg gjemme meg først. (Hun og børnene leker under latter og jubel i stuen og i det tilstøtende værelse til høyre. Til sist gjemmer Nora seg under bordet; børnene kommer stormende inn, søker, men kan ikke finne henne, hører hennes dempede latter, styrter hen til bordet, løfter teppet opp, ser henne. Stormende jubel. Hun kryper frem som for å skremme dem. Ny jubel. Det har imidlertid banket på inngangsdøren; ingen har lagt merke til det. Nu åpnes døren halvt, og Sakfører Krogstad kommer til syne; han venter litt; leken fortsettes.) '''KROGSTAD.''' Om forlatelse, fru Helmer - '''NORA''' (med et dempet skrik, vender seg og springer halvt i været.) Ah! Hva vil De? '''KROGSTAD.''' Unnskyld; ytterdøren sto på klem; der må noen ha glemt å lukke den - '''NORA''' (reiser seg). Min mann er ikke hjemme, herr Krogstad. '''KROGSTAD.''' Jeg vet det. '''NORA.''' Ja - hva vil De så her? '''KROGSTAD.''' Tale et ord med Dem. '''NORA.''' Med -? (til børnene, sakte.) Gå inn til Anne-Marie. Hva? Nei, den fremmede mann vil ikke gjøre mamma noe ondt. Når han er gått, skal vi leke igjen. (hun fører børnene inn i værelset til venstre og lukker døren efter dem.) '''NORA''' (urolig, spent). De vil tale med meg? '''KROGSTAD.''' Ja, jeg vil det. '''NORA.''' I dag-? Men vi har jo ennu ikke den første i måneden - '''KROGSTAD.''' Nei, vi har julaften. Det vil komme an på Dem selv hva juleglede De får. '''NORA.''' Hva er det De vil? Jeg kan aldeles ikke i dag - '''KROGSTAD.''' Det skal vi inntil videre ikke snakke om. Det er noe annet. De har dog vel tid et øyeblikk? '''NORA.''' Å ja; ja visst, det har jeg nok, enskjønt - '''KROGSTAD.''' Godt. Jeg satt inne på Olsens restaurasjon og så Deres mann gå nedover gaten - '''NORA.''' Ja vel. '''KROGSTAD.''' - med en dame. '''NORA.''' Og hva så? '''KROGSTAD.''' Måtte jeg være så fri å spørre; var ikke den dame en fru Linde? '''NORA.''' Jo. '''KROGSTAD.''' Nettopp kommet til byen? '''NORA.''' Ja, i dag. '''KROGSTAD.''' Hun er jo en god venninne av Dem? '''NORA.''' Jo, det er hun. Men jeg innser ikke - '''KROGSTAD.''' Jeg har også kjent henne en gang. '''NORA.''' Det vet jeg. '''KROGSTAD.''' Så? De har rede på den sak. Det tenkte jeg nok. Ja, må jeg så spørre Dem kort og godt: skal fru Linde ha noen ansettelse i Aksjebanken? '''NORA.''' Hvor kan De tillate Dem å utspørre meg, herr Krogstad, De, en av min manns underordnede? Men siden De spør, så skal De få vite det: Ja, fru Linde skal ha en ansettelse. Og det er meg som har talt hennes sak, herr Krogstad. Nu vet De det. '''KROGSTAD.''' Jeg hadde altså lagt riktig sammen. '''NORA''' (går opp og ned ad gulvet). Å, man har dog vel alltid en smule innflytelse, skulle jeg tro. Fordi om man er en kvinne, er det slett ikke derfor sagt at -. Når man står i et underordnet forhold, herr Krogstad, så burde man virkelig vokte seg for å støte noen som - hm - '''KROGSTAD.''' - som har innflytelse? '''NORA.''' Ja nettopp. '''KROGSTAD''' (skifter tone). Fru Helmer, vil De være av den godhet å anvende Deres innflytelse til fordel for meg. '''NORA.''' Hva nu? Hva mener De? '''KROGSTAD.''' Vil De være så god å sørge for at jeg beholder min underordnede stilling i banken. '''NORA.''' Hva skal det si? Hvem tenker på å ta Deres stilling fra Dem? '''KROGSTAD.''' Å, De behøver ikke å spille den uvitende like overfor meg. Jeg skjønner godt at det ikke kan være Deres venninne behagelig å utsette seg for å støte sammen med meg; og jeg skjønner nu også hvem jeg kan takke for at jeg skal jages vekk. '''NORA.''' Men jeg forsikrer Dem - '''KROGSTAD.''' Ja, ja, ja, kort og godt: det er ennu tid, og jeg rår Dem at De anvender Deres innflytelse for å forhindre det. '''NORA.''' Men, herr Krogstad, jeg har aldeles ingen innflytelse. '''KROGSTAD.''' Ikke det? Jeg syntes De nylig selv sa - '''NORA.''' Det var naturligvis ikke således å forstå. Jeg! Hvor kan De tro at jeg har noen sånn innflytelse på min mann? '''KROGSTAD.''' Å, jeg kjenner Deres mann fra studenterdagene. Jeg tenker ikke herr bankdirektøren er fastere enn andre ektemenn. '''NORA.''' Taler De ringeaktende om min mann, så viser jeg Dem døren. '''KROGSTAD.''' Fruen er modig. '''NORA.''' Jeg er ikke bange for Dem lenger. Når nyttår er over, skal jeg snart være ute av det hele. '''KROGSTAD''' (mer behersket). Hør meg nu, frue. Hvis det blir nødvendig, så kommer jeg til å kjempe liksom på livet for å beholde min lille post i banken. '''NORA.''' Ja, det later virkelig til. '''KROGSTAD.''' Det er ikke bare for inntektens skyld; den er det meg ennogså minst om å gjøre. Men der er noe annet -. Nå ja, ut med det! Det er dette her, ser De. De vet naturligvis like så godt som alle andre at jeg en gang for en del år siden har gjort meg skyldig i en ubesindighet. '''NORA.''' Jeg tror jeg har hørt om noe sånt. '''KROGSTAD.''' Saken kom ikke for retten; men alle veie ble likesom stengt for meg med det samme. Så slo jeg inn på de forretninger som De jo vet. Noe måtte jeg jo gripe til; og jeg tør si jeg har ikke vært blant de verste. Men nu må jeg ut av alt dette. Mine sønner vokser til; for deres skyld må jeg se å skaffe meg tilbake så megen borgerlig aktelse som mulig. Denne post i banken var liksom det første trappetrinn for meg. Og nu vil Deres mann sparke meg vekk fra trappen, så jeg kommer til å stå nede i sølen igjen. '''NORA.''' Men for Guds skyld, herr Krogstad, det står aldeles ikke i min makt å hjelpe Dem. '''KROGSTAD.''' Det er fordi De ikke har vilje til det; men jeg har midler til å tvinge Dem. '''NORA.''' De vil dog vel ikke fortelle min mann at jeg skylder Dem penge? '''KROGSTAD.''' Hm; hvis jeg nu fortalte ham det? '''NORA.''' Det ville være skammelig handlet av Dem. (med gråten i halsen). Denne hemmelighet, som er min glede og min stolthet, den skulle han få vite, på en så stygg og plump måte, - få vite den av Dem. De vil utsette meg for de frykteligste ubehageligheter - '''KROGSTAD.''' Bare ubehageligheter? '''NORA''' (heftig). Men gjør De det kun; det blir verst for Dem selv; for da får min mann riktig se hvilket slett menneske De er, og da får De nu aldeles ikke beholde posten. '''KROGSTAD.''' Jeg spurte om det bare var huslige ubehageligheter De var bange for? '''NORA.''' Får min mann det å vite, så vil han naturligvis straks betale hva der står til rest; og så har vi ikke mer med Dem å skaffe. '''KROGSTAD''' (et skritt nærmere). Hør, fru Helmer; - enten har De ikke noen sterk hukommelse, eller også har De ikke videre skjønn på forretninger. Jeg får nok sette Dem litt grundigere inn i saken. '''NORA.''' Hvorledes det? '''KROGSTAD.''' Da Deres mann var syk, kom De til meg for å få låne tolv hundre spesier. '''NORA.''' Jeg visste ingen annen. '''KROGSTAD.''' Jeg lovet da å skaffe Dem beløpet - '''NORA.''' De skaffet det jo også. '''KROGSTAD.''' Jeg lovet å skaffe Dem beløpet på visse betingelser. De var den gang så opptatt av Deres manns sykdom, og så ivrig for å få reisepenge, at jeg tror De ikke hadde videre tanke for alle biomstendighetene. Det er derfor ikke av veien å minne Dem om dette. Nå; jeg lovet å skaffe Dem pengene mot et gjeldsbevis, som jeg avfattet. '''NORA.''' Ja, og som jeg underskrev. '''KROGSTAD.''' Godt. Men nedenunder tilføyet jeg noen linjer, hvori Deres far innesto for gjelden. Disse linjer skulle Deres far underskrive. '''NORA.''' Skulle -? Han underskrev jo. '''KROGSTAD.''' Jeg hadde satt datum in blanco; det vil si, Deres far skulle selv anføre på hvilken dag han underskrev papiret. Husker fruen det? '''NORA.''' Ja jeg tror nok - '''KROGSTAD.''' Jeg overga Dem derpå gjeldsbeviset, for at De skulle sende det i posten til Deres far. Var det ikke så? '''NORA.''' Jo. '''KROGSTAD.''' Og det gjorde De naturligvis også straks; for allerede en fem - seks dage efter brakte De meg beviset med Deres fars underskrift. Så fikk De da beløpet utbetalt. '''NORA.''' Nu ja; har jeg ikke avbetalt ordentlig? '''KROGSTAD.''' Så temmelig, jo. Men - for å komme tilbake til det vi talte om, - det var nok en tung tid for Dem den gang, frue? '''NORA.''' Ja det var det. '''KROGSTAD.''' Deres far lå nok meget syk, tror jeg. '''NORA.''' Han lå på sitt ytterste. '''KROGSTAD.''' Døde nok kort efter? '''NORA.''' Ja. '''KROGSTAD.''' Si meg, fru Helmer, skulle De tilfeldigvis huske Deres fars dødsdag? Hva dag i måneden, mener jeg. '''NORA.''' Pappa døde den 29. september. '''KROGSTAD.''' Det er ganske riktig; det har jeg erkyndiget meg om. Og derfor er der en besynderlighet, (tar et papir frem) som jeg slett ikke kan forklare meg. '''NORA.''' Hvilken besynderlighet? Jeg vet ikke - '''KROGSTAD.''' Det er den besynderlighet, frue, at Deres far har underskrevet dette gjeldsbevis tre dage efter sin død. '''NORA.''' Hvorledes? Jeg forstår ikke - '''KROGSTAD.''' Deres far døde den 29. september. Men se her. Her har Deres far datert sin underskrift den 2. oktober. Er det ikke besynderlig, frue? '''NORA''' (tier). '''KROGSTAD.''' Kan De forklare meg det? '''NORA''' (tier fremdeles). '''KROGSTAD.''' Påfallende er det også at ordene 2. oktober og årstallet ikke er skrevet med Deres fars håndskrift, men med en håndskrift som jeg synes jeg skulle kjenne. Nå, det lar seg jo forklare; Deres far kan ha glemt å datere sin underskrift, og så har en eller annen gjort det på måfå her, forinnen man ennu visste om dødsfallet. Der er ikke noe ondt i det. Det er navnets underskrift det kommer an på. Og den er jo ekte, fru Helmer? Det er jo virkelig Deres far som selv har skrevet sitt navn her? '''NORA''' (efter en kort taushet, kaster hodet tilbake og ser trossig på ham). Nei, det er ikke. Det er meg som har skrevet pappas navn. '''KROGSTAD.''' Hør, frue, - vet De vel at dette er en farlig tilståelse? '''NORA.''' Hvorfor det? De skal snart få Deres penge. '''KROGSTAD.''' Må jeg gjøre Dem et spørsmål, - hvorfor sendte De ikke papiret til Deres far? '''NORA.''' Det var umulig. Pappa lå jo syk. Hvis jeg skulle ha bedt om hans underskrift, så måtte jeg også sagt ham hva pengene skulle brukes til. Men jeg kunne jo ikke si ham, så syk som han var, at min manns liv sto i fare. Det var jo umulig. '''KROGSTAD.''' Så hadde det vært bedre for Dem om De hadde oppgitt den utenlandsreise. '''NORA.''' Nei, det var umulig. Den reise skulle jo redde min manns liv. Den kunne jeg ikke oppgi. '''KROGSTAD.''' Men tenkte De da ikke på at det var et bedrageri imot meg -? '''NORA.''' Det kunne jeg aldeles ikke ta noe hensyn til. Jeg brød meg slett ikke om Dem. Jeg kunne ikke utstå Dem for alle de kolde vanskeligheter De gjorde, skjønt De visste hvor farlig det sto til med min mann. '''KROGSTAD.''' Fru Helmer, De har åpenbart ikke noen klar forestilling om hva det egentlig er for noe De har gjort Dem skyldig i. Men jeg kan fortelle Dem at det var hverken noe mer eller noe verre, det jeg en gang begikk, og som ødela hele min borgerlige stilling. '''NORA.''' De? Vil De bille meg inn at De skulle ha foretatt Dem noe modig for å redde Deres hustrus liv? '''KROGSTAD.''' Lovene spør ikke om beveggrunne. '''NORA.''' Da må det være noen meget dårlige love. '''KROGSTAD.''' Dårlige eller ikke, - fremlegger jeg dette papir i retten, så blir De dømt efter lovene. '''NORA.''' Det tror jeg aldeles ikke. En datter skulle ikke ha rett til å skåne sin gamle dødssyke far for engstelser og bekymringer? Skulle ikke en hustru ha rett til å redde sin manns liv? Jeg kjenner ikke lovene så nøye; men jeg er viss på at der må stå etsteds i dem at sånt er tillatt. Og det vet ikke De beskjed om, De, som er sakfører? De må være en dårlig jurist, herr Krogstad. '''KROGSTAD.''' Kan så være. Men forretninger, - slike forretninger som vi to har med hinannen, - dem tror De dog vel jeg forstår meg på? Godt. Gjør nu hva De lyster. Men det sier jeg Dem: blir jeg utstøtt for annen gang, så skal De gjøre meg selskap. (Han hilser og går ut gjennem forstuen.) '''NORA''' (en stund eftertenksom, kaster med nakken). Å hva! - Å ville gjøre meg bange! Så enfoldig er jeg da ikke. (gir seg i ferd med å legge børnenes tøy sammen; holder snart opp.) Men -? - Nei, men det er jo umulig! Jeg gjorde det jo av kjærlighet. '''BØRNENE''' (i døren til venstre). Mamma, nu gikk den fremmede mann ut igjennem porten. '''NORA.''' Ja, ja, jeg vet det. Men tal ikke til noen om den fremmede mann. Hører I det? Ikke til pappa heller! '''BØRNENE.''' Nei, mamma; men vil du så leke igjen? '''NORA.''' Nei, nei; ikke nu. '''BØRNENE.''' Å men, mamma, du lovet det jo. '''NORA.''' Ja, men jeg kan ikke nu. Gå inn; jeg har så meget å gjøre. Gå inn; gå inn, kjære, søte børn. (hun nøder dem varsomt inn i værelset og lukker døren efter dem.) '''NORA''' (setter seg på sofaen, tar et broderi og gjør noen sting, men går snart i stå). Nei! (kaster broderiet, reiser seg, går til forstuen og roper ut:) Helene! La meg få treet inn. (går til bordet til venstre og åpner bordskuffen; stanser atter.) Nei, men det er jo aldeles umulig! '''STUEPIKEN''' (med grantreet). Hvor skal jeg sette det, frue? '''NORA.''' Der; midt på gulvet. '''STUEPIKEN.''' Skal jeg ellers hente noe? '''NORA.''' Nei, takk; jeg har hva jeg behøver. (Piken, der har satt treet fra seg, går ut igjen.) '''NORA''' (i ferd med å pynte juletreet). Her skal lys - og her skal blomster. - Det avskyelige menneske! Snakk, snakk, snakk! Det er ingen ting i veien. Juletreet skal bli deilig. Jeg vil gjøre alt hva du har lyst til Torvald; - jeg skal synge for deg, danse for deg - (Helmer, med en pakke papirer under armen, kommer utenfra.) '''NORA.''' Ah, - kommer du alt igjen? '''HELMER.''' Ja. Har her vært noen? '''NORA.''' Her? Nei. '''HELMER.''' Det var besynderlig. Jeg så Krogstad gå ut av porten. '''NORA.''' Så? Å ja, det er sant, Krogstad var her et øyeblikk. '''HELMER.''' Nora, jeg kan se det på deg, han har vært her og bedt deg legge et godt ord inn for ham. '''NORA.''' Ja. '''HELMER.''' Og det skulle du gjøre liksom av egen drift? Du skulle fortie for meg at han hadde vært her. Ba han ikke om det også? '''NORA.''' Jo, Torvald; men - '''HELMER.''' Nora, Nora, og det kunne du innlate deg på? Føre samtale med et slikt menneske, og gi ham løfte på noe! Og så ovenikjøpet si meg en usannhet! '''NORA.''' En usannhet -? '''HELMER.''' Sa du ikke at her ingen hadde vært? (truer med fingeren.) Det må aldri min lille sangfugl gjøre mer. En sangfugl må ha rent nebb å kvidre med; aldri falske toner. (tar henne om livet.) Er det ikke så det skal være? Jo, det visste jeg nok. (slipper henne.) Og så ikke mer om det. (setter seg foran ovnen.) Ah, hvor her er lunt og hyggelig. (blar litt i sine papirer.) '''NORA''' (beskjeftiget med juletreet, efter et kort opphold.) Torvald! '''HELMER.''' Ja. '''NORA.''' Jeg gleder meg sa umåtelig til kostymeballet hos Stenborgs i overmorgen. '''HELMER.''' Og jeg er umåtelig nysgjerrig efter å se hva du vil overraske meg med. '''NORA.''' Akk, det dumme innfall. '''HELMER.''' Nå? '''NORA.''' Jeg kan ikke finne på noe som duer; alt sammen blir så tåpelig, så intetsigende. '''HELMER.''' Er lille Nora kommet til den erkjennelse? '''NORA''' (bak hans stol, med armene på stolryggen). Har du meget travelt, Torvald? '''HELMER.''' Å - '''NORA.''' Hva er det for papirer? '''HELMER.''' Banksaker. '''NORA.''' Allerede? '''HELMER.''' Jeg har latt den avtredende bestyrelse gi meg fullmakt til å foreta de fornødne forandringer i personalet og i forretningsplanen. Det må jeg bruke juleuken til. Jeg vil ha alt i orden til nyttår. '''NORA.''' Det var altså derfor at denne stakkars Krogstad - '''HELMER.''' Hm. '''NORA''' (fremdeles lenet til stolryggen, purrer langsomt i hans nakkehår.) Hvis du ikke hadde hatt så travelt, ville jeg ha bedt deg om en umåtelig stor tjeneste, Torvald? '''HELMER.''' La meg høre. Hva skulle det være? '''NORA.''' Der er jo ingen der har en sann fin smak som du. Nu ville jeg så gjerne se godt ut på kostymeballet. Torvald, kunne ikke du ta deg av meg og bestemme hva jeg skal være, og hvorledes min drakt skal være innrettet? '''HELMER.''' Aha, er den lille egensindige ute og søker en redningsmann? '''NORA.''' Ja Torvald, jeg kan ikke komme noen vei uten din hjelp. '''HELMER.''' Godt, godt: jeg skal tenke på saken; vi skal nok finne på råd. '''NORA.''' Å hvor det er snilt av deg. (går atter til juletreet; opphold.) Hvor smukt de røde blomster tar seg ut. - Men si meg, er det virkelig så slemt, det som denne Krogstad har gjort seg skyldig i? '''HELMER.''' Skrevet falske navne. Har du noen forestilling om hva det vil si? '''NORA.''' Kan han ikke ha gjort det av nød? '''HELMER.''' Jo, eller, som så mange, i ubesindighet. Jeg er ikke så hjerteløs at jeg ubetinget skulle fordømme en mann for en sånn enkeltstående handlings skyld. '''NORA.''' Nei, ikke sant, Torvald! '''HELMER.''' Mangen en kan moralsk reise seg igjen hvis han åpent bekjenner sin brøde og utstår sin straff. '''NORA.''' Straff -? '''HELMER.''' Men den vei gikk nu ikke Krogstad; han hjalp seg igjennem med knep og kunstgrep; og det er dette som moralsk har nedbrutt ham. '''NORA.''' Tror du at det skulle -? '''HELMER.''' Tenk deg blott hvorledes et sånt skyldbevisst menneske må lyve og hykle og forstille seg til alle sider, må gå med maske på like overfor sine aller nærmeste, ja like overfor sin egen hustru og sine egne børn. Og dette med børnene, det er just det forferdeligste, Nora. '''NORA.''' Hvorfor? '''HELMER.''' Fordi en sånn dunstkrets av løgn bringer smitte og sykdomsstoff inn i et helt hjems liv. Hvert åndedrag som børnene tar i et sånt hus, er fylt med spirer til noe stygt. '''NORA''' (nærmere bak ham). Er du viss på det? '''HELMER.''' Å kjære, det har jeg titt nok erfart som advokat. Nesten alle tidlig forvorpne mennesker har hatt løgnaktige mødre. '''NORA.''' Hvorfor just - mødre? '''HELMER.''' Det skriver seg hyppigst fra mødrene; men fedre virker naturligvis i samme retning; det vet enhver sakfører meget godt. Og dog har denne Krogstad gått der hjemme i hele år og forgiftet sine egne børn i løgn og forstillelse; det er derfor jeg kaller ham moralsk forkommen. (strekker hendene ut imot henne.) Derfor skal min søte lille Nora love meg ikke å tale hans sak. Din hånd på det. Nå, nå, hva er det? Rekk meg hånden. Se så. Avgjort altså. Jeg forsikrer deg, det ville vært meg umulig å arbeide sammen med ham; jeg føler bokstavelig et legemlig illebefinnende i slike menneskers nærhet. '''NORA''' (drar hånden til seg og går over på den annen side av juletreet). Hvor varmt her er. Og jeg har så meget å bestille. '''HELMER''' (reiser seg og samler sine papirer sammen). Ja, jeg får også tenke på å få lest litt av dette igjennem før bordet. Din drakt skal jeg også tenke på. Og noe til å henge i gullpapir på juletreet har jeg kanskje også i beredskap. (legger hånden på hennes hode.) Å du min velsignede lille sangfugl. (han går inn i sitt værelse og lukker døren efter seg.) '''NORA''' (sakte, efter en stillhet). Å hva! Det er ikke så. Det er umulig. Det må være umulig. '''BARNEPIKEN''' (i døren til venstre). De små ber så vakkert om de må komme inn til mamma. '''NORA.''' Nei, nei, nei; slipp dem ikke inn til meg! Vær hos dem du, Anne-Marie. '''BARNEPIKEN.''' Ja, ja, frue. (lukker døren.) '''NORA''' (blek av redsel). Forderve mine små børn -! Forgifte hjemmet? (kort opphold; hun hever nakken.) Dette er ikke sant. Dette er aldri i evighet sant. {{bunn}} [[fi:Nora: Ensimäinen Näytös]] 20 2652 2006-08-30T16:51:41Z 81.17.197.158 +fi {{topp | forrige=←[[../Første akt|Første akt]] | neste=[[../Tredje akt|Tredje akt]]→ | tittel=[[../|Et dukkehjem]] | seksjon=Annen akt | forfatter=Henrik Ibsen | noter= }} {{prosa}} (Samme stue. Oppe i kroken ved pianofortet står juletreet, plukket, forpjusket og med nedbrente lysestumper. Noras yttertøy ligger på sofaen.) (Nora, alene i stuen, går urolig omkring; til sist stanser hun ved sofaen og tar sin kåpe.) '''NORA''' (slipper kåpen igjen). Nu kom der noen! (mot døren; lytter.) Nei, - der er ingen. Naturligvis - der kommer ingen i dag, første juledag; - og ikke i morgen heller. - Men kanskje - (åpner døren og ser ut.) Nei; ingenting i brevkassen; ganske tom. (går fremover gulvet.) Å tosseri! Han gjør naturligvis ikke alvor av det. Der kan jo ikke skje noe slikt. Det er umulig. Jeg har jo tre små børn. (Barnepiken, med en stor pappeske, kommer fra værelset til venstre.) '''BARNEPIKEN.''' Jo endelig fant jeg da esken med maskeradeklærne. '''NORA.''' Takk; sett den på bordet. '''BARNEPIKEN''' (gjør så). Men de er nok svært i uorden. '''NORA.''' Å gid jeg kunne rive dem i hundre tusen stykker! '''BARNEPIKEN.''' Bevares; de kan godt settes i stand; bare litt tålmodighet. '''NORA.''' Ja, jeg vil gå hen og få fru Linde til å hjelpe meg. '''BARNEPIKEN.''' Nu ut igjen? I dette stygge vær? Fru Nora forkjøler seg, - blir syk. '''NORA.''' Og det var ikke det verste. - Hvorledes har børnene det? '''BARNEPIKEN.''' De stakkars småkryp leker med julegavene, men - '''NORA.''' Spør de titt efter meg? '''BARNEPIKEN.''' De er jo så vant til å ha mamma om seg. '''NORA.''' Ja men, Anne-Marie, jeg kan ikke herefter være så meget sammen med dem som før. '''BARNEPIKEN.''' Nå, småbørn venner seg til alle ting. '''NORA.''' Tror du det? Tror du de ville glemme sin mamma hvis hun var ganske borte? '''BARNEPIKEN.''' Bevares; - ganske borte! '''NORA.''' Hør, si meg, Anne-Marie, - det har jeg så ofte tenkt på - hvorledes kunne du bære over ditt hjerte å sette ditt barn ut til fremmede? '''BARNEPIKEN.''' Men det måtte jeg jo når jeg skulle være amme for lille Nora. '''NORA.''' Ja men at du ville det? '''BARNEPIKEN.''' Når jeg kunne få en så god plass? En fattig pike som er kommet i ulykken, må være glad til. For det slette menneske gjorde jo ingenting for meg. '''NORA.''' Men din datter har da visst glemt deg. '''BARNEPIKEN.''' Å nei så menn har hun ikke. Hun skrev da til meg, både da hun gikk til presten, og da hun var blitt gift. '''NORA''' (tar henne om halsen). Du gamle Anne-Marie, du var en god mor for meg da jeg var liten. '''BARNEPIKEN.''' Lille Nora, stakkar, hadde jo ingen annen mor enn jeg. '''NORA.''' Og hvis de små ingen annen hadde, så vet jeg nok at du ville -. Snakk, snakk, snakk. (åpner esken.) Gå inn til dem. Nu må jeg -. I morgen skal du få se hvor deilig jeg skal bli. '''BARNEPIKEN.''' Ja, der blir så menn ingen på hele ballet så deilig som fru Nora. (hun går inn i værelset til venstre.) '''NORA''' (begynner å pakke ut av esken, men kaster snart det hele fra seg). Å, hvis jeg torde gå ut. Hvis bare ingen kom. Hvis her bare ikke hendte noe her hjemme imens. Dum snakk; der kommer ingen. Bare ikke tenke. Børste av muffen. Deilige hansker, deilige hansker. Slå det hen; slå det hen! En, to, tre, fire, fem, seks - (skriker:) Ah, der kommer de - (vil imot døren, men står ubesluttsom.) (Fru Linde kommer fra forstuen hvor hun har skilt seg ved yttertøyet.) '''NORA.''' Å, er det deg, Kristine. Der er vel ingen andre der ute? - Hvor det var godt at du kom. '''FRU LINDE.''' Jeg hører du har vært oppe og spurt efter meg. '''NORA.''' Ja, jeg gikk just forbi. Der er noe du endelig må hjelpe meg med. La oss sette oss her i sofaen. Se her. Der skal være kostymeball i morgen aften ovenpå hos konsul Stenborgs, og nu vil Torvald at jeg skal være neapolitansk fiskerpike og danse tarantella, for den lærte jeg på Capri. '''FRU LINDE.''' Se, se; du skal gi en hel forestilling? '''NORA.''' Ja Torvald sier jeg bør gjøre det. Se, her har jeg drakten; den lot Torvald sy til meg der nede; men nu er det alt sammen så forrevet, og jeg vet slett ikke - '''FRU LINDE.''' Å det skal vi snart få i stand; det er jo ikke annet enn besetningen som er gått litt løs hist og her. Nål og tråd? Nå, her har vi jo hva vi behøver. '''NORA.''' Å hvor det er snilt av deg. '''FRU LINDE''' (syr). Så du skal altså være forkledd i morgen, Nora? Vet du hva, - da kommer jeg hen et øyeblikk og ser deg pyntet. Men jeg har jo rent glemt å takke deg for den hyggelige aften i går. '''NORA''' (reiser seg og går bortover gulvet). Å i går synes jeg ikke her var så hyggelig som det pleier. - Du skulle kommet litt før til byen, Kristine. - Ja, Torvald forstår riktignok å gjøre hjemmet fint og deilig. '''FRU LINDE.''' Du ikke mindre, tenker jeg; du er vel ikke for ingenting din fars datter. Men si meg, er doktor Rank alltid så nedstemt som i går? '''NORA.''' Nei, i går var det svært påfallende. Men han bærer forresten på en meget farlig sykdom. Han har tæring i ryggmarven, stakkar. Jeg skal si deg, hans far var et vemmelig menneske, som holdt elskerinner og sånt noe; og derfor ble sønnen sykelig fra barndommen av, forstår du. '''FRU LINDE''' (lar sytøyet synke). Men kjæreste, beste Nora, hvor får du slikt å vite? '''NORA''' (spaserer). Pytt, - når man har tre børn, så får en undertiden besøk av - av fruer, som er så halvveis lægekyndige; og de forteller en jo et og annet. '''FRU LINDE''' (syr igjen; kort taushet). Kommer doktor Rank hver dag her i huset? '''NORA.''' Hver evige dag. Han er jo Torvalds beste ungdomsvenn, og min gode venn også. Doktor Rank hører liksom huset til. '''FRU LINDE.''' Men si meg du: er den mannen fullt oppriktig? Jeg mener, vil han ikke gjerne si folk behageligheter? '''NORA.''' Nei, tvert imot. Hvor faller du på det? '''FRU LINDE.''' Da du i går forestillet meg for ham, forsikret han at han ofte hadde hørt mitt navn her i huset; men siden merket jeg at din mann slett ikke hadde noe begrep om hvem jeg egentlig var. Hvor kunne så doktor Rank -? '''NORA.''' Jo, det er ganske riktig, Kristine. Torvald holder jo så ubeskrivelig meget av meg; og derfor vil han eie meg ganske alene, som han sier. I den første tid ble han liksom skinnsyk bare jeg nevnte noen av de kjære mennesker der hjemme. Så lot jeg det naturligvis være. Men med doktor Rank taler jeg titt om slikt noe; for han vil gjerne høre på det, ser du. '''FRU LINDE.''' Hør her, Nora; du er i mange stykker som et barn ennu; jeg er jo adskillig eldre enn du, og har litt mer erfaring. Jeg vil si deg noe: du skulle se å komme ut av dette her med doktor Rank. '''NORA.''' Hva for noe skulle jeg se å komme ut av? '''FRU LINDE.''' Både av det ene og det annet, synes jeg. I går snakket du noe om en rik beundrer, som skulle skaffe deg penge - '''NORA.''' Ja, en som ikke er til - dessverre. Men hva så? '''FRU LINDE.''' Har doktor Rank formue? '''NORA.''' Ja, det har han. '''FRU LINDE.''' Og ingen å sørge for? '''NORA.''' Nei, ingen; men -? '''FRU LINDE.''' Og han kommer hver dag her i huset? '''NORA.''' Ja, det hører du jo. '''FRU LINDE.''' Men hvor kan den fine mann være sa pågående? '''NORA.''' Jeg forstår deg aldeles ikke. '''FRU LINDE.''' Forstill deg nu ikke, Nora. Tror du ikke jeg skjønner hvem du har lånt de tolv hundre spesier av? '''NORA.''' Er du fra sans og samling? Kan du tenke deg noe slikt! En venn av oss, som kommer her hver eneste dag! Hvilken fryktelig pinlig stilling ville ikke det være? '''FRU LINDE.''' Altså virkelig ikke ham? '''NORA.''' Nei, det forsikrer jeg deg. Det har aldri et øyeblikk kunnet falle meg inn -. Han hadde heller ingen penge å låne bort den gang; han arvet først bakefter. '''FRU LINDE.''' Nå, det tror jeg var et hell for deg, min kjære Nora. '''NORA.''' Nei, det kunne da aldri falle meg inn å be doktor Rank -. Forresten er jeg ganske viss på, at dersom jeg ba ham - '''FRU LINDE.''' Men det gjør du naturligvis ikke. '''NORA.''' Nei naturligvis. Jeg synes ikke jeg kan tenke meg at det skulle bli nødvendig. Men jeg er ganske sikker på, at dersom jeg talte til doktor Rank - '''FRU LINDE.''' Bak din manns rygg? '''NORA.''' Jeg må ut av det annet; det er også bak hans rygg. Jeg må ut av dette her. '''FRU LINDE.''' Ja, ja, det sa jeg også i går; men - '''NORA''' (går opp og ned). En mann kan meget bedre klare slikt noe enn et fruentimmer - '''FRU LINDE.''' Ens egen mann, ja. '''NORA.''' Snikksnakk. (stanser.) Når en betaler alt hva en skylder, så får en jo sitt gjeldsbevis tilbake. '''FRU LINDE.''' Ja det forstår seg. '''NORA.''' Og kan rive det i hundre tusen stykker og brenne det opp, - det ekle skitne papir! '''FRU LINDE''' (ser stivt på henne, legger sytøyet fra seg og reiser seg langsomt). Nora, du skjuler noe for meg. '''NORA.''' Kan du se det på meg? '''FRU LINDE.''' Det er hendt deg noe siden i går morges. Nora, hva er det for noe? '''NORA''' (imot henne). Kristine! (lytter.) Hyss! Nu kom Torvald hjem. Se her; sett deg inn til børnene så lenge. Torvald tåler ikke å se skreddersøm. La Anne-Marie hjelpe deg. '''FRU LINDE''' (samler en del av sakene sammen). Ja, ja, men jeg går ikke herfra før vi har talt oppriktig sammen. (Hun går inn til venstre; i det samme kommer Helmer fra forstuen.) '''NORA''' (går ham i møte). Å, hvor jeg har ventet på deg, kjære Torvald. '''HELMER.''' Var det sypiken -? '''NORA.''' Nei, det var Kristine; hun hjelper meg å gjøre min drakt i stand. Du kan tro jeg skal komme til å ta meg ut. '''HELMER.''' Ja var det ikke et ganske heldig innfall av meg? '''NORA.''' Prektig! Men er jeg ikke også snill at jeg føyer deg? '''HELMER''' (tar henne under haken). Snill - fordi du føyer din mann? Nå, nå, du lille galning, jeg vet nok du mente det ikke så. Men jeg vil ikke forstyrre deg; du skal prøve, kan jeg tro. '''NORA.''' Og du skal vel arbeide? '''HELMER.''' Ja. (viser en pakke papirer.) Se her. Jeg har vært nede i banken - (vil gå inn i sitt værelse.) '''NORA.''' Torvald. '''HELMER''' (stanser). Ja. '''NORA.''' Hvis nu din lille ekorn ba deg riktig inderlig vakkert om en ting -? '''HELMER.''' Hva så? '''NORA.''' Ville du så gjøre det? '''HELMER.''' Først må jeg naturligvis vite hva det er. '''NORA.''' Ekornen skulle løpe omkring og gjøre spillopper hvis du ville være snill og føyelig. '''HELMER.''' Frem med det da. '''NORA.''' Lerkefuglen skulle kvidre i alle stuene, både høyt og lavt - '''HELMER.''' Å hva, det gjør jo lerkefuglen allikevel. '''NORA.''' Jeg skulle leke alfepike og danse for deg i måneskinnet, Torvald. '''HELMER.''' Nora, - det er dog vel aldri det du slo på i morges? '''NORA''' (nærmere). Jo, Torvald, jeg ber deg så bønnlig! '''HELMER.''' Og du har virkelig mot til å rippe den sak opp igjen? '''NORA.''' Ja, ja, du må føye meg; du må la Krogstad få beholde sin post i banken. '''HELMER.''' Min kjære Nora, hans post har jeg bestemt for fru Linde. '''NORA.''' Ja, det er umåtelig snilt av deg; men du kan jo bare avskjedige en annen kontorist istedenfor Krogstad. '''HELMER.''' Dette er dog en utrolig egensindighet! Fordi du går hen og gir et ubetenksomt løfte om å tale for ham, så skulle jeg -! '''NORA.''' Det er ikke derfor, Torvald. Det er for din egen skyld. Dette menneske skriver jo i de styggeste aviser; det har du selv sagt. Han kan gjøre deg så usigelig meget ondt. Jeg har en sånn dødelig angst for ham - '''HELMER.''' Aha, jeg forstår; det er gamle erindringer som skremmer deg opp. '''NORA.''' Hva mener du med det? '''HELMER.''' Du tenker naturligvis på din far. '''NORA.''' Ja; ja vel. Husk bare på hvorledes ondskapsfulle mennesker skrev i avisene om pappa og baktalte ham så gruelig. Jeg tror de hadde fått ham avsatt hvis ikke departementet hadde sendt deg derhen for å se efter, og hvis ikke du hadde vært så velvillig og så hjelpsom imot ham. '''HELMER.''' Min lille Nora, der er en betydelig forskjell mellem din far og meg. Din far var ingen uangripelig embedsmann. Men det er jeg; og det håper jeg at jeg skal bli ved å være så lenge jeg står i min stilling. '''NORA.''' Å, der er ingen som vet hva onde mennesker kan finne på. Nu kunne vi få det så godt, så rolig og lykkelig her i vårt fredelige og sorgløse hjem, - du og jeg og børnene, Torvald! Derfor er det at jeg ber deg så inderlig - '''HELMER.''' Og just ved å gå i forbønn for ham gjør du meg det umulig å beholde ham. Det er allerede bekjent i banken at jeg vil avskjedige Krogstad. Skulle det nu ryktes at den nye bankdirektøren hadde latt seg ombestemme av sin kone - '''NORA.''' Ja hva så - '''HELMER.''' Nei naturligvis; når bare den lille egensindige kunne få sin vilje -. Jeg skulle gå hen og gjøre meg latterlig for hele personalet, - bringe folk på den tanke at jeg var avhengig av alskens fremmede innflytelser? Jo du kan tro jeg ville snart komme til å spore følgene! Og dessuten - der er en omstendighet som gjør Krogstad aldeles umulig i banken så lenge jeg står som direktør. '''NORA.''' Hva er det for noe? '''HELMER.''' Hans moralske brøst kunne jeg kanskje i nødsfall ha oversett - '''NORA.''' Ja, ikke sant, Torvald? '''HELMER.''' Og jeg hører han skal være ganske brukbar også. Men han er en ungdomsbekjent av meg. Det er et av disse overilede bekjentskaper som man så mangen gang senere i livet sjeneres av. Ja, jeg kan gjerne si deg det like ut: vi er dus. Og dette taktløse menneske legger slett ikke skjul på det når andre er til stede. Tvert imot, - han tror at det berettiger ham til en familiær tone imot meg; og så trumfer han hvert øyeblikk ut med sitt: du, du Helmer. Jeg forsikrer deg, det virker høyst pinlig på meg. Han ville gjøre meg min stilling i banken utålelig. '''NORA.''' Torvald, alt dette mener du ikke noe med. '''HELMER.''' Ja så? Hvorfor ikke? '''NORA.''' Nei, for dette her er jo bare smålige hensyn. '''HELMER.''' Hva er det du sier? Smålig? Synes du jeg er smålig! '''NORA.''' Nei, tvert imot, kjære Torvald; og just derfor - '''HELMER.''' Like meget; du kaller mine beveggrunne smålige; så må vel jeg også være det. Smålig! Ja så! - Nå, dette skal tilforlatelig få en ende. (går hen til forstuen og roper:) Helene! '''NORA.''' Hva vil du? '''HELMER''' (søker mellem sine papirer). En avgjørelse. (Stuepiken kommer inn.) '''HELMER.''' Se her; ta dette brev; gå ned med det straks. Få fatt i et bybud og la ham besørge det. Men hurtig. Adressen står utenpå. Se, der er penge. '''STUEPIKEN.''' Godt. (hun går med brevet.) '''HELMER''' (legger papirene sammen). Se så, min lille fru stivnakke. '''NORA''' (åndeløs). Torvald, - hva var det for et brev? '''HELMER.''' Krogstads oppsigelse. '''NORA.''' Kall det tilbake, Torvald! Det er ennu tid. Å, Torvald, kall det tilbake! Gjør det for min skyld; - for din egen skyld; for børnenes skyld! Hører du, Torvald; gjør det! Du vet ikke hva dette kan bringe over oss alle. '''HELMER.''' For sent. '''NORA.''' Ja, for sent. '''HELMER.''' Kjære Nora, jeg tilgir deg denne angst som du her går i, skjønt den i grunnen er en fornærmelse imot meg. Jo, det er! Eller er det kanskje ikke en fornærmelse å tro at jeg skulle være bange for en forkommen vinkelskrivers hevn? Men jeg tilgir deg det allikevel, fordi det så smukt vidner om din store kjærlighet til meg. (tar henne i sine arme.) Således skal det være, min egen elskede Nora. La så komme hva der vil. Når det riktig gjelder, kan du tro jeg har både mot og krefter. Du skal se jeg er mann for å ta alt på meg. '''NORA''' (skrekkslagen). Hva mener du med det? '''HELMER.''' Alt, sier jeg - '''NORA''' (fattet). Det skal du aldri i evighet gjøre. '''HELMER.''' Godt; så deler vi, Nora, - som mann og hustru. Det er som det skal være. (kjæler for henne.) Er du nu fornøyet? Så, så, så; ikke disse forskremte dueøyne. Det er jo alt sammen ikke annet enn de tommeste innbilninger. - Nu skulle du spille tarantellaen igjennem og øve deg med tamburinen. Jeg setter meg i det indre kontor og lukker mellemdøren, så hører jeg ingenting; du kan gjøre all den larm du vil. (vender seg i døren.) Og når Rank kommer, så si ham hvor han kan finne meg. (han nikker til henne, går med sine papirer inn sitt værelse og lukker efter seg.) '''NORA''' (forvillet av angst, står som fastnaglet, hvisker). Han var i stand til å gjøre det. Han gjør det. Han gjør det, tross alt i verden. - Nei, aldri i evighet dette! Før alt annet! Redning -! En utvei - (det ringer i forstuen). Doktor Rank -! Før alt annet! Før alt hva det så skal være! (hun stryker seg over ansiktet, griper seg sammen og går hen og åpner døren til forstuen. Doktor Rank står der ute og henger sin pelsfrakke opp. Under det følgende begynner det å mørkne.) '''NORA.''' God dag, doktor Rank. Jeg kjente Dem på ringningen. Men De skal ikke gå inn til Torvald nu; for jeg tror han har noe å bestille. '''RANK.''' Og De? '''NORA''' (idet han går inn i stuen, og hun lukker døren efter ham). Å det vet De nok, - for Dem har jeg alltid en stund til overs. '''RANK.''' Takk for det. Det skal jeg gjøre bruk av så lenge jeg kan. '''NORA.''' Hva mener De med det? Så lenge De kan? '''RANK.''' Ja. Forskrekker det Dem? '''NORA.''' Nå, det er et så underlig uttrykk. Skulle der da inntreffe noe? '''RANK.''' Der vil inntreffe det som jeg lenge har vært forberedt på. Men jeg trodde riktignok ikke at det skulle komme så snart. '''NORA''' (griper efter hans arm). Hva er det De har fått å vite? Doktor Rank, De skal si meg det! '''RANK''' (setter seg ved ovnen). Med meg går det nedover. Det er ikke noe å gjøre ved. '''NORA''' (ånder lettet). Er det Dem -? '''RANK.''' Hvem ellers? Det kan ikke nytte å lyve for seg selv. Jeg er den miserableste av alle mine pasienter, fru Helmer. I disse dage har jeg foretatt et generaloppgjør av min indre status. Bankerott. Innen en måned ligger jeg kanskje og råtner oppe på kirkegården. '''NORA.''' Å fy, hvor stygt De taler. '''RANK.''' Tingen er også forbannet stygg. Men det verste er at der vil gå så megen annen stygghet forut. Der står nu bare en eneste undersøkelse tilbake; når jeg er ferdig med den, så vet jeg så omtrent hva tid oppløsningen begynner. Der er noe jeg vil si Dem. Helmer har i sin fine natur en så utpreget motbydelighet mot alt hva der er heslig. Jeg vil ikke ha ham i mitt sykeværelse - '''NORA.''' Å men doktor Rank - '''RANK.''' Jeg vil ikke ha ham der. På ingen måte. Jeg stenger min dør for ham. - Så snart jeg har fått full visshet for det verste, sender jeg Dem mitt visittkort med et sort kors på, og da vet De at nu er ødeleggelsens vederstyggelighet begynt. '''NORA.''' Nei, i dag er De da rent urimelig. Og jeg som så gjerne ville at De skulle ha vært i riktig godt lune. '''RANK.''' Med døden i hendene? - Og således å bøte for en annens skyld. Er det rettferdighet i dette? Og i hver eneste familie råder der på en eller annen måte en slik ubønnhørlig gjengjeldelse - '''NORA''' (holder for ørene). Snikksnakk! Lystig; lystig! '''RANK.''' Ja, det er min sel ikke annet enn til å le ad, det hele. Min arme, uskyldige ryggrad må svi for min fars lystige løytnantsdage. '''NORA''' (ved bordet til venstre). Han var jo så henfallen til asparges og gåseleverposteier. Var det ikke så? '''RANK.''' Jo; og til trøfler. '''NORA.''' Ja trøfler, ja. Og så til østers, tror jeg? '''RANK.''' Ja østers, østers; det forstår seg. '''NORA.''' Og så all den portvin og champagne til. Det er sørgelig at alle disse lekre ting skal slå seg på benraden. '''RANK.''' Især at de skal slå seg på en ulykkelig benrad, som ikke har fått det minste godt av dem. '''NORA.''' Ak ja, det er nu det aller sørgeligste. '''RANK''' (ser forskende på henne). Hm - '''NORA''' (litt efter). Hvorfor smilte De? '''RANK.''' Nei, det var Dem som lo. '''NORA.''' Nei, det var Dem som smilte, doktor Rank! '''RANK''' (reiser seg). De er nok en større skjelm enn jeg hadde tenkt. '''NORA.''' Jeg er så oppsatt på galskaper i dag. '''RANK.''' Det later til. '''NORA''' (med begge hender på hans skuldre). Kjære, kjære doktor Rank, De skal ikke dø fra Torvald og meg. '''RANK.''' Og det savn ville De så menn lett forsvinne. Den som går bort, glemmes snart. '''NORA''' (ser angst på ham). Tror De det? '''RANK.''' Man slutter nye forbindelser, og så - '''NORA.''' Hvem slutter nye forbindelser? '''RANK.''' Det vil både De og Helmer gjøre når jeg er vekk. De selv er allerede i god gang, synes jeg. Hva skulle denne fru Linde her i går aftes? '''NORA.''' Aha, - De er dog vel aldri skinnsyk på den stakkars Kristine? '''RANK.''' Jo, jeg er. Hun vil bli min efterfølgerske her i huset. Når jeg har fått forfall, skal kanskje dette fruentimmer - '''NORA.''' Hyss; tal ikke så høyt; hun er der inne. '''RANK.''' I dag også? Ser De vel. '''NORA.''' Bare for å sy på min drakt. Herregud, hvor urimelig De er. (setter seg på sofaen.) Vær nu snill, doktor Rank; i morgen skal De få se hvor smukt jeg skal danse; og da skal De forestille Dem at jeg gjør det bare for Deres skyld, - ja, og så naturligvis for Torvalds; - det forstår seg. (tar forskjellige saker ut av esken.) Doktor Rank; sett Dem her, så skal jeg vise Dem noe. '''RANK''' (setter seg). Hva er det? '''NORA.''' Se her. Se! '''RANK.''' Silkestrømper. '''NORA.''' Kjødfarvede. Er ikke de deilige? Ja, nu er her så mørkt; men i morgen -. Nei, nei, nei; De får bare se fotbladet. Å jo, De kan så menn gjerne få se oventil også. '''RANK.''' Hm - '''NORA.''' Hvorfor ser De så kritisk ut? Tror De kanskje ikke de passer? '''RANK.''' Det kan jeg umulig ha noen begrunnet formening om. '''NORA''' (ser et øyeblikk på ham). Fy skam Dem. (slår ham lett på øret med strømpene.) Det skal De ha. (pakker dem atter sammen.) '''RANK.''' Og hva er det så for andre herligheter jeg skal få se? '''NORA.''' De får ikke se en smule mer; for De er uskikkelig. (hun nynner litt og leter mellem sakene.) '''RANK''' (efter en kort taushet). Når jeg sitter her således ganske fortrolig sammen med Dem, så begriper jeg ikke - nei, jeg fatter det ikke - hva der skulle blitt av meg hvis jeg aldri var kommet her i huset. '''NORA''' (smiler). Jo jeg tror nok at De i grunnen hygger Dem ganske godt hos oss. '''RANK''' (saktere, ser hen for seg). Og så å skulle gå fra det alt sammen - '''NORA.''' Snikksnakk; De går ikke fra det. '''RANK''' (som før). - og ikke kunne efterlate seg et fattig takkens tegn en gang; knapt nok et flyktig savn, - ikke annet enn en ledig plass, som kan utfylles av den første den beste. '''NORA.''' Og hvis jeg nu ba Dem om -? Nei - '''RANK.''' Om hva? '''NORA.''' Om et stort bevis på Deres vennskap - '''RANK.''' Ja, ja? '''NORA.''' Nei jeg mener, - om en umåtelig stor tjeneste - '''RANK.''' Ville De virkelig for én gangs skyld gjøre meg så lykkelig? '''NORA.''' Å, De vet jo slett ikke hva det er. '''RANK.''' Nu godt; så si det. '''NORA.''' Nei men jeg kan ikke, doktor Rank; det er noe så urimelig meget, - både et råd og en hjelp og en tjeneste - '''RANK.''' Så meget desto bedre. Det er meg ufattelig hva De kan mene. Men så tal dog. Har jeg da ikke Deres fortrolighet? '''NORA.''' Jo det har De som ingen annen. De er min troeste og beste venn, det vet De nok. Derfor vil jeg også si Dem det. Nu vel da, doktor Rank; der er noe som De må hjelpe meg å forhindre. De vet hvor inderlig, hvor ubeskrivelig høyt Torvald elsker meg; aldri et øyeblikk ville han betenke seg på å gi sitt liv hen for min skyld. '''RANK''' (bøyet mot henne). Nora, - tror De da at han er den eneste -? '''NORA''' (med et lett rykk). Som -? '''RANK.''' Som gladelig ga sitt liv hen for Deres skyld. '''NORA''' (tungt). Ja så. '''RANK.''' Jeg har svoret ved meg selv at De skulle vite det før jeg gikk bort. En bedre leilighet ville jeg aldri finne. - Ja, Nora, nu vet De det. Og nu vet De også at til meg kan De betro Dem som til ingen annen. '''NORA''' (reiser seg; jevnt og rolig). La meg slippe frem. '''RANK''' (gjør plass for henne, men blir sittende). Nora - '''NORA''' (i døren til forstuen). Helene, bring lampen inn. - (går hen imot ovnen.) Akk, kjære doktor Rank, dette her var virkelig stygt av Dem. '''RANK''' (reiser seg). At jeg har elsket Dem fullt så inderlig som noen annen? Var det stygt? '''NORA.''' Nei, men at De går hen og sier meg det. Det var jo slett ikke nødvendig - '''RANK.''' Hva mener De? Har De da visst -? (Stuepiken kommer inn med lampen, setter den på bordet og går ut igjen.) '''RANK.''' Nora, - fru Helmer -, jeg spør Dem, har De visst noe? '''NORA.''' Å hva vet jeg hva jeg har visst eller ikke visst? Jeg kan virkelig ikke si Dem -. At De kunne være så klosset, doktor Rank! Nu var all ting så godt. '''RANK.''' Nå, De har iallfall nu visshet for at jeg står Dem til rådighet med liv og sjel. Og vil De så tale ut. '''NORA''' (ser på ham). Efter dette? '''RANK.''' Jeg ber Dem, la meg få vite hva det er. '''NORA.''' Ingenting kan De få vite nu. '''RANK.''' Jo, jo. Således må De ikke straffe meg. La meg få lov til å gjøre for Dem hva der står i menneskelig makt. '''NORA.''' Nu kan De ingenting gjøre for meg. - Forresten behøver jeg visst ikke noen hjelp. De skal se det er bare innbilninger alt sammen. Ja visst er det så. Naturligvis! (setter seg i gyngestolen, ser på ham, smiler.) Jo, De er riktignok en nett herre, doktor Rank. Synes De ikke De skammer Dem nu lampen er kommet inn? '''RANK.''' Nei; egentlig ikke. Men jeg skal kanskje gå - for stetse? '''NORA.''' Nei, det skal De da riktignok ikke gjøre. De skal naturligvis komme her som før. De vet jo godt Torvald kan ikke unnvære Dem. '''RANK.''' Ja, men De? '''NORA.''' Å, jeg synes alltid her blir så uhyre fornøyelig når De kommer. '''RANK.''' Det er just det som lokket meg inn på et villspor. De er meg en gåte. Mangen gang har det forekommet meg at De nesten likså gjerne ville være sammen med meg som med Helmer. '''NORA.''' Ja, ser De, der er jo noen mennesker som man holder mest av, og andre mennesker som man nesten helst vil være sammen med. '''RANK.''' Å ja, det er noe i det. '''NORA.''' Da jeg var hjemme, holdt jeg naturligvis mest av pappa. Men jeg syntes alltid det var så umåtelig morsomt når jeg kunne stjele meg ned i pikekammeret; for de veiledet meg ikke en smule; og så talte de alltid så meget fornøyelig seg imellem. '''RANK.''' Aha; det er altså dem jeg har avløst. '''NORA''' (springer opp og hen til ham). Å, kjære, snille doktor Rank, det mente jeg jo slett ikke. Men De kan vel skjønne at det er med Torvald liksom med pappa - (Stuepiken kommer fra forstuen.) '''STUEPIKEN.''' Frue! (hvisker og rekker henne et kort.) '''NORA''' (kaster et øye på kortet). Ah! (stikker det i lommen.) '''RANK.''' Noe galt på ferde? '''NORA.''' Nei, nei, på ingen måte; det er bare noe -; det er min nye drakt - '''RANK.''' Hvorledes? Der ligger jo Deres drakt. '''NORA.''' Å, ja den; men det er en annen; jeg har bestilt den -; Torvald må ikke vite det - '''RANK.''' Aha, der har vi altså den store hemmelighet. '''NORA.''' Ja visst; gå bare inn til ham; han sitter i det indre værelse; hold ham opp så lenge - '''RANK.''' Vær rolig; han skal ikke slippe fra meg. (han går inn i Helmers værelse.) '''NORA''' (til piken). Og han står og venter i kjøkkenet? '''STUEPIKEN.''' Ja, han kom opp baktrappen - '''NORA.''' Men sa du ikke at her var noen? '''STUEPIKEN.''' Jo, men det hjalp ikke. '''NORA.''' Han vil ikke gå igjen? '''STUEPIKEN.''' Nei, han går ikke før han får talt med fruen. '''NORA.''' Så la ham komme inn; men sakte. Helene, du må ikke si det til noen; det er en overraskelse for min mann. '''STUEPIKEN.''' Ja, ja, jeg forstår nok - (hun går ut.) '''NORA.''' Det forferdelige skjer. Det kommer allikevel. Nei, nei, nei, det kan ikke skje; det skal ikke skje. (hun går hen og skyter skodden for Helmers dør.) (Stuepiken åpner forstuedøren for sakfører Krogstad og lukker igjen efter ham. Han er kledd i reisepels, ytterstøvler og skinnhue.) '''NORA''' (hen imot ham). Tal sakte; min mann er hjemme. '''KROGSTAD.''' Nå, la ham det. '''NORA.''' Hva vil De meg? '''KROGSTAD.''' Få vite beskjed om noe. '''NORA.''' Så skynd Dem. Hva er det? '''KROGSTAD.''' De vet vel at jeg har fått min oppsigelse. '''NORA.''' Jeg kunne ikke forhindre det, herr Krogstad. Jeg har kjempet til det ytterste for Deres sak; men det hjalp ikke noe. '''KROGSTAD.''' Har Deres mann så liten kjærlighet til Dem? Han vet hva jeg kan utsette Dem for, og allikevel vover han - '''NORA.''' Hvor kan De tenke at han har fått det å vite? '''KROGSTAD.''' Å nei, jeg tenkte det nu heller ikke. Det lignet slett ikke min gode Torvald Helmer å vise så meget mannsmot - '''NORA.''' Herr Krogstad, jeg krever aktelse for min mann. '''KROGSTAD.''' Bevares, all skyldig aktelse. Men siden fruen holder dette her så engstelig skjult, så tør jeg vel anta at De også har fått litt bedre opplysning enn i går om hva De egentlig har gjort? '''NORA.''' Mer enn De noensinne kunne lære meg. '''KROGSTAD.''' Ja, slik en dårlig jurist som jeg - '''NORA.''' Hva er det De vil meg? '''KROGSTAD.''' Bare se hvorledes det sto til med Dem, fru Helmer. Jeg har gått og tenkt på Dem hele dagen. En inkassator, en vinkelskriver, en - nå en som jeg, har også litt av det som kalles for hjertelag, ser De. '''NORA.''' Så vis det; tenk på mine små børn. '''KROGSTAD.''' Har De og Deres mann tenkt på mine? Men det kan nu være det samme. Det var bare det jeg ville si Dem, at De ikke behøver å ta denne sak altfor alvorlig. Der vil ikke for det første skje noen påtale fra min side. '''NORA.''' Å nei; ikke sant; det visste jeg nok. '''KROGSTAD.''' Det hele kan jo ordnes i all minnelighet; det behøver slett ikke komme ut iblant folk; det blir bare imellem oss tre. '''NORA.''' Min mann må aldri få noe å vite om dette. '''KROGSTAD.''' Hvorledes vil De kunne forhindre det? Kan De kanskje betale hva der står til rest? '''NORA.''' Nei, ikke nu straks. '''KROGSTAD.''' Eller har De kanskje utvei til å reise penge en av dagene? '''NORA.''' Ingen utvei som jeg vil gjøre bruk av. '''KROGSTAD.''' Ja, det ville nu ikke ha nyttet Dem noe allikevel. Om De så sto her med aldri så mange kontanter i hånden, så fikk De ikke Deres forskrivning ifra meg for det. '''NORA.''' Så forklar meg da hva De vil bruke den til. '''KROGSTAD.''' Jeg vil bare beholde den, - ha den i mitt verge. Der er ingen uvedkommende som får nyss om det. Hvis De derfor skulle gå her med en eller annen fortvilet beslutning - '''NORA.''' Det gjør jeg. '''KROGSTAD.''' - hvis De skulle tenke på å løpe fra hus og hjem - '''NORA.''' Det gjør jeg! '''KROGSTAD.''' - eller De skulle tenke på det som verre er - '''NORA.''' Hvor kan De vite det? '''KROGSTAD.''' - så la slikt fare. '''NORA.''' Hvor kan De vite at jeg tenker på det? '''KROGSTAD.''' De fleste av oss tenker på det i førstningen. Jeg tenkte også på det; men jeg hadde min sel ikke mot - '''NORA''' (tonløst). Jeg ikke heller. '''KROGSTAD''' (lettet). Nei, ikke sant; De har ikke mot til det, De heller? '''NORA.''' Jeg har det ikke; jeg har det ikke. '''KROGSTAD.''' Det ville også være en stor dumhet. Når bare den første huslige storm er over -. Jeg har her i lommen brev til Deres mann - '''NORA.''' Og der står det alt sammen? '''KROGSTAD.''' I så skånsomme uttrykk som mulig. '''NORA''' (hurtig). Det brev må han ikke få. Riv det i stykker igjen. Jeg vil gjøre utvei til penge allikevel. '''KROGSTAD.''' Om forlatelse, frue, men jeg tror jeg sa Dem nylig - '''NORA.''' Å jeg taler ikke om de penge jeg skylder Dem. La meg få vite hvor stor sum De fordrer av min mann, så skal jeg skaffe pengene. '''KROGSTAD.''' Jeg fordrer ingen penge av Deres mann. '''NORA.''' Hva fordrer De da? '''KROGSTAD.''' Det skal De få vite. Jeg vil på fote, frue; jeg vil til værs; og det skal Deres mann hjelpe meg med. I halvannet år har jeg ikke gjort meg skyldig i noe uhederlig; jeg har i all den tid kjempet med de trangeste kår; jeg var tilfreds med å arbeide meg opp skritt for skritt. Nu er jeg jaget vekk, og jeg lar meg ikke nøyes med bare å tas til nåde igjen. Jeg vil til værs, sier jeg Dem. Jeg vil inn i banken igjen, - ha en høyere stilling; Deres mann skal opprette en post for meg - '''NORA.''' Det gjør han aldri! '''KROGSTAD.''' Han gjør det; jeg kjenner ham; han vover ikke å kny. Og er jeg først der inne sammen med ham, da skal De bare få se! Innen et år skal jeg være direktørens høyre hånd. Det skal bli Nils '''KROGSTAD''' og ikke Torvald Helmer som styrer Aksjebanken. '''NORA.''' Det skal De aldri komme til å oppleve! '''KROGSTAD.''' Vil De kanskje -? '''NORA.''' Nu har jeg mot til det. '''KROGSTAD.''' Å De skremmer meg ikke. En fin forvent dame som De - '''NORA.''' De skal få se; De skal få se! '''KROGSTAD.''' Under isen kanskje? Ned i det kolde, kullsorte vann? Og så til våren flyte opp, stygg, ukjennelig, med avfalt hår - '''NORA.''' De skremmer meg ikke. '''KROGSTAD.''' De skremmer heller ikke meg. Slikt noe gjør man ikke, fru Helmer. Hva ville det dessuten nytte til? Jeg har ham jo like fullt i lommen. '''NORA.''' Bakefter? Når ikke jeg lenger -? '''KROGSTAD.''' Glemmer De at da er jeg rådig over Deres eftermæle? '''NORA''' (står målløs og ser på ham). '''KROGSTAD.''' Ja, nu har jeg forberedt Dem. Gjør så ingen dumheter. Når Helmer har fått mitt brev, så venter jeg bud fra ham. Og husk vel på at det er Deres mann selv som har tvunget meg inn igjen på denne slags veie. Det skal jeg aldri tilgi ham. Farvel, frue. (han går ut gjennem forstuen.) '''NORA''' (mot forstuedøren, åpner den på klem og lytter). Går. Gir ikke brevet av. Å nei, nei, det ville jo også være umulig! (åpner døren mer og mer.) Hva er det? Han står utenfor. Går ikke nedover trappene. Betenker han seg? Skulle han -? (et brev faller i brevkassen; derpå hører man Krogstads skritt, som taper seg nedenfor i trappetrinnene.) '''NORA''' (med et dempet skrik, løper fremover gulvet og henimot sofabordet; kort opphold). I brevkassen. (lister seg sky hen til forstuedøren.) Der ligger det. - Torvald, Torvald, - nu er vi redningsløse! '''FRU LINDE''' (kommer med kostymet fra værelset til venstre). Ja nu vet jeg ikke mer å rette. Skulle vi kanskje prøve -? '''NORA''' (hest og sakte). Kristine, kom her. '''FRU LINDE''' (kaster kledningen på sofaen). Hva feiler deg? Du ser ut som forstyrret. '''NORA.''' Kom her. Ser du det brev? Der; se, - gjennem ruten i brevkassen. '''FRU LINDE.''' Ja, ja; jeg ser det nok. '''NORA.''' Det brev er fra Krogstad - '''FRU LINDE.''' Nora, - det er Krogstad som har lånt deg pengene! '''NORA.''' Ja; og nu får Torvald all ting å vite. '''FRU LINDE.''' Å tro meg, Nora, det er best for jer begge. '''NORA.''' Der er mer enn du vet om. Jeg har skrevet et falsk navn - '''FRU LINDE.''' Men for himmelens skyld -? '''NORA.''' Nu er det bare det jeg vil si deg, Kristine, at du skal være mitt vidne. '''FRU LINDE.''' Hvorledes vidne? Hva skal jeg -? '''NORA.''' Dersom jeg kommer til å gå fra forstanden, - og det kunne jo godt hende - '''FRU LINDE.''' Nora! '''NORA.''' Eller der skulle tilstøte meg noe annet, - noe, således at jeg ikke kunne være til stede her - '''FRU LINDE.''' Nora, Nora, du er jo rent som fra deg selv! '''NORA.''' Hvis der så skulle være noen som ville ta alt på seg, hele skylden, forstår du - '''FRU LINDE.''' Ja, ja; men hvor kan du tenke -? '''NORA.''' Da skal du vidne at det ikke er sant, Kristine. Jeg er slett ikke fra meg selv; jeg har min fulle forstand nu; og jeg sier deg: der har ikke noen annen visst om det; jeg alene har gjort det alt sammen. Husk på det. '''FRU LINDE.''' Det skal jeg nok. Men jeg forstår ikke alt dette. '''NORA.''' Å hvor skulle du kunne forstå det? Det er jo det vidunderlige som nu vil skje. '''FRU LINDE.''' Det vidunderlige? '''NORA.''' Ja, det vidunderlige. Men det er så forferdelig, Kristine; det må ikke skje, ikke for noen pris i verden. '''FRU LINDE.''' Jeg vil gå like hen og tale med Krogstad. '''NORA.''' Gå ikke hen til ham; han gjør deg noe ondt! '''FRU LINDE.''' Det var en tid da han gjerne hadde gjort hva det skulle være for min skyld. '''NORA.''' Han? '''FRU LINDE.''' Hvor bor han? '''NORA.''' Å, hva vet jeg -? Jo, (tar i lommen.) her er hans kort. Men brevet, brevet -! '''HELMER''' (innenfor i sitt værelse, banker på døren). Nora! '''NORA''' (skriker i angst). Å, hva er det? Hva vil du meg? '''HELMER.''' Nå, nå, bli bare ikke så forskrekket. Vi kommer jo ikke; du har jo stengt døren; prøver du kanskje? '''NORA.''' Ja, ja; jeg prøver. Jeg blir så smukk, Torvald. '''FRU LINDE''' (som har lest på kortet). Han bor jo like her om hjørnet. '''NORA.''' Ja; men det nytter jo ikke. Vi er redningsløse. Brevet ligger jo i kassen. '''FRU LINDE.''' Og din mann har nøkkelen? '''NORA.''' Ja, alltid. '''FRU LINDE.''' Krogstad må kreve sitt brev tilbake ulest, han må finne på et påskudd - '''NORA.''' Men just på denne tid pleier Torvald - '''FRU LINDE.''' Forhal det; gå inn til ham så lenge. Jeg kommer igjen så fort jeg kan. (hun går hurtig ut gjennem forstuedøren.) '''NORA''' (går hen til Helmers dør, åpner den og kikker inn). Torvald! '''HELMER''' (i bakværelset). Nå, tør man endelig slippe inn i sin egen stue igjen? Kom, Rank, nu skal vi da få se - (i døren.) Men hva er det? '''NORA.''' Hvilket, kjære Torvald? '''HELMER.''' Rank forberedte meg på en storartet forkledningsscene. '''RANK''' (i døren). Jeg forsto det så, men jeg tok altså feil. '''NORA.''' Ja, der får ingen beundre meg i min prakt før i morgen. '''HELMER.''' Men, kjære Nora, du ser så anstrengt ut. Har du øvet deg for meget? '''NORA.''' Nei, jeg har slett ikke øvet meg ennu. '''HELMER.''' Det blir dog nødvendig - '''NORA.''' Ja, det blir aldeles nødvendig, Torvald. Men jeg kan ingen vei komme uten din hjelp; jeg har rent glemt det alt sammen. '''HELMER.''' Å vi skal snart friske det opp igjen. '''NORA.''' Ja, ta deg endelig av meg, Torvald. Vil du love meg det? Å, jeg er så engstelig. Det store selskap -. Du må ofre deg ganske for meg i aften. Ikke en smule forretninger; ikke en penn i hånden. Hva? Ikke sant, kjære Torvald? '''HELMER.''' Det lover jeg deg; i aften skal jeg være helt og holdent til din tjeneste, - du lille hjelpeløse tingest. - Hm, det er sant, ett vil jeg dog først - (går mot forstuedøren.) '''NORA.''' Hva vil du se der ute? '''HELMER.''' Bare se om der skulle være kommet breve. '''NORA.''' Nei, nei, gjør ikke det, Torvald! '''HELMER.''' Hva nu? '''NORA.''' Torvald, jeg ber deg; der er ingen. '''HELMER.''' La meg dog se. (vil gå.) '''NORA''' (ved pianoet, slår de første takter av tarantellaen). '''HELMER''' (ved døren, stanser). Aha! '''NORA.''' Jeg kan ikke danse i morgen hvis jeg ikke får prøve med deg. '''HELMER''' (går hen til henne). Er du virkelig så bange, kjære Nora? '''NORA.''' Ja, så umåtelig bange. La meg få prøve straks; der er ennu tid før vi går til bords. Å sett deg ned og spill for meg, kjære Torvald; rett på meg; veiled meg som du pleier. '''HELMER.''' Gjerne, meget gjerne, siden du ønsker det. (han setter seg ved pianoet.) '''NORA''' (griper tamburinen ut av esken og likeledes et langt broket sjal, hvormed hun ilferdig draperer seg; derpå står hun med et sprang fremme på gulvet og roper:) Spill nu for meg! Nu vil jeg danse! (Helmer spiller, og Nora danser; doktor Rank står ved pianoet bak Helmer og ser til.) '''HELMER''' (spillende). Langsommere, - langsommere. '''NORA.''' Kan ikke annerledes. '''HELMER.''' Ikke så voldsomt, Nora! '''NORA.''' Just så må det være. '''HELMER''' (holder opp). Nei, nei, dette går aldeles ikke. '''NORA''' (ler og svinger tamburinen). Var det ikke det jeg sa deg? '''RANK.''' La meg spille for henne. '''HELMER''' (reiser seg). Ja gjør det; så kan jeg bedre veilede henne. (Rank setter seg ved pianoet og spiller; Nora danser med stigende villhet. Helmer har stillet seg ved ovnen og henvender jevnlig under dansen rettende bemerkninger til henne; hun synes ikke å høre det; hennes hår løsner og faller ut over skuldrene; hun enser det ikke, men vedblir å danse. (Fru Linde kommer inn.) '''FRU LINDE''' (står som målbundet ved døren). Ah -! '''NORA''' (under dansen). Her ser du løyer, Kristine. '''HELMER.''' Men kjæreste beste Nora, du danser jo som om det gikk på livet løs. '''NORA.''' Det gjør det jo også. '''HELMER.''' Rank, hold opp; dette er jo den rene galskap. Hold opp, sier jeg. (Rank holder opp å spille, og Nora stanser plutselig.) '''HELMER''' (hen til henne). Dette hadde jeg dog aldri kunnet tro. Du har jo glemt alt hva jeg har lært deg. '''NORA''' (kaster tamburinen fra seg). Der ser du selv. '''HELMER.''' Nå, her må riktignok veiledning til. '''NORA.''' Ja, du ser hvor nødvendig det er. Du må veilede meg like til det siste. Lover du meg det, Torvald? '''HELMER.''' Det kan du trygt stole på. '''NORA.''' Du skal ikke, hverken i dag eller i morgen, ha tanke for noe annet enn meg; du skal ikke åpne noe brev, - ikke åpne brevkassen - '''HELMER.''' Aha, det er ennu angsten for dette menneske - '''NORA.''' Å ja, ja, det også. '''HELMER.''' Nora, jeg ser det på deg, der ligger alt brev fra ham. '''NORA.''' Jeg vet ikke; jeg tror det; men du skal ikke lese slikt noe nu; det må ikke komme noe stygt inn imellom oss før all ting er forbi. '''RANK''' (sakte til Helmer). Du bør ikke si henne imot. '''HELMER''' (slår armene om henne). Barnet skal få sin vilje. Men i morgen natt, når du har danset - '''NORA.''' Da er du fri. '''STUEPIKEN''' (i døren til høyre). Frue, bordet er dekket. '''NORA.''' Vi vil ha champagne, Helene. '''STUEPIKEN.''' Godt, frue. (går ut.) '''HELMER.''' Ei, ei, - stort gilde altså? '''NORA.''' Champagnegilde til den lyse morgen. (roper ut:) Og litt makroner, Helene, mange, - for én gangs skyld. '''HELMER''' (tar hennes hender). Så, så, så; ikke denne oppskremte villhet. Vær nu min egen lille lerkefugl, som du pleier. '''NORA.''' Å ja, det skal jeg nok. Men gå inn så lenge; og De også, doktor Rank. Kristine, du må hjelpe meg å få håret satt opp. '''RANK''' (sakte idet de går). Der er da vel aldri noe - sånt noe i vente? '''HELMER.''' Å langtfra, kjære; det er slett ikke annet enn denne barnaktige angst som jeg fortalte deg om. (de går inn til høyre.) '''NORA.''' Nu!? '''FRU LINDE.''' Reist på landet. '''NORA.''' Jeg så det på deg. '''FRU LINDE.''' Han kommer hjem i morgen aften. Jeg skrev en seddel til ham. '''NORA.''' Det skulle du latt være. Du skal ingenting forhindre. Det er dog i grunnen en jubel, dette her, å gå og vente på det vidunderlige. '''FRU LINDE.''' Hva er det du venter på? '''NORA.''' Å, det kan ikke du forstå. Gå inn til dem; nu kommer jeg på øyeblikket. (Fru Linde går inn i spiseværelset.) '''NORA''' (står en stund liksom for å samle seg; derpå ser hun på sitt ur). Fem. Syv timer til midnatt. Så fireogtyve timer til neste midnatt. Da er tarantellaen ute. Fireogtyve og syv? Enogtredve timer å leve i. '''HELMER''' (i døren til høyre). Men hvor blir så lille lerkefuglen av? '''NORA''' (imot ham med åpne arme). Her er lerkefuglen! {{bunn}} [[fi:Nora: Toinen Näytös]] 21 2653 2006-08-30T16:52:08Z 81.17.197.158 +fi {{topp | forrige=←[[../Annen akt|Annen akt]] | neste= | tittel=[[../|Et dukkehjem]] | seksjon=Tredje akt | forfatter=Henrik Ibsen | noter= }} {{prosa}} (Samme værelse. Sofabordet med stole omkring, er flyttet frem midt på gulvet. En lampe brenner på bordet. Døren til forstuen står åpen. Der høres dansemusikk fra etasjen ovenover.) (Fru Linde sitter ved bordet og blar adspredt i en bok; forsøker å lese, men synes ikke å kunne holde tankene samlet; et par gange lytter hun spent mot ytterdøren.) '''FRU LINDE''' (ser på sitt ur). Ennu ikke. Og nu er det dog på den høyeste tid. Hvis han bare ikke - (lytter igjen.) Ah, der er han. (hun går ut i forstuen og åpner forsiktig den ytre dør; der høres sakte skritt i trappen; hun hvisker:) Kom inn. Her er ingen. '''SAKFØRER KROGSTAD''' (i døren). Jeg fant en seddel fra Dem hjemme. Hva skal dette her bety? '''FRU LINDE.''' Jeg må nødvendig tale med Dem. '''KROGSTAD.''' Så? Og det må nødvendig skje her i i huset? '''FRU LINDE.''' Hjemme hos meg var det umulig; mitt værelse har ikke egen inngang. Kom inn; vi er ganske alene; piken sover, og Helmers er på ball ovenpå. '''KROGSTAD''' (går inn i stuen). Se, se; Helmers danser i aften? Virkelig? '''FRU LINDE.''' Ja, hvorfor ikke det? '''KROGSTAD.''' Å nei, sant nok. '''FRU LINDE.''' Ja, Krogstad, la oss så tale sammen. '''KROGSTAD.''' Har da vi to noe mer å tale om? '''FRU LINDE.''' Vi har meget å tale om. '''KROGSTAD.''' Det trodde jeg ikke. '''FRU LINDE.''' Nei, for De har aldri forstått meg riktig. '''KROGSTAD.''' Var det noe annet å forstå enn det som er så ganske liketil i verden? En hjerteløs kvinne gir en mann løpepass når det tilbyr seg noe som er fordelaktigere. '''FRU LINDE.''' Tror De at jeg er så aldeles hjerteløs? Og tror De at jeg brøt med lett hjerte? '''KROGSTAD.''' Ikke det? '''FRU LINDE.''' Krogstad, har De virkelig trodd det? '''KROGSTAD.''' Hvis ikke så var, hvorfor skrev De da den gang til meg slik som De gjorde? '''FRU LINDE.''' Jeg kunne jo ikke annet. Når jeg skulle bryte med Dem, var det jo også min plikt å utrydde hos Dem alt hva De følte for meg. '''KROGSTAD''' (knuger sine hender). Således altså. Og dette - dette bare for pengenes skyld! '''FRU LINDE.''' De må ikke glemme at jeg hadde en hjelpeløs mor og to små brødre. Vi kunne ikke vente på Dem, Krogstad; med Dem hadde det jo så lange utsikter den gang. '''KROGSTAD.''' La så være; men De hadde ikke rett til å forstøte meg for noe annet menneskes skyld. '''FRU LINDE.''' Ja, jeg vet ikke. Mangen gang har jeg spurt meg selv om jeg hadde rett til det. '''KROGSTAD''' (saktere). Da jeg mistet Dem, var det som om all fast grunn gled bort under føttene på meg. Se på meg; nu er jeg en skibbrudden mann på et vrak. '''FRU LINDE.''' Hjelpen torde være nær. '''KROGSTAD.''' Den var nær; men så kom De og stillet Dem imellem. '''FRU LINDE.''' Imot mitt vitende, Krogstad. Det var først i dag jeg fikk høre at det er Dem jeg skal avløse i banken. '''KROGSTAD.''' Jeg tror Dem når De sier det. Men nu da De vet det, trer De så ikke tilbake? '''FRU LINDE.''' Nei; for det ville dog ikke gavne Dem det minste. '''KROGSTAD.''' Å gavne, gavne -; jeg ville gjøre det allikevel. '''FRU LINDE.''' Jeg har lært å handle fornuftig. Livet og den hårde, bitre nødvendighet har lært meg det. '''KROGSTAD.''' Og livet har lært meg ikke å tro på talemåter. '''FRU LINDE.''' Da har livet lært Dem en meget fornuftig ting. Men på handlinger må De dog tro? '''KROGSTAD.''' Hvorledes mener De det? '''FRU LINDE.''' De sa De sto som en skibbrudden mann på et vrak. '''KROGSTAD.''' Det hadde jeg vel god grunn til å si. '''FRU LINDE.''' Jeg sitter også som en skibbrudden kvinne på et vrak. Ingen å sørge over, og ingen å sørge for. '''KROGSTAD.''' De valgte selv. '''FRU LINDE.''' Der var intet annet valg den gang. '''KROGSTAD.''' Nå, men hva så? '''FRU LINDE.''' Krogstad, hvis nu vi to skibbrudne mennesker kunne komme over til hinannen. '''KROGSTAD.''' Hva er det De sier? '''FRU LINDE.''' To på ett vrak står dog bedre en én på hver sitt. '''KROGSTAD.''' Kristine! '''FRU LINDE.''' Hvorfor tror De jeg kom hit til byen? '''KROGSTAD.''' Skulle De ha hatt en tanke for meg? '''FRU LINDE.''' Jeg må arbeide hvis jeg skal bære livet. Alle mine levedage, så lenge jeg kan minnes, har jeg arbeidet, og det har vært min beste og eneste glede. Men nu står jeg ganske alene i verden, så forferdelig tom og forlatt. Å arbeide for seg selv, er der jo ingen glede i. Krogstad, skaff meg noen og noe å arbeide for. '''KROGSTAD.''' Dette tror jeg ikke på. Det er ikke annet enn overspent kvinnehøymod, som går hen og ofrer seg selv. '''FRU LINDE.''' Har De noensinne merket at jeg var overspent? '''KROGSTAD.''' Kunne De da virkelig dette? Si meg, - har De full rede på min fortid? '''FRU LINDE.''' Ja. '''KROGSTAD.''' Og vet De hva jeg her går og gjelder for? '''FRU LINDE.''' Det lot på Dem før som om De mente at med meg kunne De være blitt en annen. '''KROGSTAD.''' Det vet jeg så sikkert. '''FRU LINDE.''' Skulle det ikke kunne skje ennu? '''KROGSTAD.''' Kristine; - dette sier De med fullt overlegg! Ja, De gjør. Jeg ser det på Dem. Har De altså virkelig mot -? '''FRU LINDE.''' Jeg trenger til noen å være mor for; og Deres børn trenger til en mor. Vi to trenger til hinannen. Krogstad, jeg har tro på grunnlaget i Dem; - jeg tør all ting sammen med Dem. '''KROGSTAD''' (griper hennes hender). Takk, takk, Kristine; - nu skal jeg også vite å reise meg i de andres øyne. - Ah, men jeg glemte - '''FRU LINDE''' (lytter). Hyss! Tarantellaen! Gå, gå! '''KROGSTAD.''' Hvorfor? Hva er det? '''FRU LINDE.''' Hører De den dans der oppe? Når den er ute, kan vi vente dem. '''KROGSTAD.''' Å ja, jeg skal gå. Det er jo alt forgjeves. De kjenner naturligvis ikke til det skritt som jeg har foretatt imot Helmers. '''FRU LINDE.''' Jo, Krogstad, jeg kjenner til det. '''KROGSTAD.''' Og allikevel skulle De ha mot til -? '''FRU LINDE.''' Jeg forstår godt hvorhen fortvilelsen kan drive en mann som Dem. '''KROGSTAD.''' Å, hvis jeg kunne gjøre dette ugjort! '''FRU LINDE.''' Det kunne De nok; for Deres brev ligger ennu i kassen. '''KROGSTAD.''' Er De viss på det? '''FRU LINDE.''' Ganske visst; men - '''KROGSTAD''' (ser forskende på henne). Skulle det være så å forstå? De vil frelse Deres venninne for enhver pris. Si det likeså god rent ut. Er det så? '''FRU LINDE.''' Krogstad; den som én gang har solgt seg selv for andres skyld, gjør det ikke om igjen. '''KROGSTAD.''' Jeg vil forlange mitt brev tilbake. '''FRU LINDE.''' Nei, nei. '''KROGSTAD.''' Jo naturligvis; jeg bier her til Helmer kommer ned; jeg sier ham at han skal gi meg mitt brev igjen, - at det bare dreier seg om min oppsigelse, - at han ikke skal lese det - '''FRU LINDE.''' Nei, Krogstad, De skal ikke kalle brevet tilbake. '''KROGSTAD.''' Men si meg, var det ikke egentlig derfor at De satte meg stevne her? '''FRU LINDE.''' Jo, i den første forskrekkelse; men nu ligger der et døgn imellem, og det er utrolige ting jeg i den tid har vært vidne til her i huset. Helmer må få vite alt sammen; denne ulykksalige hemmelighet må for dagen; det må komme til full forklaring imellem de to; det kan umulig bli ved med alle disse fordølgelser og utflukter. '''KROGSTAD.''' Nu vel; hvis De altså vover det -. Men ett kan jeg iallfall gjøre, og det skal gjøres straks - '''FRU LINDE''' (lytter). Skynd Dem! Gå, gå! Dansen er ute; vi er ikke trygge et øyeblikk lenger. '''KROGSTAD.''' Jeg venter på Dem der nede. '''FRU LINDE.''' Ja, gjør det; De må følge meg til porten. '''KROGSTAD.''' Så utrolig lykkelig har jeg aldri vært før. (han går ut gjennem ytterdøren; døren mellem værelset og forstuen blir fremdeles stående åpen.) '''FRU LINDE''' (rydder litt opp og legger sitt yttertøy til rette). Hvilken vending! Ja, hvilken vending. Mennesker å arbeide for, - å leve for; et hjem å bringe hygge inn i. Nå, der skal riktignok tas fatt -. Gid de snart ville komme (lytter.) Aha, der er de nok. Tøyet på. (tar hatt og kåpe.) (Helmers og Noras stemmer høres utenfor; en nøkkel dreies om, og Helmer fører Nora nesten med makt inn i forstuen. Hun er kledd i det italienske kostyme med et stort sort sjal over seg; han er i selskapsdrakt med en åpen sort domino utenpå.) '''NORA''' (ennu i døren, motstrebende). Nei, nei, nei; ikke her inn! Jeg vil opp igjen. Jeg vil ikke gå så tidlig. '''HELMER.''' Men kjæreste Nora - '''NORA.''' Å jeg ber deg så bønnlig, Torvald; jeg ber deg så inderlig vakkert, - bare en time ennu! '''HELMER.''' Ikke et eneste minutt, min søte Nora. Du vet det var en avtale. Se så; inn i stuen; du står her og forkjøler deg. (han fører henne, tross hennes motstand, lempelig inn i stuen.) '''FRU LINDE.''' God aften. '''NORA.''' Kristine! '''HELMER.''' Hva, fru Linde, er De her sa sent? '''FRU LINDE.''' Ja, unnskyld; jeg ville så gjerne se Nora pyntet. '''NORA.''' Har du sittet her og ventet på meg? '''FRU LINDE.''' Ja; jeg kom dessverre ikke betids nok; du var alt ovenpå; og så syntes jeg ikke jeg kunne gå igjen før jeg hadde sett deg. '''HELMER''' (tar Noras sjal av). Ja, se riktig på henne. Jeg skulle nok tro at hun er verd å se på. Er hun ikke deilig, fru Linde? '''FRU LINDE.''' Jo, det må jeg si - '''HELMER.''' Er hun ikke merkverdig deilig? Det var også den alminnelige mening i selskapet. Men forskrekkelig egensindig er hun, - den søte lille tingest. Hva skal vi gjøre ved det? Vil De tenke Dem, jeg måtte nesten bruke makt for å få henne av sted. '''NORA.''' Å Torvald, du vil komme til å angre på at du ikke unte meg om det så bare var en halv time til. '''HELMER.''' Der hører De, frue. Hun danser sin tarantella, - gjør stormende lykke, - som var vel fortjent, - skjønt der i foredraget kanskje var vel megen naturlighet; jeg mener, - litt mer enn der strengt tatt torde kunne forenes med kunstens fordringer. Men la gå! Hovedsaken er, - hun gjør lykke; hun gjør stormende lykke. Skulle jeg så la henne bli efter dette? Avsvekke virkningen? Nei takk; jeg tok min deilige Capripike - caprisiøse lille Capripike, kunne jeg si - under armen; en hurtig runde gjennem salen; en bøyning til alle sider, og - som det heter i romansproget - det skjønne syn er forsvunnet. En avslutning bør alltid være virkningsfull, fru Linde; men det er det meg ikke mulig å få gjort Nora begripelig. Puh, her er varmt her inne. (kaster dominoen på en stol og åpner døren til sitt værelse.) Hva? Der er jo mørkt. Å ja; naturligvis. Unnskyld - (han går der inn og tenner et par lys.) '''NORA''' (hvisker hurtig og åndeløst). Nu?! '''FRU LINDE''' (sakte). Jeg har talt med ham. '''NORA.''' Og så -? '''FRU LINDE.''' Nora, - du må si din mann alt sammen. '''NORA''' (tonløst). Jeg visste det. '''FRU LINDE.''' Du har ingenting å frykte for fra Krogstads side; men tale må du. '''NORA.''' Jeg taler ikke. '''FRU LINDE.''' Så taler brevet. '''NORA.''' Takk, Kristine; jeg vet nu hva der er å gjøre. Hyss -! '''HELMER''' (kommer inn igjen). Nå, frue, har De så beundret henne? '''FRU LINDE.''' Ja; og nu vil jeg si god natt. '''HELMER.''' Å hva, allerede? Er det Deres, det strikketøy? '''FRU LINDE''' (tar det). Ja; takk; det hadde jeg så nær glemt. '''HELMER.''' Strikker De altså? '''FRU LINDE.''' Å ja. '''HELMER.''' Vet De hva, De skulle heller brodere. '''FRU LINDE.''' Så? Hvorfor det? '''HELMER.''' Jo, for det er langt smukkere. Vil De se; man holder broderiet således med den venstre hånd, og så fører man med den høyre nålen - således - ut i en lett, langstrakt bue; ikke sant -? '''FRU LINDE.''' Jo, det kan vel være - '''HELMER.''' Mens derimot å strikke - det kan aldri bli annet enn uskjønt; se her; de sammenklemte arme, - strikkepinnene, som går opp og ned; - det har noe kinesisk ved seg. - Ah, det var virkelig en glimrende champagne der ble servert med. '''FRU LINDE.''' Ja, god natt, Nora, og vær nu ikke egensindig mer. '''HELMER.''' Vel talt, fru Linde! '''FRU LINDE.''' God natt, herr direktør. '''HELMER''' (følger henne til døren). God natt, god natt; jeg håper da De slipper vel hjem? Jeg skulle så gjerne -; men det er jo ikke noe langt stykke De har å gå. God natt, god natt. (hun går; han lukker efter henne og kommer inn igjen). Se så; endelig fikk vi henne da på døren. Hun er forskrekkelig kjedelig, det menneske. '''NORA.''' Er du ikke meget trett, Torvald? '''HELMER.''' Nei, ikke det minste. '''NORA.''' Ikke søvnig heller? '''HELMER.''' Aldeles ikke; jeg føler meg tvert imot umåtelig opplivet. Men du? Ja, du ser riktignok både trett og søvnig ut. '''NORA.''' Ja, jeg er meget trett. Nu vil jeg snart sove. '''HELMER.''' Ser du; ser du! Det var altså dog riktig av meg at vi ikke ble lenger. '''NORA.''' Å, det er all ting riktig hva du gjør. '''HELMER''' (kysser henne på pannen). Nu taler lerkefuglen som om den var et menneske. Men la du merke til hvor lystig Rank var i aften? '''NORA.''' Så? Var han det? Jeg fikk ikke tale med ham. '''HELMER.''' Jeg nesten heller ikke; men jeg har ikke på lenge sett ham i så godt lune. (ser en stund på henne; derpå kommer han nærmere.) Hm, - det er dog herlig å være kommet hjem til seg selv igjen; å være ganske alene med deg. - Å du henrivende deilige unge kvinne! '''NORA.''' Se ikke således på meg, Torvald! '''HELMER.''' Skal jeg ikke se på min dyreste eiendom? På all den herlighet som er min, min alene, min hel og holden. '''NORA''' (går over på den annen side av bordet). Du skal ikke tale således til meg i natt. '''HELMER''' (følger efter). Du har ennu tarantellaen i blodet, merker jeg. Og det gjør deg enda mer forlokkende. Hør! Nu begynner gjestene å gå. (saktere.) Nora, - snart er det stille i hele huset. '''NORA.''' Ja, det håper jeg. '''HELMER.''' Ja, ikke sant, min egen elskede Nora? Å, vet du vel, - når jeg således er ute med deg i selskap, - vet du hvorfor jeg taler så lite til deg, holder meg så fjernt fra deg, bare sender deg et stjålent øyekast iblant, - vet du hvorfor jeg gjør det? Det er fordi jeg da biller meg inn at du er min hemmelige elskede, min unge hemmelige forlovede, og at ingen aner at det er noe imellem oss to. '''NORA.''' Å ja, ja, ja; jeg vet jo nok at alle dine tanker er hos meg. '''HELMER.''' Og når vi så skal gå, og jeg legger sjalet om dine fine ungdomsfulle skuldre, - om denne vidunderlige nakkebøyning, - da forestiller jeg meg at du er min unge brud, at vi nettopp kommer fra vielsen, at jeg for første gang er alene med deg, - ganske alene med deg, du unge skjelvende deilighet! Hele denne aften har jeg ikke hatt noen annen lengsel enn deg. Da jeg så deg jage og lokke i tarantellaen, - mitt blod kokte; jeg holdt det ikke lenger ut; derfor var det jeg tok deg med meg ned så tidlig - '''NORA.''' Gå nu, Torvald! Du skal gå fra meg. Jeg vil ikke alt dette. '''HELMER.''' Hva skal det si? Du leker nok spøkefugl med meg, lille Nora. Vil; vil? Er jeg ikke din mann -? (det banker på ytterdøren.) '''NORA''' (farer sammen). Hørte du -? '''HELMER''' (mot forstuen). Hvem er det? '''DOKTOR RANK''' (utenfor). Det er meg. Tør jeg komme inn et øyeblikk? '''HELMER''' (sakte, fortredelig). Å hva vil han da nu? (høyt.) Vent litt. (går hen og lukker opp.) Nå, det er jo snilt at du ikke går vår dør forbi. '''RANK.''' Jeg syntes jeg hørte din stemme, og så ville jeg dog gjerne se innom. (lar øyet streife flyktig omkring.) Akk ja; disse kjære kjente tomter. I har det lunt og hyggelig inne hos jer, I to. '''HELMER.''' Det lot til at du hygget deg rett godt ovenpå også. '''RANK.''' Fortrinlig. Hvorfor skulle jeg ikke det? Hvorfor skal man ikke ta all ting med i denne verden? Iallfall så meget man kan, og så lenge man kan. Vinen var fortreffelig - '''HELMER.''' Champagnen især. '''RANK.''' La du også merke til det? Det er nesten utrolig hvor meget jeg kunne skylle ned. '''NORA.''' Torvald drakk også meget champagne i aften. '''RANK.''' Så? '''NORA.''' Ja; og da er han alltid så fornøyelig bakefter. '''RANK.''' Nå, hvorfor skal man ikke ta seg en glad aften efter en vel anvendt dag? '''HELMER.''' Vel anvendt; det tør jeg dessverre ikke rose meg av. '''RANK''' (slår ham på skulderen). Men det tør jeg, ser du! '''NORA.''' Doktor Rank, De har visst foretatt en videnskapelig undersøkelse i dag. '''RANK.''' Ja nettopp. '''HELMER.''' Se, se; lille Nora taler om videnskapelige undersøkelser! '''NORA.''' Og tør jeg ønske Dem til lykke med utfallet? '''RANK.''' Ja så menn tør De så. '''NORA.''' Det var altså godt? '''RANK.''' Det best mulige både for lægen og pasienten, - visshet. '''NORA''' (hurtig og forskende). Visshet? '''RANK.''' Full visshet. Skulle jeg så ikke ta meg en lystig aften bakefter? '''NORA.''' Jo, det gjorde De rett i, doktor Rank. '''HELMER.''' Det sier jeg med; bare du ikke kommer til å svi for det i morgen. '''RANK.''' Nå, man får jo ikke noe for ingenting her i livet. '''NORA.''' Doktor Rank, - De holder visst meget av maskerader? '''RANK.''' Ja, når der er bra mange løyerlige forkledninger - '''NORA.''' Hør her; hva skal vi to være på den neste maskerade? '''HELMER.''' Du lille lettsindige, - tenker du nu alt på den neste! '''RANK.''' Vi to? Jo, det skal jeg si Dem; De skal være lykkebarn - '''HELMER.''' Ja, men finn på et kostyme som kan betegne det. '''RANK.''' La din hustru møte som hun står og går igjennem verden - '''HELMER.''' Det var virkelig treffende sagt. Men vet du ikke hva du selv vil være? '''RANK.''' Jo, min kjære venn, det er jeg fullkommen på det rene med. '''HELMER.''' Nå? '''RANK.''' På neste maskerade vil jeg være usynlig. '''HELMER.''' Det var et pussig innfall. '''RANK.''' Der finnes en stor sort hatt -; har du ikke hørt tale om usynlighetshatten? Den får en over seg, og så er der ingen som ser en. '''HELMER''' (med et undertrykt smil). Nei, det har du rett i. '''RANK.''' Men jeg glemmer jo rent hva jeg kom for. Helmer, gi meg en sigar, en av de mørke Havanna. '''HELMER.''' Med største fornøyelse. (byr etuiet frem.) '''RANK''' (tar en og skjærer spissen av). Takk. '''NORA''' (stryker en voksstikke av). La meg gi Dem ild. '''RANK.''' Takk for det. (hun holder stikken for ham; han tenner.) Og så farvel! '''HELMER.''' Farvel, farvel, kjære venn! '''NORA.''' Sov godt, doktor Rank. '''RANK.''' Takk for det ønske. '''NORA.''' Ønsk meg det samme. '''RANK.''' Dem? Nå ja, når De vil det -. Sov godt. Og takk for ilden. (han nikker til dem begge og går.) '''HELMER''' (dempet). Han hadde drukket betydelig. '''NORA''' (åndsfraværende). Kanskje det. (Helmer tar sitt nøkleknippe opp av lommen og går ut i forstuen.) '''NORA.''' Torvald - hva vil du der? '''HELMER.''' Jeg må tømme brevkassen; den er ganske full; der blir ikke plass til avisene i morgen tidlig - '''NORA.''' Vil du arbeide i natt? '''HELMER.''' Det vet du jo jeg ikke vil. - Hva er det? Her har vært noen ved låsen. '''NORA.''' Ved låsen -? '''HELMER.''' Ja visst har der så. Hva kan det være? Jeg skulle dog aldri tro at pikene -? Her ligger en avbrekket hårnål. Nora, det er din - '''NORA''' (hurtig). Så må det være børnene - '''HELMER.''' Det må du sannelig venne dem av med. Hm, hm; - nå, der fikk jeg den opp allikevel. (tar innholdet ut og roper ut i kjøkkenet.) Helene? - Helene; slukk lampen i entréen. (han går inn i værelset igjen og lukker døren til forstuen.) '''HELMER''' (med brevene i hånden). Se her. Vil du se hvorledes det har opphopet seg. (blar imellem.) Hva er det for noe? '''NORA''' (ved vinduet). Brevet! Å nei, nei, Torvald! '''HELMER.''' To visittkort - fra Rank. '''NORA.''' Fra doktor Rank? '''HELMER''' (ser på dem). Doktor medicinæ Rank. De lå øverst; han må ha stukket dem inn da han gikk. '''NORA.''' Står der noe på den? '''HELMER.''' Der står et sort kors over navnet. Se her. Det er dog et uhyggelig påfunn. Det er jo nettopp som han meldte sitt eget dødsfall. '''NORA.''' Det gjør han også. '''HELMER.''' Hva? Vet du noe? Har han sagt deg noe? '''NORA.''' Ja. Når de kort kommer, så har han tatt avskjed med oss. Han vil lukke seg inne og dø. '''HELMER.''' Min stakkars venn. Jeg visste jo at jeg ikke skulle få beholde ham lenge. Men så snart -. Og så gjemmer han seg bort som et såret dyr. '''NORA.''' Når det skal skje, så er det best at det skjer uten ord. Ikke sant, Torvald? '''HELMER''' (går opp og ned). Han var så sammenvokset med oss. Jeg synes ikke jeg kan tenke meg ham borte. Han, med sine lidelser og med sin ensomhet, ga liksom en skyet bakgrunn for vår sollyse lykke. - Nå, det er kanskje best således. For ham iallfall. (stanser.) Og måskje også for oss, Nora. Nu er vi to ganske henvist til hinannen alene. (slår armene om henne.) Å, du min elskede hustru; jeg synes ikke jeg kan holde deg fast nok. Vet du vel, Nora, - mangen gang ønsker jeg at en overhengende fare måtte true deg, for at jeg kunne vove liv og blod og alt, for din skyld. '''NORA''' (river seg løs og sier sterkt og besluttet). Nu skal du lese dine breve, Torvald. '''HELMER.''' Nei, nei, ikke i natt. Jeg vil være hos deg, min elskede hustru. '''NORA.''' Med dødstanken på din venn -? '''HELMER.''' Du har rett. Dette har rystet oss begge; der er kommet uskjønnhet inn imellem oss; tanker om død og oppløsning. Dette må vi søke frigjørelse for. Inntil da -. Vil vi gå hver til sitt. '''NORA''' (om hans hals). Torvald, - god natt! God natt! '''HELMER''' (kysser henne på pannen). God natt, du min lille sangfugl. Sov godt, Nora. Nu leser jeg brevene igjennem. (han går med pakken inn i sitt værelse og lukker døren efter seg.) '''NORA''' (med forvillede øyne, famler omkring, griper Helmers domino, slår den omkring seg og hvisker hurtig, hest og avbrutt:) Aldri se ham mer. Aldri. Aldri. (kaster sitt sjal over hodet.) Aldri se børnene mer heller. Ikke dem heller. Aldri; aldri. - Å, det iskolde sorte vann. Å, det bunnløse-; dette -. Å, når det bare var over. - Nu har han det; nu leser han det. Å nei, nei; ikke ennu. Torvald, farvel du og børnene - (Hun vil styrte ut gjennem forstuen; i det samme river Helmer sin dør opp og står der med et åpnet brev i hånden.) '''HELMER.''' Nora! '''NORA''' (skriker høyt). Ah -! '''HELMER.''' Hva er det? Vet du hva der står i dette brev? '''NORA.''' Ja, jeg vet det. La meg gå! La meg komme ut! '''HELMER''' (holder henne tilbake). Hvor vil du hen? '''NORA''' (prøver å rive seg løs). Du skal ikke redde meg, Torvald! '''HELMER''' (tumler tilbake). Sant! Er det sant hva han skriver? Forferdelig! Nei, nei; det er jo umulig at dette kan være sant. '''NORA.''' Det er sant. Jeg har elsket deg over alt i verdens rike. '''HELMER.''' Å kom ikke her med tåpelige utflukter. '''NORA''' (et skritt imot ham). Torvald -! '''HELMER.''' Du ulykksalige, - hva er det du har foretatt deg! '''NORA.''' La meg komme bort. Du skal ikke bære det for min skyld. Du skal ikke ta det på deg. '''HELMER.''' Ikke noe komediespill. (låser forstuedøren av.) Her blir du og står meg til regnskap. Forstår du hva du har gjort? Svar meg! Forstår du det? '''NORA''' (ser ufravendt på ham og sier med et stivnende uttrykk:) Ja, nu begynner jeg å forstå det til bunns. '''HELMER''' (går omkring på gulvet). Å hvor forferdelig jeg er våknet opp. I alle disse åtte år, - hun som var min lyst og stolthet, - en hyklerske, en løgnerske, - verre, verre, -en forbryterske! - Å, denne bunnløse heslighet, som ligger i alt dette! Fy, fy! '''NORA''' (tier og ser fremdeles ufravendt på ham). '''HELMER''' (stanser foran henne). Jeg burde ha anet at noe slikt ville skje. Jeg burde ha forutsett det. Alle din fars lettsindige grunnsetninger. - Ti! Alle din fars lettsindige grunnsetninger har du tatt i arv. Ingen religion, ingen moral, ingen pliktfølelse -. Å, hvor jeg er blitt straffet for at jeg så igjennem fingrene med ham. For din skyld gjorde jeg det; og således lønner du meg. '''NORA.''' Ja, således. '''HELMER.''' Nu har du ødelagt hele min lykke. Hele min fremtid har du forspilt for meg. Å, det er forferdelig å tenke på. Jeg er i et samvittighetsløst menneskes vold; han kan gjøre med meg hva han vil, forlange av meg hva det skal være, byde og befale over meg som det lyster ham; - jeg tør ikke kny. Og så jammerlig må jeg synke ned og gå til grunne for en lettsindig kvinnes skyld! '''NORA.''' Når jeg er ute av verden, så er du fri. '''HELMER.''' Å ingen fakter. Slike talemåter hadde din far også på rede hånd. Hva ville det nytte meg at du var ute av verden, som du sier? Ikke det ringeste ville det nytte meg. Han kan gjøre saken bekjent allikevel; og gjør han det, så blir jeg kanskje mistenkt for å ha vært vitende om din forbryterske handling. Man vil kanskje tro at jeg har stått bakved, - at det er meg som har tilskyndet deg! Og alt dette kan jeg takke deg for, deg, som jeg har båret på hendene gjennem hele vårt ekteskap. Forstår du nu hva du har gjort imot meg? '''NORA''' (med kold ro). Ja. '''HELMER.''' Dette er så utrolig at jeg ikke kan fastholde det. Men vi må se å komme til rette. Ta sjalet av. Ta det av, sier jeg! Jeg må se å tilfredsstille ham på en eller annen måte. Saken må dysses ned for enhver pris. - Og hva deg og meg angår, så må det se ut som om alt var imellem oss liksom før. Men naturligvis kun for verdens øyne. Du blir altså fremdeles her i huset; det er en selvfølge. Men børnene får du ikke lov til å oppdra; dem tør jeg ikke betro deg -. Å, å måtte si dette til henne som jeg har elsket så høyt, og som jeg ennu -! Nå, det må være forbi. Her efter dags gjelder det ikke lenger lykken; det gjelder bare å redde restene, stumpene, skinnet. (det ringer på entréklokken.) '''HELMER''' (farer sammen). Hva er det? Så sent. Skulle det forferdeligste -! Skulle han -! Skjul deg, Nora! Si du er syk. (Nora blir stående ubevegelig. Helmer går hen og åpner forstuedøren.) '''STUEPIKEN''' (halvt avkledd i forstuedøren). Her kom et brev til fruen. '''HELMER.''' Gi meg det. (griper brevet og lukker døren.) Ja, det er fra ham. Du får det ikke; jeg vil selv lese det. '''NORA.''' Les du. '''HELMER''' (ved lampen). Jeg har neppe mot til det. Kanskje er vi fortapt, både du og jeg. Nei; jeg må vite det. (bryter brevet ilsomt; løper noen linjer igjennem; ser på et innlagt papir; et gledesskrik:) Nora! '''NORA''' (ser spørrende på ham). '''HELMER.''' Nora! - Nei; jeg må lese det ennu en gang. - Jo, jo; så er det. Jeg er frelst! Nora, jeg er frelst! '''NORA.''' Og jeg? '''HELMER.''' Du også, naturligvis; vi er frelst begge to, både du og jeg. Se her. Han sender deg ditt gjeldsbevis tilbake. Han skriver at han fortryder og angrer -; at et lykkelig omslag i hans liv -; å, det kan jo være det samme hva han skriver. Vi er frelst, Nora! Der er ingen som kan gjøre deg noe. Å, Nora, Nora -; nei, først alt dette avskyelige ut av verden. La meg se - (kaster et blikk på forskrivningen.) Nei, jeg vil ikke se det; det skal ikke være for meg annet enn en drøm alt sammen. (river beviset og begge brevene i stykker og kaster det hele inn i ovnen og ser på det mens det brenner.) Se så; nu er det ikke mer til. - Han skrev at du siden julaften -. Å, det må ha vært tre forferdelige dage for deg, Nora. '''NORA.''' Jeg har kjempet en hård strid i disse tre dage. '''HELMER.''' Og våndet deg, og ikke øynet annen utvei enn -. Nei; vi vil ikke minnes alt dette heslige. Vi kan kun juble og gjenta: det er over; det er over! Hva er det dog for noe - dette stivnede uttrykk? Å stakkars lille Nora, jeg forstår det nok; du synes ikke du kan tro på at jeg har tilgitt deg. Men det har jeg, Nora; jeg sverger deg til: jeg har tilgitt deg alt. Jeg vet jo, at hva du gjorde, det gjorde du av kjærlighet til meg. '''NORA.''' Det er sant. '''HELMER.''' Du har elsket meg som en hustru bør elske sin mann. Det var kun midlene som du ikke hadde innsikt nok til å dømme om. Men tror du at du er meg mindre kjær fordi du ikke forstår å handle på egen hånd? Nei, nei; støtt du deg bare til meg; jeg skal råde deg; jeg skal veilede deg. Jeg måtte ikke være en mann hvis ikke nettopp denne kvinnelige hjelpeløshet gjorde deg dobbelt tiltrekkende i mine øyne. Du skal ikke feste deg ved de hårde ord jeg sa i den første forferdelse, da jeg syntes alt måtte styrte sammen over meg. Jeg har tilgitt deg, Nora; jeg sverger deg til jeg har tilgitt deg. '''NORA.''' Jeg takker deg for din tilgivelse. (hun går ut gjennem døren til høyre.) '''HELMER.''' Nei, bli -. (ser inn.) Hva vil du der i alkoven? '''NORA''' (innenfor). Kaste maskeradedrakten. '''HELMER''' (ved den åpne dør). Ja, gjør det; se å komme til ro og få samlet ditt sinn til likevekt igjen, du min lille forskremte sangfugl. Hvil du deg trygt ut; jeg har brede vinger til å dekke deg med. (går omkring i nærheten av døren.) Å, hvor vårt hjem er lunt og smukt, Nora. Her er ly for deg; her skal jeg holde deg som en jaget due, jeg har fått reddet uskadd ut av høkens klør; jeg skal nok bringe ditt stakkars klappende hjerte til ro. Litt efter litt vil det skje, Nora; tro du meg. I morgen vil alt dette se ganske annerledes ut for deg; snart vil all ting være liksom før; jeg skal ikke lenge behøve å gjenta for deg at jeg har tilgitt deg; du vil selv usvikelig føle at jeg har gjort det. Hvor kan du tenke det skulle kunne falle meg inn å ville forstøte deg, eller blott bebreide deg noe? Å, du kjenner ikke en virkelig manns hjertelag, Nora. Det er for en mann noe så ubeskrivelig søtt og tilfredsstillende i dette å vite med seg selv at han har tilgitt sin hustru, - at han har tilgitt henne av fullt og oppriktig hjerte. Hun er jo derved liksom i dobbelt forstand blitt hans eiendom: han har liksom satt henne inn i verden på ny; hun er på en måte blitt både hans hustru og hans barn tillike. Således skal du være for meg her efter dags, du lille rådville, hjelpeløse vesen. Engst deg ikke for noen ting, Nora; bare åpenhjertig imot meg, så skal jeg være både din vilje og din samvittighet. - Hva er det? Ikke til sengs? Har du kledd deg om? '''NORA''' (i sin hverdagskjole). Ja, Torvald, nu har jeg kledd meg om. '''HELMER.''' Men hvorfor, nu, så sent -? '''NORA.''' I natt sover jeg ikke. '''HELMER.''' Men, kjære Nora - '''NORA''' (ser på sitt ur). Klokken er ennu ikke så mange. Sett deg her, Torvald; vi to har meget å tale sammen. (hun setter seg ved den ene side av bordet.) '''HELMER.''' Nora, - hva er dette her? Dette stivnede uttrykk - '''NORA.''' Sett deg ned. Det blir langt. Jeg har meget å tale med deg om. '''HELMER''' (setter seg ved bordet like overfor henne). Du engster meg, Nora. Og jeg forstår deg ikke. '''NORA.''' Nei, det er det just. Du forstår meg ikke. Og jeg har heller aldri forstått deg - før i aften. Nei, du skal ikke avbryte meg. Du skal bare høre på hva jeg sier. - Dette er et oppgjør, Torvald. '''HELMER.''' Hvorledes mener du det? '''NORA''' (efter en kort taushet). Er deg ikke én ting påfallende, således som vi sitter her? '''HELMER.''' Hva skulle det være? '''NORA.''' Vi har nu vært gift i åtte år. Faller det deg ikke inn at det er første gang vi to, du og jeg, mann og kone, taler alvorlig sammen? '''HELMER.''' Ja, alvorlig, - hva vil det si? '''NORA.''' I åtte samfulle år, - ja lenger, - like fra vårt første bekjentskap, har vi aldri vekslet et alvorlig ord om alvorlige ting. '''HELMER.''' Skulle jeg da idelig og alltid innvie deg i bekymringer som du dog ikke kunne hjelpe meg å bære? '''NORA.''' Jeg taler ikke om bekymringer. Jeg sier vi har aldri sittet i alvor sammen for å søke å komme til bunns i noe. '''HELMER.''' Men, kjæreste Nora, ville da det ha vært for deg? '''NORA.''' Der er vi ved saken. Du har aldri forstått meg. - Der er øvet megen urett imot meg, Torvald. Først av pappa og siden av deg. '''HELMER.''' Hva! Av oss to, - av oss to der har elsket deg høyere enn alle andre mennesker? '''NORA''' (ryster på hodet). I har aldri elsket meg. I har bare syntes det var fornøyelig å være forelsket i meg. '''HELMER.''' Men Nora, hva er dette for ord? '''NORA.''' Ja, det er nu så, Torvald. Da jeg var hjemme hos pappa, så fortalte han meg alle sine meninger, og så hadde jeg de samme meninger; og hvis jeg hadde andre, så skjulte jeg det; for det ville han ikke ha likt. Han kalte meg sitt dukkebarn, og han lekte med meg som jeg lekte med mine dukker. Så kom jeg i huset til deg - '''HELMER.''' Hva er det for uttrykk du bruker om vårt ekteskap? '''NORA''' (uforstyrret). Jeg mener, så gikk jeg fra pappas hender over i dine. Du innrettet all ting efter din smak, og så fikk jeg den samme smak som du; eller jeg lot bare så; jeg vet ikke riktig -; jeg tror det var begge dele; snart det ene og snart det annet. Når jeg nu ser på det, så synes jeg jeg har levet her som et fattig menneske - bare fra hånden til munnen. Jeg har levet av å gjøre kunster for deg, Torvald. Men du ville jo ha det så. Du og pappa har gjort stor synd imot meg. I er skyld i at der ikke er blitt noe av meg. '''HELMER.''' Nora, hvor du er urimelig og utakknemlig! Har du ikke vært lykkelig her? '''NORA.''' Nei, det har jeg aldri vært. Jeg trodde det; men jeg har aldri vært det. '''HELMER.''' Ikke - ikke lykkelig! '''NORA.''' Nei; bare lystig. Og du har alltid vært så snill imot meg. Men vårt hjem har ikke vært annet enn en lekestue. Her har jeg vært din dukkehustru, liksom jeg hjemme var pappas dukkebarn. Og børnene, de har igjen vært mine dukker. Jeg syntes det var fornøyelig når du tok og lekte med meg, liksom de syntes det var fornøyelig når jeg tok og lekte med dem. Det har vært vårt ekteskap, Torvald. '''HELMER.''' Det er noe sant i hva du sier, - så overdrevent og overspent det enn er. Men herefter skal det bli annerledes. Lekens tid skal være forbi; nu kommer oppdragelsens. '''NORA.''' Hvis oppdragelse? Min eller børnenes? '''HELMER.''' Både din og børnenes, min elskede Nora. '''NORA.''' Akk, Torvald, du er ikke mann for å oppdra meg til en rett hustru for deg. '''HELMER.''' Og det sier du? '''NORA.''' Og jeg, - hvorledes er jeg forberedt til å oppdra børnene? '''HELMER.''' Nora! '''NORA.''' Sa du det ikke selv for en stund siden, - den oppgave torde du ikke betro meg. '''HELMER.''' I oppbrusningens øyeblikk! Hvor vil du akte på det? '''NORA.''' Jo; det var meget riktig sagt av deg. Jeg makter ikke den oppgave. Der er en oppgave som må løses først. Jeg må se å oppdra meg selv. Det er du ikke mann for å hjelpe meg med. Det må jeg være alene om. Og derfor reiser jeg nu fra deg. '''HELMER''' (springer opp). Hva var det du sa? '''NORA.''' Jeg må stå ganske alene hvis jeg skal få rede på meg selv og på alle ting utenfor. Derfor kan jeg ikke bli hos deg lenger. '''HELMER.''' Nora, Nora! '''NORA.''' Jeg vil gå herfra nu straks. Kristine tar nok imot meg for i natt - '''HELMER.''' Du er avsindig! Du får ikke lov! Jeg forbyr deg det! '''NORA.''' Det kan ikke nytte å forby meg noe herefter. Jeg tar med meg hva der tilhører meg selv. Av deg vil jeg ingenting ha, hverken nu eller senere. '''HELMER.''' Hvilket vanvidd er dog dette! '''NORA.''' I morgen reiser jeg hjem, - jeg mener, til mitt gamle hjemsted. Der vil det være lettest for meg å komme inn i et eller annet. '''HELMER.''' Å du forblindede, uerfarne skapning. '''NORA.''' Jeg må se å få erfaring, Torvald. '''HELMER.''' Forlate ditt hjem, din mann og dine børn! Og du tenker ikke på hva folk vil si. '''NORA.''' Det kan jeg ikke ta noe hensyn til. Jeg vet bare det blir nødvendig for meg. '''HELMER.''' Å, det er opprørende. Således kan du svikte dine helligste plikter. '''NORA.''' Hva regner du da for mine helligste plikter? '''HELMER.''' Og det skal jeg behøve å si deg! Er det ikke pliktene imot din mann og dine børn? '''NORA.''' Jeg har andre likså hellige plikter. '''HELMER.''' Det har du ikke. Hvilke plikter skulle det være. '''NORA.''' Pliktene imot meg selv. '''HELMER.''' Du er først og fremst hustru og mor. '''NORA.''' Det tror jeg ikke lenger på. Jeg tror at jeg er først og fremst et menneske, jeg, likså vel som du, - eller iallfall at jeg skal forsøke på å bli det. Jeg vet nok at de fleste gir deg rett, Torvald, at det står noe slikt i bøkene. Men jeg kan ikke lenger la meg nøye med hva de fleste sier, og hva der står i bøkene. Jeg må selv tenke over de ting og se å få rede på dem. '''HELMER.''' Du skulle ikke ha rede på din stilling i ditt eget hjem? Har du ikke i sånne spørsmål en usvikelig veileder? Har du ikke religionen? '''NORA.''' Akk, Torvald, jeg vet jo slett ikke riktig hva religionen er. '''HELMER.''' Hva er det du sier! '''NORA.''' Jeg vet jo ikke annet enn hva presten Hansen sa da jeg gikk til konfirmasjonen. Han fortale at religionen var det og det. Når jeg kommer bort fra alt dette her og blir ensom, så vil jeg undersøke den sak også. Jeg vil se om det var riktig hva presten Hansen sa, eller iallfall om det er riktig for meg. '''HELMER.''' Å, slikt er dog uhørt av en så ung kvinne! Men kan ikke religionen rettlede deg, så la meg dog ryste opp i din samvittighet. For moralsk følelse har du dog? Eller, svar meg, - har du kanskje ingen? '''NORA.''' Ja, Torvald, det er ikke godt å svare på det. Jeg vet det jo slett ikke. Jeg er ganske i villrede med de ting. Jeg vet bare at jeg har en ganske annen mening om slikt noe enn du. Jeg hører også nu at lovene er annerledes enn jeg tenkte; men at de love skulle være riktige, det kan jeg umulig få i mitt hode. En kvinne skal altså ikke ha rett til å skåne sin gamle døende far, eller til å redde sin manns liv! Slikt tror jeg ikke på. '''HELMER.''' Du taler som et barn. Du forstår ikke det samfunn du lever i. '''NORA.''' Nei, det gjør jeg ikke. Men nu vil jeg sette meg inn i det. Jeg må se å komme efter hvem der har rett, samfunnet eller jeg. '''HELMER.''' Du er syk, Nora; du har feber; jeg tror nesten du er fra sans og samling. '''NORA.''' Jeg har aldri følt meg så klar og sikker som i natt. '''HELMER.''' Og klar og sikker forlater du din mann og dine børn? '''NORA.''' Ja; det gjør jeg. '''HELMER.''' Så er kun én forklaring mulig. '''NORA.''' Hvilken? '''HELMER.''' Du elsker meg ikke mer. '''NORA.''' Nei, det er just tingen. '''HELMER.''' Nora! - Og det sier du! '''NORA.''' Å, det gjør meg så ondt, Torvald; for du har alltid vært så snill imot meg. Men jeg kan ikke gjøre ved det. Jeg elsker deg ikke mer. '''HELMER''' (med tilkjempet fatning). Er dette også en klar og sikker overbevisning? '''NORA.''' Ja, fullkommen klar og sikker. Det er derfor jeg ikke vil være her lenger. '''HELMER.''' Og vil du også kunne gjøre meg rede for hvorved jeg har forspilt din kjærlighet? '''NORA.''' Ja, det kan jeg godt. Det var i aften da det vidunderlige ikke kom; for da så jeg at du ikke var den mann jeg hadde tenkt meg. '''HELMER.''' Forklar deg nøyere; jeg begriper deg ikke. '''NORA.''' Jeg har ventet så tålmodig nu i åtte år; for Herregud, jeg innså jo nok at det vidunderlige kommer ikke sånn til hverdags. Så brøt dette knusende inn over meg; og da var jeg så usvikelig viss på: nu kommer det vidunderlige. Da Krogstads brev lå der ute, - aldri falt det meg med en tanke inn at du kunne ville bøye deg under dette menneskes vilkår. Jeg var så usvikelig viss på at du ville si til ham: gjør saken bekjent for hele verden. Og når det var skjedd - '''HELMER.''' Ja hva så? Når jeg hadde prisgitt min egen hustru til skam og skjensel -! '''NORA.''' Når det var skjedd, da tenkte jeg så usvikelig sikkert at du ville tre frem og ta alt på deg og si: jeg er den skyldige. '''HELMER.''' Nora -! '''NORA.''' Du mener at jeg aldri ville tatt imot et slikt offer av deg? Nei, det forstår seg. Men hva ville mine forsikringer gjelde like overfor dine? - Det var det vidunderlige som jeg gikk og håpet på i redsel. Og for å hindre det, var det at jeg ville ende mitt liv. '''HELMER.''' Jeg skulle gladelig arbeide netter og dage for deg, Nora, - bære sorg og savn for din skyld. Men der er ingen som ofrer sin ære for den man elsker. '''NORA.''' Det har hundre tusen kvinner gjort. '''HELMER.''' Å, du både tenker og du taler som et uforstandig barn. '''NORA.''' La gå. Men du hverken tenker eller taler som den mann jeg skal kunne slutte meg til. Da din forskrekkelse var over, - ikke for hva der truet meg, men for hva du selv var utsatt for, og da hele faren var forbi, - da var det for deg som om slett ingen ting var skjedd. Jeg var akkurat som før din lille sanglerke, din dukke, som du herefter skulle bære dobbelt varlig på hendene, siden den var så skjør og skrøpelig. (reiser seg.) Torvald, - i den stund gikk det opp for meg at jeg i åtte år hadde levet her sammen med en fremmed mann, og at jeg hadde fått tre børn -. Å jeg tåler ikke å tenke på det! Jeg kunne rive meg selv i stumper og stykker. '''HELMER''' (tungt). Jeg ser det; jeg ser det. Der er visselig kommet en avgrunn imellem oss. - Å, men, Nora, skulle den ikke kunne utfylles? '''NORA.''' Således som jeg nu er, er jeg ingen hustru for deg. '''HELMER.''' Jeg har kraft til å bli en annen. '''NORA.''' Måskje, - hvis dukken tas fra deg. '''HELMER.''' Å skilles - skilles fra deg! Nei, nei, Nora, jeg kan ikke fatte den tanke. '''NORA''' (går inn til høyre). Dess vissere må det skje. (hun kommer tilbake med sitt yttertøy og en liten vadsekk, som hun setter på stolen ved bordet.) '''HELMER.''' Nora, Nora, ikke nu! Vent til i morgen. '''NORA''' (tar kåpen på). Jeg kan ikke bli liggende natten over i en fremmed manns værelser. '''HELMER.''' Men kan vi da ikke bo her som bror og søster -? '''NORA''' (binder hatten fast). Du vet meget godt det ville ikke vare lenge -. (slår sjalet om seg.) Farvel, Torvald. Jeg vil ikke se de små. Jeg vet de er i bedre hender enn mine. Således som jeg nu er, kan jeg ingen ting være for dem. '''HELMER.''' Men en gang, Nora, - en gang -? '''NORA.''' Hvor kan jeg vite det? Jeg vet jo slett ikke hva der blir ut av meg. '''HELMER.''' Men du er min hustru, både som du er, og som du blir. '''NORA.''' Hør, Torvald; - når en hustru forlater sin manns hus, således som jeg nu gjør, så har jeg hørt at han efter loven er løst fra alle forpliktelser imot henne. Jeg løser deg iallfall fra enhver forpliktelse. Du skal ikke føle deg bundet ved noe, like så litt som jeg vil være det. Der må være full frihet på begge sider. Se her har du din ring tilbake. Gi meg min. '''HELMER.''' Også dette? '''NORA.''' Dette også. '''HELMER.''' Her er den. '''NORA.''' Så. Ja, nu er det altså forbi. Her legger jeg nøklene. Om alle saker i huset vet pikene beskjed - bedre enn jeg. I morgen, når jeg er reist, kommer Kristine her hen for å pakke sammen de ting som er min eiendom hjemmefra. Det vil jeg ha sendt efter meg. '''HELMER.''' Forbi; forbi! Nora, vil du aldri mer tenke på meg? '''NORA.''' Jeg kommer visst ofte til å tenke på deg og på børnene og på huset her. '''HELMER.''' Må jeg skrive deg til, Nora? '''NORA.''' Nei, - aldri. Det får du ikke lov til. '''HELMER.''' Å, men sende deg må jeg dog - '''NORA.''' Intet; intet. '''HELMER.''' - hjelpe deg hivis du skulle behøve det. '''NORA.''' Nei, sier jeg. Jeg mottar ingen ting av fremmede. '''HELMER.''' Nora, - kan jeg aldri bli mer enn en fremmed for deg? '''NORA.''' (tar sin vadsekk). Akk, Torvald, da måtte det vidunderligste skje. - '''HELMER.''' Nevn meg dette vidunderligste! '''NORA.''' Da måtte både du og jeg forvandle oss således at -. Å, Torvald, jeg tror ikke lenger på noe vidunderlig. '''HELMER.''' Men jeg vil tro på det. Nevn det! Forvandle oss således at -? '''NORA.''' At samliv mellom oss to kunne bli et ekteskap. Farvel. (hun går ut gjennem forstuen.) '''HELMER.''' (synker ned på en stol ved døren og slår hendene for ansiktet). Nora! Nora! (ser seg om og reiser seg.) Tomt. Hun er her ikke mer. (et håp skyter opp i ham.) Det vidunderligste -?! (nedenfra høres drønnet av en port som slås i lås.) {{bunn}} [[fi:Nora: Kolmas Näytös]] 22 1844 2006-07-06T21:20:59Z Kjetil Svenheim 11 <small><[[Wikisource:Forfattere-{{{ForbokstavEtternavn}}}]]</small> <div {{HideIfEmpty|{{{Bilde}}}}}>[[Bilde:{{{Bilde}}}|thumb|{{{Navn}}}]]</div> '''{{{Navn}}}'''<span style="margin:5px;" {{HideIfEmpty|{{{Datoer}}}}}> - ''{{{Datoer}}}''</span> <div style="float:right;clear:right;" {{HideIfEmpty|{{{TOC}}}}}>__TOC__</div> <div style="margin:5px;" {{HideIfEmpty|{{{Wikipedia}}}}}> ''<div style="display: table-cell; vertical-align: middle;">[[Bilde:Wikipedia-logo.png|20px]] Biografi på '''[[w:{{{Wikipedia}}}|Wikipedia]]'''</div>'' </div> <div style="margin:5px;" {{HideIfEmpty|{{{Wikiquote}}}}}> ''<div style="display: table-cell; vertical-align: middle;">[[Bilde:Wikiquote-logo.svg|20px]] Sitater på '''[[q:{{{Wikiquote}}}|Wikiquote]]'''</div>'' </div> <div style="margin:5px;" {{HideIfEmpty|{{{Wikicommons}}}}}> ''<div style="display: table-cell; vertical-align: middle;">[[Bilde:Commons-logo.svg|20px]] Bilder, video og lyd på '''[[commons:{{{Wikicommons}}}|Wikicommons]]'''</div>'' </div> <div style="margin:5px;" {{HideIfEmpty|{{{KortBio}}}}}> ''<div style="display: table-cell; vertical-align:middle;">{{{KortBio}}}</div>'' </div> <includeonly>[[Kategori:Forfattere|{{{SorterUnder}}}]] [[Kategori:Forfattere-{{{ForbokstavEtternavn}}}|{{{SorterUnder}}}]]</includeonly> <p style="font-size:1.5em; border-bottom:1px solid #AAA;">Verk</p><noinclude> [[en:Template:Author]] [[pt:Predefinição:Autor]] [[Kategori:Artikkelmaler|{{PAGENAME}}]]</noinclude> 23 3615 2006-09-18T12:11:32Z Teucer 25 verk {{Forfatter| Navn=Henrik Ibsen |Datoer=(1828 – 1906) |SorterUnder=Ibsen, Henrik |ForbokstavEtternavn=I |Wikipedia=Henrik Ibsen |Wikiquote=Henrik Ibsen |Wikicommons=Henrik Ibsen |TOC= |KortBio=Norsk verdenskjent dramatiker. Bare Shakespeares skuespill blir satt opp oftere i verden enn Henrik Ibsens. |Bilde=Henrik Ibsen.jpg }} * ''[[Catalina]]'' (1850) * ''[[Kjærlighedens Komedie]]'' (1863) * ''[[Kongs-emnerne]]'' (1863) * ''[[Brand]]'' (1866) * ''[[Peer Gynt]]'' (1867) * ''[[De unges forbund]]'' (1869) * ''[[Digte (Ibsen)|Digte]]'' (1871, 1875) * ''[[Samfundets støtter]]'' (1877) * ''[[Et dukkehjem]]'' (1879) * ''[[Gengangere]]'' (1881) * ''[[En folkefiende]]'' (1882) * ''[[Vildanden]]'' (1884) * ''[[Rosmersholm]]'' (1886) * ''[[Fruen fra havet]]'' (1888) * ''[[Hedda Gabler]]'' (1890) * ''[[Bygmester Solness]]'' (1892) * ''[[Lille Eyolf]]'' (1894) * ''[[John Gabriel Borkman]]'' (1896) * ''[[Når vi døde vågner]]'' (1899) [[en:Author:Henrik Ibsen]] [[fi:Henrik Ibsen]] 24 1848 2006-07-06T21:27:20Z Kjetil Svenheim 11 <table style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px"> <tr><td>{{Bruker no}}</td></tr> </table> Hei! Jeg er mest aktiv på norsk wikipedia. Min side finner du [[:w:no:Bruker:Kjetil Svenheim|her]]. Her på wikikilden har jeg mest lyst til å legge inn tekster av våre store 1800-tallsforfattere. Hva jeg har lagt inn så langt: *[[Forfatter:Henrik Ibsen|Henrik Ibsen]] **[[Et dukkehjem]] (1879) *[[Forfatter:Bjørnstjerne Bjørnson|Bjørnstjerne Bjørnson]] ** ''[[Synnøve Solbakken]]'' (1857) ** ''Smaastykker'' (1860) *** «[[Faderen]]» *[[Draumkvææ]] Jeg er [[Wikikilden:Administratorer|Administrator]] her på wikikilden. 26 49 2006-06-27T02:12:18Z Kjetil Svenheim 11 Denne kategorien viser de dramatiske verkene som ligger på wikisource. 27 2285 2006-07-30T14:02:44Z Tokle 21 rev <div style="max-width: 45em"> {| style="width:100%; margin-bottom:5px; border: 1px solid #ADA; background-color: #E4F2E4; text-align:center; font-size:0.9em;" |- | style="width:20%; text-align:left; font-size:0.9em;" | {{{forrige|}}} | style="width:60%;" | '''{{{tittel|Uten tittel}}}''' <br />{{{seksjon|}}}{{{ukjentforfatter|<br />''av {{{overstyr_forfatter|[[Forfatter:{{{forfatter|}}}|{{{forfatter|ukjent}}}]]}}}''}}} | style="width:20%; text-align:right;font-size:0.9em;" | {{{neste|}}} |} {| style="width:100%; border-bottom:1px solid #A88; background:#fAfAff; font-size:0.9em;" |- | {{{noter|}}} |} <noinclude>[[Kategori:Artikkelmaler|{{PAGENAME}}]] [[da:Skabelon:Header]] [[fr:Modèle:Titre]] [[zh:Template:Header]] [[en:Template:Header]]</noinclude> <br clear=all /> 28 335 2006-06-29T00:50:15Z Kjetil Svenheim 11 {{topp | forrige=←[[../|Innhold]] | neste=[[../Første akt|Første akt]]→ | tittel=[[../|Et dukkehjem]] | seksjon=Personene | forfatter=Henrik Ibsen | noter= }} ===Personene=== '''Advokat Helmer'''<br> '''Nora,''' hans hustru<br> '''Doktor Rank'''<br> '''Fru Linde'''<br> '''Sakfører Krogstad'''<br> '''Helmers tre små børn'''<br> '''Anne-Marie,''' barnepike hos Helmers<br> '''Stuepiken''' sammesteds<br> '''Et bybud'''<br> (Handlingen foregår i Helmers bolig.) 29 63 2006-06-27T03:45:09Z Kjetil Svenheim 11 [[Et dukkehjem/Introduksjon]] moved to [[Et dukkehjem/Personene]] #REDIRECT [[Et dukkehjem/Personene]] 30 72 2006-06-27T03:57:10Z Kjetil Svenheim 11 {| style="width:100%; margin-top:5px; border:1px solid #ADA; background-color:#E4F2E4; text-align:left; font-size:0.9em;" |- | [[#top|Tilbake til toppen av siden]]. |} <noinclude>[[Kategori:Artikkelmaler|{{PAGENAME}}]] [[en:Template:Footer]] [[zh:Template:Footer]]</noinclude> 31 76 2006-06-27T04:01:51Z Kjetil Svenheim 11 [[Kategori:Maler]] 32 2403 2006-07-30T16:48:19Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} [[Kategori:Kategorier]] 33 2402 2006-07-30T16:47:30Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} Forfattere med etternavn som begynner på «I» 34 3771 2006-10-15T15:32:38Z 81.17.197.158 +fi {{topp | forrige= | neste= | tittel=Faderen | seksjon= | forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson | noter=Denne kopien av Faderen er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. [[http://www.dokpro.uio.no/litteratur/]] }} {{prosa}} {{avsnitt}} &emsp;'''D'''EN mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; "jeg har faaet en Søn", sagde han, "og vil have ham over Daaben". - "Hvad skal han hede?" - "Finn efter Fader min". - "Og Fadderne?" - De blev nævnede og var da Bygdens bedste Mænd og Kvinder af Mandens Slægt. "Er der ellers noget?" spurgte Præsten, han saa op. Bonden stod lidt; "jeg vilde gjerne have ham døbt for sig selv", sagde han. - "Det vil sige paa en Hverdag?" - "Paa Lørdag førstkommende, 12 Middag". - "Er der ellers noget?" spurgte Præsten. "Ellers er der ingenting"; Bonden dreiede Huen, som vilde han gaa. Da reiste Præsten sig; "endnu dog dette", sagde han og gik lige bort til Thord, tog hans Haand og saa ham ind i Øinene: "give Gud, at Barnet maa blive dig til Velsignelse!" {{avsnitt}} &emsp;Sexten Aar efter den Dag stod Thord i Præstens Stue. "Du holder dig godt, du Thord", sagde Præsten, han saa ingen Forandring paa ham. "Jeg har heller ingen Sorger", svarede Thord. Hertil taug Præsten, men en Stund efter spurgte han: "Hvad er dit Ærinde i Kveld?" - "I Kveld kommer jeg om Sønnen min, som skal konfirmeres imorgen". - "Han er en flink Gut". - "Jeg vilde ikke betale Præsten, før jeg hørte, hvad Nummer han fik paa Kirkegulvet". - "Han skal paa Nummer 1". - "Jeg hører dette, - og her er 10 Daler til Præsten". - "Er der ellers noget?" spurgte Præsten, han saa paa Thord. - "Ellers er der intet". - Thord gik. {{avsnitt}} &emsp;Atter løb otte Aar hen, og saa hørtes der Støi en Dag foran Præstens Kontor; thi mange Mand kom, og Thord først. Præsten saa op og kjendte ham: "Du kommer mandstærk i Kveld". - "Jeg vilde begjære Lysning for Sønnen min; han skal giftes med Karen Storliden, Datter af Gudmund, som her staar". - "Dette er jo Bygdens rigeste Gjente". - "De siger saa," svarede Bonden, han strøg Haaret op med den ene Haand. Præsten sad en Stund og som i Tanker, han sagde intet, men førte Navnene op i sine Bøger, og Mændene skrev under. Thord lagde tre Daler paa Bordet. "Jeg skal blot have en", sagde Præsten. - "Ved det nok; men han er mit eneste Barn; vilde gjerne gjøre det vel". - Præsten tog mod Pengene. "Det er tredie Gang, du paa Sønnens Vegne staar her nu, Thord". - "Men nu er jeg ogsaa færdig med ham", sagde Thord, lagde sin Tegnebog sammen, sagde Farvel og gik - Mændene langsomt efter. {{avsnitt}} &emsp;Fjorten Dage efter den Dag roede Fader og Søn i stille Veir over Vandet til Storliden for at samtale om Brylluppet. "Den Toften ligger ikke sikkert under mig", sagde Sønnen og reiste sig for at lægge den tilrette. I det samme glider den Tilje, han staar paa; han slaar ud med Armene, giver et Skrig og falder i Vandet. - "Tag i Aaren!" raabte Faderen, han reiste sig op og stak den ud. Men da Sønnen havde gjort et Par Tag, stivner han. "Vent lidt!" raabte Faderen, han roede til. Da vælter Sønnen bagover, ser langt paa Faderen - og synker. {{avsnitt}} &emsp;Thord vilde ikke ret tro det, han holdt Baaden stille og stirrede paa den Pletten, hvor Sønnen var sunken ned, som skulde han komme op igjen. Der steg nogle Bobler op, endnu nogle, saa bare en stor, der brast - og speilblank laa atter Søen. {{avsnitt}} &emsp;I tre Dage og tre Nætter saa Folk Faderen ro rundt om denne Pletten uden at tage Mad eller Søvn til sig; han sok nede efter sin Søn. Og paa den tredie Dag om Morgenen fandt han ham og kom bærende opover Bakkerne med ham til sin Gaard. {{avsnitt}} &emsp;Det kunde vel være gaaet et Aar hen siden hin Dag. Da hører Præsten sent en Høstkveld nogen rusle ved Døren ude i Forstuen og famle varsomt efter Laasen. Præsten aabnede Døren og ind traadte en høi, foroverbøiet Mand, mager og hvid af Haar. Præsten saa længe paa ham, før han kjendte ham; det var Thord. "Kommer du saa sent?" sagde Præsten og stod stille foran ham. "Aa ja; jeg kommer sent", sagde Thord, han satte sig ned. Præsten satte sig ogsaa, som han ventede; der var længe stilt. Da sagde Thord: "Jeg har noget med, som jeg gjerne vilde give til de fattige", - han reiste sig, lagde Penge paa Bordet og satte sig atter. Præsten tællede dem op; "det var mange Penge", sagde han. - "Det er Halvten af min Gaard; jeg solgte den idag". Præsten blev siddende i lang Stilhed; han spurgte endelig, men mildt: "Hvad vil du tage dig for?" - "Noget bedre". - De sad der en Stund, Thord med Øinene mod Gulvet, Præsten med Øinene paa ham. Da sagde Præsten sagte og langt: "Nu tænker jeg, at Sønnen din endelig er bleven dig til Velsignelse". - "Ja, nu tænker jeg det ogsaa selv", sagde Thord, han saa op, og to Taarer randt tunge nedover hans Ansigt. {{bunn}} [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:1860]] [[fi:Isä]] 35 3770 2006-10-15T15:32:17Z 81.17.197.158 +fi __NOTOC__ {{Forfatter| Navn=Bjørnstjerne Martinus Bjørnson |Datoer=(1832 – 1910) |SorterUnder=Bjørnson, Bjørnstjerne |ForbokstavEtternavn=B |Wikipedia=Bjørnstjerne Bjørnson |Wikiquote=Bjørnstjerne Bjørnson |Wikicommons=Bjørnstjerne Bjørnson |TOC= |KortBio=Bjørnstjerne Martinus Bjørnson var en norsk forfatter og samfunnsdebattant. Bjørnson grunnla Riksmålsforbundet og skrev teksten til Norges nasjonalsang. Han ble tildelt Nobelprisen i litteratur i 1903. |Bilde=Bjoernstjerne Bjoernson.jpg }} * ''[[Synnøve Solbakken]]'' (1857) * ''[[Ja, vi elsker dette landet]]'' (1859) * ''Smaastykker'' (1860) ** «[[Faderen]]» ==Annet skriftlig materiale fra Bjørnson== [[Bjørnstjerne Bjørnsons tale vid Nobelbanketten 1903]] [[fi:Bjørnstjerne Bjørnson]] 36 134 2006-06-27T22:37:13Z Kjetil Svenheim 11 ''Moltke Moes restitusjon fra 1890-årene, basert på flere oppskrifter'' <pre style="background: #ffffff; border: 0px; line-height: 150%; padding-left: 2em; margin: 0em;"> Visionens ramme (1-6) 1. Vi'du me lye, eg kvea kan um einkvan nytan drengjen, alt um'n Olav Åsteson, som heve sovi so lengji. 2. Han la seg ne um joleaftan, sterkan svevnen fekk, vakna 'kji fyrr um trettandagjen, då folkkji at kjyrkjun gjekk. Å de va Olav Åsteson, som heve sovi so lengji. 3. Han la seg ne um joleaftan, no hev 'n sovi so lengji, vakna 'kje fyrr um trettandedagjen, då fuglane skoke vengjir. Å de etc. 4. Han vakna 'kji fyrr um trettandedagjen, då soli rann i lie, då sala han ut flotan folen, han ville at kyrkjun rie. Å de etc. 5. Presten stend'e fyr altari å les upp lestine lange, Olav set seg i kyrkjedynni å tel'e draumane mange. Å de etc. 6. Gamle menner og unge dei gjev'e etti gaum'e, mæ han Olav Åsteson tel'e sine draume. Å de etc. II. Visionærens indledning (7-15) 7. Eg la me ne um joleaftan, sterkan svevnen fekk, vakna 'kji fyrr um trettandagjen, då fokkji at kjyrkjun gjekk. For månen skin'e, å vegjine fadde so vie. 8. Eg hev vori meg upp mæ sky å neatt mæ havi svarte; den som vi'mit fotspor fydde, lær 'kji av bliom hjarta. For etc. 9. Eg hev vori meg upp mæ sky å ne mæ havsens grunni; den som vi' mit fotspor fydde, lær 'kji av bliom munni. For etc. 10. Eg hev vori meg upp mæ sky å neatt på svarte dikji. eg hev set at heite helvite å ein dell av himmerikji. For etc. 11. Eg hev fari ivi vigde vatne å ivi jupe dalar; høyrer vatn, å ser de inkji, undi jori so mune de fara. For ete. 12. Eg æ so trøytt å færemo, å inna so mune eg brenne; eg høyrer vatn, å fær de inkji, undi jori so mune de renne. For etc. 13. Inkji neggja soten min, inkje gjødde min hund'e, inkji gol dei ottefuglan: de tottest meg vera under. For etc. 14. Eg va meg i auromheimi i mange nettar å trå, de veit gud i himerik, hossi mang ei nau eg såg. For etc. 15. Eg kan noko av kvòrjom, derfy tikjest eg fro, eg va 1ònge i mòli mòka, ha eg tott den dauen go. For etc. III. Færden til Dødsriket (16-23) 16. Fysste eg va i uteksti, eg va lònge i mòlli mòka, sund'e gjekk mi skarlakskåpe å neglan av kvòr min fot. For etc. 17. So va eg meg uteksti igjenom den tynnyr-ring; sund'e gjekk mi skarlakskåpe å nevlan av kvòr min fing. For etc. 17a. Eg sleit sund'e, mi skarlakskåpe, i tynnyr-ringjen meg rispa; so kjem dei fram smådrengjine å mine fingane felsa. For etc. 17b. Eg sleit sunde mi skarlakskåpe igjenom den tynnyrmog'e; fram kjem adde smaadrengjine, dei helt undi kvar min fot'e. 18. Kjem eg meg at gjaddarbrui, ho heng'e so hågt i vindi; ho æ òdd me guri slegji å saum i kvòrjom tindi. For etc. 19. Ormen høgg'e, å bikkja bite, å stuten stend midte på leii: tri æ tingji på Gjaddarbrui, å adde æ gramme a vreie. For etc. 20. Bikkja bit, å ormen sting, å stuten stend å stangar - de slepp ingjen ivi Gjaddarbrui som fedder domane vrange. For etc. 21. Eg hev gjengi Gjaddarbrui, ho æ både bratt og lei; vassa so hev eg dei Våsemyran, no æ eg kvitt'e dei. For etc. 22. Va'i so hev eg dei Våsemyran, der hev 'kje sta'i me grunn; no hev eg gjengji Gjaddarbrui mæ rapa mòll i munn. For etc. 23. Eg hev gjengji Gjaddarbrui, å der va krokane på, men eg totte tyngre dei Gaglemyran, gud bære den dei skò gå! For etc. IV. Færden i Dødsriget 1 (24-28) 24. So kom eg meg at vòtno dei, der isane brunne blå, gud skaut dei i hugjen min: eg vende meg derifrå. For etc. 25. Eg va meg i auromheimi, ingjen der eg kjende, berre ho sæle gumor mi mæ raue gull paa hendi, For etc. 26. Surne fòr ivi Grimaråsen å surne ivi skålestrònd, men dei som får ivi Gjaddarhylen, dei kòme våte fram For etc. 27. Så tok eg av på vetterstig alt på min høgre hònd; der såg eg meg ti paradis, de lyser ivi vene lònd. For etc. 28. Der såg eg att'e gumor mi; meg mune 'kji bet'e gange: «Reis du deg ti brokksvalin, der skò domen stande.» For etc. V. Den foreløpige dom (29-37) 29. Kjem eg meg at pilegrimskyrkjun, der va meg ingjen mann kjend'e, berre ho goe gumor mi mæ raue gull på hendi I brokksvalin der skò domen stande. 30. Der kom færi noranti, å den rei no so kvasst; fyri rei Grutte gråskjeggji alt mæ sit store brass. I etc. 31. Der kom færi noranti, de totte eg vera vesst; fyri rei Grutte gråskjeggji, han rei på svartan hest. I etc. 32. Der kom færi sunnanti, de tottest meg vera best; fyri rei sakte såle-Mikkjel. han rei på kvitan hest. I etc. 33. De kom færi sunnanti, å den rei no so tvist; fyri rei sankte såle-Mikkjel næste Jesum Krist. I etc. 34. Der kom færi sunnanti, ho tottest meg vera trå, fyri rei sankte såle-Mikkjel, å luren undi armen låg. I etc. 35. De va sankte såle-Mikkjel, han blæs i luren lange: «Å no skò adde såline fram fy domen gange!» I etc. 36. Men då skolv dei synde-såline, som ospelauv fy vinde, å kvòr den, kvòr den sål der va, ho gret fy syndine sine. I etc. 37. De va sankte såle-Mikkjel, han vog i skålevikt; so vog han adde synde-såline burt ti Jesum Krist. I etc. VI. Færden i dødsriket II (38-45) (Onde gjerningers løn) 38. Eg såg meg einom drengjen, de fysste eg vart ve, liten småsvein bar han 'ti fangji å gjekk i jori ti knes. I etc. 39. Kjem eg meg at manni dei, kåpa den va bly: hass arme sål i dessum heimi va trong i dyre ti. I etc. 40. Kjem eg meg at mònno dei, dei bar på gloande jor: gud nåe dei fatike såline som flutte deildir i skog! I etc. 41. Kjem eg meg at bònno dei, dei støje so hågt på glo: gud nåe de synduge såline, ha banne burt far å mor! I etc. 42. Kjem eg meg at pòdda å òrmen, dei hòggje kvòrare mæ tanni: de va synduge synskjini som hae kvòrare banna. I etc. 43. Der møtte eg dei òrmane tvei, dei bite kvòrare i spori: de va dei synduge syskjenbònni som gifte kvòrare på jori. I etc. 44. Kjem eg meg at Syslehusi, der va trollkjeringan inne: dei sto kjinna i raue bloi, de va so tung ei vinne. I etc. 45. Der æ heitt i helvite, heitar hell nokon hyggje: der hengde dei 'pivi ein tjyrukjetill å brytja ne-i ein presterygg'e. I etc. VII. Gode gjerningers løn (46-51) 46. Sæl æ den i føisheimen fatike gjev'e sko: han tar inkji berrføtt gange på kvasse heklemog. Tunga talar, å sanning svarar på domedag. 47. Sæl æ den i føisheimen fatike gjeve ku: han tar inkji sumlug gange på håge Gjaddarbru. Tunga etc. 48. Sæl æ den i føisheimen fatike gjev'e brau: han tar inkji ræast i auromheimi fy hòrske hundegau. Tunga etc. 49. Sæl æ den i føisheimen fatike gjev'e kònn: han tar inkji ræast på Gjaddarbrui fy kvasse stutehònn. Tunga etc. 50. Sæl æ den i føisheimen fatike gjeve mat: han tar inkji ræast i auromheimi anten fyr hæ-i hell hat. Tunga etc. 51. Sæl æ den i føisheimen fatike gjeve klæ-i: han tar inkji ræast i auromheimi fyr håge kjellar-bræ-o. Tunga etc. VIII. Slutning (52) 52. Gamle mennar å unge dei gjev'e etti gaume; de va han Olav Åsteson, no hev 'en tålt sine draume. </pre> 37 325 2006-06-29T00:47:22Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Synnøve Solbakken]] |forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson |forrige=←[[../|Innhold]] |neste=[[../2det Kapitel|2det Kapitel]]→ |seksjon=1ste Kapitel |}} {{prosa}} {{avsnitt}} &emsp;'''I''' en stor Dal kan der være et til alle Sider fritliggende højt Sted, som Solen bærer Straaler paa, fra det den gaar op, til den falder. Og de, som bor tættere under Fjeldene og sjeldnere faar Sol, kalder da hint Sted en Solbakke. Den, hvorom her skal fortælles, boede paa en saadan, hvoraf Gaarden havde sit Navn. Der lagde Sneen sig sidst om Høsten, der braanede den ogsaa først om Vaaren. {{avsnitt}} &emsp;Gaardens Ejere var Haugianere og kaldtes Læsere, fordi de havde det travlere med at læse i Bibelen end andre Folk. Manden hedte Guttorm og Konen Ingrid; de fik en Gut, som døde for dem, og i tre Aar kom de ikke paa den østre Side af Kirken. Efter dette Tidsforløb fik de en Jente, som de kaldte op efter Gutten; han havde hedt Syvert, og hun blev døbt Synnøv, da de ikke fandt noget Nærmere. Men Moderen kaldte hende Synnøve, fordi hun, saalænge Barnet var lidet, havde for Vis at lægge "min" til, og det da syntes hende at falde lettere. Hvordan det var og ikke var: den Tid Jenten blev større, kaldte Alle hende Synnøve efter Moderen, og de Fleste sagde, at i Mandeminde var ikke saa fager en Jente voxet der i Bygden, som Synnøve Solbakken. Hun var ikke gammel, før de hver Prækensøndag tog hende med i Kirke, skjønt Synnøve i Førstningen ikke vidste bedre, end at Præsten stod og skjændte paa Slave-Bent, som hun saa sidde lige nedenfor Prækestolen. Dog vilde Faderen hun skulde være med - forat faa Vanen, sagde han; og Moderen vilde det Samme, "da Ingen vidste, hvorledes hun imidlertid blev passet hjemme". Var der paa Gaarden noget Lam, Kid eller liden Gris, som vantrivdes, eller en Ko, som noget Ondt kom over, blev det altid givet Synnøve til Ejendom, og Moderen syntes vide, at fra den Stund kom det sig; Faderen troede ikke rigtig, det kom deraf, men det var i alle Fald det Samme, hvem af dem ejede Fæet, naar det blot trivdes. {{avsnitt}} &emsp;Paa den anden Side i Dalen og tæt under det høje Fjeld laa en Gaard, som hedte Granliden, saa kaldet, fordi den laa midt i en stor Granskog, den eneste i vid Omkreds. Ejerens Oldefader havde været blandt dem, som laa i Holsten og ventede Russen, og fra denne Færd bar han mange fremmede og forunderlige Frøsorter med hjem i Turnistret. Dem plantede han rundt sine Huse; men i Tidens Længde var en efter en gaaen ud; kun nogle Grankongler, som sært nok var kommen iblandt, havde sat stærk Skov og skyggede nu Husene til alle Sider. Holstensfareren havde hedt Thorbjørn efter sin Bedstefader; hans ældste Søn Sæmund efter Faderen, og saaledes havde paa den Gaard Ejerne skiftevis hedt Thorbjørn og Sæmund - op i umindelige Tider. Men det Ord gik, at i Granliden havde blot anden hver Mand Lykken med sig, og det var ikke ham, som hedte Thorbjørn. Da den nuværende Ejer, Sæmund, fik sin første Søn, tænkte han mangehaande derved, men turde dog vanskeligt bryde Slægtens Skik, og kaldte ham derfor Thorbjørn. Grundede han da over, om ikke Gutten kunde opdrages slig, at han kom forbi den Skjebnesten, Snakket havde lagt i hans Vej. Han var ikke rigtig vis paa det, men han syntes formærke stridigt Sind hos Gutten; "det skal plukkes ud", sagde han til Moderen, og saasnart Thorbjørn var bleven tre Aar, satte Faderen sig stundom hen med et Ris i Haanden, tvang ham saa til at bære alle Vedtræer tilbage paa sin Plads, tage op igjen den Kop, han havde kastet, klappe Katten, som han havde knebet. Men Moderen gik gjerne ud, naar det Sind kom over Faderen. Sæmund undredes ved, at alt som Gutten blev større, var der mere at rette hos ham, og det uagtet han stedse blev strengere medfaren. Han holdt ham tidlig til Bogen og lod ham gaa med paa Marken forat kunne have et Øje med ham. Moderen havde stort Hus og Smaabørn; hun kunde ikke mere end klappe og formane Sønnen hver Morgen hun klædte ham paa, og tale sagte med Faderen, naar Helligdagene samlede dem. Men Thorbjørn tænkte, naar han fik Hug, fordi a b sagde ab og ikke ba, og fordi han ikke havde Lov at give liden Ingrid Ris, som Faderen gav ham: - det er dog underligt, at jeg skal have det saa slemt og alle Smaasødskendene mine skal have det saa godt. {{avsnitt}} &emsp;Da han var mest omkring Faderen og han ikke turde tale synderligt til ham, blev han ordknap, skjønt ikke faatænkt. Engang undslap det ham dog, medens de drog paa det vaade Hø: "Hvorfor er alt Høet tørt og inde derover paa Solbakken, og her er det vaadt?" "Fordi de har oftere Sol end vi." - Det var første Gang han lagde Mærke til, at den Solglands der borte, han tit havde siddet og glædet sig ved, stod han selv udenfor. Siden den Dag faldt hans Øjne oftere paa Solbakken end før. "Sid ikke der og gab", sagde Faderen og gav ham et Puf; "Herover maa vi slide, det vi kan, baade Liden og Stor, skal vi faa Noget i Hus." {{avsnitt}} &emsp;Sæmund skiftede Tjenestegut, da Thorbjørn kunde være omkring de Syv, Otte. Aslak hedte den nye, og han var nok allerede vidrejst, skjønt han blot var Unggutten endda. Den Kveld, han kom, var Thorbjørn gaaen tilsengs, men den næste Dag, han sad og læste, slog En op Døren med et saadant Spark, som han aldrig havde hørt før, og det var Aslak, der kom drivende med et stort Fange Ved, - slængte det med Fart ned paa Gulvet, saa Skierne føg til alle Sider. Selv hoppede han højt i Vejret forat trampe Sneen af sig, og for hvert Hop raabte han: "Det er koldt sa' Troldbruden, hun sad i Is til Bæltet!" Faderen var ikke inde, - men Moderen sopte Sneen sammen og bar den stiltiende ud. "Hvad glaner du efter?" sagde Aslak til Thorbjørn. "Ikke efter Noget", svarte denne; thi han var ræd. "Har du seet den Hanen, som du har bag i Bogen der?" "Ja". "Han har fuldt af Høns omkring sig, naar Bogen er lukket i, - har du seet det?" "Nej". - "Saa se efter!" - Gutten gjorde saa. - "Du er en Tosk!" sagde Aslak til ham. - Men fra den Stund havde Ingen den Magt over ham som Aslak. {{avsnitt}} &emsp;"Du kan Ingenting", sagde Aslak en Dag til Thorbjørn, - denne piltede som sædvanlig efter ham forat give Agt. "Jo, jeg kan til den fjerde Part." "Pyt! Nei, du har ikke engang hørt om Troldet, der dandsede saalænge med Jenten, til Solen randt, og det revnede som en Kalv, der har spist Surmelk!" I sine Levedage havde Thorbjørn ikke hørt saamegen Kundskab paa een Gang. "Hvor var det?" spurgte han. "Hvor? - Ja det, - jo, det var borte paa Solbakken der!" Thorbjørn stirrede. "Har du hørt om ham, som solgte sig til Fanden for et Par gamle Støvler?" Thorbjørn glemte at svare, saa forundret var han. "Du tænker vel paa, hvor det var - he? - - Det var ogsaa borte paa Solbakken der, rigtig lige nede i den Bæk, du ser! - - - Vorherre bevar' os! Det staar daarligt til med din Kristendomskundskab," sagde han videre. "Du har vel ikke engang hørt gjetti hende Kari Træstak?" Nej, han havde Ingenting hørt. Og medens Aslak nu arbejdede fort, fortalte han endnu fortere, - og det var om Kari Træstak, om Kværnen, der malte Salt paa Havsensbund, om Fanden med Træsko paa, Troldet, som fik Skjægget fast i en Træstamme, de syv grønne Jomfruer, som nappede Haarene af Skyttepers Lægge, medens han sov og umulig kunde vaagne, - og Altsammen foregik borte paa Solbakken. "Hvad i Guds Navn gaar der af Gutten?" sagde Moderen den næste Dag. "Han har nu staaet paa Knæ der borte paa Bænken og seet udover til Solbakken, fra det blev lyst". "Ja, idag har han det travelt", sagde Faderen, som laa og hvilte sig den lange Søndag. "Aa, Folk siger, at han har fæstet Synnøve Solbakken," sagde Aslak; "men Folk siger ogsaa saa meget", lagde han til. Thorbjørn forstod det ikke rigtig, men blev dog ildrød over det hele Ansigt. Da Aslak gjorde opmærksom herpaa, krøb han ned af Bænken, tog sin Katechismus og satte sig hen at læse. "Ja, trøst dig med Guds Ord, du," sagde Aslak; "du faar hende saa ikke alligevel." {{avsnitt}} &emsp;Da det led saalangt frem i Ugen, at han tænkte de havde glemt det, spurgte han Moderen ganske sagte (thi han var undselig ved det): "Du, - hvem er Synnøve Solbakken?" "Det er en liden Jente, som engang skal eje Solbakken." - "Har hun ingen Træstak da?" Moderen saa forundret paa ham: "Hvad er det du siger?" sagde hun. Han følte det maatte være noget Dumt og tiede. "En har aldrig seet vakrere Barn, end hun er", lagde Moderen til, "og det har hun faaet i Løn af Vorherre, fordi hun bestandig er snild og brav og flittig til at læse." Nu vidste han det med. {{avsnitt}} &emsp;En Dag Sæmund havde været i Marken sammen med Aslak, sagde han om Kvelden til Thorbjørn: "Du skal ikke oftere være sammen med Tjenestegutten." Men Thorbjørn agtede ikke videre paa det. Saa lød det en Stund efter: "Dersom du findes oftere sammen med ham, gaar det dig ikke godt!" Da sneg Thorbjørn sig efter ham naar Faderen ikke saa det. Denne kom over dem, der de sad og talte sammen; da fik Thorbjørn Prygl og blev jaget ind. Men siden passede Thorbjørn Aslak op, naar Faderen ikke var hjemme. {{avsnitt}} &emsp;En Søndag, Faderen var i Kirke, gjorde nok Thorbjørn Ugang hjemme. Aslak og han kastede Snebolde paa hverandre. "Nej, nej, du kvæler mig, bad Thorbjørn; lad os kaste tilsammen paa noget Andet." Aslak var strax færdig, og saa kastede de først efter den spinkle Gran borte ved Buret, saa efter Burdøren, og endelig efter Burvinduet, - ikke dette selv, sagde Aslak, men Listen omkring det. Thorbjørn traf imidlertid Ruden og blev bleg. "Pyt, hvem faar vide det? Kast bedre!" Han saa gjorde, men traf nok en. "Nu vil jeg ikke mere." I det Samme kom hans ældste Søster, liden Ingrid ud. "Kast efter hende, du!" Thorbjørn var strax færdig, Jenten græd og Moderen kom ud. Hun bad ham holde inde. "Kast, kast!" hviskede Aslak. Thorbjørn var hed og ophidset; han gjorde saa. "Jeg mener du gaar fra Viddet, jeg", sagde Moderen og rendte mod ham. Han foran, hun efter - Gaarden rundt; Aslak lo og Moderen truede. Men der fik hun ham fat oppe i en Snedrive, og gav sig ifærd med rigtigt at dænge ham. "Jeg slaar igjen, jeg, det bruger de her" - Moderen holdt forundret inde og saa paa ham. "Det har en Anden lært dig", sagde hun saa, tog ham stiltiende ved Haanden og førte ham ind. Hun sagde ikke et Ord mere til ham, men stellede godt for hans Smaasødskende og talte med dem om, at nu kommer Fader snart hjem fra Kirken. Da begyndte det at blive dygtig hedt i Stuen. Aslak bad om Lov til at besøge en Slægtning; det fik han strax; men Thorbjørn blev meget mindre, da Aslak var gaaen. Han havde frygtelig ondt i Maven og var saa klam i Hænderne, at han svedede Bogen, naar han tog i den. Bare Moder ikke vilde sige Noget til Fader, naar han kom hjem; men at bede derom, fik han ikke over sig. Alt, han saa paa, skiftede Udseende, og Stueuhret sagde: Bank, Bank - Bank, Bank! Han maatte op i Vinduet og se paa Solbakken. Den alene laa tilsneet, stille og perlede i Solen, som bestandig; Huset stod og lo ud af alle Ruder, og der var visselig ikke en eneste itu; Røgen foer forfærdelig glad op af Piben, saa han kunde forstaa, at de ogsaa der kogte for Kirkefolket. Der gik bestemt Synnøve og saa ud efter Fader sin, og skulde slet ikke have Hug, naar han kom hjem. Han vidste ikke, hvad han skulde tage sig for, og blev paa en Gang saa kjærlig mod sine Søstre, at det var ingen Ende paa det. Ingrid var han saa god mod, at han gav hende en blank Knap, som han havde faaet af Aslak. Hun tog ham om Halsen, og han tog hende om Halsen: "kjere, vesle Ingrid min, er du sint paa mig?" "Nej, vesle Thorbjørn! Du kan gjerne kaste saa meget Sne paa mig, som du vil." Men der trampede En Sneen af sig i Svalen! Det var ganske rigtig Faderen; han syntes mild og god, og det var endnu værre. "Nu?" sagde han og saa sig omkring, - og det var forunderligt, at ikke Stueuhret ramlede ned. Moderen satte Maden frem. "Hvordan staar det til her?" spurgte Faderen, idet han satte sig og tog Skeen op; Thorbjørn saa paa Moderen, saa Taarerne kom ham i Øjnene. "Aa - jo", sagde hun rent utrolig langsomt, og hun vilde sige endnu Mere, det saa han nok. "Jeg gav Aslak Lov til at gaa ud", sagde hun. - Det var nu dengang, tænkte Thorbjørn, - han tog paa at lege med Ingrid, som om han ikke tænkte paa nogen Verdens Ting. Saalænge havde Faderen aldrig spist, og Thorbjørn gav sig tilsidst ifærd med at tælle hver Bid; men da han kom til den fjerde, vilde han se, hvormeget han kunde tælle op mellem den fjerde og femte, og saaledes gik det istykker for ham. Endelig rejste Faderen sig og gik ud. Ruderne, Ruderne, klirrede det for Ørene paa ham, og han saa efter, om de vare hele, de, som var i Stuen. Jo, de var hele allesammen. Men nu gik ogsaa Moderen ud. Thorbjørn tog liden Ingrid i Fang og sagde saa blidt, at hun maatte forundret stirre paa ham: "Vi To skal lege Gulddronning i Enge, vi!" Det vilde hun da gjerne. Og saa sang han, medens Benene skalv under ham:</p> {{tab|5}}Vesle Blomme, {{tab|4}}Enge-Blomme {{tab|4}}hør nu lidt paa mig! {{tab|4}}Og vil du være Kjæresten min, {{tab|4}}saa skal du faa en Kaabe fin {{tab|4}}af Fløjel og Guld, {{tab|4}}af Perler fuld. {{tab|4}}Ditteli, dutteli, deja,- {{tab|4}}og Solen skinner paa Heja! {{tab|1}}Saa svarte hun: {{tab|5}}Gulddronning, {{tab|4}}Perledronning {{tab|4}}hør nu lidt paa mig. {{tab|4}}Jeg vil ej være Kjæresten din, {{tab|4}}jeg vil ej have Kaaben fin {{tab|4}}af Fløjel og Guld, {{tab|4}}af Perler fuld - {{tab|4}}Ditteli, dutteli, deja, - {{tab|4}}og Solen skinner paa Heja! <br><br> {{avsnitt}} &emsp;Men som nu denne Leg var bedst igang, kom Faderen ind og satte Øjet vist paa ham. Han trykkede Ingrid tættere i Fang og faldt slet ikke af Stolen. Faderen vendte sig bort, sagde Ingenting; en halv Time gik, han havde endnu Intet sagt, - og Thorbjørn vilde næsten begynde at være glad, men turde ikke. Han vidste ikke, hvad han skulde tro, da Faderen selv hjalp til at klæde ham af; han begyndte saa smaat at skjælve igjen. Da klappede Faderen ham paa Hovedet og strøg hans Kind; det havde han ikke gjort, saalangt tilbage Gutten kunde huske, og derfor blev han saa varm om Hjertet og over den hele Krop, at Frygten randt af ham som Is for Solstik. Han vidste ikke, hvorledes han kom i Seng, og da han hverken kunde give sig til at synge eller raabe, lagde han Hænderne stille overkors, bad Fadervor sex Gange fremlængs og baglængs, ganske sagte, - og følte, idet han sovnede ind, at der var dog Ingen paa Guds grønne Jord, han holdt slig af som Fader sin. {{avsnitt}} &emsp;Den næste Dag vaagnede han i en forfærdelig Angst, fordi han ikke kunde skrige; thi han skulde nu alligevel have Prygl. Da han slog Øjnene op, mærkede han til stor Lettelse, at han havde bare drømt det, men mærkede ogsaa snart, at en Anden skulde netop have Prygl, og det var Aslak. Sæmund gik op og ned ad Gulvet, og Thorbjørn kjendte nok den Gang. Den noget lille, men undersætsige Mand saa en og anden Gang under de buskede Bryn saaledes hen til Aslak, at denne nok følte, hvad der laa i Luften; Aslak selv sad oppe paa Bunden af en stor Tønde, nedad hvilken hans Ben dinglede eller krogede opover. Han havde som sædvanlig Hænderne i Lommen og Huen paa Hovedet trykket let ned, saaat det tykke mørke Haar stak i Dusker frem under Skyggen. Den lidt skjæve Mund var endnu skjævere, det hele Hoved holdt han lidt paa Skakke og saa til Sæmund fra Siden af under halvt tillukkede Øjenlaag. "Ja, Gutten din er gal nok", sagde han; "men værre er det, at Hesten din er troldskræmt." Sæmund standsede: "Du er en Gap!" sagde han, saa det drønnede i Stuen, og Aslak lukkede Øjenlaagene endnu tættere til. Sæmund gik paany; Aslak sad en Stund stille. "Jogu er den troldskræmt, jo!" og skottede efter ham forat se hvad Virkning det havde. "Nej, men den er skogræd, er den," sagde Sæmund, fremdeles gaaende; "du har fældet Træ over den i Marken, din uvorne Slusk, og derfor kan Ingen længer faa den til at gaa rolig der." Aslak hørte en Stund paa dette. "Jaja! tro det du! Troen skjæmmer Ingen. . . . . Men jeg tvivler paa den gjør Hesten din god igjen," lagde han til og skubbede sig idetsamme længer ind paa Tønden og dækkede for Ansigtet med den ene Haand. Sæmund kom ganske rigtig hen til ham og sagde sagte, men uhyggeligt nok: "du er en ond . . . ." "Sæmund!" lød det borte fra Aaren; det var Ingebjørg, Konen, som tyssede paa ham, ligesom hun sad og tyssede paa den Mindste, der var bange og vilde skrige. Barnet havde tiet før, og nu taug ogsaa Sæmund; men han stak dog sin for en saa undersætsig Mand meget lille Næve lige opunder Næsen paa Aslak og holdt den der en Stund, idet han ludede sig frem og brændte ham med Øjnene ind i Ansigtet. Derpaa gik han som før og saa hen til ham en og anden Gang i Hast. Aslak var meget bleg, men lo dog med det halve Ansigt over til Thorbjørn, idet han holdt den Side ganske stram, som vendte mod Sæmund. "Vorherre give os et godt Taalmod!" sagde han om lidt, men bøjede i det samme Albuen op som forat afbøde et Slag. Sæmund standsede tvært og skreg med al sin Stemme, idet han satte Foden i Gulvet, saa Aslak gav sig: "Nævn ikke ham, - du!" - Ingebjørg rejste sig med Spædbarnet og tog ham mildt i Armen. Han saa ikke til hende, men lod dog i det Samme Armen falde. Hun satte sig, han gik atter op og ned; men Ingen sagde Noget. Da dette varte en Stund, maatte Aslak til paa Ny. "Ja, . . . . han har vel meget at bestille paa Granliden, - han!" "Sæmund, Sæmund!" hviskede Ingebjørg; men før det naaede frem, var Sæmund alt raset hen til Aslak, som satte Foden for. Den blev brudt ned, Karlen greben i den og Trøjkrave, løftet og saaledes sat imod den lukkede Dør, at Fællingen gik ud, han ud igjennem den paa Hovedet. Konen, Thorbjørn, alle Børnene skreg og bad for ham, og hele Huset stod i een Jammer. Men Sæmund ud efter ham, huskede ikke paa at lukke Døren ordentlig op, men spændte Resterne tilside, tog ham anden Gang, bar ham ud af Svalen, ud paa Gaarden, løftede ham højt og kastede ham med al Magt ned igjen. Og da han mærkede, at der var formegen Sne, til at han kunde slaa sig tilgavns, satte han Knæ paa hans Bryst og foer ham lige op i Ansigtet, løftede ham tredje Gang, bar ham til et mere snefrit Sted, som en Ulv, der drager en sønderrevet Hund, slap ham atter, værre end før, knægik ham, - og Ingen kunde vide, hvorledes dette havde endt, dersom ikke Ingebjørg var styrtet imellem med Spædbarnet i Armen: "Gjør os ikke ulykkelig!" skreg hun. . . . . . {{avsnitt}} &emsp;En Stund efter sad Ingebjørg i Stuen, Thorbjørn klædte sig, Faderen gik atter op og ned, drak nu og da lidt Vand; men Haanden dirrede slig, at Vandet fløj over Koppen og klaskede i Gulvet. Aslak kom ikke ind, og Ingebjørg gjorde om Lidt Mine til at gaa ud. "Bliv inde," sagde han, - som var det ikke til hende han talte, og hun blev inde. En Stund efter gik han dog selv. Han kom ikke ind igjen. Thorbjørn tog sin Bog og læste uafladelig, uden at se op, skjønt han ikke samlede en Sætning. {{avsnitt}} &emsp;Et Stykke længere frem paa Formiddagen var Huset i sin gamle Orden, skjønt Alle havde en Følelse over sig som efter et fremmed Besøg. Thorbjørn vovede at gaa ud, og den Første han mødte udenfor Døren, var Aslak, som havde læsset alt sit Tøj paa en Kjælke; men Kjælken var Thorbjørns. Thorbjørn stirrede paa ham; thi han saa styg ud. Blodet var klæbet fast til Ansigtet og smurt vidt udover, han hostede og tog sig ofte for Brystet. Han saa en Stund stiltiende paa Thorbjørn og saa brød han stærkt frem: "Jeg liker ikke de store Øjnene dine, Gut!" Dermed skrævede han over Kjælken, satte sig og agede nedover. "Du faar se til, hvor du finder Kjælken!" sagde han og lo, idet han endnu en Gang vendte sig og rakte Tungen ad ham. Da rejste Aslak. {{avsnitt}} &emsp;Men i den Uge, som fulgte, kom Lensmanden did; Faderen var stundom borte, Moderen græd og hun var ogsaa et Par Gange borte. "Hvad er det Moder?" - "Aa, Aslak har for- voldt det Altsammen." {{avsnitt}} &emsp;Saa en Dag greb de liden Ingrid i, at hun sad og sang:</p> {{tab|5}}O, du livsalige Verden! {{tab|4}}Nu er jeg lej af din Færden; {{tab|4}}Jenten stikker Foden frem, {{tab|4}}Gutten gaar fra sine Fem. {{tab|4}}Madmor blander Vand i Mad, {{tab|4}}Madfar ligger lang og lad, {{tab|4}}Katten er den Klogeste i Huset, {{tab|4}}han stjæler Rømmen af Kruset. {{avsnitt}} &emsp;Der blev vel et Sporlag efter, hvor hun havde lært den Visestump. Jo, det var af Thorbjørn. Denne blev meget ræd og sagde, han havde lært den af Aslak. Det sagdes ham da, at dersom han selv sang eller lærte hende flere slige Viser, fik han Hug. Lidt efter kom liden Ingrid til at bande. Thorbjørn blev atter kaldt til, og Sæmund mente, det var bedst, han fik lidt af Riset med det Samme; men han græd og lovede saa fagert for sig, at han slap for denne Gang. {{avsnitt}} &emsp;Den næste Prækensøndag sagde Faderen til ham: Idag skal du slippe at gjøre Ugang hjemme; du skal følge med mig til Kirke. {{bunn}} 38 2380 2006-07-30T16:17:20Z Tokle 21 {{topp |tittel=Synnøve Solbakken |forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson |forrige= |neste=[[/1ste Kapitel|1ste Kapitel]]→ |noter=Denne kopien av Synnøve Solbakken er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. [[http://www.dokpro.uio.no/litteratur/]] |}} {{forside |tittel=Synnøve Solbakken |orig_spr=dansk-norsk |orig_tittel=Synnøve Solbakken |forfatter=[[Forfatter:Bjørnstjerne Bjørnson|Bjørnstjerne Bjørnson]] |oversetter= |pub_dato=1857 |kilde=[http://www.dokpro.uio.no Dokumentasjonsprosjektet] |wikiref=[[w:Bjørnstjerne Bjørnson|Bjørnstjerne Bjørnson]] |quoteref=[[q:Bjørnstjerne Bjørnson|Bjørnstjerne Bjørnson]] |andre= |}} '''Innhold''' *[[/1ste Kapitel|1ste Kapitel]] *[[/2det Kapitel|2det Kapitel]] *[[/3die Kapitel|3die Kapitel]] *[[/4de Kapitel|4de Kapitel]] *[[/5te Kapitel|5te Kapitel]] *[[/6te Kapitel|6te Kapitel]] *[[/7de Kapitel|7de Kapitel]] *[[/8de Kapitel|8de Kapitel]] *[[/9de Kapitel|9de Kapitel]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:1857]] 39 326 2006-06-29T00:47:37Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Synnøve Solbakken]] |forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson |forrige=←[[../1ste Kapitel|1ste Kapitel]] |neste=[[../3die Kapitel|3die Kapitel]]→ |seksjon=2det Kapitel |}} {{avsnitt}} &emsp;'''K'''irken staar i Bondens Tanke paa et højt Sted og for sig selv, fredlyst, med Graves Højtid omkring, Messens Livlighed inde. Den er det eneste Hus i Dalen, hvorpaa han har anvendt Pragt, og dens Spir rækker derfor ogsaa lidt længer end det synes at række. Dens Klokker hilser langvejs hans Gang did den rene Søndagsmorgen, og han løfter altid paa Huen til dem, som han vilde sige dem et "Tak for sidst!" Der er et Forbund imellem ham og dem, som Ingen kjender. Tidlig stod han vel i den aabne Dør og lyttede til dem, medens Kirkefolket drog i stille Tog forbi nede paa Vejen; Fader lagede sig til, men han selv "var for liden". Han forbandt da mangen Forestilling med denne tunge, stærke Lyd, der regjerede mellem Fjeldene en Time eller to og ljomede fra det ene til det andet; men een var uadskillelig fra den: rene, nye Klæder, skinnende Kvinder, pudsede Heste med blanke Sæletøj. {{avsnitt}} &emsp;Og naar de saa en Søndag ringer over hans egen Lykke, der han selv i splinternye, men for store Klæder gaar stø ved sin Faders Side og skal første Gang derhen, jo, da er der vel Jubel i dem! Da kan de vel slaa alle Døre op, for hvad han vil faa at se! Og paa Tilbagevejen, naar de larmer hen over Hovedet, endnu tungt og vuggende paa Sange, Messer, Prædikenord, der jager og jages af hvad Øjet paa samme Tid har optaget: Altertavlen, Dragter, Personer, - da hvælver de ogsaa een Gang for alle Tag over dette samlede Indtryk og vier ind den mindre Kirke, han herefter bærer i sit Indre. {{avsnitt}} &emsp;Lidt ældre maa han gjete tilfjelds; men naar han den vakre, dugfulde Søndagsmorgen sidder paa Stenen med Kreaturene nedenfor sig, og hører Kirkeklokkerne over deres Bjælder, da bliver han tungsindig. Thi der klinger i dem noget Lyst, Let, Lokkende dernedefra, Tanke om Kjendinger ved Kirken, Glæde naar man er der, endnu større naar man har været der, god Mad hjemme, Fader, Moder, Sødskende, Leg paa Volden den glade Søndagskvel, . . og det lille Hjerte gjør Opstand i Brystet. Men det ender dog altid med, at det var Kirkeklokkerne som lød, han husker sig om og finder tilsidst en halv Psalmestub, han kan; den synger han med foldede Hænder og et langt Øje ned i Dalen, siger saa en liden Bøn ovenpaa, springer op, er glad og støder i Luren saa det skralder i Fjeldene. {{avsnitt}} &emsp;Her i de stille Fjelddale har endnu Kirken sin særskilte Tale til enhver Alder, sit eget Syn for ethvert Øje; Meget kan have bygget imellem, men aldrig Noget over. Den staar voxen og værdig for Konfirmanten, - med oprakt Finger, halv truende, halv vinkende, for Ynglingen, som har gjort sit Valg, bredskuldret og stærk over Mandens Sorg, rummelig og mild over Oldingen, som er træt. Midt under Gudstjenesten indledes og døbes de smaa Børn, og det er bekjendt nok, at under denne Handling er Andagten størst. {{avsnitt}} &emsp;Man kan derfor ikke tegne norske Bønder, fordærvede eller ufordærvede, uden et eller andet Sted at støde sammen med Kirken. Det vil synes en Ensformighed; men det er maaske ikke den værste. Dette være sagt een Gang for alle og ikke netop for det Kirkebesøgs Skyld, som her kommer. {{avsnitt}} &emsp;Thorbjørn var glad til Turen og Synet, fik forunderlig mange Farver i Øjnene uden for Kirken, følte den Stilhedens Tyngde, som laa over Alle, og Alt indenfor, da Messen ikke var begyndt; og skjønt han selv ikke huskede at bøje Hovedet, da Bønnen blev læst, var det dog som bøjet ved Synet af flere hundrede bøjede Hoveder. Sangen gik, og Alle sang paa een Gang omkring ham, saa det blev ham næsten forfærdeligt. Saa hensjunken sad han, at han skvat op som af en Drøm, da deres Stol sagte blev aabnet for En, som traadte ind. Efter endt Sang tog Faderen hin Mand i Haanden og spurgte: "Staar det godt til paa Solbakken?" {{avsnitt}} &emsp;Thorbjørn fik Øjnene op; men hvorledes han saa eller ikke saa, var der liden Forbindelse at søge med denne Mand og nogenslags Troldom. Det var en mild, lyslet Mand med store blaa Øjne, høj Pande og høj i Sædet; han smilte, naar En talte til ham, og sagde Ja til Altsammen, Sæmund sagde; men var ellers faatalende. - "Der kan du faa hende Synnøve at se," sagde Faderen, idet han ludede sig ned til Thorbjørn, tog ham paa Knæ og pegte over i den ligeoverfor værende Kvindfolkestol. Der stod en liden Pige paa Knæ oppe paa Benken og saa udover Rækværket; hun var endnu lysere end hin Mand, saa lys, at han aldrig havde set Magen. Hun havde røde Flaggerbaand i Huen, hvidgule Haar indunder og lo nu over til ham, saa han en lang Stund ikke kunde se paa Andet end hendes hvide Tænder. Hun holdt en skinnende Psalmebog i den ene Haand og et sammenlagt rødgult Silketørklæde i den anden, og morede sig nu med at slaa Lomme- tørklædet paa Psalmebogen. Des mere han stirrede, des mere lo hun, og han vilde ogsaa staa paa Knæ paa Bænken ligesom hun. Saa nikkede hun. Han saa en Stund alvorlig paa hende; saa nikkede han. Hun lo og nikkede en Gang til; han nikkede atter, og en Gang til og endnu en Gang. Hun lo, men nikkede ikke mere, - før om lidt, da han alt havde glemt det; saa nikkede hun. {{avsnitt}} &emsp;"Jeg vil ogsaa se!" hørte han bag sig - og følte i det Samme En drage ham efter Benene ned paa Gulvet, saa han var nær ved at falde; det var en firskaaren liden En, som nu arbejdede sig tappert op i hans Sted. Han havde ogsaa lyst, men stridt Haar, og en but Næse. Aslak havde nok lært Thorbjørn, hvorledes de slemme Gutter, han mødte i Kirke og Skole, skulde tages. Thorbjørn kneb derfor Gutten bag, saa han vilde til at skrige, men holdt inde og kravlede i dettes Sted meget fort ned igjen af Bænken, og tog Thorbjørn i begge Øren. Denne greb fat i hans Lug og satte ham indunder sig; hin skreg endnu ikke, men bed Thorbjørn i Laaret; Thorbjørn trak det tilbage og satte hans Ansigt lige lukt i Gulvet. Da blev han selv tagen i Trøjkraven og løftet op som en Halmsæk, - det var Faderen, som satte ham i Fang. "Var det ikke i Kirken, fik du Prygl," hviskede han ham ind i Øret og trykkede hans Haand, saa det sviede lige ned i Foden. Han huskede paa Synnøve og saa over; hun stod der endnu, men saa stirrende og fortabt, at han begyndte at ane, hvad han havde gjort, - at det maatte være noget rigtig Galt. Saasnart hun mærkede, at han saa paa hende, krøb hun ned af Bænken og var ikke mere at se. {{avsnitt}} &emsp;Der kom Klokker, der kom Præst frem; han hørte og saa vel paa dem; der kom atter Klokker og atter Præst, - men endnu sad han der paa Faderens Fang og tænkte: skal hun ikke snart se op igjen? Hin Karl, som havde trukket ham ned af Bænken, sad paa en Skammel længer inde i Stolen, og hvergang han vilde rejse sig, fik han et Puf i Ryggen af en gammel En, som sad og dubbede, men vaagnede regelmæssig, hvergang hin gjorde Mine til at rejse sig. "Skal hun ikke snart se op igjen," tænkte Thorbjørn, og hvert rødt Baand, som han saa røre paa sig rundtomkring, mindede om de, hun havde, og hvert tilstadset Billede i den gamle Kirke var enten netop saa stort eller lidt mindre end hende. Jo, der stak hun Hovedet op! Men strax hun fik se ham, trak hun det alvorlig ned igjen. - Klokkeren kom frem og Præsten endnu engang, der blev ringet og man rejste sig. Faderen taler atter sagte med den lyse Mand, de gaar sammen over til Kvindfolkestolen, hvor man ogsaa har rejst sig. Den første, som kom ud herfra, var en lys Kone, der smilte ligesom Manden, men dog mindre; hun var ganske liden og bleg og holdt Synnøve ved Haanden. Thorbjørn strax lige mod hende; men hun trak sig hurtig unna ham, rundt om Moderens Kjole. "Lad mig være!" sagde hun. "Han der har nok ikke før været i Kirke," sagde den lyse Kone og lagde Haanden paa ham. "Nej, derfor slaas han ogsaa den første Gang han er der," sagde Sæmund. - Thorbjørn saa skamfuld op paa hende og derfra paa Synnøve, der syntes ham endnu alvorligere. De gik Alle ud, - de Ældre i Samtale, men Thorbjørn efter Synnøve, som trak sig tættere til Mode- ren, hvergang han kom hende nær. Den anden Gut saa han ikke mere. Ude paa Kirkevolden standsede de og begyndte en længere Samtale. Thorbjørn hørte flere Gange "Aslak" nævne, og da han var bange for, der ogsaa kunde tales lidt om ham selv med det Samme, trak han sig tilbage. "Du skal ikke høre dette!" sagde Moderen til Synnøve; "gaa en Smule bort, Vennen min; gaa bort, siger jeg!" Synnøve drog sig nølende tilbage. Thorbjørn gik da nærmere hen til hende og saa paa hende, og hun saa paa ham, og saadan stod de en lang Stund blot og saa paa hverandre. Endelig sagde hun: "Fy!" - "Hvorfor siger du Fy?" spurgte han. "Fy!" sagde hun nok en Gang, - "Fy, skamme dig!" lagde hun til. "Hvad har jeg da gjort?" "Du har slaas i Kirken, og medens Præsten stod og messede, - fy!" - "Ja, men det er længe siden." Dette slog hende, og hun sagde om lidt: "Er det dig, som hedder Thorbjørn Granliden?" "Ja, og det er dig, som hedder Synnøve Solbakken?" "Ja. - - Jeg har bestandig hørt, at du var saadan en snil Gut." "Nej, det er ikke sandt, for jeg er den Slemmeste af alle os hjemme," sagde Thorbjørn. "Nu har jeg aldrig hørt!" . . . sagde Syn- nøve og slog de smaa Hænder sammen: "Mor, Mor! han siger . . ." "Ti stille og gaa bort!" mødte hende fra den Kant, - og hun standsede, vendte derpaa langsomt og baglængs tilbage, med de store Øjne heftet paa Moderen. "Jeg har bestandig hørt, at du var saa snild," sagde Thorbjørn. "Ja det er sommetider, naar jeg har læst, det," svarte hun. - - "Er det sandt, det er saa overlag fuldt med Nisser og Trold og andet Ondt derborte paa Eders Kanter?" spurgte han, - satte Haanden i Siden, den ene Fod frem og støttede sig paa den anden, - akkurat som han havde set Aslak gjøre det. - "Mor, Mor! ved du hvad han siger? han siger . . ." "Lad mig være, hører du! Og kom ikke hid, før jeg kalder paa dig!" Hun maatte atter langsomt og baglængs tilbage, idet hun puttede en Snip af Tørklædet ind i Munden, bed fast og trak i det. "Er det slet ikke sandt, at hver Nat, saa spiller det i Haugene derborte?" "Nej!" "Har du aldrig set Trold da?" "Nej!" - "Men i Jesu Navn . . ." "Fy, det skal du ikke sige!" - "Aa pyt; det er ikke farligt!" sagde han og spyttede mellem Tænderne for at vise hende, hvorlangt han kunde spytte. - "Jo, jo," sagde hun; "for saa kommer du i Helvede!" "Tror du det?" spurgte han betydelig mygere; thi han havde blot tænkt sig, at han kunde faa Hug for det, og nu stod Faderen saa langt borte. - "Hvem paa Lag er den Stærkeste derover paa Eders Side," spurgte han, og satte Huen lidt mere paa den ene Kant. "Nej, det ved jeg ikke." "Ja paa vor Side er det Fader; han er saa stærk, at han prygler Aslak; og du kan tro Aslak er stærk!" "Jasaa." "Han har en Gang taget og løftet en Hest." "En Hest!" "Det er saa sandt, saa sandt, - for han har selv fortalt det." Da tvivlede jo heller ikke hun. "Hvem er Aslak?" spurgte hun. "Det er vel en slem En, kan du tro. Han Far pryglte ham slig, at her i Verden er nu aldrig Mand bleven pryglt slig før." "Slaas I derborte hos Eder?" "Ja, sommetider, saa . . . Gjør I ikke det over hos Eder?" "Nej aldrig." "Hvad gjør I der da?" "Aa, Moder steller Maden, binder og syr; det gjør Kari ogsaa, men ikke saa godt som Moder, for Kari er saa lad. Men Randi passer Kjøerne, Fader og Gutterne er i Marken eller ogsaa hjemme." Dette fandt han var en tilfredsstillende Forklaring. "Men hver Aften læser vi og syn- ger vi," fortsatte hun, "og det gjør vi om Søndagen ogsaa." "Allesammen?" "Ja." "Det maa være langsomt." . . . "Langsomt? Mor, han sig. . ., " men saa huskede hun, at derhen skulde hun ikke. - "Du kan tro jeg ejer mange Sauer," sagde hun. "Gjør du det?" "Ja, tre gaar med Lam i Vinter, og den ene tror jeg bestemt faar to." "Saa du har Sauer, du." - "Ja, jeg har ogsaa Kjøer og Grise. Har du ingen?" "Nej." - - "Kom bort til mig, skal du faa et Lam. Saa skal du nok se, at du faar flere af det." "Det vilde være urimelig trøjsamt." De stod lidt: "Kunde ikke ogsaa Ingrid faa et Lam?" spurgte han. "Hvem er Ingrid?" "Ingrid, vesle Ingrid?" Nej, hende kjendte hun ikke. "Er hun mindre end dig?" "Javist er hun mindre end mig, - saapas som dig." "Aa nej! hende maa du tage med, hører du!" Jo, det skulde han da. "Men," sagde hun: "da du faar et Lam, kan hun faa en Gris." Det fandt ogsaa han var langt klogere, og nu fortalte de lidt om fælles Bekjendte, hvoraf de rigtignok ikke havde mange. Forældrene var færdige, og de maatte gaa hjem. {{avsnitt}} &emsp;Men om Natten drømte han om Solbakken, og syntes han at se bare hvide Lam derborte og en liden lys Jente med røde Baand gaa midt imellem dem. Ingrid og han talte hver eneste Dag om at komme derover. De havde saamange Lam og Smaagrise at passe, at de vidste ikke, hvorledes de skulde vende sig imellem dem. Imidlertid undrede de sig meget over, at de ikke kunde gaa did strax. "Fordi om den vesle Jentungen har bedt Eder?" spurgte Moderen; "har du hørt Sligt før?" "Jaja vent nu til næste Prækensøndag," mente Thorbjørn, "saa skal I se!" {{avsnitt}} &emsp;Den kom. "Du skal være saa slem til at skryde og lyve og bande," sagde Synnøve da til ham, "at du ikke faar Lov til at komme, før du har lagt det af." "Hvem har sagt det?" spurgte Thorbjørn forundret. "Mor." {{avsnitt}} &emsp;Ingrid var spændt paa Hjemkomsten, og han fortalte hende og Moderen, hvordan det var gaaet. "Der kan du se!" sagde Moderen; Ingrid sagde Ingenting. Men herefter passede baade hun og Moderen paa ham, hvergang han bandte eller skrydte. Ingrid og han kom imidlertid op at slaas om, hvorvidt "Hunden fare i mig!" kunde være at bande eller ej. Ingrid fik Prygl, og siden brugte han "Hunden fare i mig!" den hele Dag. Men om Kvelden hørte Faderen det: "Jo, han skal fare i dig!" sagde han og drev til ham, saa han tumlede hen. Thorbjørn var mest skamfuld for Ingrid; men hun gik om en liden Stund bort til ham og klappede ham . {{avsnitt}} &emsp;Da et Par Maaneder led frem, kom de Begge over paa Solbakken. Synnøve var siden hos dem, de atter der, og saaledes under hele Opvæxten. Thorbjørn og Synnøve kaplæste; de gik i samme Skole, og han blev tilsidst flinkere, saa flink, at Præsten tog sig af ham. Men Ingrid gik det daarligere med, og hende hjalp de Begge. Hun og Synnøve blev saa uadskillelige, at Folk kaldte dem "Ryperne", fordi de altid fløj sammen og Begge var meget lyse. {{avsnitt}} &emsp;Det hændte sig retsom det var, at Synnøve slog sig vred paa Thorbjørn, fordi han var vel vild af sig og ragede i Klammeri baade hist og her. Ingrid gik da altid imellem, og de var atter Godvenner som før. Men fik Synnøves Moder høre om Slagsmaal, kom han ikke paa Solbakken den Uge og knapt nok den næste. Sæmund turde Ingen fortælle om Sligt; "han farer for haardt med Gutten," sagde Konen hans og paa- lagde Alle Taushed. {{avsnitt}} &emsp;Som de nu voxte til, blev de alle tre fagre at se til, skjønt hver paa sin Maade. Synnøve blev høj og slank, fik gule Haar, et stille, skinnende Ansigt, med store blaa Øjne. Naar hun talte, smilte hun, og Folk sagde tidlig, at det var velsignet at gaa indunder det Smil. Ingrid var mindre, men førere, havde endnu lysere Haar, men et ganske lidet Ansigt, der var blødt og rundt. Thorbjørn blev af Middelshøjde, men saare velvoxen, fik mørkt Haar, dunkelblaa Øjne, skarpt Ansigt og stærke Lemmer. Han plejede gjerne selv fortælle, naar han var vred, at han kunde læse og skrive ligesaa godt som Skolemesteren og frygtede ellers ingen Mand i Dalen - uden Fader sin, tænkte han; men det lagde han ikke til. {{avsnitt}} &emsp;Thorbjørn vilde tidlig konfirmeres; men deraf blev der Intet: "saalænge du ikke er konfirmeret, er du bare en Gut, og jeg kan bedre raade med dig!" sagde Fader hans. Saadan bar det da til, at han, Synnøve og Ingrid gik til Præsten paa samme Tid. Synnøve havde ogsaa ventet længe; hun var 15 i det 16de Aar. "En kan aldrig nok, naar En skal aflægge sit Gudsløfte," havde Moderen altid sagt, og Faderen, Guttorm Solbakken, havde sagt Ja dertil. Saa var det ikke rart, at et Par Friere begyndte at vise sig, den ene en bedre Mands Søn og den anden en rig Nabo. "Det er dog for galt! Hun er endnu ikke konfirmeret!" "Ja, saa faar vi konfirmere hende da," sagde Faderen. Men herom vidste Synnøve selv Intet. {{avsnitt}} &emsp;Paa Præstegaarden syntes Kvindfolkene af Præstens Familie saa godt om Synnøve, at de tog hende ind for at tale med hende. Ingrid og Thorbjørn stod igjen ude blandt de andre, og da en Gut sagde til ham: "Saa du slap ikke ind med? De tager hende bestemt fra dig!", saa kostede dette hin Gut et blaat Øje. Fra nu af blev det en Skik blandt de andre Gutter at drille ham med Synnøve, og det viste sig ogsaa, at Intet kunde sætte ham i større Vrede. I en Skov opunder Præstegaarden blev der tilsidst og efter Aftale et stort Slagsmaal, der havde dette til Grund; det voxede slig op, at Thorbjørn fik at gjøre med en hel Flok paa een Gang. Kvindfolkene var gaaet i Forvejen, saa der var Ingen til at skille dem ad, og det blev derfor værre og værre. Tabe vilde han ikke, der kom flere indpaa ham, og nu forsvarte han sig paa hvad Maade han bedst kunde, hvorfor der uddeltes Slag, som siden selv fortalte, hvad her var foregaaet. Grunden kom med det Samme op, og der blev stærk Tale om dette i Bygden. {{avsnitt}} &emsp;Næste Prækensøndag vilde Thorbjørn ikke gaa til Kirke, næste Dag de skulde være hos Præsten, lagde han sig syg. Ingrid gik derfor alene. Han spurgte hende ved Hjemkomsten, hvad Synnøve havde sagt. "Ingenting." {{avsnitt}} &emsp;Da han saa gik med igjen, syntes han alle Folk saa paa sig, og at Konfirmanterne fniste. Men Synnøve kom senere end de andre og var meget inde hos Præstens den Dag. Han frygtede Skjænd af Præsten, men mærkede snart, at de to Eneste i Bygden, som ikke kjendte noget til Slagsmaalet, var hans egen Fader og Præsten. Det kunde endda gaa an; men hvorledes han atter kunde komme i Tale med Synnøve, vidste han ikke; thi det var første Gang han ikke rigtig vilde bede Ingrid gaa imellem. Efter endt Overhøring var atter Synnøve inde hos Præstens; han ventede, saalænge der endnu var andre paa Gaarden; men tilsidst maatte ogsaa han gaa. Ingrid var gaaen blandt de Første. {{avsnitt}} &emsp;Næste Dag var Synnøve kommen før alle de andre og gik i Haven med en af Frøkenerne og en ung Herre. Frøkenen tog op Blomster og gav Synnøve, Herren hjalp til, og Thorbjørn stod blandt de andre udenfor og saa paa. De forklarte hende højt nok, saa Alle hørte det, hvorledes disse Blomster skulde sættes, og Synnøve lovede selv at gjøre det, forat det netop kunde blive som de havde sagt. "Det kan du ikke gjøre alene," sagde hin fornemme Mand, og dette tænkte Thorbjørn paa. - Da Synnøve kom ud til de Andre, viste disse hende endnu større Agt end sædvanlig; men Synnøve gik hen til Ingrid, hilste blidt paa hende og bad hende følge med ned paa Volden. Der satte de sig; thi det var længesiden de havde talt rigtig sammen. Thorbjørn stod igjen blandt de Andre og saa paa Synnøves fine udenlandske Blomster. {{avsnitt}} &emsp;Denne Dag gik Synnøve paa samme Tid som Alle. "Jeg skal kanske bære de Blomster for dig," sagde Thorbjørn. "Det kan du gjerne," svarede hun blidt, men uden at se paa ham, tog Ingrid ved Haanden og gik foran. Opunder Solbakken standsede hun og sagde Ingrid Farvel. "Jeg skal nok selv bære dem det Stykke, som er igjen," sagde hun og tog Kurven, som Thorbjørn havde sat ned. Den hele Vej havde han tænkt paa at tilbyde sig at plante Blomsterne for hende, men nu kom han sig ikke til; thi hun vendte sig saa braadt. Men siden tænkte han ikke paa Andet end dette, at han dog skulde have hjulpet hende med de Blomster. "Hvad talte I To om?" spurgte han Ingrid. "Om Ingenting." {{avsnitt}} &emsp;Da de Andre vel havde lagt sig, tog han sagte paa sig igjen og gik ud. Det var en vakker Kveld, lun og stille, Himlen havde et svagt Overtræk af blaagraa Skyer, hist og her iturevet, saa det var som om Nogen fik skue ud af det dunkle Blaa som af et Øje. Ingen var at se omkring Husene eller længer borte; men i Græsset til alle Sider skvattrede Græshoppene, en Agerrikse malte tilhøjre og svartes af en tilven- stre, hvorpaa der begyndte en Sang i Græsset fra Sted til Sted, saa det var ham, der gik, som havde han et stort Følge, skjønt han ikke saa en Eneste. Skoven trak sig blaa, siden dunkel og dunklere op imod Uren og syntes et stort Taagehav. Men derindefra hørte han Aarren spille og slaa til Lyd, en enkelt Katugle skrige og Fossen at kvæde sine gamle, haarde Riim stærkere end nogensinde, - nu, da Alt havde sat sig ned for at høre paa den. Thorbjørn saa over mod Solbakken og gik afsted. Han bøjede af fra de sædvanlige Veje, kom raskt derover og stod snart i den lille Have, som Synnøve ejede, og som laa ligeunder det ene Loftsvindu, netop det, indenfor hvilket hun sov. Han lyttede og spejdede, men Alt var stille. Da saa han sig om i Haven efter Arbejdsredskaber, og fandt ganske rigtig baade Spade og Greb. Der var begyndt paa Opspadningen af et Kvarter; blot en liden Snip var bleven færdig, men i denne var allerede to Blomster sat, formodentlig forat se, hvorledes det tog sig ud. "Hun er bleven træt, Stakkel, og er gaaen fra det," tænkte han; "her maa en Mand til" tænkte han videre og gav sig ifærd med det, følte slet ingen Lyst til Søvn, ja syntes endog, at han aldrig havde gjort saa let et Arbejde. Han huskede, hvorledes de skulde sættes, huskede ogsaa Præstegaardshaven og passede nu det Ene i det Andet. Natten gik med, men han mærkede det ikke, han hvilte neppe og fik det hele Kvarter opspadet, Blomsterne sat, en og anden omplantet forat faa det endnu smukkere, og alt i Et skottede han op til Loftsvinduet, om dog Nogen skulde bemærke ham. Men hverken der eller andet Steds var der Nogen, ej heller hørte han saameget som en Hund gjø, før Hanen tog paa at gale, vækkede Skogens Fugle, som da en efter en satte sig op at synge "god Morgen". Medens han stod der og klappede Jorden til omkring huskede han paa Eventyrene, som Aslak havde fortalt, og hvorledes han engang troede, der voxte Trold og Nisser over paa Solbakken. {{avsnitt}} &emsp;"Jo, her voxer artige Trold og Nisser," tænkte han, og saa endnu en Gang bort over Blomsterne, om de ogsaa nu stod, som de skulde. Han satte Redskaberne tilrette, trak Trøjen paa, som han havde kastet, saa op til Loftsvinduet, og smilte til, hvad Synnøve nu i Morgenstunden vilde tænke, naar hun saa ud efter de prægtige udenlandske Blomster, hun havde ført til Gaards igaar. Det var bleven dygtig lyst, Fuglene holdt allerede et forfærdeligt Spektakel, hvorfor han hivede sig over Gelænderet og skyndte sig hjem. Saa skulde da Ingen kunne sige, det var ham, som havde været over og plantet Blomster i Synnøve Solbakkens Have. {{bunn}} 40 327 2006-06-29T00:47:50Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Synnøve Solbakken]] |forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson |forrige=←[[../2det Kapitel|2det Kapitel]] |neste=[[../4de Kapitel|4de Kapitel]]→ |seksjon=3die Kapitel |}} {{avsnitt}} &emsp;'''S'''nart blev Mangehaande fortalt i Bygden; men Ingen vidste Noget med Sikkerhed. Aldrig blev Thorbjørn tiere seet paa Solbakken, efterat de begge var konfirmeret, og det var dette Folk mindst kunde forstaa. Ingrid kom ofte over, Synnøve og hun gik da gjerne en Tur i Skogen; - "bliv ikke forlænge borte," raabte Moderen efter dem. "Aa nej!" svarte Synnøve, og kom ikke hjem før i Kveldingen. De to Friere mældte sig paany. "Hun faar selv være om det," sagde Moderen, og Faderen mente det Samme. Men da Synnøve blev tagen afsides og spurgt, fik de Afslag. Der mældte sig ogsaa flere, men Ingen hørte om, at de bar Lykken med sig hjem fra Solbakken. Engang Moderen og hun stod og skurede nogle Melkeringer, spurgte Moderen, hvem hun egentlig tænkte paa. Det kom saa hastigt over Synnøve, at hun blev rød. "Har du givet Nogen noget Løfte?" spurgte hin igjen og saa sikkert paa hende. "Nej," svarte Synnøve rask. Da blev der ikke Tale mere om den Ting. {{avsnitt}} &emsp;Da hun var det bedste Gifte, Folk vidste af at sige, saa var det lange Øjne, som fulgte hende, der hun gik ved Kirken, det eneste Sted hun var til at se foruden i Hjemmet; hun fandtes nemlig ikke ved nogen Dands eller anden Lystighed, saasom Forældrene var Haugianere. Thorbjørn sad ligeoverfor hende i Kirkestolen; men de taltes aldrig ved, saavidt Folk kunde mærke. Saameget tyktes Hver og En alligevel at vide, at der maatte være Noget imellem dem, og da de ikke omgikkes hinanden paa samme Vis som andet ungt Kjærestefolk i Dalen, begyndte man at sige Mangt og Meget. Thorbjørn blev ligesom ikke videre likt. Han følte det nok selv; thi han lagde vel haardt frem, hvor Flere var forsamlet, saaledes ved Dandse og i Bryllup; og hændte det da, at han en og anden Gang gik sig bent frem i et Slagsmaal. Hermed sagtnede det dog efter hvert som flere lærte, hvor stærk han var; Thorbjørn vænte sig derfor tidlig til ikke at taale, Nogen stod vel meget i Vejen for sig. - "Nu er du kommen paa din egen Haand," sagde Sæmund, Fader hans; "husk dog endnu paa, at min kanske er stærkere end din!" {{avsnitt}} &emsp;Høst og Vinter gik, Vaaren kom, og endnu vidste Folk intet Bestemt. Der foer saamange Rygter rundt - om de Afslag Synnøve havde uddelt, at hun halvvejs blev gaaende som for sig selv. Men Ingrid fulgte hende, de To skulde drage tilsæters sammen iaar, da Solbakkefolket havde kjøbt Part i Granlidsæteren. Man hørte Thorbjørn synge oppe i Liderne; thi han lagede Et og Andet til for dem. {{avsnitt}} &emsp;En vakker Dag, da det alt lakkede mod Kvelden, og han var færdig, satte han sig hen at tænke paa Et og Andet. Det var nok mest, hvad der taltes i Bygden, han tænkte paa, og da disse Tanker just ikke var de blideste, lagde han sig paa Ryggen hen i det røde og brune Lyng, og med Hænderne opunder Hovedet gav han sig til at stirre op i Himlen, som den gik der - blaa og skinnende bag de tætte Trækroner. Det grønne Løv og Bar flød udover den i en skjælvende Strøm, og de mørke Grene, som skar derigjennem, gjorde sælsomme, vilde Tegninger deri. Men Himlen selv var kun til at se, naar et Blad blaffede tilside; længer borte, mellem de Kroner, som ikke naaede hverandre, brød den frem som en bred Elv i lunefulde Svingninger, og løb henover. Men dette stemmede hans Sind, og han begyndte at tænke paa det, han saa. - - {{avsnitt}} &emsp;- - Birken lo atter med tusinde Øjne op til Granen, Furruen stod der med taus Foragt og strittede med sine Pigge til alle Sider; thi efter hvert som Luften blev mere kjælen, kviknede flere og flere Syglinge til, rendte ivejret og stak det friske Løv lige op i Næsen paa den. "Montro, hvor I var i Vinter?" - spurgte Furruen, hviftede sig og svedte Harpix i den utaalelige Hede. "Det er næsten for galt! - saa langt mod Nord - pfui!" {{avsnitt}} &emsp;Men saa var det en gammel, graaskaldet Furru, som saa opover alle de andre, - kunde endda bøje en fingerrig Gren næsten lodret ned og tage en dristig Løn i dens øverste Haartot, saa den skjalv lige ned i Knæerne. Denne favnetykke Furru havde Menneskene kvistet altid længer og længer opover, til den engang, træt og kjed af det, med Et skjød saadan tilvejrs, at den spinkle Gran ved Siden blev ræd og spurgte den, om den ogsaa huskede Vinterstormene? "Om jeg husker dem?" sagde Furruen og daskede den ved Hjælp af Nordenvinden saaledes om Ørene, at den ikke var langt ifra at tabe sin Holdning, og det var ilde nok. Den storlemmede, mørkladne Furru havde nu sat en saa vældig Fod i Jorden, at Tæerne stak op en 6 Alen ifra den, og var endda tykkere end omkring det Tykkeste af Siljuen, hvad denne med Undseelse en Kveld hviskede til Humlen, som forelsket spandt sig opover den. Den skjæggede Furru var sig sin Vælde bevidst og mælte til Menneskene, idet den højt over deres Evner jagede Gren paa Gren ud i den vilde Luft: "Kvist mig, om I kan!" {{avsnitt}} &emsp;"Nej, de kan ikke kviste dig!" sagde Ørnen, nedlod sig naadig, lagde sine Vinger sammen med Anstand og pudsede noget usselt Faareblod af sine Fjedre. - "Jeg mener, jeg beder Dronningen sætte sig her, jeg; - hun har nogle Æg, hun skal kaste," tilføjede den sagtere og saa ned paa sine skaldede Ben; thi den var skamfuld over, at der kom flyvende en Del milde Erindringer fra hine tidligste Vaardage, hvori man bliver halvtosset over den første Solvarme. Snart hævede den igjen Hovedet og blikkede under de Fjærskyggede Bryn op i de sorte Ure, om Dronningen ikke skulde sejle der etsteds, ægtung og lidende. Afsted satte den, og Furruen kunde snart se Parret oppe imod den klare, blaa Luft, hvor de sejlede i lige Linje med den højeste Fjeldtop og afhandlede sine huslige Anliggender. Det var ikke frit, at den var lidt urolig; thi saa gild den end følte sig, var det dog endnu gildere at faa et Ørnepar at vugge. De kom begge ned - og lige til den! De talte ikke til hverandre, men gav sig ifærd med at hente Kviste. Furruen videde sig, om muligt, endnu mere ud, - det var da heller Ingen, som kunde hindre den deri. {{avsnitt}} &emsp;Men mellem den øvrige Skog blev der vel en travel Snak, da den saa, hvad Ære der var overgaaet Storfurruen. Der var saaledes en liden, tækkelig Birk, som stod og spejlede sig over en Dam, og troede, at den havde Ret til at vente lidt Elskov af en graahvid Linerle, der havde for Vis at sove Middag i den. Den havde duftet Linerlen lige op i Næbbet, klæbet Smaakryb fast til Bladene sine, saa de var lette nok at fange; ja, tilsidst havde den i Heden bygget og bøjet sammen et tæt lidet Grenhus, tækket med friske Blade, - saa Linerlen virkelig var paavej til at indrette sig der for Sommeren. Nu derimod: Ørnen havde sat sig fast i Storfurruen, og væk maatte den. Det var vel en Sorg! Den sang en trillende Afskedssang, men ganske sagte, forat Ørnen ikke skulde mærke det, Birken græd ned i Bækken, og syntes, den saa styg ud. {{avsnitt}} &emsp;Bedre gik det ikke nogle Smaaspurve borti et Orderkjær. De havde ført et saa syndigt Leven der, at en Trost tæt ved, oppe i en Ask, aldrig fik sove i rette Tid, blev stundom lynende sint og gjorde Mund, saa det stod efter. En alvorlig Hakkespæt i Nabotræet havde leet, saa den nær havde drattet af Pinden. Men der saa de Ørnen i Storfurruen! og Trosten og Smaaspurven og Hakkespætten og Alt, som flyve kunde, maatte afsted, over Hals og Hoved, over og under Grenene. Trosten bandte, der han fløj, paa at han ikke oftere skulde leje slig, at han fik Spurvene til Gjenboere. {{avsnitt}} &emsp;Saa stod Skogen deromkring forladt og eftertænksom midt i det muntre Solskin. Den skulde have al sin Glæde af Storfurruen, men det var en tynd Glæde. Aspen fik aldrig Fred for alle de misundelige Tanker, som faldt ned paa den, og Eneren sagde en Dag ganske alvorlig til den: "du har saa alligevel aldrig en Fugl mellem dine lige, langt fra hinanden skydende Grene, saa du kunde da i det Mindste tie stille." "Kanske du har nogen, saa spids du er?" hvæste Aspen. "Nej," sagde Eneren; "men nede ved Roden bygger dog altid en og anden liden En." "Ja, der!" sagde Aspen og rystede paa sig. Skogen bøjede sig dog bange, hvergang Nordenvinden gik, Storfurruen slog Luften med sine vældige Grene, og Ørnen fløj i Ring om den, saa rolig og sindig, som om det blot var en krybende Kastevind, der bar noget ussel Virak op til den fra Skogen. Kun Hæggen sagde ikke et Ord; men nogle Træer i Nærheden vilde vide, det var af Ondskab; den havde saa stram en Lugt, at aldrig nogen af de mere fintfølende Fugle vilde bo der, og nu havde de andre det ikke bedre. Iaar duftede den ogsaa, saa det var en Gru. "Fy!" nyste Klongeren. "En kan ikke trække Vejret engang!" Der skulde da ogsaa være liden anden Duft der, hvor Klongerens kunde kjendes. Men den hele Furrufamilie var glad! Ikke een huskede, at den selv intet Rede fik at vugge det Aar. "Væk!" sagde de; "vi er af Slægten!" {{avsnitt}} &emsp;- - - "Hvad ligger du og tænker paa?" spurgte Ingrid, - hun traadte smilende frem mellem nogle Buske, som hun holdt bøjet tilside. Thorbjørn rejste sig: "Aa, saamangt kan lege i Ens Hu", sagde han og saa flygtig henover Træerne. "Ellers snakker de formeget i Bygden paa denne Tid", lagde han til, idet han børstede noget Støv af sig. "Hvorfor bryder du dig ogsaa bestandig om, hvad Folk siger?" - "Aa, jeg ved ikke rigtig; - men - endnu har aldrig Folk sagt Noget, som ikke har været i mit Sind, om det ogsaa ikke har været i min Handling." - "Det er stygt sagt." - "Det var det ogsaa", sagde han; om lidt føjede han til: "men det var sandt." Hun satte sig paa Grønsværet, han stod og saa ned for sig. "Jeg kan let blive slig, som de vil have mig; de skulde lade mig være som jeg er." "Saa er det din Skyld tilsidst alligevel." - "Kan gjerne være; men de Andre har Part i En. - - - Jeg siger, jeg vil have Fred!" raabte han næsten og svingede om paa Hælen. "Men Thorbjørn!" hviskede Ingrid. Han vendte sig mod hende og lo: "Bliv ikke ræd," sagde han; "som sagt: Mangt kan lege i Ens Hu. - Har du talt med Synnøve idag?" "Ja; hun er alt dragen til Sæteren." "Idag?" - "Ja." - "Med Solbakkebølingen?" - "Ja." "Tralala! -</p> {{tab|4}}Aa, Solen ser ned paa Træet sit, {{tab|6}}Triumlire! {{tab|4}}"Staar du d e r, du skinnende Gulle mit?" {{tab|6}}Triumlit, triumlat, - {{tab|4}}Fuglen vaagned og skvat: {{tab|6}}"Hvad er paafærde? -" <br><br> {{avsnitt}} &emsp;"Imorgen løser vi Bølingen," sagde Ingrid; hun vilde vende Tanken til en anden Kant. "Jeg skal være med at drive!" sagde Thorbjørn. - "Fader vil selv være med", sagde hun. "Jasaa", sagde han og taug. - "Han spurgte efter dig idag", sagde hun. "Gjorde han det?" sagde Thorbjørn, skar en Kvist af med sin Tollekniv og begyndte at flække den. - - "Du skulde tale oftere med Fader end du gjør", sagde hun blidt. "Han holder meget af dig", lagde hun til. - "Det kan gjerne være", sagde han. - "Han taler ofte om dig, naar du er ude." - "Desto sjeldnere, naar jeg er inde." "Det er din Skyld." - "Det kan gjerne være." - "Slig skal du ikke tale, Thorbjørn; du ved selv, hvad der er imellem Eder." - "Hvad er det da?" - "Skal jeg fortælle det?" - "Det kommer vel paa Et ud, Ingrid; du ved, hvad jeg ved." - "Javist; du farer formeget paa din egen Haand; det ved du, han ikke liker." - "Nej, han vilde nok holde i Armen." - "Ja, helst naar du slog." - - "Skal da Folk faa Lov at gjøre og sige, hvad de vil." - "Nej; men du kan ogsaa gaa lidt afvejen; det har han selv gjort, og er bleven en agtet Mand ved det." - "Han er kanske bleven mindre plaget." - Ingrid taug lidt, saa fortsatte hun, efterat have seet sig om: "Det nytter vel ikke at komme ind paa dette igjen; men alligevel . . . hvor du ved, at Uvenner ventes, bør du være borte." - "Nej! Netop der vil jeg være! Jeg hedder ikke Thorbjørn Granliden for Ingenting." Han havde flækket Barken af sin Kvist; nu skar han den midt over. Ingrid sad og saa paa ham, spurgte noget langt: "Skal du til Nordhoug paa Søndag?" - "Ja." Efterat have tiet en Stund uden at se paa ham, sagde hun igjen: "Ved du, at Knud Nordhoug er kommen hjem til Søsterens Bryllup?" - "Ja." - Nu saa hun paa ham: "Thorbjørn, Thorbjørn!" "Skal han have mere Lov nu end før til at gaa imellem mig og Andre?" "Han gaar ikke imellem; ikke meer end Andre vil!" "Ingen kan vide, hvad 'Andre' vil." - "Det ved du godt." "Selv siger hun i alle Fald Ingenting." - "Aa, hvor du kan snakke!" sagde Ingrid, saa uvilligt paa ham, rejste sig og saa bag for sig. Han kastede sine Kviststumper, satte Kniven i Slidren og vendte sig mod hende: "Hør, - jeg er stundimellem kjed af dette. Folk skjænder Æren baade af mig og hende, fordi Intet gaar aabenlyst til. Og paa den anden Kant . . . jeg kommer jo ikke engang over paa Solbakken, - fordi Forældrene ikke kan like mig, siger hun. Jeg faar ikke besøge hende, saaledes som andre Gutter besøger sine Jenter, fordi hun nu er af de Hellige - maa vide!" "Thorbjørn!" sagde Ingrid og blev lidt urolig, men han fortfor: "Far vil intet Ord lægge ind; 'fortjener jeg hende, faar jeg hende', siger han. Snak, bare Snak paa den ene Side, . . og intet Vederlag for Snakket paa den anden . . . ikke engang - saameget som saa!" Ingrid foer til og lagde Haanden over hans Mund, idet hun saa sig tilbage. Der blev Buskene atter bøjet tilside, og en høj, slank En traadte blussende rød frem; det var Synnøve. {{avsnitt}} &emsp;"God Kveld!" sagde hun. Ingrid saa paa Thorbjørn, som hun vilde sige: der kan du se! - Thorbjørn saa paa Ingrid, som han vilde sige: det skulde du ikke have gjort. Ingen saa paa Synnøve. "Jeg faar vel Lov at sætte mig lidt; jeg har gaaet saa meget idag." Og hun satte sig; Thorbjørn vendte paa Hovedet som forat se, om det var tørt der hun satte sig. Ingrid havde ladet Øjnene løbe nedover til Granliden, og nu raabte hun med Et: "Aa nej, aa nej! Fagerlin har slidt sig og gaar midt i Nyageren. Det stygge Dyr! Kelleros ogsaa? Nej, nu bærer det over sig; det er fornø'n vi snart kommer paa Sæteren!" - og saa lagde hun nedover henad Liderne uden at sige Farvel engang. Synnøve rejste sig strax. "Gaar du?" spurgte Thorbjørn. "Ja," sagde hun; men hun stod. {{avsnitt}} &emsp;"Du tør gjerne vente lidt," yttrede han, uden at se paa hende. - "En anden Gang" blev der sagte svaret. - "Det kan blive længe til." Hun saa op; han saa nu ogsaa paa hende; men det var en Stund, før de sagde Noget. "Sæt dig igjen", sagde han lidt forlegen. "Nej", svarte hun og blev staaende. Da gjorde hun Noget, han ikke havde ventet; hun gik et Skridt frem, bøjede saa lige mod ham, saa ham op i Øjet og sagde med et Smil: "Er du vred paa mig?" Og da han skulde se til, saa græd hun. "Nej", sagde han, luerød i Ansigtet. {{avsnitt}} &emsp;Han rakte Haanden frem; men da hun atter saa ned, mærkede hun det ikke, og han drog den tilbage. Saa sagde han endelig: "Du har altsaa hørt det?" "Ja," sagde hun, saa op og lo; men der var nu flere Taarer i Øjnene end før; han vidste ikke hvad han skulde gjøre eller sige; det faldt ham derfor af Munden: "Jeg har kanske været for slem." Det var meget mildt sagt; hun saa ned og vendte sig halvt bort: "Du skal ikke dømme om det, du ikke kjender". Dette var sagt med halvkvalt Røst, og han blev hel ilde ved; han følte sig som en Dreng og sagde derfor ogsaa, da han ikke kunde finde noget Andet: "Jeg beder dig om Forladelse." Men da brast hun ud i virkelig Graad. Det kunde han ikke taale; men gik hen og tog hende om Livet og ludede sig nedover hende: "holder du ogsaa rigtigt af mig, Synnøve?" "Ja," hulkede hun. "Men du er ikke lykkelig ved det?" Hun svarte ikke. "Men du er ikke Iykkelig ved det?" gjentog han. Hun græd nu mere end nogensinde og vilde drage sig unda. "Synnøve" sagde han, og tog fastere om hende. Hun lagde sig nu op til ham og græd meget. {{avsnitt}} &emsp;"Kom, vi skal tale lidt sammen", sagde han, og han hjalp hende at sætte sig i Lynget; selv satte han sig ved Siden. Men hun tørrede sine Øjne og forsøgte paa at smile; men det vilde ikke gaa. Han holdt en af hendes Hænder og saa hende ind i Ansigtet. "Hvad er det saa egentlig dine Forældre har at sige mig paa?" "Aa", sagde hun langsomt, idet hun legte med den anden Haand i Græsset: "omtrent hvad Far din siger". "Nu?" spurgte han. "Du er lidt for vild af dig; - ikke meget" lagde hun til. "Hm; - mener du det Samme?" Hun taug. - "Det ligger til Slægten", sagde han. - "En er ikke bunden der", sagde hun. Det Svar likte han ikke, og derfor undslap det ham: "Mine er heller ikke Haugianere." Hun saa op paa ham, og han angrede det alt; da sagde hun meget mildt: "Er det mine du sigter, saa faar de være, hvad de er. - - - Det er dog dem jeg maa lyde." - "Endnu skal Ingen sige mig noget Ondt paa," sagde han; "jeg forstaar heller ikke, hvorfor min Færd bestandig skal drøftes saa vel gjennem Alles Sold . . . Ingen bliver prøvet nær saa haardt." - Det Faldt hende med een Gang ind, at der var meget Sandt heri; hun kunde heller ikke klargjøre sig, hvorfor de var strengere med ham end med Andre, og derfor sagde hun: "Der er bestemt meget i, hvad du der siger; men - naar det nu er saa?" - "Saa skal En bære frem det Læs, de har lagt paa ham, skjønt de selv ikke vil løfte det med en Finger?" fuldførte han. - "Ja, det kan være haardt nok; men -." - - "Ellers kommer jeg ikke paa Solbakken?" Hun taug. "Har du aldrig bedt herom?" Hun taug. "Hvorfor har du ikke det?" spurgte han, og drog hendes Haand nærmere til sig. - - - "Jeg tør ikke", sagde hun ganske sagte. Han tiede en Stund. - "Har du talt med dem om mig?" - "Nej." - "Hvorledes kan du da vide, hvad de mener?" - "Jeg forstaar det." {{avsnitt}} &emsp;Han blev mørk, trak den ene Fod lidt til sig og lænte Albuen til Knæet, idet han lagde sit Hoved i Haanden. . . . "Paa denne Maade kommer jeg vel aldrig derover," sagde han endelig. Istedetfor Svar begyndte hun at græde paany, og det meget stærkt. Han vidste ikke, hvorfor; men han følte Trang til det Samme. Ordene havde nok rakt længer frem end hans Mening, og da nu denne begyndte at gaa efter, trak hans Indre sig sammen. "Aa ja . . jeg kan vel have gjort mange Ting, . . som . . ikke var som de burde. - - En maatte dog bære lidt over med mig. . . . . Jeg er ikke ond (Han stansede en Stund) Jeg er ogsaa ung endnu; . . lidt over 20 Aar . . Jeg" - - han kunde ikke fuldføre strax. Synnøve græd endnu mere. - "Men den, som holdt rigtig af mig" sagde han igjen, - - "maatte dog", og her stansede han rent. Da hørte han ved Siden af sig gjennem stærk Graad. "Du skal ikke tale slig; . . . du ved ikke, hvormeget En holder af dig - - Jeg tør ikke engang sige Ingrid det -" (og saa igjen efter en længere Graad) "jeg . . . lider . . . saameget!" Han slog Armen om hende og trak hende tæt til sig. "Tal til dine Forældre," hviskede han, "og du skal se, Alting bliver godt." - "Det bliver som du vil," hviskede hun. "Som jeg?" Da vendte Synnøve sig og bøjede sin Arm om hans Hals. "Holdt du saapas af mig, som jeg af dig?" sagde hun meget inderligt og med et Forsøg til Smil. - "Og det gjør jeg ikke?" sagde han blidt og sagte. - "Nej, nej; du tager intet Raad af mig, du ved, hvad der fører os sammen, men du gjør det ikke! Hvorfor gjør du det ikke?" - Og da hun nu var kommen ivej med at tale, saa sagde hun i samme Fart: "Herregud, vidste du, hvor jeg har ventet paa den Dag, jeg skulde faa se dig over paa Solbakken. Men altid skal En høre om Noget, der ikke er som det burde være, - og det skal være Forældrene selv, som bærer det ind til En." - Da tændtes ligesom et Lys for ham; han saa hende nu tydelig gaa over der paa Solbakken og vente paa en liden fredelig Stund, hvori hun kunde føre ham blidt frem for Forældrene; - men han gav hende aldrig en saadan Stund. {{avsnitt}} &emsp;"Dette skulde du have sagt mig før, Synnøve?" - "Og det har jeg ikke gjort?" - "Nej, ikke saaledes." - Hun tænkte lidt over dette; saa sagde hun, idet hun lagde sin Forklædesnip i smaa Folder: "Saa var det vel fordi . . . jeg ikke turde rigtig." Men denne Frygt rørte ham slig, at han for første Gang i sit Liv gav hende et Kys. {{avsnitt}} &emsp;Hun blev saa forandret ved det, at Graaden stansede med een Gang og Øjnene blev usikre, idet hun forsøgte at smile, saa ned, endelig op paa ham og smilte nu virkelig. De talte ikke mere, - dog fandt de hinandens Hænder igjen; men Ingen af dem turde trykke til. Saa drog hun sin sagte tilbage, gav sig ifærd med at tørre sine Øjne og sit Ansigt, klappe sit Haar ned, da det var kommen lidt i Urede. Han sad der og tænkte i sit stille Sind, medens han saa paa hende: er hun forskjellig fra de andre Bygdens Jenter, og vil omgaaes paa en anden Maade, saa skal En ikke sige Noget dertil. {{avsnitt}} &emsp;Han fulgte hende op til Sæteren, som ikke laa langt unda. De gik Haand i Haand; men der var kommen Noget over ham, som gjorde, at han knap turde røre ved hende, og syntes, det var forunderligt, at han havde Lov til at holde hendes Haand. - Da de skiltes, sagde han derfor ogsaa: "Det skal vare en Stund, til du atter spørger noget Galt fra mig." {{avsnitt}} &emsp;Hjemme holdt Fader hans paa at bære Korn paa Kværnen - fra Staburet af; thi Bygdens Folk rundt omkring malte paa Granlidkværnen, naar Vandet i deres egne Bække var gaaet op; Granlidelven var aldrig tør. Her var mange Sække at bære, somme ret store og somme overmaade store. Kvindfolkene stod tæt derved og vriede Klæder, som var i Vask. Thorbjørn gik bort til Faderen og tog fat i en Sæk. "Jeg skal kanske hjælpe dig?" - "Aa, jeg gjør det nok selv," sagde Sæmund, lettede rask en Sæk paa Ryg og drog afsted mod Kværnen. "Her er mange af dem" sagde Thorbjørn, tog fat i to store, satte Ryg imod og greb over Skuldrene med een Haand i hver og støede mod til Siderne med sine Albuer. Midtvejs mødte han Sæmund, som gik tilbage efter flere; Faderen saa hastigt paa ham; men sagde Intet. Da Thorbjørn i sin Tur gik tilbage mod Buret, mødte han Sæmund med to endnu større Sække. Dennegang tog Thorbjørn en liden en og gik med den; da Sæmund mødte ham, saa han paa ham, og længere end forrige Gang. Saa begav det sig, at de siden kom til at staa ved Buret paa een Gang. - "Her er kommen Bud fra Nordhoug", sagde Sæmund; "de vil have dig med til Bryllops paa Søndag". - - Ingrid saa hen til ham fra sit Arbejde, Moderen ligesaa. - "Jasaa", svarte Thorbjørn tørt; men tog dennegang de to største Sække han kunde finde. - "Gaar du?" spurgte Sæmund mørk. - "Nej!" {{bunn}} 41 328 2006-06-29T00:48:04Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Synnøve Solbakken]] |forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson |forrige=←[[../3die Kapitel|3die Kapitel]] |neste=[[../5te Kapitel|5te Kapitel]]→ |seksjon=4de Kapitel |}} {{avsnitt}} &emsp;'''G'''ranlidsæteren laa vakert til, Bygden kunde oversees derfra, Solbakken først og fremst med sin mangefarvede Skog omkring, og dernæst de andre Gaarde, som de laa der i en Ring af Skog, saa den grønne Vold med Husene i Midten saa ud som en funden Fredsplet, der med Magt var tagen fra den vilde Mark. Det var 14 Gaarde, som kunde tælles fra Granlidsæteren; af Granlidgaardens Huse saa de blot Tagene, og det endda blot fra den yderste Pynt paa Sætervolden. Alligevel blev Jenterne ofte siddende og se efter Røgen, som steg op af Piberne der. "Nu koger Moder til Middag," sagde Ingrid; "idag skal de have salt Kjød og Flesk." "Hør, der kalder de paa Mandfolkene", sagde Synnøve; "montro, hvor de arbejder idag?" Og deres Øjne fulgte Røgen, som skyndte sig fort og vilter op i den fine solglade Luft, men snart spagnede, betænkte sig, - flød saa i et bredt Tog ud over Skogen, altid tyndere, tilsidst som et hviftende Flor, og snart neppe synlig. Mangen Tanke steg dem da i Sind og lagde sig ud over Bygden. Den Dag mødtes de ved Nordhoug. Det var et Par Dage efter Bryllopet; men da dette skulde staa en sex Dage, naaede der endnu, ret som det var, Skud og enkelte Raab af de allerkraftigste op til dem. - "De har det muntert der, "sagde Ingrid. - "Jeg skal ikke misunde dem det," sagde Synnøve og tog sin Binding. - "Det skulde dog være trøjsomt at være med," sagde Ingrid, der sad paa Hug og saa bortover paa Gaarden, hvor Folk gik frem og tilbage mellem Husene, - nogle henad Staburet til, hvor vel Borde med Mad stod opdækket, - andre parvis længer ifra dem, og i fortrolig Samtale. - "Jeg ved ikke ret, hvad du længes efter derborte," sagde Synnøve. - "Jeg ved det knapt selv," sagde Ingrid, der endnu sad som før; - "det er vel Dansen," føjede hun saa til. Synnøve svarte ikke Noget derpaa. "Har du aldrig danset?" spurgte Ingrid. - "Nej." - "Tror du da det er Synd at danse?" - "Jeg ved ikke rigtig." Ingrid talte ikke mere om det strax; thi hun mindedes, at Haugianerne strengt forbød Dans, og Forældrenes Forhold til Synnøve i det Stykke vilde hun ikke videre prøve. Men hvordan nu Tankerne faldt, saa sagde hun om en Stund: "Bedre Danser end Thorbjørn har jeg aldrig seet." - Synnøve ventede lidt, før hun sagde: "Ja, han skal danse godt." - "Du skulde seet ham danse!" udbrød Ingrid og vendte sig mod hende. Men rask svarte Synnøve: "Nej, det vil jeg ikke!" {{avsnitt}} &emsp;Ingrid studsede lidt ved det, Synnøve hældte sig ned over sin Binding og tælte sine Næster op. Med een Gang lod hun Bindingen falde i Fang, saa ende ud for sig og sagde: "Saa inderlig glad, som jeg er idag, har jeg dog ikke været paa længe." - "Hvorfor?" spurgte Ingrid. "Aa, - - fordi han ikke danser paa Nordhoug idag!" Endnu en Stund sad hun og saa lige ud for sig, lod saa med pludseligt Alvor Hovedet synke ned over sin Binding og arbejdede meget fort. Ingrid sad i sine egne Tanker. "Ja, der skal være Jenter, som længes efter ham," sagde hun. Synnøve aabnede Munden, som vilde hun tale, men tiede, trak en Stikke ud og byttede. "Thorbjørn længes nok selv ogsaa; det skal jeg være sikker paa," sagde Ingrid, men mærkede først bagefter hvad hun havde sagt, og saa paa Synnøve, der sad blussende rød og bandt. Da kunde Ingrid med stor Fart se bagover paa den hele Samtale, slog Hænderne sammen, - flyttede sig paa Knæ i Lyngen, saa at hun kom foran hende, - og gav hun sig til at se Synnøve lige ind i Øjnene; men Synnøve bandt. Da lo Ingrid og sagde: "Nu har du mangen Herrens god Dag gaaet og gjemt noget for mig igjen." "Hvad siger du?" spurgte Synnøve og kaste- de et usikert Blik paa hende. "Du er ikke sint, fordi Thorbjørn danser," sagde Ingrid som før. Den Anden svarte ikke; Ingrids Ansigt var bare et eneste Smil, og saa tog hun Synnøve om Halsen og hviskede hende ind i Øret: "men du er sint, fordi han danser med Andre end dig!" {{avsnitt}} &emsp;"Hvor du snakker!" sagde Synnøve, sled sig løs og rejste sig. Ingrid rejste sig ogsaa og gik efter hende. "Det er Synd, du ikke kan danse, Synnøve!" sagde hun og lo; - "rigtig stor Synd! Kom nu, saa skal jeg lige saa godt lære dig strax!" Hun tog Synnøve om Livet. "Hvad vil du?" spurgte denne. "Lære dig danse, forat du ikke skal have slig Sorg i Verden, som at han danser med Andre end dig!" Nu maatte ogsaa Synnøve le eller lade som hun lo. "Der kan snart Nogen se os," sagde hun. "Gud signe dig for det Svaret, saa dumt som det var," sagde Ingrid og gav sig allerede til at tralle og flytte Synnøve efter Takten. "Nej, nej! Det gaar ikke an!" - "Saa? Du har jo ikke været saa glad paa mangen god Dag, sagde du nylig; kom nu!" - "Kunde det bare gaa an!" - "Prøv, saa skal du nok se, det gaar an!" - "Du er saa vilter, du Ingrid!" - "Han sagde saa Katten til Spurven ogsaa, da Spurven ikke vilde gaa stille, saa Katten kunde faa tage ham; kom nu!" - "Jeg har da igrunden Lyst ogsaa, men -" "Nu er jeg Thorbjørn, og du den unge Konen hans, som ikke vil han skal danse med Andre end dig." - "Men -" Ingrid trallede; - "men" - holdt Synnøve endnu paa; men hun dansede allerede! Det var en Springdans og Ingrid gik foran med store Skridt og mandhaftige Armesving, Synnøve efter med smaa Skridt og nedslagne Øjne, - og Ingrid sang:</p> {{tab|4}}Og Ræven laa under Birkerod {{tab|6}}: : bortved Lynget. : : {{tab|4}}Og Haren hopped paa lette Fod {{tab|6}}: : over Lynget. : : {{tab|4}}"Det er vel noget til Solskinsdag! {{tab|4}}Det glittrer for, og det glittrer bag {{tab|6}}: : over Lynget. : : " {{tab|4}}Og Ræven lo under Birkerod {{tab|6}}: : bortved Lynget. : : {{tab|4}}Og Haren hopped i vilde Mod {{tab|6}}: : over Lynget. : : {{tab|4}}"Jeg er saa glad over alle Ting! {{tab|4}}Hu - hej, gjør du slige svære Spring {{tab|6}}: : over Lynget! : : " {{tab|4}}Og Ræven vented bag Birkerod {{tab|6}}: : bortved Lynget. : : {{tab|4}}Og Haren tumled ham midt imod {{tab|6}}: : over Lynget. : : {{tab|4}}"Men Gud forbarme sig, er du der! - -" {{tab|4}}"-Aa, Kjere, hvor tør du danse her - {{tab|6}}: : over Lynget? : : " <br><br> {{avsnitt}} "Nu, gik det ikke an?" spurgte Ingrid, da de anpustne stansede. {{avsnitt}} &emsp;Synnøve lo og sagde, hun havde mere Lyst til at valse. Ja derfor var Ingenting ivejen, mente Ingrid, og de lagede sig alt til, idet Ingrid viste hende, hvorledes hun skulde sætte Fødderne; "thi Valsen er vanskelig, den." - "Aa, det gaar nok, naar vi bare kommer i Takten," sagde Synnøve, og Ingrid vilde da de skulde prøve. Saa gjorde de, Ingrid sang og Synnøve sang med, i Begyndelsen blot nynnende, siden stærkt. Men da stansede Ingrid, slap hende og slog sine Hænder sammen af bare Forundring: "du kan jo valse!" udbrød hun. {{avsnitt}} &emsp;"Hys, lad os ikke tale mere om det," sagde Synnøve og tog atter fat i Ingrid forat fortsætte. "Men hvor har du lært . . ." - "Tral, tral!" - og hun svang hende. Da tog Ingrid fat ret af Hjertens Lyst og hun sang: </p> {{tab|5}}"Se, Solen danser paa Haukelidfjeld; {{tab|4}}Dans, du Kjæresten min; - thi snart er det Kveld! {{tab|4}}Se, Elven hopper mod blanken Hav; {{tab|4}}Hop, du viltreste Gut; - der venter din Grav! {{tab|4}}Se, Birken svajer for Vindenes Kast. {{tab|4}}Svaj, du frejdige Mø, - hvad var det som brast? {{tab|4}}Se, - -" <br><br> {{avsnitt}} &emsp;"Det er slige underlige Viser du synger," sagde Synnøve og stansede Dansen. "Jeg ved ikke, hvad jeg synger, jeg; Thorbjørn har sunget dem." - "Det er af Slave-Bents Viser," sagde Synnøve; "jeg kjender dem." - "Er det af dem?" spurgte Ingrid og blev lidt ræd. Hun saa ud for sig og sagde ikke Noget; pludselig blev hun opmærksom paa En nede paa Vejen. "Du - der kjører Nogen ned fra Granliden og tager bort over Bygdevejen! -" Synnøve saa ogsaa derhen. - "Er det ham?" spurgte hun. - "Ja, det er vist Thorbjørn; han skal til Byen." - - {{avsnitt}} &emsp;- - Det var Thorbjørn, og han kjørte til Byen. Den laa langt væk, han havde stort Læs, og kjørte derfor i Mag bortover den støvede Vej. Denne laa slig til, at den kunde sees fra Sæteren, og da han nu hørte det hauke deroppe ifra, skjønte han, hvem det var, steg op paa Læsset og haukede igjen, saa det ljomede mellem Fjeldene. Da spillede det paa Lur ned til ham, han sad og lyttede, og da det stansede, rejste han sig atter og haukede. Saaledes gik det bortover og han var glad tilmode. Han saa paa Solbakken og syntes, den aldrig havde havt saamegen Sol som nu. "Det er en velsignet Gaard", tænkte han; medens han sad der og saa efter den, glemte han rent Hesten, saa den gik som den vilde. Da skvat han op ved at Hesten gjorde et svært Bøx til Siden, saa Skaaken knak, og Hesten afsted i vildt Trav udover Nord- hougmarkene; thi det var over dem Vejen gik. Han rejste sig i Vognen og holdt igjen; det blev en Kamp mellem ham og Hesten; den vilde udover en Skrent og han holdt. Han fik den saavidt, at den stejlte, og da hoppede han af, og havde, før Hesten atter satte i Fart, faaet Tag om et Træ, - og nu maatte Hesten staa. Læsset var tildels kastet, den ene Skaak itu, og Hesten stod og skalv. Han gik frem til den, tog den om Bidslet og talte den blidt til; han vendte den strax, forat være siker for Skrenten, om den lagde afsted paany; staa stille kunde den ikke, saa skræmt som den var, og han maatte i halvt Sprang følge den altid længer og længer fremad, lige op til Vejen igjen. Han foer da forbi sine egne Sager, som de laa der kastede overende, Kopperne itu og Indholdet tildels fordærvet. Hidindtil havde han været optaget af Faren, nu begyndte han at skjønne Følgerne af dette og blev harm; det stod for ham, at der ingen Byrejse blev af, og jo flere Betragtninger han gjorde, des harmere blev han. Kommen op til Vejen, skvat Hesten en Gang til, forsøgte saa at gjøre et Kast forat slide sig løs, - og da brød Harmen ud. Medens han med venstre Haand holdt Bidslet, gav han den med højre henad Lænderne af sin store Rejsesvøbe, Slag i Slag, Slag i Slag, saa den blev rasende og satte Forhoverne paa hans Bryst. Men han holdt den fra sig, slog den nu værre end før, af al sin Magt, og brugte Tykenden af Svøben. - "Jeg skal lære dig, din trodsige Tamp!" og han slog. Hesten vrinskede og skreg, han slog. "Hej, her skal du kjende Næve, som er stærk!" og han slog. Hesten fnyste, saa Skummet valdt ham nedover hans Haand; men han slog: "Det skal være første og sidste Gang, din Krøbling! Der! endnu et! saa! hej, din Fillegamp, du skal prøve Mandetugt!" og han slog. Under dette havde de vendt sig, Hesten gjorde ikke længer Modstand, rystede og bævede under hvert Slag, og bøjede sig hvrinskende, naar han saa Svøben nærme sig i Luften. Da blev Thorbjørn ligesom lidt skamfuld; han holdt inde. I det Samme blev han var en Mand, der sad paa Grøftekanten, støttet paa Albuen, og lo af ham. Han vidste ikke hvorledes det gik til; det blev næsten sort for Øjet og med Hesten ved Haanden ruste han mod ham med hævet Svøbe. "Jeg skal give dig Noget at le af!" Slaget faldt, men traf kun halvt, da Manden med et Raab væltede sig ned i Grøften. Her blev han staaende paa alle Fire, men vendte paa Hovedet, skelede til Thorbjørn og trak Munden skeft op til Latter; men Latteren selv hørte han ikke. Thorbjørn studsede; thi dette havde han seet før. Jo, det var Aslak. {{avsnitt}} &emsp;Thorbjørn vidste ikke hvorfor; men det løb ham koldt nedover Ryggen. "Det er vel dig, som har skræmt Hesten begge Gange", sagde han. - "Jeg laa bare og sov jeg," svarte Aslak og løftede lidt paa sig; "og saa vakte du mig, da du skabte dig gal paa Hesten din". "Det var dig, som gjorde den gal; alle Dyr er ræd dig," og han klappede Hesten, der var saa sved, at det dryppede af den. "Han er nu vel endelig ræddere dig end mig; slig har jeg aldrig faret med nogen Hest," sagde Aslak, - han stod nu paa Knæ i Grøften. "Vær ikke for stærk i Munden!" sagde Thorbjørn og truede med Svøben. Da rejste Aslak sig og kravlede op. "End jeg da! Jeg stærk i Munden? Nej - . . . Hvor skal du hen, som farer saa fort?" sagde han med blid Stemme, idet han nærmede sig, men slingrende til begge Sider; thi han var fuld. - "Jeg slipper nok for at komme længer idag," sagde Thorbjørn, som sprættede Hesten ifra. "Det var rigtig lejt, det," sagde Aslak og nærmede sig endnu mere, idet han tog til Huen. "Gudbevare mig", sagde han, "slig en stor, vaker Karl du er bleven, siden sidst jeg saa dig;" han havde begge Næver i Lommen og stod, saa godt han kunde, og betragtede Thorbjørn, der ikke kunde faa Hesten løs. Thorbjørn trængte Hjælp; men han kunde ikke faa det over sig at bede hin om den; thi Aslak saa styg ud; hans Klæder var tilrakket af Grøften, hans Haar hang filtret ned under en blank Hat, der var dygtig gammel, og Ansigtet, skjønt tildels det velbekjendte, var nu bestandig fortrukket til Smil, og Øjnene endnu mere igjenlukte, saa han maatte holde Hovedet lidt bagover og Munden lidt gabende, naar han saa paa En. Alle Træk var blevne matte, og den hele Form var stivnet; thi Aslak drak. Thorbjørn havde tit nok seet ham før, hvilket Aslak ikke lod som han vidste. Som Skræppehandler havde han tit faret Bygden rundt, og var gjerne der, hvor der var Lystighed, da han havde mange Viser at synge, fortalte godt og fik Brændevin til Vederlag. Saaledes havde han nu været i Bryllopet paa Nordhoug, men havde, som Thorbjørn siden fik at vide, fundet det bedst at holde sig en Stund borte, da han efter gammel Vis havde faaet Folk op at slaaes og det truede med at gaa ud over ham selv. - "Bind Hesten ligesaa godt fast til Vognen som at sprætte den ifra", sagde han. "Du maa saa alligevel op til Nordhoug for at faa dig istand igjen, enten du nu vil drage længer eller vende om." Thorbjørn havde nok tænkt det Samme, men havde ikke rigtig villet tænke det. "Der er stort Bryllup, der," sagde han. "Derfor ogsaa stor Hjælp", svarte Aslak. Thorbjørn stod lidt tvivlraadig; men uden Hjælp kunde han hverken komme frem eller tilbage, og saa var det bedst at gaa op i Gaarden. Han bandt Hesten fast saalænge og gjorde saa. Aslak kom efter; Thorbjørn saa tilbage paa ham: "Saa faar jeg godt Følge til Bryllopsgaarden igjen", sagde Aslak og lo; Thorbjørn svarte ham ikke, men gik fort. Aslak kom syngende efter:</p> ::Der drager to Bønder til Bryllupshus, o. s. v., <br><br> {{avsnitt}} en gammel, velkjendt Vise. "Du gaar fort, du", sagde han om en Stund. "Du kommer nok frem alligevel", lagde han til. Thorbjørn svarte ham ikke. Gjenlyd af Dans og Spil mødte dem, Ansigter gav sig til at se ud paa dem gjennem de aabne Vinduer i den store toetages Bygning. Grupper samlede sig i Gaarden. Han saa, at de talte sig imellem om, hvem det kunde være, tillige, at han snart var kjendt, og at de lidt efter lidt fik Øje paa Hesten dernede og Kopperne, som laa udover Jorden. Dansen hørte op, den hele Sværm væltede ud i Gaarden, netop som de To kom op. "Hid kommer Bryllupsfolk mod sin Vilje!" raabte Aslak, da han endelig nærmede sig Kredsen, bag Thorbjørn. - Man hilste Thorbjørn og slog Kreds om ham. {{avsnitt}} &emsp;"Gud signe Laget, godt Øl paa Bordet, vakre Kvindfolk paa Gulvet og gode Spillemænd paa Knakken!" sagde Aslak og skjød sig i det Samme midt ind iblandt dem. Nogle lo, Andre forblev alvorlige; En sagde: "Skræppe-Aslak er altid ved godt Mod." Thorbjørn traf strax Kjendtfolk, som han maatte fortælle om sin Hændelse; de tillod ham ikke selv at gaa ned efter Hesten og Tøjet, men bad Andre gaa. Brudgommen, en ung Mand og fordums Skolekammerat, bød ham ind at smage paa Bryllopsbrygget og nu drog det til Stuen. Nogle vilde fortsætte Dansen, især Kvindfolkene, Andre vilde have en liden Drikkestund og faa Aslak til at fortælle, siden han nu alligevel var kommen til Gaards igjen. "Men du tør være lidt varere end sidst," lagde En til. Thorbjørn spurgte, hvor alt Folket var. "Aa," svartes der, "her gik nylig lidt uroligt til; nu er Enkelte gaaet til Hvile, Andre sidder borte paa Laaven og spiller Kort; men Nogle sidder ogsaa der, hvor Knud Nordhoug er." Han spurgte ikke efter, hvor Knud Nordhoug var. {{avsnitt}} &emsp;Brudgommens Fader, en gammel Mand, der sad og røgte af en Kridtpibe og drak Øl til, sagde nu: "Kom saa med en Regle, du Aslak; det kan være gjildt nok at høre for en Gangs Skyld." {{avsnitt}} &emsp;"Er det flere, som beder mig?" spurgte Aslak, som havde sat sig over en Krak et Stykke fra Bordet, omkring hvilket de Andre sad. "Javist," sagde Brudgommen og gav ham et Glas Brændevin; "nu beder jeg dig." - "Er det Mange, som beder paa den Maade?" sagde Aslak. "Det tør hænde," sagde en ung Kone borte paa Sidebænken, og bød et Støb med Vin frem. Det var Bruden, en Kvinde paa 20 Aar, lyslet, men mager, med store Øjne og et stramt Træk om Munden. - "Jeg liker godt det, som du fortæller," lagde hun til. Brudgommen saa paa hende og hans Fader paa ham. "Ja, Nordhougfolket har altid likt mine Regler," sagde Aslak. - "Ære være dem!" raabte han og tømte et Glas, som blev rakt ham af en Brudesvend. "Kom saa med Noget," raabte Flere. - "Om Sigrid Fantekjerring!" raabte En. "Nej, den er styg!" sagde Andre, især Kvindfolk. "Om Lierslaget!" bad Svend Tambur. "Nej, heller noget Trøjsamt!" sagde da en rank Gut, som stod i Skjortærmene og lænte sig opad Væggen, medens hans højre Haand, som hang slapt ned, foer vel ofte borti Haaret paa nogle unge Jenter, som sad der; de skjændte, men flyttede sig ikke. {{avsnitt}} &emsp;"Nu fortæller jeg det, jeg vil, jeg," sagde Aslak. "Fanden heller!" mumlede en ældre Mand, som laa over Sengen og røgte; hans ene Ben hang ned, med det andet laa han og sparkede til en fin Trøje, som hang over Sengestolpen. - "Lad være Trøjen min!" raabte hin Gut, som stod op efter Væggen. - "Lad være Datter min," svarte han, som laa. Nu flyttede Jenterne sig. - "Jo, jeg fortæller, hvad jeg vil da!" raabte Aslak; "Brændevin i Krop skyder Modet op!" sagde han og slog de flade Hænder sammen med et Klask. "Fanden heller!" gjentog Manden borti Sengen; "Brændevinet er vort." - "Hvad skal det sige?" spurgte Aslak med ret aabne Øjne. - "Aa, den Grisen vi gjøder, slagter vi ogsaa," sagde Manden, idet han dinglede med Benet. Aslak lukte Øjnene igjen, men blev siddende i samme Stilling med Hovedet; saa faldt det ned paa hans Bryst, og han sagde ikke Noget. {{avsnitt}} &emsp;Flere talte til ham; men han hørte det ikke. "Brændevinet tager ham," sagde hin i Sengen. Da saa han op, tog atter Smilet paa sig: "Jo, nu skal I høre en lystig Stub," sagde han. - "Gud bevare mig, hvor lystig!" sagde han om en Stund og lo med vid Mund, men uden at de hørte Latteren. "Han er rigtig i Godlaget sit idag," sagde Brudgommens Fader. - "Ja, det var Raad til det!" sagde Aslak; - "en Dram paa Rejsen da!" sagde han og strakte Haanden frem. Den kom; han drak den langsomt ud, holdt Hovedet lidt bagover med den sidste Draabe i Munden, svælgte den saa og sagde, vendt til ham i Sengen: - "for jeg er nu Grisen Eders jeg!" og lo som forrige Gang. Han spændte sine to Hænder om Knæet og løftede saaledes Foden op og ned, idet han selv med det Samme ruggede frem og tilbage - og saa begyndte han: "Jo, det var en Jente, som boede borti en Dal. Hvad Dalen hed, kan være det Samme, hvad hun hed ogsaa. Men Jenten var vaker, det syntes Gaardmanden paa - hys! - og det var hos ham hun tjente. Hun fik god Løn, fik hun, og hun fik mere end hun skulde have; thi hun fik et Barn. Folk sagde, det var med ham; men det sagde ikke han; thi han var gift, og det sagde heller ikke hun; thi hun var stolt, det stakkers Trold. Saa blev det nok en Løgn over den Daab, og det var en Skarv til Gut, hun havde født, saa det var slig Slag, om han blev døbt i en Løgn. Men hun fik en Plads under Gaarden, og det likte ikke Konen der, som ventelig var, og saa tag hun Manden baade Dag og Nat om at jage den Fantejenten paa Bygden. Kom Jenten didop, spyttede hun efter hende, men kom den vesle Gutten hendes for at lege med Gaardsgutterne, bad hun dem jage den Horungen; han var ikke bedre værdt, sagde hun. {{avsnitt}} &emsp;Manden holdt igjen, saalænge han rigtig var Mand; men saa slog han sig paa Drikken, og da fik Kjærringen Taget. Siden blev det daarligt for Skarvejenten; det gik tilbage for hvert Aar og det stod slig til, at hun skulde sulte ihjel der med den vesle Gutten sin, og han vilde ikke fra Moderen, han. {{avsnitt}} &emsp;Det var nu det ene Aaret, det andet med, og der var otte af dem; men endnu var ikke Jenten kommen fra Pladsen, skjønt nu skulde hun væk. - - Og saa kom hun væk. - - Men forinden stod Gaarden i lys og vaker Lue, og Manden brændte; thi han var fuld, - Kjærringen ræddede sig med Ungerne, og hun sagde, det var den Skarvejenten nede paa Pladsen, som havde gjort det. Det kunde gjerne hænde det. - - Og det kunde ogsaa gjerne være anderledes. - - Det var en underlig Gut, hun havde. I otte Aar havde han seet Moderen slide ildt og vidste vel, hvor Skylden var; thi Moderen sagde det ofte, naar han spurgte, hvorfor hun bestandig græd. Det gjorde hun ogsaa Dagen før hun skulde rejse, og derfor var han borte om Natten. - - - Men hun kom paa Slaveriet paa Livstid, for hun sagde selv til Skriveren, hun havde gjort den vakre Luen deroppe paa Gaarden. - Gutten drog paa Bygden og fik alle Folks Hjælp, fordi han havde slig en slem Moder. - Saa drog han fra den Bygd og langt frem til en anden, hvor han ikke fik stor Hjælp, for der var nok Ingen, som vidste, hvilken slem Moder han havde. Jeg tror ikke, han sagde det selv. - Sidst jeg hørte fra ham, var han fuld, og de siger, han har lagt sig paa Drikken i den senere Tid; om det er sandt, skal være usagt, men det er sandt, at jeg ved ikke, hvad bedre han skulde gjøre. Det er en laak, ond Karl, kan I tro; han liker ikke Folk, endnu mindre, at de ere gode mod hverandre, og allermindst, at de er gode mod ham selv. Og han vilde gjerne, at Andre skulde være slig, som han er selv - skjønt det siger han blot, naar han er fuld. Og da græder han ogsaa, græder saa det hagler, - over ingen Verdens Ting; thi hvad var det ogsaa han skulde græde over? Han har ikke stjaalet en Skilling fra Nogen, eller gjort noget af det Gale, som mange Andre gjør, saa han sagte' Ingenting har at græde over. Og alligevel saa græder han, og græder saa det hagler, men ved ikke rigtig, hvoraf det kommer. Og skulde I se ham græde, saa tro aldrig paa det, for det er bare naar han er fuld, og da er han ikke ændsendes." - Her faldt Aslak baglængs ned af Krakken i stærk Graad, men som snart gik over; thi han sovnede. - "Nu er Svinet fuld," sagde han i Sengen; - "da ligger han altid og tuder sig isøvn." "Dette var stygt," sagde Kvindfolkene og rejste sig for at komme bort. "Jeg har aldrig hørt ham fortælle andre Slags Historier, naar han selv fik raade," sagde nu en gammel Mand, som rejste sig borte ved Døren. - "Gud ved, hvorfor Folk vil høre paa ham," sagde han og saa hen til Bruden. {{bunn}} 42 329 2006-06-29T00:48:19Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[Synnøve Solbakken]] |forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson |forrige=←[[../4de Kapitel|4de Kapitel]] |neste=[[../6te Kapitel|6te Kapitel]]→ |seksjon=5te Kapitel |}} {{avsnitt}} &emsp;'''N'''ogle gik ud, Andre søgte at faa Spillemanden ind igjen, at Dansen kunde begynde; men Spillemanden var sovnet i en Krog af Gangen, og Enkelte bad for ham, at han maatte faa ligge ifred. "Siden Lars, Kameraten hans, blev fordærvetslagen her, har Ole maattet holde ud i over eet Døgn." - Man var kommen til Gaards med Thorbjørns Hest og Grejer; en anden Vogn blev spændt for, da han, trods Alles Anmodning, vilde tage afsted igjen. Brudgommen var det især, som søgte at holde ham tilbage: "Her er kanske ikke saa stor Glæde for mig, som det synes," sagde han, og Thorbjørn tog en Tanke af det; men han foresatte sig dog at rejse, før Kvelden kom. Da de saa, han var urokkelig, spredte de sig i Gaarden; der var mange Folk, men megen Stilhed, og det Hele havde lidet Syn af et Bryllup. Thorbjørn skulde have sig en ny Sælepind og gik hen at finde en; i Gaarden var intet høveligt Emne og han gik lidt udenfor, kom saa til et Vedskjul, som han gik ind i, langsomt og sagte, da Brudgommens Ord fulgte med ham. Han fandt der, hvad han vilde, men fremdeles uden at vide af det, satte han sig ned og op til den ene Væg med Kniv og Pinde i Haanden. Da hørte han det stønne i Nærheden af sig; det var paa den anden Side af den tynde Væg, derinde, hvor Vognskjulet var, og Thorbjørn lyede. "Er det - ogsaa dig," hørte han sagt med langt Mellemrum og af et Mandfolk, der talte med Besvær. Han tænkte først, det maatte være Knud; men Knud rullede paa R'et, og det gjorde ikke denne, saavidt han kunde høre. "Saa du - - vilde - finde mig op?" sagdes der om en Stund og af den Samme. Da hørte han En græde, men det var ingen Mand. - "Hvorfor kom du ogsaa hid?" blev der spurgt, og det maatte være af den, der græd; thi det var taarevaadt. - "Hm, - i hvis Bryllup skulde jeg spille, naar det ikke var - i dit", sagde den Første, og nu blev der stærkere Graad. Det er vel Lars, Spillemanden, som ligger der, tænkte Thorbjørn. Lars var en stout, vaker Karl, hvis gamle Moder boede til Leje i en Husmandsplads under Gaarden. Og den Anden maatte vel være Bruden. Thorbjørn lagde Øret tættere op til Væggen; dette syntes han dog at ville høre. - "Hvorfor har du heller aldrig talt!" sagde Kvindfolket og sagde det ret stærkt, som var hun meget bevæget. "Jeg tænkte ikke, det var nødvendigt mellem os To", svartes der kort. Da var det stilt en Stund, saa sagde hun atter: "du vidste dog h a n gik der." - - "Jeg troede dig stærkere." - Han hørte nu intet andet end Graad; endelig brød hun atter ud: "Hvorfor talte du ikke!" {{avsnitt}} &emsp;"Det nyttede vel Gamle-Birthes Søn lidet at tale til Datteren paa Nordhoug", blev der svaret efter et Ophold, hvori han havde draget Vejret tungt og ofte stønnet. Der blev ventet paa Svar: - "Vi har dog seet paa hinanden i mange Aar," sagdes der. "Ja, - vi har det", svarte han sagte og drog atter Pusten meget tungt. Der var saare stille, Thorbjørn hørte ikke engang, at der blev grædt. Med lav Stemme, som sad hun hensjunken, sagde endelig hun: "Det var harmeligt, at du ikke talte." {{avsnitt}} &emsp;- Du var saa stolt; En turde ikke rigtig tale til dig". - - "Det var dog Ingenting, jeg heller vilde. - Jeg ventede hver Dag, - hvor vi mødtes; - jeg syntes næsten, jeg bød mig frem, jeg; - men -. Saa tænkte jeg, - - du forsmaaede mig." - Det blev atter ganske stille. Thorbjørn hørte intet Svar, ingen Graad, han hørte heller ikke den Syge drage Vejret. I den Stilhed klang det underligt, da den Syge lod falde: "Det skulde jeg have vidst." {{avsnitt}} &emsp;Thorbjørn tænkte paa Brudgommen, som han troede at kjende for en brav Mand, og han blev ilde tilmode paa hans Vegne. Da sagde ogsaa hun: "Jeg er ræd for, han faar liden Glæde af mig, han, som -". - "Det er en brav Mand", sagde den Syge og begyndte paa Ny at give sig lidt, da det nok gjorde ondt for Brystet paa ham. Det var som dette ogsaa gjorde hende ondt; thi hun sagde: "Det er nok tungt for dig nu . . . Men - vi var vel aldrig kommen til at tale med hverandre, vi, var ikke dette kommen imellem." Og saa græd hun, og det var sommetider at Thorbjørn troede, at ogsaa Manden græd; thi det græd saa stærkt derinde. {{avsnitt}} &emsp;"Det var bra' du kom!" sagde den Syge. Thorbjørn lyede efter, hvad hun vilde svare herpaa. - "Jeg kunde ikke Andet", svarte hun, og lagde senere til: "Dengang du slog til Knud, forstod jeg dig først. Og siden - blev det et daarligt Bryllup for mig. - Aa ja, - det var ikke godt før heller." - "Jeg, . . . kunde ikke bære det længer", sagde han, - og saa en Stund efter: "Knud er ond." - "Han er ikke god", sagde Søsteren. {{avsnitt}} &emsp;De taug en Stund, saa sagde han: "Jeg undrer mig paa, om jeg nogentid bliver god igjen. Aa ja, det kan nu ogsaa være det Samme." - "Har du det ondt, har jeg det værre," og herpaa fulgte lang Taushed. "Gaar du?" spurgte saa han. "Ja" blev der svaret. "Naar skal vi see - "han fuldførte ikke. Efter en længere Hulken blev der svaret: "aa jøje, jøje mig, hvad Liv dette skal blive!" "Græd ikke saa," sagde han. "Vorherre gjør nok snart en Ende paa det for mig, og da skal du se, det ogsaa bliver bedre for dig." Men nu græd hun saa det gjorde Thorbjørn ondt. "Jesus, Jesus, at du ikke talte!" raabte hun med tilbageholdt Stemme og som om hun vred sine Hænder; Thorbjørn troede hun gik i det Samme, eller ikke var istand til at tale paa længe; thi han hørte en Stund Intet og gik. {{avsnitt}} &emsp;Den Første, den Bedste Thorbjørn traf i Gaarden, spurgte han: "Hvad kom der imellem Lars Spillemand og Knud Nordhoug?" "Haa? Mellem dem? Jo . . ." sagde Per Husmand og trak Ansigtet sammen, som vilde han gjemme Noget i Folderne: "du kan nok spørge om det, for det var lidet nok; han Knud spurgte bare Lars, om Felen hans gav god Klang i dette Bryllop - og slet ikke Mere. Bruden selv stod ved Siden og hørte paa det; thi hun skjænkte netop Lars." I det Samme gik Bruden forbi dem; hun havde Ansigtet bortvendt; men da hun hørte Lars nævne, vendte hun det og viste dem et Par store og røde Øjne, der saa usikert; men ellers var Ansigtet meget koldt, saa koldt, at Thorbjørn blev ilde ved; thi han kjendte ikke hendes Ord igjen i det. Begyndte han da at skjønne Mere. {{avsnitt}} &emsp;Længere frem i Gaarden stod Hesten og ventede; han satte sin Pinde fast og saa sig om efter Brudgommen forat tage Afsked. Han havde ikke Lyst til at gaa hen og søge ham, saa næsten helst, at han ikke kom, og satte sig derfor op. Da begyndte det at støje og raabe fra den venstre Side af Gaarden, der borte, hvor Laaven laa. Det var et helt Følge, som drog ud fra Laaven, en stor Mand, som gik foran, raabte: "hvor er han? - Har han gjemt sig? Hvor er han?" "Der, der!" sagde Nogle. "Lad ham ikke komme did," sagde Andre; "der bliver bare Ulykke af det." - "Er det Knud?" spurgte Thorbjørn en liden Gut, som stod ved Siden af Vognen hans. "Ja, han er fuld, og da vil han altid slaaes." Thorbjørn sad alt paa Læsset og slog nu paa Hesten. - "Nej, stans, Kammerat!" hørte han bag sig; han holdt Hesten tilbage, men da denne gik alligevel, lod han den gaa. "Ho, er du ræd, Thorbjørn Granliden?" skreg det nærmere ham. Nu holdt han fastere igjen, men saa ikke tilbage. {{avsnitt}} &emsp;"Stig af og kom i godt Lag!" raabte En. Thorbjørn vendte Hovedet. "Tak, jeg skal hjem," sagde han. Nu underhandlede de lidt, og imedens var den hele Flok kommen hen til Vognen; Knud gik foran Hesten, klappede den først, tog den dernæst ved Bidslet. Knud var ret høj, havde lyst, men stridt Haar og en but Næse. Munden var stor og tung, Øjnene melkeblaa, men dristige. Han havde liden Lighed med Søsteren, kun var det Noget om Munden, som var ligt, og havde han samme Slags ret opstaaende Pande, men mindre, ligesom alle hendes fine Træk var grove hos ham. "Hvad vil du have for Gampen din," spurgte Knud. "Jeg vil ikke sælge den," sagde Thorbjørn. "Du tror kanske jeg ikke kan betale den," sagde Knud. "Jeg ved ikke hvad du kan." - "Saa? du tvivler om det? Det skulde du ellers vogte dig for," sagde Knud. Hin Gut, som før stod opefter Væggen derinde i Stuen og rørte ved Jenternes Haar, sagde derfor ogsaa til en Nabo: "Knud tør ikke rigtig dennegang." {{avsnitt}} &emsp;Dette hørte Knud. "Tør jeg ikke? Hvem siger det? Tør jeg ikke?" skreg han. Flere og Flere kom til. "Afvejen, se Hesten!" raabte Thorbjørn og slog paa; han vilde rejse. "Siger du afvejen til mig?" spurgte Knud. "Tror du jeg gaar afvejen for dig?" - "Jeg maa frem," sagde Thorbjørn, men veg heller ikke selv tilside. "Hvad, kjører du lige paa mig?" spurgte Knud. - "Saa gaa bort!" Og Hesten løftede Hovedet i Vejret, ellers havde den sat det lige mod Knuds Bryst. Knud gav Hesten et Slag over Sidehovedet, saa den, ræd ifra før af, stejlte og skræmte Folk tilside. Thorbjørn var bleg, men sagde ganske rolig: "gaa lidt afvejen, Knud." - "Du kan kjøre til Siden", sagde Knud. Thorbjørn tvang Hesten ligefrem og mod ham, den stejlte paany, men Thorbjørn slog paa. Da tog Knud den ved Bidslet, og Hesten, som huskede Taget fra Vejen, begyndte at skjælve. Men dette rørte Thorbjørn mere end noget Andet, han rejste sig med Svøben i Haanden og drog til Knud over Hovedet. "Slaar du?" skreg Knud og kom nærmere; Thorbjørn hoppede af Læsset: "Du er en ond Karl," sagde han ligbleg og leverte Tømmen til hin Gut fra Stuen af, da han kom og bød sig frem. Men den gamle Mand, som havde rejst sig borte ved Døren, da Aslak var færdig med sin Fortælling, han gik nu bort til Thorbjørn og rykkede ham i Armen: "Sæmund Granliden er for brav en Mand, til at Sønnen hans skal drages med slige Slagskjæmper," sagde han. Det stilnede i Thorbjørn, men Knud raabte: "Jeg Slagskjæmpe? Det er han ligesaagodt som jeg, og min Fader er lige saa god som hans. - Kom an! - Det er daarligt at Bygdefolket ikke ved, hvem af os To egentlig er ved bedst Magt" lagde han til og tog Halstørklædet af sig. "Vi prøver det tidsnok," sagde Thorbjørn. Da sagde den Mand, som før havde lagt i Sengen: "de er som to Katter; de maa først snakke Mod i sig, Beggeto." Thorbjørn hørte det, men svarte Intet. En og Anden af Flokken lo, Andre sagde det var stygt med alle de Slagsmaal i dette Bryllop, samt at de abede sig ind paa en Fremmedmand, som vilde drage fredeligt afsted. Thorbjørn saa sig om efter Hesten, det var hans Agt at fare. Men hin Gut havde vendt den og kjørt den forsvarlig langt bort; Gutten selv stod nu lige bag dem. - "Hvad ser du dig om efter?" spurgte Knud; "hun Synnøve er langt borte nu." - "Hvad rager hun dig?" - "Nej, slige skinhellige Kvindfolk rager ikke mig," sagde Knud; "men kanske hun modstjæler dig." Dette var formeget for Thorbjørn; de mærkede, at han saa sig om for at prøve Pladsen. Nu lagde atter nogle Ældre sig imellem og mente, at Knud havde gjort nok Ugagn i dette Lag. - "Mig skal han Intet gjøre!" sagde Thorbjørn, og da hine hørte dette, taug de. Andre sagde: "lad dem drages, saa bliver de Godvenner; disse har længe nok seet ondt over til hverandre." - "Ja," sagde En, "de vil Begge være den Bedste her i Bygden; lad os nu se." "Har I Andre seet noget ligt til han Thorbjørn Granliden?" mente Knud; "jeg syntes, han nylig var her paa Gaarden." "Ja, her er han," sagde Thorbjørn, og i det Samme fik Knud et Slag over det højre Øre, saa han tumlede hen i nogle Mænd, som stod der. Nu blev der ganske stilt. Knud rejste sig og foer frem uden at sige et Ord; Thorbjørn tog mod ham. Der blev nu en lang Nævekamp, da begge vilde hinanden paa Livet; men begge var vel vant og holdt hinanden væk. Thorbjørns Slag faldt nok saa ofte, og Nogle sagde, de faldt nok saa tungt. - "Der har Knud fundet sin Mand," sagde hin, som havde taget Hesten; "giv Plads!" Kvindfolkene flygtede; kun een stod højt paa en Trap for bedre at se; det var Bruden. Thorbjørn fik et Glimt af hende og stansede lidt; da saa han en Kniv i Knuds Haand, huskede hendes Ord, at Knud ikke var god, og med et velrettet Slag traf han Knuds Arm over Haandledet, saa Kniven faldt, men han selv rigtig nok i det Samme fik dens Od op i sin. "Au, hvor du slog," sagde Knud. "Synes du?" spurgte hin og brød nu ind paa ham. Knud havde ondt for at bruge sin Arm, han blev løftet og baaret, men det bar imod, før han blev lagt. Han blev flere Gange sat slig mod Jord, at enhver Anden vel havde svigtet, men dette var en god Ryg, Thorbjørn flyttede med ham, Folk veg, men han kom efter med ham, og saaledes bar det rundt den hele Gaard. Da de kom opunder Trappen, hivede han ham endnu engang i Vejret og truede ham ned, saa Knæerne gav efter og Knud langs over Stenhelden, saa det sang i ham. Han blev liggende stille, gav et dybt Støn fra sig og lod Øjnene synke i; Thorbjørn rettede sig og saa op; hans Øjne faldt lige paa Søsteren, der stod ubevægelig og saa paa. "Tag Noget og læg opunder Hovedet paa ham," sagde hun, vendte sig om og gik ind. {{avsnitt}} &emsp;To gamle Koner gik forbi; den ene sagde til den anden: "Herregud, der ligger En igjen; hvem er nu dette?" En Mand svarte: "han Knud Nordhoug". Da sagde den anden Kone: "Saa kanske det liver paa med Slagsmaalene herefterdags. De maatte da ogsaa have Andet at bruge sine Kræfter til." - "Der sagde du et sandt Ord, Randi", mente hin; "Vorherre hjælpe dem saa langt frem, at de kan se forbi hverandre og hen til noget Mere". {{avsnitt}} &emsp;Dette faldt Thorbjørn underligt paa Sindet; han havde ikke sagt et Ord, men stod der endnu og saa paa dem, som stelte med Knud, - Flere talte til ham; men han svarte ikke. Han vendte sig fra dem og faldt i Tanker, Synnøve kom frem i dem og han blev meget skamfuld. Han tænkte paa, hvad Forklaring han skulde give, og han tænkte paa, det var ham nok ikke saa let at slutte, som han engang troede. I det Samme hørte han bag sig: "vogt dig Thorbjørn!" men før han fik vende sig, var han greben ved Skuldrene, bagfra, blev bøjet ned, og følte ikke Noget mere, uden en stikkende Smerte, hvis Sted han ikke rigtig kjendte. Han hørte Stemmer omkring sig, fornam, at de kjørte, troede selv stundom, at han kjørte, men vidste det ikke bestemt. {{avsnitt}} &emsp;Dette varte meget længe, det blev koldt, snart igjen varmt og da saa let for ham, saa let, at han syntes at svæve, - og saa forstod han det: han bares af Trætoppene fra den ene til den anden, saa han kom op i Liden, højere op, - paa Sæteren, endnu højere op, - lige paa det højeste Fjeld; der bøjede Synnøve sig ned over ham og græd og sagde, at han skulde have talt. Hun græd meget og mente, at han dog selv havde seet, hvorledes Knud Nordhoug gik ivejen for ham, bestandig ivejen for ham, og saa maatte hun jo tage Knud. Og saa klappede hun ham mildt ned ad den ene Side, saa det blev saa varmt der, og græd, saa Skjorten paa det Sted blev vaad. Men Aslak sad paa Hug oppe paa en stor spids Sten og tændte Trætoppene rundt omkring sig, saa de braste og brændte, og Kvistene føg om ham; selv lo han med vidt Gab og sagde: det er ikke mig, det er Moder min, som gjør det! Og Sæmund, Faderen, stod til den ene Side og kastede Kornsække højt op, saa Skyerne trak dem til sig, bredte dem udover som en Taage, - og dette syntes ham underligt, at Kornsække kunde flyde slig udover al Himmel. Da han saa nedover paa Sæmund selv, blev denne saa liden, saa liden, at han tilsidst næsten ikke kom op over Jorden, men endda kastede han Sækkene højere og højere og sagde: gjør mig det efter, du! - - Langt borti Skyerne stod Kirken, og den lyse Kone paa Solbakken stod oppi Taarnet og hviftede med et rødgult Lommetørklæde i den ene Haand og en Psalmebog i den anden og sagde: hid kommer du ikke, før du har lagt af at slaaes og bande, - og da han skulde se til, saa var det ikke Kirken, men Solbakken, og Solen stod slig paa alle de hundrede Ruder, at han fik ondt i Øjnene og maatte lukke dem haardt i - - {{avsnitt}} &emsp;- - "Varligt, varligt, Sæmund!" hørte han og vaagnede som af en Slummer ved at han blev baaret, og da han saa sig om, var han kommen ind i Stuen paa Granliden, en stor Ild brændte paa Gruen, Moderen stod ved Siden af ham og græd; Faderen tog just opunder ham, - han vilde bære ham ind i et Sidekammer. Da slap Faderen ham sagte ned igjen: "der er endnu Liv i ham!" sagde han med dirrende Stemme og vendte sig mod Moderen. Denne udbrød: "Vorherre hjælpe mig; han ser op! Thorbjørn, Thorbjørn, velsignede Gut, hvad har de gjort med dig?" og hun ludede sig ned over ham og strøg hans Kind, medens hendes Taarer faldt varme paa hans Ansigt. Sæmund var oppi Øjet med det ene Ærme, flyttede saa Moderen blidt tilside: "Lad mig lige saa godt tage ham strax", sagde han. Og han tog vel opunder hans Skuldre med den ene Haand, lidt nedenfor Ryggen med den anden -: "hold paa Hovedet, du Mor, om han ikke skulde have Kraft til at bære det". Hun gik da foran og holdt paa Hovedet, Sæmund søgte at komme i Skridt med hende og snart laa Thorbjørn paa Sengen i det andet Kammer. Efterat de nu havde bredt over ham og lagt ham vel tilrette, spurgte Sæmund, om Gutten var kommen afgaarde. "Der ser du ham!" sagde Moderen og pegte ud. Sæmund aabnede Vinduet og raabte ud: "Er du fremme om 1 Time, skal du faa din Aarsløn to Gange; - det er det Samme, om du sprænger Hesten." {{avsnitt}} &emsp;Han gik atter bort til Sengen, Thorbjørn saa paa ham med store, klare Øjne, Faderen maatte se paa dem, og da begyndte hans at fugtes. "Jeg vidste, det vilde ende slig", sagde han sagte, vendte sig og gik ud. Moderen sad paa en Krak inde ved Sønnens Fødder og græd, men hun talte ikke. Thorbjørn vilde tale, men han følte det faldt sig tungt, derfor tiede han. Men han saa paa Moderen uafbrudt, og Moderen havde aldrig seet slig Glans i hans Øjne, heller aldrig havde de været saa fagre, hvilket syntes hende et slemt Forbud. "Gud Herren han hjælpe dig!" brast det endelig ud; "jeg ved, at Sæmund vælter overende, den Dag du gaar væk". Thorbjørn saa paa hende med ubevægeligt Øje og Ansigt. Blikket foer lige igjennem hende, og hun begyndte at bede sit Fadervor for ham; thi hun tænkte, han kun havde lidt igjen. Medens hun da sad der, randt det hende i Sind, hvor kjær han fremfor Nogen havde været dem Alle og nu var Ingen af Sødskendene hans hjemme. Fik hun da Bud op til Sæteren efter Ingrid og en yngre Broder, kom saa igjen og satte sig der som før. Han saa endnu paa hende og Blikket var hende en Psalmesang; det førte hendes Tanker mildeligt ind i de bedre Ting, og gamle Ingebjørg blev andagtsfuld, tog Bibelen frem, og sagde: "nu vil jeg læse højt for dig, at du kan have det godt." Da hun ingen Briller havde ved Haanden, slog hun op et Sted, som hun omtrentlig kunde udenad fra hun var Pige, og det var af Johannes Evangelium. Hun var ikke vis paa, at han hørte hende; thi han var ubevægelig som før, stirrede blot paa hende; men hun læste dog, om ikke for ham, saa for sig selv; thi Graaden stod stille saalænge. {{avsnitt}} &emsp;Ingrid kom snart hjem for at bytte med hende; men da sov Thorbjørn. Ingrid græd uden Ende; hun var begyndt med det, før hun gik fra Sæteren, thi hun tænkte paa Synnøve, som Intet fik vide. Nu kom Doktoren og undersøgte ham. Han havde faaet et Knivstik i Siden, var ogsaa ellers bleven slagen, men Doktoren sagde Intet, og der var Ingen som spurgte ham. Sæmund fulgte ham ind i Sygestuen, stod der og saa uafbrudt paa Doktorens Ansigt, gik, da han gik, hjalp ham op i Kariolen og tog til Huen, da Doktoren sagde, at han kom igjen Dagen efter. Saa vendte han sig mod Konen, som havde fulgt med: "Naar den Mand ikke taler, er det farligt"; hans Mund bævrede, han slog den ene Fod omkring den anden og gik bortover Marken. {{avsnitt}} &emsp;Ingen vidste, hvor han blev af; thi han kom ikke hjem den Kveld, heller ikke om Natten, men først den næste Morgen, og da syntes han saa mørk, at Ingen turde spørge ham om Noget. Selv sagde han: "Nu?" - "Han har sovet," svarte Ingrid; "men han er saa magtesløs, at han ikke kan løfte en Haand". Faderen vilde ind for at se til ham; men vendte, da han kom til Døren. {{avsnitt}} &emsp;Doktoren var der, ligesaa Dagen efter, og flere Dage itræk; Thorbjørn kom lidt til Kræfter, kunde tale, men fik ikke Lov til at røre sig. Ingrid sad som oftest hos ham, ogsaa Moderen og hans mindre Broder; men han spurgte dem ikke om Noget, og de ikke ham. Faderen var aldrig inde. Dette saa de, at den Syge lagde Mærke til; hvergang Døren gik op, blev han opmærksom, og de troede det maatte være fordi han ventede Faderen. Tilsidst spurgte Ingrid ham, om han ikke gjerne vilde se Flere af dem. "Aa, de vil vel ikke se mig", svarte han. Dette blev sagt Sæmund, som Ingenting svarte strax; men den Dag var han borte, da Doktoren kom. Saasnart Doktoren kom et Stykke paa Landevejen, traf han Sæmund, der sad paa Vejkanten og ventede ham. Efterat have hilset ham spurgte Sæmund om sin Søn. "Bedre end jeg havde ventet," var det korte Svar. "Staar han sig?" spurgte Sæmund og rettede paa Hestens Sadelgjord. - "Tak, den sidder nok saa godt," sagde Doktoren. "Den var ikke stram nok," svarte Sæmund. Der opstod en liden Stilhed, hvori Doktoren saa paa ham; men Sæmund saa ikke op. "Du spurgte nylig, om han stod sig; jeg tror nok det", sagde Doktoren langsomt. Sæmund saa rask op: "er det til Liv?" spurgte han. "Det har det været i flere Dage", svarte Doktoren. Da piplede der nogle Taarer frem i Øjnene paa Sæmund, han søgte at tage dem væk; men de kom igjen: "Det er ogsaa en Skam, slig jeg holder af den Gutten," hikkede han; "men ser du, Dokter: stoutere Karl har der ikke været i Præstegjeldet!" - Doktoren blev rørt og tiede; saa spurgte han: "hvorfor har du ikke før villet vide Noget?" - "Jeg har ikke været god til at høre det," svarte Sæmund og havde endnu et Stræv med Graaden, som han ikke kunde true ned; - "og saa var det de Kvindfolk," fortsatte han. "De saa hver Gang efter, om jeg spurgte, og da kunde jeg det ikke." "Du har Ingenting at græde for, "sagde Doktoren, "som sagt, han er over Livsfaren for lang Tid siden." - "Ja, jeg ved ikke, hvoraf det kommer, jeg; jeg plejer ellers ikke være blød af mig . . . Faar han Hilsen sin igjen?" spurgte han pludselig. - "Paa en Vis; ellers kan sligt endnu ikke siges med Sikkerhed." Da blev Sæmund rolig og eftertænksom. "Paa en Vis," mumlede han. Han stod og saa ned, Doktoren vilde ikke tale først, fordi der var noget ved den Mand, som forbød det. Pludselig løftede Sæmund Hovedet ivejret: "Tak for Underretningen," sagde han, rakte Haanden frem og gik tilbage. {{avsnitt}} &emsp;Paa samme Tid sad Ingrid hos den Syge. "Er du god til at høre paa, saa skal jeg fortælle dig noget om Fader", sagde hun. "Fortæl," sagde han. "Jo, den første Kvelden, Doktoren havde været her, kom Fader væk, og Ingen vidste, hvor han var. Men da havde han været over i Bryllupsgaarden, og der var alt Folk bleven ilde ved, da han kom. Han havde sat sig ned blandt dem og drukket, og Brudgommen har fortalt, at han troede, han kom halv paa en Kant. Da først begyndte han at spørge efter Slagsmaalet og fik nøjagtig Besked, om hvorledes det var gaaet til. Knud kom til, og Fader vilde, han skulde fortælle. Knud fortalte da, om hvorledes du havde faret med ham, efterat du havde lamslaaet hans Haand; men da Knud ikke vilde fortælle Mere, rejste Fader sig og spurgte, om det var saaledes det siden gik til? - i det Samme tog han Knud over Bringen, satte ham højt op paa en Væg, holdt ham ind til den med sin venstre Haand og trak sin Kniv op med den højre. Da skiftede Knud Farve og alle Gjæster tiede; men Fader kastede Kniven, sagde, han var ingen Kjeltring, tog saa Knud og bar ham ud paa Gaarden. Der lagde han ham ned paa den Stenhelle, som endnu bar Blod efter dig. "Jeg kan ligesom ikke rigtig slippe dig, heller," sagde Fader og stod der over ham. Da var det Folk, som saa Fader græde, men han gjorde ikke Knud noget. Knud selv rørte sig ikke. Fader rejste saa Knud op igjen, men lagde ham en Stund efter atter ned: "det er tungt at slippe dig," sagde han og stod og stirrede paa ham, medens han holdt ham. {{avsnitt}} &emsp;To gamle Koner gik forbi, og af dem sagde den Ene: "Husk nu vel paa Børnene dine, du Sæmund Granliden!" De fortæller, at Fader strax slap Knud, og at han en Stund efter var borte af Gaarden; men Knud drog sig husimellem bort fra Bryllopet og kom did ikke mere." {{avsnitt}} &emsp;Neppe var Ingrid færdig med denne Fortælling, før Døren aabnedes, En saa ind, og det var Faderen. Hun gik strax ud og Sæmund kom ind. Hvad de To talte om, fik Ingen vide; Moderen, som stod opefter Døren for at lye, hun troede dog at have fanget en Gang, at de talte om, hvorvidt han kunde faa Hilsen sin igjen eller ej. Men hun var ikke vis paa det, vilde heller ikke gaa ind, saalænge Sæmund var der. Da Sæmund kom ud, var han meget blid og lidt rød i Øjnene. "Vi beholder ham nok," sagde han i Forbigaaende til Ingebjørg; "men Vorherre ved, om han mere faar Hilsen sin igjen." Ingebjørg begyndte at græde og fulgte Manden ud; paa Staburstrappen satte de sig ned, ved Siden af hverandre, og Mangt blev nu talt mellem dem To. {{avsnitt}} &emsp;Men da Ingrid sagte kom ind igjen til Thorbjørn, laa han med en liden Seddel i den ene Haand, og sagde roligt og langsomt: "den faar du levere Synnøve, næstegang du træffer hende." Da Ingrid havde læst, hvad der stod paa den, vendte hun sig om og græd; thi paa Seddelen stod:</p> {{tab|1}}"Til velagtede Pige Synnøve Guttormsdatter {{tab|2}}"Solbakken! {{tab|1}}""Naar du haver læst disse Linier, faar det at være forbi {{tab|0}}"mellem os To. Thi jeg er ikke den, som du skal have. Vor- {{tab|0}}"herre være med os Beggeto. {{tab|11}}Thorbjørn Sæmundsen Granliden."" {{bunn}} 43 330 2006-06-29T00:48:30Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Synnøve Solbakken]] |forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson |forrige=←[[../5te Kapitel|5te Kapitel]] |neste=[[../7de Kapitel|7de Kapitel]]→ |seksjon=6te Kapitel |}} {{avsnitt}} &emsp;'''S'''ynnøve havde faaet vidst om det Dagen efterat Thorbjørn havde været i Bryllupet. Hans yngre Broder var kommen didop til Sæteren med Budsending om det, men Ingrid havde havt fat i ham ude i Svalen, netop som han gik, og hun havde givet ham, hvad han skulde bære frem. Synnøve vidste derfor ikke Mere, end at Thorbjørn havde kjørt Læsset overende og at han derfor var tagen op til Nordhoug efter Hjælp, men at Knud og han der var kommen ihob, og Thorbjørn var kommen lidt til Skade; han laa, men det var ikke farligt. Dette var en slig Tidende, at Synnøve blev mere harm end bedrøvet. Og jo mere hun tænkte paa dette, des mere modfalden blev hun. Hvormeget han lovede, saa skulde han dog bære sig slig ad, at Forældrene fik Noget at sige paa ham; det saa næsten ud, som at Vorherre selv lagde sig imellem. Men de skulde nu ikke fra hverandre alligevel, tænkte Synnøve og græd. {{avsnitt}} &emsp;Der gik ikke mange Bud op til Sæteren og derfor drygdes det, før Synnøve fik anden Tidende. Uvisheden lagde sig tungt paa Sindet, og Ingrid kom ikke op igjen, saa der maatte være Noget paafærde. Hun var ikke god til at synge Kreaturene hjem om Kvelden, som hun før havde gjort, og hun sov ikke godt om Natten, da hun savnede Ingrid. Dette gjorde, at hun var træt om Dagen og derved blev ikke Sindet lettere. Hun gik og stelte, skurede Ringer og Kopper, ystede Ost og lagde Melk op, men det var neppe med Glæde, og Thorbjørns yngre Broder, samt den anden Gut, som havde Gjeslen sammen med ham, syntes nu at faa Vished for, at der maatte være Noget mellem hende og Thorbjørn, hvad der gav dem Emne til mangen Samtale oppi Marken. {{avsnitt}} &emsp;Om Eftermiddagen paa den femte Dag efter Ingrids Afhentning, syntes det at ligge tyngre over hende end nogensinde. Nu var saa lang Tid runden og endnu ingen Tidende. Hun forlod sit Arbejde for at sætte sig og se udover Bygden, da dette syntes hende et Slags Selskab og hun nu ikke vilde være alene. Som hun sad der, blev hun træt, lagde Hovedet ned over sin Arm og faldt strax i Søvn; men Solen stak, og det blev en urolig Søvn. Hun var over paa Solbakken, oppe paa det Loft, hvor hendes Ting stod og hvor hun plejede at sove; Blomsterne fra Haven bar slig fager Duft op, skjønt ikke den, hun var vant til, men en anden næsten som af Lyng. Hvoraf kommer vel det, tænkte hun, og bøjede Hovedet udover det aabne Vindu. Jo, saa stod Thorbjørn nede i Haven og plantede Lyng. "Men kjære dig, hvorfor gjør du dette?" spurgte hun. "Aa, de Blomster vil ikke voxe", sagde han, og gik og stelte nede i Haven. Da gjorde det hende ondt for Blomsterne og hun bad ham, endelig at bære dem op til hende igjen. Ja, det kan jeg gjerne gjøre, sagde han, og saa samlede han dem op og kom med dem; men det var nok ikke paa Loftet, hun sad, for han kunde gaa lige ind til hende. Da kom Moderen i det Samme: "I Jesu Navn! Skal den stygge Granlidgutten komme ind til dig?" sagde Moderen, sprang til og stillede sig midt ivejen for ham. Men han vilde ind alligevel og nu begyndte de To at brydes. "Moder, Moder, han vil bare ind igjen med Blomsterne mine", bad Synnøve og græd. "Ja det hjælper ikke", sagde Moderen og brød paa. Og Synnøve var saa ræd, for hun vidste ikke, hvem hun vilde have til at vinde; men tabe skulde Ingen af dem. "Tag ivare Blomsterne mine", raabte hun, men de brød nu værre paa end før, og de vakre Blomsterne hendes strøedes ud overalt, Moderen traadte paa dem, og han ogsaa; Synnøve græd. Men da Thorbjørn havde sluppet Blomsterne, blev han saa styg, saa styg, Haaret voxte paa ham, Ansigtet ogsaa, Øjnene saa ondt og lange Kløer satte han i Moderen. "Vogt dig Moder! Ser du ikke, det er en Anden, - vogt dig!" skreg hun og vilde hen og hjælpe Moderen, men kom ikke af Flekken. Da raabte Nogen paa hende og det raabte en Gang til. Men strax foer Thorbjørn væk, Moderen ogsaa; det raabte en Gang til. "Ja!" sagde Synnøve og vaagnede. {{avsnitt}} &emsp;"Synnøve!" raabte det. "Ja," svarte hun og saa op. "Hvor er du?" spurgtes der. Det er Moder, som raaber, tænkte Synnøve, rejste sig og gik indover mod Sætervolden, hvor Moderen stod med en Løb i den ene Haand, skyggede for sig med den anden og saa ud imod hende. {{avsnitt}} &emsp;"Her ligger du og sover paa den slette Marken!" sagde Moderen. "Jeg blev saa søvnig," svarte Synnøve, "at jeg lagde mig nedpaa en liden Rid, og saa vidste jeg ikke Ordet af, før jeg var indsovnet." - "Sligt maa du vogte dig for, Barnet mit. - - Her er Noget til dig i Løben; jeg bagte igaar, da Fader skal paa Langrejse." Men Synnøve følte paa sig, at Moderen ikke kom derfor, og hun tænkte, at hun havde ikke drømt om hende for Ingenting. Ingrid, saa hedte Moderen, som før sagt, var liden og spinkel af Vext, havde lyst Haar og blaa Øjne, som gik snare i Hovedet, hvilket ogsaa er sagt før. Hun smilte lidt, naar hun talte, men det var blot, naar hun talte med Fremmedfolk. Hendes Ansigt var nu blevet noget skarpt, hun var rask i sine Bevægelser og havde altid travelt. - Synnøve takkede hende for Gaverne, tog op Laaget og saa efter, hvad det var. - "Aa ja, gjør det en anden Gang," sagde Moderen; "jeg lagde Mærke til, at Kopperne dine ikke var vasket endnu, det maa du passe paa at gjøre, Barnet mit, før du tager Hvile." - "Ja, det var ogsaa bare i Dag." - "Kom nu, saa faar jeg hjælpe dig, siden jeg alligevel er her," sagde Moderen og skjørtede sig op. "Du maa vænne dig til Orden enten du gaar under Øjnene mine eller ej." Hun gik foran mod Melkesvalen og Synnøve langsomt efter. Der tog de ud og vaskede op; Moderen saa efter deres Stel og fandt det ikke ilde, gav idelig Anvisning og hjalp til at feje rent, og saaledes gik en Time eller to med. Hun havde under Arbejdet fortalt hende om, hvad de drev med hjemme og om hvor travelt hun havde havt det nu, før hun fik Faderen ivej. Saa spurgte hun efter, om Synnøve huskede at læse Guds Ord før hun lagde sig om Kvelden, "for det maa ikke glemmes," mente hun; "ellers gaar Arbejdet daarligt den næste Dag." {{avsnitt}} &emsp;Saasnart de nu var færdig, gik de ud paa Volden og satte sig der for at vente Kjøerne. Og som de nu vel havde sat sig, spurgte Moderen efter Ingrid, nemlig om hun ikke snart kom til Støls igjen. Synnøve vidste ikke mere derom end Moderen. "Ja, slig kan Folk fare," sagde Moderen, og Synnøve forstod nok, at det ikke var Ingrid hun mente; hun vilde gjerne have bøjet det væk; men hun havde ikke Mod til det. "Den, som aldrig har Vorherre i Hjertet, han findes sommetider, naar han mindst venter det," sagde Moderen. Synnøve sagde ikke et Ord. "Nej, det har jeg altid sagt: den Gut bliver der Ingenting af. - End at fare slig, fy!" - De sad Begge paa Hug der og saa nedover; men de saa ikke paa hverandre. "Har du hørt, hvorledes det staar til med ham?" spurgte Moderen og saa nu kort hen paa hende. "Nej," svarte Synnøve. "Det skal være daarligt med ham," sagde Moderen. Synnøve begyndte at blive trang for Brystet: "er det da farligt?" spurgte hun. - "Aa, det var nu Knivstikket i Siden; - ja han fik nok slemme Slag ogsaa." Synnøve vidste ikke rigtig, hvorledes hun skulde bære sig ad; strax vendte hun sig mere bort for at Moderen ikke skulde faa se hende. "Ja, det har vel ikke noget Videre paa sig at sige?" spurgte hun saa roligt som hun var god til; men Moderen havde lagt Mærke til, at hendes Bryst gik stærkt, og derfor svarte hun: "aa nej, ikke det heller." Da begyndte Synnøve at ane, her maatte være noget Galt paafærde, men hvorledes hun skulde faa det at vide, vidste hun ikke. "Han ligger?" spurgte hun. - "Ja, kors, han ligger. - Det er Synd paa Forældrene, slige brave Folk de er. Godt opdragen er han ogsaa, saa Vorherre har Ingenting at kræve dem for." Synnøve blev nu saa beklemt, at hun vidste ikke sin Raad; spørge turde hun ikke mere, og det lod til at Moderen heller ikke vilde sige hvad hun ventelig vidste. "Nu viser det sig nok at være brav, at Ingen er bunden til ham. Vorherre, han lager da ogsaa Alt til det Bedste." De sad en Stund der uden at hun fortsatte; Synnøve holdt paa med Graaden, som det var saa tungt at tvinge ned. {{avsnitt}} &emsp;"Nej, jeg har altid sagt til ham Far, jeg: Gud bevare os, har jeg sagt, vi har nu bare denne ene Datteren, og hende faar vi sørge for." Begge kom de herved til at tænke paa Faderen; Moderen fortsatte: "Han er nu ligesom lidt blød af sig, han, saa brav han ellers er; men saa er det godt med det, at han tager Raadet der, han finder det, og det er i Guds Ord." Men bare nu Synnøve kom til at tænke paa Fader sin, hvor mild han altid var, saa fik hun det endnu værre med at kue Graaden ned. Og dennegang nyttede ingen Modstand, hun begyndte at græde. - "Græder du?" spurgte Moderen og saa hen til hende uden at faa se hende. "Ja, jeg tænker paa ham Fader og saa . . ." og det brød nu løs tilgagns. "Men kjære dig da, Barnet mit, hvad gaar der af dig?" - "Aa, jeg ved ikke rigtig . . . det kom slig over mig . . . kanske det gaar ham ilde paa den Rejsen," hulkede Synnøve. "Hvor du kan snakke," sagde Moderen, - "det skulde ikke gaa ham godt? - til Byen efter slette Landevejen?" - "Ja, husk nu paa, . . . hvorledes det gik . . . den Anden," sagde Synnøve. - "Ja ham; - men Fader din farer da ikke som en Gap, skulde jeg tro. Han kommer nok skadesløs hjem igjen, - saafremt Vorherre ellers vil holde sin Haand over ham." {{avsnitt}} &emsp;Moderen begyndte at tage en Tanke af denne Graad, som ikke vilde holde op igjen. Ret som hun sad der, sagde hun: "der er mange Ting i Verden, som kan være tunge nok; men da faar En trøste sig med, at de kunde have været endnu tyngre." "Ja det er en daarlig Trøst," sagde nu Synnøve og græd saart. Moderen havde ikke rigtig Hjerte til at svare hende hvad hun tænkte, saa sagde hun blot: "Vorherre selv bestemmer mange Ting for os paa en synlig Maade; det har han vel gjort her med", og saa rejste hun sig; thi Kjøerne begyndte at raute oppi Aasen, Klokkerne klang, Gutterne haukede, og det drog sagte nedover, da Kjøerne var mætte og rolige. Hun stod og saa til, bad saa Synnøve være med op at tage mod dem. Synnøve rejste sig nu ogsaa og kom efter; men det gik langsomt. {{avsnitt}} &emsp;Ingrid Solbakken fik nu travelt med at hilse paa sin Buskap. Der kom den ene Ko efter den anden, og de kjendte hende og rautede; hun klappede dem, talte til dem og blev glad igjen ved at se, hvor godt de havde taget sig allesammen. "Aa ja," sagde hun; "Vorherre er den nær, som holder sig nær til ham." Hun hjalp nu Synnøve med at sætte dem ind; thi det gik sent med Synnøve den Dag. Moderen sagde Ingenting dertil, hun hjalp hende ogsaa med at malke, skjønt hun derved blev længere deroppe end hun havde foresat sig. Da de nu ogsaa havde silet, lagede Moderen sig til at tage nedover igjen og Synnøve vilde følge hende paavej. "Aa nej," sagde Moderen; "du er kanske træt og vil være ifred," og saa tog hun da den tomme Løb til sig, gav hende Haanden og sagde, idet hun saa sikert paa hende: "Jeg kommer snart op igjen forat se, hvorledes du har det. - - Hold du dig til os og tænk ikke paa Andre." {{avsnitt}} &emsp;Neppe var Moderen kommen af Syne, før hun tænkte paa, hvorledes hun skulde faa snarest Bud ned til Granliden. Hun kaldte paa Thorbjørns Broder; hun vilde sende ham nedover; men da han kom, fandt hun det lejt at betro sig til ham, sagde derfor: "det var Ingenting." Hun tænkte da paa at gaa selv. Vished maatte hun have og det var Synd af Ingrid, som ikke sendte hende Bud. Natten var ganske lys og Gaarden laa ikke saa langt nede, at hun nok kunde gaa den Vej, naar Sligt drog derned. Medens hun sad og tænkte paa dette, lagde hun sammen i Tankerne Alt det Moderen havde sagt, og Graaden begyndte paany; men da var hun heller ikke sen, tog paa sig et Tørklæde og gik en Krogvej, forat Gutterne ikke skulde mærke det. {{avsnitt}} &emsp;Jo længer hun kom frem, jo mere skyndte hun paa, og tilsidst hoppede hun nedad Gangstien, saa Smaastenene løsnede, rullede nedover og gjorde Skræk. Skjønt hun vidste, at det var bare Stenene, som rullede, forekom det hende dog, at der var Nogen i Nærheden og hun maatte stanse og lye efter dem. Saa var det Ingenting og hun hoppede afsted fortere end før; da hændte det sig, at hun med et stærkt Hop kom ned paa en større Sten, som stak frem i Vejen med den ene Ende, men nu løsnede, foer afsted og forbi hende. Den gjorde svær Støj, det knagede i Buskene og hun var ræd, men blev det endnu mere ved at hun livagtig syntes, det var Nogen, som rejste sig og nu rørte sig længer nede paa Vejen. Først tænkte hun, det kunde være et Udyr, hun stansede med tilbageholdt Aande; hint nede paa Vejen stod ogsaa stille. "Ho-i!" sagde det. Det var Moderen! Det Første Synnøve gjorde var at springe hen og gjemme sig. Hun sad en god Stund forat vente og se, om Moderen havde gjenkjendt hende og kom tilbage; men det gjorde hun ikke. Saa ventede hun endnu længer, forat Moderen kunde komme godt afvejen. Naar hun nu tog afsted igjen, gik hun stille - og snart nærmede hun sig Husene. {{avsnitt}} &emsp;Hun blev noget beklemt igjen, da hun saa dem, og det tiltog, jo nærmere hun kom dem. Alt var stille der, Arbejdsredskaberne stod lænet op mod Væggen, Ved laa hugget og stablet op og Øxen bed fast i Stabben. Hun gik forbi og hen til Døren; der stansede hun endnu engang, saa omkring sig og lyede; men Intet rørte sig. Og som hun stod der og var i Uvished, om hun turde gaa paa Loftet til Ingrid eller ej, kom hun til at tænke, at det maatte vel være i en slig Nat for nogle Aar siden at Thorbjørn havde været over og plantet Blomsterne hendes. Hurtig tog hun Skoene af sig og listede sig op ad Trappen. {{avsnitt}} &emsp;Ingrid blev meget ræd, da hun vaagnede og saa det var Synnøve, som havde vækket sig. - "Hvorledes har han det?" hviskede Synnøve. Nu mindedes Ingrid Altsammen og vilde tage paa sig forat undgaa at svare strax. Men Synnøve satte sig paa Sengekanten, bad hende ligge og gjentog sit Spørgsmaal. {{avsnitt}} &emsp;"Nu er det bedre," sagde Ingrid hviskende; "jeg kommer snart op til dig." - "Kjære Ingrid, gjem Ingenting for mig; du kan intet Galt sige mig, som jeg ikke har tænkt mig værre." Ingrid forsøgte endnu at være skaansom, men den Andens Frygt drev paa, og der blev ingen Tid til Omveje. Hviskende faldt Spørgsmaalene, hviskende Svarene, den dybe Stilhed rundt omkring gjorde baade Spørgsmaal og Svar endnu alvorligere, saa der blev en slig højtidelig Stund, hvori man vover at se den værste Sandhed lige i Øjet. Men dette syntes de Begge at faa ud, at Thorbjørns Skyld var liden dennegang, og at intet Ondt fra hans Side skjød sig imellem ham og deres Medfølelse for ham. De græd Begge frit ud, men stille, - og Synnøve græd mest; hun sad ganske sammensjunken paa Sengekanten og kom snart saa vidt, at en Oplysning mere eller mindre gjorde hverken fra eller til. Ingrid søgte at friske hende ved at minde om, hvor mangen Glæde de Tre ret havde havt sammen; men da gik det her som saa ofte, at hver liden Erindring fra de Dage, hvorover Solskinnet leger, nu i Sorgen smelter op til Taarer. {{avsnitt}} &emsp;"Har han spurgt efter mig?" hviskede Synnøve. - "Han har næsten ikke talt." Ingrid huskede Seddelen, og den begyndte at trykke hende. - "Er han da ikke god til at tale?" - "Jeg ved ikke, hvorledes han har det; - han tænker vel desmere." - "Læser han?" - "Mor har læst for ham; nu maa hun gjøre det hver Dag." - "Hvad siger han saa?" - "Nej, han siger næsten Ingenting, hører du. Han ligger blot der og ser." - "Det er i den malede Stue han ligger?" - "Ja." - "Og vender Hovedet mod Vinduet?" - "Ja." De tiede Begge en Stund. Saa sagde Ingrid: "den lille Sancthanslegen, du engang gav ham, den hænger der i Vinduet og vender sig." {{avsnitt}} &emsp;Atter blev der stille en Stund, skjønt nok Synnøve græd ganske sagte, efter hvad Ingrid kunde høre. "Ja, det er det Samme," sagde Synnøve pludselig og stærkt; "aldrig i Verden skal Nogen faa mig til at slippe ham, enten det nu gaar saa eller saa!" Ingrid blev meget beklemt. "Doktoren ved ikke, om han faar Hilsen sin igjen," hviskede hun. {{avsnitt}} &emsp;Nu hævede Synnøve Hovedet med tilbageholdt Graad, saa paa hende uden at sige et Ord, lod det saa igjen falde og blev siddende i Tanker; de sidste Taarer randt sagte nedover Kinderne, men ingen ny kom efter; hun foldede Hænderne, men rørte sig ellers ikke. Rejste hun sig pludselig med et Smil, ludede sig nedover Ingrid og gav hende et varmt, langt Kys. {{avsnitt}} &emsp;Dette rørte Ingrid meget, uden at hun forstod hvorfor; men før hun kom sig til at sige Noget, følte hun sin Haand greben og trykket: "Farvel Ingrid. Nu vil jeg gaa opover alene." - Og hun vendte sig meget hurtigt. {{avsnitt}} &emsp;"Det var den Seddelen", hviskede Ingrid efter hende. "Seddelen?" spurgte Synnøve. Ingrid var allerede oppe, ledte den frem og gik hen til hende med den; men idet hun nu med sin venstre Haand puttede den ind paa hendes Barm, slog hun sin højre omkring hendes Hals, trykkede hende inderlig rørt op til sig og gav hende nu Kysset igjen, medens Synnøve følte hendes Taarer falde varme og store paa sit Ansigt. Saa skjød Ingrid hende ud af Døren og lukkede den i; for hun havde ikke Mod til at se Resten. {{avsnitt}} &emsp;Synnøve gik sagte ned af Trappen paa sine Hosesokker; men da Tankerne var hende formange, kom hun uforvarende til at gjøre Støj, blev ræd, hoppede ud af Gangen, greb Skoene og ilte med dem i Haanden forbi Husene, over Markene og lige bort til Grinden; der stansede hun og trak dem paa, begyndte at gaa opover og skyndte sig, fordi Blodet var kommen i Fart og Tankerne med. Det var ikke godt at vide, hvilke disse var, men nok er det, at hun gik og smaasang og altid skyndte mere og mere paa, saa hun tilsidst blev træt og maatte sætte sig. Saa huskede hun Seddelen. {{avsnitt}} &emsp;Synnøve blev nok siddende der den Nat. I alle Fald var hun ikke hjemme, da Buhunden gjorde Støj den næste Morgen, Gutterne vaagnede og Kjøerne skulde malkes og slippes. {{avsnitt}} &emsp;Som Gutterne endnu laa og undrede sig paa, hvor hun kunde være og fandt ud, at hun ikke havde lagt hele Natten, - kom Synnøve. Hun var meget bleg og stille. Uden at sige et Ord gav hun sig til at lage Mad for Gutterne, lagde Niste ned og hjalp siden med at malke. {{avsnitt}} &emsp;Taagen trykkede endnu de lavtliggende Aase, Lyngen glittrede af Dug henover den brunrøde Hej, det var lidt koldt, og naar Hunden gjøede, svarte det rundtomkring. Buskapen blev sluppen; den rautede mod den friske Luft og Ko paa Ko tog afsted udover Raaket; men derfremme sad alt Hunden, tog mod dem og mødte for dem, til alle var slupne, hvorpaa ogsaa han slap dem frem; Klokkelyden dirrede henad Aasen, Hunden gjøede saa det skar igjennem, Gutterne prøvede, hvem som kunde hauke stærkest. Fra al denne Larm gik Synnøve bort og ned til det Sted paa Stølen, hvor Ingrid og hun plejede sidde. Hun græd ikke, sad stille og stirrede, og mærkede af og til hin iltre Støj, som nu fjernede sig og flød bedre sammen, jo længere bort den kom. Under dette begyndte hun at smaanynne, derpaa at synge lidt højere og saa med klar høj Stemme følgende Sang. Hun havde nok laget den om Natten efter en anden, som ikke rigtig passede her; men var det saa, blev dette den første og sidste Vise, hun lagede.<ref>Her, foran Sangen, maa denne eneste Glose flyde ind, at Bønderne ved "Øje" blot forstaar det legemlige Øje, ved "Syn" derimod Evnen til at se, saavelsom denne Handling selv.</ref></p> {{tab|6}}Nu Tak for Alt ifra vi var smaa {{tab|4}}og legte sammen i Skog og Lage'. {{tab|4}}Jeg tænkte Legen den skulde gaa {{tab|4}}oppi de graanende Dage. {{tab|6}}Jeg tænkte Legen den skulde gaa {{tab|4}}ud fra de løvede, lyse Birke {{tab|4}}did frem, hvor Solbakkehuse staa {{tab|4}}og til den rødmalte Kirke. {{tab|6}}Jeg sad og vented saamangen Kveld {{tab|4}}og saa did bort under Granehejen; {{tab|4}}men skygged gjorde det mørke Fjeld, {{tab|4}}og du, du fandt ikke Vejen. {{tab|6}}Jeg sad og vented og tænkte tit: {{tab|4}}naar Dagen lider, han Vejen vover. {{tab|4}}Og Lyset sluktes og brændte lidt, {{tab|4}}og Dagen kom og gik over. {{tab|6}}Det stakkers Øjet er blevet vant, {{tab|4}}det kan saa sent med at vende Synet; {{tab|4}}det kjender sletingen anden Kant; {{tab|4}}og brænder saart under Brynet. {{tab|6}}De nævner Sted, hvor jeg Trøst kan faa; {{tab|4}}det er i Kirken bag Fagerliden; {{tab|4}}men bed mig ikke om did at gaa: - {{tab|4}}han sidder lige ved Siden. {{tab|5}}- Men godt, saa ved jeg dog, hvem det var, {{tab|4}}som lagde Gaardene mod hverandre {{tab|4}}og Vej for Synet i Skogen skar {{tab|4}}og gav det Lov til at vandre. {{tab|6}}Men godt, saa ved jeg dog, hvem det var, {{tab|4}}som satte Stole til Kirkebor'et, {{tab|4}}og gjorde, at de gaa Par om Par {{tab|4}}fremover lige mod Koret. ==&nbsp;== <references /> {{bunn}} 44 331 2006-06-29T00:48:41Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Synnøve Solbakken]] |forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson |forrige=←[[../6te Kapitel|6te Kapitel]] |neste=[[../8de Kapitel|8de Kapitel]]→ |seksjon=7de Kapitel |}} {{avsnitt}} &emsp;'''G'''od Tid efter sad Guttorm Solbakken og Konen, Ingrid sammen borti den store, lyse Stue paa Solbakken og læste for hverandre af nogle nye Bøger, som de havde faaet fra Byen. De havde været i Kirke om Formiddagen; thi det var en Søndag, - saa havde de gaaet lidt sammen udover Jordet forat se, hvorledes Grøden stod og forat overveje, hvad der skulde lægges igjen eller haves oppe til næste Aar. De havde ruslet fra den ene Atlege og Ager til den anden, og det syntes dem, at Gaarden var gaaet godt frem i deres Tid; "Gud ved, hvorledes den vil skjøtte sig, naar vi er borte?" havde Ingrid sagt. Da var det, Guttorm havde bedet hende følge med ind, at de kunde læse i de nye Bøger; "thi En gjør bedst i at holde sig fra slige Tanker." {{avsnitt}} &emsp;Men nu var Bogen prøvet, og Ingrid mente, at de gamle var bedre: "Folk skriver bare op igjen af dem." - "Det kan være Noget i det; Sæmund sagde idag til mig i Kirken, at Børnene ogsaa er bare Forældrene op igjen." - "Ja, du og Sæmund har nok talt om Meget idag." - "Sæmund er en forstandig Mand." - "Men holder sig lidt til sin Herre og Frelser, er jeg bange for." - Herpaa svarte ikke Guttorm. - "Hvor blev det nu af Synnøve?" spurgte Moderen. "Hun er oppe paa Loftet," svarte han. "Du sad der jo selv med hende før, hvorledes var hun tilsinds?" - "Aa -." "Du skulde ikke have ladet hende blive siddende der alene." - "Der kom Nogen." Konen tiede lidt. - "Hvem var vel det?" - "Ingrid Granliden." {{avsnitt}} &emsp;"Jeg tænkte, hun var paa Sæteren endnu." - "Hun var hjemme idag forat Moderen kunde komme i Kirke." - "Ja, vi saa da ogsaa hende der en Dag." - "Hun har Meget at staa i." - "Det har Andre med; En kommer alligevel did, han længes til." Guttorm svarte ikke herpaa. Om en Stund sagde Ingrid: "De var der hele Granlidfolket idag foruden Ingrid." - "Ja, det var vel forat følge Thorbjørn første Gang." - "Han saa daarlig ud." - "Ikke bedre at vente; jeg undrede mig over, han var saapas." - "Ja, han har faaet lide for sin Galskab." Guttorm saa lidt ned for sig: - "han er nu bare Ungdommen endnu." - "Der er ingen god Grund der; En kan aldrig være tryg paa ham." {{avsnitt}} &emsp;Guttorm, som sad med Albuerne paa Bordet og drejede en Bog rundt i Haanden, aabnede nu denne, og idet han begyndte ligesom at læse sagte i den, lod han de Ord falde: "Han skal være ganske siker paa at faa igjen sin fulde Hilse." Moderen tog nu ogsaa en Bog. "Det var rigtig bravt for en saa vaker Gut," sagde hun; "Vorherre lære ham at bruge den bedre." De læste Beggeto; saa sagde Guttorm, idet han bladede om: "Han saa ikke bort til hende i hele Dag." - "Nej, jeg mærkede mig ogsaa, at han sad stille i Stolen, til hun var gaaen." En Stund efter sagde Guttorm: "Du tror, han glemmer hende?" - "Det var i alle Fald det Bedste." {{avsnitt}} &emsp;Guttorm læste ligefrem, Konen bladede. "Jeg synes ikke videre om, at Ingrid bliver siddende her," sagde hun. - "Synnøve har neppe nogen Anden at tale med." - "Hun har os." - Nu saa Faderen bort paa hende: "Vi maa ikke være for strenge." Konen tiede; om en Stund sagde hun: "Jeg har heller aldrig forbudt hende det." Faderen lagde Bogen sammen, rejste sig og saa udover ifra Vinduet. "Der gaar Ingrid," sagde han. Neppe havde Moderen hørt dette, før hun gik hurtig ud. Faderen stod endnu længe i Vinduet, vendte sig da og gik op og ned. Konen kom ind igjen, han stansede. "Jo, det var som jeg tænkte," sagde hun; "Synnøve sidder oppe og græder, men roder nedi sin Kiste, naar jeg kommer," og saa fortsatte hun, idet hun rystede med Hovedet: "nej, det er ikke godt, at Ingrid gaar her;" - hun gav sig til at stelle med Kveldsmaden, gik ofte ud og ind. Engang, medens hun var ude, kom Synnøve, lidt rødgrædt og stille; hun gled tæt forbi Faderen, som hun saa oppi Ansigtet, og hen til Bordet, hvor hun satte sig og tog en Bog. En Stund efter lagde hun den sammen, gik hen og spurgte Moderen, om hun skulde hjælpe hende. "Ja, gjør du det," sagde denne; "Arbejde er godt for Alting." {{avsnitt}} &emsp;Det blev hendes Tur at dække Bordet; det stod borte ved Vinduet. Faderen, som hidtil havde gaaet op og ned, gik nu derhen og saa ud; "jeg tror den kommer sig den Bygageren, Regnet slog," sagde han; hun stillede sig ved Siden af ham og saa til. Da sagde han sagte: "Det staar godt paa Granliden iaar." Han hørte Ingenting fra hende; men hun blev staaende og se; da vendte han paa sig, Konen var inde, og saa strøg han bare den ene Haand ned ad Synnøves Baghoved, hvorpaa han atter gav sig til at gaa. {{avsnitt}} &emsp;De spiste, men meget stille; Moderen læste Bønnen den Dag baade før og efter Bordet, og da de havde rejst sig, vilde hun de skulde læse og synge, hvad de ogsaa gjorde. "Guds-Ord giver Fred; det er dog den største Velsignelse i Huset." Moderen saa i det Samme hen til Synnøve, som havde slaaet Øjnene ned. "Nu skal jeg fortælle en Historie," sagde Moderen; "det er sandt hvert Ord, og ikke ilde for den, som vil tænke derover." - - {{avsnitt}} &emsp;Og saa fortalte hun: "Der var i min Opvæxt en Jente paa Houg, som var Datterdatter til en gammel boglærd Lensmand. Han tog hende tidlig til sig forat have Glæde af hende paa sine gamle Dage, lærte hende da naturligvis Guds-Ord og god Skik. Hun var snar til at fatte og glad i Kundskab, saa hun, inden lang Tid løb, var fremme, hvor vi stod tilbage, hun skrev og regnede, kunde sine Skolebøger og 25 Kapitler i Bibelen, da hun var 15 Aar; jeg husker det som det var igaar. Hun holdt mere af at læse end af at danse, saa hun sjelden fandtes der, hvor Laget gik, men tiere i Bedstefaderens Loftsværelse, hvor hans mange Bøger stod. Det bar slig til, at hvergang vi kom sammen med hende, stod hun som hun var andensteds, og vi sagde til hverandre: var vi blot saa kloge som Karen Hougen. Hun skulde arve Gamlingen og mange gode Karle bød sig til at dele halvt med hende; Afslag fik de alle. Paa den Tid vendte Præstesønnen hjem fra sin Præstlære; det var ikke gaaet godt med ham, saasom han mere havde havt Sind for Vildskab og onde Ting end for de gode; nu drak han. "Vogt dig for ham!" sagde den gamle Lensmanden. "Jeg har været meget sammen med de Fornemme, og er det min Erfaring, at de er mindre værdt vor Lid end Bonden." Karen hørte bestandig hans Røst over de Andres, - og da hun senere traf til at møde Præstesønnen, gik hun afsides, skjønt han stod efter hende. Siden kunde hun ingensteds gaa, uden at hun mødte ham. "Væk," sagde hun; "det nytter dig lidet!" Men han fulgte. Hun vilde ikke fortælle det til den gamle Lensmanden, saaledes bar det til, at hun dog tilsidst maatte stanse og høre paa hin Karl. Han var fager nok, skjønt han ikke havde levet som han burde. Tilsidst var de sammen daglig; havde han hundrede Tunger, havde hun hundrede Øren. Men saa blev det slig imellem dem, at han sagde, han ikke kunde leve hende foruden. Da skræmtes hun væk. Han gik og drev om Husene der; men hun kom ikke ud; han stod udenfor hendes Vindu om Natten og græd, men hun kom ikke frem; han sagde, han vilde gjøre Ende paa sig; men Karen vidste, hvad hun vidste. Tog han saa paa at drikke igjen. - "Vogt dig: det er Djævelens List Altsammen," sagde den gamle Lensmanden. Saa stod Karlen en Dag lige paa hendes Værelse; Ingen vidste, hvorledes han var kommen did. "Nu vil jeg dræbe dig," sagde han. "Ja, trøst dig til det!" sagde hun. Men saa græd han igjen og sagde, det stod i hendes Magt at gjøre ham til et skikkeligt Menneske. Da hun Intet vilde svare paa dette, spurgte han, hvorfor hun ikke vilde tro ham. "Kunde du endda et halvt Aar holde dig fra at drikke," sagde hun. Og saa holdt han sig i et halvt Aar fra at drikke; "tror du mig nu?" spurgte han. "Ikke før du i et halvt Aar holder dig fra al Slags Lag og Lystighed." Det gjorde han; "tror du mig nu?" spurgte han. "lkke før du rejser hen og ender din Præstlære." Han gjorde ogsaa dette, og Aaret efter var han tilbage som fuldlært Præst. "Tror du mig nu," spurgte han og havde endda Kappe og Krave paa. "Nu vil jeg nogle Gange høre dig forkynde Guds-Ord," sagde Karen. Og det gjorde han purt og rent, som det sig en Præstemand sømmer; han talte om sin egen Daarlighed, og hvor let det var at sejre, naar En først kunde begynde, og hvor godt Guds-Ord var, naar En først fandt det. Gik han saa igjen til Karen. "Ja, nu tror jeg, du lever efter, hvad du selv ved," sagde Karen. "Og nu vil jeg fortælle dig, at jeg i tre Aar har været trolovet med Anders Hougen, mit Sødskendebarn; du skal lyse for os paa næste Søndag." - - {{avsnitt}} &emsp;Her sluttede Moderen. Synnøve havde ingen Opmærksomhed vist i Begyndelsen, siden mere og mere, nu hang hun i hvert Ord. "Er det ikke Mere?" spurgte hun. "Nej," svarte Moderen. Faderen saa til Moderen, da gled hendes Blik usikert til Siden og hun fortsatte efter en liden Betænkning, idet hun drog Fingeren efter Bordpladen: "kanske det ogsaa kunde være noget Mere; - - men det er det Samme." "Er det Mere?" spurgte Synnøve, og vendte sig mod Faderen, som syntes at vide det. "Aa - ja; men det er, som Moder siger; det kan være det Samme." - "Hvorledes gik det ham?" spurgte Synnøve. "Ja det var netop det," sagde Faderen og saa hen til Moderen. Denne havde lænet sig bagover mod Væggen og saa paa dem Begge. "Blev han ulykkelig?" spurgte Synnøve. - "En kan lidet vide derom . . . ellers tror jeg som sagt vi faar slutte, hvor der skal være Slut," sagde hun og rejste sig. Faderen gjorde ligesaa, Synnøve senere. {{bunn}} 45 332 2006-06-29T00:49:02Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Synnøve Solbakken]] |forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson |forrige=←[[../7de Kapitel|7de Kapitel]] |neste=[[../9de Kapitel|9de Kapitel]]→ |seksjon=8de Kapitel |}} {{avsnitt}} &emsp;'''N'''ogle Uger efter, tidlig en Morgen, lagede hele Solbakkefolket sig til Kirkefærd; der skulde være Konfirmation, som indtraf lidt tidligere iaar end sædvanlig, og ved slig Lejlighed blev Husene stængt; thi Alle skulde afsted. De vilde ikke kjøre, da Vejret var klart, om ogsaa lidt koldt og vindhaardt i Morgenstunden; Dagen tegnede til at blive vaker. Vejen bøjede omkring Bygden og forbi Granliden, strøg saa bortover tilhøjre, og een god Fjerding Vej frem laa da Kirken. Kornet var paa de fleste Steder skaaret og sat paa Stør, Kjøerne for det Meste tagne ned fra Fjeldene og gik bundne, Markene var enten grønne anden Gang eller paa magrere Jord graahvide; rundtom stod den mangefarvede Skog, Birken alt syg, Aspen ganske gulbleg, Rognen med tørre Skrumpeblade, men stolt alligevel; thi den bar Frugt. Smaakrattet muddrede op langs Vejen og legte med de faldne Blade, som en kaad Vind kastede ind paa det, eller stod og nyste i Vejsanden, som raske Kjørende hjalp Vinden med at jage op. Fjeldsiderne begyndte ligesom at lude tyngre over Egnen, efter hvert som den herjende Høst klædte dem af og gjorde dem alvorlige, - Fjeldbækkene, der blot stundimellem havde vist Liv i Sommeren, tullede nu hovne og sprættende nedover med stor Støj og sagde vidt, hvor de kom: der er endnu Liv paa Fjeldet! Granlidfossen gik en tyngre og støere Gang, havde Meget at bære og foer ikke med noget Smaasnak; holdt den Taler, var det Taler med Fynd og Klem, navnlig da den kom ned i Granliduren, hvor Fjeldet med een Gang ikke vilde være med længer, men trak sig taus indad og lod den fare videre som den bedst kunde. Den var just ikke ræd, skjønt den blev vred nok, tog Spændtag i Stenen og satte hujende afsted, saa det skalv i Fjeldet. Vasket blev det for sit Forræderi; thi Fossen satte en tirrende Straalesprøjt lige op i Ansigtet paa det. Noget nysgjærrigt Orderkrat, som gjerne vilde se paa dette, stak Hovederne ihob og nærmede sig Stupet, men blev som klomset af Forfærdelse, havde nær ravet ned i Flommen, saaledes stod det og hikkede i Vandbadet; thi Fossen var ikke spar den Dag. {{avsnitt}} &emsp;Thorbjørn, begge hans Forældre, begge hans Sødskende og øvrige Husfolk drog netop forbi og saa paa dette. Han var nu ganske frisk igjen og havde alt som før taget sine vældige Tag i Faderens Arbejde. De To gik nu bestandig sammen, saaledes ogsaa her. "Der tror jeg næsten, det er Solbakkefolket vi har lige bag os", sagde Faderen. Thorbjørn saa ikke tilbage; men Moderen sagde: "Ja, det er det ogsaa; - - men jeg ser ikke . . . . jo, der langt bag." Enten fordi Granlidfolket herefter gik fortere eller fordi Solbakkefolket sagtnede paa sig, blev der større og større Afstand mellem dem, tilsidst saa man neppe hverandre. Det lod til at blive folksamt ved Kirken; den lange Bygdevej var sort af Folk, gaaende, kjørende og ridende; Hestene var vælige nu i Høsttiden og lidet vante til at være sammen med flere, hvorfor der var et Knæg og en Uro over dem, som gjorde Farten farefuld, men meget livlig. {{avsnitt}} &emsp;Jo nærmere de kom Kirken, des større Støj stod der af Hestene, idet hver, som kom, skreg op til dem, som alt stod bundne, og disse sled i Tjøret, trampede om paa Bagbenene og hvinte nedover mod dem. Alle Bygdens Hunde, som Ugen lang havde siddet og hørt paa hverandre, smaaskjændtes og ægget hverandre, de mødtes nu her ved Kirken og røg lige ihob i det voldsomste Slagsmaal, parvis og i stærke Klumper ud over al Mark. Folket stod stille langs Kirkemuren og Husene, førte en hviskende Samtale og saa blot til hverandre fra Siden af. Vejen, som førte forbi Muren, var ikke bred, Husene laa tæt til paa den anden Side, og nu stod Kvindfolkene gjerne langs med Muren, Mandfolkene midt imod dem langs Husene; først senere vovede de at gaa over til hverandre, og om Kjendtfolk saa hverandre paa Afstand, lod de ikke som de kjendtes, før denne Tid kom, - det kunde da være, at de stod saa lige i Vejen for hverandre, naar den ene Part kom, at de ikke kunde undgaa Hilsningen; men da skeede den med halvt bortvendt Ansigt og knappe Ord, hvorpaa de gjerne drog sig til hver sin Kant. Da Granlidfolket naaede frem, blev der næsten mere stille end før, Sæmund havde ikke Mange at hilse, hvorfor det gik ret fort fremover Rækken; Kvindfolkene derimod hægtede sig strax fast og blev staaende blandt de Forreste. Dette gjorde, at Mandfolkene, da de skulde gaa ind i Kirken, maatte fremover igjen efter Kvindfolkene; i det Samme kom tre Vogne i Række voldsommere end nogen foregaaende og stansede end ikke Farten, idet de bøjede ind imellem Folkene. Sæmund og Thorbjørn, som nær var bleven overkjørt, saa op paa samme Tid; i den første Vogn sad Knud Nordhoug og en gammel Mand, i den anden hans Søster og hendes Husbond, i den tredie Føderaadsfolket. Fader og Søn saa paa hverandre; Sæmund forandrede ikke et Træk, Thorbjørn var meget bleg; de lod begge Blikket slippe og glide lige ud; der mødte det Solbakkefolket, som netop havde stanset ligeoverfor dem forat hilse Ingebjørg og Ingrid Granliden. Vognene var kommen imellem, Samtalen var stivnet, Øjnene hang endnu ved de Bortfarende, og det var en Tid, før de kunde tage dem til sig igjen. Som de da Nogen og Hver begyndte at komme sig efter Overraskelsen og lod Øjet strejfe for at søge en Overgang, mødte de Sæmund og Thorbjørn, der stod og stirrede. Guttorm Solbakken bøjede bort, Konen saa strax efter Thorbjørns Øjne; men Synnøve, som nok havde faaet disse, vendte sig mod Ingrid Granliden og tog hende i Haanden, som for at hilse hende, skjønt hun havde gjort det en Gang før. Men de mest forlegne, det var To, som hverken vovede se op eller ned, det var Ingebjørg og Ingrid. Tjenestefolkene fulgte hver Bevægelse med megen Opmærksomhed, hine følte Alle paa en Gang, at Andre gjorde ligesaa, og nu gik Sæmund bent over og tog med bortvendt Ansigt Guttorm i Haanden: "Tak for sidst"; - "selv Tak for sidst." Ligesaa med Konen: "Tak for sidst"; - "selv Tak for sidst" ; men heller ikke hun saa op. Thorbjørn gik efter og gjorde som Faderen; denne kom nu til Synnøve, som var den Første, han saa paa. Hun saa ogsaa op paa ham og glemte at sige "Tak for sidst." Thorbjørn kom i det Samme; han sagde Intet, hun Intet, de tog hverandre i Haanden, men løst, Ingen fik Øjnene op, Ingen kunde flytte en Fod væk. - "Det bliver bestemt et velsignet Vejr idag," sagde Ingrid Solbakken og lod Blikket med Hast gaa fra den Ene til den Anden. Sæmund var den, som svarte: "aa ja; den Vind driver Skylagene væk." "Godt for Kornet, som staar og trænger Tørke," sagde Ingebjørg Granliden og begyndte at børste af Sæmund bag paa Trøjen, ventelig fordi hun troede, han var støvet. - "Vorherre har givet os et godt Aar; men det kan være uvist, om Altsammen vil i Hus," sagde Ingrid Solbakken igjen, og saa hen til de To, som endnu ikke havde flyttet sig siden sidst. "Det kommer an paa Folkemagten, " sagde Sæmund og vendte sig mod hende, saaat hun ikke godt kunde se did hun vilde. "Jeg har tit tænkt, at et Par Gaarde skulde lægge sin Magt ihob; da gik det vist bedre." "Det kan være slig, de vil bruge Tørken paa en Gang," sagde Ingrid Solbakken og tog et Skridt tilsiden. "Javist," sagde Ingebjørg og stillede sig tæt ved Manden, saaledes at Ingrid heller ikke nu fik se did hun vilde; "men sommesteder er der tidligere modent, end paa andre; Solbakken er ofte over Fjortendagene foran os." "Ja, da kunde jo vi godt hjælpes," sagde Guttorm langsomt og traadte et Skridt nærmere. Ingrid saa til ham i Hast; "ellers er der mange Omstændigheder, som kan komme ivejen," føjede han til. "Det er det," sagde Ingrid og flyttede et Skridt til den ene Side, et Skridt til den anden og nok et, men saa atter tilbage; Ingrid Granliden var nu ogsaa kommen til at staa tæt ved Forældrene. "Aa-ja; der er mere i Veien for En, end som kan flyttes tilside," sagde Sæmund; det var ikke frit at Munden trak op til et Smil. "Vel er det saa," sagde Guttorm; men Konen skjød ind: "Menneskemagten rækker ikke langt; Guds er den største, skulde jeg tro, og det kommer an paa ham." "Han skulde da vel ikke have synderlig imod, at vi hjalp hverandre med Grøden paa Granliden og Solbakken?" "Nej," mente Guttorm, "det kan han da ikke have imod," og han saa alvorlig hen til Konen. Denne vendte Samtalen; "her er mange Folk ved Kirken idag," sagde hun; "det gjør godt at se dem søge Guds Hus." Ingen syntes at ville svare; da sagde Guttorm: "Jeg tror nok, det monnes med Gudsfrygten; der er flere ved Kirken nu end i min Ungdom." "Aa ja; - Folket øges," sagde Sæmund. "Der er vel dem iblandt, kanske Størsteparten med, som blot driver hidover af Vane," sagde Ingrid Solbakken. "Kanske de Yngre," mente Ingebjørg. "De Yngre vil gjerne træffe hverandre," sagde Sæmund. - - "Har I hørt, at Præsten vil søge sig væk?" sagde Ingrid og vendte Samtalen anden Gang. "Det var slemt," sagde Ingebjørg; "han har baade døbt og konfirmeret alle Børnene mine." "Du vilde vel ogsaa han skulde gifte dem først?" sagde Sæmund og tyggede væk paa en Flis, som han havde fundet sig. "Jeg undrer mig paa, om det ikke snart skulde være Kirketid?" sagde Ingrid og saa hen til Indgangen. "Ja det er nok bedre inde end ude idag," sagde Sæmund som før. - "Kom nu, Synnøve, saa skal vi gaa ind." - Synnøve foer sammen og vendte sig; thi hun havde nok talt med Thorbjørn. "Vil du ikke vente til Klokken ringer?" sagde Ingrid Granliden og skottede hen til Synnøve; "saa gaar vi Allesammen," lagde Ingebjørg til. Synnøve vidste ikke, hvad hun skulde svare. Sæmund saa bagover til hende. "Venter du, saa ringer det snart - for dig," sagde han. Synnøve blev meget rød, Moderen saa hvast op til ham. Men han smilte til hende. "Det bliver nu som Vorherre vil; var det ikke saa du sagde nys?" Og han ruslede i Forvejen bortover mod Kirken, de Andre efter. {{avsnitt}} &emsp;Ved Kirkedøren var der Trængsel, og da de skulde se til, saa var den ikke oppe. Netop som de gik nærmere for at spørge om Aarsagen, blev den aabnet og Folk gik ind; men Nogle gik ogsaa tilbage, hvorved de Kommende blev adskilt. Op til Væggen stod To i Samtale, den Ene høj og svær med lyst, men stridt Haar, but Næse, og det var Knud Nordhoug, som, da han saa Granlidfolket komme, stansede i Talen, blev lidt underlig, men stod alligevel. Sæmund skulde nu gaa lige forbi ham og laante ham et Par Øjne i det Samme, men Knud slog heller ikke sine ned, skjønt de ikke saa sikert. Nu kom Synnøve, og strax hun saa uventet fik Knud at se, blev hun ligbleg. Da slog Knud Øjet ned, løftede sig op fra Væggen, som vilde han gaa. Nu saa han fire Ansigter rettede paa sig, det var Guttorms, Konens, Ingrids og Thorbjørns. Han begyndte at gaa, men ret som han var ør, gik han lige paa dem, saa han uden selv at vide det, snart stod Ansigt til Ansigt med Thorbjørn selv; det lod som han vilde trække sig til Siden strax; men flere Folk var komne til, det kunde ikke gjøres saa let. Dette hendte lige paa Stenhelden, som ligger udenfor Fagerlidkirken; oppe paa Tærskelen til Vaabenhuset var Synnøve stanset og Sæmund længere inde; de kunde ved at de stod højere, tydelig sees af Alle udenfor. Synnøve havde glemt Alt og stod og stirrede paa Thorbjørn; Sæmund ligesaa, Konen, Solbakkeparret, Ingrid. Thorbjørn følte det og stod som naglet fast; men Knud tænkte, at han her maatte gjøre Noget, og saa rakte han den ene Haand et lidet Stykke frem, men sagde Ingenting. Thorbjørn strakte ogsaa sin lidt frem, men ikke saaledes, at de kunde naa hverandre. "Tak for -" begyndte Knud, men huskede strax, at det ikke var nogen rigtig Hilsen her og gik et Skridt tilbage. Thorbjørn saa op, og Øjet traf Synnøve, der var hvid som Sne. Med et langt Skridt frem og kraftigt Tag i Knuds Haand, sagde han, saa de Nærmeste kunde høre det: "Tak for sidst, Knud; vi kan - have Meget at tilgive Beggeto." {{avsnitt}} &emsp;Knud gav en Lyd fra sig omtrent som et Hik, og det var som han to eller tre Gange forsøgte at tale; men det blev ikke Noget af. Thorbjørn havde ikke mere at sige, ventede, - saa ikke op, men bare ventede. Der faldt imidlertid ikke et Ord, og som nu Thorbjørn stod der og drejede Psalmebogen i Haanden, kom han til at slippe den ned. Strax bøjede Knud sig, tog den og rakte ham den. "Tak," sagde Thorbjørn, som selv havde bøjet sig; han saa op; men da Knud atter saa ned, tænkte Thorbjørn, det er bedst jeg gaar. Og saa gik han. {{avsnitt}} &emsp;De Andre gik ogsaa, og da Thorbjørn nu havde sat sig ned og en Stund efter vilde se over til Kvindfolkestolen mødte han Ingebjørgs Ansigt, som smilte moderligt mod ham og Ingrid Solbakkens, der bestemt havde ventet paa at han skulde se didover; thi strax han gjorde det, nikkede hun tre Gange til ham, og da han studsede derved, nikkede hun tre Gange til, endnu mildere end før. - Sæmund, Faderen, hviskede ham ind i Øret: "Det tænkte jeg." De havde hørt Indgangsbønnen, sunget en Psalme og Konfirmanterne stillede sig alt op, før han næste Gang hviskede til ham: "men Knud kan lidet med at være god; lad det bestandig være langt ifra Granliden og til Nordhoug." {{avsnitt}} &emsp;Konfirmationen tog sin Begyndelse, idet Præsten kom frem og Børnene istemte Kofirmationspsalmen efter Kingo. At høre dem synge Alle paa een Gang og alene, fortrøstningsfuldt og klingende, plejer gjerne røre Folk, og helst den, som ikke er kommen længer bort, end at han husker sin egen Dag. Naar da dyb Stilhed følger paa, og Præsten, den samme nu i over tyve Aar, den samme, som gjerne har havt en eller anden liden god Stund, hvori han har talt til det Bedre hos hver Enkelt af dem, - naar han nu folder Hænderne over Brystet og tager i, er det gjerne ligesaa megen Graad strax som senere hen, - indtil Børnene begynder at græde; men det sker først, naar Præsten taler om Forældrene, og vil, at de skal bede til Vorherre for sine Børn. Thorbjørn, som nylig havde lagt for Døden, endnu nyligere troet, at han blev et hilseløst Menneske, græd meget, men især da Børnene aflagde Løftet og Allesammen var saa sikre paa at holde det. Han saa ikke en eneste Gang over til Kvindfolkestolen; men efter endt Tjeneste gik han hen til Ingrid og hviskede Noget til hende, hvorpaa han skyndsomt trængte sig frem og ud, og Somme vilde vide, at han var tagen opover Liden og tilskogs istedenfor henad Landevejen; men de var ikke vis paa det. Sæmund ledte efter ham, - begav det dog, da han saa, at Ingrid ogsaa var borte. Han ledte siden efter Solbakkefolket, disse foer rundt paa al Gaarden og spurgte efter Synnøve, som Ingen havde seet ligt til. De drog da hjemover hver for sig. {{avsnitt}} &emsp;Men langt fremmi Vejen var baade Synnøve og Ingrid. "Jeg angrer næsten jeg tog med," sagde den Første. - "Det er ikke længer farligt nu, naar Fader ved om det," sagde den Anden. "Men han er dog ikke min Fader," sagde Synnøve; "hvem ved?" svarte Ingrid, - og saa sagde de ikke Mere om den Ting. "Det var nok her vi skulde bie," mente Ingrid, da Vejen havde gjort en stor Krog paa sig og de stod i en tæt Skog. "Han har en lang Omvej," sagde Synnøve. "Alt kommen!" faldt Thorbjørn ind -, han rejste sig op bag en stor Sten. {{avsnitt}} &emsp;Han havde færdig i Hovedet alt det han vilde sige, og det var ikke Lidet. Men idag skulde det ikke gaa traadt, for Fader hans vidste om det og vilde det, hvad han syntes at være vis paa efter det, som havde hendt ved Kirken. Slig som han ogsaa selv havde længtes den hele Sommer skulde han nok nu blive dygtigere til at tale med hende end han før havde været. "Det er bedst vi gaar Skogvejen", sagde han; "den fører snarere frem"; Jenterne sagde Ingenting, men fulgte. Thorbjørn tænkte at tale til Synnøve, men først vilde han vente, til de kom den Bakken opover, siden til de var over den Myren; men da de vel var over, tænkte han, det var bedst at begynde, naar han var kommen ind i den Skogen der længer fremme. Ingrid, som vel syntes det gik noget langsomt med dem, begyndte at sagtne Gangen og gled mere og mere tilbage, til hun næsten ikke var synlig; Synnøve lod ikke som hun mærkede det, men begyndte at plukke en og anden Bær, som stod fremmi Vejkanten. {{avsnitt}} &emsp;Det var da underligt jeg ikke skulde faa Maalet for mig, tænkte Thorbjørn, og saa sagde han: "Det blev alligevel vakert Vejr idag." - "Det blev det," svarte Synnøve. Og saa bar det et Stykke fremover igjen, hun plukkede Bær, og han gik der. - "Det var snilt du vilde følge," sagde han; men herpaa svarte hun ikke. - "Det har været en lang Sommer," sagde han; men herpaa svarte hun heller ikke. - Nej, saalænge vi gaar, tænkte Thorbjørn, kommer vi aldrig til at snakkes ved; "jeg tror vi gjør bedst i at vente lidt paa Ingrid," sagde han. "Ja, lad os det," svarte Synnøve og stod; her var der intet Bær at bøje sig ned efter, det havde Thorbjørn nok seet; men Synnøve havde faaet fat i et stort Straa, og nu stod hun og trak Bærene ind paa Straaet. {{avsnitt}} &emsp;"Idag faldt mig stærkt paa Minde den Tid vi gik sammen til Konfirmationen", sagde han. "Jeg maatte ogsaa komme det i Hug", svarte hun. "Det er mange Ting hendt siden den Gang", - og da hun Intet sagde, fortsatte han: "men de fleste saaledes, som vi ikke havde ventet det." Synnøve stak sine Bær meget flittig ind paa Straaet og holdt Hovedet bøjet under dette; han flyttede lidt for at se hende i Ansigtet; men som om hun mærkede dette, fik hun lage det slig, at hun maatte vende sig paany. Da blev han næsten ræd, han Ingenting skulde faa frem; "Synnøve, du har da vel alletider lidt at sige, du ogsaa"? - Da saa hun op og lo; "hvad skal jeg sige"? spurgte hun. Han fik alt sit Mod igjen og vilde tage hende om Livet, men just som han skulde til, turde han ikke rigtig; men spurgte blot ganske spagfærdig: "Ingrid har vel talt med dig?" "Ja," svarte hun. "Saa ved du ogsaa Noget," sagde han. Hun taug; "saa ved du ogsaa Noget," gjentog han og kom anden Gang nærmere. "Du ved vel ogsaa Noget", svarte hun - Ansigtet kunde han ikke se. "Ja," sagde han og vilde faa fat i en af hendes Hænder; men hun var nu flittigere end nogentid før. "Det er saa lejt med det," sagde han, "at du magtstjæler mig." - Han kunde ikke mærke, om hun smilte til det, og derfor vidste han ikke, hvad han skulde føje til. "Kort og godt da," sagde han saa med een Gang ret stærkt, skjønt Stemmen var ikke siker: "hvad har du gjort med den Seddelen?" Hun svarte ikke, men vendte sig bort. Han gik efter, lagde den ene Haand paa hendes Skulder og bøjede sig nedover hende: "svar mig!" hviskede han. - - "Jeg har brændt den." {{avsnitt}} &emsp;Han tog rask og vendte hende mod sig, men da saa han, at hun vilde til at græde, og saa turde han ikke Andet end slippe hende igjen; - det er da ogsaa slemt, saa let som hun tager til den Graaden, tænkte han. Bedst som de stod, sagde hun sagte: "hvorfor skrev du den Seddelen"; - "det har Ingrid sagt dig." - "Javist; men . . . det var haardt af dig." - "Fader vilde det" . . . ; - "alligevel" . . . - "Han troede jeg blev et hilseløst Menneske al min Tid; 'herefter skal jeg sørge for dig,' sagde han." {{avsnitt}} &emsp;Ingrid viste sig nede i Bakken, og de tog strax paa at gaa. "Det var som jeg saa dig bedst, da jeg ikke mere tænkte at kunne faa dig," sagde han. - "En prøver sig selv, naar En er alene," sagde hun. "Ja; da mærkes der bedst, hvem der har den største Magten", sagde Thorbjørn med klar Stemme og gik alvorlig ved hendes Side. {{avsnitt}} &emsp;Hun plukkede ikke mere Bær nu; "vil du have de der", sagde hun og rakte ham Straaet. "Tak", sagde han og saa tilbage efter Ingrid; hun var atter kommen bort. Han holdt Haanden, som rakte Bærene: "saa er det vel bedst, det bliver ved det Gamle," sagde han, lidt svag i Maalet. "Ja," hviskede hun neppe hørligt, og vendte sig bort; de gik videre fremover, og saalænge hun taug, turde han ikke røre ved hende, heller ikke tale; men han følte ligesom ingen Vægt i Kroppen og var derfor noget nær paavej at tumle overende. Det brændte for Øjet, og da de i det Samme kom paa en Houg, hvorfra Solbakken godt saaes, var det ham, som han havde boet der al sin Levetid og længtes did hjem. "Jeg følger hende ligesaa godt over strax," tænkte han, og gik og drak Mod i sig af Synet, saa han blev stærkere i sit Forsæt for hvert Skridt. "Fader hjælper mig," tænkte han; "jeg holder ikke dette ud længer, jeg maa over, - maa!" og han gik fortere og fortere, bare saa ligefrem, det lyste over Bygden og Gaarden; "ja, idag; aldrig en Time længer venter jeg," og han følte sig saa stærk, at han vidste ikke, hvorhen han først skulde vende sig. {{avsnitt}} &emsp;"Du gaar rent ifra mig," hørte han en blid Stemme lige bag sig; det var Synnøve, som slet ikke kunde følge ham og nu maatte give tabt. Han blev skamfuld og vendte om, kom tilbage med udstrakt Arm og tænkte: jeg skal løfte hende over Hovedet paa mig; men da han kom nær til hende, gjorde han det slet ikke; "jeg gaar saa fort, jeg", sagde han, "Du gjør det", svarte hun. {{avsnitt}} &emsp;Og de gik længer og længer fremover, - istedetfor at tale om alt Muligt, som han tænkte, talte de om slet Ingenting. Istedetfor at følge hende bent over begyndte han alt oppi Skogen at tænke: men er det ogsaa rigtig at fare saa fort frem? Hun er nu saa gjild en Jente, at Gud bevare mig! - rig, som alle Houger, eneste Datter - og saa vaker da! Førend de endnu var begyndt at tage nedover fra Skogvejen til Bygdevejen, var han kommen overens med sig selv om, at det i alle Fald ikke var værdt at gaa derover idag; der kunde snart komme Regn, tænkte han, og Kornet staar ude paa Stør. {{avsnitt}} &emsp;De var nær ved Bygdevejen; Ingrid, som hele Tiden havde været ude af Syne, gik her lige bag dem: "Nu skal I ikke gaa sammen længer," sagde hun. Thorbjørn skvat op ved det, Synnøve blev ogsaa lidt underlig, skjønt det nu vel var et Kvarter, siden de havde talt sammen . . . "Jeg havde saameget jeg skulde sagt dig," hviskede Thorbjørn. Dertil svarte hun ikke; men det var ikke frit at hun smilte. - "Jaja," sagde han: - "en anden Gang," - han tog hendes Haand. {{avsnitt}} &emsp;Hun saa op med klart og fuldt Blik; han blev varm ved det og strax løb det ham gjennem Hovedet: jeg følger - kanske! Da drog hun sin Haand varsomt tilbage, vendte sig rolig til Ingrid og sagde Farvel, gik saa sagte nedover mod Vejen. "Aa - nej; det er maaske bedst at vente". {{avsnitt}} &emsp;De to Sødskende gik hjem gjennem Skogen. "Fik I nu tale sammen," sagde Ingrid. - "Fik vi tale sammen," svarte Thorbjørn; "jeg har aldrig seet sligt; jeg forstaar mig ikke paa det!" og han brød en Kvist af, den han begyndte at løve, saa Bladene føg. - - {{avsnitt}} &emsp;- "Nu?" sagde Sæmund og saa op fra Maden, da de to Sødskende kom ind i Stuen. Thorbjørn svarte Ingenting, men gik hen til Bænken paa den anden Side, ventelig for at tage af sig; Ingrid gik efter og smaalo. Sæmund begyndte at spise igjen, saa nu og da bortover til Thorbjørn, som havde meget travelt, smilte og spiste videre. "Kom og spis," sagde han; "Maden bliver kold." - "Tak, jeg skal ikke have Noget", sagde Thorbjørn og satte sig. - "Saa?" og Sæmund spiste. En Stund efter sagde han: "I var saa snare til at gaa fra Kirken idag." - "Det var Nogen, vi skulde tale med", sagde Thorbjørn og satte sig paa Hug. "Nu, - fik du tale med dem?" "Jeg ved næsten ikke," sagde Thorbjørn. - "Det var som Fanden," sagde Sæmund - og spiste. En Stund efter var han færdig og rejste sig; han gik bort til Vinduet, stod en Tid og saa ud, hvorpaa han vendte sig: "Du, - vi skal gaa ud og se paa Grøden," sagde han. Thorbjørn rejste sig. "Nej, - tag lige saa godt paa dig." Thorbjørn, som sad i Skjortærmene, tog en gammel Trøje, som hang ovenover ham. - "Du ser, at jeg tager den nye," sagde Sæmund. Thorbjørn gjorde det Samme, og de gik ud, Sæmund foran, Thorbjørn efter. {{avsnitt}} &emsp;De gik nedover mod Vejen. "Skal vi ikke gaa hen til Bygget?" sagde Thorbjørn. "Nej, nu gaar vi bortover til Hveden", sagde Sæmund. Just som de kom ned paa Vejen, kom en Vogn sagte kjørende. "Det er en af Nordhougvognene", sagde Sæmund; - "det er Ungfolket paa Nordhoug", lagde Thorbjørn til; men Ungfolket er det samme som de Nygifte. {{avsnitt}} &emsp;Vognen holdt stille, da de kom nær Granlidmændene. "Hun er rigtig et stolt Kvindfolk, den Marit Nordhoug," hviskede Sæmund og kunde ikke faa Øjnene fra hende; hun sad lidt tilbagelænt i Vognen, med et Tørklæde løst bundet over Hovedet og et andet omkring sig. Hun saa stivt ud for sig paa de To; der var ikke en Bevægelse over hendes rene, stærke Træk. Manden var meget bleg og mager, saa endnu mildere ud end sædvanlig, omtrent som den, der har en Sorg, han ikke kan tale om. "Er Karlene ude og seer til Kornet?" sagde han. "Skal tro det", svarte Sæmund. - "Det staar godt her iaar." - "Aa - ja; det kunde have været værre." - "I kommer sent", sagde Thorbjørn. - "Det var meget Kjendtfolk at tage Afsked med", sagde Manden. "Nu, - skal du rejse væk?" spurgte Sæmund. "Jeg skulde det, ja." - - "Gaar den Rejse langt?" "Aa - ja." - "Hvor langt paa Lag?" "Til Amerika." - "Nu - da!" sagde begge Mænd paa een Gang - "en nygift Mand!" lagde Sæmund til. Manden smilte: "Jeg tror, jeg bliver her for Fodens Skyld, sagde Ræven, - den sad fast i Glæfsen." - Marit saa bort paa ham, og derfra paa de Andre, en let Rødme fløj over Ansigtet, men det var ellers uforanderligt. - "Kanske Konen bliver med?" spurgte Sæmund. - "Nej, hun gjør ikke det, heller." - "Hun skal komme efter siden?" - "Ja - En faar først prøve det alene." - "Ikke galt tænkt," sagde Sæmund; "de fleste farer for fort frem, drager baade Kone og Børn med strax; men maa tit gjøre Venderejse med begge." - "De siger, det skal være let at komme til Magt i Amerika", sagde Thorbjørn, - han følte, at Talen ikke burde staa stille. "Aa - ja", sagde Manden. - - "Men Nordhoug er en god Gaard," mente Sæmund. - "Der er for Mange paa den," svarte Manden; - Konen saa atter hen til ham. - "Den Ene staar i Vejen for den Anden," lagde han til. {{avsnitt}} &emsp;"Ja, god Lykke paa Rejsen," sagde Sæmund og tog hans Haand; "Vorherre give dig det, du vil finde!" {{avsnitt}} &emsp;Thorbjørn saa sin Skolekammerat stærkt op i Øjet: "jeg vil tale med dig siden," sagde han. - "Det er godt at kunne tale med En," svarte Manden og skrabede med Svøben i Vogngulvet. - {{avsnitt}} &emsp;"Kom over til os," sagde Marit, - og Thorbjørn saavelsom Sæmund studsede og saa op; - de glemte bestandig, at hun havde saa mild en Stemme. {{avsnitt}} &emsp;De kjørte; - det gik sagte fremover, en liden Støvsky krusede omkring dem, Aftensolen faldt lige paa, imod hans mørke Vadmelsklæder skinnede hendes Silketørklæde, - en Bakke kom, og de forsvandt. {{avsnitt}} &emsp;- - Længe gik Fader og Søn, før de sagde Noget. "Det bæres mig for, at han sent kommer igjen", ytrede endelig Thorbjørn. "Det er vel slig han vil have det," mente Sæmund, og de gik atter tause videre. "Du gaar nok forbi Hvedeageren," sagde Thorbjørn. - "Vi kan se til den paa Tilbagevejen," - og de gik længer fremover. Thorbjørn vilde ikke rigtig spørge, hvor dette bar hen; thi de gik forbi Granlidjordet. - "Skal du langt frem?" spurgte han endelig. - "Aa, et Stykke endnu." - - - {{bunn}} 46 333 2006-06-29T00:49:11Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Synnøve Solbakken]] |forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson |forrige=←[[../8de Kapitel|8de Kapitel]] |neste= |seksjon=9de Kapitel |}} {{avsnitt}} &emsp;'''G'''uttorm og Ingrid Solbakken havde alt spist, da Synnøve rød og anpusten traadte ind. "Men kjere Barnet mit, hvor har du været?" spurgte Moderen. "Jeg blev tilbage med Ingrid," sagde Synnøve, og blev staaende forat tage et Par Tørklæder af sig; Faderen ledte ind i Skabet efter en Bog. "Hvad kunde I to have at tale om, som tog slig lang Tid?" "Aa, ikke om Noget." "Saa var det da rigtig bedre du holdt Kirkefølge, Barnet mit!" Hun rejste sig og tog Maden frem til hende. Da Synnøve havde sat sig ned forat spise, og Moderen havde sat sig ligeover for hende sagde hun: "Var der kanske Flere du talte med?" "Ja, der var Mange," sagde Synnøve. - "Barnet maa da faa tale med Folk," sagde Guttorm. - "Vist kan hun det," sagde Moderen lidt mildere; "men hun burde dog følge sine Forældre." - Herpaa svartes der ikke. {{avsnitt}} &emsp;"Det var en velsignet Kirkedag," sagde Moderen; "Ungdommen paa Kirkegulvet gjør En godt." - "Man husker sine egne Børn" sagde Guttorm. - "Du har Ret deri," sagde Moderen og sukkede - "Ingen kan vide, hvorledes det vil gaa dem". Guttorm sad længe taus: "vi har Meget at takke Gud for," sagde han endelig: "han lod os beholde eet." Moderen sad og drog Fingeren efter Bordet og saa ikke op: "hun er dog vor største Glæde," sagde hun sagte; "hun har ogsaa artet sig vel," lagde hun endnu sagtere til. Der var lang Taushed "Ja, hun har gjort os megen Glæde," sagde Guttorm - og senere med blød Stemme: "Vorherre gjøre hende lykkelig." - Moderen drog Fingeren efter Bordet, der faldt en Taare ned paa det, som hun drog udover. - "Hvorfor spiser du ikke?" sagde Faderen, idet han saa op en Tid efter. "Tak, jeg er mæt" svarte Synnøve. "Men du har jo Ingenting spist?" sagde nu ogsaa Moderen; "du har gaaet lang Vej". - "Jeg er ikke god til," sagde Synnøve og holdt paa med at trække op en Tørklædesnip af Barmen. "Spis, Barnet mit," sagde Faderen; "jeg kan ikke", sagde Synnøve og skar i at græde. "Men Kjere, hvorfor græder du?" - "Jeg ved ikke," og hun hulkede. - "Hun har det saa let med at græde," sagde Moderen; Faderen rejste sig og gik til Vinduet. {{avsnitt}} &emsp;"Der kommer to Mænd opover," sagde han. "Jasaa, paa dette Lejte?" spurgte Moderen, og hun gik ogsaa bort til Vinduet. De saa længe nedover. - "Kjere, - hvem kan det være?" sagde endelig Ingrid, men ikke netop som om hun spurgte. - "Jeg ved ikke," svarte Guttorm og de stod og saa. - "Jeg kan rigtig ikke forstaa det", sagde hun. - "Jeg heller ikke," sagde han. Mændene kom nærmere. "Det maa være dem alligevel", sagde hun endelig. "Ja, det er nok saa," sagde Guttorm. Mændene kom nærmere og nærmere, den Ældste stansede og saa sig tilbage, den Yngre ligesaa; gik de saa videre. {{avsnitt}} &emsp;"Skjønner du, hvad de kan ville?" spurgte Ingrid omtrent som første Gang. "Nej, det gjør jeg ikke," sagde Guttorm. Moderen vendte sig, gik bortover til Bordet, satte væk, ryddede lidt op; "du faar tage paa dig igjen, Barnet mit," sagde hun til Synnøve; "for her kommer Fremmedfolk." {{avsnitt}} &emsp;Neppe havde hun gjort dette, før Sæmund aabnede Døren og kom ind, Thorbjørn bagefter; "Signe Laget!" sagde Sæmund, stansede lidt ved Døren, gik dernæst sagte fremover forat hilse paa Folket; Thorbjørn fulgte. De kom sidst til Synnøve, som endnu stod borte i en Krog med sit Tørklæde i Haanden og vidste ikke, om hun skulde tage det paa eller ej, vidste vel knap, at hun holdt det i Haanden." I faar se til, I kan sidde indpaa," sagde Ingrid. "Tak, - det er ellers ingen lang Vej hidover," sagde Sæmund, men satte sig dog; Thorbjørn ved Siden. "I kom rent bort ved Kirken idag," sagde Ingrid. - "Ja, jeg ledte efter Eder," svarte Sæmund. - "Der var mange Folk," sagde Guttorm. "Rigtig mange Folk," gjentog Sæmund; "det var ogsaa en vaker Kirkedag." - "Ja, vi sad just og talte om det," sagde Ingrid. - "Det er saa underligt at se Konfirmation for dem, som selv har Børn," lagde Guttorm til; Konen flyttede sig paa Bænken. - "Det er det," sagde Sæmund; "man kommer til at tænke alvorligt paa dem, - og er det derfor jeg lakkede hidover i Kveld," lagde han til, saa sikert omkring sig, byttede Skraa og lagde den gamle varligt ned i Messingdaasen. Guttorm, Konen, Ingrid, Thorbjørn flygtede med Øjnene, hver til sin Kant. - "Jeg tænkte, jeg skulde følge Thorbjørn hidover," begyndte Sæmund langsomt; "han kom nok sent hidover alene, - gjør ogsaa ellers daarlig Besked, er jeg ræd," - han skottede bort til Synnøve, som følte det. - "Det er nu slig, at han har havt Hug til hende Synnøve fra det han var saapas Karl, han kunde have Forstand paa Sligt; - og ikke er det vel frit, at hun ogsaa har lagt sin Hug til ham. Men da tænker jeg, det er bedst de kommer sammen. - Jeg var lidet for det, den Tid jeg saa, han knap kunde styre sig selv, end sige Mere; men nu tror jeg at kunne borge for ham, og kan ikke jeg, saa kan hun; thi hendes Magt er nok nu den største. - Hvad mener I da, om vi saa til at faa dem sammen? Det kan vel ikke haste, men jeg ved heller ikke, hvorfor vi skal vente. Du Guttorm er ved god Magt, jeg rigtignok ved mindre og har Flere at dele paa; men endda saa tænker jeg det kan lage sig. I faar da sige, hvad I synes om dette - hende spørger jeg sidst, - for jeg tror nok at vide, hvad hun vil." {{avsnitt}} &emsp;Saaledes talte Sæmund. Guttorm sad paa Hug, lagde vexelvis den ene Haand over den anden, gjorde flere Gange Mine til at løfte paa sig, idet han hvergang drog Vejret med mere Magt, men kom sig dog ikke til, før den fjerde eller femte Gang, saa fik han endelig ret Ryg, strøg sig op og ned over Knæet og saa bortpaa Konen, saaledes at Blikket af og til strejfede Synnøve. Denne rørte sig ikke, Ingen kunde se hendes Ansigt. Ingrid sad over Bordet og stregede. - "Det er nu saa, - at det er et vakert Tilbud, " sagde hun. - "Ja, det synes jeg, vi faar tage til Takke med," sagde Guttorm med høj Stemme, og saa fra hende til Sæmund, der havde lagt Armene overkors og lænet sig op mod Væggen. - "Vi har bare den ene Datteren," sagde Ingrid; "vi faar betænke os." - "Det var Raad til det," sagde Sæmund; "men jeg ved ellers ikke, hvad der skulde være ivejen for at svare strax, sagde Bjørnen, - han spurgte Bonden, om han maatte faa den Koen hans." - "Vi kan vist svare strax," mente Guttorm og saa til Konen. - "Det var nu dette, at Thorbjørn kunde være vel vild," sagde hun, men saa ikke op. - "Det tror jeg har rettet paa sig," sagde Guttorm; "du ved selv, hvad du sagde idag." - - Ægtefolkene saa nu vexelvis paa hverandre; det varte vel et helt Minut. - "Kunde vi bare være tryg paa ham," sagde hun. - "Ja," tog nu Sæmund atter til Orde; "hvad den Sagen angaar, saa maa jeg sige, hvad jeg har sagt før: det gaar godt med Læsset, naar hun holder Tømmerne. Det er svært slig en Magt hun har over ham; det prøvede jeg dengang han laa syg derhjemme hos mig, og vidste ikke, hvor det bar hen, - til Hilsen eller ej." - "Du faar ikke være for traa paa det," sagde Guttorm; "du ved, hvad hun selv vil, og det er nu hende vi lever for!" Da saa Synnøve for første Gang op, og det var paa Faderen. - "Aa - ja," sagde Ingrid efter en Stunds Taushed, og stregede nu lidt haardere end før: "har jeg staaet imod i det Længste, saa har det vel været, fordi jeg havde en god Mening med det. - - Jeg var kanske ikke saa haard som Ordene, - "hun saa op og lo; men Graaden vilde frem. Da rejste Guttorm sig. "Saa i Guds Navn er det hendt, som jeg vilde helst her i Verden," sagde han og gik bortover Gulvet mod Synnøve. - "Jeg har aldrig været ræd for det," sagde Sæmund, rejste sig nu ogsaa: "det som skal ihob, det kommer ihob!" Han gik bortover. "Nu, - hvad siger du til det, Barnet mit?" sagde Moderen, hun kom nu ogsaa hen til Synnøve. {{avsnitt}} &emsp;Denne sad endnu der; de stod Alle omkring hende med Undtagelse af Thorbjørn, som sad, hvor han først havde sat sig. "Du faar rejse dig, Barnet mit", hviskede Moderen til hende; hun rejste sig, smilte, vendte sig bort og græd. - "Vorherre han følge dig nu og altid", sagde Moderen, slog Armene om hende og græd sammen med hende. De to Mandfolk gik bortover Gulvet, hver til sin Kant. {{avsnitt}} &emsp;"Du faar gaa hen til ham", sagde Moderen endnu grædende, idet hun slap hende og skjød blidt til hende. Synnøve gik et Skridt, men stod, fordi hun ikke kunde komme længer; men Thorbjørn sprang op og gik mod hende, greb hendes Haand, holdt den, vidste ikke hvad han mere skulde gjøre og blev staaende der med den, til hun sagte tog den til sig igjen. Saa stod de der stiltiende ved Siden af hverandre. {{avsnitt}} &emsp;Døren gik lydløst op, En stak Hovedet ind; "er Synnøve her?" spurgtes med varsom Stemme; det var Ingrid Granliden. "Ja, her er hun; kom nærmere", sagde Faderen. Ingrid ligesom betænkte sig; "kom du, her er Alt godt", lagde han til. De saa nu paa hende Allesammen. - Hun syntes noget forlegen: "her er nok flere ude," sagde hun. - "Hvem er det?" spurgte Guttorm. - - - "Det er Moder," sagde hun sagte. "Lad hende komme," sagde Fire paa en Gang. - - Og Konen paa Solbakken gik imod Døren, medens de Andre saa glade til hverandre. "Du kan gjerne komme, Moder," hørte de Ingrid sige. Og saa kom Ingebjørg Granliden ind i sit lyse Skaut. - "Jeg forstod det nok," sagde hun, "skjønt Sæmund kan nu Ingenting sige. Og saa var Ingrid og jeg ikke god til Andet end at gaa over." - "Ja, her er det, som du vil have det," sagde Sæmund og flyttede sig, for at hun kunde komme frem til dem. "Aa Gud velsigne dig fordi du drog ham over til dig," sagde hun til Synnøve, tog hende om Halsen og klappede hende; "du holdt fast i det Længste, du Barnet mit; det blev dog som du vilde." Og hun klappede hende paa Kind og Haar; hendes Taarer randt hende nedover Ansigtet; hun ændsede dem ikke, men strøg omhyggelig væk Synnøves. - "Ja, det er en gjild Gut du faar," sagde hun, "og nu kjender jeg mig tryg for ham;" - og hun sluttede hende endnu en Gang til sig. - "Mor ved Mere i Kjøkkenet sit, hun," sagde Sæmund, "end vi Andre, som skal være midt oppi det." {{avsnitt}} &emsp;Det stilnede lidt af med Graaden og Bevægelsen, Huskonen begyndte at tænke paa Kveldsmaden, og talte til den vesle Ingrid om at hjælpe sig, "for Synnøve er ikke god til i Kveld." Og saa gav disse To sig ifærd med at koge Rømmegrød. Mændene kom i Tale om Aarets Høst og hvad det nu kunde falde sig. Thorbjørn havde sat sig borte ved Vinduet og Synnøve gled hen til ham, og lagde Haanden paa hans Skuldre: "Hvad ser du paa?" hviskede hun. - Han vendte Hovedet, saa længe og mildt op paa hende, derfra ud igjen: "Jeg ser over til Granliden," sagde han; "det er saa underligt at se den herfra." {{bunn}} 47 119 2006-06-27T08:33:44Z Kjetil Svenheim 11 [[Kategori:Wikikilden]] 48 2397 2006-07-30T16:45:26Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} Forfattere med etternavn som begynner på «B» 49 2471 2006-07-30T20:03:06Z Tokle 21 arkivert =Søknader om å bli administrator= *''[[Wikikilden:Administratorsøknad/Arkiv1]]'' 50 126 2006-06-27T09:39:00Z Kjetil Svenheim 11 [[Bilde:Symbol oppose vote.svg|15px|Imot]] '''Imot'''<noinclude>[[Kategori:Maler|{{PAGENAME}}]]</noinclude> 51 127 2006-06-27T09:39:20Z Kjetil Svenheim 11 Redirecting to [[Mal:Imot]] #redirect [[Mal:Imot]] 52 128 2006-06-27T09:39:49Z Kjetil Svenheim 11 [[Bilde:Symbol support vote.svg|15px|For]] '''For'''<noinclude> [[Kategori:Maler|{{PAGENAME}}]] </noinclude> 53 132 2006-06-27T18:10:09Z Kasolum 13 Jeg er spesielt interessert i [[:w:no:Alexander Kielland|Kielland]], og har lyst til å jobbe med å legge inn hans verker. 54 133 2006-06-27T22:21:00Z Atluxity 12 '''Atluxity''' er fra Oslo, spessielt intressert i psykologi, juss og IT. 55 163 2006-06-28T13:44:11Z Kjetil Svenheim 11 <br />{{ #switch: {{{1}}} | 0 = | 1 = &emsp; | 2 = &emsp;&emsp; | 3 = &emsp;&emsp;&emsp; | 4 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 5 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 6 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 7 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 8 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 9 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 10 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 11 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 12 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 13 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 14 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 15 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 16 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 17 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 18 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 19 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 20 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 21 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 22 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 23 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 24 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 25 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 26 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 27 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 28 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 29 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | 30 = &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; | }}<noinclude> [[en:Template:Indent]] [[Kategori:Artikkelmaler]]</noinclude> 56 341 2006-06-29T04:07:00Z Kjetil Svenheim 11 {| border=2 width=%50 cellpadding=2 cellspacing=1 align=right style="margin-left:1em;margin-bottom:1em" |- | colspan=2 align=center bgcolor=f3f3ff | {{{tittel}}} |- | width=100 | Originalspråk | {{{orig_spr}}} |- | Originaltittel | {{{orig_tittel}}} |- | Skrevet av | {{{forfatter}}} |- | Oversatt av | {{{oversetter}}} |- | Publiseringsdato | {{{pub_dato}}} |- | Kilde | {{{kilde}}} |- | Wikipedia-referanser | {{{wikiref}}} |- | Wikiquote-referanser | {{{quoteref}}} |- | Andre kilder | {{{andre}}} |} <noinclude>[[Kategori:Maler]][[en:Template:Title page]]</noinclude> 57 151 2006-06-28T09:36:59Z Kjetil Svenheim 11 {{tab|1}}'''{{{1}}}''' <noinclude>[[en:Template:stanzabreak]]</noinclude> 58 181 2006-06-28T14:38:22Z Kjetil Svenheim 11 <!--p style="max-width: 45em;"--> <p> <noinclude> [[Kategori:Artikkelmaler]]</noinclude> 59 393 2006-06-29T19:35:33Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Om Askepot, som stjal Troldets Sølvænder, Sengetæppe og Guldharpe |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../|Innhold]] |neste=[[../Gjertrudsfuglen|Gjertrudsfuglen]]→ }} {{prosa}} ==Om Askepot, som stjal Troldets Sølvænder, Sengetæppe og Guldharpe.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en fattig Mand, som havde tre Sønner. Da han døde, skulde de to ældste Sønner drage ud i Verden for at prøve sin Lykke; men den yngste vilde de slet ikke have med sig. "Du da!" - sagde de - "du duer ikke til Andet end at sidde og grave i Asken, du." "Saa faaer jeg vel gaae alene, jeg da," sagde Askepot. De To gik og kom til Kongsgaarden; der fik de Tjeneste, den Ene hos Staldmesteren og den Anden hos Gartneren. Askepot gik ogsaa afsted, og tog med sig et stort Knadetrug, som var det Eneste, der var efter Forældrene, men som de andre To ikke brød sig noget om; det var tungt at bære, men han vilde dog ikke lade det staae igjen; - og da han havde gaaet en Stund, kom ogsaa han til Kongsgaarden og bad om Tjeneste. De svarede at de ikke behøvede ham, men da han bad saa inderlig vakkert, skulde han tilsidst faae Lov at være i Kjøkkenet og bære Ved og Vand til Kokkejenten. Han var flittig og flink, og det varede ikke længe, førend Alle holdt meget af ham, - men de to Andre vare dovne, og derfor fik de ofte Hug og liden Løn, og saa bleve de avindsyge paa Askepot, da de saae at det gik ham bedre. {{avsnitt}} &emsp;Ligeover for Kongsgaarden, paa den anden Side af et Vand, boede et Trold, som havde syv Sølvænder, der svømmede ude paa Vandet, saaat de kunde see dem fra Kongsgaarden. Dem havde Kongen ofte ønsket sig, og derfor sagde de to Brødrene til Staldmesteren. "Dersom vor Broder vilde, har han sagt sig god for at skaffe Kongen de syv Sølvænderne." Man kan nok vide, det ikke var længe, før Staldmesteren sagde det til Kongen. Denne sagde da til Askepot: "Brødrene dine fortælle, at du kan skaffe mig Sølvænderne, og nu skal du gjøre det." "Det har jeg hverken tænkt eller sagt" svarede Gutten. "Du har sagt det," vedblev Kongen, "og du skal!" "Ja - ja!" sagde Gutten, "naar det ikke kan være Andet, saa lad mig faae et Kvarter Rug og et Kvarter Hvede, saa faaer jeg vel prøve." Det fik han og lagde i Knadetruget, han havde taget med hjemmefra, og roede over med det. Da han var kommen paa den anden Side, begyndte han at gaae paa Strandkanten og strøe og strøe, og endelig fik han lokket ænderne ud i Truget, og roede saa tilbage, det bedste, han kunde. {{avsnitt}} &emsp;Da han var kommen midt udpaa, kom Troldet og fik see ham. "Har du reist afsted med de syv Sølvænderne mine, du?" raabte det. "Ja-a!" sagde Gutten. "Kommer du igjen oftere du?" spurgte Troldet. "Kan nok hænde," sagde Gutten. - Da han kom tilbage til Kongen med de syv Sølvænderne, blev han endnu meer afholdt i Kongsgaarden, og selve Kongen sagde, at det var godt gjort, - men derved bleve hans Brødre endnu mere vrede og misundelige paa ham; og saa fandt de paa at sige til Staldmesteren, at nu havde han sagt sig god for at skaffe Kongen Troldets Sengetæppe, med en Sølvrude og en Guldrude, og en Sølvrude og en Guldrude i, dersom han bare vilde, og Staldmesteren var heller ikke den Gang seen med at fortælle Kongen det. Kongen sagde derfor til Gutten at hans Brødre havde fortalt, at han sagde sig god for at skaffe Troldets Sengetæppe med Sølv- og Guld- ruderne i, og nu skulde han gjøre det, eller ogsaa skulde han miste Livet. Askepot svarede, at det havde han hverken tænkt eller sagt, men da det ikke hjalp, bad han om tre Dage at betænke sig i. Da de vare omme, roede han over igjen i Knadetruget og gik frem og tilbage og lurede. Endelig saa han, at de i Bjerget hængte Sengetæppet ud forat lufte det, og da de vare komne vel ind i Fjeldet igjen, kneb Askepot det og roede tilbage, det forteste, han kunde. Da han var kommen midt udpaa, kom Troldet ud og fik see ham. "Er det dig som har taget de syv Sølvænderne mine?" raabte Troldet "Ja-a!" sagde Gutten. "Har du nu taget Sengetæppet mit med en Sølvrude og en Guldrude og en Sølvrude og en Guldrude, og?" "Ja-a!" sagde Gutten. "Kommer du igjen oftere, du?" "Kan nok hænde, det," sagde Gutten. Da han nu kom tilbage med Guld- og Sølvtæppet, holdt Alle endnu meer af ham end før, og han blev Tjener hos Kongen selv. Derover bleve de andre To endnu mere harme, og forat hævne sig, fandt de nu paa at sige til Staldmesteren: "Nu har vor Broder sagt sig god for at skaffe Kongen den Guldharpe, som Troldet har, og som er saadan, at Alle, om de ere noksaa sørgmodige, blive glade, naar de høre der spilles paa den." Ja, Staldmesteren han for- talte det strax igjen til Kongen, og han sagde til Gutten: "Har du sagt det, saa skal du gjøre det. Kan du det, skal du faae Prindsessen og halve Riget, men kan du det ikke, skal du miste Livet." "Jeg har hverken tænkt eller sagt det," svarede Gutten, "men der er vel intet andet Raad, jeg faaer vel prøve. Men sex Dage vil jeg have at betænke mig i." Ja, dem skulde han faae; men da de vare omme, maatte han i Veien. Han tog da en Spiger, en Birkepind og en Lysstump i Lommen og roede over, og gik derudenfor frem og tilbage og smuttede. Da Troldet kom ud, fik det see ham; "er det dig," - sagde det - "som har taget de syv Sølvænderne mine?" "Ja-a!" svarede Gutten. "Det er dig som har taget Sengetæppet mit med en Sølvrude og en Guldrude, ogsaa da?" spurgte Troldet. "Ja-a!" sagde Gutten. Saa greb Troldet ham og tog ham med sig ind i Bjerget. "Nu, Datter min," sagde han, "nu har jeg faaet fat paa ham, som har taget Sølvænderne mine og Sengeteppet mit med Sølv- og Guldruderne i, sæt ham nu paa Gjødstien, saa skal vi slagte ham og bede til os vore Venner." Dertil var hun strax villig og satte ham paa Gjødstien, og der stod han i otte Dage og fik alt det Bedste, han kunde ønske sig baade af Mad og Drikke, saameget han vilde have. "Gaae nu ned," sagde Troldet til Datteren, da de otte Dage vare forbi, og skjær ham i Lillefingeren, saa faae vi see om han er fed." Strax gik da Trolddatteren ned. "Kom med Lillefingeren din!" sagde hun; men Askepot han stak ud Spigeren og den skar hun i. "Aa nei! han er haard som Jern endnu," sagde Trolddatteren, da hun kom ind igjen til sin Fader; "endnu kan vi ikke tage ham!" Om otte Dage gik det lige eens igjen, paa det nær at nu satte Askepot Birkepinden frem. "Lidt bedre er han," sagde hun da hun kom ind igjen til Troldet, "men endnu blev han haard at tygge som Træ." Men om 8 Dage sagde Troldet igjen, at Datteren skulde gaae ned og see om han ikke nu var fed. "Kom med Lillefingeren din!" sagde Trolddatteren, da hun var kommen ned til Gjødstien; nu satte Askepot Lysstumpen frem. "Nu gaaer han an!" sagde hun. "Ja saa!" sagde Troldet; saa reiser jeg bort, jeg da, at bede til Gjæstebuds; imidlertid skal du slagte ham, og stege det Halve og koge det Halve!" Da Troldet vel var reist, gav Datteren sig til at bryne paa en stor lang Kniv. "Skal du have den at slagte mig med?" spurgte Gutten. "Ja du!" sagde Trolddatteren. "Men den er ikke skarp," sagde Gutten. "Jeg kommer nok til at bryne den, jeg, saa du mere letvindt kan faae Livet af mig." Hun lod ham da faae Kniven, og han til at slibe og bryne. "Lad mig nu prøve den paa Haarfletten din," sagde Gutten; "jeg troer, den skal være brav nu." Det fik han Lov til; men idetsamme han greb i Haarfletten, bøiede han Hovedet tilbage og skar det af Trolddatteren, - og kogte saa det Halve og stegte det Halve og satte det paa Bordet. Derpaa tog han hendes Klæder paa, og satte sig borte i Krogen. Da Troldet kom hjem med Gjæstebudsfolkene, bad han Datteren - for han troede, det var hende, han - at hun ogsaa skulde komme og spise med. "Nei," svarede Gutten, jeg vil ikke have Mad, jeg er saa stuur og bedrøvet." "Du veed vel Raad for det," sagde Troldet, "tag Guldharpen og spil paa!" "Ja, hvor er nu den henne da?" sagde Gutten igjen. "Du veed vel det, du, - du har jo sidst brugt den; den hænger jo der over Døren!" Gutten lod sig ikke det sige to Gange, han tog den og gik ud og ind og spillede; men ret som Side 7 det var, saa skjød han Knadetruget ud, og roede afsted, saa det fossede om Truget. Om en Stund syntes Troldet at Datteren blev forlænge ude, og gik efter forat see, hvad der manglede hende; saa saa han Gutten i Truget langt, langt ude paa Vandet. "Er det dig, som har taget de syv Sølvænderne mine?" raabte Troldet. "Ja," sagde Gutten. "Det er dig, som har taget Tæppet mit, med en Sølvrude og en Guldrude i, ogsaa da?" "Ja," sagde Gutten. "Har du nu taget Guldharpen min med?" skreg Troldet. "Ja, jeg har nok det," sagde Gutten. "Har jeg ikke ædt dig alligevel da?" "Nei, det var Datteren din, du aad!" svarede Gutten. Da Troldet hørte det, blev han saa harm, at han sprak; og saa roede Askepot tilbage og tog en heel Hob Guld og Sølv med sig, saameget Truget kunde bære. Da han nu kom tilbage med Guldharpen, fik han Kongedatteren og halve Riget, saaledes som Kongen havde lovet ham; - Brødrene sine gjorde han vel imod, for han troede, de kuns havde villet hans Bedste med det, de havde sagt. {{bunn}} 60 394 2006-06-29T19:35:45Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Gjertrudsfuglen |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Om Askepot, som stjal Troldets Sølvænder, Sengetæppe og Guldharpe|Om Askepot, som stjal Troldets Sølvænder, Sengetæppe og Guldharpe]] |neste=[[../Fugl Dam|Fugl Dam]]→ }} {{prosa}} ==Gjertrudsfuglen.== {{avsnitt}} &emsp;'''I''' de Dage, da vor Herre og St. Peder gik og vandrede her paa Jorden, kom de engang ind til en Kone, som sad og bagede. Hun hed Gjertrud, og havde en rød Hue paa Hovedet. Da de havde gaaet længe og de Begge vare sultne, bad vor Herre hende saa vakkert om en Levse at smage paa. Ja, den skulde han da faae, men et bitte lidet Emne tog hun og kjævlede ud; alligevel blev det saa stort, at det fyldte hele Takken. Nei, saa blev den Levse for stor; den kunde han ikke faae. Hun tog da et endnu mindre Emne, men da hun havde baget det ud og bredt det paa Takken, blev den Levse ogsaa for stor; d e n kunde han heller ikke faae. Tredie Gang tog hun et endda mindre Emne, et bitte, bitte lidet et; men ogsaa dengang blev Levsen alt for stor. "Saa har jeg ikke Noget at give Jer," sagde Gjertrud, "I faaer ligesaagodt gaae igjen uden Smagebide, for Levserne blive allesammen for store!" Da blev den kjærlige Herre vred, og sagde: "Fordi du undte mig saa slet, skal du have den Straf, at du skal blive til en Fugl, og tage din tørre Føde mellem Bark og Ved, og ikke faae Noget at drikke oftere end hvergang det regner!" Og neppe havde han sagt det sidste Ord, saa blev hun til Gjertrudsfuglen, og fløi fra Bagstefjællen op igjennem Skorsteenspiben; og endnu den Dag idag kan man see hende flyve omkring med sin røde Hue og ganske sort over hele Kroppen, efter det at Piben sværtede hende; hun hakker og pikker bestandig paa Træerne efter Mad, og piber mod Regnveir; thi hun er altid tørst, og da venter hun Drikke. {{bunn}} 61 395 2006-06-29T19:35:57Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Fugl Dam |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Gjertrudsfuglen|Gjertrudsfuglen]] |neste=[[../Spurningen|Spurningen]]→ }} {{prosa}} ==Fugl Dam.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en Konge, der havde tolv Døttre, og dem holdt han saameget af, at de næsten bestandig maatte være hos ham; men hver Middag, naar Kongen sov, gik Prindsesserne ud at spadsere. Engang da Kongen tog sig sin Middagsluur, og Prindsesserne vare ude, blev de borte med det samme og kom ikke igjen. Da blev der stor Sorg og Bedrøvelse over hele Landet; men mest bedrøvet af Alle var Kongen. Han lod udgaae Bud baade i sit Rige og i fremmede, og lod lyse efter dem ved alle Kirker og ringe efter dem med alle Klokker over hele Landet; men Prindsesserne vare borte og bleve borte, og Ingen vidste hvor de vare blevne af; saa kunde man da vide, at de maatte være tagne ind af noget Troldskab. Det varede ikke længe førend dette spurgtes vidt og bredt baade i By og Bygd, ja over mange Lande, og saa kom Rygtet om det ogsaa til en Konge, langt borte i Landene, som havde tolv Sønner. Da disse fik høre om de tolv Kongedøttre, bade de sin Fader om Lov til at reise ud og lede efter dem. Han vilde nødig give dem Lov til at reise; thi han var bange for, at han aldrig skulde faae see dem igjen; men de gjorde Knæfald for Kongen og bade saalænge, saa han tilsidst maatte lade dem reise alligevel. Han udrustede da et Skib til dem og satte Ridder Rød, som var vel kjendt paa Vandet, til Styrmand. I lange Tider seilede de omkring og vare oppe i alle Lande, de kom til, og ledte og spurgte efter Prindsesserne; men de fik hverken hørt eller spurgt dem. Der manglede nu kun nogle Dage, saa havde de seilet i syv Aar, da blev det en Dag en stærk Storm og slikt et Veir, at de troede, de aldrig skulde komme til Land mere, og Alle maatte de arbeide saaledes, at de ikke fik Søvn paa sine øine, saalænge Uveiret varede. Men da det led paa den tredie Dag, lagde Vinden sig, og med Eet blev det blikstille. Alle vare de nu saa trætte af Arbeidet og af det haarde Veir, at de søvnede strax; men den yngste Kongesøn havde ingen Ro og kunde slet ikke sove. Medens han derfor gik frem og tilbage paa Dækket, kom Skibet til en liden ø, og paa øen løb der en liden Hund og gjøede og knistrede mod Skibet, ligesom om den vilde ud paa det. Kongesønnen gik paa Dækket og lokkede og fløitede til Hunden; desmere gjøede og knistrede den. Han syntes nok, at det var Synd, den skulde gaae der og omkomme; thi han troede at den kunde være kommen fra et Skib, der var forlist i Stormen; men han syntes ikke, han kunde hjælpe den heller, for han troede ikke, han var istand til at sætte Baaden ud alene, og de Andre sov saa godt, at han ikke vilde vække dem for Hundens Skyld. Men Veiret var saa blankt og stille; saa tænkte han: du faaer alligevel i Land og frelse Hunden; og saa tog han paa at sætte Baaden ud, og det gik lettere end han havde troet. Han roede i Land, og gik op til Hunden, men hvergang han greb efter den, sprang Hunden til Side, og saaledes blev det ved, til han var kommen inde i et stort gjildt Slot, førend han vidste Ordet af det. Der blev Hunden med Eet forvandlet til en deilig Prindsesse, og i Bænken sad der en Mand saa stor og fæl, at han blev reent forskrækket. "Du behøver ikke at blive ræd, " sagde Manden, - endda ræddere blev Kongesønnen, da han hørte hans Maal - "for jeg veed vel hvad det er, du vil: der er tolv Prindser af jer, og I lede efter de tolv Prindsesser, som blev borte. Jeg veed nok hvor de ere henne; de ere hos Husbonden min; der sidde de paa hver sin Stol og lyske ham, for han har tolv Hoveder. Nu har I seilet i syv Aar, men I komme til at seile i syv Aar til, førend I finde dem. Du for din Deel kunde gjerne blive her, " sagde han, "og faae min Datter; men du maa først slaae ham ihjel; thi han er en streng Herre mod os, som vi alle ere kjede af, og naar han er død bliver jeg Konge i hans Sted. Men prøv nu om du kan svinge Sværdet, " sagde Troldet. Kongesønnen tog fat i et gammelt rustent Sværd, som hang paa Væggen, men han kunde neppe rugge det. "Saa faaer du tage dig en Slurk af denne Flaske, " sagde Troldet. Da han havde gjort det, kunde han rugge det, og da han havde taget en til, kunde han løfte det, og da han havde taget endda en, kunde han svinge Sværdet lige saa let, som det havde været hans eget. "Naar du nu kommer ombord, " sagde Troldprindsen, "saa maa du skjule Sværdet vel i Køien din, saa at Ridder Rød ikke faaer see det; han er vel ikke god for at svinge det, men han vil endda blive hadsk paa dig og staae dig efter Livet. Naar saa syv Aar ere omme, paa tre Dage nær, " sagde han videre, "saa gaaer det akkurat ligesom nu: der kommer et stærkt Veir over jer med Storm, og naar det er forbi, blive I søvnige allesammen; da maa du tage Sværdet og roe i Land, saa kommer du til et Slot, hvor der staaer alle Slags Vagter, baade Ulve og Bjørne og Løver; men du behøver ikke at være bange for dem; thi de falde dig tilfode allesammen. Men naar du kommer ind paa Slottet, saa seer du, han sidder i et prægtigt Kammer gjild og tilstadset; men tolv Hoveder har han, og Prindsesserne sidde paa hver sin Stol og lyske hvert sit Hoved. Og det Arbeide kan du nok vide, de ikke synes godt om. Saa maa du skynde dig at hugge af det ene Hoved efter det andet; thi vaagner han og faaer see dig, saa sluger han dig levende." Kongesønnen gik ombord med Sværdet, og det han havde faaet vide, huskede han vel paa. De øvrige laae og sov endda, og han gjemte Sværdet i sin Køie, saaat hverken Ridder Rød eller nogen af de øvrige fik see det. Nu begyndte det at blæse igjen, og han vækkede da de Andre og sagde, at han syntes at det ikke gik an, at de skulde sove længere nu, da det var saadan en god Vind. Der var Ingen, som mærkede, at han havde været borte. Tiden gik hen og det led med det skred, men den yngste Kongesøn tænkte ofte paa, hvad der skulde skee, for han vidste ikke, om han kunde udføre det, han skulde. Da nu de syv Aar var forbi paa tre Dage nær, saa gik det, som Troldprindsen havde sagt. Der kom et stærkt Uveir og Storm, som varede i tre Dage, og da det var forbi, bleve de Alle søvnige efter Arbeidet og lagde sig; men den yngste Kongesøn roede i Land, og Vagterne faldt ham tilfode, og saaledes kom han til Slottet. Da han kom ind i Kammeret, sad Kongen og sov som Troldprindsen havde sagt, og de tolv Prindsesser sad hver paa sin Stol og lyskede hvert sit Hoved. Kongesønnen vinkede til Prindsesserne, at de skulde flytte sig af Veien; de pegede paa Troldet og vinkede igjen til ham, at han skulde gaae sin Vei og skynde sig bort, men han blev ved at gjøre Miner til dem at de skulde flytte sig af Veien, og saa forstode de da, at han vilde befrie dem og flyttede sig sagte bort, den Ene efter den Anden, og ligesaa fort hug han Hovederne af Troldkongen, saaat Blodet tilsidst strømmede som en stor Bæk. Da Troldet var dræbt, roede han ombord igjen og skjulte Sværdet; han syntes nu, at han havde gjort nok, og da han ikke kunde raade med at faae Liget bort, saa vilde han, at de øvrige ogsaa skulde hjælpe lidt til. Han vækkede dem derfor og sagde, at det var Skam, at de skulde ligge og sove, medens han havde fundet Prindsesserne og frelst dem fra Troldet. De øvrige loe kun ad ham og sagde, at han nok havde sovet ligesaagodt som de og vel det, og drømt at han var slig en Karl; dersom Nogen skulde frelst Prindsesserne, da var det meget rimeligere, at En af dem havde gjort det. Men den yngste Kongesøn beskrev hvorledes Alt var gaaet til, og da de fulgte med i Land, og de først fik see Blodbækken, og saa Slottet og Troldet, og de tolv Hoveder, og Prindsesserne, da saae de nok, at han havde sagt sandt, og nu hjalp de til med at kaste Hovederne og hele Kroppen i Søen. Alle vare de nu glade og fornøiede; men Ingen var gladere end Prindsesserne, som slap at sidde og lyske Troldet hele Dagen. Af alt det Guld og Sølv og de kostbare Ting, som var der, tog de med sig Saameget som Skibet kunde bære, og saa gik de ombord allesammen - baade Prindserne og Prindsesserne. Men da de vare komne et Stykke ud paa Søen, sagde Prindsesserne, at de i Glæden havde glemt sine Guldkroner, der laae i et Skab, og dem vilde de gjerne have med. Da ingen af de øvrige vilde hente dem, sagde den yngste Kongesøn: "Jeg har sagtens vovet Saameget før, saa jeg vel kan reise efter Guldkronerne og, hvis I vil tage ned Seilene og vente, til jeg kommer igjen." Ja det skulde de; de skulde tage ned Seilene og vente til han kom tilbage. Men da han var kommen saa langt bort, at de ikke saae mere til ham, sagde Ridder Rød, som gjerne selv vilde være den fornemste og have den yngste Prindsesse, at det ikke kunde nytte at ligge stille og bie paa ham, for det kunde de nok vide, at han aldrig kom igjen; de vidste, sagde han, at Kongen havde givet ham (Ridder Rød) Magt og Myndighed, saaat han seilede, naar han vilde, og de skulde sige, at han havde reddet Prindsesserne, og hvis Nogen sagde Andet, skulde han miste Livet. Prindserne turde derfor ikke Andet end gjøre, som Ridder Rød vilde, og saa seilede de afsted. Imidlertid roede den yngste Kongesøn til Land, gik op i Slottet, fandt Skabet med Guldkronerne i og trællede til han fik det ned i Baaden; men da han kom der, hvor han kunde seet Skibet, var det borte. Da han nu slet ikke saa det paa nogen Kant, saa kunde han nok skjønne, hvorledes det var gaaet til; at roe efter kunde nu ikke nytte, og han maatte derfor vende om og roe tillands igjen. Han var vel bange for at være alene Natten over i Slottet, men der var ikke andet Huus at faae, og saa skjød han da Hjertet op i Livet, læste alle Døre og Porte i Laas og lagde sig i et Værelse, hvor der stod en opredt Seng. Men angst og bange var han dog; og endda ræddere blev han, da han havde ligget en Stund, og det begyndte at knage og brage i Tage og Vægge, som om hele Slottet skulde revne. Med Eet duskede det ned ved Siden af Sengen som et heelt Hølæs. Saa blev det stille igjen; men han hørte en Stemme, der bad ham ikke være ræd og sagde: {{avsnitt}} {{tab|0}}"Jeg er Fugl Dam, {{tab|0}}Som skal hjælpe dig fram." {{avsnitt}} {{tab|0}}Men det Første du vaagner i Morgen, maa du gaae paa Staburet efter fire Tønder Rug til mig, det maa jeg have tillivs til Frokost; ellers kan jeg ikke gjøre Noget. Da han vaagnede, fik han see en forfærdelig stor Fugl, som havde en Fjær i Nakken, saa tyk som en halvvoxen Bjælkegran. Kongesønnen gik nu paa Staburet efter fire Tønder Rug til Fugl Dam, og da den havde sat dem tillivs, bad den Kongesønnen at hænge Skabet med Guldkronerne paa den ene Side af Halsen paa den og tage saameget Guld og Sølv, som kunde veie ligt imod, og hænge paa den anden Side, ogsaa bad den ham, at sætte sig selv op paa Ryggen og holde sig vel fast i Nakkefjæren. Saa gik det afsted, saa at det susede igjennem Luften, og det varede ikke længe førend de fore forbi Skibet. Kongesønnen vilde været ombord efter Sværdet, fordi han var bange for at Nogen skulde faae see det, og det havde Troldet sagt, ikke maatte skee; men Fugl Dam sagde, at det ikke gik an: "Ridder Rød faaer nok ikke see det, " sagde Fuglen; "men kommer du ombord, saa staaer han dig efter Livet, for han vil gjerne have den yngste Prindsesse; men hende kan du være ganske rolig for, thi hun lægger et nøgent Sværd foran sig i Sengen hver Nat." Langt om længe kom de til Troldprindsen, og der blev nu Kongesønnen saa vel modtagen, at der ikke var nogen Ende paa det. Troldprindsen vidste ikke alt det Gode, han vilde gjøre ham, fordi han havde slaaet hans Husbond ihjel og gjort ham til Konge. Kongesønnen havde gjerne faaet hans Datter og det halve Land og Rige. Men han havde nu fattet saadan Godhed for den yngste af de tolv Prindsesserne, at han aldrig havde Ro, men vilde endelig afsted den ene Gang efter den anden. Men Troldet bad ham være rolig endnu en Stund og sagde, at de havde næsten syv Aar til at seile, førend de kom hjem. Om Prindsessen sagde Troldet det Samme som Fugl Dam: "for hende kan du nok være rolig; thi hun lægger et nøgent Sværd foran sig i Sengen. Og hvis du ikke troer mig, " sagde Troldet, "saa kan du gaae ombord, naar de seile her forbi og selv see efter, og hente Sværdet, for det maa jeg saa have igjen alligevel." Da de seilede der forbi, havde det igjen været Uveir, og da Kongesønnen kom ombord, sov de Allesammen, og hver af Prindsesserne laa med sin Prinds; men den yngste laa alene med et nøgent Sværd foran sig i Sengen, og paa Gulvet foran Sengen laa Ridder Rød. Kongesønnen tog nu Sværdet og roede i Land igjen, uden at Nogen af dem havde mærket at han havde været ombord. Kongesønnen vedblev endda at være urolig og vilde ofte afsted, og da det endelig led mod Enden af de syv Aar og der kun var som en tre Uger igjen, sagde Troldkongen: "Nu kan du lave dig til at reise, siden du ikke vil blive hos os; du skal faae laant en Jernbaad af mig, som gaaer af sig selv, bare du siger: "Baad gaae frem!" I Baaden er der en Jernklubbe, og den Jernklubben skal du lette paa, naar du faaer see Skibet lige foran dig, saa faae de saadan Bør, at de glemme at see efter dig; naar du kommer ved Siden af Skibet, skal du lette paa Jernklubben igjen, saa bliver der en saadan Storm, at de nok faae Andet at bestille, end at kige efter dig, og naar du er forbi dem, skal du lette paa Klubben tredie Gang; men du maa altid lægge den forsigtigt ned igjen, ellers bliver der saadan et Veir, at baade du og de forlise. Naar du saa er kommen tillands, behøver du ikke at bryde dig videre om Baaden; men bare skyde den ud og vende den, og sige: "Baad gaae hjem igjen!" - Da han nu reiste, fik han saa meget Guld og Sølv, saameget andet Kostbart og Klæder og Linned, som Troldprindsessen havde syet til ham i den lange Tid, saa at han var meget rigere end nogen af Brødrene sine. Han havde ikke før sat sig i Baaden og sagt: "Baad gaae frem, " saa gik Baaden, og da han fik see Skibet midt foran sig, lettede han paa Klubben; saa fik de saadan Bør, at de glemte at see efter ham. Da han var ved Siden af Skibet, lettede han paa Jernklubben igjen, og da blev der saadan en Storm og sligt et Veir, at hvide Skummet stod rundt om Skibet og Bølgerne slog over Dækket, saaat de nok havde Andet at bestille, end at kige efter ham, og da han var forbi dem, lettede han paa Klubben tredie Gang, og saa fik de saa rundelig nok at bestille, at de slet ingen Tid havde til at see efter hvad han var for En. Han kom til Land længe, længe før Skibet, og da han havde faaet alt Sit ud af Baaden, skjød han den ud igjen, og vendte den om, og sagde: "Baad gaae hjem igjen!" og saa gik Baaden. {{avsnitt}} {{tab|1}}Selv klædte han sig ud som en Sømand, - om Troldkongen havde lært ham det, eller det var hans eget Paafund, skal jeg lade være usagt - og gik op i en ussel Hytte til en gammel Kjærring, som han indbildte, at han var en Stakkels Matros, han havde været paa et stort Skib, der var forliist, og at han var den Eneste, som var bleven reddet; og saa bad han, om hun ikke vilde laane ham Huus for sig og de Ting, han havde bjerget. "Gud bedre mig, " sagde Konen; "jeg kan nok ikke lade Nogen faae Huus, I seer hvorledes det seer ud her; jeg har ikke Noget at ligge paa selv, og endnu mindre Noget at lade Andre ligge paa." Ja det var det Samme, sagde Sømanden, naar han bare fik Tag over Hovedet saa fik det være det Samme, hvorledes han laa; Huus kunde hun da ikke negte ham, naar han vilde tage tiltakke, saaledes som hun havde det. Om Aftenen flyttede han ind sine Sager, og strax begyndte da Kjærringen, som gjerne vilde vide Nyt at rende med, at spørge, hvad han var for En, hvor han var fra, hvor han havde været henne, hvor han skulde hen, hvad det var han havde med sig, hvad ærend han reiste i, og om han ikke havde hørt noget til de tolv Prindsesser, som vare blevne borte for mange Herrens Aar siden, og endda meget Andet, som det blev for seent at fortælle. Men han sagde, at han var saa daarlig og havde saa ondt i Hovedet af det forskrækkelige Veir, der havde været, at han ikke vidste Rede paa nogen Ting. Hun maatte endelig lade ham have Ro i nogle Dage til han var kommen sig efter det svære Arbeide, han havde havt i Uveiret, saa skulde hun faae vide Alt, hvad hun vilde. Dagen efter begyndte Kjærringen igjen at spørge og grave, men Sømanden havde endnu saa ondt i Hovedet efter Veiret, at han ikke vidste Rede paa Noget; men ret som det var, saa lod han alligevel falde et Ord om, at han nok vidste Lidt om Prindsesserne. Strax foer Kjærringen afsted med det, hun havde faaet vide, til Alle de Sladderkjærringer, som fandtes deromkring, og nu kom den Ene rendende efter den Anden og spurgte om Prindsesserne, om han havde seet dem, om de kom snart, om de var paa Veien o. s. v. Han klagede endda over, at han havde ondt i Hovedet efter Veiret, saaat han ikke kunde give Besked om Alt, men saa Meget sagde han, at hvis de ikke vare forliste i det svære Uveir, som havde været, saa kom de nok om en fjorten Dages Tid eller kanskee før, men han kunde ikke sige vist om de vare i Live endda, for han havde nok seet dem, men de kunde gjerne være omkomne i Uveiret siden. En af Kjærringerne løb nu til Kongsgaarden med dette og sagde, at der var en Sømand i hytten hos den og den Kjærring, som havde seet Prindsesserne, og de kom nok om en fjorten Dages Tid eller kanskee om otte. Da Kongen hørte dette, sendte han Bud til Sømanden, at han skulde komme og fortælle ham det selv. - "Jeg seer ikke saaledes ud, sagde Matrosen, for jeg har ikke saadanne Klæder, at jeg kan komme frem for ham." Men Kongens ærendsvend sagde, at han endelig skulde komme; Kongen vilde og maatte tale med ham, enten han var slig eller slig, for der var endnu ikke Nogen, som havde kunnet bringe ham nogen Underretning om Prindsesserne. Saa gik han da endelig til Kongsgaarden og kom ind til Kongen, som spurgte ham om det var sandt, at han havde seet Noget til Prindsesserne. "Ja, det har jeg, " sagde Sømanden, "men jeg kan ikke vide, om de leve endnu, for da jeg saa dem, var der saadant Uveir, at vi forliste; men hvis de endnu ere til, komme de nok om en fjorten Dages Tid og kanskee før." {{avsnitt}} {{tab|1}}Da Kongen hørte det, blev han næsten ude af sig selv af Glæde, og da Tiden nærmede sig, som Sømanden havde sagt, de skulde komme, drog Kongen i Møde med dem ned til Stranden i fuld Stads, og der var stor Glæde over hele Landet, da Skibet kom med Prindsesserne og Prindserne og Ridder Rød; men ingen var gladere end den gamle Konge, der havde faaet sine Døttre igjen. De elleve ældste Prindsesser vare ogsaa glade og lystige, men den yngste, som skulde have Ridder Rød, der sagde, at han havde frelst dem og dræbt Troldet, hun græd og var bestandig sørgmodig; Kongen syntes ilde om dette, og spurgte, hvorfor hun ikke var munter og lystig, som de andre Prindsesser; hun havde da Intet at være bedrøvet for nu, da hun var sluppen fra Troldet og skulde faae en saadan Mand som Ridder Rød. Hun turde ikke sige Noget, for Ridder Rød havde sagt, han vilde tage Livet af den, som fortalte, hvorledes det var gaaet til. {{avsnitt}} {{tab|1}}Men en Dag, da de holdt paa at sye paa Bryllupsstadsen, kom der En ind i en stor Matroskjole, med et Kræmmerskab paa Ryggen, og spurgte om Prindsesserne ikke skulde handle Stads af ham til Bryllupet; han havde saa mange rare og kostbare Ting, baade af Guld og Sølv. Jo, det kunde nok hænde, det. De saae da paa Varerne, og de saae paa ham, for de syntes at de droge Kjendsel baade paa ham og mange af de Ting, han havde. - "Den som har saamegen prægtig Stads, " sagde den yngste Prindsesse, "har vist Noget, som er endda prægtigere, og som kunde passe endda bedre for os." "Det kunde nok være, " sagde Kræmmeren. Men de øvrige tyssede paa hende og bad hende huske paa, hvad Ridder Rød havde lovet. Nogen Tid efter, sad Prindsesserne ved Vinduet en Dag, og saa kom Kongesønnen igjen med den store Matroskjole paa sig og Skabet med Guldkronerne i paa Ryggen. Da han kom ind i Storstuen i Kongsgaarden, lukkede han Skabet op for Prindsesserne og da de nu kjendte igjen hver sin Guldkrone, sagde den yngste: "Jeg synes, det er Ret, at den, som har frelst os, faaer den Løn, han har fortjent, og det er ikke Ridder Rød men ham, som kom med Guldkronerne vore, - han har frelst os." Da kastede Kongesønnen Matroskjolen af sig og stod der meget prægtigere end alle de øvrige; og saa lod den gamle Konge Ridder Rød aflive. Nu blev der først rigtig Glæde paa Kongsgaarden; Hver tog Sin og saa blev der Bryllup, saa det hørtes og spurgtes over tolv Kongeriger. {{bunn}} 62 396 2006-06-29T19:36:12Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Spurningen |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Fugl Dam|Fugl Dam]] |neste=[[../Rige Peer Kræmmer|Rige Peer Kræmmer]]→ }} {{prosa}} ==Spurningen.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en Konge; han havde en Datter, som var saa slem og vrang i Ord, at Ingen kunde maalbinde hende. Han satte da ud, at den, der kunde gjøre dette, skulde faae Prindsessen tilægte og det halve Kongerige til. Tre Brødre, som havde hørt dette, besluttede at prøve sin Lykke; først gikk de to ældste, som troede, de vare klogest; men de kom ingen Vei med hende og bleve straffede til. Saa gik da Askepot afsted. Da han var kommen et Stykke paa Veien fandt han en Vidiespænding; den tog han op. Da han hadde gaaet et Stykke til, fandt han et Skaalsbraat; det tog han ogsaa op. Da han var kommen lidt længere, fandt han en død Skjære, og lidt derfra et kroget Bukkehorn; om Lidt igjen fandt han Mage til det, og just som han gik over Markerne ved Kongsgaarden, hvor der var udbredt Gjødsel, fandt han en udgaaet Skosaale. Alle disse Ting tog han med sig til Kongsgaarden, og saa kom han ind for Prindsessen. "God Dag," sagde han. "God Dag," sagde hun og vred paa sig. "Faaer jeg stegt Skjæran min?" spurgte han. "Jeg er bange, den sprækker," svarede Prindsessen. "Aa, det har ingen Nød, jeg slaaer om den en Vidiespænding," sagde Gutten og tog frem denne. "Fedtet rinder af den!" sagde Prindsessen. "Jeg holder under dette," sagde Gutten og viste frem Skaalsbrodtet. "Du er saa kroget i Ord, du," sagde Prindsessen. "Nei jeg er ikke kroget; men dette er kroget, det," sagde han, og tog op det ene Horn. "Nei nu har jeg aldrig seet Magen!" raabte Prindsessen. "Her seer du Magen," sagde Gutten og tog frem det andet Bukkehorn. "Jeg mener, du er udgaaet for at maalbinde mig du, jeg?" sagde Prindsessen. "Nei, jeg er ikke udgaaet, men denne er udgaaet," svarede Gutten og tog Skosaalen frem. Hertil vidste Prindsessen ikke Noget at svare. "Nu er du min," sagde Gutten, og saa fik han Prindsessen og det halve Land og Rige. {{bunn}} 63 177 2006-06-28T14:35:57Z Kjetil Svenheim 11 </div><div style="max-width: 45em"><noinclude>[[Kategori:Artikkelmaler]]</noinclude> 64 389 2006-06-29T19:34:53Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=Norske Folkeeventyr |seksjon= |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige= |neste=[[/Om Askepot, som stjal Troldets Sølvænder, Sengetæppe og Guldharpe|Om Askepot, som stjal Troldets Sølvænder, Sengetæppe og Guldharpe]]→ |noter=Denne kopien av Norske Folkeeventyr er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. [[http://www.dokpro.uio.no/litteratur/]] }} Dette er tekstene slik de var i den originale førsteutgaven fra 1844. For det moderat fornorskede språket fra 1870 (hvor Askepot er blitt til Askeladden), se [[Norske Folke-Eventyr I]] og [[Norske Folke-Eventyr II]]. ==Innhold== *[[/Om Askepot, som stjal Troldets Sølvænder, Sengetæppe og Guldharpe|Om Askepot, som stjal Troldets Sølvænder, Sengetæppe og Guldharpe]] *[[/Gjertrudsfuglen|Gjertrudsfuglen]] *[[/Fugl Dam|Fugl Dam]] *[[/Spurningen|Spurningen]] *[[/Rige Peer Kræmmer|Rige Peer Kræmmer]] *[[/Askepot, som kapaad med Troldet|Askepot, som kapaad med Troldet]] *[[/Om Gutten, som gik til Nordenvinden, og krævede Melet igjen|Om Gutten, som gik til Nordenvinden, og krævede Melet igjen]] *[[/Jomfru Maria som Gudmoder|Jomfru Maria som Gudmoder]] *[[/De tre Prindsesser i Hvidtenland|De tre Prindsesser i Hvidtenland]] *[[/Somme Kjærringer er slige!|Somme Kjærringer er slige!]] *[[/Hver synes bedst om sine Børn!|Hver synes bedst om sine Børn!]] *[[/En Friershistorie|En Friershistorie]] *[[/De tre Mostre|De tre Mostre]] *[[/Enkesønnen|Enkesønnen]] *[[/Manddatteren og Kjærringdatteren|Manddatteren og Kjærringdatteren]] *[[/Hanen og Hønen i Nøddeskoven|Hanen og Hønen i Nøddeskoven]] *[[/Bjørnen og Ræven|Bjørnen og Ræven]] **- Hvorfor Bjørnen er stubrumpet **- Ræven snyder Bjørnen for Julekosten *[[/Gudbrand i Lien|Gudbrand i Lien]] *[[/Kari Træstak|Kari Træstak]] *[[/Ræven som Gjæter|Ræven som Gjæter]] *[[/Smeden, som de ikke turde slippe ind i Helvede|Smeden, som de ikke turde slippe ind i Helvede]] *[[/Hanen og Hønen|Hanen og Hønen]] *[[/Hanen, Gjøgen og Aarhanen|Hanen, Gjøgen og Aarhanen]] *[[/Lillekort|Lillekort]] *[[/Dukken i Græsset|Dukken i Græsset]] *[[/Kjætten paa Dovre|Kjætten paa Dovre]] *[[/Poul Andrestuen|Poul Andrestuen]] *[[/Soria Moria Slot|Soria Moria Slot]] *[[/Herrepeer|Herrepeer]] *[[/Vesle Aase Gaasepige|Vesle Aase Gaasepige]] *[[/Om Gutten og Fanden|Om Gutten og Fanden]] *[[/De syv Folerne|De syv Folerne]] *[[/Gidske|Gidske]] *[[/De tolv Vildænder|De tolv Vildænder]] *[[/Mestertyven|Mestertyven]] *[[/De tre Søstre, som bleve indtagne i Bjerget|De tre Søstre, som bleve indtagne i Bjerget]] *[[/Om Risen, som ikke havde noget Hjerte paa sig|Om Risen, som ikke havde noget Hjerte paa sig]] *[[/Grimsborken|Grimsborken]] *[[/Det har ingen Nød med den, som alle Kvindfolk er forlibt i|Det har ingen Nød med den, som alle Kvindfolk er forlibt i]] *[[/Askepot, som fik Prindsessen til at løgste sig|Askepot, som fik Prindsessen til at løgste sig]] *[[/De tre Bukkene Bruse, som skulde gaae til Sæters og gjøre sig fede|De tre Bukkene Bruse, som skulde gaae til Sæters og gjøre sig fede]] *[[/Østenfor Sol og vestenfor Maane|Østenfor Sol og vestenfor Maane]] *[[/Hønen, som skulde til Dovrefjeld, forat ikke Alverden skulde forgaae|Hønen, som skulde til Dovrefjeld, forat ikke Alverden skulde forgaae]] *[[/Manden, som skulde stelle hjemme|Manden, som skulde stelle hjemme]] *[[/Tommeliden|Tommeliden]] *[[/Haaken Borkenskjæg|Haaken Borkenskjæg]] *[[/Mestermø|Mestermø]] *[[/Vel gjort og ilde lønnet|Vel gjort og ilde lønnet]] *[[/Tro og Utro|Tro og Utro]] *[[/Peer og Paul og Esben Askepot|Peer og Paul og Esben Askepot]] *[[/Kværnen, som staaer og maler paa Havsens Bund|Kværnen, som staaer og maler paa Havsens Bund]] *[[/Jomfruen paa Glasbjerget|Jomfruen paa Glasbjerget]] *[[/Smørbuk|Smørbuk]] [[Kategori:Eventyr]] 65 397 2006-06-29T19:36:26Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Rige Peer Kræmmer |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Spurningen|Spurningen]] |neste=[[../Askepot, som kapaad med Troldet|Askepot, som kapaad med Troldet]]→ }} {{prosa}} ==Rige Peer Kræmmer.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en Mand, som de kaldte Rige Peer Kræmmer, fordi han havde faret om med Kram og samlet mange Penge, saaat han var bleven en rig Mand. Denne Rige-Peer havde en Datter; og hende holdt han saa gjæv, at alle de Beilere, der kom til hende, fik Afslag, for han syntes, at Ingen var god nok til hende. Da det gik saaledes med Alle, saa kom der tilsidst Ingen, og da det begyndte at drage ud i Aarene, saa blev Peer bange for, at hun ikke skulde blive gift. "Det undrer mig rigtig," sagde han til sin Kone, "hvorfor der ikke mere kommer nogen Beiler til vor Datter, som er saa rig? det skulde da være rart, om der ikke skulde være Nogen som vil have hende, for Penge har hun, og flere faaer hun. Jeg mener, jeg faaer reise til Stjernekikkerne og spørge dem om hvem hun skal have; for her kommer jo slet Ingen." "Hvorledes kan Stjernekikkerne svare paa det da?" spurgte Konen. "Jo, de læse Altting i Stjernerne," sagde Rige-Peer. Han tog da med sig mange Penge og reiste til Stjernekikkerne og bad dem, om de vilde gjøre ham den Tjeneste at see paa Stjernerne og sige ham, hvad Mand hans Datter skulde faae. Stjernekikkerne saae paa Stjernerne, men de sagde, at de ikke kunde see det. Men Peer bad dem, at de maatte see bedre efter og endelig sige ham det, han skulde betale dem godt for det. Stjernekikkerne saae da bedre efter, og de sagde, at hans Datter skulde faae til Mand det Møllerbarn, som netop nu var kommen til Verden i den Mølle, der laa strax nedenfor Gaarden til Rige-Peer. Peer gav Stjernekikkerne hundrede Daler, og reiste hjem med den Besked, han havde faaet. Han syntes, det var altfor urimeligt, at hans Datter skulde faae En til Mand, som nylig var kommen til, og det en saa ringe Mand. Det sagde han ogsaa til sin Kone, og lagde til: "Jeg undres, om de ikke skulde ville sælge mig Gutten, saa skal vi nok blive af med ham." "Jo, det tænker jeg nok," sagde Konen; "det er jo fattige Folk." Peer Kræmmer gik da ned i Møllen og spurgte Konen, om hun ikke vilde sælge ham Søn sin; hun skulde faae mange Penge for ham. Nei, det vilde hun slet ikke. "Jeg kan da ikke vide, hvorfor du ikke vil det," sagde Peer Kræmmer; "det er jo bare Armoden med Jer, og Gutten skal ikke lette den, kan jeg troe;" men hun var saa glad i Gutten, at hun ikke vilde miste ham. Da Mølleren kom ind, sagde Peer det Samme til ham, og lovede at han skulde give dem sex hundrede Daler for Gutten, saa at de kunde kjøbe sig en Gaard og slippe at male for Folk, og sulte, naar der manglede Kværnvand. Det syntes Mølleren godt om, og han talte med Konen, og saa fik Rige-Peer Gutten. Moderen græd og bar sig ilde; men Peer trøstede hende med at han skulde have det godt; kun maatte de love, at de ikke skulde spørge efter ham; thi han vilde sætte ham langt bort i andre Lande, til at lære fremmede Sprog. Da Peer Kræmmer var kommen hjem med Gutten, lod han snedkre en liden Kiste, som var saa peent indrettet, at det var en Lyst at see. Den tættede han med Beg, lagde Møllergutten i den, læste Laasen igjen, og satte den ud i Elven, saa Strømmen foer afsted med den. Nu er jeg kvit ham, tænkte Peer Kræmmer. Men da Kisten havde seilet langt nedover Elven, kom den ind i en Vandrende til et andet Møllebrug og foer gjennem den ned paa Kværnkallen, saa at Kværnen standsede. Manden gik da ned og skulde see efter, hvad det var, som standsede Kværnen, fandt Kisten og tog den med sig op. Da han kom hjem til Konen om Middagen, sagde han: "Jeg undres rigtig, hvad der kan være for Noget i denne Kiste; den kom farende ned paa Kværnkallen gjennem Renden og standsede Kværnen for mig i Dag." "Det skal vi snart faae vide," sagde Konen. "Nøglen sidder jo i Laasen; luk bare op." Da de lukkede op, laa der det vakkreste Barn, Nogen vilde see, og de bleve begge glade og vilde beholde Gutten; thi selv havde de ingen Børn og vare alt saavidt til Aars, at de heller ikke kunde vente at faae nogen mere. Da det nu led om nogen Tid, begyndte Peer Kræmmer igjen at undres, om der ikke vilde komme nogen Beiler til hans Datter, som var saa rig og havde saa mange Penge. Men der kom ingen, og saa reiste han igjen til Stjernekikkerne og bød dem mange Penge, hvis de kunde sige ham, hvem hans Datter skulde faae til Mand. "Vi har jo sagt dig, at hun skal faae den Møllergutten dernede," sagde Stjernekikkerne. "Ja, det er godt og vel nok," sagde Peer Kræmmer; "men han er nu kommen af Dage; og hvis jeg kunde faae vide, hvem min Datter skal have til Mand, saa vilde jeg gjerne give Jer to hundrede Daler." Stjernekikkerne saae paa Stjernerne igjen, men saa blev de vrede og sagde: "Hun skal alligevel have den Møllergutten, som du satte ud i Elven og vilde gjøre Ende paa, for han lever endnu og er i den Mølle, som ligger saa og saa langt nedenfor." Peer Kræmmer gav dem to hundrede Daler for den Underretning og tænkte paa, om han da ikke skulde kunne blive af med den Møllergutten. Det første Peer Kræmmer gjorde, da han kom hjem, var at reise ned til Møllen. Da var Gutten saa stor, at han var konfirmeret, og han gik i Møllen og hjalp til. En vakker Gut var det bleven af ham. "Kunde du ikke overlade mig den Gutten, du?" sagde Peer Kræmmer til Mølleren. "Nei, kan jeg ei," svarede han; "jeg har trukket ham op som min Egen og han har artet sig vel, saa jeg nu kan have Hjælp og Nytte af ham i Møllen, for selv begynder jeg at blive gammel og affældig." "Ja, saa gaaer det mig ogsaa," sagde Peer Kræmmer, "og derfor vilde jeg gjerne have En, som jeg kunde lære op til at handle. Hvis du vil lade mig faa ham, skal jeg give dig sex hundrede Daler, saa kunde du kjøbe dig en Gaard, og leve i Ro og Fred paa dine gamle Dage." Ja, da Mølleren hørte det, lod han Peer Kræmmer faae Gutten. Disse reiste nu vidt omkring med Kram og handlede, til de kom til et Gjæstgiversted, som laa ved Kanten af en stor Skov. Derfra sendte Peer Gutten hjem med et Brev til sin Kone - for beent over Skoven var det ikke langt - og bad ham at han skulde sige til hende, at hun saa snart som muligt skulde gjøre det, som stod i Brevet. Men i Brevet stod der, at hun strax paa øieblikket skulde tænde op et stort Baal og kaste Møllergutten paa det, og hvis hun ikke gjorde det, da skulde hun brændes levende selv. Gutten gik afsted med Brevet over Skoven. Da det led mot Kvælden, kom Gutten til en Gaard langt borte i Skoven, hvor han gik ind; men i Huset fandt han ingen Mennesker; i et Værelse fandt han en opredt Seng, og den lagde han sig tværs over. Brevet havde han sat under sit Hattebaand, og Hatten lagde han over Ansigtet. Da Røverne kom hjem, (for paa Gaarden havde tolv Røvere sit Tilhold), og de saae Gutten ligge paa Sengen, undredes de paa, hvad han var for En, og En af dem tog Brevet og brækkede og læste det. "Hm, hm, sagde han; det er Peer Kræmmer, som er ude; men nu skal vi spille ham et Puds, for det vilde være Synd, om den gamle Kjæltringen skulde faae gjort Ende paa en saadan ung, vakker Gut." Saa skrev Røverne et andet Brev til Peer Kræmmers Kone, og fæstede det under Hattebaandet, medens Gutten sov, og i det Brev satte de, at hun øieblikkelig skulde holde Bryllup for Datteren og Møllergutten, og give dem Heste og Fæ og Huusgeraad, og sætte dem i fuld Vei paa den Gaard, som han havde oppe under Aasen, og hvis det ikke var gjort, til han kom hjem, saa skulde hun komme til at lide Straf for det. Den anden Dag lod Røverne Gutten gaae, og da han kom hjem og leverede Brevet, sagde han, at han skulde hilse fra Peer Kræmmer og sige, at hun saa snart som skee kunde skulde fuldbyrde, hvad der stod i Brevet. "Du maa have opført dig godt, du," sagde Peer Kræmmers Kone til Møllergutten, "siden han kan skrive saaledes nu; thi dengang I reiste, var han saa gal paa dig, at han ikke vidste hvorledes han skulde faae dig af Dage." Hun lavede da strax til Bryllup og satte dem i Vei med Heste og Fæ og alskens Huusgeraad paa Gaarden oppe under Aasen. {{avsnitt}} &emsp;Ikke længe efter kom Peer Kræmmer hjem igjen og det Første, han spurgte om, var, om hun havde gjort hvad han havde skrevet i Brevet. "Ja, jeg syntes nok det var rart, men jeg turde ikke Andet," sagde hun. Saa spurgte Peer, hvor Datteren var. "Du kan vel vide hvor hun er," sagde Konen; "hun er jo hos ham paa Gaarden oppe under Aasen, saaledes som det stod i Brevet." Da Peer Kræmmer fik høre, hvorledes det hang sammen, og han fik see Brevet, blev han saa vred, at han var færdig at springe i Stykker, og han løb strax op paa Gaarden til de unge Folk. "Det er vel nok min Søn, at du har faaet Datter min," sagde han til Møllergutten; "men hvis du vil tænke paa at beholde hende, maa du gaae til Dragen af Dybenfart og skaffe mig tre Fjære af Halen paa ham, for den, som har dem, kan faae hvad han vil." "Hvor skal jeg finde ham da?" sagde Svigersønnen. "Det veed jeg ikke," sagde Peer Kræmmer, "det faaer blive din Sag." {{avsnitt}} &emsp;Gutten gav sig da trøstig paa Veien, og da han havde gaaet i nogen Tid kom han til en Kongsgaard. Her faaer jeg gaae ind og spørge mig for, tænkte han, for saadanne Folk ere bedre kjendte i Verden end Andre, og kanskee jeg her kunde faae vide Veien. Kongen spurgte ham, hvor han var fra og hvad ærende han reiste i. "Jeg skal til Dragen af Dybenfart og have tre Fjære af Halen paa ham, dersom jeg bare kunde finde ham," sagde Gutten. Det skulde der Lykke til, meente Kongen, "for jeg har aldrig hørt, at Nogen er kommen tilbage fra ham," sagde han; "men hvis du skulde træffe ham, saa kunde du gjerne spørge ham fra mig, hvorfor jeg ikke kan faae reent Vand i Brønden min, som jeg har kastet op den ene Gang efter den anden, men aldrig kan jeg faae reent Vand i den." "Ja, jeg skal saa gjøre," sagde Gutten. Paa Kongsgaarden levede han vel og fik baade Niste og Penge, da han reiste. {{avsnitt}} &emsp;Mod Kvælden kom han til en anden Kongsgaard. Da han kom ind i Kjøkkenet, kom Kongen ud og spurgte, hvor han var fra og hvad ærend han reiste i. "Jeg skal til Dragen af Dybenfart, og have tre Fjære af Halen paa ham," sagde Gutten. "Der vil nok Lykke til det," sagde Kongen, "for jeg har endnu ikke hørt, at Nogen er kommen tilbage fra ham. Men hvis du skulde komme frem, saa kan du gjerne spørge ham fra mig, hvor min Datter er, som blev borte for mange Aar siden. Jeg har baade ledt og lyst efter hende fra alle Kirker; men der har Ingen kunnet sige mig Noget om hende." "Jeg skal saa gjøre," sagde Gutten. Paa Kongsgaarden levede han godt og vel, og da han gik, fik han baade Niste og Penge. Da det led mod Kvælden, kom han igjen til en Kongsgaard. {{avsnitt}} &emsp;Her kom Dronningen ud i Kjøkkenet og spurgte ham, hvor han var fra og hvad ærend han reiste i. "Jeg skal til Dragen af Dybenfart og have tre Fjære af Halen paa ham," sagde Gutten. "Det skal der nok stor Lykke til," sagde Dronningen, "for jeg har aldrig hørt, at Nogen er kommen tilbage fra ham. Men skulde du træffe ham, saa kunde du gjerne spørge ham fra mig, hvor jeg skal finde Guldnøglerne mine, som jeg har mistet." "Jeg skal saa gjøre," sagde Gutten. Da han havde gaaet en Stund, kom han til en stor, bred Elv. Medens han stod og undredes paa, hvorledes han skulde komme over den, eller om han skulde gaae langs med, kom der en gammel, krogrygget Mand og spurgte, hvor han skulde hen: "Jeg skal nok til Dragen af Dybenfart, jeg, hvis Nogen kunde sige mig, hvor jeg skal finde ham." "Det kan jeg nok sige dig," sagde Manden, "for jeg gaaer her og sætter over dem, som skal til ham; han boer strax ovenfor, naar du bare kommer op paa Bakken, seer du Slottet hans, og dersom du faaer snakke med ham, saa kan du gjerne spørge ham fra mig, hvorlænge jeg skal gaae her og sætte over." "Jeg skal saa gjøre," sagde Gutten. Manden tog ham paa Ryggen og bar ham over Elven, og da han var kommen op paa Bakken, saa han Slottet og gik ind. Der var Prindsessen alene hjemme: "Men, kjære Vene, tør der da komme kristne Folk hid?" sagde hun. "Det har der ikke været her, siden jeg kom, det er nok bedst du seer at komme afsted igjen, saa snart du kan, for naar Dragen kommer hjem, saa lugter han dig, og saa sluger han dig med det Samme, og mig gjør du ogsaa ulykkelig." "Nei," sagde Gutten, "jeg kan ikke gaae, førend jeg har faaet tre Fjære af Halen paa ham." "Det faaer du aldrig," sagde Prindsessen. {{avsnitt}} &emsp;Men Gutten vilde ikke gaae, han vilde bie paa Dragen og faae Fjærene og Svar paa Spørgsmaalene. "Ja siden du er saa paastaaelig, saa faaer jeg vel see, om jeg kan hjælpe dig," sagde Prindsessen. "Prøv om du kan løfte Sværdet, som hænger paa Væggen der." Nei, Gutten kunde ikke rugge det engang. "Ja, saa faaer du tage dig en Slurk af denne Flaske," sagde Prindsessen. Da Gutten havde siddet en Stund, saa skulde han til at prøve igjen; da kunde han netop rugge det. "Du faaer nok tage dig en Slurk til," sagde Prindsessen, "og saa faaer du fortælle mig dit ærende." Han tog sig en Slurk, og saa fortalte han, at der var en Konge, som havde bedet ham om at spørge Dragen, hvorfor han ikke kunde faae reent Vand i Brønden sin; fra en anden skulde han spørge, hvor der var bleven af hans Datter, som var bleven borte for mange Aar siden, og for en Dronning skulde han spørge Dragen, hvor der var bleven af hendes Guldnøgler, og endelig saa skulde han spørge Dragen fra Færgemanden, hvor længe han skulde gaae dernede og sætte over. Da han nu tog fat i Sværdet, kunde han løfte det, og da han havde faaet sig en Slurk til, kunde han svinge det. "For at ikke Dragen skal gjøre Ende paa dig, saa maa du nu krybe under Sengen," sagde Prindsessen, da det led mod Kvælden, "for nu kommer han snart hjem; og der maa du ligge saa stille, at han ikke mærker dig. Naar vi saa har lagt os, saa skal jeg spørge ham; men da maa du høre godt efter og lægge vel Mærke til, hvad han svarer; og under Sengen maa du blive liggende, til Alt er stilt og Dragen søvner igjen; kryb saa sagte frem og tag Sværdet med dig, og naar han saa staaer op, maa du passe paa at hugge Hovedet af ham med eet Hug; og med det samme nappe de tre Fjære; thi ellers river han dem selv af, for at Ingen skal have Godt af dem." {{avsnitt}} &emsp;En Stund efter at Gutten var krøben under Sengen, kom Dragen hjem. "Her lugter saa kristen Mands Been!" sagde Dragen. "Aa ja, der kom en Ravn flyvende med et Menneskebeen i Næbbet og satte sig paa Taget," sagde Prindsessen, "det maa være det, du kjender Lugten af." "Jasaa," sagde Dragen. Saa satte Prindsessen frem Maden, og da de havde spiist, lagde de sig. Men da de havde ligget en Stund, sov Prindsessen saa urolig, og med Eet saa vak hun. "Au da!" sagde hun. "Hvad feiler der dig?" sagde Dragen. "Aa, jeg sover saa urolig," sagde Prindsessen, "og saa havde jeg saadan forunderlig Drøm." "Hvad drømte du da?" sagde Dragen. "Jeg syntes, at der kom en Konge her og spurgte dig, hvorledes han skulde bære sig ad, for at faae reent Vand i Brønden sin," sagde Prindsessen. "Aa, det kunde han nok vide selv," sagde Dragen; "naar han graver Brønden om og tager op den gamle, raadne Stok, som ligger paa Bunden, saa faaer han reent Vand igjen; men lig nu bare rolig og drøm ikke igjen." {{avsnitt}} &emsp;Da Prindsessen havde ligget lidt, saa blev hun saa urolig og begyndte at kaste sig i Sengen, saa vak hun igjen. "Au da!" "Hvad er der nu paa Færde igjen?" sagde Dragen. "Aa jeg sover saa uroligt, og saa havde jeg saadan en forunderlig Drøm," sagde Prindsessen. "Det var da en svare Drømning paa dig," sagde Dragen; "hvad drømte du nu da?" "Jeg syntes, der kom en Konge her og spurgte dig, hvor der var bleven af hans Datter, som blev borte for mange Aar siden," sagde Prindsessen. "Det er dig det," sagde Dragen; "men dig faaer han aldrig see mere. Men nu beder jeg dig, at du lader mig faae have Nattero og ikke ligger og drømmer mere, ellers brækker jeg Sidebenene itu paa dig!" {{avsnitt}} &emsp;Prindsessen havde ikke ligget længe, førend hun begyndte at blive urolig igjen; ret som det var, saa vak hun: "Au da!" sagde hun. "Nu, er det nu saa igjen, hvad er der paa Færde nu igjen da?" sagde Dragen; da var han saa vild, saa han var nær ved at flyve i Flint. "Aa du maa ikke blive vred," sagde Prindsessen; "men jeg havde saadan en forunderlig Drøm." "Det var da Fanden til Drømning! hvad drømte du nu da?" sagde Dragen. "Jeg syntes, der kom en Dronning hid, som spurgte dig, om du kunde sige hende, hvor hun skulde finde igjen Guldnøglerne sine, som hun har mistet." "Aa, hun kan see efter mellem de Buske, hvor hun laa, dengang hun veed nok, saa finder hun dem," sagde Dragen. "Men lad mig nu være i Fred for flere Drømme." {{avsnitt}} &emsp;Saa sov de en Stund, men da begyndte Prindsessen at blive saa urolig igjen, og ret som det var, saa vak hun. "Au da!" "Du bliver nok ikke brav, førend jeg faaer knækket Nakkebenet paa dig," sagde Dragen; - da var den saa vred at Gnisterne sprudede af øinene paa ham. "Hvad er der paa Færde nu igjen da?" "Aa, du maa slet ikke være vred paa mig, jeg kan ikke gjøre ved det," sagde Prindsessen; "men jeg havde saadan en underlig Drøm." "Mage til Drømming har jeg aldrig hørt," sagde Dragen, "hvad drømte du nu da?" "Jeg syntes at Færgemanden ved Sundstedet her nede kom og spurgte dig, om hvorlænge han skal gaae der og sætte over," sagde Prindsessen. "Det dumme Best, det kunde han snart slippe," sagde Dragen: "naar der kommer En, som vil over, behøver han bare at kaste ham ud i Elven og sige: "sæt nu du over, til du bliver afløst!" men lad mig nu have Ro for dine Drømme, ellers bliver der en anden Dands." {{avsnitt}} &emsp;Prindsessen lod ham da sove i Fred. Men saa snart det blev stille, og Møllergutten bare hørte, Dragen snorkede, krøb han frem. Førend det var lyst, stod Dragen op, men han var neppe kommet med begge Benene paa Gulvet, førend Gutten hug Hovedet af og nappede tre Fjære af halen paa ham. Da blev der stor Glæde, og baade Gutten og Prindsessen tog saameget Sølv og Guld og Penge og andre Kostbarheder, som de kunde faae med, og da de kom til Sundet, forvirrede de Færgemanden saaledes ved Alt det, han fik at bære over, at han reent glemte at spørge om, hvad Dragen havde sagt, til Altsammen, og Gutten og Prindsessen var over. "Det er sandt du," sagde han, da de skulde afsted, "spurgte du Dragen om det, som jeg bad dig om?" "Ja," sagde Gutten, "han sagde, at naar der kommer En, som vil over, saa skal du kaste ham midt ud i Elven og sige: "sæt nu du over til du bliver afløst, saa bliver du fri." "Aa, tvi vorde dig," sagde Sundmanden, "havde du sagt det før, skulde du faaet løse mig af." {{avsnitt}} &emsp;Da de kom til den første Kongsgaarden, spurgte Dronningen, om han havde spurgt Dragen om hendes Guldnøgler. "Ja," svarede Gutten, og hviskede til Dronningen: "han sagde, at du skulde lede mellem Buskene, hvor du laa dengang, du veed nok." "Tys, tys, sig Ingenting," sagde Dronningen og gav Gutten hundrede Daler. Da han kom til den anden Kongsgaard, spurgte Kongen om han havde snakket til Dragen om det, han bad ham om. "Ja," sagde Gutten, "det gjorde jeg, og her er Datter din." Derover blev Kongen saa glad, at han gjerne havde givet Møllergutten Prindsessen og det halve Rige. Men da han var gift før, saa fik han to hundrede Daler og Heste og Vogn og saa meget Guld og Sølv, som han kunde føre med sig. Da han nu kom til den tredie Kongsgaard, kom Kongen ud og spurgte, om han havde spurgt Dragen om det, han bad om. "Ja," svarede Gutten, "han sagde, at du skulde kaste Brønden op og tage op den gamle, raadne Stok, som ligger paa Bunden, saa faaer du nok reent Vand." Da gav Kongen ham tre hundrede Daler. Derfra reiste han lige hjem, og han var saa udskrammereret med Guld og Sølv og saa gjild, at det lyste og lavede af ham; og han var nu meget rigere end Peer Kræmmer. Da Peer fik Fjærene, havde han ikke Noget at sige mod Giftermaalet; men da han fik see al Rigdommen, spurgte han om der da var saa Meget hos Dragen. "Ja," sagde Gutten, "der var meget Mere end jeg kunde faae med, og der er saa Meget at der bliver mange Hestelæs, og hvis du vil reise did, saa er der vist nok til dig ogsaa." Ja, Peer Kræmmer vilde reise did. Saa sagde Svigersønnen ham saa vel Veien, at han slap og spørge sig frem; "men Hestene," sagde han, "er det bedst, du sætter igjen paa denne Side af Elven, for den gamle Sundmanden, han hjælper dig nok over." Peer reiste da, og stor Niste tog han med sig og mange Heste; men dem satte han efter sig ved Elven, saaledes som Gutten havde sagt. Saa tog Sundmanden ham paa Ryggen og da de kom et Stykke udi, kastede han ham midt ud i Elven og sagde: "Nu kan du gaae her og sætte over, til du bliver afløst," og dersom Ingen har løst ham af, saa gaaer Rige Peer Kræmmer der og sætter over den Dag i Dag. {{bunn}} 66 398 2006-06-29T19:36:34Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Askepot, som kapaad med Troldet |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Rige Peer Kræmmer|Rige Peer Kræmmer]] |neste=[[../Om Gutten, som gik til Nordenvinden, og krævede Melet igjen|Om Gutten, som gik til Nordenvinden, og krævede Melet igjen]]→ }} {{prosa}} ==Askepot, som kapaad med Troldet.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en Bonde, som havde tre Sønner; han var i smaa Omstændigheder og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig Noget til. Til Gaarden hørte en stor, god Skov, og den vilde Faderen at Gutterne skulde hugge i og see at faae betalt Noget paa Gjelden. {{avsnitt}} &emsp;Langt om længe fik han dem ogsaa paa det Trav, og den ældste skulde ud at hugge først. Da han var kommen bort i Skoven og begyndte at hugge paa en gammel, skjægget Gran, kom et stort, digert Trold til ham. "Dersom du hugger i Skoven min, skal jeg dræbe dig!" sagde Troldet. Da Gutten hørte det, kastede han øxen og løb hjem igjen, det bedste, han kunde. Han kom ganske forpustet hjem og fortalte det, som var hændt ham, men Faderen sagde, at han var et Harehjerte; Troldene havde aldrig hindret ham fra at hugge, da han var ung, meente han. {{avsnitt}} &emsp;Den anden Dag skulde den anden Søn afsted og da gik det netop lige eens. Da han vel havde hugget nogle Hug i Granen, kom Troldet ogsaa til ham og sagde: "Dersom du hugger i min Skov, skal jeg dræbe dig!" Gutten turde knap see paa ham; kastede øxen og tog tilbeens ligsom Broderen. Da han kom hjem igjen, meente Faderen paany, at aldrig Troldene havde hindret ham, da han var ung. {{avsnitt}} &emsp;Den tredie Dag vilde Askepot iveien. "Ja du," sagde de to ældste, "du skal vel gjøre det færdigt du, som aldrig har været ude gjennem Døren." Han svarede ikke Noget paa det, Askepot; men bad om at faae dygtig Niste med sig. Moderen havde ingen Suul, og hængte derfor Gryden paa, forat briste Lidt til ham; det fik han i Skræppen og lagde af Gaarde. Da han havde hugget en liden Stund, kom Troldet ogsaa til ham og sagde: "Dersom du hugger i min Skov, skal jeg dræbe dig!" Men Gutten var ikke seen; han sprang bort i Skræppen efter Osten og krystede den, saa Mysen sprøitede. "Tier du ikke," sagde han til Troldet - "skal jeg klemme dig, som jeg klemmer Vandet af denne hvide Steen!" "Nei, Kjære, spar mig!" sagde Troldet, "jeg skal hjælpe dig at hugge." Ja, paa de Vilkaar, sparede da Gutten ham, og Troldet var dygtig til at hugge, saa de fik fældet og ophugget mange Tylter om Dagen. Da det led mod Kvælden, sagde Troldet: "Nu kan du følge mig hjem, der er nærmere til mig end til dig." Ja, Gutten blev med, og da de kom hjem til Troldet, skulde det gjøre op Ilden paa Skorstenen, men Gutten skulde gaae efter Vand til Grødgryden; men der stod to Jernbøtter, saa store og tunge, at han ikke engang aarkede at løfte dem af Flekken. Saa sagde Gutten: "Det er ikke værdt at tage med sig disse Smaabøtterne; jeg vil gaae efter hele Brønden, jeg." "Nei, kjære Vene!" sagde Troldet, "jeg kan ikke miste Brønden min; gjør du op Ilden, saa skal jeg gaae efter Vand." {{avsnitt}} &emsp;Da han kom tilbage med Vandet, kogte de op en dygtig stor Grødgryde. "Det er det samme" - sagde Gutten - "vil du som jeg, skal vi kapæde?" "Aa ja!" svarede Troldet, for det tænkte han altid han skulde staae sig i. Da de satte sig tilbords, tog Gutten uformærket Skindskræppen og knyttede foran sig, og saa øste han Meer i Skræppen, end han aad op. Da Skræppen var fuld, tog han sin Tollekniv op, og rispede en Flige i Skræppen. Troldet saa paa ham, men sagde ikke Noget. Da de havde ædt en god Stund til, lagde Troldet Skeen bort; "nei nu aarker jeg ikke meer!" sagde han. "Du skal æde!" svarede Gutten - "jeg er knap halvmæt endnu, jeg. Gjør du, som jeg gjorde, og skjær et Hul paa Maven, saa æder du saameget, du vil." "Men det gjør vel gruelig ondt?" spurgte Troldet. "Aa, ikke Noget som er at tale om," svarede Gutten. Saa gjorde Troldet som Gutten sagde, og saa satte han Livet til; men Gutten tog alt det Sølv og Guld som fandtes i Bjerget og gik hjem med. Med det kunde han saktens faae betalt Noget paa Gjelden. {{bunn}} 67 198 2006-06-28T17:25:44Z Kjetil Svenheim 11 [[Norske Folkeeventyr (1843-44)/Askepot, som kapaad med Troldet.]] moved to [[Norske Folkeeventyr (1843-44)/Askepot, som kapaad med Troldet]] #REDIRECT [[Norske Folkeeventyr (1843-44)/Askepot, som kapaad med Troldet]] 68 399 2006-06-29T19:36:45Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Om Gutten, som gik til Nordenvinden, og krævede Melet igjen |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Askepot, som kapaad med Troldet|Askepot, som kapaad med Troldet]] |neste=[[../Jomfru Maria som Gudmoder|Jomfru Maria som Gudmoder]]→ }} {{prosa}} ==Om Gutten, som gik til Nordenvinden, og krævede Melet igjen.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en gammel Kone, som havde en Søn, og da hun var meget ussel og skrøbelig, saa skulde Gutten, Søn hendes, gaae paa Staburet for hende efter Meel til Middagsmaden. Men da han kom ud paa Staburstrappen, saa kom Nordenvinden fygende, tog Melet fra ham og foer hen igjennem Luften med det; Gutten gik paa Nyt ind paa Staburet efter Mere, men da han kom ud paa Trappen, kom Nordenvinden igjen fygende og tog Melet fra ham, og saaledes gik det ogsaa den tredie Gang. Herover blev Gutten meget vred og da han syntes at det var urimeligt, at Nordenvinden skulde fare saaledes frem, saa tænkte han, han fik lede ham op og kræve Melet tilbage. {{avsnitt}} &emsp;Han lagde da afsted, men Veien var lang, og han gik og han gik, og saa kom han endelig til Nordenvinden. "God Dag," sagde Gutten, "og Tak for Sidst." "God Dag," - svarede Nordenvinden - han var saa grov i Maalet - "og selv Tak for Sidst." "Hvad vil du?" sagde han videre. "Aa," svarede Gutten, "jeg vilde nok bede dig, om du vil være saa god at lade mig faae igjen det Melet, du tog fra mig paa Staburstrappen, for Lidet har vi, og naar du skal fare saaledes og tage det Gran, vi har, saa bliver der ikke andet end Sultihjel." "Jeg har ikke noget Meel," sagde Nordenvinden, "men siden du er saa nødig, skal du faae en Dug, som skaffer dig Alt, hvad du kan ønske, naar du bare siger: "Dug bred dig ud og dæk op med alle Slags kostelige Retter!" {{avsnitt}} &emsp;Hermed var Gutten vel fòrnøiet. Men da Veien var saa lang, at han ikke kunde naae hjem om Dagen, gik han ind til en Gjæstgiver paa Veien, og da de, som før vare der, skulde til at spise til Aftens, lagde han Dugen paa et Bord, som stod i Krogen, og sagde: "Dug bred dig ud og dæk op med alle Slags kostelige Retter." Aldrig før havde han sagt det, saa gjorde Dugen det, og Alle syntes, det var en herlig Ting, men især Gjæstgiverkonen. Da det derfor led ud paa Natten, saa Alle sov, tog hun Guttens Dug og lagde en anden istedet, som var akkurat ligedan, som den, han havde faaet af Nordenvinden, men som ikke kunde dække op med tørt Brød engang. {{avsnitt}} &emsp;Da Gutten vaagnede, tog han sin Dug og gik afsted med, og den Dag kom han hjem til Moderen: "Nu," sagde han, "har jeg været hos Nordenvinden - det var en skikkelig Mand, for han gav mig denne Dugen, og naar jeg bare siger til den: - "Dug bred dig ud og dæk op med alle Slags kostelige Retter, saa faaer jeg al den Mad, jeg kan ønske mig." "Ja, det veed jeg vist," sagde Moderen, "men jeg troer det ikke, førend jeg seer det." Gutten skyndte sig, satte frem et Bord, lagde Dugen paa det og sagde: "Dug bred dig ud og dæk op med alle slags kostelige Retter;" men Dugen dækkede ikke engang op med en Bid Brød. {{avsnitt}} &emsp;"Der bliver ikke andet Raad for, end at jeg faaer gaae til Nordenvinden igjen da," sagde Gutten og lagde afsted. Ud paa Eftermiddagen kom han did, hvor Nordenvinden boede. "God Kvæld," sagde Gutten. "God Kvæld," sagde Nordenvinden. "Jeg vil nok have Ret for Melet, du tog fra mig," sagde Gutten, "for den Dugen, jeg fik, duede ikke noget." "Jeg har ikke noget Meel," sagde Nordenvinden, "men der har du en Buk, som gjør bare Gulddukater, naar du blot siger: "Min Buk! gjør Penge." Den syntes Gutten godt om; men da det var saa langt hjem, at han ikke kunde række did den Dag, saa tog han igjen Nattekvarteer hos Gjæstgiveren. Førend han forlangte Noget, prøvede han Bukken, forat see om det ogsaa var sandt, hvad Nordenvinden havde sagt, og det forholdt sig ganske rigtigt; men da Gjæstgiveren saae dette, syntes han, det var en prægtig Buk, og da Gutten vel var falden i Søvn, saa satte han en anden istedet, som nok ikke gjorde Gulddukater. {{avsnitt}} &emsp;Morgenen efter gik Gutten afsted, og da han kom hjem til sin Moder, sagde han: "Nordenvinden er en snild Mand alligevel; nu gav han mig en Buk, som kan gjøre Gulddukater, bare jeg siger: "Min Buk, gjør Penge!" "Det veed jeg vist," sagde Moderen, "det er ikke Andet end Snak, og jeg troer det ikke, førend jeg seer det." "Min Buk, gjør Penge!" sagde Gutten; men det blev ikke Penge, det Bukken gjorde. Han gikk da igjen til Nordenvinden og sagde, at bukken ikke duede noget, og at han vilde have Ret for Melet. "Ja, nu har jeg ikke noget Andet at give dig," sagde Nordenvinden, "end den gamle Kjæppen, som staaer borte i Krogen, men den er slig, at naar du siger: "min Kjæp, slaae paa!" saa slaaer den, ligetil du siger: "min Kjæp, stille!" - Da Veien hjem igjen var lang, saa gik Gutten ogsaa den Kvæld ind til Gjæstgiveren; men da han halvveis kunde forstaae, hvorledes det var gaaet med Dugen og Bukken, saa lagde han sig strax til at snorke paa Bænken, og lod som han sov, Gjæstgiveren, som nok kunde skjønne, at Kjæppen duede til Noget, ledte op en, der lignede den, og vilde sætte den istedet, da han troede at Gutten sov; men idet Samme Gjæstgiveren skulde tage den, raabte Gutten: "Min Kjæp slaae paa!" Kjæppen til at banke Gjæstgiveren, saa at han hoppede baade over Borde og Bænke og raabte og skreg: "Aa Herregud! Aa Herregud! Lad Kjæppen være rolig, ellers slaaer den mig ihjel; du skal faae igjen baade Dugen og Bukken." Da Gutten syntes, Gjæstgiveren havde faaet Nok, sagde han: "Min Kjæp, stille!" tog Dugen og puttede i Lommen og Kjæppen i Haanden, bandt en Snor om Hornene paa Bukken, og gik hjem med Alt. Det var god Ret for Melet! - {{bunn}} 69 400 2006-06-29T19:36:54Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Jomfru Maria som Gudmoder |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Om Gutten, som gik til Nordenvinden, og krævede Melet igjen|Om Gutten, som gik til Nordenvinden, og krævede Melet igjen]] |neste=[[../De tre Prindsesser i Hvidtenland|De tre Prindsesser i Hvidtenland]]→ }} {{prosa}} ==Jomfru Maria som Gudmoder.== {{avsnitt}} &emsp;'''L'''angt, langt borte i en stor Skov, boede engang et Par fattige Folk. Konen kom i Barselseng, og fødte et Barn, en vakker Datter; men da de vare saa fattige, vidste de ikke, hvorledes de skulde faae Barnet til Daaben. Manden maatte da en Dag gaae ud, forat see at faae Faddere, som selv kunde offre; han gik hele Dagen, baade til den Ene og den Anden, men han fik Ingen. Da han mod Aftenen gik hjem igjen, mødte han et deiligt Fruentimmer, der havde prægtige Klæder paa og saa saa inderlig god og venlig ud; hun tilbød sig at skaffe Barnet til Daaben, men siden vilde hun beholde det. Manden svarede, at han først maatte spørge sin Kone, hvad hun vilde; men da han kom hjem og fortalte det, sagde Konen reent ud nei. Den anden Dag gik Manden igjen ud, men Ingen vilde være Faddere, naar de selv skulde offre, og alt han bad, saa hjalp det ikke. Da han mod Aftenen atter gik hjem, mødte han igjen det deilige Fruentimmer, som saa saa blid ud, og hun gjorde igjen det samme Tilbud. Han fortalte paany Konen det, som var hændt ham, og hun sagde da, at dersom han heller ikke den næste Dag kunde faae Faddere til Barnet, saa fik de vel lade Fruentimmeret faae det, siden hun saa saa god og venlig ud. Den tredie Dag, Manden gik ud, fik han heller ingen Faddere, og da han igjen om Aftenen mødte det venlige Fruentimmer, lovede han at overlade hende Barnet, naar hun vilde skaffe det Daab. Om Morgenen kom hun derfor til det Sted, hvor Manden boede, ifølge med to Mandfolk, tog Barnet og reiste til Kirke med det, og der blev det døbt. Derpaa tog hun det hjem med sig, og der levede den lille Pige hos hende i flere Aar, og Fostermoderen var altid god og venlig mod hende. {{avsnitt}} &emsp;Da hun var bleven saa stor, at hun lærte at skjønne, lavede Fostermoderen sig til at reise bort. "Du kan faae Lov at gaae om i alle Værelserne, hvor du vil" - sagde hun til Pigebarnet - "kun ikke i de tre Kammere, jeg nu viser dig." Derpaa reiste hun. Men Pigen kunde alligevel ikke lade være at lukke lidt paa den ene Kammerdør, og vips! saa fløi der en Stjerne ud. Da Fostermoderen kom tilbage, blev hun meget ilde tilmode over at Stjernen var fløien ud, og tillige blev hun vred paa Fosterdatteren og truede hende med at jage hende bort fra sig; men Barnet græd og bad for sig, saa fik hun dog Lov at blive. Om en Tid igjen skulde Fostermoderen atter reise bort, og saa forbød hun igjen Pigen at gaae ind i de to Kammere, hvor hun ikke havde været. Denne lovede at tage sig vare, men da hun havde gaaet en Tid alene, og tænkt og pønset paa, hvad der vel kunde være inde i det andet Kammer, kunde hun ikke holde sig fra at lukke lidt paa den anden Kammerdør, forat titte ind, og vips! saa fløi Maanen ud. Da Fostermoderen kom tilbage, og saa at Maanen var sluppen ud, blev hun meget bedrøvet og sagde til Pigebarnet, at nu kunde hun slet ikke længer beholde hende hos sig, nu maatte hun bort. Men da Pigebarnet græd saa hjertelig, og bad saa vakkert for sig, fik hun dog ogsaa denne Gang Lov at blive igjen. Om nogen Tid skulde atter Fostermoderen reise bort, og da lagde hun Pigen, som nu allerede var halv voxen, ret alvorligt paa Hjerte, at hun slet ikke maatte prøve paa at gaae ind i eller see ind i det tredie Kammer. Men da Fostermoderen havde været borte i nogen Tid, og Pigen havde gaaet alene og kjedet sig længe, tænkte hun: Gud! hvor moersomt det skulde være at see lidt ind i det tredie Kammer! Hun tænkte først, at hun ikke vilde gjøre det alligevel, for Fostermoderens Skyld; men da hun anden Gang faldt paa det, kunde hun ikke bare sig længere; hun syntes, at hun endelig skulde og maatte see ind i Kammeret, og lukkede lidt paa Døren, og vips! saa fløi Solen ud. Da Fostermoderen nu kom tilbage og saa at Solen var fløien ud, blev hun hjertelig bedrøvet, og sagde, at nu kunde Pigen slet ikke længer faae Lov at være hos hende. Fosterdatteren græd og bad endnu vakrere end før, men det hjalp ikke. - "Nei, nu maa jeg straffe dig," sagde Moderen - "men du kan have Valget: enten du vil blive det allersmukkeste Fruentimmer, og ikke kunne tale, eller du vil blive det allerstyggeste, og kunne tale. Men bort fra mig maa du." Pigen sagde: "Saa vil jeg helst blive vakker;" og det blev hun ogsaa, men fra den Tid var hun stum. {{avsnitt}} &emsp;Da hun var kommen bort fra Fostermoderen, gik hun og vandrede gjennem en stor, stor Skov, men alt hun gik, blev der aldrig Ende paa den. Da det led mod Kvelden, kløv hun op i et høit Træ, som stod lige over en Kilde, og satte sig der til at sove om Natten. Tæt ved laa et Slot, og fra det kom der tidlig om Morgenen en Terne, der skulde hente Vand af Kilden, Pigen sad over, til Prindsens The. Ternen saa det deilige Ansigt i Kilden og troede, det var hende selv; saa kastede hun Vandbøtten, løb hjem igjen og slog paa Nakken og sagde: "Er jeg saa deilig, saa er jeg sagtens for god til at gaae og bære Vand." En Anden skulde da efter Vandet, men det gik lige eens med hende: hun kom ogsaa tilbage, og sagde at hun var for vakker og for god til at gaae til Kilden efter Vand til Prindsen. Saa gik Prindsen selv, for han havde Lyst til at see, hvorledes dette hang sammen. Da han kom til Kilden, fik han ogsaa see Billedet, og strax saa han op; der blev han da vaer den deilige Pige, som sad oppe i Træet. Han lokkede hende ned og tog hende hjem med sig, og vilde endelig have hende til sin Dronning, fordi hun var saa smuk; men hans Moder, som endnu levede, vilde ikke; "hun kan ikke tale" - sagde hun - "og det kan gjerne være et Trold-Menneske." Men Prindsen gav sig ikke tilfreds førend han fik hende. Da de havde levet sammen en Tid, blev hun frugtsommelig, og da hun skulde føde, lod Prindsen sætte en stærk Vagt omkring hende; men i Fødselstimen søvnede Allesammen, og da hun havde født, kom hendes Fostermoder, skar Barnet i Lillefingeren og smurte Dronningen om Munden og paa Fingrene med Blodet og sagde til hende: "Nu skal du blive saa bedrøvet, som jeg var, da du havde sluppet ud Stjernen;" og saa blev hun borte med Barnet. Da de, der var satte til Vagt, vaagnede, troede de, Dronningen havde ædt sit Barn, og den gamle Dronning vilde have hende brændt, men Prindsen holdt saa hjertelig af hende, og han fik endelig bedet hende fri for Straffen, men det var med Nød og Neppe. Anden Gang den unge Dronning skulde i Barselseng, blev der sat dobbelt saa stærk Vagt som forrige Gang. Men det gik netop ligedan som før; kun med den Forskjel, at Fostermoderen sagde til hende: "Nu skal du blive saa bedrøvet som jeg var, da du havde sluppet Maanen ud." Dronningen græd og bad - for naar Fostermoderen var der, kunde hun tale - men det hjalp ikke. Nu vilde den gamle Dronning endelig have hende brændt, men Prindsen fik dog ogsaa den Gang bedet hende fri. Da Dronningen skulde i den tredie Barselseng, blev der sat tredobbelt Vakt omkring hende, men det gik igjen lige eens: Fostermoderen kom, mens Vagten sov, tog Barnet og skar det i Lillefingeren og smurte Dronningen om Munden med Blodet; og saa sagde hun, nu skulde Dronningen blive saa bedrøvet, som hun selv havde været, da Solen var sluppen ud. Nu kunde Prindsen ikke paa nogen Maade faae reddet hende; hun maatte og skulde brændes. Men just i det samme de ledte hende op paa Baalet, fik de med Eet see Fostermoderen, der kom med alle tre Børnene; de tvende ledte hun ved Haanden og det tredie bar hun paa Armen. Hun gik hen til den unge Dronning og sagde: "Her er Børnene dine; nu skal du faae dem tilbage. Jeg er Jomfru Maria, og saa bedrøvet som du nu har været, var jeg, da du havde sluppet ud Solen, Maanen og Stjernen. Nu har du lidt Straf for det, du gjorde, og fra nu af skal du igjen kunne tale." Hvor glade Dronningen og Prindsen bleve, kan alle let tænke sig, men Ingen kan sige det; de vare siden altid lykkelige, og Prindsens Moder holdt ogsaa af den unge Dronning fra den Tid af. {{bunn}} 70 401 2006-06-29T19:37:04Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=De tre Prindsesser i Hvidtenland |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Jomfru Maria som Gudmoder|Jomfru Maria som Gudmoder]] |neste=[[../Somme Kjærringer er slige!|Somme Kjærringer er slige!]]→ }} {{prosa}} ==De tre Prindsesser i Hvidtenland.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en Fisker, som boede tæt ved Slottet og fiskede til Kongens Bord. En Dag, han var ude at fiske, fik han slet Intet; han kunde bære sig ad, som han vilde, og mede og angle, saa hang ikke et Been paa Krogen; men da det led langt paa Dagen, dukkede et Hoved op at Vandet og sagde: "Faaer jeg det, som Konen din bærer under Bæltet, skal du faae Fisk nok." Manden svarede strax ja, for han vidste ikke af, at hun var frugtsommelig. Siden fik han da Fisk om Dagen, kan hænde, og det saa Meget, han vilde have. Men da han kom hjem om Aftenen og fortalte, hvorledes han havde faaet al Fisken, begyndte Konen at jamre sig og græde, og bad Gud trøste og bedre sig for det Løfte, Manden havde gjort; for hun bar et Barn under Bæltet, sagde hun. Det blev snart fortalt oppe paa Slottet, at Konen var saa bedrøvet, og da Kongen fik høre det og fik spurgt Aarsagen dertil, lovede han, at han vilde tage Barnet til sig og see at redde det. Det led med det skred, og da Tiden var omme, fødte Konen et Guttebarn; det tog da Kongen til sig og opdrog det som sin egen Søn, ligetil Gutten var voxen. Da bad Denne en Dag at han maatte faae Lov at følge sin Fader ud at fiske; han havde saadan inderlig Lyst til det, sagde han. Kongen vilde nødig tillade det, men endelig fik Gutten Lov, han blev med Faderen, og det gik godt og vel nok hele Dagen, ligetil de kom til Lands om Aftenen. Da havde Sønnen glemt efter sig sit Lommetørklæde i Baaden, det vilde han springe ud i den efter. Men med det samme han kom udi, begyndte Baaden at gaae med ham, saa det fossede om den, og alt Gutten holdt imod med Aarerne, saa hjalp det ikke; det gik og det gik, til han kom langt, langt bort til en hvid Strand. Der gik han i Land, og da han havde gaaet et Stykke frem, mødte han en gammel Mand med et hvidt Skjæg. "Hvad hedder det her?" sagde Gutten. "Hvidtenland," svarede Manden, og saa bad han Gutten sige sig, hvor han var fra, og hvad han vilde, og det fortalte Gutten ham. "Ja," sagde Manden, "naar du nu gaaer frem langs med Stranden her, saa kommer du til tre Prindsesser, som staae nedsænkede i Jorden, saa blot Hovedet er oppe. Saa raaber den Første - det er den ældste det - og beder dig saa vakkert komme til sig, og hjælpe sig, og det gjør den Anden ogsaa; men Ingen af dem skal du gaae hen til; skynd dig blot forbi dem, som du aldrig hørte eller saa dem. Men den Tredie skal du gaae hen til og gjøre det, hun beder dig om; det bliver din Lykke, det." {{avsnitt}} &emsp;Da Gutten kom til den første af Prindsesserne, raabte hun til ham og bad ham saa inderlig vakkert, at han skulde komme hen til hende, men han gik, som han aldrig saa hende; lige eens gik han forbi den anden; men den tredie gik han bort til. "Vil du gjøre det, jeg siger dig, skal du faae hvem af os Tre, du vil," sagde Prindsessen. Ja, det vilde han gjerne; og saa fortalte hun, at dem tre havde tre Trold sænket ned der; men før havde de boet paa det Slot, han kunde see borte i Skoven. "Nu skal du," sagde hun, "gaae ind i Slottet, og lade Troldene pidske dig een Nat for hver af os; er du istand til at taale det, saa frelser du os." Ja, svarede Gutten, det skulde han nok prøve. "Naar du gaaer ind," sagde Prindsessen videre, "staaer der to Løver i Porten, men gaa bare midt imellem dem, saa gjøre de dig Intet. Gaa saa ligefrem ind i et mørkt, lille Værelse; der lægger du dig. Saa kommer Troldet og slaaer dig; men saa skal du tage den Flaske, som hænger paa Væggen, og smøre dig der, han har slaaet dig, saa er du lige god igjen. Grib saa det Sværd, som hænger ved Siden af Flasken og hug Troldet ihjel. Ja, han gjorde, som Prindsessen sagde, han gik midt imellem Løverne, som om han ikke saa dem, og lige ind i det lille Kammer, og der lagde han sig. Første Nat kom et Trold med tre Hoveder og tre Riis og pidskede Gutten syndigt; men han holdt ud, til Troldet var færdig, saa tog han Flasken og smurte sig, og Sværdet og hug Troldet ihjel med. Da han saa kom ud om Morgenen stod Prindsesserne over Jorden til Bæltet. Den anden Nat gik det lige eens; men det Trold, som da kom, havde sex Hoveder og sex Riis, og det pidskede ham endnu værre end det forrige; men da han den Morgen kom ud, stode Prindsesserne over Jorden til Smallæggen. Tredie Nat kom der et Trold, som havde ni Hoveder og ni Riis, og slog og pidskede Gutten saa længe, at han tilsidst daanede; saa tog Troldet ham og kastede ham mod Væggen, og derved faldt Krukken ned og sprøitede ham over, og saa blev han lige god igjen. Han var da ikke seen; han greb Sværdet og hug Troldet ihjel, og da han den Morgen kom ud af Slottet, stode Prindsesserne heelt ovenpaa Jorden. Saa tog han den yngste af dem til sin Dronning og levede godt og vel med hende i lang Tid. {{avsnitt}} &emsp;Men endelig fik han Lyst at reise hjem lidt og see til sine Forældre. Det syntes hans Dronning ikke om; men da han endelig maatte og skulde afsted, sagde hun til ham: "Men Eet skal du love mig, at du blot gjør det, som din Fader beder dig, men ikke det, din Moder beder dig," og det lovede han. Saa gav hun ham en Ring, som var saadan, at den, som havde den paa, kunde ønske to Ting, hvad han vilde. Han ønskede sig da hjem, og Forældrene kunde ikke nok forundre sig over, hvor prægtig og gjild han var. {{avsnitt}} &emsp;Da han havde været hjemme nogle Dage, vilde Moderen, han skulde gaae op til Slottet og vise Kongen, hvilken en Mand der nu var bleven af ham. Faderen sagde: "Nei, det bør han ikke gjøre, for saa kan vi ikke have den Glæde at see ham imens;" men det hjalp ikke; Moderen tiggede og bad ham saalænge, til han gik. Da han kom derop, var han prægtigere baade i Klæder og Alting end den anden Konge; det syntes denne nu ikke ret om, og saa sagde han: "Ja, men nu kan du see, hvordan min Dronning er; jeg kan ikke faae see din, jeg. Jeg troer ikke, du har saa deilig Dronning." "Gud give, hun stod her, skulde du faae see det!" sagde den unge Konge, og strax saa stod hun der. Men hun var meget bedrøvet og sagde til ham: "Hvorfor led du ikke mig ad, og hørte efter hvad din Fader sagde dig? Nu maa jeg strax hjem igjen, jeg, og du har ikke flere ønsker." Dermed knyttede hun en Ring i hans Haar, som hendes Navn stod paa, og ønskede sig saa hjem igjen. {{avsnitt}} &emsp;Da blev den unge Konge hjertelig bedrøvet og gik Dag ut og Dag ind og tænkte kuns paa, hvorledes han skulde komme tilbake til sin Dronning. Jeg faaer see, om jeg ingensteds kan faae spurgt, hvor Hvidtenland er, - tænkte han og begav sig ud i Verden. Da han havde gaaet en Stund, kom han til et Bjerg; der mødte han En, som var Herre over alle Dyrene i Skoven - for de kom, naar han blæste i et Horn, han havde - og saa spurgte Kongen efter Hvidtenland. "Ja jeg veed det ikke," svarede han, "men jeg skal spørge Dyrene mine." Derpaa blæste han ind disse og spurgte om Nogen af dem vidste, hvor Hvidtenland laa; men der var Ingen, som vidste det. {{avsnitt}} &emsp;Saa gav Manden ham et Par Ski; "naar du staaer paa disse," sagde han, "kommer du til min Broder, som boer hundrede Mile herfra; han er Herre over alle Fuglene i Luften; spørg ham! Naar du er kommen frem, saa vender du bare Skiene saaledes, at Odden vender hid, saa gaae de hjem af sig selv." Da Kongen kom did, vendte han Skiene saaledes som Herren over Dyrene havde sagt, og saa gik de tilbage. {{avsnitt}} &emsp;Han spurgte igjen efter Hvidtenland, og Manden blæste ind alle Fuglene og spurgte om Nogen af dem vidste, hvor Hvidtenland laa? Nei, ingen vidste det. Længe efter de andre Fugle kom ogsaa en gammel ørn, hun havde været borte i ti Aar; men hun vidste det heller ikke. "Ja, ja," sagde Manden, "saa skal du faae laant et Par Ski af mig; naar du staaer paa dem, saa kommer du til min Broder, som boer hundrede Miil herfra; han er Herre over alle Fiskene i Havet; du faaer spørge ham. Men glem ikke at vende Skiene igjen!" Kongen takkede, steg paa Skiene, og da han var kommen til ham, der var Herre over Fiskene i Havet, vendte han dem, og saa gik de tilbage, ligesom de forrige; derpaa spurgte han efter Hvidtenland igjen. {{avsnitt}} &emsp;Manden blæste da ind Fiskene, men ingen vidste Besked; endelig kom en gammel, gammel Gjedde, han havde megen Møie med at faae blæst ind. Da han spurgte hende, sagde hun: "Jo, der er jeg vel kjendt, jeg; for der har jeg været Kokke i ti Aar. Imorgen skal jeg did igjen; thi den Dronning, som Kongen blev borte for, skal have Bryllup igjen imorgen." "Siden det er saa, skal jeg sige dig et Raad," sagde Manden; "her borte paa en Myr staaer der tre Brødre, som har staaet der i hundrede Aar og slaaets om en Hat, en Kappe og et Par Støvler; naar En har de tre Ting, kan han gjøre sig usynlig og ønske sig saalangt, han vil. Du kan sige til dem, at du vil prøve Tingene og siden afsige Dom imellem dem." Ja, Kongen takkede for sig, gik og gjorde saa. "Hvad er det I staae her og slaaes evindelig om?" sagde han til Brødrene; "lad mig prøve Tingene, skal jeg dømme imellem Jer." {{avsnitt}} &emsp;Det vilde de gjerne, men da han havde faaet Hatten, Kappen og Støvlerne sagde han: "Naar vi træffes næste Gang, skal I faae høre Dommen!" og dermed ønskede han sig afsted. Medens han foer i Luften, kom han i Følge med Nordenvinden. "Hvor skal du hen?" sagde Nordenvinden. "Til Hvidtenland," sagde Kongen, og dermed fortalte han, hvad der var hendt ham. "Ja," sagde Nordenvinden, "du farer sagtens lidt fortere du end jeg; jeg skal nu ind i hver Krog og guste og blæse, jeg. Men naar du kommer frem, saa stil dig paa Trappen, ved Siden af Døren, saa skal jeg komme susende, som jeg vilde blæse ned hele Slottet. Naar da Prindsen, som skal have Dronningen din, kommer ud og skal see, hvad der er paa Færde, saa tager du ham i Nakken og kaster ham ud, saa skal jeg nok prøve at faae ham af Gaarde." Ja, som Nordenvinden havde sagt, gjorde Kongen; han stillede sig paa Trappen, og da Nordenvinden kom susende og brusende og tog et Tag i Væggen paa Slottet, saa det rystede, gik Prindsen ud forat see hvad der var paa Færde; men med det samme han kom, tog Kongen ham i Nakken og kastede ham ud, og saa tog Nordenvinden ham og reiste afsted med ham. Da han var bleven af med ham, gik Kongen ind i Slottet. Først kjendte ikke Dronningen ham, fordi han var bleven saa bleg og mager, ved det han havde vandret saalænge og været saa sorgfuld; men da han viste hende Ringen, blev hun hjertelig glad, og saa blev det rette Bryllup holdt med stor Glæde og Fornøielse. {{bunn}} 71 402 2006-06-29T19:37:13Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[Norske Folkeeventyr (1843-44)|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Somme Kjærringer er slige! |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../De tre Prindsesser i Hvidtenland|De tre Prindsesser i Hvidtenland]] |neste=[[../Hver synes bedst om sine Børn!|Hver synes bedst om sine Børn!]]→ }} {{prosa}} ==Somme Kjærringer er slige!== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en Mand og en Kone, som skulde saae, men de havde ikke Saaekorn og heller ingen Penge at kjøbe for. En eneste Ko havde de, og den skulde Manden gaae til Byen med og sælge for at faae Penge til Saaekorn for. Men da det kom til Stykket, turde Konen ikke lade Manden reise, fordi hun var bange, han skulde drikke Pengene op. Hun gik da selv afsted med Koen og tog desuden med sig en Høne. {{avsnitt}} &emsp;Nær ved Byen mødte hun en Slagter. "Skal du sælge den Ko, Mo'er?" spurgte han. "Ja, jeg skal nok det," sagde hun. "Hvad forlanger du for den, da?" "Jeg faaer vel have en Mark for Koen, men Hønen skal du have for ti Daler," sagde hun. "Ja," svarede han, "Hønen har jeg ikke noget Brug for, og den bliver du nok kvit, naar du kommer til Byen, men for Koen skal jeg give dig en Mark." Hun solgte sin Ko og fik sin Mark, men der var ingen i Byen, som vilde give ti Daler for en tør og skabbet Høne. Konen gik derfor tilbage til Slagteren igjen og sagde: "Jeg bliver ikke kvit Hønen jeg, Fa'er! du faaer nok tage den ogsaa du, som blev ved Koen." "Det skal vi vel komme ud af," sagde Slagteren. Derpaa trakterede han hende med Mad, og gav hende saameget Brændeviin, at hun blev drukken og gik baade fra Sands og Samling. {{avsnitt}} &emsp;Medens hun sov ud, dyppede Slagteren hende i en Tjæretønde og lagde hende siden i en Fjærhaug. {{avsnitt}} &emsp;Da hun vaagnede, var hun fjæret over det Hele og begyndte at undre sig: "Er det mig eller er det ikke mig? Nei det kan aldrig være mig! det maa være en stor underlig Fugl. Men hvorledes skal jeg bære mig ad for at faae vide, om det er mig eller ikke mig? - Jo nu veed jeg, hvorledes jeg skal kunne skjønne, om det er mig: dersom Kalvene slikke mig, og Hunden ikke gjøer paa mig, naar jeg kommer hjem, saa er det mig!" {{avsnitt}} &emsp;Hunden saa neppe saadant et Udyr, førend den begyndte at gjøe, som om der var baade Tyve og Skjælmer paa Gaarden. "Nei det kan vist ikke være mig," sagde hun; og da hun kom i Fjøset, vilde Kalvene ikke slikke hende, da de kjendte den stramme Tjærelugt. "Nei, det kan ikke være mig, det maa være en underlig Fugl," sagde hun; krøb saa op paa Staburstaget, begyndte at slaae med Armene, som det kunde været Vinger, og vilde tilveirs. Da Manden saa dette, kom han ud med Riflen og begyndte at sigte. "Aa skyd ikke, skyd ikke!" raabte Konen, "det er mig." "Er det dig," sagde Manden, "saa staa ikke der som en Gjed, men kom ned og gjør Regnskab og Rigtighed for dig." Hun krøb da ned igjen, men havde ikke en eneste Skilling, thi den Mark, hun fik af Slagteren, havde hun kastet bort i Fuldskaben; og da Manden hørte dette, blev han saa vred, at han sagde, han vilde gaae sin Vei fra Altsammen og aldrig komme tilbage, dersom han ikke traf tre andre Kjærringer, der vare ligesaa gale. {{avsnitt}} &emsp;Han ranglede da afsted, og da han var kommen et Stykke paa Veien, fik han see en Kjærring, der løb ud og ind i en ny optømret Hytte med et tomt Sold. Hvergang hun løb ind, kastede hun Forklædet over Soldet, som om hun havde Noget i det. "Hvorfor gjør I det, Moer?" spurgte han. "Aa, jeg vil bare bære ind lidt Sol," svarede hun, "men jeg veed ikke hvorledes det er: naar jeg er ude, har jeg Solen i Soldet, men naar jeg kommer ind, saa har jeg kastet den bort, og da jeg var i den gamle Hytten min, saa havde jeg Sol nok, skjøndt jeg aldrig bar ind det Mindste; bare Nogen kunde skaffe mig Sol, skulde jeg gjerne give ham tre hundrede Daler." "Har I en øxe," sagde Manden, "saa skal jeg nok skaffe Jer Sol." Han fik sig en øxe og huggede Vindueshuller, for det havde Tømmermændene glemt; strax kom Solen ind, og han fik sine tre hundrede Daler. Det var Een, tænkte Manden, og gik afsted igjen. {{avsnitt}} &emsp;Om en Stund kom han udenfor et Huus, hvor der var et forfærdeligt Skrig og Skraal. Der gik han ind og fik see en Kjærring, der holdt paa at daske Manden sin i Hovedet med et Banketræ; over Hovedet paa ham havde hun trukket en Skjorte uden noget Halsehul. "Vil I slaae ihjel Mand Jeres, I Mo'er?" spurgte han. "Nei," sagde hun, "jeg vil bare have Halsehul paa denne Skjorten." Manden skreg og bar sig ilde og sagde: "Gud trøste og bedre den, som skal have ny Skjorte paa. Dersom Nogen kunde lære Kjærringen min at faae Halsehul paa Skjorten paa en anden Maade, skulde jeg gjerne give ham tre hundrede Daler." "Det skal snart være gjort, kom bare med en Sax," sagde den Anden. Han fik en Sax, klippede Hul og gik længere frem med sine tre Hundrede. "Det var den Anden," sagde han ved sig selv. {{avsnitt}} &emsp;Langt om længe kom han til en Gaard, hvor han tænkte at hvile ud en Stund. Da han kom ind der, spurgte Kjærringen: "Hvor er I fra Fa'er?" "Jeg er fra Ringerige," svarede han. "Aa nei, nei! er I fra Himmerige? saa kjender I vel han Peer Anden, salig Mand min da?" (Konen havde været gift tre Gange; hendes første og sidste Mænd vare slemme, derfor troede hun, at alene den Anden, der havde været snild, var bleven salig). "Ja, ham kjender jeg vel," sagde han, som gik omkring. "Hvordan staaer det til med ham nu da?" spurgte Konen. "Aa det er kleint med ham," svarede Ringerikingen, "han rangler gaardimellem der og har hverken Mad eller Klæder paa Kroppen - Penge er nu ikke at snakke om." "Gud naade mig for ham da!" raabte Kjærringen, "Han behøvede da ikke at gaae saa ussel han, som der var Saameget efter; her hænger et heelt Loft fuldt med Klæder, som hørte ham til, og et stort Skrin med Penge staaer her og. Dersom I vil tage det med, skal I faae Hest og Kjærre at kjøre det frem med, og Hesten kan han beholde der, og paa Kjærren kan han jo sidde og kjøre gaardimellem, for han behøver da ikke at gaae." Ringerigingen fik et heelt Kjærrelæs med Klæder og et Skrin fuldt med blanke Sølvpenge og saameget Mad og Drikke, som han vilde; da han havde faaet det, satte han sig paa, og kjørte sin Vei. "Det var den Tredie," sagde han ved sig selv; men borte paa Jordet gik Konens tredie Mand og pløiede, og da han fik see En, som han ikke kjendte, reise af Gaarde med Hest og Redskab, gik han hjem og spurgte Kjærringen, hvad det var for En, der foer afgaarde med den blaae Hesten. "Aa han," sagde hun, "det var en Mand fra Himmerige; han sagde, at det var saa usselt med han Peer Anden, salig Mand min, at han gaaer der gaardimellem og har hverken Klæder eller Penge, saa sendte jeg med ham alle disse gamle Klæder, som hang her efter ham, og det gamle Pengeskrin, med Sølvpengene i." Manden forstod strax hvor dette bar hen, sadlede en Hest og foer af Gaarde i fuldt Fiirspring. Det varede ikke længe, førend han var tæt bagefter ham, som sad paa Kjærren og kjørte; men da den Anden mærkede det, kjørte han Hesten og Kjærren ind i Smaaskoven, nappede en Haandfuld Hestetagel af Hesten, og saa sprang han op i en Bakke, hvor han knyttede Hestetagelet fast i en Birk, og under den lagde han sig til at glane og stirre op i Skyerne. "Nei, nei, nei!" sagde han, ligesom for sig selv, da Peer Tredie kom kjørende, "nei, nu har jeg da aldrig seet saa Rart! nei, nu har jeg aldrig seet Magen!" Peer stod og saa paa ham en Stund og undrede sig over, hvad der gik ad ham; endelig saa spurgte han: "Hvad ligger du der og koper paa?" "Nei, aldrig saa jeg Magen," sagde den Anden, "her foer der En lige op til Himmels med en blaa Hest, her seer du Taglet hænger igjen i Birken, og der oppe i Skyerne seer du den blaae Hesten." Peer saa snart paa Skyerne, og snart paa ham, og sagde: "Jeg seer slet ikke noget Andet end Hestetaglet i Birken, jeg." "Nei, du kan ikke see det heller, der du staaer," sagde den Anden, "men kom hid og læg dig netop her, og stir lige op, og saa maa du ikke vende øinene bort fra Skyerne." Medens Peer Tredie laa og stirrede op i Skyerne, saaat hans øine randt i Vand, tog Ringerigingen Hesten, satte sig op og reiste afsted baade med den og Kjærrelæsset. Da det begyndte at dure paa Veien, foer Peer Tredie op, men var saa forfjamset, fordi den Anden reiste afsted med hans Heste, at han ikke sandsede at løbe efter, førend det var for seent. {{avsnitt}} &emsp;Han var temmelig slukøret, da han kom hjem til Kjærringen, men da hun spurgte, hvor han havde gjort af Hesten, saa sagde han: "Jeg gav ham den med til Peer Anden; for jeg syntes ikke det var værdt, at han skulde sidde paa en Kjærre og skrangle gaardimellem i Himmerige; nu kan han sælge Kjærren, og kjøbe sig en Vogn at kjøre paa." "Det skal du have Tak for! Aldrig havde jeg troet du var saa snild en Mand," sagde Konen. {{avsnitt}} &emsp;Da han nu kom hjem, han, som havde faaet de sex hundrede Daler og Kjærrelæsset med Klæderne og Pengene, saa han, at alle Jorderne vare pløiede og tilsaaede. Det Første, han spurgte Kjærringen om, var, hvor hun havde faaet Saaekorn fra. "Aa," sagde hun, "jeg har altid hørt, at den som Noget saaer, han Noget faaer, saa saaede jeg det Saltet, som Nordfærden (Dølerne) satte ind her, og hvis der bare kommer Regn, troer jeg nok, at det kommer brav op igjen." "Gal er du, og gal bli'er du, saalænge du lever," sagde Manden, "men det kan nu være det samme, for de Andre ere ikke klogere end du." {{bunn}} 72 3917 2006-12-22T16:30:49Z 80.212.31.87 /* Hver synes bedst om sine Børn! */ og enda en " {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Hver synes bedst om sine Børn! |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Somme Kjærringer er slige!|Somme Kjærringer er slige!]] |neste=[[../En Friershistorie|En Friershistorie]]→ }} {{prosa}} ==Hver synes bedst om sine Børn!== {{avsnitt}} &emsp;'''E'''n Skytter gik engang i Skoven; saa mødte han Myrsneppen. "Kjære Vene, skyd ikke mine Børn!" sagde Myrsneppen. "Hvad er det for nogen, som er dine Børn da?" spurgte Skytteren. "De vakreste Børnene, i Skoven gaae, er mine, svarede Sneppen. "Jeg faaer vel ikke skyde dem da," sagde Skytteren. Men da han kom tilbage, havde han et heelt Knippe Myrsneppeunger i Haanden, som han havde skudt. "Au! au! hvorfor skjød du Børnene mine ligevel da?" sagde Sneppen. "Var det dine disse da?" spurgte Skytteren - "jeg skjød de styggeste jeg fandt, jeg." "Ak ja!" svarede Sneppen, "veed du da ikke, at Hver synes bedst om sine Børn?" {{bunn}} 73 404 2006-06-29T19:37:49Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=En Friershistorie |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Hver synes bedst om sine Børn!|Hver synes bedst om sine Børn!]] |neste=[[../De tre Mostre|De tre Mostre]]→ }} {{prosa}} ==En Friershistorie.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en Gut, som skulde ud at frie. Blandt andre Steder kom han ogsaa til en Gaard, hvor Folkene vare i reen Armod og Fattigdom; men da Frieren kom, vilde de sagtens synes velstaaende, det kan man nok vide. Manden havde faaet eet nyt ærme i Trøien sin. "Sid ned!" sagde han til Frieren - "men her er da saa støvet allesteds!" og saa gik han og gned og viskede paa Bænker og Borde med sit nye Trøieærme; den anden Arm holdt han paa Ryggen. Konen havde faaet een nye Sko; med den gik hun og spændte og sparkede paa Alting, Krakker og Stole; "her ligger Saameget iveien, her er saa uryddigt!" sagde hun. Saa raabte de paa Datteren, at hun skulde komme og rydde op. Hun havde faaet ny Hue, og satte derfor Hovedet ind gjennem Døren, og nikkede hid og did. "Jeg kan da ikke være allesteds, jeg heller!" sagde hun. Aa jo, det var Velstands Folk, Frieren var kommen til der. {{bunn}} 74 405 2006-06-29T19:37:57Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=De tre Mostre |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../En Friershistorie|En Friershistorie]] |neste=[[../Enkesønnen|Enkesønnen]]→ }} {{prosa}} ==De tre Mostre.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en fattig Mand, som boede i en Stue langt borte i Skoven, og nærede sig ved Skytteri. Han havde en eneste Datter, der var særdeles smuk, og da Moderen tidlig var død og Pigen nu allerede var halvvoxen, sagde hun, at hun vilde bort at tjene, saa hun kunde lære at fortjene sit Brød, hun og. "Ja, min Datter," sagde Faderen, "rigtignok har du hos mig ikke lært Andet end at ribbe Fugl og stege, men du faaer vel prøve at tjene for dit Brød alligevel." Saa gik da Pigen ud at bede om Tjeneste, og da hun havde gaaet en Stund, kom hun til Kongsgaarden. Der blev hun, og Dronningen syntes saa vel om hende, at de øvrige Terner bleve ganske misundelige paa hende. De fandt derfor paa at sige til Dronningen, at Pigen havde sagt sig god for at spinde et Pund Hør i fire og tyve Timer, for Dronningen holdt særdeles meget af alleslags Haandarbeider. "Ja, har du sagt det, skal du gjøre det" - sagde Dronningen til hende, - "imidlertid kan du vel faae lidt længere Tid." Pigen Stakkel turde ikke sige, at hun aldrig havde spundet, men bad om et Kammer for sig selv; det fik hun, og derop blev baaren Rok og Hør. Der sad hun nu og græd og var bedrøvet og vidste ikke sit arme Raad; hun stellede med Rokken, og snoede og dreiede paa den, og vidste ikke, hvorledes hun skulde bære sig ad - hun havde aldrig før seet en Hjulrok engang. {{avsnitt}} &emsp;Men som hun saaledes sad, kom der en gammel Kone ind til hende; "hvad feiler dig mit barn?" sagde hun. "Ak," svarede Pigen, "det kan vel ikke nytte, jeg siger dig det; du kan saa ikke hjælpe mig ligevel, du!" "Der kan Ingen vide det," sagde Konen. "Kan hende, jeg turde vide Raad for det alligevel jeg." Ja, jeg kan jo sagtens sige hende det, tænkte Pigen, og saa fortalte hun da, at hendes Medtjenere havde sat ud, at hun havde sagt sig god for at spinde et Pund Hør i fire og tyve Timer; "og jeg, min Stakkel," sagde hun, "har aldrig i mine Dage seet en Hjulrok, end sige, jeg skulde kunne spinde Saameget i et Jevndøgn." "Ja, det er det Samme det, Barn," sagde Konen; "vil du kalle mig Moster paa din Hædersdag, skal jeg spinde for dig jeg, saa kan du gaae bort og lægge dig til at sove." Ja, det vilde Pigen gjerne gjøre, og gik hen og lagde sig. {{avsnitt}} &emsp;Om Morgenen, da hun vaagnede, laa al Hørren spunden paa Bordet, og det saa peent og fiint, at aldrig Nogen havde seet saa vakkert, jevnt Garn. Dronningen blev meget glad over det smukke Garn, hun havde faaet, og holdt endnu meer af Pigen end før. Men herover bleve de øvrige endnu mere misundelige paa hende, og saa fandt de paa at sige til Dronningen, at nu havde hun sagt sig god til at væve det Garn, hun havde spundet, i fire og tyve Timer. Dronningen sagde igjen, at havde hun sagt det, saa skulde hun gjøre det, men om det ikke netop blev i fire og tyve Timer, saa kunde hun vel faae lidt længere Dag. Pigen turde heller ikke nu sige nei, men bad om et Kammer for sig selv, saa fikk hun vel prøve. Der sad hun igjen og græd og bar sig ilde og vidste ikke, hvad hun skulle tage sig til; da kom der igjen en gammel kone inn og spurgte: "Hvad feiler dig, mit Barn?" Pigen vilde først ikke ud med det, men endelig fortalte hun hende, hvad hun var saa sørgmodig over. "Ja," svarede Konen, "det er det samme, vil du kalde mig Moster paa din Hædersdag, skal jeg væve for dig, jeg, saa kan du gaae bort og lægge dig til at sove." Ja, det vilde Pigen gjerne gjøre, og saa gik hun hen og lagde sig. Da hun vaagnede, laa Vævbunken paa Bordet, vævet saa net og tæt, som væves kunde. Hun tog Bunken og gik ned til Dronningen med, og hun blev meget glad over den smukke Væv, hun havde faaet, og holdt endnu mere af Pigen end før. Men derover bleve de Andre endnu mere forbittrede paa hende og tænkte ikke paa Andet, end hvad de nu skulde finde paa at sige om hende. {{avsnitt}} &emsp;Tilsidst fortalte de Dronningen, at nu havde hun sagt sig god forat sye op Vævbunken til Skjorter i fire og tyve Timer. Ja, det gik lige eens, som før, Pigen turde ikke sige, at hun ikke kunde sye; hun kom igjen op paa et Kammer for sig selv og sad der og græd og var bedrøvet. Men saa kom der atter en gammel Kone til hende, som lovede at sye for hende, naar Pigen vilde kalde hende Moster paa sin Hædersdag; det lovede Pigen meer end gjerne, og saa gjorde hun, som Konen sagde, og gik hen og lagde sig til at sove. Om Morgenen da hun vaagnede, fandt hun Bunken opsyet til Skjorter, liggende paa Bordet; saa smuk Søm havde aldrig Nogen seet, og Skjorterne havde Navn og vare fuldt færdige. Da Dronningen fik see det Arbeide, blev hun saa glad i Sømmen, at hun slog Hænderne sammen; "for saa vakker Søm har jeg aldrig hverken havt eller seet," sagde hun, og siden holdt hun Pigen saa kjær, som sitt eget Barn. "Dersom du nu vil have Prindsen, saa skal du faae ham," sagde hun til Pigen, "for du behøver aldrig at leie bort Nogenting, du; du kan sye og spinde og væve Alt selv." Da Pigen var smuk og Prindsen syntes vel om hende, blev der strax Bryllup. Men allerbedst Prindsen vel havde sat sig til Brudebordet med hende, kom der en gammel, styg Kjærring ind med en lang, lang Næse - den var vist tre Alen lang. {{avsnitt}} &emsp;Saa stod Bruden strax op og sagde: "God Dag, Moster!" "Er det Moster til min Brud da?" sagde Prindsen. Ja, hun var da det. "Ja, saa faaer hun vel sætte sig herhen til Bordet da," sagde Prindsen, men baade han og de Andre syntes, hun var fæl at sidde tilbords med. {{avsnitt}} &emsp;Men ret som det var, saa kom der igjen en gammel, styg Kjærring ind: hun havde en Bag saa tyk og bred, at hun med Nød og Neppe kunde komme ind igjennem Døren. Strax reiste Bruden sig igjen op og hilste: "God Dag, Moster!" og Prindsen spurgte igjen om det var Moster til hans Brud. Da svarede Begge ja, og Prindsen sagde at naar saa var, saa fik vel hun ogsaa sætte sig hen til Bordet. {{avsnitt}} &emsp;Men aldrig før hun havde sat sig, saa kom der atter en gammel, styg Kjærring, med øine saa store som Talerkener og saa røde og rindende, at det var fælt at see. Bruden reiste sig igjen og hilste: "God Dag, Moster!" og Prindsen bad ogsaa hende at sætte sig hen til Bordet, men han tænkte ved sig selv: "Gud hjælpe mig for Mostre, min Brud har!" Da han havde siddet lidt, kunde han ikke bare sig, men spurgte: "Men hvorledes i al Verden kan da min Brud, som er saa deilig, have saa fæle og vanskabte Mostre?" "Det skal jeg nok sige dig," sagde den Ene; "jeg var ligesaa vakker jeg som din Brud, da jeg var paa hendes Alder; men det at jeg har faaet saa lang Næse, det kommer af at jeg stedse og bestandig har siddet og hakket og nikket med Spinding, saa har Næsen min tøiet sig til den er bleven saa lang, som du nu seer den. "Og jeg," sagde den Anden, "ligesiden jeg var ung, har jeg siddet og skubbet frem og tilbage paa Vævfjælen, til min Bag er bleven saa stor og hoven, som du nu seer." Saa sagde den Tredie: "Ligefra jeg var ganske liden, har jeg siddet og stirret og syet, Nat og Dag, og derfor ere øinene mine blevne saa fæle og røde." "Ja saa!" sagde Prindsen, "det var vel jeg fik vide det, for kan Folk blive saa stygge og fæle af det, saa skal da aldrig min Brud hverken spinde eller væve eller sye i sine Dage meer!" {{bunn}} 75 406 2006-06-29T19:38:13Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Enkesønnen |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../De tre Mostre|De tre Mostre]] |neste=[[../Manddatteren og Kjærringdatteren|Manddatteren og Kjærringdatteren]]→ }} {{prosa}} ==Enkesønnen.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en fattig, fattig Enke, som kun havde een Søn. Hun trællede med Gutten, til han havde gaaet til Præsten, men saa sagde hun til ham, at nu kunde hun ikke føde ham længer; han fik ud at tjene for sit Brød. Gutten vandrede da ud i Verden, og da han havde gaaet et godt Stykke, mødte han en fremmed Mand. "Hvor skal du hen?" spurgte Manden. "Jeg skal nok ud i Verden og prøve og faae mig Tjeneste," sagde Gutten. "Vil du tjene hos mig da?" "Aa ja, lige saa gjerne hos dig, som hos en Anden," svarede Gutten. "Ja du skal have det godt hos mig," sagde Manden. "Du skal bare holde mig med Selskap og ikke gjøre nogen Ting forresten." Saa blev Gutten med ham, og levde vel med Mad og Drikke og havde Lidet eller Intet at bestille; men han saa heller aldrig et Menneske hos Manden. {{avsnitt}} &emsp;En Dag saa sagde Manden til ham: "Nu reiser jeg bort i otte Dage; i den Tid faaer du være her alene, men du maa ikke gaae ind i noget af disse fire Værelser her! Gjør du det, saa tager jeg Livet af dig, naar jeg kommer tilbage." "Nei," sagde Gutten, det skulde han nok ikke. Men da Manden havde været borte en tre, fire Dage, kunde Gutten ikke bare sig længer, men gik ind i det ene Kammer. Han saa sig rundt om, men saa ingen Ting, uden en Hylde over Døren, hvor der laa en Nypetornpidsk. Dette var rigtig Noget at forbyde mig saa strængt at see, ogsaa det, tænkte Gutten. Da de sex Dage vare omme, kom Manden hjem igjen; "du har vel ikke været inde i noget af Kamrene?" sagde han. "Nei, det har jeg slet ikke," sagde Gutten. "Ja, det skal jeg snart see," og dermed gik han ind i det, som Gutten havde været i. "Jo du har været der alligevel," sagde han, "og nu skal du miste Livet." Gutten græd og bad for sig, og saa slap han da med Livet; men dygtig Hug fik han. Da det var overstaaet, vare de lige gode Venner igjen. {{avsnitt}} &emsp;En Tid derefter reiste Manden atter bort; da vilde han være borte i fjorten Dage, men først forbød han igjen Gutten at gaae ind i noget af de Kamre, han ikke alt havde været i; for det han havde været i, kunde han gjerne gaae ind i paany. Ja, det gik lige eens som forrige Gang; bare at Gutten nu holdt sig otte Dage fra at gaae derind. I det Kammer saa han heller ikke Andet end en Hylde over Døren, med en Kampesteen og en Vandkrukke paa. Det var rigtig Noget at være saa ræd for og, tænkte Gutten. Da Manden kom hjem, spurgte han, om han havde været i noget af Kamrene; nei, var det ligt det, der havde Gutten ikke været. "Ja det skal jeg snart see," sagde Manden, og da han saa, han havde været der alligevel, sagde han: "Ja, nu sparer jeg dig ikke længer! nu skal du miste Livet!" men Gutten græd og bad for sig igjen, og saa slap han atter med Prygl, men det fik han da ogsaa nok af. Men da han blev frisk igjen, levede han lige saa godt som før, og han og Manden vare lige gode Venner. En Tid derefter skulde Manden igjen reise og være borte i tre Uger, og saa forbød han Gutten paany at gaae ind i det tredie Kammer; hvis han gik der ind, kunde han ligesaa godt belave sig paa at miste Livet med det samme. Om fjorten Dage kunde Gutten ikke bare sig; men han saa slet ikke Noget derinde, uden en Lem paa Gulvet. Da han løftede paa den og saa ned igjennem, stod der en stor Kobberkjedel og puttrede og kogte dernede; men han saa ingen Ild under. Det var artigt at kjende om det er varmt, tænkte Gutten og stak Fingeren nedi; da han tog den op igjen, var den forgyldt over det Hele. Gutten skrabede og vaskede den, men Forgyldingen vilde ikke gaae af; saa bandt han en Fille om, og da Manden kom hjem og spurgte, hvad der feilede Fingeren hans, sagde Gutten, han havde skaaret sig saa stygt. Men Manden rev af Fillen og saa saa han nok hvad der feilede. Først vilde han dræbt ham, men da han græd og bad igjen, bankede han ham bare saa han laa tilsengs i tre Dage. Derpaa tog han en Krukke ned af Væggen og smurte ham med, saa blev Gutten lige frisk igjen. {{avsnitt}} &emsp;Om en Stund reiste Manden igjen bort, og skulde ikke komme igjen før om en Maaned. Men da sagde han til Gutten, at hvis han gik ind i det fjerde Kammer, saa maatte han aldrig tænke paa at faae beholde Liv. En to til tre Uger holdt Gutten sig, men saa kunde han atter ikke bare sig, men gik ind. Der stod en stor, sort Hest paa et Spiltoug, med et Glødtraug ved Hovedet og en Høkurv ved Halen. Gutten syntes, dette var uligt, og saa byttede han om og satte Høkurven ved Hovedet. Saa sagde Hesten: "Siden du har saa godt Hjertelag, at du vil lade mig faae Mad, skal jeg frelse dig, jeg. Kommer Troldet nu hjem og finder dig, saa dræber han dig. Men nu skal du gaae op paa et Kammer, som er her lige over, og tage en Rustning af dem, som hænge der; og saa maa du endelig ikke tage nogen af de blanke, men den mest rustne du seer, den skal du tage; og Sværd og Saddel skal du søge dig ud paa samme Viis." Det gjorde Gutten; men det var tungt at bære for ham Altsammen. {{avsnitt}} &emsp;Da han kom tilbage, sagde Hesten, at nu skulde han klæde sig nøgen og gaae ned i Kjedlen, som stod og kogte i det andet Kammer, og bade sig vel der. Jeg bliver vel fæl da, tænkte Gutten, men han gjorde det dog. Da han havde badet sig, blev han saa vakker og trind, og rød og hvid som Melk og Blod, og meget stærkere end før. "Kjender du nogen Forandring?" spurgte Hesten. "Ja!" sagde Gutten. "Prøv at løfte mig," sagde Hesten; aa ja, det kunde han, og Sværdet svang han ogsaa som Ingenting. "Ja læg nu Sadlen paa mig," sagde Hesten, "og tag Rustningen paa dig, tag saa med Nypetornpidsken og Stenen og Vandflasken og Smurningskrukken, saa reise vi." {{avsnitt}} &emsp;Da Gutten vel var kommen op paa Hesten, gik det afsted, saa han ikke vidste, hvorledes de kom frem. Han havde nu redet en Stund, da sagde Hesten: "Jeg synes, jeg hører en Duur. Se dig om! kan du see Noget?" "Der kommer Mange, Mange efter os," sagde Gutten, "vist et Snees!" "Ja, det er Troldet, det," sagde Hesten, "nu kommer han med Sine." {{avsnitt}} &emsp;De red endda en Stund, indtil de, som kom efter, begyndte at nærme sig. "Kast nu Tornepidsken bag dig," sagde Hesten, "men kast den vel langt fra mig!" Det gjorde Gutten, og i det samme voxte der op en svær, tyk Nypetornskov der. Saa red Gutten igjen et langt, langt Stykke, medens Troldet matte hjem efter Noget at hugge sig gjennem Skoven med. Men da sagde Hesten igjen: "Se tilbage! kan du see Noget nu?" "Ja en heel Mængde," sagde Gutten, "som en stor Kirkealmue." "Ja det er Troldet, det; nu har han flere med sig. Kast nu ud Kampestenen, men kast den vel langt fra mig!" {{avsnitt}} &emsp;Med det samme Gutten gjorde, som Hesten havde sagt, blev der et stort, sort Kampebjerg bag ham. Saa maatte Troldet hjem efter Noget at minere sig gjennem Bjerget med, og medens Troldet gjorde det, red Gutten igjen et godt Stykke frem. Men saa bad Hesten ham igjen see sig tilbage, og da saa han en Flok som en heel Krigshær; de vare saa blanke at det skinnede af dem. "Ja," sagde Hesten, "det er Troldet; nu har han alle Sine med sig. Slaa nu Vandflasken ud bag dig, men vogt dig vel, at du ikke spilder Noget paa mig!" Det gjorde Gutten, men hvorledes han bar sig ad, kom han til at spilde en Draabe paa Lænden. Saa blev der et stort, stort Vand, og ved de Draaber han spildte, kom Hesten til at staae langt ude i Vandet; alligevel svømmede den dog til Lands. Da Troldene kom til Vandet, lagde de sig ned forat drikke det tomt, og saa søbede de til de sprak. "Nu er vi kvit dem," sagde Hesten. {{avsnitt}} &emsp;Da de nu havde reist i lang, lang Tid, kom de paa en grøn Slette i en Skov. "Klæd nu af dig hele Rustningen og tag blot dine fillede Klæder paa," sagde Hesten, "tag saa Sadlen af mig og slip mig, og hæng Alt inde i den store, indhule Lind her! Saa skal du gjøre dig en Paryk af Granlav og gaae op til Kongsgaarden, som ligger her tæt ved; der skal du bede om Tjeneste. Naar du saa behøver mig, saa gaa bare hid, og ryst paa Bidslet, saa skal jeg komme til dig." {{avsnitt}} &emsp;Ja, Gutten gjorde som Hesten havde sagt, og da han fik Lavparykken paa, blev han saa ussel og bleg og elendig at see paa, at ingen kunde kjende ham igjen. Han kom da til Kongsgaarden, og bad først om at faae være i Kjøkkenet og bære Vand og Ved til Kokken, men saa spurgte Kokkejenten: "Hvorfor har du den stygge Parykken? Tag den af dig! jeg vil ikke vide af Nogen saa styg her inde!" "Det kan jeg ikke," svarede Gutten, "jeg er ikke rigtig reen i Hovedet." "Tænker du, jeg vil have dig her ved Maden, naar du er slig da?" sagde Kokken, "gaa ned til Staldmesteren, du passer bedst til at gaae og maage i Stalden." Men da Staldmesteren bad ham tage Parrykken af, fik han det samme Svar, og saa vilde ikke han heller have ham; "du kan gaae til Gartneren," sagde han, "du passer bedst til at gaae og grave i Jorden!" Hos Gartneren fik han da Lov at blive; men Ingen af de andre Tjenere vilde ligge med ham, derfor maatte han sove for sig selv under Trappen til Lysthuset; det stod paa Stolper og havde en høi Trappe. Under den fik han en Deel Mose til Seng, og der laa han saa godt han kunde. {{avsnitt}} &emsp;Da han nu havde været paa Kongsgaarden en Tid, hendte det sig en Morgen, i det samme Solen randt, at Gutten havde taget af sin Lavparryk og stod og vadskede sig; og da var han saa vakker, at det var en Lyst at see ham. {{avsnitt}} &emsp;Prindsessen saa fra Vinduet den vakre Gartnergut og syntes, hun aldrig havde seet Nogen saa smuk. Hun spurgte da Gartneren hvorfor han laa ude, under Trappen. "Aa, ingen af Medtjenerne vil ligge med ham," sagde Gartneren. "Lad ham i Aften komme op, og ligge ved Døren, inde paa mit Kammer, saa skal de vel ikke undslaae sig for at lade ham ligge i Huus med sig siden," sagde Prindsessen. Gartneren sagde det til Gutten. "Mener du jeg vil gjøre det?" sagde Gutten; "saa vilde de sige, at der var Noget mellem mig og Prindsessen." "Ja, du har nok Grund til at frygte for slig Mistanke, du," svarede Gartneren; "du som er saa vakker!" "Ja, ja, naar I befaler det, saa faaer jeg vel gjøre det," sagde Gutten. Da han nu skulde opefter Trapperne om Aftenen, slampede han saa at de maatte bede ham gaae sagte, forat ikke Kongen skulde faae det at vide. Han kom ind og lagde sig, og begyndte strax at snorke og sove. Strax sagde Prindsessen til sin Terne: "List dig nu bort, og tag af ham Lavparykken!" og det gjorde hun; men i det samme, hun vilde nappe den, holdt han paa den med begge Hænder, og sagde at den fik hun slet ikke. Dermed lagde han sig igjen til at snorke. Prindsessen gav igjen Ternen et Vink, og saa fik hun nappet Parrykken af; da laa Gutten der saa deilig og rød og hvid, som Prindsessen havde seet ham i Morgensolen. Siden laa Gutten hver Nat oppe i Prindsessens Værelse. {{avsnitt}} &emsp;Men det varede ikke længe, førend Kongen fik spurgt, at Gartnergutten laa i Prindsessens Kammer hver Nat, og saa blev han saa vred at han nær havde ladet Gutten aflive. Det gjorde han dog ikke, men kastede ham i Fangetaarnet, og sin egen Datter spærrede han inde i hendes Kammer, saa hun aldrig fik Lov at komme ud, hverken Dag eller Nat. Alt hun græd og bad baade for sig og Gutten, saa hjalp det ikke; Kongen blev blot endnu mere vred derover. {{avsnitt}} &emsp;En Tid efter blev der Krig og Ufred i Landet, og Kongen maatte ruste sig mod en anden Konge, som vilde tage Riget fra ham. Da Gutten hørte det, bad han Fangevogteren gaae til Kongen for sig og bede om Harnisk og Sværd og Lov at være med i Krigen. Alle de øvrige loe, da Fangevogteren sagde sit ærende, og bad Kongen at han maatte faae noget gammelt Skrammel til Rustning, saa de kunde faae den Moro at see den Stakkel være med i Krigen. Det fik han og dertil et gammelt, usselt øg, som hoppede paa tre Been. {{avsnitt}} &emsp;Saa drog de da ud mod Fienden, men de vare ikke komne langt bort fra Kongsgaarden, førend Gutten blev siddende fast i en Myr med øget sit. Der sad han og hakkede og nikkede; "hei, vil du op! hei, vil du op!" sagde han til øget. Det havde alle de Andre ret sin Moro af og loe og gjorde Nar af Gutten, medens de rede forbi. Men aldrig før vare de borte, saa løb han til Linden, iførte sig Rustningen og rystede paa Bidslet; og strax kom Hesten og sagde: "Gjør du dit Bedste, saa skal jeg gjøre mit!" Da Gutten kom efter, var Slaget alt begyndt og Kongen var i en slem Knibe; men allerbedst det var, havde Gutten slaaet Fienden paa Flugten. Kongen og hans Folk undrede sig meget over, hvem det kunde være, der kom og hjalp dem, men Ingen kom ham saa nær, at han fik talt til ham, og da Slaget var forbi, var han borte. Da de drog tilbage, sad Gutten endda i Myren og hakkede og nikkede paa det trebenede øg. Da loe de igjen; "nei see bare, der sidder den Nar endnu!" sagde de. {{avsnitt}} &emsp;Den anden Dag de drog ud, sad Gutten der endda; de loe igjen og gjorde Nar af ham; men aldrig før vare de redne forbi, saa løb Gutten atter til Linden og Alt gik igjen som den forrige Dag. Alle undrede sig over, hvad det var for en fremmed Kjæmpe som havde hjulpet dem, men Ingen kom han saa nær, at han kunde faae talt til ham; og der var nu Ingen, som gjættede paa Gutten, det forstaaer sig. {{avsnitt}} &emsp;Da de drog hjem om Aftenen og saa Gutten endnu sidde paa øget, loe de ham ud igjen, og En skjød en Piil paa ham og traf ham i Benet. Han til at skrige og jamre sig, saa det var forfærdeligt; saa kastede Kongen Lommetørklædet sit til ham, at han skulde knytte det om. {{avsnitt}} &emsp;Da de drog ud den tredie Morgen, sad Gutten igjen i Myren. "Hei, vil du op! Hei, vil du op!" sagde han til øget. "Nei, nei! han kommer til at sidde der, til han sulter ihjel," sagde Kongens Folk, medens de red forbi, og saa loe de endnu mere af ham. Da de vare borte, løb han igjen til Linden og kom efter til Slaget netop som det gjeldte. Den Dag dræbte han Fiendens Konge, saa Krigen blev forbi med det samme. {{avsnitt}} &emsp;Da Slaget var endt, fik Kongen see sit Lommetørklæde, som den fremmede Kjæmpe havde knyttet om Benet, og saa havde han let for at kjende ham; de tog ham da med stor Glæde mellem sig til Kongsgaarden, og Prindsessen, som saa ham oppe fra sit Vindue, blev saa glad, at man aldrig kan troe det; "der kommer min Kjæreste og!" sagde hun. Han tog da Smurningskrukken og smurte sig selv paa Benet og alle de Saarede, og saa bleve de Allesammen gode igjen paa øieblikket. Saa fik han Prindsessen til ægte; men da han kom ned i Stalden til Hesten om Bryllupsdagen, stod den der saa stur og vilde slet ikke æde; da den unge Konge - for da var han bleven Konge og havde faaet det halve Riget - spurgte, hvad der manglede ham, sagde Hesten: "Nu har jeg hjulpet dig frem, og nu vil jeg ikke leve længer. Nu skal du tage Sværdet og hugge Hovedet af mig!" "Nei, det vil jeg slet ikke gjøre," sagde den unge Konge; "du skal faae, hvad du vil have, og staae stille bestandig!" "Ja, gjør du ikke, som jeg siger, skal jeg nok vide at faae Livet af dig!" sagde Hesten. Saa maatte Kongen da gjøre det, men da han hævede Sværdet og skulde hugge til, var han saa bedrøvet, og han maatte vende Ansigtet bort, fordi han ikke vilde see paa Hugget; men aldrig før havde han hugget Hovedet af, saa stod en deilig Prinds der, Hesten havde staaet. "Hvor i al Verden kom du fra?" spurgte Kongen. "Det var mig, som var Hest," svarede Prindsen. "Før var jeg Konge i det Land, som den Konge var fra, du dræbte i Slaget i Gaar; det var ham, som kastede Troldham paa mig og solgte mig til Troldet. Siden han nu er dræbt, saa faaer jeg Riget mit igjen og du og jeg blive Nabokonger; men vi skal nok aldrig føre Krig med hinanden." - Og det gjorde de da ikke heller; de vare Venner saalænge de levede, og den Ene kom tit og ofte og besøgte den Anden. {{bunn}} 76 407 2006-06-29T19:38:21Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Manddatteren og Kjærringdatteren |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Enkesønnen|Enkesønnen]] |neste=[[../Hanen og Hønen i Nøddeskoven|Hanen og Hønen i Nøddeskoven]]→ }} {{prosa}} ==Manddatteren og Kjærringdatteren.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang to Folk, som havde giftet sig sammen; de havde hver sin Datter. Kjærringdatteren var doven og lad og vilde aldrig bestille Noget, og Manddatteren var flink og villig, men endda kunde hun aldrig gjøre Moderen Noget tillags, og baade Kjærringen og Datteren vilde gjerne være kvit hende. Saa skulde de engang sidde ved Brønden begge To og spinde; Kjærringdatteren skulde spinde Hør, men Manddatteren fik ikke Andet end Børster. "Du er nu saa flink og saa ferm bestandig, du," sagde Kjærringdatteren, "men endda er jeg ikke bange for at spinde omkap med dig." Ja, saa kom de overeens om at den, som det først røg af for, skulde i Brønden. Ret som det var, saa gik det af for Manddatteren, og hun maatte da i Brønden. Men da hun kom til Bunden, saa hun vidt og bredt omkring sig en vakker grøn Eng, og hun slog sig ikke. {{avsnitt}} &emsp;Hun gik nu et Stykke, saa kom hun til et Riisgjerde; det skulde hun over. "Aa, træd ikke haardt paa mig, du," sagde Riisgjerdet, "saa skal jeg hjælpe dig en anden Gang, jeg." - Hun gjorde sig da saa let og traadte saa forsigtig, at hun næsten ikke kom nær det engang. {{avsnitt}} &emsp;Saa gik hun et Stykke til, saa kom hun til en brandet Ko, som gik med en Melkekolle paa Hornene; det var en stor, vakker Ko, og Yveret stod saa fuldt og trindt. "Aa vær saa snild at mælke mig, du," sagde Koen, "for jeg er saa mælkesprængt; drik saa Meget du vil og held Resten paa Klovene mine, saa skal jeg hjælpe dig igjen, jeg." {{avsnitt}} &emsp;Manddatteren, hun gjorde som Koen bad; bare hun tog i Patterne, saa sprøitede Mælken i Kollen, saa drak hun sig utørst, og Resten heldte hun paa Klovene, og Kollen hængte hun paa Hornene igjen. {{avsnitt}} &emsp;Da hun saa havde gaaet et Stykke til, mødte hun en stor Saubuk, som havde saa tyk og lang Uld, at den gik og slæbte den efter sig, og paa det ene Horn hængte en stor Sax. "Aa, klip mig du," sagde Bukken, "for her gaaer jeg med al denne Uld og pæser, og det er saa varmt, at jeg er færdig at kvæles. Tag saa Meget du vil, og vir Resten om Halsen min, saa skal jeg hjælpe dig igjen." Ja, hun var strax villig, og Bukken lagde sig af sig selv op i hendes Favn, og den laa saa stille, og hun klippede den saa peent, at den ikke fik den mindste Ridse i Skindet engang. Saa tog hun saa meget hun vilde af Ulden, og Resten virrede hun om Halsen paa Bukken. {{avsnitt}} &emsp;Lidt længer frem kom hun til et æbletræ, der var saa fuldt med æbler, at alle Grenene vare bøiede ned mod Jorden, og inde ved Stammen stod der en liden Stang. "Aa vær saa snild at plukke æblerne af mig, du," sagde det, "saa at Grenene miné kan rette sig, for det lider paa at staae saa kroget; men slaa endelig peent, saaat du ikke slaaer mig fordærvet; spiis saa Meget du vil og læg Resten ind ved Roden min, saa skal jeg hjælpe dig igjen, jeg." Ja hun plukkede dem, hun kunde naae, og siden tog hun Stangen og slog de andre æbler forsigtig ned med; saa spiste hun sig mæt, og Resten lagde hun peent ind til Roden. {{avsnitt}} &emsp;Saa gik hun et langt, langt Stykke og da kom hun til en stor Gaard, hvor der boede en Troldkjærring med Datter sin. Der gik hun ind og spurgte, om hun kunde faae Tjeneste. "Aa, det kan ikke nytte," sagde Troldkjærringen; "for vi har havt Mange, men der har Ingen af dem duet til Noget." Men hun bad saa vakkert, at de endelig skulde tage hende i Tjeneste. Ja de tog hende da ogsaa, og saa gav Troldkjærringen hende et Sold og bad hende hente Vand i det. Hun syntes nok, at det var urimeligt at hente Vand i et Sold, men hun gik alligevel, og da hun kom til Brønden, sang Smaafuglene:</p> {{tab|0}}"Kliin i Leer! {{tab|0}}Put i Straa! {{tab|0}}Kliin i Leer! {{tab|0}}Put i Straa!" {{avsnitt}}Ja det gjorde hun, og saa kunde hun bære Vand i Soldet nok saa godt; men da hun kom hjem med Vandet, og Troldkjærringen fik see Soldet, sagde hun: "Det har du ikke suget af dit eget Bryst!" {{avsnitt}} &emsp;Saa sagde Troldkjærringen, hun skulde gaae i Fjøset for at maage og mælke; men da hun kom did, var der en Skuffe saa stor og tung, at hun ikke kunde raade med den, hun kunde ikke løfte den engang. Hun vidste nu slet ikke, hvorledes hun skulde bære sig ad; men Fuglene sang, at hun skulde tage Limeskaftet og kaste ud Lidt, saa fløi alt det øvrige efter. Det gjorde hun, og aldrig før var det gjort, saa var Fjøset saa reent som om det baade kunde været maaget og feiet. Nu skulde hun til at mælke Kjørene, men de vare saa urolige, de baade sparkede og spændte, saaat hun slet ikke kunde komme til at mælke dem. Men saa sang Fuglene udenfor:</p> {{tab|0}}"Liden Streng, {{tab|0}}Liden Suup {{tab|0}}Til alle {{tab|0}}Smaafugle sprut!" {{avsnitt}} Ja, det gjorde hun, hun sprøitede en liden Streng af Mælken ud til Smaafuglene, saa stode alle Kjørene stille og lod hende mælke sig, og de hverken spændte eller sparkede; de løftede ikke et Been engang. {{avsnitt}} &emsp;Da Troldkjærringen saa, hun kom ind med Mælken, sagde hun: "Det har du ikke suget af dit eget Bryst; men nu kan du tage denne sorte Ulden og vaske hvid." Dette vidste Pigen slet ikke hvorledes hun skulde bære sig ad med; for hun havde aldrig seet, at Nogen havde kunnet vaske sort Uld hvid, men endda sagde hun ingen Ting; hun tog Ulden og gik ud til Brønden med. Saa sang Smaafuglene, at hun skulde tage Ulden og have den op i den store Bøtten, som stod der, saa blev den nok hvid. {{avsnitt}} &emsp;"Nei, nei," sagde Troldkjærringen, da hun kom ind med Ulden, "dig nytter det ikke at have, du kan jo gjøre Alting, du kom til at ærgre Livet af mig tilsidst; det er bedst, du faaer Reisepas." {{avsnitt}} &emsp;Saa satte Troldkjærringen frem tre Skrin, et rødt, et grønt og et blaat, og af disse skulde hun faae Lov at tage hvilket hun vilde til Løn for sin Tjeneste. Hun vidste nu ikke, hvilket hun skulde tage, men Smaafuglene sang:</p> {{tab|0}}"Tag ikke det grønne, {{tab|0}}Tag ikke det røde, {{tab|0}}Men tag det blaae, {{tab|0}}Som vi har sat Tre Kors oppaa!" {{avsnitt}} Hun tog da det blaae saaledes som Fuglene sang. "Tvi vorde dig og da," sagde Troldkjærringen, "det skal du nok komme til at undgjælde." Da Manddatteren nu skulde reise, skjød Troldkjærringen en gloende Jernstang efter hende, men hun sprang bag Døren med det samme og gjemte sig, saa den ikke traf hende, for Smaafuglene havde sagt hende i Forveien, hvorledes hun skulde bære sig ad. Hun gik nu saa fort hun kunde; men da hun kom hen imod æbletræet, hørte hun det begyndte at dure saa forfærdeligt paa Veien; det var Troldkjærringen og Datteren hendes, som kom efter. Pigen blev saa angest og bange, at hun ikke vidste hvor hun skulde gjøre af sig. - "Kom hid til mig, du," sagde æbletræet, "saa skal jeg hjælpe dig; gaa under Grenene mine og gjem dig, for hvis de faae fat paa dig, tage de Skrinet fra dig og rive dig ihjel." Ja det gjorde hun, og ret som det var, saa kom Troldkjærringen og Datteren: "Har du seet nogen Jente, har gaaet her du?" sagde Troldkjærringen. "Aa ja," sagde æbletræet, "der løb en her forbi for en Stund siden, men hun er nu saa langt borte, at I aldrig naaer hende igjen." Saa vendte Troldkjærringen om og reiste hjem igjen. {{avsnitt}} &emsp;Jenten gik et Stykke frem, men da hun kom henover til Bukken, hørte hun det begyndte at dure saa forfærdeligt, at hun ikke vidste, hvor hun skulde gjøre af sig, saa angst og bange blev hun, for hun kunde nok vide at det var Troldkjærringen, som havde betænkt sig. {{avsnitt}} &emsp;"Kom hid til mig du, saa skal jeg nok hjælpe dig," sagde Bukken, "gjem dig under Ulden min, saa seer de dig ikke; ellers tage de Skrinet fra dig, og rive dig ihjel." {{avsnitt}} &emsp;Ret som det var, saa kom Troldkjærringen farende "Har du seet nogen Jente har gaaet her, du?" sagde hun til Bukken. "Aa ja," sagde Bukken, "jeg saa en for en Stund siden, men hun løb saa fort, at du ikke tager hende igjen." Saa vendte Troldkjærringen om og reiste hjem. Da Pigen nu var kommen saa langt som til Koen, hørte hun det begyndte at dure saa forskrækkeligt paa Veien. "Kom hid til mig du," sagde Koen, "saa skal jeg hjælpe dig; gjem dig under Yvret mit; ellers kommer Troldkjærringen og tager Skrinet fra dig og river dig ihjel." Det varede ikke længe, førend hun kom. "Har du seet nogen Jente har gaaet her, du?" sagde Troldkjærringen til Koen. "Ja, jeg saa en for en Stund siden, men hun er langt borte nu, for hun løb saa fort; hende tager du nok ikke igjen," sagde Koen. Troldkjærringen vendte da om og reiste hjem igjen. {{avsnitt}} &emsp;Da Pigen nu var kommen et langt, langt Stykke frem og hun ikke var langt fra Riisgjerdet, hørte hun det begyndte at dure saa forskrækkeligt paa Veien, at hun blev baade angst og bange, for hun kunde nok vide, at det var Troldkjærringen, der havde betænkt sig. "Kom hid til mig, du, saa skal jeg hjælpe dig," sagde Riisgjerdet; "kryb under Kvistene mine, saa at de ikke see dig; ellers tage de Skrinet fra dig og rive dig ihjel." Ja hun skyndte sig ind under Kvistene i Riisgjerdet. "Har du seet nogen Jente har gaaet her du?" sagde Troldkjærringen til Riisgjerdet. "Nei jeg har ikke seet nogen Jente," svarede Riisgjerdet og var saa sint at det frasede af det, og saa gjorde det sig saa stort, at det ikke var at tænke paa at komme over det; og der blev da intet andet Raad for Troldkjærringen, end at vende om og reise hjem igjen. {{avsnitt}} &emsp;Da nu Manddatteren var kommen hjem, blev baade Kjærringen og Datter hendes endnu meer misundelige paa hende end de før havde været, for nu var hun meget penere og saa gjild, at det var en Lyst at see hende. Hun fik ikke Lov at være inde hos dem; men de jagede hende ud i Svinehuset, der skulde hun boe. Her vaskede hun nu peent og reent, og saa lukkede hun op Skrinet forat see, hvad det var hun havde faaet til Løn, og med det samme, hun lukkede det op, saa var deri saa meget Guld og Sølv og saa mange deilige Ting, at baade Vægge og Tag bleve behængte dermed, og det var meget prægtigere i Svinehuset end paa den gjildeste Kongsgaard. Da Stedmoderen og Datteren fik see dette, bleve de reent udaf sig selv og begyndte at spørge hende, hvorledes hendes Tjeneste havde været. "Aa," sagde hun, "I kan nok vide det, siden jeg har faaet saadan Løn, det var slige Folk og slig en Kone at tjene hos, at der ikke findes Magen." </p><br> {{avsnitt}} &emsp;Ja, saa vilde Kjærringdatteren endelig afsted og tjene, for at hun ogsaa kunde faae sig et saadant Guldskriin. De satte sig da til at spinde igjen; men da skulde Kjærringdatteren spinde Børster og Manddatteren Hør, og den, som det først røg af for, skulde i Brønden. Det varede ikke længe, førend det røg af for Kjærringdatteren, det kan man nok vide, og saa kastede de hende i Brønden. </p><br> {{avsnitt}} &emsp;Nu gik det lige eens, hun faldt tilbunds, men slog sig ikke, og saa kom hun paa en deilig grøn Eng. Da hun havde gaaet et Stykke, kom hun til Riisgjerdet: "Træd ikke haardt paa mig du, saa skal jeg hjælpe dig igjen," sagde det. "Aa, hvad bryder jeg mig om en Kvistehob," sagde hun og traadte paa Riisgjerdet, saa det knagede i det. </p><br> {{avsnitt}} &emsp;Om lidt kom hun til Koen, som gik der saa mælkesprængt. "Vær saa snild at mælke mig du," sagde Koen, "saa skal jeg hjælpe dig igjen; drik saa Meget du vil, men held Resten paa Klovene mine." Ja det gjorde hun da, hun mælkede Koen og saa drak hun saalænge hun aarkede, og saa var der Intet igjen at slaae paa Klovene; Kollen kastede hun bort over Bakken og gik. </p><br> {{avsnitt}} &emsp;Da hun havde gaaet et Stykke til, kom hun til Bukken, som gik og slæbte Ulden efter sig. "Aa vær saa snild at klippe mig du, saa skal jeg tjene dig igjen, jeg," sagde Bukken; "tag saa Meget af Ulden du vil, men vir Resten om Halsen min." Det gjorde hun, men hun lagde saa uvorrent i Veien at hun klippede store Stykker af Bukken, og al Ulden tog hun med sig. {{avsnitt}} &emsp;Om en liden Stund kom hun til æbletræet, som stod ganske kroget af Frugt igjen: "Vær saa snild at plukke æblerne af mig, du, saa Grenene mine kan rette sig, for det lider saa paa at staae saa kroget," sagde æbletræet; "men vær forsigtig saa at du ikke slaaer mig fordærvet; spiis saa Meget du vil, men læg Resten peent ind til Roden min, saa skal jeg hjælpe dig igjen." Hun plukkede de nærmeste af, og slog ned dem, hun ikke kunde naae, med Stangen; men hun brød sig ikke om nogen Ting, og rev og slog ned store Grene, og spiste til hun ikke aarkede Mere, og saa kastede hun Resten under Træet. {{avsnitt}} &emsp;Da hun saa havde gaaet et lidet Stykke, kom hun til Gaarden, hvor Troldkjærringen boede; der bad hun om Tjeneste. Troldkjærringen sagde, hun ingen Tjenestejente vilde have, for enten duede de ikke til Noget, eller ogsaa var de altfor flinke og bedrog hende for det, hun havde. Kjærringdatteren gav sig ikke endda hun, men sagde at hun vilde have Tjeneste, og saa sagde Troldkjærringen at hun skulde tage hende i Tjeneste, hvis hun duede til Noget. {{avsnitt}} &emsp;Det første hun fik at bestille, det var da at hente Vand i Soldet. Ja hun gik til Brønden og heldte Vand i Soldet, men ligesaa fort som hun heldte i, randt det ud igjen. Saa sang Fuglene:</p> {{tab|0}}Kliin i Leer, {{tab|0}}Put i Straa! {{tab|0}}Kliin i Leer, {{tab|0}}Put i Straa!" {{avsnitt}} &emsp;Men hun brød sig ikke om Fuglesangen, hun kastede Leer efter Fuglene, saa at de fløi langt bort, og hun maatte da gaae hjem igjen med tomt Sold og fik Skrub af Troldkjærringen. Saa skulde hun maage i Fjøset og mælke Kjørene; men det syntes hun, at hun var alt for god til. Hun gik dog ind i Fjøset alligevel, men da hun kom did, kunde hun nu slet ikke raade med Skuffen, saa stor var den. Fuglene sagde det samme til hende som til Manddatteren, at hun skulde tage Limen og kaste ud Lidt, saa fløi alt det øvrige efter; men hun tog Limen og kastede efter Fuglene. Da hun skulde til at mælke, vare Kjørene saa urolige, de spændte og sparkede, og hver Gang hun havde faaet Lidt i Kollen, slog de den overende. Fuglene sang:</p> {{tab|0}}Liden Streng, {{tab|0}}Liden Suup {{tab|0}}Til alle {{tab|0}}Smaafugle sprut!" {{avsnitt}} Men hun bankede og slog Kjørene, kastede og slængte Alt, hvad hun kunde overkomme, efter Fuglene og holdt et Spektakel, som var reent uligt. Hun fik da heller ikke hverken maaget eller mælket. Da hun saa kom ind fik hun baade Hug og Skjænd af Troldkjærringen, og saa skulde hun vaske den sorte Ulden hvid, men det gik det da ikke bedre med. - Dette syntes nu Troldkjærringen var altfor galt, og saa satte hun frem tre Skrin, et rødt, et grønt og et blaat, og sagde, at hende havde hun intet Brug for, for hun duede ikke til Noget, men til Løn for sin Tjeneste skulde hun ligevel faae Lov at tage hvilket Skrin hun vilde. Da sang Fuglene: {{avsnitt}} &emsp;"Tag ikke det grønne, Tag ikke det røde; Men tag det blaae, Som vi har sat Tre Kors oppaa!" {{avsnitt}} &emsp;Hun brød seg ikke om hvad Fuglene sang, men tog det røde, som det gloede mest af. Saa gav hun sig paa Veien og gik hjem, og hun fik da gaae i god Ro og Mag, der var Ingen, som satte efter hende. Da hun kom hjem, blev der en stor Glæde paa Moderen, og de gik strax ind i Storstuen og satte Skrinet der, for de troede, at der ikke var Andet i det end Guld og Sølv i det, og de tænkte, at baade Vægge og Tag skulde blive forgyldte; men da de aabnede Skrinet, saa væltede der ud bare Orme og Padder, og naar Kjærringdatteren lukkede op Munden, saa var det ligeens, der væltede ud baade Orme og Padder og alt det Utøi som tænkes kunde, saaat det tilsidst ikke var muligt at være i Huus med hende. Det var den Løn, hun fik fordi hun havde tjent hos Troldkjærringen. {{bunn}} 77 269 2006-06-28T18:55:29Z ZorroIII 14 Se [[w:no:Bruker:ZorroIII]] 78 271 2006-06-28T19:42:20Z Kjetil Svenheim 11 [[/Test]] [[/Ape]] 79 273 2006-06-28T19:53:05Z Kjetil Svenheim 11 [[../]] 80 408 2006-06-29T19:38:29Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Hanen og Hønen i Nøddeskoven |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Manddatteren og Kjærringdatteren|Manddatteren og Kjærringdatteren]] |neste=[[../Bjørnen og Ræven|Bjørnen og Ræven]]→ }} {{prosa}} ==Hanen og Hønen i Nøddeskoven.== {{avsnitt}} &emsp;'''H'''anen og Hønen gik engang til Nøddeskoven for at plukke Nødder; saa fik Hønen et Nøddeskal i Halsen og laa og sprællede i Vingerne. Hanen skulde da løbe efter Vand til hende; han kom til Kilden og sagde: "Kjære min Kilde, giv mig Vand, Vand gi'er jeg Tuppe, Hønen min, som ligger for Døden i Nøddeskoven!" Kilden svarede: "Du faaer ikke Vand af mig, før jeg faaer Løv af dig." Saa løb Hanen til Linden: "Kjære min Lind, giv mig Løv, Løv gi'er jeg Kilden, Kilden gi'er mig Vand, Vand gi'er jeg Tuppe, Hønen min, som ligger for Døden i Nøddeskoven!" "Du faaer ikke Løv af mig, før jeg faaer røde Guldbaand af dig," svarede Linden. Saa løb Hanen til Jomfru Maria: "Kjære min Jomfru Maria, giv mig røde Guldbaand, røde Guldbaand gi'er jeg Linden, Linden gi'er mig Løv, Løv gi'er jeg Kilden, Kilden gi'er mig Vand, Vand gi'er jeg Tuppe, Hønen min, som ligger for Døden i Nøddeskoven." "Du faaer ikke røde Guldbaand af mig, før jeg faaer Sko af dig," svarede Jomfru Maria. Saa løb Hanen til Skomageren: "Kjære min Skomager, giv mig Sko, Sko gi'er jeg Jomfru Maria, Jomfru Maria gi'er mig røde Guldbaand, røde Guldbaand gi'er jeg Linden, Linden gi'er mig Løv, Løv gi'er jeg Kilden, Kilden gi'er mig Vand, Vand gi'er jeg Tuppe, Hønen min, som ligger for Døden i Nøddeskoven." "Du faaer ikke Sko af mig, før jeg faaer Børster af dig," svarede Skomageren. Saa løb Hanen til Purken: "Kjære min Purke, giv mig Børster, Børster gi'er jeg Skomageren, Skomageren gi'er mig Sko, Sko gi'er jeg Jomfru Maria, Jomfru Maria gi'er mig røde Guldbaand, røde Guldbaand gi'er jeg Linden, Linden gi'er mig Løv, Løv gi'er jeg Kilden, Kilden gi'er mig Vand, Vand gi'er jeg Tuppe, Hønen min, som ligger for Døden i Nøddeskoven." "Du faaer ikke Børster af mig, før jeg faaer Korn af dig," svarede Purken. Saa løb Hanen til Tærskemanden: "Kjære min Tærskemand, giv mig Korn, Korn gi'er jeg Purken, Purken gi'er mig Børster, Børster gi'er jeg Skomageren, Skomageren gi'er mig Sko, Sko gi'er jeg Jomfru Maria, Jomfru Maria gi'er mig røde Guldbaand, røde Guldbaand gi'er jeg Linden, Linden gi'er mig Løv, Løv gi'er jeg Kilden, Kilden gi'er mig Vand, Vand gi'er jeg Tuppe, Hønen min, som ligger for Døden i Nøddeskoven." "Du faaer ikke Korn af mig, før jeg faaer Levse af dig," svarede Tærskemanden. Saa løb Hanen til Bagstekonen: "Kjære min Bagstekone, giv mig Levse, Levse gi'er jeg Tærskemanden, Tærskemanden gi'er mig Korn, Korn gi'er jeg Purken, Purken gi'er mig Børster, Børster gi'er jeg Skomageren, Skomageren gi'er mig Sko, Sko gi'er jeg Jomfru Maria, Jomfru Maria gi'er mig røde Guldbaand, røde Guldbaand gi'er jeg Linden, Linden gi'er mig Løv, Løv gi'er jeg Kilden, Kilden gi'er mig Vand, Vand gi'er jeg Tuppe, Hønen min, som ligger for Døden i Nøddeskoven." "Du faaer ikke Levse af mig, før jeg faaer Ved af dig," svarede Bagstekonen. Saa løb Hanen til Vedhuggeren: "Kjære min Vedhugger, giv mig Ved, Ved gi'er jeg Bagstekonen, Bagstekonen gi'er mig Levse, Levse gi'er jeg Tærskemanden, Tærskemanden gi'er mig Korn, Korn gi'er jeg Purken, Purken gi'er mig Børster, Børster gi'er jeg Skomageren, Skomageren gi'er mig Sko, Sko gi'er jeg Jomfru Maria, Jomfru Maria gi'er mig røde Guldbaand, røde Guldbaand gi'er jeg Linden, Linden gi'er mig Løv, Løv gi'er jeg Kilden, Kilden gi'er mig Vand, Vand gi'er jeg Tuppe, Hønen min, som ligger for Døden i Nøddeskoven." "Du faaer ikke Ved af mig, før jeg faaer øx af dig," svarede Vedhuggeren. Saa løb Hanen til Smeden: "Kjære min Smed, giv mig øx, øx gi'er jeg Vedhuggeren, Vedhuggeren gi'er mig Ved, Ved gi'er jeg Bagstekonen, Bagstekonen gi'er mig Levse, Levse gi'er jeg Tærskemanden, Tærskemanden gi'er mig Korn, Korn gi'er jeg Purken, Purken gi'er mig Børster, Børster gi'er jeg Skomageren, Skomageren gi'er mig Sko, Sko gi'er jeg Jomfru Maria, Jomfru Maria gi'er mig røde Guldbaand, røde Guldbaand gi'er jeg Linden, Linden gi'er mig Løv, Løv gi'er jeg Kilden, Kilden gi'er mig Vand, Vand gi'er jeg Tuppe, Hønen min, som ligger for Døden i Nøddeskoven." "Du faaer ikke øx af mig, før jeg faaer Kul af dig," svarede Smeden. Saa løb Hanen til Kulbrænderen: "Kjære min Kulbrænder, giv mig Kul, Kul gi'er jeg Smeden, Smeden gi'er mig øx, øx gi'er jeg Vedhuggeren, Vedhuggeren gi'er mig Ved, Ved gi'er jeg Bagstekonen, Bagstekonen gi'er mig Levse, Levse gi'er jeg Tærskemanden, Tærskemanden gi'er mig Korn, Korn gi'er jeg Purken, Purken gi'er mig Børster, Børster gi'er jeg Skomageren, Skomageren gi'er mig Sko, Sko gi'er jeg Jomfru Maria, Jomfru Maria gi'er mig røde Guldbaand, røde Guldbaand gi'er jeg Linden, Linden gi'er mig Løv, Løv gi'er jeg Kilden, Kilden gi'er mig Vand, Vand gi'er jeg Tuppe, Hønen min, som ligger for Døden i Nøddeskoven." Saa syntes Kulbrænderen Synd i Hanen og gav ham en Kul. Saa fik Smeden Kul, og Vedhuggeren øx, og Bagstekonen Ved, og Tærskemanden Levse, og Purken Korn, og Skomageren Børster, og Jomfru Maria Sko, og Linden røde Guldbaand, og Kilden Løv, og Hanen Vand, og det gav han til Tuppen, Hønen sin, som laa for Døden i Nøddeskoven, saa blev hun god igjen. {{bunn}} 81 409 2006-06-29T19:38:41Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Bjørnen og Ræven |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Hanen og Hønen i Nøddeskoven|Hanen og Hønen i Nøddeskoven]] |neste=[[../Gudbrand i Lien|Gudbrand i Lien]]→ }} {{prosa}} ==Bjørnen og Ræven.== ===Hvorfor Bjørnen er stubrumpet.=== {{avsnitt}} &emsp;'''B'''jørnen mødte engang Ræven, der kom luskende med et Fiskeknippe, han havde stjaalet. "Hvor har du faaet det fra?" spurgte Bjørnen. "Jeg har været ude og medet, Herr Bjørn!" svarede Ræven. Saa fik Bjørnen ogsaa Lyst at lære at mede, og bad Ræven sige ham, hvordan han skulde bære sig ad. "Det er en simpel Kunst for dig," svarede Ræven, "og den er snart lært: du skal bare gaae ud paa Isen, hugge dig et Hul, og stikke Halen nedi; og saa maa du holde den der brav længe. Du maa ikke bryde dig om at det svier lidt i den: det er, naar Fisken bider; for jo længer du kan holde den der, jo fleer Fisk faaer du. Og ret som det er, skal du tværrykke op!" Ja, Bjørnen gjorde som Ræven havde sagt, og holdt Halen længe, længe nedi Hullet, til den var vel frossen fast; saa tværrykkede han den - tværs af, og nu gaaer han der, den Dag i Dag er, stubrumpet. ===Ræven snyder Bjørnen for Julekosten.=== {{avsnitt}} &emsp;'''B'''jørnen og Ræven havde engang kjøbt sig et Smørkvarter tilsammen; det skulde de have til Juul og de gjemte det derfor under en tyk Granbuske. Derpaa gik de et Stykke bort og lagde sig i en Solbakke til at sove. Da de havde ligget en Stund, reiste Ræven sig og raabte: "ja!"; og løb saa sin Vei, lige hen til Smørkvarteret, som han aad en god Trediepart af. Men da han kom igjen, og Bjørnen spurgte, hvor han havde været, siden han var saa fed om Flabben, sagde han: "Troer du ikke, jeg blev buden til Barsel da?" "Ja saa! hvad hed Barnet?" spurgte Bjørnen. "Begyndtpaa!" sagde Ræven. {{avsnitt}} &emsp;Dermed lagde de sig til at sove igjen. Om en liden Stund, sprang Ræven atter op og raabte: "ja!" og løb sin Vei hen til Smørkvarteret. Dengang aad han ogsaa en god Slump. Da han kom tilbage, og Bjørnen igjen spurgte, hvor han havde været, svarede han: "Aa! blev jeg ikke nu igjen buden til Barsel da, troer du!" "Hvad hed Barnet nu da?" sagde Bjørnen. "Halvædt," svarede Ræven. {{avsnitt}} &emsp;Bjørnen syntes, det var et rart Navn, men han undrede sig ikke længe paa det, før han igjen gispede og sov, men aldrig før han havde ligget en liden Stund, saa gik det ligedan som begge de forrige Gange, Ræven sprang op igjen, raabte: "ja!" og løb hen til Smørkvarteret, som han dengang aad det Sidste ud af. Da han kom tilbage, havde han igjen været i Barsel; og da Bjørnen vilde vide, hvad det Barn hed, svarede han: "Slikket-i-Bunden!" Dermed lagde de sig igjen til at sove og laae en god Stund; men saa skulde de hen at see til Smørret, og da det var opædt, skyldte Bjørnen paa Ræven, og Ræven paa Bjørnen; den Ene sagde da at den Anden havde været henne i Smørkvarteret, mens han selv laa og sov. "Ja, ja," sagde Mikkel, "vi skal snart faae vide, hvem af os der har stjaalet Smørret. Nu skal vi lægge os der bort i Solbakken: den som da er fedest i Enden, naar vi vaagne, han har stjaalet det." Ja, Bjørnen vilde gjerne gaae ind paa den Prøve, og da han vidste med sig selv, han ikke havde smagt Smørret engang, lagde han sig ganske trygt til at sove i Solen. Saa luskede Mikkel bort til Kvarteret efter et Smørgran, som sad igjen i en Spræk, og listede sig saa tilbage til Bjørnen og smurte ham i Enden med det; derpaa lagde han sig til at sove, som om Ingenting var hændt. Da nu Begge vaagnede, saa havde Solen smeltet Smørret, og saa blev Bjørnen den, som havde ædt Smørret alligevel, han. {{bunn}} 82 410 2006-06-29T19:39:01Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Gudbrand i Lien |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Bjørnen og Ræven|Bjørnen og Ræven]] |neste=[[../Kari Træstak|Kari Træstak]]→ }} {{prosa}} ==Gudbrand i Lien.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en Mand, som hed Gudbrand; han havde en Gaard som laa langt borte i en Aasli, og derfor kaldte de ham Gudbrand i Lien. Han og hans Kone levede saa vel sammen og vare saa godt forligte, at Alt Manden gjorde, syntes Konen var saa velgjort, at det aldrig kunde gjøres bedre; hvorledes han bar sig ad, var hun lige glad i det. De eiede sin Jordvei, og hundrede Daler havde de liggende paa Kistebunden og i Fjøset to klavebundne Kreature. Men saa sagde Konen en Dag til Gudbrand: "Jeg synes, vi bør lede den ene Ko til Byen og sælge den, jeg, saa vi kan faae os nogle Haandskillinger; vi ere saa brave Folk at vi burde have nogle Skillinger mellem Hænderne, ligesom Andre have det; de hundrede Daler, som ligge paa Kistebunden, kan vi ikke tage Hul paa, men jeg veed ikke, hvad vi skal med flere end een Ko. Og lidt vinder vi ogsaa derved, at jeg slipper med at stelle den ene Ko, istedetfor at jeg har gaaet og maaget og vandlet til to." Ja, det syntes Gudbrand var baade rigtig og fornuftig talt; han tog strax Koen og gik til Byen med for at sælge den; men da han kom til Byen, var der Ingen, som vilde kjøbe Koen. Ja, ja, tænkte Gudbrand, saa kan jeg gaae hjem igjen med Koen min, jeg veed, jeg har baade Baas og Klave til den, og der er lige langt frem og tilbage; og dermed gav han sig til at rangle hjemover igjen. {{avsnitt}} &emsp;Men da han var kommen et Stykke paa Veien, mødte han En, der havde en Hest, han skulde sælge, saa syntes Gudbrand, det var bedre at have Hest end Ko og byttede saa med ham; da han havde gaaet et Stykke længer, mødte han En, der gik og drev en fed Griis foran sig, og saa syntes han, det var bedre at have fed Griis end Hest og byttede saa med Manden; derpaa gik han et Stykke til, saa mødte han en Mand med en Gjed og saa tænkte han, det sagtens var bedre at have Gjed end Ko og derfor byttede han med ham, som eiede Gjeden; saa gik han et langt Stykke til han mødte en Mand, som havde en Sau, med ham byttede han, for han tænkte: det er altid bedre at have Sau end Gjed; da han nu havde gaaet en Stund igjen, mødte han en Mand med en Gaas, saa byttede han bort Sauen mod Gaasen; og da han saa havde gaaet et langt, langt Stykke, mødte han en Mand med en Hane, med ham byttede han, for han tænkte som saa: det er sagtens bedre at have Hane end Gaas. Han gik da til det led langt ud paa Dagen; men saa begyndte han at blive sulten, og saa solgte han Hanen for tolv Skilling og kjøbte sig Mad for dem, for det er da altid bedre at bjerge Liv end have Hane, tænkte Gudbrand i Lien. Derpaa gik han videre hjemad, til han kom til sin nærmeste Nabogaard; der gik han indom. "Hvorledes er det gaaet dig i Byen?" spurgte Folkene. "Aa, det er nu gaaet saa og saa," sagde Manden, "ikke kan jeg rose min Lykke og ikke kan jeg laste den heller," og dermed fortalte han dem det Hele, hvorledes det var gaaet ham fra først til sidst. "Ja, du bli'er da sagtens vel modtagen, naar du kommer hjem til Konen din," sagde Manden paa Gaarden; "Gud hjælpe dig! ikke vilde jeg være i dit Sted." "Jeg synes, det kunde være gaaet meget galere, jeg," sagde Gudbrand i Lien, "men enten det nu er gaaet galt eller vel, saa har jeg saa snild Kone, at hun aldrig siger Noget, hvordan jeg saa bærer mig ad." "Ja det veed jeg vist, men ikke for det jeg troer det," sagde Granden. "Skal vi vædde paa det?" sagde Gudbrand i Lien; "jeg har hundrede Daler liggende hjemme paa Kistebunden, tør du holde Ligt imod?" Ja, de væddede, og saa blev han der til om Kvælden, da det begyndte at mørkne, saa gik de sammen til hans Gaard; der blev Grandmanden staaende udenfor Døren og skulde lytte, medens Manden selv gik ind til Konen. "God Kvæld!" sagde Gudbrand i Lien, da han kom ind. "God Kvæld," sagde Konen - "Aa, Gud skee Lov, er du der?" Ja, det var han da. Saa spurgte Konen, hvorledes det var gaaet ham i Byen? "Aa, saa og saa!" svarede Gudbrand, "det er just Intet at rose. Da jeg kom til Byen, var der Ingen, som vilde kjøbe Koen, saa byttede jeg den bort mod en Hest, jeg." "Ja, det skal du rigtig have Tak for, det," sagde Konen; "vi ere saa brave Folk at vi kan kjøre til Kirke vi, ligesaavel som Andre, og naar vi har Raad til at have Hest, saa kan vi sagtens lægge os den til. - Gaa ned og sæt ind Hesten, Børn!" "Ja," sagde Gudbrand, "jeg har nok ikke Hesten heller, jeg; da jeg kom et Stykke paa Veien, byttede jeg den bort for en Griis." "Nei, nei!" raabte Konen, "det var da rigtig, som jeg selv skulde gjort det, det skal du saamænd have Tak for! Nu kan jeg have Flesk i Huset og Noget at byde Folk, naar de komme til mig, jeg og. Hvad skulde vi med Hesten? Saa skulde Folk sige vi vare blevne saa store paa det at vi ikke kunde gaae til Kirke længer, som før - Gaa ned og sæt ind Grisen, Børn!" "Men jeg har nok ikke Grisen her, heller jeg," sagde Gudbrand, "da jeg kom et Stykke længer bort, byttede jeg den bort mod en Mælkegjed." "Jøs, hvor vel du gjør Alting!" raabte Konen. "Hvad skulde jeg med Grisen, naar jeg ret betænker mig; Folk skulde bare sagt: derborte æde de op Alt, de have; nei, nu har jeg Gjed, saa faaer jeg baade Mælk og Ost, og Gjeden beholder jeg endda. - Slip ind Gjeden, Børn!" sagde Konen. "Nei, jeg har nok ikke Gjeden heller, jeg," sagde Gudbrand; "da jeg kom et Stykke paa Veien byttede jeg bort Gjeden og fik en dygtig Sau for den." "Nei," raabte Konen, "du har da gjort det, akkurat som jeg skulde ønsket mig Alt; akkurat som jeg selv havde været med. Hvad skulde vi med Gjeden? Jeg maatte da klyve i Bjerg og Dale og faae den ned igjen. Nei, har jeg Sau, kan jeg faae Uld og Klæder i Huset og Mad ogsaa. - Gaa ned og slip ind Sauen, Børn!" "Men jeg har nok ikke Sauen længer, jeg," sagde Gudbrand, "for da jeg havde gaaet en Stund, byttede jeg den bort mod en Gaas." "Tak skal du have for det!" sagde Konen, "og mange Tak ogsaa! Hvad skulde jeg med Sauen? Jeg har jo hverken Rok eller Teen, og ikke bryder jeg mig om at slide og slæbe og virke Klæder heller; vi kan kjøbe Klæder nu som før; nu faaer jeg Gaaseflesk, som jeg længe har stundet efter, og nu kan jeg faae Duun i den lille Puden min. - Gaa ned og slip ind Gaasen, Børn!" "Ja, jeg har nok ikke Gaasen heller jeg," sagde Gudbrand; "da jeg var kommen et Stykke længer paa Veien, byttede jeg den bort for en Hane." "Gud veed, hvordan du har fundet paa det Alt!" raabte Konen; "det er Altsammen som jeg havde gjort det selv. En Hane! det er det samme som du havde kjøbt et Ottedages-Uhr, for hver Morgen galer Hanen Klokken Fire, saa kan vi ogsaa komme paa Benene til rette Tid. Hvad skulde vi vel med Gaasen? Ikke kan jeg lave til Gaaseflesket, og min Pude kan jeg jo fylde med Størgræs - Gaa ned og slip ind Hanen, Børn!" "Men jeg har nok ikke Hanen heller jeg, sagde Gudbrand; da jeg havde gaaet endda et Stykke, blev jeg skrubsulten og saa maatte jeg sælge Hanen for tolv Skilling forat bjerge Livet." "Naa, Gudskee Lov for du gjorde det," raabte Konen; "hvordan du steller dig, gjør du Alting, netop som jeg kunde ønsket det frem. Hvad skulde vi ogsaa med Hanen? Vi ere jo vore egne Herrer, vi kan ligge om Morgenen saa længe vi ville. Gud skee Lov, naar jeg bare har faaet dig igjen, som steller Alt saa godt, behøver jeg hverken Hane eller Gaas, hverken Grise eller Køer." Saa lukkede Gudbrand op Døren. "Har jeg vundet de hundrede Daler nu?" sagde han, og det maatte da Naboen tilstaae at han havde. {{bunn}} 83 411 2006-06-29T19:39:10Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Kari Træstak |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Gudbrand i Lien|Gudbrand i Lien]] |neste=[[../Ræven som Gjæter|Ræven som Gjæter]]→ }} {{prosa}} ==Kari Træstak.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en Konge, som var bleven Enkemand. Efter sin Dronning havde han en Datter, som var saa snild og saa deilig, at Ingen kunde være mere snild og deilig. Han gik nu længe og sørgede over Dronningen, som han havde holdt meget af, men tilsidst blev han kjed af at leve eenlig, og giftede sig med en Enkedronning, som ogsaa havde en Datter; men denne var ligesaa styg og slem som den anden var snild og vakker. Stedmoderen og hendes Datter vare nu misundelige paa Kongsdatteren, fordi hun var saa deilig, men saalænge som Kongen var hjemme, turde de ikke gjøre hende Noget, for han holdt meget af hende. {{avsnitt}} &emsp;Der gik nu hen en Tid, saa fik han Krig med en anden Konge og drog ud i Leding, da syntes Dronningen hun kunde gjøre hvad hun vilde, og saa baade sultede og slog hun Kongsdatteren og var efter hende i hver Krog. Tilsidst syntes hun at Alting var for godt til hende, og saa satte hun hende til at gjæte Kreaturene. Hun gik da med Kreaturene og gjætede dem paa Skoven og Fjeldet. Mad fik hun Lidet eller Intet af, bleg og maver blev hun og næsten altid græd hun og var bedrøvet. I Buskaben var der en stor, blaa Stud, som bestandig holdt sig saa peen og blank, og ofte kom den hen til Kongsdatteren og lod hende kjæle sig. Engang, som hun sad og græd og var bedrøvet igjen, kom den hen til hende og spurgte hvorfor hun bestandig var saa sørgmodig. Hun svarede ingen Ting men blev ved at græde. "Ja," sagde Studen, "jeg veed det nok, endda du ikke vil sige mig det, du græder fordi Dronningen er slem imod dig og fordi hun er rede at sulte dig ihjel. Men Mad behøver du ikke at sørge for, thi i det venstre øret mit ligger der en Dug, og naar du tager og breder den ud, kan du faae saa mange Retter du vil. Det gjorde hun, tog Dugen og bredte den ud paa Græsset, og saa dækkede den op med de deiligste Retter, Nogen kunde ønske sig: der var baade Viin og Mjød og Sødkage. Hun kom nu snart i Huld igjen og blev saa rund og rød og hvid, at Dronningen og hendes tørskranglede Datter bleve baade blaae og blege af ærgrelse over det. Dronningen kunde slet ikke begribe hvorledes Steddatteren kunde komme til at see saa godt ud paa saa daarlig Kost; saa sagde hun til en Terne, at hun skulde gaae efter hende i Skoven og passe paa og see hvorledes det hang sammen, for hun troede, at nogen af Tjenestefolkene gav hende Mad. Ternen gik da efter hende i Skoven og passede paa, og saa fik hun see, at Steddatteren tog Dugen ud af øret paa den blaae Studen og bredte den ud og at den dækkede op med de deiligste Retter, som Steddatteren spiste og gjorde sig tilgode med. Det gik Ternen hjem og fortalte Dronningen. Nu kom Kongen hjem og havde vundet over den anden Konge, han havde været i Leding imod; der blev da stor Glæde over hele Slottet og Ingen var gladere end Kongens Datter. Men Dronningen lagde sig syg og betalte Doktoren mange Penge forat han skulde sige, hun ikke kunde blive frisk igjen, uden hun fik Kjød af den blaae Studen at spise. Baade Kongsdatteren og Folkene spurgte nu Doktoren om ikke noget Andet kunde hjælpe, og bade for Studen, for Alle holdt af den og de sagde, at der ikke gaves Mage til Stud i hele Riget; men nei, den maatte slagtes og den skulde slagtes, der var intet andet Raad. Da Kongsdatteren hørte det, blev hun meget bedrøvet og gik ned i Fjøset til Studen. Den stod der ogsaa og hængte med Hovedet og saa saa sørgmodig ud, at hun begyndte at græde over det. "Hvad græder du for?" sagde Studen. Saa fortalte hun, at Kongen var kommen hjem igjen, og at Dronningen havde lagt sig syg, og at hun havde faaet Doktoren til at sige, at hun ikke kunde blive frisk, dersom hun ikke fik Kjød af den blaae Studen at spise, og nu skulde han slagtes. "Faaer de først dræbt mig, tage de snart Livet af dig ogsaa," sagde Studen; "hvis du synes som jeg, saa reise vi vor Vei i Nat." Ja, Kongsdatteren syntes nok det var slemt at reise bort fra sin Fader, men det var endda værre at være i Huus med Dronningen, og saa lovede hun Studen, at hun skulde komme. {{avsnitt}} &emsp;Om Kvælden, da alle de Andre havde lagt sig, listede Kongsdatteren sig ned i Fjøset til Studen, og saa tog den hende paa Ryggen og foer af Gaarde det forteste, den kunde. Da nu Folkene kom op i Otten om Morgenen og skulde slagte Studen, var den væk, og da Kongen kom op og spurgte efter Datteren, var hun ogsaa borte. Han sendte Bud ud paa alle Kanter for at lede efter dem og lyste efter dem fra Kirkebakken, men der var Ingen, som havde seet Noget til dem. Imidlertid foer Studen gjennem mange Lande med Kongsdatteren paa Ryggen, og saa kom de til en stor Kobberskov, hvor baade Træer og Grene og Blade og Blomster og Alting var af Kobber. {{avsnitt}} &emsp;Men førend de reiste ind i Skoven, sagde Studen til Kongsdatteren: "Naar vi nu kommer ind i Skoven, maa du tage dig vel i Agt, saa du ikke rører et Blad af den engang, ellers er det forbi baade med mig og med dig, for her boer et Trold med tre Hoveder, som eier den." Nei kors, hun skulde tage sig vel vare og ikke røre Noget. Hun var saa forsigtig og bøiede sig til Side for Grenene, og skjød dem bort med Hænderne, men det var saa trangskovet, at det næsten ikke var muligt at komme frem, og hvorledes hun end bar sig ad, kom hun ligevel til at rive af et Blad, som hun beholdt i Haanden sin. {{avsnitt}} &emsp;"Au, au, hvad gjorde du nu?" sagde Studen, "nu gjælder det at slaaes paa Liv og Død; men gjem bare Bladet vel." Strax efter var de ved Enden af Skoven, og da kom der et Trold farende med tre Hoveder. "Hvem er det, som rører min Skov?" sagde Troldet. "Den er ligesaameget min som din," sagde Studen. "Ja, det skal vi nappes om," skreg Troldet. "Kan saa det," sagde Studen. Saa rendte de sammen og sloges, og Studen den stangede og sparkede af alle Livsens Kræfter, men Troldet slog lige godt og det varede hele Dagen førend Studen fik Bugt med det, og da var den saa fuld af Saar og saa ussel, at den næsten ikke aarkede at gaae. Saa maatte de hvile over en Dag, og saa sagde Studen til Kongsdatteren, at hun skulde tage det Smurningshornet, som hang ved Bæltet til Troldet og smøre den med; da kom den sig, og Dagen efter ranglede de afsted igjen. De reiste nu i mange, mange Dage og saa kom de langt om længe til en Sølvskov; der vare baade Træer og Grene og Blade og Blomster og Alting af Sølv. {{avsnitt}} &emsp;Førend Studen gik ind i den, sagde den til Kongsdatteren: "Naar vi nu komme ind i denne Skoven, maa du for Guds Skyld tage dig vel i Agt; du maa slet ikke røre nogen Ting og ikke rive af saa meget som et Blad, for ellers er det forbi baade med dig og med mig; her er et Trold med sex Hoveder, som eier den, og det troer jeg ikke jeg kan raade med." {{avsnitt}} &emsp;"Nei," sagde Kongsdatteren, "jeg skal nok tage mig vare og ikke røre ved det, du ikke vil, jeg skal røre." Men da de kom ind i Skoven, var den saa tæt og saa trang, at de næsten ikke kunde komme frem. Hun var saa forsigtig som hun kunde og bøiede sig til Siden for Grenene og skjød dem bort foran sig med Hænderne, men hvert øieblik slog Grenene hende i øinene, og hvorledes hun end bar sig ad, saa kom hun til at rive af et Blad. {{avsnitt}} &emsp;"Au, au, hvad gjorde du nu?" sagde Studen; "nu gjælder det at slaaes paa Liv og Død, for dette Troldet har sex Hoveder og er dobbelt saa stærkt som det andet; men pas bare paa Bladet og gjem det vel." {{avsnitt}} &emsp;Ret som det var, saa kom Troldet: "Hvem er det, som rører ved min Skov?" sagde det. "Den er ligesaameget min som din," sagde Studen. "Det skal vi nappes om," skreg Troldet. "Kan saa det," sagde Studen, og røg paa Troldet og stangede ud øinene paa det og kjørte Hornene tværs igjennem det, saaat Tarmene randt ud, men det slog lige godt, og det varede i tre samfulde Dage, førend Studen fik Livet af det. Men da var den ogsaa saa ussel og elendig, at den med Nød og Neppe kunde røre sig og saa fuld med Saar, at Blodet randt af den. Saa sagde den til Kongsdatteren, at hun skulde tage Smurningshornet, som hang ved Bæltet paa Troldet, og smøre den med. Det gjorde hun, og saa kom den sig; men de maatte ligge over og hvile en Uge, førend den aarkede at gaae længer. {{avsnitt}} &emsp;Endelig gav de sig paa Veien igjen, men Studen var daarlig endda og det gik kun smaat i Begyndelsen. Forat spare den, sagde Kongsdatteren, at hun var ung og let paa Foden, hun kunde gjerne gaae, men det fik hun nu slet ikke Lov til, hun maatte sætte sig op paa Ryggen hans igjen. Saa reiste de i lang Tid og gjennem mange Lande, og Kongsdatteren vidste slet ikke, hvor det bar hen, men langt om længe kom de til en Guldskov: den var saa gjild, at Guldet dryppede af den, og baade Træer og Grene og Blomster og Blade vare af bare Guld. Her gik det ligeens som i Kobberskoven og Sølvskoven. Studen sagde til Kongsdatteren, at hun slet ikke paa nogen Maade maatte røre ved den, for der var et Trold med ni Hoveder, som eiede den, det var meget større og stærkere end begge de andre tilsammen, og den troede slet ikke den kunde faae Bugt med det. Nei, hun skulde nok passe sig for det og slet ikke røre ved den, det kunde han nok vide. Men da de kom ind i Skoven, saa var den endda tættere end Sølvskoven, og jo længer de kom, desto værre blev det: Skoven blev tættere og tættere og trangere og trangere og tilsidst syntes hun, de ikke paa nogen Sæt eller Viis kunde komme frem; hun var nu saa inderlig bange for at rive af Noget, at hun sad og vendte og bøiede sig baade hid og did for Grenene og skjød dem bort foran sig med Hænderne, men hvert øieblik slog de hende i øinene, saaat hun ikke kunde see hvor hun greb hen, og førend hun vidste af det, havde hun et Guldæble i Haanden. Hun var nu saa hjertelig angest, at hun græd og vilde kaste det igjen; men Studen sagde, hun skulde beholde det og gjemme det vel, og trøstede hende saa godt han kunde, men han troede, det vilde blive en haard Dyst, og han tvivlede om, det vilde gaae godt. {{avsnitt}} &emsp;Ret som det var, saa kom Troldet med de ni Hoveder, det var saa fælt, at Kongsdatteren næsten ikke turde see paa det. "Hvem er det, som rører min Skov?" skreg det. "Den er ligesaameget min som din," sagde Studen. "Det skal vi nappes om," skreg Troldet. "Kan saa det," sagde Studen, og saa rendte de sammen og sloges, og det var saa fælt at see paa, at Kongsdatteren var nær ved at daane. Studen stangede ud øinene paa det og kjørte Hornene tværs igjennem det, saa at Indvoldene væltede ud, men Troldet slog lige godt, for naar Studen fik stanget ihjel et Hoved, blæste de øvrige Liv i det igjen, og det varede en heel Uge, førend den var istand til at faae Livet af det. Men da var den saa reent ussel og elendig at den slet ikke kunde røre sig; Saar havde den over det Hele; den kunde ikke engang sige saameget som at Kongsdatteren skulde tage Smurningshornet ved Troldets Bælte og smøre den med. Men hun gjorde det alligevel og da kom den sig ogsaa, men de maatte ligge over og hvile i tre Uger, førend den var istand til at gaae igjen. {{avsnitt}} &emsp;Da reiste de saa smaat afsted, for Studen sagde at de skulde lidt længere frem, og saa kom de over mange store Aaser med tyk Skov. Dette varede nu en Stund, saa kom de op i Fjeldet. "Seer du Noget?" spurgte Studen. "Nei, jeg seer ikke andet, end Himmel og vilde Fjeldet," sagde Kongsdatteren. Da de kom høiere op blev Fjeldet slettere, saa de kunde see videre om sig. "Seer du Noget nu?" sagde Studen. "Ja, jeg seer et lidet Slot, langt, langt borte," sagde Prindsessen. "Det er nok ikke saa lidet endda," sagde Studen. Langt om længe kom de til en stor Haug, hvor der var en tværbrat Bjergvæg. "Seer du Noget nu?" sagde Studen. "Ja, nu seer jeg Slottet tæt ved, nu er det meget, meget større!" sagde Kongsdatteren. "Did skal du," sagde Studen; "strax nedenfor Slottet er der et Grisehuus, hvor du skal være. Naar du kommer did, finder du en Træstak der, den skal du tage paa dig og gaae frem til Slottet og sige, du hedder Kari Træstak og bede om Tjeneste. Men nu skal du tage Pennekniven din og skjære Hovedet af mig med, saa skal du flaae mig og virre Huden sammen og lægge den under Bjergvæggen der, og inde i Huden skal du lægge Kobberbladet og Sølvbladet og Guldæblet. Borte ved Bjerget staaer der en Kjæp; naar du vil mig Noget, saa banker du bare paa Bjergvæggen her med den." {{avsnitt}} &emsp;I Begyndelsen vilde hun slet ikke gjøre det, men da Studen sagde at det var den eneste Tak, han vilde have for det, han havde gjort mod hende, saa kunde hun ikke Andet. Hvor inderlig ondt det end gjorde hende, saa trællede og skar hun med Kniven paa det store Dyr til hun fik Hovedet og Huden af, saa lagde hun den sammen borte under Bjergvæggen, og lagde Kobberbladet og Sølvbladet og Guldæblet ind i den. {{avsnitt}} &emsp;Da hun havde gjort det, saa gik hun bortover til Svinehuset, men alt som hun gik, græd hun og var bedrøvet; der tog hun Træstakken paa sig og saa gik hun frem til Kongsgaarden; da hun kom ind i Kjøkkenet, bad hun om Tjeneste og sagde at hun hedte Kari Træstak. Ja, sagde Kokken, den kunde hun nok faae, hun kunde faae Lov at være der og vaske op, for den som havde gjort det før, var nylig gaaet sin Vei, "men naar du bliver kjed af at være her, saa gaaer vel du ogsaa din Kaas." Nei det skulde hun da slet ikke. {{avsnitt}} &emsp;Hun var nu nok saa ordentlig til at vaske op, men om Søndagen skulde der komme Fremmede til Kongsgaarden, saa bad Kari om hun fik Lov, at gaae med Vaskevand til Prindsen, men de øvrige loe af hende og sagde: "Hvad vil du der? troer du Prindsen vil vide Noget af dig, som seer saaledes ud?" Hun gav sig dog ikke, men blev ved at bede, og endelig fik hun ogsaa Lov. Da hun gik op over Trapperne ramlede det saa forfærdelig i Træstakken, at Prindsen kom ud og spurgte: "Hvad er du for En?" "Jeg skulde nok bringe Vaskevand op til Jer, jeg," sagde Kari. "Troer du, jeg vil have det Vaskevand, du bringer?" sagde Prindsen og slog Vandet over hende. Hun maatte nu gaae med det, men saa bad hun om Lov til at gaae til Kirken; det fik hun ogsaa, for Kirken laa saa nær ved. Men først gik hun hen til Bjerget og bankede paa med Kjæppen, som stod der, saaledes som Studen havde sagt. Strax kom der ud en Mand, og spurgte hvad hun vilde. Kongsdatteren sagde, at nu havde hun faaet Lov at gaae i Kirken og høre paa Præsten, men hun havde ingen Klæder at have paa sig. Saa bragte han en Kjole til hende som var saa blank som Kobberskoven, og Hest og Sadel fik hun ogsaa. Da hun kom til Kirken, var hun saa vakker og saa gjild, at Alle undredes over hvem hun var, og næsten Ingen hørte efter hvad Præsten sagde, fordi de saa formeget paa hende; Prindsen selv blev saa forelsket at han ikke vendte øinene fra hende et øieblik. {{avsnitt}} &emsp;I det samme hun gik ud af Kirken, løb Prindsen efter og trak Kirkedøren til efter hende og saa beholdt han den ene Handsken i Haanden. Da hun gik hen og satte sig paa Hesten, kom Prindsen igjen efter og spurgte hvor hun var fra: "Jeg er fra Vadskeland," sagde Kari, og medens Prindsen tog Handsken frem for at levere hende den, sagde hun:</p> {{tab|0}}"Lyst foran og mørkt bag, {{tab|0}}Saa Prindsen ikke seer {{tab|0}}Hvor jeg rider hen idag." {{avsnitt}} &emsp;Prindsen havde nu aldrig seet Mage til Handske, og han foer baade vidt og bredt og spurgte efter det Land, som den stolte Dame, der reiste fra Handsken sin, havde sagt hun var fra, men der var Ingen, som kunde sige ham hvor det laa. {{avsnitt}} &emsp;Om Søndagen skulde En gaae op til Prindsen med et Haandklæde. "Aa faaer jeg Lov at gaae op med det," sagde Kari. "Hvad skal det være til," sagde de øvrige, som vare i Kjøkkenet. "Du saa jo hvorledes det gik dig sidst." Kari gav sig ikke, men blev ved at bede til hun fik Lov, og saa løb hun op over Trapperne, saa det ramlede i Træstakken. Prindsen foer ud, og da han fik see, at det var Kari, rev han Haadklædet til sig og kastede det lige i øinene paa hende. "Pak dig nu dit stygge Trold," sagde han, "troer du, jeg vil have et Haandklæde, som du har taget i med dine sorte Fingre?" {{avsnitt}} &emsp;Siden reiste Prindsen til Kirken, og Kari bad ogsaa om at faae Lov til at reise did. De spurgte nu hvad hun vilde til Kirken efter, hun som ikke havde noget Andet at have paa sig end den Træstakken, og som var saa sort og fæl. Men Kari sagde at hun syntes at Præsten var saadan vakker Mand til at præke; hun havde saa godt af det, han sagde, saa fik hun Lov tilsidst. Hun gik nu hen til Bjerget og bankede paa, og saa kom Manden ud og gav hende en Kjole, som var meget gjildere end den første; den var besat med Sølv overalt og det skinned af den ligesom af Sølvskoven, og en prægtig Hest med sølvbroderet Dækken og Sølvbidsel fik hun ogsaa. {{avsnitt}} &emsp;Da Kongsdatteren kom til Kirken, stode Kirkefolkene udenfor paa Bakken endda; Alle saa undrede de sig nu over hvad hun var for En, og Prindsen var strax paa Færde og kom og vilde holde Hesten for hende, medens hun steg af. Men hun sprang af og sagde, at det behøvedes ikke, for Hesten var saa vel tæmmet, at den stod stille, naar hun befalede det, og kom, naar hun kaldte paa den. Saa gik de Allesammen i Kirken, men der var næsten Ingen, som hørte efter hvad Præsten sagde, fordi de saae formeget paa hende, og Prindsen blev endnu meget mere forelsket end forrige Gang. Da Prækenen var forbi og hun gik ud af Kirken og skulde sætte sig paa Hesten, kom Prindsen igjen og spurgte hende, hvor hun var fra, "Jeg er fra Haandklædeland," sagde Kongsdatteren, og i det samme slap hun sin Ridepidsk ned; da Prindsen bukkede sig for at tage den op, sagde hun: {{avsnitt}} &emsp;"Lyst foran og mørkt bag, Saa Prindsen ikke seer Hvor jeg rider hen idag!" {{avsnitt}} &emsp;Borte var hun igjen, og Prindsen kunde nu ikke vide hvor hun var bleven af; han foer baade vidt og bredt og spurgte efter det Land, hun havde sagt, hun var fra; men der var Ingen, som kunde sige ham hvor det laa, og Prindsen maatte da give sig tilfreds igjen. {{avsnitt}} &emsp;Om Søndagen skulde En gaae op til Prindsen med en Kam; Kari bad om Lov til at gaae med den, men de øvrige mindede hende om hvorledes det var gaaet sidst og skjændte paa hende, fordi hun vilde vise sig for Prindsen saa sort og saa fæl, som hun var i sin Træstak; men hun holdt ikke op at bede, førend de lode hende gaae op til Prindsen med Kammen. Da hun kom ramlende op over Trapperne igjen, foer Prindsen ud, tog Kammen og kastede den efter hende og bad, hun bare vilde pakke sig. Siden reiste Prindsen til Kirken, og Kari bad ogsaa om Lov; de spurgte igjen hvad hun skulde der, hun som var saa fæl og sort, og som ikke havde Klæder, hun kunde vise sig blandt Folk i; Prindsen eller nogen Anden kunde gjerne faae see hende, sagde de, saa blev baade hun og de ulykkelige; men Kari sagde, at de havde nok Andet at see efter, og hun holdt ikke op at bede førend hun fik Lov at gaae. {{avsnitt}} &emsp;Nu gik det ligeens som begge de forrige Gange; hun gik hen til Bjerget og bankede paa med Kjæppen, og saa kom Manden ud og gav hende en Kjole, der var endnu meget prægtigere end de forrige; den var næsten af puurt Guld og besat med Diamanter, og en prægtig Hest med guldbroderet Dækken og Guldbidsel fik hun ogsaa. {{avsnitt}} &emsp;Da Kongsdatteren kom til Kirken, stode Præsten og Almuen paa Bakken endda, og ventede paa hende. Prindsen kom nu løbende og vilde holde Hesten, men hun sprang af og sagde: "nei Tak, det behøves ikke, for min Hest er saa vel tæmmet, at den staaer stille, naar jeg befaler den det." Saa skyndte de sig i Kirken Allesammen og Præsten paa Prækestolen, men Ingen hørte efter hvad han sagde, fordi de saae formeget paa hende og undrede sig over, hvor hun var fra, og Prindsen var endnu meget mere forelsket end begge de forrige Gange; han sandsede ikke nogen Ting, men saa bare paa hende. {{avsnitt}} &emsp;Da Prækenen var ude og Kongsdatteren skulde gaae af Kirken, havde Prindsen slaaet ud et Kvarter med Raatjære i Kirkesvalen for at komme til at hjælpe hende over; men hun brød sig ikke om det, satte Foden midt ude i Tjæren og sprang over, saa blev den ene Guldskoen siddende igjen; da hun saa havde sat sig paa Hesten, kom Prindsen farende ud af Kirken og spurgte hvor hun var fra. "Fra Kammeland," sagde Kari; men da Prindsen vilde række hende Guldskoen, sagde hun:</p> {{tab|0}}"Lyst foran mig og mørkt bag, {{tab|0}}Saa Prindsen ikke seer {{tab|0}}Hvor jeg rider hen i Dag." {{avsnitt}} &emsp;Prindsen kunde da heller ikke nu vide hvor der var bleven af hende, og saa foer han i langsommelig Tid omkring i Verden og spurgte efter Kammeland, men da Ingen kunde sige ham hvor det var, lod han kundgjøre, at den, der kunde passe Guldskoen, vilde han gifte sig med. Der kom da sammen baade Vakkre og Stygge fra mange Kanter, men der var Ingen, som havde saa liden Fod, at hun kunde faa Guldskoen paa. Langt om længe kom den slemme Stedmoderen til Kari Træstak med sin Datter ogsaa, og hende passede Skoen til, men styg var hun og saa lei saa hun ud, at Prindsen meget nødig gjorde det, han havde lovet. Alligevel blev der dog lavet til Bryllups, og hun blev pyntet til Brud, men da de rede til Kirken, saa sad der en liden Fugl i et Træ og sang:</p> {{tab|0}}"Et Stykke af Hæl {{tab|0}}Og et Stykke af Taa; {{tab|0}}Kari Træstakkens Sko {{tab|0}}Er fuld af Blod!" {{avsnitt}} &emsp;Og da de saa efter, havde Fuglen sagt sandt, for Blodet silrede ud af Skoen. Saa maatte alle Tjenestepigerne og alle de Fruentimmer, som vare paa Slottet, frem at prøve Skoen paa sig, men der var Ingen, som den vilde passe. "Men hvor er Kari Træstak da?" spurgte Prindsen, da alle de øvrige havde passet Skoen, for han forstod sig godt paa Fuglesang og kom vel i Hu hvad Fuglen havde sagt. "Aa, hun da!" sagde de Andre, "det kan aldri nytte, hun kommer frem, for hun har Been saa store som en Hest." "Kan nok være det," sagde Prindsen, "men siden alle de Andre har prøvet den, saa kan jo Kari ogsaa være med!" "Kari!" raabte han ud gjennem Døren, og Kari kom op over Trapperne, og det ramlede i Træstakken, som om det var et heelt Regiment Dragoner, der kom farende. "Nu skal du passe Guldskoen og blive Prindsesse du og!" sagde de andre Jenter og loe og gjorde Nar af hende. Kari tog Skoen op, satte Benet i den saa let hun vilde, kastede Træstakken af sig, og saa stod hun der med Guldkjolen paa, saa det skinnede af hende, og paa det andet Been havde hun Magen til Guldskoen. Da Prindsen nu kjendte hende igjen, blev han saa glad, at han løb hen og omfavnede og kyssede hende, og da han fik høre, hun var en Kongsdatter, blev han endda gladere, og saa blev der Bryllup, og Snip, Snap, Snude, saa er det Eventyr ude. {{bunn}} 84 339 2006-06-29T02:18:50Z Kjetil r 7 God dag. Om De ønsker, kan De legge igjen en beskjed på denne diskusjonssiden ved å klikke [http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Brukerdiskusjon:Kjetil_r&action=edit&section=new her]. Om det haster kan De bruke [http://no.wikipedia.org/w/index.php?title=Brukerdiskusjon:Kjetil_r&action=edit&section=new :no:Brukerdiskusjon:Kjetil r]. Denne herren kommer til å besvare alle henvendelser på denne diskusjonssiden. ---- 85 348 2006-06-29T10:46:26Z Jon Harald Søby 3 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Norsk Ordbog eller Samling af norske Ord, i sær de som bruges i Egnen af Spydeberg | seksjon= | forfatter=Jacob Nicolai Wilse | noter=Denne teksten er basert på gjenopptrykkinga av ''Norsk Ordbog eller Samling af norske Ord, i sær de som bruges i Egnen af Spydeberg'' publisert i ''Mål i Østfold'', 1995, ISBN 82-7099-249-6 }} <div style="text-align:center;font-style:caps;"><big><big>NORSK ORDBOG</big><br/>ELLER<br/><big>SAMLING</big><br/>AF<br/><big>NORSKE ORD</big></big><br/>I SÆR DE<br/><big>SOM BRUGES I EGNEN AF SPYDEBERG</big><br/>OG VIIDERE<br/><big>PAA DEN ØSTRE-KANT AF NORGE,</big><br/>MED FORERINDRING OM MUNDARTEN, SAMT TILLÆG<br/>AF NOGLE EGNENS ORDSPROG OG EGEN-NAVNE.</big><br/>SOM BILAGE K TIL SPYDEBERGS BESKRIVELSE<br/>OG ELLERS AT FAAE FOR SIG SELV.<br/><br/>SAMLEDE<br/>AF<br/><big>J: N: WILSE,</big><br/>SOGNE-PRÆST SAMMESTEDS.</div> ==Forerindring.== {{avsnitt}} Læseren leveres her en Samling af en 1600 Norske Ord, tienlige at viide i sær for Danske i Omgang med den Norske Almue, ja for hver den som vil viide Beskeed om Modersmaalets Mund-Arter og nytte samme til Hovedsprogets ''Theorie'' ja Berigelse. De med * betegnede ere tilfælles for de øvrige af Norge, saavidt kand sluttes af dem Biskop ''Pontoppidan'' og Herr ''Strøm'' have optegnet paa den anden længst bortliggende Kant af Norge mod Vesten. Disse berømmelige Mænd ere altsaa mine Forgiængere i dette Slags Arbeide. Hiin samlede paa Visitaz i Bergens Stift 400 Ord, som siden i andre Maader forøgedes til 738 (see hans ''Glossarium Norvegicum'') og Herr ''Strøm'' samlede 224 paa Sundmør, foruden dem forklarede i hans Beskrivelse, og dem, han fandt hos ''Pontoppidan'' ogsaa brugte paa Sundmør, og finder ieg hos dem omtrent 250 Ord tilfælles for denne egn; lit Forskiæl regnes ey; disse Ord anseer ieg altsaa tilfælles for heele Norge, Nordlandene maaskee undtagne. Der burde endnu fleere i denne Samling betegnes med * som Norske i Almindelighed, men i Mangel af at viide til visse hvor langt hvert Ords Herredømme strækker sig, har ieg kuns sat † ved nogle faae, foruden forommeldte. Min Maade har været: saa snart mueligt, at antegne de særdeles Ord ieg i Omgang med Bønderne har hørt, og tilsidst faaet en Tillæg af en 500 Ord ved ''Mons Jens Roll Candid: Theologiæ'', hans Fliid ig gide Skiønsomhed, som en paa Stedet fød og Sprogkyndig: en Dansk skiønner vel best hvilke Ord ere egentlig Norske, men en Nordmand bør giennemsee Nptegnelsen for Skriveriglighedens Skyld, thi en dansk kan snarere deri høre Feyl. Jeg troer endnu fleere Ord kunde opdrives, hvis man vilde ligge alle dem til, som bruges heromkring, men endnu fleere i Oplandene, som ogsaa i Henseende til Sproget er det mest ægte af Norge, thi det som ''Pontoppidan'' melder om Østlandet, at der gives mindre Antal ægte Norske Ord end paa Vestlandet, det giælder egentlig om Borgesyssel eller Smaalenene, hvor Nærheden af de mange Kiøbsteder giver megen Anledning til Omgang med Fremmede, hvis Ord Bonden ofte opsnapper; NAbolaget af Sverrig foraarsager og nogen Blanding baade i Ord og Udtale: Viidere kunde Antallet formeeres med alle de Dyrs og Planters ''provincial''-Ord, som kommer i Spydeberg Beskrivelse og andensteds, samt hver Kunstes Kunst-Ord: kuns nogle, som mest forekomme, ere anførte; men overalt dette skulde Samlingen have voxet, hvis man havde anbragt alle de Ord, som blot ved en Bogstav eller ved Udtalen adskille sig fra det danske, f. E blaase for: blæse, og som ved Landmandens bredere eller fordervede Udtale faae en anden Lyd, thi saaledes kunde de fleeste Ord anføres som gaae ud igiennem Bondens Mund. Ø udtale de her oftest som ''ou'', F. E Houk for Høg, ''accipeter'', ''e'' som ''ei'', f. E. ''Bein'' for Been, ''os''. ''O'' i Ordet Miolk, Melk er en sammensat Lyd af ''o'', ''a'' og ''ø''. ''G'', ''k'' og ''v'' forbyttes ofte, f. E. Age for: Avr, fræg for: fræk. ''K'' i Kione og Kior er saa lig ''t'' i Lyden, at ieg synes høre Tione og Tior. Men den mest almindeligst udmerkende i den Norske Udtale for den Danske er lyden af ''l'' i Ordene Ole zc: og ''r'' i Ordene: Karl, haardt zc: som begge udgiøre en Middel-Lyd imellem ''l'' og ''r'', som de Danske ey kand siige efter, altsaa et Norsk ''Schiboleth'', hvormed dog deres Børn fødde i Norge strax ere færdige, saaledes er Naturen. Det at Norge og Sverrig grændser saa nær og paa langs tilsammen, giør nok og at den Svenske og Norske Bonde, uagtet den gamle ''nationale'' Misforstaaelse, dog forstaae hverandre bedre end den Danske og Norske, paa nogle ord nær, f. E. at den eene kalder det Overbør hvad den anden kalder Nederbør. Samlingen kunde over alt dette baade blevet ''broderet'' og formeret med den Mængde Fransk og Latin, som Bonden her er meere reede end andensteds til at tage efter til en formentlig Pynt i Talen, helst naar han taler med hans Overmand, og ere gierne Kiøbstæd-Vare, dem han faar som Tilgift paa de andre, men han er meget uheldig i Anvendelsen, thi han bruger altid ''Documenter'' for ''Medicamenter'', han eyer ingen ''Effecter'', men kun ''Affecter'', og han vover intet paa nogen ''Risico'', thi han siger da: ''Cursico''. Danske og Norske Ord giver han en Fransk Svands, rette og samle er for brat, ''retterere'' og ''sammerere'' er zirligere; han ''flatteerer'' med Skiælds-Ord og det har hændt sig til Tinge, at et Vidne med de Ord: De ''accorderte med hverandre en god Stund og derpaa kom i Alliance'', vilde sige: ''De skiændtes med hverandre og derpaa kom i Slagsmaal''. Begiærer Bonden ''Dealt'' og ''Vasilik'', ved Apothekeren strax det er ''Althé''-Salve og ''Arsenicum''. Ordet ''Kakenie'' har nok en Præst givet dette Sogn udaf det Grædske. {{avsnitt}} Saa almindelige nogle Ord, som sagt, ere for fleere Egne her i Landet, o saa indskrænkede ere andre, ieg veed ey ''Skigarer'' høres fleere Steds end her i Sognet, derimod høres her ikke Enebakkernes: ''Smaafænna'' for Souer (Faar), ey heller Edsbergernes: ''Dyna'' for Dør, Rakestadernes: ''at qvare sig'', og Skibtvingernes: ''at heide noget''. Nogle Ord ere Danske i Bogstaverne, men ey Danske i Bemerkelse f.E. Varme, Berg, rar zc: og derfor maatte anføres. {{avsnitt}} De nyttigste Ord, ere vel de, hvorved spares fleere Ord, f. E. Herke, Hængslet, og de som behøves til Ting Landet egne f. E. Indhvelv, Skygge, Tælle, men i sær de, hvorved Hoved-Sproget kunde beriiges, f. E. Bar, Aane, Dovning, Overbør, Fly, Glette, Samfængt zc: hvorimod her og findes en Deel unødvendig mange, F. E. 8 Ord blot paa: At giøre Allarm, og nogle for smaat ''caracterise''rende efter Folkets Tilbøylighed til at bedømme hverandre endog i smaa Ting. Nogle Anmerkninger kunde giøres over Egnens Sprogkunst. At den Danske ''Articulus postpositivus'': ''en'' og ''et'' bliver paa Norsk til ''a'' f. E. Døren, Døra, er bekiendt, men ieg ved ey, om man har iagttaget at Mund-Arten her har ordentlig sine 3 ''Genera'' i Ordene, dannede af ''Articulis ''p''ostpositivis: en i Masculino, a'' i ''Fæminino'' og ''e'' i ''Neutro'', samt ''Articulis præpositivis: ein, ei, et'', f.E. Ein Hest, Hesten: Ei Mær, Mæra; Et Bol, Bole, og som de Norske i Almindelighed i Tale og Skrift ere nøyaktigere i at bruge ''Articlerne'' efter Skriverigtigheden end de Danske, saa iagttages og nøye sidstbemeldte særdeles Artikler af denne Egns Beboere, saaledes er det mig forekommet og meledte ''Monsieur Roll'' har forsikret mig det forholder sig saaledes. Mange Navne-Ord endes med ''u'', f. E. ''Gatu'', Gaden, altsaa ''Artic: postpositivus. Genitivus'' dannes ofte paa Fransk, f. E. Karlen af Præsten, i Steden for: Præstens Karl. ''A'' betyder hende ''in casibus obliqvis'', f. E. giv ''a'' det, men kuns efter ''Verba'', og er ende her at tale pent, derimod bruges ''ho'' baade for og efter ''Verbe'' f. E. Ho har læst ''o sc''. Bogen, som her er ''Fæm: gener:'' i steden for ''a. Dere'', Eder, er ''Casus obliqvus'' af I. Hele Talemaader har ieg ey ville anføre for at undgaa Vidløftighed i saa lidet, F. E. Saa til Tals, ''en passant v. par discours'', at giøre noget ''v'': nogle Ord ɔ: at holde en Tale, at løbe for Præsten ɔ: at læse til ''Confirmation''; om Talemaaden: ''Har J hørt Hitti'', som og bruges vester paa Norge, see Hr. ''Strøms Sund: Beskr. I Deel p: 524''. Den ziirligste og mest skriftsmæssige Mund-Art falder ved Christiania, og i Christiania tales det smukkeste Dansk, dog blander sig nogle faae ''provinciale'' Ord iblant; til Smykheden regner ieg og en velklingende Tonefald ''(Accent)'', denne som de Norske have noget tilfælles med Svenske og nogle andre Nationer, forekommer den Danske og andre, som tale plat og uden synderlig Tonefald liigesom syngende, da Lyden derhos ofte af en heel ''Periode'' deeles uliige baade paa Ord og Stavelser, for de Norske og andre uvante Ørne skurrer dirmod Sprog og Mund-Arter af Plat Tonefald, f. E. det Jydske og Sællandske særdeles meget. Det Norske, som tales uden for Aggershuus Stift, lyder dog plattere end det øvrige, af det Vesterlændske nærmer sig i saa Fald til det Danske. {{avsnitt}} Foruden tegnet * har ieg og brugt følgende Forkortninger: ''Sg. singularius. pl. pluralis. sb. substantivum. a. adjectivum. vb. verbum. v.'' eller ''id.'' det samme. ''it. item''' S. See. f.E. for Exempel. ''S''. Svensk. ''Vr''. Vermelandsk. ''qs. qvasi. v.'' liigesom. ==A.== A, Alligevel, it. hende <nowiki>*</nowiki> Aabod, Huus-Brøstfældighed, it. sammes Reparation Aadags, sildig. Aadøle, ufremkommeligt Sted i Skoven. Aaliten, slugende i sig av Sult. Aalmaal, Almisse. Aalmark, stor og vild mark. Aaln, aarn, geil (om Hopper). <nowiki>*</nowiki> Aane, den travleste Tiid, i sær Plov- Hø og Høst-Tiiden. Aanevlou, overmaade. <nowiki>*</nowiki> Aaremaal, visse Aar, it. 3 Aars Tiid. Aarke, formaa, sb. Besvær. Aarlag, et til vis Tiid foresat Arbeide: Aarre, liden Skorsteen paa Saugen. Aarv, Skaft paa en Lee. Aarvætting, Aars gammel Svin. <nowiki>*</nowiki> Aas, langstrækkende Steen-Bierg, it. de horizontale Stokke i det Norske Sparre-verk, pl. Aaser. <nowiki>*</nowiki> Aasp, Esp. Aat, kræftagtig Sygdom. Aatte, Impert. af vb. ouer. Aatul, Aadsel. Aavert, fb. meget, overdrevet Verk. Ægt, Æt, Slægt, hinc: <nowiki>*</nowiki> Ætlegning, Genealogie. Ækre, hviilende Agre. <nowiki>*</nowiki> Æse, bruse som Skedevand. Agiæl, Raad mod Sygdom. <nowiki>*</nowiki> Agn, Lokkemad paa Fiskesnor. <nowiki>*</nowiki> Al, Plov uden Langjern og Muldbret. Ale, arbeide meget. All, afmægtig. Amme, tilskynde. Amper, vanskelig til Sinds. <nowiki>*</nowiki> Ange, Damp. Ankræmmelig, væmmelig. Anring. Jern Stang til Beslag under SLæde-Meyen. Ansam, knarvurn og uregierlig. Appellere, harcelere. Apeller-Bror, Harcelist. At, tilbage, igien. At og fram, frem og tilbage. Atal, ufordragelig. Atgaas en, opholde sig over een. Atkast, Recidiv. Atnøie. fornøye, satisficere. Atpaaslæng, Tilgift. <nowiki>*</nowiki> Atterglømme, gammel Møe, ps. Efterglemt. Attre, forandre, forhindre. Atved, næst ved. Atvesmad, den mad, som spiises efter Søbmaden. Aveln, Smidde-Essen. Avløu, flittig til at dyrke Jorden. Avønt. (jydsk) forkert an. Av on to, af og til. ==B.== Baas-Bøs, Sengehalm, hinc: Baas, Klæder, Sengeklæder fs. uten Fyld, som Bonden bruger dem. Baan. pl. Bar v. Baar, Barn. Baansunge, id. Baanegiel, Beqvemhed til Barnefødsel. Baanesnyg, Barnagtig. Badstue, Tørkehuus, følgelig uden Bad. Bære ned, snee eller regne. Bage, indtørre ved Ilden. Bagel, Bagrem ps. Baghold. Bagie, Bagstrøm og Flod i en Elv ved Elvebredden. Bagste-gang, al Tilbehør til at bage Fladbrød. Bakke, Jordbierg v. Afheld, hinc: at kaste sig i bakken ɔ. paa Jorgen. † Bane, Døds-Aarsag. <nowiki>*</nowiki> Band, Knippe. <nowiki>*</nowiki> Bar, Blade paa immergrønne Træer med Naale, hinc: <nowiki>*</nowiki>Bare, at strøe med Bar og Bar-Træe, saadant Træe. Barfrost, Frost uden Snee. Barke, Strubbe. Bas, han er ey B. ikke at foragte. Base, it. Baskelere, Støye. Baskelag, Støy. Bate, vinde, have Fordel. <nowiki>*</nowiki> Bedske, Beitski, Træstykke indfeldt Stok-ender i Veg-Aabninger, for at holde hiine lodrette. <nowiki>*</nowiki> Beel, kort Tiid. <nowiki>*</nowiki> Beent, liige til. Benne, tverbryde it. opveye. Benomen, betagen. Berg (ey Bierg), Steen-Bierg, it. fast Steen under v. over Jorden. Berge, sanke i Huus, Berget, sanket. <nowiki>*</nowiki> Bete, Stykke. Bexe, see Kaxe. Bialre, tale høit og fort. <nowiki>*</nowiki> Bikje, Tispe, Hund. Binne, Hun-Biørn. Biskedovn, Interj: admirantis, Biørne-Bær, Brambær. Blæk, Blekke, Blad, i sær i Vandet. Vlaakoldt, dog ey saa Vandet iisfryser. <nowiki>*</nowiki> Bley, Kiile. Blidlaaten, mild i Omgang. Blingse, være skiæløyet. Blinke, giøre Merke i et Træe. Blistre, fløyte med Munden. Blixarta, tæmme sin Begiærlighed. Blonkesky, bange, fey, qs. blunke. <nowiki>*</nowiki> Blom, fg. & pl. Blomster. Bløye, qs. Bløe, Lagen sær af Strie. Bole sig, buske sig (Kornet). <nowiki>*</nowiki> Bolk, Folke-Stamme, it. Mellemstok v. Væg. Ager-Reen. Bolke, svolme op (Skyerne). <nowiki>*</nowiki> Bo-merke, Bondens Merke i Segl zc. Boe-Træe, gammelt Træe ved Vaaningen. <nowiki>*</nowiki> Bomme, lang Art af Eske, hinc: Mad-Bomme <nowiki>*</nowiki> Bord, Bredde, Fiel. Borje, indavle, s. berge. Borten for, paa den anden Side Botevoon, Redning. Bouse, riig Mand. Bov-Træer, 2 Træe-Stykker, som omfatte Slædehestens Hals. Bøl, Byrde, it. Fæets Foster. Bøling, Fræehiord. Børg, fremfusende og stolt. Børje, S. begynde Børste, tiltale haardt. Børt, hastig, uopholdelig, <nowiki>*</nowiki> Bøxle, fæste. <nowiki>*</nowiki> Bøyd, Bøydelaug, Sogn, v. District paa landet. Braa, hastig. <nowiki>*</nowiki> Braae, hastig paakommende Sygdom. Braak, (Brag), Allarm. Braake, larme med høy Tale. <nowiki>*</nowiki> Brane, Brand, it. vb. at smelte. Braasse, stor og heslig Spende. Braat, snart. Braatage, tage hastig fat. Braate, afbrendt Skov-Stykke til Sæd, vb. at Bryde Hør, Hamp. Brændesteen, Svovl. Brander, Tvær-Træerne i Harven. Bratte, steilt Sted. Bresma, geil, (Faar). Brettou, kræsen, it. kort for Hovedet. Brey-Hakke, en Greb paa Dansk. Bringa, Bryst, ogsaa et Menniskes. <nowiki>*</nowiki> Bringebær, Hindbær. Brisk, Ener-Riis. Broka (Brog) Buer, it. i Broka, ilde deran. Brønd, Dam ved Gaarden. Brudelie, Brudefærd. <nowiki>*</nowiki>Brug, Officin, f. E. Savbrug, hinc: Jordbrug, Agerdyrkning. Bruge, dyrke i sær jorden. Bryde, pløye første Gang til Sæd. <nowiki>*</nowiki> Bryne, Hvedesten, vb. at hvesse. <nowiki>*</nowiki> Budstikke, en Pind, eller nu mest en Seddel, som sendes fra Gaard til Gaard af de Befalende. Bunke, kar, it. Hob. <nowiki>*</nowiki> Busæter, ung Karl, som har Huusholdning. Altsaa anden Betydning end Vester paa. Busser, Venner, (sjelden velment). Bunur, Lemmer. Buste, Svinebørst, hin: Bustetoug, Reb deraf. But, tavs og studs. Byde til, S. prøve paa. Byde imod, være viderlig i Smag. ==C.== Cofin, den som gjør jukser i Spil. ==D.== Daaln, (Dorn) svag, skrøbelig. Daare sig, (om en Syg) at kan gaae selv ind og ud, (Dør). Daase, smal Lys. Daat, en Haandfuld, it. een som intet duer. Dæmne, Pøl, Møgedam. <nowiki>*</nowiki> Dænge, at slaae. <nowiki>*</nowiki> Dætte, Vr. falde. Dagsæt, Vr. naar Dagen gaar under. Dalte, dilte, hænge efter som Barnet efter Moderen. Dam, Fiskepark. Dese, gjøre unyttige Ting, hinc: Dese-Ærende, unyttig Erinde. <nowiki>*</nowiki> Dierv, ferm og hurtig. <nowiki>*</nowiki> Diger, tyk, stor. Dommenering, Allarm. <nowiki>*</nowiki> Done, Snare til Kramsfugle. Doumask, Dagdriver, Douramp id. <nowiki>*</nowiki> Dovning; Forsamling indbuden til Arbeide. Døl, Indvaanere av Oplands-Dalene. Døtte (Dætte), pakke. Drag, Drage-Tøy til Heste. it, Slag, hinc: Hakkedrag, Dragsmon, noget lit at tage fra eller ligge til. Dragsvon, Forhaavning. Drante, komme en passant. <nowiki>*</nowiki> Dreng, en halvvoxen Karl, hinc: Drenge-Stue, Tienestefolkes Vaaning. Dreslig, skrøbelig, uduelig. Dret (Drit), Skarn, it. et Drog. Dret-Ord, Stikpille. <nowiki>*</nowiki> Drift, Vinter-Kiørsel. Drive, kiøre Træelast paa Sneeføre mod Betaling. Dronte, være seen. Drot, viss Deel af Drag-Tøyet til Slæden. Drøsse, strøe. Drugsmaal, S. Meer Tilstrekkelig end man formodede. Dry, dru, S. drøy. Dumme, umælende Bæst, it. det lette som drøftes fra Korn. Dump, det forresten i Slæden, it. Hulheder i Jordfladen, Dusenkar, qf. Tusindkar, stor Skiælm. Dusting, een, som ey er rigtgi i Hovedet. Duur, Duul, Frokost, hinc: Duurmaals, Tiid, Tiiden dertil. Durr, Allarm. <nowiki>*</nowiki> Dybtænkt, Dybsindig. Dyna, Dør. Dyvaad, gjennemvaad. Dyrabel, kostbar. ==E.== <nowiki>*</nowiki> Eenbær, Kar med eet Øre, som een kand bære. Eene-Øye, Soel-Ulv. Eene-Eye, som eyes af een (modsat Sameye). Efta, Æfta, Eftermiddag. Eftasvel, Melmad. Ege, Eke, en liden Baad. Egt, Igt, Vædskers Stimlen til et Sted, hinc. Blod-Egt. Einvetting, et eenfoldig Menneske. Eitersind, it. Eitervild. colerisk. Eitertag, arrig Person. Elle, have halsbrynde. Elling, Halsbrynde. Emmen, geil af Smag. Enaln, modtvillig og ond. Endefram, liige til it.: eenfolding. Enkom, Enkelte, allene. Enletta, som har kuns een farve. <nowiki>*</nowiki> Ense, Ænse, Vr. skiøtte, røre ved. Entesløs, ledig. Erret, smagende efter Metal. Erte, ærte, opirre. Esle, æsle, Vr. tiltænke. <nowiki>*</nowiki> Evie, Indvig af Elv, som tager af og til. <nowiki>*</nowiki> Evne, Det hvoraf noget forfærdiges, hinc: Evnings-Træer, Saadanne Træer. Eyer, saa kaldes Pladser i Edsberg-Sogn med Fornavn af Gaarden. 86 1832 2006-07-05T10:03:34Z Marcus 15 Spennende prosjekt. Vet ikke hvordan jeg skal ''lage'' artikler, men skal bidra så godt jeg kan...! [[Bruker:Marcus|Marcus]] 29. jun 2006 kl.09:49 (UTC) Antall artikler: {{NUMBEROFARTICLES}} Antall brukere: {{NUMBEROFUSERS}} 87 2656 2006-08-31T10:52:47Z 84.101.32.8 Du når meg lettest om du kontakter med [[w:Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|her]]. [[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] 29. jun 2006 kl.12:00 (UTC) :hello, :I noticed that you imported pages from wikisource.org to this site. :could you please blank these pages on the main site, so that I know that I have to delete them? otherwise we have no way to know, and the copy of the pages will remain there... :ThomasV 88 412 2006-06-29T19:39:19Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Ræven som Gjæter |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Kari Træstak|Kari Træstak]] |neste=[[../Smeden, som de ikke turde slippe ind i Helvede|Smeden, som de ikke turde slippe ind i Helvede]]→ }} {{prosa}} ==Ræven som Gjæter.== {{avsnitt}} &emsp;'''D'''er var engang en Kone, som skulde ud at leie sig Gjæter, saa mødte hun en Bjørn: "Hvor skal du hen?" sagde Bjørnen. "Aa, jeg skal ud at leie mig Gjæter," svarede Konen. "Vil du ikke have mig til Gjæter?" spurgte Bjørnen. "Jo, bare du kan lokke saa" - sagde Konen. "Hø - i!" sagde Bjørnen. "Nei, dig vil jeg ikke have," sagde Konen, da hun hørte det, og gik sin Vei. {{avsnitt}} &emsp;Da hun saa havde gaaet et Stykke, mødte hun en Ulv. "Hvor skal du hen?" sagde Ulven. "Jeg skal ud at leie mig Gjæter," svarede Konen. "Vil du have mig til Gjæter?" sagde Ulven. "Ja, kan du lokke saa" - sagde Konen. "Uh - uh!" sagde Ulven. "Nei, dig vil jeg ikke have," sagde Konen. {{avsnitt}} &emsp;Da hun havde gaaet et Stykke til, saa mødte hun en Ræv. "Hvor skal du hen?" sagde Ræven. "Aa, jeg skal ud at leie mig Gjæter," sagde Konen. "Vil du ikke have mig til Gjæter?" spurgte Ræven. "Jo, bare du kan lokke saa" - sagde Konen. "Dil - dal - holom!" sagde Ræven saa peent og grant. "Ja, dig vil jeg have til Gjæter," sagde Konen og saa satte hun Ræven til at gjæte Kreaturene sine. Den første Dag Ræven gjætede, aad den op alle Gjederne til Konen, den anden Dag gjorde den Ende paa alle Sauene hendes, og den tredie Dag aad den op alle Kjøerne. Da han saa kom hjem om Kvælden, spurgte Konen hvor han havde gjort af alle Kreaturene hendes. "Skallen er i Aaen og Kroppen i Holtet," sagde Ræven. Hun stod netop og kjernede, men hun syntes, at hun alligevel maatte see efter dem, og medens hun var borte, smat Ræven ned i Kjernen og aad op Fløden; da saa Konen kom igjen og fik see det, blev hun saa sindt, at hun tog det lille Flødegran, som var igjen og slog efter Ræven saa den fik et Skvæt paa Enden af Halen; deraf kommer det at Ræven har hvid Haletip. {{bunn}} 89 413 2006-06-29T19:39:27Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Smeden, som de ikke turde slippe ind i Helvede |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Ræven som Gjæter|Ræven som Gjæter]] |neste=[[../Hanen og Hønen|Hanen og Hønen]]→ }} {{prosa}} ==Smeden, som de ikke turde slippe ind i Helvede.== {{avsnitt}} &emsp;'''E'''ngang i de Dage, da vor Herre og St. Peder gik og vandrede paa Jorden, kom de til en Smed; han havde gjort den Kontrakt med Fanden, at han skulde høre ham til om syv Aar, imod at han i den Tid skulde være Mester over alle Mestere i Smedekunst; og den Kontrakt havde baade han og Fanden skrevet Navnet sit under. Derfor havde han ogsaa sat med store Bogstaver over Smediedøren: "Her boer Mesteren over alle Mestere!" Da vor Herre kom gaaende og fik see det, gik han ind. "Hvem er du?" sagde han til Smeden. "Læs over Døren!" svarede Smeden; "men kanskee du ikke kan læse Skrift, saa faaer du vente til der kommer En, som kan hjælpe dig." Før vor Herre fik svaret ham, kom der en Mand med en Hest, som han bad Smeden skoe for sig; "kunde ikke jeg faae Lov at skoe den?" sagde vor Herre. "Du kan prøve," sagde Smeden; "galere kan du da ikke faae gjort det, end jeg kan faae det rigtigt igjen." Vor Herre gik da ud og tog det ene Been af Hesten, lagde det i Smedieavlen og gjorde Skoen gloende; derpaa hvæssede han Hager og Græv og neiede Sømmene, og saa satte han Benet heelt og holdent paa Hesten igjen; da han var færdig med det, tog han det andet Forbeen af og gjorde lige eens dermed, og da han ogsaa havde sat det paa igjen, tog han Bagbenene, først det høire og saa det venstre, lagde dem i Avlen, gjorde Skoene gloende, hvæssede Hager og Græv og neiede Sømmene, og satte saa Skoene paa Hesten igjen. Imèns stod Smeden og saa paa ham; "du er ikke saa daarlig Smed endda, du," sagde han. "Synes du det?" sagde vor Herre. {{avsnitt}} &emsp;Lidt efter kom Smedens Moder bort til Smedien og bad ham komme hjem og spise til Middag; hun var meget gammel, fælt kroget i Ryggen og rynket i Ansigtet, og kunde med Nød og Neppe gaae. "Læg nu Mærke til, hvad du seer!" sagde vor Herre; han tog Konen, lagde hende i Smedieavlen og smedede en ung, deilig Jomfru af hende. "Jeg siger, som jeg har sagt, jeg," sagde Smeden, "du er slet ikke nogen daarlig Smed; der staaer over Døren min: "Her boer Mesteren over alle Mestere, men endda siger jeg reentud: En lærer saalænge En lever!" og dermed gik han frem til Gaarden og spiste Middag. {{avsnitt}} &emsp;Da han vel var kommen tilbage i Smedien igjen, kom der en Mand ridende, som vilde have skoet Hesten sin. "Det skal snart være gjort!" sagde Smeden, "jeg har nu netop lært en ny Maade at skoe paa; den er god at bruge, naar Dagen er kort;" og saa begyndte han at skjære og bryde saalænge, til han fik alle Hestebenene af; "for jeg veed ikke hvad det skal være til at gaae og pusle med eet og eet," sagde han; Benene lagde han da i Smedieavlen, saaledes som han havde seet vor Herre gjorde, lagde dygtig Kul til og lod Smeddrengene drage rask i Bælgstangen; men saa gik det, som man kunde vente: Benene brændte op og Smeden maatte betale Hesten. Det syntes han ikke synderlig om, men da idetsamme en gammel Fattigkjærring kom gaaende forbi, tænkte han: lykkes ikke det Ene, saa lykkes vel det Andet; han tog Kjærringen og lagde hende i Avlen, og alt hun græd og bad for Livet, saa hjalp det ikke; "Du skjønner ikke dit eget Bedste, saa gammel du er," sagde Smeden; "nu skal du blive til en ung Jomfru igjen i et øieblik, og endda skal jeg ikke tage saameget som en Skilling for Smedningen." Det gik da ikke bedre med Kjærringen, Stakkel, end med Hestebenene. "Det var ilde gjort, det!" sagde vor Herre. "Aa, der er vel ikke Mange, som spørge efter hende," svarede Smeden; "men det er Skam af Fanden: det er ikke mere end saa at han holder, hvad der staaer skrevet over Døren." - "Ifald du nu kunde faae tre ønsker af mig," sagde vor Herre, "hvad vilde du saa ønske dig?" "Prøv mig," svarede Smeden, "saa tør du faae vide det." Vor Herre gav ham da de tre ønsker. "Saa vil jeg først og fremst ønske, at den jeg beder klyve op i det Pæretræ, som staaer her ude ved Smedievæggen, maa blive siddende der, til jeg selv beder ham komme ned igjen," sagde Smeden; "for det Andet vil jeg ønske at den, jeg beder sætte sig i Lænestolen, som staaer derinde i Verkstedet, maa blive siddende i den, til jeg selv beder ham staae op igjen; og endelig vil jeg ønske at den, jeg beder krybe ind i Staaltraadpungen, jeg har i Lommen min, maa blive derinde, til jeg selv giver ham Lov at krybe ud igjen." "Du ønskede som en daarlig Mand!" sagde St. Peder; "først og fremst burde du have ønsket dig Guds Naade og Venskab." "Jeg turde ikke tage saa høit til, jeg," sagde Smeden. Derpaa sagde vor Herre og St. Peder Farvel og gik videre. {{avsnitt}} &emsp;Det led mens det skred og da Tiden var omme, kom Fanden, saaledes som det stod i Kontrakten og skulde hente Smeden; "er du færdig nu?" sagde han og stak Næsen ind igjennem Smediedøren. "Aa, jeg skulde saa nødvendig slaaet Hoved paa den Spiger først," svarede Smeden; "kryb du imidlertid op i Pæretræet og pluk dig en Pære at gnave paa, du kan være baade tørstig og sulten efter Veien." Fanden takkede for godt Tilbud og krøb op i Træet. "Ja, naar jeg nu betænker Alt vel," sagde Smeden, "saa faaer jeg slet ikke slaaet Hoved paa dette Søm i de første fire Aar, for dette er Pokker til Jern saa haardt; ned kan du ikke komme i den Tid, men du faaer sidde og hvile dig saalænge." Fanden tiggede og bad saa tyndt som en Toskilling at han maatte faae Lov at komme ned igjen, men det hjalp ikke; Tilsidst maatte han da love, at han ikke skulde komme igjen før de fire Aar, Smeden havde sagt, vare omme. "Ja, saa kan du komme ned igjen," sagde Smeden. {{avsnitt}} &emsp;Da nu den Tid var forbi, kom Fanden atter, forat hente Smeden; "nu er du vel færdig," sagde han, "nu synes jeg du kan have slaaet Hoved paa Sømmet." "Ja Hoved har jeg sagtens faaet paa det," svarede Smeden, "men alligevel kom du et bitte lidet Gran for tidligt, for Odden har jeg endnu ikke hvæsset; saa haardt Jern har jeg heller aldrig smedet før. Medens jeg slaaer Od paa Sømmet, kunde du sætte dig i Lænestolen min og hvile dig, for du er vel træt efter Veien, kan jeg tænke." "Tak, som byder!" sagde Fanden og satte sig i Lænestolen; men aldrig før var han kommen til Hvile, saa sagde Smeden igjen, at naar han betænkte Alt vel, kunde han slet ikke faae hvæsset Odden før om fire Aar. Fanden bad først vakkert om at slippe af Stolen, og siden blev han vred og begyndte at true; men Smeden undskyldte sig det bedste, han kunde og sagde at det var Jernets Skyld, for det var saa Pokkers haardt, og trøstede Fanden med at han sad godt og mageligt i Lænestolen og at han om fire Aar skulde slippe akkurat paa Minuttet. Der var nu intet andet Raad, Fanden maatte love at han ikke skulde hente Smeden før de fire Aar vare omme; og saa sagde Smeden: "Ja, saa kan du reise dig igjen da," og Fanden afsted det forteste han kunde. {{avsnitt}} &emsp;Om fire Aar kom Fanden atter for at hente Smeden; "nu er du sagtens færdig, veed jeg," sagde Fanden og stak Næsen ind gjennem Smediedøren. "Fix og færdig!" svarede Smeden, "nu kan vi reise, naar du vil. Men du," sagde han videre, "der er een Ting, jeg har staaet her længe og tænkt, jeg vilde spørge dig om: er det sandt, hvad de fortælle, at Fanden kan gjøre sig saa liden han vil?" "Jagu er det sandt!" svarede Fanden. "Aa, saa kunde du gjerne gjøre mig den Tjeneste at krybe indi denne Staaltraadpungen og see efter om den er heel i Bunden," sagde Smeden; "jeg er saa bange, jeg skal miste Reisepengene mine." "Gjerne det!" sagde Fanden; han gjorde sig liden og krøb ind i Pungen. Men aldrig før var Fanden kommen indi, saa lukkede Smeden Pungen igjen. "Jo, den er heel og tæt allesteds," sagde Fanden i Pungen. "Ja, det er brav nok, du siger det," svarede Smeden, "men det er bedre at være fore vaer, end efter snar; jeg vil ligesaagodt sveitse Ledene lidt, bare for Sikkerheds Skyld," og dermed lagde han Pungen i Avlen og gjorde den gloende. "Au! au! er du gal, veed du ikke at jeg er inde i Pungen da?" raabte Fanden. "Ja, jeg kan ikke hjælpe dig," sagde Smeden, "de sige for et gammelt Ord: "En faaer smede mens Jernet er varmt," og saa tog han Storslæggen, lagde Pungen paa Ambolten og slog løs paa den, alt hvad han aarkede. "Au, au, au!" skreg Fanden i Pungen. "Kjære Vene! lad mig bare slippe ud, skal jeg aldrig komme igjen mere." "Aa ja, nu troer jeg nok Ledene ere taalelig sveitsede," sagde Smeden, "saa kan du komme ud igjen da!" Dermed lukkede han Pungen op, og Fanden afsted saa fort, at han ikke turde see sig tilbage engang. {{avsnitt}} &emsp;Men om nogen Tid faldt det Smeden ind, at han nok havde handlet galt, da han gjorde sig Uvenner med Fanden; "for skulde jeg ikke komme ind i Gudsrige," tænkte han, "turde det være Fare for at jeg kan blive huusvild, siden jeg har lagt mig ud med ham, som raader over Helvede." Han meente da, det var bedst at forsøge at komme ind, enten i Helvede eller i Himmerige ligesaagodt først som sidst, forat han kunde vide, hvordan han havde det, og derfor tog han Slæggen sin paa Nakken og gav sig paa Veien. Da han nu havde gaaet et godt Stykke, kom han til Korsveien, hvor Veien til Himmerige deler sig fra den, som gaaer til Helvede; der naaede han igjen en Skræddersvend, som piltede afsted med Persejernet i Haanden. "God Dag!" sagde Smeden, "hvor skal du hen?" "Til Himmerige, om jeg kunde komme ind der," svarede Skrædderen; "end du?" "Aa, vi faae nok ikke Følge vi da," svarede Smeden, "jeg har nu tænkt at prøve i Helvede først jeg, for jeg har lidt Kjendskab til Fanden fra før." Derpaa sagde de Farvel og gik hver sin Vei; men Smeden var en stærk, kraftig Mand og gik langt fortere end Skrædderen, og saa varede det ikke længe, før han stod for Porten i Helvede. Han lod Vagten melde sig og sige, at der var En udenfor, som gjerne vilde tale et Ord med Fanden. "Gaa ud og spørg, hvad det er for En?" sagde Fanden til Vagten, og det gjorde den. "Hils Fanden og sig, at det er Smeden, som havde den Pung, han veed nok," svarede denne, "og bed ham saa vakkert, at jeg maa slippe ind strax, for først saa har jeg smeddet idag lige til Middag og siden har jeg gaaet lang Vei." Da Fanden fik den Besked, befalede han Vagten at læse til alle ni Laasene paa Porten i Helvede; "og sæt endda et Hængelaas paa til," sagde Fanden, "for kommer han ind, gjør han Urede i hele Helvede!" "Der er ingen Bjergning at faae her da," sagde Smeden ved sig selv, da han fornam at de stængte Porten bedre til; "saa faaer jeg vel prøve i Himmerige;" og dermed gjorde han omkring og gik tilbage til han naaede Korsveien igjen; der tog han den Vei, Skrædderen havde gaaet. Da han nu var sindt for den lange Vei han havde gaaet frem og tilbage til ingen Nytte, skridtede han paa alt hvad han aarkede, og naaede Himmeriges Port med det samme, St. Peder gløttede lidt paa den, saa meget at den tynde Skræddersvend kunde slippe ind. Smeden var endda en sex, syv Skridt fra Porten; her er det nok bedst at skynde sig, tænkte han, greb Slæggen og kastede i Dørgløtten, med det samme Skrædderen smat ind; men kom han ikke ind gjennom den Aabning, veed jeg ikke hvor han er bleven af. {{bunn}} 90 414 2006-06-29T19:39:34Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Hanen og Hønen |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Smeden, som de ikke turde slippe ind i Helvede|Smeden, som de ikke turde slippe ind i Helvede]] |neste=[[../Hanen, Gjøgen og Aarhanen|Hanen, Gjøgen og Aarhanen]]→ }} ==Hanen og Hønen <ref>Ved dette Børneeventyr gjør Betoningen Alt, idet Hanens og Hønens Lyd efterlignes.</ref>.== &emsp;'''Hønen.''' Du lover mig Sko, Aar for Aar, Aar for<br> Aar, og jeg faaer ingen Sko!<br> &emsp;'''Hanen.''' Du skal nok faae Sko!<br> &emsp;'''Hønen.''' Jeg verper æg og jeg gjør godt og endda<br> maa jeg gaae her barfod!<br> &emsp;'''Hanen.''' Saa tag dine æg, og reis til Byen og<br> kjøb dig Sko, og gaae ikke længer barfod! ==&nbsp;== <references /> 91 415 2006-06-29T19:39:43Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[../|Norske Folkeeventyr]] |seksjon=Hanen, Gjøgen og Aarhanen |forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe |forrige=←[[../Hanen og Hønen|Hanen og Hønen]] |neste=[[../Lillekort|Lillekort]]→ }} {{prosa}} ==Hanen, Gjøgen og Aarhanen.== {{avsnitt}}&emsp;'''H'''anen, Gjøgen og Aarhanen havde engang kjøbt en Ko sammen. Da det ikke gik an at dele den, og de ikke kunde forliges om at løse hverandre ud, bleve de enige om, at den, der vaagnede først om Morgenen, skulde have Koen. Saa vaagnede Hanen først,<br> &emsp;&emsp;"Nu er Koen min!<br> &emsp;&emsp;Nu er Koen min!" sagde Hanen. Da Hanen goel, vaagnede Gjøgen.<br> &emsp;&emsp;"Halv Ko!<br> &emsp;&emsp;Halv Ko!" sagde Gjøgen. Da han goel, vaagnede Aarhanen.<br> &emsp;&emsp;"Kjære mine Brødre deler<br> &emsp;&emsp;som Ret er, og Skjel er -<br> &emsp;&emsp;Ret er og Skjel er! Tsio! tsi!" sagde Aarhanen. Kan du saa sige mig, hvem der burde have Koen? 93 1935 2006-07-30T13:12:33Z Tokle 21 [[Kategori:Litterære verk]] 94 1934 2006-07-30T13:11:57Z Tokle 21 [[Kategori:Litterære verk]] 96 366 2006-06-29T18:59:39Z Kjetil Svenheim 11 [[Kategori:Kategorier]] 97 2343 2006-07-30T15:11:08Z Tokle 21 [[Kategori:1900-tallet]] 98 368 2006-06-29T19:00:20Z Kjetil Svenheim 11 [[Kategori:Kategorier]] 99 369 2006-06-29T19:00:41Z Kjetil Svenheim 11 Hovedside for alle kategorier. 100 1939 2006-07-30T13:15:06Z Tokle 21 [[Kategori:Litterære verk]] 101 374 2006-06-29T19:05:20Z Kjetil Svenheim 11 [[Kategori:Kategorier]] 105 2341 2006-07-30T15:10:27Z Tokle 21 [[Kategori:1800-tallet]] 106 2453 2006-07-30T19:07:52Z Tokle 21 Se: * [[Forfatter:Peter Christen Asbjørnsen]] * [[Forfatter:Jørgen Moe]] 107 387 2006-06-29T19:34:23Z Kjetil Svenheim 11 [[Forfatter:Per Christian Asbjørnsen og Jørgen Moe]] moved to [[Forfatter:Per Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe]] #REDIRECT [[Forfatter:Per Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe]] 108 391 2006-06-29T19:35:01Z Kjetil Svenheim 11 [[Forfatter:Per Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe]] moved to [[Forfatter:Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe]] #REDIRECT [[Forfatter:Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe]] 109 2371 2006-07-30T16:02:33Z Tokle 21 [[Peter Christen Asbjørnsen]] flyttet til [[Forfatter:Peter Christen Asbjørnsen]] {{Forfatter |Navn=Peter Christen Asbjørnsen |Datoer=(1812 – 1885) |SorterUnder=Asbjørnsen, Peter Christen |ForbokstavEtternavn=A |Wikipedia=Peter Chr. Asbjørnsen |Wikiquote=Peter Christen Asbjørnsen |Wikicommons=Peter Christen Asbjørnsen |TOC= |KortBio=Peter Christen Asbjørnsen (født 1812 i Christiania, død 1885 i Kristiania), var en norsk forfatter, folkeminnesamler, forstmann og naturviter. For ettertiden er Asbjørnsen blitt stående som selve eventyrkongen. Gjennom sitt samarbeid med ungdomsvennen [[Jørgen Moe]] utgjorde han forfatterparet Asbjørnsen og Moe, som er blitt et synonym for norske folkeeventyr. |Bilde=Peter Christen Asbjörnsen (ur Svenska Familj-Journalen).png }} * ''Norske Folkeeventyr'' (med Jørgen Moe) ** [[Norske Folkeeventyr (1843-44)|Originalutgaven]] (1843-44) 110 3867 2006-12-04T17:57:28Z Teucer 25 lenke til Om Vaaren {{Forfatter |Navn=Jørgen Engebretsen Moe |Datoer=(1813 – 1882) |SorterUnder=Moe, Jørgen Engebretsen |ForbokstavEtternavn=M |Wikipedia=Jørgen Moe |Wikiquote=Jørgen Moe |Wikicommons=Jørgen Moe |TOC= |KortBio=Jørgen Engebretsen Moe, (født 22. april 1813 på Mo på Ringerike, død 27. mars 1882) var en norsk biskop, forfatter og eventyrsamler. Han er mest kjent for [[Peter Christen Asbjørnsen|Asbjørnsen]] og Moes norske folkeeventyr. |Bilde=Jørgen Moe.jpg }} * ''Norske Folkeeventyr'' (med Peter Christen Asbjørnsen) ** [[Norske Folkeeventyr (1843-44)|Originalutgaven]] (1843-44) === Dikt === * [[Om Vaaren (Moe)|Om Vaaren]] 111 418 2006-06-30T04:25:16Z Kjetil Svenheim 11 |<noinclude> ---- Mal for å sette inn | i andre maler, når det ikke skal brukes i syntaksen. [[Kategori:Usorterte maler]]</noinclude> 112 3636 2006-09-26T16:18:28Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=[[Constitution for Kongeriget Norge]] |seksjon=Originalteksten fra 1814 |forfatter=Rigsforsamlingen |forrige= |neste= |noter=Originalteksten til grunnloven datert 17. mai 1814 er kopiert fra [http://www.stortinget.no/om_stortinget/lover_regler/grunnlov_1814.html Stortinget sine nettsider] og deretter wikifisert. }}<div style="font-size:120%"> <!-- <p align="center"><strong><span class="style1">Grunnloven undertegnet p&aring; Eidsvoll 17. mai 1814</span></strong><font SIZE="+2"><strong><br> <br> Constitution</strong></font><br> <font SIZE="-1">for</font><br> <font SIZE="+2"><strong>Kongeriget Norge.</strong></font></p> !--> <p align="center"><font SIZE="+2"><strong><span class="style1">Constitution</strong></font><br> <font SIZE="-1">for</font><br> <font SIZE="+2"><strong>Kongeriget Norge.</strong></font></p> <p align="center"><br><font SIZE="+2">A.</font></p> <p align="center"><em>Om Statsformen og Religionen.</em></p> <p align="center">§ 1. Kongeriket Norge er et frit, uafhængigt og udeleligt Rige. Dets Regjeringsform er indskrænket og arvelig-monarkisk.</p> <p align="center">§ 2. Den evangelisk-lutterske Religion forbliver Statens offentlige Religion. De Indvaanere, der bekjende sig til den, ere forpligtede til at opdrage sine Børn i samme. Jesuitter og Munkeordener maae ikke taales. Jøder ere fremdeles udelukkede fra Adgang til Riget.</p> <p align="center"><br><font SIZE="+2"><strong>B.</strong></font> <em>Om den udøvende Magt, Kongen og den kongelige Familie.</em></p> <p align="center">§ 3. Den udøvende Magt er hos Kongen, hvis Tittel er Vi N. N. af Guds Naade og efter Rigets Constitution Norges Konge.</p> <p align="center">§ 4. Kongens Person er hellig: han kan ikke lastes eller anklages. Ansvarligheden paaligger hans Raad. </p> <p align="center">§ 5. Arvefølgen er lineal og agnatisk, saaledes, at kun Mand af Mand kan arve Kronen. Den nærmere Linie gaaer for den fjernere, og den Ældre i Linien for den Yngre.</p> <p align="center">§ 6. Den udvalgte Konges, i lovligt Ægteskab avlede, mandlige Livsarvinger ere arveberettigede i den Orden, forrige § foreskriver, saa at Riget stedse bliver udeelt hos Een; hvorimod de øvrige Prindser, til hvilke Tronen ved Arv kan komme, bør nøies med den dem af Storthinget tilstaaende Apanage, indtil Arveordenen kommer til dem.</p> <p align="center">§ 7. Naar en, til Norges Krone arveberettiget, Prinds fødes, skal hans Navn og Fødselstid tilkjendegives førstholdende Storthing og antegnes i dets Protocol.</p> <p align="center">§ 8. Blandt Arveberettigede regnes ogsaa den Ufødte, der strax indtaget sit tilbørlige Sted i Arvelinien, om han end først efter Faderens Død fødes til Verden.</p> <p align="center">§ 9. Er ingen arveberettiget Prinds til, kan Kongen foreslaae sin Efterfølger for Storthinget, som enten antager eller forkaster Forslaget.</p> <p align="center">§ 10. Kongen er myndig, naar han har fyldt det 20de Aar. Saasnart han er indtraadt i det 21de Aar, erklærer han sig offentlig at være myndig.</p> <p align="center">§ 11. Saasnart Kongen, som myndig, tiltræder Regjeringen, aflægger han for Storthinget følgende Eed: <br> &quot;Jeg lover og sværger at ville re-&quot;<br> &quot;gjere Kongeriget Norge i Overensstemmelse med dets Constitution&quot; <br> &quot;og Love; saa sandt hjelpe mig Gud og hans hellige Ord!&quot; <br> Er intet Storthing paa den Tid samlet, nedlægges Eden skriftlig i Statsraadet og igjentages høitideligen af Kongen paa første Storthing.</p> <p align="center">§ 12. Kongens Kroning og Salving skeer, efterat han er bleven myndig, i Trondhjems Domkirke paa den Tid og med de Ceremonier, han selv fastsetter. </p> <p align="center">§ 13. Kongen skal stedse boe inden Rigets nuværende Grændser og maa ikke, uden Storthingets Samtykke, opholde sig udenfor dem længer, end 6 Maaneder af Gangen, medmindre han for sin Person vil have tabt Ret til Kronen.</p> <p align="center">§ 14. Kongen maa ikke modtage nogen anden Krone eller Regjering uden Storthingets Samtykke, hvortil 2/3 af Stemmerne udfordres.</p> <p align="center">§ 15. Kongen skal stedse have bekjendt og bekjende sig til den evangelisk-lutterske Religion, haandhæve og beskytte denne.</p> <p align="center">§ 16. Kongen anordner al offentlig Kirke- og Gudstjeneste, alle Møder og Forsamlinger om Religionssager, og paaseer, at Religionens offentlige Lærere følge de dem foreskrevne Normer.</p> <p align="center">§ 17. Kongen kan give og ophæve Anordninger, der angaae Handel, Told, Næringsveie og Politie; dog maae de ikke stride mod Constitutionen og de af Storthinget givne Love. De gjelde provisorisk til næste Storthing.</p> <p align="center">§ 18. Kongen lader i Almindelighed indkræve de Skatter og Afgifter, som Storthinget paalægger.</p> <p align="center">§ 19. Kongen vaager over, at Statens Eiendomme og Regalier anvendes og bestyres paa den af Storthinget bestemte og for Almeenvæsenet nyttigste Maade.</p> <p align="center">§ 20. Kongen har Ret til i Statsraadet at benaade Forbrydere, efterat Høiesterets Dom er falden og dens Betænkning indhentet. Forbryderen har Valget, om han vil modtage Kongens Naade, eller underkaste sig den ham tildømte Straf. <br> I de Sager, som af Odelsthinget foranstaltes, anlagde for Rigsretten, kan ingen anden Benaadning, end Fritagelse for idømt Livsstraf, finde Sted.</p> <p align="center">§ 21. Kongen vælger og beskikker, efter at have hørt sit Statsraad, alle civile, geistlige og militaire Embedsmænd. Disse sværge Constitutionen og Kongen Troskab og Lydighed. De kongelige Prindser maae ei beklæde civile Embeder.</p> <p align="center">§ 22. Statsraadets Medlemmer og de Embedsmænd, som ere ansatte ved dets Comptoirer, Gesandter og Consuler, civile og geistlige Overøvrighedspersoner, Regimenters og andre militaire Corpsers Chefer, Comandanter i Fæstninger og Høistbefalende paa Krigsskibe kunne, uden foregaaende Dom afskediges af Kongen, efterat han derom har hørt Statsraadets Betænkning. Hvorvidt Pension bør tilstaaes de saaledes afskedigede Embedsmænd, afgjøres af det næste Storthing. Imidlertid nyde de 2/3 af deres forhen hafte Gage. Andre Embedsmænd kunne ikkun suspenderes af Kongen, og skulle da strax tiltales for Domstolene, men de maae ei, uden efter Dom afsettes, ei heller mod deres Vilie forflyttes.</p> <p align="center">§ 23. Kongen kan meddele Ordener til hvem han forgodtbefinder, til Belønning for udmærkede Fortjenester, der offentligen maae kundgjøres; men ei anden Rang og Tittel, end den, ethvert Embede medfører. Ordenen fritager Ingen for Statsborgernes fælleds Pligter og Byrder, ei heller medfører den fortrinlig Adgang til Statens Embeder. Embedsmænd, som i Naade afskediges, beholde deres hafte Embeders Tittel og Rang. Ingen personlige eller blandede arvelige Forrettigheder tilstaaes Nogen for Eftertiden.</p> <p align="center">§ 24. Kongen vælger og afskediger efter eget Godtbefindende sin Hofstat og sine Hofbetjente. Til at lønne disse og holde sit Hof tilstaaes ham af Storthinget en passende aarlig Sum.</p> <p align="center">§ 25. Kongen har høieste Befaling over Rigets Land- og Søemagt. Den maa ikke overlates i fremmede Magters Tjeneste, og ingen fremmede Krigsfolk, undtagen Hjelpetropper mod fiendtlige Overfald, maae inddrages i Riget uden Storthingets Samtykke.</p> <p align="center">§ 26. Kongen har Ret til at sammenkalde Tropper, begynde Krig og slutte Fred, indgaae og ophæve Forbund, sende og modtage Gesandter.</p> <p align="center">§ 27. Regjeringen er ikke berettiget til Militairmagts Anvendelse mod Statens Medlemmer, uden efter de i Lovgivningen bestemte Former, medmindre nogen Forsamling maatte forstyrre den offentlige Rolighed, og den ikke øieblikkelig adskilles, efterat de Artikler i Landsloven, som angaae Oprør, ere den trende Gange lydeligen forelæste af den civile Øvrighed.</p> <p align="center">§ 28. Kongen vælger Selv et Raad af norske Borgere, som ikke ere yngre end 30 Aar. Dette Raad skal i det mindste bestaae af 5 Medlemmer. Til at tage Sæde i Statsraadet kan Kongen foruden dem ved overordentlige Leiligheder tilkalde andre norske Borgere; kun ingen Medlemmer af Storthinget. Forretningerne fordeler han blandt dem, saaledes som han det for tjenligt eragter. Fader og Søn, eller to Brødre maae ei paa samme Tid have Sæde i Statsraadet.</p> <p align="center">§ 29. Alle Statsraader skulle, naar de ikke have lovligt Forfald, være nærværende i Statsraadet, og maa ingen Beslutning tages der, naar ikke over det halve Antal af Medlemmerne ere tilstæde.</p> <p align="center">§ 30. Forestillinger om Embeders Besettelse og andre Sager af Vigtighed - diplomatiske og egentlige militaire Commandosager undtagne - skulle foredrages i Statsraadet af det Medlem, til hvis Fag de høre, og Sagerne af ham expederes overensstemmende med Kongens i Statsraadet fattede Beslutning.</p> <p align="center">§ 31. Forbyder lovligt Forfald en Statsraad at møde, og foredrage de Sager, som henhøre under hans Fag, skulle disse foredrages af en anden Statsraad, som Kongen dertil constituerer. Hindres saa mange ved lovligt Forfald fra Møde i Statsraadet, at ikke flere end Halvparten af det bestemte Antal Medlemmer ere tilstæde; skulle andre Embedsmænd af Kongen constitueres til at tage Sæde i Statsraadet.</p> <p align="center">§ 32. I Statsraadet føres Protocol over alle de Sager, som der forhandles. Enhver, som har Sæde i Statsraadet, er pligtig til med Frimodighed at sige sin Mening, hvilken Kongen er forbunden at høre. Men det er denne forbeholdt at fatte Beslutning efter sit eget Omdømme. Finder noget Medlem af Statsraadet, at Kongens Beslutning er stridende mod Statsformen eller Rigets Love, eller øiensynligen er skadelig for Riget; er det Pligt at gjøre kraftige Forestillinger derimod, samt at tilføie sin Mening i Protocollen. Den, der ikke saaledes har protesteret, ansees at have været enig med Kongen og er ansvarlig derfor, saaledes som siden bestemmes. </p> <p align="center">§ 33. Den Statsraad, som forestaaer det udenlandske Departement, bør have en egen Protocol, hvori de Sager indføres, som ere af den Natur, at de ikke bør forlægges det samlede Statsraad. Forøvrigt gjelder i dette Tilfælde de samme Bestemmelser som i 32<font SIZE="-1"><u>te</u></font> § ere fastsatte.</p> <p align="center">§ 34. Alle Regjeringens Beslutninger og Befalinger udstædes stedse i Kongens Navn.</p> <p align="center">§ 35. Alle af Kongen udfærdigede Befalinger og officielle Breve - militaire Commandosager undtagne - skulle contrasigneres af den, som ifølge sin Embedspligt har foredraget Sagen, da han bør være ansvarlig for Expeditionens Overensstemmelse med den Protocol, hvori Resolutionen er indført.</p> <p align="center">§ 36. Nærmeste Tronarving, om han er den regjerende Konges Søn, fører Tittel af Kronprinds til Norge. De Øvrige, som til Kronen ere arveberettigede, kaldes Prindser, og de kongelige Døttre Prindsesser.</p> <p align="center">§ 37. Saasnart Tronarvingen har fyldt sit 18de Aar, er han berettiget til at tage Sæde i Statsraadet; dog uden Stemme eller Ansvar. </p> <p align="center">§ 38. Ingen Prinds af Blodet maa forlade Riget, gifte sig eller begive sig i fremmed Tjeneste uden Kongens Tilladelse. Handler han herimod, forbryder han sin Ret til Kronen.</p> <p align="center">§ 39. De kongelige Prindser og Prindsesser skulle for deres Personer ikke svare for andre, end Kongen, eller hvem han til Dommer over dem forordner.</p> <p align="center">§ 40. Er Tronarvingen fraværende ved Kongens Død, bør han, hvis uovervindelige Hindringer ei forbyde det, inden 6 Maaneder, efterat Dødsfaldet er ham tilkjendegivet, indfinde sig i Riget, eller for sin Person have tabt Ret til Kronen.</p> <p align="center">§ 41. Er nærmeste Tronarving ved Kongens Død umyndig, fører Enkedronningen, om hun er Kongens kjødelige Moder, saalænge hun forbliver Enke, Regjeringen i Forening med Statsraadet, indtil Kongen vorder myndig. Er saadan Enkedronning ei til, da fører den nærmeste arveberettigede Prinds, som da er over 25 Aar gammel, Regjeringen paa samme Maade, under Tittel af Regent. Er Regentskabet tilfaldet en Fjernere i Arveordenen, paa Grund af, at den Nærmere ei var fuldmyndig, da skal den Første fravige det for den Sidstnævnte, saasnart denne har opnaaet 25 Aars Alder. I disse Tilfælde affattes Beslutningerne i Statsraadet efter de fleste Stemmer, og har Enkedronningen eller Regenten 2 Stemmer.</p> <p align="center">§ 42. Er ingen saadan fuldmyndig Prinds til, føres Regentskabet af Statsraadet i Forening med de Mænd, som Storthinget maatte finde fornødent at tilforordne, under Ansvar efter 45<font SIZE="-1"><u>de</u></font> §. Den første af Statsraadets Medlemmer har da Forsædet og 2 Stemmer.</p> <p align="center">§ 43. De i 42<font SIZE="-1">de</font> § fastsatte Bestemmelser gjelde ligeledes i Tilfælde af, at Kongen ved Sinds- eller Legemssvaghed bliver uskikket til Regjeringen, eller er fraværende fra Riget. </p> <p align="center">§ 44. De, som ifølge Foranførte forestaae Regjeringen medens Kongen er umyndig, fraværende eller paa anden Maade ud af stand til selv at regjere, skulle for Storthinget, hver for sig, aflægge følgende Eed: <br> &quot;Jeg lover og sværger at ville forestaae Regjeringen i Overensstem-&quot; <br> &quot;melse med Constitutionen og Lovene; saa sandt hjelpe mig Gud og&quot; <br> &quot;hans hellige Ord!&quot;</p> <p align="center">§ 45. Saasnart deres Statsbestyrelse ophører, skulle de aflægge Kongen og Storthinget Regnskab for samme.</p> <p align="center">§ 46. Ved Kongens Død, eller i de Tilfælde, i hvilke et Regentskab bør beskikkes, skal strax et overordentligt Storthing sammenkaldes af Statsraadet, eller andre Vedkommende. Opfylder Statsraadet ikke denne Pligt inden 4 Uger, besørges Sammenkaldelsen ved Justitiarius og Tilforordnede i Høiesteret.</p> <p align="center">§ 47. Bestyrelsen af den umyndige Konges Opdragelse bør, hvis hans Fader ei derom har efterladt nogen skriftlig Bestemmelse, betroes til visse, af Storthinget dertil udnævnte, Mænd i Forening med Enkedronningen, om hun er hans kjødelige Moder, med Udelukkelse af den nærmeste Tronarving, hans Livsarvinger, Statsraadet og Regentskabets øvrige Tilforordnede.</p> <p align="center">§ 48. Er den mandlige Kongestamme uddød, og ingen Tronfølger udkaaren, da sammenkaldes Storthinget strax, paa den i 46<font SIZE="-1">de</font> § foreskrevne Maade, for at vælge en nye Kongeæt. Imidlertid forholdes med den udøvende Magt efter 42<font SIZE="-1">de</font> §.</p> <p align="center"><br><font SIZE="+2"><strong>C.</strong></font> <em>Om Borgerret og den lovgivende Magt.</em></p> <p align="center">§ 49. Folket udøver den lovgivende Magt ved Storthinget, der bestaaer af 2 Afdelinger, et Lagthing og et Odelsthing.</p> <p align="center">§ 50. Stemmeberettigede ere kun de norske Borgere, som have fyldt 25 Aar, have været bosatte i Landet i 5 Aar, og enten</p> *a. ere, eller have været Embedsmænd, *b. paa Landet eie eller paa længere Tid end 5 Aar have byxlet matriculeret Jord,<br> *c. ere Kjøbstadborgere, eller i Kjøbstad eller Ladested eie Gaard eller Grund, hvis Værdie i det mindste er 300 Rigsbankdaler Sølvværdie. <p align="center">§ 51. Inden 6 Maaneder efter denne Constitutions Antagelse skal, i enhver Kjøbstad af Magistraten og i ethvert Præstegjeld af Fogden og Præsten forfattes et Mandtal over alle stemmeberettigede Indvaanere. De Forandringer dette efterhaanden maatte undergaae, anføres ufortøvet deri. Enhver skal, forinden han indføres i Mandtallet, offentligen til Thinge sværge Constitutionen Troskab.</p> <p align="center">§ 52. Stemmeret suspenderes:</p> *a. Ved Anklage til Thinge for *b ved Umyndiggjørelse, *c. ved Opbud eller Fallit, indtil Creditorerne have erholdt fuld Betaling; medmindre Fallitten er foraarsaget ved Ildsvaade, eller andet utilregneligt og bevisligt Uheld. <p align="center">§ 53. Stemmeret tabes:</p> *a. ved at have været dømt til Tugthuus, Slaverie eller vanærende Straffe, *b. ved at gaae i en fremmed Magts Tjeneste uden Regjeringens Samtykke, *c. ved at erhverve Borgerret i en fremmed Stat, *d. ved at overbevises om at have kjøbt Stemmer, solgt sin egen Stemme, eller stemt i flere, end een <p align="center">§ 54. Valg- og Districtsforsamlingerne holdes hvert 3<font SIZE="-1">die</font> Aar. De skulle være tilendebragte inden December Maaneds Udgang.</p> <p align="center">§ 55. Valgforsamlingerne holdes paa Landet i Præstegjeldets Hovedkirke, i Kjøbstæderne i Kirken, paa Raadhuset eller et andet dertil beqvemt Sted. De bestyres paa Landet af Sognepræsten og hans Medhjelpere, i Kjøbstæderne af disses Magistrater og Formænd. Stemmegivningen skeer i den Orden, Mandtallet viser. Stridigheter om Stemmeret afgjøres af Forsamlingens Bestyrere, hvis Kjendelse kan indankes for Storthinget.</p> <p align="center">§ 56. Førend Valgene begynde skal Constitutionen lydelig oplæses, i Kjøbstæderne af den første Magistratsperson, paa Landet af Præsten.</p> <p align="center">§ 57. I Kjøbstæderne udnævnes een Valgmand for hver 50 stemmeberettigede Indvaanere. Disse Valgmænd samles inden 8 Dage derefter, paa et af Øvrigheden dertil bestemt Sted, og udnævne enten af deres egen Midte, eller blandt de øvrige Stemmeberettigede i deres Valgdistrict 1/4 af deres eget Antal til at møde og tage Sæde paa Storthinget, saaledes, at 3 til 6 vælge Een, 7 til 10 To, 11 til 14 Tre, 15 til 18 Fire, som er det høieste Antal, nogen Bye maa sende. Har en Kjøbstad færre end 150 stemmeberettigede Indvaanere, sender den sine Valgmænd til nærmeste Kjøbstad, for at stemme i Forening med dennes Valgmænd, og ansees da begge Kjøbstæder som eet District.</p> <p align="center">§ 58. I hvert Præstegjeld paa Landet udnævne de stemmeberettigede vaanere, i Forhold til deres Antal, Valgmænd saaledes, at indtil 100 vælge Een, 100 til 200 To, 200 til 300 Tre, o. s. f. i samme Forhold. Disse Valgmænd samles inden een Maaned derefter paa et, af Amtmanden dertil bestemt Sted, og udnævne da, enten af deres egen Midte, eller blandt de øvrige Stemmeberettigede i Amtet 1/10 af deres eget Antal til at møde og tage Sæde paa Storthinget, saaledes, at 5 til 14 vælge Een, 15 til 24 To, 25 til 34 Tre, 35 og derover Fire, som er det største Antal.</p> <p align="center">§ 59. De i § 57 og 58 fastsatte Bestemmelser gjelde indtil næste Storthing. Befindes det da: at Kjøbstædernes Repræsentanter udgjøre mere eller mindre end 1/3 af hele Rigets, bør Storthinget til Følge for Fremtiden, forandre disse Bestemmelser saaledes, at Kjøbstædernes Repræsentanter forholde sig til Landets, som 1 til 2, og bør Repræsentanternes Antal i det Hele ikke være mindre, end 75 og ei større end 100.</p> <p align="center">§ 60. De inden Riget værende stemmeberettigede, der ikke kunne møde formedelst Sygdom, Militairtjeneste eller andet lovligt Forfald, kunne skriftlig sende sine Stemmer til dem, der bestyre Valgforsamlingerne, forinden disse ere tilendebragte.</p> <p align="center">§ 61. Ingen kan vælges til Repræsentant, medmindre han er 30 Aar gammel og har i 10 Aar opholdt sig i Riget.</p> <p align="center">§ 62. Statsraadets Medlemmer og de Embedsmænd, som ere ansatte ved dets Comptoirer, eller Hoffets Betjente og dets Pensionister kunne ikke vælges til Repræsentanter.</p> <p align="center">§ 63. Enhver, som vælges til Repræsentant, er pligtig at modtage Valget, medmindre han hindres derfra ved Forfald, der kjendes lovligt af Valgmændene, hvis Kjendelse kan underkastes Storthingets Bedømmelse. Den, som to paa hinanden følgende Gange har mødt som Repræsentant paa et ordentligt Storthing, er ikke forpligtet til at modtage Valget til det derpaa følgende ordentlige Storthing. Hindres en Repræsentant ved lovligt Forfald fra at møde paa Storthinget, træder den, som næst ham har de fleste Stemmer i hans Sted.</p> <p align="center">§ 64. Saasnart Repræsentanterne ere valgte, forsynes de med en Fuldmagt, underskrevet, paa Landet af Overøvrighederne og i Kjøbstæderne af Magistraten, saavelsom af samtlige Valgmænd, til Beviis for, at de, paa den i Constitutionen foreskrevne Maade, ere udnævnte. Disse Fuldmagters Lovlighed bedømmes af Storthinget.</p> <p align="center">§ 65. Enhver Repræsentant er berettiget til Godtgjørelse af Statskassen for Reiseomkostninger til og fra Storthinget og for Underholdning i den Tid, han der opholder sig. </p> <p align="center">§ 66. Repræsentanterne ere paa deres Reise til og fra Storthinget, samt under deres Ophold der, befriede fra personlig Heftelse, medmindre de gribes i offentlige Forbrydelser; ei heller kunne de udenfor Storthingets Forsamlinger drages til Ansvar for deres der yttrede Meninger. Efter den der vedtagne Orden er Enhver pligtig at rette sig.</p> <p align="center">§ 67. De paa forestaaende Maade valgte Repræsentanter udgjøre Kongeriget Norges Storthing.</p> <p align="center">§ 68. Storthinget aabnes i Almindelighed den første Søgnedag i Februarii Maaned hvert 3<font SIZE="-1">die</font> Aar i Rigets Hovedstad, medmindre Kongen, paa Grund af overordentlige Omstændigheder, saasom fiendtlig Indfald eller smitsom Syge dertil bestemmer en anden Kjøbstad. Saadan Bestemmelse maa da betimelig bekjendtgjøres.</p> <p align="center">§ 69. I overordentlige Tilfælde har Kongen Ret til at sammenkalde Storthinget udenfor den almindelige Tid. Kongen udstæder da en Kundgjørelse, som bør være læst i alle Stiftsstædernes Kirker i det mindste 6 Uger, forinden Storthingets Medlemmer skulle møde paa det bestemte Sted.</p> <p align="center">§ 70. Et saadant overordentlig Storthing kan af Kongen hæves, naar han forgodtbefinder.</p> <p align="center">§ 71. Storthingets Medlemmer fungere som saadanne i 3 paa hinanden følgende Aar, saavel ved overordentlige, som ved det ordentlige Storthing, der imidlertid holdes.</p> <p align="center">§ 72. Holdes et overordentlig Storthing endnu paa den Tid, det ordentlige skal sammentræde, ophører det førstes Virksomhed, saasnart det sidste er samlet.</p> <p align="center">§ 73. Intet af Thingene kan holdes, medmindre 2/3 af dets Medlemmer ere tilstede.</p> <p align="center">§ 74. Saasnart Storthinget har constituert sig, aabner Kongen, eller den, han dertil beskikker, dets Forhandlinger med en Tale, hvori han underretter det om Rigets Tilstand og de Gjenstænde, hvorpaa han især ønsker at henlede Storthingets Opmærksomhed. Ingen Deliberation maa finde Sted i Kongens Nærværelse. Storthinget udvælger blandt sine Medlemmer 1/4 Part, som udgjør Lagthinget, de øvrige 3/4 Parter danne Odelsthinget. Hvert Thing holder sine Forsamlinger særskilte og udnævner sin egen Præsident og Secretair.</p> <p align="center">§ 75. Det tilkommer Storthinget: </p> *a. at give og ophæve Love, paalægge Skatter, Afgifter, Told og andre offentlige Byrder, som dog ei gjelde længere, end til 1<font SIZE="-1">ste</font> Julii i det Aar, da et nyt, ordentlig Storthing er samlet, medmindre de af dette udtrykkeligen fornyes; *b. at aabne Laan paa Statens Credit; *c. at føre Opsynet over Rigets Pengevæsen; *d. at bevilge de, til Statsudgifterne fornødne, Pengesummer; *e. at bestemme, hvormeget aarligen skal udbetales Kongen til hans Hofstat, og at fastsette den kongelige Families Apanage, som dog ikke maa bestaae i faste Eiendomme; *f. at lade sig forelægge Statsraadets Protocol og alle offentlige Indberetninger og Papirer, egentlige militaire Comandosager undtagne; *g. at lade sig meddele de Forbund og Tractater, Kongen paa Statens Vegne har indgaaet med fremmede Magter, med Undtagelse af hemmelige Artikler, som dog ei maae stride mod de offentlige; *h. at kunne fordre Enhver til at møde for sig i Statssager, Kongen og den kongelige Familie undtagne; dog gjelder denne Undtagelse ikke ikke for de kongelige Prindser, forsaavidt de maatte være Embedsmænd; *i. at revidere midlertidige Gage- og Pensionslister, og deri gjøre de Forandringer, det finder fornødne; *k. at udnævne 5 Revisorer, der aarligen skulle gjennemsee Statens Regnskaber og bekjendtgjøre Extracter af samme ved Trykken, hvilke Regnskaber derfor skulle tilstilles disse Revisorer hvert Aar inden 1ste Julii; *l. at naturalisere Fremmede. <p align="center">§ 76. Enhver Lov skal først foreslaaes paa Odelsthinget, enten af dets egne Medlemmer, eller af Regjeringen ved en Statsraad. Er Forslaget der antaget, sendes det til Lagthinget, som enten bifalder eller forkaster det, og i sidste Tilfælde, sender det tilbage med tilføiede Bemærkninger. Disse tages i Overveielse af Odelsthinget, som enten henlægger Lovforslaget, eller atter sender det til Lagthinget med, eller uden Forandringer.<br> Naar et Forslag fra Odelsthinget to Gange har været Lagthinget forelagt, og anden Gang derfra er bleven tilbagesendt med Afslag; træder hele Storthinget sammen og, med 2/3 af dets Stemmer, afgjøres da Forslaget. Imellem enhver saadan Deliberation maae i det mindste 3 Dage hengaae.</p> <p align="center">§ 77. Naar en, af Odelsthinget foreslaaet Beslutning er bifaldet af Lagthinget, eller det samlede Storthing, sendes den ved en Deputation fra begge Storthingets Afdelinger til Kongen med Anmodning om hans Sanction.</p> <p align="center">§ 78. Billiger Kongen Beslutningen, forsyner han den med sin Underskrift, hvorved den vorder Lov. Billiger han den ikke, sender han den tilbage til Odelsthinget, med den Erklæring, at han ikke fortiden finder det tjenligt at sanctionere Beslutningen.</p> <p align="center">§ 79. Beslutningen maa i dette Tilfælde ikke mere af det da samlede Storthing forelægges Kongen, som paa samme Maade kan forholde sig, om næste ordentlige Storthing paa nye foreslaaer samme Beslutning; men bliver den ogsaa af det 3<font SIZE="-1">die</font> ordentlige Storthing, efter igjen at være drøftet, atter paa begge Thing uforandret antaget, og den da forelægges Kongen, med Begjering, at Hans Majestæt ikke vil nægte en Beslutning sin Sanction, som Storthinget, efter det modneste Overlæg, anseer for gavnlig; saa vorder den Lov, om end Kongens Sanction ikke paafølger inden Storthinget adskilles.</p> <p align="center">§ 80. Storthinget forbliver samlet saalænge, det finder det fornødent; dog ikke over 3 Maaneder uden Kongens Tilladelse. Naar det, efterat have tilendebragt sine Forretninger, eller efterat have været samlet den bestemte Tid, hæves af Kongen, meddeler han tillige sin Resolution paa de, ikke allerede forinden afgjorte Beslutninger, ved enten at stadfæste eller forkaste dem. Alle de, som han ikke udtrykkelig antager, ansees som af ham forkastede.</p> <p align="center">§ 81. Alle Love - de i § 79 undtagne - udfærdiges i Kongens Navn og under Rigets Segl i følgende Udtryk:</p> <ul> <p>&quot;Vi N. N., af Guds Naade og efter Rigets Constitution Norges&quot; <br> &quot;Konge, gjør vitterligt, at Os er bleven forelagt Storthingets Be-&quot;<br> &quot;slutning af Dato, saalydende: (Her følger Beslutningen)<br> &quot;Thi have Vi antaget og bekræftet, ligesom Vi herved antage&quot; <br> &quot;og bekræfte samme som Lov; under vor Haand og Rigets Segl.&quot;</p> </ul> <p align="center">§ 82. De provisoriske Anordninger, som Kongen udgiver i den Tid, intet Storthing holdes, saavelsom de øvrige Anordninger og Befalinger, der vedkomme den udøvende Magt allene, affattes saaledes: &quot;Vi N. N. etc.&quot; <br> &quot;gjøre vitterlig, at Vi, i Kraft af den Os ved Rigets Constitution med-&quot;<br> &quot;delte Myndighed, have besluttet, ligesom Vi herved beslutte o. s. v.&quot;</p> <p align="center">§ 83. Kongens Sanction udfordres ikke til de Storthingets Beslutninger, hvorved:</p> *a. det erklærer sig samlet som Storthing efter Constitutionen; *b. det bestemmer sit indvortes Politie; *c. det antager eller forkaster de tilstedeværende Medlemmers Fuld magter; *d. det stadfæster eller forkaster Kjendelser om Valgstridigheder; *e. det naturaliserer Fremmede; *f. og endelig, til den Beslutning, hvorved Odelsthinget sætter Statsraader eller andre under Tiltale. <p align="center">§ 84. Storthinget kan indhente Høiesterets Betænkning over juridiske Gjenstænde.</p> <p align="center">§ 85. Storthinget holdes for aabne Døre og dets Forhandlinger kundgjøres ved Trykken, undtagen i de Tilfælde, hvor det Modsatte besluttes ved Stemmeflerhed.</p> <p align="center">§ 86. Den, der adlyder en Befaling, hvis Hensigt er at forstyrre Storthingets Frihed og Sikkerhed, gjør sig derved skyldig i Forræderie mod Fædrenelandet.</p> <p align="center"><br><font SIZE="+2"><strong>D.</strong></font> <em>Om den dømmende Magt.</em></p> <p align="center">§ 87. Lagthingets Medlemmer tilligemed Høiesteret udgjøre Rigsretten, som i første og sidste Instans dømmer i de Sager, som af Odelsthinget anlægges, enten mod Statraadets, eller Høiesterets Medlemmer, for Embedsforbrydelser, eller mod Storthingets Medlemmer for de Forbrydelser, de som saadanne begaae. I Rigsretten har Præsidenten i Lagthinget Forsædet.</p> <p align="center">§ 88. Den Anklagede kan, uden nogen dertil angiven Aarsag, forskyde af Rigsrettens Medlemmer indtil 1/3; dog saaledes, at Retten ei udgjør mindre end 15 Personer.</p> <p align="center">§ 89. Til at dømme i sidste Instans skal, saasnart mueligt, organiseres en Høiesteret, der ikke maa bestaae af færre, end Justitiarius og 6 Tilforordnede.</p> <p align="center">§ 90. I Fredstider er Høiesteret tilligemed 2 høie Officierer, som Kongen tilforordner, anden og sidste Instans i alle de Krigsretssager, som angaae enten Liv eller Ære, eller Friheds Tab for længere Tid, end 3 Maaneder.</p> <p align="center">§ 91. Høiesterets Domme kunne i intet Tilfælde paaankes eller underkastes Revision.</p> <p align="center">§ 92. Ingen kan beskikkes til Medlem af Høiesteret, førend han er 30 Aar gammel.</p> <p align="center"><br><font SIZE="+2"><strong>E.</strong></font> <em>Almindelige Bestemmelser.</em></p> <p align="center">§ 93. Til Embeder i Staten maa allene udnævnes de norske Borgere, som bekjende sig til den evangelisk-lutterske Religion, have svoret Constitutionen og Kongen Troskab, og tale Landets Sprog, samt</p> *a. enten ere fødte i Riget af Forældre, der da vare Statens Undersatter; *b. ere fødte i fremmede Lande af norske Forældre, som paa den Tid ikke vare en anden Stats Undersaatter; *c. eller som nu have stadigt Ophold i Riget, og ikke have vægret sig for at aflægge den Eed, at hævde Norges Selvstændighed; *d. eller som herefter opholde sig i Riget i 10 Aar; *e. eller som af Storthinget vorde naturaliserede. <p>Dog kunne Fremmede beskikkes til Lærere ved Universitetet og de lærde Skoler, til Læger og til Consuler paa fremmede Stæder. Ingen maa beskikkes til Overøvrighedsperson, førend han er 30 Aar gammel, eller til Magistratsperson, Underdommer og Foged, førend han er 25 Aar gammel.</p> <p align="center">§ 94. En nye, almindelig civil og criminel Lovbog skal foranstaltes udgivet paa første, eller om dette ikke er mueligt, paa andet ordentlige Storthing. Imidlertid blive Statens nugjeldende Love i Kraft, forsaavidt de ei stride imod denne Grundlov eller de provisoriske Anordninger, som imidlertid maatte udgives. De nuværende permanente Skatter vedblive ligeledes til næste Storthing.</p> <p align="center">§ 95. Ingen Dispensationer, Protectorier, Moratorier eller Opreisninger maae bevilges, efterat den nye, almindelige Lov er sat i Kraft.</p> <p align="center">§ 96. Ingen kan dømmes uden efter Lov, eller straffes uden efter Dom. Pinligt Forhør maa ikke finde Sted.</p> <p align="center">§ 97. Ingen Lov maa gives tilbagevirkende Kraft.</p> <p align="center">§ 98. Med Sportler, som erlægges til Rettens Betjente, bør ingen Afgiftter til Statskassen være forbundne.</p> <p align="center">§ 99. Ingen maa fængslig anholdes uden i lovbestemte Tilfselde og paa den ved Lovene foreskrevne Maade. For ubeføiet Arrest eller ulovligt Ophold staae Vedkommende den Fængslede til Ansvar.</p> <p align="center">§ 100. Trykkefrihed bør finde Sted. Ingen kan straffes for noget Skrift af hvad Indhold det end maatte være, som han har ladet trykke eller udgive, medmindre han forsetligen og aabenbar enten selv har visst, eller tilskyndet andre til Ulydighed mod Lovene, Ringeagt mod Religionen, Sædelighed eller de constitutionelle Magter, Modstand mod disses Befalinger, eller fremført falske og ærekrænkende Beskyldninger mod nogen. Frimodige Yttringer om Statsstyrelsen og hvilkensomhelst anden Gjenstand ere Enhver tilladte.</p> <p align="center">§ 101. Nye og bestandige Indskrænkninger i Næringsfriheden bør ikke tilstædes nogen for Fremtiden.</p> <p align="center">§ 102. Huusinqvisitioner maae ikke finde Sted, uden i criminelle Tilfælde.</p> <p align="center">§ 103. Fristed tilstædes ikke dem, som herefter fallere.</p> <p align="center">§ 104. Jord- og Brugslod kan i intet Tilfælde forbryes.</p> <p align="center">§ 105. Fordrer Statens Tarv, at Nogen maae afgive sin rørlige eller urørlige Eiendom til offentligt Brug, saa bør han have fuld Erstatning af Statskassen.</p> <p align="center">§ 106. Saavel Kjøbesummer, som Indtægter af det, Geistligheden beneficerede Gods, skal blot anvendes til Geistlighedens Bedste og Oplysningens Fremme. Milde Stiftelsers Eiendomme skulle blot anvendes til disses Gavn.</p> <p align="center">§ 107. Odels- og Aasædesretten maa ikke ophæves. De nærmere Betingelser, hvorunder den, til største Nytte for Staten og Gavn for Landalmuen, skal vedblive, fastsettes af det første eller andet følgende Storthing.</p> <p align="center">§ 108. Ingen Grevskaber, Baronier, Stamhuse og Fideicommisser maae for Eftertiden oprettes.</p> <p align="center">§ 109. Enhver Statens Borger er i Almindelighed lige forpligtet i en vis Tid at værne om sit Fædreneland, uden Hensyn til Fødsel eller Formue. Denne Grundsetnings Anvendelse og de Indskrænkninger, den bør undergaae, overlades til første ordentlige Storthings Afgjørelse, efterat alle Oplysninger ere erhvervede ved en Committee, der udvælges inden denne Rigsforsamlings Slutning. Imidlertid vedblive de nugjeldende Bestemmelser.</p> <p align="center">§ 110. Naar Rigsforsamlingen har antaget denne Constitution, vorder den Rigets Grundlov. Viser Erfaring, at nogen Deel af den bør forandres, skal Forslaget derom fremsettes paa et ordentlig Storthing og kundgjøres ved Trykken. Men det tilkommer først det næste ordentlige Storthing at bestemme, om den foreslaaede Forandring bør finde Sted, eller ei. Dog maa saadan Forandring aldrig modsige denne Grundlovs Principer, men allene angaae Modificationer i enkelte Bestemmelser, der ikke forandre denne Constitutions Aand, og bør 2/3 af Storthinget være enig i saadan Forandring.</p> <p align="center">Paa Rigsforsamlingens Vegne</p> <div align="center"><center> <table WIDTH="66%" HEIGHT="2%"> <tr> <td><em>C.M.Falsen</em></td> <td><em>H.M.Krohg</em></td> <td><em>Christie</em></td> </tr> <tr> <td>Præsident.</td> <td>Vice-Præsident</td> <td>Secretair.</td> </tr> </table> </center></div> <p>Vi undertegnede Kongeriget Norges Repræsentanter, erklære herved denne Constitution, som af Rigsforsamlingen er antaget, for Kongeriget Norges Grundlov, hvorefter alle og enhver sig have at rette. Dets til Bekræftelse under vor Haand og Seigl. <ul> <p>Eydsvold d: 17<font SIZE="-1">de</font> May 1814. </p> </ul> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Aggershuus Amts Deputerede.</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Peder Anker</em> </td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>C:M:Falsen</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Christensen</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> <table WIDTH="100%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Aggershuske Ridende Jæg. Corps</font></td> <td><font SIZE="-1">Ditto Skarpskytter Regiment</font></td> <td></td> </tr> <tr> <td><em>VC:Sibbern</em></td> <td><em>FWStabell</em></td> <td><em>ZMellebye</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> <table WIDTH="100%"> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Arendals Deputation</font></td> <td><font SIZE="-1">Artillerie-Corpset</font></td> <td></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Alexand: Chr: Møller</em></td> <td><em>Motzfeldt</em></td> <td><em>H: Haslum</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> <table WIDTH="100%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Bergen Byes Deputerede</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>WFKChristie</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Fredrik Meltzer</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>J: Rolfsen</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>JRein</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> <div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Søndre Bergenhuus Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>AvWSKoren</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>GBJersin</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>BASGierager</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Nordre Bergenhuus Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Irgens</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>NNielsen</em> </td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>PHiermand</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="60%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Bergenhusiske Regiment</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>OEHolck.</em> </td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>NJSLoftesnes</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Buskeruds Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>F. Schmidt</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Johan Collett.</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Christopher Hoen</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Bratsberg Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Løvenskiold.</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>PJCloumann</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Tallev Olsen Huvestad</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div> <table WIDTH="100%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Christiania</font></td> <td></td> <td><font SIZE="-1">Christiansand</font></td> <td></td> </tr> <tr> <td><em>GSverdrup</em></td> <td><em>Omsen.</em></td> <td><em>N: Wergeland</em> </td> <td><em>O:C:Mørch</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td></td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> <div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Christians Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>LWeidemann.</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Stabel.</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>ALysgaard</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Christiansund</font></td> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Dramen</font></td> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Friderichshald</font></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>John Moses.</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Nicolaj Schejtli.</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>CADahl</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div> <table WIDTH="100%"> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Friedrichsstad</font></td> <td><font SIZE="-1">Hedemarkens Amt</font></td> <td></td> <td></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Andreas Michael Heiberg.</em></td> <td><em>Bendeke</em></td> <td><em>A.Kiønig</em></td> <td><em>OOEvenstad</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> <table WIDTH="100%"> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Holmestrand</font></td> <td><font SIZE="-1">Jarlsberg Grevskab</font></td> <td></td> <td></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>H. H. Nysom </em></td> <td><em>HWedel-Jarlsberg</em></td> <td><em>GPBlom</em></td> <td><em>O:R:Apeness</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> <div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Ingenieur Brigaden</font></td> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Kongsberg</font></td> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Kragerøe</font></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>A:Sibbern</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>P Steenstrup</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>C: Hersleb Horneman</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div> <table WIDTH="100%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Laurvig</font></td> <td></td> <td><font SIZE="-1">Laurvigs Grevskab</font></td> <td></td> </tr> <tr> <td><em>Diriks</em></td> <td><em>I. Hesselberg</em></td> <td><em>AndGrønneberg</em></td> <td><em>O. Amundrød</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> <div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Lister Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Gabriel Lund junior</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Erichstrup</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>TJLundegaard.</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Mandals Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Osmund Lømsland</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Erich Jaabech</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Sywert Eeg</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="60%"> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Molde</font></td> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Moss</font></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>F:Motzfeldt</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>G. Wulfsberg</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Nedenæs Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">J.Aall junior</td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Grøgaard</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Thor R: Lilleholth</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div> <table WIDTH="100%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Nordenfjelske Infanteri Regiment</font></td> <td></td> <td><font SIZE="-1">Norske Jeger Corps</font></td> <td></td> </tr> <tr> <td><em>Capitaine Prydz</em></td> <td><em>Helge Waagard.</em></td> <td><em>Fleischer</em></td> <td><em>N: Dyhren</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> <div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Oplandske Infanterie Regement</font></td> <td></td> <td><font SIZE="-1">Porsgrund</font></td> </tr> <tr> <td><em>D: Hegermann</em></td> <td><em>Sergeant Haraldstad</em></td> <td><em>Jørgen Aall</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Raabøigelaugets Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Thomas Bryn</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>ETSLande</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Ole Knudsen Tvedten</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div> <table WIDTH="100%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Romsdals Amt</font> </td> <td></td> <td></td> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Røraas</font></td> </tr> <tr> <td><em>HMKrohg</em></td> <td><em>J:Stub</em></td> <td><em>Elling Walbøe</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Richard Floer</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> <div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Smaalehnenes Amt</font></td> <td></td> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Schien</font></td> </tr> <tr> <td><em>PHount</em></td> <td><em>John Hansen</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Did: Cappelen</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div> <table WIDTH="100%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Stavanger Bye</font></td> <td></td> <td></td> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Stavanger Amt</font></td> </tr> <tr> <td><em>PV. Rosenkilde</em></td> <td><em>Oftedahl.</em></td> <td><em>C.Mølbach</em></td> <td ALIGN="MIDDLE">ARegelstad</td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> <table WIDTH="100%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Søe-Deffensionen</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>J.S.Fabricius</em> </td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>TKonow</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>P:Johnsen</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Even Thorsen</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"></td> <td ALIGN="MIDDLE"></td> <td ALIGN="MIDDLE"></td> <td ALIGN="MIDDLE">med ført Pæn</td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> <table WIDTH="100%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Søndenfieldske Infanterie-Regiment</font></td> <td></td> <td><font SIZE="-1">Søndenfieldske Dragon-Regiment</font></td> <td></td> </tr> <tr> <td><em>DPetersen</em></td> <td><em>Ole Svendsen</em></td> <td><em>P. Ramm</em></td> <td><em>PBalke</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> <table WIDTH="100%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Tellemarkske Infanterie Regiment</font></td> <td></td> <td><font SIZE="-1">Trondhjems Bye</font></td> <td></td> </tr> <tr> <td><em>E. Høyum</em></td> <td><em>G.Røed.</em></td> <td><em>ARogert</em></td> <td><em>Peter Schmidt jr</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> <div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Søndre Trondhjems Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>J:HDarre</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>ARambech.</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>L:L:Forsæth</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <caption valign="top"><font SIZE="-1">Nordre Trondhiems Amt</font></caption> <tr> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Christian Midelfart</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Hjeronymus Heyerdahl</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Sivert Bratberg</em></td> </tr> <tr> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div> <table WIDTH="100%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Første Trondh. Inf. Regiment</font></td> <td></td> <td><font SIZE="-1">Andet Trondhjemske Regiment</font></td> <td></td> </tr> <tr> <td><em>Wasmuth</em></td> <td><em>Daniel Schevig</em></td> <td><em>Jacob Lange</em></td> <td><em>Helmer Giedeboe</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> </tr> </table> <div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Trondhiemske Dragon Corps</font></td> <td></td> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Tønsberg</font></td> </tr> <tr> <td><em>F:Heidmann.</em></td> <td><em>PJErtzgaard.</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>Carl Stoltenberg</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div><div align="center"><center> <table WIDTH="80%"> <tr> <td><font SIZE="-1">Westerlenske Inf. Regiment</font></td> <td></td> <td ALIGN="MIDDLE"><font SIZE="-1">Øster Risøer</font></td> </tr> <tr> <td><em>Just Ely.</em></td> <td><em>OB Bercheland</em></td> <td ALIGN="MIDDLE"><em>H:Carstensen</em></td> </tr> <tr> <td>(L. S.)</td> <td>(L. S.)</td> <td ALIGN="MIDDLE">(L. S.)</td> </tr> </table> </center></div> <p><strong>Vi Christian Frederik</strong> af Guds Naade, og efter Rigets Constitution Norges Konge, Prinds til Danmark, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken og Oldenborg, Giøre vitterligt: At Vi, kaldet til Norges Throne ved Nationens Beslutning, have i Overensstemmelse med den Os underdanigst overrakte Addresse af Rigsforsamlingen paa Eidsvold den 17<font SIZE="-1">de</font> May 1814, antaget Norges Krone, og i Dag høytideligen udi Rigsforsamlingen besvoret at regiere Kongeriget Norge overensstemmende med denne af Nationens udkaarede Mænd affattede Grundlov; hvilket herved saaledes af Os paa den originale Constitutions Akt bekræftes. </p> <p align="center"><strong>Under Vor Haand og Rigets Seigl</strong> </p> <ul> <p>Givet paa Eidsvold, d. l9<font SIZE="-1">de</font> May 1814 </p> </ul> <p align="center"><font size="+2">''Christian Frederik''</font> </p> <table WIDTH="100%"> <tr> <td ALIGN="RIGHT">________ </td> </tr> <tr> <td ALIGN="RIGHT"><em>v: Holten</em></td> </tr> </table> </div>{{bunn}} == Se også == * Artikkelen om [[:w:Norges grunnlov|Norges grunnlov]] på Wikipedia == Eksterne lenker == * [http://www.lovdata.no/all/hl-18140517-000.html Gjeldende grunnlov (27. juni 2003)] fra Lovdata sine nettsider * [http://www.stortinget.no/om_stortinget/lover_regler/grunnlov_1814.html Originalteksten til grunnloven (17. mai 1814)] fra Stortinget sine nettsider [[Kategori:Lover]] 113 423 2006-06-30T07:00:53Z Kjetil Svenheim 11 {| id="snarvei" class="noprint" style="border: 1px solid #999; background: #fff; margin: 0 0 .5em 1em; text-align: center; padding: 5px; float: {{{float|right}}}; clear: {{{clear|right}}}; font-size: smaller;" |- ! [[Wikikilden:Snarvei|Snarvei]]:<br />{{{1}}} |- |} <noinclude>[[Kategori:Maler for interne lenker|Snarvei]][[en:Template:Shortcut]]</noinclude> 114 425 2006-06-30T07:17:41Z Kjetil Svenheim 11 {| style="width:100%; margin-bottom:5px; border: 1px solid #006400; background:#DFD; text-align:center;" |- | style="width:20%; text-align:left; font-size:0.9em;" | {{{forrige|}}} | style="width:60%;" | '''{{{title|{{SUBPAGENAME}}}}}''' {{{seksjon|}}} | style="width:20%; text-align:right;font-size:0.9em;" | {{{neste|}}} |} {| style="width:100%; border-bottom:1px solid #A88; background:#fAfAff;" |- | {{#if:{{{snarvei|}}}|{{snarvei|{{{snarvei}}}}}}}{{{noter|}}} |} <noinclude>[[Kategori:Wikikildenmaler|Wikitopp]][[en:Template:Process header]]</noinclude><br clear="all" /> 115 429 2006-06-30T13:12:16Z Kjetil r 7 {{Wikitopp | tittel = Hjelpesider | seksjon = | forrige = ← [[Wikikilden:Indeks]] | nese = | snarvei = [[WK:HJELP]] | noter = Hjelpesidene nedenfor gir dokumentasjon, instruksjoner og informasjon relatert til Wikikilden, delt inn i seksjonene nedenfor. }} <!-- If you are new to wiki projects, the sheer amount of information may be daunting. '''[[Help:Introduction]] introduces users to Wikisource, and explains how to explore, edit, use features, and add new texts.''' --> '''Wikikilden''' er en stadig voksende samling av tekster fra norske primærkilder, samt fremmedspråklige primærkilder oversatt til norsk. For de fleste tekstene på Wikikilden er vernetiden for opphavspersonens enerett utløpt, og tekstene kan dermed brukes helt fritt uten restriksjoner. Åndsverk der vernetiden ikke er utløpt kan bare legges inn på Wikikilden under GFDL - GNU fri dokumentasjonslisens. <!-- == Introductions == {{Wikisource:Index/table}} |- | [[Help:Introduction|General introduction]] | Explains what Wikisource is, and briefly introduces the basic tools available to editors. |- | [[Help:Reading|Reading and using Wikisource]] | Introduces various tools useful to finding works and tracking changes. |- | [[Help:Editing Wikisource|Editing Wikisource]] | Introduces formatting code (see [[m:Help:Editing]] for advanced help). |- | [[Help:Adding texts|Adding new texts]] | Introduces the formatting and inclusion guidelines. |} == Miscellaneous questions == {{Wikisource:Index/table}} |- |colspan="2"|[[Wikisource:What is Wikisource?|What is Wikisource?]] |- |colspan="2"|[[Wikisource:Wikisource and Wikibooks|What's the difference between Wikisource and Wikibooks?]] |- |colspan="2"|[[Wikisource:Tools and scripts|Are there user tools and scripts?]] |} == Advanced help == {{Wikisource:Index/table}} |- | [[Wikisource:Adminship|Adminship]] | Documentation related to administrator access. |- | [[Help:Audio|Audio]] | Provides technical help related to recording and listening to audio files. |- | [[Help:Digitising texts and images for Wikisource|Digitising]] | Provides technical help related to converting non-digital works to digital text. |- | [[Help:Copyright and Wikisource|Copyright]] | Helps users determine copyright status of works. |- | [[Help:Copyright tags|Copyright tags]] | Provides a list of license tags in order of preference. |- | [[Help:Footnotes and endnotes|Footnotes and endnotes]] | '''[proposal]''' Provides technical help related to footnotes. |- | [[m:Help:Contents|Meta help pages]] | Provides very comprehensive technical and practical documentation. This is the official documentation used by the Wikimedia Foundation. |- |[[Help:Editing poetry on Wikisource|Poetry]] | Provides guidelines for format of poems. |- | [[Help:Mathematics and Wikisource: fractions and functions|Mathematics and Wikisource: fractions and functions]] | Provides instructions and examples for formatting mathmetical functions and other diffcult characters. |- |} == See also == * [[Wikisource:Requests for assistance|Requests for assistance]] * [[w:Wikipedia:Help|Wikipedia's help pages]] --> [[Kategori:Hjelp| ]] [[Kategori:Wikikildens indekssider|Hjelp]] [[da:Wikisource:Hjælp]] [[de:Wikisource:Hilfe]] [[en:Wikisource:Help]] [[es:Wikisource:Ayuda]] [[fr:Aide:Aide]] [[it:Aiuto:Aiuto]] [[pl:Wikiźródła:Pomoc]] [[pt:Ajuda:Conteúdo]] [[tr:Yardım:İçindekiler]] 116 431 2006-06-30T19:58:25Z Kjetil Svenheim 11 Det var vel litt upresist det som sto om at gamle tekster ikke er beskyttet av lov om opphavsrett til åndsverk: det vil de vel alltid være. Eksempelvis går retten til å navngis/krediteres aldri ut på dato. [[Bruker:Kjetil r|Kjetil r]] 30. jun 2006 kl.13:14 (UTC) :Du har rett, upresist. Men det er bare et veldig tidlig utkast :) [[Bruker:Kjetil Svenheim|Kjetil Svenheim]] 30. jun 2006 kl.19:58 (UTC) 117 1860 2006-07-06T21:46:24Z Kjetil Svenheim 11 [[$1]] flyttet til [[$2]] 119 1859 2006-07-06T21:46:09Z Kjetil Svenheim 11 /* CSS plassert i denne filen vil gjelde for alle utseender. */ 120 1922 2006-07-09T00:14:25Z Kjetil Svenheim 11 /* rediger denne filen for å tilpasse Monobook-skinnet for hele siden */ /*'''MediaWiki:Monobook.css''' er det lokale stilarket for stilen Monobook, som er standard for alle ny og uregistrerte brukere. ==Lyseblå bakgrunn== Gir alle sider utenfor hovednavnrommet lyseblå bakgrunn. Dette oppnås ved å sette alle bakgrunner til blått, og deretter hovednavnrommet til hvit. Det samme gjøres for fanene. <pre> */ #content { background: #F8FCFF; } #mytabs li { background: #F8FCFF; } #mytabs li a { background-color: #F8FCFF; } #p-cactions li { background: #F8FCFF; } #p-cactions li a { background-color: #F8FCFF; } div.thumb { border-color: #F8FCFF; } .ns-0 * #content { background: white; } .ns-0 * #mytabs li { background: white; } .ns-0 * #mytabs li a { background-color: white; } .ns-0 * #p-cactions li { background: white; } .ns-0 * #p-cactions li a { background-color: white; } .ns-0 * div.thumb { border-color: white; } /*</pre> ==Notices== <pre>*/ .notice { text-align: justify; margin: 1em 0.5em; padding: 0.5em; } #disambig { border-top: 3px double #cccccc; border-bottom: 3px double #cccccc; } #spoiler { border-top: 2px solid #ddd; border-bottom: 2px solid #ddd; } /*</pre> ==Koordinater== <pre>*/ #coordinates { position: absolute; z-index: 1; border: none; background: none; right: 12px; top: 3.2em; width: 45.0em; float: right; margin: 0.0em; padding: 0.0em; line-height: 1.5em; text-align: right; text-indent: 0; font-size: 85%; text-transform: none; white-space: normal; } #coordinates a[href ^="http://"] { background: url(http://upload.wikimedia.org/wikipedia/de/d/d4/Gnome-globe.png) center right no-repeat; padding-right: 18px !important; } /*</pre> ==Infoboks-elementer (ny)== <pre>*/ table.infoboks { float:right; border:1px solid #aaa; padding:3px; margin:0.5em 0.5em 1em 1em; background-color:#f5f5f5; vertical-align:top; width:23%; } table.infoboks tr.overskrift td { text-align:center; font-weight:bold; font-size:140%; background-color:#ccf; border:none; } table.infoboks tr.bilde td { background-color:#fff; text-align:center; border-bottom:1px solid #eee; } table.infoboks th { border-bottom:1px solid #ccc; text-align:center; font-size:115%; padding-top:0.3em; } table.infoboks td { background-color:#efefef; border-bottom:1px solid #ccc; margin:4px; padding:3px; } table.infoboks tr.custom td { background:none; border:none; } /*</pre> ==Infoboks-elementer (gammel)== <pre>*/ .infoboks-start1 { border: 1px solid #aaa; background-color: #f9f9f9; padding: 5px; width: 220px; margin-left: 1em; float: right; font-size: 90%; } .infoboks-start2 { text-align: center; background-color: #ccf; } .infoboks-start3 { border-top: 3px solid #ccf; border-bottom: 3px solid #ccf; font-size: 130%; font-weight: bold; margin-bottom: 0.8ex; } .infoboks-overskrift-tr { background-color: lightgrey; } .infoboks-overskrift-td { text-align: center; font-size: 105%; font-weight: bold; } .infoboks-bilde { text-align: center; background-color: #fff; border-top: 2px solid #fff; border-bottom: 2px solid #fff; padding: 3px; } .infoboks-bildetekst { text-align: center; background-color: #fff; border-bottom: 1px solid lightgrey; } .infoboks-selle1 { background-color: #efefef; } .infoboks-selle1-td { font-weight: bold; border-bottom: 1px solid lightgrey; } .infoboks-selle2 { border-bottom: 1px solid lightgrey; } /*</pre> ==Interne lenker== For interne lenker som er definert med full url. I Internet Explorer må man spesifisere .intern. <pre>*/ #bodyContent a[href ^="http://no.wikipedia.org"].external { color: #002bb8; background: none; padding: 0; } #bodyContent a[href ^="http://no.wikipedia.org"].external:active { color: #faa700; } #bodyContent a[href ^="http://no.wikipedia.org"].external:hover { text-decoration: underline; } #bodyContent a[href ^="http://no.wikipedia.org"].external:visited { color: #5a3696; } #bodyContent .intern a.external { color: #002bb8; background: none; padding: 0; } #bodyContent .intern a.external:active { color: #faa700; } #bodyContent .intern a.external:hover { text-decoration: underline; } #bodyContent .intern a.external:visited { color: #5a3696; } /*</pre> ==[[Hovedside/ny]]== Vil ikke ha noen effekt på andre sider <pre>*/ #EnWpMpBook2 { background-image: url(http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/8/8e/MP-open-book2.png); } #EnWpMpSearch2 { background: url(http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/3/3a/MP-magnifying-glass2.png) no-repeat top right; } #EnWpMainPage { width: 100%; margin-top: 1em; } #EnWpMainPage h2 { font-size: 130%; font-weight: bold; margin: 0; padding: 0; border: 0; } #EnWpMpMargin { margin-right: 13.8em; } #EnWpMpCol1 { float: left; clear: left; width: 50%; } #EnWpMpCol2 { width: 49.9%; float: left; } #EnWpMpBrowse { background: #f8fcff url(http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/9/9f/MP-three-books.png) no-repeat 180% 9%; border: 1px solid #c7c7c7; } #EnWpMpBrowseCats li { font-size: 85%; margin-left: 1em; line-height: 1.5; } #EnWpMpBrowseCats h3 { font-size: 120%; margin: .2em 0 .1em -.8em; padding: 0; font-weight: normal; } #EnWpMpBrowseCats h3 a { font-weight: bold; } #EnWpMpBook { background-image: url(http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/7/7e/MP-open-book.png); } #EnWpMpFeaturedPic { text-align: center; margin: 0 0 .5em; font-size: 85%; font-weight: bold; } #EnWpMpFeaturedPic h2 { font-size: 145%; text-align: left; } .EnWpMpBrowseRight { float: right; width: 12.7em; } .EnWpMpBrowseBottom { margin: 1em 0; } .EnWpMpBrowseBottom #EnWpMpBrowseCats li, .EnWpMpBrowseBottom #EnWpMpUsefulLinks, .EnWpMpBrowseBottom #EnWpMpFeaturedPic { float: left; width: 24%; margin: 0; line-height: normal; } .EnWpMpBrowseBottom #EnWpMpBrowseCats h3 { margin-left: 0; } #EnWpMpUsefulLinks { clear: left; } #EnWpMpSearch { background: url(http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/a/ae/MP-magnifying-glass.png) no-repeat top right; } #EnWpMpSearch input { vertical-align: middle; } #EnWpMpSearchInner { float: right; width: 20em; text-align: center; } #bodySearchMP { margin: 0; padding: 0; } #bodySearchMP .bodySearchWrap { float: right; width: 17.5em; text-align: left; padding: .8em 0; } #bodySearchMP label { display: block; font-size: 95%; font-weight: bold; margin-bottom: -.2em; } #bodySearchMP .bodySearchBtnGo { font-weight: bold; padding-left: .3em; padding-right: .3em; margin-left: .5em; } .EnWpMpContentBox { border: 1px solid; margin-bottom: .9em; } #EnWpMpCol2 .EnWpMpContentBox { margin-left: .9em; } .EnWpMpImage { float: right; margin: 0 0 .2em .2em; } .EnWpMpImage img { position: relative; z-index: 3; } #EnWpMpSisterProjects { float: left; width: 49%; } .EnWpMpSisterProject { float: left; width: 17em; margin: 0; height: 5.5em; margin: 0; } .EnWpMpSisterImg { float: left; width: 40px; height: 100%; } #EnWpMpOtherLangs { margin-left: 50%; } #EnWpMainPageNoCSS { display: none; } #EnWpMpBook2 { background-image: url(http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/8/8e/MP-open-book2.png); } #EnWpMpSearch2 { background: url(http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/3/3a/MP-magnifying-glass2.png) no-repeat top right; } /*</pre> ==Ymse== <pre>*/ /* Donations link to be uncommented during fundraising drives */ #siteNotice { margin-top: 5px; padding-left: 4px; font-style: italic; text-align: center; } /* patch to prevent vertical stacking of tabs at top of page in IE6 at resolutions of 800x600; this patch prevents stacking in main namespace pages but not in certain special pages, which have tabs that are of greater width */ #p-cactions { width: 80%; } /* Ikke vis «Fra Wikipedia, den frie encyklopedi» */ #siteSub { display: inline; font-size: 120%; font-weight: normal; } #bodyContent #siteSub a { color: #000; text-decoration: none; background-color: transparent; background-image: none; padding-right: 0; } /*Skjuler «Fra Wikipedia, den frie encyklopedi» på skjerm*/ @media screen { #siteSub { display: none; } } /* Bold edit this page link to encourage newcomers */ #ca-edit a { font-weight: bold !important; } /* Display ([[MediaWiki:Alreadyloggedin]]) in red and bold */ div.alreadyloggedin { color: red; font-weight: bold; } @media print { /* Det er ikke alt som skal ut på papir */ .editlink, .noprint, .metadata, .dablink { display: none; } } div.interbox { clear: both; margin: 0px; border: 1px solid #c0c0c0; } div.interbox + div.interbox { border-top-style: hidden; } /* Opplastingssiden */ #upload { border: 1px solid #aaa; border-top: none; background: #f9f9f9; margin: 0 5em; padding: .5em 2em; } /* </pre> [[Kategori:Wikikilden|{{PAGENAME}}]] */ 121 1861 2006-07-06T21:54:24Z Kjetil Svenheim 11 /* tooltips and access keys */ ta = new Object(); ta['pt-userpage'] = new Array('.','Min brukerside'); ta['pt-anonuserpage'] = new Array('.','Brukersiden for IP-adressen du redigerer fra'); ta['pt-mytalk'] = new Array('n','Min diskusjonsside'); ta['pt-anontalk'] = new Array('n','Diskusjon om redigeringer fra denne IP-adressen'); ta['pt-preferences'] = new Array('','Mine innstillinger'); ta['pt-watchlist'] = new Array('l','Lista over sider du overvåker for endringer.'); ta['pt-mycontris'] = new Array('y','Liste over mine bidrag'); ta['pt-login'] = new Array('o','Du oppfordres til å logge inn, men det er ikke obligatorisk.'); ta['pt-anonlogin'] = new Array('o','Du oppfordres til å logge inn, men det er ikke obligatorisk.'); ta['pt-logout'] = new Array('o','Logg ut'); ta['ca-talk'] = new Array('t','Diskusjon om innholdssiden'); ta['ca-edit'] = new Array('e','Du kan redigere denne siden. Vennligst bruk Forhåndsvis-knappen før du lagrer.'); ta['ca-addsection'] = new Array('+','Legg til et diskusjonsinnlegg.'); ta['ca-viewsource'] = new Array('e','Denne siden er beskyttet. Du kan se kildeteksten.'); ta['ca-history'] = new Array('h','Tidligere revisjoner av denne siden.'); ta['ca-protect'] = new Array('=','Beskytt denne siden'); ta['ca-delete'] = new Array('d','Slette denne siden'); ta['ca-undelete'] = new Array('d','Gjenopprett redigeringene som ble gjort på denne siden før den ble slettet.'); ta['ca-move'] = new Array('m','Flytt denne siden'); ta['ca-nomove'] = new Array('','Du har ikke tillatelse til å flytte denne siden'); ta['ca-watch'] = new Array('w','Legg til denne siden til overvåkningslista di.'); ta['ca-unwatch'] = new Array('w','Fjern denne siden fra overvåkningslista di.'); ta['search'] = new Array('f','Søk i denne wikien'); ta['p-logo'] = new Array('','Hovedside'); ta['n-mainpage'] = new Array('z','Gå til hovedsiden'); ta['n-portal'] = new Array('','Om prosjektet; hva du kan gjøre og hvor du kan finne ting'); ta['n-currentevents'] = new Array('','Finn bakgrunnsinformasjon om aktuelle hendelser'); ta['n-recentchanges'] = new Array('r','Lista over siste endringer på wikien.'); ta['n-randompage'] = new Array('x','Gå inn på en tilfeldig side'); ta['n-help'] = new Array('','Stedet for å få hjelp.'); ta['n-sitesupport'] = new Array('','Støtt oss'); ta['t-whatlinkshere'] = new Array('j','Liste over alle sider som lenker hit'); ta['t-recentchangeslinked'] = new Array('k','Siste endringer i sider som blir lenket fra denne siden'); ta['feed-rss'] = new Array('','RSS-føde for denne siden'); ta['feed-atom'] = new Array('','Atom-føde for denne siden'); ta['t-contributions'] = new Array('','Vis lista over bidrag fra denne brukeren'); ta['t-emailuser'] = new Array('','Send en epost til denne brukeren'); ta['t-upload'] = new Array('u','Last opp bilder eller mediafiler'); ta['t-specialpages'] = new Array('q','Liste over alle spesialsider'); ta['ca-nstab-main'] = new Array('c','Vis innholdssiden'); ta['ca-nstab-user'] = new Array('c','Vis brukersiden'); ta['ca-nstab-media'] = new Array('c','Vis mediasiden'); ta['ca-nstab-special'] = new Array('','Dette er en spesialside, og kan ikke redigeres.'); ta['ca-nstab-project'] = new Array('a','Vis prosjektsiden'); ta['ca-nstab-image'] = new Array('c','Vis bildesiden'); ta['ca-nstab-mediawiki'] = new Array('c','Vis systembeskjeden'); ta['ca-nstab-template'] = new Array('c','Vis malen'); ta['ca-nstab-help'] = new Array('c','Vis hjelpesiden'); ta['ca-nstab-category'] = new Array('c','Vis kategorisiden'); ta['history-prevlink'] = new Array('-','Forrige'); ta['history-nextlink'] = new Array('+','Neste'); 122 437 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Om 123 2661 2006-08-31T19:04:30Z MediaWiki default Project:Om 124 439 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Om {{SITENAME}} 125 440 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default v 126 441 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default v 127 442 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default i 128 443 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default p 129 444 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default s 130 445 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default f 131 446 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default w 137 452 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Gjennomført 139 2668 2006-08-31T19:04:30Z MediaWiki default Siden «$1» er føyd til [[Special:Watchlist|overvåkningslistea]]. Fremtidige endringer til denne siden og den tilhørende diskusjonssiden vil bli listet opp her, og siden vil fremstå '''fremhevet''' i [[Special:Recentchanges|lista over de siste endringene]] for å gjøre det lettere å finne den. Hvis du senere vil fjerne siden fra overvåkningslista, klikk «Avslutt overvåkning» ute i siden. 140 455 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default + 141 456 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default {{ns:project}}:Administratorer 157 472 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Alle sider 163 478 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default $1 til $2 164 2689 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Denne brukeren er allerede byråkrat 165 480 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default This user is already a steward 166 2690 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Den brukeren er allerede administrator 167 2691 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default '''$1 er allerede logget inn!'''<br /> 168 2692 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Kan ikke fjerne den siste redigeringen på [[$1]] av [[User:$2|$2]] ([[User talk:$2|diskusjon]]); en annen har allerede redigert siden eller fjernet redigeringen. Den siste redigeringen er foretatt av [[User:$3|$3]] ([[User talk:$3|diskusjon]]). 169 484 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Eldste sider 172 487 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default - 174 2697 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default ---- ''Dette er en diskusjonsside for en anonym bruker som ikke har opprettet konto eller ikke er logget inn. Vi er derfor nødt til å bruke den numeriske IP-adressa til å identifisere ham eller henne. En IP-adresse kan være delt mellom flere brukere. Hvis du er en anonym bruker og synes at du har fått irrelevante kommentarer på en slik side, [[Special:Userlogin|logg på]] så vi unngår framtidige forvekslinger med andre anonyme brukere.'' 176 491 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default apr 177 492 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default april 179 2701 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default En side med det navnet eksisterer allerede, eller valgte navn er ugyldig. Velg et annet navn. 180 495 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Vis artikkel 182 497 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default aug 183 498 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default august 188 503 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Handlingen kan ikke utføres på denne siden. 198 513 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default (Hoved) 199 514 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default The text of '''your edits''' to '''$1''' is shown below: 200 515 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default The source of '''$1''' is shown below: 201 2721 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Brukernavnet eller IP-adressa di er blitt blokkert av $1, med følgende begrunnelse:<br />''$2'' Du kan kontakte $1 eller en annen [[Project:Administratorer|administrator]] for å diskutere utestengelsen. IP-adressa di er $3. Vennligst inkluder denne i alle forespørsler du gjør. 202 517 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Brukeren er blokkert 203 518 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Blokker IP-adresse 204 519 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Blokkering utført 205 2722 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default IP-adressa «$1» er blokkert. Se [[Special:Ipblocklist|blokkeringslista]] for alle blokkeringer. 206 2723 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Bruk skjemaet under for å blokkere en IP-adresses tilgang til å redigere artikler. Dette må kun gjøres for å forhindre hærverk, og i overensstemmelse med [[Project:Retningslinjer for blokkering|retningslinjene]]. Fyll ut en spesiell begrunnelse under. 207 522 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default blokker 208 523 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default $1, $2 blokkerte $3 ($4) 214 529 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Bokkilder 215 2729 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Her er en liste over lenker til steder som låner ut og/eller selger nye og brukte bøker, og som kanskje også har ytterligere informasjon om bøker du leter etter. 216 531 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default b 218 2731 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Følgende omdirigeringer peker til ikkeeksisterende sider. 219 534 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Feilmeldinger 220 2732 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Project:Feilmeldinger 221 536 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default etter dato 222 537 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default etter navn 223 538 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default etter størrelse 224 539 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Det følgende er en lagret kopi av den ønskede siden, og er ikke nødvendigvis oppdatert. 225 540 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Avbryt 226 2733 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Kunne ikke slette fila (den kan allerede være slettet av noen andre). 228 2737 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Kan ikke fjerne redigering; den siste brukeren er den eneste forfatteren. 231 546 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default kategori 234 549 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default | 237 552 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default endringer 240 555 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Kolonner 242 557 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Bekreft 244 559 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default OK 245 560 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Bekreft sletting 246 2749 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Du holder på å slette en side eller et bilde sammen med historikken. Bilder som slettes kan ikke gjenopprettes, men alle andre sider som slettes på denne måten kan gjenopprettes. Bekreft at du virkelig vil slette denne siden, og at du gjør det i samsvar med [[Project:Retningslinjer for sletting|retningslinjene]]. 266 581 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Tegn per linje i resultatet 267 582 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Linjer per resultat 268 583 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default bidrag 269 584 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default For $1 270 2770 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Bidrag 272 2772 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Project:Opphavsrett 273 2773 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Opphavsrett 276 2776 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Kunne ikke fjerne «$1»… 277 592 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Opprett ny konto 282 597 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default nå 283 598 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Aktuelt 285 600 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Nåværende versjon 287 2784 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default data 288 2785 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default databasefeil 290 605 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Datoformat 292 2789 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Det har skjedd en syntaksfeil i databasen. Den sist forsøkte forespørsel var: <blockquote><tt>$1</tt></blockquote> fra funksjonen «<tt>$2</tt>». MySQL returnerte feilen «<tt>$3: $4</tt>». 293 2790 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Det har skjedd en syntaksfeil i databasen. Den sist forsøkte forespørselen var: «$1» fra funksjonen «$2». MySQL returnerte feilen «$3: $4». 295 610 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default des 296 611 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default desember 305 620 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Begrunnelse for sletting 306 2801 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default slettet «[[$1]]» 309 2804 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default «[[$1]]» er slettet. Se $2 for en oversikt over de siste slettingene. 311 626 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default slett 313 628 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Slett side 314 2807 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default (Sletter «[[$1]]») 315 630 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Slett side 316 631 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default slettingslogg 317 632 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Slettingslogg 318 2808 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Under er ei liste over nylige slettinger. 320 635 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Funksjonen kan kun utføres av brukere med "utvikler"-status. Se $1. 321 636 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Utviklerrettigheter kreves. 322 2811 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default diff 323 638 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default (Forskjeller mellom versjoner) 324 639 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Artikler med flertydige titler 325 2812 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Template:Peker 326 2813 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Følgende artikler har lenker til ''artikler med flertydige titler''. De burde ha ei lenke til en entydig tittel i stedet. En artikkel blir behandlet som flertydig dersom den lenker til $1. Lenker fra andre nevnerom listes ''ikke'' her. 327 2814 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Project:Opphavsrett 328 2815 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Opphavsrett 329 2816 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default (Lenke til denne siden som [[$1]]) 331 2818 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default '''NB:''' Denne lista kan inneholde gale resultater. Det er som regel fordi siden inneholder ekstra tekst under den første <tt>#redirect</tt>.<br />Hver linje inneholder lenker til den første og den andre omdirigeringen, og den første linja fra den andre omdirigeringsteksten. Det gir som regel den «riktige» målartikkelen, som den første omdirigeringen skulle ha pekt på. 337 2824 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Redigeringskommentaren var: «''$1''» 338 653 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Redigeringskonflikt: $1 339 2825 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Rediger nåværende versjon av denne siden 340 2826 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Redigeringshjelp 341 2827 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Help:Hvordan redigere 342 657 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Redigerer $1 343 658 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Redigerer $1 (kommentar) 345 2829 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default '''ADVARSEL: Du redigerer en gammel versjon av denne siden. Hvis du lagrer den, vil alle endringer foretatt siden denne versjonen bli overskrevet.''' 346 661 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Redigerer $1 (seksjon) 347 662 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default rediger 348 663 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default rediger 349 2830 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Rediger seksjon: $1 350 2831 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Rediger siden 356 671 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Fra 357 672 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Beskjed 360 2838 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Hvis denne brukeren har oppgitt en gyldig epostadresse i sine innstillinger, vil dette skjemaet sende en enkelt beskjed. Den epostadressa du har satt i innstillingene dine vil dukke opp i «Fra»-feltet på denne eposten, så mottakeren er i stand til å svare. 361 676 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Send 362 2839 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default E-post sendt 363 2840 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default E-postbeskjeden er sendt 364 679 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Emne 365 680 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Til 366 2841 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Epost til denne brukeren 368 2843 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default $WATCHINGUSERNAME, {{SITENAME}}-siden $PAGETITLE har blitt $CHANGEDORCREATED $PAGEEDITDATE av $PAGEEDITOR, se $PAGETITLE_URL for den nåværende versjonen. $NEWPAGE Redigeringssammendrag: $PAGESUMMARY $PAGEMINOREDIT Kontakt brukeren: e-post: $PAGEEDITOR_EMAIL wiki: $PAGEEDITOR_WIKI Det vil ikke komme flere påminnelser om endringer på denne siden med mindre du besøker den. Du kan også fjerne påminnelsesflagg for alle sider i overvåkningslista di. Med vennlig hilsen, {{SITENAME}}s påminnelsessystem -- For å endre innstillingene i overvåkningslista di, besøk {{fullurl:Special:Watchlist/edit}} Tilbakemeldinger og videre assistanse: {{fullurl:Project:Hjelp}} 374 2849 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Skriv en begrunnelse for skrivebeskyttelsen, inkludert et estimat angående når den vil bli opphevet 375 690 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Feil 376 691 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Feil 377 2850 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default innholdet før siden ble tømt var: «$1» 378 693 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default siden var tom 379 2851 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Innholdet var: «$1» 381 696 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Aperture 382 2853 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Opphavsperson 384 699 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Brightness 385 700 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default CFA pattern 386 701 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Color space 387 702 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default sRGB 388 703 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default FFFF.H 389 704 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Meaning of each component 390 705 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default does not exist 391 706 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Y 392 707 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Cb 393 708 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Cr 394 709 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default R 395 710 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default G 396 711 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default B 397 712 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Image compression mode 398 713 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Compression scheme 399 714 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Uncompressed 400 715 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default JPEG 401 716 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Contrast 402 717 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Normal 403 718 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Soft 404 719 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Hard 405 2855 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Opphavsbeskyttelse tilhører 406 721 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Custom image processing 407 722 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Normal process 408 723 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Custom process 409 724 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default File change date and time 410 725 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Date and time of digitizing 411 726 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Date and time of data generation 412 727 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Device settings description 413 728 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Digital zoom ratio 414 729 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Exif version 415 730 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Exposure bias 416 731 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Exposure index 417 732 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Exposure mode 418 733 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Auto exposure 419 734 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Manual exposure 420 735 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Auto bracket 421 736 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Exposure Program 422 737 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Not defined 423 738 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Manual 424 739 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Normal program 425 740 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Aperture priority 426 741 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Shutter priority 427 742 2006-07-01T19:02:53Z MediaWiki default Creative program (biased toward depth of field) 428 743 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Action program (biased toward fast shutter speed) 429 744 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Portrait mode (for closeup photos with the background out of focus) 430 745 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Landscape mode (for landscape photos with the background in focus) 431 746 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Exposure time 432 747 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default $1 sec ($2) 433 748 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default File source 434 749 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default DSC 435 750 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Flash 436 751 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Flash energy 437 752 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Supported Flashpix version 438 753 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default F Number 439 754 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default f/$1 440 755 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Lens focal length 441 756 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default $1 mm 442 757 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Focal length in 35 mm film 443 758 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Focal plane resolution unit 444 759 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default inches 445 760 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Focal plane X resolution 446 761 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Focal plane Y resolution 447 762 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Scene control 448 763 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default None 449 764 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Low gain up 450 765 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default High gain up 451 766 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Low gain down 452 767 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default High gain down 453 768 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Altitude 454 769 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Altitude reference 455 770 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Name of GPS area 456 771 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default GPS date 457 772 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Bearing of destination 458 773 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Reference for bearing of destination 459 774 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Distance to destination 460 775 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Reference for distance to destination 461 776 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Latitude destination 462 777 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Reference for latitude of destination 463 778 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Longitude of destination 464 779 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Reference for longitude of destination 465 780 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default GPS differential correction 466 781 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Magnetic direction 467 782 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default True direction 468 783 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Measurement precision 469 784 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Direction of image 470 785 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Reference for direction of image 471 786 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Latitude 472 787 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default North latitude 473 788 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default South latitude 474 789 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default North or South Latitude 475 790 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Longitude 476 791 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default East longitude 477 792 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default West longitude 478 793 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default East or West Longitude 479 794 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Geodetic survey data used 480 795 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Measurement mode 481 796 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default 2-dimensional measurement 482 797 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default 3-dimensional measurement 483 798 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Name of GPS processing method 484 799 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Satellites used for measurement 485 800 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Speed of GPS receiver 486 801 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Kilometres per hour 487 802 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Miles per hour 488 803 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Knots 489 804 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Speed unit 490 805 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Receiver status 491 806 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Measurement in progress 492 807 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Measurement interoperability 493 808 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default GPS time (atomic clock) 494 809 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Direction of movement 495 810 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Reference for direction of movement 496 811 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default GPS tag version 499 814 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Unique image ID 501 816 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default ISO speed rating 502 817 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Offset to JPEG SOI 503 818 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Bytes of JPEG data 504 819 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Light source 505 820 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Unknown 506 821 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Daylight 507 822 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Cloudy weather 508 823 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Shade 509 824 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Daylight fluorescent (D 5700 – 7100K) 510 825 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Day white fluorescent (N 4600 – 5400K) 511 826 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Cool white fluorescent (W 3900 – 4500K) 512 827 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default White fluorescent (WW 3200 – 3700K) 513 828 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Standard light A 514 829 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Standard light B 515 830 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Standard light C 516 831 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Fluorescent 517 832 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default D55 518 833 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default D65 519 834 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default D75 520 835 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default D50 521 836 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default ISO studio tungsten 522 837 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Other light source 523 838 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Tungsten (incandescent light) 524 839 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Flash 525 840 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Fine weather 527 842 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default $1 528 843 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Manufacturer notes 529 844 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Maximum land aperture 530 845 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Metering mode 531 846 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Unknown 532 847 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Average 533 848 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default CenterWeightedAverage 534 849 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Other 535 850 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Spot 536 851 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default MultiSpot 537 852 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Pattern 538 853 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Partial 540 855 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default $1 541 856 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Optoelectronic conversion factor 542 857 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Orientation 543 858 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Normal 544 859 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Flipped horizontally 545 860 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Rotated 180° 546 861 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Flipped vertically 547 862 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Rotated 90° CCW and flipped vertically 548 863 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Rotated 90° CW 549 864 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Rotated 90° CW and flipped vertically 550 865 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Rotated 90° CCW 552 867 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default RGB 553 868 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default YCbCr 556 871 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Data arrangement 557 872 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default chunky format 558 873 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default planar format 559 874 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Chromaticities of primarities 560 875 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Pair of black and white reference values 562 877 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Unit of X and Y resolution 563 878 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Number of rows per strip 565 880 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Saturation 566 881 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Normal 567 882 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Low saturation 568 883 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default High saturation 569 884 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Scene capture type 570 885 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Standard 571 886 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Landscape 572 887 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Portrait 573 888 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Night scene 574 889 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Scene type 575 890 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default A directly photographed image 576 891 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Sensing method 577 892 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Undefined 578 893 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default One-chip color area sensor 579 894 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Two-chip color area sensor 580 895 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Three-chip color area sensor 581 896 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Color sequential area sensor 582 897 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Trilinear sensor 583 898 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Color sequential linear sensor 584 899 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Sharpness 585 900 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Normal 586 901 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Soft 587 902 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Hard 588 903 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Shutter speed 590 905 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default $1 591 906 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Spatial frequency response 592 907 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Spectral sensitivity 593 908 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Bytes per compressed strip 594 909 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Image data location 595 910 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Subject area 596 911 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Subject distance 597 912 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default $1 metres 598 913 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Subject distance range 599 914 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Unknown 600 915 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Macro 601 916 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Close view 602 917 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Distant view 603 918 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Subject location 604 919 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default DateTime subseconds 605 920 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default DateTimeDigitized subseconds 606 921 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default DateTimeOriginal subseconds 607 922 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Transfer function 609 924 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default White Balance 610 925 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Auto white balance 611 926 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Manual white balance 612 927 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default White point chromaticity 614 929 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default $1 dpc 615 930 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default $1 dpi 616 931 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Color space transformation matrix coefficients 617 932 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Y and C positioning 618 933 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Subsampling ratio of Y to C 621 2871 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Noen andre har endret teksten siden du begynte å redigere. Den øverste boksen inneholder den nåværende tekst. Dine endringer vises i den nederste boksen. Du er nødt til å flette dine endringer sammen med den nåværende teksten. <b>Kun</b> teksten i den øverste tekstboksen vil bli lagret når du trykker «Lagre siden».<br /> 622 2872 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Eksportsider 626 2876 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Du kan eksportere teksten og redigeringshistorikken for en bestemt side eller en gruppe sider i XML. Dette kan senere importeres til en annen wiki som bruker MediaWiki ved hjelp av [[Special:Import]]. For å eksportere sider, skriv inn titler i tekstboksen under, én tittel per linje, og velg om du vil ha kun nåværende versjon, eller alle versjoner i historikken. Dersom du bare vil ha nåværende versjon, kan du også bruke en lenke, for eksempel [[Special:Export/{{Mediawiki:Mainpage}}]] for siden «{{Mediawiki:Mainpage}}». 627 942 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default There was either an external authentication database error or you are not allowed to update your external account. 628 2877 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default {{SERVER}} lenketittel 630 2879 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Ofte spurte spørsmål 631 2880 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Project:Ofte spurte spørsmål 632 947 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default feb 633 948 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default februar 634 2882 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Ugyldig matingstype. 635 2883 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Mating: 636 2884 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Kunne ikke kopiere fila «$1» til «$2». 637 2885 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Kunne ikke slette filen «$1». 638 953 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Beskrivelse 639 2886 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Ei fil med dette navnet finnes allerede. Sjekk $1 hvis du ikke er sikker på at du vil forandre den. 640 2887 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default En fil med dette navnet finnes fra før; gå tilbake og last opp filen under et nytt navn. [[Image:$1|thumb|center|$1]] 641 2888 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Ei fil med dette navnet finnes fra før i det delte fillageret; gå tilbake og last opp fila under et nytt navn. [[Image:$1|thumb|center|$1]] 642 2889 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default $1&nbsp;KB, MIME-type: <code>$2</code> 644 959 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Filnavn 645 2891 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Kunne ikke finne filen «$1». 646 2892 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Kunne ikke omdøpe filen «$1» til «$2». 650 2896 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Opplastingen av $1 var vellykket. Vennligst følg denne lenka: $2 til beskrivelsessiden og fyll inn informasjon om fila, som hvor den kom fra, når og av hvem den ble laget, og annen informasjon. Om fila er et bilde, kan du sette det inn slik: <tt><nowiki>[[Image:$1|thumb|Beskrivelse]]</nowiki></tt> 651 2897 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Filbeskrivelse: 652 2898 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Ei fil ved dette navnet har blitt lastet opp tidligere, og så slettet. Sjekk $1 før du forsøker å laste det opp igjen. 653 2899 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Feil: kunne ikke sende skjema 654 969 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default fredag 655 2901 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default henter filliste 656 2902 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Gå 657 972 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default <form method="get" action="http://www.google.com/search" id="googlesearch"> <input type="hidden" name="domains" value="{{SERVER}}" /> <input type="hidden" name="num" value="50" /> <input type="hidden" name="ie" value="$2" /> <input type="hidden" name="oe" value="$2" /> <input type="text" name="q" size="31" maxlength="255" value="$1" /> <input type="submit" name="btnG" value="$3" /> <div> <input type="radio" name="sitesearch" id="gwiki" value="{{SERVER}}" checked="checked" /><label for="gwiki">{{SITENAME}}</label> <input type="radio" name="sitesearch" id="gWWW" value="" /><label for="gWWW">WWW</label> </div> </form> 663 2908 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Robot 666 981 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Stewards 667 982 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Steward 670 2913 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Project:Roboter 671 2914 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Project:Byråkrater 672 2915 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Project:Administratorer 674 989 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Hent tidssone fra nettleseren 676 2918 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Overskrift 677 992 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Hjelp 678 2919 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Help:Hjelp 679 994 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default skjul 681 996 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default skjul 682 2921 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default hist 685 2924 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Forklaring: (nå) = forskjell fra nåværende versjon, (forrige) = forskjell fra forrige versjon, M = mindre endring. 686 1001 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Historikk 691 1006 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default - 693 2930 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Advarsel: Siden du er i ferd med å slette har en historikk: 694 2931 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Horisontal linje 698 1013 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Søk 700 2936 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Bilde 701 2937 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Lenker 702 2938 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Bildeliste 705 2947 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Her er ei liste med <strong>$1</strong> filer sortert <strong>$2</strong>. 707 2949 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Bildeside 708 2950 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Tilbakestilling til tidligere versjon gjennomført. 709 1024 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default slett 710 1025 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default beskrivelse 711 2952 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Forklaring: (nå) = dette er den nåværende fila, (slett) = slett denne gamle versjonen, (gjenopprett) = gjenopprett en gammel versjon. <br /><i>Klikk på en dato for å se fila som ble lastet opp da</i>. 712 2953 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Filhistorikk 713 2954 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Forklaring: (beskrivelse) = vis/rediger filbeskrivelse. 714 2960 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Sider kan ikke flyttes til dette navnerommet. 730 2974 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Importlogg 731 2975 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Administrativ import av sider med redigeringshistorikk fra andre wikier. 732 2976 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Ingen importfil opplastet. 733 2977 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Ingen sider å importere. 734 2978 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Ingen transwikiimportkilder er definert, og direkte historikkimporteringer er slått av. 735 2979 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Tom eller ingen tekst 736 2980 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Importerer sider… 737 2981 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Import lyktes! 738 2982 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Importer fila fra kildewikien med Special:Export-verktøyet, lagre den på den egen datamaskin, og last den opp hit. 739 2983 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Ukjent importkildetype 740 2984 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Opplasting av importfil feilet; kanskje fila er større en den tillatte opplastingsstørrelsen. 741 2985 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default uendelig 742 2986 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Informasjon 743 2987 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Sideinformasjon 744 1059 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Intern feil 745 1060 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Språklenker 746 2988 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default E-postadressa kan ikke aksepteres, fordi den er ugyldig formatert. Skriv inn en fungerende e-postadresse eller tøm feltet. 747 2989 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Inverter 748 2990 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Ugyldig IP-rad. 749 1064 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default IP-adresse 753 2998 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Liste over blokkerte IP-adresser og brukere 758 1073 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Begrunnelse 759 3003 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Blokker denne adressa 760 3004 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Opphav blokkeringen av denne adressa 761 1076 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default ISBN 762 1077 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default omdirigeringsside 767 1082 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default jan 768 1083 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default januar 769 1084 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default jul 770 1085 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default juli 772 1855 2006-07-06T21:41:48Z Kjetil Svenheim 11 navigasjon 774 1089 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default jun 775 1090 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default juni 779 1094 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default forrige 781 1867 2006-07-07T18:44:54Z Kjetil Svenheim 11 Denne siden ble sist redigert $1 av $2. 783 1098 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default - 784 1099 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Linje $1: 787 1102 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default (Liste over lenker) 788 1103 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default /^(.*?)([a-zA-Z\x80-\xff]+)$/sD 789 3021 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Følgende sider lenker hit: 790 3022 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Følgende sider har lenker til denne fila: 791 1106 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default /^([a-zæøå]+)(.*)$/sDu 794 1109 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Brukerliste 795 1110 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Laster historikk 796 3026 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default laster revisjon for å se forskjeller 797 1112 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Lokaltid 798 1113 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Lås databasen 799 1114 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Ja, jeg vil virkelig låse databasen. 800 1115 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Lås database 801 1116 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Databasen er nå låst 802 3027 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Databasen er låst.<br />Husk å fjerne låsen når du er ferdig med vedlikeholdet. 803 1118 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Å låse databasen vil avbryte alle brukere fra å kunne redigere sider, endre deres innstillinger, redigere deres overvåkningsliste, og andre ting som krever endringer i databasen. Bekreft at du har til hensikt å gjøre dette, og at du vil låse opp databasen når vedlikeholdet er utført. 804 1119 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Du har ikke bekreftet handlingen. 807 1122 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Logg inn 808 1123 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default 809 1124 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Innloggingsfeil 811 1126 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default * Deutsch|de * English|en * Esperanto|eo * Français|fr * Español|es * Italiano|it * Nederlands|nl 812 1127 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Logg inn 813 3032 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default <strong>Du ble ikke logget inn.</strong><br />Prøv igjen! 820 1135 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Logg ut 822 1137 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Logg ut 823 1138 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Foreldreløse sider 825 1140 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Lange sider 828 1143 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Send nytt passord. 829 1144 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Ingen avsenderadresse 830 3043 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Du må være [[Special:Userlogin|logget inn]] og ha en gyldig e-postadresse satt i [[Special:Preferences|brukerinnstillingene]] for å sende e-post til andre brukere. 831 1146 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Hovedside 832 3044 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Se [http://meta.wikimedia.org/wiki/Help:Contents brukerveiledningen] for informasjon om hvordan du bruker wiki-programvaren. ==Å starte== *[http://www.mediawiki.org/wiki/Help:Configuration_settings Konfigurasjonsliste] *[http://www.mediawiki.org/wiki/Help:FAQ Ofte spurte spørsmål] *[http://mail.wikimedia.org/mailman/listinfo/mediawiki-announce MediaWiki e-postliste] 834 3046 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Gjør en bruker til administrator 835 3047 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default <b>«$1» kunne ikke bli administrator. (Er brukernavnet skrevet riktig?)</b> 836 3048 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Brukernavn: 837 3049 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default <b>«$1» er nå administrator</b> 838 3050 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Gjør denne brukeren til administrator 839 3051 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Dette skjemaet blir brukt av byråkrater for å gjøre vanlige brukere til administratorer. Skriv brukernavnet i boksen og trykk på knappen for å gjøre en bruker til administrator. 840 3052 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Gjør en bruker til administrator 841 1156 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default mar 842 1157 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default mars 844 1159 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default [$1] 851 3061 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Matteformler 854 1169 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Feil i matematikken 855 3064 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default PNG-konversjon mislyktes 856 1171 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default lexerfeil 857 1172 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Missing texvc executable; please see math/README to configure. 859 1174 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default syntaksfeil 861 1176 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default ukjent feil 862 1177 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default ukjent funksjon 863 1178 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default mai 864 1179 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default mai 868 1183 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Metadata 871 1186 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default EXIF metadata fields listed in this message will be included on image page display when the metadata table is collapsed. Others will be hidden by default. * make * model * datetimeoriginal * exposuretime * fnumber * focallength 873 3075 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Metadata (se [[Project:Metadata]] for en forklaring): 876 3078 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Navnet på fila må bestå av minst tre bokstaver. 877 1192 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default Mindre endring 879 3080 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Databasen fant ikke teksten til en side den skulle ha funnet, «$1». Hvis dette er en nylig endret side vil det vanligvis hjelpe å prøve igjen om et minutt eller to. Ellers er det mulig du har fulgt en lenke til en side som er blitt slettet. Hvis dette ikke er tilfelle er det mulig du har støtt på en programfeil. Send en rapport om dette til en administrator, og inkluder adressen (URL-en) til siden. 883 1198 2006-07-01T19:02:54Z MediaWiki default mandag 891 1206 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Flytt side 892 1207 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default flyttet til 895 1210 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ikke logget inn 896 3094 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Du må være registrert bruker og være [[Special:Userlogin|logget på]] for å flytte en side. 897 1212 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Flytt side 898 1213 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Flytt side 899 3095 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Den tilhørende diskusjonssiden, hvis det finnes en, vil automatisk bli flyttet med siden '''med mindre:''' *En ikke-tom diskusjonsside allerede eksisterer under det nye navnet, eller *Du fjerner markeringen i boksen nedenunder. I disse tilfellene er du nødt til å flytte eller flette sammen siden manuelt. 900 3096 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Når du bruker skjemaet under, vil du få omdøpt en side og flyttet hele historikken til det nye navnet. Den gamle tittelen vil bli en omdirigeringsside til den nye tittelen. Lenker til den gamle tittelen vil ikke bli endret. Eventuelle omdirigeringer vil bli brutt. <span style="color:#ff0000"><b>Det er <u>ditt ansvar</u> å rette alle omdirigeringer (bruk «Lenker hit» for å finne dem) hvis du flytter en side!</b></span> Legg merke til at siden '''ikke''' kan flyttes hvis det allerede finnes en side med den nye tittelen, med mindre den siden er tom eller er en omdirigering uten noen historikk. Det betyr at du kan flytte en side tilbake dit den kom fra hvis du gjør en feil. <b>ADVARSEL!</b> Dette kan være en drastisk og uventet endring for en populær side; vær sikker på at du forstår konsekvensene av dette før du fortsetter. 902 1217 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Flytt også diskusjonssiden, hvis den eksisterer. 903 3098 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Flytt siden 904 3099 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default HTML vis mulig, ellers PNG 905 3100 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default MathML hvis mulig 906 1221 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Anbefalt for moderne nettlesere 907 1222 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Vis alltid som PNG 908 1223 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default HTML hvis veldig enkel, ellers PNG 909 1224 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Behold som TeX (for tekst-nettlesere) 910 3101 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Mine bidrag 911 3102 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Min side 912 3103 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Min diskusjonsside 915 1856 2006-07-06T21:42:41Z Kjetil Svenheim 11 Navigasjon 918 3108 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default (ny) 919 3109 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Du har fulgt en lenke til en side som ikke finnes ennå. For å opprette siden, start å skrive i boksen under (se [[Project:Hjelp|hjelpesiden]] for mer informasjon). Om du kom hit ved en feil, bare trykk på nettleserens '''tilbake'''-knapp. 920 1235 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default {{int:newarticletext}} 924 1239 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default nye meldinger 925 1240 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ny side 926 1241 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default N 927 1242 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Nye sider 928 3114 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Nytt passord: 929 1244 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default ,_ 930 1245 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Til ny tittel 932 1247 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default neste 934 1249 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default neste $1 935 1857 2006-07-06T21:43:28Z Kjetil Svenheim 11 Neste side ($1) 939 3120 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Det er ikke noe tekst på denne siden. Du kanm [[Special:Search/{{PAGENAME}}|søke etter siden]] i andre sider, eller [{{fullurl:{{FULLPAGENAME}}|action=edit}} redigere siden]. 940 1255 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default {{int:noarticletext}} 941 3121 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Beklager! Wikien har tekniske problemer, og kan ikke kontakte databasetjeneren.<br />$1 942 1257 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ingen endringer er funnet som passer disse kriteriene. 949 1264 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Kunne ikke velge databasen $1 953 3131 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Dene brukeren har ikke oppgitt en gyldig e-postadresse, eller har valgt å ikke motta e-post fra andre brukere. 954 1269 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ingen e-postadresse 955 3132 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default '''There is no page titled "$1".''' You can [[:$1|create this page]]. 956 3133 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Denne siden har ingen historikk. 962 3139 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Det er ingen sider som bruker denne fila. 965 1280 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Du har ikke oppgitt et gyldig brukernavn. 966 3142 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default '''Merk:''' Søk uten resultat skyldes ofte at man søker etter alminnelige ord som «i» eller «på», som ikke er indeksert, eller ved å spesifisere mer enn et søkeord (da kun sider som inneholder alle søkeordene blir funnet). 969 1284 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Funksjonen finnes ikke 970 3145 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default MediaWiki-programvaren kjenner ikke igjen funksjonen som er spesifisert i URL-en. 971 1286 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default En slik spesialside finnes ikke 973 3147 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Det finnes ingen bruker ved navn «$1». Kontroller stavemåten. 974 3148 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Tjeneren har ingen mulige måter å vise data i din nettleser. 975 1290 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ikke en artikkel 976 3149 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Du har ikke spesifisert en målside eller bruker å utføre denne funksjonen på. 977 1292 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Intet mål 979 1294 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ingen artikkeltekster hadde treff på forespørselen 980 1295 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ingen artikkeltitler hadde treff på forespørselen 981 1296 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ikke innlogget 983 1298 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default nov 984 1299 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default november 985 3153 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Du har ingenting i overvåkningslista. 1000 1315 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default [$1] 1001 3168 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default [$1 overvåkende {{plural:$1|bruker|brukere}}] 1006 3173 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default $1 {{plural:$1|visning|visninger}} 1007 1322 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default okt 1008 1323 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default oktober 1009 1324 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default OK 1010 3176 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Gammelt passord: 1011 1326 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Revision as of $1; $5<br />$3 | $2 | $4 1012 1327 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default original 1014 1329 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Andre språk 1016 1331 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Flytting gjennomført 1017 3179 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Siden «<span class="plainlinks">[{{fullurl:$1|redirect=no}} $1]</span>» er nå flyttet til «[[$2]]». '''Vennligst [[Special:Whatlinkshere/$2|sjekk]]''' om denne flyttingen har skapt noen [[Special:DoubleRedirects|doble omdirigeringssider]], og fiks dem om nødvendig. 1018 1333 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default $1 - {{SITENAME}} 1019 3180 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Noen (antagelig deg, fra IP-adressa $1) ba oss sende deg et nytt passord til {{SITENAME}} ($4). Passordet for kontoen «$2» er nå «$3». Du burde logge inn og endre pasordet nå. Dersom noen andre gjorde denne forespørselen eller om du kom på passordet og ikke lenger ønsker å endre det, kan du ignorere denne beskjeden og fortsette å bruke det gamle passordet. 1020 3181 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Nytt passord fra {{SITENAME}} 1021 3182 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Et nytt passord har blitt send til e-postadressa registrert på bruker «$1». Logg inn når du har mottatt det nye passordet. 1024 3185 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Følgende data er en lagret kopi, og ble sist oppdatert $1. 1026 1341 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Her er en lagret kopi fra $1: 1029 1344 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Populære sider 1032 3191 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Legg til en kommentar 1033 1348 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Søk 1034 3192 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Søk i navnerom:<br />$1<br />$2 List opp omdirigeringer<br />Søk etter $3 $9 1035 1350 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Innstillinger 1046 1361 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Ikke logget inn 1048 1363 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Brukerinnstillingene er tilbakestilt. 1049 1364 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Forhåndsvisning 1050 3204 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default Slik vil teksten i redigeringsvinduet se ut dersom du lagrer den. 1051 3205 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default <strong>Dette er bare en forhåndsvisning; endringer har ikke blitt lagret!</strong> 1054 1369 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default forrige $1 1059 3212 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default Vis prosjektside 1068 3221 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default låste [[$1]] 1070 3223 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default Låst side 1071 3224 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default <strong>ADVARSEL: Denne siden er lås, så bare administratorer kan redigere den. Sørg for at du følger [[Project:Retningslinjer for låsing av sider|retningslinjer for låsing av sider]].</strong> 1072 3225 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default Denne siden er sperret for redigeringer; det kan være flere grunner til dette, se [[Project:Beskyttet side]]. Du kan se og kopiere kildekoden til denne siden: 1073 3226 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default Låsingslogg 1074 3227 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default Her er en liste over sider som er blitt beskyttet eller har fått fjernet beskyttelsen. Se [[Project:Beskyttet side]] for mer informasjon. 1075 3228 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default Bare lås for flytting 1076 3229 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default (Låser «$1») 1077 3230 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default Lås siden 1078 3231 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default Proxyblokker 1079 3232 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default IP-adressa di har blitt blokkert fordi den er en åpen proxy. Kontakt internettleverandør eller teknisk støtte og informer dem om dette alvorlige sikkerhetsproblemet. 1080 3233 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Utført. 1081 1396 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=pubmed&dopt=Abstract&list_uids=$1 1082 1397 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Søk 1083 1398 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Rediger 1084 1399 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Finn 1085 1400 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Egne innstillinger 1086 1401 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Sideinformasjon 1087 1402 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Sideinnstillinger 1088 3234 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Brukerinnstillinger for hurtigmeny. 1090 1405 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Tilfeldig side 1091 1406 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Special:Random 1093 3237 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Muligheten til å blokkere flere IP-adresser om gangen er slått av. 1095 1868 2006-07-07T19:02:35Z Kjetil Svenheim 11 Enhver 1097 1412 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Vis nye endringer med start fra $1 1098 3240 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default (til sider med lenke fra «$1») 1099 3241 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Nedenfor vises de siste <strong>$1</strong> endringene de siste <strong>$2</strong> dagene, fra $3. 1100 3242 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Nedenfor er endringene fra <strong>$2</strong> til <strong>$1</strong> vist. 1109 1424 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Databasen er skrivebeskyttet 1111 3252 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Databasen er for øyeblikket skrivebeskyttet, sannsynligvis på grunn av rutinemessig vedlikehold. Administratoren som låste databasen ga forklaringen: $1 1112 1427 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default <strong>ADVARSEL: Databasen er låst på grunn av vedlikehold, så du kan ikke lagre dine endringer akkurat nå. Det kan være en god idé å kopiere teksten din til en tekstfil, så du kan lagre den til senere.</strong> 1113 1428 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Siste endringer 1114 1429 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Special:Recentchanges 1117 1432 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Relaterte endringer 1118 3255 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Vis de siste endringene til denne siden 1120 1435 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default (Omdirigert fra $1) 1123 3259 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Husk passordet 1124 3260 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Fjern valgte sider fra overvåkningslista 1125 3261 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Fjernet fra overvåkningslista 1127 3263 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Fjerner de valgte sidene fra overvåkningslista… 1128 3264 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Tilbakestill instillinger 1129 3265 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default {{plural:$1|én slettet revisjon|$1 slettede revisjoner}} 1133 3269 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Resultater per side: 1135 1450 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Tilbake til $1. 1136 3271 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Gjenta nytt passord: 1137 1452 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Last opp fil igjen 1138 1453 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Tilbake til skjemaet for å laste opp filer. 1154 1469 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Gjenopprettet en tidligere versjon 1155 1470 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default gjenopprett 1158 1473 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Historikk 1159 1474 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Versjonen fra $1 1161 1476 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Versjonen er ikke funnet 1162 3290 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Den gamle versjon av siden du etterspurte finnes ikke. Kontroller adressa du brukte for å få adgang til denne siden. 1163 1478 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default http://www.ietf.org/rfc/rfc$1.txt 1164 3291 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Rettigheter: 1169 1484 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Fjern redigeringer 1171 3297 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Kunne ikke tilbakestille 1172 3298 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default tilbakestill 1173 3299 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Rader: 1174 1489 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default lørdag 1175 1490 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Lagre siden 1176 3301 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Innstillingene har blitt lagret. 1177 1492 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Lagre fil 1178 3302 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Lagre innstillinger 1183 1498 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Søk 1185 3309 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Søkefunksjonen er slått av. Du kan søke via Google i mellomtiden. Merk at Googles indeksering av {{SITENAME}} muligens er utdatert. 1188 1503 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default For forespørsel "$1" 1189 1504 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Søkeresultater 1190 3312 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Søking 1191 3313 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default For mer informasjon om søking i {{SITENAME}}, se [[Project:Søking]]. 1192 1507 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default → 1197 1512 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default sep 1198 1513 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default september 1199 1514 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Tjenerens tid er nå 1203 3324 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default <b>Brukerrettigheter for «$1» kunne ikke settes. (Skrev du navnet riktig?)</b> 1204 3325 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Sett brukerrettigheter 1205 3326 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Gjør til byråkrat 1206 1521 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Set steward flag 1207 1522 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default - 1211 1526 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Korte sider 1212 1527 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default vis 1216 3333 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Nedenfor vises opptil '''$1''' resultater som starter med nummer '''$2'''. 1217 3334 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Nedenfor vises '''$3''' resultater som starter med nummer '''$2'''. 1218 3335 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Vis de siste $1 filene sortert $2. 1220 1535 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Forhåndsvisning 1221 1536 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default vis 1222 1537 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default * navigation ** mainpage|mainpage ** portal-url|portal ** currentevents-url|currentevents ** recentchanges-url|recentchanges ** randompage-url|randompage ** helppage|help ** sitesupport-url|sitesupport 1224 1539 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default {{int:loginend}} 1225 1540 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default - 1226 1541 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default {{SITENAME}}-statistikk 1227 3338 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Det er til sammen '''$1''' sider i databasen. Dette inkluderer diskusjonssider, sider om {{SITENAME}}, små stubbsider, omdirigeringer, og annet som antagligvis ikke gjelder som ordentlig innhold. Om man ikke regner med disse, er det '''$2''' sider som sannsynligvis er ordentlige innholdssider. '''$8''' filer har blitt lastet opp. Det har vært totalt '''$3''' sidevisninger, og '''$4''' redigeringer siden wikien ble satt opp. Det blir i snitt '''$5''' redigeringer per side, og '''$6''' visninger per redigering. [http://meta.wikimedia.org/wiki/Help:Job_queue Arbeidskøen] er på '''$7'''. 1228 1543 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default 1229 1544 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Donasjoner 1231 1546 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default {{SITENAME}} 1234 1549 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Utseende 1236 1551 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default SORBS DNSBL 1255 1570 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Spesialsider 1256 1571 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Spesialsider for alle brukere 1258 1573 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Statistikk 1259 1574 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Den lagrede versjonen 1260 3363 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Grense for markering av småartikler: 1261 1576 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Underkategorier 1263 1578 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Overskrift 1264 1579 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Vis emne 1265 1580 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Opplastingen er gjennomført 1266 3365 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Redigeringsforklaring 1267 1582 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default søndag 1272 3376 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default '''Siden ble flyttet korrekt, men den tilhørende diskusjonssiden kunne ikke flyttes, fordi det allerede eksisterer en med den nye tittelen. Du er nødt til å flette dem sammen manuelt.''' 1273 3377 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Diskuter siden 1274 1589 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Den tilhørende diskusjonssiden ble også flyttet. 1276 1591 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default <!-- MediaWiki:talkpagetext --> 1278 3381 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Redigering 1279 1594 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Artikkeltekster med treff på forespørselen 1280 1595 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Se eller gjenopprett $1? 1284 1599 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default torsdag 1286 1601 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Forskjell 1287 3387 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Tast inn antall timer lokaltid differerer fra tjenertiden (UTC). 1288 1603 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Artikkeltitler med treff på forespørselen 1289 3388 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Innhold 1292 1607 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Rediger avsnitt ved hjelp av [rediger]-lenke 1293 3391 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Rediger avsnitt ved å høyreklikke på avsnittsoverskrift (JavaScript) 1294 3392 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Full bredde på redigeringsboksen 1305 3403 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Formater ødelagte lenker <a href="" class="new">slik</a> (alternativt: slik<a href="" class="internal">?</a>). 1306 1621 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Blokkjusterte avsnitt 1309 1624 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Nummerer overskrifter 1310 3406 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Vis forhåndsvisning ved første redigering av en side 1311 3407 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Flytt forhåndsvisningen foran redigeringsboksen 1312 3408 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Husk passordet 1315 3411 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Vis innholdsfortegnelse (for sider med mer enn tre seksjoner) 1317 3413 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Strek under lenker: 1319 1634 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Forbedret siste endringer (ikke for alle nettlesere) 1333 1648 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default ; $4$5 : [$2 $1] 1336 1651 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default ; $4$5 : [$2 $1]: <nowiki>$3</nowiki> 1340 1655 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default tirsdag 1341 1656 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Vis de siste $1 endringene; vis de siste $2 dagene. 1343 1658 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default (topp) 1346 3437 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Opphev blokkering 1347 3438 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Bruk skjemaet under for å gjenopprette skriveadgangen for en tidligere blokkert adresse eller bruker. 1348 1663 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default opphev blokkering 1351 1666 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Uncategorized images 1353 3442 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Vis slettede sider 1354 3443 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Gjenopprett $1 revisjoner 1355 3444 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Gjenopprett slettet side 1356 3445 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Gjenopprett 1358 3447 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default gjenopprettet «[[$1]]» 1364 1679 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Hvis du gjenoppretter siden, vil alle de historiske revisjoner også bli gjenopprettet. Hvis en ny side med det samme navnet er opprettet siden denne ble slettet, vil de gjenopprettede revisjonene dukke opp i den tidligere historikken, og den nyeste revisjonen vil forbli på siden. 1366 1681 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default Se og gjenopprett slettede sider 1370 1685 2006-07-01T19:02:55Z MediaWiki default $1 revisjoner arkivert 1374 3460 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Uventet verdi: «$1»=«$2». 1375 1690 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default px 1376 3461 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Åpne databasen 1377 1692 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Ja, jeg vil virkelig låse opp databasen. 1378 3462 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Åpne database 1379 3463 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Databasen er nå lås opp 1380 1695 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Databasen er låst opp. 1381 1696 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Å låse opp databasen vil si at alle brukere igjen kan redigere sider, endre sine innstillinger, redigere sin overvåkningsliste, og andre ting som krever endringer i databasen. Bekreft at du har til hensikt å gjøre dette. 1384 3466 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default åpnet [[$1]] 1386 3468 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Åpne siden 1389 3471 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Ubrukte filer 1390 3472 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default <p>Merk at andre sider kanskje lenker til et bilde med en direkte lenke, så bildet listes her selv om det faktisk er i bruk.</p> 1396 3478 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Fjerner overvåkning 1397 1712 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default (Oppdatert) 1399 1714 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Last opp fil 1401 1716 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Last opp fil 1403 3484 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Opplastingsfunksjonen er deaktivert 1405 1720 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Filer som er lastet opp 1406 3486 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Lastet opp «[[$1]]» 1407 1722 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Feil under opplasting av fil 1408 1723 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default opplastingslogg 1410 3488 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Her er en liste over de siste opplastede filene. 1412 1727 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Ikke logget inn 1413 3490 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Du må være [[Special:Userlogin|loggett inn]] for å kunne laste opp filer. 1415 3492 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Bruk skjemaet under for å laste opp filer. For å se eller søke i tidligere opplastede filer, gå til [[Special:Imagelist|fillista]]. Opplastinger lagres også i [[Special:Log/upload|opplastingsloggen]]. For å inkludere et bilde på en side, bruk ei slik lenke: *'''<nowiki>[[</nowiki>{{ns:Image}}:Filnavn.jpg<nowiki>]]</nowiki>''' *'''<nowiki>[[</nowiki>{{ns:Image}}:Filnavn.png|Alternativ tekst<nowiki>]]</nowiki>''' For å lenke direkte til bildet, skriv: *'''<nowiki>[[</nowiki>{{ns:Media}}:Filnavn.ogg<nowiki>]]</nowiki>''' 1417 1732 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Opplastingsadvarsel 1418 3494 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default <b>Brukerrettigheter for «$1» er oppdatert</b> 1421 1736 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Brukernavnet er allerede i bruk. Velg et nytt. 1424 3499 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Logg inn eller registrer deg 1425 1740 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Logg ut 1426 1741 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Mail object returned error: 1428 3501 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Vis brukerside 1437 1752 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Brukerstatistikk 1438 3509 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Det er '''$1''' registrerte brukere. '''$2''' av disse (eller $4 %) er administratorer (se $3). 1439 1754 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default sr 1440 1755 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default sr-ec 1441 1756 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default sr-el 1442 1757 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default sr-jc 1443 1758 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default sr-jl 1444 1759 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default zh 1445 1760 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default cn 1446 1761 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default hk 1447 1762 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default sg 1448 1763 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default tw 1450 1866 2006-07-07T15:45:14Z Kjetil Svenheim 11 Versjon $1 av MediaWiki påkrevd 1455 1770 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Vis ($1) ($2) ($3). 1457 1772 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Vis kildekode 1458 1773 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default for $1 1459 1774 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Vis diskusjon 1461 1776 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Etterspurte sider 1463 3520 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default * $1 sider overvåket, utenom diskusjonssider. * [[Special:Watchlist/edit|Vis og rediger hele lista]] * [[Special:Watchlist/clear|Fjern alle sider]] 1464 3521 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Her er en alfabetisk liste over sidene i overvåkningslista. Velg sidene du vil fjerne fra overvåkningslista og klikk på knappen «fjern valgte sider fra overvåkningslista» nederst på denne siden. 1465 1780 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Overvåkningsliste 1468 1783 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Please $1 to view or edit items on your watchlist. 1474 1789 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default (for '''$1''') 1475 3529 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default sjekker siste endringer for sider i overvåkningstlista 1476 3530 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default sjekker siste endringer for sider overvåkningslista 1477 3531 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Ingen av sidene i overvåkningslista er endret i den valgte perioden. 1478 1793 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Ikke logget inn 1479 3532 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Du må være [[Special:Userlogin|logget inn]] for å kunne endre overvåkningslisten. 1480 1795 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Overvåk side 1481 3533 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Overvåk siden 1482 1797 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default onsdag 1483 3535 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default ==Velkommen, $1!== Brukerkontoen din har blitt opprettet. Ikke glem å endre [[Special:Preferences|innstillingene dine]]. 1484 1799 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Lenker hit 1491 1806 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default $1×$2 1497 3547 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Nedenfor er de siste $1 endringene de siste <b>$2</b> timene. 1500 1815 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Incorrect parameters to wfQuery()<br /> Function: $1<br /> Query: $2 1501 1816 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Du har oppgitt et ugyldig passord. Prøv igjen. 1505 1820 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Forskjeller 1507 1822 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default E-postadresse 1509 1824 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Brukernavn 1510 3555 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Signatur 1511 1826 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Passord 1512 1827 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Gjenta passord 1514 1829 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Din tekst 1515 1830 2006-07-01T19:02:56Z MediaWiki default Variant 1516 1833 2006-07-05T10:12:59Z Marcus 15 Ønsker du deg at noen andre ville skrive en artikkel om et bestemt emne? Da kan du sette den opp nedenfor. Om du er på leting etter en inspirasjon til en artikkel, kan denne listen være til hjelp. ==Wikikilden:== * [[Wikikilden:Om]] 1517 2513 2006-08-08T19:59:12Z Tokle 21 {| style="width:100%; border: 1px solid #006400; background:#DFD; text-align:center;" |- | <center><big>'''Velkommen til Wikikilden'''</big></center> |- |'''Wikikilden''' er ett bibliotek med tekster som ikke er beskyttet av [[:w:opphavsrett|opphavsrett]]. Hvis du ikke er sikker på tekstens rettslige status, vennligst ikke legg den inn her. |} ==Starte en ny side== #. Søk etter verket du ønsker å legge til i søkeboksen til venstre på skjermen. (Vær sikker på at du har stavet tittelen riktig.) #. Hvis ikke verket allerede finnes, vil det komme opp en side som sier at ingen sider med denne tittelen eksisterer. #. Klikk den røde lenken i øvre venstre hjørne. Du vil nå få opp en tom side, hvor du kan legge inn den ønskede teksten. #. Begynn med å legge inn følgende, bytt teksten i parentes med gjeldende informasjon. Hvis informasjonen ikke finnes, la feltet være blankt.: <pre> {{topp | forrige=(det foregående verket i serien) | neste=(det etterfølgende verket i serien) | tittel=(verkets tittel) | seksjon=(undertittel, eller del) | forfatter=(forfatterens navn) | noter= }} </pre> 5. Skriv så inn din tekst, og avslutt med <nowiki>{{Bunn}}</nowiki>. 6. Legg siden inn i en kategori ved å skrive <nowiki>[[Kategori:(ønskede kategori)]]. (Hvis du ikke vet hvilken kategori verket passer inn i, skriv [[Kategori:Ukategorisert]]</nowiki>. 7. Klikk knappen «forhåndsvisning», for å se over siden. 8. Når du er fornøyd klikk knappen «lagre». Om du har noen spørsmål, still de gjerne inne på [[Wikikilden:Kontoret|kontoret]]. 1518 1836 2006-07-05T10:40:02Z Marcus 15 Redirecting to [[w:Brukerdiskusjon:Marcus]] #REDIRECT [[:w:Brukerdiskusjon:Marcus]] 1519 1839 2006-07-06T21:04:41Z Kjetil Svenheim 11 {{topp |tittel=Bjørnstjerne Bjørnsons tale vid Nobelbanketten 1903 |forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson }} :''[[Forfatter:Bjørnstjerne Bjørnson|Bjørnstjerne Bjørnson]]s tale vid Nobelbanketten 1903:'' »Jeg tror, at den præmie, som er tildelt mig i dag, af den store almenhed vil opfattes som gave fra folk til folk. Og da vil jeg få lægge til, at efter den lange kamp jeg har været med at føre for Norges ligestilling inden unionen, og som ofte vakte stærk uvilje i Sverige, er det, som nu er skeet, til ære før det svenske navn. Jeg vilde gjerne nytte denne leilighed til at sige min mening om digtningens opgave. I al korthed. For at kunne få det kort, vil jeg tage min tilflugt til et primitivt billede på menneskehedens udvikling, som har fulgt mig fra min tidlige ungdom: jeg ser menneskehedens udvikling som et endeløst tog på vandring. Fremover – om ikke netop i en lige linje, så dog altid fremover. Fn uimodståelig trang driver det, fra først af alene instinktivt, men efterhånden mere og mere bevidst. Dog ikke anderledes bevidst, end at det menneske aldrig har levet, som har kunnet omgjøre hele sin fremgangsvilje til bevidst. Inde i denne blanding af bevidst og ubevidst arbeider fantasien. I somme så stærkt, at den driver tænkningen anende frem. Helt foran, hvor veiene opdages og toget ordnes. Intet har fra først af således bestemt bevidstheden som erfaringen om, hvad som skader og hvad som gavner. Derfor er der heller intet den dag idag, som er dybere fæstet i den, så dybt, at ingen bevidsthed mere kan komme udenfor erfaringen herom og samtidig føle sig vel. Hvor synes mig derfor den lære forunderlig, at digtningens mænd og kvinder, før de går til sit verk, helst bør tømme sig for bevidstheden om godt og ondt. Tænkningen skal helt omgjøre sig til et fotografiapparat, ubekymret om hvad som skader eller gavner, hvad som behager eller mishager. Jeg vil ikke fortabe mig i en undersøgelse af, hvorvidt noget moderne menneske, vel at mærke når det er sundt, nu længer kan frigjøre sig for denne million-årenes arvede bevidsthed, som til idag har styret alle slægter. Jeg bare stiller det lille sporsmål i veien: hvorfor tager de, som tror de praktiserer den, netop det billede der – og ikke det ved siden af? Sker det bestandig rent mekanisk? Hvorfor er de billeder, som de således træffer på, næsten allesammen anstødelige? Er det skeet aldeles uden valg? Jeg tror, vi kan spare os svaret. De som vi andre kan ikke løsgjøre forestillingerne fra den arvede moralske vurdering; forskjellen er alene, at vi tjener den, de andre gjør oprør mod den. Jeg må straks lægge til, at ikke alt er oprør, som synes så. Meget, som idag er ledning, har engang været holdt for oprør. Her vil jeg alene slå fast, at de, som nægter, at digterværket skal have en bestemt mening, skal have tendens, de viser os i sine egne værker, at også de har den. Med stød på litteraturhistorien lægger jeg til, at jo høiere op på åndsfrihedens stige, jo fastere er tendensen. De store græske digtere ordnede både guders og menneskers samfund. Shakspeares digtning er et stort germanisk Valhalla, sommetider strålende, til andre i uveirsskyer. Deri har alt liv stat op igjen for atter at kjæmpe – men således, at hans retfærdighed råder, hans høie tro på livets uendelige overskud. Molières og Holbergs mennesker under parykkerne og de hvidpibede hovedklæder, – vi kalder dem frem af deres grave, så ofte vi selv vil, forat de atter i sirlige og groteske bevægelser skal gå sine skaberes ærind. De er så fulde af tendens som af ord. Jeg nævnte før vort germaniske Valhalla. Mon det ikke går an at sige, at Goethe og Schiller bar et stykke Elysium ind i vort germaniske Valhalla? Himlen blev høiere og varmere, livet som kunsten skjønnere og gladere. Går det ikke an at sige, at de, som stod under glansen af den, den unge Tegner, den unge Oehlenschläger, den unge Wergeland, for ikke at glemme Byron og Shelley, har lidt af græske guder ved sig? Den tid og dens tendens tabtes. Men forat nævne vor og to store i den, ligger det mig nærmest først at tænke på min gamle, syge ven. Han har tændt en række høie fyrtårn langs den norske kyst; de er det første alle ser, som søger indseilingen. De lyser verdensvidt for at varsko om, hvor der er fare. Videre minder jeg om den store gamle hos vor nabo i øst, som står i den åbne havn for menneskelykke og vinker og vinker. Begges sjæle, begges lange arbeidsdag har havt en voksende tendens, voksende som lysfaklerne i aftenvinden. Hermed har jeg intet sagt om tendensens forhold til kunsten, som den kan opgløde stærkere end noget, men som den også kan overvælde. »Ich rieche die Absicht und werde verstimmt.» Endnu mindre har jeg sagt, at når tendens og kunst dækker hverandre, så er alt vel. Netop de to store, jeg sist nævnte – det kan hænde den første, at han varskor så skarpt, at det skræmmer, det kan hænde den andre, at han lokker med idealer, som er over den menneskelige ævne; – og det skræmmer også. Men vi må få vort mod på livet styrket, ikke minsket. Veiene, som åbnes – man må ikke skræmmes fra at gå dem; toget, som ordnes, det må dog frem. Vi må få den trygge følelse af, at livet har et vælgjørende overskud, at efter den værste rædsel, den mørkeste forødelse, overrisles jorden atter af friskt fra det evige opvæld. Vor tro dærpå er selv derfra. For så vidt er i al nyere diktning Victor Hugo min mand. Inde i hans glansfulde fantasi er følelsen af livets overskud det farvegivende. Mange taler om hans feil, navnlig om det teatralske ved ham. Ja. Men for mig blåses disse feil allesammen væk af den vældige livspust i ham. Selvopholdelsesdriften kræver overskuddet. Havde livet intet overskud, så stansede det. Hvert billede, som ikke eier det, er falskt. Vi befinder os uvel ved det. Dette har avlet den misforståelse, at det er selve mørkesiden ved livet, som gjør os uvel. Nei. Naturligvis er der svage sjæle, også forkjælede egoister, som ikke tåler en hårdhændt sandhed. Men for os andre gjælder ikke dette. Havde de, som vælger at give rædselen, eller de ord og de handlinger, som helst gjemmes væk i blusel, havde de samtidig kunnet løfte os over det i en eneste følelse af, at hvad som end hænder, – livet har sit altordnende overskud, ja, da sagde vi os selv: her stilles vi foran en livsgåde, som i sit dyb fæstes netop til disse ord og løses i denne handling, gjennem denne rædsel; – ja, da havde vi følt helligt alvor ved det eller uimodståelig komik – eftersom han vilde, der førte os. Men de allerfleste, som fører os, kommer ikke længer end til sensationen – om de kommer så langt. Vi føler os to gange uvel, først ved at savne livets overskud, dernæst ved at han, som førte, ikke kunde. Al uformuenhed piner. Jo mere en mand tager på sig, jo stærkere må han være. Der er ikke det ord, som ikke kan nævnes, ikke den handling eller rædsel, som ikke kan males; men han må være der, han, som kan. Livssammenhængen er det, vi søger i kunsten, i dens minste dråbe som i dens bølgevæltende stormhav. Vi fryder os, når den er der, vi misstemmes, når den er borte. Den urgamle erfaring om, hvad som skader og hvad som gavner, stammen i al vor bevidsthed, har delt sig over alle områder for vor livsførelse og forskning, den har forenet sig med selve livstørsten. Af kunsten forlanger den at mangfoldiggjøres och skjærpes i millioner af eksempler. Den kan aldrig få nok. Den har jeg prøvd at tjene. I ærbødighed og med begeistring. Jeg er ikke en af dem, som tror, at alle har ansvar, men digtningens, kunstens dyrkere intet. Jeg mener tværtom, den har det største, fordi den er foran, er med at åbne veiene og ordne toget. Min inderligste tak til det svenske akademi, fordi det har anerkjendt dette. Jeg tillader mig at drikke på det svenske akademis fremgang i alt, som gjør litteraturen sund og stærk.» {{bunn}} 1520 1846 2006-07-06T21:23:47Z Kjetil Svenheim 11 {{IfEmptyDo|action= |action{{{1}}}=class="hiddenStructure"}} <noinclude>[[en:Template:HideIfEmpty]] [[Kategori:Ukategoriserte maler]] </noinclude> 1521 1847 2006-07-06T21:23:55Z Kjetil Svenheim 11 {{{action}}} <noinclude>[[en:Template:IfEmptyDo]]</noinclude> 1522 2311 2006-07-30T14:28:29Z Tokle 21 /* Edit tools */ Trenger du å kontakte meg kan du legge igjen en beskjed her - [[Bruker:Kjetil Svenheim|Kjetil Svenheim]] 6. jul 2006 kl.21:28 (UTC) == Administrator == Du er eneste administrator? Finnes det noen byråkrat her? Jeg kunne tenke meg å hjelpe til med å administrere utviklingen av wikikilden, siden det var min feil at det hele ble startet. Og til slutt; hvorfor ble ikke de norske verkene som ligger i oldwikisource flyttet da den norske versjonen ble startet? --[[Bruker:Tokle|Tokle]] 27. jul 2006 kl.13:05 (UTC) :Ja, jeg er eneste. Nei det er ingen byråkrat. Hvorfor de ble flyttet må du ikke spørre meg om, jeg oppdaget norske wikisource tilfeldigvis og så at det var absolutt null aktivitet her, så jeg satte litt igang. --[[Bruker:Kjetil Svenheim|Kjetil Svenheim]] 29. jul 2006 kl.13:17 (UTC) == Edit tools == Gidder du å flytte siden <nowiki>[[MediaWiki:Edittools]]</nowiki> fra norsk wikipedia over hit? Man trenger å være admin for å redigere mediawiki navnerommet. Forresten, jeg har spurt om å få admin status her. regner med at du ikke har noe imot det. --[[Bruker:Tokle|Tokle]] 30. jul 2006 kl.13:29 (UTC) :Bare glem det med edittools. Jon Harald fikset det. --[[Bruker:Tokle|Tokle]] 30. jul 2006 kl.14:28 (UTC) 1523 2435 2006-07-30T17:41:50Z Tokle 21 '''Administratorer''' er brukere av wikikilden som er blitt tildelt flere muligheter for å redigere prosjektet. Disse muligheten er blandt annet: * Beskytte og avbeskytte sider. * Slette og gjenopprette sider. * Slette bilder og andre filer. * Blokkere og avblokkere brukere. * Redigere brukergrensesnittet og andre beskyttede sider. En administrator står ikke hevet over andre brukere, og de holder ingen autoritet. Administratorer på wikikilden er: [[Bruker:Kjetil Svenheim|Kjetil Svenheim]] og [[Bruker:Tokle|Tomas Tokle]]. 1526 1863 2006-07-06T22:03:24Z Kjetil Svenheim 11 [[Wikikilden:Community Portal]] flyttet til [[Wikikilden:Prosjektportal]] #REDIRECT [[Wikikilden:Prosjektportal]] 1527 1864 2006-07-07T15:01:11Z Kjetil Svenheim 11 Sitér 1528 1865 2006-07-07T15:01:38Z Kjetil Svenheim 11 Sitér fra denne artikkelen 1529 1914 2006-07-08T16:59:46Z Røed 17 {{Infoboks/start}}{{PAGENAME}} {{Infoboks/bilde}}{{if|{{{bilde}}}|[[Bilde:{{{bilde}}}|300px|{{PAGENAME}}]]|alt=[[Bilde:Wikisource-logo.png|300px|Wikipedia]]}} |- valign="top" class="infoboks-selle1" style={{{navn|}}}"display:none;speak:none;" | class="infoboks-selle1-td" |Navn: | class="infoboks-selle2" |{{{navn}}} |- valign="top" class="infoboks-selle1" style={{{født|}}}"display:none;speak:none;" | class="infoboks-selle1-td" |Født: | class="infoboks-selle2" |{{{født}}}, {{{fsted}}} |- valign="top" class="infoboks-selle1" style={{{bor|}}}"display:none;speak:none;" | class="infoboks-selle1-td" |Bor: | class="infoboks-selle2" |{{{bor}}} | colspan="2" class="infoboks-overskrift-td" style={{{kontakt|}}}"display:none;speak:none;"|Kontakt {{Infoboks/overskrift}}Kontakt: {{Infoboks/selle1}}Wikipedia: {{Infoboks/selle2}}[[Brukerdiskusjon:{{{brukernavn}}}]] |- valign="top" class="infoboks-selle1" style={{{e-post|}}}"display:none;speak:none;" | class="infoboks-selle1-td" |e-post: | class="infoboks-selle2" |{{{e-post}}} |- valign="top" class="infoboks-selle1" style={{{telefon|}}}"display:none;speak:none;" | class="infoboks-selle1-td" |Telefon: | class="infoboks-selle2" |{{{telefon}}} |- valign="top" class="infoboks-selle1" style={{{skype|}}}"display:none;speak:none;" | class="infoboks-selle1-td" |Skype: | class="infoboks-selle2" |{{{skype}}} |- valign="top" class="infoboks-selle1" style={{{msnm|}}}"display:none;speak:none;" | class="infoboks-selle1-td" |MSNM: | class="infoboks-selle2" |{{{msnm}}} |- valign="top" class="infoboks-selle1" style={{{yim|}}}"display:none;speak:none;" | class="infoboks-selle1-td" |YIM: | class="infoboks-selle2" |{{{yim}}} |- valign="top" class="infoboks-selle1" style={{{icq|}}}"display:none;speak:none;" | class="infoboks-selle1-td" |ICQ: | class="infoboks-selle2" |{{{icq}}} |- valign="top" class="infoboks-selle1" style={{{aim|}}}"display:none;speak:none;" | class="infoboks-selle1-td" |AIM: | class="infoboks-selle2" |{{{aim}}} |- valign="top" class="infoboks-selle1" style={{{jabber|}}}"display:none;speak:none;" | class="infoboks-selle1-td" |Jabber: | class="infoboks-selle2" |{{{jabber}}} |- valign="top" class="infoboks-selle1" style={{{ircnavn|}}}"display:none;speak:none;" | class="infoboks-selle1-td" |IRC: | class="infoboks-selle2" |{{{ircnavn}}} på {{{irckanaler}}} {{Infoboks/overskrift}}Annet: |- valign="top" class="infoboks-selle1" style={{{nettside|}}}"display:none;speak:none;" | class="infoboks-selle1-td" |Nettside: | class="infoboks-selle2" |[{{{nettside}}} {{{nettsidetittel}}}] |- valign="top" class="infoboks-selle1" style={{{jobb|}}}"display:none;speak:none;" | class="infoboks-selle1-td" |Jobb: | class="infoboks-selle2" |{{{jobb}}} |- valign="top" class="infoboks-selle1" style={{{studie|}}}"display:none;speak:none;" | class="infoboks-selle1-td" |Studerer: | class="infoboks-selle2" |{{{studie}}} ved {{{studiested}}} {{Infoboks/slutt}}<noinclude>[[Kategori:Infobokser|Bruker]] [[Kategori:Usorterte maler|Bruker]]</noinclude> 1530 1870 2006-07-08T16:30:02Z Røed 17 <div class="thumb tright"> {| cellpadding="0" cellspacing="0" class="infoboks-start1" style="margin:0; float:none;" |---- valign="top" class="infoboks-start2" | colspan="2" class="infoboks-start3" {{#if:{{{farge|}}}|style="background-color:{{{farge}}}; border-color:{{{farge}}};"}} |<noinclude>[[Kategori:Infoboksmaler|Start]]</noinclude> 1531 1871 2006-07-08T16:30:30Z Røed 17 |---- valign="top" | colspan="2" align="center" class="overskrift-bilde" |<noinclude>[[Kategori:Infoboksmaler|Bilde]]</noinclude> 1532 2336 2006-07-30T15:06:13Z Tokle 21 [[Kategori:Maler]] 1533 2503 2006-08-03T19:11:20Z Røed 17 {{Infoboks bruker |brukernavn= Røed |bilde = |navn = ... Røed ... |født = [[w:2. oktober|2. oktober]] [[w:1986|1986]] |fsted = [[w:Bodø|Bodø]] |bosted = [[w:Bodø|Bodø]] |telefon = |e-post = [[Spesial:Emailuser/Røed|e-post!]] |msnm = spør |yim = |icq = |aim = |jabber= |ircnavn = Skotten |irckanaler = #wikipedia-no |nettside = |nettsidetittel = |jobb = Sommerjobb ved [[w:Gilde Norsk Kjøtt|Gilde]] |studie = [[w:Statsvitenskap|Statsvitenskap]] (til høsten) |studiested = enten ved [[Universitetet i Oslo|UiO]] eller [[Høgskolen i Bodø|HiBo]] }} <table style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px"> <tr><td><center>'''[[Wikipedia:Babel]]'''</center></td></tr> <tr><td>{{Wikipedia-brukere i Bodø}}</td></tr> <tr><td>{{Bruker no}}</td></tr> <tr><td>{{Bruker nn-2}}</td></tr> <tr><td>{{Bruker en-3}}</td></tr> <tr><td>{{Bruker sv-1}}</td></tr> <tr><td>{{Bruker da-1}}</td></tr> </table> 1534 1874 2006-07-08T16:31:33Z Røed 17 {{var1|1={{{2}}}|1{{{1}}}={{{alt}}}}}<noinclude>[[Kategori:Usorterte maler]]</noinclude> 1535 2338 2006-07-30T15:07:10Z Tokle 21 [[Kategori:Maler]] 1536 1876 2006-07-08T16:32:14Z Røed 17 |---- valign="top" class="infoboks-overskrift-tr" | colspan="2" class="infoboks-overskrift-td" {{#if:{{{farge|}}}|style="background-color:{{{farge}}}; border-color:{{{farge}}};"}}|<noinclude>[[Kategori:Infoboksmaler|Overskrift]]</noinclude> 1537 1877 2006-07-08T16:32:48Z Røed 17 |- valign="top" class="infoboks-selle1" | class="infoboks-selle1-td" |<noinclude>[[Kategori:Infoboksmaler|Selle]]</noinclude> 1538 1878 2006-07-08T16:33:04Z Røed 17 | class="infoboks-selle2" |<noinclude>[[Kategori:Infoboksmaler|Selle]]</noinclude> 1539 1879 2006-07-08T16:33:38Z Røed 17 |}</div><noinclude>[[Kategori:Infoboksmaler|Slutt]]</noinclude> 1540 2334 2006-07-30T15:05:28Z Tokle 21 {{{1}}}<noinclude>[[Kategori:Maler|{{PAGENAME}}]]</noinclude> 1542 1882 2006-07-08T16:41:36Z Røed 17 <div style="float:left;border:solid #99B3FF 1px;margin:1px"> {| cellspacing="0" style="width:238px;background:#E0E8FF" | style="width:45px;height:45px;background:#99B3FF;text-align:center;font-size:14pt"|'''{{{1}}}-2''' | style="font-size:8pt;padding:4pt;line-height:1.25em" | {{{2}}} |}</div><includeonly>{{#switch:{{NAMESPACE}} |{{ns:User}}=[[Kategori:Bruker {{{1}}}-2|{{PAGENAME}}]][[Kategori:Bruker {{{1}}}|{{PAGENAME}}]] |{{ns:User talk}}=[[Kategori:Bruker {{{1}}}-2|{{PAGENAME}}]][[Kategori:Bruker {{{1}}}|{{PAGENAME}}]] |{{ns:Template}}=[[Kategori:Babel-maler|{{{1}}}-2]] |{{ns:0}} }}</includeonly><noinclude> [[Kategori:Babel-maler| 2]] </noinclude> 1543 1883 2006-07-08T16:42:17Z Røed 17 <div style="float:left;border:solid #99B3FF 1px;margin:1px"> {| cellspacing="0" style="width:238px;background:#E0E8FF" | style="width:45px;height:45px;background:#99B3FF;text-align:center;font-size:14pt"|'''{{{1}}}-1''' | style="font-size:8pt;padding:4pt;line-height:1.25em" | {{{2}}} |}</div><includeonly>{{#switch:{{NAMESPACE}} |{{ns:User}}=[[Kategori:Bruker {{{1}}}-1|{{PAGENAME}}]][[Kategori:Bruker {{{1}}}|{{PAGENAME}}]] |{{ns:User talk}}=[[Kategori:Bruker {{{1}}}-1|{{PAGENAME}}]][[Kategori:Bruker {{{1}}}|{{PAGENAME}}]] |{{ns:Template}}=[[Kategori:Babel-maler|{{{1}}}-1]] |{{ns:0}} }}</includeonly><noinclude> [[Kategori:Babel-maler| 1]] </noinclude> 1544 1884 2006-07-08T16:42:42Z Røed 17 <div style="float:left;border:solid #99B3FF 1px;margin:1px"> {| cellspacing="0" style="width:238px;background:#E0E8FF" | style="width:45px;height:45px;background:#99B3FF;text-align:center;font-size:14pt"|'''{{{1}}}-3''' | style="font-size:8pt;padding:4pt;line-height:1.25em" | {{{2}}} |}</div><includeonly>{{#switch:{{NAMESPACE}} |{{ns:User}}=[[Kategori:Bruker {{{1}}}-3|{{PAGENAME}}]][[Kategori:Bruker {{{1}}}|{{PAGENAME}}]] |{{ns:User talk}}=[[Kategori:Bruker {{{1}}}-3|{{PAGENAME}}]][[Kategori:Bruker {{{1}}}|{{PAGENAME}}]] |{{ns:Template}}=[[Kategori:Babel-maler|{{{1}}}-3]] |{{ns:0}} }}</includeonly><noinclude> [[Kategori:Babel-maler| 3]] </noinclude> 1545 1885 2006-07-08T16:43:26Z Røed 17 <div style="float:left;border:solid #ff0 1px;margin:1px"> {| cellspacing="0" style="width:238px;background:#ff9" | style="width:45px;height:45px;background:#ff0;text-align:center;font-size:14pt"|'''{{{1}}}-4''' | style="font-size:8pt;padding:4pt;line-height:1.25em" | {{{2}}} |}</div><includeonly>{{#switch:{{NAMESPACE}} |{{ns:User}}=[[Kategori:Bruker {{{1}}}-4|{{PAGENAME}}]][[Kategori:Bruker {{{1}}}|{{PAGENAME}}]] |{{ns:User talk}}=[[Kategori:Bruker {{{1}}}-4|{{PAGENAME}}]][[Kategori:Bruker {{{1}}}|{{PAGENAME}}]] |{{ns:Template}}=[[Kategori:Babel-maler|{{{1}}}-4]] |{{ns:0}} }}</includeonly><noinclude> [[Kategori:Babel-maler| 4]] </noinclude> 1546 1886 2006-07-08T16:43:55Z Røed 17 <div style="float:left;border:solid #FFB3B3 1px;margin:1px"> {| cellspacing="0" style="width:238px;background:#FFE0E8" | style="width:45px;height:45px;background:#FFB3B3;text-align:center;font-size:14pt"|'''{{{1}}}-0''' | style="font-size:8pt;padding:4pt;line-height:1.25em" | {{{2}}} |}</div><includeonly>{{#switch:{{NAMESPACE}} |{{ns:User}}=[[Kategori:Bruker {{{1}}}-0|{{PAGENAME}}]] |{{ns:User talk}}=[[Kategori:Bruker {{{1}}}-0|{{PAGENAME}}]] |{{ns:Template}}=[[Kategori:Babel-maler|{{{1}}}-0]] |{{ns:0}} }}</includeonly><noinclude> [[Kategori:Babel-maler| 0]] </noinclude> 1547 1887 2006-07-08T16:45:05Z Røed 17 [[Kategori:Maler]] 1548 1889 2006-07-08T16:46:19Z Røed 17 {{Babel2|nn|Denne brukaren '''[[:Kategori:Bruker nn-2|har god kjennskap]]''' til '''[[:Kategori:Bruker nn|nynorsk]]'''.}} 1549 1890 2006-07-08T16:46:40Z Røed 17 {{Babel1|da|Denne bruger har et '''[[:Kategori:Bruker da-1|grundlæggende]]''' kendskab til '''[[:Kategori:bruker da|dansk]]'''.}} 1550 1891 2006-07-08T16:47:01Z Røed 17 {{Babel3|en|This user is able to contribute with an '''[[:Kategori:Bruker en-3|advanced]]''' level of '''[[:Kategori:Bruker en|English]]'''.}} 1551 1892 2006-07-08T16:47:21Z Røed 17 {{Babel1|sv|Denna användare har '''[[:Kategori:Bruker sv-1|baskunskaper]]''' i '''[[:Kategori:Bruker sv|svenska]]'''.}} 1552 1897 2006-07-08T16:49:57Z Røed 17 [[Mal:Wikipedia-brukere i Bodø]] flyttet til [[Mal:Wikikilden-brukere i Bodø]] <div style="float: left; border:solid #CCCCFF 1px; margin: 1px;"> {| cellspacing="0" style="width: 238px; background: #F8F8FF;" | style="width: 45px; height: 45px; border-right: #CCCCFF 1px solid; text-align: center; font-size: 14pt;" |[[Image:Bodo_komm.png |40px]] | style="font-size:8pt;padding:4pt;line-height:1.25em;" | Denne brukeren bor i<br>'''[[w:Bodø|Bodø]]'''. |} </div> <includeonly> [[Kategori:Wikikilden-brukere i Bodø|{{{1}}}]] </includeonly><noinclude> [[Kategori:Brukerbokser|{{PAGENAME}}]]</noinclude> 1554 1898 2006-07-08T16:49:57Z Røed 17 [[Mal:Wikipedia-brukere i Bodø]] flyttet til [[Mal:Wikikilden-brukere i Bodø]] #REDIRECT [[Mal:Wikikilden-brukere i Bodø]] 1555 1899 2006-07-08T16:50:21Z Røed 17 [[Kategori:Wikikilden-brukere etter område]] 1556 1900 2006-07-08T16:50:52Z Røed 17 [[Kategori: Wikikilden]] 1557 1902 2006-07-08T16:52:02Z Røed 17 [[Kategori:Bruker nn]] 1558 1903 2006-07-08T16:52:14Z Røed 17 [[Kategori:Wikikilden-brukere etter språk]] 1559 1908 2006-07-08T16:54:30Z Røed 17 [[kategori:Bruker en]] 1561 1906 2006-07-08T16:53:51Z Røed 17 [[Kategori:Bruker sv]] 1562 1907 2006-07-08T16:54:00Z Røed 17 [[Kategori:Wikikilden-brukere etter språk]] 1563 1910 2006-07-08T16:55:36Z Røed 17 [[Kategori:Bruker da]] 1564 1911 2006-07-08T16:55:43Z Røed 17 [[Kategori:Wikikilden-brukere etter språk]] 1565 1923 2006-07-09T00:16:10Z Røed 17 slettet 1566 1919 2006-07-08T17:11:30Z Røed 17 [[Bruker:Røed/Moonbook.js]] flyttet til [[Bruker:Røed/moonbook.js]] #REDIRECT [[Bruker:Røed/moonbook.js]] 1567 1921 2006-07-09T00:14:14Z Røed 17 [[Kategori:Wikikilden-brukere etter språk]] 1568 1925 2006-07-09T00:17:35Z Røed 17 Går raskere å kontakte meg på [[w:no:Bruker:Røed|wikipedia]] 1569 2494 2006-07-31T12:03:51Z Tokle 21 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Margrethe Munthes selvbiografi i versedrakt | seksjon= | forfatter=Margrethe Munthe | noter=Fra:<br> ''Illustrert Biografisk Leksikon over kjendte norske mænd og kvinder : Folkeutgave.''<br> Redigert av Nanna With. <br>A/S With & Co's Forlag, Kristiania. <br>Redaktørens forord er datert juni 1920. Stoff til leksikonets oppføringer er innsamlet ved utsendelse av skjema til dem man ønsket å ha med i leksikonet. Skjemaets rubrikker er beskrevet i forordet, i tillegg til sedvanlige personalopplysninger hadde det tre spørsmål som skulle besvares: # Hvilke personer, institutioner og begivenheter har hat størst indflydelse paa Deres utvikling og liv? # Fortel en eller anden liten anekdote eller lignende som karakteriserer de omgivelser De er vokset op i og Dem selv. # Andre oplysninger som De finder kan være av interesse. Margrethe Munthe svarte på skjemaet i versedrakt. Hennes oppføring skiller seg klart ut fra de andres. }} {{avsnitt}} Ifra Østerdalens skoger er jeg kommen,<br> &ndash; derfor fik jeg tidlig skognaturen kjær &ndash;<br> og min vugge stod saa lunt i ly ved Glommen,<br> mellom furu, gran og bjerk og heggetrær.<br> Trosten sang i skog og lund fra den aarle morgenstund,<br> hele dagen lang, til sene sommerkvelden.<br> Indi stuen trallet mor, <br> og vi barna med i kor,<br> til vi sovnet i den hvite sauefelden.<br><br> Naar jeg tænker paa den første barndomstiden,<br> ja saa tænker jeg og synes jeg som saa:<br> Slik har solen aldrig skinnet paa mig siden<br> fra en himmel høi og ren og lyseblaa.<br> Hver en vise som jeg synger er en ode til min mor,<br> hun som lærte mig at glædes ved alt vakkert her paa jord.<br> Hver en vise som jeg synger, den er kun en ræsonnans<br> av de sangene som sangs,<br> av det glade liv og talen<br> i mit lyse barndomshjem der opå dalen.<br><br> Ja , saa blev jeg konfirmert av gamle presten,<br> 'gik i huset' litt, og vegeterte resten,<br> blev saa rykket bort fra Herrens fri natur,<br> skulde læse, kom til byen og i bur.<br> Ja, der sat jeg da og saa paa mørke gater,<br> paa en himmelbete bak et sotet tak, <br> kom i cirkus, paa koncerter og teater,<br> men eksamen stod med pisken like bak.<br> Jeg var ikke stolt, da vinteren var veget<br> og jeg drog fra Nissen hjem til far med 'Meget'.<br><br> Men se lærdommen blev tygget og fordøiet næste aar:<br> &ndash; jeg blev hyrde, og de smaa derhjemme, de blev mine faar.<br> Men nu vil jeg ikke ramse op no mere!<br> I all verden, hvem kan dette interessere?<br> Om jeg gik paa lærerskole, om jeg kom paa seminar,<br> hvor jeg levet, hvor jeg strævet, hvor jeg vasket, hvor jeg var.<br> Faktum er at jeg fik trave landeveien<br> med et lass som tidt var tungt at trække paa.<br> Ja, det hændte nok det skurte under meien,<br> men saa hjalp de mig at skyve paa de smaa.<br><br> Naar de saa paa mig med øine, store, blanke,<br> naar de krævde svar paa mangen lyslett tanke,<br> naar de tænkte sig og ventet sig meget,<br> &ndash; ja &ndash; saa maatte man jo glemme alt sit eget.<br> Mens vi lekte og vi læste og vi lærte,<br> laa saa sangene paa bunden der og gjærte,<br> og en dag saa brøt de frem, <br> og jeg pyntet litt paa dem,<br> og saa sendte jeg dem fra mig<br> til de mange tusen hjem.<br><br> Aa, det gjorde mig saa godt, <br> at de blev saa vel forstaat,<br> og jeg glædes ved mottagelsen de allesteds har faat.<br> Kan de lyse op derinde<br> og faa solen til at skinne,<br> kan de lyde der og fryde hver især,<br> da har lykken ei mig sveget,<br> &ndash; nei, da fik jeg vel saa meget,<br> at der kanske ikke falder mer paa hver.<br> ---- Oppføringen i leksikonet ser ut til å ha ganske vilkårlig linjedeling og det er ikke noe skille mellom strofene. Det vil si at det overstående ikke nødvendigvis er slik forfatteren skrev det når det gjelder strofer og linjedeling. <br><br> I første strofe står det i leksikonet «Indi stuen '''trællet''' mor, og vi barna med i kor», «trællet» har her blitt tolket som en trykkfeil, og blitt erstattet med «trallet». {{bunn}} [[Kategori:Biografier]] 1570 2659 2006-08-31T12:05:32Z Tokle 21 <table style="float: right; margin-left: 1em; margin-bottom: 0.5em; width: 242px; border: #99B3FF solid 1px"> <tr><td> {{Administrator|Tokle, Tomas}} {{Wikikilden-brukere i England|Tokle, Tomas}} </td></tr> <tr><td><center>'''[[:W:Wikipedia:Babel|Språk]]'''</center></td></tr> <tr><td> {{Bruker no}} {{Bruker en-4}} {{Bruker nn-2}} {{Bruker sv-2}} {{Bruker da-2}} {{Bruker fr-1}} </td></tr> </table> hei Tomas Tokle 26 år født på [[:w:Lillehammer|Lillehammer]] bor i [[:w:London|London]] holder en [[:w:Bachelor|BA (hons)]] i [[:w:videokunst|videokunst]] studerer til en [[:w:Master|MA]] i [[:w:historie|samtidshistorie]] og [[:w:politikk|politikk]] jobber som [[:w:kunst|kunstner]] på freelance basis bl.a. med illustrasjoner og animasjoner for internetbladet [http://www.dontmagazine.com Dont] 1571 1929 2006-07-26T01:20:03Z Tokle 21 Disse underkategoriene er vel bare tull? Hva betyr "Litterære verk etter type"? Plasser heller sjangerkategoriene direkte inn under denne kategorien. --[[Bruker:Tokle|Tokle]] 26. jul 2006 kl.01:20 (UTC) 1573 3769 2006-10-15T12:43:22Z Teucer 25 kat. {{Topp | før= | etter= | tittel=Heimskringla eller Norges Kongesagaer | seksjon= | forfatter=Snorre Sturlason | notater= }} *[[Ynglingesaga]] *[[Halvdan Svartes saga]] *[[Harald Hårfagres saga]] **[[Harald Hårfagres saga (del 1)|Del 1]] **[[Harald Hårfagres saga (del 2)|Del 2]] *[[Håkon den godes saga]] **[[Håkon den godes saga (del 1)|Del 1]] **[[Håkon den godes saga (del 2)|Del 2]] *[[Eirikssønnenes saga]] *[[Håkon jarls saga]] *[[Olav Tryggvasons saga]] **[[Olav Tryggvasons saga (del 1)|Del 1]] **[[Olav Tryggvasons saga (del 2)|Del 2]] **[[Olav Tryggvasons saga (del 3)|Del 3]] **[[Olav Tryggvasons saga (del 4)|Del 4]] **[[Olav Tryggvasons saga (del 5)|Del 5]] **[[Olav Tryggvasons saga (del 6)|Del 6]] *[[Olav den helliges saga]] **[[Olav den helliges saga (del 1)|Del 1]] **[[Olav den helliges saga (del 2)|Del 2]] **[[Olav den helliges saga (del 3)|Del 3]] **[[Olav den helliges saga (del 4)|Del 4]] **[[Olav den helliges saga (del 5)|Del 5]] **[[Olav den helliges saga (del 6)|Del 6]] **[[Olav den helliges saga (del 7)|Del 7]] *[[Magnus den godes saga]] *[[Harald Hardrådes saga]] *[[Olav Kyrres saga]] *[[Magnus Berrføtts saga]] *[[Magnussønnenes saga]] *[[Magnus Blindes og Harald Gilles saga]] *[[Haraldssønnenes saga]] *[[Håkon Herdebreis saga]] *[[Magnus Erlingssons saga]] [[Kategori:Heimskringla| ]] [[Kategori:Norges historie]] [[en:Heimskringla]] 1574 2297 2006-07-30T14:14:03Z Tokle 21 {{Topp | forrige=[[Håkon den godes saga (del 2)]] | neste=[[Håkon jarls saga]] | tittel=Eirikssønnenes saga | seksjon= | forfatter=Snorre Sturlason | notater=<[[Heimskringla (norsk)|Heimskringla]] }} __NOTOC__ {| id="toc" class="toc" summary="Contents" align="center" width="50%" ! Vers |- | align="center" | [[#1.|1]] - [[#2.|2]] - [[#3.|3]] - [[#4.|4]] - [[#5.|5]] |} <br clear="all"> ==1.== Eirikssønnene fikk kongedømme i Norge etter at kong Håkon var falt. Harald var den som førte blant dem, og han hadde størst verdighet ; han var også den eldste av dem som levde dengang. Mora, Gunnhild, hjalp dem mye med styringen av landet, hun ble kalt kongemor. Disse mennene var høvdinger i landet den gang : Tryggve Olavsson øst i landet og Gudrød Bjørnsson i Vestfold, Sigurd Ladejarl i Trondheimen, og Gunnhildssønnene hadde Vestlandet. Første vinteren gikk det bud og sendemenn mellom Gunnhildssønnene og Tryggve og Gudrød ; da de ble helt forlikt om det at de skulle ha like stor del av riket under Gunnhildssønnene som de hadde hatt under kong Håkon. Det var en mann som het Glum Geirason, han var skald hos kong Harald, en kjekk og modig mann. Han laget denne strofen etter Håkons fall : <pre>Vel har Harald hevnet Gamle, hærmenn mistet livet, fram gikk fyrsten folkedjerv i striden. Mørke ravner mesker seg med blod fra Håkon; våpnene ble farget, vet jeg, over havet.</pre> Denne strofen likte folk godt. Men da Øyvind Finnsson hørte det, så kvad han den strofen som er skrevet her foran : <pre>Før har fluktsky konge farget sverd i Gamles blod, mens motet svulmet; - sverd fikk óg Fenrir føle - dengang han ufortrøden alle Eiriks sønner dreiv på sjøen.Nå sørger spydfolk over kongen. </pre> Denne strofen ble også ofte kvedet. Da kong Harald hørte det, reiste han sak mot Øyvind for det og ville ha ham straffet med døden, helt til vennene deres fikk i stand forlik. Øyvind skulle bli hans skald, slik som han før hadde vært Håkons. De var nære frender, for Øyvinds mor Gunnhild var datter til Halvdan jarl, og hennes mor var Ingebjørg, datter til kong Harald Hårfagre. Da laget Øyvind denne strofen om kong Harald : <pre>Hordenes landverge, du lot ei motet synke, sjøl om hagl av piler smalt fra spente buer; bart og blinkende sverdet beit i dine hender, enda en gang du stilte ulvens glupske hunger.</pre> Gunnhildssønnene satt for det meste på Vestlandet, for brødrene kjente seg ikke trygge når de var slik i hendene på trøndere eller vikværinger, som hadde vært kong Håkons beste venner ; fullt opp av stormenn var det begge steder også. Så tok det til å gå bud mellom Gunnhildssønnene og Sigurd jarl om forlik, for før fikk de ikke noen skatter fra Trondheimen. Til slutt ble det da til at de sluttet forlik, kongene og jarlen, og dette bandt de med eder. Sigurd jarl skulle ha det samme riket i Trondheimen under dem som han før hadde hatt under kong Håkon. Og så skulle de liksom være forlikte. Alle Gunnhildssønnene gikk for å være gjerrige ; folk sa de gjemte gull og gravde det ned i jorda. Det diktet Øyvind Skaldespille om : <pre>Gull jeg bar på armen alle Håkons dager, - frø fra Fyrisvollen skinte for haukens føtter. Nå har folkets fiende gravd sitt gull i jorda, - Frodes mjøl han gjemte hos mor til jotners fiende. Hele Håkons alder hadde skalden gullring på handa som bar skjoldet; det skinte, Fullas smykke; nå er det gjemt i jorda, gjemt hos Tors moder, det strålende elvegullet; storfolk makter mye.</pre> Da kong Harald fikk riktig greie på disse strofene, sendte han bud til Øyvind at han skulle komme til ham. Øyvind kom, og da la kongen fram søksmål mot ham, og sa at han var hans uvenn. "Det sømmer seg ille for deg," sa han, "å være utro mot meg, for du er nå engang blitt min mann." Da kvad Øyvind en strofe : <pre>Én drotten jeg eide før deg, dyre herre; jeg ønsker ingen tredje. Alderen trykker, konge. Tro jeg den herlige tjente, to skjold bar jeg aldri. Jeg fyller din flokk, konge, men faller snart av elde.</pre> Kong Harald lot sin egen dom gjelde i denne saken. Øyvind hadde en gullring, den var stor og god og ble kalt Molde ; den hadde vært gravd fram av jorda en gang for lenge siden. Den ringen sa kongen han ville ha, og det var ingen annen råd. Da sa Øyvind : <pre>Du som skip kan styre som ski mellom skjæra, heretter tør jeg vente godt vær fra deg, herre. Nå jeg gir deg, konge som klokt kan velge ringer, Fåvnes gylne leie som far min lenge eide.</pre> Øyvind drog hjem igjen, og ingen har hørt noe om at han kom til kong Harald mer. ==2.== Gunnhildssønnene ble kristne i England, som før skrevet. Da de fikk styringen i Norge, kunne de likevel ikke komme noen veg med å få kristnet folk i landet ; men de brøt ned hovene der de kunne komme til, og ødela blotstedene. Dette fikk de mange uvenner av. I deres tid satte det inn med uår, og årsveksten ble ødelagt ; det var mange av kongene, og hver av dem hadde hird om seg ; de trengte mye, for de hadde store utgifter, og dessuten var de styggelig pengegriske. De holdt heller ikke alltid de lovene som kong Håkon hadde satt, uten bare når det falt seg slik. De var usedvanlig vakre menn alle sammen, sterke og store, og svære i idretter. Så sier Glum Geirason i den dråpa han laget om Harald Gunnhildsson : <pre>Tolv idretter kunne kongen, gullets øder ofte fram ham søkte foran andre fyrster</pre> Som oftest var brødrene sammen, men stundom var de hver for seg. De var grusomme menn, modige og store stridsmenn og hadde ofte seier. ==3.== Gunnhild kongemor og sønnene hennes talte ofte sammen og holdt møter hvor de rådslo om landsstyringen. En gang spurte Gunnhild sønnene : "Hva har dere tenkt å gjøre med riket i Trondheimen ? Dere har kongsnavn som forfedrene deres hadde, men dere har lite land og er mange om det. Tryggve og Gudrød har Viken i øst, og de har også et slags krav på det, siden de er av ætta ; men hele Trøndelag har Sigurd jarl, og jeg skjønner ikke hva det er som får dere til å la en jarl ta et så stort rike fra dere. Det er underlig, synes jeg, at dere hver sommer drar på vikingferd til andre land, og så lar en jarl ta farsarven fra dere innenlands. Din farfar, Harald, som du er oppkalt etter, ville ikke syned det var noen sak å la en jarl miste liv og rike, han som vant hele Norge under seg og rådde for det til han ble en gammel mann." Harald sa : "Det er ikke det samme å ta livet av Sigurd jarl som å slakte et kje eller en kalv," sa han. "Sigurd jarl er av stor ætt, og har mange frender, han er vennesæl og klok. Om han får vite for sant at han kan vente seg ufred av oss, så er jeg viss på han får alle trønderne på sin side Og da kommer det ikke noe annet ut av det for oss enn bare vondt. Jeg tror heller ikke at noen av oss brødrene vil kjenne seg trygg ved å sitte der i hendene på trønderne." Da sa Gunnhild : "Da får vi gå fram på en annen måte med det vi har fore, og ikke ta så stort i. Harald og Erling skal sitte på Nordmøre i høst ; jeg skal også være med dere, og så får vi alle sammen friste hva vi kan få til." Og så gjorde de det slik ==4.== Bror til Sigurd jarl het Grjotgard, han var mye yngre og hadde mindre å si ; han hadde heller ikke noe verdighetsnavn, men han holt da et følge og var på vikingferd om sommeren og skaffet seg rikdom. Kong Harald sendte noen menn inn i Trondheimen til Sigurd jarl med gaver og vennlige ord, han sa at kong Harald ville gjerne komme i samme vennskap med Sigurd jarl som jarlen før hadde hatt med kong Håkon. Med denne ord- sendingen fulgte det også at jarlen skulle komme til kong Harald, og dette vennskapet skulle de da binde fullt og fast. Sigurd jarl tok godt imot sendemennene og kongens vennskap ; han sa han kunne ikke komme til kongen for han hadde så mye å gjøre, men han sendte kongen vennegaver og gode, vennlige ord for hans vennskap. Sendemennene drog bort. De kom nå til Grjotgard og hadde samme ærend til ham, kong Haralds vennskap og spørsmål om han vil komme til ham, og gode gaver attpå. Og da sendemennene drog hjem, hadde Grjotgard lovt å komme. På avtalt dag kommer nå Grjotgard til kong Harald og Gunnhild. Der ble han mottatt med stor glede ; han ble opptatt som en kjær venn, de tok Grjotgard til samtaler i enerom, og han fikk vite mange hemmelige saker. Til sist tok de til å tale om Sigurd jarl, og fortalte det de var blitt enige om før. De snakket for Grjotgard om hvordan jarlen hadde gjort ham til en liten mann. Men om han ville være med å hjelpe dem i denne saken, sa kongen at Grjotgard skulle bli hans jarl, og få hele det riket som Sigurd jarl hadde hatt. Dette gjorde de så en hemmelig avtale om, Grjotgard skulle holde utkik med når det var best å gå mot Sigurd jarl, og så skulle han sende bud til kong Harald. Etter disse avtalene drog Grjotgard hjem og fikk gode gaver av kongen. ==5.== Om høsten drog Sigurd jarl inn i Stjørdalen og var på veitsler der. Derfra tok han ut til Oglo og ville ta veitsler der. Jarlen hadde alltid hatt mange folk om seg, så lenge han var lite trygg på kongene. Men ettersom det nå hadde gått vennskapsord mellom ham og kong Harald, så hadde han ikke noen stor flokk med seg denne gangen. Grjotgard varslet nå kong Harald, sa at det ville ikke bli lettere å gå mot jarlen en annen gang. Og straks samme natta drog kongene Harald og Erling inn etter Trondheimen, de hadde fire skip og mye folk ; de seilte om natta, det var stjernelyst. Så kom Grjotgard og møtte dem. Seint på natta kom de til Oglo, hvor Sigurd jarl var på veitsle. De tente ild på huset og brente jarlen inne med hele hans følge. Tidlig samme morgen drog de bort ut etter fjorden og så sør til Møre, og der ble de en lang stund. [[Kategori:Heimskringla]] 1575 2290 2006-07-30T14:08:47Z Tokle 21 {{Topp | forrige=[[Ynglingesaga]] | neste=[[Harald Hårfagres saga (del 1)]] | tittel=Halvdan Svartes saga | seksjon= | forfatter=Snorre Sturlason | notater=<[[Heimskringla (norsk)|Heimskringla]] }} __NOTOC__ {| id="toc" class="toc" summary="Contents" align="center" width="25%" ! Vers |- | align="center" | [[#1.|1]] - [[#2.|2]] - [[#3.|3]] - [[#4.|4]] - [[#5.|5]] - [[#6.|6]] - [[#7.|7]] - [[#8.|8]] - [[#9.|9]] |} <br clear="all"> ==1.== Halvdan var årsgammel da faren falt. Åsa, mor hans, reiste straks vest til Agder med ham, slo seg ned der og tok det rike som far hennes hadde hatt. Der vokste Halvdan opp, han ble snart stor og sterk, han var svart i håret, og ble kalt Halvdan Svarte. Da han var atten år gammel, fikk han kongedømme på Agder, like etter reiste han til Vestfold og delte riket der med broren Olav. Samme høst drog han med en hær til Vingulmark mot kong Gandalv, de hadde mang en strid og det var seier på begge sider, men til slutt ble de forlikt ; Halvdan skulle ha halve Vingulmark, slik som Gudrød, far hans hadde hatt før. Etterpå tok kong Halvdan opp på Romerike og la det under seg. Dette fikk kong Sigtrygg greie på, sønn til Øystein ; han holdt til på Hedmark og hadde lagt Romerike under seg. Så gikk kong Sigtrygg med en hær mot kong Halvdan, det ble et stort slag, og Halvdan vant ; men da flukten begynte, traff ei pil kong Sigtrygg under venstre armen, og så falt han der. Nå la Halvdan hele Romerike under seg. En annen sønn til kong Øystein het Øystein, han var kong Sigtryggs bror og konge på Hedmark. Og da Halvdan hadde reist ut til Vestfold igjen, kom kong Øystein med hæren sin ut på Romerike, og la store deler av landet der under seg. ==2.== Halvdan Svarte fikk vite at det var ufred på Romerike ; han samlet da en hær og drog mot kong Øystein ; det kom til strid, og Halvdan seiret ; Øystein flyktet opp til Hedmark. Kong Halvdan fulgte etter ham med sin hær opp til Hedmark, der hadde de enda en strid, og Halvdan seiret ; Øystein flyktet nord til Gudbrandsdalen til Gudbrand herse, og samlet seg en hær igjen der oppe. Lenger utpå vinteren kom han ned til Hedmark. Han møtte Halvdan Svarte på den store øya som ligger i Mjøsa, der ble det slag, der falt mange på begge sider, men Halvdan seiret. Guttorm falt, sønn til Gudbrand herse, han var den beste unge mannen de hadde på Opplanda. Øystein flyktet nord i Gudbrandsdalen igjen. Nå sendte han en frende, Hallvard Skalk, til kong Halvdan for å be om forlik, og for frendskaps skyld gav Halvdan fra seg halve Hedmark til kong Øystein. Halvdan la under seg Toten og det som heter Land ; så tok han Hadeland også, og nå var han en mektig konge. ==3.== Halvdan Svarte fikk ei kone som het Ragnhild, hun var datter til Harald Gullskjegg, som var konge i Sogn. De fikk en sønn, og kong Harald gav ham sitt eget navn ; denne gutten vokste opp i Sogn hos morfaren kong Harald. Harald var blitt gammel og skral og dertil sønneløs, og så gav han riket til dattersønnen Harald og lot ham ta til konge. Litt seinere døde Harald Gullskjegg. Samme vinter døde datter hans, Ragnhild også. Våren etter ble kong Harald den unge sjuk og døde i Sogn ; han var da ti år gammel. Straks Halvdan Svarte fikk vite om sønnens død, tok han av sted med stort følge og reiste nord til Sogn, der tok de godt imot ham. Han krevde rike og arv etter sin sønn, og det var ingen motstand ; han la under seg riket der. Da kom Atle jarl den mjove fra Gaular til ham ; han var venn til kong Halvdan. Kongen satte Atle jarl over Sygnafylke til å dømme der etter landslov og kreve inn skatter. Kong Halvdan vendte tilbake til Opplanda igjen. ==4.== Om høsten tok kong Halvdan ned til Vingulmark. Så var det ei natt, Halvdan var på veitsle, og midt på natta kom den mannen som hadde hatt hestevakt, til ham og sa at en hær var kommet og var like ved garden ; kongen stod opp med en gang, og bad mennene væpne seg, og går så straks ut og fylker. I det samme kom Gandalvssønnene Hysing og Helsing med stor hær. Det ble et stort slag, men kong Halvdan måtte gi seg for overmakten, og derfor flyktet han til skogs, men mistet mange av sine menn ; Olve den spake, kong Halvdans fosterfar, falt der. Etterpå samlet det seg folk om kong Halvdan igjen, og han fulgte etter Gandalvssønnene og nådde dem på Eid ved Øyeren, der kjempet de ; Hysing og Helsing falt, og broren Hake kom unna ved flukt. Siden la kong Halvdan under seg hele Vingulmark, og Hake flyktet til Alvheim. ==5.== Sigurd Hjort het en konge på Ringerike, han var større og sterkere enn noen annen mann, vakrere var han også enn alle andre. Far hans var Helge den kvasse, og mor hans Åslaug, datter til Sigurd Orm-i auga, Ragnar Lodbroks sønn. De sier han var tolv år gammel, drepte han i enekamp Hildebrann Berserk og elleve mann av samme slag, han gjorde mange andre karstykker, og det er en lang saga om ham. Han hadde to barn ; Ragnhild het dattera, ei ualminnelig gjæv og vakker kvinne, hun var i tjueårsalderen den gang, og broren hennes Guttorm, var halvvoksen. Om hvordan Sigurd døde, er det fortalt slik : Han rei alene ut i ville skogen som han brukte, han jagde store og farlige dyr, det hadde han lagt seg etter og gjorde det ofte. Da han hadde ridd langt av sted, kom han fram til en rydning et sted bort imot Hadeland, der kom Hake berserk mot ham med tretti mann, de sloss og der falt Sigurd Hjort og tolv av Hakes menn, og han sjøl mistet en arm og fikk tre andre sår. Etterpå rei Hake til Sigurds gard og tok Ragnhild, datter hans, og Guttorm, hennes bror ; han førte dem bort og tok mye gull og sølv og mange dyre saker og hadde med seg hjem til Hadeland, der hadde han store garder. Så lot han stelle til gjestebud og tenkte å holde bryllup med Ragnhild, men det drog ut, for sårene hans blei verre. Hake Hadelendings- berserk lå til sengs av sårene hele høsten og første del av vinteren. Ved juletider kom kong Halvdan til Hedmark, han hadde hørt om alt dette. Tidlig en morgen da kongen hadde kledd på seg, kalte han til seg Hårek Gand, og sa at han skulle ta over til Hadeland og hente Ragnhild til ham, datter til Sigurd Hjort. Hårek gjorde seg i stand og tok med seg hundre mann ; han stelte det så han kom over fjorden i grålysningen og fram til Hakes gard ; der satte han vakt ved alle dørene på gjestehuset, hvor alle folkene sov, og så gikk de til buret der Hake lå, og brøt det opp, de tok med seg Ragnhild og Guttorm broren hennes, og alt som fantes av gull og sølv ; gjestehuset brente de, og alle som var inne i det. Så tok de ei stor og gild vogn, slo et tjeld over den og satte Ragnhild og Guttorm oppi, så drog de ned mot isen. Hake stod opp og gikk etter dem en stund, men da han kom til isen på fjorden, vendte han sverdhjaltet ned og la seg på odden så sverdet stod gjennom ham ; der fikk han bane og ble hauglagt på stranda. Kong Halvdan så at de kom over fjorden på isen, han var så skarpsynt ; og da han så ei vogn med tjeld, skjønte han det hadde gått som han ville med utsendingene. Da lot han sette fram bord og sendte bud rundt om i bygda og bad mange mennesker til seg, og den dagen ble det stort gjestebud og i det gjestebudet fikk Halvdan Ragnhild, og siden ble hun ei mektig dronning. Mor til Ragnhild var Tyrne, datter til kong Klakk- Harald i Jylland ; hun var søster til Tyre Danmarksbot, som var gift med Gorm den gamle som rådde for Danevelde den gang. ==6.== Dronning Ragnhild drømte store drømmer. Hun var ei klok kvinne. Engang drømte hun at hun syntes hun stod ute i hagen sin og tok en torn ut av serken. Og mens hun stod og holdt på den tornen, vokste den slik at den ble en lang tein, og den ene enden nådde jorda og ble straks rotfast, og like etter var den andre enden av treet høyt oppe i lufta ; så syntes hun treet var så stort at hun nesten ikke kunne se toppen på det, og det var et under så tjukt som det var ; nederste delen av treet var rød som blod, og treleggen oppover var fager og grønn, men oppe i greinene var det snøhvitt ; det var mange store greiner på treet, noen langt oppe og noen langt nede, og greinene var så store at hun syntes de bredde seg over hele Norge og enda lenger. ==7.== Kong Halvdan drømte aldri. Han syntes det var merkelig, og gikk til en mann som het Torleiv Spake og fortalte det og bad om råd, spurte om han kunne gjøre noe med det. Torleiv sa hva han sjøl brukte gjøre når det var noe han gjerne ville vite ; han la seg til å sove i et grisehus, og da slo det aldri feil at han drømte. Kongen gjorde dette, og så hadde han denne drømmen ; han syntes han hadde fått langt hår, og hele håret hang i lokker, noen lokker var så lange at de rakk til jorda, andre til midt på leggen, noen til knes, noen til hoftene, noen til midt på livet, noen til halsen og noen var ikke mer enn så vidt kommet opp av hausen, likesom små horn. Lokkene hadde alle farger, men en lokk vant over alle de andre, så fager og lys og stor var den. Han fortalte Torleiv denne drømmen, og han tydet den slik : ei stor ætt skulle komme av ham, og den skulle rå land og rike med stor heder, men ikke alle av ætta med like stor. Og én skulle komme av hans æt, som skulle bli større og gjævere enn alle de andre, og det tror folk for visst at den lokken betydde Olav den hellige. Kong Halvdan var en klok, sannferdig og rettvis, han satte lover og holdt dem sjøl, og han lot andre holde dem, slik at ingen kunne velte lov med makt ; han satte også faste bøter for hver sak, og rettet bøtene etter hver manns byrd og stilling. Dronning Ragnhild fikk en sønn, de øste vann over ham og kalte ham Harald. Han ble fort stor og svært vakker ; han vokste opp der og lærte snart mange idretter ; han hadde godt vett. Hans mor var svært glad i ham, men hans far mindre. ==8.== Kong Halvdan var i julegjestebud på Hadeland. Det hendte noe så underlig der julaften ; da folk hadde gått til bords, og det var en mengde mennesker der, så ble all maten borte fra bordene og alt ølet også ; kongen satt sørgmodig igjen og alle andre gikk hvert til sitt. Men kongen ville ha greie på hva alt dette kom av, og så lot han fange en finn som hadde kjennskap til litt av hvert, og ville tvinge ham til å si det, og pinte ham, men fikk ikke noe ut av ham likevel. Finnen vendte seg til Harald, kongens sønn, og bad ham innstendig om hjelp, og Harald bad om nåde for ham, men det nyttet ikke ; og så hjalp Harald ham å løpe bort mot kongens vilje og fulgte sjøl med. De drog av sted og kom til et sted hvor en høvding holdt et stort gjestebud, og der var de nok velkomne, så det ut for. Da de hadde vært der til utpå våren, var det en dag høvdingen sa til Harald :" Det var svært så faren din tok seg nær av at jeg tok litt mat fra ham her i vinter ; men deg skal jeg lønne med et gledelig budskap. Far din er nå død, og nå skal du reise hjem, da skal du få hele riket han har hatt, og dessuten skal du vinne hele Norge. " ==9.== Halvdan Svarte kjørte fra veitsle på Hadeland, og vegen hans falt slik at han kjørte over Randsfjorden ; det var på våren; det var varmt av sola og det tinte godt. Og så kjørte de over Røykenvik, der hadde de brukt å vanne buskapen om vinteren, og der det var kommet møkk på isen, hadde det gravd seg hull av solvarmen. Da nå kongen kjørte over der, brast isen under ham, og der druknet kong Halvdan og en mengde mennesker. Da var han førti år gammel. Han hadde vært så årsæl en konge. Folk sørget så over ham, at da det ble kjent at han var død, og at liket var ført til Ringerike og skulle gravlegges der, kom det stormenn fra Romerike og Vestfold og Hedmark, og alle krevde de å få liket med seg og hauglegge det i sitt fylke ; alle trodde at deskulle få godt år om de fikk det. De ble forlikt på den måten at de delte liket i fire deler ; hodet ble lagt i haug på Stein på Ringerike, og hver av de andre tok sin del med seg hjem og haugla den der, og alle disse haugene heter Halvdanshauger. [[Kategori:Heimskringla]] 1576 2315 2006-07-30T14:40:37Z Tokle 21 {{Topp |tittel=[[Heimskringla]] |seksjon=Harald Hårfagres saga |forrige=[[Halvdan Svartes saga]] |neste=[[Håkon den godes saga]] |forfatter=Snorre Sturlason |notater= }} *[[Harald Hårfagres saga (del 1)|Del 1 (1-24)]] *[[Harald Hårfagres saga (del 2)|Del 2 (25-44)]] [[Kategori:Heimskringla]] 1577 2293 2006-07-30T14:11:41Z Tokle 21 {{Topp | forrige=[[Halvdan Svartes saga]] | neste=[[Harald Hårfagres saga (del 2)]] | tittel=[[Harald Hårfagres saga]] | seksjon=(del 1) | forfatter=Snorre Sturlason | notater=<[[Heimskringla (norsk)|Heimskringla]] }} __NOTOC__ {| id="toc" class="toc" summary="Contents" align="center" width="50%" ! Vers |- | align="center" | [[#1.|1]] - [[#2.|2]] - [[#3.|3]] - [[#4.|4]] - [[#5.|5]] - [[#6.|6]] - [[#7.|7]] - [[#8.|8]] - [[#9.|9]] - [[#10.|10]] - [[#11.|11]] - [[#12.|12]] - [[#13.|13]] - [[#14.|14]] - [[#15.|15]] - [[#16.|16]] - [[#17.|17]] - [[#18.|18]] - [[#19.|19]] - [[#20.|20]] - [[#21.|21]] - [[#22.|22]] - [[#23.|23]] - [[#24.|24]] |} <br clear="all"> ==1.== Harald fikk kongedømme etter faren da han var ti år gammel. Han var stor og sterk og vakker som få, klok og kraftig i handlinger. Hans morbror Guttorm ble fører for hirden og stod for hele landsstyringen ; han var hertug for hæren. Da Halvdan Svarte var død, var det mange høvdinger som gjorde innfall i det riket han etterlot seg. Først var det kong Gandalv, og så brødrene Hogne og Frode, sønner til kong Øystein på Hedmark. Hogne Kåruson gikk over store deler av Ringerike. Og nå la Hake Gandalvsson i veg inn i Vestfold med tre hundre mann, han tok den øvre vegen gjennom noen daler og tenkte å komme uventet over kong Harald ; kong Gandalv satt i Londe og derfra tenkte han å sette over fjorden til Vestfold.. Men Guttorm hertug fikk greie på dette, og han samlet hær og gikk med kong Harald ; de vendte seg først opp i landet mot Hake, ham møtte de i en dal, og der ble det strid, kong Harald vant ; der falt kong Hake og en stor del av hans menn. Siden heter det Hakedal der. Etter dette vendte kong Harald og Guttorm hertug tilbake ; men da var kong Gandalv kommet over til Vestfold, og nå gikk begge parter mot hverandre. Da de møttes, ble det hard strid, kong Gandalv flyktet, men mistet størsteparten av hæren, og slik kom han seg da inn i sitt eget rike. Da sønnene til kong Øystein på Hedmark fikk høre om dette, ventet de snart å få en hær imot seg de også. De sendte bud til Hogne Kåruson og Gudbrand herse, og satte dem stevne i Ringsaker på Hedmark. ==2.== Etter disse kampene drog kong Harald og Guttorm hertug og alt det folk de kunne få, av sted ; de ville til Opplanda, og tok vegen mest gjennom skogene. De fikk spurt hvor opplandskongene hadde satt hverandre stevne, og kom dit ved midnatt ; vaktmennene merket ingen ting før hæren var kommet utenfor det huset Hogne Kåruson var i, og like ens utenfor der Gudbrand sov ; de satte ild på begge husene, men Øysteinssønnene kom seg ut med sine menn, og det ble en kort strid hvor de falt begge to, både Hogne og Frode. Etter at disse fire høvdingene hadde falt, tok kong Harald under seg med hjelp av sin frende Guttorm og med hans kraft og pågåenhet Ringerike og Hedmark, Gudbrandsdalen og Hadeland, Toten og Romerike og hele den nordre delen av Vingulmark. Etterpå hadde kong Harald og guttorm hertug ufred og strid med kong Gandalv falt i den siste kampen, og kong Harald tok hele riket sør til Raumelv under seg. ==3.== Kong Harald sendte sine menn etter ei jente som het Gyda, datter til kong Eirik fra Hordaland, hun var i Valdres hos en mektig bonde til oppfostring. Harald ville ha henne til frille, for hun var vakker, men nokså stor på det. Da sendemennene kom dit hun var, kom de fram med sitt ærend for henne ; hun svarte som så at hun ville ikke kaste bort sin møydom på å ta til mann en konge som ikke hadde større rike å styre over enn noen få fylker ; " og jeg synes det er underlig, " sier hun, " at det ikke fins noen konge som vil vinne hele Norge og bli enekonge over det, slik som kong Gorm i Danmark eller Eirik i Uppsala." Sendemennene syntes hun svarte fælt overmodig, de spør henne hva hun kunne mene med å svare slik, og sier at Harald er en så mektig konge at han var fullt ut god nok for henne. Men da hun svarte dem på en helt annen måte enn de hadde tenkt, så de seg ingen utveg denne gang til å få henne med bort, når hun ikke sjøl ville det, og så gjorde de seg ferdige til å reise igjen. Da de skulle dra av sted, ble de fulgt ut. Da talte Gyda med sendemennene, bad dem ta de ord med til kong Harald at bare på ett vilkår ville hun samtykke i å bli hans kone ; hvis han ville gjøre så mye for hennes skyld at han la under seg hele Norge og rådde for det riket like fritt som kong Eirik for Sveavelde eller kong Gorm for Danmark, "først da," sa hun, "mener jeg han med rette kan kalles en folkekonge." ==4.== Sendemennene kom nå tilbake til kong Harald og sa ham hva jenta hadde svart ; de sa hun var både frekk og uvettig, så det var til pass om kongen sendte en stor hær etter henne og tok henne så hun så hun fikk skam av det. Da svarte kong Harald at Gyda hadde ikke sagt noe galt eller gjort noe som burde hevnes, han sa hun skulle ha takk for de ord hun sendte, "hun har mint meg om noe, " sier han, "som jeg nå synes det er underlig jeg ikke har tenkt på før." Og så sa han : "Jeg gjør det løfte, og jeg tar Gud til vitne, han som skapte meg og rår for alt, at aldri skal jeg skjære håret eller kjemme det før jeg har vunnet hele Norge med skatter og skylder og fullt styre, eller også dø." For disse ordene takket Guttorm hertug ham, og sa det var kongelig verk å holde sitt ord. ==5.== Nå samlet de to frendene en stor hær og dro av sted, først til Opplanda og så nordover gjennom Gudbrandsdalen, og videre nord over Dovrefjell. Da han kom ned i bygda der, lot han alle menn drepe og bygda brenne, og da folk fikk vite dette, flyktet alle som kunne, noen ned i Orkdalen, noen i Gauldalen og noen til skogs ; noen bad om fred, og det fikk alle som kom til kongen og ble hans menn. De møtte ingen motstand før de kom til Orkdalen, der hadde folk samlet seg mot dem, og der hadde de sin første strid, med en konge som het Gryting. Kong harald vant, og Gryting ble fanget en stor del av hæren hans ble drept ; han sjøl gikk i kong Haralds tjeneste og svor troskapsed. Etterpå gikk hele folket i Orkdølafylket under kong Harald og ble hans menn. ==6.== Kong Harald innførte den rett overalt hvor han vant rike under seg, at han tok all odel under seg som sin eiendom og lot alle bønder både store og små betale landskyld. I hvert fylke satt han en jarl, som skulle dømme etter lov og landsrett og kreve inn bøter og landskyld ; jarlen skulle ha en tredjedel av skatter og skylder til sitt hushold og andre utgifter. Hver jarl skulle ha under seg fire herser eller flere, og hver av dem skulle ha tjue mark veitsle ; hver jarl skulle stille seksti hærmenn i kongens hær, og hver herse tjue mann. Slik hadde kong Harald økt skatter og landskyld at jarlene hans hadde mer makt enn kongene hadde hatt før, og da dette ble kjent omkring i Trondheimen, kom mange stormenn til kong Harald og ble hans menn. ==7.== Det blir fortalt at Håkon jarl Grjotgardsson kom til kong Harald ute på Ørlandet og hadde med mange folk til hjelp for kong Harald. Deretter drog kong Harald inn i Gauldalen og kjempet der og felte to konger og tok rikene deres, det var Gauldalafylke og Strindafylke. Han gav Håkon jarl herredømme over Strindafylke. Så gikk kong Harald inn i Stjørdalen, og der hadde han den tredje kamp og seiret og tok det fylket. Så samlet inntrønderne seg, der kom det sammen fire konger med hver sin hær, den ene rådde for Verdalen, den andre for Skogn, den tredje for Sparbyggjafylke, den fjerde for Inderøy - han hadde Øynafylke. Disse fire kongene gikk med hær mot kong Harald, han holdt slag med dem og vant, og noen av disse kongene falt, og andre flyktet. Kong Harald hadde til sammen åtte slag eller flere i Trondheimen, og da han hadde felt åtte konger, tok han hele Trondheimen under seg. ==8.== Nord i Namdalen var det to brødre som var konger, Herlaug og Rollaug. De holdt på i tre somrer å gjøre en stor haug, denne haugen var murt opp av stein og bygd med kalk og treverk. Da haugen var ferdig, fikk brødrene høre at kong Harald kom med en hær mot dem. Da lot kong Herlaug en mengde mat og drikke kjøre inn i haugen, så gikk han inn der sjøl tolvte. Siden lot han haugen kaste igjen. Kong Rollaug gikk opp på en haug der kongene brukte å sitte, der lot han kongshøgsetet gjøre i stand og satte seg i det, så lot han legge dyner på fotpallen, der jarlene brukte sitte, og så veltet kongen seg ut av høgsetet og ned i jarlsetet og gav seg sjøl jarls navn. Etterpå gikk Rollaug og møtte kong Harald, gav ham hele sitt rike og bød seg til å bli hans mann og fortalte alt han hadde gjort. Da tok kong Harald et sverd og festet det i beltet hans, han hengte også et skjold om halsen på ham og gjorde ham til jarl og leide ham til høgsetet. Han gav ham så Namdølafylke og satte ham til jarl over det. ==9.== Kong Harald reiste nå tilbake til Trondheimen og ble der vinteren over, der reknet han siden at han hadde heimen sin. Han bygde den største hovedgarden sin der, den heter Lade. Den vinteren giftet han seg med Åsa, datter til Håkon jarl Grjotgardsson, kongen satte nå Håkon svært høyt. Om våren lot kong Harald skip gjøre i stand. Han hadde latt bygge en stor drake om vinteren, staselig utstyrt, der satte han hirden og berserkene. Han var mest nøye i valg av stavnbuer, for de hadde kongens merke. Fra stavnen og bakover til øserommet het det rausn, der var berserkene. Ingen andre fikk være i kong Haralds hird enn slike som var bedre enn andre i kraft og mot i all sin ferd, bare de fikk være på hans skip ; men så hadde han også godt utvalg, og kunne velge seg hirdmenn fra alle fylkene. Han hadde en stor hær og mange store skip, og mange stormenn fulgte ham. ornklove sier i Glymdråpa at kong Harald hadde kjempet med orkdølene på Oppdalsskogen før han hadde denne leidangen ute: <pre> Hjelmkledd høvding tordne lot på heia kampkny, ram han alltid raste imot ransmenn frekke, før til dyst han jaget de duvende Gripnes hester; høyt i masta skjoldsol skinte, stortenkt var han. Gudesterk i strid han på helveg tjuver sendte, - vargen raust de mettet, fyrstens djerve skarer - før til havs han førte framfus orm og snekker, stein fløy da mot skjolda, og menn til skade ble han. </pre> ==10.== Kong Harald seilte flåten ut av Trondheimen og vendte sørover mot Møre. Den kongen som rådde for Mørefylke, het Huntjov, sønnen hans het Solve Klove, de var store hærmenn. Kongen som rådde for Romsdal, het Nokkve, han var Solves morfar. Disse høvdingene drog sammen en stor hær da de fikk høre om Harald, og kom imot ham ; de møttes ved Solskjel, der ble det et stort slag og kong Harald vant. Så sier Hornklove : <pre> Nordfra dreiv nå skipet, så at skjoldkledd kjempe dermed kom til striden mot de konger tvenne; høvdingene hilstes hissig uten tale; susende pil i lufta, sangen av skjold var hilsen. </pre> Begge kongene falt, men Solve kom seg unna ved flukt. Nå la kong Harald under seg disse to fylkene og ble der lenge om sommeren og satte lov og rett for folk, men om høsten brøt han opp og reiste nord til Trondheimen igjen. Ragnvald Mørejarl, sønn til Øystein Glumra, var blitt kong Haralds mann da om sommeren. Kong Harald satte ham til høvding over disse to fylkene, Nordmøre og Romsdal, og gav ham rett til hjelp av både av stormenn og bønder, likeså skip nok til å verge landet for ufred. Han ble kalt Ragnvald jarl den mektige eller den rådsnare, og de sier at begge navnene var sanne. Kong Harald var i Trondheimen vinteren som fulgte. ==11.== Våren etter rustet kong Harald en stor hær fra Trondheimen, og sa at med den ville han segle til Sunnmøre. Solve Klove hadde ligget ute på hærskip om vinteren og herjet omkring på Nordmøre, drept mange av kong Haralds menn, og ranet noen ; ei tid på vinteren hadde han vært hos sin frende kong Arnvid på Sunnmøre også. Da de fikk høre at kong Harald kom, samlet de folk og fikk mange med seg, for det var mange som syntes de hadde noe å hevne på kong Harald. Solve Klove reiste sør i Fjordane til kong Audbjørn, som rådde der, og bad han om hjelp, bad at han skulle komme med hæren sin og hjelpe ham og kong Arnvid ; han sier : "Det er lett å se at vi nå alle bare har ett valg ; vi kan reise oss mot kong Harald alle sammen, da har vi stor nok styrke, og skjebnen får rå for seieren, ellers må vi bli Haralds treller, og det er ikke et vilkår for menn som ikke har ringere navn enn Harald sjøl. Min far syntes det var bedre å falle i kamp for sitt kongedømme, enn å bli kong Haralds undermann." Solve ordla seg slik at Audbjørn lovte å komme ; han drog sammen en hær og seilte nord til kong Arnvid, og nå hadde de en svær hær. Da fikk de vite at kong Harald var kommet nordfra. De møttes innenfor Solskjel. Det var skikk når man kjempet om bord at man skulle binde sammen skipene og kjempe om stavnene ; slik ble det gjort her også. Kong Harald la sitt skip mot skipet til kong Arnvid, der ble kampen kvassest, og folk falt tett på begge sider, men til slutt ble kong Harald så vill og vred at han gikk fram i rausn på skipet sitt, og sloss der så hardt at alle frambyggene på Arnvids skip veik bakover helt til masta, og noen falt. Kong Harald gikk over på skipet, og kong Arnvids menn tok flukten, Arnvid sjøl falt på skipet sitt. Kong Audbjørn falt også, men Solve flyktet. Så sier Hornklove : <pre> Gramen vakte spydvær, vilt pilene hvinte, Skogul larmet; blodet suste rødt i sårene; da for fyrsten segnet livløse menn i stavnen, sverd raste mot skjoldet, og sverdfargeren seiret. </pre> Av kong Haralds menn falt Asgaut og Asbjørn, hans jarler, og mågene hans, Grjotgard og Herlaug, sønner til Håkon Ladejarl. Solve var i viking i lang tid etterpå og gjorde ofte stor skade i kong Haralds rike. ==12.== Kong Harald la under seg Sunnmøre. Vemund, kong Audbjørns bror, hadde ennå styret i Firdafylke. Dette var langt utpå høsten, og kong Harald og hans menn ble enige om at han ikke skulle seile sør om Stad seinhøstes. Så satte kong Harald Ragnvald jarl over Nordmøre og Sunnmøre og Romsdal, han hadde da mye folk omkring seg. Kong Harald vendte tilbake til Trondheimen. Samme vinter tok Ragnvald jarl den indre vegen over Eid og derfra sør til Fjordane, han hadde speidere ute etter kong Vemund, og kom så om natta til et sted som heter Naustdal, der var kong Vemund på veitsle. Ragnvald jarl kringsatte huset og brente kongen inne med nitti mann. Etterpå kom Berle-Kåre til Ragnvald jarl med et langskip med fullt mannskap, de seilte begge to nord til Møre. Ragnvald jarl tok de skipene som kong Vemund hadde eid, og alt det løsøre han fikk tak på. Berle-Kåre reiste nordover til kong Harald og ble hans mann. Han var en stor berserk. Våren etter seilte Harald sørover langs kysten og la under seg Firdafylke. Siden seilte han østover langs land og kom fram øst i Viken ; han satte Håkon jarl Grjotgardsson etter seg og gav ham styret i Firdafylke. Da sendte Håkon jarl bud til Atle den mjove, at han skulle dra bort fra Sogn og være jarl på Gaular som han før hadde vært, sa at kong Harald hadde gitt ham Sygnafylke. Atle jarl sendte det til svar at han ville beholde både Sygnafylke og Gaular til han fikk talt med kong Harald. Jarlene trettet om dette, til de begge samlet hær, de møttes på Fjaler i Stavnesvåg, og der hadde de en stor strid. Der falt Håkon jarl, og Atle jarl ble såret dødelig ; de seilte inn til Atløy med ham, og der døde han. Så sier Øyvind Skaldespille : <pre> På hærmannen Håkon ble våpen båret i væpnet kamp, Frøys ætling gav på Fjaler livet hen i larm av sverd. Og der falt en flokk av venner om Grjotgards sønn ved Stavenes, og vågen i Odins gny blandet ble med manneblod. </pre> ==13.== Kong Harald kom med hæren øst i Viken og la til i Tønsberg, der var det kjøpstad. Da hadde han vært fire år i Trondheimen, og i den tid hadde han ikke kommet til Viken. Nå fikk han høre at sveakongen Eirik Emundsson hadde lagt under seg Värmland og tok skatter av alle skogbygdene der ; han reknet det også for Västergøtland helt nord til Svinesund, og likeså hele landet i vest langs med havet der, alt dette reknet sveakongen for sitt rike og tok skatter av det. Han hadde satt en jarl som het Rane Gautske over det ; hans rike gikk fra Svinesund til Göta älv, det var en mektig jarl. Kong Harald fikk høre at sveakongen hadde sagt, han skulle ikke gi seg før han hadde like stort rike i Viken som Sigurd Ring eller Ragnar Lodbrok, sønnen hans, hadde hatt før, og det var Romerike og Vestfold helt vest til Grenmar, og likeså Vingulmark og alt sønnafor der. I alle disse fylkene hadde folk så gått over til å lystre sveakongen. Dette likte Harald slett ikke ; han stevnte straks ting med bøndene der i Folden og reiste sak mot dem for landssvik mot seg. Noen av bøndene fikk bevist sin uskyld, andre måtte ut med bøter, og noen fikk straff. Slik fór han over det fylket om sommeren. Om høsten reiste han opp på Romerike, og der gikk alt på samme måte. Da det ble vinter, fikk han vite at Eirik sveakonge rei omkring på veitsle i Värmland med hirden sin. ==14.== Kong Harald tok av sted øst gjennom Eidskogen og kom fram til Värmland ; der lot han folk gjøre veitsler for seg. Det var en mann som het Åke, han var den mektigste bonden i Värmland, steinrik, men gammel dengang. Han sendte bud til kong Harald og bad ham til gjestebud, kongen lovte å komme til avtalt tid. Åke bad også kong Eirik til gjestebudet, og satte samme stevnedag for ham. Åke hadde ei stor gjestestue, men den var gammel ; nå lot han bygge ei anna ny stue, som ikke var mindre, og la stor omhu i byggingen ; hele denne stua lot han kle med nye åklær, men den gamle stua fikk gamle åklær. Da nå kongene kom til gjestebudet, fikk Eirik og hans folk plass i den gamle stua, men Harald og hans folk i den nye. Hele bordbunaden var også delt slik at Eiriks menn hadde gamle kar og horn, men de var da forgylt og fint utstyrt ; kong Haralds menn derimot fikk bare nye kar og horn og alle var gullbeslått. Men alt var pusset og blankt, og drikken var like god begge steder. Åke hadde før vært Halvdan Svartes mann. Da nå dagen kom da gjestebudet var slutt, skulle kongene av sted, og hestene ble tatt fram. Da gikk Åke fram til Harald og leide med seg sin sønn, som var tolv år gammel og het Obbe. Åke sa : "Herre, om De synes den er vennskap verdt, den gode vilje jeg har vist Dem her i gjestebudet, så lønn min sønn for dette ; jeg gir Dem ham til tjenestemann." Kongen takket ham med mange vakre ord for gjestfriheten og lovte til gjengjeld sitt fulle vennskap. Deretter kom Åke fram med store gaver som han gav kongen. Så gikk Åke til sveakongen ; da var kong Eirik kledd og reiseferdig, han var ikke videre blid. Åke kom nå fram med gode kostbare ting og gav ham. Kongen svarte ikke stort og steig til hest. Åke fulgte ham på veg og talte med ham, det var en skog ikke langt borte, og vegen gikk gjennom den. Da Åke kom til skogen, spurte kongen ham : "Hvorfor gjorde du forskjell på den gjestfriheten du viste kong Harald og meg, slik at han skulle ha det beste av alle ting ; du vet jo du er min mann." "Jeg trodde ikke, konge," sier Åke, "at det skortet på gjestfrihet mot Dem og Deres menn her i dette gjestebudet ; men når det var gammelt utstyr der hvor De drakk, så var det for det at De har blitt gammel nå ; men kong Harald står i livets blomst, og derfor gav jeg ham nytt utstyr. Men siden du minte meg om at jeg skulle være din mann, så vet jeg ikke mer om det enn at du like mye er min mann." Da drog kongen sverdet, hogg ham i hjel og rei så bort. Da kong Harald var ferdig til å stige til hest, bad han folk kalle på Åke bonde. De lette etter ham, og noen løp dit hvor kong Eirik hadde ridd, der fant de Åke død. De kom tilbake og sa det til kongen. Da han fikk høre det, ropte han til sine menn at de skulle hevne Åke bonde ; kong Harald rei etter samme veg som Eirik hadde ridd, til de fikk øye på hverandre ; da rei begge så hardt de kunne til kong Eirik kom til den skogen som skiller mellom Götaland og Värmland. Da vendte kong Harald tilbake til til Värmland, la det landet under seg og drepte kong Eiriks menn hvor han kom over dem. Om vinteren tok kong Harald tilbake til Romerike. ==15.== Kong Harald drog ut til Tønsberg til skipene sine om vinteren ; han gjorde dem klare, seilte øst over fjorden, og la så hele Vingulmark under seg. Han var ute på hærskip hele vinteren og herjet i Ranrike. Så sier Torbjørn Hornklove : ''Jul drikker han ute om han ene får rå, den framlynte fyrste og leiker Frøys leik; ild ble han ung lei av, inneliv og gryter, varm kvinnestue, eller dunbløte votter.'' Gøtene hadde samlet seg over hele landet til forsvar. ==16.== Om våren i isløsningen stengte gøtene Göta älv med staker, så kong Harald ikke skulle kunne komme opp i landet med skipene. Kong Harald seilte opp i elva med skipene og la til ved stakene, han herjet landet på begge elvesider og brente bygda. Så sier Hornklove : ''Sør ved hav i striden stridsmåkens venn seiret, hard i hug la kongen hand over folk og jorder; skrekkens hjelm bar fyrsten, skip og master vogget ved land, bundet til staken som olme hjorter i tjoret.'' Deretter rei gøtene ned med stor hær og kjempet mot kong Harald ; det ble stort mannefall, men kong Harald fikk seier. Så sier Hornklove : ''Sverd beit svarte og blanke, sterk tjodkonge kjempet, spydene sang og suste, klang gjorde svungne økser. Høyt mot hugfylte kjempers halser spydene gjallet, gøters skytende uvenn sist fikk hele seieren.'' ==17.== Kong Harald fór med hærskjold over store deler av Götaland, han hadde kamp mange ganger der på begge elvesider, og som oftest vant han. I en av disse kampene falt Rane Gautske. Da la kong Harald under seg hele landet nord for Elv og vest for Vänern, og dessuten hele Värmland. Da han så vendte tilbake derfra, satte han Guttorm hertug igjen der til landevern, og satte mye folk hos ham. Sjøl dro han til Opplanda og bodde der en stund. Derfra gikk han nord over Dovrefjell til Trondheimen, og der var han en lang stundigjen. Nå tok han til å få barn ; han og Åsa hadde disse sønnene : Guttorm, som var eldst, Halvdan Svarte og Halvdan Kvite - de var tvillinger, den fjerde het Sigfred. De vokste alle sammen opp i Trondheimen med heder og ære. ==18.== Det kom rykter sørfra om at horder og ryger, egder og teler samlet seg og gjorde reisning, de hadde både skip og våpen og mange folk ; opphavsmennene var Eirik Hordalandskonge, Sulke konge på Rogaland og Sote jarl, bror hans, Kjøtve den rike, konge på Agder, og Tore Haklang, sønn hans ; fra Telemark kom to brødre, Roald Rygg og Hadd den harde. Da Harald fikk høre om dette, drog han sammen en hær, satte skip på sjøen og rustet seg og hæren, seilte så søretter langs land og fikk mange mann med seg fra hvert fylke. Da han kom sør for stad, fikk kong Eirik høre om det. Da hadde han også fått sammen den hær han kunne vente å få, han seilte så sørover for å møte den hæren som han visste skulle komme østfra og hjelpe ham. Hele hæren møttes nord for Jæren, og seilte inn i Hafrsfjord. Der lå alt kong Harald med sin hær ; det ble straks et stort slag ; kampen var både hard og lang, men enden ble at kong Harald vant seier, og kong Eirik og kong Sulke og Sote jarl, bror hans, falt. Tore Haklang hadde lagt sitt skip mot kong Haralds, og Tore var en stor berserk ; der ble det en skarp og hard strid før Tore Haklang falt ; da var hele skipet hans ryddet. Da flyktet kong Kjøtve også, opp på en holme, der det var lett og verge seg. Siden flyktet hele hæren deres, noen om bord i skipene, men noen løp opp på land og tok landevegen sør over Jæren. Så sier Hornklove : ''Hørte du i Hafrsfjord hvor hardt de sloss der, storættet konge og Kjøtve den rike. Knarrer kom østfra, lystne på kappleik, med gapende kjefter og krot på stavnen. De var lastet med hærmenn og hvite skjold, med vestrøne spyd og velske sverd. Berserker remjet der striden raste, ulvhedner ulte og jernvåpen skalv. De fristet den framdjerve, han lærte dem flykte, østmenns storkonge som bor på Utstein. Da strid var i vente snudde han havhestene; på skjold det hamret før Haklang falt. Lei av å verge landet for Luva den halsdigre kongen tok holmen til skjold; de drog seg under setene, de som var såret, satte stjerten til værs, stakk hodet i kjølen. På baken lot de blinke det blanke skjoldtak, de tenksomme segger, da steinene slo dem; austkylvene aste avsted over Jæren, heim fra Hafrsfjord- husket de mjøddrikken.'' ==19.== Etter dette slaget fikk kong Harald ingen motstand i Norge ; da var alle de verste fiendene hans falt. Men noen flyktet fra landet, og det var en svær mengde mennesker, og da ble store øde land bygd. Da ble Jemtland og Helsingland bygd, begge disse landene var forresten noe bygd av nordmenn før også. I den ufreden som var da kong Harald la landet under seg i Norge, ble de funnet og bygd landene ute i havet, Færøyene og Island ; da var det også utferd til Hjaltland. Mange stormenn i Norge flyktet fredløse for kong Harald og fór i vester- viking, de var på Orknøyene eller Suderøyene om vinteren, men om sommeren herjet de i Norge og gjorde stor skade på landet. Men det var mange av stormennene som gikk i kong Haralds tjeneste også, og ble hans menn og bygde landet med ham. ==20.== Kong Harald var nå blitt enekonge over hele Norge. Da mintes han hva hun hadde sagt til ham, den storlåtmne møya. Han sendte menn etter henne og lot henne føre til seg, og giftet seg med henne. De fikk disse barna : Ålov var eldst, så kom Rørek, så Sigtrygg, Frode og Torgils. ==21.== Kong Harald hadde mange koner og mange barn. Han fikk ei kone som het Ragnhild, datter til kong Eirik i Jylland ; hun ble kalt Ragnhild den mektige, og deres sønn var Eirik Blodøks. Han var dessuten gift med Svanhild, datter til Øystein jarl ; deres barn var Olav Geirstadalv, Bjørn og Ragnar Rykkel. Kong Harald var dessuten gift med Åshild, datter til kong Ring Dagsson ovenfra Ringerike ; deres barn var Dag og Ring, Gudrød Skirja og Ingegjerd. Folk sier at da kong Harald fikk Ragnhild den mektige, gav han slipp på ni av konene sine ; det nevner Hornklove : <pre> <i>Han vrakte holmryger og hordemøyer, alle fra Hedmark og alle av håløygætt; kongen den ættstore tok kone fra Danmark.</i> </pre> Kong Haralds barn ble hvert av dem fødd opp der mora kom fra. Guttorm hertug hadde øst vann over den eldste sønnen til kong Harald og gitt ham sitt navn ; han knesatte denne gutten og var hans fosterfar, og tok ham med øst i Viken, der vokste gutten opp hos Guttorm hertug. Guttorm hertug hadde hele landsstyringen der i Viken og på opplanda, når kongen ikke var der. ==22.== Kong Harald fikk høre at vikinger herjet over hele Vestlandet, de holdt til vest for havet om vinteren. Han hadde leidang ute hver sommer, og så vel etter på øyer og utskjær, men bare vikingene fikk øye på flåten hans, flyktet de alle sammen og de fleste rett til havs. Men kongen ble lei av det, og så var det en sommer at kong Harald seilte med hæren vest over havet. Han kom først til Hjaltland og drepte alle vikingene der, de som ikke rømte unna. Så seilte han sør til Orknøyene og rensket helt for vikinger der. Etterpå seilte han helt til Suderøyene og herjet ; han drepte mange vikinger, som før hadde hær å rå over ; han hadde mang en strid og oftest seier. Så herjet han i Skottland, og hadde kamper der ; men da han kom vest til Man, så hadde folk alt hørt der hvordan han hadde herjet rundt om, og så flyktet alle sammen inn til Skottland, og det var helt tomt for folk ; alt de kunne flytte av gods var også tatt med, og da kong Harald og hans menn gikk i land, fikk de ikke noe hærfang. Så sier Hornklove : <pre>Mange skjold i byen ved sjøen bar den ødsle, seier han vant på sanden, seileren glupsk fra Nidelv, til det hendte at hele skottenes hær vettskremt flyktet ifra landet for den modige konge.</pre> Den gang falt Ivar, sønn til Ragnvald Mørejarl, og i vederlag gav kong Harald Ragnvald jarl Orknøyene og Hjaltland da han seilte østover igjen. Ragnvald gav begge landene til sin bror Sigurd, og han ble igjen der vest, da kongen seilte østover. Kongen gav først Sigurd jarledømme. Da kom Torstein Raud, sønn til Olav Kvite og Aud den djuptenkte, til Sigurd og slo seg i lag med ham. De herjet i Skottland og tok Katanes under seg, og Suderland, helt til Ekkjalsbakke. Siguird jarl drepte Melbridge Tann, en skotsk jarl ; han bandt hodet hans ved salreima, og tanna som stakk ut av hodet, slo imot tjukkleggen på ham ; det kom verk i såret og han døde av det ; han er hauglagt på Ekkjalsbakke. Nå rådde Guttorm, sønn hans, for øyene ett år, men så døde han barnløs. Siden slo vikinger seg ned på øyene, dansker og nordmenn. ==23.== Kong Harald var i gjestebud på Møre hos Ragnvald jarl ; da hadde han lagt hele landet under seg. Da gikk kongen i bad der. Og nå lot kong Harald håret sitt greie, og Ragnvald jarl skar håret hans ; da hadde det ikke vært skåret eller kjemmet på ti år. Før kalte de ham Harald Luva, men nå gav Ragnvald jarl ham nytt navn, og kalte ham Harald Hårfagre. Alle som så ham, sa at det var virkelig sant navn, for han hadde et hår som var både stort og vakkert. ==24.== Ragnvald Mørejarl var den kjæreste venn kong Harald hadde, og kongen satte ham høyt. Ragnvald jarl var gift med Hild, datter ti Rolv Nevja ; deres sønner var Rolv og Tore. Ragnvald jarl hadde noen frillesønner også ; en het Haddad ; en annen Einar og en tredje Rollaug ; de var voksne da de ektefødte brødrene deres var barn ennå. Rolv var en stor viking ; han var så svær av vekst at ingen hest kunne bære ham, derfor gikk han til fots overalt. Han ble kalt Gange-Rolv. Han herjet ofte i austerveg. En sommer han kom østfra til Viken fra vikingtog, hogg han strandhogg der. Kong Harald var i Viken ; han ble alvorlig sint, da han fikk høre om dette, for han hadde strengt forbudt å rane innenlands. Kongen lyste på tinget at han gjorde Rolv fredløs i Norge. Da Hild, Rolvs mor, fikk vite dette, drog hun til kongen og bad om fred for Rolv, men kongen var så sint at det nyttet henne ikke å be. Da kvad Hild dette : <pre>Du vraker Nevjas navne, driver som varg av landet bønders kjekke helbror; hvorfor så bister herre ? farlig å vise ulvhug mot slik en ulv, høvding; han blir ikke god mot fyrstens flokk om til skogs han renner.</pre> Gange-Rolv seilte siden vest over havet til Suderøyene ; derfra seilte han vest til Valland og herjet der, og vant seg et stort jarlerike, som han bygde for en stor del med nordmenn, og det heter Normandi siden. Jarlene i Normandi er kommet av Rolvs ætt. Sønn til Gange-Rolv var Vilhjalm, far til Rikard, far til Rikard den andre, far til Robert Langspade, far til Vilhjalm Bastard, Englands konge. Fra ham er alle Englands-kongene ættet siden. Dronning Ragnhild levde i tre år etter at hun kom til Norge ; etter hennes død kom Eirik, hennes og kong Haralds sønn til oppfostring hos Tore Roaldsson herse i Fjordane, og der vokste han opp. [[Kategori:Heimskringla]] 1578 2294 2006-07-30T14:12:15Z Tokle 21 {{Topp | forrige=[[Harald Hårfagres saga (del 1)]] | neste=[[Håkon den godes saga (del 1)]] | tittel=[[Harald Hårfagres saga]] | seksjon=del 2 | forfatter=Snorre Sturlason | notater=<[[Heimskringla (norsk)|Heimskringla]] }} __NOTOC__ {| id="toc" class="toc" summary="Contents" align="center" width="50%" ! Vers |- | align="center" | [[#25.|25]] - [[#26.|26]] - [[#27.|27]] - [[#28.|28]] - [[#29.|29]] - [[#30.|30]] - [[#31.|31]] - [[#32.|32]] - [[#33.|33]] - [[#34.|34]] - [[#35.|35]] - [[#36.|36]] - [[#37.|37]] - [[#38.|38]] - [[#39.|39]] - [[#40.|40]] - [[#41.|41]] - [[#42.|42]] - [[#43.|43]] - [[#44.|44]] |} <br clear="all"> ==25.== En vinter var kong Harald og tok veitsler på Opplanda, da lot han gjøre julegjestebud for seg på Tofte. Julaften kom Svåse på døra mens kongen satt til bords, og sendte bud inn til kongen at han skulle komme ut til ham. Kongen ble sint for denne budsendingen, og samme mann som hadde båret budet inn, bar kongens vrede ut. Men Svåse bad ham likevel gå inn en gang til i samme ærend, og si at han var den finnen som kongen hadde gitt lov til å sette gammen sin på den andre siden av bakken der. Kongen gikk ut, og det ble til at han lovte å bli med finnen hjem ; og så gikk han over bakken, enda noen av hans menn rådde til og andre ifra. Da han kom dit, stod Snøfrid opp, datter til Svåse, den fagreste kvinne en kunne se ; hun bød kongen en bolle full av mjød, han tok det alt sammen og handa hennes med, og straks var det som het ild kom i kroppen på ham, og han ville ligge med henne med en gang, samme natta. Men Svåse sa at det skulle det ikke bli noe av med hans gode vilje, uten kongen festet henne og giftet seg med henne på lovlig måte. Kongen festet Snøfrid og giftet seg med henne, og elsket henne så bort i ørske at han gikk ifra all ting, riket og alt det han burde se etter der. De fikk fire sønner, den ene var Sigurd Rise, så Halvdan Hålegg, Gudrød Ljome og Ragnvald Rettilbeine. Så døde Snøfrid. Men hun skiftet ikke på noen måte farge, hun var like rød som da hun levde. Kongen satt alltid over henne, og trodde hun skulle komme til å livne opp igjen. Slik gikk det tre år ; han sørget over at hun var død, og alle folk i landet sørget over at han var gal. For å lege denne galskapen kom Torleif Spake dit som lege, han var så klok at han leget galskapen med å snakke kongen etter munnen først, på denne måten : "Det er ikke så underlig, konge, at du minnes så vakker ei kvinne og så ættstor som hun var, og holder henne i ære på puter og skarlagen, slik hun bad deg om, men du ærer både henne og deg sjøl mindre enn det sømmer seg med dette at hun ligger så altfor lenge i de samme klærne, det var mye riktigere at hun ble flyttet, og klærne skiftet under henne." Men straks de flyttet henne ut av senga, slo stank og vondlukt og alle slags fæle dunster opp fra kroppen ; da fikk de gjort opp bål i en fart, og hun ble brent, men først ble hele kroppen blå, og ormer og øgler, frosker og padder veltet ut av den, alskens ekkelt kryp. Slik sank hun i aske, men kongen steig fra dårskap til vett og forstand, og styrte siden riket og ble sterk som før, hadde glede av sine menn og de av ham og riket av begge. ==26.== Etter at kong Harald hadde fått visshet for at finnejenta hadde brukt svik, ble han så sint at han jagde fra seg sønnene han hadde med henne og ville ikke se dem mer. Men Gudrød Ljome drog til Tjodolv den kvinværske, som var fosterfar hans, og bad han følge med seg til kongen, for Tjodolv var en kjær venn av kongen. Kongen var da på Opplanda. De drog av sted og kom til kongen seint på aftenen, satte seg ytterst ved døra, og lot ingen se hvem de var. Kongen gikk framme på golvet og så på benkene, han hadde et slags gjestebud, og mjøden var blandet. Da mumlet han dette fram for seg : <pre>Meget mjødglade er de, mine gamle kjemper, sitter her hvite i håret; hvorfor alltid så mange ? Da svarte Tjodolv: Hogg vi fikk i hodet hin gang i sverdleiken for kloke gulldeler; da var vi ei for mange.</pre> Tjodolv slo ned hetta, og da kjente kongen ham og bød ham velkommen. Da bad Tjodolv at kongen ikke skulle slå vrak på sønnene sine ; "de ville nok gjerne hatt bedre morsætt om du hadde gitt dem det". Kopngen lovte ham dette og bad ham ta Gudrød med seg hjem igjen, der han hadde vært før ; Sigurd og Halvdan sendte han til Ringerike, og Ragnvald til Hadeland. De gjorde som kongen bød, og ble sterke og modige karer alle sammen, vel opplært og kyndige i idretter. Kong Harald satt nå i ro hjemme i landet, og det var fred og gode år. ==27.== Ragnvald jarl på Møre fikk vite at hans bror Sigurd var falt, og at det nå satt vikinger der i landet. Da sendte han sønnen Hallad vestover ; han fikk jarlsnavn og hadde med seg en stor hær vestover, og da han kom til Orknøyene, slo han seg ned på øyene, men både høst og vinter og vår dreiv vikinger rundt der, rante på nesene og hogg strandhogg. Da ble Hallad lei av å sitte der på øyene, han veltet sg ut av jarledømmet og tok odelsbonderett ; siden seilte han hjem til Norge. Da Ragnvald jarl hørte dette, brukte han seg fælt for det Hallad hadde gjort, sa at hans sønner liknet nok ikke på foreldrene. Da svarte Einar : "Du synes ikke jeg er videre verdt, og jeg har lite kjærlighet å skilles fra. Jeg kan dra vestover til øyene, om du vil gi meg litt hjelp. Jeg skal love deg en ting som du sikkert blir svært glad for, jeg skal aldri komme til Norge mer." Ragnvald jarl sa at han likte godt at han likte godt det at han aldri ville komme igjen, "for jeg har ikke større håp om at dine frender får ære av deg, for alle i morsætta di er trellebårne." Ragnvald jarl gav Einar et langskip og fant mannskap til det for ham. Så seilte Einar vest over havet. Da han kom til Orknøyene, lå det to skip med vikinger der, det var Tore Treskjegg og Kalv Skurva ; Einar la straks til strid med dem og seiret ; de falt begge to. Da ble dette sagt : <pre>Da ga han trolla treskjegg, Torv-Einar drepte Skurva. </pre> Han ble kalt Torv-Einar, fordi han lot sdkjære torv og brukte den til ved, for det var ingen skog på Orknøyene. Siden ble Einar jarl på øyene, og han var en mektig mann ; han var stygg og enøyd ; men han så likevel skarpere enn mange andre. ==28.== Guttorm hertug satt oftest i Tønsberg og hadde styringen over hele Viken, når kongen ikke var til stede ; han stod for landvernet der. Det var svært utsatt for vikinger, og det var ufred oppe i Götaland hele tida så lenge kong Eirik Emundsson levde. Han døde da kong Harald Hårfagre hadde vært konge i Norge i ti år. ==29.== Etter Eirik var Bjørn, sønn hans, konge i Svitjod i femti år ; han var far til Eirik den seiersæle og Olav, far til Styrbjørn. Guttorm hertug døde sottedød i Tønsberg ; da gav kong Harald styringen over hele dette riket til sin sønn Guttorm, og satte ham til høvding der. ==30.== Da kong Harald var førti år gammel, var mange av sønnene hans voksne karer, de var tidlig modne alle sammen. Da gikk det etter hvert slik at de ble misnøyde med at kongen ikke gav dem noe rike, men satte en jarl i hvert fylke ; de mente jarlene var av lavere ætt enn de sjøl var. En vår la de av sted, Halvdan Hålegg og Gudrød Ljome, med en stor flokk og kom uventet over Ragnvald Mørejarl, kringsatte huset hans og brente ham inne med seksti mann. Så tok Halvdan tre langskip, fant mannskap til dem og seilte vest over havet. Gudrød satte seg fast i de landene som Ragnvald jarl hadde hatt før. Men da kong Harald hørte dette, drog han straks mot Gudrød med en stor hær, og Gudrød så ingen annen utveg enn å gi seg over til kong Harald, og kongen sendte ham øst til Agder. Kong Harald satte Tore, sønn til Ragnvald jarl, over Møre, og giftet ham med Ålov, dattera si, hun som ble kalt Årbot. Tore jarl Teiande fikk da samme riket som hans far Ragnvald hadde hatt. ==31.== Halvdan Hålegg kom helt uventet vest til Orknøyene, og Einar jarl flyktet straks fra øyene ; han kom tilbake samme høst og kom da uventet på Halvdan. De møttes, der ble det en kort kamp og Halvdan flyktet, da var det nesten natt. Einar og hans folk lå uten telt den natta, og om morgenen, da det tok til å lysne, lette de etter flyktninger rundt på øyene og drepte alle, der de fikk tak på dem. Da sa Einar : "Neimen om jeg vet hva det er jeg ser der ute på Rinansøy, om det er fugl eller mann, snart reiser det seg opp, og snart legger det seg ned". Så drog de dit bort, og der fant de Halvdan Hålegg og tok ham til fange. Einar jarl kvad denne strofen om aftenen, før han gikk til kamp : <pre>Jeg ser ei fra Rolvs hender, eller fra Rollaugs, spydet fly i fiendeflokken; far vår bør vi hevne; i kveld, mens vi kjemper, over kruset og drikken sitter tyst på Møre Tore jarl og tier.</pre> Da gikk Einar bort til Halvdan ; han ristet ørn på ryggen hans på denne måten : han stakk sverdet inn i brysthulen ved ryggraden og skar alle ribbeina over ned til lendene, og drog lungene ut der ; det var Halvdans bane. Da kvad Einar : <pre>Ragnvalds død jeg hevnet, rett har norner skiftet; falt er folkets støtte, dette er min fjerding. Kast nå, snare sveiner, - seieren rår vi for - stein over Håleggen! hard skatt jeg ham sender. </pre> Etterpå satte Einar jarl seg fast igjen på Orknøyene, som han før hadde hatt. Da nå dette ble kjent i Norge, gremmet de seg, brødrene til Halvdan, og mente det var noe som burde hevnes, og mange andre sa at det var sant nok. Men da Einar jarl hørte det, så kvad han : <pre>På mitt liv er mange lystne, av gode grunner, menn av ymse ætter, ikke småbårne heller; men før de har felt meg, får de ikke vite hvem av oss som ender under ørnekloa. </pre> ==32.== Kong Harald bød ut mannskap og drog sammen en stor hær og seilte siden vest til Orknøyene. Men da Einar jarl fikk høre at kongen var kommet østfra, tok han over til Katanes. Da kvad han en strofe : <pre>Mang en fager skjegging blir fredløs for noen sauer, jeg, for jeg her på øya drepte unge kongssønn; folk sier han er farlig for meg, tapre kongen; skar jeg hogg i Haralds skjold; jeg frykter ikke.</pre> Så gikk det menn og sendebud mellom kongen og jarlen, det kom da så langt at de satte hverandre stevne og møttes sjøl, og jarlen la alt under kongens dom. Kong Harald dømte Einar jarl og alle orknøyingene til å betale seksti mark i gull ; bøndene syntes det var altfor stor bot, så tilbød jarlen dem at han skulle betale alt sammen alene, men så skulle all odel på øyene bli hans eiendom ; dette gikk de med på, mest av den grunn at de fattige hadde ikke stort jord, og de rike tenkte de kunne vel løse odelen sin igjen så snart de ville. Jarlen greide ut hele bota til kongen, og kongen drog hjem igjen om høsten. Lenge etterpå var det slik på Orknøyene at jarlene eide all odel, helt til Sigurd Lodvesson gav odelen tilbake. ==33.== Guttorm, kong Haralds sønn, hadde landvern ute i Viken, han seilte med hærskip ytre leia. Da han lå i Elvkvislene, kom Solve Klove dit og la til strid med ham, der falt Guttorm. Halvdan Svarte og Halvdan Kvite lå i viking og herjet rundt i austerveg. De hadde en stor strid i Estland, der falt Halvdan Kvite. Eirik var til oppfostring hos hersen Tore Roaldsson i Fjordane ; det var han Harald var mest glad i av sønnene sine, og ham satte han høyest. Da Eirik var tolv år gammel, gav kong Harald ham fem langskip, og så drog han på hærferd, først i austerveg og så sørover omkring i Danmark og Frisland og i Saksland, han var borte i tre år. Etterpå seilte han vest over havet og herjet omkring i Skottland og Bretland, Irland og Valland og var borte fire år til. Etterpå drog han nord til Finnmark og helt til Bjarmeland, der hadde han en stor strid og vant seier. Da han kom tilbake til Finnmark, fant hans menn i en gamme ei kvinne så vakker at de aldri hadde sett noe liknende ; hun sa til dem at hun het Gunnhild, og at far hennes bodde på Hålogaland og het Ossur Tote, "jeg har vært her," sa hun, "for å lære trolldom av to finner, de viseste som er her i Finnmark ; nå er de ute på veiding, men de vil ha meg begge to, og begge er de så kloke at de kan følge spor som hunder både på tø og skare, og de er så gode på ski at ikke noe kan komme unna dem, verken dyr eller mennesker, og alt de skyter på, det treffer de. Slik har de gjort det av med alle som er kommet her i nærheten. Og om de blir sinte, så snur jorda seg opp ned når de ser på den, og om de setter øynene på noe levende, så faller det dødt ned. Nå må dere for all del ikke komme i vegen for dem, men jeg skal gjemme dere her i gammen, så får vi friste om vi skulle få drept dem." De gikk med på dette, og hun gjemte dem. Hun tok en linsekk, som de syntes det var aske i ; hun stakk handa ned i den og sådde med dette rundt gammen, både utenfor og inni. Litt etter kom finnene hjem. De spør hva det er som er kommet dit, hun sier, det er ikke kommet noe ; det syntes finnene var underlig, for de hadde fulgt spor helt til gammen, men så fant de ikke noe lenger. Så gjorde de opp ild og laget seg mat, og da de var mette, reidde Gunnhild opp senga si ; men de tre siste nettene hadde det gått slik for seg at Gunnhild hadde sovet, og de to hadde våkt over hverandre av skinnsyke. Da sa hun :"Kom nå hit og ligg en på hver side av meg." Det ville de gjerne, og gjorde så, hun holdt en arm om halsen på hver av dem. De sovnet straks, men hun vekte dem, de sovnet fort igjen, og nå så fast at hun knapt fikk vekt dem ; enda en gang sovnet de, og nå fikk hun slett ikke på noen måte vekt dem. Hun satte dem opp, og de sov videre. Da tok hun to selbelger og trakk over hodene på dem og bandt hardt og sterkt til nedenfor hendene. Nå gjorde hun tegn til kongsmennene ; de sprang fram og brukte våpen på finnene og fikk drept dem og drog dem ut av gammen. Resten av natta ble det slikt tordenvær at de kunne ikke gå noe sted, men om morgenen drog de til skipet, de tok Gunnhild med seg og førte henne til Eirik. Nå seilte Eirik og hans menn sør til Hålogaland. Han stevnte Ossur Tote til seg ; Eirik sa han ville ha datter hans til kone, det sa Ossur ja til. Eirik fikk så Gunnhild og tok henne med seg sør i landet. ==34.== Kong Harald var nå femti år gammel, og mange av sønnene hans var voksne og noen døde. Mange av dem var fælt ustyrlige å ha innenlands, og de var uforlikte seg imellom ; de dreiv kongens jarler fra eiendommene deres, og drepte noen av dem. Kong Harald lyste da til stort ting øst i landet og stevnte opplendingene dit. Da gav han sønnene sine kongsnavn og gjorde det til lov at hans ættmenn skulle få kongedømme hver etter sin far, og jarledømme skulle den ha som var kommet av hans ætt på morsida. Han delte landet mellom dem, lot dem få Vingulmark, Romerike, Vestfold og Telemark ; dette gav han til Olav, Bjørn, Sigtrygg, Frode og Torgils ; Hedmark og Gudbrandsdalen gav han til Dag og Ring og Ragnar ; til Snøfridssønnene gav han Ringerike, Hadeland og Toten og det som hører til der ; Guttorm hadde han gitt styringen over Ranrike fra Göta älv til Svinesund ; han hadde satt ham til landvern der øst ved landegrensa, som vi skreiv før. Kong harald sjøl var oftest på Vestlandet, Rørek og Gudrød var mest i hirden hos kongen og hadde store veitsler i Hordaland og Sogn. Eirik var hos kong Harald, far sin ; det var ham han var mest glad i av sønnene, og han satte ham høyest ; til ham gav han Hålogaland og Nordmøre og Romsdal. Nord i Trondheimen gav han styringen til Halvdan Svarte og Halvdan Kvite og Sigrød. Han gav sønnene sine det halve med seg i inntektene fra hvert av disse fylkene, dessuten skulle de sitte i et høgsete som var ett trinn høyere enn jarlenes og ett trinn lavere enn hans eget. Men det sete eslet hver eneste av sønnene seg etter hans dager ; han sjøl eslet Eirik det, og trønderne eslet Halvdan Svarte det, og vikværingene og opplendingene unte dem det best som var hos dem i deres landsdel. Av dette ble det ny ufred mellom brødrene igjen. Og ettersom de syntes de hadde for lite rike, så drog de på hærtog ; slik er det alt sagt at Guttorm falt i Elvkvislene for Solve Klove. Siden fikk Olav det riket han hadde hatt. Halvdan Kvite falt i Estland, Halvdan Hålegg falt på Orknøyene. Til Torgils og Frode gav kong Harald hærskip, de dro i vesterviking og herjet omkring i Skottland og Bretland og Irland. De var de første nordmenn som tok Dublin. Det sies at noen gav Frode gift så han døde, men Torgils var konge i Dublin lenge, til han ble sveket av irerne og falt der. ==35.== Eirik Blodøks tenkte å bli overkonge over alle brødrene sine, og slik ville kong Harald også at det skulle bli ; far og sønn var mye sammen. Ragnvald Rettilbeine hadde Hadeland, han lærte trolldom og ble seidmann. Kong Harald kunne ikke like seidmenn. I Hordaland var det en seidmann som het Vitgeir, og kongen sendte bud til ham og bad ham slutte å seide. Han svarte og kvad : <pre>Det er lite vondt i at vi seider, kalles barn og kjerringers, når Ragnvald seider, Rettilbeine, Haralds sønn på Hadeland.</pre> Men da kong Harald hørte dette sagt, drog Eirik Blodøks på hans bud til Opplanda og kom til Hadeland. Han brente inne sin bror Ragnvald med åtti seidmenn. Den gjerningen fikk han stor ros for. Gudrød Ljome var gjest i Kvine for å hilse på sin fosterfar Tjodolv en vinter ; han hadde ei skute med fullt mannskap og ville seile nordover til Rogaland. Da satte det inn med sterk storm, men Gudrød hadde hastverk og brukte seg for han måtte vente. Da kvad Tjodolv : <pre>Far ikke snekkers flatvoll herfra før den bedres; ikke på storsjøen, Gudrød! havet velter jo steiner; her skal du vente, herre til verste vind er over; bli hos oss til det stilner! Det bryter nå utfor Jæren.</pre> Gudrød drog likevel, hva så Tjodolv sa ; men da de kom ut for Jæren, gikk skipet under med dem, og de druknet alle sammen. ==36.== Bjørn, kong Haralds sønn, rådde da i Vestfold, han satt for det meste i Tønsberg, og var lite på hærferd. Til Tønsberg kom det mange kjøpmannsskip både der fra Viken og lenger nordfra landet, og sør fra Danmark og fra Saksland. Kong Bjørn hadde også kjøpskip ute i fart på andre land og skaffet seg på den måten kostbare saker og andre varer som han syntes han trengte. Brødrene hans kalte ham farmann eller kjøpmann. Bjørn var en klok mann, rolig og sindig, og så ut til å bli en god høvding, han fikk seg et godt og høvelig gifte, og han fikk en sønn som het Gudrød. Eirik Blodøks kom fra austerveg med hærskip og stort følge. Han krevde at broren Bjørn skulle gi ham de skatter og skylder som kong Harald eide der i Vestfold ; men før hadde det vært skikk at Bjørn sjøl førte skatten til kongen eller sendte menn med den. Slik ville han det skulle være nå også og ville ikke gi den fra seg. Men Eirik trengte mat og telter og drikk. Brødrene trettet om dette med strie ord, men Eirik fikk ingenting likevel og drog ut av byen. Bjørn drog også ut av byen om kvelden og opp til Sem. Eirik vendte tilbake, drog etter Bjørn opp til Sem om natta, og kom dit mens de satt over drikken ; Eirik kringsatte huset, men Bjørn og hans menn gikk ut og kjempet ; der falt Bjørn og mange menn med ham. Eirik tok stort hærfang, og drog nord i landet. Denne gjerningen var vikværingene fælt misnøyde med, og Eirik ble ille likt der ; det gikk ord om at kong Olav nok ville hevne Bjørn, om han kunne komme til. Kong Bjørn ligger i Farmannshaugen i Sem. ==37.== Kong Eirik drog vinteren etter nord til Møre og tok veitsle på Selva innenfor Agdenes ; men da Halvdan Svarte hørte om det, kom han dit med en hær og kringsatte huset. Eirik sov i et hus for seg, og kom seg ut og til skogs sjøl femte, men Halvdan og hans menn brente opp garden og alt folk som var der inne. Med disse tidender kom Eirik til kong Harald. Kongen ble styggelig sint for dette, han samlet en hær og drog mot trønderne, men da Halvdan Svarte fikk høre det, bød han ut folk og skip og fikk en stor hær og seilte ut til Stadsbygd innenfor Torshaug. Kong Harald lå da med sin hær ute ved Reinsletta. Nå sendte de menn til hverandre. Det var en gjæv mann som het Guttorm Sindre, han var nå i følge med Halvdan Svarte, men før hadde han vært hos kong Harald, og han var en kjær venn for begge to. Guttorm var en stor skald, han hadde laget et kvede om hver av kongene, både far og sønn ; de hadde bydd ham lønn for det, han hadde ikke villet ha noen, men hadde bedt om at de skulle oppfylle en bønn for ham, og det hadde de lovt. Han gikk nå til kong Harald og talte om forlik mellom dem, han rettet en bønn til hver av dem, og det var at de skulle forlike seg, og så høyt satte kongene ham at på hans bønn ble de forlikt. Mange andre gjæve menn støttet ham i denne saken. Forliket gikk ut på at Halvdan skulle få hele det rike han før hadde hatt, men han skulle også la sin bror Eirik være i fred. Om det som er sagt her, har Jorunn Skaldmøy laget et vers i Sendebit : <pre>Harald Hårfagre, vet jeg, spurte Halvdans voldsverk, og sverdets herre syntes han var litt svart den fyrsten.</pre> ==38.== Håkon Grjotgardsson Ladejarl hadde styringen over hele Trondheimen, når kong Harald var annensteds i landet, og Håkon var den mann kongen satte høyest i Trøndelag. Etter Håkons fall fikk hans sønn Sigurd riket og ble jarl i Trondheimen, han bodde på Lade. To av Haralds sønner, Halvdan Svarte og Sigrød, vokste opp hos ham, de hadde før vært hos Håkon, hans far. De var på lag jevnaldrende, Sigurd og Haraldssønnene. Sigurd jarl ble gift med Bergljot, datter av Tore jarl Teiande, hennes mor var Ålov Årbot, datter til Harald Hårfagre. Sigurd jarl var en usedvanlig klok mann. Da kong Harald tok til å bli gammel, slo han seg ofte ned på en av de storgardene han hadde, Ålrekstad i Hordaland, eller på Seim eller Fitjar, eller Utstein, eller på Avaldsnes på Karmøy. Da kong Harald var nesten sytti år gammel, fikk han en sønn med ei kvinne som het Tora og ble kalt Mosterstong ; hennes ætt var fra Moster, og hun hadde gode frender, hun var skyld til Horda-Kåre. Hun var ei staut kvinne og svært vakker ; hun ble reknet som kongens tjenestejente. Det var mange den gang som gjorde tjeneste hos kongen, enda de var av god ætt, både menn og kvinner. Når det gjaldt storfolks barn, var det skikk å være svært nøye med hvem som skulle øse vann over dem og gi dem navn. Da det nå lei mot den tid Tora ventet hun skulle føde barn, ville hun reise til kong Harald, han var da nord på Seim, og hun var på Moster. Hun seilte så nordover på Sigurd jarls skip. De lå ved land om natta, og der fødte Tora barnet oppe på hella ved landgangen ; det ble en gutt. Sigurd jarl øste vann over gutten og kalte han opp etter sin egen far Håkon Ladejarl ; gutten ble snart vakker og stor av vekst og liknet svært på sin far. Harald lot gutten følge mora, og de to var på kongsgarden mens gutten var liten. ==39.== Kongen i England den gang het Adalstein, han hadde nettop overtatt kongedømme da ; han ble kalt den seiersæle og den troende. Han sendte menn til Norge, de skulle gå til kong Harald med en sending som denne : sendemannen gikk fram for kongen ; så rakte han kongen et sverd, det var prydet med gull på hjalt og handtak, og hele slira var også prydet med gull og sølv og innlagt med kostelige edelsteiner. Sendemannen holt sverdhjaltet fram mot kongen og sa : "Her er et sverd, som kong Adalstein bad deg ta imot." Kongen tok om handtaket, og staks sa sendemannen : "Nå tok du slik som kongen vår ville, og nå skal du være hans undermann, siden du tok i sverdet hans." Kong Harald skjønte nå at dette var gjort til spott og spe, og han ville ikke være noen annen manns undermann, men han sanset likevel å gå fram på sin vanlige måte : hver gang sinnet skjøt opp i ham, eller han ble vred, styrte han seg først og lot sinnet renne av seg, og siden så han på saken uten å være sint. Det gjorde han nå også, og talte med sine venner om det, og alle var enige om at det første som var å gjøre, var å la sendemennene reise hjem uskadde. ==40.== Neste sommer sendte kong Harald et skip vest til England og satte Hauk Håbrok til styresmann. Han var ei stor kjempe og kongens kjære venn ; han gav ham sønnen Håkon med seg. Hauk drog da vest til England til kong Adalstein og kom til ham i London ; der var det gjestebud og stor stas. Da de kom tl hallen, sa Hauk til sine menn hvordan de skulle bære seg at når de gikk inn. Han sa at den som gikk først inn, skulle gå sist ut, og alle skulle stå i ei rekke foran bordet, og hver skulle ha et sverd på venstre side og feste kappa slik at en ikke kunne se sverdet. Så gikk de inn i hallen, det var tretti mann. Hauk gikk fram til kongen og hilste på ham. Kongen bød ham velkommen. Da tok Hauk gutten og satte ham på kneet hos kong Adalstein. Kongen så på gutten, og spurte Hauk hvorfor han gjorde dette. Hauk svarte :"Kong Harald bad om du ville ta et tjenestebarn til oppfostring for ham." Kongen ble fælt sint og greip sverdet han hadde på seg og drog det, som han ville drepe gutten. "Du har nå iallfall knesatt ham," sa Hauk, "og nå kan du myrde ham om du har lyst, men du rydder ikke alle Haralds sønner av vegen med det." Så gikk Hauk ut, og alle hans menn fulgte, de tok vegen til skipet og satte til havs, så snart de kunne, og kom tilbake til Norge og til kong Harald. Og nå var han vel nøyd, for folk bruker å si at den som har en annens barn til oppfostring, står under ham i verdighet. I slike sammenstøt mellom kongene kunne en merke det at hver av dem gjerne ville være større enn den andre, men ingen av dem mistet noe av sin verdighet for den saks skyld, og hver var overkonge i sitt rike til sin dødsdag. ==41.== Kong Adalstein lot Håkon døpe, og lærte ham rett tro og gode seder og allslags høvisk opptreden. Kong Adalstein var meget glad i ham, mer enn i noen av sine frender, og likedan ble de glade i ham alle andre han kjente. Han ble siden kalt Adalsteinsfostre. Han kunne mye og var svær i idretter ; han var større og sterkere og vakrere enn noen annen mann, klok og veltalende og en god kristen. Kong Adalstein gav Håkon et sverd, hjaltene var av gull på det og likeså handtaket, men klingen var likevel bedre ; med den hogg Håkon en kvernstein igjennom helt inn til øyet ; siden det ble sverdet kalt kvernbit. Det er det beste sverd som noen gang er kommet til Norge, det hadde Håkon til sin dødsdag. ==42.== Kong Harald var nå åtti år gammel, han ble så tungfør at han ikke syntes han orket å reise rundt i landet mer eller styre med kongens saker. Da leide han Eirik, sønn sin, til høgsetet og gav ham makten over hele landet. Men da de andre sønnene til Harald fikk høre det, så satte Halvdan Svarte seg i kongshøgsetet ; han tok styringen over hele Trondheimen, og i det hadde han alle trønderne med seg. Etter Bjørn kjøpmanns fall hadde hans bror Olav fått riket i Vestfold, og han hadde hos seg Gudrød, sønn til Bjørn. Olavs sønn het Tryggve, Gudrød og han var fosterbrødre og nokså jevnaldrende, begge hadde gode evner og var fulle av framferd. Tryggve var større og sterkere enn noen annen. Da nå vikværingene hørte at hordene hadde tatt Eirik til overkonge, tok de Olav til overkonge der i Viken, og han tok makten der. Dette likte slett ikke Eirik. To år seinere døde Halvdan Svarte plutselig i et gjestebud, inne i Trondheimen, og folk sa at Gunnhild kongemor hadde kjøpt ei trollkyndig kone til å gi ham gift i drikken. Etter dette tok trønderne Sigrød til konge. ==43.== Kong Harald levde i tre år etter at han hadde gitt Eirik enevelde over riket ; da var han i Rogaland eller Hordaland, på de storgardene han hadde der. Eirik og Gunnhild hadde en sønn som kong Harald øste vann over og gav sitt navn, han sa at den gutten skulle være konge etter Eirik, sin far. Kong Harald giftet de fleste av døtrene sine med jarler innenlands, og fra dem er det kommet store ætter. Kong Harald døde sottedød i Rogaland, han er hauglagt på Haug ved Karmsund. I Haugesund står en kirke, og like ved kirkegården i nordvest er kong Harald Hårfagres haug ; vest for kirken ligger gravsteinen til kong Harald, den som lå over grava inne i haugen, og steinen er tretten og en halv fot lang og nesten to alen brei. Midt i haugen var kong Haralds grav ; der stod det en stein ved hodet og en ved føttene og hella var lagt oppå dem, og så var det bygd en mur av stein på begge sider under. De steinene som var i haugen den gang, og som vi talte om her, de står nå på kirkegården der. Lærde menn sier at Harald Hårfagre har vært en uvanlig vakker mann å se til, sterk og stor og gavmild på gull som få, vennesæl og godt likt av sine menn. Han var en stor stridsmann den første del av sitt liv, og man tyder det nå slik at det var dette som var meningen med det store treet hans mor drømte om før han ble født, og som var rødt som blod nede ved rota ; når treleggen oppover var fager og grønn, så var det tegn på blomstringen i hans rike, men øverst var treet hvitt, og derav kunne en se at han skulle bli gammel og hvithåret ; kvistene og greinene på treet varslet om hans avkom, som skulle bre seg over hele landet, og av hans ætt har alltid kongene i Norge vært siden. ==44.== Året etter kong Haralds død tok kong Eirik alle de inntektene kongen hadde på Vestlandet, og Olav tok alt øst i Viken, og Sigrød bror deres hadde alt i Trøndelag. Dette var Eirik svært misnøyd med, og det gikk ord om at han ville bruke makt mot brødrene sine for å få eneherredømme over hele landet, slik som faren hadde gitt ham. Men da Olav og Sigrød hørte det, gikk det sendemenn mellom dem ; dernest satte de hverandre stevne, og Sigrød kom om våren øst til Viken, og han og Olav møttes i Tønsberg og ble der en stund. Samme vår bød Eirik ut en stor hær med mange skip og styrte øst til Viken Kong Eirik fikk så god bør at han seilte dag og natt, og ingen fikk vite noe om ham. Da han kom til Tønsberg, gikk Olav ogSigrød med sin hær ut øst for byen og fylkte der på bakken. Eirik hadde mye større hær, og han seiret. Olav og Sigrød falt begge to. Det er en haug over hver av dem der på bakken hvor de lå, da de var falt. Eirik drog omkring i Viken og la den under seg og ble der lenge om sommeren. Tryggve og Gudrød flyktet til Opplanda. Eirik var en stor mann, vakker, sterk og svært modig, en stor hærmann, og seiersæl ; han hadde et ustyrlig sinn, var grusom, uvennlig og fåmælt. Kona hans, Gunnhild, var ei framifrå vakker kvinne, klok og trollkyndig, blid i sin tale, men full av baktanker og grusom. Barna til Eirik og Gunnhild var disse : Gamle, som var eldst, så Guttorm, Harald, Ragnfrød, Ragnhild, Erling, Gudrød, Sigurd Sleva. Alle Eiriks barn var vakre og lovte godt. [[Kategori:Heimskringla]] 1579 2507 2006-08-06T14:20:14Z Tokle 21 {{Topp |tittel=[[Heimskringla]] |seksjon=Håkon den godes saga |forrige=[[Harald Hårfagres saga]] |neste=[[Eirikssønnenes saga]] |forfatter=Snorre Sturlason |notater= }} *[[Håkon den godes saga (del 1)|Del 1 (1-16)]] *[[Håkon den godes saga (del 2)|Del 2 (17-32)]] [[Kategori:Heimskringla]] 1580 2295 2006-07-30T14:12:56Z Tokle 21 {{Topp | forrige=[[Harald Hårfagres saga (del 2)]] | neste=[[Håkon den godes saga (del 2)]] | tittel=[[Håkon den godes saga]] | seksjon=del 1 | forfatter=Snorre Sturlason | notater=<[[Heimskringla (norsk)|Heimskringla]] }} __NOTOC__ {| id="toc" class="toc" summary="Contents" align="center" width="50%" ! Vers |- | align="center" | [[#1.|1]] - [[#2.|2]] - [[#3.|3]] - [[#4.|4]] - [[#5.|5]] - [[#6.|6]] - [[#7.|7]] - [[#8.|8]] - [[#9.|9]] - [[#10.|10]] - [[#11.|11]] - [[#12.|12]] - [[#13.|13]] - [[#14.|14]] - [[#15.|15]] - [[#16.|16]] |} <br clear="all"> ==1.== Håkon Adalsteinsfostre var i England da han fikk høre at hans far, kong Harald, var død. Han gjorde seg straks ferdig til å reise. Kong Adalstein gav ham folk og gode skip og rustet ham staselig ut for ferden. Han kom til Norge om høsten. Der hørte han om brødrenes fall, og at kong Eirik var i Viken, og da seilte Håkon nord til Trondheimen og til Sigurd Ladejarl, som var den klokeste mann i Norge, og der fikk han god mottagelse ; de sluttet forbund. Håkon lovte ham stor makt om han ble konge. Så lot de stevne til stort ting, og på tinget talte Sigurd jarl på Håkons vegne og bad bøndene ta ham til konge. Etterpå stod Håkon sjøl opp og talte. Da talte folk seg imellom, og den ene sa til den andre at det måtte være Harald Hårfagre som var kommet og var blitt ung igjen for annen gang. Håkon åpnet talen sin med å be bøndene gi ham kongsnavn, og bad dem også om å følge ham og gi ham makt til å holde kongedømmet ; han bød dem til gjengjeld å gjøre alle bønder til odelsbårne og gi odel til dem som bygslet. Etter denne talen ble det slikt bifall at hele bondemugen ropte og skreik at de ville ta ham til konge, og så ble gjort ; trønderne tok Håkon til konge over hele landet. Da var han femten år gammel, han fikk seg hird og drog omkring i landet. Nå spurtes det på Opplanda, at trønderne hadde tatt seg en konge som var alldeles slik som Harald Hårfagre ; det var bare ett som skilte, det, at Harald hadde trellbundet og kuet alle folk i landet, men denne Håkon ville hver mann vel, og bød seg til å gi bøndene odelen tilbake, den som kong Harald hadde tatt fra dem. Slike tidender ble alle glad for, og den ene sa til den andre, og det fór som ild i tørt gras helt øst til landegrensa. Mange bønder kom fra Opplanda for å møte kong Håkon, noen sendte menn og noen sendte bud og tegn, alt sammen fordi de ville bli hans menn. Kongen tok imot med takk. ==2.== Da det lei mot vinteren, reiste kon Håkon til Opplanda ; der lyste han til ting, og alt det folk som kunne, samlet seg da om ham. Han ble tatt til konge på alle ting der, og så reiste han øst i Viken. Der kom brorsønnene hans, Tryggve og Gudrød, til ham og mange andre, og de reknet opp all den ulykke som hadde kommet over dem fra Eirik, bror hans. Hatet mot Eirik vokste alt etter som alle mennesker ble mer glad i Håkon og fikk mer mot til å si det de tenkte. Kong Håkon gav Tryggve og Gudrød kongsnavn, og samme makt som kong Harald hadde gitt fedrene deres ; han ga Ranrike og Vingulmark til Tryggve, og Vestfold til Gudrød. Men de var unge, bare barna ennå, derfor satte han gjæve og kloke menn til å styre landet med dem. Han ga dem landet med samme avtale som hadde vært før, de skulle ha halv- delen med ham av skylder og skatter. Da våren kom, drog kong Håkon nordover til Trondheimen, han tok landvegen gjennom Opplanda. ==3.== Da det ble vår, samlet kong Håkon en stor hær i Trondheimen og skaffet seg skip. Vikværingene hadde også en stor hær ute, og tenkte å møte Håkon. Eirik også bød ut hær, på Vestlandet, men han fikk dårlig med folk, for mange av stormennene sviktet ham og drog til Håkon. Og da han ikke så seg noen utveg til å gjøre motstand mot Håkons hær, seilte han vest over havet med så mye folk som ville følge ham ; først kom han til Orknøyene og derfra fikk han med seg et stort følge ; så seilte han sør til England og herjet hele Nord-England også. Den engelske konge Adalstein sendte bud og bød Eirik å få et rike av ham i England ; han sa at kong Harald, far hans, hadde vært en god venn til kong Adalstein, så nå ville han lønne sønnen for det. Det gikk bud mellom kongene, og de ble forlikt og gjorde en avtale. Kong Eirik fikk Nordimbraland i len av kong Adalstein og skulle verge landet der mot daner og andre vikinger. Eirik skulle la seg døpe, og like ens hans kone og barn, og alle folkene som fulgte ham dit. Dette gikk Eirik med på ; han ble døpt og fikk den rette tro. Nordimbraland blir reknet som en femtedel av England. Han hadde fast bosted i Jorvik, der som de sier Lodbroksønnene hadde sittet før. Nordimbraland var for det meste bygd av nordmenn siden den gang Lodbroksønnene hadde landet. Daner og nordmenn herjet der nå, etterat de hadde mistet makten i landet. Mange steder der har fått navn på norrønt mål, Grimsby og Hauksfljot og mange andre. ==4.== Kong Eirik holdt mye folk omkring seg, han hadde hos seg storparten av de nordmenn som var kommet østfra med ham, og dessuten kom det siden mange av hans venner fra Norge. Han hadde lite land. Så drog han støtt på hærferd om sommeren, herjet i Skottland og på Suderøyene, i Irland og Bretland og vant seg rikdom på den måten. Kong Adalstein ble sjuk og døde, han hadde vært konge fjorten år, åtte uker og tre dager. Etter ham ble hans bror Edmund konge i England, han likte ikke nordmenn. Kong Eirik stod seg ikke godt med ham, og det gikk til slutt ord om at kong Edmund visst ville sette en annen høvding over Nordimbraland. Men da kong Eirik hørte det, drog han i vesterviking, han tok med seg Arnkjell og Erlend, Torv-Einars sønner, fra Orknøyene. Etterpå drog han til Suderøyene, der var mange vikinger og hærkonger, de slo seg nå sammen med kong Erik. Med denne hæren styrte han først til Irland, og derfra tok han også med seg alt det folk han kunne få, så drog han til Bretland og herjet. Så seilte han sørover langs England og herjet der som andre steder, og alle rømte unna der han kom. Og ettersom Eirik var svært vågal og dessuten hadde stor hær, stolte han så trygt på folkene sine at han gikk langt inn i landet og herjet og forfulgte folk. Den kongen Edmund hadde satt til landvern der, het Olav ; han fikk sammen en rent uovervinnelig hær og gikk mot kong Eirik. Det ble et stort slag ; der falt mange av de engelske, men når en falt, kom det tre isteden innefra landet, og mot slutten av dagen snudde det seg og mannefallet ble størst hos nordmennene ; der falt en mengde folk, og den dagen endte med at kong Eirik falt og fem konger med ham ; disse her blir nevnt : Guttorm og hans to sønner, Ivar og Hårek ; der falt Sigurd og Ragnvald også, og der falt Arnkjell og Erlend, Torv-Einars sønner. Det ble svært til mannefall hos nordmennene, men noen kom unna, og de drog til Nordimbraland og fortalte det som hadde hendt, til Gunnhild og hennes sønner. ==5.== Da Gunnhild og sønnene fikk greie på at kong Eirik var falt, og at han først hadde herjet Englands-kongens land, mente de at de kunne være viss på det ikke ble videre fredelig for dem der ; de skynte seg da straks bort fra Nordimbraland og tok med seg alle de skip kong Eirik hadde eid, de tok også med alt det folk som ville følge dem, og en mengde gull og annet løsøre, som var blitt dradd sammen der i skatter fra England ; en del var tatt på hærferd også. De styrte med flåten nord til Orknøyene, der slo de seg ned for ei tid. Da var Torfinn Hausakljuv, sønn til Torv-Einar, jarl der. Eirikssønnene la Orknøyene og Hjaltland under seg og tok skatter. De var der om vinteren, og om sommeren drog de i vesterviking, herjet rundt i Skottland og Irland. Dette taler Glum Geirason om : <pre>Derfra fór den unge frode havhestrytter ferd så god til Skånes tunglastede ferje; luende sverd svingte han rådsnar i Skottland, sendte mange sveiner bitt av sverd til Odin. Helters venn gav Irlands hær til fryd for ravner, valkyrjens fugler; hele folket flyktet, landets konge farget klingen i manneblodet, med sitt sverd han felte folk, og hans var seieren.</pre> ==6.== Kong Håkon Adalsteinsfostre la under seg hele Norge da Eirik, bror hans, hadde flyktet sin veg. Den første vinteren reiste kong Håkon vest i landet, deretter nord i Trondheimen og ble der. Men da han ikke kunne være viss på fred, om kong Eirik skulle komme vestfra over havet med sin hær, så holdt han seg av den grunn med hæren omkring på Vest- landet, i Firdafylke og Sogn, i Hordaland og Rogaland. Håkon satte Sigurd Ladejarl over hele Trøndelag, det hadde hans far, Håkon, også hatt av kong Harald Hårfagre før i tida. Da kong Håkon hørte at broren kong Eirik hadde falt, og at kong Eiriks sønner ikke hadde noen støtte i England, mente han det ikke stod videre skrekk av dem lenger, og så seilte han en sommer med hæren øst i Viken. Den gang herjet danene mye i Viken og gjorde ofte stor skade ; men da de hørte at kong Håkon var kommet dit med en stor hær, flyktet de unna alle sammen, noen sør til Halland, men de som var nærmest kong Håkon, satte rett til havs og sørover til Jylland. Da kong Håkon fikk greie på dette, seilte han etter dem med hele hæren ; men da han kom til Jylland, og folk fikk se ham, samlet de sammen en stor hær, de ville verge landet sitt og rustet seg til strid med kong Håkon. Det ble en stor strid, kong Håkon kjempet så djervt at han stod framme foran merket og hadde verken hjelm eller brynje. Kong Håkon vant seier og fulgte etter flyktningene langt opp i landet Så sa Guttorm Sindre i Håkonsdråpa : <pre>På havhest skodd med årer over blåmyra steig kongen, stablet jyder i hauger mens stridens uvær raste, flyktninger siden fulgte, fødde Odins fjærkre, blodet fløt i strømmer ble til svir for ravnen. </pre> ==7.== Etterpå styrte kong Håkon med hæren sørfra til Sjælland på jakt etter vikinger ; han rodde fram i Øresund med to snekker, og der møtte han elleve vikingsnekker, og la straks til strid ; det endte med at han seiret og ryddet alle vikingskipene. Så sier Guttorm Sindre : <pre>Kongens sverd skjøt lynild, på to snekker bare med gravne trynesmykker gjestet han grønne Sjælland, ryddet fikk han alle elleve danske skuter vill og gal med våpen, vidspurt ble han siden. </pre> ==8.== Etterpå herjet kong Håkon mye omkring på Sjælland og rante de som bodde der, noen drepte han, og noen tok han til fange, av noen tok han store løsepenger. Han møtte ingen motstand. Så sier Guttorm Sindre : <pre>Sjælland tok han siden, Skånes vide kyster, Venders tilflukt kongen veldig underla seg. </pre> Siden seilte kong Håkon østover fram langs Skånesida og herjet overalt, tok løsepenger og skatter av landet og drepte alle vikinger hvor han fant dem, både daner og vendere. Han drog helt øst langs Götaland og herjet der og fikk store penger av landet der. Så sier Guttorm Sindre :<pre>Seilskutenes skipper skatter tok av gøter, gavmild gulløder rei spydstorm av på ferden</pre> Kong Håkon vendte hjem om høsten med hæren og hadde vunnet seg bunnløse rikdommer. Han ble sittende i Viken vinteren over, om daner eller gøter skulle gjøre innfall der. ==9.== Den høsten kom kong Tryggve Olavsson fra vesterviking, da hadde han vært og herjet omkring i Irland og Skottland. Om våren drog kong Håkon nord i landet og satte sin brorsønn kong Tryggve over Viken, han skulle verge mot ufred der og få inn skattene fra de landene i Danmark som kong Håkon hadde gjort skattskyldige sommeren før. Så sier Guttorm Sindre : <pre>Over eikegrodde marker øst i landet satte hjelmkledd konge en stolt og kraftig herre, han som over dypet dådrik kom fra Irland kom med skjoldet løftet seilende med hæren. </pre> ==10.== Kong Harald Gormsson rådde i Danmark dengang. Han likte slett ikke at kong Håkon hadde herjet landet hans, og det gikk ord om at danekongen tenkte på å hevne seg, men det ble likevel ikke til noe så brått. Da nå Gunnhild og sønnene fikk høre dette at det var ufred mellom Norge og Danmark, så tok de av sted østover. De giftet Eiriks datter Ragnhild med Arnfinn, sønn til Torfinn Hausakljuv ; Torfinn jarl satte seg fast på Orknøyene igjen, og Eirkssønnene drog bort. Den eldste, Gamle Eiriksson, var noe eldre enn de andre, men heller ikke han var voksen. Da Gunnhild kom til Danmark med sønnene sine, søkte hun opp kong Harald, og der ble hun godt mottatt ; kong Harald gav dem veitsler i riket sitt, så store at de kunne underholde seg og sine menn godt. Han tok Harald Eiriksson til fostersønn og knesatte ham, og han vokste opp der i hirden hos danekongen. Noen av Eirikssønnene drog på hærferd så snart de ble gamle nok til det, og vant seg rikdom, de herjet rundt i austerveg ; de ble snart vakre menn ; når en rekner etter styrke og dugelighet, var de voksne før en skulle vente det etter alderen deres. Dette taler Glum Geirason om i Gråfelldråpa : <pre>Kongen i sin allmakt herjet land i østen, han som sverd har skjenket mang en skald, fikk seier. Sverdene sang i leiken med skarpe sliretunger. Svermer han sendte i land, slenger om seg med gullet. </pre> Eirikssønnene vendte seg nå også nordover mot Viken og herjet der, men kong Tryggve hadde hæren ute og gikk mot dem, de kjempet mange ganger og det var seier på begge sider. Eirikssønnene herjet stundom i Viken, og Tryggve stundom rundt i Halland og på Sjælland. ==11.== Da Håkon var konge i Norge, var det god fred for bønder og kjøpmenn, ingen mann hadde en annen verken på liv eller eiendom ; det var gode år både på sjø og land. Kong Håkon var en usedvanlig blid mann, veltalende og omgjengelig, han var svært klok og tok seg mye av lovgivningen. Han satte Gulatingsloven i samråd med Torleiv Spake, og han satte Frostatingsloven i samråd med Sigurd jarl og andre av de klokeste blant trønderne. Heidsævisloven hadde alt Halvdan Svarte satt, som før skrevet. Kong Håkon var i julegjestebud i Trondheimen, Sigurd jarl hadde stelt det til for ham på Lade. Første julenatta fødte kona til jarlen, Bergljot, en gutt. Dagen etter øste kong Håkon vann over gutten og gav ham navnet sitt ; og den gutten vokste opp og ble siden en gjæv og mektig mann. Sigurd jarl var kong Håkons kjæreste venn. ==12.== Øystein, konge over opplendingene, som noen kaller den mektige og noen den vonde, herjet i Trondheimen og la under seg Øynafylke og Sparbyggjafylke ; han satte sin sønn over dem, men trønderne drepte ham. Kong Øystein kom for annen gang på hærferd til Trondheimen og herjet vidt og bredt og la land under seg. Så spurte han trønderne hvem de helst ville ha til konge, trellen hans, som het Tore Fakse, eller en hund, som het Saur. De valgte hunden, for da tenkte de at de fikk rå seg mest sjøl. De lot seide tre manns vett inn i hunden, og så gjødde han to ord og talte det tredje. Hand fikk halsband og lenke av gull og sølv, og når det var sølete, bar hirdmennene ham på akslene ; de satte opp høgsete for ham, og han satt på haug som andre konger, han bodde på Inderøya og hadde gard der det heter Saurshaug. De sier han fikk sin død på den måten at det kom varger i buskapen hans, og hirdmennene ertet ham opp til å verge feet, han fór ned ned av haugen og dit vargene var, og de reiv ham i filler med en gang. Kong Øystein gjorde mange andre underlige ting også hos trønderne. Mange høvdinger og andre folk flyktet fra odelen sin for denne herjingen og ufreden. Kjetil Jemte, sønn til Ånund jarl fra Sparbu, drog øst over Kjølen, en mengde mennesker fulgte ham, og de hadde buskap og alt med seg. De ryddet skogene og bygde store bygder, der heter det Jemtland siden. Sønnesønnen til Kjetil var Tore Helsing ; han reiste fra Jemtland for et drap han hadde skyld i, og tok igjennom de skogene som ligger der i øst. Der bygde han, og en mengde mennesker flyttet dit med ham, der blir det kalt Helsingland, og det går helt ut til sjøen i øst. Den østre delen av Helsingland langs sjøen var det svear som bygde. Da nå kong Harald Hårfagre ryddet rike for seg, rømte det en mengde mennesker av landet for ham også, både trøndere og namdøler, og så ble det nye bygder øst i Jemtland igjen, og noen drog helt til Helsingland. Helsingene reiste på kjøpferd til Svitjod og hørte under det på alle måter, men da jemtene var på sett og vis midt imellom, og det var det ingen som la merke til før Håkon fikk i stand fred og kjøpferder til Jemtland og gjorde seg venner med stormennene der. Etterpå kom de til ham og lovte ham lydighet og skatter og ble hans menn, for de hørte bare godt om ham, og de ville heller gå under hans kongedømme enn under sveakongens, de var jo kommet av norsk ætt. Han satte lov og landsrett for dem. Alle de Helsingene som hadde sin ætt nord for Kjølen, gjorde det samme som jemtene. ==13.== Kong Håkon var en god kristen da han kom til Norge. Men hele landet var hedensk, og det var mye bloting blandt mange stormenn, og han trengte vel tl hjelp og vennskap hos folket, og derfor valgte han å la det være hemmelig med kristendommen, men holdt da søndager og fredagsfaste. Han gjorde det til lov at jula skulle ta til på samme tid som hos kristne folk, hver mann skulle holde øl av ett mål malt, eller også legge bøter, og helg skulle holdes så lenge ølet varte. Før hadde juleholdet tatt til hokunatt, det var midtvintersnatt, og så holdt de jul i tre netter. Han tenkte seg at når han hadde fått fast fot i landet og hadde lagt hele landet trygt under seg, så ville han komme fram med budet om kristendom. Han gjorde det først slik at han lokket de menn som var hans beste venner, over til kristendommen, og fordi han var så vennesæl, var det mange som lot seg døpe, og andre holdt opp å blote. Han var ofte lange tider i Trondheimen, for der lå landets største styrke. Da nå kong Håkon trodde han hadde fått støtte nok av noen stormenn til å få fram kristendommen, sendte han bud til England etter en biskop og noen andre prester, og da de kom til Norge, gjorde kong Håkon det kjent at han ville by kristendom over hele landet. Møringene og romsdølingene sa de ville gjøre som trønderne. Kong Håkon lot nå vie noen kirker og satte prester til dem. Da han kom til Trondheimen, stevnte han ting med bøndene og bød dem ta kristendom. De svarte at de ville skyte saken under Frostating, og ville at det skulle komme folk fra alle de fylker som var i Trøndelag, så skulle de svare på denne vanskelige saken, sa de. ==14.== Sigurd Ladejarl var svær til å blote, og det var Håkon, far hans, også. Sigurd jarl holdt alle blotgildene på kongens vegne der i Trøndelag. Etter hedensk skikk skulle alle bøndene komme dit hvor hovet var når det skulle være blot, og de skulle ta med seg dit alt det de trengte av mat og drikke så lenge gildet stod på. Alle skulle ha med øl til dette gildet ; det ble også slaktet allslags småfe og likeså hester, og alt blodet som kom av dem, ble kalt laut, og det som de hadde blodet i, ble kalt lautboller ; med lautteinene - de var gjort akkurat som vievannskoster - skulle de farge stallene helt røde av blod, og like ens veggene i hovet både innvendig og utvendig, og de skulle skvette med dem på menneskene ; slaktet skulle de koke til mat for gjestene. Det skulle være ildsteder langs midtgolvet i hovet og kjeler over dem. En drikk skulle bæres omkring ilden, og den som holdt gildet og var høvding, skulle signe drikken og all blotmaten, først skulle Odins skål komme - den drakk de til seier og makt for kongen sin - og så kom Njords skål og Frøys skål til godt år og fred. Det var mange som brukte å drikke Brage-skål etterpå ; noen drakk også ei skål for sine frender, de som var døde og hauglagte, det ble kalt minne. Sigurd jarl var raus og gavmild ; han gjorde rngang noe som det går stort ord av, han laget et svært gilde på Lade og bar sjøl alle omkostningene. Dette taler Kormak Ogmundsson om i Sigurdsdråpa : <pre>Ask eller eske trenger ingen med til gildet, til den ødsle giver. Gudene sveik Tjatse. Hvilken fattig stymper står seg mot hovets herre, når gullrik han fester? I kamp tok gram ringen. </pre> ==15.== Kong Håkon kom til Frostatinget, og der hadde bøndene flokket seg i store mengder. Da tinget var satt, talte kong Håkon. Han åpnet talen med å si at det var hans bud og bønn til bønder og bumenn, store og små, og hele almuen, unge og gamle, rik og fattig, kvinner og karer, at alle mennesker skulle la seg døpe og tro på én gud, Kristus, Marias sønn, og vende seg bort fra all bloting og hedenske guder, holde helg hver sjuende dag for all slags arbeid og faste hver sjuende dag. Men da kongen hadde kommet fram med dette for tingmugen, ble det straks høylytt motstand, bøndene ropte opp om at kongen ville ta arbeidet fra dem, og sa at slik kunne de ikke bygge landet ; og arbeidsfolk og treller sa at de kunne ikke arbeide når de ikke skulle få mat, og så sa de at det var jo det lytet de hadde, kong Håkon og far hans og alle de frendene, at de var gjerrige på maten enda de var gavmilde nok på gull. Asbjørn fra Medalhus i Gauldalen stod opp og svarte på talen, han sa : "Vi bønder. kong Håkon, trodde det," sa han, "dengang du hadde holdt ting første gang her i Trondheimen, og vi hadde tatt deg til konge og fått odelen vår av deg, at vi hadde grepet himmelen med hendene. Men nå vet vi ikke lenger hvordan det er, om vi har fått friheten av deg, eller om du nå har tenkt å trellbinde oss om igjen på denne underlige måten, at vi skulle gå fra den tro som fedrene har hatt før oss og alle våre forfedre, først i brennalderen og så nå i haugalderen ; de var mye gjævere menn enn vi er, men denne troen har enda hjulpet oss også. Vi har vist deg så stor hengivenhet at vi har latt deg få rå med oss i alt som gjelder lover og landsrett. Det er nå vår vilje å holde de lover som de satte for oss her på Frostating, og som vi var enige i, og bøndene samtykker i dette ; vi vil alle følge deg og ha deg til konge så lenge det lever én igjen av de bøndene som er her på tinget nå, hvis du konge, vil fare fram med måte og ikke kreve mer av oss enn det vi kan gjøre for deg, og som ikke er ugjørlig. men dersom du setter så mye inn på denne saken at du vil bruke vold og makt mot oss, da er vi bønder blitt enige om at vi vil skille oss fra deg alle sammen og ta en annen høvding, som vil hjelpe oss til å få ha vår tro i fred slik som vi vil. Nå, konge, skal du velge her før tinget er slutt." Til denne talen ropte bøndene høyt opp og sa at slik skulle det være. ==16.== Da det ble lyd å få, svarte Sigurd jarl. Han sa : "Det er kong Håkons ønske å komme til enighet med dere bønder, og aldri la seg skille fra deres vennskap." Bøndene sa de ville at kongen skulle blote til godt år og fred for dem, slik som far hans hadde gjort. Nå stanset misnøyen, og de oppløste tinget. Etterpå snakket Sigurd jarl med kongen og sa at han skulle ikke rent ut nekte å gjøre som bøndene ville, det nyttet ikke annet, sa han. "Som De sjøl kan høre, konge, er dette høvdingenes og dermed hele folkets ønske og faste vilje. Vi får finne på et godt råd her, konge," og dette ble kongen og jarlen enige om. [[Kategori:Heimskringla]] 1581 2296 2006-07-30T14:13:32Z Tokle 21 {{Topp | forrige=[[Håkon den godes saga (del 1)]] | neste=[[Eirikssønnenes saga]] | tittel=[[Håkon den godes saga]] | seksjon=del 2 | forfatter=Snorre Sturlason | notater=<[[Heimskringla (norsk)|Heimskringla]] }} __NOTOC__ {| id="toc" class="toc" summary="Contents" align="center" width="50%" ! Vers |- | align="center" | [[#17.|17]] - [[#18.|18]] - [[#19.|19]] - [[#20.|20]] - [[#21.|21]] - [[#22.|22]] - [[#23.|23]] - [[#24.|24]] - [[#25.|25]] - [[#26.|26]] - [[#27.|27]] - [[#28.|28]] - [[#29.|29]] - [[#30.|30]] - [[#31.|31]] - [[#32.|32]] |} <br clear="all"> ==17.== Om høsten, første vinterdag, var det blotgilde på Lade, dit kom kongen. Før når han hadde vært til stede der det var blot, hadde han alltid brukt å få mat i et lite hus for seg sammen med noen få menn, men bøndene klaget på at kongen ikke satt i høgsetet sitt når det var best mat og størst glede ; jarlensa han burde ikke gjøre det slik nå, og så ble det til at kongen satt i høgsetet. Da hornet var fylt første gang, talte Sigurd jarl for drikken og signet den i Odins navn, og drakk kongen til av hornet. Kongen tok imot det, mengjorde korsets tegn over. Da sa Kår fra Gryting : "Hvorfor gjør kongen dette? Vil han ennå ikke blote?" Sigurd jarl svarte : "Kongen gjør som alle andre som tror på egen makt og styrke, han signer hornet i Tors navn. Han gjorde hammertegnet over det før han drakk." Så var det rolig den kvelden. Men dagen etter, da folk gikk til bords, maste bøndene på kongen og sa han skulle ete hestekjøtt. Det ville ikke kongen for noen pris. Så bad de ham drikke av suppa. Det ville han ikke. Så bad de ham ete av suppefettet, men det ville han heller ikke, og da hadde de nær gått rett på ham. Sigurd jarl sa han ville forlike dem, og bad dem holde opp å storme slik ; så bad han kongen gape over hanka på kjelen der dampen hadde steget opp fra suppa, så hanka var feit. Kongen gikk da bortil og la et linklede over hanka og gapte over den, så gikk han til høgsetet. Men ingen av partene var nøyd med det. ==18.== Lenger utpå vinteren ble det stelt til jul for kongen inne på Mære, men da det lei mot jul, satte de hverandre stevne de åtte høvdingene som stod for blotene i hele Trøndelag. Det var fire fra ytre Trondheimen : Kår fra Gryting, Asbjørn fra Medalhus, Torberg fra Værnes, Orm fra Ljoksa, og av inntrønderne var det Blotolv fra Olveshaug, Narve fra Stav i Verdalen, Trond Haka fra Egge og Tore Skjegg fra Husabø på Inderøya. Disse åtte mennene ble enige om at de fire ut- trønderne skulle ødelegge kristendommen, og de fire inntrønderne skulle tvinge kongen til å blote. Uttrønderne seilte med fire skip sør til Møre, og der drepte de tre prester og brente tre kirker, og så seilte de hjem. Og da kong Håkon og Sigurd jarl kom inn til Mære med hæren, var bøndene kommet dit, meget mannsterke. Første dag i gjestebudet gikk bøndene på kongen og bad ham blote, og lovte at ellers skulle det gå ham ille. Sigurd jarl gikk imellom og meklet, det gikk da så langt at kong Håkon åt noen biter hestelever, og han drakk alle de minner som bøndene skjenket i for ham uten å slå kors over dem. Men da gjestebudet var slutt, drog kongen og jarlen like ut til Lade ; kongen var svært lite glad og skyndte seg å komme ut av Trondheimen med hele hæren, han sa at en annen gang skulle han komme mannsterkere til Trondheimen, og trønderne skulle få igjen for den fiendskap de hadde vist ham. Sigurd jarl bad kongen å ikke reise sak mot trønderne for dette, sa det nyttet ikke for kongen å legge seg ut med folk innenlands eller herje der, og aller minst i Trondheimen hvor landets største styrke lå. Kongen var så sint at det ikke nyttet å snakke til ham ; han drog bort fra Trondheimen og sør til Møre, der ble han vinteren og våren over, men da det lei mot sommeren, drog han folk til seg, og det ble sagt at den hæren ville han gå mot trønderne med. ==19.== Nå var kong Håkon kommet om bord på skipene og hadde en stor hær. Da fikk han høre nytt sør fra landet ; Eiriks- sønnene var kommet sør fra Danmark til Viken, og det ble videre sagt at de hadde drevet kong tryggve Olavsson av skipene hans øst ved Sotenes ; de hadde så herjet store deler av Viken, og det var mange som hadde gitt seg under dem. Da kongen fikk høre dette, skjønte han at han trengte hjelp ; så sendte han bud til Sigurd jarl at han skulle komme, og likeså til andre høvdinger som han trodde han kunne få hjelp av. Sigurd jarl kom til Håkon og hadde en svær hær med seg, der var de alle trønderne som hadde gått hardest på kongen om vinteren for å tvinge ham til å blote, nå gjorde han fred og forlik med dem alle sammen på Sigurd jarls forbønn. Så drog kong Håkon sørover langs land, men da han kom sør forbi Stad, hørte han at Eirikssønnene var kommet til Nord-Agder, og nå seilte begge hærene mot hverandre. De møttes ved Karmøy. Der gikk begge hærene på land og kjempet ved Avaldsnes, begge var de meget mannsterke og det ble et stort slag ; kong Håkon gikk hardt fram, mot ham stod Guttorm Eiriksson med sin flokk, og de skiftet hogg med hverandre. Der falt Guttorm, og merket hans ble hogd ned, det var mange som falt omkring ham, og så tok hæren til Eirikssønnene flukten, de flydde til skipene og rodde unna, de hadde mistet en mengde folk. Dette taler Guttorm Sindre om : <pre>Snodde ringers giver slengte nålekvasse spyd drønnende over døde kjempers hoder, bort gikk han som talte høytreiste skjold tale der fra sverdets kjemper, de såret lå i blodet. </pre> Kong Håkon gikk om bord og styrte østover etter Gunnhildssønnene, begge seilte så hardt de kunne til de kom til Aust- Agder. Da seilte Eirikssønnene til havs og sør til Jylland. Dette taler Guttorm Sindre om : <pre>Barn av bueskyttens bror fikk ofte føle sverdets herre styrke, slik jeg vel kan minnes. Om bord han strid søkte, styrte til havs snekker, unna dreiv han alle Eiriks, sin brors, sønner. </pre> Så drog kong Håkon nordover tilbake til Norge, og Eirikssønnene holdt seg i Danmark igjen i lang tid. ==20.== Etter denne striden satte kong Håkon en lov for hele landet langs kysten og så langt inn i landet som det lengste laksen går, han gjorde en ordning her for alt bygd land, delte det i skipreider, og skipreidene delte han i fylker. I hvert fylke var det fastsatt hvor mange skip det skulle være, og hvor store skip de skulle greie ut fra hvert fylke når det var budt ut almenning, og almenning skulle de ha plikt til å greie ut, når det kom utenlandsk hær til landet. Med slikt oppbud fulgte det også at de skulle gjøre veter på de høye fjella, slik at en kunne se fra det ene til det andre. Og folk sier at på sju netter gikk hærbudet fra sørligste veten til det nordligste tinglaget på Hålogaland. ==21.== Eirikssønnene var ofte på hærferd i austerveg, og stundom herjet de i Norge også, slik som vi skreiv før. Men kong Håkon rådde for Norge. Det var gode åringer i landet, og freden var god ; han var også vennesæl som få. ==22.== Da Håkon hadde vært konge i Norge i tjue år, kom Eirikssønnene sør fra Danmark og hadde en svær hær. Mye av dette var folk som hadde fulgt dem på hærferd, men det meste var likevel en danehær som Harald Gormsson hadde gitt dem. De fikk strykende bør og seilte ut fra Vendsyssel og kom av hav ved Agder, derfra styrte de nordover langs land og seilte dag og natt ; vetene ble ikke tent, av den grunn at det brukte være slik at vetene ble tent østfra og gikk langs land, men der i øst hadde ingen merket noe til ferden. Men det gjorde også noe at kongen hadde lagt streng straff for den som ble funnet skyldig, om vetene ble tent uten grunn ; for det var så at når det fór hærskip og vikinger omkring på utøyene og herjet, så trodde folk i land straks at der kom Eirikssønnene, og så ble vetene tent og det ble hærsamling over hele landet. Men Eirikssønnene drog tilbake til Danmark og hadde ikke hatt med seg noen danehær, men bare sine egne folk, og stundom var det andre slags vikinger også. Dette ble kong Håkon svært sint for, det ble arbeid og omkostninger og ikke noe gagn av det, bøndene gav også vondt fra seg når slikt hendte. Og dette var grunnen til at ingen visste noe om Eirikssønnene før de kom til Ulvesund. Der lå de i sju dager og da gikk det bud landevegen over Eid nord til Møre ; kong Håkon var da på Sunnmøre på ei øy som heter Frei på en av gardene sine der ; den heter Birkestrand, og han hadde ikke fler folk om seg enn hirden og de bøndene som hadde vært i gjestebud hos ham. ==23.== Speidere kom til kong Håkon og fortalte ham dette at Eirikssønnene lå med en stor hær sør for Stad ; da lot han kalle til seg de klokeste menn som var der, og bad dem om råd, om han skulle ta kampen opp med Eirikssønnene, enda de hadde mye større hær, eller om han skulle holde unna sørover og se å få seg mer folk. Det var en bonde der som het Egil Ullserk, han var blitt fælt gammel, men han hadde engang vært større og sterkere enn noen annen og en svær stridsmann. Han hadde båret merket for kong Harald Hårfagre i lang tid. Egil svarte på kongens tale :"Jeg var med i mang en strid hos kong Harald, Deres far ; han kjempet snart med større hær og snart med mindre, han vant alltid seier. Aldri hørte jeg han søkte råd hos venner for at de skulle lære ham å flykte. Vi vil heller ikke lære deg det rådet, konge, for vi mener vi har en djerv høvding ; De skal også få et trofast følge i oss." Mange andre støttet ham også i dette. Kongen sa at han også heller ville kjempe med det folk han kunne få. Så lot kongen skjære hærpil og sendte den ut alle veger, lot dra sammen så mye folk han kunne få. Da sa Egil Ullserk :"Jeg var redd en stund, da denne lange freden var, at jeg skulle dø av alderdom inne i sengehalmen, men jeg vil heller falle i strid og følge min høvding. Nå kan det ennå være det går slik." ==24.== Eirikssønnene styrte nordover forbi Stad straks de fikk bør. Men da de kom nord for Stad, fikk de greie på hvor kong Håkon var, og styrte mot ham. Kong Håkon hadde ni skip, han la seg nord under Freihaugen i Feøysund, og Eiriks- sønnene la til sør for berget. De hadde mer enn tjue skip. Kong Håkon sendte bud til dem og bad dem gå i land, han sa han hadde haslet voll for dem på Rastarkalv, der er det store, slette voller, og ovenfor går det en bakkeskrent, lang, men nokså lav. Eirikssønnene gikk i land fra skipene og nord over bakkehalsen innenfor Freihaugen og så fram til Rastarkalv. Da gikk Egil og talte med kong Håkon, bad ham gi seg ti mann og ti merker. Kongen gjorde så, og Egil gikk med sine menn opp under bakken. Kong Håkon gikk opp på vollen med hæren. Han satte opp merket og fylkte og sa som så : "Vi skal lage en lang fylking, så de ikke får ringet oss inn, om de så har større hær." De gjorde dette, det ble et stort slag der, og striden var kvass. Egil lot sette opp de ti merkene han hadde og stilte opp mennene som bar dem slik at de skulle gå så nær de kunne oppunder bakken, og la det være et stykke imellom hver mann. Slik gjorde de, gikk fram like oppunder bakken, som om de ville falle i ryggen på Eirikssønnene. De som stod bakerst i fylkingen hos Eirikssønnene, så at det gikk fram mange merker som flagret vilt og stakk opp over bakkekanten, og så trodde de at det fulgte en stor hær med som ville komme i ryggen på dem, mellom dem og skipene. Da ble det et stort skrik, de ropte til hverandre hva som var på ferde. Og så tok hæren til å flykte, og da kongene så det, flyktet de også. Kong Håkon gikk hardt fram, fulgte etter flyktningene og felte en mengde folk. ==25.== Da Gamle Eiriksson kom opp på bakkehalsen ovenfor berget, snudde han seg, og da så han at det var ikke større hær som fulgte etter dem enn den de før hadde hatt å kjempe med, og at dette var bare en strek. Da lot kong Gamle blåse hærblåst og satte opp merket og fikk i stand en fylking ; til denne sluttet alle nordmennene seg, men danene flyktet til skipene. Da kong Håkon og hans menn kom, ble det kamp for annen gang, og den ble enda kvassere. Nå hadde kong Håkon flest folk. Det endte med at Eirikssønnene flyktet ; de søkte å komme sørover og ned av bakken; men noen av folkene deres drog seg baklengs sørover berget, og etter dem fulgte kong Håkon. Østfra bakkehalsen og over berget mot vest er det en slett voll, men så ender den i bratte hamrer mot vest. Gamles menn drog seg baklengs unna opp over berget ; men kong Håkon gikk på dem med slik kraft, at han drepte noen, og de andre sprang utfor berget i vest, og de ble drept enten de gjorde det ene eller det andre. Kongen gav seg ikke før hver eneste mann var død. ==26.== Gamle Eiriksson flyktet fra bakkehalsen og ned på sletta sør for berget. Der vendte kong Gamle seg til motstand enda en gang og holdt striden gående, og da kom det folk til ham igjen ; alle brødrene hans kom der med store flokker. Da var Egil Ullserk fører for Håkons menn, han gikk hardt på, og han og kong Gamle skiftet hogg. Kong Gamle fikk store sår, og Egil falt og mange andre med ham. Da kom kong Håkon til med flokkene som hadde fulgt ham, og så ble det ny strid igjen. Kong Håkon gikk nå hardt fram igjen og hogg folk ned til begge sider, felte den ene etter den andre. Så sier Guttorm Sindre : <pre>Redd og larmende hæren rømte for jernets herre; han bar flammende våpen dristig foran merket. Hvor valkyrjene uvær vakte, han ly ei søkte, mere mot han hadde enn mang en annen konge.</pre> Eirikssønnene så mennene sine falle alle vegne omkring seg ; da rømte de unna og sprang til skipene. Men de som hadde flydd dit før, hadde alt skjøvet skipene ut, men noen var blitt liggende oppe i fjæra, for sjøen hadde falt. Da løp de på sjøen, alle Eirikssønnene og folkene som fulgte dem ; Gamle Eiriksson falt der, men de andre brødrene hans kom ut på skipene og seilte bort med alt det folk som var igjen, og siden styrte de sør til Danmark. ==27.== Kong Håkon tok de skipene Eirikssønnene hadde hatt, og som var blitt liggende i fjæra, og lot dem dra opp på land. Der lot kong Håkon Egil Ullserk legge i et skip, og sammen med ham alle som var falt av hans flokk, så lot han bære jord og stein over. Kong Håkon lot også sette opp flere skip, og lot de som var falt, bære om bord i dem, og en kan se haugene sør for Freihaugen. Denne strofen laget Øyvind Skaldespille, da Glum Geirason skrøt i sin strofe av at kong Håkon var falt : <pre>Før har fluktsky konge farget sverd i Gamles blod, mens motet svulmet; - sverd fikk óg Fenrir føle - dengang han ufortrøden alle Eiriks sønner dreiv på sjøen. Nå sørger spydfolk over kongen. </pre> ==28.== Da kong Håkon Adalsteinsfostre hadde vært konge i Norge i 26 år etter at broren Eirik hadde fart fra landet, hendte det en gang at kong Håkon var i Hordaland og tok veitsle på Fitjar på Stord. Han hadde hirden sin til gjestebud der, og mange bønder. Da kongen satt ved dugurdsborset, så vaktmennene som var ute, at det kom en mengde skip seilende sørfra, som ikke hadde langt igjen til øya. Da sa de til hverandre at de måtte visst si fra til kongen at de trodde det kom en hær mot dem, men de syntes ikke noen av dem at det var så greit å komme til kongen med hærsagn, for han hadde sattå strenge bud mot alle, som gjorde det. Likevel syntes de det var helt umulig at kongen ikke sklulle få vite om dette. Da gikk en av dem inn i hallen og bad Øyvind Finnsson komme ut med én gang, sa at det var helt nødvendig. Da Øyvind kom ut, gikk han like dit hvor en kunne se skipene, da så han med en gang at det var en stor hær som kom, han gikk straks tilbake og fram for kongen og sa : "Liten tid har de farende, lang tid tar det å mates." Kongen så på han og sa : "Hva er på ferde ?" Øyvind kvad : <pre>Blodøks`s hevnere ber om barskt ting med kvasse klinger ; de oss levner lita tid til sitting. Vondt det er, men jeg vil jo verge din ære, konge! Hærsagn har jeg, grip nå hastig velprøvd våpen!</pre> Kongen sa : "Du er så kjekk kar, Øyvind, at du ville ikke komme med hærsagn, uten det var sant." Kongen lot bordet ta ned, han gikk ut og så etter skipene, og så at det var hærskip ; han spurte da sine menn hva det var best å gjøre, om de skulle kjempe med de folkene de hadde, eller de skulle gå til skipene og seile unna nordover. "Det er lett nok å se," sa kongen, "at vi nå kommer til å kjempe mot en mye større overmakt enn vi noen gang før har gjort, enda vi ofte har ment at vi gikk til ulik kamp når vi skulle ha strid med Gunnhilssønnene." Folk gav ikke noe svar på dette med en gang. Da sa Øyvind : <pre>Det sømmer seg ei en modig mann å styre lenger nord med skipene, fyrste; en frist gjør det bare verre. Nå er det Harald seiler sørfra sin brede flåte over sjøkongens veger. Skjoldet må vi gripe. </pre> Kongen svarte : "Dette var modig talt, og slik ville jeg sjøl gjøre, men jeg vil nå likevel høre hva flere har å si i denne saken." Men nå trodde folk de skjønte hvordan kongen ville ha det, og så var det mange som svarte, sa at de heller ville falle som menn enn rømme for danene uten å ha prøvd seg ; de sa de ofte hadde vunnet seier når de hadde kjempet med mindre folk enn nå. Kongen takket dem mye for slike ord, og bad dem væpne seg. Det gjorde de da. Kongen kastet på seg ei brynje og spente sverdet Kvernbit om livet, han satte en forgylt hjelm på hodet, tok spyd i handa og kjold ved sida ; så stilte han hirden og bøndene i en fylking og satte opp merkene. ==29.== Harald Eiriksson var høvding over brødrene nå etter at Gamle var falt. Brødrene hadde en stor hær med seg sør fra Danmark. Morbrødrene deres, Øyvind Skrøya og Alv Askmann var der i følge med dem ; de var sterke karer, modige, og noen fæle manndrapere. Eirikssønnene seilte skipene sine inn til øya, gikk i land og fylkte. Det blir fortalt at over- makten var så stor at det var minst seks mann mot en, så mange flere folk hadde Eirikssønnene. ==30.== Nå hadde kong Håkon fylket hæren, og folk sier han kastet brynja før striden kom i gang. Så sier Øyvind Skaldespille i Håkonarmål : <pre>Bjørns bror fant de, brynjekledd sto han, den herlige kongen, kommet under kampfanen; spydene seg senket, seiersmerket ristet, så i gang kom kampen. Han ropte til Håløyger og til holmryger, jarlers banemann gikk til striden, godt følge av nordmenn fulgte den gavmilde; øydaners skrekk stod under eirhjelm. Han reiv av seg hærklærne, heiv brynja i bakken, hirdmenns herre, før til hogg han tok; leikte med mennene, landet vil han verge, gladlynte kongen stod under gullhjelmen.</pre> Kong Håkon valgte menn til hirden sin mye etter den kraft og det mot de hadde, likesom kong Harald, far hans, hadde gjort. Toralv den sterke Skolmsson var der, han gikk ved siden av kongen, han hadde hjelm og skjold, spyd og et sverd som het Fotbrei. Kong Håkon og han gikk for å være jamnsterke. Det taler Tord Skjåreksson om i ei dråpa han laget om Toralv : <pre>Mot de som kom fra sjøferd kampharde og kjempet, stred en hær med sverdet glad på Stord ved Fitjar, gnister stod av sverdet, skjold han bar i striden, han torde kjempe nærmest nordmennenes konge. </pre> Og da fylkingene støtte sammen, ble det en vill og blodig kamp ; da de hadde kastet spydene, drog de sverdet ; da gikk kong Håkon, og Toralv sammen med ham, fram foran merket og hogg til begge sider. Så sier Øyvind Skaldespille : <pre>Så beit da sverdet i stridsmanns hand gjennom Odins stridsklær som i klart vann; brodder brakte, brutt ble skjoldene, klinger skranglet mot hærmenns skaller. Gullringers gud gikk over skjoldene og nordmenns hauser med harde sverdføtter, det var kamprop på øya, kongene rødfarget skinnende skjoldborg i stridsmenns blod. </pre> Kong Håkon var lett å kjenne, han var større enn andre, og det lyste dessuten av hjelmen som sola skinte på ; mange våpen ble rettet mot ham. Da tok Øyvind Finnsson ei hette og drog over hjelmen på kongen. ==31.== Men nå skreik Øyvind Skrøya høyt : "Gjemmer han seg nå, nordmannakongen, eller har han flyktet, eller hvor er det blitt av gullhjelmen ?" Og så gikk Øyvind fram og med ham Alv, bror hans, og de hogg til begge sider og tedde seg som de var ville og gale. Kong Håkon ropte høyt til Øyvind : "Hold fram som du stevner, om du vil møte nordmannakongen !" Så sier Øvind Skaldespille : <pre>Valkyrjevær han vakte, en venn for menn, ei for gullet, bad så Skrøya aldri snu seg, men rett fram stevne. Om du full av kamplyst nordmenns konge vil finne hold da fram mot den høye høvding, svinger av sverdet. </pre> Det varte nå ikke lenge før Øyvind kom dit, han svingte sverdet og hogg etter kongen. Toralv skjøv skjoldet mot ham, så Øyvind vaklet, og kongen tok sverdet Kvernbit i begge hender og hogg til Øyvind midt i hjelmen og kløyvde hjelmen og hodet helt ned til akslene. Og så drepte Toralv Alv Askmann. Så sier Øyvind Skaldespille : <pre>Fra begge kongens hender beit, vet jeg, biske sverdet ham, som måtelig modig ved masta bor og bygger. Uredd kongen kløyvde med gullhjaltet klinge hårvokst hode under hjelmen, drepte danen.</pre> Etter at brødrene hadde falt, gikk kong Håkon så hardt fram at alle folk veik unna for ham. Da kom det redsel over Eirikssønnenes hær, og så tok den flukten ; kong Håkon var fremst i sin fylking, han fulgte tett etter flyktningene og hogg både hardt og ofte. Da kom det ei pil flygende, ei slik som kalles flein, den kom i armen på kong Håkon, i muskelen nedenfor aksla. Det er mange som sier at det var Gunnhilds skosvein, en som het Kisping, som løp fram i trengselen og ropte : "Gi plass for kongens bane !" og så skjøt han pila mot kong Håkon ; men andre sier at ingen vet hvem som skjøt; og det kan godt være også, for piler og spyd og allslags kastevåpen fløy så tjukt som snøføyke. En mengde av Eirikssønnenes menn falt, både på sjølve kampplassen og på vegen til skipene, og nede i fjæra. En mengde løp på sjøen og mange kom seg om bord, blant dem alle Eirikssønnene. De rodde unna, men Håkons menn rodde etter. Så sier Tord Sjåreksson : <pre>Vargdreperen verget vidt den fremste fylking, må han eldes som konge, de ønsket,men fred brøtes. Gunnhilds arvinger sørfra, gullskadende, var kommet, fikk det dog tungt på flukten, enda falt var kongen. Trøtt de sårede bønder satt seg til åra, en etter annen, så man, oppgav ånden av det. En kraftig kjempe, vet jeg, gikk kongen nest i kampen, modig kar ga ravnen rikelig tørstedrikke. </pre> ==32.== Kong Håkon gikk ut på langskipet sitt og lot binde om det såret han hadde fått, men blodet rant slik av det at de ikke kunne få det stanset, og da det lei på dagen, ble kongen svakere ; han sa da at han ville seile nordover til garden sin på Ålrekstad. Men da de kom nord til Håkonshella, la de til der, da var kongen nær døden. Nå kalte han på vennene sine, og sa til dem hvordan han ville de skulle ordne med riket. Han hadde ikke andre barn enn ei datter som het Tora, og ingen sønn, og så bad han dem at de skulle sende bud til Eirikssønnene at de skulle være konger i landet, men han bad dem være gode mot hans venner og frender. "Og sjøl om jeg skulle få leve," sa han, "så vil jeg dra bort fra landet til kristne mennesker og bøte det som jeg har forbrutt mot Gud. Men om jeg dør her i hedensk land, gi meg da slik gravferd her som dere sjøl synes." Og litt etter døde kong Håkon der på hella, samme sted som han var født. Det var slik sorg over kong Håkon at både venner og uvenner gråt over hans død og sa at det aldri mer ville komme så god konge i Norge. Vennene hans flyttet liket nord til Seim i Nordhordland ; der kastet de sammen en stor haug og la kongen i den i fulle våpen og de beste klærne, men uten annet gods. De talte over grava hans slik som hedninger bruker, og viste ham til Valhall. Øyvind Skaldespille laget et kvede om kong Håkons fall og om hvordan han ble tatt imot ; Det heter Håkonarmål, og det begynner slik : <pre>Gautatyr sendte Gondul og Skogul for å kåre blant kongene, hvem av Yngves ætt skulle gå til Odin og være i valhall. Bjørns bror fant de, brynjekledd stod han, den herlige kongen, kommet under kampfanen; spydene seg senket, seiersmerket ristet, så i gang kom kampen. Han ropte til håløyger og til holmryger, jarlers banemann gikk til striden; godt følge av nordmenn fulgte den gavmilde, øydaners skrekk stod under eirhjelm. Han reiv av seg hærklærne; heiv brynja i bakken, hirdmenns herre, før til hogg han tok; leikte med mennene, landet vil han verge, gladlynte kongen, stod under gullhjelmen. Så beit da sverdet i stridsmanns hand gjennom Odins stridsklær som i klart vann; brodder brakte, brutt ble skjoldene, klinger skranglet mot hærmenns skaller. Gullringers gud gikk over skjoldene og nordmenns hauser med harde sverdføtter, det var kamprop på øya, kongene rødfarget skinnende skjoldborg i stridsmenns blod. Sverdflammer brente i blodige sår, langspyd lutet for liv å ta, blodsjøen bruste mot sverdneset, flo av piler falt i fjæra på Stord. Skjoldene blandet seg som røde skyer, Skoguls vær leikte mot sjølve himmelen, blodelva stønnet i Odins stormvær, da segnet mange i sverdstrømmen. De satt der, heltene, med dragne sverd, med skar i skjoldet og sundskutte brynjer. Den hær var ikke i hugen glad som til Valhall gikk vegen. Slik talte Gondul, støttet til spydskaftet; Nå vokser guders venneflokk, for Håkon er med hær så stor bedt heim til bindende makter. Vel hørte kongen det valkyrjene sa, de strålende, høyt fra hesten; sindig de talte, satt der hjelmkledd og hadde skjold ved sida. Håkon kvad: Hvorfor skifter du slik striden, Skogul? vi er da verdige til seier fra guder. Skogul kvad: vi voldte det at du vollen fikk holde, og dine fiender flyktet. Vi to må ride, sa mektige Skogul; til guders grønne heim, og si til Odin at nå vil storkongen komme og se ham sjøl. Hermod og Brage, sa hærguden, gå og møt gramen, for nå en konge som kjempe må kalles, kommer hit til hallen. Kongen talte, fra kamp var han kommet, stod der badet i blodet; illsinnet synes jeg Odin ser ut, jeg er redd han er hard i hugen. Alle einherjers fred skal du eie, drikk du av æsers øl; jarlers uvenn, her inne har du åtte brødre, sa Brage Klær og våpen, sa den gode kongen, vil vi sjøl ha hos oss; hjelm og brynje skal du vokte vel, godt er å ha dem for handa. Da fikk de vite at fyrsten hadde vernet hovene vel da Håkon ble hilst velkommen av alle rådende æser. I en god stund den gram ble født som fikk seg slik et sinn, hans alder alltid vil minnes med det gode. Ubunden mot menneskers heim vil Fenrisulven fare før igjen det kommer en jamngod konge i hans øde fotspor. Fe dør, frender dør, landet legges øde, siden Håkon fór til hedenske guder er mang en mann blitt kuet.</pre> [[Kategori:Heimskringla]] 1582 2298 2006-07-30T14:14:34Z Tokle 21 {{Topp | forrige=[[Eirikssønnenes saga]] | neste=[[Olav Tryggvasons saga (del 1)]] | tittel=Håkon jarls saga | seksjon= | forfatter=Snorre Sturlason | notater=<[[Heimskringla (norsk)|Heimskringla]] }} __NOTOC__ {| id="toc" class="toc" summary="Contents" align="center" width="50%" ! Vers |- | align="center" | [[#1.|1]] - [[#2.|2]] - [[#3.|3]] - [[#4.|4]] - [[#5.|5]] - [[#6.|6]] - [[#7.|7]] - [[#8.|8]] - [[#9.|9]] - [[#10.|10]] - [[#11.|11]] |} <br clear="all"> ==1.== Håkon, sønn til Sigurd jarl, var inne i Trondheimen da han fikk høre om det som hadde hendt. Det samlet seg straks en stor hær fra hele Trondheimen, hvert skip som var hærført, ble satt på vannet. Da denne hæren var kommet sammen, tok de Håkon, Sigurd jarls sønn, til jarl og høvding over flåten. Så styrte de ut gjennom Trondheimen med hele flåten. Da Gunnhildssønnene fikk høre dette, tok de av sted sør til Romsdal og Sunnmøre. De to hærene lå nå og holdt utkik etter hverandre. Sigurd jarl ble drept to år etter at kong Håkon var falt. Øyvind Skaldespille sier i Håløygjatal : <pre>Og Sigurd som skjenket ravnen, Odins svane, blodig øl, mistet livet; landets herre ødela ham ved Oglo. Gullets øder, den uredde, livet lot i luende ild, da landkongene brøt sitt løfte, sveik i trygd Tys ætling. </pre> Med hjelp av frendene sine holdt Håkon jarl Trondheimen i tre år, slik at Gunnhildssønnene ikke fikk noen inntekter i Trondheimen. Han hadde strid noen ganger med Gunnhildssønnene, og de drepte mange menn for hverandre. Dette taler Einar Skålaglam om i Vellekla, som han laget om Håkon jarl : <pre>Fram gjennom uvær førte han den breie flåten, det spydvær Gondul reiste. han spilte ikke tida. Han bar skjold til striden, heiste Hedins kampseil, kongers lyst til kappleik kunne slik han stille. Neppe noen nekter nok av piler suste. I valkyrjens uvær tørstet ikke ravnen. Når han skaket skjoldet skvatt det piler fra det, fredløse menns fiende frelste modig livet. Mang en kamp ble kjempet førenn krigeren sørpå vant seg land og rike. Rådende guder hjalp ham. </pre> Einar taler også om hvordan Håkon tok hevn for faren : <pre> Her jeg nevner hevnen høvdingen tok for faren, larmende drog han sverdet; denne dåd må prises. Våpen dreiv som skurer, skylte over hæren, kampglad økte jarlen kraftig Odins følge. Iskald sverdstorm reiste han som sjøhester temte, Odins uvær livet ofte tok av bønder. </pre> Etterpå gikk begges venner imellom og bad dem forlike seg, for bøndene ble lei av hærferd og ufred innenlands. Stor- mennene fikk da laget det så at det ble sluttet forlik mellom dem. Håkon jarl skulle ha samme rike i Trondheimen som hans far, Sigurd jarl, hadde hatt, og kongene skulle ha det riket som kong Håkon hadde hatt før dem, og dette ble da trygt bundet med løfter. Nå ble det slik kjærlighet mellom Håkon jarl og Gunnhild ; men ofte prøvde de å lure hverandre og se hvem var listigst. Slik gikk det tre år til, og Håkon satt rolig i riket sitt. ==2.== Kong Harald var mest i Hordaland og Rogaland, og slik var det med flere av brødrene. De var ofte i Hardanger. Det var en sommer at det kom et havskip fra Island, det var islendinger som eide det. Det var lastet med skinnfeller og de seilte inn i Hardanger med skipet, for de fikk høre at der var det samlet flest folk. Men da folk kom for å handle med dem, var det ingen som ville kjøpe skinnfellene. Da gikk skipperen til kong Harald, for han kjente ham og hadde talt med ham før ; han fortalte ham om vanskelighetene. Kongen sa han skulle komme til dem, og han kom. Kong Harald var en snill mann og glad i moro. Han kom dit med et skip med fullt mannskap. Han så på varene deres og sa til skipperen : <Vil du gi meg en av gråfellene ? > <Ja gjerne,> sa skipperen, <og flere også om så var.> Så tok kongen en fell og hengte på seg som kappe, og gikk ned til skipet igjen. Og før de rodde bort, hadde hver eneste av mennene hans kjøpt en fell. Noen få dager seinere kom det så mange folk der som ville kjøpe seg fell, at ikke halv- parten av de som ville ha, fikk noen. Siden ble han kalt Harald Gråfell. ==3.== En vinter reiste Håkon jarl til Opplanda i et gjestebud ; der lå han med ei kvinne ; hun var av lav ætt. Men da det var gått ei tid, så var kvinna med barn, og da barnet ble født, var det en gutt ; de øste vann over ham og kalte ham Eirik. Mora tok gutten med til Håkon jarl, og sa han var faren. Jarlen lot gutten vokse opp hos en mann som het Torleiv Spake ; han bodde i Meldal. Det var en mektig og rik mann, som var jarlens gode venn. Eirik så snart ut til å bli en kjekk kar, han var riktig vakker å se til, og var tidlig stor og sterk. Jarlen brydde seg lite om ham. Håkon jarl var også vakrere å se til enn folk flest, han var ikke høy, men svært sterk og god i idretter, klok og en stor hærmann. ==4.== Det var en høst Håkon jarl drog til Opplanda. Da han kom ned på Hedmark, kom kong Tryggve Olavsson og kong Gudrød Bjørnsson og møtte ham. Dale-Gudbrand kom også. De satte stevne med hverandre og satt lenge og talte sammen i enerom, men det kom da ut at de alle sammen skulle være venner. Så skiltes de, hver drog hjem til sitt rike. Dette fikk Gunnhild og sønnene hennes greie på, og de fikk mistanke om at det kanskje var tenkt på landssvik mot kongene. De talte ofte om dette med hverandre. Da våren kom, lyste kong Harald og bror hans, kong Gudrød, at de ville dra på vikingferd om sommeren, slik de var vant til, enten vest over havet eller i austerveg. De samlet folk, satte skipene på sjøen og gjorde seg i stand. Da de nå drakk utferdsølet, var det svært drikkelag, og det ble sagt mye over drikken ; til slutt ble det mannjamning, og det var kongene sjøl de talte om. En mann sa at kong Harald var den fremste av brødrene i alle ting. Dette ble Gudrød svært sint for, han sa at han skulle ikke stå tilbake for Harald i noen ting, og det var han ferdig til å vise. Snart ble de så sinte begge to at de bød hverandre kamp og løp til våpen. Men folk som hadde mer vett og var mindre fulle, stagget dem og gikk imellom, og hver gikk til sine skip. Men det var ikke tale om at de kunne reise i følge alle sammen. Gudrød seilte østover langs kysten, og Harald styrte rett til havs ; han sa han ville seile vest over havet, men da han kom utenfor øyene, styrte han østover havleia langs landet. Kong Gudrød seilte skipsleia øst til Viken og så øst over Folden. Der sendte han bud til kong Tryggve at han skulle komme og møte ham, så skulle de dra i austerveg begge to og herje om sommeren. Kong Tryggve ville gjerne være med på dette. Han hadde hørt at Gudrød hadde få folk, kong Tryggve kom da til ham med bare ei skute. De møttes øst for Sotenes ved Veggir. Men da de gikk for å tale med hverandre, sprang Gudrøds menn til og drepte kong Tryggve og tolv mann. Han ligger der det nå heter Tryggvarøyr. ==5.== Kong Harald seilte mest utaskjærs. Han styrte inn i Viken og kom til Tønsberg om natta. Der fikk han høre at kong Gudrød var på veitsle oppe i landet der like ved. Kong Harald og hans menn drog dit opp, de kom dit om natta og kringsatte husene for dem. Kong Gudrød og hans menn gikk ut, det ble en kort strid til kong Gudrød falt og mange mann med ham. Så drog kong Harald hjem og møtte kong Gudrød, bror sin. Nå la de under seg hele Viken. ==6.== Kong Gudrød Bjørnson hadde tatt seg ei bra kone av god ætt slik som høvelig var. De hadde en sønn som het Harald, han ble sendt til oppfostring i Grenland hos Roe den kvite, en lendmann. Sønn til Roe var Rane den vidfarne ; han og Harald var jamngamle på lag, og fosterbrødre. Etter at faren Gudrød var falt, rømte Harald, som ble kalt Grenske, først til Opplanda ; fosterbroren Rane og noen få mann ble med ham. Der bodde han en stund hos frendene sine. Eiriks- sønnene var stadig ute etter de menn som hadde noe utestående med dem, og især etter slike som de kunne tenke seg ville reise seg mot dem. Frendene og vennene til Harald rådde ham derfor til at han skulle reise ut av landet. Derfor drog Harald Grenske øst til Svitjod og så til å komme om bord på et skip og få følge med noen som skulle på hærferd og skaffe seg rikdom. Harald var dugelig som få. Det var en mann i Svitjod som het Toste, han var en av de mektigste og beste menn der i landet av dem som ikke hadde høvdingnavn. Han var en stor hærmann og var på hærferd i lange tider, de kalte ham Skoglar-Toste. Harald Grenske slo seg i lag med ham og ble med Toste på vikingferd om sommeren. Alle syntes godt om Harald. Vinteren etter var Harald hos Toste. Datter til Toste het Sigrid, hun var ung og vakker og ikke lite stor på det. Siden ble hun gift med sveakongen Eirik den seiersæle ; deres sønn var Olav Svenske, som ble konge i Svitjod siden. Eirik døde sottedøden i Uppsala ti år etter ar Styrbjørn var falt. ==7.== Gunnhildssønnene bød ut en stor hær i Viken, så seilte de nordover langs kysten og fikk med seg folk og skip fra hvert fylke. De sa rett ut at de ville seile nord til Trondheimen med denne hæren, mot Håkon jarl. Dette fikk jarlen greie på, han samlet sammen en hær og fikk seg skip. Men da han fikk høre hvor stor hær Gunnhildssønnene hadde, så seilte han med hæren sin sør til Møre, han herjet overalt der han kom og drepte en mengde mennesker. Så sendte han trønder- hæren og alle bøndene hjem igjen, sjøl gikk han med hærskjold over begge Mørene og Romsdal og holdt speidere etter Gunnhildssønnenes hær helt til sør for Stad. Da han hørte de var kommet i Fjordane og lå og ventet på bør for å seile nord forbi Stad, så seilte Håkon jarl sørover forbi Stad så langt ute at de ikke kunne se seilene hans fra land. Nå lot han det gå havleia østover langs landet og kom fram til Danmark, derfra seilte han i austerveg og herjet der om sommeren. Gunnhildssønnene seilte med flåten nord til Trondheimen og ble der nokså lenge ; de tok inn alle skatter og skylder. Da det lei på sommeren, slo Sigurd Sleva og Gudrød seg ned der, men Harald og de andre brødrene drog øst i landet og tok med seg den leidangshæren som hadde vært med om sommeren. ==8.== Om høsten drog Håkon jarl til Helsingland og satte opp skipene sine der. Så tok han landvegen gjennom Helsingland og Jemtland og østfra over Kjølen og kom ned i Trondheimen. Straks gikk folk over til ham, og han fikk seg skip. Da Gunnhildssønnene hørte det, gikk de om bord i skipene sine og seilte ut etter fjorden. Håkon jarl drog ut til Lade og var der om vinteren, men Gunnhildssønnene satt på Møre, og de dreiv og overfalt og drepte folk for hverandre. Håkon jarl holdt fast på riket sitt i Trondheimen og var der som oftest om vinteren, men om sommeren drog han av og til øst i Helsingland, og der tok han skipene sine og seilte i austerveg, og herjet der om sommeren, men stundom ble han i Trondheimen også og hadde hæren ute, og da kunne ikke Gunnhildssønnene greie seg nord for Stad. ==9.== En sommer drog Harald Gråfell nord til Bjarmeland med hæren og herjet der ; han hadde en stor strid med bjarmene på elvebakken ved Dvina. Der vant kong Harald seier og drepte en mengde folk, han herjet rundt omkring i landet der, og tok svære rikdommer. Det taler Glum Geirason om : <pre>I øst farget kongers overmann sverdet blodrødt; nord for byen som brente, bjarmene så jeg renne. Mennenes forliker medbør fikk i striden øst på Dvinas bredder. Ord står av unge høvding! </pre> Sigurd Sleva kom til Klypp herses gard. Klypp var sønn til Tord, sønn til Horda-Kåre, han var en mektig og ættstor mann. Klypp var ikke hjemme da ; men Ålov, kona hans, tok godt imot kongen, det var et godt gjestebud og mye å drikke. Ålov, som var gift med Klypp herse, var datter til Asbjørn og søster til Jernskjegge nord fra Ørlandet. Bror til Asbjørn var Reidar, far til Styrkår, far til Eindride, far til Einar Tambarskjelve. Kongen gikk til Ålovs seng om natta og lå der mot hennes vilje. Etterpå reiste kongen sin veg. Høsten etter drog kong Harald og Sigurd, bror hans, opp til voss og lyste til ting med bøndene der. Men på tinget gikk bøndene mot dem og ville drepe dem ; de kom seg unna, og så drog de bort. Kong Harald reiste til Hardanger og kong Sigurd til Ålrekstad. Da Klypp herse hørte dette, samlet de seg, han og frendene, og gikk mot kongen. Det var Vemund Volurbrjot som var høvding på denne ferden. Da de kom til garden, gikk de på kongen, Klypp stakk sverdet igjennom ham, og det ble hans bane ; men Erling Gamle drepte Klypp i samme stund. ==10.== Kong Harald Gråfell og broren, kong Gudrød, fikk sammen en stor hær østfra landet, og med denne hæren styrte de nord til Trondheimen. Men da Håkon jarl fikk høre det, samlet han hær om seg og seilte sør til Møre og herjet. Der var farbroren Grjotgard da, han skulle holde landvern for Gunnhildssønnene. Han bød ut en hær, slik som kongene hadde sendt bud at han skulle. Håkon jarl styrte rett imot ham og la til strid. Der falt Grjotgard og foruten ham to jarler og mange andre menn. Det taler Einar Skålaglam om : <pre>Jarlen slo med hjelmhagl fiender i hjel. Kvadet vokser voldsomt for meg, et vell av Odinsmjøden. Den gang i våpenskuren stupte, ramt av sverdlyn, tre sønner av jarler. Glans ståt av folkets hjelper.</pre> Etterpå seilte Håkon jarl ut til havs og så utaskjærs sørover langs landet. Han kom fram sør i Danmark, og drog til Harald Gormsson, danekongen ; der ble han godt mottatt, og ble der vinteren over. Der hos danekongen var det også en mann som het Harald, han var sønn til Knut Gormsson og brorsønn til kong Harald. Han var kommet hjem fra vikingferd, hadde vært ute og herjet lenge og fått seg svære rikdommer ; de kalte ham Gull-Harald. Han mente han hadde god rett til å bli konge i Danmark. ==11.== Kong Harald og brødrene hans seilte flåten nord til Trondheimen, og der møtte de ingen motstand. De tok inn skatter og skylder og alle kongsinntekter og lot bøndene greie ut store bøter ; for da hadde kongene fått lite penger fra Trond- heimen i lange tider, ettersom Håkon jarl hadde sittet der med en svær mengde folk og ligget i ufred med kongene. Om høsten drog kong Harald sørover i landet med det meste av hæren som hørte til der, og kong Erling ble igjen med sitt følge. Da kom han fram med enda flere krav til bøndene og brukte hard rett mot dem. Bøndene knurret svært, de ville ikke finne seg i slike tap. Utpå vinteren samlet bøndene seg, det ble en stor hær, og så drog de dit hvor kong Erling var på veitsle og kjempet med ham. Der falt kong Erling, og en stor flokk falt sammen med ham. Da Gunnhildssønnene rådde i Norge, var det harde uår, og det ble verre og verre dess lenger de hadde styring over landet. Bøndene gav kongene skylden for det, og sa at de var pengegriske, og at de brukte hard rett mot bøndene. Til slutt var det slik at det skortet på korn og fisk mest alle steder i landet. I Hålogaland var sulten og nøden størst ; der vokste det nesten ikke korn, og det lå snø over alle jordene midtsommers, og all buskapen stod inne til midtsommers. Øyvind Skaldespille kvad slik, han kom ut engang i så fælt et snødrev : <pre>Midtsommers skjuler snøen jorda, Odins hustru. Lik finnlappen må vi fòre geita med kvist på fjøset. </pre> Øyvind hadde laget ei dråpa om alle islendinger ; de lønte ham på den måten at hver bonde gav en skattpenge, den skulle være verd tre penger i veid sølv og være hvit i bruddet. Da sølvet kom fram på Alltinget, ble de enige om at de skulle få en smed til å rense sølvet, og siden lage ei kappespenne av det. Da smeden hadde fått sin lønn, veide spenna ennå femti mark. Denne sendte de til Øyvind, men Øyvind lot spenna hogge opp og kjøpte seg buskap for den. Om våren kom det engang en sildestim til et utvær der. Øyvind satte huskarene og busitterne sine på ei roferje og rodde dit silda stod. Han kvad : <pre>Nå lar vi sjø-svarten sparke nord i værene, skodd med lange nøter; sild har terna spådd om. Få se om mine venner kan finne, vakre jente, sild, den iskalde sjøblomst havsvinet roter fra bunnen.</pre> Og alt det han eide av penger, hadde gått så helt med til å kjøpe inn til garden, at han måtte kjøpe sild for pilene sine. Han kvad : <pre>Spenne fikk jeg til fellen, fe kjøpte jeg for den. Ute fra øya sendte islendinger den til meg. Og sildene, de slanke, som springer fra buestrengen, byttet jeg bort for silda, den blanke pil fra sjøen.</pre> [[Kategori:Heimskringla]] 1583 3873 2006-12-13T09:51:07Z Meco 36 Tilbakestiller hærverk begått av 82.147.33.194 14. februar 2006 {{topp | forrige=[[Håkon jarls saga]] | neste=[[Olav Tryggvasons saga (del 2)]] | tittel=[[Olav Tryggvasons saga]] | seksjon=del 1 | forfatter=Snorre Sturlason | notater=<[[Heimskringla (norsk)|Heimskringla]] }} __NOTOC__ {| id="toc" class="toc" summary="Contents" align="center" width="50%" ! Vers |- | align="center" | [[#1.|1]] - [[#2.|2]] - [[#3.|3]] - [[#4.|4]] - [[#5.|5]] - [[#6.|6]] - [[#7.|7]] - [[#8.|8]] - [[#9.|9]] - [[#10.|10]] - [[#11.|11]] - [[#12.|12]] - [[#13.|13]] - [[#14.|14]] - [[#15.|15]] - [[#16.|16]] - [[#17.|17]] - [[#18.|18]] |} <br clear="all"> ==1.== Astrid het den kona kong Tryggve Olavsson hadde vært gift med ; hun var datter til Eirik Bjodaskalle, som bodde på Obrestad, det var en mektig mann. Etter at Tryggve var falt, kom Astrid seg unna i all hemmelighet med alt det løsøre hun kunne få med seg. Fosterfar hennes, som het Torolv Luseskjegg, fulgte henne. Han gikk aldri fra henne ; men de andre trofaste menn hun hadde, var rundt og speidet og fikk vite nytt om uvennene hennes, og hvor de var. Astrid gikk med barnet til kong Tryggve. Hun lot dem ro seg ut på et vann, og der gjemte hun seg på en holme sammen med noen få folk. Der fødte hun et barn, det var en gutt. Da de øste vann over ham, kalte de ham Olav etter farfaren. Hun holdt seg gjemt der om sommeren. Men da nettene ble mørke og dagene stuttere og været kaldt, tok Astrid av sted igjen ; Torolv og noen få menn fulgte henne. De reiste bare om natta gjennom bygdene, slik at de holdt seg skjult og møtte ingen. En dag mot kvelden kom de fram til Eirik på Obrestad, far til Astrid. De gikk varsomt fram, Astrid sendte folk opp til garden som skulle si fra til Eirik, og han lot noen følge dem til ei lita stue og dekke bord for dem med beste slags mat. Da Astrid og folkene hennes hadde vært der en stund, tok følget bort, og hun ble igjen sammen med to tjenestejenter og sønnen Olav, Torolv Luseskjegg og sønn hans, Torgils, som da var seks år gammel. De ble der vinteren over. ==2.== Da de hadde drept Tryggve Olavsson, drog Harald Gråfell og Gudrød, bror hans, til de gardene Tryggve hadde eid ; men da var Astrid borte, og de kunne ikke få spurlag på henne. De fikk høre folk ymtet om at hun skulle gå med kong Tryggves barn. Om høsten drog de nord i landet, som før er skrevet. Da de kom til Gunnhild, mor si, fortalte de henne hvordan alt var gått for seg, og hva som hadde hendt dem på ferden. Hun spurte dem nøye ut om alt som hadde med Astrid og gjøre. Da fortalte de henne om det snakket de hadde hørt. Men samme høst fikk Gunnhildssønnene strid med Håkon jarl og likeså vinteren etter, som før er skrevet, og av samme grunn ble det ikke satt i gang noen leting etter Astrid og sønnen hennes den vinteren. ==3.== Våren etter sendte Gunnhild speidere til Opplanda og over hele Viken, de skulle få greie på hvordan det hadde seg med Astrid. Da sendemennene kom tilbake, kunne de fortelle Gunnhild at Astrid nok var hos Eirik, far sin, og dessuten at det visst var så at hun fostret opp sin og kong Tryggves sønn der. Da sendte Gunnhild straks menn ut og gav dem godt med våpen og hester ; det var tretti mann, og føreren for dem var en mektig mann som het Håkon, en av Gunnhilds venner. Hun bad dem reise til Eirik på Obrestad og få med seg sønn til kong Tryggve derfra, og føre ham til Gunnhild. Så reiste alle sendemennene av sted. Da de ikke hadde langt igjen til Obrestad, fikk Eiriks venner se dem komme, de gikk og varslet ham om kvelden at sendemennene var på veg. Straks samme natta lot Eirik Astrid dra bort, han gav henne en god fører på vegen og sendte henne øst til Svitjod til Håkon den gamle, en venn og en mektig mann. De tok av sted mens det ennå var langt igjen av natta. Mot kvelden neste dag kom de til ei bygd som heter Skaun, der så de en stor gard og gikk dit og bad om husvær for natta. De sa ikke hvem de var og hadde dårlige klær. Bonden der het Bjørn Eiterkveise, han var rik, men ingen bra mann, han jagde dem vekk, og de gikk samme kvelden til en annen gard like ved, som heter Vitskar. Der het bonden Torstein, han gav dem hus og godt stell om natta ; de sov i gode senger. ==4.== Håkon og de andre mennene til Gunnhild kom til Obrestad tidlig på morgenen og spurte etter Astrid og sønnen hennes. Eirik sa hun ikke var der. Håkon og de andre ransakte garden og ble der lenge utover dagen, og så fikk de vite noe om hvor Astrid hadde tatt vegen. Da rei de samme veg og kom seint på kvelden til Bjørn Eiterkveise i Skaun, der tok de inn. Håkon spurte Bjørn om han visste noe å fortelle om Astrid. Han svarte at det hadde kommet noen folk der om dagen som hadde bedt om husvær, <men jeg jagde dem bort. De har vel fått hus et annet sted i bygda.> En av arbeidskarene til Torstein kom fra skogen om kvelden, han kom innom hos Bjørn, for det var på vegen for ham. Han så det var gjester der og hørte hva ærend de kom i, og fortalte det til Torstein bonde. Og mens det ennå var en tredjedel igjen av natta, vekte Torstein gjestene sine, og bad dem se å komme seg vekk, og snakket stygt og hardt til dem. Men da de vel var kommet på veg og ute av garden, sa Torstein til dem at Gunnhilds sendemenn var hos Bjørn og fõr og lette etter dem. De bad ham om litt hjelp, han gav dem med en til å vise vegen, og noe mat. Mannen fulgte dem framover i skogen til de kom til et vann, der var det en holme som var overgrodd med siv. De kunne vasse ut til holmen, og der gjemte de seg i sivet. Tidlig neste dag rei Håkon fra Bjørn og ut i bygda ; hvor han kom spurte han etter Astrid. Da han kom til Torstein, spurte han om de var kommet dit. Han svarte at det hadde vært noen folk der, men de drog østover mot skogen ved daggry. Håkon bad Torstein om følge, siden han var kjent både med vegen og gjemmestedene. Torstein fulgte dem, men da han kom til skogen, viste han veg tvert imot der Astrid var. De dreiv og lette hele dagen, men fant dem ikke.Så reiste de hjem igjen og sa til Gunnhild hvordan det hadde gått. Astrid og følget hennes reiste sin veg videre, de kom fram til Håkon Gamle i Svitjod. Der bodde Astrid og Olav, sønnen hennes, en lang stund og hadde det godt. ==5.== Gunnhild kongemor fikk høre ar Astrid og Olav, sønn hennes, var i Sveavelde. Da sendte hun Håkon ut igjen med godt følge, han skulle øst til Eirik sveakonge med gode gaver og løfter om vennskap. Sendemennene ble godt mottatt der, det ble vist dem all vennlighet. Så kom Håkon fram med ærendet sitt for sveakongen. Han sa at Gunnhild hadde sendt bud og bedt om at kongen skulle støtte ham, så han kunne få med seg Olav Tryggvason til Norge. <Gunnhild vil ta ham til oppfostring, > sa han. Kongen gav ham menn med, og de rei til Håkon Gamle. Håkon bad med mange vennlige ord Olav om å bli med seg. Håkon Gamle svarte pent, men sa at mora fikk rå for om han skulle bli med, og Astrid ville ikke for noen pris at gutten skulle reise. Sendemennene fór sin veg, og sa til kong Eirik hvordan det hadde gått. Nå gjorde sendemennene seg ferdige til å reise hjem. Men de bad kongen enda en gang om han ville hjelpe dem så de kunne få gutten med, enten Håkon Gamle ville eller ikke. Kongen gav dem en flokk menn igjen. Sendemennene kom til Håkon Gamle og krevde at han skulle la gutten følge med dem. Da han ikke var villig til dette, brukte de grove ord, lovte at han skulle få svi for det og var fælt sinte. Da løp det fram en trell som het Burste og ville slå til Håkon, og det var så vidt de kom seg av sted uten å bli banket av trellen. Så reiste de hjem til Norge og sa til Gunnhild hvordan det hadde gått dem, men at de hadde da sett Olav Tryggvason. ==6.== Bror til Astrid het Sigurd, han var sønn til Eirik Bjodaskalle. Han hadde vært borte fra landet lenge, han hadde vært øst i Gardarike hos kong Valdemar, der hadde Sigurd mye å si. Astrid ville gjerne reise dit til Sigurd, bror sin. Håkon Gamle gav henne godt følge og godt tilfang av alt ; hun reiste sammen med noen kjøpmenn. Da hadde hun vært to år hos Håkon Gamle, og Olav var tre år gammel. Men da de seilte østover havet, kom det vikinger over dem, det var estere. De røvet både folk og gods, noen drepte de, og de andre delte de mellom seg til treller. Der ble Olav skilt fra mora. En mann som het Klerkon, en ester, fikk både ham og Torolv og Torgils. Klerkon syntes Torolv var for gammel til trell, syntes ikke han gjorde nok nytte for seg og drepte ham. Men guttene tok han med seg og solgte dem til en som het Klerk, han fikk en god bukk for dem. Enda en tredje mann kjøpte Olav, han gav ei god kappe for ham, et slags reiseplagg ; han het Reas. Kona hans het Rekon og sønnen Rekone. Der var Olav lenge og hadde det godt, bonden var svært glad i ham. Olav var seks år i Estland i slik utlegd. ==7.== Sigurd Eiriksson kom til Estland på en sendeferd for kong Valdemar i Holmgard, han skulle ta inn skattene for kongen der i landet. Sigurd kom som en mektig mann med stort følge og mye gods. På torget fikk han se en gutt som var svært vakker, han skjønte at han måtte være utlending og spurte ham om navn og ætt. Han sa han het Olav, at Tryggve Olavsson var far hans, og at mor hans var Astrid, datter til Eirik Bjodaskalle. Da kjentes Sigurd ved gutten, skjønte han var søstersønn hans. Sigurd spurte gutten hvordan han var kommet dit. Olav fortalte ham hvordan alt hadde gått til for ham. Sigurd bad ham følge seg til Reas bonde, og da han kom dit, kjøpte han begge guttene, både Olav og Torgils, og tok dem med seg til Holmgard. Han lot det ikke bli kjent hva ætt Olav var av, men sørget godt for ham. ==8.== Olav Tryggvason stod en dag på torget, det var en mengde mennesker der. Da fikk han se Klerkon, som hadde drept fosterfar hans, Torolv Luseskjegg. Olav holdt ei lita øks i handa, og den satte han i hodet på Klerkon, så den stod langt inn i hjernen, og så satte han på sprang hjem der han bodde og fortalte det til Sigurd, frenden sin. Sigurd fikk med en gang Olav med inn i huset til dronninga og fortalte henne det som hadde hendt. Hun het Allogia.Sigurd bad henne hjelpe gutten. Hun så på gutten og svarte ; hun sa at det gikk da ikke an å drepe slik en vakker gutt, og bad dem tilkalle folk, fullt væpnet. I Holmgard var freden så hellig at etter loven der skulle en drepe hver den som drepte en annen uten dom, og som skikken var, og loven bød, skyndte alle mennesker seg å leite etter gutten, hvor det var blitt av ham. Da ble det sagt at han var i garden til dronninga, og at der var det en hær av folk i fulle våpen. Dette ble fortalt til kongen, og så kom han til med sitt følge, han ville ikke det skulle bli strid. Han fikk først i stand grid, og så forlik ; kongen dømte bøtene og dronninga greidde dem ut. Siden ble Olav hos dronninga, og hun var god og kjærlig mot ham. I Gardarike var det en lov at kongebårne menn ikke måtte være der uten at kongen gav samtykke til det. Nå fortalte Sigurd dronninga hva ætt Olav var av, og hvorfor han var kommet dit, og at han ikke kunne være hjemme i sitt eget land for ufred, han bad henne tale med kongen om dette. Hun gjorde det, bad kongen hjelpe denne kongesønnen, så hardtsom folk hadde fart med ham, og hun talte så godt for seg at kongen lovte henne dette. Han tok Olav til seg og sørget for ham på stormannsvis, slik som det sømmer seg for en kongssønn å ha det. Olav var ni år da han kom til Gardarike, og han var hos kong Valdemar de neste ni åra. Olav var den vakreste, største og sterkeste mann en kunne se, og i idretter var han bedre enn noen annen nordmann det går frasagn om. ==9.== Håkon jarl Sigurdsson var hos Harald Gormsson, danekongen, vinteren etter at han hadde rømt fra Norge for Gunnhildssønnene. Håkon tenkte og grunnet på så mye den vinteren at han gikk til sengs og ble rent søvnløs, han åt og drakk bare så vidt han ikke mistet kreftene. Så sendte han noen av sine menn nordover til Trondheimen til vennene han hadde der, han påla dem at de skulle drepe kong Erling om de kunne komme til, og sa at han skulle vende hjem igjen til riket sitt når sommeren kom. Om vinteren drepte trønderne Erling som før skrevet. Det var varmt vennskap mellom Håkon og Gull-Harald, Harald spurte Håkon om råd. Harald sa han ville slå seg ned på landjorda og ikke drive på hærskip lenger, han spurte Håkon hva han tenkte, om kong Harald kanskje ville dele riket med ham, hvis han krevde det. <Jeg skulle tro det,> sa Håkon, <at danekongen ikke ville nekte deg noe du har rett til. Men denne saken får du likevel ikke helt greie på uten du taler med kongen om den. Jeg tror ikke du får riket, om du ikke krever det.> Like etter denne samtalen talte Gull-Harald med kong Harald, mens det var mange stormenn til stede, venner til begge to. Da krevde Gull-Harald av kong Harald at han skulle skifte riket og gi ham halvparten, slik som han hadde byrd og ætt til der i Danevelde. Kong Harald ble fælt harm for dette kravet ; han sa at ingen mann hadde krevd av kong Gorm, far hans, at han skulle bli halvkonge i Danevelde, og heller ikke av far hans, Horda-Knut eller av Sigurd Orm-i-auga eller av Ragnar Lodbrok. Han ble så vill og vred at det ikke var råd å snakke til ham. ==10.== Nå var Gull-Harald enda mer misfornøyd enn før, han hadde ikke mer rike nå enn han hadde hatt, og i tillegg hadde han kongens unåde. Så kom han til vennen Håkon og klagde til ham over hvor vanskelig han hadde det, bad ham komme med et godt råd om det fantes noe, så han kunne få riket ; han sa han hadde tenkt mest på å prøve å ta riket med makt og våpen. Håkon sa han måtte ikke snakke om dette til noen slik at det ble kjent, og så sa han : < Det gjelder livet for deg dette. Tenk over for deg sjøl, hvor mye du er i stand til å sette igjennom. I slike store saker trengs det en mann som er djerv og uredd, han må ikke spare verken på godt eller vondt, om det skal gå, det han har satt seg fore. Det går ikke å sette i gang store ting og så siden gi dem opp med skam.> Gull-Harald svarte : <Dette kravet tenker jeg å ta opp slik at jeg ikke engang skal spare hendene mine for å drepe kongen sjøl, om jeg kan komme til det, for han vil nekte meg det riket som jeg med rette skal ha.> Dermed sluttet samtalen. Så kom kong Harald til Håkon, og de talte sammen. Kongen fortalte jarlen hvordan Gull-Harald hadde gjort krav på rike hos ham, og hva svar han hadde gitt ham, han sa at han ikke for noen pris ville gjøre riket sitt mindre. <Og hvis Gull-Harald holder fast på dette kravet, så gjør ikke jeg noe av å la ham drepe, for jeg kan ikke stole på ham, om han ikke vil holde opp med slikt.> Jarlen svarte : <Jeg tror nok at når nå Harald har gått så langt med dette kravet, så gir han det ikke opp igjen. Jeg skulle tro han kommer til å ha lett for å få folk om han reiser ufred her i landet, mest fordi far hans var så vennesæl. Og De kommer opp i et fælt uføre om de dreper Deres frende, alle kommer til å si han var sakesløs om De gjør det. Heller ikke vil jeg si jeg rår deg til å gjøre deg til en mindre konge enn far din, Gorm, var ; han lot riket sitt vokse og minket det ikke noensteds.> Da sa kongen : <Hva rår du da til, Håkon ? Skal jeg verken dele opp riket eller skaffe meg av med dette som volder meg slik uro ? > <Vi skal møtes igjen om noen dager, > sier Håkon jarl ; <jeg vil tenke over denne vanskelige saken først, og så skal jeg gi deg et svar.> Kongen gikk bort med alle sine menn. ==11.== Nå tok Håkon jarl til å tenke og grunne på råd igjen, og han lot ikke mange folk få være i huset hos seg. Få dager seinere kom Harald til jarlen, og de talte sammen. Kongen spurte om han hadde tenkt noe mer over det de hadde talt om forrige dagen. <Nå har jeg våket både dag og natt siden,> sa jarlen, <og jeg er kommet til at det blir best du får ha og styre hele det riket som far din hadde, og som du fikk etter ham ; men du må skaffe Harald, din frende, et annet kongerike som kan gjøre ham til en hedret mann.> <Hva for et rike er det,> sa kongen, <som jeg kan ha rett til å gi Harald, og likevel ha Danevelde ubeskåret ? > Jarlen sa : <Det er Norge. De kongene som er der, er vonde mot alle folk i landet, hver mann vil dem vondt, som rimelig er.> Kongen sa : <Norge er et stort land med et hardt folk, det er vrangt å ta for en utenlandsk hær. Det fikk vi merke da Håkon verget landet, vi mistet en mengde folk og vant ingen seier. Og Harald Eiriksson er min fostersønn, jeg har knesatt ham.> Da sa jarlen : <Jeg har lenge visst at De ofte har hjulpet Gunnhildssønnene, men de har da aldri takket Dem med annet enn vondt. Vi skal vinne Norge mye lettere enn ved å la hele danehæren slåss for det. Send bud til Harald, fostersønn din, by ham at han skal få land og len, slik som han og brødrene hadde før her i Danmark. Stevn ham hit til deg. Da kan Gull-Harald på en liten stund vinne Norges rike fra kong Harald Gråfell.> Kongen sa at dette kommer folk til å si var dårlig gjort, å svike fostersønn sin. <Danene kommer til å si det,> sa jarlen, <at når en skal velge, så er det bedre å drepe en norrøn viking, enn sin danske brorsønn.> Nå talte de om dette en lang stund, og til slutt ble de enige. ==12.== Gull-Harald kom for å tale med Håkon igjen. Jarlen sa til ham, at nå hadde han arbeidd så med denne saken for ham at det så ut til at kongeriket i Norge skulle ligge ferdig til ham. <Da skal vi holde sams sak videre,> sa han. <Jeg kan være til stor støtte for deg i Norge da. Du kan ha det riket først. Kong Harald er svært gammel nå, og han har bare en sønn, og ham er han lite glad i, det er en frillesønn.> Jarlen snakket så lenge til Gull-Harald om dette at han sa han var svært nøyd med det. Siden talte de ofte med hverandre alle sammen, kongen, jarlen og Gull-Harald. Nå sendte danekongen menn nord i Norge til Harald Gråfell. Det var en staselig sendeferd, den ble godt mottatt og kom til kong Harald. Der fortalte de slike tidender so at Håkon jarl var i Danmark og lå dødssjuk og nesten sanseløs ; dernest sa de også at Harald danekonge bød Harald Gråfell fostersønn sin til seg, han skulle få de veitsler som han og brødrene hadde hatt før der i Danmark, og kongen bad Harald komme til Jylland og møte ham. Harald Gråfell la saken fram for Gunnhild og de andre vennene sine. Det var svært delte meninger om den, noen syntes det var utrygt å reise, slike folk en fikk å gjøre med der. Men det var flere som ville han skulle reise, for det var slik sult i Norge dengang, at kongene knapt fikk mat til følget sitt. Det var dengang den fjorden som kongene oftest satt i, fikk navn, så de kalte den Hardanger. Årsveksten i Danmark var ikke så verst, og så tenkte folk de skulle kunne få mat derfra, om kong Harald fikk len og styre der. Det ble avgjort før sendemennene drog bort, at kong Harald skulle komme til Danmark til sommeren og møte danekongen og ta imot det kong Harald hadde bydd. ==13.== Om sommeren drog Harald Gråfell til Danmark, han hadde tre langskip. Det ene styrte Arinbjørn herse fra Fjordane. Kong Harald seilte ut fra Viken og til Limfjorden og la til ved Hals. Det ble sagt at danekongen snart skulle komme dit. Da Gull-Harald hørte det, seilte han dit med ni skip, han hadde gjort klar den flåten før, som om han ville i viking. Håkon jarl hadde også sin flåte og eslet seg i viking ; han hadde tolv skip, store alle sammen. Da Gull-Harald var borte, sa Håkon jarl til kongen : <Nå spørs det om vi ikke kommer både til å ro leidangen og betale forfallsbøter attpå. Nå dreper Gull-Harald Harald Gråfell, og siden tar han kongedømme i Norge. Tror du han kommer til å være trofast mot deg om du gir ham slik makt ? Han sa til meg i vinter at han ville drepe deg, om han kunne komme til. Nå kan jeg vinne Norge for deg og drepe Gull-Harald, om du vil love meg at det skal bli lett for meg å få forlik med deg etterpå. Så skal jeg bli Deres jarl og sverge ed på det, jeg skal vinne Norge for Dem og med Deres hjelp, og siden holde landet i Deres makt og svare Dem skatter. Og da er du større konge enn far din, for da har du to folkland å rå over.> Dette ble kongen og jarlen enige om. Håkon drog med sin hær for å møte Gull-Harald. ==14.== Gull-Harald kom til Hals ved Limfjorden, han bød straks Harald Gråfell til kamp, og enda Harald hadde mindre folk, gikk han straks i land og gjorde seg ferdig til strid, fylkte hæren. Før fylkingene støtte sammen, egget Harald Gråfell hæren sin hardt, bad dem dra sverdene ; han løp straks fram fremst i fylkingen og hogg til begge sider. Så sier Glum Geirason i Gråfelldråpa : <pre></pre> Harald Gråfell falt der. Så sier Glum Geirason : <pre></pre> De fleste av kong Haralds menn falt der med ham ; det var der Arinbjørn herse falt. Da var det gått femten år etter Håkon Adalsteinsfostres fall, og tretter år etter Sigurd Ladejarls fall. Are prest Torgilsson sier at Håkon jarl hadde sittet i Trondheimen over farsarven sin i tretten år før Harald Gråfell falt, men de siste seks åra Harald Gråfell levde, sier Are at Håkon og Gunnhildssønnene lå i ufred og rømte fra landet skiftevis. ==15.== Håkon jarl og Gull-Harald møttes litt etter at Harald Gråfell var falt. Da la Håkon jarl til strid mot Gull-Harald. Håkon jarl seiret, og Harald ble fanget, Håkon lot ham henge i en galge. Etterpå drog Håkon jarl til danekongen, og han ble lett forlikt med ham for drapet på Gull-Harald, frenden hans Så bød kong Harald ut hær over hele riket, han hadde seks hundre skip. Håkon jarl var med ham der da, og Harald Grenske, sønn til kong Gudrød, og mange andre stormenn som hadde rømt fra odelen sin for Gunnhildssønnene. Dane- kongen kom sørfra med hæren til Viken, og der gikk hele folket under ham ; da han kom til Tønsberg, kom det en mengde folk og gikk over til ham, og hele denne hæren som var kommet til ham i Norge, gav kong Harald over til Håkon jarl og gav ham dessuten styringen i Rogaland og Hordaland, Sogn, Firdafylke, Sunnmøre og Romsdal og Nord- Møre. Disse sju fylkene gav kong Harald Håkon jarl, slik at han skulle rå for dem på de samme vilkår som Harald Hårfagre hadde gitt sønnene sine ; det var bare det som skilte at Håkon jarl skulle få alle kongsgårdene og all landskylden både der og i Trondheimen, han skulle også ha så mye han trengte av kongens andre inntekter, om det var hær i landet. Kong Harald gav Harald Grenske Vingulmark, Vestfold og Agder til Lindesnes og dertil kongsnavn , han lot ham i ett og alt ha samme rike der som frendene hans hadde hatt fra gammelt, og som Harald Hårfagre hadde gitt sønnene sine. Da var Harald Grenske atten år gammel, og han ble siden en stor mann. Så drog Harald danekonge hjem med hele danehæren. ==16.== Håkon jarl drog med flåten nordover langs landet. Da Gunnhild og sønnene hennes fikk høre om dette, samlet de hær, men de fikk dårlig med folk. Så gjorde de det samme som så ofte før, de seilte vest over havet med de menn som ville følge dem, først drog de til Orknøyene, og der ble de en stund. Der var det jarler i forvegen, sønnene til Torfinn Hausakljuv : Lodve og Arnvid, Ljot og Skule. Håkon jarl la hele landet under seg og ble i Trondheimen den vinteren. Det taler Einar Skålaglam om i Vellekla : <pre>Han som silkebandet bærer om sin panne tok under seg sju fylker Det var fryd for landet!</pre> Da Håkon jarl seilte sørfra langs kysten om sommeren, og folk i landet gikk under ham, gav han påbud over hele riket sitt at de skulle holde hovene og blotene ved like, og det ble også gjort. Det er sagt i Vellekla : <pre>Hærens kloke herre lot det herjede hovsland som Tor eide, atter aktes som guders templer. Sjøl en Tor bak skjoldet, førte han over sjøen til jotners vei kampens ulv. Ham guder styrer. Og de nyttige æser atter kommer til bloting, mektig stridsmann øker slik sin egen heder. Nå gror det igjen på jorda. Atter gavmild herre lar skjoldbærende hærmenn få søke guders templer. Alt nordafor Viken ligger nå under jarlen. Vidt går Håkons rike, vunnet med hærskjoldet. </pre> Første vinteren Håkon rådde over landet, gikk silda inn langs hele kysten, og høsten i forvegen hadde kornet vokst overalt hvor det var sådd. Og om våren skaffet folk seg såkorn, så de fleste bøndene fikk sådd til jordene sine, og det så snart ut til å bli godt år. ==17.== Kong Ragnfrød, sønn til Gunnhild, og Gudrød, en annen sønn til Gunnhild, disse to var nå de eneste som var i live av Eiriks og Gunnhilds sønner. Glum Geirason sier i Gråfelldråpa : <pre>Halve mitt håp om rikdom med herrens liv jeg mistet. Haralds død gir ikke utsikt for meg til velstand. Men jeg vet at begge brødrene hans har gitt meg gode løfter. Hirdmenn håper hos dem på lykke. </pre> Ragnfrød drog av sted om våren da han hadde vært en vinter på Orknøyene. Han seilte østover til Norge og hadde en bra hær og store skip. Da han kom til Norge, fikk han høre at Håkon jarl var i Trondheimen. Ragnfrød seilte da nordover forbi Stad og herjet på Sunnmøre, og noen folk der gikk under ham, slik som det ofte går når det drar hær- flokker over et land ; de som er utsatt for dem, søker hjelp der det mest ser ut til at de kan få den. Håkon jarl fikk høre om dette at det var ufred sør på Møre. Jarlen fikk straks sammen skip og lot skjære hærpil ; han skyndte seg alt han kunne, og seilte ut gjennom fjorden. Han fikk godt med folk. Ragnfrød og Håkon jarl møttes på nordsida av Sunnmøre. Håkon jarl la straks til slag. Han hadde større hær, men mindre skip. Det ble en hard strid, og tyngst for Håkon, for de sloss om stavnene, det var skikken. Det var strøm i sundet, og alle skipene dreiv sammen inn mot land. Jarlen lot dem skåte innover mot stranda, der han syntes det var best å gå i land. Da skipene tok bunn, gikk jarlen og hele hæren ut av skipene og drog dem opp, så at ikke uvenner skulle kunne dra dem ut igjen. Så fylkte jarlen på vollen og egget Ragnfrød til å komme i land. Ragnfrød la til utenfor, og de skjøt på hverandre en lang stund ; men Ragnfrød ville ikke gå i land, og så skiltes de med dette. Ragnfrød seilte med hæren sin sør om Stad, for han var redd for landhæren om den skulle gå over til Håkon jarl. Men jarlen la ikke til strid flere ganger, for han syntes Ragnfrøds skip var for store sammenliknet med hans. Om høsten drog han nord til Trondheimen og ble der vinteren over. Kong Ragnfrød hadde da alt landet sør for Stad : Firdafylke, Sogn, Hordaland og Rogaland. Han hadde mye folk om seg om vinteren, og da våren kom, bød han ut leidang og fikk stor hær ; så reiste han rundt i alle disse fylkene og skaffet seg folk og skip og forråd av annet han trengte. ==18.== Da våren kom, bød Håkon jarl ut hær overalt nord i landet. Han fikk mye folk fra Hålogaland og Namdalen, og hele vegen mellom Bøle og Stad fikk han folk fra alle sjøbygdene ; han drog også hær til seg fra hele Trøndelag og fra Romsdal. Det blir sagt at han hadde hær ute fra fire folkland ; sju jarler fulgte ham, og til sammen hadde de så mye folk at det ikke var ende på det. Det er sagt i Vellekla : <pre>Mere hendte. Mørers mektige verge gjorde, lysten på strid, utferd nordfra til Sogn med hæren. Fra fire folkland kom de, fulgte ham til kampen. Slik brukte han sverdet, sloss for hele folket. Og til møtet suste sju jarler med fyrsten, rente på myke vannski i ravners sultne følge. Hele Norge ga gjenklang da heltene støtte sammen til sverdkrig. Utfor neset lå nok av lik og rekte. </pre> Med denne hæren seilte Håkon jarl sør om Stad. Der fikk han høre at kong Ragnfrød hadde dradd inn i Sogn med sin hær, så styrte han flåten dit, og der møttes han og Ragnfrød. Jarlen la til land med skipene og haslet voll for kong Ragnfrød, og stilte opp til kamp. Det er sagt i Vellekla : <pre>Venders fiende voldte vidspurt mannefall siden i den neste striden. Sjøl han stred som hardest. Sverdene skreik som hekser, høvdingen snudde skipet, ytterst i fylket la han til land med havhesten.</pre> Da ble det en veldig kamp der. Håkon jarl hadde mye større hær, og vant seier. Dette var på Dingenes, der hvor Sogn og Hordaland møtes. Kong Ragnfrød flyktet til skipene, men det falt tre hundre mann av hæren hans. Dette er sagt i Vellekla : <pre>Kvass var kampen innen likgribbene klemte tre hundre mann i klørne, dit dreiv dem kraftig kjempe. Seierrik fyrste kunne kjempende gå derfra over sjøfolks hoder. Slikt har folket gagn av. </pre> Etter denne striden rømte kong Ragnfrød ut av Norge, og Håkon jarl trygget freden i landet. Den svære hæren som hadde fulgt ham om sommeren, lot han dra nordover igjen, men ble sjøl igjen der høsten og vinteren utover. [[Kategori:Heimskringla]] 1584 2301 2006-07-30T14:22:16Z Tokle 21 {{Topp | forrige=[[Olav Tryggvasons saga (del 1)]] | neste=[[Olav Tryggvasons saga (del 3)]] | tittel=[[Olav Tryggvasons saga]] | seksjon=del 2 | forfatter=Snorre Sturlason | notater=<[[Heimskringla (norsk)|Heimskringla]] }} __NOTOC__ {| id="toc" class="toc" summary="Contents" align="center" width="50%" ! Vers |- | align="center" | [[#19.|19]] - [[#20.|20]] - [[#21.|21]] - [[#22.|22]] - [[#23.|23]] - [[#24.|24]] - [[#25.|25]] - [[#26.|26]] - [[#27.|27]] - [[#28.|28]] - [[#29.|29]] - [[#30.|30]] - [[#31.|31]] - [[#32.|32]] - [[#33.|33]] - [[#34.|34]] - [[#35|35]] |} <br clear="all"> ==19.== Håkon jarl giftet seg med ei kvinne som het Tora, datter til Skage Skoftesson, en mektig mann. Tora var ei usedvanlig vakker kvinne. Sønnene deres het Svein og Heming, dattera het Bergljot, hun ble siden gift med Einar Tambarskjelve. Håkon jarl var svært glad i kvinner, og han hadde mange barn. Ei datter het Ragnhild, han giftet henne bort til Skofte Skagesson, bror til Tora. Jarlen var så glad i Tora at han holdt mye mer av Toras frender enn av noen andre ; mågen Skofte var enda den han satte høyest av alle frendene hennes. Jarlen gav ham store veitsler på Møre. Hver gang de var ute i leidang, måtte Skofte legge sitt skip nærmest jarlens ; det gikk ikke for noen annen å prøve på å legge skipet sitt mellom deres. ==20.== Det var en sommer Håkon jarl hadde leidang ute. Da styrte Torleiv Spake et skip for ham, og der var Eirik også med, han var ti-elleve år gammel. Når de lå i havn om kveldene, ville Eirik ikke finne seg i annet enn at de skulle ligge i natteleie nærmest skipet til jarlen. Men da de kom sør til Møre, kom jarlens måg, Skofte, til med et langskip og godt mannskap. Og da Skofte kom roende mot flåten, ropte han til Torleiv at han skulle rømme havneplassen for ham og se å komme ut av leiet. Eirik svarte fort, han sa Skofte kunne legge seg et annet sted. Dette hørte Håkon jarl, at Eirik, sønn hans, nå syntes han var så mektig at han ikke ville vike for Skofte ; jarlen ropte straks og sa de skulle flytte ut av leiet, sa at ellers skulle det gå dem verre og at de skulle få bank. Da Torleiv hørte dette, ropte han på folkene sine og bad dem løse skipet av fortøyningene, og det ble gjort. Skofte la seg på den plassen han var vant til å ha nærmest skipet til jarlen. Skofte brukte alltid å fortelle jarlen alle nye tidender når de var sammen, og jarlen fortalte Skofte nytt, når det var noe han hadde hørt først. De kalte ham Tidende-Skofte. Vinteren etter var Eirik hos fosterfaren Torleiv, og tidlig på våren fikk han seg følge. Torleiv gav ham ei skute, ei femtensesse med fullt utstyr, telter og kost. Eirik seilte ut gjennom fjorden og derfra sør til Møre. Der var Tidende-Skofte på veg mellom gardene sine med ei femtensesse og fullt mannskap. Eirik seilte mot ham og la til strid, der falt Skofte. Eirik gav grid til dem av mennene som ikke var falt. Dette sier Eyjolf Dådaskald i Bandadråpa : <pre>Seint på kvelden seilte den unge skipsfører med like ungt mannskap gjennom utvær mot hersen; han svingte sverd som luet mot skjoldets runde bue, gledet ulv og ravner; gav dem Skofte til åte. Hard og mektig lot han hersen segne i striden. En gullrik herre tapte livet før han trodde. Han steig, stålsatt, aldri fra en som slår på skjoldet, før han var død og stille. Han seirer ved guders vilje. </pre> Siden seilte Eirik sørover langs land og kom fram i Danmark, der drog han til kong Harald Gormsson, og ble hos ham om vinteren. Våren etter sendte danekongen Eirik nord til Norge og gav ham jarlsnavn og Vingulmark og Romerike å styre, på samme vilkår som skattkongene hadde hatt før. Dette sier Eyjolv Dådaskald : <pre>Få år gammel bare ferdes folkets styrer sørover på sjøens slange, drakeskipet, før de gullglade fyrster gav den unge stridsmann jord, og ba ham hjelmkledd eie Odins hustru. </pre> Etter dette ble Eirik jarl en stor høvding. ==21.== Hele denne tida var Olav Tryggvason i Gardarike, kong Valdemar sørget for ham på det beste, og dronninga var svært glad i ham. Kong Valdemar satte ham til høvding over den hæren han sendte for å verge landet. Der kom Olav ut i strid noen ganger, og hærstyret var i gode hender. Han holdt en stor flokk hærmenn sjøl også, og lønte dem av det han fikk av kongen. Olav var rundhåndet mot sine menn, og derfor ble han vennesæl. Men det gikk som det så ofte går når en utlending kommer til makt, eller til så stor ære at han går foran folk i landet ; mange ble misunnelige på ham fordi han var så godt likt av kongen og ikke mindre av dronninga. Folk sa til kongen at han skulle vare seg, og ikke la Olav få bli for stor : <For en slik mann kan bli svært farlig for Dem, om han skulle finne på å la seg bruke til skade for Dem eller Deres rike, så godt som han er utstyrt ; han er både dugelig og vennesæl. Vi vet ikke hva det er han og dronninga alltid snakker om heller.> Det var ofte skikk hos mektige konger at dronninga hadde halve hirden og holdt den på sin bekostning ; da fikk hun så mye av skatter og skylder som trengtes til dette. Slik var det hos kong Valdemar også, dronninga hadde ikke mindre hird enn kongen, og de kappet med hverandre om hvem som kunne få de dugeligste folkene, begge ville ha dem til seg. Nå gikk det slik at kongen festet tiltro til det snakket folk kom til ham med ; han ble litt stutt og tverr mot Olav. Da Olav merket dette, sa han det til dronninga ; han la til at han gjerne ville til Norderlanda. Frendene hans hadde hatt rike der før, sa han, og han trodde det var mest likt til at han kunne komme seg opp der. Dronninga bad farvel med ham, og sa at han ville nok folk synes var en gjæv mann, hvor han så kom hen. Så drog Olav av sted ; han gikk om bord og seilte ut i Østersjøen. På vegen da han seilte vestover, kom han innom Bornholm, der gjorde han landgang og herjet ; folk i landet kom ned og holdt strid med ham, men Olav vant seier og et stort bytte. ==22.== Mens Olav lå ved Bornholm, fikk han kvast vær og stormsjø, så han kunne ikke holde seg der ; så seilte de derfra og sør under Vendland, og der fikk de god havn. Der gikk alt fredelig for seg, og de ble der en stund. Kongen i Vendland het Burislav, døtrene hans var Geira, Gunnhild og Astrid. Der hvor Olav kom i land, var det Geira kongsdatter som styrte og hadde makten. Den mann som hadde mest å si hos dronning Geira og hjalp med styringen, het Diksin. Da de fikk høre at det var kommet i land noen ukjente folk, som så ut som stormenn og kom med fred, kom Diksin ned med bud fra dronning Geira om at hun ville spørre dem som var kommet, om de ville være der vinteren over, for det var langt på sommeren alt, og været var hardt med svære stormer. Da Diksin kom, skjønte han straks at her rådde en mann som var gjæv både av ætt og åsyn. Diksin sa til dem at dronninga bad dem hjem til seg og bød sitt vennskap. Olav tok imot tilbudet, og drog til dronning Geira om vinteren. De to likte hverandre særs godt, så Olav fridde til dronning Geira samme vinteren. Så fikk han styringen over dette riket sammen med henne. Hallfred Vandrædaskald nevner dette i den dråpa han laget om kong Olav: <pre>Høvdingen ved Holmen herdet sverd i blodet, øst i Gardar også. Nekt det ikke, bønder!</pre> ==23.== Håkon jarl rådde over Norge og svarte ingen skatter, for danekongen gav ham alle de skattene kongen skulle ha i Norge for strev og omkostninger som jarlen hadde med å verge landet mot Gunnhildssønnene. ==24.== Dengang var Otto keiser i Saksland. Han sendte bud til Harald danekonge at han skulle ta imot dåpen og den rette tro, og det skulle folk i landet også ; hvis han ikke ville det, sa keiseren at han ville gå med en hær imot ham. Danekongen lot landvernet sette i stand, sa Danevirke skulle holdes ved like, og hærskipene skulle være ferdige. Så sendte kongen bud til Norge til Håkon jarl, sa han skulle komme til ham tidlig på våren med hele den hæren han kunne få tak på. Håkon jarl bød ut hær om våren fra hele riket, han fikk en svær mengde folk, og med den hæren seilte han så til Danmark og møtte danekongen. Kongen tok imot ham med stor heder. Der hos danekongen var det mange andre høvdinger også da, som ville hjelpe ham. Han hadde en stor hær. ==25.== Olav Tryggvason hadde vært i Vendland om vinteren, som før skrevet. Den vinteren drog han rundt i Vendland til noen bygder der, som før hadde hørt under dronning Geira ; men nå hadde de holdt helt opp med å vise lydighet og gi skatter. Der herjet Olav og drepte mange, han brente for noen og tok mye gods og la under seg disse rikene. Siden drog han hjem til borgen sin. Tidlig på våren fikk Olav i stand skipene og seilte så ut på havet. Han seilte langs Skåne og gjorde landgang der ; men folk i landet samlet seg og gikk til kamp. Olav seiret og tok stort bytte. Siden seilte han øst til Gotland, der tok han et kjøpmannsskip som noen jemter eide. De verget seg vel og lenge, men det endte med at Olav ryddet skipet, drepte en mengde folk og tok alle varene. Tredje kampen hadde han ved Gotland, der fikk Olav seier og stort bytte. Så sier Hallfred Vandrædaskald : <pre>Flokker av jemter og vender felte kongen i striden. Slikt ble snart hans vane, stridbar mot alt hellig. Djervt dro herser herre drepende sverd mot goter, delte gull, og sendte spydvær fra sør mot Skåne. </pre> ==26.== Keiser Otto drog sammen en stor hær, han fikk folk fra Saksland, Frankland og Frisland, kong Burislav fulgte ham fra Vendland med en stor hær, og i følge med ham var Olav Tryggvason, mågen hans. Keiseren hadde en stor hær av riddere og en enda større av fotfolk. Han fikk en stor hær fra Holstein også. Harald danekonge sendte Håkon jarl med den hæren av nordmenn som fulgte ham, sør til Danevirke for å verge landet der. Dette er sagt i Vellekla : <pre>Skipskjølene ilte under kjempen nordfra, sør til Danmark rente øykene, slikt kan hende. Med redselshjelm på hodet søkte horders herre Dovre-drotten, dengang danske kongers møte Og gavmilde konge for mørke skogmarker ville friste jarlen som kom i frost nordfra; fyrsten ba den sterke brynjekledde stridsmann verge Virket mot de veldige skjoldkjemper. </pre> Keiser Otto kom med hæren sørfra til Danevirke, og Håkon jarl verget borgmuren med folkene sine. Danevirke er laget slik : det går to fjorder inn i landet, en fra hver side, og mellom disse fjordene hadde danene bygd en stor borgmur av stein og torv og tømmer, gravd et bredt og dypt dike utenfor den og bygd kasteller ved borgportene. Da ble det et stort slag. Det er nevnt i Vellekla : <pre>Så djervt han enn stridde, spydslyngeren, mot dem, var det ikke grei framgang å gå mot hæren deres, da frankerkongen sørfra i frisers og venders følge kom til strid og krevde kamp av flåtens fører </pre> Håkon jarl satte fylkinger over alle borgportene, men det var likevel den største del av hæren, den han lot gå hele vegen langs muren og verge der det gikk hardest for seg. Der falt en mengde av keiserens folk, og de greide ikke å ta borgen. Så snudde keiseren og drog bort og prøvde ikke mer på det. Detter er sagt i Vellekla : <pre>Luende sverd larmet der Odins leikesveiner la skjoldene sammen, ørners venn gikk mot odder. Sjøhelten fikk drevet sakserne på flukten, fyrsten og hans følge verget Virket mot fienden.</pre> Etter dette slaget drog Håkon jarl tilbake til skipene sine og tenkte å seile nordover til Norge igjen, men han fikk ikke bør. Derfor ble han liggende lenge ute i Limfjorden. ==27.== Keiser Otto vendte seg nå mot Slien med hæren, han drog sammen en flåte der og satte hæren over fjorden til Jylland. Da Harald danekonge fikk høre det, gikk han imot ham med sin hær ; det ble et stort slag der og til slutt seiret keiseren, men danekongen rømte unna til Limfjorden og der satte han ut på øya Mors. Så gikk det bud mellom kongen og keiseren, det ble satt grid og avtalt et møte. Keiser Otto og danekongen møttes på Mors. Da prekte en hellig biskop som het Poppo, troen for kong Harald, han bar gloende jern i handa og viste kong Harald at handa ikke var brent. Så lot kong Harald seg og hele danehæren døpe. Kong Harald hadde sendt bud etter Håkon jarl før, mens kongen var på Mors, for at jarlen skulle komme å hjelpe ham. Jarlen var så kommet til øya etter at kongen hadde latt seg døpe, og nå sendte kongen bud at jarlen skulle komme til ham. Da de møttes, tvang kongen jarlen til å la seg døpe ; og Håkon jarl ble døpt der, og alle menn som fulgte ham også. Kongen gav ham prester med, og andre lærde menn, og sa at jarlen skulle la hele folket i Norge døpe. Så skiltes de. Håkon jarl seilte ut til havs og lå og ventet på bør der. Da det ble slikt vær at han mente det kunne ta ham ut på havet, så satte han alle de lærde menn opp på land, og sjøl seilte han rett til havs. Vinden var vest-sørvest. Så seilte jarlen østover gjennom Øresund, der herjet han landet på begge sider, deretter seilte han østover langs Skånesida og herjet der overalt hvor han kom i land. Da han kom øst utenfor Götaskjæra, la han i land,der gjorde han et stort blot. Da kom det flygende to ravner ; de skreik høyt, og da trodde jarlen han kunne vite at Odin hadde tatt imot blotingen , og at nå var den rette tid for jarlen å kjempe. Da brente jarlen alle skipene sine og gikk opp på land med hele hæren, han gikk med hærskjold der han kom. Ottar jarl kom mot ham, han rådde over Götaland. De hadde en stor strid med hverandre, og Håkon jarl vant ; Ottar jarl falt, og en stor del av hæren hans falt med ham. Håkon jarl drog gjennom både østre og vestre Götaland og hele tiden med hærskjold, helt til han kom til Norge. Der tok han landevegen helt nord til Trondheimen. Dette er det fortalt om i Vellekla : <pre>Han som flyktninger felte frittet og blotet guder, fikk vite tid for kampen, var venn av valkyrjer. Ramme ravner så han, da bød han raskt til striden. Laut-teinene hjalp ham tyne livet av gøter. Der hvor aldri hærskjold herjet før, kom jarlen; satte ting med sverdet, det slo flammer av skjoldet. Så langt har ingen båret skjoldene opp fra sjøen, gramen bar dem fra skipet gjennom hele Götaland. Hauger av lik stablet stridsmann opp på vollen, æsers ætling seiret, Odin fikk de falne. Hvem tviler på guders styre når han kan tyne konger? Sterke makter, sier jeg, styrker Håkons rike. </pre> ==28.== Keiser Otto drog tilbake til riket sitt i Saksland, han og danekongen skiltes i vennskap. Folk sier at keiser Otto var gud- far for Svein, sønn til kong Harald, og at han gav ham navnet sitt, så han ble døpt Otto Svein. Harald danekonge holdt kristendommen godt, helt til han døde. Kong Burislav drog nå til Vendland og Olav, mågen hans, ble med ham. Denne kampen taler Hallfred Vandrædaskald om i Olavsdråpa : <pre>Sør for Hedeby skrelte skipenes herre brynja av krigsfolket i Danmark, som en flår bark av bjørka. </pre> ==29.== Olav Tryggvason ble tre år i Vendland. Da ble Geira, kona hans, så sjuk at hun døde. Olav sørget så over å ha mistet henne at han ikke likte seg i Vendland mer. Så skaffet han seg hærskip igjen, og drog på hærferd, først til Frisland og så til Saksland og Flandern. Så sier Hallfred Vandrædaskald : <pre>Kongen, sønn til Tryggve, titt hogg i hjel sakser; likene fikk ligge for leie, stygge ulver. Vennekjær høvding ofte lot ulvene få drikke, vannet hekse-blakken med brunt blod av friser. Mektig hærleder laget lik av valkererne, han lot ravnene hakke holdet av menn fra Flandern. </pre> ==30.== Siden seilte Olav Tryggvason til England og herjet mange steder der i landet ; han seilte helt nord til Nordimbraland og herjet, derfra drog han nord til Skottland og herjet mange steder der. Så seilte han til Suderøyene og holdt noen slag. Etterpå drog han sør til Man og kjempet. Han herjet også omkring i Irland, og så styrte han til Bretland og herjet mange steder der i landet, og likeså der det heter Kumraland. Derfra seilte han vestover til Valland og herjet, og så østover og tenkte seg til England ; da kom han til noen øyer som het Syllingene ute i havet vest for England. Så sier Hallfred Vandrædaskald : <pre>Tungt det falt for angler å trosse kongen, den unge, i regn av piler røvet han raskt nordimbrer livet; drepte skotter med sverdet, mettet sultne ulver; gullets stridsglade giver leikte på Man sin sverdleik. Den dristige bueskytter lot øyfolkets hær drepe, irernes også, slynget spydene, lysten på ære. Kongen hogg ned bønder som bygger bretske jorder, slo Kumraland-folket, ravnens sult ble stillet. </pre> Olav Tryggvason var på hærferd i fire år fra han drog fra Vendland til han kom til Syllingene. ==31.== Da Olav Tryggvason lå ved Syllingene, fikk han høre at det var en spåmann der på øya som kunne forutsi ting som skulle hende, og mange mente at det gikk ofte som han sa. Olav ble nysgjerrig etter å prøve spådomsgavene til denne mannen. Han tok ut den vakreste og største av mennene sine, kledde på ham det staseligste, sendte ham så av sted og sa han skulle si han var kongen, for Olav var blitt kjent for det i alle land nå, at han var vakrere og gjævere og større enn noen annen mann. Etter at han hadde reist fra Gardarike, brukte han ikke sitt eget navn mer, han kalte seg Åle og sa han var fra Gardarike. Da sendemannen kom til spåmannen og sa han var kongen, fikk han dette svaret : <Du er ikke konge. Men jeg rår deg til å være trofast mot kongen din.> Og mere sa han ikke til mannen. Sendemannen kom tilbake og fortalte Olav dette. Nå fikk han enda større lyst til å møte denne mannen siden han hørte han hadde svart slik, og han tvilte ikke lenger på at han virkelig var spåmann. Så gikk Olav til spåmannen og talte med ham, spurte hva han kunne forutsi om Olav, hvordan det skulle gå ham med å få et rike eller annen lykke. Eneboeren svarte med en hellig spådom : <Du skal bli en stor konge og utrette store ting. Du skal omvende mange mennesker til troen og dåpen, og med dette skal du hjelpe både deg sjøl og mange andre. Og for at du ikke skal tvile på det svaret mitt, så skal du ta dette til merke : Når du kommer til skipene dine, skal du møte svik og flokker mot deg, og det skal bli kamp, og du kommer til å miste noen folk ; sjøl skal du bli såret og holde på å dø av såret, du skal bli båret på skjold om bord i skipet. Men av dette såret skal du bli bra igjen innen sju dager, og like etter skal du la deg døpe.> Nå gikk Olav ned til skipene igjen, og der møtte han ufredsmenn som ville drepe ham og folkene hans. I striden gikk det slik som eneboeren hadde sagt, Olav ble båret såret om bord i skipet, og han ble også bra igjen på sju dager. Da mente Olav han kunne vite at denne mannen hadde sagt sant til ham, og at han virkelig var spåmann, hvor han nå kunne få spådommene fra. Så gikk Olav for å treffe denne mannen en gang til, han talte lenge med ham, spurte ham nøye ut om hvordan han hadde fått slik visdom at han kunne forutsi ting som skulle hende. Eneboeren sa at det var sjølve kristen- folkets gud som lot ham vite det han gjerne ville vite ; han fortalte Olav om mange av Guds store tegn, og etter disse fortellingene samtykte Olav i å la seg døpe.Slik hendte det at Olav ble døpt der, og hele følget hans også. Han ble der nokså lenge og lærte den rette tro, og fikk med seg prester og andre lærde menn derfra. ==32.== Om høsten seilte Olav fra Syllingene til England. Han lå i ei havn der, og nå fór han med fred, for England var kristnet og han var også kristen. Der gikk det tingbud over landet, at alle skulle komme til tings. Og da tinget var satt, kom det ei dronning dit som het Gyda, søster til Olav Kvåran som var konge i Dublin i Irland. Hun hadde vært gift med en mektig jarl i England, nå var han død, og hun hadde riket etter ham. Det var en mann som het Alvine i riket hennes, en svær slåsskjempe som dreiv og bød folk holmgang. Han hadde fridd til henne, men hun svarte at hun ville velge sjøl hvem hun ville ha av de mennene som var i riket hennes. Og nå var da tinget kalt sammen forat Gyda skulle velge seg en mann. Der var Alvine kommet, kledd i de beste klærne sine, og det var mange andre der også i gode klær. Olav kom også, han hadde hverdagsklærne sine og ytterst ei lodden kappe, han stod med følget sitt litt borte fra de andre. Gyda gikk og så på hver enkelt mann som hun syntes så ut til å være noe til mann. Da hun kom der Olav stod, så hun opp i ansiktet på ham og spurte hva han var for en kar. Han kalte seg Åle. <Jeg er utlending her,> sa han. Gyda sa : <Jeg vil velge deg om du vil ha meg.> <Jeg sier ikke nei ti det,> sa han. Så spurte han hva navn hun hadde denne kvinna, hva ætt hun var av, og hvor hun hørte hjemme. <Jeg er ei kongsdatter fra Irland,> sa hun. <Jeg ble gift med den jarlen som rådde over riket her. Nå siden han døde, har jeg styrt riket. Det har vært menn som har fridd til meg, men ingen som jeg ville gifte meg med. Jeg heter Gyda.> Det var ei ung og vakker kone,de talte med hverandre om saken og ble enige. Olav festet Gyda. Alvine likte nå slett ikke dette. Det var skikk i England at om det var to som lå i kappestrid om en ting, så skulle det være holmgang. Alvine bød Olav Tryggvason til holmgang om denne saken. De avtalte tid og sted for kampen, og at det skulle være tolv mann på hver side. Da de møttes, sa Olav til sine menn at de skulle gjøre som han. Han hadde ei stor øks. Og da Alvine ville hogge til ham med sverdet, slo han sverdet ut av handa på ham, og i neste hogg slo han Alvine sjøl slik at han falt. Så bandt Olav ham fast. Slik gikk det alle Alvines menn, de ble banket og bundet og så ført hjem til huset der Olav bodde. Nå sa han til Alvine at han skulle dra ut av landet og aldri komme igjen mer, og Olav tok alt det han eide. Olav giftet seg med Gyda og ble der i England, noen ganger var han i Irland. Engang Olav var i Irland, var han ute på hærferd. De hadde skip ; og engang de trengte å hogge strandhogg, gikk noen mann opp på land og dreiv ned en mengde buskap. Da kom det en bonde etter dem og bad Olav gi ham de kuene han eide. Olav sa han kunne få ta kuene sine om han kunne kjenne dem, <men heft oss ikke bort>. Bonden hadde en stor buhund der. Han sendte hunden inn i kuflokken, det var mange hundre kuer som var drevet sammen der. Hunden løp omkring i alle kuflokkene og dreiv ut nettopp så mange kuer som bonden sa han eide, og de var merket på samme måte alle sammen. Da skjønte de at hunden sikkert hadde kjent dem riktig. De syntes dette var en merkelig klok hund, og så spurte Olav om bonden ville gi ham hunden. <Ja gjerne,> sa bonden. Olav gav ham straks en gullring isteden, og lovte ham vennskap. Hunden het Vige, og det var en rent framifrå hund. Olav hadde den lenge. ==33.== Harald Gormsson danekonge fikk høre at Håkon jarl hadde kastet kristendommen og herjet omkring i danekongens land. Da bød Harald danekonge ut hær og drog til Norge. Og da han kom til det riket Håkon jarl hadde styring over, herjet han der, og ødela hele landet. Han kom med hæren til noen øyer som het Solund. Bare fem garder stod ubrente i Lærdal i Sogn, og alle mennesker rømte opp i fjell og skoger med alt de kunne få med seg. Etterpå tenkte danekongen å seile flåten til Island, og hevne den skam at alle islendinger hadde diktet nid om ham. De hadde slått det fast med lov på Island, at de skulle lage én nidvise om danekongen for hver nese som var i landet ; grunnen til dette var at et skip som noen islendinger eide, hadde lidd skibbrudd i Danmark, og danene hadde tatt hele lasta og sagt det var drivgods ; det var en av kongens gardsfuter som het Birger, som var skyld i det. Og så laget de nid om begge to ; dette er ett av nidversene : <pre>Bløt som voks ble venders verste fiende ved synet, da Harald travet sørfra som hingst, en diger fakse; og som merra Birger maktesløs gikk foran til landet. Alle så det. Guder vemmes med ham. </pre> Kong Harald fikk en trollkyndig mann til å skifte ham og fare til Island og friste å finne ut hva han kunne. Han fór av sted i hvalham. Da han kom mot land, tok han vestover nord for landet. Han så at alle fjell og hauger var fulle av landvetter, noen store og noen små. Da han kom utfor Våpnafjord, gikk han inn i fjorden og tenkte å gå i land der. Da kom det ned fra dalen en svær drake og det fulgte en mengde ormer og padder og øgler etter, og de spydde eiter på ham. Han kom seg unna og vestover langs land helt til utenfor Eyjafjord. Han gikk innetter den fjorden også, men der kom det mot ham en fugl så svær at vingene tok i fjellveggen på begge sider, og dessuten en mengde andre fugler både store og små. Ut fór han, og bort derfra og vestover rundt landet og sør til Breidafjord, og svømte der innover fjorden. Da kom det mot ham en svær graokse, den vasset ut i sjøen og tok til å bure uhyggelig, en mengde landvetter fulgte den. Ut fór han, og bort derfra og sør forbi Reykjanes, og ville gå opp ved Vikarskeid. Der kom det en bergrise mot ham ; han hadde en jernstav i handa og hodet gikk høyere enn fjella, mange andre jutuler fulgte ham. Derfra gikk han nå østover langs land så langt det gikk, <og der, > sa han, <at det går ikke an å seile med langskip dit.> - Da bodde Brodd-Helge i Våpnafjord, Eyjolv Valgerdsson i Eyjafjord, Tord Gelle i Breidafjord og Torodd gode i Olvus. Etter dette snudde danekongen med flåten sin og seilte sørover langs land og siden til Danmark. Men Håkon jarl lot folk bygge og bo over hele landet og svarte aldri mer noen skatt til danekongen. ==34.== Svein, sønn til kong Harald, han som siden ble kalt Tjugeskjegg, krevde rike av far sin kong Harald ; men det gikk da som før, at kong Harald ville ikke dele Danevelde i to, og ville ikke gi ham noe rike. Da fikk Svein seg hærskip og sa han ville i viking. Men da hele flåten hans var kommet sammen, og dessuten Palna-Toke av jomsvikingene hadde kommet for å hjelpe ham, så seilte Svein til Sjælland og inn i Isefjorden. Der lå kong Harald, far hans, med skipene sine, han skulle ut i leidang. Svein la til strid med ham, det ble et stort slag ; folk gikk over til kong Harald, så Svein kom til å kjempe mot overmakt, og så flyktet han. Kong Harald fikk sår der, og døde av dem. Deretter ble Svein tatt til konge i Danmark. Dengang var Sigvalde jarl over Jomsborg i Vendland, han var sønn av kong Strut-Harald, som hadde rådd for Skåne før. Heming og Torkjell Høge var brødre til Sigvalde. Bue Digre fra Bornholm var også en av høvdingene for joms- vikingene, og bror hans som het Sigurd ; Vagn var også med der, sønn til Åke og Torgunna, søstersønn til Bue og Sigurd. Sigvalde jarl hadde engang tatt kong Svein til fange og tatt ham med til Jomsborg i Vendland og tvunget ham til å slutte fred med Burislav, venderkongen, og til å la Sigvalde sette vilkårene for freden. Sigvalde var gift med Astrid, datter til kong Burislav. Og hvis kong Svein ikke gikk med på dette, sa jarlen, ville han overgi ham til venderne. Kongen visste at da ville de pine ham til døde, og derfor gav han samtykke til at Sigvalde skulle sette vilkårene for forliket. Jarlen dømte at Svein skulle gifte seg med Gunnhild, datter til kong Burislav, og Burislav skulle få Tyre, datter til Harald og søster til kong Svein ; begge skulle få ha hvert sitt rike, og det skulle være fred mellom landene. Så drog kong Svein hjem til Danmark med Gunnhild, kona si. Sønnene deres var Harald og Knut den mektige. Den tid truet danene stadig med å dra med hær mot Håkon jarl i Norge. ==35.== Kong Svein gjorde et svært gjestebud, han bad til seg alle høvdinger som var i riket, for han ville drikke arveøl etter Harald, faren. Like i forvegen var Strut-Harald i Skåne død, og Vesete på Bornholm, far til Bue Digre og Sigurd ; og så sendte kongen bud til jomsvikingene at Sigvalde jarl og Bue og brødrene deres skulle komme dit og drikke arveøl etter fedrene i dette gjestebudet som kongen gjorde. Jomsvikingene kom til gjestebudet med alle de modigste menn i hæren, de hadde til sammen førti skip fra Vendland og tjue fra Skåne, det ble en veldig mengde mennesker som kom sammen der. Første dag i gjestebudet, før kong Svein steig opp i farens høgsete, drakk han minne etter ham, og lovte at før tre år hadde gått, skulle han ha kommet til England med hæren sin og drept kong Adalråd eller drevet ham ut av landet. Den minneskåla måtte de drikke alle som var i arveølet, og for jomsvikingehøvdingene ble det skjenket de største hornene med den sterkeste drikken som var der. Da dette minnet var drukket, skulle alle drikke Krists minne, og hele tiden bar de den sterkeste drikken for jomsvikingene. Tredje minnet var for Mikael, og den drakk også alle. Og etter den drakk Sigvalde jarl sin fars minne, og han lovte at før tre år hadde gått, skulle han ha kommet til Norge og drept Håkon jarl eller drevet ham ut av landet. Så lovte Torkjell Høge, bror hans, at han skulle følge Sigvalde til Norge og ikke flykte fra noen kamp så lenge Sigvalde kjempet ennå. Da lovte Bue Digre at han skulle dra til Norge sammen med dem og ikke flykte i noe slag for Håkon jarl. Da lovte Sigurd, bror hans, at han skulle være med til Norge og ikke flykte så lenge størstedelen av jomsvikingene sloss ennå. Da lovte Vagn Åkesson at han skulle bli med dem til Norge og ikke komme igjen før han hadde drept Torkjell Leira og gått til sengs med Ingebjørg, datter hans.Mange av de andre høvdingene lovte forskjellige andre ting. Den dagen drakk de arveøl, men morgenen etter, da jomsvikingene ble edrue igjen, syntes de at de hadde tatt munnen lovlig full, og holdt møter og la råd opp om hva de nå skulle gjøre, hvordan de skulle ta fatt på denne ferdn. De ble enige om å gjøre seg i stand så fort de kunne, og så rustet de skip og mannskap. Dette ble allment kjent utover i landene. [[Kategori:Heimskringla]] 1585 2302 2006-07-30T14:22:59Z Tokle 21 {{topp | forrige=[[Olav Tryggvasons saga (del 2)]] | neste=[[Olav Tryggvasons saga (del 4)]] | tittel=[[Olav Tryggvasons saga]] | seksjon=del 3 | forfatter=Snorre Sturlason | notater=<[[Heimskringla]] }} __NOTOC__ {| id="toc" class="toc" summary="Contents" align="center" width="50%" ! Vers |- | align="center" | [[#36.|36]] - [[#37.|37]] - [[#38.|38]] - [[#39.|39]] - [[#40.|40]] - [[#41.|41]] - [[#42.|42]] - [[#43.|43]] - [[#44.|44]] - [[#45.|45]] - [[#46.|46]] - [[#47.|47]] - [[#48.|48]] - [[#49.|49]] |} <br clear="all"> ==36.== Eirik Håkonsson jarl fikk høre om dette, han var på Romerike dengang. Han samlet straks folk og drog til Opplanda og videre nord over fjellet til Trondheimen til Håkon jarl, far sin. Dette nevner Tord Kolbeinsson i Eiriksdråpa : <pre>Sørfra kom det sanne sagn om store hærer, om kjemper med stålvåpen. Bønder ble redd for striden. Danenes lange skeider i sør var dradd av lunnen og satt på sjøen. Dette hørte skipenes herre.</pre> ==37.== Håkon jarl og Eirik jarl lot skjære hærpil over hele Trøndelag ; de sendte bud til Nordmøre og Sunnmøre og Romsdal, likeså nord i Namdalen og til Hålogaland, og stevnte så ut full allmenning av folk og skip. Dette er sagt i Eiriksdråpa : <pre>Skjoldbæreren sendte snekker i brus av brenning, og mange skeider og knarrer, - skaldens lovkvad vokser- da storkongen med hærskjold og herdede odder herjet hans fars land. Da lå det mange skjold rundt landet.</pre> Håkon jarl seilte straks sør til Møre for å speide og samle folk der, og Eirik jarl drog hæren sammen og førte den sørover. ==38.== Jomsvikingene styrte flåten til Limfjorden og seilte derfra ut til havs. De hadde seksti skip og kom til land på Agder. Derfra seilte de flåten nord til Rogaland, og der tok de til å herje straks de kom inn i riket til Håkon jarl ; slik drog de nordover langs kysten og fór med hærskjold overalt. Det var en mann som het Geirmund, han tok av sted med ei skute, en skarpseiler, sammen med noen andre. Han kom fram til Møre, og der fant han Håkon jarl, han gikk inn framfor bordet og fortalte jarlen nytt som hadde hendt, det var hær sør i landet, og den var kommet fra Danmark. Jarlen spurte om han var viss på det var sant. Geirmund løftet opp den ene armen, handa var hogd av ved handleddet ; der var vel merke på at det var hær i landet, sa han. Nå spurte jarlen ham nøye ut om denne hæren. Geirmund sa det var jomsvikinger, de hadde drept mange mennesker og ranet mange steder. <Men de seiler likevel fort og har hastverk,> sa han. <Jeg skulle tro det ikke vil vare lenge før de er her.> Da rodde jarlen gjennom alle fjordene, inn langs det ene landet og ut langs det andre ; han reiste dag og natt og sendte speidere landvegen over Eid og likeså sør i Fjordane og nordetter, der Eirik var med hæren. Dette er nevnt i Eiriksdråpa : <pre>Da Sigvalde truet, satte jarlen de høye stavner mot ham; kampklok hisset han havets kjøl-skodde hester. Da skalv vel mangen åre, men ingen fryktet døden av sårgribbenes venner, som sleit i sjøen med åra. </pre> Eirik jarl seilte nordfra med hæren så fort som råd var. ==39.== Sigvalde jarl seilte flåten nord om Stad, og la først til ved Herøy. Folk i land sa aldri sannheten om hva jarlene hadde fore, når vikingene fikk tak i noen å spørre. Vikingene herjet hvor de kom. De la til på utsida av Hod, der løp de opp og herjet, drog ned til skipene både folk og fe og drepte alle karfolk som kunne bære våpen. Men da de var på veg ned til skipene igjen, kom det en gammel bonde til dem, han kom like opp i flokken til Bue. Bonden sa : <Dere bærer dere ikke at som hærmenn, driver kuer og kalver til stranda ; det var større jakt for dere å ta bjørnen, som nå er kommet like ved bjørnebåsen.> <Hva sier du kall ?> sa de, <kan du si oss noe om Håkon jarl ?> Bonden svarte : <Han seilte inn i Hjørundfjord i går, jarlen hadde bare ett eller to skip, iallfall ikke flere enn tre, og han visste ikke noe om dere.> Da tok Bue og hans flokk på sprang til skipene og slapp alt byttet. Bue sa : <Nå nytter vi ut det vi har fått greie på, og så blir vi de første i seieren !> Da de kom ned til skipene, rodde de straks ut. Sigvalde jarl ropte på dem og spurte hva som var på ferde, de sa at Håkon jarl var der inne i fjorden. Da løste jarlen flåten, de rodde nordenom øya Hod, og så inn forbi øya. ==40.== Håkon jarl og Eirik jarl, sønn hans, lå i Hallkjellsvik, der var hele hæren deres kommet sammen, de hadde halvannet hundre skip, og de hadde fått greie på at jomsvikingene hadde lagt til på utsida av Hod. Nå rodde jarlene nordover for å finne dem, og da de kom der det heter Hjørungavåg, møttes de. Så ordnet begge hærene seg til strid. I midten av hæren var merket til Sigvalde jarl, mot det la Håkon jarl seg til kamp. Sigvalde jarl hadde tjue skip og Håkon seksti. Tore Hjort fra Hålogaland og Styrkår fra Gimsan var høvdinger i hæren hos Håkon jarl. I den ene armen på fylkingen lå Bue Digre og Sigurd, bror hans, med tjue skip. Mot dem la Eirik Håkonsson jarl seksti skip, hos ham var disse høvdingene : Gudbrand Kvite fra Opplanda og Torkjell Leira, en vikværing. I den andre armen på fylkingen la Vagn Åkesson seg fram med tjue skip, mot ham lå Svein Håkonsson sammen med Skjegge fra Opphaug på Ørlandet og Ragnvald fra Ervik på Stad og seksti skip. Dette er sagt i Eiriksdråpa : <pre>Langveisfra langs landet leidangen glei til kampen, mens de slanke danske skeider skrei imot den. Jarlen ryddet de fleste for rikt, gullsmykt mannskap; med varme lik lastet lå skip og dreiv rundt Møre. </pre> Øyvind sier også dette i Håløygjatal : <pre>Yngve-Frøys uvenner liten fryd fikk av møtet den morgenstund, da mektig jorddrott fór med flåten mot øydaner, og da sørfra sverdsvingeren kjørte havhest mot hæren deres. </pre> Nå la de flåtene sammen, og da ble det en hard og stygg strid, det falt mange på begge sider, men mange flere hos Håkon, for jomsvikingene sloss både djervt og modig og kvast og skjøt tvert gjennom skjoldene. Det var så mange våpen som traff Håkon jarl, at brynja hans ble slitt i filler og var til ingen nytte, og da kastet han den av seg. dette nevner Tind Hallkjellsson : <pre>Det var ikke som når vakker viv med myke armer reier ei seng til jarlen, - larmen steig med striden -, dengang Odins-skjorta, smidd av blanke ringer, han reiv av seg. Ryddet ble sjøkongens ridehester. Der på sanden blåste serken sund for jarlen, vevd av sterke ringer. Av slikt bærer han merke.</pre> ==41.== Jomsvikingene hadde større og høyere skip, men begge hærene gikk på så djervt de kunne. Vagn Åkesson gikk så hardt fram mot skipet til Svein Håkonsson, at Svein lot folkene skåte med årene, og tok til å flykte. Da la Eirik jarl skipet sitt dit, fram i fylkingen mot Vagn. Nå lot Vagn sige unna, og så lå skipene som de hadde ligget fra først av. Eirik flyttet tilbake til sine egne folk igjen, da hadde hans menn rodd unna, og Bue hadde hogd over fortøyningene og skulle til å følge etter flyktningene. Da la Eirik skipet sitt langskips opp til Bues skip, og nå ble det en hard og kvass nærkamp med hoggvåpen, på Eiriks skip var det to og tre mot én hos Bue. Da kom det et fælt uvær, ei haglbyge så svær at haglkorn veide en øre. Nå hogg Sigvalde fortøyningene, snudde skipene unna og ville flykte. Vagn Åkesson ropte til ham, at han skulle ikke flykte. Sigvalde jarl brydde seg ikke noe om hva han sa. Da kastet Vagn et spyd etter ham, og det slo ned den mannen som satt ved styret. Sigvalde jarl rodde bort med sytti skip, mens 25 lå igjen. Nå la Håkon jarl sitt skip opp på den andre sida av bues skip, da ble det ikke langt mellom hoggene for mennene til Bue. Vigfus Viga-Glumsson tok opp et nebbe-ste som lå der på tilja, en mann hadde nettopp brukt det til å klinke sammen handgrepet på sverdet sitt. Vigfus var en svært sterk kar, han tok ambolten i begge hender og slo den i hodet på Aslak Holmskalle, slik at nebbet stod langt inn i hjernen. Før hadde ikke våpen bitt på aslak, og han hadde hogd til begge sider. Han var stavnbu hos Bue og fostersønn hans. En annen stavnbu var Håvard Hoggande, det var også en svært sterk kar, overmåte modig. I denne striden gikk Eiriksmennene opp på skipet til bue og bakover mot løftingen der Bue stod. Da hogg Torstein Midtlang til Bue tvert over nesa så neseryggen gikk sund, det ble et svært sår. Bue hogg til Torstein fra sida, så mannen gikk tvers av på midten. Så tok Bue opp to kister, fulle av gull, og ropte høyt : <Over bord, alle Bues menn ! > Dermed stupte Bue over bord med begge kistene, og mange av hans menn sprang også over bord, men noen av dem falt på skipet, for det nyttet ikke stort å be om grid. Så ble Bues skip ryddet fra stavn til stavn, og siden det ene skipet etter det andre. Nå la Eirik jarl seg mot skipet til Vagn, og da ble det et hardt basketak, men til slutt ble skipet ryddet, Vagn ble tatt til fange sammen med tretti andre, og de ble ført opp på land og bundet. Da gikk Torkjell Leira bort til dem og sa dette : < Du lovte det, du Vagn, at du skulle drepe meg, men nå ser det mer ut til at jeg kommer til å drepe deg.> Vagn og hans menn satt på en tømmerstokk alle sammen. Torkjell hadde ei stor øks, han hogg den som satt ytterst på stokken. Vagn og de andre var bundet på den måten at det var snørt et tau om føttene på dem alle sammen, men hendene var fri. Da var det en som sa : < Jeg har ei nål i handa, den vil jeg stikke i jorda om jeg skjønner noe når hodet er av meg.> De hogg hodet av ham og nåla falt ut av hendene på ham. Så satt det en mann som var vakker og hadde stort hår ; han sveipte håret fram over hodet, rakte fram halsen og sa : < Ikke søl blod i håret.> En mann tok håret i handa og holdt det fast. Torkjell løftet øksa og hogg ; vikingen nappet til seg hodet så hardt at den som holdt håret gav etter, og øksa falt ned på begge hendene hans og tok dem av, øksa gikk rett ned i bakken. Da kom Eirik jarl til og spurte : < Hvem er denne vakre mannen ? > < De kaller meg Sigurd, > sa han, <og jeg går for å være sønn til Bue. Ennå er ikke alle jomsvikinger døde.> Eirik sa : < Du må sannelig væreen sann sønn til Bue. Vil du ha grid ?> spør jarlen. < Det kommer an på hvem som byr,> sa Sigurd. < Den byr som har makt til det,> sa jarlen, < det er Eirik jarl.> < Ja da vil jeg,> sa han. Så ble han løst av tauet. Men da sa Torkjell Leira : <Jarl, om du så vil gi grid til alle disse mennene, så skal iallfall Vagn Åkesson aldri gå levende herfra,> og så sprang han fram med løftet øks. Vikingen Skarde slengte seg overende i tauet og falt foran føttene på Torkjell. Torkjell falt så lang han var over ham, da grep Vagn øksa og løftet den høyt og hogg Torkjell i hjel. Nå sa jarlen : <Vagn, vil du ha grid ?> -<Det vil jeg,> sa han, <om vi kan få det alle sammen.> <Løs dem av tauet,> sa jarlen. Det ble gjort ; da var atten drept, og tolv fikk grid. ==42.== Håkon jarl satt sammen med en del andre menn på en trestokk, da smalt det i en streng på Bues skip, pila traff Gissur fra Valdres, en lendmann, som satt ved siden av jarlen og var svært staselig kledd. Noen folk gikk ut på skipet, og der fant de Håvard Hoggande, han stod på knærne ute ved relinga, for føttene var hogd av ham ; han hadde en bue i handa. Da de kom ut på skipet, spurte Håvard : < Hvem var det som falt ned av tømmerstokken ? > De sa han het Gissur. < Da var lykken ikke så stor som jeg ønsket,> sa han. < Ulykken var stor nok,> sa de, < og du skal ikke få gjort flere,> og så drepte de ham. Nå gikk de over valplassen og de falne, og bar sammen hærfanget til deling ; 25 av jomsvikingenes skip var ryddet. Så sier Tind : <pre>Dengang bar vender spor av våpen. Sverdet beit dem som ei bikkje i beinet. Han dekker bord for ravnen. Femogtjue lange skeider fikk han ryddet; han sloss med sverdet, farlig for sjøfarende kjemper.</pre> Nå løste de opp hæren. Håkon jarl drog til Trondheimen. Han var fælt misfornøyd med at Eirik hadde gitt Vagn Åkesson grid. Det er noen som sier at i denne kampen hadde Håkon jarl ofret sønnen Erling og blotet ham for å få seier, og etter det hadde haglskuren kommet, og da hadde også mannefallet vendt seg og blitt størst hos jomsvikingene. Eirik jarl drog nå til Opplanda og derfra øst i riket sitt, Vagn Åkesson fulgte ham. Eirik giftet Vagn med Ingebjørg, datter til Torkjell Leira, og gav ham et godt langskip med fullt utstyr og satte mannskap til det ; de skiltes som de kjæreste venner. Vagn drog hjem, sør til Danmark ; han ble en stor mann siden, og mange storfolk stammer fra ham. ==43.== Haral Grenske var konge i Vestfold, som før skrevet. Han ble gift med Åsta, datter til Gudbrand Kula. En sommer da Harald Grenske var på hærferd i austerveg og fikk seg rikdommer, kom han til Svitjod. Der var Olav Svenske konge, han var sønn til kong Eirik den seiersæle og Sigrid, datter til Skoglar-Toste. Sigrid var enke dengang og hadde mange store garder i Svitjod. Og da hun fikk høre at Harald Grenske, fosterbror hennes, var kommet i land der like ved, sendte hun bud til ham og bad ham til gjestebud. Han lot seg ikke be to ganger, men dog av sted med stort følge. Der var alt stelt i stand på det beste for å ta imot dem, kongen og dronninga satt i høgsetet, og de to drakk sammen om kvelden, og det ble skjenket flittig i for alle mennene hans. Da kongen skulle gå og legge seg om kvelden, var senga hans dekket med kostbare tepper og reidd opp med dyrt klede ; det var bare noen få andre i samme rommet. Da nå kongen hadde kledd av seg og gått til sengs, kom dronninga til ham ; hun skjenket sjøl for ham og fikk ham til å drikke mye og var svært blid og god. Kongen ble helt full, og det ble de begge to, til slutt sovnet han, og da gikk dronninga også til sengs. Sigrid var ei klok kvinne, hun var framsynt om mange ting. Morgenen etter var gjestebudet like storslått igjen. Nå gikk det som det bruker gå når folk blir svært fulle, neste dag er de varsommere med drikken. Men dronninga var like lystig. Hun og kongen talte med hverandre, og da sa hun at hun satte like stor pris på de eiendommene og det riket hun hadde i Svitjod, som på kongedømmet hans i Norge og de eiendommene han hadde der. Da hun sa dette, ble kongen sturen, han brydde seg ikke om noe mer, og ville reise ; han var helt ute av seg. Men dronninga var like lystig og glad, hun fulgte ham ut og gav ham store gaver. Om høsten drog Harald tilbake til Norge, han var hjemme vinteren over og var nokså uglad. Sommeren etter drog han i austerveg med følget sitt, da seilte han til Svitjod og sendte bud til dronning Sigrid at han gjerne ville møte henne. Hun rei ned til ham, og de talte sammen. Han kom snart til saken, og spurte om Sigrid ville gifte seg med ham. Hun sa det var bare et påfunn av ham, og at han var så vel gift før at det var fullt ut godt nok for ham. Harald sa at Åsta er nok ei god og gild kone, < men hun er ikke av så stor ætt som jeg er.> Sigrid sa : < Det kan vel være at du er av større ætt enn hun. Men jeg skulle likevel tro at den lykke dere begge to eier, er hos henne nå.> De sa ikke stort flere ord til hverandre, og så rei dronninga bort. Nå var kong harald nokså tung til sinns ; han ville ri opp i landet og tale med dronning Sigrid enda en gang. Mange av hans menn rådde ham fra det, men han tok likevel av sted med et stort følge, og kom til garden som dronninga eide. Samme kveld kom det en annen konge dit ; han het Vissavald ( Wsevolod ) og var østfra Gardarike ; han kom for å fri til henne. Kongene og hele følget deres fikk plass i ei stor og gammel stue, all bunaden i rommet var også deretter. Men det skortet ikke på drikk om kvelden, og den var så sterk at alle ble fulle, og både hovedvakten og vaktene utenfor sovnet. Så lot dronning Sigrid folk gå på dem om natta, både med ild og våpen, huset brant og alle menn som var inne i det, og de som kom seg ut, ble drept. Sigrid sa at slik skulle hun venne småkonger av med å komme fra andre land og fri til henne. Etter dette ble hun kalt Sigrid Storråde. ==44.== Året før dette var det jomsvikingslaget i Hjørungavåg stod. Rane hadde blitt igjen ved skipene mens Harald gikk opp i landet, han hadde styringen over den del av hæren som var igjen der. Da de nå fikk høre at Harald var tatt av dage, skyndte de seg av sted så fort de kunne tilbake til Norge og fortalte det som hadde hendt. Rane kom til Åsta og sa henne hvordan alt hadde gått for seg på ferden, og hva ærend Harald hadde hatt hos dronning Sigrid. Åsta reiste til far sin på Opplanda med en gang hun hadde fått høre dette, og faren tok godt imot henne ; men begge to var svært harme over det giftermålet som hadde vært påtenkt i Svitjod, og over at Harald hadde ment å gå fra henne. Åsta Gudbrandsdotter fikk en gutt den sommeren ; gutten ble kalt Olav da de øste vann over ham. Det var Rane som øste vann over ham. Gutten vokste opp der hos Gudbrand og Åsta, sin mor. ==45.== Håkon jarl rådde over hele Norge langs kysten i vest, han styrte seksten fylker. Etter at Harald Hårfagre hadde ordnet det slik at det skulle være én jarl i hvert fylke, holdt dette seg lenge siden. Men Håkon jarl hadde seksten jarler under seg. Dette er sagt i Vellekla : <pre>Hvor i verden ellers vet man at én jorddrott har land som seksten jarler? Slik hæren lenge minnes. Derfor rider et rykte om rask leik med våpen, leikt av gavmild fyrste, mot fire verdenshjørner</pre> Så lenge Håkon jarl rådde i Norge, var det gode år i landet og god fred for bøndene innenlands. Jarlen var vennesæl blant bøndene det meste av tida han levde, men da det lei på, ble jarlen så lei med det at han ikke var sømmelig i omgang med kvinner. Det gikk så vidt at han lot døtrene til mektige menn ta og føre hjem til seg, og der lå han med dem ei uke eller to, og så sendte han dem hjem igjen. Dette skaffet ham mye uvennskap med kvinnenes frender ; bøndene tok til å gi vondt fra seg, slik som trøndere har for skikk når det er noe de ikke liker. ==46.== Håkon jarl fikk høre noe snakk om at det skulle være en mann vest over havet som kalte seg Åle, og der trodde de han var konge. Noe av det folk sa, gav jarlen en mistanke om at dette kanskje var en som hørte til den norske kongsætta. Han fikk høre at Åle sa han hadde ætta si i Gardarike, og jarlen hadde hørt at Tryggve Olavsson hadde hatt en sønn, som var reist øst til Gardarike og hadde vokst opp der hos kong Valdemar, og han het Olav. Jarlen hadde ofte spurt seg for om denne mannen, og han hadde en mistanke om at det var den samme som nå var kommet dit til Vesterlanda. Det var en mann som het Tore Klakka, han var Håkon jarls gode venn. Han hadde vært i viking i lange tider, og stundom på kjøpmannsferd, og var kjent mange steder. Håkon jarl sendte denne mannen vest over havet, sa han skulle dra på kjøpmannsferd til Dublin, slik som folk ofte gjorde dengang ; der skulle han få greie på hvem denne Åle var. Og når Tore fikk vite om det var sant at det var Olav Tryggvason eller noen annen av den norske kongsætta, så skulle han se om han kunne få i stand et svikråd mot ham. ==47.== Nå drog Tore vestover til Irland og til Dublin, der fikk han spurt om Åle, han var der hos kong Olav Kvåran, mågen sin. Så stelte Tore seg så han fikk snakke med Åle, Tore hadde lett for å snakke. Da de hadde talt godt og lenge med hverandre, tok Åle til å spørre nytt fra Norge ; først spurte han etter opplandskongene, hvem som var i live av dem og hva rike de hadde. Så spurte han etter Håkon jarl, om hvor vennesæl han var der i landet. Tore sa : <Jarlen er en så mektig mann, at det ikke er noen som tør si annet enn det han vil ; men det kommer bare av at det ikke er noen annen å gå til. Når jeg skal si deg det som sant er, så kjenner jeg sinnelaget hos mange av stormennene og hos allmuen med, og det er ikke noe de heller vil og ønsker enn at det skal komme en konge til riket av kong Harald Hårfagres ætt. Men vi ser ingen utveg til det nå, og grunnen er vel mest den at det har vist seg hvor ille det går den som vil kjempe mot Håkon jarl >. De talte flere ganger om dette med hverandre, og så lot Olav Tore få vite navnet sitt og hva ætt han var av, og spurte ham til råds ; han spurte Tore hva han trodde : om Olav kom til Norge, ville bøndene da ta ham til konge ? Tore støttet ham av alle krefter og sa han burde reise, han roste ham svært, og sa han var en dugelig mann. Olav fikk mer og mer lyst på å dra dit han hadde ættearven sin. Så seilte Olav vestfra med fem skip, først til Suderøyene. Tore var sammen med ham. Da lå Sigurd Lodvesson jarl i Åsmundarvåg ved Ragnvaldsøy med et langskip og tenkte seg over til Katanes. Olav seilte med skipene sine vestfra mot øyene og la til havn der, for Petlandsfjorden var ikke farbar. Da kongen fikk vite at jarlen lå der, lot han jarlen kalle til en samtale. Jarlen kom og talte med kongen, og de hadde ikke talt lenge, før kongen sa at jarlen og hele folket hans skulle la seg døpe, og ville han ikke det, skulle han dø på flekken ; kongen sa han ville gå med ild og brann over øyene og legge hele landet øde, om ikke folket ble kristent. Slik som jarlen da var kommet opp i det, valgte han heller å ta imot dåpen. Så ble han døpt, og alt det folk som var hos jarlen også. Etterpå svor jarlen kongen troskapsed og ble hans mann, han gav ham en av sønnene med som gissel ; han het Valp eller Hunde og Olav tok ham med seg til Norge. Olav seilte øst over havet, og kom seilende av hav ytterst på Moster, der gikk han først i land i Norge, og der lot han synge messer i teltene på land. Og siden ble det bygd en kirke på samme sted. Tore Klakka sa til kongen at det eneste han hadde å gjøre, var å ikke la noen vite hvem han var, og ikke la det gå noe ord i forvegen om at han kom, men han skulle dra så fort han bare kunne til jarlen og komme helt uventet over ham. Kong Olav gjorde så, han drog nordover natt og dag etter som han fikk bør, og sa ikke noe til folk i land om hvem som seilte der. Da han kom nord til Agdenes, fikk han høre at Håkon jarl var inne i fjorden, og dessuten at han var uforlikt med bøndene. Men da Tore hørte dette, da skjønte han det hadde gått helt annerledes enn han hadde tenkt, for etter jomsvikingslaget hadde alle folk i Norge vært i fullkomment vennskap med Håkon jarl etter den seieren han hadde vunnet, og fordi han frelste hele landet for ufred. Men nå var det gått så ille at det var kommet en stor høvding til landet, og nettopp nå var bøndene uforlikt med jarlen. ==48.== Håkon jarl var i gjestebud på Melhus i Gauldalen, og skipene hans lå ute ved Viggja. Det var en mann som het Orm Lyrgja, en mektig bonde som bodde på Bunes, han hadde ei kone som het Gudrun, datter til Bergtor på Lunde ; hun ble kalt Lundesol, og var den vakreste kvinne en kunne se. Jarlen sendte noen av trellene sine til Orm i det ærend å hente Gudrun, Orms kone, til jarlen. Trellene kom fram med ærendet. Orm bad dem først få seg kveldsverd. Men før trellene var ferdig med maten, hadde det kommet en mengde menn fra bygda til Orm, som hadde sendt bud på dem. Nå sa Orm at det var ikke tale om at Gudrun skulle gå med trellene. Gudrun sa trellene kunne si til jarlen at hun ville ikke komme til ham med mindre han sendte Tora på Romol etter henne, det var ei mektig husfrue, en av kjærestene til jarlen. Trellene sa de skulle komme igjen en annen gang, og da skulle bonden og husfrua komme til å angre denne skammelige streken ; trellene truet fælt, men drog da bort etter dette. Men Orm sendte hærpil utover bygda til alle fire kanter, og lot bud følge pila at alle skulle gå med våpen mot Håkon jarl og drepe ham. Han sendte også bud til Halldor på Skjerdingstad, og Halldor sendte straks ut hærpil. Like i forvegen hadde jarlen tatt kona fra en mann som het Brynjolv, og dette hadde vakt stor uvilje hos folk ; da hadde det vært nære på det hadde samlet seg hær. Og da budstikka kom nå, løp de opp alle som èn og drog til Melhus. Men jarlen fikk nyss om det og tok av sted fra garden med følget sitt inn i en dyp dal ; det er den de siden kaller Jarlsdalen. Der gjemte de seg. Dagen etter fikk jarlen greie på alt om bondehæren. Bøndene sperret alle vegene, de tenkte seg helst at jarlen måtte ha dradd til skipene sine. Erlend, sønn hans, en usedvanlig staut ung mann, rådde for skipene da. Da natta kom, sendte jarlen følget sitt fra seg, sa de skulle ta vegen gjennom skogene ut til Orkdalen. <Ingen vil gjøre dere noe når ikke jeg er i nærheten. Send bud til Erlend at han skal seile ut gjennom fjorden, og at vi skal møtes på Møre. Jeg skal nok få gjemt meg for bøndene. > Så tok jarlen av sted sammen med en trell han hadde, som het Kark. Det var is på Gaula, og der kjørte jarlen hesten sin uti og lot kappa ligge igjen der ; de to gikk inn i en heller, som siden blir kalt Jarlshelleren. De sovnet, og da Kark våknet, sa han hva han hadde drømt : en svart og fæl mann kom framom helleren, og han ble redd han skulle gå inn, den mannen sa til ham at Ulle var død. Jarlen sa at Erlend var visst drept. Tormod Kark sovnet igjen for annen gang og skreik stygt i søvne, da han våknet sa han at han hadde drømt han så samme mannen, han kom da tilbake og ned til dem og bad ham si til jarlen at nå var alle sund stengte. Kark fortalte drømmen, og jarlen sa han var redd slikt spådde han ikke hadde lenge igjen å leve. Så sto han opp, og gikk til garden Romol, der sendte jarlen Kark inn til Tora og bad henne komme ut uten at noen så det. Hun gjorde det, og tok godt imot jarlen. Jarlen bad henne gjemme ham i noen dager til bøndene gikk fra hverandre igjen. <Her på garden min kommer de til å leite etter deg både ute og inne,> sa hun, <for det er mange som vet at jeg gjerne vil hjelpe deg alt jeg kan. Men det er ett eneste sted på garden min, der de ikke vil leite etter en slik mann, det er grisebingen.> De gikk dit, og jarlen sa : <Her får vi slå oss ned, nå må vi først og fremst berge livet.> Så gravde trellen ei stor grav og bar bort jorda og la noe tømmer over. Tora fortalte jarlen hun hadde hørt at Olav Tryggvason hadde kommet inn fjorden og hadde drept Erlend, sønn hans. Så gikk jarlen ned i grava sammen med Kark, og Tora dekket over med tømmeret, sopte møkk og jord utover og dreiv grisene utpå. Grisebingen lå innunder en stor stein. ==49.== Olav Tryggvason seilte innover fjorden med fem langskip, og der kom Erlend, sønn til Håkon jarl, roende imot ham med tre skip. Da de nærmet seg hverandre, fikk Erlend og folkene hans mistanke om at det nok ble ufred, og så styrte de mot land. Og da Olav så langskipene som kom roende mot ham utetter fjorden, trodde han det var Håkon jarl som kom, og sa de skulle ro etter dem så hardt de kunne. Da Erlend og hans folk var kommet nesten til lands, rodde de på grunn, de løp straks over bord og prøvde å komme i land. Nå kom Olavs skip til i full fart. Olav så en mann legge på svøm, en usedvanlig vakker kar. Olav tok styrvolen og kastet etter denne mannen, hogget kom i hodet på Erlend, sønn til jarlen, så hausen sprakk inn til hjernen. Der mistet Erlend livet. Olav og hans folk drepte mange, noen kom seg unna på flukt, og noen tok de og gav grid, og fikk vite nytt av dem. Da fortalte de Olav at bøndene hadde drevet bort Håkon jarl, at han hadde vært nødt til å rømme unna for dem, og at hele følget hans var spredt til alle kanter. Nå kom bøndene til Olav, det ble glede over møtet på begge sider, og de slo seg straks sammen. Bøndene tok ham til konge over seg, og alle ble enige om èn ting : å leite etter Håkon jarl. De drog opp i Gauldalen, for de syntes det var rimeligst at jarlen var på Romol, om han var på noen av gardene, Tora var den kjæreste vennen han hadde der i dalen. De kom dit og lette etter jarlen både ute og inne, men fant ham ikke. Så holdt Olav husting ute på garden, han stod oppe på den store steinen som var der like ved grisebingen. Da talte Olav, og i talen sa han at han ville skjenke den mann både gods og heder, som kunne skade Håkon jarl. Denne talen hørte jarlen og Kark. De hadde lys hos seg. Jarlen sa : < Hvorfor er du så bleik, men stundom svart som jord ? Det er vel ikke så at du vil svike meg ? > <Nei, sa Kark. <Vi ble født i samme natt,> sa jarlen, <det blir ikke langt mellom vår død heller.> Kong Olav drog bort da det ble kveld. Om natta holdt jarlen seg våken, Kark sovnet og skreik fælt i søvne. Da vekte jarlen ham og spurte hva han drømte. Han sa : <Jeg var på Lade nå, og Olav Tryggvason la en gullring om halsen på meg.> Jarlen svarte : <Det viser at Olav Tryggvason kommer til å lahge en blodrød ring om halsen på deg om du møter ham. Ta deg i vare for det. Av meg skal du få bare godt som alltid før, svik meg nå ikke.> Etter dette våkte de begge to, liksom den ene våkte over den andre. Men da det lei mot dag, sovnet jarlen, snart tok han til å skrike fælt, og det ble så mye av det at jarlen satte hælene og nakken innunder seg som om han ville reise seg opp, og skreik høyt og uhyggelig. Kark ble redd og fælen, han tok en svær kniv han hadde i beltet og kjørte den gjennom strupen på jarlen og skar den ut igjen. Det ble Håkon jarls død. Etterpå skar Kark hodet av jarlen og løp sin veg ; dagen etter kom han inn til Lade og gav jarlens hode til kong Olav. Han fortalte også alt det som hadde hendt mellom han og Håkon jarl, og som er skrevet her ovenfor. Da lot kong Olav ham føre bort og lot hogge hodet av ham. [[Kategori:Heimskringla]] 1586 2303 2006-07-30T14:23:32Z Tokle 21 {{topp | forrige=[[Olav Tryggvasons saga (del 3)]] | neste=[[Olav Tryggvasons saga (del 5)]] | tittel=[[Olav Tryggvasons saga]] | seksjon=del 4 | forfatter=Snorre Sturlason | notater=<[[Heimskringla (norsk)|Heimskringla]] }} __NOTOC__ {| id="toc" class="toc" summary="Contents" align="center" width="50%" ! Vers |- | align="center" | [[#50|50]] - [[#51.|51]] - [[#52.|52]] - [[#53.|53]] - [[#54.|54]] - [[#55.|55]] - [[#56.|56]] - [[#57.|57]] - [[#58.|58]] - [[#59.|59]] - [[#60.|60]] - [[#61.|61]] - [[#62.|62]] - [[#63.|63]] - [[#64.|64]] - [[#65.|65]] - [[#66.|66]] - [[#67.|67]] - [[#68.|68]] - [[#69.|69]] - [[#70.|70]] - [[#71.|71]] |} <br clear="all"> ==50.== Nå drog kong Olav sammen med en mengde bønder ut til Nidarholm og hadde med seg hodene til Håkon jarl og Kark. Denne holmen brukte de å drepe tjuver og røverpakk på, og der stod en galge. Dit lot han bære hodene til Håkon jarl og Kark. Så gikk hele hæren borttil og ropte og skreik og kastet stein på dem, de sa at der fikk den nidingen gå samme vegen som andre nidinger. Etterpå sendte de folk opp i Gauldalen, de tok kroppen og drog den bort og brente den. Nå er det slik makt i det fiendskapet trønderne kjente for Håkon jarl at ingen fikk lov å nevne ham uten å kalle ham den vonde jarlen, og det navnet holdt seg lenge etterpå. Men en får si som sant er om Håkon jarl, at det var mange ting ved ham som gjorde ham til en dugelig høvding, først stor ætt, og så vett og kunnskaper til å bruke makten, mot i kampen og lykke til å vinne seier og drepe sine fiender. Så sier Torleiv Raudfellson : <pre>Håkon! Vi vet ikke under månens veger større jarl enn du er. Ved strid du steig til makten. Ni edlinger har du sendt til Odin. Ravnen eter av lik du gav den og du ble landrik herre.</pre> Håkon jarl var gavmild som få, og det var en ren ulykke som førte slik høvding til den død han fikk. Men det som mest gjorde at det gikk som det gikk, det var at nå var tida kommet da blotskap og blotmenn skulle fordømmes, og hellig tro og gode seder skulle komme i stedet. ==51.== Olav Tryggvason ble tatt til konge over hele landet på et allment folketing i Trondheimen, han skulle ha landet slik som Harald Hårfagre hadde hatt det. Da sprang de opp, hele den store allmuen som èn mann, og ville ikke høre tale om annet enn at Olav Tryggvason skulle være konge. Olav drog omkring i hele landet og la det under seg. Alle folk i Norge gikk over til å vise ham lydighet. Høvdingene på Opplanda og i Viken også, de som før hadde fått landet av danekongen og holdt det for ham, de ble nå Olavs menn og fikk landet av ham. Slik drog han omkring i landet første vinteren og sommeren etter. Eirik Håkonsson jarl og Svein, bror hans, og de andre frendene og vennene deres rømte av landet og drog øst til kong Olav Svenske i Sveavelde, og der ble de godt mottatt. Så sier Tord Kolbeinsson : <pre>Mennenes svik sendte siden Håkon i døden, fredløs varg det voldte, lagnaden vil så meget. Tryggves sønn var kommet til det land han modig vant bak lindeskjoldet da han seilte vestfra. Mere stod i Eiriks sinn mot gullrik konge enn han sa oss høylytt. Slikt ventet vi av ham. Trøndske jarlen søkte råd hos svenskekongen, vred på trassige trønder. Det torde ingen hindre. </pre> ==52.== Det var en mann som het Lodin, han var vikværing, rik og av god ætt. Han var ofte ute på kjøpmannsferd, og imellom på hærferd også. Det var en sommer Lodin drog på kjøpmannsferd i austerveg, han eide skipet alene og hadde mye å selge. Han seilte til Estland, der var det kjøpstevne om sommeren. Så lenge det var marked, ble det ført alle slags varer dit ; det kom mange treller som var til salgs. Der så Lodin ei kvinne som hadde vært solgt til trell, og da han så nærmere på henne, kjente han henne igjen, det var Astrid Eirikssdotter, som hadde vært gift med kong Tryggve ; men hun var ikke videre lik seg sjøl, slik hun var sist han så henne ; nå var hun bleik og mager og dårlig kledd. Han gikk bort til henne og spurte hvordan hun hadde det. Hun sa : <Det er tungt det jeg har å fortelle. Jeg er blitt solgt til trell, og de har tatt meg med hit for å selge meg igjen.> Nå gav de seg til kjenne for hverandre, og Astrid hadde god greie på hvem han var. Hun bad ham om han ville kjøpe henne og ta henne med seg hjem til frendene hennes. <Jeg skal gjøre det på ett vilkår, > sa han, <jeg skal ta deg med til Norge om du vil gifte deg med meg.> Og etter som nå Astrid var kommet i nød, og dessuten visste at Lodin var av stor ætt, og kjekk og rik, så lovte hun ham dette for at han skulle løse henne ut. Så kjøpte Lodin Astrid og tok henne med hjem til Norge og giftet seg med henne med samtykke av hennes frender. Barna deres var Torkjell Nevja, Ingerid og Ingegjerd. Astrid og kong Tryggve hadde døtrene Ingebjørg og Astrid. Sønnene til Eirik Bjodaskalle var Sigurd, Karlshode, Jostein og Torkjell Dyrdil, de var rike stormenn alle sammen og hadde garder der på Østlandet. Det var to brødre som bodde øst i Viken, den ene het Torgeir og den andre Hyrning ; de ble gift med døtrene til Lodin og Astrid. ==53.== Da Harald Gormsson danekonge hadde gått over til kristendommen, sendte han bud ut over hele riket sitt at alle skulle la seg døpe og omvende seg til den rette tro. Han hadde sjøl tilsyn med at budet ble fulgt, og brukte makt og refset når ikke annet hjalp. Han sendte to jarler til Norge med en stor hær. De skulle innføre kristendommen i Norge. Det gikk i Viken, der Harald hadde overmakten ; der ble de fleste folk i landet døpt. Men etter Haralds død drog sønn hans, Svein Tjugeskjegg, snart på hærferd både til Saksland og Frisland og til slutt til England. Og de folk i Norge som hadde tatt imot kristendommen, gikk da tilbake til å blote igjen som før, og som folk gjorde nord i landet. Da nå Olav Tryggvason var blitt konge i Norge, var han lenge i Viken om sommeren ; der kom det mange av frendene hans til ham, og noen av mågene og mange som hadde vært gode venner med far hans, og de tok imot ham som en kjær venn. Nå kalte Olav morbrødrene sine til seg til en samtale, og stefaren Lodin og mågene Torgeir og Hyrning, og så la han fram denne saken for dem og la hele sin hug i den : først og fremst skulle de sjøl være med ham, og siden støtte ham av all kraft i det han ville, og det var å komme med påbud om kristendom over hele riket. Han sa at enten skulle han få satt igjennom å kristne hele Norge, eller også dø. <Jeg skal gjøre dere til store og mektige menn alle sammen, for jeg har mest tiltro til dere, etter som vi er frender eller bundet sammen på annen måte.> De gikk alle sammen med på å gjøre som han sa, og følge ham i alt han ville, og det skulle også alle gjøre som ville følge deres råd. Nå lyste kong Olav med èn gang for almuen at han ville by kristendom til alle mennesker i riket. De som før var gått med på dette, var nå straks de første til å støtte saken, og sa de ville følge dette budet. De var også de mektigste av dem som var der, og alle andre gjorde som dem. Så ble alle mennesker døpt øst i Viken. Nå drog kongen nord i Viken og bød alle mennesker der å ta kristendommen, og de som talte imot, straffet han hardt, noen drepte han, noen lot han lemleste, og noen dreiv han ut av landet. Det endte med at i hele det riket som kong Tryggve, far hans, hadde styrt før, og likeså i det som frenden hans, Harald Grenske, hadde hatt, der gikk alle folk over til kristendommen, slik som Olav bød dem, og den sommeren og vinteren etter ble hele Viken kristnet. ==54.== Tidlig på våren drog kong Olav utover i Viken og hadde mye folk med. Han drog vest til Agder, og hvor han han holdt ting med bøndene, bød han dem å la seg døpe, og de gikk over til kristendommen ; for det nyttet ikke for bøndene å reise seg mot kongen. Folket ble døpt hvor han kom. I Hordaland var det mange gjæve stormenn, som var kommet av Horda-Kåres ætt. Han hadde hatt fire sønner ; den ene var Torleiv Spake, den andre var Ogmund, far til Torolv Skjalg som var far til Erling på Sola ; den tredje var Tord, far til Klypp herse, som drepte Sigurd Sleva Gunnhildsson ; den fjerde var Olmod, far til Askjell, far til Aslak Fitjaskalle. Det var den største og gjæveste ætta i Hordaland. Nå fikk disse frendene høre hva for ei lei knipe de var kommet i. Kongen kom østfra langs kysten med en stor hær og brøt ned gammel lov for folk, og alle fikk de straff og harde vilkår om de sa noe imot ham. Da satte frendene hverandre stevne og rådslo om hva de nå skulle gjøre, for de visste kongen snart ville komme dit. De ble enige om å komme så mannsterke de kunne til Gulating, og sette stevne med Olav Tryggvason der. ==55.== Olav lyste til ting så snart han kom til Rogaland. Da tingbudet kom til bøndene, samlet de seg mannsterke, de kom i fulle våpen. Da de vel var kommet sammen, talte de med hverandre og la opp råd ; de ble enige om at de tre menn som var mest veltalende i flokken, skulle svare kong Olav på tinget og tale mot ham. Dessuten ble de forlikt om at de tok ikke imot annet enn lov og rett, om det så var kongen som bød. Da nå bøndene var kommet til tingstedet, og tinget var satt, stod kong Olav opp og talte til bøndene, først med blide ord. Men det kom likevel tydelig fram i talen, at han ville de skulle ta ved kristendommen. Han bad dem først med gode ord, men til slutt føyde han til at de som talte imot ham og ikke ville gjøre som han sa, de måtte finne seg i hans unåde, og han ville gi dem straff og harde vilkår overalt der han kunne komme til. Da kongen var ferdig med å tale, stod den bonden opp som var mest veltalende, og som de hadde valgt til å svare kong Olav først. Men da han skulle til å tale, fikk han slik hoste og åndenød at han ikke kunne få fram et ord, og måtte sette seg ned igjen. Så stod den andre bonden opp, han ville ikke la det skorte på svar sjøl om den første ikke hadde vært så heldig med det. Men da han skulle til å tale, var han blitt så stam at han ikke fikk sagt et ord ; alle som hørte på, slo opp en latter, og bonden måtte sette seg igjen. Nå stod den tredje opp og ville tale mot kong Olav, men da han tok til orde, var han så hes og krimfull at ingen kunne høre hva han sa, og så satte han seg ned. Og nå var det ikke flere av bøndene som kom seg til å tale mot kongen. Da nå bøndene ikke fikk svart kongen, ble det ikke noe av at de reiste seg til motstand mot ham. Så ble det til at alle gikk med på det kongen bød. Alle folk på tinget der var døpt før kongen skiltes fra dem. ==56.== Kong Olav drog til Gulatingmed hæren, for bøndene hadde sendt bud til ham at de ville svare på saken der. Da begge parter var kommet til tinget, ville kongen først ha en samtale med høvdingene i landet. Da alle var kommet til stede, kom kongen fram med ærendet sitt ; han bad dem ta imot dåpen, slik som han hadde bydd dem. Da sa Olmod den gamle : <Vi frender har talt om denne saklen med hverandre, og alle vi kommer til å holde sammen om ett råd. Hvis det er så, konge, at du tenker å tvinge oss frender til slikt som å bryte med lovene våre, og om du vil bryte oss under deg med noen slags tvang, da kommer vi til å stå imot deg av all vår makt, og så får den seire som skjebnen vil. Men om du, konge, ville gjøre oss så vel og gi oss frender noe til gjengjeld, som kunne være til nytte for oss da vil vi gå over til deg alle sammen og love deg vår tjeneste fullt og helt.> Kongen sa : <Hva vil dere kreve av meg for at vi skal bli best forlikt ?> Da sa Olmod : <Det var for det første at du ville gifte Astrid, søster di, med Erling Skjalgsson, vår frende. Ham regner vi nå for å være den av alle unge menn i Norge en kan vente seg mest av.> Kong Olav sa han syntes dette var rimelig, og at det visst var et godt gifte ; han sa at Erling var av god ætt og så ut til å være en gild kar ; men han sa også at Astrid sjøl måtte svare på dette. Kongen talte om dette med søstera. <Nå er det ikke stor nytte jeg har av at jeg er en konges datter og en konges søster, >sa hun <når du vil gifte meg bort med en mann som ikke engang har høvdingnavn. Jeg vil heller vente noen år på et bedre gifte.> Og så sluttet samtalen for den gangen. ==57.== Kong Olav lot ta en hauk som Astrid eide, og lot alle fjøra plukke av den, og så sendte han den til henne, Da sa Astrid: <Nå er bror min vred.> Så reiste hun seg og gikk til kongen, han bød henne velkommen. Astrid talte nå, hun sa hun ville kongen skulle rå og gifte henne med hvem han ville.< Jeg har tenkt,> sa kongen, <jeg skulle få makt til å gjøre den mann jeg ville til høvding her i landet.> Så lot kongen Olmod og Erling og alle frendene deres kalle til seg til en samtale. Der ble talt om frieriet, og det endte med at Astrid ble festet til Erling. Nå lot kongen sette ting, han bød bøndene la seg kristne, da var Olmod og Erling de første til å tale kongens sak i dette, og alle frendene deres gikk med dem. Ingen dristet seg nå til å tale imot, og så ble hele denne tingalmuen døpt og kristnet. ==58.== Erling Skjalgsson holdt bryllup om sommeren, og dit kom det en svær mengde mennesker. Kong Olav var der også. Da tilbød kongen å gi Erling jarlsnavn. Erling svarte slik : <Herser har frendene mine vært, og jeg vil ikke ha høyere navn enn de. Men jeg vil gjerne få ta imot det av dem, konge, at De lar meg bli den største i landet med det navnet.> Det lovte kongen ham. Og da de skiltes, gav kong Olav land til Erling, mågen sin, nord fra Sognesjøen og øst til Lindesnes, på samme vilkår som Harald Hårfagre hadde gitt sønnene sine, og som før er skrevet. ==59.== Samme høsten lyste kong Olav firefylkersting nord på Dragseid på Stad. Dit skulle det komme sogninger, fjordinger, sunnmøringer og romsdøler. Kong Olav kom dit med et svært følge som han hadde med østfra landet, og dessuten den hæren som hadde kommet til ham fra Rogaland og Hordaland. Da kong Olav kom på tinget, bød han kristendommen der som andre steder. Og kongen hadde slik styrke i denne hæren, så de ble redde for den. Enden på saken ble at kongen bød dem velge ett av to, enten fikk de gå over til kristendommen og la seg døpe, eller også skulle de få holde strid med ham. Og da bøndene ikke så noen utveg til å kjempe med kongen, så valgte de heller det andre, og hele folket ble kristnet. Kong Olav drog videre til Nordmøre med hæren, og kristnet det fylket. Så seilte han inn til Lade og lot hovet rive ned og tok alt gullet og pynten av guden og ut av hovet. Fra døra på hovet tok han en stor gullring, som Håkon jarl hadde latt gjøre. Så lot kong Olav hovet brenne. Da bøndene fikk vite dette, lot de hærpil gå ut over alle fylkene og stevnte ut hær og ville gå mot kongen. Kong Olav tok flåten og seilte ut gjennom fjorden og ville nord til Hålogaland og kristne der ; men da han kom nord til Bjørnør fikk han høre fra Hålogaland, at der hadde de hæren ute og tenkte å verge landet mot kongen. Høvdingene for denne hæren var Hårek fra Tjøtta, Tore Hjort fra Vågan og Øyvind Kinnriva. Da Olav hørte dette, snudde han og seilte sørover langs landet. Og da han kom sør for Stad, seilte han makeligere, men kom likevel fram helt øst i Viken først på vinteren. ==60.== Dronning Sigrid i Svitjod, hun som ble kalt Storråde, holdt seg på gardene sine. Den vinteren gikk det bud mellom kong Olav og dronning Sigrid. Kong Olav fridde til dronning Sigrid, og hun svarte vennlig på det, saken ble avtalt, og alt gikk greit. Så sendte kong Olav den store gullringen til dronning Sigrid, den han hadde tatt av døra på hovet på Lade, og den skulle være et rent praktstykke. De skulle møtes våren etter ved landegrensa ved Elv for å tale nærmere om dette giftermålet. Denne ringen som kong Olav hadde sendt til dronning Sigrid, ble rost svært av alle mennesker. Det var to smeder der hos dronninga, to brødre ; de tok ringen og løftet på den og veide den med hendene og hvisket noe til hverandre. Da lot dronninga dem kalle til seg og spør hva de hadde å utsette på ringen. De ville ikke ut med det, men hun sa de måtte for all del la henne få vite det om de hadde merket noe. De sa ringen var falsk. Da lot hun dem bryte sund ringen, og så fant de kobber inni. Nå ble dronninga sint ; hun sa det kunne hende Olav sveik henne i mer enn dette. Samme vinter drog kong Olav opp på Ringerike og kristnet der. Åsta Gudbrandsdotter giftet seg snart igjen etter Harald Grenskes død med en mann som het Sigurd Syr : han var konge på Ringerike. Sigurd var sønn til Halvdan, og han var sønn til Sigurd Rise, sønn til Harald Hårfagre. Olav, sønn til Åsta og Harald Grenske, var der hos henne, han vokste opp i ungdommen hos stefaren Sigurd Syr. Og da kong Olav Tryggvason kom til Ringerike for å by kristendom, lot de seg døpe, Sigurd Syr og kona hans Åsta, og Olav, sønn hennes. Da stod Olav Tryggvason fadder for Olav Haraldsson, som var tre år den gang. Kong Olav drog vest i Viken igjen og ble der om vinteren. Det var tredje året han var konge i Norge. ==61.== Tidlig på våren drog kong Olav øst til Konghelle for å møte dronning Sigrid. Da de møttes, talte de om den saken som hadde vært på tale før om vinteren, at de skulle gifte seg med hverandre, og dette så ut til å gå greit. Da sa kong Olav at Sigrid måtte ta dåpen og den rette tro. Hun svarte slik : <Jeg vil ikke gå fra den tro jeg har før, og som frendene mine har hatt før meg. Men jeg skal heller ikke si noe på det om du tror på den gud du har hug til. > Da ble kong Olav fælt harm og svarte nokså brått : <Tror du jeg vil ha deg slik, hedensk som en hund !> og slo henne i ansiktet med hansken, som han holdt i handa. Så stod han opp og hun også. Da sa Sigrid : <Dette kunne vel bli din bane !> Så skiltes de. Kongen drog nord i Viken, og dronninga øst i Sveavelde. ==62.== Kong Olav drog til Tønsberg, og der holdt han ting igjen. På dette tinget talte han, og sa at alle som gjorde seg skyldige å drive med galdrer og trollkunster, eller var seidmenn, de skulle reise ut av landet, alle sammen. Så lot kongen ransake etter slike folk omkring i bygdene der i nærheten, og bød dem komme til seg alle sammen. De kom dit, og da var en av dem en mann som het Øyvind Kelda, han var sønnesønn til Ragnvald Rettilbeine, sønn til Harald Hårfagre. Øyvind var seidmann og kunne fælt mye trolldom. Kong Olav lot alle disse mennene få plass i ei stue, han lot dem få bra stell, gjorde gjestebud for dem og lot dem få mye sterkt å drikke. Og da de var blitt fulle, lot Olav sette ild på stua, og stua brant og alle som var inne i den, uten Øyvind Kelda, han kom seg ut gjennom ljoren og slapp bort. Da han hadde kommet, møtte han noen folk på vegen, som tenkte seg til kongen. Han bad dem fortelle kongen det, at Øyvind Kelda hadde kommet seg unna fra brannen, at han aldri mer skulle komme i kong Olavs makt, og at han ville drive på som før med alle kunstene sine. Da disse mennene kom til kong Olav, sa de alt det Øyvind hadde bedt dem om. Kongen sa det var ille at Øyvind ikke var død. ==63.== Da det ble vår, drog Olav vestover i Viken og gjestet på storgardene sine ; han sendte bud over hele Viken at han ville ha hær ute om sommeren og dra nord i landet. Siden drog han nord til Agder. Da det lei ut i langfasta, tok han nord til Rogaland og kom til Avaldsnes på Karmøy påskeaften. Der var det laget påskegjestebud for ham, han hadde nesten tre hundre mann. Samme natt kom Øyvind Kelda dit til øya, han hadde et langskip med fullt mannskap, det var bare seidmenn og annet trollpakk alt i hop. Øyvind og flokken hans gikk i land fra skipet og tok til å trolle av alle krefter. Øyvind gjorde dem usynlige, og laget slik svart tåke at kongen og hans folk ikke skulle kunne se dem. Men da de kom like opp til garden på Avaldsnes, ble det lys dag. Da gikk det helt annerledes enn Øyvind hadde tenkt ; det mørket, som han hadde fått laget med trolldommen, kom over ham sjøl og kameratene hans, slik at de så ikke mer med øynene enn med nakken, og gikk bare rundt i ring hele tida. Vaktmennene til kongen så dem, de kunne ikke skjønne hva dette var for slags folk. Det ble sagt fra til kongen, og han og følget hans stod opp og kledde på seg. Da kongen fikk se Øyvind og folkene hans gå der, sa han til mennene sine at de skulle ta våpen og gå bort og finne ut hva dette var for folk. Kongsmennene kjente igjen Øyvind, og så tok de ham til fange, ham og alle de andre, og leidde dem til kongen. Så måtte Øyvind fortelle hvordan alt hadde gått for ham. Etterpå lot kongen ta alle sammen og sette dem ut på et skjær som sjøen gikk over i flotid, og lot dem binde der. Slik mistet Øyvind og alle disse folkene livet. Siden heter skjæret Skratteskjær. ==64.== Det blir fortalt at engang kong Olav var i gjestebud på Avaldsnes, kom det en gammel mann til ham en kveld ; han talte overmåte klokt for seg, hadde ei sid hette og var enøyd. Han visste å fortelle fra alle land. Han fikk tale med kongen ; kongen syntes det var moro med fortellingene hans og spurte ham om mange ting, gjesten kunne svare på alt mulig, og kongen ble sittende lenge utover kvelden. Så spurte kongen om han visste hvem den Ogvald hadde vært, som neset og garden var oppkalt etter. Gjesten sa at Ogvald hadde vært konge og en stor hærmann. Mest dyrket han ei ku, og hadde henne med seg overalt hvor han kom ; han trodde det var helsebot å drikke mjølka hennes. <Kong Ogvald sloss med en konge som het Varin, i den kampen falt kong Ogvald, og han ble hauglagt like ved garden, der ble satt bautasteiner, og de står her ennå. Kua ble hauglagt et annet sted ikke langt herfra.> Dette og mye annet fortalte han om konger og gamle hendinger. Da de hadde sittet til langt på natt, minte biskopen kongen om at nå var det på tide å gå og legge seg, og så gjorde kongen det. Men da han hadde kledd av seg og lagt seg til sengs, satte gjesten seg på fottrinnet og snakket med kongen lenge ennå. Når et ord var sagt, stundet kongen etter neste. Da talte biskopen til kongen og sa at nå var det på tide å sove ; og kongen gjorde så, og gjesten gikk ut. Litt seinere våknet kongen og spurte etter gjesten, bad folk kalle ham til seg, men gjesten var ikke å finne noen steder. Morgenen etter lot kongen kalle til seg kokken og han som stelte med drikken, og spurte om det var kommet noen fremmed mann til dem. De sa at da de skulle stelle til maten, kom det en mann og sa at det var fælt så dårlig slakt de kokte til kongens bord, og så gav han dem to digre feite oksesider, som de hadde kokt sammen med det andre kjøttet. Da sa kongen at all denne maten skulle de ødelegge, han sa at dette hadde nok ikke vært noe menneske, det måtte ha vært Odin, som hedenske folk hadde trodd på så lenge ; han sa at Odin skulle ikke komme noen veg med å få sveket dem. ==65.== Kong Olav fikk sammen en svær hær østfra landet om sommeren ; med den hæren seilte han nord til Trondheimen og styrte først inn til Nidaros. Så lot han det gå tingbud over hele fjorden og lyste til åttefylkersting på Frosta. Men bøndene gjorde tingbudet om til hærpil og stevnte samme tegn og trell fra hele Trondheimen. Og da kongen kom til tinget, var bondemugen alt kommet der fullt væpnet. Da tinget var satt, talte kongen til folket og bad dem gå over til kristendommen. Men han hadde ikke talt lenge før bøndene ropte opp og sa han skulle tie stille, de sa at ellers ville de gå på ham og jage ham bort. <Det gjorde vi med Håkon Adalsteinsfostre,> sa de, <da han kom og bød oss slikt, og vi vører ikke deg mer enn ham.> Da kong Olav så hvor ville bøndene ble, og at de dessuten hadde så stor hær at han ikke kunne stå seg mot dem, gav han etter i talen og lot som han var enig med bøndene. Han sa : <Jeg vil vi skal være forlikte igjen, slik som vi avtalte med hverandre før. Jeg vil bli med dere dit dere har det største blotstedet, og se på skikkene der. Så kan vi siden rådslå om hva for skikk og tro vi skal velge å ha, og så kan vi bli enige alle sammen.> Da nå kongen var så spak og talte mildt til bøndene, ble de mykere til sinns, og siden gikk det greit og fredelig med alle rådslagningene. Til slutt ble det avtalt at det skulle være midtsommersblot inne på Mære, og dit skulle alle høvdinger og mektige bønder komme, slik som skikken var. Der skulle også kong Olav komme. ==66.== Det var en mektig bonde som het Skjegge, han ble kalt Jernskjegge. Han bodde på Opphaug på Ørlandet. Skjegge var den første på tinget som talte mot kong Olav, og det var han som mest fikk bøndene til å sette seg mot kristendommen. Slik stod saken da de oppløste tinget. Bøndene drog hjem, og kongen til Lade. ==67.== Kong Olav hadde skipene sine liggende i Nidelva, han hadde tretti skip og mye godt folk. Kongen sjøl var oftest på Lade med hirden. Da det tok til å li mot den tid blotet skulle være inne på Mære, gjorde kong Olav i stand et stort gjestebud på Lade ; han sendte bud inn på Strinda og opp i Gauldalen og bad til seg høvdinger og andre storbønder. Da gjestebudet var ferdig stelt til, og gjestene var kommet, ble det et godt og staselig lag der første kvelden, og det ble skjenket svært så flittig. Folk ble grundig drukne. Etterpå sov de alle sammen i ro der om natta. Morgenen etter, da kongen var kledd, lot han synge messe for seg, og da messen var slutt, lot kongen blåse til husting. Alle hans menn gikk fra skipene og kom til tinget. Da tinget var satt, stod kongen opp og talte ; han sa : <Vi hadde ting inne på Frosta ; jeg bød bøndene at de skulle la seg døpe, de bød meg derimot at jeg skulle omvende meg og blote sammen med dem, slik som kong Håkon Adalsteinsfostre hadde gjort. Vi ble enige om at vi skulle møtes på Mære og stelle til et stort blot der. Men skal jeg omvende meg og blote i lag med dere, da vil jeg stelle til det største blot som er brukelig, jeg vil ofre mennesker. Og jeg vil ikke velge treller eller uslinger til det. Nei, vi skal velge de største menn som er her, til det, og gi dem til gudene ; jeg nevner Orm Lyrgja fra Melhus og Styrkår fra Gimsan, Kår fra Gryting, Asbjørn Torbergsson fra Værnes, Orm fra Ljoksa, Halldor fra Skjerdingstad,> og dessuten nevnte han fem andre av de største der ; han sa at dem ville han ofre for godt år og fred, og så lot han straks folk gå mot dem. Da bøndene så at de ikke hadde stor nok flokk til å stå imot kongen, bad de om fred og gav seg helt over i kongens makt. De ble forlikte om dette at alle bønder som var der, skulle la seg døpe og sverge kongen at de ville holde den rette tro og gi opp all blotskap. Kongen holdt alle disse mennene i gjestebud hos seg helt til de gav sønnene sine eller brødre eller andre nære frender som gisler til kongen. ==68.== Kong Olav drog inn i Trondheimen med hele hæren. Da han kom inn på Mære, var alle trønderhøvdingene kommet dit, de som stod mest imot kristendommen ; de hadde med seg alle de storbøndene som før hadde hatt med blotene der på stedet. Det var en mengde folk der, slik som det hadde vært på Frostatinget forrige gang. Så lot kongen kreve ting, og begge flokkene gikk til tinget i fulle våpen. Da tinget var satt, talte kongen og bød folk ta kristendommen. Jernskjegge svarte for bøndene på kongens tale ; han sa at bøndene ville nå som før at kongen ikke skulle bryte lovene for dem. <Vi vil du skal blote, konge,> sa han, <slik har andre konger gjort her før deg.> Bøndene ropte opp og gav ham medhold, de sa at de ville alt skulle være som Skjegge sa. Da sa kongen han ville gå til hovet og se hvordan de bar seg når de blotet. Dette var bøndene nøyd med, og de gikk til hovet begge flokkene. ==69.== Nå gikk kong Olav inn i hovet sammen med noen få av sine egne menn og noen få av bøndene. Kongen kom inn der gudene var, der satt Tor og var høvding for alle gudene, prydet med gull og sølv. Kong Olav løftet opp en gullslått piggstav med øks på som han hadde i handa, og slo til Tor så han falt ned av stallen han stod på, og så løp kongsmennene bort og skubbet alle gudene ned av stallene. Og mens kongen var inne i hovet, ble Jernskjegge drepr utenfor hovsdøra, og det gjorde kongsmennene. Da kongen kom ut til folket, bød han bøndene å velge ett av to, enten skulle de alle sammen gå over til kristendommen, eller også kjempe med ham. Men nå da Jernskjegge var død, var det ingen til å gå foran i bondehæren og reise merke mot kong Olav. Derfor valgte de heller å gå over til kongen og gjøre det han bød dem. Så lot kong Olav alt det folket som var der døpe, og han fikk gisler av bøndene for at de skulle holde ved kristendommen. Etterpå lot kong Olav sine menn reise rundt i alle fylkene i Trondheimen ; nå talte ingen imot kristendommen, og så ble hele folket i Trøndelag døpt. ==70.== Kong Olav drog med hæren ut til Nidaros. Der lot han bygge hus på bakken ved Nidelv, og han ordnet det slik at det skulle være kjøpstad der. Han gav folk tomter til å bygge seg hus på, og så lot han bygge kongsgård oppe ved Skipakrok Om høsten lot han føre dit alt det han trengte av kost og annet til vinteren. Han hadde en mengde folk hos seg. ==71.== Kong Olav satte stevne med frendene til Jernskjegge og bød dem bøter, og der var det mange store og gjæve menn til å svare kongen. Jernskjegge hadde ei datter som het gudrun, og til slutt ble de forlikt om at kong Olav skulle gifte seg med Gudrun. Bryllupet ble holdt, og de gikk da i éi seng, kong Olav og Gudrun. Men første natta de lå sammen, drog hun fram en kniv straks kongen hadde sovnet, og ville stikke ham. Da kongen merket det, tok han kniven fra henne, stod opp av senga og gikk til sine menn og sa hva som hadde hendt. Gudrun tok også klærne sine, og alle de som hadde fulgt henne dit også ; de drog sin veg, og Gudrun kom aldri mer i samme seng som kong Olav. [[Kategori:Heimskringla]] 1587 2304 2006-07-30T14:24:05Z Tokle 21 {{topp | forrige=[[Olav Tryggvasons saga (del 4)]] | neste=[[Olav Tryggvasons saga (del 6)]] | tittel=[[Olav Tryggvasons saga]] | seksjon=del 5 | forfatter=Snorre Sturlason | notater=<[[Heimskringla (norsk)|Heimskringla]] }} __NOTOC__ {| id="toc" class="toc" summary="Contents" align="center" width="50%" ! Vers |- | align="center" | [[#72.|72]] - [[#73.|73]] - [[#74.|74]] - [[#75.|75]] - [[#76.|76]] - [[#77.|77]] - [[#78.|78]] - [[#79.|79]] - [[#80.|80]] - [[#81.|81]] - [[#82.|82]] - [[#83.|83]] - [[#84.|84]] - [[#85.|85]] - [[#86.|86]] - [[#87.|87]] - [[#88.|88]] - [[#89.|89]] - [[#90.|90]] - [[#91.|91]] |} <br clear="all"> ==72.== Samme høst lot kong Olav bygge et stort langskip på øra ved Nidelv. Det var ei snekke, han hadde en mengde hand- verkere der til det. Mot vinteren var skipet fullt ferdig, da hadde det tretti rom, det var høyt i stavnene, men var ikke stort ellers. Kongen kalte dette skipet for Tranen.- Da Jernskjegge var drept , ble liket hans ført ut på Ørlandet ; han ligger i Skjeggehaugen ved Austrått. ==73.== Da kong Olav Tryggvason hadde vært konge i Norge i to år, var det en saksisk prest hos ham som het Tangbrand. Han var en fæl villstyring og slåsskjempe, men ellers vellært klerk og en kjekk kar ; men han var så ustyrlig at kongen ville ikke ha ham hos seg, og derfor sendte han ham ut i det ærende at han skulle dra til Island og kristne landet. Han fikk et kjøpskip, og om reisen er det bare å si at han kom til Island i søndre Alptafjord i Austfjordene, og der var han hos Hall på Sida vinteren som fulgte. Tangbrand prekte kristendom på Island, og Hall og hele hans husstand og mange andre høvdinger lot seg døpe på hans ord ; men det var mange flere som talte mot ham. Torvald Veile og Vetrlide skald laget nidviser om Tangbrand, og han drepte begge to. Tangbrand var to år på Island, og drepte tre menn før han drog bort. ==74.== Det var en mann som het Sigurd og en som het Hauk ; de var håløyger og dreiv mye i kjøpmannsferd. En sommer hadde de vært vest i England. Da de kom tilbake til Norge, seilte de nordover langs land ; og på Nordmøre støtte de på kong Olavs folk. Det ble sagt til kongen at det var kommet noen håløyger der, og at de var hedninger ; da lot kongen skipperne kalle til seg ; han spurte dem om de ville la seg døpe, men det sa de nei til. Så snakket kongen for dem på mange måter, men det hjalp ikke ; da lovte han dem død eller lemlesting, men de gav seg ikke for det. Så lot han dem sette i lenker og hadde dem hos seg en tid, de ble alltid holdt bundet. Kongen snakket ofte for dem, men det nyttet ikke, og ei natt ble de borte uten at noen hørte noe til dem, eller visste hvordan de var kommet unna. Men om høsten kom de seg fram nord hos Hårek på Tjøtta ; han tok godt imot dem, og de ble der om vinteren hos ham og hadde det godt. ==75.== En vakker vårdag hendte det at Hårek var hjemme, og det var lite folk på garden ; han syntes han hadde det kjedelig. Sigurd spurte ham om han ville de skulle ro ut litt for moro skyld, og det ville Hårek gjerne. Så gikk de ned til stranda og drog fram en seksæring. Sigurd gikk i naustet og tok seil og redskap som de pleide ; de hadde ofte seil med når de var ute for moro skyld. Hårek gikk ut i båten og la roret i lag. Sigurd og Hauk var fullt væpnet, slik brukte de alltid å gå hjemme hos bonden ; de var riktig sterke karer begge to. Før de gikk om bord, kastet de ut i båten noen smørlauper og ei kasse brød, og så bar de ei stor bøtte øl mellom seg ut i båten. Så rodde de ut fra land. De var ikke kommet langt fra øya før brødrene fikk opp seilene. Hårek styrte. Nå gikk det fort ut fra øya. Da gikk de to brødrene akterover dit Hårek satt. Sigurd sa til Hårek bonde : <Nå skal du få noen vilkår her å velge mellom. Det første er at du lar oss brødre få rå for hvor denne ferden skal gå hen ; det andre er at du lar oss binde deg, og det tredje at vi dreper deg.> Hårek skjønte hvordan saken stod for ham ; om han hadde vært like godt væpnet som de, kunne han likevel ikke ha stått seg mot mer enn én av brødrene ; derfor valgte han det han syntes var det likeste, han lot dem rå for hvor de skulle hen. Dette bandt han seg til med eder og gav dem sitt ord på det. Så gikk Sigurd til roret og styrte sørover langs land. Brødrene så seg vel for at de ikke møtte folk noen steder, og de hadde fin bør. De stanset ikke før de kom sør til Trondheimen og inn til Nidaros, og der gikk de til kong Olav. Nå lot kong Olav Hårek kalle til samtale med seg, og sa han skulle la seg døpe. Hårek sa nei, og dette snakket de om i mange dager, kongen og Hårek, noen ganger så mange hørte på, og noen ganger på tomannshånd ; men de ble ikke forlikte. Men til slutt sa kongen til Hårek :<Nå kan du seile hjem, og jeg skal ikke gjøre deg noe denne gangen. For det første er vi nære frender, og for det andre kom du til å si at jeg hadde tatt deg med svik. Men det kan du være viss på, at i sommer kommer jeg nordover og ser til dere håløyger. Da skal dere få se at jeg kan straffe dem som ikke vil ha kristendommen.> Hårek sa han var glad han kom derfra så snart som mulig. Kong Olav gav Hårek ei god skute, ti-tolv mann rodde den ; han lot skipet utruste på det beste med alt som trengtes. Kongen gav Hårek tretti mann med, kjekke karer og vel rustet. ==76.== Hårek fra Tjøtta skyndte seg ut av byen og bort så snart han kunne, men Hauk og Sigurd ble igjen hos kongen og lot seg døpe begge to. Hårek seilte av sted til han kom hjem til Tjøtta. Han sendte bud til sin venn Øyvind Kinnriva, og sa de skulle si fra Hårek på Tjøtta at han hadde vært hos kong Olav, men at han ikke hadde latt seg true til å gå over til kristendommen ; dernest skulle de si at kong Olav tenkte å komme med en hær mot dem til sommeren. Hårek sa at dette måtte de være på vakt mot, og bad Øyvind komme så snart han kunne. Da dette budskapet kom fram til Øyvind, skjønte han at her var det helt nødvendig å finne råd, så ikke kongen skulle få tak på dem. Øyvind drog av sted på ei lita lett skute så fort han kunne, og hadde ikke mange folk med seg. Da han kom til Tjøtta, tok Hårek godt imot ham, og Hårek og Øyvind gikk med en gang bort på den andre sida av garden for å snakke sammen. Men de hadde ikke snakket lenge før kong Olavs menn kom dit, de som hadde fulgt Hårek nordover. De tok Øyvind til fange og førte ham med seg ned til skipet, og så seilte de bort med Øyvind. De stanset ikke før de kom til Trondheimen og til kong Olav i Nidaros. Der ble Øyvind ført til en samtale med kong Olav. Kongen bød ham som andre å ta imot dåpen. Øyvind sa nei. Kongen bad ham med milde ord å gå over til kristendommen, og gav ham mange grunner for det, det samme gjorde biskopen. Øyvind brydde seg ikke noe om det. Så bød kongen ham gaver og store veitsler, men Øyvind sa nei til alt sammen. Da truet kongen ham med død eller lemlesting. Øyvind brydde seg ikke om det heller. Nå lot kongen bære inn et vaskefat fullt av glør, og det ble satt på magen til Øyvind. Snart etter sprakk magen sund. Da sa Øyvind : <Ta fatet av meg, jeg vil si noen ord før jeg dør.> Det ble gjort. Da spurte kongen :<Nå Øyvind, vil du tro på Krist?> <Nei,> sa han, <jeg kan ikke ta noen dåp, for jeg er en ånd som finnene har gjort levende med trolldom i en menneskekropp ; far og mor min hadde ikke kunnet få noen barn før.> Så døde Øyvind, han hadde kunnet mer trolldom enn de fleste. ==77.== Våren etter lot kong Olav sette i stand skipene og rustet ut hæren sin. Han tok sjøl Tranen. Kongen hadde stor og vakker hær. Da han var ferdig, seilte han flåten ut etter fjorden, og så nordover forbi Bøle og nord til Hålogaland. Hvor han kom i land, holdt han ting, og der bød han alle mennesker å ta dåpen og den rette tro. Ingen dristet seg til å si ham imot, og slik ble hele landet kristnet der han kom. Kong Olav tok inn hos Hårek på Tjøtta ; og da ble Hårek og alle folkene hans døpt. Hårek gav kongen store gaver da de skiltes og ble hans mann, han fikk veitsler av kongen og lendmanns rett. ==78.== Det var en bonde som het Raud den ramme ; han bodde på Godøy i fjorden som heter Saltfjorden. Raud var en steinrik mann og holdt mange huskarer ; han var mektig, en svær flokk finner hjalp ham straks når han trengte det. Raud var svær til å blote og kunne mye trolldom. Han var en god venn til en mann som er nevnt før, Tore Hjort ; de var store høvdinger begge to. Da disse to fikk høre at kong Olav var på veg sørfra gjennom Hålogaland med en stor hær, samlet de hær om seg de også ; de bød ut skip og fikk mye folk. Raud hadde en stor drake med forgylt hode på ; skipet hadde tretti rom og var stort i forhold til romtallet. Tore Hjort hadde også et stort skip. De styrte sørover med flåten mot kong Olav. Da de møttes, la de til kamp mot kong Olav ; det ble et stort slag der, og snart ble det mannefall, men mest hos håløygene, skipene deres ble ryddet, og da kom det over dem både skrekk og redsel. Raud rodde ut til havs med draken sin, og så lot han heise seil. Raud hadde alltid bør hvor han så ville seile, det kom av trolldommen hans. Det er snart sagt hvordan det gikk Raud, han seilte hjem til Godøy. Tore Hjort flyktet inn mot land, der sprang de ut av skipene, men kong Olav fulgte etter dem og jagde og drepte dem. Kongen var den fremste igjen, som alltid ellers, når slikt skulle fristes. Han så Tore Hjort som løp, Tore var snarere til beins enn alle andre. Kongen rente etter ham, og Vige, hunden hans, fulgte. Da ropte kongen : <Vige, ta hjorten!> Vige løp fram og etter Tore, og hoppet opp på ham. Tore ble stående. Da kastet kongen et spyd mot Tore, Tore stakk hunden med sverdet og gav den et stort sår, men i det samme fløy spydet til kongen inn under armen på Tore, så det kom ut igjen på den andre sida. Der mistet Tore livet, og Vige ble båret såret om bord. Kong Olav gav grid til alle som bad om det, og som ville gå over til kristendommen. ==79.== Kong Olav styrte flåten nordover langs landet og kristnet alle mennesker der han kom. Da han kom nord til Saltfjorden, ville han seile inn fjorden og finne Raud. Men et forrykende uvær og hard storm stod ut etter fjorden ; kongen lå der ei uke, og samme uværet holdt seg inne i fjorden, men utenfor blåste det fin bør til å seile nordover langs landet med. Så seilte kongen helt nord til Omd, og der gikk alle folk over til kristendommen. Etterpå snudde kongen og drog sørover igjen. Men da han kom utenfor Saltfjorden, stod stormen og sjørøyken utetter fjorden igjen. Kongen lå der noen dager, og det var samme været. Da gikk kongen til biskop Sigurd og spurte om han kunne gi ham noe råd for dette. Biskopen sa han ville prøve om gud ville låne dem noe av sin styrke så de kunne seire over denne djevelsmakt. ==80.== Biskop Sigurd tok hele messeskrudet sitt med seg og gikk fram i stavnen på kongeskipet ; han lot tenne lys og svinge røkelse, satte opp et krusifiks der i stavnen, leste evangeliet og mange andre bønner, og skvettet vievann utover hele skipet. Så sa han de skulle ta ned skipsteltene og ro innover fjorden. Kongen lot rope til de andre skipene at de skulle ro etter ham. Og da de kom i gang med å ro på Tranen, gikk den inn fjorden, og de som rodde skipet, kjente ingen vind mot seg ; men kjølvannet, der skipet hadde gått, stod som merke etter det, slik at der var det stille, men sjørøyken stod på begge sider slik at en kunne ikke se fjella for den. Så rodde det ene skipet etter det andre innover der i stilla, slik gikk det hele dagen og natta som fulgte, og litt før dag kom de til Godøy. Da de kom utenfor garden til Raud, så de den store draken hans som lå og fløt der ved land. Kong Olav gikk straks opp til garden med følget, de gikk til det loftet Raud sov i, brøt det opp og løp inn der. Raud ble tatt til fange og bundet, og av de andre som var der inne, ble noen drept og noen tatt til fange. Så gikk kongsmennene til det huset som huskarene til Raud sov i, der ble noen drept, noen bundet og noen banket. Nå lot kongen Raud føre fram for seg og bød ham å la seg døpe. <Da skal jeg ikke ta fra deg det du eier,> sa kongen, <men jeg skal være din venn, om du kan stelle deg slik.> Raud ropte og skreik mot ham, han sa han aldri ville tro på Krist, og spottet Gud fælt. Da ble kongen sint og sa Raud skulle få den verste død som var. Så lot kongen folk ta og binde ham med ryggen mot en stokk, han lot dem sette en pinne mellom tennene på ham, slik at munnen stod åpen. Så lot kongen ta en lyngorm og sette foran munnen på ham, men ormen ville ikke inn i munnen, den krøkte seg bort, for Raud blåste mot den. Da lot kongen ta en kvannstilk som var som et rør, og sette i munnen på Raud, noen sier forresten at det var luren sin kongen lot sette i munnen på ham. Så slapp han ormen inn der og kjørte ei gloende jernstang inn etter den. Da krøkte ormen seg inn i munnen på Raud, og videre ned gjennom halsen og skar seg ut i sida. Slik mistet Raud livet. Kong Olav tok svære rikdommer i gull og sølv der og mye annet løsøre, våpen og mange slags kostbarheter. Og alle de mennene som hadde fulgt Raud, dem lot kongen døpe, og når de ikke ville det, lot han dem drepe eller pine. Den draken som Raud hadde eid, tok kong Olav og styrte sjøl, for det var et mye større og finere skip enn Tranen ; framme hadde det et drakehode, og akter en krok som så ut som en hale ; begge nakkene og hele stavnen var lagt med gull. Dette skipet kalte kongen Ormen, for når seilene var oppe, kunne de gå for å være vingene på draken, og det var det fineste skipet i hele Norge. De øyene Raud bodde på, heter Gylling og Hæring, og alle sammen heter de Godøyene, og strømmen i nord mellom dem og fastlandet heter Godøystraumen. Kong Olav kristnet hele fjorden, siden drog han sørover langs med landet, og på den ferden hendte det mye som det går sagn om, troll og vonde vetter eglet seg inn på mennene hans og stundom på ham sjøl óg. Men vi vil heller skrive om hvordan det gikk til da kong Olav kristnet Norge og de andre landene som han førte kristendommen til. Samme høsten kom kong Olav til Trondheimen med hæren, og styrte til Nidaros og gjorde seg i stand til å bli der om vinteren. Det neste jeg nå vil skrive om, handler om islendinger. ==81.== Samme høsten kom Kjartan Olavsson til Nidaros fra Island ; Kjartan var sønn til Olav, sønn til Hoskuld, og han var dattersønn til Egil Skallagrimsson ; folk sier han har vært den aller beste unge mann som noen gang er blitt født på Island. Der var Halldor også, sønn til Gudmund på Mødruvellir, og Kolbein, sønn til Tord Frøysgode og bror til Brenne-Flose ; den fjerde var Sverting, sønn til Runolv gode. Alle disse var hedninger, og det var mange andre med dem, noen mektige og noen småfolk. Samtidig kom det også noen andre stormenn fra Island, folk som hadde lært kristendom av Tangbrand ; det var Gissur Kvite, sønn til Teit Kjetilbjørnsson, mor hans var Ålov, datter til Bodvar herse, Viking-Kåres sønn. Bror til Bodvar var Sigurd, far til Eirik Bjodaskalle so var far til Astrid, mor til kong Olav. En av islendingene het Hjalte Skeggjason, han var gift med Vilborg, datter til Gissur Kvite. Hjalte var også kristen, og kong Olav tok svært godt imot disse mågene Gissur og Hjalte, og de bodde hos ham der. Men de islendingene som var hedninger, og som styrte skip, de prøvde å seile sin veg, så snart kongen kom til byen, for de hadde hørt at kongen tvang alle mennesker til å bli kristne. Men været var imot dem, og så dreiv de tilbake inn under Nidarholm. De som styrte disse skipene, var Torarin Nevjolvsson, Hallfred Ottarsson skald, Brand den gavmilde og Torleik Brandsson. Det ble sagt fra til kong Olav om dette, at det var noen skip der med islendinger som var hedninger alle sammen, og nå ville de rømme for ikke å møte kongen. Da sendte kongen bud til dem og nektet dem å seile, han sa de skulle styre inn til byen, og det gjorde de, men de bar ikke noe i land fra skipene sine. ==82.== Nå ble det mikkelsmess. Den dagen lot kongen feire høytidelig, han lot synge høytidsmesse. Islendingene gikk til messen og hørte på den vakre sangen og lyden fra klokkene. Da de kom tilbake til skipene, sa hver av dem hvordan de hadde likt dette som kristenfolket dreiv på med. Kjartan syntes godt om det, men de fleste av de andre hadde bare vondord. Men det er sant som det er sagt, at mange er kongens ører, kongen fikk høre om det, og så sendte han straks samme bud etter Kjartan og bad ham komme til seg. Kjartan gikk til kongen sammen med noen andre, og kongen tok godt imot ham. Kjartan var en usedvanlig stor og vakker mann, og talte godt for seg. Kongen og han hadde ikke talt mange ordene med hverandre, før kongen bød Kjartan ta kristendommen. Kjartan sa han ville ikke si nei til det, om han kunne få kongens vennskap for det. Kongen lovte ham sitt fulle vennskap, og så ble han og kongen enige om dette med hverandre. Dagen etter ble Kjartan døpt, og Bolle Torlaksson, frenden hans, og hele følget deres også. Kjartan og Bolle var gjester hos kongen så lenge de var i hvite dåpsklær, og kongen viste dem stor godhet. ==83.== Det var en dag kong Olav var ute og gikk på stretet, da kom det noen menn gående mot ham, og den som gikk først, hilste på kongen. Kongen spurte mannen hva han het, og han sa han het Hallfred. Da sa kongen : <Er det du som er skald ?> Han sa : <Jeg kan da dikte.> Da sa kongen : <Kanskje du vil gå over til kristendommen, og så siden bli min mann ?> Han sa : <Jeg setter ett vilkår ; jeg skal la meg døpe dersom du, konge, sjøl vil være gudfar for meg ; det vil jeg ikke ta imot av noen annen mann.> Kongen sa : <Det skal jeg være.> Så ble Hallfred døpt, og kongen holdt ham under dåpen. Etterpå spurte kongen Hallfred : <Vil du nå bli min mann ?> Hallfred sa :<Jeg har vært hirdmann hos Håkon jarl før. Og nå vil jeg ikke bli handgangen verken hos deg eller noen annen høvding, uten du lover meg at du aldri skal jage meg fra deg, hva det så skulle komme til å hende meg.> <Jeg har ikke hørt annet av deg, Hallfred,> sa kongen, <enn at du nok verken er så vettug eller så vis at jeg ikke må vente annet enn at du kommer til å gjøre ting som jeg ikke for noen pris kan finne meg i.> <Da får du drepe meg,> sa Hallfred. Kongen sa : <Du er en vandrædaskald. Men du skal være min skald fra nå av.> Hallfred svarte : <Hva gir du meg i navnefeste da, konge, når jeg skal hete Vandrædaskald ?> Kongen gav ham et sverd, men det fulgte ingen skjede med. Kongen sa : <Nå kan du lage ei strofe om sverdet, og la ordet sverd komme i hver linje.> Hallfred kvad : <pre>Ett sverdenes sverd var det som sverdrik meg gjorde. For sverdsvingere blir det nå sverdete å leve. Sverdet ble ikke verre om utstyr fulgte sverdet, en vakker farget skjede. Jeg er verd tre ganger sverdet. </pre> Da gav kongen ham skjede til og sa : <Ordet sverd står ikke i hver linje.> Hallfred svarer : <Det er én linje det er to i.> <Slik er det,> sa kongen Fra kvadene til Hallfred har vi fått kunnskap og visshet om det som er fortalt om kong Olav Tryggvason. ==84.== Samme høsten kom Tangbrand prest fra Island til kong Olav. Han fortalte at det hadde ikke gått så glatt for ham ; islendingene hadde laget nid om ham, sa han, og noen av dem ville drepe ham, og han trodde ikke det var noen utsikt til at landet skulle bli kristent. Kong Olav ble så vill og vred at han lot blåse i luren, og kalte sammen alle de islendingene som var i byen, og så sa han de skulle bli drept alle sammen. Men Kjartan og Gissur og Hjalte og de andre som hadde gått over til kristendommen, gikk til ham og sa : <Konge, du kan ikke ville gå tilbake på dine egne ord, og du sier jo at ingen mann skal ha gjort så mye som kunne gjøre deg vred, at du ikke skulle tilgi ham alt om han lot seg døpe og gav opp hedenskapen. Nå vil alle disse islendingene som er her, la seg døpe, og vi skal nok finne på en list så kristendommen skal få framgang på Island. Det er mange her som er sønner til mektige menn på Island, og fedrene deres vil være til stor hjelp for denne saken. Og Tangbrand fór fram med råskap og manndrap der som her hos deg, og det ville ikke folk finne seg i av ham.> Kongen tok nå til å høre på det de hadde å si. Og så ble de døpt alle de islendingene som var der. ==85.== Kong Olav var den beste i alle slags idretter av alle de menn det er fortalt om i Norge ; han var sterkere og smidigere enn noen annen mann, og det er skrevet mange frasagn om det. Ett av dem er om at han gikk opp på Smalsarhorn og festet skjoldet sitt på toppen av fjellet, et annet om hvordan han hjalp en av hirdmennene sine som først hadde klyvd opp der i berget slik at han verken kunne komme opp eller ned ; kongen gikk opp til ham og tok ham under armen og bar ham ned på sletta. Kong Olav kunne gå på årene utabords mens mennene hans rodde på Ormen ; han lekte med tre sverd slik at det ene alltid var i lufta, og tok dem alltid igjen i handgrepet. Han hogg alltid med begge hender og kastet to spyd på én gang. Kong Olav var glad i moro og likte godt leik, han var blid og liketil ; han dreiv hardt med alle ting, og var rent storveies til å gi bort, han var svært nøye på klærne ; han var foran alle andre menn når det gjaldt å være djerv i kamp ; stygg og grusom som få når han ble sint, og pinte uvennene sine fælt ; noen brente han med ild, noen lot han olme hunder rive i filler, og noen lemlestet han, eller lot dem kaste utfor høye fjell. Derfor var vennene hans glade i ham, men uvennene var redd ham, og når han hadde slik framgang, var det fordi noen gjorde det han ville av godhet og vennskap, og noen fordi de var redde. ==86.== Leiv, sønn til Eirik Raude som først bygde på Grønland, kom til Norge fra Grønland denne sommeren. Han kom til kong Olav og tok imot kristendommen og ble vinteren over hos kong Olav. ==87.== Gudrød, sønn til Eirik Blodøks og Gunnhild, hadde vært og herjet i Vesterlanda etter han hadde rømt fra landet for Håkon jarl. Men denne sommeren som det ble fortalt om nå her foran, da kong Olav Tryggvason hadde rådd for Norge i fire år, da kom Gudrød til Norge og hadde med seg mange hærskip. Han hadde seilt ut fra England, og da han kom så langt at han snart skulle se land i Norge, så styrte han sørover langs kysten, dit han tenkte det minst rimelig å støte på kong Olav. Gudrød seilte sør til Viken. Og straks han kom i land, tok han til å herje og tvinge folk i landet under seg ; han krevde de skulle ta ham til konge. Da de som bodde der, så at det var kommet en stor hær over dem, bad de om fred og forlik, og de tilbød kongen å la det gå tingbud over landet ; de bød seg til å ta ham til konge heller enn å få hæren hans over seg. Så ble det satt en frist så lenge tingbudet gikk. Kongen krevde kosthold så lenge ventetiden varte, men bøndene valgte heller å gjøre veitsler for kongen, all den stund han trengte til det, og det tok kongen imot ; han drog omkring i landet på veitsler med noen av mennene sine, og de andre så etter skipene. Da de to brødrene Hyrning og Torgeir, mågene til kong Olav, hørte dette, samlet de folk om seg og fikk seg skip, deretter drog de nord i Viken, og kom ei natt med flokken sin der Gudrød var på veitsle. De gikk mot ham der med ild og våpen. Der falt kong Gudrød og det meste av hæren hans, og av de folkene som hadde blitt igjen ved skipene, ble noen drept og noen kom seg unna og rømte lange veger. Nå var de døde alle sønnene til Eirik og Gunnhild. ==88.== Den vinteren etter at kong Olav var kommet fra Hålogaland, lot han bygge et stort skip inne under Ladehammeren ; det var mye større enn noen av de andre skipene som fantes i landet den gang, bakkestokkene er der ennå, så en kan se hvor stort skipet var. En mann som het Torberg Skavhogg bygde stavnene på skipet, men det var mange andre som arbeidde på det, noen til å sette det sammen, noen til å telje, noen til å slå søm og noen til å kjøre tømmeret. Alt på det ble svært omhyggelig og fint forseggjort. Skipet var både langt og bredt, det var høyt opp til relinga og bygd av svært tømmer. Men da de skulle legge den øverste bordkledningen, måtte Torberg nødvendigvis et ærend hjem til garden sin, og der ble han nokså lenge. Da han kom tilbake, var bordkledningen lagt. Kongen gikk ut straks om kvelden sammen med Torberg og så på skipet, hvordan det var blitt. Alle sa de aldri hadde sett så stort og vakkert langskip. Så gikk kongen tilbake til byen. Tidlig neste morgen gikk kongen og Torberg ut til skipet igjen. Da var handverkerne alt kommet dit, de sto der alle sammen og gjorde ingen ting. Kongen spurte hvorfor de stod slik. De sa at skipet var ødelagt ; en mann måtte ha gått fra framstavnet til løftingen og sneid det ene hogget etter det andre inn i det øverste bordet. Kongen gikk bort og så det var sant. Da sa han med én gang, og svor på det, at om han, kongen, fikk greie på hvem det var som hadde ødelagt skipet for ham slik av misunnelse, da skulle den mannen få dø. <Men den som kan si meg hvem det er, skal jeg gjøre mye godt for.> Da sa Torberg : <Jeg skulle nok si Dem hvem som har gjort dette her, konge.> <Det er heller ikke noen annen mann jeg venter det mer av enn deg,> sa kongen, <at du skulle ha lykke til å finne ut dette og fortelle meg det.> <Konge,> sa han, <jeg skal si deg hvem som har gjort det. Jeg har gjort det.> Da sa kongen : <Da skal du bøte det igjen slik at det blir like godt som det var før. Og du setter livet på spill med dette.> Nå gikk Torberg bort og telgde bordet slik at alle snei- hoggene ble borte. Da sa kongen og alle de andre at skipet var mye vakrere på den sida som Torberg hadde skåret i. Kongen bad ham gjøre slik på den andre sida også, og sa han skulle ha så mange takk for det. Nå ble Torberg førstemann i arbeidet på skipet helt til det var ferdig. Det var en drake, bygd slik som Ormen, som kongen hadde hatt med fra Hålogaland ; men dette skipet var mye større og mer forseggjort på alle måter. Han kalte det Ormen lange og det andre Ormen stutte. Det var 34 rom på Ormen lange. Hodet og kroken var helt forgylte ; og det var like høyt til relinga som et havskip. Det er det beste skip som har vært bygd i Norge og det som har kostet mest. ==89.== Eirik Håkonsson jarl og brødrene hans og mange andre av de gjæve frendene deres, drog bort og ut av landet etter at Håkon jarl var falt. Eirik jarl drog øst til Svitjod til Olav sveakonge, og der ble han godt mottatt. Kong Olav gav jarlen land og fred der og gav ham store veitsler, så han kunne holde seg og sine menn godt der i landet. Dette taler Tord Kolbeinsson om : <pre>Mennenes svik sendte siden Håkon i døden, fredløs varg det voldte, lagnaden vil så meget. Tryggves sønn var kommet til det land han modig vant bak lindeskjoldet da han seilte vestfra. Mere stod i Eiriks sinn mot gullrik konge enn han sa oss høylytt. Slikt ventet vi av ham. Trøndske jarlen søkte råd hos svenskekongen, vred på trassige trønder. Det torde ingen hindre. </pre> Det kom mye folk fra Norge til Eirik jarl, menn som hadde blitt landflyktige for kong Olav Tryggvason. Eirik jarl fant da på å skaffe seg skip og drog på hærferd etter gods til seg og følget sitt. Han seilte først til Gotland, og der lå han lenge om sommeren og kapret kjøpmannsskip som kom seilende dit til landet, eller om det var vikinger. Stundom gikk han opp på land og herjet rundt omkring langs sjøkanten. Dette er sagt i Bandadråpa : <pre>Siden vant jarlen mange andre seirer med våpen, spydværet spørs ennå. Med spyd vant Eirik landet - Skjoldbærende herre herjetokter gjorde rundt på Gotlands strender: glad i kampens stormvær.</pre> Etterpå seilte Eirik jarl sør til Vendland, og der utenfor Stauren møtte han noen vikingskip og la til kamp mot dem. Eirik jarl fikk seier der, og drepte vikingene. Dette er sagt i Bandadråpa : <pre>Med list styrte kongen skip til Stauren. Der fikk mannehodene ligge. Kampglad rår nå jarlen - Sårfuglen sleit på øra i sverdenes harde møte, hud av vikingers hoder. landet, som guder vokter.</pre> ==90.== Om høsten seilte Eirik jarl tilbake til Svitjod og ble der en vinter til. Men om våren rustet jarlen hæren og seilte i austerveg. Da han kom i kong Valdemars rike, tok han til å herje og drepe folk, brente og ødela landet overalt der han kom. Han kom til Aldeigjuborg, og kringsatte den og lå der til han vant byen ; han drepte mange og brøt ned og brente hele borgen. Etterpå drog han med hærskjold rundt omkring i Gardarike. Dette er sagt i Bandadråpa : <pre>Siden sverdets herre i voksende storm av odder herjet Valdemars rike veldig med sverd som flammer. Aldeigjuborg brøt du, hærfolks herre, vi vet det. Hard ble Hild mot bønder da du kom øst i Gardar.</pre> Eirik jarl var ute i alle disse hærferdene i fem somrer til sammen, og da han kom hjem fra Gardarike, fór han med hærskjold over hele Adalsysla og Øysysla. Der tok han fire store vikingskip fra danene og drepte alle som var på dem. Dette er sagt i Bandadråpa : <pre>Jeg har hørt piler suse der blodig strid han vakte dengang i øy-sundet. Med spyd vant Eirik landet - Folkets gavmilde fører ryddet fire skeider, for danene. Det vet vi. glad i kampens stormvær. Kraftige rytter av havhest, i byen der bønder rente, fikk du kamp med gøter. Kampglad rår nå jarlen - Som en hærgud fòr han med hærskjold i alle sysler. Han gikk mot folkefreden. landet, som guder vokter.</pre> Da Eirik jarl hadde vært ett år i Sveavelde, drog han til Danmark. Han drog til danekongen Svein Tjugeskjegg og fridde til Gyda, datter hans ; giftermålet ble avtalt, og Eirik jarl fikk Gyda. Året etter fikk de en sønn som het Håkon. Om vinteren var Eirik jarl i Danmark og noen ganger i sveavelde, men om sommeren var han på hærferd. ==91.== Svein Tjugeskjegg danekonge var gift med Gunnhild, datter til Burislav venderkonge. Men ved den tid det er fortalt om her foran, hendte det at Gunnhild ble sjuk og døde. Og litt seinere ble kong Svein gift med Sigrid Storråde, datter til Skoglar-Toste og mor til sveakongen Olav Svenske. Med mågskapen kom det stort vennskap mellom kongene og mellom dem og Eirik Håkonsson jarl. [[Kategori:Heimskringla]] 1588 2305 2006-07-30T14:24:46Z Tokle 21 {{topp | forrige=[[Olav Tryggvasons saga (del 5)]] | neste=[[Olav den helliges saga (del 1)]] | tittel=[[Olav Tryggvasons saga]] | seksjon=del 6 | forfatter=Snorre Sturlason | notater=<[[Heimskringla]] }} __NOTOC__ {| id="toc" class="toc" summary="Contents" align="center" width="70%" ! Vers |- | align="center" | [[#92.|92]] - [[#93.|93]] - [[#94.|94]] - [[#95.|95]] - [[#96.|96]] - [[#97.|97]] - [[#98.|98]] - [[#99.|99]] - [[#100.|100]] - [[#101.|101]] - [[#102.|102]] - [[#103.|103]] - [[#104.|104]] - [[#105.|105]] - [[#106.|106]] - [[#107.|107]] - [[#108.|108]] - [[#109.|109]] - [[#110.|110]] - [[#111.|111]] - [[#112.|112]] - [[#113.|113]] |} <br clear="all"> ==92.== Burislav venderkonge klagde for mågen sin, Sigvalde jarl, over at det var brutt det forliket som Sigvalde jarl hadde fått i stand mellom kong Svein og kong Burislav. Kong Burislav skulle ha Tyre Haraldsdotter, søster til kong Svein, til ekte, men dette giftermålet hadde ikke kommet i stand, for Tyre sa tvert nei ; hun ville ikke gifte seg med en hedensk mann, som attpå var gammel. Nå sa kong Burislav til jarlen at han ville kreve avtalen holdt, og bad jarlen dra til Danmark og hente dronning Tyre til ham. Sigvalde jarl lot seg ikke be to ganger, han drog til Svein danekonge og la fram saken for ham ; og jarlen fikk overtalt kong Svein slik at han gav søstera Tyre over til jarlen ; noen kvinner fulgte henne, dessuten fosterfaren hennes som het Ossur Agesson, en mektig mann, og noen andre. Kongen og jarlen avtalte at de eiendommene som dronning Gunnhild hadde hatt i Vendland, skulle Tyre ha i medgift og særeie, og dessuten andre store eiendommer som hun skulle ha av brudgommen. Tyre gråt sårt og ville svært nødig reise. Da nå jarlen kom til Vendland med henne, holdt kong Burislav bryllup og giftet seg med dronning Tyre. Men ettersom hun var hos hedenske mennesker, ville hun verken ta imot mat eller drikke av dem, og slik gikk det i sju dager. Men så ei natt løp dronning Tyre og Ossur bort i mørke om natta og tok til skogs. Det er ikke langt å fortelle om hvordan det gikk dem, de kom fram til Danmark, men der torde ikke Tyre være for noen pris, for hun visste at om kong Svein, bror hennes, fikk høre at hun var der, ville han sende henne tilbake til Vendland snarest. Så drog de videre, hele tida uten å gi seg til kjenne, helt til de kom til Norge. Tyre stanset ikke før de kom til kong Olav ; han tok godt imot dem, og de var der og hadde det godt. Tyre fortalte kongen alt om den vanskelige stilling hun var kommet i, bad ham om råd og hjelp, og om fred i hans rike. Tyre talte godt for seg, og kongen likte godt det hun sa, han så det var ei vakker kvinne, og så falt det ham inn at dette måtte være et godt gifte. Han vendte samtalen inn på dette, og spurte om hun ville gifte seg med ham. Og slik som sakene stod for henne, syntes hun det var vondt å komme ut av det igjen, og dessuten så hun for et heldig gifte dette var, å få en slik navngjeten konge til mann, og så sa hun han fikk rå for henne og giftet hennes. Da de nå hadde talt mer om dette, fikk kong Olav dronning Tyre til hustru. Dette bryllupet stod den høsten kongen hadde kommet nordfra fra Hålogaland. Kong Olav og dronning Tyre ble i Nidaros den vinteren. Våren etter klagde dronning Tyre stadig for kong Olav og gråt sårt over at hun som hadde så store eiendommer i Vendland, ikke hadde noen rikdom der i landet, som kunne sømme seg for ei dronning. Imellom bad hun kongen så vakkert at han skulle hente det hun eide til henne ; hun sa at kong Burislav og kong Olav var så gode venner at Olav ville få alt han krevde, så snart de to møttes. Kong Olavs venner hørte om det hun sa, og de rådde alle sammen kongen fra å reise. Men så var det en dag tidlig på våren kongen gikk gjennom stretet, og ved torget kom det en mann imot ham med en mengde kvanner, de var merkelig store for den årstida. Kongen tok med seg en stor kvannstilk og gikk hjem i huset til dronning Tyre med den. Tyre satt i stua og gråt da kongen kom inn. Kongen sa : <Se herskal du få en stor kvannstilk !> Hun slo til den med handa, og sa : <Det var større gaver de Harald Gormsson gav, men så kvidde han seg heller ikke så mye for å dra ut av landet og hente sin eiendom, som du gjør nå. Det viste seg, dengang han kom hit til Norge og la størstedelen av landet her øde, og tok alt under seg med skylder og skatter. Men du tør ikke reise gjennom Danevelde for kong Svein, bror min.> Kong Olav fór opp da hun sa dette. Han ropte høyt og svor på det : <Aldri skal vel jeg være redd for bror din, kong Svein. Og om vi to møtes, da skal han vike.> ==93.== Litt seinere lyste kong Olav til ting i byen. Da gjorde han det kjent for hele folket at han ville ha leidang ut utenfor landet om sommeren. Han ville ha fast utgreiing fra hvert fylke, både av skip og folk, og sa med én gang hvor mange skip han ville ha der fra fjorden. Så sendte han bud både i nord og sør langs kysten både ytre og indre leia, og lot by ut hær. Kong Olav fikk satt fram Ormen lange og alle de andre skipene sine, både store og små ; sjøl styrte han Ormen lange. Da de skulle sette mannskap på skipene, ble det valgt ut så omhyggelig at på Ormen lange fikk ingen mann være som var over seksti år eller under tjue, og de var utvalgte folk når det gjaldt mot og styrke også. Det var først og fremst kong Olavs hirdmenn, for til hirden var det valgt ut alle de som var de sterkeste og djerveste både av innenlandske og uten- landske folk. ==94.== Ulv Raude het den mannen som bar merket for kong Olav, han var i stavnen på Ormen. De andre der het Kolbjørn stallare, Torstein Oksefot og Vikar fra Tiundaland, bror til Arnljot Gelline. I saksene på rausn stod disse : Vak Raumesson fra Elv, Berse den sterke, Ån skytte fra Jemtland, Trond Ramme fra Telemark og Utyrme, bror hans ; av håløyger var det Trond Skjalge, Ogmund Sande, Lodve Lange fra Saltvik og Hårek Kvasse. Av inntrønderne : Kjetil Høge, Torfinn Eisle, Håvard og brødrene hans fra Orkdalen. I forrommet stod Bjørn fra Støle, Torgrim fra Kvine, sønn til Tjodolv, Asbjørn og Orm, Tord fra Njardarlog, Torstein Kvite fra Obrestad, Arnor fra Møre, Hallstein og Hauk fra Fjordane, Øyvind Snåk, Bergtor Bestil, Hallkjell fra Fjaler, Olav Dreng, Arnfinn fra Sogn, Sigurd Bild, Einar fra Hordaland og Finn, Kjetil fra Rogaland og Grjotgard Raske. Disse stod i krapperommet : Einar Tambarskjelve, han syntes de ikke var full kar, for han var bare atten år gammel, Hallstein Livsson, Torolv, Ivar Smetta, Orm Skogarnev. Det var også mange andre store og vidgjetne menn på Ormen, om vi ikke kan navnene på flere. Det var åtte mann i hvert halvrom på Ormen, og de var valgt ut enkeltvis hver eneste mann ; i forrommet var det tretti. Folk brukte å si at mannskapet om bord i Ormen stod like mye over alle andre menn som Ormen over andre skip, så vakkert og sterkt og djervt var det. Torkjell Nevja, bror til kongen, styrte Ormen stutte ; Torkjell Dyrdil og Jostein, morbrødrene til kongen, hadde Tranen, og begge disse skipene hadde også godt mannskap. Kong Olav hadde elleve store skip med seg fra Trondheimen, foruten tjuesesser og mindre skip. ==95.== Da kong Olav hadde gjort hæren klar i Nidaros, satte han menn i sysler og årmannsembeder over hele Trøndelag. Da sendte han Gissur Kvite og Hjalte Skeggjason til Island for å by kristendom også der, han gav dem en prest med, som het Tormod, og en del andre prestevigde menn ; men de fire han syntes var de gjæveste av islendingene, holdt han tilbake som gisler, der var Kjartan Olavsson, Halldor Gudmundsson, Kolbein Tordsson og Sverting Runolvsson. Det er fortalt om Gissur og Hjalte at de kom ut til Island før Alltinget, og drog til ting. Og på det tinget ble kristendommen innført ved lov på Island, og om sommeren ble alle mennesker døpt. ==96.== Samme vår sendte kong Olav også Leiv Eiriksson til Grønland for at han skulle by kristendom der, og han seilte til Grønland samme sommer. I havet berget han et skipsmannskap, de var hjelpeløse og lå og dreiv på et vrak. Da fant han Vinland det gode også, og kom til Grønland utpå sommeren. Han hadde med seg prest og lærere dit og drog til faren Eirik i Brattalid og bodde der. Folk kalte ham siden Leiv den hepne, men Eirik, far hans, sa at de to tingene gikk opp i opp, at Leiv hadde berget et skip fullt av folk, og så at han hadde hatt med hykleren til Grønland - det var presten. ==97.== Kong Olav drog sørover langs kysten med flåten. Da kom det til ham mange av vennene hans, stormenn som var ferdige til å dra med kongen. Første mann der var Erling Skjalgsson, mågen hans, han hadde den store skeiden, den hadde tretti rom, og det var et skip med bare godt mannskap. Så kom kongens måger, Hyrning og Torgeir, til ham også, de styrte hvert sitt store skip. Mange andre stormenn fulgte ham, han hadde seksti langskip da han seilte fra landet. Han seilte sørover forbi Danmark gjennom Øresund, og ferden gikk like til Vendland ; der satte kong Olav stevne med kong Burislav. Kongene møttes, de talte sammen om de eiendommene kong Olav gjorde krav på. Alle samtaler gikk glatt mellom kongene, og de kravene kong Olav mente å ha der, fikk han godt og greit ordnet. Kong Olav ble der lenge utover sommeren og søkte opp mange av vennene sine. ==98.== Kong Svein Tjugeskjegg var nå gift med Sigrid Storråde, som før skrevet. Sigrid var kong Olav Tryggvasons verste uvenn, grunnen var at kong Olav hadde brutt avtale med henne og slått henne i ansiktet, som før skrevet. Hun dreiv og egget opp kong Svein til å føre krig mot kong Olav Tryggvason ; hun sa han hadde grunn nok til strid med kong Olav, for han hadde ligget med Tyre, søster hans, <uten å spørre deg om lov, og slikt ville ikke foreldrene dine ha funnet seg i.> Slik snakk førte Sigrid støtt i munnen, og til slutt fikk hun det så langt ved overtalelsene sine, at kong Svein ble helt oppsatt på dette. Tidlig på våren sendte kong Svein bud øst i Svitjod til mågen Olav sveakonge og til Eirik jarl ; han lot dem få vite at Olav Norges konge hadde leidang ute og tenkte seg til Vendland om sommeren. Sendebudene skulle videre si at sveakongen og jarlen skulle by ut hær og komme og møte kong Svein. Så skulle de alle sammen legge til kamp mot kong Olav. Sveakongen og Eirik jarl var straks ferdige, de samlet en svær flåte fra Sveavelde, og med denne flåten seilte de sør til Danmark, og kom dit da Olav Tryggvason nettopp hadde seilt østover. Dette taler Halldor Ukristne om i den dråpa han laget om Eirik jarl : <pre>Kongers knusende fiende bød kamplysten hæren, den store,ut fra Svitjod. Jarlen drog sør til striden. Hver eneste mann av bønder som mesker likfugler, fulgte Eirik. På sjøen ravn i sår seg lesket.</pre> Sveakongen og Eirik jarl seilte og møtte danekongen, og alle tre til sammen hadde de en hær så stor at det ikke var ende på det. ==99.== Da kong Svein hadde sendt bud etter hæren, sendte han Sigvalde jarl til Vendland, han skulle holde utkik med kong Olav Tryggvason og lage en felle, slik at kong Svein og kong Olav kunne møtes. Sigvalde jarl drog av sted og kom fram til Vendland ; han kom til Jomsborg og drog derfra til kong Olav Tryggvason. Det var stort vennskap mellom dem fra før, og nå ble jarlen en riktig kjær venn hos kongen. Astrid, datter til kong Burislav, hun som var gift med jarlen, var en god venn til kong Olav ; det var mye fordi de engang hadde vært skyldfolk, dengang Olav var gift med Geira, søster hennes. Sigvalde var en klok mann og underfundig, og ettersom han nå var inne i alt kong Olav hadde fore, heftet han ham lenge så han ikke kom til å seile vestover, han fant på mange forskjellige ting. Kong Olavs folk brukte seg fælt for dette, mennene ville endelig hjem, de lå der fullt ferdige, og det så ut på været som det skulle bli god bør. Sigvalde jarl fikk hemmelig bud fra Danmark om at nå var danekongens hær kommet østfra og Eirik jarl hadde også hæren sin ferdig, og høvdingene skulle komme sammen øst under Vendland ; de hadde avtalt at de skulle vente på kong Olav ved den øya som het Svolder. Og så skulle jarlen stelle det slik at de kom til å møte kong Olav der. ==100.== Det kom et rykte til Vendland om at Svein danekonge hadde hær ute, og snart tok folk til å mumle om at det visst var kong Olav Svein ville møte. Men Sigvalde jarl sa til kongen: " Kong Svein kan ikke tenke på å legge til kamp med deg med bare danehæren, så stor hær som du har. Men hvis du har noen mistanke om at det skulle være ufred i vente for deg, så skal jeg følge deg med min flokk, og hittil har det alltid gått for å være styrke i det at jomsvikingene fulgte en høvding. Jeg skal gi deg elleve skip med godt mannskap". Kongen tok imot tilbudet. Det var liten, men stø og god vind. Nå lot kongen flåten løse og blåste til bortferd, og så heiste folk seil. Alle småskipene gikk fortere enn de andre, og seilte i forvegen ut til havs. Jarlen seilte inn til kongsskipet, han ropte til det, og sa kongen skulle seile etter ham. "Jeg vet best hvor sunda er dypest mellom øyene", sa han " og det kommer du til å trenge med de store skipene". Så seilte jarlen først med sine skip, det var elleve av dem, og kongen seilte etter ham med storskipene sine.Han hadde også elleve skip der, hele resten av hæren hadde seilt ut på havet. Da Sigvalde jarl seilte inn mot Svolder, kom det ei skute roende ut til ham. Der sa de til jarlen at hæren til danekongen lå i havna foran dem. Da lot Sigvalde jarl seilene falle og rodde inn under øya. Så sier Halldor Ukristne : <pre>Øyners store konge seilte skeider sørfra, syttien i tallet. Sverd ble farget røde. Jarlen fikk fra Skåne de skuter som han krevde, havdypets raske reiner. Da røk nok folkefreden.</pre> Her er det sagt at kong Olav og Sigvalde jarl hadde 71 skip da de seilte sørfra. ==101.== Svein danekonge og Olav sveakonge og Eirik jarl var der med hele hæren sin. Det var fint vær og klart solskinn ; alle høvdingene gikk opp på holmen, hver med sitt følge. Og nå så de at et skip kom seilende, det var stort og staselig, da sa begge kongene : <Det var et svært skip, også så vakkert, det må være Ormen lange.> Eirik jarl svarte ; han sa : <Dette er ikke Ormen lange,> og det var som han sa, for det var Eindride fra Gimsan som eide det skipet. Litt seinere så de et annet skip komme seilende, mye større enn det første. Da sa kong Svein : <Han er redd, Olav Tryggvason, nå ; han tør ikke seile med hodet på skipet sitt.> Men Eirik jarl sa : <Dette er ikke kongsskipet. Jeg kjenner skipet og seilet, det har stripete seil. Dette er Erling Skjalgsson, ham lar vi seile. Det er bedre for oss å sakne det skipet i flåten til kong Olav ; det blir skår der etter det, slik det er rustet.< Noe seinere så de skipene til Sigvalde jarl og kjente dem ; de skipene styrte dit inn til holmen. Så fikk de se at tre skip kom seilende, og det ene var et stort et. Da ropte kong Svein opp og sa de skulle gå til skipene, han sa at der kom Ormen lange. Eirik jarl sa : <De har mange andre store og staselige skip enn Ormen lange, vi venter ennå.> Da var det mange som som sa : <Nå vil ikke Eirik jarl kjempe og hevne far sin. Dette er så stor skam at det kommer til å spørres utover alle land, her ligger vi med så stor hær som vi har, og så seiler kong Olav til havs rett for nesa på oss.> Da de hadde snakket om dette en stund, så de fire skip som kom seilende, ett av dem var en svær drake med mye gull på. Da reiste kong svein seg og sa : <Høyt skal Ormen løfte meg i kveld ; ham skal jeg styre.> Nå var det mange som sa at Ormen var et veldig stort skip, og så vakkert, og det var en raus kar som hadde latt bygge et slikt skip. Da sa Eirik jarl, slik at bare noen få hørte det : <Om kong Olav ikke hadde større skip enn dette, så kunne likevel kong Svein aldri ta det fra ham med bare danehæren. > Nå dreiv folk ned til skipene og tok til å rive av skipsteltene. Men mens høvdingene stod og talte med hverandre om dette vi fortalte nå, da fikk de øye på tre veldige skip og det fjerde kom sist etter de andre, og det var Ormen lange. De to andre store skipene som hadde seilt før, og som de hadde trodd var Ormen, det var først Tranen og så Ormen stutte. Men da de fikk se Ormen lange, da kjente de det alle sammen, og nå var det ingen som sa imot ; der seilte Olav Tryggvason. Nå gikk de til skipene og gjorde seg ferdig til kamp. Det var en avtale mellom høvdingene at hver av dem, kong Svein og kong Olav og Eirik jarl, skulle få sin trejedel av Norge, om de drepte kong Olav Tryggvason. Og den av høvdingene som gikk først opp på Ormen, skulle ha hele hærfanget de fikk der, og ellers skulle hver ha de skipene han ryddet : Eirik jarl hadde en uhorvelig stor barde, som han brukte ha i viking ; det var jernkam på den øverst på hver av stavnene, og nedover fra den et jernspant så tjukt og så bredt som sjølve kjølen, og det gikk helt ned i sjøen. ==102.== Da Sigvalde jarl og hæren hans rodde inn under holmen, så Torkjell Dyrdil på Tranen det, og likedan styresmennene på de andre skipene som fulgte dem. De så at jarlen styrte skipene sine inn under holmen, og så lot de også seilene falle og rodde etter ham. De ropte til ham og spurte hvorfor han gjorde dette. Jarlen sa han ville vente på kong Olav. <Det ser nesten ut som det er ufred på ferde her.> Så lot de skipene ligge og drive til Torkjell Nevja kom med Ormen stutte og de tre skipene som fulgte den ; de fikk høre samme nyheten, de lot da også seilene falle, og ble liggende og vente på kong Olav. Men da kongen seilte innefra mot holmen, rodde hele hæren ut i sundet foran dem. Da de så det, bad de kongen seile sin veg og ikke legge til kamp mot en så stor hær. Kongen svarte høyt, han stod oppe i løftingen : <Ta ned seilet. Mine menn skal ikke tenke på flukt. Jeg har aldri flyktet i noen kamp. Gud rår for mitt liv, men på flukt kommer jeg aldri.> Så ble det gjort som kongen sa. Så sier Hallfred : <pre>Her skal I høre ordet som hærkongen talte djervt til sine drenger dengang i våpentretten; hærfreden brøt han, bad så sine karer aldri tenke på flukten. Slike fyndord lever.</pre> ==103.== Kong Olav lot blåse sammen alle skipene sine. De ble lagt slik at kongsskipet lå midt i flåten, og på den ene siden av det lå Ormen stutte, på den andre Tranen. Da de tok til å binde sammen stavnene, ville de binde sammen stavnene på Ormen lange og Ormen stutte. Men da kongen så det, ropte han høyt og sa de skulle legge det store skipet bedre fram og ikke la det være det bakerste skipet i hele flåten. Da svarte Ulv Raude : <Om vi skal legge Ormen så mye lenger fram som den er lengre enn de andre skipene, så blir det tungt arbeid i saksene.> Kongen sa : <Jeg visste ikke at jeg hadde en stavnbu som var både rau og redd.> Ulv sa : <Vis bare ikke baken mer når du verger løftingen du, enn jeg når jeg verger stavnen.> Kongen hadde en bue i handa, nå la han ei pil på strengen og siktet på Ulv. Ulv sa : <Skyt den andre vegen, konge, der trengs det mer. Det jeg gjør, gjør jeg for deg.> ==104.== Kong Olav stod i løftingen på Ormen, han stod høyt over de andre. Han hadde et forgylt skjold og rød gullhjelm, han var lett å kjenne fra de andre ; utenpå brynja hadde han en rød kjortel. Da kong Olav så flokkene ordne seg, og merkene kom opp foran høvdingene, spurte han : <Hvem er høvding for den hæren som er beint mot oss ?> De sa ham at der var kong Svein Tjugeskjegg med danehæren. Kongen svarte : <De blautingene er jeg ikke redd for, det er ikke noe mot i danene. Men hva er det for en høvding som følger merket der ute på høyre hand ?> De svarte at det var kong Olav med sveahæren. Kong Olav sa : <Det var bedre for svearne om de satt hjemme og slikket blotbollene sine, enn at de går her mot Ormen under våpnene til dere. Men hvem eier de store skipene som ligger der ute til babord for danene ?> <Der,> sa de, <der er Eirik Håkonsson jarl.> Da svarte kong Olav : <Han synes vel han har god grunn til å møte oss, og der kan vi vente oss en kvass strid. De er nordmenn som vi sjøl.> ==105.== Nå rodde kongene mot dem. Kong Svein la sitt skip mot Ormen lange, og kong Olav Svenske la til på sida og stakk stavnene mot det ytterste skipet til kong Olav Tryggvason ; på den andre sida la Eirik jarl seg. Nå ble det en hard kamp. Sigvalde jarl skåtet unna og la ikke til kamp. Så sier Skule Torsteinsson, han var hos Eirik jarl dengang : <pre>Ung fulgte jeg frisers fiende og Sigvalde. Der spyd sang, fikk jeg leve. Nå synes folk jeg eldes. Dengang sør ved Svolder bar vi sverd så røde mot den mektige kriger, der våpen møttes til tinge. </pre> Hallfred sier også noe av det samme : <pre>Kongen sårt fikk sakne støtte av kjekke trønder da han gikk til striden. Store flokker tok flukten. Storkongen stod alene mot to stridbare konger, jarl var den tredje. Slikt gjør lett skaldenes yrke.</pre> ==106.== Denne kampen ble mer enn vanlig kvass, og det falt en mengde menn. Frambyggene på Ormen lange og Ormen stutte og Tranen slengte anker og entrehaker ned på skipene til kong Svein, og de kunne bruke våpnene mot dem ovenfra og ned under føttene på seg. De ryddet alle de skip de fikk tak på, og kong Svein og de menn som kom seg unna, rømte over på andre skip, og så la de seg utenfor skuddhold ; den hæren gjorde nettopp slik som Olav Tryggvason hadde spådd. Da la Olav sveakonge til der isteden, men straks de kom nær storskipene, gikk det dem som de andre, de mistet en mengde folk og noen av skipene sine, og dermed drog de seg unna. Men Eirik jarl la barden langskips inntil det ytterste av skipene til kong Olav og ryddet det, så hogg han av fortøyningene og la seg inntil det neste som kom, og sloss til det var ryddet. Da tok hæren til å løpe bort fra småskipene over på de større skipene, og jarlen hogg over fortøyningene etter hvert som skipene ble ryddet. Nå la danene og svearne seg fra alle kanter inn i skuddhold omkring kong Olavs skip. Men Eirik jarl lå hele tiden langskips med skipene og dreiv nærkamp med hoggvåpen, og etter som folk falt på hans skip, kom det andre opp der isteden, daner og svear. Så sier Halldor : <pre>Det ble kamp med skarpe sverd rundt Ormen lange, drengene sloss lenge, det gylne spyd gjallet. De sier at svenske karer og danske stridsmenn fulgte med ham der sør, der blanke leggbitende sverd kjeklet.</pre> Nå ble striden kvass som aldri før, det falt en mengde folk, og til slutt gikk det slik at alle skipene til kong Olav ble ryddet, uten Ormen lange. Da hadde de kommet opp der alle de av folkene hans som ennå var våpenføre. Da la Eirik jarl barden langskips med Ormen, og nå ble det kamp med hoggvåpen der. Så sier Halldor : <pre>Ormen lange hadde hard seilas dengang; blodige sverd brakte, skjold fikk skar i stavnen. Som en spydets Regin la han stavnhøy barde ved Fåvnes-Ormens side. Jarlen seiret ved holmen.</pre> ==107.== Eirik jarl stod i forrommet på skipet sitt, og det var fylket i skjoldborg. Der ble det kamp både med hogg og med spyd, og de kastet med alt som til var av våpen, og noen skjøt med bue eller kastet med handspyd. Da fløy det så mange våpen mot Ormen at en snaut kunne holde skjold for seg, så tjukt var det av spyd og piler ; for nå la de hærskip mot Ormen fra alle kanter. Kong Olavs menn var så ville og gale at de sprang opp på relinga for å nå å drepe folk med sverdene, men det var ikke mange som ville legge seg så tett oppunder Ormen at de kom i nærkamp. Og Olavsmennene gikk rett ut fra relinga mange av dem, og sanset ikke annet enn at de sloss på slette vollen, og så gikk de til bunns med våpnene sine. Så sier Hallfred : <pre>Sårede sank de av Ormen der pilene skadde skjoldet, de brydde seg ikke om noe, de brynjekledde kjemper. Slike drenger vil Ormen alltid sakne, om enn herlig konge den styrer, der den skrider med hærmenn.</pre> ==108.== Einar Tambarskjelve stod bak i krapperommet på Ormen. Han skjøt med bue, og skjøt hardere enn noen annen. Einar skjøt etter Eirik jarl, og pila smalt i nakken på rorknappen rett over hodet på jarlen, og gikk inn like til surrebandene. Jarlen så på den, og spurte om noen visste hvem som skjøt, men i det samme kom det ei ny pil, og det så nær jarlen at den fløy mellom sida og armen på ham, og så inn i hodefjøla bak ham, slik at brodden stod langt ut på den andre sida. Da sa jarlen til en mann som noen sier het Finn, men andre sier han var av finsk ætt,- det var en stor bueskytter- : <Skyt den store mannen i krapperommet, du.> Finn skjøt, og pila traff Einars bue på midten i det samme Einar spente buen for tredje gang. Da brast buen i to stykker. Da sa kong Olav : <Hva brast så høyt der ?> Einar svarte : <Norge av di hand, konge.> <Det var vel ikke så stor brist,> sa kongen, <ta min bue og skyt med den,> og så kastet han buen sin til ham. Einar tok buen, drog den straks ut forbi odden på pila, og sa : <For veik, for veik er kongens bue !> Så slengte han buen tilbake, og tok skjold og sverd og kjempet med. ==109.== Kong Olav Tryggvason stod i løftingen på Ormen og skjøt det meste av dagen, snart med bue og snart med små kaste- spyd, og alltid to på en gang. Han så framover skipet og så mennene svinge sverd og hogge tett, men så også at det beit dårlig for dem. Da ropte han : <Hvorfor svinger dere sverdene så sløvt ? Jeg ser de biter ikke for dere.> Det var en som sa : <Sverdene våre er blitt sløve, og mange er brukket.> Da tok kongen ned i forrommet og lukket opp høgsetekista og tok ut mange kvasse sverd og gav dem. Men da han tok nedi kista med høyre hand, så de at det rant blod ned under brynjeermet. Ingen vet hvor han var såret. ==110.== De på Ormen som verget seg best og drepte flest, var folk i forrommet og så stavnbuene ; der var det mest utvalgte menn og dessuten var skipet høyest der. Da først folk tok til å falle midtskips, og det stod få igjen av mennene omkring masta, prøvde Eirik jarl å gå opp på Ormen, og kom seg opp med femten mann. Da kom Hyrning, kong Olavs måg, mot ham med en flokk, og det ble en veldig hard strid, det endte med at jarlen drog seg tilbake og ned igjen på barden, og av de som fulgte ham, falt noen, og noen ble såret. Dette nevner Tord Kolbeinsson : <pre>Der hvor hæren hjelmkledd fikk blodig skjold i kampen, vant Hyrning seg heder, sin høvding han verget med blåblankt sverd. Himmelen styrter før slikt glemmes.</pre> Nå ble det kvass strid igjen, og det falt mange på Ormen. Og da rekkene av dem som verget Ormen, tok til å tynnes, prøvde Eirik for annen gang å gå opp på Ormen. Det ble et hardt basketak igjen. Da stavnbuene på Ormen så dette, gikk de akterover og snudde seg mot jarlen for å verge skipet, og gjorde kraftig motstand. Men nå hadde det falt så mange på Ormen at det mange steder var tomt langs relinga, og så tok jarlsmennene til å gå opp mange steder. Og alt det folk som ennå stod og kunne verge seg på Ormen, drog seg akterover på skipet, dit kongen stod. Halldor Ukristne sier at da egget Eirik jarl sine menn : <pre>Høyt ropte da jarlen, hisset sine drenger; folk skvatt over tofta akterover til Olav, da de gullrike herrer hadde kringsatt kongen med sine skeider. Venders fiender fikk våpen mot seg.</pre> ==111.== Kolbjørn stallare gikk opp i løftingen til kongen, de to var svært like i klær og våpen. Kolbjørn var også en usedvanlig stor og vakker mann. Så ble det en skarp strid igjen i forrommet. Men nå var det kommet opp på Ormen så mange av jarlens folk som det var plass til der på skipet, og skipene hans la seg mot Ormen fra alle kanter, og på Ormen var det ikke mange folk igjen til å verge seg mot en så stor hær ; og enda de var både sterke og djerve menn, så varte det ikke lenge før de falt nesten alle sammen. Kong Olav sjøl og Kolbein sprang over bord begge to på hver si side av skipet. Jarlsmennene hadde lagt seg rundt omkring med småskuter og drepte alle de som sprang på sjøen, og da kongen sjøl hadde sprunget på sjøen, ville de ta ham til fange og føre ham til Eirik jarl. Kong Olav holdt skjoldet over seg da han stupte på sjøen. Men Kolbjørn stallare skjøv skjoldet under seg til vern mot spydene som de kastet mot ham fra skipene nedenfor, og han falt i sjøen slik at skjoldet var under ham ; derfor kom han ikke så fort under, og så ble han tatt og dradd opp på ei skute ; der trodde de han var kongen. Han ble ført fram for jarlen ; men da jarlen så at dette var Kolbjørn og ikke kong Olav, så gav han Kolbjørn grid. Mens dette stod på, sprang de over bord fra Ormen alle de av kong Olavs menn som ennå var i live. Hallfred sier at kongens bror Torkjell Nevja var den siste av alle som sprang over bord : <pre>Armringenes fiende farget spyd røde; begge Ormer og Tranen tomme så han drive, før enn Torkjell søkte på svøm bort fra skipet; han vågde kjempe modig i verste stridslarmen. </pre> ==112.== Det er skrevet her før at Sigvalde jarl kom og fulgte kong Olav fra Vendland ; jarlen hadde ti skip, og på det ellevte var Astrid kongsdatters folk, hun var gift med Sigvalde. Og da kong Olav hadde sprunget over bord, ropte hele hæren seiersrop, og da satte de årene i sjøen, jarlen og hans menn, og rodde til kamp. Dette nevner Halldor Ukristne : <pre>Venderskip seig til striden. Sverd, de tynne udyr Fra Odins land, gapte med jernmunn mot folket. Sverdgny det ble på sjøen; ørn og ulv stilte sulten, mektig jarlen kjempet, mang en mann tok flukten.</pre> Men den vendersnekka som Astrids menn var om bord på, rodde bort, tilbake til Vendland, og det ble straks alminnelig snakk om at kong Olav skulle ha vrengt av seg brynja under vannet og så svømt under vannet bort fra langskipene og derfra til vendersnekka, og så skulle Astrids menn ha ført ham i land. Og det er noen som har laget frasagn siden om kong Olavs videre liv ; men Hallfred sier nå dette : <pre>Jeg vet ei om den jeg priser er død eller i live, ofte hans blinkende økser døyvde ørnens hunger; folk sier begge deler og sverger på det er sannhet. Såret var han i hvert fall; vondt er å vite mere.</pre> Hvordan det nå kan ha seg med dette, så kom Olav Tryggvason iallfall aldri mer til riket sitt i Norge. Likevel sier Hallfred Vandrædaskald dette også : <pre>Menn som kom fra kampen sa at kongen levde; de fører dunkel tale om svikløs sønn til Tryggve. Olav, sier de, slapp vel ut av våpenstormen; folk taler langt fra sannhet, verre var det enn dette. </pre> Og videre dette : <pre>Hør det kvad jeg kveder. Dengang kjempene søkte mot den kraftige konge kunne lagnaden ikke slippe ham av striden, den sølvrike herre, elsket av mange. Annet kan jeg ikke tro på. Enda sier meg somme menn at såret var han, at kongen kom seg unna fra kampen der i østen. Men nå har jeg sannspurt sørfra, han falt i storslaget. Jeg kan ikke med å fylle folk med løse rykter. </pre> ==113.== Eirik Håkonsson jarl fikk Ormen lange til eie etter seieren, og han fikk mye gods med den ; han styrte Ormen lange bort etter slaget. Så sier Halldor : <pre>Til kamp Ormen lange bar en hjelmkledd konge, til ting med skarpe ringsverd; skeiden strålte med hærmenn. Men sør i larm av våpen en lystig jarl tok Ormen. Den ættstore bror av Heming først fikk farge sverdet. </pre> Da hadde Svein, sønn til Håkon jarl, festet Holmfrid, datter til Olav sveakonge. De delte Norgesvelde mellom seg, Svein danekonge og Olav sveakonge og Eirik jarl, så fikk kong Olav fire fylker i Trondheimen, begge Mørene, Romsdal og Ranrike i øst fra Göta älv til Svinesund. Dette riket gav kong Olav til Svein jarl på slike vilkår som skattkonger eller jarler hadde brukt å ha før hos overkonger. Eirik jarl fikk fire fylker i Trondheimen, Hålogaland og Namdalen, Fjordane, Fjaler, Sogn, Hordaland og Rogaland, og Agder sør til Lindesnes. Så sier Tord Kolbeinsson : <pre>Jeg vet at alle herser, uten Erling, dengang snart ble jarlens venner. Den gullrike jeg priser. Etter striden ligger landet nord for Vega sør til Agder og lenger under jarlen. Så er det. Folket elsket fyrsten, alle liker slikt styre. Han vil holde, sa han, hand over folk i Norge. Men nå meldes det sørfra at død er Svein konge. Øde står hans garder. Lagnaden sparer ingen. </pre> Svein danekonge fikk igjen Viken, som han hadde hatt før, og han gav Romerike og Hedmark til Eirik jarl. Svein Håkonsson ble jarl under kong Olav Svenske. Svein jarl var den vakreste mann folk noen gang har sett. Eirik og Svein jarl lot seg døpe begge to og tok den rette tro, men så lenge de rådde for Norge, lot de hver mann gjøre som han sjøl ville med å holde kristendommen. Sjøl holdt de godt de gamle lovene og landsens skikk og bruk, og de var vennesæle menn og styrte godt. Det var støtt Eirik jarl som var den første av brødrene i alt som hadde med styringen å gjøre. [[Kategori:Heimskringla]] 1589 2307 2006-07-30T14:25:40Z Tokle 21 {{Topp |tittel=[[Heimskringla]] |seksjon=Olav den helliges saga |forrige=[[Olav Tryggvasons saga]] |neste=[[Magnus den godes saga]] |forfatter=Snorre Sturlason |notater= }} *[[Olav den helliges saga (del 1)|Del 1 (1 - 60)]] *[[Olav den helliges saga (del 2)|Del 2 (61 - 89)]] *[[Olav den helliges saga (del 3)|Del 3 (90 - 116)]] *[[Olav den helliges saga (del 4)|Del 4 (117 - 137)]] *[[Olav den helliges saga (del 5)|Del 5 (138 - 152)]] *[[Olav den helliges saga (del 6)|Del 6 (153 - 206)]] *[[Olav den helliges saga (del 7)|Del 7 (207 - 251)]] [[Kategori:Heimskringla]] 1590 2087 2006-07-30T13:35:20Z Jon Harald Søby 3 importerte [[$1]] ved opplasting 1591 2088 2006-07-30T13:36:15Z Jon Harald Søby 3 <div class="plainlinks" style="margin-top:1px;border-width:1px;border-style:solid;border-color:#aaaaaa;padding:2px;"> <small>Spesielle tegn: <charinsert>Æ æ Ø ø Å å</charinsert> · <charinsert>Á á É é Í í Ó ó Ú ú Ý ý</charinsert> · <charinsert>À à È è </charinsert> · <charinsert> â Ê ê </charinsert> · <charinsert>Ä ä Ë ë Ö ö Ü ü </charinsert> · <charinsert>Ç ç </charinsert> · <charinsert>Ñ ñ </charinsert> · <charinsert>&#256; &#257; &#274; &#275; &#298; &#299; &#332; &#333; &#362; &#363; </charinsert> · <charinsert>ß </charinsert> · <charinsert>Ð ð Þ þ </charinsert> · <charinsert>ǎ ě ǐ ǒ ǔ ǖ ǘ ǚ ǜ</charinsert> · <charinsert>&ndash; </charinsert> · <charinsert>[+] [[+]] {{+}} </charinsert> · <charinsert> «+» &lsquo;+&rsquo; </charinsert> · <charinsert>~ | ° ² ³</charinsert> </small></div> 1592 2306 2006-07-30T14:25:18Z Tokle 21 {{Topp | forrige=[[Olav Tryggvasons saga (del 6)]] | neste=[[Olav den helliges saga (del 2)]] | tittel=[[Olav den helliges saga]] | seksjon=del 1 | forfatter=Snorre Sturlason | notater=<[[Heimskringla]] }} __NOTOC__ {| id="toc" class="toc" summary="Contents" align="center" width="80%" ! Vers |- | align="center" | [[#1.|1]] - [[#2.|2]] - [[#3.|3]] - [[#4.|4]] - [[#5.|5]] - [[#6.|6]] - [[#7.|7]] - [[#8.|8]] - [[#9.|9]] - [[#10.|10]] - [[#11.|11]] - [[#12.|12]] - [[#13.|13]] - [[#14.|14]] - [[#15.|15]] - [[#16.|16]] - [[#17.|17]] - [[#18.|18]] - [[#19.|19]] - [[#20.|20]] - [[#21.|21]] - [[#22.|22]] - [[#23.|23]] - [[#24.|24]] - [[#25.|25]] - [[#26.|26]] - [[#27.|27]] - [[#28.|28]] - [[#29.|29]] - [[#30.|30]] [[#31.|31]] - [[#32.|32]] - [[#33.|33]] - [[#34.|34]] - [[#35.|35]] - [[#36.|36]] - [[#37.|37]] - [[#38.|38]] - [[#39.|39]] - [[#40.|40]] - [[#41.|41]] - [[#42.|42]] - [[#43.|43]] - [[#44.|44]] - [[#45.|45]] - [[#46.|46]] - [[#47.|47]] - [[#48.|28]] - [[#49.|49]] - [[#50.|50]] - [[#51.|51]] - [[#52.|52]] - [[#53.|53]] - [[#54.|54]] - [[#55.|55]] - [[#56.|56]] - [[#57.|57]] - [[#58.|58]] - [[#59.|59]] - [[#60.|60]] |} <br clear="all"> ==1.== Olav, sønn til Harald Grenske, vokste opp hos stefaren Sigurd Syr og mora Åsta.. Rane den vidfarne var hos Åsta, han var fosterfar for Olav Haraldsson. Olav ble snart en dugelig kar, han var vakker å se til, middels høy av vekst ; han viste også tidlig god forstand og talte godt for seg. Sigurd Syr dreiv svært med gardsbruk og holdt folkene sine i hardt arbeid ; han sjøl gikk ofte omkring og så til åker og eng og buskap, og hadde øye med hand- verkere og annet folk som dreiv og arbeidde med et eller annet. ==2.== Det var en gang Sigurd Syr ville ut og ri, og så var det ingen hjemme på garden ; da ropte han på Olav, stesønn sin, og bad ham sale hesten for seg. Olav gikk til geitefjøset, og der tok han den største bukken som var der, leidde den fram til huset og la salen til kongen på den. Så gikk han inn og sa fra at nå hadde gjort i stand ride- hesten. Da Sigurd Syr kom ut og fikk se hva Olav hadde gjort, sa han : <Det er lett å skjønne at du vil det skal være slutt på at jeg ber deg om noe ; mor di synes vel heller ikke det sømmer seg at jeg ber deg om annet enn det du har lyst på. Og det er lett å se at vi ikke er like av sinn ; du er nok langt mer storlynt enn jeg er.> Olav svarte ikke stort, han lo og gikk sin veg. ==3.== Olav Haraldsson ble ikke noen høy mann da han vokste opp ; han var middels høy, men svært tettvokst, hadde store krefter, lysebrunt hår, bredt ansikt, lys hud og rødlett ansikt, han hadde usedvanlig gode øyne, de var vakre, og så kvasse at en kunne bli redd for å se ham i øynene når han ble sint. Olav var svær i idretter og kunne mange ting ; han var god til å skyte med bue og siktet godt, han kastet spyd bedre enn de fleste, var hendig og hadde et sikkert øye for all slags handverk, enten det var han sjøl eller andre som gjorde det. Han ble kalt Olav Digre. Han talte djervt og kvikt, var tidlig voksen i alle ting, både i styrke og vett, og alle frender og kjenninger var glade i ham. Han var ærekjær i leik, ville alltid være den første, og slik burde det da også være etter den stilling og byrd han hadde. ==4.== Olav Haraldsson var tolv år gammel da han gikk om bord i hærskip for første gang. Åsta, mor hans, satte Rane, som de kalte kongsfostre, til å styre flokken og sendte ham med Olav, for Rane hadde ofte vært i viking før. Da Olav fikk flokk og skip, gav folkene ham kongsnavn ; det var skikk at hærkonger som var i viking, bar kongsnavn straks, når de var av kongsætt, sjøl om de ikke hadde land og styre også. Rane satt ved roret ; noen sier Olav bare var rorskar, men han var likevel konge over flokken. De seilte østover langs landet og til Danmark først. Så sier Ottar Svarte, han laget et kvad om kong Olav. <pre>Ung vendte du havets blakke hest mot Danmark, konge, djerv i kampen! kraftig dåd er ditt virke. Nyttig ble ferden nordfra; nå er du mektig, konge, av slik vågelig hærferd; jeg hørte hvor du har ferdes.</pre> ==5.== Da det ble høst, seilte han østover utfor Sveavelde ; der tok han til å herje og brenne landet, for han mente han hadde grunn til å lønne svearne, når de hadde vist ham slik arg fiendskap og tatt livet av far hans. Ottar Svarte sier med reine ord at han drog østover fra Danmark. <pre>Med blinkende årer rodde du skip i østersaltet. Landets vern, du løftet fra land skjold på skipet. Du nyttet seil når vinden vennlig kruste havet; brårodde årer fikk slite bølgen under di skute. Folk ble skremte og fælne der du fór fram, herre. Steik fikk ravnen siden, du ryddet nes i Svitjod. </pre> ==6.== Den høsten kjempet Olav sin første kamp ved Soteskjær, det er i Sveaskjæra. Der sloss han med vikinger ; han som rådde for dem het Sote. Olav hadde mye færre folk, men større skip. Han la skipene sine mellom noen båer, så det var vondt for vikingene å komme inntil ; så slengte Olavs folk entrehaker over i de skipene som lå nærmest, og drog dem inn til seg og ryddet dem. Vikingene seilte unna, men de hadde mistet mange folk. Sigvat skald taler om denne kampen i et kvede der han regner opp alle Olavs slag. <pre>Det lange havskipet førte høvdingsønnen ut til sjøs. Da fryktet folk vel kongens vrede. Mangt vet jeg bør minnes av menn. Ved Soteskjæret farget han første gangen ulvens fot i blodet.</pre> ==7.== Kong Olav seilte østover langs Svitjod og styrte inn i Mälaren og herjet landet på begge sider. Han drog helt inn til Sigtuna og la seg ved Gamle Sigtuna. Svearne sier at der fins ennå den steinmuren som Olav lot gjøre under landgangen for skipet sitt. Da det ble høst, fikk kong Olav vite at Olav sveakonge holdt på å samle en stor hær, og at han hadde sperret Stokksund med jernlenker og satt vakt der. Sveakongen tenkte Olav ville vente der han var, til det frøs på, og sveakongen mente at hæren til kong Olav var lite verdt, for han hadde så få folk. Så drog kong Olav ut til Stokksund, men der kom han ikke ut. Det var et kastell øst for sundet og en hær på sørsida. Og da de nå hørte at sveakongen hadde fått skip og var gått om bord, og at han hadde en svær hær og mange skip, så lot kong Olav grave ei grøft ut til sjøen gjennom Agnafit. Det regnet svært da. Alt rennende vann fra hele Svitjod faller ut i Mälaren, men ut av Mälaren til havet er det bare én os, og den er så smal at det er mange elver som er breiere. Når det så regner mye, eller det er i snøløsningen, renner vannet så voldsomt at det går som en foss ut gjennom Stokksund, og Mälaren går så langt opp på land at det blir flom mange steder. Da de hadde kommet helt ut til sjøen med å grave grøft, rant vannet ut i en rivende strøm. Da lot kong Olav folkene løfte roret av på alle skipene og legge det opp og heiste seilene til topps. Det var strykende bør, de styrte med årene, og skipene gikk i full fart over grunnene og slapp hele ut i havet alle sammen. Svearne gikk til Olav sveakonge og fortalte ham at Olav Digre hadde sloppet unna ut på havet. Sveakongen brukte seg fælt på de som skulle ha sett etter at Olav ikke kom ut. Det heter Kongssund der siden, og storskip kan ikke gå der uten når vannstanden er på det høyeste. Det er de som sier at svearne merket det da Olav og folkene hans hadde fått gravd seg gjennom Feten, og vannet tok til å falle ut, og så at svearne kom til med en hær og ville forby Olav å seile, men vannet gravde seg inn på begge sider og så raste breddene ut, og folkene fulgte med dem, og det ble drept en mengde mennesker der. Men svearne nektet dette, de sier det er bare tøv at noen strøk med der. Kong Olav seilte til Gotland samme høsten og ville herje der. Men gotlendingene samlet seg og sendte bud til kongen og bød ham skatt av landet ; det tok kongen imot og fikk skatten, og ble der vinteren over. Så sier Ottar: <pre>Du som gir sjømenn hyre, tok skatt av Gotlands-hæren, landet vågde ingen verge med skjold mot deg. Mang en mann kan vise mindre mot enn Yngve. Ösel-hæren rente, ulvene stagget sin hunger. </pre> ==8.== Her er det sagt at da det ble vår, seilte kong Olav øst til Ösel og herjet ; han gjorde landgang der, og Ösel- mennene kom ned og kjempet mot ham. Kong Olav vant seier, han fulgte etter de som flyktet, herjet og ødela landet. Det blir også fortalt at da Olav kom til Ösel, bød bøndene ham først å greie ut løsepenger, og da de kom ned med pengene, gikk han og møtte dem med fullt væpnet følge. Dette var ikke slik som bøndene hadde tenkt seg det ; for de kom jo ikke med penger, men med våpen, og så kjempet de med kongen, slik som vi sa her foran. Så sier Sigvat skald: <pre>Andre gangen var det Olav lyste sverdting. Ösel la han øde da åpenlyst ble sviket. Bøndene fikk takke føttene for livet. Få på sårene bidde, fyrste, de rente unna.</pre> ==9.== Så seilte han tilbake og til Finland ; der herjet han og gikk opp i landet, men alt folk rømte til skogs og la bygda tom etter seg for alt som var noe verdt. Kongen gikk langt opp i landet og gjennom noen skoger, da kom de til noen dalbygder, som heter Herdaler. De fant lite gods og ingen mennesker. Det lei på dagen, og så snudde kongen og gikk ned igjen til skipene. Men da de kom inn i skogen, løp det folk mot dem fra alle kanter og skjøt på dem og gikk hardt på, kongen bad folk holde skjold for seg. Før kongen kom ut av skogen, hadde han mistet mange menn, og mange var blitt såret. Lenger ut på kvelden kom han da til skipene. Om natta brukte finnene trolldomskunster og laget et forrykende uvær og svær sjø. Men kongen lot likevel dra opp ankerne og heiste seil, og de lå og krysset opp mot vinden utfor land hele natta. Den gang som ofte siden var kongens lykke sterkere enn trolldommen til finnene ; han greide å baute seg fram langs Bålagardsida om natta og derfra ut til havs. Men finnehæren fulgte etter på land etter som kongen seilte utenfor. Så sier Sigvat: <pre>Kongen stridde seg gjennom den tredje storm av våpen, en slitsom gang mot finner gikk han i Herdaler; men øst i sjøen løste han skipene. Vikingvegen lå langs Bålagardsidas rand, i brenning gikk skipet.</pre> ==10.== Så seilte kong kong Olav til Danmark, der møtte han Torkjell Høge, bror til Sigvalde jarl. Torkjell gav seg i følge med ham, for han hadde alt ferdig til å dra på hærferd. De seilte sørover langs Jylland til et sted som heter Sudervik, der vant de over en mengde vikingskip. Slike vikinger som lå ute alltid og rådde over en stor hær, brukte å kalle seg konger, sjøl om de ikke hadde land å rå over. Kong Olav la til strid der, det ble et stort slag, kong Olav vant seier og mye gods. Så sier Sigvat: <pre>Videre sa de kongen voldte fjerde gangen kamp og valkyrjegalder, verget seg vel og med ære, da freden mellom kongers flåter brast der ute i Sudervika, den dystre, som danene best kjenner.</pre> ==11.== Så seilte kong Olav sør til Frisland og ble liggende utenfor Kinnlimasida i kvast uvær. Da gikk kongen i land med hæren, og folk i landet kom ridende ned mot dem og kjempet med dem. Så sier Sigvat skald: <pre>Tjuvers skrekk! Din femte strid var hard mot hjelmer: Det ble storm over stavnen ved Kinnlimas høye strender. Dengang en hær fra landet rei mot høvdingens skeider, og alle kongens karer gikk til kamp imot dem.</pre> ==12.== Nå seilte kong Olav vest til England. På den tida var danekongen Svein Tjugeskjegg i England med danehæren. Han hadde vært der en stund og hadde tatt landet fra kong Adalråd. Daner hadde spredt seg over hele England, og det var gått så vidt at kong Adalråd hadde rømt fra landet og dradd sør til Valland. Samme høsten som kong Olav kom til England, hendte det at kong Svein Haraldsson døde brådød i senga ei natt, og engelskmennene sier at Edmund den hellige drepte ham på samme måte som den hellige Mercurius drepte Julianus den frafalne. Da kong Adalråd hørte dette, vendte han tilbake til England. Og da han kom tilbake til landet, sendte han bud til alle menn som ville ta lønn av ham og hjelpe ham og vinne landet. Da gikk en mengde folk over til ham. Kong Olav kom også og hjalp ham med et stort følge av nordmenn. De styrte først opp gjennom Themsen mot London, men danene hadde borgen. På den andre sida av elva er det en stor handelsplass som heter Sudervirke. Der hadde danene gjort svære arbeider, de hadde gravd et stort dike og satt opp en mur innenfor av tømmer og stein og torv, og der inne hadde de en mengde folk. Kong Adalråd prøvde å storme brua, men danene verget seg, og kong Adalråd kom ingen veg. Det gikk bru over elva mellom borgen og Sudervirke, den var så brei at to vogner kunne møte hverandre på den. På brua var det bygd forsvarsverker, både kasteller og et brystvern av planker på den sida som vendte nedover med strømmen, det var så høyt at det nådde en mann til ovenfor livet. Under brua var det påler, og de stod ned i elvegrunnen. Og når noen gikk til angrep, stod hæren ute langs hele brua og verget den. Kong Adalråd var rent ute av seg for hvordan han skulle få vunnet brua. Han kalte alle høvdingene i hæren sammen til en samtale, og spurte dem om de visste noen råd med hvordan de skulle få ned brua. Da sa kong Olav at han ville friste å hjelpe til med sin hær, om de andre høvdingene ville gå på de også. Det ble avtalt på dette møtet at de skulle legge hæren sin oppunder brua, og nå gjorde hver mann folk og skip ferdige. ==13.== Kong Olav lot gjøre store flak av trerøtter og myke greiner, han tok i sønder hus som var flettet av kvister og lot dem bære ut på skipene slik at de dekket over helt til utenfor skipsbordene, under der lot han sette stokker som var høye nok til at det var greit å slåss under dem, og som stod så tett at det ble sterkt nok mot stein som ble kastet ned ovenfra. Da hæren var ferdig, rodde de oppover elva, og da de kom i nærheten av brua, ble det kastet ned på dem både våpen og stein så store at ikke noe stod seg mot dem, verken hjelm eller skjold, og sjølve skipene tok stor skade. Mange rodde bort igjen. Men kong Olav og nordmannshæren rodde helt oppunder brua og slo tau om pålene som holdt brua oppe, og så tok de og rodde alle skipene nedover med strømmen så hardt de bare kunne. Pålene ble dradd bortover bunnen til de kom helt løs av brua. Og ettersom det stod tjukt av væpnet hærfolk over hele brua, og de hadde både mye stein og mange våpen, så røk brua ned under dem nå da pålene var brutt unna, og en mengde menn av hæren falt ned i elva, resten rømte fra brua, noen til borgen og noen til Sudervirke. Etterpå gikk de mot Sudervirke og vant det. Og da folk i borgen så at Themsen var vunnet, og at de ikke kunne stenge skip fra å gå inn i landet, ble de redde for skip og gav opp borgen og tok Adalråd til konge. Så sier Ottar Svarte: <pre>Stridsdjerv brøt du Londons bru i Odins uvær; gullet, drakelandet, vant du dengang, fyrste. Skjold som hardt ble båret, hadde framgang. Kampen vokste ved det. Gamle våpen sprakk i striden. </pre> Og videre kvad han slik: <pre>Mektige landverge! Du gikk i land og landet Adalråd; den stridsmenns venn i slikt du støttet. Hardt kampmøte ble det, du kom til Edmunds ætlings fredland. Ættas støtte før hadde rådd for landet. </pre> Og videre sier Sigvat om dette: <pre>Sant er at sjette striden bød den snare konge angler; han Odin egget. Olav brøt Londonbrua. Velske sverd fikk bite, vikinger verget diket. Somme hadde buer på flate Sudervirke.</pre> ==14.== Kong Olav ble vinteren over hos kong Adalråd. Da hadde de et stort slag på Ringmareheia i Ulvkjellsland ; det var Ulvkjell Snilling som hadde riket den gang. Kongene fikk seier der. Så sier Sigvat skald: <pre>For sjuende gang lot Olav stevne til ting med sverdet, det var i Ulvkjellslandet, ennå jeg taler om det. Hele Ringmareheia stod full av Ellas ættmenn; hærfall ble det, Haralds arving hadde skylden. </pre> Ottar taler også om dette slaget: <pre>Herre, på valen hæren kastet lik i hauger, rødfarget langt fra skipet Ringmareheia i blodet. Før sverdgnyet stanset segnet for deg til jorda landsfolket, anglerhæren. Og enda rømte mange.</pre> Nå ble store deler av landet lagt under kong Adalråd, men tingmennene og danene hadde ennå mange borger, og mange steder hadde de landet også. ==15.== Kong Olav var høvding for hæren dengang de drog til Kantaraborg og kjempet der helt til de vant byen. Der drepte de en mengde folk og brente borgen. Så sier Ottar Svarte: <pre>Yngve, du vant den store strid mot kongers ættmenn. Gode konge, en morgen tok du Kantaraborgen. Ild og røyk seg leikte i mektig leik rundt byen; kongssønn! Du vant seier, kortet livet for mange. </pre> Sigvat rekner dette for å være kong Olavs åttende kamp: <pre>Jeg vet at hærkongen, venders skrekk, fikk kjempe for åttende gang; hirdens herre gikk sterk mot virket. Portgrevene fikk ikke nektet Olav byen Kantaraborg. De stolte bymenn fikk mange sorger. </pre> Kong Olav hadde landvernet i England, og seilte langs landet med mange hærskip, han la inn i Nyjamoda, der lå det folk av Tingmannalid i forvegen, og det ble strid. Kong Olav vant seier. Så sier Sigvat skald: <pre>Ung fikk kongen farget anglers skaller røde, på blanke sverd kom blodet brunt i Nyjamoda. Nå har jeg talt opp kongens kamper, de ni, østfra. Dansk hær falt der småspyd dreiv som mest mot Olav.</pre> Kong Olav drog omkring i landet og tok skatter av folk, ellers herjet han. Så sier Ottar: <pre>Menn av engelske ætter maktet ikke motstand mot deg, store høvding du skånte ingen for skatter. Gull gav folk ei sjelden til den gode konge, stundom dreiv til stranda store tingflokker, vet jeg.</pre> Kong Olav ble der tre år i trekk. ==16.== Om våren det tredje året døde kong Adalråd, og så fikk sønnene hans, Edmund og Edvard, kongedømmet. Da drog kong Olav sørover havet, og så kjempet han i Ringsfjord og vant kastellet på Holar, der satt det vikinger. Han brøt ned kastellet. Så sier Sigvat skald: <pre>Tallet på skjold-uvær ble fulle ti i den fagre Ringsfjord. Hæren styrte dit som høvdingen ville. Det høye bol på Hole brøt han. Vikinger eide det før. Slik en skyting ønsket de aldri siden.</pre> ==17.== Kong Olav seilte med hæren vestover til Gislepoller, og der kjempet han med noen vikinger utenfor Vilhjalmsby. Der fikk kong Olav seier. Så sier Sigvat: <pre>Olav stred der konger falt, den ellevte striden i Grislepoller. Fra tinget gikk du, sverdsvinger. Ved Vilhjalms, den tro jarlens, by vet jeg du kjempet en kamp, som snart var avgjort og, kort sagt, smadret hjelmer. </pre> Dernest kjempet han vest i Fetlafjord, som Sigvat sier: <pre>Tolvte gang han farget ulvens tenner røde i Fetlafjord, glupsk på ære. Han nektet folk å leve. </pre> Derfra drog kong Olav sørover helt til Seljupoller, og der hadde han en strid. Der vant han en borg som heter Gunnvaldsborg, den var stor og gammel, og han tok til fange jarlen som rådde for borgen der, han het Geirfinn. Så hadde kong Olav en samtale med mennene i borgen, og satte 12 tusen gullskillinger i løsepenger på borgen og jarlen. Og de pengene han krevde, ble også betalt til ham fra borgen. Så sier Sigvat: <pre>Trettende kamp kjempet trønders djerve herre sør i Seljupoller, sår fikk de som flyktet. Like opp til den gamle Gunnvaldsborg en morgen gikk kongen og fanget jarlen som het Geirfinn. </pre> ==18.== Etter dette seilte kong Olav flåten vest til Karlså og herjet, der fikk han strid. Mens kong Olav lå i Karlså og ventet på bør og tenkte å seile ut til Norvasund og derfra videre til Jorsalaheim, så drømte han en merkelig drøm. Det kom en mann til ham, en slik som en legger merke til, kraftig, men skremmelig også ; mannen talte til ham og bad ham gi opp det han hadde fore, å dra videre ut i landene. <Dra tilbake til odelen din, for du skal bli konge over Norge til evige tider.> Denne drømmen la han ut slik at han skulle bli konge over landet, og hans ætt etter ham i lange tider. ==19.== Etter dette synet vendte han tilbake og la til i Peitaland og herjet der og brente den byen som heter Varrande. Dette taler Ottar om: <pre>Ung fikk du lagt Peita øde, kampglade konge! Brokete skjold du brukte i Tuskaland, stridsherre! </pre> Videre sier Sigvat dette: <pre>Mørekongen gjorde malmspyd røde om munnen, gikk sørfra opp i Leira, gamle spyd måtte briste. I Peitalands bygder brente han for folket Varrande, så het byen, langt borte fra havet. </pre> ==20.== Kong Olav hadde vært på hærferd vest i Valland to somrer og en vinter. Da hadde det gått tretten år siden kong Olav Tryggvason falt. Dengang var det to jarler i Valland, Vilhjalm og Robert, far deres var Rikard Rudajarl, de rådde over Normandi. Søster deres var dronning Emma, som hadde vært gift med kong Adalråd av England, og deres sønner var Edmund og Edvard den gode, Edvig og Edgeir. Rikard Rudajarl var sønn av Rikard, sønn til Vilhjalm Langspyd, han var sønn til Gange-Rolv jarl som vant Normandi, og han var sønn av Ragnvald den mektige, Mørejarlen, som før skrevet. Fra Gange-Rolv Rudajarlenes ætt kommet, og de regnet seg som skyldfolk til Norges høvdinger lenge etterpå og tenkte på dem som frender i lange tider, de var alltid beste venner med nordmennene ; alle nordmenn som ville, kunne få fredland der hos dem. Om høsten kom kong Olav til Normandi og ble der i Signa om vinteren og hadde fredland der. ==21.== Etter at Olav Tryggvason var falt, gav Eirik jarl grid til Einar Tambarskjelve, sønn til Eindride Styrkårsson. Einar fulgte jarlen nordover til Norge. Det er sagt at Einar er den sterkeste mann og den beste bueskytter som har vært i Norge ; det var ingen annen mann som kunne skyte så hardt som han ; han skjøt med ei butt pil så den gikk igjennom en råblaut oksehud som hang på ei stang. Han var en framifrå skiløper, god i alle idretter og en modig kar, ættstor og rik var han også. Eirik og Svein jarler giftet sin søster, Bergljot Håkonsdotter, med Einar, hun var ei storslått kvinne. Sønn deres het Eindride. Jarlene gav Einar store veitsler i Orkdalen, og han ble den mektigste og gjæveste mann i hele Trøndelag. Han var jarlenes beste støtte og kjæreste venn. ==22.== Eirik jarl kunne ikke like at Erling Skjalgsson hadde så stor makt, og så tok han under seg alle de kongseiendommene som kong Olav hadde gitt Erling i veitsle. Men Erling tok inn alle landskyldene i Rogaland like godt som før, og så måtte brukerne av landet ofte svare dobbelt landskyld, ellers ødela han jordene for dem. Jarlen fikk ikke stort av sakøren heller, for sysselmennene kunne ikke holde seg der, og jarlen drog ikke på veitsler der uten når han kom mannsterk. Dette taler Sigvat om: <pre>Erling var måg til Olav, den edle sønn til Tryggve, han skremte jarleætta da skjoldungen ikke kunne. Si andre søster gav dernest bønders snare herre til Ragnvald, Ulvs fader. Dette gifte gav lykke.</pre> Eirik jarl hadde ikke lyst til å kjempe mot Erling, for Erling hadde mange og store frender, og var mektig og vennesæl. Han hadde støtt en mengde folk om seg, som om det var en kongshird. Erling var ofte på hærferd om sommeren og skaffet seg midler, for han holdt ved på den gamle måten med raus og storslått levevis, enda han hadde mindre inntekter og de var vanskeligere å få inn enn i kong Olavs dager, mågen hans. Erling var en usedvanlig vakker og stor og sterk mann, han brukte våpen bedre enn noen annen og liknet mest på kong Olav Tryggvason i alle idretter. Det taler Sigvat om: <pre>Ingen annen lendmann om aldri så gavmild eller storslått, stridde i flere slag enn Erling. Om ellers mild, i striden var han sterk; i mang en kamp var han først inne, gikk ut som den siste. </pre> Det har alltid vært sagt at Erling var den gjæveste av alle de lendmennene som har vært i Norge. Dette er barna til Erling og Astrid : Aslak, Skjalg, Sigurd, Lodin, Tore og Ragnhild som var gift med Torberg Arnesson. Erling hadde alltid nitti frie menn eller flere hos seg, og både vinter og sommer var det slik at drikken ble målt ut til hver mann ved dugurdsbordet, men til kvelds drakk de uten å måle. Når jarlene var i nærheten, hadde han to hundre mann eller flere. Han drog aldri noensteds med mindre folk enn ei tjuesesse med fullt mannskap. Erling hadde et stort hærskip, det hadde 32 rom, og var enda stort i forhold til romtallet. Det brukte han i viking og i stevneleidang, og det tok minst to hundtre mann. ==23.== Erling hadde alltid tretti treller hjemme hos seg omframt andre tjenestefolk. Han gav trellene sine faste dagsverk og fri etterpå, og gav hver som ville det, lov til å arbeide for seg sjøl i kveldinga og om natta ; han gav dem åkerland til å så korn på, og det de høstet, ble deres eiendom. Så satte han verdi på hver av dem og satte løsepenger, og det var mange som løste seg ut første eller andre året, og alle de som dugde til noe, løste seg på tre år. For pengene kjøpte Erling seg nye tjenestefolk, og av løysingene sine sendte han noen på sildefiske og noen i andre næringer ; noen ryddet skoger og bygde der. Alle hjalp han til framgang på et vis. ==24.== Da Eirik jarl hadde rådd for Norge i tolv år, kom det bud til ham fra mågen hans, Knut danekonge, at Eirik jarl skulle følge med ham vest til England med hæren sin, for Eirik jarl var blitt kjent vidt og bredt for hærferdene sine, siden han hadde båret seieren hjem fra de to hardeste slagene som har vært i norderlanda, det ene da Håkon jarl og Eirik kjempet mot jomsvikingene, og det andre da Eirik kjempet mot Olav Tryggvason. Dette nevner Tord Kolbeinson: <pre>Igjen seg lovsang løfter, lovpriste konger, vet jeg, sendte bud til jarlen, den hjelmkledde herre, at Eirik skyldte å komme skyndsomt til vennlig møte med ham. Vel jeg skjønner hva høvdingen ham ville.</pre> Jarlen ville ikke la seg be to ganger av kongen, han reiste fra landet og satte Håkon jarl, sønn sin, igjen i Norge til å vokte landet ; han gav ham over til sin måg, Einar Tambarskjelve, som skulle styre landet for Håkon, for han var ikke mer enn sytten år gammel. ==25.== Eirik kom til England og møtte kong Knut og var med ham da han vant London. Eirik jarl kjempet vest for London, der drepte han Ulvkjell Snilling. Så sier Tord: <pre>Gullkjenneren knyttet sammen en kamp ved London, høypriste flåtefører fikk seg land i striden. Ulvkjell, som trosset pilregn, fikk av Tingmannalidet skremmelig hogg, der våpen skalv med blåblanke egger. </pre> Eirik jarl var i England ett år og hadde noen kamper ; høsten etter tenkte han seg til Roma, men så døde han av blodtap der i England. ==26.== Kong Knut hadde mange kamper i England med sønnene til Adalråd Englands-konge, og de vant skiftevis. Han kom til England den sommeren kong Adalråd døde. Så ble kong Knut gift med dronning Emma ; barna deres het Harald, Horda-Knut og Gunnhild. Kong Knut gjorde forlik med kong Edmund, slik at de skulle ha halve England hver. I samme måned drepte Henrik Strjona kong Edmund. Etterpå dreiv kong Knut alle sønnene til kong Adalråd ut av England. Så sier Sigvat: <pre>Knut slo alle Adalråds sønner, eller dreiv dem ut av landet. </pre> ==27.== Den sommeren Olav Haraldsson kom fra viking vestfra, kom kong Adalråds sønner også fra England til Ruda i Valland til morbrødrene sine, De var i Normandi alle sammen den vinteren, og der sluttet de forbund med hverandre og avtalte at kong Olav skulle ha Nordimbraland, om de fikk tatt England fra danene. Da sendte kong Olav fosterfaren Rane til England om høsten for å samle en hær der ; Adalrådssønnene sendte ham til venner og frender som de hadde, med tegn at han kom fra dem, og kong Olav gav ham en mengde penger til å lokke folk over til dem. Rane ble i England vinteren over og fikk løfte om troskap av mange stormenn ; folk i landet ville heller ha landsmenn som konger over seg, men danenes makt i England var da blitt så stor at de hadde brutt under seg alt folk i landet og hadde det i sin makt. ==28.== Om våren seilte de vestfra alle sammen, kong Olav og sønnene til Adalråd, og de kom til England der det heter Jungufurda. Der gikk de i land med hæren og opp til borgen. Der møtte de mange av de menn som hadde lovt dem hjelp ; de vant borgen og drepte mange menn. Men da kong Knuts folk merket dette, samlet de hær og ble fort mannsterke, så kong Adalråds sønner hadde ikke nok styrke til å stå imot, og så valgte de heller å seile bort og vestover tilbake til Ruda. Da skilte kong Olav lag med dem, han ville ikke tilbake til Valland. Han seilte nordover langs England helt til Nordimbraland, og la til i ei havn som heter furuvald, der kjempet han med bymennene og vant seier og stor rikdom. ==29.== Der lot kong Olav langskipene bli igjen og rustet ut to knarrer ; på dem hadde han 260 mann, utvalgte folk, i brynje og våpen. Han seilte til havs og nordover om høsten ; de fikk svær storm i havet, så det så farlig ut, men ettersom de hadde godt mannskap og kongens lykke med seg, så gikk det godt. Så sier Ottar: <pre>På toknarrer tok du turen vestfra, herre. Skjoldungers skipsfelle, du skyr aldri farer. Strømmen, den strie, kunne ha slukt kjøpmannsskipet, og mannskapet over bølgen stod mindre sterkt innabords. </pre> Og videre dette: <pre>Du fryktet ikke Ægir, du fór over storhavet; bedre karer får vel aldri noen konge. Haralds ætling! Ofte øvde deg i sjøferd, inntil med brott om baugen du bautet mot Norges vestland. </pre> Her er det sagt at kong Olav kom inn til Norge midt på Vestlandet. Den øya de kom i land på, het Sæla, den ligger utfor stad. Da sa kongen han trodde det måtte være en lykkedag siden de hadde landet i Norge på Sæla, han sa det måtte være et godt varsel når dette hadde hendt. Så gikk de i land på øya. Der kom kongen til å gli med den ene foten i noe leire som var der, men han stødde seg på kneet. Da sa han : < Nå falt jeg.> Da sa Rane : <Du falt ikke, konge, nå fikk du fast fot i landet.> Kongen lo og sa : <Det kan nok være, om gud vil. > Så gikk de ned til skipene og seilte sør til Ulvesund. Der fikk de høre om Håkon jarl at han var sør i Sogn, men at de ventet ham nordover så snart det ble bør, og at han hadde bare ett skip. ==30.== Da kong Olav kom sør forbi Fjaler, styrte han skipene sine inn fra skipsleia og snudde inn Saudungssund og la seg der, de to skipene lå på hver side av sundet og hadde et tjukt tau mellom seg. I samme stund rodde Håkon Eiriksson jarl mot sundet med et langskip og fullt mannskap, han trodde det var to kjøpmannsskip som lå i sundet, og rodde fram mellom de to skipene. Da drog kong Olav og hans folk tauet opp midt under kjølen på langskipet og sveivde det inn med gangspill. Straks tauet fikk feste, gikk akterenden i været, og stavnen stupte framover så sjøen falt inn i saksene, langskipet ble fullt av vann og hvelvet. Kong Olav fisket opp Håkon der han lå og svømte, og likeså alle de mennene hans de fikk tak i ; noen drepte de, og noen druknet. Så sier Ottar: <pre>Du fórer svarte ravner, skatter har du nok av; et staselig skip tok du fra Håkon, ham sjøl attpå. Du samlet kampens fugler, søkte alt i din ungdom hit til dine ættland; for deg måtte jarlen vike. </pre> Håkon jarl ble ført opp på kongens skip, han var den vakreste mann noen hadde sett ; han hadde svart hår, så fint som silke, om hodet hadde han bundet et gullband. Han satte seg i forrommet. Da sa kong Olav : <Det er nok ikke løgn det som er sagt om dere frender, hvor vakre dere er å se på ; men nå er det ute med lykken for dere.> Da sa Håkon : <Det er ikke noen ulykke, dette som har hendt oss. Det har vært slik lenge at seieren har skiftet, og med dine og mine frender har det også gått slik at vi har skiftes til å seire. Jeg er nå bare så vidt kommet ut av barneåra, og vi hadde ikke godt for å verge oss heller nå, for vi hadde ingen tanke på at det var ufred. En annen gang kan det hende det går bedre for oss enn nå.> Da svarte kong Olav : <Kunne du ikke tenke deg det, jarl, at slik som det har gått her, kommer du verken til å få seier eller nederlag heretter ?> Jarlen sa : <Det er De som rår denne gangen, konge> Da sa kong Olav : <Hva vil du gjøre, jarl, for at jeg skal la deg gå hvor du vil, hel og uskadd ?> Jarlen spurte hva han krevde. Kongen sa : <Ikke annet enn at du drar ut av landet og gir opp riket og sverger en ed på at han aldri skal gå til kamp mot meg fra nå av.> Jarlen svarte at dette skulle han gjøre. Og så svor Håkon jarl kong Olav en ed på at han aldri mer skulle kjempe mot ham, og ikke verge Norge med ufred mot kong Olav og heller ikke gå mot ham. Så gav kong Olav grid til ham og alle hans menn. Jarlen fikk igjen det skipet han før hadde hatt, og så rodde de bort. Dette nevner Sigvat skald. Se kvad. ==31.== Etter dette så jarlen til å komme seg ut av landet så fort han kunne. Han seilte vest til England, og der gikk han til kong Knut, sin morbror, og fortalte ham alt, hvordan det hadde gått med ham og kong Olav ; kong Knut tok særs godt imot ham, han satte Håkon i hirden hos seg og gav ham stor makt der i riket. Håkon jarl bodde der hos Knut i lang tid framover. Da Svein og Håkon hadde rådd for Norge, hadde de gjort forlik med Erling Skjalgsson, forliket var blitt styrket på den måten at Aslak, sønn til Erling, ble gift med Sigrid, datter til Svein jarl. De to, Erling og hans sønn Aslak, skulle ha de veitslene som Olav Tryggvason hadde gitt Erling. Etter dette ble Erling jarlens sikre venn, og de slo dette fast og svor hverandre eder. ==32.== Kong Olav Digre vendte seg så østover langs kysten og holdt ting med bøndene mange steder ; mange ble hans handgangne menn, men noen talte mot ham ; det var de som var venner eller frender til Svein jarl. Derfor drog Olav fort østover til Viken, styrte inn i Viken med hæren og satte opp skipene sine der. Så drog han opp i landet. Da han kom i Vestfold, var det mange som tok imot ham med glede der ; det var de som hadde kjent far hans og vært hans venner. Han hadde stor ætt også der omkring Folden. Om høsten drog han opp i landet til mågen, kong Sigurd, han kom der en dag tidlig på dagen. Da kong Olav kom nær garden, løp tjenesteguttene opp til garden og inn i stua. Åsta, mor til kong Olav, satt der inne sammen med noen andre kvinner. Guttene fortalte henne at kong Olav kom, og at nå kunne de snart vente ham der. Åsta stod opp straks, hun ropte på både karer og kvinnfolk, og sa de skulle stelle i stand alt på best mulig måte. Hun lot fire kvinner ta fram stuebunaden og skynte seg og kle med tepper og legge åklær på benkene ; to karer bar halm på golvet, to satte fram skjenkebordet og den store ølbollen, to tok fram bordet, to satte inn maten, to sendte hun ut av garden, to bar inn ølet, og alle de andre, kvinner som karer, gikk ut på tunet. De to hun sendte ut, gikk til kong Sigurd der han var, og hadde med til ham kongeklærne hans og hesten med forgylt sal og beksel som var innlagt med malje og helt forgylt. Fire mann sendte hun til fire kanter i bygda og bad til seg alle stormenn, de skulle komme i gjestebud til henne, for hun holdt velkomstøl for sønnen sin. Alle andre som var til stede, lot hun kle seg i de beste klærne sine, og hun lånte klær til dem som ikke hadde sjøl. ==33.== Kong Sigurd Syr stod ute på åkeren da sendemennene kom til ham og fortalte hva som var på ferde, og om alt det Åsta holdt på med hjemme på garden. Han hadde mange folk der, noen skar kornet, noen bandt og noen kjørte det hjem ; noen la det i stakker eller løer. Kongen gikk til og fra sammen med to mann, han var snart på åkeren og snart der de lesste av kornet. Det er fortalt at han var kledd slik : han hadde blå kjortel og blå hoser og sko som var snørt oppover leggen, grå kappe og grå, brei hatt og hodelin omkring ansiktet, han hadde en stav i handa, med forgylt sølvholh og en sølvring i oventil. De sier ellers om kong Sigurds måte å være på, at han var svær til å arbeide og tok seg av mye av stellet med gard og gods ; han styrte gardsdrifta sjøl. Han var ikke noen praktlysten mann og var nokså fåmælt ; han var den klokeste mann av alle som var i Norge dengang, og den rikeste på løsøre, han var fredsommelig og føyelig. Åsta, hans kone, var raus og storlynt. De hadde disse barna : Guttorm, han var eldst, så Gunnhild, Halvdan, Ingerid og Harald. Så sa sendemennene : <Åsta bad oss si deg dette, at nå syntes hun det var svært mye om å gjøre at du viste deg som en stormann ; hun ber om at du skal prøve å likne mer på ætta til Harald Hårfagre i sinnelag enn på Rane Mjonev eller Nereid jarl den gamle, enda de var svært kloke folk.> Kongen sa : <Dette var store tidender, men dere maser nå fælt for det. Åsta har skrytt svært av folk før da hun hadde mindre grunn til det, og jeg skjønner hun har samme sinn ennå. Hun tar svært stort i med dette ; bare hun nå får leidd sønnen sin ut av garden like stormannslig som hun nå leier ham inn. Men for meg ser det ut som at den verken må være redd for liv eller gods som vil sette noe inn på at så skal kunne skje. Denne kong Olav kjemper mot en stor overmakt, han har både danekongen og sveakongen til fiender, de er imot ham og det han har fore, om han holder fast ved det.> ==34.== Da kongen hadde sagt dette, satte han seg ned og lot dem dra av seg skoene ; så tok han på seg korduanshoser og bandt på seg gyldne sporer ; han tok av seg kappa og kjortelen og tok på seg klær av kostbar silke og utenpå ei skarlagenskappe ; han spente et fint utstyrt sverd på seg, tok forgylt hjelm på hodet og steig så til hest.Han sendte arbeiderne ut i bygda for å hente tretti mann i fine klær, de rei hjem med ham. Da de kom ridende opp på garden og fram foran stua, så han kong Olavs merke komme farende fram på den andre sida av garden, og der kom han sjøl med hundre mann, alle godt rustet. Det stod dessuten folk oppstilt mellom alle husene. Kong Sigurd hilste fra hesteryggen på stesønnen kong Olav og følget hans og bad ham inn til drikkelag. Men Åsta gikk bort og kysset sønn sin og bad ham bo der hos henne, og sa han skulle få alt som hun kunne gi ham, land og folk. Kong Olav takket henne pent for det hun sa. Hun tok ham i handa og leidde ham etter seg inn i stua og til høgsetet. Kong Sigurd satte noen til å ta seg av klærne deres og gi hestene korn ; så gikk han til høgsetet sitt, og nå ble det gitt et prektig gjestebud. ==35.== Da kong Olav hadde vært der en liten stund, hendte det en dag at han samlet stefaren kong Sigurd, mora Åsta og fosterfaren Rane til en samtale og holdt et møte med dem. Da tok kong Olav til orde : <Som dere vet,> sa han, <er det slik at jeg nå er kommet hit til landet, og at jeg har vært i utlandet en lang stund. I denne tid har jeg og mine menn ikke hatt annet å livnære oss med, enn det vi har tatt på hærferd, og mange ganger har vi måttet våge både liv og salighet. Det har vært mang en sakesløs mann som har måttet miste sin eiendom for oss, og noen har mistet livet med. Men på de eiendommene som far min eide, og hans far før ham og den ene etter den andre av ætta, og som jeg er odelsbåren til, der sitter det utlendinger. Og de har ikke latt seg nøye med det. De har tatt under seg eiendommene til alle oss frender som rekner ætta si fra kong Harald Hårfagre ; noen deler de litt med, men andre får slett ikke noe. Nå skal dere få vite hva jeg alt lenge har gått og tenkt på. Jeg vil ta farsarven min, og jeg vil ikke reise, verken til danekongen eller sveakongen og be dem om den eller om bare aldri så liten del av den, enda de nå en stund har reknet det som sin eiendom det som er arven etter Harald Hårfagre. Tvert imot tenker jeg, for å si som sant er, å hente arven etter frendene mine med odd og egg, og jeg vil søke støtte hos alle mine frender og venner og alle de som vil gå sammen med meg i denne saken. Dette kravet vil jeg reise slik at det får gå som det vil, enten skal jeg ta under mitt styre hele det riket som de tok fra kong Olav Tryggvason, min frende, da de felte ham, eller også skal jeg falle her på arven etter frendene mine. Nå, Sigurd måg, skulle jeg tro om deg og de andre mennene her i landet som er odelsbårne til kongedømmet etter de lovene Harald Hårfagre satte, at det ikke er så langt fra at dere sjøl reiser dere og kaster av dere denne frendeskammen, og at dere vel ville hjelpe til alle sammen for å styrke den mann som vil være fører her og reise opp igjen ætta vår. Og enten dere vil vise litt manns mot i denne saken eller ikke, så kjenner jeg sinnelaget hos allmuen ; der ønsker alle å slippe fri for å bli trellbundet av utenlandske høvdinger, bare de hadde noen å støtte seg til. Jeg har ikke talt til noen annen mann før deg om denne saken, fordi jeg vet at du er en klok mann og kan se hva som blir best, om jeg først skal snakke om det i hemmelighet med noen, eller jeg straks skal la mange få vite det så det blir kjent for allmuen. Jeg har nå på en måte alt vist tenner da jeg tok Håkon jarl til fange ; han har rømt fra landet nå, og han gav meg under ed den del av riket som han hadde før. Jeg tenker det kommer til å falle lettere for oss nå å ha med bare Svein jarl å gjøre, enn om de hadde vært der begge to til å verge landet.> Nå svarte kong Sigurd : <Det er ikke små saker du har fore, kong Olav. Så vidt jeg kan skjønne, er det mer ærgjerrighet enn framsyn som driver deg. Men det er jo å vente at det må være langt mellom meg som er så småferdig, og de store tankene du har ; for du var ikke mer enn ute av barneåra, før du var full av kappelyst og overmot overalt du kunne komme til. Og nå har du fått prøve deg ofte i kamp og tatt etter skikken hos utenlandske høvdinger. Nå vet jeg at når du har gått så langt med å ta opp denne saken, kan det ikke lenger nytte å stanse deg. Det er heller ikke noe rart at slike ting som at ætta etter Harald Hårfagre og kongedømmet hans går til grunne, at de må være tunge å bære for folk som har noen ærgjerrighet. Men jeg vil ikke binde meg til noe løfte før jeg vet hva de andre kongene på Opplanda tenker, og hva de vil gjøre. Det var likevel riktig gjort av deg og la meg få vite om dine planer før du talte høyt om dem til alle mennesker. Jeg skal love å støtte deg hos kongene og de andre høvdingene og hos folket i landet, og dessuten skal det jeg eier, stå til din rådighet, kong Olav, og styrke deg. Men jeg vil bare være med på å ta dette fram for allmuen, så fremt jeg ser at det kan få noen framgang, og at vi får noen hjelp til dette store tiltaket, for du skal huske på at det er ikke lite du har tatt på deg, når du vil kappes med Olav sveakonge og med Knut, som nå er konge både i England og Danmark ; du kommer til å trenge å reise sterke pålverk mot dem om det skal nytte noe. Jeg tror ikke det er usannsynlig at du kommer til å ha lett for å få folk, for allmuen vil alltid gjerne ha noe nytt. Slik gikk det før da kong Olav Tryggvason kom til landet, alle ble så glade for det. Men fikk ikke ha godt av kongedømmet så lenge likevel.> Da de var kommet så langt i samtalen, tok Åsta til orde. <Meg er det gått slik, sønn min, at jeg er kommet til å glede meg over deg, og jeg blir mer glad, dess mer framgang du kan få. Jeg vil ikke spare på noen ting som jeg har til rådighet over. Men det er ikke stor støtte i de rådene jeg kan gi deg. Likevel, om jeg skulle velge, da ville jeg heller at du skulle bli overkonge over hele Norge, om du så ikke levde lenger som konge enn Olav Tryggvason, enn at du ikke skulle bli større konge enn Sigurd Syr og dø av alderdom.> Etter disse ordene sluttet de samtalen. Kong Olav ble der en stund med hele sitt følge. Kong Sigurd gav dem annen hver dag fisk og mjølk på bordet, og annen hver dag kjøtt og øl. ==36.== På denne tida var det mange opplendingkonger ; de rådde for fylker, og de fleste av dem hørte til Harald Hårfagres ætt. På Hedmark rådde det to brødre, Rørek og Ring ; i Gudbrandsdalen var det Gudrød. På Romerike var det også en konge ; han som hadde Toten og Hadeland var konge, og i Valdres var det en konge. Sigurd Syr hadde et stevne med fylkeskongene oppe på Hadeland, og på det stevne kom Olav Haraldsson også. Der tok Sigurd opp saken for de fylkeskongene han hadde satt stevne med, og fortalte om det mågen hans, Olav, hadde fore. Han bad dem om støtte, både med folkehjelp og gode råd og samtykke ; han la ut for dem om hvor nødvendig det var å kaste av seg denne undertrykkelsen som daner og svear hadde lagt på dem, og sa at nå var det kommet en mann som ville gå først i denne saken ; han reknet opp mange av de storverk kong Olav hadde gjort mens han var ute og fór i hærferd. Da sa kong Rørek :<Det er sant nok at det har gått svært nedover med kong Harald Hårfagres rike, siden ingen av hans ætt er overkonge i Norge lenger. Nå har folk her i landet prøvd både det ene og det andre. Håkon Adalsteinsfostre var konge, og det likte alle godt. Men da Gunnhildssønnene rådde for landet, ble alle så lei av deres overgrep og urettvise styre, at de heller ville ha utenlandske konger over seg og så rå seg mer sjøl ; for utenlandske høvdinger var alltid lenger borte og brydde seg lite om hvordan folk stelte seg, når de bare fikk den skatten de krevde for seg. Så ble de uvenner, Harald danekonge og Håkon jarl, og da herjet jomsvikingene i Norge. Da reiste den seg mot dem, hele den store allmuen som én mann og dreiv denne ufreden fra seg. Nå fikk folk Håkon jarl til å ta landet og verge det mot danekongen med odd og egg. Men da folk i landet hadde hjulpet ham så langt han syntes han hadde all makt i riket, ble han så hard og grisk mot folk at ingen ville finne seg i det, og så drepte trønderne ham sjøl og hevet Olav Tryggvason til makten ; han var odelsbåren til kongedømmet og høvde bra til å være høvding på alle måter. Da fór allmuen ivrig opp over hele landet og ville ha ham til konge over seg og gjenreise det riket som Harald Hårfagre hadde hatt. Men da Olav syntes han hadde fått hele makten i landet, så var det ingen som fikk rå seg sjøl lenger. Da gikk han fram med griskhet mot oss småkonger, og krevde inn alle de skatter som Harald Hårfagre hadde tatt her, og mer til, og folk rådde seg så lite sjøl at de ikke engang fikk lov å velge hvilken gud de skulle tro på for ham. Da nå han ble borte fra landet, så har vi holdt oss til venns med danekongen, og av ham har vi hatt stor støtte i alt vi synes vi har krav på, og vi rår oss sjøl og lever i fred innenlands og ingen bruker makt på oss. Når jeg nå skal si som sant er om meg sjøl, så liker jeg dette godt som det er. Jeg er ikke så viss på at jeg, om min frende blir konge over landet, skal få noen bedre vilkår for det. Og gjør jeg ikke det, så vil jeg ikke ha noe å gjøre med dette nye tiltaket.> Da sa Ring bror hans : <Jeg skal si hva jeg mener. Jeg synes det er bedre om jeg så bare får ha samme makt og eiendommer som jeg har, at min frende blir konge over Norge og ikke utenlandske høvdinger, og om ætta kunne reise seg igjen her i landet. Når det gjelder denne mannen her, Olav, så har jeg den mening at det er skjebnen og hans lykke som kommer til å rå for om han får makt eller ikke. Men om han blir enekonge over hele Norge, da kommer de som har størst krav på vennskapet hans, til å synes de har vunnet mest. Nå har han ikke på noen måte bedre kår enn vi, han er heller så mye dårligere stilt, som vi har land og rike å styre over, og han har ingen ting. Vi er like mye odelsbårne til kongedømmet vi som han. Sett nå at vi slutter oss til ham og hjelper ham så mye at vi gir ham den høyeste verdighet som er her i landet, og det vil vi sette hele vår kraft inn på. Om han da er så mye til mann som jeg tror, og som alle sier, hvorfor skulle han ikke ville lønne oss godt for dette og minnes det lenge ? Hvis jeg får rå, så skal vi våge dette, og binde oss til ham med vennskap.> Etter dette stod de opp og talte den ene etter den andre ; det viste seg da at de fleste hadde mest lyst til å slutte seg til kong Olav. Han lovte dem sitt fullkomne vennskap, og dessuten større rettigheter dersom han ble enekonge over Norge. Dette forliket bandt de med eder. ==37.== Etter dette lyste kongene til ting. Der kom kong Olav fram for allmuen med det han ville, og det krav han hadde på riket ; han bad bøndene at de skulle ta ham til konge over landet, lovte dem til gjengjeld gammel lov, og at han skulle verge landet mot utenlandske hærer og høvdinger. Han talte langt og klokt om dette, og talen hans ble svært godt mottatt. Så stod de opp den ene etter den andre av kongene og talte, og alle støttet saken og kongens tale hos folket. Til slutt ble det til at de gav Olav kongsnavn over hele landet, og landet ble tildømt ham etter opplandsk lov. ==38.== Så drog kong Olav ut på ferden ; han lot folk gjøre veitsler for seg der det var kongsgarder. Først reiste han gjennom Hadeland og derfra drog han nord i Gudbrandsdalen. Det gikk som Sigurd Syr hadde sagt, det kom så mye folk til ham at han ikke syntes at han trengte halvparten ; nå hadde han nesten tre hundre mann. Da strakk de ikke til de veitslene som var avtalt, for det hadde vært skikk at kongene reiste gjennom Opplanda med seksti-sytti mann, og iallfall aldri mer enn hundre. Kongen reiste fort og ble bare ei natt på hvert sted. Da han kom til fjella i nord, gav han seg i veg og drog til fjells nordover helt til han kom ned av fjellet på nordsida. Kong Olav kom ned i Oppdal, der ble han natta over. Deretter drog han gjennom Oppdalsskogen og kom fram i Meldalen, der krevde han ting og stevnte bøndene til seg. Så talte kongen på tinget og krevde av bøndene at de skulle ta ham til konge ; han bød dem til gjengjeld lov og rett som kong Olav Tryggvason hadde budt. Bøndene hadde ikke styrke nok til å holde ufred med kongen, og så endte det med at de tok ham til konge og bandt dette med eder. Men de hadde likevel først sendt bud ned i Orkdalen og i Skaun også, og sagt fra at kong Olav var kommet og alt det de visste om ham. ==39.== Einar Tambarskjelve bodde på Husby i Skaun. Da budet kom til ham om kong Olav og hans ferd, lot han straks skjære hærpil og sendte dem ut i alle fire retninger ; han stevnte sammen tegn og trell med fulle våpen, og det fulgte bud med at de skulle verge landet mot kong Olav. Det gikk hærpil til Orkdalen og til Gauldalen også, og overalt samlet det seg hær. ==40.== Kong Olav kom ned til Orkdalen med hæren sin, han gikk svært varsomt fram og kom med fred. Da han kom ut til Grjotar, møtte han bondesamlingen, det var mer enn sju hundre mann. Kongen fylkte hæren sin mot dem, for han tenkte bøndene ville kjempe. Da bøndene så det, tok de også til å fylke. Men det gikk ikke nær så glatt for dem, for de hadde ikke avtalt på forhånd hvem som skulle være høvding. Da nå kong Olav så at det gikk så ugreit for bøndene, sendte han Tor Gudbrandsson til dem, og da Tore kom dit, sa han at kong Olav ikke ville kjempe med dem. Han nevnte opp tolv menn, de som var de gjæveste i flokken deres, og bad at de skulle komme og tale med kong Olav. Bøndene tok imot dette, og gikk framover en bakkerygg som var der, til stedet der kongens fylking stod. Da sa kong Olav : <Det var vel gjort av dere bønder at dere gir meg høve til å tale med dere, for jeg ville si dere noe om hva ærend jeg har her i Trondheimen. Det er nå for det første dette at jeg er sikker på dere alt har hørt at Håkon jarl og jeg møttes i sommer, og at dette møtetvårt endte med at han gav meg hele det riket som han eide her i Trondheimen, og det er som dere vet Orkdølafylke, Gauldølafylke, Strindafylke og Øynafylke. Jeg har vitner på det her, menn som var til stede, og som så mitt og jarlens handtak og hørte ord og eder og hele avtalen som jarlen gjorde med meg. Jeg vil by dere lov og fred, slik som kong Olav Tryggvason gjorde før meg.> Han talte langt og klokt, og endte med å by bøndene to vilkår, enten å bli hans handgangne menn og vise ham lydighet, eller også kjempe med ham. Så vendte bøndene tilbake til hæren sin og sa hvordan det var gått, og spurte hele folket om råd, hva de nå skulle velge å gjøre. De drøftet dette med hverandre en stund, men til slutt valgte de likevel å bli kongens handgangne menn. Dette bandt da bøndene seg til med eder. Nå ordnet kongen med ferden videre, og bøndene gjorde veitsler for ham. Kongen drog ut til sjøen, og der fikk han seg skip ; han fikk et langskip, ei tjuesesse, fra Gunnar på Gjølme ; ei anna tjuesesse fikk han fra Lodin på Viggja, det tredje skipet, ei tjuesesse det også, fra Hangran på Nes ; den garden hadde Håkon jarl eid, og det var en årmann som het Bård Kvite som styrte den. Kongen hadde en fire-fem skuter ; han skyndte seg av sted og styrte innover fjorden. ==41.== Svein jarl var inne i Trondheimen på Steinkjer den gang, og lot stelle til julegjestebud der. Der var det handelsplass. Einar Tambarskjelve fikk høre at Orkdølene hadde blitt kong Olavs menn. Da sendte han bud til Svein jarl ; de drog først til Nidaros, der tok de en robåt som Einar hadde ; så drog de innover fjorden og kom en dag seint på kvelden inn til Steinkjer og sa fra til jarlen om dette ; de fortalte om alt kong Olav hadde gjort. Jarlen hadde et langskip som lå og fløt utfor garden med tjeld over ; straks om kvelden lot han nå flytte ut på skipet det løsøre han hadde og klærne til folkene og så mye drikke og mat som skipet kunne bære ; så rodde de utover straks om natta og kom til Skarnsund i lysningen. Der så de kong Olav kom roende utenfra og inn fjorden med sin flåte. Da dreide jarlen av inn mot land ved Mosvika, der var det tjukk skog. De la seg så nær innunder berget at lauv og greiner hang utover skipet. De hogg ned store trær og satte dem ned i sjøen på utsida av skipet, så ingen kunne se skipet for lauvet. Det var ikke blitt helt lyst ennå da kongen rodde inn forbi dem. Været var stille. Kongen rodde inn forbi øya, og da de ikke kunne se hverandre lenger, rodde jarlen fram og like ut til Frosta, der la han i land, for det var hans rike. ==42.== Svein jarl sendte folk ut i Gauldalen etter Einar, mågen sin. Da Einar kom til jarlen, fortalte jarlen ham alt, hvordan det hadde gått med ham og kong Olav ; han sa også at han ville samle hær og gå mot kong Olav og kjempe med ham. Einar svarte : <Vi skal bruke list ; vi skal holde utkik med Olav, hva han har fore, og ikke la noen få vite annet om oss enn at vi holder oss i ro. Hører han ikke noe om at vi samler hær, så kan det være han slår seg til på Steinkjer jula over, for der er alt gjort i stand. Men om han hører at vi samler folk, da kommer han til å styre ut av fjorden med én gang, og så får vi ikke tak på ham.> Det ble gjort som Einar sa. Jarlen drog på veitsler hos bøndene oppe i Stjørdalen. Da kong Olav kom til Steinkjer, tok han veitslene der til seg ; han lot alt sammen bære om bord i skipene og skaffet dessuten en lastepram, han tok med seg både mat og drikke og skyndte seg bort igjen og styrte helt ut til Nidaros. Der hadde kong Olav Tryggvason latt reise kjøpstad, som før skrevet. Men da Eirik jarl kom til landet, hjalp han fram Lade, for der hadde far hans villet ha hovedgarden sin, og han lot dem forfalle, de husene som Olav hadde latt bygge ved Nidelva, så nå var noen falt helt sammen, andre stod, men var nokså ubrukelige. Kong Olav styrte skipene sine opp i Nidelva. Han lot straks folk gå i gang med å stelle på de husene som ennå stod, og reise igjen de som hadde falt sammen, og satte en mengde folk til det. Så lot han både mat og drikke føre opp i husene og tenkte å være der jula over. Men da Svein jarl og einar fikk høre dette, fant de på en annen råd. ==43.== Det var en islending som het Tord Sigvaldaskald ; han hadde vært lenge hos Sigvalde jarl, og siden hos Torkjell Høge, bror til jarlen. Etter at jarlen hadde falt, var Tord kjøpmann. Han møtte kong Olav mens han var i vesterviking, og ble hans mann og fulgte ham siden. Han var hos kong Olav da dette hendte. Sønn til Tord het Sigvat, han vokste opp hos Torkjell på Apavatn. Da han var nesten voksen mann, reiste han utenlands med noen kjøpmenn, og det skipet kom til Trondheimen om høsten, og mannskapet fikk seg hus i bygdene. Samme vinter kom kong Olav til Trondheimen, slik som det er skrevet her før. Og da Sigvat fikk høre at Tord, far hans, var hos kongen, drog Sigvat til kongen og møtte Tord, far sin, og ble hos ham en stund. Sigvat var en god skald alt tidlig ; han hadde laget et kvede om kong Olav og bad kongen høre på det. Kongen sa han ville ikke la noen få dikte om seg, han kunne ikke med å høre på skaldskap, sa han Da kvad Sigvat: <pre>Hør på mitt kvad, herre, som herjer med svarte skuter! jeg kan dikte, konge, og én skald kan du eie. Om du enn nekter alle andre skalder å kvede, herre, av meg skal du høre nok av kvad til din heder. </pre> Kong Olav gav Sigvat en gullring som veide ei halv mark i lønn for kvadet. Sigvat ble kong Olavs hirdmann, og da kvad han: <pre>Ivrig ditt sverd tok jeg, angrer det aldri siden. Stridsmann, det var min vilje, jeg valgte et herlig yrke. For gull, som Fåvne lå på, du fikk en trofast hirdmann; jeg fikk en god husbond, godt har vi begge stelt oss. </pre> Om høsten hadde Svein jarl latt kreve inn halve landøren av islandsfarerne, slik som han alltid brukte ; for Eirik og Håkon hadde den andre halvdelen av den inntekten som av alle andre der i Trondheimen. Da nå kong Olav kom dit, sendte han folk for å kreve inn halve tollen av islandsfarerne. Men de gikk til kongen, og der bad de Sigvat hjelpe seg. Da gikk han framfor kongen og kvad: <pre>Tapre venn av ravner, tigger jeg for ofte? nå jeg ber om feller, før har jeg fått av gullet. Gullrike konge, tillat at halve landøren blir slått av for knarren. Sjøl er jeg den som krevde. </pre> ==44.== Svein jarl og Einar Tambarskjelve samlet en stor hær og drog over land ut til Gauldalen, så videre ut til Nidaros ; de hadde nesten 2400 mann. Kong Olav hadde menn på hestevakt ute på Gaularåsen, de fikk se hæren da den kom ned fra Gauldalen og fikk sagt fra til kongen, det var midnatt. Kong Olav stod opp straks og lot folk vekke hæren ; de gikk straks om bord i skipene og bar med seg ut alle klær og våpen og alt de kunne få med ; så rodde de ut av elva. Med det samme de var ute, kom jarlshæren til byen ; de tok all julekosten og brente alle husene. Kong Olav seilte ut gjennom fjorden til Orkdalen og gikk i land fra skipene der ; så drog han opp gjennom Orkdalen helt til fjells og så østover fjellet til Gudbrandsdalen. Om dette at Svein brente byen i Nidaros er det fortalt i en viseflokk som er diktet av Kløng Brusason: <pre>Kongens halvbygde huser brente helt ved Nidelv, salen ble slokt av ilden, sot dreiv mot hæren. </pre> ==45.== Nå drog kong Olav sørover gjennom Gudbrandsdalen og derfra ned på Hedmark. Han reiste rundt på veitsler hele tida midtvinters, men da det ble vår, samlet han hær og drog ut i Viken. Han hadde en stor hær, som kongene hadde gitt ham, med seg fra Hedmark ; det var mange lendmenn som kom derfra, og blant dem var Kjetil Kalv fra Ringnes. Kong Olav fikk folk fra Romerike også. Kong Sigurd Syr, mågen hans, kom og hjalp ham med en stor flokk. Så drog de ut til sjøen og fikk seg skip og gjorde seg i stand til å dra ut av Viken. De fikk en stor og vakker hær. Og da de hadde hæren ferdig, seilte de ut til Tønsberg. ==46.== Svein jarl samlet hær fra hele Trondheimen straks over jul ; han krevde ut leidang og gjorde skipene klare. På denne tida var det en mengde lendmenn i Norge ; mange av dem var så mektige og ættstore at de reknet ætta tilbake til konger eller jarler, og det ikke mange ledd borte ; de var steinrike også. Konger og jarler som rådde over landet, måtte helt stole på lendmennene, for i hvert fylke var det slik at lendmennene rådde for bondehæren. Svein jarl stod seg godt med lendmennene, så han hadde lett for å få folk. Mågen hans, Einar Tambarskjelve, gikk med ham, og mange andre lendmenn, og mange av dem som hadde svoret kong Olav troskap før på vinteren, både lendmenn og bønder. De seilte ut av fjorden strakls de var ferdige, og styrte sørover langs land og samlet folk til seg fra hvert fylke. Da de kom sørover og utfor Rogaland, kom Erling Skjalgsson til dem, han hadde en stor hær, og det kom mange lendmenn sammen med ham. Hele denne hæren styrte de østover til Viken med. Det lei ut i langfasta da Svein jarl seilte inn mot Viken. Jarlen styrte flåten inn forbi Grenmar og la til ved Nesjar. ==47.== Kong Olav styrte flåten sin ut gjennom Viken, og nå var det ikke langt i mellom dem ; de fikk vite om hverandre lørdag før palmesøndag. Kong Olav hadde et skip som het Karlhovde, i framstavnen på det var det skåret ut et kongehode, det hadde han skåret ut sjøl. Det hodet brukte de å ha lenge etterpå i Norge på skip som høvdinger styrte. ==48.== Søndagsmorgen da det ble lyst, stod kong Olav opp og kledde på seg ; han gikk i land og lot blåse til landgang for hele hæren. Så holdt han en tale til hele folket. Han sa til alle sammen at han hadde fått vite at nå var det ikke langt mellom dem og Svein jarl. <Nå må vi holde oss klare,> sa han, <for nå blir det ikke lenge før vi møtes. Alle mann skal væpne seg straks, og hver skal ruste seg sjøl og det rom han har fått på skipet, slik at alle er ferdige når jeg lar blåse til oppbrudd. Så skal vi ro tett sammen, ingen må ro av sted før hele flåten ror, og ingen må vente lenge etter at jeg har rodd ut av havna, for vi kan ikke vite om vi kommer til å møte jarlen der han ligger nå, eller om de kommer mot oss. Og om vi møtes, og det blir strid, da skal våre menn ro skipene inntil hverandre og være ferdige til å binde dem sammen. La oss så først bare bruke skjoldet, og passe på våpnene våre så vi ikke slenger dem på sjøen og kaster dem bort til unyttes. Men når så kampen er kommet i gang, og skipene er bundet sammen, da får dere sørge for at striden blir så hard som mulig, og hver må kjempe så mandig han kan.> ==49.== Kong Olav hadde hundre mann på skipet sitt, og de hadde ringbrynjer og velske hjelmer på alle sammen. De fleste av mennene hans hadde hvite skjold med det hellige kors innlagt i gull, på noen var det malt med rød eller blå farge ; han lot også tegne et hvitt kors med kritt i panna på alle hjelmene. Han hadde et hvitt merke, det var en orm. Så lot han lese messe for seg, og etter dette gikk han om bord og sa folkene skulle spise og drikke litt. Så lot han blåse hærblåst og rodde ut av havna. Da de kom utfor den havna som jarlen hadde ligget i, var jarlens hær også væpnet og tenkte nettopp å ro ut av havna, men da de så kongsflåten, tok de til å binde sammen skipene og satte opp merket og gjorde seg ferdig til kamp. Da kong Olav så det, rodde han rett på, og kongen la seg mot jarlens skip, og dermed tok striden til. Så sier Sigvat skald: <pre>Stor ble striden som kongen reiste da han stevnte rett mot Svein i havna; rødt blod rant i sjøen. Den sterke konge styrte uten skånsel mot dem. Han ville slag, og hæren til Svein bandt skip sammen. </pre> Her er det sagt at det var kong Olav som stevnte til slag, og Svein lå i havna og ventet. Sigvat skald var med i striden der, han laget sraks samme sommeren en viseflokk som heter Nesjarviser, og der er det sagt nøye hvordan alt gikk til da dette hendte: <pre>Kjent det er at kongen som kjenner iskaldt pilregn, la der øst for Agder Karlhovde opp mot jarlen: </pre> Det ble en strid av de kvasseste, og det var lenge en ikke kunne se hvilken veg det ville gå ; det falt mange på begge sider, og en mengde ble såret. Så sier Sigvat: <pre>Ingen trenger å egge Svein til sverdkampen og ikke kamplystne Olav til skjoldstorm imot ham; begges to sveiner ventet seg tap av lemmer da til kamp de gikk. Aldri kom hær i verre knipe. </pre> Jarlen hadde større hær, men kongen hadde bare utvalgte folk på skipet sitt, de hadde fulgt ham på hærferd og var rustet så framifrå, som vi sa før ; hver eneste mann hadde ringbrynje, så de ble ikke såret. Så sier Sigvat: <pre>På oss i den lysende konges følge så jeg lystig svale brynjer henge fra herdene; hard var striden, og mens pilene suste, mitt svarte hår jeg gjemte under den velske hjelmen. Min venn! Slik var vi rustet.</pre> Men nå tok folk til å falle på skipene til jarlen, og noen ble såret, og så ble rekkene tynnere langs skipsbordene. ==50.== Da tok kong Olavs menn til å entre skipene, merket ble båret om bord på skipet som var nærmest jarlsskipet, og kongen sjøl fulgte merket fram. Så sier Sigvat: <pre>Den gylne merkestanga stormet fram foran kongen, og barske brynjehelter gikk om bord under merket. Da malmvåpen hilstes hist på havets hester, det var ei som møys hilsen når hun bærer mjød til kongsmenn. </pre> Det ble en kvass strid, og mange av Sveins menn falt, noen løp over bord også. Så sier Sigvat: <pre>Der høye brak av våpen hørtes, fór vi ville opp på skeiden; blodig sverd skjoldene kløyvde. Sårede bønder stupte på sjøen, der de kjempet. Vi tok skip og ladning, lik fløt tjukt rundt øra. </pre> Og videre dette: <pre>Der høye brak av våpen hørtes, fór vi ville opp på skeiden; blodig sverd skjoldene kløyvde. Sårede bønder stupte på sjøen, der de kjempet. Vi tok skip og ladning, lik fløt tjukt rundt øra. </pre> Nå tok mannefallet til å bli størst i hæren til jarlen ; da stormet kongsmennene jarlens skip, og det var nære på de hadde kommet opp på skipet. Men da jarlen så for en farlig stilling han var kommet i, ropte han til dem som stod fremst på skipet, og bad dem hogge over fortøyningene og løse skipene ; de gjorde det. Da slengte kongs- mennene entrehaker over i stavnen på langskipene og holdt dem fast. Nå sa jarlen de skulle hogge det øverste stykket av stavnen, og det gjorde de. Så sier Sigvat: <pre>Svein sjøl bad dem hogge raskt de svarte planker; vi hadde rodd litt nær ham, lystne på rikt bytte, da hæren til ravnens glede lot hogge skeidens stavner; Odins svarte fugler ble rikelig fødd med likmat.</pre> Einar Tambarskjelve hadde lagt skipet sitt på den ene sida av jarlsskipet ; de kastet nå et anker over i framstavnen på jarlsskipet, og slik flyttet de seg alle på én gang ut på fjorden. Etter dette flyktet hele hæren til jarlen og rodde ut på fjorden. Berse Skaldtorvuson stod i forrommet på skipet til jarlen, og da skipet glei fram fra flåten, kjente kong Olav Berse, for han var lett å kjenne, vakrere enn noen annen og så vel rustet både med klær og våpen ; da ropte kong Olav høyt : <Far vel, Berse !> Han svarte : <Lev vel, konge !> Så sier Berse i den viseflokken han laget da han kom i kong Olavs makt og satt i lenker: <pre>Du ønsket denne skalden lykke på reisen, konge, jeg sendte samme hilsen tilbake til stridens herre. Nødig jeg heftet knarren, gav heller gullrik herre den edle, det ord tilbake som brynjekledd han gav meg. Svein har jeg sett i nøden den gang vi seilte sammen, og sverd sang med kalde tunger sin skarpe vise; bedre fyrste får jeg aldri følge i striden enn han, den kjære herre, hva det så vil hende. Sverdsvinger! Jeg kryper slett ikke for deg. Ei skute, ikke så lita, vi ruster til deg, vi er tidlig ute. Jeg vraker ikke vennen jeg vant den gang, konge, er ei lei ham heller; ung jeg kjente din fiende. </pre> ==51.== Nå flyktet noen av jarlens menn opp på land, noen gav seg og fikk grid. Så rodde Svein jarl og hæren hans ut på fjorden, der la de skipene sammen, og høvdingene talte med hverandre. Jarlen spurte lendmennene om råd. Erling Skjalgsson rådde til at de skulle seile nordover i landet og få mer hjelp og så kjempe om igjen med kong Olav. Men ettersom de hadde mistet mye folk, ville de aller fleste at jarlen skulle dra ut av landet og til sveakongen, mågen sin, og prøve å få en hær derfra ; Einar støttet dette rådet, for han mente det så ikke ut til at de var sterke nok til å kjempe mot kong Olav. Så skiltes flåten. Jarlen seilte sørover Folden, og Einar Tambarskjelve fulgte ham ; Erling Skjalgsson og mange andre lendmenn som ikke ville rømme fra odelsgardene sine, drog nordover dit de hørte hjemme. Erling hadde en mengde folk hos seg om sommeren. ==52.== Kong Olav og hans menn så at jarlen hadde lagt sammen skipene. Da talte kong Sigurd Syr ivrig for at de skulle styre mot jarlen og slåss på kniven med ham. Kong Olav sa han først ville se hva jarlen ville gjøre nå, om han ville holde flokken samlet, eller om hæren kom til å skilles fra ham. Sigurd sa han fikk gjøre som han ville. <Men jeg har det for meg,< sa han, <at slik som du er laget, og så egenrådig som du er, blir det lenge før du blir trygg på de storbukkene, vant som de er til å sette hardt imot hardt med høvdingene.> Det ble heller ikke noe av å gå til kamp ; de så snart at flåten til jarlen delte seg. Nå lot kong Olav ransake valplassen. De ble liggende der noen dager og delte hærfanget. Da kvad Sigvat skald disse strofene: <pre>Nå vil jeg mer nevne; nordfra kom det mange mordlystne menn til striden, de mistet hjemkomsten. Mang en tapper sjømann sank på bunnen av havet ned fra skipet. der ute møtte vi Svein, det er sikkert. I år egger oss ikke inntrøndsk jente til kampen, jeg får vel tro den er ferdig, og kongens flokk var den minste: Om jenta vil håne noen, da får det helst bli de andre som gjorde stormløp på nesa: Sjøen ble rød rundt skjæret. </pre> Og videre dette: <pre>Kongens styrke øker, for opplendingene ville styrke denne sjøhelt; Svein, det fikk du merke. Hedmarks bønder kunne mer enn drikke kongsøl, drepende spyd suste fra dem, det så vi siden.</pre> Kong Olav gav gaver til mågen sin, kong Sigurd Syr, da de skiltes, og likeså til de andre høvdingene som hadde hjulpet ham. Til Kjetil fra Ringnes gav han ei femtenseters skute, og Kjetil førte skuta opp gjennom Glåma helt opp til Mjøsa. ==53.== Kong Olav holdt speidere ute for å få vite hvor jarlen drog hen, og da han hørte at jarlen var ute av landet, seilte han vestover i Viken. Da gikk folk over til ham, og han ble tatt til konge på tingene. Slik reiste han helt til Lindesnes. Der fikk han vite at Erling Skjalgsson hadde samlet en stor hær ; han ble ikke lenge på Nord-Agder da, for han fikk strykende bør. Han seilte så fort han kunne nord til Trondheimen, for der mente han landets styrke lå, om han kunne få det under seg mens jarlen var ute av landet. Men da kong Olav kom til Trondheimen, ble det ingen reisning imot ham ; han ble tatt til konge der og slo seg ned i Nidaros om høsten, han gjorde seg i stand til å bli der vinteren over, og lot bygge kongsgård og reiste Klemens- kirken der, på det stedet den står ennå. Han merket ut tomter til gårder og gav dem til bønder eller kjøpmenn eller andre som han likte, og som ville bygge. Han satt der mannsterk, for han stolte ikke videre på trøndernes troskap om jarlen skulle komme tilbake til landet. Inntrønderne viste dette tydeligst, og av dem fikk han ingen inntekter. ==54.== Svein jarl drog først til Svitjod til mågen sin, Olav sveakonge. Han fortalte ham alt som hadde hendt mellom han sjøl og Olav Digre, og bad sveakongen om råd, hva han nå skulle finne på. Kongen sa jarlen kunne få bli hos ham om han ville, og få et rike å styre der, som han kunne være nøyd med. <Men ellers,> sa han, <skal jeg gi deg en hær som er stor nok til at du kan friste å ta landet fra Olav.> Jarlen valgte dette, for det rådde de ham til alle mennene hans, det var mange av dem som hadde fulgt med ham, som hadde store eiendommer i Norge. Mens de satt og drøftet dette med hverandre, ble de enige om at neste vinter skulle de våge å dra landvegen gjennom Helsingland og Jemtland og så ned i Trondheimen, for jarlen stolte mest på inntrønderne at de var trofaste og ville hjelpe ham om han kom der. Men først fant de likevel på at de ville dra i austerveg og herje om sommeren og skaffe seg midler. ==55.== Svein jarl drog med hæren sin øst til Gardarike og herjet der ; han ble der om sommeren. Da høsten kom, ville han vende tilbake til Svitjod med hæren. Da fikk han en sjukdom som han døde av. Etter at jarlen var død, drog den hæren som hadde fulgt ham, tilbake til Svitjod ; noen tok vegen til Helsingland og derfra til Jemtland og så vest over Kjølen til Trondheimen. Der fortalte de det som hadde hendt på ferden, og slik fikk folk vite sikkert at Svein var død. ==56.== Einar Tambarskjelve og den flokken som fulgte ham, drog til sveakongen om vinteren og ble der og var velkomne til det ; der var det mange andre også av de mennene som hadde fulgt jarlen. Sveakongen var alt annet enn nøyd med at Olav Digre hadde satt seg fast i et av skattlandene hans og jagd bort Svein jarl ; kongen lovte på at Olav nok skulle nok få unngjelde for det på verste måte, bare kongen kunne komme til. Han sa Olav kunne vel ikke være så frekk at han tok under seg det riket jarlen hadde hatt, og det var alle sveakongens menn enige i, at det kunne han ikke. Men da trønderne fikk visshet for at Svein jarl var død, og at han aldri kom til Norge mer, vendte hele allmuen seg til kong Olav og viste ham lydighet. Det kom mange menn til kong Olav fra det indre Trondheimen og ble hans menn ; noen sendte bud og sikkerhet for at de ville tjene ham. Om høsten drog han inn i Trondheimen og holdt ting med bøndene, og da ble han tatt til konge i alle fylkene. Så drog han ut til Nidaros, og dit lot han alle kongs- inntektene føre, og samlet forråd for vinteren der. ==57.== Kong Olav lot bygge kongsgård i Nidaros. Det ble bygd ei stor hirdstue med dør i begge ender ; kongens høgsete var midt i stua, og innenfor ham satt Grimkjell, hirdbiskopen hans, og dernest de andre prestene ; på den andre sida av ham satt rådgiverne hans. I det andre høgsetet rett imot ham satt Bjørn Digre, som var stallare, og nærmest ham gjestene i hirden. Når det kom stormenn til kongen, fikk de god plass. Ild var tent når ølet ble drukket. Han satte folk i tjenester, slik som det var skikk hos konger. Han hadde seksti hirdmenn og tretti gjester hos seg, og satte fast lønn og en lov for dem ; dessuten hadde han tretti huskarer, som skulle gjøre det arbeid som trengtes på gården, og føre varer dit. Han hadde mange treller også. Det var en stor skåle i gården, der sov hirdmennene ; dessuten var det ei stor stue som kongen brukte å ha hirdstevner i. ==58.== Kongen hadde for skikk å stå opp tidlig om morgenen, kle seg og vaske hendene ; deretter gikk han i kirken og hørte ottesang og morgenmesse, og siden gikk han i møter og forlikte folk eller gjorde andre ting som skulle gjøres. Han stevnte til seg alle de kyndige menn som var, både mektige menn og småfolk. Så lot han dem ofte si fram for seg de lovene Håkon Adalsteinsfostre hadde satt i Trondheimen. Han gjorde om lovene etter råd av de kyndigste menn, tok ut og la til det han syntes trengtes. Kristenretten satte han med råd og hjelp fra biskop Grimkjell og de andre prestene, og han la all makt på å avskaffe hedenskap og gamle sedvaner, som han mente var imot kristendommen. Til slutt samtykte bøndene i de lovene kongen satte. Så sier Sigvat. <pre>Du som løftingen bygger, landsrett kan du sette, én som gjelder alle mennesker imellom. </pre> Kong Olav var en god kristen, sindig, fåmælt, gavmild, men glad i penger. Sigvat skald var der hos kongen, som før sagt, og flere andre islendinger også. Kong Olav spurte dem nøye ut om hvordan kristendommen ble holdt på Island. Han syntes det vantet mye på at det var som det skulle være, for de fortalte at de holdt kristendommen slik at det var tillatt etter loven å ete hestekjøtt og sette ut barn, som andre hedninger, og enda flere ting som var imot kristendommen. De fortalte også kongen om mange av de stormennene som var på Island dengang. Skafte Toroddsson var lovsigemann i landet da. Kongen spurte menn som hadde best greie på det, om skikk og bruk hos folk rundt om i landene, mest spurte han om kristendommen, hvordan den ble holdt, både på Orknøyene, Hjaltland og Færøyene, og slik fikk han vite at det skortet mye på at det var som det skulle mange steder. Han talte ofte om slike ting, eller om lov eller om landsrett. ==59.== Samme vinter kom det sendemenn øst fra Svitjod fra kong Olav Svenske ; det var to brødre, Torgaut Skarde og Asgaut årmann, som stod for sendeferden, og de hadde 24 mann. Da de kom over Kjølen østfra ned i Verdalen, stevnte de ting med bøndene og talte med dem, de krevde skylder og skatter der på sveakongens vegne. Bøndene rådslo med hverandre, og de ble enige om at de skulle betale det sveakongen krevde, men da måtte ikke kong Olav kreve landskyld av dem også ; de sa de ville ikke svare landskyld til begge to. Sendemennene drog bort ut etter dalen, og i hvert ting de holdt, fikk de samme svaret av bøndene, og ikke noen penger. Så drog de ut i Skogn og holdt ting der og krevde skatter igjen, men alt gikk på samme vis som før. Så drog de ut i Stjørdalen og krevde ting der, men der ville ikke bøndene møte opp. Da skjønte sendemennene at de ikke kom noen veg med ærendet sitt, og Torgaut ville østover igjen. <Jeg synes ikke vi har gjort det vi kunne i kongens ærend,> sa Asgaut, <jeg vil gå til kong Olav Digre ; det er jo ham bøndene skyter sin sak under.> Det ble som han ville, de reiste ut til byen og fikk seg herberge der. Dagen etter gikk de til kongen, han satt til bords. De hilste og sa de kom med ærend fra sveakongen. Kongen bad dem komme igjen dagen etter. Neste dag, da kongen hadde hørt messe, gikk han til tinghuset sitt, og lot sveakongens menn kalle dit ; så bad han dem komme fram med ærendet. Nå talte Torgaut ; han sa først hva ærend de kom i, og hvorfor de var sendt, og siden sa han hvordan inntrønderne hadde svart. Etter dette krevde han at kongen skulle avgjøre hvordan det skulle gå med det ærend de kom i. Kongen sa : < Så lenge jarlene rådde for landet her, var det ikke urimelig at landets menn skyldte dem lydighet, som var ættbårne til riket her og ikke bøyde seg for utenlandske konger. Men det hadde likevel vært riktigere om jarlene hadde vist lydighet mot de kongene som har rett til riket her og tjent dem heller enn å tjene utenlandske konger og reise seg med ufred mot de rette kongene og drepe dem og ta landet. Og når Olav Svenske kommer her og krever Norge,skjønner jeg ikke hva krav han med rimelighet kan ha på det. Derimot kan vi godt minnes de menn vi har mistet for hans og hans frenders skyld. > Da sa Asgaut: <Det er ikke noe rart at de kaller deg Olav Digre ; for du bruker store ord når du svarer på et bud fra en slik høvding. Du har nok ikke riktig greie på hvor tungt kongens fiendskap blir å bære for deg. Det har folk fått merke som har hatt mer styrke enn du ser ut til å ha nå. Men om du endelig vil holde på riket, så er det best for deg at du reiser til ham og blir hans mann. Da skal vi be for deg at han skal gi deg dette riket i len.> Da sa kongen og talte stilt og rolig : <Jeg skal gi deg et annet råd, Asgaut. Reis tilbake til kongen deres og si ham det at tidlig på våren skal jeg være ferdig til å dra øst til landegrensa, der skillet har vært fra gammel tid mellom Norges konge og sveakongen. Dit kan han også komme, om han vil at vi skal bli forlikte ; og så kan hver av oss ha det riket som han er odelsbåren til. > Da gikk sendemennene bort og tilbake til herberget og gjorde seg ferdige til å reise. Kongen gikk til bords. Sendemennene kom nå til kongsgården igjen, og da dørvaktene så dem, sa de fra til kongen. Han sa de skulle ikke slippe dem inn. <Jeg vil ikke snakke med dem,> sa han. så gikk sendemennene sin veg. Nå sa Torgaut at han og hans menn ville vende tilbake, men Asgaut sa han ville utrette kongens ærend. Så skiltes de. Torgaut drog inn på Strinda, og Asgaut drog sjøltolvte opp i Gauldalen ; han tenkte seg sør til Møre for å gå sveakongens ærend der. Men da kong Olav fikk vite dette, sendte han gjestene ut etter dem ; de fant dem ved steine ute på neset og tok dem til fange ; så leide de dem inn på Gaularåsen, der reiste de en galge og hengte dem på et sted hvor en kunne se dem fra skipsleia ute i fjorden. Torgaut hørte om dette før han hadde reist fra Trondheimen, og så drog han av sted helt til han kom til sveakongen, og der fortalte han om det som hadde hendt på ferden. Kongen ble fælt sint da han hørte det de hadde å fortelle, det skortet ikke på sterke ord. ==60.== Våren etter dette samlet kong Olav hær fra Trondheimen og gjorde seg ferdig til å dra øst i landet. Da skulle det seile en islandsfarer fra Nidaros. Kong Olav sendte bud og kjenningstegn til Hjalte Skeggjason og stevnte ham til seg, han sendte også bud til Skafte lovsigemann og de andre som hadde mest å gjøre med lovene på Island, at de skulle ta ut av lovene alt det han mente var mest imot kristendommen ; dessuten sendte han vennlige hilsener til alle folk i landet. Kongen drog sørover langs landet, men stanset i hvert fylke og holdt ting med bøndene. På hvert ting lot han lese opp kristenloven og de bud som hørte til den. Han gjorde straks ende på mange uvaner og mye hedenskap hos allmuen, for jarlene hadde holdt godt gammel lov og landsrett, men kristendommen hadde de latt hver gjøre med som han ville. Så var det blitt til det at i sjøbygdene var folk døpt nesten overalt, men kristenloven var ukjent for de fleste ; og i avdaler og fjellbygder var folk helt hedenske mange steder, for når folk fikk rå seg sjøl, festet den tro seg best i minnet hos dem som de hadde lært i barndommen. Når det var noen som ikke ville gå med på kongens bud om å holde kristenskikk, lovte han dem hard straff, enten de var mektige menn eller småfolk. Olav ble tatt til konge på hvert lagting over hele landet, det var ingen som talte imot ham. Da han lå i Karmsund, gikk det bud mellom ham og Erling Skjalgsson om at de skulle forlikes, og det ble avtalt forliksmøte på Kvitingsøy. Da de møttes, talte de sjøl med hverandre om forliket. Men da syntes Erling han merket at det lå annet i kongens ord enn det hadde vært sagt ham. Erling krevde å få alle de veitsler som Olav Tryggvason hadde gitt ham, og som han etterpå hadde fått av jarlene Svein og Håkon. <Da skal jeg bli din mann og trofaste venn,> sa han. Kongen sa: < Så vidt jeg skjønner, Erling, kan det ikke være verre for deg å ta imot av meg veitsler som er like store som de du tokimot av Eirik jarl, en mann som hadde drept menn som stod deg så nær. Jeg skal la deg være den gjæveste mann i landet. Men veitslene vil jeg dele ut som jeg sjøl synes, og ikke late som lendmenn skulle være odelsbårne til ættearven min, og jeg skulle kjøpe deres tjeneste for mange ganger det den er verdt. > Erling var ikke til sinns å be kongen om det aller minste her, for han så at kongen lot seg ikke lett overtale ; han så også at her var det to ting å velge mellom, det ene var å forlike seg med kongen, og så la det stå til hvordan det kom til å gå, det andre var å la kongen rå alene. Det valgte han, enda han slett ikke hadde lyst på det. Men han sa til kongen : <Jeg tjener deg best når jeg gjør det av fri vilje.> Slik sluttet samtalen. Etter dette kom Erlings frender og venner til ham og bad ham bøye seg og gå fram med vett og ikke med overmot. <Du kommer alltid til å være den gjæveste lendman i norge,> sa de, <for du er både en dugelig mann og har store frender og svær rikdom.> Erling skjønte at dette var gode råd, og de som gav dem, gjorde det av god vilje. Han gjorde så dette, ble kongens handgangne mann med den avtale at kongen skulle rå for vilkårene. De skiltes etter dette, og var liksom forlikte å kalle for. Kong Olav drog videre østover langs landet. [[Kategori:Heimskringla]] 1593 2308 2006-07-30T14:26:16Z Tokle 21 {{topp | forrige=[[Olav den helliges saga (del 1)]] | neste=[[Olav den helliges saga (del 3)]] | tittel=[[Olav den helliges saga]] | seksjon=del 2 | forfatter=Snorre Sturlason | notater=<[[Heimskringla]] }} __NOTOC__ {| id="toc" class="toc" summary="Contents" align="center" width="80%" ! Vers |- | align="center" | [[#61.|61]] - [[#62.|62]] - [[#63.|63]] - [[#64.|64]] - [[#65.|65]] - [[#66.|66]] - [[#67.|67]] - [[#68.|68]] - [[#69.|69]] - [[#70.|70]] - [[#71.|71]] - [[#72.|72]] - [[#73.|73]] - [[#74.|74]] - [[#75.|75]] - [[#76.|76]] - [[#77.|77]] - [[#78.|78]] - [[#79.|79]] - [[#80.|80]] - [[#81.|81]] - [[#82.|82]] - [[#83.|83]] - [[#84.|84]] - [[#85.|85]] - [[#86.|86]] - [[#87.|87]] - [[#88.|88]] - [[#89.|89]] |} <br clear="all"> ==61.== Så snart det ble kjent at kong Olav hadde kommet til Viken, drog de sin veg de danene som hadde sysler for danekongen der ; de reiste tilbake til Danmark og ville ikke vente på kong Olav. Og kong Olav drog innover i Viken og holdt ting med bøndene ; alle folk i landet gikk over til ham, han tok imot alle kongens inntekter og ble i Viken sommeren over. Fra Tønsberg styrte han øst over Folden helt øst til Svinesund. Der tok sveakongens område til. Han hadde satt sysselmenn der, Eiliv Gautske over den nordlige delen og Roe Skjalge over den østre delen, helt til Elv. Han hadde ætt på begge sider av Elv, og en stor gard på Hisingen ; han var en mektig mann og steinrik ; Eiliv var også av god ætt. Da kong Olav kom til Ranrike med hæren sin, stevnte han ting med folket der, og de som bodde på øyene eller like ved sjøen, kom til ham. Da tinget var satt, talte Bjørn stallare og bad bøndene ta kong Olav til konge der, slik som de hadde gjort annensteds i Norge. Det var en gjæv bonde som het Brynjolv Ulvalde ; han stod opp og sa : <Vi bønder vet hvor rette landegrensa er fra gammel tid mellom Norges konge og sveakongen og danekongen. Gøta elv har dannet skille fra Vänern til sjøen, nordafor der Marker til Eidskogen, derfra Kjølen helt nord til Finnmark. Men vi vet også at de skiftevis har gått på og villet ta land fra hverandre, svearne har lange stunder hatt makt til Svinesund. Når jeg skal si som sant er, vet jeg at det er et ønske hos mange menn at de helst vil tjene Norges konge ; men de kan ikke makte det. Vi har sveakongens rike både øst og sør for oss ; og Norges konge kommer ventelig snart til å reise nordover igjen, der landets største styrke ligger, og da har ikke vi makt til å kjempe mot Gøtene. Nå får kongen rå for oss på det beste. Vi vil gjerne bli hans menn.> Etter tinget var Brynjolv buden til kongen om kvelden, og likeså dagen etter ; de snakket mye med hverandre i enerom. Så drog kongen østover i Viken. Da Eiliv fikk vite at kongen var der, holdt han utkik med ham hvor han drog hen. Eiliv hadde tretti mann som var følget hans, han var oppe i den øvre bygda ved Marker, og der hadde han en bondesamling. Mange bønder kom til kong Olav, og noen sendte bud til ham med tilsagn om vennskap. Så gikk folk mellom kong Olav og Eiliv ; bøndene bad begge to lenge om at de skulle avtale møte med hverandre og se til å få fred på en eller annen måte ; de sa til Eiliv at om de ikke rettet seg etter kongens ord, kunne de vente seg hard medfart av ham ; de sa også det skulle ikke skorte på folk for Eiliv. Så ble det da avgjort at Eiliv skulle komme ned til sjøen og holde ting med bøndene og kongen. Men da sendte kongen gjestehøvdingen sin, Tore Lange, sjøltolvte til Brynjolv ; de hadde brynjer under kjortlene og hetter over hjelmene. Dagen etter kom bøndene mannsterke nordfra med Eiliv, i følge med ham var Brynjolv, og i flokken til Brynjolv var Tore. Kongen la til med skipene et sted hvor det er en fjellknatt som stikker ut i sjøen, der gikk han og folkene hans i land og satte seg på fjellknatten. Ovenfor var det en voll, og der stod bondehæren ; mennene til Eiliv stod oppstilt i skjoldborg omkring ham. Bjørn stallare talte lenge og klokt på kongens vegne. Da han satte seg igjen, stod Eiliv opp og ville tale. Men i samme stund reiste Tore Lange seg, drog sverdet og hogg til Eiliv over nakken, så hodet gikk av. Da styrtet hele bondeflokken opp, og gøtene tok på sprang unna, Tore og hans folk drepte noen av dem. Men da flokkene ble stående, og larmen stilnet, stod kongen opp og sa bøndene skulle sette seg. Det gjorde de. Så ble det talt mye, men til slutt ble det til at bøndene ble kongens handgangne menn og lovte ham lydighet ; han lovte dem til gjengjeld at han ikke skulle skilles fra dem, men bli der til han og Olav sveakonge fikk ende på sine stridigheter på en eller annen måte. Etter dette la kong Olav den nordre sysla under seg, og drog helt øst til Elv om sommeren ; han fikk alle kongens inntekter langs sjøkanten og på øyene. Da det lei på sommeren, vendte han tilbake nordover i Viken og seilte opp gjennom Glåma. Der er det en stor foss som heter Sarp, det går et nes nordfra ut i elva ved fossen, og der lot kong Olav lage et gjerde tvers over neset av stein og torv og tømmer og fikk gravd ei grøft utenfor, og bygde en stor jordborg der ; i borgen la han grunnen til en kjøpstad. Der lot han bygge en kongsgård og reiste en Mariakirke. Han fikk også merket opp tomter til andre gårder og lot folk bygge der. Om høsten lot han føre forråd dit av alt som trengtes for vinteren. Han ble der vinteren over og hadde svært mye folk hos seg ; i alle syslene satte han sine menn. Han la forbud på all utførsel fra Viken til Götaland, både av sild og salt, og det kunne gøtene nødig unnvære. Han holdt et stort jule- gjestebud og bad til seg mange storbønder fra bygdene der. ==62.== Det var en mann som het Øyvind Urarhorn, han hadde slekta si på Aust-Agder. Han var en gjæv mann og av god ætt ; hver sommer drog han på hærferd, snart vest over havet og snart i austerveg eller sør til Frisland. Han hadde ei snekke, ei tjuesesse, med godt mannskap. Han hadde vært med og hjulpet kong Olav ved Nesjar, og da de skiltes der, hadde kongen lovt ham sitt vennskap, og Øyvind hadde lovt kongen å hjelpe hvor han kom til å kreve det. Øyvind var hos kong Olav i julegjestebudet den vinteren, og der fikk han gode gaver av kongen. Brynjolv Ulvalde var også der hos ham, og han fikk et gullinnlagt sverd av kongen i julegave, og dessuten en gard som heter Vettaland ; det er en svær hovedgard. Brynjolv laget en strofe om gavene, og den ender slik : <pre>Kongen gav meg en klinge og Vettaland</pre> Da gav kongen ham lendmanns navn, og Brynjolv var alltid blant kongens beste venner. ==63.== Den vinteren drog Trond Kvite øst til Jemtland fra Trondheimen og skulle kreve skatt på vegne av kong Olav Digre. Men da han hadde fått sammen skatten, kom sveakongens menn der og drepte Trond sjøltolvte og tok skatten og førte den til sveakongen. Dette fikk kong Olav vite, og han likte det dårlig. ==64.== Kong Olav bød kristen lov i Viken på samme måte som nord i landet, og det gikk lett igjennom, for vikværingene var mye bedre kjent med kristen skikk enn folk nord i landet. Der kom det mange kjøpmenn både vinter og sommer, det var både dansker og saksere. Vikværingene dreiv også mye med kjøpmannsferder til England og Saksland eller Flandern eller Danmark. Noen var i viking også, og ble vinteren over i kristne land. ==65.== Om våren sendte kong Olav bud til Øyvind at han skulle komme til ham. De talte lenge med hverandre i enerom. Like etter dette gjorde Øyvind seg ferdig til å dra i viking. Han seilte sørover langs Viken og la til i Eikerøyene utenfor Hisingen. Der fikk han vite at Roe Skjalge hadde dradd nord til Orust og hadde samlet inn leidangskatt og landskyld der, og at nå var ventendes nordfra. Da rodde Øyvind inn i Haugasund, og da Roe kom roende nordfra, møttes de i sundet og kjempet. Der falt Roe og nesten tretti mann ; Øyvind tok alt det Gods Roe hadde hatt med seg. Så seilte Øyvind i austerveg og lå i viking om sommeren. ==66.== Det var en mann som het Gudleik Gerdske ; han hadde ætta si på Agder, og var en svær sjømann og kjøpmann, han var rik og var på kjøpmannsferd i mange land ; han drog ofte øst til Gardarike, og derfor ble han kalt Gudleik Gerdske. Denne våren satte Gudleik skipet sitt i stand og ville dra øst til Gardarike om sommeren. Kong Olav sendte bud til ham at han ville gjerne tale med ham. Og da Gudleik kom, sa kongen til ham at han ville gå i lag med ham om noe handel ; han bad ham kjøpe for seg slike kostbare saker som det er vondt å få tak i i Norge. Gudleik sa det skulle bli som kongen ville. Så lot kongen ham få med så mye penger som han syntes trengtes. Gudleik drog i austerveg om sommeren. De lå en stund på Gotland. Da gikk det som det ofte kan gå at ikke alle kunne holde munn, og så fikk folk i land greie på at det var Olav Digres lagsmann som var om bord på det skipet. Gudleik seilte til Holmgard i austerveg om sommeren ; der kjøpte han pell , som han mente kongen skulle ha til kongekåpe, og dessuten dyrebart skinn og staselig dekketøy. Om høsten, da Gudleik seilte østfra, fikk han motvind, så de ble liggende svært lenge på Öland. Torgaut Skarde hadde holdt utkik etter Gudleik og følget hans om høsten, og nå kom han over dem med et langskip og kjempet med dem ; de verget seg lenge, men det var stor overmakt, og derfor falt Gudleik og mange av skipsfolkene hans, mange ble såret også. Torgaut tok alt de eide og dermed kostbarhetene til kong Olav. Torgaut og hans menn delte likt alt de hadde tatt, men han sa at kostbarhetene skulle sveakongen ha. <Det er da en del av den skatten han hadde rett til å få fra Norge,> sa han. Torgaut drog østover til Svitjod. Dette ble fort kjent utover. Øyvind Urarhorn kom til Öland litt seinere. Da han fikk høre om dette, seilte han etter Torgaut og hans folk, og de møttes i Sveaskjæra og kjempet. Der falt Torgaut og de fleste av mennene hans, eller også løp de på sjøen. Så tok Øyvind alt det som de hadde tatt fra gudleik, kostbarhetene til kong Olav også. Øyvind drog tilbake til Norge om høsten ; han førte kostbarhetene til kong Olav, og kongen takket ham svært for det han hadde gjort og lovte ham sitt vennskap enda en gang. Da hadde kong Olav vært konge i Norge i tre år. ==67.== Samme sommeren hadde kong Olav leidang ute og seilte øst til Elv igjen ; han ble der lenge om sommeren. Da gikk det bud mellom kong Olav og Ragnvald jarl og Ingebjørg Tryggvadotter, kona til jarlen. Hun var svært ivrig for at de skulle hjelpe kong Olav, og hun var en god støtte i denne saken. Grunnen var for det første at hun og kong Olav var nære frender, og for det andre kunne hun ikke glemme sveakongen det at han hadde vært med på å felle bror hennes, Olav Tryggvason, og at han derfor nå trodde han hadde krav på å rå for Norge. Ved hennes overtalelser ble jarlen sterkt stemt for vennskap med kong Olav, og det endte med at kongen og jarlen satte hverandre stevne og møttes ved Elv. De talte om mange ting, og mye om forholdet mellom Norges konge og sveakongen ; begge sa som sant var, at det var den rene ødeleggelse for begge parter, både vikværinger og gøter, i dette at det ikke skulle være handelsfred mellom landene. Til slutt avtalte de at det skulle være fred mellom dem til neste sommer, og da de skiltes, gav de hverandre gaver og lovte hverandre vennskap. Kongen reiste nord i Viken, og han fikk alle kongsinntektene helt til Elv ; alle folk der i landet hadde gitt seg under ham nå. Kong Olav Svenske la Olav Haraldsson så sterkt for hat at ingen mann skulle våge å nevne ham med hans rette navn slik at kongen hørte det ; de kalte ham "den digre mannen" og brukte sterke skjellsord om ham hver gang han ble nevnt. ==68.== Bøndene i Viken sa til hverandre at nå var det bare en utveg, kongene fikk bli forlikte og slutte fred med hverandre. De sa det var dem det gikk utover om kongene skulle til å herje for hverandre, men det var ingen som torde være så djerv å komme fram for kongen med denne klagen. Så bad de Bjørn stallare at han skulle tale saken for dem hos kongen og be ham sende menn til sveakongen og tilby forlik. Bjørn hadde ikke lyst og bad om å få slippe. Men da mange av vennene hans bad ham, lovte han til slutt å snakke til kongen om dette, men han sa han visste på forhånd at kongen ikke ville vær god å be om å gi etter i så mye som en eneste ting for sveakongen. Den sommeren kom Hjalte Skeggjason fra Island på kong Olavs bud. Han drog straks til kong Olav, kongen tok godt imot ham, bad Hjalte bli der hos ham og gav ham plass ved sida av Bjørn stallare, de satt til bords sammen og ble snart gode venner. En gang kong Olav hadde møte med sine menn og bøndene, og de holdt på å tale om landets saker, sa Bjørn stallare : <Hva har De tenkt å gjøre, konge, med den ufreden som er mellom dem og Olav sveakonge ? Nå har begge mistet menn for den andres skyld, men det er ikke avgjort nå mer enn før, hvor mye hver av dere to skal ha av riket. De har vært her i Viken en vinter og to somrer og vendt ryggen til hele landet her nordafor ; nå er de leie av å være her, de mennene som har odel og eiendom nord i landet. Nå ønsker lendmenn og andre av følget og likeså bøndene, at det skal bli en eller annen endskap på det. Og ettersom det nå er fred og forlik mellom oss og jarlen og vestgøtene som bor nærmest oss, så mener folk det var det beste om De sendte menn med fullmakt til sveakongen. Mange av de mennene som er hos sveakongen, kommer til å støtte dette, for det er til gagn for folk som bygger begge landene, både her og der.> Folk ropte og var enige i Bjørns tale. Da sa kongen : <Det rådet som du kom fram med her, Bjørn, har du rimeligvis gitt med tanke på deg sjøl. Du skal reise på denne sendeferden. Var det et godt råd, så er det bra for deg, men om det viser seg å være farlig, så er det svært mye din egen skyld. Det er dessuten ditt embete å tale i forsamlinger om det jeg vil ha sagt.> Så stod kongen opp og gikk i kirken og lot synge høymesse, siden gikk han til bords. Dagen etter sa Hjalte til Bjørn : <Hvorfor er du så sturen, mann, er du sjuk eller er du sint på noen ?> Bjørn fortalte om sin samtale med kongen og sa dette var en farlig sendeferd. Hjalte sa : <Slik er det å følge konger. De som gjør det, får mye å si og blir vist mer heder enn andre, men de kommer ofte i livsfare, og de må kunne finne seg i begge deler. Kongens lykke kan gjøre mye, og om det går godt, kan du vinne stor ære på ferden.> Bjørn sa: <Du tar det så lett med ferden ! Kanskje du vil følge meg ? For kongen har sagt jeg skulle få ha folk av mitt eget følge med meg.> Hjalte sa : <Javisst skal jeg bli med om du vil, for det blir ikke lett for meg å finne noen ny å sitte sammen med på benken om vi to skilles.> ==69.== Da kong Olav var på et møte få dager etterpå, kom Bjørn dit sjøltolvte. Han sa til kongen at nå var de ferdige til å dra av sted på sendeferden, og at hestene deres stod oppsalt ute. <Nå vil jeg vite hva ærend jeg skal reise i,> sa Bjørn, <og hva du vil vi skal gjøre.> Kongen sa : <Dere skal si til sveakongen fra meg at jeg vil slutte fred mellom landene våre etter de grensene som Olav Tryggvason hadde før meg, og det skal bli bundet med faste avtaler at ingen av oss skal gå over disse grensene. Men med hensyn til de menn som er drept, så er det ikke verdt å tale om dem hvis vi skal være forlikte, for sveakongen kan ikke få bøtt med gull det mannetap som vi har lidd for svearnes skyld.> Så stod kongen opp og gikk ut sammen med Bjørn og hans flokk ; der tok han opp et fint sverd og en fingerring av gull og gav den til Bjørn. <Dette sverdet skal du få av meg, det gav Ragnvald jarl meg i sommer, og det skal du ta med til ham og be ham fra meg at han skal hjelpe dere med råd og støtte, så du kan få røktet ærendet. Jeg synes du har gjort det godt, om du kan få høre sveakongens svar, enten han sier ja eller nei. Og gullringen skal du gi til Ragnvald jarl. Disse kjennemerker kommer han til å kjennes ved.> Hjalte gikk bort til kongen og hilste ham. <Nå kan vi trenge hardt til at du, konge, gir oss din lykke med på denne ferden,> og så ønsket han vel møtt igjen. Kongen spurte, hvor Hjalte skulle hen. <Med Bjørn,> sa han. Kongen sa : <Det blir til hjelp på reisa at du blir med dem, for din lykke har vært prøvd mange ganger. Du kan være viss på at jeg skal legge hele min hug i denne ferden, om det gjør noen forskjell, og jeg skal la min lykke følge både deg og dere alle.> Bjørn og følget hans rei da av sted og kom til Ragnvald jarls hird. Der ble de godt mottatt. Det var mange mennesker som hadde hørt om Bjørn, og alle de som hadde sett kong Olav, kjente ham både av utseende og stemme, for Bjørn stod fram på alle ting og talte på kongens vegne. Ingebjørg, kona til jarlen, gikk bort til Hjalte og hilste ham ; hun kjente ham, for hun var hos Olav Tryggvason, bror sin, da Hjalte var der, og Hjalte reknet frendskap mellom kongen og Vilborg, som var kona til Hjalte ; Eirik Bjodaskalle var far til Astrid, mor til kong Olav Tryggvason ; og Bodvar var far til Ålov, mor til Gissur kvite, far til Vilborg, og de to, Eirik og Bodvar, var brødre og sønner til Viking-Kåre, lendmann på Voss. Nå var de der og var svært velkomne. En dag gikk Bjørn og Hjalte og talte med jarlen og Ingebjørg. Da kom Bjørn fram med sitt ærend og viste fram kjenningstegnene for jarlen. Jarlen spurte : <Hva er det som har hendt deg, Bjørn, siden kongen vil du skal dø ? Det er så liten utsikt til at du skal kunne komme fram med dette budskapet at jeg ikke vet den mann som kunne si dette til sveakongen og komme helskinnet fra det. Olav sveakonge har altfor store tanker om seg sjøl til at noen skulle våge å tale til ham om ting han ikke liker.> Da sa Bjørn at det ikke hadde hendt ham noe som kong Olav var blitt sint på ham for. <Men han har mange ting fore både for seg sjøl og sine menn, og folk som er mindre pågående vil synes det ville være farlig å våge slikt uansett. Men alt han har funnet på hittil, har vendt seg til lykke, og vi venter det kommer til å gå slik denne gangen også. Nå skal jeg si Dem, som sant er, jarl, at jeg vil dra til sveakongen og ikke vende tilbake før jeg har latt ham høre alle de ord som kong Olav sa jeg skulle la komme for hans ører, med mindre Hel hindrer meg eller jeg blir satt i lenker, så jeg ikke kan komme fram. Og dette vil jeg gjøre enten De vil bry Dem noe om kongens bud eller ei.> Da sa Ingebjørg : <Jeg vil straks si det jeg mener. Jeg vil ønske, jarl, at De vil legge hele hugen i det å støtte kong Olavs budsending, slik at dette ærendet kommer fram for sveakongen, hvordan han så kan komme til å svare. Om vi så utsetter oss for å få fiendskap av sveakongen og miste all vår eiendom og riket med, så vil jeg mye heller våge dette enn at det skulle bli sagt at du hadde lagt deg til å sove på kong Olavs budsending for det du var redd for sveakongen. Du har både byrd og frendehjelp og alt du trenger til å være så pass fri her i Sveavelde at du kan si hva du vil, når det er sømmelig, og alle kan ha lyst til å høre det, enten det er mange eller få, mektige eller småfolk, ja om det så er kongen sjøl som hører på.> Jarlen svarte : <Det er ikke vanskelig å se hva du vil ha meg til. Nå skal det bli slik at du får din vilje i denne saken, jeg lover kongsmennene at jeg skal følge dem så de skal få utført ærendet sitt til sveakongen, enten kongen liker det eller ei. Men jeg vil sjøl rå for hvordan vi skal gå fram med dette. Jeg vil ikke ruse inn i en så vanskelig sak for å rette meg etter hastverket til Bjørn eller noen annen mann. Jeg vil de skal bli her hos meg til den tid kommer at jeg synes det ser noenlunde ut til at vi skal kunne få utført dette ærendet.> Da jarlen hadde gitt til kjenne at han ville hjelpe dem i denne saken og gi dem sin støtte, så takket Bjørn ham svært og sa han ville la alt gå etter hans råd. Bjørn og følget hans ble der hos jarlen nokså lenge. ==70.== Ingebjørg var særs vennlig mot dem. Bjørn talte til henne om saken, og han syntes det var ille det skulle dra ut så lenge på ferden. De to og Hjalte talte ofte sammen om dette. Da sa Hjalte : <Jeg kan reise til kongen, om dere vil. Jeg er ikke norsk, og svearne kommer ikke til å ha noe imot meg. Jeg hat hørt at det er noen islendinger hos sveakongen, og at de er velkomne der, det er Gissur Svarte og Ottar Svarte, kongens skalder, de er kjenningene mine. Så kan jeg se å få vite om jeg kan merke på sveakongen om denne saken er så helt håpløs som folk sier nå, eller om det skulle være noe annet som ligger under. Jeg kan finne på et ærend som jeg synes er høvelig.> Det syntes Ingebjørg og Bjørn var et svært så klokt råd, og så ble de enige om det og slo det fast. Ingebjørg rustet ut Hjalte til reisen, og gav ham to gøter ; hun sa til dem at de skulle følge ham og gå ham til hånde, både i tjenester og om han ville sende dem noe sted. Ingebjørg gav ham tjue mark veid sølv i reisepenger. Hun sendte bud og kjenningstegn med ham til Ingegjerd, datter til kong Olav, at hun skulle hjelpe ham av hele sin hug, hva han så kunne bli nødt til å be henne om. Hjalte drog av sted straks han var ferdig. Da han kom til kong Olav, møtte han snart skaldene Gissur og Ottar, de ble svært glade over å se ham og gikk til kongen med ham med én gang, de sa til kongen at det var kommet en mann dit som var en landsmann av dem, og som var en av de største menn der i landet, og bad at kongen skulle ta godt imot ham. Kongen bad dem ta Hjalte og hans følge med seg i flokken sin. Da Hjalte hadde vært der en stund og blitt kjent med folk, ble han godt likt av alle som var der. Skaldene var ofte hos kongen, for de var djerve til å tale, de satt ofte framfor høgsetet til kongen om dagen, og Hjalte var med dem. De gjorde alltid mest ære på ham, og han ble da også kjent med kongen og talte med ham. Kongen var pratsom, talte med ham og spurte etter nytt fra Island. ==71.== Før Bjørn reiste hjemmefra hadde han bedt Sigvat skald om å følge seg, han var hos kong Olav den gang, men folk hadde ikke videre lyst på den ferden. Bjørn og Sigvat var gode venner, Sigvat kvad: <pre>Med stallaren hos kongen alltid godt jeg stod meg, han som stadig ferdes framfor kongens føtter. Bjørn, din forbønn ofte hjalp meg fram hos fyrsten. Stridsmann, du rår riktig, for alt du rett kjenner.</pre> Og da de rei opp i Götaland, kvad han disse strofene : <pre>Glad var jeg ofte ute i uværet på fjorden når stiv kuling strammet seilet for Strindas konge; havhesten gikk det den orket, pløyde havet med kjølen, der vi lot skeiden suse av sted ut på sjøen. Først på sommeren lot vi skjoldungens skip skvulpe teltkledd ute ved øya utfor landet det gode; men i høst når havhest spenner i hagtornsmoen, må jeg ri. Mitt yrke arter seg forskjellig. </pre> Og da de rei gjennom Götaland seint en kveld, kvad Sigvat: <pre>I skumringen renner hesten sulten lange veger, hoven tramper vollen mot hallen, dagen er liten; Blakken over bekken bærer meg fjernt fra daner; nå natt og dag møtes: Gampen snublet i grøfta. </pre> Så rei de inn i byen Skara og opp gjennom stretet fram til jarlens gård, han kvad : <pre>Fagre kvinner skal komme kvikt og titte på oss når vi rir i Ragnvalds by, de ser støvrøyken. Vi sporer hesten, da hører innefra huset kvinna, den kloke, lange veger hester i løp mot gården. </pre> ==72.== En dag gikk Hjalte framfor kongen, og skaldene fulgte ham. Da tok Hjalte til orde : <Som de vet, konge, har jeg kommet hit for å møte Dem, og jeg har reist en lang og vanskelig veg. Men da jeg nå hadde kommet over havet og hadde hørt om Deres kongelige prakt, så syntes jeg det var dumt å reise hjem igjen uten å ha sett Dem og Deres storhet. Nå er det den lov mellom Island og Norge at islendinger som kommer til Norge, skal svare landøre, og da jeg kom over havet, krevde jeg inn landøren fra alle som var med på skipet mitt. Men ettersom jeg vet at det er De som har makten over Norge, så drog jeg til Dem og tok med landøren til Dem.> Og så viste han kongen sølvet og helte ti mark sølv ut i kappeskjøtet til Gissur Svarte. Kongen sa : < Det er ikke mange som har hatt med slikt til oss fra Norge på en stund, Hjalte, jeg sier deg hjertelig takk for at du har lagt så mye strev i å føre landøren til oss, heller enn å betale den til våre uvenner. Men disse pengene vil jeg likevel at du skal ta imot av meg, og dermed også mitt vennskap nå.> Hjalte takket kongen med mange ord. Etter dette ble han svært godt likt av kongen og talte ofte med ham ; kongen syntes han var en klok mann som snakket godt for seg. Hjalte sa til Gissur og Ottar at han var sendt til Ingegjerd kongsdatter med kjenningstegn for at hun skulle gi ham støtte og vennskap, og han bad at de skulle hjelpe ham å få tale med henne. De sa det det var en lett sak for dem, og så gikk de en dag til husene hennes ; hun satt der og drakk sammen med mange mennesker. Hun ønsket skaldene velkommen, for hun kjente dem fra før. Hjalte hilste henne fra Ingebjørg, jarlens kone, og sa hun hadde sendt ham til henne for at hun skulle gi ham støtte og vennskap, og tok fram kjennings- tegnene. Kongsdattera tok godt imot dette og sa at han skulle gjerne få hennes vennskap. De ble sittende der lenge utover dagen og drikke, kongsdattera spurte Hjalte om mange ting og bad ham komme igjen og tale med henne. Han gjorde det, kom ofte og talte med kongsdattera ; han fortalte henne også i hemmelighet om hans og Bjørns reise, og spurte hva hun tenkte, hvordan sveakongen ville ta den saken at det skulle komme i stand forlik mellom de to kongene. Kongsdattera sa at hun skulle tro det ikke kunne nytte å snakke om slikt som at kongen skulle forlike seg med Olav Digre. Hun sa at kongen var blitt så vred på Olav at han ikke kunne tåle å høre ham bli nevnt. Så var det en dag Hjalte satt hos kongen og talte med ham. Kongen var riktig i godlag og nokså drukken. Da sa Hjalte til kongen : <Her kan en få se mye stas og høy verdighet, og jeg har da fått syn for sagn for det jeg ofte har hørt, at det finnes ikke konge i Norderlanda som er så gjæv som du. Det er stor synd, at det er så lang veg for oss å komme hit, og dertil så farlig, først det store havet, og så er det ikke trygt å reise gjennom Norge for folk som vil reise hit i vennlig ærend. Hvorfor prøver ikke folk å mekle og skape fred mellom Dem og Olav Digre ? Jeg hørte mye snakk om det i Norge, og i Västergötland også, alle ville gjerne det skulle bli fred, og det ble sagt meg for visst at Norges konge skulle ha sagt han med glede ville forlike seg med Dem. Jeg er viss på grunnen er at han kan se at han har mye mindre makt enn du har. Det ble også sagt at han tenkte på å fri til dattera di, Ingegjerd, og det var også det beste for å få fullt forlik. Han er en svært gjæv mann, etter det jeg har hørt troverdige folk si.> Da svarte kongen : <Slikt skal du ikke snakke om, Hjalte. Jeg skal ikke bli sint på deg for de ordene du har sagt, for du visste ikke at du burde ta deg i vare for det. Den digre mannen må ingen kalle konge her i min hird, han er mye mindre til mann enn folk sier. Det skjønner du nok når jeg forteller deg hvorfor dette giftermålet er upassende. Jeg er den tiende kongen i Uppsala som har sittet her slik at den ene har tatt arven etter den andre av oss frender og vært enekonge over Sveavelde og mange andre store land, og alle har vært overkonger over de andre kongene i Norderlanda. Men i Norge er det lite land som er bygd, og dertil ligger bygdene spredt ; der har det vært småkonger. Harald Hårfagre var den største kongen i det landet, han kjempet med fylkeskongene og tvang dem under seg. Han visste å holde måte og prøvde ikke på å ta noe av sveakongens land, derfor lot sveakongen ham være i fred ; dessuten var det frendskap mellom dem også. Og da Håkon Adalsteinsfostre var i Norge, fikk han også være i fred, helt til han herjet i Götaland og Danmark, men da ble det reist flokk mot ham, og så mistet han liv og rike. Gunnhildssønnene ble også tatt av dage da de ble ulydige mot danekongen. Så la Harald Gormsson Norge til sitt rike, og gjorde det skattskyldig, og likevel syntes jo vi at Harald Gormsson var mye mindre til mann enn Uppsala-kongene ; Styrbjørn, vår frende, kuet ham, og Harald ble hans mann. Og enda vokste Eirik Seiersæl, far min, over hodet på Styrbjørn, da de to prøvde seg mot hverandre. Og da Olav Tryggvason kom til Norge og kalte seg konge, fant vi oss ikke i det av ham ; Svein danekonge og jeg drog av sted og tok livet av ham. Nå har jeg tatt Norge, og det med ikke mindre makt enn slik du nå hørte, og retten jeg har til det, er ikke dårligere enn dette at jeg har tatt det i kamp og seiret over den kongen som hadde det før. Så nå kan vel du, som er en klok mann, tenke deg til at det er så langt ifra at jeg vil gi slipp på det riket for den digre mannen. Det er rart han ikke minnes at det var med nød og neppe han slapp ut av Mälaren den gang vi hadde murt ham inne. Jeg tror nok han dengang tenkte på andre ting om han kunne komme fra det med livet, enn å kjempe med oss svear oftere. Nå, Hjalte, må du aldri mer ta slike ord i din munn når du taler med meg.> Hjalte syntes ikke det så lyst ut med å få kongen til å høre på fredsforslag, han gav det opp og snakket om noe annet. Litt seinere, en gang da Hjalte talte med Ingegjerd kongsdatter, fortalte han henne hele samtalen han hadde hatt med kongen. Hun sa hun hadde ventet seg slikt av kongen. Hjalte bad henne legge et godt ord inn hos kongen, og sa at det ville sikkert hjelpe. Hun sa kongen ville ikke bry seg om det hun sa. <Men jeg kan godt snakke om det, hvis du vil,> sa hun. Hjalte sa takk til det. En dag var Ingegjerd kongsdatter og talte med sin far, og da hun skjønte kongen var i godlag, sa hun : <Hva har du tenkt å gjøre med striden mellom deg og Olav Digre ? Det er mange som klager over disse vanskelighetene nå. Noen sier de har mistet det de eide, og andre har mistet frender for nordmennenes skyld, og ingen av dine menn kan komme til Norgeslik som saken nå står. Det er rent til unyttes også at du krever makten i Norge. Det landet er fattig og vondt å komme fram i, og folket er ikke å lite på. Folk der i landet vil heller ha en hvilken som helst annen mann til konge enn deg. Om jeg fikk rå, så ville du la det bli stilt med kravene på Norge, og heller kjempe i austerveg for å få det riket som sveakongen har hatt der før i tida, og som nå sist Styrbjørn, vår frende, la under seg, og så la Olav Digre få ha ættearven sin og slutte forlik med ham.> Kongen sa i sinne : <Så det er det du vil, Ingegjerd, at jeg skal gi opp makten over Norge og så gifte deg med Olav Digre ? Nei,> sa han, <det skal det nok ikke bli noe av. Før skal det bli til det at på Uppsalatinget i vinter gjør jeg det kjent for alle svear, at de skal ut med full allmenning før isen går av vannene. Så skal jeg dra til Norge og legge det landet øde med odd og egg og brenne alt, og på den måten lønne dem fordi de har sveket meg.> Og kongen var så vill at det ikke var råd å svare ham. Da gikk hun sin veg. Hjalte hadde holdt vakt, og han gikk straks for å tale med henne. Han spurte hvordan det gikk henne hos kongen. Hun sa det gikk som hun hadde ventet, det nyttet ikke å snakke med kongen, for han fór opp og ble hissig, og hun bad Hjalte aldri nevne denne saken for kongen mer. Når Ingegjerd og Hjalte talte sammen, snakket de ofte om Olav Digre ; han fortalte henne mye om kongen, om hvordan han var, og roste ham alt han kunne, og det var det sanneste han kunne si også ; hun hørte villig på det han sa. Og en gang de talte sammen, sa Hjalte : <Skal jeg få lov, kongsdatter, å si deg det som jeg går og tenker på ?> <Si det du,> sa hun, <men slik at bare jeg hører det.> Da sa Hjalte : <Hva ville du svare, om Olav, Norges konge, sendte menn til deg for å be om di hand ?> Hun rødmet og svarte langsomt og sindig : <Jeg har ikke tenkt over hva jeg ville svare på det, for jeg tror ikke jeg kommer til å trenge å gi deg noe slikt svar. Men om kong Olav er slik som du sier, i alle deler, så skulle jeg ikke kunne ønske at min mann var annerledes, bare du nå ikke har skrytt for mye av ham på mange måter, da.> Hjalte sa at han hadde ikke på noen måte gjort kongen bedre enn han var. De talte flere ganger om dette med hverandre. Ingegjerd sa Hjalte måtte vare seg for å snakke om det til noen andre, <for kongen kommer til å bli sint på deg, om han får vite det.> Hjalte fortalte det til skaldene Gissur og Ottar, og de sa det måtte være svært så heldig om dette kunne komme i stand. Ottar var en fritalende mann og stod seg godt med høvdinger. Han kom også snart til å snakke med kongs- dattera om saken, og fortalte henne det samme om kongen som Hjalte hadde gjort, og for en gild mann han var. Hjalte og hun og de andre talte ofte sammen om denne saken, og da de hadde snakket mange ganger, og Hjalte var blitt helt viss på utfallet, sendte han bort de to gøtene som hadde fulgt ham dit ; han lot dem dra tilbake til jarlen med brev som Ingegjerd kongsdatter og hjalte sendte jarlen og Ingebjørg. Hjalte lot dem også få et vink om hva han hadde snakket med Ingegjerd om, og om hennes svar. Sendemennene kom til jarlen litt før jul. ==73.== Da kong Olav hadde sendt Bjørn og hans følge øst i Götaland, sendte han noen andre menn til Opplanda i det ærend å kreve veitsler for seg. Han tenkte å dra på veitsler omkring på Opplanda den vinteren, for de forrige kongene hadde hatt for skikk å kreve veitsler på Opplanda hver tredje vinter. Han drog ut fra Borg om høsten. Kongen drog først til Vingulmark. Han laget det slik at han tok imot veitslene oppe i nærheten av skogbygdene, og der stevnte han til seg alle folk fra bygdene og især de som bodde lengst borte fra hovedbygdene. Han gransket nøye hvordan folk holdt kristendommen, og der han syntes den trengtes bedres, lærte han dem riktig kristenskikk, og om det var noen som ikke ville holde opp å være hedninger, så tok han det så hardt at han dreiv noen ut av landet, noen lot han lemleste på hender eller føtter eller lot stikke øynene ut på dem, noen lot han henge eller halshogge, og han lot ingen være ustraffet som ikke ville tjene Gud. Slik drog han gjennom hele det fylket. Han straffet like mye storfolk som småfolk. Han gav dem prester, og satte så tett med prester i bygdene so han syntes det var best. På den måten reiste han gjennom dette fylket. Da han kom opp på Romerike, hadde han tre hundre våpenføre menn. Han merket snart at det ble dårligere med kristendommen dess lenger han kom opp i landet. Men han holdt fram på samme måten og omvendte hele folket til den rette tro, og gav strenge straffer til dem som ikke ville lyde hans bud. ==74.== Da den kongen som rådde på Romerike, fikk høre om dette, syntes han det tok til å se farlig ut. For hver dag kom det mange menn til ham og klagde over slikt, både mektige menn og småfolk. Da fant kongen på det råd å reise opp på Hedmark til kong Rørek, for han var den klokeste av de kongene som var der den gang. Da kongene fikk talt med hverandre, ble de enige om å sende bud nord i Gudbrandsdalen til kong Gudrød, og likeså til Hadeland til den kongen som var der, og be dem komme til Hedmark og møte kong Rørek og de andre. De lot seg ikke be to ganger, og så møttes de fem kongene på Hedmark, der det heter Ringsaker. Ring var den femte av kongene, bror til kong Rørek. Først gikk kongene og talte med hverandre i enerom. Den kongen som hadde kommet fra Romerike, tok først ordet. Han fortalte om hvordan Olav Digre fór fram og gjorde ufred for folk, tok livet av noen og lemlestet andre, noen dreiv han ut av landet, og han tok pengebøter av alle dem som sa noe imot ham, han kom med en hær av folk gjennom landet og ikke med den styrke loven gav ham rett til. Han fortalte også at det var for denne ufreden han hadde flyktet dit, og han sa at mange andre mektige menn på Romerike også hadde rømt fra odelen sin. <Og om denne ulykken nå er oss nærmest, så vil det ikke vare lenge før dere kommer ut for det samme, og derfor er det bedre vi alle sammen rådslår om hva vi skal finne på å gjøre.> Da han var ferdig med å tale, vendte kongene seg til Rørek og bad ham svare. Han sa : <Nå er det gått slik som jeg kunne tenke meg det ville gå, dengang vi hadde stevne på Hadeland, og dere alle sammen var så ivrige på å heve ham opp over hodene på oss ; han blir hard å holde i hornene når han får makten alene i landet. Nå har vi to ting å velge mellom. Enten kan vi alle sammen dra og møte ham og la ham stelle og styre som han vil med alt for oss, og det tror jeg blir det beste vi kan gjøre, eller også kan vi reise oss mot ham nå, før han er kommet videre ut over landet. Om han har tre eller fire hundre mann, så er ikke det noen overmakt for oss, dersom vi er enige alle sammen. Men som oftest er det verre å seire når det er mange sammen som er like mektige, enn når det er én fører i spissen for hæren, og derfor er det mitt råd at vi heller lar være å våge lykken mot Olav Haraldsson.> Etterpå talte hver av kongene og sa det de mente ; noen rådde fra og noen til, og det kom ingen endskap på det ; de hadde gode grunner for begge deler. Da tok Gudrød Dalekonge til orde og sa : <Jeg synes det er merkelig at dere er så vinglete med avgjørelsen i denne saken, dere er nok fælt redde for Olav. Her er vi fem konger, og ingen av oss er av mindre ætt enn Olav. Nå har vi hjulpet ham til å kjempe mot Svein jarl, og med vår hjelp har han tatt dette landet. Og hvis han nå vil misunne hver av oss det vesle riket vi har hatt fra før, og byr oss pinsler og underkuelse, så kan jeg bare si det om meg sjøl at jeg vil se til å unngå trelldom hos kongen, og jeg sier at den av dere som ikke vil være med på å ta livet av ham, når han kommer her opp til Hedmark rett i hendene på oss, han er ikke mye til mann. For det kan jeg si dere at aldri kan vi bære hodet fritt så lenge Olav lever.> Etter denne hissige talen gikk de over til hans råd alle sammen. Da sa Rørek : <Når jeg ser på dette tiltaket, skjønner jeg at her kommer vi til å måtte stå sammen i sterkt samband, så ingen svikter noen av de andre. Sett at dere går mot kong Olav på et møte dere har avtalt, når han kommer hit til Hedmark. Da stoler ikke jeg så mye på noen av dere at jeg vil la noen være nord i Gudbrandsdalen, og noen ute på Hedmark. Dersom vi blir enige om denne planen, vil jeg at vi skal bli sammen dag og natt så lenge til vi har gjennomført den.> Dette var kongene enige i, og så holdt de seg samlet videre. De lot gjøre gjestebud for seg ute på Ringsaker og drakk på omgang der, og så holdt de utkik utpå Romerike. Når noen speidere kom hjem, sendte de straks ut nye, slik at de natt og dag visste hva Olav gjorde, og hvor mye folk han hadde. Kong Olav drog på veitsler opp gjennom Romerike, og hele tida på samme måte som før sagt. Da veitslene ikke strakk til fordi han hadde så mye folk, lot han bøndene få pålegg om å øke veitslene der han syntes han trengte bli lenger ; men noen steder ble han kortere tid enn han hadde tenkt, og slik kom han fortere enn avtalt opp til Mjøsa.. Da kongene hadde stadfestet planen sin seg imellom, sendte de bud til lendmenn og storbønder og stevnte dem til seg fra alle fylkene. Og da de kom, hadde kongene møte med dem i enerom og lot dem få vite om planen og avtalte en møtedag når den skulle settes i verk. De avtalte at da skulle hver av kongene ha tre hundre mann. Så sendte de lendmennene hjem, de skulle samle folk og komme og møte kongene slik som avtalt. Denne planen likte de fleste godt. Men det ble likevel sant som sagt er, at alle har én venn mellom uvenner. ==75.== På dette møtet var Kjetil fra Ringnes. Og da han kom hjem om kvelden, åt han først kveldsverd, og så kledde de seg, han og karene hans, og gikk ned til fjorden, der tok de den skuta som Kjetil eide, og som kong Olav hadde gitt ham ; de satte skipet på vannet, og i naustet der hadde de all redskap ferdig ; den tok de, satte seg til årene og rodde ut på fjorden. Kjetil hadde førti mann, alle vel væpnet. Tidlig neste dag kom de ut til Minnesund. Der gikk Kjetil videre med tjue mann og lot de andre tjue bli igjen og passe skipet. Kong Olav var på Eid på øvre Romerike. Kjetil kom dit da kongen gikk fra ottesangen, han ønsket Kjetil velkommen. Kjetil sa han måtte snakke med kongen med én gang, og så gikk de to og talte sammen alene. Så fortalte Kjetil kongen hva det var kongene hadde fore, og alt det han hadde fått vite om planene deres. Da kongen fikk vite dette, kalte han til seg sine menn ; han sendte noen ut i bygda og bad folk komme til seg med hester, noen sendte han opp til Mjøsa for å ta de robåtene de kunne få tak i og ha dem ferdige til han kom. Etterpå gikk han i kirken og lot synge messe for seg, og så gikk han straks til bords. Da han hadde spist, skyndte han seg å bli ferdig og drog opp til Mjøsa, der kom det båter og møtte ham. Han gikk sjøl om bord i skuta til Kjetil sammen med så mange mann som skuta kunne ta, og alle de andre tok de båtene de kunne få tak i. Da det lei på kvelden, la de fra land. Været var stille ; de rodde ut på fjorden, og da hadde kongen nesten fire hundre mann. Før det ble dag, kom han opp til Ringsaker ; vaktene merket ingen ting før hæren var kommet opp på garden. Kjetil hadde god greie på hvilke hus kongene sov i ; kongen lot alle disse husene kringsette, og passet på at ingen mann kom unna ; så ventet de på at det skulle lysne. Kongene hadde ikke nok folk å verge seg med, og så ble de tatt til fange alle sammen og ført fram for kongen. Kong Rørek var en lumsk og stivsinnet mann, kong Olav mente han ikke var å stole på, sjøl om han gjorde et slags forlik med ham. Han lot Rørek blinde på begge øynene og tok ham med seg ; på Gudrød Dalekonge lot han tunga skjære ut. Ring og de to andre lot han sverge eder at de skulle reise ut av Norge og aldri komme igjen mer. Noen av de lendmennene og bøndene som hadde vært medskyldige i sviket, dreiv han ut av landet, noen ble lemlestet, og av noen tok han imot forlik. Ottar Svarte forteller om dette. <pre>Du som øder armgull, gav arg lønn til karer som land ville svike, for alle lumske renker; hærfører, du fordum Hedmarks-kongene straffet som de fortjente, dengang de søkte mot deg, konge. Stridskjempe, som farger sverdet, konger dreiv du ut av landet, din styrke større var enn deres. Folk vet, alle fyrster flyktet langveis for deg; siden du stekket tunga på ham som satt nordligst. Gud styrker deg storlig. Nå styrer du alene det land som fem konger fordum rådde over. Brede ættland ligger under deg øst til Eidskog; ingen kampens herre eide før slikt rike. </pre> Kong Olav la under seg det rike som disse fem kongene hadde hatt, og så tok han gisler av lendmenn og bønder. Han tok inn skatt istedenfor veitsler nord fra Gudbrandsdalen og omkring på Hedmark ; så vendte han tilbake til Romerike og drog derfra vest på Hadeland. Den vinteren døde Sigurd Syr, mågen hans. Da reiste kong Olav til Ringerike, og Åsta, mor hans, gjorde et stort gjestebud for ham. Nå var Olav den eneste som hadde kongsnavn i Norge. ==76.== Det fortelles at en gang mens kong Olav var i gjestebud hos Åsta, mor si, leidde hun fram barna sine og viste dem til ham. Kongen satte Guttorm, bror sin, på det ene kneet, og på det andre satte han den andre broren, Halvdan. Kongen så på guttene, han rynket brynene og så bistert på dem. Da tok guttene til å sutre. Så bar Åsta den yngste sønn sin som het Harald, til ham, han var tre år gammel. Kongen rynket brynene til ham, men han bare så opp på ham ; da tok kongen gutten i håret og lugget ham, gutten tok kongen i hakeskjegget og drog til. Da sa kongen : <Du kommer til å bli hevngjerrig, frende.> Dagen etter gikk kongen og dreiv omkring på garden sammen med Åsta, mor si. De kom til et vann. Der holdt guttene Guttorm og Halvdan, sønnene til Åsta, på å leike ; de hadde laget seg store garder og kornløer og hadde mange kuer og sauer, det var leiken. Ikke langt derfra, i ei leirvik nedved vannet, satt Harald ; han holdt på med en mengde trefliser som lå og fløt innmed land. Kongen spurte ham hva det skulle være ? Han sa det var hærskipene hans. Da lo kongen og sa : <Det kan nok hende den tid kommer, frende, da du rår for skip.> Nå ropte kongen på Halvdan og Guttorm, og så spurte han Guttorm : <Hva ville du eie mest av, frende ?> <Åkrer,> sa han. Kongen spurte : <Hvor store åkrer skulle du ønske hadde ?> Han svarte : <Jeg skulle ønske at hele dette neset som går ut i vannet her, var sådd til hver sommer.> Der stod det ti garder. Kongen svarte : <Der kunne det vokse mye korn.> Så spurte han Halvdan hva han ville eie mest av. <Kuer,> sa han. Kongen spurte : <Hvor mange kuer ville du ønske deg ?> Halvdan svarte : <Når de gikk for å drikke, skulle de stå tett i tett rundt hele vannet.> Kongen svarte : <Dere vil ha store garder, det er likt far deres.> Så spurte kongen Harald : <Hva ville du ha mest av ?> Han svarte : <Karer,> sa han. Kongen svarte : <Hvor mange ville du ha ?> <Jeg ville ha så mange at de kunne ete opp alle kuene til Halvdan, bror min, i ett mål.> Kongen lo og sa til Åsta : <Her før du nok opp en konge, mor.> Det er ikke fortalt hva mer de sa. ==77.== Det var gammel landsskikk i Svitjod så lenge hedendommen varte, at det skulle være hovedblot i Uppsala i gjømåneden ; da skulle de blote for fred og seier for kongen sin, og dit skulle det komme folk fra hele Sveavelde; der skulle også alle svears ting være. Det var marknad og handelsstevne der også, og det varte i ei uke, og da kristendommen kom til Svitjod, holdt likevel lagtinget og marknaden seg. Men nå siden hele Svitjod er blitt kristent og kongene har holdt opp å bo i Uppsala, er marknaden flyttet og blir holdt ved kyndelsmesstid, og slik har det vært hele tida siden, men nå varer den ikke mer enn tre dager. Der er sveatinget, og dit kommer de fra hele landet. Sveavelde er delt i mange deler. En del er Västergötland og Värmland og Marker og det som hører til der, og det er så stort rike at den biskopen som rår der, har elleve hundre kirker under seg. En annen del av landet er Öster- götland, det er et annet bispedømme, og under det ligger Gotland og Öland, og til sammen blir det et enda større bispedømme. I sjølve Svitjod er det en landsdel som heter Södermannland, det er ett bispedømme. Så heter det Västmanland eller Fjadrundaland, det er et bispedømme. Så er det Tiundaland, det er den tredje delen av Svitjod, den fjerde heter Åttundaland, den femte er Sjåland og det som hører til der øst langs havet. Tiundaland er gildest og best bygd av landene i Svitjod, hele riket bøyer seg for det, der er kongssetet og der er erkebispesetet, og derav kommer navnet Uppsala-rikdommen ; det er sveakongens eiendom svearne kaller slik, de kaller den Uppsalaød. I hver av landsdelene er det eget lagting, og de har egne lover i mange stykker ; over hver av lovene er det en lagmann, og det er han som har mest å si over bøndene, for det som han vil og sier fram, det blir lov. Og når kongen eller en jarl eller biskopene reiser omkring i landet og holder ting med bøndene, da svarer lagmannen på bøndenes vegne, og de følger ham så sikkert alle sammen, at det knapt er noen stormann som våger å vise sin makt på alltinget deres om ikke bøndene og lagmannen gir lov til det. Men i alle slike saker som lovene ikke er innbyrdes like i, skal Uppsala-loven gjelde, og alle andre lagmenn skal stå under den lagmannen som er i Tiundaland. ==78.== Den gang var det en lagmann i Tiundaland som het Torgny ; hans far het Torgny Torgnysson. Ætta hadde vært lagmenn i Tiundaland sønn etter far i mange kongsaldrer. Torgny var gammel dengang, han hadde en stor hird omkring seg, og han gikk for å være den klokeste mannen i Sveavelde. Han var frende til Ragnvald jarl, og var fosterfar hans. Nå må vi fortelle hvordan det gikk de mennene som Ingegjerd kongsdatter og Hjalte hadde sendt vestover, da de kom til Ragnvald jarl og Ingebjørg, hans kone, og sa at kongsdattera flere ganger hadde snakket til sveakongen om forlik mellom ham og Olav Digre, at hun var en svært god venn til kong Olav, men at sveakongen ble sint hver gang hun nevnte Olav, og hun hadde ikke noen tro på å få i stand forlik slik som sakene stod. Jarlen fortalte Bjørn hva han hadde hørt østfra, men Bjørn sa likevel det samme som før, at han ville ikke vende tilbake før han hadde møtt sveakongen, og han sa at jarlen hadde lovt å følge ham til sveakongen. Nå lei det fram på vinteren, og straks jula var over, gav jarlen seg i veg og hadde med seg seksti mann ; Bjørn stallare og hans følge ble med ham. Jarlen drog østover helt til Svitjod ; men da de kom opp i landet, sendte han noen mann i forvegen inn til Uppsala og sendte bud til Ingegjerd kongsdatter at hun skulle komme til Ulleråker og møte ham ; der hadde hun store garder. Da jarlens bud kom til kongsdattera, lot hun seg ikke be to ganger, men drog av sted med stort følge. Hjalte ble med henne. Men før han reiste, gikk han inn til kong Olav og sa : <Hell og lykke følge deg, konge ! Det kan jeg si for sant, at aldri har jeg vært noe sted hvor jeg har sett slik prakt som her hos deg. Det skal jeg fortelle overalt der jeg kommer siden. Konge, jeg vil be deg at du vil være min venn.> Kongen svarte : <Hvorfor taler du som du gjerne vil bort ? Hvor skal du hen ?> Hjalte svarte : <Jeg skal ri ut til Ulleråker med Ingegjerd, datter di.> Kongen sa : <Ja far vel da, du er en klok og dannet mann, og har god greie på hvordan du skal være sammen med høvdinger.> Så gikk Hjalte sin veg. Ingegjerd kongsdatter rei ut til garden sin på Ulleråker, der lot hun gjøre i stand gjestebud for å ta imot jarlen. Så kom jarlen dit, og han ble godt mottatt ; han ble der i noen dager. Han og kongsdattera talte mye med hverandre og mest om sveakongen og Norges konge, hun fortalte jarlen at hun syntes ikke det så lyst ut med forliket. Da sa jarlen : <Hva mener du nå, frenke, om dette at Olav, Norges konge, ber om di hand ? Vi syntes det var den beste måten å få forlik på om kongene ble måger, men jeg vil ikke støtte den saken om jeg vet at det er tvert imot din vilje.> Hun sa : <Far min får rå for mitt giftermål. Men av mine frender er du den jeg helst vil skal rå for meg i saker som jeg synes har noe å si. Og synes du dette er rådelig ?> Jarlen rådde henne sterkt til det, og reknet opp mange ting om kong Olav som var til stor heder for ham ; han fortalte henne nøye om det som hadde hendt nylig, dengang kong Olav fanget fem konger på en liten morgenstund og tok makten fra dem alle sammen og la eiendommene og rikene deres under sitt velde. De talte mye om denne saken med hverandre. Så drog jarlen bort da han var ferdig, og Hjalte fulgte ham. ==79.== Ragnvald jarl kom en dag på kvelden til Torgny lagmanns gard. Det var en stor velmaktsgard ; det stod mange folk ute, de tok godt imot jarlen, tok seg av hestene og redskapen deres. Jarlen gikk inn i stua, der inne var det mange folk. I høgsetet satt det en gammel mann, Bjørn hadde aldri sett så svær mann, og skjegget var så langt at det lå ned på knærne hans og bredde seg ut over hele brystet ; han var en vakker mann og så gjæv ut. Jarlen gikk fram til ham og hilste. Torgny ønsket ham velkommen og bad ham gå og sette seg på den plassen han var vant til å sitte ; jarlen satte seg på den andre sida rett imot Torgny. De var der i noen dager før jarlen kom fram med ærendet sitt. Da bad han Torgny bli med seg til tinghuset. Bjørn og følget hans gikk dit sammen med jarlen., og så tok jarlen til orde og fortalte at Olav Norges konge hadde sendt sine menn der øst for å slutte fred ; han talte også lenge om hvor vanskelig det var for vestgøtene å ha ufred med Norge ; han fortalte videre at Olav Norges konge hadde sendt menn til ham, og her var nå kongens sendemenn, og han hadde lovt at han skulle følge dem til sveakongen. Han sa også at sveakongen hadde stilt seg så vrangt til saken at han hadde sagt det skulle ikke nytte noen mann å komme til ham med den. <Og så er det så, fosterfar,> sa jarlen, <at jeg kan ikke greie denne saken alene, og derfor har jeg kommet hit til deg, og her venter jeg å få gode råd og hjelp fra deg.> Da jarlen var ferdig med å tale, tidde Torgny først stille en stund. Og da han tok ordet, sa han : <Det er merkelig som dere steller dere, å være så ivrig etter å få høvdingnavn, og så vet dere verken ut eller inn når dere kommer ut for noe vanskelig. Hvorfor kunne du ikke tenkt på det før du lovte å følge dem at du ikke har makt til å si imot kong Olav ? Jeg synes ikke det er mindre stas å bli reknet for bonde, men så være fri til å si det en vil, om så kongen sjøl er til stede. Nå skal jeg komme til Uppsalatinget og hjelpe deg så langt at du kan si til kongen det du har lyst til, uten å være redd.> Jarlen takket ham svært for dette løftet, og så ble han der hos Torgny og rei til Uppsalatinget sammen med ham. Der var det en mengde mennesker, kong Olav var der også med hirden sin. ==80.== Første dagen tinget var åpnet, satt kong Olav på stolen og hirden omkring ham. På den andre sida av tinget satt Ragnvald jarl og Torgny på én stol, foran dem satt hirden til jarlen og Torgnys flokk av huskarer, men bak stolen og i ring hele vegen omkring stod bondemugen, og noen hadde gått opp på høyder og hauger for å høre på derfra. Da nå slikt var sagt på kongens vegne som det var skikk å si på tinget, og folk var ferdige med det, stod Bjørn stallare opp ved siden av jarlens stol og sa høyt : <Kong Olav har sendt meg hit i det ærend at han vil by sveakongen forlik etter de landegrensene som fra gammel tid har vært mellom Norge og Svitjod.> Han talte så høyt at sveakongen hørte det godt. Da sveakongen først hørte nevnt kong Olav, trodde han det var en som hadde en sak han ville ha fram for ham ; men da han hørte tale om landegrenser og forlik mellom Svitjod og Norge, skjønte han hva kant dette kom fra. Da sprang han opp og ropte høyt at den der mannen skulle tie med slikt nyttsløst prat. Bjørn satte seg da ned. Og da det ble stilt, stod jarlen opp og talte. Han fortalte om Olav Digres budskap, og tilbudet om forlik med sveakongen Olav, og at vestgøtene bad kong Olav innstendig at han skulle gjøre forlik med nordmennene. Han reknet opp hvor vanskelig det var for vestgøtene når de måtte sakne alle de tingene fra Norge som de trengte for å livnære seg, og dessuten skulle være utsatt for overfall og herjinger av nordmennene, om Norges konge samlet hær og herjet der. Jarlen sa også at Olav Norges konge hadde sendt menn dit med det ærend at de skulle be om han kunne få Ingegjerd, datter hans, til ekte. Da jarlen sluttet å tale, stod sveakongen opp. Han svarte tvert nei på forliket, og lastet jarlen hardt og sterkt fordi han hadde vært så djerv å gjøre fred og forlik med den digre mannen og sluttet vennskap med ham ; han sa han hadde gjort seg skyldig i landsforræderi, og sa det var til pass om Ragnvald ble drevet ut av landet, og videre at alt dette kom av at Ingebjørg, kona hans, hadde ertet ham opp, og han sa det var det verste som kunne hendt ham at han giftet seg med ei slik kone. Han talte langt og hardt, og snakket til slutt om Olav Digre enda en gang. Da han hadde satt seg, var det først stilt. Så stod Torgny opp. Og da han reiste seg, stod de opp alle de bøndene som hadde sittet før også, og alle som hadde vært andre steder, stimlet til og ville høre hva Torgny sa. Først ble det stor larm av all trengselen og våpnene. Men da det ble stilt, sa Torgny : <Sveakongens sinnelag er ikke slik nå mer som det har vært før. Torgny, min farfar, mintes Uppsalakongen Eirik Emundsson, og han fortalte om ham, at mens han var ung, hadde han leidang ute hver sommer og drog til både det ene og det andre landet og la under seg Finland og Kirjalaland, Estland og Kurland og store deler av landene i øst, og det synes ennå jordvoller og andre store festningsverker som han gjorde, men han var ikke så stor på det at han ikke ville høre på folk som hadde noe de ville snakke med ham om. Torgny, far min, var hos kong Bjørn i lang tid, han kjente ham og hans levevis ; gjennom hele Bjørns liv stod riket hans helt og sterkt og minket ikke ; men han var grei mot vennene sine. Jeg kan minnes kong Eirik den seiersæle, og jeg var med ham på mange hærferder. Han økte svearnes rike, og verget det med hard hand ; det var likevel lett for oss å komme med råd til ham. Men denne kongen vi har nå, lar ingen mann få våge seg til å si annet til ham enn det han, kongen, sjøl liker, og dette setter han alt inn på ; men skattlandene sine lar han gli fra seg av ugiddelighet og kraftløshet. Han trår etter å legge Norgesvelde under seg, det er det ingen sveakonge som har brydd seg med før, og det volder uro for mange, Nå er det vår, bøndenes, vilje at du skal gjøre forlik med Olav Digre, Norges konge, og gi ham datter di Ingegjerd til ekte. Derimot, om du vil vinne tilbake under deg de rikene i austerveg som dine frender og forfedre har hatt der, da vil vi følge deg alle sammen. Men om du ikke vil gjøre det som vi sier, da vil vi gå mot deg og drepe deg og ikke finne oss i ufred og lovløshet av deg ; det har forfedrene gjort før, dengang de styrtet fem konger i en brønn på Mulating, for det de hadde blåst seg opp i overmot, slik som du gjør nå mot oss. Si nå med én gang hva vilkår du vil velge,> Folket laget straks stor larm og våpenbrak. Nå stod kongen opp og sa han ville la alt bli som bøndene ville ; han sa at slik hadde alle sveakongene gjort, latt bøndene få rå med seg i alt de ville. Så stanset misnøyen hos bøndene. Nå talte høvdingene, jarlen og Torgny, og så sluttet de fred på sveakongens vegne på den måten den norske kongen hadde sendt bud om. På det tinget ble det avgjort at Ingegjerd, datter til kong Olav, skulle gifte seg med kong Olav Haraldsson. Kongen overlot til jarlen å feste henne bort, og gav ham fullmakt til alt som gjaldt dette giftermålet, og så skiltes de på tinget da sakene var avgjort slik. Da jarlen reiste hjemover, møttes han og Ingegjerd kongsdatter, og de talte med hverandre om saken. Hun sendte kong Olav ei kappe med slep gjort av pell og mye gullsøm på og silkeband. Jarlen drog tilbake til Götaland, og Bjørn fulgte med ham. Bjørn ble ikke lenge der, så reiste han tilbake til Norge med følget sitt. Og da han kom til kong Olav og fortalte ham om det utfall reisen hadde fått, takket kongen ham svært for han hadde reist, og sa som sant var at Bjørn hadde vært heldig som hadde greidd å få fram sitt ærend i slik ufred. ==81.== Da det ble vår, drog kong Olav ut til sjøen og lot skipene sette i stand og stevnte til seg folk, så seilte han ut gjennom Viken og til Lindesnes om våren, og derfra helt nord til Hordaland. Han sendte bud til lendmennene og nevnte også alle de mektigste menn i bygdene, og rustet seg på det staseligste til ferden da han skulle dra for å møte sin festemøy. Gjestebudet skulle være om høsten øst ved landegrensa ved Elv. Kong Olav hadde kong Rørek Blinde hos seg. Da sårene hans var grodd, satte kong Olav to menn til å tjene ham og lot ham sitte i høgsetet hos seg og holdt ham så godt med drikk og klær at det ikke på noen måte var dårligere enn når han før hadde holdt seg sjøl. Rørek var fåmælt og svarte stutt og tvert når noen snakket til ham. Han hadde for vane å la skosveinen leie seg ut hver dag og bort fra de andre folkene, så slo han gutten, og når han løp fra ham, sa han til kong Olav at gutten ikke ville tjene ham. Så skiftet kong Olav tjenestefolk for ham, men det gikk som før, ingen tjenestefolk kunne greie å være hos kong Rørek. Da satte kong Olav en mann som het Svein, til å følge og vokte på kong Rørek, han var en av kong Røreks frender og hadde vært hans mann før i tida. Rørek holdt ved som før, var like fåmælt og gikk ut alene. Men når han og Svein var sammen på tomannshånd, da var Rørek lystig og snakksom ; da mintes han mange ting og fortalte hvordan det hadde vært før og om alt det som hadde hendt i hans dager, dengang han var konge ; han mintes hvordan han hadde hatt det før i livet, og likeså hvem som var skyld i at alt var annerledes nå for tida, både makt og lykke, og som hadde gjort ham til tigger. <Men det aller tyngste,> sa han, <synes jeg likevel er det at du og de andre frendene mine som en skulle vente ville være noe til menn, at dere nå skal vanslekte slik at dere ikke hevner noen av de skjensler som har gått over ætta vår.> Slike harmfulle ord brukte han støtt. Svein svarte og sa de hadde å gjøre med folk med stor overmakt, og de sjøl hadde liten råd med det. Rørek sa : <Hvorfor skal vi leve lenge, lemlestet og med skam ? Om det nå skulle hende seg at jeg, enda jeg er blind, kunne få seier over dem som seiret over meg da jeg sov ! Vi frister lykken og så dreper vi Olav Digre, nå er han ikke redd for noen ting. Jeg skal legge planen, og jeg ville ikke spart hendene heller om jeg hadde kunnet bruke dem, men det kan jeg ikke fordi jeg er blind. Derfor skal du bære våpen på ham. Og straks Olav er drept, vet jeg sikkert at riket kommer under uvennene hans, for jeg kan spå. Sett at det skulle hende at jeg blir konge, da skal du få bli jarl hos meg.> Han talte så lenge om dette, at Svein samtykte i å følge hans vonde råd. De avtalte at når kongen skulle ut og gå til aftensang, skulle Svein stå ute i svala i vegen for ham og ha et draget sverd under kappa. Men da kongen gikk ut av stua, gikk han fortere enn Svein hadde tenkt, og han kom til å se kongen i ansiktet. Da skiftet han farge og ble bleik som et lik, og hendene sviktet ham. Kongen merket han ble redd og sa : <Hva er det nå, Svein ? Vil du svike meg ? > Svein kastet kappa av seg og sverdet også, og han falt ned for føttene på kongen og sa : <Alt i Guds og Deres hand, konge.> Kongen bad folk ta Svein, og han ble satt i lenker. Så lot kongen Røreks sete flytte til en annen benk, men Svein gav han grid, og han reiste fra landet. Kongen gav Rørek et annet herberge å sove i enn der han sjøl sov ; i det rommet sov mange av hirdmennene, og kongen satte to hirdmenn til å følge Rørek dag og natt, det var menn som hadde vært hos kong Olav lenge, og han hadde prøvd dem at de var trofaste mot ham. Det er ikke sagt noe om at de var av stor ætt. Kong Rørek skiftet svært ; han kunne tie stille i mange dager slik at ingen kunne få et ord ut av ham, men innimellom kunne han være så lystig og glad at folk syntes det var moro å høre hvert ord han sa ; og stundom sa han mye, men bare stygge ting. Det var slik også at stundom drakk han alle mann under bordet og gjorde alle som var hos ham, uføre av drikk, men oftest drakk han lite. Kong Olav gav ham rikelig med handpenger. Ofte gjorde han det slik når han var kommet i soverommet, at før han gikk til sengs, lot han ta inn mjød, noen bøtter fulle, og gav alle de som var i samme rommet å drikke. Det ble han godt likt for. ==82.== Det var en mann som het Finn Litle, han var opplending, og det er de som sier han var av finsk ætt ; han var svært liten av vekst, usedvanlig rapp på foten, det var ingen hest som kunne løpe om kapp med ham, og han var bedre skiløper og bueskytter enn de fleste. Han hadde vært tjenestekar hos kong Rørek lenge og hadde brukt å gå ærend for ham når det trengtes en tro mann ; han var kjent med alle vegene over hele Oppland, og han kjente og hadde talt med alle stormennene der også. Og da kong Rørek ble satt under tilsyn av noen få menn, slo Finn seg i lag med dem ; han var støtt sammen med guttene og tjenestekarene, og hver gang han kunne komme til, gikk han og tjente kong Rørek og talte ofte med ham, men kongen ville ikke snakke lenge med ham om gangen, han ville ikke noen skulle få mistanke til samtalene deres. Da det lei på våren, og de drog ut i Viken, ble Finn borte fra hæren i noen dager, men så kom han igjen og ble der en stund. Og slik var det flere ganger, og det var ingen som la noe merke til det, for det fulgte så mange omstreifere med hæren. ==83.== Kong Olav kom til Tønsberg før påske, og han ble der lenge utover våren. Det kom mange kjøpmannsskip dit til byen, både sakser og daner og skip øst fra Viken og nordfra landet. Det var en mengde mennesker der, og det var stor velstand og mange drikkelag. Så var det en kveld kong Rørek hadde kommet nokså seint til soverommet, han hadde drukket sterkt og var svært glad. Da kom Finn Litle med ei bøtte mjød, det var krydret mjød, og den var fælt sterk. Kongen lot alle som var der inne, få drikke helt til hver mann sovnet på sin plass. Da hadde Finn gått sin veg. Det brente lys i rommet. Nå vekte kongen de mennene som brukte følge ham, og sa han ville gå i gården. De hadde lykt med seg, for det var ikke månelyst ute. Det var en stor do ute i gården, den stod på stolper, og det var ei trapp opp til døra. Mens Rørek og de to satt der, hørte de en som ropte : <Hogg den djevelen, du !>- og så hørte de et slag og et dunk liksom noe falt. Kong Rørek sa : <De har nok drukket svært rikelig, de som sloss der ; gå fort ut og skill dem.> De skyndte seg og løp ut, men da de kom ut på trappa, ble den hogd først som sist gikk ut, og drept ble begge to. Det var kong Røreks menn som var kommet dit, det var Sigurd Hit, som hadde vært merkesmann hos ham, og de var tolv sammen ; Finn Little var også der. De drog likene opp mellom husene, og så tok de kongen og førte han med seg, de løp om bord i ei skute de hadde, og rodde bort. Sigvat skald sov i samme rom som kong Olav ; han stod opp engang på natta og skosveinen hans fulgte ham, de gikk ut til den store doen. Men da de skulle gå tilbake igjen og gikk ned trappa, glei Sigvat og falt på kne, han tok seg for med handa og kjente noe vått. Han sa : <Sannelig tror jeg ikke kongen har fått flere av oss til å gå sjøgang i kveld,> og så lo han. Men da de kom inn i soverommet der det brente lys, spurte skosveinen : <Har du skrubbet deg ? eller hvorfor har du blod utover hele deg ?> Han svarte : <Nei, jeg har ikke skrubbet meg, men dette må bety at noe har hendt.> Han vekte merkesmannen, Tord Folesson, som var sengekameraten hans, og de gikk ut og tok med seg lykt, de fant snart blodet ; så lette de og fant snart likene også og drog kjensel på dem. De så også at det lå en stor trestubbe der med et svært hogg i, og siden fikk de vite at det hadde vært gjort på narreri, for å lokke ut dem som var drept. Sigvat og Tord sa til hverandre at det var nødvendig kongen fikk vite om det som hadde hendt, så snart som mulig. De sendte straks gutten inn i det rommet kong Rørek hadde vært i ; der sov alle mann, men kongen var borte. Gutten vekte de mennene som var der inne, og sa hva som hadde hendt. De stod opp med en gang og gikk ut i gården der likene var.Men enda det var greit at kongen måtte få vite om det som hadde hendt så snart som mulig, var det ingen som torde vekke ham. Da sa Sigvat til Tord : <Hva vil du helst gjøre, lagsmann, vekke kongen eller fortelle ham saken ?> Tord svarte : <Jeg tør ikke for noen pris vekke ham, men jeg skal fortelle ham hva som har hendt.> Da sa Sigvat : <Det er mye igjen av natta ennå, og innen det blir dag, kan det hende at Rørek har funnet seg et skjulested så det ikke blir så lett å finne ham igjen siden. Men de kan ikke være kommet så langt bort, for likene er varme ennå. Den skam skal aldri hende oss at vi ikke lar kongen få vite om dette sviket. Gå du Tord opp i soverommet og vent på meg der.> Så gikk Sigvat til kirken og vekte klokkeren, han bad ham ringe for sjelene til kongens hirdmenn og nevnte de mennene som var drept. Klokkeren gjorde som han ble bedt om. Men av ringingen våknet kongen og satte seg opp. Han spurte om det var tid for ottesang. Tord svarte : <Det ringer for noe verre ; her har det hendt store ting, kong Rørek er borte, og to av hirdmennene Deres er drept.> Kongen spurte ham ut om hva det var som hadde gått for seg, og Tord fortalte ham alt han visste. Da stod kongen opp og lot blåse til hirdstevne. Og da mennene var kommet sammen, nevnte kongen opp menn som skulle gå alle veger ut fra byen og leite etter kong Rørek, på sjø og på land. Tore Lange tok ei skute og satte av sted med tretti mann, og da det lysnet, så de to små skuter framfor seg. Da de fikk øye på hverandre, rodde de alle sammen så mye de orket. Der var kong Rørek, og han hadde også tretti mann. Da de nærmet seg hverandre, snudde røreks folk inn mot land, og så løp de i land alle sammen, uten kongen, som satte seg opp i løftingen. Han ropte farvel etter dem og vel møtt igjen. Nå rodde Tore og hans folk mot land. Da skjøt Finn Little ut ei pil, og den kom midt i livet på Tore så han døde av det. Sigurd og alle hans menn løp til skogs. Tores menn tok med seg liket hans og kong Rørek og førte dem ut til Tønsberg. Kong Olav overtok nå å holde vakt over kong Rørek ; han lot ham gjete nøye og tok seg vel i vare for svik fra ham, han satte folk til å gjete ham natt og dag. Kong Rørek var svært så lystig, og ingen kunne merke på ham annet at han var vel nøyd med alt. ==84.== På Kristi himmelfartsdag gikk kong Olav til høymesse ; da gikk biskopen i prosesjon omkring kirken og leidde kongen med seg, og da de kom tilbake i kirken, leidde biskopen kongen til plassen hans på nordsida i koret. Der satt kong Rørek ved sida av ham som vanlig, han holdt kappa opp for ansiktet. Da kong Olav hadde satt seg ned, la kong Rørek handa på aksla hans og klemte den, han sa : <Du har pell-klær på deg nå, frende,> sa han. Kong Olav svarte : <Nå holder vi en stor høytid til minne om det at Jesus Krist steig fra jorda opp til himmelen.> Kong Rørek svarte : <Jeg skjønner ikke så mye av det dere forteller om Krist at jeg kan huske det ; mye av det dere sier, synes jeg er utrolig. Men det har jo hendt så mye rart i gamle dager.> Da messen tok til, reiste kong Olav seg, løftet armene over hodet og bøyde seg mot alteret, og da glei kappa ned av akslene på ham. Da spratt kong Rørek opp fort og kvast, han stakk etter kong Olav med en slags dolk som heter ryting ; stikket kom i kappa ved akslene, men kongen hadde bøyd seg unna ; tøyet ble en del skåret sund, men kongen ble ikke såret. Da kong Olav merket overfallet, sprang han fram på golvet. Kong Rørek stakk etter ham en gang til med dolken, men traff ikke og sa : <Flyr du for meg blinde mannen nå da, Olav Digre !> Kongen bad sine menn ta og leie ham ut av kirken, og det ble gjort. Etter denne hendelsen prøvde folk å overtale kong Olav til å la Rørek drepe. <Det er å friste lykken for sterkt, konge,> sa de, <når De har han her hos Dem og holder hand over ham hva han så finner på av ondskap ; og han gjør ikke annet dag og natt enn å pønske på å ta livet av Dem. Og dersom De sender ham bort fra Dem, vet vi ikke den mann som kunne greie å gjete ham slik at det blir umulig for ham å komme seg bort. Og kommer han løs, så vil han straks reise flokk og gjøre mye vondt.> Kongen svarte : <Det er så sant som det er sagt at det er mange som har måttet lide døden fordi jeg er slik mot Rørek. Men jeg har liten lyst til å ødelegge den seieren jeg vant over opplandskongene dengang jeg tok dem alle fem på én morgen, og fikk all den makt de hadde, uten at jeg trengte å bli banemann til noen av dem, for de var mine frender alle sammen. Men nå er jeg likevel ikke helt viss på om ikke Rørek får tvunget meg til å la ham drepe.> Rørek hadde lagt handa på aksla til kong Olav fordi han ville vite om han hadde brynje på. ==85.== Det var en mann som het Torarin Nevjolvson ; han var islending og hadde ætta si på nordlandet ; han var ikke ættstor, men klokere enn de fleste og svært veltalende ; han var djerv til å tale med høvdinger. Han fór mye til sjøs og var utenlands lange tider. Torarin var fælt stygg, og det verste var at han var så stygt skapt, han hadde svære, stygge hender, men føttene var likevel enda mye styggere. Torarin var i Tønsberg dengang det hendte, dette som nettopp er fortalt. Kong Olav kjente ham og hadde snakket med ham. Torarin holdt på å ruste ut et kjøpmannsskip som han eide, og han tenkte seg til Island om sommeren. Kong Olav bad Torarin i gjestebud hos seg noen dager og talte med ham, og Torarin sov i samme rom som kongen. Så var det tidlig en morgen at kongen var våken, og de andre mennene i rommet sov. Sola hadde nettopp stått opp, og det var helt lyst inne. Kongen så at Torarin hadde stukket den ene foten fram under klærne, han lå og så på foten en stund. Nå våknet de andre i rommet. Kongen sa til Torarin : <Jeg har ligget våken her en stund, og jeg har sett et syn som er av de skjeldne, og det er en mannefot så stygg at jeg ikke tror det fins noen styggere her i byen.> Og så bad han de andre se etter hva de trodde. Og alle som så på den, var enige i at det var sant nok. Torarin skjønte hva de snakket om og svarte : <Det er ikke mange ting som er slik at en ikke kan vente å finne maken til den, og det er vel rimeligst at det er slik her og.> Kongen sa : <Jeg holder likevel på at det ikke fins noen annen fot som er så stygg, og det skal jeg gjerne vedde på også.> Da sa Torarin : <Jeg er ferdig til å vedde med Dem på at jeg skal finne en enda styggere fot her i byen.> Kongen sa : <Da skal den av oss som får rett, få velge en bønn av den andre.> <La gå,> sa Torarin. Så stakk han den andre foten fram av klærne, og den var ikke det minste vakrere, men der var stortåa borte. Da sa Torarin : <Her,konge, kan De se en annen fot, og den er mye styggere, for her mangler den ene tåa, og jeg har vunnet veddemålet.> Kongen sa : <Den første foten var styggest, for der var det fem fæle tær, og her er det bare fire, og da skal jeg få velge en bønn av deg.> Torarin sier : <Kongens ord er meg dyrebare. Hvilken bønn har du å be meg om ?> Kongen sa : <Denne at du skal med deg Rørek til Grønland og føre ham til Leiv Eiriksson.> Torarin svarte : <Jeg har aldri vært på Grønland.> Kongen sa : <Slik sjømann som du er, så er det på tide du reiser til Grønland da, om du ikke har vært der før.> Torarin svarte ikke stort på dette først, men kongen holdt ved med å spørre ham, og så slo Torarin det ikke helt fra seg, men sa : <Konge, jeg vil la dem høre den bønn jeg hadde tenkt å be Dem om dersom jeg hadde vunnet veddemålet. Jeg hadde tenkt å be dem om å få bli hirdmann hos Dem. Og om de lar meg få det, så blir det mer min skyldighet ikke å unnslå meg for å gjøre det som De krever.> Kongen sa ja til dette, og Torarin ble hans hirdmann. Nå gjorde Torarin skipet sitt ferdig, og da han var seilklar, tok han imot kong Rørek. Da de skiltes, kong Olav og Torarin, sa Torarin : <Sett at det skulle gå slik som ikke er umulig, men lett kan hende, at vi ikke kommer fram til Grønland, men at vi kommer til Island eller andre land, hvordan skal jeg da bli kvitt denne kongen på en måte som De kan være nøyd med ?> Kongen sa : <Om du kommer til Island, så skal du gi ham over til Gudmund Eyjolvsson eller Skafte lovsigemann eller en annen av høvdingene som vil ta imot mitt vennskap og tegn på det. Men om du skulle komme til andre land som er nær oss, da får du lage det slik at du er viss på at Rørek aldri kommer levende til Norge mer. Men det skal du bare gjøre når det ikke er noen annen utveg.> Da Torarin var ferdig, og det ble bør, seilte han av sted og hele vegen ytre leia utenfor øyene, og nordover fra Lindesnes styrte han ut på havet. Han fikk ikke god bør, men tok seg vel i vare for å komme nær land. Han seilte sør for Island og tok merke av det, og så vestover omkring landet og i Grønlandshavet. Der fikk han sterk strøm og vondt vær, og da det lei på sommeren, tok han land i Breidafjord på Island. Torgils Arason var den første av stormennene som kom til dem, Torarin fortalte ham om kong Olavs budskap og kjenningstegnene og løftet om vennskap, som fulgte om han tok seg av kong Rørek. Torgils hadde god lyst på dette og bød kong Rørek hjem til seg, og han var hos Torgils Arason om vinteren. Han likte seg ikke der, og bad at Torgils skulle la noen følge ham til Gudmund ; han sa han mente å ha hørt at hos Gudmund levde de best og rikest på hele Island, og det var ham han var sendt til. Torgils gjorde som han krevde, og fikk noen menn til å følge Rørek til Gudmund på Mödruvellir. Gudmund tok godt imot Rørek fordi kongen bad ham om det, og så var Rørek hos Gudmund den andre vinteren ; da trivdes han ikke der lenger. Så fikk Gudmund hus til ham på en liten gard som heter Kalvskinn, der var det mange folk. Der var Rørek tredje vinteren, og han sa det at siden han hadde mistet kongedømmet, var dette det stedet han hadde likt best, for der reknet alle ham for å være størst. Sommeren etter ble Rørek sjuk, og det endte med at han døde. Det sies at han er den eneste kongen som hviler på Island. Torarin Nevjolvsson var ute og fór i lange tider etterpå, men innimellom var han hos kong Olav. ==86.== Den sommeren Torarin drog til Island med Rørek, seilte Hjalte Skeggjason også til Island, og kongen fulgte ham ut og gav ham vennegaver med da de skiltes. Samme sommeren drog Øyvind Urarhorn i vesterviking og kom til irerkongen Konofogor i Irland om høsten. Irerkongen og Einar jarl på Orknøyene møttes i Ulvreksfjorden om høsten, og det kom til en stor kamp. Kong Konofogor hadde mye større hær, og han seiret, og Einar jarl flyktet med bare ett skip, og slik kom han tilbake til Orknøyene om høsten ; da hadde han mistet nesten hele hæren og alt det hærfanget de hadde tatt. Jarlen var fælt lite nøyd med ferden sin, og han gav skylden for at han hadde tapt, til de nordmennene som hadde vært med irerkongen i kampen. ==87.== Nå må vi fortelle videre fra der vi sluttet før. Kong Olav Digre drog i brudeferd for å hente si festemøy Ingegjerd, datter til Olav sveakonge. Kongen hadde stort følge, og det var så nøye utvalgt at alle stormenn han hadde kunnet få tak i, fulgte ham, og hver av stormennene hadde med seg utvalgte folk, både de beste av ætt og ellers de dugeligste som var. Følget var rustet ut på det beste med all slags tilfang, både skip og våpen og klær. De styrte flåten øst til Konghelle. Da de kom dit, var det ingen som visste noe om sveakongen, og det var heller ikke kommet noen utsendinger fra ham. Kong Olav ble i Konghelle lenge utover sommeren, og spurte stadig etter hva folk kunne fortelle ham om hvor sveakongen holdt til og hva han hadde tenkt å gjøre. Men det var ingen som kunne si ham noe visst om det. Så sendte han noen menn opp i Götaland til Ragnvald jarl og bad ham spørre etter, om han kunne få greie på hva det kom av at sveakongen ikke kom til stevnet, som avtalt. Jarlen sa at han visste det ikke. <Men om jeg får greie på det,> sa han, <skal jeg straks sende bud til kong Olav og la ham vite hva det ligger under, om denne utsettelsen har noe annet på seg enn at han har så mye å gjøre ; det kan så ofte hende at sveakongens ferder går langsommere enn han hadde tenkt.> ==88.== Olav Eiriksson sveakonge hadde først hatt ei frille som het Edla, datter til en jarl i Vendland. Hun hadde først vært hærtatt og ble reknet som kongens tjenestejente. Barna deres var Emund, Astrid og Holmfrid. Dessuten hadde han en sønn med dronninga, han ble født jakobsmessedagen, og da de skulle døpe ham, kalte biskopen ham Jakob. Dette navnet kunne ikke svearne like, de sa at aldri hadde noen sveakonge hett Jakob før. Alle kong Olavs barn var vakre og hadde godt vett. Dronninga var stor på det og var ikke god mot stebarna sine, og kongen sendte Emund, sønn sin, til Vendland, og der vokste han opp hos morsfrendene ; han holdt ikke lenge fast ved kristendommen. Astrid kongsdatter vokste opp i Västergötland hos en gjæv mann som het Egil. Hun var ei svært vakker kvinne og visste vel å velge sine ord, blid og medgjørlig og gavmild på gods. Da hun ble voksen, var hun ofte hos sin far, og alle mennesker likte henne godt. Kong Olav var herskesjuk og vrang å ha med å gjøre. Han kunne slett ikke like at folk i landet hadde reist seg mot ham på Uppsalatinget og truet ham på livet, og han gav Ragnvald jarl største skylden for det. Han lot ikke noe gjøre ferdig til brudeferden, slik som det var avtalt om vinteren at han skulle gifte sin datter Ingegjerd med Olav Digre, Norges konge, og komme til landegrensa om sommeren. Da det lei på, tok mange til å undres hva kongen tenkte på, om han hadde tenkt å holde forliket med Norges konge, eller om han ville bryte både forlik og fred. Det var mange som var rent ute av seg for dette, men det var ingen som var så modig at han torde spørre kongen om saken. Mange gikk og klagde til Ingregjerd kongsdatter og bad henne få greie på hva kongen ville. Hun svarte : <Jeg har liten lyst på en samtale med kongen for å snakke om saken mellom ham og Olav Digre, for den ene er ikke den andres venn. Han har svart meg med vondord en gang før da jeg talte Olav Digres sak.> Denne saken gav Ingegjerd kongsdatter mye å tenke på, hun var ute av seg og sorgfull, og hun var svært spent på hva kongen ville finne på. Hun hadde mest tro på at han ikke kom til å holde sitt ord til Norges konge, for en kunne merke at han ble sint hver gang noen kalte Olav Digre for konge. ==89.== Tidlig en dag rei kongen ut med hauker og hunder, og mennene hans fulgte ham. Da de slapp haukene, drepte hauken til kongen to orrfugl i samme flukten, og like etter fløy den fram igjen, og da drepte den tre orrfugl. Hundene løp nedenunder den og tok alle fuglene da de falt til jorden. Kongen sprengte etter og tok sjøl viltet sitt og skrøt fælt. Han sa : <Det blir lenge før noen av dere får slik jakt.> De sa det var sant, og at de trodde knapt noen annen konge hadde slik lykke på jakten som han. Så rei kongen og alle de andre hjem ; han var svært så blid. Ingegjerd kongsdatter kom ut av huset, og da hun så at kongen kom ridende inn til garden, gikk hun dit bort og hilste ham. Han hilste leende igjen og holdt straks fram fuglene og fortalte om jakten og sa : <Hvor tror du det fins en konge som har fått så mye vilt på så liten stund ?> Hun svarte : <Det er en god morgenfangst dette, herre, at De har fanget fem orrfugl. Men det var større det Olav, Norges konge, gjorde, han tok på en morgenstund fem konger og gjorde hele riket deres til sin eiendom.> Da kongen hørte dette, sprang han av hesten, vendte seg mot henne og sa : <Det skal du vite, Ingegjerd, at enda så stor kjærlighet som du har fått til denne digre mannen, så skal du aldri få ham, og ikke han deg heller. Jeg vil gifte deg med en av de høvdingene som jeg kan holde vennskap med. Og jeg kan aldri bli den manns venn som har tatt mitt rike i hærfang og gjort meg stor skade med ran og manndrap.> Slik sluttet samtalen, og hver gikk sin veg. [[Kategori:Heimskringla]] 1594 2309 2006-07-30T14:27:04Z Tokle 21 {{topp | forrige=[[Olav den helliges saga (del 2)]] | neste=[[Olav den helliges saga (del 4)]] | tittel=[[Olav den helliges saga]] | seksjon=del 3 | forfatter=Snorre Sturlason | notater=<[[Heimskringla]] }} __NOTOC__ {| id="toc" class="toc" summary="Contents" align="center" width="80%" ! Vers |- | align="center" | [[#90.|90]] - [[#91.|91]] - [[#92.|92]] - [[#93.|93]] - [[#94.|94]] - [[#95.|95]] - [[#96.|96]] - [[#97.|97]] - [[#98.|98]] - [[#99.|99]] - [[#100.|100]] - [[#101.|101]] - [[#102.|102]] - [[#103.|103]] - [[#104.|104]] - [[#105.|105]] - [[#106.|106]] - [[#107.|107]] - [[#108.|108]] - [[#109.|109]] - [[#110.|110]] - [[#111.|111]] - [[#112.|112]] - [[#113.|113]] - [[#114.|114]] - [[#115.|115]] - [[#116.|116]] |} <br clear="all"> ==90.== Nå hadde Ingegjerd kongsdatter fått greie på hvordan det virkelig stod til med kong Olavs planer, og så sendte hun straks bud ned i Västergötland til Ragnvald jarl og lot ham få vite hva det var på ferde med sveakongen og at hele forliket med Norges konge var brutt ; hun sa at jarlen og de andre vestgøtene fikk vokte seg, og nå var det ikke rimelig de fikk fred med nordmennene. Da jarlen fikk høre dette, sendte han bud over hele riket sitt og bad folk være på vakt om nordmennene ville herje hos dem. Jarlen sendte også sendebud til kong Olav Digre og bad dem fortelle ham det jarlen hadde fått høre, men dessuten at han ville holde på forliket og vennskapet med kong Olav. Han bad også om at kongen ikke skulle herje i riket hans. Da dette budskapet kom til kong Olav, ble han fælt harm og ute av seg, og det var flere dager som folk ikke kunne få et ord ut av ham. Men så holdt han husting med følget sitt. Da stod først Bjørn stallare opp. Han tok til med å fortelle hvordan han hadde dradd østover vinteren i forvegen for å slutte fred, og hvordan Ragnvald jarl hadde tatt godt imot ham. Han fortalte også hvor tvert og stritt sveakongen hadde tatt saken i førstningen. <Og det forliket som ble gjort,> sa han, <kom i stand mer med hjelp av Torgnys makt og store folkestyrke og med Ragnvald jarls støtte enn med sveakongens gode vilje. Derfor mener jeg vi kan være viss på at når forliket er brutt, så er det kongens skyld, og det kan vi ikke legge jarlen til last. Han har vi fått røyne er kong Olavs sanne venn. Nå vil kongen vite av høvdinger og andre hærmenn hva han skal gjøre ; om han skal gå opp i Götaland og herje med den hæren vi nå har, eller om dere mener vi skal finne på noe annet ?> Han talte både langt og klokt. Etterpå talte mange stormenn, og de endte alle sammen mest på samme måten, de rådde fra å herje, og de sa som så : <Vi har nok en stor hær. Men det er stormenn og høvdinger som er samlet her, og til hærferd er ikke unge menn dårligere, de synes det er bra å vinne seg rikdom og rang. Når høvdinger skal dra i strid eller kamp, har de dessuten for skikk å ha med seg mange menn til å gå foran og være skjold for seg, men det er oftest slik at folk som har lite penger, slåss bedre enn slike som har vokst opp i rikdom.> Etter disse overtalelsene tok kongen det råd å løse opp leidangen. Han gav alle lov til å dra hjem, men kunngjorde det at neste sommer skulle han ha leidang ute fra hele landet og stevne mot sveakongen og hevne at han ikke holdt ord. Dette likte alle godt. Så drog kong Olav nord i Viken og slo seg ned i Borg om høsten, og dit lot han føre alt slikt som trengtes for vinteren. Der satt han om vinteren og hadde mye folk. ==91.== Folk talte svært forskjellig om Ragnvald jarl. Noen sa at han var kong Olavs sanne venn, men andre syntes ikke det var trolig, de sa han måtte da ha så pass å si hos sveakongen at han kunne fått ham til å holde forliket med kong Olav Digre. Sigvat skald brukte svært mange vennlige ord om Ragnvald jarl, og talte ofte til kong Olav om det. Han tilbød kongen at han skulle reise til Ragnvald jarl og finne ut hva han hadde fått vite om sveakongen, og friste om det skulle være mulig å få forlik. Kongen ville gjerne det, for han syntes ofte det var godt å snakke med sine trofaste menn om Ingegjerd kongsdatter. Tidlig på vinteren drog Sigvat skald og to andre av sted fra Borg, de reiste øst over Marker og derfra til Götaland. Men før de skiltes, kong Olav og Sigvat, kvad han denne visa : <pre>Lev nå vel, kong Olav, til vi atter møtes her i dine haller, når jeg har hentet dommen. Skalden ber at kongen kampdjerv må få leve og styre dette landet. Det skje! Jeg slutter visa. Nå er de ord uttalt som aller mest av alle det gjalt å si, konge! Jeg kunne dog si flere; Gud la deg vokte landet du eier, sterke konge, for til det er du båren! Dette er mitt ønske. </pre> Så drog de østover til Eidar, de fikk en låk farkost over elva, en slags ferjebåt, og det var så vidt de kom over. Sigvat kvad : <pre>Den kantrende skuta lot jeg slepe tilbake til Eid; våt som en ulykke vasset jeg oppe i båten, slik gikk det. Haugfolk hente den prammen! Jeg husker ei verre farkost. Jeg vågde livet på båten, men bedre det gikk enn ventet. </pre> Så drog de gjennom Eidskogen. Sigvat kvad en strofe : <pre>Det var ikke søtt å trave tretten mil gjennom Eidskog, vred jeg var, kan enhver vite jeg møtte uhell. Det fans ei fot uten blemmer på fyrstens menn den dagen, kvast vi la av gårde med gnagsår på begge føtter. </pre> Så drog de gjennom Götaland og kom fram om kvelden til en gard som heyter Hov. Der var døra stengt, og de kom ikke inn. Folkene i huset sa det var hellig der , og så gikk de derfra. Sigvat kvad : <pre>Jeg kom til Hov ved et høve. Døra var låst. Jeg spurte meg utenfra fore, lutet nyfiken inn med nesa. Jeg fikk snaut ord tilbake, de sa stedet var hellig, jeg bad gygrene ta dem; hedensk folk meg jagde. </pre> Så kom de til en annen gard. Der sto husfrua i døra og sa han måtte ikke gå inn der, hun sa de holdt alveblot. Sigvat kvad : <pre>Gå ikke lenger inn du, arme dreng, sa kona. Hedninger er vi. Odins vrede er jeg redd for. Alveblot var det inne, sa den usle kjerring, dreiv meg uten å blunke som var jeg en ulv, fra garden. </pre> Neste kveld kom han til tre bønder, de kalte seg Olve alle tre, og alle sammen dreiv de ham ut. Sigvat kvad : <pre>Tre samnavner synte meg nakken, dreiv meg fra seg. De sverdets herre neppe synderlig ros kan kreve. Nå er jeg redd nesten at menn ved navn Olve alle som oftest bruker jage sine gjester. </pre> De drog videre samme kvelden og kom til en fjerde bonde, han ble reknet for å være den beste karen av dem. Men han dreiv dem ut han også. Sigvat kvad : <pre>Siden jeg søkte mannen, den søkkrike, som kaltes den vennligste av alle; jeg ventet meg noe vakkert. Men grevets herre glodde bare grettent på meg; er denne best, den verste er vond. Jeg laster nødig. En gard som Åstas saknet jeg sårt øst for Eidskog, på vegen hus jeg søkte hos en hedensk bonde. Jeg så ikke mektige Sakses sønn, han var der ikke. Ut ble jeg samme kvelden kastet fire ganger. </pre> Da de kom fram til Ragnvald jarl, sa jarlen de visst hadde hatt en slitsom reise. Sigvat kvad : <pre>Sendemenn som søkte hit fra sogningers konge med kongelig budskap kom fra en lang reise. Vi sparte oss lite; mye møter folk som ferdes. Norges nyttige verge nordfra oss sendte. Vegen over Eidskog øst til kongers mester var dryg for oss drenger; drengen dog kongen priser. Men fyrstens rike bønder burde ei vist meg fra seg, helt til jeg kom og møtte min gavmilde drotten. </pre> Ragnvald jarl gav Sigvat en gullring. Det var ei kvinne som sa at han der med de svarte øynene hadde da iallfall noe igjen for reisen. Sigvat kvad : <pre>Disse svarte øyne fra Island, kvinne, viste oss bratte, lange stier til den skinnende ringen. Denne foten min, frue, fant drengelig fram på gamle veger hit, som dårlig din husbonde kjente.</pre> Sigvat skald kom til Ragnvald jarl og var der lenge og hadde det godt. Da fikk han vite av brev fra Ingegjerd kongsdatter at det var kommet sendemenn fra kong Jarisleiv øst i Holmgard til Olav Sveakonge for å fri til Ingegjerd, datter til Olav Sveakonge, for kong Jarisleiv, og videre at kong Olav tok dette på aller beste måte. Astrid, datter til kong Olav, kom også til hirden hos Ragnvald jarl, og det ble gjort stort gjestebud. Sigvat kom snart i snakk med kongsdattera, hun kjente til ham og ætta hans, for Ottar var skald, som var søstersønn til Sigvat, hadde lenge hatt vennskap med Olav sveakonge. Det ble talt om mange ting, og så spurte Ragnvald jarl, om kanskje Olav Norges konge ville ha Astrid. <Om han vil det,> sa han, <så tror jeg nesten vi ikke spør sveakongen om denne saken.> Det samme sa Astrid kongsdatter. Etter dette drog Sigvat og følget hans hjem, de kom til Borg litt før jul og fant kong Olav. Da Sigvat kom hjem til kong Olav, og han gikk inn i hallen, sa han og så på veggene : <pre>Kongens hirdmenn smykker salen med hjelm og brynje, de henger tett på veggen. Hirden samler ravner. Ingen blant unge konger seg roser av bedre bunad for huset, det er sikkert. Hallen er helt herlig </pre> Så fortalte han om reisen og kvad disse versene: <pre>Den hugstore hirden ber jeg høre, raske konge, disse viser jeg diktet på vegen. Vondt jeg tålte. Opp fra skip som skrider som ski på havet, jeg sendtes den lange veg til Svitjod. Jeg sov lite den høsten. </pre> Og da han talte med kongen, kvad han: <pre>Jeg sa den gang jeg møtte den mektige, store Ragnvald, at ord til Dem, kong Olav, bør holdes rett og riktig. Sverdvokter! Jeg drøftet mang en sak i hallen hos den gavmilde, aldri hørte jeg greiere tale. Jarlers ætling bad deg, ødsle konge, fagne vel hver den som kommer hit av hans hirdmenn, og hver som øst vil vandre at Lista-herrens venner får støtte der hos Ragnvald, det er like sikkert. Da jeg kom vestfra, fyrste, var folket mest ferdig til svik, som Eiriks ættmann alt hadde krevd av dem. Men at de jarleættas jord, som fra Svein De røvet, skal få eie, dette skylder De Ulvs brorhjelp. Kloke Ulv tok saken opp mellom dere, Olav. Greit svar, forlik fikk jeg, begges saker skal ligge. Tjuvers fiende! Ragnvald bryter ei mer freden enn om aldri noen hatefull dåd var øvet. </pre> Sigvat sa fra til kong Olav med én gang om det han hadde fått høre. Kongen ble først svært ute av seg da Sigvat fortalte ham om frieriet til kong Jarisleiv ; kong Olav sa han kunne aldri vente seg annet enn vondt av sveakongen. <Når vi nå bare kunne få lønt ham så han husker det.> Men da ei tid var gått, spurte kongen Sigvat om annet nytt fra Götaland. Sigvat fortalte ham mye om Astrid kongsdatter, hvor vakker hun var og klok attpå, og dessuten at folk sa hun var ikke på noen måte dårligere hun enn Ingegjerd, søster hennes. Dette likte kongen å høre. Sigvat fortalte ham alt det Astrid og han hadde talt om. Kongen tenkte mye på dette, og så sa han : <Sveakongen tror nok ikke at jeg våger å gifte meg med datter hans uten hans vilje.> Men denne saken snakket de ikke om til noen andre. Kong Olav og Sigvat skald talte ofte om dette, kongen spurte Sigvat nøye ut om det kjennskap han hadde til Ragnvald jarl ; <hva slags venn har vi i ham?> sa han. Sigvat sa at han var en sikker venn for kong Olav. Da kvad Sigvat : <pre>Mektige konge, freden med den mektige Ragnvald bør du holde. Nyttig er han deg netter og dager. Tingherre, han vet jeg er den beste vennen du i austerveg eier helt ut til grønne saltet. </pre> Etter jul drog Tord Skotakoll, søstersønn til Sigvat skald, og skosveinen til Sigvat i all hemmelighet bort fra hirden. De reiste øst til Götaland, de hadde vært med Sigvat dit før om høsten. Da de kom til jarlens hird, viste de jarlen kjenningstegn som sa at kong Olav sjøl hadde sendt dem dit til jarlen med fullmakt. Straks med en gang gav jarlen seg av sted, og Astrid kongsdatter fulgte med ham ; de hadde nesten hundre mann, utvalgte folk, både fra hirden og sønner til mektige bønder, og hele utstyret deres var staselig, både våpen og klær og hester. Deretter rei de nord til Sarpsborg i Norge og kom dit ved kyndelsmesstider. ==92.== Der hadde kong Olav latt alt gjøre i stand ; der var all slags drikk, den beste en kunne få, og alt annet var også av beste slag. Han hadde også stevnet til seg mange stormenn fra bygdene omkring. Og da jarlen kom dit med sitt følge, tok kongen hjertelig imot ham, jarlen fikk et stort godt herberge som var gildt utstyrt, og dessuten tjeneste- folk og menn som skulle se til at det ikke skortet på noe som kunne pryde et gjestebud. Da gjestebudet hadde vart slik noen dager, hadde kongen, jarlen og kongsdattera en samtale, og i denne samtalen ble det avgjort at Ragnvald jarl gav Astrid, datter til Olav sveakonge, til Olav Norges konge, og han festet henne med samme medgift som det før hadde vært avtalt at Ingegjerd, søster hennes skulle hatt. Kongen skulle også gi Astrid samme brudegave som han skulle ha gitt Ingegjerd, søster hennes. Nå gjorde de gjestebudet større, og så ble det drukket bryllup for kong Olav og dronning Astrid med stor stas. Etter dette drog Ragnvald jarl tilbake til Götaland, og da de skiltes, gav kongen ham store og gode gaver, og de skiltes som de kjæreste venner, og det vennskapet holdt seg så lenge begge levde. ==93.== Våren etter kom det sendemenn til Svitjod fra kong Jarisleiv øst i Holmgard ; de kom og ville ha oppfylt avtalen fra sommeren før, da kong Olav hadde lovt å gifte sin datter Ingegjerd med kong Jarisleiv. Kong Olav talte med Ingegjerd om saken, og sa han ville at hun skulle gifte seg med kong Jarisleiv. Hun svarte : <Om jeg skal gifte meg med kong Jarisleiv,> sa hun, <da vil jeg ha Aldeigjuborg og det jarlsriket som hører til borgen i brudegave.> Sendemennene fra Gardarike gikk med på det på sin konges vegne. Da sa Ingegjerd : <Om jeg skal dra øst i Gardarike, vil jeg velge en mann som skal følge med meg fra Sveavelde, den jeg synes høver best til det, og jeg setter det vilkår at han ikke skal ha lavere rang der øst enn her, og ikke på noen måte dårligere eller mindre rett og verdighet enn han har her.> Dette gikk kongen med på og sendemennene også ; kongen gav sitt ord på det, og sendemennene gjorde det samme. Så spurte kongen Ingegjerd hva det var for en mann hun ville velge til å følge med seg fra hans rike. Hun svarte : <Mannen heter Ragnvald Ulvsson jarl, min frende.> Kongen svarte : <Jeg hadde tenkt å lønne Ragnvald jarl på en annen måte for det han sveik sin konge og drog til Norge med dattera mi og gav henne som frille til den digre mannen der, han som han visste var den verste uvennen vår. I sommer skal han bli hengt for det.> Ingegjerd bad faren holde ord, når han hadde gitt henne et løfte, og fordi hun bad, ble det til at Ragnvald jarl skulle få dra ut av Sveavelde i fred, men han skulle aldri komme kongen for øynene mer og aldri vise seg i Svitjod engang så lenge Olav var konge. Ingegjerd sendte bud til jarlen og fortalte ham dette og satte stevne med ham et sted de skulle møtes. Jarlen drog straks av sted og rei opp i Östergötland, fikk seg skip der og seilte så med følget dit han skulle møte Ingegjerd kongsdatter. Så drog de alle sammen øst til Gardarike om sommeren, og så ble Ingegjerd gift med kong Jarisleiv. Sønnene deres var Valdemar, Vissavald og Holte den frøkne. Dronning Ingegjer gav Ragnvald jarl Aldeigjuborg og det jarlsriket som hørte til der. Ragnvald jarl bodde der lenge ; han var en gjæv mann. Sønnene til Ragnvald jarl og Ingebjørg var Ulv jarl og Eiliv jarl. ==94.== Det var en mann som het Emund fra Skara, han var lagmann der i Västergötland og var en av de klokeste og mest veltalende menn som var. Han var av stor ætt og hadde mange frender, steinrik var han også. Folk sa han var full av baktanker og bare måtelig å stole på. Han var den mektigste mannen i Västergötland, nå som jarlen var borte. Den våren Ragnvald jarl drog fra Götaland, holdt gøtene ting med hverandre. De spurte hverandre ofte og lurte på hva sveakongen kunne finne på nå ; de hadde hørt at han var sint på dem for det de hadde gjort seg venner med Olav, Norges konge, istedenfor å ha ufred med ham, og så at han reiste sak mot de mennene som hadde fulgt Astrid, datter hans, til Norge. Noen sa at de fikk støtte seg til Norges konge og by ham sin tjeneste, noen rådde fra dette, de sa vestgøtene hadde ikke makt til å kjempe mot svearne. <Og Norges konge blir for langt borte fra oss. Det er best vi først sender menn til sveakongen og frister om vi ikke kunne få forlik med ham. Men om ikke det skulle gå, da får vi heller prøve å få støtte hos Norges konge.> Bøndene bad Emund ta på seg denne sendeferden, og han sa ja til det og drog av sted med tretti mann. Han kom til Östergötland ; der hadde han mange frender og venner, og hos dem ble han godt mottatt. Han talte med de klokeste menn der om det uføret de var kommet i, og de var helt enige alle sammen om at de syntes det var utenfor all lov og skikk, det kongen gjorde mot dem. Så drog Emund opp i Svitjod, og der talte han med mange stormenn, og det gikk like ens alt sammen der også. Så drog han videre helt til han kom til Uppsala en dag mot kvelden. Der fikk de seg godt hus og sov natta over. Dagen etter gikk Emund til kongen mens kongen satt i møte, og det var mange mennesker omkring ham. Emund gikk fram til ham, bøyde seg for ham og hilste. Kongen så på ham og hilste og spurte om nytt. Emund svarte : <Det hender ikke stort hos oss gøter. Men her er noe vi synes var en stor nyhet : Atte den dølske i värmland drog til skogs i vinter med ski og bue, han går for å være en svær jeger hos oss. Han hadde fått så mange gråverkskinn på fjellet at han hadde fått fylt skisleden sin med så mye som han orket dra med seg. Da han var på hjemvegen fra skogen, så han et ekorn oppe i et tre og skjøt etter det, men bommet. Da ble han sint og slapp sleden og rente etter ekornet. Men ekornet løp hele tida der skogen var tettest, og snart var det nede ved røttene og snart oppe i greinene, og så seilte det gjennom lufta over i et annet tre, og når Atte skjøt etter det, fløy pila alltid enten over eller under. Men ekornet løp aldri slik at ikke Atte kunne se det. Han ble så ivrig på denne jakten at han rente etter ekornet på ski hele dagen, men han fikk ikke tak i det likevel. Da det tok til å mørkne, kastet han seg ned på snøen, slik som han var vant til, og lå der natta over. Det var snøfokk. Dagen etter gikk Atte og lette etter skisleden sin, men han fant den aldri mer, og så måtte han dra hjem uten den. Det var det jeg kan fortelle.> Kongen sa : <Dette var ikke stort, har du ikke mer å si.> Emund svarte : <Her ganske nylig hendte det noe annet som en må kalle nytt. Gaute Tovesson seilte ut etter Göta älv med fem hærskip, og da han lå ved Eikerøyene, kom det fem store danske kjøpmannsskip der. Gaute og folkene hans vant snart fire av skipene, de mistet ingen folk og tok en mengde gods. Men det femte skipet kom seg unna og ut på havet, og det fikk opp seilet. Gaute seilte etter dem med ett skip, han halte først inn på dem, men så tok været til å vokse, og da gikk kjøpmanns- skipet fortere, det kom ut på havet. Da ville Gaute snu. Men så røk det opp til storm, og skipet hans forliste ved Læsø, og alt gods og det meste av mannskapet strøk med. De andre skipene hans skulle vente ved Eikerøyene. Da kom det daner dit med femten kjøpmannsskp, de drepte alle sammen og tok alt det gods de andre nettopp hadde fått tatt. Det fikk de igjen fordi de var så griske.> Kongen sa : <Dette var jo store nyheter og vel verd å fortelle. Men hva er det du vil her ?> Emund svarte : <Herre, jeg kommer for å få en dom i en vanskelig sak hvor vår lov skiller seg ut fra Uppsalaloven.> Kongen spurte : <Hva er det du vil klage over ?> Emund sa : <Det var to menn av edel byrd, like gode i alt, men ulike i rikdom og sinnelag. De lå i ufred om noe jord, og hver av dem gjorde skade for den andre, men den mest som var mektigst, helt til denne striden ble tatt opp, og det kom dom i den på folketinget. Der ble den som var mektigst dømt til å betale. Men på første forfallsdagen lot han gåsunge gå for gås og grisunge for gammelt svin, og istedenfor ei mark brent gull greidde han ut ei halv mark i gull og den andre halve i leire og boss, og enda lovte han død og fordervelse over den andre som tok imot dette som betaling på gjelda. Hva dømmer de her, herre ?> Kongen sa : <Han skal betale fullt ut det han var dømt til, og dessuten tre ganger så mye til kongen sin. Og om det ikke er betalt innen år og dag, skal han fare fredløs fra alt han eier, og halvparten av det skal tilfalle kongen og det andre halve skal den ha som han skulle bøte til.> Emund tok alle de mektigste menn som var der, til vitne på denne dommen, og viste til de lovene som gjaldt på Uppsalatinget. Etter dette hilste han kongen og gikk ut. Og så kom andre menn til kongen med det de hadde å anke over. Da kongen kom til bords, spurte han hvor Emund lagmann var. Det ble sagt at han var hjemme i herberget. Da sa kongen : <Gå og hent ham, han skal komme i gjestebud hos meg i dag.> Så kom maten inn, og så kom det spillemenn med harper og giger og spill, og så tok de til å skjenke. Kongen var svært lystig, og han hadde så mange mektige menn hos seg, at han glemte å se etter Emund. Kongen drakk resten av dagen og sov natta etterpå. Men morgenen etter, da kongen våknet, kom han til å tenke på hva Emund hadde snakket om dagen før. Og da han var kledd, kalte han til seg sine viseste menn. Kong Olav hadde tolv av de viseste mennene hos seg, de var med og dømte og gav råd i vanskelige saker. Men det var ikke lett, for kongen likte det ikke om dommene veik av fra det rette, men det kunne ikke nytte å si imot ham. På dette møtet tok kongen ordet, han bad dem først kalle Emund lagmann dit. Men da budet kom igjen, sa det : <Herre, Emund lagmann rei bort i går straks han hadde spist.> Da sa kongen : <Si meg nå, gode høvdinger, hva mente Emund med det lovspørsmålet han kom med i går ?> De svarte : <Herre, De har vel funnet det ut sjøl, om han mente noe annet enn det han sa.> Kongen sa : <De to menn av edel byrd som han fortalte hadde vært uvenner, og den ene var mektigere enn den andre, og de gjorde skade for hverandre, med dem mente han meg og Olav Digre.> <Slik er det, herre,> sa de, <som De sier.> Kongen sa : <Det kom dom i saken for oss på Uppsalatinget. Men hva mente han med det han sa at det var fusk med betalingen, og at gåsunge var reknet som gås og grisunge som gammelt svin, og at halve gullet var leire ?> Arnvid blinde svarte : <Herre>, sa han, <det er ikke stor likhet mellom rødt gull og leire, men enda mer er det som skiller konge fra trell. De lovte Olav Digre Ingegjerd, datter Deres, og hun er kongebåren til begge sider, og av uppsvears ætt, den ætta som er den høyeste i Norderlanda, for den kommer fra sjølve gudene. Og nå har kong Olav fått Astrid, og hun er nok kongsbarn, men mor hennes var tjenestejente og attpå til vendisk. Det er langt imellom to konger når den ene tar imot slikt av den andre og takker til ; men det er jo rimelig at ingen nordmann kan måle seg med Uppsalakongen. La oss alle sammen takke for at dette går, gudene har lenge nok hjulpet dem de elsket, men nå er det mange som ikke bryr seg om å tro dette lenger.> Det var tre brødre, Arnvid Blinde, han så så lite at han snaut kunne ferdes mellom folk, men var svært klok, den andre het Torvid Stamme, han kunne ikke få sagt mer enn to ord i ett sett, han var den djerveste og ærligste der ; den tredje het Frøyvid Døve, han hørte lite. Alle brødrene var mektige og rike menn, ættstore og kloke, og kongen satte dem høyt. Da sa kong Olav : <Hva var meningen med det Emund fortalte om Atte Dølske ?> Det var det ingen som svarte på, den ene så på den andre. Kongen sa : <Si det nå.> Så sa Torvid Stamme : <Atte, atal, grisk av seg, slem av seg ; dølsk, dum.> Da sa kongen : <Hvem er det han sikter til ?> Da svarte Frøyvid Døve : <Herre, vi kunne nok tale mer tydelig, om vi fikk lov av dem.> Kongen sa : <Tal du Frøyvid, jeg gir deg lov til å si det du vil.> Så tok Frøyvid til orde : <Torvid, bror min, som går for å være den klokeste av oss, sier det er ett og samme alt dette : <Atte og atal, dølsk og dum.> Han sier at slik er den som er så lei av fred at han heller vil slåss for å få noen småtterier ; dem får han ikke, men han mister av den grunn store verdifulle ting. Nå er jeg riktignok så døv, men det er så mange som har talt nå, at jeg også har kunnet forstå det at folk ikke liker, enten de er store eller små, at De ikke holder ord til Norges konge, og de liker enda mindre at De bryter den dom som hele folket dømte på Uppsalatinget. De trenger ikke være redd verken Norges konge eller danekongen eller noen annen så lenge sveahæren vil følge Dem ; men om folk i landet vender seg mot Dem som én mann, da kan vi vennene Deres ikke se noen råd som kunne hjelpe mot det.> Kongen spør : <Hvem er det som var hovedmannen i den planen at dere skulle ta riket fra meg ?> Frøyvid svarte : <Alle svear vil ha de gamle lovene og sin fulle rett. Se Dem omkring, herre, og se hvor mange av høvdingene Deres sitter her nå og rådslår med Dem. Sant å si tror jeg vi er her vi seks De rekner for å være Deres rådgivere, men alle andre tror jeg har ridd bort og hjem i bygdene, og der holder de ting med folket i landet. Og når vi skal si sannheten, så er det skåret hærpil, og den er sendt over hele landet, og det er stevnet til straffeting. Alle vi brødre er blitt bedt om å bli med på dette, men det var ingen av oss som ville ha navnet drottensviker, for det var ikke far vår.> Da tok kongen til orde : <Hva skal vi gjøre for å komme ut av dette igjen ? Nå er vi kommet i en lei knipe. Gi meg nå et råd, gode høvdinger, så jeg kan få beholde kongedømmet og farsarven min. Men jeg vil ikke prøve å kjempe mot hele sveahæren.> Arnvid Blinde svarte : <Herre, jeg tror det blir best om De rir ned til Åros med de menn som vil følge Dem, der skal De ta skipene Deres og dra ut i Mälaren, og stevne folk der til dem ; men nå må De ikke være stri, by folk lov og landsrett ; stans hærpila, den er vel ikke kommet så langt utover landet ennå, for det er gått så kort tid. Send så menn som De stoler på, til de menn som har gjort dette tiltaket, og så får De friste om ikke urolighetene legger seg.> Kongen sa han at ville gå med på dette rådet. <Jeg vil at dere brødre skal dra av sted og gjøre dette, > sa han, <for det er dere jeg stoler mest på av mennene mine.> Da sa Torvid Stamme : <Jeg blir, Jakob reiser ; det trengs.> Da sa Frøyvid : <La oss gjøre som Torvid sier, herre ; han vil ikke skilles fra Dem i denne fare. Arnvid og jeg skal reise.> De gjorde som det ble avtalt, kong Olav drog til skipene sine og styrte ut i Mälaren, og det varte ikke lenge før han fikk flere folk. Men Frøyvid og Arnvid rei ut til Ulleråker ; de hadde med seg Jakob kongssønn, men de holdt det hemmelig at han var med. Snart merket de at de var kommet opp i hærsamlinger, og bøndene holdt ting natt og dag. Men når Frøyvid og Arnvid møtte folk som var deres frender og venner, sa Frøyvid at de ville slutte seg til flokken, og det tok alle imot og var glade til. Så ble folk enige om at brødrene skulle rå, og hele folkemengden gikk over til dem. Men likevel var alle enige om én ting, de sa at aldri mer ville de ha Olav til konge over seg, og de ville ikke finne seg i slik lovløshet og overmot som at han ikke ville høre på hva noen sa, enda storhøvdingene ville si ham sannheten. Da Frøyvid så hvor harme folk var, skjønte han også at dette nyttet ikke lenger. Han holdt møte med landets høvdinger, snakket for dem og sa som så : <Jeg synes at om vi skal gi oss ut på så store ting som å ta riket fra Olav Eiriksson, så må vi uppsvear gå i spissen. Det har alltid vært så at det som uppsveahøvdingene er blitt enige om seg imellom, det har de andre folkene i landet også gått med på. Våre fedre har ikke trengt å spørre vest- gøtene om råd til å styre landet. Nå skal ikke vi være slike vanslektninger at Emund skal komme her og gi oss råd. Jeg vil at vi skal stå sammen, vi frender og venner, og at vi binder oss til det.> Dette var de enige i alle sammen og syntes det var godt sagt. Etterpå kom hele folkemengden med i det sambandet uppsveahøvdingene hadde gjort med hverandre. Frøyvid og Arnvid ble høvdinger for denne hæren. Da Emund merket dette, ble han redd for hvordan det skulle gå med tiltaket. Så gikk han til de to brødrene, og de hadde en samtale ; da spurte Frøyvid Emund : <Hva har dere nå tenkt, om dere tar livet av Olav Eiriksson ; hvem vil dere ha til konge da ? Emund sa : <Den som vi synes høver best til det, enten han er av høvdingætt eller ikke.> Frøyvid svarte : <Vi uppsvear vil ikke at kongedømmet skal gå ut av ætta etter de gamle kongene nå i våre dager, når vi har så godt å velge mellom som vi har. Kong Olav har to sønner, og en av dem vil vi ha til konge. Men det er enda stor skilnad på dem, den ene er ekte født og svensk i all si ætt, den andre sønn til en tjenestekvinne og halvt vendisk av ætt.> På denne uttalelsen fulgte det høye tilrop, alle ville ha Jakob til konge. Så sa Emund : <Dere uppsvear har makten og får rå denne gangen. Men det sier jeg dere, og slik kommer det til å gå, at noen av dere som nå ikke vil høre tale om annet enn at kongedømmet i Svitjod skal bli i kongsætta, dere kommer sjøl til å leve og gi samtykke til at kongedømmet går over i andre ætter, og det kommer også til å bli bedre.> Etter dette lot brødrene Frøyvid og Arnvid leie fram Jakob kongssønn på tinget, og de lot ham få kongsnavn der; dertil gav svearne ham navnet Anund, og det ble han alltid kalt siden. Da var han ti-tolv år gammel. Så tok kong Anund seg en hird, og valgte høvdinger til å følge seg, og da hadde de til sammen så stor hær som han syntes han trengte, og så gav han hele bondemugen hjemlov. Så gikk det sendemenn mellom kongene, og så ble det til at de møttes sjøl og sluttet forlik. Olav skulle være konge, og han skulle ha så mye av landet som de to, far og sønn, ble enige om ; men han skulle være pliktig til å følge bøndene, om kong Olav gjorde noe slikt som bøndene ikke ville finne seg i av ham. Så gikk det sendemenn til kong Olav i Norge, de skulle si at han skulle komme til stevneleidang til Konghelle og møte sveakongen, og videre at sveakongen ville de skulle trygge forliket. Da kong Olav hørte dette budskapet, var han like ivrig etter å få fred nå som før, og han drog av sted med flåten, slik som avtalt. Der kom da svea- kongen, og da de to mågene møttes, bandt de seg til hverandre med fred og forlik. Da var Olav sveakonge lett å tale med, spak og føyelig. Torstein Frode sier at det var ei bygd på Hisingen som snart hadde fulgt med Norge og snart med Götaland. Nå avtalte kongene med hverandre at de skulle kaste lodd om hvem som skulle eie den ; de skulle kaste terninger, og den som fikk størst tall, skulle ha den. Sveakongen kastet to seksere, og så sa han at kong Olav trengte ikke kaste. Han ristet terningene i handa og sa : <Det er to seksere på terningene ennå, og det er ingen sak for Gud min herre å la dem komme opp.> Han kastet, og det kom opp to seksere. Så kastet Olav sveakonge, og det ble to seksere igjen. Så kastet Olav, Norges konge, og da kom det opp seks på den ene sida, men den andre gikk i stykker, så det kom opp sju på den. Da fikk han bygda. Vi har ikke hørt noe annet fortelle fra dette møtet. Kongene skiltes som forlikte. ==95.== Etter dette som nå er fortalt, vendte kong Olav tilbake i Viken med hæren ; han drog først til Tønsberg, og der ble han en liten stund, så drog han nord i landet, og kom helt nord i Trondheimen om høsten ; der lot han gjøre i stand for vinteren, og ble der vinteren over. Nå var Olav enevoldskonge over hele det riket som Harald Hårfagre hadde hatt, og det så mye mer som han var den eneste kongen i landet. Han hadde fått den delen av landet som Olav sveakonge hadde hatt, med fred og forlik, men den delen av landet som danekongen hadde hatt, tok han med makt, og han rådde over den delen like så vel som annensteds i landet. I den tida rådde Knut danekonge for både England og Danmark ; han var for det meste i England sjøl, og satte høvdinger til å styre i Danmark ; han gjorde ikke krav på Norge den gangen. ==96.== Det er fortalt at Orknøyene ble bygd i de dager da Harald Hårfagre var konge i Norge ; før hadde det vært vikingbøle der. Den første jarlen på Orknøyene het Sigurd ; han var sønn til Øystein Glumra, og bror til Ragnvald Mørejarl. Etter Sigurd var Guttorm, sønn hans, der en vinter. Etter ham fikk Torv-Einar jarledømmet, sønn til Ragnvald Mørejarl ; han var jarl lenge, og var en mektig mann. Halvdan Hålegg, sønn til Harald Hårfagre, gikk mot Torv-Einar og dreiv ham bort fra Orknøyene. Einar kom tilbake og drepte Halvdan på Rinansøy. Etter dette kom kong Harald til Orknøyene med en hær. Da rømte Einar opp i Skottland. Kong Harald lot orknøyingene sverge at han skulle få all odelen. Så ble kongen og jarlen forlikte ; jarlen ble hans mann og fikk landet i len av kongen, men han skulle ikke svare noen skatt av det, for det lå så utsatt for herjinger. Jarlen bøtte seksti mark gull til kongen. Så herjet kong Harald i Skottland, slik det heter i Glymdråpa. Etter Torv-Einar rådde sønnene hans for øyene, det var Arnkjell, Erlend og Torfinn Hausakljuv. I deres tid kom Eirik Blodøks fra Norge, og så stod jarlene under ham. Arnkjell og Erlend falt på hærferd, men Torfinn styrte landet og ble en gammel mann. Hans sønner var Arnfinn, Håvard, Lodve, Ljot og Skule ; mora deres var Grelod, som var datter til Dungad jarl på Katanes ; hennes mor var Groa, datter til Torstein Raud. I Torfinn jarls siste tid kom Blodøks-sønnene fra Norge, de hadde rømt unna for Håkon jarl. De herjet fælt på Orknøyene. Torfinn jarl døde av sjukdom. Sønnene hans rådde over øyene etter ham, og det går lange frasagn om dem. Lodve levde lengst av dem, og da rådde han alene for øyene ; sønn hans het Sigurd Digre, han ble jarl etter ham. Det var en mektig mann, og en svær hærmann. I hans dager kom Olav Tryggvason fra vesterviking med hæren sin, han la til i Orknøyene og tok Sigurd jarl til fange på Ragnvaldsøy da han lå der med bare ett skip. Kong Olav tilbød jarlen å løse livet om han tok imot dåpen og den rette tro og ble hans mann og bød kristendom på alle Orknøyene. Kong Olav tok sønn hans til gissel, han het Hunde eller Valp. Derfra drog kong Olav til Norge, og der ble han konge. Hunde var hos kong Olav noen år, så døde han, og siden viste ikke Sigurd jarl noen lydighet mot kong Olav. Han giftet seg med datter til Melkolm skottekonge ; sønn deres het Torfinn ; det var noen eldre sønner av Sigurd også : Sumarlide, Bruse og Einar Vrangmunn. Fire eller fem år etter at kong Olav Tryggvason hadde falt, drog Sigurd jarl til Irland, han satte de eldste sønnene sine til å styre landet. Han sendte Torfinn til skottekongen, som var morfar hans. På den ferden falt Sigurd jarl i Briansslaget. Da det ble kjent på Orknøyene, ble de tre brødrene Sumarlide, Bruse og Einar tatt til jarler, og de delte øyene mellom seg i tre deler. Torfinn Sigurdsson var fem år gammel da Sigurd jarl falt. Da skottekongen fikk vite at Sigurd var falt, gav han Katanes og Suderland til Torfinn, frenden sin, og gav ham jarls navn og satte menn til å styre riket for ham. Torfinn jarl var tidlig moden i oppveksten på alle måter, han var stor og sterk, en stygg mann, og ettersom han vokste til, var det lett å se at han ble en grisk mann, hard, grusom og svært klok. Dette nevner Arnor Jarlaskald : <pre>Yngre var vel ingen under himlens skytak som land tok og verget, enn tapre bror til Einar.</pre> ==97.== De to brødrene Einar og Bruse liknet ikke hverandre i sinn ; Bruse var grei og omgjengelig, klok og veltalende og vennesæl. Einar var stri, fåmælt og menneskesky, grisk og pengesjuk og en svær hærmann. Sumarlide liknet Bruse på sinnelaget ; han var den eldste og levde kortest av brødrene, han døde av sjukdom. Etter at han var død, krevde Torfinn sin del av Orknøyene. Einar svarte at Torfinn hadde Katanes og Suderland, det var et rike som Sigurd jarl, far deres hadde hatt, og det var mye større enn en tredjedel av Orknøyene, og han ville ikke la Torfinn få noen del i skiftet ; men Bruse lot skifte sin del. <Jeg vil ikke sytreve etter å få mer av øyene enn den tredjedelen jeg kan få ha i fred,> sa han. Da tok Einar to tredjedeler av øyene, han ble en mektig mann og hadde en stor hær, om sommeren var han ofte i hærferd og hadde stort oppbud av folk på øyene, men det var svært ujamt med hvor mye utbytte de fikk på vikingtogene. Da ble bøndene leie av dette slitet, men jarlen dreiv på like grådig med påleggene, og sa det skulle ikke gå dem godt om de sa noe imot. Einar jarl var en fælt ustyrlig kar. Så ble det uår i riket hans for alt dette slitet og utgiftene som bøndene hadde ; men i den delen av landet som Bruse hadde, var det godt år og godt utkomme for bøndene, og derfor var han vennesæl. ==98.== Det var en mann som het Åmunde, han var mektig og rik, og bodde i Sandvik på Laupandanes på Rossøy. Sønn hans het Torkjell, det var den kjekkeste karen på Orknøyene. Åmunde var en svært klok mann og en av de menn som stod høyest på øyene. Så var det en vår Einar jarl hadde oppbud igjen som han var vant med. Bøndene brukte seg og klagde sin nød for Åmunde og bad ham gå i forbønn for dem hos jarlen. Han svarte : <Jarlen bryr seg ikke om det folk sier til ham,> og han sa det kunne ikke nytte å be jarlen om noe, verken dette eller noe annet. <Jarlen og jeg er gode venner nå, så lenge det varer, men jeg er redd det blir ulykker av det om vi skulle bli usams, slik som vi er laget begge to. Jeg vil ikke legge meg opp i dette,> sa Åmunde. Så gikk de til Torkjell og snakket med ham om saken, han ville nødig, men lovte det likevel til slutt, da de hadde bedt ham lenge. Åmunde mente han hadde vært for snar til å love. Da jarlen holdt ting, talte Torkjell på bøndenes vegne. Han bad jarlen skåne bøndene for pålegg, og holdt fram nøden blant folk. Jarlen svarte pent, han sa at han skulle ta hensyn til det Torkjell sa. <Jeg hadde tenkt å få med seks skip her fra landet, men nå skal jeg bare kreve tre. Men du Torkjell, du skal ikke be om slikt oftere.> Bøndene takket Torkjell svært for hjelpen. Så drog jarlen i viking, og om høsten kom han tilbake. Neste vår kom jarlen med samme bud som vanlig, og holdt ting med bøndene. Da talte Torkjell igjen og bad jarlen skåne bøndene. Jarlen svarte i sinne, han sa bøndene skulle få det mye verre når han snakket for dem. Han slo seg så vill og gal at han sa de skulle ikke komme levende på tinget begge to neste vår, og så ble tinget oppløst. Da Åmunde fikk vite hva Torkjell og jarlen hadde sagt til hverandre, bad han Torkjell dra bort, og han satte over til Katanes til Torfinn jarl. Torkjell var der i lang tid etterpå, det var stort vennskap mellom ham og jarlen mens jarlen var ung, han ble kalt Torkjell Fostre siden og var en stor mann. Det var flere mektige menn som rømte fra odelen sin på Orknøyene for Einar jarls hardstyre ; de fleste satte over til Katanes til Torfinn jarl, men det var noen som flyktet til Norge også fra Orknøyene, og andre rømte til andre land. Da Torfinn jarl ble voksen, sendte han bud til Einar jarl, bror sin, og krevde å få av ham det riket han mente han skulle eie på Orknøyene, og det var en tredjedel av øyene. Einar hadde ikke lyst på å gjøre riket sitt mindre. Da Torfinn hørte det, bød han opp hær på Katanes og satte over til øyene. Og da Einar jarl fikk vite dette, samlet han hær og ville verge landet. Bruse jarl samlet også folk, han kom og møtte dem og gikk imellom og prøvde å få i stand forlik. Så ble de forlikt om at Torfinn skulle få den tredjedelen av landet på Orknøyene, som han skulle ha med rette. Einar og Bruse slo sammen sine deler, og Einar skulle få rå for dem alene. Men om den ene døde før den andre, så skulle den som levde lengst, arve landet etter den andre. Denne avtalen syntes ikke folk var rimelig, for Bruse hadde en sønn som het Ragnvald, men Einar var sønneløs. Torfinn jarl satte folk til å ta vare på det riket han hadde på Orknøyene, sjøl var han for det meste på Katanes. Einar jarl var mest på hærferd om sommeren, omkring i Irland og Skottland og Bretland. En sommer Einar jarl herjet i Irland, kjempet han med irerkongen Konofogor i Ulvreksfjorden, som før skrevet ; Einar jarl ble slått og mistet en mengde folk. Sommeren etter drog Øyvind Urarhorn vest fra Irland og skulle til Norge. Men det ble kvast vær og så sterk strøm at han ikke kom fram, og så la han inn i Åsmundarvåg og ble liggende værfast der en stund. Da Einar jarl fikk høre det, styrte han dit med en stor flåte og tok Øyvind og lot ham drepe ; men han gav grid til de fleste av mennene hans, og de seilte til Norge om høsten og kom til kong Olav og fortalte at Øyvind var drept. kongen svarte ikke stort på det, men det var lett å skjønne at han syntes han hadde mistet en god mann, og at dette måtte være gjort rent på trass mot ham. Han var nesten alltid fåmælt om ting som gikk ham imot. Torfinn jarl sendte Torkjell Fostre ut på øyene for å samle inn skattene til ham. Einar jarl gav Torkjell en stor del av skylden for at Torfinn hadde reist krav om noe der ute på øyene. Torkjell skyndte seg ut av øyene igjen og over til Katanes. Han fortalte Torfinn jarl at han hadde fått vite at Einar jarl ville ha drept ham om ikke frendene og vennene hans hadde varskudd ham. <Og nå gjelder det for meg,> sa han, <neste gang jeg møter jarlen, å la det bli en avgjørelse mellom oss, eller også må jeg reise lenger unna, dit han ikke har noen makt.> Jarlen ville helst at Torkjell skulle reise østover til Norge og til kong Olav. <Du kommer til å bli satt høyt, hvor du så kommer blant høvdinger,> sa han, <og jeg kjenner dere begge to så godt, både deg og jarlen, at jeg vet dere er ikke lenge om å ta sikte på hverandre.> Så gav Torkjell seg i veg og kom til Norge om høsten og deretter til kong Olav. Han var hos kongen vinteren over, og kongen likte ham godt. Han snakket ofte med Torkjell, for han syntes som sant var, at Torkjell var en klok mann, og en kraftkar. Kongen merket på det han sa, at han var svært ujevn når han snakket om jarlene, han var en stor venn av Torfinn, men han snakket vondt om Einar jarl. Tidlig på våren sendte kongen et skip vest over havet til Torfinn jarl med budskap om at jarlen skulle komme øst- over til kongen. Jarlen lot seg ikke be to ganger, for det fulgte løfte om vennskap med budet. ==99.== Torfinn jarl drog øst til Norge, han kom til kong Olav og ble godt mottatt der. Han ble der lenge utover sommeren. Og da han skulle seile vestover igjen, gav kong Olav ham et stort og godt langskip med fullt utstyr. Torkjell Fostre ville også reise sammen med jarlen da, og jarlen gav ham det skipet han sjøl hadde hatt med vestfra om sommeren. Kongen og jarlen skiltes som de kjæreste venner. Torfinn jarl kom til Orknøyene om høsten. Da Einar jarl fikk høre det, hadde han mange folk hos seg og ble liggende ute på skipene. Bruse jarl kom til begge brødrene igjen og søkte å få dem forlikte enda en gang, og dette bandt de med eder. Torkjell Fostre og Einar jarl skulle være venner og forlikte, og det ble avtalt at de skulle gi gjestebud for hverandre, og jarlen skulle komme først til Torkjell i Sandvik. Jarlen kom der, og gjestebudet ble gitt med stor stas, men jarlen var ikke i godlag. Det var ei stor gjestestue der med dør i begge ender. Samme dagen jarlen skulle reise, skulle Torkjell følge med til gjestebud hos ham. Torkjell sendte noen folk i forvegen for å holde utkik på vegen de skulle ri om dagen, og da mennene kom tilbake, kunne de fortelle Torkjell at de hadde funnet tre bakhold og folk med våpen. <Vi tror dette må være svik,> sa de. Da Torkjell fikk vite dette, lot han det dra ut med å bli ferdig til reisen og hentet til seg mennene sine. Jarlen bad ham se til å bli ferdig, og sa det var på tide å ri av sted. Torkjell sa han hadde så mye å se etter, han gikk ut og inn hele tida. Det brant på ildstedene på golvet. Så kom han inn den ene døra, og etter ham kom det en mann som het Hallvard, han var islending og fra Austfjordene, han lukket døra etter seg. Torkjell gikk innover mellom ildstedet og der jarlen satt. Jarlen spurte : <Er du ikke ferdig ennå ?> Torkjell svarte : <Jo, nå er jeg ferdig.> Og så hogg han til jarlen i hodet. Jarlen stupte på golvet. Da sa islendingen : <Jeg har aldri sett så tafatte som dere er ; at dere ikke drar jarlen ut av ilden.> Han kjørte ei stridsøks inn under nakkebeinet på jarlen og lempet ham opp på fotpallen. Torkjell og islendingen skyndte seg ut gjennom en annen dør enn der de kom inn, og der utenfor stod Torkjells menn fullt væpnet. Jarlens menn tok seg av ham, men da var han død ; og alle var så handfalne at ingen kom seg til å hevne. Saken var at det gikk så fort for seg, og det var ingen som ventet seg en slik gjerning av Torkjell ; de trodde alle sammen at det skulle bli slik som det nettopp hadde vært avtalt at det skulle være, vennskap mellom Torkjell og jarlen. Dessuten var de fleste som var der inne, våpenløse, og mange av dem hadde vært Torkjells gode venner før. Og så var det vel lagnaden som gjorde det ; det var så laga at Torkjell skulle leve lengst. Da Torkjell kom ut, hadde han ikke mindre mannskap han enn jarlens folk. Torkjell gikk til skipene sine, og jarlsmennene drog bort. Torkjell seilte ut straks samme dagen og øst i havet ; det var etter vinternatt, men han kom vel fram til Norge og skyndte seg til kong Olav. Der ble han godt mottatt. Kongen var vel nøyd med det han hadde gjort. Torkjell ble hos ham vinteren over. ==100.== Etter ar Einar jarl hadde falt, tok Bruse den delen av landet som Einar jarl hadde hatt før, for det var mange som kunne vitne om den avtalen Einar og Bruse hadde gjort da de gikk i lag med hverandre. Men Torfinn syntes det var riktigst at de fikk halvparten hver av øyene. Likevel hadde Bruse to tredjedeler av landene den vinteren. Våren etter gjorde Torfinn krav på dette landet hos Bruse, han ville ha halvparten av Bruse, men Bruse ville ikke gå med på det. De holdt ting og stevne om denne saken, vennene deres gikk imellom og prøvde å få dem forlikte i saken. Men det endte med at Torfinn sa han ikke ville være nøyd med mindre enn å få halvparten av øene, og han sa like ut at Bruse trengte ikke mer enn en tredjedel, slikt sinn som han hadde. Bruse sa : <Jeg var tilfreds da jeg hadde den tredjedelen av landet som jeg tok i arv etter far min,> sa han, <og det var heller ikke noen som gjorde krav på den. Nå har jeg arvet en tredjedel til etter bror min, med rettsmessige avtaler. Og enda jeg kanskje ikke duger til å måle meg med deg i strid, bror, så vil jeg likevel prøve en annen utveg enn den å gi fra meg riket slik uten videre.> Dermed sluttet møtet. Bruse innså at han ikke hadde makt til å holde seg ved sida av Torfinn, for Torfinn hadde mye større rike og dessuten hjelp av skottekongen, som var morfar hans. Da fant Bruse på den utveg å reise fra landet og øst til kong Olav ; han tok med seg sønnen Ragnvald, som var ti år gammel dengang. Da jarlen kom inn til kongen, tok kongen godt imot ham. Jarlen kom fram med ærendet sitt og fortalte kongen hele saken og hvordan alt hadde gått for seg mellom brødrene ; han bad kongen hjelpe seg å få ha riket sitt i fred, og bød til gjengjeld fullt vennskap. Kongen svarte. Han tok først til å tale om hvordan Harald Hårfagre hadde tatt all odelen på Orknøyene, og jarlene hadde alltid siden hatt øyene i len og aldri til eiendom. <Det kan vi se av det,> sa han, <at da Eirik Blodøks og sønnene hans var på Orknøyene, så stod jarlene under dem, og da min frende Olav Tryggvason kom dit, ble Sigurd jarl, far din, hans mann. Nå har jeg tatt hele arven etter kong Olav. Jeg stiller deg det vilkår at du skal bli min mann, og så skal jeg gi deg øyene i len. Om jeg så gir deg min støtte, så får vi se hva som hjelper mest, det eller den hjelpen Torfinn bror din kan få av skottekongen. Men går du ikke med på det vilkåret, så vil jeg gjøre krav på den odel og eiendom som våre frender og forfedre har hatt der vest.> Denne talen la jarlen seg på sinne, han tenkte på den og forela den for vennene sine, han spurte dem om råd, hva han burde gi sitt samtykke til, om han skulle forlike seg med kong Olav om dette og bli hans mann. <Jeg er slett ikke sikker på hvordan det vil gå meg når vi skilles, om jeg sier nei til det ; for kongen har sagt åpent fra om det krav han har på Orknøyene. Og så mektig som han er, og når vi dessuten er kommet hit, så er det en lett sak for ham å gjøre med oss hva han får lyst på.> Jarlen syntes det ble galt hva han gjorde, men han valgte likevel å legge alt i kongens hand, både seg og sitt rike. Så fikk kong Olav av jarlen makt og styring over alle jarlens arveland. Jarlen ble hans mann og svor ham eder. ==101.== Torfinn jarl fikk høre at Bruse, bror hans, hadde dratt østpå til kong Olav og ville få hjelp hos ham. Men ettersom Torfinn alt hadde vært hos kong Olav før og møtt vennskap der, så mente han saken lå godt til rette for ham ; han visste at det var mange der som ville tale hans sak. Men han mente likevel at det ville bli enda flere om han kom der sjøl, og så gjorde Torfinn jarl opp med seg sjøl at han ville skynde seg av sted østover til Norge, han mente Bruse skulle få så lite forsprang som mulig, og at han ikke skulle få fullført sitt ærend før Torfinn møtte kongen. Men det gikk annerledes enn jarlen hadde ventet, for da Torfinn kom til kong Olav, var overenskomsten mellom kongen og Bruse jarl alt fullt ferdig. Torfinn jarl visste heller ikke noe før han kom til kong Olav, om at Bruse jarl hadde gitt opp riket sitt. Og da Torfinn jarl og kong Olav møttes, tok kong Olav med én gang opp samme kravet på riket i Orknøyene som han hadde kommet med til Bruse jarl, og han krevde det samme av Torfinn, at han skulle samtykke i å gi kongen den delen av øyene som han hadde eid før. Jarlen svarte pent og rolig på kongens ord, han sa han syntes mye fikk komme an på om han da ville få kongens vennskap. <Og dersom De, herre, mener De trenger min hjelp mot andre høvdinger, så har De gjort Dem fullt fortjent til det før, men jeg kan ikke godt bli Deres handgangne mann, for jeg er skottekongens jarl alt og skylder ham lydighet.> Men da kongen skjønte på jarlens svar at han drog seg unna for det kongen ville ha ham til, så sa han :<Om ikke du, jarl, vil bli min mann, så står det meg fritt å sette den mannen jeg vil over Orknøyene. Men jeg vil at du skal avlegge ed på ikke å gjøre krav på de landene, og la de menn jeg setter over dem, være i fred for deg. Går du ikke med på noen av disse vilkårene, så må den som kommer til å rå for landene, vente seg ufred av deg, og da kan du ikke synes det er noe underlig om det kommer til å stå hardt imot hardt.> Jarlen svarte med å be ham gi seg en frist, så han fikk tenkt over saken. Kongen gjorde så, gav jarlen en stund å områ seg på og spørre sine menn hva han burde gjøre. Da krevde han at kongen skulle gi ham frist til neste sommer så han fikk dra vest over havet først, for han hadde rådgiverne sine hjemme, og han sjøl var bare barnet ennå, så ung. Kongen sa han fikk velge nå. Torkjell Fostre var hos kong Olav da. Han sendte hemmelig bud til Torfinn jarl og sa at hva han så tenkte å gjøre, så måtte han ikke gi seg til å skilles fra kong Olav uten å være forlikt med ham, nå som han var kommet i hendene på kongen. Da jarlen fikk en slik påminnelse , skjønte han at han ikke hadde noe annet valg enn å la kongen rå denne gangen. Han hadde liten lyst på å miste alt håp om å få sin egen ættearv, men derimot sverge at de som ikke var født til det, skulle få ha riket i ro. Og da han ikke kunne se hvordan han skulle komme bort, valgte han heller å bli kongens handgangne mann, slik som Bruse hadde gjort. Kongen merket at Torfinn hadde et stoltere sinn enn Bruse, og at han følte denne ydmykelsen mer ; kongen stolte ikke så mye på Torfinn som på Bruse, og kongen skjønte at Torfinn kunne vente å få hjelp av skottekongen om han brøt dette forliket. Kongen hadde så mye vett at han skjønte Bruse nødig gikk til forlik av alle slag, men han lovte til gjengjeld ikke mer enn det han hadde tenkt å holde. Torfinn derimot, da han først hadde valgt hva han ville gjøre, gikk glatt med på alle avtaler, og sa ikke noe mer om det når han først hadde lovt noe. Men dette fikk kongen til å tvile på at jarlen ville holde avtalene. ==102.== Da kong Olav fikk tenkt over hele denne saken med seg sjøl, lot han blåse til et stort stevne, og lot jarlene kalle dit. Så sa kongen : <Det er forliket mellom meg og Orknøyjarlene som jeg nå vil kunngjøre for alt folket. De har nå gått med på at jeg har eiendomsretten til Orknøyene og Hjaltland, de har begge to blitt mine menn og svoret meg eder. Nå vil jeg gi dem dette i len, Bruse skal ha en tredjedel av landene og Torfinn den andre tredjedelen, slik som de før har hatt. Men den tredjedelen som Einar Vrangmunn hadde, den vil jeg sjøl ha i bøter fordi han drepte Øyvind Urarhorn, som var hirdmannen min og min kjære venn og handelsfelle. Den delen av landene vil jeg stelle med som jeg sjøl synes. Jeg stiller også det krav til dere, mine jarler, at dere skal ta imot forlik av Torkjell Åmundason for drapet på Einar, bror deres. Den dommen vil jeg skal komme under meg, om dere vil gi samtykke til det.> Og det gikk med dette som med det andre, jarlene gikk med på alt kongen sa. Så stod Torkjell fram og gav saken inn under kongens dom, og slik sluttet tinget. Kong Olav dømte bøter for Einar som for tre lendmenn, men tredjedelen av boten skulle falle bort fordi Einar sjøl hadde skyld. Så bad Torfinn jarl kongen om hjemlov, og straks jarlen fikk det, skyndte han seg å bli ferdig til å reise. Da jarlen var helt ferdig til å dra av sted, var det en dag han satt om bord i skipet og drakk, så kom Torkjell Åmundason helt uventende til ham og la hodet sitt i fanget til jarlen og bad ham gjøre med det som han ville. Jarlen spurte hvorfor han bar seg slik, <vi er jo alt forlikte etter kongens dom. Stå opp du, Torkjell.> Han gjorde så. Så sa Torkjell : <Det forliket som kongen fikk i stand, skal jeg holde så langt det gjelder Bruse og meg, men det som kommer deg ved, skal du rå for alene. Kongen har nok tilstått meg eiendommer på Orknøyene og rett til å være der, men jeg kjenner deg så godt at jeg vet det er uråd for meg å dra til Orknøyene uten at jeg har Deres tilsagn om fred når jeg kommer dit,jarl. Jeg vil love Dem,> sa han, <at jeg aldri skal komme til Orknøyene, hva så kongen sier til det.> Jarlen tidde, det varte lenge før han sa noe, og da svarte han : <Vil du, Torkjell, at jeg skal dømme i saken mellom oss heller enn å følge kongens dom ? Da vil jeg at første vilkår for forliket skal være at du følger med meg til orknøyene og blir hos meg og aldri skilles fra meg uten jeg gir lov og samtykke til det. Du skal være pliktig til å verge landet for meg og gjøre alt det jeg vil, så lenge vi lever begge to.> Torkjell sa : <Dette skal ligge helt i Deres hand, jarl, likesom alt annet som jeg kan rå for.> Så gikk Torkjell bort og lovte jarlen fullt og fast alt dette som han krevde. Jarlen sa at pengebøtene kunne de snakke om siden, men han tok Torkjell i ed straks. Så gjorde Torkjell seg ferdig til å reise med jarlen, jarlen drog av sted da han var ferdig, og han og kong Olav så hverandre aldri mer.Bruse jarl ble igjen og gav seg mer tid med å bli reiseklar. Før han reiste, hadde kong Olav møte med ham og sa: <Jeg synes det ser ut til at du, jarl, blir en mann jeg kan lite på der vest for havet. Jeg har tenkt at du skal få de to tredjedelene av øyene å styre som du har hatt før, for jeg vil ikke at du skal være mindre mann og ha mindre makt når du er min handgangne mann, enn du var før. Men jeg vil binde deg til troskap på den måten at jeg vil sønnen din, Ragnvald, skal bli igjen her hos meg. Når du så har meg i ryggen og to tredjedeler av øyene, så skulle jeg tro du måtte kunne få ha det som med rette er ditt i fred for Torfinn, bror din.> Bruse tok imot med takk å få to tredjedeler av øyene. Etter dette ble Bruse der bare en kort stund før han drog bort, og om høsten kom han til Orknøyene. Ragnvald, sønn til Bruse, ble igjen østpå hos kong Olav ; han var så vakker som få, hadde stort hår, gult som silke ; han ble tidlig stor og sterk og var en usedvanlig kjekk kar, både når det gjaldt å ha vett og å føre seg høvisk. Han ble hos kong Olav i lang tid siden. Ottar svarte nevner dette i den dråpa han diktet om kong Olav: <pre>Fast og strengt du holder på storkongens velde; hjaltlendinger teller du blant dine tegner Før deg ingen stridsdjerv yngling her på jorda vant under seg øst fra øyer vest for havet. </pre> ==103.== Da de to brødrene Torfinn og Bruse kom vest til Orknøyene, tok Bruse og styrte to tredjedeler av landet, og Torfinn en tredjedel. Han var mest på Katanes og i Skottland og satte noen av sine menn over øyene. Så hadde Bruse alene hele landvernet for øyene, og på den tida var de svært utsatte for herjinger ; nordmenn og dansker herjet ofte i vesterviking, og de kom ofte innom Orknøyene når de drog vestover eller kom vestfra, og så røvet de på nesene. Bruse snakket til Torfinn bror sin om dette, at Torfinn hadde ingen utgifter til Orknøyene og Hjaltland, men han tok inn alle skatter og skylder av sin del. Da tilbød Torfinn ham at Bruse kunne få en tredjedel av landene og Torfinn to tredjedeler, og så skulle Torfinn alene ha landvernet for begge to. Dette skiftet kom ganske visst ikke i stand med én gang, men det er likevel fortalt i Jarle-sagaene at det kom i stand siden, så Torfinn fikk to tredjedeler og Bruse én da Knut den mektige hadde lagt Norge under seg, og kong Olav hadde reist fra landet. Torfinn Sigurdsson jarl er den gjæveste jarl som har vært på øyene, og den som har hatt størst makt av Orknøy- jarlene. Han tok Hjaltland og Orknøyene og Syderøyene. Han hadde et stort rike i Skottland og Irland også. Om dette sier Arnor Jarlaskald: <pre>Hæren lystret Torfinn fra Tusseskjær til Dublin. Jeg sier sant om gullets herre, for slik var han. </pre> Torfinn var en stor hærmann. Han var fem år gammel da han fikk jarledømmet, og han rådde for det mer enn seksti år ; han døde av sjukdom i Harald Sigurdssons siste dager. Bruse døde på Knut den mektiges tid, litt etter at kong Olav den hellige hadde falt. ==104.== Her går nå to sagaer fram, og nå tar vi fatt igjen der vi slapp før, der Olav Haraldsson hadde sluttet fred med Olav sveakonge, og kong Olav drog nordover til Trondheimen samme sommer. Da hadde han vært konge i Norge i fem år. Den høsten laget han i stand for vinteren i Nidaros, og ble der vinteren over. Torkjell Åmundason var hos kong Olav den vinteren, som før skrevet. I samtaler kom kong Olav støtt inn på kristendommen, og spurte etter hvordan den ble holdt omkring i landet. Han fikk høre at straks en kom nord på Hålogaland, fantes det ingen kristendom, og det skortet ennå mye på at det var som det skulle i Namdalen og det indre av Trondheimen også. Det var en mann som het Hårek, han var sønn til Øyvind Skaldespille. Han bodde på ei øy som heter Tjøtta, den er på Hålogaland. Øyvind hadde ikke vært noen svært rik mann, men ættstor og en mann det stod age av. Dengang bodde det bare småbønder på Tjøtta, og det var ikke få av dem. Hårek kjøpte først en gard der som ikke var svært stor ; så flyttet han dit, og få år etter hadde han fått ryddet unna alle de bøndene som bodde der før, så at han eide hele øya alene, og der satte han opp en stor hovedgard. Hårek ble snart en grunnrik mann ; han var en mann med godt vett som visste å komme seg fram. Han hadde lenge stått høyt hos høvdingene, han reknet seg i skyld til Norges konger, og derfor hadde Hårek mye å si hos landets høvdinger. Gunnhild, farmor til Hårek, var datter til Halvdan jarl og Ingebjørg som var datter til Harald Hårfagre. Hårek var nokså gammel da dette hendte. Hårek var den største mannen i Hålogaland ; han hadde handelen med finnene i lange tider og kongssysla i Finnmark ; dette hadde han noen ganger hatt helt alene, og til andre tider hadde andre delt med ham. Han hadde ikke vært hos kong Olav, men det hadde gått bud og sendemenn mellom dem, og alt gikk i vennskap. Og nå denne vinteren da kong Olav var i Nidaros, gikk det bud igjen mellom kongen og Hårek på Tjøtta. Da lyste kongen at til sommeren ville han dra nord til Hålogaland og helt nord til landegrensa. Men håløygene hadde sine tanker om denne reisa. ==105.== Om våren gjorde da kong Olav seg ferdig med fem skip, han hadde nesten tre hundre mann. Da han var ferdig, drog han av sted nordover langs landet, og da han kom inn i Namdølafylke, stevnte han ting med bøndene. På hvert ting ble han tatt til konge. Der som andre steder lot han lese opp de lovene som bød folket der i landet å holde kristendommen, og hver mann som ikke ville gi seg inn under kristen lov, truet han med tap av liv og lemmer og all eiendom. Kongen straffet hardt mange mennesker der, og han lot det gå like mye ut over storfolk som over småfolk. Han skiltes ikke fra dem i noen bygd før hele folket hadde gått med på å ha den hellige tro. De fleste av høvdingene og mange storbønder gjorde gjestebud for kongen, og slik drog han nordover helt til Hålogaland. Hårek på Tjøtta gav et gjestebud for kongen, der kom en svær mengde mennesker, og det var et staselig gjestebud. Da ble Hårek lendmann ; kong Olav gav ham de veitslene han hadde hatt av dem som før var høvdinger for landet. ==106.== Det var en mann som het Grankjell eller Grankjetil ; han var en rik bonde og litt til års dengang. Mens han var ung, hadde han vært i viking og vært en stor hærmann. Han var en svært dugelig mann i det meste av slikt som reknes for idretter. Sønn hans het Åsmund ; han var lik far sin i allting, og kanskje enda bedre. Det er dem som sier at når det er tale om å ha et vakkert utseende, styrke og ferdighet i idretter, så var han den tredje beste mannen som har vært i Norge ; som den første nevner de Håkon Adalsteinsfostre og så Olav Tryggvason. Grankjell bad kong Olav til gjestebud, og det var et overdådig gjestebud han gav. Grankjell gav kongen store vennegaver da han reiste. Kongen bød Åsmund å følge med seg, og gav ham mange løfter ; Åsmund syntes ikke han kunne la en slik heder gå fra seg, og så ble han med kongen da han reiste, og ble hans mann siden ; kongen satte stor pris på ham. Kong Olav ble på Hålogaland det meste av sommeren, han drog omkring i alle tinglagene og kristnet hele folket der. Den gang bodde Tore Hund på Bjarkøy, han var den mektigste mannen der nord, og han ble kong Olavs lend- mann. Det var mange mektige bondesønner som sluttet seg til kong Olav og fulgte ham. Da det lei på sommeren, kom kongen nordfra og styrte inn gjennom Trondheimen til Nidaros, og der ble han vinteren som fulgte. Den vinteren kom Torkjell Fostre vest fra Orknøyene, etter at han hadde drept Einar Vrangmunn jarl. Det var uår på kornet i Trondheimen den høsten ; før hadde det vært gode kornår i lang tid ; det var uår over hele landet nordafjells, og verre dess lenger nord en kom. Men på Østlandet var det godt med korn og likeså på Opplanda, og i Trondheimen klarte de seg fordi folk hadde mye gammelt korn der. ==107.== Om høsten ble det fortalt kong Olav innefra Trondheimen at bøndene der hadde holdt gjestebud med mange folk vinternatt ; det var mye drikk der, og det ble fortalt kongen at alle skålene ble signet i æsenes navn på gammelt hedensk vis. De fortalte videre at det ble drept naut og hester, og at gudestøtter ble rødfarget med blodet, og det var bloting, og det ble sagt at det var for å få bedre år. Og så sa de videre at det var lett å skjønne for alle mennesker at gudene var blitt sinte fordi håløygene hadde omvendt seg til kristendommen. Da kongen fikk høre om dette, sendte han menn inn i Trondheimen og stevnte til seg en del bønder, som han så nevnte opp. Det var en mann som het Olve på Egge, han ble kalt etter den garden han bodde på. Det var en mektig mann av stor ætt. Han var hovedmannen for den flokken som ble sendt ut fra bøndene til kongen. Da de kom til kongen, reiste kongen klage mot bøndene for dette. Olve svarte på bøndenes vegne, han sa de hadde ikke hatt noen gjestebud den høsten annet enn gildene sine og omgangs-drikkelagene, og så noen vennelag. <Og om det der,> sa han, <som er blitt fortalt Dem om hva det er for ordtak vi trøndere bruker når vi drikker, så kan jeg si at alle folk som det er noe vett i, tar seg i vare for å si slikt, men ingen mann kan jo svare for hva galne og fulle folk kan finne på å si.> Olve var en veltalende mann og ikke redd for å si fra, og han verget bøndene mot alt dette snakket. Til slutt sa kongen at inntrønderne skulle sjøl få bære vitne om dette, <hva det er de tror på>. Så fikk bøndene lov til å dra hjem, og de drog også av sted så snart de kunne. ==108.== Lenger utpå vinteren ble det fortalt kongen at inntrønderne hadde samlet seg i mengder på Mære, og der var det store blot midtvinters, da blotet de for fred og en god vinter. Da kongen mente å ha visshet for dette, sendte han menn med bud inn i Trondheimen og stevnte bøndene ut til byen ; han nevnte igjen opp de mennene han mente det var mest vett i. Bøndene hadde en samtale, de snakket med hverandre om denne budsendingen. Ingen av dem som hadde vært der før om vinteren, hadde den minste lyst til å reise. Men Olve gav seg likevel av sted da alle bøndene bad ham. Da han kom ut til byen, gikk han straks til kongen, og de talte sammen. Kongen klagde på bøndene, og sa de hadde hatt midtvintersblot. Olve svarte og sa at bøndene var uskyldige i dette. <Vi hadde julegjestebud,> sa han, <og samdrikkelag rundt omkring i bygdene. Bøndene lager ikke til så knapt til julegjestebudet at det ikke blir mye til overs, og det holdt folk på å drikke lenge etterpå, herre. Mære er et stort sted, og der er det store hus, og det er store bygder omkring, og folk synes det er moro å drikke mange sammen der.> Kongen svarte ikke stort, men han var nokså stiv, han mente han visste noe annetog sannere enn det de nå kom med. Kongen sa bøndene kunne reise hjem igjen. <Jeg skal nok få greie på hva som er sant,> sa han, <enda dere nekter og ikke vil gå ved det. Men hvordan det nå har vært hittil, så gjør iallfall ikke slikt oftere.> Så drog bøndene hjem og fortalte hvordan det hadde gått, og sa at kongen var nokså harm. ==109.== Kong Olav hadde et stort gjestebud i påsken, han hadde bedt til seg mange av bymennene og en del bønder også. Etter påske lot kongen sette fram skipene sine, og lot redskap og årer bære ut på dem ; han lot legge tiljer i skipene og sette telt over, og slik lot han skipene ligge og flyte ved bryggene. Over påske sendte kong Olav noen menn opp i Verdalen. Det var en mann som het Toralde, kongens årmann ; han stod for kongsgarden på Haug. Kongen sendte bud til ham at han skulle komme til ham så fort han kunne. Toralde lot seg ikke be to ganger, han kom ut til byen med én gang, sammen med sendemennene. Kongen kalte ham til seg i enerom og spurte hvor mye sant det var i dette, <det er blitt fortalt meg om noen skikker hos inntrønderne ; er det så at de har gått over til å blote ? Jeg vil du skal si meg det som det er, og fortelle det du vet er mest sant,> sa kongen, <det er du pliktig til, for du er min mann.> Toralde svarte : <Herre, først vil jeg si deg det at jeg tok med meg hit til byen begge sønnene mine og kona mi og alt det løsøre jeg kunne få med meg. Om De vil at jeg skal fortelle Dem dette, så skal det bli som De vil ; men når jeg har sagt det som er sant, så må De sørge for meg etterpå.> Kongen sa :<Svar du bare sant på det jeg spør deg om, så skal jeg sørge for at du ikke skal få noen skade av det.> <Siden De vil høre sannheten, konge, så får jeg si det som det er ; inne i Trondheimen er nesten hele folket rent hedensk i troen, enda det nok er noen som er døpt der. De har for skikk å holde et blot om høsten og ta imot vinteren, et annet midtvinters og det tredje mot sommeren, da tar de imot sommeren. Dette er øyner, sparbygger,verdøler og skøyner med på. Det er tolv av dem som skiftes til om blotveitslene, og nå i vår er det Olve som skal holde gjestebudet. Han har et svare strev på Mære nå, og alt det de trenger til gjestebudet, er ført dit.> Da kongen fikk høre sannheten, lot han blåse sammen hæren, og sa til mennene sine at de skulle gå til skipene. Kongen nevnte opp menn til å være styresmenn på skipene og flokkeførere, og sa fra hvilket skip hver flokk skulle være på. De ble snart ferdige, kongen hadde fem skip og tre hundre mann, han styrte inn gjennom fjorden. Det var god bør, og snekkene var ikke lenge om å komme innover, det var ingen som tenkte seg at kongen kunne komme inn der så fort. Kongen kom inn til Mære på natta, det ble straks slått mannring om husene. Så ble Olve tatt til fange der, kongen lot ham drepe og en god del andre også. Kongen tok all gjestebudskosten og lot den flytte ned på skipene sine, og likeså alt det andre folk hadde ført dit, både husbunad og klær og kostbarheter, og det delte han som hærfang mellom folkene sine. Kongen lot også folk hjemsøke de bøndene som han trodde hadde hatt mest del i disse tilstelningene ; noen ble tatt til fange og satt i lenker, noen kom seg unna på flukt, og fra mange ble det tatt alt det de eide. Så stevnte kongen ting med bøndene. Og ettersom han hadde tatt mange av stormennene til fange og hadde dem i sin makt, så tok frendene og vennene deres den utveg å love kongen lydighet, og så ble det ikke noen reisning mot kongen den gangen. Han omvendte hele folket der til den rette tro og satte prester der og lot bygge kirker og vie dem. Kongen dømte ingen bøter for Olve, men tok alt det han hadde eid som sin eiendom. Av de andre mennene som han mente var mest skyldige, lot han noen drepe, noen lot han lemleste, og noen dreiv han ut av landet, og av noen tok han bøter. Så drog kongen ut til Nidaros igjen. ==110.== Det var en mann som het Arne Armodsson, han var gift med Tora, datter til Torstein Galge. De hadde disse barna: Kalv, Finn, Torberg, Åmunde, Kolbjørn, Arnbjørn, Arne og Ragnhild, og hun var gift med Hårek på Tjøtta. Arne var lendmann, en stor og mektig mann og kong Olavs gode venn. Sønnene hans, Kalv og Finn, var hos kong Olav den gangen, og kongen satte dem svært høyt. Den kvinna som hadde vært gift med Olve på Egge, var ung og vakker, rik og av god ætt ; hun ble reknet som et svært godt gifte, og det var kongen som hadde rett til å gifte henne bort. Hun og Olve hadde to sønner. Kalv Arnesson bad kongen om at han skulle la ham få til ekte den kona Olve hadde hatt, og for vennskaps skyld gav kongen ham henne, og dertil alle de eiendommene Olve hadde eid. Kongen gjorde Kalv til lendmann og gav ham ombudet for seg inne i Trondheimen. Kalv ble en stor høvding, han var en omtenksom mann. ==111.== Nå hadde kong Olav vært i Norge i sju år. Den sommeren kom jarlene Torfinn og Bruse til ham fra Orknøyene ; kong Olav la de landene under seg, som før skrevet. Den sommeren drog kong Olav gjennom begge Mørene og kom til Romsdalen om høsten ; der gikk han i land fra skipene og drog til Opplanda og kom fram til Lesja. Han tok alle de beste mennene til fange både i Lesja og Dovre, og de måtte ta imot kristendom eller lide døden, eller de rømte unna, om de kunne komme til. De som tok kristendommen, måtte gi sønnene sine til kongen som gisler for sin troskap. Om natta var kongen på en gard i Lesja som heter Bø, der satte han igjen prester. Så drog han over Lordal og kom ned der det heter Stavebrekka. Den elva som renner gjennom dalen, heter Otta, og på begge sider av elva er det ei vakker bygd som heter Lom. Kongen kunne se fra den ene enden av bygda til den andre. <Det er synd,> sa kongen, <å skulle brenne slik ei vakker bygd.> Og så gikk han ned i dalen med hæren sin ; han ble natta over på en gard som heter Nes. Der tok kongen seg natteherberge i et loft, som han sjøl sov i, og det loftet står der ennå den dag i dag, og det er ikke gjort noe med det siden. Kongen ble der i fem dager, han sendte ut budstikke og stevnte folk til ting både fra Vågå og Lom og Heidal ; han lot bud følge budstikka om at enten skulle de kjempe mot ham og finne seg i at han brente bygdene, eller også skulle de gå over til kristendommen og gi ham sønnene sine som gisler. Etter dette kom de til kongen og ble hans menn ; men noen rømte sør i Gudbrandsdalen. ==112.== Det var en mann som het Dale-Gudbrand ; han var som en konge over Gudbrandsdalen, men han var herse i navnet. Sigvat skald liknet ham med Erling Skjalgsson i makt og store landeiendommer. Sigvat kvad om Erling : <pre>Jeg vet bare én annen Odinskjempe lik deg; han het Gudbrand, og store land den herren eier. Dere to jeg setter jamt, sløsende rikmann. Den som likere tror seg, lyger, milde høvding. </pre> Gudbrand hadde en sønn som blir nevnt her. Da Gudbrand hørte at kong Olav hadde kommet til Lom, og at han truet folk til å imot kristendommen, skar han hærpil og sendte ut og stevnte alle dølene sammen til møte med seg på en gard som heter Hundorp. Så kom de dit alle sammen, og det var så mye folk at det var ikke tall på dem, for like ved der går et vassdrag som heter Lågen, og derfor kan en komme dit like lett med skip som over land. Gudbrand holdt ting med dem og sa det var kommet en mann til Lom som het Olav. <Og han vil by oss en annen tro enn den vi har hatt før, og han bryter i stykker alle gudene våre, og sier han har en annen gud som er mye større og mektigere. Det er et under at ikke jorda sprekker under ham når han tør si slikt, og at gudene våre lar ham få lov til å gå lenger. Men jeg tenker at når vi bærer Tor ut av hovet hos oss, han som står her på garden og alltid har hjulpet oss, så han får se Olav og mennene hans, da kommer guden til Olav til å bråne, og han sjøl og mennene hans med, så de blir til ingen ting.> Da ropte og skreik de alle sammen og sa Olav skulle aldri komme levende derfra om han kom til dem. <Men han tør nok ikke komme lenger sør i dalen,> sa de. Så satte de sju hundre mann til å dra nord til Bredi og holde utkik. Sønn til Gudbrand, som var atten år gammel, var høvding for den flokken, og det var mange andre gjæve menn med også. De kom til en gard som heter Hove, der var de tre dager, og det kom mye folk til dem, av dem som hadde flyktet fra Lesja og Lom og Vågå, fordi de ikke ville under kristendommen. Kong Olav og biskop Sigurd satte igjen prester i Lom og Vågå. Så drog de over Vågårusti og kom ned i Sel og ble der natta over ; der fikk de vite at det lå en stor hær og ventet på dem. Bøndene som lå på Bredi, fikk også vite om kongen, og de gjorde seg ferdige til å kjempe mot ham. Da kongen stod opp, kledde han seg til kamp og drog sørover Selsvollene, han stanset ikke før han kom til Bredi, og der så han en svær hær framfor seg, ferdig til kamp. Så fylkte kongen hæren sin, og rei sjøl i spissen og ropte til bøndene. Han bad dem ta kristendommen. De svarte : <Du skal få annet å tenke på i dag enn å gjøre narr av oss!> Og så satte de i et hærskrik og slo på skjoldene med våpnene sine. Kongsmennene løp fram og kastet spyd på dem, men da snudde bøndene straks og rømte, så det bare stod igjen noen få mann. Sønn til Gudbrand ble tatt til fange, og kong Olav gav ham grid og tok ham med seg. Kongen ble der i fire dager. Da sa kongen til Gudbrands sønn : <Du skal gå tilbake til far din og si til ham at nå kommer jeg snart dit.> Han drog hjem igjen og fortalte far sin disse harde tidender at de hadde møtt kongen og holdt slag med ham. <Men hele hæren vår rømte like i førstningen, og jeg ble tatt til fange,> sa han. <Kongen gav meg grid og bad meg gå og si deg at nå kommer han her snart. Nå har vi ikke mer enn to hundre mann igjen av hele den hæren som vi hadde å møte ham med, og derfor rår jeg deg til at du ikke slåss med den mannen, far.> <En kan høre at de har banket motet av deg,> sa Gudbrand, <det var en ulykkesstund da du drog herfra, og den ferden kommer du til å bli husket for lenge. Og nå tror du straks på all galskapen denne mannen farer med, han som har gjort deg og hæren så stor skam.> Natta etter drømte Gudbrand at det kom en mann til ham, han var lys, og det stod skrekk av ham , han sa : <Det var ingen seiersgang sønn din gikk mot kong Olav, men det kommer til å gå deg enda verre om du tenker å kjempe mot kongen. Du kommer til å falle sjøl og hele hæren din også, og ulver skal rive deg og alle dine, og ravner skal slite i dere.> Han ble fælt redd for dette skrekkelige synet og fortalte det til Tord Istermage, som var hovgode for dølene. Han sa : <Jeg drømte det samme,> sa han. Morgenen etter lot de blåse til ting, de sa de mente det var best å holde ting med den mannen som kom nord fra med nye bud, og få greie på hvor mye sant det var i det han fór med. Så sa Gudbrand til sønnen sin : <Nå skal du gå til den kongen som gav deg grid, og ta tolv mann med deg.> Så ble gjort. De kom til kongen og sa ham hva ærend de hadde, at bøndene ville ha ting med ham og sette grid mellom kongen og bøndene. Kongen var vel nøyd med dette, og de bandt seg til det med særlige avtaler så lenge stevnet varte. Da det var gjort, drog de tilbake og fortalte Gudbrand og Tord at det var satt grid. Nå drog kongen til en gard som heter Listad, der var han fem dager. Så gikk kongen og møtte bøndene og holdt ting med dem. Det regnet svært den dagen. Da tinget var slutt, stod kongen opp sa at folk i Lesja og Lom og Vågå hadde tatt kristendommen og brutt ned blothusene sine. <Og nå tror de på den sanne Gud som skapte himmel og jord, og som vet alle ting.> Så satte kongen seg ned, og Gudbrand svarte : <Vi vet ikke hvem du taler om. Du kaller én for gud som verken du eller noen andre kan se. Men vi har en gud vi kan se hver dag. I dag er han ikke ute, fordi det er regnvær. Men dere kommer nok til å synes han ser skremmelig og mektig ut ; jeg tenker hjertet kommer til å skjelve i brystet på dere når han kommer til tinget. Og siden du sier at deres gud makter så mye, så kan du jo la ham gjøre det slik at det er skyet vær i morgen, men ikke regnvær, og så skal vi møtes her.> Nå gikk kongen til herberget sitt, og sønn til Gudbrand fulgte med ham som gissel, kongen gav dem en annen mann til gjengjeld. Om kvelden spurte kongen sønn til Gudbrand hvordan guden deres var gjort. Han sa at det var et bilde av Tor. <Han har en hammer i handa og er stor av vekst, men hul inni ; under ham er det laget som en slags hjell, og den står han på når han er ute ; det skorter ikke på gull og sølv på ham. Hver dag får han fire brødleiver med kjøtt til.> Så gikk de til sengs. Kongen våkte hele natta og lå og ba bønnene sine. Da det ble dag, gikk kongen til messe først og så til bords, og derfra til tinget. Det var blitt slikt vær som Gudbrand hadde bedt om. Da stod biskopen opp i messeskrud med mitra på hodet og bispestav i handa ; han prekte troen for bøndene og fortalte om mange jærtegn som Gud hadde gjort, og skilte seg godt fra talen. Da svarte Tord Istermage : <Han sier mye han den hornete mannen som har en stav i handa, kroket oventil som hornet på en vær. Men siden dere sier at guden deres kan så mye, så si til ham at han skal la det bli klarvær og solskinn ved soloppgang i morgen, og la oss så møtes, og så får vi enten bli forlikte om denne saken, eller også får vi kjempe.> Og med dette skiltes de for den gangen. ==113.== Det var en mann hos kong Olav som het Kolbein Sterke, han hadde ætta si i Fjordane. Han gikk alltid væpnet slik at han hadde sverd ved sida og en svær trelurk i handa, en slik som folk kaller ei klubbe. Kongen sa til Kolbein at han skulle stå ved sida av ham den morgenen. Så sa han til sine menn : <I natt skal dere gå dit skipene til bøndene ligger og bore huller i alle sammen ; så skal dere ri hestene deres ut fra gardene som de er på.> Og så ble gjort. Kongen var hjemme på garden hele natta og bad til Gud at han måtte løse ham ut av denne trengsel med sin godhet og miskunn. Da kongen hadde hørt messe og det lei mot dag, gikk han til tinget etterpå. Da han kom på tinget, var noen av bøndene kommet ; men så fikk han se en stor flokk bønder som kom til tinget, og de bar mellom seg et svært mannebilde, som var så staset ut med gull og sølv at det skinte av det. Da de bøndene som var på tinget fikk se det, sprang de opp alle sammen og bøyde seg for dette skremslet. Så ble det satt ned midt på tingvollen. På den ene sida satt bøndene og på den andre kongen og hans folk. Så stod Dale-Gudbrand opp og sa : <Hvor er nå din gud, konge ? Jeg skulle tro at han holder ikke hakeskjegget svært høyt i dag. Og jeg synes det ser ut til at dere skryter noe mindre nå enn forrige dagen, både du og denne hornete karen som dere kaller biskop, og som sitter der ved sida av deg. For nå er vår gud kommet, han som rår for alt, og han ser på dere med kvasse øyne. Jeg ser at nå er dere fulle av redsel og tør snaut se opp med øynene. La nå trollskapen deres falle, og tro på vår gud som har all makt over dere i si hand.> Og slik sluttet talen. Kongen sa til Kolbein : <Om det skulle hende at de kommer til å se bort fra guden sin mens jeg taler, så slå til ham så hardt du kan med lurken.> Så stod kongen opp og sa : <Du har sagt mangt og mye til oss nå på morgenen. Du synes det er underlig at du ikke kan se guden vår, men nå venter vi at han snart kommer til oss. Du skremmer oss med guden din, som er både blind og døv og verken kan frelse seg sjøl eller andre, og som ikke kan komme av flekken uten at noen bærer ham. Men nå tror jeg ikke det er lenge før det går ham ille. Se opp nå, og se mot øst, der kommer vår gud med stort lys !> Da rant sola, og alle bøndene så på sola. I det samme slo Kolbein til guden deres slik at den gikk helt i stykker, og der løp det ut mus så store som katter, og øgler og ormer. Bøndene ble så redde at de rømte, noen til skipene, men da de skjøv ut skipene, så rant det vann i dem så de ble fulle, og bøndene kunne ikke komme ut på dem ; og de som løp til hestene, fant dem ikke. Så lot kongen bøndene kalle til seg, og sa han ville tale med dem. Bøndene vendte da tilbake, og de satte ting, og kongen stod opp og talte : <Jeg vet ikke>, sa han, <hva alt dette ståket og den løpingen som dere driver med skal være til. Her kan dere se nå hvor mye guden deres makter, han som dere bar gull og sølv og mat og drikke til. Nå så vi hva slags vetter som hadde godt av det, det var mus og ormer, øgler og padder. Det er verst for dem som tror på slikt og ikke vil holde opp med dumhetene sine. Ta gullet deres og de kostbarhetene som ligger og flyter her utover vollen, ta det med hjem og gi det til kvinnene deres, og heng det ikke mer på stokk eller stein. Men her hos oss er det to vilkår, enten at dere tar kristen tro nå, eller at dere kjemper med meg i dag. Og så får den få seieren i dag som han vil, den guden vi tror på.> Da stod Gudbrand opp og sa :<Vi har lidd stor skade på guden vår. Men ettersom han likevel ikke kunne hjelpe oss, så vil vi nå tro på den guden som du tror på.> Og så tok de kristen tro alle sammen. Så døpte biskopen Gudbrand og sønn hans og satte igjen prester der. De skiltes som venner de som før var uvenner, og Gudbrand lot bygge kirke i Gudbrandsdalen. ==114.== Etter dette drog kong Olav ut på Hedmark og kristnet der, for den gang han tok kongene, vågde han ikke å dra mye omkring i landet etter en slik stordåd ; derfor var det ikke kristnet noe videre av Hedmark. Men denne gangen gav kongen seg ikke før hele Hedmark var kristnet, og det var innvigd kirker der og satt prester til dem. Så drog han ut på Toten og Hadeland og gav folk den rette tro, og gav seg ikke før det var helt kristnet der. Derfra drog han til Ringerike, og der gikk alle med på kristendommen. Romerikingene hørte at kong Olav var på veg til dem ; da samlet de en stor hær og sa til hverandre at de kom aldri til å glemme den medfarten kong Olav hadde gitt dem sist han drog gjennom der. Så kom bondesamlingen mot ham ved en elv som heter Nittelva. Bøndene hadde en hel hær av folk. Da de møttes, gikk bøndene straks til kamp. men det ble de fort brent på, de skvatt unna med én gang og fikk bank til de bedret seg, for de måtte ta kristendommen. Kongen drog omkring i det fylket, og skiltes ikke derfra før alle mann hadde tatt kristendommen der. Derfra drog han østover til Solør og kristnet den bygda. Der kom Ottar Svarte til ham og bad om å få bli kong Olavs handgangne mann. Olav sveakonge var død vinteren i forvegen, og Anund Olavsson var blitt konge i Svitjod. Så vendte kong Olav tilbake til Romerike. Da var det langt på vinteren. Nå stevnte kong Olav et stort ting på det stedet Heidsævistinget har vært siden. Han satte det inn i loven at opplendingene skulle sokne til det tinget, og Heidsævisloven skulle gjelde over alle fylkene på Opplanda og så langt omkring andre steder som den alltid har gjort siden. Da det ble vår, drog han ned til sjøen, han lot sette i stand skipene og seilte ut til Tønsberg ; der var han om våren mens det var flest folk der, og det kom varer til byen fra utlandet. Det var godt år over hele Viken, og det så bra ut helt nord til Stad, men hele veien nordafor var det uår. ==115.== Kong Olav sendte bud vest over Agder om våren, og helt nord til Rogaland og Hordaland, at han ikke ville tillate at de solgte verken korn eller malt eller mjøl ut derfra. Han la til at han ville komme dit med følget sitt og dra på veitsler, som skikk og bruk var. Dette budet gikk over alle disse fylkene ; men kongen ble i Viken sommeren over og kom helt øst til landegrensa. Einar Tambarskjelve hadde vært hos Olav sveakonge siden Svein jarl, mågen hans, døde, og han hadde blitt sveakongens mann og fått et stort len av ham. Men da kongen var død, fikk Einar lyst til å prøve å få grid av Olav Digre, og det hadde bud mellom dem om dette. Og mens kong Olav lå ved Elv, kom Einar Tambarskjelve dit med noen menn ; han og kongen talte om forlik, og de kom overens om at Einar skulle dra nord til Trondheimen og få alle sine eiendommer og likeså den jord som Bergljot hadde hatt i medgift. Så reiste Einar sin veg nordover, men kongen ble i Viken ; han var i Borg lenge utover høsten og først på vinteren. ==116.== Erling Skjalgsson hadde sin gamle makt, slik at han rådde for bøndene i alle ting hele vegen fra Sognefjorden i nord og øst til Lindesnes, men han hadde mye mindre veitsler av kongen enn han hadde hatt før. Likevel stod det så stor age av ham at det var ingen som prøvde å gjøre annet enn han ville. Kongen syntes Erlings makt gikk for vidt. Det var en mann som het Aslak Fitjaskalle, han var ættstor og mektig. Skjalg, far til Erling, og Askjell, far til Aslak, var brorsønner. Aslak var kong Olavs gode venn, og kongen lot ham slå seg ned i Sunnhordland, og gav ham et stort len og store veitsler der. Kongen sa han skulle holde igjen med Erling. Men det ble det ikke noe av ; straks kongen ikke var til stede, fikk Erling rå alene som han ville ; han ble ikke mykere av det at Aslak ville skubbe seg fram ved siden av ham ; og det endte slik mellom dem at Aslak ikke kunne greie seg i sysla. Så gikk han til kongen og fortalte hvordan det hadde gått mellom han og Erling. Kongen sa Aslak skulle bli hos ham, <til jeg og Erling møtes,> sa han. Kongen sendte bud til Erling at han skulle komme til Tønsberg og møte kongen om våren. Da de kom sammen, hadde de møte med hverandre, og så sa kongen : <Jeg har hørt si at du er så mektig, Erling, at det fins ikke en mann nord fra Sognefjorden helt til Lindesnes som får ha friheten for deg. Og det er mange der som mener de er odelsbårne nok til å få rett og skjel av folk som er deres jamnbyrdige.Her har vi nå Aslak, deres frende. Han synes han har merket nokså mye kulde fra Dem. Nå vet jeg ikke om det er så at han sjøl er skyld i dette, eller om han skal unngjelde for det at jeg har satt ham der til å ta vare på mine saker. Og jeg nevner bare ham, men det er mange andre som klager over slikt for oss også, både menn i sysler og årmenn som styrer gardene mine og skal gjøre veitsler for meg og følget mitt.> Erling svarte : <Dette kan jeg fort svare på,> sa han. <Jeg nekter at jeg har lagt meg ut med Aslak eller noen annen mann fordi han er i Deres tjeneste. Men jeg skal vedgå det at det er nå som det lenge har vært, hver av oss frender vil gjerne være større enn den andre. Og det kan jeg også vedgå, at jeg bøyer med glede hodet for deg, kong Olav, men det byr meg imot å bøye meg for Sel-Tore, som er trellefødt i alle ættgreiner, for det om han er Deres årmann nå, og likedan med andre som er hans like i ætt, men som De setter så høyt.> Så kom begges venner til og bad dem forlike seg, de sa at kongen kunne ikke få så god støtte av noen annen mann som av Erling, <om han kan få ha Deres fulle vennskap.> På den annen side sa de til Erling at han skulle bøye seg for kongen ; de sa at om han kunne holde på vennskapet med kongen, så ville det være lett nok for ham å få igjennom det han ville med alle andre. Møtet endte slik at Erling skulle få ha de samme veitsler som han hadde hatt før, og alle de sakene kongen hadde mot Erling, skulle falle bort. Dessuten skulle Skjalg, sønnen hans, dra til kongen og bli hos ham. Så drog Aslak tilbake til gardene sine, og de var forlikte å kalle for. Erling drog hjem til gardene sine og holdt ved som før med å vise sin makt. [[Kategori:Heimskringla]] 1595 2310 2006-07-30T14:27:44Z Tokle 21 {{topp | forrige=[[Olav den helliges saga (del 3)]] | neste=[[Olav den helliges saga (del 5)]] | tittel=[[Olav den helliges saga]] | seksjon=del 4 | forfatter=Snorre Sturlason | notater=<[[Heimskringla]] }} __NOTOC__ {| id="toc" class="toc" summary="Contents" align="center" width="80%" ! Vers |- | align="center" | [[#117.|117]] - [[#118.|118]] - [[#119.|119]] - [[#120.|120]] - [[#121.|121]] - [[#122.|122]] - [[#123.|123]] - [[#124.|124]] - [[#125.|125]] - [[#126.|126]] - [[#127.|127]] - [[#128.|128]] - [[#129.|129]] - [[#130.|130]] - [[#131.|131]] - [[#132.|132]] - [[#133.|133]] - [[#134.|134]] - [[#135.|135]] - [[#136.|136]] - [[#137.|137]] |} <br clear="all"> ==117.== Det var en mann som het Sigurd Toresson, bror til Tore Hund på Bjarkøy. Sigurd var gift med Sigrid, datter til Skjalg og søster til Erling. Sønn deres het Asbjørn, han så ut til å bli en framifrå mann i oppveksten. Sigurd bodde på Trondenes på Omd, han var en grunnrik mann og høyt hedret ; han hadde ikke blitt kongens handgangne mann, og derfor stod Tore høyest av de to, for han var kongens lendmann. Men hjemme på garden var Sigurd ikke på noen måte mindre raus ; så lenge folk var hedenske, var han vant til å ha tre blot hver vinter, ett om vinternatt, det andre midtvinters og det tredje mot sommeren. Da han gikk over til kristendommen, holdt han likevel ved på den samme måten med gjestebud ; om høsten holdt han et stort vennelag, og om vinteren jule- gjestebud og bød til seg mange mennesker da igjen ; det tredje gjestebudet holdt han til påske, og da kom det også mange mennesker. Slik holdt han på så lenge han levde. Sigurd døde av sjukdom. Da var Asbjørn atten år ; han overtok arven etter faren, og han dreiv på samme måten og holdt tre gjestebud hver vinter, slik som far hans hadde gjort. Ikke lenge etter at Asbjørn hadde fått farsarven, var det at åringene ble dårligere, og kornet slo feil for folk. Asbjørn holdt ved med gjestebudene sine slik som før, nå hjalp det ham at han hadde gammelt korn og gamle forråd av alt det som trengtes. Men da året var gått, og det neste kom, så ble kornet ikke det minste bedre enn året før. Da ville Sigrid at de skulle holde opp med gjestebudene, enten med noen eller alle. Det ville ikke Asbjørn, han reiste rundt til vennene sine om høsten og kjøpte korn der han kunne, og noen steder fikk han det. Så gikk det den vinteren også, og gjestebudene ble holdt. Våren etter fikk folk sådd lite, for det var ikke såkorn å få kjøpt. Sigrid snakket om at de fikk ha færre huskarer ; det ville ikke Asbjørn, han dreiv på den sommeren også på samme måten. Det så nokså dårlig ut med kornet. Nå kom også det til at det ble fortalt sørfra landet at kong Olav hadde forbudt å føre korn og malt og mjøl nord i landet sørfra. Da syntes Asbjørn det tok til å bli vanskelig å skaffe mat til garden. Så fant han på den utveg at han lot sette ut en lastebåt han hadde, den var bygd som et havgående skip. Skipet var godt, og all redskapen til det var omhyggelig gjort, det hadde seil som var farget i striper. Asbjørn gav seg av sted og hadde tjue mann med, de seilte nordfra om sommeren, og det er ikke fortalt noe fra ferden før de kom til Karmsund en dag mot kvelden og la til ved Avaldsnes. Det er en stor gard der ikke langt oppe på Karmøy som heter Avaldsnes. Det var en kongsgard, en fin gard, og der rådde Tore Sel, han var årmann der. Tore var en mann av lav ætt, men han hadde kommet seg opp, han var en god arbeidskar, talte godt for seg, svær til å skryte, pågående og stri. Det hjalp han godt siden at han fikk hjelp av kongen. Han var snar til å si fra og uvøren i munnen. Asbjørn og folkene hans lå der natta over. Om morgenen da det ble lyst, kom Tore og noen andre ned til skipet. Han spurte hvem som eide dette staselige skipet. Asbjørn sa hvem han var og nevnte sin far. Tore spurte hvor han skulle hen som lengst, og hva ærend han hadde. Asbjørn sa han ville kjøpe seg korn og malt ; han sa som sant var, at det var svært uår nord i landet. <Men vi har hørt at det skal være godt år her. Vil du, bonde, selge oss korn ? Jeg ser dere har store stakker her ; det ville være en hjelp for oss om vi ikke trengte fare lenger.> Tore svarte : <Jeg skal hjelpe deg så du ikke trenger å reise på kornkjøp lenger, verken her i Rogaland eller videre. Jeg skal fortelle deg at du like godt kan snu her og ikke seile lenger, for du får ikke korn, verken her eller andre ; steder kongen har forbudt å selge korn herfra nord i landet. Reis hjem igjen, håløyg. Det blir det beste for deg. Asbjørn sa : <Om det er som du sier, bonde, at vi ikke kan få kjøpt korn, så har jeg et annet ærend som ikke er mindre, jeg vil hilse på venner på Sola og se hvordan Erling, min frende, har det hjemme.> Tore sa : <Hvor nært frendskap er det mellom deg og Erling ?> Han sa : <Mor mi er søster hans.> Tore sa : <Nå har jeg visst vært litt fort til å snakke, siden du er søstersønn til rygekongen !> Så tok Asbjørn inn teltene og styrte ut med skipet. Tore ropte etter dem : <Far vel da, og kom innom her på hjemvegen !> Asbjørn sa at det skulle han gjøre. Så drog de videre og kom til Jæren mot kvelden. Asbjørn og ti mann gikk i land, de andre ti ble igjen på skipet. Da Asbjørn kom til garden, ble han godt mottatt, og Erling var svært blid mot ham. Erling satte ham ved sida av seg og spurte ivrig etter nytt nord fra landet. Asbjørn fortalte ham alt om det ærend han var ute i. Erling sa det var ingen lett sak, for kongen nektet dem alt kornsalg. <Jeg tror ikke det fins noen mann her,> sa han, <nowiki><som våger seg til å bryte kongens ord. Jeg må være nøye med å følge kongens sinn, for det er så mange som vil ødelegge vennskapet mellom oss.> Asbjørn sa : <Sannheten får en sist høre. Helt fra barnsbein har jeg alltid lært at mor mi var fribåren i alle ættgreiner, og videre at Erling på Sola nå var den mekttigste av frendene hennes. Men nå hører jeg du sier at du er ikke mer fri for kongens treller enn at du ikke kan gjøre det du har lyst til med kornet ditt.> Erling så på ham og smilte, han sa : <Dere håløyger kjenner nok mindre til kongens makt enn vi ryger, og du bruker vel lett store ord hjemme ; du har godt å slekte på i det stykket. La oss først drikke, frende, så får vi se på det i morgen hva vi kan gjøre med ærendet ditt.> De gjorde det, og var glade om kvelden. Dagen etter talte Erling og Asbjørn med hverandre. Erling sa : <Jeg har tenkt ut noe med kornkjøpet ditt, Asbjørn. Men er du svært nøye med hvem du handler med ?> Han sa at han brydde seg aldri det grann om hvem han kjøpte korn av, når bare den som solgte, hadde rett til det. Erling sa : <Jeg skulle tro trellene mine hadde så mye korn å selge at du kan få kjøpt det du trenger. De står ikke under lov og landsrett som andre folk.> Asbjørn sa at dette ville han ta imot. Så ble det sagt fra til trellene om kjøpet ; de fant fram korn og malt og solgte det til Asbjørn, og han lastet skipet så mye han ville. Da han var ferdig til å seile, fulgte Erling ham ut og gav ham vennegaver ; de skiltes som kjære venner. Asbjørn fikk god bør og la til ved Avaldsnes på Karmøy om kvelden, og ble der natta over. Tore Sel fikk straks høre at Asbjørn var kommet, og likeså at skipet hans var fullastet. Tore stevnte til seg folk om natta, så han hadde seksti mann før det var dag. Så snart det ble litt lyst, gikk han ned til Asbjørn, han og mennene gikk like ut på skipet. Da var Asbjørn og hans folk alt kledd, og Asbjørn hilste på Tore. Tore spurte hva slags last Asbjørn hadde på skipet. Han sa det var korn og malt. Tore sa : <Så har Erling gjort som han er vant til og tatt alt det kongen har sagt for å være bare løst snakk. Han har ennå ikke blitt lei av å stå imot ham i alle ting. Det er et under at kongen finner seg i allting av ham.> Tore brukte seg fælt en stund. Da han tidde, sa Asbjørn at det var Erlings treller som hadde eid kornet. Tore svarte skarpt at han brydde seg ikke om hans og Erlings krokveger. <Nå er det ikke annet å gjøre for dere enn å gå i land, Asbjørn, ellers hiver vi dere over bord. Vi vil ikke ha noe bråk med dere mens vi rydder skipet.> Asbjørn så at han hadde ikke folk nok mot Tore, og så gikk Asbjørn og folkene hans i land, og Tore lot hele ladningen flytte i land fra skipet. Da skipet var ryddet, gikk Tore bortover skipet. Han sa : <Det var svært så godt seil de har disse håløygene, ta det gamle seilet fra lastebåten vår og gi dem det ! Det er fullt ut godt nok til dem når de seiler med tom båt.> Dette ble gjort, seilene ble byttet. Så seilte Asbjørn og folkene hans sin veg etter dette, og han styrte nordover langs kysten og stanset ikke før han kom hjem først på vinteren. Denne reisen snakket folk mye om. Asbjørn fikk ikke noe strev med å lage gjestebud den vinteren. Tore (Hund) bad Asbjørn og mor hans til julegjestebud med så mange menn som de ville ta med seg. Asbjørn ville ikke reise, så han satt hjemme. Det viste seg at Tore syntes Asbjørn hadde tatt imot innbydelsen på en lite hedrende måte, og så gav Tore fantord fra seg om denne reisen til Asbjørn. <Det var nok så,> sa han, <at det er stor forskjell på oss frendene til Asbjørn, men Asbjørn viser det nå også tydelig, slikt strev som han tok for å hilse på Erling på Jæren i sommer, og så vil han ikke komme hit til meg som bor i det nærmeste huset. Eller kanskje det er så at han tror det bor en Sel-Tore på hver holme.> Slike ord fikk Asbjørn høre fra Tore, og flere til av samme slag. Asbjørn var helt ute av seg for denne reisen, og verre ble det da han hørte den var til latter og spott. Han ble hjemme hele vinteren og gikk ikke i noen gjestebud.</nowiki> ==118.== Asbjørn hadde et langskip ; det var ei snekke med tjue tofter, og den stod i det store naustet. Etter kyndelsmess lot han sette fram skipet og bar all redskap ut på det og lot det gjøre seilklart. Så stevnte han til seg vennene sine og fikk nesten nitti mann, alle vel væpnet. Da han var ferdig og han fikk bør, seilte han sørover langs land ; de seilte av sted, men fikk nokså seint bør. Da de kom sør i landet, seilte de den ytre leia mer enn den vanlige skips- leia. Det hendte dem ikke noe før de kom inn til Karmøy om kvelden torsdag etter påske. Denne øya er slik laget; det er ei stor øy, lang, men for det meste ikke brei ; den ligger på utsida av den vanlige skipsleia. Det er ei stor bygd der, men ellers er store deler av øya ubygd, de som ligger ut mot havet. Asbjørn og hans folk landet på utsida av øya, der det var ubygd. Da de hadde fått opp teltene, sa Asbjørn : <Nå skal dere bli igjen her og vente på meg ; jeg vil gå opp på øya og få greie på hvordan det står til her, fordi vi har ikke hørt noe om det i forvegen.> Asbjørn var dårlig kledd og hadde ei sid hette på, en båtshake i handa, men et sverd ved sida under klærne. Han gikk i land og innover øya. Da han kom opp på en høyde der han kunne se garden på Avaldsnes og ut i Karmsund, så han det kom en mengde folk dit både på sjø og på land, og alle drog til garden på Avaldsnes ; det syntes han var merkelig. Så gikk han opp på garden og inn der tjenestefolkene holdt på å lage til maten ; da hørte han straks så pass at han skjønte på det de sa, at kong Olav var kommet dit på veitsle, og dessuten at kongen hadde gått til bords. Asbjørn gikk inn i stua, og da han kom i forstua, gikk det folk ut og inn, så det var ingen som la merke til ham. Stuedøra stod åpen, og han så at Tore Sel stod foran høgsetebordet. Det var langt på kvelden. Asbjørn hørte at folk spurte Tore om hvordan det gikk for seg mellom ham og Asbjørn, og videre at Tore hadde en lang historie om de, og Asbjørn syntes han lot den helle sterkt til den ene sida. Så hørte han en som sa : <Hvordan tok han Asbjørn det da dere ryddet skipet ?> Tore sa : <Han bar seg da noenlunde mens vi ryddet skipet, men likevel ikke helt godt, men da vi tok seilet fra ham, gråt han.> Da Asbjørn hørte dette, drog han sverdet hardt og fort og løp inn i stua, og hogg til Tore med en gang ; hogget kom i halsen bakfra på ham, og hodet falt ned på bordet foran kongen og kroppen over føttene hans, borddukene fløt i bare blod både oppe og nede. Kongen sa de skulle ta ham, og så ble gjort ; Asbjørn ble tatt til fange og ført ut, så tok de bordstellet og dukene og bar dem ut, og så liket til Tore, som også ble båret bort, og så sopte de alt det som var blitt blodig. Kongen var fælt harm, men han styrte seg når han talte, som han alltid brukte. Skjalg Erlingsson stod opp og gikk fram for kongen og sa : <Nå går det som ofte ellers, konge, vi må vende oss til Dem for å finne en råd ut av dette. Jeg vil by bøter for denne mannen, så han skal få ha liv og lemmer ; men De, konge, skal rå for alt annet.> Kongen sa : <Er ikke det en dødssak, Skjalg, om en mann bryter påskefreden ? Og en til om en mann dreper en annen i kongens hus ? Og en tredje, som riktignok du og far din vel synes har lite å si, han brukte føttene mine til hoggestabbe ?> Skjalg svarte : <Det var leit, konge, at De ikke likte dette ; ellers var det ikke dårlig gjort. Men om De, konge, synes det er et verk som går Dem imot, og at det har mye å si, så venter jeg likevel å få mye igjen for min tjeneste hos Dem. Mange vil si at dette kan De godt gjøre.> Kongen sa : <Du er nok mye verdt, Skjalg, men jeg vil ikke for din skyld bryte loven og minke kongens verdighet.> Skjalg vendte seg bort og gikk ut av stua. Det hadde vært tolv mann i følge med Skjalg, og de fulgte ham alle sammen, og det var mange andre som gikk bort med ham også. Skjalg sa til Torarin Nevjolvsson : <Om du vil ha vennskap med meg, så gjør du alt du kan for at mannen ikke skal bli drept før søndag.> Så gikk Skjalg og mennene hans av sted ; de tok en robåt han hadde, og rodde sørover så hardt de kunne, og kom til Jæren i grålysningen. Der gikk de opp på garden og til det loftet Erling sov i. Skjalg løp mot døra, så den knakk i naglene. Av dette våknet Erling og de andre som var der inne, han kom seg opp i en fart, greip skjold og sverd og løp til døra og spurte hvem det var som hadde slikt hastverk. Skjalg sa hvem han var, og bad ham lukke opp. Erling sa : <Jeg kunne tenke det var du som farer så uvettig ; har dere noen etter dere ?> Så ble døra lukket opp. Nå sa Skjalg : <Du synes kanskje jeg har hastverk, men jeg tenker ikke Asbjørn, din frende, synes jeg farer for fort der han sitter i lenker nord på Avaldsnes. Det er mer mandig å ta av sted og hjelpe ham.> Så skiftet far og sønn noen ord, Skjalg fortalte Erling hvordan alt hadde gått for seg da Sel-Tore ble drept. ==119.== Kong Olav satte seg i høgsetet igjen da de hadde ryddet opp i stua. Han var fælt harm. Han spurte hva de hadde gjort med drapsmannen, det ble sagt at han stod ute i svalgangen og var tatt i forvaring. Kongen sa : <Hvorfor er han ikke drept ?> Torarin Nevjolvsson sa : <Herre, rekner De det ikke for mord å drepe folk om natta ?> Da sa kongen : <Sett ham i lenker og drep ham i morgen.> Så ble Asbjørn lenket og lukket inne i et hus natta over. Dagen etter hørte kongen morgenmesse, så gikk han til møter og satt der til høymessen ; da han gikk fra messen, sa han til Torarin : <Nå står vel sola høyt nok til at Asbjørn , vennen din, kan bli hengt.> Torarin bøyde seg for kongen og sa : <Herre, sist fredag sa biskopen at den kongen som har all makt, han tålte likevel prøvelser ; og salig er den som kan likne på ham mer enn på dem som dømte ham til døden, eller på dem som drepte ham. Nå er det ikke lenge til i morgen, og da er det hverdag.> Kongen så på ham og sa : <Du skal få din vilje, han skal ikke bli drept i dag. Men nå skal du overta ham og ta vare på ham, og det skal du vite for visst at du setter livet på spill om han kommer bort på noen måte.> Så gikk kongen sin veg, og Torarin gikk dit hvor Asbjørn satt i lenker. Nå tok Torarin av ham lenkene og fulgte ham bort i ei lita stue og lot ham få mat og drikke, og fortalte ham hva kongen hadde lovt om Asbjørn løp bort. Asbjørn sa at Torarin trengte ikke være redd for det. Torarin satt hos ham lenge om dagen og sov der om natta også. Lørdagen stod kongen opp og gikk til morgenmessen, så gikk han til møtet, der var det kommet en mengde bønder, og de hadde mange ting de skulle ha avgjort. Kongen satt der lenge utover dagen, og det ble seint før han gikk til høymesse. Etterpå gikk kongen og spiste, og da han hadde spist, ble han sittende å drikke en stund før bordene ble tatt ned. Torarin gikk til den presten som hadde å gjøre med kirken der, og gav ham to øre i sølv for at han skulle ringe inn helgen med en gang de tok bort bordet for kongen. Da kongen hadde drukket en stund så han syntes det var nok, ble bordene tatt bort. Da sa kongen at nå var det best trellene tok med seg drapsmannen og drepte ham. I det samme ringte de helgen inn. Så gikk Torarin fram for kongen og sa : <Mannen får da få grid helgen over, enda så galt han har gjort.> Kongen sa : <Du får gjete ham, Torarin, så han ikke kommer bort.> Så gikk kongen til kirken og hørte nonsmesse, og Torarin satt hos Asbjørn resten av dagen. Søndag kom biskopen til Asbjørn og skriftet ham og gav ham lov til å høre høymessen. Da gikk Torarin til kongen og bad ham finne folk til å holde vakt over Asbjørn. <Nå vil jeg ikke ha mer med hans sak å gjøre,> sa han. Kongen sa han skulle ha takk for det. Så satte han folk til å holde vakt over Asbjørn, og da satte de lenker på ham. Da folk gikk til høymesse, ble Asbjørn leidd til kirken ; han og de som holdt vakt over ham, stod utenfor kirken. Kongen og hele allmuen hørte messen stående. ==120.== Nå må vi gå videre der vi sluttet før. Erling og Skjalg, sønn hans, rådførte seg med hverandre om vanskelighetene, og da Skjalg og de andre sønnene rådde sterkt til det, ble de stående ved det at de samlet folk og skar hærpil : det kom snart en stor hær sammen, og de gikk om bord i skipene ; så holdt de manntall, og der var innpå femten hundre mann. Med denne hæren drog de av sted, og om søndagen kom de til Avaldsnes på Karmøy og gikk opp til garden med hele hæren ; de kom dit nettopp da evangeliet var lest. De gikk straks opp til kirken, tok Asbjørn og brøt lenkene av ham. Ved dette ståket og ved larmen av våpen løp alle de inn i kirken som før stod ute, og de som var inne i kirken, så ut alle sammen uten kongen, han ble stående og så seg ikke om. Erling og sønnene stilte opp hæren sin på begge sider av den vegen som gikk fra kirken til stua, og sønnene hans stod nærmest stua. Da hele messen var sunget, gikk kongen like ut av kirken, han gikk foran gjennom manngarden, og så fulgte den ene etter den andre av hans menn. Da han kom hjem til huset, gikk Erling framfor døra, bøyde seg for kongen og hilste ham. Kongen svarte og bad Gud hjelpe ham. Så tok Erling ordet : <Jeg har hørt at Asbjørn, min frende, har kommet i skade for å gjøre en stor ugjerning, og det er leit om det har hendt noe slikt, konge, som De er misfornøyd med. Jeg kommer for her nå for å by forlik og bøter for ham, så store som De sjøl vil fastsette, men til gjengjeld vil jeg han skal få ha liv og lemmer og rett til å være i landet.> Kongen svarte : <Jeg synes det ser ut til at du mener du har Asbjørns sak helt i di hand nå, Erling. Jeg skjønner ikke hvorfor du later som du byr forlik for ham ; du har vel dradd sammen denne folkehæren fordi du tenker at denne gangen vil du rå mellom oss.> Erling sa : <De skal rå, men rå slik at vi skilles forlikte.> Kongen sa : <Tenker du å skremme meg, Erling ? Er det derfor du har så mye folk ?> <Nei,> sa han. <Ja ligger det noe annet under, så kommer ikke jeg til å flykte nå.> Erling sa : <Du trenger ikke å minne meg om at hver gang vi har møttes hittil, så har jeg hatt lite folk å sette mot deg. Men jeg vil ikke legge skjul på hva jeg har i sinne ; jeg vil vi skal skilles forlikte. Eller skulle jeg tro jeg ikke kommer til å prøve flere møter mellom oss.> Da var Erling rød som blod i ansiktet. Nå gikk biskop Sigurd fram og sa til kongen : <Herre, jeg ber Dem høre på meg for Guds skyld, og forlike Dem med Erling på de vilkår han byr Dem, slik at denne mannen får ha fred på liv og lemmer, men De alene skal rå for alle fredsvilkårene.> Kongen svarte : <De skal rå.> Da sa biskopen : <Erling, gi kongen den trygd han vil ha, og siden skal Asbjørn gi seg i kongens makt og be om grid.> Erling gav trygd, og kongen tok imot. Så gikk Asbjørn og bad om grid og gav seg i kongens makt og kysset kongen på handa. Da gikk Erling bort med hæren sin ; de hilste hverandre ikke. Nå gikk kongen inn i huset, og Asbjørn fulgte ham ; der satte kongen opp forliksvilkårene og sa så : <Første vilkår i forliket, Asbjørn, er det at du skal følge den landsens lov som byr at den mann som dreper kongens tjenestemann, skal sjøl påta seg samme tjeneste, om kongen vil. Nå vil jeg at du skal påta deg den årmanns- stillingen som Sel-Tore har hatt, og styre garden for meg her på Avaldsnes.> Asbjørn sa det skulle bli som kongen ville. <Men jeg må likevel først hjem til garden min og ordne opp der.> Kongen gikk gjerne med på det. Han drog derfra til et annet gjestebud som ble gjort for ham. Asbjørn gav seg på veg hjem med følget sitt, som hadde ligget gjemt i ei vik hele tida mens Asbjørn var borte ; de hadde fått høre hva det var på ferde med ham og ville ikke seile bort før de visste hva enden ble på det. Så gav Asbjørn seg i veg og stanset ikke før han kom nordpå til garden sin ut på våren. Han ble kalt Asbjørn Selsbane. Asbjørn hadde ikke vært lenge hjemme før de møttes, han og frenden hans, Tore, og de talte med hverandre. Tore spurte Asbjørn nøye ut om ferden, og om alt som hadde hendt der, og Asbjørn fortalte alt som det hadde gått for seg. Da sa Tore : <Du synes vel du er kvitt den skammen nå, at du ble ranet i høst ?> <Ja, det er så,> sa Asbjørn, <eller hva synes du, frende ?> <Det skal jeg snart si,> sa Tore. <Forrige gang du seilte sør i landet, ble det til stor skam, men det stod da til å rette på. Men denne ferden blir til skam for både deg sjøl og frendene dine, om det skal bli til det at du blir kongens trell og jamngod med slik en usling som denne Tore Sel. Vær nå så mye til kar at du heller blir sittende her på eiendommen din ! Vi, dine frender, skal hjelpe deg, så du aldri kommer i en slik knipe mer.> Asbjørn syntes det hørtes lovende, og før de skiltes, han og Tore, hadde de slått fast dette ; han skulle bli boende på garden sin og aldri komme til kongen mer og heller ikke gå i hans tjeneste. Og det gjorde han, ble hjemme på gardene sine. ==121.== Etter at kong Olav og Erling Skjalgsson hadde møtt hverandre på Avaldsnes, tok stridighetene mellom dem til igjen, og de vokste slik at det til slutt var fullt fiendskap mellom dem. Kong Olav var på veitsler omkring i Hordaland om våren, så drog han opp på Voss, for han hadde hørt at folket der var lite troende. Han holdt ting med bøndene der det heter Vang, og bøndene kom dit mannsterke og fullt væpnet. Kongen bad dem ta kristendommen, men bøndene bød kamp igjen, og det kom så langt at begge fylkte hærene sine. Men så gikk det slik med bøndene at hjertet tok til å skjelve i brystet på dem, og ingen ville stå fremst, og så endte det med at de gjorde det som også var det beste for dem, de gav seg i kongens hand og tok kristendommen. Kongen drog ikke derfra før alle var blitt kristnet. Det var en dag kongen var ute og rei framover vegen og sang salmene sine. Da han kom rett mot haugene der, stanset han og sa : <Disse mine ord skal gå fra mann til mann, jeg gir det råd at aldri mer skal noen av Norges konger gå mellom disse haugene.> Folk sier også at at de fleste av kongene har tatt seg i vare for det siden. Så drog kong Olav ut til Osterfjorden, der møtte han skipene sine, og så drog han nord i Sogn og var der og tok veitsler om sommeren. Da det ble høst, seilte han inn fjorden og tok derfra opp i Valdres, der var det hedensk før. Kongen drog så fort han kunne opp til sjøen, der kom han over bøndene helt uventet, han tok skipene deres og gikk sjøl om bord i dem med alle sine menn. Så sendte han ut tingbud, og tinget ble holdt så nær sjøen at kongen hadde full rådighet over skipene om han syntes han trengte dem. Bøndene kom til tinget som en hel hær og i full væpning. Kongen bød dem kristendommen, men bøndene ropte og skreik imot ham og bad ham tie stille ; samtidig gjorde de stor larm og våpenbrak. Da kongen så at de ikke ville høre på det han lærte dem, og at de dessuten hadde så mange folk at ikke noe kunne stå seg mot dem, så tok han til å tale om noe annet, han spurte etter om det var noen der på tinget som hadde saker med hverandre, som de ville han skulle avgjøre for dem. Da bøndene fikk talt, viste det seg at det var mange som var uforlikte med hverandre av dem som hadde gått sammen om å tale mot kristendommen. Da nå bøndene tok til å legge fram klagemålene, prøvde hver mann å samle flokk til å støtte sin sak ; hele den dagen gikk med til det, og om kvelden ble tinget oppløst. Så snart bøndene fikk høre at kong Olav hadde fart gjennom Valdres og var kommet ned i bygdene, hadde de latt hærpil gå og stevnt sammen både fri mann og trell. Med den hæren gikk de mot kongen, og da ble det helt øde mange steder rundt i bygdene. Bøndene holdt seg samlet også etter at tinget var oppløst. Dette fikk kongen vite. Og da han kom om bord i skipene sine, lot han dem ro tvers over sjøen om natta ; der lot han folk gå opp i bygda og brenne og rane. Dagen etter rodde de fra nes til nes, og kongen lot hele bygda brenne. Men da de bøndene som var i samlingen, så røyk og lue på gardene sine, løste de seg fra flokken ; hver tok vegen bort og søkte hjem for å finne igjen husstanden sin. Og da det først gikk hull på hæren, tok de av sted den ene etter den andre, til alt løste seg opp i små flokker. Men kongen rodde over sjøen og brente landet på begge sider. Så kom bøndene til ham og bad om nåde, bød seg til å bli hans handgangne menn. Han gav hver av dem grid som kom og krevde det, og lot dem ha sin eiendom. Nå var det ingen som talte mot kristendommen lenger, kongen lot folket døpe og tok gisler av bøndene. Kongen ble der lenge utover høsten, han lot skipene dra over eidet mellom sjøene. Kongen gikk ikke mye omkring i landet opp fra sjøene, for han trodde lite på bøndene. Han lot bygge kirker der og vigde dem og satte prester til dem. Da kongen ventet det snart skulle bli frost, gikk han lenger opp i landet og kom fram på Toten. Arnor Jarlaskald nevner dette at kong Olav hadde brent på Opplanda, den gang han diktet om Harald, bror hans: <pre>Ættearv var det når Yngve brente hus på Oppland, fyrsten, den fremste av alle, lot folket føle sin vrede. Før det var fare på ferde, lystret bøndene ikke den seierkronede konge. Galgen tok fyrstens fiender. </pre> Så drog han nordover gjennom Gudbrandsdalen og helt til fjellet og stanset ikke før han kom til Trondheimen og helt ut til Nidaros. Der gjorde han i stand til vinteropphold og var der om vinteren. Det var den tiende vinter han var konge. Sommeren før hadde Einar Tambarskjelve reist fra landet og kom først vest til England, der møtte han mågen sin, Håkon jarl, og ble hos ham en stund. Så drog Einar til kong Knut og fikk store gaver hos ham. Etter dette reiste Einar sør over havet og helt til Roma, og kom tilbake neste sommer. Da reiste han til gardene sine, og han og Olav møttes ikke. ==122.== Det var ei kvinne som het Alvhild, hun ble reknet som kongens tjenestejente. Hun var likevel kommet av god ætt, og hun var ei svært vakker kvinne og fulgte med kong Olavs hird. Den våren hendte det at Alvhild ble med barn, og kongens nærmeste venner visste at han nok var far til barnet. Så hendte det ei natt at Alvhild ble sjuk ; det var ikke mange folk til stede, bare noen koner, en prest, Sigvat skald og noen få andre. Alvhild hadde det tungt, og hun var døden nær ; hun fødte en gutt, og det var en stund de ikke sikkert visste om det var liv i barnet. Da barnet drog pusten, men ganske svakt, bad presten Sigvat gå og si fra til kongen. Han svarte : <Jeg tør ikke for noen pris vekke kongen, foe han har forbudt alle mennesker å avbryte søvnen for ham før han våkner sjøl.> Presten svarte : <Det er nødvendig at dette barnet blir døpt nå, jeg synes ikke det der ut til å kunne leve.> Sigvat sa : <Jeg tør heller rå til at du døper barnet, enn jeg vekker kongen ; jeg får ta ansvaret og gi det navn.> Så gjorde de det, gutten ble døpt og kalt Magnus. Morgenen etter da kongen hadde våknet og kledd seg, fikk han høre om alt det som hadde hendt. Da lot kongen Sigvat kalle til seg. Kongen sa : <Hvordan kunne du være så freidig at du lot barnet mitt døpe før jeg visste om det sjøl ?> Sigvat svarte : <Fordi jeg heller ville gi to menn til Gud enn én til djevelen.> Kongen sa : <Hvordan kunne det gjelde noe slikt ?> Sigvat svarte : <Barnet holdt på å dø, og om det døde hedensk, ble det djevelens mann, men nå ble det Guds mann. Og for det andre visste jeg at om du ble sint på meg, så gjaldt det ikke mer enn livet mitt, og om du vil at jeg skal dø for denne saken, så venter jeg å bli Guds mann.> Kongen sa : <Hvorfor lot du gutten hete Magnus ? Det er ikke ættenavn hos oss.> Sigvat svarte : <Jeg kalte ham opp etter kong Karlamagnus, for han var den beste mann jeg visste i verden.> Da sa kongen : <Du har lykken med deg, Sigvat. Men det er ikke noe rart at lykke følger vett. Det er merkeligere det som stundom også hender, at samme lykken følger uvettige folk så mye at uvettige påfunn vender seg til lykke.> Og nå var kongen helt blid. Sveinen vokste opp, og ble snart en kjekk gutt da han fikk alderen på seg. ==123.== Samme våren gav kong Olav halve sysla på Hålogaland til Åsmund Grankjellsson ; den andre halve hadde Hårek på Tjøtta, men før hadde han hatt hele, noe i veitsler og noe i len. Åsmund hadde ei skute og innpå tretti mann om bord, de var godt væpnet. Da Åsmund kom nordpå, møttes han og Hårek ; Åsmund sa ham hvordan kongen hadde ordnet med sysla, og viste fram sikre kjenningstegn fra kongen. Hårek sa som så at kongen fikk rå for hvem som skulle ha sysla. <Men høvdingene gjorde likevel ikke slik i gamle dager at de minket rettighetene for oss som er født til å få makt av konger, og gav dem til slike bondesønner som aldri før har hatt den slags mellom hendene.> Og enda en kunne merke på Hårek at dette bød ham imot, så lot han likevel Åsmund få overta sysla, slik som kongen hadde sendt bud om. Så drog Åsmund hjem til far sin ; han ble der en liten stund, og så drog han siden til sysla nord på Hålogaland. Han kom nord til Langøya ; der bodde det den gang to brødre, den ene het Gunnstein, den andre Karle ; det var rike menn og storkarer. Gunnstein styrte garden, han var den eldste av brødrene ; Karle var vakker å se til og glad i stas ; begge hadde de ferdighet i mange ting. Åsmund ble godt mottatt der og ble der en stund ; han hentet sammen det han kunne få fra sysla. Karle snakket med Åsmund om at han gjerne ville bli med ham sørover til kong Olav og prøve å komme inn i hirden. Åsmund rådde han til dette og lovte å hjelpe ham hos kongen, så Karle kunne få det han bad om der. Så slo Karle følge med Åsmund. Åsmund fikk høre at Asbjørn Selsbane hadde seilt sørover til til stevnet i Vågan med et lasteskip han hadde, og nesten tjue mann, og at han var ventende sørfra nå. Åsmund og hans følge drog sin veg sørover langs land, de hadde motbør, men det var lite vind. Det kom seilende skip mot dem som hørte til Vågan-flåten. De spurte nå i all stillhet etter hvor Asbjørn var, og fikk vite at han var på veg sørfra. Åsmund og Karle delte seng, og de var kjære venner. Så var det en dag Åsmund og følget hans rodde fram gjennom et sund, da kom det seilende et lasteskip mot dem. Skipet var lett å kjenne, det var lyst på sidene, malt både med hvitt og rødt, og hadde seil med striper. Da sa Karle til Åsmund : <Du har ofte talt om at du gjerne ville se han Asbjørn Selsbane. Om det ikke er han som seiler der, så skjønner ikke jeg meg på å kjenne skip.> Åsmund svarte : <Vær så snill å si meg til, lagsmann, når du kjenner ham.> Nå glei skipene inn på sida av hverandre. Da sa Karle : <Der sitter han Selsbane ved roret i blå kjortel !> Åsmund svarte : <Jeg skal gi ham rød kjortel.> Og så kastet han Åsmund et spyd etter Asbjørn, og det traff ham i livet og gikk gjennom ham, så det ble sittende fast i hodefjøla. Asbjørn falt død ned fra styret. Deretter seilte begge sin veg. De førte Asbjørns lik nord til Trondenes. Sigrid lot sende bud etter Tore Hund på Bjarkøy. Han kom til da de stelte med Asbjørns lik etter deres skikk. Da de skulle reise, fant Sigrid fram gaver til vennene sine. Hun fulgte Tore til skipet, og før de skiltes. sa hun : <Det er jo så, Tore, at Asbjørn, sønn min, hørte på dine kjærlige råd. Nå fikk ikke han langt nok liv til å lønne deg slik som du fortjener, og om jeg vel ikke er så god til det som han ville vært, så skal jeg da legge godviljen til. Her er ei gave som jeg vil gi deg, og jeg vil ønske du får bruk for den.> Det var et spyd. <Her er det spydet som stod igjennom Asbjørn, sønn min, og det er blod på det ennå, så det blir lettere for deg å huske hvordan det høver i det såret du så på Asbjørn, din brorsønn. Om du vil gjøre et karsstykke nå, så lot du dette spydet gå ut av hendene slik at det kom til å stå i brystet på Olav Digre. Og det sier jeg,> sa hun, <du skal bli hver manns niding om du ikke hevner Asbjørn.> Så vendte hun seg og gikk. Tore var blitt så harm mens hun talte at han ikke kunne svare noen ting, han sanste ikke å slippe spydet, og han sanste ikke landgangen, og om ikke folk hadde tatt og støttet ham, ville han ha gått på sjøen, da han gikk ut på skipet. Det var et lite spyd med graveringer på, falen var gullinnlagt. Tore og følget hans rodde bort og hjem til Bjarkøy. Åsmund og hans folk seilte videre sin veg til de kom sør i Trondheimen til kong Olav. Åsmund sa til kongen hva som hadde hendt ham på reisa. Karle ble kongens hirdmann. Åsmund og han var gode venner som før. Men de ord som Åsmund og Karle hadde sagt til hverandre før drapet på Asbjørn, ble ikke holdt hemmelige, for dem fortalte de sjøl til kongen. Men her gikk det slik at alle har én venn mellom uvenner, som det heter ; det var noen der som husket på dette, og derfra kom det til Tore Hund. ==124.== Da det lei utpå våren, tok kong Olav fatt og gjorde skipene sine klare. Så seilte han sørover langs landet om sommeren, han holdt ting med bøndene, forlikte folk og kristnet landet. Han tok inn kongsinntektene der han fór fram. Om høsten drog kongen helt til landegrensa. Da hadde kong Olav kristnet hele landet der det var store bygder. Han hadde også ordnet med lovene over hele landet. Og han hadde sendt bud til både Island og Grønland og fått seg mange venner der, og likeså på Færøyene. Kong Olav hadde sendt kirketømmer til Island, og den kirken ble reist på Tingvellir, der hvor Alltinget er ; han sendte med ei stor klokke, som er der ennå. Dette var etter at islendingene hadde gjort om lovene sine og satt kristenretten etter det som kong Olav hadde sendt bud til dem om. Etter dette kom det mange storfolk fra Island og ble kong Olavs handgangne menn ; det var Torkjell Eyjolvsson, Torleik Bollason, Tord Kolbeinsson, Tord Borksson, Torgeir Håvardsson og Tormod Kolbrunarskald. Kong Olav hadde sendt vennegaver til mange høvdinger på Island, og de sendte ham slike ting som fantes der, og som de mente han ville synes var mest verdt å få som sending. Men med disse tegn på vennskap som kongen viste Island, lå det flere ting under, som siden kom fram i dagen. ==125.== Denne sommeren sendte kong Olav Torarin Nevjolvsson til Island i sitt ærend, og Torarin styrte skipet sitt ut av Trondheimen samtidig med at kongen reiste, og fulgte ham sør til Møre. Så seilte Torarin ut til havs, og fikk så strykende bør at han seilte på åtte halvdøgn til Island og tok land ved Eyrarbakki. Han drog straks til Alltinget, og kom dit da folk var samlet på Logberget ; han gikk like til Logberget. Da folk hadde avsagt rettskjennelsene, tok Torarin Nevjolvsson ordet : <For fire netter siden skiltes jeg fra kong Olav Haraldsson. Han sender alle høvdinger her i landet, styresmennene, og likeså hele allmuen, karer og kvinner, unge som gamle, rike og fattige, Guds og sin hilsen, og sier at han vil være deres konge om dere vil være hans menn, og hver skal være den annens venn og hjelper i alle gode ting.> Folk svarte pent på talen hans, de sa de ville alle være glade over å være kongens venner, om han ville være en venn for folk her i landet. Da tok Torarin til orde : <Med kongens hilsen følger dette at han vil be nordlendingene om en vennskapstjeneste, om de ville gi ham ei øy eller et utskjær som ligger utenfor Eyjarfjord, og som folk kaller Grimsey ; til gjengjeld vil han gi slike herligheter fra sitt land som folk kunne be ham om. Og han sender sin hilsen til Gudmund på Mødruvellir og ber ham ta seg av denne saken, for han har fått høre at Gudmund er den som rår mest der.> Gudmund svarte : <Jeg vil gjerne ha kong Olavs vennskap, og jeg tror det er mye mer til gagn for meg enn dette utskjæret han ber om. Men kongen har ikke hørt riktig når han tror at jeg har mer makt over det enn andre, for det er gjort til allmenning nå. Vi får ha et møte om dette først, jeg og de menn som har mest gagn av øya.> Så gikk folk til buene sine. Etter dette holdt nordlendingene et møte med hverandre og talte om saken. Hver og en kom fram med det han syntes. Gudmund var for saken, og det var mange andre som fulgte ham. Da spurte noen hvorfor ikke Einar, bror hans, sa noe om det. <Vi synes han er den som ser klarest i de fleste ting,> sa de. Da svarte Einar : <Jeg har ikke sagt stort om denne saken fordi ingen har spurt meg. Men når jeg skal si min mening, så tror jeg det er best for folk her i landet om de ikke påtar seg skattegaver til kong Olav eller alle slike pålegg som han legger på folk i Norge. Det er en ufrihet som vi ville føre ikke bare over oss sjøl, men også over sønnene våre og all vår ætt som bygger og bor her til lands. Og den tvangen vil aldri minke eller bli borte fra dette landet. La gå at denne kongen er en god mann, som jeg gjerne skal tro han er ; men det vil gå heretter som hittil, at når det blir kongsskifte, så er kongene ujamne, noen er gode og noen vonde. Og om folk i landet vil få ha den friheten som de har hatt siden landet her ble bygd, da er det eneste råd det å ikke gi kongen tak på oss i noen ting, verken ved landeiendom her eller løfte om å svare avtalte skylder herfra som kunne gå for å være skatter fra undersåtter. Men jeg vil rekne det for å være tjenlig om folk sender kongen vennegaver når de har lyst på det, hauker eller hester, telt eller seil eller andre slike ting som er verdt å sende ; for det lønner seg godt om en får vennskap igjen for det. Når det er tale om Grimsey, så må det nevnes at enda det nok ikke kommer noe derfra som en kan bruke til mat, så kan en likevel fø en hær der, og om det er en utenlandsk hær som kommer dit på langskip, så tenker jeg mange småbønder kommer til å synes det blir trangt med rom omkring dørene.> Da Einar hadde sagt dette og klarlagt hele stillingen, så vendte straks hele allmuen seg til ham og gav sitt samtykke i at dette skulle aldri hende. Torarin skjønte nå hva som ble enden på ærendet hans i denne saken. ==126.== Dagen etter gikk Torarin til Logberget og holdt en tale enda en gang, og tok til orde : <Kong Olav sendte bud til vennene sine her til lands, og han nevnte Gudmund Eyjolvsson, Snorre gode, Torkjell Eyjolvsson, Skafte lovsigemann og Torstein Hallsson. Han sendte det bud til dere at dere skulle komme til ham og ta imot det venn- skap han byr. Han sa videre at dere skulle ikke vente lenge med å komme, om dere satte noen pris på hans venn- skap.> De svarte på denne talen, takket kongen for tilbudet, men sa de ville si fra til Torarin om de ville reise siden, når de hadde fått områdd seg og talt med vennene sine. Da nå høvdingene fikk tale med hverandre, sa hver av dem det han mente om denne ferden. Snorre gode og Skafte rådde fra det å våge så mye hos nordmennene som at de skulle reise fra Island til Norge alle på en gang, de mennene som rådde mest for landet ; de sa at dette budet snarere gav dem mistanke om det samme som Einar hadde slått på, at kongen hadde planer om en slags tvang mot islendingene, om han kunne få det til. Gudmund og Torkjell Eyjolvsson ville gjerne rette seg etter kong Olavs bud, og de mente det ville bli en ferd de ville få stor ære av. Men da de hadde drøftet saken med hverandre, ble det til slutt til at de ikke skulle reise sjøl, men hver av dem skulle sende en mann på sine vegne som de syntes høvde best til det. Og så skiltes de på tinget med dette, og det ble ikke noen Norgesreise den sommeren. Torarin seilte tilbake samme sommer og kom til kong Olav om høsten ; han fortalte ham hvordan det hadde gått med ærendet, men også at de høvdingene han hadde sendt bud på, skulle komme fra Island, enten de sjøl eller sønnene deres. ==127.== Samme sommeren kom Gille lovsigemann, Leiv Ossursson, Toralv fra Dimun og mange andre bondesønner vest fra Færøyene til Norge på kong Olavs bud ; Trond i Gata gjorde seg også klar til å reise, men da han på det nærmeste var ferdig, fikk han en hard sjukdom, så han ikke kunne komme noen steder, og så ble han igjen hjemme. Da færøyingene kom til kong Olav, kalte han dem til en samtale og hadde et møte med dem. Der åpenbarte han for dem hva mening han hadde med å la dem komme, han sa han ville ha skatt fra Færøyene, og dessuten at færøyingene skulle ha den loven kong Olav ville gi dem. På dette møtet kunne man merke på kongens ord at han ville ha sikkerhet i denne saken av de færøyingene som hadde kommet der, om de ville binde seg til dette forliket med eder ; han bød de menn han syntes var gjævest der, at de skulle bli hans handgangne menn og til gjengjeld få en høy stilling og vennskap av ham. Færøyingene skjønte på kongens ord at det var uvisst hvordan det ville gå dem om de ikke gav seg på alt det kongen krevde av dem. Det ble nok først holdt flere møter om denne saken før det kom til en avgjørelse, men til slutt fikk likevel kongen fram alt det han krevde. Leiv, Gille og Toralv ble kongens handgangne menn og hirdmenn, og alle de andre i følget svor kong Olav å holde den lov og landsrett på Færøyene som han ville sette for dem, og svare den skatten han påla. Da de skiltes, gav kongen dem vennegaver, og de som hadde blitt hans handgangne menn, seilte sin veg så snart de var ferdige. Men kongen lot ruste et skip og fant mannskap til det, og sendte det til Færøyene for å ta imot de skattene færøyingene skulle betale ham. De ble ikke fort ferdige, og om denne ferden er bare det å si at de kom aldri igjen, og det kom ingen skatt den sommeren som fulgte, for de hadde ikke kommet fram til Færøyene, og det var ingen som hadde krevd inn skatt der. ==128.== Om høsten drog kong Olav inn i Viken ; han sendte bud i forvegen til Opplanda og lot gjøre i stand veitsler, og da han tenkte å reise omkring på Opplanda den vinteren, gav han seg på veg og drog til Opplanda. Kong Olav ble på Opplanda den vinteren og fór i veitsler der. Han rettet på alt det som han syntes var mangelfullt, styrket igjen kristendommen der han syntes det trengtes. Da kongen var på Hedmark, hendte det at Kjetil Kalv på Ringnes fridde og bad om Gunnhild, datter til Sigurd Syr og Åsta ; Gunnhild var søster til kong Olav, og det var kongen som skulle svare på dette og rå for giftermålet. Han tok det godt opp, og det var fordi han visste om Kjetil at han var en mann av stor ætt, rik, klok og en stor høvding ; han hadde alt lenge vært kong Olavs gode venn også, som fortalt her før. Alt dette til sammen gjorde at kongen gjerne unte Kjetil dette giftet, og så ble det til det at Kjetil fikk Gunnhild ; kong Olav var med i bryllupsgildet. Kong Olav drog nord i Gudbrandsdalen og tok imot veitsler. Der bodde det en mann som het Tord Guttormsson, på garden som heter Steig. Tord var den mektigste mannen i den nordre del av Gudbrandsdalen. Da han og kongen møttes, fridde Tord og bad om Isrid Gudbrandsdotter, kong Olavs moster. Det var kongen som skulle svare på dette, og da de hadde talt om saken, ble det avgjort at giftermålet kom i stand, og Tord fikk Isrid. Etter dette ble han kong Olavs fulltro venn, og med ham mange andre av Tords frender og venner, som brukte å rette seg etter ham. Så reiste kong Olav sørover igjen over Toten og Hadeland, derfra til Ringerike, og så ut i Viken. Om våren kom han til Tønsberg, og der ble han lenge, mens det var størst handel og tilførsel der. Så lot han ruste ut skipene sine og hadde en mengde folk hos seg. ==129.== Denne sommeren kom Stein, sønn til Skafte lovsigemann, Torodd, sønn til Snorre gode, Gelle, sønn til Torkjell, og Egil, sønn til Sidu-Hall, bror til Torstein, fra Island på kong Olavs bud. Gudmund Eyjolvsson var død om vinteren. Islendingene gikk straks til kong Olav, så snart de kunne komme til. Da de kom til kongen, ble de godt mottatt og var hos ham alle sammen. Samme sommeren fikk kong Olav vite at det skipet han hadde sendt til Færøyene etter skatt sommeren før, var blitt borte, og det var ikke kommet i land noe sted, så vidt folk visste. Kongen fant et nytt skip og mannskap til det og sendte det til Færøyene etter skatt. Mennene tok av sted og stod til havs, men siden hørte ingen noe mer til dem enn til det forrige som fór, og det var mange gjetninger om hvor det kunne ha blitt av disse skipene. ==130.== Knut den mektige, som noen kaller Knut den gamle, var konge både over England og over Danevelde på den tida. Knut den mektige var sønn til Svein Tjugeskjegg Haraldsson. Hans ætt hadde rådd over Danmark i lange tider. Harald Gormsson, farfar ti Knut, hadde tatt Norge etter Harald Gunnhildssons fall og hadde tatt skatter derfra og satt Håkon jarl den mektige til å styre landet. Svein danekonge, sønn til Harald, hadde også rådd over Norge og hadde satt Eirik Håkonsson jarl til å styre landet. Han og broren Svein Håkonsson rådde deretter landet, inntil Eirik jarl drog vest til England da Knut den mektige, mågen hans, sendte bud etter ham ; han satte sin sønn Håkon jarl etter seg til å styre i Norge, Håkon var søstersønn til Knut den mektige, Eiriks måg. Men da så Olav Digre kom til Norge, tok han først Håkon jarl til fange og avsatte ham fra styret, slik som før er skrevet. Da reiste Håkon til sin morbror Knut, og hos ham hadde han vært hele tida siden til vi er kommet så langt i sagaen. Knut den mektige hadde vunnet England i strid og kjempet seg til det ; og han hadde hatt et langt slit før folket i landet hadde blitt lydige mot ham. Da han nå mente han hadde fått full og hel styring der i landet, tok han til å tenke på det han mente å ha rett til i et rike han ikke sjøl hadde oppsyn med, og det var Norge. Han mente han sjøl hadde arverett til hele Norge, og Håkon, søstersønn hans, til noe av det, og dertil kom at han syntes han hadde mistet det med skam. En av grunnene til at Knut og Håkon hadde latt det være stilt med kravene på Norge, var den at i førstningen da Olav Haraldsson kom til landet, løp den opp som én mann hele den store bondemugen og ville ikke høre tale om annet enn at Olav skulle være konge over hele landet. Men siden, da folk syntes de ikke fikk rå seg sjøl under hans styre, var det noen som prøvde å komme seg ut av landet ; da var det nokså mange stormenn som hadde reist til kongKnut, og sønner til mektige bønder også, de hadde gitt seg ett eller annet ærend. Og hver den som kom til kong Knut og ville bli hans mann, fikk alltid hendene fulle av gull. Der kunne en også se mye større prakt enn andre steder, både det at det var så mange folk der til daglig, og så utstyret ellers i de husene han hadde, og som han sjøl bodde i. Knut den mektige fikk skatter og skylder fra de rikeste folkland i Norderlanda ; og ettersom han hadde større inntekter enn andre konger, gav han også bort av dem i samme monn mer enn noen annen konge. I hele riket hans var freden så sikker at ingen torde bryte den, og sjølve folket i landet hadde fred og gammel landsens rett. Slikt ble han kjent og æret for i alle land. Men av dem som kom fra Norge, var det mange som klagde over ufrihet, og la ut for Håkon jarl for det, og noen lot kongen sjøl få vite at nordmennene ville være ferdige til å vende tilbake under kong Knut og jarlen og få friheten sin igjen av dem. Dette snakket syntes jarlen godt om, han la det fram for kongen, og bad ham undersøke om kong Olav ville gi opp riket sitt til dem eller gå med på noe slags forlik om å dele det. Det var mange som støttet jarlen denne gangen. ==131.== Knut den mektige sendte menn vest fra England til Norge, og sendeferden var utstyrt på det verdigste, de hadde brev med segl under fra Knut, Englands konge. De kom til Olav Haraldsson, Norges konge, i Tønsberg om våren. Da det ble meldt kongen at det var kommet sendemenn fra Knut den mektige, ble han sint ; han sa at Knut hadde visst ikke sendt menn dit i noe ærend som kunne være til gagn for ham eller hans menn, og det gikk noen dager før sendemennene fikk komme inn til kongen. Da de fikk lov til å tale med ham, gikk de til ham og hadde med kong Knuts brev og sa fram det budskap som fulgte <at kong Knut rekner hele Norge for sin eiendom, og sier at hans forfedre hadde hatt det riket før ham. Men ettersom kong Knut vil by fred til alle land, vil han ikke fare med hærskjold over Norge, om det fins noen annen råd. Om nå kong Olav Haraldsson vil være konge over Norge, da skal han komme til ham og ta landet i len av ham og bli hans mann og svare samme skatter som jarlene svarte før.> Så tok de fram brevene, og de sa aldeles det samme. Da svarte kong Olav : <Jeg har hørt fortalt i gamle frasagn at Gorm, danenes konge, ble reknet for å være en fullgod folkekonge, og han rådde enda bare for Danmark alene. Men disse danekongene som har vært siden, synes ikke det er nok. Nå har det kommet så langt at Knut rår for Danmark og for England, og enda har han nå slått under seg en stor del av Skottland. Og nå gjør han krav på å få min ættearv av meg. Han skulle en gang lære å sette mål for sin griskhet, eller tenker han å rå for alle Norderlanda alene ? Eller tenker han å ete opp all kålen i England ? Han kommer før til å orke det enn han får meg til å bringe ham mitt hode eller vise ham noen som helst undergivenhet. Derfor skal dere si ham disse mine ord at jeg vil verge Norge med odd og egg så lenge jeg får ha livet, og ikke svare noen mann skatt av riket mitt.> Etter denne avgjørelsen kom kong Knuts sendemenn seg av gårde igjen, og de var ikke glade for den vending saken hadde tatt. Sigvat skald hadde vært hos kong Knut, og kong Knut gav ham en gullring som veide ei halv mark. Dengang var Berse Skaldtorvuson også hos kong Knut, og kong Knut gav ham to gullringer, hver av dem veide ei halv mark, og dessuten et fint sverd. Så kvad Sigvat: <pre>Knut lyser av storverk. Staselig har han prydet armene på oss begge, Bamse, da kongen vi søkte. Deg ei mark eller mere av gull han gav, og et skarpslipt sverd - jeg fikk det halve. Gud sjøl allting styrer.</pre> Sigvat gjorde seg til venns med sendemennene til kong Knut og fikk vite mye nytt. De fortalte ham da han spurte om det, at de hadde hatt en samtale med kong Olav og likeså hva som hadde blitt enden på ærendet deres ; de sa kongen hadde tatt det de hadde sagt, svært ille opp. <Men vi skjønner ikke,> sa de, <hvor han tar motet fra til slikt noe som å nekte å bli kong Knuts mann og reise til ham. Det var det beste han kunne gjøre, for kong Knut er så god at om det er høvdinger som gjør ham aldri så mye imot, så tilgir han alt når de bare kommer til ham og viser ham underkastelse. Det er ikke lenge siden det hendte at det kom to konger til ham fra Skottland fra Fife, og han lot hele sin vrede mot dem falle og gav dem alle de land de hadde hatt før og dessuten store vennegaver.> Da kvad Sigvat: <pre>Fremmelige fyrster nordfra midt på Fife førte Knut sitt hode, fred ville de kjøpe. Olav solgte aldri en eneste mann i verden hodet sitt. Den Digre hadde ofte seier.</pre> Kong Knuts sendemenn reiste sin veg tilbake, de fikk god bør over havet. Så gikk de til kong Knut og fortalte ham hvordan det hadde gått med ærendet, og likeså de avgjørende ord kong Olav hadde sagt til slutt til dem. Kong Knut svarte : <Kong Olav gjetter galt om han tror at jeg har lyst på alene å ete all den kålen som fins i England. Jeg skulle ha større lyst til å la ham få merke at jeg har andre ting innenfor ribbeina enn bare kål ; og heretter skal det komme kalde råd mot ham fra hvert eneste ribbein.> Samme sommer kom Aslak og Skjalg, sønnene til Erlig på Jæren, fra Norge til kong Knut ; de ble godt mottatt der, for Aslak var gift med Sigrid, datter til Svein Håkonsson jarl ; hun og Håkon Eiriksson jarl var søskenbarn. Kong Knut gav brødrene store veitsler der hos seg. ==132.== Kong Olav stevnte til seg lendmennene sine og samlet mange menn om sommeren, for det gikk det ord at Knut den mektige ville komme vestfra den sommeren. Folk mente de skjønte på kjøpmannsskip som kom vestfra at Knut holdt på å samle en stor hær i England. Men da det lei på sommeren, var det noen som sa det var sant, andre nektet at det ville komme noen hær. Kong Olav ble i Viken om sommeren, og han hadde folk ute for å holde utkik med om Knut skulle komme til Danmark. Om høsten sendte kong Olav sendemenn øst i Svitjod til kong Anund, mågen sin, med det budskap at han trodde at dersom Knut la Norge under seg, ville ikke Anund få ha Sveavelde i fred lenge ; han sa det beste ville være at de sluttet forbund og reiste seg mot ham, og han sa at da ville det ikke skorte på styrke for dem til å kjempe mot kong Knut. Kong Anund tok godt imot kong Olavs budskap, og han sendte det svar at han ville gjøre fellesskap med kong Olav, slik at hver av dem skulle hjelpe den andre med sin makt, hvem som kom til å trenge det først. De sendte hverandre bud om det også at de skulle møtes og holde en rådslagning. Kong Anund ville reise gjennom Västergötland vinteren etter, og kong Olav gjorde i stand til å bli vinteren over i Sarpsborg. Den høsten kom Knut den mektige til Danmark og ble der om vinteren og hadde en mengde folk. Det ble fortalt ham at det hadde gått sendemenn og budskap mellom Norges konge og sveakongen, og at det nok lå store planer under. Om vinteren sendte kong Knut menn til Svitjod til kong Anund, han sendte ham store gaver og løfter om vennskap, og sa at han kunne trykt sitte rolig i striden mellom Knut og Olav Digre. <For kong Anund,> sa han, <og hans rike skal få være i fred for meg.> Og da sendemennene kom til kong Anund, bar de fram de gavene kong Knut sendte ham, og med dem skulle følge kong Knuts vennskap. Kong Anund opptok det de sa nokså kaldt, og sendemennene syntes de kunne merke at kong Anund var mest stemt for vennskap med kong Olav. De reiste tilbake og fortalte kong Knut hvordan det hadde gått dem med ærendet, og de sa videre at han måtte ikke vente seg noe vennskap av kong Anund. ==133.== Vinteren etter var kong Olav i Sarpsborg og hadde mange menn hos seg. Da sendte han Karle den håløygske nord i landet i sine ærender. Karle tok vegen først gjennom Opplanda og siden nord over fjellet og kom fram til Nidaros. Der fikk han så mye av kongens midler som kongen hadde sendt bud om, og et godt skip som han syntes høvde bra for den reisen kongen hadde eslet ham til, og det var å seile nord til Bjarmeland. Det var meningen at Karle skulle gå i lag med kongen, og de skulle eie varene halvt med hverandre. Karle styrte skipet nord til Hålogaland tidlig på våren, der slo bror hans, Gunnstein, seg sammen med ham ; han hadde sine egne varer å handle med. De var bortimot 25 mann på det skipet. Tidlig på våren seilte de nord til Finnmark. Tore Hund fikk høre om dette. Da sendte han bud til brødrene og sa han hadde tenkt seg nord til Bjarmeland om sommeren ; han ville gjerne de skulle seile sammen og så dele likt den fangsten de kom til å få. Karle og følget hans sendte bud til svar at Tore skulle ha 25 mann, slik som de hadde ; de ville også at det gods de vant, skulle bli delt likt mellom skipene, men handelen med de varene mannskapet hadde med, skulle holdes utenfor. Men da sendemennene til Tore kom tilbake, hadde han alt latt sette fram en svær langskips-busse, som han eide, og gjort den seilklar. Til mannskap på skipet hadde han huskarene sine, og det var bortimot åtti mann om bord. Tore alene hadde styret for hele denne flokken og rådde for alt det utbyttet de kunne få av ferden også. Da Tore var ferdiog, styrte han skipet sitt nordover langs land og møtte Karle og hans følge nord i Sandsvær. Så seilte de av sted alle i følge og hadde god bør. Gunnstein sa til Karle, bror sin, straks de møtte Tore, at han syntes Tore var vel mannsterk. <Og jeg tror det var rådeligst om vi snudde,> sa han, <og ikke drog av sted slik at Tore helt har overtaket på oss, for jeg tror ikke videre på ham.> Karle sa : <Jeg vil ikke vende tilbake. Men sant å si likevel, hadde jeg visst, da vi var hjemme i Langøy ennå, at Tore Hund skulle følge med oss med så mye folk som han har, da skulle nok vi hatt flere menn med oss.> Brødrene snakket med Tore om dette, spurte hva meningen var med at han hadde med seg mange flere menn enn det hadde vært avtalt. Han svarte som så : <Vi har et stort skip som krever mye mannskap, og i slik en farlig ferd synes jeg gode karer alltid kan komme godt med.> Så seilte de om sommeren, og mest slik som skipene ville gå. Når det var liten vind, gikk skipet til Karle fortere, men når det frisket på, tok Tore og hans skip dem igjen ; de var skjelden helt sammen, men de visste hele tida om hverandre. Da de kom til Bjarmeland, la de inn til et sted det var handelsplass ; der ble det nå marknad, og alle de som hadde varer med, fikk dem godt betalt. Tore fikk en mengde gråverkskinn og bever og sobel. Karle hadde også en mengde varer som han kjøpte for, han fikk mange skinnvarer. Da kjøpstevnet var slutt, seilte de ut gjennom elva Dvina. Nå ble freden med folk i landet oppsagt. Da de kom ut til havs, holdt de skipsstevne. Tore spurte om folkene hadde noen lyst på å gå opp på land og vinne seg gods. De svarte at det hadde de god lyst til dersom det var fangst for hånden. Tore sa det var penger å få om det gikk godt. <Men det er ikke umulig at det blir fare for livet på vegen.> Alle sa at de ville prøve dette, om det var noe å vinne på det. Tore sa det var skikken der, når rikmenn døde, at de skulle dele løsøret mellom den døde og arvingene hans, han skulle ha det halve eller en tredjedel, stundom mindre. Dette løsøret måtte de så bære ut i skogene, og stundom i hauger, og grave jord over det ; noen ganger ble det bygd hus til det. Han sa de skulle legge i veg en dag mot kvelden. Det ble avtalt at ingen måtte løpe fra de andre, og ingen måtte bli igjen når styresmennene sa de skulle gå derfra igjen. De lot noen folk bli igjen til vakt ved skipene, og så gikk de i land. Der var det først flate voller og dernest en stor skog. Tore gikk føre og brødrene Karle og Gunnstein etter. Tore sa de skulle fare stilt. <Og riv noe bark av trærne, slik at en kan se fra det ene treet til det andre.> De kom fram i en stor rydning, og i den rydningen stod det en høy skigard, det var ei grind i skigarden, og den var låst. Seks mann av landets folk skulle våke over skigarden hver natt to og to, en tredjedel av natta hver. Da Tore og følget hans kom til skigarden, hadde vaktmennene nettopp gått hjem, og de som så skulle våke, hadde ikke kommet på vakt ennå. Tore gikk bort til skigarden, haket øksa opp på den og heiste seg sjøl etter ; slik kom han inn over garden på den ene sida av inngangen. Da hadde Karle og Gunnstein også kommet seg over garden på den andre sida av inngangen. De kom samtidig til grinda, tok fra slåene og lukket opp grinda. Så gikk de andre inn i garden. Tore sa : <I denne garden er det en haug, hvor gull og sølv og jord er rørt sammen, dit skal vi gå. Bjarmenes gud, som heter Jomale, står også i garden, men ingen må være så djerv at han røver ham !> Så gikk de til haugen og tok så mye gull og sølv de kunne bære og få med seg i klærne sine ; det fulgte mye jord med, som ventelig var. Siden sa Tore at nå fikk de gå. Han sa så : <Nå skal dere brødre, Karle og Gunnstein, gå først, og jeg skal gå sist.> Så gikk de alle sammen ut til utgangen. Tore vendte tilbake til Jomale og tok en sølvbolle som stod i fanget på ham ; den var full av sølvpenger. Han helte sølvet ned i brystet på kjortelen sin, og drog hanka som var på bollen, opp på armen, og så gikk han til utgangen. Da hele følget hadde kommet ut av skigarden, ble de var at Tore hadde blitt igjen. Karle vendte tilbake for å leite etter ham, og de møttes innenfor grinda ; Karle så at Tore hadde sølvbollen med seg. Da rente Karle bort til Jomalen ; han så det var en diger halsring om halsen på ham. Karle løftet og hogg sund snora som ringen var festet i bak på halsen ; hogget var så hardt at hodet røk av Jomalen. Det ble et smell så høyt at alle syntes det var et under. Karle tok ringen ; og så kom de seg av sted. Men i samme stund som smellet hørtes, kom vaktmennene fram i rydningen, og de blåste straks i hornene sine, og så hørte de lurblåst alle vegne omkring seg. De løp bort til skogen og inn i skogen, men bak seg hørte de rop og skrik fra rydningen, det var bjarmene som hadde kommet dit. Tore Hund gikk sist av alle sine menn ; det gikk to mann foran ham og bar en sekk, og i den var det noe som liknet på aske. Den stakk Tore handa nedi og sådde i sporene etter dem, og noen ganger kastet han noe av det fram over folkene. Slik gikk de framover ut av skogen og ut på vollene. De hørte at bjarmehæren kom etter dem med rop og fæl gauling. Så ruste bjarmene fram, ut av skogen og etter dem og opp på begge sider av dem, men ingensteds kom bjarmene eller våpnene deres så nær at noen fikk skade av det. Og de skjønte det kom av det at bjarmene ikke så dem. Da de kom til skipene, gikk Karle og hans folk først om bord, for de kom dit først, og Tore var lengst oppe på land. Straks Karle og hans menn kom om bord, tok de ned teltene og løste landfestet, så heiste de seil, og skipet gikk fort ut mot havet. For Tore og hans folk gikk allting seinere ; skipet deres var mer tungvint, og da de fikk heist seil, var alt Karle og hans folk langt fra land. Nå seilte begge skipene over Gandvik. Natta var lys ennå, de seilte natt og dag, helt til Karle en dag mot aftenen la til med skipet ved noen øyer ; der tok de ned seilene og kastet anker og ventet på strømfallet, for det var en stor malstrøm foran dem. Da kom Tore og hans folk etter med sitt skip, de la seg også for anker. Så satte de ut en båt, Tore og noen mann gikk om bord i den og rodde bort til Karles skip. Tore gikk opp på skipet. Brødrene hilste vennlig på ham. Tore bad Karle gi seg halsringen. <Jeg synes det er rimelig at jeg får de kostbarhetene som ble tatt der, for jeg mener det var min skyld at vi kom unna uten fare for livet. Og jeg synes at du, Karle, førte oss opp i en stygg fare.> Da sa Karle . <Kong Olav eier halvdelen av alt det gods jeg vinner på denne reisen, jeg hadde tenkt han skulle ha halsringen Reis til ham du, om du vil ; da kan det være han gir deg halsringen, om det er så han ikke vil ha den fordi jeg har tatt den fra Jomale.> Da svarte Tore og sa han ville de skulle gå opp på øya og dele fangsten. Gunnstein sa at rett nå skiftet strømmen, så nå var det tid å seile. Så drog de opp ankeret. Da Tore så det, gikk han ned i båten og rodde til skipet sitt. Karle og hans folk hadde heist seil og var alt langt til sjøs før Tore hadde fått opp seilet. Så seilte de, og hele tida slik at Karle var fremst, og begge seilte så hardt de vant. Slik gikk det helt til de kom til Gjesvær ; det er den første bryggeplassen når en seiler nordfra. Dit kom begge skipene en dag tidlig på kvelden, de la seg i havn ved bryggeplassen. Tore og hans skip lå inne i havna, og Karle og hans ytterst. Da Tore hadde fått opp teltene, gikk han opp på land sammen med en hel del menn, de gikk bort til Karles skip, der hadde de også gjort seg ferdige da. Tore ropte ut til skipet og bad styresmennene komme i land. Så gikk brødrene og noen mann i land. Så tok Tore til å snakke om det samme som før igjen, han ville de skulle gå i land og bære til skifte det gull og sølv de hadde tatt i hærfang. Brødrene sa det hastet ikke med det før de kom hjem til folk. Tore sa det var ikke skikk og bruk å vente med å skifte hærfang helt til de kom hjem, og sette folks redelighet på prøve. De snakket noen ord om dette og ble ikke enige. Da vendte Tore seg og gikk, men han hadde ikke kommet langt, før han snudde og sa følget hans skulle vente på ham der. Han ropte på Karle : <Får jeg tale med deg alene,> sa han. Karle gikk bortover til ham. Men da de møttes, stakk Tore spydet i livet på ham, så det stod tvert igjennom. Da sa Tore : <Her skal du få kjenne en bjarkøying, Karle ; og spydet Selshevneren tenker jeg også du skulle kjenne.> Karle døde straks, og Tore og hans folk gikk tilbake til skipet. Gunnstein og de andre så Karle falt, de løp straks til og tok liket og bar det til skipet sitt ; så tok de ned teltene og landgangen og la ut fra land, siden heiste de seil og seilte sin veg. Tore og hans folk så dette. Da tok de også inn teltene, og så til å bli ferdige så fort de kunne. Men da de skulle heise seil, gikk staget i stykker, og seilet falt ned tvers over skipet, og det varte en stund før Tore og folkene hans fikk opp seilet for annen gang. Gunnstein og hans folk hadde kommet langt alt, da Tores skip kom i sig. Tore og hans folk tok det slik at de både seilte og rodde, og det samme gjorde Gunnstein. Slik fór begge skipene av sted så fort de kunne dag og natt ; men det gikk seint med å nå igjen Gunnstein, for så snart de kom inn i øysundene, var det lettere å manøvrere med Gunnsteins skip, men likevel drog Tore innpå dem, så da Gunnstein kom utenfor Lenvik, snudde de inn mot land, og løp av skipet og opp på land. Litt etter kom Tore og hans folk dit og løp etter dem og jagde dem. Det var ei kone som fikk hjulpet Gunnstein og gjemt ham, og folk sier hun var trollkyndig. Tore og hans folk gikk tilbake til skipet og tok alt det gods som var på Gunnsteins skip, og la stein i stedet ; så rodde de skipet ut på fjorden og hogg huller i det og søkkte det ned. Så seilte Tore hjem til Bjarkøy. Gunnstein og følget hans reiste først uten å gi seg til kjenne ; de rodde i småbåter og drogvidere om natta og lå stille om dagen ; slik fór de til de var forbi Bjarkøy, og helt til de kom ut av sysla til Tore. Gunnstein tok først hjem til Langøy, men ble der ikke lenge ; så drog han straks sørover, og stanset ikkefør han kom sør i Trondheimen og møtte kong Olav der, og fortalte ham alt det som hadde hendt på Bjarmelandsferden. Kongen gav vondt fra seg for hvordan det hadde gått dem ; han bød Gunnstein å bli hos seg og sa at han skulle sørge for at Gunnstein fikk oppreisning så snart han kunne komme til. Gunnstein tok imot tilbudet med takk og ble hos kong Olav. ==134.== Det er sagt før at kong Olav var øst i Sarpsborg den vinteren Knut den mektige satt i Danmark. Anund sveakonge rei omkring i Västergötland den vinteren og hadde mer enn tretti hundre mann. Det gikk menn og sendebud mellom ham og kong Olav ; de satte hverandre stevne så de skulle møtes ved Konghelle om våren. Møtet ble utsatt av den grunn at de ville vite hva kong Knut hadde fore før de møttes. Da det lei på våren, gjorde kong Knut seg ferdig med hæren til å reise vest til England ; han satte Horda-Knut, sønnen sin, igjen i Danmark, og satte Ulv jarl, sønn til Torgils Sprakalegg, hos ham. Ulv var gift med Astrid, datter til kong Svein og søster til Knut den mektige, deres sønn var Svein som siden ble konge i Danmark. Ulv jarl var en stor og mektig mann. Knut den mektige seilte vest til England. Og da kongene Olav og Anund fikk vite det, reiste de til stevnet og møttes ved Konghelle i Elv. Det ble et gledelig møte, og store løfter om vennskap slik at alle fikk vite det ; men likevel talte de om mange ting seg imellom som bare de to visste, og noe av dette kom fram etterpå og ble åpenlyst for alle. Da kongene skiltes, skiftet de gaver med hverandre og skiltes som venner. Så drog Anund opp i Götaland, og kong Olav tok nord i Viken og så ut på Agder og derfra nordover langs land. Han ble liggende lenge i Eigersund og vente på bør. Han fikk høre at Erling Skjalgsson og jærbuene sammen med ham lå i samling og hadde en hær av folk. Det var en dag som kongsmennene snakket sammen om været, om det var sønnavær eller sørvest, og om været var slik at en kunne seile om Jæren med det eller ikke ; de fleste sa det ville ikke la seg gjøre å seile. Da svarte Halldor Brynjolvsson : <Jeg skulle tro,> sa han, <at vi ville synes været var godt nok til å seile om Jæren, dersom Erling Skjalgsson hadde laget til gjestebud for oss på Sola.> Da sa kong Olav at de skulle ta ned skipsteltene og snu skipene ; så ble gjort ; de seilte om Jæren den dagen, og vinden var den beste de kunne få. Om kvelden la de til ved Kvitingsøy. Så seilte kongen nordover til Hordaland og drog på veitsler der. ==135.== Den våren hadde det gått skip fra Norge vest til Færøyene ; med det skipet fulgte budskap fra kong Olav om at en eller annen av hirdmennene hans, Leiv Ossursson eller Gille lovsigemann eller Toralv fra Dimun, skulle komme vest fra Færøyene til ham. Da dette budskapet kom fram til Færøyene, og det ble gitt til dem det gjaldt, snakket de med hverandre om hva det vel kunne ligge under dette budskapet. De ble enige om at de trodde kongen kanskje ville spørre dem ut om dette som skulle ha hendt der på øyene, og som noen mente var sant, og som hang sammen med den ulykke kongens sendemenn hadde kommet ut for, de to skipsmannskapene som var blitt borte så ikke én mann ble berget. De ble enige om at Toralv skulle reise. Han gjorde seg ferdig og rustet ut en byrding han hadde, og fant mannskap til den ; de var en ti-tolv mann på skipet. Da de var ferdige og bare ventet på bør, hendte dette hos Trond i Gata på Eysturoy. En godværsdag gikk Trond inn i stua, der lå de to brorsønnene hans på pallen, sigurd og Tord, sønnene til Torlak ; den tredje der inne het Gaut den raude, han var også en av frendene deres. alle var de fostersønner til Trond og dugelige karer ; Sigurd var den eldste av dem og fremst av dem i alle ting. Tord hadde et tilnavn, han ble kalt Tord den låge, han var likevel høyere enn de fleste, og dertil var han kraftig av vekst og ramsterk. Så sa Trond : <Det er mye som skifter i en manns levetid. Det var ikke skikk da vi var unge, at folk satt eller lå på godværsdager, når de var unge og vel føre til allting. Folk i gamle dager ville ikke trodd at Toralv fra Dimun skulle bli mer til kar enn dere er ; men den lasteskuta jeg har eid, og som står her ute i naustet, den tror jeg blir så gammel nå at hun råtner under tjæra. Her er alle husene fulle av ull som ikke blir bydd ut til salgs, slik skulle det ikke vært om jeg hadde vært noen år yngre.> Sigurd sprang opp og ropte på Gaut og Tord ; han sa han greidde ikke å høre på at Trond hånte dem. De gikk ut til huskarene, og gikk bort til dem og bad dem sette ut skuta ; så lot de føre ut ladning og lastet skipet ; det skortet ikke på last der hjemme og heller ikke på all slags redskap til skipet, på få dager hadde de skipet klart, og de sjøl og ti eller tolv mann til var om bord. Samme vind tok alle sammen, både dem og Toralv ut til havs, og de hadde kjenning av hverandre hele vegen over sjøen. De kom i land ved Hennøyene en dag mot aftenen ; Sigurd og hans folk la til ytters ved stranda, men det var ikke langt imellom dem. Om kvelden da det var mørkt, og Toralv og hans folk tenkte å gå til sengs, hendte det at Toralv og en mann til gikk i land, de skulle gå avsides. Og da de var ferdige og skulle gå tilbake igjen, så forteller han som fulgte Toralv, at det ble kastet et klede over hodet på ham, og han ble løftet opp i været ; i samme stund hørte han et smell, og så bar det av sted med ham, og han ble slengt ned, og der nedenunder var sjøen, og han ble kjørt ned på dypet. Men han kom seg i land, og gikk dit hvor han og Toralv hadde blitt skilt ; der fant han Toralv, og han var kløvd i to helt ned til akslene og var død. Da mannskapet fikk vite om dette, bar de liket hans ut på skipet og satte det der for natta. Da var kong Olav på veitsle på Lygra, og det ble sendt bud dit. Så lot de budstikka gå og stevnte til ting ; kongen kom på tinget. Han hadde latt stevne dit færøyingene fra begge skipene, og de hadde kommet på tinget. Da tinget var satt, stod kongen opp og sa : <Her har det hendt ting som er slik at det er bedre dess sjeldnere en hører om dem ; her er en kjekk kar tatt av dage, og vi må tro at han er sakløs. Er det noen mann her på tinget som kan si hvem som er skyld i denne gjerningen ?> Men det var ingen der som kjentes ved det. Da sa kongen : <Jeg skal ikke legge skjul på det jeg tenker om dette uverket ; jeg mistenker færøyingene for det. Jeg tror mest det er gjort på den måten at Sigurd Torlaksson har drept mannen, og Tord den låge har kastet den andre på sjøen. Til dette kommer at når jeg har gjettet slik, så er det fordi det kan ha hatt den årsak at de ikke ville at Toralv skulle sladre på dem om noen ugjerninger der som han nok har kjent sannheten om, de mord og misgjerninger som vi har mistanke om, at mine sendemenn er blitt myrdet.> Da kongen sluttet å tale, stod Sigurd Torlaksson opp. Han sa : <Jeg har aldri talt på noe ting før, og jeg er redd folk ikke synes jeg skjønner å velge mine ord, men jeg mener likevel at her er det helt nødvendig å svare noe. Jeg skulle gjette på at den talen kongen har holdt, er kommet fra tungerota på folk som er mye uvettigere og verre enn han er, og det er ingen hemmelighet at de vil være våre uvenner i alle ting. Det likner ikke noe å si at jeg skulle være Toralvs drapsmann, for han var min fosterbror og gode venn. Og om det hadde vært annerledes, og det hadde vært sak mellom Toralv og meg, da har jeg da så mye vett at jeg ville heller ha vågd å gjøre dette hjemme på Færøyene enn her innenfor Deres rekkevidde, konge. Derfor vil jeg nekte enhver skyld for meg sjøl og hele mannskapet mitt i denne saken ; jeg tilbyr å avlegge ed slik som loven krever ; og om De synes det ville være tryggere, så skal jeg bære jernbyrd, og jeg vil at De skal være til stede når jeg renser meg.> Da Sigurd sluttet talen, var det mange som støttet ham og bad kongen at Sigurd skulle få fri seg ; de syntes Sigurd hadde talt godt, og sa at han visst var uskyldig i det han var anklaget for. Kongen sa : <Det er nok vidt forskjellige meninger om denne mannen. Om det er løyet på ham her i dette, så kan han være en bra kar ; men er det ikke så, da må han være ikke så lite frekkere enn folk flest, og slik skulle jeg mest tro det var. Men jeg tenker han skal få bære vitne for seg sjøl.> Da folk gikk i forbønn, tok kongen trygd av Sigurd for jernbyrden, han skulle komme til Lygra dagen etter, og biskopen skulle lede renselsen der. Og slik sluttet de tinget ; kongen drog tilbake til Lygra, og Sigurd og hans folk til skipet sitt. Det tok snart til å mørkne av natt. Da sa Sigurd til folkene sine : <Når jeg skal si som sant er, så har vi kommet opp i et stygt uføre og har vært utsatt for en lei bakvaskelse. Denne kongen er så full av list og renker at det er lett å se hvordan det skal gå oss om han får rå. For først lot han drepe Toralv, og nå vil han gjøre oss til fredløse brottsmenn. Det er ingen sak for ham å fuske med denne jernbyrden. Jeg tenker det blir verst for den som våger seg på slikt med ham. Og nå står det en bra fjellgule ut etter sundet også ; jeg vil rå til at vi heiser seil og seiler til havs ; Trond får reise med sin ull et annet år om han vil selge. Og kommer jeg unna, så tror jeg ikke det er stor utsikt til at jeg kommer til Norge mer.> De andre på skipet syntes dette dette var vel talt ; de tok og heiste seilet og lot det stå ut til havs det meste de kunne samme natta ; de stanset ikke før de kom til Færøyene og hjem til Gata. Trond gav vondt fra seg for ferden, og de svarte ikke pent de helle, men ble da der hjemme hos Trond. ==136.== Kong Olav fikk snart høre at Sigurd og følget hans hadde reist sin veg, og da felte folk en tung dom over saken deres ; nå var det mange som mente det så mest ut til at Sigurd og følget hans hadde vært mistenkt med rette, enda de før hadde vært med å nekte for ham og talt imot klagen. Kong Olav sa ikke mye om saken, men han mente at nå var han sikker på det han før hadde hatt mistanke om. Kong Olav reiste videre og tok imot veitsler der de var gjort i stand til ham. Kong Olav kalte til seg til samtale de menn som hadde kommet fra Island, Torodd Snorrason, Gelle Torkjellsson, Svein Skaftason og Egil Hallsson. Så tok kongen til orde: <Dere har talt til meg i sommer om at dere gjerne ville bli ferdige til å reise til Island, og jeg har ikke gitt noe greit svar i denne saken hittil. Nå skal jeg si dere hva jeg har tenkt. Gelle, jeg har tenkt at du skal få reise til Island om du vil ta mitt budskap med dit, men de andre islendingene som er her nå, skal ikke reise til Island noen av dem før jeg får vite hvordan den saken blir tatt opp som jeg vil at du, Gelle, skal føre der.> Da kongen hadde kommet fram med dette, syntes de som gjerne ville reise og ikke fikk lov, at dette ble sure dager, de var lei av å sitte slik i ufrihet. Gelle gjorde seg ferdig til å reise og seilte til Island om sommeren og hadde med seg et budskap dit som han kom fram med på tinget sommeren etter. Men kongens budskap var dette at han krevde av islendingene at de skulle vedta de lovene som han hadde satt i Norge, og svare ham tegngilde og nevgilde, for hver nese én penning av det slaget som det går ti av på en alen vadmel. Videre lovte han folket vennskap om de ville gå med på dette, men ellers skulle de som han kunne få tak på, få harde vilkår. Folk satt lenge og rådslo om denne saken med hverandre, og til slutt samlet alle seg og vedtok enstemmig at de ville nekte å gå med på skattene og alle de andre påleggene som ble krevd, Og så drog Gelle østover om sommeren og kom til kong Olav og møtte ham øst i Viken samme høsten som han hadde kommet ned fra Götaland ; dette venter jeg det skal bli fortalt mer om siden i kong Olavs saga. Da det lei på høsten, drog kong Olav nordover til Trondheimen og styrte flåten til Nidaros ; der lot han gjøre i stand for seg til vinteren. Kong Olav satt i kaupangen i vinteren som fulgte, det var den trettende vinter han var i Norge. ==137.== Det var en mann som het Kjetil Jemte, sønn til Anund jarl fra Sparbu i Trondheimen ; han flyktet østover Kjølen for kong Øystein Illråde. Han ryddet skoger og reiste bu der det nå heter Jemtland. Dit øst flyktet også en mengde folk fra Trondheimen for samme ufreden, for kong Øystein la skatt på trønderne og satte hunden sin som het Saur, til konge der. Sønnesønn til Kjetil var Tore Helsing ; etter ham er Helsingland oppkalt, der bodde han. Men da Harald Hårfagre ryddet rike for seg, rømte det en mengde folk av landet for ham også, det var trøndere og namdøler, og ble det nye bygder i øst omkring i Jemtland, og noen drog helt til Helsingland øst ved havet, og de stod under sveakongen. Da nå kong Håkon Adalsteinsfostre rådde for Norge, kom det i stand fred og kjøpferder fra Trondheimen til Jemtland, og fordi kongen var så vennesæl, kom jemtene østfra til ham og lovte ham lydighet og svarte ham skatter ; han satte lov og landsens rett for dem. De ville heller høre til under hans kongedømme enn under svea- kongen, for de hadde kommet av nordmannsætt. Det samme gjorde alle de helsingene også som hadde ætta si nord for Kjølen, og dette holdt seg i lang tid siden, helt til Olav Digre og Olav Svenske sveakonge trettet om landegrensene ; da snudde jemter og helsinger om og gav seg under sveakongen, og så gjaldt Eidskogen som landskille mot øst, og derfra Kjølen helt nord til Finnmark. Nå tok sveakongen skatter av både Helsingland og Jemtland. Men kong Olav mente at etter forliket mellom ham og sveakongen skulle skattene fra Jemtland gå en annen veg enn de gjorde fra gammelt av ; likevel hadde det da vært slik en stund at jemtene hadde skattet til sveakongen, og fra ham hadde også sysselmennene i landet kommet ; svearne ville da heller ikke høre tale om annet enn at alt land som lå øst for Kjølen, hørte under svea- kongen. Det gikk da som så ofte, at enda det var svogerskap og vennskap mellom kongene, så ville de likevel begge to ha hele det riket de mente de hadde noe krav på. Kong Olav hadde sendt bud til Jemtland om at det var hans vilje at jemtene skulle vise ham lydighet, og han truet med å bruke makt om de ikke gjorde det ; men jemtene hadde gjort opp med seg sjøl at de ville vise sveakongen lydighet. [[Kategori:Heimskringla]] 1596 2312 2006-07-30T14:29:12Z Tokle 21 {{topp | forrige=[[Olav den helliges saga (del 4)]] | neste=[[Olav den helliges saga (del 6)]] | tittel=[[Olav den helliges saga]] | seksjon=del 5 | forfatter=Snorre Sturlason | notater=<[[Heimskringla]] }} __NOTOC__ {| id="toc" class="toc" summary="Contents" align="center" width="80%" ! Vers |- | align="center" | [[#138.|138]] - [[#139.|139]] - [[#140.|140]] - [[#141.|141]] - [[#142.|142]] - [[#143.|143]] - [[#144.|144]] - [[#145.|145]] - [[#146.|146]] - [[#147.|147]] - [[#148.|148]] - [[#149.|149]] - [[#150.|150]] - [[#151.|151]] - [[#152.|152]] |} <br clear="all"> ==138.== Torodd Snorrason og Stein Skaftason var misnøyde med at de ikke fikk reise når og hvor de sjøl ville. Stein Skaftason var en mann vakrere enn de fleste og veløvd i alle idretter, en god skald, kledde seg staselig og holdt på sin verdighet. Skafte, far hans, hadde diktet en dråpa om kong Olav og hadde lært den til Stein ; det var meningen han skulle si fram kvedet for kongen. Stein la ikke band på sine ord verken i vers eller tale når han klaget over kongen. Både han og Torodd var uvørne til å snakke, de sa at det skulle bli verre for kongen at han la slik ufrihet på dem, enn for dem som hadde stolt på ham og sendt ham sønnene sine. Så var det en dag Stein Skaftason stod framfor kongen og spurte om lov til å tale, og om kongen ville høre på den dråpa som Skafte, far hans hadde diktet om kongen. Han svarte : <Først og fremst vil jeg nå at du skal kvede det du sjøl, Stein, har diktet om meg.> Stein sa det var ikke noe det han hadde laget : <Jeg er ikke skald, konge,> sa han. <Og om jeg hadde kunnet dikte, så ville De vel synes det hadde lite på seg, det som alt annet når det gjelder meg.> Så gikk Stein sin veg, men folk trodde de skjønte hva han mente med det han sa. Torgeir het en av kongens årmenn ; han styrte garden hans i Orkdalen, han var hos kongen den gangen og hørte på samtalen mellom Stein og kongen. Litt etter reiste Torgeir hjem. Ei natt hendte det at Stein løp bort fra byen, og skosveinen hans ble med ham. De tok vegen opp over Gaularåsen og utover helt til de kom ned i Orkdalen, og om kvelden kom de til den kongsgarden Torgeir rådde for ; Torgeir bød Stein bli der natta over og spurte hva det var han var ute etter. Stein bad ham låne seg hest og slede, han så de holdt på å kjøre inn kornet der. Torgeir sa : <Jeg kan ikke vite hvordan det har seg med denne reisen din, om du har lov av kongen eller ikke ; her forrige dagen syntes jeg ikke det var myke ord som falt mellom deg og kongen.> Stein sa : <Om jeg ikke på noen måte rår meg sjøl for kongen, så skal det likevel være annerledes med trellene hans.> Han drog sverdet, og så drepte han årmannen ; han tok hesten og bad sveinen sette seg opp på den, Stein sjøl satte seg i sleden, og så drog de i veg og kjørte hele natta. De reiste videre helt til de kom ned i Surnadal på Møre, der fikk de seg båt- skyss over fjorden, han reiste så fort han kunne. De sa ikke noe til noen om drapet der de kom, men sa de var kongsmenn ; de fikk god hjelp overalt der de kom. En dag mot kvelden kom de til Torberg Arnessons gard på Giske ; han var ikke hjemme, men hjemme var Ragnhild, kona hans, datter til Erling Skjalgsson. Der ble Stein riktig godt mottatt, for de kjente hverandre godt fra før. Det hadde nemlig hendt seg slik før, den gang Stein kom fra Island - han eide sjøl skipet han kom med - og kom i land utenfor Giske og la til ved øya, da lå Ragnhild i barnsnød, og det gikk svært tungt for henne, og ingen prest var det på øya og ingen ellers i nærheten heller. Så kom det folk ned til kjøpmannsskipet og spurte om det var noen prest om bord ; det var en prest som het Bård med skipet, en mann fra Vestfjordene, ung og ikke videre lærd. Sendemennene bad presten bli med til huset ; han syntes dette var en svært vanskelig sak, og han visste hvor lite kunne, derfor ville han ikke gå. Da la Stein et ord inn hos presten og bad ham gå med. Presten svarte : <Jeg skal gå om du blir med meg ; det er en trøst i det å ha deg å rådspørre.> Stein sa at det skulle han gjerne gjøre. Så drog de opp til garden og dit Ragnhild var. Litt seinere fødte hun et barn, det var ei jente, som så nokså svak ut. Så døpte presten barnet, og Stein holdt jenta over dåpen og kalte henne Tora. Stein gav henne en gull- fingerring. Ragnhild lovte Stein trofast vennskap, og sa han skulle komme dit til henne om han kom til å synes han trengte hjelp av henne. Stein sa som så at han ville ikke holde flere jentunger over dåpen, og så skiltes de med dette. Men så var det kommet dit at Stein minte Ragnhild om vennskapsløftet, han fortalte hva som hadde hendt ham, og at nå var han kommet ut for kongens unåde. Hun sa at hun skulle legge så mye makt på å hjelpe ham som hun hadde styrke til, og bad ham vente der til Torberg kom ; hun gav ham plass ved siden av Øystein Orre, sønnen sin ; han var tolv år den gang. Stein gav Ragnhild og Øystein gaver. Torberg hadde hørt alt om Steins ferd før han kom hjem, og han var nokså sint. Ragnhild gikk og snakket med ham, fortalte ham hva Stein hadde gjort, og bad ham ta seg av Stein og se etter saken hans. Torberg sa : <Jeg har hørt,> sa han, <at kongen har sendt budstikke og stevnt ting etter drapet på Torgeir, at Stein er gjort utleg, og at kongen er så sint han kan bli. Og jeg har mer vett enn at jeg skulle ta meg av en utlending og få uvennskap med kongen for det. La Stein ha seg bort herfra på timen.> Ragnhild svarte, hun sa at enten kom de til å reise både hun og Stein, eller også fikk begge to bli. Torberg sa hun kunne reise hvor hun ville. <Jeg tenker nok det,> sa han, <at om du reiser, så kommer du snart igjen, for du har ingen steder så mye å si som her.> Da gikk Øystein Orre fram, sønn deres ; han sa fra om at han ville ikke bli igjen om Ragnhild skulle reise bort. Torberg sa at det var fælt så påståelige og strie de var på dette. <Men det ser mest ut til at dere kommer til å rå her, siden dere synes det er så mye om å gjøre. Men du slekter altfor mye på ætta di, Ragnhild, i dette at dere ikke bryr dere stort om hva kong Olav sier.> Ragnhild sa : <Om du synes det blir altfor mye for deg å ha Stein her, så følg sjøl med ham til Erling, far min, eller gi ham følge med, så han kan komme dit i fred.> Torberg sa at han ville ikke sende Stein dit. <Erling har nok å svare for likevel som kongen er misnøyd med.> Stein ble der om vinteren. Etter jul kom det sendemenn fra kongen til Torberg med bud om at han skulle komme til kongen før midtfaste, og med strengt pålegg om å følge budet. Torberg forela det for vennene sine og bad om råd om han skulle våge så mye som å reise til kongen slik som saken stod, og det var mange som rådde ham fra det, og sa det var tryggere å se til å bli av med Stein først og så gå i kongens makt. Torberg hadde mest lyst til ikke å utsette ferden. Litt seinere drog Torberg til sin bror Finn og forela saken for ham og bad ham følge med seg. Finn svarte, han sa at han syntes det var fælt å la seg kue av kvinnfolk slik at han ikke torde holde ord mot sin herre for kona si. <Du kan jo la være å komme om du ikke vil,> sa Finn, <men jeg tror nå at du lar være mer av redsel enn av troskap mot kongen.> De skiltes i sinne. Så drog Torberg til Arne Arnesson, bror sin, og fortalte ham hvordan saken stod, og bad ham følge med seg til kongen. Arne sa : <Det er underlig med deg, synes jeg, så klok mann som du er, og så omtenksom, at du skal ha styrtet deg ut i en slik ulykke og fått kongens unåde over deg når det ikke var noen nødvendighet for det. Det kunne enda vært en unskyldning om det hadde vært din frende du tok deg av eller en fosterbror, men det er ingen mening i slikt, å ta seg av en islending og ha hos seg en mann som kongen har gjort fredløs ; og nå vil du sette både deg sjøl og alle dine frender på spill.> Torberg sa : <Det er som de sier at én er det som vanslekter i hver ætt. Den ulykke far hadde, ser jeg nå helt klart, hvorledes det glapp for ham med sønnene, siden han til slutt skulle få en som ikke har noen likhet med ætta vår, men er uten tiltak. Om jeg ikke syntes det var skam å si slikt om min mor, så skulle jeg sannelig aldri kalle deg vår bror.> Så snudde Torberg seg og gikk, han drog hjem og var nokså ute av seg. Etterpå sendte han bud nord til Trondheimen til Kalv, bror sin, og bad han komme og møte seg ved Agdenes. Og da sendemennene kom til Kalv, lovte han å komme og sa ikke et ord imot. Ragnhild sendte noen menn øst på jæren til sin far Erling og bad ham sende hjelp til henne. Derfra kom da Erlings sønner, Sigurd og Tore, og hver av dem hadde ei tjuesesse med nitti mann om bord. Da de kom nord til Torberg, tok han imot dem på det beste og med stor glede. Så rustet han seg til reisen, og Torberg hadde også ei tjuesesse. De drog i veg nordover. Da de kom til Trondheims Mynne, så lå alt Finn og Arne der, brødrene til Torberg, med to tjuesesser. Torberg hilste glad på brødrene sine, og sa at bryningen hadde nok bitt på dem. Finn sa det var ikke ofte det trengtes med ham. Så seilte de med hele denne flåten til Trondheimen, og Stein var med dem ennå. Og da de kom til Agdenes, lå Kalv Arnesson og ventet, han hadde ei tjuesesse med godt mannskap.Med denne flåten seilte de inn til Nidarholm og lå der natta over. Morgenen etter hadde de en samtale med hverandre ; Kalv og sønnene til Erling ville at de skulle seile inn til byen med hele flåten og så la lykken rå, men Torberg ville at de først skulle fare varsomt og komme med tilbud, det var Finn og Arne enige i. Så ble det avgjort slik at Finn og Arne drog til kong Olav først og hadde få menn med. Kongen hadde fått høre hvor mannsterke de var, og han var nokså sint da han talte med dem. Finn gjorde tilbud for Torberg og for Stein, han tilbød kongen skulle dømme så store pengebøter han ville, men Torberg skulle få lov å bli i landet og få ha veitslene sine, Stein skulle ha fred på liv og lemmer. Kongen sa : <For meg ser det ut som dere har stelt det slik at dere nå mener dere rår halvt med meg eller mer. Det er det siste jeg hadde ventet av dere brødre at dere skulle gå mot meg med en hær ; jeg kan merke på denne planen at det er disse jærbuene som har satt den i verk. Men dere trenger ikke by meg penger.> Da sa Finn : <Vi brødre har ikke samlet hær av den grunn at vi vil by Dem ufred, konge. Det er tvert imot slik at vi vil by Dem vår tjeneste først. Men om De nekter og tenker å la Torberg li noen overlast, da vil vi dra med hele den hæren vi har, til Knut den mektige.> Da så kongen på ham og sa : <Om dere brødre vil sverge en ed til meg på det at dere skal følge meg innenlands og utenlands og ikke skilles fra meg uten jeg gir lov og samtykke til det, og ikke dølge det for meg om dere får vite om svikråd mot meg, da skal jeg ta imot forlik av dere brødrene.> Så drog Finn tilbake til hæren og sa hva for et valg kongen hadde gitt dem. Nå sa hver sin mening ; Torberg sa at han for sin part ville ta imot dette vilkåret ; <jeg har ingen lyst til å rømme fra eiendommene mine og reise til utenlandske høvdinger,> sa han. <Jeg mener det alltid vil være til ære for meg å følge kong Olav og være der han er.> Da sa Kalv : <Jeg vil ikke avlegge noen ed til kongen, og jeg vil bare være hos kongen så lenge jeg får ha veitslene mine og de andre verdighetene, og så lenge kongen vil være min venn. Og det er mitt ønske at vi alle sammen skal gjøre det slik.> Finn svarte : <Jeg vil rå til det at vi lar kong Olav rå alene i tretten mellom oss.> Arne Arnesson sa som så : <Om jeg var ferdig til å følge deg, Torberg, enda du ville kjempe mot kongen, da skal jeg ikke skilles fra deg nå, dersom du velger en bedre veg. Jeg vil følge deg og Finn og velge det vilkåret dere synes er best for dere.> Så gikk de tre brødrene, Torberg, Finn og Arne, om bord på ett skip, og rodde inn til byen, og så gikk de til kongen. Forliket kom i stand, og brødrene avla ed til kongen. Så prøvde Torberg å få forlik med kongen for stein, og kongen sa at Stein kunne få fare i fred hvor han ville for ham. <Men hos meg kan han ikke være mer,> sa han. Dermed fór Torberg og brødrene hans ut til hæren. Kalv tok inn til Egge, og Finn drog til kongen, men Torberg og resten av hæren deres reiste hjem sørover. Stein fulgte med Erlings sønner sørover ; tidlig på våren drog han vestover til England og så til kong Knut den mektige og ble hos ham lenge og var velsett der. ==139.== Da Finn Arnesson hadde vært ei kort tid hos kong Olav, var det en dag kongen kalte Finn til seg til en samtale, og foruten ham noen andre menn som han brukte å spørre til råds. Så tok kongen ordet og sa som så : <Jeg har nå blitt enig med meg sjøl om en plan ; i vår vil jeg by opp leidang fra hele landet, både av folk og skip, og så vil jeg dra med hele den hæren jeg kan få tak på, mot kong Knut den mektige, for jeg vet så vel at det kravet han har reist på å få riket av meg, det har han ikke tenkt skulle være bare løst snakk. Men til deg, Finn Arnesson, har jeg det å si at jeg vil du skal fare i sendeferd for meg nord på Hålogalandog holde oppbud der, by opp allmenning både av folk og skip, og med den hæren skal du styre til Agdenes og møte meg.> Deretter nevnte kongen opp andre menn, han sendte noen inn i Trondheimen og noen sør i landet, så han lot budet gå over hele landet. Om Finn og reisen hans er det å fortelle at han hadde ei skute med bortimot tretti mann, og da han var ferdig, drog han av sted helt til han kom til Hålogaland ; der stevnte han ting med bøndene. Så kom han fram med ærendet sitt og krevde leidang. Bøndene der i bygda hadde store og leidangsføre skip, de fulgte kongens bud og gjorde skipene seilklare. Da Finn kom lenger nord på Hålogaland, holdt han ting der og sendte noen av sine menn dit han syntes til å kreve oppbudet. Finn sendte bud til Tore Hund på Bjarkøy og lot kreve leidang der som andre steder. Og da kongens bud kom til Tore, gjorde han seg i stand til å reise og satte huskarene sine til mannskap på det skipet han hadde hatt på Bjarmelandsferden sommeren før ; han rustet det ut helt på egen kostnad. Finn stevnte sammen i Vågan alle de håløygene som bodde nordafor ; der kom det sammen en stor flåte om våren, og alle ventet på at Finn skulle komme nordfra. Da var Tore Hund også kommet dit. Da Finn kom, lot han straks blåse til husting for hele leidangshæren, og på det tinget viste folk fram våpnene sine, og slik ble også opp- budet fra hvert skipreide gransket. Da dette var gjort, sa Finn : <Til deg, Tore Hund, vil jeg stille det spørsmål hva tilbud du vil by kong Olav for drapet på Karle, hirdmannen hans, og for ranet da du tok kongens gods nord i Lenvik ? Det er så at jeg har kongens ombud i denne saken, og nå vil jeg vite hva du svarer.> Tore så seg om, og på begge sider så han det stod mange menn i full væpning ; der kjente han igjen Gunnstein og mange andre av Karles frender. Da sa Tore : <Mitt tilbud er snart gjort, Finn. Jeg skyter inn under kongens dom alt det han har å si mot meg.> Finn svarte : <Det er ikke å vente at det blir unt deg så stor ære nå, for nå får du nok skyte det inn under min dom, om det skal bli forlik.> Tore sa : <Da synes jeg likevel det går svært bra, og jeg skal ikke dra meg unna for det.> Så gikk Tore fram og gav handslag, og Finn skulle avgjøre alt i saken. Etterpå sa Finn fram forliksvilkårene : Tore skulle betale ti mark gull til kongen og andre ti mark til Gunnstein og de andre frendene, og for ran og pengetap enda ti mark. <Men det skal betales nå straks,> sa han. Tore sa : <Dette er svære pengebøter.> <Du har valget mellom dette og at hele forliket ryker,> sa Finn. Tore sa Finn fikk la ham få frist så han fikk låne av følget sitt. Finn sa han skulle betale på flekken, og dessuten at Tore skulle gi fra seg halsringen han tok av Karles lik. Tore sa han hadde ikke tatt noen ring. Da steig Gunnstein fram og sa at Karle hadde hatt ringen om halsen da de skiltes - <men den var borte da vi hentet liket hans.> Tore sa han hadde ikke tenkt på den ringen. <Men dersom vi skulle ha noen ring, så ligger den iallfall hjemme på Bjarkøy.> Da satte Finn spydodden for brystet på Tore og sa han skulle komme med halsringen. Så tok Tore ringen av halsen på seg og gav den til Finn. Så snudde Tore seg og gikk ut på skipet sitt. Finn fulgte etter ham ut på skipet, og mange menn gikk med ham. Finn gikk bortover skipet, og de undersøkte rommene. Men ved masta, neden- under tiljene, så de to tønner så store at de syntes det var rent et under. Finn spurte hva det var i tønnene, og Tore sa at det var drikken hans. <Hvorfor gir du oss ikke noe å drikke da, mann, så mye drikk som dere har ?> sa Finn. Tore sa til en av mennene sine at han skulle tappe en bolle av tønna. Så fikk Finn og følget hans drikke, og det var særdeles god drikk. Nå bad Finn Tore å greie ut bøtene. Tore gikk fram og tilbake på skipet og talte med den ene og den andre av mennene sine. Finn ropte til ham, sa han skulle komme med pengene. Tore bad ham gå i land og sa han skulle betale der. Så gikk Finn og hans menn i land. Nå kom Tore også dit og greidde ut sølv ; av en pung fikk han ut ti mark veid, og så kom han fram med mange små knytter, i noen var det ei mark veid, i noen bare ei halv eller noen øre. Tore sa da . <Dette er lånte penger, som jeg har lånt rundt hos folk, for jeg er redd det er helt slutt på reisepengene mine.> Så gikk Tore ut på skipet, og da han kom tilbake, talte han opp noe sølv i bare smått ; slik gikk dagen, og straks tinget var over, gikk folk om bord på skipene sine og gjorde seg ferdige til å komme av sted, og da folk var ferdige, tok de til å seile, og til slutt var det så at de fleste hadde seilt sin veg. Da så Finn at flokken omkring ham tok til å tynnes, og folk ropte på ham og bad ham bli ferdig. Da var ennå ikke en tredjedel av pengene betalt. Nå sa Finn : <Det går nok seint med betalingen, Tore. Jeg ser det blir for mye for deg å betale pengene ; derfor skal vi la det være med dette med det første ; du skal betale kongen det som er igjen.> Så stod Finn opp. Tore sa : <Jeg synes det er godt at vi skilles, Finn. Men jeg skal ha vilje til å betale denne gjelden slik at verken du eller kongen skal synes det blir dårlig betalt.> Så gikk Finn til skipet og seilte etter hæren sin. Tore ble seint ferdig i havna, men da de fikk opp seilene, styrte de ut gjennom Vestfjorden og derfa ut på havet og så sørover langs land så langt ute at sjøen stod midt i liene, eller at landet stundom sank i sjøen ; slik lot han det sørover til han seilte inn i Englandshavet og kom fram til England. Der drog han til kong Knut, og han tok godt imot ham. Da viste det seg at Tore hadde en mengde løsøre der, han hadde alt det gull øg sølv de hadde tatt i Bjarmeland både han og Karle, og i de store tønnene var det dobbelt bunn og bare et lite mellomrom, og der var det drikk, men sjølve tønnene var fulle av gråverk og bever og sobel begge to. Tore ble der hos kong Knut. Finn Arnesson seilte til kong Olav med hæren sin ; han fortalte alt om hvordan det hadde gått ham, og likeså at han trodde Tore hadde seilt fra landet og vest til England til Knut den mektige. <Og jeg tror han er alt annet enn nyttig for oss.> Kongen sa : <Jeg tror gjerne det at Tore er vår uvenn, og jeg synes alltid det er bedre han er langt borte enn nær meg.> ==140.== Åsmund Grankjellsson hadde vært på Hålogaland i sysla si den vinteren og bodde hjemme hos sin far Grankjell. Mot havet ligger det et utvær som det både var sel- og fuglefangst på, eggvær og fiskevær, og det hadde fra gammel tid av ligget til den garden som Grankjell eide. Men Hårek fra Tjøtta gjorde krav på det, og det var blitt til det at han hadde hatt alt gagn av været da i noen år. Men nå mente Åsmund og hans far at de kunne rekne med hjelp av kongen i alle rettferdige krav. Om våren reiste så både far og sønn til Hårek og gav ham bud og kjenningstegn fra kong Olav om at Hårek skulle la kravet på været falle. Hårek svarte tvert og stritt, han sa Åsmund hadde vært hos kongen med en slik løgn som med så mange andre. <Jeg har hele retten på min side i saken. Du, Åsmund, skulle vite å holde måte, enda du vel synes du er svært til kar nå som du har kongen i ryggen. Det kan du trenge også, om du skal klare å drepe noen høvdinger og la dem ligge som fredløse uten bøter, og rane oss som hittil alltid har ment å kunne hevde oss, om det enda var jevnbårne menn vi hadde å gjøre med ; og nå er det så langt ifra at dere er av så god ætt som jeg er.> Åsmund svarte : <Det er mange som får føle at du, Hårek, har store frender og er en mektig mann ; mange er det som sitter igjen med mindre enn de hadde for den skyld. Men nå, Hårek, ser det likevel mest ut til at du kommer til å måtte gå annensteds med overgrepene dine enn til oss, og ikke gjøre noe så rent ulovlig som dette.> Dermed skiltes de. Hårek sendte ut ti-tolv av huskarene sine på ei stor roferje. De rodde ut til været og tok all slags fangst og lastet ferja ; men da de skulle reise hjem igjen, kom Åsmund Grankjellsson over dem med tretti mann og sa de skulle gi fra seg hele fangsten. Huskarene til Hårek svarte ikke videre villig på dette, og så gikk Åsmund og hans folk på dem med makt ; da fikk de merke overmakten, noen av huskarene til Hårek ble banket, noen såret, noen slengt på sjøen, og hele fangsten ble båret opp av skipet deres, og den tok Åsmund med seg. Huskarene til Hårek kom hjem etter dette og fortalte Hårek hvordan det var gått dem. Han svarte : <Det er alltid moro å høre nytt ; dette har ikke vært gjort før. Å slå mine folk !> Det ble med dette. Hårek sa ikke et ord mer og var glad og fornøyd. Om våren lot Hårek ruste ut ei snekke, ei tjuesesse, og satte huskarene sine til mannskap på den ; skipet var svært godt utstyrt både med folk og all slags redskap. Hårek fór i leidang om våren. Da han kom til kong Olav, var Åsmund Grankjellsson alt kommet dit. Da fikk kongen i stand et møte mellom Åsmund og Hårek og forlikte dem ; saken ble gitt i kongens dom. Så lot Åsmund føre vitner på at Grankjell hadde eid været, kongen dømte etter dette ; men saken stod da ulikt. Det ble ingen bot for Håreks huskarer, og været ble tildømt Grankjell. Hårek sa at det var ingen skam for ham å føye seg etter kongens dom, hvordan det så kom til å gå siden med saken. ==141.== Torodd Snorrason hadde blitt etter i Norge på kong Olavs bud, da Gelle Torkjellsson fikk lov til å reise til Island, som før skrevet. Han var hos kong Olav, men var svært lei av ufriheten og at han ikke kunne få reise sin veg hvor han ville. Først på vinteren det året kong Olav satt i Nidaros, lyste kongen at han ville sende noen menn til Jemtland for å kreve skatt. Men en slik ferd hadde folk liten lyst på, for de hadde blitt tatt av dage de sendemennene kong Olav hadde sendt dit før, Trond Kvite sjøltolvte, slik som før er skrevet, og siden hadde jemtene holdt seg til sveakongen og vist ham lydighet. Torodd Snorrason bød seg til å reise, for han brydde seg ikke lenger om hva som kunne hende ham bare han fikk rå seg sjøl. Kongen tok imot dette, og Torodd og noen andre tok av sted, tolv i følge. De kom fram øst i Jemtland, og tok inn hos en mann som het Torar ; han var lagmann der og den som hadde mest å si. Der ble de godt mottatt. Da de hadde vært der en liten stund, kom de fram med ærendet sitt til Torar. Han sa at andre menn og høvdinger der i landet rådde like mye som han for hva svar det skulle komme på dette, og sa at han fikk kalle sammen ting. Det ble gjort, budstikke ble sendt ut, og det ble stevnt sammen et stort ting. Torar reiste på tinget, men sendemennene ble igjen hjemme hos ham imens. Torar la fram saken for tingallmuen, men alle var enige om at de ville ikke svare noen skatt til Norges konge, og sendemennene ville noen la henge, andre ville bruke dem til å blote med ; men enden ble at de skulle holde dem der til sveakongens sysselmenn kom dit, og så skulle de avgjøre for dem hva de ville, og få samtykke av folk i landet. Men de skulle gå listig fram og stelle godt for sendemennene, og late som de ble oppholdt der fordi de skulle vente på skatten ; og så skulle de dele dem mellom seg så de bodde to og to sammen. Torodd og en mann til bodde hos Torar. Der var det stort julegjestebud og sammenskuddsøl. Det var mange bønder der i torpet, og de drakk sammen alle på ett sted i jula. Det var et annet torp ikke langt borte, der bodde Torars måg, en mektig og rik mann, han hadde en voksen sønn. Mågene brukte å drikke halve jula hos hverandre, og først hos Torar. De to mågene drakk med hverandre, og Torodd og bondesønnen ; det var kappdrikking, og om kvelden ble det kappskryting og mannjamning mellom nordmenn og svear, og så om kongene deres, både de som hadde vært før, og de som var nå, og så om de stridighetene som hadde vært landene imellom, med manndrap og ran mellom landene. Da sa bondesønnen : <Om våre konger skulle ha mistet flere folk, så kommer sveakongens sysselmenn til å jevne ut det med tolv manns liv nå når de kommer sørfra etter jul. Stakkars menn, dere vet nok ikke hvorfor dere blir holdt tilbake her.> Torodd tenkte over hva han skulle si til det, og det var mange som flirte og kom med fantord om dem og kongen deres. Nå da ølet talte hos jemtene, kom det fram det som Torodd før ikke hadde hatt noen tanke om. Dagen etter tok Torodd og den andre alle klærne og våpnene sine og la dem så de hadde dem for hånden, og om natta da folk hadde sovnet, løp de sin veg til skogs. Morgenen etter, da folk merket de hadde rømt, fulgte noen etter dem med sporhunder og fant dem i skogen der de hadde gjemt seg, og tok dem med seg hjem og satte dem inn i et lite hus ; der var det ei dyp grav, og den ble de sluppet ned i, og døra låst for dem. De fikk lite mat og ingen klær uten de som de hadde på seg. Midt i jula drog Torar og alle frie menn med ham til mågen hans, der skulle de drikke resten av jula. Trellene til Torar skulle gjete grava ; det var eslet nok av drikke til dem, og de holdt liten måte med drikken og ble fulle alt første kvelden. Da de kjente seg fulle nok, sa de til hverandre de som skulle bære mat til mennene i grava, at det skulle ikke skorte dem på noe. Torodd kvad kveder og holdt moro med trellene, og de sa han var en kjekk kar og gav ham et riktig stort lys og tente det. Så kom de trellene ut som før hadde vært inne, og ropte og skreik at de andre skulle komme inn, men de var fulle alle sammen, så de lukket verken grava eller huset etter seg. Da reiv Torodd og den andre kappene sine opp i remser og knyttet dem sammen og gjorde en knute på enden og slengte den opp på golvet i huset ; den slunget seg om foten på ei kiste og ble sittende fast der. Så prøvde de å komme opp ; Torodd løftet opp kameraten sin så han stod på akslene hans, og så heiste han seg opp gjennom gluggen. Da skortet det ikke på reip der oppe i huset, han slapp et ned til Torodd. Men da han skulle dra opp Torodd, kunne han ikke komme noen veg med ham. Så sa Torodd at han skulle kaste reipet over takbjelken som var der i huset og gjøre ei løkke på den ene enden og legge så mye ved og stein i den at den veide ham opp ; han gjorde så, og så gikk vekten ned i grava, og Torodd kom opp. De tok seg klær der i huset, så mye de trengte. Det lå noen reinskinn der inne ; dem skar de klauvene av og bandt dem bakvendt på føttene. Men før de gikk bort, satte de ild på ei stor kornløe som stod der, og så løp de bort i svarte natta ; løa brant og mange andre hus i torpet også. Torodd og den andre gikk hele natta gjennom ville skogen og gjemte seg om dagen. Morgenen etter ble de saknet ; da fór det folk med sporhunder og lette etter dem alle vegne fra garden, men hundene fulgte sporene tilbake til garden, for de hadde teven av reinklauvene, og fulgte sporet dit som klauvene viste, og så ble de ikke funnet. Torodd og følget hans drog lenge gjennom øde skoger. En kveld kom de til en liten gard, og der gikk de inn. Der inne satt det en mann og ei kone ved varmen. Mannen kalte seg Tore og sa at hun som satt der, var kona hans, og at de eide denne vesle plassen. Bonden bad dem bli der, og det tok de imot. Han sa han var kommet dit fordi han hadde rømt fra bygda for en drapssak. Torodd og følget hans fikk godt stell, de spiste ved varmen alle sammen. Seinere ble det gjort i stand for Torodd og den andre på benken der, og de la seg til å sove ; det brant ennå på varmen. Da så Torodd at det kom en mann ut fra et annet hus, og aldri hadde han sett så stor mann ; denne mannen hadde klær av skarlagen, prydet med gullband, og han så staselig ut. Torodd hørte at han skjente på de to fordi de tok imot gjester når de snaut nok hadde mat til seg sjøl. Husfrua svarte : <Ikke vær vond, bror ; slikt hender sjelden. Gi dem heller en handsrekning sjøl, for du er bedre til det enn vi.> Torodd hørte at den store mannen ble kalt Arnljot Gelline, og at husfrua var søster hans. Torodd hadde hørt om Arnljot, og at han var en fæl landevegsrøver og ugjerningsmann. Torodd og kameraten hans sov om natta, for de var trøtte etter gangen. Men da det ennå var en tredjedel igjen av natta, kom Arnljot til dem og bad dem stå opp og bli ferdige til å gå. Torodd og den andre stod opp med én gang og kledde på seg ; så fikk de dugurd. Etterpå gav Tore dem ski begge to, Arnljot gav seg i følge med dem. Han tok på seg noen ski som var både breie og lange ; men straks Arnljot haddesatt staven i bakken, var han langt fra dem ; da ventet han, og sa de kom ingen veg på denne måten, og bad dem stå opp på skiene hos seg. De så gjorde, Torodd stod nærmest og holdt seg i beltet på Arnljot, og kameraten til Torodd holdt seg i ham. Så rente Arnljot av sted så fort som om han gikk alene. Da det hadde gått en tredjedel av natta, kom de til et herberge, der slo de ild og lagde seg mat. Da de fikk seg mat, sa Arnljot at de måtte ikke kaste ned noe av maten, ikke så mye som et bein eller minste smule. Arnljot tok fram et sølvfat under skjorta si og åt av det. Da de var mette, tok Arnljot og gjemte levningene. Så ville de gå til sengs. I den ene enden av huset var det et loft oppe på tverrbjelkene ; Arnljot og de to andre gikk opp der på loftet og la seg til å sove. Arnljot hadde et svært hoggspyd, falen var gullslått, og skaftet var så langt at han så vidt nådde falen med handa ; han hadde sverd ved beltet. De tok både våpen og klær med seg opp på loftet. Arnljot bad dem være stille, han lå ytterst på loftet. Litt etterpå kom det tolv mann til huset ; de var kjøpmenn som skulle til Jemtland med varene sine. Da de kom inn i huset, gjorde de mye bråk og var lystige, og de gjorde opp en stor varme for seg. Og da de åt, kastet de alle beina utover. Etterpå gikk de til sengs og la seg ned på benkene der ved ilden. Men de hadde ikke sovet lenge, før det kom ei svær trollkjerring til huset, og da hun kom inn, sopte hun fort omkring seg og tok beina og alt det hun syntes var etendes og stappet det i munnen på seg ; etterpå tok hun den mannen som lå nærmest, og reiv og sleit ham helt i filler og kastet ham på varmen. Da våknet de andre som av en vond drøm og sprang opp. Men hun tok den ene etter den andre og slo dem i hjel så det bare var én igjen i live; han løp inn under loftet og ropte på hjelp om det skulle være noen på loftet som kunne hjelpe ham. Arnljot strakte seg ut til ham og tok ham i akslene og lempet ham opp på loftet. Så drog hun seg fram til varmen og gav seg til å ete de mennene som var stekt. Nå stod Arnljot opp og greip hoggspydet sitt og satte det mellom akslene på henne slik at odden stakk ut gjennom brystet. Da vrei hun seg hardt og skreik stygt og løp ut. Arnljot slapp spydet, og det tok hun med seg bort. Arnljot gikk bort og ryddet ut likene av mennene, han satte dør og dørkarm i stua igjen,for det hadde hun revet fra alt sammen da hun løp ut. Så sov de det som var igjen av natta. Da det ble lyst, stod de opp og åt først dugurd ; da de hadde fått seg mat, sa Arnljot : <Nå får vi skilles her. Dere skal nå følge denne vegen som kjøpmennene kom kjørende hit på i går. Jeg vil lete etter spydet mitt. I lønn for umaken vil jeg ha alt det som jeg synes er noe verdt av det disse mennene eide. Du Torodd skal ta min hilsen med til kong Olav og si ham at han er den mannen jeg har mest lyst til å møte. Men min hilsen vil vel ikke han synes er noe verdt.> Så tok han opp sølvfatet og tørket av det med duken og sa : <Gi kongen dette fatet, og si ham at det er min hilsen.> Så gjorde de seg ferdige til å gå, og etter det skiltes de. Torodd og kameraten hans tok av sted, og den mannen som hadde kommet seg unna av kjøpmannsfølget, fulgte dem. Torodd drog videre til han kom til kong Olav i kaupangen og fortalte ham alt som hadde hendt ham på reisen ; han hilste ham fra Arnljot og gav ham sølvfatet. Kongen sa det var ille Arnljot ikke hadde kommet til ham. <Og det er stor synd at det skal lage seg så vrangt for en så kjekk kar og en merkelig mann.> Torodd ble hos kong Olav det som var igjen av vinteren, og så fikk han lov av ham til å reise til Island sommeren etter. De skiltes i vennskap, han og kong Olav. ==142.== Om våren gjorde kong Olav seg ferdig til å reise ut fra Nidaros ; det samlet seg en stor hær om ham både der fra Trondheimen og nord fra landet. Da han var ferdig til å ta av sted, styrte han først sør på Møre med hæren og samlet sammen leidangsflåten der, og likeså fra Romsdal. Siden drog han til Sunnmøre. Han lå lenge ved Herøyene og ventet på hæren ; da holdt han ofte husting. Da fikk han høre om mye som han syntes trengte å bøtes på. Det var på ett av de hustingene han holdt, at han tok tilå snakke om denne saken og fortalte om alle de menn han hadde mistet på Færøyene. <Og den skatten de har lovt meg,> sa han, <den kommer ikke fram. Nå har jeg tenkt å sende menn dit etter skatten enda en gang.> Kongen vendte seg til både den ene og den andre med denne saken, og ville de skulle ta på seg å fare, men de svar han fikk, gikk ut på at alle unnslo seg for å reise. Da stod det opp på tinget en en stor, staut mann ; han hadde rød kjortel, hjelm på hodet og sverd ved sida, i handa et stort hoggspyd. Han tok ordet : <Sannelig må jeg si at her er stor forskjell på folk,> sa han. <Dere har en god konge, men han har låke karer. Dere sier nei til en sendeferd som han ber dere om, men før har dere tatt imot vennegaver og mange andre gode ting av ham. Jeg har hittil ikke vært noen venn med denne kongen, og han har da også vært min uvenn. Han mener det er grunner til dette. Nå byr jeg deg, konge, at jeg tar på meg denne ferden, om det ikke er bedre folk å få.> Kongen sa : <Hvem er den kjekke mannen som svarer på min tale ? Du skiller deg langt ut fra de andre mennene som er her, når du byr deg til å reise nå som de drar seg unna alle de jeg trodde kunne vært skikket til det. Men jeg kjenner ikke noe til deg og vet ikke navnet ditt.> Han svarte som så : <Navnet mitt er lett nok, konge. Jeg skulle tro du hadde hørt tale om meg, jeg heter Karl mørske.> Kongen sa : <Det er så, Karl, jeg har nok hørt tale om dg før, og sant og si har det vært stunder da du ikke skulle ha kunnet fortelle noen om det, dersom vi to hadde møttes. Men nå vil jeg ikke være verre enn du, så når du byr meg hjelp, vil jeg ikke la være å gi takk og godvilje igjen. Du Karl skal komme til meg og være min gjest i dag, så skal vi snakke om denne saken.> Karl sa at så skulle skje. ==143.== Karl Mørske hadde vært viking og en stor ransmann, og kongen hadde ofte sendt menn etter ham og ville ta ham av dage. Men Karl var en mann av stor ætt og visste mange utveger, han var idrettsmann og en dugelig mann på mange måter. Og da Karl tok på seg denne reisen, gjorde kongen forlik med ham, og deretter gav han ham sitt vennskap og lot ham utstyre på det beste til ferden. De var nær tjue mann på skipet. Kongen sendte bud til sine venner på Færøyene og sendte Karl til Leiv Ossursson og Gille lovsigemann for at de skulle ta seg av ham og støtte ham, og han sendte kjenningstegn med om dette. Karl tok av sted straks han var ferdig ; han fikk god bør og kom til Færøyene og la til i Torshavn på Streymoy. Så ble det stevnt ting der, og det kom mange folk. Trond i Gata kom der med en stor flokk ; Leiv og Gille kom også dit, de hadde også mange menn. Da de hadde slått opp teltene og var ferdige med det, gikk de til Karl Mørske ; de hilste vennlig på hverandre. Så kom Karl fram med bud og kjenningstegn fra kong Olav og hans løfte om vennskap til Gille og Leiv. De tok det godt opp, og bad Karl hjem til seg og bød seg til å tale hans sak og gi ham så mye hjelp som de hadde makt til. Han tok imot med takk. Litt etterpå kom Trond dit og hilste vennlig på Karl. <Jeg er så glad,> sa han, <at det har kommet slik en gild kar hit til landet vårt med ærend fra kongen vår som vi alle sammen skylder undergivenhet. Jeg vil ikke vite av annet, Karl, enn at du kommer til meg og blir der i vinter, og ta med alle dem i følget ditt som det er til større heder for deg å ha med.> Karl sa han hadde alt lovt å komme til Leiv. <Men ellers,> sa han, <skulle jeg med glede tatt imot dette tilbudet. Trond sa : <Da er det vel så laga at Leiv skal få størst heder av dette. Men er det noen andre ting som jeg kunne gjøre for dere, og som det kunne være noen hjelp i ?> Karl svarte han syntes det ville være en stor hjelp om Trond ville samle inn skatten fra Eysteroy og alle Nordøyene. Trond sa det var ikke mer enn hans skyldighet at han gjorde så mye for å lette kongens ærend. Så gikk Trond tilbake til bua si. Det hendte ikke mer på det tinget. Karl ble med Leiv Ossursson hjem og var der vinteren som fulgte. Leiv samlet inn skatten på Streymoy og alle øyene sønnafor der. Våren etter ble Trond i Gata sjuk ; han hadde øyeverk og dertil andre småplager ; men han lagde seg da likevel til å dra på tinget som han var vant til. Da han kom til tinget, og de hadde slått telt over bua hans, lot han den trekke med svart innerst for at det skulle komme mindre lys inn. Da det hadde gått noen dager av tinget, gikk Leiv og Karl til Tronds bu, de kom mannsterke. Da de kom til bua, stod det noen menn utenfor. Leiv spurte om trond var inne i bua. De sa at det var han. Leiv sa de skulle be Trond komme ut. <Karl og jeg har et ærend til ham,> sa han. Men da disse mennene kom ut igjen, sa de at Trond hadde slik øyeverk at han kunne ikke gå ut. <Han bad at du, Leiv, skulle komme inn.> Leiv sa til følget at de skulle gå varsomt fram når de kom inn i bua og ikke lage trengsel ; <den skal gå først ut som gikk sist inn.> Leiv gikk inn først, og dernest Karl og så følget hans, og alle hadde våpen som om de skulle gjort seg ferdig til kamp. Leiv gikk inn i det svarte teltet og spurte hvor Trond var. Trond svarte og hilste på Leiv. Leiv svarte på hilsenen, og så spurte han om han hadde tatt inn noen skatt fra Nordøyene, og hvordan nå sølvet skulle greies ut. Trond svarte og sa at det hadde ikke gått ham av minne det Karl og han hadde talt om, og videre at skatten skulle bli greid ut. <Her er en pung, Leiv, den skal du ta imot, og den er full av sølv.> Leiv så seg om, og så ikke mange menn i bua, det lå noen på pallene, men bare noen få satt oppe. Så gikk Leiv bort til Trond og tok imot pungen og bar den lenger ut i bua der det var lyst, og helte sølvet ut på skjoldet sitt, han rotet i det med handa og sa at Karl skulle komme og se på sølvet. De så på det en stund. Så spurte Karl hva Leiv syntes om sølvet. Han sa : <Jeg tror hver eneste dårlig penning som fins på Nordøyene har kommet hit.> Trond hørte dette og sa : <Da er de noen store uslinger frendene våre ; en kan ikke lite på dem i noen ting. Jeg sendte dem nord i øyene for å ta inn skatten i vår, for jeg var ikke god for noen ting her i våres ; men de har tatt imot bestikkelser av bøndene og godtatt slike falske penger som ikke gjelder. Det blir best du ser på dette sølvet, Leiv, det har jeg sjøl fått i landskyld.> Leiv bar tilbake sølvet og fikk en annen pung og bar den bort til Karl. De gransket de pengene ; Karl spurte hva Leiv syntes om disse pengene. Han sa han syntes pengene var dårlige, men ikke så at de ikke kunne ta imot dem i sløik gjeld som det ikke var så nøye avtaler om - <men jeg vil ikke ta imot disse pengene på kongens vegne.> En mann som lå på pallen, kastet fellen av hodet på seg og sa : <Det er sant som det er sagt for et gammelt ord, at alle blir usle med åra. Slik er det med deg også Trond, når du lar Karl Mørske stå og vrake penger for deg i hele dag.> Det var Gaut den raude. Trond sprang opp ved Gauts ord og brukte grov munn og kom med harde ord mot frendene sine, og til slutt sa han at Leiv skulle gi ham det sølvet - <her skal du få det sølvet som leilendingene mine har kommet til meg med i vår ; for enda jeg ikke ser så svært godt, så er likevel egen hand mest å lite på.> En mann som lå på pallen, reiste seg opp på albuen, det var Tord den låge. Han sa : <Det er ikke få fantord vi får høre av han der Møre-Karl. Det burde han få igjen for.> Leiv tok pungen og bar den bort til Karl igjen, de så på de pengene også. Leiv sa : <Dette sølvet trenger en ikke se lenge på, her er den ene penningen bedre enn den andre, og disse pengene vil vi ha. Du Trond, få en mann til å se på tellingen.> Trond sa han mente han hadde den beste han kunne få, når Leiv så etter for ham. Så gikk Leiv og følget hans ut og litt bort fra bua, de satte seg ned og talte opp pengene. Karl tok hjelmen av hodet og helte sølvet opp i den etter som det var veid opp. De så en mann som kom bort til dem, han hadde piggstav med øks på i handa, ei sid hette over hodet og grønn kappe, han var barføtt og hadde linbrok knyttet om leggene. Han satte piggstaven ned i vollen og gikk bort idet han sa : <Se deg for, du Møre-Karl, så du ikke får mein av piggstaven min.> Litt seinere kom en mann løpende og ropte høyt på Leiv Ossursson og bad ham komme så fort han kunne til bua til Gille lovsigemann. <Sigurd Torlaksson sprang inn gjennom teltdøra der og har gitt en av folkene i bua hans ulivssår.> Leiv sprang opp med én gang og gikk bort til Gille ; alle som hadde bu sammen med ham, fulgte, men Karl ble sittende igjen. Austmennene stod i ring omkring ham. Gaut den raude løp til og hogg med ei handøks over akslene på mennene, og det hogget kom i hodet på Karl, men det ble ikke noe stort sår. Tord Låge rykket opp piggstaven som stod i vollen, og slo ovenfra på øksehammeren så øksa stod helt inn i hjernet. Da kom det veltende en mengde folk ut av bua til Trond. Karl ble båret død derfra. Trond gav vondt fra seg for det som var gjort, men bød likevel penger for forlik for frendene sine. Leiv og Gille tok opp søksmål for drapet, og det ble ikke noe av med pengebøter. Sigurd ble fredløs for overfallet på Gilles tingmann, og Tord og Gaut for drapet på Gaut. Austmennene gjorde seilklart det skipet Karl hadde hatt dit, og seilte østover til kong Olav ; han ble svært harm over denne ugjerningen, men det var ikke så laga at kong Olav skulle få hevne dette på Trond eller frendene hans, på grunn av den ufreden som hadde reist seg i Norge da, og som det nå skal bli fortalt om. Og nå er det slutt med å fortelle om det som hendte den gang kong Olav krevde skatt på Færøyene, men det kom opp strid seinere på Færøyene etter drapet på Karl Mørske, og der trettet frendene til Trond i Gata og Leiv Ossursson, og det går det store frasagn om. ==144.== Men nå skal vi fortelle om det som vi tok til med før, at kong Olav drog med hæren og hadde leidang ute langs kysten. Alle lendmenn nordfra landet fulgte ham, uten Einar Tambarskjelve ; han hadde sittet stille på gardene sine siden han kom til landet, og tjente ikke kongen. Einar hadde svære eiendommer og levde som en stormann, enda han ikke hadde noen veitsler av kongen. Kong Olav styrte sørover forbi Stad med denne flåten, der kom det også mye folk til ham fra bygdene. Da hadde kong Olav det skipet som han hadde latt bygge vinteren i forvegen og som ble kalt Visund ; det var et veldig stort skip ; i framstavnen hadde det et bisonhode som var gullagt. Dette nevner Sigvat skald: <pre>"Ormen" bar til fangsten fluktsky sønn til Tryggve, en lyngfisk med gylne gjeller, Gud selv slik det styrte. Men Olav den digre lot dyrt prydet Visund trave våte voller; sjøer om hornene vasket </pre> Så seilte kongen sørpå til Hordaland. Der fikk han høre at Erling Skjalgsson hadde reist fra landet og hadde med seg et stort følge, fire-fem skip ; han hadde en stor skeid sjøl, og sønnene hans tre tjuesesser, og de hadde seilt vestover til England til Knut den mektige. Da seilte kong Olav østover langs land og hadde en veldig hær. Han spurte hele tida folk om de visste noe om hva Knut den mektige hadde fore, men alle visste å fortelle at han var i England. Men det ble også sagt at han hadde leidang ute og tenkte seg til Norge. Og da nå kong Olav hadde en stor hær, og han ikke kunne få visshet for hvor han skulle styre hen for å finne Knut, og folk dessuten syntes det ikke var bra å bli lenge på ett sted med en så stor hær, så valgte han av den grunn heller å seile sør til Danmark med hæren ; han tok med seg alt det folket han mente var mest hærført og best rustet, og gav de andre hjemlov, slik som det er kvedet : <pre>Med årene driver Olav, den ordkloke, Visund nordfra, en annen konge bryter bølgen sørfra på draken. </pre> Så drog de hjem igjen de som han mente han ville ha minst nytte av. Kongen hadde en stor og vakker hær der ; de fleste av lendmennene fra Norge var med, uten de som det er sagt før hadde reist fra landet, eller som hadde blitt sittende hjemme. ==145.== Så seilte kong Olav til Danmark og styrte mot Sjælland ; da han kom dit, tok han til å herje og gjorde landgang. Da ble landets menn både ranet og drept noen av dem, og noen ble tatt til fange og bundet og ført til skipene ; alle som kunne komme til , rømte unna, og det ble ikke gjort motstand. Kong Olav gjorde stort hærverk der. Mens kong Olav var på Sjælland, fikk han høre at kong Anund Olavsson hadde leidang ute og seilte østfra langs Skåne med en stor hær og herjet der. Nå kom det fram i dagen det kong Olav og kong Anund hadde avtalt den gangen i Elv da de sluttet forbund og vennskap, dette at de begge to skulle gjøre motstand mot kong Knut. Kong Anund styrte videre til han møtte kong Olav, mågen sin. Da de møttes, gjorde de det kjent både for sin egen hær og for landets folk at de hadde tenkt å legge Danmark under seg og kreve at folk der i landet skulle ta dem til høvdinger. Og så gikk det slik som en ofte ser hende ; når landsfolk blir utsatt for herjinger og ikke får hjelp til å gjøre motstand, så sier de ja til nesten alle pålegg som de kan kjøpe seg fred for. Derfor ble det til at mange menn ble kongenes handgangne menn og lovte å følge dem ; kongene la landet under seg mange steder der de kom, og ellers herjet de. Sigvat skald nevner dette hærtoget i den dråpa han diktet om Knut den mektige: <pre>Knut var under himmelen Jeg vet det er sagt at Haralds ætling i hærferd dugde; den årsæle konge Olav lot hæren seile mot sør fra Nidelv. Nordfra med kongen - kjent ble det siden - styrte de svale kjøler mot Sjælland, og Anund fór med en annen hær av svenske menn til strid med daner. </pre> ==146.== Kong Knut hadde fått høre vest i England at Olav, Norges konge, hadde leidang ute, og dessuten at han seilte med flåten til Danmark, og at det var ufred i Knuts rike. Da tok Knut til å samle hær ; det kom snart sammen en stor hær og en mengde skip. Håkon jarl ble den andre høvdingen for hæren. Den sommeren kom Sigvat skald til England vest fra Ruda i Valland, og sammen med ham var en mann som het Berg. De hadde seilt på kjøpmanns- ferd dit sommeren før. Sigvat diktet en flokk, som ble kalt Vestfararvisene, og her er første vers : <pre>Berg! jeg minnes vi mang en morgen på kjøpmannsferden lot skipet ankre i vestre armen ved Rudaborgen</pre> Da Sigvat kom til England, drog han straks til kong Knut og ville be om lov til å reise til Norge. Kong Knut hadde lagt reiseforbud på alle kjøpmannsskip inntil han var ferdig med å ruste hæren. Da nå Sigvat kom til ham, gikk han til det rom kongen var i ; men der var det låst, og han stod lenge utenfor. Men da han fikk tale med kongen, fikk han lov til det han bad om. Da kvad han : <pre>Berg! jeg minnes vi mang en morgen på kjøpmannsferden lot skipet ankre i vestre armen ved Rudaborgen</pre> Da Sigvat merket at kong Knut rustet seg til hærferd mot kong Olav, og da han fikk vite hvor stor styrke kong Knut hadde, da kvad Sigvat : <pre>Berg! jeg minnes vi mang en morgen på kjøpmannsferden lot skipet ankre i vestre armen ved Rudaborgen</pre> Sigvat diktet enda flere strofer om Knuts og Håkons ferd. Han kvad dette også : <pre>Den djerve jarlen skulle søke forlik for Olav, med de gamle bønder som oftest reiste striden. Eiriks ætt er mektig; i større fiendskap handlet de før om hoder, men Håkon bare hatet minnes. </pre> ==147.== Knut den mektige hadde rustet hæren sin til å fare fra landet ; han hadde en diger hær og svære skip. Sjøl hadde han en drake som var så stor at det var seksti rom i den ; hodene på den var gull-lagte. Håkon jarl hadde en annen drake, den hadde førti rom, der var også hodene forgylte, og alle seilene på begge var stripete med blått og grønt og rødt. Alle skipene var malt ovenfor vannlinja, og all redskapen på skipene var av fineste slag. Mange andre skip hadde de også, stor og godt rustet. Dette nevner Sigvat skald i Knutsdråpa : <pre>Knut var under himmelen Daners snarøyde konge hørte om hær østfra da skrei skipet mens åretak skinte, og førte vestfra Adalråds fiende. Blå seil ved rå bar de i blåsten, kongens draker; dyr var ferden. Og skuter som kom vestfra, seilte den veg som ledet gjennom Limfjords brenning </pre> Det blir fortalt at kong Knut seilte med denne store flåten vest fra England og kom vel fram til Danmark med hele hæren og la til i Limfjorden. Der møtte de en stor samling av landets menn. ==148.== Ulv jarl Sprakaleggsson var blitt satt til landvernsmann i Danmark da kong Knut reiste til England ; Knut hadde gitt sin sønn, som ble kalt Horda-Knut, i Ulv jarls varetekt. Dette var sommeren i forvegen, som før er skrevet. Men jarlen sa straks at kong Knut hadde gitt ham det ærend da de skiltes, at han ville de skulle ha Horda-Knut, sønn til kong Knut, til konge over Danevelde. <Det var derfor han gav ham i våre hender,> sa han. <Jeg og mange andre menn og høvdinger her i landet har ofte klaget til kong Knut over det at folk her i landet synes det er svært vondt å sitte kongeløse, her som danekongene før i tida syntes de hadde fullt ut nok med å holde konge- dømmet over bare Danevelde. Og i gamle dager rådde det mange konger for dette riket. Likevel blir det nå enda mye verre her enn det før har vært, for hittil har vi fått sitte i fred for utenlandske konger, men nå får vi høre rykter om at Norges konge tenker å komme og herje hos oss, og det er dem som tror at sveakongen også blir med på den ferden. Men kong Knut er i England nå.> Så bar jarlen fram et brev fra kong Knut med hans innsegl på, og det stadfestet alt dette som jarlen sa. Denne talen var det mange andre høvdinger som støttet. Og ettersom alle disse talte for det, ble folk enige om å ta Horda-Knut til konge, og det ble gjort på samme tinget. Det var dronning Emma som hadde vært opphavsmann til denne planen ; hun hadde latt skrive brevet og hadde latt det innsegle ; hun hadde fått tak på kongens innsegl med list, men han sjøl visste ikke noe om alt dette. Da nå Horda-Knut og Ulv jarl fikk vite at kong Olav hadde kommet nord fra Norge med en stor hær, drog de til Jylland, for der var det Daneveldes største styrke lå ; de sendte ut hærpil og stevnte sammen en stor hær. Men da de hørte at sveakongen også hadde kommet med sin hær, mente de at de ikke hadde stor nok styrke til å legge til kamp mot dem begge to. Så ble de liggende samlet i Jylland og mente å verge det landet mot kongene. Hele flåten drog de sammen i Limfjorden, og slik ventet de på kong Knut. Da de nå fikk høre at kong Knut hadde kommet vestfra til Limfjorden, sendte de sendemenn til ham og dronning Emma og bad om at hun skulle få greie på om kongen var sint på dem eller ikke, og så la dem få vite det. Dronninga talte med kongen om saken, og sa at Horda-Knut, sønnen deres, var villig til å bøte på alle måter slik kongen ville, om han hadde gjort noe som kongen ikke var nøyd med. Han svarte med å si at Horda-Knut hadde ikke funnet på dette sjøl. <Det har gått som en måtte vente,> sa han, <når han som bare var et uvettig barn, ville kalles konge ; om det kom noen vanskeligheter, ville hele dette landet ha blitt herjet med hærskjold og lagt under utenlandske høvdinger, hvis ikke vi kunne komme til hjelp. Om han nå vil ha noe forlik med meg, så får han komme hit til meg og holde opp med slikt oppspinn som at han har latt seg kalle konge.> Disse samme ordene sendte dronninga siden til Horda-Knut, og hun lot også si at hun bad Horda-Knut om ikke å vente med å komme; hun sa som sant var, at han ville ikke få noen jhelp til å stå imot sin far. Da dette budet kom til Horda-Knut, rådførte han seg med jarlen og de andre høvdingene som var hos ham. Men da viste det seg snart at straks folk i landet fikk vite at Knut den gamle hadde kommet, så gikk hele mengden i landet over til ham, og mente han var den de hadde å sette sin lit til. Ulv jarl og de andre som var i lag med ham, så at de hadde to ting å velge mellom, enten måtte de gå til kongen og legge alt i hans hand, eller også reise ut av landet ; men alle rådde de Horda-Knut til å reise til sin far. Han gjorde det. Og da de møttes, falt han på kne for sin far og la det innseglet som fulgte med kongsnavnet ned i hans fang. Kong Knut tok Horda-Knut i handa og gav ham sete så høyt som han før hadde sittet. Ulv jarl sendte sønnen sin Svein til kong Knut. Svein var søstersønn til kong Knut. Han bad om grid for faren og om forlik med kongen og bød seg til å bli hos ham som gissel for jarlen. Svein og Horda-Knut var jevnaldrende. Kong Knut bad ham si til jarlen at han skulle samle hær og skip og komme til kongen, og så fikk de siden snakke om forliket. Jarlen gjorde dette. ==149.== Da kong Olav og kong Anund fikk høre at kong Knut hadde kommet vestfra (1027), og at han hadde en uover- vinnelig hær, seilte de østover langs Skåne og tok til å herje og brenne i bygdene ; slik drog de østover langs land henimot sveakongens rike. Men straks folk i landet hørte at kong Knut hadde kommet vestfra, ble det ikke noe mer av med å gi seg under kongene. Dette taler Sigvat skald om: <pre>De tapre konger fikk ikke tvunget under seg Danmark på denne hærferd, dengang daners drapsmenn herjet skarpt på Skåne den herligste konge </pre> Da styrte kongene østover langs land og la til der det heter Helga å ; der lå de en stund. Nå fikk de høre at kong Knut kom etter dem med hæren sin. Da rådslo de med hverandre, og så fant de på den utveg at kong Olav med noe av sin hær skulle gå opp i landet og helt opp i skogene til det vannet Helga å faller ut av. Der i elveosen laget de en demning av tømmer og torv, og demte opp vannet på den måten ; så grov de store grøfter og fikk flere vann til å renne sammen, og det ble store oversvømmelser ; i elvefaret hogg de store trær. De holdt på i mange dager med dette arbeidet ; og det var kong Olav som hadde funnet på alt og fått i stand denne list ; kong Anund hadde styringen over hæren på skipene. Kong Knut hørte om hvordan kongene fór fram, og om all den skade de hadde gjort i hans rike ; han styrte mot dem der de lå i Helga å, og han hadde en stor hær, dobbelt så stor som de to andre til sammen. Dette nevner Sigvat : <pre>Jyllands konge her hjemme ingen lot ete av arven, det alle fikk merke. Danenes verge ville ei tåle ran av sin jord. den herligste konge. </pre> ==150.== Det var en dag mot kvelden at kong Anunds speidere så at kong Knut kom seilende, og da hadde han ikke langt igjen til dem. Da lot kong Anund blåse hærblåst. Så reiv folk ned teltene og væpnet seg ; de rodde ut av havna og østover langs land, der la de skipene samlet og bandt dem sammen og gjorde seg ferdig til kamp. Kong Anund sendte speiderne på sprang opp i landet, de løp til kong Olav og fortalte ham nyheten. Da lot kong Olav bryte demningene, så elva rant tilbake i det gamle faret, og sjøl drog han ned til skipene om natta. Kong Knut kom utenfor havna ; da så han at kongenes hær lå ferdig til strid ; han syntes det ble vel seint på dagen til å legge til kamp før hele hæren hans kunne være ferdig, for flåten hans trengte stor plass på sjøen til å seile, og det var langt mellom det første og det siste skipet, og likeså mellom det som seilte ytterst og det som var nærmest land. Det var liten vind. Da kong Knut så at svear og nordmenn hadde rømt havna, la han inn i havna, og med ham alle de skipene som fikk plass der ; men hovedmassen av flåten lå likevel ute på havet. Om morgenen da det ble lyst, var en stor del av folkene oppe på land, noen talte sammen, andre holdt moro. Da visste de ikke ord av før det kom vann flommende over dem som en foss ; med flommen fulgte store trær som dreiv mot skipene deres, og skipene ble skadd av dem, og vannet fløt utover hele vollen. De folkene som var oppe på land, ble drept, og mange av dem som var om bord også. Alle som kunne komme til, hogg landfestet og så til å komme løs og ut, og skipene dreiv hver for seg utover. Den store draken som kongen sjøl var om bord på, dreiv ut med strømmen, det var ikke lett å få snudd den med årene, og den dreiv ut til kong Anunds flåte. Da de kjente skipet, la de seg straks omkring det, men skipet var høyt til relinga som en borg, og det hadde en mengde menn om bord, og det var utvalgte folk av beste slag og forsvarlig væpnet, og av den grunn var det ikke lett å ta skipet. Det varte heller ikke lenge før Ulv jarl kom til med sin hær, og så tok slaget til. Dernest kom kong Knuts hær til fra alle kanter. Da så kongene Olav og Anund at de hadde vunnet så stor seier som skjebnen ville den gangen, så lot de skåte om bord på skipene og kom seg løs og bort fra kong Knuts hær, og flåtene skiltes. Men denne kampen hadde ikke gått slik fra først av som kong Knut hadde reknet med, og derfor hadde heller ikke skipene holdt fram slik som det var fastsatt, og så ble det ikke noen greie på roingen. Kong Knut og hans folk så over hæren igjen og tok til å ordne flåten og gjøre seg ferdige. Men da de var blitt skilt fra hverandre, og hver flåte seilte for seg, så kongene over hæren sin, og de fant at de ikke hadde mistet noen folk. Men det så de også, at om de ventet så lenge at kong Knut fikk ordnet hele den hæren han hadde, og så la mot dem, så ville overmakten bli så stor art det var lite håp om at de skulle få seier, og det var lett å skjønne at om det kom til kamp, så ville det bli svære mannefall. Så tok de heller det råd å ro hele flåten østover langs land. Men da de så at kong Knuts flåte ikke fulgte etter dem, reiste de mastene og seil. Ottar svarte taler om dette møtet i den dråpa han laget om Knut den mektige: <pre>Gullrike konge, svear knekte du der det heter Helga å. Ulveåte eter grådig hunnulv. Snarrådig stridsherre, sulten var ikke ravnen, der du holdt på landet mot hærfolk og to konger. </pre> Tord Skjåreksson skald laget en arvedråpa om kong Olav den hellige, den som heter Rodudråpa, og der er dette møtet nevnt: <pre>Olav, egders konge, lot jern og stål tordne mot jydenes konge den gjæve, som deler ringer. På nært hold skånekongen skjøt da skarpt imot ham; sløv var Sveins sønn ikke. Ulv over lik tutet. </pre> ==151.== Kong Olav og kong Anund seilte østover langs sveakongens rike, og en dag mot kvelden la de til land der det heter Barvik, der ble kongene liggende natta over. Men en kunne skjønne på svearne at de gjerne ville reise hjem, og det var en stor del av sveahæren som seilte østover langs land om natta, og de stanset ikke før hver kom dit han hørte hjemme. Da kong Anund merket dette, og det lyste av dag, lot han blåse til husting. Så gikk hele hæren i land, og det ble satt ting. Kong Anund tok ordet : <nowiki><Som de vet, kong Olav,> sa han, <så har vi alle fart sammen i sommer og herjet rundt omkring i Danmark ; vi har fått mye gods, men ikke noe land. Jeg har hatt halvfjerde hundre skip i sommer, men nå har jeg ikke mer enn hundre skip igjen. Derfor synes jeg ikke det ser ut til at vi kan vinne mer ære nå med den lille hæren vi har, enda De jo har de seksti skipene de har hatt i hele sommer. Nå mener jeg det blir det rimeligste at jeg reiser hjem i riket mitt ; det er godt å kjøre hjem med hel vogn. Vi har vunnet en del på denne ferden, og ikke mistet noe. Og nå vil jeg by Dem, Olav måg, å følge med meg, så blir vi samlet alle sammen i vinter ; ta så mye av mitt rike at De har nok til underhold for Dem sjøl og det mannskapet som følger Dem. Når så våren kommer, kan vi jo gjøre det vi får lyst på da. Men om De heller vil det, så kan De få reise gjennom mitt land ; det står Dem fritt for, dersom De vil dra landvegen til riket Deres i Norge.> Kong Olav takket kong Anund for det vennlige tilbud han hadde gjort ham. <Men om jeg får rå,> sa han, <så skal vi likevel prøve en annen utveg. Vi skal holde den hæren samlet som vi nå har igjen. Her først på sommeren, før jeg reiste fra Norge, hadde jeg halvfjerde hundre skip ; men da jeg reiste fra landet valgte jeg ut av hele den hæren det mannskap jeg mente var best. Det satte jeg på disse seksti skipene jeg har her. Slik ser det nå ut for meg med Deres hær også, det folket som har løpt sin veg, er det som var mest likeglad og som det var minst hjelp i, men alle høvdingene Deres og hirdstyrerne ser jeg er her. Og jeg vet at det folk som hører til hirden, er best i våpenbruk. Vi har ennå en stor hær, og så gode skip at vi godt kan ligge ute på skipene i hele vinter, slik som konger har brukt før. Og kong Knut blir ikke liggende lenge i Helga å, for det er ingen havn der for så mange skip som han har, han kommer til å seile østover etter oss. Da skal vi dra oss unna, og så kommer vi snart til å få mer folk. Men om han skulle vende tilbake dit det fins slike havner at han kan ligge der med flåten sin, så kommer mye av hæren til å få hjemlengsel der likeså vel som her. Jeg skulle tro vi har stelt det slik i sommer at bonden vet hva arbeid som venter på ham både i Skåne og Halland. Kong Knuts hær kommer snart til å spre seg vide veger, og da vet ingen hvem som skal få seier. La oss først få greie på hva han har tenkt å gjøre.> Kong Olav sluttet talen slik at alle mennene gav ham medhold, og de ble enige om å gjøre slik som han sa. Så ble det sendt speidere ut etter kong Knuts hær, men begge kongene ble liggende der de var. </nowiki> ==152.== Kong Knut så dette at Norges konge og sveakongen styrte flåten sin østover langs land. Da sendte han straks en hær opp på land og lot sine menn ri landvegen dag og natt etter som kongenes hær seilte utenfor ; andre speidere kom og drog videre når noen vendte tilbake. Kong Knut fikk hver dag høre nytt om hva kongene hadde fore, det var speidere i hæren hos kongene. Men da han fikk høre at en stor del av hæren hadde reist hjem, så styrte han tilbake til Sjælland med sin hær og la seg i Øresund med hele hæren. Noe av flåten lå ved Sjælland og noe ved Skåne. Kong Knut rei opp til Roskilde dagen før mikkelsmess, og en stor flokk fulgte ham. Der hadde Ulv jarl, mågen hans, gjort gjestebud for ham ; jarlen gav et storslått gilde og var glad og lystig. Kongen var fåmælt og ikke god å komme nær, jarlen prøvde å tale til ham og lette etter slike samtaleemner som han trodde kongen best likte. Kongen svarte ikke stort. Så spurte jarlen om han ville spille sjakk ; det sa han ja til, og så tok de sjakkbrikkene og spilte. Ulv jarl var flåkjeftet og uvøren både i ord og alle ting, en mann som fikk fram det han ville i riket sitt og en stor hærmann, det er en lang saga om ham. Ulv jarl var den mektigste mann i Danmark nest etter kongen. Søster til Ulv jarl var Gyda som var gift med Gudine jarl Ulvnadsson, og deres sønner var Harald, Englands konge, Toste jarl, Valtjov jarl, Morukåre jarl, Svein jarl ; Gyda var datter deres, hun som var gift med Edvard den gode, Englands konge. [[Kategori:Heimskringla]] 1597 2313 2006-07-30T14:39:10Z Tokle 21 {{topp | forrige=[[Olav den helliges saga (del 5)]] | neste=[[Olav den helliges saga (del 7)]] | tittel=[[Olav den helliges saga]] | seksjon=del 6 | forfatter=Snorre Sturlason | notater=<[[Heimskringla]] }} __NOTOC__ {| id="toc" class="toc" summary="Contents" align="center" width="80%" ! Vers |- | align="center" | [[#153.|153]] - [[#154.|154]] - [[#155.|155]] - [[#156.|156]] - [[#157.|157]] - [[#158.|158]] - [[#159.|159]] - [[#160.|160]] - [[#161.|161]] - [[#162.|162]] - [[#163.|163]] - [[#164.|164]] - [[#165.|165]] - [[#166.|166]] - [[#167.|167]] - [[#168.|168]] - [[#169.|169]] - [[#170.|170]] - [[#171.|171]] - [[#172.|172]] - [[#173.|173]] - [[#174.|174]] - [[#175.|175]] - [[#176.|176]] - [[#177.|177]] - [[#178.|178]] - [[#179.|179]] [[#180.|180]] - [[#181.|181]] - [[#182.|182]] - [[#183.|183]] - [[#184.|184]] - [[#185.|185]] - [[#186.|186]] - [[#187.|187]] - [[#188.|188]] - [[#189.|189]] - [[#190.|190]] - [[#191.|191]] - [[#192.|192]] - [[#193.|193]] - [[#194.|194]] - [[#195.|195]] - [[#196.|196]] - [[#197.|197]] - [[#198.|198]] - [[#199.|199]] - [[#200.|200]] - [[#201.|201]] - [[#202.|202]] - [[#203.|203]] - [[#204.|204]] - [[#205.|205]] - [[#206.|206]] |} <br clear="all"> ==153.== Mens de spilte sjakk, kong Knut og Ulv jarl, gjorde kongen et stygt feiltrekk, og så tok jarlen en springer fra ham. Kongen satte brikken hans tilbake og sa han skulle trekke om igjen. Jarlen ble sint, skubbet ned hele spillet, stod opp og gikk sin veg. Kongen sa : <Renner du nå, Ulv den redde!> Jarlen snudde seg i døra og sa : <Du hadde rent lenger i Helga å om du hadde kunnet komme til. Du kalte meg ikke Ulv den redde da jeg la inn til skipet og hjalp deg, mens svearne banket dere som hunder.> Så gikk jarlen ut og gikk til sengs. Litt etterpå gikk kongen for å sove. Morgenen etter da kongen kledde på seg, sa han til skosveinen : <Gå til Ulv jarl du,> sa han, <og drep ham.> Sveinen gikk og var borte en stund og kom igjen. Da sa kongen : <Har du drept jarlen ?> Han svarte : <Nei, jeg har ikke drept ham, for han hadde gått i Luciuskirken.> Det var en mann som het Ivar Kvite, av norrøn ætt ; han var hirdmann hos kong Knut dengang og sov i samme rom som kongen. Kongen sa til Ivar : <Gå og drep jarlen, du.> Ivar gikk til kirken og inn i koret og stakk sverdet gjennom jarlen ; der døde Ulv jarl. Ivar gikk til kongen og holdt det blodige sverdet i handa. Kongen spurte : <Har du nå drept jarlen ?> Ivar svarte : <Nå har jeg drept ham.> <Det var godt gjort,> sa kongen. Men etterpå , da jarlen var drept, lot munkene låse kirken. Det ble sagt fra til kongen om dette. Han sendte bud til munkene og sa de skulle lukke opp kirken og la synge messer. De gjorde som kongen bød. Men da kongen kom til kirken, la han så mye jord til kirken at det er et stort herred, og siden har dette kirkestedet kommet seg svært opp. Derfor har dette jordegodset ligget til kirken der siden. Kong Knut rei ut til skipene sine etterpå, og ble der lenge utover høsten med en svær hær. ==154.== Da kong Olav og kong Anund fikk høre at kong Knut hadde styrt inn i Øresund, og at han lå der med hæren sin, holdt kongene husting. Kong Olav talte og sa at dette hadde gått som han hadde tenkt seg, kong Knut hadde ikke blitt lenge i Helga å. <Og nå tenker jeg flere ting kommer til å gå som jeg sa, i striden mellom oss. Han har ikke stor folkestyrke nå sammenliknet med den han hadde i sommer, og han kommer til å få enda mindre siden, for de er ikke mindre lei av å ligge ute på skipene seinhøstes de enn vi er, og om vi nå ikke slipper opp for utholdenhet og tiltak, så kan vi få seier. Det har vært slik i sommer at vi har hatt mindre hær enn de, men de har mistet både folk og fe for oss.> Da tok svearne til å tale, de sa det var ikke verdt å vente på vinteren og frosten der, <fordi om nordmennene vil ha oss til det. De har ingen greie på hvor mye is det kan legge seg her, ofte fryser hele havet til om vinteren. Vi vil reise hjem og ikke bli her lenger.> Og så ble det stor uro blant svearne, og alle snakket i munnen på hverandre. Til slutt ble det til at kong Anund drog bort med hele sin hær, men kong Olav ble igjen der. ==155.== Mens kong Olav lå der, hadde han ofte samtaler og rådslagninger med hæren. Det var ei natt de skulle holde vakt på kongsskipet, Egil Hallsson og en mann som het Tove Valgautsson, han hadde ætta si i Västergötland og var en mann av stor ætt. Da de satt der på vakt, hørte de gråt og klynking borte fra der som de hærtatte satt bundet, de var bundet oppe på land om nettene. Tove sa han syntes det var vondt å høre på den gaulingen deres, og sa til Egil at de skulle gå bort å løse dem og la dem løpe sin veg. Det gjorde de ; de gikk bort og skar over bandene og lot alle disse folkene løpe bort. Det ble alminnelig harme over det de hadde gjort, kongen var også så sint at det nær hadde gått dem ille. Og siden, da Egil ble sjuk, var det lenge kongen ikke ville komme og se til ham, enda mange bad ham om det. Da angret Egil dypt at han hadde gjort noe slikt som kongen ikke likte, og bad ham ikke være sint på ham ; kongen bønnhørte ham til slutt. Kong Olav la hendene over sida på Egil der som verken satt, og sang bønnene sine, og straks ble hele verken borte, og etter dette ble Egil bedre. Tove fikk forlik seinere. Det blir sagt at for å få forlik skulle han få far sin til å komme til kong Olav. Valgaut var så hedensk som en hund, men han ble kristen på kongens ord, og døde straks han var døpt. ==156.== Når kong Olav talte til hæren sin, spurte han høvdingene om råd hva han nå skulle gjøre. Den ene sa det var uråd det som en annen mente var rådelig, og slik tenkte de lenge fram og tilbake på hva som var det beste. Stadig kom det speidere fra kong Knut i hæren hos dem, de kom seg i snakk med mange av mennene, de bød fram penger og vennskapsløfter fra kong Knut, og det var mange som lot seg lokke av dette og gav sitt ord på at de skulle bli kong Knuts menn og holde landet under ham dersom han kom til Norge. Mye av dette kom for dagen siden, enda det var skjult fra først av. Noen fikk pengegaver straks, og noen fikk løfter om penger siden. Men det var dessuten svært mange som alt hadde fått store vennegaver av ham før, for det skal bli sagt med sannhet om kong Knut at alle de menn som kom til ham, og som han syntes var noe til karer, fikk hendene fulle av penger om de ville bli hans menn. Derfor ble han umåtelig vennesæl. Men han var mest rundhåndet mot utlendinger, og mer dess lenger borte fra de hadde kommet. ==157.== Kong Olav holdt ofte samtaler og stevner med mennene sine og spurte om råd. Men da han merket at hver hadde sin mening, fikk han mistanke om at det var noen av dem som sa noe annet enn det som måtte synes mest rådelig, og han kunne ikke få greie på om alle viste ham den troskap de var skyldige til. Det var mange som var ivrige for at de skulle nytte vinden og seile til Øresund og så nordover til Norge ; de sa at danene ville ikke tore gå på dem, enda de lå der med en stor hær. Men kongen var en så klok mann at han skjønte slikt var uråd ; han visste også at Olav Tryggvason hadde fått føle noe annet dengang han hadde liten hær og la til strid der det lå en stor hær imot ham, enn som dette at danene ikke skulle tore slåss. Kongen visste også at det var en mengde nordmenn i kong Knuts hær. Kongen hadde mistanke om at de som rådde ham til slikt, var kong Knuts venner mer enn hans. Så tok kongen en avgjørelse og sa at de som ville følge ham, skulle gjøre seg klare til det, og så skulle de reise landvegen opp gjennom Götaland og til Norge den vegen. <Men skipene våre,> sa han, <og all den last vi ikke kan føre med oss, vil jeg sende øst i sveakongens rike og la dem ta vare på det for oss der.> ==158.== Hårek fra Tjøtta svarte på kong Olavs tale : <Det er lett å skjønne at jeg ikke kan gå til fots til Norge. Jeg er gammel og tung og lite vant til å gå. Liten lyst har jeg også til å skilles fra skipet mitt ; jeg har lagt så mye arbeid på det skipet og på redskapen til det at jeg synes det ville være leit å la uvennene mine få tak på det skipet der.> Kongen sa : <Far med oss du, Hårek, vi skal bære deg etter oss om du ikke orker gå.> kvad da en strofe: <pre>Heller enn gå vegen herfra vil jeg ride mine lange gamper som går med gny over havet, enda Knut ligger lumsk i Øresundet og har hærskip ute. Alle vet jeg er uredd.</pre> Da lot kong Olav alt gjøre ferdig til oppbrudd ; folk fikk ha de klærne de gikk i og våpnene sine, og alle de hester de kunne få tak på, kløvde de med klær og løsøre. Han sendte noen menn av sted som skulle føre skipene øst til Kalmar ; der lot han skipene sette opp og lot redskapen og alle andre varer føre i forvaring. Hårek gjorde som han hadde sagt. Han ventet til det ble bør, og så seilte han øst fra rundt Skåne til han kom vest i Holane ; det var langt på dag, og det var strykende bør. Da lot han ta ned seilet og senke masta, han tok ned skipsfløyen og lot trekke grå teltduk over hele skipet ovenfor vannlinja ; han lot noen mann ro i et pår rom for og akter, men lot de fleste av folkene sitte lavt nede i skipet. Kong Knuts vaktmenn så skipet og talte med hverandre om hva det kunne være for slags skip ; de gjettet på at det kanskje førte sild eller salt, siden de så så lite mannskap om bord og få menn ved årene ; skipet sjøl så grått ut og var ikke tjærebredd, som om det var falmet i sola, og de kunne se at skipet var tungt lastet. Men da Hårek kom fram i sundet og forbi flåten, lot han reise masta og heiste seil og lot sette opp den forgylte skipsfløyen ; seilet var drivende hvitt med røde og blå striper. Da så kong Knuts menn det, og de sa til kongen at det så mest ut til at det var kong Olav som hadde seilt forbi. Men kong Knut sa som så at kong Olav hadde nok så mye vett at han ikke hadde seilt på ett eneste skip rett igjennom kong Knuts hær, og han sa han mente det var mer likt til at det hadde vært Hårek fra Tjøtta eller en annen slik kar. Folk mener at kong Knut sikkert har visst om Håreks ferd, og at Hårek nok ikke hadde gjort det på den måten, om det ikke hadde vært avtalt vennskap mellom ham og kong Knut i forvegen. Og det syntes å komme tydelig fram siden da vennskapet mellom kong Knut og Hårek ble kjent for all verden. Hårek laget denne strofen da han seilte nordover forbi Vedrøy: <pre></pre> Hårek seilte videre og stanset ikke før han kom nord på Hålogaland og til garden sin på Tjøtta. ==159.== Kong Olav gav seg på veg ; han tok først opp gjennom Småland og kom fram i Västergötland ; han fór rolig og fredelig fram, og folk i landet hjalp ham godt på veg. Kongen drog videre til han kom ned i Viken, og så nordover i Viken til han kom til Sarpsborg ; der slo han seg ned og lot gjøre i stand for vinteren. Kongen gav hjemlov til største delen av hæren, men holdt hos seg de av lendmennene han syntes han trengte. Alle sønnene til Arne Armodsson var der hos ham, det var dem kongen satte høyest. Da kom Gelle Torkjellsson til kong Olav, han hadde kommet fra Island tidligere på sommeren, som før er skrevet. ==160.== Sigvat skald hadde vært hos kong Olav lenge, slik som det har vært skrevet her, og kongen hadde gjort ham til stallare. Sigvat talte ikke lett i ubunden stil, men skaldskap falt så lett for ham at han kvad på stående fot som om han talte på vanlig vis. Han hadde vært på kjøpmannsferd til Valland, og på den ferden hadde han kommet innom England og hadde møtt Knut den mektige og fått lov av ham å reise til Norge, som før skrevet. Men da han kom til Norge, tok han straks til kong Olav og kom til ham i Borg ; han gikk framfor kongen mens han satt til bords. Sigvat hilste, kongen så på ham og tidde. Sigvat kvad : <pre>Her er vi hjem kommet; tenk nå, hirdmenns herre; på din stallare; høre skal menn den sak jeg taler. Storkonge, si hvor har du sete for meg, din tjener, hos dine huskarer? Hele hallen jeg liker. </pre> Da måtte han sanne det gamle ord at mange er kongens ører. Kong Olav hadde hørt alt om Sigvats ferd, og at han hadde vært hos kong Knut. Kong Olav sa til Sigvat : <Jeg vet ikke om du tenker å være min stallare mer. Eller er du blitt kong Knuts mann nå ?> Sigvat kvad : <pre>Knut, gavmild på ringer av gull, spurte om ikke jeg ville bli hans huskar så vel som hugstore Olavs. Jeg sa, og det jeg svarte var sant, at én drotten om gangen vel meg høvde. Hver mann har sett det ofte. </pre> Da sa kong Olav at Sigvat kunne gå til den plassen han var vant til å sitte på fra før. Sigvat kom snart i samme nære vennskap til kongen som han før hadde stått i . ==161.== Erling Skjalgsson og alle sønnene hans hadde vært i kong Knuts hær om sommeren og i flokken til Håkon jarl ; der var Tore Hund også og hadde mye og si. Men da kong Knut fikk høre at kong Olav hadde tatt landvegen til Norge, løste kong Knut opp leidangen og gav alle mann lov til å finne seg bosted for vinteren. Da var det en svær hær av utlendinger i Danmark, både engelskmenn og nordmenn og folk fra flere land som hadde kommet i hæren om sommeren. Erling Skjalgsson reiste til Norge med følget sitt om høsten, han fikk store gaver av kong Knut. Sammen med Erling reiste det sendemenn fra kong Knut nord til Norge, de hadde med seg en mengde gull og sølv. Om vinteren drog de rundt omkring i landet og greidde ut de pengene kong Knut hadde lovt folk om høsten dersom de ville følge ham, og de gav også til mange andre som de fikk kjøpt med penger for å vise kong Knut vennskap. De hadde støtte av Erling da de reiste omkring. Så ble det til at en mengde menn gikk over til å bli kong Knuts venner og lovte ham sin tjeneste, og dessuten å gjøre motstand mot kong Olav ; noen gjorde det åpenlyst, men det var mange flere som holdt det hemmelig for allmuen. Kong Olav fikk vite om dette ; det var mange som kunne fortelle ham om det, og det ble talt mye om det der i hirden. Sigvat skald kvad om dette : <pre>Kongens fiender farer med løse pengepunger, folk byr ofte det tunge malm for kongens hode. Jeg vet at hver som selger for gull sin gode herre en gang vandrer til svarte helvete, og er verdt det. </pre> Og dette kvad Sigvat også: <pre>Sørgelig lønn i himmelen fikk han som her på jorda dreiv med svik, han dømmes i dypet av ildens konge. </pre> Det ble ofte sagt og talt om hvor dårlig det var av Håkon jarl å føre hær mot kong Olav som hadde gitt ham livet dengang jarlen hadde kommet i hans makt. Men Sigvat var svært god venn til jarlen, og da nå Sigvat hørte jarlen ble baktalt igjen, kvad han : <pre>Hordekongens hirdmenn holdt seg for sterkt til jarlen om de tok imot penger for Olavs liv å røve, det er ingen heder for hirden at slik blir hørt om den, best er for oss om alle er uten svik og reine </pre> ==162.== Kong Olav hadde et stort julegjestebud, og det hadde kommet en mengde stormenn til ham. Så var det sjuende dag jul at kongen og noen få andre gikk ut. Sigvat fulgte kongen dag og natt, så han var med ham. De gikk inn i et hus, der kongens kostbarheter ble gjemt. Han hadde gjort store forberedelser som skikken var, og samlet sammen kostbarhetene sine for å gi vennegaver om kvelden åttende dag jul. Der i huset stod det ikke så rent få gullinnlagte sverd. Da kvad Sigvat : <pre>Gull-lagte sverd, ser jeg, står der; dem jeg roser, årer som ror i blodet. Best er kongens nåde. Ett av dem tok jeg gjerne om du ville gi det, konge, til skalden. Jeg har stadig stått hos deg, gullrike!</pre> Kongen tok et av sverdene og gav ham ; handtaket var viklet med gull og hjaltene gullagt, det var en stor kostbarhet. Men det var de som misunte ham gaven, og det fikk han høre siden. Straks over jul tok kongen av sted og reiste til Opplanda, for han hadde mange folk, og det hadde ikke kommet noen inntekter til ham nord fra landet om høsten, for leidangen hadde vært ute om sommeren, og den hadde kostet kongen alt det som det var råd å få tak på. Det var heller ingen skip å få så han kunne reise nordover med hæren. Det han hørte nordfra, var heller ikke slik at han trodde det ville bli fredelig der om han ikke kom med en stor hær. Av denne grunn tok kongen den utveg å reise omkring på Opplanda. Men det hadde ikke gått så lang tid siden sist han hadde vært på veitsler der, som loven krevde, eller som konger hadde hatt for skikk. Men da kongen kom oppover i landet, bød lendmenn og mektige bønder ham hjem til seg og lettet ham for utgifter på den måten. ==163.== Det var en mann som het Bjørn, han var av gøtisk ætt ; han var venn og kjenning til dronning Astrid og litt skyld med henne også ; hun hadde gitt ham årmannsombud og syssel på øvre Hedmark ; han hadde også oppsyn med Østerdalen. Kongen likte ikke Bjørn, og han var ikke godt likt av bøndene heller. Det hadde også hendt i den bygda som Bjørn rådde for, at det ble borte mange naut og griser. Bjørn lot kalle sammen ting, og spurte etter der om noen kjente til det som hadde kommet bort ; han sa at folk som satt ute i skogsbygdene langt fra andre mennesker, var vel de likeste til å gjøre den slags fantestreker. Det var de som bodde i Østerdalen han mente med dette, der var det svært spredte bygder, folk bodde langs vassdrag og på rydninger i skogene, men det var få steder det lå samlet storbygder. ==164.== En mann het Raud, han bodde der i Østerdalen. Hans kone het Ragnhild og sønnene Dag og Sigurd ; de var menn med store evner. De var til stede på dette tinget og svarte på dølenes vegne og avviste klagen. Bjørn syntes de slo stort på, og at de var staselig utstyrt med våpen og klær. Bjørn snertet innpå brødrene i sin tale og sa det var ikke så ulikt dem å gjøre slikt. De nektet, og slik sluttet tinget. Litt etter kom kong Olav med følget sitt til Bjørn årmann og tok veitsle der. Da ble det ført klagemål for kongen om den saken som hadde vært oppe på tinget før ; Bjørn sa han mente Raud-sønnene var de likeste til å ha gjort slik ugagn. Så ble det sendt bud etter Rauds sønner. Men da de kom til kongen, sa han at han ikke syntes de så ut som tjuver og frikjente dem for klagen. De bad kongen komme hjem til far deres og være i gjestebud der i tre dager med hele følget sitt. Bjørn rådde ham fra å reise, men kongen tok av sted likevel. Hos Raud var det et staselig gjestebud. Så spurte kongen hva folk de var kommet av, Raud og hans kone. Raud sa han var svensk, rik og av stor ætt. <Men jeg løp bort derfra,> sa han, <med denne kona som jeg har hatt siden, hun er søster til kong Ring Dagsson.> Da kjentes kongen straks ved ætta til dem begge. Han merket at både faren og sønnene var kloke folk, og så spurte han hvilke idretter de dreiv mest med. Sigurd sa han kunne tyde drømmer og vite når det var på dagen uten at han så hverken sol, måne eller stjerner. Kongen prøvde han i dette, og det var som Sigurd hadde sagt. Dag sa han kunne den kunsten å se godt og vondt hos alle mennesker som kom ham for øynene, når han ville legge an på det og tenke over det. Kongen bad ham si hvilket lyte han hadde. Dag fant ut noe, og kongen mente han hadde rett. Så spurte kongen om Bjørn årmann hvilket lyte han hadde. Dag sa at Bjørn var en tjuv, og dessuten sa han hvor på garden sin Bjørn hadde gjemt både bein og horn og huder av de nauta han hadde stjålet om høsten. <Det er han som er mester for tjuveriene av alt det som er blitt borte i høst, og som han har gitt andre skylden for.> Dag fortalte kongen nøye alle merkene på hvor han skulle leite. Da kongen reiste fra Raud, ble han fulgt ut med store vennegaver ; Rauds sønner fulgte kongen. Kongen tok først til Bjørn, og da viste det seg at det var sant det som Dag hadde sagt. Etter dette lot kongen Bjørn reise ut av landet, og det var bare for dronningas skyld at han fikk beholde liv og lemmer. ==165.== Tore, sønn til Olve på Egge, stesønn til Kalv Arnesson og søstersønn ti Tore Hund, var en svært vakker mann ; han var stor og sterk og var atten år gammel dengang. Han hadde fått et godt gifte på Hedmark og store rikdommer med det ; han var en overmåte vennesæl mann og ble reknet for et godt høvdingemne. Han bød kongen hjem til seg i gjestebud med hele følget ; kongen tok imot tilbudet og kom til Tore, der ble han riktig godt mottatt. Det var et gildt gjestebud, og det ble disket opp på stormannsvis, alt var av beste slag. Kongen og mennene hans talte til hverandre om det, og mente at alt stod så fint sammen, og de visste ikke hva de skulle rose mest, husene til Tore eller innboet, bordbunaden eller drikken eller mannen som gav gjestebudet. Dag sa ikke stort til noe av det. Kong Olav brukte ofte tale med Dag og spurte ham om det ene og det andre. Kongen fant alltid at det var sant det Dag sa, enten det var noe som hadde hendt, eller som skulle hende, og derfor festet kongen stor tiltro til hans utsagn. Så kalte kongen Dag til seg i enerom og talte om mangt og mye med ham ; til slutt snakket kongen og la ut for Dag om for en raus mann Tore var som gjorde slik gildt gjestebud for dem. Dag svarte ikke stort på dette, og mente det var sant alt det kongen sa. Nå spurte kongen Dag hva for et lyte han kunne se hos Tore, Dag sa han mente Tore måtte være en bra mann og alt ved ham var slik som det alle kunne se. Kongen bad ham svare på det han spurte om, og sa at det hadde han skyldighet til. Dag svarte : <Da får du føye meg i dette, konge, at jeg vil rå for hevnen om jeg skal finne lytet.> Kongen sa, at han ville ikke la noen andre få dømme for seg, og bad Dag si det han spurte om. Dag svarte : <Dyrt er drottens ord. Jeg finner samme lytet hos Tore som hos så mange andre, han er altfor pengekjær.> Kongen svarte : <Er han tjuv eller ransmann ?> Dag svarte : <Nei, ikke det.> <Hva da ?> sa kongen. Dag svarte : <Han gjorde så mye for gull som å svike sin herre. Han har tatt imot gull av Knut den mektige for å ta ditt hode.> Kongen sa : <Hvordan vil du vise at dette er sant ?> Dag sa : <På høyre arm ovenfor albuen har han en diger gullring, som kong Knut har gitt ham, men den lar han ingen få se.> Etter dette sluttet han og kongen samtalen, og kongen var styggelig sint. Kongen satt til bords, og de hadde drukket en stund ; folk var svært lystige. Tore gikk omkring og vartet opp. Da lot kongen Tore kalle til seg ; han kom bort til bordet og la handa opp på bordet. Kongen spurte : <Hvor gammel er du, Tore ?> <Jeg er atten år gammel,> sa han. Kongen sa : <Du er stor, Tore, og en kjekk kar, så ung som du er.> Så tok kongen opp den høyre armen og strøk oppover den forbi albuen. Tore sa : <Ta ikke hardt der, jeg har en byll på armen.> Kongen holdt omkring armen og kjente at det var noe hardt under. Kongen sa : <Har du ikke hørt at jeg er lege ? La meg se på byllen.> Tore skjønte at her nyttet det ikke å nekte, han tok ringen og viste den fram. Kongen spurte om det var en gave fra kong Knut. Tore sa at det ville han ikke nekte. Kongen lot Tore ta til fange og satte ham i lenker. Da gikk Kalv fram og bad om fred for Tore og bød bøter for ham. Mange andre støttet saken og bød seg til å bøte. Kongen var så sint at det ikke nyttet å tale til ham, han sa Tore skulle ha samme dom som han hadde tiltenkt ham selv. Så lot kongen drepe Tore. Men av dette vokste det stort hat både der på Opplanda og ikke mindre nord i Trondheimen, der hvor størsteparten av Tores ætt var. Kalv tok det også svært tungt at denne mannen var blitt drept, for Tore hadde vært fostersønn hans i oppveksten. ==166.== Grjotgard, sønn til Olve og bror til Tore, var den eldste av de brødrene. Han var også en stor og gjæv mann og hadde følge omkring seg. Han var også på Hedmark dengang. Da han fikk høre at Tore var drept, gjorde han overfall der kongens menn eller eiendom var, og innimellom holdt han til i skogene eller andre gjemmesteder. Da kongen fikk høre om denne ufreden, lot han holde utkik med hvor Grjotgard holdt til. Kongen fikk greie på hvor Grjotgard var, han hadde tatt seg hus for natta ikke langt fra der hvor kongen bodde. Kong Olav tok av sted straks om natta, han kom dit da det daget, de slo mannring om det huset Grjotgard var i. Grjotgard og hans folk våknet ved larm av menn og våpenbrak ; de løp straks opp og greip til våpen, Grjotgard løp ut i forstua. Grjotgard spurte hvem som rådde for flokken, det ble sagt ham at det var kong Olav som hadde kommet. Grjotgard spurte om kongen kunne høre hva han sa. Kongen stod utenfor døra, han sa Grjotgard kunne si det han ville : <Jeg hører hva du sier,> sa kongen. Grjotgard sa : <Ikke vil jeg be om grid !> Så løp Grjotgard ut, han holdt et skjold over hodet på seg og et draget sverd i handa. Det var lite lyst, og han så ikke klart ; han stakk med sverdet etter kongen, men det traff Arnbjørn Arnesson ; stikket kom under brynja og gikk opp i magen, der døde Arnbjørn. Grjotgard ble også straks drept, og nesten hele følget hans. Etter dette vendte kongen om og reiste sør til Viken igjen. ==167.== Da nå kong Olav kom til Tønsberg, satte han menn i alle syslene, og kongen krevde hær og leidang. Han hadde dårlig med skip, det var ikke andre skip å få enn bondefarkoster. Folk fikk han godt med der fra bygdene, men det var få som kom langvegsfra, det var lett å merke at folk i landet hadde snudd om og holdt opp å vise kongen troskap. Kong Olav sendte noen menn øst i Götaland etter de skipene og varene de hadde latt bli igjen der om høsten. Men disse mennene ble sinket på vegen, for det var ikke bedre nå enn høsten før å reise gjennom Danmark ; kong Knut hadde hær ute fra hele Danevelde om våren, og han hadde ikke færre enn tolv hundre skip. ==168.== Det ble kjent i Norge at Knut den mektige drog sammen en uovervinnelig hær i Danmark, og videre at han tenkte å seile til Norge med hele hæren og legge dette landet under seg. Men da slikt spurtes, ble det enda verre for kong Olav å få menn, og etter det fikk han lite fra bøndene. Mennene hans talte ofte om dette seg imellom. Da kvad Sigvat dette : <pre>Englands konge krever folk til kamp, og vi får mindre skip og lite mannskap - uredd er kongen. Lumpent var det om landsmenn lot en konge som denne mangle folk; men penger vender manges troskap. </pre> Kongen holdt hirdstevner og noen ganger husting med hele hæren, og han spurte folk til råds, hva de mente det ble best å gjøre. <Vi trenger ikke legge skjul på det,> sa han, <at kong Knut kommer hit til oss i sommer, og at han har en stor hær, som dere vel har hørt ; vi har lite folk å sette imot hæren hans slik som sakene står, og folket her i landet er ikke å stole på for oss lenger.> De menn kongen vendte seg til, svarte ikke likt på denne talen hans. Her blir det fortalt om det, når Sigvat sier : <pre>Flykte kan vi fra fienden, men folk vil si vi er feige, og vi må ut med gullet; de ord synes kongen er usle. Om kongens flokk av venner faller fra, vil alle være seg selv nærmest; da kommer svik for dagen. </pre> ==169.== Samme vår hendte det på Hålogaland at Hårek fra Tjøtta kom i hug det at Åsmund Grankjellsson hadde ranet og banket huskarene hans. Skipet som Hårek hadde, ei tjuesesse, lå på vannet med telt og tiljer utenfor garden hans. Han lot falle ord om at han hadde tenkt seg sørover til Trondheimen. En kveld gikk Hårek ned til skipet med følget av huskarer, han hadde innpå åtti mann. De rodde natta igjennom, og utpå morgenen kom de til Grankjells gard, de slo ring om huset. Så gikk de og satte ild på huset. Der brant Grankjell inne og noen menn med ham, noen ble drept utenfor ; i alt døde det tretti mann der. Hårek reiste hjem da dette var gjort, og satt i ro på garden sin. Åsmund var hos kong Olav. Og de menn som var på Hålogaland, de krevde ikke bot av Hårek for det han hadde gjort og ikke bød han dem det heller. ==170.== Knut den mektige drog sammen hæren sin og styrte til Limfjorden. Da han var ferdig, seilte han derfra med hele denne flåten til Norge, han seilte fort og lå ikke ved land noe sted øst for fjorden. Så seilte han over Folden og la til ved Agder, der kalte han sammen ting. Bøndene kom ned og holdt ting med kong Knut. Der ble kong Knut tatt til konge over hele landet ; så satte han inn sysselmenn og tok gisler av bøndene, det var ingen som talte imot ham. Kong Olav var i Tønsberg da Knuts hær seilte utenfor forbi Folden. Kong Knut seilte nordover langs land. Da kom det folk til ham fra bygdene, og alle lovte ham lydighet. Kong Knut lå i Eigersund en stund. Der kom Erling Skjalgsson til ham med stort følge. Da bandt han og Knut seg på nytt til vennskap med hverandre. Blant kong Knuts løfter til Erling var det at han skulle få ha styringen over hele landet mellom Stad og Rygjarbit. Så reiste kong Knut sin veg, og det er kort å fortelle om den ferden, for han stanset ikke før han kom nord i Trondheimen, og på det tinget ble Knut tatt til konge over hele Norge. Tore Hund hadde fulgt med kong Knut fra Danmark, og han var med der. Hårek fra Tjøtta var også kommet. Han og Tore ble kong Knuts lendmenn og bandt det med eder. Kong Knut gav dem store veitsler og gav dem finnferden, og han gav dem store gaver attpå. Alle de lendmennene som ville gå over til ham, gjorde han rike på både veitsler og løsøre, han lot dem alle sammen få ha mer makt enn de hadde hatt før. ==171.== Nå hadde kong Knut lagt under seg alt land i Norge. Så holdt han et stort ting av folk både fra hæren og fra landet. Der lyste kong Knut at han ville gi sin frende Håkon jarl styringen over alt det land han hadde vunnet på denne ferden ; da han hadde gjort det, leidde han Horda-Knut, sønn sin, til høgsetet hos seg og gav ham kongs- navn og med det Danevelde. Kong Knut tok gisler av alle lendmenn og storbønder, han tok sønnene deres eller brødrene eller andre nære frender eller slike menn som de var mest glad i, og som han syntes høvde til det. På den måten som nå er fortalt, bandt kongen folk til å vise troskap mot seg. Da Håkon jarl hadde overtatt makten i Norge, kom Einar Tambarskjelve, mågen hans, og slo seg i lag med ham. Han fikk igjen alle de veitslene han hadde hatt før mens jarlene rådde i landet. Kong Knut gav Einar store gaver og bandt ham til seg i nært vennskap, han lovte at så lenge hans makt stod i landet, skulle Einar få være den største og gjæveste av alle menn som ikke var av høvdingætt i Norge, og han føyde til det at han syntes at for ættas skyld var Einar, eller sønn hans Eindride, den som best kunne høve til å bære høvdingnavn i Norge, om de ikke hadde hatt jarlen. Disse løftene satte Einar stor pris på og lovte ham sin troskap til gjengjeld. Da ble Einar på nytt en stor og mektig mann. ==172.== Det var en mann som het Torarin Lovtunge ; han var islending av ætt og en stor skald og hadde vært mye hos konger og andre høvdinger. Han var hos kong Knut den mektige og hadde gjort en flokk om han ; men da kongen hørte at Torarin hadde diktet en flokk om ham, ble han harm og sa han skulle komme med en dråpa til ham dagen etter, når kongen satt til bords. Gjorde han ikke det, sa kongen, skulle Torarin bli hengt, fordi han hadde vært så djerv og diktet en dræpling om kong Knut. Så gjorde Torarin et stev og satte inn i kvedet og la til noen vers og viser. Dette er stevet : <pre>Knut verger sitt rike som Grekenlands vokter himmelen. </pre> Kong Knut lønte kvedet med 50 mark sølv ; denne dråpa blir kalt Hovudlausn. Torarin diktet en annen dråpa om kong Knut, den heter Tøg-dråpa ; i denne dråpa blir det fortalt om kong Knuts ferd, og dette er en av stevbolkene : <pre> Knut er under solas Dit hen seilte Og fram for den gamle min verdige venn haugen i Tjernagel med veldig hær. seilte huskarer Den smidige kone kvast med fred; styrte en flåte kongen fór som ikke var liten ingen ussel ferd ut fra Limfjord. der sjøhestene dreiv rundt Stad. Egder som ellers er ramme i strid, Svange havdyr ble redde da de så hastig i vinden den ravnevenns ferd. bar lange sider Hele kongskipet forbi Stem; skinte av gull. skutene seilte Jeg så det, og syn som falker sørfra er bedre enn sagn. til hærkongen nådde Nidelv i nord. Og kolsvarte skuter i hardseiling suste Da gav den kraftige fram over Hådyrets jutenes konge hav utfor Lista. hele Norge Inne på havna til søstersønnen, sør i Eigersund og det sier jeg, var hele sjøen samme gangen full av skip. skjenket kongen sin sønn Danmark. </pre> Her er det nevnt at den som kvad dette om kong Knuts ferd, hadde syn for sagn ; for Torarin roser seg av at han var i følge med kong Knut da han kom til Norge. ==173.== De menn kongen hadde sendt øst i Götaland etter skipene, tok med seg de skip de mente var best, og de andre brente de. De tok med seg redskapen og de andre varene som kongen og hans menn eide. De seilte østfra da de hadde fått vite at kong Knut hadde reit nord i Norge ; så seilte de østfra gjennom Øresund, og så nord i Viken til kong Olav og førte skipene hans til ham. Han var i Tønsberg da. Da kong Olav hørte at kong Knut seilte med hæren nordover langs land, styrte kong Olav inn i Oslofjorden og opp i sjøen som heter Dramn, og der holdt han seg til kong Knuts hær hadde seilt forbi mot sør igjen. På vegen da kong Knut seilte langs landet nord fra, holdt han ting i hvert fylke, og på hvert eneste ting svor folk landet under ham og gav ham gisler. Så tok han øst over Folden til Borg og holdt ting der, og de svor landet under ham der som annensteds. Så seilte kong Knut sør til Danmark, og da hadde han vunnet Norge uten kamp. Nå rådde han for tre riker. Så sa Hallvard Håreksblese, da han diktet om kong Knut: <pre>Sterk står Yngve alene for England som for Danmark, brynjer farger han røde med blod, men freden bedres. Stridsmannen stiller hungeren hos spydslyngerens fugler, væpnet herre har tvunget under seg hele Norge. </pre> ==174.== Kong Olav styrte ut til Tønsberg med skipene sine så snart han fikk vite at kong Knut hadde seilt til Danmark. Så tok han avsted med alle de menn som vilge følge ham, da hadde han tretten skip. Deretter styrte han ut etter Viken, men han fikk lite både av penger og folk, ingen uten de som bodde på øyer og utnes fulgte ham. Kongen gikk derfor ikke opp i landet, han tok de folk og midler som falt i hans veg. Han merket at landet var tatt fra ham med svik. Han seilte etter som han fikk bør, det var først på vinteren. De fikk nokså seint vind, i Seløyene ble de liggende lenge, og der fikk de høre nytt av kjøpmenn nord fra landet. Det ble sagt til kongen at Erling Skjalgsson hadde samlet en stor hær på Jæren, skeiden hans lå ved land fullt seilklar, og der lå også en mengde andre skip som bøndene eide, det var skuter og garnbåter og store roferjer. Kongen styrte østfra med hæren og lå en stund i Eigersund. Der fikk de kjenning av hverandre. Da samlet Erling alt det folk han kunne. ==175.== Tomasmesse før jul la kongen ut fra havna straks ved daggry ; da var det fin bør, men nokså kvast. Så seilte han nordover okring Jæren. Det var vått vær og litt skoddedrev. Det gikk straks bud landvegen over Jæren at kongen seilte utenfor. Da Erling ble var at kongen kom østfra, lot han blåse hele hæren sin til skipene, og nå dreiv alt folk om bord i skipene og laget seg til strid. Men kongens skip kom fort nordover mot dem og forbi Jæren. Da styrte han innover , han hadde tenkt seg inn i fjordene og få seg folk og penger der. Erling seilte etter ham, han hadde en hel hær og en mengde skip. Skipene deres gikk fort, for det var ikke annet om bord enn menn og våpen, likevel gikk skeiden til Erling mye bedre enn de andre skipene, da lot han reve seilet og ventet på hæren. Da så kong Olav at Erling og hans folk drog svært inn på dem, for kongens skip var tungt lastet og vasstrukne, fordi de hadde ligget på sjøen hele sommeren og høsten igjennom og vinteren med til da ; han så at det ville bli stor overmakt om han møtte hele hæren til Erling på én gang. Så lot han rope fra skip til skip , at folk skulle la seilene falle, men ikke for fort, og så ta inn rev, og dette ble gjort. Erling og hans folk så dette. Da ropte Erling ut, og kalte på sine menn, han bad dem seile fortere. <Ser dere,> sa han, <nå ligger seilene deres lavere, de drar seg unna oss.> Så lot han løse revene på seilet om bord i skeiden, og så bar det fort framover. ==176.== Kong Olav styrte innenfor Bokn, og nå kunne de ikke se hverandre mer. Så sa kongen de skulle ta ned seilene og ro fram i et trangt sund som var der. Der la de da skipene sammen, det stakk fram en bergnabb utenfor dem. Alle mann var hærkledde. Nå seilte Erling mot sundet, og han merket ikke at det lå en hær og ventet på dem, før de så at alle kongsskipene rodde samlet mot dem. Erling og hans folk slapp ned seilet og greip til våpen, men kongshæren lå på alle kanter rundt skipet. Nå ble det kamp, og den var kvass, og det varte ikke lenge før Erlings menn tok til å falle. Erling stod i løftingen på skipet sitt, han hadde hjelm på hodet, skjold foran seg og sverd i handa. Sigvat skald hadde blitt igjen i Viken, og der fikk han høre om dette. sigvat var en av Erlings beste venner og hadde fått gaver av ham, og vært hos ham. Sigvat diktet en flokk om Erlings fall, og her er denne strofen: <pre>Erling ut lot sette eikeskip mot kongen; farget ørnens bleike for rød, det er sikkert. Siden lå hans langskip langs med kongens skute i den store hæren; stridsmenn sloss med sverdet. </pre> Nå tok Erlings folk til å falle, og da de kom i nærkamp, og de hadde greid å gå opp på skeiden, falt hver mann på sin plass. Kongen sjøl gikk hardt fram. Så sier Sigvat: <pre>Kongen hogg ned stridsmenn, stormet over skeiden, lik lå trangt på tilja, tung var kampen ved Tungur. Havet, det breie, farget høvdingen nord for Jæren, storkongen sloss, i vågen strømmet det varme blodet. </pre> Hele hæren til Erling falt til siste mann, så til slutt stod ingen mann oppreist på skeiden uten han alene. Saken var at få bad om grid, og ingen fikk det heller om de bad, ikke kunne de komme på flukt heller, for det lå skip helt rundt skeiden. Det blir sagt med sannhet at ingen prøvde å flykte. Sigvat sier dette : <pre>Alle Erlings skipsfolk utenfor Bokn var falne; den unge kongen la skeiden øde nord for Tungur. Skjalgs sønn stod alene stolt og langt fra venner, i det tomme skipets løfting, trygg og svikløs. </pre> Nå gikk de på Erling både fra forrommet og fra de andre skipene. Rommet i løftingen var stort, og skipet løftet seg høyt over de andre båtene, og ingen kunne komme til det uten med skudd eller så vidt med spydstikk, og mot alt slikt verget han seg med hogg. Erling verget seg så modig at ingen noen gang har hørt om en mann som har stått alene så lenge når så mange gikk på, og han prøvde aldri komme unna eller be om grid. Så sier Sigvat : <pre>Alle Erlings skipsfolk utenfor Bokn var falne; den unge kongen la skeiden øde nord for Tungur. Skjalgs sønn stod alene stolt og langt fra venner, i det tomme skipets løfting, trygg og svikløs. </pre> Kong Olav gikk nå akterover til forrommet og så hva Erling gjorde. Kongen ropte til ham og sa dette : <Du vender ansiktet til i dag, Erling !> Han svarte : <Ansikt til ansikt skal ørner klores !> Disse ordene nevner Sigvat : <pre>Erling sa at ørner ansikt til ansikt klores, han lenge med lyst verget si jord, var ei lei av landvern, dengang han hist ved Utstein med Olav i kampen talte sanne ord. Han alltid til oppgjør var ferdig. </pre> Da sa kongen : <Vil du gi deg, Erling ?> <Det vil jeg,> sa han. Så tok han hjelmen av hodet og la ned sverdet og skjoldet og gikk fram i forrommet. Merket skal han bli, drottensvikeren.> Da løp Aslak Fitjaskalle til og hogg øksa i hodet på Erling, så den stod ned i hjernen, det var straks banesår, og der mistet Erling livet. Da sa kong Olav til Aslak : <Bare hogg du din elendige tosk ! Nå hogg du Norge av hendene på meg.> Aslak sa : <Jeg trodde jeg hogg Norge i hendene på deg nå. Men har jeg gjort deg mén, konge, og er du sint på meg for det jeg gjorde, da vet jeg ingen råd, for jeg kommer til å få utakk og fiendskap av så mange andre for dette at jeg trenger mer til å få støtte og vennskap av Dem !> Kongen sa at det skulle han få. Nå bad kongen hver mann gå om bord i sitt skip og gjøre seg klar til å seile som snarest. <Vi vil ikke rane dem som er falt her,> sa han, <nå får hver ha det han har fått.> Så gikk folk tilbake til skipene og gjorde seg frdige så fort råd var. Da de var ferdige, løp skipene med bondehæren inn i sundet. Da gikk det som ofte ellers når folk får tunge slag og mister høvdingene sine, om det da er aldri så mye folk samlet, så blir de rådløse når de blir høvding- løse. Ingen av sønnene til Erling var der, det ble ikke noe av for bøndene å gå til kamp, og kongen seilte sin veg nordover. Bøndene tok Erlings lik og stelte det og førte det hjem til Sola, og likeså alle de andre som hadde falt der. Folk sørget fælt over Erling, og folk har brukt å si at Erling Skjalgsson har vært den gjæveste og mektigste mann i Norge av dem som ikke har båret større høvdingnavn enn han. Sigvat skald diktet dette også : <pre>Erling falt. Slikt voldte i allmakt seierens herre. Ingen høvding bier bedre enn han på døden. Jeg kjenner ingen annen som, enda brått han døde, alle sin dager mer dugelig har kjempet. </pre> Her er også sagt at Aslak hadde drept en frende, og det helt uten grunn: <pre>Aslak strid mellom frender økte; ingen skulle vekke slik en ufred. Drept er horders verge. Ættedrap er dette, ingen kan det nekte. Sant er sagt at fødte frender bør styre sin vrede. </pre> ==177.== Noen av Erlings sønner var nord i Trondheimen hos Håkon jarl, noen nord på Hordaland og noen inne i fjordene, de var i hærsamling der. Og da Erlings fall ble kjent, fulgte det oppbud med fortellingen om drapet ; øst fra Agder og over Rogaland og Hordaland ble det budt opp hær, og det kom svære mengder av folk, den hæren drog med Erlings sønner nordover etter kong Olav. Da kong Olav drog videre fra kampen med Erling, seilte han nordover gjennom sundet, da var det seint på dagen. Folk sier at da diktet han denne strofen : <pre>Aslak strid mellom frender økte; ingen skulle vekke slik en ufred. Drept er horders verge. Ættedrap er dette, ingen kan det nekte. Sant er sagt at fødte frender bør styre sin vrede. </pre> Så reiste kongen nordover langs landet med hæren, han fikk vite hele sannheten om bondesamlingen. Det var mange lendmenn der med kong Olav, alle Arnessønnene var der. Det nevner Bjarne Gullbråskald i et kvede han laget om Kalv Arnesson : <pre>Kalv! Da Haralds arving bad deg prøve kampen øst ved Bokn, du fulgte: Folk ditt mot fikk merke: Du knuslet ikke dengang på julemat for ulven; man så deg fremst i striden der stein og spydkast møttes. Menn fikk mein av kampen, myrdet ble da Erling, blakke skuter vadet i blodet nord for Utstein; nå er det klart at riket med svik ble røvet kongen, egdene hadde større hær, og de tok landet. </pre> Kong Olav seilte til han kom nordenom Stad og la til ved Hærøyene, der fikk han høre at Håkon jarl hadde en stor hær i Trondheimen. Da spurte kongen sine menn om råd ; Kalv Arnesson talte sterkt for at de skulle ta vegen til Trondheimen og kjempe med Håkon jarl, enda det vel var stor overmakt. Mange andre støttet ham i dette, men andre rådde fra. Så ble det til at kongen skulle avgjøre det. ==178.== Så styrte kong Olav inn til Steinvågen og lå der om natta. Men Aslak Fitjaskalle styrte sitt skip inn til borgund, og der var han omm natta. Der lå Vigleik Arnesson i forvegen. Om morgenen da Aslak ville gå til skipet sitt, gikk Vigleik på ham og ville hevne Erling. Der falt Aslak. Da kom det noen menn til kongen, det var noen av hirdmennene hans nord fra Frekøysund som hadde sittet hjemme om sommeren, de fortalte kongen at Håkon jarl og mange lendmenn sammen med ham hadde kommet til Frekøysund kvelden før og hadde en stor hær. <Og de vil ta livet av deg, konge, og av hæren din også, om de har makt til det.> Kongen sendte noen av sine menn opp på fjellet som er der, og da de kom opp på fjellet, så de nord til Bjarnøy, og der kom det en stor hær og mange skip ; de kom ned igjen og sa til kongen at hæren var på veg nordfra. Men kongen lå der med tolv skip imot. Da lot han blåse i luren, og teltene ble tatt av skipene hans, og de stakk ut årene. Og da de var helt ferdige og la ut av havna, da kom bøndenes hær seilende nordfra utenfor Tjotande, og de hadde tjuefem skip. Da styrte kongen innenfor Nørve og inn forbi Hundsvær. Da kong Olav kom så langt inn som ut for Borgund, kom de mot ham de skipene Aslak hadde hatt også. og da de møtte kong Olav, fortalte de det som hadde hendt dem, at Vigleik Arnesson hadde tatt livet av Aslak Fitjaskalle fordi han hadde drept Erling Skjalgsson. Kongen sa dette var vondt nytt, men han kunne likevel ikke la seg stanse på vegen, fordi det var slik ufred, og så seilte han inn gjennom Vegsund og forbi Skot. Da skiltes folk fra ham. Kalv Arnesson reite fra ham, og mange andre lendmenn og styresmenn på skipene, og de seilte og møtte jarlen. Men kong Olav holdt fram på sin veg og stanset ikke før han kom inn i Tafjorden og la til i Valldalen ; der gikk han fra borde. Da hadde han fem skip, dem satte han opp og gav seil og redskap i forvaring. Så satte han opp landteltet sitt på øra der det heter Sylte, der er det noen fine voller, og han reiste et kors der på øra like ved. Bonden som bodde på Muri, het Bruse ; han var høvding der i dalen. Siden kom Bruse og mange andre bønder ned til kong Olav og tok godt imot ham. Så spurte kongen om en kunne gå opp i landet der fra dalen og til Lesja. Bruse sa det var ei ur der i dalen som het Skjærsur. <Og den kan verken folk eller hester komme over.> Kong Olav svarte ham : <Vi får nå likevel våge det, bonde ! Det får gå som Gud vil. Kom nå hit i morgen og ta med øykene deres, og så får vi se hvordan det går når vi kommer til ura, om vi kan finne på en råd der, så vi kommer over med hester eller folk. ==179.== Da det ble dag, kom bøndene ned med øykene sine, slik som kongen hadde sagt dem. Så flyttet de varer og klær med øykene, og alt folk gikk, kongen sjøl også. Han gikk så langt som til der det heter Krossbrekka, og da han kom opp bakken hvilte han ; han satt en stund der og så ned i fjorden og sa : <En slitsom veg har de lagt for meg, lendmennene mine, de som nå har skiftet i troskap ; men en stund var de mine fulltro venner.> Det står to kors nå på bakken der som kongen satt. Kongen satte seg opp på en av hestene og rei opp gjennom dalen og stanset ikke før de kom til ura. Da spurte kongen Bruse om det var noe sel der som de kunne bo i. Han sa at det var det. Men kongen slo opp landteltet sitt og var der om natta. Morgenen etter bad kongen dem gå til ura og friste om de kunne få vognene opp over ura. De gikk dit, men kongen satt hjemme i teltet. Mot kvelden kom de hjem både hirdmennene til kongen og bøndene og sa at de hadde hatt et hardt strev, men ikke kommet noen veg, og de sa at aldri kunne det bli lagt veg over der. Så var de der ei natt til, og kongen bad bønner hele natta. Straks kongen så det ble dag, bad han alle sine menn gå til ura og friste enda en gang om de kunne få vognene over. De gikk, men nødig, de sa at de ville ikke komme noen veg. Men da de var gått av sted, kom den mannen som greide med maten, til kongen og sa at det var ikke mer mat igjen enn to nauteskrotter, <og du har fire hundre mann av dine egne folk og hundre bønder.> Da sa kongen at han skulle lukke opp alle kjelene og ha litt av kjøttet i hver kjele, og så ble gjort. Kongen gikk bort og gjorde korsets tegn over og bad ham så lage til maten. Kongen sjøl gikk til Skjærsur, der de skulle rydde veg. Da kongen kom dit, hadde de satt seg ned alle sammen og var trøtte og slitet. Da sa Bruse : <Jeg sa Dem det, konge, men De ville ikke tro meg, at vi kunne ikke rå med denne ura !> Så la kongen av seg kappa si og sa de skulle komme alle sammen og friste enda en gang, og så ble gjort. Og nå flyttet tjue mann så langt de ville de steinene som ikke hundre mann hadde greid å røre av flekken før, og vegen var ryddet til middag, så den var farende for både folk og kløvhester like godt som slette voller. Så gikk kongen ned igjen der som maten var, og som nå heter Olavshelleren. Det er ei kjelde også der nær helleren, og den vasket kongen seg i, og om husdyra til folk i dalen blir sjuke, og de så drikker av vannet der, blir de bra av sjukdommen. Etterpå gikk kongen og alle de andre og fikk seg mat, og da kongen var mett, spurte han om det var noen seter der i dalen ovenfor ura og nær fjellet som de kunne bo i om natta. Bruse sa : <Det er noen setrer her som heter Grønningene, men der kan ingen mann være om natta for troll og uvetter som holder til der på setra.> Så sa kongen at de skulle ta av sted, og at han ville være natta over der på setra. Da kom den mannen som greide med maten til ham, og sa at det var fullt opp av mat <og jeg vet ikke hvor den er kommet fra.> Kongen takket Gud for denne sendingen, og så lot han gjøre i stand matbører til de bøndene som gikk ned i dalen, sjøl ble han på setra om natta. Midt på natta da alle lå og sov, var det noe som skreik fælt ute på stølen og sa : <Nå brenner kong Olavs bønner meg slik,> sa vetta, <at jeg ikke kan være i huset mitt, og nå rømmer jeg og kommer aldri tilbake til denne stølen mer.> Om morgenen da folk våknet, tok kongen til fjells, men sa først til Bruse : <Her skal du nå bygge en gard, og den bonden som bor her, skal alltid klare seg, og kornet skal aldri fryse her om det så fryser både ovenfor og nedenfor garden.> Så drog kong Olav over fjellet og kom fram i Einbu og var der om natta. Da hadde kong Olav vært konge i Norge i femten år når vi tar med den vinteren da han og Svein jarl var i landet begge to, og så denne som vi nå holder på å fortelle om. Det var alt over jul da han forlot skipene sine og gikk opp i landet, som vi nå fortalte. Are prest Torgilsson den frode var den første som skreiv denne utrekningen om hvor lenge kongedømmet hans varte. Og Are talte både sant og hadde godt minne og var så gammel at han mintes og lærte sagaer av menn som var så gamle at de for alderens skyld kunne huske da dette hendte. Så har han sjøl sagt i bøkene sine og nevnt navnet på de menn han har fått kunnskap av. Men ellers sier folk vanligvis at Olav var konge i Norge i femten år før han falt. Men de som sier så, rekner at Svein jarl hadde makten den siste vinteren han ennå var i landet. For etter det var Olav konge i femten år mens han levde. ==180.== Da kong Olav hadde vært i Lesja om natta, drog han siden dag etter dag med hæren, først til Gudbrandsdalen og derfra ut på Hedmark. Da viste det seg klart hvem som var hans venner, for de fulgte ham ; men de skiltes ved ham, de som hadde tjent ham med mindre troskap, og noen gikk over til å vise uvennskap og fullt fiendskap, slik som det skulle vise seg. En kunne også godt merke på mange av opplendingene at de ikke hadde likt drapet på Tore, så som før er sagt. Kong Olav gav hjemlov til mange av sine menn ; de som hadde gard og barn å tenke på ; for disse folkene mente det var usikkert hva slags fred det ville bli gitt for eiendommene til de menn som drog bort fra landet med kongen. Så lot kongen vennene sine få vite at han hadde tenkt å reise ut av landet, først øst i Sveavelde, og så avgjøre der hvor han skulle tenke å ta hen derfra igjen ; men han sa til vennene sine at de måtte vente han ville komme tilbake til landet og til riket sitt om Gud lot ham leve så lenge. Han sa at han hadde det for seg at hele folket i Norge kom til å være bundet i hans tjeneste enda en gang. <Og jeg skulle tro,> sa han, <at Håkon jarl ikke kommer til å ha makt i Norge lwnge, og det vil vel mange synes ikke er så underlig, for Håkon jarl har hatt for liten lykke med seg mot meg før også. Men dette jeg nå sier, vil vel få tro meg på : Jeg spår at Knut den mektige om få vintrer er død og all hans makt er ute, og ætta hans vil ikke kunne reise seg igjen, om det går etter mine ord.> Da kongen sluttet å tale, gjorde folk seg ferdige til å ta av sted. Kongen og de folk som fulgte ham, snudde østover til Eidskogen. Disse var da med ham : Astrid, Ulvhild, dattera deres, Magnus, sønn til kong Olav, Ragnvald Brusason, Arnessønnene Torberg, Finn, Arne og enda fler lendmenn ; han hadde utvalgte folk. Bjørn Stallare fikk hjemlov. Han reiste hjem igjen til garden sin, og mange andre av kongens venner fikk også lov å reise hjem til gardene sine. Kongen bad dem om å la ham vite om det hendte noe i landet som han kunne trenge å ha greie på. Så drog kongen av sted. ==181.== Om kong Olavs reise er det å fortelle, at først drog han fra Norge øst gjennom Eidskogen til Värmland og så ut til Vadsbo og derfra gjennom skogen der vegen, og kom fram i Närke. Der bodde det en mektig og rik mann som het Sigtrygg, sønn hans het Ivar, han ble en stor mann siden. Kong Olav ble der hos Sigtrygg utover våren. Da sommeren kom, laget kongen seg til å reise og fikk seg skip. Han seilte av sted om sommeren og stanset ikke før han kom øst i Gardarike til kong Jarisleiv og dronning Ingegjerd. Dronning Astrid og Ulvhild kongsdatter ble igjen i Svitjod, men kongen tok med seg sønnen Magnus østover. Kong Jarisleiv tok godt imot kong Olav og bad ham bli hos seg og ta imot så mye land der som han trengte til underhold for sine menn. Det tok kong Olav imot og ble der. Det er sagt at kong Olav var en from mann som bad trofast til Gud alle sine levedager. Men etter at han merket at hans makt minket, mens motstanderne ble sterkere, så la han all sin hug på å tjene Gud. Da hadde han ikke noe annet å tenke på som kunne ta ham bort fra det, og heller ikke noe av det arbeid som han før hadde hatt mellom hendene. For den tida han hadde vært konge, hadde han alltid arbeidet med det som han syntes var mest nyttig, først og fremst med å skaffe landet fred og frelse fra trelldom under utenlandske høvdinger, og siden med å omvende folk i landet til den rette tro, og dessuten sette lov og landsens rett. Dette siste gjorde han for rettferdighetens skyld, for å tukte dem som ville urett. Det hadde vært skikk i Norge at sønner til hirdmenn eller rike bønder tok ut på hærskip og skaffet seg rikdommer på den måten at de herjet både utenlands og innenlands. Men etter at kong Olav tok kongedømmet, fredet han landet slik at han stanset alt ran der i landet, og om så det var sønner til mektige menn som gjorde fredsbrudd eller annen lovløshet, så nøyde han seg ikke med mindre enn at de mistet liv og lemmer, så sant han kunne nå å straffe dem. Da nyttet verken bønner eller bøter. Så sier Sigvat skald : <pre>Ovkarer som fór med ufred ville ofte kjøpe seg fri med det røde gull; men kongen nektet. Med sverd, sa han, må luggen stusses på slike karer. Så skal riket verges; for ran må folk refses. Den dyrebare fyrste fødde flust vargen, hogg ned tjuv og ransmann, og tjuverier ble færre; alle spreke tjuver den gode konge lot sakne fot og armer. Freden i fyrstens land ble bedre. Det viste hans makt at landets verge med kvasse våpen lot hodehårene skjære av vikinger i hundrer. Den milde far til Magnus vant mang en god seier; og Olav Digres ære ble øket ved de fleste.</pre> Han lot rike og fattige få samme staff, men det syntes folk var vørdsløst, og så vokste det opp fiendskap mot ham når folk mistet frendene sine etter kongens rettferdige dom i en sak hvor det var gyldig grunn til klage. Dette var grunnen til den reisning folk i landet gjorde mot kong Olav ; de tålte ikke hans rettferdighet, og han ville heller miste kongedømmet enn dømme urett. Men det var ikke sant det folk sa om ham, at han var knipen på gull mot sine menn ; for han var svært gavmild mot vennene sine. Når folk reiste ufred mot ham, var det fordi de syntes han var hard og straffet strengt, og kong Knut bød fram en mengde gull. Storhøvdingene ble likevel lokket mest av det at Knut lovte dem alle sammen makt og høvdingnavn. Dertil kom at folk i Norge gjerne ville ha Håkon jarl til herre, for han hadde vært svært vennesæl hos folk før da han rådde for landet. ==182.== Håkon jarl hadde seilt flåten sin ut av Trondheimen og styrt mot kong Olav sør på Møre, som før skrevet, og da kongen styrte inn i fjordene, satte jarlen etter ham der. Da kom Kalv Arnesson og møtte ham, og flere andre også av de menn som hadde skilt lag med kong Olav. Kalv ble godt mottatt der. Så styrte jarlen inn der som kongen hadde satt opp skipene sine, i Valldalen i Tafjord. Jarlen tok de skipene som kongen eide. Han lot dem sette på sjøen og stelle i stand, og så ble det kastet lodd om hvem som skulle bli styresmenn på dem. Hos jarlen var det en mann som het Jøkul. Han var islending, sønn til Bård Jøkulsson fra Vatsdal. Ved loddtrekningen fikk Jøkul Visund å styre, den kong Olav hadde hatt. Jøkul laget denne strofen : <pre>Fra Sylte fikk jeg styre et skip - kvinna skal ikke få spurt at jeg gruer om storm er i vente Det skipet Olav Digre eide, gullsmykt kvinne! men kongen sjøl i sommer for seier ble røvet. </pre> Her skal bli fortalt i korthet om noe som hendte lenge etterpå. Jøkul kom ut for kong Olavs menn på Gotland og ble fanget, og kongen lot ham leie bort for å bli hogd. De hadde virret en kjepp inn i håret på ham, og en mann holdt i den. Jøkul satte seg ned på en bakke. Så skulle en mann til å hogge ham. Men da Jøkul hørte det kvine av øksa, rettet han seg opp, og så kom hogget i hodet på ham, og det ble et stort sår. Kongen så at det var banesår, og så sa kongen at de skulle la ham være. Jøkul satte seg opp og laget denne strofen : <pre>Sårene svir, jeg trøtner. Bedre satt jeg ofte, et sår jeg har som spruter villig den røde væske. Mitt blod fosser fra såret, manndom får jeg vise. En herlig hjelmkledd konge kastet sin vrede på meg. </pre> Så døde Jøkul. ==183.== Kalv Arnesson fulgte Håkon jarl nord til Trondheimen, og jarlen bad ham komme og bli hans handgangne mann. Kalv sa at han først ville reise inn til garden sin på Egge og så siden tenke ut en råd for seg. Dette gjorde Kalv. Da han kom hjem, merket han snart at kona hans, Sigrid, var nokså harmfull og reknet opp alle de sorger hun sa hun hadde fått av kong Olav, først det at han lot drepe Olve, mannen hennes <og nå siden,> sa hun, <to av sønnene mine. Og du, Kalv, var med da de ble drept, og det var det siste jeg skulle ventet meg av deg.> Kalv sa det var helt imot hans vilje at Tore var tatt av dage. <Jeg bød bøter for ham,> sa han, <og da Grjotgard ble drept, mistet jeg min bror Arnbjørn.> Hun sa : <Vel var det at du måtte tåle noe slikt av kongen, for det kan være at ham vil du hevne, om du ikke vil hevne de sorger jeg hat fått. Du så da Tore ble drept, han som var din fostersønn, hvor mye kongen vørte deg da.> Slike harmfulle ord kom hun stadig med til Kalv. Kalv svarte ofte tvert, men til slutt ble det til at han gav etter for hennes overtalelser, og så lovte han å bli jarlens handgangne mann om jarlen ville gi ham større veitsler. Sigrid sendte bud til jarlen og sa hva det var blitt til med Kalv, og straks jarlen fikk vite dette, sendte han bud til Kalv at han skulle komme ut til byen og møte jarlen. Kalv lot seg ikke be to ganger, men reiste litt seinere ut til Nidaros og møtte Håkon jarl. Han fikk god mottagelse der, og jarlen og han hadde en samtale. De ble enige om alt, og det ble avgjort at Kalv ble jarlens handgangne mann og fikk store veitsler av ham. Så reiste Kalv hjem til garden sin. Nå hadde han herredømme over hele indre Trondheimen. Da våren kom, gjorde Kalv i stand et skip han hadde, og da han var ferdig, seilte han ut til havs og styrte vest til England med skipet, for han hadde hørt om kong Knut at han hadde seilt fra Danmark tidlig på våren og vest til England. Da hadde kong Knut gitt jarledømme til Harald, sønn til Torkjell Høge. Kalv Arnesson drog til kong Knut straks han kom til England. Så sier Bjarne Gullbråskald : <pre>Mot øst storkongen hastig lot stavnen fure havet, Haralds bror var kamptrøtt, måtte bort til Gardar. Jeg samler ikke på skrøner om folk, til slikt er jeg uvant; da dere to skiltes, snart til Knut du reiste. </pre> Da Kalv kom til kong Knut, tok kongen svært godt imot ham og hadde en samtale med ham. Under samtalen kom kong knut inn på det at han ville be Kalv å binde seg til å gjøre reisning mot Olav Digre om han prøvde å komme tilbake til landet. <Og så skal jeg,> sa kongen, <gi deg jarledømme og la deg rå over Norge. Og Håkon, min frende, skal komme til meg, det er det beste for ham, for han er en så ærlig mann at jeg tror ikke han ville kaste et spyd mot kong Olav om de møttes.> Kalv hørte på det kong Knut sa, og han fikk lyst på høvdingnavnet, og så ble kong Knut og Kalv enige om dette. Kalv gav seg på hjemvegen, og da de skiltes, gav kong Knut ham ærefulle gaver. Dette nevner Bjarne skald : <pre>Kampdjerve jarleætling, Englands konge kan du takke for gaver; saken med ham godt du greide. Londons konge gav deg land før du fór vestfra, det gikk fort, du lever med ikke liten ære. </pre> Så reiste Kalv tilbake til Norge og kom hjem til garden sin. ==184.== Den sommeren seilte Håkon jarl fra landet og vest til England, og da han kom dit, tok kong Knut godt imot ham. Jarlen hadde sin festemøy der i England, og han reiste for å hente henne, han hadde tenkt å holde bryllupet i Norge, men ville skaffe seg i England de sakene han trengte, og som han mente var verst å få tak på i Norge. Om høsten gjorde jarlen seg klar til å seile hjem, men han ble nokså seint ferdig. Da han var rede, seilte han til havs. Men om reisen hans er det bare det å si, at det skipet gikk under, og ikke én mann ble berget. Det er noen som sier at skipet har vært sett nord for Katanes i en svær storm en dag mot kvelden, og været stod ut Petlandsfjorden. De som tror på dette, mener at skipet har drevet inn i Svelgen, men det er iallfall sant, at Håkon jarl kom bort på sjøen, og ikke noe av det som var på det skipet, kom til lands. Samme høsten fortalte kjøpmenn at det gikk rykter omkring i landene om at folk trodde jarlen hadde druknet. Men alle visste at han kom ikke til Norge den høsten, og da var landet høvdingløst. ==185.== Bjørn Stallare satt hjemme på garden sin etter at han hadde skilt lag med kong Olav. Bjørn var kjent av alle, og det spurtes snart rundt omkring at han hadde slått seg til ro. Håkon jarl fikk også vite det, og likeså de andre som styrte landet. Så sendte de menn med budskap til Bjørn. Da sendemennene kom fram, tok Bjørn godt imot dem. Så kalte Bjørn sendemennene til seg til en samtale og spurte hva ærend de hadde, og han som var fører for dem, sa at de hadde hilsen til Bjørn fra kong Knut, Håkon jarl og enda noen flere høvdinger. <Og dessuten,> sa han, <har kong Knut spurt svært etter deg, og hørt at du har fukgt kong Olav Digre lenge og vært en farlig uvenn for kong Knut, og det synes han er ille, for han vil være venn med deg så vel som med alle andre dugelige menn, bare du vil holde opp å være hans uvenn. Og nå er det bare én ting for deg å gjøre, og det er å vende deg etter støtte og vennskap dit hvor det er lettest å finne, og der nå alle menn i den nordre halvdel av verden er tilfreds med å søke det. Dere kan se, dere som har fulgt kong Olav, hvordan han nå har skilt seg fra dere. Mot kong Knut og hans menn er dere alle hjelpeløse. Og i fjor sommer herjet dere landet hans og drepte hans venner. Derfor er det best å ta imot med takk når kongen byr vennskap. Det hadde vært rimeligere om du hadde bedt om det og bydd penger attpå.> Da han sluttet å tale, svarte Bjørn og sa dette : <Jeg vil sitte i ro hjemme på gardene mine nå og ikke tjene høvdinger.> Sendemannen svarte : <Slike menn som du er kongsmenn. Jeg kan si deg det at du kan velge mellom to ting, den ene er å fare fredløs fra det du eier, slik som nå Olav din lagsmann gjør. Den andre, som kan hende ser bedre ut, er å ta imot kong Knuts og Håkon jarls vennskap og bli deres mann og gi ditt ord på det, og ta din lønn her.> Og så helte han engels sølv ut av en stor pung. Bjørn var en pengekjær mann, og han ble nesten sjuk og tidde stille da han så sølvet. Han tenkte over for seg sjøl hva han skulle gjøre. Han syntes det var mye å miste eiendommene sine, og syntes det så lite ut til at kong Olav skulle komme seg opp igjen i Norge. Da sendemannen skjønte at Bjørn hadde lyst på sølvet, slengte han fram to digre gullringer og sa : <Ta pengene nå du, Bjørn, og sverg eden. Jeg lover deg at dette er lite penger mot dem som du kommer til å få om du reiser til kong Knut.> Og pengene var så svære, og løftene så fagre, og gavene så store, at da ble han grepet av pengegriskhet og tok imot pengene, og så gikk han bort og ble handgangen mann og gav sin ed på troskap mot kong Knut og Håkon jarl. Så reiste sendemennene sin veg. ==186.== Bjørn Stallare fikk høre det ordet som gikk, at Håkon jarl hadde druknet. Da skiftet han sinn, han angret på at han hadde brutt sitt løfte til kong Olav. Han mente nå at han var løst fra den avtalen han hadde gjort om lydighet mot Håkon jarl. Bjørn mente at nå var det større utsikt til at kong Olavs rike kunne reise seg igjen om han kom til Norge, siden det var høvdingløst der. Så gav Bjørn seg på veg i all hast og tok noen menn med seg. Siden reiste han dag og natt, til hest der han kunne, og med skip der det falt seg slik. Han stanset ikke på vegen før han kom øst i Gardarike og til kong Olav samme vinter ved juletider. Og kongen ble svært glad da Bjørn kom til ham. Så spurte kongen om mange ting nord fra Norge. Bjørn sa at jarlen hadde druknet, og at nå var landet høvdingløst. Disse nyhetene ble de glade for alle de mennene som hadde fulgt kong Olav fra Norge, og som hadde hatt eiendommer og frender og venner der, og nå lengtet de svært etter å reise hjem igjen. Bjørn fortalte kongen mange andre ting som hadde hendt i Norge og som kongen gjerne ville vite. Da spurte kongen etter vennene sine, og hvordan de holdt troskapen mot ham. Bjørn sa at det var svært ujamt. Så stod Bjørn opp og falt på kne for kongen og tok foten hans og sa : Alt i Guds og Deres hand, konge. Jeg har tatt imot penger av knuts menn og svoret dem troskapsed. Men nå vil jeg følge deg og ikke skilles fra deg så lenge vi begge lever.> Kongen svarte : <Stå opp straks, bjørn, med meg skal du ha forlik. Dette får du bøte for til Gud. Jeg kan nok vite at det ikke er mange i Norge nå som holder sitt løfte til meg, når slike som du svikter. det er sant også at folk sitter i store vanskeligheter der når jeg er langt borte, og de er utsatt for ufred av mine fiender.< Bjørn fortalte kongen om hvem som mest hadde bundet seg til å reise fiendskap mot kongen og hans menn. Han nevnte sønnene til Erling på Jæren og andre av deres frender, Einar Tambarskjelve, Kalv Arnesson, Tore Hund og Hårek fra Tjøtta. ==187.== Etter at kong Olav hadde kommet til Gardarike, gikk han mye og grunnet og tenkte på hva han nå skulle gjøre. Kong Jarisleiv og dronning Ingegjerd tilbød kong Olav å bli der hos dem og ta imot et rike som heter Vulgaria, det er en del av Gardarike, og folket var hedensk i det landet. Kong Olav tenkte over dette tilbudet, men da han la det fram for sine menn, rådde de ham alle sammen fra å slå seg ned der, de ville at kongen skulle prøve å reise nord i Norge til sitt eget rike. Kongen tenkte på dette også, at han skulle si fra seg kongsnavnet og reise ut i verden til Jorsal eller andre hellige steder og gå inn i en munkeorden. Men det som han tenkte mest på, var om det kunne være noen mulighet for at han fikk igjen riket sitt i Norge. Men når han tenkte på det, så mintes han at de første ti åra han var konge gikk all ting lett og greit for ham, men siden ble alt det han fant på, tungt og vanskelig, og når han fristet lykken, gikk den ham imot. Av den grunn tvilte han nå på at det var noe klokt råd å lite så mye på lykken at han reiste rett i hendene på sine fiender med en så liten styrke, nå som hele allmuen i landet hadde slått seg sammen og gjorde motstand mot kong Olav. Slike tanker gikk han ofte med, og gav sin sak inn under Gud og bad ham la noe hende, så han kunne se hva som var det beste. Han tenkte lenge fram og tilbake på dette og visste ikke hva han skulle gjøre, for han syntes det var den visse ulykke det han just tenkte på. ==188.== Det var ei natt kong Olav lå i senga og var lenge våken utover natta og tenkte på hva han skulle gjøre, og grunnet svært. Men da tankene stilnet av, falt han i søvn, men så lett at han syntes han var våken og så alt som hendte i huset. Han så en mann stod ved senga, han var stor og verdig og hadde kostbare klær. Det falt kongen inn at det visst måtte være Olav Tryggvason som hadde kommet. Denne mannen sa til ham : <Er du svært bekymret for hva du skal gjøre, og hvilket råd du skal ta opp ? Jeg synes det er underlig at du tenker så lenge fram og tilbake på dette, og likeså at du tenker på å si fra deg det kongedømme som Gud har gitt deg. Det samme gjelder den tanken at du skulle bli her og ta imot et rike av utenlandske konger som du ikke kjenner. Reis du heller tilbake til ditt eget rike som du har fått ved arv, og rådd for lenge med den hjelp som Gud gav deg, og la ikke dine undermenn skremme deg. Det er en konges ære å seire over sine uvenner, og det er en ærefull død å falle med sine menn i kamp. Eller har du noen tvil om at du har rett i striden mellom dere ? Du skal ikke skjule sannheten for deg sjøl. Du kan reise til landet med godt mot, for Gud vil være vitne for deg at det er din eiendom.> Og da kongen våknet, syntes han at han så et glimt av mannen da han gikk. Fra den stund av gjorde han seg hard og styrket seg sjøl i det forsett at han ville reise tilbake til Norge slik som han hadde hatt mest lyst til før, og som han skjønte at alle hans menn også helst ville. Han sa til seg sjøl at landet ville være lett å ta når det var høvdingløst, slik som han nå hadde fått vite. Han mente at når han kom sjøl, ville mange komme til å følge ham ennå. Da kongen lot sine menn få vite hva han hadde tenkt, takket de ham alle for det. ==189.== Det blir fortalt at det hendte i Gardarike dengang kong Olav var der, at sønnen til ei fornem enke fikk halsbyll, og gutten ble så sjuk at han ikke kunne få ned noe mat, og det så ut til at han skulle dø. Mora til gutten gikk til dronning Ingegjerd og viste henne gutten, for hun kjente henne. Dronninga sa at hun visste ingen legedom for dette. <Gå til kong Olav,> sa hun, <han er den beste legen her, og be ham ta med hendene på det vonde stedet, og hils han fra meg hvis han ikke vil ellers.> Hun gjorde som dronninga sa. Da hun kom til kongen, sa hun at sønnen hennes holdt på å dø av halsbyll, og bad ham legge hendene på byllen. Kongen sa til henne at han var ingen lege, og bad henne gå dit hun kunne finne leger. Hun sa at dronninga hadde vist henne til ham <og hun bad meg hilse og si at De skulle gi den legedom De kunne, og hun sa til meg at De var den beste legen her i byen.> Da tok kongen og kjente om halsen på gutten og tuklet med byllen så lenge til gutten rørte på munnen, og så tok kongen noe brød og brøt det og la det i kors i handa. Deretter la han det i munnen på gutten, og han svelget det. Fra da av gikk all verken ut av halsen, og han var frisk på få dager. Mora hans var svært glad, og det var også andre frender og kjenninger gutten hadde. I førstningen trodde folk dette kom av at kong Olav hadde så gode legehender, slik som det blir sagt om folk som driver denne kunsten, at de har gode hender. Men siden, da det ble allment kjent at han gjorde jærtegn, ble dette tatt for et sant jærtegn. ==190.== Det hendte en søndag at kong Olav satt til bords i høgsetet sitt og falt i så dype tanker at han ikke sanset tida. Han hadde en kniv i handa og holdt på ei trestikke og spikket noen fliser av den. En skutelsvein stod og holdt et beger foran ham. Han så hva kongen gjorde, og skjønte han satt i andre tanker. Han sa : <I morgen er det mandag, herre.> Kongen så på ham da han hørte dette, og kom til å tenke på det han hadde gjort. Da bad kongen at de skulle gi ham et lys. Han sopte alle flisene han hadde spikket, sammen i handa. Så tente han ild på dem der og lot flisene brenne inne i handa. Av dette kan en skjønne at han holdt loven og budene nøye og ikke ville gjøre annet enn det han visste var rett. ==191.== Da kongen hadde avgjort med seg sjøl at han ville reise hjem, la han dette fram for kong Jarisleiv og dronning Ingrgjerd. De rådde ham fra å reise, de sa at han skulle få så mye makt i deres rike som han syntes han var tjent med, og bad at han ikke skulle reise like i sine fienders vold med så lite folk som han hadde der. Da fortalte kong Olav dem hva han hadde drømt, og sa at han trodde dette var Guds styrelse. Da de skjønte kongen hadde gjort opp med seg sjøl at han ville reise tilbake til Norge, så tilbød de ham all den hjelp han ville ha av dem til reisen. Kongen takket dem med vakre ord for deres gode vilje, og sa at han ville gjerne ta imot av dem det han trengte til reisen.. ==192.== Like etter jul gjorde kongen seg ferdig. Han hadde nesten to hundre av sine egne menn der. Kong Jarisleiv gav dem alle sammen hester og dessuten den redskap de trengte. Da han var rede, tok han av sted. Kong Jarisleiv og dronning Ingegjerd tok høytidelig avskjed med ham, og sønnen Magnus lot han bli igjen der hos kongen. Så drog kong Olav vestover, først over de frosne vannene ut til havet, og da våren kom, og isen gikk opp, satte de i stand skipene, og da de var ferdige og fikk bør, så seilte de, og reisen gikk godt. Kong Olav kom innom Gotland med skipene. Der fikk han høre nytt både fra Sveavelde og Danmark og helt fra Norge. Han fikk vite at det var sant at Håkon jarl hadde druknet, og at landet i Norge var høvdingløst. Da syntes kongen og hans menn at det så lyst ut for dem. De seilte derfra da de fikk bør, og styrte til Svitjod. Kongen la inn i Mälaren med flåten og styrte opp i landet til Åros. Siden sendte han bud til Anund sveakonge og satte stevne med ham. Kong Anund ble glad for budskapet fra mågen sin og kom i møte med kong Olav, som han hadde sendt bud om. Da kom dronning Astrid også til Olav og tok med de menn som hadde fulgt henne. Det ble et gledelig møte for dem alle sammen. Sveakongen hilste vennlig på mågen sin, kong Olav, da de møttes. ==193.== Nå skal vi fortelle hva folk tok seg fore i Norge i denne tida. Tore Hund hadde hatt finneferden disse to vintrene, og begge vintrene hadde han vært lenge på fjellet og fått store rikdommer. Han hadde mange slags handel med finnene. Han lot gjøre tolv reinskinnskufter for seg med så mye trollskap at ikke noe våpen beit på dem, mye mindre enn på ei ringbrynje. Siste våren rustet Tore ut et langskip han hadde, og satte huskarene til mannskap. Han stevnte sammen bøndene og krevde leidang over hele det nordligste tinglaget ; han fikk sammen en mengde folk der, og så reiste han nordfra om våren med denne hæren. Hårek fra Tjøtta samlet også folk og fikk en stor hær. Det var mange flere høvdinger som var med på denne ferden, men disse var de gjæveste av dem. De kunngjorde at denne hærsamlingen skulle dra mot kong Olav og verge landet mot ham om han kom østfra. ==194.== Einar Tambarskjelve var den som hadde mest å si i ytre Trondheimen etter at Håkon jarls død ble kjent. Han mente at han sjøl og sønnen Eindride hadde mest rett til de eiendommene jarlen hadde hatt, og til løsøret etter ham. Einar mintes nå løfter og vennskapsord som kong Knut hadde gitt ham da de skiltes. Så lot Einar ruste ut et godt skip som han eide, og gikk sjøl om bord der med stort følge, og da han var ferdig, seilte han sørover langs land og så vest over havet og stanset ikke før han kom til England. Han drog straks til kong Knut, og kongen tok godt imot ham. Så kom Einar fram for kongen med ærendet sitt. Han sa at han var kommet for å få innfridd de løftene kongen hadde gitt ham, at Einar skulle få bære høvdingnavn over Norge om Håkon jarl ikke var til. Kong Knut sa at det gikk nok helt annerledes med den saken nå. <Nå har jeg sendt menn og kjenningstegn,> sa han, <til Svein, sønn min, og sagt at jeg har lovt ham riket i Norge. Men jeg vil holde vennskap med deg. Du skal få den rang av meg som du har ætt til, og være lendmann, men du skal få store veitsler og stå så mye over andre lendmenn som det er mer tiltak i deg enn i de andre lendmennnene.> Da skjønte Einar hvordan saken stod, og hva utfall ærendet ville få, og så gav han seg på hjemvegen. Da han nå kjente kongens planer, men også visste at det var stor utsikt til at det ikke ville bli fredelig i landet om kong Olav kom østfra, så falt det Einar inn at det ikke hadde noen bråhast med å komme hjem, om det skulle komme til kamp med kong Olav, og Einar så likevel ikke skulle få mer makt da enn før. Så seilte Einar ut da han var klar til det, og kom ikke til Norge før det allerede hadde hendt, det meste av det som foregikk den sommeren. ==195.== Høvdingene i Norge holdt speidere øst i Svitjod og sør i Danmark, om kong Olav skulle komme østfra Gardarike, og så fort som folk kunne fare, fikk de vite at kong Olav hadde kommet til Svitjod. Så snart de var visse på dette, gikk det hærbud over hele landet. Det ble stevnt ut allmenning, og så kom hæren sammen. De lendmennene som kom fra Agder og Rogaland og Hordaland, delte seg ; noen drog nordover og noen østover, for de mente det trengtes folk begge steder. Sønnene til Erling på Jæren drog østover med hele den hæren som kom fra landet øst for dem, og de var høvdinger for den hæren. Nordover reiste Aslak fra Finnøy og Erlend fra Gjerde og de lendmennene som bodde nord for dem. Disse som er nevnt nå, hadde alle svoret til kong Knut at de skulle ta livet av kong Olav om de fikk høve til det. ==196.== Da det ble kjent i Norge at kong Olav var kommet østfra til Svitjod, samlet de seg sammen de av vennene hans som ville hjelpe ham. Den største høvdingen i den flokken var Harald Sigurdsson, bror til kong Olav. Han var femten år gammel den gang, stor av vekst og fullvoksen å se til. Det var mange andre stormenn der også ; i alt fikk de seks hundre mann da de reiste fra Opplanda, og med den hæren tok de vegen øst over Eidskogen til Värmland. Så drog de øst gjennom skogene til Svitjod og spurte seg for om hvor kong Olav var. ==197.== Kong Olav var i Svitjod utover våren og hørte etter nytt nord fra Norge, men han hørte bare én ting derfra, og det var at det ville ikke bli fredelig om han kom der, og folk som kom nordfra, rådde ham sterkt fra å dra dit til landet. Men han var like stri på å fare da som før. Kong Olav spurte kong Anund om hvor mye hjelp han ville gi ham til å få igjen landet sitt. Kong Anund svarte slik at han sa svearne hadde liten lyst til å reise på hærferd til Norge. <Vi vet,> sa han, <at nordmennene er harde folk og svære til å slåss og vonde å by ufred. Det skal ikke ta lang tid å si deg hvor mye jeg vil gjøre. Jeg vil gi deg fire hundre mann, og du kan velge dem av hirdflokken min og ta gode hærmenn vel rustet til kamp. Og så vil jeg gi deg lov å reise gjennom landet mitt og få med deg det folket du kan, og som vil følge deg.> Kong Olav tok imot dette tilbudet, og så gav han seg på veg. Dronning Astrid ble igjen i Svitjod og likeså Ulvhild kongsdatter. ==198.== Da kong Olav tok av sted, kom den hæren sveakongen gav ham, også til ham, og det var fire hundre mann. Kongen tok den vegen svearne viste ham. De drog opp i landet til skogene og kom fram der det heter Jarnbera- land. Der traff kongen den hæren som hadde kommet fra Norge for å møte ham, og som det er fortalt om her før. Han møtte der sin bror Harald og mange andre av frendene sine, og det var et gledelig møte. Da hadde de til sammen tolv hundre mann. ==199.== Det var en mann som het Dag, og de sier at han var sønn til den kong Ring som hadde rømt fra landet for kong Olav, og folk sier at Ring var sønn til Dag, sønn til Ring, sønn til Harald Hårfagre. Dag var kong Olavs frende. Ring og hans sønn Dag hadde slått seg ned i Sveavelde og hadde fått et rike å styre der. Da kong Olav var kommet østfra til Svitjod om våren, sendte han bud til sin frende Dag om at Dag skulle slå seg sammen med ham og gi ham all den støtte han rådde over, og dersom de fikk tatt landet i Norge, så skulle Dag få et rike der som ikke var mindre enn det hans forfedre hadde hatt. Da dette budskapet kom til Dag, likte han det godt. Han lengtet svært etter å dra til Norge og ta igjen der det rike som hans frender hadde hatt før. Han svarte med én gang og lovte å komme. Dag var snar både i ord og gjerning, nokså voldsom av seg og en svært modig mann, men han hadde ikke så mye vett. Nå samlet han seg folk og fikk nesten tolv hundre mann, og med den hæren drog han til kong Olav. ==200.== Kong Olav sendte bud ut i bygdene og lot folk få vite at om noen ville vinne seg gods slik at de tok hærfang og skiftet mellom seg de eiendommene som kongens uvenner satt på, så skulle de komme til ham og følge ham. Kong Olav førte hæren sin framover. Han fór gjennom skogbygdene og noen ganger gjennom ødemarker og ofte over store vann. De drog eller bar skipene med seg mellom vannene. Det kom folk til kongen, folk fra skogene, og noen av dem var landevegsrøvere. Mange steder der han bodde om natta, har fått navnet Olavsbu siden. Han stanset ikke før han kom fram i Jemtland, så drog han nord til Kjølen. Hæren hans delte seg i bygdene og drog mye hver for seg så lenge de ikke ventet seg ufred. Men alltid når hæren delte seg, fulgte nordmannshæren med kongen, og Dag drog en annen veg med sin hær og svearne en tredje med sin. ==201.== Det var to menn ; den ene het Gaukatore, den andre Avrafaste. De var røvere av verste slag og hadde med seg tretti mann til som var maken til dem sjøl. Disse brødrene var større og sterkere enn andre ; det skortet dem verken på mot eller pågåenhet. De fikk høre om denne hæren som drog gjennom landet der, og sa til hverandre at det ville være en god tanke å dra til kongen og følge ham til landet hans og gå med ham i slag der og få prøve seg. For de hadde aldri før vært i slag der hæren ble fylket, og de hadde stor lyst til å se kongens fylking. Dette likte følget deres godt, og så gav de seg på veg til kongen. Da de kom dit, gikk de framfor kongen med flokken sin, og hele følget var fullt væpnet. De hilste ham. Han spurte hva de var for karer. De sa hva de het, og at de hørte til der i landet. Så kom de fram med ærendet sitt og tilbød kongen at de skulle følge med ham. Kongen sa han syntes det så ut til å være god hjelp i slike karer. <Jeg vil gjerne ta imot slike menn,> sa han, <men er dere kristne ?> Gaukatore svarte ; han sa han var verken kristen eller hedning. <Vi karer har ingen annen tro enn at vi tror på oss sjøl og vår styrke og kamplykke, og det greier vi oss langt med.> Kongen svarte : <Det er stor synd at så kjekke menn ikke skal tro på kristus, sin skaper.> Tore svarte : <Er det noen kristen mann i ditt følge, konge, som har vokst mer på en dag enn vi brødre ?> Kongen bad dem la seg døpe og ta den rette tro <Og så kan dere følge meg,> sa han. <Da skal jeg gjøre dere til store menn, men vil dere ikke det, så får dere gå tilbake til det yrket dere hadde.> Avrafaste svarte. Han sa han ville ikke ta imot kristendommen, og så gikk de sin veg. Da sa Gaukatore : <Det er en stor skam dette at denne kongen skal vrake oss. Aldri før har jeg vært noe sted der jeg ikke var god nok til å gå i lag med andre menn. Jeg vil aldri vende hjem på denne måten.> Så slo de seg i lag med de andre skogsmennene og fulgte flokken. Kong Olav drog nå vest over Kjølen. ==202.== Da kong Olav kom østfra og over Kjølen og videre ned av fjellet i vest der en kan se landet senke seg vestover, så han derfra utover landet. Mye av hæren gikk foran kongen og mye etter ham. Der han rei, var det romt omkring ham. Han var stille og talte ikke med noen. Han rei slik en lang stund om dagen og så seg lite om. Da rei biskopen bort til ham og spurte hva han tenkte på, siden han var så stille, for kongen brukte ellers være glad og pratsom mot sine menn på vegen og gledet alle de som kom nær ham. Kongen svarte i dyp ettertanke : <Jeg har hatt et underlig syn nå for en stund siden. Jeg så utover Norge da jeg så vestover fra fjellet. Da kom jeg i hug at jeg har vært glad mang en dag i dette landet, og så fikk jeg et syn ; jeg så utover hele Trondheimen og dernest over hele Norge. Og så lenge som synet holdt seg for øynene mine, så jeg alltid videre, helt til jeg så utover hele verden, både fra land og sjø. Jeg kjente nøye steder som jeg hadde vært og sett før, og jeg så like tydelig steder som jeg ikke har sett før ; noen av dem hadde jeg hørt om, men det var også steder som jeg aldri hadde hørt snakk om før, både bygd og ubygd, så vidt som verden er.> Biskopen sa at dette synet var hellig og stort og merkelig. ==203.== Da kongen drog ned fra fjellet, kom han til en gard som heter Sul i den øverste bygda i Verdalen. Da de kom ned til garden, lå det åkrer langs vegen. Kongen bad sine folk fare varsomt og ikke ødelegge enga for bonden, og det gjorde folk også mens kongen var der. Men de flokkene som kom etterpå, enste ikke dette ; folk løp utover åkeren, slik at den la seg helt ned på bakken. Den bonden som bodde der, het Torgeir Flekk. Han hadde to sønner som var godt og vel voksne. Torgeir tok godt imot kongen og hans menn og bød ham all den hjelp han rådde over. Kongen tok vel imot det og spurte Torgeir om nytt, hvorledes det stod til der i landet, om det hadde vært gjort noen samling der mot ham. Torgeir sa det var dradd sammen en stor hær der i Trondheimen, og at det hadde kommet lendmenn dit både sørfra i landet og nord fra Hålogaland. <Men jeg vet ikke,> sa han <om de tenker å gå mot Dem med denne hæren eller dra et annet sted.> Så klagde han til kongen over den skade han hadde lidd ved at kongsmennene hadde vært uvørne og hadde brutt opp og tråkket ned alle åkrene hans. Kongen sa det var ille at de hadde gjort noe galt for ham. Så rei kongen bort der åkeren hadde stått, og så at hele åkeren lå nede på bakken. Han rei omkring den, og deretter sa han : <Jeg venter sikkert, bonde, at Gud vil rette på skaden for deg, og at denne åkeren blir bedre igjen om ei ukes tid.> Og det ble en riktig god åker, slik som kongen sa. Kongen ble der natta over, og om morgenen tok han av sted. Han sa at Torgeir skulle følge med ham, men Torgeir bød ham sine to sønner til følge. Da sa kongen at de skulle ikke følge ham, men guttene ville av sted likevel. Kongen bad dem bli igjen, og da de ikke ville gi seg, ville kongens hirdmenn binde dem. Da kongen så det, sa han : <La dem fare, de kommer nok tilbake.> Det gikk som kongen sa også med guttene. ==204.== Nå førte de hæren sin ut til Stav. Da kongen kom til Stavemyrene, holdt han hvil. Da fikk han vite at det var sant at bøndene gikk mot ham med en stor hær, og at nå ville han snart få strid. Da mønstret kongen hæren, og det ble holdt manntall, og da hadde han mer enn tretti hundre mann (mer enn 3600 ). Da fant de ni hundre hedninger i hæren. Men da kongen fikk vite det, sa han at de skulle la seg døpe. Han sa at han ville ikke ha hedninger med seg i striden. <Vi kan ikke stole på at vi har mange folk,> sa han, <Gud må vi stole på, for med hans kraft og miskunn skal vi seire. Og jeg vil ikke blande hedensk folk sammen med mine menn.> Da hedningene hørte dette, holdt de råd med hverandre, og til slutt lot fire hundre mann seg døpe, men fem hundre nektet å ta kristendommen, og den hæren drog tilbake til sitt eget land. Nå kom de fram med flokken sin, brødrene Gaukatore og Avrafaste, og tilbød kongen enda en gang å gå med ham. Han spurte om de hadde tatt dåpen nå. Gaukatore sa at det hadde de ikke. Kongen bad dem ta dåpen og den rette tro, ellers fikk de dra sin veg. Så gikk de bort litt og talte med hverandre og rådslo om hva de skulle gjøre. Da sa Avrafaste : <Skal jeg si hva jeg har lyst til, så vil jeg ikke vende tilbake. Jeg vil gå til kampen og hjelpe en av hærene, men det er det samme for meg hvilken flokk jeg er i.> Da svarte Gaukatore : <Om jeg skal gå til kampen, så vil jeg hjelpe kongen, for han trenger det mest. Og om jeg skal tro på en gud, hvorfor skal det da være verre for meg å tro på Kvitekrist enn en annen gud ? Derfor rår jeg til at vi lar oss døpe, siden det er så mye om å gjøre for kongen. Så kan vi siden følge ham i striden.> dette var de enige om alle sammen. Så gikk de til kongen og sa at nå ville de ta dåpen, og så ble de døpt av prestene og konfirmert av biskopen. Kongen tok dem opp i hirden hos seg, og sa de skulle stå under hans merke i kampen. ==205.== Kong Olav hadde nå fått visshet for at det ikke var lenge til at han ville få kamp med bøndene, og da han hadde mønstret hæren og holdt manntall, viste det seg at han hadde mer enn tretti hundre mann, og det syntes de var en stor hær på én voll. Så talte kongen til hæren og sa som så : <Vi har en stor hær og vakkert folk. Nå vil jeg si dere hvordan jeg vil stille opp hæren min. Jeg vil la mitt merke gå fram midt i hæren, og det skal hirden følge og gjestene og den flokken som kom til oss fra Opplanda, og likeså de som kom til oss her i Trondheimen. Til høyre for mitt merke skal Dag Ringsson stå, og med ham alt det folk han hadde med til oss. Han skal ha det andre merket. Til venstre for min fylking skal det folket stå som sveakongen gav oss, og alle de som kom til oss i Svea- velde. De skal ha det tredje merket. Jeg vil folk skal dele seg i flokker, og frender og kjenninger skal stå sammen, for da vil den ene best hjelpe den andre, og alle vil kjenne hverandre. Vi skal merke hele hæren vår, sette et hærmerke på hjelmene og skjoldene våre, tegne det hellige kors med hvitt på dem, og når vi kommer i kamp, skal vi ha ett ordtak : <Fram, fram, kristmenn, korsmenn, kongsmenn ! Vi får bruke tynne fylkinger, om vi har færre folk ; for jeg vil ikke at de skal kringsette oss med hæren sin. La nå folk dele seg i flokker, og siden skal vi stille flokkene i fylkinger, og så må hver vite hvor han skal stå, og legge merke til hvor langt han er fra det merket han er satt under. Så vil vi holde oss fylket, og folk skal gå med våpen dag og natt til vi får vite hvor vi og bøndene skal møtes.> Da kongen hadde talt, fylkte de hæren sin og stilte den opp slik som kongen hadde sagt. Etter dette holdt kongen stevne med flokkførerne ; da var de menn kommet igjen som kongen hadde sendt ut i bygda for å kreve hjelp av bøndene. De kunne fortelle fra bygda at der hvor de hadde vært, var det overalt tomt for våpenføre menn. Alt folk hadde gått til bondesamlingen, og der de fant noen, ville få følge dem, og de fleste svarte at de satt hjemme av den grunn at de ville ikke følge noen av hærene ; de ville verken slåss med kongen eller med sine frender. Derfor hadde sendemennene fått lite folk. Da spurte kongen sine menn til råds, hva de syntes var best å gjøre. Finn svarte på kongens tale. <Jeg skal si hva som skulle bli gjort om jeg fikk rå,> sa han, <Da skulle vi fare med hærskjold over alle bygdene, rane alt gods og brenne bygda så alldeles av at det ikke stod et kott igjen, og på den måten straffe bøndene for at de har sveket sin herre. Jeg tenker at mang en ville bli løs i flokken om han så røyk og varme hjemme fra husene sine og ikke visste hvordan det stod til med barn og kvinner og gamle folk, far og mor eller andre frender. Og jeg skulle tro,> sa han, <at om noen først fant på å bryte samlingen, så ville snart fylkingene deres bli tynne, for bønder har det gjerne slik at alle synes best om nye råd.> Da Finn sluttet å tale, gav mennene kraftig bifall ; mange syntes det var bra å skaffe seg gods, og alle syntes bøndene hadde godt av å få skade, og at det dessuten var rimelig som Finn sa, at mange av bøndene ville løse seg ut av samlingen. Da kvad Tormod Kolbrunarskald en strofe : <pre>Brenne bør vi alle Bol innenfor Hverbjorg hæren vil med våpen verge landet for kongen. Kalde kull blir alle inntrøndernes huser, og ild skal vi kveike i klungren, om jeg får råde. </pre> Da kong Olav hørte hvor oppsatt folket var, krevde han stillhet og sa :<nowiki> <Bøndene fortjente ikke bedre enn at det ble gjort slik som dere vil ; de vet at jeg har gjort det før å brenne husene for dem og har straffet dem hardt på andre måter. Jeg gjorde det, jeg brente for dem da de først hadde gått fra troen sin og tatt til å blote og ikke ville holde opp igjen på mitt bud. Den gangen hadde vi Guds rett å forsvare. Men dette svik mot kongen at de ikke holder sin troskap mot meg, har mye mindre å si, likevel er ikke det heller sømmelig for dem som vil være menn av ære. Jeg har større rett til å vise skånsel nå som de gjør galt mot meg, enn da de satte seg opp mot Gud. Derfor vil jeg at folk skal fare fredelig fram og ikke gjøre noe hærverk. Jeg vil først møte bøndene, og kan vi bli forlikte, så er det godt, men om de går til kamp mot oss, da kan hende ett av to : Om vi faller i kampen, da er det best ikke å gå dit med ranet gods, men om vi seirer, da skal dere ta arv etter dem som nå kjemper mot oss, for de kommer til å falle noen av dem, og andre flykter, og enten de gjør det ene eller det andre, har de forbrutt all sin eiendom. Og da er det godt å gå til store hus og gode garder, men ingen har nytte av det som er brent. Likeså med ranet gods, det går mye mer av det til spille enn det en har nytte av. Nå skal vi dra ut gjennom bygda i spredte flokker og ta med oss alle de våpenføre menn vi kan få tak på. Vi skal også hogge buskap og ta så mye annen mat som folk trenger til å fø seg med, men ingen skal gjøre annet hærverk. Jeg ser gjerne at speiderne til bøndene blir drept, om dere får tak i dem. Dag og hans menn skal ta den nordre vegen ned gjennom dalen, og jeg vil ta allfarvegen, og så skal vi møtes til kvelds og være på samme sted om natta.></nowiki> ==206.== Det fortelles at da kong Olav fylkte hæren sin, stilte han noen menn i en skjoldborg som skulle stå foran ham i slaget, og til det valgte han de menn som var de sterkeste og djerveste. Så ropte han på skaldene sine og bad dem gå inn i skjoldborgen. <Dere skal stå her,> sa han, <og se alt det som kommer til å hende her. Da trenger ingen å fortelle dere om det, for dere skal sjøl si sagaen og dikte om det siden.> Der var Tormod Kolbrunarskald og Gissur Gullbrå, fosterfar til Hovgarda-Rev, og den tredje var Torfinn Munn. Da sa Tormod til Gissur : <La oss ikke stå så trangt da, mann, at ikke Sigvat skald får plass når han kommer. Han vil sikkert stå framfor kongen, og kongen vil heller ikke like annet.> Kongen hørte dette og svarte : <Du trenger ikke komme med fantord om Sigvat fordi om han ikke er her. Han har ofte fulgt meg godt, og nå ber han nok for oss, og det kan vi ennå komme til å trenge svært godt.> Tormod sa : <Det kan jo være, konge, at du nå trenger mest til bønner. Men tynt ville det være om merkestanga dersom alle hirdmennene dine var på veg til Roma nå. Det har også vært sant når vi klagde over at når noen ville snakke med deg, så fikk han ikke plass for Sigvat.> Så snakket de med hverandre og sa at nå ville det være bra om de diktet noen strofer til minne om de ting som snart skulle hende. Da kvad Gissur : <pre>Ikke skal bondens datter høre at jeg var uglad på veg til våpentinget; jeg ventet meg trengsel. Om væpnet skare sier valkyrjer er i vente, vi vil hjelpe kongen i øst der kampen raser. </pre> Da kvad Torfinn Munn en annen strofe : <pre> Det mørkner mot stort uvær og storm av harde våpen, mot en modig konge vil menn fra Verdal kjempe. Vi verger gavmild herre, gleder ravn med bloddrikk, feller trønder i Odins uvær! Til slikt jeg egger. </pre> Da kvad Tormod : <pre>Vikingers uvær tykner om oss, pileskytter! Nå vokser økstid, og bønder ikke veikt må vingle. Vi går til strid, den veike får vokte seg for tale; vi går glade i striden, til spydting med Olav! </pre> Disse strofene lærte folk straks. [[Kategori:Heimskringla]] 1598 2314 2006-07-30T14:39:52Z Tokle 21 {{topp | forrige=[[Olav den helliges saga (del 6)]] | neste=[[Magnus den godes saga]] | tittel=[[Olav den helliges saga]] | seksjon=del 7 | forfatter=Snorre Sturlason | notater=<[[Heimskringla]] }} __NOTOC__ {| id="toc" class="toc" summary="Contents" align="center" width="80%" ! Vers |- | align="center" | [[#207.|207]] - [[#208.|208]] - [[#209.|209]] - [[#210.|210]] - [[#211.|211]] - [[#212.|212]] - [[#213.|213]] - [[#214.|214]] - [[#215.|215]] - [[#216.|216]] - [[#217.|217]] - [[#218.|218]] - [[#219.|219]] - [[#220.|220]] - [[#221.|221]] - [[#222.|222]] - [[#223.|223]] - [[#224.|224]] - [[#225.|225]] - [[#226.|226]] - [[#227.|227]] - [[#228.|228]] - [[#229.|229]] [[#230.|230]] - [[#231.|231]] - [[#232.|232]] - [[#233.|233]] - [[#234.|234]] - [[#235.|235]] - [[#236.|236]] - [[#237.|237]] - [[#238.|238]] - [[#239.|239]] - [[#240.|240]] - [[#241.|241]] - [[#242.|242]] - [[#243.|243]] - [[#244.|244]] - [[#245.|245]] - [[#246.|246]] - [[#247.|247]] - [[#248.|248]] - [[#249.|249]] - [[#250.|250]] - [[#251.|251]] |} <br clear="all"> ==207.== Så tok kongen av sted og drog ut gjennom dalen. Han fant seg et sted for natta, og der kom hele hæren hans sammen ; de lå ute om natta under skjoldene sine. Straks det ble lyst, lot kongen hæren stå opp, og så flyttet de lenger ut etter dalen da de var ferdige til det. Da kom det mange bønder til kongen, og de fleste gikk inn i hæren hos ham, men alle kunne de fortelle det samme, at lendmennene hadde samlet en uovervinnelig hær, og de tenkte å gå til kamp mot kongen. Da tok kongen mange merker sølv og gav dem til en bonde og sa så : <Dette sølvet skal du ta vare på og dele det ut siden. Du skal gi noe til kirkene og noe til prestene og noe til de fattige, og du skal gi det for de menns liv og sjel som faller i kampen og kjemper mot oss.> Bonden svarte : <Jeg skal vel gi dette sølvet til sjelefrelse for Deres menn, konge ?> Da svarte kongen : <Dette sølvet skal du gi for de menns sjeler som går med bøndene i kampen og faller for våpnene til våre menn, men de menn som følger oss i kampen og faller der, de og vi skal bli frelst alle sammen.> ==208.== Den natta kong Olav lå med hæren samlet, og som vi nå fortalte om, var han lenge våken og bad til Gud for seg og hæren sin og sov lite. Mot dag kom det litt søvn over ham, og da han våknet rant dagen. Kongen syntes det var svært tidlig å vekke hæren ; og så spurte han hvor Tormod skald var. Han var i nærheten og svarte ; han spurte hva kongen ville ham. Kongen sa : <Si fram et kvede for oss.> Tormod satte seg opp og kvad så høyt at det hørtes over hele hæren. Han kvad det gamle Bjarkemål, og dette er de første versene : <pre>Dag er kommet og oppe, hanens fjær suser tid er det for treller å ta til arbeid. Våk og vær våken, venners høvding, og alle de ypperste i Adils følge! Hår Hardgreipe, Rolv Skytende, ættgode menn som aldri flykter! Jeg vekker ikke til vin eller til vivs hvisking jeg vekker heller til Hilds harde leik! </pre> Da våknet hæren, og da kvedet var slutt, takket folk ham for det og likte det svært godt, og syntes han hadde funnet det rette, og de kalte kvedet for Huskarlahvot. Kongen takket ham fordi han kortet tida for dem, og så tok kongen en gullring som veide ei halv mark, og gav den til Tormod. Tormod takket kongen for gaven og sa : <Vi har en god konge, men nå er det ikke lett å si om kongen får et langt liv. Jeg har en bønn, konge, den at du lar oss to skilles, verken i liv eller død.> Kongen svarte : <Vi skal gå samme veg alle sammen så lenge jeg rår for det, om ikke dere vil skilles fra meg.> Tormod sa : <Jeg venter det, konge, at enten freden blir bedre eller verre, så skal jeg få stå Dem nær så lenge jeg kan, hvor vi enn hører at Sigvat farer med gullhjaltesverdet.> Så kvad Tormod : <pre>Tingdjerve fyrste, ferdes vil jeg for dine føtter til du ser dine andre skalder. Si, når de kommer! Ett er visst, om vi ikke unna kommer og lager rov for griske ravner, vi ligger her sjøl, konge! </pre> ==209.== Kong Olav førte hæren ut gjennom dalen. Dag tok igjen en annen veg med sin hær. Kongen stanset ikke før han kom ut til Stiklestad. Da fikk de se bondehæren ; folket der gikk svært spredt, men det var slike svære mengder at på hver sti dreiv det folk, og mange steder var det store flokker som gikk sammen. De så en flokk menn som kom ned fra Verdalen, de hadde vært ute for å speide og hadde kommet like ved der kongens folk var, og de visste ikke av det før det var så kort mellom dem at de kunne kjenne hverandre. Det var Rut fra Viggja med tretti mann. Da sa kongen at gjestene skulle gå mot Rut og ta livet av ham. Det var de raske til. Så sa kongen til islendingene : <Jeg har hørt si at det har vært skikk på Island at bøndene skylder å gi huskarene sine en sau til slakt om høsten. Nå vil jeg gi dere en bukk til slakt.> ( anm.: Rut betyr bukk.) Islendingene var lette å få med på dette ; de gikk straks mot Rut sammen med de andre, og Rut ble drept, og hele den flokken som fulgte ham. Kongen ble stående og lot hæren også stanse da han kom til Stiklestad. Kongen bad folk stige av hestene og gjøre seg klare, og de gjorde som kongen sa. Så tok de til å fylke og satte opp merkene. Da var ennå ikke Dag kommet med sin hær, så de saknet den fylkingarmen. Da sa kongen at opplendingene skulle gå fram der og ta opp merkene. <Jeg tror det er best,> sa kongen, <at Harald, bror min, ikke er med i kampen ; for han er bare barnet ennå.> Harald svarte : <Sannelig skal jeg være med i kampen, og om jeg har så små krefter at jeg ikke kan holde sverdet, så vet jeg god råd med det. Vi skal binde handtaket fast til handa. Ingen skal ha bedre vilje enn jeg til å være i vegen for bøndene. Jeg vil følge flokken min.> Og folk sier at da kvad Harald denne strofen : <pre>Tingdjerve fyrste, ferdes vil jeg for dine føtter til du ser dine andre skalder. Si, når de kommer! Ett er visst, om vi ikke unna kommer og lager rov for griske ravner, vi ligger her sjøl, konge! </pre> Harald fikk det som han ville og var med i slaget. ==210.== Det var en mann som het Torgils Hålmuson ; han var bonden som bodde på Stiklestad og far til Grim den gode. Torgils tilbød kongen sin hjelp og at han skulle være med ham i slaget. Kongen sa at han skulle ha takk for det, <men,< sa kongen, <jeg vil at du ikke skal være med i slaget, bonde. gjør heller dette for oss, berg de av mennene våre som er såret etter slaget og gi ei grav til dem som faller i slaget. Og likeså, bonde, om det skulle hende at jeg falt i dette slaget, vis da mitt lik den siste tjeneste som trengs, om det da ikke blir nektet deg.> Torgils lovte kongen det han bad om. ==211.== Da kong Olav hadde fylket hæren sin, talte han til mennene. Han sa at de måtte gjøre seg harde og gå djervt fram. <Om det blir kamp,> sa han, <har vi en stor og god hær, og enda bøndene kan ha noe mer folk, så er det likevel lykken som rår for seieren. Dette vil jeg dere skal vite : Jeg flykter ikke fra denne kampen ; enten skal jeg seire over bøndene eller falle i slaget. Jeg vil be om at det må bli min lodd som Gud ser er det beste for meg. Vi skal trøste oss til det at vi har mer rett enn bøndene, og at Gud derfor også vil frelse eiendommene våre for oss etter denne kampen, eller også gi oss mye større lønn for det tap vi får her, enn vi sjøl kan ønske oss. Men om jeg får noe å si etter kampen, da skal jeg lønne hver av dere etter fortjeneste, og etter hvordan hver går fram i kampen. Om vi seirer, da blir det nok både av land og løsøre til deling mellom dere, det som uvennene våre eier nå. La oss gå på så hardt som mulig i førstningen, for slaget blir snart avgjort når overmakten er stor. Vi kan vente å få seier om vi handler fort, men det vil falle oss tungt, dersom vi kjemper til vi blir så trøtte at folk blir uskikket til å slåss av den grunn. Vi har mindre folk å skifte på med enn de som kan gå fram noen ad gangen mens andre bare verger seg og hviler. Men om vi går så hardt på at de som står fremst, viker unna, da kommer den ene til å falle over den andre, og da blir det verre for dem dess flere de er.> Da kongen sluttet talen, kom folk med høye tilrop til ham og egget hverandre opp. ==212.== Tord Folesson bar kong Olavs merke. Det sier Sigvat skald i den arvedråpa han diktet om kong Olav, og der omkvedet er tatt fra sagaen om Skapelsen : <pre>Tord, vet jeg, dengang styrket Olav med spyd i striden, der gikk gode hjerter jamnsides. Kampen vokste. Bror til Ogmund hevet høyt det gylne merket fram for Ringerikskongen, det var fullgjort mannsverk. </pre> ==213.== Kong Olav var kledd slik at han hadde en forgylt hjelm på hodet og et hvitt skjold, der det hellige kors var innlagt med gull. I den ene handa hadde han den øksa som nå står i Kristkirken ved alteret ; ved beltet hadde han det sverdet som heter Neite. Det var et veldig skarpt sverd, og handtaket var omviklet med gull. Han hadde ringbrynje. Det nevner Sigvat skald : <pre>Olav felte stridsmenn, seier vant ofte den digre, senjoren, vågal i kampen, søkte fram i brynje. Svear som østfra fulgte fyrsten, den gavmilde, vadde - jeg vet hva jeg sier - i veger av blod som skinte. </pre> ==214.== Da kong Olav hadde fylket hæren, hadde bøndene ennå ikke kommet nær noen steder. Da sa kongen at hæren skulle sette seg ned og hvile. Så satte kongen seg sjøl ned og hele hæren hans, de satt romt. Kongen lente seg ned og la hodet i fanget på Finn Arnesson. Da kom søvnen over ham, og han sov en stund. Da så de bondehæren, og nå kom hæren mot dem og hadde satt opp merkene sine, og det var en svær folkemasse. Da vekte Finn kongen og sa til ham at bøndene kom imot dem. Da kongen våknet, sa han : <Hvorfor vekte du meg, Finn, og lot meg ikke få drømme ferdig ?> Finn svarte : <Du drømte vel ikke slik at du ikke heller skylder å våke og gjøre seg ferdig til å ta imot den hæren som kommer mot oss. Ser du ikke hvor nær bondemugen er kommet nå.> Kongen svarte : <De er ikke så nær oss ennå at det ikke hadde vært bedre om jeg hadde sovet.> Da sa Finn : <Hva drømte du da, konge, siden du syntes det var ille du ikke fikk vokne av deg sjøl ?> Da sa kongen hva han hadde drømt. Han syntes han så en høy stige, og han gikk oppover den i lufta så langt at himmelen åpnet seg, og så langt nådde stigen. <Jeg var kommet på det øverste trinnet,> sa han, <da du vekte meg.> Finn svarte : <Jeg synes ikke denne drømmen er så god som du visst synes. Jeg tror dette varsler at du skal dø, dersom det da var noe annet enn søvnørske som kom over deg.> ==215.== Enda en ting hendte da kong Olav hadde kommet til Stiklestad. Det kom en mann til ham, og det var ikke så merkelig, for det kom mange menn til kongen fra bygdene, og når folk syntes dette var noe nytt, så var det fordi denne mannen ikke liknet de andre som hadde kommet til kongen der. Han var så høy at ingen rakk ham lenger enn til akslene. Han var en svært vakker mann å se til og hadde et fagert hår. Han var vel væpnet, hadde en vakker hjelm og ringbrynje, rødt skjold og et staselig sverd ved beltet. I handa hadde han et stort, gullslått spyd, og skaftet på det var så digert at det fylte handa. Denne mannen gikk framfor kongen og hilste ham og spurte om kongen ville ta imot hjelp av ham. Kongen spurte ham etter navn og ætt og hvilket land han var fra. Han svarte : <Jeg har ætta mi i Jemtland og Helsingland, og jeg blir kalt Arnljot Gelline. Jeg kan ellers fortelle Dem det at jeg hjalp de mennene som De sendte til Jemtland etter skatt. Jeg gav mennene et sølvfat som jeg sendte Dem til tegn på at jeg ville være Deres venn.> Da spurte kongen om Arnljot var kristen eller ikke. Han sa om sin tro at han trodde på egen kraft og styrke ; <og den troen har hjulpet meg godt hittil. Men nå har jeg tenkt heller å tro på deg, konge.> Kongen svarte : <Om du vil tro på meg, da skal du tro på det som jeg lærer deg. Du skal tro at Jesus Krist har skapt himmelen og jorda og alle mennesker, og til ham skal de komme etter døden alle de som er gode og rettroende.> Arnljot svarte : <Jeg har hørt tale om Kvitekrist, men jeg har ikke noe kjennskap til hva han gjør, eller hvor han rår. Men nå vil jeg tro alt det du sier til meg, jeg vil legge hele min sak i di hand.> Så ble Arnljot døpt. Kongen lærte ham det han syntes var det nødvendigste av troen og stilte ham fremst i fylkingen og foran merket. Der stod alt Gaukatore og Avrafaste og flokkene deres også. ==216.== Nå skal vi fortelle videre der vi sluttet før. Lendmennene og bøndene hadde samlet en uovervinnelig hær så snart de hørte at kongen hadde reist øst fra Gardarike og hadde kommet til Svitjod. Og da de hørte at kongen hadde kommet østfra til Jemtland, og at han tenkte å dra vestover Kjølen til Verdalen, styrte de med hæren inn i Trondheimen og samlet sammen hele allmuen der, fri mann og trell, og så drog de inn i Verdalen, og da hadde de så stor hær at det var ingen mann der som hadde sett så stor hær komme sammen på én gang i Norge. Men det var der som det ofte kan bli i en stor hær, folket var svært ujevnt. Det var mange lendmenn og en stor mengde mektige bønder, men hele massen var småfolk og arbeidskarer, og hele hovedstyrken av hæren var folk som hadde samlet seg sammen der i Trondheimen. Det folket raste i fiendskap mot kongen. ==217.== Knut den mektige hadde lagt under seg hele landet i Norge, som før skrevet, og han hadde satt Håkon jarl til å styre. Han gav jarlen en mann til hirdbiskop som het Sigurd ; han var av dansk ætt og hadde vært hos kong Knut lenge. Denne biskopen var voldsom av sinn og veltalende i ord. Han støttet kong Knut alt det han kunne i sin tale, og var en farlig uvenn for kong Olav. Denne biskopen var med i hæren og talte ofte for bøndene og satte dem opp til å gjøre reisning mot kong Olav. ==218.== Biskop Sigurd talte på et husting der det var en mengde folk. Han tok slik til orde : <Her er det nå kommet sammen så mye folk at det ikke blir råd å få se en større innenlandsk hær i dette fattige landet. Nå kan den komme vel med for dere denne folkestyrken, dere kan nok komme til å trenge den om denne Olav ennå ikke tenker å holde opp å herje for dere. Alt da han var en ung mann, øvde han seg i å rane og drepe folk, og derfor drog han vidt omkring i landene ; men til slutt vendte han seg hit, og han tok fatt på den måten at han gjorde seg uvenner med alle de som var de beste og rikeste, slike som kong Knut, som alle skylder å tjene når de kan, men han satte seg fast i Knuts skattland. Det samme gjorde han for Olav sveakonge, og jarlene Svein og Håkon dreiv han bort fra ættearven deres. Men verst var han likevel mot sine frender, for han jagde bort alle kongene fra Opplanda. Det var nå ellers på én måte godt, for de hadde i forvegen brutt tro og eder til kong Knut, og fulgt denne Olav i alle de gale ting han fant på. Nå gikk vennskapet i stykker, og det var til pass for dem. Han lemlestet dem og tok under seg det riket de hadde. Slik ødela han alle menn av kongelig ætt i landet, og siden vet dere vel hvordan han har gått fram mot lendmennene, han drepte de beste, og mange er blitt landflyktige for ham. Han har også reist omkring i dette landet med flokker av ransmenn, brent bygdene og drept og ranet folk. Hvem er det her av stormennene som ikke har store saker å hevne på ham ? Nå kommer han med en utenlandsk hær, og størstedelen av den er folk fra skogene og landevegsrøvere eller andre ransmenn. Tror dere at han blir mild mot dere nå som han kommer med dette fæle pakket, han som gjorde slikt hærverk dengang alle som fulgte ham, rådde ham fra det ? Jeg mener det er best at dere nå minnes kong Knuts ord, og hva han rådde dere til, om Olav ennå skulle komme tilbake til landet, og hvordan dere da skulle få ha den friheten som kong Knut lovte dere. Han sa dere skulle stå imot og drive fra dere slike ugagnsflokker. Nå er det bare én ting å gjøre, og det er å gå mot dem og slå dette pakket ned for ørn og ulv, og la hver ligge der han ble hogd ned, med mindre dere da heller vil slepe likene deres ut i holt og røyser. Men ingen må være så frekk at han flytter dem til kirkene, for det er alt sammen vikinger og ugjernings- menn.> Og da han sluttet talen, ropte folk høyt, og alle sa ja og lovte å gjøre som han sa. ==219.== De lendmennene som hadde kommet sammen der, holdt stevne og talte med hverandre og avgjorde hvordan de skulle fylke, og hvem som skulle være høvding for hæren. Da sa Kalv Arnesson at Hårek fra Tjøtta var den som var nærmest til å bli høvding for denne hæren, <for han er av Harald Hårfagres ætt. Kongen er særlig harm på ham fordi han har drept Grankjell, og han kommer til å få harde kår om Olav kommer til makten. Hårek er vel prøvd i strid og en ærgjerrig mann.> Hårek svarte at yngre folk var nærmere til dette enn han, <jeg er en gammel og avfeldig mann nå,> sa han, <og jeg duger lite til kamp. Dessuten er det frendskap mellom kong Olav og meg : om han ikke la stor vekt på det, så er det likevel ikke sømmelig for meg å gå lenger fram i denne ufreden mot ham enn enhver annen i flokken vår. Du, Tore, høver godt til å være høvding og holde slag mot kong Olav. Du har også god grunn til det. Du har å hevne på ham både tap av frender, og så det at han dreiv deg fredløs fra all din eiendom. Du har også lovt kong Knut det, og du har lovt frendene dine at du skal hevne Asbjørn. Tror du kanskje at du noen gang får bedre høve enn nå til å hevne alle disse krenkelsene ?> Tore svarte på talen hans : <Jeg tør ikke ta på meg å bære merke mot kong Olav og bli høvding for denne hæren. Her har trønderne flest folk, og jeg kjenner til hvor store de er på det. De vil ikke lystre verken meg eller noen annen håløyg. Men dere trenger ikke minne meg om den urett jeg har å hevne på kong Olav. Jeg minnes nok de menn jeg har mistet, kong Olav har tatt livet av fire menn som alle sammen var gjæve både i stilling og ætt ; Asbjørn, brorsønn min, Tore og Grjotgard, søstersønnene mine, og Olve, far deres, og alle disse skylder jeg å hevne. Om meg er nå det å si at jeg har valgt ut elleve mann av huskarene mine, de djerveste som var, og jeg tenker at vi ikke skal overlate det til andre å skifte hogg med Olav, om vi kan komme til det.> ==220.== Nå tok Kalv Arnesson til orde : <nowiki><I denne saken som vi har tatt opp, må vi sørge for at det ikke bare løper ut i løst snakk når denne hæren har kommet sammen. Vi kan trenge til annet om vi skal holde kamp mot kong Olav, enn dette at alle drar seg unna og ikke vil ta på seg vanskeligheter, for vi kan være viss på at om Olav ikke har noen stor hær mot den vi har, så er føreren modig, og hele hæren følger ham trofast. Og om vi nå tar til å skjelve, vi som helst skulle være førere for hæren vår, og om vi ikke vil gi hæren mot og stramme den opp og gå først, da kommer det snart til å gå slik med hele hæren at hjertet synker i brystet på mennene, og så kommer hver til å sørge for seg sjøl. Om vi så har stor hær, vil vi likevel komme til å få merke når vi møter kong Olav og hans hær, at vi kan være visse på å tape, med mindre vi førere sjøl er kvasse som kniver, og hele mengden presser seg fram etter én plan. Kan det ikke bli slik, da er det bedre for oss at vi ikke legger til kamp ; men det er lett å se hvordan det går om vi nå stoler på kong Olavs nåde, når han var så hard den gang han hadde mindre grunn til det enn han synes han har nå. Likevel vet jeg at det er folk i hæren hans som vil sørge for at jeg nok ville få grid om jeg bad om det. Dersom dere vil som jeg, så skal du, Tore måg, og du, Hårek, gå under det merket som vi alle skal reise og siden følge. La oss være djerve og harde i denne saken som vi har tatt på oss, og la oss gå fram med bonde- hæren slik at de ikke merker frykt hos oss. Det vil gjøre folk modige til å gå på at vi sjøl går glade for å fylke hæren og egge til kamp.> Da Kalv hadde sluttet talen, var alle enige med ham og sa at de ville alt skulle være slik som Kalv avgjorde for dem. Alle ville at Kalv skulle være høvding for hæren og sette hver mann i den flokken han ville.</nowiki> ==221.== Kalv satte opp merket og stilte huskarene sine der under merket og dessuten Hårek fra Tjøtta og hans folk. Tore Hund med sitt følge stod fremst i brystet på fylkingen framfor merkene. Der på begge sider av Tore stod også utvalgte folk av bøndene, de som var hardest i strid og best væpnet. Denne fylkingen ble gjort både lang og tjukk, og der stod trøndere og håløyger. Til høyre for denne fylkingen var det en annen fylking, og til venstre for hovedfylkingen hadde ryger og horder, sogninger og fjordinger fylket seg, og der hadde de det tredje merket. ==222.== Det var en mann som het Torstein Knarresmed. Han var kjøpmann og en god handverker, en stor og sterk mann som gjerne ville være den første i alle ting, en stor slåsskjempe. Han var blitt uforlikt med kongen, og kongen hadde tatt fra ham et stort nytt kjøpmannsskip som Torstein hadde bygd. Det var straff for vold som Torstein hadde gjort seg skyldig i, og drapsbøter som kongen skulle ha. Torstein var med i hæren. Han gikk fram foran fylkingen der Tore Hund stod. Han sa : <Her vil jeg være, Tore, i følge med deg ; for jeg tenker å være den første til å bruke våpen på kong Olav om vi møtes, dersom jeg kan få stå nær nok til det. Slik vil jeg lønne ham for han tok fra meg det beste skipet som noen gang har gått i kjøpferd.> Tore og hans flokk tok imot Torstein, og han gikk inn i flokken hos dem. ==223.== Da bondefylkingen var stilt opp, talte lendmennene og bad folk legge merke til hvordan de stod, hvor hver mann var stilt opp, og under hvilket merke han skulle være, hvor langt fra, eller hvor nær merket han var stilt. De bad folk være våkne og snare til å stille seg i fylkingen når luren gikk, og det ble blåst hærblåst, og så gå fram i fylking, for de hadde ennå nokså lang veg å gå og flytte hæren, og det var fare for at fylkingen skulle gå i stykker under marsjen. Så mannet de opp hæren. Kalv sa at alle som hadde sorger og fiendskap å hevne på kong Olav, skulle gå fram under de merkene som ble ført mot kong Olavs merke, og tenke på alt det vonde han hadde gjort dem. Han sa at de aldri ville få bedre høve til å hevne sine sorger og fri seg fra den tvang og trelldom Olav hadde lagt på dem. <Den som nå ikke kjemper så djervt han kan,> sa han, <er en blautfisk, for det er ikke sakesløse menn dere går imot, og de sparer ikke dere om de kommer til.> Det ble høye tilrop etter hans. Over hele hæren ropte folk og egget hverandre opp. ==224.== Så førte bøndene hæren til Stiklestad. Der var kong Olav med sin hær. Fremst i hæren gikk Kalv og Hårek med merket. Da de møttes, tok ikke kampen til med én gang, for bøndene ventet med å gå på av den grunn at hæren deres ikke var like langt framme alle steder, og de ventet på den delen som kom sist. Tore Hund hadde gått sist med sin flokk, for han skulle sørge for at ikke folk holdt seg tilbake når hærropet hørtes, og hærene så hverandre, og Kalv og hans flokk ventet på Tore. Bøndene hadde dette ordtaket i hæren for å egge folk fram til kamp : <Fram, fram, bondemenn !> Kong Olav gikk ikke på først, fordi han ventet på Dag og den hæren som fulgte ham. Da så kongen at Dags folk kom. Det er sagt at bøndene hadde en hær på ikke mindre enn hundre hundrer (anm.: 14 400 mann). Sigvat sier så : <pre>Så er min sorg at fyrsten for liten styrke hadde østfra. Kongen knuget kraftig gullprydet sverdgrep. Bøndene måtte seire, de var dobbelt så mange. Dette ble stridsfyrstens fall; jeg klandrer ingen. </pre> ==225.== Da begge hærene stod stille, og folk kjente hverandre, sa kongen :<Hvorfor er du der, Kalv ? Vi skiltes jo som venner sør på Møre. Det er lite sømmelig for deg å kjempe mot oss nå og skyte fiendeskudd mot vår hær, for her er fire av brødrene dine.> Kalv svarte : <Det er mye nå som er annerledes enn det burde være, konge ; De skiltes fra oss slik at vi var nødt til å søke fred med dem som var igjen. Nå får hver mann stå der han er, men om jeg fikk rå, skulle vi ennå forlikes.> Da svarte Finn : <Det skal en merke seg ved Kalv, at hvis han taler vel, da har han i sinne å gjøre vondt.> Kongen sa : <Det kan jo være at du vil ha forlik, Kalv, men jeg synes ikke bøndene ser fredelige ut.> Da svarte Torgeir fra Kvistad : <Nå skal De få slik fred som mange har fått av Dem før, og nå skal De få unngjelde for det.> Kongen svarte : <Du trenger ikke å lengte så etter at vi skal møtes, det er ikke så laga at du skal få seier over oss i dag ; for jeg har hevet deg til makt da du var en liten mann.> ==226.== Nå kom Tore Hund og gikk fram foran merket med sin flokk og ropte : <Fram, fram, bondemenn !> Så satte de i med hærropet og skjøt både med piler og spyd. Nå ropte kongsmennene hærrop, og da ropet sluttet, skreik de til hverandre slik som de før hadde lært og sa : <Fram, fram, kristmenn, korsmenn, kongsmenn !> Men da de bøndene som stod ytterst i fylkingarmen hørte dette, ropte de det samme som de hørte de andre rope, og da de andre bøndene hørte det, trodde de det var kongsmenn og brukte våpen på dem, og så sloss de med seg sjøl, og det falt mange før de kjente hverandre igjen. Det var vakkert vær, og sola skinte fra klar himmel ; men da slaget tok til, la det seg ei rød sky over himmelen og over sola, og før slaget var slutt, var det mørkt som natta. Kong Olav hadde fylket på en bakketopp, og de stupte seg nedover mot bondehæren og løp så hardt at bondefylkingen bøyde unna for dem, slik at brystet på kongens fylking kom til å stå der som de fremste i bondehæren hadde stått. Da var mye av bondehæren ferdig til å flykte, men lendmennene og huskarene deres stod fast, og det ble en hard strid. Så sier Sigvat : <pre>Jorda langvegs drønte under hærfolks føtter, freden var slutt, nå stormet brynjekledd folk til striden. Bueskytterne dengang med blanke hjelmer suste nedover; stålføyket på Stiklestad ble voldsomt. </pre> Lendmennene egget hæren og presset dem til å gå på. Dette nevner Sigvat : <pre>Midt i fylkingen deres fór trøndernes merke; djerve var de som møttes, dette må bønder nå angre.</pre> Nå gikk bondehæren fram fra alle kanter. De som stod fremst, hogg, og de som stod dernest, stakk med spyd, og alle de som gikk baketter, skjøt spyd og piler eller kastet stein og handøkser og kastepyd. Det ble snart en blodig kamp, og det falt mange folk på begge sider. I denne første ria falt Arnljot Gelline, Gaukatore og Avrafaste og hele følget deres, men hver av dem hadde drept en mann eller to før de falt, og noen hadde drept flere. Da ble fylkingen tynn framfor kongens merke. Kongen bad Tord bære merket framover, og kongen sjøl fulgte merket og likeså den flokken han hadde valgt ut til å stå nær ham i kampen. Det var de mest våpendjerve menn i hæren hans, og de som var best rustet. Dette nevner Sigvat : <pre>Jeg vet at nærmest merket mest min drotten fulgte. Stanga skrei foran kongen, og sterk nok ble striden. </pre> Da kong Olav gikk fram og ut av skjoldborgen i spissen for fylkingen, og bøndene fikk se ham i ansiktet, ble de redde og rent handfalne. Dette nevner Sigvat : <pre>Fælslig var det for bønder som blodig sverd førte, å se i den kampglade Olavs kvasse øyne, trøndske menn ei torde trosse ørneblikket fra hans øye; farlig fant de hersens herre.</pre> Nå ble det en veldig strid. Kongen sjøl gikk hardt fram i nærkamp. Så sier Sigvat : <pre>Blodige sverd farget skjold og hærfolks hender røde, dengang hæren møtte den dyre kongen, og i den jernleiken lot den gjæve høvding rødbrune sverd finne inntrøndernes skaller. </pre> ==227.== Nå kjempet kong Olav djervt og modig. Han hogg til Torgeir fra Kvistad, den lendmannen som vi nevnte før, og hogg ham tvert over ansiktet så neseskjermen på hjelmen gikk i stykker, og hodet ble kløyvd nedenfor øynene så det nær gikk tvert av. Da Torgeir falt, sa kongen : <Ble det ikke sant som jeg sa deg, Torgeir, at du ikke ville seire når vi to møttes ?> I samme stund satte Tord merkestanga ned så hardt at stanga ble stående. Da hadde Tord fått banesår, og han falt der under merket. Da falt Torfinn Munn og Gissur Gullbrå også. To mann hadde gått på Gissur, men han drepte den ene og såret den andre før han falt. Så sier Hovgarda-Rev : <pre>Mot to tapre kjemper tok stridbar hærmann kampen opp alene. Odins sverdild knitret. Krigeren gav den ene gulleier banehogget, han rødfarget stålet, og såret den andre. </pre> Da gikk det som før fortalt, at himmelen var klar, men sola ble borte,og det ble mørkt. Det nevner Sigvat : <pre>Ikke lite under alle menn må kalle at fra skyløs himmel sol ei varmet stridsmenn. Et kraftig jærtegn hendte for kongen den dagen. Dagen fikk ikke sin farge. Østfra jeg hørte om slaget.</pre> Ved denne tida kom Dag Ringsson med den hæren han hadde med seg. Han tok nå til å fylke hæren og satte opp merket, men fordi det var så mørkt, gikk det ikke så fort med å gå på, for de viste ikke sikkert hvem de hadde for seg. De vendte seg likevel mot det sted hvor rygene og hordene stod. Mye av dette hendte på en gang, men noe før og noe siden. ==228.== Kalv og Olav het to av frendene til Kalv Arnesson. De stod på den ene sida av ham. Det var store, kjekke karer. Kalv var sønn til Arnfinn Armodsson og brorsønn til Arne Armodsson. På den andre sida av Kalv Arnesson gikk Tore Hund fram. Kong Olav hogg til Tore Hund over akslene. Sverdet beit ikke, men det så ut som det røyk noe støv opp fra reinskinnskufta. Dette nevner Sigvat : <pre>Gavmilde konge merket hvordan kraftige galdrer fra trollkyndige finner fullt ut Tore berget; da gullets herre hamret Hunden over aksla med gullprydet klinge - den beit ikke på ham. </pre> Tore hogg til kongen, og de skiftet noen hogg med hverandre, men sverdet til kongen beit ikke når det kom på reinskinnskufta. Men Tore ble likevel såret på handa. Sigvat kvad : <pre>Den tror feil som sier Tore fryktet, det vet jeg. Hvem har sett en hugstor Hund gjøre større gjerning? Kraftig skjoldkledd kjempe søkte fram i striden, han vågde heve sverdet til hogg mot sjølve kongen. </pre> Kongen sa til Bjørn stallare : <Slå du hunden som ikke jern biter på !> Bjørn snudde øksa i handa og slo med hammeren. Hogget kom i aksla på Tore. Det var et kraftig hogg, og Tore sjanglet under det. I det samme vendte kongen seg mot Kalv og frendene hans, og Kalvs frender gav Olav banesår. Da stakk Tore Hund til Bjørn stallare med spydet og traff ham i livet, og gav ham banesår. Tore sa da : <Slik spidder vi bjørnene.> Torstein Knarresmed hogg til kong Olav med øksa, og det hogget kom i venstre beinet ovenfor kneet. Finn Arnesson drepte straks Torstein. Da kongen fikk det såret, lente han seg opp til en stein og kastet sverdet og bad Gud hjelpe seg. Nå stakk Tore Hund til ham med spydet. Stikket gikk inn nedenunder brynja og opp i magen. Da hogg Kalv til ham, og det hogget kom utenpå halsen på venstre side. Folk er ikke enige om hva det var for en Kalv som gav kongen det såret. Disse tre sårene var det kong Olav døde av. Etter hans fall, falt også nesten hele den flokken som hadde gått fram sammen med kongen. Bjarne Gullbråskald kvad dette om Kalv Arnesson : <pre>Landet ville du stridsglad verge imot Olav, du gjorde motstand, vet jeg, mot den beste konge. Du gikk fram til stordåd på Stiklestad foran merket, sannelig sloss du modig helt til falt var kongen. </pre> Sigvat skald kvad dette om Bjørn stallare : <pre>Bjørn, har jeg spurt, lærte stallarer hos kongen mot og hvordan en herre bør holdes; fram gikk han Med trofaste hirdmenn falt han der i hæren, slik død ved hedret konges hode må folk rose. </pre> ==229.== Dag Ringsson holdt nå striden gående, og han gikk først på så hardt at bøndene veik unna for ham, og noen tok flukten. Da falt det en mengde av bøndene og disse to lendmennene : Erlend fra Gjerde og Aslak fra Finnøy. Det merket som de hadde gått fram med, ble hogd ned. Da var striden på sitt verste, folk kalte dette Dags-ria. Så gikk de mot Dag, Kalv Arnesson, Hårek fra Tjøtta og Tore Hund, med den fylkingen som fulgte dem. Da lå Dag under for overmakten, og så tok de til å flykte, han og alt det folk som var igjen. Det går en dal opp der som størstedelen av hæren flyktet. Der falt det også mange, og folk spredde seg nå til begge sider. Mange menn var hardt såret, og mange var så utkjørt at de ikke orket noen ting. Bøndene fulgte ikke lenge etter flyktningene, for høvdingene vendte snart tilbake der valplassen var ; det var mange som hadde venner og frender som de ville leite etter der. ==230.== Tore Hund gikk dit kong Olavs lik var, og stelte med det, la liket ned og rettet det ut og bredde et klede over, og da han tørket blodet av ansiktet, sa han siden, var kongens ansikt så fagert, og han var rød i kinnene som om han sov, og ansiktet var mye lysere enn det var før mens han levde. Da kom det blod fra kongen på handa til Tore, og det rant opp på handflata der han hadde fått sår, og det såret trengte de ikke binde om siden, så fort grodde det. Dette vitnet Tore for alle mennesker da kong Olavs hellighet kom opp. Tore Hund var den første til å hevde at kongen var hellig, av de stormennene som hadde vært der i flokken hos hans motstandere. ==231.== Kalv Arnesson lette etter brødrene sine som hadde falt der. Han fant Torberg og Finn, og folk sier at Finn kastet et sverd etter ham og ville drepe ham og talte harde ord til ham og kalte ham en niding som hadde sveket sin konge. Kalv brydde seg ikke om det og lot Finn bære bort fra valplassen, og likeså Torberg. Så ble sårene deres undersøkt, og de hadde ingen farlige sår. De hadde falt om av trøtthet under alle de våpen som ble brukt på dem. Så sørget Kalv for å flyttet brødrene sine ned til skipet og fulgte sjøl med dem. Straks han var borte, drog også hele den bondehæren bort som hadde hjemme der i nærheten, unntatt de som hadde sårede frender og venner å stelle med eller tok seg av likene etter dem som hadde falt. De som var såret, ble flyttet inn på garden, så der var hvert hus fullt av dem, og det var slått telt ute over noen. Men så merkelig mange folk det hadde samlet seg til bondehæren, så syntes folk ikke det var mindre rart hvor fort samlingen gikk fra hverandre, da den først tok til med det. Det kom mest av det at størsteparten av hæren hadde samlet seg fra bygdene der omkring, og disse folkene ville gjerne hjem igjen. ==232.== De bøndene som hadde hjemme i Verdalen, gikk til høvdingene Hårek og Tore og klagde sin nød for dem. De sa: <Disse flyktningene som har kommet seg unna her, kommer til å dra opp gjennom Verdalen og stelle det sørgelig til på gardene våre, og vi kan ikke reise hjem så lenge de er her i dalen. Gjør nå så vel at dere tar etter dem med en hær, og la ikke noen levende sjel komme unna, for slik ville de gjort mot oss om de hadde vunnet da vi møttes, og slik vil de gjøre ennå, om vi møtes igjen siden engang når de har overmakten over oss. Kan hende de blir her i dalen, om de ikke tror de har noe å være redd for, og da vil de straks fare voldsomt fram i bygdene våre.> Dette talte bøndene mange ord om og var fælt oppsatt på at høvdingene skulle ta av sted og drepe det folket som hadde kommet seg unna. Da høvdingene talte med hverandre om dette, mente de at det var mye sant i det bøndene hadde sagt. Så ble de enige om at Tore Hund og hans flokk skulle følge med verdølene, og han tok med seg de seks hundre mann som fulgte ham. De tok av sted ; det lei mot natt. Tore stanset ikke før han kom til Sul om natta, der fikk han vite at Dag Ringsson og mange andre flokker av kong Olavs menn hadde hvilt og fått seg kveldsverd der, og siden hadde de tatt opp på fjellet. Da sa Tore at han ville ikke reke innover fjellet etter dem, og så vendte han tilbake ned i dalen, og de fikk ikke drept mange mann. Nå tok bøndene hjem til gardene sine, og Tore og hans folk drog dagen etter ned til skipene. De kongsmennene som kunne gå, kom seg unna og gjemte seg i skogene ; noen fikk hjelp av folk. ==233.== Tormod Kolbrunarskald stod under kongens merke i kampen. Da kongen hadde falt, og kampen var på det villeste, falt kongens menn den ene etter den andre, og de fleste som stod oppe, var såret. Tormod ble hardt såret. Han gjorde som alle de andre, drog seg unna der det var mest fare for livet, og noen rente. Så tok den kampen til som blir kalt Dags-ria, og alle våpenføre menn av kongens hær gikk dit ; Tormod kom ikke med i kampen, for han var ufør av sår og trøtthet, men han stod der hos kameratene sine, enda han ikke kunne gjøre noe annet. Da ble han truffet av ei pil i venstre side. Han brøt av seg pileskaftet og gikk bort fra kampen og hjem til husene og kom til ei løe. Det var et stort hus. Tormod hadde sverdet bart i handa, og da han gikk inn, kom det en mann ut mot ham som sa : <Svært så fæle låter det er der inne, gråt og gauling. Det er en stor skam at kraftige karer ikke kan tåle å ha sår. Det kan være at disse kongsmennene gikk riktig godt fram, men de bærer sårene som noen stakkarer.> Tormod svarte : <Hva er navnet ditt ?> Han kalte seg Kimbe. <Var du med i kampen ?> spurte Tormod. <Det var jeg,> svarte han. <Jeg var med bøndene som var de beste.> <Er du såret ?> sa Tormod. <Litt,> sa Kimbe. <Var du med i kampen ?> Tormod sa : <Jeg var med dem som hadde det best.> Kimbe så at Tormod hadde en gullring på armen. Han sa : <Du er visst kongsmann. Gi meg gullringen så skal jeg gjemme deg. Bøndene kommer til å drepe deg om du kommer på deres veg.> Tormod sa : <Ta ringen om du kan, jeg har mistet det som mer er.> Kimbe rakte fram handa og ville ta ringen. Tormod veivde til han med sverdet og hogg av ham handa, og det blir sagt at Kimbe bar ikke på noen måte såret sitt bedre enn enn de som han før hadde gjort narr av. Kimbe gikk bort, men Tormod satte seg ned i løa og hørte på det folk sa. Det meste som ble sagt der, var at hver fortalte om det han hadde sett i kampen og det ble snakket om hvordan folk gikk fram. Noen roste mest kong Olavs tapperhet, men noen nevnte andre menn ikke mindre. Da sa Tormod : <pre>Stolt var Olavs hjerte, på Stiklestad fram steig han, blodige våpen fikk bite, hæren hilste kampen. Alle Odins kjemper, uten kongen, så jeg stå i pileskuren bak skjold. Alle røyntes. </pre> ==234.== Så gikk Tormod bort og til et lite hus, der gikk han inn. Der inne var det i forvegen mange andre menn som var hardt såret. Det var ei kone der som holdt på å binde om sårene. Det var en ild på golvet, og hun varmet vann til å vaske sårene i ; Tormod satte seg ned ute ved døra. Der gikk den ene ut og den andre inn av de folkene som stelte med de sårede. En av dem vendte seg mot Tormod og så på ham og sa : <Hvorfor er du så bleik ? Er du såret ? Og hvorfor ber du da ikke om å få hjelp av legen ?> Tormod kvad en strofe : <pre>Jeg er ikke rød, ranke, og rød gjør du ei mannen, Skogul med hvite armer! ingen enser en såret. Nå har Dags-ria og danske våpen dype spor svidd i mannen som før myrdet gullet. </pre> Så stod Tormod opp og gikk inn til varmen og stod der en stund. Da sa legekona til ham : <Du mann, gå ut og ta inn til meg de vedskiene som ligger utenfor døra.> Han gikk ut og bar inn vedfanget og kastet det ned på golvet. Da så legekona ham inn i ansiktet og sa : <Det var fælt så bleik denne mannen er ! Hvorfor er du slik ?> Da kvad Tormod : <pre>Undres du, armfagre, over at vi er bleike? Av sår blir få fagre; de fant meg i pileskuren. Gjennom meg skarpe stålet, stukket med makt, trengte; farlig jern har bitt meg nær ved hjertet, tror jeg. </pre> Da sa legekona : <La meg få se på sårene dine, så skal jeg binde om dem.> Han satte seg ned og kastet av seg klærne. Da legekona fikk se sårene hans, kjente hun nøye på det såret han hadde i sida og merket at det stod jern i det, men hun kunne ikke bli klok på hvilken veg jernet hadde tatt. Hun hadde laget til noe i ei jerngryte der, stampet lauk og andre urter og kokt dette sammen, og så gav hun de sårede noe av det å spise, og på den måten prøvde hun om de hadde sår som gikk inn i bukhulen, for hun kunne lukte lauken ut gjennom de sårene som gikk helt inn. Hun kom med noe av dette til Tormod og bad ham ete. Han svarte : <Ta det vekk. Ikke har jeg grautsott.> Da tok hun ei knipetang og ville dra ut jernet ; men det satt fast og rikket ikke på seg. Det var også lite som stod ut ; for såret hadde trutnet. Da sa Tormod : <Skjær inn til jernet du, så en kan få godt tak med tanga, og gi meg tanga og la meg nappe.> Hun gjorde som han sa. Så tok Tormod gullringen av handa og gav den til legekona ; han sa hun kunne gjøre hva hun ville med den. <Men det er en god gave,> sa han, <kong Olav gav meg denne ringen i dag morges.> Så tok Tormod tanga og røsket ut pila. Det var kroker på den, og der lå det trevler av hjertet, noen røde og noen hvite, og da han så det, sa han : <Godt har kongen fødd oss ; ennå er jeg feit om hjerterøttene,> så lente han seg tilbake og var død. Her slutter fortellingen om Tormod. ==235.== Kong Olav falt onsdag den 29. juli. Det var bortimot middag da hærene møttes, før midmunde tok kampen til, og kongen falt før non, men mørket holdt seg fra midmunde til non. Sigvat skald sier om hvordan slaget endte : <pre>Hardt vi sakner anglers uvenn, siden hærmenn livet tok av såret konge. Kløyvd ble skjoldet. Folkets høvding stormet til våpenmøtet; hæren kløyvde skjold og drepte Olav. Dag kom unna. </pre> Videre kvad han dette: <pre>Hardt vi sakner anglers uvenn, siden hærmenn livet tok av såret konge. Kløyvd ble skjoldet. Folkets høvding stormet til våpenmøtet; hæren kløyvde skjold og drepte Olav. Dag kom unna. </pre> Bøndene rante ikke dem som lå på valplassen. Det var tvert imot slik at straks ettet slaget ble mange av dem som hadde stått mot kongen, slått med redsel. Likevel holdt de fast ved sin vonde vilje og avgjorde seg imellom at alle de menn som hadde falt på kongens side, skulle ikke få jordeferd og grav som andre gode menn, og de reknet alle sammen for røvere og fredløse. Men de som var mektige og hadde frender der på valplassen, brydde seg ikke om det. De førte sine frender til kirkene og gav dem jordeferd. ==236.== Torgils Hålmuson og Grim, sønnen hans, gikk til valplassen da det var blitt mørkt. De tok kong Olavs lik og bar det bort til et lite tomt skur på den andre sida av garden. De hadde med seg lys og vann ; så tok de klærne av liket og vasket det og svøpte det inn i linduker og la det der i huset og skjulte det med ved, så ingen kunne se det, om det skulle komme noen inn i huset. Så gikk de bort og hjem til garden. Med begge hærene hadde det fulgt mange stakkarer og fattigfolk som tigget om mat ; og mye slikt folk hadde blitt igjen der om kvelden etter slaget. Da det ble natt, så de seg om etter herberge rundt i alle husene, både små og store. Det var en blind mann der som det blir fortalt om. Han var fattig, og gutten hans gikk med ham og leidde ham, de gikk omkring ute på garden og lette etter herberge. De kom til det samme skuret. Døra var så lav at de nesten måtte krype inn. Da den blinde mannen kom inn i huset, famlet han for seg omkring på golvet og lette etter et sted han kunne legge seg. Han hadde ei hette på hodet, og hetta glei ned foran ansiktet på ham da han bøyde seg ned. Han kjente med handa at det var en dam på golvet. Så tok han hendene opp av vannet og rettet på hetta, og så kom fingrene opp i øynene, og straks fikk han slik kløe i øyenbrynene at han strøk seg over sjølve øynene med de våte fingrene. Etterpå krøp han ut av huset igjen og sa at det gikk ikke an å ligge der inne, for det var vått alle steder. Men da han kom ut av huset, kunne han straks tydelig se hendene sine og alt annet som var nær nok til at han kunne se det for nattemørket. Han gikk straks hjem til garden og inn i stua og sa til alle som var der, at han hadde fått synet sitt igjen, og nå kunne han se. Men det var mange der som visste at han hadde vært blind lenge ; for han hadde vært der før og gått omkring i bygdene. Han sa at han så første gang da han kom ut av et lite usselt hus. <Og allting var vått der inne,> sa han. <Jeg tok i det med hendene og gnei meg i øynene med de våte hendene.> Han sa også hvor huset var. De som var der og så dette, undret seg svært over det som hadde hendt og talte med hverandre om hva det kunne være inne i det huset. Men Torgils bonde og Grim, sønnen hans, mente de visste hvordan det hang sammen med denne hendingen. De ble svært redde for at kongens uvenner skulle gå og ransake huset. Så listet de seg bort og kom til huset og tok liket og flyttet det ut i hagen og gjemte det der. Siden gikk de tilbake til garden og sov der natta over. ==237.== Torsdagen kom Tore Hund ned fra Verdalen og ut til Stiklestad, og en stor hær fulgte ham. Der var også mye av bondehæren i forvegen. Så tok de igjen til å rydde opp mellom de falne. Folk flyttet bort likene av frender og venner og hjalp de sårede som de ville lege, men en stor mengde var død etter at slaget var slutt. Tore Hund gikk bort dit kongen hadde falt, og lette etter liket, og da han ikke fant det, spurte han seg for om det var noen som kunne si ham hvor liket var blitt av, men det var ingen som visste det. Så spurte han Torgils bonde om han visste noe om hvor kongens lik var. Torgils svarte slik : <Jeg var ikke med i slaget, og jeg vet ikke stort om det. De sier så mye nå. Det er noen som sier at kong Olav har vært sett oppe ved Stav i natt, og en flokk menn med ham. Og om han har falt, så har vel noen av flokken deres gjemt bort liket hans i holt og røyser.> Men enda Tore nok mente han visste sikkert at kongen hadde falt, så var det mange som gikk med på dette og tok til å mumle om at kongen visst hadde kommet seg unna fra kampen, og at det ikke ville vare lenge før han fikk seg hær og kom imot dem. Så drog Tore om bord på skipene sine og videre ut gjennom fjorden. Nå tok hele bondehæren til å spre seg, og de tok med seg bort alle de sårede som det gikk an å røre på. ==238.== Torgils Hålmuson og Grim, sønnen hans, tok vare på kong Olavs lik, og de fikk ingen ro på seg for hva de skulle finne på så ikke kongens uvenner skulle få tak i liket og mishandle det, for de hadde hørt bøndene snakke om at dersom de fant kongens lik, ville det være best å brenne det eller ta det med ut på sjøen og senke det ned. Far og sønn hadde sett at det var liksom det brente lys om natta over kong Olavs lik der det lå på valplassen, og siden også, da de hadde gjemt liket, så de stadig lys om natta der kongen hvilte. De var redde for at kongens uvenner skulle komme til å leite etter liket der det var, dersom de så disse tegnene, derfor var det Torgils om å gjøre å få flyttet liket bort til et sted der det var vel forvart. Torgils og sønnen gjorde ei kiste og la mye arbeid på den, og i den la de kongens lik. Siden gjorde de ei anna likkiste, og i den la de så mye halm og stein at det var som en manns vekt, og så lukket de denne kista godt til. Og da hele bondehæren var borte fra Stiklestad, gav Torgils og sønnen seg på veg. Han fikk seg ei roferje og sju eller åtte mann på den, alle sammen frender eller venner av Torgils. De flyttet kongens lik om bord i all stillhet og satte kista ned under tiljene. Den kista steinen var i, hadde de også med seg. Den satte de slik i båten at alle kunne se den. Så drog de ut etter fjorden. De fikk god bør, og om kvelden da det tok til å mørkne, kom de ut til Nidaros og la til ved kongsbrygga. Så sendte Torgils noen menn opp i byen og bad dem si til biskop Sigurd at de kom med kong Olavs lik. Da biskopen fikk høre dette, sendte han straks noen av sine menn ned til brygga. De tok en robåt og la inn til skipet til Torgils og bad om å få kongens lik. Torgils og sønnen hans tok den kista som stod oppe på tiljene, og løftet den over i båten. Så rodde biskopmennene ut på fjorden og senket kista ned der. Da var det mørk natt. Torgils og de andre rodde opp gjennom elva til de kom til byen, og la til et sted som het Saurli, det var ovenfor byen. Der bar de liket opp og inn i et tomt hus som stod der ovenfor de andre husene. Der våkte de over liket om natta. Torgils gikk ned i byen og fikk tale med de menn som hadde vært kongens beste venner der. Han spurte dem om de ville ta imot kongens lik ; det var det ingen mann som torde gjøre. Så flyttet Torgils og sønnen hans liket opp langsmed elva og grov det ned i en sandmel som er der. De gjorde pent i stand etter seg, så ingen skulle se at det nylig hadde vært gravd der. Alt det hadde de gjort før det ble dag. Så gikk de om bord igjen og styrte straks ut av elva og drog av sted til de kom hjem til Stiklestad. ==239.== Svein, sønn til kong Knut og Alfiva, datter til Alfrin jarl, hadde vært satt til å styre i Jomsborg i Vendland, men nå hadde det kommet bud til ham fra kong Knut, far hans, at han skulle reise til Danmark og dessuten at han siden skulle reise til Norge og overta styringen i Norges rike og dermed få kongsnavn over Norge. Svein reiste til Danmark og fikk med seg en stor hær derfra. Harald jarl og mange andre stormenn fulgte med ham. Dette nevner Torarin Lovtunge i et kvede han gjorde om Svein Alfivuson, og som heter Glælognskvida : <pre>Ingen dølger at daner fór dugelig ferd med fyrstesønnen; det var jarlen først av alle, og ham fulgte fullgode karer, den ene bedre enn den andre. </pre> Så reiste Svein til Norge, og Alfiva, mor hans, fulgte med ham, og han ble tatt til konge der på alle lagtingene. Han hadde alt kommet østfra til Viken da slaget stod på Stiklestad og kong Olav falt. Svein stanset ikke før han kom nord til Trondheimen om høsten. Han ble tatt til konge der som andre steder. Kong Svein førte nye lover til landet om mange ting. De var satt etter det som var lov i Danmark, men noen var mye hardere. Ingen mann skulle fare ut av landet uten lov av kongen, og gjorde han det, så tilfalt eiendommene hans kongen. Hver den som drepte en annen, skulle ha forbrutt land og løsøre. Om en mann som var fredløs fikk en arv, skulle kongen ha arven. Til jul skulle hver bonde gi kongen en mæle malt fra hvert ildsted og et lår av en tre års okse, det kaltes vinjartodde, og dessuten et spann smør. Hver husfrue skulle gi rygjarto, det var så mye uspunnet lin som en kunne ta om med de lengste fingrene. Bøndene skulle ha plikt til å bygge alle de husene kongen ville ha på gardene sine. Sju mann skulle ruste ut en mann til leidang, alle over fem år skulle reknes med, og de skulle stille hamle etter samme rekningen. Hver mann som rodde fiske, skulle svare kongen landtoll hvor han så rodde, og det var fem fisker. På hvert skip som reiste fra landet, skulle kongen ha rett til ett rom tvert over skipet. Hver mann som reiste til Island, skulle svare landøre enten han var nordmann eller islending. Dessuten fulgte dette med, at danske menn skulle ha så mye å si i Norge at vitnesbyrd fra én av dem skulle kunne velte vitnesbyrd fra ti nordmenn. Da disse lovene ble kjent for allmuen, tok folk med én gang til å reise bust mot dem og talte truende med hverandre. Nå sa de som ikke hadde vært med på å gå mot kong Olav : <Nå inntrøndere, får dere vennskap og lønn av knytlingene fordi dere kjempet mot kong Olav og drepte ham og tok landet fra ham. Det ble lovt dere fred og bedre rett, og nå har dere fått tvang og trelldom, og dertil har dere gjort stor synd og nidingsdåd.> Og det var det ikke godt å si noe imot. Nå så de alle at de hadde stelt seg ille. Likevel hadde folk ikke mot til å reise seg mot kong Svein. Grunnen var mest den at de hadde gitt sønner eller andre nære frender som gisler til kong Knut. Dertil kom at de hadde ingen fører for reisningen. Det varte ikke lenge før folk hadde mye å si på kong Svein, men de gav likevel mest Alfiva skylden for alt det de ikke likte. Men nå tok mange til å si sannheten når de talte om kong Olav. ==240.== Den vinteren var det mange der i Trondheimen som tok til å tale om at kong Olav var en virkelig hellig mann, og at det hendte mange jærtegn på grunn av hans hellighet. Mange tok til å be til kong Olav om slike ting som de syntes var viktige. Det var mange som fikk hjelp av disse bønnene, noen fikk helsebot, og noen reiselykke eller andre ting som de mente de trengte. ==241.== Einar Tambarskjelve hadde kommet vestfra England og hjem til gardene sine. Han hadde de veitslene som kong Knut hadde gitt ham da de var sammen i Trondheimen, og det var nesten et jarlerike. Einar Tambarskjelve hadde ikke vært med på å gå mot kong Olav, og det skrøt han av sjøl. Einar mintes det at kong Knut hadde lovt ham jarledømme i Norge, men også det at kongen ikke hadde holdt sitt løfte. Einar var den første av stormennene som hevdet at kong Olav var hellig. ==242.== Finn Arnesson ble ikke lenge hos Kalv på Egge, for han kunne slett ikke glemme at Kalv hadde vært med i slaget mot kong Olav. Finn kom stadig med harde ord til Kalv av den grunn. Torberg Arnesson styrte ordene sine mye bedre enn Finn. Likevel lengtet Torberg også etter å komme bort og hjem til garden sin. Kalv gav brødrene sine et godt langskip med all slags redskap og annet utstyr og godt følge. Så reiste de hjem til gardene sine. Arne Arnesson lå lenge av sårene, men ble helt bra og fikk ingen mein av det. Han reiste sørover til garden sin seinere på vinteren. Alle brødrene fikk fred med kong Svein og slo seg til ro hjemme. ==243.== Sommeren etter ble det mye snakk om at kong Olav var hellig, og nå snudde det helt om med hva folk sa om kongen. Nå var det mange som mente det var sant at kongen var hellig, enda de før hadde gått mot ham i fullt fiendskap og ikke latt ham få rettferdig omtale på noen måte. Så tok folk til å snakke vondt om de menn som hadde vært de strieste til å gå mot kongen. Biskop Sigurd fikk skylden for mye. Han fikk så mange bitre uvenner at han mente det var best han reiste bort og vest til England til kong Knut. Etter dette sendte trønderne menn med bud til Opplanda om at biskop Grimkjell skulle komme nord til Trondheimen. Kong Olav hadde sendt biskop Grimkjell tilbake til Norge da kongen drog øst til Gardarike, og siden hadde biskop Grimkjell vært på Opplanda. Da dette budet kom til biskopen, gjorde han seg straks ferdig til å reise. Når han reiste, var det også mye fordi biskopen trodde det var sant det som ble sagt om kong Olavs jærtegn, og at han var hellig. ==244.== Biskop Grimkjell reiste til Einar Tambarskjelve. Einar tok imot biskopen med glede, og siden talte de om mangt og mye, og om de store hendingene som hadde gått for seg der i landet. De ble enige om alt de talte om. Så tok biskopen inn til kaupangen. Der tok allmuen godt imot ham. Han spurte nøye om de tegn folk sa hendte med kong Olav, og fikk høre bare godt om det. Så sendte biskopen bud inn på Stiklestad til Torgils og Grim, sønnen hans, og stevnte dem ut til byen til seg. De lot seg ikke be to ganger, men kom ut til byen og til biskopen. De fortalte ham alle de merker de visste om, og likeså hvor de satte kongens lik. Så sendte biskopen bud etter Einar Tambarskjelve, og Einar kom til byen. Einar og biskopen gikk og talte med kongen og Alfiva og bad om at kongen skulle gi dem lov til å ta kong Olavs lik opp av jorda. Kongen gav dem lov til det og bad biskopen stelle med det som han ville. Det var mange mennesker der i byen da. Biskopen og Einar gikk med noen menn ut der kongens lik var jordet, og lot dem grave etter det. Da var kista kommet nesten opp av jorda. Det var på manges råd at biskopen lot kongen grave ned i jorda ved Klemenskirken. Men da det hadde gått tolv måneder og fem netter etter kong Olavs død, ble hans hellige levninger tatt opp ; da var kista igjen kommet opp av jorda, og da så kong Olavs kiste så ny ut som om den var nyskavet. Biskop Grimkjell var til stede da kong Olavs kiste ble lukket opp ; det var en herlig duft av den. Så blottet biskopen kongens ansikt, og hans utseende var ikke på noen måte forandret, han var rød i kinnene som om han nettopp hadde sovnet. Folk som hadde sett kong Olav da han falt, kunne tydelig se at hår og negler hadde vokst nesten så mye som om han hadde vært levende her i denne verden hele tida siden han falt. Nå kom kong Svein og alle de høvdingene som var der og så på kong Olavs legeme. Da sa Alfiva : <Det er fælt så seint folk råtner i sand. Slik ville det ikke ha vært om han hadde ligget i mold.> Så tok biskopen ei saks og skar kongens hår og stusset skjegget, han hadde hatt langt munnskjegg slik som folk brukte den gang. Da sa biskopen til kongen og Alfiva : <Nå er kongens hår og skjegg så langt som da han døde, men det hadde vokst så mye som dere ser er skåret av her.> Da svarte Alfiva : <Om dette håret ikke brenner i ild, da skal jeg tro på at det er en helligdom ; men vi har ofte sett håret helt og uskadd på folk som har ligget lenger i jorda enn denne mannen her.> Da lot biskopen ha ild i et fyrfat og velsignet det og la røkelse på det. Så la han kong Olavs hår på ilden, og da all røkelsen hadde brent opp, tok biskopen håret opp fra ilden, og da var det ikke svidd. Biskopen lot kongen og de andre høvdingene se det. Da bad Alfiva dem legge håret i uvigd ild. Nå svarte Einar Tambarskjelve, han sa hun skulle tie stille og brukte mange harde ord mot henne. Så ble det avgjort etter biskopens utsagn og med kongens samtykke og hele folkets dom at kong Olav var virkelig hellig. Kongens legeme ble båret inn i Klemenskirken og ble bisatt over høyalteret. Kista ble trukket med pell og det ble satt telt over den av gudvev. Det hendte straks mange slags jærtegn ved kong Olavs helligdom. ==245.== På melen, der kong Olav hadde ligget i jorda, kom det opp ei fager kjelde, og folk fikk bot for sjukdommer av det vannet. Det ble stelt pent omkring den, og vannet har alltid siden vært nøye varetatt. Først ble det bygd et kapell, og alteret ble satt på det stedet hvor kongens grav hadde vært, og nå står Kristkirken på det stedet. Øystein erkebiskop lot sette høyalteret på samme sted som kongens grav hadde vært, da han reiste den store katedralen som står der nå. På samme stedet hadde alteret vært i den gamle Kristkirken også. Det blir sagt at Olavskirken nå står der som den gang det skuret stod, der kong Olavs lik ble satt om natta, og det heter Olavsli der hvor kongens helligdom ble båret opp fra skipet ; det er nå midt i byen. Biskopen tok vare på kong Olavs helligdom. Han skar også hår og negler på ham, for begge deler vokste som da han var et levende menneske her i verden. Så sier Sigvat skald : <pre>Jeg lyver om ikke Olav som levende menn eier en hårvekst. Helst jeg gleder kongens hirdmenn med kvadet. Slik som håret vokste lyst på hausen i Gardar har det ennå holdt seg. Han gav Valdemar synet.</pre> Torarin Lovtunge diktet et kvede om Svein Alfivuson, det heter Glælognskvida, og der er disse versene: <pre>Nå har tjodkongen i Trondheimen reist for seg et kongesete, der vil evig i all sin tid ringbryteren rå for landet. Der som Olav engang bodde før han fór til himmerike, der ble nå, som alle vet, en helligdom av kongemannen. Neppe hadde Haralds sønn fått sin plass i himmerike før den gavmilde ble en mekler. Så der ligger med helt legeme den rene konge, rost av alle, og der kan som da han levde hår og negler vokse på ham. Der kimer kirkens klokker av seg sjøl over senga hans, og hver dag hører folket klokkelyd over kongen. Der oppe på alteret til Krists ære kjerter brenner, slik har Olav syndeløs frelst sjelen før sin død. Dit den hellige konge hviler, kryper en hær og ber om hjelp, blinde søker bedende dit til fyrsten, går friske derfra. Be til Olav at han deg unner makt i sitt land, Guds mann er han. Han kan få av Gud selv år og fred for alle menn dersom du dine bønner vender til ham, bokmålets venn. </pre> Torarin Lovtunge var hos kong Svein den gangen og hørte om disse stor tegn på at kong Olav var hellig, og at man kunne høre klang fra himmelske makter over hans helligdom, som om de ringte med klokker, og lys tente av seg sjøl over alteret der av ild fra himmelen, slik som Torarin sier. Til den hellige kong Olav kom det så mange mennesker at det var som en hær, halte og blinde eller folk som var sjuke på andre måter, og de gikk friske derfra. Han sier ikke mer om det eller rekner dem opp, men det må ha vært en utallig mengde mennesker som fikk helsebot den gang i førstningen da den hellige kong Olav gjorde jærtegn. Men de største jærtegn til kong Olav, og de som har hendt seinere, er skrevet ned, og det er holdt rekneskap med dem. ==246.== De som rekner nøye, sier at kong Olav den hellige var konge over Norge i femten år etter at Svein jarl hadde reist fra landet, men vinteren før det fikk han kongsnavn av Opplendingene. Sigvat skald sier dette : <pre>Olav, den herlige høvding, rådde det øvre av landet i fulle femten vintrer før han falt fra landet. Hvor har folk vel fremre fyrste kjent i verdens nordre ende? Kongen døde altfor tidlig </pre> Kong Olav den hellige var 35 år da han falt, etter det som Are prest den frode sier. han hadde vært med i tjue store slag. Så sier Sigvat : <pre>Noen av mennene trodde på Gud, delt var hæren; tjue storslag kjempet den framdjerve fyrste. På høyre side stilte det gjæve kristenfolket. Gode Gud, jeg ber deg ta godt imot far til Magnus! </pre> Nå er fortalt en del av kong Olavs saga, om noen av de tingene som hendte mens han rådde for Norge, og om at han falt, og at det kom opp at han var hellig, men det skal heller ikke bli usagt det som han likevel har størst ære av, det som er å si om jærtegnene hans, det vil bli skrevet siden i denne boka. ==247.== Kong Svein Knutsson rådde for Norge i noen år. Han var et barn både i alder og forstand. Alfiva, mor hans, hadde mest styringen i landet, og landets menn var hennes bitre uvenner både da og alltid siden. Danske menn gjorde seg mye til herrer i Norge, og det likte ikke landets egne menn. Når det ble snakk om dette, gav de andre folkene i landet trønderne skylden for at de hadde vært de verste og sørget for at kong Olav den hellige ble drept, og landet tatt fra ham, og de hadde lagt Norges folk under dette vonde styret, så tvang og ufrihet rammet hele folket både storfolk og småfolk og hele allmuen. De sa at trønderne var skyldige til å gjøre oppstand, <og til å kaste av oss dette herredømmet.> Landets menn mente også at trønderne hadde størst makt i Norge den gangen på grunn av høvdingene sine, og det at det var så mange mennesker der. Da trønderne fikk vite at folk i landet klagde på dem, gikk de ved at det var sant, og at de hadde gjort en stor dumhet da de tok livet av og landet fra kong Olav, og de sa også at de fikk bøte dyrt for den ulykken de hadde gjort. Høvdingene holdt stevner og rådslo med hverandre, Einar Tambarskjelve var første mann i disse rådslagningene. Det gikk på samme måte med Kalv Arnesson ; nå merket han hva det var for ei felle han hadde gått i da kong Knut lokket ham ; for alle de løfter han hadde gitt Kalv ble brutt. Kong Knut hadde lovt Kalv jarledømme og styringen over hele Norge, Kalv hadde vært fører og holdt slag med kong Olav og drept ham og tatt landet, men Kalv fikk ikke større navn enn før, og han syntes han var grundig narret. Så gikk det bud mellom brødrene Kalv og Finn og Torberg og Arne, og så ble det godt mellom frendene igjen. ==248.== Da Svein hadde vært konge i Norge i tre år, kom det rykter til Norge om at vest for havet hadde det samlet seg en flokk, og høvdingen for den var en mann som het Tryggve. Han sa han var sønn til Olav Tryggvason og Gyda den engelske. Da kong Svein fikk høre at det ville komme en utenlandsk hær til landet, bød han opp en hær nord fra landet, og de fleste lendmennene fra Trondheimen fulgte ham. Einar Tambarskjelve satt i ro hjemme og ville ikke følge kong Svein. Da kong Sveins bud kom til Kalv inne på Egge om at han skulle ro leidang med kongen, tok Kalv ei tjuesesse han eide, og gikk om bord med huskarene sine og tok av sted det forteste han kunne. Så styrte han ut gjennom fjorden og ventet ikke på kong Svein. Deretter styrte Kalv sør på Møre og stanset ikke på vegen før han kom til Torberg, bror sin, sør på Giske. Så satte de hverandre stevne alle brødrene, Arnessønnene, og rådslo med hverandre. Etter dette tok Kalv nordover igjen, og da han kom i Frekøysund, da lå kong Svein der med hæren sin. Da Kalv rodde sørfra inn i sundet, ropte de til hverandre. Kongsmennene bad Kalv legge inn- til og følge kongen og verge landet hans. Kalv svarte : <Jeg har gjort nok om ikke for mye av det å kjempe mot våre egne landsmenn for å vinne land til knytlingene.> Kalv og hans følge rodde sin veg nordover. Han drog videre til han kom hjem på Egge. Ingen av Arnessønnene var med på å ro denne leidangen for kongen. Kong Svein styrte med hæren sørover i landet, og da han ikke hørte noe om at hæren hadde kommet vestfra, styrte han sør til Rogaland og helt til Agder, for folk gjettet på at Tryggve først ville reise øst i Viken, for der hadde forfedrene hans holdt til og hatt mest støtte. Der hadde han mange frender til hjelp. ==249.== Da kong Tryggve kom vestfra, kom han inn til Hordaland med hæren sin. Der fikk han høre at kong Svein hadde seilt sørpå, og så styrte kong Tryggve sørover til Rogaland. Da kong Svein fikk høre hvor Tryggve var, og at han hadde kommet vestfra, snudde han nordover med hæren, og Tryggve og han møttes i Soknasundet innenfor Bokn like ved det stedet Erling Skjalgsson falt. Der ble det en stor og hard strid. Folk sier at Tryggve kastet spyd med begge hender på én gang ; og han sa : <Slik lærte far meg å messe.> Uvennene hans har sagt at han visst var sønn av en prest, men han skrøt av det at han liknet da mer på kong Olav Tryggvason. Tryggve var også en svært dugelig mann. I denne kampen falt kong Tryggve og mye av hæren hans. Noen flyktet, og noen bad om fred. Det heter i Tryggveflokken : <pre>Noen av mennene trodde på Gud, delt var hæren; tjue storslag kjempet den framdjerve fyrste. På høyre side stilte det gjæve kristenfolket. Gode Gud, jeg ber deg ta godt imot far til Magnus! </pre> Dette slaget blir nevnt i den flokken som ble laget om kong Svein: <pre>Søndags morgen, jente, var ei som møy bærer øl og lauk til mannen; mang en kar falt for øksa, kong Svein bad sine drenger binde skipenes stavner sammen. Ravn fikk slite i det råe kjøttet. </pre> Kong Svein rådde for landet igjen etter dette slaget, da var det god fred igjen. Vinteren etter var kong Svein sør i landet. ==250.== Einar Tambarskjelve og Kalv Arnesson holt møter og rådslagninger den vinteren, de møttes i kaupangen. Da kom kong Knuts sendemenn der til Kalv Arnesson og hadde bud med til ham fra kong Knut om at Kalv skulle sende ham tre tylvter økser, og la dem være av beste slaget. Kalv svarte : <Jeg sender ingen økser til kong Knut. Si ham at jeg skal gi Svein, sønnen hans, så mange økser at han ikke skal synes det skorter.> ==251.== Tidlig på våren tok Einar Tambarskjelve og Kalv Arnesson av sted og hadde med seg et stort følge av de beste menn som fantes i Trøndelag. De drog over Kjølen til Jemtland om våren, og så til Helsingland og kom fram i Svitjod, og der fikk de seg skip. Om sommeren reiste de øst i Gardarike og kom om høsten til Aldeigjuborg. Så sendte de noen menn opp til Holmgard til kong Jarisleiv med det budskap at de tilbød å ta imot Magnus, sønn til kong Olav den hellige, og følge ham til Norge og hjelpe ham så han kunne få igjen farsarven sin, og gjøre ham til konge over landet. Da dette budskapet kom til kong Jarisleiv, holdt han råd med dronninga og de andre høvdingene sine. De ble enige om dette at de sendte bud til nordmennene og stevnte dem dit for å møte kong Jarisleiv og Magnus. Det ble lovt dem fritt leide. Da de kom til Holmgard, ble de fullt og fast enige om at de nordmennene som hadde kommet, ble kong Magnus' handgangne menn, og Kalv og alle de menn som hadde stått mot kong Olav på Stiklestad, ble bundet med eder, Magnus gav sikkerhet og fullt forlik og svor eder på at han skulle være trygg og tro mot dem alle om han fikk makt og kongedømme i Norge. Han skulle bli Kalv Arnessons fostersønn, og Kalv skulle være skyldig å gjøre alt det som kunne gjøre riket til Magnus større og friere enn før. [[Kategori:Heimskringla]] 1599 2145 2006-07-30T13:44:25Z Jon Harald Søby 3 ({{PLURAL:$1|én revisjon|$1 revisjoner}}) 1600 2458 2006-07-30T19:11:32Z Tokle 21 {{Norsk rettsavgjørelse | type=Dom | instans=Oslo tingrett | saksnummer=05-130602TVI-OTIR/06 | avsagt=8. mars 2006 | publisert=Nei | parter=Hotell- og restaurantarbeiderforbundet mfl. mot Theatercafeen med hjelpeintervenienter | forfatter=Dommerfullmektig Øyvind Jenssen | tema=Fordeling av tips}} ==Sakens bakgrunn== Saken gjelder lovligheten av et vedtak truffet av ledelsen ved Theatercafeen AS om fordeling av tips mellom de ansatte ved restauranten. Ved Theatercafeen har ordningen i lengre tid vært at tips gitt av restaurantens gjester har tilfalt servitørene alene, med mindre gjesten har gitt uttrykk for at tips skal gis til eller deles med andre ansatte. Ledelse ved Hotel Continetal tok i 2004 opp spørsmålet om en annen fordeling av tips ved Theatercafeen. Det ble holdt drøftelsesmøte mellom ledelsen og de ansattes representanter i Hotel Continental 17. mars 2005. I protokollen heter det blant annet: «Bakgrunn for møtet er at ledelsen ønsker drøftelser med klubben angående tipsdeling i Theatercaféen, og viser til Hovedavtalen (HA) § 9-3. Ledelsen har fått eksterne arbeidsrettsadvokater til å vurdere hvilke muligheter arbeidsgiver har til å gjennomføre endringer på gjeldende tipsordning. Vårt utgangspunkt er at vi ønsker en ny ordning som er basert på frivillighet både fra klubben og enkeltmedarbeidere. Vårt syn er at tips skal deles likt mellom kokker og servitører på vakt (alle som er på vakt under «service» skal dele likt). Ledelsen ber om klubbens syn på ovenstående, og en eventuell skriftlig tilbakemelding oversendes innen 1. april 05. Klubben er ikke enig i at tips skal deles likt mellom kokker og servitører på vakt. De mener at tipsen «tilhører» kun servitørene. De forstår ikke hvorfor saken kommer opp – da det ikke er forhandlingsrett på denne type sak. Klubben foreslo en frivillig ordning der servitørene etter eget skjønn gir tips til kokkene i egen kasse. Ledelsens svar til dette var at en slik ordning tidligere har vært forsøkt, men uten hell. Forslaget ble dermed avvist. Partene kunne raskt konstatere at de sto langt fra hverandre, og avtalte nytt drøftingsmøte i uke 14. Partene ble enige om å ta med seg eksterne rådgivere.» Det ble holdt nytt møte 7. april 2005 mellom ansattes representanter og ledelsen. Partene kom ikke til enighet, og det ble satt opp en uenighetsprotokoll 12. april 2005. På styremøtet i Hotel Continental AS den 20. april 2005 vedtok selskapets styre å innføre tipsdeling. Det ble avholdt nytt møte mellom representanter fra de ansatte og ledelsen 11. mai 2005. I skriv til de ansatte datert 31. mai 2005 varslet administrerende direktør Elisabeth Brochmann om innføring av tipsdeling i Theatercafeen. I skrivet het det blant annet: «Hotell Continental har bestemt at ordningen med tipsdeling skal gjennomføres etter følgende retningslinjer: *Innsatsen fra servitører, hovmestere, kokker og soussjefer skal vurderes likt *I fordeling skal det tas hensyn til antall vakter i sal og kjøkken og at hovedkjøkkenet også produserer til andre i Theatercaféen *Servitører skal ha med fastsatt tipsandel av mottatt tips etter endt vakt *Administrasjon av tipsdeling skal holdes til et minimum På grunnlag av dette er prosentfordelingen som følger: *65 % av tipsen beholdes av servitørene selv *35 % av tipsen fordeles til kjøkken og hovmestere *Dersom andre enn servitører mottar tips skal det fordeles etter samme prosentfordeling» Av skrivet fulgte det videre at vedtaket om tipsfordelingen skulle tre i kraft med virkning fra 1. september 2005. Hotell- og restaurantarbeiderforbundet ba 13. juni 2005 om forhandlingsmøte med Reiselivsbedriftenes Landsforening. Forhandlingskravet ble avslått i brev av 16. juli 2005. I brev av 11. juli 2005 ba LO om forhandlingsmøte med NHO. Møtet ble avholdt 24. august 2005. I protokollen het det: «Det ble vist til LOs brev av 11. juli 2005 og partene redegjorde nærmere for saken. Arbeidsgiversiden viste til at ordningen med tips blir organisert og fordelt på mange forskjellige måter, så vel ved Hotell Continental som ved øvrige hoteller/restauranter. NHO konstaterer at spørsmålet om tips ikke er regulert verken av arbeidsavtalen eller tariffavtalen. NHO finner derfor ikke grunn til å ta standpunkt til den aktuelle problemstilling ved Hotell Continental. Arbeidstakersiden gjorde gjeldende: Styringsretten kan ikke begrunne en rett for arbeidsgiver til å pålegge deling av tips, verken det som gis kontant eller ved kredittkort. En eventuell deling av tips må skje ved avtale mellom arbeidstakerne. Det er heller ikke tariffmessig hjemmel for å gi slikt pålegg. LO/HRAF ba NHO utvirke at omleggingen ikke trer i kraft før det foreligger en endelig rettsavgjørelse.» 1. juli 2005 ble Hotel Continental AS, som stod for driften av Theatercafeen, delt opp i fem selskaper. Ett av de nye selskapene var Theatercafeen AS. Da partene ikke lyktes å bli enige tok Hotell- og restaurantarbeiderforbundet og 40 ansatte ved Theatercafeen den 14. september 2005 ut stevning mot Theatercafeen AS ved Oslo tingrett. Theatercafeen AS tok til motmæle i tilsvar av 17. oktober 2005. I tilsvaret ble det anført at saksøker nummer 1, Hotell- og restaurantarbeiderforbundet, ikke har rettslig interesse, og at saken prinsipalt skal avvises i forhold til denne saksøkeren. Subsidiært ble det påstått frifinnelse. I forhold til de øvrige saksøkerne ble det påstått frifinnelse. Under saksforberedelsen ble det forsøkt rettsmekling mellom partene. Dette førte ikke frem til enighet. Iverksettelsen av vedtaket om tipsdeling har siden blitt utsatt flere ganger, siste gang til Oslo tingrett har avsagt dom i saken. Under saksforberedelsen meldte en gruppe bestående av 20 kjøkkenansatte ved Theatercafeen seg som hjelpeintervenienter for saksøkte. Intervensjonen ble bestridt i saksøkernes prosesskrift av 23. januar 2006. Ved Oslo tingretts kjennelse av 8. februar 2006 ble hjelpeintervensjonen tillatt. Hovedforhandling ble holdt i Oslo tingrett 13., 14. og 15. februar 2006. Saksøkerne var representert ved Clas Delp, Svein Frode Pettersbakken, Ola Bengt Åke Fredriksson, som møtte med prosessfullmektig. Saksøkte var representert ved administrerende direktør Elisabeth Brochmann, og prosessfullmektig og rettslig medhjelper var tilstede. Partene avga partsforklaringer. Det ble avhørt ni vitner og gjort slik dokumentasjon som fremgår av rettsboken. Det ble lagt fram noen nye dokumenter under hovedforhandlingen, slik det går fram av rettsboken. ==Saksøkernes anførsler== Advokat Einar Stueland har på vegne av saksøker i det vesentlige anført følgende under hovedforhandlingen: Det anføres prinsipalt at arbeidsgivers styringsrett er en funksjon av eiendomsretten. Saksøkte har erkjent at arbeidsgiveren ikke har eiendomsretten til tips. Ut fra dette rettsgrunnlaget for styringsretten er det utelukket at arbeidsgiveren på dette grunnlag kan råde over tips. Styringsretten strekker seg ikke utover eiendomsretten. Subsidiært anføres det at selv om man forankrer styringsretten i arbeidskontrakten, slik noen gjør, kan ikke arbeidsgiveren ha myndighet over tips uten et avtalemessig grunnlag. Ved Theatercafeen har praksis i alle år vært at tips tilfaller servitørene. Denne praksis er en del av arbeidsvilkårene som ikke ensidig kan endres av arbeidsgiver. For øvrig faller disposisjoner over tips utenfor alle kjente definisjoner av styringsrettens innhold, som angis som arbeidsgiverens ensidige rett til å lede og fordele arbeidet og å ansette og si opp arbeidstakere. Tipsdeling innbærer en vesentlig endring i ansattes betingelser. Styringsretten gir ikke grunnlag for endring i arbeidsvilkårene. Tips er rettslig sett å anse som en gave av spesiell art. Gaveløftet er gjenstand for tolking. Nesten uten unntak må gaveløftet tolkes slik at gaven gis til den som mottar tips, enten kontant eller via betalingskort. Dette følger av praksis. Men dersom giveren gir uttrykk for at tips skal betales på en bestemt måte, er dette selvsagt bindende. Tipsfordelingen kan gjøres til gjenstand for avtaleregulering, også gjennom tariffavtaler. På Theatercafeen har arbeidsgiveren i alle år ønsket å få en tipsfordeling, men har ikke oppnådd verken tariffregulering eller andre avtaler. Slik sett påberoper saksøkte styringsretten som et subsidiært rettsgrunnlag. Lokale avtaler om tipsfordeling inngås ganske hyppig. Innenfor tariffregulerte deler av restaurantbransjen inngås slike avtaler mellom servitørene og andre arbeidsgrupper. Hotell- og restaurantarbeiderforbundet har aldri akseptert avtaler om tipsfordeling som inngås med arbeidsgiveren og ønsker ingen generell tariffavtaleregulering av tips, fordi det kan bidra til å knytte lønn til milde gaver. Saksøkte har anført at arbeidsgiveren har adgang til å nedlegge forbud mot at ansatte mottar gaver. Av dette trekker saksøkte slutningen – fra det mer til mindre – at arbeidsgiveren da også kan bestemme tipsfordelingen. Innenfor restaurantbransjen, hvor det er en hundre år lang tradisjon for at det gis tips, har arbeidsgiveren ikke kompetanse til å nekte servitørene å motta tips, særlig ikke innenfor etablerte arbeidsavtaler. Det er dessuten en feilslutning å hevde at en eventuell rett til å nekte servitørene å motta tips, omfatter å pålegge tipsfordeling, som er noe helt annet. Rettstilstanden i andre land avviker noen steder fra den norske. En forutsetning for at arbeidsgiver i andre land har disposisjonsrett over tips, er gjerne at tips anses som arbeidsgiverens eiendom. Da blir tips en del av lønna, med trekkplikt for skatt, samtidig som det utløser rett til slike ytelser som er knyttet til lønn, så som feriepenger og sykepenger. Man kan forstå at saksøkte kan ønske å øke kokkenes/hovmestrenes lønn, men da får man dekke dette fra bedriftens kasse – ikke servitørenes. Tariffavtalen inneholder minstelønnssatser og setter derfor ikke noe tak kokkenes/hovmestrenes lønnsnivå. Saksøkte står derfor fritt til å heve lønna for andre grupper. Det anføres også at fraværet av tariffregulering innebærer at man skal behandle tips slik praksis i tariffbundne foretak tilsier, særlig fordi tariffavtalen langt tilbake i tid hadde en regulering av tips. Tariffavtalen tilsier at tips skal fordeles slik i samsvar med praksis, det vil si at servitørene beholder all tips med mindre annet er avtalt eller fastsatt av gjesten. Saksøkte har krevd avvisning av søksmålet fra Hotell- og restaurantarbeiderforbundet på grunn av manglende rettslig interesse. Hotell- og restaurantarbeiderforbundet er det største og helt dominerende fagforbund for hotell- og restaurantansatte. De organiserer en lang rekke restauranter og hoteller. Forbundets formål er blant annet å ivareta medlemmenes interesser overfor deres arbeidsgiver. Søksmålet ligger nær kjerneområdet for forbundets formål. Det anføres at samtlige vilkår for rettslig interesse etter gjeldende rett er oppfylt for forbundets vedkommende. Det vises også til at den nye tvisteloven § 1-4 ville gitt en klar løsning av spørsmålet i favør av Hotell- og restaurantarbeiderforbundet, om det fikk anvendelse i saken. Saksøkerne har nedlagt slik påstand: 1. Theatercafeen AS sitt vedtak av 31. mai 2005 om fordeling av tips er uforpliktende for saksøkerne 2 til 41. 2. Saksøker nr. 2 til 41 har rett til å beholde tips uten fradrag. 3. Theatercafeen har plikt til å foreta betaling av tips til servitørene uten fradrag. 4. Saken fremmes også for Hotell- og restaurantarbeiderforbundet. 5. Saksøkerne tilkjennes saksomkostninger. ==Saksøktes anførsler== Advokat Jan Fougner har på vegne av saksøkte i det vesentlige anført følgende under hovedforhandlingen: Theatercafeen vil anføre at saken må avvises grunnet manglende interesse hva gjelder saksøker nr. 1, Hotell- og restaurantarbeiderforbundet. Det anføres at Hotell- og restaurantarbeiderforbundet ikke har rettslig interesse, jf. tvistemålsloven § 54. Saken har ikke aktuell betydning eller virkning for forbundets rettsstilling. Videre anføres at Hotell- og restaurantarbeiderforbundet mangler nødvendig tilknytning til saken. Det er nokså klart at fagforeningen ikke kan opptre som part når foreningen ikke engang pretenderer at de står i et avtaleforhold med saksøkte. Theatercafeen vil på denne bakgrunn nedlegge påstand om at søksmålet fra Hotell- og restaurantarbeiderforbundet avvises. Theatercafeen anfører at tips er en gave fra fornøyde gjester. Det må sondres mellom lønn fra Theatercafeen som arbeidsgiver, og den gave tips innebærer. Theatercafeen påstår intet eierskap til tips. Tips tilfaller restaurantens medarbeidere, både servitører og øvrige medarbeidere. Det er uten betydning at det er servitørene som fysisk overrekkes tips. Dette forhold beror utelukkende på den praktiske organiseringen av den daglige drift. Servitørene kan således ikke utlede noe eksklusivt eierskap til de mottatte beløp. Det er således en grunnleggende misforståelse at servitørene mottar tips eksklusivt. Det anses som et rettsbrudd både overfor giver, og de øvrige adressater for tipsen, at servitørene beholder tips selv. Theatercafeen anfører at tipsfordelingen kan innføres på to måter; felles forpliktende avtale mellom restaurantens medarbeidere eller pålegg i kraft av arbeidsgivers styringsrett. Bestrebelser på førstnevnte har ikke ført fram, og Theatercafeen har på denne bakgrunn benyttet det andre alternativet. Det anføres at den valgte framgangsmåten ligger innenfor styringsrettens saklige virkeområde. Den tradisjonelle definisjonen av styringsretten omfatter retten til å lede, fordele og kontrollere arbeidet. Theatercafeen anfører imidlertid at styringsretten må ses i det helhetsperspektiv avtaleforholdet mellom arbeidstaker og arbeidsgiver etablerer og således også omfatter øvrige virksomhetsrelaterte aspekter, herunder tips som både mottas i arbeidstiden og mottas på bakgrunn av det arbeid som utføres for og avlønnes av arbeidsgiver. Innkommet tips knytter seg til handlinger som finner sted under de ansattes arbeid for Theatercafeen. Det er nokså klart at arbeidsgiver kan gi regler for arbeidstakers atferd der bestemt opptreden har en driftsmessig konsekvens. Det har vist seg at måten tips har blitt praktisert på vanskeliggjør en rasjonell arbeidsmåte og er arbeidsmiljøskadelig. Theatercafeen opplever at utskiftingen av restaurantens kokker forekommer hyppigere enn hva som er vanlig i bransjen. Dette ses i sammenheng med at kokkene opplever at deres innsats for gjestenes totalopplevelse ikke anerkjennes. Hyppig utskifting av kjøkkenpersonalet virker kostnadsdrivende og reduserer effektiviteten. Et godt arbeidsmiljø er viktig for å rekruttere og beholde de beste kokkene i et konkurransepreget marked. Foruten dårlig tone mellom servitører og kjøkkenpersonale bærer arbeidsmiljøet preg av at servitørene kun arbeider for egne bord og ikke yter service til restauranten som hele. Denne holdningen har åpenbart betydning for arbeidsmiljøet. Følgelig kan arbeidstakerne ikke insistere på å beholde en ordning som får klare negative driftsmessige følger. Ingen arbeidstakere har rettskrav på å opptre på en måte som skader arbeidsmiljøet. Det er derfor arbeidsgivers rett og plikt å lage retningslinjer for tips. Denne retten følger ikke bare av styringsretten, men av de plikter arbeidsmiljøloven pålegger arbeidsgiver med hensyn til å sikre et fullt forsvarlig arbeidsmiljø. I den sammenheng nevnes det at et pålegg om regulering av tips også kan ses som et kontrolltiltak regulert i medhold av arbeidsmiljøloven kapittel 9. Theatercafeen anfører at det konkrete pålegg om tipsfordelingen ligger innefor de individuelle rammer som følger av ansettelsesforholdet. Styringsretten er en restkompetanse som omfatter forhold som ikke er særskilt regulert i lov, avtale eller sedvane. Verken arbeidsmiljøloven eller andre lover griper inn i spørsmålet om tipsfordeling utover det som er angitt over. Tvert imot åpner arbeidsmiljøloven for omfattende kontrollerende tiltak fra arbeidsgivers side. Partene er videre enige om at tips ikke reguleres i kollektive eller individuelle avtaler. Det er videre Theatercafeens standpunkt at servitørene ikke kan bygge noen rett på tidligere praktisering. Videre anføres fra Theatercafeens side at det aktuelle pålegget er forenlig med de generelle saklighetsnormer som oppstilles for arbeidsgivers utøvelse av styringsretten. Nærværende pålegg har saklig begrunnelse og det er gjennomført en forsvarlig saksbehandling i forkant av beslutning om pålegg. Tipsfordelingen er rimelig og rettferdig både ut fra en individuell vurdering og utviklingen generelt i bransjen. Tiltaket er derfor ikke uforholdsmessig. Nærværende pålegg innebærer ikke en fratakelse av noen rettighet eller eierskap servitørene innehar, men sikrer en rettferdig fordeling i samsvar med restaurantgjestenes forutsetninger for å gi tips. Servitørene vil ved en tipsfordeling motta 65 prosent av tips i tillegg til lønn og fri kost fra Theatercafeen. Videre har Theatercafeen lagt til rette for en smidig gjennomføring gjennom en overgangsperiode og flere utsettelser av iverksettelse. Saksøkte har nedlagt slik påstand: I søksmål fra saksøker nummer 1 – Hotell- og restaurantarbeiderforbundet: Prinsipalt: 1. Saken avvises. Subsidiært: 2. Theatercafeen AS frifinnes. I ethvert tilfelle: 3. Theatercafeen AS tilkjennes sakens omkostninger med tillegg av slik årlig forsinkelsesrente som til enhver tid følger av forsinkelsesrenteloven § 3, fra 14 dager etter forkynnelsen av tingrettens dom til betaling finner sted. I søksmål fra saksøker nummer 2 til 41 – Heidi Nerland med flere: 1. Theatercafeen AS frifinnes. 2. Theatercafeen AS tilkjennes sakens omkostninger med tillegg av slik årlig forsinkelsesrente som til enhver tid følger av forsinkelsesrenteloven § 3, fra 14 dager etter forkynnelsen av tingrettens dom til betaling finner sted. ==Rettens vurdering av saken== ===Spørsmålet om avvisning=== Retten behandler først kravet fra saksøkte om at saken må avvises i forhold til Hotell- og restaurantarbeiderforbundet på grunn av manglende rettslig interesse. Kravet om rettslig interesse som vilkår for å reise søksmål følger av tvistemålsloven § 54. Det er lang rettspraksis for at interesseorganisasjoner kan være berettiget til å gå til sak om rettigheter og plikter som tilkommer organisasjonens enkelte medlem. Det har etter rettspraksis ikke vært til hinder for søksmålsadgangen at søksmålet kunne vært reist av medlemmet selv. I den foreliggende saken har Hotell- og restaurantarbeiderforbundet anlagt søksmål sammen med 40 av forbundets medlemmer. Direkte gjelder tvisten lovligheten av et vedtak rettet mot ansatte ved Theatercafeen, og saken gjelder dermed enkeltmedlemmers rettsforhold. Saken reiser imidlertid også spørsmål om grensene for arbeidsgivers styringsrett i forholdet til arbeidstakere. Retten antar at søksmålet dermed også fremmer mer prinsipielle interesser som det er naturlig at forbundet ivaretar. I rettspraksis har vært en utvikling i retning av å forstå «rettslig interesse» videre i forhold til organisasjoner og foreninger. Dette er som anført av saksøker ytterligere videreført i den nye tvisteloven, jf. Ot.prp. 51 (2004-2005) side 366 og tvisteloven § 1-4. Retten har kommet til at søksmålet har betydning for den interesse Hotell- og restaurantarbeiderforbundet har som formål å vareta. Forbundet er dermed berørt i en slik grad at det er søksmålsberettiget. Søksmålet fra Hotell- og restaurantarbeiderforbundet fremmes. ===Hovedsaken=== ====Innledning==== Saken gjelder spørsmålet om det ligger innenfor arbeidsgivers styringsrett å treffe avgjørelse om at tips som i fremtiden gis av restaurantgjester skal deles mellom de ansatte. Verken arbeidsmiljøloven eller lovens forarbeider regulerer behandlingen av tips som en arbeidstaker mottar. Tips er etter norsk rett inntekt vunnet ved arbeid, men regnes ikke som lønn fra arbeidsgiver. Arbeidsmiljølovens bestemmelser om lønn får ikke anvendelse på tips. Verken individuelle eller kollektive avtaler som partene er del i regulerer uttrykkelig forholdet til tips. Spørsmålet om arbeidsgivers vedtak om deling av tips går utover det arbeidsgiveren kan foreta i kraft av styringsretten har etter det retten kjenner til ikke tidligere vært behandlet av norske domstoler. Retten har kommet til at styrets beslutning og vedtaket 31. mai 2005 ligger innenfor den kompetansen en arbeidsgiver har i kraft av styringsretten, og vil i det følgende gjøre rede for sin vurdering. ====Eierskap til tips==== Retten behandler ført anførslene som knytter seg til eierskapen til tips. Retten er ikke enig med saksøker i at forankringen av arbeidsgivers styringsrett i eiendomsretten til virksomheten utelukker styringsretten som kompetansegrunnlag. Selv om styringsretten ses som en funksjon av arbeidsgivers eiendomsrett til produksjonsmidlene, mener retten det er utvilsomt at styringsretten kan strekke seg utover å forføye over virksomhetens eiendeler, dersom dette saklig kan begrunnes i tjenestelige forhold. Etter rettens mening er ikke denne rettslige forankringen av styringsretten egnet til å gi veiledning om grensene for styringskompetansen i forhold til de spørsmål saken reiser. Når det gjelder eierskap til tips er retten enig med saksøkte i at det ikke i seg selv er avgjørende at servitøren er den som fysisk mottar tips. En slik ordning er en nødvendige følgen av at det er servitørens oppgave å forestå oppgjøret med kunden. En så formell betraktning svikter også ved at det i dag er langt vanligere å betale med betalingskort enn kontant, og ved slik betaling mottar ikke servitøren betaling og tips fysisk. I anledning saken har saksøkte lagt fram en undersøkelse utarbeidet av Markeds- og mediainstituttet (MMI) for Hotell- og restauranthuset Continental. Undersøkelsen søker å klarlegge restaurantgjesters motivasjon for å gi tips. Resultatene av undersøkelsen trekker klart i retning av at restaurantgjester som gir tips, gir tips på bakgrunn av en rekke faktorer, hvor de to viktigste er om maten er god og om servitørens service er god. Vitnet Erik Dalen, viseadministrerende direktør i MMI, har forklart seg om undersøkelsen under hovedforhandlingen. På bakgrunn av hans forklaring legger retten til grunn at funnene på dette punktet er så klare at de ligger utenfor en diskusjon om statistisk feilmargin. Etter rettens oppfatning støttes funnene fra Norge av undersøkelser gjort i andre land. Saksøkte har fra USA vist til Michael Conlin, Michael Lynn og Ted O'Donoghue, The norm of restaurant tipping, Journal of Economic Behavior & Organization 2003, side 297, hvor det på side 317 heter: «Our empirical results indicate that percent tip depend not only on service quality but also on a variety of other factors, including repetition, age group size, the frequency of one's visits to restaurants, and cross-gender interactions. Moreover, we find that the sensitivity of tips to service quality depends on noise – proxied by whether the meal occurs on a weekday or a weekend – and group size.» Saksøkte har videre vist til Michael Lynn, Restaurant Tipping and Service Quality, Cornell Hotel and Restaurant Administration Quarterly, side 14, hvor det på side 18 heter: «Even though tip levels generally did increase with service evaluations, that increase was so small relative to the range of tips that that in practice restaurant servers would be hard pressed to notice it. In other words, most servers won't be able to detect improved tips as a consequence of excellent service.» Avgjørelsen av hvem som er mottaker av en gave må i prinsippet bero på en tolkning av gaveløftet. Tips gis som regel uten at gjesten gir uttrykkelig bestemmelse om hvem som er mottaker. Som regel skjer betalingen ved at et kontantbeløp legges igjen av kunden, eller kunden påfører et beløp på regningen, som så belastes et betalingskort. Givers vilje vil derfor sjelden komme til uttrykk. Dette gjør at det ofte vil det være vanskelig å avklare den subjektive gavehensikt. I de tilfeller det foreligger en gavehensikt mener retten etter bevisføringen at det er mest nærliggende at tips i dag gis som en honorering av en positiv helhetsopplevelse, der blant annet mat, drikke, anretning og atmosfære inngår som viktige faktorer, i tillegg til servitørens arbeid. Retten mener dette ville gjenspeile seg i et ønske om å fordele tips i de fleste tilfeller, dersom gjesten var blitt spurt. Dette underbygges også av funnene i MMI-undersøkelsen. Det er ikke holdepunkter for å anta at praksisen ved Theatercafeen har vært kjent for restaurantgjester flest. Den praksisen som har vært fulgt ved Theatercafeen gjelder den etterfølgende behandlingen av tips, og har etter rettens oppfatning ikke betydning for tolkingen av gaveløftet. Funnene gjort av Michael Conlin, Michael Lynn og Ted O'Donoghue antyder at tips ikke nødvendigvis er ment som en gave, men derimot er motivert av et ønske om å unngå negative følelser forbundet med å bryte en norm eller forventning. I slike tilfeller vil neppe giver ha en bestemt mottaker i tankene. Retten antar at tipsgiving ut fra en pliktfølelse i gjør seg i minst like stor grad gjeldende i Norge, hvor det er alminnelig kjent at tips kommer som tillegg til en grunnlønn. Det er ikke grunn til å tro at det stiller seg annerledes ved Theatercafeen. Heller ikke i disse tilfellene er det etter rettens mening dekning for å si at tips skal tilfalle én gruppe ansatte som eksklusiv eier. Etter dette finner retten at det ikke er grunnlag i de faktiske forhold for å hevde at tips som gis ved Theatercafeen tilfaller servitøren som eier. ====Styringsretten==== Retten tar som utgangspunkt for styringsretten det kontraktsforholdet som består mellom arbeidsgiver og arbeidstaker, og hvor arbeidsgiver gis rett til å råde over arbeidstakerens arbeidskraft innenfor de materielle grenser som oppstilles lovgivning og avtaler. Den alminnelige forståelsen av styringsretten er den rett arbeidsgiver har til å lede, fordele og kontrollere arbeidet. Det vises til Høyesteretts avgjørelse i Retstidende 2000 side 1602, hvor førstvoterende uttaler: «Arbeidsgiveren har i henhold til styringsretten rett til å organisere, lede, kontrollere og fordele arbeidet, men dette må skje innenfor rammen av det arbeidsforhold som er inngått.» Retten mener at en regulering av tips saklig sett ligger innenfor rammene av arbeidsforholdet. Ved denne vurderingen legger retten vekt på at tips mottas mens arbeidstakeren er i arbeid på arbeidsstedet, og i nær sammenheng med salg av arbeidsgiverens produkter. Arbeidstakeren er således stilt i posisjon til å mottatt tips gjennom det arbeidet som utføres for og avlønnes av arbeidsgiver, i arbeidsgiverens lokaler. Etter rettens vurdering er det klart at tips er egnet til å påvirke måten arbeidsoppgavene utføres på, så vel arbeidsmiljøet som det produktet restauranten tilbyr. Etter bevisføringen finner retten det er godtgjort at tipsfordelingen i Theatercafeen ble håndtert på en slik måte at det hadde negative driftsmessige og miljømessige konsekvenser. Saksøker har pekt på at det over noe tid har vært et konfliktfylt forhold mellom grupper av ansatte ved Theatercafeen, og da særlig mellom kjøkkenansatte og serveringsansatte. En vesentlige årsak til konflikten er uenigheten om fordeling av tips. Administrerende direktør i Theatercafeen AS, Elisabeth Brochmann, har i sin partsforklaring videre pekt på at kokkene ikke får del i den anerkjennelsen som ligger i at kunden gir tips. At tips kun går til servitørene har på denne måten påvirket de øvrige ansattes motivasjon og engasjement for det produktet Theatercafeen skal levere. Brochmann har videre påpekt at motsetningen mellom arbeidstakere har medført at det er vanskelig å skape lagånd og å få de ansatte på kjøkken og i sal til å trekke i samme retning. Retten finner ikke grunn til å tvile på at manglende deling av tips har hatt driftsmessige konsekvenser. Etter vitneførselen, herunder forklaringene fra Bo Lund, Bent Stiansen og Stig Neverdal, mener retten det er godtgjort at den vanlige ordningen ved sammenlignbare restauranter i Oslo-området i dag er at tips deles mellom flere grupper av ansatte. Måten fordelingen er gjennomføres på synes å variere. Ved Theatercafeen har servitørene mottatt tips med om lag 150 000 til 200 000 kroner per år. Selv om partene er enige om at Theatercafeen står i en særstilling når det gjelder omfanget av tips, legger retten til grunn at tips også andre steder representer et merkbart tillegg til lønnsinntekten. Retten finner det sannsynlig at en restaurant som ikke praktiserer tipsdeling for en yrkesgruppe vil stille svakere i konkurransen om å rekruttere og holde på denne gruppen. De driftsmessige ulemper ved Theatercafeen underbygges etter rettens oppfatning av at gjennomsnittlig ansiennitet for kokkene ved restauranten er 1,25 år, og for servitører 17 år. Soussjef ved Theatercafeen, Robert Skaugen, har også pekt på de ulempene den korte ansienniteten medfører i forhold til opplæringen av de kjøkkenansatte. Styringsretten må etter rettens vurdering dessuten ses i sammenheng med de plikter som hviler på arbeidsgiver, både overfor arbeidstakerne og for driften av virksomheten. Arbeidsmiljøloven kapittel 4 pålegger arbeidsgiver å sørge for et tilfredsstillende arbeidsmiljø, blant annet ved de krav som stilles til utformingen av den enkeltes arbeidssituasjon i § 4-2 og til tilfredsstillende psykososialt arbeidsmiljø i § 4-3. Bestemmelsene er etter sin art pliktregler, ikke kompetanseregler. Etter retten mening vil likevel pliktreglene gi veiledning for hvor grensene for styringsretten trekkes. Det ansvaret arbeidsgiveren har for at pliktene etterkommes, taler for at arbeidsgiver har kompetanse til å treffe de avgjørelser som er nødvendige for å oppfylle pliktene. Arbeidsgiver må på dette grunnlaget kunne treffe bestemmelse om det som må til for å få arbeidsplassen til å fungere. Etter en helhetsvurdering mener retten at det forelå slike forhold på arbeidsplassen at ledelsen ved Theatercafeen AS innen rammene av å lede og kontrollere arbeidet hadde rett til å gripe inn med retningslinjer om fordeling tips. Retten har funnet at vedtaket ligger innenfor de begrensninger som følger av lovgivning, og at vedtaket ikke strider mot tariffavtaler eller individuelle arbeidskontrakter. Saksøker har anført at det er lang praksis for at servitørene beholder tips, og at denne praksisen har blitt en del av avtaleverket. Retten kan ikke se at praksisen kan tillegges en slik betydning. Arbeidsgiver har i lang tid framholdt at praksisen er problematisk, og har henstilt til de ansatte å enes om en ny ordning. Det vises til tidligere administrerende direktør Ellen Brochmanns brev av 4. august 1994, hvor det gjøres rede for at praksisen var omstridt allerede i 1928. Også senere har Theatercafeen flere ganger forsøkt å legge til rette for en deling, gjennom opprettelsen av delingskasse. At arbeidsgiver har vegret seg for å gripe inn, skaper ikke rett i forhold til arbeidsgiver. Saksøker har gjort gjeldende at en åpning for arbeidsgivers styringsrett på dette området vil ha uoversiktlige konsekvenser. Retten kan ikke se at denne saken reiser særlige problemer i så måte. Etter arbeidsmiljøloven § 9-1 første ledd skal arbeidsgivers kontrolltiltak ha saklig grunn i virksomhetens forhold, og ikke skal innebære en uforholdsmessig belastning for arbeidstakeren. Også ellers begrenses arbeidsgivers styringsrett av krav om forsvarlig grunnlag for avgjørelsen, som ikke må være vilkårlig eller basert på utenforliggende hensyn, jf. Retstidende 2001 side 418. Prøvingen av om myndighetsutøvelsen er saklig begrunnet vil bero på en konkret vurdering av situasjonen i den enkelte virksomheten. Retten antar at de alminnelige saklighetsnormer vil trekke grenser for arbeidsgivers styringsretten også på dette området. Theatercafeen har etter det som er opplyst tatt utgangspunkt i en likefordeling per person mellom servitører og kjøkkenansatte. Fordelingen 65/35 mellom servitører og kokker/hovmestre gjenspeiler således et overtall av servitører. Forut for vedtaket har det vært flere drøftelsesmøter mellom partene, og de ansatte har hatt oppfordring og anledning til å avtale en løsning. Saksøkerne har ikke anført at vurderingen er usaklig dersom vedtaket først anses lovlig, og det er heller ikke anført at det er tatt utenforliggende hensyn eller at saksbehandlingen lider av mangler. Retten går derfor ikke nærmere inn på disse spørsmålene. Theatercafeen AS gis etter dette medhold i at styrevedtak av 20. april 2005 og vedtaket av 31. mai 2005 ligger innenfor det ledelsen ved Theatercafeen kan bestemme i kraft av styringsretten. Saksøker blir da å frifinne. ===Saksomkostninger=== Saksøkerne har tapt saken. Hovedregelen er da at saksøkerne skal betale saksomkostninger til saksøkte og deres hjelpeintervenient, jf. tvistemålsloven § 172 første ledd og § 178. Retten finner ikke grunnlag for å la unntaksbestemmelsen i § 172 andre ledd få anvendelse. Advokat Fougner har på vegne av saksøkte lagt fram en omkostningsoppgave på 201 231 kroner ekskludert merverdiavgift, hvorav 195 000 kroner er salær og 6 231 kroner er utgifter. Inkludert merverdiavgift er samlet omkostningskrav 251 538,75 kroner. Saksøkerne har ikke gjort innsigelser mot oppgaven. Retten godtar utgiftene som nødvendige, jf. tvistemålsloven § 176. Saksøker pålegges følgelig å dekke de saksøktes omkostninger i samsvar med oppgaven. Saksøkte har ikke nedlagt påstand om saksomkostninger til hjelpeintervenienten og saksomkostninger til intervenienten idømmes ikke, jf. tvistemålsloven § 85. Ved forsinket betaling, jf. tvistemålsloven § 146 andre ledd, kommer i tillegg den alminnelige forsinkelsesrenten etter forsinkelsesrenteloven § 3 første ledd første punktum, fra utgangen av oppfyllelsesfristen, to uker fra dommens forkynnelse, til betaling skjer. ==Domsslutning== 1. Theatercafeen AS frifinnes. 2. Hotell- og restaurantarbeiderforbundet, Heidi Nerland, Oddrun Anne Lågeide Kokkim, Jon-Terje Nordli Isaksen, Linda Evensen, Gerd Anita Sandnes, Torstein Särnblom, Gunn Karin Eriksen, Wenche Jespersen, Hildegard Astrid Nymo, Nicola Tucakovic, Anne-Tove Hope Barstad, Harald Wahl, Jonas Kallstrøm, Ragnhild Engeset, Ronny Halland, Lise Gulliksen Sandbukt, Randi Helene Schønland, Inge Sandbukt, Lill-Ann Christiansen, Gyda Lyseggen, Georg Tangen, Pierre Magnus Kilhman, Fredrik Oskar Høst, Fabio Tanfi Khalid, Thathaal, Ole Kristian Flage Ravneberg, Ola Bengt Åke Fredriksson, Anne Løken, Ingunn Johanne Gaustad, Mona Aronsen, Tina Cecilie Borge, Svein Frode Pettersbakken, Marianne Trollerud, Hans Börje Hermans, Gamarro Rafael Cordoba, Hans Peter Tryggén, Glenn Viggo Isaksen, Heidi Gøranson, Rolf Finseth, Tom Skogstad, dømmes in solidum til å betale saksomkostninger til Theatercafeen AS med 251 538,75 – tohundreogfemtientusenfemhundreogtrettiåttekommasøttifem – kroner med tillegg av lovens rente fra forfall til betaling skjer. Oppfyllelsesfristen er 2 – to – uker fra forkynnelse av dommen. [[Kategori:2006]] 1601 2455 2006-07-30T19:09:21Z Tokle 21 Dette brevet ble sendt fra Henrik Ibsen til onkelen Christian Cornelius Paus etter at Ibsens far Knud Ibsen døde i 1877. Til Christian Paus. München, den 18. November 1877. Kære onkel Christian! Skønt en af Deres nærmeste slægtninge, frygter jeg dog med god grund for at blive halvvejs betragtet som en fremmed, når De herude fra det fjerne mod- tager disse linjer fra mig. For udenforståendes øjne ser det jo også ud som om jeg frivilligt og med forsæt havde gjort mig fremmed for min slægt eller ialfald en gang for alle fjernet mig fra den; men jeg tror jeg tør sige at ubønhørlige omstændigheder og forholde heri fra først af havde den væsentligste del. Anledningen til at jeg idag tilskriver Dem, kære onkel, vil De naturligvis let gætte. Af udenlandske aviser og dernæst gennem et brev fra Hedvig, erfarer jeg at min gamle fader er gået bort, og jeg føler en trang til at udtale min hjerteligste tak til alle dem af familjen, som kærligt har bidraget til at lette ham så mange år af hans liv, og som derved har på mine vegne eller i mit sted påtaget sig, hvad jeg lige indtil den nærmeste fortid ikke vilde have set mig istand til. Fra mit 14de år var jeg henvist til at sørge for mig selv; jeg har i lange og mange tider måttet kæmpe hårdt for at bryde mig min bane og nå did hen, hvor jeg nu står. At jeg i alle disse kampens år så yderst sjelden skrev hjem, havde sin væsentligste grund i at jeg ikke formåede at være mine forældre til hjælp og støtte; jeg syntes det var ørkesløst at skrive, hvor jeg ikke faktisk og praktisk kunde handle; jeg håbede stadig på at mine forholde skulde bedre sig; men det skede meget sent og for ikke længe siden. En stor trøst var det mig derfor at vide mine for- ældre, og nu senest min gamle fader, omgiven af kær- lige slægtninge. Og når jeg nu frembærer en tak til dem alle, som har rakt de bortgangne en hjælpsom hånd, så gælder denne tak også for den hjælp og let- telse jeg derved har fundet på min livsvej. Ja, kære onkel, lad det være Dem sagt, og sig det igen til de øvrige slægtninge, at hvad de alle i kærlighed har på- taget sig af min pligt og min skyldighed, det har i en væsentlig grad støttet mig under min higen og stræ- ben og bidraget til at fremme, hvad jeg har udrettet her i verden. Under mit sidste besøg i Norge følte jeg en stærk lyst til at besøge Skien og da navnlig min slægt; men jeg følte også en stærk utilbøjelighed til at komme i nærmere berørelse med visse dersteds herskende ånds- retninger, som jeg sletikke føler mig beslægtet med, og med hvilke et sammenstød let kunde have frem- kaldt ubehageligheder eller ialfald en misstemning, som jeg helst vilde undgå. Jeg har imidlertid ingen- lunde opgivet tanken om engang at få se mit gamle barndomshjem igen. Om et år blir min søn student her, og vi kan da vælge vort opholdssted, hvor vi vil. Rimeligvis går vi først for en kortere tid til Italien og tager derefter bolig i Kristiania, skønt jeg frygter for at jeg ikke i længden vil kunne trives eller arbejde i Norge. De forholde, jeg her lever under er langt gun- stigere; det er den store verdens forholde med ånds- frihed og med et vidt syn på tingene. Men på den anden side kræver jo disse forholde betydelige offre af forskellig slags. Vedlagt sender jeg Dem mit fotografi. Det er nu 27 år siden vi såes og De vil naturligvis ikke kunne kende mig igen; men jeg håber vi skal opleve den dag, da familjen kan få anledning til personlig at overbevise sig om billedet ligner originalen eller ikke. Og hermed, kære onkel, vil jeg slutte. Modtag selv og bring familjen de hjerteligste hilsener fra Deres taknemmelige og hengivne brodersøn Henrik Ibsen. {{bunn}} [[Kategori:Brev]] [[Kategori:1877]] 1602 2454 2006-07-30T19:08:25Z Tokle 21 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Den syvende far i huset | seksjon= | forfatter=Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe | noter= }} Det var engang en mann som var ute å ferdes. Så kom han langt om lenge til en stor og vakker gård; det var en herregård så gild at den gjerne kunne ha vært et lite slott. "Her skal det bli godt å få hvile ut," sa han ved seg selv, da han kom innenfor grinda. Tett ved sto en gammel mann med grått hår og skjegg og hugg ved. "God kveld, far," sa ferdesmannen; "kan jeg få lånt hus i natt?" "Jeg er ikke far i huset," sa gamlingen; "gå inn i kjøkkenet og snakk til far min!" Ferdesmannen gikk inn i kjøkkenet; der traff han en mann som var enda eldre, og han lå på kne fremfor peisen og blåste på varmen. "God kveld, far, får jeg lånt hus i natt?" sa ferdesmannen. "Jeg er ikke far i huset," sa den gamle; "men gå inn og snakk til far min; han sitter ved bordet i stua." Så gikk ferdesmannen inn i stua og snakket til den som satt ved bordet; han var mye eldre enn begge de andre, og han satt og hakket tenner, ristet og skalv, og leste i en stor bok, nesten som et lite barn. "God kveld, far, vil I låne meg hus i natt?" sa mannen. "Jeg er ikke far i huset; men snakk til far min, han som sitter i benken," sa mannen som satt ved bordet og hakket tenner og ristet og skalv. Så gikk ferdesmannen til ham som satt i benken, og han holdt på og skulle få seg en pipe tobakk: men han var så sammenkrøpen og ristet slik på hendene at han nesten ikke kunne holde på pipen. "God kveld, far," sa ferdesmannen igjen. "Kan jeg få lånt hus i natt." "Jeg er ikke far i huset," svarte den gamle sammenkrøpne kallen; "men snakk til far min, som ligger i senga." Ferdesmannen gikk til sengen, og der lå en gammel, gammel kall, som det ikke var noe annet levende å se på enn et par store øyne. "God kveld, far, kan jeg få lånt hus i natt?" sa ferdesmannen. "Jeg er ikke far i huset; men snakk til far min, som ligger i vogga," sa kallen med de store øynene. Ja, ferdesmannen gikk til vuggen; der lå en eldgammel kall, så sammenkrøpen at han ikke var større enn et spedbarn, og han kunne ikke skjønne at det var liv, på annet enn at det låt i halsen på ham imellom. "God kveld, far, kan jeg få lånt hus i natt?" sa mannen. Det varte lenge før han fikk svar, og enda lenger før kallen ble ferdig med det; han sa, han som de andre, at han var ikke far i huset, "men snakk til far min, han henger i hornet på veggen." Ferdesmannen glante oppover veggene, og til sist fikk han øye på hornet også, men da han så etter han som hang i det, var han ikke annerledes å se til enn et fal som hadde lignelse av et menneskeansikt. Da ble han så fælen at han skrek høyt: "God kveld, far! Vil I låne meg hus i natt?" Det pep oppe i hornet som en liten talgtitt, og det var ikke mer enn så han kunne skjønne at det skulle være det samme som: "Ja, barnet mitt!" Og nå kom det inn et bord som var dekket med de kosteligste retter og med øl og brennevin, og da han hadde spist og drukket, kom det inn en god seng med reinkalvs-feller, og ferdesmannen var nokså glad for det han langt om lenge hadde funnet den rette far i huset. {{Bunn}} [[Kategori:Eventyr]] 1603 2450 2006-07-30T19:02:36Z Tokle 21 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Edvard Storm | seksjon= | forfatter=Halfdan Halvorsen | noter= }} Edvard Storm vart fødd i prestegarden paa Vaagaa den 21de august 1749, av foreldri prest Johan Storm og Ingeborg Birgitte Røring, og der livde han sin sæle barndom. Det var ikkje stusslegt i den heimen. Systkini var mange, fâren var ein kvik og kverv liten mann, streng i sitt embætte, men gladvær og lentug heime; og han song so fagert. Edvard var liten av vokster, eit barn med stort vit, stillferleg og stød, framifraa snild, likt av alle. Sumar og vinter gjekk leiken ute saman med bygdeborni under det namngjetne Prestberget eller ovanpaa. Det berget var for honom, som det er for borni til denne dag, "jutuls hus og trolls palads". Jutulen som der bur er ein kvasslynd men godvoren rise, god vagvær, vyrk for bygdi, og serleg for prestegarden. Midt paa veggen, beint imot kyrkja, som ligg paa flòti nedunder, stend døri, Jutulporten, høg og breid, ljosare enn veggen, som skyt lite lenger fram; rake kvitleggja bjørker stend framanfyre. Døri er attlati - for det meste i minsto. Borni, dei modige av deim, kastar stein paa og ropar: "Jutul, lat upp!" men aa venta og sjaa um han paa det lèt upp, det hev ikkje dei djervaste mod til. Men upp-lati hev ho daa vore tvo gongjer som me veit um. Det var daa jutulen kasta smørknoda etter kyrkjeklokkorne, fyrste gongen dei lét; og det var den jolenatti - det er no um lag halvtridje hundrad aar sjdan - daa han hadde skytsa Jehans Blessom fuglevegen heim fraa Kjøpenhamn. - Jau, der var gaman og der var gruv for ei barnesjæl. Edvard Storm gløymde aldri jutulen og berget. Han skulde sidan faa endaa dyrare minne bundne til dette berget enn dei fraa barneleiken. Tolv aar gamall kom han paa katedralskulen i Kristiania, og derfraa vart han tri aar seinare send til universitetet i Kjøpenhamn med framifraa lovord. Men alt aaret etter laut den unge studenten fara heim, anten det no var for di helsa svikta alt daa, eller at raadi var for liti. Og no vart han verande heime i tri aar, fraa 1766 til 1769. So livde han daa paa nytt lag saman med folket og naturi i fødebygdi si, og det no i dei ungdomsaari som makslar mannen. Og det lyt segjast so stort eit ord: han kom ikkje burt, den som kom aat Vaagaa. Bygdi fager - ljos og opi: det store Vaagaavatnet og breide moar og vollar paa dalbotnen, greid-skorne høer umkring, sætrarne lenger burte, storfjelli lengst burte; eit friskt liv i dal og paa fjell; eit sterkt folkeslag, rak-vakse og ljost - i ham og hug - med god gamall sedhævd, fribore, heimkjært og sjølvbyrgt. Vaagaabygdi hev all tid havt ei sers magt til aa melta framandt som kom inn, og til aa binda til seg og halda fast, ikkje berre sine eigne born, men og dei som ikkje var av vagværs blod. - Edvard Storm vart vagvær i hug og haatt. Ibland ungdomen var han like millom likar, berre den fyrste i kunnskap og fin ferd. Med mange knytte han trufast venskap for livet. Her paa Vaagaa hadde han og, den unge Edvard, si fyrste kjærleiks-soga; ho vart visst hans siste og. Gjenta heitte Ragnhild Hamar, og var fraa ein liten gard paa Lalm. Ho var ei myrkhærd, blaaøygd, rundleitt, væn gjenta, blid og stillferleg, som Edvard sjølv. Edvard hugsa ikkje paa at han var presteson og preste-emne, og ho berre bondegjenta, og dei tykte dei var eit "hjonslegt par" - som dei og var. Men gamle Johan Storm hadde ei onnor meining, og ein dag gav han guten, som trudde alt var halde so vel dult, ein kald straale - Edvard hev sjølv fortalt det til Knud L. Rahbek: - "Kom, Edvard," sa fâren, og peika paa ein hane som gjekk og gjorde seg til, "kom og se hvor forlibt den er; der fattes intet andet end at den skulde gjøre vers." Det vart ein tung skilnad paa baae sidor, daa Edvard Storm laut taka farvel med sine kjære og fara fraa Vaagaa, som han aldri skulde sjaa att meir. Paa haustleidi 1769 kom han til Kjøpenhamn att, og skulde no lesa seg fram til prest. Men det gjekk traatt; for helsa var laak mykje attaat, og raadi var laak, og ille treivst han lenge frametter. Hans rikdom var minni fraa heimbygdi og hans gode hjarta; det dreiv honom til aa gjera godt, kvar han kunde koma til med det. Av si snaude raad gav han mest dagleg til deim som hadde det endaa verre. Ein foreldrelaus fatig-gut (Lars Jørgensen heitte han) var han baade far og mor og lærar for, og sidan ven for livet, [sic] Det som hev havt størst livskraft av det Edvard Storm hev skrive, er visorne paa Vaagaa-maal. I Gudbrandsdalen hev dei livt paa folkemunnen til den siste mannsalderen. Det syner seg, at det ungdomsliv dei er runne utor, hev havt større magt enn noko anna til aa setja gir i hugen hans. Her er han enno den unge dølen i uskjepla samliv med naturi; hans hugsyn er ljos og frisk; framberingi er greid og klaar; tonen er manneleg, utan sipping og sangl. Hans danske "muse" er ei kravsfull dros, som gjerne vil hava all ting paa moten; men her, som han ikkje er under hennar augo, kjenner han seg fri og torer sleppa seg laus, er urædd i valet baade av emne og av form. Difor er talen her so djerv og endefram, difor gjeng songen med so sterkt eit ljod. [Notar:] *kverv: rask. *lentug: munter, skjemtfull. *vagvær = vaageværing. *vyrk: umhugsam. *katedralskule: lærd skule i ein stiftsby (katedral = domkyrkja.) *maksla: skapa til (forme, danne). *sedhævd: folkeskikk (kultur, dannelse). *sjølvbyrg: sjølvhjelpen, stolt. *melta: løysa upp (fordøie, assimilere). *hjonsleg (av hjon, egtepar): samhøveleg (passende). *dult: av dylja. *gir: uro (fyrighed, lidenskab). *uskjepla: uforstyrret, *hugsyn: fantasi. *sipping og sangl: flæben og klynken. *dros: dame. -------------------------------------------------------------------------------- Frå Lesebok for høgre skular. Utvalde lesestykke i bygdemaal og landsmaal ved Arne Garborg og Ivar Mortenson. Tridje upplag. Kristiania: Alb. Cammermeyers Forlag 1901. Elektronisk utgåve 2003 ved Jon Grepstad -------------------------------------------------------------------------------- [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:1901]] 1604 2146 2006-07-30T13:44:43Z Jon Harald Søby 3 Importerte {{PLURAL:$1|én revisjon|$1 revisjoner}} 1605 2442 2006-07-30T18:55:18Z Tokle 21 Norske oversettelser av Bibelens ''Pater Noster'': ===Waisenhusutgaven av 1744=== <pre> Fader vår, du som er i himlene! Helliget vorde ditt navn; komme ditt rike; skje din vilje, som i himmelen så og på jorden! Gi oss i dag vårt daglige brød; og forlat oss vår skyld, som vi òg forlater våre skyldnere; og led oss ikke inn i fristelse, men fri oss fra det onde. For ditt er riket og kraften og herligheten i evighet. Amen. </pre> ===1930-utgave=== <pre> Fader vår, du som er i himmelen! Helliget vorde ditt navn; komme ditt rike; skje din vilje, som i himmelen, så og på jorden; gi oss i dag vårt daglige brød; og forlat oss vår skyld, som vi òg forlater våre skyldnere. Led oss ikke inn i fristelse, men frels oss fra det onde. For riket er ditt og makten og æren i all evighet. Amen. </pre> ===1978-utgave=== <pre> Fader vår, du som er i himmelen! La ditt navn holdes hellig. La ditt rike komme. La din vilje skje på jorden som i himmelen. Gi oss i dag vårt daglige brød. Forlat oss vår skyld, som vi òg forlater våre skyldnere. Led oss ikke inn i fristelse, men frels oss fra det onde. For riket er ditt, og makten og æren i evighet. Amen. </pre> ===2005-utgave=== <pre> Vår Far i himmelen! La navnet ditt helliges. La riket ditt komme. La viljen din skje på jorden slik som i himmelen. Gi oss i dag vårt daglige brød, og tilgi oss vår skyld, slik også vi tilgir våre skyldnere. Og la oss ikke komme i fristelse, men frels oss fra det onde. For riket er ditt, og makten og æren i evighet. Amen</pre> {{Bunn}} [[Kategori:Salmer]] [[Kategori:1744]] [[Kategori:1930]] [[Kategori:1978]] [[Kategori:2005]] 1606 2388 2006-07-30T16:26:09Z Tokle 21 Omdirigerer til [[Forfatter:Aasmund Olavsson Vinje]] #redirect [[Forfatter:Aasmund Olavsson Vinje]] 1607 2430 2006-07-30T17:02:57Z Tokle 21 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Helligt vorde dit Navn | seksjon= | forfatter=Petter Dass | noter= }} Herre GUd! dit dyre Navn og Ære<br> Over Verden høit i Savn maa være,<br> Og alle Sjæle. Og alle Træle,<br> Og hver Geselle De skal fortælle :Din Ære.<br> <br> Det er smukt og kosteligt at høre,<br> At man Gud sin' Læbers Pligt mon gjøre;<br> De dyb' Afgrunder, De grønne Lunder<br> Skal Herrens Vunder Hver Tid og Stunder :Udføre.<br> <br> Om sig Folk anstille vil saa slemme,<br> GUds Navn at tie still og glemme,<br> Saa skal dog Stene Og tørre Bene<br> Ei være sene Hand Navn det rene :At fremme.<br> <br> Ja, før GUd sin Ære skal forlise,<br> Før skal Hav og grummen Hval ham prise,<br> Samt og Tanteien, Som løber Leien,<br> Stenbid og Seien Og Torsk og Skreien, :Og Nise.<br> <br> GUd er GUd, om alle Land laa øde,<br> GUd er GUd, om alle Mand var døde,<br> Om Folk forsvimler, I Herrens Himler<br> Utallig' vrimler, Som slaar paa Cimler :Hin' søde.<br> <br> Skuld' Herren fattes Bram og Svenne,<br> Se, ti Tusend staar for ham og tjene;<br> Ja tusend Gange Ti Tusend mange,<br> Hvis smukke Sange Med Klang kan prange :Der henne.<br> <br> Thi for GUd skal alle Knæ sig bøie, <br> De som bor i Himlene hin' høie.<br> Od de paa Jorden I Sør og Norden,<br> Samt Djevlers Orden, Som dømt er vorden :Til Møie.<br> <br> Høien Hal og dyben Dal skal vige, <br> Jord og Himmel falde skal tillige,<br> Hvert Bjerg og Tinde Skal slet forsvinde, <br> Men Herrens Minde Til tusend Sinde :Skal stige.<br> <br> Vil de gamle være stive og sove, <br> Da skal Børn i Moders Liv GUd love;<br> De halte. lamme, Maalløse, stamme<br> Gjør og det samme, De grumme, gramme :Og grove.<br> <br> Naar jeg mig fra Top til Fod betrageter, <br> Ingen Lem paa mig for god jeg agter;<br> Var de saa smukke Som Silke-Dukke,<br> De jo skal bukke Med ydmyg' Sukke :Og Fagter.<br> <br> Men, o Mennesk', tør du det vel mene,<br> At GUds Navn sker Ret og Skjel, alene<br> For Prest og Bonde Med blotte Munde<br> Ham love kunde? Nei, ingenlunde :Det ene.<br> <br> Herrens Navn hos os paa Jord kan ikke<br> Helliges ikkun med Ord og Nikke;<br> Nei, hvor du svæver, og hvor du stræver,<br> Se til, du lever, Som GUds Ord kræver :Til Prikke.<br> <br> Lad dit Lys for Folket smukt saa brænde, <br> At enhver din Dyd og Tugt kan kjende!<br> Lev ei begjærlig, Ei Folk besværlig,<br> Lev from og ærlig. Mod hver Mand kjærlig :Til Ende.<br> <br> Had ald det, GUd i sit Ord selv hader, <br> At Vellysten dig paa Jord ei skader!<br> Sky Synd og Lyder, Som GUd forbyder!<br> Elsk Tugt og Dyder, Som dig bepryder :Og bader!<br> <br> Men vilt du paa Synders Vei henstige<br> Og fra Dyden blues ei at vige, <br> Da dine Lemmer GUds Navn beskjemmer, <br> GUds Aand bortskræmmer, Og ei forfremmer :GUds Rige.<br> <br> Men, o GUd! forhindre sligt at blive!<br> Hvad som er ugudeligt, fordrive!<br> At vi vor' Tider Mod Synden strider,<br> Naar tiden lider, Hos dig omsider :At blive!<br> <br> <br> ---- Frå ''Katechismus-Sange'', først trykt i 1711. 2. song til Fader vår. Her sitert frå Willy Dahls ''Norske salmer 1600-1750'', J. W. Eide Forlag, Bergen 1974. ISBN 82-514-0105-4 {{bunn}} [[Kategori:Salmer]] [[Kategori:1711]] 1608 3852 2006-11-28T19:49:39Z 81.166.171.16 Dette er et utdrag av noen av de viktigste versene i Håvamål. ==1.== Augo du bruke<br> før inn du gjeng,<br> i kot og kråom,<br> i kot og krokom.<br> For d'er uvisst å vita<br> kvar uvener sit<br> føre din fot. ==3.== Eld han tarv<br> som inn er komen<br> og om kne kulsar.<br> Til mat og klede<br> den mann hev trong<br> som hev i fjell fari. ==4.== Vatn og handduk<br> han ventar å få,<br> når til bords han vert beden.<br> Syn godlaget fram,<br> så greileg du kan,<br> med ord og attbeding. ==5.== Vit han tarv<br> som vidt skal fara;<br> d'er mangt heime høveleg.<br> Til bisn han vert som veit for lite,<br> når han sit med kloke folk saman. ==10.== Betre bør<br> du ber kje i bakken<br> enn mannevit mykje.<br> D'er betre enn gull<br> i framand gard;<br> vit er vesalmanns trøyst. ==11.== Betre bør<br> du ber kje i bakken<br> enn mannevit mykje.<br> Med låkare niste<br> du legg kje i veg<br> enn ovdrykkje med øl. ==12.== Inkje så godt<br> som godt dei seier<br> er øl for manne-ætt.<br> Di meir du drikk,<br> di mindre vit<br> mun du i hausen hava. ==16.== Ein stakkar tykkjest<br> han støtt må leva,<br> når han strid mun sky.<br> Men alderdomen<br> gjev ingen mann fred,<br> om spjut honom sparde. ==17.== Kópen glanar<br> når til gilde han kjem<br> fumlar fåmen og mullar.<br> Så snart han ein slurk<br> av skjenken fær,<br> då utan stans han sullar. ==20.== Ov-etar, om han<br> ikkje seg sansar,<br> et seg banebeig.<br> Mang ein tull<br> vert for magen sin<br> til lått mellom kloke karar. ==23.== Vitlaus mann<br> vaker all natti,<br> tenkjer både opp og ut.<br> Han er trøytt og mod<br> når morgonen kjem,<br> og alt er flokut som før. ==24.== Vanklok mann<br> trur vel om alle<br> som hugblidt mun helse.<br> Ikkje han ser<br> at dei snaror legg han,<br> når han sit med kloke saman. ==27.== Vanklok mann<br> som vankar ute,<br> det er tryggast han teier.<br> At lite han veit,<br> det varest ingen,<br> utan for mykje han mæler. ==34.== Omveg er jamt<br> til utrygg ven,<br> om midt i bygdi han bur.<br> Men beinvegar gjeng<br> til den gode venen,<br> om han er langt av lei. ==36.== Eit lite bu<br> er betre enn inkje,<br> heime er kvar mann herre.<br> Hev du geiter to<br> og ein tausperra sal,<br> då tarv du ikkje tigge. ==37.== Eit lite bu<br> er betre enn inkje,<br> heime er kvar mann herre.<br> Hjarta bløder<br> når beda du skal<br> om mat til kvart eit mål. ==42.== Venen sin<br> skal ein vera ven<br> og løne gåve med gåve.<br> Til lått skal mann<br> med lått svara<br> og møte ljuging med lygn. ==43.== Venen sin<br> skal ein vera ven,<br> honom og hans ven.<br> Men med uvens ven<br> venskap halde<br> høver kje fagna folk. ==44.== Veit du ein ven<br> som vel du trur,<br> og du hjå han fagnad vil få:<br> gjev han heilde din hug<br> og gåva ei spar,<br> far og finn han ofte. ==45.== Veit du ein annan<br> som ille du trur,<br> og du fagnad vil likevel få:<br> du fagert mæle,<br> men falskt tenkje,<br> og ljuging møte med lygn. ==47.== Ung var eg fordom,<br> eg einsaman fór,<br> vegvill då eg vart.<br> Rik eg tottest<br> når eg råka einkvar;<br> mann er manns gaman. ==50.== Turkar toll<br> som i tunet stend,<br> det hjelp'korkje bork eller bar.<br> Så er kvar mann<br> som kjærleik vantar,<br> kvi skal han lenge leva! ==54.== Grunne sjøar<br> og grunne sandar,<br> og d'er grunt i hugen hjå mange.<br> Du ingen stad alle<br> jamkloke finn;<br> all stad er det båe slagi. ==55.== Måteleg klok<br> kvar mann vere;<br> ovklok vere han ikkje.<br> For sjelden er hugnad<br> i hjarta å finne<br> hjå honom som ovklok er. ==59.== I otta du rise<br> hev du onnfolk få,<br> og gange og garden din vitje.<br> Mangt øyder mann<br> som om morgonen søv;<br> rask er halvveges rik. ==70.== Betre å leva<br> enn livlaus vera,<br> kvik fær alltid ku.<br> Bål for rikmannen<br> brenne eg såg,<br> lik føre døri låg. ==71.== Er du hakt, kan du ride,<br> handlaus gjæte,<br> er du dauv, kan du duga i strid.<br> Blind er betre<br> enn brend å vera;<br> daud mun ein lite duga. ==75.== Aldri han trur det,<br> som ikkje det veit,<br> kor folk vert galne forgull.<br> Ein er rik<br> og ein annan fattig,<br> legg det kje honom til last. ==76.== Døyr fe;<br> døyr frendar;<br> døyr sjølv det same.<br> Men ordet om deg<br> aldri døyr<br> vinn du eit gjetord gjevt. ==77.== Døyr fe;<br> døyr frendar;<br> døyr sjølv det same.<br> Eg veit eitt<br> som aldri døyr,<br> dom om daudan kvar. [[Kategori:Kvad]] 1609 3915 2006-12-20T17:53:55Z Zumg 38 robot Tilføyer: cs, cy, da, de, en, es, fi, fr, gl, he, hr, hu, it, ja, ko, nl, pl, pt, ru, sv, tr, zh {{topp | forrige= | neste= | tittel=Internasjonalen | seksjon= | forfatter=Olav Kringen | noter= }} ==Internasjonalen== Opp alle jordens bundne trelle,<br/>opp, I som sulten knuget har!<br/>Nu drønner det av rettens velde,<br/>til siste kamp der gjøres klar.<br/>Alt det gamle vi med jorden jevner,<br/>opp slaver nu til frihet frem!<br/>Vi intet har, men alt vi evner<br/>til rydning for vårt samfunns hjem. ; :Så samles vi på valen,<br/>seiren vet vi at vi får,<br/>og Internasjonalen<br/>skal få sin folkevår. I høyden vi ei frelse venter<br/>hos guder eller fyrsters flokk.<br/>Nei, selv i samling vi den henter:<br/>i fellesskap vi vinner nok.<br/>Alt det stjålne tilbake vi krever,<br/>og for vår ånd et frihets vern!<br/>Vår egen hammer selv vi hever<br/>og slår, mens vi har varme jern. Imot oss statens lover bøyes,<br/>av skatter blir vi tynget ned.<br/>Og fri for plikt den rike føyes,<br/>mens ringhets rett ei kjenner sted.<br/>Lenge nok har vi ligget i støvet:<br/>Vi stiller frihets krav mot rov.<br/>Mot alle retten skal bli øvet,<br/>slik vil vi ha vårt samfunns lov. Ved ofringen til Mammons ære<br/>har gullets konger aldri hatt<br/>et annet mål enn det å tære<br/>på proletarens arbeidskraft.<br/>Denne bande, ved vårt slit og plage,<br/>til en mektig rikdom kom.<br/>Og når vi fordrer den tilbake<br/>forlanger vi vår eiendom. Med krigsbegeistring de oss fyller,<br/>de konger, før vi skal i slag.<br/>Men voldens herrer vekk vi skyller<br/>på massemytteriets dag.<br/>Bær da streikerånden inn i hæren<br/>og på neste krigs signal:<br/>Vi sier nei til helteæren<br/>og skyter hærens general. Arbeider, bonder, våre hære<br/>de største er som stevner frem!<br/>Vår arvedel skal jorden være,<br/>vi sammen bygge vil vårt hjem.<br/>Som av rovdyr vårt blod er blitt suget,<br/>men endelig slår vi dem ned. -<br/>Og mørket, som så tungt oss knuget,<br/>gir plass for solens lys og fred. [[Kategori:Poesi]] [[Kategori:1904]] [[cs:Internacionála]] [[cy:Yr Internationale]] [[da:Internationale]] [[de:Die Internationale]] [[en:The Internationale]] [[es:La Internacional]] [[fi:Kansainvälinen]] [[fr:L’Internationale]] [[gl:A Internacional]] [[he:האינטרנציונל]] [[hr:Internacionala]] [[hu:Internacionálé]] [[it:L'Internazionale]] [[ja:インターナショナル]] [[ko:인터내셔널]] [[nl:De Internationale]] [[pl:Międzynarodówka]] [[pt:A Internacional]] [[ru:Интернационал]] [[sv:Internationalen]] [[tr:Enternasyonal]] [[zh:國際歌]] 1611 2173 2006-07-30T13:51:16Z Tokle 21 __NOTOC__ {{Forfatter| Navn=Snorre Sturlason |Datoer=(1178/79 – 1241) |SorterUnder=Snorre Sturlason |ForbokstavEtternavn=S |Wikipedia=Snorre Sturlason |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Snorre Sturlason var en islandsk høvding, forfatter og skald. Han er mest kjent som forfatter av [[Heimskringla]], Snorres kongesagaer. |Bilde= }} * ''[[Heimskringla]]'' 1612 3849 2006-11-18T13:35:10Z Zerblatt 9 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Ja, vi elsker dette landet | seksjon= | forfatter=Bjørnstjerne Bjørnson | noter= }} :I.Ja, vi elsker dette landet, :som det stiger frem :furet, vejrbidt over vandet :med de tusen hjem, - :elsker, elsker det og tænker :på vor far og mor ::og den saganat, som sænker ::drømme på vor jord. :II.Dette landet Harald bjerged :med sin kjæmperad, :dette landet Haakon værged, :medens Øjvind kvad; :Olav på det landet malte :korset med sit blod, ::fra dets høje Sverre talte ::Roma midt imot. :III.Bønder sine økser brynte, :der en hær drog frem; :Tordenskjold langs kysten lynte, :så den lystes hjem. :Kvinder selv stod op og strede, :som de vare mænd; ::andre kunde bare græde; ::men det kom igjen! :IV.Visstnok var vi ikke mange; :men vi strak dog til, :da vi prøvdes nogle gange, :og det stod på spil; :ti vi heller landet brændte, :end det kom til fald; ::husker bare, hvad som hændte ::ned på Fredrikshald! :V.Hårde tider har vi døjet, :blev tilsist forstødt; :men i værste nød blåøjet :frihed blev os født. :Det gav faderkraft at bære :hungersnød og krig, ::det gav døden selv sin ære - ::og det gav forlig. :VI.Fienden sit våben kasted, :op visiret for, :vi med undren mod ham hasted; :ti han var vor bror. :Drevne frem på stand af skammen :gik vi søderpå; ::nu vi står tre brødre sammen ::og skal sådan stå! :VII.Norske mand i hus og hytte, :tak din store gud! :landet vilde han beskytte, :skjønt det mørkt så ud. :Alt, hvad fædrene har kjæmpet, :mødrene har grædt, ::har den Herre stille læmpet, ::så vi vandt vor ret. :VIII.Ja, vi elsker dette landet, :som det stiger frem :furet, vejrbidt over vandet :med de tusen hjem. :Og som fædres kamp har hævet :det af nød til sejr, ::også vi når det blir krævet, ::for dets fred slår lejr. (Fra «Digte og sange 1904», Bjørnsons siste bearbeidning.) {{Bunn}} [[Kategori:Poesi]] [[Kategori:1859]] 1613 2365 2006-07-30T15:46:33Z Tokle 21 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Jesus lever, graven brast | seksjon= | forfatter=Johan Nordahl Brun | noter= }} Jesus lever, Graven brast,<br> Han stod op med Gudoms Vælde.<br> Trøsten står som Klippen fast;<br> at hans Død og Blod skal gjelde.<br> Lynet blinker, Jorden bæver,<br> Graven brast og Jesus lever.<br> <br> Jeg har vundet, Jesus vandt;<br> Døden opslugt er til Seyer,<br> Jesus Mørkets Fyrste bandt,<br> Jeg den kiøbte Friehed eyer,<br> Aaben har jeg himlen fundet,<br> Jesus vandt og jeg har vundet.<br> <br> Graven smiiler, Døden leer,<br> venlig den sig mod mig nærmer.<br> træt og glad mit Øye seer<br> stædet som mit Støv beskiermer.<br> Søde Fred, hvor Møye hviiler!<br> Døden leer, og Graven smiiler.<br> <br> <br> [[Kategori:Salmer]] 1614 2355 2006-07-30T15:25:35Z Tokle 21 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Jesus, det eneste | seksjon= | forfatter=Ole Theodor Moe | noter= }} Jesus, det eneste, helligste, reneste navn som på menneskelepper er lagt! Fylde av herlighet, fylde av kjaerlighet, fylde av nåde og sannhet og makt! Motganger møter meg - aldri du støter meg bort fra din hellige, mektige favn. Mennesker glemmer meg, Herre, du gjemmer meg fast ved ditt hjerte og nevner mitt navn. Herre, du høre meg, Herre, du føre meg hvordan og hvorhen det tjener meg best! Gi meg å bøye meg, laer meg å føye meg etter din vilje mens her jag er gjest! Du er den eneste, helligste, reneste, gi meg ditt rene og hellige sinn! Frels meg av snarene, fri meg fra farene, ta meg til sist i din herlighet inn! [[Kategori:Salmer]] 1616 2352 2006-07-30T15:22:52Z Tokle 21 <center> <table> <tr><td>LEACHMAN'S</td><td></td><td></td><td></td><td></td><td></td><td>LEACHMAN'S</td></tr> <tr><td>NORSK-ENGELSK</td><td></td><td></td><td></td><td></td><td></td><td>ENGELSK-NORSK</td></tr> <tr><td>LOMME-ORDBOG</td><td></td><td></td><td></td><td></td><td></td><td>LOMME-ORDBOG</td></tr> <tr><td>Norwegian-English Pocket Dictionary</td><td></td><td></td><td></td><td></td><td></td><td>English-Norwegian Pocket Dictionary</td></tr> </table> <small>AND</small> Manual of Useful Information <small>MANUFACTURED BY</small> <small>THE HERMAN VOSS COMPANY</small> <small>MILWAUKEE, WIS. U. S. A.</small> ----- <table> <tr><td>Copyright, 1897, By J. Leachman & Sons</td><td></td><td></td><td>Copyright, 1899, By J. Leachman & Sons</td></tr> </table> </center> ----- <center> ==''Forord.''== </center> Foreliggende lille v&aelig;rk indeholder 25,000 engelske ord med tilsvarende norsk-danske udtryk. Bogens hovedhensigt er at s&aelig;tte l&aelig;seren istand til i en haandevendig at greie engelske ord, som han ikke forstaar. Det er selvsagt, at kun de almindeligste af de tilsvarende norske ord kunde tages med i en ''virkelig'' lommeordbog som denne; men saa er det engelske ordforraad saa meget mere omfangsrigt&mdash;her er 10,000 flere ord end der blev brugt af Shakespeare, Englands største og ordrigeste forfatter! Vi har ogsaa vedføiet parlamentariske regler, staveregler, bogstaveringsregler, punkteringsregler rentesregning og mange andre nyttige oplysninger, som ret ofte vil komme vel med i dot daglige live. ''Udgiverne.'' <center> ----- ==aa - ab== <table> <tr><td align="left">'''aa,''' river.</td><td align="left">'''abacist,''' regnemester.</td></tr> <tr><td align="left">'''aaben,''' open, unclosed.</td><td align="left">'''aback,''' bag, tilbage.</td></tr> <tr><td align="left">'''aabenbar,''' manifest.</td><td align="left">'''abactor,''' kv&aelig;gtyv.</td></tr> <tr><td align="left">'''aabenbare,''' reveal.</td><td align="left">'''abacus,''' regnebr&aelig;t.</td></tr> <tr><td align="left">'''aabenbarelse,''' manifestation, unfolding.</td><td align="left">'''abaft,''' agter, agterlig.</td></tr> <tr><td align="left">'''aabenhed,''' openness.</td><td align="left">'''abaisance,''' buk, nejen.</td></tr> <tr><td align="left">'''aabenhjertet,''' frank.</td><td align="left">'''abajour,''' skraa aabning.</td></tr> <tr><td align="left">'''aabenlydt,''' loudly.</td><td align="left">'''abalienate,''' afh&aelig;nde.</td></tr> <tr><td align="left">'''aabenlys,''' manifest.</td><td align="left">'''abalienation,''' afh&aelig;ndelse, overdragelse.</td></tr> <tr><td align="left">'''aabenmundet,''' babbling.</td><td align="left">'''abandon,''' forlade.</td></tr> <tr><td align="left">'''aabne,''' open, inaugurate.</td><td align="left">'''abase,''' lade gaa ned.</td></tr> <tr><td align="left">'''aabning,''' opening, hole.</td><td align="left">'''abash,''' gjøre undselig.</td></tr> <tr><td align="left">'''aabred,''' riverside.</td><td align="left">'''abate,''' gjøre, modløs.</td></tr> <tr><td align="left">'''aadsel,''' carcass.</td><td align="left">'''abattoir,''' slagterhus.</td></tr> <tr><td align="left">'''aag,''' yoke.</td><td align="left">'''abbacy,''' abbeds-rettighed.</td></tr> <tr><td align="left">'''aager,''' usury.</td><td align="left">'''abbess,''' abbedisse.</td></tr> <tr><td align="left">'''aagerkarl,''' usurer.</td><td align="left">'''abbey,''' abbedi.</td></tr> <tr><td align="left">'''aagfri,''' unsubdued.</td><td align="left">'''abbot,''' abbed.</td></tr> <tr><td align="left">'''aagre,''' practice usury.</td><td align="left">'''abbreviate,''' forkorte.</td></tr> <tr><td align="left">'''aakande,''' waterlily.</td><td align="left">'''abdicate,''' fratr&aelig;de.</td></tr> <tr><td align="left">'''aal,''' eel.</td><td align="left">'''abdomen,''' underliv.</td></tr> <tr><td align="left">'''aaleie,''' bed of a river.</td><td align="left">'''abduct,''' bortføre.</td></tr> <tr><td align="left">'''aaløb,''' current of a river.</td><td align="left">'''aberration,''' vildfarelse.</td></tr> <tr><td align="left">'''aand,''' spirit, ghost.</td><td align="left">'''abet,''' tilskynde.</td></tr> <tr><td align="left">'''aande,''' breath, breathe.</td><td align="left">'''abeyance,''' venten paa hjemfald.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandeagtig,''' ghostly.</td><td align="left">'''abhor,''' afsky.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandelig,''' intellectual.</td><td align="left">'''abhorrence,''' afsky.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandelyd,''' aspiration.</td><td align="left">'''abide,''' blive, tøve, bo.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandel&aelig;re,''' pneumatology.</td><td align="left">'''abigail,''' kammerpige.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandeløs,''' breathless.</td><td align="left">'''ability,''' duelighed.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandemaner,''' conjurer.</td><td align="left">'''abject,''' forkastet.</td></tr> <tr><td align="left">'''aanden,''' breath.</td><td align="left">'''abjure,''' afsv&aelig;rge.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandesyn,''' vision.</td><td align="left">'''ablation,''' borttagelse.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandetro,''' spiritualism.</td><td align="left">'''ablative,''' borttagende.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandig,''' spiritual.</td><td align="left">'''ablaze,''' flammende.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandløs,''' spiritless.</td><td align="left">'''able,''' duelig, dygtig.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandløshed,''' [dullness or] dulness.</td><td align="left">'''ablution,''' renselse.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandrig,''' clever.</td></td><td align="left">'''abnegation,''' fornegtelse.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandrighed,''' cleverness.</td></td><td align="left">'''abnormal,''' vanskabt.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandsanl&aelig;g,''' abilities.</td></td><td align="left">'''aboard,''' ombord.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandsfattig,''' poor, dull.</td><td align="left">'''abode,''' bolig.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandsfornegter,''' materialist.</td><td align="left">'''abolish,''' oph&aelig;ve.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandsfort&aelig;rende,''' tiresome.</td><td align="left">'''abominable,''' afskyelig.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandsfrav&aelig;rende,''' absent-minded.</td></td><td align="left">'''abominate,''' afsky, hade.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandsfriskhed,''' soundness of mind.</td><td align="left">'''aboriginal,''' oprindelig.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandsmoden,''' ripe.</td><td align="left">'''abortion,''' misfødsel.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandsn&aelig;rv&aelig;rende,''' ready-witted, quick.</td><td align="left">'''abortive,''' mislykket.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandsretning,''' bias.</td><td align="left">'''abound,''' have overflodighed.</td></tr> <tr><td align="left">'''aandssløv,''' idiotic.</td><td align="left">'''about,''' omkring.</td></tr> <tr><td align="left">'''aar,''' year.</td><td align="left">'''above,''' ovenover.</td></tr> <tr><td align="left">'''aarbøger,''' annals.</td><td align="left">'''abrade,''' afskrabe.</td></tr> <tr><td align="left">'''aare,''' vein, oar.</td><td align="left">'''abreast,''' side om side.</td></tr> <tr><td align="left">'''aaregaffel,''' crutch.</td><td align="left">'''abridge,''' forkorte.</td></tr> <tr><td align="left">'''aarehinde,''' choroid.</td><td align="left">'''abridgment,''' forkortning, udtog.</td></tr> <tr><td align="left">'''aareknude,''' varix.</td><td align="left">'''abroad,''' udenlands.</td></tr> <tr><td align="left">'''aarelade,''' bleed.</td><td align="left">'''abrogate,''' oph&aelig;ve.</td></tr> <tr><td align="left">'''aaresnepper,''' lancet.</td><td align="left">'''abrupt,''' afbrudt.</td></tr> <tr><td align="left">'''aarelang,''' years.</td><td align="left">'''abscess,''' svulst, byld.</td></tr> <tr><td align="left">'''aarespr&aelig;ngt,''' veined.</td><td align="left">'''abscission,''' afskj&aelig;relse.</td></tr> <tr><td align="left">'''aaretag,''' stroke.</td><td align="left">'''abscond,''' skjule sig.</td></tr> <tr><td align="left">'''aarfugl,''' grouse.</td><td align="left">'''absence,''' frav&aelig;relse.</td></tr> <tr><td align="left">'''aargang,''' year's file.</td><td align="left">'''absent,''' frav&aelig;rende.</td></tr> <tr><td align="left">'''aarhundrede,''' century.</td><td align="left">'''absinthe,''' malurt.</td></tr> <tr><td align="left">'''aaring,''' yearling.</td><td align="left">'''absolute,''' uindskr&aelig;nket, egenm&aelig;gtig, fri.</td></tr> <tr><td align="left">'''aarle,''' early.</td><td align="left">'''absolution,''' frikjendelse.</td></tr> <tr><td align="left">'''aarlig,''' yearly, annual.</td><td align="left">'''absolve,''' frikjende.</td></tr> <tr><td align="left">'''aarpenge,'''annuity.</td><td align="left">'''absorb,''' indsuge, sluge.</td></tr> <tr><td align="left">'''aarsag,''' cause, reason.</td><td align="left">'''abstain,''' afholde sig.</td></tr> <tr><td align="left">'''aarsdag,''' anniversary.</td><td align="left">'''abstemious,''' afholden.</td></tr> <tr><td align="left">'''aarstid,''' season.</td><td align="left">'''abstinence,''' afholdenhed.</td></tr> <tr><td align="left">'''aarsv&aelig;kst,''' crop.</td><td align="left">'''abstract,''' afdrage.</td></tr> <tr><td align="left">'''aarvaagen,''' vigilant.</td><td align="left">'''abstract,''' abstraheret.</td></tr> <tr><td align="left">'''aarvej,''' crop of a year.</td><td align="left">'''abstruse,''' skjult.</td></tr> <tr><td align="left">'''aarvis,''' by the year.</td><td align="left">'''absurd,''' urimelig.</td></tr> <tr><td align="left">'''aas,''' ridge, beam.</td><td align="left">'''abundance,''' m&aelig;ngde.</td></tr> <tr><td align="left">'''aasyn,''' face, visage.</td><td align="left">'''abuse,''' misbruge.</td></tr> <tr><td align="left">'''aas&aelig;de,''' residence.</td><td align="left">'''abusive,''' skjendende.</td></tr> <tr><td align="left">'''aate,''' bait, lure.</td><td align="left">'''abut,''' støde paa.</td></tr> <tr><td align="left">'''aavirke,''' cut down.</td><td align="left">'''abyss,''' afgrund.</td></tr> <tr><td align="left">'''abbed,''' abbot.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''abbedisse,''' abbess.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''abbedi,''' abbey.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''abdicere,''' abdicate.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''abe,''' monkey.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''abeagtig,''' apish.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''abekat,''' monkey.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''aberi,''' aping.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''abespil,''' foolery.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''abild,''' apple-tree.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''abnorm,''' abnormal.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''abonnement,''' subscription.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''aborre,''' perch.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''abort,''' miscarrage.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''absint,''' wormwood.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''absoluth,''' absolute.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''absolvere,''' absolve.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''absorbere,''' absorb.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''abstrakt,''' abstract.</td><td align="left"></td></tr> </table> ----- ==ac - af== <table> <tr><td align="left">'''ad,''' to, towards, along.</td><td align="left">'''acacia,''' akacie.</td></tr> <tr><td align="left">'''adcitere,''' call, summon.</td><td align="left">'''academic,''' akademisk.</td></tr> <tr><td align="left">'''addere,''' add.</td><td align="left">'''academy,''' akademi.</td></tr> <tr><td align="left">'''adel,''' nobility.</td><td align="left">'''accede,''' komme til.</td></tr> <tr><td align="left">'''adf&aelig;rd,''' conduct.</td><td align="left">'''accelerate,''' fremskynde.</td></tr> <tr><td align="left">'''adgaug,''' admittance.</td><td align="left">'''accent,''' aksent.</td></tr> <tr><td align="left">'''adieu,''' good-bye.</td><td align="left">'''accentuate,''' aksentuere, s&aelig;tte tonetegn.</td></tr> <tr><td align="left">'''adjektiv,''' adjective.</td><td align="left">'''accept,''' modtage.</td></tr> <tr><td align="left">'''adkomst,''' access, title.</td><td align="left">'''acceptable,''' antagelig.</td></tr> <tr><td align="left">'''adlyde,''' obey.</td><td align="left">'''acceptance,''' modtagelse, honorere vexel.</td></tr> <tr><td align="left">'''administration,''' administration.</td><td align="left">'''acceptation,''' antagelse.</td></tr> <tr><td align="left">'''admittere,''' admit.</td><td align="left">'''access,''' tilgang.</td></tr> <tr><td align="left">'''adoptere,''' adopt.</td><td align="left">'''accessible,''' tilgj&aelig;ngelig.</td></tr> <tr><td align="left">'''adresse,''' address.</td><td align="left">'''accession,''' tilkomst.</td></tr> <tr><td align="left">'''adresbog,''' directory.</td><td align="left">'''accessit,''' bel&oslash;nning.</td></tr> <tr><td align="left">'''adr&aelig;t,''' nimble, agile.</td><td align="left">'''accessory,''' delagtig.</td></tr> <tr><td align="left">'''adskille,''' part, divide.</td><td align="left">'''accident,''' uheld.</td></tr> <tr><td align="left">'''adskillelig,''' separable.</td><td align="left">'''accidental,''' tilf&aelig;ldig.</td></tr> <tr><td align="left">'''adskillelse,''' separation.</td><td align="left">'''acclaim,''' give bifald.</td></tr> <tr><td align="left">'''adskillig,''' considerable.</td><td align="left">'''acclamation,''' bifaldsraab.</td></tr> <tr><td align="left">'''adsplitte,''' scatter.</td><td align="left">'''acclivity,''' h&aelig;vning.</td></tr> <tr><td align="left">'''adsprede,''' disperse.</td><td align="left">'''accolade,''' omfavnelse.</td></tr> <tr><td align="left">'''adspredt,''' scattered.</td><td align="left">'''accommodate,''' im&oslash;dekomme, lempe.</td></tr> <tr><td align="left">'''adspredthed,''' absence of mind.</td><td align="left">'''accommodation,''' bekvemmelighed.</td></tr> <tr><td align="left">'''adsp&oslash;rge,''' ask, interrogate.</td><td align="left">'''accompaniment,''' ledsagelse.</td></tr> <tr><td align="left">'''adstadig,''' staid, steady.</td><td align="left">'''accompany,''' ledsage.</td></tr> <tr><td align="left">'''advare,''' warn, caution.</td><td align="left">'''accomplice,''' deltager.</td></tr> <tr><td align="left">'''advarsel,''' warning.</td><td align="left">'''accomplish,''' fuldbyrde.</td></tr> <tr><td align="left">'''adverbium,''' adverb.</td><td align="left">'''accomplished,''' dannet.</td></tr> <tr><td align="left">'''advokat,''' lawyer.</td><td align="left">'''accomplishment,''' fuldbyrdelse, uddannelse.</td></tr> <tr><td align="left">'''af,''' by, for, from, in, of.</td><td align="left">'''accord,''' akkord.</td></tr> <tr><td align="left">'''afart,''' variety.</td><td align="left">'''accordance,''' overensstemmelse.</td></tr> <tr><td align="left">'''afbanke,''' beat out.</td><td align="left">'''accordion,''' akkordion.</td></tr> <tr><td align="left">'''afbankning,''' thrashing.</td><td align="left">'''accost,''' tiltale.</td></tr> <tr><td align="left">'''afbarke,''' to bark.</td><td align="left">'''accouchement,''' barsel.</td></tr> <tr><td align="left">'''afbeite,''' graze off.</td><td align="left">'''account,''' regnskab.</td></tr> <tr><td align="left">'''afbenyttelse,''' use.</td><td align="left">'''accountable,''' ansvarlig.</td></tr> <tr><td align="left">'''afbetale,''' pay off.</td><td align="left">'''accoutre,''' smykke.</td></tr> <tr><td align="left">'''afbide,''' bite off.</td><td align="left">'''accredit,''' f&aelig;ste tro til.</td></tr> <tr><td align="left">'''afbigt,''' apology.</td><td align="left">'''accretion,''' tilv&aelig;xt.</td></tr> <tr><td align="left">'''afbilde,''' form, model.</td><td align="left">'''accrue,''' tiltage.</td></tr> <tr><td align="left">'''afbildning,''' picture.</td><td align="left">'''accumulate,''' opdynge.</td></tr> <tr><td align="left">'''afbillede,''' image.</td><td align="left">'''accuracy,''' n&oslash;jagtighed.</td></tr> <tr><td align="left">'''afblade,''' pluck off.</td><td align="left">'''accurately,''' n&oslash;jagtig.</td></tr> <tr><td align="left">'''afblanke,''' polish.</td><td align="left">'''accursed,''' ford&oslash;mt, ond.</td></tr> <tr><td align="left">'''afblege,''' bleach out.</td><td align="left">'''accuse,''' anklage, dadle.</td></tr> <tr><td align="left">'''afblomstre,''' fade, decay.</td><td align="left">'''accustom,''' v&aelig;nne.</td></tr> <tr><td align="left">'''afblomstring,''' fading.</td><td align="left">'''ace,''' es, [paa et kort].</td></tr> <tr><td align="left">'''afbl&aelig;se,''' blow off.</td><td align="left">'''acephalous,''' hovedl&ouml;s.</td></tr> <tr><td align="left">'''afbrud,''' intermission.</td><td align="left">'''acerb,''' sur, bitter.</td></tr> <tr><td align="left">'''afbrugt,''' done with.</td><td align="left">'''ache,''' smerte, v&aelig;rk.</td></tr> <tr><td align="left">'''afbryde,''' break off.</td><td align="left">'''achieve,''' fuldende.</td></tr> <tr><td align="left">'''afbr&aelig;k,''' detriment.</td><td align="left">'''achievement,''' udf&oslash;relse.</td></tr> <tr><td align="left">'''afbr&aelig;nde,''' burn down.</td><td align="left">'''achromatic,''' farvel&oslash;s.</td></tr> <tr><td align="left">'''afbygd,''' remote district.</td><td align="left">'''acid,''' syre, sur, skarp.</td></tr> <tr><td align="left">'''afbyrd,''' progeny.</td><td align="left">'''acidulated,''' syrlig.</td></tr> <tr><td align="left">'''afbytning,''' exchange.</td><td align="left">'''acknowledge,''' erkjende.</td></tr> <tr><td align="left">'''afb&oslash;de,''' ward off, parry.</td><td align="left">'''acknowledgement,''' erkjendelse.</td></tr> <tr><td align="left">'''afb&oslash;ie,''' bend aside.</td><td align="left">'''acme,''' spids, top.</td></tr> <tr><td align="left">'''afb&oslash;rste,''' brush off.</td><td align="left">'''acne,''' finne, filipins.</td></tr> <tr><td align="left">'''afdampe,''' evaporate.</td><td align="left">'''acolyte,''' akolyth.</td></tr> <tr><td align="left">'''afdanke,''' cast off.</td><td align="left">'''aconite,''' gift.</td></tr> <tr><td align="left">'''afdele,''' divide, part.</td><td align="left">'''acorn,''' agern.</td></tr> <tr><td align="left">'''afdeling,''' division.</td><td align="left">'''acoustic,''' akustisk.</td></tr> <tr><td align="left">'''afdrag,''' part payment.</td><td align="left">'''acoustics,''' l&aelig;re om lyden.</td></tr> <tr><td align="left">'''afdrage,''' pull, take off.</td><td align="left">'''acquaint,''' gj&oslash;re bekjendt.</td></tr> <tr><td align="left">'''afdragsvis,''' instalments.</td><td align="left">'''acquaintance,''' bekjendtskab.</td></tr> <tr><td align="left">'''afdreie,''' turn smooth.</td><td align="left">'''acquiesce,''' samtykke.</td></tr> <tr><td align="left">'''afdunste,''' evaporate.</td><td align="left">'''acquire,''' erhverve.</td></tr> <tr><td align="left">'''afd&aelig;kke,''' uncover.</td><td align="left">'''acquirement,''' erhvervelse, talenter.</td></tr> <tr><td align="left">'''afd&aelig;mme,''' dam up.</td><td align="left">'''acquisition,''' vinding.</td></tr> <tr><td align="left">'''afd&aelig;mpe,''' subdue.</td><td align="left">'''acquit,''' l&oslash;slade, befri.</td></tr> <tr><td align="left">'''affald,''' fall, waste.</td><td align="left">'''acquittal,''' frikjendelse.</td></tr> <tr><td align="left">'''affalmet,''' faded.</td><td align="left">'''acre,''' 4,848 kvadrat yd.</td></tr> <tr><td align="left">'''affarve,''' decolour.</td><td align="left">'''acreage,''' antal acres.</td></tr> <tr><td align="left">'''affatte,''' draw up.</td><td align="left">'''acrid,''' bidende, skarp.</td></tr> <tr><td align="left">'''affekt,''' excitement.</td><td align="left">'''acrimony,''' skarphed.</td></tr> <tr><td align="left">'''affektation,''' affectation.</td><td align="left">'''acrobat,''' akrobat.</td></tr> <tr><td align="left">'''affinere,''' refine.</td><td align="left">'''acrodynia,''' en sygdom.</td></tr> <tr><td align="left">'''afflaa,''' skin, flay off.</td><td align="left">'''across,''' korsvis.</td></tr> <tr><td align="left">'''affl&oslash;de,''' skim off.</td><td align="left">'''acrostic,''' navnedigt.</td></tr> <tr><td align="left">'''affolke,''' depopulate.</td><td align="left">'''act,''' handlen, virken.</td></tr> <tr><td align="left">'''affordre,''' demand.</td><td align="left">'''action,''' handling.</td></tr> <tr><td align="left">'''afforme,''' form, shape.</td><td align="left">'''active,''' virksom, rask.</td></tr> <tr><td align="left">'''affyre,''' fire, let off.</td><td align="left">'''actor,''' skuespiller.</td></tr> <tr><td align="left">'''aff&aelig;ldig,''' decayed.</td><td align="left">'''actress,''' skuespillerinde.</td></tr> <tr><td align="left">'''aff&aelig;rdige,''' dispatch.</td><td align="left">'''actual,''' virkelig.</td></tr> <tr><td align="left">'''aff&aelig;re,''' affair, business.</td><td align="left">'''actually,''' virkelig.</td></tr> <tr><td align="left">'''afgaa,''' depart, start.</td><td align="left">'''actuality,''' virkelighed.</td></tr> <tr><td align="left">'''afgang,''' departure.</td><td align="left">'''actuary,''' aktuarius.</td></tr> <tr><td align="left">'''afgift,''' rent, tax, duty.</td><td align="left">'''actuate,''' tilskynde.</td></tr> <tr><td align="left">'''afgive,''' yield, produce.</td><td align="left">'''acumen,''' skarp, spids.</td></tr> <tr><td align="left">'''afgjort,''' liked, decided.</td><td align="left">'''acute,''' skarp, heftig.</td></tr> <tr><td align="left">'''afglans,''' reflection.</td><td align="left">'''acutely,''' fin, akurat.</td></tr> <tr><td align="left">'''afgrund,''' abyss, gulf.</td><td align="left">'''adage,''' ordsprog.</td></tr> <tr><td align="left">'''afgr&oslash;de,''' crop, produce.</td><td align="left">'''adagio,''' langsomt.</td></tr> <tr><td align="left">'''afgud,''' false god, idol.</td><td align="left">'''adamant,''' haard sten.</td></tr> <tr><td align="left">'''afgj&oslash;re,''' finish, decide.</td><td align="left">'''adapt,''' passe, indrette.</td></tr> <tr><td align="left">'''afhandle,''' discuss.</td><td align="left">'''adaptability,''' anvendelighed.</td></tr> <tr><td align="left">'''afholde,''' prevent, hinder.</td><td align="left">'''add,''' tilf&oslash;ie, addere.</td></tr> <tr><td align="left">'''afholdenhed,''' abstinence, abstemiousness.</td><td align="left">'''adder,''' otterslange.</td></tr> <tr><td align="left">'''afholdt,''' liked, popular.</td><td align="left">'''addendum,''' en tilf&ouml;ielse.</td></tr> <tr><td align="left">'''afhugge,''' cut, chop off.</td><td align="left">'''addicted,''' hengiven.</td></tr> <tr><td align="left">'''afhylle,''' uncover.</td><td align="left">'''addition,''' tilf&oslash;ielse.</td></tr> <tr><td align="left">'''afh&aelig;nde,''' dispose of.</td><td align="left">'''addle,''' tom, hul.</td></tr> <tr><td align="left">'''afh&aelig;ngig,''' dependent.</td><td align="left">'''address,''' adressere.</td></tr> <tr><td align="left">'''afkald,''' renunciation.</td><td align="left">'''address,''' tale, tiltale.</td></tr> <tr><td align="left">'''afklare,''' clear, clarify.</td><td align="left">'''adduce,''' fremf&oslash;re.</td></tr> <tr><td align="left">'''afklippe,''' clip, cut off.</td><td align="left">'''adept,''' l&aelig;rd, erfaren.</td></tr> <tr><td align="left">'''afkl&aelig;de,''' undress, strip.</td><td align="left">'''adequate,''' v&aelig;re lig.</td></tr> <tr><td align="left">'''afkog,''' decoction.</td><td align="left">'''adhere,''' h&aelig;nge ved.</td></tr> <tr><td align="left">'''afkom,''' offspring, issue.</td><td align="left">'''adherence,''' vedh&aelig;ngen.</td></tr> <tr><td align="left">'''afkorte,''' shorten.</td><td align="left">'''adhesion,''' vedh&aelig;ngen.</td></tr> <tr><td align="left">'''afkrog,''' nook, recess.</td><td align="left">'''adhesive,''' kl&aelig;bende.</td></tr> <tr><td align="left">'''afkr&aelig;fte,''' weaken.</td><td align="left">'''adieu,''' farvel.</td></tr> <tr><td align="left">'''afkvitte,''' deduct, set off.</td><td align="left">'''adipose,''' fedtet, fed.</td></tr> <tr><td align="left">'''afkj&oslash;be,''' buy off.</td><td align="left">'''adjacent,''' tilgr&aelig;ndsende.</td></tr> <tr><td align="left">'''afkj&oslash;le,''' refrigerate.</td><td align="left">'''adjective,''' adjektiv.</td></tr> <tr><td align="left">'''afkj&oslash;ling,''' cooling.</td><td align="left">'''adjoin,''' tilf&oslash;ie.</td></tr> <tr><td align="left">'''aflaase,''' lock.</td><td align="left">'''adjourn,''' ops&aelig;tte.</td></tr> <tr><td align="left">'''aflad,''' cessation, indulgence.</td><td align="left">'''adjudge,''' tild&oslash;mme.</td></tr> <tr><td align="left">'''aflade,''' cease.</td><td align="left">'''adjudicate,''' tilkjende.</td></tr> <tr><td align="left">'''aflagre,''' season, store.</td><td align="left">'''adjudication,''' tilkjendelse, tilkjenforenet.</td></tr> <tr><td align="left">'''aflang,''' oblong.</td><td align="left">'''adjunct,''' umiddelbart.</td></tr> <tr><td align="left">'''aflede,''' draw, turn off.</td><td align="left">'''adjure,''' besv&aelig;rge.</td></tr> <tr><td align="left">'''aflette,''' lift off.</td><td align="left">'''adjust,''' berigtige, stille.</td></tr> <tr><td align="left">'''aflevere,''' deliver, leave.</td><td align="left">'''adjutant,''' adjutant.</td></tr> <tr><td align="left">'''aflide,''' pass, elapse.</td><td align="left">'''adjuvant,''' behj&aelig;lpelig</td></tr> <tr><td align="left">'''afliggende,''' remote.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afligne,''' adjust.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afliniere,''' rule.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''aflive,''' slay, murder.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''aflodde,''' parcel out.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''aflokke,''' draw from.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''aflosse,''' unload.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''aflukke,''' partition, lock.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''aflyse,''' proclaim, revoke.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afl&aelig;sse,''' unload.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afl&oslash;b,''' outlet, result.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afl&oslash;bsrende,''' gutter.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afl&oslash;nning,''' pay, wages.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afl&oslash;se,''' relieve, untie.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afmaalt,''' measured.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afmagt,''' feebleness.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afmale,''' paint, portray.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afmane,''' dissuade.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afmarch,''' marching off.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afmatte,''' exhaust.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''atmelde,''' recall, revoke.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afm&aelig;gtig,''' powerless. </td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afm&aelig;gtighed,''' impotence.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afm&oslash;nstre,''' discharge, pay off. </td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afnoppe,''' burl.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afn&oslash;de,''' extort from.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afparre,''' parry.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afpasse,''' adapt, suit.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afperse,''' press out.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afpille,''' pluck off.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afplatte,''' flatten.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afplyndre,''' plunder.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afpolere,''' polish.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afprelling,''' rebound.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afpresse,''' press out.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afprikke,''' dot off.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afprutte,''' beat down.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afpr&aelig;g,''' impression.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afpudse,''' clean, polish.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afregning,''' account.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afreise,''' depart, leave.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afrids,''' sketch.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afrive,''' tear off, pull off.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afruske,''' twitch, shake.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afrustning,''' disarming.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afsanke,''' gather, glean.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afsats,''' stop, offset.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afse,''' spare.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afseile,''' sail.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afsende,''' send, dispatch.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afsender,''' sender.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afsides,''' remote, retired.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afsige,''' renounce.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afsigelse,''' countermanding, passing.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afsind,''' madness.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afsindig,''' insane, crazy.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afskaffe,''' abolish.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afsked,''' discharge, leave.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afskedige,''' dismiss.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afskibe,''' ship.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afskrift,''' copy.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afskrive,''' write out.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afskrue,''' unscrew.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afsky,''' detest, disgust.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afskyde,''' fire, shoot.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afskyelig,''' detestable.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afskylning,''' washing.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afskj&aelig;re,''' cut off.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afslag,''' refusal, denial.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afslide,''' wear off.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afslidt,''' worn.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afslutte,''' complete.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afsl&oslash;re,''' unveil.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afsnit,''' section, period.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afsondre,''' separate.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afsondret,''' isolated.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afsone,''' expiate.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afspeile,''' reflect, mirror.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afsp&aelig;nde,''' unbuckle.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afstaa,''' resign, give up.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afstamme,''' descend.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afstand,''' distance.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afsted,''' away, forward.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afstemme,''' vote, ballot.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afstikke,''' mark out.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afstikkende,''' glaring.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afstraffe,''' punish.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afstraffelse,''' punishment.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afstumpe,''' curtail, dock.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afst&oslash;be,''' cast, found.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afst&oslash;ve,''' dust.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afsv&aelig;rge,''' forswear.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afsynge,''' sing.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afs&aelig;tte,''' remove.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afs&aelig;tning,''' sale.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afs&aelig;ttelse,''' removal.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''afs&oslash;ge,''' search.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''aftagende,''' decrease.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''aftakke,''' discharge.</td><td align="left"></td></tr> <tr><td align="left">'''</td><td align="left"></td></tr> </table> </center> <!-- --> [[Kategori:Annet]] 1617 3635 2006-09-25T20:27:49Z Kjetil Svenheim 11 Omdirigerer til [[Constitution for Kongeriget Norge]] #REDIRECT [[Constitution for Kongeriget Norge]] 1618 2637 2006-08-23T08:25:01Z Jorunn 20 fjerna nokre linjeskift {{topp | forrige= | neste= | tittel=Nordmannen | seksjon= | forfatter=Ivar Aasen | noter= }} Mellom bakkar og berg utmed havet<br> Heve nordmannen fenge sin heim,<br> der han sjølv heve tuftene grave <br> og sett sjølv sine hus uppå deim.<br> Han såg ut på dei steinute strender<br> det var ingen som der hadde bygt.<br> Lat oss rydja og byggja oss grender<br> og så eiga me rudningen trygt.<br> Og han vandest til vågnad og møda, <br> der han laut vera herdig og sterk; <br> og han høyrer med hugnad ei røda <br> um stor manndom og dugande verk.<br> Han såg ut på det bårute havet,<br> det var ruskut å leggja utpå.<br> Men der leikade fisk ned i kavet <br> og den leiken den ville han sjå<br> Kring um dalen sto fjelli som grindar, <br> men um bergi var grasgrøne band; <br> der han gjekk millom heidar og tindar,<br> og der såg han so vidt yver land.<br> Fram på vetteren stundom han tenkte,<br> gjev eg var i eit varmare land.<br> Men når vårsol i bakkane blenkte,<br> fekk han hug til si heimlege strand.<br> Og når liene grønkar som hagar,<br> når det laver av blomar på strå.<br> Og når netter er ljose som dagar<br> kan ein ingen stad venare sjå.<br> Sud um havet han stundom laut skrida.<br> Der var rikdom på benkjer og bord; <br> men kringum såg han trældomen kvida, <br> og så vende han atter mot nord. <br> Lat no andre om storleiken kivast, <br> lat deim bragla med rikdom og høgd. <br> Millom kaksar eg litet kan trivast, <br> millom jamningar helst er eg nøgd. <br> Når han kom på dei rikaste leider, <br> såg han tidt at han litet var kjend; <br> men han visste ein vyrdnad og heider, <br> som kann bu i den armaste grend. <br> "Lat deim hava den æra dei kunna. <br> og sin rikdom og styrke dertil, <br> når som berre dei meg vilja unna <br> at få råda min arv som eg vil."<br> [[Kategori:Poesi]] 1619 2460 2006-07-30T19:12:30Z Tokle 21 {{Norsk rettsavgjørelse | type=Dom | instans=Høyesterett | saksnummer=93 B/1952 | avsagt=13. desember 1952 | publisert=Rt. 1952 s. 1217 | parter=Norsk Film A/S mot A | forfatter=Høyesterettsdommerne Qvigstad, Thrap, Nygaard, Helgesen og Berger | tema=Personvern, sensur av film.}} Dommer '''Qvigstad''': I denne sak avsa Oslo byrett med tre rettskyndige dommere den 27. oktober 1950 dom med slik domsslutning: «Norsk Film A/S kjennes uberettiget til å vise frem filmen «To mistenkelige personer». Partene bærer hver sine omkostninger.» Dommen er avsagt under dissens, idet en av dommerne stemte for frifinnelse av Norsk Film A/S. Med samtykke av Høyesteretts Kjæremålsutvalg har Norsk Film A/S påanket dommen direkte til Høyesterett. Den ankende part gjør gjeldende: Byrettens vurdering av de momenter som har vært avgjørende for om det omtvistede forhold kan ansees som utilbørlig, er feilaktig. Byretten har vurdert hensynet til motparten og hans familie galt. Særlig gjelder dette når det er antatt at fremstillingen av filmen kunne få avgjørende følger for motpartens sjelsliv og at den for ham ville øke faren for tilbakefall til forbryterlivet. Videre har byretten tatt feil når den har antatt at ankemotparten nå er sjelelig svekket, suggestibel og nærtagende. Det er også uriktig at dette forhold er tillagt vekt ved avgjørelsen. Byretten har ikke lagt tilstrekkelig vekt på hensynet til den ankende parts interesser og den interesse samfunnet har i at vitenskap, litteratur, teater, presse, kringkasting og film får anledning til å benytte faktiske tildragelser av den her omhandlede art som stoff for vitenskapelig, litterær og kunstnerisk behandling og bearbeidelse. Byretten har tatt feil når den antar at den omtvistede film gjør bruk av levende modell for så vidt ankemotparten angår. Byretten har lagt til grunn en feilaktig forståelse av de gjeldende regler om personlighetens rettsvern og særlig når det gjelder utstrekningen av dette rettsvern. Det kan ikke i medhold av disse regler forbys å fremvise filmen, og særlig når byretten har funnet bevist at «lensmannsmordet» i 1926 må betraktes som en historisk begivenhet hvor ankemotpartens deltagelse etter den publisitet saken vakte, ikke kan ansees som noe «personlig forhold»; videre når byretten har funnet bevist at filmen er henlagt til våre dager, ikke gis ut for å være noen beretning om lensmannsmordet, ikke inneholder noen ærekrenkelse eller ærekrenkende omtale av ankemotparten og at den ankende part har hatt aktverdige grunner for innspillingen av filmen. For øvrig gjør den ankende part gjeldende de samme anførsler som i byretten. Den ankende part, Norsk Film A/S, har nedlagt påstand om å bli frifunnet for kravet om at fremvisningen av filmen «To mistenkelige personer» skal forbys, men har ikke påstått seg tilkjent saksomkostninger. Ankemotparten, som har fått fri sakførsel så vel for byretten som for Høyesterett, gjør gjeldende de samme anførsler som for byretten, dog med følgende tilføyelser: Filmen vil ikke bare bli oppfattet som en film om lensmannsmordet og lensmannsmordernes flukt, men er også ment å være en film om disse begivenheter. Når byretten har vært oppmerksom på at produksjonssjefen på forhånd fikk kjennskap til at ankemotparten var i live og på de vel begrunnede protester som fremkom på et meget tidlig tidspunkt mens det ennå bare var investert en brøkdel av hva filmen senere kostet, så er det en feil at byretten har godtatt at filmselskapet har hatt aktverdige grunner for innspilling og fremstilling av filmen. Det er videre en feil når byrettens flertall har funnet at filmens «Gustav» ikke er fremstillet på en for ankemotparten ufordelaktig måte. Ankemotparten har nedlagt slik påstand: «1. Byrettens dom stadfestes. 2. Det offentlige tilkjennes saksomkostninger hos Norsk Film A/S for begge retter som om saken ikke var benefisert. 3. Den for Høyesterett oppnevnte sakførers salær fastsettes av retten.» Saksforholdet fremgår av byrettens dom. For Høyesterett er fremlagt en del nye dokumenter, hvorav jeg nevner betenkninger avgitt av professor dr. jur. Johs. Andenæs, professor dr. jur. Thorben Lund, København, høiesteretssagfører dr. jur. Hartvig Jacobsen, København, uttalelser av professor dr. jur. Jon Skeie og høyesterettsdommer Einar Hanssen, videre utredninger om fremmed rett samt en uttalelse av Arnulf Øverland. De vitner som ble ført ved byretten, er avhørt ved bevisopptak til bruk for Høyesterett. Høyesterett har overvært en oppførelse av filmen «To mistenkelige personer». Jeg er kommet til samme resultat som byretten og kan i det vesentlige tiltre den begrunnelse som er gitt av rettens flertall. Jeg er således enig i den beskrivelse byretten gir av filmens innhold og dette innholds nære tilknytning til det faktiske hendelsesforløp ved lensmannsmordet i 1926 og gjerningsmennenes etterfølgende flukt og pågripelse. Jeg kan videre tiltre den slutning byretten trekker av dette når den uttaler: «Til tross for at meningen eller hensikten med filmen ikke er å gi noen skildring av lensmannsmordet eller den jakt etter forbryterne som den gang pågikk, har filmen så mange likhetspunkter med hendelsene omkring lensmannsmordet i 1926 at det ikke kan være noen tvil om at filmen både etter sitt innhold og på grunn av de kommentarer som alt er fremkommet i avisenes forhåndsomtale av filmen og som man må vente i forbindelse med filmkritikken, vil bli oppfattet av publikum som en film om lensmannsmordernes flukt, og at den således må sies å gjøre bruk av «levende modell». Selv om hensikten med filmen etter den ankende parts anførsel ikke har vært å skildre lensmannsmordet og flukten, finner jeg det ikke tvilsomt at dette er blitt resultatet og at filmens fremvisning vil vekke særlig interesse hos publikum som følge av den tilknytning den har til lensmannsmordene. Om den moralske og kunstneriske verdi av filmen er det for retten fremlagt en rekke uttalelser som gir uttrykk for høyst forskjellig vurdering. Da imidlertid filmens kunstneriske og moralske kvalitet etter min mening ikke i og for seg er avgjørende for resultatet i denne sak, finner jeg det ikke nødvendig å gå nærmere inn på dette spørsmål. Ankemotparten har gjort gjeldende at fremvisningen vil være i strid med straffelovens §§246, 247 og 390. Jeg finner det ikke nødvendig å ta standpunkt til spørsmålet om forholdet rammes av disse bestemmelser i straffeloven. Det er tilstrekkelig for meg at jeg med byretten finner at det i norsk rett finnes et alminnelig rettsvern for personligheten, og at ankemotparten innenfor rammen av dette vern har rett til å motsette seg oppførelsen av den omhandlede film. Om eksistensen av dette alminnelige rettsvern for personligheten i norsk rett kan jeg innskrenke meg til å vise til hva det om dette er anført av byretten, og til de i domsgrunnene gjengitte sitater fra professorene Knoph og Arnholm, hvis oppfatning på dette punkt også deles av professor Andenæs i hans forannevnte betenkning. Mer komplisert blir spørsmålet når det dreier seg om hvor langt dette rettsvern rekker. Jeg mener dog at det kan fastslås at dette vern går videre enn angitt i straffelovens §§246, 247 og 390 samt de under saken påberopte bestemmelser i åndsverkslovens §12 og fotografilovens §§3 og 6, og at de her nevnte lovsteder alene kan ansees som enkeltstående utslag av et alminnelig rettsvern for personligheten. Til belysning av spørsmålet om personlighetens rettsvern er det for Høyesterett i videre omfang enn for byretten fremlagt utredninger om fremmed rett. Jeg nevner særlig sveitsisk rett som også byretten henviser til, og som i Zivilgesetzbuch art. 28 I har en positiv bestemmelse om personlighetens rettsvern sålydende: «Wer in seinen persönlichen Verhältnissen unbefügterweise verletzt wird, kann auf beseitigung der Störung klagen.» Jeg nevner videre at den danske straffelov i §271, 2. stk. som svarer til vår straffelovs §249, har en bestemmelse om at sannhetsbevis for en pådømt straffbar handling ikke fritar for straff «når den fornærmede henset til handlingens karakter, tidspunktet den er begået og og hans forhold iøvrigt havde et rimeligt krav på at det pågældende forhold ikke nu blev fremdraget». Denne bestemmelse angår riktignok den strafferettslige side av spørsmålet, men dens anvendelse forutsetter på samme måte som den siterte bestemmelse fra den sveitsiske sivillovbok en interesseavveining, og den gir også en anvisning på hvilke momenter som herunder bør tillegges vekt. Det er også i denne forbindelse verd å merke at de fleste nordamerikanske stater anerkjenner en rett for en privatmann til å få være i fred («a right to privacy» eller «a right to be let alone»). Jeg kan for så vidt vise til §867 i «Restatement of the Law of Torts as adopted and promulgated by The American Law Institute». Her heter det: «En person som på en urimelig og alvorlig måte forstyrrer en annens interesse i ikke å få sine affærer brakt til andres kunnskap eller sin skikkelse utstillet for offentligheten, er erstatningspliktig overfor den annen.» I kommentarene hertil heter det at regelen «gir rettsbeskyttelse for den interesse som en person har i å få leve i en viss grad av upåaktethet, men denne beskyttelse varierer med tidens og stedets skikker og med saksøkerens vaner og yrke». Etter å ha fremholdt at en mann som står fram for å oppnå offentlig godkjennelse av seg selv eller sitt arbeid, må finne seg i endog uvelkommen publisitet, heter det videre: «En som mot sin vilje får offentlighetens blikk rettet mot seg på grunn av sin egen feil, som tilfellet er med en forbryter, er underkastet de samme begrensninger med hensyn til sin rett til å bli latt i fred. Skikk og bruk i samfunnet fører til samme resultat når det gjelder en som med urette er blitt tiltalt for en forbrytelse eller når det gjelder en som har vært offer for en sjokkerende ulykke. Begge grupper av personer er gjenstand for en legitim offentlig interesse i et visst tidsrom etter at deres opptreden eller vanskjebne har henledet offentlighetens oppmerksomhet på dem; inntil de er vendt tilbake til det lovlydige og tilbaketrukne liv som føres av det store flertall i samfunnet, er de underkastet de privilegier som utgivere av nyhetsstoff har til å tilfredsstille offentlighetens vitebegjærlighet når det gjelder deres ledere, helter, skurker og ofre». Som det fremgår av disse sitater fra amerikansk rett, gjenvinner forbryteren også der «a right to privacy» når han etter å ha sont straffen for sin forbrytelse atter finner sin plass i samfunnet. For å avgjøre om det inngrep i personlighetens rettsvern som denne sak gjelder, kan betegnes som rettsstridig, må det foretas en intresseavveining, og jeg tar da først for meg de virkninger som en må regne med at en fremvisning av filmen «To mistenkelige personer» vil medføre for ankemotparten. Ankemotpartens identitet med, lensmannsmorderen Madsen må en regne med vil bli kjent i videre kretser enn før. Filmen når frem til et langt større antall mennesker enn f. eks. et trykt skrift og er særlig levende i sin fremstillingsform. Den vil bli sett, omtalt og gjort til gjenstand for aviskritikk. Herunder må en regne med at detaljer fra de virkelige begivenheter blir gjengitt i presse og illustrerte blader, og det vil ikke være til å unngå at ankemotpartens identitet - til tross for at han har skiftet navn - vil bli avslørt for folk for hvem den tidligere var ukjent. Også blant dem som fra tidligere kjente ankemotpartens forbindelse med lensmannsmordene, men hos hvem denne viten var trengt tilbake i bevisstheten, vil erindringen om dommen og dens karakteristikk av ankemotparten på ny bli kalt til live og medføre refleksjoner til ugunst for ham. Det glemselens slør som for ankemotparten, hans hustru og hans barn nå og i fremtiden er av vesentlig betydning, vil i stor utstrekning bli fjernet og de pinlige opptrin som herigjennom kan forårsakes ved folks nysgjerrighet og hensynsløshet, lar seg ikke på forhånd overskue. Til dette kommer de psykiske lidelser som bevisstheten om å være gjenstand for oppmerksomhet og omtale i forbindelse med begivenheter som ankemotparten framfor alt vil glemme, nødvendigvis må medføre for ham. Jeg tenker ikke her på de alvorlige sjelelige kriser som han etter hva der er opplyst under saken, har gjennomgått i fengselet, men på den alminnelige erfaring at de fleste som har vært straffet, er særlig sårbare og ømtålige; de løslatte fangers kår er både objektivt og subjektivt så vanskelige og deres sosiale stilling så labil at så vel menneskelige som samfunnsmessige hensyn tilsier at de ytes all mulig støtte. På det kriminalpolitiske område er det derfor anerkjent som en samfunnsoppgave å legge vilkårene til rette for at den løslatte forbryter skal kunne gjenopptas i det normale samfunnsliv og ernære seg på hederlig vis. Et ledd i disse bestrebelser er nettopp å unngå enhver unødvendig publisitet om hans forbryterske fortid. I denne forbindelse må tas i betraktning den bølge i publisitetens skadevirkninger som selve tidsforløpet medfører for forbryteren. Under strafforfølgningen og i en viss tid etter domfellelsen er forbryteren gjenstand for en berettiget oppmerksomhet som han selv har fremkalt, og en mer eller mindre utbredt omtale av hans forbrytelse vil ikke øve noen vesentlig innflytelse på hans samfunnsstilling. Annerledes stiller forholdet seg etter utsoningen når han som løslatt fange skal gjennomgå den psykologisk og sosialt vanskelige prosess på ny å finne en plass i samfunnet. - Her spiller glemselens slør over fortiden for ham, hans pårørende og hans omgivelser en avgjørende rolle, og denne tilstand vil normalt vare inntil forbrytelsen er kommet på en sådan tidsavstand at publisiteten ikke lenger kan forårsake vesentlige skadevirkninger. Jeg tilføyer i denne forbindelse at ankemotparten har erklært ikke å ville motta erstatning i noen som helst form, men den hele tid har fastholdt sin protest mot fremvisningen. Når jeg så mot hensynet til ankemotparten skal avveie filmselskapets interesser i en fremvisning av den film det her gjelder, er det å merke at den litterære, sceniske og filmatiske kunst har et berettiget behov for å hente stoff og ideer fra virkelige begivenheter og personer, og likeså at den kunstneriske behandling av dette stoff som sin naturlige forutsetning må ha hva en vanligvis kaller «kunstens frihet». Men for denne frihet kan likesålitt som for tale- og trykkefrihet oppstilles som et aksiom at den skal være uten skranker. De må alle tåle en begrensning hvor de krysses av andre, likeverdige samfunnshensyn eller hvor de kommer i konflikt med de rettigheter som tilkommer enhver i et rettssamfunn - herunder også retten til ikke å bli tilføyet skade i utrengsmål. For meg stiller da spørsmålet seg slik: Hvilke mål stillet den ankende part seg med filmen? - og var det for å nå disse nødvendig å legge filmen nær opp til det virkelige hendelsesforløp? Om det første forklarer filmselskapets direktør bl.a.: «Filmen ville skildre hvordan denne unge gutten litt etter litt gjorde Ekstrøm til sin helt og hvordan han til slutt fulgte denne brutale gangsteren på hans tyveritokter» - og videre: «Vi mente at den (filmen) ville ha en sterk moralsk og oppdragende betydning. At den ville virke på ungdommen, som her fikk se hvor falsk og farlig det var å gjøre asosiale individer som Ekstrøm til sine helter.» Men var det da for å nå dette mål eller for den kunstneriske behandling av stoffet nødvendig i filmen å ta med nettopp de kjennetegn som i almenhetens erindring var knyttet sterkest til de virkelige begivenheter? Det står for meg som lite tvilsomt at svaret her må bli benektende. Hertil kommer at i det foreliggende tilfelle kjente selskapets produksjonssjef til at ankemotparten levde uten at han tilla dette noen som helst vekt; vedtaket om innspillingen ble fattet av selskapets styre i juli 1949 og innspillingen, som varte til inn i det nye år, begynte først i september. Omkring den 22. september 1949 ble selskapets direktør bekjent med at det var reist innsigelser mot innspillingen, og omtrent samtidig kom det protestskriv til produksjonssjefen fra en rekke organisasjoner på ankemotpartens hjemsted. Alt den 27. august s. å. hadde ankemotparten i anledning av en avisnotis om den planlagte innspilling protestert overfor Justisdepartementet og den 6. september s. å. hadde hans tilsynsverge rettet en lignende henvendelse til Justisdepartementet. I styremøte i filmselskapet den 13. oktober 1949 hvor protestene ble referert, ble det besluttet å fortsette innspillingen. Jeg finner at filmselskapet, selv om det herved ble påført økte utgifter, etter at det var blitt kjent med ankemotpartens protest iallfall burde ha tatt skritt til å få filmen forandret med henblikk på å fjerne de trekk ved handlingen og teksten som i særlig grad markerte dens tilknytning til lensmannsmordet og ankemotpartens personlige deltakelse i dette drama. At filmens foran nevnte formål og den kunstneriske behandling av temaet skulle stille avgjørende hindringer i veien for en slik omarbeidelse, kan jeg ikke innse. Ved en avveining av partenes interesser kommer jeg derfor til det resultat at hensynet til ankemotparten må tillegges avgjørende vekt, og at en fremvisning av den her omhandlede film under de foreliggende omstendigheter må betegnes som ubillig og virke støtende på den alminnelige rettsfølelse. Den ankende parts atferd i denne sak viser etter min mening en mangel på forståelse, hensyn og aktsomhet som overskrider grensen for det tilbørlige. Da saken gjelder et spørsmål til hvis løsning lovgivning og tidligere domspraksis gir liten veiledning, finner jeg at det-ikke bør ilegges sakskostnader. Jeg stemmer for slik dom: Byrettens dom stadfestes. Saksomkostninger tilkjennes ikke. Dommer '''Thrap''': Jeg er kommet til samme resultat som byrettens mindretall og tiltrer den begrunnelse som er gitt av byrettens dissenterende dommer. Jeg finner at det ikke er tilstrekkelig grunn til å forby fremvisning av filmen. Filmen søker sin tilknytning til en faktisk begivenhet som i sin tid i høy grad opptok sinnene og var gjenstand for offentlig interesse og oppmerksomhet. Den handler ikke om selve mordet på de to lensmenn, men om den ettersøkning som etterpå fant sted for å pågripe de to personer som var mistenkt. Handlingsforløpet ligger meget nær opp til virkeligheten. Det er bl.a. tatt med flere kjente detaljer som direkte er hentet fra mordsaken. Men filmen er ikke og gir seg heller ikke ut for å være en autentisk virkelighetsskildring. Og den gir ikke bare en fremstilling av selve flukten, en fremstilling som først og fremst tar sikte på å skape spenning og underholdning. Det som kanskje er det vesentligste trekk ved filmen, er at den kaster lys over de to gjerningsmenns karakter og tankeliv. Ved stadig tilbakevendende bilder fra deres tidligere liv, deres barndomsopplevelser og oppvekst søkes der gitt en psykologisk bakgrunn for de senere handlinger. Og når det gjelder selve drapet, fremstilles den ene av gjerningsmennene, den unge Gustav, som ankemotparten identifiserer seg med, som om han ikke er medskyldig i dette. I hvert fall vil filmen vekke den forestilling hos tilskueren at det her er liten eller ingen plass for fordømmelse eller straff. Filmen bygger for så vidt i det vesentlige på den fremstilling som er gitt av forfatteren Gunnar Larsen i hans bok «To mistenkelige personer», men filmen går et skritt videre enn forfatteren i retning av å fremheve de formildende og unnskyldelige momenter for Gustav. Om filmen kunstnerisk sett holder mål, er det ikke nødvendig å ta standpunkt til. Det er nok for meg å konstatere at den som har laget filmen, foruten å ville lage en spennende underholdningsfilm, også har hatt kunstneriske intensjoner. Vi har med en film å gjøre som hverken er ren virkelighetsfilm (dokumentarfilm) eller fri kunst, men fri kunstnerisk behandling av et virkelighetsmotiv. Jeg finner også grunn til å fremheve at filmen ikke inneholder de rette navn på de personer som tok del i det virkelige drama. Det er ingen opplysninger i filmen om ankemotpartens nåværende navn, familieforhold, oppholdssted eller yrke; det er ikke lagt an på å skape personlikhet, og filmen inneholder ingen andre opplysninger som kan tjene til ankemotpartens identifikasjon. Da filmselskapets styre etter forslag fra produksjonssjefen traff vedtak om innspilling av filmen, var styrets medlemmer ikke kjent med at ankemotparten var i live og var løslatt fra fengselet. Etterat innspillingen var satt i gang, ble den protestskrivelse som en rekke stedlige organisasjoner sendte inn til produksjonssjefen, referert i styremøte i selskapet. Styret fant imidlertid ikke å kunne bøye seg for protesten. De direkte utgifter til filmen beløp seg allerede da til over 70 000 kroner, og arbeidet kunne ikke stoppes uten betydelige økte utgifter for selskapet. Det ville også på det tidspunkt vært vanskelig og forbundet med store omkostninger for selskapet å legge arbeidet med filmen om slik at enhver tilknytning til virkelighetsmotivet ble sløyfet eller kamuflert. Etter hele opplegget i filmen ville det faktisk bety at det måtte skapes en helt ny film. Det avgjørende for styret når det traff vedtak om å fortsette innspillingen etter det tidligere godkjente manuskript, var imidlertid at styret ut fra sitt syn på filmens innhold og tendens ikke fant at det ved sin handlemåte gikk ankemotpartens rettigheter for nær. Etter min mening kan det ikke sies at selskapet ikke har hatt en aktverdig grunn for sin opptreden. Ankemotparten har bygget sitt krav i denne sak dels på positive lovbestemmelser, spesielt straffelovens bestemmelser om ærekrenkelser og om krenkelser av privatlivets fred, dels på en ulovfestet rett om personlighetens rettsvern. Jeg kan ikke finne at fremvisning av den foreliggende film kan ansees som en ærekrenkelse av ankemotparten. Men jeg vil peke på at uansett om filmens fremvisning skulle kunne oppfattes som en ærekrenkelse, er det dermed ikke sagt at fremvisningen blir rettsstridig og derfor kan forbys. Når det gjelder sanne opplysninger oppstiller loven nemlig det uttrykkelige vilkår at injurianten skal ha handlet uten aktverdig grunn eller ha opptrådt utilbørlig. Riktignok er dette bare satt som vilkår for straffansvar, men jeg antar at det samme må gjelde når det spørres om handlingen kan rammes av et sivilrettslig forbud. Om fremvisning av filmen kan ansees som utilbørlig, kommer jeg senere tilbake til. Jeg kan heller ikke finne at det i dette tilfelle er plass for å gjøre bruk av bestemmelsen om krenkelse av privatlivets fred. Forholdet rammes etter min mening ikke av det objektive gjerningsinnhold i straffelovens §390. Også denne bestemmelse må imidlertid forstås med den begrensning at den bare rammer de rettsstridige krenkelser, og handlefrihetens grenser må trekkes opp etter de retningslinjer jeg tidligere har nevnt. Jeg viser i denne forbindelse til Innst. O. I for 1901/02 side 51, hvorav fremgår at ordene «uten påviselig aktverdig grunn» ble sløyfet som overflødige. Jeg antar med førstvoterende at det i norsk rett - i likhet med hva der gjelder i mange andre land, som det er naturlig å sammenligne oss med - består et alminnelig rettsvern for personligheten. Dette rettsvern rekker lenger enn en kan komme fram til ved direkte tolking av positive lovbestemnmelser, for så vidt som det beskytter personligheten som totalitet og ikke innskrenker seg til å beskytte enkelte sider ved personligheten, f. eks. ære, legeme, retten til eget bilde, retten til privatlivets fred o.s.v. Når en imidlertid skal trekke opp de nærmere grenser for dette rettsvern, er det, så vidt jeg kan forstå, ikke tilstrekkelig å vise til at avgjørelsen herom beror på en interesseavveining. En må også fastslå den norm som gjelder for vurderingen. Jeg viser i denne forbindelse til det som førstvoterende har nevnt om utenlandsk rett. Den sveitsiske lov beskytter bare mot krenkelser som er tilføyet «på ubeføyet vis», den danske lov henviser til en rimelighetsvurdering, og de amerikanske bestemmelser som er nevnt, gjelder bare tilfelle hvor en mann er krenket på en urimelig og alvorlig måte. I mangel av positive lovbestemmelser på dette område og av hensyn til sammenhengen i vårt rettssystem vil jeg ikke gå lenger enn til å fastslå som forbudt de krenkelser av personligheten som faller inn under utilbørlighetskarakteristikken. Jeg kan ikke se at det er tilstrekkelig grunn til å si at fremvisningen av den foreliggende film vil være utilbørlig. De hensyn som taler for å tillate filmen og som i denne sak representeres av den ankende part, har sitt grunnlag i vår grunnlovbestemte rett til ytringsfrihet. Det er etter min mening grunn til ikke å legge andre og større bånd på denne ytringsfrihet enn dem som fremstiller seg som absolutt nødvendige, slik at der bare reageres overfor de åpenbare misbruk av friheten. Når en på den annen side ser på de hensyn som taler for å forby filmen, er jeg fullt klar over de tungtveiende kriminalpolitiske hensyn som taler for at en løslatt langtidsfange, som gjør prisverdige forsøk på gjenvinne sin plass i samfunnet, så langt råd er hjelpes og støttes i sitt arbeid for resosialisering. Disse hensyn kan imidlertid ikke tillegges en absolutt virkning for alle tilfelle. Dette ville føre til den konsekvens, som så vidt jeg forstår heller ikke førstvoterende vil trekke, at enhver offentlig omtale av en forbrytelse skulle forbys fra det øyeblikk forbryteren er løslatt fra fengselet. Jeg nevner først at det for meg synes klart at forbrytelsen til enhver tid må kunne gjøres til gjenstand for behandling i den juridiske og medisinske faglitteratur og undervisning. Like klart synes det meg at den under visse vilkår også må kunne omtales i pressen og gjøres til gjenstand for kunstnerisk behandling i litteratur, på scene og også i film. Jeg viser her til førstvoterendes bemerkninger om den betydning tidsmomentet har ved bedømmelsen. Jeg antar imidlertid at det også er grunn til å fremheve at selve forbrytelsens art og betydning spiller inn når det skal avgjøres i hvilken utstrekning det kan og bør tas hensyn til den løslatte. Jeg kan ikke se det annerledes enn at det må være et friere spillerom for enhver offentlig omtale og behandling av en forbrytelse av så helt enestående kriminell karakter, som den vi har å gjøre med i nærværende sak, enn hvor det gjelder et mindre oppsiktsvekkende og graverende forhold. Jeg peker i denne forbindelse på at den tidligere nevnte danske straffelov uttrykkelig fremhever handlingens karakter som et av de momenter som skal tillegges vekt ved vurderingen. - Jeg kan heller ikke se at det i og for seg er noen grunn til å stille filmfremvisning i en annen og ugunstigere stilling enn andre kunstarter når det gjelder rettsstridbedømmelsen. Når jeg ikke har funnet at filmfremvisningen i det foreliggende tilfelle kan betegnes som utilbørlig, er det dog særlig fordi jeg ikke har kunnet tilegne meg den oppfatning at de skadevirkninger som fremvisningen av filmen kan antas å medføre for ankemotparten og hans nærmeste pårørende, og som selskapet kunne og- burde regne med da det traff sitt vedtak om å fortsette innspillingen, er så store som antatt av førstvoterende. Jeg viser for så vidt til det jeg før har sagt om filmens innhold og dens fremstilling av den unge Gustav. Nettopp fordi han fremstilles sympatisk og som uskyldig i drapet, vil filmens fremvisning så vidt jeg kan se ikke være egnet til å skade ankemotparten i hans omdømme. De som kjenner ham fra før og vet om hans deltakelse i drapet, vil etter å ha sett filmen snarere sitte igjen med et gunstigere inntrykk av ankemotparten enn tidligere. Jeg legger også vekt på at filmens fremvisning ikke kan antas å ville føre til at hans identitet blir kjent i større grad enn før. Jeg går ut fra at på hans nåværende hjemsted er folk flest kjent med at han har sont straff for sin deltakelse i lensmannsmordet. - Det som må tillegges større vekt når det gjelder å bedømme skadevirkningene, er etter min mening den påkjenning av psykisk art som en eventuell fremvisning vil være både for ankemotparten og hans nærmeste krets. Bare bevisstheten om at filmen går land og strand rundt og at begivenheten gjøres til gjenstand for omtale og diskusjon, vil i og for seg vekke ubehag og føles som en plage for dem. Det er også erfaringsmessig slik at løslatte langtidsfanger er særlig ømfintlige når det gjelder deres fortid og at motgang kan ha uheldige virkninger for deres innpasning i samfunnet. Dette er et forhold som en plikter å ta hensyn til når det gjelder den objektive bedømmelse av utilbørlighetsspørsmålet. Jeg kan imidlertid ikke tillegge dette moment en så avgjørende betydning at det kan bevirke en endring av mitt syn på denne sak. Jeg stemmer etter dette for at den ankende parts påstand tas til følge. Dommer '''Nygaard''': Jeg er i det vesentlige og i resultatet enig med førstvoterende. Dommerne '''Helgesen''' og '''Berger''': Likeså. [[Kategori:1952]] 1620 2346 2006-07-30T15:14:48Z Tokle 21 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Porsgrunnssangen | seksjon= | forfatter=Hans Reynolds | noter='''«Porsgrunnssangen»''' er en [[w:no:lokalpatriotisme|lokalpatriotisk]] sang om [[w:no:Porsgrunn|Porsgrunn]]. Satt til musikk av [[w:no:H. Christiansen|H. Christiansen]]. }} ::''Spredt og i klynger der elven seg slynger ::''ligger du Porsblomstens by. ::''Dampfløyter hviner og sagblader synger ::''muntert ved kveld og ved gry. ::&ndash; Omkved: :::''For ditt vell vårt hjerte banker, :::''og fra fremmed havn :::''hjem til deg går våre tanker, :::''kjært er Porsgrunns navn. ::''Klang ifra ambolt og svingende hammer, ::''kullrøyk fra piper mot sky, ::''elven med tauing av flåter og prammer, - ::''- baugen er vendt mot det ny. ::&ndash; Omkved:... ::''Vendte vi hjemad der ute fra verden, ::''Telemarks fjelde de blå ::''vinket imot oss: velkommen fra ferden, ::''- byen ved elven vi så. ::&ndash; Omkved:... ::''Skuter på havnen - ved verft og ved brygge, ::''heising og hiving og hal ... ::''Skip're i gatene, værbitte, trygge, ::''oppsielt en slump kapital. ::&ndash; Omkved:... ::''Stille i troskap har slektledd deg bygget, ::''fremmet ditt tarv og ditt krav, ::''blåkledde sønner din velstand har trygget, ::''- båret den hjem over hav. ::&ndash; Omkved:... ::''Fremtid du har, hvis deg skjebnen forunner ::''sønner som vil og som kan ::''øke din arv, og som ei ligger under, ::''verne sin by og sitt land. ::''&ndash; Omkved:... [[Kategori:Poesi]] 1621 2345 2006-07-30T15:12:45Z Tokle 21 {{topp | forrige= | neste= | tittel=På fjellet | seksjon= | forfatter=Kristofer Janson | noter= }} Hu hei! kor er det vel friskt og lett<br> :uppå fjellet!<br> her leikar vinden i kåte sprett<br> :uppå fjellet!<br> og foten dansar, og augat lær,<br> og hjartat kveikjande hugnad fær<br> :uppå fjellet!<br> <br> Kom upp! kom upp frå den tronge dal<br> :uppå fjellet!<br> her bles ein blåster so frisk og sval<br> :uppå fjellet!<br> og lidi skin utav blomar full,<br> og soli drys alt sitt fagre gull<br> :uppå fjellet!<br> <br> I dalen starvar du tung og heit,<br> :kom på fjellet!<br> kor fint her er, inkje nokon veit,<br> :her på fjellet!<br> dit auga flyg yver nut og tind,<br> det er som flyg det i himlen inn<br> :uppå fjellet!<br> <br> Og når no soli til kvila gjeng<br> :attum fjellet,<br> då reida skuggane upp si seng<br> :attmed fjellet,<br> då giddrar alt i ein strålestraum,<br> og hjartat sveiper seg inn i draum<br> :uppå fjellet!<br> <br> <br> ---- : Denne utgåva henta or ''Ja vi elsker. Norge i dikt'', Redaktør: Dr. phil. Rolv Thesen. J.W. Cappelens forlag, 1941. [[Kategori:Poesi]] 1622 2462 2006-07-30T19:13:25Z Tokle 21 {{Norsk rettsavgjørelse | type=Kjennelse | instans=Høyesterett | saksnummer= | avsagt=13. oktober 1945 | publisert=Rt. 1945 s. 109 | parter=Den offentlige påtalemyndighet mot Vidkun Abraham Laurits Quisling | forfatter=Høyesterettsdommerne Fougner, Bahr, Klæstad, Stang og høyesterettsjustitiarius Berg | tema=Landssvik}} '''Dommer Fougner''': Eidsivating lagmannsrett avsa den 10 september d. å. dom med sådan domsslutning: «Tiltalte Vidkun Abraham Laurits Quisling dømmes til døden for forbrytelser mot den militære straffelovs §80 nr. 1, 2 og 3 og mot den borgerlige straffelovs §§83, 84, 86, 98, 233, 239, 255, jfr. §§256, 257, 275 og 317, jfr. §318 og de provisoriske anordninger av 3 oktober 1941 og 22 januar 1942, jfr. lov av 6 juli 1945 alt sammenholdt med straffelovens §62. Tiltalte frifinnes for tiltalebeslutningens punkter I d, V c, VI e, VIII og tilleggstiltalebeslutningens punkt I e. Hos tiltalte inndras etter straffelovens §36 kr. 1 040 000. I erstatning for saksomkostninger betaler tiltalte til statskassen kr. 1 500.» Ved pådømmelsen dissenterte en av dommerne, lagdommer Ryen, idet han hva angår advokat Viggo Hansteens drap anså Quisling skyldig i uaktsomt å ha forvoldt eller medvirket til Hansteens død, og derfor bare voterte for fellelse etter straffelovens §239, motsatt rettens flertall som felte Quisling etter straffelovens §233, d. e.: for forsettlig drap. På samme måte var det dissens med hensyn til den tiltalepost som gjaldt Quislings forvoldelse av eller medvirken til forvoldelse av en rekke jøders død. Her kjente lagmannsrettens flertall Quisling skyldig i uaktsom forvoldelse etter straffelovens §239, mens et mindretall, lagmannen og en domsmann, stemte for fellelse etter straffelovens §233 for forsettlig drap eller medvirken dertil. I alle andre punkter var lagmannsrettens dom enstemmig, således også hva angår straffutmålingen. Domfelte har erklært anke. Denne retter seg mot en rekke punkter i dommen, og gjelder dels lovanvendelsen, dels - subsidiært - saksbehandlingen, nærmere bestemt angivelig mangefulle domsgrunner, og dels straffutmålingen. Saksforholdet fremgår av den utførlige fremstilling i domsgrunnene. Jeg tar anken for meg til punktvis gjennomgåelse, idet jeg følger gangen i ankeerklæringen. Først drøfter jeg anken over lovanvendelsen og i sammenheng hermed de subsidiære anker vedkommende domsgrunnene. For så vidt angår subsumsjonen under den borgerlige straffelovs §83 finner domfelte det å være en feil at retten uten videre har forutsatt at Norges inntreden i et storgermansk forbund skulle innebære at landet braktes under fremmed herredømme. Man savner, heter det videre, enhver nærmere karakteristikk av et slikt forbund. Lagmannsretten har som grunnlag for sin subsumsjon funnet det bevist at domfelte, foruten å tilskynde de tyske myndigheter til å iverksette den militære okkupasjon av Norge, «også aktet å bringe Norge inn i et storgermansk forbund der det ville tape en vesentlig del av sin selvstendighet». Den bevisbedømmelse med hensyn til det påtenkte forbunds karakter som den siste setning gir uttrykk for, kan Høyesterett ikke oppta til prøvelse. Og tok domfeltes disposisjoner sikte på å bringe Norge inn i et forbund av denne karakter, finner jeg forholdet riktig henført under bestemmelsen i §83. Jeg tilføyer at lagmannsretten i annen sammenheng nevner at det finnes godtgjort at domfelte, riktignok på et senere tidspunkt enn det som heromhandlede avsnitt av dommen tar sikte på, overfor de tyske myndigheter er kommet med forslag gående ut på at Norge, under en «selvstendig, nasjonal regjering» under hans ledelse, skulle innordnes i et storgermansk forbund bl.a. med felles utenrikspolitikk og tysk overkommando over vernemakten. Videre finner domfelte det å være en feil «at en militær okkupasjon av Norge, der var ment som midlertidig og etter sitt vesen er av midlertidig art», er henført under straffelovens §83, som setter straff for å bringe landet under fremmed herredømme. Heller ikke for så vidt kan anken føre fram. Det kan ikke sees å være grunn til å forstå bestemmelsen i §83 derhen at det bare settes straff for å søke å bevirke eller medvirke til at Norge eller en del av landet varig kommer under fremmed herredømme. Også disposisjoner siktende på å etablere et faktisk fremmed-herredømme for begrenset tid, uten overgang av suvereniteten til den okkuperende makt, rammes etter min mening av lovbestemmelsen. Noe uriktig finner jeg da heller ikke for så vidt i lagmannsrettens lovanvendelse. Jeg tilføyer imidlertid at der, det jeg ser, ikke av lagmannsretten er uttalt noe om at okkupasjonen måtte påregnes bare å bli midlertidig, og at det heller ikke foreligger data som skulle peke mot at domfelte regnet med det. Etter hva jeg alt har referert fra dommen synes tvert imot den tanke å ha ligget ham nær at tyskernes militære besettelse av Norge måtte påregnes å ville føre til eller å kunne føre til et varig avhengighetsforhold. Subsidiært gjelder her anken at domsgrunnene er mangefulle. Heller ikke heri kan jeg være enig. Domsgrunnene gir, om de enn til dels er noe snaue, full adgang til å prøve om den omhandlede lovbestemmelse er riktig anvendt. Anken for så vidt den gjelder straffelovens §83 eller denne paragrafs anvendelse, vil etter dette bli å forkaste. Dernest ankes det over at lagmannsretten henfører de forhold som den subsumerer under §83, tillike under straffelovens §84. Subsumsjonen under §84 påståes å være feilaktig, fordi domfeltes forsett ikke har omfattet krig eller fiendtligheter. Han har - anføres det - regnet med en fredelig besettelse nettopp for å unngå krig og fiendtligheter. Det er åpenbart at den okkupasjon av Norge som domfelte ifølge lagmannsrettens domsgrunner har tilskyndet de tyske myndigheter til å iverksette, måtte forutsettes å ville bringe vårt land inn i «krig eller fiendtligheter» (§84), slik som da også faktisk skjedde da tyske stridskrefter den 8-9 april forserte passasjen inne i norske havner m.v. Og det kan ikke være tvilsomt at lagmannsretten har oppfattet situasjonen på den måte. Det bør også merkes at forsett i strafferettslig forstand hva angår dette å påføre Norge krig eller fiendtligheter, har vært til stede ikke bare hvis domfelte har vært forvisset om at så ville bli følgen av den aksjon han tilskyndet til, men også hvis han regnet med dette forløp som en mulighet og allikevel har villet aksjonen, uten hensyn til denne mulige følge. Jeg henviser til Rt-1933-1132. Heller ikke i dette punkt kan da anken vinne medhold. Videre anker domfelte over rettsanvendelsen hva angår den militære straffelovs krigsartikler. Vi har her å gjøre med domfeltes forhold den 9 april og de følgende dager, herunder de oppfordringer han gjennom en proklamasjon og andre kunngjøringer utsendte til landets militære myndigheter og andre om å oppgi enhver motstand, stoppe mobiliseringen og lyde ordre fra hans egen «nye nasjonale regjering» osv. Det gjøres her i ankeerklæringen for det første gjeldende at domfeltes hensikt å gagne Norge antas å bringe forholdet «utenfor rekkevidden av den militære straffelovs §80». Lagmannsretten har funnet det bevist at alle heromhandlede tiltak fra domfeltes side er gjort med den hensikt å gagne fienden ved å lette okkupasjonen for ham. Uttalelsen kan bare bety at domfeltes første og umiddelbare hensikt med, som skjedd, egenmektig og uten ethvert skinn av hjemmel, å gripe grovt forstyrrende inn i de lovlige norske myndigheters arbeid for å organisere landets forsvar, har vært å gagne fienden. Og dette finner jeg uten videre avgjørende for at lagmannsrettens lovanvendelse i dette punkt er riktig. Om domfelte ut fra sin personlige innstilling har funnet det heldig for Norge på lengere sikt at han etter evne hjalp fienden til å bryte det norske forsvar, er dette etter mitt skjønn helt irrelevant. Den militære straffelov eller dens krigsartikler kan umulig være slik å forstå at de mest opplagte krigsforbryterske handlinger faller utenfor straffebestemmelsenes rekkevidde, for så vidt den enkelte militærperson, befalingsmann eller menig, ut fra sitt individuelle syn og i strid med militær lydighetsplikt, mener å tjene sitt lands mer langsiktige politiske eller andre interesser ved å arbeide for landets nederlag i en pågående kamp. Oppfattet man den militære straffelovs §80 på den måte, ville det gjøre paragrafens straffebestemmelser illusoriske innenfor et vidstrakt felt. Videre antas det ifølge ankeerklæringen å være feilaktig at lagmannsretten har unnlatt å drøfte og ta standpunkt til spørsmålet om Norge på den tid var i krig i folkerettslig forstand. Det heter at dette siste «antas å måtte tillegges vekt ved bedømmelsen av tiltaltes forhold». Heri kan jeg ikke være enig. Ifølge den militære straffelovs §3 finner lovens 3. del, krigsartiklene, herunder den her drøftede §80, anvendelse på handlinger som forøves «i krigstid». Rekkevidden av det siterte uttrykk er imidiertid ikke bestemt ved folkerettens regler om hva der regnes å være krig. Hva det kommer an på er hva den norske lovgivning og her særlig den militære straffelov legger i ordene «krig» og «krigstid». Noen oppfordring til å ta folkerettens krigsbegrep opp til drøftelse har lagmannsretten derfor ikke hatt. Så heter det i ankeerklæringen at det også antas å være feilaktig, når lagmannsretten regner krigstiden «å ta til fra det øyeblikk da det faktisk åpnes kamphandlinger» og i samsvar hermed finner at Norge var i krig med Tyskland alt natten mellom 8 og 9 april 1940. Lagmannsretten har påpekt at den militære straffelovs §3 ikke angir hvorledes uttrykket «krigstid» er å forstå, utover den tilknyttede bestemmelse om at krigstid også omfatter tiden fra den væpnede makt er satt på krigsfot og inntil den atter er satt på fredsfot. Ved å utheve ordet «også» har lagmannsretten understreket at man for å vinne klarhet over hva det ligger i «krigstid» har å søke til kriterier utenfor paragrafens egen ordlyd. Og lagmannsretten uttaler så videre: «Etter rettens oppfatning tar krigstiden til fra det øyeblikk da det faktisk åpnes kamphandlinger. Meningen med krigsartiklene i den militære straffelov er blant annet at ansvaret skal skjerpes under de vanskelige forhold som på mange måter oppstår straks de militære krigsoperasjoner begynner. Det er de faktiske forhold og ikke formelle betraktninger som her må være avgjørende. Og særlig er det etter rettens mening ingen tvil om at krigstid i den militære straffelovs forstand inntrådte alt natten mellom 8 og 9 april 1940, da Tyskland satte inn et stort anlagt militært angrep mot Norge med betydelige land-, luft- og sjøstridskrefter, og det fra Norges side straks ble ytet motstand, således i Oslofjorden og ved Narvik.» Jeg kan helt ut tiltre denne lagmannsrettens forståelse av den militære straffelovs bestemmelse. Endelig vekker ankeerklæringen i denne sammenheng tvil med hensyn til om domfelte ved den kritiske tid overhodet var i sådan stilling at han falt inn under den militære straffelovs straffebestemmelser. Det er fastslått av lagmannsretten at domfelte som major med redusert kapteinslønn hadde tjenesteplikt under mobilisering. Og det er videre fastslått at han var stillet til disposisjon for hærens overkommando. Hva der for så vidt gjøres gjeldende i ankeerklæringen er imidlertid at domfelte ikke hadde mottatt noen tilkallelse fra overkommandoen. Heller ikke - anføres det - er noe opplyst om noen stillen på krigsfot av overkommandoen. Jeg antar at det heller ikke i dette punkt foreligger noen uriktig lovanvendelse fra lagmannsrettens side. Når den militære straffelovs §9 nr. 1 nevner blant dem som straffes etter samme lov «alle ved rikets væpnede makt ansatte eller dertil hørende personer» (med et unntak som her ikke interesserer), gjelder dette åpenbart, jfr. «eller dertil hørende personer», ikke bare militære befalingsmenn i fast stilling men også vernepliktige befalingsmenn. Jeg henviser til Innst. O. IX for 1901-02 11 og Odelstingsforhandlinger 1902 1130 og flg. Hvorvidt domfelte i tiden omkring 9 april fikk eller hadde fått noen innkallelse, synes derfor å være uten enhver betydning. Det samme gjelder spørsmålet om overkommandoen var stillet på krigsfot. Idet domfelte blir å straffe etter krigsartiklene allerede som ansatt ved eller hørende til rikets væpnede makt, jfr. §9 nr. 1, finner jeg det overflødig å ta standpunkt til det av lagmannsretten - subsidiært - drøftede spørsmål, om domfelte rammes av §80 også fordi han har handlet «på krigsskueplassen», se lovens §9 nr. 5. Subsidiært ankes over saksbehandlingen for så vidt angår fellelsen etter den militære straffelovs krigsartikler, idet domsgrunnene finnes mangelfulle. Jeg kan ikke se at så er tilfelle. Jeg antar etter hva jeg har sagt at også anken over lovanvendelsen og saksbehandlingen vedrørende fellelsen etter den militære straffelovs bestemmelser blir å forkaste. Lagmannsretten uttaler at såfremt de forbrytelser som domfelte for lagmannsretten var tiltalt for etter krigsartiklenes §80 nr. 1-3, ikke kunne dømmes etter disse bestemmelser, ville de rammes av den borgerlige straffelovs §86. I ankeerklæringen fremholdes at de forhold det har er tale om, neppe vil kunne henføres under denne siste bestemmelse. Som det fremgår av hva jeg har sagt, har lagmannsretten heller ikke for så vidt fellet tiltalte etter straffelovens §86. Og jeg finner da etter sakens stilling ingen grunn for Høyesterett til å ta standpunkt til dette subsidiære subsumsjonsspørsmål. Også for så vidt angår fellelsen etter straffelovens §98 for domfeltes forhold under okkupasjonstiden, ankes det over lovanvendelsen. Det fremholdes at hva domfelte her er dømt for, var planer eller forholdsregler av rent midlertidig art. Dette anføres å gjelde også den såkalte statsakt av 1. februar 1942. Videre heter det at det i alle tilfelle dreier seg om foranstaltninger som var preget av den situasjon hvori landet befant seg under okkupasjonen. Jeg finner det her i alt vesentlig tilstrekkelig å henvise til lagmannsrettens domsgrunner. Det fremgår av disse klart at lagmannsretten har oppfattet den ordning som de tyske myndigheter og deres hjelpere i Nasjonal Samling arbeidet mot og etter hvert bygget opp, slik at den var ment å skulle bli av varig art. De forandringer i forfatningsmessige bestemmelser og øvrige forhold som lagmannsretten nevner fremtrer som ledd i planmessige bestrebelser rettet mot en omlegging av statsforfatningen, bl.a. med det formål å sikre Nasjonal Samling under Quislings ledelse en stilling i det norske statsliv som var helt fremmed for den norske forfatning. I øvrig antar jeg at også en midlertidig endring av rikets stats forfatning ved ulovlige midler rammes av straffelovens §98. Herved behøver jeg dog ikke å oppholde meg. Også her vil etter min mening anken, i samsvar med hva jeg har sagt, bli å forkaste. Jeg går endelig over til lagmannsrettens fellelse av Quisling for drap etter straffelovens §233. Ankeerklæringen gjør for alle herhenhørende forholds vedkommende gjeldende at det skyldes feilaktig lovanvendelse når §233 er funnet anvendelig. Det hevdes at drapsbestemmelsen ikke har for øye at liv blir tatt av en statsmyndighet som sådan, la denne enn være usurpert. Heri er jeg ikke enig. Etter norsk lov innehadde domfelte overhodet ingen statsmyndighet, fremfor alt ingen myndighet til å forvolde sine medborgeres død. Den myndighet domfelte overhodet har hatt, var delegert ham av okkupasjonsmaktens organer. Men heller ikke disse kunne i noe tilfelle lovlig utstyre ham med kompetanse til å ta norske borgeres liv utenfor slike tilfelle hvor dette ville være hjemlet i folkerettens regler. Det forsøkes imidlertid ikke engang gjort gjeldende at okkupasjonsmakten ut fra folkerettens regler har hatt beføyelse til å henrette de personer, for hvis forsettlige drap Quisling er dømt. Hva spesielt angår advokat Viggo Hansteen påberopes at det ikke er påvist årsakssammenheng mellom domfeltes i lagmannsrettens dom beskrevne forhold og tyskernes henrettelse av Hansteen. Jeg mener at lagmannsrettens uttalelser for så vidt kunne ha vært mere presise eller fullstendige. Men det står på den annen side for meg som utvilsomt at det er lagmannsrettens mening for så vidt å fastslå at domfelte ved sitt forhold har forvoldt eller medvirket til Hansteens død. Også her må jeg da forkaste anken. Hva angår politifullmektig Eilifsen gjøres i ankeerklæringen gjeldende at det ikke kan ansees riktig, selv etter den beskrivelse retten har gitt av tiltaltes forhold, å henføre dette under straffelovens §233. Det er heller ikke, anføres det videre, tatt behørig hensyn til at det her gjaldt en unnlatelse av å benåde. Lagmannsretten fremhever at domfelte ved å utferdige den midlertidige «lov» av 14 august 1943 gav en formell adgang til å dømme Eilifsen til døden. Og etter hva lagmannsretten finner godtgjort visste domfelte, da «loven» ble utferdiget, hva den skulle brukes til. Lagmannsretten sier videre at domfelte også er skyldig i Eilifsens død fordi han unnlot å hindre dommens fullbyrdelse, noe han hadde adgang til ved den benådningsrett han selv hadde tillagt seg. Denne lagmannsrettens begrunnelse gir etter min mening ikke uttrykk for noen uriktig lovanvendelse. Og jeg må da også her forkaste anken. Noe mer tvilende står jeg overfor fellelsen etter straffelovens §233 for så vidt angår Knut Mathiesen og de 13 andre personer som ble skutt 4 og 22 mai 1944 og 8 og 9 februar 1945. Det heter i ankeerklæringen at det ikke er tatt noe hensyn til at det her gjaldt en unnlatelse, nemlig unnlatelsen av å benåde. Ifølge lagmannsrettens dom ble de fjorten skutt i henhold til dommer av den særdomstol domfelte opprettet ved «lov» av 14 august 1943, og henrettelsene 8 og 9 februar skjedde som represalier fordi statspolitisjef Marthinsen var blitt drept. Det er intet opplyst som tyder på at det forelå noen rettslig gyldig grunn til å henrette disse 14 nordmenn. Dommene ble forelagt domfelte som «ministerpresident» til avgjørelse av spørsmålet om benådning skulle skje. Han hadde således myndighet og plikt til å avgjøre om dommene skulle fullbyrdes eller ikke. Ved under disse forhold å nekte benådning og tillate fullbyrdelsen har han medvirket ved drapene. Domfelte har unnskyldt seg med at han befant seg i en tvangssituasjon fordi Reichskommissar forlangte disse dommer. Men dette kan han ikke høres med. Også i dette punkt må da anken forkastes. Tilbake står her ennå anken over fellelsen etter straffelovens §239 for uaktsomt drap av jødene. Også her gjøres i ankeerklæringen gjeldende at det faktum som lagmannsretten har beskrevet, ikke fører til fellelse etter den nevnte paragraf. Subsidiært ankes over mangelfulle domsgrunner. Jeg kan ikke gi domfelte medhold. Domsgrunnene er kanskje også her noe snaue. Jeg kan imidlertid ikke dra i tvil at lagmannsretten har ment å ville gi uttrykk for den oppfatning at også domfelte ved den tid det her er spørsmål om, har hatt et sådant kjennskap til tyskernes jødeforfølgelser at han må sies uaktsomt å ha medvirket til flere eller færre jøders død, når han, slik som nærmere beskrevet i dommen, samvirket med de tyske myndigheter til jøders pågripelse og nedsendelse til Tyskland. Jeg antar derfor at også heromhandlede anke må forkastes. Jeg er dermed ferdig med gjennomgåelsen av de mange ankeposter vedkommende lovanvendelsen, og går over til ankesakens hovedspørsmål: straffutmålingen. Lagmannsretten har redegjort omhyggelig for sitt syn på straffespørsmålet, og har herunder også karakterisert de alvorlige forbrytelser som domfelte har gjort seg skyldig i. Jeg tiltrer i alt vesentlig hva lagmannsretten for så vidt har fremholdt. Noe har jeg imidlertid å tilføye. Også for Høyesterett har domfelte og hans forsvarer sterkt gjort gjeldende at domfelte har handlet som skjedd ut fra ideelle beveggrunner, for å gagne landet i dets vanskelige og farefulle stilling. Men om det er så at domfelte har ment i tysk besettelse av landet og dettes innlemmelse i et tysk «storrom» å øyne en redning for Norge fra det som han oppfattet som ennå større ulykker, kan dette ikke virke til å stille hans forbryterske forhold i et bedre lys. Den norske konge, regjering og overkommando var ennå i dagene omkring den 9 april 1940 og i to måneder deretter i landet og i virksomhet. Og det lå i de norske statsmyndigheters hand og hos dem alene å treffe bestemmelse om hvorledes den situasjon skulle møtes som tyskernes pågang på vårt land i tiden fra 9 april og utover gjorde akutt. Ingen, heller ikke Quisling, kunne unngå å være klar over at den ting å legge hindringer i veien for de norske statsmyndigheters tiltak for å berge landet etter de linjer de besluttet å følge, og å yte den angripende fiende hjelp til å slå ned den norske motstand, var opprørende landsforrædersk ferd. Og dette gjaldt like fullt om domfelte, ut fra sitt personlige syn, fant den vei myndighetene valgte å følge politisk eller militært uheldig. I tider og under forhold som dem det her er tale om, gjelder kravet om at den enkelte innordner seg under de lovlige organers beslutninger - kravet om lydighet og troskap mot dem der lovlig representerer land og folk - absolutt og uavkortet. I et lands skjebnetime får kaos ikke rå. Og overfor nutid og ettertid må det slåes fast at den der i en for landet kritisk tid setter sin vilje istedetfor de forfatningsmessige organers og derigjennom sviker sitt land - at for ham har hans land ingen plass. Idet jeg også hva angår domfeltes forbryterske forhold gjennom okkupasjonstiden henviser til lagmannsrettens inngående fremstilling og vurdering, ønsker jeg å feste oppmerksomheten ved en enkelt side av forholdet. Domfeltes motarbeiden av de lovlige statsmyndigheter har gjennom årene antatt de forskjelligste og mest krenkende former, hans overgrep mot landsmenn har vært mangeartet og av ytterst alvorlig karakter. Her å inngå på enkeltheter er overflødig. Hva jeg særlig vil ha fram, er imidlertid at domfelte åpenbart er gått til alt dette vel vitende om at han hadde meget liten tilslutning innenfor det folk han mente seg kalt til å lede. Domfelte kan umulig ha unngått å være klar over at de mennesker som sluttet seg til ham og som godtok ham som «fører», utgjorde en overmåte liten brøkdel av det norske folk. Han må videre ha forstått at den store flerhet blant dem som gikk inn i hans parti eller tilsluttede organisasjoner, tilførte ham og partiet lite av karaktermessige eller intellektuelle verdier. Det kan heller ikke ha unngått ham at det langt overveiende antall av hederlige nordmenn har sett på ham og hans ferd med den mest utpregede mistillit og uvilje. Som så meget mer graverende oppfatter jeg da hans forsøk gjennom en årrekke på ved, nær sagt, alle midler og i ly av fiendens - okkupasjonsmaktens - vern, å tvinge det norske folk til lydighet mot hans dekreter og inn i baner som norsk syn og norsk rettskjensle stod og står fremmed og avvisende overfor. Etter hva jeg her, i tilslutning til lagmannsrettens utførlige begrunnelse, har fremholdt, mener jeg med lagmannsretten at det etter arten og omfanget av domfeltes forbryterske virksomhet er nødvendig å anvende lovens strengeste straff. Forsvareren har i sin prosedyre henvist til bestemmelsen i den militære straffelovs §14, 1. punktum, gående ut på at dødsstraff i medhold av den nevnte lov bare kan anvendes «i krigstid, dog ikke etter krigens opphør». Paragrafens 2. punktum bestemmer videre, at idømt dødsstraff som ikke er fullbyrdet før krigens opphør, overgår til fengsel på livstid. Forsvarerens oppfatning er, at krigen nå er opphørt og at det derfor nå ikke kan idømmes dødsstraff i medhold av den militære straffelovs §80. Jeg finner det unødvendig å avgjøre hvorledes uttrykket «krigens opphør» i §14 er å forstå. Ved den provisoriske anordning av 3 oktober 1941 om tillegg til den militære straffelov er det nemlig bestemt at dødsstraff uten hinder av den militære straffelovs §14 «kan idømmes og fullbyrdes etter krigens opphør». Fra domfeltes side gjøres imidlertid gjeldende at denne bestemmelse ikke kan bringes i anvendelse for så vidt angår forbrytelser begått før den provisoriske anordnings ikrafttreden, nemlig fordi det ville bety å gi anordningens bestemmelse tilbakevirkende kraft, hvis man anvendte den på eldre handlinger. Heri er jeg ikke enig. Den der før anordningen gjorde seg skyldig i en forbrytelse mot f. eks. den militære straffelovs §80 av den art at den i og for seg kunne kvalifisere for dødsstraff, kunne visstnok, så lenge en ny lovbestemmelse ikke var vedtatt, etter omstendighetene sies å ha en viss utsikt til å gå klar av dødsstraffen, nemlig for tilfelle av at man før krigens opphør ikke måtte nå så langt som til å få ham dømt og dommen eksekvert. Men å se saken slik at forbryteren også var tilsikret en beskyttet rett i så henseende, ville etter min oppfatning være unaturlig. Det er alminnelig lært i den juridiske teori og er visstnok sikker rett at en ny lov uhindret av Grunnlovens §97 kan oppheve en adgang til preskripsjon av et straffansvar eller forlenge preskripsjonsfristen med virkning også for eldre handlinger, dett eså lenge den tidligere gjeldende preskripsjonsfrist ennå ikke er utløpt (Aschehoug Statsforfatning 2. utg. III 217, Morgenstierne Statsforfatningsrett 3. utg. II 367, Skeie Strafferett I 215). På tilsvarende måte må da også en ny lov kunne sette ut av kraft de nevnte bestemmelser i den militære straffelovs §14 med virkning for eldre forbrytelser, for så vidt den nye lovbestemmelse, som her, kommer forinnen fritagelsen for dødsstraff i og med «krigens opphør» er blitt endelig. For nærværende sak blir bestemmelsen i den militære straffelovs §14 etter dette uten betydning. Jeg mener således at også anken over straffutmålingen må forkastes. Jeg stemmer for at det avsies kjennelse med sådan Slutning: Anken forkastes. '''Dommer Bahr''': Jeg er enig med førstvoterende. '''Dommerne Klæstad''', '''Stang''' og '''justitiarius Berg''': Enig. [[Kategori:1945]] 1623 2327 2006-07-30T14:56:11Z Tokle 21 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Smeden og Bageren | seksjon= | forfatter=Johan Herman Wessel | noter= }} Der var en liden By, i Byen var en smed,<br> Som farlig var, naar han blev vred.<br> Han sig en Fiende fik; (dem kan man altid faa,<br> Jeg ingen har, det gaa<br> Min Læser ligesaa!)<br> Til Uhæld for dem begge to<br> De træffes i en Kro. De drak (jeg selv i Kro vil drikke;<br> For andet kommer jeg der ikke.<br> Anmerk dog, Læser! dette:<br> Jeg immer gaar paa de honnette).<br> Som sagt, de drak,<br> Og efter mange Skjeldsord, hidsigt Snak,<br> Slaar Smeden Fienden paa Planeten.<br> Saa sterkt var dette Slag,<br> At han saa ikke Dag,<br> Og har ei siden seet'en.<br> Strax i Arrest blev Smeden sat.<br> En Feldskjær faar den Døde fat,<br> Og om en voldsom Død Attest hensender.<br> Den Mordere forhøres og bekjender.<br> Hans Haab var, at han skulle hisset gaa,<br> Og der Forladelse af sin Modstander faa.<br> Men hør nu Løier! netop Dagen,<br> Før Dom skal gaa i Sagen,<br> Fremtriner fire Borgere<br> For Dommeren; den mest veltalende<br> Ham saa tiltalede:<br> «Velviseste!<br> Vi ved, paa Byens Vel De altid se;<br> Men Byens Vel beror derpaa,<br> At vi vor Smed igjen maa faa.<br> Hans Død oppvekker jo dog ei den Døde?<br> Vi aldrig faar igjen saa duelig en Mand.<br> For hans Forbrydelse vi alt for grusomt bøde,<br> Om han ei hjelpes kan.» &ndash;<br> «Betænk dog, kjere Ven! der Liv for Liv maa bødes.»<br> «Her bor en arm udlevet Bager,<br> Som Pokker snart desuden tager.<br> Vi har jo to, om man den ældste tog af dem?<br> Saa blev jo Liv for Liv betalt.» &ndash;<br> «Ja,» sagde Dommeren, «det Indfald var ei galt.<br> Jeg Sagen at opsette nødes;<br> Thi i saa vigtig Fald man maa sig vel betænke,<br> Gid vores Smed jeg Livet kunde skjenke!<br> Farvel godt Folk! jeg gjør alt, hvad jeg kan.» &ndash;<br> «Farvel velvise Mand!» &ndash;<br> Han bladrer i sin Lov omhyggelig;<br> Men finder intet der for sig,<br> Hvorved forbuden er, for Smed at rette Bager;<br> Han sin Beslutning tager,<br> Og saa afsiger denne Dom:<br> (Hvem, som vil høre den, han kom!)<br> «Vel er Grovsmeden Jens<br> For al Undskyldning læns,<br> Og her for Retten selv bekjendte,<br> Han Anders Pedersen til Evigheden sendte;<br> Men da i vores By en Smed vi ikkun have,<br> Jeg maatte være rent af Lave,<br> Ifald jeg vilde se ham død.<br> Men her er to, som bager Brød.»<br> «Thi kjender jeg for Ret:<br> Den ældste Bager skal undgjelde det,<br> Og for det skedte Mord med Liv for Liv bør bøde,<br> Til velfortjente Straf for sig<br> Og ligesindede til Afsky og til Skræk.»<br> Den Bager græd Guds jammerlig,<br> Da man ham førte væk. MORAL Beredt til Døden altid vær!<br> Den kommer, naar du mindst den tænker nær. [[Kategori:Poesi]] 1624 2383 2006-07-30T16:18:55Z Tokle 21 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Tyteberet | seksjon= | forfatter=Aasmund Olavsson Vinje | noter= }} Tyteberet uppaa Tuva<br> vox utaf ei liten Von.<br> Skogen med si grøne Huva<br> fostrar mangein raudleitt Son.<br> <br> Eingang seint um Hausten lagde<br> liten Svein til Ber-Skogs ut:<br> «Raudt eg lyser,» Beret sagde,<br> «Kom aat meg, du Vesle-Gut.<br> <br> Her ifraa du maa meg taka:<br> mogjet Ber er utan Ro.<br> Mal meg sundt, at du kan smaka<br> Svaladrykken af mit Blod!<br> <br> Mognar du, so vil du beda<br> just den sama Bøn som eg.<br> Mogjen Mann det mest maa gleda,<br> burt for Folk at gjeva seg.»<br> <br> <br> ---- <br> :Or ''Mindre kvæde''. Denne utgåva teken frå A.O. Vinje: ''Dikt og prosaskrifter i utval ved Halvdan Koht'', Kristiania, forlagt af H. Aschehoug & Co (W. Nygaard) 1903. [[Kategori:Poesi]] [[Kategori:1859]] {{Bunn}} 1625 2321 2006-07-30T14:52:30Z Tokle 21 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Vaaren | seksjon= | forfatter=Aasmund Olavsson Vinje | noter= }} Enno ein Gong fekk eg Vetren at sjaa for Vaaren at røma;<br> Heggen med Tre som der Blomar var paa eg atter saag bløma.<br> Enno ein Gong fekk eg Isen at sjaa fraa Landet at fljota,<br> Snjoen at braana, og Fossen i Aa at fyssa og brjota.<br> Graset det grøne eg enno ein Gong fekk skoda med Blomar;<br> enno eg høyrde at Vaarfuglen song mot Sol og mot Sumar.<br> Enno ein Gong den Velsignad eg fekk, at Gauken eg høyrde,<br> enno ein Gong ut paa Aakren eg gjekk, der Plogen dei kjøyrde.<br> Enno ein Gong fekk eg skoda meg varm paa Lufti og Engi;<br> Jordi at sjaa som med lengtande Barm at sukka i Sængi.<br> Vaarsky at leika der til og ifraa, og Skybankar krulla,<br> so ut av Banken tok Tora til slaa og kralla og rulla.<br> Saagiddren endaa meg unntest at sjaa paa Vaarbakken dansa.<br> Fivreld at floksa og fjuka ifraa, der Blomar seg kransa.<br> Alt dette Vaarliv eg atter fekk sjaa, som sidan eg miste.<br> Men eg er tungsam og spyrja meg maa: tru det er det siste?<br> Lat det so vera: Eg myket av Vænt i Livet fekk njota.<br> Meire eg fekk en eg havde fortent, og Alting maa trjota.<br> Eingong eg sjølv i den vaarlege Eim, som mettar mit Auga,<br> eingong eg der vil meg finna ein Heim og symjande lauga.<br> Alt det som Vaaren imøte meg bar, og Blomen eg plukkad',<br> Federnes Aander eg trudde det var, som dansad' og sukkad'.<br> Derfor eg fann millom Bjørkar og Bar i Vaaren ei Gaata;<br> derfor det Ljod i den Fløyta eg skar, meg tyktest at graata.<br> <br> <br> ---- <br> :Or ''Mindre kvæde''. Denne utgåva teken frå A.O. Vinje: ''Dikt og prosaskrifter i utval ved Halvdan Koht'', Kristiania, forlagt af H. Aschehoug & Co (W. Nygaard), 1903. :Ordforklaringar i denne utgåva frå 1903: :* «kralla»: Den sagte, afbrudte Duren. :* «Saagiddren»: Af giddra, leika up og ned. Vaareimen, Dunsten, som leikar på Vaarbakken liksom eit Sædkast. :* «Fivreld»: Fjæril, Sommerfugl. [[Kategori:Poesi]] 1626 2320 2006-07-30T14:51:25Z Tokle 21 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Ved Rundarne | seksjon= | forfatter=Aasmund Olavsson Vinje | noter= }} No ser eg atter slike fjøll og dalar<br> som deim eg i min fyrste ungdom såg,<br> og sama vind den heite panna svalar;<br> og gullet ligg på snjo, som fyrr det låg.<br> Det er eit barnemål, som til meg talar,<br> og gjer' meg tankefull, men endå fjåg.<br> Med ungdomsmini er den tala blandad:<br> Det strøymer paa meg, so eg knapt kan anda.<br> <br> Ja, livet strøymer paa meg som det strøymde<br> når under snjo eg såg det grøne straa.<br> Eg drøymer no, som fyrr eg altid drøymde,<br> når slike fjøll eg såg i lufti blå.<br> Eg gløymer dagsens strid, som fyrr eg gløymde<br> når eg mot kveld af sol eit glimt fekk sjå.<br> Eg finner vel eit hus som vil meg hysa,<br> når soli heim til notti vil meg lysa.<br> <br> Alt er som fyrr, men det er meir forklårat,<br> so dagsens ljos synest meire bjart,<br> og det som beit og skar meg so det sårat,<br> det gjerer sjølve skuggen mindre svart;<br> sjølv det som til at at synda tidt meg dårat,<br> sjølv det gjer' harde fjøllet mindre hardt.<br> Forsonad' koma atter gamle tankar:<br> det sama hjara er, som eldre bankar.<br> <br> Og kver ein stein eg som ein kjenning finner,<br> for slik var den eg flaug ikring som gut.<br> Som det var kjæmpur spyr eg kven som vinner<br> af den og denne andre håge nut.<br> Alt minner meg; det minner, og det minner,<br> til soli burt i snjoen sloknar ut.<br> Og inn i siste svevn meg eigong huggar<br> dei gamle minni og dei gamle skuggar.<br> <br> <br> ---- : Denne utgåva henta or ''Ja vi elsker. Norge i dikt'', Redaktør Dr. phil. Rolv Thesen. J.W. Cappelens forlag, 1941. [[Kategori:Poesi]] 1627 2317 2006-07-30T14:46:36Z Tokle 21 ''Oversatt til norsk fra færøysk av Edvard Storm (1749-94) '' 1) Herr Zinklar drog over salten Hav, Til Norrig hans Cours monne stande; Blant Gudbrands Klipper han fant sin Grav, der vanked så blodig en Pande. - Vel op før Dag, de kommer vel over den Hede. 2) Herr Zinklar drog over Bølgen blaa For Svenske Penge at stride; Hielpe dig Gud du visselig maa I Gresset for Nordmanden bide. 3) Maanen skinner om Natten bleg, De Vover saa sagtelig trille: En Havfrue op av Vandet steeg Hun spaaede Herr Zinklar ilde. 4) Vend om, vend om, du Skotske Mand! Det gielder dit Liv saa fage, Kommer du til Norrig, jeg siger for sand, Ret aldrig du kommer tilbage. 5) Leed er din Sang, du giftige Trold! Altidens du spaaer om Ulykker, Fanger jeg dig en gang i Vold Jeg lader dig hugge i Stykker. 6) Han seiled i Dage, han seiled i tre Med alt sit hyrede Følge, Den fierde Morgen han Norrig mon see, Jeg vil det ikke fordølge. 7) Ved Romsdals Kyster han styred til Land Erklærede sig for en Fiende; Ham fulgte fiorten hundrede Mand Som alle havde ondt i Sinde. 8) De skiendte og brændte hvor de drog frem, Al Folket monne de krænke, Oldingens Afmakt rørte ei dem, De spottet den grædende Enke. 9) Barnet blev dræbt i Moderens Skiød, Saa mildelig det end smiled; Men Rygtet om denne Jammer og Nød Til Kiernen af Landet iled. 10) Baunen lyste og Budstikken løb Fra Grande til nærmeste Grande, Dalens sønner i skjiul ei krøb Det måtte Hr. Zinklar sande. 11) Soldaten er ude paa Kongens Tog, Vi maae selv Landet forsvare; Forbandet være det Niddings Drog, Som nu sit Blod vil spare! 12) De Bønder av Vaage, Lessøe og Lom, Med skarpe Øxer paa Nakke I Bredebøigd til sammen kom, Med Skotten vilde de snakke. 13) Tæt under Lide der løber en Stie, Som man monne Kringen kalde, Laugen skynder sig der forbi, I den skal Fienderne falde. 14) Riflen hænger ei meer paa Væg, Hist sigter graahærdede Skytte, Nøkken opløfter sit vaade Skiæg, Og venter med Længsel sit Bytte. 15) Det første Skud Hr. Zinklar gialdt, Han brøled og opgav sin Aande; Hver Skotte raabte, da Obersten faldt: Gud frie os af denne Vaande! 16) Frem Bønder! Frem I Norske Mænd! Slaa ned, slaa ned for Fode! Da ønsked sig Skotten hjem igien, Han var ei ret lystig til Mode. 17) Med døde Kroppe blev Kringen strøed, De Ravne fik nok at æde; Det Ungdoms Blod, som her udflød, De Skotske Piger begræde. 18) Ei nogen levende Siel kom hjem, Som kunde sin Landsmand fortælle, Hvor farligt det er at besøge dem Der boe blandt Norriges Fielde. 19) End kneiser en Støtte på samme Sted, Som Norges Uvennner mon true. Vee hver en Nordmand, som ei bliver heed, Saa tit hans Øine den skue! [[Kategori:Poesi]] 1628 2287 2006-07-30T14:06:38Z Tokle 21 [[Kategori:Sagaer]] 1629 2288 2006-07-30T14:07:04Z Tokle 21 [[Kategori:Litterære verk]] 1630 2300 2006-07-30T14:16:58Z Tokle 21 {{Topp |tittel=[[Heimskringla]] |seksjon=Olav Tryggvasons saga |forrige=[[Håkon jarls saga]] |neste=[[Olav den helliges saga]] |forfatter=Snorre Sturlason |notater= }} *'''[[Olav Tryggvasons saga (del 1)|Del 1 (1-18)]]''' *'''[[Olav Tryggvasons saga (del 2)|Del 2 (19-35)]]''' *'''[[Olav Tryggvasons saga (del 3)|Del 3 (36-49)]]''' *'''[[Olav Tryggvasons saga (del 4)|Del 4 (50-71)]]''' *'''[[Olav Tryggvasons saga (del 5)|Del 5 (72-91)]]''' *'''[[Olav Tryggvasons saga (del 6)|Del 6 (92-113)]]''' [[Kategori:Heimskringla]] 1631 2337 2006-07-30T15:06:41Z Tokle 21 [[Kategori:Wikikilden]] 1632 2319 2006-07-30T14:47:38Z Tokle 21 [[Kategori:Litterære verk]] 1633 3672 2006-10-02T18:16:23Z Zerblatt 9 [[Diskusjon:Et dukkehjem]] flyttet til [[Diskusjon:Et Dukkehjem]] 1634 2328 2006-07-30T14:56:17Z Tokle 21 <pre>{{topp | forrige= | neste= | tittel= | seksjon= | forfatter= | noter= }} </pre> 1635 2329 2006-07-30T14:59:26Z Tokle 21 {| border=1 cellspacing=0 cellpadding=4 align="right" width=240px style="margin: 0 0 2em 2em; background: #f8fcff; border: 1px #aaa solid; border-collapse: collapse; font-size: 96%;" ! colspan=2 align="center" bgcolor=#f9f9f9 | <font size=+1>'''{{{type}}}'''</font> |- | valign="top" bgcolor=#f9f9f9 | Instans: | {{{instans}}} |- | valign="top" bgcolor=#f9f9f9 | Saksnummer: | {{{saksnummer}}} |- | valign="top" bgcolor=#f9f9f9 | Avsagt: | {{{avsagt}}} |- | valign="top" bgcolor=#f9f9f9 | Publisert: | {{{publisert}}} |- | valign="top" bgcolor=#f9f9f9 | Parter: | {{{parter}}} |- | valign="top" bgcolor=#f9f9f9 | Forfatter: | {{{forfatter}}} |- | valign="top" bgcolor=#f9f9f9 | Saken gjelder: | {{{tema}}} |- |} <includeonly>[[Kategori:Rettsavgjørelser]]</includeonly> <noinclude>[[Kategori:Maler]]</noinclude> 1636 2331 2006-07-30T15:02:11Z Tokle 21 [[Kategori:Offisielle dokumenter]] 1637 2332 2006-07-30T15:03:27Z Tokle 21 [[Kategori:Kategorier]] 1638 2342 2006-07-30T15:10:46Z Tokle 21 [[Kategori:Litteratur etter år]] 1639 2344 2006-07-30T15:11:31Z Tokle 21 [[Kategori:Litteratur etter år]] 1640 2351 2006-07-30T15:20:06Z Tokle 21 [[Kategori:Offisielle dokumenter]] 1641 2353 2006-07-30T15:23:36Z Tokle 21 [[Kategori:Kategorier]] 1642 2356 2006-07-30T15:26:01Z Tokle 21 [[Kategori:Litterære verk]] 1643 2361 2006-07-30T15:35:35Z Tokle 21 [[Kategori:1800-tallet]] 1644 2363 2006-07-30T15:36:58Z Tokle 21 [[Kategori:1800-tallet]] 1645 2364 2006-07-30T15:44:16Z Tokle 21 __NOTOC__ {{Forfatter| Navn=Johan Nordahl Brun |Datoer=(1745 – 1816) |SorterUnder=Nordahl Brun, Johan |ForbokstavEtternavn=N |Wikipedia=Johan Nordahl Brun |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Johan Nordahl Brun var en norsk prest, biskop og dikter. |Bilde=JohanNordahlBrun.jpg }} * ''[[Jesus lever, graven brast]]'' 1646 2366 2006-07-30T15:47:14Z Tokle 21 __NOTOC__ {{Forfatter| Navn=Ole Theodor Moe |Datoer= |SorterUnder=Moe, Ole Theodor |ForbokstavEtternavn=M |Wikipedia=Ole Theodor Moe |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio= |Bilde= }} * ''[[Jesus, det eneste]]'' 1647 2367 2006-07-30T15:52:43Z Tokle 21 __NOTOC__ {{Forfatter| Navn=Ivar Aasen |Datoer=(1813 - 1896) |SorterUnder=Aasen, Ivar |ForbokstavEtternavn=A |Wikipedia=Ivar Aasen |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Ivar Aasen er mest kjent for å være opphavsmannen til nynorsk (landsmål), men han var også en god dikter; det mest kjente diktet er [[Nordmannen]] (Millom bakkar og berg). |Bilde=Ivaraasen.jpg }} * ''[[Nordmannen]]'' 1648 2368 2006-07-30T15:54:58Z Tokle 21 __NOTOC__ {{Forfatter| Navn=Hans Reynolds |Datoer=(død 1933) |SorterUnder=Reynolds, Hans |ForbokstavEtternavn=R |Wikipedia=Hans Reynolds |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio= |Bilde= }} * ''[[Porsgrunnssangen]]'' 1652 2377 2006-07-30T16:06:52Z Tokle 21 __NOTOC__ {{Forfatter| Navn=Aasmund Olavsson Vinje |Datoer=(1818 - 1870) |SorterUnder=Vinje, Aasmund Olavsson |ForbokstavEtternavn=V |Wikipedia=Aasmund Olavsson Vinje |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Aasmund Olavsson vinje var en norsk forfatter og journalist. |Bilde=Aasmund Olavsson Vinje.png }} * ''[[Tyteberet]]'' (1859) * ''[[Vaaren]]'' * ''[[Ved Rundarne]]'' 1653 2398 2006-07-30T16:45:45Z Tokle 21 __NOTOC__ {{Forfatter| Navn=Kristofer Nagel Janson |Datoer=(1841 – 1917) |SorterUnder=Janson, Kristofer |ForbokstavEtternavn=J |Wikipedia=Kristofer Janson |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Kristofer Janson gav ut meir enn 50 litterære verk og hundretal artiklar og religiøse skrift. Janson fekk diktarløn fra Stortinget i 1876, men sa løna frå seg i 1882. Janson og Aasmund Olavson Vinje var dei fyrste som skreiv romanar på landsmål. |Bilde= }} * ''[[På fjellet]]'' 1654 2400 2006-07-30T16:46:23Z Tokle 21 __NOTOC__ {{Forfatter| Navn=Johan Herman Wessel |Datoer=(1742 – 1785) |SorterUnder=Wessel, Johan Herman |ForbokstavEtternavn=W |Wikipedia=Johan Herman Wessel |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Johan Herman Wessel var en norsk dikter og forfatter. Hans hovedverk er Kierlighed uden Strømper (1772), en parodi på de store tragiske skuespillene. Hans mest kjente dikt er «Smeden og Bageren». |Bilde= }} * ''[[Smeden og Bageren]]'' 1655 2385 2006-07-30T16:22:11Z Tokle 21 [[Kategori:Wikikilden]] 1656 2391 2006-07-30T16:32:57Z Tokle 21 [[Kategori:Litterære verk]] 1657 2392 2006-07-30T16:36:12Z Tokle 21 __NOTOC__ {{Forfatter| Navn=Olav Kringen |Datoer=(1867 – 1951) |SorterUnder=Kringen, Olav |ForbokstavEtternavn=K |Wikipedia=Olav Kringen |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Olav Kringen var en norsk journalist og pioner innen arbeiderbevegelsen. |Bilde= }} * ''[[Internasjonalen]]'' (1904, oversettelse) 1658 2426 2006-07-30T16:53:02Z Tokle 21 <div style="text-align: center; background-color:#d0f0f0; border: 2px solid black; width: 100%;"> {| style="width: 50%; /* text-align:center; */ background-color:#d0f0f0; border: 2px solid black; " align="center" |+ Forfatter indeks |- | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-A|A]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-B|B]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-C|C]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-D|D]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-E|E]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-F|F]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-G|G]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-H|H]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-I|I]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-J|J]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-K|K]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-L|L]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-M|M]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-N|N]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-O|O]] |- | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-P|P]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-Q|Q]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-R|R]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-S|S]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-T|T]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-U|U]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-V|V]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-W|W]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-X|X]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-Y|Y]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-Z|Z]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-Æ|Æ]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-Ø|Ø]] | [[:{{NAMESPACE}}:Forfattere-Å|Å]] |} [http://no.wikisource.org/w/wiki.phtml?title=Mal:Forfatter_indeks&action=edit Rediger mal] </div> <noinclude>[[Kategori:Maler|{{PAGENAME}}]]</noinclude> 1659 2395 2006-07-30T16:43:25Z Tokle 21 [[Mal:Forfatter index]] flyttet til [[Mal:Forfatter indeks]] #REDIRECT [[Mal:Forfatter indeks]] 1660 2396 2006-07-30T16:45:02Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1661 2401 2006-07-30T16:47:07Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1662 2404 2006-07-30T16:48:46Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1663 2405 2006-07-30T16:49:02Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1664 2406 2006-07-30T16:49:10Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1665 2407 2006-07-30T16:49:19Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1666 2408 2006-07-30T16:49:26Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1667 2409 2006-07-30T16:49:33Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1668 2410 2006-07-30T16:49:41Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1669 2411 2006-07-30T16:49:49Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1670 2412 2006-07-30T16:49:56Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1671 2413 2006-07-30T16:50:05Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1672 2414 2006-07-30T16:50:13Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1673 2415 2006-07-30T16:50:26Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1674 2416 2006-07-30T16:50:31Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1675 2417 2006-07-30T16:50:34Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1676 2418 2006-07-30T16:50:48Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1677 2419 2006-07-30T16:50:50Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1678 2420 2006-07-30T16:50:54Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1679 2421 2006-07-30T16:51:09Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1680 2422 2006-07-30T16:51:12Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1681 2423 2006-07-30T16:51:17Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1682 2424 2006-07-30T16:51:19Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1683 2425 2006-07-30T16:51:23Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1684 2427 2006-07-30T16:53:38Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1685 2428 2006-07-30T16:53:42Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1686 2429 2006-07-30T16:53:45Z Tokle 21 {{Forfatter indeks}} 1687 2431 2006-07-30T17:04:47Z Tokle 21 <pre> {{Forfatter| Navn= |Datoer= |SorterUnder= |ForbokstavEtternavn= |Wikipedia= |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio= |Bilde= }}</pre> 1688 2432 2006-07-30T17:05:11Z Tokle 21 [[Kategori:1700-tallet]] 1689 2433 2006-07-30T17:06:37Z Tokle 21 [[Kategori:Litteratur etter år]] 1690 2434 2006-07-30T17:09:53Z Tokle 21 {{Forfatter| Navn=Petter Dass |Datoer=(1647 - 1707) |SorterUnder=Dass, Petter |ForbokstavEtternavn=D |Wikipedia=Petter Dass |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Petter Dass var en norsk teolog og dikter. Han var sogneprest i Alstahaug i Nordland. |Bilde=Petter Dass i Melhus.jpg }} * ''[[Helligt vorde dit Navn]]'' (1711) 1691 2504 2006-08-06T10:46:35Z Tokle 21 <div class="main_page">'''Kategorier:''' {| class="titlebox" style="margin-top:+.6em;" | class="portals"| * [[:Kategori:Romaner|Romaner]] * [[:Kategori:Noveller|Noveller]] | class="portals"| * [[:Kategori:Poesi|Poesi]] * [[:Kategori:Kvad|Kvad]] | class="portals"| * [[:Kategori:Sagaer|Sagaer]] * [[:Kategori:Eventyr|Eventyr]] | class="portals"| * [[:Kategori:Salmer|Salmer]] |} {| class="titlebox" style="margin-top:+.6em;" | class="portals"| * [[:Kategori:Biografier|Biografier]] * [[:Kategori:Brev|Brev]] | class="portals"| * [[:Kategori:Taler|Taler]] * [[:Kategori:Offisielle dokumenter|Offisielle dokumenter]] |} {| class="titlebox" style="margin-top:+.6em;" | class="portals"| * [[:Kategori:Forfattere|Forfattere]] |} </div> <noinclude>[[Kategori:Maler]]</noinclude> 1692 2443 2006-07-30T18:55:49Z Tokle 21 [[Kategori:1700-talet]] 1693 2444 2006-07-30T18:56:12Z Tokle 21 [[Kategori:Litteratur etter år]] 1694 2445 2006-07-30T18:56:31Z Tokle 21 [[Kategori:1900-tallet]] 1695 2446 2006-07-30T18:56:54Z Tokle 21 [[Kategori:1900-tallet]] 1696 2447 2006-07-30T18:57:13Z Tokle 21 [[Kategori:2000-tallet]] 1697 2448 2006-07-30T18:57:40Z Tokle 21 [[Kategori:Litteratur etter år]] 1698 2451 2006-07-30T19:03:00Z Tokle 21 [[Kategori:Litterære verk]] 1699 2452 2006-07-30T19:03:57Z Tokle 21 [[Kategori:1900-tallet]] 1700 2456 2006-07-30T19:09:42Z Tokle 21 [[Kategori:Litterære verk]] 1701 2457 2006-07-30T19:10:26Z Tokle 21 [[Kategori:1800-tallet]] 1702 2459 2006-07-30T19:11:51Z Tokle 21 [[Kategori:2000-tallet]] 1703 2461 2006-07-30T19:12:56Z Tokle 21 [[Kategori:1900-tallet]] 1704 2463 2006-07-30T19:13:45Z Tokle 21 [[Kategori:1900-tallet]] 1705 2464 2006-07-30T19:43:36Z Tokle 21 {| style="width:100%; border: 1px solid #006400; background:#DFD; text-align:center;" |- | <big>'''{{{title|{{SUBPAGENAME}}}}}'''</big> |- | [[Bilde:British Museum Reading Room Panorama Feb 2006.jpg|500px]] |- | Dette er stedet for spørsmål, forslag eller tanker rundt administreringen av Wikikilden. |} '''[{{SERVER}}{{localurl:Wikikilden:Kontoret|action=edit&amp;section=new}} Skriv en kommentar]''' 1706 3874 2006-12-13T09:54:42Z Meco 36 Hærverket tilbakestilt {{Kontoret}} == Bruk av [[:Mal:Topp]] og [[:Mal:Bunn]] == Tror vi bør benytte en felles mal, se [[w:Wikipedia:Malproblemer]]. Mvh [[Bruker:Røed|Røed]] 9. aug 2006 kl. 15:52 (UTC) :Så vidt jeg forstår er det ikke noen funksjon i mal:bunn som avslutter den funksjonen som blir hengende etter mal:topp. --[[Bruker:Tokle|Tomas Tokle]] 9. aug 2006 kl. 18:43 (UTC) ::Er litt ad-hoc det der ja, bare å innrømme det. Men fungerer greit likevel, funksjonen som begrenser bredden på siden er ment å virke for ''hele'' siden. :::Det var det jeg tenkte, ja. Vet ikke om den kan komme til å bli problematisk i fremtiden, men det hadde nok vært bedre å finne en funksjon som kan gjøre det samme på en «ordentlig» måte. --[[Bruker:Tokle|Tomas Tokle]] 14. aug 2006 kl. 12:44 (UTC) ::::Skal dette ligge på hver enkelt side? Da kan man vel legge stil-koden i CSS og kun ha teksten i en mal. [[Bruker:ZorroIII|ZorroIII]] 14. aug 2006 kl. 12:56 (UTC) == Hærverk == Er rimelig sikker på at noen har bedrevet hærverk i http://no.wikisource.org/wiki/Olav_Tryggvasons_saga_(del_1) Husker ikke navn som Trygve Jordfreser og Veldreid Skrævadottir fra sist jeg leste Snorre, for å si det slik... {{usignert|85.19.200.174|13. des 2006 kl. 08:46 (UTC)}} :Hærverket ble begått helt tilbake i februar, så det er til å undres over at ingen har reagert før nå. Nå har jeg imidlertid rettet det opp. __[[Bruker:Meco|meco]] 13. des 2006 kl. 10:54 (CET) 1708 2470 2006-07-30T20:02:30Z Tokle 21 ==[[Bruker:Kjetil Svenheim|Kjetil Svenheim]]== ===For=== #{{for}} [[Bruker:Atluxity|Atluxity]] 27. jun 2006 kl.09:37 (UTC) #{{for}} [[Bruker:Kasolum|Kasolum]] 27. jun 2006 kl.18:05 (UTC) #{{for}} [[Bruker:ZorroIII|ZorroIII]] 28. jun 2006 kl.18:54 (UTC) #{{for}} --[[Bruker:Kjetil r|Kjetil r]] 28. jun 2006 kl.21:58 (UTC) #{{for}} [[Bruker:84.202.133.179|84.202.133.179]] 28. jun 2006 kl.22:01 (UTC) #{{for}} [[Bruker:Zerblatt|Zerblatt]] 28. jun 2006 kl.22:13 (UTC) ===Imot=== ===Kommentarer=== Wikikilden har ingen administratorer ennå, og det trengs sårt for å kunne sette opp litt infrastruktur og få ting skikkelig igang. Blant annet er det behov for noen skikkelige stylesheets. Jeg søker med dette om administratorstatus her på Wikikilden. [[Bruker:Kjetil Svenheim|Kjetil Svenheim]] 27. jun 2006 kl.09:30 (UTC) :Veldig moden bruker, selv om han sikkert ikke tilfredstiller "kravene"... Det er ingen krav? God sommer, Kjetil! [[Bruker:84.202.133.179|84.202.133.179]] 28. jun 2006 kl.22:02 (UTC) ([[no:bruker:Marcus|Marcus]]) Ser på :meta at det ikke finnes noen byråkrat her. Om min kjære navnebror ønsker, kan vi sikkert gjøre ham til det også. [[Bruker:Kjetil r|Kjetil r]] 29. jun 2006 kl.16:56 (UTC) :Jhs sa at det er unødvendig, man pleier ikke å opprette noen byråkrat-stilling før man har 3-4 administratorer og 20-40 brukere. [[Bruker:Kjetil Svenheim|Kjetil Svenheim]] 29. jun 2006 kl.17:00 (UTC) 1709 2472 2006-07-31T00:16:51Z Tokle 21 <div style="float:left; border:solid #808080 1px; margin: 1px;"> {| cellspacing="0" style="width:238px;background:#DBDBDB" | style="width:45px;height:45px;background:#ADADAD;text-align:center;font-size:11pt" | [[Image:Admin mop.PNG|40px]] | style="font-size:8pt;padding:4pt;line-height:1.25em" | Denne brukeren er '''[[Wikikilden:Administratorer|administrator]]''' på den norske '''Wikikilden'''. |}</div><includeonly>[[Kategori:Administratorer|{{{1}}}]]</includeonly><noinclude>[[Kategori:Brukerbokser|Administrator]]</noinclude> 1710 2473 2006-07-31T00:17:05Z Tokle 21 [[Kategori:Maler]] 1711 2477 2006-07-31T00:21:07Z Tokle 21 <div style="float: left; border:solid #CCCCFF 1px; margin: 1px;"> {| cellspacing="0" style="width: 238px; background: #F8F8FF;" | style="width: 45px; height: 45px; border-right: #CCCCFF 1px solid; text-align: center;" | [[Bilde:{{{bilde|Wikipedia-logo.png}}}|35px]] | style="font-size:8pt;padding:4pt;line-height:1.25em;" | {{#switch:{{NAMESPACE}} |{{ns:User}}=Denne brukeren bor {{{på|i}}}<br />'''[[{{{sted}}}]]'''. |{{ns:User talk}}=Denne brukeren bor i<br />'''[[{{{sted}}}]]'''. |{{ns:Category}}=Disse brukerne bor i<br />'''[[{{{sted}}}]]'''. |Bor i '''[[:w:{{{sted}}}|{{{sted}}}]]'''.}} |} </div> {{#switch:{{NAMESPACE}} |{{ns:Template}}=[[Kategori:Brukerbokser]] |{{ns:User}}=[[Kategori:{{{kategori|Wikikilden-brukere i {{{sted}}}}}}|{{PAGENAME}}]] |{{ns:0}}}} 1712 2482 2006-07-31T00:26:28Z Tokle 21 [[Mal:Wikipedia-brukere i England]] flyttet til [[Mal:Wikikilden-brukere i England]] {{bostedsmal|bilde=Flag of England.svg|sted=England}} 1713 2478 2006-07-31T00:22:55Z Tokle 21 {{Babel4|en|This user speaks '''[[:Kategori:Bruker en|English]]''' at a '''[[:Kategori:Bruker en-4|near-native]]''' level.}} 1714 2479 2006-07-31T00:23:39Z Tokle 21 {{Babel2|sv|Denna användare har kunskaper på '''[[:Kategori:Bruker sv-2|mellannivå]]''' i '''[[:Kategori:Bruker sv|svenska]]'''.}} 1715 2480 2006-07-31T00:24:09Z Tokle 21 {{Babel2|da|Denne brugers kendskab til '''[[:Kategori:Bruker da|dansk]]''' er på '''[[:Kategori:Bruker da-2|mellemniveau]]'''.}} 1716 2481 2006-07-31T00:24:43Z Tokle 21 {{Babel1|fr|Cette personne peut contribuer avec un niveau '''[[:Kategori:Bruker fr-1|élémentaire]]''' de '''[[:Kategori:Bruker fr|français]]'''.}} 1718 2485 2006-07-31T00:28:04Z Tokle 21 [[Kategori:Wikikilden]] 1719 2486 2006-07-31T00:29:09Z Tokle 21 [[Kategori:Wikikilden-brukere etter område]] 1720 2487 2006-07-31T00:29:48Z Tokle 21 [[Kategori:Bruker en]] 1721 2488 2006-07-31T00:30:11Z Tokle 21 [[Kategori:Bruker sv]] 1722 2490 2006-07-31T00:30:35Z Tokle 21 [[Kategori:Bruker da]] 1723 2491 2006-07-31T00:30:54Z Tokle 21 [[Kategori:Bruker fr]] 1724 2492 2006-07-31T00:31:35Z Tokle 21 [[Kategori:Wikikilden-brukere etter språk]] 1725 2649 2006-08-23T09:52:10Z Tokle 21 __NOTOC__ {{Forfatter| Navn=Margrethe Munthe |Datoer=(1860 – 1931) |SorterUnder=Munthe, Margrethe |ForbokstavEtternavn=M |Wikipedia=Margrethe Munthe |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Margrethe Munthe var en norsk forfatter og lærer. |Bilde= }} * ''[[Geiterams]]'' * ''[[I skolegården]]'' * ''[[Lua av]]'' * ''[[Margrethe Munthes selvbiografi i versedrakt]]'' * ''[[Takk]]'' * ''[[Tulla]]'' 1726 2499 2006-08-01T09:11:27Z Tokle 21 Er det mulig for noen å finne Quislings radiotale fra 9.april 1940? [[Bruker:80.203.17.3|80.203.17.3]] 31. jul 2006 kl.20:07 (UTC) :Se [[Quislings radiotale fra 9.april 1940]]. --[[Bruker:Tokle|Tomas Tokle]] 1. aug 2006 kl.09:11 (UTC) 1727 2496 2006-08-01T09:08:33Z Tokle 21 {{topp |tittel=Radiotale fra 9. april 1940 |forfatter=Vidkun Quisling}} Norske kvinner og norske menn! Etter at England har brutt Norges nøytralitet ved å utlegge minefelter i norsk territorialfarvann uten å møte annen motstand enn de vanlige intetsigende protester fra regjeringen Nygaardsvold, tilbød den tyske regjering den norske regjering sin fredelige hjelp ledsaget av en høytidelig forsikring om å respektere vår nasjonale selvstendighet og norsk liv og eiendom. Som svar på dette tilbud om løsningen av en for vårt land helt uholdbar situasjon, har regjeringen Nygaardvold iverksatt alminnelig mobilisering og gitt den hensiktsløse ordre til de norske stridskrefter å motsette seg den tyske hjelp med væpnet makt. Selv har Regjeringen flyktet etter således lettsindig å ha satt landets og dets innbyggeres skjebne på spill. Under disse omstendigheter er det den nasjonale samlingsbevegelses plikt og rett å overta regjeringsmakten for å verne om det norske folks livsinteresser og Norges sikkerhet og selvstendighet. Vi er de eneste som i kraft av forholdene og vår bevegelses nasjonale mål kan gjøre dette og derved redde landet ut av den desperate situasjon som partipolitikerne har ført vårt land opp i. Regjeringen Nygaardsvold er trådt tilbake. Den nasjonale regjering har overtatt regjeringsmakten, med Vidkun Quisling som regjeringssjef og utenriksminister og med følgende andre medlemmer: Professor Birger Meidell, kirke- og undervisningsminister. Politisjef Jonas Lie, justisminister. Dr. Gulbrand Lunde, sosialminister. Direktør Albert V. Hagelin, handels- og forsyningsminister. Arkitekt Tormod Hustad, landbruksminister. Professor R. Schancke, arbeidsminister. Godseier Fredrik Prytz, finansminister. Major R. Hvoslef, forsvarsminister. Alle nordmenn oppfordres til å vise ro og besindighet i denne for vårt land så vanskelige situasjon. Ved felles anstrengelser og alles godvilje skal vi berge Norge fritt og frelst gjennom denne svære krise. Jeg tilføyer at slik som situasjonen har utviklet seg, er enhver fortsatt motstand ikke bare nytteløs, men direkte ensbetydende med kriminell ødeleggelse av liv og eiendom. Enhver embedsmann og andre stats- og kommunale tjenestemenn og i særdeleshet alle våre lands offiserer i hær, marine, kystartilleri og luftvåpen er forpliktet til å lyde ordre utelukkende fra den nye, nasjonale regjering. Enhver avvikelse herfra vil medføre det alvorligste personlige ansvar for vedkommende. Forøvrig vil det bli gått rettferdig og hensynsfullt frem mot alle landsmenn. [[Kategori:Taler]] [[Kategori:1940]] 1728 2497 2006-08-01T09:08:54Z Tokle 21 [[Kategori:1900-tallet]] 1729 2498 2006-08-01T09:09:25Z Tokle 21 [[Kategori:Kategorier]] 1730 2502 2006-08-02T14:43:13Z Kjetil Svenheim 11 Er det ingen Tinget? Vi kan vel opprette et? Nå er spørsmålet, hva skal det hete? [[Bruker:Marcus|Marcus]] 5. jul 2006 kl.10:16 (UTC) :Godt spørsmål. Må prøve å finne på noe fiffig som er relevant for hva wikikilden er, men akkurat nå er jeg tom for idéer. [[Bruker:Kjetil Svenheim|Kjetil Svenheim]] 5. jul 2006 kl.12:55 (UTC) ::Hva med "[[Wikikilden:Kontoret|Kontoret]]"? Ikke veldig fiffig, men praktisk. --[[Bruker:Tokle|Tokle]] 27. jul 2006 kl. 12:58 (UTC) :::Kontoret er kult, synes jeg. [[Bruker:Kjetil Svenheim|Kjetil Svenheim]] 2. aug 2006 kl.14:43 (UTC) 1731 2519 2006-08-10T12:49:13Z Oyst1 24 kap. 15-18 ==Innledning == Arbeiderpartiet, Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiet fikk samlet flertall på Stortinget etter valget i 2005. I tiden 26. september til 13. oktober har disse partiene framforhandlet dette dokumentet på Soria Moria som grunnlag for en flertallsregjering. Dette dokumentet utgjør den politiske plattformen for et regjeringssamarbeid mellom disse tre partiene de neste fire årene. <center>Soria Moria 13. oktober 2005</center> {| |valign="top"| Jens Stoltenberg<br>Arbeiderpartiet<br><br> Hill-Marta Solberg<br>Arbeiderpartiet<br><br> Martin Kolberg<br>Arbeiderpartiet |width="50"|&nbsp; |valign="top"| Kristin Halvorsen<br>Sosialistisk Venstreparti<br><br> Øystein Djupedal<br>Sosialistisk Venstreparti<br><br> Henriette Westhrin<br>Sosialistisk Venstreparti |width="50"|&nbsp; |valign="top"| Åslaug Haga<br>Senterpartiet<br><br> Marit Arnstad<br>Senterpartiet<br><br> Magnhild Meltveit Kleppa<br>Senterpartiet |} ==Kapittel 1: Verdigrunnlag for et nytt flertall== En flertallsregjering utgått av Arbeiderpartiet, Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiet vil føre en politikk bygget på rettferdighet og fellesskap. Regjeringen vil føre en politikk som er forankret i et levende folkestyre, en bærekraftig utvikling, et sosialt og samfunnskritisk engasjement, vår nasjonale kulturarv og de humanistiske verdier og ideer. Norge er mulighetenes samfunn. Vi har store naturressurser og uberørt natur. Vi har lange demokratiske tradisjoner. Vi har et høyt utdannings- og kompetansenivå. Vi har høy sosial kapital og et av verdens beste velferdssamfunn. Vår oppgave er å styrke, fornye og videreutvikle dette velferdssamfunnet. Vårt mål er å gi alle mennesker i hele landet mulighet til å utvikle sine evner og leve gode og meningsfylte liv. Vår visjon er at vi kan overlate til neste generasjon noe mer verdifullt enn det vi selv overtok. '''Frihet.''' Regjeringen bygger sitt arbeid på ideen om at alle mennesker er født frie, unike og ukrenkelige. Vi vil gjennom vår politikk bidra til frihet for den enkelte. Sterke fellesskap er den beste grunnmur enkeltmenneskene kan bygge sine individuelle livsprosjekter på. Regjeringen vil bekjempe alle former for diskriminering, undertrykking, intoleranse og rasisme. Vi vil føre en politikk som fremmer likestilling mellom kvinner og menn. Personlig frihet bygges best på respekt for andre, på toleranse og mangfold, på åpenhet og raushet. Ingen skal forskjellsbehandles på grunn av kjønn, sosial bakgrunn, religion, etnisk tilhørighet, hudfarge, funksjonsnivå eller seksuell orientering. Alle skal ha like muligheter til å utvikle seg og utnytte sine evner, også de som trenger ekstra hjelp fra fellesskapet for å ha samme muligheter som andre. Regjeringen vil føre en politikk som styrker den enkeltes personlige trygghet gjennom sterke felles velferdsordninger og rettferdig omfordeling. Trygge mennesker er frie, skapende og kreative mennesker. Vi vil fastholde et omfattende offentlig ansvar for, og en solidarisk finansiering av, de grunnleggende velferdsoppgavene. '''Fellesskap.''' Regjeringen vil løse de store oppgavene gjennom å satse på fellesskapsløsningene. Vi vil styrke det offentliges ansvar og rolle innen de sentrale velferdsoppgavene som helse, omsorg og utdanning. Vi vil motarbeide kommersialisering av disse områdene. Regjeringen vil styrke fellesskolen. Alle mennesker er unike og skal møtes av en skole som forstår og tar vare på deres individuelle forutsetninger. Vi vil investere i mennesker ved å gi dem adgang til utvikling og ny kunnskap i barnehagen og skolen, i høyere utdanning, i etter- og videreutdanning, og gjennom forskning. Vi vil bygge ut rimelige barnehageplasser med god kvalitet til alle. Vi vil bygge ut eldreomsorgen med flere plasser og flere ansatte. Regjeringen vil føre en politikk for å redusere forskjellene i samfunnet. Vi vil avskaffe fattigdom ved å styrke de offentlige sikkerhetsnettene og ved å gi ledige mulighet til å komme tilbake til aktivt arbeid. Kamp mot arbeidsledighet er en høyt prioritert oppgave. Arbeid til alle er det viktigste vi kan gjøre for å redusere sosiale forskjeller. Vi vil arbeide for et mer inkluderende arbeidsliv, med plass til ulike mennesker, og med en forventning om at alle kan arbeide etter evne. Regjeringen vil føre en moderne og framtidsrettet politikk for å skape verdier. Vi vil ta hele landet og naturressursene i bruk. Vi vil bygge ut gode kommunikasjoner for å utløse det store potensialet for verdiskaping i hele landet. Verdiskaping og produksjon er en forutsetning for å kunne fordele. Samtidig er rettferdig fordeling og gode velferdstjenester forutsetninger for høy produktivitet. Regjeringen ønsker en åpen økonomi med samfunnsbevisste aktører. Vi vil legge til rette for private næringsaktører gjennom gode rammebetingelser, forutsigbarhet og offentlig medvirkning til nyskaping. Vi vil fremme en kultur for nyskaping og gründervirksomhet. Vi vil ha et samspill mellom næringsliv, offentlig sektor og forskningsmiljøer. Regjeringen vil ha sterkere politisk styring med prosesser og beslutninger som er viktige for landet, lokalsamfunnene og enkeltindividene. Vi ønsker ikke markedsstyring og markedstenkning der markedet ikke fungerer. Vi vil beholde eierskapet til viktige naturressurser og statlig eide selskaper, og sikre den private eiendomsretten for de mange. Regjeringen mener at også de overnasjonale og globale utfordringene må løses gjennom felles innsats og forpliktelser. Norge skal spille en aktiv og konstruktiv rolle internasjonalt. Norge skal være en pådriver for global fattigdomsbekjempelse og internasjonalt miljøarbeid, og være en tydelig fredsnasjon. Regjeringen vil legge særlig vekt på å styrke FNs rolle i verdenssamfunnet. Vi ønsker et globalt verdenssamfunn tuftet på aktive stater som respekterer internasjonal rett og de grunnleggende menneskerettighetene. I ord og handling skal Norge være en internasjonal pådriver for disse verdiene, og for økonomisk utjevning mellom nord og sør. '''Bærekraft.''' Regjeringen vil bygge sin miljøpolitikk på prinsippet om bærekraftig utvikling, føre var-prinsippet, og solidaritet med våre etterkommere. Vårt mål om rettferdig fordeling gjelder både mellom dem som lever i dag og mellom nåværende og kommende generasjoner. Norge skal bli et foregangsland i miljøpolitikken. Vi vil føre en politikk som forvalter ressursene på en bedre måte, tar vare på det biologiske mangfoldet og reduserer utslippene for å hindre menneskeskapte klimaendringer. For å løse globale miljøutfordringer trengs forpliktende internasjonalt samarbeid. Regjeringen vil styrke arbeidet med forebygging i vid forstand. Vi vil stimulere tiltak som gir bedre helse og livskvalitet for den enkelte. Vår politikk for forebygging vil også ha bedre miljø, mindre utstøting fra arbeidslivet og redusert kriminalitet som mål. Kampen mot kriminaliteten skal føres på en bred arena. Bekjempelse av internasjonal og organisert kriminalitet vil bli prioritert. Regjeringen vil utvikle et nært samspill med frivillige og ideelle organisasjoner. Materiell trygghet er viktig, men ikke nok for å gi gode og meningsfylte liv. Mange lever med vold og trusler om bruk av vold. Mange lever i ensomhet og isolasjon. Rusavhengighet og psykiske lidelser rammer i alle sosiale lag av samfunnet. Tidsklemme og hverdagsstress tærer på mange familier. Regjeringen vil bidra til å møte noen av vår tids nye sosiale utfordringer, og til å sikre omsorg og trygghet for alle, både gjennom gode offentlige velferdstjenester, men også gjennom å støtte og tilrettelegge for frivillig engasjement og utviklingen av et levende sivilt samfunn. Mange av vår tids utfordringer kan ikke løses av det offentlige eller markedet alene. Regjeringen vil føre en politikk som bidrar til å skape møteplasser mellom mennesker. Vi vil bidra til en oppvurdering av kunstens, kulturens og idrettens rolle. En offensiv kulturpolitikk skal styrke kulturens betydning og tilstedeværelse i hele samfunnet. Alle skal ha tilgang til kulturopplevelser, uavhengig av geografiske og sosiale skiller. Norge er som de aller fleste land i verden, et multikulturelt og multietnisk samfunn. Regjeringen vil styrke ytringsfriheten og respekten for det å være annerledes, velge annerledes og tenke annerledes enn flertallet. Vår politikk skal reflektere og respektere mangfoldet, samtidig som den skal ta med seg de beste verdier og tradisjoner i den kristne kulturarven. Regjeringen vil føre en politikk for at samenes stilling og rettigheter som urfolk i Norge blir ivaretatt. Vi vil vitalisere samisk språk, kultur, nærings- og samfunnsliv. Samisk egenart må få utvikle seg i god sameksistens med det øvrige samfunn. '''Nytt flertall.''' Regjeringen vil styrke enkeltmenneskenes innflytelse på egen tilværelse og samfunnets utvikling i alle deler av samfunnslivet. Alle må få tilgang til kunnskap og innsikt som gjør det mulig å delta i de demokratiske prosessene. Frivillige organisasjoner, grupper og sammenslutninger er viktige medspillere i dette arbeidet. Godt fungerende medier er en forutsetning for et levende offentlig ordskifte. Regjeringen har politisk vilje til å nå disse målene gjennom politisk styring og partnerskap med alle gode og byggende krefter. Vi vil invitere alle med i arbeidet med å gi landet og samfunnsutviklingen en ny retning. For oss er alle innbyggere ressurspersoner og hele landet like viktig i dette arbeidet. == Kapittel 2: Internasjonal politikk == Norsk utenrikspolitikk skal ivareta norske interesser og verdier i en verden i rask forandring. Samtidig skal den bidra til å fremme internasjonale fellesgoder og bygge en bedre organisert verden. Regjeringen vil øke Norges innsats for fattigdomsbekjempelse, mer rettferdig fordeling og en mer demokratisk verdensorden, både globalt og regionalt. Hovedlinjene i norsk utenrikspolitikk ligger fast, herunder sterk oppslutning om FN og folkeretten, medlemskapet i NATO, EØS-avtalen og at Norge ikke er medlem av EU. Norge skal være en tydelig fredsnasjon. Regjeringen vil styrke Norges bidrag til å forebygge, dempe og løse konflikter. Regjeringen gir full støtte til ambisjonene i FNs tusenårsmål om å halvere ekstrem fattigdom innen 2015 og vil lede an i arbeidet med å slette gjelda til de fattigste landene. Det er i norsk interesse at vi har en FN-ledet verdensorden. Derfor vil Regjeringen arbeide for å styrke FN og internasjonal rett. Regjeringen vil mer offensivt ivareta norske interesser overfor EU og vil føre en aktiv Europapolitikk på et bredt felt. Regjeringen vil legge vekt på arbeidet med å modernisere utenrikstjenesten i retning av en åpen, dynamisk og fremtidsrettet kunnskapsorganisasjon. Regjeringen vil arbeide etter følgende hovedprioriteringer i utenrikspolitikken: *Legge opp en helhetlig nordområdestrategi. *Føre en mer offensiv Europapolitikk. *Styrke Norges innsats som fredsnasjon og arbeide aktivt for global rettferdighet og en sosial og bærekraftig globalisering. *Videreutvikle FN og folkeretten som forpliktende avtaleverk for alle nasjoner. === En aktiv nordområdepolitikk === Regjeringen ser Nordområdene som Norges viktigste strategiske satsingsområde i årene som kommer. Nordområdene har gått fra et sikkerhetspolitisk oppmarsjområde til et energipolitisk kraftsentrum og område for store miljøpolitiske utfordringer, noe som har endret fokuset hos andre stater i regionen. Ivaretakelse av norske økonomiske, miljømessige og sikkerhetspolitiske interesser i nord skal prioriteres høyt og sees i nær sammenheng. Risiko for skipsulykker, utfordringene fra økt petroleumsvirksomhet, konsekvenser av klimaendringer og faren for kjernefysisk forurensing skal møtes offensivt gjennom økt egen beredskap og tettere internasjonalt samarbeid om tiltak som reduserer farene. Regjeringen vil søke internasjonal aksept til norske synspunkter vedrørende Svalbard, fiskerisone, olje- og gassutvinning og god miljøforvaltning. Regjeringen vil styrke folk-til-folk-samarbeidet mellom Norge og Russland, engasjement, informa­sjon og demokratisk deltakelse i det sivile samfunn blant annet gjennom Barentssamarbeidet. Regjeringen vil *definere nordområdene som Norges strategiske hovedinteresse og styrke nordområdearbeidet gjennom organisatoriske endringer og politisk vektlegging. *legge fram en "Handlingsplan for forvaltnings- og miljøsamarbeidet” i Nordområdene. *gjennomføre nordområdedialoger med alle de viktigste statene som har interesser i nordområdene. *styrke Forsvarets tilstedeværelse og suverenitetshevdelse i nord, inkludert Forsvarets bidrag til god beredskap mot miljøkriser og Kystvaktens evne til ressurskontroll og beredskap. *styrke samarbeidet med Russland, og fortsette arbeidet med å komme til enighet omkring de uavklarte grensespørsmålene. *fremme økt samarbeid på områdene handel, petroleum, fiskeri, miljøvern, helse, undervisning og forskning, turisme og mellomfolkelig kontakt. *styrke Barentssamarbeidet og arbeidet i Arktisk Råd. *ta initiativ overfor andre kyststater i det nord-atlantiske området for å utvikle miljøstandarder for de felles havområdene. === En mer offensiv europapolitikk === Regjeringen går inn for å videreutvikle et tett samarbeid mellom Norge og de andre landene i Europa. Regjeringen vil samarbeide med EU basert på EØS-avtalen. Vi vil støtte aktivt opp om arbeidet i Organisasjonen for sikkerhet og samarbeid i Europa (OSSE) og Europarådet for å sikre demokrati, grunnleggende menneskerettigheter og stabilitet i Europa. Norge må også bidra økonomisk til sosial utvikling og til løsning av miljøproblemer i Øst-Europa og på Balkan. Norge er gjennomgående tjent med utvikling av felles regler og standarder for virksomheten i det europeiske markedet. Der opplegg for slike regler er i direkte strid med norske interesser, skal Norge bruke alle de mulighetene avtaleverket gir oss til å sikre norske interesser. Dersom andre virkemidler strander, vil Regjeringen vurdere å bruke reservasjonsretten i EØS-avtalen hvis særlig viktige norske interesser trues av rettsakter som planlegges innlemmet i EØS-avtalen. Regjeringen vil følge opp gode miljøinitiativer fra EU og ta i bruk det beste i EUs miljølovgiving, også der de ikke omfattes av EØS. Regjeringen vil stå fast på det unntaket som vi fikk i EØS-avtalen om at det er norske myndigheter som avgjør hvilke genmodifiserte produkter som kan utsettes, markedsføres og selges i Norge. Regjeringen vil etablere sterkere mekanismer for helhetlig koordinering av den samlede norske innsatsen i EØS som kan øke mulighetene for påvirkning. Det må legges til rette for at norske interesser kan hevdes mer effektivt og tidlig nok slik at en har muligheter for å påvirke EU- beslutninger som er av betydning for Norge enten det skjer gjennom EØS-avtalen eller på annen måte. Regjeringen vil sørge for åpen debatt om EØS- og EU-saker, blant annet ved å involvere Stortinget i større grad. Viktige forslag skal sendes på høring før de behandles i Stortinget. Regjeringen vil vektlegge en særlig nær dialog om europeiske samarbeidsspørsmål med våre nordiske naboer. Regjeringen vil øke støtten til interesseorganisasjoner som kan målbære norske interesser overfor EU-prosesser av EØS-relevans, bygge nettverk i EU-land og bringe erfaringer fra Europa-arbeid tilbake for å stimulere til økt debatt i Norge. Regjeringen vil arbeide for at EU ikke gjennomfører et tjenestedirektiv som fører til sosial dumping. Regjeringen vil ikke søke om norsk EU-medlemskap. Regjeringen vil kun bidra med militære styrker til EUs utrykningsstyrke når det foreligger et klart og utvetydig FN-mandat. Det er Stortinget som skal fatte vedtak om avgivelse av norske styrker. Stortinget skal informeres umiddelbart når forespørsel om avgivelse av styrker foreligger. Stortinget skal ha tilgang til all relevant informasjon som er nødvendig for å kunne foreta en selvstendig beslutning. Det skal foreligge engasjementsregler, og Norge må sikres tilstedeværelse i kommandostrukturen. Regjeringen vil: *Gjennomgå erfaringene med tilknytningen til Schengen-avtalen. *Omorganisere og systematisere arbeidet med EØS-relevante saker, slik at Norges posisjon kan styrkes og arbeidet bli mer effektivt. === Fred, forsoning og nedrustning, og et styrket FN === Regjeringen vil styrke norsk innsats for konfliktforebygging og konfliktløsning. Norge kan spille en viktigere rolle når det gjelder fredsbygging enn på andre områder i utenrikspolitikken, og kan styrke dette gjennom en ytterligere systematisering av innsatsen. Dette er ikke bare viktig for å fremme utvikling og lindre lidelse i de land som i dag er herjet av konflikt, men også viktig forebygging av hendelser som kan ramme Norge. En rekke konflikter bidrar til internasjonal terrorisme, spredning av masseødeleggelsesvåpen, etnisk hat, miljømessige eller økonomiske kriser og store flyktningstrømmer. Regjeringen vil arbeide for at NATO-landene skal gå foran når det gjelder bekjempelse av masseødeleggelsesvåpen. Spredning av atomvåpen er en alvorlig trussel mot internasjonal fred og sikkerhet. NATO må kontinuerlig vurdere sin atomstrategi for å redusere atomvåpnenes rolle i internasjonal politikk. Vårt mål er fullstendig avskaffelse av atomvåpen. Samtidig vil Regjeringen ta konsekvensen av at de våpen som i dag tar flest liv er lette håndvåpen. Regjeringen vil støtte internasjonale tiltak for å begrense handelen og utbredelsen av håndvåpen, herunder arbeidet med en egen konvensjon om våpenhandel. Regjeringen vil at Norge skal arbeide for å skrinlegge dagens planer for rakettforsvar, og ta initiativ til et økt fokus på tidlig varsling og forebygging av konflikter. Det er i norsk interesse at vi har en FN-ledet verdensorden og ikke en situasjon der nasjoner tar seg til rette på egenhånd. Regjeringen vil arbeide for et kraftig styrket FN. Som medlemsland vil Norge støtte aktivt opp om reformprosessen og søke samarbeid med nærtstående land for å arbeide for en moderne og mer effektiv verdensorganisasjon. Norge vil være pådrivere i FNs arbeid for felles standarder på viktige områder og FNs arbeid for videreutvikling av folkeretten. FN-systemet må kunne møte hele spekteret av utfordringer fra fattigdom og epidemier til terrorisme og masseødeleggelsesvåpen med effektive kollektive virkemidler. FNs apparat for å støtte opp om fredsprosesser bør styrkes. FN må bli satt i stand til å ta strategisk ledelse for den viktige overgangen fra krig til varig fred etter at en fredsavtale er inngått. Norge vil delta med sivilt så vel som militært personell i FNs fredsbevarende- og fredsbyggende operasjoner. FN har særlige fortrinn i å understøtte stats- og institusjonsbygging. Dette arbeidet skal prioriteres. Regjeringen vil: *arbeide aktivt og langsiktig for å sette FN i stand til å møte det 21ste århundres utfordringer. *øke deltakelsen sivilt og militært i FN-operasjoner. *støtte arbeidet med en internasjonal konvensjon om våpenhandel *arbeide for et internasjonalt forbud mot klasebomber *styrke Norges mulighet til å bidra til konfliktforebygging, fredsmekling og fredsbygging. *styrke samarbeidet med frivillige organisasjoner, forskningsmiljøer, og andre som jobber med fred og konfliktløsning. === Utviklingspolitikk og menneskerettigheter === Fattigdommen i verden er en krenkelse av menneskeverdet, et brudd på menneskerettighetene og en trussel mot global sikkerhet og miljø. Kampen mot fattigdom og for retten til økonomisk utvikling, demokrati, menneskerettigheter og bærekraftig utvikling er verdenssamfunnets største utfordring og en hovedoppgave for Regjeringen. Regjeringen vil at norsk utviklingspolitikk skal ha et økt fokus på å bidra til økonomisk og bærekraftig utvikling og fremme av menneskerettigheter. Regjeringen vil styrke fattige lands mulighet og evne til handel, bygging av demokratiske institusjoner og utvikling av offentlige velferdstjenester som helse og utdanning. Regjeringen vil bidra til at de multilaterale utviklings- og finansinstitusjonene legger økt vekt på offentlig velferdsbygging, miljø, helse og utdanning i sine strategier. Regjeringen vil ta et internasjonalt initiativ for å sikre løpende evaluering av bistanden og en resultatstyrt bistandspolitikk, og etablere en internasjonal overvåkningsmekanisme som vurderer giverlands løfter om bistand og gjeldslette mot faktisk gjennomført politikk. Regjeringen vil bidra med betydelige midler til etablering av et nødhjelpsfond i FN-regi. Et slikt fond kan være første skritt på veien mot at FN kan få faste inntekter. Et flertall blant verdens fattigste er kvinner. Kvinners rett til helse og utdanning og kamp mot overgrep mot kvinner vil bli tillagt økt vekt. Regjeringen vil arbeide internasjonalt for å sikre kvinners reproduktive helse, og for å avkriminalisere abort. Helse er en avgjørende forutsetning for utvikling. Regjeringen vil videreføre og styrke Norges engasjementet for helse i fattige land, blant annet gjennom sterkere engasjement i arbeidet mot HIV/AIDS-epidemien og for å sikre alle barn vaksiner. Regjeringen vil videreføre et aktivt samarbeid med frivillige og ideelle organisasjoner. Miljø er de siste årene blitt nedprioritert i norsk og internasjonal bistand. Regjeringen vil ta initiativ til at Norge skal bli et ledende land på dette området, og vil legge fram en handlingsplan for miljørettet bistand hvor hovedprinsipper skal være forvaltning, bruk og bevaring av natur­ressurser i sam­arbeid og til fordel for lokalbefolkning og samarbeidsland, og bidrag til å redde natur­verdier av global betydning for framtiden. Norge skal innta en enda mer offensiv holdning i det internasjonale arbeidet med å lette fattige lands gjeldsbyrder. FN må utrede kriterier for hva som kan karakteriseres som illegitim gjeld, og slik gjeld må slettes. De siste årene er det mange eksempler på at kampen mot terror har satt sivile rettigheter til side. Regjeringen vil arbeide for at bekjempelsen av terror internasjonalt skal skje innenfor rammene av etablerte menneskerettigheter. Regjeringen vil: *at bevilgningene til utviklingssamarbeid når målet om 1 prosent av BNI og at innsatsen deretter trappes ytterligere opp i perioden. *gi betydelig bidrag til et nødhjelpsfond i FN-regi. *at den multilaterale bistanden i økende grad skal forskyves fra Verdensbanken til utviklingsprogrammer og nødhjelpstiltak i regi av FN-organer. Norsk bistand skal ikke gå til programmer som stiller krav om liberalisering og privatisering. *gå foran for internasjonale avtaler om nye globale finansieringskilder som kan medvirke til omfordeling og styrking av FN-institusjonene, flyavgift, karbonskatt, skatt på våpenhandel eller avgift på valutatransaksjoner. *gå imot en ytterligere utvidelse av hva som internasjonalt kan defineres som offisielt godkjent bistand (ODA) i forhold til militære utgifter, og ikke belaste bistandsbudsjettet med utgifter til militære styrker. *arbeide for større åpenhet om Norges rolle i Verdensbanken og IMF, og vurdere endringer i forhold til politisk styring og mandat for Norges rolle. *gå inn for at Verdensbanken og IMF demokratiseres. Utviklingsland må gis langt større innflytelse blant annet ved at stemmeretten ikke utelukkende knyttes til innskutt kapital. *lede an i arbeidet med å avvikle utestående gjeld til de fattigste landene i tråd med det internasjonale gjeldsletteinitiativet. Kostnader ved sletting av gjeld skal ikke fortrenge norsk bistand jfr den vedtatte gjeldsplanen. Det skal ikke stilles krav til privatisering som forutsetning for sletting av gjeld. Arbeide for opprettelsen av en gjeldsdomstol for behandling av spørsmål om illegitim gjeld. *aktivt arbeide for avskaffelse av dødsstraff i alle land. *følge opp og videreutvikle arbeidet med menneskerettighetsdialoger. === Forsvar og sikkerhet === Dagens sikkerhetsutfordringer er i mindre grad enn tidligere knyttet til tradisjonelle militære trusler. Muligheten for terroranslag, større miljø- og naturkatastrofer eller storulykker innen ulike sektorer av samfunnet er blitt større. Regjeringen vil arbeide for en helhetlig sikkerhetspolitikk, for styrket samfunnssikkerhet og en god balanse i forholdet mellom militær og sivil beredskap. Regjeringen vil legge vekt på arbeidet for å forebygge konflikter. Dette arbeidet tar sikte på å styrke den internasjonale rettsorden med bedre styringsinstrumenter enn det globale samfunnet i dag har for å skape fred. Vår sikkerhet trygges best gjennom et godt internasjonalt samarbeid, og gjennom god samhandling med alle våre naboland. Regjeringen vil videreføre Norges medlemskap i NATO, og bruke organisasjonen aktivt til å utvikle transatlantisk dialog, partnerskap, fremme fredsbevaring, nedrustning, rustningskontroll og konfliktforebygging. Regjeringen vil foreta en gjennomgang av Norges forpliktelser når det gjelder norske styrker i forhold til EU- og NATO-oppdrag og andre internasjonale operasjoner. Vi vil trappe opp den norske sivile og militære deltakelsen i FNs fredsbevarende arbeid, med særlig vekt på Afrika. Regjeringen vil legge vekt på å bygge videre på og styrke den kompetanse Norge har opparbeidet innen fredsbevarende operasjoner, som har som hovedsiktemål å trygge stabilitet og sikkerhet for sivilbefolkningen. Regjeringen vil trekke norske stabs- og opplæringsoffiserer ut av Irak. Deltakelse i internasjonale operasjoner skal være forankret i FN-pakten og ha et klart FN-mandat. FN er den eneste internasjonale instans som kan legitimere bruk av makt. Det skal være en høy terskel for bruk av militærmakt. Norge skal ikke delta i forebyggende angrep som ikke er autorisert av FN. Regjeringen vil sørge for at det ved inngåelse av avtaler om å stille norske styrker til rådighet i internasjonale operasjoner skal etableres klare retningslinjer for ivaretakelse av Norges internasjonale forpliktelser i henhold til internasjonale konvensjoner. Regjeringen vil arbeide for større åpenhet og bred forankring av sikkerhetspolitikken og arbeidet med styrket samfunnssikkerhet. Som et ledd i dette vil Regjeringen omdanne utvalget for nedrustning og sikkerhet til et utvalg som i større grad kan gi løpende råd til Regjeringen innen et bredt spekter av felter innen sikkerhetspolitikk og samfunnssikkerhet. Utvalget skal ha faglig og politisk bredde. Regjeringen vil styrke økonomistyringen i Forsvaret. Stortingets fastlagte rammer skal holdes. Nye store materiellinvesteringer skal gjennomgås i forbindelse med ny langtidsplan for Forsvaret. Regjeringen vil gjennomgå erfaringene med nedbemanning, privatisering og anbud samt horisontal samhandling i Forsvaret. Regjeringen vil ha et moderne forsvar, tilpasset nye sikkerhetsutfordringer. Nye og mer sammensatte trusler øker behovet for et fleksibelt forsvar som kan håndtere et bredt spekter av ulike oppgaver. Beredskap langs kysten skal prioriteres høyere enn i dag, og Forsvarets rolle i forhold til miljøovervåking og maritimt redningsarbeid styrkes. Forsvaret skal i større grad enn i dag innrettes mot å håndheve suverenitet og sikre stabilitet i våre havområder særlig i nord Regjeringen vil opprettholde den allmenne verneplikten, tilpasset til en ny tid. Forsvarets behov skal ligge til grunn. Regjeringen vil gjennomgå rutinene for innkjøp av forsvarsmateriell med sikte på å sikre en innkjøpspolitikk som sikrer gjenkjøpsavtaler og samsvar med norske utenrikspolitiske mål. Regjeringen vil: *gjennomføre tiltak for å bedre Forsvarets økonomistyring. *nedsette et bredt sammensatt utvalg for å forberede grunnlaget for en ny langtidsplan for Forsvaret fra 2009. *sikre en god balanse mellom militær og sivil beredskap, og legge økt vekt på samfunnssikkerhet. *ikke avgi militære styrker til internasjonale operasjoner uten en forankring i FN-pakten og et klart FN-mandat. *trekke norske stabs- og opplæringsoffiserer ut av Irak. *styrke norsk deltakelse i ISAF i Afghanistan. På denne bakgrunn vil vi ikke fornye norsk deltakelse i Operation Enduring Freedom når mandatperioden for disse styrkene utløper. *opprette et nytt rådgivende utvalg for sikkerhetspolitikk og samfunnssikkerhet. *fastholde at Forsvaret skal ha som en av sine hovedoppgaver å håndtere suverenitet og sikre stabilitet i våre nærområder. *at Forsvarets tilstedeværelse skal holdes på et høyt nivå i Nord - Norge. Politiske vedtak om lokalisering av avdelinger skal følges opp. === Handel === I handelspolitikken har Norge sterke interesser og et ønske om å fremme en mest mulig rettferdig internasjonal handelspolitikk. Norge har i dag en av verdens mest åpne økonomier. Regjeringen vil arbeide for å fremme et internasjonalt handelsregime hvor hensyn til miljø, faglige og sosiale rettigheter, matsikkerhet og utvikling i fattige land skal tillegges avgjørende vekt. I de pågående WTO-forhandlingene vil Regjeringen arbeide for å fremme norske interesser, men samtidig opptre som støttespillere for land som fremmer interessene til den fattige delen av verdens befolkning. Norge må bidra praktisk til at de fattige landene kan få hevdet sine interesser, og til at forhandlingene i størst mulig grad skal føres med åpenhet og innsyn for offentligheten. Samtidig vil en også i bistandspolitikken legge opp til at landene i sør kan ta del i utviklingen av internasjonal handel. Regjeringen vil sørge for en styrket informasjonsformidling til den norske offentligheten om gangen i forhandlingene og de norske posisjonene. Regjeringen vil arbeide for at WTO-avtaleverket ikke skal stå i veien for en differensiert handelspolitikk hvor det blir mulig å inngå særskilte ordninger for å fremme handel med utvalgte fattige land. Rike lands eksportstøtte er i dag svært ødeleggende for fattige land og mellominntektsland både når det gjelder hjemmemarkeder og mulighet for eksport. Regjeringen vil støtte arbeidet med forbud mot all eksportstøtte gjennom WTO. Regjeringen vil legge til grunn at WTO-avtaleverket ikke må ta fra fattige land styringsrett og virkemidler som har vært viktige for å utvikle vårt eget samfunn til et velferdssamfunn. Når det gjelder handel med tjenester innen rammen av GATS-avtalen vil Regjeringen gjennomgå og revurdere de norske posisjonene. Norge skal ikke fremme krav overfor fattige land som kan innebære en svekkelse av mulighetene til å utvikle sterke offentlige tjenester innen helse og utdanning, og heller ikke gå inn for en avtale som kan presse fram privatisering av offentlige tjenester i Norge. Hensynet til tilgang på billige medisiner mot livstruende sykdommer (hiv/aids, malaria, tuberkulose) i fattige land må tillegges avgjørende vekt i de internasjonale forhandlingene om patentrettigheter (TRIPS-avtalen). Handelsliberalisering skal kun skje innenfor en ramme hvor man hensyntar fordeling, grunnleggende sosiale standarder, miljø og nasjonal matsikkerhet. Regjeringen vil: *gjennomgå og revurdere alle krav Norge har stilt til u-land om liberalisering av tjenestesektoren i GATS-forhandlingene. *at Norge i WTO-forhandlingene om landbruk og om markedsadgang for andre varer enn landbruksprodukter skal arbeide for å gi land i sør tilstrekkelig handlingsrom til å velge utviklingsstrategier som tar hensyn til deres særegne behov og utviklingsnivå. *at man i WTO-forhandlingene anerkjenner retten til produksjon av mat for egen befolkning. *arbeide for å fremme norsk eksport av fisk og fiskeprodukter samt andre eksportinteresser i de pågående WTO-forhandlingene. *at Norge skal støtte utviklingslandenes krav om reforhandling av avtalen om patentrettigheter (TRIPS-avtalen). *legge vekt på økt åpenhet om hvilke anmodninger Norge sender til andre land i GATS-forhandlingene, og så langt som mulig innenfor WTO-regelverket gi offentligheten innsyn i de anmodninger Norge mottar. *bidra til å sikre fattige land tilstrekkelig politisk handlingsrom til å beskytte egen matproduksjon. *øke importkvotene for fattige land, også ikke-MUL land. Regjeringen vil målrette bistand mot å sette MUL-land i stand til å utnytte sine handelspreferanser. *arbeide internasjonalt for en gjennomgang av tidligere WTO-runder før forhandlingene utvides til nye områder. == Kapittel 3: Den økonomiske politikken == Målene for den økonomiske politikken skal være arbeid til alle, en bærekraftig utvikling, en mer rettferdig fordeling og styrking av velferdsordningene. De ulike delene av politikken skal virke sammen for å oppnå dette. Den nordiske modellen, som bygger på godt utbygde og universelle velferdsordninger, nært samarbeid med og mellom partene i arbeidslivet, og en konkurransedyktig privat sektor, kommer godt ut i internasjonale sammenligninger. Et høyt velferdsnivå, god produktivitet, god økonomisk vekst og relativt lav arbeidsledighet er et resultat av en aktiv offentlig sektor som sammen med næringsliv, organisasjoner og befolkning har utviklet gode samfunn. Disse erfaringene vil vi bygge videre på. Verdiskapingen og sysselsettingen må styrkes i alle deler av landet, blant annet gjennom økt innsats på forskning og utvikling og gjennom å styrke samfunnets evne til å sikre alle tilgang til sentrale velferdsordninger som barnehage, utdanning, omsorg og helse. Vi vil føre en økonomisk politikk som bidrar til fortsatt økonomisk vekst, og veksten må skje innenfor rammen av en bærekraftig utvikling slik at ikke kommende generasjoners muligheter for å dekke sine behov undergraves. En bærekraftig utvikling forutsetter at Norge og andre land forvalter miljø- og naturressursene i et langsiktig perspektiv. Samtidig er ren luft, tilgang på rekreasjonsområder og naturopplevelser også av uberørt natur, viktig for folks livskvalitet og helsetilstand. Vi vil styrke velferdsordningene og tjenestetilbudet i offentlig sektor. Innretningen på de offentlige budsjetter skal bidra til å styrke landets samlede konkurranseevne, særlig gjennom satsing på utdanning, forskning, samferdsel og gjennom en mer aktiv næringspolitikk. Videre skal konkurranseevnen sikres gjennom konkrete og målrettede tiltak som øker produktiviteten uten å gå utover de ansatte eller miljøet . Vilkårene for å drive næringsvirksomhet skal være stabile og forutsigbare. Vi vil invitere til et tettere inntektspolitisk samarbeid med partene i arbeidslivet. For å møte konkurransen kan ikke norske bedrifter over tid ha en sterkere kostnadsvekst enn hos våre handelspartnere. Å finansiere framtidens velferdssamfunn er en krevende oppgave. Befolkningssammensetningen vil endres slik at det blir stadig færre yrkesaktive som skal finansiere inntektene til stadig flere som mottar pensjon og trygd. Vi vil sikre et godt og omfattende velferdssamfunn også på lang sikt ved å bidra til økt verdiskaping, en ansvarlig økonomisk politikk med en langsiktig forvaltning av petroleumsformuen, et bærekraftig pensjonssystem og en sterk offentlig sektor. Vi vil hele tiden forbedre, fornye og omstille offentlig virksomhet i samarbeid med de ansatte, slik at tjenestene tilpasses folks behov. Det forebyggende arbeid må styrkes. Mye av velferdsstatens utgifter har sammenheng med mangelfull forebygging av skader og at mange støtes ut av arbeidsliv og samfunn. For å kunne opprettholde og styrke velferden er det nødvendig med en sterk konkurranseutsatt sektor. Nedbygging av konkurranseutsatt næringsliv er uheldig for sysselsettingen, svekker distriktene og tapper landet for kompetanse. Konkurranse kan bidra til å utvikle teknologi og kunnskap. Vi vil føre en aktiv næringspolitikk med satsing på forskning og utvikling, som styrker det næringslivet vi har og stimulerer til at nye virksomheter vokser fram. Det er et mål for Regjeringen at de økonomiske forskjellene skal reduseres og fattigdom avskaffes. Statsbudsjett-utvalgets rapport om økt langsiktighet i statens budsjettering legges til grunn for en gjennomgang av et mulig skille mellom drift og langsiktige investeringer i statens budsjettpolitikk. Regjeringen vil arbeide for å utvikle nye styringsredskaper og modeller i den økonomiske politikken nasjonalt og globalt. === Retningslinjene for den økonomiske politikken === Vi vil føre en finanspolitikk som bidrar til en stabil økonomisk utvikling både på kort og lang sikt. Vi legger til grunn handlingsregelen for budsjettpolitikken. Over tid skal bruken av petroleumsinntekter tilsvare realavkastningen av Petroleumsfondet slik at også kommende generasjoner får nyte godt av petroleumsformuen. Finanspolitikken skal brukes til å jevne ut svingningene i økonomien for å holde arbeidsledigheten nede. Handlingsrommet i budsjettpolitikken skal benyttes til å styrke sysselsettingen og vekstkraften i økonomien, og til å videreutvikle velferdsordningene. Pengepolitikken skal virke sammen med finanspolitikken og videreføres slik det er nedfelt i Forskrift om pengepolitikken, der både hensyn til inflasjon, kronekurs og sysselsetting tillegges vekt. I denne plattformen legger vi fram våre felles målsettinger for politikken de neste fire årene. Hvor langt vi lykkes i å nå målene vil avhenge av det økonomiske handlingsrommet. Hvor stort dette handlingsrommet er, avhenger av en del faktorer som det er vanskelig å forutsi utviklingen av. Dette gjelder blant annet veksten i regelbundne utgifter i Folketrygden, varierende skatteinntekter og framtidig oljepris. Hensynet til lav arbeidsledighet og høy sysselsetting, stabil økonomisk og bærekraftig utvikling er grunnleggende hensyn i Regjeringens økonomiske politikk. Gjeldende retningslinjer for Petroleumsfondets plasseringer legges til grunn. Vi vil videreføre og videreutvikle de etiske retningslinjene for Statens petroleumsfond. Fondet skal forvaltes slik at formuen gir god avkastning også på lang sikt. Dette er avhengig av at man oppnår en bærekraftig utvikling i økonomisk, økologisk og sosial forstand. Petroleumsfondet skal ikke foreta investeringer som utgjør en uakseptabel risiko for at fondet medvirker til uetiske handlinger eller unnlatelser. Etter hvert som fondet høster erfaringer med de nåværende etiske retningslinjer vil vi vurdere å utvikle en mer aktiv investeringsprofil også for etiske hensyn, for eksempel ved utøvelse av eiermakt. === Skatte- og avgiftspolitikken === Vi vil arbeide for et skattesystem som gir stabile inntekter til fellesskapet, bidrar til rettferdig fordeling, et bedre miljø, fremmer sysselsettingen i hele landet og som bedrer økonomiens virkemåte. Skattesystemet skal sterkere enn i dag bidra til en mer rettferdig inntektsfordeling i samfunnet. Det skal innføres skatt på aksjeutbytte. Vi vil gjennomføre de vedtatte endringene i skattesystemet. Kampen mot skatteunndragelser skal skjerpes. Det betyr blant annet en gjennomgang av skjerpede regler for internprising for konsern. Vi vil sørge for stabile og konkurransedyktige skattemessige rammevilkår for næringslivet, og vil i kommende stortingsperiode videreføre det samlede skatte- og avgiftsnivået fra 2004. Innenfor dette nivået er det rom for å skape en bedre fordeling og tiltak som kan fremme vekst og sysselsetting. Regjeringen vil gjennomgå skatte- og avgiftssystemet med sikte på å foreta endringer, for å fremme miljøvennlig atferd. Dette skal skje innenfor en provenynøytral ramme. Internasjonaliseringen av økonomi og produksjon skaper skattekonkurranse landene imellom. Dette setter begrensninger for hvordan vi kan utforme vårt skatte- og avgiftssystem uten å svekke næringslivets konkurransemuligheter. Vi vil finne beskatningsformer som gjør det vanskelig å unndra seg beskatning gjennom tilpasninger eller utflagging. Derfor vil vi arbeide for internasjonale skatteavtaler som begrenser muligheten for skatteunndragelser. Regjeringen vil: *videreføre det samlede skatte- og avgiftsnivået som gjaldt for 2004. *jevne ut forskjellen i beskatningen av henholdsvis arbeids- og kapitalinntekter, blant annet ved å innføre skatt på aksjeutbytte. *øke fradraget for fagforeningskontingent til det dobbelte av dagens nivå. *gjeninnføre grunnavgiften på engangsemballasje. *ha en gjennomgang av særavgiftssystemet for å endre avgifter som er en ulempe for norske produksjonsarbeidsplasser blant annet i konkurranse mot import. *ha en omlegging av bilavgiftene for å stimulere til sikrere og mer miljøvennlige biler. *styrke Skatteetaten og intensivere arbeidet mot svart arbeid og skatteunndragelser. *at samboere som har bodd sammen i to år eller mer skal ha samme rett til fritak for arveavgift som ektefeller og samboere med barn. *øke fribeløpet for ungdom. *beholde fradraget for gaver til frivillige organisasjoner. *gjøre generasjonsskifte i familiebedrifter lettere ved å gjennomgå arveavgiften. == Kapittel 4: Næringspolitikk == Vårt mål er at Norge skal bli en av de ledende, innovative, dynamiske og kunnskapsbaserte økonomier i verden innenfor de områder hvor vi har fortrinn. Norge skal være er et godt land å drive næringsvirksomhet i. Næringslivet er avhengig at det føres en økonomisk politikk som sikrer konkurranseevnen. Vi vil gi stabile, forutsigbare og konkurransedyktige rammebetingelser, og føre en aktiv næringspolitikk hvor staten er engasjert i partnerskap med næringsliv og arbeidstakerne. Vi vil etablere gode rammebetingelser som bidrar til innovasjon og nyskaping. Det offentlige virkemiddelapparatet skal styrkes og være en fleksibel partner, ikke et byråkratisk hinder for næringslivet. Staten skal engasjere seg på et bredt felt i næringspolitikken for å bidra til nyskaping og et konkurransedyktig næringsliv, innen forskning og utvikling, i lokalisering og markedsføring, i partnerskap og som tilrettelegger, i kapitaltilgang og eierskap. Strategiske nasjonale satsinger skal bygge opp under målet om å skape en bærekraftig utvikling, gjøre Norge til et miljøpolitisk foregangsland og skape arbeidsplasser i hele landet. Regjeringen vil også ha fokus på tjenestenæringenes betydning for næringsutviklingen. Regjeringen vil: *utvikle nasjonale strategier innen de næringsområder hvor Norge har kompetanse eller særlige fortrinn, som marin sektor, maritim sektor, energi, miljø og reiseliv. *øke støtten til næringsutvikling gjennom Innovasjon Norge, herunder investeringstilskuddet, SIVA og de regionale utviklingsmidlene, samt gjeninnføre kommunale næringsfond. *øke offentlige bevilgninger til såkornkapital. Fokus må omfatte en større del av virksomhetens aktiviteter enn bare produktutviklingen. Vi vil at den landsdekkende såkornordningen knyttet til universitetene også bør omfatte Universitetet i Tromsø. Ordningen i Tromsø bør samordnes med den distriktsrettede låneordningen. *øke bruken av statlige forsknings- og utviklingskontrakter. Vi vil konvertere deler av statsgjelden til SIVA til egenkapital. *utvikle sentra for spisskompetanse rundt om i landet, og sentra for fremragende forskning knyttet til universitetsmiljøene. *i større grad arbeide for å utvikle regionale verdiskapingsmiljøer. *bidra til at det etableres lokale servicekontorer for næringslivet. *forbedre norsk patentpolitikk slik at vi kan sikre patentrettigheter på høyde med våre konkurrentland. *utvide ordningen med etableringsstipend til gründere i regi av Innovasjon Norge og utrede opprettelsen av en Gründer-bank. *sikre gründere og etablerere gode sosiale ordninger, blant annet ved å se på vilkårene for selvstendig næringsdrivende til å kombinere yrkeskarriere med barneomsorg. *utvikle en nasjonal handlingsplan for kvinnelige entreprenører og opprette finansieringsordninger som særlig stimulerer til innovasjon og entreprenørskap blant kvinner. * etablere nye ordninger for å sikre bedre kapitaltilgang til norske bedrifter. Et eget fond med betydelig kapitalbase skal utredes. *styrke samarbeidet mellom forskning og næringsliv og opprette kompetanseprogram for ulike bransjer hvor hele spekteret fra fagarbeidere til forskningsinnsats inngår. *utrede en næringsretta designpakke, som inkluderer utdanning, viktige næringer og industrimiljøer og Innovasjon Norge. *gjennomgå den regionale transportstøtteordningen og vurdere om den skal økes og hvilke næringer den skal omfatte. === Fiskeri- og havbrukspolitikk === Vi vil føre en ny og helhetlig kystpolitikk. Kyst og fiskeripolitikken skal bidra til langsiktig miljømessig forsvarlig verdiskaping for hele samfunnet og samtidig bidra til rettferdig fordeling av ressursene. Regjeringen er opptatt av å beholde en variert eierskapsstruktur. Det er viktig å ta vare på de lokalt forankrede selskapene i fiskeri og havbruksnæringen. Regjeringen vil opprettholde Råfiskloven og Deltakerloven. Vi vil sikre langsiktig nasjonal råderett og styring over de marine ressursene og havområdene våre. Gjennom lovverket og reguleringer skal fellesskapet sikres styring og kontroll over ressurser og fordeling av fisken i havet, marine organismer og oppdrettede arter. Det uregulerte fisket, særlig i Barentshavet, er et alvorlig miljø- og økonomisk problem, og må stoppes. Verdiskapningen av våre nasjonale fiskeressurser skal i størst mulig grad komme kystsamfunn som er avhengig av fiskeriene, til gode. Kystnært fiske og økt markedstilbud på fersk fisk er en viktig del av denne strategien. Regjeringen ser det som en styrke at næringen har en struktur der aktørene varierer i størrelse. Regjeringen vil legge til rette for en fiskeflåte som bidrar til aktivitet og sysselsetting langs hele kysten, og som kan sikre industrien helårig stabil tilgang på råstoff. Regjeringen mener at strukturtiltak for fiskeflåten må utformes i tråd med målene om å sikre fiskeressursene som felles eiendom, sikre en fiskeflåte som bidrar til aktivitet langs hele kysten og samtidig sikre en flåte som er moderne, variert og lønnsom. Regjeringen vil sette i verk en bred utredning for å vurdere hvordan de strukturtiltakene som er gjennomført, virker i forhold til disse målene. Mens utredningen pågår må adgangen til omsetning av kvoter og rettigheter fristilt fra fartøy fryses. Det skal oppnevnes et bredt sammensatt, hurtigarbeidende utvalg hvor interessene både til lokale og regionale folkevalgte myndigheter langs kysten, næringens organisasjoner, fagmiljøene og andre samfunnsinteresser er representert. Utvalget skal også gjennomgå spørsmålet om tidsavgrensing for alle konsesjoner, rettigheter og deltakeradgang. Driftsordningene for kystflåten videreføres inntil Regjeringen har besluttet hvilke tiltak som skal iverksettes for kystflåten under 15 meter. Regjeringen vil: *trekke opp en nasjonal strategi for utvikling av fiskerinæringa som bygger på vårt fortrinn ved tilgang på ferskt råstoff av høy kvalitet. Leveranse av ferskt råstoff må ha prioritet i forhold til leveranse av råstoff som er frosset på havet. *at fiskeressursene må forvaltes med sikte på høyest mulig langsiktig ressursuttak innenfor bærekraftige rammer, og et mest mulig stabilt uttak fra år til år. Vi vil at kvoteåret skal gjøres mer fleksibelt. Ressurskontrollen må styrkes, det må være krav til meldeplikt om når og hvor fangst fra større fartøy skal landes, og hyppigere kontroller om bord. *at fiskeressursene ikke skal privatiseres. Ingen skal kunne eie en fast andel av den til enhver tid fastsatte kvoten. Regioner og kommuner, sammen med aktive fiskere, skal kunne eie fartøy med kvoterettigheter innenfor dagens deltakerlov. Leveringsvilkårene må håndheves strengt slik at konsesjoner ved grove brudd blir inndratt. *at fiskeforedlingsindustrien skal sikres stabil tilgang på råstoff. Langsiktige avtaler innenfor rammene av råfiskloven kan bare settes til side for å sikre leveranse fra små fartøy som ikke kan levere annet sted. Fiskeråstoffet skal som hovedregel foredles ved anlegg på land. Regelverket for produksjon om bord skal være mest mulig likt regelverket for produksjon på land. *kongekrabben er en fremmed art i norsk fauna. Vi vil gå gjennom evalueringsrapporten om forvaltningen av kongekrabbe når den foreligger, samt gjennomgå mandatet for å sikre at spørsmål om fritt fiske i norsk forvaltningssone blir vurdert. *opprette rekrutteringskvoter eller andre ordninger som sikrer ungdom en vei inn i fiskerinæringen. Regjeringen vil legge til rette for å få ungdom til å søke fag innen fiskeri- og havbruk. *at dagens distriktskvoteordning forsterkes og tas mer aktivt i bruk. Nasjonale myndigheter skal årlig kunne avsette inntil 10 prosent av den nasjonale kvoten til landing og bearbeiding i spesielt utsatte distrikter for å sikre sysselsettingen i industrien. Fartøy i alle deler av landet som ønsker å levere fisk for bearbeiding i den aktuelle regionen, skal behandles likt. Regionale myndigheter tilbys å fordele disse landingene til de områder og virksomheter som i kortere eller lengre tid har behov for slike spesielle virkemidler. *sikre en desentralisert mottaksstruktur gjennom fortsatt støtte til mottaksstasjoner og styrke bevilgningen til føringstilskuddet. *sette i verk et program for fornyelse av kystfiskeflåten. *gi investeringstilskudd gjennom Innovasjon Norge for investeringer innen kystflåten. *videreføre kondemneringsordninger. *gjøre en aktiv innsats overfor myndighetene i våre naboland og i det internasjonale reguleringsutvalget for å hindre overfiske og uregulert fiske, særlig i Barentshavet, i Nordsjøen og i internasjonale farvann. *at Fiskeridirektoratet og kystvakten må sikres økte økonomiske ressurser for å stoppe uregulert fiske. *etablere et system med offisiell kvalitetsmerking av norske fiskeprodukter. *utvikle et verdiskapingsprogram for fisk, med spesiell fokus på fersk fisk, og sette i verk en nasjonal satsing på fangstbasert havbruk og oppdrett av nye arter. Formålet er å utvikle nye og mer forbrukervennlige produkter, utvikle gode logistikkløsninger, øke kunnskapene om internasjonale markedsmuligheter, drive markedstilpasset utviklingsarbeid og å styrke markedsarbeidet i Norge og internasjonalt. *opprette et eget statlig investeringsfond for marin sektor som skal kunne gå inn med eierinteresser i oppdrett og i foredling av marine produkter. *arbeide for å gjøre oppdrettsnæringa bærekraftig *ha økt marin forskningsinnsats og styrking av marint innovasjonsprogram, for å legge til rette for forskning, utvikling av nye produkter, og marin teknologi. *gjennomgå konkurranseforholdene i havbruksnæringen. Det forutsettes et tak for eierskap som er vesentlig lavere enn i dag. Eventuelt nye konsesjoner bør ha som mål å styrke små og mellomstore aktører. *åpne for styringsvirkemidler som fórkvoter med videre, for å sikre langsiktig balanse i produksjonen av oppdrettslaks. *gjennom Innovasjon Norge åpne for at havbruksnæringen kan sikres muligheter for risikoavlastning i oppstartsfasen ved utvikling og introduksjon av nye arter i oppdrett. *flytte fordeling og refordeling av oppdrettskonsesjoner til regionalt folkevalgt nivå. Regjeringen vil vurdere hvorvidt konsesjonsavgiften skal tilfalle kommuner som stiller arealer til disposisjon for nye konsesjoner. === Industri === Industri er viktig for Norge. Industrien gir mange arbeidsplasser i alle deler av landet, store eksportinntekter og etterspør underleveranser og tjenester som har store ringvirkninger. Vi har gode forutsetninger for industri, blant annet gjennom naturressurser og høy kompetanse. Vi vil ta vare på og videreutvikle industrien og samtidig bidra til å utvikle ny industriell virksomhet. Norske råvarer bør i stor grad videreforedles i Norge. Gjennom sentrale og lokale virkemidler vil vi sikre industrien gode stabile rammevilkår og legge til rette for ny industriell virksomhet fremover. Regjeringen vil: *sette inn bedrifts- og bransjerettede tiltak for å opprettholde og utvikle framtidsrettet industrivirksomhet. *innføre en ny og forsterket ervervslov innenfor EØS-avtalens ramme. *utrede og etablere et eget industrikraftmarked. Et slikt marked skal gjennom objektive kriterier sikre lik konkurranse om den kraft som legges ut i markedet gjennom auksjon. Ordningen skal stille krav til energieffektivisering og energigjenvinning når det inngås langsiktige kraftkontrakter. *gjennomgå reglene for grunnrentebeskatningen innen vannkraftsektoren med siktemål om å oppnå mer langsiktighet i kraftmarkedet. *iverksette tiltak for å dempe den negative virkningen for de kraftforedlende bedrifter som har fått økte utgifter på grunn av økning i påslaget på nettariffen. **sikre et effektivt importvern innenfor gjeldende avtaler som en forutsetning for en innovativ og offensiv næringsmiddelindustri. *gjennom strategisk satsing gjøre norsk industri ledende innenfor miljøforbedringer. Det vil gi vårt næringsliv et forsprang og nye salgsprodukter, når nye internasjonale krav til BAT (best tilgjengelige teknologi) økes og når markedene for miljøvennlig energi og produkter vokser. *forutsette gjenkjøp og industrielle deltakelse ved større forsvarsanskaffelser i større grad enn i dag. === Landbruk === Landbruket spiller en viktig rolle for bosetting og sysselsetting i store deler av landet. Landbruket i Norge har flere funksjoner: produsere trygg mat og sikre matforsyningen og samtidig bidra til sysselsetting og bosetting over hele landet. Landbruket er mangfoldig og omfatter jordbruk, skogbruk, beitebruk og reindrift, og den er viktig også for næringer som reiseliv, kultur og næringsmiddelindustri. Norsk matjord er en begrenset ressurs som det er et nasjonalt ansvar å ta vare på for våre etterkommere. Målet er å opprettholde et levende landbruk over hele landet. Regjeringen vil: *sikre utøvere i landbruket inntektsutvikling og sosiale vilkår på linje med andre grupper. *videreføre markedsordningene. Samvirkets rolle som markedsregulator skal sikres. *sikre et landbruk med en variert bruksstruktur over hele landet. Strukturprofilen må styrkes, kanaliseringspolitikken skal opprettholdes og driftstilskuddsordningen gis en klarere distriktsprofil. Virkemiddelbruken må stimulere til økt beiting med husdyr for å kunne opprettholde et åpent kulturlandskap. *gi velferdsordningene en spesiell prioritet gjennom forslag til bedre avløserordninger og sikring av ferie og fritidsmuligheter. *prioritere bønder som henter en vesentlig del av sysselsetting og inntekt fra gården og fra annen primærnæringsvirksomhet ha en totalgjennomgang av WTO-forhandlingenes konsekvenser for norsk landbrukspolitikk. I en nær dialog med næringen vil vi legge grunnlaget for utforming av virkemidler i tråd med Stortingets mål for landbrukspolitikken og internasjonale forpliktelser. *ha et sterkt importvern for innenlandsk landbruksproduksjon. *det er ikke grunnlag for nye innrømmelser under artikkel 19 i EØS-avtalen så lenge de pågående forhandlingene i WTO foregår. *idereutvikle verdiskapingsprogrammene for mat, trevirke og reindrift, og stimulere til utvikling av nisjeprodukter, satse på bygdeutviklingstiltak og bioenergi og utvikle en ny politikk for fjellområdene. *bidra til å øke videreforedlingen av norske trevarer, og videreutvikle en nasjonal skogpolitikk der staten tar et medansvar for planting og ungskogpleie. De økonomiske støtteordningene til skogbruket skal forbedres. *utrede en gunstig låneordning i forbindelse med etablering innen landbruket slik at generasjonsskifte og rekruttering kan sikres bedre. *at det skal være et mål at 15 prosent av matproduksjonen og matforbruket i 2015 skal være økologisk. *prioritere dyrevelferd og bedre kapitaltilgangen i næringen slik at nye krav til dyrevelferd og fornyelse av driftsapparatet kan imøtekommes. Ordninger må utformes på en slik måte at man samtidig ivaretar målet om mangfold og variasjon i bruksstørrelse. *at Mattilsynet i større grad skal finansieres av offentlige midler med bakgrunn i at det oppfyller en offentlig kontrollfunksjon. *at bøndenes rett til å bruke formeringsmateriale fra egen avling ikke skal svekkes. === Skipsfart === Norsk skipsfartsnæring har lange tradisjoner. Skipsfarten og den maritim næringen bidrar til viktige kompetansearbeidsplasser langs hele kysten. Norge må ha ambisjon om å være verdensledende nasjon innen maritim forskning, kompetanseutvikling og nyskaping. Gjennom gode og stabile rammevilkår vil vi bidra til å sikre arbeidsplasser og vekst i de maritime næringer. Regjeringen vil: *ha en sterkere innsats for å sikre arbeidsplasser og vekst i de maritime næringer. *videreføre eksisterende ordninger for norske rederier og sjøfolk for å møte den stadig tøffere internasjonale konkurransen. Vi vil utvide nettolønnsordningen til å gjelde alle norske sjøfolk om bord på konkurranseutsatte skip i NOR, blant annet fraktefartøy, lasteskip, brønnbåter, taubåter og slepe- og bergingsfartøy. Vi vil ta internasjonale initiativ for å sikre like konkurransevilkår for sjøfolk i nordiske og europeiske land, blant annet for å hindre skattekonkurranse. *at nettolønnsordningen for fergerederier i utenriksfart i NOR skal omfatte sikkerhetsbemanningen i henhold til skipenes alarminstruks. *gjennomgå de norske skattereglene for rederinæringen, og følge opp utvalget som vurderer den norske rederiskatteordningen. *at det for alle skip under nettolønnsordninga skal stilles krav om positiv næringsutvikling (f.eks. dokumenterbare investeringer utover normalnivå i HMS-arbeid, innovasjon og industriell utvikling i forskningsinstitusjoner, leverandører og andre bedrifter i den maritime klyngen), samt krav om et visst antall lærlingplasser. Regjeringen vil legge fram forslag til konkrete vilkår i samsvar med ovennevnte. *gjeninnføre kravet om arbeids- eller oppholdstillatelse for utenlandske sjøfolk på skip under fremmed flagg som frakter gods eller passasjerer mellom norske havner *vurdere ordninger som innebærer en modernisering av kystfrakteflåten. Dette kan bl.a. knyttes til ordningene i Innovasjon Norge. Vi vil videreføre NO_x-reduksjonsprogrammet. *erstatte dagens riksvegferger med gassferger gjennom et samarbeid mellom næringer og myndigheter, slik at utvikling og produksjon skjer i Norge som forsknings- og utviklingsprosjekt. *videreføre ordningen med byggelånsgaranti for norske verft og bruke utviklingskontrakter aktivt for å bidra til nyskapning i næringen. *at rekruttering til maritime næringer skal forsterkes og at det gjennomføres en kompetanseheving for ansatte i næringen. === Reiseliv === Turisme og reiseliv er en viktig eksportartikkel for Norge. Turisme og reiseliv kjennetegnes av å være en distriktsnæring og en kvinnedominert næring som består av en rekke små og mellomstore bedrifter. Vi vil videreutvikle norsk reiseliv og satse på profileringen og merkevarebygging av Norge som reisemål. Norge har attraktive ressurser i reiselivssammenheng i form av vår natur- og kulturarv. Ivaretakelse av denne arven er en forutsetning for en positiv utvikling av reiselivsnæringen i framtiden Regjeringen vil: *utvikle en nasjonal reiselivsstrategi bygget på nærhet til natur og norsk kultur, som ivaretar satsingen på grønt reiseliv og reiselivsnæringen som distriktsnæring. *styrke den internasjonale markedsføringen av Norge som reiselivsmål, blant annet ved å øke midlene til informasjon om Norge i utlandet. *sikre kvaliteten på reiselivsproduktene og tilliten i markedet *innføre en frivillig sertifiseringsordning for bedrifter som ønsker å markedsføre seg som en del av den norske merkevaren. *innføre et eget opplæringsprogram som følger opp den strategiske reiselivssatsingen. === Eierskap === Et mangfold av eierskap i norsk næringsliv er en styrke for tilgangen på kapital og kompetanse. Det er behov for et mangfoldig eierskap, privat og statlig eierskap, og nasjonalt og utenlandsk eierskap. Nasjonalt eierskap er viktig for å sikre at bedriftene har hovedkontor og forskningsaktiviteter i Norge. Utenlandsk eierskap bidrar på sin side til å sikre utvikling og kompetanseoppbygging. Staten er en stor eier i norsk næringsliv. Statlig eierskap sikrer råderetten over våre felles naturressurser og sikrer inntekter til fellesskapet. Statlig eierskap kan være avgjørende for å sikre et nasjonalt eierskap og nasjonal forankring av nøkkelvirksomhet i Norge i årene fremover. Offentlig eierskap er viktig for å sikre viktige politiske mål innen distriktspolitikk, transportpolitikk, kulturpolitikk og helsepolitikk. Vi ser en forsterket tendens til at norske kunnskapsbedrifter selges ut så snart de når et internasjonalt nivå. Norge er avhengig av god kontakt med sterke internasjonale kompetanse- og kapitalmiljøer, men i mange tilfeller kan salg føre til at vi ikke får bygd opp langsiktig kunnskapsindustri og kompetansemiljøer i Norge. Vi står i fare for å undergrave resultatene av langvarig forskning og utvikling, som ikke på noen måte reflekteres i kortsiktige børsverdier. Derfor må det utvikles en bedre strategi for å sikre nasjonalt eierskap til nøkkelbedrifter i kunnskapssamfunnet. Regjeringen vil: *sikre et sterkt offentlig og nasjonalt eierskap for å nå viktige politiske mål og sikre avkastning og inntekter til fellesskapet. *at offentlige selskaper skal sikres profesjonelt eierskap og forutsigbar utbyttepolitikk. Det statlige eierskapet bør være langt mer aktivt enn i dag. Det skal satses offensivt på forskning og utvikling, Statlige eide selskaper skal gå foran i arbeidet for likestilling, og det skal settes inn tiltak for å oppnå større åpenhet og bevissthet om lederlønninger i bedrifter hvor staten er en stor eier. *at våre energiressurser skal være hele folkets eie. Vi vil derfor ha et sterkt offentlig eierskap til våre vannkraftressurser og våre petroleumsforekomster. Dagens hjemfallsordning skal opprettholdes på en slik måte at offentlig og nasjonalt eierskap sikres. Vi vil også legge til rette for at de offentlig eide regionale kraftselskapene kan vokse og utvikle seg gjennom å gi muligheter for tilgang på økt offentlig egenkapital. *sikre fortsatt sterkt statlig eierskap til petroleumsressursene gjennom Statens direkte økonomiske engasjement (SDØE). SDØE må også i framtiden kunne ta andeler på norsk sokkel og SDØEs samlede eierskap skal opprettholdes på dagens nivå. *opprettholde de statlige eierandelene i viktige selskaper som Telenor, Norsk Hydro og DnBNOR. Telenor skal forbli et norsk selskap, med hovedkontor og de viktigste forsknings- og utviklingsfunksjonene i Norge. Statnett og Statskog skal ikke selges eller delprivatiseres, og dagens eierandel i Statoil skal opprettholdes. *at Statkraft beholdes som et heleid statlig selskap. *at Petroleumslovens bestemmelser om krav til selvstendig ledelse og organisasjon i Norge for aktører på norsk sokkel skal praktiseres konsekvent. *at samvirkeforetak og sparebanker skal ha rammebetingelser for henholdsvis andelskapital og grunnfondsbevis som gjør at dette framstår som realistiske alternativ til aksjer. *at ny samvirkelov skal fremmes i løpet av perioden. Loven skal gi samvirkemodellen økte utviklingsmuligheter *at Folketrygdfondets adgang til å investere i norsk næringsliv utvides == Kapittel 5: Samferdsel == Regjeringen vil skape en positiv utvikling i hele landet og vil derfor øke satsingen på samferdsel. Hovedmålene i samferdselspolitikken skal være økt trafikksikkerhet, en mer miljøvennlig transport, regional utvikling og et effektivt og tilgjengelig transportsystem for hele landet. Samferdsel er en viktig forutsetning for bosetting, næringsutvikling og ressursutnyttelse. Det offentlige har ansvar for at det er et godt og moderne kommunikasjonsnett i hele landet. Dette stiller krav til en variert satsning og en differensiert samferdselspolitikk der de ulike delene av samferdselssektoren sees i sammenheng. Samtidig vet vi at mange former for transport medfører miljøproblemer. Forbrenning av olje og gass fører til utslipp av klimagassen CO2, og vegtrafikken er den dominerende kilden til lokal luftforurensning og støy. Økt satsing på samferdsel vil i byer og bynære områder bety en styrking av vegnettet og kollektivtrafikken, inklusiv jernbane, for å løse utfordringer knyttet til å skape et godt bymiljø og en trygg trafikkavvikling. For distriktene betyr dette en prioritering av utbygging og vedlikehold av vegnettet, opprettholdelse av et godt riksvegferjetilbud og utbedring av havner og farleier. All transport i Norge skal være trygg. Regjeringen vil styrke arbeidet med nullvisjonen som sier at det ikke skal forekomme ulykker med drepte eller livsvarig skadde i trafikken. Regjeringen mener at omfattende konkurranseutsetting innen samferdselssektoren går på bekostning av viktige sikkerhets- og beredskapsfunksjoner. Regjeringen vil skape en helhetlig samferdselspolitikk under folkevalgt styring, der regional- og distriktspolitikk, miljøvern og fordeling skal være grunnleggende premisser. Regjeringen vil: *øke satsingen på samferdsel i tråd med Stortingets vedtak under behandlingen av Nasjonal Transportplan. *utrede prosjektfinansiering for sammenhengende utbygging og modernisering av nye veg- og jernbanestrekninger. *bidra til å redusere forskjellene i drivstoffpriser i hele landet gjennom å gjeninnføre en fraktutjevningsordning. *føre en aktiv politikk for å sørge for at folk ikke utsettes for helseskadelig forurensing. De nasjonale mål for luftkvalitet skal ligge fast. *utarbeide en strategisk handlingsplan for å innfri det nasjonale støymålet om å redusere støyplagene med 25 prosent i forhold til 1999-nivået innen 2010. === Gode veger i hele landet === Regjeringen mener godt utbygde veger er en nødvendig rammebetingelse for å kunne opprettholde strukturen i bosetningen og næringslivet. Regjeringen vil øke bevilgningene til vegformål. For å utløse større verdiskaping, må det satses mer offensivt på det sekundære riksvegnettet. Det er også behov for opprusting av fylkesvegene. Regjeringen vil øke satsingen på trafikksikkerhet. Særlig er det viktig å sikre flere veger mot ras. Regjeringen vil øke satsingen på sykkelveger, for å bedre trafikksituasjonen og sikkerheten for syklistene. Det er et mål at flere arbeidsreiser, spesielt i byene, foretas på sykkel. Riksvegferjene er å regne som en del av vegnettet, og utgiftene for de som benytter disse bør reduseres. Regjeringen vil bedre rabattordningene og utrede om enkelte strekninger kan gjøres gratis. Regjeringen vil: *øke satsingen på veger, både til investering, drift og vedlikehold, i tråd med stortingsflertallets vedtak i forbindelse med behandlingen av Nasjonal Transportplan. *ha sterkere fokus på sikre veger med økte ressurser til trafikksikkerhetstiltak, rassikring og gang- og sykkelveger. *arbeide aktivt for å utvikle og øke bruken av miljøvennlige kjøretøy, gjennomføre utskifting av riksvegferjer med nye gassferjer og støtte utvikling av hydrogen som energibærer i transportsektoren. *innføre virkemidler som gjør det lønnsomt å velge lavutslippsbiler. Virkemidler som kan være aktuelle er tilgang til kollektivfeltet, gratispassering i bomringen og redusert engangsavgift. *bidra til at støy- og forurensningsutsatte vegstrekninger bygges inne i miljølokk. *igangsette et introduksjonsprogram for bruk av biodrivstoff i tråd med EU-direktiv 2003/30/EF. === En framtidsrettet kollektivtrafikk === En framtidsrettet samferdselspolitikk innebærer økt satsing på kollektive transportløsinger for både mennesker og gods. I byer og bynære områder må kollektivtrafikken bli et reelt alternativ til bruk av privatbil og en sentral del av transportsystemet. Det må bli lønnsomt å velge kollektive løsninger for jobb og fritidsreiser. For å lette overgangene mellom de ulike transportformene, må det satses mer på godt utbygde knutepunkt. Offentlig transport skal være tilgjengelig for alle, uavhengig av funksjonsdyktighet. Et godt kollektivtilbud og overføring av gods fra veg til bane og sjø, er viktig for å redusere miljøproblemene fra transportsektoren. I tettbygde områder må det legges til rette for økt bruk av sykkel og gange. Det er behov for effektive tiltak for å redusere klimagassutslippene fra transportsektoren. Regjeringen vil: *innføre et ungdomskort for kollektivtransporten som gir rett til 50 prosent rabatt for ungdom, elever og studenter. *stille krav om tilrettelegging for funksjonshemmede på offentlig transport *øke belønningsordningen for kollektivtrafikk til de byer og byområder som benytter den i dag og utvide ordningen til å gjelde flere byer som innfører tiltak for å øke kollektivandelene og begrense biltrafikken. *arbeide for at en i forbindelse med samferdselsinvesteringer i de store byområdene prioriterer framkommelighet for kollektivtransporten. *utvikle et brukertilpasset og kostnadseffektivt kollektivtilbud i distriktene gjennom tilbringertjeneste og bestillingsruter med taxi kombinert med buss, båt og tog langs hovedtrafikkårene. *skaffe bedre kunnskap om effektene av anbudsutsetting av lokal kollektiv­transport og kunnskap om hvordan ulike kjøpsformer og kontraktsformer kan legge til rette for at også bredere samfunnsinteresser blir ivaretatt. Regjeringen vil vurdere å gå dialog med fylkeskommunene om å avvente videre anbudsutsettelse inntil denne kunnskapen foreligger. Arbeidstakerne skal sikres samme rettigheter ved anbudsoverdragelse som ved virksomhetsoverdragelse. === Økt satsing på jernbane === Jernbanen skal være en attraktiv, tidsmessig, miljøriktig og god transportløsning for personer og gods. For å utløse det potensialet som ligger i denne transportformen må det en betydelig styrking til. Dette medfører at dagens skinnegang rustes opp og utbygging av dobbeltspor, særlig rundt de største byene, prioriteres. NSB skal utvikles som statlig transportselskap både innenfor persontrafikk, godstrafikk og busstrafikk. Regjeringen vil: *øke satsingen på jernbane i tråd med stortingsflertallets vedtak i forbindelse med behandlingen av Nasjonal Transportplan. Den største del av investeringene skal skje i første del av perioden. *fjerne kjørevegs- og el-avgiften for jernbane. *ikke sette flere persontrafikk-strekninger innen jernbane ut på anbud. *stoppe privatiseringen og konkurranseutsettingen av drift og vedlikeholdsoppgavene i Jernbaneverket. *arbeide for gode togforbindelser mellom hovedstedene i Skandinavia. === Sjøvegen – en viktig del av transportpolitikken === Kyst-Norge er viktig for verdiskapingen i landet. Derfor er sjøtransport og havner en viktig del av transportpolitikken. Det må legges til rette for sikker trafikk langs kysten, med bedre merking og vedlikehold av leia, moderne navigasjonssystem og sjøkart. For å få mer gods over på båt, må havnene opprustes slik at også overgangen til og fra båt bedres. Oljevernberedskapen må styrkes, og vi må gjøre mer for å unngå at uhell oppstår og får katastrofale følger. Regjeringen vil: *øke bevilgningene til fiskerihavnene *styrke vedlikeholdet av sjøvegen med havner, farleier, fyr og merketjenester *videreutvikle havnene som logistikknutepunkt *lage en gjennomgang og prioritere tiltak for utbedring av farleier og fiskerihavner. *sikre en god slepebåtkapasitet med rask responstid langs hele kysten. *opprettholde Hurtigruta som et enhetlig transporttilbud med daglige, helårlige seilinger på hele distansen Bergen – Kirkenes. *ha en samlet vurdering av alle gebyrer og avgifter innen sjøtransport, slik at sjøtransport gis like konkurransevilkår med landtransport. === Et godt flytilbud === Regjeringen vil ha en samferdselspolitikk for hele landet. Dette inkluderer også flytrafikk. Både kortbanenettet og stamrutenettet er en viktig del av infrastrukturen i landet. Det skal sikres et flyplassnett som gir et tidsmessig tilbud i alle deler av landet. Ordningen med at overskuddsflyplasser betaler for de ulønnsomme flyplassene skal videreføres. Regjeringen vil: *opprettholde dagens flyplasstruktur, så fremt det ikke er et uttrykt ønske lokalt om å legge ned en flyplass. Dette må i tilfelle skje etter en grundig prosess hvor alle berørte er blitt hørt. *sikre best mulig sikkerhet og regularitet gjennom å bedre innflygingsutstyr på flyplassene. *sikre er godt tilbud på kortbanenettet i forhold til flystørrelse, kvalitet på flyene, avganer og sikkerhet. *i samarbeid med ledelsen og de ansatte evaluere organiseringen av Avinor, med sikte på best mulig ivaretakelse av samfunnshensyn, spesielt flysikkerhet. === Posttjenester i hele landet === Posttjenestene er en viktig brikke i infrastrukturen for å opprettholde bosetting og næringsliv i hele landet. Den overordnede målsettingen på postområdet er å sikre et landsdekkende posttilbud av likeverdige tjenester til samme pris og med god kvalitet. Enhetsportoen skal videreføres. Regjeringen vil gjennom konsesjon sikre opprettholdelse av de samfunnspålagte oppgavene Posten Norge har. Regjeringen vil: *opprettholde likeverdige tilbud av posttjenester til lik pris i hele landet. *opprettholde enhetsportoen. *sikre at Posten Norge AS blir i 100 prosent statlig eie. === Digital allemannsrett === Norge skal være av de land i verden som er først i å ta i bruk og utvikle elektronisk kommunikasjon. Regjeringen vil øke ambisjonsnivået for bredbåndsutbyggingen. Utbygging av bredbånd til hele landet gir store muligheter for næringsetablering og utvikling, og opphever i stor grad de avstandsulemper som måtte eksistere. For Regjeringen er det et mål at alle husstander og private og offentlige virksomheter skal ha tilgang til et fremtidsrettet høyhastighetsnett til lik pris i hele landet. For å stimulere til en raskere utbyggingstakt, må det offentlige bidra økonomisk. Offentlig sektor skal være ledende når det gjelder å etterspørre nye teknologiske løsninger. Regjeringen vil få til en mer samordnet utbygging av de ulike digitale nett i Norge. Regjeringen vil: *at hele landet skal ha tilbud om tilknytting til høyhastighetsnett innen utgangen av 2007. *at det ikke skal være urimelige geografiske prisforskjeller ved tilknytning til bredbåndsnett. *at det skal brukes offentlige midler for å bidra til å realisere utbygging i områder hvor det kommersielt ikke lar seg gjøre. *legge til rette for utbygging av mobilnettet i de områder der dekningen i dag er for dårlig. *medvirke til at Bane Tele AS blir et offentlig kontrollert selskap som bidrar til bredbåndsstruktur i hele Norge. *stimulere næringsutvikling og offentlig bruk av åpen programvare. *styrke tilsyn med konkurranse, sikkerhet og personvern innenfor telefoni og elektronisk kommunikasjon. == Kapittel 6: Folkestyre, lokalsamfunn og regionalpolitikk == Regjeringen tar utgangspunkt i at folkestyret innebærer et styresett med innflytelse for de mange og spredning av makt, kapital og eiendom. Et levende og desentralisert demokrati med bred deltakelse er grunnleggende for å møte samfunnsutfordringene. Det er gjennom folkelig engasjement og folkevalgt styring vi best kan løse miljøproblemene, få flere i arbeid, sikre utjevning mellom grupper, regioner og land, sikre nasjonal og lokal råderett over naturressursene og norsk eierskap i næringslivet. === Folkestyre === Folkestyret er under press. Beslutningene overføres i økende grad til aktørene i markedene, til kapitalsterke privatpersoner, organisasjoner, byråkrater og andre som ikke står til ansvar overfor folket i valg. Dette fører til sviktende tillit, avmakt og mindre engasjement og deltakelse i samfunnsspørsmål hos folk flest. Dersom viktige politiske målsettinger skal ivaretas, må markedene korrigeres gjennom styring fra folkevalgte organer. Skal viktige samfunnsinteresser som hensynet til miljø og sosial og geografisk fordeling sikres, kan ikke utviklingen overlates til markedskreftene alene. En politikk som skal bidra til å oppfylle de samfunnsmål Regjeringen går inn for, krever vilje til styring og samfunnssolidaritet. Regjeringen vil: *legge til rette for økt deltakelse i politisk virksomhet og sørge for bred representasjon i offentlige utvalg, styrer og råd. *legge til rette for at personer med omsorgsansvar og/eller funksjonshemming kan påta seg politiske verv. *styrke barn og unges mulighet for medvirkning og innflytelse. *legge til rette for det frivillige Norge. *legge fram sak for Stortinget om språk og makt. === Åpenhet, offentlighet, ytringsfrihet og personvern === Det må settes klare grenser for hvor langt offentlige myndigheter og andre kan gå i retning av innsyn i, eller kontroll med den enkeltes gjøremål. Retten til likeverdig behandling i rettsapparatet og forvaltningen, og enkeltmenneskets rett til vern om eget privatliv er grunnleggende prinsipper i en rettsstat. Ytringsfriheten skal være reell, både i arbeidsliv og i privatliv. Retten til å være informert er avgjørende for muligheten folk har til å delta i samfunnsdebatten. Personvernet kan komme i konflikt med andre formål. Regjeringen vil ha fokus på at personvernet ikke svekkes. Det må etableres ordninger som både tar hensyn til samfunnets behov for innsyn og kontroll og enkeltmenneskets rett til personvern. Det er en utfordring for folkestyret at en rekke spørsmål av nasjonal betydning blir avgjort gjennom internasjonale forhandlinger hvor det er lite innsyn underveis, og hvor de folkevalgte kun blir forelagt muligheter til i etterkant å si ja eller nei til en framforhandlet avtale. Regjeringen vil: *trekke Stortinget sterkere inn i prosessen under utarbeidelsen av viktige posisjonspapirer i forkant av forhandlinger med andre stater og internasjonale organisasjoner. *sikre at viktige prinsipper i tilknytning til slike forhandlinger tas opp til drøfting i folkevalgte organer før forhandlinger fullføres. *styrke utredningsprosessen knyttet til internasjonale traktater før disse blir folkerettslig bindende for Norge. === Lokaldemokrati === Et levende lokaldemokrati er grunnsteinen i folkestyret og en forutsetning for tillit og legitimitet til det nasjonale folkestyret. God kommuneøkonomi med samsvar mellom oppgaver og inntekter er en viktig forutsetning for at lokaldemokratiet skal oppleves som meningsfylt og ikke komme i dårlig lys. Regjeringen vil: *legge til rette for bruk av lokale rådgivende folkeavstemninger. *sikre innbyggernes velferd og rettigheter gjennom en god kommunal sektor. På noen utvalgte sektorer er det nødvendig å sikre særskilte rettigheter. *sikre medvirkning fra kommunesektoren i konsekvensutredninger som har vesentlige konsekvenser for lokalt selvstyre. *følge opp lokaldemokratikommisjonens utredning med en stortingsmelding. === Lokalsamfunn og regionalpolitikk === Velfungerende, trygge og identitetsskapende lokalsamfunn er en avgjørende forutsetning for et godt velferdssamfunn. Regjeringen vil styrke innsatsen overfor lokalsamfunn og regioner. Arbeidsplasser, infrastruktur og et godt og likeverdig velferdstilbud er en grunnleggende forutsetning for bosetting. En aktiv og målrettet distrikts- og regionalpolitikk skal bidra til å sikre arbeidsplasser og velferd der folk bor. Norge er et langstrakt land med spredt bosetting og store variasjoner i ressursgrunnlag, kultur, historie og identitet. Samtidig deler vi viktige felleskapsverdier. Kombinasjonen av mangfold og fellesskap må gjenspeiles i velferdspolitikken og i en tydelig politikk for regional utvikling. Trygge og gode bomiljøer skapes lokalt. Vekstkraftige næringsmiljøer skapes regionalt. Ved målretta satsing på regionale fortrinn har Norge gode forutsetninger for å møte den økende globale konkurransen i økonomi og næringsliv. Regional- og distriktspolitikken skal bygge på tre hovedstrategier: #Bedre grunnlaget for utvikling i de enkelte regioner ved å styrke kompetansen, tilrettelegge for nyskaping og næringsutvikling, redusere avstandshindre, utvikle livskraftige lokalsamfunn og fremme bærekraftig bruk av naturressursene. Regional- og distriktspoliske hensyn skal tillegges sterkere vekt i politikken på de enkelte sektorer. Politikken skal bedre tilpasses regionale forhold og samordnes bedre. #Satse på å utvikle næringsvirksomhet på områder hvor de enkelte regioner har spesielle fortrinn. Statens politikk skal bygge opp under en målrettet satsing på regionale fortrinn. # Sette inn en særskilt innsats for å møte utfordringene i de mest utsatte områdene. De distriktspolitiske virkemidlene skal styrkes. === Kommuner og regioner === Regjeringen vil gjennom en helhetlig politikk overfor kommunesektoren sikre at oppgaver løses på lavest mulig hensiktsmessige forvaltningsnivå. Gjennom et nytt regionalt forvaltningsnivå skal flere oppgaver og mer ansvar desentraliseres fra staten og samles i nye, folkestyrte regioner. Kommunene har det overordnet ansvar for velferdstilbudet til sine innbyggere, og skal sikres ressurser og handlefrihet til å løse viktige velferdsoppgaver. Kommunenes rolle som samfunnsutvikler skal styrkes. Kommunene med sitt brede samfunnsansvar er viktigst i folks hverdag og derfor viktigst for å bygge grunnleggende legitimitet til politisk demokrati. Kommunenes brede samfunnsansvar handler om å ta utgangspunkt i kommunenes grunnleggende legitimitet som politisk institusjon. Regjeringen legger betydelig vekt på å sikre samsvar mellom oppgaver og finansiering av kommunesektoren. En utviklingsorientert kommunesektor skal levere tjenester av høy kvalitet, tilpasset innbyggernes og lokalmiljøets behov. Regjeringen vil: *videreføre tre direkte folkevalgte forvaltningsnivåer. *at endringer i kommunestrukturen skal være basert på frivillighet. *legge til rette for å styrke samhandlingen mellom kommunesektoren og tredje sektor. === Kommuneøkonomi === Regjeringen anser en sterk og sunn kommuneøkonomi som en forutsetning for et godt velferdstilbud i hele landet. Kommunesektorens frie inntekter skal styrkes betydelig i løpet av stortingsperioden slik at tilbudet i skolen og eldreomsorgen kan bedres. Regjeringen vil styrke samhandlingen mellom staten og kommunal sektor. Gjennom en mer forpliktende konsultasjonsordning mellom staten og kommunal sektor vil Regjeringen sikre at de totale økonomiske ressursene innen offentlig sektor utnyttes bedre. Det er viktig at arbeidstakerne og deres organisasjoner involveres i dette arbeidet. Det skal utarbeides en flerårig plan for oppretting av den økonomiske ubalansen i kommunesektoren. Kommunesektoren skal i all hovedsak skal være rammefinansiert. Øremerkede tilskudd skal som hovedregel være forbeholdt viktige nasjonale prioriteringsområder i en oppstartsfase, eller finansiering av oppgaver som få kommuner har ansvar for. Inntektssystemet til kommunene skal sikre at forholdet mellom inntekter og faktiske kostnader samsvarer bedre. Regjeringen vil foreta en helhetlig gjennomgang av inntektssystemet til kommunene. Målsettingen med en slik gjennomgang skal være å sikre innbyggerne et godt og likeverdig tjenestetilbud over hele landet. Eiendomsskatt skal også i framtiden skal være en frivillig kommunal skatt. Regjeringen vil: * for 2006 skal veksten i kommunenes og fylkeskommunenes frie inntekter være 5,4 milliarder kroner, inkludert 225 millioner kroner i økt regionaltilskudd. *gjennom en forpliktende flerårig opptrappingsplan rette opp den økonomiske ubalansen i kommunesektoren. *gjøre konsultasjonsordningen mellom stat og kommune mer forpliktende slik at de totale ressursene innenfor offentlig sektor kan utnyttes bedre. *den kommunale egenandelen i toppfinansieringsordningen for særlig tunge brukere reduseres og regelverket knyttet til utgifter som regnes inn i den kommunale egenandelen gjennomgås. === Nytt regionalnivå === Det skal være tre folkevalgte forvaltningsnivåer i Norge. Et fornyet og styrket regionalt forvaltningsnivå skal etableres. Regionnivået skal være den sentrale aktør for regional utvikling. En regionreform forutsetter at det først avklares hvilke oppgaver, myndighet og ansvar fra staten som overføres til regionene, og at regionene sikres en finansiering som svarer til oppgavene. Regjeringen vil gjennomføre en utredning av hvilke oppgaver som skal desentraliseres og hvordan en samtidig omorganisering av fylkesmannsembetene kan gjennomføres. Noen av dagens fylkeskommuner er for små for disse oppgavene, og vi trenger derfor større regioner. Inndelingen i regioner må ta hensyn til avstander og identitet, og skje i en prosess der både kommunene og dagens fylkeskommuner deltar. Regjeringen tar sikte på at dette arbeidet skal være fullført og framlagt for Stortinget slik at reformen kan iverksettes senest 1. januar 2010. === By og land === Regjeringen vil føre en politikk som bidrar til en balansert utvikling mellom by og land og innad i byene. Vi ønsker vekstkraftige byer som fungerer som en drivkraft i nasjonal og regional utvikling, og vil føre en offensiv politikk for å utvikle byens fortrinn, kvaliteter og muligheter, med en sterk satsing på sosial boligpolitikk, kollektivtrafikk, utdanning og kultur. Det må føres en politikk for utjamning av økonomiske og sosiale forskjeller med kraftige tiltak mot fattigdom og satsing på tiltak mot rusmiddelmisbrukere. Viktige elementer i dette vil være et velfungerende offentlig velferdstilbud, kulturtilbud og møteplasser for ungdom. Grønne områder er viktig for fysisk utfoldelse, helse og velvære. Særlig er det viktig å bevare friarealene i utkanten av byene. Regjeringen vil gjennomføre et distriktspolitisk løft. Målet er å legge til rette for likeverdige levekår i hele landet og opprettholde hovedtrekkene i bosettingsmønsteret. Mer markedsstyring fører til økt sentralisering og gir folk mindre frihet i valg av bosted. Vi vil sikre distriktspolitiske hensyn i sektorpolitikken og i sterkere grad samordne statens samlede rolle. I distrikts- og regionalutvikling skal innsatsen målrettes og forsterkes. De deler av sektorpolitikken som har betydning for regional utvikling, skal samordnes med de regionalpolitiske målsettingene. Det skal foretas konsekvensutredninger av forslag som har betydning for utviklingen i distriktene. Regjeringen skal bedre grunnlaget for utvikling i de enkelte regioner ved å styrke kompetansen, tilrettelegge for nyskaping og næringsutvikling, redusere avstandshindre, utvikle livskraftige lokalsamfunn og fremme en bærekraftig bruk av naturressursene. Vi vil legge til rette for at Innovasjon Norge, Norges Forskningsråd, SIVA og andre statlige deler av virkemiddelapparatet skal være tilstede nærmere bedriftene utover i landet. På den måten kan regionale kraftsentra etableres som igjen kan føre til utvikling og nyskaping. Dette vil ha stor betydning når målet er å øke verdiskapingen på grunnlag av regionale fortrinn. Investeringstilskudd og gründermidler innenfor Innovasjon Norge og de regionale utviklingsmidlene administrert av fylkeskommunene skal økes betraktelig. Både Effektutvalget (NOU 2004:2) og det såkalte ”Handlingsromutvalget” (NOU 2004:15) har påpekt at det norske støttenivået i forhold til den smale distriktspolitikken ligger langt under de rammer som er fastlagt internasjonalt og som benyttes av land vi kan sammenligne oss med. Rammene for den smale distriktspolitikken bør derfor økes betydelig og distrikts- og regionalpolitiske mål må gis økonomisk oppfølging i sektorpolitikkene. Regjeringen vil sette inn en særskilt innsats for å møte utfordringene i de mest utsatte områdene, og bidra særskilt til en satsing rettet mot småsamfunn i områder med stor nedgang i folketall og stor avstand til sentra. Regjeringen vil særlig legge vekt på å redusere avstandsulempene for næringslivet i distriktene. Dette skal gjøres gjennom et bredt sett av virkemidler. Regjeringen vil arbeide overfor EU med sikte på å gjeninnføre ordningen med regionalt differensiert arbeidsgiveravgift, også i områder i Sør-Norge med lav befolkningstetthet, så langt dette er mulig. Regjeringen skal aktivt arbeide for å motvirke ytterligere sentralisering. Regjeringen vil foreta en vurdering av regionale konsekvenser av statens virksomhet, med sikte på en bedre geografisk fordeling av statlige virksomheter. Lokalisering av statlige, regionale og kommunale arbeidsplasser bør brukes aktivt for å tilføre lokalsamfunn og regioner nye utviklingsressurser i form av arbeidsplasser, kompetanse og større fagmiljø Lokalisering av ny statlig virksomhet skal skje utenfor Oslo, med mindre det foreligger særskilt begrunnelse. Ved valg av lokaliseringssted bør det tillegges vekt at den nye virksomheten skal bidra til å styrke allerede etablerte regionale nærings-, kompetanse- og forvaltningsmiljøer, eller bidra til å bygge opp nye. Regjeringen viser til at det i Distriktskommisjonen var bred enighet på en rekke felter, og vil med bakgrunn i den legge vekt på å utvikle nye og målrettede distriktspolitiske tiltak. Det er et hovedmål for Regjeringen å bidra til økt tilflytting til distriktene. Regjeringen vil fremme tiltak med særlig fokus mot ungdom og kvinner. Regjeringen vil: *gjennomføre en vesentlig styrking av de distriktspolitiske virkemidlene, blant annet gjennom å utnytte det regionalpolitiske handlingsrommet og arbeide aktivt internasjonalt for å øke handlingsrommet i regional- og næringspolitikken. *legge fram en stortingsmelding om handlingsrom og muligheter i distriktspolitikken. *gjeninnføre ordningen med geografisk differensiert arbeidsgiveravgift. *evaluere gjennomførte utflyttinger av statlige virksomheter og utrede om deler av eksisterende statlig virksomhet kan lokaliseres utenfor Oslo. *iverksette et eget satsingsprogram med fokus på utvikling av småsamfunn, herunder videreutvikle støtten til utkantbutikker. *bidra med statlig finansierte tiltak for å bedre integreringen, motarbeide den økte fattigdommen og bekjempe rusmiddelmisbruk. Et bedre samarbeid mellom staten, kommunene og frivillige organisasjoner må prioriteres for å nå disse målene. *gjennomføre tiltak for områder i storbyene som har særlige utfordringer, slik som Groruddalen i Oslo. *innføre et særskilt lovfestet vern av Oslomarka og andre bymarker. *legge fram en egen hovedstadsmelding. == Kapittel 7: Et arbeidsliv med plass til alle == Kamp mot arbeidsledighet og for et inkluderende arbeidsliv er et hovedmål for vår politikk. Menneskene er vårt lands viktigste ressurs. For den enkelte er arbeid den viktigste sikring for egen inntekt. For å nå målene må vi ta i bruk et bredt spekter av virkemidler. I tillegg til en offensiv næringspolitikk gjelder dette blant annet en aktiv arbeidsmarkedspolitikk, styrkede arbeidstakerrettigheter og tiltak mot sosial dumping. De årlige budsjettene bør inneholde en oversikt over arbeidskraftreserven og tiltak for at flere skal kunne delta i arbeidslivet. === Arbeidsmarked === For å bidra til høy yrkesdeltakelse, lavere ledighet og redusert fattigdom er det nødvendig med en aktiv arbeidsmarkedspolitikk. Det er spesielt viktig å iverksette målrettede tiltak overfor ungdom, langtidsledige, eldre og yrkeshemmede. En aktiv arbeidsmarkedspolitikk er også nødvendig for å bekjempe den høye arbeidsledigheten blant innvandrere. For å hindre at de som er ledige støtes varig ut av arbeidslivet, er det nødvendig med et differensiert tilbud om yrkespraksis, lønnstilskudd, vikarordninger og ordinære opplæringstiltak. Regjeringen vil gjennom opprettelsen av den nye arbeids og velferdsetaten bidra til at det blir en organisering av arbeidsmarkedstjenestene som målretter innsatsen og setter den enkelte bruker i sentrum. Regjeringen vil gjennomgå virkemidlene rettet mot personer i arbeidsdyktig alder for å klarlegge hvordan en best kan bidra til å realisere målene om hjelp til selvhjelp, sosial trygghet og inkludering av personer som har problemer på arbeidsmarkedet. Dette vil innebære en vurdering av regelverk, stønader, tiltak og tjenester der målet er å styrke innsatsen for å få flere tilbake i jobb. Det har vært en sterk økning i antall personer som har behov for yrkesmessig attføring. Attføringsarbeidet må bedres gjennom et samspill mellom ulike etater og tiltaksarrangører, og gjennom styrking av attføringsbedriftenes evne til å levere gode attføringstjenester. Den bedriftsinterne attføring må styrkes ved at bedriftene med assistanse fra den nye arbeids- og velferdsforvaltningen får et selvstendig ansvar for å holde folk i jobb i sykepengeperioden. Regjeringen vil: *opprette flere tiltaksplasser. *forbedre dagpengeordningen og rette opp kutt. Det skal innføres en tiltaksgaranti for langtidsledige som har vært ledige i to år slik at alle sikres rett til arbeid, utdanning eller arbeidsmarkedstiltak. *opprette langt flere traineeplasser og opplæringsjobber i offentlig sektor spesielt innrettet mot unge nyutdannede. *innføre en ungdomsgaranti til alle under 25 år som sikrer individuell oppfølging av ungdom og tilbud om arbeid, utdanning eller opplæring. *opprette flere tiltaksplasser for å integrere personer som ellers faller utenfor i det ordinære arbeidsliv, og ha gode finansieringsordninger for å opprette varig tilrettelagte arbeidsplasser (VTA)og arbeidsplasser i Vekstbedriftene (attføringsbedrifter). *gå igjennom regelverk og støtteordninger for å styrke den yrkesrettete attføringen basert på bedriftsintern attføring og på systemet med egne attføringsbedrifter, samt ved bruk av individuelle utdanningsopplegg. *gjøre det lettere å kombinere arbeid og trygd og innføre ordning med uføretrygd som lønnstilskudd i alle fylker. === Arbeidstakerrettigheter === Lover, regelverk og avtaler mellom partene i arbeidslivet har stor betydning for arbeidstakernes livsvilkår og muligheter til å arbeide. Norge har lang tradisjon for at et godt samarbeid mellom partene i arbeidslivet og offentlige myndigheter legger grunnlaget for et velfungerende arbeidsliv. Dette er det viktig å bygge videre på. Derfor vil vi reversere svekkelser i arbeidstakernes vern som ble vedtatt i forrige stortingsperiode. Det må føres en arbeidslivspolitikk hvor likestilling og likelønn, utviklingsmuligheter og adgang til kompetanseoppbygging er sentrale elementer. Det er viktig å bekjempe utstøting og gjøre terskelen lavere for å komme seg inn i arbeidslivet. Regjeringen vil bygge videre på avtalen om et mer inkluderende arbeidsliv og sikre at alle mål i avtalen blir vektlagt i arbeidet. Regjeringen vil: *reversere vedtak om økt adgang til midlertidige ansettelser. *sikre stillingsvernet og beholde retten til å stå i stilling under ankebehandling av en tvistesak. *gjeninnføre reglene for overtid som de var før 2003. *reversere endringer i tjenestemannsloven vedtatt våren 2005, herunder gjeninnføre ventelønnsordningen. *opprettholde arbeidstakernes rettigheter i sykelønnsordningen. *styrke vernet av ansatte som sier ifra om kritikkverdige forhold på arbeidsplassen. *forsterke samarbeidet og forpliktelsene med arbeidslivets parter for å skape et reelt inkluderende arbeidsliv. *kartlegge årsakene til sykemelding og uførhet. *sørge for en seniorpolitikk som bidrar til at eldre oppfattes som en positiv ressurs for arbeidslivet. *lage handlingsplaner med klare måltall for rekruttering av funksjonshemmede og innvandrere til offentlige stillinger, og for økning av avgangsalder i offentlig sektor. *bidra til å likestille skiftarbeid og sammenlignbart turnusarbeid i samarbeid med partene i arbeidslivet. *følge opp retten for deltidsansatte til å utvide sin stilling ved nyansettelser. *opprette en likelønnskommisjon. *bidra til forsøk med 6-timersdag/arbeidstidsreformer i samarbeid med partene i arbeidslivet. *gjennomgå regelverk ved opphør av bedrifter herunder ansattes rettigheter. === Sosial dumping === Globaliseringen påvirker også arbeidsmarkedet. Den må møtes med klare spilleregler og regelverk både nasjonalt og internasjonalt for å hindre blant annet sosial dumping, svart arbeid og økonomisk kriminalitet. Regjeringen er positiv til den nye arbeidskraftinnvandringen som kommer som en følge av EU utvidelsen, og mener at de må bys de samme lønns- og arbeidsvilkår som norske arbeidere. For å sikre at norske lønns- og arbeidsvilkår overholdes ved arbeid i Norge, vil vi ta initiativ til en bred vurdering av lovverk og virkemidler. Det er ønskelig å ha en behovstyrt og regulert arbeidsinnvandring fra land utenfor EØS-området. Det er behov for tiltak for å forhindre sosial dumping i arbeidslivet. Konkurranse om arbeidsplasser må ikke skape utnyttelse og økte forskjeller. Undergraving av norske lønns- og arbeidsvilkår som følge av at bedrifter tar med egne ansatte til arbeidsoppdrag i Norge rammer både utenlandske og norske arbeidstakere. Regjeringen vil: *stille krav om norske lønns- og arbeidsvilkår i alle offentlige anbudsprosesser. *innføre en ordning med godkjenning og kontroll av firma som driver arbeidsutleie. *sikre tillitsvalgte innsyn i lønns- og arbeidsvilkårene underentreprenører tilbyr sine arbeidstakere. *sikre Arbeidstilsynet ressurser til å intensivere sin innsats på området. == Kapittel 8: Sosialpolitikk == Rettferdighet, god fordeling og utjamning er grunnleggende verdier for Regjeringen. Likeverdighet og frihet for alle avhenger av viljen til reell omfordeling. Det er behov for en målrettet politikk med en satsing på flere tiltak for å komme i arbeid gjennom en videreføring av arbeidslinjen, en generell politikkendring for å skape mindre økonomiske forskjeller og bedring av økonomiske ytelser for mennesker som i dag lever på så lave inntekter at det må betegnes som fattigdom. Regjeringen vil ha et særlig barnepolitisk fokus på tiltakene. Alle barn og unge skal ha de samme rettigheter og muligheter til utvikling uavhengig av foreldres økonomi, etnisitet, utdannelse og geografisk tilhørighet. God kommuneøkonomi er helt nødvendig for å bekjempe fattigdom og for å gjøre det mulig å leve et verdig liv på lav inntekt. Sosial boligpolitikk, aktiv arbeidsmarkedspolitikk, gratis eller rimelige fellesgoder og en inntektssikring det går an å leve et verdig liv med er viktig for å unngå at økonomisk fattigdom skal ramme barn og ekskludere dem fra sosiale fellesskap. Det er en klar sammenheng mellom økte helseproblemer og fattigdom. Regjeringen vil legge fram en helhetlig plan for avskaffelse av fattigdom. I forbindelse med Regjeringens arbeid med en slik plan skal det arrangeres en høring med representanter fra de fattiges egne organisasjoner og relevante fagmiljøer. Planen skal blant annet inneholde: *en målrettet politikk med tiltak for at flest mulig kan leve av arbeidsinntekt. *rett til velferdskontrakter. De som inngår kontrakt med målsetting om opplæring, arbeid, behandlingstilbud eller lignende skal ha ytelser opp mot SIFOs satser. *økning av sosialhjelpssatsene. *heving av barnetilleggene i sosial- og trygdeytelsene. *bedring av bostøtten, spesielt for barnefamilier. *gjennomgang av egenandeler med sikte på å skjerme spesielle grupper. *bedre samordning mellom sosialhjelp og trygdeytelser for mennesker som av ulike årsaker ikke finner plass i arbeidslivet. *en gjennomgang av sammenhengen mellom ulike trygde- og sosialytelser for å sikre et godt samla stønadsnivå. === Ny arbeids og velferdsforvaltning === Regjeringen vil arbeide for å få et reelt inkluderende arbeidsliv. Gjennom etablering av den nye arbeids- og velferdsetaten (NAV), vil vi sørge for et helhetlig og samordnet tilbud til folk som av ulike grunner ikke finner plass i arbeidsmarkedet. Mange er i dag ufrivillig trygdemottakere i stedet for å være i arbeid. Regjeringen anser dette som en av de største velferdspolitiske og økonomiske utfordringene vi har. Regjeringen vil at både sykefravær, inkludering av uføre og yrkeshemmede og effekt av tiltak for å få flere til å stå lengre i jobb må registreres, jfr intensjonene i IA-avtalen. Det må legges til rette for en mer individuell og tettere oppfølging av personer med særlige problemer på arbeidsmarkedet. Regjeringen vil sørge for en kvalifisert bemanning av den nye arbeids- og velferdsetaten, samt tiltaksmidler for å sette ledige raskere i aktivitet og arbeid. Regjeringen vil sikre at den nye arbeids- og velferdsetaten skal være tilgjengelig, oppdatert og operativ med ressurser og kompetanse til å oppmuntre, veilede og individrette tilbud og formidling. Også lokal kunnskap om arbeidsliv og sysselsetting må bli en sentral del av den nye arbeids- og velferdsetatens servicetilbud. === Boligpolitikk === Regjeringen vil føre en sosial boligpolitikk. Målet er at alle skal kunne disponere en god bolig i et godt bomiljø. Boligpolitikken vil være en viktig del av Regjeringens brede velferdspolitikk. En sosial boligpolitikk skal forebygge at mennesker kommer i sosialt og økonomisk uføre. Boligpolitikken skal styrkes gjennom at det legges til rette for høy nybygging blant annet gjennom aktiv bruk av Husbanken, satsing på billige utleieboliger til ungdom og vanskeligstilte og økt bostøtte til barnefamiliene. Regjeringen vil legge vekt på Husbanken som boligpolitisk verktøy. Denne har med sine låne- og støtteordninger, vært det viktigste boligpolitiske verktøyet i Norge etter krigen. Regjeringen vil sørge for at lånerammene og boligtilskuddene skal stå i forhold til de behovene som skal dekkes. Husbankens ordinære låneordninger skal sikre en vedvarende tilførsel av nøkterne, rimelige boliger. Det offentlige må bidra til å oppnå en stabil boligbygging på et høyt nok nivå. Dette er de viktigste tiltakene for å forebygge store svingninger i boligprisene. Regjeringen vil videreutviklet samarbeidet med utbyggere for å sikre seriøsitet, høy kvalitet og produktivitet i byggenæringen. Bostedsløshet må avskaffes. Særlig viktig er det at de som kommer ut av rusbehandling eller fra fengsel får et egnet botilbud og ikke tilbys hospits. Rutiner og kostnader rundt husleiebetaling, utkastelse og tvangssalg skal gjennomgås for å redusere antallet som mottar begjæring eller kastes ut. Regjeringen vil sette kommunene bedre i stand til å føre en aktiv sosial boligpolitikk, gjennom en forbedret kommuneøkonomi, økte tilskudd til utleieboliger, styrking av støtteordninger til områdeutvikling og låneordninger til strategiske tomtekjøp. Regjeringen vil arbeide for at flest mulig av de som ønsker det skal være i stand til å kjøpe sin egen bolig, enten alene eller sammen med andre. For å oppnå dette må Husbankens generelle og behovsprøvde låne og tilskuddsordninger ha et tilstrekkelig omfang. Regjeringen vil utrede en lov om ikke-kommersielle boliger for å sikre at tilskudd blir brukt til formålet. De som av ulike grunner velger å leie, skal ha gode og rimelige botilbud. Husleielovene skal evalueres og vurderes opp mot Regjeringens boligpolitiske målsetninger. Ordningen med husleietvistutvalg skal gjøres kostnadsfri og utvides til å omfatte alle større byer og pressregioner. Regjeringen vil gjeninnføre tilskuddsordninger for at flere av dagens boliger skal få universell utforming for å tilpasses funksjonshemmede og en voksende eldre befolkning. Regjeringen vil: *sette i gang et omfattende program for bygging av ikke-kommersielle utleieboliger, lavinnskuddsboliger, studentboliger og små eieboliger, jmf føringene fra de tre partier i boligmeldingen. #gi all ungdom en reell mulighet til å bli vurdert for startlån, slik at det blir lettere for ungdom å kjøpe egen bolig. #styrke bostøtten for å redusere boutgiftsbelastningen for økonomisk vanskeligstilte. #avvikle bruk av hospits og gi bostedsløse tilbud om varig bolig. #utvikle låneordning med rente- og avdragsutsettelse til kommunene slik at de kan føre en offensiv tomtepolitikk, og stimulere kommunene til helhetlig områdeplanlegging og opprusting av infrastruktur gjennom tilskudd. #gi tilskudd til bygging av heis for å sikre universell utforming i eksisterende boliger. #husbankens låneordninger skal brukes aktivt for å fremme nybygging. #gjennomgå husleielovene for å sikre at de boligpolitiske målsetningene ivaretas. #legge fram en sak om aleneboendes levekår. === Habiliterings- og behandlingstiltak for rusmiddelavhengige === Innenfor rusomsorgen er det behov for å styrke kapasiteten både når det gjelder forebygging, behandling, oppfølging, rehabilitering, omsorg og ettervern. Det vil være behov for en rekke nye tiltak slik som lavterskel ressurssentra, arbeidstreningsplasser, boligtilbud med bemanning, motiveringsklinikker, oppfølgings- og oppsøkingsstillinger i kommunene. Tiltak på feltet må også omfatte behandlings- og rehabiliteringstiltak i kriminalomsorgen og særlige tiltak for kvinner. God kvalitet i behandlingen av rusmiddelavhengige krever raskere hjelp og samhandling mellom mange ulike nivåer, inkludert tiltak som reduserer nyrekrutteringen av rusmiddelavhengige. Det er også helt nødvendig å styrke det forebyggende arbeidet. Regjeringen vil sikre rusmiddelavhengige tilgang til raskere hjelp på alle nivåer i behandlings- og habiliteringskjeden, og sørge for at alt av behandlingstilbud kvalitetssikres. Regjeringen vil: * utforme en nasjonal forpliktende opptrappingsplan for rusfeltet, for å samordne og forsterke innsatsen overfor rusmiddelavhengige. * gjennomføre tiltak for styrking av habiliteringstiltak overfor rusmiddelavhengige. *bygge ut ettervernet – bolig, utdanning/jobb, hjelp til økonomistyring/gjeldsslette. *etablere en garanti om rask behandling for rusmiddelavhengige under 23 år. *redusere ventetida for tilgang til deltagelse i opplegg for metadon/subutex (LAR) og sikre at de som gis slik behandling også får sosialfaglig oppfølging. *snarest sikre finansieringsordninger for opplæring som er knyttet til de private rusbehandlingsinstitusjonen. *styrke og videreutvikle tiltak for domfelte. *gjennomgå finansieringsordningene for ulike behandlingstilbud. *gi økonomisk støtte til pårørendesenter. == Kapittel 9: Helse og omsorg == Alle skal ha tilgang til gode og likeverdige helse- og omsorgstjenester, uavhengig av personlig økonomi og bosted. Dette er et offentlig ansvar. Vi vil satse sterkere på sykdomsforebyggende arbeid. I samarbeid med frivillige organisasjoner vil vi fortsette arbeidet mot rusmiddelmisbruk og tobakksbruk, og bidra til at fokuset på fysisk aktivitet og kosthold økes. === Helsetjenester === Når sykdom rammer skal folk oppleve at de får tilbud om behandling og pleie med kort ventetid og med størst mulig nærhet til brukeren. Våre helsetjenester skal ha tilstrekkelig med ressurser og kompetanse til å kunne yte tjenester basert på moderne, faglig oppdaterte metoder og teknologi. Pasientenes mulighet til å velge sykehus og fastlege skal understøttes gjennom god informasjon om rettigheter og tilbud. Brukerne av helsetjenester skal oppleve at tilbudet utformes på en måte som er tilpasset den enkeltes individuelle behov. Regjeringen vil: * styrke sykehusenes økonomi, slik at flere pasienter behandles og ventetidene holdes lave. *opprettholde et desentralisert sykehustilbud, som blant annet sikrer nærhet til akuttfunksjoner og fødetilbud. Ingen lokalsykehus skal legges ned. Regjeringen vil videreføre arbeidet med en bedre arbeidsdeling mellom sykehus, som fremmer styrket kvalitet i pasientbehandlingen. *at sykehusreformen skal evalueres, også når det gjelder åpenhet, medbestemmelse og folks påvirkningsmuligheter. *at Stortinget skal få til behandling en nasjonal helseplan hvert 4. år. Fylkeskommunene skal delta i utarbeidelsen av slike planer. *at et flertall av styremedlemmene i helseforetakene skal oppnevnes blant de foreslåtte folkevalgte fra henholdsvis kommune eller fylkeskommune. *at sykehus eid og drevet av frivillige organisasjoner skal sikres gode vilkår gjennom avtaler med det offentlige. *at omfang av avtaler mellom regionale helseforetak og private kommersielle sykehus må begrenses. Ledig kapasitet i de offentlige sykehus skal utnyttes. Avtaler mellom helseforetak og private kommersielle sykehus skal ikke ha et omfang som undergraver pasientgrunnlaget for de små lokalsykehusene. *at sykehusene må sikres tilstrekkelige økonomiske rammer til å sikre nødvendig fornyelse av bygninger og utstyr og motvirke en utvikling med økende etterslep på vedlikehold. *at hele investeringsregimet for helseforetakene må gjennomgås med sikte på å finne gode løsninger for utbygging/modernisering uten at pasienttilbudet rammes. Avskrivninger skal baseres på den reelle verdien av bygningsmassen og være i tråd med regnskapslovens alminnelige bestemmelser. *at basistilskuddene til sykehusene må økes, og andelen av Innsatsstyrt finansiering (ISF) reduseres. *at skjevfordelingen av inntekter mellom helseregionene skal rettes opp raskere enn det som ble lagt til grunn i St.meld. nr. 5 (2003-2004). *ha en ambulansetjeneste med god kvalitet og kompetanse over hele landet som har god beredskap og forsvarlig responstid. Helseforetakene skal fortsatt samarbeide med frivillige organisasjoner om ambulanseberedskapen. *at samarbeidet mellom sykehusene og kommunehelsetjenesten må styrkes. Kommunene skal kompenseres dersom de som følge av dette får ansvar for eventuelle nye pasientgrupper. *sikre rehabilitering og opptrening til alle som trenger det. *arbeide for å utvikle omsorgen for pasienter i livets sluttfase. *intensivere arbeidet for å fjerne problemet med at pasienter legges på korridor i sykehus. *at informasjon om kvalitet i sykehusenes pasientbehandling skal styrkes gjennom etablering av et landsomfattende personidentifiserbart pasientregister. *tilføre økte ressurser til forskning i helsesektoren. Sentral- og lokalsykehus skal spille en sterkere rolle i helsetjenesteforskningen i et samarbeid med universitetssykehusene. *styrke innsatsen for å øke antallet donorer av organer. *redusere egenandeler på helsetjenester og holde dem på et lavt nivå. === Psykisk helse === Det vil være en prioritert oppgave for Regjeringen å styrke tilbudet til mennesker med psykiske lidelser. Det er blant annet behov for å forbedre situasjonen innen akuttpsykiatrien. Det skal særlig legges vekt på barne- og ungdomspsykiatri, med styrking av både døgnbehandling og poliklinisk tilbud. Regjeringen vil: * gjennomføre opptrappingsplanen for psykisk helse *bidra til at ventetiden i barne- og ungdomspsykiatrien reduseres ved innføring av en særskilt ventetidsgaranti for barn og unge med psykiske lidelser. *styrke behandlingstilbudet til sterkt traumatiserte pasienter og torturofre ved å opprette kliniske kompetansemiljøer i alle helseregioner. *følge opp opptrappingsplanens plantall for boliger til mennesker med psykiske lidelser, og vurdere ytterligere innsats i forhold til behovet ved avslutning av planperioden. === Tannhelse === Dårlig tannhelse påvirker den generelle helsetilstanden. Mange pasienter med kroniske sykdommer og svak økonomi har også dårlig tannhelse, med store utgifter til behandling. Regjeringen mener det er nødvendig å foreta en gjennomgang av regelverket knyttet til offentlig finansiering av tannhelse. Regjeringen vil: * starte arbeidet med en offentlig tannhelsereform. === Bioteknologi === Flere sykdommer kan helbredes ved å dra nytte av de medisinske framskritt som bio- og genteknologi vil frembringe. Regjeringen vil ha økt fokus på forskning på såkalt adulte stamceller (fra fødte individer). Regjeringen vil revidere bioteknologiloven slik at det på bestemte vilkår åpnes for forskning på overtallige befruktede egg, herunder stamcelleforskning, og begrenset bruk av preimplantasjonsdiagnostikk. Regjeringen vil videreføre 12 ukers grense for selvbestemt abort. Det skal foretas en gjennomgang av systemet med nemnder for behandling av søknader om svangerskapsavbrudd etter 12. uke, for å sikre likebehandling. === Eldre === Regjeringen vil videreutvikle eldreomsorgen slik at et økende antall eldre skal ha gode muligheter for livskvalitet og utfoldelse. Tilbudet skal være tilpasset den enkeltes behov. Samarbeidet med pårørende og frivillige skal styrkes, og eldre skal delta i utformingen av tjenestene. Regjeringen vil: * at det skal utarbeides en nasjonal rekrutterings- og utdanningsplan for eldreomsorgen. Vi vil satse særlig på forskning om eldres levekår, og helseproblemer, samt hvordan omsorg kan forbedres. Regjeringen vil bidra til å utvikle habilitering og teknologi som gjør at folk kan bo trygt hjemme så lenge som mulig. *i forhold til nivået i 2004 skal antall årsverk i pleie- og omsorgstjenesten økes med 10 000 innen utgangen av 2009. *ha en nasjonal standard for legetjeneste i sykehjem. *videreføre en gunstig finansieringsordning for sykehjemsplasser for kommuner med lav dekningsgrad også etter 2007. *endre pasientrettighetsloven slik at også brukere av kommunal helse- og omsorgstjenester skal omfattes av ordningen med pasientombud. *utarbeide en helhetlig plan for en styrket demensomsorg. Demensforskningen skal få tilført økte ressurser. *utarbeide en handlingsplan for styrking av tilbudet for eldre i sykehus. Denne skal blant annet fokusere på : **at lokalsykehusene skal ha en sentral rolle i helsetjenesten for de eldre og sikre nærhet til nødvendige sykehustjenester **at det må utdannes flere spesialister i geriatri (eldremedisin) **at finansieringsordningen for sykehus må sikre prioritering av eldre med sammensatte lidelser. === Folketrygd og pensjon === Vi vil ha en sosialt rettferdig reform av pensjonssystemet. Vi vil legge spesielt vekt på å styrke Folketrygden, sikre tjenestepensjon til alle, og kvinners rett til en god pensjon. Folketrygdens alderspensjon skal ha en god sosial profil og bidra til utjevning av inntektsforskjeller. Alderspensjonen i Folketrygden skal bygge på prinsippet om at det skal lønne seg å arbeide. Det må derfor være en sammenheng mellom arbeidsinnsatsen gjennom hele livet og pensjonsytelsen, og alle år må telle med. Vi vil ha et pensjonssystem som samfunnet kan finansiere i framtida. Pensjonsforliket mellom Ap, Høyre, KrF, Sp og Venstre, som ble inngått i Stortinget våren 2005, skal gjennomføres som forutsatt og vedtatt. Lovverket må legge til rette for tjenestepensjonsordninger med lavest mulig administrasjons-omkostninger. Regjeringen vil legge til rette for ikke kommersielle tjenestepensjonsordninger, med best mulig tilbud til arbeidstakere og bedrifter. == Kapittel 10: Barn, utdanning og forskning == Menneskene er samfunnets viktigste ressurs. Derfor er satsing på barn, utdanning, forskning, noe av det viktigste vi som samfunn kan gjøre. Både for å gjøre samfunnet rikere, men også for å gjøre menneskenes liv bedre. Regjeringen har som en av sine viktigste prioriteringer å satse på utdanning og kunnskap. Det er gjennom å sikre alles tilgjengelighet til utdanning og kunnskap at vi som nasjon og enkeltmennesker skaper våre muligheter. Forholdene i hjem og nærmiljø er viktige for barn og unges trivsel, trygghet og utvikling. Gjennom sosial læring, utdanning og medvirkning skal barn lære å få ansvar, vise omsorg, utvikle kritisk sans og selvtillit. === Barn og familie === Regjeringen vil legge stor vekt på å skape gode og trygge oppvekst- og opplæringsvilkår for barn, og på å styrke Norge som kunnskapsnasjon. Regjeringen vil at barnehager blir sett som en frivillig del av utdanningsløpet. Regjeringen vil sikre og styrke barns rettigheter, og vil aktivt følge opp anbefalingene fra FNs ekspertkomite for barn som etterser at FNs barnekonvensjon følges opp. Regjeringen skal legge til rette for at barn og unge i økende grad blir hørt i saker som angår dem. Regjeringen vil arbeide for at barn med psykisk syke og rusmisbrukende foreldre får oppfølging og hjelp. Funksjonshemmedes barn skal sikres like rettigheter som funksjonsfriske. Regjeringen vil satse spesielt på å gi barn som utsettes for fysisk og psykisk vold hjelp og støtte. === Barnehage og kontantstøtte === Regjeringens mål er full barnehagedekning, høy kvalitet og lav pris. Barnehager er både et godt pedagogisk tilbud og et godt omsorgstilbud for barn, og en nøkkel til småbarnsforeldres yrkesdeltakelse. Gode, rimelige og tilgjengelige barnehageplasser er viktige for å gi alle barn like muligheter. Plass i barnehage kan bedre norskkunnskapene til barn med minoritetsspråklige foreldre, og kan bidra til å hjelpe barn i familier med ulike typer problemer. Regjeringen vil: * sikre full barnehagedekning *innføre maksimalpris på 2250 kroner per måned fra 1.januar 2006. Maksimalpris på 1750 kroner (2005-kroner) innføres når full barnehagedekning er nådd senest ved utgangen av 2007. *innføre en lovfestet rett til plass i barnehage når full barnehagedekning er nådd. *sikre tilstrekkelig og forutsigbar finansieringen av barnehager slik at utbyggere vet hva de har å holde seg til. Inntil full dekning er nådd skal det fortsatt være øremerkede statstilskudd. Staten skal fullfinansiere lavere maksimalpris og utbygging av nye barnehageplasser. *ha en tiltaksplan for å øke antall førskolelærere i barnehagene. Opprettholde krav om pedagogisk kompetanse blant ledelse og ansatte i barnehagene. * sørge for at barn som har særlig behov for barnehageplass får det. *opprettholde areal- og bemanningsnormer *arbeide for likeverdige lønns- og arbeidsforhold for ansatte i private og kommunale barnehager. *når full barnehagedekning er oppnådd, og tidligst 2008, skal kontantstøtten legges om. Ut perioden vil vi beholde en begrenset kontantstøtteordning for ett- og toåringer. === Fødselspermisjon === Gode permisjonsordninger er viktig for å sikre god kontakt mellom barn og foreldre i barnets første leveår. Av hensyn til fars kontakt med barnet bør en utvidelse av permisjonen forbeholdes far. Dette vil også gjøre unge kvinners og menns tilknytning til arbeidslivet mer lik. Vi vil utvide pappakvoten fra 5 til 10 uker. Det skal gjøres ved å forlenge foreldrepermisjonstida med 5 uker. Regjeringen vil: * utvide foreldrepermisjonen med 5 uker, hvor alle de nye ukene forbeholdes far. *gi far rett til å opptjene selvstendige permisjonsrettigheter. Hver av foreldrene skal gis fødselspenger på basis av egen opptjening. === Barnevern === Alle barn skal sikres gode oppvekstvilkår. Foreldre må få støtte til å bli gode omsorgspersoner. Vi vil styrke det forebyggende barnevernet gjennom godt samarbeid med skole, barnehage og nærmiljø. Ingen barn skal være ofre for omsorgssvikt, vold eller mobbing uten at noen griper raskt inn. Regjeringen skal styrke og videreutvikle barnevernet slik at barn får tilpasset hjelp når de trenger det. Kommunal og statlig barnevernsmyndighet må ha et tett samarbeid både i forebyggende arbeid og i hjelpetiltakene. Det må satses ytterligere på styrking av kompetansen i barnevernet, og sikre et mangfold at tiltak, som kan imøtekomme den enkelte familie og det enkelte barns behov for hjelp. Samarbeidet mellom barnevernet og barne- og ungdomspsykiatrien må utvikles slik at barn og unge får riktig tilbud til rett tid. Det er et stort ansvar det offentlige tar når de overtar omsorgsansvaret for barn. Barn og ungdom som barnevernet har ansvar for må sikres like gode oppvekstmuligheter som andre barn. Overgangen til voksentilværelsen må gjøres trygg gjennom et godt fungerende ettervern. Barnevernet må i større grad gå i dialog med barn og unge. Barn skal høres i barnevernsaker i tråd med det de har krav på etter FNs barnekonvensjon. Regjeringen vil: * ta initiativ til forsøk og utviklingsarbeid for å få til tettere samarbeid og samordnede tiltak mellom barnevernet og barne- og ungdomspsykiatrien. *foreta en gjennomgang av lovverket når det gjelder hjelpetiltak for barn for å sikre at tilbudet som gis til barn og unge blir optimalt. *styrke kompetansen i barnevernet. *at barnevernet må utvikle større grad av åpenhet i sitt samarbeid med andre, for eksempel skolen. === Kvalitet og mangfold i fellesskolen === En god skole er avgjørende for en god oppvekst og for et solidarisk, demokratisk og produktivt samfunn. Regjeringen vil arbeide for en mangfoldig fellesskole. Hvert menneske er unikt og skal møtes av en skole som forstår og tar vare på deres individuelle ferdigheter og ulike utgangspunkt. Vi vil bidra til en enda bedre skole og fagopplæring, hvor alle barn og unge lykkes. De fremste kjennetegnene skal være kunnskap og ferdigheter, arbeidsglede og mestring, selvstendighet og fellesskap. === 13-årig grunnopplæring === Regjeringen ser grunnskole og videregående opplæring som en helhetlig grunnopplæring som skal sikre alle barn og unge de beste muligheter for veien videre i yrke og utdanning. Alle skal ha rett til å gjennomføre en 13-årig grunnopplæring som gir dem en bred basiskompetanse, slik at de er godt rustet til å videre studier eller arbeid. Fullført videregående opplæring skal gjøre at elevene oppnår generell studiekompetanse, uavhengig av studieprogram. Skolens rolle som verktøy for sosial utjamning må styrkes. Derfor vil vi arbeide for at alle elever skal gis leksehjelp. Det er viktig for elevene å gå på skole i sitt nærmiljø sammen med elever med ulik sosial bakgrunn. Vi vil gjennomgå lovverk og støtteordninger knyttet til private skoler. Regjeringen vil motarbeide kommersialisering av undervisningssektoren. Regjeringen vil prioritere økt lærertetthet. Vi vil sørge for at elevene på barnetrinnet får flere timer og mer undervisning. Økt timetall skal gi rom for styrking av norsk, matematikk og engelsk, leksehjelp og fysisk aktivitet hver dag. Skolene skal få økt handlingsrom gjennom mer ressurser til å følge opp målene i læreplanene og intensjonene til å følge opp målene om kvalitet, tilrettelegging og variasjon i opplæringen. Måling av elevenes ferdigheter må følges opp med individuelt tilpassede tiltak. Foresatte skal holdes løpende orientert om elevenes faglige og sosiale utvikling gjennom foreldresamtalene. Læreren er den viktigste forutsetningen for en solid og meningsfull opplæring. Læreren og instruktøren kan bety den store forskjellen for mange elever og lærlinger. Skolelederen er garantisten for gode læresteder. Regjeringen vil stille store krav til lærere og skoleledere som ansvarlige for elevenes læring, men vil samtidig sørge for at forholdene legges bedre til rette. Regjeringen vil styrke innsatsen innen etterutdanning av lærere. Økt lærertetthet skal gi rom for bedre oppfølging av den enkelte elev, og ingen kontaktlærer skal ha ansvar for mer enn 15 elever. Regjeringen vil sikre et nytt løft for fagopplæringen. Landet trenger faglært arbeidskraft innenfor både privat og offentlig sektor. Kvaliteten på opplæring i skole og bedrift må styrkes. Regjeringen vil ta initiativ til ordninger med arbeidslivets organisasjoner som både stimulerer bedriftene til å rekruttere lærlinger og som sikrer lærlingenes rettigheter og forutsigbarhet. Det er behov for å styrke realfagsundervisningen og rekrutteringen til realfagene ytterligere gjennom hele utdanningsløpet, men særlig i den videregående skolen. Vi vil øke innsatsen for å rekruttere elever til disse fagene. === Kvalitetsvurdering === egjeringen ønsker å videreutvikle og forbedre det nasjonale systemet for kvalitetsvurdering slik at det blir et mer presist verktøy for skolen, elevene og de foresatte. Skal opplæringen tilpasses den enkelte elev, er det nødvendig at både elev, lærer og foresatte har nødvendig kunnskap om elevens utfordringer. Regjeringen vil gjennomgå dagens system for elevvurdering, herunder eksamen og prøveformer. Vi vil videreføre eksamen og karakterer i ungdomsskolen og i den videregående skolen, men i tråd med utviklingen av nye undervisningsformer vil det også være nødvendig å vurdere nye evalueringsformer. Vi vil derfor forbedre og videreutvikle evalueringsformer i grunnskolen, slik at elevene får gode, relevante og individuelt tilpassede tilbakemeldinger. Dagens system for nasjonal kvalitetsvurdering vil bli foreslått endret i dialog med skoleeiere, lærerne og organisasjonene, etter en omfattende evaluering. Regjeringen vil forbedre de nasjonale prøvene, men begrense omfang og kostnader. Målsettingen er å sikre en mer presis tilbakemelding til skolen, foreldrene og elevene, for å teste om grunnleggende ferdigheter er i samsvar med kravene i læreplanen. Det vil etter all sannsynlighet ikke avholdes nasjonale prøver fra nå til høsten 2006. Prøveresultatene er offentlige, men det skal ikke legges til rette for rangering av skoler. Dagens lesetester for 2. klasse videreføres og suppleres med en tilsvarende test for tallforståelse. === Kunnskapsløftet === Regjeringen vil videreføre og forsterke hovedlinjene i Kunnskapsløftet. Læreplanene vil bli gjennomgått og videreutviklet. Det skal satses på høy kvalitet gjennom hele opplæringen, økt tilrettelegging til hver elev, læreplaner med tydelige læringsmål, større metodefrihet i undervisningen og satsing på etterutdanning for lærere, skoleledere og instruktører Regjeringen vil prioritere å ruste opp ungdomstrinnet. Større økonomisk handlingsrom i skolen er en forutsetning for å kunne realisere et reelt kunnskapsløft. Innføring av programfag på ungdomstrinnet skal bedre overgangen mellom grunnskole og videregående skole. Målet er større variasjon i læringsformer og læringsarenaer, mer praktisk læring og større valgfrihet i nært samspill mellom skolen og samfunnet rundt. For å sikre at flere fullfører utdanningen med godt resultat, må skolene systematisk følge opp elevenes læring, iverksette kvalitetsforbedringer samt styrke dialogen mellom grunnskole og videregående opplæring, og med arbeidslivet. Det skal tilrettelegges for mer praktiske og virkelighetsnære opplæringsformer i grunnskolen. Regjeringen vil understreke skoleeiernes ansvar for stimulerende og inkluderende læringsmiljøer som bidrar til at elvene ikke avbryter opplæringen. Regjeringen vil ta initiativ til en særlig oppfølging av dette området. Regjeringen ønsker å gi elevene en bredere basiskompetanse og stille tydeligere krav til grunnleggende ferdigheter, i tråd med innstilling S.nr 268 (2003-2004) Den skal bl. a bestå av: #Ferdigheter i lesing, skriving, regneferdigheter og tallforståelse. #Ferdigheter i engelsk. #Digital kompetanse. #Læringsstrategier og motivasjon. #Sosial kompetanse. Regjeringen vil styrke satsingen på IKT og læremidler for øvrig i skolen. Skolene må få nok IKT-utstyr, og lærernes kompetanse må heves. God språklæring er en nøkkel for minoritetsbarn til å lykkes i utdanning og arbeidsliv. Forskning viser at kunnskaper om og på morsmålet er viktig for å kunne lære seg andre språk. Samtidig er det behov for større kunnskap om innholdet, kvaliteten og omfanget av morsmålsopplæringen og Regjeringen vil sammenfatte allerede eksisterende forskning, og iverksette ny forskning om morsmålsopplæringen slik at en kan få større innsikt i denne språkopplæringens effekt og betydning. I en globalisert verden er tospråklighet en ressurs. Regjeringen vil: *at tilpasset lese- og skriveopplæring skal starte i første klasse. *styrke opplæringen med flere undervisningstimer i grunnskolen. Lengden på skoledagen skal trappes opp til 28 undervisningstimer i uka på barnetrinnet. *innføre en ordning med frukt og grønt i skolen og legge til rette for forsøksordninger med skolemat. *at elevene skal få delta i elevbedrifter, oppsøke læringsarenaer utenfor skoleporten og ha entreprenørskap inn som en del av grunnopplæringen i skolen. *styrke samarbeidet mellom ungdomsskolen og den videregående skole, blant annet for å forebygge at elever dropper ut av videregående skole. *at det skal ansettes flere lærere i skolen for å gi elevene bedre oppfølging. Kontaktlærere skal ikke ha ansvar for mer enn 15 elever i grunnskolen. *videreføre og forsterke utlånsordningen for oppussing av skolebygg. *at alle lærere og elever skal ha tilgang til PC og Internett. *gjennomgå regelverk og støtteordninger for private skoler for å stramme inn utbredelsen av private skoler som ikke utgjør et religiøst eller pedagogisk alternativ til den offentlige skolen *gjennomgå den kristne formålsparagrafen i opplæringsloven. *ikke innføre obligatorisk 2. fremmedspråk i ungdomsskolen. *opprettholde en desentralisert skolestruktur. *at leirskoler skal være gratis. Tilskudd til vertskommuner for leirskoler skal opprettholdes. *iverksette tiltak for å styrke kvaliteten og redusere prisen på skolefritidsordningen. *særlig styrke realfagene gjennom hele utdanningsløpet og øke innsatsen for å rekruttere elever til disse fagene. *at alle elever som har gjennomført 13 års skolegang skal oppnå generell studiekompetanse *innføre gratis læremidler for elever i videregående opplæring. *arbeide for flere lærlingplasser i offentlig og privat sektor og øke lærlingtilskuddet *øke andelen som fullfører videregående opplæring, blant annet ved å gi flere tilbud om lærekontrakter der hele opplæringen foregår i virksomheten. * videreutvikle lærekandidatordningen. *gjennomgå regelverk og rutiner med sikte på å styrke elevmedvirkningen i opplæring og skoledrift. *styrke rådgivningstjenesten. *prøve ut nye evaluerings- og eksamensformer. *sikre landslinjene stabil og langsiktig statlig finansiering. *gi elevene tilgang på lærebøker på begge målføre, til samme tid og pris. *øke borteboerstipendet. === Etter- og videreutdanning === I en tid preget av rask teknologisk utvikling og omfattende globalisering vil kunnskap og kompetanse spille en stadig viktigere rolle. Stabil tilgang på kompetent arbeidskraft vil være avgjørende både for den enkeltes og for virksomheters evne til å overleve og videreutvikles. Etter- og videreutdanning er et av de viktigste verktøyene vi har for å kvalifisere folk til et yrkesliv som stadig endres, både i struktur og arbeidsmåter. Regjeringen vil øke satsingen på kompetanseutviklende tiltak. Regjeringen vil arbeide sammen med partene i arbeidslivet for å legge det økonomiske grunnlaget for at ansatte kan ta utdanning. Det er behov for et system for tilstrekkelig finansiering av livsopphold under utdanningspermisjon, slik at retten til etter- og videreutdanning blir reell. Regjeringen vil: *utvikle permisjonsordninger og bidra til bedre mulighet til opplæring på arbeidsplassen. *arbeide for finansieringsordning for etter- og videreutdanning, med finansiering både fra arbeidsgivere, arbeidstakere og myndigheter. *vurdere å fjerne aldersgrensen for rett til videregående opplæring. *arbeide for at voksne med rett til fornyet grunnskoleopplæring får denne retten oppfylt. *styrke informasjonsarbeidet, slik at flere blir kjent med sine muligheter for etter- og videreutdanning. *styrke retten til å få prøvet egen realkompetanse. *øke den offentlige støtten til voksenopplæring. === Høyere utdanning === Universiteter og høyskoler er viktige i utviklingen av kunnskapssamfunnet, og må være langsiktige og faglig selvstendige forvaltere av kunnskap. Regjeringen vil sikre frie og uavhengige universiteter og høyskoler som kan gi studentene en forskningsbasert undervisning, tilpasset et moderne kunnskapssamfunn Universitetene og høyskolene skal fremdeles være forvaltningsorgan og eies av det offentlige, med private institusjoner som et supplement. Et godt utbygd regionalt universitets- og høyskolesystem og internasjonale samarbeidsordninger skal gi norske studenter det beste utdanningstilbudet, både innenfor og utenfor landets grenser. Regjeringen vil foreta en grundig og omfattende evaluering av kvalitetsreformen, og følge opp målene med tettere oppfølging og evaluering av studentene underveis gjennom hele studieløpet. Alle skal ha lik rett til utdanning uavhengig av økonomisk og sosial situasjon. Hver enkelt student må gis mulighet til å studere på heltid. Dette forutsetter at studiefinansieringen er god og at det finnes tilstrekklig tilgjengelige studentboliger. Regjeringen vil styrke bevilgningene til universiteter og høgskoler. Regjeringen vil: *at universitetene og høgskolene har en styringsstruktur og finansiering som legger tilrette for uavhengig og god undervisning og forskning. *styrke det regionale universitets- og høyskolesystemet og internasjonale samarbeidsordninger. *vurdere nivået på bevilgningene til de regionale forskningsinstituttene. *utvikle bedre finansieringssystem for å fremme desentralisert høyere utdanning. *realisere kvalitetsreformens mål. Studentene skal støttes sterkere gjennom studiene, både faglig og finansielt. Kvalitetsreformen skal evalueres. *at alle studenter som tar høyere eller lavere grad i Norge, får tilbud om å ta deler av undervisningen i utlandet. *sikre en studiefinansiering som gjør det mulig å studere på heltid. Vi vil gjennomgå erfaringene med konverteringsordningen. Studielån og stipend må reguleres i takt med prisstigningen. *øke tilgangen til studentboliger. === Forskning === Forskningspolitikken speiler samfunnets vilje til å utvikle og ta i bruk ny kunnskap. Forskningen og forskningsbasert kunnskap preger utviklingen og vil bli stadig viktigere i årene som kommer. Så vel næringsliv som offentlig sektor har behov for økt kunnskap. Derfor må vi ha ambisiøse mål for norsk forskningsinnsats i årene som kommer. Internasjonalt forskningssamarbeid har alltid vært en forutsetning for utvikling av nasjonal kunnskap og teknologi. Norske forskere må delta i internasjonale samarbeidsprosjekter og forskningsprosjekter som går på tvers av landegrenser. Økt forskningsinnsats krever flere forskere. For å sikre rekruttering må antallet nye stipendiatstillinger økes i forhold til dagens nivå. I tillegg må det opprettes flere forskerstillinger for dem som er ferdige med sin doktorgrad. Regjeringen vil øke forskningsinnsatsen til 3 prosent av BNP innen 2010. Den offentlige finansierte forskningen skal styrkes gjennom økte bevilgninger til universiteter, høgskoler og forskningsinstitutter. Et vesentlig virkemiddel vil være å øke overføringene til forskningsfondet. For å sikre fremtidig verdiskaping, må særlig næringslivet satse mer på forskning. Kontakten mellom næringsliv og forskningsinstitusjoner må styrkes. Regjeringen vil videreføre SkatteFUNN-ordningen og evaluere den. Regjeringen vil: * øke bevilgningene til grunnforskning. * heve forskningsinnsatsen slik at Norge ligger på 3 prosent av BNP. *styrke forskerrekrutteringen og legge til rette for økt forskerutveksling med andre land *satse bevisst på forskning innen næringer der Norge har fortrinn og stort verdiskapingspotensiale. *satse på bedriftsrettet forskning og sikre god formidling og nyttiggjøring av forskningsresultater. == Kapittel 11: Fornyelse og utvikling av offentlig sektor == Regjeringen ønsker en sterk og effektiv offentlig sektor som gir innbyggerne gode tjenester, valgfrihet og medbestemmelse. Offentlig sektor skal være i stand til å ivareta hensynet til kvalitet, tilgjengelighet, rettferdighet og økonomisk effektivitet. Innbyggerne har krav på gode tjenester, valgfrihet og medbestemmelse. Fornyelse og utvikling av offentlig sektor berører mange politikkområder, og mange enkelttiltak og reformer vil derfor være omtalt i andre deler av dette dokumentet. Enkeltmenneskets behov skal stå i sentrum både når det gjelder innholdet i, og organiseringen av, velferdstilbudene. Tjenestene skal så langt som mulig tilpasses den enkeltes behov. Gjennom hyppig og aktiv dialog med den enkelte skal offentlige myndigheter forsikre seg om at tilbudet som gis, samsvarer med de behov mottakeren har. Valgfrihet for den enkelte skal ikke gå på bekostning av andre. Alle former for valgfrihet forutsetter tilstrekkelig ressurser og et bedre tilbud. Der det ikke finnes et tilbud, eller der tilbudet er dårlig, vil valgfriheten uansett være fraværende eller sterkt svekket. Våre mål i fornyelsen av offentlig sektor er å oppnå mer velferd og mindre administrasjon, mer lokal frihet og mindre detaljstyring. Det må arbeides med kvalitetsmål som både tar hensyn til faglig kvalitet, folks tilfredshet, helsefremmende arbeidsmiljø, kostnadskontroll og kontinuerlig kompetanseoppbygging. Det må utvikles gode systemer for tilbakemelding og endring på regler og rutiner som ikke fungerer hensiktsmessig. Fornyelse og utvikling er nødvendig for å unngå privatisering og kommersialisering av velferdstjenestene. Økt lokal frihet betyr at kommunene selv i enda større grad kan tilpasse velferdstjenestene til lokale forhold, behov og ønsker. Kommersialisering av velferdstjenestene vil føre til svekket valgfrihet. Vi vil motarbeide et system hvor det er den enkeltes økonomiske situasjon som avgjør kvaliteten på, og innholdet i, velferdstjenestene. Alle skal gjennom det offentlige ha tilgang til tilpassede velferdstjenester av god kvalitet. Frivillige organisasjoner, stiftelser, samvirkeorganisasjoner og andre deltar på mange områder som viktige bidragsytere og supplement til offentlige tjenester. Vi vil legge til rette for at frivillig sektor fortsatt skal ha gode vilkår for å yte ikke-kommersielle tjenester. Ny teknologi og internett legger et godt grunnlag for bedre service, nye tjenester og mindre skjemavelde. I tillegg skal det legges til rette for utvidete åpningstider ved offentlige kontorer. De ansatte er vår viktigste ressurs for å gjøre offentlig sektor enda bedre. Derfor vil vi gjøre disse til medspillere i utviklings- og fornyelsesarbeid. Gjennom skolering, tillit og inkluderende rammebetingelser vil vi invitere alle offentlig ansatte med i dette arbeidet. Endringer skal skje i kontakt og samarbeid med de ansatte og deres organisasjoner. Trygghet for arbeid og rett til opplæring/videreutdanning er en nødvendig forutsetning for en vellykket videreutvikling av tjenestetilbudet og fornyelse av offentlig sektor. Omstillingsprosesser i offentlig sektor skal ikke bidra til økt sykefravær og økt utstøting av arbeidslivet. Regjeringen vil: *fornye og utvikle offentlig sektor ved økt brukermedvirkning, bedre samordning serviceerklæringer, utvidete åpningstider og bedre tjenester på internett. *videreføre arbeidet for døgnåpen forvaltning med tilgang til elektronisk informasjon og tjenester fra det offentlige basert på brukernes premisser. *øke satsingen på ny universell utformet teknologi og gjennomføre en offensiv IKT-politikk i offentlig sektor. *stimulere til arbeidsformidling og aktiv omskolering for eventuelt overtallige *fortsette arbeidet med å redusere antall skjemaer, korte ned behandlingstiden og forenkle saksbehandlingsrutiner for å sikre et enklere Norge. *stimulere til endrings- og utviklingsarbeid i kommunal sektor i samarbeid med de ansatte. *legge til rette for at frivillig sektor kan videreutvikle sin funksjon i å løse samfunnsoppgaver *gå imot konkurranseutsetting og privatisering innenfor viktige velferdsområder som utdanning, helse og omsorg. *arbeide for at arbeidstakernes lønns-, arbeids- og pensjonsvilkår ikke svekkes som følge av konkurranseutsetting av offentlige tjenester. *øke terskelverdien for anbudskonkurranser ved offentlige innkjøp opp mot EU-nivå. == Kapittel 12: Norge som miljønasjon == Norge skal bli et foregangsland i miljøpolitikken. For at framtidas generasjoner skal ha tilgang til et godt miljø og ren natur, må hensynet til miljø være gjennomgripende i alt vi foretar oss. Norge skal bygge sin miljøpolitikk på prinsippet om bærekraftig utvikling, som rommer et krav om solidaritet med kommende generasjoner nasjonalt og internasjonalt. Dette innebærer vern av livsnødvendige miljøressurser, og en forsvarlig forvaltning av naturressursene. Norge skal være en pådriver i det internasjonale miljøarbeidet. Vi vil utvikle FNs miljøprogram til en Verdens Miljøorganisasjon med sanksjonsmuligheter. Vi vil øke Norges innsats for tilgang på rent vann og ren energi. Miljøvern handler om å forstå at ressursene på jorda er begrenset. Hovedutfordringen er at de rikeste av jordas befolkning belaster miljøet og ressursene så sterkt at andre ikke får rom til velstandsvekst, uten at jordas tålegrenser sprenges. På flere områder er disse grensene allerede overskredet. I tillegg rammer miljøødeleggelser dem som har minst mulighet til å tilpasse seg store endringer. Miljøpolitikken i Norge skal bygge på føre-var-prinsippet som sier at tvilen skal komme naturen til gode, på prinsippene om at forurenser skal betale og om bruk av best tilgjengelig teknologi. Skal vi løse miljøutfordringene, må vi: * Opprettholde naturmangfold og kulturlandskap. * Begrense utslipp av ikke-nedbrytbare miljøgifter og klimagasser, og begrense luftforurensingen i særlig utsatte områder. * Begrense bruk av ikke-fornybare ressurser og unngå overforbruk av fornybare ressurser. Disse miljøutfordringene krever endringer både i produksjons- og forbruksmønstre. Naturen skal tas vare på for framtida fordi vi som mennesker er avhengig av den, men også fordi den har verdi i seg selv. Allmennhetens tilgang til naturopplevelser i Norge er utgangspunktet for manges naturglede og miljøengasjement, og skal sikres. Et sunt miljø er en forutsetning for god helse. Luftforurensningen i de store byene må reduseres gjennom en kraftig satsing på kollektivtransport, sykkel og gange. Hensynet til natur og miljøvern skal gjennomsyre planlegging i alle sektorer. Norge skal gjenreises som foregangsland i miljøpolitikken gjennom en langt mer aktiv miljøpolitikk, både nasjonalt og internasjonalt. Miljøutfordringen krever internasjonalt samarbeid, men også at vi er i stand til å tenke globalt og handle lokalt. ===Klima=== Farlige klimaendringer er en av de største miljøutfordringene menneskeheten står overfor. Hvis ikke utslippene av klimagasser reduseres, skaper vi uopprettelige miljøproblemer. Skal vi løse klimautfordringen krever det internasjonalt samarbeid. Kyoto-avtalen er et første skritt på veien mot å redusere de totale klimagassutslippene ytterligere. Norge skal derfor arbeide for en mer omfattende og ambisiøs internasjonal klimaavtale som skal etterfølge Kyoto-avtalen. Norges forpliktelser om reduksjon i utslipp av klimagasser skal oppfylles og vi vil legge frem forslag om hvordan Norge skal oppfylle sine forpliktelser om å redusere utslippene av klimagasser med 1 prosent over 1990-nivå innen Kyoto-periodens utløp i 2012. Dette må skje gjennom et bredt sett av virkemidler. Regjeringen vil: * arbeide for en mer omfattende og ambisiøs klimaavtale som skal etterfølge Kyoto-avtalen. Internasjonal skips- og luftfart må omfattes av avtalen og den må få et eget tillegg om klimautfordringene i Arktis. * vedta en generasjonsmålsetning for reduksjon av norske klimautslipp i forbindelse med behandlingen av Lavutslippsutvalgets innstilling. * sikre at betydelige deler av Norges klimaforpliktelser fra Kyoto-avtalen skjer nasjonalt. * at ved en eventuell utvidelse av kvotesystemet skal sektorer som i dag er pålagt CO2 avgift, fortsatt kunne ha denne avgiften isteden for kvoter. * øke klimaforskningen, spesielt forskningen på regionale effekter av klimaendringene i Arktis, og etablere en nasjonal handlingsplan for klimaforskning. * gjennomføre sektorvise klimahandlingsplaner, hvor det skal settes konkrete mål for hvor mye hver sektor skal bidra til at Norge når klimaforpliktelsene fra Kyoto. * at hele det norske samfunnet i større grad må forberedes på å leve med klimaendringer. Økt rasfare som følge av økt nedbør og klimaendringer må kartlegges, og hensynet til å redusere konsekvensene av klimaendringer må ligge til grunn i statlig og kommunal planlegging. ===Vassdrag=== Vassdragsnaturen er unik. Norge har et internasjonalt ansvar for å verne om og forvalte denne naturarven. Hensynet til kommende generasjoners naturopplevelser tilsier en restriktiv holdning til videre vassdragsutbygging, og at vi lar de aller fleste vassdrag som står igjen forbli urørte. Eksisterende vannkraftstruktur må utnyttes bedre, og bruken av små-, mini- og mikrokraftverk må økes, uten å komme i konflikt med naturverninteresser. Slike kraftverk i verna vassdrag skal i hovedsak konsesjonsbehandles. Norsk vannforvaltning skal bli mer helhetlig og økosystembasert. Det er betydelige problemer med spredning av fremmede arter i ferskvann. Arbeidet med å bedre vannkvaliteten og bekjempe biologisk forurensing i ferskvann skal styrkes. Regjeringen vil: * verne Vefsnavassdraget fra kraftutbygging ved å inkludere det i Verneplanen for vassdrag. Det opprettes næringsfond i den berørte regionen. * gå gjennom vassdragene i Samla plan for å fastslå hvilke som skal inn verneplanen i forbindelse med gjennomføringen av EUs rammedirektiv for vann i 2006. * innføre strengere regler for bygging i 100-meterssonen fra innsjøer og vassdrag. * at fylkeskommunene, i samarbeid med berørte fagetater, skal utarbeide fylkesvise planer for bygging av småkraftverk, som sikrer at ikke naturmangfold, friluftsliv eller store landskapsverdier går tapt. * at arbeidet mot forsuring av vassdrag ved hjelp av kalking skal være på et høyt nivå, slik at alle vassdrag i faresonen blir kalket og slik at frivillig innsats i form av midler og arbeids- og dugnadsinnsats blir fulgt opp fra statens side. * arbeide for å nå det nasjonale målet for reduserte nitrogenutslipp til vann, og sørge for interkommunale prosjekter for å forbedre vannkvaliteten i forurensa vassdrag i Norge, blant annet for opprensking av overgjødsla vassdrag som Vansjø-Hobølvassdraget, Mjøsvassdraget og Jærvassdraget. * ferdigstille opprettelsen av nasjonale laksefjorder og –vassdrag. * styrke tiltakene for å beskytte villaksen og bekjempe biologisk forurensing. * lage en handlingsplan for å sikre elver og grøntarealer i byområdene våre, ved blant annet i samarbeid med de aktuelle kommunene åpne opp og restaurere vassdrag. ===Friluftsliv og naturmangfold=== Det må være et grunnleggende prinsipp at vår egen generasjon har et ansvar for å gi kommende generasjoner like god tilgang til naturopplevelser som vi selv har. Stadig færre områder i Norge er uberørt av tekniske inngrep, og vi må gi sterkere beskyttelse av områder og naturkvaliteter som også våre etterkommere har rett til å oppleve. Friluftsliv er en kilde til livskvalitet, rekreasjon og bedre folkehelse. Friluftsliv bidrar til å bedre forståelsen for en økologisk bærekraftig utvikling, og er en viktig ressurs i næringssammenheng for mange distrikter. Allemannsretten er den viktigste bærebjelken for at alle skal utøve et aktivt friluftsliv. Det er derfor viktig at denne ikke svekkes, og at det kontinuerlig gjøres et arbeid for å sikre at allemannsretten fortsatt står sterkt både i den juridiske og i den allmenne rettsoppfatning. Vårt mål er at utryddelsen av arter må stanses i Norge og i resten av verden. Hvert år ødelegges regnskog som tilsvarer halvparten av Norges areal. Regjeringen vil: * at det skal bevilges mer penger til å kjøpe attraktive friarealer og strandområder til allmennhetens bruk. * sikre at hensynet til allmenn bruksrett, friluftsliv og kulturminner blir ivaretatt når Forsvaret og Kystverket skal avhende eiendommer med attraktive strandområder, og at de viktigste forblir i offentlig eie. * stanse nedbyggingen av strandsonen. Det skal legges opp til en sterkere geografisk differensiering i retningslinjene, der vernet gjøres strengere i områder med sterk konkurranse om strandsonen. * ordningen med juridisk bistand til kommuner som har behov for det i arbeidet med beskyttelse av strandsonen, skal gjeninnføres. * stanse tapet av norsk naturmangfold innen 2010 og legge fram et forslag til ny Naturmangfoldlov. * innføre en naturindeks for Norge, for å danne et bilde av utviklingstrender i naturen inkludert kulturlandskapet. * øke den marine forskningen. * innføre regler for håndtering av ballastvann. * gjøre Senter for genøkologi (GenØk) til et nasjonalt kompetansesenter for trygg bruk av genteknologi (biosikkerhet). * utrede et forbud mot import av tropisk tømmer og trevirke, inntil et troverdig sertifiseringssystem for tømmer kan garantere for at trevirket stammer fra økologisk og sosialt forsvarlig uttak. * Øke barskogvernet slik at det biologiske mangfoldet ivaretas. Vern skal så langt som mulig baseres på ordningen med frivillig vern. Ved myndighetsbestemt vern skal makebytte mellom privat skog og statsgrunn brukes aktive. * legge fram en handlingsplan for bærekraftig bruk og skjøtsel av nasjonalparker og andre verneområder. Det påbegynte arbeidet med å utvikle nasjonalparkene som en ressurs for lokalsamfunnene og for lokal verdiskaping skal fortsette. * gjenreise fagkompetansen i kommunene innen natur- og miljøvern. * føre en restriktiv politikk i forhold til motorisert ferdsel i utmark, med tiltak for å redusere omfanget av barmarkskjøring. Prøveordningen med lokal forvaltning av motorferdsel i utmark evalueres før en gjør endringer i lovverket. * sørge for at kulturlandskap ikke gror igjen og forfaller. Satsing på bærekraftig bruk er viktig for landskapsvern og biologisk mangfold. * at lokale og regionale folkevalgte organer skal gis økt myndighet i naturforvaltningen. Forvaltningsplaner skal være ferdig utarbeidet så raskt som mulig etter at vernevedtak er fattet, for å klargjøre hensikten med vernet og hvilke vilkår som skal gjelde. Dette gjelder særlig for nasjonalparker. * at gjennomførte vern skal evalueres i forhold til målsettingene for vernet og for å vurdere effektene på bosetting og næringsutvikling * at prøveordningene med lokal og regional forvaltning av verneområder videreutvikles. * at det settes fortgang i arbeidet med å forbedre erstatningsordningene. * at det kan etableres næringsfond i kommuner som omfattes av vernevedtak. * at forliket i Stortinget om rovviltpolitikken i 2004 legges til grunn, og følges opp på alle nivå. Norge skal ha levedyktige bestander av ulv, bjørn, gaupe, jerv og kongeørn, og det skal jobbes aktivt med konfliktdempende tiltak. Bestandstall skal kunne vurderes utifra effekten på beiting, beitedyr og på livskvaliteten for folk i rovdyrutsatte områder. * at innsatsen for forebyggende tiltak mot rovviltskade økes betydelig, også økonomisk. Dette er viktig for å opprettholde miljøvennlig utmarksbeiting over hele landet. * opprette en støtteordning til konfliktforebyggende tiltak i rovdyrkommuner, der kommunene selv skal stå fritt til å velge hvilke rovviltrelaterte tiltak de vil bruke penger på. * styrke samarbeidet på tvers av landegrensene, slik at forvaltningen skjer i større forståelse, først og fremst med våre nordiske naboland. * legge vekt på å framskaffe mer pålitelig informasjon om størrelsen på rovdyrbestandene til enhver tid. Her bør det i større grad brukes lokal kunnskap. * at Nødvergeparagrafen i viltloven skal presiseres for å klargjøre dyreeierens rett til å beskytte husdyr og hunder mot angrep. * at det skal sikres effektivt uttak av skadedyr og iverksette felling når rovdyr utvikler truende adferd ved gjentatt oppsøking av husstander. * dagens erstatningsordning for tap av husdyr på beite som skyldes fredet rovvilt beholdes. Det må utvikles insentiv til forebyggende tiltak. ===Miljøvern i hverdagen=== Regjeringen vil legge til rette for en tettere sammenheng mellom forbruker- og miljøspørsmål, og gjøre det enklere for folk å være miljøvennlig i hverdagen. Det er et offentlig ansvar å påse at maten vi kjøper er trygg, og at alle forhåndsregler tas når det gjelder å forhindre skadelige tilsetningsstoffer og kjemikalier i produkter vi omgir oss med. Regjeringen vil føre en aktiv politikk overfor EU for å sikre at direktiver som angår helse og miljø skal følge de høyeste standardene og at føre-var-prinsippet skal legge til grunn ved usikkerhet og risiko. Norge henger etter andre land når det gjelder tilgjengelighet til økologiske varer overfor forbrukerne. Regjeringen vil styrke dette området. Det offentlige må gå foran som ansvarlig forbruker og etterspørre miljøvennlige varer og varer som er tilvirket med høye etiske og sosiale standarder. Avfall utgjør et miljøproblem knyttet til forsøpling, farlig avfall, utslipp fra deponier og ufullstendig forbrenning. Samtidig er stadig økende avfallsmengder en indikator på et økende forbruk og en ressursløsing som belaster miljøet. Regjeringen vil: * opprette et eget statsforetak for avfallsforebygging og gjenvinning under Miljøverndepartementet. * styrke miljøinformasjonsarbeidet, det gjelder også arbeidet med å gjøre miljømerker bedre kjent i offentligheten. * styrke det frivillige miljøvernarbeidet. * arbeide for høye standarder knyttet til helse, miljø og sikkerhet innen EØS-området. ===Miljøgifter og atomavfall=== Miljøgifter brukes fremdeles i mange produkter. Samtidig er vi langt unna å ha ryddet opp etter tidligere tiders forurensninger. Regjeringen skal arbeide for at folk skal oppleve en giftfri hverdag, og sikre at barn ikke utsettes for miljøgifter i sitt oppvekstmiljø. Fjordene våre skal være matfat og friluftsområder, og ikke avfallsplasser for farlige miljøgifter. Derfor vil vi gjennomføre en storstilt opprydding etter gammel industriforurensning i fjordene våre og i forurenset grunn. Atomavfall fra Nordvest-Russland og atomkraftverket på Kola-halvøya er en miljøtrussel mot folk og natur i Russland og Norge. Norge må derfor øke sin innsats overfor Russland for å få stanset atomkraftverket på Kola og engasjere seg kraftig i oppryddingen etter radioaktivt avfall. Satsing på alternative energikilder til atomkraft og miljøgiftopprydding må være en prioritert oppgave i samarbeidet med Russland. Regjeringen vil: * opprette en kjemikaliedatabase der forbrukere kan sjekke innholdsstoffene f.eks. i kosmetikk og pleieprodukter. * styrke informasjonen om og merkingen av produkter som inneholder farlige kjemikalier. * gjennomføre en handlingsplan for å gi barn et giftfritt miljø, gjennom opprydding i barnehager, lekeplasser og skoler. * arbeide for en rask og effektiv innsamling av miljøgiften PCB som er i bruk. Utløse ENØK-potensialet ved utskifting av lysrørarmaturer med PCB-kondensatorer, samt styrke innsamlingsordningen av isolerglass med PCB. * utrede forbud mot bruk av kobber til impregnering av trevirke, og arbeide aktivt for å gjøre miljøvennlige alternativer lønnsomme. * lage en handlingsplan for å sikre opptrapping av arbeidet med opprydding av forurensede sedimenter i fjorder og havner, som finansieres i et spleiselag av forurenser og staten. * arbeide for at flere typer miljøgifter som bromerte flammehemmere, PFOS og PFAS utfases, samt arbeide for å opprette et internasjonalt juridisk rammeverk for styrking av produsentansvaret. * endre kjemikalieregelverket og snu bevisbyrden slik at i stedet for at myndighetene må bevise at et stoff er skadelig, får industrien ansvaret for å bevise at det ikke er det. * kartlegge og sikre deponier av industrielt lavradioaktivt avfall. * øke forskningsinnsatsen på forhold knyttet opp mot det å leve og oppholde seg i nærheten av høyspentlinjer. ===Kulturminner=== Kulturminner og kulturmiljø er viktige deler av samfunnets kollektive hukommelse, og kulturarven kan bidra med kunnskap, fortellinger og opplevelser som kan ha betydning for tilhørighet, selvforståelse, selvutvikling og trivsel for enkeltmennesker og for grupper. Et sterkt kulturminnefond og en forutsigbar kulturminnevernpolitikk vil bidra til sikre de kulturhistoriske verdiene og ivareta vårt internasjonale ansvar for å ta vare på de norske verdensarvstedene. Regjeringen vil: * øke fondskapitalen i Norsk kulturminnefond. * sikre et forsvarlig vedlikeholdsnivå for verneverdige kirker. * øke tilskuddsmidlene, slik at staten i større grad dekker utgiftene til utgraving av automatisk fredede kulturminner som blir urimelig tyngende for tiltakshaveren i forbindelse med mindre private tiltak. * øke tilskuddsmidlene til fartøyvern til et stabilt og forutsigbart nivå og utarbeide en nasjonal verneplan for fartøy der det går fram hvordan en kan ta vare på et representativt utvalg fartøy. == Kapittel 13: Energipolitikk == Norge er en energinasjon. Vi har stor vannkraftproduksjon. Vi har rikelig tilgang på olje og gass. Vi har mange bedrifter og arbeidsplasser knyttet til produksjon og foredling av norske energiressurser. Vi har store muligheter for å utvikle nye lønnsomme bedrifter basert på utnyttelse av norske energiressurser. Regjeringens visjon er at Norge skal være en miljøvennlig energinasjon og være verdensledende innenfor utviklingen av miljøvennlig energi. ===Energiforsyning=== Tilstrekkelig tilgang på energi er viktig både for folk flest i hverdagen, og for verdiskapning og arbeidsplasser. Samtidig vet vi at mange former for energiproduksjon medfører miljøproblemer. Regjeringens energipolitikk bygger på at miljømålene vil bestemme produksjonsmulighetene, og at det er nødvendig å føre en aktiv politikk for å begrense veksten i energiforbruket. Tiden for de nye store vannkraftutbygginger er over. Derfor må framtidas økte energibehov i større grad dekkes på andre måter. Vi skal ha en tryggere og bedre energiforsyning og Regjeringen vil arbeide for et sterkt offentlig eierskap i energisektoren. Produksjon og distribusjon av energi skal styres politisk og i størst mulig grad være offentlig eid. Liberalisering av energimarkedet og konsekvensene av dette gjør at det er behov for en helhetlig gjennomgang av energiloven. Regjeringen vil: * sikre en bedre kraftbalanse ved både å øke tilgangen til kraft og redusere forbruksveksten gjennom energisparetiltak. Gjennom å satse på nye miljøvennlige energiformer, opprusting av vannkraft og miljøvennlig bruk av naturgass, vil vi øke tilgangen på energi. * at Norge skal bidra til større grad av internasjonalt samarbeid om utvikling av miljøvennlig teknologi, energisystem og satsing på ny fornybar energi. * foreta en evaluering av energiloven der blant annet lovens betydning for kraftbalansen, strømprisene og strukturen i kraftbransjen skal gjennomgås, med sikte på endringer som kan sikre bedre utnyttelse og bruk av eksisterende produksjon, samt ny kraftproduksjon. * sørge for et effektivt og sikkert overføringssystem for strøm for å redusere strømtap, og arbeide for et hovednett for overføring av elektrisk kraft med tilstrekkelig kapasitet i hele landet. * gjennomgå nettstrukturen for elektrisitet og regleverket for nettleie for å legge bedre til rette for strømsparing og forsyningssikkerhet. Nettleien for strøm skal utjevnes over hele landet. Dette kan enten skje ved en egen utjamningsordning eller ved at de statlige tilskudd som i dag finnes, trappes opp. Det skal foretas en gjennomgang av regelverket for nettleien herunder forholdet mellom faste og variable avgifter. ===Ny fornybar energi=== Vår kunnskap og kompetanse innenfor energisektoren må brukes til å utvikle teknologi og finne løsninger som reduserer utslippene av klimagasser. Norge har et stort potensiale for nye fornybare energikilder som vind, bioenergi, sol, bølge og tidevannskraft. Gjennom satsing på energieffektivisering og nye fornybare energikilder, kan Norge få et variert og miljøvennlig energisystem. Regjeringen vil: * øke Enovas totalmål for energisparing og ny fornybar energi. * i større grad utnytte potensialet som ligger i opprusting av eksisterende vannkraftverk og i bygging av små- mini- og mikrokraftverk. * innføre et pliktig grønt sertifikatmarked for ny fornybar energi og mini- og mikrokraftverk. Dersom et grønt sertifikatmarked ikke lar seg gjennomføre som forutsatt, skal andre virkemidler vurderes. * at Enova i samarbeid med Innovasjon Norge og Norges Forskningsråd, skal utvikle en satsing på introduksjon av miljøvennlig teknologi og utstyr for teknologier som ikke er modne. * øke utbyggingen av miljøvennlig vindkraft og gjennom konsesjonssystemet sørge for en god regional og nasjonal koordinering av vindkraftutbyggingen. * øke den statlige innsatsen for utvikling og kommersialisering av hydrogen som energibærer. * sørge for at ny fornybar energi ikke konkurreres ut av markedet på grunn av gasskraftverk med CO2-fjerning. * innføre vrakpant på oljekjeler som byttes inn i kjeler basert på fornybar varme. ===Vannbåren varme og ENØK=== Norge har store varmeressurser. For å utnytte disse må varmebransjen gis bedre rammebetingelser. Å bruke andre former for energi til oppvarming bidrar til redusert bruk av strøm og mindre behov for å øke produksjonskapasiteten. Det er et mål for Regjeringen at folk i framtida ikke skal være ensidig avhengig av strøm til oppvarming. Den vesentligste barrieren for økt bruk av vannbåren varme, er mangel på infrastruktur for distribusjon av annet en el-varme i og utenfor bygg. Det er derfor av vesentlig betydning å få etablert fjernvarmeledninger og vannbårne varmesystemer i bygg. Regjeringen vil: * legge til rette for økt bruk av vannbåren varme, og etablere gode finansieringsordninger for fjernvarme og bioenergi. * innføre krav om fleksible energisystemer i alle nye offentlige bygg og ved rehabilitering av offentlige bygg på over 500 kvm. * innføre en langsiktig tilskuddsordning til husholdningene for å stimulere til en omlegging til oppvarming basert på fornybar varme og til mer energieffektive alternativer i forhold til utstyr i boliger. Støtteordningen skal administreres av Enova. * øke Enovas bevilgning til bygging av infrastruktur for fjernvarme betydelig i perioden. * implementere EUs bygningsdirektiv i løpet av 2006. Det skal utarbeides nye byggforskrifter som gjør lavenergiboliger til standard. Det skal også innføres energikrav for eksisterende bygninger og renovering av bygninger. ===Innenlands bruk av naturgass=== Innenfor våre internasjonale klimaforpliktelser må en større del av naturgassen som utvinnes på norsk sokkel tas i bruk innenlands til industri-, energi- og transportformål. Regjeringens mål er at Norge skal bli verdensledende i miljøvennlig bruk av gass. Produksjon av gasskraft må skje innenfor Kyoto-avtalens forpliktelser, og inngå i det internasjonale kvotesystemet som sikrer at de totale utslippene ikke øker. Naturkraft har startet utbyggingen av gasskraftverket på Kårstø. Regjeringen vil sørge for at arbeidet med å etablere et fullskala anlegg for CO2-fjerning på Kårstø startes, og bidra økonomisk til dette. Målet er at fjerning av CO2 skal skje innen 2009, slik at det blir mulig å bruke denne som trykkstøtte for felt i Nordsjøen. Dersom det blir aktuelt å ta i bruk de gitte konsesjonene for gasskraftverk på Skogn og Kollsnes vil Regjeringen også bidra til CO2-fjerning ved disse. Gjennom økonomiske virkemidler og satsing på ny teknologi vil vi sørge for at nye konsesjoner til gasskraft skal basere seg på CO2-fjerning. Norsk sokkel kan bli et deponeringssted for store mengder av CO2, og CO2 kan brukes for å få mer olje og gass ut av sokkelen. Regjeringen vil: * at staten gjennom et statlig selskap deltar i finansieringen av infrastruktur for transport av naturgass, sammen med kommersielle aktører, og at det gjennom dette legges til rette for CO2-fjerning og transport. * at et statlig selskap får i ansvar å skape en verdikjede for transport og injeksjon av CO2. Staten skal bidra økonomisk til å realisere dette. * at konsesjonene som er gitt for gasskraft skal stå ved lag. Regjeringen vil samarbeide med utbyggerne av gasskraft om anlegg for CO2-fangst, og bidra økonomisk til at dette kan gjennomføres så snart som mulig. * at forskningen på miljøvennlig gasskraft økes og at innovasjonsselskapet Gassnova tilføres tilstrekkelige midler til dette formålet. Dette selskapet må også få ansvar for å utvikle petrokjemi og industriell utnyttelse av naturgassen. * øke kapasiteten for LNG-mottaksanlegg. Gjennom Enova bidra til en konvertering fra tyngre brensel til naturgass i industri, skipsfart og transport. * gjennomgå systemet for CO2-avgift for å hindre at bruk av gass til energiformål utkonkurrerer mer miljøvennlig alternativer. ===Olje- og gassvirksomheten=== Vi vil opprettholde verdiskapingen, sysselsettingen og kompetansen i petroleumsnæringen på et høyt nivå. Det må være lønnsomt å øke utvinningsgraden i eksisterende felt. En prioritet i petroleumsvirksomheten skal være å få mest mulig petroleum ut av hvert felt. Petroleumsvirksomheten må ta utgangspunkt i at olje og gass er ikke-fornybare ressurser som må forvaltes i et langsiktig perspektiv. Vi vil opprettholde leteaktiviteten etter olje og gass, og oljeindustrien må få tilgang til interessante letearealer. Petroleumsvirksomhet i Barentshavet og Norskehavet skal være verdens fremste i forhold til oljevernberedskap og miljøovervåking. Norge må delta i utviklingen av petroleumsvirksomheten i nord i samspill med Russland. En offensiv nordområdestrategi vil gi Norge et bedre utgangspunkt for å engasjere Russland, USA og EU i et sterkere samarbeid om blant annet sjøsikkerhet og oljevernberedskap. Regjeringen vil: * sikre stabil aktivitet i norsk olje- og gassvirksomhet. Vi skal være verdensledende på teknologi og miljø. Et mangfold av statlige og private – små og store – aktører er nødvendig for å oppnå dette. * at utvinningsgraden i feltene må økes gjennom økt forskning og også ved bruk av CO2-injeksjon. * trappe opp innsatsen for å redusere CO2-utslippene fra norsk sokkel, blant annet gjennom økt energieffektivitet, elektrifisering og CO2-deponering. * bidra til fortsatt internasjonalisering av oljeselskap og leverandørindustrien. * gjennom høye nasjonale miljøkrav og en aktiv nordområdestrategi, legge til rette for at norske selskaper får en plass i fremtidig petroleumsutvinning også på russisk side. * at det vedtatte mønsteret for drifts- og basestruktur i oljesektoren skal ligge fast og brukes aktivt i forbindelse med nye utbygginger på sokkelen. * at helse, miljø og sikkerhet innen oljeindustrien skal være verdensledende. * at virksomheten i Barentshavet skal baseres på mål om null-utslipp til sjø. * de miljøfaglige vurderingene som gjøres i forbindelse med konsesjonsrundene, skal innenfor Miljøinformasjonslovens rammer være offentlige for allmennheten. Dette gjelder også vurderingen av de enkelte blokkene som skal tildeles. * sluttføre den 19. konsesjonsrunde som forutsatt. * at det i Nordland VI ikke skal igangsettes petroleumsvirksomhet i perioden. Når den helhetlige forvaltningsplanen foreligger skal det for de øvrige havområdene utenfor Lofoten og nordover, inkludert Barentshavet avgjøres hvilke områder som skal åpnes, og hvilke områder det ikke skal foregå petroleumsaktivitet i. Dette skal bestemmes av Stortinget. * i forbindelse med forvaltningsplanen vurdere om det skal sendes søknad til IMO om at Barentshavet blir gitt status som PSSA-område. * det skal lages en egen utredning som ser på konsekvensene av global oppvarming for miljøet og naturressursene i Barentshavet. == Kapittel 14: Kulturpolitikk == Kunst, kultur, idrett og frivillighet gjør samfunnet rikere på opplevelser. Gjennom målrettede tiltak og en generell styrking av kunst-, kultur- og frivillighetsformål på statsbudsjettet, vil Regjeringen gjennomføre et løft for kulturen og for frivillig sektor. Grunnlaget for kultursatsingen er lagt gjennom Kulturløftets mål om at 1 prosent av statsbudsjettet skal gå til kulturformål innen 2014. ===Kunst- og kulturpolitikk=== Kulturpolitikkens viktigste oppgave er å legge til rette for et mangfold av ulike kulturtilbud og kunstneriske uttrykk. Et prioritert mål i kulturpolitikken er å sikre at alle får tilgang til kunst- og kulturopplevelser samt å sørge for at muligheten til å uttrykke seg gjennom kunst og kultur ikke skal være avhengig av geografi eller sosiale skillelinjer. Regjeringen vil skape gode arbeidsvilkår for kunstnere og kulturarbeidere. Den kunstneriske friheten og mangfoldet må sikres. Det er viktig å sikre opphavsmenns og utøveres rettigheter på kulturfeltet. De nasjonale og regionale kulturinstitusjonene er viktige kulturformidlere. Det er viktig at disse utvikles og fornyes for å tiltrekke seg publikum. Frie grupper på scenekunstfeltet må sikres mer forutsigbare rammevilkår. Oppbygging og videreutvikling av regionale kompetansemiljøer på kulturfeltet vil øke mangfoldet og den sjangerovergripende nyskapingen i Norge. Samtidig vil de regionale miljøene skape nye arbeidsmuligheter for kunstnere i distriktene. Gjennom Regjeringens styrking av økonomien i kommunesektoren vil det bli rom for høyere prioritering av kultur og frivillighet lokalt. Kulturpolitikken må legge aktivt til rette for kulturbasert næringsutvikling. Kulturdepartementets bevilgninger til kulturformål vil ofte være det stabile grunnlaget kulturnæringene kan utvikles videre på. Det offentlige har et spesielt ansvar for å ta vare på kulturområder som har verdier ut over en ren kommersiell appell. Markedet alene er ikke tilstrekkelig for å sikre kvalitet, nyskaping og mangfold innen kulturlivet. Det er avgjørende at handlefriheten i kulturpolitikken, og dermed muligheten til å bygge opp under vårt eget språk og kulturuttrykk, ikke begrenses av internasjonale handelsavtaler. Kulturarven er en uerstattelig kilde til innsikt, identitet og opplevelse. Vi forvalter vår kulturarv på vegne av kommende generasjoner og derfor er det vårt ansvar at den ikke forringes. Regjeringen vil: * realisere Kulturløftet gjennom en opptrapping av kultursatsingen til 1 pst av statsbudsjettet innen 2014. * innføre en enkel, generell kulturlov som gir uttrykk for det offentliges ansvar på kulturfeltet. * følge opp den vedtatte opptrappingsplanen for arkiv-, bibliotek og museum og starte arbeidet med en plan for sikring og bevaring av museumssamlingene. * videreutvikle den kulturelle skolesekken til barn og ungdom. Utvide spillerommet for barns egenaktivitet og for lokal og regional medvirkning. * at alle barn skal ha et tilbud om plass i kulturskolen til en rimelig pris. * bedre Sametingets mulighet til å drive en aktiv kulturpolitikk. * synliggjøre det flerkulturelle perspektivet på alle felter i kulturlivet og bidra til å skape bedre møteplasser mellom majoritets- og minoritetskulturer. * utrede muligheten for et kulturkort som kan gi ungdom og studenter gratis inngang eller redusert pris ved kulturarrangementer. * legge fram en kunstnermelding som også omfatter kunstnernes levekår. * utrede mulighetene for å etablere en kulturbåt for hele kysten. * forbedre regelverk og støtteordninger for utbedring og bygging av lokale kulturbygg. * gjennomføre en omfattende satsing på norsk musikk. * styrke dansekunsten blant annet gjennom en egen tilskuddsordning for dans. * satse mer på utsmykning av offentlige bygninger. * fullføre arbeidet med en ny og strengere lovgivning mot pengespill. * begrense kommersialiseringen av offentlige rom. * fullføre arbeidet med å forby svartebørssalg av billetter til idretts- og kulturopplevelser. ===Språk, litteratur og media=== Norge er et lite språkområde, og det norske språket er under konstant press. Det er behov for en offensiv språkpolitikk, slik at norsk forblir det foretrukne språk i alle deler av norsk samfunnsliv. Skriftkulturen er bærebjelken i norsk samfunns- og kulturliv. Regjeringen vil peke på det verdifulle mangfoldet som ligger i det å ha to norske skriftkulturer. Nynorsk og bokmål er formelt likestilt, men reelt har nynorsk likevel vanskeligere vilkår. Det er derfor særlig viktig å sikre nynorsken gode utviklingsmuligheter. Det er nødvendig med en målrettet utvikling av litteraturpolitikken som sikrer nyskaping, mangfold og geografisk spredning innenfor både fag- og skjønnlitteratur. Pressefrihet og godt fungerende medier er en forutsetning for ytringsfrihet, rettssikkerhet og et levende demokrati. Vi vil derfor motarbeide ensretting, og stimulere til mangfold, kvalitet og norsk eierskap. Det er viktig å opprettholde allmennkringkastere i radio og fjernsyn med klare programforpliktelser overfor brede og smale grupper. Regjeringen vil føre en aktiv politikk for å styrke folkebibliotekene over hele landet. Regjeringen vil: * opprettholde innkjøpsordningen for skjønnlitteratur og gjøre innkjøpsordningen for faglitteratur permanent. * evaluere alle sider av den nye bokbransjeavtalen, blant annet for å sikre mangfold og tilgjengelighet av bøker. * hegne om gratisprinsippet i bibliotekene og arbeide for at alle innbyggerne skal ha tilgang til gode og framtidsrettede bibliotektjenester. * føre en offensiv film- og kinopolitikk, blant annet ved økt satsing på norsk film. * bidra til å opprettholde mangfoldet i avisutgivelser, både i verdiforankring, geografi og innhold. Pressestøtten skal økes. * føre en politikk for å motvirke en for sterk eier- og maktkonsentrasjon i mediene. Loven om eierskap i mediene vil bli endret i tråd med dette. * stimulere til økt bruk av nynorsk i media, og bidra til finansiering av et nettbasert nynorsk leksikon. Offentlige nettsteder skal overholde målloven. * beholde NRK som lisensfinansiert, reklamefri allmennkringkaster og videreføre NRKs rolle som formidler av kultur, språk og nasjonal identitet. NRKs distriktskontor skal gis gode utviklingsmuligheter. * at all teknologisk utvikling innen media og IKT må bygge på universell utforming. ===En ny og helhetlig frivillighetspolitikk=== Gjennom frivillig arbeid aktiviseres folk til meningsfylt og samfunnsnyttig virksomhet. Frivillige organisasjoner yter betydelige økonomiske bidrag til samfunnet gjennom tjenesteproduksjon og omfattende ulønnet innsats. Tegn i tiden tyder på at frivillig virksomhet er i endring. Allmenne moderniseringsprosesser og en generell individualisering i samfunnet setter frivillig sektor under press. For å sikre rekruttering av aktive og tillitsvalgte, er det nødvendig å redusere det administrative arbeidet i organisasjonene og frigjøre mer tid til aktivitet. Regjeringen vil: * formelt gi frivillig virksomhet status som egen sektor gjennom etablering av et frivillighetsregister. Dette vil åpne for et enklere regelverk når det gjelder skatt, merverdiavgift og arbeidsgiveravgift. * utrede muligheten for en varig ordning for momskompensasjon for frivillige organisasjoner. * respektere organisasjonenes egenart ved å redusere bruken av prosjektmidler. En større andel av tilskuddmidlene skal tildeles i form av frie midler. * stimulere til økt aktivitet gjennom å øke grunnstøtten til barne- og ungdomsorganisasjoner og vurdere kriteriene for tilskudd. * tilpasse regelverk og tilskuddsordninger til dagens organisasjonsstruktur for å inkludere nye organisasjoner, organisasjonsformer og ad hoc engasjement. * videreutvikle frivillighetssentralene. * foreta en gjennomgang av tildelingen av Frifond-midler og sikre at de frivillige organisasjonene får sin rettmessige andel av de økte tippemidlene. Økning i overskuddet fra Norsk Tipping skal komme kultur og frivillig sektor til gode som reell økning. * øke voksenopplæringsmidlene som er av stor betydning for arbeidet i frivillige organisasjoner. ===Idrett og friluftsliv=== Idretten representerer viktige verdier og er landets største folkelige bevegelse. En hovedutfordring i den statlige idrettspolitikken er i dag å stimulere til økt aktivitet, både innen topp- og breddeidrett. Fri tilgang til natur og bedre tilrettelegging for fysisk aktivitet er viktig for å gi folk mulighet til rekreasjon og til å ta vare på sin egen helse. Regjeringen vil: * bedre tilgangen til idrettsanlegg i nærmiljøet som stimulerer til egenaktivitet, for eksempel ballbinger, flerbrukshaller- og anlegg. * øke den relative andelen spillemidler som går til aktivitet, både gjennom idrettens organisasjoner og lokale aktivitetsmidler som tilføres direkte til i idrettslagene. * intensivere antidopingarbeidet, også utenfor den organiserte idretten. * videreutvikle idrettens storbyprosjekt. == Kapittel 15: Likestilling == Regjeringen vil bekjempe all diskriminering. Alle skal ha krav på å få de samme muligheter til å utvikle seg, utnytte sine evner og leve sine liv, uavhengig av kjønn, sosial bakgrunn, religion, seksuell orientering, funksjonshemming eller etnisk tilhørighet. ===Urfolk og nasjonale minoriteter=== Til grunn for samepolitikken ligger at staten Norge opprinnelig er etablert på territoriet til to folk, samer og nordmenn, og at begge folkene har den samme rett og det samme krav på å kunne utvikle sin kultur og sitt språk. Vi vil føre en samepolitikk som skal tjene den samiske befolkningen slik at samisk språk, kultur og samfunnsliv skal ha en sikker framtid i Norge. Kulturlivet er en viktig kraft for å styrke identiteten, samtidig som det bidrar til levende lokalsamfunn. Sametinget må ha reell innflytelse på områder som er viktig for det samiske samfunn. Vi vil forbedre muligheten for opplæring i samisk for alle aldersgrupper. Jøder, kvener, rom, romani og skogfinner har status som nasjonale minoriteter. Vi vil sikre minoritetenes grunnlag for egen kultur. Regjeringen vil: * at Sametinget skal ha reell innflytelse på utforming av jordbruks-, reindrifts- og fiskeripolitikken, og på forvaltningen av avgjørende ressurser for samisk samfunnsliv. * sette i verk et verdiskapningsprogram for næringskombinasjoner i samiske strøk. * utarbeide en egen stortingsmelding om samisk kultur, og bedre rammebetingelsene for samiske kunstnere og kulturutøvere og bidra til internasjonal profilering av samisk kultur. * satse på samisk reiselivsutvikling som skal sikre og styrke næringslivet i samiske områder. * at tospråklige kommuner får dekket sine merutgifter. * arbeide for at samisk høyskole utvikles til en nordisk samisk vitenskapelig høyskole. * bidra til at barn og unge i den nasjonale minoriteten rom får reell mulighet til utdanning. ===Likestilling mellom kjønnene=== Vi vil føre en politikk som gir kvinner og menn like muligheter og reell likestilling. Selv om norske kvinner og menn formelt sett har de samme rettigheter, er det langt igjen før vi har skapt reelt like muligheter. Vi vil forskjellsbehandle kjønn når det er nødvendig for å skape full likestilling. Vi vil arbeide for likestilling gjennom endringer av lover og i organisering av arbeids- og samfunnsliv, men også gjennom debatt, informasjon og holdningsskapende arbeid. Arbeidet for likestilling må skje både i arbeidslivet og i hjemmet. I arbeidslivet vil vi sikre lik lønn for arbeid av lik verdi, og arbeide for at både kvinner og menn slipper til i alle stillingstyper. I hjemmet er det et mål å bidra til en jevnere ansvars- og arbeidsfordeling. Regjeringen vil: * arbeide for å sikre flere kvinner i lederstillinger både i staten og i næringslivet. * at det i bedriftsstyrer i børsnoterte selskaper og store selskaper og i offentlige styrer og utvalg skal være minst 40 prosent av begge kjønn. * ha et styrket vern for gravide arbeidstakere. * at det igangsettes et landsomfattende program for forskning på kvinnehelse. * kvinne – og kjønnsforskingsprogrammet videreføres ut over 2007. * Inkorporere FNs kvinnekonvensjon i Menneskerettsloven. ===Personer med nedsatt funksjonsevne=== Regjeringen vil legge prinsippet om samfunnsmessig likestilling og universell utforming tilgrunn i sitt arbeid. Dette må sikres nasjonal lovgivning og tjenester, en lov mot diskriminering av funksjonshemmede og forpliktende tidsplan for tilgjengelighet. Mennesker som lever med funksjonshemning og kronisk sykdom må sikres en livskvalitet på linje med den øvrige befolkningen. Regjeringen vil gjennomføre brukermedvirkning som prinsipp. Regjeringen vil: * innføre en antidiskrimineringslov for funksjonshemmede som sikrer mennesker med funksjonshemning og kronisk sykdom likestilling og vern mot diskriminering. * utarbeide handlingsplan for tilgjengelighet til transport, bygg, informasjon og andre viktige samfunnsområder. * foreta forbedringer i ordningen med brukerstyrt personlig assistanse. * legge til rette for gjennomføring universell utforming ved offentlige anskaffelser og utbyggingskontrakter. * arbeide for at mennesker med nedsatt funksjonsevne får reell adgang til barnehager, skoler og høyere utdanningsinstitusjoner. * arbeide for at barn med funksjonshemning og kronisk sykdom får et godt og tverrfaglig habiliteringstilbud. * gjennomgå den vedtatte handlingsplanen for familier med barn med funksjonshemming, og sikre nødvendig avlastning og bistand til familier med barn med store funksjonshemminger. * at tilgangen til idrettsanlegg og aktiviteter tilrettelagt for funksjonshemmede skal øke. * utarbeide konkrete og målretta tiltak for å følge opp kritikken fra FNs barnekomité, når det gjelder tjenester til barn med nedsatt funksjonsevne. * gjennomgå og forbedre ordningen med tilrettelagt transport (TT-ordningen). * oppfylle målet om utflytting av unge funksjonshemmede fra eldreinstitusjon. * styrke ordningen med omsorgslønn. ===Homofiles rettigheter=== Vi vil sikre homofiles og lesbiskes rettigheter, støtte homofile og lesbiske i å leve åpent og aktivt motarbeide diskriminering. Regjeringen vil: * sørge for at organisasjoner som arbeider for homofiles rettigheter har økonomiske rammevilkår som setter de i stand til å gjøre et godt arbeid. * aktivt følge opp stortingsmeldingen om homofiles levekår. * gå inn for endringer i ekteskapsloven som åpner for ekteskap mellom to av samme kjønn, med samme rettigheter som ekteskap mellom to av motsatt kjønn. Senterpartiets representanter i Regjering og Storting stilles fritt i dette spørsmålet. == Kapittel 16: Kriminalpolitikk == Regjeringen vil ha en aktiv helhetlig kriminalitetsbekjempelse. Å sørge for trygghet i samfunnet er et velferdsspørsmål og et stort offentlig ansvar. Målet er å forbygge bedre, oppklare mer, reagere raskere og rehabilitere bedre, derfor må vi ha en målrettet og balansert satsing på politiet, på domstolene og på kriminalomsorgen. Vi vil foreta en gjennomgang av utdannings- og bemanningssituasjonen i hele justissektoren. ===Forebygging=== Med gode velferdstilbud for alle kan kriminalitet forbygges og mange av startblokkene for en kriminell løpebane fjernes. Når over 60 prosent av voldskriminaliteten begås i alkoholrus, er det viktig å fastholde en restriktiv ruspolitikk. Gode tilbud i psykiatri, helse og omsorg og en aktiv arbeidsmarkedspolitikk er viktig for helhetlig kriminalitetsbekjempelse. Det er viktig at forebyggende velferdstiltak, gode lokalsamfunn og fritids- og aktivitetstilbud for unge blir ivaretatt også som et ledd i arbeidet mot kriminalitet. Regjeringen vil: * at politiet skal være effektivt, profesjonelt og serviceinnstilt i sitt forhold til publikum, og skal ha tid og ressurser til forbyggende arbeid. Det forebyggende arbeidet i politiet må få økt status. * ·videreutvikle samarbeidet mellom ulike etater om kriminalitetsforebyggende tiltak (Samordning av lokale tiltak) og vurdere innføring av Politiråd i kommunene. * ·endre Plan- og bygningsloven slik at kommunene forpliktes til å ta kriminalitetsforebyggende hensyn i sin planlegging. * ·sørge for gode rutiner for varsling av barnevernet og vurdere hvordan ordningen med barnevernskonsulenter kan spres til flere politistasjoner. * ·opprettholde en restriktiv ruspolitikk. * ·fremme opplæringstiltak med sikte på konfliktløsning og ikke-voldelig atferd som kan forebygge kriminalitet. ===Politiet=== Vi vil ha et nært og sterkt politi med lensmannskontorer over hele landet. Vi vil gjøre etaten mer synlig og effektiv blant annet ved å gjennomgå muligheten for samlokalisering med offentlige servicekontorer der dette er hensiktsmessig. Vi vil øke bemanningen av sivilt ansatte og politifaglig utdannet personell. Regjeringen vil: * styrke mannskapssiden i norsk politi slik at politireformens intensjoner oppfylles. * bedre vaktsamarbeidet slik at responstiden for publikum reduseres. * sørge for investeringer til utstyr og kjøretøy. * ha et fortsatt ubevæpnet politi med mulighet for effektiv fremskutt lagring av våpen. * at politiet skal gis mulighet til økt bruk av DNA som bevis når dette er hensiktsmessig. Vi ønsker sentral finansiering av DNA-analyser, og vil utvide DNA-registeret. Dette må følges opp med en videre debatt om politimetoder, kompetanseutvikling og utstyr. Det er viktig å ivareta sentrale rettssikkerhetsprinsipper og personvernhensyn. * Vurdere å innføre frister for behandling av straffesaker, deriblant uttak av tiltale. * intensivere innsatsen mot økonomisk kriminalitet og styrke det etterforsknings- og forvaltningsmessige arbeidet for å avdekke svart økonomi, deriblant hvitvasking. Kompetanse hos lokale politimyndigheter, og samarbeidet med skattemyndigheter, trygdeetat og sosialmyndigheter skal prioriteres. Økokrim skal settes bedre i stand til å avdekke og straffeforfølge aktører som har økonomiske ressurser til å skjule sin kriminalitet. * gå imot privatisering av myndighetenes strengeste tvangsutøvelse og ikke konkurranseutsette politi- og fengselsvesen. Vi vil videreutvikle ordningen med arrestforvarere og gjennomgå ordningen med fangetransport for å frigjøre ressurser for politiet. Vi vil avvikle forsøksordningen med privat fangetransport. * gjennomgå lovverket med sikte på en klarere regulering av private vaktselskaper. ===Domstolene=== Til tross for økt aktivitet er et stort antall saker er til en hver tid ubehandlet i domstolene. Regjeringen vil legge til rette for at saker behandles raskere. Vitner gir bedre og riktigere opplysninger kort tid etter hendelsen. Rask straffereaksjon mot lovbrytere er avgjørende for den alminnelige rettsoppfatning og for å hindre at lovbrytere begår ny kriminalitet. Overfor unge lovbrytere er det særlig viktig med rask, målrettet og effektiv reaksjon. Regjeringen vil: * ha raskere straffesaksbehandling i domstolene for å få balanse i straffesakskjeden. For å få raskere straffesaksbehandling er bedre organisering mellom aktørene, samt mer aktiv bruk av avskjæringsregler for bevisføring, større grad av skriftlighet og krav til aktørene i straffesaker om oppmøte viktig. * ha økt bruk av konfliktråd for unge lovbrytere. * heve inntektsgrensene for fri rettshjelp. Rettshjelpsordningen skal gjennomgås og forbedres. * i dialog med interesseorganisasjonene utrede en ordning der domstolene fastsetter maksimaltimepris eller stykkprissats i utvalgte sivile saker som barnefordeling og forbrukersaker. * arbeide for å skjerme mennesker med gjeldsproblemer fra høye gebyrer på tvangsinndrivelse og utleggsforretning. ===Kriminalomsorg=== Styrking av kriminalomsorgen er den største utfordringen i straffesystemet. Mangel på tilstrekkelig varetekts- og soningskapasitet og knappe ressurser til innhold i soningen forsterker problemet med gjengangerkriminelle. Soningskøene svekker straffens forbyggende virkning. Når ny kriminalitet begås av straffedømte eller tiltalte som venter på dom og soning, svekkes tilliten til vårt straffesystem og kriminalpolitikk. Vi vil ha en kriminalomsorg som kan ta seg av de til en hver tid straffedømte. Regjeringen vil: * utarbeide en konkret plan for avvikling av soningskøene, bygge flere fengsler. og utvide soningskapasiteten i flere eksisterende fengsler. * at det skal etableres forpliktende samarbeidsstrukturer mellom kriminalomsorgen og kommunale og statlige etater ved løslatelse for å redusere gjengangerproblemene. Vi vil innføre en tilbakeføringsgaranti for tett oppfølging fra ulike etater ved løslatelse med sterkt fokus på å få folk i jobb eller videre utdanning med strenge krav til rehabilitering og adferdsendring. * utvide bruken av samfunnsstraff særlig for yngre lovbrytere. Vi vil styrke rusbehandlingstilbudet i og utenfor fengslene, styrke ettervernet og gjennomgå situasjonen for nye domfelte under 18 år. * styrke fengselsopplæringen og fengselsbibliotekene. * forske mer på årsaker og sammenhenger i kriminalpolitikken og effekten av tiltak må evalueres. ===Vold og overgrep=== Ofre for alvorlig kriminalitet, og særlig voldskriminalitet, skal sikres bedre oppfølging enn i dag. Regjeringen vil sørge for en bedre koordinering av hjelpeapparatet slik at mennesker som blir berørt av alvorlig kriminalitet lettere kan få den hjelpen de trenger. Vi vil styrke innsatsen mot familievold og vold mot kvinner og barn. Det er behov for å styrke kunnskapen om vold og overgrep slik at barn kan få hjelp tidligst mulig. Kunnskap om vold og overgrep må bli en del av pensum for relevante yrkesgrupper. Arbeidet med å beskytte barn skal gis høy prioritet, dette gjelder også når barn er vitner til vold og overgrep. Regjeringen vil: * styrke koordineringen av hjelpeapparatet for ofre for kriminalitet og vil videreutvikle ordningen med rådgivningskontorer for kriminalitetsofre. * bedre erstatningsordningene for volds- og kriminalitetsofre, deriblant de pårørende. Både juridisk og medisinsk bistand må sikres. * lovfeste krisesentertilbudet, styrke tilbudet til incestofre og intensivere arbeidet mot vold mot kvinner og barn. Det skal etableres et landsdekkende hjelpe- og behandlingstilbud til voldsutøverere. Alternativ til vold er sentrale i en slik etablering. * styrke voldtektsofres rettssikkerhet, gi voldtatte kvinner rett til bistandsadvokat uavhengig av om saken anmeldes, sørge for tilgjengelig voldtekts- og voldsmottak over hele landet, samt at legevakt/akuttmottak har kompetanse og utstyr til å sikre bevis. Vi vil sette ned et bredt sammensatt offentlig utvalg for å utrede stillingen for kvinner som har vært utsatt for voldtekt og annen seksualisert vold. * intensivere innsatsen mot overgrep mot barn. Vi vil arbeide videre med å forhindre Internettrelaterte overgrep mot barn ved å pålegge nettleverandører filter og vurdere innføring av en ”grooming-paragraf”. * arbeide for å få opp straffenivået for voldtekt, drap, grov vold og sedelighetsforbrytelser * utrede et prøveprosjekt med omvendt voldsalarm, der brudd på besøksforbud medfører tvungen bruk av alarm som varsler fornærmede ved nærvær. * styrke politiets arbeid for å nedkjempe såkalt trafficking, og gjøre det lettere for kvinner og barn som er utsatt for trafficking å få midlertidig opphold i Norge. * sikre et bedre helhetlig og samordnet tilbud til barn som har vært utsatt for overgrep gjennom blant annet å vurdere opprettelse av et ”barnas hus”. ===Samfunnssikkerhet=== Åpne, moderne, teknologiske og demokratiske samfunn er sårbare. Samfunnet er sårbart blant annet fordi bortfall av noen få samfunnsinstallasjoner kan medføre store og uønskede inngrep i våre daglige liv. Samtidig kan ulike aktører og utfordringer true vår felles sikkerhet. Samfunnssikkerhet dreier seg om å ivareta befolkningens trygghet og sikre sentrale samfunnsfunksjoner. Dette inkluderer håndtering og oppfølging av utilsiktede og tilsiktede hendelser mot samfunnsstrukturer og den enkelte borger. Utilsiktede hendelser kan være ras, flom og andre naturkatastrofer, men også større ulykker, branner, eller andre kriser. Tilsiktede hendelser kan være planlagte aksjoner mot norske samfunnsstrukturer eller borgere, eksempelvis terroraksjoner, sabotasje, spionasje, og internasjonal kriminalitet i stort omfang. Vår viktigste oppgave er å forebygge. Dersom hendelser og kriser likevel oppstår, er målsettingen at de skal håndteres raskt og effektivt ved bruk av samfunnets nasjonale ressurser, klare strukturer og ansvarsforhold, klare kommandolinjer mellom sivile og militære aktører og tilstrekkelig kompetanse på alle nivå. Regjeringen vil: * foreta en gjennomgang av Beredskapsloven for å avklare og kartlegge beredskapsmessige gråsoner. * bedre det sivil-militære samarbeidet når det gjelder samfunnssikkerhet, inkludert beredskap i forhold til natur- og miljøkatastrofer. * økt bruk av øvelser på alle nivå i offentlig forvaltning. * styrke beredskapen mot terror og sabotasjeaksjoner. Justispolitiske og forsvars- og sikkerhetspolitiske ansvarsområder skal avklares. Antiterrorstrategien i fredstid skal bygge på justispolitiske prinsipper og virkemidlene følge av det. * følge opp arbeidet med nytt felles digitalt nødnett for beredskapsetatene. ===Tomtefestelov=== Dagens lovgivning vedrørende tomtefeste, med tilhørende forskrifter, legges til grunn med følgende endringer: * Regjeringen vil instruere statlig styrte fond og statlige eiendommer til å innrømme innløsningsrett annet hvert år til 30 ganger konsumprisregulert opprinnelig leie. De som ikke ønsker innløsning tilbys videre leie regulert med konsumprisindeks. * Regjeringen vil ta initiativ til å endre tomtefesteloven slik at boligfestere gis innløsningsrett annet hvert år, i motsetning til i dag hvert tiende år * Det gis ikke innløsningsrett for hytter i statsallmenning. * Det gis ikke innløsningsrett for hytter knyttet til landbruk og hvor festeinntektene utgjør mer enn fem prosent av gårdens nettoinntekter. == Kapittel 17: Innvandring og integrering == Regjeringen vil føre en helhetlig innvandrings- og flyktningpolitikk forankret i Norges internasjonale forpliktelser. Regjeringen vil føre en human, solidarisk og rettssikker flyktning- og asylpolitikk. Norge har en klar moralsk forpliktelse til å ta sitt ansvar for mennesker som trenger beskyttelse. Regjeringen vil bygge flyktning- og asylpolitikken på internasjonale rettsprinsipper uttrykt gjennom menneskerettighetene og flyktningkonvensjonen. Regjeringen vil føre en flyktningpolitikk som i større grad tar hensyn til anbefalingene fra FNs høykommissær for flyktningers (UNHCR) anbefalinger. Regjeringen vil legge fram forslag til ny utlendingslov. Regjeringen mener det er et behov for et bedre lov- og regelverk på utlendingsfeltet, og vil herunder blant annet vurdere regelverket for familiegjenforening og praksisen angående sterke menneskelige hensyn. ===Behandlingen av asylsøknader=== En rettferdig asylpolitikk forutsetter klare regler og internasjonalt samarbeid. Det er viktig med en effektiv saksbehandling, basert på tilstrekkelige rettsikkerhetsgarantier. Regjeringen vil opprettholde dagens styringsforhold og organisering på utlendingsfeltet. En rask retur av utlendinger med avslag på asylsøknad har stor betydning for asylinstituttets legitimitet. Regjeringen vil videreføre ordningen med 48-timers prosedyre for ”antatt grunnløse” asylsøkere. Regjeringen vil styrke arbeidet med utsendelse av utlendinger med ulovlig opphold og intensivere innsatsen for å få til returavtaler med flere land. Samtidig vil Regjeringen gjennomgå forholdene rundt utlendinger som oppholder seg i Norge uten lovlig opphold. Det må etableres humane ordninger for de som har fått endelig avslag, men foreløpig ikke har returnert. ===Hensynet til mindreårige asylsøkere=== Barn som kommer til Norge som asylsøkere, enten alene eller med voksne, er en særlig sårbar gruppe. Regjeringen vil ha et særlig fokus på deres rettigheter og livssituasjon. Regjeringen vil gå i dialog med kommunene for å sikre at barnefamilier som er innvilget opphold i Norge, raskere får fast bosetting. Mange hundre barn bor i dag altfor lenge under svært vanskelige forhold. Å få botiden for barn i mottakene ned til et minimum, er en prioritert oppgave. Regjeringen vil: * øke hjelpen til internt fordrevne flyktninger. * øke ressursene og gjennomgå regelverk for å sikre en bedre kontroll med og oppfølging av utlendinger som oppholder seg ulovlig i Norge. * delta i internasjonalt samarbeid når det gjelder felles tiltak knyttet til visum, grensekontroll og asyl og flyktningpolitikk i Europa og gjennomgå norsk praksis når det gjelder behandling av visumsøknader. * gjennomføre en evaluering av ordningen med en utlendingsnemd for å sikre større åpenhet i behandlingen av klagesaker. * sørge for samsvar mellom FNs barnekonvensjon og utlendingforvaltningen. * øke kvoten for overføringsflyktninger fra FN til i første omgang 1500. * senke terskelen for anmodning av omgjøringsbegjæringer slik at det igjen innvilges opphold når det foreligger ”sterke menneskelige hensyn”. * forbedre vilkårene for enslige mindreårige asylsøkere som kommer til Norge og overføre omsorgsansvaret for disse til barnevernet. * gjeninnføre norskundervisning for asylsøkere som venter på å få behandlet sine søknader. * etablere ventemottak med en nøktern ordning som sikrer mat, bosted og tilgang til nødvendig medisinsk hjelp for de som har fått endelig avslag, men foreløpig ikke har returnert. * opprettholde underholdskravet for familiegjenforening, men vil vurdere å nyansere omfang og innhold i plikten bl.a. knyttet til de som er under utdanning og som har opphold på humanitært grunnlag. * forebygge at utenlandske kvinner utsettes for vold i ekteskap med herboende og gi støttetiltak til dem som rammes. ===Inkludering og deltakelse=== Regjeringen vil arbeide for et tolerant, flerkulturelt samfunn, og mot rasisme. Alle skal ha de samme rettigheter, plikter og muligheter uavhengig av etnisk bakgrunn, kjønn, religion seksuell orientering eller funksjonsdyktighet. Mangfold gjør Norge til et rikere samfunn. Likeverd, solidaritet, rettferdighet og en god fordelingspolitikk er grunnverdiene for å skape et slikt samfunn. Et inkluderende samfunn forutsetter likestilling mellom kjønnene. Regjeringen vil motarbeide diskriminering, fordommer og rasisme for å gi alle det beste grunnlaget for å delta i samfunnet. Samtidig skal vi tydelig formidle at det forutsettes at alle innbyggerne plikter å delta aktivt og å slutte opp om lover og samfunnets demokratiske grunnverdier. Regjeringen vil føre en aktiv integreringspolitikk overfor alle innvandrere, for å sikre at de raskest mulig kan bidra med sine ressurser i det norske arbeidsliv og samfunnet for øvrig. Regjeringen vil motarbeide et klassedelt samfunn basert på etnisitet og vil føre en aktiv inkluderingspolitikk som sikrer innvandrere og etterkommere av disse like muligheter som andre. Regjeringen vil: * foreta en bred gjennomgang av språkopplæringen for minoritetsspråklige barn. * gi flere ressurser til grunnskoler og videregående skoler med mer enn 25 prosent minoritetsspråklige elever. * forsterke innsatsen mot at barn tas ut av norsk skole uten skolemyndighetenes godkjennelse. * etablere tilbud om gratis kjernetid i barnehagene for alle 4 og 5-åringer i områder med en høy andel av minoritetsspråklige barn. * gjøre det enklere og raskere å få godkjent utdanning tatt i andre land. * utvide ordningen med at kvalifiserte søkere med innvandrerbakgrunn blir kalt inn til intervju i statsforvaltningen til å gjelde alle virksomheter som er eid av staten, og utvikle virkemidler for å øke andelen ansatte med innvandrerbakgrunn i staten og statlig eide virksomheter. * forsterke samarbeidet med arbeidslivets organisasjoner og utvikle virkemidler for å bekjempe diskriminering og rekruttere flere innvandrere til stillinger i privat og offentlig sektor. * målrette og utvide integreringsarbeidet overfor flertallet av nyankomne innvandrere som ikke får ta del i introduksjonsprogram. * utvide det obligatorisk norsk- og samfunnsfagkurset for personer som kommer til Norge gjennom familiegjenforening og gjennomgå finansieringsordningen. * sikre deltakere på introduksjonsprogram en tiltakskjede i forlengelsen av programmet. * fastlegge at tvangsekteskap og kjønnslemlestelse er straffbart i Norge. Kartlegge omfanget av tvangsekteskap og kjønnslemlestelse og iverksette nye, langsiktige og målrettede tiltak i samarbeid med berørte og fagmiljøer. * iverksette nye og målrettede tiltak som sikrer kvinner med minoritetsbakgrunn blir behandlet som selvstendige personer med egne rettigheter til informasjon, språkopplæring, utdanning og arbeid. * vurdere endringer i innretningen på integreringstilskuddet for å stimulere aktive integreringstiltak i kommunene. * styrke tilskuddet til frivillige organisasjoner som arbeider med inkludering. == Kapittel 18: Kirke- religions, og livssynspolitikk == Trosfrihet og religionsfrihet er grunnleggende verdier som samfunn og lovverk må styrke og beskytte. Alle kirker og religiøse grupper må fritt kunne utøve sin virksomhet ut fra egne verdier og selvforståelse. Ordningen med statskirke stiller særskilte krav til ivaretakelse av livssynsmessige minoriteter. Alle innbyggere skal føle seg ivaretatt og respektert for sitt livssyn, ha gode muligheter for å utøve sin religion eller ivareta et ikkereligiøst livssyn. Regjeringen vil legge til rette for og bidra økonomisk til et mangfold av religions- og livssynsutøvelse i Norge. Religionsmangfoldet beriker samfunnet og stiller oss overfor nye utfordringer. Åpen samtale, samarbeid og samhandling mellom tros- og livssynssamfunnene lokalt og nasjonalt fremmer gjensidig forståelse og bidrar til respekt både for ulikheter og for de felles verdier samfunnet skal bygge på. Det må legges til rette for gode praktiske løsninger som ivaretar innbyggernes ulike behov i et livssynsmessig mangfoldig samfunn i skolen, på arbeidsplassene, ved markering av familiebegivenheter, livsfaser og høytider. Vi vil sikre at Den norske kirke fortsatt kan være en åpen og inkluderende folkekirke med plass for ulike religiøse behov og ulike teologiske retninger. Kirken skal invitere folk til tro og fellesskap og være en verdibærer som bidrar til å styrke lokalsamfunn, menneskeverd og internasjonal solidaritet. Kirken skal sammen med andre tro- og livssynssamfunn kunne møte mennesker ved livets ulike milepæler og være en samlende faktor når glede og sorg skal markeres på nasjonalt og lokalt plan. Mange av våre kirkebygg er lokale samlingspunkt og også viktige arenaer for utfoldelse av kunst og kultur. De utgjør en viktig del av vår kulturarv. Mange kirkebygg er i forfall, og vi vil arbeide for at disse rustes opp. Regjeringen vil: * understreke at det norske samfunn skal være åpent og tolerant for alle livssyn. * bevare Den norske kirke som en åpen, romslig og inkluderende folkekirke. * legge opp til en bred debatt om stat og kirke på grunnlag av stat-kirke utvalgets innstilling. * videreføre og evaluere trosopplæringsreformen. * legge økonomisk til rette for styrket vedlikehold av kirkebygg. * utrede framtida for Opplysningsvesenets fond. * staten skal i økt grad bidra til vedlikehold av middelalderkirker. * i samarbeid med kirken videreutvikle Trondheim og Nidaros som kirkelig tyngdepunkt. * støtte det forebyggende og miljøskapende arbeidet for barn og unge, som tros- og livssynssamfunn driver lokalt. * legge til rette for at tros- og livssynssamfunnenes sosiale og diakonale arbeid kan styrkes. * gjennomføre reformer i kirken som styrker demokratiet, og en bedre koordinert forvaltning i samspill med sentrale kirkelige instanser. * utrede bortfall av unntaksbestemmelsene i Likestillingsloven og Arbeidsmiljøloven. * bidra til at det opprettes flere livssynsnøytrale seremonilokaler. == Kilder == *[http://www.dep.no/smk/norsk/regjeringen/om_regjeringen/001001-990342/hov001-bn.html Statsministerens kontor] [[Kategori:Offisielle dokumenter]] 1733 2521 2006-08-10T13:00:20Z Oyst1 24 Mest aktiv på Wikipedia. Bidrar her med litt enkelt rutinearbeid. 1734 2522 2006-08-10T18:26:22Z Teucer 25 __NOTOC__ {{Forfatter| Navn=Sylvester Sivertson |Datoer=(1809 – 1847) |SorterUnder=Sivertson, Sylvester |ForbokstavEtternavn=S |Wikipedia=Sylvester Sivertson |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Sylvester Sivertson var en norsk dikter og redaktør. |Bilde= }} <big>'''Udvalgte Digte af Sylvester Sivertson'''</big> &nbsp; (1848) * [[Grevinde Platers Kampsang]] * [[Grevinde Platers Kampbøn]] * [[Petter Wysocki]] * [[Polonia]] 1735 2567 2006-08-12T13:48:59Z Tokle 21 +kat {{topp | forrige= | neste= | tittel=Polonia | seksjon= | forfatter=Sylvester Sivertson | noter= }} <poem> Polonia, Polonia! falder Du? Er Røst i Ørken dit Nødhjælpsskrig? Snoer alt om dit Hjerte Dragen sig og sprudler Edder i din aabne Barm? Er det til din Ligfærd i Gyldenkarm man drager med stolten Hu? Segnende Olding med Sølverhaar seer gjennem Bloddamp mod Himlens Blaa. Forklarede Gamle! sig hvad du saa? O, skued Du vel gjennem Fremtids Sky i kommende Dage fremblomstre paany Polonias Friheds-Vaar? Polonias kjempende Skjoldmøflok! som stilled den svulmende Barm mod Slavernes væbnede Morderarm og kjæmped med Frihedens Sværd i Haand &mdash; Du skjælver nu atter for Slavebaand og afvisker Taaren med blodrød Lok. Ungmø, o Ungmø, hvi græder Du dog saa ved din Elsktes Lig? Sit Hjerteblodspurpur han ofrede Dig og Friheden svorne Ed. Nu har han fundet Frihed og Fred; nei over Dig selv græder Du! O skjul Dig Du Heltens grædende Viv! At han &mdash; o Polonias Speil! &mdash; udmattet segned, var hans ene Feil. Din Graad er Tyrannen en Brøde, værd til Soneblodsrødme paa Bøddelsværd. Spar Dine fa'rløse Smaa Dit Liv! O Smaabørn! Ved Legen end dvæle I? O, flyer dog den blinkende, slebne Dolk, den Blodtyrannernes Retfærds-Tolk! Hører, hvor Kampkvad og Seirjubel klang, nu Børn! Eders Moders den jamrende Sang: «Med Polen og os er forbi!» Polonia, fordum en Skjoldmø skjøn, værged Europa saa kjæk og bold mod Østbarbarernes Slavevold, kjæmpende, alt som den ømme Mo'r for spæde i Vuggen liggende Nor. Hvor er nu dens Moderløn? O villig en Rovørn ei Byttet slap! og, mens man i Nød den Fortvivlende seer, ved Fjælebodsfarcer Europa leer. Har hermed det engang nok moret sig, den Pragt-Tragedie, Polonia, Dig man ofrer et Bifaldsklap. Da gryed Europa en Frelsens-Dag, en Østledens glødende Birman-Lund Dine Kjæmper store, hvis Skjolderund lued i herlige Straalebrud. Nu breder Du for os Din Jammer ud, som et Nødens kaldende Flag. Europa, Europa! o seer Du os ei, hvor hist udi Støvskyers Hvirveldamp det Blodflag Dig kalder til Kamp, til Kamp? O, red Polonia, red Dig selv! thi gjennem Polonias Hjerte &mdash; o skjælv! &mdash; gaaer og til dit eget Vei. Og frem mod de Stolte med Vælde stævn! &mdash; Dog &mdash; mig ikke høre Du kan. O lød fra min Harpe en Stormorkan! Gid knusende Kartov hver Tone blev! en Jette-Geled hver en Linje, jeg skrev, til Polonias Frihed og Hævn! Polonia blegner og udmattet segner ha! udi Voldsmandens Arm. O skuer, hvor Skjoldmøen vaander sig, og hører det jamrende Nødhjælpsskrig: «O Dig Europa forbarm!» Europa! Du dvæler, mens Voldsmanden kvæler den ædleste Mø. Med Blod hun bestænker de knugende Lænker. Ak, skal hun i disse dø? End trættede Hænder hun bedende vender mod Vest og mod Nord. Men søsterlig Skare ved Søsterens Fare dog stander, som naglet til Jord. Saa gaa da Polonias Søsterflok! Spind Trælle-Bastbaand paa Slave-Rok! og kjæmp indtil da paa Distants uden Taal tappert med Pariser-Fraser mod Staal og udskjæld djærvt de Barbarers Czar, ja myrd ham, som tit Du ham myrdet har! Og saadant er sagtens Bedrifter dog, som glimre maa i en Saga-Bog. </poem> [[Kategori:Poesi]] [[Kategori:1848]] 1736 2568 2006-08-12T13:49:42Z Tokle 21 +kat {{topp | forrige= | neste= | tittel=Grevinde Platers Kampbøn | seksjon= | forfatter=Sylvester Sivertson | noter= }} <poem> &emsp;Gjennem Dæmringens Graa &emsp;blinke Kanonernes Lyn, &emsp;Blodstrømmene staa &emsp;profetiske malte i Sky'n. Herre! som raader for Liv of for Død, hvad gjemmer den stigende Dag i sit Skjød? &emsp;Retfærdige Gud! Se, Fyrstevold raser mod Ret og Retfærd og truende hæver det blodige Sværd. &emsp;Retfærdige Gud! &emsp;Barmhjertige Gud! Se Landet, ak! svømmer i Graad og i Blod, Fortvilelsen sukker ved Alterets Fod. &emsp;Barmhjertige Gud! &emsp;Miskundhedens Gud! Os truer Tyrannens det løftede Spær, hans tusinde Bødler, hans myrdende Hær. &emsp;Miskundhedens Gud! &emsp;O naadige Gud! Fra Fædrenes Grave maa Børnene fly. Hvor skjænker en fredelig Palme dem Ly? &emsp;O naadige Gud! &emsp;Algodhedens Gud! Ak! dæmpede, stille, en Gravtone lig, her Sjelenes Sukke opstige til dig. &emsp;Algodhedens Gud! &emsp;O Kjærligheds Gud! Se Voldsmanden myrder i Moderens Arm den Spæde, hun trykker til blodige Barm. &emsp;O Kjærligheds Gud! &emsp;O hellige Gud! Med Blodoffer fræk han besmitter din Jord og trodser i Hovmod dit Kjærlighets-Ord. &emsp;O hellige Gud! &emsp;O straffende Gud! Naar knuser du dog din Vredes Orkan hver Jordens Afgud og forvoven Tyran? &emsp;O straffende Gud! &emsp;Almægtige Gud! Du Fiendens talløse Skarer henveir! skjænk Frihed og Retfærd og Sandhed og Sei'r. &emsp;Almægtige Gud! &emsp;Gjennem Dæmringens Graa &emsp;blinke Kanonernes Lyn, &emsp;Blodstrømmene staa &emsp;profetiske malte i Sky'n. Herre, som raader for Liv og for Død hvad gjemmer den stigende Dag i sit Skjød? &emsp;Alvidende Gud! Min Anelse irrer blandt spøgende Gys, og bange jeg søger om Klarhed og Lys. &emsp;Alvidende Gud! &emsp;Dog alvise Gud! Det Dække, os hyller Fremtiden i Slør, er til din Alvidenheds evige Dør. &emsp;Alviisdommens Gud! &emsp;Og, alvise Gud! en Dødelig aldrig udgransked din Vei, selv Himlens Cheruber og Serafer ei. &emsp;Alviisdommens Gud! &emsp;Ja, alvise Gud! om Frihed med Frihedens Ofre end døer, skjønt sørgende, tause tilbede vi bør &emsp;din Viisdom o Gud! &emsp;Og skal jeg, o Gud! nu blødende segne for Fiendens Sværd, saa giv kun, at Døden jeg først bliver værd! &emsp;Du styrke mig, Gud! &emsp;Mit Liv og min Aand, mit Fædreland og vor retfærdige Sag befalet paa Kampens alvorlige Dag &emsp;vær, Gud! i din Haand! </poem> [[Kategori:Poesi]] [[Kategori:1848]] 1737 2579 2006-08-13T21:29:33Z Teucer 25 lenke til alfabetisk liste over dikt __NOTOC__ {{Forfatter| Navn=Johan Sebastian Welhaven |Datoer=(1807 &ndash; 1873) |SorterUnder=Welhaven, Johan Sebastian |ForbokstavEtternavn=W |Wikipedia=Johan Sebastian Welhaven |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Johan Sebastian Welhaven var en norsk dikter og professor. |Bilde=Johan Sebastian Welhaven.png }} * ''[[Norges Dæmring]]'' (1834) * ''[[Digte (Welhaven)|Digte]]'' (1838) * ''[[Nyere Digte]]'' (1844) * ''[[Halvhundrede Digte]]'' (1847) * ''[[Reisebilleder og Digte]]'' (1851) * ''[[En Digtsamling]]'' (1859) === Dikt === * [[Forfatter:Johan Sebastian Welhaven/Dikt|Welhavens dikt]] (alfabetisk) 1738 2563 2006-08-12T13:42:02Z Tokle 21 +kat {{topp |tittel=Digte |forfatter=Johan Sebastian Welhaven |forrige= |neste= |noter=<center>1838</center> |}} '''Børnelege''' :* I ([[Vi sade i Kammeret lune og trygge]]) :* II ([[Paa Torvet i min Fødeby]]) :* III ([[Smaadrengene staa paa en meiet Ager]]) :* IV ([[Nu falder Sneen i tætte Lag]]) :* V ([[Jeg støste ud fra Landet]]) :* VI ([[Sæbe-Blærer, se her deres Art]]) * [[En Erindring]] * [[Liremanden]] * [[Havets Stemme]] * [[Julemorgen]] * [[Fuglens Drømme]] * [[Extremer]] * [[En Sommersang]] * [[Vandring og Ensomhed]] * [[Skumring]] * [[Nattergal og Papagøi]] * [[Paa Fæstningsvolden]] * [[Nøkken]] * [[Maaneskin]] * [[I Stormen]] * [[Den Ensomme]] '''Foraarsdigte''' :* 1 ([[Smaa Zefyrer dandse, svinge]]) :* 2 ([[Af Haab og Liv er alle Knopper fulde]]) :* 3 ([[Vaaren kommer, Alt er Glæde]]) :* 4 ([[Zefyr legede med Grenen]]) :* 5 ([[I Skovens Ly jeg sidder]]) * [[Druer og Berberisser]] * [[Sympathier]] * [[Lotos-Planten]] * [[Kilden]] * [[Søfuglen]] * [[November]] * [[Ved Havet]] * [[En stjerneklar Nat]] * [[Fred i Kamp]] * [[Før og Nu]] * [[Løvfald]] * [[Høstsang]] * [[Ved Karmø]] * [[Bergens Stift]] '''Maria''' :* 1 ([[En Somnambul jeg stod paa Fjeldets Brink]]) :* 2 ([[Maria! se, hvert Lindeblad]]) :* 3 ([[Jeg lytter, mens Liren spiller]]) :* 4 ([[Nu Fuglen sidder bag Løvet]]) * [[Et Tilbageblik]] * [[En Sommerdrøm]] '''Studentersange''' :* I. [[Forbundet]] :* II. [[Balvise]] :* III. [[Frilufts-Vise]] * [[En skuffet Elsker]] * [[Et Genrebillede]] * [[Til Frøken E. med en Samling Brodermønstre]] * [[Lodsen]] &nbsp;&nbsp;'''Gravsange og Mindedigte''' :* I. [[Caroline Stenersen]] :* II. [[Andreas Arntzen]] :* III. [[Bentine Heiberg]] :* IV. [[Bergmester H.C. Strøm]] :* V. [[Til Lektor Motzfeldt ved hans Kones Grav]] :* VI. [[Johan Storm Munch]] :* VII. [[Andrea Arntzen]] :* VIII. [[Statsraad Christian Adolph Diriks]] '''Festsange''' :* I. [[Til Kong Carl Johan]] :* II. [[Til Dronning Desideria]] :* III. [[Til Oehlenschläger i Norge]] :* IV. [[Til Ole Bull]] '''Reisedigte''' :* I ([[Storm]]) :* II ([[Varsler]]) :* III ([[Aftenhvile]]) :* IV ([[Emigranterne]]) :* V ([[Dômen i Rouen]]) :* VI ([[Place Vendôme]]) :* VII ([[Kirken St. Germain-l'Auxerrois]]) :* VIII ([[Champs-Élysées]]) :* IX ([[Obelisken fra Luxor]]) :* X ([[Jardin des plantes]]) :* XI ([[Republikanerne]]) :* XII ([[Fontainebleau]]) :* XIII ([[Fra Rhinen]]) :* XIV ([[En Aften ved Alsteren]]) * [[Minder og Haab]] * [[En Tribut til Kunstforeningen]] * [[Byens Kirkegaard]] * [[Sisyphos]] * [[Æbletræet]] * [[Goliath]] * [[Æbletreet]] * [[Glaukos]] * [[Goliath]] * [[Møkkuralv]] * [[Flyvefisken]] * [[Et Landsbabsstykke]] * [[Nehemias]] * [[Den sidste Septemberdag]] * [[Efter Soiréen]] * [[Theater-Prolog]] * [[En norsk Alpedal]] [[Kategori:Poesi]] [[Kategori:1838]] 1739 2528 2006-08-10T20:02:02Z Teucer 25 {{topp | forrige=←X. [[Jardin des plantes]] | neste=XII. [[Fontainebleau]]→ | tittel=XI. Republikanerne | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Digte (Welhaven)|Digte]]'' (1838).</center> }} <poem> Ved Barrière de la Santé ligger en ydmyg liden Kafé. En gammeldags Stue er al dens Plads; der er ei Forgyldning, der bruges ei Gas. Den har en Søgning, der sjelden brister, af Etudianter og smaa Artister; og kommer ei disse, da eier den dog en stillere Gjest i sin dunkle Krog. Der vandrer omkring i den straalende Stad en skibbruden Flok, der aldrig er glad; der møder dem Ingen med Smil eller Nik; de færdes i Sværmen med slukkede Blik. Pauvres honteux! de søge et Hjem; en ringe Kafé er det bedste for dem. Nu er det Midnat; der sidder en Gjest endnu ved sit Bord med en Sukkervands-Rest. Hans Ansigt er falmet, hans Dragt er grov, hans Linned er rent, og hans Hænder er smukke. Han støtter sit Hoved, som om han sov. Der er saa tyst; man kan høre ham sukke. Dog, mens han sidder i dette Ly, aabner man Døren med Bulder og Gny. Det er en Skare af Ungersvende med stærke Moustacher, med Øine, der brænde. De fløite og nynne en smuk Melodi, en Sang af Den Stumme fra Portici. Nourrit har iaften fra Scenen vakt de fyrige Toners koglende Magt. De rulle den jublende Flok gjennem Blodet; nu har den igjen Republiken i Ho'det. De sætte sig matte; men atter fra Stolen springer der En og bestiger et Bord. Han siger med rungende, vingede Ord: «Forsamling, giv Agt, jeg vil tale om Polen!» Det var en Tale som flammende Krudt; o, der blev stormet og spiddet og skudt! De Franskes Konge og Raad og Kammer gik op med Kreml i de samme Flammer. Men frem af de kolde russiske Grave steg atter en Hær af Napoleons Brave; de kæmpede med, de rystede Jorden, med Faner som Storm, med Ørne som Torden. Paa Varschaus Mure stod atter Fama og læste for Verden et fransk Proklama, at nu var Historiens sidste Knude løsnet for evigt, og Stykket ude. Den frie Mand og den frie Kvinde blev proklameret i alle Vinde. Europas Kongres forsamled sig bedst i Polens Skjød, mellem Øst og Vest; i Varschau reistes Kongressens Salon, og dertil en Støtte for Saint Simon. Da jublede Flokken, og atter det lød: «Champagne, Garçon, paa Tyrannernes Død!» Men just da de løste den skummende Drik, saa de en Fremmed med studsende Blik; thi Proppen fløi mod den selsomme Mand, der sad i en Krog med sit Sukkervand. «Drik,» raabte de Alle, «Champagnen er god, vort Bæger er helligt; drik, har Du Mod!» «Jeg drikker ei Vin, om stærk eller mild; dens Sødme er vammel, jeg hader dens Ild. Jeg sidder med Gru paa mit Livs Ruin. Mit Bæger er tømt; jeg drikker ei Vin.» Da blev der et Gny; de kaldte ham Træl, de raabte paa Skjændsel, paa Hevn og Duel. &mdash; Han viste sit Bryst, &mdash; hvor det var skrammet, af streifende Kugler, af Klinger rammet! &mdash; «I Daarer! Det er Ostrolenkas Mærke. Har I vel fattet, hvor det kan værke? Der er ingen Lise for denne Kval; den kan ikke blunde for Sladder og Pral. Der er ingen Gjæk saa vindig og svag, han sminker sig jo med mit dybeste Nag; min hedeste Bøn, mit eneste Gode, er kommen paa lallende Tunger i Mode. Tilside, Drenge, giver mig Rum! Himlen har Stjerner, &mdash; Natten er stum.» De saa paa hverandre. Han vandred sin Vei. De havde Champagne, men rørte den ei. </poem> [[Kategori:Poesi]] 1740 2529 2006-08-10T20:08:39Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Byens Kirkegaard]] | neste=[[Æbletræet]]→ | tittel=Sisyphos | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Digte (Welhaven)|Digte]]'' (1838).</center> }} <poem> De lykkelige Skygger kunne vandre i lummer Halvdag ved de tause Floder, og kjede sig elysisk med hverandre, og nyde om igjen de nydte Goder. Om Sisyphos' uendelige Kvaler ved de et Sagn, som deres Ro forhøier, mens Lundens matte Viften dem husvaler, og Rankens Løv sig over Lethe bøier. En Flok af Skygger hvile i det Grønne, og andre skride døsigt over Scenen, og høre fjerntfra Æoliden stønne hver Gang han atter gaar tilfjelds med Stenen. «Hvad kan han ville med sin Sten deroppe? Vil han et Tempels Fundamenter sætte? en Varde reise mellem Klippens Toppe, til Tegn for Fjedet paa den øde Slette?» Den arme Sisyphos! Med Haand og Skulder han ruller modigt Stenen i det Høie; &mdash; men ak, da styrter den med uhørt Bulder, og just paa Toppen spotter den hans Møie. Den arme Sisyphos! De strenge Guder har lagt en rastløs Higen i hans Indre. Saa længe Fjeldet over Sletten luder, kan ingen Ro hans Jette-Møie lindre. Han har en Trøst: han kæmper ei forgjæves! Naar Stenen styrter i den steile Bakke, og naar den atter gjennem Uren hæves, den knuser stedse dog en Øgles Nakke. </poem> [[Kategori:Poesi]] 1741 3777 2006-10-19T15:19:47Z Teucer 25 Tilbakestiller til versjon av 1. okt 2006 kl. 13:45; Teucer __NOTOC__ {{Forfatter| Navn=Olaf Bull |Datoer=(1883 – 1933) |SorterUnder=Bull, Olaf |ForbokstavEtternavn=B |Wikipedia=Olaf Bull |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Olaf Bull var en norsk dikter. |Bilde= }} * ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909) * ''[[Nye digte]]'' (1913) * ''[[Digte og noveller]]'' (1916) * ''[[Stjernerne (diktsamling)|Stjernerne]]'' (1924) * ''[[Metope (diktsamling)|Metope]]'' (1927) * ''[[De hundrede aar]]'' (1928) * ''[[Oinos og Eros]]'' (1930) * ''[[Ignis ardens (diktsamling)|Ignis ardens]]'' (1932) === Dikt === * [[Forfatter:Olaf Bull/Dikt|Bulls dikt]] (alfabetisk) 1742 2565 2006-08-12T13:44:05Z Tokle 21 +kat {{topp | forrige= | neste= | tittel=Digte | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>1909</center> }} * [[Til dig]] '''I''' * [[Kilden]] * [[Om vaaren]] * [[Ved et glas vin en vaarnat]] * [[Ungdom]] * [[Vigilie]] * [[Bas-relief]] * [[Chopin i sideværelset]] * [[Et overstreget digt]] * [[Vaarpige]] * [[Gjennemskuet]] * [[Daguerrotyp]] * [[Paa læsesalen]] * [[Digter]] * [[Fantasi]] * [[Alene]] * [[Lille ven]] * [[Tjernet]] * [[Høst]] * [[Miniatur-ballade]] * [[Foraar]] '''II''' * [[Laurbær]] * [[Fra Mezzaninvinduet]] * [[Strofe]] * [[Promenade]] * [[Maaneskifte]] * [[Paa kirkegaarden]] * [[Tjenerinden]] * [[Himmelhaven]] '''III''' * [[En fremmeds digte]] * [[Morgen]] * [[Underveis]] * [[Smerte]] * [[Fattigmandstrøst]] * [[Rigdom]] * [[Gold]] * [[Ensomhed]] * [[Forblødning]] '''IV''' * [[Angelus]] * [[Fra Carl Johan]] * [[Til en digter]] * [[Psyke]] * [[Novembernat]] * [[Stenen]] [[Kategori:Poesi]] [[Kategori:1909]] 1743 3557 2006-09-02T13:02:12Z Teucer 25 tilnærmer originalutgaven {{topp | forrige= | neste=[[Kilden]]→ | tittel=Til dig | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> <i>Til dig, du kjæreste, kun dig, min deilige vaar, min ungdom, mit følge paa somrens vei &mdash;! Husker du foraarets tid dér, hvor veien kom gjennem parken under de solblaa trær? Det bugned og sprak i ru mark, og stammerne drak af solen gjennem den brustne bark! Du bar med et trodsigt og blankt smil din herlige dronningkappe, overgydt af April! Dit haar var en skinnende ung fest, hvor blomsterne slang og svinget slig som de kunde det best &mdash; &mdash; Da syntes vi begge, vor blaa vaar burde jo ha som sommer alle de kommende aar!</i> </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 1744 3558 2006-09-02T13:02:30Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Til dig]] | neste=[[Om vaaren]]→ | tittel=Kilden | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Med ringbjerges øde graanen ligger et land under lav &mdash; en bleket brokke af maanen slængt hen i et jordisk hav. Paa øen steiler en kilde over det døde land; dens straaler er store og vilde, en styrtende lilje af vand! Men lyt, i de klare dage naar solen gløder dens skum, dæmrer en dæmpet klage gjennem det rene rum. «Jeg spruter fra hede skaaler, jeg dønner fra jordens bryst, jeg dømtes med store straaler at springe paa dødens kyst, hvor ikke paa hundrede mile en eneste blomst i knop trænger den hede ile, som vælder af svælget op!» &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* * * Det rinder i maanegløden, det straalende, sære tegn paa livets maalløse øde i lavaens drømme-egn. Bitter til sidste time kilden ødsler sit blod, &mdash; der vilde ha dræbt hver kime, som ramtes af dets flod! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 1745 3559 2006-09-02T13:02:45Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Kilden]] | neste=[[Ved et glas vin en vaarnat]]→ | tittel=Om vaaren | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Eia, ja dét var vaaren! Den gurgler i hver en bæk &mdash;; min frakke i solen baaren praler i flæk ved flæk! Og flækkenes milde vrimmel yngler, blir altid fler &mdash; som stjerner i vaarens himmel jo mere én ser og ser! Men venner, hvor havene vasker derude ved kaiens kav &mdash;! Træernes kroner pladsker i luftens lyse hav &mdash;! Mit ansigt gløder i feber og fødderne er som is, der op mot veiret jeg stræber og lugter Paradis! Bækkene bobler gustne langs strøgets sol-allé; lindene luder rustne ud af en blaa-vaad sne. Smaapiger paa høie hæle redder sig frem overalt paa øer af mager tæle til solbelyst asfalt. Og under de mørke kjoler sprat skjørtets vaarblaa bræm &mdash; ja, dét var de første violer som fløi af vinteren frem! Føddernes vevre tunger spiller mod grusets graa &mdash; min gud, hvor de deilige unger egentlig smukt kan gaa! Hver pigelig røst paa gaden slaar gjennem luften ud saa nære og klart, som kom den til mig med særskilt bud! Hvor inderlig nøie luften tar mærker av alt, som sker &mdash; den speiler jo lyden og duften af stemmer og vaarsød lér! &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Mit blik er i sol begravet, og blæst om haaret slaar; &mdash; det er som en marsch mod havet, skjønt jeg mod landet gaar. Dér skinner de stærke skoger og knaker i nyhørt lyd, og bækkenes blaa ploger skjærer sin muld med fryd. For ''nu'' maa de bleke sevjer stige bak trærnes bark fra herlige brønder og evjer dybt i den sværmende mark! Jeg ser den i træet paa tonen, den sagte, fyldende flom &mdash; naar saften er naadd til kronen blusser den ud, som blom! Men se, om jeg ''endnu'' kan finde, hvor helst i skog jeg gaar, paa alle de stumme kviste et eneste bladgrønt saar?! Det er, som de anende vender al lufts befrugtende slør i deilige, tomme hænder af vimrende eventyrklør! O, du min veninde i smerte, min svaiende, myge vaar med livet under dit hjerte: alt hvad du vil, du faar! Du bærer jo livet ''i'' dig &mdash; som sommeren aldrig gjør &mdash; Aa kunde min stemning gi dig et digt, som aldrig dør! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 1746 2538 2006-08-10T20:44:11Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Om vaaren]] | neste=[[Ungdom]]→ | tittel=Ved et glas vin en vaarnat | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Sjæl, bøi tilside dit gardin; natten er kold og fin, og selve maanen skjænker sig i din vin! Mellem din vin og himlens rum staar verden gold og stum en draabe nektar og himlen er livets sum! Men stjernerne ligger som ø efter ø i æterhimmelens sø &mdash; og venner, derfor skulle vi alle dø! </poem> [[Kategori:Poesi]] 1747 3584 2006-09-17T19:33:38Z Teucer 25 retter Neste {{topp | forrige=←[[Bas-relief]] | neste=[[Et overstreget digt]]→ | tittel=Chopin i sideværelset | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Den skurk, nu spiller han igjen Chopin, mens jeg skal skrive en af mine sange! For fan, nu kan jeg skrive ned i flæng; nu blir det bleke tøv med et til klange; nu voldtar tonen dette arme ordet, og som et orgel skjælver skrivebordet! Min pen blir taktstok til ''hans'' melodier, Chopin og jeg blir brødre &mdash; og genier; et sælsomt yndigt rosenflor gror ud paa tonestængler i papirets have; men stanser han et øieblik &mdash; o Gud, min store uransagelige Gud &mdash; da visner alle over hvide grave! </poem> [[Kategori:Poesi]] 1748 3587 2006-09-17T19:36:57Z Teucer 25 av -> af {{topp | forrige=←[[Daguerrotyp]] | neste=[[Digter]]→ | tittel=Paa læsesalen | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Dér, hvor det nederste lange lak-røde bord var tomt, sad jeg mangfoldige gange med hænderne foldet, fromt. Duppet i søvn, mens solen fra foraarets baal derude bakte og brandt i reolen gjennem en blændende rude! Bog maatte til paa pulten, og ''det'' var forresten skade, for Gud hvor jeg altid blev sulten, af disse fortørkede blade, og øiet blev rødt af træsnit af skjold og spænder og spyd og hytter af halm og palmer og stillehavsstammers pryd! En brandmur graaner i gaarden; der ringer en klokke etsteds &mdash;? Den straaler sig ud i vaaren, en egen, krævende kreds &mdash;; den tyndslidte staal forkynder klimprende hén for sig, at noget af vegt begynder som slet ikke angaar mig! Monstro var jeg lykkelig blevet bagenom bjældernes hegn? Burde vidst helst ha strævet i ly af en madklokkes tegn! Men hvad blir en jordbøid bjælde med spjættende, spinkel klang, naar hjertet tar til at vælde hele mit blod i sang? Naar hjertet ringer i brystet og slaar med sin blodige knevel, trukket med tause touge attter og fram af en djævel &mdash;, indtil det skidne skimmel af uld om mit enslige bryst dækker en duvende himmel smertelig svanger af lyst! &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Saa smaat blir da bordene tomme, og lakket blir rødt som skarlagen &mdash; ''Middag'' er netop det tomme tærende tidsrum paa dagen, da solen falder i flaker indover bøgernes lass og gulvene piper og knaker af folk, som forlader sin plads. Og kvelden blir gul derude, staar skraa paa en martsgraa væg &mdash; om hjørnet piler en pige og viser en mager læg og stræver betat med kjolen, som vinden har fyldt og spændt, &mdash; en isklump ligger i solen i ild og aften tændt! Da løfter jeg heftig hodet og sér mig hovmodig rundt; i kinderne stiger blodet brændende bittert og sundt. ''Dér'' sidder minsandten der nogen, ogsaa med haand under kind og gjør som han læser i bogen, men piller ved bogens bind!! Min eneste fælle, la os vandre en trodsig tur mod foraarets flammende kaos, vi vekster af vild natur! For selv om de vekster ikke saar eller høster til hjem &mdash; saa sørger alligevel ikke den himmelske fader for dem! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 1749 3562 2006-09-02T13:03:31Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Maaneskifte]] | neste=[[Tjenerinden]]→ | tittel=Paa kirkegaarden | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Kapellet blir luftet, og vildvin-røden skjælver paa muren i kveldens vift; med søndrede vinger mod aftengløden staar duer af marmor paa rusten stift. Der drømmer i græsset en ældgammel plade baardet af visnende straa fra ivaar &mdash; der skumrer et navn: Emerenze Christence, og tallene klamrer om seksten aar. Jeg stanser og gjætter, mens aftenskjæret sænker forgjængelsens guld over alt: «Blek har hun været, og blond har hun været, og ''Lillen'' har hun tilvisse vært kaldt.» Men se, &mdash; under efteraarsgyldne rakler vidner fra jernet i gammeldags aand en af opstandelsens trodsige fakler holdt af en ukjendt, himmelsk haand! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* * * Ja vel kan det være, naar levende hjerter ikke kan glemme, men bygger en blaa bævende, blændende himmel for Lillen &mdash;; men eftersom hjerterne dør &mdash; hvad saa &mdash; &mdash;? O Lillen, din ''evigheds'' elskere døde, og selv blev de støv bag det strenge jærn; kun mindebogstaverne, rustne og røde staar om din haabede evighed værn! Og ingen kan huske den blonde unge Emerenze Christence i dødens favn, og klokkernes malm skal forgjæves runge gjennem et bly, ædelmodigt navn! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* * * Men kunde der strømme fra navnestrimlen bare en ''drøm'' om dit ansigtdrag, skulde du stige paany til himlen op af mit heftige hjertes slag! Skulde jeg bli dig den gode hyrde og bære dig op gjennem blaaningen ungt; mit hjerte er tomt; ja det savner en byrde, skjønt underlig nok &mdash; det fornemmes saa tungt. Men Lillen &mdash; du gir mig jo bare det dunkle under et brusende, gyldent haar, og gravens bogstaver skal altid funkle og noget, et menneske aldrig formaar! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* * * Emerenze Christence &mdash; dit navn være lovet &mdash;! Jeg lægger en blomst mellem hver bogstav! Jeg kan ikke naa dig; i fred har du sovet hundrede aar i din daglige grav. Jeg selv er et himmelløst navn, som svæver hyllet i duft over gravenes jord; mit minde er død i en kvinde, som lever; mit navn, som var elsket, blev bare et ord! Jeg sturer i skoge, hvor fuglene flokkes og sørger at synge sit haab i mit bryst &mdash; mit barn Emerenze, vi begge to lokkes af levende stemmer til livets lyst! For ogsaa til dig er jeg vis paa der kommer en irisk, som kvidrer i gravens rogn i hundrede somre, fra sommer til sommer: Emerenze Christence &mdash; vaagn, vaagn &mdash; &mdash; &mdash; </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 1750 3563 2006-09-02T13:03:38Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Novembernat]] | neste= | tittel=Stenen | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Jeg var i den yderste evighed, bagom de synlige fjerners brand &mdash; da var det, at nogen imod mig skred frem paa en ukjendt stjernes rand. Nogen, som bøiet sig frem og lo bag slør, som hyllet dens hoved til, og holdt en sten i sin ene klo og hviskede kold og mild: «Jeg slipper en sten i himmelrunden, den golde sten, jeg her dig tér; i næste sekund er den forsvunden; den aflader aldrig at falde mer. Begriber du, usle, hvad du gjør? Jeg drypper en faldende sten i dit sind; jeg saar i dit væsen en uro ind, en uro, som aldrig dør. Hvorhelst du forbrænder i lysets haller, i elskov hos kvinder, blandt vaarhvide buske &mdash; Stenen, som samtidig falder, falder i ødets mulm, skal du huske &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* * * Og billedet brast, og jeg sænkedes ned, ned paa min seng &mdash; jeg vaagnet i sved; i bølger af iskold stjernedugg hamret mit hjerte, hug i hug &mdash; Men drømmen forblev i mit hjertes nat; fra ungdom til moden alder søgte mit sind forgjæves at gribe den sten, som bestandig falder &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; </poem> [[Kategori:Poesi]] 1751 3866 2006-12-04T17:56:48Z Teucer 25 rettet lenker {{topp |tittel=Nyere Digte |forfatter=Johan Sebastian Welhaven |forrige= |neste= |noter=<center>1844</center> |}} * [[Til Hjalmar Kjerulf]] '''I''' * [[Suttungs Mjød]] * [[Ved Havet]] * [[Elveløbet]] * [[En Vaar-Nat]] * [[Hvile i Skoven]] * [[Den forladte Kirke]] * [[Svindende Haab]] * [[Troubadouren]] * [[Alfernes Hvisken]] * [[Paa Fjeldet]] * [[Ængstelig Forventning]] * [[Aftenscene paa Søen]] * [[Veiviseren synger]] * [[Huldren]] * [[Det tornede Træ]] * [[Vaar-Stemning]] * [[Birken]] * [[Nattetanker]] * [[Sorg]] * [[Ved Kirkegaarden]] * [[Fjeldplanten]] * [[Stille Liv]] * [[At lide og at lindres]] * [[Eensomt Sommerliv]] * [[Nær og fjern]] * [[Huldrens Løfte]] * [[Tantalos]] * [[Orpheus]] * [[Protesilaos]] * [[Kalchas]] * [[Vent kun!]] * [[Riddere og Drager]] * [[Amateurer]] * [[Epilog ved Holsts og Phisters Afskeds-Forestilling paa Kristianias Theater]] * [[Mellemspil til Kellermanns Koncerter]] * [[Skuespiller C. N. Rosenkildes Skaal]] * [[Ludvig Holberg]] * [[Høst-Betragtning]] * [[Paa Ballet]] * [[Soirée-Billeder]] * [[Bækken]] * [[Vandringen]] * [[Digtets Aand]] '''II''' * [[Ved Grundstenens Nedlæggelse til de nye Universitets-Bygninger]] * [[Ved Kong Carl Johans Regjerings-Jubilæum]] * [[I Sorgen for Kong Carl Johan]] * [[Grev Wedel-Jarlsberg, Norges Statholder]] * [[Sognepræst Ulrik Bøyesen]] * [[Frøken Augusta Kjerulf]] * [[Festsang til Professor Dahl]] * [[Nationalflag og Unionsmærke]] * [[Afskedssang ved Naturforsker-Mødet i Christiania]] '''III''' * [[Tomme Kæmpehøie]] * [[En Vise om Hellig Olaf]] * [[Jutulsbjerget]] * [[Om Ridder Audun til Aalhuus]] * [[Buesnoren]] * [[Kyst-Billede]] * [[Nøkken i Kværnen]] * [[Eyvind Bolt]] * [[Det omvendte Bæger]] * [[Den sunkne Stad]] * [[I Nærødalen]] * [[Asgaardsreien]] * [[Paa Skibshøien]] * [[Det fredede Træ]] [[Kategori:Diktsamlinger]] [[Kategori:1844]] 1752 3753 2006-10-15T12:25:14Z Teucer 25 neste {{topp | forrige=←[[Vandringen]] | neste=[[Ved Grundstenens Nedlæggelse til de nye Universitets-Bygninger]]→ | tittel=Digtets Aand | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Hvad ei med Ord kan nævnes i det rigeste Sprog, det Uudsigelige, skal Digtet røbe dog. Af Sprogets strenge Bygning, af Tankeformers Baand, stiger en frigjort Tanke, og den er Digtets Aand. Den boede i Sjelen, før Strofens Liv blev til, og Sprogets Malm er blevet flydende ved dens Ild. Den gjennemtrænger Ordet lig Duft, der stiger op af Rosentræets Indre i den aabnede Knop. Og skjønt den ei kan præges i Digtets Tankerad, den er dog der tilstede som Duft i Rosenblad. Glem da den gamle Klage, at ingen Kunst formaar at male Tankefunken, hvoraf et Digt fremstaar. Thi hvis den kunde bindes, og sløres af paa Prent, da var i denne Skranke dens Liv og Virken endt. Den vil med Aandens Frihed svæve paa Ordets Klang; den har i Digtets Rytmer en stakket Gjennemgang; &mdash; en Gjennemgang til Livet i Læserens Bryst; der vil den vaagne atter i Sorrig eller Lyst, og næres og bevæges, og blive lig den Ild, der laa i Digter-Sjelen, før Strofens Liv blev til. Kun da bevarer Digtet sin rette Tryllemagt; det Uudsigelige er da i Ordet lagt. Betragt den stille Lykke, der gjør en Digter varm, mens Aanden i hans Sange svæver fra Barm til Barm. Lad kun hans Rygte hæves mod Sky af Døgnets Vind, &mdash; det er dog ei den sande Kvægelse for hans Sind. Men naar hans Tankebilled, med eller uden Ry, finder et lutret Indre, og fødes der paa Ny, &mdash; o, bring ham da et Budskab om dette Aandens Bliv; thi dermed er der lovet hans Verk et evigt Liv. </poem> [[Kategori:Poesi]] 1753 2546 2006-08-10T21:25:22Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Elveløbet]] | neste=[[Hvile i Skoven]]→ | tittel=En Vaar-Nat | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Vaar-Natten stille og sval favner den slumrende Dal; Elvene nynne de lange dæmpede, dyssende Sange. Alfer sukke for de smukke Liljer: «O, tager os tilfange!» Fjeldtoppens sølvblege Skjær viser, at Maanen er nær; over de samlede Graner Skyerne svæve som Svaner. Snart vil blide Straaler glide over al den Herlighed, Du aner. Luk dog ei Øiet inat; vaag med Erindringens Skat! Her, mens du sidder alene, aabner sig Mindernes Scene. Her vil fromme Skygger komme vinkende blandt maanelyse Grene. Hør, hvor de hviske Dig ømt alt hvad din Længsel har drømt; se, hvor de bringe tilbage Gjenskin af fagrere Dage! Lad det tindre; det vil lindre Smerten i dit Savn og i din Klage. </poem> [[Kategori:Poesi]] 1754 2548 2006-08-10T21:39:06Z Teucer 25 fjernet punktum {{topp | forrige= | neste=[[Suttungs Mjød]]→ | tittel=Til Hjalmar Kjerulf <Ref>Tilegnelse med ''Nyere Digte''</Ref> | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center><div align="right">Den 15de November 1844.</div> }} <poem> Du var mig nær, mens mangt et hjemligt Billed stod for min Sjel og aanded i min Sang; du ved, at Sangen fremfor Alt har villet hos Dig bevares i sin Efterklang. Nu, da jeg savner Dig i mørke Dage, du faar min Hilsen dog fra Hjemmets Kyst; thi nu vil Sangen som en Trækfugl drage med sine kjendte Toner til dit Bryst. </poem> <div class="Note"><references /></div> [[Kategori:Poesi]] 1755 2634 2006-08-21T20:04:10Z Tokle 21 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Det omvendte Bæger | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Maanen seer ned i de mørke Skove og speiler sin Mildhed i Elvens Vove, mens Fjeldet skygger den gamle Borg. Herren derinde er pint af Sorg; han vaager, &mdash; han kan ei sove. Hans Hustru er under Kistelaaget, og derfor har han grublet og vaaget og sørger endnu den lange Nat. Sit brændende Hoved helder han mat; hans Blik er af Kummer taaget. Hans Hest og Hunde har glemt hans Stemme, hans Vaaben er i et dunkelt Gjemme, hans raske Svende har nu Forlov. Det er Herr Gilbert af Billingskov, som ei kunde Sorgen glemme. Først sad han længe i navnløs Pine ved Hustruens Lig, med forstenet Mine, og stirred i Skyen, der gled forbi, og holdt, under Munkenes Litani, den Dødes Hænder i sine. Saa fik man ham ud i de grønne Lunde til larmende Jagt med Falk og med Hunde. Men Sorgen fulgte i Vildtets Spor og lagde i Horn og i Buesnor et Suk, der aabned hans Vunde. Saa hørte han atter Bønner og Psalmer om Gravens Fred og om Himlens Palmer; men Ordet bævede, uden Trøst, som sunket Løv i den sene Høst, naar Himlen med Jorden falmer. Han sad i sin Hal som et Marmorbilled, mens Maanens Straale paa Elven spilled og Fjeldet skygged den gamle Borg. Han sad i den dybe, rugende Sorg, som Taaren ei har formildet. Da hørte han Toner derude spille, saa stærke og klare, og dog saa milde. Til Strængene lød der liflig Sang: «Min bolde Ridder, Din Nat er lang, &mdash; jeg vil dine Smerter stille. Gak ud, mens Duggen fra Lindegrenen falder, som Perler, paa Runestenen. Der skal jeg aabne Dig Alfers Lund, og hæve den Traad fra blommet Grund, som spindes af Trylletenen. Du skal mit funklende Bæger tømme, og som de lette, svindende Drømme skal Mindernes blege Hær forgaa, &mdash; Og Glædernes Væld, som følger derpaa, skal gjennem dit Hjerte strømme.» Saa lød det i Natten til Harpestrænge. Men Ridderen grundede dybt og længe paa Sangens Løfter og Tonefald, og fulgte tilsidst det lokkende Kald, der vilde hans Sorg fortrænge. Han vandred en Nat fra sin Borg alene, &mdash; kun Maanen fulgte bag Lundens Grene, &mdash; han vandred i Duft af vaarligt Løv; der tindrede Dug, som Perlestøv, paa Græs og mosede Stene. Da saa han Kredsen paa Blomstergrunden, og da var Alfernes Bolig funden. Som Elven i Dalen gik hans Blod, og med sit bankende Bryst han stod ved Runestenen i Lunden. Hvad hæver sig her fra Kildevover, &mdash; hvad kalder ham her, hvor Vaaren sover? Det er den deilige Kildens Fe, med Kinder og Barm, der ligne Sne, som Daggryet skinner over. Sin blendende Arm hun mildt bevæger, og hæver det funklende, fulde Bæger, og siger med lifligt klingende Røst: «Paa Glemselen følger nyskabt Lyst, som ganske din Smerte læger.» Han stod under duftende, sorte Linde og stirrede taus paa den fagre Kvinde. Da klang i hans Sjæl et elsket Navn, &mdash; ak, skulde da nu hans Sorrig og Savn falde ham flux af Minde? Han greb om Bægret, og ufortøvet han slynged det høit over Lindeløvet og over den skummende Elvebred &mdash; da stod han med Et ved Borgeled, og havde sin Troskab prøvet. Og Taaren, der kom i Sukkenes Følge, erstatted den døvende Glemselsbølge, og Minderne foldede ud sin Skat, og virked et Slør ved Dag og ved Nat, der kunde hans Afgrund dølge. Han knæled i Bøn ved den viede Kjerte, &mdash; han red sig i Lund med formildet Smerte, han sprængte til Dyst med nytændt Mod; thi Pandsrets glimrende Bue stod over et trofast Hjerte. Han førte et Skjold mellem Herrer bolde, der kjendtes blandt hundrede andre Skjolde: et omvendt Bæger var malt derpaa. Det bar Herr Gilbert &mdash; en Helt som Faa, &mdash; og vilde sin Sorg beholde. </poem> {{Bunn}} [[Kategori:Poesi]] 1756 2550 2006-08-11T00:58:14Z Tokle 21 kategorisering == kategorisering == Kanskje det ikke er nødvendig å legge alle diktene inn i kategorien poesi. Er det ikke bedre å anse de som undersider til denne, og derfor ikke kategorisere de? --[[Bruker:Tokle|Tomas Tokle]] 11. aug 2006 kl. 00:58 (UTC) 1757 3901 2006-12-14T20:49:56Z Teucer 25 annet __NOTOC__ {{Forfatter |Navn=Tryggve Andersen |Datoer=(1866&ndash;1920) |SorterUnder=Andersen, Tryggve |ForbokstavEtternavn=A |Wikipedia=Tryggve Andersen |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Tryggve Andersen var en norsk forfatter. |Bilde= }} * ''[[I cancelliraadens dage]]'' (1897) * ''[[Digte]]'' (1898) * ''[[Mod kvæld]]'' (1900) * ''[[Gamle folk]]'' (1904) * ''[[Bispesønnen og andre fortællinger]]'' (1907) * ''[[Hjemfærd]]'' (1913) * ''[[Fabler og hendelser]]'' (1915) * ''[[Samlede fortællinger]]'' (1900) == Annet == * [[Tryggve Andersen]]. En artikkel av [[Forfatter:Carl Nærup|Carl Nærup]] (''Urd'' 17. mars 1906) 1758 2589 2006-08-16T22:01:58Z Teucer 25 forandret kapittelinndeling {{topp | forrige= | neste=[[/Fru cancelliraadinden I|Fru cancelli-<br>raadinden I.]]→ | tittel=I cancelliraadens dage | seksjon=Interiører og skildringer fra Oplandene | forfatter=Tryggve Andersen | noter=<div align="right">''Til&emsp;&emsp;&emsp;<br>min mor''</div> }} {{forside |tittel=I cancelliraadens dage |orig_spr=norsk |orig_tittel=I cancelliraadens dage |forfatter=[[Forfatter:Tryggve Andersen|Tryggve Andersen]] |oversetter= |pub_dato=1897 |kilde=''I cancelliraadens dage'', H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard), 1933 |wikiref=[[w:Tryggve Andersen|Tryggve Andersen]] |quoteref= |andre= |}} * Fru cancelliraadinden :[[/Fru cancelliraadinden I|I.]] :[[/Fru cancelliraadinden II|II.]] :[[/Fru cancelliraadinden III|III.]] :[[/Fru cancelliraadinden IV|IV.]] * Paa præstegaarden og hos landkræmmeren :[[/Paa præstegaarden og hos landkræmmeren I|I.]] :[[/Paa præstegaarden og hos landkræmmeren II|II.]] :[[/Paa præstegaarden og hos landkræmmeren III|III.]] :[[/Paa præstegaarden og hos landkræmmeren IV|IV.]] * [[/Mened|Mened]] * Kaptein Tebetmanns datter :[[/Kaptein Tebetmanns datter I|I.]] :[[/Kaptein Tebetmanns datter II|II.]] * Høsttinget :[[/Høsttinget1|[Del 1]]] :[[/Høsttinget2|[Del 2]]] * [[/Anne Cathrine Bühring|Anne Cathrine Bühring]] * [[/Mens skydsen venter|Mens skydsen venter]] * [[/Gudstjeneste|Gudstjeneste]] * [[/Jomfru Nannestad|Jomfru Nannestad]] * Den store nød :[[/Den store nød I|I.]] :[[/Den store nød II|II.]] :[[/Den store nød III|III.]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:1897]] 1759 2572 2006-08-13T21:19:31Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[../|Forside]] | neste=[[../Fru cancelliraadinden II|Fru cancelli-<br>raadinden II.]]→ | tittel=[[I cancelliraadens dage]] | seksjon=Fru cancelliraadinden | forfatter=Tryggve Andersen | noter=<center>'''I.'''</center> }} &emsp;Det var i slutningen af forrige aarhundrede en kvæld ved midtsommerstid, at cancelliraad og sorenskriver Weydahl kom til bygden. {{avsnitt}} &emsp;Længe forud var han og hans forhold blevet meget omtalt og drøftet hos alle egnens conditionerede familier. Ved et krus hjemmebrygget øl havde pastor Lind forhørt sig hos procurator Høegh, som bestyrede embedet under ledigheden; men denne vidste imidlertid ingenting. Saa havde han været hos majoren paa Emilienberg, og fru majorinden betroede ham ved et glas ''parfaite amour'' af egen lavning, at fru cancelliraadinden var født Catharina von Zehren, men cancelliraaden selv kjendte hun ikke. Aldrig havde hun hørt hans navn nævne, da hun sidst var i Christiania for tre aar siden, og det var ved gud mærkeligt, siden han allerede havde cancelliraads rang, og hun mente sig dog at være vel inde i alle landets bedre familier. Dansk hørtes jo navnet ikke ud for at være. Forresten havde hun al sin kundskab fra residerende kapellan Vamberg, som havde hørt familien nævne, da han vendte hjem afvigte jul fra sin reise til Kjøbenhavn for at sollicitere &mdash; den gode kapellan solliciterede jo saa ofte, han bare havde raad dertil &mdash; om pastoren ikke vilde henvende sig til ham? {{avsnitt}} &emsp;Men pastoren blinkede med de tynde øienlaag og smilte stramt med forsikring om, at kapellanen igrunden sandsynligvis lidet eller intet vidste, for kapellan Vamberg stod ikke paa den bedste fod med sin sognepræst. {{avsnitt}} &emsp;Derfor lod sognepræsten alle undersøgelser fare, indtil han paa vaartinget hørte foged Jespersen ved punschebollen den tredie tingdag paa sit brede trøndersk fordømme sig paa, at nu skulde de igjen faa mere af hofkryb og skjørteregimente inden distriktet. Fogden var allerede paa en høi perial og magtede ikke at give nogen yderligere forklaring. Men da strøg pastoren sin lille spidse næse og lugtede «piquante Sachen», og dagen derpaa satte han sig ud over alle hensyn, besøgte kapellan Varaberg, smøgede forsonligen en pibe daarlig tobak med ham, roste hans sidste prædiken om uforstandig ødselhed og slet udnyttelse af guds gaver som meget svarende til den overdaadige menigheds tarv og fik til gjengjæld nyde den lange, gulbrune kapellans stilfærdige og galdesyge ondskabsfuldheder om den nye skriver. {{avsnitt}} &emsp;Jovist, det var desværre skjørteregimente og aldeles ikke, det turde han sige, mandens fortjenester eller hensynet til statens bedste, der havde skaffet cancelliraaden saavel hans nuhavende embede som hans titel. &mdash; Desværre var der atter begaaet en uretfærdighed; baade den og den skulde have havt bedre grunde i sine ansøgninger. Men hans majestæts omgivelser kunde blot altfor ofte forblinde landsfaderens øie og poussere den urette frem til det urette sted. Desværre, desværre ja &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Hvad fru cancelliraadinden angik, havde hun mangehaande forbindelser, sagdes der, og disse forbindelser, der ikke netop skulde være af de reneste, havde &mdash; fremdeles efter sigende &mdash; skaffet distriktet den nye sorenskriver, man nu skulde have at trækkes med. For manden selv var det nærmest en retrætpost. Han havde tidligere i Kjøbenhavn indehavt en velaflagt sekretærstilling hos en meget høitstaaende person, men var falden ganske i unaade &mdash; aarsagen var nok, at han havde indladt sig paa utilbørlige intriger &mdash; havde saa giftet sig, og straks, lige straks efter sit ægteskab med frøken von Zehren var han bleven udnævnt til sit nuhavende embede. {{avsnitt}} &emsp;Desværre, meget lod sig slutte af et saadant avancement. {{avsnitt}} &emsp;Mere vidste aabenbart ikke kapellanen, som derfor paa den blideste maade advaredes om ikke overilet at dømme sin næste, hvilken formaning han ydmygt døiede, idet han stilfærdig fremhvislede en tak for sin overordnedes velmente raad. Desværre var det saa let at feile, ikke alene i tanker og ord, men ogsaa i vandel &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Pastor Lind tog hurtig afsked for paa hjemveien at se indom løitnant Juell paa Romstad, hos hvem der stedse var en mugge stærk punsch og et livligt kortenspil at finde, da hans onkel, den halvtullede justitsraad Hammer, der henlevede sin alderdom i hans hus, endnu lod sig bruge som trediemand. {{avsnitt}} &emsp;Løitnanten mødte pastoren paa tunet og hjalp ham ud af karjolen. &mdash; Alting var forfaldent paa Romstad. Af den lange, vidtløftige toetages hovedbygning saa kun første stokværk ud til at være beboeligt. Fjøs og laavetag var betænkelig sadelryggede, og i haven voksede syrenbusker og kirsebærtrær vildt, og ældgamle apaler strakte sine krogede grene op mod himmelen, som bønfaldt de om plads og luft. {{avsnitt}} &emsp;Løitnant Juell var en høi, fintbygget mand mellem tredve og firti, med blegt ansigt, magre træk og søvnige øine. Hans høire arm var lammet ved et uheld under felttoget i 1788, hvis aarsag han havde kvitteret kongens tjeneste og trukket sig tilbage til den sidste gaard, som var ham levnet af slægtens tidligere vidtstrakte eiendomme. {{avsnitt}} &emsp;Nu lod han nødtvungen verden skjøtte sig selv og fem være lige og levede paa stumperne, saa godt han kunde. Hans hustru var død for en del aar siden og havde efterladt ham to smaa barn, en gut og en pige, der undervistes af kirkesangeren eller sommetider af en tilfældig opsnappet huslærer og forøvrigt voksede op i ubunden frihed. {{avsnitt}} &emsp;Ikke før var pastoren kommet tilsæde paa kanapéen inde i stuen og ordre givet til den varme punsch, før han krammede ud med sine nyheder. Da han nævnte cancelliraadindens pigenavn Catharina von Zehren, kom der liv i Juells søvnige øine. Han kjendte hende, kjendte hende flygtig fra Kjøbenhavn og bedre fra Christiania, hvor han havde truffet sammen med hende i hine glade dage, da kronprinsen og den norske hærs generalissimus prins Carl af Hessen opholdt sig der efter seiren ved Kvistrum bro. {{avsnitt}} &emsp;Løitnanten var dog lidet villig til at tale om hende, skjønt han indrømmede, at det var muligt, hun kunde have hjulpet sin mand frem, endog reddet ham ud af en noksaa slem knibe. Hun ''var'' i det hele taget et storartet fruentimmer &mdash; saa smuk, helt vidunderskjøn hun havde været i de dage. {{avsnitt}} &emsp;Det var alt, pastoren fik ud af ham. Bud efter justitsraaden, som mest sov dagen hen paa sit kammers, blev der ikke sendt, noget kortenspil blev der ikke af, og værten bad ikke sin gjæst vente, da punschemuggen var tømt. Og neppe var pastoren vel afgaarde, saa sadlede enkemanden, den i naade og med ret til fremdeles at bære hans majestæts uniform afskedigede dragonløitnant Lemmich v. Juell til Romstad sin brugbareste hest og red sig en lang tur over mark og enge uden at agte paa vaarregnet, som piskede ham om ørene. Catharina von Zehrens navn havde kaldt de gamle glade tider tilbage i hans erindring. Saa svært langt tilbage laa de nu ikke, kun fulde ti aar, og dog saa fjernt, saa fjernt &mdash; &mdash; &mdash; Catharina von Zehrens kokette pigeskikkelse ledede hans drømme til sirlige fester i tvillingrigernes hovedstad, og atter traadte han dansen ved hendes side i Christiania-patriciatets statelige sale &mdash; dengang var hun varmere, stærkere, men end mere smægtende deilig &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Længe drømte han og længe red han, til hans brugbareste hest blev halt af det uvante jag, og han vaad som en kraake maatte gjøre holdt hos major Brager paa Emilienberg, hvor de to krigsmænd udvekslede fredelige minder om bedrifter i Amors lystige strid, alt imedens de drabelig dyrkede gud Evan og sang dertil, og omsider ud paa natten blev samlede op og bragte tilsengs af majorindens og stuepigens øvede hænder. <br> <br> &emsp;Det var altsaa sent en kvæld omkring sanktehans at cancelliraad Weydahl kom til bygden. {{avsnitt}} &emsp;Fra kongsveien kjørte vognen knagende og knirkende ned ad lønnealléen til skrivergaarden. Løvet suste raslende i nattevinden. I den svage skumring laa husene tunge og mørke, stængende for alleen og udsigten til fjorden. I hovedbygningens salsvinduer blinkede et gulligt skjær fra den lysere himmel i vest. {{avsnitt}} &emsp;Paa det fremste vognsæde sad kusken og smeldte sagte med svøben. Bagi sad cancelliraaden høi og svær i sin reisekavai med en bredbræmmet hat paa hovedet. Efter vognen skranglede to almindelige skydskjærrer. I den ene var skydsgutten og et par haandværkere, som var bragt med fra byen for at underkaste gaardens huse de nødvendige reparationer inden fruens ankomst; den anden var læsset med alslags sager, som kunde trænges til deres gjerning. {{avsnitt}} &emsp;Forbi gaasedammen og blegehytten svingede kusken ind paa gaardspladsen. Der laa paa den ene side stalden og fjøset, saa laaven i ret vinkel med disse ligeoverfor hovedbygningen. Paa den fjerde side laa et gammelt forfaldent hus, som brugtes til folkestue. Mellem det og laaven saaes en trekantet snip af fjorden og aaserne bortenfor den. {{avsnitt}} &emsp;Der kom ingen ud for at tage imod. Intet forbud var sendt, og den forrige skrivers familie var fraflyttet stedet. Cancelliraaden steg ud af vognen og ruskede i gangdøren. Den var stængt. Han bankede paa, men ingen svarede, og han havde alt givet kusken ordre til at søge efter folk i fjøset, da det rørte sig inde i gangen, og døren gik op. En trivelig kone i nattrøie og underskjørt viste sig, saa forskræmt paa den høie mand i kavaien, skjønte, hvem det maatte være, neiede gjentagne gange og forklarede endelig, at hun var madame Nannestad, og at det var overdraget hende at passe gaarden, indtil den nye sorenskriver kom. Da saa cancelliraaden havde erklæret, at han var rette vedkommende, trak hun sig neiende tilbage. {{avsnitt}} &emsp;Cancelliraaden hængte kavaien og hatten fra sig og gik ind i stuen. Der stod kun et stort slagbord og nogle træstoler, ellers var der tomt. Han satte sig træt ned og ventede. {{avsnitt}} &emsp;Ude paa gaarden hørte han et par søvndrukne tjenestekarer snakke med kusken og haandværkerne og staa dem bi med at spænde hestene fra og leie dem til stalden. Lidt senere bar de trampende hans reisekufferter ind i gangen. Saa lød haandværkernes stemmer fra kjøkkenet, de var alt i prat med jenterne. {{avsnitt}} &emsp;Om en stund neiede madamen sig ind igjen med et blafrende talglys i hver haand og en hvid dug over armen. En ti-tolv aars lyshaaret pige trippede efter og bar et bræt med tallerken og glas. Forsigtig hviskende listede de sig frem og tilbage mellem kjøkkenet og stuen og dækkede bordet, mens de skottede ærbødig hen paa den fremmede, der sad og saa ud, som han sov. {{avsnitt}} &emsp;Det var en sværlemmet, skulderbred skikkelse i mørk frakke, knappet helt op til halsen med perlemorsknapper. De kraftige hænder hvilte paa hans knær; en ring med stene glitrede paa den høire. {{avsnitt}} &emsp;Som han sad der foroverbøiet med hagen sunken ned paa brystet, syntes ansigtet uhyggelig graablegt i tveskjæret fra den lyse nat udenfor og de blafrende praaser paa bordet. Kindbenene stod stærkt ud; munden var stor med fyldige læber, næsen bred og fremspringende, øienbrynene meget buskede og panden høi og hvælvet. Det mørkeblonde haar var graasprængt ved tindingerne. Ansigtets magerhed passede ikke til de stort skaarne træk. Han kunde være henimod de femti, men kunde ogsaa være ældet før tiden. {{avsnitt}} &emsp;Madame Nannestad vaagede sig frygtsomt til at spørge, om cancelliraaden vilde tage tiltakke, og tilføiede, at der var redt seng til ham i kammerset ved siden af, og om der var mere, han havde at befale. {{avsnitt}} &emsp;Han nikkede og takkede med dyb, lidt hæs stemme. Det var ikke mer han vilde, og madamen trak sig atter tilbage fulgt af den trippende jentunge. {{avsnitt}} &emsp;Cancelliraaden tog for sig af maden som en skrubsulten mand, smagte tilsidst prøvende paa det hjembryggede øl i trækanden og tømte den saa helt. Da han var færdig, gik han ud af stuen, som for at se sig om i huset. Han steg op ad trappen til anden etage, skred gjennem et par tomme værelser og ind paa en stor sal, som rak tværsover den ene ende af bygningen. Den havde paa hver side mange vinduer med smaa ruder. Han stansede ved et af vinduerne mod fjorden og stod længe og stirrede ud. {{avsnitt}} &emsp;Lysningen i vest var blegnet og himlen jevnt graalig, som om det trak op til regn. I syd sænkede sig mod vandet en aasryg med mørk naaleskog isprængt med lysere flækker af løvtrær. Den endte i et næs med lang, bar strand. Ret for skraanede grønne akre nedover, gjennemskaaret af lønnealléen, som fortsattes fra den anden side af gaarden. Mod nord løp akrene over i lave bakker med birkekrat. Bagom det saa han kirkens hvide mure med det høie taarnspir; det tegnede sig som en sort skygge mod den graa himmel. Fjorden laa blank og stille. Hinsides den hævede sig skogvokste lier med hus og dyrkede marker hist og her nedenunder. {{avsnitt}} &emsp;Cancelliraaden stod længe og stirrede udover egnen. Saa knyttede han pludselig næverne mod den. Ansigtet fortrak sig, han skar tænder. Den svære mand dirrede af raseri. I nattestilheden sneg det sig overvældende ind paa ham, at her skulde han ende sine dage, henleve resten af sit liv. Større og mægtigere havde han seet fremtiden for sig for kun faa maaneder siden. Høiere havde han da kunnet sætte sine haab end at ende som en landsens skriver i Norge. Han bøiede sig i kvide under forudfølelsen af det uvirksomhedens og tomhedens liv, han her var fordømt til. {{avsnitt}} &emsp;Saa lo han kort og indædt. Aa nei &mdash; han, klokkersønnen fra Romerike, fik nu vel være fornøiet med det, han havde bragt det til. Stod han ikke her i besiddelse af et af fødelandets bedste embeder? Han fik være glad til og takke den, som tak skulde have. Ja, takke, ja &mdash; den som reddede ham fra det med frelst skind og ære, da han gik med for tunge skridt over glatte gulve. {{avsnitt}} &emsp;Han lo igjen. {{avsnitt}} &emsp;Ensteds i huset tog et ur til at slaa. Slagene gjenlød med syngende klang gjennem de øde rum. {{avsnitt}} &emsp;Han vendte sig og gik tilbage til stuen, slukkede talglysene paa bordet og aabnede døren til soveværelset. Det var lummert og kvalmt derinde; madame Nannestad havde nok rømmet sit eget sengkammers for hans skyld. {{bunn}} 1760 2573 2006-08-13T21:20:15Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[../Fru cancelliraadinden I|Fru cancelli-<br>raadinden I.]] | neste=[[../Fru cancelliraadinden III|Fru cancelli-<br>raadinden III.]]→ | tittel=[[I cancelliraadens dage]] | seksjon=Fru cancelliraadinden | forfatter=Tryggve Andersen | noter=<center>'''II.'''</center> }} &emsp;Lang tid blev ikke cancelliraaden rolig i bygden dengang. Han besøgte bare procurator Høegh paa Gihle, som bestyrede embedet. Derpaa fór han, neppe ugesdagen efter han var kommet, sydover til byen igjen, og det spurgtes, at han paa veien havde været indom hos amtmanden og fogden, men ellers hos ingen. {{avsnitt}} &emsp;Men haandværkerne var blevet igjen paa gaarden og rumsterede baade høit og lavt, saa fler end de gamle huskjærringerne undre de sig over, det de tog sig for. {{avsnitt}} &emsp;Kontoret blev flyttet borti folkestuebygningen, men i hovedbygningen blev der gildere end gildest. Fra kjøkken til sal blev der pyntet og pudset. Malet blev der overalt, nogensteds grønt og nogensteds blaat. Allerpenest blev der paa storstuen, for den blev tapetseret med gule damaskestapeter. Lyspeisen blev revet, og hele to læs med ovner fra Bærums værk ført tilgaards. Al den bekostning blev gjort for fruens skyld, som skulde være saa fint vant. Hun havde da ogsaa færdes i kongens slot, sagdes det, og de conditionerede smilte til hinanden og rystede paa hovedet derved, men igrunden følte de sig stolte ved at skulle faa den dame iblandt sig. {{avsnitt}} &emsp;Først ud paa høsten, da rugen stod gul og skjær, vendte cancelliraaden tilbage, betalte haandværkerne uden at prutte og sendte de fikse bykarer væk til megen sorg for tjenestjenterne. {{avsnitt}} &emsp;En svær fragtebaad fra Eidsvold lagde samtidig til ved stranden, og alle seks husmænd blev tilsagt at hjælpe mandskabet med losningen. De bar og de sled, og de kjørte tilgaards, fra solen randt og til den sank, den ene kassen og den ene pakken efter den andre. For det, som ikke var i kasser, var tullet ind med halm og sækkestrie. Paa gaardspladsen stod cancelliraaden i skjorteærmer og kommanderede og pakkede ud, rød i skolten og drivvaad af svedte. Og alt det, som dengang blev bragt for dagens lys, glemte vist ingen af husmændene i sin livsens tid. Der var bøgetræs stoler med udskaaret vaaben paa ryggen; der var sofaer med silktøis træk og ben vridde som tyrirødder, og speil saa høie som dører i forgyldte rammer med snirkler i toppen, og kommoder og skattoller med snurrige rundinger og buger, og bord med plader af indlagt ved eller hvid marmelsten, og guld og lakering var der paa det meste. Det rareste var et tungt møbel paa fem ben, næsten som et bord at se til, og som flere mand maatte bære. Raaden fulgte selv med dem, og saasnart de havde sat det fra sig, gik han bort til det. Der var laag paa det; han løftede det op og tog indunder, og da gav det en særs pen laat fra sig, for der var nok musik i det. {{avsnitt}} &emsp;Madame Nannestad gik rundt i værelserne med den vesle datter sin og et halvt dusin jenter og stillede alting i række og rad rundt væggene som det staa skulde. {{avsnitt}} &emsp;Bare en skeifærd hændte i dagens løb, og det var, at Matjas Nordsveen stødte et speil mod handtrevet, saa glasset sprak. Han stygbandte af skræk. I det samme kom raaden og blev hvid af sinne. Først sagde han ikke et ord, men tog speilet og hev det i gulvet, saa ramme og glas føg i stumper og stykker, og det endda rammen var lige god og glasset ikke værre faret, end der godt kunde gjøres to mindre speil af det. Efterpaa knyttede han næven til han Matjas og fordømte ham ind i det inderste helvede, og han Matjas var mest ræd for, at raaden skulde have rørt ved ham, saa han havde maattet tage igjen. Men det skede nu ikke. {{avsnitt}} &emsp;En time efter var raaden lige blid, og lod madamen skjænke drammer til dem, som ved arbeidet var, til Matjas ogsaa. {{avsnitt}} &emsp;Da de gik hjem til nattes, var alle husmændene enig om, at den nye skriveren var en staselig kar, men fælt hidsig af sig, og slettes ikke saa net og nøie paa det, som præster og andre conditionerede folk pleiede være. I saa maade lignede han næsten procuratoren paa Gihle &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Andre dags kvælden derefter var der hængt hvide gardiner paa tværs over vinduerne i alle værelser undtagen i storstuen &mdash; der hang de paa langs og var røde med hvide dusker. Mange lys var tændt. {{avsnitt}} &emsp;Da kom fru cancelliraadinden kjørende i kareth. Cancelliraaden traadte hende imøde og løftede hende ud af karethen. Han kyssede hende paa begge kinder, og han førte hende ind i huset. Bagefter trinede en mamsel i kort stak med tynde lægger og smaasko. {{avsnitt}} &emsp;Madame Nannestad stod i døren i fuld stas med nystrøgen strimmelhue og neiede dybt. Hun saa en høi og bleg, omtrent tredveaars dame, som nikkede naadig med halvlukkede øienlaag og spurgte hende om noget paa dansk, som madamen ikke skjønte. Men cancelliraaden svarede for hende. Fruen nikkede paany uden at række haanden frem til hilsen, og han fulgte hende ovenpaa til hendes værelse. Bagefter trinede mamsellen. {{avsnitt}} &emsp;Ti minutter senere kundgjorde denne noget paa dansk oppe fra trappen om, at herskabet intet ønskede til aftens, kun en kop the paa fruens værelse. Madamen forstod endelig, at mamsellen maatte være fruens kammerpige og med tungt hjerte bar hun ud af bordet hele sin forsmaaede opdækning; thi paa den havde hun anvendt stor kunst og flid, ligefra det delikate bedekjød à la Maintenon til mandelpuddingen. <br> <br> &emsp;Nyhederne fra skrivergaarden var det, som mest blev talt om i bygden den høst. Under skaaraannen stansede folkene op midt paa akeren og lagde ud om det, og naar en jente havde en ny trøie eller en huskjærring et nyt skaut, havde de det ordtag, at hun var finere end skriverfruen. Dybest indtryk havde kammerpigen gjort; før vidste de bare om to slige i den egn, hos amtmand Winterfeldt og hos generalmajor de Place &mdash; den paa skrivergaarden var nummer tre. Madame Nannestad blev bedt bort snart til den ene og snart til den anden af de conditionerede familier, og fruerne grov og spurgte, saa hun blev rent træt i kjæverne af at fortælle. {{avsnitt}} &emsp;Paa Gihle kom procurator Høegh før og svær ud i kjøkkenet efter aftens for at faa fyldt paa ølkanden. Der sad tjenestjenterne og procuratormadamen selv med vesle Julie Nannestad ved siden af sig og spandt hver ved sin rok. Men ret som det var stod hjulene stille eller røg traaden af, for alle agtede mindre paa arbeidet end paa vesle Julie, som ivrig og rød og raptunget fortalte om raaden og fruen og karethen og stuen med de gule silkedamaskestapeter. For sig selv paa peiskrakken ludede en gammel skaldet mand med langt graat skjæg. Det var indlægkallen. Han lod, som hørte han ikke paa noget, og kardet uld, saa totterne føg. {{avsnitt}} &emsp;Procuratoren lænede sig mod peismuren og lydde efter. «Du ser ud, som havde du hørt orn større stas før, du gamlen,» sagde han. «Og du mindes sagtens ogsaa dengangen, da kong Christian den sjette drog gjennem bygden.» {{avsnitt}} &emsp;«Det gjør jeg nok altids,» svarede kallen. «Men saapas som dette har jeg kanske hørt om helless og.» {{avsnitt}} &emsp;«Gammel mand kan berette mangt. Skjønt det var nu vel hos kongen af England og ikke her i bygden det, som du har hørt om,» mente procuratoren. {{avsnitt}} &emsp;«Det var baade her i bygden og i flere bygder med, det,» sagde kallen og drev paa lige flittig med kardingen. «Raaden og fruen hans, de kjører i kareth, de, men jomfruen paa Græfsum hun kjørte til kirke i vogn med seks hester og med ridende tjenerer for og efter. Gaarder eiede hun i alle bygder, og demmersaa hørte hun messen bare en gang om aaret i hvert kirkesogn, og da mødte hele almuen op for at hilse paa hende og se paa stasen.» {{avsnitt}} &emsp;«Aakken er det, som har lært dig den ræglen da?» spurgte kokkepigen. {{avsnitt}} &emsp;Han lagde karderne væk og stirrede frem for sig. «Aa, bedstefar min fortalte mig, at bedstefar hans brugte sidde i vognen ved siden af jomfruen paa Græfsum den tiden.» {{avsnitt}} &emsp;Procuratoren lo, rev af en lang skraa og rakte kallen, som takkede og tog imod. «Du er kry du, men saa hedder du heller ikke for ingenting Otto Valdemarssøn Skaktavl.» {{bunn}} 1761 2574 2006-08-13T21:20:43Z Teucer 25 lenke {{topp | forrige=←[[../Fru cancelliraadinden II|Fru cancelli-<br>raadinden II.]] | neste=[[../Fru cancelliraadinden IV|Fru cancelli-<br>raadinden IV.]]→ | tittel=[[I cancelliraadens dage]] | seksjon=Fru cancelliraadinden | forfatter=Tryggve Andersen | noter=<center>'''III.'''</center> }} &emsp;Det varte længe, før den forhenværende dragonløitnant Juell traf den forhenværende Catharina von Zehren. Fra den selskabelighed, som den nye sorenskrivers komme vakte, holdt han sig unda; thi det var aar siden finanserne paa Romstad blev saa slette, at eieren ikke mere saa nogen udvei til at deltage i det selskabelige liv, naar undtages de vanlige smaa drikkelag med majoren og procuratoren og nogle andre gode venner og naboer. Desuden var cancelliraadinden sygelig &mdash; hun led af begyndende svindsot, sagde amtsphysicus Müller &mdash; og opholdt sig i Christiania det meste af vinteren. Livet paa landsbygden forekom hende allerede saa altfor misformigt og trist, og cancelliraaden rettede sig i saa henseende efter hendes vilje og fandt sig taalmodig i at være enkemand, naar det ikke anderledes kunde være. {{avsnitt}} &emsp;Derfor var det først ud paa vaarparten i majorens aarlige barselgilde, at hun og løitnant Juell mødte hinanden. &mdash; Drømmen om de gamle dages Catharina von Zehren var forresten længst gaaet over hos ham. Egentlig var den fordunstet med efterveerne af den rus, som han ianledning af rygtet om hendes ankomst havde hentet sig hos majoren. Drømme og alvorstanker var altid kun snare gjæster hos Lemmich Juell &mdash; drømmene, fordi de var talløse og trængtes paa flugt af nye drømme, og alvorstankerne, fordi de var haabløse og saaledes unyttige plager, som maatte fordrives, det være sig nu ved store planer, dem han selv ikke troede paa, og som kun blev fattet for at glemmes, eller ved glad svir, og i sidste fald foreviste han for sine svirebrødre med freidig letsindighed baade tankerne og beslutningerne i al deres pjaltede usselhed og fulgte dem leende tildørs. Ti tomme aar havde dag efter dag gravet det svælg, som skilte ham fra den tid, da han virkelig levede, da drømmen fødte alvor og tanken daad. Naar lunet stak ham, lod han, selv drukken, fortidens liv og fremtidens skygger, ungdomsstærke, jubelfyldte minder og synet af sin egen og sin families nære ruin paradere i spottende, lystige vrængebilleder for drukne venner. Kort sagt, han var den vittigste hund og den gladeste laks i miles omkreds, og dertil gjorde og sagde han alting med en saa overlegen elegance, at gjenskinnet deraf bragte de raaeste drukkenbolter af kapteiner eller proprietærer til i samkvem med ham at synes sig selv fine og velopdragne herremænd. {{avsnitt}} &emsp;Majoren forestillede dem for hinanden, idet han tilføiede, at det vistnok var unødvendigt, da han havde hørt sige, de var gamle bekjendte. Fru cancelliraadinden var meget naadig, forsikrede, at hun godt erindrede løitnant von Juell og nævnte i flæng et par huse, hvor de skulde have truffet hinanden baade i Kjøbenhavn og Christiania, men tog tilfældigvis feil af navnene. Lemmich Juell mærkede det ikke. Det indtryk hun gjorde paa ham var, som om han stod overfor legemliggjørelsen af sine rigeste minder fra en hurtig levet og hurtig forspildt ungdom. Hendes dæmpede, bløde danske tonefald, de fornemt beherskede bevægelser, det udtryksfulde lille smil, det udsøgte og moderne i hendes dragt &mdash; alt tilsammen var som kjærtegn for hans vansmægtende sanser. Hun var sminket, til megen forargelse for de øvrige tilstedeværende damer, som oppe paa landet gjorde en dyd af nødvendighed, da de ikke formaaede at vedligeholde den slags raffinements. Han kunde have velsignet hende for det, saa vidunderlig vederkvægende var det for ham at se igjen denne kindernes fine og lette kunstige farve. {{avsnitt}} &emsp;Han vidste, at hun var over tredve, og han havde straks opdaget et par smaa rynker ved øienkrogene, og hendes buste var temmelig tynd. Men han glemte det igjen, følte det ikke mere. Han var helt fyldt af taknemmelig fryd ved at staa ved siden af og konversere denne fuldendte dame, og som altid prægede Juells stemning hans ord og optræden. {{avsnitt}} &emsp;Den høie, slanke mand i den broderede atlaskesvest, den godtsiddende, skjønt noget gammeldagse, blaa kjole og med kniplingskalvekrydset havde fra først af været fru Weydahl paafaldende som en behagelig modsætning til den øvrige mer eller mindre stærkt rustificerede forsamling. Tidligere havde hun med fornøielse iagttaget, hvorledes endog cancelliraadens tungvindte korrekthed stak af mod herrernes manérer. Løitnant von Juell tilhørte den samme verden, som hun havde forladt, og hun lyttede til ham med noget af den samme glæde, det vækker hos en landflygtig at møde en hjemlig sangfugl paa sit forvisningssted. Han interesserede hende og syntes hende et bekjendtskab, som det nok kunde være værdt at dyrke. Da samtalen mellem dem blev livligere, nyttede procuratorens korpulente hustru, der hidtil havde havt det hverv at underholde «hofdamen», som de conditionerede sig imellem kaldte hende, leiligheden til at fjerne sig for at slaa en koselig passiar af med amtsphysicus Müllers madame, som ude i gangen havde hvisket hende noget morsomt i øre om den gale løitnant Wallaces seneste bedrifter. {{avsnitt}} &emsp;Inden de skiltes ad fra barselsgildet, havde cancelliraadinden opfordret Juell til ret snart at besøge skrivergaarden for at fortsætte deres gamle bekjendtskab, og cancelliraaden havde rolig og høflig henstillet til ham ikke at vente for længe med at gjøre hans kone den glæde &mdash; hun vilde kun sjelden møde tidligere venner nu, og med haanden paa hjertet havde løitnanten forsikret, at det skulde være ham en meget stor ære og fornøielse. <br> <br> &emsp;Dengang fornyedes da bekjendtskabet mellem Catharina von Zehren og Lemmich Juell. Men før næste aar var omme, var de begge to døde og begravne, og det gik saaledes til. {{avsnitt}} &emsp;Udover vaaren og sommeren var Juell en hyppig gjæst paa skrivergaarden. Hans halvfjollede onkel, justitsraad Hammer, sad hjemme paa Romstad og kjedede sig og undredes over, hvor ''le cher neveu'' holdt til, og løitnantens to barn, som han aldrig havde taget sig synderlig af, førte en tilværelse efter sit hjertes ønske i mark og skog og blandt tjenestefolkene. {{avsnitt}} &emsp;Om høsten fortalte fru Weydahl ham en dag, at hun havde renonceret paa sin paatænkte tur til byen; blot hun nu ikke kom til at ennuyere sig altfor meget, saa hun maatte angre paa det. Den kvæld kom Juell og bad procuratoren om at faa laane 500 rdlr. Det var ellers uhørt, at Juell laante penge af sine venner. Han vilde ikke sige, hvad han skulde bruge dem til, men procuratoren gav ham dem uden indvendinger, uagtet sikkerheden var slet nok. En rigmand i Christiania havde pant i gaarden til sidste skilling af dens værd, og det var mest krediten hos landkræmmer Orre, som holdt Juell oppe, saalænge det hang. {{avsnitt}} &emsp;Men hvad pengene skulde bruges til, det viste sig snart. Madame Nannestad blev hentet. Hun var enke efter en kapellan, som havde været rigtig en madpræst. Efter hans bortgang vilde den lille pension ikke strække til for hende og datteren, og derfor maatte hun som kogekone i bedre huse udnytte de culinariske indsigter, hun havde erhvervet under sit ægteskab. Hende blev det overdraget at ordne alt kjøkkenet vedkommende til et stort lag, som skulde staa paa Romstad om tre uger. I mellomtiden blev der slagtet og brygget og bagt og vendt op og ned paa hele gaarden. Der blev vasket og skuret baade høit og lavt og hele hestelæs af alskens gammelt skrammel stuvet bort i udhusene. Haven blev opryddet og dens gange sandstrøet under tilsyn af justitsraaden, som erklærede, at han agtede at gjøre de uundgaaelige mangler ved arrangementet mere undskyldelige ved at give høitideligheden et anstrøg af ''fête champêtre'', og paa egen haand beordrede han den mand, som blev sendt enkoms til Christiania for at kjøbe ind vin og mangfoldig andet, til at bringe med tilbage flere dusin coulørte lygter til havens belysning. Især gjorde han sig yderlig umage med en forfalden eremithytte bygget af underlig sammenslyngede trærødder og grene, idet den gamle herre kom med mystiske hentydninger til det overordentlig behagelige ved at have et saadant tilflugtssted i nærheden &mdash; den fromme eneboer vilde neppe tage det ilde op, om et eller andet elskende par søgte ly i hans hytte. Han forstod sig paa de ting, gjorde justitsraaden, fra de dage, da han endnu ikke havde levet sig sønder og sammen til et vrag, som hjælpeløst var givet sine halvfjollede griller ivold. {{avsnitt}} &emsp;Endelig var forberedelserne færdige, og bearmændene gik rundt over fire bygder for at indbyde alt, hvad der fandtes af officerer, embedsmænd og anseede proprietærer til gjæstebud paa Romstad gaard. Fordum var ofte slige sendebud udgaaede fra Romstad til glæde for unge og gamle, men nu var det længe, længe siden, saa ungdommen neppe fattede, hvad de ældre sigtede til, som undrede sig paa, om Lemmich Juell virkelig formaaede at hævde stillingen, naar han nu agtede at forsvare sin slægts storartede traditioner i retning af gjæstebud. {{avsnitt}} &emsp;Men allesammen kom de. {{avsnitt}} &emsp;Og endnu engang straalede Romstad gaard i sin fordums glans. Endnu engang var bordene dækket i den høitidelig dystre spisestue med det ornamenterede stukloft og de smaa, grønne vinduesruder. Dér faldt vokslysenes skjær paa gamle malede tapeter; de var mørke og sværtede af tiden, men gjæsternes nysgjerrige blikke skimtede dog fremdeles de fyldige, hvidbarmede nymfer, som under løvrige trær drev sin letfærdige leg med fauner og bacchanter. Endnu engang skinnede paa de mønstrede damaskesduge, indvævede med Juellernes vaaben, fint porcellæn og familiens tunge, massive sølvtøi, og endnu engang dansede pyntede skarer i den vældige sal, som var vidtspurgt paa grund af sin størrelse. {{avsnitt}} &emsp;Intet var sparet paa at gjøre festen fuldkommen. Egnens dygtigste musikanter var samlet, delvis hentet langveis fra, og de lod fiolinerne klinge og contrabassen brumme og klarinetterne skingre med en lystig ufortrødenhed, som skyldtes rigelig forskudsbetaling og mangt et stærkt glas. Udenfor var haven oplyst med de coulørte lygter, og lidt afsides flammede en ensom fakkel foran eremithytten. {{avsnitt}} &emsp;I sideværelserne spillede herrerne kort, naar de ikke dansede. Stemningen rev dem hen, spillet gik ofte høit, og pengene skiftede ofte eiere. Lemmich Juell deltog ikke selv i spillet. Han havde leveret onkelen sine sidste 30 rigsdaler, og nu sad denne og tabte dem med anstand til fogden og generalmajoren. Justitsraaden var i sit allerbedste hjørne. Iført en prægtig orangerød kjole med guldgaloner og en piskeparyk af en slags, der havde været moderne for en snes aar siden, tog han sig ud som en ægte grandseigneur &mdash; maaske lidt vel hovmodig nedladende mod fogden, som ingen høiere «charakter» besad, men uden sære griller, saa de, der ikke vidste det, aldrig kunde ane, at denne værdige og sirlige levemand i anfald af storhedsvanvid havde for vane at brænde sine klæder, fordi de var berørte af tjenestefolkenes simple fingre, og at bestige staburstrapper og andre høitliggende steder for at forrette sin nødtørft. {{avsnitt}} &emsp;Arrangementet med eremithytten havde ingenlunde hørt til hans faafængte griller. Thi dér sagde Lemmich Juell fru cancelliraadinden, at han elskede hende, og der tilstod hun for ham, at hendes ægteskab havde været en sørgelig vildfarelse: Hun havde i et øiebliks ophidselse taget feil af sit hjertes følelser, og nu var hun saa ensom, ja saa uendelig ulykkelig og ensom vilde hun været i dette barske land, dersom hun ikke havde fundet ham. O, denne dybe sjælenes sympathi mellem dem &mdash; af gud var den visselig plantet, den kunde ikke være brødefuld! Løitnant von Juell var den eneste ven, hun havde, hvis hjerte bankede medfølende for hende og hendes kummer. Og hun betroede sin sjæls ven alt dette og laa op til hans bryst og gav ham hundrede kys og fik tusinde ømme ord til svar og vogtede sig vel for at derangere sit toilette og tørrede hurtig de taarer væk, som truede med at ødelægge farven paa hendes kinder. {{avsnitt}} &emsp;Imidlertid sad cancelliraaden ved kortbordet og spillede og diskuterede den væbnede neutralitet med alvorlig ligegyldighed. {{avsnitt}} &emsp;Festen blev feiret til det graanede af dag, og værten straalede af lykke. {{avsnitt}} &emsp;Efterat de fleste af gjæsterne var draget fra gaarden eller havde søgt hvile i dens halvhundrede gjæstesenge, sad procuratoren, pastor Lind, majoren og løitnant Wallace endnu ved schervenselen og bød hinanden op og lurte hinanden, stilfærdige af spænding, bare med en braa latter, hvergang kortene blev slaaet op. De var slappe og rødøiede og halvfulde. De ænste ikke solen, som brød frem over aasene, skinnede paa de forbrændte lygter i haven, straalede freidig ind gjennem vinduerne i den støvede og uryddige sal og lagde en glorie om pastor Linds tynde, strittende haar. Ligesaalidt ænste de en klodset tiaars gutunge i nye klæder, som stod tæt ved dem og gloede dumt paa spillet. Det var Lemmich Juells søn, som glemt af alle var sovnet ind paa en dynge reisetøi, men vækket af lyset, der skar ham i øinene, var gaaet did, han hørte stemmer. {{avsnitt}} &emsp;Omsider reiste procuratoren sig, tog sidstslumpen af glasset og saa sig omkring og sagde: «Har du hørt, Lind, hvad Totenpræsten sagde, da han havde ligget syg og først kom til bryllups trediedagen? &mdash; Der jeg saa levningerne, maatte jeg græde.» {{avsnitt}} &emsp;De lo, sopte pengene sammen og skiltes. Gutten satte sig træt ned, lagde armene paa bordet og sovnede paany. <center>*</center> &emsp;Snart vidste hele bygden, at løitnant Juell var fru Weydahls elsker. Alle snakkede om det, og alle vidste det, undtagen hendes mand naturligvis. En havde seet fruen spasere opigjennem skogen om morgenen og møde sin kjæreste der; andre mærkede sig, hvordan de vekslede fortrolige ord i krogene, og tjenerne paa skrivergaarden ymtede høilydt om det, de kunde komme til at opdage, naar de overraskede de to inde i stuen under Lemmich Juells hyppige besøg. Som tiest traf han nemlig fruen alene. Cancelliraaden havde det altid travelt paa sit kontor over i folkestuen; men ogsaa der kunde skriverkarlene pludselig tie bom stille og smile forlegent, dersom han uventet traadte ind. {{avsnitt}} &emsp;Ingen turde dog komme med hentydninger til cancelliraadinden, bare tjenestefolkene vaagede sig saavidt til; for i den egn tyktes skammen skjæmme hele husstanden, om gaardkonen havde kjærest. Derfor blev de tvære og næsvise mod hende og ærtede kammerpigen, som de skyldte for at være medhjælpen hendes, og mer end en gang, naar Juell kom tilgaards i raadens fravær, maatte han selv sætte hesten ind i stalden, fordi staldkaren holdt sig for god til at gjøre ham den tjenesten. Juell skjønte sammenhængen og fandt sig i det, og fru cancelliraadinden glemte paa grund af omstændighederne at beklage sig synderlig over disse uforskammede nykker hos dette tølperagtige lands uopdragne indvaanere. {{avsnitt}} &emsp;Paa den maade gik det vinteren igjennem, til cancelliraaden vendte hjem fra vaartingreiserne. Han havde været borte over en uge. {{avsnitt}} &emsp;Det var en straalende solskinsdag i slutningen af marts, at han kjørte nedad lønnealléen. Sneen tinte, saa det dryppede af træerne og tagene, men føret var endnu bra, og som han sad i slæden varmt indpakket i pelsen og var fornøiet over at være hjemme igjen, blev han i godt humør og følte, at han var paa veie til at forsone sig med sin stilling og glemme sine tidligere høitspændte drømme. Et embede at styre, stort nok til at lægge beslag paa det meste af hans kræfter, hus og hjem og en vakker gaard, hvor der var meget at gjøre og meget at rydde &mdash; &mdash; Og mens han lod blikket glide udover de brede jorder, vaagnede den nedarvede bondenatur i ham til fuld styrke. Ja, her var virkelig meget at gjøre og meget at rydde! Et mønsterbrug skulde her blive. De var statens eiendom disse vidtstrakte marker, og hans arbeide paa dem skulde blive et nyttigt og følge-værdigt eksempel for statens borgere, for de norske landmænd. {{avsnitt}} &emsp;Men da han var fremme, mødte ingen for at tage imod hesten. Det var uhyggelig stilt paa gaarden, som sneg alle inde i huset sig lydløst om, og der var hængt hvide lagener for vinduerne paa storstuen. {{avsnitt}} &emsp;Han gik ind i gangen og vrængte pelsen af sig. Paa ganggulvet var en stor rødbrun blodflæk; der var tydelig skuret dygtig for at vaske den væk, men faafængt. {{avsnitt}} &emsp;Cancelliraaden standsede og saa sig om med en ængstende, uvis følelse af, at der var hændt noget. {{avsnitt}} &emsp;«Er der hændt noget, Annette?» {{avsnitt}} &emsp;«Hys, hr. cancelliraad, fruen er syg og maa ikke forstyrres, amtsphysicus Müller har forbudt det. &mdash; Løitnant von Juell er omkommen ved et ulykkestilfælde.» Og hun listede sig videre. {{avsnitt}} &emsp;Cancelliraaden spændte storstøvlerne af og gik ud i kjøkkenet. Der stod en pige ved bænken og vaskede op, en anden laa paa knæ foran peisen og blaaste paa varmen. Ved bordet sad Lars staldkar og to af husmændene, Gudbrand Sveum og Matjas Nordsveen, og aad dugurd. De maatte have hørt ham svinge frem paa gaarden. De saa sky op, da han kom, og tiede bomstille. {{avsnitt}} &emsp;«Hvad er paafærde?» &mdash; Ingen svarede. {{avsnitt}} &emsp;«Jeg spørger, hvad er paafærde? &mdash; Er løitnant Juell død?» {{avsnitt}} &emsp;«Hænn æ saa, cancelliraad,» sa Lars. «Hænn ha sli hæl sig.» {{avsnitt}} &emsp;«Naar og hvorledes skede det?» &mdash; Ingen svarede. {{avsnitt}} &emsp;«Jeg spørger, hvorledes og naar det skede?» {{avsnitt}} &emsp;De gloede paa hinanden. Jenten ved peisen drog sig længere unda. {{avsnitt}} &emsp;«Saa svar da i Satans navn, folk!» skreg han. «Naar og hvordan skede det?» {{avsnitt}} &emsp;Matjas Nordsveen reiste sig rar og bleg og talte med grødet maal: «Det va inat løtnan datt ned fraa traappen.» {{avsnitt}} &emsp;«Inat!» &mdash; Cancelliraaden blev underlig gul i ansigtet, aarerne i tindingerne svulmede blaafiolette frem; stemmen skurrede hæst: «Hvad havde løitnant Juell her i nat at gjøre og ovenpaa? Naar kom han tilgaards?» {{avsnitt}} &emsp;«Hænn kom dagen før førdagen.» Det var igjen Matjas Nordsveen, som svarede. {{avsnitt}} &emsp;«Og hvilken tid paa natten faldt han ned?» {{avsnitt}} &emsp;«Det va ved femleite idag tidlig, da'n skulde reise at.» Nu fæstede Matjas blikket ret paa cancelliraaden, som om han ventede, ut han skulde slaa til ham. {{avsnitt}} &emsp;Men raaden snudde sig og gik ud. De hørte, han holdt i vrideren en stund paa den andre siden af døren; da han slap den, smaldt det i den. {{avsnitt}} &emsp;Weydahl slog op døren fra gangen til storstuen. Gjennem lagenerne for vinduerne faldt solskinnet i lange, dæmpede strimer henover gulvet, og det glimtede mat i møblernes forgyldle sirater. Midt i stuen under lysekronen var stillet en seng, og der laa løitnant Juell i sin prunkende, røde galauniform. Weydahl havde aldrig seet ham i uniform før og studsede ved det. Ansigtet var blegt med en svær rødblaa skramme tværsover panden; haaret var sammenklistret af blod paa den ene side af hovedet; den tynde, krogede næse sprang skarpt frem; hagen var sunket ned, men kjæven holdtes oppe af den høie, stive krave, saa munden bare var halvaaben; de regelmæssige, hvide tænder vistes mellem de farveløse læber. Øienlaagene var lukkede og hænderne foldede over uniformsfrakken. {{avsnitt}} &emsp;Weydahl traadte nærmere og stirrede paa ham. Lagenerne for vinduerne blafrede i trækken fra gangen, og han syntes det bævrede i ansigtet. Han bøiede sig ned og satte fingeren paa ligets pande. Den var allerede iskold. Han trykkede haardere til, det gav efter, og han følte en knasen af knust ben. {{avsnitt}} &emsp;Saa gik han ovenpaa til fruen. Kammerpigen smuttede ræd forbi ham ud af soveværelset, idet han kom. {{avsnitt}} &emsp;Omhængene var trukket for himmelsengen. Bag dem laa hans hustru og stønnede. Han trak dem tilside saa hvast, at han rev en lang flære i dem. Hun laa der sammenkrøben, halvt paaklædt og saa op paa ham med blanke, forfærdede øine og bed i lommetørklædet for at kvæle sin jamren. Uden et ord tog han hende i armen, drog hende ud af sengen og ud paa gangen. Hun fulgte viljeløst med, barfodet, i nattrøie og underskjørter, ned ad trappen og ind paa storstuen til liget. {{avsnitt}} &emsp;Han pekte paa den døde: «Du og han &mdash; Du og han &mdash; &mdash; Hvad har der været mellem dig og ham?» {{avsnitt}} &emsp;Han slap hende, og hun faldt klynkende sammen foran ham, mens hænderne krampagtig filtrede sig ind i det lange, løse, sorte haar. Øinene hang ved hans og var store af rædsel. {{avsnitt}} &emsp;Han løftede armen til slag; men da glimtede de i vanvittig trods mod den stærke, bredskuldrede mand mod det rasende, fortrukne ansigt, og hun hviskede hastig: «Har du noget at takke mig for, Christopher? &mdash; Husker du, hvad jeg gjorde for dig? &mdash; — I din yderste nød?» {{avsnitt}} &emsp;Armen sank ned. «Gid du aldrig havde gjort det,» sagde han. «Gid du aldrig havde bryd dig om mig og hjulpet mig. En burde aldrig hjælpe et menneske i dets yderste nød uden at hjælpe for livet. Det kræver det, ser du; det bliver utaknemligt og fordringsfuldt da, ser du &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;Hun faldt atter sammen, støttede panden mod sengen og begyndte at hoste. Da gik han med raske, haarde skridt, og hun blev alene. Hun tog om sengestolpen og reiste sig træt og sløv; hun ænste ikke den døde, huskede ikke længer Juell eller sin mand eller nogenting og slæbte sig hostende opover trappen til sit soveværelse. <br> <br> &emsp;Lidt senere blev Lars staldkar kaldt ned paa kontoret. Der stod raaden ved vinduet med ryggen til ham og sagde kort: «Kjør løitnant Juells lig til Romstad.» {{avsnitt}} &emsp;Lars ventede forlegen paa mere besked. {{avsnitt}} &emsp;«Hvad venter du paa?» kom det barsk. {{avsnitt}} &emsp;«Aa slags kjørdoning ska je bruke? Je lyt fell ta ei sluffe?» {{avsnitt}} &emsp;«Tag en langslæde og kast et klæde over liget.» {{avsnitt}} &emsp;Saa blev gjort. Langsomt, skridt for skridt, kjørte Lars staldkar løitnant Lemmich von Juells afsjælede legeme til Romstad. Han kvidde sig for sit ærind, for han vidste, at der bare var en halvtomset olding og to umyndige barn til at tage imod liget. {{bunn}} 1762 2575 2006-08-13T21:21:05Z Teucer 25 lenke {{topp | forrige=←[[../Fru cancelliraadinden III|Fru cancelli-<br>raadinden III.]] | neste=[[../Paa præstegaarden og hos landkræmmeren I|Paa præstegaarden<br>og hos&emsp;<br>landkræmmeren I.]]→ | tittel=[[I cancelliraadens dage]] | seksjon=Fru cancelliraadinden | forfatter=Tryggve Andersen | noter=<center>'''IV.'''</center> }} &emsp;Hverdagslivets ensformighed faldt atter over skrivergaarden. Store forandringer skede der ikke. {{avsnitt}} &emsp;Cancelliraaden gik hver morgen ned i kontorbygningen, sad der hele dagen med sine forretninger, taus og tung og næsten uden et ord til de to kontorister, som rørte sig saa uhørlig de kunde, mens han var tilstede, og saa forskrækket paa hinanden, naar fjærpennen skrabede altfor skrigende mod papiret. Han havde afskediget Annette, betalt hende resten af aarslønnen og sendt hende til byen. {{avsnitt}} &emsp;Fruen kom aldrig mere ned fra sit soveværelse, og hendes mand saa aldrig til hende, spurgte aldrig efter hendes befindende. {{avsnitt}} &emsp;Af og til kjørte den tykke, gemytlige amtsphysicus ind paa gaarden. Han havde tidligere været en af Weydahls yndlinge. Nu talte raaden ikke med ham, lot ham komme og gaa og traktere paa stuen uden at vise sig for ham. {{avsnitt}} &emsp;Bygdesladderen havde en stund havt det meget travelt med tildragelserne ved Juells død. Det hed sig først, at det kanske ikke var saa sikkert, at ikke raaden selv havde havt en haand med i ulykken. Men tjenestefolkene vidste saa altfor god besked, og tilfældet var interessant nok alligevel. Omsider stilnede sladderen, da man saa sjelden fik se nogen af «tragediens hovedpersoner», som majoren udtrykte sig. Det løb ogsaa af uden overvættes opsigt, at der ud paa forsommeren af kredilorerne tillystes en tredages auktion over Romstad gaard med alt indbo og løsøre. Det var nemlig bare, hvad enhver havde troet vilde finde sted. Aukt ionen varte forresten ugen igjennem, saa meget var der at sælge, da de rodede op i det. {{avsnitt}} &emsp;Forinden var det bestemt, at justitsraaden og Lemmich Juells barn skulde i huset til formuende slægtninge længer syd paa. Landkræmmer Orre lod dem skydse did i sin bedste vogn. {{avsnitt}} &emsp;Begge barnene maatte sætte sig hos kusken. Stolt som en fyrste paa reise tronede justitsraaden alene paa bagsædet. En hvidskjægget, krokrygget stakkar stod ved veikanten og tog grinende luen af for ham. Det var Otto Valdemarssøn Skaktavl, som tænkte paa, at løitnant Juells oldefar for hundrede aar siden havde fordrevet hans slægt fra Romstad. {{avsnitt}} &emsp;Saaledes drog de sidste af familien Juell fra bygden. <center>*</center> &emsp;Oppe paa sit værelse laa fru Catharina. De tunge, røde gardiner var trukket for, og lyset sivede kun svagt ind, blev stanset af et høit grønt skjærmbræt foran sengen og spillede i matte gjenglimt i natbordets medicinflasker. Bag himmelsengens omhæng var det næsten helt mørkt. {{avsnitt}} &emsp;Mellem skjærmbrættet og sengen var stillet en stol, og der sad omtrent dagstøt kapellan Vamberg en times tid og talte med hende. {{avsnitt}} &emsp;Som hun havde ligget alene døgn efter døgn og hostet og lidt, var sløvheden svundet fra hende, og tankerne paa fortiden og paa det frygtelige dødens øieblik, hvis trudsel hun for første gang i sit liv følte, havde trængt sig ind paa hende, vokset som spøgelser ud af tusmørket og ikke villet vige. Hun sendte bud efter præsten. {{avsnitt}} &emsp;Pastor Lind kom, høflig og smilende, førende med sig en duft af fransk brændevin. Udbredte sig geskjæftig om livets sorger, der rammede alle, om guddommens uendelige naade og barmhjertighed og om, at det oplyste menneske &mdash; takket være sin høiere erkjendelse &mdash; jo ingenlunde behøvede at fortvile. Hans skingrende stemme og sødladent trøstende gebærder pinte hende, hans ord gled forbi hende, og hun sattes i febrilsk uro ved hans besøg. {{avsnitt}} &emsp;Derfor maatte sognepræsten taale den tort, at kapellanen blev hentet til fruen i hans sted. {{avsnitt}} &emsp;Gul og lang, alvorlig og forlegen tog Vamberg plads foran hende. Han hilste; hun svarede neppe, foldede blot de magre, nervøse hænder over tæppet og saa op paa ham med brændende øine, som var skjæmmede og blodsprængte af graad og hoste. {{avsnitt}} &emsp;Han spurgte, hvad hun helst ønskede at tale med ham om. Hun mumlede, at hendes attraa kun var at vinde fred, fred. Da foregik der noget underligt med kapellanen. Længe siden var det, at en i fuld, alvorlig oprigtighed havde vendt sig til ham i sin dybeste sjælekval. Han nænnede ikke at mindes det, han vidste om denne kvindes tidligere liv og syndefulde gjerninger. Hviskende, smaasnakkende begyndte han at tale til hende om den trøst, han neppe selv stolte mere paa. Hvad der ved mangfoldige andre sygeleier alene havde været en pligt, han udførte paa embeds vegne, blev overfor hende til det ene ulykkelige menneskes stræben efter at udtrykke sin deltagelse for det andet, som er endnu ulykkeligere. Han blev længe ved og holdt ikke op, førend hans hæse, stedse anstrengte stemme slog klik. Mens han tørrede sveden af sin spidse, glatte pande greb han sig i at undres over, hvad han egentlig havde sagt, og stak forskrækket fingrene ned i vestlommen efter snusdaasen, men stansede paa halvveien. Det vilde være usømmelig adfærd at tage sig en pris i fru cancelliraadindens nærværelse. Han renoncerede paa den. {{avsnitt}} &emsp;Hun laa med lukkede øine. Endelig rakte hun haanden mod ham. Han greb den, og hun takkede ham og bad ham komme snart igjen. {{avsnitt}} &emsp;Og han kom igjen ofte. Ikke alene for hendes skyld, men ogsaa for sin egen. Han længtede efter og holdt af de timer, da han sad ved siden af hendes seng og talte om alt, som var mildt og godt baade for hende og ham. {{avsnitt}} &emsp;Paa hjemveien lod han gjerne hesten rusle afsted foran karjolen, som den vilde, og drømte vagt hen for sig. Den halvgamle, indtørrede og ugifte kapellan kunde mærke øinene fugtes, naar han tænkte paa saadanne smaating som, at den døende, af smerte forpinte, forhenværende hofdame virkelig pyntede sig med nystrøgen natkappe og fine kniplinger om haandledene i forventningen om hans besøg. Han blev under alt dette snillere i sit hjem og medgjørligere og mindre nærig mod de bønder, som havde med ham at gjøre. {{avsnitt}} &emsp;Fru Catharina sov sundt og rolig ind, hver gang kapellanen var reist. Men en kvæld ved midten af august hændte det sig, at hun ikke vaagnede, da Beata stuepige kom larmende ind til hende med aftensmaden. Fruen lod sig ikke vække. Hun var død. {{avsnitt}} &emsp;Hun fik en staselig begravelse, som det sig anstod cancelliraad Weydahls hustru. Amtmanden og generalmajoren var tilstede, og pastor Lind forrettede uklanderlig ved graven. {{avsnitt}} &emsp;En maaned eller to senere lod cancelliraaden kontoret flytte tilbage op i hovedbygningen og begyndte at se indom til majoren og procuratoren og de til ham igjen. Da var han ikke saa afmaalt og tilbageholden som tidligere, skjønt han altid forstod at holde folk tre skridt fra livet. Men hyggeligere var han blevet, der han sad bred og tryg ved kortbordet som herre i sine egne stuer. {{bunn}} 1763 2576 2006-08-13T21:21:30Z Teucer 25 lenke {{topp | forrige=←[[../Fru cancelliraadinden IV|Fru cancelli-<br>raadinden IV.]] | neste=[[../Paa præstegaarden og hos landkræmmeren II|Paa præstegaarden<br>og hos&emsp;<br>landkræmmeren II.]]→ | tittel=[[I cancelliraadens dage]] | seksjon=Paa præstegaarden og hos landkræmmeren | forfatter=Tryggve Andersen | noter=<center>'''I.'''</center> }} &emsp;De sidste udløbere fra fjeldvidden strakte sig som lave aaser ned gjennem bygden og endte i bratte fjeldknauser og smaa berg. Derpaa sænkede slettelandet sig i bølgende bakker og lange volder mod fjorden. I bakkehældingen et stykke oppe fra stranden var kirken bygget for mange hundrede aar siden. {{avsnitt}} &emsp;Nu var den en høireist korskirke med hvide kalkede mure og høit, slankt taarnspir. Fordum havde den været et aflangt, firkantet bygværk med et tykt og trodsigt taarn ridende midt paa tagryggen. Dengang bredte vist skogen sig over det meste af bygden. Vidt var der mellem gaardene, og dér sad endda folk, som ikke alene havde arvet sine minder, men ogsaa sin magt fra smaakonger. {{avsnitt}} &emsp;Længe var der bygget paa den, og adskillige skjæbnens omskiftelser var baade den og hele egnen undergaaet, inden kirken stod der i sin færdige skikkelse. Kalken gjorde sit bedste for at skjule det mange slags yrke; men ligevel var det let at mærke, at mens langskibet var omhyggelig opført af svære, hugne blokker, var begge sidefløiene senere føiet til af en slægt, som ikke havde tænkt saa meget paa det faste og varige, men nøiet sig med mindre sten og slettere arbeide, naar den bare fik sin kirke stor nok og staselig at se til. {{avsnitt}} &emsp;Lige ved den var præstegaarden, blot skilt fra den ved kirkegaarden og en stump allé af kjæmpemæssige lønner. Rundt tunet laa dens hus, lidet forskjellige fra en vanlig større bondegaards, naar undtages den lave enetages hovedbygning, hvis høie, udoverhængende tag havde afskaarne møner og var tækket med sorte, hollandske teglsten. {{avsnitt}} &emsp;Tidligere havde visselig bygningerne været vidtløftigere og rummeligere og maatte have været skikket til at give husrum for mange, eftersom der skulde have været et gjængs hvilested for veifarende folk og især for pilegrime paa deres valfarter til Nidaros. Som en hjælp for præsten til at opfylde sine værtspligter mod alle disse skal et helt dalføre paa den anden side af fjorden være henlagt til kaldet. Men omkring 1700 var husene brændt, og den præst, som lod dem sætte op igjen, havde været nødt til for største delen at gjøre det paa sin egen kostning, og derfor havde han bare skaffet det nødvendige hus og ly for sig og sin familie. Hans efterfølgere havde vedligeholdt og flikket og pudset, saavidt fornødent var, og uden at kaste noget overflødigt bort paa det, som ikke var deres eiendom. Kun de store, hvælvede kjældere var tilbage af den oprindelige katholske præstebolig som et synligt tegn paa svunden herlighed. {{avsnitt}} &emsp;Bygden var ellers fattig paa minder og sagn fra den katholske tid. De kapeller og private kirker, som fromme og mægtige mænd havde forsynet sine gaarder med, var forsvundet. Der blev fortalt i usikker almindelighed om ufred og slag og om smaakonger og ildgjerningsmænd, hvis gravhøie endnu paavistes. Men for det meste kjendtes ikke engang deres navn. Om præsterne vidste folk, at de havde præket papistiske vranglærdomme, som var farlige for saligheden og havde ledet sjælene til fortabelse. Ja, saa havde de endvidere maattet forpligte sig til aldrig at gifte sig og stedse at leve som ungkarer, og derfor havde de været slemme efter fremmed kvindfolk, og da de havde kunnet give sig selv aflad, kan en snart skjønne, hvordan det stod til i menigheden, naar de var værst i ugudeligheden, som revse den skulde. &mdash; De ensomme katholske geistlige var løst knyttede til egnens slægter, som derfor let glemte dem ud af sine traditioner, og heller ikke gav de sig af med at dyrke egen jord, dér mindet om dem kunde fæste rod. {{avsnitt}} &emsp;Helt anderledes sagnrige var aarhundrederne efter reformationen. Og alle fortællinger fra dem samlede sig om præstegaarden og dens herrer. De lutherske geistlige flyttede ind der med kvinder og barn og havde hjemme som husfædre og fast bosatte mænd blandt bønderne. De tog selv del i akrenes dyrkning og sendte sine tjenere for at drive fiske paa grundene langs fjorden. Da kaldet var stort og godt, drog sjelden den præst bort, som engang var kommet did. Og naar han faldt fra, hændte det, at hans sønner og døtre delte arven mellem sig og blev i bygden og giftede sig ind i dens fremste ætter, i hvis saga hans navn og daad saa blev sluttet inde og overgivet til efterverdenen. Desuden forsvandt efterhaanden fra egnen de adelige stormænd, som havde været dens selvskrevne høvdinger. Enten sygnede de legemlig og aandelig hen for til slutning intet afkom at efterlade sig, eller ogsaa forarmedes de og drog bort for andensteds at søge bedre lykke end den, som var dem forundt paa deres hjemsted, eller ogsaa sank de ned blandt den øvrige almue. Den plads, som stod tom efter dem, blev udfyldt af de protestantiske præster. Deres levesæt stillede dem nær til de rige bønder; men ved sin lærdom og dannelse og den myndighed, som deres embede gav dem, faldt det af sig selv, at de ikke alene blev menighedens aandelige, men tillige dens timelige ledere, til dem folk vendte sig for raad og hjælp, og i den mindste som i den største husstand greb jo præsten ind ved sit nærvær, naar det gjaldt de vigtigste ting som ægteskab og barsel og død. {{avsnitt}} &emsp;Saaledes blev sognepræsten og præstegaarden midtpunktet i den bygdens historie, som mundtlig overleveredes fra menneskealder til menneskealder. {{avsnitt}} &emsp;Mangt og meget kunde glemmes af ydre tildragelser. Uaar og dyrtid, flom og pest, ja endog krig og fienders indfald kunde blot efterlade sig svage, sagnmæssige spor. Men paa de store gaarder, som næsten stedse forblev i de samme ætters eie, havde de ofte fra oldefædrenes dage og nedigjennem rede paa den præst, som havde viet forældrene og døbt barnene, og undertiden var der ogsaa skrivekyndige mænd, som skrev sligt op til efterslægtens nytte og opbyggelse. {{avsnitt}} &emsp;Der i bygden delte almuen dens historie efter præsternes levetid, omtrent som oldtidens folk delte sin efter kongernes dynastier. {{avsnitt}} &emsp;En underlig skare var det, de forlængst afdøde sognepræster, som paa det vis førte en gjengangertilværelse i almuens forestillinger. De fleste af dem blev omfattet med sympathi og en slags bygdepatriotisk agtelse. Ingen skulde sige det sogn paa, at det ikke havde havt præster, som kunde søge sin make baade vidt og bredt. {{avsnitt}} &emsp;Og jo underligere de var, jo vældigere og brutalere deres skikkelser traadte frem, jo mere deres færd syntes at stride mod det fredens og kjærlighedens embede, som de skulde forvalte, desto høiere syntes de at staa i sagnets gunst. <center>*</center> &emsp;Omkring 1795 flyttede pastor Lind med sin familie ind paa præstegaarden. Han kom fra et af de daarlige kald nede i det Christianssandske, som ogsaa var hans egentlige hjemstavn. Det var ikke alene den lange transports skyld, at han ikke førte synderligt flyttegods med sig, og det, han havde, saa temmelig tarveligt ud. Han var endnu forholdsvis ung, en liden velnæret mand med blomstrende ansigtsfarve og rødblondt haar, smidig og rørlig i sin optræden, meget snaksom og yderst elskværdig mod sine conditionerede naboer, dem han med overstrømmende venlighed forsikrede om den glæde, det voldte ham at være kommen fra den fjerne afkrog ved kysten til et distrikt, der talte saa mange dannede og oplyste personer i sin midte. {{avsnitt}} &emsp;Om ham er det sagt af en af hans kolleger, at der vil gaa adskillige slægtled hen, førend den skade kan gjenoprettes, som han tilføiede religionen og moralen i sin menighed. {{avsnitt}} &emsp;Visselig tiltraadte han sit nye embede med de oprigtigste forsætter om at forvalte det rettelig. Men hanvar af dem, som maa sætte sig selv i forgrunden overalt, og som ynder at nyde larmen af sin egen tilværelse, og hans forfængelighed var steget til det naragtige ved den dominerende stilling han havde indtaget i det ensomme og fattige sogn ved kysten. Som ivrig rationalist var Lind fra først af nidkjær for skolevæsenet og oplysningens fremme. Men uklog og ukjendt med forholdene stødte han straks an overalt og fornærmede storbønderne. Han havde været vant til i sit forrige lille kald at farte om blandt folk, snakke med dem og retlede dem og til stedse at blive modtaget med ærbødighed som et høiere væsen. Dér, hvor han nu var, likte de ikke, at præsten fór rastløst rundt i bygden og faldt med døren ind i huset. De krævede bare af ham, at han skulde besørge sine forretninger med den rette anstand, revse deres synder med den rette strenghed og i helgen overbringe dem guds ord og bud med den rette myndighed &mdash; alt for rundelig betaling. Forresten kunde han holde sig i værdig ro og vente, til den, som vilde ham noget, søgte ham. {{avsnitt}} &emsp;Hans paagaaende venlighed brød de sig ikke om; de tog den for nedladenhed og blev tvære og uhøflige. Han paa sin side blev skræmt og kjed ved stadig at se sine bedste bestræbelser mødt med uovervindelig mistænksomhed og irriteret ved at træffe ordknap studshed, naar han efter evne prøvede at gjøre vel mod dem, som kunde trænge det. Nei, da havde de fattige fiskere og lodser ganske anderledes forstaaet at sætte pris paa ham, og med bitterhed sandede han, hvad hans høiærværdighed biskopen havde sagt til ham under flytningen opover, idet han advarede Lind om den vanskelige gjerning denne vilde faa at øve mellem Oplandenes rige proprietærer og øvrige indbyggere, der havde bevaret saa sørgelig lidet af de norske bønders oprindelighed og ufordærvede natur. {{avsnitt}} &emsp;Desuden var Lind den ''første'' rationalistiske præst i den bygd. Vel havde tidens tvil og vantro allerede tidlig faaet indpas hos «de rige proprietærer» og deres omgivelser og fundet en frugtbar jordbund i sindene. Men de moderne aandsretninger var indsmuglet tiltrods for en orthodoks geistlighed, var vokset i styrke og fanatisme ved kampen mod den og ved at sammensmeltes med præstehad, og selv de mest fremskredne af disse landlige fritænkere mente i grunden, det var præstens redelige pligt, den han var lønnet for, at tordne mod dem og tvinge dem tilbage under troens lydighed. Det var ingen stas ved at drive gjøn med dogmer og mirakler, naar ikke præsten tog til gjenmæle og gav spotten et præg af farlig formastelse. &mdash; Den enfoldige almue likte ikke, at Lind prækte, saa de syntes han i sine udlægninger vridde og vrængte baade Martin Luthers katekisme og de øvrige hellige skrifter, og den fattede underlige tanker ved at se ham staa paa en venskabelig fod med landkræmmer Hans Orre &mdash; ham, gamle præsten havde fordømt som en gudsfornægter, neppe værdig til at begraves i indviet jord. {{avsnitt}} &emsp;Før Lind vidste, hvordan det var gaaet til, maatte han indrømme for sig selv, at han og hans menighed aldeles ikke stemte overens. Træt af sine uheldige forsøg paa at vinde bøndernes fortrolighed og tillid, gav han tabt og omgikkes kun med sine standsfeller, de conditionerede, som smaalo af beretningen om reformatorens nederlag og opfattede sagen humoristisk. Til gjengjæld forstod de at sætte pris paa hans selskabelige talenter, modtog ham gjæstfrit i sin afgrænsede kreds og hjalp mer end gjerne den livlige og svage mand til at glemme de hensyn, han skyldte sin præstekjole og krave. Uvant som han var med deres levesæt, aarkede Lind ikke at holde maade og lod sig rive fuldstændig hen af den vilde selskabelighed, som raadede blandt egnens honoratiores. I ring gik det fra gaard til gaard, fra majoren paa Emilienberg til procuratoren paa Gihle, fra kammerraaden paa Stav til Juell paa Romstad og kaptein Tebetmann paa Kjelsrud, med afstikkere imellem til adskillige flere ogsaa udenbygds, og kortspil og punscheboller og dundrende viser var der, hvorsomhelst turen gik. {{avsnitt}} &emsp;I denne malstrøm blev Lind værre medfaret end nogen anden. Økonomisk ruineret og legemlig og aandelig svækket af helseslidende svir og nattevaag, kunde han snart ikke mere holde sig oppe og hævde sin værdighed, skjønt han ofte fik mærke, at man syntes, han drev det for vidt til en pastor at være. Han blev en ufrivillig geistlig bajads, og efterhaanden vaagede endog den bande af aldrende, luvslidte løitnanter og forkomne subjekter af bedre familie, der tjente sit naadsensbrød ved at dingle i rigfolks fodspor som en slags hofnarre, at gjøre løier med ham, ligesom deres velgjørere og disses barn gjorde løier med dem selv. Undertiden bragtes han dog til raseri og skaffede sin vrede luft ved chikanøse avertissementer i aviserne om distriktets embedsmænds sportulering og militæres færd, og da han et par gange havde voldt folk ubehageligheder ved dette, blev han ikke mer en velseet gjæst, kun taalt, fordi han nu ikke var til at undgaa. {{avsnitt}} &emsp;Men menigheden sagde, at dens præst var en dranker og spiller, som selv ikke troede det guds ord, han forkyndte. Der bares rygter ud om hans ondskab og smaalighed i sit hjem mod kone og barn. Han blev en gjenstand for almen foragt; ingen ydede ham mere, end loven bød. Og i pastor Linds tid blev præsternes magt og anseelse undergravet i den bygd. {{avsnitt}} &emsp;Den, som led mest under præstens udskeielser, var hans hustru. Ondt kunde det være for hende, naar han pludselig trak huset fuldt af fremmede, som skulde opvartes og trakteres, mens hun neppe vidste, hvorfra hun skulde tage føden til sig og barnene. Forpint og elendig kunde hun være, naar hun sad oppe om natten og gruede for, at han skulde have tabt meget i kort og lade sinnet og ophidselsen gaa ud over hende; thi spil var den mest ulyksalige af alle Linds laster. Virkelig en lettelse for hende var det undertiden, at manden blev hjulpet ind af skydsgutten saa døddrukken, at han ikke formaaede at ytre en stavelse. &mdash; Værst var det dagligdagse samliv med ham, naar han enten sad indestængt paa kontoret og halvsovende spe-kulerede paa udveie fra sine forviklede pengeaffærer og formelig hvæsede og skummede af raseri, dersom nogen forstyrrede ham, eller ogsaa rumsterede ør og grætten omkring i kjøkken og stue besat af det indfald, al husholdningen slugte altfor meget, og skreg op i fortvilelse, skjændte og survede over sin kones uforstandige ødselhed. {{avsnitt}} &emsp;Blev saa fruen alene, var barnene stellet om og de øieblikkelige bekymringer ryddede tilside, sad hun timevis inde paa stuen og hengav sig til minderne fra de dage, da de havde det saa godt i det ensomme sogn ude ved kysten. Da havde Lind været saa tilfreds og kjærlig mod hende uagtet deres armod, men nu &mdash; at han kunde være bleven slig, som han nu var! &mdash; Hun græd og længtede haabløst mod fortiden og hadede i sit hjerte de nye omgivelser, som de var kommet i, og som havde røvet hendes mand fra hende, skabt ham om til en hustyran og et slet menneske. Hun lagde panden mod vindusruden, drømte om udsigten fra deres forrige hjem over det bølgende blaa hav og afskyede dette dorske, graa ferskvand, som f lød der nede i fjorden. {{avsnitt}} &emsp;Hun drømte og længtede og græd, indtil hun hørte skridt nærme sig og forstyrret hoppede i veiret, i skræk for, hvad der nu var paafærde igjen. {{avsnitt}} &emsp;Hun havde barnene at leve for; men sygdom og død stødte til hendes øvrige sorger. Flere af barnene døde tidlig, saa der blev hele ti aar mellem den ældste søn Nicolai og hans to yngre brødre. Døtre var der ikke. {{avsnitt}} &emsp;Om Nicolai samlede hendes moderkjærlighed sig. Hun slæbte og sparede og strævede for hans skyld og underkastede sig savn og ydmygelser for at kunne sende ham paa skole i Christiania. De andre to stakler var smaa endnu, med dem var det foreløbig ikke saa nøie. Gik det Nicolai godt, lærte han noget ordentligt og artede sig vel, blev der altid en raad for dem ogsaa. Gjaldt det ham, brugte hunallehaande listige midler for at skaffe ham det nødvendige. Hun stjalunda det halve juleslagt og skikkede det med en af naboerne til salg i byen, hun kneb paa hver skilling til stas og klæder og lodsmaagutterne gaa barbent om sommeren som fattigunger. Hun forklarede ham det, saa ofte han var hjemme i ferierne, og lagde til, at naar han bare kom frem i verden, vilde hun haabe paa bedredage for dem alle. {{avsnitt}} &emsp;Lidt spædde jo pastoren til iblandt, og omsider drog Nicolai til Kjøbenhavn og blev student. Det aar undte hun neppe hans søskende og sig selv det tørre brød. Lind maatte naturligvis have sit ordentlige stel og intet savne. {{avsnitt}} &emsp;Tiden gik. I Kjøbenhavn slog Nicolai sig igjennem paa egen haand med nogle dalers understøttelse af og til fra faderen. Han skrev ikke ofte; portoen var saa dyr. For moderen blev han ligesom borte, og da hendes hjælp og umiddelbare omsorg ikke længer kunde naa ham, stod hun ikke i det længer. Hun blev sløv og gammel og mistede kræfterne til som forhen at stræve og mase for familien. {{avsnitt}} &emsp;Men vaaren 1804 kviknede hun atter til ved det glade budskab, at Nicolai vilde besøge sine forældre til sommeren. Hun solgte i smug to tønder byg, og for pengene blev der syet nye klæder til gutterne. Betalingen for tøiet lovede landkræmmer Orre at vente med saalænge. Rimeligvis blev den gjældspost aldrig ført ind i hans bøger. {{bunn}} 1764 2577 2006-08-13T21:21:59Z Teucer 25 lenke {{topp | forrige=←[[../Paa præstegaarden og hos landkræmmeren I|Paa præstegaarden<br>&emsp;og hos<br>landkræmmeren I.]] | neste=[[../Paa præstegaarden og hos landkræmmeren III|Paa præstegaarden<br>og hos&emsp;<br>landkræmmeren III.]]→ | tittel=[[I cancelliraadens dage]] | seksjon=Paa præstegaarden og hos landkræmmeren | forfatter=Tryggve Andersen | noter=<center>'''II.'''</center> }} &emsp;Det havde stridregnet om natten. Paa morgensiden havde nedbøren givet sig, men himlen hang endnu disig og graa over den graablaa fjord, og solen magtede ikke komme sig helt frem; dens straaler sivede kun med blændende hvidlig glans gjennom skydækket mod syd. {{avsnitt}} &emsp;Liden og elegant antrukken stod Nicolai Lind paa præstegaardens tun, med ryggen støttet mod havestakittet og lod blikket følge aaserne hinsides fjorden. Ellers syntes de en sammenhængende fjeldkjæde, men nu lagde taagedotterne sig ned i hver dalsøk og kløft og løste kjæden op i runde koller og berg. Han strakte sig dovent og morgengrættent, bøiede det omhyggelig friserede hoved tilbage og keg over lønnernes grønne kroner opad det vaadblanke, sorte kirkespir mod fløien. Vinden var sprunget om til nordvest. Han smilte lunt: Godt veirvarsel &mdash; &mdash; han havde da ikke glemt al sin hjemlige og landlige viden nede i Kjøbenhavn. Men svalerne troede nok ikke, vinden var at stole paa. Pilsnart slap de sig ud af rederne under takskjægget og skar i store buer gjennem luften lige over marken, i rastløs jagt efter føden, uden kvidren &mdash; bare naar de vendte tilbage til redet og raslende smuttede ind under tagstenene, satte de i smaa travle skrig. {{avsnitt}} &emsp;Ved den anden ende af hovedbygningen, mellem den og laavebroen, saa han en snes halvvoksne gutter og jenter, som havde klumpet sig ihop om kjøkkentrappen. Det var ungdom, som skulde indskrives til konfirmation. Af og til skiltes et par stykker ud af flokken, traskede langsomt opover trappen og forsvandt i huset. Præstens kontor var nemlig ved siden af kjøkkenet. Lind havde givet dem ordre til at indfinde sig turvis, mens de øvrige ventede udenfor. Han vilde ikke have dem inde hos sig alle paa én gang. {{avsnitt}} &emsp;Paa den brede, flade saltsten midt paa tunet sad to mænd med ryggen mod Nicolai. Den ene var gammel; under hatteskyggen stak langt graat haar frem i nakken. Den anden var pukkelrygget og havde en kaskjet paa. {{avsnitt}} &emsp;Nicolai kjendte dem. Den gamle var en svenske, som kaldte sig Palmstrøm, en halvstuderet røver, og sagdes rømt fra sit fødeland for en forbrydelse. Han havde opholdt sig i bygden, saalænge Nicolai kunde mindes, og ernærede sig som en slags tusenkunstner, der kunde udrette hvadsomhelst, man satte ham til. Han var lige flink som snedker, tømmermand, kvaksalver og barbér eller smed. Bedst likte han sig, naar han fik lov til at fungere som gartner, plante og pode frugttrær og anlægge haver. Forresten havde han ikke noget godt ord paa sig, og det blev almindelig troet, at han snarere var en heksekunstner end en tusenkunstner, og selv om han ikke havde svartboka, holdt han i hvert fald samkvem med finner og hesteskjærere og alskens omvankende pak, især blandt sine indvandrede landsmænd. Han havde bygslet en plads oppe i Vestbyaasen, den værste taterkrok i bygden, og kunde alene takke sin evne til at gjøre sig nyttig paa de conditioneredes gaarde for, at ikke øvrigheden havde gaaet ham stærkere paa klingen, end han sandsynligvis vilde have synes om. {{avsnitt}} &emsp;Den pukkelryggede var organisten, en stakkar, gamle præsten havde taget sig af for hans legemlige skrøbeligheds skyld, ladet oplære i musik og derved skaffet ham hans nuværende levebrød. {{avsnitt}} &emsp;Nicolai slentrede hen til dem og hilste: «Naa goddag, Palmstrøm. Hvorledes staar det til?» {{avsnitt}} &emsp;Palmstrøm reiste sig hurtig, rev hatten af og bukkede dybt: «Nei se, er det ikke den unge hr. Lind? Er den herren atter paa disse kanter og er saa gemenslig og venlig at huske en gammel bekjendter? Ak ja, det er længe, siden vi sidst mødtes. &mdash; Takker saa meget for forespørgselen. Befindendet er ellers som venteligt for én i mine ringe kaar.» {{avsnitt}} &emsp;Han talte rapt med lidt svensk sving paa ordene og søgte at fortrække sit magre, rynkede ansigt til et blidt smil, men det blev til et smiskende grin, for den store høgenæse sprang altfor bistert frem, og de smaa øine blinkede uophørlig. Mens han talte, fegtede han ivrig med den høire haand, som var tatoveret med underlige tegn i rød og blaa farve. {{avsnitt}} &emsp;Imidlertid stod organisten beskeden og taus med kaskjetten i næven hele tiden. {{avsnitt}} &emsp;«Godmorgen, Nyeberg,» sagde Nicolai. «Saa sæt da huen paa, mand! Jeg er da ingen konge heller. &mdash; Har I noget ærinde hos præsten idag?» {{avsnitt}} &emsp;Det var Palmstrøm som svarede: «Jeg ledsager min kjære ven Peder Nyeberg for at se om orgelet, som trænger lidt reparation eller pudsning, og saa tænkte jeg med det samme at melde mig til alters.» Han satte hatten paa og lagde fromt hænderne overkors. {{avsnitt}} &emsp;Nicolai lo. «Det glæder mig det, Palmstrøm, at du beflitter dig paa et gudfrygtigt levnet paa dine gamle dage &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;«Hm &mdash; ja, og saa var det attesten for at have søgt herrens bord,» sagde svensken snedig og lagde hænderne paa ryggen. {{avsnitt}} &emsp;Borte ved kjøkkentrappen stimlede ungdommen tættere sammen. En tykfalden, lyshaaret jente var kommet grædende ud fra kontoret og fortalte noget, sint og hulkende. De andre hyssede paa hende og prøvede at trøste. {{avsnitt}} &emsp;Nicolai snudde sig nervøst mod dem. Der var noget galt fat, og faderen havde været hos majoren igaar og var altid slem efter flasken og hidsig om morgenen, naar han havde nydt noget om kvælden. Han drev ind uden at ænse de to mere. {{avsnitt}} &emsp;Svensken skjød munden tænksomt frem og satte sig igjen. Organisten ligesaa. {{avsnitt}} &emsp;«Den unge Lind lader til at være en oplyst person,» snakkede Palmstrøm med et lumsk sideblik til sin kamerat. «Det var ilde, jeg glemte at spørge om nyt fra Danmark. &mdash; Jeg fik mærkelige tidender, da jeg var over hos Hans Dahlbye forleden.» {{avsnitt}} &emsp;Organisten røbede ikke spor af nysgjerrighed. Han trommede med fingrene paa stenen og var optaget af ungdommen. «Det æ dotter hass Gubrand Nerlin, som staa aa græt,» sagde han. {{avsnitt}} &emsp;«Det var virkelig rart nyt,» mente Palstrøm. «Et mærkeligt vidnesbyrd om voksende forstandighed hos vore stormægtige styrere og regjerere, skjønt det er nok dem, som ikke vil like det. Kanske det kunde være artigt at vide for dig og, Nyebergen &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;«Hvad er det da?» spurgte Nyeberg ligegyldig. Han var fremdeles optaget af den tudende jente, som nu i følge med en til fjernede sig fra flokken og blev borte bagom laavebroen. «Neiggu, tru je itte præsten ha ærte henni Berte Nerlin, saa a stryk like hem aat far sin!» {{avsnitt}} &emsp;«Ja, bryr du dig ikke om det, kan det være det samme med det,» sagde svensken studs. «Jeg tænkte, jeg burde sige til en kjær ven det, som bent ud kommer hans embede ved, idetmindste hans geistlige overordnede.» {{avsnitt}} &emsp;«Je bry mig om det, høre du! &mdash; Er det nyt orgel til kirken?» brød han over i bogsprog. {{avsnitt}} &emsp;«Ikke orgelet, men organisten angaar det,» svarede Palmstrøm vægtig og blev ved, som læste han op af en bog: «Eftersom Hans Dahlbye berettede, vil der snart ske store forandringer med kirkestasen. For nu er det kommet fra cancelliet, at ofringerne skal ophøre i kirkerne. Brudevielserne skal ligeledes blive afskaffede paa det sæt, at de forenede ægtefolk tager med sig tvende vidner til sorenskriveren og der gjøre ægtenskabscontract samt indføres i protokollen. &mdash; Naa, min ven! Hvad synes du?» {{avsnitt}} &emsp;Nyeberg kneiste stolt: «Det maa jeg sige, er en orden, som hviler paa fornuftige grundsætninger.» {{avsnitt}} &emsp;«Jaha, du &mdash;,» gryntede Palmstrøm og kløede sig under hagen, «&mdash; dermed er brylluppet, præstepengene og meget mere i en hast betalte. &mdash; Men &mdash; men &mdash; ofringerne du? Hehe &mdash; jeg mener fedtet bliver noget slappere paa den geistlige stand herefterdags! Men &mdash; men &mdash; &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;«Aa, det er liden grund til at ynke den &mdash; præstesækken bi da itte tom og træng itte fattighjælp aakkesaa,» svarede organisten skarpt. {{avsnitt}} &emsp;Svensken klappede ham faderlig paa pukkelen. «Ikke præsten nei &mdash; men jeg maa ret ynke mig over den hæderlige klokkerstand og organisterne med. Det bliver ikke saa svært meget at lægge sig til bedste af de kornskjæpperne og dalerne, du faar for helgemusiken din. Smaaskillingerne og markstykkerne for bryllupsspillet kommer godt med, de og. Men hvad skal nu du og klokkeren faa i denne Eders fremholdne haand &mdash; he, Nyebergen? Jeg mener en lort, jeg,» sluttede han hovedrystende. {{avsnitt}} &emsp;Blodet steg op i den pukkelryggedes blege ansigt: «Du morer dig over en vens armodsdom, du Christian Palmstrøm!» {{avsnitt}} &emsp;«Nei slettes ikke! &mdash; For al del, tro ikke saa daarligt om mig, kjære ven! Jeg glædes blot ved fornuftens seir i kirkeritualet, fast det end bedrøver mig, at det gaar ud over dig!» protesterede Palmstrøm og løftede besværgende sin tatoverede næve. «Men se dér du! Hvad er paafærde dér?» {{avsnitt}} &emsp;Fra ungdomsflokken lød undertrykt latter og ivrig prat. Den stimlede sammen og syntes at raadslaa om noget. Palmstrøm stod op og skridtede henimod den; men Nyeberg nappede ham i den langskjødede frak og vilde have rede paa, om Hans Dahlbyes etterretning var sand og viss. Men svensken kunde intet forsikre og angrede bare paa, han ikke havde spurgt sig for hos den unge Lind, og bedrøvet traskede organisten efter. {{avsnitt}} &emsp;Gutterne veg unda, da de nærmede sig. Jenterne slog ring om den tykke lyslette, som nu havde trukket et blomstret tørklæde ned over panden og skottede sky hen paa dem. Mens gutterne knæggede, og jenterne kniste, fik Palmstrøm ud af dem, at præsten ikke havde villet antegne Berte Nerlien til konfirmation, fordi han laa i krangel med ham Gubrand, far hendes, om tienden, og havde afvist hende som uværdig. Men da de havde mærket, at han var ugrei og dimmen paa synet og slig, at han nok ikke vilde komme ihu til imorgen det, han gjorde idag, havde Berte byttet klæder med en anden og skulde gaa ind paa kontoret paany og sige sig at være fra Øverlien, der brugeren ikke havde noget udestaaende med præsten. De var ikke rædde for at tro sig til Palmstrøm, for naar han var paa bondegaardene, pleiede han at lægge ud om præster og religion af bøger, som var mere lærde end baade forklaring og postille. {{avsnitt}} &emsp;De to mænd ymtede hverken noget til eller fra, men gav taal saalænge, til de saa, at Bertes paafund lykkedes. <br> <br> &emsp;Imidlertid sad Nicolai alene inde i stuen. Han sad borte ved vinduet, støttede albuen mod karmen og saa melankolsk ud i haven, der alting var vaadt, græsset og de vantrevne apaler med de mosgroede stammer og ribsbuskene, hvis blade rynkede sig til smaa skaaler fulde af blankt vand. {{avsnitt}} &emsp;Det stod vist værre til hos forældrene, end han havde anet. Han var kommet hjem iforgaars, og faderen havde holdt sig ordentlig de to dagene, men inat havde han tuslet ustøt om i gangen, da han vendte tilbage fra majoren. Og idag var det nok rent ilde. Brændevinsbuteljen stod halvtømt paa frokostbordet, da Nicolai spiste klokken ni &mdash; det kunde muligens ikke kaldes saa tidlig efter landsens vaner. At en præst ikke skulde gidde passe sig &mdash; til og med, naar der var indskrivning af konfirmanter! {{avsnitt}} &emsp;Men maaske var forholdene ikke saa daarlige alligevel. Smaagutterne havde jo baade støvler og nye, gode klæder, og gud ved, de pleiede at være barbente og fillede, naar han havde seet dem i ferierne. Der havde heller ikke været pengejammer at høre, endnu da &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Møblementet i stuen var forresten det gamle, svært tarvelige: Det store rødmalede slagbord, som brugtes til spisebord. Sofaen bag det var trukket med rudet værken ligesom stolene; for længe siden havde der været mørkegrøn damask, huskede han. Paa væggen over sofaen hang silhouetterne af faderen, moderen og ham selv og en af de døde søskende &mdash; de var klippede i Christianssand af en snurrig franskmand. Joho, det var en franskmand, og fiks med fingrene var fyren. &mdash; Speilet med den udskaarne og forgyldte ramme var kjøbt paa auktionen efter gamle provsten. Saa var der det birketræs spillebord ved tværvæggen, pibehylden med de sølvbeslagne merskumshoder, det brune skatol i krogen og det hvidlakerede, høie slagur, som rak næsten helt til taget, og som havde kunnet vise baade dato og aarstal. Det var i grunden for prydeligt til de andre ting. &mdash; Han blev siddende og stirre paa den skinnende messingtalskive. Ovenover stod der indgraveret i snirklede træk «Even Hagensen Weelang 1778». Datoviseren havde Nicolai som barn revet løs og faaet sine fortjente ris for det. Der var et stort hul efter den fremdeles. Drømmende og søvnig lyttede han til urets tikkende gang. «Ikke noget nyt &mdash; ikke noget nyt,» klang det. «Trænges ikke &mdash; trænges ikke &mdash; greier sig nok &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;En vældig spyflue svirrede lige forbi øret paa ham og klaskede mod ruden. Han vaagnede braat i: &mdash; Saamæn var der ikke noget nyt, jo! &mdash; Halvklare gardiner for vinduerne, de fandtes ikke før. De var nystrøgne, altsaa til ære for ham. {{avsnitt}} &emsp;Spyfluen løftede sig igjen og surrede iltert rundt under tagbjælkerne. &mdash; Taget kunde de gjerne have hvidtet paany; svartere og mere tilrøget blev det for hver tid. {{avsnitt}} &emsp;I kjøkkenet sprakede varmen paa peisen. Der var de alt i kast med middagsmaden. Moderen kom stille ind og satte sig ved slagbordet. Nicolai havde straks ved det første gjensyn undret sig over, at hun var blevet saa meget forandret. Nu slog det ham endnu mere. Hun var blevet fyldigere, og skjønt hun ikke var syg, var hendes bevægelser matte og trætte. Haaret var graanet stærkt, og den sammenknebne og indsunkne mund røbede, at hun havde mistet flere tænder. De brune øine, som havde kunnet være saa muntre og livlige, og som han havde været kry af, at folk sagde lignede hans egne, havde et besynderlig fraværende, ligesom forvaaget udtryk. {{avsnitt}} &emsp;Hun hentede et strikketøi frem, og mens hun vanemæssig knyttede maskerne, begyndte hun omstændelig og monotont at spørge ham ud om hans liv nede i Kjøbenhavn, om hvorledes han havde det med hensyn til mad og klæder, om slægtninge og bekjendte fra dengang, hun havde fulgt sin mand did for to og tyve aar siden, om hans studier, og naar de kunde ventes afsluttede, om kongen var lige gal endnu og meget andet. Han havde svaret paa det meste før et par gange, men hun syntes at have glemt det, og han fortalte sagtmodig opigjen al slags smaatterier og vigtigere anliggender om hinanden. {{avsnitt}} &emsp;Til gjengjæld ledede han passiaren hen paa bygdens folk og forhørte sig angaaende hver enkelt af den gamle omgangskreds og spurgte, om der var kommet nye familier. &mdash; Jo, der var den nye sorenskriver. &mdash; Ny sorenskriver? Hvem var det? &mdash; Det var raaden, cancelliraad Weydahl, rettede hun sig. &mdash; Saa naa, men det var mindst fire aar siden han kom, og ham havde Nicolai seet, forinden han reiste til Kjøbenhavn. &mdash; Saa var der ingen nye da; cancelliraaden var den sidst komne. De omgikkes ham ikke meget; det vil sige, Lind traf ham undertiden. Men han indbød aldrig damer til sine selskaber, efterat fruen var død. &mdash; Nicolai erindrede ogsaa fruens død. Landkræmmer Orres paa Alm, besøgte hun ikke dem ofte? &mdash; Det var saa vanskeligt, betroede hun ham hviskende, Lind skyldte vist Orre en større sum. &mdash; Nicolai rynkede panden og saa dybsindig paa sprækkerne i vindueskarmen. {{avsnitt}} &emsp;Bevares, Orre havde ikke været paagaaende med at kræve dem; han havde i det hele taget ikke gjort det, troede hun. Men det var nu saa, at Lind vistnok kviede sig for at møde Orre &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Det var tydeligt, at moderen sjelden kom ud af sit eget hus. Hun kunde ikke give bedre besked om, naar hun sidst havde været borte, end at det var, da den mindste hos major Brager blev døbt, og den var snart aaret. {{avsnitt}} &emsp;Nicolai vuggede sig paa stolen. «Mor,» sagde han, «du har ikke godt af at sidde saa meget inde. Vil du som jeg, gjør vi to visit hos Orres i ettermiddag. Jeg maa da se om dem, mens jeg er hjemme.» {{avsnitt}} &emsp;Hun smilte til ham: «Begge smaapigerne er hjemme, du var rigtig venner med dem i gamle dage.» Men hun stansede og strøg forlegent nedover sin tarvelige, sorte kjole og sukkede tvilende. Den var hendes peneste, og hun havde taget den paa i anledning af sønnen, men det kunde være spørgsmaal, om den var fin nok til at gaa bort i. &mdash; Han opfattede hendes miner: «Vist er du fin nok,» sagde han. «Vi skal bare paa en snarvisit, det er ikke noget selskab, det gjælder.» {{avsnitt}} &emsp;Hun mente kanske sit ved hans forslag, og saa lod hun sig overtale, endda det var lidt vanskeligt med skydsen &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Det lysnede op i stuen. Solen glitrede frem over havens apaler og ribsbusker og duggede græs. {{avsnitt}} &emsp;Moderen lod strikketøiet synke ned i fanget: «Nei, nu klarner det!» Nicolai aabnede døren paa vid væg og gik ud i gangen. {{avsnitt}} &emsp;Solskinnet strømmede gyldent og rigt over lysegrønne, bølgende kornakrer, over fjorden, som krusede sig for godveirsbrisen, og over aasene paa vestsiden, der taagedotterne var feiet væk, saa de atter syntes en sammenhængende blaa fjeldkjæde. Ungdomsflokken havde forladt gaarden. Der var ingen andre end smaagutterne og et par husmandsunger, som i skyggen under laavebroen var i færd med at ødelægge et hvepsebol og gik løs paa det med smældende stenkast og viltre skrig. {{avsnitt}} &emsp;Katten kom listende forsigtig mellem vandpytterne paa tunet, smøg sig om Nicolais støvler, skjød ryg og mó1, saa det durede, og gav sig til at lege med det ophakkede briskebar, som ganggulvet var strøet med. {{avsnitt}} &emsp;«Her er vakkert &mdash; vakkert &mdash; vakkert &mdash;,» tænkte Nicolai og mjauede lokkende til katten. «Det bliver godveir i eftermiddag, pus &mdash; paa turen til Alm.» {{avsnitt}} &emsp;Da lød fra stuen Linds stemme gjennem den aabne dør. Den var opirret og misfornøiet og med en stærk, skingrende næselyd. Indimellem hørtes moderen, beroligende og ængstelig, som forsvarede hun sig. {{avsnitt}} &emsp;Nicolai gik ind. Henne ved hjørneskabet stod faderen. Med de yderste fingerspidser kneb han sin kone i armen og rystede hende. «Mit hjerte, mit hjerte! Den er ikke til at finde! Den var her imorges, Gine! Og hvor er den saa, mit hjerte? Hvem har brugt den? Har jeg ikke forbudt dig at røre den? &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;«Hvad er det, far?» spurgte Nicolai skarpt. Han saa, at moderen krympede sig af smerte. Lind slap taget, vendte sig overrasket og genert for sønnen. Han havde røde flekker paa kinderne, og øinene var stive og blanke, og han havde aabenbart drukket. Han gjorde sig venlig: «Det er bare skabnøglen, min dreng &mdash; den er ikke til at finde.» {{avsnitt}} &emsp;«Du har vel forlagt den paa kontoret,» afbrød madamen ham. «Jeg skal se ad &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;Hun skyndte sig ud, som om hun ikke vilde forklare sig videre, og Lind fulgte efter. {{avsnitt}} &emsp;Nicolai satte sig igjen ved vinduet. Han mærkede ikke mere til solskinnet udenfor. &mdash; Det var svært saa gammel faderen var blevet &mdash; hvid i haaret og mager. Og saa var det en ækkel vane, han havde, at kalde moderen ved kjælenavne, naar han var slem mod hende. {{bunn}} 1765 2578 2006-08-13T21:22:26Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[../Paa præstegaarden og hos landkræmmeren II|Paa præstegaarden<br>&emsp;og hos<br>landkræmmeren II.]] | neste=[[../Paa præstegaarden og hos landkræmmeren IV|Paa præstegaarden<br>og hos&emsp;<br>landkræmmeren IV.]]→ | tittel=[[I cancelliraadens dage]] | seksjon=Paa præstegaarden og hos landkræmmeren | forfatter=Tryggve Andersen | noter=<center>'''III.'''</center> }} &emsp;I kong Hanses dage levede i Danmark en adelig væbner Jens Orre, som havde været videnom. Paa sine farter havde han indsuget kjætterske meninger, og stivsindet og uvorren som han var, lagde han ikke dølgsmaal paa det. Af den grund kom han i strid med en kannik, som han dræbte, og flygtede til Norge med hustru og barn. Han troede sig ikke sikker ved kysten eller i byerne, men tyede til Oplandene. Han tog sit bosted i en bygd paa vestsiden af Mjøsen og hug sit adelige vaaben ind i kirkens væg til tegn paa, at han vilde slaa sig til ro dér med sine. {{avsnitt}} &emsp;Det var den første af Orreslægten, som krøniken kjendte. Denne mands sønnesøn flyttede over til østsiden og kjøbte gaarden Alm, som siden blev slægtens faste sæde. Han vandt sig stor formue, og den blev nedarvet i adskillige led, uden at mindskes synderlig ved skifte og deling, da slægten ikke blev talrig. {{avsnitt}} &emsp;Skjønt Orrerne ikke evnede at gjøre sin adelige rang gjældende, indtog de dog en særstilling. De skaffede sig aldrig meget jordegods; de nøiede sig med Alm. Sine penge laante de ud mod billige renter; ellers drev de paa forskjellig vis kjøbmandskab og tjente ikke lidet ved, at flere af egnens bedste møllebrug kom i deres hænder. {{avsnitt}} &emsp;De færdfdes gjerne blandt bønderne og var godt likt af dem. Men aldrig hændte det, at Orrerne ved ægteskab forbandt sig med en bondeæt. Sønnerne hentede sine koner fra præsters og embedsmænds familier eller fra velstaaende kjøbmandshuse i byerne, og til de samme kredse blev ogsaa døtrene bortgiftet. {{avsnitt}} &emsp;Stamfaderens kjætterblod gik igjen hos dem alle. De holdt af i sin ungdom at gjøre vidtløftige reiser til fremmede stæder og riger, og en urolig tørst efter viden drev dem ofte til at tilegne sig kundskaber, som rak ud over samtidens vanlige. Naar de fra sine reiser vendte hjem til Alm, førte de med sig mange bøger og samlede med tiden et ganske anseligt bibliotek. Det var imidlertid kun tilgjængelig for faa; men af megen betydning for deres omgivelser var de nye indtryk og anskuelser, som spredtes ved deres mundtlige beretninger og ved samværet med dem. Fra udenverdenens store stormfulde hav ledede de en frisk strøm frem til den stille afstængte oplandsbygd. {{avsnitt}} &emsp;I førstningen af det attende aarhundrede naaede Orrerne høiden af sin magt og rigdom. Under den fjerde Fredrik, da landet var udpint af krigens elendighed, og den forarmede statskasse skulde fyldes ved salg af kirker, drog Gregers Henrikssøn Orre til Kjøbenhavn og løste kirken ind paa menighedens vegne og stillede i forskud, hvad der trængtes. Han var da den eneste, som paa de kanter kunde raade over saa store midler. Bagefter blev hans tilgodehavende udlignet paa de enkelte gaarde. {{avsnitt}} &emsp;Og i sommeren 1733 vederfaredes der Henrik Gregerssøn Orre den ære, at kong Christian den sjette og dronning Sophie Magdalene overnattede paa Alm med samt deres følge. Der gik frasagn om den pragt, han da udfoldede, og hans barn glemte ikke nogensinde, hvorledes det blev dem tilstedet, mens deres majestæter sad ved taffelet, en for en at passere gjennem salen, bøie og neie sig dybt for dem og føle de kongeliges blik hvile paa sig saa nær ved. Henrik Orre drømte et par aar om at faa sit adelskab anerkjendt og slog stort paa, men saa døde han, og da var familiens formue svundet adskillig ind. {{avsnitt}} &emsp;Hans søn aabnede en ny rigdomskilde. Han blev kongelig privilegeret landkræmmer med borgerskab i Christiania, og snart var den skade repareret, som Christian den sjettes naade havde forvoldt. Thi der fandtes ingen anden landkræmmer i milevid omkreds og over hele Oplandene ingen saa vel forsynet. I hans krambod var alt at faa: silketøier saa tykke og solide, at kjolerne, som blev syet deraf, kunde staa for sig selv; blonder og brogede baand; kattuner og taft; fløiel og «svanedun» og «skjæg»; fint engelsk klæde, strømpetøi, kaskjetter og hatter saavel som salt og tobak, kryderier, sukker og kaffe, ja endogsaa the, chokolade og vin for de conditionerede. &mdash; Det var ikke uden aarsag, naar øvrigheden klagede over, at bedriften paa Alm udbredte luksus og overdaadighed blandt almuen, og at koner og piger dovent lod rok og væv skjøtte sig selv, fordi det, som kjøbtes færdigt, baade var letvintere at skaffe sig og gildere end de simple hjemmevævede tøier. Men saafremt aaringerne var gode og kornavlingen blev heldig solgt, agtede bønderne det mindre, om der gik lidt med til slas for kjærringerne. {{avsnitt}} &emsp;Da aarhundredet skiftede, hed landkræmmeren Hans Orre. Det var en underlig mnnd i femti-seksti aars alderen. Vissen og gul vimsede han om, stedse i brune klæder med sølvknapper, med en liden haarpisk vippende i nakken og en skilpaddes snusdaase i haanden. I sin ungdom havde han været i London og Paris. Han var meget belæst og brugte gjerne franske og engelske citater, helst til enfoldige og ulærde, som ikke fattede dem. Desuden var Hans Orre republikaner og fritænker paa sin hals, satte aldrig sine ben i kirken og ødslede med respektløse deklamationer om monarchi og religion, saa flere syntes, det var rart, han ikke kom i uleilighed. Der var en viss formel og spydig høflighed over ham selv ved de alvorligste anledninger. Han var enkemand, og det blev fortalt, at ved madamens dødsleie bragtes der bud til ham, at en fremmed vilde have ham i tale. Orre bad hilse og undskylde et øieblik; hans kone holdt netop paa at dø, men han skulde forhaabentlig straks være til tjeneste. Nogle minutter efter kom han trippende og bukkende: «Værsgod, nu er jeg til tjeneste! Nu er min kone netop død &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;Han skulde før have været udsvævende med kvinder, men forresten var han en ordensmand, som ingen havde seet beruset, og som avskyede høit spil. Og hjertelag, det røbede han aldrig i gjerning nogen brist paa, men tidt og ofte i ord. {{avsnitt}} &emsp;Hans husholdning blev styret af en ugift søster. Han havde to sønner, af dem den ældste skulde arve gaarden og forretningen &mdash; den anden var juridisk embedsmand i Jylland &mdash; og et par unge døtre. {{avsnitt}} &emsp;Alm laa omtrent en fjerding søndenfor kirken. Veien løb først mellem eng og veldyrket aker, svingede saa om et brat berg, dér furuskogen skjød sine strantne stammer op af den magre jord, og saa laa med en gang gaarden for én. Den var næsten herskabelig bygget. Midt imod var hovedbygningen. Den var paa to stokværk, og bar paa taget et lidet klokketaarn, som skyldte Henrik Orre sin tilblivelse og havde sin eiendommelige historie. I dyre domme havde han betalt en kunstfærdig gudbrandsdøl for at sætte et ur i taarnet, med talskiver til alle dets fire sider. Gudbrandsdølen havde ikke kunnet greie opgaven anderledes end ved at lage et urværk for liver talskive; men da intet af dem dreiede viserne med lige hurlighed, og da de samtidig skulde forkynde halve og hele timer med klingende slag, gjorde de døgnet igjennem et uafbrudt spektakel, indtil gaardens bedrøvede herre lod stoppe tre af mekanikerens vidundere. Det sidste blev ved at jage sine visere rundt og vægrede sig haardnakket ved at bøie sig for solens autoritet som naturlig tidsmaaler. {{avsnitt}} &emsp;Fra hovedbygningen strakle sig fremover to lange enetages fløie med mange smaa vinduer. De blev brugt til varelager og bolig for tjenerne, og i fløien nærmest veien var kramboden, til den indgangen var fra gaardspladsen opad en smal stentrap med høie, slidte trin. Alle disse bygninger var gulmalede. De graa udhus laa i klynge paa skraaningen mod fjorden. {{avsnitt}} &emsp;Paa tunet var der travel færdsel fra aarle morgen til sent paa kvæld. Der var reist stolperækker, saa folk kunde binde hestene sine, mens de hvilede og ofte maatte bie hele økten, før de fik sine ærinder forrettet i den trange, mørke krambod. Thi der gik svendene tvære og hovmodige bag disken, som om det bare var af sin godhed at de gav en det, han skulde have for sine penge. <center>*</center> &emsp;I storstuen paa Alm var thebordet dækket med hvid fryndset dug. Af den dampende messingmaskine skjænkede den venlige og trivelige tante Birgitte theen i fine kopper af blaamønstret Kjøbenhavner-porcellæn til madame Lind, husets døtre Laurentze og Sophie og deres gamle grandtante, som var over de otti og kaldtes gamlejomfruen til adskillelse fra tante Birgitte. Kagefadene blev budt om, og madame Lind forsynede sig og betakkede sig og forsynede sig igjen under megen nøden. Saa fulgte en glasskaal med smaaskeer og assietterne med syltetøiet. Damerne holdt hver assiet et lidet øieblik, stak sin ske i syltetøiet, smagte og spiste, men idet de lod den gaa videre, satte de skeen fra sig i et glas med vand, som var stillet midt paa bordet. Naar saa en assiet til blev sendt rundt, tog de atter en ske af glasset, brugte den og dyppede den nedi paany. {{avsnitt}} &emsp;Stærk eftermiddagssol fyldte stuen. Straalerne brød sig i lysekronens mangfoldige prismer og legte i sitrende regnbuefarver paa væggens mørke tapet. Det var varmt, og sveden perlede paa gamlejomfruens statelige oldenborgernæse, mens hun strikkede flittig. Om det høire haandled bar hun i et tyndt sølvarmbaand en liden filigrans-forsiret kugle af poleret træ, hvori garnnøstet var gjemt. Hun var tunghørt, og hendes skrigende stemme afbrød undertiden passiaren, som gled dæmpet og næsten hviskende. {{avsnitt}} &emsp;Ærbart og stille sad Laurentze hos sin grandtante med hænderne foldet i fanget. Hun havde ligesom søsteren en firskaaret og kortærmet kjole af lyst, blomstret tøi. Den klædte hende ikke, men fremhævede, at hun var noget forvokset og altfor blond. {{avsnitt}} &emsp;Døren til biblioteket var aaben, og i konsolspeilet lige overfor saa hun Nicolai Lind blandt de øvrige herrer derinde. Hun følte hele tiden, at han sad og saa paa hende, og vilde gjerne ha snud paa hodet og smilt til ham; men hun turde ikke for sit bare liv, for opad dørposten stod løitnant Wallace og dinglede med en lang pibe og blæste store røgskyer ud i luften, og Wallace &mdash; den ækle pebersvend &mdash; var altid parat til at mærke sig det mindste smil og det snareste blik for at ærte med det bagefter. {{avsnitt}} &emsp;Biblioteket var Orres yndlingssted. Der levnede boghylderne neppe plads til kanapéen ved den ene langvæg og svenskeovnen borte i krogen. De rak fra gulv til tag rundt alle vægger og var fulde af bøger med solide, brune rygger eller bunker af omhyggelig ordnede hefter og aviser. Øverst oppe var rader af folianter bundne i gulhvidt pergament; de var samlede af den nuværende eiers forfædre, og mængden af dem var bragt med langveis fra og kjøbt i fremmede lande. {{avsnitt}} &emsp;Over kanapéen hang et kobberstik af Voltaire i forgyldt ramme. Han havde før havt selskab med flere berømte mænd; men da pladsen var blevet for liden, var de fortrængt ind paa storstuen, og nu skuede hans bidske oldingefjæs i ensom storhed udover de tilstedeværende som et skilt for værtens anskuelser. {{avsnitt}} &emsp;Foruden værten, Nicolai Lind og løitnant Wallace var der major Brager og en velstaaende gaardbruger, som skulde afslutte en kornhandel. Majoren og løitnanten havde indfundet sig i følge, uden indbydelse, men i den hensigt at styrke sig lidt efter gaarsdagens anstrængelser. {{avsnitt}} &emsp;Orre, var en gjæstfri mand, og skjønt han selv bare nød sukkervand, var der for de andre sat frem en mugge punsch, brygget af hans kraftige jamaicarum. {{avsnitt}} &emsp;De var gaaet Nicolai haardt paa klingen efter nyheder fra Kjøbenhavn; men han havde ikke synderligt at berette og var snart perset læns. Derpaa var de raget i en hidsig politisk disput om krigen mellem Frankrig og England. Den tørre, kantede major bankede taktfast med piberøret i det egetræs bord for at give sin mening større vægt og forsvor sig paa, at de franskes keiser var en dygtig krop &mdash; aa, forlade mig! for en dygtig krop det var, som kunde gjøre kaal baade paa engelskmænd og jakobinere! &mdash; Løitnant Wallace var enig med majoren, snappede ham ordet af munden, satte sig resolut skrævs over en høirygget stol og snakkede meget og forvirret om jakobinerne og kongen af Sverige, for hvilket nederdrægtige kompagni han udtrykte sin dybeste foragt ved at trække brynene sammen, saa hele hans sorte pandelug rørte sig. Punschen havde allerede virket paa ham, og der var endnu en fjern rullen af nattens svir i hans røst. {{avsnitt}} &emsp;Orre docerede skarpt og gjennemtrængende republikanske grundsætninger, og gaardbrugeren greb alt i et om glasset med sin posede næve og skaalte med studenten, som havde frydet hans hjerte ved at titulere ham proprietær. Saa ofte han havde drukket, lagde han sig tilbage i karmstolen, trak i enderne paa det fiolette silketørklæde, som var bundet om hans korte hals, og knæggede, saa vommen rystede. Og hvergang saa majoren misbilligende henover ham og undrede sig paa, at fyren kunde opføre sig saa freidig, som var han blandt sine standsfæller. {{avsnitt}} &emsp;Et vindu var slaaet op, og i solstrimen derfra gled en ustanselig strøm af tobaksrøg sagte ud. {{avsnitt}} &emsp;Nicolai kjedede sig, generedes af bondens gemytlige fortrolighed og holdt op at svare paa hans udraab. Han var sælsomt tilmode. Denne komiske fusentast af en major, der hakkede ordene frem, som om han havde glemt at tale sammenhængende, og denne gammeldagse landkræmmer, der prækede blindt væk om sine grundsætninger for en fornuftig statsorden og dryssede snus udover sine egne klæder og kanapéen og bordet, dem havde han i sin barndom sat høiest af alle i forældrenes omgangskreds. De havde staaet for hans erindring i en mild glorie som hovedpersonerne i en landlig norsk idyl, og han havde tænkt paa dem med ærbødighed. Han var formelig benauet over det, nu han havde dem for sig tilligemed en forsviret løitnant og en naragtig bonde, der med sin brautende halvkultur forekom ham som et typisk eksempel paa de fordærvede oplandske bønder. {{avsnitt}} &emsp;For at dæmpe sit ubehag tømte han sit glas i en slurk, og da han det havde gjort, saa han ind paa stuen og mødte Laurentzes muntert smilende blik og tilstod for sig selv, at han ogsaa havde lidt en større skuffelse her idag. {{avsnitt}} &emsp;Den morgen han under opreisen fra Danmark paa dækket af den lille slup saa sit fødelands kyst løfte sig af havet, vidste han, at det, som stærkest havde draget ham til at gjense det efter tre aars fravær, var en vag drøm, som var spiret af hans erindringer. Den var knyttet til en dæmrende pinsenat i furuskogen ovenfor Alm. Han havde været der med sine forældre og mange andre. Selskabet havde leiret sig paa toppen af bjerget, og under megen jubel, under skaaltaler og sange havde de efter egnens skik brændt pinsebaal. Det havde staaet en ung pige og stirret ind i ilden, netop som den sprakede op med blafrende flammer, efterat tjæretønden var faldt ned af stangen under rungende hurraraab fra tilskuerne. Hun havde været høi og klædt i hvidt og som en lys skygge mod det usikre mørke mellom furustammerne. {{avsnitt}} &emsp;Da selskabet brød op, var han traadt hen til hende og havde grebet hende ved haanden, og de havde givet sig til som to barn at løbe foran gjennem skogen henad den ujevne sti, til de var komne et godt stykke bort fra de øvrige. Men da havde han taget hende om livet og kysset hende og fortalt hende, hvilken sorg det var ham, at han var hjemme sin sidste ferie, før han skulde reise til Kjøbenhavn og blive student, og at han holdt saa inderlig af hende. De havde kysset hinanden og lovet hinanden troskab. Hun havde været saa bleg og saa skjær i den dæmrende pinsenat, og de havde ikke længer været barn nogen af dem. {{avsnitt}} &emsp;Fra det minde var der spiret en drøm, som havde været tilhuse i hans sind de tre vanskelige aar i Kjøbenhavn. Derfor var han idag kjørt til Alm med hjertebanken hele veien. {{avsnitt}} &emsp;Og nu &mdash; &mdash; Han saa paa Laurentze, som fremdeles smilte til ham, smilte uvilkaarlig tilbage, sukkede og tømte atter sit glas, som løitnanten havde fyldt paany. {{avsnitt}} &emsp;Nu fandtes der kun ringe lighed mellem den unge pige, som havde staaet ved baalet, og Laurentze. Hun var storlemmet og lidt forvokset &mdash; det var ikke alene kjolen og den slappe og skjødesløse maade, hun førte sig paa, som lod hende synes det. Ansigtet var fregnet, trækkene fyldige, grunde og udviskede. Det eneste vakre hos hende var de blaa øine &mdash; de lyste frem under de vissentblonde krøller med et blik, hvis muntre lystighed gjemte en indre glæde. Dette blik plagede ham ogsaa. Hvor forskjellig hun end var fra den Laurentze, som han havde drømt om, var hun dog knyttet til ham ved et fælles minde, som det røbede, at hun trofast havde bevaret. {{avsnitt}} &emsp;Men et var sikkert: For den tungvinte pige, som sad derinde i stuen med de røde hænder foldet i skjødet og skottede fortrolig til ham, følte han ingen tilbøielighed, og enten aarsagen dertil var, at hun havde udviklet sig uheldig, eller han ved at færdes om i verden havde lært at stille større krav til kvinder, maatte han ikke komme hendes fortrolighed imøde, men lade hende forstaa, at han kun betragtede hende som en bekjendt, i det høieste som en barndomsveninde og intet mere. Forsigtig og koldblodig skulde han være for ikke at udsætte sig for uleilighed. Hun havde jo hilst ham velkommen saa altfor paafaldende undselig og blidt, og den dialekt, hvori hun havde gjort det, kunde ikke just kaldes dannede menneskers korrekte sprog, vilde ikke netop være behagelig for Kjøbenhavnske øren. Han forpligtede sig til koldblodig forsigtighed, og det var uden resignation, han traf den afgjørelse. {{avsnitt}} &emsp;Han holdt sine selvgivne løfter til efter aftens. Gaardbrugeren var reist forinden; det var ligesom ingen synderlig opfordrede ham til at blive. De øvrige tyede atter ind i biblioteket til sine piber; men Nicolai, som kjendte sig varm og lidt ør af punschen, gik alene ned i haven, hvis snurrige, stive anlæg med lysthuse og klippede hækker, som gulnedes i sommertørken og forkrøbledes af snetyngden om vinteren, engang havde kostet Henrik Orre store penge. Did ud vandrede ogsaa Laurentze. &mdash; Han spurgte konverserende efter hendes broder, som nylig var draget afsted paa en bytur. Hun svarede keitet, og de blev gaaende tause ved siden af hinanden. Hvad der videre hændte, huskede aldrig Nicolai rigtig; men trods alle gode forsætter holdt han snart hendes haand i sin, som hun trykkede ømt, og da han saa hendes troskyldige blaa øine straale mod sig, nænnede han ikke andet end at tale om hin pinsenat. Han tog sig i det og vilde ytre noget om barndomsminder i almindelighed, men bendes læber var alligevel fulde og røde, og han kyssede dem, og han sagde det stik modsatte af, hvad han havde havt isinde. {{avsnitt}} &emsp;Da de kom ind igjen sammen, sad grandtanten i en lænestol og nikkede. De var saa løierlige og forlegne, og der var en saa unaturlig ligegyldig klang i de ord, de vekslede, at madame Lind og tante Birgitte begge smilte betydningsfuldt, som om de ventede at spørge glædeligt nyt med det allerførste. Nicolai opfangede de gamle damers minespil og følte, at i de tyve minutter i haven var det ugjenkaldelige skeet &mdash; ulykken var fuldbyrdet. Han havde bundet sig overfor pigebarnet, og hans moder og tante Birgitte var vitterlighedsvidner. {{avsnitt}} &emsp;Han fór aandsfraværende med fingrene gjennem haaret og sukkede melankolsk. {{avsnitt}} &emsp;Majoren slog op en skraldende latter: «Nei, se paa den unge Lind, hvor han ligner pastoren, naar kortene er kontrari!» Wallace faldt i med og gik løs paa en historie om procuratoren, som havde tugtet en svær melding for præsten igaar; men da Nicolai rettede sig og sendte ham et blik, tindrende af forbitrelse, stoppede han brat. Naa, løitnanten havde ikke ment at krænke den unge Lind og konsterneret over virkningen af sin historie, plumpede han ud med en undskyldning, som bragte Nicolai til vranten og flau at fralægge sig al fornærmelse. {{avsnitt}} &emsp;Madamen begyndte heldigvis snart at tænke paa at tage afsked. Hun var urolig, fordi de var reist afsted uden at varsko Lind, der sov middag. Det hastede ikke paa en stund for de militære, men moder og søn brød op og blev fulgt til vognen af hele familien med den stedse bukkende og høflige Orre i spidsen. &mdash; Der blev sagt farvel under mange complimenter. Nicolai saa længe paa Laurentze. Tante Birgitte kunde ikke bare sig for at ønske studenten velkommen igjen, Laurentze gav ham pludselig endnu en gang haanden, Sophie fniste, hestene rykkede til, Orre gjorde sit sidste buk, og saa rumlede trillen ud af gaardspladsen forbi et par langhaarede aasmarkinger, som først nyss var blevet færdige paa kramboden og nu traskede sagtmodig hjemover med næverskræpperne paa ryggen. {{avsnitt}} &emsp;Moderen var stille og mat af den uvante tur. Sønnen havde sine tanker for sig selv og var glad, for han slap at snakke. Gjennem den lune sommerkvæld kjørte de tause til præstegaarden. Akerriksen skreg paa engene, og fjorden laa blank som et speil. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; &mdash; &mdash; En dorsk, fillet tjenestegut labbede over tunet for at spænde hestene fra. Madamen gik op kjøkkentrappen, mens Nicolai blev tilbage for at hjælpe gutten lidt. Da han var færdig, stødte han i gangdøren paa sin fader, som ravede mod ham i skjorteærmer og med en pibe i munden. Bagenfor pastoren, inderst i den halvdunkle gang skimtede han moderens sortklædte skikkelse. {{avsnitt}} &emsp;«Er det dig, min dreng? Det er mig en glæde at se dig. &mdash; Her sidder jeg ensomme mand og bier til sent paa nat efter min hustru og min fornylig hjemvendte søn. Det er ikke smukt af dem! Lade mig vente i forskrækkelse, forsvinde uden besked om, hvorhen de er dragne!» &mdash; Han var drukken og sint, men styrte sig saavidt, at han søgte at gjøre sine udtryk humoristiske. {{avsnitt}} &emsp;«Kjære dig, far, vi har ikke været saa langt af &mdash; kuns paa visit hos Orre. Du hvilte jo efter middag, og vi vilde ikke forstyrre dig,» godsnakkede Nicolai. {{avsnitt}} &emsp;«Træd ind, min dreng! Træd ind, min dreng! Jeg har jo neppe faaet tale med dig siden dit komme,» sagde præsten klynkende venlig og drog ham ved armen med sig ind i stuen. Der lod han sig falde ned i sofaen og pegte paa en stol: «Sæt dig ned, Nicolai, din fader vil tale med dig &mdash; tre døgn har du været i huset uden at tale med mig.» Han kastede piben bort paa gulvet og trak med begge hænder i vestelinningen og sukkede hikkende: «Tre døgn under din faders tag uden et fortroligt ord, min søn!» {{avsnitt}} &emsp;Madame Lind gik sagte ud. Nicolai satte sig. Paa bordet foran ham stod et ølkrus, en brændevinsbutelje og et glas mellem nogle krøllede og tilsølede aviser. {{bunn}} 1766 2560 2006-08-11T21:38:51Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[../Paa præstegaarden og hos landkræmmeren III|Paa præstegaarden<br>&emsp;og hos<br>landkræmmeren III.]] | neste=[[../Mened|Mened]]→ | tittel=[[I cancelliraadens dage]] | seksjon=Paa præstegaarden og hos landkræmmeren | forfatter=Tryggve Andersen | noter=<center>'''IV.'''</center> }} &emsp;Den besked fra stuepigen, at madamen og studenten var kjørt til Alm, havde gjort pastoren rasende, da han vaagnede ørsken og sløv om eftermiddagen. Han havde overøst tjenerne med skjænd, men de tog sig ikke nær af den ting, og smaagutterne rømte unda for hans vrede. Saa var han spaseret ud til slaattefolkene og havde kvikket sig med en eftasværdsdram sammen med dem, og humøret var begyndt at bedre sig, da han saa major Brager og løitnant Wallace fare forbi paa kongsveien &mdash; og han vidste, hvorhen de skulde. Visse grunde, der skrev sig fra gaarsdagens kortspil, havde hindret ham i at raabe dem an, og visse grunde var ligeledes til hinder for, at han drog efter til landkræmmeren. {{avsnitt}} &emsp;Han ruslede ind igjen. &mdash; Aa, som han da havde kjedet sig! De andre var i selskab, de andre sad hyggelig og glade tilhobe; han var alene i den store, tomme præstegaard. Hans hustru var borte, hans barn var borte, og folkene var paa arbeide. Aa, som han kjedede sig! &mdash; De var alle uforskammede mod ham, de vyrdede ham ikke. {{avsnitt}} &emsp;I sin lomme kjendte han skabnøglen, den Gine havde forsøgt at stikke væk imorges. &mdash; &mdash; Hvorfor? Hun var bange for sin mand, at han skulde faa lyst paa et glas, nu den voksne søn var hjemme. Det var saadan en fin junker, det. &mdash; Vist havde han smagt en draabe ved frokosten for at ordne sin mave, men det var der ikke blevet nogen perial af, det skulde han edelig bekræfte. &mdash; &mdash; «He, mit hjerte! Du behøver ikke at være bange. Du skal saamæn ikke behøve at blues over din mand, Gine!» Og han vandrede bitter og fortumlet mellem kontoret og dagligstuen og hadede sin kone og den ganske verden og længtede efter selskab og kjedede sig. For hver vending over gulvene saa han paa slaguret. Han svedtede af ærgrelse over de sene minutter. En nervøs mathed magtstjal ham, som han i ensomheden blot hørte lyden af sine egne, ujevne skridt. Det smertede i arme og ben. Dette var ikke til at udholde. {{avsnitt}} &emsp;Skabnøglen smat ind i laasen; ølkruset, brændevinsbuteljen og glas sattes frem paa bordet &mdash; &mdash; Styrke sig maatte man ha lov til, naar man havde været længe oppe om natten, men saamæn om hans Gine skulde behøve at uudse sig for ham for deres voksne søns skyld &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Saa gik timerne, og kvælden sank paa, og pastoren blev beruset. Han hentede blæk og conceptpapir og forfattede et giftigt avertissement til «Norske Intelligentzsedler» om en uforstandig officer, der udkommanderede soldater, som er fattige husfædre og familieforsørgere til midt i vaaraannen at medtage fjorten dages kost og indfinde sig paa eksercerpladsen for at reparere gamle munderingen Mon det ikke havde været billigt, at vaaraannen var bleven afgjort, før arbeidet begyndte, eller arbeidet før vaaraannen. Man har altid mærket, at landets fader, vor konge, har villet bespare familiefædre saameget det har kunnet lade sig gjøre. Det er ellers besynderligt, at vedkommende soldater aldrig har været skræddere &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Fjærpennen sled sig jamrende henad arket. Se, den skulde majoren have for sine spydigheder. Der vilde blive undersøgelser; der vilde blive bryderi &mdash; generalen var nøie paa sligt &mdash; ja, der skulde blive ubehageligheder for majoren! &mdash; Lind tømte mange drammer paa dette og takkede den iltre rabulist af en bonde, Hans Dahlbye, der havde gjort ham opmærksom paa sagen. Hans Dahlbye var saamæn bedre end sit rygte, trods alt det vrøvl han havde voldt Lind personlig &mdash; manden havde et aabent blik for almuens tarv. {{avsnitt}} &emsp;Da avertissementet var fuldendt, var pastoren meget drukken. Han skulde ingen aftensmad have, havde han svaret kokkepigen, havde derpaa blundet lidt, og saa var hans kone kommet. <br> <br> &emsp;Luften i værelset var tung af harsk tobaksrøg og stanken af spiritus, og for Nicolai kjendtes den dobbelt trykkende ved modsætningen til den dugfriske kvæld udenfor. I det lyse tusmørke saa han tydelig faderens forpjuskede, hvide haar og hans gulblege ansigt, som fordreiedes krampagtig under tungens og tankernes kamp mod fuldskaben. {{avsnitt}} &emsp;En dyb skamfuldhed lagde sig over ham. Denne drukkenbolt der, denne forfaldne præst, der gik som et skumpelskud for sin egen menighed, det var hans fader. Letsindighed og forfængelighed og den raa omgangkreds, tænkte Nicolai, havde bragt det saa vidt med faderen, og med svidende anger mindedes han, at han ved forholdet til Laurentze havde knyttet sig til den samme kreds. Han skammede sig, ikke blot over faderen, men ogsaa over sig selv, og skamfuldheden blev til en kvalm fornemmelse, som snørede brystet sammen. Han aarkede det ikke mere &mdash; {{avsnitt}} &emsp;«Det er sent, far, vi kan heller tale sammen imorgen.» {{avsnitt}} &emsp;«Imorgen? Nei, den stille nats fortrolighed, min søn &mdash;» hikstede den drukne og bredte armene ud til omfavnelse. {{avsnitt}} &emsp;Nicolai ryggede tilbage: «Du skulde gaa og lægge dig, far.» {{avsnitt}} &emsp;Præsten reiste sig gnistrende af sinne: «Saa&mdash;aa, du undser dig for mig, kaster vrag paa mig, gut &mdash; he? Hvor har du været henne idag, du og din moder? &mdash; Hos mine fiender har I været &mdash; med to heste midt i høkjøringen! &mdash; Hos dem, der bagtaler mig, og I har forraadt mig. &mdash; Ak, vi skal dog ikke hade vort eget kjød og blod &mdash; tilgiv din fader, Nicolai, han tilgiver dig!» {{avsnitt}} &emsp;Lind trykkede de udspilede fingre mod aviserne paa bordet og v;ir ulykkelig. &mdash; «Nicolai,» mumlede han. «Du bragte mig hilsener fra Kjøbeuhavn &mdash; fra personer af anseelse og smag &mdash; og de havde taget vel imod dig, fordi de med vemod erindrede mig. De hilsener gjorde mig godt &mdash; jeg hørte engang til deres venner, og de nærede store forhaabninger til mig; thi jeg var ogsaa en person af baade kundskaber og dannelse og smag. &mdash; Men jeg giftede mig og maatte finde mig et levebrød langt borte fra de steder, hvortil mit hjerte og min aand var knyttede, hvortil de ifølge min natur og udvikling var bundne &mdash; &mdash; Ser du, jeg giftede mig, og jeg søgte mig did, og jeg søgte mig hid &mdash; &mdash; &mdash; Aa, i Kjøbenhavn var du stolt af mig, da betydelige og anseede mænd nævnte mig, og her undser du dig for mig. &mdash; &mdash; He, he &mdash; har du gjæld, du? Jeg havde gjæld, og jeg har betalt gjæld, og jeg har gjæld igjen! Jeg har paadraget mig den for min talrige families skyld &mdash; vel, jeg indrømmer, at noget har jeg selv forbrugt, men mest min familie. &mdash; Det er længe siden, jeg giftede mig, og omsider kom jeg hid blandt dette rakkerpak af landkræmmere og majorer og misundelige kapellaner. Hør her, hvad jeg agter at sætte i avisen om det bæst majoren, som spotter mig &mdash; &mdash; &mdash; Nei, manuskriptet ligger i min frakkelomme, og frakken ligger paa kontoret. &mdash; Bliv siddende, hent den ikke, det kan være til senere,» sagde han til sønnen, som vilde staa op. {{avsnitt}} &emsp;«Bliv siddende, siger jeg, og drik et mindebæger for de kjære venner i Kjøbenhavn!» fortsatte Lind og skjænkede ustøt af buteljen i glasset. «Skaal! &mdash; drik først, min dreng, du er voksen nu og kan taale et glas.» {{avsnitt}} &emsp;Det rislede koldt gjennem Nicolai; faderen saa ud, som om han skulde gaa helt fra samlingen. «Tak, jeg skal ikke have, du — Gaa og læg dig, er du snil, du har ikke godt af at drikke mer.» {{avsnitt}} &emsp;«Ikke godt af det, din &mdash; din &mdash; noksagt!» hvæsede den drukne. «Du har ingen ærbødighed for din gamle fader &mdash;» Han smilte ondskabsfuldt og spurgte med sødladen mildhed: «Betro dig til mig, har du gjæld, Nicolai? Jeg har havt mine tanker ved at se dit fine antræk. Jeg kjender jo saa omtrent dine kaar. &mdash; Betro dig til mig! Har du gjæld, og er det derfor, du er vendt hjem? &mdash; &mdash; Betro dig til mig,» bad han atter, da han intet svar fik, og hældede sig indsmigrende forover. «Jeg spørger dig alvorlig. Vis din fader den fortrolighed! &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;Nicolai sad som paa naaler; han følte, han blev bleg. Det var saa, at han havde gjæld, og at han var kommet hjem for at faa lidt understøttelse til den og til sine studier. Han havde speidet efter en leilighed til at aabenbare det. Men sige det nu &mdash; {{avsnitt}} &emsp;«Jo, far,» sagde han endelig. «Jeg skylder nogle penge og havde haabet paa lidt hjælp af dig for det og for mine studier.» {{avsnitt}} &emsp;Lind sprat op og stødte til bordet, saa glas og butelje røg klirrende i gulvet. Med oprakte arme bøiede han sig nedover sønnen og hylte: «Du vanartede dreng! Du fine junker! Du stratenjunker! &mdash; Som vil plyndre din arme fader for hans uselige sidste eiendelel &mdash; Du &mdash; du &mdash; og du undser dig for at være min søn!» Med knyttede næver puffede han efter hodet paa Nicolai, som værgede for sig ved at holde albuen for ansigtet, mens han mærkede faderens hvislende, brændevinsstinkende aandedrag over sig. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; &mdash; «Gud, hvad er det? Kjære Lind, lad Nicolai være!» Det var moderen, som stod lige ved ham halvpaaklædt og prøvede at holde faderen tilbage. {{avsnitt}} &emsp;Præsten snudde sig: «Der er hun ogsaa! &mdash;» Stemmen klikkede en stund for vrede, men saa hylte han op paany: «Du har ogsaa forraadt mig, du har idag ledsaget min vanartede søn til mine fienders hus! Men jeg skal vise Jer!» Og der fulgte en rivende strøm af anklager mod hustruen, som forødte hans gods, og mod sønnen, som vilde plyndre ham, røve hans sidste skilling. {{avsnitt}} &emsp;Det gik rundt for Nicolai. Han sandsede sig ikke, før han saa sin fader gribe moderen i skulderen og skake hende, saa hun slingrede hjælpeløst under hans voldsomme tag. {{avsnitt}} &emsp;«Rør ikke mor!» satte han vildt i. Det næste sekund fór Lind løs paa ham i en rasende rid, som bragte skummende fraade om hans læber. Ud af huset skulde denne slyngel af en forloren søn, som foragtede sin fader og glemte hans velgjerninger &mdash; hans fødder skulde ikke mere betræde dets tærskel, den de besudlede! Kanske han ikke tillige forledede sin moder til ulydighed og det, som værre var? &mdash; Kanske ikke smaagutterne havde nye klæder, og hvor var de fra? Troede hun, at hendes mand var blind? Tyveri var det, elendigt tyveri fra den fattige! &mdash; Og forøvet for at pynte brødrene for denne lapsede ødeland, som vilde tigge de skillinger, faderen erhvervede i sit ansigts sved! {{avsnitt}} &emsp;Nicolai tumlede om i stuen for at undgaa den vanvittiges anfald. Overalt var faderen efter, svingende armene i de hvide skjorteærmer og dængende mod ham med knytnæver. {{avsnitt}} &emsp;«Gaa &mdash; gaa ud saalænge!» bønfaldt moderen ham. Han sprang ud i gangen, ud paa tunet. Gangdøren blev smældt i efter ham, og de hylende forbandelser stilnede af inde i huset. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; &mdash; &mdash; Han blev staaende længe, tungt pustende, angst for, at moderen skulde mishandles. {{avsnitt}} &emsp;Det varte neppe en halv time &mdash; han syntes, det var timer &mdash; før hun kom ud paa kjøkkentrappen og bad ham gaa forsigtig op: Lind var i seng og døsede hen. Hun var dygtig forgrædt, men noksaa rolig. Nicolai rystede paa hodet og hviskede til hende ikke at stænge kjøkkenet: Han vilde vente, til han blev mere herre over sig selv. {{avsnitt}} &emsp;Han tørrede panden og famlede med at knappe sin vest. Den havde mistet endel knapper &mdash; faderen maatte have grebet ham i kraven. Han saa op. En tjenestjente i bare særken gløttede ud af et kammersvindu efter ham. Det taalte han ikke og gik fort ned ad alléen til kirken. {{avsnitt}} &emsp;Tankeløst lukkede han grinden op og gik videre tværs over kirkegaarden, idet han bøiede af fra den grusede vei og ind mellem gravene. De var lave tuer, somme med smaa trækors, størstedelen uden. Af og til var der store stenplader med indhuggen skrift. Han sparkede mod dem uden at mærke det og fortsatte sin gang til det borteste hjørne af kirkegaarden, dér kongsveien løb langs muren, som havde en bred, græsgroet kant. Paa den slængte han sig ned med armene under nakken og saa overgit op i luften. {{avsnitt}} &emsp;Hvad var det &mdash; hvad var det, som var skeet? Hele dagens hændelser &mdash; den flirende flok af kluntet konfirmationsungdom, scenen mellem forældrene om formiddagen, besøget hos Orre, haven paa Alm og Laurentze &mdash; alt fór gjennem hans hjerne med nagende tydelighed, indtil tankerne stansede foran det værste og sidste og ikke magtede mer: Hans fader var en forfalden præst, et skumpelskud for hvermand, en afsindig delirant, der mishandlede hustru og barn &mdash; Hvad havde han forbrudt, at dette skulde vederfares ham! Havde han ikke inderlig elsket og længtet efter sit hjem, og havde han ikke forespeilet sig gjensynet med sine kjære saa smukt, mens han led og stred for at klare sig i Kjøbenhavn, næsten ene overladt til sin egen hjælp i den store by? &mdash; Medlidende selvtilfredshed dulmede for en stund oprøret i hans indre. Trætheden seg over ham som søvndyssende taager &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;En kaje svang sig skrigende ud af taarnets svartglugge. Flere flaksede efter. Nicolai vaagnede gysende af kulde og satte sig paa murkanten. Over ham hævede sig en løn med vidgrenet krone, og i dens tunge løv raslede vinden sagte. Den korte nat lakkede til ende. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; &mdash; Hvad var det &mdash; hvad var det? Hvorfor laa han her? &mdash; Laurentze! &mdash; Drømmen fra hin morgen, han seilede op under fødelandets kyst, den hvide pige ved pinsebaalet, længselen efter hjemstavnens idyl sluttede sig sammen til en række af latterligt selvbedrag, hvoraf gjensynet med den blonde, forvoksede kvinde, som han nu havde forlovet sig med, og dagens hændelser havde revet ham ud. {{avsnitt}} &emsp;Vorherre og skjæbnen var grusomme. Indbildningerne om den pige havde været hans dyreste eie i aarevis. De borte under gravtuerne var kvit sine indbildninger, de. Bedst at have det, som de har det &mdash; &mdash; Det grøssede i ham. Han var i det hjørne af kirkegaarden, hvor selvmorderne blev begravede. Her i den yderste krog af den indviede jord blev de lagt, og endda undte neppe graveren dem at faa være der &mdash; han brugte altid at kaste kvisthauger over tuerne deres &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Klaprende hestetrav klang fra kongsveien. Han dukkede sig bag muren for ikke at blive opdaget. Det var to karjoler efter hinanden, og de havde hast. I den forreste sad en svær mand i kavaj med hatten trykket dybt ned. Hagen støttede han træt mod brystet; ansigtet var rødsprængt og kjødfuldt. Bagefter en endnu førere, men lavere mand, som var en smule ustø i sædet. {{avsnitt}} &emsp;Nicolai kjendte dem: Den forreste var cancelliraad Weydahl, den sidste procurator Høegh paa Gihle. &mdash; Ganske rigtig, han huskede, at Wallace havde fortalt, de skulde have et forhør idng, og moret sig over, hvordan de vilde like det efter laget paa Emilienberg. {{avsnitt}} &emsp;De var straks ude af sigte. &mdash; Saa, slig var cancelliraadcn blevet. Det viste sig paa ham, at han bares med i den samme dur, som de øvrige conditionerede i bygden. Nicolai forstod dem nu. Her boede de, en faatallig flok, hvis aand og hjerte &mdash; var det ikke saa, faderen havde sagt &mdash; ved natur og udvikling var knyttet til Kjøbenhavn, til stæderne og til deres slandsfæller, spredt paa gaardene, dagsreiser fra nærmeste by, uden at kunne holde vedlige forbindelsen med sine tidligere venner og aandsbeslægtede, der var forblevne «personer af anseelse og smag». Og slutte sig til bønderne &mdash; storsnudede folk, der sjelden som gjæsten paa Alm lod sig smigre ved proprietærtitler &mdash; dertil savnede de evne, om lysten endog var. Forviste i udlændighed &mdash; det blev de tvungne til at være her i egnen, de kunde gjerne være barnefødte her for den sags skyld. Fjernet fra den verden, som de aandelig og legemlig havde levet sig ind i, midt oppe i en samfundstilstand, som bød dem imod i længden, med hvor gode forsætter de saa overtog sine embeder, visnede deres aandelige interesser hen af mangel paa næring, og blev deres legemlige kultur slidt af dem i stadige controverser med en modvillig almue. Henvist til hinandens indbyrdes selskab for den tid, som blev dem levnet fra forretningerne og jordbruget, søgte de sammen paa landsens vis og erhvervede storbønders laster, mens de tabte sine egne dyder. Kun Orre alene var undkommet fra den almindelige fordærvelse, landkræmmeren, hvis familie var tørket ind ved generationers savn, og som stivede sig op med sukkervand og republikanske grundsætninger. {{avsnitt}} &emsp;Den, som havde kræfter, kunde maaske staa i det, gjøre sit pligtmæssige arbeide og fylde sin stilling trods det, at han var nødt til at vælge mellem drik og spil og raa svir eller ørkesløs ensomhed og lærd pedanteri og ufrugtbar grublen over fortidens minder for de døgnets timer, som søvn og arbeide ikke slugte. Men en svag mand som hans fader &mdash; og han selv? &mdash; &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Nei aldrig i evighed, svor Nicolai, vilde han lade sig binde til denne egn og blive dens offer! &mdash; Men om han nu giftede sig med Laurentze? Han var da ikke smedet fast her for det &mdash; &mdash; Gifte sig og betale gjæld, faa barn og gjøre gjæld, havde faderen ogsaa sagt, og det vilde nok blive vilkaarene for ham da. Embedsmand paa landsbygden maatte han prøve at blive; Laurentze passede ikke i bymæssige forhold. Og enten han blev bygdepave ved en fattigslig vestlandsfjord eller skulde slaas med oplandske storbønder, lige ilde blev det for ham. Det stakkels pigebarn, mumlede han, hun var dog for meget landlig uskyldighed. Han gad ikke forestille sig det, som egentlig fik ham til at grue for et samliv med hende. Han syntes synd paa hende, som muligens havde været saa sikker paa ham i aarevis. {{avsnitt}} &emsp;Han plukkede ærgerlig græsstraa fra murkanten og bed i dem. Historien med Laurentze &mdash; var den forresten andet end taabelighed, som han ikke behøvede at tage sig nær af, naar han bare kom fri fra den? Hun vilde græde lidt og være lidt enfoldig ulykkelig, dersom han rømte fra det hele. Men det kunde dog ikke fordres af ham, at han skulde forspilde sin fremtid for en barndomsdrøm og for letsindig passiar en aftenstund i en have. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; &mdash; Bedst at rømme fra det hele, fra Laurentze, fra bygden, fra landet. Bryde sig bane som saa mange før ham, didop, hvor tilværelsen levedes skjønt og rigt, og kaste alle smaa bekymringer over bord. &mdash; Nei, det skulde ikke gaa ham som faderen og majoren og procuratoren og de andre her. Han maatte væk og det straks. Gudskelov, han havde penge til reisen til Kjøbenhavn, og kneb det, fik han laane i Christiania. Moderen og brødrene kunde han ikke være til nogen trøst nu, men dem skulde han visselig ikke glemme. {{avsnitt}} &emsp;Han vilde pakke sit tøi, sige farvel til sin moder og lade en af tjenestgutterne kjøre sig til nærmeste skydsskifte, før faderen vaagnede &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Vindens raslen var døet hen i lønnens krone. Bag skogene i øst farvedes den sitrende luft af solens komme. Der gled et blaakoldt skjær over kirkens kalkede vægger, og høit over dens spir hang en ensom sky, hvis bræmmer allerede var tændt, og en tung, flammende glød brændte sig hurtig gjennem dens blygraa masse. Under aasene paa vestsiden laa fjorden, blikstille og grønlig. &mdash; Ensteds borte paa jorderne bryntes en ljaa, saa det ljomede. Nicolai kunde ikke se den fyruge kar; det var vel en, som vilde nytte tiden og slaa, mens græsset endnu var sprødt af natteduggen. <br> <br> &emsp;Et par timer senere kjørte en stolkjærre fra præstegaarden. I den solvarme morgen hvirvlede veiens støv op under hjulene. Paa sædet hos skydsgutten sad Nicolai. Han vendte sig og svingede hilsende med hatten til en sortklædt kvinde, som stod paa tunet og saa efter ham med tørre, forgræmmede øine. <center>*</center> &emsp;Nicolai Lind kom ikke mere til bygden. Men omkring 1850 døde den adlede diplomat og geheimeraad Nicolai von Lind i en af de mindre tyske residensstæder. Han havde holdt ord og staaet moderen bi og understøttet sine brødre, skjønt han aldrig havde ladet dem kalde til sig. Han fik det eftermæle af dem, som kjendte ham bedst, at han var kommet frem i verden ikke ved overordentlige gaver og talenter, men ved jevn dygtighed, som stedse var at forlade sig paa, ved et smidigt og indsmigrende væsen, der røbede fin dannelse og megen smag, og fornemmelig ved et heldigt giftermaal med en holstensk comtesse. Han havde været en hjemløs eventyrer af den ufarligste og behageligste art. Han undgik at træffe landsmænd. {{bunn}} 1767 2561 2006-08-12T13:36:32Z Tokle 21 [[Kategori:1800-tallet]] 1768 2564 2006-08-12T13:42:35Z Tokle 21 [[Kategori:1800-tallet]] 1769 2566 2006-08-12T13:44:37Z Tokle 21 [[Kategori:1900-tallet]] 1770 2569 2006-08-12T13:50:10Z Tokle 21 [[Kategori:1800-tallet]] 1771 2570 2006-08-13T21:17:05Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[../Paa præstegaarden og hos landkræmmeren IV|Paa præstegaarden<br>&emsp;og hos<br>landkræmmeren IV.]] | neste=[[../Kaptein Tebetmanns datter I|Kaptein Tebetmanns datter I.]]→ | tittel=[[I cancelliraadens dage]] | seksjon=Mened | forfatter=Tryggve Andersen | noter= }} &emsp;Det tog til at grønnes langs skigarder og husvægger og de steder, dér sneen var gaaet tidlig bort. {{avsnitt}} &emsp;Palmstrøm stod i haven paa Gihle og sagede en gren af en apal, som skulde podes. Han gjorde det omhyggelig og net, og hans knoklede, krumme fingre fattede ømt om grenen, for gamlingen havde selv plantet træet, ligesom han havde plantet alle de andre trær og busker rundt om. Det var mer for sin egen fornøielse, eftersom han her fik lov at raade sig, som han vilde, end for den tak og løn, han høstede, at Palmstrøm stelte med dette arbeide, da procuratoren ikke brød sig meget om den slags ting. {{avsnitt}} &emsp;Ingen skulde tro, at der boede conditionerede folk paa Gihle, saa lidet var der ændret og pudset, siden procurator Høegh kjøbte gaarden af den bonde, som før eiede den. De graa, umalede hus laa nede i en dalsøk. Lange bakker med sort pløieland, der vintersæden endnu ikke var spiret, stængte udsigten til fjorden. Bagenfor husene kom først haven og en flad myr; saa hævede lien sig med aker og eng og gaarder og skog opover mot aasmarken. Kongsveien løb midt over tunet forbi den tømrede brønd med dens høie, knirkende vippestang. {{avsnitt}} &emsp;Vaarsolen stegte gjennem hvide, uldne skyer, og det dampede af myren. Palmstrøm strøg sig over panden, og mens han tog sig en hvil, morede han sig over to uskyldige, fornøiede linerler, som hoppede om ved bredden af blegedammen; den laa grumset og brun lige ved havegjærdet og saa dyb ud. {{avsnitt}} &emsp;Det bankede paa kontorvinduet; han saa op. Procuratoren selv stod og vinkede til ham. Han tørkede endnu engang svedten af sig, hægtede sin frak ned af kvisten, han havde hængt den paa, og lystrede vinket. {{avsnitt}} &emsp;Han skrabede godt af fødderne paa dørstenens granbar og steg ind paa kontoret. Skriverkarlen var ude, og procuratoren sad der alene, blegfed og magelig, i sin karmstol med armene overkors paa den høie skraapult mellem vinduerne. De lyseblaa, godmodige øine fæstede sig rolig paa Palmstrøm, som blev staaende ærbødig ved døren med hatten i haanden. Procuratoren skjøv en bunke akter væk: «Du farer og poder om dagen ser jeg, Palmstrøm?» {{avsnitt}} &emsp;Han gjorde saa. Der var nok enkelte nymodens mennesker, som tænkte, det helst burde gjøres om høsten, men han holdt nu paa sit og paa vaaren som den tid, naturens safter flød rigeligst i alle dens skabninger, ogsaa i træerne. {{avsnitt}} &emsp;Samtalen gled et par minutter om podning og frugtavl, og om at Palmstrøm vel tilkom noget for sit stel i haven. Han stod og grundede paa, hvad meningen var med dette; procuratoren var ellers ikke den, som gav sig af med smaatterier, og som bød betalingen før en spurgte efter den. Gudbevars, da fik en den ogsaa paa første ordet. {{avsnitt}} &emsp;Saa skiftede Høegh emne: «Du skulde ikke være kjendt oppe i Romstadmarken, Palmstrøm?» {{avsnitt}} &emsp;Ja, han havde været paa de fleste kanter af bygden, men særskilt kjendt deroppe var han ikke. &mdash; Procuratoren var jo eier af den nu, siden han havde ladet den slaa til sig af Juells bo? {{avsnitt}} &emsp;Høegh reiste sig og drev frem og tilbage med hænderne i bukselommerne. Han likte ikke spørgsmaalet. Saa satte han sig ned og fæstede atter øinene paa Palmstrøm; men der var kommet et haardt, hvast blink i dem, da han igjen talte. {{avsnitt}} &emsp;Han eiede desværre Romstadmarken, ja &mdash; og han havde haabet at faa eie den i fred. Men en daarlig handel var det, for nu skulde han rage i proces for dens skyld. Palmstrøm havde hørt om hadelændingen, som ifjor kjøbte Hoff i Kværndalen? En læser og et hængehode var det, som hverken undte sig selv eller tjenerne sine føden, fordi han æslede alt til vorherre. Den kroppen vilde have mere, end hans var, og ægle sig ind paa folk med processer og krangel. &mdash; Sagen var, og Høegh vilde sige det lige ud, at han havde budt saa meget for Romstadmarken, som han havde, i den tro, at den strakte sig op til Lokbækken, der den faldt ud i Hoffselven, men hadelændingen paastod, at skogen var hans helt til Gjeitlokbækken halve fjerdingen nedenfor. Og til sommeren blev der aastedssag om det. &mdash; Derfor vilde gjerne procuratoren have fat i vidner, som var bra kjendt i de trakter, og som kunde vidne det rette. Forresten fandtes der dokumenter for, at grænseskjellet var ved Lokbækken. &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Palmstrøm saa ned for sig med et gløgt grin om mundvigerne. Naar det gjaldt en saa venlig og snil patron som procuratoren, da skulde han gjøre sit bedste og høre sig for hos alle dem, han vidste, som kunde formodes at være istand til at vidne til naadigherrens fordel. &mdash; Han snakkede svensk af iver, bøiede sig og lagde sin tatoverede høire haand paa hjertet. {{avsnitt}} &emsp;Der blev stilt en stund. Høegh trak akterne hen til sig og bladede i dem. Palmstrøm ventede; endelig vaagede han minde om, at der var nævnt lidt betaling for havearbeidet. {{avsnitt}} &emsp;Procuratoren drog en sølvdaler op af pungen og lagde den paa pulten. «Her har du den saalænge,» sagde han. Saa slog han haardt i pulten: «Men kan du skaffe to vidner paa det rette i aastedssagen &mdash; to vidner, skjønner du, paa at grænseskjellet er ved Lokbækken, skal du faa fuldt opgjør for puslerierne dine i haven og halvhundre daler atpaa, saa vist som jeg sidder her.» {{avsnitt}} &emsp;Palmstrøm stak mynten til sig, bukkede ydmygt, mumlede mangfoldige taksigelser og vred sig baglængs ud af døren. Grinet var stivnet om hans mund. Uden at ænse ham fordybede procuratoren sig i akterne. {{avsnitt}} &emsp;Kontoret vendte mod nord, og der trængte aldrig en solstraale derind. Luften var indestængt og fugtig og fyldt af muggen dunst fra den mængde gammelt papir, som havde dynget sig op i reolerne rundt væggene i de aar, der var henrundet, siden procurator Høegh nedsatte sig i bygden. Møblementet var tarveligt. Nogle simple stoler med gult skindtræk for de besøgende, den grønmalede dobbelte skraapult med en høi karmstol paa hver side og i en krog et bredt egetræsskab med jernbeslagne døre. Der var uryddig og utrivelig, og paa reolerne laa støvet i jevne graa lag. Madamen havde syv barn og et stort hus at skjøtte, saa det maatte holdes hende tilgode, om hun ikke vandt med at sørge for rengjøringen paa kontoret. {{avsnitt}} &emsp;Procuratoren sad med akterne foran sig og læste og læste op igjen, men han bladede ikke om, for han sa bare ordene, fattede ikke indholdet. Han kunde ikke faa Romstadmarken ud af tanke. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Det var en vanskelig affære, ikke grei at komme vel fra, og han var aldeles ikke taknemlig mod den, som havde rodet ham op i den. Og det var cancelliraad Weydahl. Kunde nu ikke han havt nok alligevel, om han ikke ogsaa havde grepet efter Romstadmarken. I en god hensigt var det forresten skeet. Der var lidet af tømmerdrift i egnen, uagtet der ikke manglede skog. Folk syntes, den var en risikabel forretning og høvde sig bedst for dem oppe i dalene, som ikke havde saa sikre næringsveie som agerbrug og kornavl. Men naturligvis &mdash; dersom skogen var tilstrekkelig billig og ikke transporten altfor besværlig, kunde tømmeret bære baade hugsten og flødningen og sælgeren putte et pent udbytte i lommen, enten han saa var oplænding eller døl. {{avsnitt}} &emsp;Slig havde cancelliraaden ræsonneret, dengang han foreslog procuratoren at gaa halvt om kjøbet af Romstadmarken, som sandelig var blevet billig nok, saafremt den naaede alt til Lokbækken. Høegh havde tvilt paa det, for han vidste, at stakkars løitnant Juell neppe havde troet, at grænsen var saa vid. Men Weydahl havde kort og studs forsikret ham om, at skjellet mellem Romstad og Hoff ifølge gamle dokumenter dannedes af Lokbækken, og da skjønte han, at saa skulde det være. Sorenskriveren maatte jo have rentekammerets bevilgning for at erhverve jordegods, og derfor stod procuratoren som kjøber. &mdash; Hvad fanden kom denne skinhellige hadelænding paa Hoff ham ved? Hvis fyren havde nogen ret, kunde han værsgod forsvare den. {{avsnitt}} &emsp;Javist &mdash; ja, og denne salmesyngende indflytter, som var den eneste gaardbruger i bygden, der havde villet huse den skamløse omstreifer og prædikant Hans Nielsen Hauge, havde været halstarrig nok til at gaa i kast med proces mod ham, saa nu fik det skure. Synderligt tab kunde det ikke blive, men altid ærgerligt for den, som ikke blot havde sig selv at stræve for, men pligtede at lægge sig lidt op for sine syv uforsørgede ungers skyld. {{avsnitt}} &emsp;Weydahl havde nylig ymtet noget om de ønskelige vidner. Det havde bidt sig fast i procuratoren, og derfor havde han snakket til Palmstrøm, som han havde seet og hørt vidne tilbedste for Hans Dahlbye i en af denne berygtede storbondes mange sammenstød med justitsen. Dengang grøssede det i Høegh, som var anklagedes defensor, da Palmstrøm og en til svor. Falsk ed var det, men Hans Dahlbye blev frifunden og skulde senere have skrydt af, at hele stasen bare havde kostet ti rigsdaler. &mdash; Procuratoren blev ildrød i hodet og kjendte det, som han skulde kvæles: Noget af hvert kunde han have paa samvittigheden før, men dette &mdash; &mdash; Han og Hans Dahlbye, nu var de lige bra, de &mdash; og han var den af dem, som Palmstrøm tjente mest paa! {{avsnitt}} &emsp;Han hug næven i pulten, saa blækhus og fjærpenner dansede: «Gud forsyne mig, er ikke cancelliraaden en kjæltring!» {{avsnitt}} &emsp;Han havde sagt det høit og saa sig forskrækket om. Og saa hev han sig paany over akterne med indædt flid. <br> <br> &emsp;Procurator Høegh og cancelliraad Weydahl var venner paa en vis. Ingen af dem kunde kaldes pratsomme, og den sidste især ytrede sjelden en stavelse udover det nødvendige. De var begge svære, stærke mænd og lignede hinanden noget i det ydre; men procuratoren var ikke saa høivoksen og førere og tyngre. Han var den mest aabne og omgjængelige af dem. Cancelliraaden syntes trods sin ligefremhed altfor barsk og indesluttet. Paa fremmede gjorde han let det indtryk at være tungsindig og ligesom hærdet i sorg, og folk satte ofte hans væsen i forbindelse med historien om fruens død. De, som mindedes ham fra før den tildragelse, søgte nøglen til hans karakter længere tilbage i tiden. {{avsnitt}} &emsp;Han havde vakt megen opsigt ved at skabe et mønsterbrug av sorenskrivergaarden. Mange bønder kom langveis fra for at se de forbedringer, han havde indført, og lærte af dem, og amtmand Winterfeldt havde sendt indberetning til Kjøbenhavn om cancelliraad Weydahls fortjenester med hensyn til agerbruget i det østenfjeldske Norge: Han havde anskaffet engelske ploger, havde prøvet sig frem med nye metoder for grøftning, havde drevet staldfodring i stor stil og meget andet. Ogsaa den nyttige rodfrugt kartoffelen eller poteten havde han viet sin opmærksomhed, men det oplandske jordsmon var befundet for tungt og ganske utjenlig til dens dyrkning. {{avsnitt}} &emsp;Man syntes i førstningen det var rart, at cancelliraaden kunde afse de betydelige udlæg, som hans lidenskab for landvæsenet krævede. Det var ikke bekjendt, at han eiede formue, og da han ingen barn havde havt med sin hustru, arvede han intet efter hende. Men snart holdt man op med at tale om dette; sagtens viste hans foretagender sig lønsomme. Han erholdt gjentagne gange rentekammerets tilladelse til at erhverve mindre eiendomme, der laa i nærheden af skrivergaarden, saa at han foruden denne efterhaanden fik et helt lidet gods at styre. Folk sagde, at i virkeligheden havde nok cancelliraaden altid været en rig mand, og det blev da slaaet fast som sandheden. {{avsnitt}} &emsp;Den eneste, som havde leilighed til at se dybere i forholdene, var Høegh. Ikke alene havde han som en erfaren landmand staaet Weydahl bi med raad under hans første, famlende forsøg, men ogsaa skudt penge til, naar det kneb med kontanterne. Stedse havde laantageren dog stillet ordentlig sikkerhed for laanene. Nu trængtes ikke laan længer. Nu gled cancelliraadens foretagender videre af sig selv; renterne flød rigelig ind for det, de havde vaaget paa det uvisse, og procuratoren samlede i lader til sine syv uforsørgede barn, som han sagde. {{avsnitt}} &emsp;Begge havde de følt sig tiltalt af hinanden, straks de mødtes; mens de arbeidede sammen, blev de venner. Som den svagere gav procuratoren sig snart under cancelliraadens ledelse. Han blev mellemmand og lod sit navn bruge i de spekulationer, hvor Weydahl i egenskab af sorenskriver og dommer personlig burde holdes udenfor. Det havde nemlig hændt, at deres midler ikke var de reneste. Da havde Høegh af og til været urolig tilmode, men han blev draget med af den anden. {{avsnitt}} &emsp;Weydahl var aldeles ikke gjerrig. Han var rundhaandet og gjæstfri, og det var heller ikke let at forstaa, til hvis gavn hans arbeide omsider skulde blive, for han havde selv sagt, at han neppe vidste, hvem der vilde faa arven efter ham, saa fjern var den slægt, han havde. {{avsnitt}} &emsp;Baaret frem af omstændighederne og af cancelliraadens viljestærke attraa efter altid mere jord, mere rigdom og mere magt inden den snevre krog af verden, der skjæbnen havde forundt ham at give sine kræfter frit spillerum, var procuratoren ogsaa kommet op i affæren med Romstadmarken. Og lidt efter lidt skjønte han, at Weydahl nok paa forhaand maatte havt rede paa grænseskjellet, det Høegh i grunden ikke nærede tvil om var ved Gjeitlokbækken. Kanske han vilde have ladet processen falde, saafremt ikke modparten havde været denne indflytter og skinhellige hadelænding paa Hoff. <center>*</center> &emsp;Det var gaaet stormbyger over skogen ved middagsleite. Saa havde veiret bedaget sig, og flæmgede skyer seilede henad blaa himmel; snart skyggede de for solen, og snart kom den frem igjen og lyste op over den dystre skvaldrede afsted ned til Hoffselvens dalføre i smaa, skummende fossefald, indtil den sagtnede paa farten og hvilte sig ud i lange, stille loner, dér veien til aasmarken skar den. Her var slaaet en klop af svære granstammer. Den var bred nok til at kunne kjøres, og der var hjulspor i veien, som bugtede sig gjennem ulændet, slig naturen og færdselen havde laget den. Bare paa de allerværste steder havde menneskene hjulpet til ved at hugge trær bort eller vælte sten i myrhuller. {{avsnitt}} &emsp;I hældningen paa nedersiden af bækken laa Lonstuen, en rydningsplads paa den frasolgte del af Romstadgaarden. Oprindelig havde den været en finnebraate, og derfor var den bygget paa et sæt, som afveg fra bygdens vanlige, idet fjøs og stue var bragt under samme torvtækte tag, saadan som én ellers kunde træffe det paa de øverste sætrer, dér det var vanskeligt for tømmer. Omkring en ussel akerflæk og græsvolden nærmest huset var der gjærdet mod skogen, og paa bakken stod vældige hængebjørker, hvis kvister med nysprunget løv svaiede seigt i vaarvinden. {{avsnitt}} &emsp;I Lonstuen boede tvillingbrødrene Bernt og Mons. De var halvgamle og ugifte og skræddere af profession. De gik lidet om paa gaardene, som bygdehaandværkerne almindelig pleiede, men drev sit arbeide hjemme. Aarsagen til det var baade, at deres fleste kunder var tjenere og smaakaarsfolk, som ikke godt kunde have dem hos sig, og at de i fjøset aatte en ko og en gris, som skulde have sit tilbørlige stel. Var det nødvendigt for dem at forlade stuen, maatte de budsende sin nærmeste nabo i skogen, Tobaans-Mari, om hun vilde tage sig af kreaturerne saalænge. Hun gjorde dem gjerne den villighed, for der var ikke en eneste levende skabning, som holdt hende bundet, siden ungerne hendes var blevet voksne og havde givet sig ud paa fantestien. Men det kunde hænde, hun ikke var til at faa tag i, naar hun fartede om i sit kald som klog kone og signekjærring. {{avsnitt}} &emsp;Der var rummeligere hos brødrene, end nogen skulde tro, som saa deres bolig udenfra. Den indeholdt foruden et temmelig stort kjøkken ogsaa et lidet kammers. {{avsnitt}} &emsp;Idag havde de besøg. De selv sad og syede ved et bord under kjøkkenets eneste vindu, en smal glugge, og gjennem dens fire ruder i blyindfatning sivede dagslyset sparsomt ind. De var meget lige hinanden, var smaa af vækst, havde runde, glatte ansigter med blankrød hud, tyndt sort haar og sløve, brune øine. De aandede hørlig med halvaabne munde og talte med søvnig, sprukken stemme. {{avsnitt}} &emsp;Foran peisen tørkede den fremmede sine klæder; han havde været i skogen under uveiret. Det var Palmstrøm. I et traug ved siden af ham glinsede endel fede fjeldørretter, som han omhyggelig ordnede i lag og strøede salt paa. Ret som det var, maatte han se efter en kaffekjedel, som surrede over over ilden. Svensken havde selv bragt med sig bønner til kogningen. {{avsnitt}} &emsp;De fiskene, fortalte han, havde han taget oppe i Bjønnsjøen og skulde forære dem til procuratoren paa Gihle. Ikke for betaling. Procuratoren var slig en gild og bra kar, som rigtig skjønte paa, at én vilde gjøre det mindste til gjengjæld. Og ørretten var blevet borte fra Gihletjernet, siden de satte karusser i det. Det var med de dyrene som med sau og svin, de trivdes ikke i samme havnehagen. {{avsnitt}} &emsp;Kaffen blev kogt og skjænket op i spølkummer og sysagerne ryddet væk fra bordet. Mens de, drak, lagde Palmstrøm ud om processen angaaendes Romstadmarken, og saa ilde det var, at hadelændingen paa Hoff vilde vælte sig ind paa procuratoren &mdash; ham roste han over al maade. De jattede med i maapende forundring over, at nogen turde by sig saa uvettig frem mod storfolket i bygden. {{avsnitt}} &emsp;Han æskede deres mening om grænseskjellet. De drog paa svaret; Bernt saa paa Mons og Mons paa Bernt. Men da Palmstrøm spurgte, om ikke Lonstuen hørte under Romstad, vidste de det, endda Juell aldrig af dem havde krævet hverken pligtarbeide eller leie for den. Det var procuratoren, som nu aatte pladsen og kunde fordre afgiften, oplyste svensken. Det vidste de ogsaa og blev ligesom betænkelige ved det. {{avsnitt}} &emsp;Efter en stund spurgte Mons, om Palmstrøm havde aareladebilerne sine med. Han havde det. Brødrene hviskede lidt sig imellem, og Mons bad, om svensken ikke vilde være saa inderlig snil at aareslaa ham &mdash; det var fjorten maaneder, siden han sidst havde faaet det gjort, og han kjendte, han trængte det, for han havde været saa krimfuld og gigtbrudden om vaaren; der sad vist nogle syge blodsdraaber fast i ham en steds. Men betaling kunde han ikke byde &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Jo, Palmstrøm var villig. Anbelangendes betalingen, saa havde han bekommet et vestetøi hos Orre; det fik de sy for ham ved leilighed. {{avsnitt}} &emsp;Mons brættede skjorteærmet op til skulderen og satte sig paa en stol midt i stuen. Bernt stillede et lerfad med vand paa gulvet, og svensken trak op af frakkelommen en skindpung, i den han havde nogle smaa blankpudsede staaltingester omviklede med et langt uldbaand. Det surrede han fast om den nøgne arm, vaskede den nedenfor surringen, og efterat han med fingeren havde fundet aaren, stak han hul paa den med den skarpeste av bilerne. Blodet sprøitede frem, og alle tre fulgte andægtig den tynde, røde strøm, som silrede ned i fadet. {{avsnitt}} &emsp;Ingen snakkede, førend Mons troede, at nu kunde det være nok; han følte sig saa lettet for bringen. {{avsnitt}} &emsp;Da blev saaret forbundet, og de bænkede sig ved bordet, og Bernt dækkede op med fladbrød, smør, spegeflesk og sur myseblande. De aad kvældvorden, og Palmstrøm tog atter fat paa processen om skogen. Den blev ikke saa ligetil, endda dokumenterne var til procuratorens fordel. Der skulde bli aastedssag og vidneførsel ude i marken. Og det ord kunde han sige, at gaves der to, som vidnede det, at de ved Lokbækken stod paa Romstads jord, vilde de faa tyve rigsdaler, saavist som han sad her. {{avsnitt}} &emsp;Bernt mente, det var en vanskelig ting at gjøre sin ed paa. Mons lydde efter, bleg og mat, med feberglans i blikket. Tyve rigsdaler var mange penger for en fattigmand; havde en dem, kunde det bli raad for to kjør i fjøset. Han skottede bort, naar nogen saa paa ham. {{avsnitt}} &emsp;Svensken slog over til en løierlig historie, som var passeret en herremand fra Lenvik-sokn i Sverige. Den gjaldt netop en aastedssag. Under den havde vidnerne fyldt skoene med muld fra patronens gods og svoret paa, at de stod paa hans jord, og da havde de jo sin samvittighed i behold; for ingen kunde negte, at de saa gjorde. Han skratlo selv af historien og opfordrede brødrene til at være ligesaa fiffige, om de vilde blive tyve rigsdaler rigere. De lo sprødt med. {{avsnitt}} &emsp;Kort efter sagde han, det var sent at gaa til bygden tilnattes og bad om husly. Det fik han straks. Men skjønt de bød ham sengen i kammerset, vilde han heller ligge i høet paa fjøshjellen. Han vilde ikke uro dem mer end nødvendig. {{avsnitt}} &emsp;Han laa længe vaagen og smaabandte og spyttede i høet. Tvillingtomsingerne var vel ikke værre tomsinger, end at de kunde bruges til at gjøre en ed &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Da Palmstrøm gik i dagbrækningen, fulgte Mons ham et stykke, og før de skiltes, var det aftalt, at brødrene var villige til at sværge paa, de ved Lokbækken stod paa jord unda Romstad, dersom de tyve daler leveredes dem kvælden forud. Men gud naade dem, hvis de ikke holdt sit løfte; saa vilde procuratoren jage dem fra hus og grund. <center>*</center> &emsp;En klar og stille septembermorgen skred brødrene over kloppen. De var stevnet til at møde i aastedssagen og klædt i fuld helgepuds. De var lidt usikre paa foden som folk med klemmende sko. Tobaans-Mari skulde se efter grisen og koen, om de ikke slap fra til kvælds. De tog veien op igjennem skogen, der høsten alt havde mærket løvtræernes klynger mellem de ensformige graner. {{avsnitt}} &emsp;Der blev foretaget en omstændelig aastedsbefaring i dagens løb, og de maatte traske med hele tiden. Endelig fandt den afsluttende vidneførsel og edfæstelsen sted paa en liden slette i lien ovenfor Lokbækken. {{avsnitt}} &emsp;Solen sank bag aaskammen i nordvest som en gnistrende ild mellem fjerne træer. De skraa straaler lyste gyldent over slanke furustammer og slettenes magre, afsvidde græs og blindede næsten skriverkarlen, som førte protokollen paa en stor sten i et hjørne af pladsen. Dystre skygger leirede sig i bunden af dalen; saa steg de opad lien, slukkende alle dagens farver, indtil der vidt om, saalangt synet rak, bare laa tung, blaanende skog. {{avsnitt}} &emsp;Tusmørket øgede hurtig, og det blev kjøligt. {{avsnitt}} &emsp;Cancelliraaden stod høi og mægtig ved siden af protokolføreren. Han havde drevet paa i et kjør fra morgenen af, og procuratoren og lagrettesmændene sad rent udasede paa bakken i nærheden. De reiste sig møisommelig naar vidner blev edfæstede, og da hørte de dommeren af lovbogen læse edens forklaring haardt og tydelig, saa de frygtelige ord om menederens timelige og evige fordærvelse lød som en truende forudforkyndelse i ødemarken. {{avsnitt}} &emsp;Først paaraabtes hadelændingens vidner. De var mest hans husmænd og tjenere og flokkede sig om sin husbond, som sad paa en stubbe ydmyg, med foldede hænder og rørte læberne til sagte bøn for hans sjæl, hvergang én traadte hen til stenen. Mange af dem vaklede i angst for den strenge formaning og ændrede sine tidligere udsagn. Alt i alt kunde de lidet forklare, uden det andre havde sagt dem, og det gjengav de ustøt og stammende. Sorenskriveren havde besvær med at faa deres rettelser og tilføielser ordentlig ind i protokollen, saa at det skrevne blev vagt nok til at kunne vedtages af dem. {{avsnitt}} &emsp;Sidst kom Bernt og Mons Lonstuen frem. Edens forklaring blev læst for dem ogsaa, men da var vist Weydahl endelig blevet træt af at tale. Hans røst var hæs, han kremtede og fortsatte lavt og uklart. &mdash; Brødrene syntes skræmt alligevel. De svarede forvirret og var et øieblik ganske forfjamset. Men da cancelliraaden søgte at greie spørgsmaalene for dem, saa fast og bydende paa dem og spurgte, om de vidste sig at staa paa Romstads jord eller ikke, svarede de begge hastig, at paa jord unda Romstad stod de, dér de nu stod. Det svar havde de ofte givet under forretningen, og paa det svor de sin saligheds ed. {{avsnitt}} &emsp;Retten erklæredes dermed hævet og sagen udsat til domsafsigelse om fjorten dage. Lagrettesmændene underskrev protokollen, glad over at være færdig. En kunde ikke sove i ro, støt en sad lagrette, det kunde de love for, som havde maattet klyve om som gjætergutter i mange timer uden at smage vaadt eller tørt. {{avsnitt}} &emsp;De tilstedeværende haandhilste paa øvrigheden til afsked, uagtet de endnu skulde følges med den til Hoff, hvor de havde sat fra sig hestene sine. Men de fra Lonstuen maatte skille lag straks for at gaa benste. Hadelændingen sagde blidt og sagtmodig godkvæld til dem. Procuratoren saa ikke paa den kant, de var. Han bød drammer rundt af en lommelærke og brummede stygt over, at sligt et mas var hele Romstadmarken sandelig ikke værdt. <center>*</center> &emsp;Brødrene vandrede alene hjemover. I førstningen skridtede de raskt afsted, næsten i kapgang. Men snart sagtnede de farten; for sæterveien var slem at gaa i mørke. Ofte sparkede de mod rødder og sten, og Bernt ømmede sig &mdash; det gjorde ondt i fødderne. Mons bed tænderne ihop og gav sig ikke, endda han ret som det var snublede og var nær ved at falde. De taltes ikke ved og holdt sig paa hver sin kant af veien, som var de ræd hinanden. {{avsnitt}} &emsp;Stien gik langs Hoffselven. Dalen var trang med bratte sorte aaser til begge sider. Over dem var høstnattens himmel høi og blaa. Der funklede enkelte blege stjerner. {{avsnitt}} &emsp;Før de naaede halvveis, stod fuldmaanen op. Da stansede Bernt og løste skoremmene sine. Mons skyndte sig videre bort fra ham, indtil han med et brød igjennem olderbuskerne ned til elven, som der strømmede rolig i bred bagevje. Saa løste han ogsaa remmene, satte sig og tog skoene af. Han løftede dem den ene efter den anden og rystede dem over vandet; jord og sand tømtes raslende ud. Og han vrængte hoserne af sig. De klistrede fast, havde store huller og var stive af størknet blod. Det, som havde været i skoene, havde skuret huden af under fodbladene. {{avsnitt}} &emsp;Han stak benene ned i vandet, som isnede ham om læggene, og plaskede forsigtig frem og tilbage. Maanelyset faldt klart paa elven, og store hvide skumtapper flød sagte forbi. {{avsnitt}} &emsp;Mons græd sutrende &mdash; ikke for det gjorde vondt, men for han og Bernt havde svoret falsk ligevel. Aa, saa rart, saa rart det havde været: han skalv, da han kom hen til raaden, som læste op af bogen, og havde ikke det været, at procuratoren ligesom passede paa ham med øinene, havde han aldrig gjort nogen ed. Ikke han og heller ikke bror hans. &mdash; &mdash; Det var bare djævelens paahit og udflugter at have jord i skoene, og Palmstrøm havde været den lede fristers udsending. Altid havde han igrunden tænkt det, men sligt skjønte en ikke rigtig før bagefter &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Det var græsseligt, det raaden læste op. Skal tro, det var af bibelen eller en hellig skrift? &mdash; Han var nu alt det, som blev sagt, og lige ilde var det med Bernt, bror hans. {{avsnitt}} &emsp;Han huskede ordene, fordi de saa mange gange blev gjentaget for hadelændingens vidner. Han skulde som en modvillig haardnakket overtræder og synder blive straffet evindelig udi helvede, udi helvedes afgrund til evig tid, hvor slet ingen forløsning er, blive fortabt og fordømt med liv og sjæl &mdash; &mdash; &mdash; Blive svart i kjæften og paa tungen kanske ogsaa, dersom folk fortalte sandt om menederne. {{avsnitt}} &emsp;Han trak benene op af vandet og krøgte sig ihop med hagen mellem knæerne. De hvide skumtapper seilede stadig foran ham. Dump fossedur bares høiere oppe fra, det suste i skogen, det skvulpede og skvulpede mod elvebredden &mdash; som en eneste lang lyd strøg det gjennem dalen, voksende og svindende, men uafbrudt, saa det stadig hørtes. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; &mdash; Ropte nogen paa ham? &mdash; Han klemte haandfladerne mod ørene og sagde enstonig pipende: «Den herre Jesus være mig paa den yderste dag en streng dommer, der mig for mine misgjerningers skyld dømmer og fordømmer med sin strenge dom til evig pine og antvorder mig helvedes bøddel ivold at pines evindelig.» &mdash; Havde han lært det i katekismen, da han stod paa kirkegulvet til konfirmation, da havde han vist ikke svoret idag. Men det var ikke trykt i katekismen, det &mdash; han kunde bogen sin udenad, og præsten havde rost ham for det. Aa, at han skulde have stelt sig saa galt! {{avsnitt}} &emsp;En skygge gled forbi ham. Han væltede overende af rædsel, stødte albuen sin og reiste sig. Det var Bernt. {{avsnitt}} &emsp;Mons klædte ilsomt paa sig. Broderen ventede taus. «Ha du vaske beina dine, du, Bernt?» spurgte Mons undselig. Den anden nikkede. {{avsnitt}} &emsp;De fortsatte sin gang. Det subbede i skoene til Bernt for hvert steg; han havde vasket dem med. Om en stund hukede han sig ned og stønnede: «Je aarke itte ta i' skredt mer! &mdash; Krampa dræg mig i læggom &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;Mons greb ham i frakkekraven. «Kjære dig, kjære dig! prøv lite grænn tel &mdash; naa æ ve trast heme!» &mdash; I maanelyset saa broderens ansigt ud som et ligs. Han hjalp ham op igjen, støttede ham under armene og slæbte ham med sig. Bernt gik med krumme knær som en, der bruger krykker, og mumlede: «Det va du, som helst vilde &mdash; det va du, som helst vilde &mdash; Dom sætt øss itte paa slaveri &mdash; Ingen veit om det, aa prokkeratern vilde det &mdash; Det va du, som helst vilde &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;De kom over kloppen ved Lonstuen, og Bernt kviknede til; men da segnede Mons. Han fik ogsaa krampe i læggene. Som han laa i lyngen, tog han til at tale vildt: «Gudherren straffer os for vor overtrædelse og straffer os paa vore fødder, eftersom vi især haver syndet med dem! Han slaar os med lammelse og pestilense paa vore fødder &mdash; se, vi skulle ei mere træde derpaa!» &mdash; Han ramsede ud af sig bibelsprog og salmevers. Bernt kunde ikke begribe, hvor han havde det alt fra og blev fælen. De var begge rammede af en plage og havde begge gjort en synd, var straffedommen alt over dem? &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Mons pegte paa stuen og jamrede: «Dæ æ itte værdt aa kjøpe aakke ku hell kælv, ve faa itte nyte dom aakkesaa &mdash; &mdash; Forbandet være alt det, jeg i denne verden eier og haver, forbandet være min jord, ager og eng, mit kvæg, mine bæster og mine faar og min ko og min gris, saa jeg aldrig af dem nyder nogen frugt eller grøde, saa at de aldrig efter denne dag trives eller lykkes for mig! Forbandet og fordømt være jeg i alt det, jeg tager mig for, fordømt med liv og sjæl! &mdash; &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;Bernt tyssede paa ham, lagde sig over ham og trykkede ham ned i lyngen, saa hans skrig stilnede. Der blev han liggende og klynke: «Stakkars kua &mdash; stakkars grisen» &mdash; til krampen var over. {{avsnitt}} &emsp;De krøb jevnsides op til huset og kom sig indad døren. De famlede efter fyrtøiet, fik slaaet ild og tændt varme paa peisen. &mdash; Tobaans-Mari var der ikke; men kvældsmelken var heldt i en bunke paa bordet. Tørstig drak de af den, drak turvis til sidste draaben. {{avsnitt}} &emsp;Bernt hev sig paa kjøkkensengen, Mons paa den i kammerset. De sovnede straks og vaagnede ikke før høgstdags. Bernt stod op og vilde kige ind til Mons, men han maatte støtte sig paa en stol, for benene var støle og svigtede. Da han kom saa langt, saa han broderen sidde i sengen og række tungen ud og speile sig i en stump af et gammelt speil. <br> <br> &emsp;Lonstueskrædderne levede i mange aar siden. De sad støt hjemme og syede og kunde slet ikke gaa om paa gaardene, eftersom de var lamme i benene. De maatte humpe afsted paa krykker, og derfor mistede de koen og grisen, som de ikke længer magtede at skaffe det tilbørlige stel. Det var ligevel ikke saa værst med dem. De svarede ingen afgift af pladsen og klarte at drive sit haandværk, og de døde før de trængte fattighjælp. &mdash; Skogen helt op til Lokbækken tildømtes procuratoren. {{bunn}} 1772 3652 2006-10-01T13:44:24Z Teucer 25 utvidelse === Alfabetisk oversikt over Welhavens dikt === ==== A ==== * [[Aftenscene paa Søen]] * [[Alfernes Hvisken]] ==== B ==== * [[Birken]] ==== D ==== * [[Den forladte Kirke]] * [[Den Salige]] * [[Det omvendte Bæger]] * [[Det tornede Træ]] * [[Digtets Aand]] ==== E ==== * [[Elveløbet]] * [[En Vaar-Nat]] ==== H ==== * [[Huldren]] * [[Hvile i Skoven]] ==== N ==== * [[Nattetanker]] ==== P ==== * [[Paa Fjeldet]] ==== R ==== * [[Republikanerne]] ==== S ==== * [[Sisyphos]] * [[Sorg]] * [[Suttungs Mjød]] * [[Svindende Haab]] ==== T ==== * [[Til Hjalmar Kjerulf]] * [[Troubadouren]] ==== V ==== * [[Vaar-Stemning]] * [[Ved Havet]] * [[Veiviseren synger]] ==== Æ ==== * [[Ængstelig Forventning]] 1773 2584 2006-08-16T21:43:34Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[../Mened|Mened]] | neste=[[../Kaptein Tebetmanns datter II|Kaptein Tebetmanns datter II.]]→ | tittel=[[I cancelliraadens dage]] | seksjon=Kaptein Tebetmanns datter | forfatter=Tryggve Andersen | noter=<center>'''I.'''</center> }} {{avsnitt}} &emsp;Det var ensomt hos gamle kaptein Aloysius Tebetmann paa Stor-Kjelsrud. Grunden var ikke den, at gaarden laa i en grænd for sig selv høit oppe i lien, og heller ikke den, at fruen var død; thi længe efterat hun var vandret bort, havde der været livlig nok. Men han havde havt en søn, en rigtig kjæk gut, som skulde bli militær ligesom sin fader. Sønnen artede sig vel og var allerede avanceret til løitnant, da han bukkede under for en nervefeber i Christiania. {{avsnitt}} &emsp;Det var et haardt stød for kapteinen; han forvandt det aldrig, og til sorgen slog legemlige skrøbeligheder. Synet blev kleint, og podagraen blev saa slem, at han som oftest tilbragte dagen siddende i en lænestol med myge puder under de vel indpakkede fødder. Da det var kommet saa vidt med ham, indsendte Tebetmann resigneret sin afskedsansøgning. Kanske han ikke havde behøvet at gjøre det saa snart &mdash; der var endda fred og ingen fare for tvillingrigerne, og mangen en affældig stakkar af en officer beholdt sin stilling og nød sin fulde gage i aarevis, efter han var blevet udygtig til tjenesten. Men han sagde, at en krøbling ikke burde optage pladsen i hans majestæts armé til fortrængsel for dueligere folk og satte sit navn under afskedsansøgningen. Den passerede alle vedkommende autoriteter, og omsider kom der svar tilbage, at han var entlediget i naade og med sædvanlig pension. {{avsnitt}} &emsp;Pensionen ja &mdash; den kunde muligens have strukket til, dersom pengene ikke stadig var blevet slettere, dersom pensionisten havde besiddet økonomiske talenter, og dersom jorden i Kjelsrudbakkerne ikke havde været saa mager og skral, at det næsten kostede mere at drive eiendommen, end den kastede af sig. {{avsnitt}} &emsp;Men pensionen ''skulde'' strække til, for kapteinen havde ikke yderligere midler, og ungdomserfaringer havde bibragt ham en skræk for gjæld. Den skulde strække til, men den vilde det ikke. Han rev sig i sit hvide, buskede haar, satte nyver og knaste i ærgrelse mundspidsen paa sin jydepibe, han vred sin lille firskaarne krop, saa det knagede i de stivnede ledemod, han krøllede og krammede de lurvede sedler mellem fingrene og bandte. Kaptein Tebetmann brugte bare en eneste ed, men den brugte han tilgavns: «Satan partere mig!» satte han i, saa gjenlyden sang i Kjelsruds store stuer, brølte det, saa tjenerne blev stille ude i kjøkkenet, messede det op igjen atter og atter, indtil han træt og svedt og udkjørt sank tilbage i lænestolen og fik den lyse idé, at pengene maatte strække til, hvis man ikke kjøbte for flere dalere end dem, man havde. Det var &mdash; Satan partere ham! &mdash; klart og en afgjort sag. {{avsnitt}} &emsp;Da det princip indførtes i husholdningen, blev levemaaden tarvelig, og traktementet skulde ikke trække gjæster til huse. Og den gamle, syge kaptein blev en ensom mand. Kun leilighedsvis saa venner og kjendinger indom til ham, naar de var paa den kant alligevel, eller naar det var saa længe, siden de havde besøgt ham, at de skammede sig over det. {{avsnitt}} &emsp;At han havde en datter, tænkte kapteinen ikke meget paa. Mens sønnen levede, havde han været udelukkende optaget af denne. Senere havde han heller ikke givet synderlig agt paa hende; han havde havt for travelt med at følge Bonapartes felttog paa landkortet. Thi kapteinen, hvis militære virksomhed havde været indskrænket til fredelig exercits, og hvis største skuffelse havde været, at han i 1788 blev lagt i garnison paa Fredrikssten, nærede en lidenskab for strategiske operationer. Han havde desuden al tid havt lidet tilovers for piger. Derfor blev den moderløse Henrikke opdraget af og blandt tjenestfolkene. {{avsnitt}} &emsp;Hun slægtede ellers faderen paa, var liden og rund, med stridt, sort haar og brun i huden. Moderen havde kaldt hende sin lille zigeunerinde, og en kunde se, der randt sydlandsk blod i hendes aarer. Hun var støiende og fliret af sig, og i de mørke øine glimtede latteren altid. Skjændte faderen en sjelden gang over hendes daarlige manérer, lo hun og bar sig endda værre ad, og bandte han hendes evindelige flir, lo hun og løb sin vei. {{avsnitt}} &emsp;En fremmed vilde ikke havt let for at skjelne jomfru Tebetmann fra en bondejente, hvad sprog og klædedragt gjaldt. Men der var noget freidigt og myndigt ved hende, som røbede, at hun var vant til at kommandere. Det gjorde hun ogsaa af hjertens lyst baade i kjøkken og stald og fjøs, og det hele tyende fra den halte stuepige, som var blevet ophøiet til husholderske, og til indlæggutten lystrede hende blindt; for saa snil hun brugte være, var hun ikke grei at komme ud for, om de ærtede hende ved at sætte sig mod hendes vilje, og sinnet satte af med hende. {{avsnitt}} &emsp;Den høst, hun fyldte nitten, spurgtes det, at en vældig engelsk flaade laa truende foran Kjøbenhavn. Faa troede, det var sandt, skjønt enkelte rystede paa sine kloge hoveder og mindede om 1801. {{avsnitt}} &emsp;I de dage var de ældre vant til den krig, som i aarevis havde raset mellem mægtige stater. Efterretninger om verdensbegivenheder svirrede gjennem luften. Man modtog dem med interesse og diskuterede stormagters grænser og dynastiers skjæbner, naar man sad gemytlig sammen ved glasset eller traf hinanden paa kirkevangen og andensteds, hvor mange folk mødtes. Der dannede sig partier &mdash; nogle holdt med England og nogle med Frankrige &mdash; og partierne var hidsige og hadske nok, saafremt punschen hjalp kandestøberierne med at drive fornuften paa flugt. Gaardbrugerne dængte hinanden i gravøl og julelag, og husmænd sloges paa auktioner for den europæiske politiks skyld. Ungdommen voksede op under den uophørlige gjenlyd af tordendrønnet fra fjerne valpladse, dens drømme legede med hære og marschaller, og barnene kastede ikke til maals mod en stenrøs, uden at den blev til en bombarderet stad, og de seilede ikke med flisebaader paa dammerne, uden at ildsprudende søslag stod som syner for sindet. {{avsnitt}} &emsp;Men alle følte de sig trygge paa, at ufreden aldrig vilde naa til det afsidesliggende fødeland og forstyrre hjembygdens lune stilhed. <br> <br> &emsp;Den første, som bragte rygtet om den engelske flaade til Kjelsrud, var løitnant Wallace. Han høstede kun utak for umagen. Kapteinen var mistænksom, fordi det hændte, man morede sig med at lure løierlige skrøner i ham og gjorde nar af ham. Hvad skulde briten i Kjøbenhavn? Kong Georg havde fiender nok alligevel, trængte norsk tømmer til sine skibe, og Napoleons arméer stod jo i Tyskland parate til at ile Danmark til undsætning, om der blev alvor i spillet. Nei, nei, buldrede kapteinen, løitnanten behøvede &mdash; Satan partere ham! &mdash; ikke at løbe med limstangen for at binde ham sligt tøieri paa ærmet. Sludder og tøv og taabelig tull var det! &mdash; Hvorfor havde forresten hovedstaden befæstninger og kanoner og tropper uden for at jage ubudne gjæster tilbage did, de var fra? Det havde svensken fordum faaet svide for, og det skulde briten komme til at mærke, hvis det lystede ham at støde panden tilblods mod Kjøbenhavns volde. Løitnanten skulde gaa hjem og lægge sig og sunde sig paa det og betænke sig bedre, inden han atter rendte folk paa dørene med den slags umulige nyheder. Han kunde sagtens være glad, han, ifald der var noget i rygtet: Han vilde da træffe landsmænd &mdash; maaske fornemme slægtninge &mdash; naar man skulde til at have det bryderi at passe britiske krigsfanger her i landet &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Saaledes burde ikke gamle Tebetmann have buldret løs, for løitnant Wallace blev høilig fornærmet. Hans fader var en engelsk marineofficer, som var indvandret til Danmark og havde gjort sin lykke der. Han selv havde begyndt sin løbebane med udmærkede forbindelser og glimrende udsigter; men et vakkert ydre havde ført ham op i gale historier, som hans indskrænkede forstand gjorde endnu mere forviklede, indtil knuden blev hugget over ved den unge mands «forvisning til Norge». Her kunde han have levet taalelig sorgfrit, da familien forbedrede hans løitnantsgage med rigelige tilskud, om ikke ærgrelsen over den forspildte carrière, og det, at han aldrig havde fattet, hvori han egentlig havde forsyndet sig, havde voldt, at han mente sig bittert forurettet, og dersom ikke kjedsomheden havde lært ham de besynderligste midler til at øde sine penge paa ingenting. {{avsnitt}} &emsp;I den mindste hentydning til fortiden og sin familie ante han en tilsigtet fornærmelse, og han fór op i flammende harme, før han havde skjønt halvparten af Tebetmanns udgydelser. {{avsnitt}} &emsp;Kapteinen maatte erindre, at han var en olding, af hvem der ikke kunde kræves satisfaction for krænkende udtalelser &mdash; han burde erindre, at han beskyttedes af sin alder! Men vilde han virkelig beskylde løitnant Wallace for at være en løgnhals og en forræder mod den konge, hvis uniform han bar? Og insinuere, at han rendte folk paa dørene som en næsevis gjæst? {{avsnitt}} &emsp;Blev Wallace hidsig, stammede han hjælpeløst og snakkede ganske uforstaaelig. Det ene ord tog det andet, men for hvert et, som slap ud af løitnantens mund, strømmede der tyve fra kapteinen, idet han faafængt søgte at overdøve ham og forklare sig. Henrikke var tilstede og hev sig raptunget ind i striden paa faderens side, og hendes brede kraftige dialekt, løitnantens dansk og Tebetmanns haarde, skjærende østlandsk, som var farvet af exercerpladsen, blandede sig til et vredens kor, som fik husets vægge til at dirre, indtil budbringeren fjernede sig lidt beroliget ved kapteinens forklaringer, men med den høitidelige forsikring, at det vilde være en æressag for ham paany at indfinde sig paa Kjelsrud, saasnart hans nyheder var blevet tilstrækkelig bekræftet. {{avsnitt}} &emsp;De skulde ikke komme til at vente længe paa ham. {{avsnitt}} &emsp;Det var en eftermiddag, regnet skyllede ned, og stormen ruskede i den gamle hæg udenfor trappen paa Kjelsrud, daskede dens stive grene mod huset og varslede, at høsten var tidlig inde. {{avsnitt}} &emsp;Kapteinens gigt havde været usædvanlig plagsom. Han var veirsyg og forfrossen, og i skumringen lod han fyre i ovnen og laa i sin lænestol med fødderne paa en stoppet skammel og et tørklæde bredt over ansigtet og snorkede sagte. Henrikke sad ved ovnen, dér nogle æblekarter surrede, og ventede utaalmodig paa, at de skulde blive stegt. Imellem klemte hun paa dem, om de ikke snart var færdige, og snudde dem. Saa stirrede hun ind i trækhullets glorøde øie og lyttede til vindens dumpe, durende ul i skorstenspiben. {{avsnitt}} &emsp;Imens red en mand i rask trav opad de bratte bakker mod gaarden. Han havde brættet kappekraven op og trykket hatten ned i panden. Den graa regntykke var saa tæt, at han næsten ikke skimtede skigardstaurerne langs veien, som var forvandlet til en flommende bæk. Han stansede paa tunet, steg af, bandt hesten ved brønden og gik ind. {{avsnitt}} &emsp;I stuen hørte de ikke, han bankede paa, og mærkede ham ikke, før en mørk, kappeklædt skikkelse stod midt i værelset. Henrikke skvat op med et lidet skrig og aabnede ovnsdøren for at se bedre. {{avsnitt}} &emsp;Tebetmann vaagnede og spurgte gjespende: «Hvem der?» {{avsnitt}} &emsp;Det er mig,» lød løitnant Wallaces røst. «De har naturligvis alt erholdt bekræftelse paa mine efterretninger fra sidst, kaptein ?» {{avsnitt}} &emsp;«Jeg har læst prinsen af Augustenborgs kundgjørelse om blokaden,» svarede Tebetmann grætten. «Jeg gjør afbigt for min vantro &mdash; De kan triumfere &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;«Det vilde være en uværdig triumf. Desværre kan jeg fortælle betydningsfuldere og sørgeligere tildragelser.» {{avsnitt}} &emsp;«Saa&mdash;aa? Har briten endelig rykket ud med en ærlig og ordentlig krigserklæring? Det er da ikke sørgeligt, hvad?» {{avsnitt}} &emsp;Wallace satte sig uopfordret og med kappen paa: «Nei, han har ikke &mdash; &mdash; Men Kjøbenhavn er bombarderet, skjændig overfaldt uden krigserklæring, staden er brændt og har kapituleret &mdash; og flaaden er bortført.» {{avsnitt}} &emsp;«Er De gal, løitnant? Er De fra concepterne? Kjøbenhavn erobret? De lyver, rnand!» raabte kapteinen og strakte knytnæven mod ham. {{avsnitt}} &emsp;«Jeg har det fra cancelliraad Weydahl &mdash; kommer direkte derfra &mdash; han fik expres fra generalmajoren.» Wallace sagde det ydmygt, som bad han om forladelse. Nu blev han ikke fornærmet. {{avsnitt}} &emsp;«Og kongen og kronprinsen, er de fangne eller faldne?» {{avsnitt}} &emsp;«De er i sikkerhed heldigvis. De skyndte sig til Jylland før kampen.» {{avsnitt}} &emsp;Tebetmann famlede efter udtryk: «Skyndte sig &mdash; Flygtede kronprinsen og overlod Kjøbenhavn til sig selv? Heldigvis? &mdash; Er han flygtet?» spurgte han barsk. Wallace svarede ikke. Kapteinen rettede sig stramt og trak fødderne ned af skammelen: {{avsnitt}} &emsp;«I fyrretyve aar var jeg i min konges tjeneste og havde ikke leilighed til at drage sværdet paa hans befaling &mdash; og nu er krigen der, og jeg er en krøbling &mdash; &mdash;» Hans tunge blev lallende og stemmen hulkende, men han fortsatte med tykt mæle: «Og rigernes hovedstad er erobret og deres vordende fyrste vanæret!» Han vilde staa op, men de syge fødder svigtede, og han snublede. {{avsnitt}} &emsp;«Satan partere mig!» brølte han og faldt tungt baglængs og blev liggende uden at røre sig. {{avsnitt}} &emsp;Henrikke, som ikke havde kunnet følge med i deres samtale, kastede sig paa knæ ved ham og slog armene om hans skuldre. «Far er død!» hviskede hun og lagde hans hoved i sit fang. {{avsnitt}} &emsp;«Nei &mdash; nei,» trøstede Wallace og bøiede sig ned over dem og hørte kapteinen stønne svagt. «Han har kun mistet bevidstheden, han er besvimet. Det er vist ikke farligt &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;Skræmt af støien kom en jente og den halte husholderske ind fra kjøkkenet. Han forklarede dem fort, hvad der var hændt, skjøv Henrikke lempelig tilside og løftede den bevidstløse op i lænestolen. {{avsnitt}} &emsp;«Ve lyt faa'n telsengs,» sagde husholdersken. Henrikke holdt varsomt om faderens hoved, som hang slapt bagover, idet Wallace med de to andres hjælp bar ham i lænestolen ind paa sovekammerset. {{avsnitt}} &emsp;Jenten skaffede lys, og husholdersken tog paa at løse op kapteinens klæder. Wallace saa, at den gamle, magre kvinde var meget bleg, og at hendes pande var blank af sved. {{avsnitt}} &emsp;«Skal jeg ride efter doktoren?» spurgte han. {{avsnitt}} &emsp;«D'æ langt,» svarede hun og bad i det samme jenten skikke lægdsgutten efter Johanne koppekone; hun kunde være der om en snau time. Kanske løitnanten vilde bie en stund, dersom det skulde blive brug for doktoren senere. Den syge stønnede hele tiden, mens de stelte med ham, men bevidstheden vendte ikke tilbage. {{avsnitt}} &emsp;Wallace gik ind i stuen. Han havde fremdeles den vaade kappe paa. Han hægtede den af og slængte den paa gulvet. Uveiret varte ved. Vinden styrtede sig i bratte kast mod huset, saa det sukkede og knagede i dets morskne tømmer. Regnskyllet plaskede ustanselig. {{avsnitt}} &emsp;Han var træt efter sit voldsomme ridt og satte sig ved ovnen; ilden var sluknet. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; &mdash; Paa skrivergaarden var generalmajorens expres indtruffet, som man var ved middagsbordet. Der havde været et helt selskab. Thi under den almene spænding for, hvordan den pludselige krigsfare vilde udvikle sig, tyede bygdens conditionerede did i en uklar fornemmelse af, at cancelliraaden sandsynligvis vilde erholde besked før nogen anden. Procuratoren og præsten havde overnattet der fra forrige aften, og ellers havde der været major Brager og lensmanden, som i beskedenhed havde gjort sig ærinde paa kontoret og var blevet buden ind. {{avsnitt}} &emsp;Wallace saa tydelig for sig det forseglede brev i blaat omslag, som blev leveret raaden netop, da de skulde tage drammen, saa ham studse og lægge brevet fra sig paa tallerkenen, og hvorledes han derefter læste det op høit og koldt med blikket fæstet paa papiret. Der blev en larm af forvirrede, høirøstede spørgsmaal og af stole, som skjøves tilbage, idet alle flokkede sig om værten for at faa et glimt af det skjæbnesvangre brev og læse det med egne øine. Og det kunde ikke misforstaaes. {{avsnitt}} &emsp;Faa minutter efter var selskabet opløst. Maden stod omtrent urørt paa bordet. Enhver ilede bort for at sprede tidenden om det utrolige videre til sine. Wallace var bedøvet af den, maatte ogsaa tale med nogen om den, fortælle den til nogen, og han havde husket paa sin trætte med Tebetmann, ladet sin hest sadle og sprængt afsted. {{avsnitt}} &emsp;Ved Alm fór han forbi Orre, som spaserede sin daglige tur paa landeveien i ly af en svær paraply. Rytteren stoppede op, snudde sig og skreg til ham. Landkræmmeren slap paraplyen bent ned og gestikulerede heftig. Wallace opfattede ikke, hvad han mente, svarede bare: «Ganske tilforladeligt! &mdash; Paa ære, det er sandt!» og galopperede væk. {{avsnitt}} &emsp;Gud ved, den hast var unødig. Hvorfor havde han ikke tænkt sig om og forberedt gamle Tebetmann lidt? Men han havde været besat af sin nyhed, den havde givet ham feber og jaget ham som en ulykkens herold til Kjelsrud. Han var skamfuld over det. {{avsnitt}} &emsp;I mørket og stilheden bølgede hans tanker urolig, skakede sig selv op og flakkede rastløs om, indtil de samlede sig til et stærkt, klart billede: det brændte erobrede Kjøbenhavn. Hans forældres hus med haven foran &mdash; var det jevnet med jorden? Slægtninger og venner &mdash; levede de? Steder og gader, hvortil minder om munter galskab og lykke og desperation var knyttet, var de rygende ruiner? Hans barndomshjem, hans kjæres hjem var brændt og erobret; en røver havde brudt sig ind og plyndret det, og han havde været fjernet derfra. Wallaces aand løftede sig ikke til klager over rigers skjæbne og landes nød; han fornam kun sorgen for sit eget. Men han, som havde været stolt af sin engelske afstamning, var i denne stund blot danske, med en danskes had til den fiende, der havde øvet vold mod hans fødeland. Med vellyst skulde han have myrdet enhver af sine fædres nation, som havde vovet sig inden hans rækkevidde. {{avsnitt}} &emsp;Han søgte at udmale sig selve kampen, hvorledes angrebet var skeet og forsvaret ordnet, men magtede det ikke. Desto tydeligere saa han for sig, hvorledes fiendtlige batterier saaede død og fordærvelse over staden, luerne og røgen, soldaterne, som myldrede paa voldene og de modige udfald fra portene. Der skulde han have været i spidsen med hævet klinge, hvis blanke staal gjenspeilede røde flammer. Ogsaa i nederlaget kunde ære og tilgivelse vindes &mdash; og han havde ikke været med. Der havde hans kammerater været. Hvorfor havde ''han'' ikke været der? &mdash; &mdash; Wallace sprang op, hans tunge ridestøvler stampede henad gulvet. Han glemte ganske, der var sygdom i huset. Ingensinde havde hans tilværelse syntes ham haabløsere, trøstesløsere. Ingensinde havde han saa bittert følt misforholdet mellem de forsyndelser, han var skyldig i, og den straf, han var dømt til. «Fanden gale &mdash; fanden gale!» mumlede han. «Krudt og blod &mdash; og kugler og slag og hug og stik &mdash; fanden gale, gale! gale!» sagde han høiere og høiere, som om han ved ord uden mening vilde kvæle og tvinge tilbage tanker, han var ræd for, og som vældede frem &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Han kunde ha været alene en time, kanske mere. Tiden svandt hurtig, og han blev stedse ulykkeligere. Da traadte Henrikke ind med et lys i en jernstage, som hun stillede fra sig paa bordet. Berte, husholdersken, fulgte efter og sagde, at kapteinen var bedre. Johanne koppekone havde aareladt ham, og han var blevet roligere og var sovnet. Vilde løitnanten spise til aftens? &mdash; Nei tak, Berte skulde ikke bryde sig om ham. Han vilde ride hjem straks, ifald de ikke havde brug for ham. &mdash; Berte tænkte sig om: Det kunde være, Johanne koppekone skulde have bud til doktoren, kanske han vilde bie lidt endnu. Hans hest var sat ind i stalden. Dermed gik hun. {{avsnitt}} &emsp;Wallace tog plads ved bordet ligeoverfor Henrikke, som havde lagt sig paa sofaen med hænderne foldet under nakken. Skjæret fra det enslige lys faldt over den marmorerede bordplades afskallede maling, over løitnantens brede skuldre og skarpe, markerede træk og over den hvilende unge pige. Ellers var der skymt i stuen. De hvidlakerede rococomøbler stod i række og rad rundt væggene som skimrende skygger i halvmørket. &mdash; Uveiret var stilnet. Vinden suste jevnt og underlig pibende i træerne udenfor, og regnskyllet havde givet sig. {{avsnitt}} &emsp;Wallace blev døsig. Hans tanker forlod Kjøbenhavn og friede sig fra de pinlige forestillinger, som var forbundet dermed, og syslede med det nærværende. Mon Tebetmann vilde komme sig? Var han rammet af slag, eller var det kuns faldet og smerterne, som havde røvet ham bevidstheden? Stakkels Jomfru Henrikke &mdash; hun var igrunden ganske kjøn, som hun laa der og var angst for sin fader &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Husholdersken, &mdash; hvad var der egentlig gaaet af hende? En havde fortalt ham noget om kapteinen og hans husholderske. Hvem erindrede han ikke. De fortalte historier og skandaler den ene om den anden alle i bygden, og pokker kunde erindre det saa nøie. &mdash; Hvad var det nu? &mdash; &mdash; Det var det, ja &mdash; salig fruen havde været meget jaloux og Berte meget net, og en dag fruen var taget til Emilienberg, vendte hun uformodet tilbage, mens kapteinen havde Berte hos sig. Da hoppede hun ud af vinduet, forat fruen ikke skulde træffe, dem sammen; men i hoppet knuste hun knæet. Hun jamrede sig ikke og slæbte sig hen til kjøkkentrappen. Der fandt de hende først silde paa aftenen, og hun blev halt bagefter. Det var det, ja &mdash; Berte havde ogsaa taget sig kapteinens tilfælde særdeles til hjerte, syntes Wallace. {{avsnitt}} &emsp;Stakkels jomfru Henrikke! Hun bed sig i læben for ikke at græde, og hun var vist meget bedrøvet og angst. Hun var virkelig ualmindelig smuk &mdash; Han kunde ugeneret se paa hende. Hendes haar var løsnet, og de tunge fletninger rullede ned langs de blege, bløde kinder, som viste spor af taarer, og nedover hendes bryst, hvor kjolelivet strammedes over barmen. Den lille dobbelthage var rund og fint formet. &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Der var engang i Kjøbenhavn en ung, brunet dame, som hun lignede &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Der blev gløttet paa døren, og et hoved i strimmelhue tittede ind og nikkede venlig. Det var Johanne koppekone. «Jomfru Henrikke &mdash; jomfru Henrikke!» kaldte hun, og Henrikke reiste sig rask og spurgte: «Er far daarligere?» «Nei da, barn, det er likere med ham; han har faaet mælet igjen, og naa vil han sove &mdash; Du trænger slettes ikke være bange, han blir nok snart bra og frisk som en fisk.» {{avsnitt}} &emsp;Henrikke sukkede lydelig; saa smilte hun straalende: «Aa, saa ræd jeg har været!» {{avsnitt}} &emsp;Men løitnanten fik være saa inderlig snil og bede doktoren se did imorgen &mdash; til en betryggelse da, tilføiede konen og nikkede og forsvandt. {{avsnitt}} &emsp;Wallace begyndte at sige farvel med ønsker om god bedring for kapteinen. Men Henrikke strøg forbi ham bort til ovnen. Hun huskede paa sine æblekarter. «De er rent opbrændte,» sagde hun. Saa kom hun hen til ham med en i haanden og lo mod ham med sine hvide tænder: «Vil De ikke have et alligevel?» {{avsnitt}} &emsp;Han takkede. {{bunn}} 1774 2585 2006-08-16T21:45:43Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[../Kaptein Tebetmanns datter I|Kaptein Tebetmanns datter I.]] | neste=[[../Høsttinget1|Høsttinget [1]]]→ | tittel=[[I cancelliraadens dage]] | seksjon=Kaptein Tebetmanns datter | forfatter=Tryggve Andersen | noter=<center>'''II.'''</center> }} &emsp;Kaptein Tebetmann havde havt en liden «rørelse», Og det varte maaneder, før han kom sig. Henimod jul kunde han saavidt hinke fra sovekammerset og ind til sin lænestol. Amtsphysicus Müller saa om ham et par gange, mens han laa tilsengs, men amtsphysicus var snar i vendingen og hans besøg meget korte, da Henrikke ingen forstand havde paa, at en doktor, som umagede sig til afsidesboende patienter, skulde kvikkes op lidt, f. eks. med et godt, varmt glas, især i den kolde aarstid. {{avsnitt}} &emsp;Kapellan Vamberg havde ogsaa været der. Da lod Tebetmann skifte paa sig ren skjorte og nød alterens sakramente for at være fuldt rustet, ifald den endelige afgjørelse paa hans livsstrid skulde være saa nær, som han blev bange for ved at se præstens kummerfulde, gule aasyn. Tebetmann var melankolsk og høitidelig næsten en uge efter den begivenhed og gav sig selv sit æresord paa ikke mere at bande: Han forsagede sin eneste ed, og kjendte han den krible sig i struben, slugte han den med en anstrengt, vred grynten. {{avsnitt}} &emsp;Wallace virkede heldigere paa ham end baade præst og doktor. Løitnanten nærede en slags uviss anger, fordi han syntes, han var aarsag i kapteinens sygdom; men disse skrupler alene drev ham dog ikke til Kjelsrud. Det indtryk, at Henrikke virkelig var vakker, var vokset til en stærk følelse hos ham, og han var forelsket. {{avsnitt}} &emsp;Faderen hørte fra sin seng, at han søgte at lokke toner ud af det forstemte og skrøbelige klaver i dagligstuen, og at han sang sentimentale sange for datteren. Tebetmann grundede paa dette. Løitnanten var ikke noget udmærket parti, det maatte indrømmes. Men kunde pigen vente at gjore noget bedre? Og giftes skulde hun vel, og en standsmæssig brudgom var en sjelden fugl paa de kanter. Wallace havde sin gage &mdash; den forslog ikke stort. Men ved siden af tilflød der ham rigelig understøttelse fra familien, og der vilde bli endel tilovers, naar Kjelsrud solgtes. Foretrak de at bli boende der, savnede de da ikke tag over hovedet, og kapteinen havde indprentet Henrikke sit princip ikke at kjøbe for flere dalere end dem, man havde. Med en fornuftig kone vilde pengene blive drøiere ogsaa for Henry Wallace, som desuden allerede røbede, at modne aar medførte moden forstand og roligere levemaade. Simple folk kaldte ham «Tull-Vallarsen», det første han var i bygden; nu kaldte de ham bare «Vallarsen», og en smule excentricitet burde tilgives den, der talte britiske lorder i sin slægt. {{avsnitt}} &emsp;Saa skred tiden. Kapteinen var i stadig bedring, men brød ligevel ikke sit løfte om at aflægge al sværgen og banden. Wallace kurtiserede med sin vordende svigerfaders stiltiende samtykke, og fordi han aldrig kunde holde tæt med noget, aabnede han sit enfoldige hjerte for sin ven procuratoren og tilstod endog med undselig stolthed, at han digtede smaa forlibte vers til sin pige. Versene var for mægtige for procuratoren; han betroede sig til sin kone, og derefter blev alle de conditionerede indviede i sagen, og det blev fastslaaet, at løjtnant Wallace skulde giftes med jomfru Tebetmann, saasnart kapteinen blev rask. Majorinden, som var en forsynlig dame, skaffede sig i den anledning et par fine guldbroderede sko fra Christiania, da hendes mand var der for at gjøre juleindkjøb. For hende kunde saa brylluppet staa, naar det skulde være. {{avsnitt}} &emsp;Alle fandt partiet godt og passende; men Henrikke vidste om ingenting, fordi hun var saa uerfaren, at hun ikke skjønte, Wallace gjorde kur til hende med de alvorligste hensigter. {{avsnitt}} &emsp;De havde vel brugt at ærte hende med, at hun havde en frier, som hun legte kjæreste med, da hun var barn. Men det var bare Erik, søn paa Velt-Kjelsrud. &mdash; Gaardene laa ikke mange skridt fra hinanden, og hun og Erik, som var endel ældre, havde været sammen støt, og hun havde trukket ham med hjem til sig saa ofte, at det blev, som om han hørte til der. Han var enarving og dygtig forkjælet, og den kvikke gut blev helt bortskjæmt ved, at kapteinen og de, som vankede hos ham, havde moro af ham. Den tid vankede der mange. Uniformerne og det militære væsen satte gutten fluer i hovedet, og ikke før havde han alderen, saa lod han sig hverve. Moderen græd og bar sig, og faderen var lei for det; men Erik maatte have sin vilje og drev det til at bli trompeter ved dragonerne. Da havde han nok af det og skjønte, at det ikke var saa gildt at være menig som officer, og faderen løste ham ud og fik ham tilbage igjen. Siden havde han været hjemme og af og til arbeidet hos Tebetmann, for kaarene paa Velt-Kjelsrud var slige, at hver skilling kom vel med. Nu gik det ikke an at ærte jomfruen med den, som næsten blev holdt for en af tjenerne. {{avsnitt}} &emsp;Efter fredsbruddet med England lagde skrækken og overraskelsen sig snart, skjønt den ene nyhed fulgte tæt paa den anden i vinterens løb. &mdash; Wallace overbragte dem, saa fort han snappede dem op. Det gav ham ligesom ærinde tilgaards. Krig var der, men det følte folk lidet til. Andensteds fra blev fortalt om brødmangel og nød og kaperes snarraadige bedrifter. Dér i egnen sad man paa sin tue tryg, ved bjerge og dale fjernt fra den kyst, hvor fienden øvede strandhug. Blev end kræmmeren dyrere paa sine kolonialvarer, og selv om mangehaande ting vanskelig kunde skaffes, taalte man det let; thi kornpriserne var glimrende, og man tømte sit glas til ære for Danmark-Norges store allierede, keiseren af Frankrige. Svenskekongen havde staaet ved Øresund og givet ondt fra sig, da briten brændte Kjøbenhavn, han kunde gjerne yppe sig, hvis han vilde &mdash; de var ikke ræd ham &mdash; men det turde han nok ikke. Lystig var julen 1807 over Oplandene. Drukket blev der drabeligere end nogensinde, talt og sunget blev der taprere end nogensinde. Og skrydet og drikken gav tilsammen saa kraftig en rus. Heltehjerter og løvemod eiede hver mand langs fjordens bredder fra amtmanden til husmanden. Der seilede ikke engelske krydsere over indsøens vande &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Saa var den nye krig der, inden folk rigtig troede paa det. Den nye fiende rykkede mod grænsen i øst, og bare de norske vaaben skilte ham fra de store fladbygder, som var de første til at gjæstes af ham, om forsvarshærens tynde linje blev brudt. {{avsnitt}} &emsp;Officererne kjendte endnu juleturingen tynge kroppen, da udkommanderingen begyndte, og de maatte afsted. Blandt dem var Wallace. Han havde ment at ville fremføre det vigtige spørgsmaal sidste gangen, han var paa Kjelsrud før afreisen; men han svigtede sit forsæt, da Henrikke var lige munter trods afskeden, og han ikke opdagede det ringeste af det ømme vemod, den bortdragende kriger havde haabet paa hos sin elskede. {{avsnitt}} &emsp;I de nærmeste nætter, efterat soldaterne var rykket i felten, saa de fra Kjelsrud, at det lyste i stuer og gaarder nedigjennem lien og udover sletterne ved den islagte fjord. Ogsaa hinsides den, borte under de høie, hvide aaser blinkede lys. Der var nok mange, som vaagede og gruede for dem, som ikke mere var hjemme. {{avsnitt}} &emsp;Tomt og øde blev der hos kapteinen. Han hinkede om med en stok, melankolsk og vranten over denne krig, som han havde længtet efter hele sit liv, men som ikke var kommet, før alderen havde tvunget ham til at stikke sit sværd i balgen. Datteren kjedede sig. Wallace havde forvænt hende med underholdning. Hun savnede ham, og ensomheden trykkede hende. Hun blev sygelig at se til, og der blev noget løssluppent og vildt ved hendes latter. {{avsnitt}} &emsp;Mens sneen tinte i bakkehældene og blev tæret væk, saa markerne blev sorte, gik det trægt med at gjøre sig istand til vaaraannen. Hestene blev ofte taget til skyds og transporter, og armene var for faa til arbeidet, og endda blev de hjemmeværende mænd ret som det var revet fra sin dont til vardevagter og desligeste og tilsagt til møder paa kirkebakkerne, da mandhusingerne eller landstormen skulde opbydes og organiseres. En fed kaptein tog kvarter paa Alm; han skulde lede den organisation, men voldte mest forstyrrelse, da ingen forstod ham, eftersom han var en holstener og talte tysk, og han ikke evnede at indgyde respekt. Bauck hed han, og «Vomma» kaldtes han. &mdash; Det var ikke rart med hans troppers bevæbning. Men amtmanden sendte rundt modeller til en slags spydstager, hvormed de skulde forsyne sig; der manglede skydevaaben. I smedjerne fik karene det travelt med at lage sig magen, og de syntes det blev bra værger at pirke svensken med. {{avsnitt}} &emsp;Af rygter var der fuldt op. Ofte meldte de om sammenstød ved grænsen; engang om, at russerne var faldt ind i Sverige og havde vundet et stort slag ved Stockholm, og at hele krigen alt skulde slutte. Men det, skjønte folk, var bare løgn, for samtidig havde de sør i bygderne staaet og lyet efter svær kanonade østenfra, saa det vel endnu var langt igjen til freden. {{avsnitt}} &emsp;Rygterne naaede sent til Tebetmann. Dog havde han nogenlunde rede paa begivenhederne, siden han havde kostet paa sig at holde aviser og af og til fik underretning fra Wallace. {{avsnitt}} &emsp;En kvæld stabbede en gubbe op til Kjelsrud. Kjærringen hans var rent ude af det for den yngste søn deres, som var soldat, og han havde tænkt sig, at saasom Tebetmann var kaptein, kunde han vide om det, hvis gutten var falden. Det vidste Tebetmann nu ikke, men han snakkede med gubben, som han syntes synd i, og fortalte ham en hel del om hæren og dens stilling. {{avsnitt}} &emsp;Senere indfandt flere sig i lignende ærinde. Gubben havde sagt dem, at kapteinen havde greie paa sagerne. Tebetmann tog venlig mod dem og læste op for dem af aviserne om krigen. Dem, som var mest urolige tilsinds, lovede han, at han skulde skrive til major Brager og andre kjendte og spørge efter slægtningerne deres. Det gjorde han, og folkene kom igjen, og stundom havde han brev med nyt til dem. De bar stille baade det glædelige og det sørgelige og var taknemlige; alt var bedre end uviss angst. Værst var det for dem, naar en af deres laa paa lazarettet; det bud kviede mændene sig for at bringe sine kvinder. {{avsnitt}} &emsp;Udover vaaren var der dagstøt nogen hos ham for at spørge. I varmt veir tog han helst mod dem paa trammen. Der sad han i skyggen af hæggetræet, mens det grønnedes og blomstrede og blomstrede af, og fortalte og læste op og strævede, forat de ikke skulde blive mistrøstige. Hans taalmod brast ikke; han huskede, han selv havde mistet en søn. {{avsnitt}} &emsp;I grænden kappedes de om at hente posten for ham. Af og til blev en sending, en saueskrot eller en vidjehank med fisk stukket ind paa kjøkkenet til Berte. Det var leit at fli kapteinen det, for han spurgte altid, om de ikke havde brug for det selv. {{avsnitt}} &emsp;Kapteinen levede udelukkende med i krigen, siden han blev delagtig i saa mange kjæmpendes skjæbne. I vaagne nætter kritiserede han de kommanderendes taktik &mdash; i drømme var han selv hærfører. Og hans vrantenhed og melankoli svandt. Han havde saa velsignet let for at glemme, Tebetmann, og han var blind for mer end en ting ad gangen. {{avsnitt}} &emsp;Men i de uger blev Berte søvnløs og hjertesyg. I hendes trofaste sjæl sad angerens brand. Hun havde forsyndet sig svare mod salig fruen, og hun havde troet at sone, det hun kunde, ved at vaage over fruens barn. Og det var sorg for Henrikke, som røvede hendes fred. {{avsnitt}} &emsp;Da jomfruen var sygelig og skrantede, smilte Berte og brød sig lidet om det. En fik stole paa vorherre og haabe det bedste, saa kom Wallace nok tilbage. Det nyttede ikke at ville have hemmeligheder for en, som var saa gammel i huset som hun. Hun havde øinene med sig og skjønte, at det var varmt blod hos Tebetmanns datter. Men da fjorden gik op, og nordenvinden reiste viltre blaa bølger, som feiede de sidste graa isflag væk, da den brune løvskog blev lysegrøn, og gjøken gol i lierne, og aaserne paa vestsiden bare havde en smal hvid snestrimmel igjen langs den øverste ryg, da blev jomfruen munter som en lærke og sang og trallede fra morgen til kvæld. Og da vidste Berte ikke længer sit arme raad, og hendes gamle øine blev røde i kanterne, for de havde seet det, de ikke likte; det unge varme blod kogte over. {{avsnitt}} &emsp;Hun havde vaaget og speidet, hun havde lyttet og advaret, men saa havde hun faaet et svar af Henrikke, det hun vist ikke havde suget af sit eget bryst, og neppe forstod hun heller tilfulde, saa ondt og grusomt det var: Datteren havde hentydet til hendes forsyndelse mod moderen og bedt hende passe sig selv. Det gjorde, at Berte tiede overfor Tebetmann. {{avsnitt}} &emsp;Havde det endda været en standsmæssig person, som var ulykkens aarsag, men nu var det denne Velt-Kjelsrudgutten &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; <br> <br> &emsp;Erik havde ikke kunnet skilles fra sin trompet, da han forlod den militære bane. Hver søndagmorgen tog han den med til et granholt tæt ved gaarden og blaaste de signaler og toner, han kunde, og som han havde lært med megen møie. For ham var de dyrebare levninger af en strandet ærgjerrighed. Henrikke pleiede at sidde andægtig ved siden af ham og høre paa signalerne. For hende var de pen musik. {{avsnitt}} &emsp;Paa slige morgener gik praten frit mellem dem. Erik gjorde nar af Vallarsens frieri til hende. Henrikke blev sint og værgede sig med spot over løitnanten, og da Erik alligevel ikke gav sig, slog hun til ham. Da blev han ogsaa sint, men lod, som han havde sin største moro af hende. {{avsnitt}} &emsp;Saa var de tvære mod hinanden en stund, saa hidsige. Men kommer lidenskaben først tilorde mellem to unge, begynder den end som had, den ender dog gjerne som kjærlighed. Og snart legte de atter kjærester næsten som i gamle dage, men mindre uskyldig. {{avsnitt}} &emsp;Erik var stor og velbygget, men ikke vakker. Han var rødhaaret og fregnet, med hvasse, blaa øine og tynd, krum næse. Munden var bred og bevægelig med stærke, hvide tænder. Hans hænder og fødder var ualmindelig smaa, og i hans gang og hele fremtræden var der noget soldatermæssigt. Folkene paa Velt-Kjelsrud stammede fra en af bygdens storætter, som det var gaaet ud med. {{avsnitt}} &emsp;Henrikke holdt af ham, kanskje mest fordi han var den eneste, og løitnantens kurmageri hvade vel ogsaa banet veien for trompeteren. I hende fik ''han'' magten over en af dem, som hørte til storfolket, de conditionerede, som havde lokket gutten til sig, forat den voksne dobbelt saa haardt skulde kjende sviden, naar han stødtes udenfor som den ringere. {{avsnitt}} &emsp;Naa ja, i hvert fald var de lykkelige den vaar. {{avsnitt}} &emsp;Tjenerne havde mistanke til dem. De brød sig ikke om nogenting, og han laante mod af hende. Hviskede og tiskede jenterne i kvældingen rundt om ham i kjøkkenet, og han paa halve slængord og løsmundet gjøn mærkede, hvad de havde for sig, puttede han tilsidst hænderne i lommerne, skrævede ud med benene og briskede sig indvortes, fordi han havde en fin jomfru til kjæreste og ikke en af de førkjerne der. {{avsnitt}} &emsp;Men engang kapteinen skulde hvile middag, kunde han mod sædvane ikke sove. Det var for hedt, og fluerne surrede om ham og ødelagde al tanke paa søvn. &mdash; Han stod op injen, og i tøfler hinkede han ved sin stok ud paa trappen for at trække frisk luft. Solen stod høit paa den skyløse himmel, og hæggetræets skygge krøb sammen lige indved husvæggen. Den bakkede vei nedigjennem lien bugtede sig støvgraa mellem frodig aker og eng, som dampede af varme. Der var et svagt vindpust, som førte med sig stram harpiksduft fra granskogen; men fjorden var blik stille, og de mørkeblaa aaser paa vestsiden speilede sig i dens blanke vand, som var grønligt af sanktehansflommen fra høifjeldene. Det tegnede til et velsignet aar, og Tebetmann frydede sig over de sidste efterretninger fra krigen: Fienden havde trukket sig tilbage til Sverige; Norge husede ikke længer en svensk soldat inden sine grænser. Han undrede sig paa, hvordan Wallace havde det; efter hvad major Brager skrev, var han sendt paa lazarettet med en kugle i kroppen og overantvordet til doktorens barmhjertighed og kyndighed, og den var saamæn ikke til at stole paa &mdash; nu saa lidet som i 88. Saaret skulde dog ikke være farligt. {{avsnitt}} &emsp;Da syntes han livagtigen, han hørte Wallace synge. Men han fattede straks, at det var Henrikke, som hærmede efter den fraværende ven, og det, skjønt han ved frokosten havde fortalt hende om løitnantens saar. Tebetmann blev vred: det var hjerteløst at spotte en saaret kriger. Paa den modsatte kant af tunet var en skigard; sangen kom bagenfra den. {{avsnitt}} &emsp;Han hinkede did ned for at irettesætte hende, mens sangen blev ved: <poem> &emsp;«O, yndigste dukke, &emsp;O, deiligste mø! Jeg har dig blandt alle udval't! Som blomster i enge saa deilig og rø', Saa yndig er hendes gestalt. &emsp;Hvergang mine øine de ser, &emsp;Af glæde mit hjerte det ler &mdash; Jeg ser ei din lige blandt pigerne fler!» </poem> &emsp;Tebetmann lænede sig over skigarden. Der sad datteren paa Erik Velt-Kjelsruds fang med armene om hans hals og sang for gutten. De var for langt borte til, at kapteinen kunde naa dem med stokken. Saa kylte han den midt i ryggen paa Erik. De fór i veiret. Erik skotede sig vetskræmt om, gned sig paa ryggen og lagde paa sprang hjemover uden at ænse jomfruen. {{avsnitt}} &emsp;Hun stirrede paa faderen, som støttede sig til skigarden. Han havde ikke frakke paa, og vesten var opknappet; hans hvide haar strittede, og kinderne blussede. Hun sagde ikke noget. {{avsnitt}} &emsp;«Bring mig stokken, barn!» brølte han. {{avsnitt}} &emsp;Hun nølede trodsig: «Du skal ikke slaa mig, far.» {{avsnitt}} &emsp;«Sludder! Nei, jeg skal ikke!» {{avsnitt}} &emsp;Hun tog stokken i yderste enden og rakte ham den. Kapteinen svælgede sin ed vist ti gange: «Klyv over gjærdet, barn!» kommanderede han saa. {{avsnitt}} &emsp;Hun lystrede og kløv over. Han pegte mod døren, og hun gik ind. Han fulgte efter som en fangevogter. <br> <br> &emsp;Og faderen blev datterens fangevogter. Han skjændte ikke paa hende &mdash; det var ikke kapteinens skik at sige stort &mdash; han passede bare paa, at hun stadig var under hans eller Bertes opsigt og udstedte kort og godt forbud mod, at Erik viste sig dér paa gaarden. Til høsten var forhaabentlig Wallace igjen i bygden. {{avsnitt}} &emsp;Men det er mer end en gammel invalid krigsmand kan at holde en ung pige fra den, hun har kjær, især naar hendes kjærlighed styrkes af trods. Tillige var der forræderi inden hans egen leir. Berte blev forræder mod sin vilje. Hun var bange for sin husbond og bange for jomfruen, men mest for, af der skulde ske en ulykke, om deres voldsomme sind tog magten fra dem. {{avsnitt}} &emsp;Henrikke og Erik fandt mangfoldige udveie til at mødes. Sad kapteinen og hans datter paa trappen, kunde &mdash; bedst som det var &mdash; en kobjelde ringe og klinge nede paa jordet. «Far,» skreg hun saa, «koen er i rugen!» &mdash; «Du maa jage den ud da, barn,» svarede han og skyggede med haanden for panden. Han vilde ikke være ved, at synet ikke strak til, og at han ingen kreaturer opdagede. Henrikke var straks paa farten, og bjelden ringlede og dinglede bortimod havnehagen. Men naar hun varm og forpustet kom tilbage, var det et rart kreatur, hun havde jaget. {{avsnitt}} &emsp;Til andre tider skulde hun blive med Berte med eftasværd til folkene. De gik af sted sammen og vendte hjem sammen, men husholdersken havde ikke havt synderlig følgeskab med jomfruen. {{avsnitt}} &emsp;Da august mørknede nætterne, tog det til at tusle paa gangene i andet stokværk ved jomfruens kammers. Berte mærkede det. Hun blev syg af skræk og samvittighedsnag, men hendes mund var forseglet. Kapteinens aarvaagenhed var sløvet; han glemte paany datteren for krigen, som da blev livligere. {{avsnitt}} &emsp;Saa blev det til det, at en eftermiddag stod Henrikke i skaalen og forklarede Erik, som sad paa huggestabben med albuerne paa knæerne, at nu maatte de gifte sig. &mdash; Det var sval skygge inde hos dem. Mens han faafængt ledte efter svar, saa han gjennem døraabningen det sollyse, græsgroede tun, dér en hønseflok med gaardhanen stoltelig i spidsen kaklede og sparkede i det størknede mudder rundt brønden, dernæst et stykke af hovedbygningens brune tømmervæg og trappen med hæggetræet over; det hang fuldt af glinsende sorte bærklaser. Han mumlede endelig, det var bedst hun talte til kapteinen. {{avsnitt}} &emsp;Vilde ikke han gjøre det, bad hun. {{avsnitt}} &emsp;Han vred paa sig og havde ingen lyst til det. Hans øine veg unda hendes. Han gloede haardnakket paa hønseflokken. {{avsnitt}} &emsp;«Ein kar bruke fri sjøl,» sagde hun. «Men du tør fel itte, du stakkar. Du va houggræd, sidst du træfte far min aa &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;Hun biede efter svar, men det kom ikke. Han sad bare fortabt og syntes, at det var saa underlig stille. {{avsnitt}} &emsp;Hun talte igjen, og han hørte det som langt borte fra: «Du sitt her aa vri dig som 'n orm &mdash; Je ska seja fraa sjøl da &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;Hun gik fort over tunet lige til trappen. Der snudde hun sig paa øverste trin og raabte: «Du faa vente paa svar, om du tør!» {{avsnitt}} &emsp;Han gik efter til brønden. Hønsene trippede tamt om fødderne paa ham. Hun var saa braa af sig; svaret fik han vidst tidsnok &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;«Satan partere mig!» tordnede kapteinen inde i huset. Hanen flaksede med vingerne, og hønerne kaklede skræmt op. Erik lagde paa sprang hjemover. <center>*</center> &emsp;Fem uger efter var der bryllup paa Stor-Kjelsrud. Berte var gaaet imellem fader og datter, da det gjaldt, og hun og Tebetmann havde talt i enrum sammen til langt paa nat. Tidlig om morgenen blev der sendt brev til præsten, og Erik blev kaldt op til kapteinen, som gav ham den besked: Har du gjort mig til svigerfader uspurgt, saa har jeg bestilt lysning uden at spørge brudgommen. &mdash; Det som ilde var, skulde ikke bli værre, og derfor vilde Tebetmann holde ordentlig bryllup for dem. Alle bygdens conditionerede blev indbudt. Derimod af brudgommens slægt kun hans forældre. {{avsnitt}} &emsp;Majorinden og procuratormadamen vilde først ikke reise til det gjæstebud, og da troede amtsphysicus Müller og hans kone, de heller ikke vilde. Da det bragtes procuratoren for øre, blev han harm paa gamle Tebetmanns vegne og talte et lidet ord med sin madame. Og ikke det alene; han kjørte om til de mest anseede og fik dem til at love sig at komme. Blandt dem ogsaa cancelliraaden, som ellers sjelden var i store lag. Saa gav majorinden sig ogsaa, og efterat vielsen, som blev forrettet hjemme paa gaarden, og middagen var over, dansede hun i de guldbroderede sko, hun havde anskaffet til Jomfru Tebetmanns bryllup. Det lod sig jo ikke rette paa, at det ikke blev løitnant Wallace, som fremdeles laa syg i Christiania, men havde erholdt dannebrogskorset til plaster paa sine saar. {{avsnitt}} &emsp;Men ved bordet, da brudeparrets skaal blev drukket, saa Henrikke fra alle de fine, uniformerede gjæster paa sin mand og sine mørkklædte svigerforældre, og tænkte paa Wallace og græd. {{bunn}} 1775 2586 2006-08-16T21:55:21Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[../Kaptein Tebetmanns datter II|Kaptein Tebetmanns datter II.]] | neste=[[../Høsttinget2|Høsttinget [2]]]→ | tittel=[[I cancelliraadens dage]] | seksjon=Høsttinget | forfatter=Tryggve Andersen | noter=<div align="right">1808.&emsp;</div><center>[1]</center> }} &emsp;Vel en maanedstid før jul var det og i en af distriktets søndre bygder. Omkring en stor vik af fjorden, som her var bredere &mdash; over en mil bred &mdash; videde slettelandet sig ud. Saa hævede det sig i runde bakker opad mod lave aaser, og til aasryggene var skogen trængt tilbage. Men hist og her skilte lund og snar de tætbygde grænder. {{avsnitt}} &emsp;Det var kvæld. Fjorden laa gjemt af frosttaagen, som bølgede sølvhvid under fuldmaanen; den hang høit over de fjerne fjeld paa vestsiden. Et tyndt snelag dækkede markerne, næsten ikke mer end rim, og veiene slyngede sig bare og sorte fra gaard til gaard. Føret var elendigt. Ikke saasnart var ordentlig sne faldt, saa var den skyllet væk af regn og slud. Nu lod det alligevel til, at vinterkulden var kommet for alvor, og at der kunde vare haab om, at sneen vilde blive liggende paa den haardfrosne jord. {{avsnitt}} &emsp;Langs aaserne dæmrede svagt nordlys, af og til flimrende op i blaalige straaler, men blegnende for maaneglansen. {{avsnitt}} &emsp;Det var tyst paa gaardene. Nogen faa steder skinnede rødt skjær fra et enkelt vindu. {{avsnitt}} &emsp;Men paa lensmandsgaarden midt i bygden lyste det festlig baade fra kjøkken og stue og sal. Dér holdtes høstting tredie dagen, og paa en oplandsk lensmandsgaard talte aaret fordum seks store høitider: Julen og høsttinget var størst; dernæst kom vaarting og paaske, men pinse og sommerting havde ikke meget at betyde nogen af dem. {{avsnitt}} &emsp;Det lyste fra kjøkkenet, dér skydsgutter og husmænd ventede, og jenter fór travelt om, mens gryden med punschevandet kogte og surrede over peisens flammende baal. {{avsnitt}} &emsp;Det lyste fra stuen, dér lensmandsmadamen sad tilfreds og fornøiet med barnene og en talrig flok frivillige medhjælpersker og opvartere fra naboerne og spiste efter til aftens. Drammebuteljen gik rundt, og flittig brugtes ølkanderne. Maset havde været overmaade, trætte var de, og maden var fed. &mdash; Hun var tilfreds og fornøiet, for alt var gaaet bra, endda hun denne gangen ikke havde havt den vanlige, kyndige støtte ved madlagningen. Før tingene havde de altid pleiet at hente madame Nannestad fra det nærmeste sogn; men hun var ikke mere. Da krigen bragte forstyrrelse i pengevæsenet, saa hendes pension smeltede sammen til næsten intet, og mindskede selskabeligheden, saa den indtægtskilde sivede bort for hende, blev kogekonen syg og døde, glemt af alle, og det sagdes, at dødsaarsagen var nød og mangel, skjønt det kanske var lidet troligt. &mdash; Men gudskelov, der havde endda ikke været noget at udsætte hverken paa fisk eller steg eller saucerne. {{avsnitt}} &emsp;Det lyste fra salen; thi dér var øvrigheden. {{avsnitt}} &emsp;Det store, skumle rum med de brune bjelkevægger og gardiner af hvidt lærred for de fem fag vinduer paa den ene langvæg blev kun brugt ved høitidelige anledninger og var bare forsynet med de nødvendigste møbler. &mdash; Lensmand Krogsti stod og rensede sin pibe henne ved ovnen tæt ved et lidet bord, paa det kardusdaasen og den dampende punschebolle var stillet. Hans lille trivelige figur var iført en stramtsiddende, grøn kjole med forgyldte knapper, stribet vest og sorte fløiels knæbukser. Alt mens han blaaste i piberøret, saa hans trinde kinder blev ligesaa kobberrøde som hans knudrede klumpnæse, passiarede han smilende med to stilfærdige kontorister og en ganske ung officer, der lænede sig op mod brandmuren. Han titulerede stedse officeren for løjtnant Bangsberg, som om det ikke skulde være hans egen søstersøn Martin. Men lensmanden havde været korporal, inden han arvede sin nuværende stilling efter svigerfaderen, og det var hans stolthed, at en af hans paarørende var naaet høiere op i graderne, end han nogensinde selv havde vaaget drømme om. Hele tinget igjennem havde det været ham en kilde til glæde at vise frem gutten, som var indkvarteret i nærheden, da en afdeling af hæren allerede var trukket saa langt tilbage som til denne egn i forventning om, at en vaabenstilstand snart skulde blive afsluttet. {{avsnitt}} &emsp;Det øvrige selskab havde skilt sig i to grupper. I den ene ende af salen sad cancelliraad Weydahl, foged Jespersen, procurator Høegh samt en collega af den sidste fra Christiania og prøvede at slaa tiden ihjel med en boston, som gik temmelig trevent. Weydahl tog sig dominerende ud i sin røde uniform og lyttede taalmodig til den fremmede procurator, som med stærkt bergensk tonefald og megen tungefærdighed udbredte sig om landets tilstand og del nyeste nyt fra byen. Det havde han gjort hver eneste dag under tinget, saa Høegh var kjed af ham og blev søvnig. Fogden havde kastet uniformsfrakken og trukket paa en bekvem, graa trøie. Han var sygelig og træt, strøg uafladelig sit tynde, hvide haar op fra den furede og svedige pande, stirrede frem for sig med mysende, nærsynte øine, som om han havde opdaget noget mærkeligt borte i en mørk krog, og hørte neppe, hvad der blev sagt. {{avsnitt}} &emsp;Den anden ende af salen var afdelt ved en grønmalet skranke; bagom den var et stort bord, hvorved skriveren og fogden og deres kontorister havde resideret, saalænge forretningerne havde varet. Nu sad der fem storbønder. De fire af dem havde været tilsagt som lagrette og var ifølge skik og brug bedt om at stanse paa tingstedet til kvælds. De snakkede vart og halvhøit for ikke at forstyrre øvrigheden, og af hensyn til den var det ogsaa, de spillede haljan om otte skilling spillet og ikke var gaaet igang med en liden schervensel. Den femte spillede ikke, og han rørte kun sjelden det glas, han som de andre havde ved siden af sig. Men han talte meget og søgte ikke at dæmpe sine ord. Tvertimod laa der noget udfordrende i hans skarpe, klingende stemme, som var det hans vilje at tiltvinge sig opmærksomheden hos alle, der tilstede var. Den lille, spædvoksne mands ydre lignede ikke en bondes. Han havde sko med gyldne spænder, sorte silkestrømper og en kjole af fint blaat klæde; kalvekrydsets blonder var omhyggelig kruset. Ansigtet var meget blegt; hans mørke haar var ordnet i lokker om den høie, steile pande; næsen var ret og tynd. Den brede mund havde ualmindelig store, hvide tænder mellem stærkt røde læber. Hagen var liden og tilbagevigende. De brune øine glimtede ustadig, og han plagedes af nervøse trækninger i de buede bryn. Det var let at se paa hans smale hænder, som legte febrilsk med, hvad de fik fat i, at han ikke var vant til legemligt arbeide. {{avsnitt}} &emsp;Han vendte sig oftest eggende til en skaldet og koparret gamling, der syntes ligesom forvitret i vellevnet, og som hvergang lagde kortene fra sig og svarede med en dosig, godmodig latter. De andre &mdash; tre høie, blonde karer med en viss slægtslighed i de storskaarne, haarde træk &mdash; lo med og skaalte. Den blege følte sig aabenbart smigret ved deres bifald, stak haanden indunder vesten og lod blikket rapt glide forbi værten, kontoristerne og officeren opover mod bostonpartiet. {{avsnitt}} &emsp;Lensmanden likte sig ikke, naar han mødte dette blik. Det var saa sin sag at huse Hans Dahlbye under samme tag som øvrigheden. Et held var det, at amtmand Winterfeldt, som havde beæret tinget med sin nærværelse, alt var reist igjen andendagen, før den selvbudne gjæst kom. Men ingen skulde sige Erik Krogsti paa, at han ikke turde vise gjæstfrihed mod en af slægten, og til den hørte nu engang ogsaa Dahlbyen. {{avsnitt}} &emsp;Et høirøstet udbrud af latter lød fra bostonpartiet. «Nei, nei, nei!» raabte fogden. «Jeg tog feil &mdash; jeg troede det var knægten!» {{avsnitt}} &emsp;«Unnskyld, hr. foged, men bordet fanger,» svarede den fremmede procurator bestemt. Høeghs hikstende latter klang længe, efter de øvriges havde lagt sig: «Du har en vaagen makker, cancelliraad.» {{avsnitt}} &emsp;Fogden kløede sig i hodet: «Det er synet, som svigter, og ikke forstanden. De beseirer en brilleløs og blind stymper, procuralor Lehmann. &mdash; Aa herregud! lensmand,» sukkede han, «hvorfor har De ikke faaet stelt paa brillerne mine? De har da havt dem under behandling mindst et par maaneder.» {{avsnitt}} &emsp;Krogsti var en mangesidig mand, til hvis færdigheder det hørte at reparere sine kjendingers ur og briller og desligeste. Han holdt op at blaase i piberøret og nærmede sig vraltende og hjulbenet: «Deres velædelhed maa tilgive mig, men som jeg før har tilladt mig at forklare, de brukne stænger kan ikke heles uden ved lodning, og paa grund af krigen har de til lodningen fornødne species ikke været at erholde, end ikke i Christiania.» {{avsnitt}} &emsp;«Mine arme øine lider sandelig under krigen,» mumlede fogden. {{avsnitt}} &emsp;«Paa den vis maa jo ogsaa denne landsdel lide &mdash; nemlig gjennem en af sine embedsmænd,» sagde Lehmann sarkastisk. {{avsnitt}} &emsp;«Jeg skulde mene, den har lidt nok ellers.» Fogden ventede grættent paa næste udspil. {{avsnitt}} &emsp;«De talte nylig selv, hr. foged, om de stigende kornpriser, om krigen som aarsag til fortjeneste for befolkningen heroppe &mdash; &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;Jespersen bladede mysende i sine kort. «Aaja, kornpriserne har vel steget &mdash; desværre, for den, som ikke er gaardbruger &mdash; men . . . Hvad er det for én?» spurgte han og trak udspillet til sig. {{avsnitt}} &emsp;«Rudersyv er lagt,» oplyste cancelliraaden. {{avsnitt}} &emsp;«Fanden gale mig!» fór pludselig fogden op, «har ikke vi embedsmænd lidt nok i hvert fald!» Og han lagde ud om alt, hvad han i det sidste havde havt at staa i. De gamle forretninger øgedes, intet gik paa den regelmæssige maade &mdash; bare det evindelige plynder og kluds med skatteinddrivelserne fordoblede næsten antallet af ekspeditionerne. Dertil den uoverkommelige mængde af extraordinære foranstaltninger &mdash; oprettelse af vardevagter, tilsigelse af transportskyds, militære rekvisitioner, stræv med almuens bevæbning og med disse fordømte svenske indflyttere, der skulde skaffes frem og affordres en troskabsed, som bandt dem saa lidet som en hyssing en hest, og med omstreifere og tatere og betlere, der vrimlede paa landeveiene og fyldte arresterne! Misfornøiede var de, som udstedte ordrerne, og misfornøiede var de, som skulde udføre dem. Som en lus mellem to negle var den civile embedsmand &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Aa jøie mig! Dersom man endda ikke samtidig havde sorgerne for det daglige brød til sig og sin familie. &mdash; Vidste procurator Lehmann, hvad hans faste indtægter havde beløbet sig til i dette aar? Neppe tohundrede rigsdaler, far, neppe tilstrækkeligt til kontorhold! Der gaves ikke den lensmand i hele fogderiet, der var saa ilde deran som fogden. Lensmændene fik da sin løn for det meste i kornskjæpper, og korn var penge &mdash; Men den stakkar, som hverken havde embedsgaard eller formue! &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Han sank forpint tilbage i stolen og svøbte trøien om sig, som han frøs, mens sveden perlede paa hans pande og magre, indsunkne kinder. «Man faar gjøre sin pligt og slide sig tildøde», endte han. «Fanden gale mig, jeg længes bare efter ro en eneste nat for bekymringer og tanken paa det meget arbeide, om det saa skulde være i min grav!» {{avsnitt}} &emsp;Der blev ganske stille i selskabet, ogsaa hos bønderne. De kjendte Jespersen, og den bandende, varmblodige trønder var afholdt blandt dem. De vidste, han sagde sandt. {{avsnitt}} &emsp;Cancelliraaden nikkede langsomt: «Ja, det har virkelig taget paa dig, Jespersen.» {{avsnitt}} &emsp;«Skaal, foged!» tilføiede Høegh beroligende. «Det maa da tilslut blive bedre tider for dig ogsaa.» {{avsnitt}} &emsp;Krogsti stod og saa paa sin overordnede, til han følte, vandet sved i øienkrogene. «Det har været stridt for os gamle,» sagde han, men angrede det straks, for det var kanske at tillade sig en for stor frihed at udtale sig saavidt. {{avsnitt}} &emsp;Lehmann kremtede gjentagne gange eftertrykkelig. Han var til en viss grad forarget og vilde med høflig finhed udvikle, hvor overordentlig liden ret Oplandene havde til at beklage sig. Her var det fornemmelig krigen med Sverige, der trykkede, og ikke som i byerne og langs kysten blokaden og samtlige de bitre savn, den medførte. {{avsnitt}} &emsp;Han kom ikke tilorde. Fogden, som ikke havde agtet paa nogen af dem, reiste sig med glasset i haanden. I afbrudte, ophidsede sætninger takkede han sine tilstedeværende venner for de mange aar, han havde arbeidet sammen med de fleste af dem. Gode dage havde de delt med hinanden, og omsider var ogsaa de onde kommet. Han var imidlertid blevet en syg og skrøbelig mand, hvis saare pligt det snart maatte være at overlade sin plads til yngre kræfter. Thi selv hans ringe stilling i staten krævede under alvorlige og farefulde omstændigheder at anbetroes til en fuldt virkedygtig person. Dette var rimeligvis den sidste tingreise, han var med paa, og mange hyggelige høstting havde han oplevet. De hyggeligste &mdash; han kunde erklære det uden forkleinelse for nogen &mdash; dog altid i lensmand Krogstis hus: han var den fuldkomne vært. &mdash; Naa, det var ikke det alene, fogden vilde sige iaften. Han vilde i særdeleshed takke Krogsti for den nidkjærhed, hvormed han havde bistaaet ham og stillet sin erfaring til hans disposition efter krigens udbrud. Krogsti var den eneste inden distriktet, som i sin stilling havde erfaring fra en tidligere ufred, nemlig fra 1788, da han havde lært meget paa korte uger &mdash; meget, som nu havde været til stor nytte; de havde undertiden confereret hver evige dag. Og fanden gale ham! Den civile myndighed havde saa gu' maattet sørge for at skaffe sig veiledning selv heroppe i svært vanskelige stykker, uagtet de regjerende vist ikke havde ladet det skorte paa flid og omhu for rigernes vel og allenfals ikke paa plakater og kundgjørelser i hobetal. Skaal for den, som trofast hjalp, da det gjaldt for dem at hjælpe sig selv &mdash; Erik Krogstis skaal! {{avsnitt}} &emsp;Lensmanden var dybt rørt. Han stammede, og hans koirporalstemme blev som en sint hunds gjøen. Større ære var ikke vederfaredes ham i de syv og tredive aar, han havde været i kongens tjeneste, deri tre aar som menig soldat medregnet. Han vilde takkende ryste fogdens haand, men bevægelsen tog magten fra hans korte ben, og Jespersen opfangede ham i sine arme og trykkede hum hjerlelig til sit bryst. {{avsnitt}} &emsp;Cancelliraaden og Høegh var med ét i en ivrig samtale om udsigterne til kværnvand for vinteren, og bønderne fortsatte sin haljan, idet Hans Dahlbye nu blandede og gav. {{avsnitt}} &emsp;Men procurator Lehmann spaserede frem og tilbage med hænderne paa ryggen og knirkende støvler. Det humoristiske ved optrinet forekom ham blot tildels at bøde paa dets anstød mod decorum. Det var dog ikke passende for embedsmænd saaledes at lade sin værdighed fare i bønders nærværelse. I del hele likte han ikke den tone, som havde hvilet over selskabet siden amtmand Winterfeldts afreise. Winterfeldt var en saa aimabel og dannet herre som nogen, men en pryd for sin stand og vilde f. eks. aldrig have tilladt denne &mdash; denne jovialitet, der idag havde hersket ved aftensbordet, og som visselig ikke havde svækket disse indbildske bønders naragtighed. Se kuns til den blege fyr der, Hans Dahlbye, hvem procuratoren endnu ikke havde nedladt sig til at veksle en stavelse med, var det overensstemmende med hans stilling &mdash; han var dog blot en almuesmand &mdash; at lapse sig i et antræk, der vilde have været særdeles pynteligt for en velstaaende kjøbstadsborger? &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Lehmann hentede sit glas, stansede foran officeren, som havde vundet hans behag ved sit korrekte væsen, drak med ham og med en vittig henspillen paa fogden og lensmanden, som netop klinkede med hinanden, antydede han, at løitnanten sagtens ikke havde til hensigt at lade sig rustificere i denne egn. {{avsnitt}} &emsp;«Jeg er herfra, og bliver der fred, slaar jeg mig ned her for alvor,» svarede officeren og rødmede som en ung pige. {{avsnitt}} &emsp;«Saa? &mdash; De har maaske eiendomme her?» {{avsnitt}} &emsp;«Far min er gaardbruger og noget tilaars og vil gjerne tage føderaad.» Lehmann rettede sig lidt stivt og ytrede, at lensmand Krogsti trakterede med en udmærket punsch. {{avsnitt}} &emsp;«Den er bra. Der findes da endnu ærligt fransk brændevin at faa for den, som er saa gammel kjendt med bykræmmeren som morbror.» {{avsnitt}} &emsp;Kontoristerne stod fremdeles stilfærdige ved ovnen. De var saamæn de eneste i laget, der var sig sin sande stilling bevidst og det, skjønt de utvilsomt havde nydt adskilligt af drikkevarerne. Procuratoren nærmede sig den ældste af dem: «Den blege fyr, som spiller kort med bønderne, er det ikke &mdash; proprietær Dahlbye, synes jeg han hed?» {{avsnitt}} &emsp;Den tiltalte svarede hastig med læspende hvisken: «Hans Dahlbye, jovist. Muligens bekjendt ogsaa i Christiania; berygtet vilde jeg sige, hvis det ikke var, fordi værten er i slægt med ham.» {{avsnitt}} &emsp;«Er han det?» {{avsnitt}} &emsp;«Ja, han er søskendbarnet til mor hans.» {{avsnitt}} &emsp;«Familieskabet regnes nok i temmelig vidtløftige led her,» sagde procuratoren høit og fornemt. «I hvilken retning er det forresten, hans bedrifter mest har tildraget sig opmærksomhed?» {{avsnitt}} &emsp;«Akterne mod ham er snart over et mandsløft, det ikke saa ligetil at specifisere indholdet,» hviskede kontoristen videre og skottet sig varsomt om: «Men han blivet bestandig frifunden &mdash; barestens dømt for smaatterier med bøder tilfølge.» {{avsnitt}} &emsp;«Se, se &mdash; ser mand det! Hans Dahlbye er saaledes en forfulgt uskyldighed &mdash; det havde jeg dog ikke anet. Det skal især være præster han lægger sig efter med sine chikanerier og specielt sin egen ærværdige sognepræst?» {{avsnitt}} &emsp;«Ærværdige? &mdash; Hum, det er vist omtrent samme ærværdighed og rangel og krangel på begge sider dér, med Deres tilladelse.» Kontoristen trak mundvigerne ned med en fiffig mine og pustede gjennem næsen, som om han veirede noget ubehagligt. Hans kamerat knæggede beundrende. {{avsnitt}} &emsp;«Jasaa, jasaa &mdash; høistærede,» svarede procuratoren koldt, øste op i sit glas fra bollen og fjernede sig. Lensmanden havde sat sig paa hans stol ved bostonbordet og høstede nu ogsaa lovtaler af Høegh. Selv Weydahl hældede sig velvillig fremover mod ham og sagde ham smukke ting. &mdash; «Til og med cancelliraaden falder ind i den rette tone, og jeg tror næsten, der gaar et smil over hans høitidelige træansigt,» tænkte Lehmann. Efterhaanden følte han sig ovenpaa som den eneste intelligente og dannede iagttager af scenen &mdash; udenfor og hævet over det hele, og idet han stillede sig lige ved skranken, besluttede han paa nært hold at studere denne Hans Dahlbye, hvem amtmand Winterfeldt havde skildret for ham som en type paa en uforskammet og bedærvet bonde. {{avsnitt}} &emsp;Hvad var det ikke for historier, der var i omløb om dette menneske? Hvad var det ikke for egenskaber og handlinger, der tillagdes ham altsammen? Han beskyldtes for saa mangt, at det ikke lod sig holde rede i &mdash; atheisme og et fiendskab til den kristelige religion saa fanatisk, at der var stærke grunde til at antage, at han havde ophidset sine redskaber til kirkeran blot for at forhaane religionen og dens symboler &mdash; usædelig vandel, hvorunder han havde avlet flere uægte børn, som opdroges efter nogle løierlige «Rousseauske principer» og omtrent udelukkende undervistes i musik &mdash; samkvem med alt det løse pak, der streifede fra svenskegrænsen udover det østenfjeldske Norge &mdash; en hevngjerrighed, som havde ledet til anstiftelse af mordbrand og anslag mod medborgeres liv &mdash; mened, og under krigen kornaager og forræderske stemplinger med fiendens spioner! Og distriktets øvrighed taalte denne mand blandt sig! &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Hans Dahlbye fandt sig en stund i den nærgaaende beskuelse, men de nervøse trækninger i hans bryn blev lidt efter lidt livligere, og han rykkede urolig paa sig til fornøielse for den anden, som nød sin overlegenhed. Det varte et par minutter, saa vendte Dahlbye sig braat og saa fast paa procuratoren: «Vil De mig noget?» &mdash; De fire bønder glante morsk paa ham. {{avsnitt}} &emsp;«Nei da, jeg vil Dem intet. Jeg hører kun, De er den bekjendte proprietær Dahlbye.» {{avsnitt}} &emsp;«Hvem er De?» {{avsnitt}} &emsp;«Mit navn er procurator Bernt Eckhoudt Lehmann, til tjeneste,» kom det med megen ro og sikkerhed. {{avsnitt}} &emsp;«Saa, De heder det. &mdash; Forresten er jeg bonde, gaardbruger.» {{avsnitt}} &emsp;Det irriterede Lehmann, at han igjen mødte dette, som han opfattede som kryhed over bondenavnet. «En af Norges frie odelsbønder altsaa,» smilte han ironisk. {{avsnitt}} &emsp;«Odelsbonde, forsaavidt som bestefar min ogsaa eiede gaard. Det gjorde formodentlig ikke Deres.» {{avsnitt}} &emsp;«Nei, han var saamæn agent i Bergen.» Lehmann morede sig kostelig. {{avsnitt}} &emsp;Hans Dahlbye snudde sig helt om til ham og sagde hvast.: «Enten De er odelsarving til kræmmeralenen eller skrædderalenen, skiller ikke mig. Skaal mand min!» {{avsnitt}} &emsp;Lehmann vilde ikke indvikles i yderligere trætte med dette menneske og gik hastig med meget knirkende støvler opover mod bostonpartiet, som ventede paa ham. Bag sig hørte han proprietæren spørge: «Du Bangsberg, aa var det han kaldte sig?» og gryntende latter fra bønderne. {{avsnitt}} &emsp;Kort efter sagde løitnanten godnat. Høegh benyttede anledningen til at tømme et bæger for de tapre landets sønner, der havde værget dets grændser mod fienderne, og denne skaal blev modtaget med begeistring. Derfor foreslog Lehmann, at man skulde synge «For Norge, kjæmpers fødeland». De stod alle op med glas i haand. Men Høegh og bønderne bare brummede melodien, fogden slog taus takten, cancelliraaden rørte ikke læberne, og Lehmann blev alene om at synge, indtil den læspende kontorist, som var blevet overstadig, stemte saa skingrende i med, at fogden i forskrækkelse raabte: «Hold da kjæft, Jensen!» Og det endte med almen jubel, hvorunder kontoristerne forsvandt. {{avsnitt}} &emsp;Men forsøget havde dog løftet stemningen og løsnet tungebaandene. Den ene tale fulgte paa den anden: for cancelliraaden, for fogden, for Norges driftige kjøbstæder adresseret til Lehmann, for den norske bonde og mange, mange flere. Glassene tog til at ryste i ustø næver, punschen at spildes over bordpladerne og kortene at blive vaade og ubrugelige. Og i den sky af tobaksrøg, som indhyllede forsamlingen, smeltede dens skilte elementer snart sammen. Øvrigheden forlod sin plads, man bænkede sig om bøndernes rummelige bord og skaalede og drak endrægtigen. Talerne afløstes af historier, de fædrelandske sange af skjæmteviser, og for hver ny melodi blev koret fyldigere. {{avsnitt}} &emsp;Der blev gløttet paa døren. Saa blev den aabnet helt, og udenfor paa gangen viste sig madamen, over hvis brede skuldre tjenestjenternes aasyn tittede ind paa de glade gjæster. Hun struttede af stolthed ved at se Erik sidde kjærlig omslynget af fogdens arm. {{avsnitt}} &emsp;Folkene, væggene, hele salen bølgede i skiftende taager for Lehmann, han blev mildt forsonlig tilmode. Men midt i et vers stoppede han. Lige overfor sig saa han et blegt ansigt fortrække sig til en spottende grimase. Det var Hans Dahlbye, som flirte koldt og ondskabsfuldt af ham. Lehmann tog sig kraftig sammen, satte sig værdig op i stolen og spurgte cancelliraaden, om det ikke var paa tide at begive sig tilsengs. De skulde tidlig ud at kjøre imorgen. {{avsnitt}} &emsp;Weydahl svarede kort, de havde det hyggelig. Han havde ikke snakket stort, men drukket tæt, sad med armene overkors, og det var som han lyttede til sangen og larmen langt borte fra. {{avsnitt}} &emsp;Klyngen af kvinder i døren delte sig og gjorde plads for nogen, som trængte sig gjennem, og lensmanden saa op, fordi én bankede ham paa akselen. «Er det dig, Martin, gutten min?» spurgte han med uklart mæle og lidt forbauset over, at søstersønnen kom tilbage. «Du syntes vel, det var ensomt i kvarteret? Kjedede dig vel? Det var rigtig. Sæt dig &mdash; skaal!» {{avsnitt}} &emsp;«Det var ikke det,» sagde løitnant Bangsberg. «Men jeg fandt brev fra byen hjemme &mdash; og en efterretning, som jeg tænkte . . . . . som jeg vil overbringe straks.» {{avsnitt}} &emsp;Støien tysnede. Den unge officers stemme skalv. Han var ganske betaget af sin efterretning. {{avsnitt}} &emsp;«Hvad er det?» sagde cancelliraaden og vaagnede til. {{avsnitt}} &emsp;Spørgsmaal om krigen, nyt slag, Augustenborgeren og Napoleon lød om hinanden. Løitnanten blev forlegen og satte sig halvt paa skranken. Ætatsraad Falsen er død,» sagde han lavt og hurtig. Før spørgsmaalene atter kunde blusse op, fortsatte han: «Han har berøvet sig selv livet. Gik fra theatret om kvelden og druknede sig i Bjørvigen. Han var syg af overanstrengelse og sorger og mistvivlede om fædrelandets redning &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;De reiste sig og stirrede paa ham, spændt og skræmt. Ingen mands navn havde været mere agtet og kjært blandt dem, siden krigen og dens ulykker kom, og budskabet om den fortvilende Envold Falsens død lagde Norges fortvilede stilling frem for deres syn og jog rusen væk fra dem. {{avsnitt}} &emsp;Da faldt fogden sammen i krampegraad og skjulte ansigtet i sine hænder. Han havde kun flygtig kjendt den afdøde og aldrig staaet ham personlig nær. Men noget &mdash; det var hændt for faa maaneder tilbage &mdash; voksede nu for ham op til en begivenhed, som fyldte ham med selvanklage. Han bildte sig ind at have gjort sit til at forbitre Falsens sidste dage. Han fortalte, saa godt han aarkede: Regjeringskommissionen havde til militære øiemed anvist betydelige forskud paa fogedkassen, og da anvisningen ikke kunde effectueres, bebreidet ham, at han gik for sløvt tilværks med skatteinddrivningen. Jespersen havde saa i en yderst uærbødig skrivelse afvist dadelen som ubeføiet og uforstandig. Envold Falsen returnerede brevet med den egenhændige paategning, at da han ansaa det for upassende baade for en embedsmand at afsende et saadant brev og for hans midlertidige overordnede, regjeringskommissionen, uden videre at modtage det, vilde han betragte det som uskrevet. Forøvrig bad han fogden meget om tilgivelse for den uret, han i et overilet øieblik maaske havde tilføiet ham, og bad ham tillige betænke, at kommissionens medlemmer havde et overvældende vanskeligt hverv. {{avsnitt}} &emsp;«Har I seet sligt!» klagede fogden. «Jeg skammede mig som en hund, som det asen jeg er over, at jeg ikke selv havde kunnet forstaa saa pas &mdash; over, at jeg havde kunnet saare og krænke den, som var bedre end nogen af os, det ædleste hjerte og det mest fintfølende sind! Fanden gale mig!» {{avsnitt}} &emsp;Han fattede sig langsomt og med møie. {{avsnitt}} &emsp;Cancelliraaden traadte frem og hævede sit glas: «Etatsraad Envold de Falsens minde!» sagde han, og hans ord klang dumpt i den store sal. De drak i taushed. {{avsnitt}} &emsp;Fra gangen hørtes drukkent spektakel fra kontoristerne og opvarterkonerne, til dem nyheden endnu ikke var naaet. Der blev hysset paa dem. {{avsnitt}} &emsp;Det havde gjæret i procurator Lehmann. Visselig var det ikke hykleri af disse mennesker, at de var grebet af sørgebudskabet &mdash; det skjønte han. Dog, amtmand Winterfeldt havde sat ham ind i sagerne, og han syntes, de tilstedeværende bønder maatte have meget at bebreide sig med hensyn til mangel paa patriotisk aand og iver. Øieblikket maatte være inde til at foreholde dem dette, mens de var under det friske indtryk af den sande fædrelandsvens bortgang. {{avsnitt}} &emsp;Han talte med høi røst og i veltalende ordelag, reves med selv ved sin skildring af Envold de Falsen, og det forekom ham, at han gjorde en særdeles vellykket overgang, da han sagde: Hvad kan vi ikke lære af dette skjønne eksempel, af denne ægte og store patriots liv og virken? Hvad kan vi ikke have at blues over, naar vi tænker paa, hvorledes vor efterladenhed kan have bidraget til at nedbøie hans sjæl? &mdash; Han vilde dvæle ved, hvad han fra sikreste kilde havde erfaret om den manglende borgeraand i denne af naturen saa rigt velsignede egn, og opfordrede dens indvaanere til at bestræbe sig for at indhente det, som de havde forsømt. &mdash; Med glød og kraft revsede han, at de bedste korngaardes eiere i dette Norges kornkammer ofte end ikke havde tegnet sig for det mindste, da der indbødes til frivillige ydelser til hærens proviantering. Lidet monnede det da, at de øvrige stænder, militære, geistlige og civile embedsmænd tidt gav over evne. {{avsnitt}} &emsp;Han afmalede krigens rædsomme ulykker og hjemsøgelser paa andre kanter og udbrød patlietisk: «Hvorfor ofrer I ikke om det saa var den sidste blodsdraabe og den sidste rest af formue?» &mdash; {{avsnitt}} &emsp;«Hvorfor faar vi da ikke fred?» skjød en tørt ind. {{avsnitt}} &emsp;Lehmann saa vredt efter spørgeren. Det var igjen denne Hans Dahlbye; ham behøvede han dog ikke at skaane. &mdash; &mdash; Dette spørgsmaal skulde ingen, som var sin konge tro og havde sin ære kjær, formaste sig til at fremsætte saaledes. Freden fik vi ikke, før monarchens visdom og tvillingrigernes velfærd tillod det &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Hans Dahlbye gren: «Danske kongens visdom og Danmarks velfærd og de røde fjæres forstandighed!» {{avsnitt}} &emsp;Lehmann gik rent fra sig selv. Gestikulerende vildt snart skreg han, snart hvæsede han proprietær Dahlbyes synderegister ud: Den, som ved sin offentlige og private færd ingensinde havde høstet andet end skjændsel og foragt; den, hvis fremturen paa usædelighedens og irreligiøsitetens bane havde erholdt sin fortjente løn i medborgeres afsky og endog af justitsens retfærdige strenghed &mdash; den person vovede her at opmuntre til illoyalitet, og det uagtet han ei alene paa grund af sin frække tunge kunde mistænkes for forræderske intriger med svensken, for at være en af den lumske og nedrige fiendes kreaturer! {{avsnitt}} &emsp;«Dansken og danskekongens kreaturer har støt været tapre i munden mod svensken,» haanede Hans Dahlbye, som var blevet endnu blegere end før. Hans brune øine gnistrede, og fingrene sled det fine kalvekryds i filler. {{avsnitt}} &emsp;De to modstandere stod tværs overfor hinanden paa hver sin side af bordet. Fogden og lensmanden bad dem forgjæves være rolige. Bønderne seg sammen i en klynge bagom Hans Dahlbye. Men cancelliraaden og Hæegh havde trukket løitnanten hen til et vindu og talte sagte med ham om de nøiere omstændigheder ved dødsfaldet. {{avsnitt}} &emsp;«Kornaagrer er du!» raabte Lehmann. «Du benytter dig af fattige fjeldbønders nød til at afpresse dem deres sidste dalere!» {{avsnitt}} &emsp;«De har ofte nok budt mig arvesølvet med,» svarede Dahlbye. {{avsnitt}} &emsp;«Kornaagrer! &mdash; Forrædere er du og alle dine venner! &mdash; Horkarl!» {{avsnitt}} &emsp;Da greb Hans Dahlbye en lang lineal, som laa paa bordet, og hug efter procuratorens hoved, men lensmanden fattede ham om haandledet. Og Lehmann kjendte et haardt tag i skulderen. «Nu er det bedst, De gaar med mig,» sagde Weydahl. {{avsnitt}} &emsp;«Jeg kalder Dem til vidne paa, at jeg er overfalden og fornærmet af denne skurk! &mdash; Brud paa tingfreden!» protesterede Lehmann, men fulgte godvillig med gjennem den opskræmte kvindeflok paa gangen og ind paa cancelliraadens værelse. Det sidste han skimtede af selskabet var den tykke, udlevede bonde, som knyttede næven efter ham og snøftede af sinne. {{bunn}} 1776 2587 2006-08-16T21:57:05Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[../Høsttinget1|Høsttinget [1]]] | neste=[[../Anne Cathrine Bühring|Anne Cathrine Bühring]]→ | tittel=[[I cancelliraadens dage]] | seksjon=Høsttinget | forfatter=Tryggve Andersen | noter=<center>[2]</center> }} &emsp;Det var halvmørkt hos dem. Det brændte i ovnen, og ilden flammede stødvis op og spredte et usikkert skjær udover. Lehmann satte sig opgivet paa sengekanten og turde ikke rigtig tale til cancelliraaden, som gik frem og tilbage, af og til sparkende unda en stol, der var i hans vei. {{avsnitt}} &emsp;Om lidt hørtes mange menneskers trin i trappen, og der blev stille paa salen. &mdash; Lensmand Krogsti kom ind med et lys og tændte to andre, som var stillet paa natbordet. Høegh og fogden var med ham. De var alle blevet ædru. {{avsnitt}} &emsp;«Dette var da svært leit &mdash; dygtig leit &mdash; svært leit &mdash;» gjentog lensmanden og saa sig fortumlet, og ynkelig om; han mærkede ikke, at talgen fra lyset, han bar, dryppede ned paa de fløiels bukser. {{avsnitt}} &emsp;«Bryd Dem ikke om det, De er ganske uden skyld,» sagde Weydahl, som var tydelig ophidset. «Er Dahlbye reist?» {{avsnitt}} &emsp;«Han kan ikke godt reise hjem inat.» {{avsnitt}} &emsp;«Nei, vist ikke! Lad os bare undgaa at træffe ham ved frokosten &mdash; &mdash; De er som sagt undskyldt. Godnat, lensmand.» {{avsnitt}} &emsp;Krogsti fattede vinket og fjernede sig. «Jamen var det dygtig leit,» sutrede han i døren. {{avsnitt}} &emsp;Cancelliraaden hev sig i en lænestol ved ovnen. Høegh tog plads ved bordet sammen med fogden, som slukkede det ene lys, fordi skinnet plagede hans svage øine. Fra skyggerne af himmelsengens omhæng ragede Lehmanns tynde, hovmodige profil frem. {{avsnitt}} &emsp;«Den elendige knægt!» sagde han dirrende. «Jeg forlanger ham tiltalt og straffet.» {{avsnitt}} &emsp;Jespersen og Høegh satte begge i at le, forceret hjertelig, som om de vilde fri sig fra en trykkende uhygge. «De slap, fanden gale mig, godt fra det, synes jeg,» forsikrede fogden. «Og dog var det et skammeligt optrin ved en saadan leilighed,» lagde han sørgmodig til. {{avsnitt}} &emsp;«Jeg var i min fulde ret,» mente Lehmann værdig. {{avsnitt}} &emsp;«Det var De ikke,» sagde cancelliraaden haardt og hæst. «For det første burde De have taget i betænkning, hvor De befandt Dem, procurator &mdash; De havde ingen ret til at insultere lensmand Krogstis gjæster i hans hus &mdash; og for det andet burde De have forvisset Dem om rigtigheden af Deres injurier, før De udslyngede dem.» {{avsnitt}} &emsp;«Jeg tillader mig at bemærke,» fór den tiltalte iltert op, «at denne proprietær Dahlbyes private liv er til saa almindelig forargelse &mdash; &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;«Aa, ti stille med dette om hans private liv! Det har aldrig generet Dem og os og er desuden ikke værre plettet end mangfoldiges. De skulde vel ikke kjende ligesaa slemme skandaler fra de bedste kredse i Christiania som om Hans Dahlbye? &mdash; Hvad? Og flere steds fra ogsaa? &mdash; Og irreligiøsitet snakkede De om? Vi er religiøse og troende nu for tiden &mdash; ikke sandt?» {{avsnitt}} &emsp;Der var en egen bydende tone hos cancelliraaden, som gjorde Lehmann spag. «Med hensyn til samme Dahlbye henviser jeg iøvrigt til de udbredte rygter om hans kornaager og forbindelser med fienden, og til det skudsmaal, der gaves ham af amtmand Winterfeldt, hvis retsindighed og sanddruhed naturligvis ingen af os drager i tvil.» {{avsnitt}} &emsp;Fogden lod sit ur repetere og mumlede noget til Høegh, som gjespede langt. {{avsnitt}} &emsp;«NaturIigvis ikke,» begyndte cancelliraaden atter. «Men maaske Winterfeldt alligevel ikke er den mest skikkede til at bedømme Hans Dahlbye. Gud give &mdash; havde jeg nær sagt &mdash; at amtmanden ikke havde været saa retsindig, saa korrekt og retskaffen i alle maader. Ved De hvad? Jeg kunde fristes til at paastaa, at det er folk som Winterfeldt og De og vi her, som har det største ansvar for Hans Dahlbye .... Kanhænde, kanhænde &mdash; dersom Winterfeldt ikke havde været en retsindig mand, vilde Hans Dahlbye være blevet det.» {{avsnitt}} &emsp;Det kunde skjønnes, at Weydahl grundede paa andet og mer, end hans ord udtrykte. Der lagde sig noget vildt og tungt over ham, efter hvert som han talte. Hans sprog ændrede sig og blev blandet med dialekt. De hørte forbauset paa ham. {{avsnitt}} &emsp;«En copierer ikke netop sin fiendes dyder, én prøver helst at blive ham saa ulig som muligt. Den, som tilfældigvis raaker i slagsmaal paa liv og død med et dydigt menneske, han elsker ikke dyden; han hader sin modpart med hud og haar &mdash; dyden indbefattet. Og skjæbnen ''kan'' bringe os i totterne paa de gode, ser De.» {{avsnitt}} &emsp;«Det er en eiendommelig forklaring,» indvendte Lehmann, som havde gjenvundet sin selvsikkerhed. «Men naar De kun indrømmer rigtigheden af min karakteristik &mdash; &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;«Det gjør jeg ikke,» kom det barsk. «Brug Deres forstand, procurator! Skralt kjendskab har De til Oplandene, men dog tilstrækkeligt til, at De selv kan afgjøre sagen. &mdash; Ingen anden mands vilje har saa stor vægt i bygderne heromkring som Hans Dahlbyes; det kan De forlade Dem paa, og det vil vi desværre kanske faa vidnesbyrd om inden saa svært længe. Lad nu Oplandenes storbønder &mdash; de af kulturen fordærvede, unaturlige bønder, som den geistlighedens pryd pastor Lind kalder dem, hehe! &mdash; lad dem have laster saa svarte, De sværte dem vil, smaalige aagerkarle og kornpugere er de ikke skabt til at være, og mindst af alle vilde den slags patroner blive taalt mellem dem. Hans Dahlbye og hans slægt og venner &mdash; høvdingerne blandt kakserne &mdash; gjerrige har de ikke vist sig, for satan I &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Hid til distriktet vælter og slæber sig nuomstunder en hær af nødlidende langveis fra, fordi det er rygtedes, at her er mad tilovers for tomme tarmer. Tiggere og pak og skikkelige stakkarer i flokkevis har uden forskjel stillet sin hunger i deres huse baade under ufredens dyre tider og tidligere. Aldrig, tror jeg, er en betler vandret sulten fra Dahlbyes gaard &mdash; det skulde da være én, som pleiede at mæske sig i hans avindsmænds kjøkken, og som derfor tjenerne jagede paa porten. Hjælpsommere og gavmildere mod fattige har ingen været end den, De skylder for aager og udsugelse. &mdash; &mdash; Snakket om fjeldbøndernes sidste dalere og arvesølv? &mdash; &mdash; Sludder og skryd er det! Kald en oplænding for en fordømt synder, og han vil skryde som en styg djævel &mdash; &mdash; &mdash; De, Lehmann, kan ligesom andre inde i byen paa opfordring af høie herrer og ædle hjerter have skjænket tyve, tredive, trehundrede rigsdaler til nødens lindring, og pent er det. Men det forslaar ikke mod Hans Dahlbye; han har ladet det mangedobbelte springe. Grundrig har han været, og neppe nogensinde har han giddet have greie paa, hvor stor del af hans formue, som er gaaet med. Han har ikke givet en enkelt gave en enkelt gang &mdash; han har givet dagstøt, bliver ved med det, sløser uden fornuft, da han ikke kan nægte &mdash; holder hof for slyngler og snyltegjæster og aabent taffel baade for armodsdommen og rakket &mdash; &mdash; Forresten tror jeg gjerne det værste om ham og hans &mdash; mer end gjerne. Mened, forførelse og voldtægt, besudling af kirker, mordbrand &mdash; hele stasen &mdash; forræderiet paa kjøbet!» {{avsnitt}} &emsp;Høegh hostede og stod op, som om han vilde afbryde samtalen. Weydahl lagde sig tilbage i stolen, saa den, knagede. {{avsnitt}} &emsp;«Dette er dog de sælsomste udtalelser, jeg har hørt af en dommer om tilstanden inden hans egen jurisdiction,» bemærkede Lehmann. {{avsnitt}} &emsp;«Adskillige gaardbrugere har vistnok ikke tegnet sig for synderligt paa de circulerende subscriptionslister til arméen,» sagde fogden. «Men de har rigeligen understøttet mandskaberne fra sine egne sogne. Jeg har nemlig expederet officerernes takkeskrivelser til dem.» {{avsnitt}} &emsp;«Og jeg kan bevidne,» faldt Høegh ind, «at hvor ofte jeg saa har været saavel actor som defensor i sager mod Hans Dahlbye, har jeg sjelden fundet ham slettere end hans modpart og stedse bedre end hans rygte.» {{avsnitt}} &emsp;«Man lokkes næsten til at sympathisere med den berømte proprietær, der synes at spille Schillers Karl Moor paa Oplandene,» spottede Lehmann. «Dog kan jeg ikke ganske forsone mig med en viss selvraadig smagløshed i valget af kriminelle forgaaelser og mistanken om visse landsforræderske negotiationer.» {{avsnitt}} &emsp;Cancelliraaden bøiede sig ned for at lægge i ovnen. «De er ligesaa belæst som vittig, procurator &mdash; De bringer mig i excellent humør, gutten min.» {{avsnitt}} &emsp;Det gav et sæt i Lehmann; men han bed sig i læben og taug, da Jespersen nikkede advarende. {{avsnitt}} &emsp;«Skal vi ikke begive os til ro?» spurgte Høegh mæglende. {{avsnitt}} &emsp;Weydahl satte sig paany tilrette: «Nei, bi lidt! Jeg vil meddele den unge hr. Lehmann nogle nyttige vink til tak for hans aandrighed. Han kan behøve dem, om han senere skulde benaades med et velaflagt embede heroppe; thi man vil huske ham den strid, som yppedes ikvæld; den vil ikke kunne udjevnes. Ifald vi, foged, havde været nye i distriktet, vilde det vanskelig blive os tilgivet, at vi havde været tilstede ved klammeriet.» Del klang som en dæmpet, men eggende trudsel. {{avsnitt}} &emsp;«Smagløsheden har sit naturlige hjem i disse afstængte bygder uden kjøbstæder, selvraadigheden ligeledes. Imidlertid er jeg forvisset om, at den første vil minke ved oplysnings udbredelse &mdash; hvad den sidste angaar, er jeg ikke saa sikker paa det. Selvraadighed, forstaar De, gror frodig dér, hvor de, som skulde holde den itømme, bliver seet paa som en fremmed regerings fremmede udsendinger. De, vi taler om, bemenger sig ikke med svensken for guld og vinding. &mdash; Andre gjør det, kræmmersjæle og velagtede folk, der ellers smyger sig logrende om øvrighedens ben og bruger høiforræderske forbindelser som paaskud til smugleri og lignende. &mdash; Nei, de indlader sig med ham for at plage og skade os, for moro skyld: svensken er modgift mod os &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;«De sigter til danskehadet. Jeg tror aldeles ikke derpaa,» sagde Lehmann fornærmet. «De fleste af os, som skal være saa daarlig likte, er gode, indfødte nordmænd, og Winterfeldt stammer endog fra Oplandene, mens etatsraad Falsen, hvem bønderne vist oprigtig sørgede over, var dansk af fødsel. Desuden er vi alle undersaatter af den dansk-norske stat &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;«Jeg skal fortælle Dem noget,» smaalo fogden. «Jeg har en staldkar, som er gift med amtmandens tidligere stuepige. Kjærringen vilde lære sønnen deres fadervor efter bogen, og manden sad og hørte paa en stund. Men saa slog han i bænken: Fanden steike dig, Grete, lære du ongen aa danske! &mdash; Hvad siger De om den &mdash; om hjertelaget i den? Og det er blevet et formeligt ordsprog efter ham.» {{avsnitt}} &emsp;«Naa, det er ikke slig, at vi ikke er nordmænd,» blev cancelliraaden ved. «Javel er vi nordmænd &mdash; vi er i den grad gode nordmænd og borgere af det hele Norge, at for os er det af ringe betydning, hvor vi er født; vi er hjemstavnsløse. Vi er loyalere og mere trofaste undersaatter end Hans Dahlbye og hans fæller. Det bliver der sandsynligvis fuld anledning til at vise med aarene. &mdash; Men tænk saa paa, at de eier gaard og grund i landet, og de vil være de første i sin kreds som deres fædre før dem. Og saa kommer vi. Med kongelig majestæts rangforordning som en glorie om panden og lovbogen i haanden kræver vi skattens mynt, lydighed og respekt af dem. &mdash; Skattens mynt knurrer de over, men rykker ud med den. Lydigheden, som loven fordrer, colliderer med den patriarkalske myndighed, de har øvet i sine grænder. De underkaster sig dog &mdash; tilsyneladende, de er nødt til det, men begaar overtrædelser i smug og er stolte for hver lovparagraf, de krænker. &mdash; Men rangforordningen og respekten, den bøier de sig ikke under. Dét er deres ømmeste punkt, dér saarer vi lidt mer end deres forfængelighed, nemlig deres barbariske æresfølelse. {{avsnitt}} &emsp;De har ikke villet give efter, og vi har ikke villet give efter, og saa har vi sat dem udenfor. Og de føler sig sat udenfor i det samfund, hvor de eier gaard og grund, ikke bundet til det, men kun til slægten og i høiden til sine sambygdinger. Men vi trænger os med overmodig pukken paa vor stand ogsaa ind i deres egne bygder og trykker dem tilside dér &mdash; &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Jeg talte om ansvar. &mdash; Det vil engang hænde, at enten vi eller efterslægten maa bære følgerne af dette, og at de vil være tirret for længe. Vi faar haabe, at de omsider vil søge at tage magten tilbage, og at de da maa være stærkere end vi. Da vil statens piller rystes; men bukker de under, vil den norske nation opløses. Og vi faar tillige haabe, at de ikke reiser sig for snart; thi da vil det ikke alene gaa ud over os, men over hele vort fødeland. {{avsnitt}} &emsp;Naar opgjøret skal holdes, vil De og Winterfeldt og jeg og alle vore lige tillægges en tung byrde af ansvar for det, som sker og vil komme til at ske &mdash; &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;Weydahl sluttede braat og ludede sig forover. Noget hindrede ham fra at fortsætte. {{avsnitt}} &emsp;«Cancelliraaden tager opsætsige bønder i forsvar, kunde jeg være tilbøielig til at uttrykke mig,» sagde Lehmann. {{avsnitt}} &emsp;«Weydahl saa paa ham: Blodet er altid tykkere end vand, og jeg er selv udgaaet fra en landsens æt &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;«Ogsaa hr. cancelliraaden er muligens odelsbonde?» spurgte Lehmann spidst. {{avsnitt}} &emsp;«Nei desværre, jeg er bare klokkersønnen, som har skubbet sig op igjennem og op over storbøndernes tætte flok &mdash; og bærer mærker af det,» svarede cancelliraaden sagtmodig, næsten mildt. {{avsnitt}} &emsp;Høegh havde været fortabt i stum undren over Weydahl; slig havde han aldrig seet sin ven. Han var ilde tilmode. «Skal vi ikke lægge os?» foreslog han igjen. &mdash; Lehmann og han delte værelse, og de gik ud sammen, cancelliraaden ænsede dem ikke. {{avsnitt}} &emsp;Fogden blev staaende. Den graa trøie hang løst om hans afmagrede, udslidte krop. Det sygelige, furede ansigt var sorgfuldt. Han rakte haanden ud: «Godnat, Weydahl.» {{avsnitt}} &emsp;Cancelliraaden tog den og holdt den: «Godnat, Jespersen. &mdash; &mdash; Tror du &mdash; mener du . . . . Der var begivenheder i Envold Falsens liv, mørke punkter . . . tror du, tænker du, erindringen om dem, samvittigheden &mdash; naget &mdash; har kunnet drive ham i døden, uagtet han vidste, at fædrelandet trængte ham? &mdash;» Ordene arbeidede sig langsomt og svært frem. {{avsnitt}} &emsp;Fogdens haandtryk blev fastere: «Kanske. Men jeg tror, han har strævet, saalænge han aarkede, og gjorde sit bedste. Større er vist ikke Vorherres krav; lad heller ikke menneskenes være det. &mdash; Godnat, Weydahl, og farvel du, hvis vi ikke skulde mødes mere. &mdash; Jeg reiser før frokosten.» {{avsnitt}} &emsp;«Godnat, Jespersen &mdash; farvel og tak for nu.» {{avsnitt}} &emsp;Cancelliraaden blev ene. &mdash; Lyset brændte ned i stagen, saa den kogende talg hvislede og oste. Han slukkede det og satte sig igjen i lænestolen foran ovnen. {{avsnitt}} &emsp;Skinnet fra ilden faldt klart over hans ben og store, hvide hænder, som hvilte slapt paa knæerne. Saa blussede den stærkere op, og det naaede hans ansigt. Haaret hang uordentlig ned i panden; læberne var presset sammen i smerte. {{avsnitt}} &emsp;Et spørgsmaal borede sig ind i hans sind; ubarmhjertig rev det op i det, som dybest var skjult og nedgravet i hans sjæl, vakte minder og tvang tanker tillive. Det skjøv tilside alt, brød ned alt, han vilde stemme det med. &mdash; Det, han havde virket, blev saa betydningsløst; hans stolthed, mønsterbruget paa skrivergaarden, saa ligegyldigt; hvad han havde udrettet i disse bygder, dem han havde klamret sig til, saa lidet og saa altfor dyrekjøbt mod de midler, han havde brugt, og hans ungdoms og manddoms ærgjerrige drømme saa uværdig smaa. {{avsnitt}} &emsp;Han vaagede ikke at lade spørgsmaalet tage klar og tydelig form. Han vilde trodse, trodse! &mdash; ryste det af sig! &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Det er sent paa natten,» sagde, han høit og kvak for sin egen røst. «Bedst at komme sig i seng,» lagde han til, men blev likevel siddende. {{avsnitt}} &emsp;Det suste for hans øren. Trætheden forbandt sig med stilheden. Da svigtede hans modstand, og spørgsmaalet var dér: Kunde du nu gjøre det store? Nei. Kunde du have gjort det? Kunde du have hjulpet dette land i dets nød, kunde du have gavnet det fremfor mange, dersom du ikke havde forskjærtset dig selv og din evne? &mdash; Ved ikke, kan ikke vide det, undskyldte han sig. {{avsnitt}} &emsp;Et glimt af haab lettede et øieblik tyngselen fra ham: Du kan det endnu, du kjender bedre end de fleste, hvad der skal til &mdash; du faar prøve &mdash; &mdash; som Envold Falsen. &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;San fortrak hans ansigt sig atter i smerte: Du har ikke længer styrken, som kræves til det store, du har ikke længer den rene vilje, som kræves i det smaa. Du kan ikke staa som den forsonende mellem de stridende og uforligte; de vilde sige, hvem er du, som formaner os og giver os raad? Og da kan du ikke svare dem. {{avsnitt}} &emsp;Han stønnede i skam. Hænderne knugede sig om lenestolens karmer. {{avsnitt}} &emsp;Aa, denne forbandede nattestilhed! &mdash; Han løftede hovedet og lyttede. Fra landeveien lød støi af kjøring. Hjul rumlede over frossen, ujevn jord &mdash; hestetramp foran tunge læs. {{avsnitt}} &emsp;Støien tog til, kom nærmere, lige til huset, som næsten rystede. Han reisle sig, rullede gardinet op og aabnede med besvær et iset, ugjennemsigtigt vindu. Maanen stod lavt paa himmelen. Under ham var landeveien. {{avsnitt}} &emsp;Dér kjørte læs efter læs i række og rad. Nogle var allerede forbi huset. Et halvhundrede kjærrer drog sig frem borte paa veien. Hestene og mændene kastede lange skygger over de rimhvide marker. &mdash; Han vidste, hvad det var, men raabte alligevel ned og spurgte, hvorhen de skulde. {{avsnitt}} &emsp;Den nærmeste kar stoppede sit læs. Det gav et ryk i hele rækken, som fulgte; den stansede ogsaa. Skyer af graa damp steg fra hestenes rygger. {{avsnitt}} &emsp;Karen svarede, det var transportskyds til Glommen, til skanserne deroppe. Han snakkede lidt om det daarlige føre, som ventede han paa at blive spurgt om mere; men manden i vinduet taug. Saa smattede han til hesten, og toget kom igang paany. Læs efter læs drog forbi; trætte, dampende hester og trætte karer, som slang søvnøre ved siden af kjærrerne. {{avsnitt}} &emsp;Endelig var de draget forbi alle. Da lukkede cancelliraaden vinduet, satte sig paa sengekanten og tog til at klæde af sig. Denne transportskyds, dette slidsomme stræv i vinternatten paa tungt føre, det var ogsaa endel af krigen. Uden den vilde man neppe have kunnet samle saa mange folk til fælles foretag. Kanske det var krigen, som skulde sveise de stridende og uforligte sammen til enighed? {{bunn}} 1777 2588 2006-08-16T21:58:47Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[../Høsttinget2|Høsttinget [2]]] | neste=[[../Mens skydsen venter|Mens skydsen venter]]→ | tittel=[[I cancelliraadens dage]] | seksjon=Anne Cathrine Bühring | forfatter=Tryggve Andersen | noter= }} &emsp;Det er langt borte mod svenskegrænsen. {{avsnitt}} &emsp;Ude paa trammen foran et svært, gammeldags hus med brune, sprukne bjælkevægger sidder en ung pige og syr. Hun har rudet værkenskjole, noget udskaaret i brystet, og hun er spædlemmet og liden, men barmen fyldig og hvælvet. Halsen er lang, hagen kort og rund; munden synes mindre, end den er, da læberne er tynde og deres farve mat. Næsen gaar ret og skarpt ned fra den høie, smale pande, som til begge sider skjules af det rødlig blonde haar; trods omhyggelig glatning kruser det sig let, ved tindingerne, og i nakken er det knyttet op i en tung knude. Der er noget blodløst og blegt ved hende somhos et barn, der har savnet sol og dagens lys. Hun bøier hovedet, og for hvert sting løfter hun nalen og trællerl traaden forsigtig, som om arbeidet var hende vanskeligt og nyt. {{avsnitt}} &emsp;Gangdøren staar aaben, og inde fra stuen høres en langsom, mumlende stemme, af og til skriger den i, saa klynkter den sagte. Hun agter ikke paa det, hun er saa vant til denne mumlen. Det er hendes Fader, som lægger kabal, og da snakker han allid med sig selv, for han er ikke rigtig i sit hoved, som jomfru Damman, husholdersken, siger. Og han har lagt kabal i saa mange aar, har kammerraad Bühring, snalænge datteren mindes. Her har de boet fra hun var fem aar. Dengang døde hendes moder, og kammerraaden blev syg paa forstanden, tog afsked og flyttede hidop. Siden har han og jomfru Damman og datteren boet her, og hver dag har han lagt kabal og snakket med sig selv. Hun skjønner ikke alt det, han siger, men hun bryder sig heller ikke videre om det, for jomfruen har sagt: «Han er ikke frisk, stakkers kammerraaden; han ved ikke mere at tage vare paa sin mund, og siger tidt det, som en dame ikke maa høre.» {{avsnitt}} &emsp;Den unge pige løfter hovedet og ser frem for sig, ud over bakkekammen, dér de strittende græsstraa svaier i kvældsvinden, langt ned i dalen, dér soldaterne exercerer paa sandmoen. De myldrer som bittesmaa kravlende dyr dernede. Vinden staar fra, og kommandoraabene kan ikke høres nu. Længer henne blinker det i elven gjennem breddens gulnende birketrær. Saa stiger grønligbrune skogaaser brat op mod den høstlige himmel, som er gulblak efter solnedgangen. {{avsnitt}} &emsp;Over bakkekammen dukker hovedet af en mand i høi czako. Hun skvætter op. {{avsnitt}} &emsp;Saa staar hele manden for hende i rød frakke, lysegraa bukser og lange støvler. Det skinner fra sabelen ved hans side og fra knapperne paa ærmernes opslag. Han trækker en hest ved tømmen og stanser og hilser med haanden til czakoen. Den unge pige hilser ikke igjen, men styrter ind i gangen: «Stina, jomfru Damman! &mdash; Stina, der er en krigsmand ude paa gaarden!» {{avsnitt}} &emsp;Inde fra stuen skjænder faderen ynkelig: «Hvad? &mdash; Hvorfor skriger det barn? &mdash; &mdash; Det gaar jo bra, det var jo hjerterkonge jeg trak. &mdash; &mdash; Hvorfor skriger pigen, spørger jeg?» <center>*</center> &emsp;Næste kvæld sidder kammerraaden paa sofaen og lægger kabal som vanlig. Der brænder et talglys i en messingstage paa bordet foran ham. Han er iført en rødblomstret slobrok og tøfler og har natlue paa. I nakken stikker hvide haartjavser frem under den, men forhovedet er skaldet og blankt. Ansigtet er rynket og gustent, det ene øielaag lammet og kan neppe løftes. Mens han mimrer og mumler med den tandløse mund, som hænger skjævt og slapt ned til den ene side, slipper de rystende hænder kortene fra sig ét for ét. {{avsnitt}} &emsp;«Spader ni &mdash; aa jaja &mdash; &mdash; ruderknægt, næ, gaar vist ikke &mdash; hjerter fem, høh &mdash; gaar. Non &mdash; cela ne va pas &mdash; esset, se, se! &mdash; ça ira, ça ira. &mdash; &mdash; &mdash; Humm, næ, næ, bie nu, bie nu &mdash;» Og han sutrer som et lidet barn. {{avsnitt}} &emsp;Ret overfor ham sidder datteren og sysler med sit sytøi uden at agte paa hans snak. Hun har idag kastet et lyserødt silketørklæde over skuldrene. Gjennem det gardinløse vindu stirrer hun ud i den blaa skumring. {{avsnitt}} &emsp;Paa tunet vandrer krigsmanden høi og rank frem og tilbage, frem og tilbage. Jomfru Damman rumsterer i kjøkkenet og har det travelt. Krigsmanden havde havt tre til i sit følge, og der er indkvartering paa gaarden. {{avsnitt}} &emsp;«Nei, nei, næ &mdash; gaar ikke, gaar ikke, næ &mdash; spaderdamen paa knægten, den forbandede taske! Humm! &mdash; &mdash; rien ne va plus &mdash; ak, næi!» Kammerraaden klasker haabløst kortene sammen og ser sløvt mismodig paa datteren og gjør mine til at reise sig. {{avsnitt}} &emsp;«Far, bliv bare siddende, nu kommer jomfru Damman straks.» Nænsomt trykker hun den føielige gamle ned i sofaen igjen, gaar til døren og kalder: «Stina! Far er træt og vil i seng &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;Ind kommer jomfru Damman, blussende af kjøkkenvarmen og saa svær, at gulvet ryster under hendes skridt. «Aa, kjære dig &mdash; jeg, som rent havde glemt kammerraaden, stakkar! Naar én har saa mye at staa i, at &mdash;. Kom naa, kammerraad.» Hun hjælper ham op og tager ham under armen, og saa stavrer de mod døren. «Det finds inte greie paa nogen af jentene mere. Gud bevare mig, tror jeg inte, dem inte undser sig og alt leker kjærest med soldaterene» &mdash; &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Den unge pige gaar ud paa bakken og stiller sig op foran krigsmanden og ser forskende paa ham. Han stanser og hilser stramt med haanden til czakoen. {{avsnitt}} &emsp;«Hvorfor hilser du nu igjen? Du har ofte hilst paa mig før idag,» siger hun. Hendes røst er usædvanlig dyp og sløret af en let hæshed. {{avsnitt}} &emsp;Han svarer ikke, ler forlegent, og næven famler nedmed siden efter en lomme at gjemme sig i. {{avsnitt}} &emsp;«Skal du gaa i krigen, krigsmand ?» {{avsnitt}} &emsp;«Det er vel i krigen, jeg er nu, jomfru; men ellers heder jeg ikke krigsmand.» Han smaaler, og det krænker hende. {{avsnitt}} &emsp;«Saa klog er jeg før. Jeg kaldte dig det bare, fordi jeg ikke vidste, om du er gemen eller kommandant, og man skal enten bruge folks rette titulatur eller kalde dem noget andet, har jomfru Damman sagt. Hvad heder du da?» {{avsnitt}} &emsp;Han strammer sig op ved irettesættelsen og afleverer ordene som en melding: «Iver Tollefsen.» {{avsnitt}} &emsp;«Kan du svare ordentlig da? Skal du gaa i krigen og slaas med fienderne, og er du gemen eller kommandant?» {{avsnitt}} &emsp;Han forstaar, hvad hun mener, men finder det ikke nødigt at oplyse hende om forskjellen paa en korporal og en officer: «Det er slaas én skal gjøre i krigstid, ved jeg, og med fiender og ikke med venner. Men anbelangendes kommandanter kjender jeg ikke til andre end dem, som sidder paa fæstninger, og her er nok ingen andre murer, saavidt jeg ser, end de der,» og han peger paa fjøsmuren. {{avsnitt}} &emsp;Hun trækker paa skuldrene og vender sig fra ham, og han skynder sig at lægge til: «Ellers kommanderer jeg over de soldaterne, som er her paa gaarden.» {{avsnitt}} &emsp;Hun smiler spotsk. «Hæren din har husrum paa kjøkkenkammerset, den da. Du kunde alligevel aarke at passe paa, at jenterne vore fik gaa i fred for den, naar du ikke har den større at holde styr paa,» siger hun og gaar langsomt sin vei og ler høit. {{avsnitt}} &emsp;«Det skal jeg, fan splintre mig, gjøre, jomfru!» lyder det indædt efter hende. {{avsnitt}} &emsp;Med lange, sinte skridt marscherer han ind kjøkkendøren, og om en stund ser hun fra vinduet, at han jager alle tre karene sine ned i stalden til hestene, og endnu idet hun holder paa at lægge sig, hører hun, at han skjænder og dominerer med dem. <center>*</center> &emsp;Omtrent en uge blev de militære der. Tidlig, før folk fik sko paa, red de hver morgen ned paa sandmoen og vendte hjem til aftens. Og hver kvæld gik den unge pige ude paa bakken og talte med krigsmanden i den fine, røde uniform. De var snart blevet gode venner og godt forligte igjen. Han marscherede stø og alvorlig, hun trippede ved siden af og fortroede ham alle sit unge livs vigtigste begivenheder, at hun var blevet konfirmeret ifjor, og at jomfru Damman havde lært hende, fordi der var saa slem vei til præsten, saa hun slap med at møde hos ham et par ganger, før hun stod paa kirkegulvet, og at hendes onkel boede i Fredriksstad, og ham skulde hun besøge; men det blev der vist aldrig noget af, for det var en lang og meget bekostelig reise, og det var saa vanskeligt at faa kammerraadens pension til at strække til i denne dyre tid, da pengene ingenting var værdt. {{avsnitt}} &emsp;Om morgenen, naar hun klædte sig, tænkte hun paa, at krigsmanden var svært vakker og vist stærk som en bjørn, og engang han blev borte hele døgnet rundt, eftersom han havde vagt, laa hun vaagen og lyttede efter hestetrampen, indtil hun begyndte at græde til jomfru Dammans store skræk og maatte sige, hun havde ondt for brystet &mdash; det syntes hende altfor leit at sige, hvad hun virkelig græd for. {{avsnitt}} &emsp;En søndag eftermiddag sagde jomfru Damman glædestraalende til hende, at imorgen skulde de blive indkvarteringen kvit; tropperne skulde bryde op, og de militære drage sin kos. {{avsnitt}} &emsp;«Kommandanten ogsaa!» fór det ud af hende, og hun blev underlig bleg og skjælven i det samme. {{avsnitt}} &emsp;«Jeg mener, jeg &mdash;» sagde jomfruen og stirrede paa hende med runde, forbausede øine. {{avsnitt}} &emsp;Hun blev skamfuld og løb sin vei ud af stuen og nedover bakken. Der kastede hun sig paa en akerrænd og blev siddende stille, mens solen sank bagom aaserne, og skyggerne lagde sig mørke over al dalen og skogen. Da græd hun, som hjertet skulde briste. {{avsnitt}} &emsp;Men korporalen vandrede i fuld uniform og med sabelen raslende efter sig oppe paa bakkekammen. Omsider fik han kig paa den sammensunkne skikkelse paa akerrænden og strøg nedover. Hun mærkede hans komme og tørrede øinene, men reiste sig ikke. Han satte sig ved siden af hende. {{avsnitt}} &emsp;«Vi skal marschere imorgen, jomfru &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;«Jeg har hørt det,» svarede hun og stirrede fortvilet paa en mørkerød aasp lige foran dem. De var tause en lang stund. Hun fingrede forlegent ved gehænget paa hans sabel. {{avsnitt}} &emsp;«Vi skal sørover &mdash; de siger, det skal blive slag snart.» {{avsnitt}} &emsp;Hun slap pludselig gehænget og skjulte ansigtet med hænderne, og taarerne trængte sig atter frem og dryppede én for én mellem hendes fingre. {{avsnitt}} &emsp;«Hvorfor græder De, jomfru?» spurgte han; stemmen var utydelig. {{avsnitt}} &emsp;«Om nogen hug dig, krigsmand &mdash;» hikstede hun og lænede sig rent overgit mod hans skulder. Han tog hende ind til sig, varlig som én løfter en fugleunge, og prøvede at trøste hende. «Det er ikke saa let en sag det, kjære jomfru. Jeg skal nok berge mig.» {{avsnitt}} &emsp;Hun tog hænderne fra ansigtet og lagde i angst armene om halsen paa ham «Aa, at du skal reise, krigsmand! &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;«Det maa saa være. I kongens tjeneste faar hver mand lystre. Men jeg kommer nok igjen.» {{avsnitt}} &emsp;«Aa, bare det var alvor, aa bare du gjorde!» {{avsnitt}} &emsp;Hun trykkede sig ind til ham, og han kyssede hende, og hun skalv i armene paa ham. {{avsnitt}} &emsp;«Og saa skal du aldrig reise fra mig. Jeg vil gifte mig med dig,» sagde hun og kyssede ham igjen. {{avsnitt}} &emsp;«Ja&mdash;a&mdash;,» han blev siddende med halvaaben mund. «Dersom det gik an &mdash; &mdash; Men kammerraaden vil vel ikke det &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;Hun smilte lystig: «Pyt san, far vil ingenting han, og naar jomfru Damman bliver igjen her hos ham &mdash; Men du skal ikke kalde mig jomfru nu. Jeg heder Anne Cathrine, og jeg kalder dig Iver og du mig Thrine.» {{avsnitt}} &emsp;«Ja, den tid den sorg,» sagde han og skimtede i et øiebliks drøm alt det, en korporal kan drive det til i krigen, baade løitnant og major og keiser af Frankrig. «Vil du, saa vil jeg, kan du skjønne; men det kan nu ikke blive af, før svensken bliver fredelig af sig.» {{avsnitt}} &emsp;Hun vilde vide, hvor han var fra, og han nævnte bygden, og at gaarden hans laa nedenunder Hersethøgda. {{avsnitt}} &emsp;«Hvad heder gaarden din?» &mdash; For Iver Tollefsens tanke fremmanedes Titut-stuen med kaalhagen udenfor, dér gamle mor hans stullede og stelte og plukkede kaalhoderne rene for mark i sommertiden. «Seud,» svarede han og trak paa ordet. {{avsnitt}} &emsp;«Er den stor?» {{avsnitt}} &emsp;«Den er ikke af de største &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;«Er det likere huser dér end her?» {{avsnitt}} &emsp;Han glante opover bakken: «Der er en dugelig rødmalet laave.» {{avsnitt}} &emsp;Han blev helt let om hjertet, da hun tog til at snakke om noget andet og bad ham love sikkert, sikkert at komme igjen, naar der blev fred med svensken, og aldrig gifte sig med nogen anden før. Det lovede han, og det bedyrede han, og hun kyssede ham, og hun græd og hun lo. Men saa hørte de jomfru Damman raabe efter hende fra huset, og hun lagde paa sprang opover bakken, efterat han først havde bedt hende ingenting fortælle lil jomfru Damman, førend der blev fred med svensken, og han kom igjen. {{avsnitt}} &emsp;Morgenen efter red dragonerne i graalysningen bort fra gaarden. Anne Cathrine stod paa trammen og viftede rned sit lyserøde silketørklæde, og Iver Tollefsen vendte hesten og hilste stram igjen med haanden til czakoen. <center>*</center> &emsp;Endnu et aar varte krigen, og den unge pige længtede. Svensken sluttede fred, og hun ventede, og lige stille var det hos kammerraaden baade i krigstid og fredstid, og aldrig spurgte hun nyt fra krigsmanden, og aldrig kom der nogen tilgaards, som hun kunde spørge heller. {{avsnitt}} &emsp;Julen efter freden var sluttet, segnede jomfru Damman om paa kjøkkengulvet og var død med det samme. Siden kunde kammerraaden slet ikke trives: han holdt op med at lægge kabaler, og om vaaren blev han ogsaa {{avsnitt}} &emsp;Præsten tog sig af jomfru Bühring. Det blev ordnet slig, at hun skulde reise til sin onkel i Fredriksstad. Men hun græd og tænkte paa krigsmanden, og da hun var naaet til det tredie skydsskiftet, syntes hun, at hun maatte have rede paa, enten han var død eller i live, ogsaa sagde hun, at hun skulde til den bygd, dér han havde sagt sig hjemme. {{avsnitt}} &emsp;En sommerdag stansede en skydskjærre paa kongsveien under Hersetgaardene. En jomfru med et lyserødt silketørklæde over skuldrene og hvide atlaskes sko paa fødderne spurgte sig for hos slaattefolkene, om de kunde sige hende af en gaard, som hedte Seud. Den var der ingen, som vidste om. Men den skulde ligge nedenunder Hersethøgda, og der skulde være en stor rødmalet laave. De forstod da, at det var Titut, hun mente, og tede hende veien did, og skydskjærren rullede videre. {{avsnitt}} &emsp;Det var Anne Cathrine Bühring. I forventningen om at træffe Iver havde hun pyntet sig med sin bedste stas, det lyserøde silketørklæde og de hvide atlaskes sko efter moderen, dem hun havde havt paa, da hun stod for præsten. {{avsnitt}} &emsp;Hun kom til Titut og steg af kjærren og saa sig om. Tæt ved en liden rødmalet laave var en lav, graa stuebygning. Folk var ikke at se, men hun hørte nogen hugge ved i skaalen. Hun aabnede grinden og traadte ind i stuen. Der sad en høi, gammel kone bortved peisen, og hende spurgte hun, om Iver Tollefsen var hjemme. Jo, han var nok det. Konen stirrede undrende paa hende, bad hende værsgod sidde og gik ud. Om lidt kom en kar ind. Han var i lappede bukser og skjorteærmer, uraget og dygtig svedt efter vedhuggingen. {{avsnitt}} &emsp;Det var krigsmanden. Hun sansede ikke, at den gilde uniformen var væk. Det var ham, som hun havde længtet efter og ventet paa, og som han stod der stærk og tungvint og halvt ræd hende, strøg næverne langs laarene og forfjamset ønskede, at han havde havt søndagsbukserne paa, følte hun bare trang til at tage ham om halsen og takke ham, fordi han var i live. Men med ét fór det skræmmende og isnende gjennem hende: Kanske han helst vilde, du ikke skulde være kommet. Og hun aarkede ikke tale og ikke røre sig af flækken, mens det svimrede for hendes øine. {{avsnitt}} &emsp;Han flyttede forlegent foden og stammede: «Je tænkte &mdash; je vidste, her va itte slekk, du trudde &mdash; aassaa gik drt itte slekk, je trudde i kri'n, aassaa vart je itte høgre, hell korporal &mdash; aassaa vaagde je itte &mdash; &mdash; &mdash; Kænn du førlate mig, at je itte kom?» bad han og rakte haanden imod hende. {{avsnitt}} &emsp;«Du vil ikke helst, at jeg ikke skulde være kommet?» næsten hviskede hun. {{avsnitt}} &emsp;«Du kænn da skjønne, vil du ha mig slekk, som je æ, aa som je ha det, ska je vara saa snil mot dig, som jo bære kænn &mdash;» Han turde fremdeles ikke se op; men da grep hun hans haand, det gik rundt for hende, og hun kastede sig ind til ham og storhulkede: «Vær ikke ond paa mig, for jeg kom!» {{avsnitt}} &emsp;Han holdt hende forsigtig fast og stammede paany: «Aassen du tala! &mdash; Du kænn da skjønne &mdash; du ser, aassen je har det, vil du vil du bære ha mig &mdash;» Og han vidste ikke sin arme raad, lige til hun slog armene om halsen paa ham. {{avsnitt}} &emsp;Den gamle konen kom ind igjen. Det var Ivers mor. Med mange omsvøb forklarede han hende, hvordan det var fat. Hun sagde ikke stort til det, men haandhilste paa jomfruen og gav sig ifærd med at gjøre op varme paa peisen og hænge kaffekjedlen over. Bare øinene gled af og til forskende henover de to unge. {{avsnitt}} &emsp;Men om kvælden, da Anne Cathrine, som var træt efter reisen, havde lagt sig til at sove inde i kammerset, satte konen sig ved rokken til at spinde. Iver skjønte, moren havde noget paa hjerte, men spurgte ikke. Omsider sagde hun, at det var vel meningen, han skulde gifte sig med jomfruen; men det var ikke sikkert, det vilde falde saa ligetil, for det var ikke godt at vide, om slægten hendes vilde gi lov til det. {{avsnitt}} &emsp;Da sank Ivers mod. Gifte sig skulde de i hvert fald, enten skyldfolkene hendes syntes om det eller ikke; mistrøstig spurgte han, hvordan han skulde bære sig ad for at greie dem. {{avsnitt}} &emsp;Moren tænkte sig om en stund. «Du fann att øikjenn aat Raada paa fjelli ifjor haust,» sagde hun. «Hænn kjem nok hau det, aa hænn æ baade snil mot den stakkara, som be'n, aa ha magta tel aa hjælpe. Du lyt gaa bortaat a imaaraa.» {{avsnitt}} &emsp;Iver svarede ikke. Han likte ikke rigtig at drage til skrivergaarden i sligt ærinde. &mdash; Vist var raaden snil og hjælpsom; det feilte ikke paa det. Men her var det giftermaalssager, det gjaldt, og der gik alle slags rygter om ham og kvindfolkene paa gaarden, siden han blev enkemand. Af de husjomfruer, han havde havt efter fruens død, var en blevet gift med husbondskaren hans, som han havde sat i stand til at bygsle jord sør i bygden, og en anden var en haandværker i byen blevet ved. Og for begge parene havde det hastet med vielsen. &mdash; &mdash; Saa raaden var ikke den, én først skulde tænke paa at vende sig til, naar det gjaldt giftermaal. {{avsnitt}} &emsp;Ligevel drog Iver afsted til ham og bar frem sit ærinde. Raaden skrev til onkelen i Fredriksstad, og saasnart svar indløb, blev kongebrev løst, og korporal Iver Tollefsen holdt bryllup med jomfru Anne Cathrine Bühring. <br> <br> &emsp;Vel et aars tid senere hændte det sig, at Anne Cathrine sad alene i stuen og vuggede et lidet barn og sang for det. Svigermoderen og Iver var paa akeren og skar rugen, og hun havde maattet gaa fra dem for at stelle den vesle. Da kom en svær, graahaaret mand ind ad døren, hilste goddag og spurgte efter korporalen. Hun reiste sig og neiede, for hun saa, det var en fin mand, og vilde hente Iver. Den fremmede stansede hende. «Det kan være det samme,» sagde han. «Det er formodentlig madame Tollefsen, jeg taler med?» {{avsnitt}} &emsp;Ja, hun var Ivers kone. {{avsnitt}} &emsp;«Og en pen kone har han faaet sig,» sagde den fremmede. Og penge ovenikjøbet. «Her bringer jeg farsarven din, som er sendt mig til udbetaling.» {{avsnitt}} &emsp;Han trak lommebogen sin frem og talte op en bunke sedler paa bordet, men gav hele tiden mere agt paa hende end paa pengene. «Det er tre hundrede og tyve rigsdaler. Det blir rent velstand i huset dette.» {{avsnitt}} &emsp;Han nærmede sig hende og blev ved at se paa hende, til Anne Cathrine troede, hun maatte synke i jorden af undselighed. Saa strøg han med haanden over hendes rødblonde haar, som krusede sig, slig det vilde, siden jomfru Damman ikke længer glattede paa det, og gjentog: «Ja, en ret pen kone har korporalen skaffet sig &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;Anne Cathrine fik taarer i øinene af forskrækkelse og forlegenhed og rykkede sig unda, saa hun stødte mod vuggen og vækkede barnet, som blev survent. {{avsnitt}} &emsp;«Uf da!» brummede han. «Har I alt en skrigerunge ogsaa? &mdash; Hils Iver fra mig og levér ham pengene.» &mdash; Ved døren snudde han sig og pegte paa barnet: «Har det været til daaben?» {{avsnitt}} &emsp;Nei, det skulde did, næste prækensøndag. {{avsnitt}} &emsp;Han tog en tierseddel og lagde den paa vuggen. «Jeg er vel nødt til at give faddergave, saasom jeg paa en vis var brudesvend,» sagde han; dermed gik han, steg op i karjolen, som ventede ude paa kongsveien, slog paa og kjørte. {{avsnitt}} &emsp;Iver kom hjem til kvælds, og ble svært lei over, at han ikke havde været tilstede, da cancelliraaden gjorde dem den ære at besøge dem. {{bunn}} 1778 2591 2006-08-17T12:26:29Z Guypuz 26 :''Klikk [[w:no:Bruker:Guypuz|her]] for å se brukersida mi på den norske versjonen av Wikipedia (på bokmål).'' :''Trykk på museknappen [[w:nn:Brukar:Guypuz|her]] for å sjå brukarsida mi på Nynorsk Wikipedia.'' [[en:User:Guypuz]] [[it:Utente:Guypuz]] 1779 2592 2006-08-17T19:54:30Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[../Anne Cathrine Bühring|Anne Cathrine Bühring]] | neste=[[../Gudstjeneste|Gudstjeneste]]→ | tittel=[[I cancelliraadens dage]] | seksjon=Mens skydsen venter | forfatter=Tryggve Andersen | noter= }} &emsp;Det lakkede til midnat. Ude i kjøkkenet havde Lars staldkar lagt en ny kubbe paa varmen og hang paa peiskrakken og grundede stirrende paa, om den vilde tage ordentlig fyr. Skjæret fra ilden faldt rødt og varmt over hans halvgamle, magre ansigt med de graa skjæggestubber. Skraas overfor ham sad Haaken Præstgarden paa en træstol. Han støttede albuerne paa knæerne og halvsov, saa hodet duppede op og ned. Han snudde ryggen til det store kjøkkenbord, dér halvfyldte fad og tallerkener og dækketøi efter den solide aftensmad, de selve havde sat tillivs inde i stuen, var stablet i haug og ventede paa opvask. Jomfru Nannestad og jenterne havde ikke vundet mer end at bære ud, før de maatte gaa i gang med at brygge punsch og ordne kortbordene igjen for cancelliraaden og hans gjæster. Paa opvask var ikke at tænke før imorgen. {{avsnitt}} &emsp;Ilden tog sprakende fat i kubben, og Haaken Præstgarden skvat op og saa sig søvnig om. Flammernes skin flakkede om i det store, mørke rum; det naaede bordet og spillede i glas og blankt sølv og trængte helt ind i krogen ovenfor bordenden til den tømrede seng, i den Lesbet stuepige laa og snorkede, træt efter tre døgns stadige mas, for saalænge havde raaden og hans venner i et kjør holdt paa at ture julen ud. {{avsnitt}} &emsp;Lars staldkar gjespede langt og klagende. Saa drog han en svart stump kridtpibe og nogle tommer skraa op af lommen, karvede tænksomt med tollekniven paa krakken og stoppede piben. {{avsnitt}} &emsp;Haaken fulgte hans adfærd med grundige øine; de havde det nok godt her paa skrivergaarden &mdash; selv tobak saknede de ikke, saa dyr som den ellers var blevet. Men da gamlingen tvært skar af en halvtomme og rakte ham, visnede den spirende avind fort i Haakens sind, mens han spyttede munden rigtig ren og tom for at gjøre sig tilgode med den sjeldne vare &mdash; det var ikke mellem hver høitid, en fattigmand fik skraa i sin kjæft, efterat krigen var kommet. Og hvad kardus anbelanger, huskede han ikke længer, hvor han havde gjort af piben sin, siden han sidst havde havt den mellem tænderne. Ingen af dem sagde noget. {{avsnitt}} &emsp;Stunedøren fløi op, jomfru Nannestad kom farende, smækker og svint, med en punschebolle i hænderne. Efter moderens død havde Hans Orre sendt hende til en lensmand paa vestsiden for at lære husholdning, og nu var hun husjomfru hos cancelliraaden. Mange havde tænkt sit ved, at hun tog imod den plads. &mdash; Et surr af stemmer og latter og en sky af tobaksrøg fulgte hende indenfra. Døren smaldt igjen, og stuepigen stod med engang lysvaagen foran sengen. {{avsnitt}} &emsp;«Lisbet, fort dig ned i kjælderen og tap fransk brændevin i polmaalet! Er vandet varmt? &mdash; Maa brygge en bolle til; det faar blive den sidste for inat, det. Er der varmt vand paa kjedlen, spørger jeg?» {{avsnitt}} &emsp;Lesbet biede ikke for at svare. Hun fattede potmaalet, mens Lars rakte hende et par tændte tyristikker, slog kjælderlemmen op og forsvandt med de brændende tyristikker i den ene haand og potmaalet i den anden nedigjennem det gabende sorte hul. Jomfruen løftede en svær kobberkjedel op fra peiskanten, kjendte paa den, om den var varm, bøiede sig frem og drog peisvinden ud og hængte kjedlen over ilden. {{avsnitt}} &emsp;Hun blev staaende med foden paa peiskanten. «Jeg skulde sige dig fra pastoren, Haaken, at det ikke haster at spænde for før om en time. Han skal til annekset imorgen, det er søndag.» {{avsnitt}} &emsp;Aa ja, det havde alt været messefald en gang i julen, gryntede Lars. {{avsnitt}} &emsp;«Sidder du oppe endnu, du og da? Du kunde lige godt lægge dig &mdash; Wallace, procuratoren og kaptein Bauck bliver her inat, de.» {{avsnitt}} &emsp;Lars ænste hende ikke, og i det samme kom Lesbet op af kjælderen. Jomfru Nannestad hægtede kjedlen af igjen og bar den bort til bordet. De hørte hende røre klirrende om i bollen, og emmen af varm punsch oste hen til dem. {{avsnitt}} &emsp;«Er det koldt ude, Haaken?» spurgte hun. {{avsnitt}} &emsp;Hadde ikke fjorden lagt sig før, saa lagde den sig vel inat, mente han. {{avsnitt}} &emsp;«Du kan have brug for lidt varmt i livet da, kan jeg tro.» Hun øste op i en kop til ham. {{avsnitt}} &emsp;«Tak, som by.» Han tog skraaen ud og drak, men stansede op og skottede til Lars. {{avsnitt}} &emsp;«Drik ud du, værsgod &mdash; han Lars skal faa siden,» opfordrede jomfruen. «Du vil vel have en draabe, du ogsaa, Lesbet?» {{avsnitt}} &emsp;Stuepigen, som havde slængt sig paa sengen, heldte i sig sin portion i en slurk og sovnede. Mændene slog sig atter ned ved peisen, og jomfruen bar bollen ind. {{avsnitt}} &emsp;Det var stille en lang stund. Lesbet snorkede, Lars smattede paa piben, spyttede af og til i gløderne og gad ikke indlade sig i prat med den anden, som syntes ham bare unggutten. I Haakens sjæl vaagnede avindsygen paany: sidde slig og kose sig i et lunt kjøkken, med fyr paa piben og en kop punsch i livet, det timedes en nok ikke paa præstegaarden det. Og for sig selv lagde han over og regnede efter, saa pas meget staldkaren hos raaden kunde tage ind i drikkepenger om aaret. Med et rundt tal blev del mindst otte daler i sølvmynt, gjorde han op. Det kunde én kalde god tjeneste, det. &mdash; Den, som bare havde stedt sig til sligt et stelle, saa &mdash; det skulde være noget andet end at æde snaut skiftet, traat flesk og muggen kake hos præsten, som râk paa bygden hos de conditionerede og spillede bort hver skilling han aatte og havde og lod madamen sidde hjemme og graate, mens barnene løb skoløse. og fillede som fattigunger, og tjenerne sturede med sulten vom. {{avsnitt}} &emsp;Han blev afbrudt i sine funderinger ved klinger af dombjælder ude paa gaarden. Hunden bjæffede rasende i kjøkkengangeni. Lars stod op og strakte sig: «Aakken fan kænn det vara, som æ ute aa fær saa seint da?» {{avsnitt}} &emsp;Han rev op gangdøren og lokkede paa hunden: «Sky, Tyran! &mdash; sky da, bikje! &mdash; vi du tie dit dævels beist! &mdash; Hut!» Kulden strømmede som graa damp frem gjennem kjøkkenet. {{avsnitt}} &emsp;«Naa godkvæld, æ det dig, Hans?» {{avsnitt}} &emsp;«Jaha, her æ det storfolk, som kjem.» Uformelig og svær i skrubskindspels, nedbrættet lue og storstøvler stampede en mand ind. {{avsnitt}} &emsp;«Godkvæld! Her æ folk før, ser je &mdash; som ventelig kunde vara.» Han vrængte pelsen af og slængte den paa bænken og strævede med at sparke støvlerne af sig: «Du lyt ta ti lidt mæ mig, Lars, før neiggu, om jeg faa dom ta mig aaleine &mdash; &mdash; Jeg skal hilse fra Almsmanden og spørge efter kaptein Bauck,» hærmede han saa med tør stemme og paa stivt bogmaal, «om han ikke skulde have lyst til at følge med tilbage hjem, før fluerne vaagner. &mdash; Haha, skjønne de den, kara? Det va fan itte sammarsflugua, 'n meinte.» {{avsnitt}} &emsp;Haaken og Lars lo, og Lesbet snudde sig ørsken i sengen. {{avsnitt}} &emsp;«Du faa spørja 'n sjøl,» knæggede Lars. Ellers tænkte han nok at blive til imorgen, eftersom jomfruen sagde. {{avsnitt}} &emsp;Det var bedst, han blev med lel, for husbond var enkoms borte hos Hans, efterat han alt havde lagt sig, og bad ham kjøre af sted efter kapteinen og tage med sig ydertøi. Orre tvilte vel for, at Baucken havde reist bort sit eget i julen &mdash; igaar var det fjortendagsdagen, siden han strøg hjemmenfra &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Nu kom jomfruen til og gik ind igjen for at sige besked. Om lidt lød inde fra stuen støi og stor latter, som efterhaanden blev overdøvet af en vældig bas: «Skaal, Bauck, hjertens ven! Den gode landkræmmer søger sit fortabte faar!» &mdash; Og syngende fortsatte den: <poem> «Ubøielig skjæbne ham river med magt fra vor blødende barm; han kysset til afsked os giver og slider sig ud af vor arm. </poem> &emsp;&mdash; &mdash; Yndefulde jomfru Hebe Nannestad, hvor kunde Eders skjønne læber nænne at udsige det sorgens budskab? &mdash; Skaal, hjertens ven! Dette mindebæger tømmes for dig, hvem den grumme Orre frariver os &mdash; skaal! &mdash; Og de femti dalers gevinst velsignes dig sikkerlig med venlig hjerte af præsten. Ikke sandt, velærværdige pastor?» &mdash; Præstens gneldrende stemme skreg op, og latteren steg igjen. {{avsnitt}} &emsp;«Naa æ Vallarsen sløppin laus,» sagde Hans. {{avsnitt}} &emsp;Stuedøren blev aabnet, og en liden tyksak i kapteinsuniform og med rundt, glorødt ansigt viste sig. «Hans, min gut, er han dér? Hvorledes leben sie po Alm? &mdash; Han muss vente en bischen, siger jai, jai skal schtraks komme.» «Lyt fell det da, kaftein, men det bi kaldt før hesta.» {{avsnitt}} &emsp;«Ach legg ham et decken po? Diret maa doch kunne tole eine halbe stunde, ferstor han,» indvendte kapteinen og viftede med fingrene. {{avsnitt}} &emsp;«Aa javist gjør han!» raabte cancelliraaden. «Jomfru, bryg en mugge til folkene! &mdash; Procurator, det er dig til at give. Kom nu Bauck, kortene venter.» {{avsnitt}} &emsp;Den lille tyksak klappede Hans indsmigrende paa skulderen: «Han gør also det, min gut,» og vraltede skyndsomt ind igjen. &mdash; Kaptein Baucks hverv som organisator af mandhusingerne var længst forbi; det var slut da krigen med Sverige sluttede. Men han havde indkvarteret sin paa Alm, og enten nu de militære autoriteter glemte ham med forset eller ikke, han var og blev i bygden, gjorde kur til tante Birgitte og kvitterede regelmæssig for den gage, som hlev sendt ham i stedse slettere sedler, hvilket dog takket være landkræmmer Orres liberale omsorg ikke voldte ham synderlige bekymringer. {{avsnitt}} &emsp;«Aa æ det dom driv paa mæ?» spurgte Hans. {{avsnitt}} &emsp;Det var schervensel det, dama, svarede Lars trevent. Det havde været arbeidet deres de tre sidste dagene. De andre spilte og drak, og Vallersen saa paa og drak &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Hans var ude en tur for at stelle hesten. Jomfruen bragte punschemuggen og glas og bad dem værsgod. De heldte i, skaalte, smagte paa, og med glassene foran sig tog de plads igjen, Hans og Lars paa krakken og Haaken paa stolen som før. De to fik piberne frem, og den sidste blev trakteret med en ny skraa. {{avsnitt}} &emsp;Var det noget nyt søndenfor? snakkede Lars; han skulde ligesom agere vært og holde praten igang. {{avsnitt}} &emsp;Aasethen havde som snøggest været indom boden midt i ugen; han var paa farten til Røraas med nogen læs mel, svarede Hans langsomt. {{avsnitt}} &emsp;Det var svært, saa stutt julen blev for ham iaar. {{avsnitt}} &emsp;Aasethen skulde vist længer end til Røraas, han, skjød Haaken ind og spyttede. {{avsnitt}} &emsp;Ingen af de andre svarede ligetil, men Lars spurgte: «Va du itte paa Grundsetmartna ivaares, du Haaken ?» &mdash; Jo, han havde det været. {{avsnitt}} &emsp;Han fik vel en svenskeplakat med sig hemat, han og da? {{avsnitt}} &emsp;Haaken blev rød og likte sig ikke. &mdash; Det var ikke mange, som ikke det fik. {{avsnitt}} &emsp;Det kunde saa være, mente Hans. Men neimen om han vilde drive den trafiken, hvis han var Aasethen, og hug de derinde kloen i lurken, saa kunde det nok spørges, om det ikke blev slaveriet med det samme. &mdash; Han pegte mod stuen. {{avsnitt}} &emsp;Han var sleip, Aasethen, sagde Lars og lagde mere paa varmen. Han vidste at holde sig tilvens med øvrigheden og binde skylapper paa den, saa den ingenting mærkede. {{avsnitt}} &emsp;Haaken skottede sig forsigtig om: Han havde hørt sige, det var krudt i melsækkene til Aasethen under den sidste krigen &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Hans smilte bare overlegent. {{avsnitt}} &emsp;Kanske en skulde tro, det var krudtværk i kjælderen paa gaarden hans, gren Lars. Kiler hvor skulde han faa krudtet fra? &mdash; Nei gut, det var realt mel, han fragtede op, men sukker og kaffe og brændevin og engelskgarn og adskillige sager, som de hentede over grænsen, han fragtede tilbage, og de, som gjorde varen i penge for ham, det var nok udenbygds folk &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Men dævelen danse! svor Hans, han vilde ikke røre ved de dalerne, Aasethen tjente, selv om det blev kister fuld, dersom én maatte love og gjøre det, han maatte love og gjøre for fortjenestens skyld. Fy brændsvarte fa'n! &mdash; «Du veit, aa det æ, du Haaken, som fekk svenskeplakkaten støkki borti nævan paa dig.» {{avsnitt}} &emsp;Naa, det var en fremmedkar, som leverte den, og ikke Aasethen; det var snaut, han var paa markedet engang. Forresten kunde én nu synes meget rart, naar én saa den øvrigheden, de havde. {{avsnitt}} &emsp;«Naar 'n tene hos præsta, meine du? &mdash; » Lars saa morsk paa ham. {{avsnitt}} &emsp;Det var ikke støt, alle pengene hans hjalp Aasethen, sagde Hans. Det kom sig an paa, hvad slags folk, han havde med at gjøre. Det opsalverte han sidst, han var indom boden, for sedlerne hans strak ikke til, og saa var der nogen smaattterier, han bad dem skrive sig for. Men da skulde de have seet paa gamle Orre, gut! Han gjorde sig blid som en lerke og lækker som en jente og bukkede, og sagde: 'Krediten er en kilden sag, Ansten Aaseth, jeg foretrækker kontanterne, og desuden er pengene saa omskiftelige i værdien.' &mdash; 'Saa pas mente jeg at være betroet,' svarede Aasethen sint. 'Men jeg skal betale Dem i sølv, og De stoler vel paa mit ord,' sagde han. Og gamlekallen bukkede og gjorde sig endda blidere, men svarede barestens: 'Deres ord er jeg forvisset om, De holder alle steds, hvor De har forpligtet det, Aaseth,' sagde han. 'Kun maa jeg bede om at erholde mit tilkommende i dansk mynt; jeg sælger nemlig intet for svenske penge.' Men dermed fór Aasethen ud af boden saa rød i kammen som en hane &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;De storskraslede alle tre og klinkede med glassene. {{avsnitt}} &emsp;«Gamle Orre æ, trauen fære mig, en bra krop det!» Hans strakte benene skrævende fra sig og saa udfordrende paa Haaken: «Itte vilde je bytte husbond med dig, Haaken &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;Haaken bøiede af til noget andet. Havde de greie paa, om det var sandt, det havde aabenbaret sig et stort luftsyn paa Hadeland? Madamen havde læst det i bladet. &mdash; De skulde have seet hele hæren til de franske med faner og rytteri og kanoner, og somme syntes næsten, dem kunde skjelne selve keiseren. {{avsnitt}} &emsp;Lars fandt det meget troligt; det tildrog sig saa meget rart for tiden, at ingen skulde falde i forundring, om der skede syner og allehaande varsler; for noget varslede sligt altid &mdash; kanske ny krig med svensken igjen. Det var naa dem, som skjønte, hvad det skulde blive til forrige gangen ogsaa. Han havde snakket med én, som alt paa forsommeren vidste, at krig skulde det blive det aaret, engelskmanden tog Kjøbenhavn om høsten. {{avsnitt}} &emsp;Hans spurgte, hvem det var. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Det var morbror til Lars, det, og aldrig var der en løgn i hans mund. &mdash; Han havde været oppe paa fjeldet med et par øikjer, og fordi de havde det travelt paa gaarden, skulde han drage hjem igjen samme kvælden. Bedst som han gik over fjeldet &mdash; det ruskregnede endda lidt om natten &mdash; var det messom, at det rørte paa sig bortover hele vidden; det puslede og raslede, som om det skulde blive levendes i hver eneste buske. Han stansede og tænkte paa, hvad det kunde være for noget, men da blev han vár, at der kom mod ham en diger hær af ørsmaa folk i graa klæder med sølvknapper paa. {{avsnitt}} &emsp;«Aassen vaaben brukte dom da?» sagde Haaken. {{avsnitt}} &emsp;Bøsser havde de ikke, men buer og piler og somme sabler i hænderne. &mdash; Han troede, det var tryggest at gaa af veien for dem og gjemte sig bagom en stor sten, og der stod han uden at le paa sig, til hele troppen var forbi ham. De ænste ham ikke, men marscherede afsted det forteste, de kunde, under Kotokampen øster mod Nysætervangen. {{avsnitt}} &emsp;Da de var ude af sigte, saa han bare hørte dønnet af dem bortover fjeldet, gik han videre og undrede sig paa, hvad for væsener det var, og hvad de havde isinde. Om en stund traf han paa en liden mand i mundering saa gild, at det skinnede af ham, og med fjærer i hatten. Det var generalen, kunde han skjønne. &mdash; Han gjorde holdt og vilde vide, om han morbror ikke havde mødt hæren hans paa fjeldet. Jo, han havde mødt en hær. &mdash; 'Du var vel ræd krigsmagten min?' sagde mandslingen. 'Men lod dem dig slippe forbi sig da?' &mdash; 'De mælte ikke et kløive ord,' svarede han morbror, og han tarvte vist ikke være ræd sligt smaat folk. &mdash; 'Ja var du ikke ræd dom, skal du blive ræd mig,' sagde mandslingen, og demmersaa svang han kaarden sin og vôks i veiret, til han blev høiere end den sværeste granen. Men da lagde han morbror paa sprang, det vesle han aarkede, fremover vidden, og da han ikke aarkede mer, vaagde han sig til at se tilbagers over akslen for at faa greie paa om utysket var efter ham. Men der var ingenting at øine. {{avsnitt}} &emsp;Morbror kom tilgaards morgenen efter og blev liggende kvar det meste af den ugen for det, at han havde sprængt sig. Og han sagde fra det, som var hændt, og det var mange, som tog varsel af, at de underjordiske var gaaet i krig, og at det var østover mod Sverige, de var marscheret &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Mens Lars fortalte, døsede de andre hen, og da han sluttede, tiede de begge stille. Hans gjespede og blundede lidt af og til; Haaken hang bagover paa stolen og drog pusten langsomt og pibende gjennem næsen. Varmen var nær ved at gaa ud; ildmørjen glimede mat, og det var omtrent mørkt i kjøkkenet. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; &mdash; Sagte og stilfærdig gik gangdøren op. Der kom en mand ind. Hunden, som ikke havde givet lyd fra sig, vilde snusende følge efter; men han puffede den lempelig tilbage med foden og kóstede sneen af benene med vaatterne sine. {{avsnitt}} &emsp;Borte ved peisen kjendte de den kolde gufs i ryggen og kviknede til og saa sig søvnige om. {{avsnitt}} &emsp;«Æ det naaen?» spurgte Lars og stak et par tyristikker i gløderne. {{avsnitt}} &emsp;Den fremmede hilste godkvæld og traadte nærmere. Det kvak i dem: finnen var ude og gik ved nattetider. &mdash; Det var en middelshøi mand i gulgraa klæder af semsket skind med blanke tinknapper. Han havde en lang frak, som naaede nedpaa læggene, knæbukser med spettede snorer rundt haserne og dusker, som dinglede langs de brune, slidte kalveskinds røisere. Paa hovedet bar han en lav lue af blaat vadmel, vid oventil og kantet med højrøde baand. Han tog den ikke af sig. Ansigtet var fyldigt og skjægløst, huden brunlig og glinsende. Sorte haarstræner hang ned i panden og skjulte ørene. De skinnende, smaa øine blinkede aarvaagent. {{avsnitt}} &emsp;«Godkvæld I, som i stuen er,» hilsede han igjen med syngende maal. «Har ikke I her paa gaarden for skik at bede veifarendes folk om vinteren sætte sig til peisen og varme sig?» Han brød paa ordene og talte daarlig norsk. {{avsnitt}} &emsp;Lars mumlede noget &mdash; det skulde tages for en hilsen, og at finnen var ude i fælt veir &mdash; og flyttede paa sig for at gjøre plads. Men Lesbet, som var vaagnet og labbede om paa hosesokker, trak en stol frem og bad ham sidde. {{avsnitt}} &emsp;»Tak, som byr. &mdash; Det er blyge karer; ung, pen jente alene i sengen og tre gutter i stuen!» Han skjøv stolen unda og satte sig paa vedstabelen tæt ved Lars. «Der skal stærk varme til at tø op frossen krop,» sagde han og kastede nogle trær paa peisen. «Men godt drikke driver og kulden ud,» og dermed greb han punschemuggen og tømte den tilbunds. «Her bor bra folk her efter ponsen at dømme, men bedre er de vel ikke, end at de laaner fattigmand hus i nat?» {{avsnitt}} &emsp;Det var skrivergaarden han var paa, og cancelliraad Weydahl, som boede der, svarede Lars. Han brugte være striks mod den mandens lige, men raaden lugtede kanske ikke, at han var her, saafremt han bare drog sig afsted tidsnok imorgen. «Helless lyt du tala aat jomfrun.» {{avsnitt}} &emsp;Det var saa, det: skriver og lensmand skjæmtes ikke for at hjælpes ad med levebrødet. En havde arresten, og en havde domsbogen, smilte finnen og skakkede paa hovedet. {{avsnitt}} &emsp;Søvnigheden var som blaast af dem. De var trykkede af den fremmede og sky for ham, skjønt ikke en af dem vaagde te ham en uvillig mine. Slig en fark kunde hævne sig med lumskhed og djævelskab, enten han var fjern eller nær, og det var ikke greit for en enfoldig stakkar at indlade sig med den, som kunde føre ulykke baade paa krøtter og folk. {{avsnitt}} &emsp;Harm for punschen, som var altfor god til saa svart et slug, bed Lars af en durabel skraa og tuklede med stumpen. Men ikke før saa finnen tobakken, før han med rappe, magre fingre snappede den af næven paa Lars, forsynte sig og gjemte resten. Lars svor stygt indvortes; det var sidste stumpen, han aatte og havde, og gloede studs til siden, men da han mødte tyvens fule og trassige blik, tiede han. Finnen smiskede sagtmodig: «Tvi vorde den, som meget har og ikke af et godt hjerte giver armingen af sin overflødighed &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;Det gik i stuedøren. Finnen lænede sig tilbage i skyggen af peismuren. Jomfru Nannestad bad Haaken spænde for. Han havde sovet lidt og var bleg og fortumlet. {{avsnitt}} &emsp;Hun braastansede og studsede ved synet af den fremmede: «Hvem er det?» {{avsnitt}} &emsp;Finnen reiste sig ydmygt og sagde klagende: «En fattig færdesmand, som beder om nattely, mit naadige herskab!» {{avsnitt}} &emsp;Hun stod tvilende: «Gud naade dig, dersom raaden ser dig &mdash; han er haard mod dem i dine klæder. Der er en ledig seng i folkestuen, du kan ligge dér alligevel. Du kan gaa ned did straks, og fort dig afsted imorgen tidlig.» {{avsnitt}} &emsp;«Faar jeg ikke lov til at varme mig lidt her først? &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;Hun saa ængstelig mod stuen: «Nei, skynd dig did ned. Raaden bliver gælen, hvis han træffer dig. &mdash; Følg ham du, Lars. Jeg maa ind og have paa dem pelsene. Pak dig nu, hører du!» {{avsnitt}} &emsp;Han nærmede sig hende bedende og gren blidt: «Mit naadige herskab byder da ikke den fattige færdesmand pakke sig og giver ham ikke lov til at varme sig lidt først?» {{avsnitt}} &emsp;Hun burde alt blevet varm af ponsen deres, som han havde drukket op, brummede Lars, som blev modig ved jomfruens optræden. &mdash; Hun stod som paa naaler; hun vidste, hvor hadsk raaden var paa alle omstreifere, og nu var han fuld desuden, og det kunde hænde sig, han stak hovedet ud i kjøkkenet hvert øieblik. «Du gjør, sorn jeg siger, og det straks. &mdash; Rap dig! &mdash; naa?» {{avsnitt}} &emsp;Finnen jeipte modbydelig og vilde kysse hende paa haanden: «Inte saa storagtig, inte saa storagtig, kjæreste jomfruen min!» {{avsnitt}} &emsp;Hun veg tilbage og trampede i gulvet. «Pak dig, styggen! Pak dig paa flygendes timen, ellers bliver du arresteret! Du er hos øvrigheden her, og den sparer dig ikke, saafremt den faar nyss om dig. Den skjelner mellem skikkelige færdesmænd og omstreifere og finnetatere som dig &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;Hans onde, gnistrende øine maalte hende fra top til taa, hans blik sugede sig ind i hende, tilslut saa hun ikke andet end de øinene. Hun blev hvid som et lagen og holdt hænderne for ansigtet. {{avsnitt}} &emsp;«Hæhæ, jomfru uden jomfrudom, du jager mig ud i kolde vinternatten, du! &mdash; Men bi du, bi du! Før aaret er omme, skal du have det koldere! Skikkelig færdesmand! &mdash; Skikkelig selv, du ungdigre jomfrutæve! &mdash; &mdash;» Hun seg ende ned og ynkede sig; han rakte armene mod hende og mumlede fræsende over hende. {{avsnitt}} &emsp;Hans og Lars vilde fare paa ham, men finnen smøg sig væk og gled ud af kjøkkenet. Hunden gjøede hvast efter ham; saa satte den i et langt, ynkeligt ul. {{avsnitt}} &emsp;Lesbet stelte med jomfru Nannestad, som snart kom til sig selv igjen og var svært ræd for, at de skulde have hørt opstyret inde i stuen. Men finnen havde ikke talt meget høit, og da hun lyttede efter, klang stemmerne derindefra som før. Procuratoren trallede paa en vise, og præsten skjændte snøvlende over kortene. {{avsnitt}} &emsp;«De maa spænde for til præsten,» sagde hun til karene, som stod fortabt rundt hende og havde glemt hele finnen i forskrækkelsen over, at jomfruen daante. Og dermed gik hun. Lesbet mærkede, at hun svælgede taarerne. {{avsnitt}} &emsp;Da kapteinen og præsten om en stund kjørte, saa Lars i maaneskinnet noget sort ligge i snehaugen. Det var hunden, og den var stendød, dræbt med et knivstik i nakken. {{avsnitt}} &emsp;Og paa hjemveien hændte der Haaken noget underligt. Han kjørte vinterveien over Hersetøgaarden. Præsten sov, og hesten travede jevnt. Med engang sprat der en mand frem bag en granbuske og op paa meierne og hængte sig fast tæt ind til Haaken. «Hei hu &mdash; naa skal finnen og fanden fare med præsteskyds!» skreg det i ørene paa ham, og mens skydsgutten skalv, og præsten sov fuld mands søvn, og dombjælderne klingrede, og slæden fløi henover veien, saa rammen gol i hesten, og sneen sprutede fra hovene, hang finnen paa, til de kom ved kirken. Da hviskede han til Haaken, at han skulde læse messe dér inat, og borte blev han. {{bunn}} 1780 2593 2006-08-17T19:55:07Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[../Mens skydsen venter|Mens skydsen venter]] | neste=[[../Jomfru Nannestad|Jomfru Nannestad]]→ | tittel=[[I cancelliraadens dage]] | seksjon=Gudstjeneste | forfatter=Tryggve Andersen | noter= }} &emsp;Pastor Lind kjørte til annekset søndag morgen. Gjennem et skogsnar, dér sneen bøiede bartræernes grene, førte veien brat opover. Haaken sad bag paa og smaaduppede, endnu ikke rigtig udsovet; præsten styrede selv tømmerne. Det gik traat, indtil de naaede høiden, og skogen sluttede. &mdash; Saa strakte sig til begge sider langsomt skraanende bakker og brede jorder. De hvide flader skinnede og glitrede i formiddagssolen. Af skigarden stak bare staurene frem og kastede blaa skygger henover sneen. Hist og her var klynger af rimfrossen bjørk. Paa bakkekammene laa gaardene store og tunge, med graasorte, svære udhus rundt om hovedbygningerne. Overalt steg piberøgen ret op i den stille luft. Øverst stod aaserne. med mørk og tagget granskog mod den lyse, frostklare himmel. Det syntes snart, at annekset kanske var den rigeste del af bygden. {{avsnitt}} &emsp;Præsten keg forud langs hesten. Nede i dalsøkken agede en skyds sagtelig afsted med en enslig klingende bjelde. Nu saa han ryggen og luen til manden i slæden. Jo&mdash;jo &mdash;, det var lensmanden. Han slog paa for at tage ham igjen, og dot bar strygende udfor. {{avsnitt}} &emsp;Lensmanden ryggede hesten til høire for at lade dem passere forbi, men præsten sagtnede farten jemte med ham. {{avsnitt}} &emsp;«Godmorgen, lensmand, &mdash; skal De ogsaa til annekset idag?» {{avsnitt}} &emsp;Lensmanden snudde sig halvt om i sædet. Mellem den opbrættede pelskrave og den lodne skindlues sorte vadmels ørelapper viste sig et høitideligt, rynket ansigt med store hornbriller. {{avsnitt}} &emsp;«Godmorgen, hr. pastor &mdash; pr, pr vil du staa, blakken! &mdash; Jeg skal saa, men jeg agter mig desværre ikke til kirke. Min tid er disponeret søndag som hverdag. ''Pro tempore'' gjælder det en inquisition eller ransagelse hos nogle kanaljer i Vestbyaasen. Saadanne personer er i regelen helst at antræffe om søndagene; at de skulde være blandt den kirkesøgende almue, er som regel ikke at befrygte for. Hehe!» {{avsnitt}} &emsp;«Det er bra, De er ivrig, lensmand, det behøves saamæn. Der indfandt sig én hos selve skriveren for ikke længe siden» &mdash; pastoren brød sig ikke om at sige igaar &mdash; «og skræmte pigerne. Jeg var der tilfældigvis om aftenen, og paa hjemveien var knægten fræk nok til at springe op paa meierne hos mig. Han forsvandt ellers, næsten før jeg blev opmærksom paa ham, &mdash; skjønte vel feiltagelsen, at det ikke var en almindelig bondeskyds.» {{avsnitt}} &emsp;Haaken fortrak ikke en mine ved at høre sin beretning om nattens hændelser gjenfortalt paa denne maade. {{avsnitt}} &emsp;«Skulde én have hørt sligt satans spel! Hm, hm, jeg ber &mdash; Rakkets impertinents er i stadig stigende, hr. pastor, men jeg skal knibe dem, dersom kun &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;«Jaja, gjør Deres bedste. Men jeg er vist sent ude,» afbrød præsten. {{avsnitt}} &emsp;«Jeg skal straks undersøge &mdash;.» Og lensmanden rodede indenfor pelsen efter klokken, men før han var færdig, smældte den andens svøbe, hesten skjød forbi i fuldt firsprang, og lensmanden blev siddende igjen og stirre efter ham. Han puttede klokken tilbage i vestelommen, strøg betænksomt et næsedryp bort med lovaatten og smaalo: Saa, pastoren var efter udseendet at dømme ikke reist fra cancelliraaden før inat &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Blakken ruslede videre. Det havde ingen hast for justitsens haandlanger; kanaljerne i Vestbyaasen sov om søndagen, saa syndede de da ikke i helgen. <br> <br> &emsp;Tæt ved kirken laa klokkerboligen, hvor præsten altid tog ind, naar der var messe i annekset. I kjøkkenet solgte konen kaffe til almuen til en pris af en kobber-toskilling for koppen. Den forretning havde ikke lønnet sig rart i det sidste; kirkesøgningen blev mindre og mindre aar for aar. &mdash; Inde paa stuen pleiede præsten at iføre sig ornatet, da det var altfor koldt og uhyggeligt i sakristiet, og at modtage dem, som havde noget at afhandle, før tjenesten begyndte. {{avsnitt}} &emsp;Omkring vangen havde hver større gaard sin stald, i den salte gaardbrugeren hest og kjørdoning fra sig under messen. Staldene var tømmerskur, byggede i række og rad og aabne paa den side, som vendte mod kirken. Det lod ikke til at være mange folk idag; der var neppe et halvt snes hester. {{avsnitt}} &emsp;Ved præstens komme havde det alt ringt første gang. Klokker Haagensen stod liden og tyk i døren til sit hus, modtog vadsækken med kjolen og kraven af skydsgutten og bar den ærbødig efter sin overordnede ind i stuen. Den var liden og trykkende varm, og ovnen var glohed. Skjønt kjøreturen havde kvikket præsten op efter ugens svir, følte han sig uvel, og han blev kvalm og skjælven ved den lummert beske damp af kaffen, som konen bragte. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; &mdash; Tak, han skulde ikke have. Var der ingen, som vilde ham noget? Naa, nogle særdeles forretninger var der jo ikke. Om Haagensen vilde være saa god at række ham ornatet? {{avsnitt}} &emsp;Klokkeren fordristede sig til at minde om, at elleve personer havde ladet sig antegne til altergang. {{avsnitt}} &emsp;Altergang? Skulde der være altergang idag? Det havde han saa sandelig ikke erindret. Der fandtes vistnok hverken vin eller brød. &mdash; «Aa se efter i vadsækken, om Gine skulde have husket paa det. &mdash; &mdash; Ikke? Saa, der staar vi.» &mdash; Præsten kastede ærgerlig kjolen om sig. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; De skulde ikke tilfældigvis have vin i huset? Nei, naturligvis ikke. Men nadverden kunde maaske udsættes til næste prækensøndag? {{avsnitt}} &emsp;Haagensen bemærkede underdanig, at enkelte af de antegnede var aasmarkinger og havde særdeles lang kirkevei, endog flere mile. {{avsnitt}} &emsp;«Det var da som &mdash;» Tanken paa kapellanens sladdervorrenhed og den forestaaende bispevisitats foruroligede præsten. Der var stedse nok af uleilighed og taabelig misfornøielse. Den som bare vidste raad &mdash; kanske Haagensen vidste noget? {{avsnitt}} &emsp;Klokkeren snød sig agtelsesfuldt: Dersom den ellers var anvendelig, saa vilde ingen kunne gjøre forskjel paa hans hustrus ribssaft og den sædvanlige altervin. {{avsnitt}} &emsp;Lind grundede &mdash; dette var resikabelt. Dog, nød bryder alle love. {{avsnitt}} &emsp;«De indser, Haagensen, erindringsmaaltidet er ikke af Christus knyttet til en bestemt drikkelig substans; vinens art er ikke nærmere angivet i skriften. Men det usyrede brød &mdash;?» {{avsnitt}} &emsp;«Med hr. pastorens permission, i det saakaldte tyndbrød bruges ikke surdeig, samt kan det brydes i stykker eller beter.» {{avsnitt}} &emsp;Beter? Et lynsnart billede af nattens uheldige kortspil fløi gjennem Linds trætte, forvirrede hjerne. Han kniste nervøst: «Nu, saa er vi ikke bet, min kjære Haagensen! Men hør her,» fortsatte han og lagde haanden fortrolig paa klokkerens arm, &mdash; «hvad vi som oplyste mænd kan diskutere os imellem, bør ikke spredes ud blandt den menige almue. Det kunde vække unødig forargelse hos de enfoldige. Forøvrigt er der paa min ære ikke noget galt deri. Bring saa kun det fornødne.» {{avsnitt}} &emsp;Klokkeren snød sig atter og ilte med at hente en flaske af sin kones ribssaft og et stykke tyndbrød. Pragten hægtede imidlertid kjolen igjen. {{avsnitt}} &emsp;«Faa det bare i orden. Lad mig dog først smage saften &mdash; den er temmelig syrlig; kom til en sikkerhed en del stødt sukker deri. &mdash; &mdash; Aa hjælp mig lidt med kraven. Saa tak! &mdash; De bringer altsaa det fornødne hen i sakristiet, og jeg stoler paa Deres diskretion &mdash; &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;Mens præsten vandrede til guds hus, klemtede kirkeklokkerne ud over den skinnende hvide, søndagsstille bygd. De taug en liden stund, saa tog de fat paany for at ringe sammen, og nu først strømmede ind i kirken den ventende skare, som ikke var meget talrig. {{avsnitt}} &emsp;Da Lind steg paa stolen, kjendte han pludselig smagen af den draabe saft, han havde drukket, skarpt og ækkelt; den brændte ham i halsen. Hans hænder var klamme, rent vaade, og han følte en irriterende prikken i fingrene. Det tynde, graa haar klæbede svedigt til panden, og der var røde flækker paa hans hule kinder. Det forekom ham, at de skidne, kalkede mure rykkede paa sig, og sænkede han blikket ned mod gulvet, hvor halvhundrede mennesker sad spredt &mdash; folk fra hver gaard i hver sin lukkede stol, ligesom deres hester udenfor var stillet i hver gaards stald &mdash; saa svimlede det for ham. Det var nok gaaet vel stærkt til hos cancelliraaden. {{avsnitt}} &emsp;Endelig fugtede han læberne med tungespidsen og læste dagens evangelium med svag, bævende røst. Det var om Jesus, der lærer som barn i templet. Han kunde i øieblikket ikke faa gjort noget ud af den tekst. Talte lidt frem og tilbage om de selvkloge skriftlærde og det enfoldige barn, stansede og hostede og fandt ikke fortsættelsen. Men prækenen ''maatte'' gjøres længere. {{avsnitt}} &emsp;Han tog sig krampagtig sammen, mindedes uvilkaarlig sin dimispræken nede i Kjøbenhavn for mangfoldige aar siden, gjorde en brat overgang, og før han selv vidste om det, repeterede han den høit og tydelig. Dens tema var det geistlige læreembedes betydning. {{avsnitt}} &emsp;Forsamlingen nede paa gulvet studsede; den var ikke vant til at høre sin præst udtrykke sig saa flydende og lyttede andægtig til hans ord. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; &mdash; Der gives nu for tiden ikke faa, der sige, vi behøve hverken præster eller andre geistlige embedsmænd, saasom de hverken forskaffe os brød eller kjød eller anden nødvendig føde eller bistaa os i at drive vore forretninger eller i at vælge retskafne hustruer eller bringe os penge eller arbeide. {{avsnitt}} &emsp;Saaledes begyndte han, gjendrev dernæst den paastand og viste, at den havde sit udspring i letsindighed og vankundighed, og skildrede kirkens oplysningsarbeide som en fortsættelse af skolens; thi hvor børneopdragelsen har lagt en god grundvold, dér bygger kirkens prædiken videre og søger ved aabenbaringens og fornuftens lys at rense sindene, at befri sjælens ædle metal for dets slagger. Endelig udviklede han den virksomme geistliges pligter med hensyn til den rette forvaltning af sacramenterne og de øvrige kirkelige forretninger. {{avsnitt}} &emsp;Men af meget større betydning end alt dette er det dog, at præsten tillige for hvert lem af sin menighed skal være en forstandig ven og raadgiver, der ikke alene i sin prædiken betoner menneskehedens høie bestemmelse, der opfyldes ved den rene menneskeligheds udfoldelse hos ethvert individ og ved sjælens daglige forberedelse til evigheden hos gud. Han forkynder borgerdyds og veldædigheds skjønhed og begribeliggjør for sine tilhørere virksomheds, fredsommeligheds og fordrageligheds store værd og nytte. Thi dette er lærdomme, hvilke, naar de bære frugt i menighedens livsførelse, forjage raahed, grumhed og træg dovenskab samt smelte overtroes og ufordrageligheds haarde isdække ved mild menneskekjærligheds varme foraarssolstraaler og udvikle baade hjertet og fornuften. {{avsnitt}} &emsp;Men forsvinder i menigheden uvidenheds og vankundigheds nat for oplysningens morgen, og bliver gudshuset for landmanden en sand helligdom, hvori han forglemmer nag og vrede og med rørt hjerte rækker naboen haanden til forsoning, og hvor tvedragt og had give plads for broderlig enighed, da haver præsten høstet den skjønneste løn for sin gjerning, da er han støttet og løftet af menighedens agtelse og kjærlighed &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Traaden glap for Lind, han stoppede med ét; bent nedenfor ham sad den rige Jørn Mæhlum og kaldflirte. Ham skyldte han paa tredie aaret for seks tønder byg fra den høst, han spilte bort kornavlingen sin til landkræmmer Korslund fra vestsiden. {{avsnitt}} &emsp;Slutningsbønnen blev fremmumlet uforstaaelig. Han gik ned elendig mat og tør i munden. {{avsnitt}} &emsp;Under altergangen rystede kalken i hans haand, og han pintes af den skrigende og uharmoniske salmesang. Det var tildels hans egen skyld. Efter den evangeliskkristelige salmebog, som Lind havde faaet indført i menigheden, istemte klokkeren salmen: <poem> Du Jesu bød mig i dit ord at møde ved dit nadverdbord; her jeg skal ihukomme dig saa vist du ihukommer mig. </poem> &emsp;Men i en stol for sig selv sad to gamle tunghørte jenter fra Aasmarken med en storstilet, skindbundet Kingo, og de vidste ikke bedre end at lete frem den salmen, som fordum præsten Adler støt brugte ved altergangen: <poem> Til Herrens bord i Jesu navn jeg agter mig at gange til hjertetrøst og sjælegavn, til salighed at fange. &emsp;Men ak, jeg ved, &emsp;hvor ond og led jeg er i synd og usselhed, hvorfor min sjæl er bange. </poem> &emsp;Versene var længer for dem, og de gjorde en pause for hvert nyt, mens klokkeren kilte ufortrødent paa, saa da menigheden var naaet til det femte vers: <poem> Ak, da jeg kommer ei ihu, hvor svag jeg er, hvor naadig du, let glemmer jeg her pligt og kald og synker dypt fra fald til fald &mdash; </poem> &emsp;da sang de gamle jenter paa det tredie: <poem> Gud rydde af mit hjertes rod alt ukrudts vilde grene! Gud bøie det til sig i bod og eie det saa ene! &emsp;Gud naadig tag &emsp;fra mig hver dag al synd og skam og nid og nag, gjør mine tanker rene. </poem> &emsp;De havde ikke mer end tre vers, og fordi folk rundt om dem fremdeles holdt bøgerne i veiret og rørte munden, tænkte de sig først lidt om og tog i sin enfoldighed fat forfra endnu en gang, og idet Haagensens skingrende trompetstød, fulgt af menighedens summen, triumferende førte niende og sidste vers tilende, kom de efterpaa klagende: <poem> &emsp;Men ak, jeg ved, &emsp;hvor ond og led, jeg er i synd og usselhed, hvorfor min sjæl er bange. </poem> &emsp;Efter gudstjenesten sad pastoren alene i sakristiet. Han var dygtig medtaget af formiddagens anstrængelser. Hjertet hamrede, alt i et fløi der smaa skyer for hans øine, det bævede og rykkede i alle kroppens fibrer og suste for ørene. Foran ham stod den halvtømte saftflaske og kalken, hvori der var en slant igjen efter uddelingen af sacramentet. Skjælvhændt slog han den ud, tørkede det hellige kar omhyggelig af med kjolen, heldte i af flasken og drak. Den syrlige, kolde drik læskede kun for et minut: Den rumlede i maven, lagde sig paa tungen, blev ligesom siddende fast i halsen og vilde op igjen. {{avsnitt}} &emsp;Klokkeren kom og spurgte, om pastoren ønskede middag. {{avsnitt}} &emsp;«Hils Deres kone og sig mange tak, men jeg skal ikke have idag &mdash; jeg reiser hjem med det samme. Jeg tror, jeg har forkjølet min mave paa turen. Aa hør, Haagensen, De skulde vel ikke kunne skaffe mig en lille dram?» {{avsnitt}} &emsp;Jo, han var istand til det, saafremt simpelt kornbrændevin kunde gjøre det. Og dermed skyndte præsten sig med Haagensen i hælene hen til klokkerboligen. Folk paa kirkebakken tog luerne af, og de hilste igjen med tause nik. {{bunn}} 1781 2594 2006-08-17T19:55:54Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[../Gudstjeneste|Gudstjeneste]] | neste=[[../Den store nød I|Den store nød I.]]→ | tittel=[[I cancelliraadens dage]] | seksjon=Jomfru Nannestad | forfatter=Tryggve Andersen | noter= }} &emsp;Vaaren var kommet braat paa folk, og de havde faaet del travlt med at gjøre sig istand til aannen. {{avsnitt}} &emsp;Solen glitrede paa sneen, som endnu dækkede skrivergaardens jorder i hældingen mod fjorden. Men nedad lønnealléen silrede smaabækkene over blank holke, og langs veikanten stak torven frem med gult, fjorgammelt græs. Mellem de bare strandsten og den skiddengraa, ufarbare vei var en rende aabent, blaat vand, dér en flok ænder svømmede som sorte prikker. {{avsnitt}} &emsp;Cancelliraaden stod bag fjøset og saa paa gjødselen kjøres ud. Han havde brættet hatteskyggen ned og knyttet et uldtørklæde om halsen, for det blaaste skarpt, saa brask og halmstraa dansede i vinden. Den vide, langdskjødede vadmelsfrakke naaede til kraven paa hans støvler. Overkroppen tog paa at blive for svær for benene, og han støttede sig til en sølvknappet stok. {{avsnitt}} &emsp;Han var grætten og i daarligt lune. Den forbandede Palmstrøm, som han af sine grunde havde baaret over med i længste laget og mer end det, havde øvet den streg at stjæle blegelærredet fra majorinde Brager. Det maatte være Palmstrøm, baade fordi frækheden lignede ham, og fortil han var seet snusende omkring Emilienberg i skumringen. Dette var for drøit. Fuglen skulde nappes denne gangen, især da lensmanden havde udtalt sin mistanke i uforblommede ord. {{avsnitt}} &emsp;Karene, som maakede i halvmørke inde i den høie, murede kjælder, skottede ud paa ham og skjønte, at husbond ikke var blid, og holdt paa saa ivrig de kunde. Langslæde efter langslæde kjørte opover bakkeknæggen til fjøset, svingede bort til kjælderdøren, blev læsset paa og drog igjen. Meierne skurede gnissende mod marken. {{avsnitt}} &emsp;«Hui du! &mdash; Vil du med dig &mdash; saa, hui!» gneldrede en opløben, rødhaaret gut i stemmeskiftningen til en spræk unghest, som ikke vilde rygge tilbage ved døren. «Naada, blakken &mdash; hut!» sled han hidsig i tømmerne. {{avsnitt}} &emsp;«Hvordan er det, du kjører, Jens Sveum?» irettesatte Weydahl. «Vil du værsgod fare pent med hesten.» {{avsnitt}} &emsp;«D' æ'n svinegamp,» svarede gutten kjapt. «Hænn æ saa stivkjæfte, at &mdash;» Og han rykkede paany uvorrent i tømmerne. Hesten steilede, saa den sørpede, brune søle skvat, og satte det ene bagben udenfor skjækerne. «Kom hid!» tordnede raaden. «Fort dig lidt og lei hesten med dig.» Gutten lystrede tvært. {{avsnitt}} &emsp;«Du har sælet galt paa ogsaa, din slusk!» skjændte Weydahl og rappede sint til ham med stokken over ryggen. «Se paa høvret &mdash; det ligger skakt og bryder hesten. Tag sælen af!» {{avsnitt}} &emsp;Jens nøiede sig med at lette paa høvret. «D' æ'n skarvesæla,» mukkede han. {{avsnitt}} &emsp;«Tag sælen af, har jeg sagt!» &mdash; Det skede, men trevent og sendrægtig. Det kogte i raaden. Med den ene haand rev han hovedlaget af, med den anden fattede han Jens i nakken og klemte til. Gutten svaiede frem og tilbage under hans greb og gabte stort af skræk og smerte: «Au! &mdash;a&mdash;a!» {{avsnitt}} &emsp;«Jeg skal lære dig at kjøre, jeg &mdash; fare slig med det stakkars dyret!» Weydahl tvang mundbitet ind i gabet paa ham, viklede remmerne om næven og ruskede til, mens han dunkede ham mellem skuldrene med stokkeknappen. «Jeg skal lære dig! &mdash; Er det bedre for øget, din satans dreng, end for dig kanske?» {{avsnitt}} &emsp;Han løsnede taget, og gutten tumlede halvkvalt og tulrende overende. Da han reiste sig og grædende luskede unda var han blodig ved mundvigerne. De i kjælderen havde sluttet at maake; de, som kjørte, havde standset nedenfor bakkeknæggen. Nu fik de fart i sig paany. {{avsnitt}} &emsp;Raaden klappede hesten, som var blank af svedte: «Har de været slemme mod dig da, blakken? &mdash; Har de det?» {{avsnitt}} &emsp;Madklokken skranglede i og ringte ind til middags. &mdash; «Aa, du Mathias!» raabte han. «Sæt blakken paa stalden og stel den godt.» {{avsnitt}} &emsp;Klokkerne fra de andre gaarde i grænden stemte i med; de rettede sig alle efter den paa skrivergaarden. Det ljomede udover i den vaarfriske dag. <br> <br> &emsp;Om eftermiddagen inspicerede atter cancelliraaden gjødselkjøringen. Han lagde særdeles vægt paa gjødselens behandling; den var maaske det vigtigste kapitel i det fornuftige landbrug, burde være en del af landmandens katekismus saa at sige. Han var i bedre humør. Det var vist gjørligt at spare Palmstrøm alligevel &mdash; forhørene kunde blive ubehagelige for mange &mdash; men jamen maatte den forhærdede gavtyv hytte sit skind herefter. {{avsnitt}} &emsp;Vinden var taget til, og det var ikke frit for at snoen kjendtes bidende kold. Alléens trær kastede lange, blaa skygger henover sneen. Lyset faldt skraat ind gjennem kjælderdøren, og Weydahl gav nøie agt paa Jens Sveum, som nu var med og maakede og ikke mere skulde betroes nogen hest for det første. Den slyngel kunde trænge en ordentlig overhaling af og til, saafremt der skulde blive en brugbar krop af ham. {{avsnitt}} &emsp;Med ét slap Jens grebet og karede med foden i dyngen. «Je ha fønni naa rart, je!» sang han op. {{avsnitt}} &emsp;«Hvad er det, min dreng ?» spurgte Weydahl. {{avsnitt}} &emsp;«D' æ itte 'n kælv &mdash; &mdash; &mdash; Je tru mest, d' æ eit ongelik, je &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;«Et barnelig?» &mdash; Cancelliraaden skrævede over dammen foran døren og keg ind i kjælderen. De to mænd, som var der, gik bort til gutten. Varsomt løftede en af dem i veiret den fundne gjenstand, som skimrede hvidlig, og bar den udenfor. Det var et barnelig. {{avsnitt}} &emsp;Det blev lagt paa sneen og tørket af med en gammel sæk, som Jens hentede. Mændene stod tause og saa paa det. Det var liget af et nylig født, fuldbaaret barn, derom kunde ingen tvil være, og en blaalig stribe rundt halsen røbede tydelig nok, hvordan det var kommet af dage. {{avsnitt}} &emsp;En slæde arbeidede sig langsomt opad bakkeknæggen. Da kremtede cancelliraaden og sagde: «Den sag maa undersøges. Bring det hen i vognskjulet og stæng for døren.» &mdash; Saa gik han. Der var et underlig stivnet udtryk over hans ansigt, og han bed tænderne haardt sammen. Karene skridtede efter med liget tullet ind i sækken. Bagerst diltede Jens Sveum og gren ondskabsfuldt. <br> <br> &emsp;Cancelliraaden holdt undersøgelse. I det store kjøkken samledes alle gaardens voksne kvinder og de fra husmandspladsene med. Det var en halv snes stykker. De vidste, hvad det gjaldt. Nogle unge jenter var blyge og rædde, som om de var bange for, én skulde tro dem skyldige. De ældre var roligere og sikre i sin sag; for en kunde vel ikke mistænke dem. {{avsnitt}} &emsp;Weydahl sad ved bordenden taus og mørk. Han havde i forveien talt i enrum med husjomfruen. Hun skulde bistaa ham ved undersøgelsen. Hun gik fra kvinde til kvinde, aabnede deres kjoleliv og kjendte paa deres bryster, om der var melk i dem. Hun var overmaade bleg og talte ikke. Raadens øine fulgte med fra den ene lil den anden; de syntes, hans blik ikke var til at undgaa. {{avsnitt}} &emsp;Der var varme paa peisen, og ilden brændte sprakende. Kn kaffekjedel, som var hængt paa, var afglemt, og tilslut kogte den over, saa vandet randt hvislende og dampende ned i gløderne. En gammel, indskrumpet huskjærring havde ikke hjerte til at taale dette; rask løftede hun kjedlen af og sagde, det var da synd for den gode kaffeen! &mdash; Ordene skar igjennem stilheden; men der var ingen, som brød sig om dem. {{avsnitt}} &emsp;Turen kom til hende. Hun lo med sin tandløse mund: «Hi, hi &mdash; jomfru, ska du aat mig aa? &mdash; Hi, hi!» og vred sig væk. Raaden vinkede utaalmodig og bydende; og saa hegtede hun selv trøien op, men harmen og skammen sydede i hende. {{avsnitt}} &emsp;Undersøgeelsen var endt og den skyldige ikke opdaget &mdash; var altsaa ikke dér fra gaarden. Raaden gav tegn til, at kvinderne kunde fjerne sig. Men da fór den gamle frem: «Æ ve rænsaka vørtne, ælle ve andre, ska jagu jomfrua telpers aa!» &mdash; Hendes magre klør huggede sig fast i jomfruens kjoleliv og sled det op. Julie Nannestad satte i en hvinende jamren og vaklede og styrtede baglængs over en krak, saa hun blev liggende med ryggen mod bordkanten. Hendes særk var vaad foran under brysterne. {{avsnitt}} &emsp;«Dér ser du sugga, som grisen aatte!» skreg kjærringen hæst &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Det underlig stivnede udtryk lagde sig atter over raadens ansigt. Han tog jomfru Nannestad ved armen og reiste hende op. Hun gik med ham gjennem stuen, hvor dugen endnu laa paa spisebordet fra middagen, og til sit værelse. Det var det samme kammers, som hun og moderen havde havt, da de passede huset, før den nye skriver kom &mdash; han, som fra hendes barndom af havde været den største og mægtigste, hun vidste. {{avsnitt}} &emsp;Hun kastede sig paa sengen. Cancelliraaden stillede sig ved vinduet og saa ud. Bag aaserne paa vestsiden dalede solen i flammende brand. Skyggerne bredte sig mørke over isen; men vandet i raaken langs stranden var som blod. Gjenskinnet fra den straalende himmel faldt stærkt og rødt ind i kammerset. {{avsnitt}} &emsp;«Weydahl &mdash; hjælp mig! Hjælp mig, Weydahl!» &mdash; Hun sad og saa efter ham uden at græde, men hvid af rædsel. {{avsnitt}} &emsp;«Jeg maa sende bud efter lensmanden. Jeg kan ikke hjælpe dig stort nu.» {{avsnitt}} &emsp;«Aa, hjælp mig &mdash; hjælp mig!» tiggede hun igjen og borede hovedet ned i puderne. {{avsnitt}} &emsp;«Jeg skal gjøre, hvad jeg kan, men det er ikke meget. &mdash; &mdash; Julie, du skulde have fortalt mig det før &mdash; før kunde jeg have hjulpet dig.» {{avsnitt}} &emsp;«Jeg fortalte dig det, cancelliraad,» hviskede hun. {{avsnitt}} &emsp;Han huskede det. En gang havde hun nævnt, hvorledes hun troede, det var fat med sig &mdash; en kvæld, hun havde været svært træt og trist og havt dybe, blygraa ringer under øinene. &mdash; «Du sagde det bare en gang, og jeg tænkte, du havde taget feil, siden &mdash; &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;Hun hulkede, løftede øinene og stirrede forvildet paa ham, og han rev vinduet op som for at faa frisk luft. &mdash; Han havde kviet sig for synet af hende og havde hele tiden staaet med ryggen til; nu vendte han sig og saa fast og tungt paa hende. «Jeg maa sende bud efter lensmanden,» sagde han utydelig. «Men jeg behøver kanske ikke lade nogen holde vagt over dig inat. Jeg laaser døren, og du vil vel helst være alene &mdash; &mdash; Jeg maa sende bud efter lensmanden imorgen. Det er for sent ikvæld.» {{avsnitt}} &emsp;Han slog vinduet i og strævede længe med den ene haspe, som han satte paa, for haanden skalv. Hun trykkede igjen ansigtet mod puderne og hørte, at han laaste døren efter sig. Hun laa uden at røre sig, mens gjenskinnet fra solnedgangen svandt, og tusmørket sneg sig ind til hende. <br> <br> &emsp;Naboerne ventede faafængt paa, at skrivergaardens madklokke skulde ringe tilkvælds. Den hang stille. Omsider vaagede en sig til at begynde ringningen selv, men de første slag klang usikre og undselige. De andre studsede; saa skyndte de sig ogsaa at ringe. Men den dag aad de kvældvorden en time for sent dér i grænden. {{avsnitt}} &emsp;Natten var sort og maaneløs. &mdash; Om morgenen drev fint duskregn over fjorden og landet. Lønnetræerne sprikte med nøgne grene i den graa, slørende taage. Da var jomfru Nannestad rømt. Vinduet i kammerset stod paa vid væg. De lette efter hende og fandt hende i raaken saa nær stranden og paa saa grundt vande, at det var klart for alle, at hun havde holdt sin dødsens vilje fast helt indi den sidste kamp. {{bunn}} 1782 2595 2006-08-17T19:56:29Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[../Jomfru Nannestad|Jomfru Nannestad]] | neste=[[../Den store nød II|Den store nød II.]]→ | tittel=[[I cancelliraadens dage]] | seksjon=Den store nød | forfatter=Tryggve Andersen | noter=<center>'''I.'''</center> }} &emsp;Vilter lærkejubel fyldte luften, fra alle kanter kom den, rislende som en regn af kvidrende toner fra den skyfrie, soltindrende himmel. Endda det var tidlig paa formiddagen, lagde alt varmedisen sig over egnen, graalig og dæmpende høisommerens stærke farver. Aaserne paa vestsiden speilede sig mørke og violette i den grønblanke fjord. Det var rigtig et drivende veir for mark og eng. Men mangesteds laa akrene brak, og frodigt ugræs søgte faafængt at skjule den sorte jord med myldrende blomster. Og dér, de var tilsaaet, spirede spirede sæden med tyndt i gisne striber og med store, bare flækker. Folk havde nok havt det snaut med korn til udsæd den vaar. {{avsnitt}} &emsp;I skyggen bag kirkevæggen stod Palmstrøm og organist Nyeberg og snakkede med Lars graver, som rodede paa bunden af en næsten færdig grav. Organisten var svært mager, og pukkelen ragede spids og kantet frem mellem skuldrene. Hans hvidlige ansigt var sløvt og tankeløst, og han saa ud, som han frøs trods varmen. {{avsnitt}} &emsp;«Det steger godt nu,» sagde Palmstrøm. {{avsnitt}} &emsp;Lars langede en spade med grus op, rettede sig pæsende og tog hatten af sit skaldede oldingehoved. Hans svage øine, som ingen bryn havde, dølgede sig lyssky under slappe øienlaag. Næsen var liden og flad; et net af blaarøde aarer grenede sig fra dens spids over de fede kinder. Det lange, hvide skjæg gjemte munden. {{avsnitt}} &emsp;«Fan veit, aaffer folk kænn ha det saa trabelt med aa døi om sammarn,» svarede han. «Det leite syndig paa den, som ska stræva med aa faa dom i jorda. &mdash; Ve slit øss reint ihæl i denni steikheita baade je aa saan min.» {{avsnitt}} &emsp;Nyeberg smilte ynkelig: Han vidste vel ogsaa, hvad de, som ikke døde, skulde leve af i sommer &mdash; &mdash; «Men du har det gildt med fortjenesten, du Lars.» Han saa bortover kirkegaarden &mdash; der var mange hauger med frisk muld, og der gabte seks sorte svælg af graver, som endnu var tomme. {{avsnitt}} &emsp;Det var ikke værst med fortjenesten, ja &mdash; men det havde slig en helvedes hast med dem som skaffede den. {{avsnitt}} &emsp;«Han synes vist præsten ogsaa, deres hastværk er uhøveligt,» sagde Palmstrøm. «Han venter jo med jordpaakastelserne, til han kan besørge adskillige i ét kjør.» {{avsnitt}} &emsp;Han forrettede tyve her om torsdagen, oplyste graveren og brugte paany spaden. De andre satte sig paa en ligsten og taltes sagte ved. De agtede sig til pastor Lind for at bede om, at Nyeberg kunde bekomme lidt understøttelse af kornmagazinet, som skulde være under sognepræstens bestyrelse. Graverens spade hug og skrabede og slængte grus og smaasten i veiret. Men snart gjorde den en stands, og de hørte en klukkende lyd, som om der blev drukket af en flaske nede hos ham. {{avsnitt}} &emsp;Nyeberg sukkede. «Ringerdrammene flyder jevnt for tiden,» sagde han høit. {{avsnitt}} &emsp;Hovedet til Lars viste sig over randen af graven: «Aa &mdash; ofte skjæms dom itte før aa kommaa brændvinslause i taarnet; dom seje, dom ha itte raad.» {{avsnitt}} &emsp;Nyeberg mente, det sikkert rev i halsen, det, som netop blev drukket, og der var et graadigt glimt i hans blik. {{avsnitt}} &emsp;Graveren forsvandt igjen og tuslede en stund for sig selv. Saa keg han op: Vilde organisten have en slurk kanske? &mdash; {{avsnitt}} &emsp;«Tak, som byder.» Nyeberg gik hen efter flasken, som blev rakt ham, bøiede sig tilbage og drak dygtig. &mdash; «Bi lidt!» raabte Palmstrøm. {{avsnitt}} &emsp;«Svensken vil aa ha,» sagde Lars. {{avsnitt}} &emsp;Organisten tog flasken fra munden; der var noget som skranglede i den, og han rystede paa den. «Hvad er dette?» {{avsnitt}} &emsp;Graveren kneb øinene helt sammen. «Værsgod svenske, om du itte vil forsmaa &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;«Hvad er det, som er paa buteljen?» Palmstrøm granskede den mistænksomt. {{avsnitt}} &emsp;Det var ikke farligere stoffet. Han havde bare puttet nedpaa en liden bensplint, det skulde være godt for modsot, og han tænkte Nyebergen kunde trænge det &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Organisten satte sig mat paa ligstenen. Han blev kvalm, og den kolde sved brast frem paa hans pande. «Dit stygge bæst!» skjændte han. Palmstrøm skraslede: «Nei, piske mig, forsmaar jeg ikke drammen din allikevel, om jeg saa ikke havde vanet brændevin før i mit liv.» Graveren lo tørt og greb igjen til spaden. {{avsnitt}} &emsp;En gutunge kom springende gjennem kirkegaardsgrinden og skreg: «Bessfar, bessfar! Her æ'n Kar fraa Nerlin &mdash; &mdash; Færda æ ælt hittafør skrivergarda!» En duknakket mand i helgepuds og med trøien paa armen fulgte efter. {{avsnitt}} &emsp;Lars kløv op av graven. «Jasaa. Ve ha dom trast da.» {{avsnitt}} &emsp;«Hvem er død i Nerlien?» spurgte Palmstrøm. Manden svarede, det var den ældste sønnen og datteren. {{avsnitt}} &emsp;«Aa nei da, to stykker af ungerne! Jeg undres, hvad han Gubrand tænker om det, jeg,» sagde svensken medlidende. «Men vi maa skynde os til pastoren, Nyeberg &mdash; &mdash; &mdash; Han skal rimeligvis forrette med det samme, siden de er fra en storgaard.» {{avsnitt}} &emsp;Graveren gik til kirkedøren, stak en underlig, diger nøgle i laasen og vred den rundt, saa det peb, og slog de jernslaadde fløidøre tilside. Den duknakkede, som var med ham, saa nysgjerrig ind i det øde, skumle midtskib. Gallerier med udskaaret træværk tog af for lyset, som faldt gjennem smale vinduer i tykke mure, og svære, kalkede pillarer kastede skygge. {{avsnitt}} &emsp;De steg op vindeltrappen til taarnet. Dens høie trin var glatte af slid, og mændene holdt sig godt fast i det taug, som tjente til handtrev, for ikke at glide. Gamlingen, som var kjendt, krabbede fort af sted; men Nerlikaren maatte være varsom med, hvor han satte benene. Saa krøb de tvekroget henad det lange, lave loft, stødte paa en stige, som gav sig knirkende under dem, og endelig var de i det firkantede taarnrum hos klokkerne. {{avsnitt}} &emsp;Der var skymt, men Lars rev lemmerne fra gluggerne, og dagen strømmede stærkt og blændende ind. Dybt nede laa bygden i rig solglans, med store gaarder og vide, dyrkede marker. Slaataannen var i fuld gjænge, og paa engene drev folk flittig paa med høbergingen. Som smaa dværger vandrede svensken og organisten over præstegaardens tun. &mdash; I øst var et bælte med milebred skog; mod nord strakte fjorden sig trang og grønlig, men mod syd bredte den sig blaanende ud; i vest stængte mørke aaser og fjerne fjeld for synet. {{avsnitt}} &emsp;Nerlikaren lagde trøien fra sig og trak en flaske og et stetløst glas frem af lommen. Han skjænkede i og bød; siden drak han selv. Skulde det ikke ligesaa gjerne være en støit til straks? De var enige om det. &mdash; Og saa blev flasken stillet i en krok, dér det var en dynge af glasskaar og flasker før. {{avsnitt}} &emsp;Der var vel flere lig ivente? spurgte karen. {{avsnitt}} &emsp;Syv idag, men de tre var fra husmandsstuer, svarede Lars. Han saa færden i Væltbakken nu &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Saa tog de fat i rebene og halte til; klokken rørte svingende paa sig, det drønnede døvende mellem taarnets snevre vægger og kimede og klang og sang langt udover gjennem gluggerne. {{avsnitt}} &emsp;Og klokken kimede, den klang og den sang, og de undte den liden hvile. Efter en færd fulgte den næste, og slig blev det ved, indtil den syvende og sidste for den dag havde faaet sit ærinde udført. Den ene kar afløste den anden i taarnet hos Lars graver, og selv de fra husmandsstuerne havde flasker med. Han holdt ud; thi øvelse gjør mester, og han var fra ungdommen af blevet hærdet mod ringerdrammer, og de rykkede ham ikke rebet af næven, skjønt de rigtignok ingensinde før havde været saa talrige, og skjønt sønnen om kvælden brugte at fire gamlingen ned trappen, da han ikke turde lide paa fodfæstet til far sin. {{avsnitt}} &emsp;Og klokken kimede og klang og sang udover med malmrøst: Sulten suger, og soten slaar &mdash; nød i Norgel Den sommer forkyndte alle kirkeklokker det samme i alle bygder. Der var landsdele, som nu paa sjette aaret lyttede til denne forkyndelse; men did til egnen var dens budskab tidligere ikke naaet i sin fulde tyngde. {{avsnitt}} &emsp;Dér havde de klaret sig hidtil, og længe havde de klaret sig bra. Overflødige avlinger var afsat med megen fordel, og aldrig havde bønderne været saa kry og umedgjørlige paa markederne, som efterat krigen havde spærret indførselen og friet dem fra kappestriden med danskekornet. {{avsnitt}} &emsp;Ogsaa naar høsten var daarlig, solgte de. Den store vinding lokkede, og de fleste havde efter skik og brug et aars oplag paa staburene at ty til. Men stabursbingerne tømtes efterhaanden, og folk gjemte ikke for meget til udsæd: den minkede for hver vaar. Folk nyttede de høie priser, mens de var der, og haabede paa gode aaringer, og at krigen ikke kunde vare evindelig. {{avsnitt}} &emsp;Amtmand Winterfeldt paalagde præsterne at forhandle med sine sognebørn om oprettelse af kornmagaziner ved frivillige bidrag. Det var forgjæves. I somme præstegjæld eggede bønderne sig op; de vilde ikke danse efter øvrighedens pibe mere, end loven tvang dem til, og det skulde vist ikke hænde, at de ikke avlede nok til sig og sine og endda havde tilovers til salg; smaafolk og husmænd magtede kanske undertiden ikke at brødføde sig selv, men da søgte de hos den mere velstaaende og husbonden den hjælp, som aldrig blev negtet dem. Sommesteds var de føieligere; magazinet skulde de bygge, dersom tømmeret frit kunde hugges i kongens almenning, men ikke vilde de enfoldig sløse korn væk til at lagre i det. I én bygd vilde de tinge med øvrigheden: villighed var villighed værd; de skulde skaffe baade magazin og korn, naar amtmanden havde lyst paa det, saafremt det blev gaardbrugerne naadigst forundt at brænde det brændevin, som de trængte til husbehov. &mdash; Præsterne gav sig rent over og indberettede, at deres bestræbelser havde været uden resultat. {{avsnitt}} &emsp;Saa oprandt vaaren 1812. Da akrene var tilsaaet, var kornbingerne omtrent tomme. Nogle faa tønder havde de vel i behold hist og her for ikke at sættes i forlegenhed, forinden den nye avling kunde bringes til kværnen; men det var ogsaa alt. {{avsnitt}} &emsp;Sommeren var regnfuld, og det blev ikke rart med slaatten. Folk trøstede sig med, at rugen stod lovende og vakkert. Men en kvæld ved midten af august lagde taagen sig saa tæt over egnen, at det for dem, som boede oppe i aaserne, tog sig ud, som var fjorden vokset til en vældig sjø og havde skyllet over det lavere land, saa bare de høieste knauser og berg svømmede som øer paa dens vande. Lidt over midnat lettede det pludselig, og himmelen blev klar. Men da solen randt, tog det til at dampe af fjorden, og nu var det frosttaage, som kom. {{avsnitt}} &emsp;I den tidlige morgen traadte menneskene ud af sine hus. De kjendte den klamme, isnende kulde og saa markerne hvide af rim. De skyndte sig bort paa jorderne, plukkede aks og prøvede dem nøie. Naar de klemte paa frøet, tød en liden blank draabe ud. De vidste, hvad det havde at sige, og plukkede fler aks. Frosten havde mærket hvert eneste et. Dagen blev varmere. De gik timevis fra aker til aker og prøvede. Ikke én flæk havde natten skaanet. {{avsnitt}} &emsp;Avlingen var skadet, men værre for den siden. Kulden drog nedbør efter sig. Skikkelig lotørk blev det ikke tale om, og tilslut var sneen der, mens rugen endnu stod paa stør. {{avsnitt}} &emsp;Da gav mange sig til at lede efter de smaabøger og hefter, som ængstelige og bekymrede patrioter havde uddelt til almuen, men som de forhen havde leet af og slængt ulæste væk. For i de bøger var der skrevet om, hvordan den skulde berge sig, som ikke havde mel nok til mad eller maatte greie sig med det, som var fordærvet. Den vilde snart være bra rustet, som forstod sig paa de ting. De havde vel ofte brugt kneb for at drøie melet; men nu blev der neppe forslag i sligt. {{avsnitt}} &emsp;Tærskningen blev omhyggeligere gjort end nogensinde. Paa laaverne blev sliren svunget af fortvilede arme, der hamrede løs, som haabede de at tvinge føde frem af den morskne, halvraadne halm. {{avsnitt}} &emsp;En kvæld lige under jul sopte Matjas Nordsveen ihop paa laavegulvet det korn, han havde faaet paa husmandspladsen sin; han brugte limen godt og skrabede med baade avner og frø og lyste efter med tyristikker, forat der ikke skulde ligge noget igjen. Det blev en pose fuld. Han løftede paa den og veiede den i én haand, bar den ud paa tunet og stirrede fortænkt op mod himmelen. «Kjære dig, vorherre,» sagde han, «ha du ti storslompen, kænn du jamen ha resten med!» og hev posen i veiret, saa det, som i den var, føg for vinden, gik ind til kjærringen sin og bad hende koge rømmegrød af sidste meldusten, de havde. {{avsnitt}} &emsp;Dette kunde altids Matjas Nordsveen gjøre, for cancelliraadens folk de svalt ikke ihjel. Hos ham blev flere hjulpet end de, som hørte skrivergaarden til. De conditionerede og alle, der havde evne til det, understøttede jo dem, som var fra deres nabolag. Men nogle steder var der hjælp at faa, om én ogsaa var langveis fra, og sikrest for ikke at gjøre faafængt reise var den, som drog til raaden eller Hans Dahlbye. Paa Dahlbye var stellet det gamle i det længste, saa en kunde forundre sig over, hvor manden tog det fra, som han sløsede bort. Men ved paasketider sagdes det, at han i byen havde solgt det meste af sit sølvtøi for rug, og at han slagtede besætningen foreinings ned til kjødmad. Det var, som om ulykken hidsede Hans Dahlbye til at overgaa sig selv i letsindig ødselhed. Og liden tak høstede han; ingen syntes igrunden han skyldte den noget, som ikke selv lod til at vyrde sine velgjerninger. {{avsnitt}} &emsp;Paa skrivergaarden gik det ordentligere til. Vinteren igjennem var der travel færdsel i dens kjøkken. I førstningen søgte bare husmænd og fattige stakkarer did. Helst i skumringen sad de tæt rundt væggene med smaa sækker og spand, som de gjemte under krakker og stoler. De fik efter sine kaar og efter sin husstand; stort var der ikke til hver, men ligevel saa meget, at de havde mætten for en kort stund, hvis de spædde passelig paa med barkemel og rensdyrmose og den slags. Efterhaanden kom der ogsaa selveiendes folk, som ikke pleiede at klage over armod. Men hvad gagnede det dem, at de havde sølvdalere paa kistebunden, naar der ikke var korn tilfals for penge? Det traf sig, at kakser hængte skræppen paa ryggen og traskede til naboen for at laane mel til en grødgryde eller en brødleiv. Naboen havde det sjelden bedre end han, som vilde laane, og da sneg han sig skamfuld ned til raaden og andre af dem, som han ellers ikke vilde have vendt sig til, fordi de ansaa sig for hans overmænd, og spurgte, om dér kunde være bistand at finde; ikke for sin egen skyld gjorde han det, men for deres, som ventede paa ham hjemme. {{avsnitt}} &emsp;Det Weydahl gav, kunde vel ikke række langt; men han vidste udvei paa forskjellig sæt. Han overtalte endel mænd til at gjøre turen helt nord i Romsdalen for at handle fisk. Han formaaede dem, som havde penge, til at slaa sig sammen med landkræmmer Orre og ham og ved Orres forbindelser i Christiania og sydpaa foretage indkjøb af kornvarer, som blev fragtet opover, saasnart føret blev fremkommeligt, og som for intet uddeltes til de mest trængende og mod løfte om tilbagebetaling ''in natura'' til dem, der havde jord at bruge. Men paa hvilestederne maatte kjørerne om nætterne holde god vagt over læssene; der var fler end nok af dem, som lurte paa den fragt. Og der skede røveriske overfald paa landeveiene for en rugsæk og indbrud paa staburene for en halv skjæppe byg. {{avsnitt}} &emsp;Værst rammede elendigheden de talløse omstreifere, taterne og fanterne og dem, som nøden havde drevet fra deres egen hjemstavn. ''De'' fristede kanske den letteste skjæbne, som omkom i snefonnerne, mens de slæbte sig afsted paa jagt efter føden. Før havde tiggeren været tryg paa bondens gaard, endda der var bøder for at huse omvankende og pasløse personer uden at melde dem. Nu undsaa ingen sig for at fakke dem og trække dem til øvrigheden. Bonden var mod betleren som den hund, der gnaver et kjødben, mod den, som vil nappe det fra den. Lensmændene jamrede sig over massen af arrestanter, som de vanskelig kunde skaffe rum til og slet ikke det foreskrevne daglige brød. Regjeringen fandt paa raad; den ombyttede fangernes ration med en bestemt underholdningsgodtgjørelse i penge; saa havde den gjort sit, og det blev rette vedkommendes sag at sørge for resten. Men der kunde hverken koges eller bages af kobber og sedler. Mellem dem, som blev sat fast, var besynderlig ofte vanvittige drenge, der flakkede om forladt af sine forældre. {{avsnitt}} &emsp;Under den mørke kolde vinter, mens nød og kummer herskede, holdt farsotten sit indtog i bygderne. Længe havde den sneget sig omkring i fjelddalene, især østover mod svenskegrænsen, dér den sagdes at ligge igjen efter hæren i otte og ni. &mdash; I førstningen var det en overvættes dødelighed blandt barnene. De taalte ikke kosten, blodgang tærede dem hen og pinte dem tildøde. Amtsphysicus Müller talte geskjæftig om «usunde surrogater». Lidt senere brød smitsom feber ud blandt de voksne. Den gik fra grænd til grænd og lagde lig efter sig paa gaardene. Det var stille med julegilder og lag hos bønderne. Selv hos de rigeste, hvor sulten ikke kunde trænge sig ind, og hvor savnet bare saavidt gløttede paa døren, var der tyst i de store stuer og listede kvinderne sig paa hosesokker i gangene; thi sotten og døden lod sig ikke stænge ude. {{avsnitt}} &emsp;Men sømmelig i jorden skulde den, som var af bra folk, og de overlevende vilde ikke sætte den skam paa den henfarnes minde, at der skulde være noget at sige paa hans ligfærd, og endog de, som led bitter nød, samlede det gran, de aatte, for at unde en slægtning et pent gravøl.&mdash; «Tak, je leve bære væl je, dama,» sagde Jon Bearmand, de spurgte ham, hvordan det stod til. «Je ha vøri i tre gravel denni vikua.» {{avsnitt}} &emsp;Og som om ulykkerne ikke allerede var haarde nok, bragte kvægpæst hestene til at styrte i stalden og kjørene i fjøset. {{avsnitt}} &emsp;Da aaret lysnede, og da ungerne løb i flæksneen og sankede syljuknop, som de aad, ikke just fordi den var sød, men fordi den fyldte saa godt i maven, saa det slemt ud med at faa markerne pløiet og tilsaaet paany. Der manglede hester til plogen og folk til spaden og korn til udsæd. Men alle virkede, det de kunde; myndighederne anstrængte sig til det yderste &mdash; endog kornmagazinerne blev nu oprettet. Modet voksede, eftersom vaaren gryede, og paa sæt og vis blev det nødtørftigste arbeide gjort. Og veiret blev efter ønske, saa folk kunde haabe paa det bedste udbytte af det vesle, de havde havt at ofre paa akrene. Men fremmede, som kom til egnen, saa med undring, at lidelserne havde været saa store her; de havde ment, at tilstanden maatte have været forholdsvis bedre end paa andre kanter, og forstandige mænd spaaede, at lang tid vilde trænges, inden den atter vilde vinde sin fordums velstand tilbage. {{avsnitt}} &emsp;Vanskelig var det at stille hungeren, mens kornet spirede og modnedes, og farsotten vilde ikke slippe folket, og døden ikke vige fra gaardene, og kirkeklokkerne kimede og klang og sang udover højsommeren: Sulten suger, og sotten slaar &mdash; nød i Norge! {{bunn}} 1783 2596 2006-08-17T19:57:22Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[../Den store nød I|Den store nød I.]] | neste=[[../Den store nød III|Den store nød III.]]→ | tittel=[[I cancelliraadens dage]] | seksjon=Den store nød | forfatter=Tryggve Andersen | noter=<center>'''II.'''</center> }} &emsp;Ved Harsjø-osen øverst i Kværndalen var kornmagazinet lagt, forat det kunde være nær ved aasmarken, dér de boede, som mest kunde have brug for understøttelse af det. Bygningen var ikke andet end en gammel udlaave, som var flikket paa, saa den blev tæt for væde. Men der havde været stor stas efter fattig leilighed og megen rørelse blandt den klynge, som havde samlet sig til den første uddeling, da pastor Lind indviede det med en tale om guds barmhjertighed, øvrighedens nidkjærhed og hans majestæts, den allernaadigste konges vise forsorg. {{avsnitt}} &emsp;Siden blev der stille ved magazinet, og ingen fler uddelinger fandt sted, skjønt en ny var tillyst til fjortendagen efter. Det var nemlig beliggende i annekset, hvorfor uenighed opstod mellem sognepræsten og kapellan Vamberg, om hvem der tilkom bestyrelsen af det, og kapellanen gav ikke afkald paa en tøddel af sine rettigheder overfor sin foresatte. De to geistlige forsynede døren med hver sin laas og klagede gjensidig over hinanden til amtmand Winterfeldt, der formente, at sagen som et principspørgsmaal af ikke ringe betydenhed burde nøie overveies, erklæringer og continuationserklæringer indhentes, og afgjørelsen udsættes, til det var bragt paa det rene, hvorledes man i andre distrikter havde forholdt sig under lignende omstændigheder. Altsaa blev uddelingerne foreløbig at stanse. {{avsnitt}} &emsp;Dette havde pastor Lind tilkjendegivet Palmstrøm og organisten som svar paa deres henvendelse. Præstens hvide haar havde strittet af vrede, han havde klynket og fræset af ærgrelse. Ikke en halvtønde, ikke en pot rug kunde han indrømme. &mdash; Nei, det var der ikke mulighed for, saalænge denne misundelige kapellan, denne farisæiske Vamberg ikke blev alvorligen betydet at ophøre med sine forsøg paa at chikanere sin overordnede og sætte splid i menigheden. &mdash; Nei, de kunde forlade sig paa det og berette det til hvemsomhelst. &mdash; &mdash; &mdash; Naturligvis uden at gjentage pastorens ord bogstavelig; han udtrykte sig med ligefremhed og oprigtighed til organisten som til den, der ogsaa var knyttet til kirken ved sin stilling. Der var nogen ængstelse hos Lind; thi kapellanen havde i sin ondskab indanket for biskopen tvistigheder, som var opstaaet ved forvrængning af frimodige ytringer. {{avsnitt}} &emsp;Nyeberg blev meget tung til sinds ved den besked. Han havde en sygelig kone og et barn og ikke brødsmulen i huset, fordi de havde stolet paa fremtiden og tilsaaet et par smaa jordlapper med alt det korn, de havde. Af mismod og udmattelse seg den lille pukkelryggede krøbling sammen i knæerne for hvert skridt paa hjemturen, og da han skiltes fra Palmstrøm, skjønte denne, hvad der gik af ham. Han var blevet vant til at se forsultne stympere i det senere. {{avsnitt}} &emsp;Svensken ruslede alene videre en stund. Saa slængte han sig ned paa veikanten og grundede. Han aandede paa sin tatoverede haand og gned den mod vesten som for at pudse de underlige, farvede linjer. Og han støttede ryggen mod en sten, skubbede hatten nedover øinene og lod, som han sov. Men han var ganske vaagen og tænkte ivrig efter. Under hatteskyggen skimtede han paa andre siden af den støvede landevei &mdash; over den skigarden lagde et net af skyggestriber &mdash; en lang bakke med en halvmoden, grøn rugaker; den tegnede sig skarpt mod et lag af tunge, blygraa tordenskyer, som trak op over himmelranden. Inde i granholtet bag ham skvatrede trosten, og en hakkespet trommede ihærdig paa en hul træstamme. Det var meget lummert og varmt. &mdash; &mdash; Det var for ilde med organisten. Lige siden Palmstrøm kom til bygden, havde han kjendt Peder Nyeberg, som da blot var en gutunge. For en ustuderet mand at være maatte organisten siges at være en af de mest dannede personer, han havde truffet i Norge. Men Palmstrøm havde rigtignok ogsaa selv taget sig af hans opdragelse og indpodet ham oplyste grundsætninger. Og trofast havde de laant hverandre alle de bøger og skrifter, de havde kunnet faa fingre i. Hyggelige stunder havde de tilbragt i hytten oppe i Vestbyaasen under forstandig granskning af det læste. Men ikke havde Palmstrøm forledet sin discipel til overtrædelse af lovens bud, end ikke af de ufornuftigste og af dem, der mindst var at bryde sig om. Han havde været som en fader mod «pojken» &mdash; med ham havde han delt det, han havde, det være sig kundskaber, brændevin, livserfaring eller overflødigt gods. Og ikke skulde nogen skylde Peder Nyeberg for at være en hæler; han havde vogtet sig vel for at spørge og vide om, paa hvilken maade de forskjellige sager var erhvervet, som han nød godt af. {{avsnitt}} &emsp;Da han naaede til skjels aar og alder, aabenbarede han et taknemmeligt hjerte, det skulde siges. Især havde han været svensken og dennes kjendinger til megen nytte, efterat han som følge af sin skrivedygtighed var funden bekvem til at assistere paa embedsmændenes kontorer, hvorved han fik indblik i mangt, som kunde være bra at have tæften af. Et rosværdigt gemyt og sindelag aabenbarede han, det var sikkert. {{avsnitt}} &emsp;Han havde heller ikke gjort det for intet. Palmstrøm havde paa Grundset marked betalt syv rigsdaler sølv for brudekjoletøi til hans kone og før brylluppet foræret hende lærred til lagener og andet udstyr &mdash; naa, at det ikke havde kostet synderligt, at majorinden havde vævet og bleget det, gjorde jo ikke noget skaar i den velvillige hensigt. {{avsnitt}} &emsp;Gik det nu an at lade Peder Nyeberg og hans kone og barn omkommes af vasvelling og grød af barkemel og ludet rensdyrmose? Den mose maatte han til og med slæbe fra fjeldet paa sin egen pukkelryg! Det havde skaaret svensken i sjælen at tie stille, da organisten skriftede ham sin ynk og nød. Men for djævelen ogsaa, han selv livnærede sig bare saavidt og havde ikke to dages proviant i sin hytte! &mdash; Kunde han saa gjøre noget? &mdash; &mdash; &mdash; Kornmagazinet? &mdash; &mdash; Hvad pokker skulde de med kornmagazinet, naar det ikke brugtes! &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Palmstrøm pudsede igjen linjerne paa sin tatoverede haand, slikkede dem og gned dem. &mdash; Præstevrøvl og præstekjævl agtede han ikke. Det vilde være ham en fryd at snyde to trættekjære præster med ét smæk. Men &mdash; &mdash; &mdash; Folk var saa ubarmhjertige og leie for tiden; bonden havde saa sandelig mistet respekten for svartebogen af lutter gjerrighed. Og de øvrige stænder var tvære. Endog Hans Dahlbye havde ymtet om, at de, som ikke var hans sambygdinger, fik nøies med et maaltid i kjøkkenet, mere kunde han ikke give dem. Den fyren var naragtig nok til at holde fast ved det, han havde sagt, uden undtagelse for nogen; det vilde være gagnløst at klænge paa ham, før lunet ændrede sig. Procuratoren paa Gihle lod madamen styre nu, og hun var blevet net og nøie paa det, ja &mdash; og Orre var sleip som en aal og gav ikke andre end dem, han likte, og hverken Palmstrøm eller Nyeberg kunde tro, han syntes om dem. {{avsnitt}} &emsp;Fanden være ydmyg og gjøre sig lækker for storfolket! Statens korn var det i magazinet &mdash; men &mdash; &mdash; De var blevet saa stride med ransagninger og arrestationer paa slutten. Det var cancelliraaden, som mest voldte det, den snodige buk til at være olm som en stud for det mindste og sætte lensmanden paa sporet, som han var blevet. Og slig en turing og sansesløs drikking, han havde bedrevet, siden husjomfruen iforfjor puttede sig i raaken, vyrdede han ikke længer nogenting, saa hans overbærenhed var ikke at regne paa, og Palmstrøm havde døiet et drøit varsko efter den streg, som blev spillet majorinden med lærredet &mdash; &mdash; Vaageligt var det, men Peder Nyeberg og hans kone og barn og mosegrøden &mdash; {{avsnitt}} &emsp;En hund halsede muntert et stykke borte. Hakkespetten skreg arg op, flaksede over akeren og svandt i retning mod de blygraa skyer, som havde løftet sig høiere og nærmet sig solen, saa den alt glødede deres øverste rand. {{avsnitt}} &emsp;En mand kom plystrende henad veien. Det var en kjæmpemæssig skikkelse, hvis tykke, runde ansigt skinnede rødt og fornøiet. Han var iført en bredbræmmet halmhat, rødstribet skjorte og lange vadmelsbukser, som fryndsede sig i laser om anklerne, og han havde kluntede næversko paa fødderne. Over skulderen dinglede han en bylt paa en kjæp. En krøllet puddel dansede logrende efter ham. {{avsnitt}} &emsp;Palmstrøm sprang op: «Er det ikke dig, kjære bror Petter Wibom? &mdash; Og som fin kavaler med pantalons og hund!» {{avsnitt}} &emsp;«Nei se, er det ikke gubben Palmstrøm!» svarede den tiltalte paa svensk. «Hvordan lever du i disse forbandede dager? Du er blevet lidt smal i kjakerne &mdash;» Mødet var hjerteligt, og kraftige haandtryk vekslede de, idet samtalen blev fortsat paa svensk. Kjæmpen var i det bedste humør. Den flinke «Caro» havde ledsaget ham paa hans lange færd fra Trondhjems stad; den havde sluttet sig til ham paa en furumo, mens han hvilede, og senere ikke forladt ham og var sandfærdigen et morsomt kreatur. Han havde havt nattely hos hesteskjæreren i Kluftsveen; dér var det jo skralt med kosten, men han havde ædt saa fortræffelig til middag paa Stor-Kjelsrud. {{avsnitt}} &emsp;Der havde han i venskabelighed bedt om mad og en dram, og Erik, manden, havde skjænket ham en ørliden en, ikke turdet andet tiltrods for den frugtsommelige kjærringen sin, som stod med gnistrende svarte øine og sagde, at han ikke skulde være kujon for geseller. Der var just sat paa bordet baade smør og ost, kjød og flesk og brød, og den ubudne gjæst tog for sig af retterne uden at spørge om forlov. Da vilde Erik Kjelsrud værfe ham ud, men Wibom havde gjort sig morsk i fjæset, snappet hans egen tollekniv fra ham og holdt den for hans bryst, til han skaalede med Wibom i et stort glas brændevin og saa lod ham spise i fred. Men tilslut hev kjærringen glassene i gulvet, skjældte paa manden sin, slog døren op og bad slusken pakke sig til helvede. Og han signede maden og gik, for mæt var han, manden havde han holdt løier med, og hende vilde han ikke ærte mere. Hun var nu engang ikke en almindelig gaardmandskone, men salig kapteinens datter. Men tusen djævler, om han vilde være i Eriks brok bagefter; han havde faaet sig kam til sin bondelug. &mdash; De lo og gottede sig. Styret paa Kjelsrud var ikke det fredsommeligste, siden gamle kapteinen seilede af. Høhø, Wibom huskede ham, Satan partere ham, en godslig brumbasse havde det været. {{avsnitt}} &emsp;Skybanken havde skygget for solen. Et kjøligt vindkast ruskede haardt i granholtet og jog ilende bølger op igjennem rugakeren. Trostens skvatren stilnede og blev til en ræd, pibende fløiten af og til. {{avsnitt}} &emsp;Et langt, blændende lyn rispede skyvæggen. Praten stoppede, de ventede aandeløst. Saa dundrede tordenbraget løs, og mens det rullede hen med dump gjenlyd mellem bakkerne, suste regndraaberne ned, raslede i træerne og satte tæt i tæt af sorte prikker i veiens støv. {{avsnitt}} &emsp;«Den, som var lunt under tag!» sagde kjæmpen og skuttede sig. {{avsnitt}} &emsp;«En halvfjerdings vei til mig!» raabte Palmstrøm og travede af sted, saa hans side frakkeskjøder daskede ham om laarene. «Kom &mdash; jeg har lidt at snakke med dig om!» <center>*</center> &emsp;I den friske sommernat, som fulgte efter tordenveiret, laa Harsjøen mellem de høie, skogklædte lier med skimrende skjær af den blege, hvidlige himmel. I sivet ved elveoset plaskede en puddelhund knurrende og smaabjæffende omkring. {{avsnitt}} &emsp;Der var folk i kornmagazinet. To mænd bar sækker ud og læssede paa en kløvhest. Puddelen blev kjed af sligt vildt som frosk og gro, rystede sin pels, saa vandet skvat, og tassede ind i magazinet. Mændene lukkede dets dør, da de var færdige; de havde hast og slog paa hesten og savnede ikke hunden. {{avsnitt}} &emsp;Om morgenen hørte mølleren i kværnhuset lidt længere nede ved elven en hund hyle og jamre sig. Han mærkede, at hylene kom fra magazinet, og ved at se efter, hvad som stod paa, fandt han, der havde været tyve paafærde, og at dyret var indestængt. Han slap det ikke ud, men skikkede straks møllergutten til lensmanden. {{avsnitt}} &emsp;Nogle dage efter sad baade Palmstrøm og Wibom bag laas og lukke i arresten. De var seet farende opover Kværndalen i kvældingen med hunden og en hest, som var taget fra kapellanens havnehage. {{avsnitt}} &emsp;Rygtet om, at Palmstrøm var knebet, bredte sig rask i bygderne og gjorde stor opsigt. En snes aar havde denne indflyttede svenske lusket om, mistænkt for det styggeste og et redskab til det værste, men skjærmet af den frygt, han indgjød, saa ingen turde lægge haand paa ham og overantvorde ham til straffen. {{avsnitt}} &emsp;Folk havde været ræd for ham, fordi han ikke var ræd for noget, hverken for gud eller fanden eller øvrigheden. Der havde staaet som en skaadde af hemmelighedsfuldt djævelskab om ham, og i ly af det havde han kunnet byde almuen, hvad han vilde. Vellært var han i boglige kunster, det havde den skjønt; men ligevel holdt han samkvem med hesteskjærere og tatere og finner og det slags forgiftige mennesker, som en ikke skulde røre ved, fordi de gav sig af med alt det, som forbudt var, og med det samkvem havde han nok sin hensigt. Hans vanhellige og vantro spot vakte den tanke, at han var i forbund med magter, det ikke var heldigt at nævne for den, som havde sin sjæl og salighed kjær. Faa tvilede om, at han havde svartebogen. Og stedse havde han smisket for de conditionerede og kakserne og skaffet sig formaaende beskyttere. Nu havde de altsaa opgivet ham og svartebogen tabt sin kraft. Hans paktes dage maatte være udrundet. {{avsnitt}} &emsp;Men de underlige, omvankende væsener, som ikke hørte hjemme nogensteds og levede sit fordulgte liv i skog og mark og paa øde sætervanger i den varme aarsens tid, og som om vinteren tiggede og tvang sig underhold til, der de ikke stjal sig til det, blev slagne med skræk og forfærdelse. Thi Palmstrøm havde været mægtig blandt dem ved raad og daad. {{avsnitt}} &emsp;Efter hvert som folk vaagede sig til aabent at drøfte hans misgjerninger, voksede hadet og hevnlysten, og en for en skede nye anmeldelser om hans forbrydelser og skurkestreger, og anklagepunkterne øgede stadig i tal. {{avsnitt}} &emsp;Justitssagen mod ham blev langvarig paa grund af anklagens vidtløftighed. Fangerne forhørtes hver for sig. I førstningen var Palmstrøm kjæphøi og stormodig og flommede over af veltalenhed uden at ænse sin defensor, procurator Høeghs advarsler. &mdash; Umoralske og løgnagtige personer vilde lottére og beklikke en fremmed, der maaske ved uforsigtighed kunde have blottet sig for avind og træskhed, som lurer overalt, og bag hans ryg søgte de at skjule sine egne skalkestykker. Han bad agtbare borgere om forladelse, dersom han havde forseet sig &mdash; at feile er menneskeligt &mdash; og takkede for al godhedsbevisning i den lange tid, han havde dvælet i denne dydige og oplyste menighed, hvor han fremdeles inderlig attraaede at ende sin bane. De nederdrægtige var han ingen tak skyldig, men ønskede dem kun forbedring. Han havde tillid til gud og sin uskyldighed og stolede paa at nyde den ret, som loven tilsagde enhver fortrængt undersaat under den milde danske regjering. &mdash; Den nye foged, som var kommet efter Jespersen, gik næsten fra besindelsen ved denne frækhed og svor at knække hans forhærdelse med den fortjente afstraffelse, ham selv til anger og ligesindede til afsky. {{avsnitt}} &emsp;Det hele tog en uanet vending, efterat cancelliraaden havde betydet delinqventen, at Wibom havde tilstaaet indbrudet, og at organisten for ikke at impliceres i undersøgelsen havde fremleveret en af kornmagazinets sække, som svensken havde bragt til hans hus. I næste forhør var anklagedes samvittighed rørt efter hans eget sigende. Han havde da siddet ugevis i arresten med en træblok om benene, og haandjernene havde gnaget hans haandled. {{avsnitt}} &emsp;Han havde haabet og ventet paa hjælp, om ikke til andet saa til at rømme. Alle havde sveget ham, fra patronen Hans Dahlbye til vennen Peder Nyeberg. Blot hemmelige bønner om ikke at være uforsigtig i sine ytringer havde de sendt ham. Ja, lidt at leve af havde de jo ogsaa smuglet ind til ham. &mdash; Palmstrøm vilde gaa til fuldstændig bekjendelse, og idet han begyndte med at forlange organisten tiltalt som den, der havde lagt dølgsmaal paa tyvekoster, fremsatte han en række beskyldninger mod saa mange og tildels saa anseede mænd, at det truede med at antænde en retfærdighedens brand, som vilde herje vanærende og ødelæggende i vide kredse. Fornemmelig bar det løs mod Hans Dahlbye; ham vilde han bringe som et sonoffer til den fortørnede øvrighed. {{avsnitt}} &emsp;To retsmøder til gik hen. Dahlbye kjæmpede som en helt. Vidnesbyrd førtes mod vidnesbyrd, og mened var der paa begge sider; det var cancelliraaden overbevist om. Farligere og farligere kunde det blive. Og en eftermiddag reiste Weydahl alene til lensmandsgaarden og talte længe i enrum med arrestanten, som siden afsvækkede og tilbagekaldte sine beskyldninger. Den eneste, paa hvem saa meget blev siddende, at videre forfølgning maatte indledes mod ham, var Hans Dahlbye. {{avsnitt}} &emsp;Snart efter faldt dommen over Palmstrøm og blev vedtaget. Det var svært saa let, han slap fra det, blev der mumlet om. Fem aars slaveri, og siden skulde han forvises kongens riger og lande. {{avsnitt}} &emsp;En hel del havde flokket sig til for at se ham den morgen, han skulde transporteres fra arresten indover til byen. Da han sad paa kjærren, hævede han sine lænkede arme og holdt en tale. Hatten dat af ham, og langt og tjavset hang hans hvide haar ned paa skuldrene, hans øine blinkede vildt. Han kaldte himmel og jord til vidne paa sin uskyldighed og spaaede, at den skriver, som havde dømt ham uretfærdigen, hans mund skulde aldrig mere afsige nogen dom. &mdash; Men de flirte bare af ham, endda det var nærved at grøsse i dem. Selv Palmstrøms troldomskunster frygtede de ikke længer, naar han ikke havde kunnet fri sig fra lensmandens klør. {{avsnitt}} &emsp;Utak er verdens løn, tænkte han, idet kjærren skumpede afgaarde gjennem den flirende og glanende hob. Han huskede, at det akkurat var syv aar og fem maaneder siden, han en vaarnat plyndrede kirken i Hans Dahlbyes hjemsogn for at ærgre præsten og bespotte den geistlige stand. Dahlbyen selv var ikke med, han hyllede sig som vanlig og havde kun gjort opmærksom paa, at meget sølv og guld forvaredes let tilgjængeligt i den kirke. Men søskendbarnet hans &mdash; bare unggutten var det dengangen &mdash; var kløvet op i korvinduet og langede varerne ud til svensken og en kamerat. Døbefadet fik de, det fløiels alterklæde og oblatæsken og lysestagerne med. «Mein dænna,» sagde gutten, «vil je sjøl ha tel ein amindels,» og stak kalken i lommen med det samme, han hoppede ned. {{bunn}} 1784 2597 2006-08-17T19:57:58Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[../Den store nød II|Den store nød II.]] | neste= | tittel=[[I cancelliraadens dage]] | seksjon=Den store nød | forfatter=Tryggve Andersen | noter=<center>'''III.'''</center> }} &emsp;Senhøstes spurgtes det, at cancelliraaden var syg og rimeligvis ikke havde længe igjen. Amtsphysicus Müller havde været hos ham og fundet patienten saa svag og afkræftet, at han ikke aarkede at blive vred over, at Lars staldkar havde hentet doktoren uden ordre. Han kunde omtrent ikke snakke og led af en svulst ved tungeroden. Saa faamælt havde han imidlertid været til daglig, at hans omgivelser ikke havde heftet sig ved, at han en stund havde været helt taus. Han havde brummet til kontoristerne og ofte strøget sig over halsen, som om den smertede. Det var kun, fordi han en dag slet ikke stod op, at Lars drog til doktoren. {{avsnitt}} &emsp;Efter en del modstand havde Müller erholdt tilladelse til at bortskjære svulsten; den syge vilde ellers snart bukke under for et kvælningsanfald. Men operationen var ikke ganske lykkedes, sagde amtsphysicus, og den bevirkede, at Weydahl fuldstændig mistede talens brug og blot kunde tage flydende næring til sig. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Skulde Palmstrøms spaadom gaa i opfyldelse? Igrunden tænkte alle, at saa var det, skjønt ingen mente, at svensken havde været uskyldig. De conditionerede vilde ikke rigtig være ved sin tro, de smilte selv forsigtig af den. Men for almuen var det greit og vist, at raaden var rammet af den dømtes forbandelse. Kanske ikke ligetil af den, for Palmstrøm havde nok mange eftermaalsmænd og hevnere. Og folk drøftede grublende troldom og finskud og de fordærvelige aatgjærder og midler, én inderlig maatte grue for stod til deres raadighed, som vankede lovløst og fredløst paa jorden og havde den onde til herre og mester. {{avsnitt}} &emsp;Over skrivergaardens tjenere kom der en stor angst. De blev mørkerædde og skvætne. Budeien turde ikke være alene i fjøset, og husmændene biede paa hverandre efter følge hjemover om kvældene. Kokkepigen styrede egentlig husvæsenet efter jomfru Nannestads død, og hun og stuepigen flyttede ned paa et kammers i folkestuen. Paaskudet var, at de ikke skulde uro den syge ved støien af sit arbeide. Og snart var der i hovedbygningen blot raaden og de, som passede ham, og saa kontoristerne, som gik til og fra kontoret oppe i anden etage. De boede nemlig ikke paa gaarden. {{avsnitt}} &emsp;Der blev hvisket om spøgeri i gangene. Det var underligt, at dette ikke var begyndt før. Men saalænge raaden var frisk, havde det skyet at vise sig, endda der mindst var to eller tre, som skulde gaa igjen paa de tomter. Hvem havde seet det? Hvem havde mødt det? Det blev ikke tydelig opklaret nogensinde, men at det var der, det følte alle. {{avsnitt}} &emsp;Weydahl døsede døgnene hen. Han gjorde sig forstaaelig ved miner og gebærder. Skjønte de ham ikke fort, kunde han blive grætten og hidsig og vilde snakke; men stemmen var borte, det blev til en utydelig gurglen, og munden vred sig i smerte ved det. {{avsnitt}} &emsp;Omhængene om hans seng var fjernet. Han havde ikke taalt at være indelukket bag dem. Han vilde, at de skulde vaage hos ham bestandig, og brænde lys hele natten. {{avsnitt}} &emsp;Slægtninge, som kunde pleie ham, var der ikke, og det var ikke kvinder, som stelte om ham. Gamle Lars staldkar og Matjas Nordsveen skiftedes til at sidde hos ham. En god husbond havde han været dem, og de vilde ikke svigte ham. Deres klodsede arbeidsnæver støttede ham varlig op i puderne og holdt koppen med drikke til hans læber, naar han gav tegn til det; for han tabte snart evnen til at klare sig selv og blev svag som et barn. Baade pastor Lind og kapellan Vamberg havde aflagt visit paa skrivergaarden, om han skulde behøve aandelig bistand. Men Weydahl var kommet i sligt sinne ved efterretningen om deres nærværelse og havde saa bistert nægtet at se dem, at Matjas Nordsveen uden videre svarede, raaden var for klein til at modtage nogen, da de fornyede sine besøg. Herover blev pastoren meget fornærmet og kapellanen krænket, og begge tilholdt de Matjas at sende bud paa dem, inden det blev forsilde. Uden særskilt anmodning vilde de ikke indfinde sig paany. {{avsnitt}} &emsp;En dag kjørte procurator Høegh i skumringen nedad lønnealléen. Træernes gule og brune løv dækkede i tykke lag veien. Hjulsporenes pytter var tilfrosset, og isen knustes klirrende og knasende under karjolhjulene. Hesten havde gaaet i skridt lige fra Gihle af og undrede sig over sin herres uvanlige sagtmodighed og mildhed. Over aaserne paa vestsiden hvilte en rød strime efter solnedgangen. Dens dystre, ulmende glød var som en smal revne i himmelens jevne, lave mørke. {{avsnitt}} &emsp;Han slap ind til den syge, som kviknede mærkværdig til ved at hilse paa ham. Men procuratoren blev ilde tilmode over den forandring, som var foregaaet med Weydahl. Ansigtshuden sluttede stramt om de brede kindben. Hagen var overgroet med stridt, graat skjæg. Øinene laa stirrende, dybt i sine hulninger; de lyste allerede af den nære døds uhygge. {{avsnitt}} &emsp;Høegh tog plads ved sengen. Han var blevet støl og gammel og altfor fed. Han passiarede om forskjelligt, men stødvis og fortænkt, og Lars staldkar, som sad i en krog, skjønte, han havde det paa hjerte, som han nødig vilde rykke ud med, fordi han forstod, hvor daarlig raaden var. {{avsnitt}} &emsp;Denne hørte paa ham en stund, skrev saa noget paa et papir og rakte det til procuratoren, som sagde: «Nei, nei &mdash; du har ikke godt af det, og det er ikke værdt for min skyld.» &mdash; Men Weydahl nikkede bestemt, og Høegh bad Lars, at han skulde bringe en mugge punsch og glas. {{avsnitt}} &emsp;Lars blev borte en halvtime med dette, fordi han maatte faa tag i et kvindfolk til at brygge. Da han kom ind igjen og stillede brættet fra sig paa natbordet, holdt procuratoren raaden i haanden og sagde sørgmodig: «Tak skal du have, Weydahl &mdash; &mdash; Er der ingen ting, jeg kan gjøre for dig?» {{avsnitt}} &emsp;Det gurglede i halsen paa raaden, som altid naar han prøvede at tale. Han rystede paa hovedet og bød ved tegn at helde i glassene. Det blev gjort, og de klinkede. De fingre, som Weydahl greb om glasset med, var knoklede og tørre som et benrads. &mdash; De vekslede ikke et ord mere. Af og til mødtes deres blik; da gled procuratorens unda. {{avsnitt}} &emsp;Et par gange drak de, men den hede punsch smertede den syge, han hostede dæmpet og pinefuldt. Omsider sagde Høegh farvel. Han sukkede og var rent tuslet, da han satte sig i karjolen. Lars fløi efter ham med svøben, som han glemte, og blev mest fælen over at faa en sølvdaler i drikkepenge. {{avsnitt}} &emsp;Samme kvæld blev der et overhændigt snefok, det Lars syntes var rart, eftersom der ikke var faldt sne før den vinter. Naar han lettede paa gardinet, saa han de hvide floker hvirvle uafladelig og tæt i lysskjæret fra vinduet. Men ude var der ellers bælgmørkt og ikke lyd og ikke liv at fornemme. {{avsnitt}} &emsp;Ved midnat blev det Matjas Nordsveens tørn til at vaage. Staldkaren gik ned i folkestuen, da husmanden havde ladet kjærringen sin lægge sig i kjøkkenet, om noget skulde hænde. {{avsnitt}} &emsp;Den syge var meget urolig. Han væltede sig i sengen og pustede møisomt med smaa grynt, som om veiret sad fast i struben. {{avsnitt}} &emsp;Det kunde være det, at Matjas havde slaaet i sig den punsch, der var levnet i muggen, som gjorde, at han sovnede og ikke vaagnede ved, at cancelliraaden ud paa morgensiden stod op af sengen. Der hang en slobrok paa en knag; den trak han paa sig, tog en nøgle i bordskuffen og et lys og gik med sikre skridt ud af værelset og op trappen til kontoret. {{avsnitt}} &emsp;Her satte Weydahl lyset fra sig paa en pult, laaste op et skab og lette i det. Han fandt en bundt papirer frem. Saa løftede han en protokol ned fra den hylde, hvor panteregistrene var. Den var tung, og det voldte ham stort besvær. Han flyttede lyset nærmere, og efter at have læst lidt hist og her rev han nogle blade løs. {{avsnitt}} &emsp;Med dem og papirbundten i haanden gik han tilbage igjen uden at ænse lyset, som blev staaende paa pulten. Han famlede sig i mørket henad den lange gang og stødte mod døren til salig fruens tidligere kammers. Da ravede han vaklende tværsover gangen og lænede sig op til væggen. Den dør havde han ikke aabnet paa mange aar. Kræfterne forlod ham, og han blev næsten bevidstløs. {{avsnitt}} &emsp;I storstuen satte et ur i at slaa. Slagene gjenlød med syngende klang gjennem huset. Saa tog han sig atter sammen og gik ned trappen. {{avsnitt}} &emsp;Matjas vaagnede braat og saa raaden ligge stønnende ovenpaa dynen. Foran ham paa gulvet var slo-broken slængt. Weydahl vinkede til ham og pegte fra en papirbunke paa natbordet og til ovnen. Matjas fattede ikke i øieblikket, hvad han vilde; det gurglede stærkt i raadens hals, og han stak papirerne ind i lysets flamme og satte fyr paa dem. Det forstod Matjas. Han puttede papirerne i ovnen og lod døren være aaben, til de var fortæret af ilden. Siden hjalp han raaden tilrette i sengen og bredte godt over ham. &mdash; Timerne svandt, og Matjas blev træt. Den syge var roligere og pustede lettere. {{avsnitt}} &emsp;I graalysningen vaagnede Matjas igjen. Det var tyst i værelset. Han gik bort til sengen. Cancelliraaden havde foldet armene i kors over brystet og rørte sig ikke. Han var død. &mdash; Husmanden prøvede at trykke hans øine til. De stod runde og glasagtige frem, og øienlaagene glippede op og vilde ikke lade sig lukke. {{avsnitt}} &emsp;Matjas vækkede konen sin i kjøkkenet. Hun reiste sig søvnørsken overende paa sengekanten. «Raaden æ dau,» sagde han. {{avsnitt}} &emsp;«Aa ret lel, aa ret lel,» klynkede hun. «Hænn ha stritt den stria, hænn aa da &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;En skulde vel sende bud om det, sagde Matjas usikkert; han vidste ikke rigtig til hvem. {{avsnitt}} &emsp;Om lidt svarede hun: «Det fekk vara aat prokkeratera det, da.» {{avsnitt}} &emsp;«Je ska spørja 'n Lars,» sagde Matjas og gik ud. {{avsnitt}} &emsp;Da han vassede gjennem de sammenføgne fonner paa tunet, hørte han, at folk var oppe i fjøset, og studsede over, at der brændte lys paa kontoret. {{avsnitt}} &emsp;Dagen var ifærd med at bryde frem. Fjorden laa stille og blaasort og tung, men alt landet rundt den skinnede af nysneen, og i øst steg vintermorgenens rødmende gry over skogene. <center>&mdash;&mdash;&mdash;&mdash;&mdash;</center> {{bunn}} 1785 2600 2006-08-18T22:01:02Z Teucer 25 1918 -> 1916 __NOTOC__ {{Forfatter| Navn=Hans Ernst Kinck |Datoer=(1865 – 1926) |SorterUnder=Kinck, Hans Ernst |ForbokstavEtternavn=K |Wikipedia=Hans E. Kinck |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Hans E. Kinck var en norsk forfatter. Han skrev romaner, noveller, drama og essays. |Bilde= }} * ''[[Driftekaren]]'' (1908) * ''[[Renæssanse-mennesker]]'' (1916) * ''[[Sneskavlen brast]]'' (1918&ndash;1919) * ''[[Paa Rindalslægret]]'' (1925) 1786 3619 2006-09-20T16:56:41Z Teucer 25 Lenker {{topp |tittel=Renæssanse-mennesker |forfatter=Hans E. Kinck |forrige= |neste=[[/Fortale|Fortale]]→ |noter=<center>Historien om [[Forfatter:Niccolò Machiavelli|Niccolò Machiavelli]]</center> |}} <div align="right">''. . . Der Wille muss an sich selber''<br> ''zehren, weil ausser ihm nichts da ist''<br> ''und er ein hungriger Wille ist. Daher''<br> ''die Jagd, die Angst und das Leiden.''<br> ''[[Forfatter:Arthur Schopenhauer|Schopenhauer]].''&emsp; </div> {{forside |tittel=Renæssanse-mennesker |orig_spr=Norsk riksmål |orig_tittel=Renæssanse-mennesker |forfatter=[[Forfatter:Hans E. Kinck|Hans E. Kinck]] |oversetter= |pub_dato=1916 |kilde=''Renæssanse-mennesker'', H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard), 1922. Andet oplag |wikiref=[[w:Hans E. Kinck|Hans E. Kinck]] |quoteref= |andre= |}} '''Indhold''' * [[/Fortale|Fortale]] * [[/Mester Niccolò|Mester Niccolò]] * Samtidens fyrster :[[/Samtidens fyrster1|[1]]] :[[/Samtidens fyrster2|[2]]] * Samtidens psyke :[[/Samtidens psyke1|[1]]] :[[/Samtidens psyke2|[2]]] * Kancellisten :[[/Kancellisten1|[1]]] :[[/Kancellisten2|[2]]] :[[/Kancellisten3|[3]]] * Machiavelli's psyke og hans politiske livsvisdom :[[/Machiavelli's psyke1|[1]]] :[[/Machiavelli's psyke2|[2]]] * Politisk virksomhet fra 1513 av :[[/Politisk virksomhet1|[1]]] :[[/Politisk virksomhet2|[2]]] * [[/Machiavelli intime|Machiavelli intime]] * [[/Verker|Verker]] * [[/Geniet|Geniet]] [[Kategori:Biografier]] 1787 2601 2006-08-18T22:01:55Z Teucer 25 {{topp |forrige=←[[../|Forside]] |neste=[[../Mester Niccolò|Mester Niccolò]]→ |tittel=[[Renæssanse-mennesker]] |seksjon=Fortale |forfatter=Hans E. Kinck |noter= |}} &emsp;Der gives fra gammelt to stamme-fiender inden Italiens aandsliv. For den ene er livet gloser, armens fagter, minen, i det hele: skinnet. Stamfaren for et mylrende talrik avkom like ned til den dag idag. Han har sit rike i nuet; ialfald, hvis han ikke faar riket da, eller lykkes at føre det store ord (som hans indsats heter), faar han det vanskelig siden. Den type med avskygninger er neppe i mindretal. &mdash; Saa er det den anden med sin indadvendte slegt: de faa, for hvem liv er forbrænding. Han kan komme til at vente paa sit rike i tre og i fire hundrede aar. {{avsnitt}} &emsp;Der er selvsagt utallig mange andre motsætninger ogsaa i det folk. Men for denne motsætning eier dets historie to fuldblods typer: Niccolò Machiavelli og Pietro Aretino, ildsjælen og posøren, karakteren og flanen. I grunden kanske noget av de to store, uforsonlige kontraster i alt aandsliv like fra kulturens ophav, &mdash; og i alle folkeslag, gudbedre os! De har bare hver sin tørn, hver sin tid at føre ordet i et folks liv. Og denne motsætning er ikke metafysisk og indholdstom, som den mellem idé og virkelighet: den er gjennem sine levende og konkrete typer simpelthen til at ta paa &mdash; man kunde fristes til at si: den er zoologisk. {{avsnitt}} &emsp;Typen for den ene gruppe er tidligere færdigbehandlel fra min haand i to arbeider, idet jeg ovenpaa dramaet ''Den sidste gjest'' skrev en liten historisk monografi over hovedskikkelsen for at faa ham ridset op ogsaa paa grundlag av de utvilsomme fakta; ti kunsten har jo desverre det ved sig at den forstørrer eller formindsker, forkorter eller forlænger &mdash; «overdriver», som den fornuftige kritiker vistnok kalder det. Saa skaffer jeg litt fakta til dem som foretrækker det. {{avsnitt}} &emsp;Hermed har da ogsaa den anden type faat sine to verker. For det tilfælde man skulde finde det umaken værd at stanse op et minut og se sig litt rundt iblandt menneskens børn, med dette faktiske materiale til bruk ved gruppering og værdsættelse. Det er nemlig dertil man har historie, den skal støtte os i bedømmelsen av del som sker idag. {{avsnitt}} &emsp;Ellers indeholder denne bok historien om en storaands ensomhet i et litet folk. Men den er tillike historien om en liten og svak stat, som ønsker at holde sig nøitral i en over al maate farlig og troløs tid. Ogsaa forsaavidt er boken kanske ikke helt blottet for aktualitet, trods vort aarhundredes fremskredne kultur. &mdash; {{avsnitt}} &emsp;La ialfald ikke det skræmme, om der forekommer et italiensk citat hist og her; der findes intet, som ikke er oversat. {{avsnitt}} &emsp;Og den, som vil kontrollere mig i det historiske, henviser jeg bl. a. til Pasquale Villari's fine Machiavelli-biografi paa tre bind (den er visst ogsaa oversat til engelsk) og til Tommasini's vældige opus, som forresten er ved at revne av stofmængde, samt til franskmanden L. Passy's bok om Machiavelli's ven Fr. Vettori. Jeg nævner ogsaa at Macaulay skal ha skrevet en essay, som efter sigende er god. {{avsnitt}} &emsp;(1916)<div align=right>''H. E. K.''&emsp;</div> {{bunn}} 1788 2602 2006-08-18T22:03:44Z Teucer 25 {{topp |forrige=←[[../Fortale|Fortale]] |neste=[[../Samtidens fyrster1|Samtidens fyrster [1]]]→ |tittel=[[Renæssanse-mennesker]] |seksjon=Mester Niccolò |forfatter=Hans E. Kinck |noter= |}} &emsp;Det første direkte vi i grunden vet om Niccolò Machiavelli, er det brev han skrev 1498 (mars 1497 efter gammel florentinsk beregning) til en unævnt ven i Rom, som hadde bedt ham gaa bort i San Marco-kirken i Firenze, høre paa «munken» og gi ham litt besked om ham. Machiavelli var da 29 aar gammel, idet han er født 3. mai 1469. En morgen gaar han saa hen og hører Savonarola, og sender derpaa vennen i brev sit indtryk av prædikanten. Jeg skal oversætte litt av det. {{avsnitt}} &emsp;Først skriver han nogen linjer om selve striden mellem dominikaner-munken og Borgia-paven Alexander VI, som øver pres paa Firenze's styre, Signoria-raadet, og kræver at det skal tvinge munken til ialfald at holde sig i sin egen kirke, nemlig San Marco, saa han ikke som nu præker i flere kirker endog paa en og samme dag. Dagens tekst var &mdash; skriver han &mdash; den i anden Mosebok, utgangen av Ægypten: «Jo mere de plaget dem, desto mere formerte de sig og vokste.» Som man ser: der dirrer ukuelig kamptrods allerede i selve valget av tekst. Saa sier Machiavelli: «Den som altsaa har staat likeoverfor vor munk i eget hus og har hørt, med hvilken uforfærdethet han begyndte sine prækener og fortsatte dem, er nok ikke fyldt av liten beundring. For da han frygtet sterkt for sit eget liv, og da han trodde at det nye Signoria-raad var bestemt paa at lægge hindringer i veien, og da han gik ut fra at temmelig mange borgere i tilfælde vilde rives med ved hans fald, saa satte han i med svære skræmsler, med utredninger, som var av stor virkning paa folk som ikke sigter det nøiere; han hævdet nemlig at hans tilhængere var utsøkt bra folk, men motstanderne bare kjeltringer, og til det øiemed benyttet han sig av alle de vendinger som egnet sig for at svække motparten og styrke hans egen sak. Av disse skal jeg gjengi nogen, fordi jeg var tilstede . . .» Saa refererer altsaa Machiavelli den nævnte dagens tekst paa latin og gjengir derpaa utlægningerne i direkte tale med munkens egne ord; han gjør det slik at vi føler hvor prækenen maa ha brændt av den forfulgtes stridslyst og av fanatisk ensidighet. Munken inddeler saaledes menneskene suverænt alt efter deres holdning mot ham: «Der er tre sorter mennesker, nemlig de gode, &mdash; og det er de, som følger mig; dernæst de paa avveier og forhærdede, &mdash; og det er mine motstandere. Saa er der endnu en sort mennesker, de av flot levemaate, henfaldne til nydelser, hverken opsat paa bare at synde, ei heller forhippen efter at gjøre godt, folk som lar fem være like . . .» Længer nede i Machiavelli's referat behandler saa Savonarola konflikten, forsaavidt den ytrer sig i selve statens politik; munken sier forblommet at denne strid i deres by mellem syndere og bra folk bringer den mulighet nærmere at der, bent ut sagt, kan opstaa en tyran i staten, «som vil lægge vort hus øde og plyndre vore marker». Machiavelli føier her til: «Og dette stod ikke i motsætning til det, han alt hadde sagt, nemlig at Firenze skulde blomstre og herske i Italien. Om ikke længe vilde han være forjaget. Og med de ord sluttet han sin prædiken.» &mdash; Næste morgen stiller atter Machiavelli i San Marco-kirken for at studere munken. Da dvæler Savonarola ved Moses, som stak ægypteren ihjel; der sa han bl. a.: «O ægypter, jeg vil gi dig et knivstik!» &mdash; og trækker saa en sindrig parallel med synderne i byen: «Gud hadde sagt ham, at der var én i Firenze, som søkte at opkaste sig til tyran . . . og som vilde forjage munken, ekskommunicere munken, forfølge munken . . .» Man vet ikke, hvem han egentlig sigter til, bemerker her Machiavelli. Saa fortæller brevskriveren at Signoriaraadet siden hadde sendt paven en skrivelse, hvor det tok munken i forsvar. Da «skiftet munken kappe», lægger Machiavelli til: nu nævner han ikke ett ord mer hverken «om tyrannen eller sine motstandere eller deres kjeltringstreker», og søker i det hele ikke mer at sætte folk op mot paven. Rolig, koldt, ja haanlig samler han saa sin dom om læg-prædikanten i disse ord: «svinger altsaa efter tiderne og farver sine løgne.» {{avsnitt}} &emsp;Vi ser av dette hvor fuldstændig likegyldig Machiavelli staar midt i den religiøse ophidselse, som raadet rundt ham i Firenze den sidste tid av Savonarola's pietistiske virksomhet. Allikevel føler man gjennem brevet at han er sterkt optat av lægprædikantens agitatoriske drevenhet og logik; der refererer han synlig interesseret, ja næsten revet med. Og det er jo i grunden bare hans opportunisme han snerter. {{avsnitt}} &emsp;Brevet ender med en bøn til vennen i Rom om at gi ham litt besked om stemningen ved pavehoffet likeoverfor Firenze og dets holdning i denne sak. &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Det er vel ikke utelukket at der med tiden blir støvet frem ældre papirer blandt de rike, vældige brevbunker, som italienske samlinger gjemmer paa fra renæssansens historie &mdash; det folk utmerker sig nu engang ikke som arkiv-mennesker eller bokormer; men dette brev er ialfald indtil nu den første datum, historien kjender av Niccolò Machiavelli's liv. Man vet i grunden ikke stort mer om hans ungdom og første manddom end om hans utseende. I Uffizi-galleriet i Firenze er der vistnok en dødsmaske som utgir sig for «efter al sandsynlighet» at være av ham, eftersom den blev fundet i hans hus i Guicciardini-gaten; men det er jo ikke noget bevis. Og nu er der efterhaanden dukket op flere saadanne; og dette forekommer mig at være en mistænkelig overflod paa dødsmasker av en mand, hvis stemme for samtiden lød som et rop i ørkenen, og som borgerne ganske oversaa, da han døde. Der findes vistnok nu hele tolv portrætter, som sier sig at være av Machiavelli. Det sikreste blir vel træsnittet paa hans første utgave 1550; men den kom jo altsaa da et kvart sekel efter hans død. {{avsnitt}} &emsp;Og selv fortæller han aldrig om sig og sin fortid. Heller ikke hans samtidige gjør det. {{avsnitt}} &emsp;Han var altsaa en 29 aar, da han traadte frem. Og man har spurt hvad en saa rikt utrustet mand har været optat med i de grundlæggende aar. Nogen har ment at han var en lærd mand; tiden skulde være brukt til boklige sysler. Men det er visselig ikke saa, lærdommen har ikke været større end han kunde bære den. Ja, det karakteristiske ved ham er at hans upedantiske personlighet, hans stil, netop gik klar av det tidens skjær. Man er nok nu omsider ogsaa blit enig om at han ikke har kunnet græsk; hvad han kjendte til græske forfattere, hadde han gjennem humanisternes oversættelser til latin. Han har været en mand som stod fuldt paa høide med tidens krav til almindelig god dannelse; han har kunnet læse og ogsaa skrive latin. Vi vet at han var kjendt i Livius, Tacitus, Polyb; og for mit vedkommende føler jeg at han ikke mindst har været hjemme i Sallust, skjønt han ikke nævner ham &mdash; der er ialfald stundom et slaaende slegtskap i stil, i anslaget. Og de latinske poeter har han kjendt. Blandt de første breve findes der et til en geistlig i Rom i anledning av en sak vedkommende ættens eiendomme og kirkelige rettigheter, hvor han føier til en etterskrift paa latin, og den er &mdash; tror jeg &mdash; aabenbart et bevis paa at han endog har husket noget av Ovid's metamorfoser utenad; det er kanske heller ikke tilfældig at brokken, han mindes, er hentet fra myten om Phaethon, manden som brændte sig paa de høie maal («magnis excidit ausis»). {{avsnitt}} &emsp;Sin indsigt i statsforfatning, historie, ret har han lagt sig til efterhaanden; den er væsentlig resultat av livets egen skole. Allerede hans grep paa folkenes historie, nemlig hans vurdering av handels- og andre økonomiske momenter, som er ganske ny i historie-skrivningen, synes mig at godtgjøre at det ikke er bøkerne, han alene, eller endog væsentlig, har suget lærdom av; bøkerne forsyner ham med eksempler, men disses indhold, disses konkrete anvendelser er Machiavelli's eget suveræne verk. Det er en mand av det praktiske liv, som maa ha tilbragt sin ungdom dels paa ættegaarden ute paa landet, dels i Firenze; det blev jo saaledes han som overtok fars-eiendommen, endda han ikke var ældste søn. Men dertil har han nok sikkerlig ikke været nogen hjemme-fødning. Der er flere ting som mere end sandsynliggjør at han har deltat i forretningslivet paa en eller anden maate, og det er utænkelig at han da ikke skulde ha foretat reiser i den slags affærer, ialfald inden Italiens grænser; men vi vet, det hører til det dagligdagse at florentinske kjøbmænd opholdt sig f. eks. i Paris og i andre lande &mdash; i Boccaccio's og Sacchetti's noveller har vi jo flere livfulde interiører fra deres samvær derute. Firenze var en stat av kjøbmænd ikke mindre end Venezia, Genua, Pisa var det; de formidlet omsætningen paa halvøen for vesten og for Levanten; der er saaledes flere breve fra Machiavelli til hans søstersøn, som sitter i Pera ved Byzans og bl. a. driver en klædesforretning. &mdash; I og for sig var det nu vel ogsaa mindre sandsynlig at Machiavelli var blit anvendt som diplomatisk utsending for Firenze til fremmede lande, hvis han overhodet ikke hadde reist før og eiet øvelse i at omgaaes utlændinger. {{avsnitt}} &emsp;Endvidere synes jeg det fremgaar av det brev, jeg her foran gjennemgik, og de spørsmaal han der tilslut kommer med, at han, trods sin interesse, indtil da allikevel maa ha holdt sig fjernt fra det politiske liv, da han jo i motsat fald med sit skarpe blik selv maatte hat fuld rede paa Alexander VI's stemning og situationen i det hele. Der er, med andre ord, skjønt hans ørneklo griper spørsmaalet indenfra og centralt, dog noget av rekruten i det spillende øies undren. {{avsnitt}} &emsp;Men selv om saa er, hans almensyn paa historie og paa statskunst hadde alt sat sig paa grundlag av det, han hadde været med til. Man indser nemlig det bare ved at repetere de historiske begivenheter i byen. Som barn hadde han jo oplevet Pazz'ernes sammensvergelse 1478, da adelen med pave Sixtus IV's samtykke gjorde hint kjendte forsøk paa at styrte huset Medici, hvis overhode Lorenzo Magmfico i de første aar efter forgjængeren Cosimo's død optraadte utæskende mot den gamle adel og ellers la sig uforsigtig op i alt deres privatliv, dobbelt uforsigtig i en stat som ialfald endnu i navnet var republik. De sammensvorne styrtet sig i domen over de to brødre Medici med sine dolker, &mdash; og det avtalte tegn var hostien, det øieblik presten løftet den vigslende i veiret; Giuliano Medici blev stukket ned; men Lorenzo værget sig, kom unna og ut. Ialfald har Machiavelli oplevet de friske beretninger om den blodige begivenhed . . . om folkets hevn, om mordernes henrettelse, om likene, som blev hængt ut av Palazzo Vecchio's vinduer, likesindede til advarsel. Det minde har han nok beholdt. &mdash; Sjælen i den begivenhet var svik. Dengang var Niccolò en ti-aars gut. {{avsnitt}} &emsp;Og paa grænsen av ungdomsaarene oplevet han videre franskekongen Karl VIII's vældige hærtog 1494, skridende sydover det motstandsløse Italien, dengang, da Lorenzo Magnifico's søn og efterfølger Piero Medici i panik iler ham imøte, overgir byen og binder sig, eller rettere Firenze, til at betale 200 000 dukater. Men da han vendte tilbake, hadde Firenze reist sig mot huset Medici; det forjaget ham, og det nye styre sendte nye underhandlere. Den revolt, som atter indførte den gamle republik; men samtidig skyllet frem til ledelsen av Firenze's styre en fanatisk lægprædikant fra det stridbare Romagna, Savonarola. Og da Karl VIII gjorde sit indtog i byen, og prutingen begyndte, hadde man samlet 600 mand fra landet, saa da kongen truet med at la «trommen røre», truet Firenze med at la «stormklokken gaa». Og Karl VIII gled videre, helt syd til Napoli, som han beleiret og indtok. Den straalende hærfærd, som dog endte som en flugt nordover for ham, idet Venezia, paven, Spanien, Maximilian sluttet forbund for at drive ham ut av Italien. &mdash; Men sjælen i denne begivenhet var for Firenze's vedkommende manglende almenaand, kjernen var Piero Medici's fuldstændige likegyldighet for statens ve og vel. Dengang var Niccolò en fem og tyve aar. {{avsnitt}} &emsp;Bare disse to oplevelser var jo tilstrækkelig til at ribbe og bringe et sind ned paa virkelighetens plan. {{avsnitt}} &emsp;Det eneste man ellers vet om hans forhold til aandsliv, er at han var glad i musik, og selv drev den; det fremgaar av breve til ham fra en av sønnerne, at han ialfald spillet, og paa en Tysklands-færd engang ser vi av hans egne breve at han opsøkte en musiker (komponist). Men forøvrig er det bare den skrivende kunst han dyrker og bryr sig om; den bildende synes at være ham ganske likegyldig, ialfald maleriet; et par ganger i sine skrifter bruker han billeder fra billedhugger-faget. Men aldrig et ord om eller navn av en kunstner! Og det endda han var bysbarn med og samtidig med verdenskunstens største: Leonardo da Vinci (1452&mdash;1519) og Michel Angelo (1475&mdash;1564). Gjennem andres breve ser vi endog at Michel Angelo ialfald maa han personlig ha kjendt godt. {{avsnitt}} &emsp;Om mester Niccolò's toskanske æt vet man i korthet dette: Den var gammel, og man kan følge den langt tilbake &mdash; en landadels-æt, det gik ut med som følge av overgangen fra middelalder til nyere tid, om man end fremdeles kunde leve av sine midler og de indtægter, eiendommen indbragte, da mester Niccolò overtok den; man har regnet ut efter grundtaksten ca. 1500, at den paa den tid indbragte mellem 3 og 4 tusen kroner omsat i vore penger. {{avsnitt}} &emsp;Ætten nævnes første gang 1120, da den delte sig i to grener, nemlig Castellani, herrer til Montespertoli, en liten kommune like syd for Firenze, og Machiavelli; og de fik da hver sit vaaben. Omkring to og et halvt aarhundrede senere tilfaldt kastellet Montespertoli som arv Machiavelli med de dertil hørende rettigheter over kirker, tiender o. s. v. Men da samtidig middelalderens feudalvæsen ophørte, var rettigheterne ikke særlig værdifulde. Ellers hadde ætten eiendomme i San Casciano-kommunen. Og i Firenze eiet de sine bygaarder i Santo Spirito-kvarteret og nær Ponte Vecchio. &mdash; En hel del medlemmer tilbake i ætten hadde deltat i republikkens styre og ogsaa beklædt de høieste stillinger der, baade som «prior» og som gonfaloniere (nærmest præsident); under de indre borgerstridigheter synes de at ha stillet sig paa guelfernes eller «folkepartiets» side. {{avsnitt}} &emsp;Mester Niccolò's far var jurist. Der var to sønner og to døtre. Men Niccolò overtok, som nævnt, ved farens død eiendommen som ættens overhode, skjønt han ikke var ældste søn; og deri maa jo ligge, at han uten motsigelse blev regnet for den forretningsmand av de to, som var opgaven voksen ved godset med de juridisk indfiltrede eiendomsforhold &mdash; en følge av den nye tid og de dermed sammenhængende avviklinger. Av breve fra ham og fra hans venner og sønner ser vi at han altid, selv naar han var langt borte paa reiser, holdt øie med eiendommen, ledet gaardsbruket, blev underrettet om aarsutsigterne, gav smaa vink om en uregjerlig mule o. l. {{avsnitt}} &emsp;Her ved hans herkomst vil jeg nævne at, da hans misundere engang under hans fravær laget komplot for at faa ham fjernet fra hans stilling i kancelliet, man da vistnok grov frem et rygte om hans eller farens avstamning; man vet ikke hvad muldvarpene hadde fore, men en biograf har ialfald gjettet paa at det maa ha gjældt noget dunkelt og illegitimt ved selve farens herkomst, som altsaa skulde gjort Niccolò i sidste instans uberettiget til stillinger i staten. Vedkommende historiker har endog søkt støtte for sin gjetning i Niccolò's skildring siden av Castruccio Castracane, som vi skal se han vilkaarlig og med brud paa det historiske gjør til uegte søn, idet han erklærer dem for de største mænd, fordi de har evnet at arbeide sig frem endog paa trods av lav byrd. Hvad det snikende rygte end har gaat ut paa, saa var det ialfald saa graverende at hans venner i befippelsen skriver til ham og fraraader ham foreløbig at vende tilbake til Firenze. Men mester Niccolò selv tok intet hensyn til det, og kom tilbake, hvorved det da ogsaa lyssky ganske sank i jord. {{avsnitt}} &emsp;Hans mor døde 1496, faren 1500. Han egtet 1502 Marietta, med hvem han fik 6 barn, derav de 5 sønner. {{avsnitt}} &emsp;Om mester Niccolò personlig er endvidere at melde at nogen sterk helse har han ikke hat; allerede en tyve aars tid før sin død nævner han at han lider av «stensmerter» &mdash; det har vel været nyresten. Det var ogsaa den sygdom, som efter de sidste maaneders strabadser bragte ham døden 1527. Da var han altsaa 58 aar gammel. Hans enke overlevet ham helt til 1552. {{avsnitt}} &emsp;Aaret 1497 blev mester Niccolò utnævnt til republikkens anden sekretær, eller sekretær i «De ti's raad»; valget foregik først i «De otti's raad»; og nogen dage efter blev det stadfæstet i «Det større raad» (Consiglio Maggiore). Han kom altsaa ind i statsstyrelsen, da Savonarola's magt begyndte at vakle, altsaa aaret før han blev brændt. &mdash; Hans overordnede første sekretæren eller «republikkens sekretær» var humanisten Marcello Vergilio, er lærd av den gamle skole, litt ældre end Niccolò, men hans motsætning, som han forresten arbeidet godt sammen med. For denne stilling oppebar han den ikke særlig fete gage av 100 floriner i guld pr. aar. Posten beholdt han til den gamle republik faldt 1512. {{avsnitt}} &emsp;I et raad, hvor medlemmerne stadig skifter, men sekretæren er fast, blir det selvfølgelig tilslut han, som faar indflydelse paa tingenes gang. Og skjønt mester Niccolò og hans departement «De ti», eller «andet kancelli», som det ogsaa het, paa en maate stod under herreraadet («Signoria»), saa hadde det dog sit eget og forholdsvis selvstændige kompetansefelt; det hadde krigsvæsen, og det hadde med republikkens myndigheter indad at gjøre. Under krig blev det armé-departementet &mdash; intet mindre! &mdash; og dets sekretær i grunden armé-departementets chef. Men siden Timandsraadet hadde krigsvæsen, fik det endog med sendelse av gesandtskaper til fremmede stater at gjøre; blev altsaa en art utenriks-departement. Som sekretær fik Machiavelli at paata sig disse reiser, dels med nøiagtig skrevne instrukser i lommen, dels med mere svævende opdrag, hvor det overlotes til hans konduite; dels var det bare erender av rent administrativ art. {{avsnitt}} &emsp;Hans raad hadde altsaa i grunden alle dagens løpende forretninger; det var et slags ekspeditions-kancelli for Herreraadet. Der blev saaledes meget at gjøre for en nidkjær sekretær, en uendelighet av breve at skrive; rnan har endnu tusenvis av dem i det florentinske arkiv. Og Machiavelli har visselig fyldt sin stilling her; ikke før er han tat avsted paa reise, saa ser man hans venner og underordnede savner ham og i breve klager ynkelig over hans fravær fra departementet. Han sparte sig ikke. Og det hadde selvsagt til følge at han blev overlæsset med arbeide; arbeidet steg, steg ustanselig. &mdash; Vi vil ogsaa faa se hvorledes han under sine sendefærder heller ikke kjendte til dødsfrygt paa de utsatte poster, man gav ham. {{avsnitt}} &emsp;Da han senere (1506) fik sat igjennem oprettelsen av en militær utskrivningskommission paa ni medlemmer («Nove della Milizia»), valgte man ham til sekretær ogsaa der. {{avsnitt}} &emsp;Ja, endog længe efterat han var fjernet fra sine sekretær-stillinger, blev han paany tilkaldt og ansat ved arbeidet paa Firenze's forsvarsverker. {{avsnitt}} &emsp;Hvad til slutning det fremherskende racepræg hos mester Niccolò angaar, saa maa jeg bekjende at jeg er i stor tvil. Naar man intet sikkert portræt har, blir denslags bestemmelser mere eller mindre vilkaarlige. Han har været svarthaaret, det ser vi av et brev fra konen, hvor hun nævner at en av sønnerne, en rigtig ravn, med haar som «svart fløil», men «lys i ansigtet som sne», ligner saa levende paa faren. Ett tror jeg altsaa allikevel, man kan paastaa: nogen ublandet homo alpinus har han ikke været; allerede hans utholdenhet og den psykologiske proces han gjennemgik, peker andensteds hen; likesaa hans knappe stil. Ellers er der ikke litet ved hans stils væsen, som ustanselig tvinger én til at mindes Sallust. &mdash; Jeg ser ham ialfald likefuldt med blaa øine, selv om det blaa er mørkt. {{bunn}} 1789 2603 2006-08-18T22:04:36Z Teucer 25 {{topp |forrige=←[[../Mester Niccolò|Mester Niccolò]] |neste=[[../Samtidens fyrster2|Samtidens fyrster [2]]]→ |tittel=[[Renæssanse-mennesker]] |seksjon=Samtidens fyrster |forfatter=Hans E. Kinck |noter=<center>[1]</center> |}} &emsp;Det brev, jeg her foran oversatte nogen linjer av, fører os midt op i det stormcentrum, som var aarets historiske situation, ogsaa utenfor Firenze. Det var det aar, paven av den spanske Borgia-æt, Alexander VI, gjorde den sidste anstrengelse for at kverke <span style="letter-spacing:1px">Savonarola</span>, den farlige lægprædikant nord fra Ferrara, en by i den del av landet, hvor endnu den dag idag Italiens stridbareste, ukueligste folkefærd bor; det er vel saaledes ikke rent tilfældig at det er i denne landsdel lilleputrepublikken San Marino er blit staaende igjen. &mdash; Machiavelli sender, som anført, nævnte lidenskapsløse brev til vennen i Rom med bøn om et svar, hvor han faar vedkommendes mening om affæren &mdash; han kan gi oplysning i saken, da han jo bor i Rom og kjender til pavens stemning. Man har undret sig over Machiavelli's mangel paa forstaaelse her, ja kulde &mdash; han som ellers var saa skarpøiet, hvor det gjaldt at finde frem de bevægende kræfter bak fænomener. Men for det første var han jo ny i politikken; dernæst har hans religiøse indifferentisme spillet ind. Men der har sikkerlig ogsaa virket andre ting med. {{avsnitt}} &emsp;Savonarola kom fra provinsen og stod ganske utenfor al klassisk dannelse. Han var ingen humanist, han hadet i det hele den hedenske tidsaand; som dominikanermunk tordnet han mot tidens og kirkens fordærvelse. Og han optraadte uten frygt og persons-anseelse ; saaledes negtet han jo selve Lorenzo Magnifico syndsforladelse, da han laa for døden. Han var veltalende, og han var uegennyttig, glødende av overbevisning. Som prior for San Marco-klostret i Firenze trodde han sig guds utvalgte redskap, hans specielle utsending for at frelse kirken. En selvbestaltet Moses, som skulde føre folket ut av ørkenen; som alle fremragende vækkelsesprædikanter hadde han en stor evne til at være dus med Vorherre. Endog humanister omvendte sig. Det var jo noget vivører ogsaa den gang pleiet: de slog om paa sine ældre dage; saaledes vet vi at selve Boccaccio, som døde mere end et aarhundrede tidligere (1375), gjorde det i de graanende aar og følte «angst for guds vrede». For Savonarola's bodsprædiken faldt renæssanse-skikkelser til fote som Pico della Mirandola, som jo hadde elsket i hvert palads og i hvert smug: han brændte sine elskovs-kvad og kom endog i tanke om at træde ind i hans munkeorden. Han og en anden humanist, Angelo Poliziano, ønsket at begraves i hans kirke San Marco. En tredje humanist var Girolamo Benevieni, som hadde været medlem av det ''platoniske akademi'' i Firenze og som jo hadde skrevet canzoner og sonetter til elskovsgudens pris; han skrev nu de vers, barna sang ved sin procession palmesøndag 1496. Og det var under avsyngelsen av hans hymner til guds ære, at Savonarola hin karnevalets sidste dag 1497 paa Signoriapladsen i Firenze lot brænde verdslig tant, som malerier, tegninger, statuer, bøker, nips, masker, digte &mdash; «forfængeligheternes opbrænden» (bruciamento delle vanitá). &mdash; Ved motstand blev munken bare heftigere, uforsonligere. {{avsnitt}} &emsp;Ytre held traadte ogsaa til og øket hans ry. For det første forutsa han landsulykker, som slog merkelig ind, nemlig franskmændenes invasion i Italien under Karl VIII 1494. Man saa i ham noget overnaturlig, noget synsk, og de av skepsis gjennemsyrede borgere hang ved hans læber. &mdash; Siden gik han kongen imøte, ligervis som den ældste kristendoms biskoper, og truet ham, om han rørte Firenze; og da kongen senere satte sig fast et øieblik indenfor Firenze's Mure, gik han atter til ham og bød ham at drage bort: da sker det merkelige at kongen lystrer! Det var altsaa Savonarola som frelste byen fra hans allerkristeligste majestæt, efterat Medici hadde solgt den og atpaa bundet den til at betale 200 000 dukater; det blev ikke et litet plus i munkens anseelse. Som før nævnt, var det ved den anledning at huset Medici med Lorenzo Magnifico's søn Piero som overhode blev forjaget fra Firenze; og derved begik altsaa staten den dumhet, som alle smaastater dengang gjorde: man lot den, som man ansaa for frihetens fiende, helskindet undslippe, saa huset Medici gjennem næsten et snes aar blev den skybanke som hang truende over byen; hvad Machiavelli i ''Fyrsten'' sier om Brutus og Brutus's sønner, at de burde dræpes, saa er det i al sin underfundighet aktuelt nok. {{avsnitt}} &emsp;Savonarola var nu igrunden herre i byen. Og 2 december 1494 gik Palazzo Vecchio's klokke og kaldte folket sammen for at skaffe Firenze en ny forfatning. Den gamle republik blev indført paa en bredere, mer folkelig basis, og efter hans forslag i detaljen; saaledes gjorde han utslaget, da man stredes om indførelse av Consiglio Maggiore («Det større raad») hvorved «folket» efter veneziansk mønster skulde slippe til og fik ret til at vælge embedsmænd, votere over love og kaare «De otti's raad», et slags senat, som traadte sammen med Signoria-raadet hver uke og traf avgjørelser i mere ømfindtlige saker, som utenrikspolitik, alliancer, krig, gesandtskaper o. l. Og «folket», det var 3 200 velstaaende borgere («cittadini beneficati»), hvorav en tredjepart fungerte ad gangen. Men alt initiativ laa hos Signoria, som kunde nedsætte en komité av sakkyndige («Pratica») eller ogsaa gaa direkte til «De otti». Fordelen ved disse ændringer av den gamle republik har man anset for tvdsom; de gav bl. a folke-lidenskaperne mere raaderum. Men just disse ændringer var Savonarola far for; han har selv skrevet en politisk brochure om statsforfatningen i Firenze. Resultatet var et kristelig, ikke hedensk folkestyre, noget paa samme maate som Wiclif, Huss, Zwingli, Luther drømte det. Hans hensigt var at skrue hele livet tilbake til kristendommens urtid, &mdash; var at skape et munke-demokrati i Firenze; han tilkaldte jo ogsaa siden franskekongen for at faa reformeret kirken. {{avsnitt}} &emsp;Og det er her jeg mener, Machiavelli's kjølighet mot Savonarola's virksomhet fremfor alt bunder: munken menger stat og kirke; han kunde ikke dy sig, men ogsaa han strakte verdslige fangarmer ut efter politisk magt, som kirkefolkets vane jo er. Dette har ikke huet Machiavelli, som paa ''det'' punkt ialfald var enig med Mediceeren Lorenzo Magnifico: man regjerer ikke stater med fadervor. Der blir i hans øine noget uvirkelig over en saadan stat. Og denne samme art kjølighet møter vi nok engang hos ham likeoverfor en anden stor skikkelse i tiden, nemlig pave Giulio II, som dog var den uten sammenligning kraftigste pave han oplevet. {{avsnitt}} &emsp;Savonarola var en lavkirkelig lægprædikant, som i sin fanatisme helst hadde set at hele Firenze var omgjort til et eneste kloster. Og det var ikke datidens Firenze egentlig rede til at bli. {{avsnitt}} &emsp;Der var nemlig en sterk strømning i byen, som lededes av glade, yngre renæssanse-skikkelser, hvem askese ikke laa for, skøiere og levemænd, som vilde tilbake til den gamle, lystige tid, og som bare haante hængehoderne; de kaldtes foragtelig «compagnacci» (gesellerne), likesom de paa sin side hadde sat øke-navnet «piagnoni» (likførere) paa munkeslænget. Det var just disse som prøvde paa at indføre det gamle, gode karneval med dets bacchanaler og hele obskøne tilbehør, dengang da Savonarola resolut forekom dem og lot gutunger fare byen rundt og sanke sammen «forfængeligheterne», som blev brændt. Til disse hørte, eller ialfald: med dem omgikkes Machiavelli og hans venner i kancelliet; der var muntre spillopmakere iblandt dem og hjemmefødninger, som elsket sin kjære by med dens laster og glæder og kunst. {{avsnitt}} &emsp;Men foruten disse hadde ogsaa «likførerne» imot sig den ældgamle adel eller «de sinte» (arrabbiati), samt endvidere huset Medici's hemmelige venner, «de graa» (bigi), som de het. {{avsnitt}} &emsp;Og det var just disse tre forskjellige flokkers misnøie, som Alexander VI spekulerte i, da han satte alt ind paa at kneble dominikaner-munken i Firenze. {{avsnitt}} &emsp;For angrepet fra denne gjaldt egentlig paven; det var bekjæmpelsen av ham Savonarola følte som sin væsentlige mission. Han begyndte vistnok uten at nævne dogmer eller pavens person, talte bare mot tidens fordærvelse i sin store almmdelighet og antydet kun løselig nødvendigheten av at indkalde et almindelig koncil eller kirkeraad, det eneste middel tiden jo egentlig hadde mot vidtløftige paver. Paven forstod imidlertid hvad det sigtet til. Først prøvde han med det gode, indbød munken til et besøk i Rom. Men han svarte nei. Saa kom paven med en skrivelse, hvor han avsatte munken fra prædikestolen. Men nu grep myndigheterne i Firenze ind og protesterte, saa paven maatte ta i sig igjen bullen. Da forsøkte han at lokke munken til taushet med løfte om kardinalhat; men han unddrog sig paany snaren, og tordnet nu værre end nogensinde, og denne gang med tydelig adresse; det var i snikmordenes og i utskeielsernes værste tid ved pavehoffet. Samtidig skrev han rundt til fyrsterne om nødvendigheten av et kirkeraad. Endog franskekongen Karl VIII begyndte at angre sine synder og lytte til tanken om et koncil. {{avsnitt}} &emsp;Men saa hænder noget i Firenze: En franciskaner-munk optræder og prædiker heftig imot Savonarola; sier han vil «gaa paa ild med ham» for at bevise hans læres falskhet. Dette kom uventet paa Savonarola, han studset; det smakte vel endog ham litt for meget av mørkeste middelalder at bevise dogmer ved jernbyrd. Og han taug tvilraadig til utfordringen. Da træder en begeistret discipel av ham frem og byder sig til at gaa paa ild isteden. Franciskaneren svarte nei: det var Savonarola selv, ''han'' hadde utæsket til jernbyrd! &mdash; disciplen kunde prøve sig med en anden franciskaner. Savonarola søkte at hindre det; men hans begeistrede discipel gav sig ikke; Savonarola's fiender skjøv paa, vilde ha moroen. Det er florentinerborgerens umættelige trang til løier, som vaagner, &mdash; likegyldig om saa en stor sjæl skal krystes til døde under sine tvilsmaal. Og enden paa det blev at Savonarola paatok sig ialfald at lede ildprøven for sine munker. En aprildag 1498 blev berammet til jernbyrden. Men da man den dag hadde indfundet sig paa Signoria-pladsen, og Savonarolas discipel ekstatisk bare ventet paa vinket fra sin mester, var det pludselig en av motparten, som nu ikke vilde paa jernet. Dagen gik; det begyndte at regne. Borgerne følte sig snytt for skuespillet. Og pludselig kastet alle partiers misnøie sig i et underlig lune over Savonarola og hans folk. Det korn til opløp; San Marco's kloster blev stormet av spektakelmakerne. Savonarola med et par discipler kastedes i fængsel; kjetterprocessen begyndte. Alexander VI skrev forhippen, vilde ha munken til Rom; det avslog imidlertid Signoria-raadet. Men det gik med paa at lede processen efter regler fra Rom. Tortur blev anvendt, som ellers ved retssaker da, og under smerten paastod ikke Savonarola nu længer at han var sendt av gud; mere fik de rigtignok ikke ut av ham. Men den begeistrede discipel holdt stand i enhver henseende og paa alle punkter; den anden derimot vidnet ganske efter rettens ønske og fornegtet sin mester. Alexander VI blev utaalmodig, maset og skrev, at man nu fik avrette dem, eller ogsaa sende dem til Rom; enden paa det blev at det nyvalgte Signoria-raad tillot at paven skikket to apostoliske legater til Firenze, som tok processen op igjen. Men i mellemtiden hadde Savonarola nu i fængslet gjenvundet sin gamle sjælsstyrke, saa den ny tortur ikke formaadde at fravriste ham andre, mere fældende bekjendelser. Nu blev han imidlertid uten videre dømt til døden og brændt i mai samme aar. {{avsnitt}} &emsp;Det viser sig altsaa vistnok at florentinerne som helhet i grunden mere har maapet ved profetens prædikener end egentlig omvendt sig; man har jo et øieblik hat synet av et folk, som gottet sig ved at se ham som offer for sit eget aandsmørke. Og dog, selv om de nød det glimt av en forkynder, som ikke turde gaa paa glødende jern for sin overbevisning, forblev Savonarola et helt sekel igjennem folkets hemmelige begeistring, da han vel var borte, ja dets helgen, i tak for det han hadde gjort for religionen og for staten. {{avsnitt}} &emsp;Denne begivenhet gir bedre end noget et billede av de motstridende kræfter, som gjæret i samtiden. To tidehverv tørner dramatisk sammen hin stund, da dominikaneren utæskes til jernbyrd paa torvet av noget endnu aandsmørkere, av det virkelige aandsmørke, og saa folkets optrevlende skepsis og smaat-skaarne nidd pludselig atter tar ut sin grumme ret. Dette skjærende skuespil oplevet Machiavelli i moden alder. Hin scene &mdash; det tror jeg &mdash;, fyldt samtidig av komik og fyldt av alvor, og som kastet skarpt lys ind i et folks rovdyr-sjæl og i en profets sjæl, som derved avdækket noget centralt i et menneskes og i en stats liv, &mdash; den scene har brændt ind i en dyp verdensaand den religiøse likegyldighet, som trofast fulgte ham like til hans død; der er visselig intet gaatefuldt ved den indifferentisme. Savonarolas' lære er desuten læren om midlernes renhet med evig salighet hisset som maal, mens Machiavelli bare er optat med læren om maalet, som er statens frelse hernede: de to kunde overhodet ikke kollidere, eftersom de sat skilt paa hver sin klode. Men derfor har Savonarola sikkerlig beskjæftiget ham personlig hele hans liv igjennem; han nævner den «vaabenløse profet» (profeta disarmata) oftere i sine arbeider, selv om han for ham bare repræsenterer, eller er et billede paa en tilbakelagt fase i hans utvikling. Og gav hint skuespil paa torvet Machiavelli ikke hans grundsyn &mdash; han var jo alt 29 aar &mdash;, saa befæstet det det ialfald, det er utænkelig andet; det bidrog til at skjænke hans sind en grundtone, den som man hører dirre dyp lik en cello selv under hans lystigste saker. Og jeg har derfor vanskelig for at være enig med dem, som hævder at Machiavelli's kulde mot munken steg med aarene til den skjære haan. I saa fald kan det blot hænge sammen med hans økede menneskeforagt i det hele. &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Indrepolitisk fulgte der ellers ingen større ændring ved Savonarola's bortgang; Medici-huset var nu som før fienden. Der foregik blot et litet personskifte, idet <span style="letter-spacing:1px">Piero Soderini</span> blev valgt til republikkens «gonfaloniere» eller præsident, en velmenende, redelig og forholdsvis uegennyttig pengemand, men uten at være synderlig begavet eller i det hele betydelig paa noget punkt. &mdash; Den opgave, staten Firenze var stillet likeoverfor, var gjenerobringen av Pisa, som det hadde mistet, med samt Lucca og Arezzo, et tap, det led under Savonarolas styre, idet franskmændenes generaler ikke leverte Pisa tilbake til Firenze, som avtalen var med Karl VIII, men reiste sin vei og lot byerne faa selvstændighet. Nu hadde man ved Savonarola's domfældelse tækkes Borgia-ætten og kunde saaledes trygt og under deres særlige bevaagenhet gaa i gang med krigen, som var forsømt under munken og alt hadde varet flere aar. Og her blev nu Machiavelli, som var Soderini umaadelig overlegen i intelligens, dennes høire haand, og hadde hans ubetingede tillit og respekt i hele sin embedstid. For at faa stabilitet i regjeringen satte man ved Machiavelli's hjælp senere igjennem at Soderini blev valgt til gonfaloniere paa levetid, skjønt de konservative og munke-partiet var imot reformen; den ordning forlangte nemlig Frankrike, og ogsaa Cæsar Borgia, som betingelse for at være behjælpelig med Pisa. &mdash; Men Firenze hadde ingen tropper, og var samtidig altid i pengeknipe. Saa man forstaar, at de var just ikke populære i staden, ''De ti's raad'', som skulde skaffe midler til krigsførslen, &mdash; foruten tributten til Frankrike og til Tyskland, hvorved de kjøpte sig de stores beskyttelse. Dette er situationen inden Firenze, historisk og politisk, da Machiavelli træder i statens tjeneste. {{avsnitt}} &emsp;Situationen ''utenfor'' Firenze ved sekelskiftet 1500, Italiens almene historie, er saa broget, saa mylrende forvirret at den er vanskelig at tegne i et klart billede; saasandt man gaar ind paa enkeltheter og i detalj, blir oversigten uvægerlig borte. Det karakteristiske ved tiden er jo at den ingen klar, idé-bestemt almenhistorie eier. Den har isteden personligheternes motsigelses-mættede historie, uten at dog i grunden nogen bestemt skikkelse længere tid ad gangen raker overskyggende op over resten og som midtpunkt suger grupperne til sig, fylder samtiden. Der blir noget hvileløst, ustanselig skiftende ved den, fordi det pipler og gror allevegne, fordi alle higer, og til hver sin kant: Renæssanse-historie. En psykologisk proces, som fuldbyrdes i blinde, nemlig individernes frigjørelse. Og det er disse, som her skaper historie. {{avsnitt}} &emsp;Den tid blir da ogsaa verdens-kunstens guldalder. For det er nu engang det tragiske vilkaar: uniformering er ikke aandsliv; er heller ikke kunst eftersom jo denne, trods sine fattige midler, har en tindrende glæde av at gi et speilbillede just av den piplende, motsigelses-mættede rigdom i livet. Men ikke bare av den grund. Det er i det hele et feilsyn, naar man tror at kunst og kraft følges ad. Politisk styrke hos en stat, national enhet, videnskabelig metode, administrativt fuldkomment maskineri, er nu engang ingensteds énsbetydende med samme stats kunstneriske kultur, endnu mindre: evne. Vel saa ofte er det motsat. Det lærer historien os, og al psykologi. Det var saaledes ikke seirherrerne ved Salamis, som skrev «''Skyerne''» eller hugg Parthenon-frisen; eller skapte Euripides's dramaer, som førte intim psykologi og individuel natursans ind i græsk tragedie. Al hin kunstneriske utfoldelse for sig gik tvertimot midt under Peloponneser-krigenes optrevlende og nedbrytende aar. &mdash; Og man kan se sig rundt om i landene den dag idag: Det selvsamme møter én. Og naar en folkekaaren skumler aandsmørk mot og forfølger den «fri» kunst, saa er han paa rigtig sti med sit samfundsbevarende instinkt; det er bare det at han burde tat skridtet konsekvent helt ut, som man ogsaa har set mænd i store folk gjøre, og erklæret sig imot kunsten. Og vi kan muligens netop her begrave alt vort norske lægmands-snak for og imot «l'art pour l'art» &mdash; den opkonstruerte motsætning mellem kunst og moral. For der gives ingen anden kunst end den fri; saaledes er liderlig kunst u-kunst, fordi den er ufri; moraliserende kunst er u-kunst, fordi den er ufri; og det blir rent tilfældig, om den leverer et direkte opbyggende indlæg i dagens saker. Kunst og moral har altsaa intet med hverandre at gjøre, og kun forsaavidt hersker der et motsætningsforhold mellem dem. Det er nemlig ikke ''der'' tragedien ligger, den har aldrig ligget der; og kunstens tugtemestre i begge sekter kan maaske begynde at tænke paa at gaa hjem: de har længe nok sittet og graatt paa en feil grav. Saken er alvorligere og intimere. Spørsmaalet er metode og goldhet eller rigdom og aandsliv; spørsmaalet er samhold, styrke, aktivitet eller energi-svækkelse, race-blanding, mottagelighet; spørsmaalet er den enkelte og staten; spørsmaalet er den tusenaars gamle, metafysiske motsætning mellem det generelle og det individuelle. Spørsmaalet er blindhet eller syn. Og netop i vor tid er det nødvendig at dette gjentages, imot det øredøvende krigsskraal ute i Europa: dette, at metode, uniformering, maskineri, al slagmarkens pryd, er den visse vei ned til nyt aandsmørke, ned til u-kunst. Det er tragisk. Men det er saa. Kanske vel saa tragisk som den anden, opkonstruerte motsætning. Fordi denne er selve tilværelsens. Som ingen skumlende statsmand i verden evner at løse, &mdash; saaledes nemlig at han samtidig med stor kunst nødvendigvis mønstrer store samfundsborgere. &mdash; Det er en av de hovedlærdomme, som et nutidsmenneske kan utskille av den italienske renæssanses historie. {{avsnitt}} &emsp;Nationalt set er Italiens historie paa denne tid, deres store kunsts tid, bare en eneste uavbrutt lidelseshistorie, en historie om svakhet. Fremmede folkeslag slos om dets byer. Og tidens ypperste leiesoldater, schweizerne, sværmet om paa markedet og var tilfals for den som bød høiest. Nordpaa hadde Frankrike overtaket, i Milano, hvis rike fyrste-æt Sforza snart blev forjaget, snart rykket ind, og søkte derunder tysk hjælp; saaledes tok Ludvig XII Milano 1499, mistet det og tok det paany allerede 1500. Eller de større republikker, f. eks. den rike handelsby Genua, som blev blodig underkuet av Frankrike; eller Pisa, som jo ogsaa kom i deres vold og ikke blev leveret moderbyen Firenze tilbake. Eller Napoli, den indtil utslettelse mishandlede, hvor spanierne alt under Aragoneserne hadde sat sig fast, og hvor inkvisition og prestevælde raste, &mdash; som Karl VIII tok 1495, men som spanierne tok tilbake 1496, da kongen i ilmarscher sætter nordover og ut av Italien, fordi Venezia slutter forbund med Milano, spanierne, paven og Maximilian. Eller republikken Venezia, hvis velmagtsdage i virkeligheten var talt, og hvor alle instinktmæssig følte at det nu begyndte at gaa nedover bakke. {{avsnitt}} &emsp;Bare republikken ved Arno bestod endnu uforandret blandt de større. Til at begynde med, frydet Machiavelli sig som god florentinerborger ved Genuas's ulykke; han hjalp til med Venezia's nedgang &mdash; det støttet forresten huset Medici mot Firenze, saa uviljen her var jo særlig begrundet; og vi skal se at det var han som tilsidst besørget Pisa's underkuelse efter en aarelang krig, fuld av mistak, hvor krigslykken skiftet ustanselig. Nationalt samhold fandtes altsaa ikke. &mdash; Og de smaa stater igjen rundt om paa halvøen søkte at slite sig løs fra sin moderby &mdash; vi nævnte Genua, Pisa; men der er flere: Bologna, Perugia, Lucca, Arezzo. Og krigsheldet veksler ustanselig, fremmede hære rykker ind og rykker ut i deres byer. Alle de smaa fyrster lever kortsynt og for dagen: i Bologna, Urbino, Ferrara, Siena, Forli, Mantua; de gjorde ganske som schweizerne: tok parti, hvor de fik bedst betaling. Og i dette liv for dagen gik altid paverne i spidsen. Men midt under disse kampe utad leveres samtidig blodige ætte-slagsmaal indenfor de egne mure, eller staar der larm fra vildt partikjekl, som lokker fremmede til; slik var det just i Genua, Perugia, Bologna o. s. v. Slik var det jo ogsaa i Firenze selv, hvor huset Medici's tilhængere intrigerer og egoistisk utnytter hver politisk brukbar situation for at naa tilbake til byen og til magten. {{avsnitt}} &emsp;Men det, som ligger bak dette virvar, denne alles strid mot alle, det store som egentlig foregaar, det tragiske, nationalt set, &mdash; det er fremmedinvasionen, Italiens oversvømmelse paany. Der var to magter som kunde grepet ind her og gaat i spidsen for samling av Italien til ett rike og mot de fremmede: kræmmerstaten Venezia og paven. De gjorde det ikke, nogen av dem; de var tvertimot altid til hinder. Den gamle Lorenzo Magnifico hadde fremsyn her; han søkte at holde Italiens stater saa nogenlunde i ro sig indbyrdes; han hindret f. eks. av den grund krig mellem Milano og Napoli, dengang Sforza vilde indkalde franske tropper. Men ved hans død (1492) var der ingen fyrste med fremsyn længer. Nu drager man med sine leiede hære snart sydover halvøen, snart er de paa tilbaketog nordover. &mdash; Og for alle disse gjælder det at komme i venskabelig forbindelse med Firenze; gjennem Toscana gaar jo veien for dem, som skal til Kirkestaten, og for dem paa marsch til kongeriket Napoli. Selvfølgelig drager de allikevel oftest plyndrende frem; ialfald brandskatter de, trods al imøtekommenheten fra Firenze. {{avsnitt}} &emsp;Invasionens fremste mænd er til en begyndelse <span style="letter-spacing:1px">Karl VIII</span> for Frankrikes vedkommende, keiser <span style="letter-spacing:1px">Maximilian</span> for Tysklands. Og Italien er deres kampes pris, det er byttet. &mdash; Det er dette, som fuldbyrder sig, nationalt set. Og under ustanselig skiftende alliancer mellem de fremmede indbyrdes og mellem folkets egne fyrster. Flommens virvar stiger mer og mer utover, eftersom der ingensteds reiser sig nogen overlegen skikkelse med fremsyn. Men det ny er Maximilian og tyskerne, som dukker fordringsfulde op ved boets skifte. Nu lider endog stundom de franske nederlag: Karl VIII's tog ender saaledes uheldig; under hans efterfølger Ludvig XII blir Frankrike slaat av spanierne ved Garigliano 1503; Frankrike seirer nok siden i det blodige slag ved Ravenna 1512, men det mistet sin udmerkede hærfører, og seiren blir saaledes bare indledningen til et nederlag. {{avsnitt}} &emsp;De to nævnte fyrster er ellers nogen kostelige overgangsskikkelser, som merkelig nok, trods sin let-troenhet og trods al sin skjørhjernede romantik, kom til at fylde, om ikke netop varig præge historien. Der er noget underlig uegte og naragtig over dem begge, noget til det taapelige teatralsk og uoriginalt, som særlig mot den italienske samtids klare intelligens stikker av saa forlagt og uigjenløst; de virker som to fremmede fugler her syd, som to urgamle, dunkle ræggler. {{avsnitt}} &emsp;Karl VIII foresvævet der saaledes visselig noget som en ny utgave av Carolus Magnus. Det har sikkerlig ligget til tiden bortenfor Alperne, denne fikse idé at ville spille hin rolle. Keiser Maximilian har lidt av svakheten; i sløv storladenhet drømte han endog om at bli pave, og der flimret for hans taakede, middelalderlige syn noget om at drage i korstog og utrive den hellige grav av de vantros hænder. Machiavelli har i en legationsindberetning git et fortrinlig portræt av denne sidste, som indbilder sig at vandre efter sit eget hode, som det sig en suveræn bør, men bare ustanselig narres op i stry av sine omgivelser. Der er noget uimotstaaelig komisk ved ham; han springer op som en hjort, han tar altid munden fuld. Saaledes ønsket han engang (1507&mdash;08) forbund med Firenze og mot Frankrike: da forlanger han til en begyndelse intet mindre end en halv million gulddukater sendt nord i forskud; Firenze byder gjennem Machiavelli uten at blunke tredve tusen! Og enden paa forhandlingerne blir at det romerske imperator-emne lar sig avspise med førti tusen, som til og med kun skal betales i rater! og i grunden som efterskud, først naar han staar i Italien og yder hjælpen. Ellers er hans forhold til Finrenze ret og slet pengeutpresserens. Han er fuld av store drømme og svære forehavender, men han søler med mynt, saa han altid er pengelens; landsknegter har han i mængdevis; men han kan aldrig klarere dem paa dagen og helt ut, saa de stundom sporenstreks sætter kursen hjem fra ham. Der er noget dramatisk over denne parodiske motsætning: kongstanke og ingen grunker. {{avsnitt}} &emsp;Blandt de tidens skikkelser, som Machiavelli møtte eller oplevet, bør <span style="letter-spacing:1px">Alexander VI</span> nævnes (pave 1492 &mdash;1503) og hans søn <span style="letter-spacing:1px">Cæsar Borgia</span>. Man behøver jo i grunden bare nævne denne spanske æt, saa dukker der av sig selv op i erindringen forestillinger om mened, snikmord, gift, incest; der er vel neppe den utskeielse som ikke nævnes i forbindelse med det hus. Det er vistnok ikke særlig uretfærdig, skjønt nyere historikere tildels stiller sig tvilende; men muligens burde det hus dele ialfald litt mere med andre pavehoffer i tiden. Man behøver bare antyde for at gi et indblik i forvildelserne: Pavens datter Lucrezia (født 1480) faar atten aar gammel en uegte søn, for hun er da allerede skilt fra sin første mand, en Sforza; og denne søn paastod tiden var pavens. Senere blev hun gift med en aragonesisk prins i Napoli, Alfonso, som saa hendes bror Cæsar dræpte &mdash; man sa: paa grund av jalousi i anledning av søsteren. Siden dræpte han sin egen bror &mdash; man sa: av samme motiv. To og tyve aar gammel blev hun tilslut gift med Alfonso d'Este. Og der fik hun jo kam til sit haar. &mdash; Plyndringer og rovmord hører til dagens orden; det virker næsten litt ensformig at blade igjennem papirerne fra den tid. Ja, der var endog saa at si et eget laug, som besørget snikmord i Rom, nemlig korsikanere («i Côrsi»); og skulde der ved et besøk vises en fyrste særlig opmerksomhet, som ved Karl VIII's, bortviste paven lauget nogen dage fra byen. &mdash; Ved hans valg til pave drev man kjøp og salg av stemmer blandt kardinalerne, saa konklavet lignet en torvdag. Der var tre kandidater; én hadde Frankrike, nemlig en Sforza av fyrstehuset i Milano. Men Borgia var den rikeste kandidat, han kjøpte endog Sforza's egen stemme, og dertil dem han raadet over. Saa blev han pave, endda han i geistlig gjerning var saa ute av øvelse at han brukte sufflør, naar han læste messe. {{avsnitt}} &emsp;Den venezianske gesandt Giustinian har i sine indberetninger hjem levnet et fortrinlig billede av denne mand: Letbevægelig, et øieblikkets menneske, ja en charmør; personlig en livræd usling, men med ustyrlige lidenskaber, saa det libidinøse tilsidst glider over i det rent psykopate. De drivende egenskaper hos ham var sanselighet og blodtørst. Men blodtørst, fordi han trængte penger til sine nydelser og sin luksus, og blandt andre midler til det er drap paa rikmænd; han forgiftet velhavende kardinaler; han kastet folk i fængsel og lot dem løskjøpe sig. Særlig her gir Giustinian uforlignelige interiører fra Herrens statholder paa jorden. Men han var vâr likeoverfor bordets glæder. Han dyrket kun eros, han var kvindekjær; han moret sig med at danse hele nætterne igjennem; og det var just paa veien hjem fra et dansegilde hos sin søn en august-nat, at han paadrog sig den feber, som endte hans liv. Denne coelibatets fyrste badde syv barn, da han blev pave, og det aar &mdash; nemlig ut i sekstierne &mdash; la han sig til en ny konkubine i anledning av det lykkelige valgresultat: en ung frue, gift Orsini, født Farnese &mdash; «Giulia Bella» (vakre Julie), som hun het. {{bunn}} 1790 2604 2006-08-18T22:05:18Z Teucer 25 {{topp |forrige=←[[../Samtidens fyrster1|Samtydens fyrster [1]]] |neste=[[../Samtidens psyke|Samtidens psyke]]→ |tittel=[[Renæssanse-mennesker]] |seksjon=Samtidens fyrster |forfatter=Hans E. Kinck |noter=<center>[2]</center> |}} &emsp;Utenfor sig selv har han ikke tanke for noget andet end sine barn, &mdash; og det er jo et forsonende træk i hans herjede ansigt. Dem elsker han og arbeider han for paa enhver vis, og han er ellevild av fryd, naar de er heldige; han sammenkalder et konsistorium for at melde en ungarsk seir over tyrkerne: saa glemmer han rent foranledningen og snakker isteden om et held Cæsar har hat i en liten by. Og ved vanskelige situationer i politikken vet han ikke ut eller ind, som f. eks. ved det nævnte franske tog under Karl VIII; da vimser han ganske forstyrret omkring. Denne ubeslutsomhet viser sig endvidere, hvor det gjælder at tildele investitur, han lover godt til alle hold. Han drev altid tvetydig politik, smisket for Frankrike, Spanien og Venezia samtidig, forhandlet med alle imot alle og kjørte sig tilsidst ganske fast. {{avsnitt}} &emsp;Denne Kristi statholder har Machiavelli ikke truffet personlig, saavidt man vet; men han har oplevet ham &mdash; han døde 1503. {{avsnitt}} &emsp;Paven var da 76 aar gammel. Det blev vildeste forvirring ved hans bortgang. Skjønt Cæsar Borgia ogsaa var syk, satte han sig straks i bevægelse; han stængte dørene, truet privatsekretæren, en kardinal, med dolken paa strupen at utlevere pavens nøkler og penger. Han sopte sammen mynt og smykker til en værdi av 400 000 dukater, endda man i farten glemte værelset ved siden av det rum, hvor paven var død. &mdash; Og hans begravelse hører vel til det forsmædeligste, som har overgaat nogen pave: næsten ikke vokslys til liket, da det skal utstilles, ingen som vil besørge dødsmessen; og selve kadaveret svulmer op, blir uformelig og uten likhet med et menneske, saa det ikke kan utstilles &mdash; samtlige gesandter i Rom sender indgaaende, groteske detalj-beskrivelser hjem til sine regjeringer desangaaende; snekkeren, som arbeidet kisten, gjorde den for kort og trang, saa de slængte hans mitra, da de puttet liket nedi, stappet og trykket efter med knytnæverne for at faa plads til denne uformelige rest av et menneske. {{avsnitt}} &emsp;<span style="letter-spacing:1px">Cæsar Borgia</span> (f. 1476) har farens ustyrlige lidenskaper. Men han ledes av en ny drift: verdslig magtsyke, som &mdash; ialfald med tiden &mdash; kom til at holde hans sanselighet stangen, saa den ikke sank ned i den pure patologi. Han eier beslutningens kolde evne, og han var ikke personlig feig, en handlingens mand; men hans spanske avstamning ytrer sig f. eks., da han under sekelskiftets yre festligheter i Rom optræder som toreador og dræper tyrer &mdash; til fest hørte for ham synet av brustne blik. Endog hans egen far var stundom ræd ham; saaledes dræper han engang pavens kammertjener, saa blodspruten staar i ansigtet paa hans hellighet. {{avsnitt}} &emsp;Cæsar Borgia blev kardinal meget ung; men opgav den karriere snart. Først søkte han at gifte sig ind i Aragonesernes æt. Og der er jo hensigten klar: Han sigter paa kongedømmet Napoli. Men den unge prinsesse, som hans hjerte hadde utkaaret, har en sand rædsel for ham, og det skjønt han jo dengang ikke hadde dræpt sin søsters mand, prinsen av Aragonien. Han maatte foreløbig opgi det og drog til Frankrike, kom i forbindelse med kongehuset, hvor prinsessen da opholdt sig, og forsøkte sig paany; men ogsaa der fridde han forgjæves til hende. Det er kanske angst for gift, som er i veien; men større dametække kan han vel ikke ha hat; muligens var til og med hans ansigt allerede da vansiret av lues. Saa slaar han om og frir resolut til en anden prinsesse, som er fransk; og blir derved kongehusets mellemmand i Italien, samtidig som han er Kirkestatens øverste hærfører. Men det varer ikke længe, saa begynder Frankrike at bli betænkelig over hans magt. &mdash; Ellers brukte han alle pavens metoder, reiser penger uten at ta hensyn, fængsler rikmænd og lar dem løskjøpe sig o. l. Og ved sekelskiftet flommer tiende ind med de troende pilegrimmer, som strømmer til Rom fra alle lande i anledning av kirkens jubilæum. Det fører til svære festligheter. Og til rovmord i alle gater. {{avsnitt}} &emsp;Nu kan han for alvor begynde, nu er der driftskapital. Og det er ikke til nydelser, men til militære operationer, guldet skal brukes, til leietropper og ogsaa til bestikkelser. Det er denslags maal, som lutrer ham, &mdash; forsaavidt man kan bruke den glose om en Borgia. I begyndelsen optræder han som Medici's ven, men just ikke aapenlyst eller med blanke vaaben. Det karakteristiske ved ham er at han holder sig i bakgrunden. Og det gjør han ikke bare for at snappe byttet, men ogsaa for at undgaa ansvar og for ved første motgang at kunne desavouere sine hjælpere. Paa sin livsens sti har han aldrig været befængt med en følelse som taknemlighet; et eksempel blandt de mange er hertug Guidobaldo av Urbino, som stod ham bi med sine tropper: til tak maatte han tilslut i hui og hast rømme op i fjeldene for at redde livet, mens Cæsar tok hans by Urbino med hans egne folk. I hans nærhet sat intet hode trygt paa sine skuldre; troløshet mot betalte redskaper hørte forresten med til tidens væsen. Og han var altid farligst for en smaastat, naar han i mild hyrde-tone spredte ut at nu avskediget han alle sine tropper. {{avsnitt}} &emsp;Ialfald den første tid holder han sig beskeden i bakgrunden. Først naar en by er stormet og den skal plyndres, indfinder han sig som pavens repræsentant for at vareta husets interesser; det gjorde han saaledes 1501, da franskekongen for anden gang rykket sydover mot Napoli, og bare Capua satte sig til motverge: da var han tilstede ved forretningen og gasset sig &mdash; hele syv tusen blev jo nedsablet i byen. Det samme gjorde han aaret efter, og med Medici i sit følge, da nogen kondottierer rykker ind i en Toscana-dal fra vest &mdash; Val di Chiana &mdash; og simpelthen gir sig til at erobre landet helt frem til Arezzo: han holder sig paa lang avstand, som om han ikke aner hvad hans hemmelige haandlangere, generalerne, foretar sig. Dengang var det ogsaa en meget vanskelig situation for Firenze, Maximilian trykket nemlig bl. a. paa nordfra og forlangte penger for at «beskytte» Firenze; man tinger skyndsomst paa hjælp hos Frankrike og punger ut med en klækkelig sum. Og saa skikker man gesandter til Cæsar Borgia med Machiavelli som sekretær for at utbede sig en forklaring paa indmarschen. Ifølge den rapport, som er skrevet med Machiavelli's haand, men undertegnet av hans overordnede, en biskop av Soderini's æt, svarer Borgia, i korthet gjengit, med et truende spørsmaal: om de er venner eller ikke? for vil de ikke ha ham som ven, faar de nu prøve ham som fiende. De svarer sleipe, at de selvfølgelig mer end gjerne vil prøve ham som ven, og nu var der just en fortrinlig anledning: træk kondottieren væk fra Arezzo, Firenze's besiddelse! Men da sier Cæsar: Kondottieren driver paa derinde i dalen paa egen haand! &mdash; Ved det tidspunkt har han imidlertid allerede i virkeligteden blandet sig endog op i forholdet Pisa&mdash;Firenze og staar rede til at «vareta husets interesser» ogsaa der. {{avsnitt}} &emsp;Cæsar Borgia var ellers ingen betydelig mand. Men en vilje, en røvervilje, en uridderlig, men genial stratenrøver, en skræk for alle, en fortættet aktivitet; han forstaar den kunst at skape stater av slet ingen ting, bare ved sin dristighet og djævelske knep. Han snakket ikke: han handlet; han gad ikke engang si sine ordre: han gav bare vink med haanden. Og det er dette træk, som har gjort et saa uutslettelig moralsk indtryk paa sekretæren fra det pratende Firenze; hans overmod, paagaaenheten, mutheten, den indbidte energi mot et uflyttelig maal. Og den atmosfære av angst, som han forstod at fylde samtiden med, har nok ogsaa spillet ind næsten som en glorie. Han skriver om ham ensteds i nævnte indberetning til raadet i Firenze: «. . . Denne herre er saa modig at der gives ikke den stordaad, som ikke tykkes ham smaatteri, og av ærgjerrighet og for at skape sig et rike hviler han aldrig, og han vet ikke hvad træthet eller fare er; overalt naar han selv før frem til et sted end endog rygtet om hans avreise; han gjør sig avholdt av sine soldater; har valgt sig ut det bedste mandskap i Italien. Hvilke ting gjør ham seirssæl og forfærdelig. Hertil kommer saa et ustanselig held . . .» Fra hans andet gesandtskap et aars tid senere har vi følgende: «. . . Ved dette hof styres alt med en beundringsværdig hemmelighet, og de ting, som skal forties, sies aldrig . . .» {{avsnitt}} &emsp;Ellers kjendte heller ikke denne mand egentlig nogen statsidé eller fulgte den. Og han er liten i motgang, ustolt. Han, som ellers beregner alt, glemte nemlig at forutse én ting: sin fars, pavens, død. Da vet han pludselig ikke ut eller ind. Vistnok var der rundt om ham blandt de forjagede hertuger fiender, som nu vendte tilbake til sine stater; men Romagna holdt sig trofast imot ham, og dog falder det ham ikke ind at sætte sig i spidsen for sin lille, udmerkede hær: han er blit kortsynt av bare at bruke svik. Ved pavens død falder han helt sammen, kryper for dem, han i sine velmagtsdage aarevis har forfulgt paa enhver maate, trygler sine fordums ofre om tilgivelse, som netop den nævnte Guidobaldo av Urbino, med baretten i haanden og knælende, idet han nu kaster al skylden over paa sin bortgangne far, det skarn av en pave. {{avsnitt}} &emsp;Dette foragtelige syn av sin gamle helt oplevet ogsaa Machiavelli. Det var ved pavehoffet i Rom, ikke fuldt ett aars tid efter at han i Romagna hadde staat som Italiens mægtigste fyrste. {{avsnitt}} &emsp;Den nye pave <span style="letter-spacing:1px">Pio III</span> var ingen mordersjæl, men mild og fredelig, en sykelig stilk, et ingenting; det er av de kortlevende paver, som er for god for denne verden, men som de ærgjerrige kardinaler vælger kun for at faa tid til at summe sig og bringe intrigerne i orden til hovedslaget. Allerede efter nogen maaneder var han død. Han, som da blev pave, <span style="letter-spacing:1px">Giulio II</span> (1503&mdash;1513),nevø av Sixtus IV, var av Della Rovere's ukuelige, krigerske opkomlingæt, et jern. Han var rik, og naadde frem til pavestolen ved bestikkelser, hvorunder bl. a. Cæsar Borgia var behjælpelig, idet han paatok sig de spanske kardinaler. Han indleder en ny tid i Italiens politik. {{avsnitt}} &emsp;Under denne pave sprang ogsaa renæssansen først ut i fuld blomst: i kunsten Leonardo og Michel Angelo og de andre, hvorav Firenze avlet de fleste, i historien Machiavelli og Fr. Guicciardini, i digtningen Ariosto fra Ferrara. Alt blomstret i hans urolige tiaar. Og Giulio II var den første, som støttet seklets kunst, ikke Leo X, som kom senere og har faat æren for det, og som forundtes at gi aarhundredet sit navn. I Giulio's regjeringstid var det ogsaa man grov frem Apollo Belvedere og Laokoon (1508); i hans tid finder man manuskripter av Plautus's og Terentius's komedier. Og i hans tid er det, de spilles ut, hine sterke, lidenskapelige scener hos Este'rne i Ferrara, hvor poeter sang under Alfonso I og Lucrezia av Borgia's æt. {{avsnitt}} &emsp;I politik er han en motsætning til Borgia'erne: han har én uegennyttig idé, nemlig den at reise pavedømmet op av dets dype fornedrelse og atter gjøre kirken mægtig. Personlig gunst og nepotisme spiller ingen rolle, ialfald ikke hovedrollen, som det gjorde før. Og her møtte Cæsar Borgia en kold, beregnende karakter. Som en gammeltestamentlig patriark drog han selv i felten, rykket nordover i ilmarscher i spidsen for 24 kardinaler, endog før hans tropper egentlig var færdige, og slog de gjenstridige smaafyrster under sig: Perugia, Urbino, Cesena, Forli, Imola, Bologna; nogen faldt tilfote endog uten sverdslag. {{avsnitt}} &emsp;Men for at virkeliggjøre denne sin idé bragte han Italien i ufred, og tilsidst hele Europa. Det er nemlig vistnok rigtig, naar det er sagt at han i grunden ved sin hensynsløse alliance-politik blev aarsak til en hel række historiske begivenheter, som gjennem slagene ved Agnadello 1508 &mdash; mellem paven, Maximilian, Frankrike paa den ene side og Venezia paa den anden, som ogsaa led nederlag &mdash;, ved Ravenna 1512 &mdash; denne gang paven og Venezia mot Frankrike og Tyskland, og med nederlag for de pavelige &mdash; og ved Pavia 1525 &mdash; hvor de keiserlige seiret under Karl V og selve Frankrikes konge Frans I blev fanget &mdash; førte som sidste led længe efter pavens død til en av seklets største og forfærdeligste hændelser, blodbadet i Rom 1527. Eller som det heter paa italiensk: «sacco» &mdash; dette haarreisende fagord, som betegner en bys overleverelse til retløshet og utslettelse, med alle utskeielser, voldtægt, mord, rov fra troppernes side; «la curée», som kondottieren slængte i sine forsultne soldater, hvis haarde haandverk bare kjendte et og andet slikt lyspunkt, der de mættet sig, noget som en liten ekstraforpleining. {{avsnitt}} &emsp;Giulio hadet den kyniske, idéløse republik paa lagunerne; den trængte paa nordfra (i Romagna) under forvirringen og optraadte til en begyndelse som mægler mellem Frankrike og Tyskland. Fik paven ikke knækket Venezia, vilde han ende bare som kapellan for Rialto-broens kræmmere, som Machiavelli uttrykker det i en av sine indberetninger. Og derfor faar han istand alliancen i Cambray 1508, i virkeligheten rettet imot selve Venezia's tilværelse, men officielt mot tyrkerne. &mdash; Men dette pavens hat voldte Firenze uløselige floker, idet det, som 1510, pludselig saa sig stillet foran valget: paven eller sin gamle beskytter Frankrike. Han endte med at drive franskmændene ut av Italien; rigtignok stod der da isteden tyskere, spaniere, schweizere. Og Rom var gjort til det politiske centrum for Italien og for verden. Da dør han 1513. {{avsnitt}} &emsp;Til denne pave drog Machiavelli to ganger i sendefærd. Og hans gesandtskaper i det hele i Giulio's tid stod som regel i forbindelse med de mellemrikske floker, hans uvorne kirkepolitik hadde laget; faren var just hans halsstarrige uegennytte, hans blinde idé. Man har undret sig over Machiavelli's kjølighet likeoverfor denne pave; der han i ''Fyrsten'' taler om Alexander VI og Giulio II, er han ikke engang helt retfærdig, &mdash; denne hadde i det mindste en stor idé, mens Alexander VI ikke tænkte længer end til sønnen Cæsar's magt. Som før antydet kan jeg ikke dele denne forundring; Giulio II maa ha mindet ham om Savonarola, som jo ogsaa hadde store idéer, men &mdash; de var middelalderlige, forlagte: verdslig magt som før kunde nu engang ikke skaffes paven. Men der har selvfølgelig tillike spillet andre ting ind, nemlig det at pave Giulio's kirkepolitik bragte Firenze i uredig forhold til dets gamle allierte Frankrike, og det republikanske styres autoritet led derved. Ja, det var just denne hans hensynsløse alliance-politik, som i sidste instans øket huset Medici's chancer og omsider hitkaldte det gamle styres fald. {{avsnitt}} &emsp;Av disse grunde har hans politik i Machiavelli's øine hat et skjær over sig samtidig baade av noget uvirkelig og av noget vetløst. {{avsnitt}} &emsp;Efter ham følger Mediceerne's tid paa pavestolen, Førstemand er <span style="letter-spacing:1px">Leo X</span>, bare 37 aar gammel. Ogsaa der naadde man frem ved kjøp og salg; bl. a. vandt man kardinal Soderini ved løfte om mildhet mot broren, den forjagede gonfaloniere, og ved tilsagn om giftermaal mellem en datter i Soderini's æt og en ung Medici, nemlig Piero's søn Lorenzo. {{avsnitt}} &emsp;Huset Medici var fra begyndelsen av flytt frem til magten paa den demokratiske bølge i Firenze's sekel-lange forfatnings-strid; de blev organ for «smaafolkets» krav («popolo minuto»), for de industridrivendes, for de mindre kjøbmænds, idet de satte igjennem nye demokratiske skattelove, som stanset storkarerne («popolo grasso»), den gamle kjøbmands-adel, i deres utsugeri. Og skjønt de faktisk styret enevældig, var de i navnet bare privatmænd; de regjerte Firenze ganske' som Cæsar det antikke Rom, idet de tilsyneladende respekterte den gamle republiks love. Det var huset Medici's specielle kunst, dette. &mdash; Gløgge, rike forretningsmænd. {{avsnitt}} &emsp;Den gamle Cosimo var patriarkalsk og nøisom. Men allerede sønnesønnen Lorenzo Magnifico begynder at bruke penger. En kunstelsker, som ogsaa selv digter letfærdige karnevalssange; og en vivør. Han holder heller ikke længer altid saa nøie ut fra hverandre sin private kasse og de offentlige midler. Man staar ogsaa her i det hele likeoverfor en utpræget opkomling-æt med al dens livsappetit, som forresten avkommet fik undgjælde for, ialfald det i direkte linje. Sjelden i historien har man vel, som ved Medici, anledning til at følge en fyrste-æt paa den sikre nedgang og skaffe sig et klart billede av moralsk degeneration; allerede tredje led &mdash; Lorenzo Magnifico &mdash; uttaler sig ikke særlig ætte-stolt om sine tre sønner Piero (som druknet 1503), Giovanni (1475&mdash;1521), den senere pave Leo X, og Giuliano, som døde 1516; Piero karakteriserer han bl. a. nærmest som en ubegavet nar, og ialfald efter Verrocchio's byste at dømme har man ingen særlig grund til at motsi faren &mdash; indskrænkethet lyser ut av det regelmæssige ansigt. Efter Piero's død blev kardinal Giovanni husets overhode; han bodde i Rom, mens situationen modnet sig for Medici, og her vandt han ved pengelaan og anden hjælpsomhet stadig nye venner blandt de florentinere, som kom dit syd. Om ham sa faren at han var klok; ialfald maa vi jo indrømme at han eier en bestemt profil. Og trods al sin ærgjerrighet fulgte han sin kloke fars eksempel i fremtræden og ytre: han var enkel og liketil av væsen. Men trængtes det, baade løi han og svek han; og han var heller ikke ræd for at faa justismordets blod paa sine fingre; gaar man ham nøie efter, ser vi, han kunde være grusom i hevn; og løftebrud veg han heller ikke tilbake for: saaledes narret han Perugia's snedige fyrste til sig i Rom, knep ham og halshugget ham i Engelsborg, bare for at naa i hans fyrstendømme (1520). Det er jo ellers det, man kalder rovmord. Han var forøvrig gavmild med det som var hans, &mdash; og med det som ikke var hans; ja, man sa om ham, da han var blit pave, at hadde Pantheon-kirkens porter været av guld, var de nok ikke blit staaende, hvor de stod. {{avsnitt}} &emsp;Hans forfængelighet gjorde ham til mæcen. Han omgav sig med kunstnere; særlig tidens literære snyltedyr strømmet til hans hof, fremfor alt kom de fra Firenze; og det var hans orm at tale med om kunst, han dømte myndig om literatur, maleri, skulptur. Men gaar man ham nøiere efter her ogsaa, opdager man at det er middelmaadigheten i kunsten, han liker at ha om sig, dem av den lettere, «folkeligere» genre: improviserende visedigtere, sangere, gjøglere, aldrig de største aandens mænd, aldrig de dype, aldrig de ranke; Michel Angelo sætter han saaledes til at bryte marmor i Carrara langt borte fra Rom, og det er slet ikke han, men fætteren, kardinal Giulio Medici, som gjør bestilling paa Lorenzokapellet i Firenze. Blandt de celebre kunstnere i tiden brydde han sig i grunden bare om den store eklektiker og let producerende Rafael, som da ogsaa fik den fornøielse at arbeide sig ihjel for ham. Dilettant i kunsten, men til forskjel fra faren uoriginal, vilde han helst, som mæceners svakhet tit er, selv producere kunst; saaledes trodde han bl. a., han hadde sangstemme, og elsket at la sig akkompagnere; han ønsket at beundres som poet, stevjet f. eks. paa latin med spytslikkerske digtere av tredje rang. Men tidens største digter Ariosto støttet han ikke, han blev avspist med et pavelig kys, mens derimot Pietro Aretino vandt sine første sporer ved hans hof; han støttet heller ikke historikere som Machiavelli eller Guicciardini. &mdash; Det er i det hele eiendommelig og ikke ganske beroligende at se, historien har forundt denne pave at gi kunstens store sekel sit navn. {{avsnitt}} &emsp;Med hele slegtens appetit i behold, forfalden til vellevnet og til kvinder, tænkte han ikke paa andet, da han naadde op paa pave-stolen, end derfra at nyde livet. Mens kirken var ved at slites i stykker, tilbragte han sine dage blandt kunstnere, levet i sus og dus, spillet med sine kardinaler, laget dundrende gilder, drog paa svære jagtturer. Og hans fætter, kardinal Giulio (1478&mdash;1534), søn av den Giuliano, og Lorenzo Magnifico's bror, som blev dolket under Pazzi-sammensvergelsen, blev hans høire haand i forretningerne; naar det nydelsessyke liv hindret paven i at ta sig sammen, likte han at se dette tyende vimse geschæftig omkring. Kort sagt: Man behøver i grunden bare henvise til Rafael's merkelige portræt, det sier alt: de nærsynte, blodsprængte øine; det forætte ansigt, som holder streng mine, og endog pavelige pandenyver, midt i livets grænseløst glade spil; det store, katar-overfyldte hode, som ingen læge kunde rense &mdash; han led jo av en ildelugtende næsefistel, som gjorde hans nærhet omtrent uutholdehg; de hvite, velpleiede, kvindekjære hænder, hans stolthet, som maleren da ogsaa lar ham lægge frem til beskuelse, sammen med seglasset; og saa det lumre miliø! de to kardinaler, særlig den ene til venstre, nemlig fætteren Giulio, hængende sensuelt ved ham, trods den stinkende polyp, med øie og mund næsten paa grænsen av lastefuld hengivenhet. Ja, for at ha et billede av degenerationen behøver man i grunden bare følge mundens utvikling hos ætten, fra gamle staute Cosimo's energi til Lorenzo Magnifico's altætende, som dog endnu vidner om sund livsappetit, og videre til den sensuelle sugetrut hos de sidste, men hvor man fremdeles leter forgjæves efter træk av virkelig kræsenhet. {{avsnitt}} &emsp;Da Giovanni Medici var blit pave, sank det allikevel lettet i alt folket, som nu var saa dødsens træt ovenpaa Aleksander VI's maniakalske utskeielser og Giulio II's kirkepolitiske stundesløshet. Og haab spiret: nu var der utsigt til fred og forlik paa alle kanter. {{avsnitt}} &emsp;Hans pavedømme blev en eneste ufreds-tid. Han var nemlig ogsaa i politikken en dilettant. Og til dette levnet i luksus og fester trængtes penger; derfor kom han til at leve holdningsløs og for dagen: kortsynte alliancer, ganske planløse krige, rænkespil, ustanselig skiftende scene-forandringer. Drivfjæren var helt idé-forlatt; det ledende motiv var overalt bare behov av økede indtægter og av øket magt for ætten, som han ønsket at skaffe smaa kongeriker rundt om paa halvøen. Det blev da ogsaa denne pave som satte avlads-handelen i system. Paa grund av pengeknipe utnævnte han pludselig med én gang 31 nye kardinaler, og sopte paa det bret ind en halv million dukater. &mdash; Endog sammensvergelser mot sit liv utnytter han til finans-operationer i stor maalestok, idet han presser penger ut av de rike kardinaler, som var indviklet i den. {{avsnitt}} &emsp;Under alt dette var fætteren Giulio, som ikke var henfalden til kvinder eller vellevnet eller kunst, hans raadgiver og høire haand. Først agtet paven at slaa under sig Ravenna og Cervia ved Adriaterhavet for salt-indkomsternes skyld; der vakte han Venezia's mistanke. Saa hadde han planer oppe om nogen smaariker til de nærmeste slegtninger og sluttet med det for øie avtaler om erobringer; derved fik han fyrster som Este'rne og Della Rovere paa nakken. Kirkestaten førte krigen ustanselig, og den unge Lorenzo, pavens forsvirrede brorsøn, var hans generalissimus. Ute i Europa var der uro; i Tyskland vaak-ner reformationens bevægelse, som han ikke gad sætte sig ind i. Og i Italien grasserte spanierne og franskmændene, som nappedes om rovet. Ved Maximilians død forhandlet han baade med Karl V og med Frans I, og det samtidig, om keiserværdig-heten. Skjønt han egentlig ikke vilde ha nogen av dem, men hemmelig haabet paa en smaafyrste fra Tyskland som det sidste resultat. Det ender med at Leo X paa grund av denslags rænkefuldt politisk dobbeltspil i virkeligheten blir sat ganske ut av betragtning, baade av Frankrike under Frans I og av Spanien-Tyskland under Karl V; det skedde f. eks. ved en overenskomst i Cambray 1517, da de delte Italien mellem sig. {{avsnitt}} &emsp;Og Firenze blir tilsidst slaat sammen med paven og hans politik. I et senere kapitel kommer jeg imidlertid nærmere ind paa den. {{avsnitt}} &emsp;Ogsaa over denne forgjældede paves endeligt og bisættelse er der noget av den groteske fattigslighet. Ved hans død 1521 var forvirringen næsten likesaa stor som ved Alexander VI's. Det samme gjentok sig ogsaa her ved valg av efterfølger, idet man paa kardinal Giulio's forslag kaarer noget langt, langt borte, en født hollænder &mdash; Hadrian VI &mdash;, som ikke engang kunde italiensk, indtil man har faat summet sig og arbeidet sig sammen. Den nøjsomme og sparsommelige Kristi statholder blev selvfølgelig straks skive for alle de skuffede literære snyltedyrs smædedigte; byen kom i en eneste yr lystighet over dette ubedærvede, men knuslede, lærde gudsord fra Norden; gjøglerne opførte rene heksedanse. Og paven tar sig nær av pamfletterne, som fæstes paa Pasquino's torso; han truer endog med, at hvis det blir ved slik, saa lar han statuen stupe ned i Tiberen; da svarer de ham bare, at det maa han gjerne, Pasquino er som frosken: han kan snakke under vandet! &mdash; Nei, pave Hadrians regjeringstid i Rom blev just intet triumftog. Jubelen var stor i staden den dag hans spidsrotsløp var fuldbragt; paa hans livlæges port hængte skøierne op en laurbær-krans med inskriptionen: «Ob urbem servatam» (til tak for byens redning). {{avsnitt}} &emsp;Efter det intermezzo kom saa 1523 næste Medici til, Leo X's fætter, kardinal Giulio, under pavenavnet <span style="letter-spacing:1px">Clemens VII</span>. Det skedde efter en bitter kamp i konklavet mellem franske og spansk-tyske interesser, og det var de sidste som bar seiren hjem. {{avsnitt}} &emsp;Han blev en stor skuffelse for alle dem, som i ham hadde set det fyrste-emne, som skulde bringe orden i Italien; den energi, han hadde lagt for dagen under fætteren, viste sig bare at være et trofast tyendes. Av Lorenzo Magnifico's hersker-egenskaper var alene snedigheten igjen; han veiret og forekom alle de smaa rænker og anslag &mdash; der var flere sat i scene fra Soderini-ættens side. Men det var ingen fyrstevilje. Ingen statsmand. Bare en tjener-sjæl. Uten politisk instinkt, ganske uten beslutningens mod &mdash; ''det'' hadde da i det mindste Leo X. Og til top paa vrøvlet utser han sig til privatraadgivere to motsætninger, nemlig den blide, avholdte italiener Giberti, som holdt paa Frankrike, og den gløgge, paagaaende tysker Schomberg, som var en heftig tilhænger av Spanien. {{avsnitt}} &emsp;Med Clemens VII begynder derfor en ødelæggelsens tid for kirken, for Firenze, for hele Italien. Nu forestod nemlig intet mindre end den avgjørende kamp om halvøen mellem Frankrike og Spanien-Tyskland; men derunder bare vimset paven frem og tilbake, heldet til begge sider; ikke et forløsende øieblik hævet han sig op til det høie syn, at Kirkestatens uavhængighet nu var blit indentisk med selve Italiens ; han var likesaa kortsynt som kræmmerbølet ute paa lagunen. Karl V skaffet sig tidens bedste feltherrer, Frans I ansatte sine maitressers slegtninger; 1525 kom det til det svære slag ved Pavia, hvor franskmændene knustes og endog selve Frans I blev tat til fange. Dermed var tyskerne og spanierne herrer i Italien. {{avsnitt}} &emsp;Av Medici's æt var da allerede den unge <span style="letter-spacing:1px">Lorenzo</span>, Piero's søn, død (1519), feltherren og deres sidste haab. Han var jo tilslut ganske ødelagt av utsvævelser. En tid blev han sat til statholder i Firenze, hvor han efter paatryk av den florentinske gesandt i Rom, Vettori, og ifølge raad fra Machiavelli optraadte beregnende enkel og tarvelig som de gamle Medici. Men denne opvisning i borgerlighet kjedet ham i længden, han reiste sin vei fra det hele og til Rom, hvor han gjenoptok sit vilde liv sammen med narrer og gjøglere, hvilket paaskyndet kadaverets endeligt. Det er til denne Lorenzo, Niccolò Machiavelli tilsidst dedicerer sin bok ''Fyrsten''. {{avsnitt}} &emsp;Han var blit gift med en fransk prinsesse, som døde like efter en datters fødsel. Og denne datter var hin Catarina av Medici, Frankrikes vordende dronning og Bartholomaeusnattens heltinde. Med Lorenzo var altsaa Medici's like linje utdød; dels sidegrenen, dels uegte sønner hadde senere ordet: Hippolyt, Alexander, Cosimo og hvad de nu het. Døds-alvorets skygge er over ætten. Slik som Michel Angelo saa genialt har hugget typen i Medicéer-kapellet i San Lorenzo-kirken &mdash; feltherren med haandens betænkelig grundende grep om haken og med ansigtet i skygge, en malerisk og barok virkning, som er ny i skulpturens historie. <center>*&emsp;&emsp;*&emsp;&emsp;*</center> &emsp;Saadan saa de ut, de hovedskikkelser i Machiavelli's samtid utenfor Firenze, som han dels støtte paa i egenskap av kancellist og sekretær i «De ti's raad», dels kom i forhold til under sit sidste leveaars halvt private virksomhet for statens redning. Virkelig ledende i sin samtid blev ingen av disse fyrster. {{avsnitt}} &emsp;Og om disse skikkelser igjen sværmet som bier Italiens smaafyrster, kondottiererne, som byder den bedst betalende sin hjælp og alt til krigshaandverket henhørende, fra Ferrara-hertugen, hvis specialitet var utleie av kanoner, og hertuginden av Forli, som solgte kuler og krudt og levet av at laane sine undersaatter ut som soldater, like ned til de adelsætter som slos i egen høie person, likegyldig enten for dagløn eller paa akkord: Orsini-, Vitelli-ætten, Baglion'erne i Perugia, Bentivoglio i Bologna, Colonna-ætten o. s. v. Det gjælder i grunden om hver én av dem, hvad Machiavelli i en legationsindberetning sier om Baglioni: «mere en røver end en soldat.» {{bunn}} 1791 2613 2006-08-20T21:32:33Z Teucer 25 ordner iw-lenke __NOTOC__ {{Forfatter| Navn=Niccolò Machiavelli |Datoer=(1469 – 1527) |SorterUnder=Machiavelli, Niccolò |ForbokstavEtternavn=M |Wikipedia=Niccolò Machiavelli |Wikiquote= |Wikicommons=Niccolò Machiavelli |TOC= |KortBio=Machiavelli var en italiensk politisk filosof, dikter og dramatiker. |Bilde=Machiavelli.jpg }} * ''[[Fyrsten]]'' (1513) == Biografi == * ''[[Renæssanse-mennesker]]'' av [[Forfatter:Hans E. Kinck|Hans E. Kinck]], 1916. [[en:Author:Niccolò Machiavelli]] [[es:Nicolás Maquiavelo]] [[fr:Nicolas Machiavel]] [[it:Autore:Niccolò Machiavelli]] 1792 2606 2006-08-18T22:15:41Z Teucer 25 #redirect [[Forfatter:Niccolò Machiavelli]] #redirect [[Forfatter:Niccolò Machiavelli]] 1793 2607 2006-08-20T21:24:19Z Teucer 25 {{topp |forrige=←[[../Samtidens fyrster2|Samtydens fyrster [2]]] |neste=[[../Samtidens psyke2|Samtidens psyke [2]]]→ |tittel=[[Renæssanse-mennesker]] |seksjon=Samtidens psyke |forfatter=Hans E. Kinck |noter=<center>[1]</center> |}} &emsp;Ved foranstaaende rids av tidens skikkelser faar man jo tillike et indblik i dens opløsning; men endnu vil jeg føre frem endel eksempler og træk, som syner tilstande inden samtidens private og offentlige moral. Jeg gjør det, fordi et rigtig billede av tidsaanden blir uundværlig, naar man skal fange skikkelsen Machiavelli's konturer; naar man skal indse dybden av hans sinds tørst; naar man skal føle den mare, hvorunder hans tragedie spilledes tilende; naar man skal fatte den psykologiske nødvendighet i hans system. Ogsaa naar man skal dømme retfærdig ved det som man steiler ved eller støtes av. {{avsnitt}} &emsp;Det gjælder nemlig ikke at dække over at tidens væsen var opløsning; det var hvad man kalder umoral. Opløsningen var simpelthen vilkaaret for dens aandsliv og for dens kunst. Det er maaske ikke en sats, som passer for skolebænken, hvor de endnu bruskede karakterer skal forbenes; men det hensyn kan jo voksne mennesker, hvis rygrad maa forutsættes i orden, ikke ta. Om denne tidens psyke skriver en italiensk historiker litt, som jeg hitsætter i oversættelse: «. . . Det vækker forundring hos os, næsten motbydelighet eller forfærdelse, naar vi hører de mest obskøne samtaler ført i nærvær ikke bare av dannede fruer, men av uerfarne pikebarn, &mdash; naar vi hører folk snakke politik som om samvittighet ikke mere var til paa jorden. Renæssansens mand trodde, at én maatte ha lov til at si, undersøke og beskrive uten skrupler alt, man vaaget gjøre. Og dette var ikke altid resultat av hans fordærvelse, men tvertimot ofte følge av hans virkelighetssans, en drift hos en iagttagende og forskende mand. Han saa ut som han levet i olympisk ro, altid herre over sig selv, altid med ironiens smil paa læberne; men det var bare en tilsyneladende ro. Han var stedt i kvide paa grund av disharmonien og manglen paa enhver likevegt mellem sit hjertes tomhetsfølelse og rastløs-heten i sin aand, som ofte ørsket som i en bevisstløs rus. Brokkerne fra den middelalderlige verden, som han hadde knust, og de fra antikken, som han hadde gravet frem igjen, faldt ned omkring ham, førend han selv hadde fundet det skapende princip for en ny verden og magtet at omsætte i eget og sammenhængende materiale alle levningerne fra fortiden . . .» {{avsnitt}} &emsp;Men fremfor alt, mener jeg, gjælder det at fastholde, at der stod en mørk skybanke bakenfor den virkelighetens tindrende morgenhimmel, som heter «renæssansen». Skybanken, mener jeg videre, var den lettroende middelalders uro, dens mangel paa midtpunkt, dens evne til angst. Vi kan ganske enkelt si: dens tro paa spøkeri. Den blev. Den gik i arv. Den evne, som den dag idag er en uutnvelig trevl i hvert normalt menneskes psyke, ikke mindre hos den som rakrygget staar imot end hos den som gir sig over i den, da det heter «fred med sin gud». &mdash; I det religiøse hadde forlængst symptomer paa øket angst vist sig ute i Europa; det var jo snart et aarhundrede siden Huss blev brændt, fordi han lette efter en tryggere lære. Og i Machiavelli's aarhundrede dukker da Luther op, og senere Calvin og de andre; Luther og Zwingli søkte at frigjøre samvittigheterne fra dogmetroens angst, men vi vet jo hvordan det endte: sindene dumpet ned i det som værre var, ned i djævletroen; ialfald endte det slik med den mest middelalderlige av dem alle, med Luther. &mdash; Og dette gjenfærd i sindet blir ikke mindre mægtig der, hvor enkeltmenneskene hadde frigjort sig, i de stunder det kom listende. Livsangst blir heller ikke mindre, fordi der leves vildt; jeg har før nævnt hvor let Savonarola hadde for at faa omvendt vivører. {{avsnitt}} &emsp;Den religiøse opløsning besørget jo pavehoffet selv med al ønskelig grundighet. Alexander VI har som en anden mystisk hovedskikkelse forstaat at trække til sig alle frasagn om forbrydelser og utskeielser. Og deri har historien visselig ikke gjort ham nogen uret. Men der var jo ogsaa forbrydere paa pavestolen før ham, og særlig hans to nærmeste formænd: bare navnene Sixtus IV (1471&mdash;1484) og Innocens VIII (1484&mdash;1492) er tilstrækkelig, de klinger slet ikke stort bedre end Alexsander VI's navn. Under dem hersket der det vildeste moralske anarki i Rom; alt er til salgs, selv saligheten; man betaler efter fast takst forbrydelserne, fra simpelt tyveri til fadermord og blodskam; og pengene gaar til paven personlig og til hans kardinaler; siden blir jo avlad sat i system for hele kristenheten. Man møter løftebrud, mened, al optænkelig art kjøns-utskeielse, gate-bacchanaler; og Tiberen fløt med kadavere &mdash; det hørte hver kveld saa at si med til renovationen at kaste lik i elven. Men over hele Italien var gift og dolk paa færde, og i pavens Rom utklækkedes skurkestrekerne. &mdash; Det som driver disse hellige kirkens mænd er ustillelig pengetørst. Tidens pengetørst maa ha været enestaaende, den drift tar luven fra selve mordlysten: Naar der f. eks. er sat en sum paa en dødsfiendes hode og han blir tat til fange, bruker man prisen paa hans hode som kontanter ved opgjør og forlik. Det gjør saaledes Orsini-ætten, Alexander VI's fiender; da de hadde sat en pris av 40000 dukater paa pavens ven Urbino-hertugen, som de er saa heldige at fange levende, og der ved fredsslutningen blir paalagt dem at utrede til paven 50000 dukater, leverer de ham Urbino-hertugen som valuta i varer og i klingende mynt bare de resterende 10 000. (En anden sak er det at Alexander VI straks efterpaa lar sin hjerteven Urbino-hertugen punge ut med sit hodes pris, de 40 000.) Rikmænd kastet man i Engelsborg's fængsel og beskyldte for de værste forbrydelser for at presse penger ut av dem; man kunde endog benytte det samme offer gjentagne ganger. Og naar en kardinal ved sine indkomster var blit formuende, dør han ikke sjelden av gift, og paven, som indfinder sig punktlig til døds-øieblikket, soper leiligheten tom for penger, sølvtøi, gobelin'er og hvad der ellers er av værdi, og bringer det med sig hjem til Vatikanet, hvor man saa stænger alle dører for audiens, sitter i dagevis og tæller tyvekosterne. Giustinian, den nævnte gesandt fra Venezia, sender depecher hjem om en slik affære, som han vet indbragte Alexander VI vel l50 000 dukater: en kardinal er død under mistænkelige symptomer, og den skjelm av en gesandt indfinder sig øieblikkelig paa visit hos paven for at snuse, men han blir selvfølgelig ikke mottat da. Først to-tre dage efter blir han tilsagt i audiens; da sitter forresten paven endnu og tæller, men med den krænkede uskylds mine: «Se» sier han, «det er bare 23 832 dukater efter ham, &mdash; og saa er hele hyen her fyldt av det rygte at vi har faat i kontanter fra 80 til 100 tusen dukater!» &mdash; Med den slags interiører i minde kan man jo ikke forbauses over at folket f. eks. ved pavevalg satte summer paa kandidaterne ganske som ved spil under hestekapløp og at endog bankerne aapnet egen avdeling for denslags transaktioner. &mdash; I privatlivet møter vi endog hos dem, som staar langt over flertallet, raseret religiøs bevissthet, hvor letfærd og gudsfrygt har indgaat den behageligste forbindelse, trods deres forsikring om det motsatte. En slik type er f. eks. Francesco Vettori (gesandt i Rom bl. a. 1513&mdash;15), hvis breve til vennen Machiavelli gir et levende indblik i opløsningen; allerede det, han fortæller om sin leilighet paa Gianicolo-høiden, gir ett billede av komplet utviskelse: Den hænger sammen og staar i direkte forbindelse med en kirke; og i denne leilighet glir kurtisaner og løsagtige personer ut og ind. {{avsnitt}} &emsp;Dette er opløsningen paa det religiøse omraade; skillet mellem synd og gudsfrygt er utvisket, det gaar i ett for samtiden; det er som det heter i en ræsonne-rende monolog i Machiavelli's komedie ''Mandragora'', hvor en har betænkeligheter ved at gaa med paa en skabrøs affære; staar og veier for og imot: «. . . Det værste er at dø og komme i helvede. &mdash; Der er død saa mange andre før dig, og der er saa mange bra folk i helvede: Behøver du at skamme dig ved at komme dit? . . .» Eller munkens monolog i femte akt! Den maaler endnu bedre tidens forvildelse. Han har da ordnet med egteskapsbruddet, og gaar ovenpaa en søvnløs nat endnu i spænding, hvordan det vel er løpet av, mens han understaar sig at klynke over troens forfald i samtiden: «. . . Jeg søkte at fordrive timerne paa forskjellig vis. Jeg fremsa morgenbønnen, læste et levnet i helgenboken, gik saa ind i kirken og tændte en lampe, som var sluknet; byttet slør paa en madonna, som gjør underverker. Hvormange ganger har jeg ikke sagt disse munkene at de skal holde hende ren og pen! Og saa kan de undres paa at her mangler gudsfrygt! Jeg mindes, der engang var 500 hellige billeder: og idag er der ikke engang 20! Det er vor skyld, som ikke har forstaat at holde deres ry ved like. Vi pleiet før i tiden hver kveld efter endt aftenbøn at gaa i procession og hver helligdag la synge æreshymner . . .» Og han slutter sin monolog: «Nu gjør man ingenting av dette: og saa kan folk undres paa, at det hele kjølner av! . . .» Denslags utgydelser i en saadan stund har passeret det bevisste hykleris grænse: Der er intet skille længer mellem løgn og sandhet. {{avsnitt}} &emsp;En slik opløsning skaper til den anden side panik og svovelprædikanter, som maler fanden paa væggen; man gjør heftige forsøk paa at skake de letfærdige op. Men vi har jo set at end ikke disse fanatikere er ganske urokkelige i sin tro: selve Savonarola vaaget ikke at gaa paa ild for sin lære, da franciskaner-munken utfordret ham til jernbyrd. &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Opløsningen findes ogsaa i selve ''staternes politiske forfatning'', idet der var en uendelighet av instanser eller «raad», residua fra gamle regjeringsformer, som var blit sittende tilbake og nu laa og snyltet ind paa hverandre, idet kompetanse-omraaderne ikke var klart optrukket. Ikke mindst var dette situationen i Firenze, hvor resterne laa lagvis op paa hverandre som ved antikke ruiner, saa enhver avgjørende optræden stækkedes; bare dette forhold maatte jo i enhver energisk personlighet skape tørst efter orden og vilje. Og den ansvarlige instans er vanskelig at finde: der er f. eks. en vanmægtig «gonfaloniere», som skulde svare til Venezia's doge, men &mdash; han vælges hver maaned! Og til sine tider blev det just ikke nogen særlig eftertragtet stilling, nemlig da, naar et ansvar for et politisk skridt utadtil skulde overtas: han blev jo da simpelthen en slags gidsel for det troløse, offer-uvillige folk, som nok beder tyndt om at bli styret, men staar færdig til at dolke dem som styrer. Ti i ''det'' ligner Firenze Venezia, at det er en by av kræmmere. Men paa ett punkt ligner det ikke Venezia: det slites op av indre kjekl og kiv. &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Opløsningen træffer vi fremdeles i ''den enkelte smaa-fyrstes politik''. En mer træffende karakteristik av en slik fyrstes liv og regjeringsprincip kan ikke findes end Siena-fyrsten Pandolfo Petrucci's ord til Machiavelli, da denne 1505 blev sendt fra Firenze for at faa et bestemt og klart svar, om hans politik er mot eller med Firenze og Frankrike; Machiavelli gjengir i sine depecher deres samtaler. Først vil fyrsten intet svar gi, han undviker i almindelige talemaater: Det var slet ikke saa, sa han, at han i dette tilfælde hadde tømmerne eller sporerne; for sporer hadde han nu overhodet aldrig hat, &mdash; og tømmerne drar han i, det vesle han orker. Men da saa Machiavelli nogen dage efter trænger ind paa ham, sætter ham tilvægs, kommer der fra ham dette støn: «Jeg vil si dig hvad kong Federigo sa til en utsending fra mig i samme saks anledning, og det var: jeg regjerer dog for dagen, og bedømmer affærerne time for time, for ikke at ta feil! &mdash; Ti disse tider er mægtigere end vore hjerner. . .» {{avsnitt}} &emsp;Opløsning møter vi i ''felten'', hvor ''leiehærene'' vingler viljeløst, straks solden ikke kommer paa den avtalte dag; da har hæren nemlig mistet maalet for sin stridbarhet; da rakner den op, plyndrer paa egen haand, brandskatter. Og mangesteds var de en stat i staten, som hindret dens konsolidering. Særlig var schweiziske leietropper vanskelige at haandtere; de tok under krig stundom mot betaling fra begge parter. Det gjør de f. eks. 1511, da pave Giulio II raser i Nord-Italien: De franske har en stund held med sig og venter nu bare paa deres indgripen; men de kommer ikke, idet de kræver paalæg i sold. Paven benytter sig øieblikkelig av situationen, gir bud og hverver dem isteden; men da de vel er naadd ned paa sletterne, snur de pludselig og sætter ind igjen i Alperne. Fordi de nemlig i mellemtiden ogsaa hadde tat imot sold fra Frankrike! &mdash; Eller under Leo X 1517, da denne og Della Rovere slos om hertugdømmet Urbino: Man deserterte over til hverandre; krigen tok aldrig ende; der var leietropper i begge hære, endog av samme nation, som f. eks. spaniere, og de varte sig jo for at dræpe sine egne. Det var den skjære farce. &mdash; Men ogsaa andre end kondottierer gaar over; det hændte f. eks. 1525 med selve Frans I's feltherre, konnetablen av Bourbon, som gik over til Karl V, fordi han var misnøid med avancements-forholdene i den franske hær, hvor kongelige maitresse-hensyn spillet hovedrollen ved forfremmelser. {{avsnitt}} &emsp;Men heller ikke inden staternes egne hære er der disciplin. De breve, som skikkes Machiavelli fra krigskommissæren Don Michele, beviser det for Firenze's vedkommende. Selv om han aabenbart har raadets foragt, som ikke gider svare paa hans snakkesalige, brautende skrivelser, saa er dog allerede i og for sig ansættelsen av denne lavpandede soldater-type som øverste og ledende autoritet for Firenze's militær-distrikt av den art at det gir indblik i opløsningen: Det er en fortvilet utvei. Han er ellers selv en pragtfuld type paa tidens feltherrevæsen: bare en maskine, moralsk fuldstændig forvildet, krypende og smiskende opad, grum og haard nedad, en tykhudet korporal-sjæl av fandenivoldske leveregler &mdash; man har endog hans yndlings-ordsprog bevaret: at man skal sørge for at urinen er klar og gi en god dag i doktoren, eller som det kort og uhøvisk lyder paa hans soldater-sprog: «''Piscia chiaro, e incacca nel medico!''» &mdash; Denne opløsning blandt folket i felt maa man jo ha lov til at gjenfinde ogsaa under selve hærens aktion: Man forfølger nemlig i den tid sjelden sine seire. Energien mangler likesom, slipper ialfald op paa halvveien; i grunden synes kampen blot at ha været kjekl, og man slutter straks fred, og helst «evig forbund». &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Opløsningen træffer vi just og fremfor alt ved de ''høitidelige avtaler'' og ved fredsslutninger. Det er vistnok ikke langt fra det rigtige at si at den eneste fyrste i tiden, for hvem tilsagn pleier gjælde noget, er den franske konge: i dem sitter der endnu trods alt et kvintin ridderlighet. Ellers er haandslag og dyre eder skjøre og flygtige som brændt papir. Man behøver her bare minde om Borgia'erne; Cæsar's fremfærd f. eks. i Romagna er merket udelukkende av denslags svik: ikke før kapitulerer en fyrste mot løfte om sikkerhet paa liv og lemmer, saa maa han enten fly over hals og hode for at redde livet; eller han blir puttet i fængsel og underkastet al optænkelig art tortur, som tilfældet var i hans motbydelige forhold til den sekstenaarige Astorre Manfredi i Faenza &mdash; han blev tilsidst strupt og kastet i Tiberen. &mdash; Og mens man staar i den hjerteligste alliance, driver man underhandlinger til motsat hold; især driver, som antydet, paverne av Medici dette, Leo X, men mest Clemens VII; da saaledes Leo 1513 gjennem indrømmelser og tilsagn om hjælp hadde faat istand forbund med Frankrike (Ludvig XII), ifølge hvilket han skulde hjælpe det til at ta Milano, er han samtidig midt oppe i hemmelig akkordering med fienderne, nemlig Spanien, Tysklands keiser, Venezia, ja endog med Milano, &mdash; for ogsaa at ha de dører aapne. {{avsnitt}} &emsp;Den samme Leo viser ogsaa en himmelropende mangel paa ''taknemlighet''; det er som om denne tidens luft av troløshet har forpestet de primitiveste sjæls-egenskaper. Jeg tænker f. eks. paa, da han 1517 blander sig op i Siena's forhold og forjager Petrucci Borghese fra magten, saa han mister alt hvad han eier: og den æt hadde jo dog ikke alene lagt sig i sælen for hans valg til pave, men endog arbeidet for huset Medici's tilbakekomst til Firenze. En utaknemlig optræden, som forresten siden skapte den farlige sammensvergelse mot Leo X. {{avsnitt}} &emsp;Tidens opløsning møter man nemlig i sin uhyggeligste form i dette private forhold mand og mand imellem. Man behøver ogsaa her bare nævne Borgia'erne. Hos dem utarter det jo til den skjære rabies i snikmordstørst, det er som de slaaes av en smitsom syke; folk flydde, der var endog dem som døde av skræk; selv Medici følte sig utryg i deres nærhet. Men der er især en form for svik i tiden, som virker næsten skablonmæssig i sin tilbakevenden, nemlig dette at rydde sin haandlanger og bolde forkjæmper av veien, naar man gjennem hans voldshandlinger har naadd sit maal, enten det nu sker snikmorderisk, fordi man anser ham for farlig, eller aabenbart for alles aasyn, idet man nu ønsker at to sine hænder for blod og skaffe sig ry for mildhet. Selvfølgelig er dette Cæsar Borgia's yndlings-metode; han gjorde saa blandt andet med sit redskap i Romagna, Ramiro, som efter endt blodig dagsverk blev fakket og kastet i et taarn-fængsel: Dagen efter fandt man ham parteret i to. Men det var jo ogsaa andres metode. I 1450 kvalte saaledes Milano-hertugen Sforza's redskap og høire haand, Brandolini, en revolt i Piacenza i blod; da nedslagtningen vel var over, og rædslen hadde gjenoprettet orden, indfinder hans herre sig, kaster ham i taarnet: Næste dag ligger han med overskaaren strupe. Og folket priser Sforza for hans mildhet. {{avsnitt}} &emsp;Svik og slump er tidens herrer. Ingensteds sikkerhet for liv og lemmer. Ingensteds tyngde i karakteren. Overalt uberegnelighet. En direkte følge av dette er en stor og almen utryghet. &mdash; Hertil kommer saa de tunge farsotter, som uventet gjør sit herjende indtog i byer og slaar alt ned; de gjør sit til at øke dette træk ved tiden. 1500 utover er de svære pest-aars sekel, Cellini gir et billede av det i sin selvbiografi. Endvidere er det, som man vet, i dette sekel at syfilisen har sin store tid; kondottierer, konger, kardinaler lider av lues; og man staar jo nærmest vergeløs mot syken. Ogsaa den side gir Cellini os et billede av i sit selvportræt. &mdash; Saa en dag skakes sindene op ved rygtet om en by eller en grænd, hvor alt jevnedes med jorden, og hvor der ikke var den art utskeielser, de seirende soldater ikke hadde tillatt sig: «Sacco», den staaende form for avstraffelse av byer som forsvarer sin uavhængighet. Og frasagnet siger ned gjennem befolknings-lagene til den menige mand, fylder sindene med gru, sætter sig fast. Vi har fra l500 og utover «sacco» av Capua, Piacenza, Brescia, Ravenna, Prato o. s. v., og saa tilslut den av Rom l 527; der var nok stundom byer, som i grunden aldrig reiste sig mere efter en slik medfart. &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Alt dette smitter sindene, det nærer hin dyriske arv fra middelalderen: ''angsten'' som saadan, følelsen av mangel paa verdensstyrelse, av verdens-usikkerheten. Og man har ikke egentlig det indtryk at verdensfornuften tiltar utover seklet. Lægger man øret til renæssanse-menneskets bryst, naar han er i enrum, hører man et hjerte gaa i angst. {{avsnitt}} &emsp;Denne syke ytrer sig f. eks. som svovelprædikanters uhygge-syner og profetier. Machiavelli fortæller, rigtignok halvt spøkefuld, i et brev fra 1513 til sin ven Francesco Vettori om en slik ganske likevegtsløs franciskaner-munk, som i Santa Croce-kirken savler skjørhjernet dommedags-snak og maler op forvirrede verdenssyner: som om mennesket tok sig frem gjennem en ren bisværm av djævler, som fyldte rummet mellem himmel og jord. &mdash; Symptom paa denne angst-syke er vel ogsaa, at det er i dette sekel hekseprocesserne for alvor tar fat. Efter min mening er syken den inderste grund til en underlig panik, som kan reise sig midt i slaget. Machiavelli's ven, den nævnte Vettori, skriver saaledes i et brev fra 1526 om et slag ved Siena, hvor de pavelige og florentinerne hadde en hær paa hele 5000 fotsoldater og 300 ryttere: De blir jaget paa vild flugt av &mdash; 400 mand, som rykker ut fra Siena: panikken smitter, saa hver eneste én smør haser, fra sit artilleri og alt; ingen forfølger, men de blir ved at løpe; de flyr ti kilometer, de føler sig ikke trygge, før de faar kastet sig ind i en liten by og stængt portene. «Det tykkes mig ligne», skriver Vettori, «nogen historier jeg har læst om i Bibelen, da en frygt paakom mændene, som flydde uten at vite for hvem.» Og længer nede i brevet skriver han: «Jeg har oftere hørt si at frygt er den største herre som findes.» Da Machiavelli svarer og beder om nøiere besked, skildrer han atter panikken detaljert, og lægger saa til: «. . . Jeg har nok hørt at en hær flygter bare ved skrik, men at den flyr ti kilometer uten at nogen forfølger, det tror jeg ikke man nogensinde har læst om eller set. . .» {{avsnitt}} &emsp;Det er en art vanvid. Og disse sindstilstande gaar som farsotter i tiden. De opstaar nok ifølge sjælelige love, men de smitter efter patologiske, lik far-sotten. Det nye siden middelalderen er at nu i renæssansen er enkelte blit sig angsten klart bevisst og grunder over den. Machiavelli var blandt dem. Det var heller intet tilfældig lune av historien at denne varg-old, da tillike alle aandskræfter drives op til den høieste grad av ydelses-evne, blev kunstens sekel: Alene i den fandt jo svake hjerner den hvile, de trængte; kun ved den omgik de alvoret. Likesom Boccaccio's damer og herrer under pesten i Firenze. Faa stanset og løste gaaten. &mdash; Og jeg har det indtryk at denne art naiv livsangst i renæssansen, altsaa ikke den som følger av at der leves vildt, &mdash; at den har kulturhistorikerne for litet understreket; man har isteden talt om glad livsutfoldelse, om en straalende tid og lignende. De har derfor ikke tilstrækkelig faat øie paa, hvor sindene pendler. De pendler ikke egentlig mellem «hedendom» og «kristendom» med dertil hørende dogmer. Men de pendler mellem noget som ligger bakenfor dette, mellem dyrisk livsangst og omgaaelsen av livsalvoret, eller, som det ogsaa heter: kunst. Den aand, som staar midt oppe i dette og dog beholder hjernen klar og kold, som ikke pendler, &mdash; han hører til historiens giganter; nævner man endog skikkelser som Alexander den store eller Cæsar i samme aandedræt med ham, blir man forlegen og smiler man. {{bunn}} 1794 2608 2006-08-20T21:24:58Z Teucer 25 {{topp |forrige=←[[../Samtidens psyke1|Samtydens psyke [1]]] |neste=[[../Kancellisten1|Kancellisten [1]]]→ |tittel=[[Renæssanse-mennesker]] |seksjon=Samtidens psyke |forfatter=Hans E. Kinck |noter=<center>[2]</center> |}} &emsp;Tilslut vil jeg oversætte en samtidig borgers erindring fra Prato's «sacco» 1512 &mdash; den begivenhet som særlig fyldte sindene i Firenze med gru; Prato er som bekjendt en liten kommune litt utenfor moderstaden og ligger i den nordre kant av Arno-sletten. Feltherren Cardona slap sin hær løs paa byen; den bestod bl. a. av spaniere, ja liketil maurere, og de var sultne som varger. De præsterte da ogsaa, hvad bare glubende soldater-appetit kan præstere, naar man har levet paa skral kost i længere tid. Der er mange samtidige nedtegnelser bevaret om den begivenhet, digte og erindringer &mdash; nogen haarreisende og detaljerte, saa man i et nutids sprog staar fast for gloser, naar man skal antyde, hvad disse dyriske og forvildede soldater-hjerner utpønsket av grumhet, voldtægt, sadistiske utskeielser. De grasserte 22 dage i træk; de avbeitet Prato, det eksisterte ikke efter den fest. Og allikevel sier de samme krøniker at de fortier en del av de «endeløse skjendsler» «av blufærdighet». &mdash; Disse beskrivelser tar jeg ikke. Men jeg vil med mindst mulig ændring og forkortelse oversætte en «erindring», som en jevn borger av Prato &mdash; Andrea Bochineri &mdash; har nedtegnet; efter løsepengenes størrelse at dømme er det vel nærmest en smaabymatador. Skjønt den paa en vis er en digression, tar jeg den med, fordi ellers mangler der noget i billedet av tidens psyke, av renæssansens saakaldte «straalende» tid; begivenheten er gjenfortalt med en ulærd, uliterær mands egen stammende røst, og just derved skjænker den os duften av en hel tid, rykker den i al stilfærdighet tæt indpaa os, saa vi ser! Ser uforvarende like ind i tidens grinende gladiator-fjæs. Men jeg hitsætter nedtegnelsen ogsaa fordi den, samtidig med dette kulturhistoriske billede fra hine ufredstider, gir os skimt av et par milde, rent menneskelige træk i krigsgudens fysiognomi; og fordi den tillike viser at det naturlige og sunde menneske-instinkt holdt ensteds til, og ''hvor'' det holdt til, nemlig som borgerlig forestilling om ordnede forhold, som bevisstheten om en fjern verdens-fornuft, kort sagt: som den egentlige og evige livsvisdom. Den bevissthet sat gjemt, ikke hos dem som levet midt oppe i tidens storm, ikke hos kunsten og genierne, men hos dem som stod utenfor det hele, hos folket eller borgernes brede lag. {{avsnitt}} &emsp;Erindringen lyder, som følger: {{avsnitt}} &emsp;«Jeg mindes den 29. dennes (Ɔ: august), netop San Giovanni Discollato's dag ved vespertid, at Prato blev git til plyndring og blev plyndret av spanierne; at nævnte plyndring varte 22 dage; og at den 29. blev jeg, Andrea, og Gerhardo, min far, og Piero, min svoger, vi blev tat som fanger av Alvedo feltherre og av Cardona, begge spaniere; og det skedde i San Dominico i Prato. At de sætter som løsepenger paa ham og paa mig, Andrea, 1000 dukater; og nævnte Piero utgjorde 200 i løsepenger, som følge av torturen. Og at om to dage drog min far til Firenze for at reise mynt; og jeg, Andrea, blev tilbake som gidsel, sammen med nævnte Piero, hos spanierne. Og at disse, da de saa at min far ikke kom med løsepengene, satte os ned i et vandhus i nævnte San Dominico med halsen og hænderne og fødderne bundet til en stok: og at der stod jeg like til de drog fra Prato; og saa førte de os bundet til et litet skur i Calenzano; og der stod vi stramt bundet en dag og en nat; og dette var 19. september. Og saa førte de os til Barberino; der holdt de os i et hus, med en kjep bundet under knærne: og derfra førte de os næste dag til Piano; og der stod vi likeledes bundet i et litet skur. Og 22. september førte de os til Ponte a Casalecchio; og der holdt de os tre dage bundet, saa de var ved at la os forkomme av sult og tørst. Og at den 25. september førte de os til Modena; og derpaa næste morgen førte de os videre til Bologna, til mester Francesco Frescobaldi, som kjøpte os av nævnte spaniere; det var den 26. september. . . Den nævnte dag, i nattens tredje time, lot nævnte mester Francesco os sætte i fængsel i Bologna. Hvilken mester Francesco Frescobaldi, florentiner, var pave Julius II's kommissær i Bologna. {{avsnitt}} &emsp;Jeg mindes, hvorledes vi var i fængsel i nævnte Bologna i nævnte mester Francesco's verge, som fra først av behandlet os meget vel, og saa siden, da han saa at løsepengene for os ikke kom, begyndte at behandle os meget slet, lot atter sætte fotjern paa os: og dette var 20. dag i nævnte oktober; og jeg beholdt dem like til Alle Helgens dag ved vespertid, som var den første dag i november: og den dag vilde nævnte mester Francesco absolut hænge os, fordi nogen hadde sagt ham at vi tænkte paa at bryte ut av fængslet. {{avsnitt}} &emsp;Jeg mindes, hvorledes den 3. nævnte maaned ved kl. 20 nævnte mester atter lot sætte fotjern paa os; og at dem beholdt jeg en 6 timer omtrent, da de ved en bologneseradelsmands mellemkomst blev tat av mig: at vi hadde det vondt og holdt paa at dø av sult og frost, og ikke kunde vi verge os for lopper og lus, som vi var nedsyltet i. {{avsnitt}} &emsp;Jeg mindes, hvorledes den 6. i nævnte maaned, netop San Leonardo-dagens morgen, vore føtter blev sat i træblok; at, hvor vi sov og spiste, maatte vi ogsaa forrette baade den ene og den anden nødtørft. Og med træblokken stod vi like til 9. i nævnte maaned: kl. 18 blev den tat av os ved guds naade. . . . Jeg mindes, hvorledes 17. i nævnte maaned ved nattens fjerde time vi blev revet ut av Bologna-fængslet og ført til hest med haandlænker paa til Modena; og vi reiste hele natten, med lygtelys, ledsaget av 25 bueskyttere til hest og mange fotsoldater og av nævnte mester Francesco og av andre adelsmænd fra Bologna: som jeg har sagt, blev vi ført til Modena og til en adelsmands hjem ved navn Girolamo Mazzuoli, som hadde at holde os i nævnte mester Francesco's verge. Hvilken mester Girolamo behandlet os som sine sønner. {{avsnitt}} &emsp;Jeg mindes, hvorledes 22. i nævnte maaned, som var lillevaake-natten for jule-paasken (!), spanierne gav tilbake sine penger til nævnte mester Francesco, og vi vendte igjen i nævnte spanieres vold, hvilke tok os ut av nævnte hus og førte os til et fængsel i citadellet i Modena: og her sat jeg med føtterne i jern. Og her sat jeg like til aftenen Innocenti-dagen, da jeg blev ført i grev Sigismondo Rangoni's hus; og Piero, min svoger, var det da paa det sidste med. {{avsnitt}} &emsp;Jeg mindes, hvorledes Innocenti-kvelden, som var den 28., min far, som var ankommet for at kjøpe mig løs, blev grepet av spanierne, som tok fra ham 190 store fioriner i guld, med hvilke penge han vilde løst mig ut; at grev S. Rangoni var skyld i det: og de førte ham i nævnte greves hus, hvor jeg og Piero var. Og spanierne, da de saa at det var paa det sidste med min svoger, saa gav de ham fri for 39 store fioriner; og saa lot de gjøre en utspekulert lænke til os, lænket vore føtter, &mdash; med en hænge-laas, som veiet 47 pund, til at lænke vore føtter. {{avsnitt}} &emsp;Jeg mindes, hvorledes 2. januar de tok os ut av nævnte greves hus, og satte os tilhest, min far og mig, lænket om føtterne med nævnte lænke, ledsaget av en spanier og mange bønder tilhørende greven, hvilke førte os til et av grevens kasteller ved navn Castelnuovo, hvilket kastel ligger mellem Sassuolo og Spilimberta: og der satte de os i et taarn-fængsel med denne spanier til vakt. I dette taarn-værelse kom man ind ovenfra gjennem en luke med en stige, som de trak op; hvilket værelse var belgmørkt og røkfuldt, hvor vi saa lys gjennem to smaa skyte-skaar; og fordi der ikke var kamin, gjorde vi op varme i et hjørne, og forat røken skulde gaa ut og op, hadde spanieren latt gjøre litt av et hul i taket over: og her sat vi lænket bare om natten, og blev løst om dagen; og' spanieren var altid hos os i vakt. Og hver kveld, naar vi skulde sove, lænket spanieren os med nævnte lænke, som i den ene ende var muret fast i muren, og i den anden ende var hænge-laasen. Og spanieren gik ofte ut om dagen, og vi blev alene, og snakket da sammen, paa hvad maate vi skulde kunne flygte, og vi bad til gud at han skulde gi os lykke til det. {{avsnitt}} &emsp;Jeg mindes, hvorledes ved gud den almægtiges naade og ved den hæderkronede jomfru Maria's og ved sankt Leonardo's og ved S. Biagio's, vore skytshelgeners, naade vi blev fri paa den maate som I skal faa læse her nedenfor. {{avsnitt}} &emsp;Jeg mindes, hvorledes vi en kveld var kommet til det at vi vilde dræpe ham &mdash; hvilket var 2. februar &mdash; paa følgende maate. Der var i fængslet et litet skrin, hvor hver gang vi hadde spist, spanieren, eller ogsaa jeg av og til, la ned igjen baade haandkluter og brødet og matlevningerne og en kniv, som hadde et skaft av jern; og saa laaste nævnte spanier med nøkkel nævnte skrin, og bar nøklen paa sig. Og jeg dækket av om kvelden, og la nævnte saker tilbake i skrinet, med undtagelse av at jeg tok til mig kniven og puttet den ind i ærmet, for at gi ham av den; og saa laaste nævnte spanier med nøklen, Og endvidere: nævnte spanier løste ofte verget fra siden og satte det fra sig i hjørnet like borte ved det skrinet, fordi det voldte ham bryderi at sitte med det ved siden. Og om kvelden, da vi sat ved ilden ved siden av nævnte spanier for at gi ham i strupen med den kniven, saa begyndte øinene mine at svide forfærdelig, og vassrende slik at jeg ikke saa, og jeg syntes at dette var den værste røk jeg nogensinde hadde været ute for, &mdash; og for dem syntes det at det ikke var det spor røk, og ikke hadde de det spor plage av den: og jeg kunde ikke gjøre nogen ting! Jeg maatte gaa og dukke hodet ind under lakenet i sengen, og kvelden gik uten at vi fik gjort noget. Og næste dag gik spanieren ut, og vi begyndte at snakke sammen, min far og jeg, om denne tingen. Min far sa: «Det er gud som ikke vil at vi skal sætte os i denne fare. Du ser jo, at han lar dig mangle øinenes syn: ''Jeg'' vil ikke borti det der mer.» Og jeg gav mig til at tigge ham, at han skulde finde sig i at prøve endnu en gang om kvelden: og om det var svært stræv første gang at faa ham overtalt, saa var det nu værre end værst; for han tok med i beregningen den overmaade store fare, at den var større end jeg sier; ti hvis spanieren skrek, vilde nok de overordnede høre det og løpe dit med stort mandskap; saa da stelte vi os daarlig. Allikevel fik jeg ham til at gaa med paa det for kvelden: og om kvelden dækket jeg av, og tok kniven til mig: og da vi sat sammen om kvelden, der kom akkurat det samme over mig som kvelden før, i den grad at det igjen gik daarlig. Og halvt i fortvilelse gik jeg for at sove. Og næste morgen, som var 4. februar og Blaasmesse og torsdagen før fastelavn, da gik spanieren for at høre messe; og vi gav ham nogen skilling for at han skulde la en messe læse for os, paa det at gud gav os lykke og hjalp os. Og vi blev tilbake alene, min far og jeg, og gav os til at snakke om denne tingen; for det syntes os et stort mirakel, det som var hændt mig. Og jeg gav mig til at bede min far saa og plage ham saa, at han skulde finde sig i at la mig prøve om kvelden endnu en gang, og at han maatte hjælpe mig: Jeg kunde snakke op og op igjen: han vilde slet ikke gaa med paa det, at jeg gjorde noget som helst, fordi det syntes ham et stort jertegn, det som nu var hændt to kvelder i træk, og at gud nok ikke vilde, vi skulde sætte os i saa stor en fare. Og da jeg saa at mit tiggeri med far ingenting nyttet, gav jeg mig til at si at, vilde han ikke hjælpe mig om kvelden, saa gjorde jeg det paa egen haand; og at jeg heller vilde dø end være i verden længer paa denne vis. Og da min far saa at jeg var fast bestemt paa at dræpe ham om kvelden, gik han med paa at ville hjælpe mig. Og han sa mig, at lykkedes det ikke om kvelden, saa vilde han ikke op i det mere eller forsøke oftere. Og slik gjorde vi det da med godt mod, og vi anbefalte os til gud og den hæderkronede jomfru Maria, og avla høitidelige løfter. Og vi kom overens om at jeg skulde stikke til mig kniven, og min far late som han gik for at drikke, og han skulde flytte sig fra ilden og gaa bort til en fiasko i hjørnet for at drikke; og her netop pleiet spanieren sætte verget, og han skulde ta det. {{avsnitt}} &emsp;Ved gud den almægtiges naade og den hæderkronede jomfru Maria's kom saa kvelden, som var, som jeg har sagt, Blaasmesse-kvelden og S. Maria's kveld og torsdagen før fastelavn, dengang da jeg hadde bestemt mig for ikke netop at feire karneval eller ogsaa dø, &mdash; og da dø med godt mod. Og da vi hadde spist tilkvelds, dækket jeg av, og stak kniven til mig i ærmet, og jeg steg frem til ilden; og jeg laget det slik, at jeg sat paa en skammel litt høiere end spanieren, som var ved siden av mig paa venstre haand; og paa høire haand var min far, ogsaa ved ilden: Og spanieren begyndte at læse i Bibelen. Og slik sat vi en stund; og saa sa min far: «Jeg skulde hat litt drikke!» og retter sig. Og spanieren sa: «Gaa bort til fiaskoen!» Og i samme øieblik jeg ser min far opreist, saa kjørte jeg denne kniven i strupen paa nævnte spanier, og kastet mig over ham og fik ham til at falde baklængs i gulvet, idet jeg veltet skammelen, og for saa op paa ham, mens jeg hele tiden gav ham i strupen av denne kniven. Men det gik slik, at han, som var en sterk kar, slog mig under sig og skulde til at reise sig. Og i samme øieblik drev min far, som hadde tat nævnte spaniers sverd, til ham med et hugg i hodet, saa han faldt i gulvet. Og ogsaa jeg holdt ham omslynget og stak løs paa ham med kniven. Og min far øket paa med huggene og drev til ham, hvor det kunde træffe. Og det tredje eller det fjerde hugg, som min far hugget, var saa svært at sverdknappen og skaftet sprang løs av klingen; og det føk sin vei, saa det saaret spanieren, og mig i knæet, slik at nævnte spanier ikke rørte sig mere; og min far passet ogsaa paa at lange ham ordentlige slag med bare næverne. Og nævnte spanier laa urørlig utstrakt paa gulvet, saa det var som at slaa løs paa en trækubbe; fra begyndelsen og til slutten hadde det ikke saa meget som knydd i ham. Og det svømmet i blod, alt som fandtes der. Og da han saa ut til at være død, og vi hadde git ham saapas at vi orket ikke mer, aapnet vi en luke, som var der, fordi under os var et rum til, som da var under jorden, &mdash; og vi var jevnhøit med jorden; og tilslut saa tok vi ham og kastet ham derned, og det blev en svær larm, for han faldt femten fot; og derpaa tok jeg nogen vedskier, som laa paa ilden, og varme, og kastet derned; og efterpaa saa tættet jeg luken rigtig godt til. {{avsnitt}} &emsp;Og da vi hadde kastet ham derned og tættet luken rigtig godt til, saa begyndte jeg, ovennævnte Andrea, at klatre op borte i det hjørne av muren, hvor vi gjorde op ild; og min far hjalp til med et bret, han holdt under føtterne mine. Saa jeg kom ut gjennem det hul, som røken gik ut av, og klatret op paa loftet over min far; og der var der en stige, som spanieren kløv ned ad, naar han kom ned til os, og jeg aapnet luken, som var der, og langet ned stigen til min far. Og der var der et hampetaug, som man brukte til at pine bønderne med i dette kastel, og nu benyttet de det til at heise ned hvad vi fik at spise: og jeg kastet det ned til min far; og klatret op gjen-nem to andre loft, som var her; og der var der et vindu, som førte helt ut av kastellet; for dette taarn var bygget utenpaa murene. Og da jeg hadde et hyssing-nøste paa mig, bandt jeg en liten sten til hyssingen for at maale hvor langt det var, og slap den ned, og jeg fik avstanden, og jeg vendte tilbake dermed til min far: og vi gav os til at rive op lakener, og vi gjorde remser av nævnte lakener og knyttet dem sammen, det ene til det andet, og med dette hampetauget, som var svært langt; og endvidere bandt vi den der stigen, som var paa femten trin, til disse remser og tauget, og klatret saa op; og vi førte med os de der revne remserne sammen med hampetauget og med stigen op til det nævnte vindu. Og saa slap vi utfor vinduet de remserne først, og med hampetauget knyttet til; og saa, efter tauget, slap vi endvidere utfor vinduet denne stigen, og med en anden taugstump surret vi den fast inde til en bjelke. Og saa tok vi skoene av os, for at faa bedre fotfæste i muren. Sneen laa høi over hele egnen der. Og med guds navn paa læben begyndte min far at stige ut av vinduet, og det gik rigtig godt; og saa kastet jeg ned en bylt, vi hadde gjort av klærne og skoene vore, som havnet der nede i fæstningsgraven. Og i guds navn begyndte jeg saa at stige ned langsomt, langsomt, og da jeg var like ved jorden, lot jeg staa til fra en høide paa 10 eller 12 fot, og jeg blev rent borte i al den sneen og sørpen, som var i den der fæstningsgraven, og ved guds naade gjorde jeg mig ingensomhelst skade. Og vi gik ind under slotsportens bro, og der stak vi i skorne igjen, og satte saa avsted. Og en pengepung, som der var to og en halv dukat i, kom jeg til at lægge igjen under den broen der. Og da vi hadde gaat en fem minutters vei, spurte min far mig, om jeg hadde pungen; og jeg blev nødt til at snu for den. Og jeg satte avsted alene for at hente pungen, og vendte saa tilbake dit, hvor min far ventet mig; paa grund av sneen, som laa høi &mdash; og nogen braut var ikke gjort &mdash; saa stupte vi for hvert skridt paa grund av denne daarlige veien; og ikke traf vi nogensteds et eneste menneske, og vi gik bare paa et skjøn; saa vi ikke visste om vi gik rigtig eller galt. Dog, med guds naade, naadde vi til et kastel, som er signora Bianca Rangoni's og heter Spilimberta; og her tok vi til at banke paa husene for at faa os en veiviser til Bologna. Ved et tilfælde faldt vi over en fattigmand, som fulgte os like til Piumazzo, som ligger ovenfor det som er pavens; og vi mistet veien, og stupte alt i ett. Og Piumazzo, som sagt, naadde vi like ved daggry. Og her stanset vi op i et osteri, utkjørte og saarede. Og føreren vendte tilbake. Og verten der stelte med os og gav os god mat at spise, og der blev vi en dag og en nat, og næste dag like til kvelden. Og verten skaffet os to gode bevæbnede førere, saa vi tok avsted om kvelden, og vi gik til Bologna, hele tiden utenfor alfarveien; og ved byportens aapning om morgenen steg vi ind i Bologna. Og her blev vi dagen og natten, i huset hos en adelsmand, som gjorde rigtig stor ære paa os; og næste dags morgen laante han os to ridedyr og en tjener; og vi drog mot Imola, hele tiden utenfor alfarveien. Og om kvelden naadde vi Imola, der vi feiret karneval hos signor Giovanni Sassatello, som var som en slags herre til Imola; og vi hadde det som rene fyrster. Og vi var en otte-ti dage hos ham. Og høimodig overlot han os to staldkarer og to ridedyr like til Prato &mdash; alt det for den almægtige guds naade og hans hæderkronede moder jomfru Maria's og S. Biagio's og mester S. Lionardo's, vore skytshelgeners naade. Disse svigter aldrig noget menneske, som anbefaler sig i deres varetægt. Vi kom hjem og var frelste. {{avsnitt}} &emsp;Jeg mindes, hvorledes første søndag i fasten, som var 12. februar, vi som sagt kom hjem. Og hvorledes vi med den glæde, som vi hadde i saa rikt et maal, bøtet paa det, vi hadde lidt den forløpne tid; og hvorledes hele Prato kom for at snakke med os og glæde sig med os, fordi hver evige en trodde jo, at vi aldrig vilde vendt tilbake; saa ilde saa det ut for os.» {{avsnitt}} &emsp;Dette interiør nede i fængselstaarnets bund med spanieren og de to menløse, far og søn, som krigens tid slaar til varger for at berge livet, det er intet sjeldent syn, det er ingen undtagelse. Det genre-billede er, som sagt, heller ingen pastisch eller literært produkt; det er bare en fortvilet tids egne ord, som snakker stilfærdig til os fra den ulærde nedtegnelse. Denne gripende enkelhet og underlige resignation, som likesom er blit vane! {{avsnitt}} &emsp;Som nævnt, hos dem, som staar helt utenfor den farlige tid, det vil si: som bare er offer, &mdash; hos dem hvor ikke den sjælelige muskulatur gjennem konkurransens og livskampens træning er stivnet i bare stenhaarde sener, der ligger livsvisdommen gjemt midt i dette opløsningens sekel, de naturlige og primitive følelser, som barne- og forældre-instinktet, hjælpsomheten, den impulsive og selvløse glæde ved næstens held, sansen for borgerlig likevegt, som kunsten og genierne staar utenfor; der ligger brokkerne av almen-aand og offervilje gjemt, samvittighetens svake røst, ja ogsaa tro paa forsynet, kort sagt: alle de sjæls-egenskaper, som til syvende og sidst gjør samværet menneske og menneske imellem holdbart. For dette vanskjøttede lag i folket var renæssansen just ingen glad og straalende tid. {{avsnitt}} &emsp;Og det er mit syn at baade det offentlige og private liv i det italienske folk endnu den dag idag bærer paa træk, som er følgerne av hin opløsningens og troløshetens tid. . . smaa rift i selve folkekarakteren. De træk gaar nemlig efter min mening længer tilbake end til Bourbon'ernes og Habsburgernes vetløse vanstyre i forrige sekel, saaledes som italienerne selv saa gjerne vil hævde. {{bunn}} 1795 2609 2006-08-20T21:26:57Z Teucer 25 {{topp |forrige=←[[../Samtidens psyke2|Samtydens psyke [2]]] |neste=[[../Kancellisten2|Kancellisten [2]]]→ |tittel=[[Renæssanse-mennesker]] |seksjon=Kancellisten |forfatter=Hans E. Kinck |noter=<center>[1]</center> |}} &emsp;Midt i en saadan tid levet og virket renæssansens dypeste aand. Heller ikke for Niccolò Machiavelli var tiden en glad og straalende tid likesaa litt som den var det for Michel Angelo. Og mellem alt dette motstridende virvar, mellem disse idéløse mænd skulde en vaabenløs og svak stats gesandt manøvrere. Det var den utsatte post kancellisten saa tit fik at indta. Ti, som før sagt, Timands-raadets medlemmer skiftet, saa det blev sekretæren som repræsenterte kontinuiteten og blev sjælen i styret, eftersom det jo var han som kjendte sakerne tilbunds. Det kan man ialfald vistnok straks slaa fast, at det bare var Firenze's snu diplomati, som i denne første fjerdepart av 1500 reddet det fra undergang, fra beleiringer og fra «sacco» &mdash; det som overgik saa mangen by, endog av Rom's og Napoli's størrelse; det var ikke tropper, ikke magt, men tungen og det glatte ord. {{avsnitt}} &emsp;Firenze's og Soderini's politik bygget paa Frankrike's venskap; det var jo et gammelt, vel indpodet forhold, særlig som følge av det livlige handelssamkvem; man faar et levende indblik i dette allerede av gammelitalienske noveller, f. eks. hos Boccaccio, hvor Paris vrimler av florentinske kjøbmænd, som føler sig ganske som hjemme der. Forresten var der allerede tidlig uenighet inden de styrende om dette utenrikske spørsmaal; der var saaledes nogen som begyndte at logre for Frankrike's og for Sforza's fiender; ialfald søkte de at ta avstand fra Frankrike. Dette gav f. eks. anledning til smaa rivninger allerede saa tidlig som mellem Lorenzo Magnifico og hans søn Giovanni, den senere Leo X. &mdash; før altsaa end Savonarola var optraadt. Men under Medici's landflygtighet var Firenze saa nøie knyttet til Frankrike at det ganske enkelt delte dets skjæbne: var Frankrike sterkt, var Firenze det ogsaa, og tapte Frankrike et slag, saa det mørkt ut for republikken. Da pave Giulio 1510 slaar helt om og faar istand forbund med Spanien og Venezia, ja søker om mulig avtale med tyskekeiseren,virker det øieblikkelig direkte tilbake paa Firenze's indrepolitik og Soderini's styre, hvis fiender straks retter sine hoder i veiret og kommer med sin anklage: at nemlig hans styre bare var et personstyre, hvor han og Machiavelli omgav sig med lavættede og derfor uselvstændige mænd, og at regjeringen da maatte komme til at mangle autoritet; samtidig begynder ogsaa Medici's parti at røre paa sig. Pavens politiske anslag hin gang virket tilbake saa sterkt og paatagelig at Soderini endog fandt det forsigtigst i tide at avlægge regnskap for sit styre som gonfaloniere, skjønt embedet nu var livsvarig; ja, der var til og med statskup- og mord-planer oppe imot ham. Det er her det florentinske diplomatis hovedvanskelighet ligger: at balansere mellem Frankrike og paven. Og Toscana's geografiske beliggenhet øker alvoret; gjennem dets dalfører gaar jo alle veier mellem nord og syd paa halvøen. {{avsnitt}} &emsp;Et levende billede paa mellemstillingens vanskelighet gir den situation som indtraadte 1510-11, da Giulio II som sagt pludselig slaar om og begynder krig mot Frankrike og Tyskland og i forbund med Venezia, sin forrige fiende. Nøitral fik Firenze ikke lov at være; begge parter krævet at det skulde ta stilling til konflikten, og det straks. Machiavelli blev i hui og hast av Soderini sendt til Frankrike, hvor han raadet Ludvig XII til snarest at slutte fred med Venezia og paven. Dette fremførte han som sit erend ifølge instruksen; det var jo ganske unyttig og blev selvfølgelig ikke tat mindste hensyn til. Men desforuten bearbeidet han kongen og hans omgivelser for at gjøre dem Firenze's vanskelige stilling begripelig: Hvis det nemlig nu &mdash; fremholdt han &mdash; sluttet sig aapenlyst til Frankrike, vilde paven og de omliggende smaastater øieblikkelig angripe Toscana, &mdash; og Kirkestaten grænset jo nu op til Toscana i hele dets længde; men følgen av det igjen vilde bli at Frankrike, istedenfor at faa hjælp av Firenze, tvertimot blev nødt til at sende hjælp. Og ved det fattigmands-ræsonnement lykkedes det Machiavelli delvis at overbevise dem i sin retning. &mdash; Men saa fik Ludvig XII, den «allerkristeligste majestæt», den idé at ville sammenkalde et stort kirkekoncil for der at anklage paven; og det koncil bad han om at faa holde i Pisa, som da var kommet i Firenze's besiddelse: ''saapas'' imøtekommenhet burde da Firenze, hans allierte, ialfald vise ham! Nu først blev situationen rigtig vanskelig, for det var jo netop i den gode, gamle republiks aand at rope paa koncilium &mdash; det hadde man saaledes gjort under Savonarola. «De otti's raad» holder lange raadslagninger; man kvier sig, man kan ikke godt si nei heller. Og enden paa det blir at man avstaar kongen Pisa til det bruk; kun bad man om at dette valg av sted skulde holdes hemmelig længst mulig. Saa læser da paven med egne øine stevningen til Pisa-koncilet paa Rimini-katedralens dør. Han sender øieblikkelig en biskop til Firenze og beder dem negte Ludvig XII Pisa til kirkemøtet. Men imens blusset al hans krigerske trods i veiret: han belægger Pisa og Firenze med interdikt, slutter en hellig liga med Spanien og Venezia mot Frankrike, og i spidsen for tropperne blir vicekongen i Napoli, feltherren Cardona, sat. Ludvig gir sig ikke: Kirkemøtet skal ha sin gang! Og han faar støtte av Maximilian, som jo gaar om med sin drøm om selv at bli pave. &mdash; Machiavelli blir sendt rundt for at møte kardinalerne, som de stevner til Pisa-koncilet, og overtale dem til at vente litt; han drog til Milano for at besnakke den franske feltherre og vicekonge der; han ilte til Frankrike for at sondere der og atter prøve at forlike paven og kongen. Men Ludvig er strid: han vil ha koncilet. Saa er der intet andet fore: han tar til Pisa for at lede møtet saadan rent politimæssig. Først negter han i Firenze's navn kardinalerne at indfinde sig med krigerfølge, og prøver at lægge andre lignende baand. Ved denslags vanskeligheter, som lægges for koncilet, formilder man paven, saa han i erkjendtlighet hæver interdiktet. Samtidig bearbeidet Machiavelli utrættelig kardinalerne og foreslog dem heller at henlægge koncilet til Frankrike eller til Tyskland: derved vilde møtets avgjørelser faa saameget større klem, sa han. Pisa selv voldte ogsaa vanskeligheter, idet det til en begyndelse negtet at aapne katedralen for møtets deltagere; muligens var Machiavelli ikke fremmed for denne byens fiendtlige holdning, ialfald hjalp den ham. Men saa blev der da holdt tre møter i november 1511; og derunder kom det til opløp og uroligheter i byen. Fjerde møte blev derfor holdt i Milano, hvorhen altsaa koncilet nu faktisk var flyttet. &mdash; Jeg nævnte dette kirkeraad i Pisa, fordi kampen omkring det er et meget talende eksempel blandt de mange paa, hvadslags arbeide en svak stats diplomati maa levere for at bevare skinnet av nøitralitet &mdash; uten at det allikevel tilslut nytter den. {{avsnitt}} &emsp;For da ogsaa Tyskland kommer til ved kampen om halvøen, blir vanskeligheterne for Firenze selvfølgelig dobbelt saa store. Og naar Medici atter er naadd til magten, har Firenze den tvilsomme fornøielse at faa politik fælles med Kirkestaten, som oftest er franskfiendtlig. Den førte da ogsaa Firenze, og hele Italien, like til undergangens rand. For at redde sig hadde tilsidst Firenze intet andet at gjøre end atter at befri sig for huset Medici. &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Nedenfor skal kortest mulig og i kronologisk rækkefølge Machiavelli's legationer og reiser gjennemgaaes, med deres specielle foranledning; derved ser man bedst hvad slags affærer han utsees til at ordne. Men jeg springer over enkelte avstikkere, han gjør til de avhængige smaastater for at bilægge strid mellem borger-ætterne o. l. Som før nævnt, var han gonfalonieren Soderini's høire haand og nød hans ubegrænsede tillid. Med fuld ret; for i det samarbeide viste Machiavelli sig overmaade lojal, selv ved affærer, hvor han paa grund av rivalers eller motstanderes tryk blir tilsidesat; han lar sig endog sende avsted paa rent intetsigende ambassader, som tilfældet var &mdash; skal vi se &mdash; med den sidste til Frankrike. Han hadde overmaade meget at gjøre; foruten de løpende forretningers talløse breve skriver han endog de taler, Soderini holder for det bevilgende raad, f. eks. om utligning av ekstraskat til Pisa-krigen (1503). {{avsnitt}} &emsp;I de første aar gjaldt hans virksomhet væsentlig gjenerobringen av Pisa, som jo hørte ind under «Timands-raadet» og hans departement. For at føre den affære til ende trængtes fremforalt Frankrikes venskap. Krigen hadde staat paa en 4&mdash;5 aar, da Machiavelli 1498 kom til. Først støttet Milano, det vil si Ludovico il Moro, hemmelig Firenze; det svake Lucca motarbeidet det derimot, likeledes hemmelig; og Venezia gjorde det aapenlyst, idet det truet med indfald nord i Toscana og skikket samtidig Pisa hjælpetropper. Disse tropper blev første aarsak til stans, fordi Firenze maatte bruke sin hær imot dem, &mdash; og da trykket ophørte, videt Pisa sig ut. Men det er umulig at gaa ind paa krigens enkeltheter; i disse femten aar, den stod paa, svaiet den ustanselig frem og tilbake, snart vellykkede fremstøt, snart gaatefulde tilbaketog; den slæpte sig frem under trakasserier mellem de rivaliserende hærførere, som Machiavelli fik at snakke til fornuft, &mdash; under aabenbart forræderi fra de leiede kondottierers side, som han hadde at undersøke og dømme, &mdash; under tømt statskasse, som han hadde at fylde. Og alt dette under den mest intime og direkte indflydelse fra den stadig skiftende militære situation paa halvøen forøvrig. Til sine tider dovnet krigen helt av. Men hvergang Machiavelli fik maskineriet paa glid, var han stadig paa færde, skrev og skrev, sendte ordre og sold, sørget for tilførsel, forlikte de rivaliserende hærførere. Og samtidig hadde han at stelle med folket, som var under permanent misnøie som følge av alle disse uttællinger, og stundom truer bent frem med revolt. {{avsnitt}} &emsp;Sommeren 1499 faar Machiavelli sin første ambassade. Den gjælder tidens mest berømte dame, den snedige ''Caterina Sforza'', hertuginde av Imola og Forli i Romagna, av Sforza'ernes kraftige æt; kanske ogsaa tidens mest prøvede kvinde, bl. a. Cæsar Borgia's ukuelige offer. En av renæssansens allermerkeligste skikkelser. En blodfuld storraade, motsætnmgsrik, sterk erotiskt anlagt og paa samme tid viljesterk, hvis personlige liv som kvinde tit kolliderer med stillingen som statsoverhoved. Ti hun var nok fuld av mandhaftig energi, men allikevel mest og paa sjælebunden kvinde, ute av likevegt, urolig som en hind. Naar vi nemlig titter igjennem hendes private opskrifter paa husraad, som jo egentlig skulde være mot sygdom og saar, saa er det recepterne paa skjønhetsmidler som har den første og allerstørste plads, og de har faat sine egne, hidsige overskrifter, som «fare bella» (gjøre smuk), «fare bellissima» (gjøre meget smuk); i enrum, der kvinde-naturen tar ut sin ret og taler likefrem, lyder hendes stemme som het hvisk. Nei, hun var ingenlunde nogen naturstridig amazone. &mdash; Men ogsaa hende har den litet psykologiske instans, som heter historiens dom, latt leve i skygge som noget bortimot en furie, paa grund av et par ukvindelige kraftsatser, som faldt midt i kampens gny og som traditionen graadig grep; da saaledes Cæsar Borgia under beleiringen av hendes by vilde fremtvinge overgivelse av kastellet og derfor truet med at dræpe hendes unge sønner, som var i hans vold, skal hun ha svaret at det kunde han gjerne: hun skulde nok lage nye barn, og ledsaget satsen med en uartig gestus! Hun hadde oplevet mange vilde eventyr. Hun var gift tre ganger; og første gang og i sit hjertes grønneste vaar med en utsvævende mand av Della Rovere's opkomling-æt, som hun siden saa paa kom av dage ved snikmorder-dolk. I sidste egteskap blev hun mor til sin tids mest paagaaende kondottier Giovanni delle Bande nere, hvis far var en forsviret Medici av sidelinjen, men som selv umiskjendelig slegter Sforza'erne paa; og han blev far til den Cosimo, som senere blev Toscana's første storhertug. &mdash; Da Machiavelli ankom, var hun enke for tredje gang, bare 36 aar gammel. Hun levet bl. a. av at leie ut soldater, og sælge kuler og krudt. Firenze pleiet at betale hende en liten aarlig sum for en troppekontingent; og det skedde væsentlig for at ha en venligsindet nabo i nord, &mdash; som støtpute mot Venezia; for over hendes hertugdømme gik jo veien sydover fra lagune-staden. Nu var imidlertid hendes søn av første egteskap misnøid med kontrakten og helst stemt for opsigelse; men samtidig forstod hun at Cæsar Borgia siklet efter Romagna. Hun ønsket derfor at ordne sig med Firenze, og meldte dem, for at sætte pres paa og tillike at skrue op prisen, at Milano-hertugen, hendes slegtning (Ludovico il Moro), nu bød paa hendes leiehær. Machiavelli skyndte sig nordover med skrevne instrukser og bød for troppe-kontingenten 10 000 dukater, hvilket var mindre end forrige gang, samt bad om at faa kjøpt kuler og krudt til Pisa-krigen. I den indberetning, vi har, fortæller han, hvorledes hun foreløbig bitende bare svarte ham at «florentinernes ''ord'' altid hadde glædet hende, men at i ''gjerning'' hadde hun aldrig rigtig likt dem»; hun skulde imidlertid tænke paa det. Næste dag forelaa bud fra Milano's agent. Saa begynder auktionen: Krudt hadde hun slet ikke at sælge, sa hun; men soldater hadde hun nok av: hver dag skikket hun nordover til Milano. Da la Machiavelli paa og bød 12 000 dukater for troppekontingenten. Hun gaar ind paa det om kvelden. Men da morgenen kommer, hvor han skal undertegne kontrakten, sier hun pludselig, at nei, nu hadde hun tænkt over saken igjen inat: hun kunde i grunden ikke gaa med paa det, medmindre Firenze vilde paata sig at forsvare hendes stat; han maatte ikke undre sig over at hun kom til at si noget andet igaar, for «jo mere saker diskuteres, des mere kommer man tilbunds i dem». &mdash; Men det var just dette han i sin instruks hadde faat ordre til ikke at gaa ind paa. Og han maatte reise tilbake med uforrettet sak. {{avsnitt}} &emsp;Man har sagt om denne ambassade, at det var Machiavelli som blev overlistet, fordi han endnu var uøvet. Jeg synes ikke, det er saa ganske avgjort; ti hovedhensigten med sendeisen er at faa paa det rene hvor Firenze i tilfælde hadde Romagna, uten ellers at binde sig til noget bestemt. Og det er jo opnaadd: der foreligger for det første intet brud, hun er fremdeles en venligsindet støtpute i nord, og som pant paa det blev det avtalt at hun skal sende en mand sydover for at forhandle videre. Det vage resultat av ambassaden er kanske netop det tilsigtede. For at vurdere det efter fortjeneste maa man heller ikke bortse fra, at hun er i nær slegt med Frankrike's fiende, som hindrer det i at tilegne sig Milano, det Ludvig XII hævder han er arveberettiget til. Og dernæst er der altsaa sonderet. &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Næste aar falder hans første større ''ambassade til Frankrike'', hvor han i det hele skikkedes fire ganger. Foranledningen var følgende: {{avsnitt}} &emsp;Firenze's gesandt i Frankrike hadde med Ludvig XII, som netop hadde tat til fange sin motstander i Milano Ludovico il Moro, indgaat en nøiere avtale om hjælp til erobringen av Pisa: Firenze skulde betale den store sum av hele 24 000 dukater maaneden. Men da nu hans leiehær, som bestod av schweizere og gascognere, satte sig i bevægelse nordenfra, plyndrer de og brandskatter de overalt, endog Firenze's specielle venner. Til disse horder sender raadet i al hast to kommissærer med Machiavelli for at sørge for matforsyningen og faa stanset uvæsenet. Den ene kommissær vilde ikke være pant for et insolvent fædreland og rømte straks hjem igjen fra dette utsultede røverpak, som leiehæren var; den anden &mdash; Luca degli Albizzi &mdash; og Machiavelli blev paa post, og fulgte tropperne, uten et øieblik at miste besindelsen: da saaledes Pisa vilde overgi sig til Frankrike og den franske feltherre tok imot tilbudet, protesterte Albizzi i Signoria-raadets navn. Og bombardementet begynder, og alt forløper efter ønske; men da man saa skal til at storme, viser det sig at pisanerne har gravet dype løpegraver paa indsiden av muren, saa hæren maa retirere. Leiesoldaterne blev misnøid; de begyndte at knurre, klaget over kostmangel, krævet sold utbetalt; den franske general meldte de to at han ikke kunde svare for noget længer, og gav Firenze's mangelfulde matforsyning al skyld for revolten; han holdt sig væk fra det hele og lot de to ta støten alene. En vakker dag tok schweizerne Albizzi til fange, truet ham med fældet hellebard til at betale sold endog til en ganske uvedkommende flok schweizere, som netop ankom søndenfra Rom; ja, han maatte til og med punge ut med 1 300 dukater av sin private kasse. Og straks det var erlagt, opløste leiehæren sig og drog sin vei!! &mdash; Dette skedde midtsommers 1500. Kong Ludvig XII skrev til Firenze og beklaget hændelsen; og lovet vel for fremtiden: han skulde nok ta Pisa! vilde sende en ny general og andre soldater, som skulde ligge efter byen hele vinteren og trætte den ut, og saa ta den eftertrykkelig til næste sommer. Firenze svarte nei tak, de hadde nu faat nok av franske og schweiziske leiesoldater. Da blev Ludvig XII fornærmet, og slængte i dem, at skyld i uheldet var Firenze selv, som bl. a. ikke sørget punktlig for kost og sold. Men den egentlige grund til hans harme var jo at han nu for fremtiden gik glip av Firenze's klækkelige pengebidrag pr. maaned til hæren. {{avsnitt}} &emsp;Da skikkedes altsaa Machiavelli selvanden i ekstra-gesandtskap til Frankrike for at bringe en forsoning istand; de skulde bortforklare mest mulig, bukke og skrape og stulle for den saarede forfængelighet; forøvrig skulde de bare melde at nu ankom der med det allerførste nye gesandter til kongen. Og saa maatte de søke at faa ham fra hans overdrevne pengekrav, &mdash; ialfald som forskud, før Pisa var erobret. &mdash; Det var just intet let gesandtskap. Mindre behagelig ogsaa av den grund at de var daarlig betalt av Firenze, og selv var fattigfolk, som ikke hadde anledning til at skyte til av egen kasse, &mdash; saameget mere som de kom til et flot og snobbet hof, hvor man bare estimerte folk efter hvad de hadde raad at bruke. Machiavelli har i sine breve til raadet udmerket tegnet hint billede av møtet mellem fattigstatens legater og en hovmodig konge. I august fik de foretræde for kongen. Den audiens løp bare ut i kjekl; kongen avbrøt dem grætten og hoven, sa, at pengene fik han nok ha først. De to gesandter smøg og svarte, det var ganske umulig for Firenze nu i øieblikket; men vel, naar Pisa var indtat. Da ropte de op alle som én: Franskekongen skulde kanske lægge ut for florentinerne! . . . Slik var tonen mot dem ved hove; tilslut blir Machiavelli's følge syk, saa han endog er alene om affæren. Men da æser sendelsen op for ham, til at omfatte en utredning av hele den politiske situation i Italien. Han ser for det første klart at Firenze's forhold til Frankrike er analogt med Venezia's til Tyskland; og ved dette syn har han i virkeligheten truffet kjernen i halvøens politik gjennem hele det 16. aarhundrede, han er saa at si blit autoritet paa det omraade. &mdash; Han snakker dagstøt med kongens omgivelser, særlig med kardinalen av Rouen, den indflydelsesrikeste av dem, senere Frankrikes kandidat ved pavevalg, dels paa fransk, dels paa latin. Det begynder som debatter: Firenze forstaar sig ikke paa krig! sier de haanlig. Ikke Frankrike paa statskunst heller! svarer han slagfærdig, &mdash; naar det kan hjælpe kirken til slik magt, som det gjør. Og omsider faar han gjort dem begripelig, hvor farlig paven igrunden er; Machiavelli har nemlig i mellemtiden faat vite at paven tænker paa at indsætte Medici i Firenze ved Venezia's hjælp, &mdash; og Venezia har bare én plan: at utvide sin egen magt i Italien, mens Firenze kun søker at hævde sig som det er. &mdash; Det utvikler sig til svære diskussioner, hvorunder han faar orientert franske politikere, og lægger derved et bredt grundlag for forstaaelse mellem republikken og Frankrike. Han saar mistanke. Og det ender med at han, den fattige sekretær fra Firenze, ogsaa aapner kongens øine for Frankrikes virkelige fare i Italien. Denne tok mot en sum penger fra Firenze, og sendte ordre til Cæsar Borgia, at han ikke tillot ham at gaa imot Bologna. &mdash; Fra den sendelse vendte Machiavelli tilbake til Firenze med øket autoritet. {{avsnitt}} &emsp;I sine daglige indberetninger meddeler han selv, hvad de har talt om. Og av dem fremgaar det, paa hvilken maate han har søkt at indgi franske politikere den hele oversigt over faren og lovene for Frankrikes holdning til Italien i fremtiden. For kongens kardinal redet han det &mdash; i korthed gjengit &mdash; ut i følgende almenræsonnement: Fører de krig mot paven, maa de gjøre det enten alene eller i forbund med en anden; gjør de det alene, kommer de nok til at indse, hvad det vil ha paa sig; men gjør de det i forbund med en anden, maa de altsaa finde sig i at dele Italien med denne anden, det vil si: da faar de en ny krig at føre mot denne anden; og ''den'' krig vil bli farligere end nogen av dem de har ført mot paven. &mdash; Denne anden, som ikke nævnes, det er Tyskland. {{avsnitt}} &emsp;Men likeoverfor ''den'' slags visionære ord bare maapet man; ''de'' maatte først gaa i opfyldelse, før man forstod dem. Med overlegen klarhet og politisk evne ser han altsaa straks spændingens store linjer. Men i øieblikket til ingen nytte; hverken hinsides Alperne eller i hans eget folk kunde man følge hans kjølige ørneblik. Det var tillike saa altfor overraskende nyt. {{avsnitt}} &emsp;I hele fire maaneder opholdt han sig ved hoffet. Han studerer samtidig folk og stat; og dette ophold har lagt grunden til hans mindre milde dom om det franske folk. Hurtig og kort gir han en militær, politisk, økonomisk, kulturhistorisk, fra folkepsykologisk oversigt; siden skrev han sine indtryk ned i et resumé, ''Ritratto delle cose di Francia'' (Billede av Frankrikes affærer), og denne avhandling er grundigere og bedre end den han siden leverer over Tyskland. Det er enevældets vanskjøttede og ufri Frankrike han har truffet og tegner, hvor en indtil pedanteri gjennemført orden i centraladministrationen overser og glemmer selve folket, som blir servilt og krypende; Frankrike er i saa maate en motsætning til datidens Tyskland, som han siden behandler; det lider av for vidt dreven centraladministration, hvor den enkelte blir borte som ufrit led i maskineriet. Machiavelli fik jo ganske ret i sin kritik, idet den fortsatte centralisation, som naadde sin fuldkommenhet ved kongens ord: L'état, c'est moi, i sidste instans skapte den franske revolution, da hele den smukke orden revnet. Nationaløkonomisk er dommen, i korthet gjengit: rikt land, men fattig folk. Til forskjel fra Tyskland, som han senere karakteriserer som et fattig land, men et rikt folk, nemlig paa grund av dettes nøisomhet. {{avsnitt}} &emsp;Han skrev ogsaa ned nogen korte aforismer om franskmændenes karakter (''Della natura dei Francesi''), som tildels ikke er videre hensynsfulde eller smigrende; det er vel personlige erfaringer ved hoffet som iblandt gaar igjen. Jeg skal oversætte nogen: «De er heller tause end netop kloke. &mdash; De bryr sig ikke stort om det man skriver eller sier om dem. &mdash; De lider mer av pengetørst end av blodtørst. &mdash; De er gavmilde bare i ord. &mdash; Naar de blir bedt om en velvilje, tænker de først paa hvad nytte de kan ha, om de gjør den tjenesten. &mdash; De er krypende i motgang; i medgang er de hovmodige. &mdash; De er foranderlige og lette paa det...» Jeg nævner dette, ikke netop fordi dommen er saa særlig træffende om det vi idag forstaar ved en franskmand, men fordi det er betegnende for Machiavelli at en slik kold og knivskarp dom fælder han om det folk, paa hvis venskap og hjælp det just er hans inderste overbevisning at Firenze's hele eksistens beror. {{avsnitt}} &emsp;Næste større gesandtskap gjælder ''Cæsar Borgia''. Da denne nemlig faar franskekongens ordre om ikke at røre Bologna, vender hans interesse sig mot Toscana; han sværmer rundt om det, anmoder om tilladelse til at marschere gjennem det o. l. Og altid med de fordrevne Medici i sit følge. Tilsidst tar han Piombino, en sjøby i vest, og sætter sig fast der (1501). Pisa og Lucca i nærheten vider sig straks ut og blir frække; og næste aar har Firenze Val di Chiana-affæren, som jeg før har nævnt: Cæsar Borgia kommer med en flok kondottierer sopende foran sig; Firenze's smaabyer indover Chiana-dalføret falder fra &mdash; de som lar være, gjør det ene og alene av frygt for Frankrike, som atter blir betænkelig ved denne Borgias graadighet; ti hans drøm var aabenbar: at favne om Toscana, kongedømmet Napoli, kirkestaten &mdash; foruten Romagna. Denne mistænksomhet er selvfølgelig Cæsar Borgia den første til at veire; og ofrer straks Medici med alle de fiendtlige kondottierer. Som han siden ifølge Machiavelli's indberetninger &mdash; de er skrevet av ham, bare undertegnet av legaten &mdash; selv frækt sier: «Jeg staar ikke her (Ɔ: i Toscana) for at tyrannisere; men for at utrydde tyrannerne. . .» Og saa melder han Firenze fra Urbino at nu faar de komme og forhandle med ham. &mdash; Samtidig som denne ambassade avgaar til ham, skikker Soderini bud til franskekongen med bøn om hjælp. {{bunn}} 1796 2610 2006-08-20T21:28:06Z Teucer 25 {{topp |forrige=←[[../Kancellisten1|Kancellisten [1]]] |neste=[[../Kancellisten3|Kancellisten [3]]]→ |tittel=[[Renæssanse-mennesker]] |seksjon=Kancellisten |forfatter=Hans E. Kinck |noter=<center>[2]</center> |}} &emsp;Dette blir Machiavelli's første færd til Cæsar Borgia, det er forsommeren 1502; han følger bare med som andenmand, idet en geistlig, Soderini's bror, er sendefærdens øverste. Han var hoven, da de utbad sig forklaring paa hans hensigter: Spørg Orsini! svarte han. Det gjorde de, de spurte kondottiererne Orsini, Medici's venner, og der fik de det svar at alt var færdig til en invasion av Toscana: 20 à 25 tusen mand stod ved grænsen. Dette visste de imidlertid var løgn, mer end 16 tusen kunde det ikke være. Og saa blev de en kveld atter opkaldt til Cæsar Borgia's sterkt bevogtede palads: nu forlangte han det endelige svar av Firenze om dets holdning likeoverfor ham; det var med nød og neppe de utvirket en frist paa fire dage. Og det blev Machiavelli som tok avsted for at avhente det endelige svar. Imens indtraf da det som Firenze ønsket og ventet paa: franske tropper med artilleri kom marscherende. Og dermed sænket Cæsar Borgia sine rovfuglevinger. Da var det, han som sagt kastet sine hjælpere overbord &mdash; Orsini, Vitelli og Medici; florentinerne fik alt sit tilbake i Chiana-dalen, og han sluttet sig atter til Frankrike, som han nu saa, desuten hadde planer oppe mot kongeriket Napoli. {{avsnitt}} &emsp;Om denne affære nedskrev Machiavelli sin første politiske avhandling, som ikke hadde noget med hans pligter som sekretær at gjøre: «Om maaten at behandle de oprørske distrikter i Chiana-dalen» (Del modo di trattare i popoli della Val di Chiana ribellati). Den har den svakhet at han driver sammenligningen med antikken vel vidt, og derved løsningen paa øjeblikkets foreteelser blir en smule kunstig; begivenheterne kan nu engang ikke saadan uten videre lægges side om side. Han imøtekommer vel her tildels tidens humanistiske krav. Men paa den anden side kommer der just ved de historiske paralleler fra antikken høihet og linje over døgnets forvirrede kaos av hændelser. En ørneklo er allerede her ute og ordner det tilfældige. {{avsnitt}} &emsp;Men saa sammensverger de sig mot Cæsar Borgia, de kondottierer, som paa denne svikefulde vis var latt i stikken; og de har til en begyndelse held. De søker ogsaa hjælp i Firenze og Venezia; men der faar de ingensteds noget bestemt tilsagn. Hertugen beder Frankrike om hjælp og faar ja. Og dermed var i virkeligheten «oprørerne» færdige. Paven og hans søn ønsket endvidere venskap og forbund med Firenze; for i syd grænset jo Toscana i sin helhet til Kirkestaten. I Rom hadde republikken sin ordinære gesandt; nu skulde der altsaa sendes én nordpaa til sønnen, som vilde slutte evig «alliance». Først halte de saken ut; for noget intimere forbund med Borgia'erne ønsket de, som rimelig var, ikke; man visste heller ikke hvorledes Frankrike i tilfælde vilde like det; og for det tredje vilde man nødig ryke i aabenbart fiendskap med «oprørerne» &mdash; en hel sværm av kondottierer. Skjønt de altsaa vel visste, det var nordpaa hos Cæsar Borgia i Imola at sakerne i virkeligheten blev avgjort, ikke i Rom, saa blev de allikevel enig om, for at lykkes i sin forhalingspolitik, at bare «Timandsraadet» skulde besørge budet til ham. Og den, disse sendte, blev sekretæren Machiavelli. Dette var altsaa hans anden ambassade til hertugen. {{avsnitt}} &emsp;Han likte just ikke hvervet; sendelsen blev daarlig utstyrt pekuniært, han var desuten nygift; men især var den utilfredsstillende, fordi han i grunden ingen fuldmagt hadde; «Timandsraadet» var jo underlagt Signoria-raadets sanktion. Hvilket netop var pointet ved ordningen denne gang. Det staar da ogsaa tydelig nok i hans instruks: han skulde heftig forsikre hertugen om Firenze's store venskap og bl. a. fremholde at det hadde svaret «oprørerne» nei til deres bøn om hjælp mot Cæsar Borgia; han skulde brede sig mest mulig om dette punkt. Men vilde hertugen noget mere, saa skulde Machiavelli indskrænke sig til at si, han vilde gi Firenze's raad besked om det, og saa avvente svar. {{avsnitt}} &emsp;Utpaa høsten 1502 reiser han nord til hertugen i Romagna. Og ved hans hof, som stadig flyttet fra by til by, alt eftersom Cæsar Borgia kom i besiddelse av nye byer, opholdt han sig de tre à fire høst- og vintermaaneder; først i januar 1503 blev han avløst. &mdash; Skjønt mange skrivelser blev snappet op eller ialfald aldrig naadde til Firenze &mdash; man betaler kureren dobbelt og tredobbelt, og endda blir det borte &mdash;, saa eksisterer der dog en hel del raske redegjørelser for dagen til raadet fra Machiavelli's haand; skrivelserne fra denne ambassade er kanske den rikholdigste, man har fra ham. Og med al ønskelig tydelighet fortæller de, hvad han er blit sendt til: et bøle av uigjennemtrængelig fortielse, troløshet, hyklet hjertelighet avløst med haanlige trusler, aabenbar løgn, grumhet, men hvor han var paalagt ikke at træffe nogen avgjørelse og hvorfra han ikke kunde komme i paalidelig direkte forbindelse med sit eget raad i Firenze, saa han ett øieblik hadde klar oversigt over politikken utenom og rundt om sig. Faktisk spionens rolle i ambassadørs klædebon. Men en slik stilling fordret lalfald rikelig med lommepenger til bestikkelser, gilder o. l.; heller ikke ''den'' støtte fik han fra Firenze, han er tvertimot altid i penge-forlegenhet. Det kom til. &mdash; Der er neppe mange depecher som bringer én saa levende nær hin tids diplomatiske kunst som disse Machiavelli's daglige rapporter; de er desuten saa godt som eneste historiske kilde for hine begivenheter i Romagna. {{avsnitt}} &emsp;Grundstemningen i Cæsar Borgia's sind var flammende hevnfølelse mot «oprørerne». Som altsaa er de fordrevne Medici's venner (Orsini, Vitelli) og republikken Firenze's fiender. Men Machiavelli's opgave var at fodre ham med tomme ord, denne handlingens mand, som tørstet efter hjælp i gjerning, nemlig til avstraffelse av kondottiererne, &mdash; og det var jo netop denne fortættede, mutte energi som for nogen maaneder siden hadde gjort et saa uutslettelig indtryk paa ham, da han første gang stedtes for ham, og som for al tid hadde hans hemmelige beundring, fordi det var den evne, han selv brændte efter at se og som jo tidens og Firenze's politik saarest trængte. Som borger av Firenze hadde han nu faat i erend at kvæle den sjeldneste evne, han visste i verden; Firenze ønsker bare en ting: at faa rede paa Cæsar Borgia's hemmelige planer. Her ligger i mine øine det sjælelige midtpunkt ved denne tragiske ambassade. {{avsnitt}} &emsp;Intet under om Machiavelli mange ganger skriver og ber Firenze's raad at kalde ham tilbake; allerede i november klager han og sier, han kan intet mere gjøre her; han er syk, har feber, skriver han, og kjendersig nedfor &mdash; han bruker uttrykket «chioccio», som egentlig brukes om brest i lerfat o. l. Han ber sine venner sende ham Plutarch. Og for dog at tækkes Cæsar Borgia litt skriver han engang et ivrig brev til Firenze's myndigheter om et kostbart stod &mdash; Cæsars eneste uskyldige privat-passion var hester &mdash; som er stjaalet paa fjeldbeiter i Apennin: Prøv at knipe tyven og find hopperne! Han er gladere i dem end i et kongerike, sier han. Allerede en ti-tolv dage efter første klagebrev gjentar han sin bøn og sier, han blir daarligere og daarligere &mdash; da kalder han sin stilling «dette ulykkelige» («questo disagio»). Men Signoria-raadet bare roser ham, og holder ham paa post; ogsaa hans venner gjør det, de skriver og fortæller hvor staten sætter pris paa hans virksomhet og depecher: ingen kan greie det bedre end han! og de skaffer ham paalæg i løn. Der blir simpelthen noget patologisk over hans ambassade tilslut; han er aabenbart mer sjælelig syk end legemlig. En forfærdelig gjennembruddets, eller nyfødelsens, tid, ond og frugtbar i samme stund, en lummer, bedøvende grotid, en slags mare. Og samtidig som det brændte sig ind i hans sind, hvilke var de seirende kræfter i virkeligheten, maa den viljelammelse og den uvirksomhetens sump, som han nu gjorde sit bedste for at fremkalde i andres sind, ha virket tilbake paa ham selv. Det er vel heller ikke for dristig at anta, det i længden ogsaa har oprevet ham at leve blandt alt dette svik, at veire alt dette blod. {{avsnitt}} &emsp;Imidlertid gaar sakerne sin gang; Cæsar Borgia æter sig frem i Romagna, slaar under sig by efter by, rykker for hver dag tættere ind paa Toscana's grænser. Og Pisa gjør allerede kurtiserende tilnærmelser til ham. Machiavelli flytter efter. Han fritter og fritter om hans planer. Men han fritter forgjæves. I slutten av oktober indgaar Cæsar Borgia høitidelig forlik med «oprørerne», som sverger ham og hverandre fred og alliance. Nu var de altsaa atter hans haandgangne mænd og hjalp ham med byernes erobring. Men dette gjør han bare for at lokke dem i fælden. Saa kommer da avslutningen: Sinigaglia's fald og «sacco» (blodbad), hvor Cæsar Borgia ved svik griper sine hjælpere, de fire kondottierer, og lar dem dræpe. Da det er skedd, kalder han Machiavelli op og melder ham hvad tjeneste han just nu gjorde Firenze: ved den fangst var Frankrike's og Firenze's fiender for evig bastet og bundet! Saa var turen til republikken at vise ham en velvilje igjen. {{avsnitt}} &emsp;Machiavelli har skildret dette i mange depecher, hvorav flere er blit borte paa veien; der er raskt nedskrevne meldinger, og der er vidtløftigere utredninger. Hver dag gaar der sydover av dem; Cæsar Borgia's energi har atter besat ham, næsten eksalteret beskriver han begivenheterne. De følger slag i slag. Og nu rykker Borgia's tropper videre; de tar Perugia, gaar imot Siena; smaafyrsterne flygter som mus for katten. Først nu, i slutten av januar 1503, faar Machiavelli reise; og Firenze's nye gesandt ankommer. Paa samme tid lægger atter Frankrike sin hemmende haand over Cæsar Borgia's ærgjerrige planer. {{avsnitt}} &emsp;Men denne begivenhet med sviket og drapet av de fire kondottierer har grepet Machiavelli saa sterkt, at han like efter tok emnet op igjen og i korthet skrev dens historie, hvor der, betegnende nok for hans sans for væsentlig og uvæsentlig, er indkommet smaa feil f. eks. i det topografiske. Det lille skrifts titel er: «''Beskrivelse av den maate hvorpaa hertugen av Vanlenza dræpte Vitellozzo Vitelli, Oliverotto fra Fermo, herr Paolo og hertug Orsini av Gravina''.» {{avsnitt}} &emsp;Saa hænder altsaa det eneste som Cæsar Borgia ikke hadde forutset: at faren, Alexander VI, dør (1503). Og like før Giulio II blev pave, skikkes Machiavelli i ekstraordinær ''ambassade'' senhøstes 1503 ''til Rom'', hvor han blev en halvanden maaneds tid. Hans officielle erend er det kostelige at kondolere med Pio III's død. Egentlig skulde han snappe op nyheter under konklavet, samt utspeide det vordende pavedømmes syn med hensyn til Romagna og til Pisa-krigen. Firenze var nemlig i vildrede med sin holdning likeoverfor Cæsar Borgia's rike i Romagna, hvor nu smaafyrsterne vilde ha sine borge og byer tilbake, tiltrods for at Romagna holdt paa hertugen: Firenze visste med andre ord slet ikke, hvor mægtig Cæsar Borgia i grunden var under de ændrede forhold. Og forøvrig skulde Machiavelli avslutte en kontrakt om leietropper med en kondottier, i sin bys navn, men til Frankrikes gagn. &mdash; I Rom var man ved hans ankomst midt op i værste kjøp og salg av stemmer til ny pave, det var som en lammende børs. Kandidaterne overbød hverandre. Og over dem igjen bød de fremmede fyrster ut fra sine interesser; det gir et billede hvad Cæsar Borgia sa om kardinalen av Rouen, som var Frankrikes kandidat: «Vil han bli pave ved den Hellig Aands hjælp, blir han det aldrig i verden!» For intrigerne om pavevalget var i ''grunden'' intet mindre end kampen om kongeriket Napoli mellem paa den ene side Cæsar Borgia og spanierne, som ikke kunde tillate at Frankrike ogsaa fik kirken i sin magt, og paa den anden side Venezia's diplomati, som vilde ha Romagna tilbake fra Cæsar Borgia. Der var vildt røre, &mdash; eller som Machiavelli skriver hjem: der mangler «høvdinger for skandalen». Han staar kold og ser til handelen som interesseret tilskuer; forstaar det hele tilbunds, som man ser av hans depecher. Men han kaster sig ikke ind i intrigerne, ja, vi ser, han tar i rapporterne endog litt feil med hensyn til de forskjellige kandidaters chancer og valgets utfald &mdash; i den grad idéløst nemlig foregik kjøpet og salget. &mdash; I samme øieblik Della Rovere var valgt, krævet Firenze's sikkerhet at Cæsar Borgia gik under, samt at paven røk uklar med Venezia om Romagna. Man ser derfor, hvor Venezia's gløgge gesandt Giustinian advarer og advarer sin regjering mot at kollidere med dette jern av en pave; Machiavelli hadde altsaa akkurat motsat hverv: han skulde netop bringe dem i haarene paa hverandre, saa mistanke og splid &mdash; paven blir bare deres kapellan, hvis de blir mægtigere, putter han i Giulio II's omgivelser. Men det som gjorde situationen særlig indviklet for Machiavelli, var at Cæsar Borgia tilsyneladende var den nye paves mand; han hadde jo lagt sig i sælen for hans valg; og det var en avtale at han skulde beholde Romagna, samt vedbli som Kirkestatens gonfaloniere eller generalissimus. Det løfte agtet imidlertid i virkeligheten ikke paven at holde; ialfald skulde Cæsar Borgia først drive venezianerne ut av Romagna. Men pavens ''virkelige'' tanke her var til en begyndelse helt uigjennemtrængelig. Machiavelli traf ham personlig sjelden; det blev hertugen han snakket med. Og i de depecher han nu sender hjem om deres samtaler, er tonen mellem de to en ganske anden end sidst, &mdash; og det er jo dog ikke gaat ett aar siden Sinigaglia-begivenheten; der er kulde, ja haan; han gir ham kaute svar paa hans hidsige ord. Der er dem, som i dette omslag har villet se et lavt og uridderlig træk ved Machiavelli's karakter: hovmod likeoverfor en falden storhet. For det første kan man hertil svare at Machiavelli's gamle begeistring for Cæsar Borgia ikke gjaldt hans person: han saa kun et fyrste-emne i ham. Men nu er der just ingen fyrste tilbake: bare den magt-løse rest av en grum bandit, endog med denne nimbus av terror strøket av sig! Machiavelli møter en blodhund, som jo slikker krypende sine gamle offres føtter. Men dernæst er der vel ogsaa et rent psykologisk moment med: Machiavelli har nu engang oplevet fænomenet og var færdig med ham, hadde vokset sig fra det statsmands-ideal. Det gik slik for sig: I Cæsar Borgia's nærhet kom engang hans sind i kok, hans vældige fantasi i flugt; det var et naturfænomen, som man ikke kan lægge moralsk maalestok paa eller dadle: det var en stor viljes umiddelbare virkning paa en anden vilje. Og saa hadde i disse maaneders fravær billedet av en fyrste klarnet sig; han var blit ham et kunstprodukt, som han nu spyttet ut som et allerede benyttet motiv. Derfor er hans dom nu rammende, gjennemborende, ubønhørlig som døden; paa sit vis er det noget av det samme som da han paa sin pupille hadde indfanget billedet av Maximilian og gjorde sig færdig med dette Carolus Magnus's middelalderlige gjenfærd. &mdash; Det er en kunstners maate, hans forhold til modellen; det kan ikke være noget andet han mener heller, naar han sier om ham, engang han gik fra ham, at han syntes ham «tusen aar». &mdash; Og skulde dette forsvar ikke være nok, men der fremdeles sitter en stemme av bebreidelse mot Machiavelli igjen hos nogen, saa faar man ialfald holde ham tilgode hvad tid og hvad miliø han lever i: selv den sterkeste karakter aander vel ikke ustraffet i den slags. &mdash; I en av de samtaler, han nævner i sine rapporter, melder han ham skadefro at nu har Venezia tat hans Imola i Romagna, og nu marscherer de alt mot Faenza! Da flyr Cæsar Borgia i flint: Det var Firenze's skyld, som ikke bragte hjælp; men det skulde de nok komme til at svie for! &mdash; og da skulde han le rigtig godt. . . Der faldt «ord fulde av gift og hidsighet», skriver han; og han blev ham ikke svar skyldig. &mdash; Paven saa snedig tiden an. Cæsar Borgia søkte nu Firenze's raad om tilladelse til at marschere gjennem Toscana til Romagna; raadet gjorde vanskeligheter, og det opfanger Machiavelli at paven i virkeligheten likte. Derav saa han med ett klart, at Giulio II ønsket bli manden kvit, men bare ikke aapenlyst vilde bryte sit løfte mot den som hadde hjulpet ham til pavestolen. Cæsar Borgia raste. Og Machiavelli godsnakket, gav likesom raad: han fik heller reise sjøveien til Romagna da, sa han. Imens tar Venezia ogsaa Faenza i Romagna, litt efter Rimini; paven og Frankrikes gesandt kommer i oprør over det, samtidig som paven nu føler sig helt løst fra det løfte han har git Cæsar Borgia, som altsaa ikke gjør hvad han har lovet: at befri Romagna; han skikker bud efter ham til Ostia, der han holder paa at utskibe sig, og forlanger utlevert papirerne paa de forter i Romagna, som endnu var Cæsar Borgia tro. Da han gjør vanskeligheter, blir der git ordre til at gripe ham; saa kommer han sættende til Rom og vil ialfald ha sikkerhet for nogen private eiendomme i Romagna, men man ænser ham ikke. Og da han saa tar til Napoli, blir han grepet av spaniernes feltherre og sendt over til sit hjemland. Dermed er Cæsar Borgia ute av Italiens saga. {{avsnitt}} &emsp;Da Machiavelli midt i december atter er hjemme i Firenze, kommer der melding om vældig fransk nederlag i Napoli likeoverfor spanierne under Consalvo de Cordoba (slaget ved Garigliano 1503). Det var liten trøst for Firenze at derunder den ældste av huset Medici (Piero) druknet. For nu var situationen pludselig blit fuld av fare for republikken: Vilde spanierne jage franskmændene ut av Italien? Hvordan vilde det i saa fald gaa Firenze i dets krig med Pisa? {{avsnitt}} &emsp;Og i den anledning blev Machiavelli over hals og hode sendt i ekstraordinær ''ambassade'' &mdash; hans anden &mdash; ''til Frankrike'' i begyndelsen av 1504 for at sikre Firenze hurtig hjælp. Da hadde imidlertid Frankrike i al hast sluttet en treaarig vaabenstilstand (tregua) med Spanien; og denne fik altsaa Firenze nyde godt av. {{avsnitt}} &emsp;Man gik følgelig atter trygt i gang med Pisa-krigen. Der faar Machiavelli og Soderini bl. a. den vilde idé, trods protest fra felttogets øverstbefalende Giacomini, at lede Arnoen væk fra Pisa og ut i havet ved Livorno isteden; indfaldet virker jo paa én næsten literært, som det var resultat av klassisk læsning. Forsøket kostet en hel del arbeide og penger; og som avslutning kom flom og ødela resultatet. Efter den præstation blev hæren hjemforlovet paa grund av pengemangel. Pisanerne kom og kastet til gravene igjen. Og ved aarets slut saa det paany mørkt ut for Firenze. Bl. a. visste man ikke hvor man hadde alle smaafyrsterne, som saa mistænkelig undslog sig, nu man vilde fornye kontrakten om leiesoldater. Da saa Firenze vaaren 1505 led et helt litet nederlag mot Pisa, blev Machiavelli sendt rundt til dem for at utspeide hvad de egentlig hadde i sinde. Først gik turen til Perugia, hvor han skulde undersøke, om det bare var i den hensigt at faa prisen skruet i veiret dets fyrste Baglioni lot som han var likehændt med fornyelse av kontrakten, eller om han pønset paa at slutte sig til Firenze's fiender, spanierne, som nu under Consalvo rykket søndenfra. Machiavelli gir i en klar depeche fuld besked: alt, fyrsten her kommer rned, er lumsk løgn &mdash; skriver han &mdash; og han kommer til at slutte sig til Firenze's fiender, som vil ta Pisa fra os. &mdash; Næstemand er markgreven av Mantua: ogsaa han svarer undvikende, da Machiavelli vil faa istand en leiekontrakt. &mdash; Saa kommer Soderini paa den tanke at skikke Machiavelli direkte helt til Spanien; men da gjør dennes misundere i de forskjellige raad straks motstand: Han faar derfor det beskednere hverv at ta til Siena for at utspeide dets fyrste, den før nævnte Pandolfo Petrucci, den snedigste av dem alle tilhope. I denne rævs ansigt kan Machiavelli intet bestemt læse, og vender hjem like klok &mdash; det var vistnok første gang det skedde. Saameget ser han dog at det i øieblikket var hans politik at fjerne sig litt fra Firenze og Frankrike, fordi Spanien var i opgaaende. {{avsnitt}} &emsp;Resultatet av rundturens erfaringer var imidlertid at der for Firenze nok ikke var andet for end at indrette sig paa krig. Timands-raadet tilkalder atter sin feltherre, den før nævnte Giacomini, som dog bad sig fritat for befatningen med den uheldige idé med Arno'ens uttørring; denne Giacomini var oprindelig kjøbmand, men ofret sig nu for Firenze's forsvar paa samme maate som Machiavelli, ubønhørlig i sit krav til hæren, derfor ogsaa forhadt. Foreløbig kunde spanierne og de allierte ikke angripe Firenze, som jo var indbefattet i «tregua»; men Pisa kunde de altid ta i ventetiden. Her møter Giacomini dem, og han slaar dem. Ved det held faar de florentinske feltherrer blod paa tand: de vil nu med det samme ta Pisa, Lucca, Siena. Soderini sætter igjennem de nødvendige pengebevilgninger, og Machiavelli drar avsted til fronten med ordrer. Han er paafærde allesteds, leier tropper fra Bologna, Romagna, ja helt fra Rom; han ekspederer artilleri, ammunition, fæstnings-arbeidere. Bombardementet begynder; og man forsøker at storme. Angrepet blev slaat tilbake. Spanierne sender tropper til undsætning. Nyt angrep. Og nyt nederlag. Demoralisation blandt de beleirende soldater. Og saa kommer der fra Firenze ordre om at opgi affæren for denne gang. Folket gav Giacomini al skylden for vanheldet. Og han nedla for altid sit militære førerskap. {{avsnitt}} &emsp;Da saa Giulio II &mdash; 64 aar gammel &mdash; skal avsted nordover paa sit fanatiske kirke-felttog mot Bologna og Perugia og sender bud til Firenze, ber om at faa utlaant dets kondottier (Colonna), blir Machiavelli skikket paa sin ''anden ambassade til Rom'' (1506) for at meddele, at Firenze ikke tør undvære sin feltherre just nu. Dette gesandtskap er kort og har liten rolle spillet for Machiavelli. Han har været ganske aands-fraværende. {{avsnitt}} &emsp;Ti det, som denne tid optar ham sent og tidlig, er en plan om at oprette egen hær for Firenze, en nationalmilits som for den tid kommer saa nær som mulig det vi nu kalder indførelse av almindelig vernepligt. Man ser hvor han paa sine reiser ustanselig skriver om sin nye idé, bl. a. til sin ven i kancelliet Biagio Buonaccorsi. For derute foran Pisa hadde han jo nu oplevet noget av hvert: der var saaledes engang skutt en svær bresche i muren, og saa negter simpelthen leietropperne at gaa paa! Cæsar Borgia hadde skapt sig en liten, personlig hær: og hvad fik ikke han utrettet! Egen hær hadde ogsaa Frankrike, Tyskland, Spanien, endog det lille Schweiz hadde egen hær. Likesom det antikke Rom hadde hat det. I det hele alle stater, som respektertes blandt folkeslagene. Og i Siena's fyrste Pandolfo Petrucci hadde han nylig møtt det ustolte og foragtelige, en liten stats vergeløshet fører til. Dette er Machiavelli's grundlæggende ræsonnement. {{avsnitt}} &emsp;Han blusser op i en vældig, uegennyttig patriotisme, maser, skriver breve, reiser rundt, hverver. Som ingen av sine samtidige medborgere. Selve ideen var jo ikke ny i republikken Firenze's historie, men vel den hete tro og utrættelighet, hvormed han satte den ut i livet. Borgerne var naturligvis imot den; delvis fordi de var ræd at Soderini skulde slaa sig op til tyran i byen ved en slik hærs hjælp. Derfor maatte Machiavelli prøve sig langsomt og varlig frem, saa de av sig selv begyndte at indse det nyttige ved reformen. Der var ogsaa andre forsigtighetshensyn at ta ved oprettelsen av en privilegeret krigerkaste i staten: de fjernere, undertvungne byer vilde ha lettere for at slite sig løs, om alle mand blev vaabenføre; derfor fik man ikke fjerne sig for langt fra Firenze under utskrivningen. Han hadde ogsaa den vanskelighet at kjæmpe med at hans plan gik kondottiererne i næringen, vilde frata dem levebrødet; det viste sig da ogsaa ganske rigtig siden under felttog: de kom straks stimende til og gav glimrende, billige anbud. {{avsnitt}} &emsp;Allerede i februar 1506 kan han paa Signoria-pladsen fremvise 400 mand nye indekserserte tropper. Og han hadde sukces med dem. Saa gjaldt det at faa en lov istand; Machiavelli skrev indstillingen. Og før aaret var omme, hadde «Det større raad» (Consiglio maggiore) nedsat en indrullerings- og armékommission, et militært «Nimands-raad» («Nove della Milizia»), som valgte Machiavelli til sin sekretær; under krig skulde det hele gaa over til «Timandsraadet», som da fik overkommandoen. Don Michele, Cæsar Borgia's forhenværende bøddel, ansatte han som krigs-kommissær for distriktet. &mdash; Machiavelli hadde i de ni's navn selvsagt alt arbeidet, og ogsaa alt ansvaret; han skrev ustanselig breve rundt til kommunerne, at myndigheterne skulde opta liste over de vaabenføre mandskaper paa stedet; han sendte instruktører, vaaben, han sørget for mynt til matforsyningen; blev der revolt nogensteds i anledning av utskrivningen, skikket han Don Michele avsted med straffe-kompaniet. Og satte noget sig fast paa nogen kant, maatte han i egen person avsted for at faa det paa glid igjen. Hele det aar og det meste av næste (1507) arbeidet han uten hvile for at skaffe sit folk en hær. {{avsnitt}} &emsp;Høsten samme aar er den middelalderlige Don Quijote ''Maximilian'' ventende sydover for at bli kronet til keiser i Rom. Italiens stater og smaafyrster vimser om i spænding, for man vet jo, han er i pengenød. Av Firenze hadde han, som før nævnt, til alles bestyrtelse forlangt hele 500 000 dukater: den sum vilde de ialfald ikke betale; men det var spørsmaal, om de overhedet vilde betale noget. Blev han imidlertid kronet, kunde det bli en slem affære, om de ingen ting hadde ydet; men paa den anden side var jo Frankrike, hans motpart, Firenze's allierte og ven. &mdash; Men nu er der desuten konkurrenter om keiserkronen: Spaniens konge, Frankrikes, ja Englands. {{avsnitt}} &emsp;Machiavelli skikkes paa eftersommeren atter til Siena for der at træffe den legat, som paven har sendt nordover til møtes med Maximilian, og hos ham at opsnappe litt om det virkelige forhold mellem paven og den vordende keiser, samt om Maximilian's utsigter for kroning. Resultatet var magert, forsaavidt man jo paa forhaand visste at paven ikke likte Maximilian's besøk. {{avsnitt}} &emsp;Riksdagen hadde bevilget sin Don Quijote endel penger, og straks satte han sig i bevægelse sydover. Samtidig gjorde franskmændene og Venezia sig rede til at ta imot Habsburgeren. &mdash; Soderini's fiender nytter nu paa og gir hans franskvenlige politik skylden for dilemmaet. Han vilde sendt Machiavelli avsted til Maximilian, forut for den officielle ambassadør, for at sondere; men hans misundere er atter fremme: Francesco Vettori blev saa sendt i steden. Og denne skikker da om en tid besked at nu har Maximilian slaat av til 50000 &mdash; en tiendepart! &mdash; paa betingelse av at han faar summen pr. omgaaende. Der blev ny bestyrtelse; og diskussionen knepret i alle Firenze's forskjellige raad. Først heldet man til at sende gesandter; men de som blev utset, svarte at de reiste ikke uten med hel fuldmagt til at avgjøre saken. Spørsmaalet bringes saa ind for det høie raad; og der blir det da tilslut bestemt hvorlangt man til nød skulde strække sig. Men denne beslutning tør man ikke meddele pr. brev, for det vilde bare bli opsnappet. Soderini faar da Machiavelli til at overbringe Vettori svaret mundtlig. Han skulde by Maximilian 30 000; men de skulde betales først, naar det var avgjort og sikkert at Maximilian virkelig kom til Italien; og i rater, alt eftersom han rykket frem. &mdash; I sidste halvdel av december 1507 reiste Machiavelli nordover; han reiste over Genf, Bozen, Trento. Paa veien blev der naturligvis søkt efter hans breve, men han fik forsigtigvis i tide revet dem istykker. I januar 1508 er han fremme. Og saa byr man de 30 000; Maximilian optar det just ikke naadig. Og man lægger paa til 40 000. Men det værste er: han er i øieblikkelig pengeknipe, maa derfor ha summen uten vilkaar og paa timen til troppernes sold. {{avsnitt}} &emsp;Det er under denne legation Machiavelli skriver de indberetninger, hvor han ridser op hin karakteristik av Maximilian; det er han som skriver dem alle, Vettori bare undertegner nogen. Maximilian driver paa med sit og vil ha pengene straks; de to holder ham hen med prat. Maximilian rykker frem og tilbake foran Venezia's grænse uten at angripe, nervøs og stundesløs som det bør sig en pengelæns skyldner; reiser saa tilbake til Innsbruck, pantsætter sine juveler. Og de to florentinske gesandter følger uavladelig efter og ser paa. Men leiehæren opløser sig tilsidst, da den ikke faar sold, og reiser sporenstreks hjem. Det er en krig med forhindringer paa alle hold. . . motsætningen mellem plan og evne. . . en tiger i bur. Og enden paa det blir at Maximilian paa alles vegne og uten at underrette de andre slutter vaabenstilstand med Venezia for hele tre aar. Men baade paven og Frankrike følte sig misligholdt ved denne egenmægtige fredsslutning; de svor Venezia hevn, og sidst i aaret indgaar de med Spanien og endog med keiseren hin før nævnte avtale i Cambray, som i navnet gjaldt bekjæmpelsen av tyrken, men i virkelighet var rettet mot Venezia's eksistens; man delte jo endog dets besiddelser mellem sig: paven skulde faa Romagna, keiseren byer i Venezia's nærmeste opland, Spanien kongeriket Napoli, Frankrike omtrent hele Nord-Italien. En avtale, som vaaren efter ved Agnadello fører til hint blodige nederlag for Venezia og til dets ydmygelse, &mdash; et slag hvor italienere staar mot italienere og forsaavidt indleder en ny og fordærvelig penode i halvøens histone, med broderkrig og blodbad i de erobrede byer. Og de, som vinder paa dette, er de fremmede; men den nye faktor blandt disse er tyskekeiseren, som nu efterhaanden faar fotfæste. {{bunn}} 1797 3618 2006-09-20T16:50:36Z Teucer 25 Neste {{topp |forrige=←[[../Kancellisten2|Kancellisten [2]]] |neste=[[../Machiavelli's psyke1|Machiavelli's psyke og hans politiske livsvisdom [1]]]→ |tittel=[[Renæssanse-mennesker]] |seksjon=Kancellisten |forfatter=Hans E. Kinck |noter=<center>[3]</center> |}} &emsp;Men for at komme tilbake til Firenze's gesandter: Vettori ber sig fritat for hvervet; og Machiavelli er syk &mdash; det er første gang han nævner stensmerterne &mdash; og reiser ogsaa. Da har Maximilian ikke mottat saameget som én soldo av republikken! Midtsommers er atter Machiavelli hjemme efter et halvt aars fravær. {{avsnitt}} &emsp;Like efter hjemkomsten samler han sine indtryk, som han før har git spredt i depecher: «Rapport om Tysklands affærer» (''Rapporto di cose della Magna''), et rids av keiseren og av folket. I grundighet staar den, som sagt, ikke paa høide med den tilsvarende avhandling om Frankrike; han hadde jo desuten været bare i Schweitz og Tyrol. Men han dømmer rigtig, der han redegjør for politikken nordenom Alperne, kort og koldt og ubønhørlig. Det er forresten tillike noget av et aktuelt tendensskrift, moraliserende i likhet med Tacitus's «Germania», idet han vil gi et manende billede av nøisomhet til efterfølgelse for Firenze og for Italien; han priser tysk enkelhet i levesæt, tysk kraft, det folks krigerske egenskaper. Men rigtignok &mdash; jeg synes ikke det skal forbigaaes her &mdash; bare et aars tid senere, da han passerer Verona, falder han straks i tanker, hvorledes den by bedst skal kunne befæstes. Mot hvem? Det kan fornuftigvis kun være mot tysk invasion ned gjennem Tyrol. {{avsnitt}} &emsp;Saa er det ''Pisa-krigen'' igjen, som har ligget helt nede under Machiavelli's fravær i Tyskland. Franskmændene hjælper til; de hadde i det hele et ondt øie til Pisa, fordi det i sin tid hadde støttet republikken Genua i dennes motstand mot Frankrike. Machiavelli er tilstede med sin milits og forestaar i virkeligheten alt, endda han slet ikke har ledelsen. Han driver paa med slik kraft at franskmændene blir misnøid og endog søker smaa paaskud til krangel; for de blir bange for at de paa dette vis skal miste brorparten av det forestaaende bytte. Men Machiavelli tar intet hensyn til dem, bare driver utrættelig paa; han vet jo at franskmændene og de allierte ved Cambray-avtalen staar med hænderne i den grad fulde av andre vældige planer, at nu er de ikke farlige; det gjælder at nytte paa just nu, mens alt staar i kamp i Italien. Der blir sendt gesandter til Frankrike, likesaa til Spanien med 50 000 dukater til hver, og desuten 50 000 ekstra til Frankrike, men dette sidste i hemmelighet, for ellers kommer Spanien og forlanger det samme! Altsaa betalte Firenze 150 000 dukater for at faa lov til at gjenerobre Pisa!! Og det var første gang det hadde hat helt frie hænder. &mdash; Machiavelli ledet som sagt beleiringen, mens han holdt generalkommissæren mest mulig unna fronten; samtidig skrev han ustanselig til Firenze og maset med tilførselen o. l., sørget for mat og for mynt. 10. mars 1509 kommer der brev, at borgere av Pisa ønsker tale med Machiavelli i en nærmere angit by om overgivelse. Men han ser straks, det kun er et forsøk paa forhaling. Og reiser sin vei fra dem. Han tar en snartur til Firenze for at avlægge rapport og stive sine medborgere op. Saa er han igjen ved fronten som inspektør. Allerede 20. mai kommer ny henvendelse fra Pisa. Nu ser han det er alvor. Og 24. mai drar Machiavelli med Pisa's fuldmægtige til Firenze. Pisa's ubetingede overgivelse er resultatet av forhandlingerne. 8. juni rykket Firenze's hær ind i byen, som blev mildt behandlet, saa forskjellig fra f. eks. Frankrikes behandling av Genua. Og det bør nævnes at det netop var Machiavelli's fortjeneste. Man hadde endog mat med til den utsultede befolkning. Men Pisa, den engang saa mægtige handels- og sjøkrigs-by, mistet al politisk frihet; de stolte storætter flyttet da ogsaa ut i mængde. Og dets herlige kirkegaard, dets største seværdighet til den dag idag, ligger der igjen næsten som symbol paa falden storhet. &mdash; Da hadde krigen altsaa staat paa i hele 15 aar. {{avsnitt}} &emsp;Det var en triumf for den nationale milits. Og denne begivenhet betegner vel høidepunktet av Machiavelli's magt som offentlig mand; hans venners glade breve synes ogsaa at tyde paa det. Byens gjenerobring var ene og alene sekretærens fortjeneste. Men selvfølgelig styrtet forfængelige borgere til, satte forbi hverandre i kapløp for at tilrane sig æren. Og det er eiendommelig at se at ogsaa denne gang har historien hugget feil navn ind i sin marmortavle: Machiavelli's navn mangler over raadhusporten i Pisa; der staar to-tre andres navne, som intet hadde med militsen at gjøre. {{avsnitt}} &emsp;Machiavelli lot det skure. Det tør nok tillike hænde at der lekte et eget smil om hans mund, da han saa disse halvt uvedkommende krabbe over hverandre for at faa sit navn hugget ind i anledning av Pisa's endeligt, &mdash; et smil, som var en krusning over dypt vand og som i øieblikket ingen saa, end si: forstod. I forholdet til Pisa nemlig er der atter en motsigelse, motsigelsen mellem hans sympati og hans pligt som florentinsk sekretær, en konflikt, som et saa følsomt og logisk instinkt som Machiavelli nok ogsaa selv har fornemmet: En fristat som Pisa maatte han personlig føle varmt for. Ensteds sier denne skarp-øiede frihetsskjønner: «Av al haard trældom er den haardest som slaar dig under en republik»; han sier ogsaa hvorfor: fordi den trældom er varigere og uutslippeligere, og fordi en republiks maal er at svække den enkelte til styrkelse av det hele. &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Jeg har gjennemgaat disse Machiavelli's legationer saa vidtløftig, fordi de gir et klart billede av hvad slags affærer hans stat benyttet ham til. For det første skikkes han altid som ekstraordinær gesandt. Ser man dernæst nøiere efter, er han som oftest paa sendefærd for at sondere, spionere, lytte og lure og læse meninger bak ordene. Ofte uten klare instrukser. Vi ser ham gang paa gang paa reise til Italiens snedigste smaafyrster og Firenze's hemmelige fiender; det er rent psykologiske undersøkelser han er utsendt til, han skal sokne efter det som ligger gjemt paa bunden av deres sjæl. Allerede hans første sendelse, den til Caterina Sforza, er av den art. Ved sit gjennemborende blik og sin uendelige snedighet er han dømt til slike missioner. Fremfor alt er den til Siena's fyrste Pandolfo Petrucci en saadan sendelse. &mdash; Eller han skikkes for at forhale en avgjørelse: Den til Cæsar Borgia 1502 var av den art, den første til Maximilian likesaa i grunden; hans hverv under Pisa-koncilet 1511 er av samme art: det gjaldt jo at forkludre en sak, at rende brodden av noget uundgaaelig. Det foregaar tit under de vanskeligste postforhold; og det hænder at han, for at ta en stikprøve av brevsikkerheten, eller for at slappe sine fiender i opbringelsesiveren, maa skikke cifferbreve av intetsigende indhold i forveien for saa like efter at smelde i med et par depecher fulde av vigtige oplysninger. &mdash; Og ved alle disse sendelser høster han den mest ubetingede ros fra sine overordnede og fra sine venner. {{avsnitt}} &emsp;Nu, denslags hverv er muligens i grunden de fleste diplomatiske missioners væsen. Men hans evne til at veire de store, bærende passioner bak ordene i i enhver sak driver ham samtidig til at gi orienterende utsigter over hele et lands eller en fyrstes politik. Det er han jo slet ikke anmodet om; men vi har set hvor driften vaakner i ham, straks han er paa fremmed grund. Derved skaffet han sin stat en almengyldig rettesnor for dens diplomati under døgnets forvirrede hændelser. Han var, med andre ord, den første som forstod at bruke det materiale, diplomaterne hadde opsamlet gjennem tiderne; hans rapporter er i det hele intet mindre end kildeskrifter for Firenze's utenrikspolitik fremover. Derunder indsaa han nok Tysklands styrke; men som grundlag for Firenze's politik anviste han alliance med Frank-rike. Det blev Firenze's skjæbne at det raad ikke blev fulgt. &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Vi vender tilbake til kancellistens sidste virkeaar. ''Tyskekeiseren'' staar i Italien. I november 1509 faar Machiavelli det hverv at ta til Mantua for at erlægge hans keiserlige pengeutpresser Maximilian en rate av det bidrag, Firenze nu omsider har bundet sig til at betale. Men man skikker netop ham, forat han samtidig skal sætte sig ind i forholdene nordpaa; det er jo midt under krigen med Venezia. Allerede fjorten dage efter hans avreise begynder breve at løpe; her gir han atter en av sine almene oversigter, hvor hans beregninger for fremtiden viser sig at slaa ind. Han mener særlig paa grundlag av folkets stemning mot adelen og for Venezia, at de allierte ikke skal være for trygge paa endelig seir; ingen magt kan nemlig &mdash; sier han &mdash; i længden orke at holde stand mot slik dødsforagtende trods og slikt indætt had som det hos bønderne mot de plyndrende hære nu. {{avsnitt}} &emsp;Da saa næste aar paven og Frankrike pludselig ryker uklar, sender Soderini ham avsted paa hans ''tredje sendefærd'' til Firenze's allierte ''Frankrike'', &mdash; som før nævnt, i det forfængelige haab at det lot sig gjøre at forlike Frankrike og paven. Krigen kom jo likefuldt mellem paven og Venezia paa den ene side, Frankrike og tyskekeiseren paa den anden. Det blev en spændende tid for Firenze, mens krigen gik sin gang under vekslende held; spændingen øker utover. Firenze bar kappen efter evne paa begge skuldre. Og det var Machiavelli, som Soderini valgte til at utføre det kunststykke for staten. &mdash; Ellers arbeidet han utrættelig paa at utvikle sin milits; han saa klarere end før at der er ingen anden redning end egen hær. Og det var særlig utdannelsen av kavaleriet, som nu stod for tur. Samtidig inspicerte han befæstningsverkerne i Pisa og Arezzo. Reiste omkring hele vinteren, utskrev hester, holdt sessioner, var tilstede overalt. Men da næste aar (1511) Frankrikes konge trækker frem paa dagsordenen det førnævnte kirkekoncil for at øve pres paa paven, forstyrrer Soderini atter Machiavelli og skikker ham i hast avsted paa ørkesløs sendefærd, først til ''Frankrike'' i den tro at han kan forlike pave og konge; senhøstes faar Machiavelli efterpaa Pisa-koncilet at forkludre. Men dette blev ogsaa hans sidste diplomatiske erend. Fra nu av ofrer han sig bare for militsen; det begynder ogsaa at gaa op for andre at blot med mundlær kan ingen stat i længden reddes. {{avsnitt}} &emsp;Koncilet var nemlig bare indledningen til den store kamp. Franskmændene rykker sydover under sin unge, begavede feltherre Gaston de Foix; jager igjen de pavelige ut av Ferrara, Bologna. Firenze gjør hvad det kan, for at holde sig utenfor; det sender bud og forsikrer sin bundsforvant, de franske, at det i øieblikket ikke kan undvære flere tropper. Og de sendte en gesandt til Spanien. Medici dukker ogsaa op i horisonten, kardinal Giovanni (senere Leo X) følger med i de alliertes hær. De pavelige staar i Romagna med en stor hær under spanieren Cardona, og tilslut faar de franske tvunget ham til slag ved ''Ravenna'' vaaren 1512 &mdash; det første store ''moderne'' slag i historien. Frankrike seiret. Men dets strateg Gaston de Foix faldt. Paven er ganske bestyrtet. &mdash; Men som ved et mirakel ændrer sakerne sig for ham: først forlanger Maximilian sine tropper tilbake; saa kommer schweiziske leiesoldater for at hjælpe paven; saa falder England ind i Frankrike over Spanien, Resultatet er at de franske flygter nordover som skodden for vind, og byerne falder overalt fra, gaar over til paven. {{avsnitt}} &emsp;Der staar saa Firenze mutters alene og forlatt tilbake, ansigt til ansigt med paven og med spanierne. Ludvig XII var jo misnøid med sin bundsforvant Firenze, han ansaa republikken bent ut som forræder, mens de forbundne paa sin side betragtet den som hans eneste trofaste tilhænger og ven. Og Medici vokser truende, vider sig ut. &mdash; Paven sender bud og beder Firenze gaa i alliance med ham; keiserens agent beder dem hellere betale litt til Maximilian, saa paatar han sig nok at beskytte dem. Her stod Firenze foran et uomgjængelig valg; det kunde allikevel ikke bestemme sig: Maximilian var jo langt borte, paven og spanierne var nær. . . Saa spør de allierte ikke mer denne republik, som bare stod og byttet skuldre under kappen; ved avtale i Mantua blir de uten videre enige om at hjælpe Medici til magten i Firenze, uten at Firenze's gesandt, som var i Mantua, saameget som faar nys om affæren: Medici skulde straks betale 10 000 dukater, og gav løfte om mere siden. Cardona rykker sydover med sine tropper. {{avsnitt}} &emsp;Soderini mister ganske jorden under sig. Som antydet, hadde man jo længe motarbeidet ham i Firenze; og det var ikke bare folk som vilde republikken tillivs. Magternes repræsentanter tutet ham endvidere motstridende ting i ørene: Spaniens mand sa saaledes at hans konge vilde øke pavens magt i Italien; pavens sa at paven egentlig hadet Spanien og ved første givne anledning vilde helde dets tropper ut med samt Medici. {{avsnitt}} &emsp;Machiavelli bare bygget sit haab paa militsen, som han uten stans arbeidet med. Han var som før stadig paa farten, helt nord i Romagna, hvorfra han skaffet hester; indgjød de mistrøstige mod; holdt sessioner i Pisa, Siena, Firenzuola. &mdash; Saa staar Cardona ved Toscana's grænse med sin hær av øvede, men forsultne soldater; der er endog maurere iblandt. Det er førsterangs tropper; det var jo de samme, som nylig under nederlaget ved Ravenna hadde holdt urokkelig orden i geleddet. Firenze sender fuldmægtige nordpaa for at kræve en forklaring paa troppe-ansamlingen; man svarer bl. a. at Firenze fik avsætte Soderini og betale 100 000 dukater. Fienden rykker ind over grænsen; og de nye, mindre øvede folk, som sendes imot disse kjernetropper, formaar ikke at holde stand. Soderini erklærer at han vil verge staten, hvis borgerne saa ønsker; men han tilbyder sig ogsaa at fratræde regjeringen, om borgerne heller skulde ønske det. Et taapelig spørsmaal nu, fordi det bare opnaar for alt folket at blotte hans ubeslutsomhet og saa tvil om det selvfølgelige. Man lager sig imidlertid til at gjøre motstand ved den lille by Prato like nord for Firenze. Der blev bevilget 50 000 dukater til forsvaret; 4 000 mand sendes til Prato. Men ogsaa her var det jo nye, uøvede soldater, som aldrig hadde været i slag; og det med en gammel, udygtig knark til hærfører. Resten av deres hær stod under Firenze's mure. Og forræderi var nu i fuld gang overalt. Cardona's stilling var dog just heller ikke briljant: han hadde saaledes ingen mat til tropperne; han hadde to kanoner, hvorav den ene sprang! Saa han kom med nye tilbud til Firenze: Medici skulde bare faa lov til at vende tilbake som almindelige borgere, og Firenze bare betale ham 3 000 dukater, samt skaffe 100 æsler med brød. &mdash; Soderini kunde paany ikke faa bestemt sig til et klart svar. I ventetiden kom forræderi Cardona til hjælp, saa de tok en liten by og fandt sig mat selv. Bombardementet av Prato begynder; de stormer, militsen flygter feig; om aftenen en dag i slutten av august rykker spanierne ind. Og «il sacco» tar fat, &mdash; som før nævnt, et av de hæsligste blodbad tiden hadde oplevet; 5 000 mand blev dræpt, klostre og kirker blev bordeller. Eller som kardinal Giovanni Medici, den senere Leo X, uttrykker det i et brev fra de dage til paven: «ikke ganske uten litt grusomhet i retning av nedsabling, men den mindst mulige. . .» («della quale non si é possuto fare meno»). Men rygtet vil jo vite at Prato's rædsler plaget hans hellighets sind like til hans død. Han er jo ikke ganske fri skyld; nævnte brev ender han nemlig med at si at dette skedde bare til velgjørende skræk og advarsel «for de andre». Machiavelli sier i et senere brev til en frue, som har bedt ham om besked, at han i sin beskrivelse ikke kan gaa i detaljer for ikke at gjøre hende ondt («dare la molestia d'animo»). {{avsnitt}} &emsp;Efter dette lægger selvfølgelig Cardona paa i sine krav likeoverfor Firenze: han fordrer Medici indsat, Soderini forjaget og 150 000 dukater utbetalt straks. Der er vild forvirring i byen. Soderini flygter. Man kappes, alle uten undtagelse, om at skifte sympati. Pludselig en nat er republikkens vægtere borte fra Signoria-paladset: Er det rædslen som staar av Prato's «sacco»? eller Medici's guld? eller begge dele? Byens gater vrimler efterhaanden av spanske soldater, som frembyder til salgs de plyndrede kostbarheter fra Firenze's forstads-kommune. Francesco Vettori sætter Medici's sak igjennem i Signoria-raadet. Under hyldningsrop og festligheter holder kardinal Medici nogen dage efter sit indtog i Firenze. Soderini's æt forvises til forskjellige kanter og paa bestemt aaremaal. Der nedsættes et raad, som skal reformere staten, det vil si: paany indføre styret som det var før 1494, da huset Medici blev forjaget; og medlemmerne til dette raad utpeker Medici. Dermed var altsaa friheten forbi; og Medici regjerer nu til 1527, i virkeligheten enevældig, men i maskeret republikanske former. {{avsnitt}} &emsp;Statsomveltningen blev altsaa ganske ublodig for Firenze's vedkommende. Huset Medici kurtiserer folket, lager fester, arrangerer karnevals-tilstellinger, hvortil gamle republikanere skriver sangene. Og statens første sekretær beholder sin post. {{avsnitt}} &emsp;Machiavelli var i en særlig vanskelig stilling. Først og fremst hadde han jo været sjælen i Firenze's forsvar helt til slut. Derunder hadde han oplevet militsens feighet ved Prato, som han fremholder i brevet til den omtalte frue («la viltà che si era veduta in Prato ne' soldati nostri»). Saa hadde han oplevet Soderini's angst og mangel paa fasthet i motgangen; han kalder ham jo ogsaa senere i et sarkastisk epigram ved hans død en dum sjæl («anima sciocca»); Pluto vil ikke ha ham i helvede: «Gak til børnenes strand!» sier han (i «Decennale»). Og tilslut oplever han altsaa det servile kapløp mellem det gamle styres mænd, hvem der kan faa utført kuvendingen raskest; det er et kapløp om poster og om livet. {{avsnitt}} &emsp;Og ogsaa Machiavelli falder paa en maate fra paa grund av trykket og henvender sig ifølge tidernes pinagtighet til huset Medici; han gjør det utvilsomt i haab om at beholde sin plads som andensekretær. Det vil si: han henvendte sig i brev først til den nævnte frue av huset Medici, sandsynligvis enke efter den kardinal Giovanni's bror Piero som druknet; hun har bedt ham om tidender fra Toscana, og han gir et resumé av det som er hændt fra den tid da Cardona satte sig i bevægelse nordenfra, og herunder lægger han just ikke skjul paa begivenheternes gang. En klar og kold utsigt. Læser man det brev igjennem, finder man saamen ingen feil ved ''dens'' rygrad, som skrev det &mdash; det er bare den ene ting at han henvender sig til en av huset Medici; men hun hadde jo skrevet først. &mdash; Saa findes der fra samme tid rester av et brev til kardinal Giovanni, hvor han sier han er saa fri at gi ham nogen advarende raad med hensyn til de eiendomme, som før har tilhørt huset Medici og i sin tid blev konfiskert av staten og solgt; han bør ikke nu saadan uten videre ta dem tilbake, for deres nuværende eiere har jo kjøpt og betalt dem; det er klokere isteden at la sig bevilge en sum penger aarlig som erstatning. &mdash; Fra disse dage er der endnu en tredje skriftlig henvendelse til Medici, hvor han gir dem det raad at bygge paa «folket», ikke paa aristokratiet. Som man ser, er dette skrift i grunden et forsvar for Soderini's politik; det var som bekjendt just det han hadde gjort. Men det var selvfølgelig ganske imot Medici's taktik ''nu'' &mdash; det var jo netop aristokratiet som hadde sammensvoret sig mot Soderini og nu tilsidst hitført Medici's indkaldelse: aristokratiet var Medici's støtte. {{avsnitt}} &emsp;Man behøver saaledes ikke være særlig gløgg for at se at politisk syn har Machiavelli ikke ændret. Huset Medici veiret da ogsaa hvad det var for en mand de hadde foran sig. Og er en tviler ikke nøid med de anførte breve, saa er der andre beviser: Machiavelli blev øieblikkelig avsat fra sin stilling i militskommissionen; nogen dage efter var han heller ikke længer sekretær i «Timandsraadet», samtidig som ogsaa hans næmeste ven Biagio blev avsat. Under en kaution paa l 000 dukater blev det ham forbudt at forlate republikkens grund, likesom han og Biagio paa ett aar ikke fik lov til at sætte sin fot i Signoria-paladset. Det forbud blev kun hævet, hvergang han var indkaldt for at avlægge regnskap for sin embedstid. Det regnskap avla han forøvrig med glans. &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Nogen maaneder senere er pave Giulio II død. Og vi har tidligere betragtet resultatet av hans utenrikspolitik: Italien staar fuld av tyskere, spaniere, schweizere istedenfor av franskmænd; da saa siden Spanien og Tyskland smelter sammen til ett under det habsburgske hus, er alt haab ute for halvøen. En to-tre uker efter hans død er kardinal Giovanni pave (mars 1513). Kroningen foregaar under vældige fester i Rom; og Firenze er stolt over sit bysbarn. Den ære kom jo staten dyrt at betale; det gik som en borger fra Genua sa, da han saa Firenze's fryd: «Før dere har hat saamange paver som Genua, kommer dere nok paa egen bekostning til at lære hvad paveværdighet fører med sig for frie stæder.» {{avsnitt}} &emsp;Men just paa denne tid kommer man under veir med en sammensvergelse i Firenze mot huset Medici. Ved et tilfælde opsnapper politiet hos en almenkjendt fiende av Medici en liste med navne paa en 18&mdash;20 borgere, blandt dem ogsaa Machiavelli's navn. Vedkommende fængsles og bekjender aapent under tortur at det var hensigten at dræpe kardinal Giovanni og befri Firenze. Men hele planen var blot paa det første stadium, det var kun listen paa dem man agtet at spørge. Et par blev halshugget. Men de 19&mdash;20 borgere paa listen? &mdash; Firenze's borgere krøp for at tækkes Medici; det hændte endog at de anklagedes slegtninger gik op og bad, man endelig maatte fare haardt frem. Som ovenfor sagt, huset Medici visste nok, hvad slags mand de hadde i Machiavelli; og han blev fængslet med de andre, forhørt under tortur; men man fik intet paa ham. Det sier sig vistnok selv at han var uskyldig; allerede av den grund, at han var ikke saa uerfaren, han ikke visste at en slik plan var blottet for al utsigt til gjenklang i folket, endsi: til held. {{avsnitt}} &emsp;Men begivenheten, dødsfaren, torturen har oprevet ham, han med et moderne menneskes intense mottagelighet. Særlig naar det kommer saadan næsten slag i slag med det han oplevet under republikkens sidste dage. Han, som ellers skriver saa litet om sig selv, nævner et par ganger dette, han har været ute for i det helvede, som en middelalderlig rettergang med tortur kan lage istand; han nævner saaledes sin «ulykke» like efter oplevelsen i et kort brev til sin ven og Firenze's daværende gesandt i Rom, Francesco Vettori, og uttaler haab om at slikt ikke oftere skal hænde, «saavel fordi jeg skal være forsigtigere som fordi tiderne kommer til at bli mer frisindet og ikke saa fuld av mistænksomhet». Næste brev er fra aaret efter og til en søstersøn, en forretningsmand i Pera ved Byzans; han undskylder sig at han ikke har skrevet: «. . . Det er tvertimot et under at jeg overhodet lever, for de har tat posten fra mig og jeg har været nærved at miste livet, som bare gud og min skyldfrihet reddet; alle fængslets ulykker og andet har jeg døiet. . .» {{avsnitt}} &emsp;Og trænger man ellers mer dokumenter paa hans sindsstemning, saa har man tre sonetter fra fængselsopholdet, som Machiavelli's biografer helst har gaat av veien for. De lar sig imidlertid ikke bortforklare, skriften er hans. {{avsnitt}} &emsp;De er skrevet i vildelse. Et grimt vanvid gliser en imøte fra disse kyniske sonetter. Det er et sind, som et øieblik ikke orker mer; og saa kaster sig frem paa svøm i en latter-bølge. &mdash; Den første sonet handler om Musen, som kommer paa besøk til digteren i cellen og ikke kjender ham igjen: saa fordreiet er hans ansigtstræk blit! &mdash; og tar ham for en avsindig. Den anden beskriver fængsels-cellen, hvor han holder til efter torturen &mdash; et skinbarlig ekskrementhelvede, med de martredes klage rundt om sig: Ja, til helvede med dem alle, naar bare han kan slippe ut! staar der. I den tredje sender Machiavelli en Medici en bundt mager trost til gave og beder ham gi hans fiender dem at gnage paa: «. . . og er de magre, saa vil jeg si at mager er ogsaa jeg.» Det er Giuliano Medici, Leo X's bror, han takker og hylder paa dette vis. Mon de sonetter i virkeligheten er sendt ham? mon tro Giuliano i tilfælde var saa uklok at han sat og hygget sig ved dem? {{avsnitt}} &emsp;Jeg fatter ikke hvad sjælelig uforklarlig der er ved denne grimme lek med digte. Det er Machiavelli's avsked fra statens styre. En i sin skjærende mislyd mer betegnende svanesang har vel intet statsmands-geni i verden levert. {{bunn}} 1801 2636 2006-08-22T12:16:38Z Tokle 21 dine dikt Hei og velkommen til Wikikilden! Diktene du har lagt inn av Roger Pedersen er blitt slettet ettersom de etter all sannsylighet er underlagt kopibeskyttelse. --[[Bruker:Tokle|Tomas Tokle]] 21. aug 2006 kl. 20:05 (UTC) == dine dikt == Hei, Roger. Wikikilden er et bibliotek for tekster som er offentlig eiendom. Poenget er at alle tekstene her skal være fritt tilgjengelig for alle, uten restriksjoner. Så så sant du ikke er villig til å gi opp kopibeskyttelsen av verkene, hører de desverre ikke hjemme her. --[[Bruker:Tokle|Tomas Tokle]] 22. aug 2006 kl. 12:16 (UTC) 1802 2639 2006-08-23T08:46:28Z Jorunn 20 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Tulla | seksjon= | forfatter=Margrethe Munthe | noter=Melodi: ''Blant alle lande'' }} Vi har en tulle med øyne blå, <br> med silkehår og med ører små, <br> :og midt i fjese' <br> :en liten nese <br> :så stor som så &ndash; <br> Så bløt som fløyel er hennes kinn, <br> og hun er deilig og tykk og trinn, <br> :med dukkehender <br> :og to små tenner <br> :i munnen sin. <br> Og hun kan bite i sine tær, <br> og hun kan danse foruten klær, <br> :og hun kan spise <br> :og hun kan vise <br> :hvor stor hun er. <br> Og Tulla rusker i pappas hår, <br> og ler og vinker til den som går, <br> :og baker kake <br> :og lar oss smake <br> :på alt hun får. <br> I baljen plasker hun, kan du tro! <br> Vi hører aldri hun skriker no'. <br> :Nei, jamen skulle <br> :du ser vår tulle <br> :hvor hun er god! <br> [[Kategori:Barnesanger]] 1803 2640 2006-08-23T08:59:19Z Jorunn 20 da klokka klang {{topp | forrige= | neste= | tittel=I skolegården | seksjon= | forfatter=Margrethe Munthe | noter=Melodi: ''Nå faller snøen'' }} Da klokka klang, så fort vi sprang, <br> og ingen stod igjen og hang, <br> men glad og lett <br> og rank og rett <br> vi var på plass med ett. <br> Vi sto som perler på en snor <br> og ingen av oss sa et ord, <br> og ingen lo, <br> men stille sto <br> vi sammen, to og to. <br> [[Kategori:Barnesanger]] 1804 2641 2006-08-23T09:05:26Z Jorunn 20 Nei, nei gutt! {{topp | forrige= | neste= | tittel=Lua av | seksjon= | forfatter=Margrethe Munthe | noter=Melodi: ''Hopp, hopp, hopp'' }} Nei, nei gutt, <br> dette må bli slutt! <br> Ikke storme inn i stua <br> før du har fått av deg lua! <br> Glemte du det rent? <br> Det var ikke pent. <br> Husk å ta <br> alltid lua a'! <br> Ikke kast den, ikke sleng den, <br> pent og rett på knaggen heng den! <br> Tørk av foten din <br> og gå stille inn. <br> [[Kategori:Barnesanger]] 1805 2648 2006-08-23T09:51:59Z Tokle 21 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Takk | seksjon= | forfatter=Margrethe Munthe | noter=Melodi: ''Stevtone'' }} Jeg takker borte, jeg takker hjemme, <br> ja sier takk, vil jeg aldri glemme! <br> Om jeg er liten, om jeg er stor, <br> så må jeg takke, det sier mor, <br> så må jeg takke, det sier mor. <br> Og alle gutter når de skal takke, <br> de bøyer vakkert sin lille nakke, <br> og alle piker, ja bare se <br> hvor pent de neier og bøyer kne, <br> hvor pent de neier og bøyer kne! <br> [[Kategori:Barnesanger]] 1806 2646 2006-08-23T09:39:57Z Jorunn 20 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Geiterams | seksjon= | forfatter=Margrethe Munthe | noter=Melodi: ''Du og jeg og vi to'' }} Å jeg vet en seter <br> med så mange gjeter! <br> Noen har en bjelle <br> når de går i fjelle'! <br> Geitene, de springer, <br> bjellene, de klinger: <br> Singe-linge-linge-linge, lang, lang, lang. <br> Horn i toppen, <br> ragget på kroppen, <br> blakke og svart og hvite og grå. <br> Lang i kjaken, <br> skjegg under haken, <br> listig og lystig og lett på tå. <br> Alle springer løse, <br> skynder seg av fjøse! <br> Geitebukken fore, <br> oppigjennom går'e: <br> Killingene leker, <br> alle sammen breker: <br> Mæ-æ-æ-æ-æ-æ-æ-æ-æ-æ-æ! <br> Viltert vinden <br> tuter om tinden, <br> snøen, den skinner på høyeste topp, <br> men i hellet <br> nedover fjellet, <br> vokser de vakreste blomster opp. <br> Hei da, hvor de skjener <br> over stokk og stener, <br> over mos og grener, <br> gjennom lyng og ener! <br> Bekken oppi heien <br> synger hele veien: <br> Klonke-lonke-lonke-lonke-lonk-lonk-lonk! <br> Tunge, trette, <br> gode og mette <br> kommer de hjem når det li'r imot kveld. <br> Hele flokken stanser ved tråkken <br> sola har gjemt seg bak høye fjell. <br> Og så kommer Anne, <br> melker oppi spanne'. <br> Nå må de stå stille, <br> ellers kan hun spille. &ndash; <br> Siden ut på kvelden <br> strør hun salt på hellen: <br> Sikke-sikke-sikke, sikke, sikk, sikk, sikk! <br> Alle tripper, <br> napper og nipper, <br> hopper og stanser og stanger på snei, <br> nikker, nyser, <br> står litt og fryser, <br> går inn i fjøset og varmer seg. <br> [[Kategori:Barnesanger]] 1807 2647 2006-08-23T09:48:39Z Tokle 21 [[Kategori:Litterære verk]] 1808 2658 2006-08-31T11:55:04Z Tokle 21 [[Kategori:1800-tallet]] 1809 2660 2006-08-31T19:04:30Z MediaWiki default [[$1]] flyttet til [[$2]] over omdirigeringsside 1810 2662 2006-08-31T19:04:30Z MediaWiki default Passordet for «$1» har blitt sendt til $2. 1811 2663 2006-08-31T19:04:30Z MediaWiki default Passord sendt 1812 2664 2006-08-31T19:04:30Z MediaWiki default Brukerkonto opprettet 1813 2665 2006-08-31T19:04:30Z MediaWiki default Brukerkonto for $1 har blitt opprettet. 1814 2666 2006-08-31T19:04:30Z MediaWiki default Beklager, du har allerede opprettet $1 kontoer. Du kan ikke opprette flere. 1815 2667 2006-08-31T19:04:30Z MediaWiki default Lagt til overvåkningslista 1816 2669 2006-08-31T19:04:30Z MediaWiki default Alle artikler 1817 2670 2006-08-31T19:04:30Z MediaWiki default Alle sider i $1-navnerommet 1818 2671 2006-08-31T19:04:30Z MediaWiki default Kombinert visning av alle loggene. Du kan begrense visningen ved å velge loggtype, bruker og/eller påvirket side. 1819 2672 2006-08-31T19:04:30Z MediaWiki default Systemmeldinger 1820 2673 2006-08-31T19:04:30Z MediaWiki default Nåværende tekst 1821 2674 2006-08-31T19:04:30Z MediaWiki default Standardtekst 1822 2675 2006-08-31T19:04:30Z MediaWiki default Filter: 1823 2676 2006-08-31T19:04:30Z MediaWiki default Vis kun endrede 1824 2677 2006-08-31T19:04:30Z MediaWiki default Navn 1825 2678 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default '''Special:Allmessages''' kan ikke brukes fordi '''$wgUseDatabaseMessages''' er slått av. 1826 2679 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Språket du bruker, '''$1''', støttes ikke av Special:Allmessages på denne siden. 1827 2680 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Dette er en liste over tilgjengelige systemmeldinger i MediaWiki-navnerommet. 1828 2681 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Alle sider (ikke i $1-navnerommet) 1829 2682 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Tillat andre å sende epost til meg 1830 2683 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default The given page title was invalid or had an inter-language or inter-wiki prefix. It may contain one more characters which cannot be used in titles. 1831 2684 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Vis sider som starter med: 1832 2685 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Neste 1833 2686 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Vis sider med prefikset: 1834 2687 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Forrige 1835 2688 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Gå 1836 2693 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default og 1837 2694 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default '''Advarsel:''' Du er ikke logget inn. IP-adressa di vil bli bevart i sidens redigeringshistorikk. 1838 2695 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default anon. only 1839 2696 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Brukerdiskusjon for denne IP-adressa 1840 2698 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Anonym(e) bruker(e) av {{SITENAME}} 1841 2699 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default April 1842 2700 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Artikkel 1843 2702 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Artikler som begynner med ''$1'' 1844 2703 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default asc 1845 2704 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default August 1846 2705 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Du har blitt automatisk blokkert fordi du deler IP-adresse med «[[User:$1|$1]]». Grunnen som ble gitt til at «$1» ble blokkert var: «$2». 1847 2706 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Omdirigerer til [[$1]] 1848 2707 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Rettighetsfeil 1849 2708 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default You are not allowed to execute the action you have requested. 1850 2709 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default The action you have requested is limited to users in the group $1. 1851 2710 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default The action you have requested is limited to users in one of the groups $1. 1852 2711 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default The action you have requested is limited to users in one of the groups $1. 1853 2712 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Navnet på filen er blitt endret til «$1». 1854 2713 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default «.$1» er ikke et tillat filformat. 1855 2714 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Ugyldig IP-adresse. 1856 2715 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Ugyldig forespørsel 1857 2716 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Forespørselen kunne ikke bli utført. Det er sannsynligvis fordi du har prøvd å søke etter et ord med færre en tre bokstaver, noe som ikke fungerer ennå. Det kan også hende at du har skrevet feil. Prøv igjen. 1858 2717 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Passordene samsvarte ikke. 1859 2718 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Ugyldig råsignatur; sjekk HTML-tagger. 1860 2719 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Ugyldig tittel 1861 2720 2006-08-31T19:04:31Z MediaWiki default Den ønskede tittelen var ugyldig, tom eller galt lenket fra et annet språk. 1862 2724 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Blokkerte «[[$1]]» med en utløpstid på $2 1863 2725 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Blokkeringslogg 1864 2726 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Dette er en logg som viser hvilke brukere som har blitt blokkert og avblokkert. Automatisk blokkerte IP-adresser vises ikke. Se [[Special:Ipblocklist|blokkeringslista]] for en liste over IP-adresser som er blokkert i nåværende tidspunkt. 1865 2727 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Fet tekst 1866 2728 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Fet tekst 1867 2730 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Ødelagte omdirigeringer 1868 2734 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Gjenoppretting feilet; noen andre kan ha gjenopprettet siden først. 1869 2735 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Account creation from this IP address (<b>$1</b>) has been blocked. This is probably due to persistent vandalism from your school or Internet service provider. 1870 2736 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Can't create account 1871 3783 2006-10-25T19:32:26Z MediaWiki default 32 Kategorier 1872 2739 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Følgende kategorier finnes i wikien. 1873 2740 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Artikler i kategorien «$1» 1874 2741 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Det er {{PLURAL:$1|en artikkel|$1 artikler}} i denne kategorien. 1875 2742 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default View category page 1876 2743 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default endret 1877 2744 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Endre passord 1878 2745 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Nullstill overvåkningsliste 1879 2746 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default '''NB:''' Etter å ha lagret må du tømme nettleserens mellomlager («cache») for å kunne se endringene: '''Mozilla/Safari/Konqueror:''' hold nede ''Shift'' mens du klikker på ''Reload'' (eller trykk ''Ctrl-Shift-R''), '''IE:''' trykk ''Ctrl-F5'', '''Opera:''' trykk ''F5''. 1880 2747 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Sammenlign valgte versjoner 1881 2748 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Vil du slette tjenerens mellomlagrede versjon (''cache'') av denne siden? $1 1882 2750 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Du må bekrefte epostadressa di før du kan redigere sider. Vennligst oppgi og valider epostadressa di via [[Special:Preferences|innstillingene dine]]. 1883 2751 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Epostbekreftelse nødvendig før du kan redigere 1884 2752 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Bekreft epostadresse 1885 2753 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Noen, antageligvis deg, fra IP-adressa $1, har registrert kontoen «$2» på {{SITENAME}}, og oppgitt denne adressa. For å bekrefte at kontoen virkelig tilhører deg og for å aktivere eposttjenester på {{SITENAME}}, åpne denne lenka i din nettleser: $3 Om dette ikke er deg, ikke følg lenka. Denne bekreftelseskoden vil løpe ut $4. 1886 2754 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Noe gitt galt i lagringa av din bekreftelse. 1887 2755 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Ugyldig bekreftelseskode. Koden kan ha utløpt. 1888 2756 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Epostadressa di har blitt bekreftet. 1889 2757 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Du må $1 for å bekrefte epostadressa di. 1890 2758 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default You do not have a valid email address set in your [[Special:Preferences|user preferences]]. 1891 2759 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Send en bekreftelseskode. 1892 2760 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Kunne ikke sende bekreftelseskode. Sjekk epostadressa for ugyldige tegn. 1893 2761 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Bekreftelsesepost sendt. 1894 2762 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Bekreftelsesepost fra {{SITENAME}} 1895 2763 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Epostadressa di har blitt bekreftet. Du kan nå logge inn og nyte wikien. 1896 2764 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Denne wikien krever at du bekrefter epostadressa di før eposttjenester kan bli brukt. Trykk på knappen under for å sende en bekreftelsesepost til din adresse. Eposten vil inneholde ei lenke med en kode; last lenka i nettleseren din for å bekrefte at epostadressa er gyldig. 1897 2765 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Bekreft låsing 1898 2766 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Vil du virkelig låse siden? 1899 2767 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default «[[User:$1|$1]]» ([[User talk:$1|diskusjon]]) slettet siden etter at du begynte å redigere den, med begrunnelsen «$2». Vennligst bekreft at du vil gjenopprette siden. 1900 2768 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Bekreft åpning 1901 2769 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Vil du virkelig åpne denne siden? 1902 2771 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Innholdet er tilgjengelig under $1. 1903 2774 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Vennligst merk at alle bidrag til {{SITENAME}} anses som utgitt under $2 (se $1 for detaljer). Om du ikke vil at dine bidrag skal kunne redigeres og distribuert fritt, ikke legg det til her.<br /> Du lover også at du har skrevet dette selv, eller kopiert det fra en ressurs som er i public domain eller lignende. <strong>IKKE LEGG TIL OPPHAVSBESKYTTET MATERIALE UTEN TILLATELSE!</strong> 1904 2775 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Vennligst merk at alle bidrag til {{SITENAME}} kan bli redigert, endret eller fjernet av andre bidragsytere. Om du ikke vil at dine bidrag skal kunne redigeres fritt, ikke legg det til her.<br /> Du lover også at du har skrevet dette selv, eller kopiert det fra en ressurs som er i public domain eller lignende (se $1 for detaljer). <strong>IKKE LEGG TIL OPPHAVSBESKYTTET MATERIALE UTEN TILLATELSE!</strong> 1905 2777 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default account creation blocked 1906 2778 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default per epost 1907 2779 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Opprett artikkel 1908 2780 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default opprettet 1909 2781 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Sidekreditteringer 1910 2782 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Project:Aktuelt 1911 2783 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default vis nåværende versjon 1912 2786 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default The database is not locked. 1913 2787 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Ingen foretrukket 1914 2788 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Dato og tid 1915 2791 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Blindveisider 1916 2792 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default December 1917 2793 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default standard 1918 2794 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Søk i disse navnerommene som standard: 1919 2795 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Epost fra {{SITENAME}} 1920 2796 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Slett 1921 2797 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Slett og flytt 1922 2798 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Ja, slett siden 1923 2799 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Slettet grunnet flytting 1924 2800 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default ==Sletting nødvendig== Målsiden «[[$1]]» finnes allerede. Vil du slette den så denne siden kan flyttes dit? 1925 2802 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default [slettet] 1926 2803 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Slettet gammel revisjon $1. 1927 2805 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Advarsel: Denne siden har blitt slettet etter at du begynte å redigere den! 1928 2806 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Slett alle revisjoner av denne fila 1929 2809 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default desc 1930 2810 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Ønsket filnavn 1931 2817 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Doble omdirigeringer 1932 2819 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default last ned 1933 2820 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default En bekreftelsesepost har blitt sendt til gitte epostadresse. Før andre eposter kan sendes til kontoen, må du følge instruksjonene i eposten for å bekrefte at kontoen faktisk er din. 1934 2821 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Rediger 1935 2822 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Rediger denne fila med en ekstern applikasjon 1936 2823 2006-08-31T19:04:32Z MediaWiki default Se [http://meta.wikimedia.org/wiki/Help:External_editors oppsettsinstruksjonene] for mer informasjon. 1937 2828 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default '''Advarsel:''' Du redigerer en side som brukes i grensesnittet for programvaren. Endringer på denne siden vil påvirke hvordan grensesnittet vil se ut. 1938 2832 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Endre brukergrupper 1939 2833 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Epost 1940 2834 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Epostadressa di ble bekreftet $1. 1941 2835 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Bekreft epostadressa di. 1942 3789 2006-10-25T19:32:28Z MediaWiki default 32 Epostadressa di er ikke bekreftet. Ingen eposter vil bli sendt for følgende tjenester. 1943 2837 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Epost til bruker. 1944 2842 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Fila du lastet opp ser ut til å være tom. Dette kan komme av en skrivefeil i filnavnet. Sjekk om du virkelig vil laste opp denne fila. 1945 2844 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Se $1 for alle endringer siden ditt forrige besøk. 1946 2845 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default {{SITENAME}} påminnelsessystem 1947 2846 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Dette er en ny side. 1948 2847 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Merk alle sider som besøkt 1949 2848 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default {{SITENAME}}-siden $PAGETITLE har blitt $CHANGEDORCREATED av $PAGEEDITOR 1950 2852 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default innholdet var «$1» (og eneste bidragsyter var [[{{ns:special}}:Contributions/$2|$2]]) 1951 2854 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Bits per komponent 1952 2856 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Bildetittel 1953 2857 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Høyde 1954 2858 2006-08-31T19:04:33Z MediaWiki default Bredde 1955 2859 2006-08-31T19:04:34Z MediaWiki default Kameraprodusent 1956 2860 2006-08-31T19:04:34Z MediaWiki default Kameramodell 1957 2861 2006-08-31T19:04:34Z MediaWiki default Pixelsammensetning 1958 2862 2006-08-31T19:04:34Z MediaWiki default Gyldig bildehøyde 1959 2863 2006-08-31T19:04:34Z MediaWiki default Gyldig bildebredde 1960 2864 2006-08-31T19:04:34Z MediaWiki default Relatert lydfil 1961 2865 2006-08-31T19:04:34Z MediaWiki default Antall komponenter 1962 2866 2006-08-31T19:04:34Z MediaWiki default Programvare brukt 1963 2867 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Brukerkommentarer 1964 2868 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Horisontal oppløsning 1965 2869 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Vertikal oppløsning 1966 2870 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default utgår $1 1967 2873 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Eksporter 1968 2874 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Inkluder kun den nåværende versjonen, ikke hele historikken. 1969 2875 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default ---- '''Merk:''' Eksportering av hele historikken gjennom dette skjemaet har blitt slått av av ytelsesgrunner. 1970 2878 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Ekstern lenke (husk prefikset http://) 1971 2881 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default February 1972 2890 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Fila mangler 1973 2893 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Filer 1974 2894 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Kilde 1975 2895 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Opphavsrettsstatus 1976 2900 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Fri 1977 2903 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Har du allerede et brukernavn? $1. 1978 2904 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Logg inn 1979 2905 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Gruppe: 1980 2906 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default (alle) 1981 2907 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Roboter 1982 2909 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Byråkrater 1983 2910 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Byråkrat 1984 2911 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Administratorer 1985 2912 2006-08-31T19:04:35Z MediaWiki default Administrator 1986 2916 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Brukergrupper 1987 2917 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Overskrift 1988 2920 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Skjul resultater 1989 2922 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Første 1990 2923 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Siste 1991 2925 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Revisjonshistorikk for denne siden 1992 2926 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Den etterspurte siden finnes ikke. Den kan ha blitt slettet fra wikien, eller fått et nytt navn. Prøv å [[Special:Search|søke]] etter beslektede sider. 1993 2927 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default $1 på $2 1994 2928 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Revisjonshistorikk 1995 2929 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Historikk 1996 2932 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Lagre fila likevel. 1997 2933 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Ignorer eventuelle advarsler 1998 2934 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Filnavnet «$1» inneholder ugyldige tegn; gi fila et nytt navn og prøv igjen. 1999 2935 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Eksempel.jpg 2000 2939 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Date 2001 2940 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Description 2002 2941 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Name 2003 2942 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Search for image name: 2004 2943 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Size (bytes) 2005 2944 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default User 2006 2945 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default alle 2007 2946 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Denne lista viser filer lastet opp av $1. 2008 2948 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Begrens bilder på bildebeskrivelsessider til: 2009 2951 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default file 2010 2955 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Go! 2011 2956 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default 2012 2957 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Go to page 2013 2958 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default next page &rarr; 2014 2959 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default &larr; previous page 2015 2961 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Importer sider 2016 2962 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Kopier all historikk for denne siden 2017 2963 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Transfer pages into namespace: 2018 2964 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Importer 2019 2965 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Velg en wiki og en side å importere. Revisjonsdatoer og bidragsyteres navn vil bli bevart. Alle transwiki-importeringer spares i [[Special:Log/import|importloggen]]. 2020 2966 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default transwikiimporterte $1 2021 2967 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default {{PLURAL:$1|Én revisjon|$1 revisjoner}} fra $2 2022 2968 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Ugyldig interwikilenke 2023 2969 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Kunne ikke åpne importfil 2024 2970 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Importering mislyktes: $1 2025 2971 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Motstridende revisjoner finnes (siden kan ha blitt importert tidligere) 2026 2972 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Importerer $1 2027 2973 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Transwiki-importering 2028 2991 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default IP-adresse eller brukernavn 2029 2992 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default "$1" is already blocked 2030 2993 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Error: Block ID $1 not found. It may have been unblocked already. 2031 2994 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Ugyldig utløpstid. 2032 2995 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Block anonymous users only 2033 2996 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Prevent account creation 2034 2997 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Utløper 2035 2999 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Blokkeringslista er tom. 2036 3000 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default 2 timer:2 hours,1 dag:1 day,3 dager:3 days,1 uke:1 week,2 uker:2 weeks,1 måned:1 month,3 måneder:3 months,6 måneder:6 months,1 år:1 year,uendelig:infinite 2037 3001 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default Annen tid 2038 3002 2006-08-31T19:04:36Z MediaWiki default annet 2039 3005 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default inklusjon 2040 3006 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Kursiv tekst 2041 3007 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Kursiv tekst 2042 3008 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Problem med «$1», ugyldig navn… 2043 3009 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default January 2044 3010 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default July 2045 3011 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Gå til: 2046 3012 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default søk 2047 3013 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default June 2048 3014 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Advarsel: Dette kan være en eldre versjon av siden. 2049 3015 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Det anbefales at filer ikke er større enn $1&nbsp;bytes; denne fila er $2&nbsp;bytes 2050 3016 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Denne fila er større enn det tjeneren er konfigurert til å tillate. 2051 3017 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Denne siden ble sist endret $1. 2052 3018 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Lisensiering 2053 3019 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Lenketittel 2054 3020 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Intern lenke 2055 3023 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default forts. 2056 3024 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Liste over omdirigeringer 2057 3025 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Display users starting at: 2058 3028 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default The database lock file is not writable. To lock or unlock the database, this needs to be writable by the web server. 2059 3029 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Logger 2060 3030 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Ingen elementer i loggen. 2061 3031 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Språk: $1 2062 3033 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Du må ha slått på cookies for å logge in på {{SITENAME}}. 2063 3034 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default innlogging 2064 3035 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Du må $1 for å se andre sider. 2065 3036 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Innlogging kreves 2066 3037 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Du er nå logget inn på {{SITENAME}} som «$1». 2067 3038 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Du er nå logget inn 2068 3039 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default <strong>Du er nå logget ut.</strong><br /> Du kan fortsette å bruke {{SITENAME}} anonymt, eller logge inn igjen som samme eller annen bruker. 2069 3040 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default <strong>FEIL: Teksten du har forsøkt å lagre er $1&nbsp;kB lang, dvs. lenger enn det maksimale $2&nbsp;kB. Den kan ikke lagres.</strong> 2070 3041 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default <strong>ADVARSEL: Denne siden er $1&nbsp;kB lang; noen eldre nettlesere kan ha problemer med å redigere sider som nærmer seg eller er lengre enn 32&nbsp;kB. Overvei om ikke siden kan deles opp i mindre deler.</strong> 2071 3042 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Feil under sending av e-post: $1 2072 3045 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default <big>'''MediaWiki-programvaren er nå installert.'''</big> 2073 3053 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default March 2074 3054 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Godkjenn endringen 2075 3055 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Godkjenn denne siden 2076 3056 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Merket som godkjent 2077 3057 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Kan ikke merke som godkjent 2078 3058 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Du må spesifisere en versjon å merke som godkjent. 2079 3059 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Endringen er merket som godkjent. 2080 3060 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Forespørselen «$1» ga treff på {{plural:$2|én artikkel|$2 artikler}} og på teksten i {{plural:$3|én artikkel|$3 artikler}}. 2081 3062 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Kan ikke skrive til eller opprette resultatmappe 2082 3063 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Kan ikke skrive til eller opprette midlertidig mappe 2083 3065 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Sett inn formel her 2084 3066 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Matematisk formel (LaTeX) 2085 3067 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default May 2086 3068 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Eksempel.ogg 2087 3069 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Mediafillenke 2088 3070 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default '''Advarsel''': Denne fila kan inneholde farlig kode; ved å åpne den kan systemet ditt kompromitteres.<hr /> 2089 3071 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default View message page 2090 3072 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Skjul detaljer 2091 3073 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Vis detaljer 2092 3074 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Denne fila inneholder tilleggsinformasjon, antagligvis fra digitalkameraet eller skanneren brukt til å lage eller digitalisere det. Hvis fila har blitt forandret fra utgangspunktet, kan enkelte detaljer kanskje være unøyaktige. 2093 3076 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default MIME-søk 2094 3077 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default MIME-type: 2095 3079 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default m 2096 3081 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Vennligst legg inn en kommentar under. 2097 3082 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default <b>Bilde mangler</b><br /><i>$1</i> 2098 3083 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default '''Påminnelse:''' Du har ikke lagt inn en [[Help:Redigeringsforklaring|redigeringsforklaring]]. velger du ''Lagre siden'' en gang til blir endringene lagret uten forklaring. 2099 3084 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Mon 2100 3085 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Mer… 2101 3086 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Sider med flest kategorier 2102 3087 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Mest brukte bilder 2103 3088 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Sider med flest lenker til seg 2104 3089 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Kategorier med flest sider 2105 3090 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Artikler med flest revisjoner 2106 3091 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Flytt 2107 3092 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Flyttelogg 2108 3093 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Her er ei liste over sider som har blitt flyttet. 2109 3097 2006-08-31T19:04:37Z MediaWiki default Årsak 2110 3104 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Navnerom: 2111 3105 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default alle 2112 3106 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default $1 {{plural:$1|byte|bytes}} 2113 3107 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default $1 {{plural:$1|kategori|kategorier}} 2114 3110 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default nybegynnere 2115 3111 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Galleri over nye filer 2116 3112 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default forskjell fra forrige beskjed 2117 3113 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Username: 2118 3115 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default (åpner i nytt vindu) 2119 3116 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Gå til neste diff → 2120 3117 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Nyere versjon → 2121 3118 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default $1 {{plural:$1|lenke|lenker}} 2122 3119 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default $1 {{plural:$1|medlem|medlemmer}} 2123 3122 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default {{SITENAME}} bruker informasjonskapsler («cookies») for å logge brukere på. Du har slått dem av. Slå dem på og prøv igjen. 2124 3123 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Din brukerkonto er nå opprettet, men du har ikke logget på. {{SITENAME}} bruker informasjonskapsler («cookies») for å logge brukere på. Du har slått dem av. Slå dem p åfor å kunne logge på med ditt nye brukernavn og passord. 2125 3124 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Denne siden har begrensede muligheter for oppretting av nye sider. Du kan gå tilbake og redigere en eksisterende side, eller [[Special:Userlogin|logge inn eller opprette en ny konto]]. 2126 3125 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Sideoppretting er begrenset 2127 3126 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Create Commons RDF-metadata er slått av på denne tjeneren. 2128 3127 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Ingen krediteringer er tilgjengelig for denne siden. 2129 3128 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Dublin Core RDF-metadata er slått av på denne tjeneren. 2130 3129 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Det er ikke registrert noen e-postadresse for brukeren «$1». 2131 3130 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default <strong>Ingen e-postadresse er oppgitt</strong>, så følgende funksjoner vil ikke fungere. 2132 3134 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Ingen fil ved dette navnet finnes, du kan $1. 2133 3135 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default laste det opp 2134 3136 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Ingenting å se. 2135 3137 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Ingen spesifisert 2136 3138 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Ingen sider lenker hit. 2137 3140 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Er du ikke registrert? $1. 2138 3141 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Registrer deg 2139 3143 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default <strong>ADVARSEL: Nettleseren din har ikke støtte for Unicode. Skru det på før du begynner å redigere artikler.</strong> 2140 3144 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Du har bedt om en ugyldig spesialside; en liste over gyldige spesialsider finnes på [[Special:Specialpages]]. 2141 3146 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Det eksisterer ingen bruker ved navn «$1». Sjekk stavemåten eller opprett en ny konto. 2142 3150 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default <strong>Merk:</strong> 2143 3151 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Du må oppgi et brukernavn. 2144 3152 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default November 2145 3154 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Sett inn uformatert tekst her 2146 3155 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Ignorer wikiformatering 2147 3156 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default $1 {{plural:$1|revisjon|revisjoner}} 2148 3157 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Kategori 2149 3158 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Hjelp 2150 3159 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Fil 2151 3160 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Artikkel 2152 3161 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Mediaside 2153 3162 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Melding 2154 3163 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Prosjektside 2155 3164 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Spesial 2156 3165 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Mal 2157 3166 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Brukerside 2158 3167 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Antall forskjellige bidragsytere (artikkel): $1 2159 3169 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Antall redigeringer (artikkel): $1 2160 3170 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Antall forskjellige bidragsytere (diskusjonsside): $1 2161 3171 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Antall redigeringer (diskusjonsside): $1 2162 3172 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Antall overvåkere: $1 2163 3174 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default October 2164 3175 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Revision as of $1; $5<br />($6) $3 | $2 | $4 ($7) 2165 3177 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Basert på arbeid av $1. 2166 3178 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default andre 2167 3183 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Passordet ditt er for kort. Det må ha minst $1 tegn. 2168 3184 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Følgende data er en lagret kopi, og ikke nødvendigvis den siste versjonen i databasen. 2169 3186 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Denne funksjonen er midlertidig utilgjengelig av vedlikeholdsgrunner. 2170 3187 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Permanent lenke 2171 3188 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Personlige verktøy 2172 3189 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Prosjektportal 2173 3190 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Project:Prosjektportal 2174 3193 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Prefiksindeks 2175 3194 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default * E-post (valgfritt): Muliggjør at andre kan kontakte deg uten at identiteten din blir avslørt. 2176 3195 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Denne adressa brukes også til å sende e-postmeldinger dersom du har slått på dette. 2177 3196 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default * Virkelig navn (valgfritt): dersom du velger å oppgi navnet, vil det bli brukt til å kreditere deg for ditt arbeid. 2178 3197 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Diverse 2179 3198 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Brukerdata 2180 3199 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Siste endringer 2181 3200 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Overvåkningsliste 2182 3201 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Antall dager vist i overvåkningslista: 2183 3202 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Antall redigeringer som skal vises i utvidet overvåkningsliste: 2184 3203 2006-08-31T19:04:38Z MediaWiki default Du må være [[Special:Userlogin|logget inn]] for å endre brukerinnstillingene. 2185 3206 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default ← Gå til forrige revisjon 2186 3207 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default ← Eldre versjon 2187 3208 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default Skriv ut 2188 3209 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default Utskriftsvennlig versjon 2189 3210 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default Personvern 2190 3211 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default Project:Personvern 2191 3213 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default Lås 2192 3214 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default (standard) 2193 3215 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default Blokker uregistrerte brukere 2194 3216 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default Kun administratorer 2195 3217 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default Du kan se og forandre beskyttelsesnivået for siden [[$1]] her. Vennligst følg [[Project:Beskyttelsesretningslinjer|beskyttelsesretningslinjene]]. 2196 3218 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default Spesielle flyttingstillatelser 2197 3219 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default Kontoen din har ikke tillatelse til å forandre sidens beskyttelsesnivå. Dette er de nåværende innstillingene for siden <strong>$1</strong>: 2198 3220 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default Låsingsbegrunnelse 2199 3222 2006-08-31T19:04:39Z MediaWiki default Denne siden viser brukergrensesnittet for programvaren, og er låst for å hindre misbruk. 2200 3235 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Spesialsider 2201 3236 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Tilfeldig omdirigering 2202 3238 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Begrens til kategorier (skilletegn: «|») 2203 3239 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Vis siste $1 endringer i de siste $2 dagene<br />$3 2204 3243 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Siste endringer-patruljering er slått av 2205 3244 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Siste endringer-patruljeringsfunksjonen er slått av. 2206 3245 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default $1 anonyme brukere 2207 3246 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default $1 roboter 2208 3247 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default $1 innloggede brukere 2209 3248 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default $1 mine endringer 2210 3249 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default $1 mindre endringer 2211 3250 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default $1 godkjente endringer 2212 3251 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Databasen er automatisk skrivebeskyttet så slavetjenerne kan ta igjen mestertjeneren 2213 3253 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default alle 2214 3254 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Antall titler i «siste endringer»: 2215 3256 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Gjenopprett 2216 3257 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Omdirigerer til [[$1]]… 2217 3258 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Omdirigeringsside 2218 3262 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Siden «[[:$1]]» er fjernet fra overvåkningslista di. 2219 3266 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Spesialsider for administratorer 2220 3267 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Redigering 2221 3268 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Flytting 2222 3270 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Hentet fra «$1» 2223 3272 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default (kommentar fjernet) 2224 3273 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default <div class="mw-warning plainlinks"> Denne sidehistorikken har blitt fjernet fra de offentlige arkivene. Det kan være detaljer i [{{fullurl:Special:Log/delete|page={{PAGENAMEE}}}} slettingsloggen]. </div> 2225 3274 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default <div class="mw-warning plainlinks"> Denne revisjonen har blitt fjernet fra det offentlige arkivet. Som administrator har du mulighet til å se den; det kan være detaljer i [{{fullurl:Special:Log/delete|page={{PAGENAMEE}}}} slettingsloggen]. </div> 2226 3275 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default (brukernavn fjernet) 2227 3276 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default vis/skjul 2228 3277 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Skjul redigeringsforklaring 2229 3278 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Disse restriksjonene gjelder også for administratorer 2230 3279 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Skjul revisjonstekst 2231 3280 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Skjul bidragsyters brukernavn eller IP 2232 3281 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Sett revisjonsbegrensninger: 2233 3282 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Loggkommentar: 2234 3283 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default endre revisjonssynlighet for [[$1]] 2235 3284 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Valgte revisjon av [[:$1]]: 2236 3285 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Utfør for valgte revisjoner 2237 3286 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Slettede revisjoner vil fortsatt vises i sidehistorikken, men innholdet vil ikke være tilgjengelig for offentligheten. Andre administratorer på denne wikien vil fortsatt kunne se det skjulte innholdet, og kan gjenopprette det, med mindre videre begrensninger blir gitt av sideoperatørene. 2238 3287 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default tilbakestill 2239 3288 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Tilbakestilte endring av [[Special:Contributions/$2|$2]] ([[User talk:$2|diskusjon]] · [[Special:Blockip/$2|blokker]]) til siste versjon av $1 2240 3289 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Slett/gjenopprett revisjoner 2241 3292 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Rettighetslogg 2242 3293 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default endret gruppe for $1 fra $2 til $3 2243 3294 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Dette er en logg over forandringer i brukerrettigheter. 2244 3295 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default (ingen) 2245 3296 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Tilbakestill 2246 3300 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Sat 2247 3303 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Lagre brukergrupper 2248 3304 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default [Interwiki-transkludering er slått av] 2249 3305 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default [Malen kunne ikke hentes for $1; beklager] 2250 3306 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default [URL-en er for lang; beklager] 2251 3307 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Søk 2252 3308 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Søk etter artikler som inneholder ''$1''. 2253 3310 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Søk full tekst 2254 3311 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Søk for artikler ved navn ''$1''. 2255 3314 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default You searched for '''[[:$1]]''' 2256 3315 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default You searched for '''$1''' 2257 3316 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Velg en nyere versjon for sammenligning 2258 3317 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Velg en eldre versjon for sammenligning 2259 3318 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Kilde- og destinasjonstittel er den samme; kan ikke flytte siden. 2260 3319 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default '''Merk:''' Denne siden har blitt låst slik at kun registrerte brukere kan endre den. Nyopprettede og anonyme brukere kan ikke redigere. 2261 3320 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default September 2262 3321 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default <strong>Beklager! Redigeringen din kunne ikke lagres. Vennligst prøv igjen. Om det fortsetter å gå galt, prøv å logge ut og så inn igjen.</strong> 2263 3322 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default <strong>Beklager! Redigeringen din kunne ikke lagres på grunn av tap av sesjonsdata.</strong> ''Fordi denne wikien har rå HTML slått på, er forhåndsvisningen skjult for å forhindre JavaScript-angrep.'' 2264 3323 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Det ser ut til å være et problem med innloggingen din, og den har blitt avbrutt av sikkerhetshensyn. Trykk ''Tilbake'' i nettleseren din, oppdater siden og prøv igjen. 2265 3327 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Denne fila deles av andre prosjekter. 2266 3328 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Se $1 for mer informasjon. 2267 3329 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default filbeskrivelsesside 2268 3330 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Last ned versjon med høy opløsning ($1×$2, $3&nbsp;KB) 2269 3331 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default Vis endringer 2270 3332 2006-08-31T19:04:40Z MediaWiki default ($1 roboter) 2271 3336 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Levende forhåndsvisning 2272 3337 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Din signatur med dato 2273 3339 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Project:Donasjoner 2274 3340 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default {{SITENAME}}-bruker $1 2275 3341 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default {{SITENAME}}-bruker(e) $1 2276 3342 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default (forhåndsvisning) 2277 3343 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default IP-adressa di oppgis som en åpen proxy i [http://sorbs.net/ SORBS]' DNSBL. Du kan ikke opprette en konto. 2278 3344 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default IP-adressa di er oppgitt som åpen proxy i [http://sorbs.net/ SORBS]' DNSBL. 2279 3345 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Velg ei fil 2280 3346 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default For nybegynnere 2281 3347 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default $1 nyere 2282 3348 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Nyeste 2283 3349 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default $1 eldre 2284 3350 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Eldste 2285 3351 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Vis nye bilder fra og med $1 2286 3352 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Alle revisjoner inneholdt lenke til $1, tømmer siden 2287 3353 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Tilbakestiller til siste versjon uten lenke til $1 2288 3354 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default MediaWikis spamopprydning 2289 3355 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Følgende tekst er det som aktiverte spamfilteret: $1 2290 3356 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Siden du ønsket å lagre ble blokkert av spamfilteret. Dette er sannsynligvis forårsaket av en lenke til et eksternt nettsted. 2291 3357 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Søppelpostfilter 2292 3358 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Tittel: 2293 3359 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Bruker: 2294 3360 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Spesialside 2295 3361 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default (SQL-spørring skjult) 2296 3362 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Most viewed pages 2297 3364 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Det er {{PLURAL:$1|én underkategori|$1 underkategorier}} i denne kategorien. 2298 3366 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Sun 2299 3367 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default No results 2300 3368 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default First page 2301 3369 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Last page 2302 3370 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Show $1 items per page 2303 3371 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Go 2304 3372 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Next page 2305 3373 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Previous page 2306 3374 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Fra {{SITENAME}} 2307 3375 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Diskusjon 2308 3378 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Den tilhørende diskusjonssiden ble <strong>ikke</strong> flyttet. 2309 3379 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default View template page 2310 3380 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Maler i bruk på denne siden: 2311 3382 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Thu 2312 3383 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Forstørr 2313 3384 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Feil under oppretting av miniatyrbilde: $1 2314 3385 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Miniatyrbildestørrelse: 2315 3386 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Tidssone 2316 3389 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Merk mine redigeringer som godkjente automatisk 2317 3390 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Rediger sider ved å dobbeltklikke (JavaScript) 2318 3393 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default E-post meg også ved mindre sideendringer 2319 3394 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Vis e-postadressa mi i e-poster 2320 3395 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default E-post meg ved endringer på brukerdiskusjonssiden min 2321 3396 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default E-post med ved sideenringer 2322 3397 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Utvid overvåkningslista til å vise alle endringer i valgt tidsrom 2323 3398 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Bruk ekstern differanse som standard 2324 3399 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Bruk ekstern behandler som standard 2325 3400 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Råsignatur (uten automatisk lenke) 2326 3401 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Advar meg når jeg ikke har noen redigeringsforklaring 2327 3402 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Skjul mindre endringer i siste endringer 2328 3404 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Merk i utgangspunktet alle redigeringer som mindre 2329 3405 2006-08-31T19:04:41Z MediaWiki default Skru av mellomlagring av sider («caching») 2330 3409 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Slå på «gå til»-lenker 2331 3410 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Vis antall overvåkende brukere 2332 3412 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Vis verktøylinje (JavaScript) 2333 3414 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Bruk levende forhåndsvisning (eksperimentell JavaScript) 2334 3415 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Overvåk sider du oppretter 2335 3416 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Overvåk alle redigerte sider 2336 3417 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Skjul robotendringer fra overvåkningslista 2337 3418 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Skjul mine endringer fra overvåkningslista 2338 3419 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Verktøy 2339 3420 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Se forskjellene mellom de to valgte versjonene av denne siden. [alt-v] 2340 3821 2006-10-25T19:32:47Z MediaWiki default 32 Vis hvilke endringer du har gjort på teksten. [alt-v] 2341 3422 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Merk dette som en mindre endring [alt-i] 2342 3423 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Forhåndsvis endringene, vennligst bruk denne funksjonen før du lagrer! [alt-p] 2343 3424 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Gjenopprett siden til tross for at den har blitt slettet 2344 3425 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Lagre endringer [alt-s] 2345 3426 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Søk i {{SITENAME}} [alt-f] 2346 3427 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Legg denne siden til overvåkningslista di [alt-w] 2347 3428 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default <div id="mw_trackbacks"> Tilbakesporinger for denne artikkelen:<br /> $1 </div> 2348 3429 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Tilbakesporingen ble slettet. 2349 3430 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Tilbakesporing 2350 3431 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default ([$1 Slett]) 2351 3432 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Prøv nøyaktig treff 2352 3433 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Tue 2353 3434 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Her er denne brukerens siste <b>$1</b> endringer i de siste <b>$2</b> dagene. 2354 3435 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Bruker-ID: 2355 3436 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default [[User:$1|$1]] har blitt avblokkert 2356 3439 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default opphevet blokkeringen av $1 2357 3440 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Ukategoriserte kategorier 2358 3441 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Ukategoriserte sider 2359 3446 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Forklaring: 2360 3448 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default {{PLURAL:$1|Én fil|$1 filer}} gjenopprettet 2361 3449 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default <big>'''$1 har blitt gjenopprettet'''</big> Sjekk [[Special:Log/delete|slettingsloggen]] for en liste over nylige slettinger og gjenopprettelser. 2362 3450 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default $1 revisjoner gjenopprettet 2363 3451 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default {{PLURAL:$1|Én revisjon|$1 revisjoner}} og {{PLURAL:$2|én fil|$2 filer}} gjenopprettet 2364 3452 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default For å gjenopprette hele siden, la alle boksene være som de er, og klikk '''Gjenopprett'''. For å gjenopprette kun deler, kryss av revisjonenes bokser, og klikk '''Gjenopprett'''. 2365 3453 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Denne artikkelen har blitt slettet. Grunnen for slettingen vises i oppsummeringen nedenfor, sammen med detaljer om brukerne som redigerte siden før den ble slettet. Teksten i disse slettede revisjonene er kun tilgjengelig for [[Project:Administratorer|administratorer]]. 2366 3454 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Følgende sider er slettet, men finnes fortsatt i arkivet og kan gjenopprettes. Arkivet blir periodevis slettet. 2367 3455 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Resett skjema 2368 3456 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Slettet revisjon fra $1 2369 3457 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Alltid 2370 3458 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Bruk nettleserstandard 2371 3459 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Aldri 2372 3464 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Åpne 2373 3465 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Åpningsbegrunnelse 2374 3467 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default (Åpner «$1») 2375 3469 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Ubrukte kategorier 2376 3470 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Følgende kategorier eksisterer, men det er ingen sider i dem. 2377 3473 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Ubrukte maler 2378 3474 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Denne siden lister opp alle sider i malnavnerommet som ikke er inkludert på en annen side. Husk å sjekke for andre slags lenker til malen før du sletter den. 2379 3475 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default andre lenker 2380 3476 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Avslutt overvåkning 2381 3477 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Sider som ikke er overvåket 2382 3479 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default oppdatert siden mitt forrige besøk 2383 3480 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Opplastingsmappa ($1) er ikke skrivbar for tjeneren. 2384 3481 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default (a file on your computer) 2385 3827 2006-10-25T19:32:48Z MediaWiki default 32 (a valid, publicly accessible URL) 2386 3483 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Denne fila er ødelagt eller er en ugyldig filtype. Sjekk fila og last den opp på nytt. 2387 3485 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Opplasting er slått av på denne wikien. 2388 3487 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Opplastingslogg 2389 3489 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Last opp en ny versjon av denne fila 2390 3491 2006-08-31T19:04:42Z MediaWiki default Denne fila inneholder HTML eller skripting som kan feiltolkes av en nettleser. 2391 3493 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Denne fila inneholder virus! Detaljer: $1 2392 3495 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default <strong>Tips:</strong> Bruk «Forhåndsvisning»-knappen for å teste din nye CSS/JS før du lagrer. 2393 3496 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default '''Husk at dette bare er en forhåndsvisning av din bruker-CSS og at den ikke er lagret!''' 2394 3497 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default '''Advarsel:''' Det finnes ikke noe utseende ved navn «$1». Husk at .css- og .js-sider bruker titler i små bokstaver, for eksempel User:Eksempel/monobook.css, ikke User:Eksempel/Monobook.css 2395 3498 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default '''Husk at dette bare er en test eller forhåndsvisning av ditt bruker-JavaScript, og det ikke er lagret!''' 2396 3500 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Brukernavn: 2397 3502 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Brukerrettighetskontroll 2398 3503 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Rediger brukergrupper 2399 3504 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Tilgjengelige grupper: 2400 3505 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Velg grupper du vil at brukeren skal fjernes fra eller lagt til. Ikke valgte grupper vil ikke bli forandret. Du kan fjerne merkingen av en gruppe med Ctrl + Venstreklikk. 2401 3506 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Medlem av: 2402 3507 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Ordne brukergrupper 2403 3508 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Skriv inn et brukernavn: 2404 3510 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Versjon 2405 3511 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Versjon $1 av MediaWiki er nødvendig for å bruke denne siden. Se [[Special:Version]] 2406 3512 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Denne siden er vist $1 {{plural:$1|gang|ganger}}. 2407 3513 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Vis $1? 2408 3514 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Vis slettede sider 2409 3515 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default View help page 2410 3516 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default View logs for this page 2411 3517 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Visninger 2412 3518 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Ønskede kategorier 2413 3519 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Overvåk 2414 3522 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default alle 2415 3523 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default alle 2416 3524 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Nullstill overvåkningsliste 2417 3525 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Overvåkningslista di er nullstilt. $1 {{plural:$1|objekt|objekter}} ble fjernet. 2418 3526 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Er du sikker på at du vil fjerne dem? 2419 3527 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Overvåkningslista inneholder $1 {{plural:$1|side|sider}}. 2420 3528 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default '''Du har $1 {{plural:$1|objekt|objekter}} i overvåkningslista di, inkludert diskusjonssider.''' 2421 3534 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Wed 2422 3536 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default For å få adgang til å opprette kontoer må du [[Special:Userlogin|logge inn]] og ha riktige rettigheter. 2423 3537 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Du har ikke adgang til å opprette en konto 2424 3538 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Du må $1 for å redigere artikler. 2425 3539 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Innlogging kreves for å redigere 2426 3540 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Du må [[Special:Userlogin|logge inn]] for å lese artikler. 2427 3541 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Innlogging kreves for å lese 2428 3542 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Utført. 2429 3543 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default * E-postnotifikasjon er slått på. 2430 3544 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default * Sider som har blitt forandret siden du sist besøkte dem vises i '''fet tekst''' 2431 3545 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default $1 robotendringer 2432 3546 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default $1 mine endringer. 2433 3548 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Dette er en lagret versjon av overvåkningslista di. Den er ikke nødvendigvis oppdatert. 2434 3549 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Vis siste $1 timer $2 dager $3 2435 3550 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Du oppga ikke noe passord. Prøv igjen. 2436 3551 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Du har $1 ($2). 2437 3552 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Du har nye beskjeder på $1 2438 3553 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Ditt domene 2439 3554 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Språk: 2440 3556 2006-08-31T19:04:43Z MediaWiki default Virkelig navn * 2441 3564 2006-09-02T13:04:18Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Ved et glas vin en vaarnat]] | neste=[[Vigilie]]→ | tittel=Ungdom | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Mine venner, merk jer mit gyldne ord, et ord saa klingende rigt: Jeg ''bor!'' Jeg bor i en stue med vægge om, mit rum har tapeter med roset blom &mdash; en ørliden, blondet dug paa kommoden, og oppaa en lampe med sløife om foden, som kveldstider netop lyser saa sart, at sammen med sommeren rummet blir klart! Og billeder har jeg: to hunde som gantes saa ædelt og sorgløst bag glas og ramme, &mdash; og ét, som er gulnet, som skildrer af: mod takkel og blaanende middelhav en sortkrøllet sjømand &mdash; ''Edmond Dàntes!'' &mdash; &mdash; Og selv om mit bordtæppes fløiel har røtet og sofaens kaliko virker lidt bøtet og drikkekaraflen er gulnet og tom, saa bor jeg da ''inde'', med vægge om &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Omsider, omsider saa bor jeg da inde, hvor døren kan stænges indenifra &mdash;! Jeg aander Guds fred paa hver ting herinde, hvor himmelens vinde gaar til og fra &mdash; &mdash; og vindvet er oppe &mdash; dybt ned er gesimser, som skjuler den verden, som buldrer og vimser; ''hid'' naar kun en solsommeraften, som aander sin ild i gardinernes blonder! Ja, nys var det sol her, som flakket og gjønet &mdash; en ildpøl, som spruttet og brændte i mønet paa brandmuren dér til en leiekaserne; &mdash; nu staar der en sommerlig, lyserød stjerne &mdash; &mdash; Og tage bag tage! En fredelig pæl, og nedad saa dybt, at én slaar sig ihjæl? Ja, netop i sligt et kot kan jeg passe, saa her skal der skrives en masse! &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Hvor kan det dog ske, jeg alligevel sturen omsider forlader mit hybelpalads og gaar mig en enslig tur i naturen, &mdash; det er: Et par popler paa Eidsvolds plads &mdash; en række løvtrær i klippet vang, to laurer i potte udenfor Grand samt sidst en asalia, rødlig og krøget i Meyers rude paa strøget &mdash; &mdash;? Fra Drammensvei-høidernes rand er rundet et blindende, blændende solefaldsspind, et kingel af døende lys er spundet fra lygte til lygte, fra lind til lind, saa popler og haver i solrøgs skrud og trikken, som lyner i linjer ud, blir til et eventyr midt i hjemmet, tusindaarstaaget og fremmet! Støvet i sol staar Theater-moskéen; skrifttegn af ild paa dens buer jeg sér &mdash; Hurier glider i Sole-alléen &mdash; &mdash; ''Jeg'' gaar og gløder; thi meget vil mér. Og aftenen blaaner og strøget blir tømt; jeg sidder paa bænken og fremsier ømt inderlig grebet og saar og betaget det bedste af det, jeg har laget. Og snart er jeg indenfor stængte døre høit over aftenens blaanende trær. &mdash; Jeg ''kan'' ikke skrive, for dybt i mit øre svulmer en latter, saa pigelig skjær &mdash; den sødeste stemme, som roper efter: «Gaa-hjem og bo, da, af alle kræfter!» Og hun har ret &mdash; for paa mandag ender det! Jeg sidder paa stolen og bor, saa jeg kjender det! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2442 3565 2006-09-02T13:04:31Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Laurbær]] | neste=[[Strofe]]→ | tittel=Fra Mezzaninvinduet | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Samtidige i rummets bleke dage staar jeg og hun, min slanke elskerinde. Vi drikker med vort hjertes gjemte pulser den samme stund, som til os begge rinder &mdash; og stille skal vi staa og kløve lyset, der er fra tider, da vi ikke levet, og som vil strømme med sit skraae skjær dybt ind i tider, da vi ikke ''er'' &mdash; &mdash; &mdash; Og der er døde sommerdøgn i lyset, som hælder gjennem vindvets løvguirlandre &mdash; og denne dybe kveld vil gaa tilbage og flyde tonløst sammen med de andre! Naar streifed det mig sidst, det lys som blinder &mdash;? det meningsløse, rige straaleskin, som tænder dunet paa en kvindes kinder, der ikke aner hvorfor hun er min? Vi staar i drømmedrysset ifra solen, som flimrer bag den øverbøide pinje; jeg ser din hofte gjennem blaatøiskjolen, hvor den er endelig i form og linje. Jeg ser paa dine solbelyste hænder med perlefine porer i sin hud, hvor alt er nært og fast! Hvor alting ender! og ingenting er evighed, o Gud! Men fjernt paa sletten ser jeg ogsaa lue Soractes gamle bjerg og Tiburs høie, og pinjekronen over vindvets bue blir nu en haand, som skygger over øiet. Og fra en anden mezzanin man spiller &mdash; Chopin &mdash; og vakt af hvide hænder raser i søvnløs ring hans liljebleke triller bag tunge, rosenfyldte romervaser. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2443 3566 2006-09-02T13:04:40Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Foraar]] | neste=[[Fra Mezzaninvinduet]]→ | tittel=Laurbær | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Se, det var aften paa den store hede. I Stadion var væddekampen omme, og prisen git, da sol i hav laa nede. Der vandred hjem en helt med laurbærkranser, som gyngede paa blanke brune lemmer, en livsens lyst for græske kvindesanser. Og han som vandred stolt mod aftens vinde med pris for poesien og for kampen, kom fjernt imod ham nølende en kvinde. Et pigebarn, som vandrede mod hjemmet og mod den lave sol paa vestens høie, saa aftentræt, saa slidt og saa forgræmmet! Hun nærmede sig nølende, i vekhed &mdash; &mdash; hun følte gjennemskjælve sig en angst, en bøn for al sin skjønhedsløse blekhed. Og just da han mod hendes ansigt skulte, hun dækked det forvirret til med haanden, slig at hun sammesinde ''saa'' og ''skjulte!'' Men helten med de vilde hvasse kranse blev grebet slig af ydmyghed og smerte, saa stærk, at han forundret maatte stanse. Og livet blev ham sært og tungt at bære, en evig horizont mod nye kampe udover vundne laurbærkransers ære. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2444 3567 2006-09-02T13:04:49Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Himmelhaven]] | neste=[[Morgen]]→ | tittel=En fremmeds digte | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> <i>I Florens leied jeg et kammer &mdash; der havde bodd en landsmand før. Men som jeg gjennemsaa komoden, som jeg af vane altid gjør, saa slog der op en bundløs sommer som gammel smerte fra en skuff, &mdash; det dufted vin og visne blommer og nøisomhed og tørret loff &mdash; Og skuffens brune bund var strøet med blade fra en solrig stund, og paa en tørret stilk sad frøet og bed sig fast i blomstens bund. Men inderst inde var der stukket et skrift med blæk af anilin, og arkene var gjennemtrukket af graadig, gulnet romervin! Men bagom alt, hvad der var digtet steg frem en kjendings trætte træk. Jeg bringer, hvad hans hjerte bigtet i skriftets sære, røde blæk!</i> </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2445 3568 2006-09-02T13:05:01Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Til en digter]] | neste=[[Novembernat]]→ | tittel=Psyke | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Saa sér jeg dig altsaa atter &emsp;mit lille basin! men nu er der frosne matter &emsp;paa blomsternes eng. &mdash; Og skavler af gyldne blade &emsp;er rimet fast, der svalerne brugte at bade &emsp;i straalende hast! Men trods at den skumrende haves &emsp;knokkeltrær bander ved stormen og maanen, &emsp;at nat er nær &mdash; saa sidder i dammen bag sivet &emsp;foruden værn fortryllet, forglemt af livet &emsp;en Psyke af jærn. En Psyke, som nøgen og liden &emsp;blæser sit straa uden en tanke for tiden, &emsp;som mørk staar paa &mdash; &mdash; &mdash; Dens kropp med de fine arme &emsp;er sommerbar: paa ryggen er vinger varme, &emsp;som sol der var &mdash; &mdash; Den blæser sin fløite, skaaren &emsp;i flammende aar &mdash; det evige krav paa vaaren, &emsp;den evige vaar! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2446 3570 2006-09-15T12:51:11Z 193.157.233.56 O, vær hilset atter og velsignet blide Aand, fra Salighedens Hjem! Ingen Glæde paa min Vei har lignet den, du kaldte af min Vaardrøm frem; ingen Kval kan falde paa min Hjerte tungt som den, du klaged i min Favn. O, du Salige, i Fryd og Smerte har min Sjel en Gjenlyd af dit Navn. Alt er følt, fuldkommet og erindret, Alt fornyes evig i min Sind; mildt og ømt har Sorgen, der er lindret, spredet Mindets Fred om mine Trin. Sorgen vaaged hvor din Aske blunder, og den vandred gjennem Ørkner hen, og tilsidst, ved Kjerlighedens Under, fik jeg dig du Salige igjen. Og da kom du fra de stille Lande, og den lange Sørgenat blev klar, klar ved Skinnet om din rene Pande og ved Straalen, som dit Øie har; og paany din Salighed er over mine Drømme som et Lysets Bad, og jeg hører atter hvad du lover, at vi aldrig mer skal skilles ad. 2447 3582 2006-09-17T19:32:41Z Teucer 25 av -> af {{topp | forrige=←[[Ungdom]] | neste=[[Bas-relief]]→ | tittel=Vigilie | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Ja her er endnu megen tid at vente, &mdash; her er ei glans og saare lidet varme! Men lave lys er ganske tidlig tændte langs alle askens broncemørke arme &mdash;! Hvor de er grønlige, som alterbluss i dunkel helligdom, og de er stille, med sine veker dybt i ædle oljer: Jeg tror de kunde slukkes, hvis jeg vilde &mdash; &mdash; Men denne rand af lys vil vaaren værne; for blussene vil blaffe op i fliger og løbe gult om frugtens fine kjerne &mdash; &mdash; og naar saa somrens dønning i dem stiger, da vælder gyldne lys fra skogens stage de store solbetagne sommerdage! &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Nu er der vaar og morgen her i skogen, og dagen damper blekt med vaarens ruder, og langs de mørke, broncesvære staker ligger som gnist ved gnist de lave luer &mdash; og derfor er her morgenmørkt i skogen, vigilie under askens skjønne buer! &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Jeg selv er kanske morgensakristanen. Søvndrukken tasser jeg paa maa og faa, og aander paa den nattenakne bronce og myser op mod helgenrudens blaa: «Mon ikke nu bag blaanet glas derude fuglene driver ind, af syden fløine? Jo de maa være bag den matte rude, og de vil bruse gjennem vaarens glar &mdash;!» &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Men endnu efterglemt fra natten siver dens kolde fosfor efter aller grene. Hvo véd, hvad salighed en aand bedriver, naar den har hvælvene for sig alene &mdash; &mdash;? Hvad kan vel aarets store herre mene med denne blaa kontur, han fint befølger langs hver en kvist paa trærnes glasne stammer, saa haven samlet i et blaa-lys bølger? Tilvænner han de vintervalne grene med ''drømte'' tyngder, førend somren kommer &mdash; og sér om trær, som kunde vintren bære, har evne til at bære frem en sommer?! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2448 3583 2006-09-17T19:33:12Z Teucer 25 av -> af {{topp | forrige=←[[Vigilie]] | neste=[[Chopin i sideværelset]]→ | tittel=Bas-relief | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Og Lillen sagde: «Ja, jeg er dig kjær; men mine former &mdash; &mdash; de er smaa og svage, og jeg har hørt, at mandfolk alle dage har trang til &mdash; yppighed og alt det dér &mdash; &mdash; &mdash;» Men jeg, jeg kysser hende vildt tilro: «Der ér et billede, som netop træffer; &mdash; du ved ei, hvilken skjønhed der kan bo i sydens yndefulde ''basrelieffer!'' De er saa skjønne; thi de viser stille i blinde linjer alt, en kunstner vilde &mdash; &mdash; &mdash;. ''Du'' er et lidet basrelief lig dem, jeg altid tydde til i kunstens hjem, naar jeg var træt af disse golde former, som skinnende langs brede gavler stormer &mdash; en fin og dæmpet sang, som en fik ridse i parisk, gyldent marmor som en skitse &mdash; dén blev min redning altid om igjen &mdash;, og hér er du det billed, lille ven! &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Men basrelieffets lille lykkeblik &mdash; det følte jeg i hjertet som et stik. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2449 3585 2006-09-17T19:34:24Z Teucer 25 av -> af {{topp | forrige=←[[Chopin i sideværelset]] | neste=[[Vaarpige]]→ | tittel=Et overstreget digt | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Bag et gitter af streger stirrer et daarligt digt. Et ærligt skind igrunden, men ikke yppig runden af sang og stemning og sligt. Født af en mager moder, af hjernens skrumpne skjød, næret af tankefoder, som hjernecellernes boder i fattige timer bød &mdash; &mdash;. Forstandens hodepine dirrer i digtets krop &mdash; afmægtig i sin feber det ramser med tørre læber sin grimme vise op. Det rusker i sine streger, vil løs af det grumme bur; &mdash; det er min farligste fange trods mange velskabte sange, som strømmer i min natur. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2450 3574 2006-09-17T19:20:11Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Vaarpige]] | neste=[[Daguerrotyp]]→ | tittel=Gjennemskuet | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Hvor skjøn hun sad med sit sænkte blik! Jeg bøiede hed mig frem &mdash;. Da faldt hendes ord som naalestik: «Jeg gjennemskuer Dem!» Og jeg blev kold i mit hede blod &mdash; Hun gjennemskuede mig &mdash;? &mdash; og træt forstod jeg, hvad ''hun'' forstod, og vandret vissen min vei. </poem> [[Kategori:Poesi]] 2451 3575 2006-09-17T19:20:22Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Et overstreget digt]] | neste=[[Gjennemskuet]]→ | tittel=Vaarpige | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Bag lokkernes skygger, langs tindingen bly blaanende pigeaarer sig snor &mdash; &mdash;; skjønt vaarskjære, dog dine øienlaag er sænket som sne over dunkel jord. Sænkede vender du dem mod lyset; ei blomster fylder dit mørke haar &mdash; men se, hvor ustadig din kind det gylder det ravende lys av nyfødt og spæd og usikker vaar &mdash; &mdash;! Det taager mit sind med en ukjendt smerte, dit sænkede øies eventyr; &mdash; &mdash; det minder om ét, som mit eget hjerte læser hver dag, mens dets drømme flyr: Et skjælvende vaartræ i morgnen ene staar svøbt i en kjole av himmerigs sol, som hænger i dugglød om alle grene! Jeg falder i knæ for det hellige træ, hvis vidjers vidunder jeg klart kan se. Saa ved jeg da ogsaa, de vidjer vene vi hylles om med brusende blom, med blade og blomster paa alle grene, &mdash; &mdash;; naar somren har bragt det sin skinnende pragt, faar foraarets medviter kun dets foragt! Mit hjerte blev aldrig i naade beskaaret en reddet gren &mdash;; hver eneste en forliste i blomster og frugter med aaret, og taus og saar min længsel gaar tilbage sin dunkle, ensomme vaar! &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2452 3586 2006-09-17T19:35:44Z Teucer 25 av -> af {{topp | forrige=←[[Gjennemskuet]] | neste=[[Paa læsesalen]]→ | tittel=Daguerrotyp | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Et brustent portræt af en død jeg saa i daguerrotypets violne blaa &mdash; Dybt under glassets skimrende bulker et indestængt solskin fra fortiden hulker. En lue af lys, som forlængst har berørt en skjønhed om kinden, er samlet skjørt med varme og væsen af hende selv til ''mer'' end portræt, bag det slebne hvælv! Saa hænger i aldre den bly oval paa blomstertapet i en gammel sal. Det levende sollys, ranet fra døden, stirrer forpint imod morgenrøden. Men alle er gangne, du snehvide søde &mdash; du minde! &mdash; enhver som kan ''mindes'', er døde! Kun ''jeg'' er tilbage, skjønt ung af alder &mdash; dog nei, imod guldrammens runding falder en hensmuldret bue af vandklare blommer &mdash; et bud fra en storøiet, gammeldags sommer! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2453 3577 2006-09-17T19:21:39Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Paa læsesalen]] | neste=[[Fantasi]]→ | tittel=Digter | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Jeg synes, alverden smiler bag zobel og skind i løn, fordi jeg blaafrossen piler i vaarfrak, tynd og grøn! Dér kommer en festlig frue i skinnende pelsverks pragt og lysende hermelinshue &mdash; &mdash; jeg smutter i foraarets dragt! Skal det være en viol fra mit knaphul, en blomst fra en vaargrøn vei &mdash; &mdash;? Skal det være lidt fuglekvidder &mdash; &mdash;? Kvirrevitt &mdash; &mdash; &mdash;! Faaes gratis hos mig! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2454 3588 2006-09-17T19:37:52Z Teucer 25 av -> af {{topp | forrige=←[[Digter]] | neste=[[Alene]]→ | tittel=Fantasi | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Og maanen var sygelig stor og blaa og vaarlig dén nat &mdash; og op mod dens skjønne skive laa æbleblomstgrenen mat. Den skjalv i lys og i vind, den drømte ved maanens kind om æventyr, om hvert æventyr, som lyser i maanens sind! Fra maanen strømmer det ud, alt drømmerens tidsfordriv, og selv den stiger paa hvælvet hvid og glædes ved slægtens liv: det syslende liv blandt løv, &mdash; &mdash; men helst i vand mellem siv den dypper tilbunds sin hvide finger og rører i bundens støv &mdash; &mdash; &mdash; O herre, da myldrer de frem, de sandbegravede liv, som hviler bundne i doven dvale ved roden af hvert et siv &mdash; &mdash;; blot ved det mindste stød af tryllefingerens negl smægter de perlende op af bølgen uden at kløve dens speil! Og sivets farlige krans staar som en stille rand af fine, forglemte tempelsøiler med skygger i helligt vand! En tjernliljes hvide kurv er tag paa en pavillon &mdash; staa stille! Saa hæves den helt af bølgen med zir og søilebalkon! Og henover søens speil dupper der store møl med maaneskinsmuld paa fine vinger &mdash; Fabel-fryvil af sølv! Men hist paa det lave bjerg, med hop over blomsters baand fanger en dværg forsigtig straaler og drikker dem af sin haand &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2455 3664 2006-10-01T13:50:13Z Teucer 25 forrige og neste, å->aa {{topp | forrige= | neste=[[Til de dristige]]→ | tittel=Metope | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Metope (diktsamling)|Metope]]'' (1927).</center> }} <poem> ''Dig'' vil jeg ømt i rytmer nagle fast! Dig vil jeg dypt og blivende bevare i digtets evige, unge alabast! Du solbevægede sværmerske! Med panden pikelig vendt mod kveldens bleke guld, vender du mildt en himmel mot en annen, likesaa lys og øm og løndomsfuld! Gjerne ga jeg min verdens vers tilhope, hadde jeg magt til ét: at hugge ind i mindets trodsige sten en myk metope over dit vare, omridsømme sind! Vi vandrer i fugtig fjæresand! Du lytter til sommersjøens luftige bølgesprut! Vi føler det fromt, at kveldens stilhet flytter sin tonende grændse altid længer ut! Det kimer af falmet lyd, som glir tilbake bak rødmende lunde, gyldne kirkespir &mdash; og luftens lysende bølger synker svake, som bækker af sol fra bjærgene, som blir! Aaserne blaaner. Stjernerne er nære! De siste skyer skynder sig hjem tilkvelds! Engen har andagt &mdash; op af luftens fjære stiger Arcturus! Lindt, bag graastensgjærdet, aander en vind i rugens sølvgraa pels! Gjennem dit blik en varm og dyb beaandning &mdash; midt i et mulm af blaat kan øiet faa et drivende stænk, en fugtig glans af honning, og stille spør jeg dig «Ven &mdash; hvad tænker du paa?» «Jeg tænker paa kvelder som denne, jeg ikke faa lov til at leve &mdash; paa modne marker, som bruser af korn, ''uten'' mig! Paa rørende, lette smaating: Aks, som knækkes, veier i sjøen, bleke seil derute, bølger, som strømmer mot stranden uten mig! Hverdagen, ven, som mildt blir ved bak graven, tænker jeg paa, og alle de dype, blaa, kommende kvelder her i sommerhaven, uten mit sind mot ''dit'', tænker jeg paa! Det hele fylder mit øie som en taare, jeg, ensom og angst og arm, skal graate snart! Alle de ting, som nu ikveld er vore &mdash; &mdash; om faa, berusende aar staar stunden fore, da taakerne glir, og øiet kan se klart! Aa, elskede, se hvor dyb og sort en fjære! Saa underlig stranden blev, da vandet faldt! Mon rædslens kveld er fjærn, da ''vi'' skal være en styggere strand end dén, forladt af ''alt?'' Allikevel er det et sødt og saligt under, at engene her, med korn og krat og trær, og bjærgene bak, saa dybt som blikket bunder, dugges saa sødt af ''vore'' smaa sekunder &mdash; &mdash; bare den bjærken dér, hvor ''vor'' den er! Og skigarden da! Den gamle redskabsvognen ligger i græsset støt og stadig staar de svære hesjestængerne op i rognen, og grøften er grøn som før, i alle aar! Aa, ven, lot gravenes dyp sig vildt besværge, vilde jeg bli til vangen her, med hø, til bjærken dér, med stjerner i, og bjærget, bare for slik, paa annen vis, at værge den hellige haven vor, for dét: at dø &mdash; &mdash;! Ta om mig, ven, og hold mig! Saan at trykkes er snart det eneste glimt af haab, jeg vét &mdash; den hastige, hete straalestund, det lykkes at vække i mig en ''annen'' evighet!» Og jeg, en levende mand, paa jorden hjemme, en tydelig mand af kjød, fra taa til top, kan, svimmel og sky, i favnen min fornemme noget, som bare er blik og sind og stemme, i smertelig angst og anelse løst op! Du ensomme! Alt, jeg kan, er stumt at stryke dit duftige haar, med haanden din i min &mdash; og øie til øie saan, staar Pan og Psyke foran et hav af korn, i stjerneskin! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2456 3662 2006-10-01T13:49:49Z Teucer 25 forrige og neste, å->aa {{topp | forrige=←[[Knut Hamsun]] | neste=[[Flyvende sommer]]→ | tittel=Firenze | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Oinos og Eros]]'' (1930).</center> }} <poem> Fra piazzalens plads over Arnoen aner en guldskjæret dø i sletten &mdash; ute i tvelyset flimrer den, dômen, under den kuldskjære marmorhætten! Rundt paa de himmelske rytmiske høider tændes til Angelus lys i Fiésole &mdash; alterbjærge, hvor dagens ofre dampet fra druer i hedensk sol! Dalen blir tat i et taaketjeld, drivende hænder af dimme fjærner bjærgenes skat, og Toscanas kveld sænker sit svære vizir af stjerner! Men stolt er at se, hvor taarntitaner op i det mørknende rummet raker, og ruger som tre slags fabelsvaner over et størknende hav af taker! Du Fiorenzia, strenge solby, blodby, jærnby, vældig at gaa &mdash; lænker, lanterner, myther i murene, blomsterblade i hver en vraa! I galleriernes lange aarer flyter i billeder seklers liv &mdash; ekko af elskov, af blod og taarer, slægter i vaaben og grannekiv! Kolde kortiler i marmorskygger, lanser og stormklokker altid rede &mdash; horder som iler fra smug og brygger: Vé Ghibellineren, staal af skjede! Firenze skal selv en ung løves blændende rovtænder sent skjørne &mdash; blodig skal pantherens klo kløves der mot det mægtige Strozzi-hjørnet! Haarde var torvene, Savonarola! Haardere broerne &mdash; ak Beatrice? Haarde for ''ham'' som ved Arnos bredd hvisket i vaarvinden: Bice, Bice! &mdash; indtil hans skjælvende sind, vendt væk, angst for at blindes i vé og vekhet, fandt under hvælvene Herrens træk bakom en kvindes straalende blekhet! Af blodige skjæbner i blomstervrimlen ser jeg profilen af staden stegen op mot den evige æterhimlen, næsten som Alighierens egen! Du klingende vaapens geni, du braa steile, halstarrige herskeraand &mdash; nu vikler du kaapens damask, det blaa, og sovner med ansiktet i din haand, og blir ikke vækket til virke, førend klanger fra taarnenes gyldne esser runger i luften, og himmeldøren aapner for arbeidets morgenmesser! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2457 3589 2006-09-18T11:47:27Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Fantasi]] | neste=[[Lille ven]]→ | tittel=Alene | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Der suser ned en kveld paa jorden derude i den mørke vaar; en aften vandrer gjennem vaaren saa mild, umælende og saar &mdash;, og fyldt af sus fra aftenrøder slaar ind mit vindus lille seil, &mdash; og der er lys &mdash; en nellik gløder, og stuen flygter i mit speil! Den lille aften foran lampen med nelliken i vaargrøn lind og trevlerne fra pipedampen og fattigdom og mager kind &mdash; den ungdomsstemning, dyb og stille, som jeg i aften eier givet, og lever, haabende mod andet, skal engang dæmre angst i livet &mdash; &mdash; Engang, i fremtidssorte nætter skal stille langs mit lys sig skynde et nellikskjær &mdash; og løv, som sprætter i haabets bitre unge ynde, &mdash; &mdash; &mdash; den skal ei være til at gribe, den fryvils lille sommerving; den slukner i et streif, en stribe med bud om alt og ingenting! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* * * Men der er deri ingen lære, og ingen Panacé man har &mdash; i det man er, der maa man være; man kan ei være ''føre var'' med det at aande og at leve af al sin kraft i livets strøm for saa engang i angst at bæve og gribe vissen mod en drøm! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2458 3590 2006-09-18T11:47:32Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Alene]] | neste=[[Tjernet]]→ | tittel=Lille ven | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Hvad skal vi gjøre med dig lille forundrede mø &mdash; du, som med snehvid pande taler saa vekt om at dø? Som venter lig skogsviolen bagom de kraftfulde blommer, der løfter de gyldne hoder høit i den store sommer? Du elskede lille, dø &mdash;! Fold ud dit legem i fred &mdash; flyd bort paa de dove drømme, &mdash; men før du synker, saa ''bed'' &mdash; Bed til den store muld og verdens prægtige sol, at de lader dig rinde som rose af døden, du bly viol! </poem> [[Kategori:Poesi]] 2459 3591 2006-09-18T11:48:04Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Lille ven]] | neste=[[Høst]]→ | tittel=Tjernet | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Der laa et tjern og tænkte i eventyrets skove, som kveldguldstille skjænkte det skygger til at sove. En gammel bargran gumlet bag lav paa et og andet, men skvatt, da vips der tumlet en nymfe ud i vandet. Tilbunds! Men op hun gynged i midten af en lilje, som snehvid lynsnar grodde af tjernets bølger frem &mdash; &mdash; Og net og rask hun rodde sig løs af liljens blade, som skummede og suste med hvid og graadig brem. Hun ror i fine strimer og kravler snart bag blomster, mens tjernets taarer triller af snehvid gaasehud &mdash; og til sin lænd hun napper et slør af kveldens taage og fæster skjævt til haaret en sikke &mdash; alt sit skrud. Og sine rosenfødder hun kipper ind i myge blaagule torskeflabber og tøfler let afsted &mdash; &mdash; &mdash; hun har en haaret herre med ibenhorn i panden og røde djævlekrøller fordulgt i krattets fred! Og vips saa er hun borte bag nypens æreporte, og vips saa er der stille til tjernets søvnblaa bund. Men om en liden time der glir en snehvid strime &mdash; &mdash; &mdash; da er det, tjernet suger sig op mod maanens mund. Men maanen, som har seilet langs skogens lange aaser, den vugger rund i speilet med natkold, frossen glød &mdash; &mdash; &mdash; Et andet bad er dette, end da den lille lette levende lille lette varm gjennem vandet flød. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2460 3592 2006-09-18T11:48:44Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Tjernet]] | neste=[[Miniatur-ballade]]→ | tittel=Høst | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Der er høst i dine øine, høst, som blaaner imod kulde &mdash; Stjerneskud! Og se, et snefnug &mdash; &mdash; &mdash; Det er hændt, som hænde skulde! Lille, alt skal trodse døden, gro sig frem for anden gang. &mdash; Dine kysses vilde roser overvintrer i min sang. </poem> [[Kategori:Poesi]] 2461 3593 2006-09-18T11:49:29Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Høst]] | neste=[[Foraar]]→ | tittel=Miniatur-ballade | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Langs alle vaade veier der er forglemmigeier, som jomfrublaae løfter sit slæb fra regnets rest; smaa spæde speil af søle er efterglemt paa veien, og solnedgang i grøfter saa langt en sér mod vest! Og se, paa engens plæner, der myldrer leirliv broget i tusen opbrudsscener paa eventyrets tun! Og indmod graastensvarder staar straa og stængler støttet, smaa fine hellebarder omvirrede af dun. Og yndig spredt paa engen er blaa og grønne klynger, som pludrende sig gynger i aftnens lade sol &mdash; &mdash; Ja, det er gnom og kobold og drabelige dværge, forglemmigei og korsblom, linnea og viol! De furer, bonden harver med vældig krop mod solen, er ''krigssti'' mod de larver, de frygtelige dyr, som slimede bag løvet er farlig rullet sammen og pludselig af hammen som gyldne drager flyr! Ja, skrækkelige drager med lange neb, som lepjer af alle blomsters elskov, &mdash; skjønt blomster ofte byr &mdash;; en glitterhær af lanser skal risle langsomt over, saa saare solen sover og nattens bauner gryr! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* * * Men ved en lønlig vei staar der en gnom i tale med en forglemmigei, den blaaeste i dale. Hun gav ham silkeskjorten og sydde ind i dén de tre af sine stjerner, og hun har syv igjen. Se, saadan sødt belæsset i panser og i blade staar gnomen der i græsset og bøier ydmygt knæ &mdash;; han tar hjelm af haaret og fører blødt, beleven til sine læber sneven fra pigens fine knæ: &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;''Gnom:'' «Jeg har som ridderløn jo bønnen i dit navn; men denne blaae bøn behøver du ei bede; du bær' i bønnens savn opfyldelsen tilstede, &mdash; hvi heder du et navn du ei behøver hede?» Og pigeblomsten glitrer i alle sine stjerner; hun staar i fryd og sitrer, den blaaeste af tærner &mdash;; hun er af skogens adel, og grodd af tuer fjerne &mdash; saa fører hun med ynde sin haand mod hjertets stjerne: &emsp;&emsp;&emsp;''Forglemmigei:'' «Mit navn, det vil jeg glemme og være navnløs, bly; &mdash; men hører jeg din stemme, det blaaner frem paany! Men ikke vil jeg kaldes «Det længselssyge savn» &mdash; jeg gir dig jo mit legem, gi mig igjen et navn!» Han tar et skridt tilbage og slaar med haanden ud med pigens trende stjerner paa brystets silkeskrud: «Du er blandt blomsters vrimmel ''syvstjernen'' nu, min engel &mdash; et lidet stykke himmel sænkt ned paa duftig stengel! Men aa, jeg har slig vaande &mdash; Jeg kan ei tro, at Gud, mens jeg er væk, vil aande min lille himmel ud! Dog hørte jeg om ''høsten'' et ord forleden kveld, af en, der kjender livet, den gamle eternel!» &emsp;&emsp;&emsp;''Forglemmigei:'' «Aa, hun som sidder over mens alle andre danser?! Det gamle Dros, hun sover, ''hun'' har da ingen sanser! Nei, ''jeg'' kan livet kjende i mine stjerners ild &mdash; Jeg lover dig at brænde, saa længe som du vil!» &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* * * Saa sank da sol tilbage i skyers søileslot og tog i sølvslør med sig vort landskab lige godt. &mdash; &mdash; Men snart strøg toner lave &mdash;: &mdash; da steg paa høiens skraanen al verdens lansehave i glittermarsch mod maanen! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2462 3594 2006-09-18T11:50:05Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Miniatur-ballade]] | neste=[[Laurbær]]→ | tittel=Foraar | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> <center>†</center> Der gives ei ude i al denne blaanende himmel et eneste aandedrægt fra ''hendes'' bryst! Dén luft, som engang med sine milde strømme svulmet og sank i brystets blyge høining, legede ømt i nakkens søde bøining, dén bølger forgjæves henover jordens lyst &mdash;! Se, svalerne stiger i dans, i dans de daler &mdash; og mine tanker til hine tider gaa, da ''hun'' var med om at kalde svalerne svaler, og lykkelig gjerne kaldte luften blaa! Hør, foraaret brusende henover verdens høie! Markerne grønnes af kraft, mod hvad, mod hvad? Spirernes jubel naar ikke hendes øie, som ingen skal møde mer, hvor længe han leder, &mdash; de selvsamme birke suser de deilige steder, &mdash; der hun, deres evige charme, forundret sad &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Intet er ændret. Fjernt og saart fra fabrikker høres der flittige slag i den enkle dag &mdash; skjønt ikke en ting i verden er mere sikker, end det, at hun smuldrer i muld bag kistens tag! Men markerne grønnes, og himlene bruser og blaaner, som vilde de bruse og blaane dig frem af din grav &mdash; som vilde al vaarens duft gjennem gravene trænge &mdash; duft som strømmer fra tusinde skinnende blade. Syriner bag gjærdet langs foraarets promenade &mdash; &mdash; ude, langt ude glitrer dit elskede hav! Idag var en dag for dig, du kjære deroppe, hvor stilheden staar i tungsindige roser og trær! Aa hvor du elskede storm i din haves toppe og stormsvalers vingede glimt gjennem vaarens veir! Aa om jeg kunde, kunde jeg bare glemme &mdash; og drive mig selv til at gaa saa gal en gang ''de'' trapper op, og spørge, om ''du'' var hjemme &mdash; med tro paa det selv, og med glad og bevæget stemme &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Fra frelserens gravlund toner der søndagsklang &mdash; &mdash;. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2463 3595 2006-09-18T11:50:54Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Fra Mezzaninvinduet]] | neste=[[Promenade]]→ | tittel=Strofe | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Og netop, som de kastet sig ud paa vingen de trækkende gjæs, de svaner, lærker, svaler fra Nilen og den høie Ptas portaler &mdash; saa jeg en nordisk lind blandt sne og stene, bøide en gren og slap den, saa det raste et skred af lys gjennem alle de tomme grene! Tusinde knopper tøiet de tørste hoder, aabnet de grønne neb med spidse tunger mod den tidlige, ødsle, gyldne moder &mdash; &mdash; gabende frem saa fugleunge-blinde, komne paa gren, før nogen fugl har sunget &mdash; trækfugle vel fra dulgte land derinde &mdash; derinde i vintersevjernes skjulte Syden, fra strimer af dunkel orient og sommer, der saftens hellige Nil i grenen flommer! &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Herlige møte for mig i foraarsgyset! Knoppernes lubne rygge straaler, svømmer paa fine, grenede fár igjennem lyset &mdash; &mdash; Og imod ''mig'', som spør: hvad kan jeg gjøre, summer det i et mylder: «væk af solen!» Lyt gjennem maanenætterne, skal du høre: høre de andre fugle fra andre lande trænge som levende knopper gjennem natten og spile de hvilte vinger imod dagen &mdash; og ogsaa vi maa møde paa fine vinger, men véd du, kjære, hvor blomsterne langs trærne rykker i roten og selv vilde flyve gjerne &mdash;? flyve fra gren til gren og selv fornemme som fri og flyvende fugl i maaneskjæret sin elskedes neb og fine dun og stemme! Men vi er fastgrodd, og til frugt fortørket hænger vi selvdøde hen, og uden møte synker vi alle glødende ned i mørket &mdash; &mdash; Men dybt ved drømmenes fjerne aa derinde myldrer der slægt af os, smaa badende kimer, som nyder den evige sommers korte timer; &mdash; ved livets egen, kjære, hellige kilde, bagenom mørket, sidder de hen i sivet i ædel, uskyldig advént, saa bly og stille &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2464 3596 2006-09-18T11:51:35Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Strofe]] | neste=[[Maaneskifte]]→ | tittel=Promenade | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Vi gaar en tur i maigul sol, og i min frakk er stukket ind blandt syreblad en blaa viol, som frisk og flott agerer min, men som i stilhed blev tat med til en, som kanske vilde be'. Du gaar og stirrer lige ud &mdash; et smil gir sødme i din hud; men ser du lønlig op i skjul, der fins ei blaalig sommerfugl, som rører nogen mere blidt, som streifer blomsten ''saa'' saavidt, men bare ved det blotte skimt gjør et forskrækket vingesving &mdash; og kantrer blændet i et glimt mod sol og luft og ingenting, indtil forblommet frelst den sad bag øienlaagets rosenblad. Men i din vare, varme hud slaar blodets himmelroser ud, saa selv det lille blanke smil forliser i forvirret rødt og jeg kan se paa din profil, at du er meget, meget stødt! &mdash; &mdash; &mdash; </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2465 3597 2006-09-18T11:52:35Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Promenade]] | neste=[[Paa kirkegaarden]]→ | tittel=Maaneskifte | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Jeg spurgte dig igaar med rædde blikke: «Min bly Semele, elsker du mig mer?» Og du var sand og sa: «Jeg tror det ikke! Ak nei &mdash; jeg ved det daglig mer og mer!» Dét var dit ord, du slanke maanens kjære! &mdash; Jeg burde vendt mig væk og ladt dig gaa. I gamle dage var jo dét min lære, og jeg var kort og stolt paa det som faa. Aa, jeg var steil som en ægyptisk keiser, der troner i sin tomme afgudsbram og fordrer fjern og farlig, der han kneiser, en hel forbabelse i bare ham. Men sorgens røde lys og timer tunge har gjort mig angst om livet, elskte min! Din sjæl er slig en nyfødt ibisunge og jeg en pelikan med modersind. Og det at være elsket eller ikke er ikke mer for mig som sort og hvidt; et maaneskifte endnu! Døm mig ikke! &mdash; Ved næste maane kan du flyve frit! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2466 3598 2006-09-18T11:53:34Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Paa kirkegaarden]] | neste=[[Himmelhaven]]→ | tittel=Tjenerinden | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Vi sad i syden, i en kro ved havet &mdash; og skjønt ''jeg'' hadde sommeren i sindet, sad han med haanden i sit haar begravet, og vintren hadde ædt sig ind i kindet, og øinene var lodne, uden lys &mdash; &mdash; &mdash; Den svarte ungdoms-lokken, som jeg kjendte, og som han pleied kaste friskt tilbage, laa slapt og uredt, uden glans og saft &mdash; laa klisset om en hjerneskal, som brændte &mdash; ret enkelt: der var ingenting tilbage af al hans ungdoms sødme og hans kraft! Og som vi sad, la han sin klamme næve paa min og hvisket frækt og uden blusel: «Jeg venter her et pigebarn &mdash; en tæve.» Min vin er dømt, den smager mig som fusel, som bitter gift og malurt i mit svælg! Ja, jeg er fuld af alle livsens kræfter, Gud være lovet, svingende beruset; &mdash; &mdash; Men vil du skjønne slig en dødsdømt skik, saa fik du være mand og slentre efter og sé din hustru, der hun gaar alene, fuldkommen ''tagendes'' i gang og blik! Se hende gaa i sydens store sommer! Selv gustne gammelmænd med fede lemmer tar mørket af dét blik, som altid kommer &mdash; og grynter lystent hen for sig: «Det stemmer!» og snur sig og blir staaende og glo! &mdash; &mdash; Kan nogen tro om denne slanke kvinde, hvis skjønhed skulde elske og beherske, at hendes væsen er en klapkjær hunds, at hun i blik er hvermands tjenerinde; for uden modstand lar hun nærsagt ''alle'' i sine blikke bade sig tilbunds! Selv naar jeg er tilstede, skyr hun intet; for kommer en tilfældig, mandlig kjending, saa blir hun héd og ny og næsten jomfru i al sin rappe, hjerteløse spænding, og uden blu lar hun mig se igjen ''den'' fine, hede, klare kindens rødme, ''de'' sky, nervøse smil, ''det'' kast med hodet, som minder om vor kjære ''første'' gang &mdash; Vort hemmelighedsfulde sollivs sødme, som endnu gjærer mig som lyst i blodet, blir markedsvare for en tæve-trang! Men ved du: at jeg gradvis slig blev skjændet har gjort mig saa gemén og saa forgræmmet, at jeg har ''nyttet'' denne duft af vellyst, saasnart hun kjælen kom til mig i hjemmet! Og i mit syge hjerte har det hvæst: «Ja, bogfør hendes øienkast, I herrer, blandt alle andre øientævers navne i Eders sikre, lyse, lystne sind &mdash; &mdash;! I skulde bare vide, hvor jeg snerrer og viser gjennem tusindfold af favne, hvor tæven ''først og fremst'' og ''sidst'' er min!» Og hvad er ''saa'' mit liv? &mdash; Hvad er det hele! I dynd af had og skjændsel maa det ende! Aa kunde jeg mit gale hjerte kvæle, som slaar med stumme kjærtegn imod hende! Min Gud, hvor hede, herlige de er! En moders kjærtegn glir vel just ''saa'' ømme paa ungens hals og haar og glatte lemmer, det underfulde kjød af hendes kjød &mdash; &mdash; Og ''hun'' er liksom kjød af mine drømme &mdash; &mdash; de ædelrundne, slanke drømme-lemmer en skabning af min egen længsels skjød! Alligevel er dén ting paa det rene, som gjør min sjæl til evighed forbandet, at mellem ''alle'' mænd er jeg den ''éne;'' &mdash; hun ''elsker'' mig, om ei i kraft af andet saa netop af det forsprang, jeg har havt; hos hendes art er kjærlighed en stemning, som gjemmer sig saa dybt, at den forglemmes og straaler, sjelden, &mdash; som en sjunken skat! &mdash; &mdash; O dette avsind, at naar fred fornemmes og kjærlighed gror frem, saa løses lysten, og manden mærkes til at bli bedrat! Du deilige, fordi jeg ei kan glemme dig bly og troende i elskovsgløden, saa er mit sind i evigt golde drømme som en galei-træl dømt til dig og døden &mdash; Aa frigiv mig i kjærlighedens favn! Er ikke jeg en mand med haar og hænder og salig trang til dig i mine aarer, den eneste i verden, som du tror &mdash; &mdash;!» &mdash; Og han knak sammen hélt og fældte taarer af sorg og raseri i sine hænder og slog sit hode i det kolde bord. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2467 3599 2006-09-18T11:55:12Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Tjenerinden]] | neste=[[En fremmeds digte]]→ | tittel=Himmelhaven | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;I. Jeg staar som en af mine støtter, en graa og balsameret Gud, bag vindvets mørke hæng og gløtter af spalten ud. Bag draperier vaaren blaaned &mdash; saa slap jeg atter hænget ned. O, det er nart min anden maaned i ensomhet! Det er jo dag; men her i rummet gjør maane-amplen altid kveld. &mdash; &mdash; Jeg sidder atter sammenkrummet paa kulsort feld, til træt jeg synes at fornemme bag statuen af Amon Ra min skjæbnes lille pigestemme &mdash; og svarer «Ja», &mdash; men synker atter tungt tilbag i sædet med det sorte skind og sænker mod mit knæ min hage ved amplens skin. &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* * * Saa gaar jeg ud, hvor Livet smiler; dér ser jeg verdens unge trær staa vendt med afgrundsblaa profiler mod dages skjær. Og stammen suser svai og svimmel paa jordens mørke, bøide ring mod denne stedse skjønne himmel af ingenting! Og kvinders kroppe under trær'ne i parkens solbesneede lund er væsener af fremmed kjærne fra første stund. Ja fremmed selv i spirens morgen, saa fjernt og motsat foldet ud &mdash; &mdash; og vandrer kolde gjennem vaaren i kostbart skrud &mdash;! O, brystets begge høie himler jeg fatter under livets blaa, og mellem angst og lyst jeg svimler, saa jeg maa gaa. &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* * * Der var en graastenstrap med kjerter, og foran løb en skidden bæk; dér sovned jeg og mine smerter livsalig væk &mdash; Men neppe har jeg rigtig rukket, at die glemsel til min krop, før øiets saar, som rødt var lukket, blev rippet op: Jeg kunde være nære havet for alt, jeg føler i mit sind &mdash; saa rummelig den blev, min længsel, saa hed min kind &mdash;! Og foran mig er rendestenen forandret til en yndig aa, som glir med sol og grønt og skyer og himmel blaa &mdash; Og bronzebroer bærer over, og hopper mod den anden strand, hvor svøbt i drøm og aften sover et haveland! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* * * Var ''det'' en feil, jeg ikke tvilte at denne have fluks var ''min?'' Var det en frækhed, at jeg smilte og straks gik ind? Men husk, at havens drømmeplæner steg stille fra min egen aa, som fordum randt i rendestener, men nu er blaa! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;II. Saa sank der ned en bister blaaning om østens øde, fjern og nær, mens ''jeg'' steg glad paa vestens skraaning mod høiden dér! Og henført mod en ildgul himmel, som smelder fyr i hver en kvist, staar trærnes rad og suser svimmel mod rødens rist. Saa synker denne verdensrøde tilbage ned i dybets skjær og efterglemte, sorte, sprøde staar høiens trær. Da var det, som om nogen ynked de svidde stammers sorg og tog af dulgte himles vand og dynked den brændte skog! Som svære stænk fra vaade fjerner en stjernediger nat der faldt og slog sig ned i kramme stjerner ud over alt &mdash; &mdash; &mdash;. Da fyldes jeg af rolig glæde og aander ud af hjertens lyst; det er, som natten salig sneede saa stort og tyst. Og nu blir skogen straks belivet til høie blaae himmeltrær og et komet-slør efter livet er haven hér! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* * * Mit sind blir ydmygt indtil smerte! for stammerne i denne park de har et sødt, gjenkjærligt hjerte bag kulsort bark! Jeg saa, hvor trærne henrykt bøide en haandfuld blom mod stjernens skjær til gjæstebud, og paa en høide staar plump og svær en ek, hvis grene opad strømmer og lyret som en vase staar, hvor nattens fersken prægtig svømmer i mai-gul vaar. Og Pan-figurerne mod maanen staar rundt i jern med løftet skjæl; der siler lyn af fladens blaanen fra vand i væld! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* * * Her bæres alting uskadt over, og stille &mdash; o fra stund til stund; høit over haven tiden sover med smil om mund, og lar fortryllet livet sværme med mænd som mig paa egen haand, til den ved gry igjen vil nærme sin gustne haand &mdash;? Jeg griber om med øine blanke en blomsterby paa hver en kvist &mdash; en afmagts dybde har min tanke skjønt rigt bevidst. Den fryd, at intet ''her'' kan hænde paa denne kvindeløse jord, vil jeg fortryllet livet sende som skjønne ord. &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;III. Det gror af arvegræs i bakken; jeg va'r i timian tilknæs &mdash; en blodbøg slipper ned i nakken et hjerter-ess som gjør mig gjennem-rød af lykke, saa jeg vil danse paa min fod; men græsset faar med ét en nykke og stemmer mod &mdash; og favner rigt og grønt om skoen, men slides op fra havens jord; &mdash; det suser op af graadig groen i fodens spor. En blomst kom ut fra græssets porte af mine fødders lange sprang; den bukket, smilte og var borte i venlig vang &mdash; Men jeg har fandens fart og sprætter hen i kløver-høi og datt, saa duggen svatt som smaa raketter i havens nat! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* * * Ja, siden maa som stok jeg bruge en gammel trærod, skarp og svart, men som blev hændig med et haand-knot af æblekart. Men som jeg gaar med denne Roten og hinker i den skumre eng, gjør sandt for dyden atter foden en mystisk slæng &mdash; og tæt langs stien, som jeg tramper, blir tændt en lav og lang allé af fimrefnokkets Japanlamper at jeg maa sé &mdash; maa yndigst være god at komme og skue deres egen skat: En klorende vidunderdrage i nordens nat. En tornebusk i stas og silke ved slutten af den grønne sti, som fræser krum, med røde stilke af raseri! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* * * Men bagom straaler skogen samlet i blekt og valent maaneskin, og som jeg halvt i vemod famlet mig længer ind og bøied ømt tilside snaret, saa fik jeg til min lykke skræmt de sorte nætters katte-mare som ''der'' laa gjemt &mdash; &mdash; To gule blik, en skjægget hale som skenet i et avsindshop paa skyggeluffer gjennem luften mod granens top! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* * * Mon ''jeg'' var den, der dvælte længe i fabel-kattens maane-lund,? nei, ''jeg'' gik ud mod nye enge i samme stund. I græsset skjalv der mange stier; men mellem alle var der én, som var en rigtig liden gnier paa plads for ben &mdash; Dén tassed jeg, og straks saa lo jeg; for op mod maanen fik jeg se et snodigt træ, og ''det'' forstod jeg var livsens træ. Der hørte jeg vidunderbruset og saa, hvor stammen suste op med aldrig gravlagt kraft af gruset &mdash; med ildgrøn top, som randt i visne, gule blade ned i en kreds af raadent løv, &mdash; en evig brusende kaskade fra støv til støv. &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;IV . Men da jeg gjerne vilde sove, saa bad jeg blomsterne om lov, og bad dem gi mig tro og love, og sank &mdash; og sov &mdash; &mdash; &mdash; Jeg kjendte det i dybe drømme, som blev jeg hyllet i et smil &mdash; og mine lemmer, som var ømme, drak graadigt hvil. Men da jeg endelig blev vaagen da saa jeg jo, at fjern og nær laa sommertaagen, sommertaagen blandt havens trær. Jeg skjøv en taagedot tilside; aa se! &mdash; dernede laa de dybt, de blaae blomster, sid'om side som lig i krypt! Men haanden, den blev ganske lodden, og der hang véd et taageskjæg, &mdash; &mdash; og under trærne naadde skodden til langt paa læg! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* * * Tænk, overalt er taagen føken undtagen der mod vest etsteds; for der er vangen endnu nøgen med venligt græs. Og strak og stille under siljen hvor stien skjalv i græsset smukt, staar som en fugl paa étben liljen og drømmer flugt! Hvor lun en kraftkar han maa være den gule, lave løvetand, iblandt forglemmigeiers hære en enslig mand! Og maanen falder ind paa skakke og laver i en poppels top en liden rødlig maanebakke, som skraaner op. Lig fjerne, solbelyste høie paa skrænten af et skyggefjeld staar jordisk ind mod maanens øie det lille hæld; &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* * * Da hænder det med ét, der vaier op over himmelen et gys, og skodden brast og poppelen svaier i stormens lys. For ''solen'' snudde sig i graven, og straaler rømte fra dens kant; &mdash; men dagen udeblev i haven, og suset svandt. Men alle grønne trær og busker har straalesmilet straks gjort graa! de staar som svære taagedusker i nattens blaa. Og blomsterne i skyggegræsset blir spæde spøgelser af luft, og deres kroner staar som presset for saft og duft. Men hvad er dét for amaranter, som skinner hvide her og dér i græsset mellem bleke planter og drømte trær &mdash; &mdash;? Men just som én af dem skal plukkes, saa hænder denne tunge ting, at mine gridske fingre lukkes om ingenting. Og øiet stuper gjennem sløret i millioner blaae mil &mdash; mod vaar-afgrundene i verden med tusind smil! Og armen dirrer lidt og isner; men ''dybets'' stjerner rødmer smukt: Ja &mdash; ikke vi, men mennesket visner, før ''vi'' blir plukt. Thi ''vi'', som straaler, svæver over begyndelsen til alt det blaa &mdash; og du maa hidhen dø, &mdash; og vover din fod at gaa mod solens gravhøi ufortrøden, er veien viss og lykken nær; for et kometslør over døden er haven her! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2468 3600 2006-09-18T11:55:45Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[En fremmeds digte]] | neste=[[Underveis]]→ | tittel=Morgen | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Mit kammer er nærmest morgnen af alle de rum, jeg ved &mdash; der spiller saa tidlige sole paa væggenes blaa tapét; hér er det, de første sjøer af sol over østens strand sætter et stænk paa væggen med glødende, gyldent vand &mdash; &mdash;! Og taget over mit hode vaier paa vinger baaret, og rundtom en kartlagt klode ser jeg figurer af aaret &mdash; aarstider øiner jeg vandre med duer og stolt fasan &mdash;; dér bider af bly guirlandre den ømme pelikan! Men ''nu'' blir det liv paa puden, for ''du'' stikker ud en taa &mdash; vil bare ta syn fra ruden, hvor syden vel er blaa! Jeg ved jo, hvor godt det smager at træ med de bare ben hen over solrøde flaker paa gulvets tætte sten! Saa hopper du ud i solen i nattens silkeskrud, solgul i englekjolen som lige foran Gud &mdash; &mdash; Du svam som en engel i natten op til en morgen sval, et skinnende himmerig, hegnet af glødende hanegal! Og snart staar jeg stille indvéd din blændende skulders rund; vi sér gjennem solens vindve og ind imot himmelens bund! Aa hør, hvor de sølverblaa byer vasker mod himmelens lande ind mod forgyldte byer paa kimingens æter-strande! Men elskede, denne morgen, som lyser i trærnes vaar, den er &mdash; ja den er som ''taaren'', der hænger i øiets haar! Og førend du sødt kan spørre, hvad graad ved natten har, &mdash; er morgenens øine tørre og dagen nær og klar! Min elskte, en anden morgen som hæver sit lys i det fjerne &mdash; en morgen, som bruser og lyser himmerigshøit og trær'ne! Duerne venter og trodser fortryllede tidernes gang &mdash; sagn-pelikanerne fraader i evighetsløvets hang! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2469 3601 2006-09-18T11:55:54Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Morgen]] | neste=[[Smerte]]→ | tittel=Underveis | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> En underlig vemod slog ud i min elskedes deilige træk; hun sad ved mit knæ og hvilte, men vendte sit ansigt væk; der løb gjennem øienbrynet et skjælvende, sjeldent gys, og skinnende dybt i synet stod fjerne og skuende lys! Og hele min glæde forstummet, som fyldte mig, hed og stor; saa isned det til i rummet, &mdash; og ''saa'' blev der haarde ord. Da bøied hun sig tilbage, saa paa mig blek og smilte; &mdash; tankefuld atter hun lagde kinden tilro og hvilte. Da lo der en frost i mit hjerte, fordi hun var ny og sær &mdash; &mdash; jeg glemte at føle mig ydmyg ved det, at hun ''dog'' var nær &mdash; glemte, den haand, hun pressed, dog var i evighed ''min'' &mdash; ''min'', hvor i verden end sværmed hendes forundrede sind! Jeg rykket min haand fra knæet; men lokkernes guldflom gled, blidt, som var ingenting skeet udpaa mit haarde knæ; &mdash; og hadet steg op og stammed i strupen og vilde mig kvæle &mdash; ''Hun'' laa der og drømte som lammet ind imod livet &mdash; det hele &mdash; &mdash; «Tæve», det skreg jeg i smerte &mdash; ''Hvis'' var du nu i drømme? Altid saa var dine kjærtegn smertelig spilte og ømme &mdash; Aa, jeg blir dyr af den vemod, som ligger og dør i dit smil; for alting blir had og brynde i denne vellystige tvil &mdash; &mdash;! Jeg reiste mig rak, jeg stødte min elskte fra skjødet vildt &mdash; &mdash; &mdash;! famlende fandt hun sig støtte, &mdash; saa sagde hun tonløst, stilt: «Jeg elsker jo ''dig'', du kjære &mdash; mit liv! &mdash; jeg elsker dig ''saa'' &mdash; &mdash; &mdash;; men verden er fuld af drømme, og det kan du aldrig forstaa! &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2470 3602 2006-09-18T11:56:09Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Underveis]] | neste=[[Fattigmandstrøst]]→ | tittel=Smerte | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Det brænder i hjertet ved nat og ved dag: Elsker, elsker hun mig? Thi bagom mit hjertes fortryllede slag ligger et nagende ''Nei;'' &mdash; &mdash; det jager bag hele min lidenskabs glød bag freden med hodet i hendes skjød: Elsker, ''elsker'' hun mig? Det hænder, skjønt herlig og helt endda sig selv hun har git til pris! Hvad vil jeg i evigheds evighed ha &mdash; kan mere i verden der gi's? O &mdash; nogenting bagenom sjæl og kjød, en flygtende lue bag mund og skjød &mdash;! Elsker, ''elsker'' du mig? Da tar du mit hode, din mund er hed, dit ansigt blir lidenskabshvidt &mdash; &mdash; og sælsomt bevæget jeg sænker ned mit øie i dybet af dit &mdash; &mdash; Og dog er det aldrig af kjærlighed, &mdash; kun angsten, som spør dig foruden fred: Min elskede &mdash; ''elsker'' du mig? </poem> [[Kategori:Poesi]] 2471 3603 2006-09-18T11:56:27Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Smerte]] | neste=[[Rigdom]]→ | tittel=Fattigmandstrøst | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> O ja, den gamle tid er vendt tilbage, &mdash; tre venner sidder vi i fredens navn, og ''hun'' er borte, snart i otte dage i en fordærvet fransk marinehavn! Skjønt intet kan min elskede forhindre paa sommerballer i en livlig by, saa er der dødsens stilhed i mit indre og paa min sommerhimmel ingen sky. Det er mit slidte hjertes svale naade, at naar vi atter sés om nogen tid, skal hendes øine ingenting foraade, saa tvil vil være faafæng hjerte-strid! Ja, just fordi jeg er saa sorgfuld sikker paa al den takt og evne, som hun har, saa vitser jeg, citerer vers og drikker og føler mig besiddende og klar! </poem> [[Kategori:Poesi]] 2472 3604 2006-09-18T11:56:44Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Fattigmandstrøst]] | neste=[[Gold]]→ | tittel=Rigdom | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Det suser i skogenes fjerne trær og sletterne toner i vigende sang! Ta landene, elskede &mdash; ''dine'' de ér! Jeg skjænker dig lykken for anden gang! Jeg løser dig fri af vort fattige baand; jeg eier paa haanden forgjættede land, &mdash; er godsbesidder med gavmild haand i kraft af at være en fattig mand. Forunderlig salig slig herskermagt! Og lysten og lykken, de rødmer af skam; for nu maa de taale at skjænkes fra ham, hvis veie de veg med saa kold foragt. Men selv er jeg konge, vemodelig stor &mdash; jeg viser med haanden mod sødmernes haver; al verdens lande, hvor ''jeg'' ikke bor udstrør jeg blek &mdash; som gaver. </poem> [[Kategori:Poesi]] 2473 3605 2006-09-18T11:56:53Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Rigdom]] | neste=[[Ensomhed]]→ | tittel=Gold | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Jeg bad dig ømt at komme, men kunde intet love &mdash; Se timen er alt omme, og salene staar tomme &mdash; &mdash; nu gaar jeg for at sove paa lykke og paa fromme! Du turde ikke komme, fordi jeg ei formaadde at gi dig tro og love &mdash; det skedde, som jeg spaade! Du ''har'' mit hjertes tro, men mine længslers love de faar slet ikke sove, før ''du'' har git dem ro! ''Du'' løser mine sanser fra deres krampeslummer; alt hvad mit væsen rummer, det søger til ''din'' favn! Men nu er natten lummer &mdash; mit hjerte lytter, stanser &mdash; &mdash;? O Herre, for en kummer &mdash; et løfte og et navn! &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Men frugtens fine kjerner de søger en oase? De agter ikke tindre i mine drømmes vase? Min ven, du frygter tørken i mine favntags ørken! Saa ædelig du negter at komme til min smerte i værn om tænkte slægter, som tumler bag dit hjerte! En liden mø maa ræddes at se sin uskylds frugt straalende sat til nadverd &mdash; og af en drømmer brugt? En drømmer? Hun er kanske det samme &mdash; hun, den ømme; thi hun har dronningdrømme med livets rige træ! Velan, jeg skal ei granske dit hjertes ret, men rømme en gylden sal i sindet &mdash; Guds fred, din vilje ske! Thi jeg er født af fjerner, hvor ikke fremtid trives, og ven, dit væsens kjerner skal ikke sønderrives &mdash; blot staa som store stjerner dybt i en himmels hvælv over en satans drømmer, hvis fremtid er ham selv! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2474 3606 2006-09-18T11:57:15Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Gold]] | neste=[[Forblødning]]→ | tittel=Ensomhed | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Her kan man intet gjøre. Venner kan intet høre &mdash;; jeg har en høieres øre: Ensomhedens selv. Alt kan dens øre fange: længsler, som gjemmer sig bange, klange, som hæmmes i klange, skjælv, som forgaar bag skjælv! Tankernes streif mod hinanden dér, hvor de lydløse glider med tæt tilhyllede hoder i mørket, fra henfarne tider! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* * * Velan da, I venner og vidner &mdash; jeg saa Eders lande blaane, jeg saa Eders aasyn graane &mdash; forsvind med Gud, forsvind &mdash; &mdash;, Thi midt i uendelighedens døve, gravøde verden møder mig ensomhedens fine, lydhøre sind! </poem> [[Kategori:Poesi]] 2475 3607 2006-09-18T11:57:46Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Ensomhed]] | neste=[[Angelus]]→ | tittel=Forblødning | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Nu mumler lyset de sidste ord. Snart hvisker det blot i sit bløde sprog; et svindende ganske flygtigt tog af noget forunderligt vandrer, vandrer afsted gjennem vindvets port &mdash; &mdash; splintres og glimter ugribelig bort &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Lavere mumler dagen. Dens slatter supes af mørkets mund, som presses med blodige læber op imod vindvets rund. &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Og et forfærdende ansigt staar pludselig bøiet mod mit glar &mdash; en død verdens pande luder med hvide øine indover det, som var &mdash; &mdash; &mdash; Blomster i vindvernes skjønne porte blir til forkullede lig; Liljerne svaier, sky og sorte ind under blondernes flik &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Gardinets deilige flor, den sidste drøm, hvori dagen rødmende hang i perlemor, blaanende svang, da hén den fôr, blir to af gravens lagen! &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Hedere end af nogen ørkens sol forkulles blomster i denne dunkle tørke; foran det hele sidder jeg i en stol som stille og bisat lig i seks fod mørke. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2476 3608 2006-09-18T11:57:58Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Forblødning]] | neste=[[Fra Carl Johan]]→ | tittel=Angelus | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Jeg gaar forbi en kristgaard, hvor graastensgjærdets orm har slaat sin kreds om dem, som vel er farne, hvor lykkens sten-penater er lagt i korsets form paa evighedens endelige arne. Og længer hen er klungtorn og eketrær og eng med stierne i timian begravet, og endnu mer i syd som fin og rødlig streng bag aftenhvide æblehaver havet. Jeg staar, hvor skogen stanser; jeg staar og stirrer blindt paa sommersjøens slængkys over sanden &mdash; det dufter gjennem hjernen af havets hyacint, som vasker sit bølgebed mod stranden. &mdash; Men længer ind i skogen staar ned et gyldenskin og peger paa et muld ved mine fødder saa fint og kraftfuldt aaret af lyst linneaspind blandt eketræets sommersorte rødder: Hvor stedmorsblomsten sænker paa buet stilk et blaat, et natteblaat med hvide, bly planeter, og det er maurens himmel; men samles i et slot staar kongelysets maane-minareter. I skjæret sværmer humler som gnister fra sit bol; men skogviolen rødner i sin blaane, og løvetanden luer i græsset som en sol og ved ei den skal gustne af til maane! Hvor denne havsens store og røde aftensol kan aabne dulgte blomstersvælg og munde! En blomst sprang ud i skogen: Det var en gjøg, som gol &mdash; slik vilde blomster gale, hvis de kunde! De spidser sine læber i kor til aftensang; slig staar de lydløst gabende og synger &mdash; mens skogens yndig bortgjemte blomsterklokke svang sit angelus for disse blomsters klynger! «Gud himmel, hvor det synger, det fjerne røde fjun», det hvisker hæggen i sin grannes øre. «Den blomst maa jo ha blade, forundrede som dun; for at det er en blomst, det kan man høre!» Men vinden med sit milelange, sølvklare skjægg, som svam forbi, en trøst i farten slængte: «Det skorter den paa legeme, du gyldentunge hægg, saa ''I'' er ogsaa rigelig betænkte!» </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2477 3609 2006-09-18T11:58:13Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Angelus]] | neste=[[Til en digter]]→ | tittel=Fra Carl Johan | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Skuren er over; nu løsner sig duften ud fra de dynkede linde let; kveldregnens nølende nerver i luften gresner og glimter &mdash; og stanser i ét. Skyerne flyder forsont i naturen; lygter er tændt, og det eneste tegn, sensommerkvelden beholder af skuren er en aroma af falden regn! Høit over poppelens løvbjerg kiker maanen med gylden geografi; arm-i-arm vugger der kortbente piger tvers over singelen min forbi. Hoi, hvor der nappes og negtes og kræves! &mdash; halvvoksne jentunger jages afsted; et aldrende pigebarn slaar forgjæves sit røde og slidte øie ned! Den lunkne og blaanende sensommerkvelden eier en eggende magisk glans &mdash; inde paa Tivoli snur karusellen sin farvede, knirkende lygtekrans alle lokalers døre staar oppe, trikkerne klinger med rødt og grønt &mdash; høit over sommerens skjælvende toppe svømmer en himmel vellystig skjønt! Inde paa bænkerne, skygget af løvet, krystes smaapiger med kvinkende skrig &mdash; andre, som lygternes lys har bestøvet, sidder og stagger sig, bleke som lig &mdash; smægter i liglin, mens blaat fra det høie fosser der ild fra en ampels skjær &mdash; perlemorsglansen i hviden af øiet gir dem et skimrende, stilt begjær! Just, som jeg driver og drikker af duften, kommer et møde saa pinligt paatvers: Fire skridt borte, som falden fra luften, ser jeg en særling, hvis vandel er ''vers''. Tæt under pælen, hvor gaslys-striben strømmer mod gruset, nøler han træt &mdash; krafser i lommen og stopper i piben uldtraad, tobak og en sporvognsbillet! Medens han tænder og suger og nyder, klænger a' Nanni i digterens favn, én fra de smaa filosofiske gyder nede ved kaiernes skidne havn. Øinene egger &mdash; men der blir en skuffet &mdash; slig er de blit af forblommet drik &mdash; ligevel ved jeg, jeg sjelden har truffet magen til literatur i et blik! Nu har han set mine træk mellem trærne, frir sig og spærrer min vei med et hop, bøier sit lurvede hode mod knærne, hvorpaa han sjeker og retter sig op: «Dyret i afgrunden hilser serafen &mdash; alskens ydmygelig ære og tak &mdash;! Tænk, at en helt fra Elysions høie værdiges gjæste vor enkle kloak! Hører man nogentid dyret brøle nede fra nætternes iskolde schakt? Magter dets pote at skvætte lidt søle opover himlens ætheriske pragt?» Truende klinger den sammen med natten digterens hule, forkullede røst &mdash; bag ham i lyset staar fylgjen, og hatten straaler i broget og blodig høst. Smilende gaar jeg, men ''da'' er han efter &mdash; stemmen blir kold og satanisk tynd: «Undskyld, om søppelens sanger hefter herren paa studiereise i synd! Saa &mdash; det blev aflægs med soldrøm-funken? Pøbel-plæsiren fandt tonen for tam? Nu skal man være en haarsbred sunken ned i fordærvelsens dyriske slam?» &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Enden blir dog, at han slutter sig til mig, medens en anden faar Nanni paa laan; underlig nok &mdash; det er noget, han vil mig bagom den tomme, hysteriske haan &mdash;? Over en time vi driver og slænger; først, da jeg endelig foregir træt, er det, hans skjærende stemme krænger over i blødende sorg med ét: «Her i alléen har vandret en kvinde, ædel, i unge gevandters storm, fri som en tanke, umulig at binde, selv i det ømmeste favntags form! Vel &mdash; hun gik under i evighedsbruset &mdash; hvor er hun ''nu'' i den store natur &mdash;? Stundom jeg søger forpint i gruset efter det elskede trins kontur! Kjære, det nytter vel ikke, jeg skjuler: Dyret, som aander i nætterne bedst, lever af stjernernes blanke smuler, slig som de drysser fra solens fest! Dog &mdash; jeg er lænket &mdash; mit sind forliser midt under stjernerne &mdash; hér er min høst: visnede efter-aars-paradiser og aldrig, aldrig en sol i øst! Men kunde jeg række en gud med en messe, bad jeg ham kvæle den iskolde glo, som garver i blodet af gold interesse for alle, hvis bryst blev delt i to! &mdash; &mdash; Men lygterne trætner i nattekulden &mdash; giv mig lidt renslig tobak, min bror! Natsort Virginia, dét er mulden, hvoraf mit foraars drømme gror!» </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2478 3610 2006-09-18T11:58:21Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Fra Carl Johan]] | neste=[[Psyke]]→ | tittel=Til en digter | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Mod mine digtes fetischmørke træk har dine jo en himmel-anet Guds &mdash; de har den lyse evighed som form, og deres legeme er sol og storm; de stømmer fri af alle tankens baand, mens mine tynges af min trætte haand; de synger, suser sommer over heien, mens mine staar som sten ved landeveien. O dine sange glir med blide kræfter igjennem sjælens luftige koraller &mdash; og der de gaar, der toner sindet efter, og instrument blir alt, hvorpaa de falder, og mine hugne digterbilder smaa staar stumt i sten og stirrer bly derpaa &mdash; &mdash; Men du, som har din frihed som du vil i selve sindets levende akkord &mdash; at ikke du staar støbt af sten i ild, det kan ''du'' glemme; thi dit søde spil i alle morgendæmringernes strænge skal altid over mine verdner hænge. </poem> [[Kategori:Poesi]] 2479 3611 2006-09-18T11:58:36Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Psyke]] | neste=[[Stenen]]→ | tittel=Novembernat | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte (Bull)|Digte]]'' (1909).</center> }} <poem> Og maanen slynger en glødrig sommmer, som spiller blank paa den hvide sne og tænder de blinkende vinterblommer &emsp;langs alle grene rundt i det ribbede, tvære træ. Fra luftvulkanens vaarlige esse gløder der mægtig og samlet frem skjærsommerdage sammenpresset, &emsp;efterglemt ild fra dage, som døde med løvet og græsset. Ja solnedgange fra svundne dage strømmer fremdeles denne nat i maanens guldklode, der den ruller &emsp;udødelig sommer over et Eden af ishvide blommer. Et Eden af rimkolde morgenskove straaler sig af i fjernenes blaanen. &mdash; &mdash; Kun livsens træ, kun rognen Rø, &emsp;som ikke vil dø, gjør evig sommer sammen med maanen. Slig ruller maanen i himmelbunden i flammer af dag, mens rognens roser synker som mørkerøde solglød mod grunden &emsp;gjennem den skjære skogs myriader af stjernehære. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2480 3612 2006-09-18T12:03:34Z Teucer 25 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Digte | seksjon= | forfatter=Henrik Ibsen | noter= }} * [[Spillemænd]] * [[Kong Håkons gildehal]] * [[Byggeplaner]] * [[Markblomster og potteplanter]] * [[En fuglevise]] * [[På Akershus]] * [[Ederfuglen]] * [[Med en vandlilje]] * [[Fugl og fuglefænger]] * [[Bergmanden]] * [[Min unge vin]] * [[Lysræd]] * [[Digterens vise]] * [[Kløften]] * [[Højfjeldsliv]] * [[På sangertog]] * [[En svane]] * [[Priset være kvinden!]] * [[4de Juli 1859]] * [[Skolehuset]] * [[Folkesorg]] * [[Til thingmændene]] * [[Hilsen til Svenskerne]] * [[Til de genlevende]] * [[Til professor Schweigaard]] * [[Vuggevise]] * [[Borte!]] * [[Stormsvalen]] * [[Agnes]] * [[Stambogsrim]] * [[Mindets magt]] * [[Åbent brev]] * [[Til en bortdragende kunstner]] * [[Ørnulfs drapa]] * [[Fredrik den syvendes minde]] * [[En broder i nød!]] * [[Troens grund]] * [[Storthings-gården]] * [[Terje Vigen]] * [[Forviklinger]] * [[Fra mit husliv]] * [[En kirke]] * [[I galleriet]] * [[De usynliges kor]] * [[På vidderne]] * [[Kvindernes bøn]] * [[Tak]] * [[Abraham Lincolns mord]] * [[Til min ven revolutions-taleren]] * [[Uden navn]] * [[Ved Port Said]] * [[Til Frederik Hegel]] * [[Ballonbrev til en svensk dame]] * [[Rimbrev til fru Heiberg]] * [[Ved et bryllup den 9de Oktober 1874]] * [[I en komponists stambog]] * [[Brændte skibe]] * [[Sanger-hilsen til Sverig]] * [[Langt borte]] * [[Et rimbrev]] * [[Et vers]] * [[Ved Tusendårs-festen den 18de Juli 1872]] * [[Stjerne i lyståge]] * [[De sad der, de to]] [[Kategori:Poesi]] 2481 3613 2006-09-18T12:04:08Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Vuggevise]] | neste=[[Stormsvalen]]→ | tittel=Borte! | seksjon= | forfatter=Henrik Ibsen | noter=<center>Fra ''[[Digte (Ibsen)|Digte]]''</center> }} <poem> De sidste gæster vi fulgte til grinden; farvellets rester tog nattevinden. I tifold øde lå haven og huset, hvor toner søde mig nys berused. Det var en fest kun, før natten den sorte; hun var en gæst kun, &mdash; og nu er hun borte. </poem> [[Kategori:Poesi]] 2482 3614 2006-09-18T12:04:31Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Et rimbrev]] | neste=[[Ved Tusendårs-festen den 18de Juli 1872]]→ | tittel=Et vers | seksjon= | forfatter=Henrik Ibsen | noter=<center>Fra ''[[Digte (Ibsen)|Digte]]''</center> }} <poem> At ''leve'' er &mdash; krig med trolde i hjertets og hjernens hvælv. At ''digte'', &mdash; det er at holde dommedag over sig selv. </poem> [[Kategori:Poesi]] 2483 3616 2006-09-20T16:49:58Z Teucer 25 {{topp |forrige=←[[../Kancellisten3|Kancellisten [3]]] |neste=[[../Machiavelli's psyke2|Machiavelli's psyke og hans politiske livsvisdom [2]]]→ |tittel=[[Renæssanse-mennesker]] |seksjon=Machiavelli's psyke og hans politiske livsvisdom |forfatter=Hans E. Kinck |noter=<center>[1]</center> |}} &emsp;Tidens virvar og arten av hans kancellivirksomhet, &mdash; billedet av det er uundværlig for at kunne se Machiavelli's konturer klart, for at bedømme ham og hans system rigtig. Her, mot denne bakgrund, staar han, en av verdens skarpest tænkende hoder og længst skuende øie, den stateligste energi som renæssansen skapte. Hans skikkelse staar jo ellers ikke alene; i en saadan tid av optrevlende individualisme var ogsaa andre store aander i arbeide for at finde et fast holdepunkt i røret. Det blev dem en psykologisk nødvendighet. Nordom Alperne, hvor jo det religiøse ligger menneskene mest paa sinde, søkte saaledes Luther, og andre, og mente at finde det nye ordnende princip i den enkeltes egen samvittighet, idet han overførte al tidens skepsis, al autoritetsløsheten, som delvis var en følge av det katolske presteskaps utskeielser, til djævlenes gjerninger og satte alt det op paa deres konto. Det var derimot paa statskunstens omraade, hvor fyrsterne med en vinglende politik som den under Leo X og den under Clemens VII hadde kjørt sig fast i et svikefuldt klungerkrat, det var her, at Machiavelli søkte princippet; det var imot opløsningen her ''han'' griper om sig efter lægemidler. Og de femten aar i statens tjeneste var for ham en forfærdelig oplevelsernes tid. Resultatet av alle hans legationer var, som nævnt, den faste overbevisning, at mundlær alene redder ikke en stat. Og han kjendte ingen djævler som Luther. Han kjendte bare de ledendes planløshet, al viljesforvirringen; han visste at kræftskaden var den manglende disciplin, bristen paa evne til at underordne sig. Den dype, smertefulde indsigt fødte ''hans'' trang efter kræfter, som virkelig bar. Den indsigt er den sjælelige drivfjær under og bak hele hans moralske system. Endog selve hans stil brænder av og har faat præg av denne tørst efter realitet. Den trang træder frem i hans arbeide for avskaffelsen av leiehære og oprettelsen av nationalmilits. Og i statskunsten fandt han princippet i hensynet til det fælles vel istedenfor hensynet til privat vinding og egennytte; hans tro er troen paa det politiske genis komme, paa den høvding som skaper ny jord ut av kaos, paa den Messias, som vil paata sig kaldet og som evner at følge det til slut; det er ham, Machiavelli's aldrig hvilende blik speider efter gjennem et helt liv. Det er nemlig sandt, som det er sagt, at er der nogen, som i sit liv og i sine bøker har vist sig at være det motsatte av det, almenheten sedvanligvis kalder «machiavellisme», saa er det Machiavelli selv. Han er heller ingen blodløs teori, saaledes som hans hykkelske forfølgere ned gjennem tiden, saavel blandt prælater som blandt fyrster, har villet gjøre ham til: han er et levende menneske, som aldrig et eneste øieblik maa rives løs fra dette sit miliø, fra sin historiske bakgrund. {{avsnitt}} &emsp;Som antydet ved et par citater fra komedien ''Mandragora'', hvor den lastefulde munk sutrer over troens forfald i tiden, staar Machiavelli personlig utenfor ethvert forhold til den officielle religion og dens tjenere paa jorden; de citater fortæller at han ser koldt og klart paa presteskapet og dets forfald. Politisk mener han jo desuten, at det just er kirken som hindrer samling i Italien; den næret spliden og fremelsket derved bl. a. leiehær-væsenet. Men ikke bare derfor er han kjølig: ogsaa i forholdet til Savonarola møtte vi jo hans kirkelige likegyldighet. Og som humanisten Erasmus Rotterdamus hadde han heller ikke noget tilovers for den tyske reformation, hvis brod jo dog netop var rettet rnot dette av ham flængede presteskaps vandel; den bevægelse berører han vistnok neppe med et eneste ord, endskjønt han jo i stigende grad er optat av det tyske folks liv. Samme art indifferentisme kommer tilsyne i hans kjølige syn paa Giulio II, denne pave som jo med sin ordnende jernvilje skulde været manden efter hans hjerte; skikkelsen interesserer ham øiensynlig slet ikke, hans stil dirrer aldrig, naar han berører denne fyrste med det blinde patriark-mod; han gjennemskuer ham, han blir ham bare en tom talemaate i en tid, da ingen har grund til at stole paa sin gode sak i likhet med de første kristne. Og hertil kommer da, at det blot er i klerikal hensigt Giulio II samler landet. {{avsnitt}} &emsp;Men selv om han ikke paa det hold, i religionen og de magter, som sa sig at være dens organer, nogen gang søkte middel til redning ut av opløsningen, og selv om hans private tro paa forsynets styrelse er overmaade lunken &mdash; om den da overhodet har eksistert, saa er der derfor ingensteds en antydning til angrep paa religionen som saadan. Tvertimot, Machiavelli hadde et altfor skarpt øie til, at han ikke saa dens værd; som realist og som filosofer flest saa han ialfald i den et faktum, som bare mangelfuld virkelighetssans kunde overse; ja, han tilraader ensteds i sine skrifter endog fyrsterne at hævde religionens grundsatser, han har blik for troens nødvendighet i et folk. Det hænder endog, han gaar saavidt, at han i den manglende tro i Italien ser et hinder for dets gjenreisning; men da forstaar han rigtignok ved tro en hel og en sund tro, uten vilkaarlige fortolkningsknep, uten teologisk flisespikkeri, uten dogme-trældom, &mdash; ogsaa den uten patologi: al den art av tro angriper han og latterliggjør han. Ellers staar han personlig likeoverfor dette paa samme maate som en kjølig religionshistoriker. Men i sit lønkammer &mdash; saafremt han nogengang hadde et saadant for religiøst behov i en mørk, syk stund, eller naar tidernes opløsning og forvirring syntes at ville kvæle alt &mdash;, der sat han vel og speidet efter lys og lise i de okkulte videnskaper, som hans samtids store mænd flest; den slags astrologiske lønkammertimer var i tidens aand. Og for Machiavelli's vedkommende har man i det mindste fundet horoskoper, stillet for hans sønner, i en gammel Florentiner-codex. {{avsnitt}} &emsp;Men er han privat ikke ganske gudløs, saa er han det som tænker, naar han bygger op sit politiske system. Hans erfaring har sagt ham at gudsfrygt og statskunst aldrig gaar haand i haand. I menneskenes liv tar hans virkelighetssans endvidere bare hensyn til deres handlinger, ikke til konfessioner eller ord. I og for sig, og videre set, er det jo ellers ikke grund til at undres over hans kjølige holdning: i motsætning til den hedenske antik syntes den kristne religion ham at ha fremelsket knæhønerne i verden, de som ved overlast bare vender det andet kind til. Og ialfald lærer ikke evangelierne noget menneske national stolthet. &mdash; Dette er altsammen hans inderste tanker. {{avsnitt}} &emsp;Selve Machiavelli's politiske system er et utslag av hans smertefulde erfaring; i og med systemet søker han trøsten og redningen. Og systemet bærer præg av det; det har en heftig, intim psykologi, hans hele tørst efter orden og vilje, efter fast holdepunkt, gaar igjen i hver sats. Han eier tilslut i sit sjæls-dyp en stor grundstemning, der han søker veier ut av virvaret og bygger sin livsvisdom op: mandig desperation; det er den drivende uro i ham, den hellige, evige kilde. Den stiger og synker nok; men den ''blir'' der altid. ''Forsaavidt'' er Machiavelli som tænker subjektiv. {{avsnitt}} &emsp;Men paa samme tid er han en objektiv tænker av høi rang, som med sikker haand destillerer regelen ut av mangfoldigheterne; hver begivenhet blir indlemmet, forbener sig til en almensats, en lære. Og tiltrods for det, under dette generaliserende arbeide med det tilfældige og vekslende stof og med de ting han selv oplever, overser han ikke et øieblik mennesket og dets væsen. Derfor blir han aldrig nogen gold stuelærd; det er jo desuten ogsaa det praktiske livs behov som driver ham i dette hans arbeide. I sin menneske-kundskap er han søn av den ny tid, det moderneste menneske, renæssansen eier: Mennesket er trods alt princippet i hans moral-filosofi. &mdash; Og hans hang og evne til at utskille almensatser av begivenheternes umiddelbare virvar, det er det man forstaar ved «renæssanse». Fremfor alt er det antikkens oplevelser han ordner og skaper om til levende eksempler; det er hos ham ikke tom mode eller hul retorik, som saa tit hos humanisterne. Trods alt hadde nemlig, mener jeg, hans samtid vanskelig for at forbinde noget nærværende og haandgripelig ved antikken; der var et svimlende fjernt forhold, som f. eks. vore første romantikeres likeoverfor sagaold, &mdash; noget gispende uopnaaelig som ved at skue op i stjernehimlen, og som ovenpaa det tomme slaar om i uklar livslede, slik som to-tre sekler senere Tiepolo i sine psykologisk merkelige «Scherzi di fantasia» (fantasi-lek) uforvarende er kommet til at tegne denne dunkle følelse av romantisk svimmelhet. Det var ikke saa hos Machiavelli: Der er antikken kun tilstede som virkelighet; han eiet fantasi stor nok til at gjøre den nærværende og haandgripelig. Alt har en aktuel bakgrund; naar han taler om «Brutus's sønner», mener han Medici; der er ''virkelig'' gjenopvækkelse, gjenfødelse; det er igrunden endog et meget inderligere forhold end hvad man faar indtryk av, naar Machiavelli senere fortæller fra sit liv ute paa landgodset, hvor han klær sig om før han sætter sig til med sine klassikere ved arbeidsbordet. Hans kjærlighet til antikken er personlig, og kultusen har et konkret maal, mere kanske end hos nogen anden renæssanse-skikkelse; der søker han saa tit stoffet for sin sats, selve fablen. {{avsnitt}} &emsp;Og allikevel! Selv om han det gjør, saa er de klassiske paralleler bare død ornamentik i forhold til det andet, til nuet. Likesom hos Dante. Jeg tror at endog for hans vedkommende ser man rigtigere, naar man ikke overvurderer hans forhold til antikken; naar man med andre ord heller betoner indflydelsen fra det som i tid ligger ham nærmere: fra middelalderen. Føler man sig nemlig nøie for, er der noget mekanisk ved hans ræsonnement: Det er efter min mening ''skolastikkens'' tænkning, som leder tilvirkningen av hans hovedsatser. Men netop dette mekaniske er paa den anden side kraften ved hans bevisførsel, det ubestikkelige; og han griper stundom til metoden med samme heftighet som han søkte til møtet med sit første fyrste-emne, Cæsar Borgia. Det er mit indtryk, at den skolastiske stripe i Machiavelli's aand er for litet fremhævet av hans biografer, om den overhedet er fremhævet. Det gjælder bare formen, særlig antithesernes anordning; for trods den metode kjender han jo i grunden ingen dualisme i sin livsfilosofi, nemlig intet absolut godt og intet absolut ondt. Hvilket jo var hin teologiske middelalder-filosofis hovedindhold. {{avsnitt}} &emsp;Skolastikken virker ved første øiekast som en middelalderlig avlægger av selve den klassiske sofistik. Men det er den jo egentlig ikke. Den er selve middelalderens filosofi, skapt gjennem en forholdsvis selvstændig utvikling og til bruk for dens teologi. Men den randt jo ut i den skjære formalisme og satte sig ganske fast, idet den i overensstemmelse med sin aandsnaive samtid ikke evnet at skille mellem væsentlig og uvæsentlig. Den bevæger sig ellers i sin tænkning paa den golde vei fra det almene mot det individuelle, den motsatte av moderne filosofis vei, &mdash; ialfald hittil. Paa Machiavelli's tid spiller forresten ind ogsaa gammel græsk filosofi, særlig Pythagoras med sin blanding av mystik og matematisk kosmologi, og den likeledes, men i høiere grad mystisk prægede neoplatonisme, hvilke retninger humanisterne tok op til fornyet behandling, og som avløste den middelalderlige teologis tjenerinde. I Giordano Bruno satte denne retning som bekjendt sin smukkeste blomst. {{avsnitt}} &emsp;I middelalderen synes hjernevindingerne for logikkens sæte hos alle at være saa primitive, at man f. eks. følte som fysisk smerte det dilemma, en spidsfindig bruk av Aristoteles's slutningsformer kunde skrue en fast i; der er saaledes i ''virkeligheten'' ingen komik over hin scene mellem Erasmus Montanus og Per Degn, hvor denne sætter i at graate, fordi Erasmus beviser at han er en hane. Fænomenet som saadant heter nemlig ellers intet mindre end videnskabelig overbevisning, som er en større og sund bror av det som avfeies «fiks idé» eller «tvangsforestilling». Galileo Galilei, Giordano Bruno og andre kjettere led av ganske samme art smerte som Per Degn. Og møter vi det i det religiøse, kalder vi det «fanatisme»; Calvin var f. eks. tydeligvis en av dem som led av syken; og det var den selvsamme smerte, som utløste sig hos Luther, da han stønnet: Jeg kan ikke andet! Amen! &mdash; Jeg ser nu hele tiden bort fra de tilfælde, hvor sindstilstanden synes at maatte føres tilbake til en gjennem cølibat skakkjørt hjerne. Naar jeg gjør det, saa bunder fænomenet i dette, at logik og karakter har indgaat uløselig forbindelse; det heter ogsaa ubestikkelighet. Og godtfolk flest gaar altsaa ganske fri smerten; de kjender den ofte ikke av navn. Men ved det syn paa fænomenet er vi imidlertid nede i nutiden. Der er med andre ord tillike noget almenmenneskelig, ikke middelalderlig, ved den slags tænkning. Først og fremst tilhører den det enkelte, cerebrale anlæg, hvis væsen er, aldrig at tillate at fem er like. Men dernæst dukker den op den dag idag og kan bli en uløselig del av hele moderne perioder, hvor nyt syn, nye teorier kommer til gjennembrud, eller doktriner «sættes paa spidsen», som det vrangvillig stemples av det godtfolk, hvem de foruroliger. Denslags tænknings dyrkere indregistreres som farlige borgere. Og det maa man jo ogsaa indrømme at de er; men det er ikke utelukket at det stundom likesaameget er det slappe, ulogiske miliø eller som det heter «gængs syn», &mdash; som da bærer skylden. De er det motsatte av en veir-hane. De har ingen betingelse for at bli journalister. Vi har saavidt overlevet en saadan ung tankeperiode herhjemme; naar vi nemlig ser bort fra det kostelige bourgeoisi, som slængte sig paa retningen for at «nyde livet», saa var det netop dette vi møtte i «bohemens» doktrinarisme i 80-aarene: Hans Jæger ræsonnerer paa samme haardkokte, udifferentierte vis som en middelalderlig skolastiker. Der var ogsaa en celeber retssak fra omtrent samme tid, fra begyndelsen av 90-aarene, hvor en begavet jurist viser sig at ha et snev av tænkningen, idet han forstod at sætte flaaeri i system ut fra uangripelige almensatser og laa under for en envis, uimotstaaelig trang til at følge systemet, for saa at gaa tilgrunde paa det i kampen med en helt borgerlig logik (straamands-saken mellem advokaterne Westrem og Ludv. Meyer). Og under Wiborg-saken nys slog atter et sildig blaf fra samme tankeperiode imot os; hans ræsonnement aandet samme sky for halve forholdsregler. Strindberg, hos hvem jo forresten posen og et skarpt øie for reklame kommer til, opviser umiskjendelige tegn paa samme primitive hjerne-vindinger, hvor tillike tænkningen bevæger sig fra det generelle til det specielle. I det hele er dette kanske fortrinsvis en folkesyke i gotikkens lande; Heinrich von Kleist har skrevet typen et fuldgyldig epos i Michal Kohlhaas, hvis retssans gjorde ham til røver. Ogsaa Ibsen har søkt at tegne skikkelsen i Brand, som dog desværre blev et benrangel, der baade sol og maane skinner igjennem. &mdash; Men man møter nu den art tænkning sjeldnere og sjeldnere blandt aandslivets mænd; i vor tidsalder er der jo saamangt som driver syken tilbake. Man har bl. a. merkantilismen, den store befrier for al saadan logikkens pedanteri, ogsaa for den moralske detalj; man har, som bekjendt, ogsaa alkoholismen, som heller ikke har noget imot at la fem være like, eller som det engang høitidelig het, hvor det gjælder det etiske: at «svigte sin ungdoms idealer» &mdash; den har kurert mere end én Per Degn, og Erasmus Montanus med. {{avsnitt}} &emsp;Machiavelli har et logisk grep paa hvert emne, som straks ordner, grupperer, gir oversigt og utreder &mdash; efter vor smak kanske litt omstændelig i det elementære, litt for almindelig og omfattende i underbygningen; men den brede, solide planering blir tillike hans styrke, netop det bestikkende, ogsaa som talemaate, eftersom den ikke lar sig gjendrive. Jeg skal gi et par eksempler paa hans ræsonnement, forsaavidt det aapner ens blik for det almene ved hans dialektiske bygningsmetode. Der er saaledes et brev til Piero Soderini, som efter forjagelsen fra Firenze opholder sig paa den tyrkiske borg Ragusi; brevet er uten datum, men det maa være fra ca. 1514. Der skriver han om Scipio og Hannibal, at der er mange maater at naa sit maal, nævner eksempler; falder saa ned til at behandle Medici's politik i øieblikket og Soderini's uheld: en fremgangsmaate som skader én, kan gagne en anden, sier han &mdash; det er underlig nok. Og hensigten med brevet er i virkeligheten at faa fremholdt, der intet mere er at gjøre &mdash; Soderini har tapt, han faar resignere: «. . . Jeg tror at likesom naturen har skjænket mennesket forskjellig ansigt, slik har den ogsaa skjænket det forskjellig talent og forskjellig sind. Herav følger at man ledes hver av sit talent og av sit sind. Men fordi paa den anden side tiderne skifter og omstændigheterne er forskjellige, saa naar én i sin higen sit maal, &mdash; og han er heldig, som faar sin fremgangsmaate til at stemme med tiden, mens en anden derimot er uheldig, som i sine handlinger kommer i konflikt med tiden og omstændigheterne. Herav kan det meget godt bli følgen at to personer, selv om de handler forskjellig, dog kan naa det samme maal, fordi hver av dem kan indpasse sig efter det han kommer an imot, idet der nemlig er likesaa stor overflod paa omstændigheter i verden, som der er provinser og stater. Men fordi tiderne og omstændigheterne, baade hvad det hele og hvad det enkelte angaar, ofte skifter, mens menneskene ikke skifter sind, ei heller maate at være paa, hænder det at en og samme mand én tid har held, en anden tid uheld. Og i sandhet, den som var saapas vis at han kunde forutse tiderne og omstændigheterne og vilde indrette sig derefter, han vilde altid ha held, eller han vilde altid ta sig ivare for uheldet; og da kom det til at sandes at den vise bød over stjernerne og skjæbnerne. Men fordi der ingen eksisterer av disse vise, saasom menneskene for det første har kort syn, og de dernæst ikke magter at byde over sin natur, saa følger derav at det blir naturen som ændrer og behersker menneskene og holder dem under sit aak. Og for at bevise denne min opfatning ønsker jeg at de ovenanførte eksempler skal være tilstrækkelig . . .» Det er jo en omsvøpsfuld og snedig almindelighet som ved en av hans ambassader, hvor intet skal avgjøres. Men metoden for hans dialektik er der. &mdash; Eller denne prøve paa samme skolering av tanken ved følgende almenbetragtning over historien: «Historien er vor læremester i livets tilskikkelser. For verden har altid været bebodd av mennesker, som er like i passioner: der var altid nogen som styrte og nogen som lystret, &mdash; og der var altid blandt dem, som lystret, nogen som lystret gjerne, og nogen som lystret ugjerne eller gjorde oprør . . .» Eller hør av tredje akt ensteds i Machiavelli's komedie ''Mandragora'', hvor han lar munken, husets skriftefar, sofistisk forsvare egteskapsbrud likeoverfor Lucrezia, som tilslut er den eneste med moralske betænkeligheter tilbake: «. . . Hvad samvittigheten angaar, har I at ta følgende hensyn i sin almindelighet: Hvor der er et gode som er sikkert, og et onde som er usikkert, der maa man aldrig slippe fra sig dette gode av frygt for dette onde. Her er der et sikkert gode, nemlig det at I skal besvangres og derved skaffe Herren vor Gud en ny sjæl. Det usikre onde er at den, som har omgang med Jer like ovenpaa drikken, han dør, &mdash; men der er ogsaa dem som ikke dør; men eftersom saken er tvilsom, saa er det dog bra at ikke mester Nicia (Ɔ: egtemanden) løper den risiko. Hvad nu det angaar, at det er synd, saa er det bare prat, fordi det nemlig er viljen som synder, ikke legemet, og det som gjør det til synd, er at egtemanden er imot det: nu er han tvertimot for det. Desuten, hensigten har man at ta i betragtning i enhver sak: Jer hensigt er at besætte en sitteplads i Paradis og gjøre jer egtemand til viljes. Bibelen fortæller at, da Lots døtre trodde de var blit alene i verden, hadde de omgang med faren; og efterdi deres hensigt var god, syndede dog ikke . . . .» {{avsnitt}} &emsp;Dette faar være tilstrækkelig for at belyse hans bygningsmaate. Ser man nøie efter, er det den samme art dialektiske metode man møter overalt; den er saa at si fast skabelon ved hver vanskeligere sak, som foreligger til utredning. Men her var en klar aandsintuition med i spillet, dens evne til bestandig og uten ensidighet at træffe det væsentlige i enhver sak, den instinktive sky for skolastikkens golde haarkløveri og syllogistiske snurrepiperier. Det var det nye ved Machiavelli's almenræsonnements. Og ''han'' følte ikke logikken som smerte eller som tvangsforestilling, han hersket og behersket den; han færdedes sikkert paa dette usikre og farlige grænsedistrikt, hvorfra elvene flyter ut, baade den til pedantisme og den til karakter. Logikken var ham bare et redskap til optømring av læresætningerne, som hos ham var vokset sig ut av patologi og frem til moderne overbevisning. {{avsnitt}} &emsp;Men ikke bare i den ytre konstruktionsmetode skimter jeg merker av skolastisk indøvelse; et snev av dens jernhaarde mekanik kan ogsaa snike sig ind i selve stoffet, i praksis. Den gaar saaledes efter min mening igjen, da han arbeider for oprettelsen av den nationale milits, og han som sin høire haand foretar den merkelige ansættelse av Cæsar Borgia's grumme bøddel Don Michele: likesom det haardkokte ræsonnement alene kunde skape orden i begrepernes forvirrede verden, saa syntes det ham at alene en slik skikkelse uten menneskelige træk og menneskelig væsen atter kunde bringe det militære paa fote; denne korporal var bare en maskine, som hadde ved sin instruktion at fremtrylle orden, disciplin, lydighet, at omskape med ett slag Firenze til en krigsmaskine i sit billede. Han var spanier, en fremmed, som altsaa aldrig kunde gro fast eller vokse sammen med folket &mdash; bare staa for det som det umenneskelige, logiske begrep: orden. Og den nimbus av grumhet skulde gi autoritet. &mdash; Det forekommer mig at der umiskjendelig stikker skolastik i Machiavelli's valg av ham til soldaternes instruktør. {{avsnitt}} &emsp;Jeg kommer senere leilighetsvis under kritik av hans sætninger ind paa mere av samme art; her skal bare nogen almene træk ved hans ''politiske system'' anføres. Som første almentræk gjælder at, da Machiavelli grep om sig efter lægemidler imot tiden, var han i valget av dem virkelighetens store beseirede. Det er aabenbart ogsaa det han inderst inde mener, naar han ensteds sier: «Den sande maate at komme i Paradis paa er at lære veien til helvede.» Det har med andre ord svidd sig ind i hans sjæl, at i slik samtid kan ingen være kræsen med midlerne; han bruker bare livets ord, det vil si, sin egen mensvorne samtids: er ordene gift, er de ialfald ikke hans. Ikke ''han'', men livet blandet giften. Og derfor maa hans system aldrig skjæres løs fra sin bakgrund. &mdash; Men som næste almentræk gjælder at i valget av maal var han sterkere end seklerne, var deres vældige betvinger, just i kraft av sin sky for de halve maal. Der blev han med andre ord aldrig en partigjænger, i motsætning til sine mægtigste venner Fr. Guicciardini og Fr. Vettori, som lik tyende bare flyttet over fra det ene herskap til det andet. Ogsaa i motsætning til folkets helter for dagen, stortalere som hans kollega førstesekretæren Marcello Virgilio, som forstod den kunst at utløse øieblikkets tarv i veltalende ord; denne retoriske, lærde facade av en statsmand blev derfor ogsaa staaende like fast som sekretær under Medici's styre efter Soderini's fald. Hovedsætningen i hans politiske system, slik den træder os imøte særlig i ''Fyrsten'' og i kommentarerne til Livius, er i grunden samlet i det han sier ensteds i boken om Livius: «Til at grunde og reformere en stat maa man være alene» («a fondare e riordinare uno stato bisogna esser solo»). Romulus, Solon, Lykurg. Statsmandsgeniet taler her tillike stilfærdig om sin samtids svakhet: de for mange kokkers søl. En stat blir efter hans mening til paa samme vis som en bygning &mdash; et billede som han stadig gjentar; bygmesteren er husets herre, saalænge arbeidet varer; lovene er materialet, og dem staar han suverænt over, eftersom de er hans eie: de kan med andre ord brytes av ham og de kan overholdes, efter behag. Men naar saa staten er muret op, skal han gjøre som Romulus: han overlot staten til senatet, det vil si, til folket, saa det kan flytte ind. Hvori der altsaa ligger en anerkjendelse av folkesuveræniteten. &mdash; Dette syn kommer i grunden tydelig til orde allerede i hans første politiske avhandling, der han skriver om hvorledes oprørerne i Chiana-dalen bør behandles; og i virkeligheten sier han det samme i sit skrift til Medici («Avhandlingen om at reformere staten Firenze»). I skriftet om Chiana-oprørerne ser han Firenze som Rom, og befolkningen, som gjør oprør, er for ham Latium; konsulen Lucius Furius Camillus er hans første helt. Den antikke Romerrepublik er i det hele hans mønster; klassiske paralleler besætter ham. Ja, det kan hænde at Machiavelli i grunden er mere optat av antikken med dens problemer end maaske nogen samtidig kunstner, end Donatello, Michel Angelo o. a. Han har set «Urbs» i forfald, den evige stad; i Rom laa dens ruiner spredt dryssende fuldt rundt om ham; det var ogsaa særlig paa hans Roma-sendelses tid at man grov frem statuer og gammel skulptur. Problemet laa like foran hans fot, selve mysteriet, som altid optok ham, nemlig mysteriet om den inderste og dypeste grund til at store stater skapes og til at de forfalder. Han maa være blit grepet av dette syn av forfaldet; sin personlige bevægelse derved nævner han rigtignok aldrig; men vi kan læse den ut av saa mangt blad i hans skrifter, vi føler det evige sug, som har sat sig fast under hans brystben, efter den sidste og inderste forklaring. Dette syn av Roma i grus har øket hans tørst efter at avdække den til alle tider almengyldige, dulgte lov for staters liv, loven om den vitale kjerne; Machiavelli er med andre ord den første i den nye tid som lytter efter et folks sjæl, den første som har øie for et folks mystik. {{avsnitt}} &emsp;Dette var det rent politiske ved hans syn. Hvad nu det moralske og folkestoffet angaar, saa sier han at fordelingen av gode og slette elementer ikke er éns til alle tider: Italien for øjeblikket er slemt stillet med hensyn til fordelingen, der sees kun egoismer og smaa maal. Just derfor bør man søke eksemplet i antikken og ved hjælp av dens lære igjen hæve sig til den store aand, som vil statens enhet, og som kræver frihetens princip holdt høit og i ære. {{avsnitt}} &emsp;Der leker et billede av en læge i hans sind, en fyrste, hvis profil langsomt arbeider sig frem for hans indre syn og hvis mission er at skape en stat paa trods av enkeltmenneskenes egoismer og manglende almenaand. Først møter han en uvorren læge i Cæsar Borgia; siden spiller nye ind, ogsaa av Medici-ætten som Giuliano, ja endog den forsvirede Lorenzo. For en slik læge blir staten og det almene vel at sætte over alt; likeoverfor det maa altsaa ogsaa ethvert hensyn til midler vike. Og hans paralleler fra antikken, baade fra den græske og den romerske, søktes mest der, hvor grumhet og de ukræsne midler behøvdes, de som smaker ikke bare av vold, men ogsaa av list, ja svik; særlig maa saaledes de græske tyranner paa Sicilien holde for. Dette er jo moral for mennesket paa krigssti, generalstabs-moral. Men han mener da ogsaa at staternes tilværelse er bare en eneste forfærdelig kamp: staterne lever paa en slagmark. Og paa slagmarken faar den historiens pris som seirer, likegyldig om han seirer ved list eller vold; historiens dom kjender i grunden ikke brøde eller ret, den spør bare efter om skud træffer blinken eller bommer. I disse dage har vi hørt noget lignende plumpe brutalt ut i anledning av misgjerningerne mot Belgien; det fik den kyniske form: Det er vi selv som skriver historien! &mdash; Machiavelli arbeider ustanselig ogsaa med dette moralske problem. Og kommer da tillike ind paa sammensvergelser; det er i hans politiske prækener til tekst av Livius. &mdash; Men ''han'' indrømmer ialfald at nogen ærefuld seir er det ikke, naar den er vundet ved svik; man staar da bare med den rent materielle vinding i haanden: et rike. Og Vorherre impliceres ikke i affæren. {{avsnitt}} &emsp;Dette er i store træk hans system. Men ''ilden'' bak den, det er, som sagt, den claustrofobes trang efter at se vilje i praksis; kultus av vilje som saadan ligger bak, den er hans store nydelse. {{avsnitt}} &emsp;Den mand, som handler efter disse politiske og moralske principper og har held, er for Machiavelli fyrsten; han er upersonlig, en idé, skapt ut av hans tørst efter en høvding, som rager op i det politiske røre, i den av egennytte gjennemsyrte stat, og levendegjør systemet. Og det er en rasert sjæls ulægelige patriotisme, ikke moralsk forvildelse, som ligger bak hans uhyggelig kolde satser. Den sats, som enkelte fører tilbake til ham, at hensigten helliger midlet, var for Machiavelli bare til bruk for en stat i havsnød; den er et eggende paradoks, med sin bestemte og aktuelle bakgrund, utgaat av en ædel og uegennyttig trang efter at hitte paa det sidste middel til redning. Selv om de, som op gjennem tiderne strævet med at skape stater og samle nationer, i krumrygget hykleri smyger sig for at staa ved sin vitterlige politiske leveregel, eller bent frem uttaler sin harme og avsky for satsen, saa ser man jo likefuldt at den har sin gyldighet, endog ned til den dag idag. Gives der nogen saa barnslig, han tiltænker sin næste den grad av lettroenhet, at vi virkelig lar os overtale, naar han forsikrer, at f. eks. Fredrik II av Preussen, midt i sin moralske indignation over satsen, veg tilbake for den? at Cavour gjorde det? Bismarck? Venizelos nu? eller endog politikere i en stormagt, hvis fædreland slet ikke var i havsnød? Saalænge overhedet krigens attavistiske spøkelse gaar igjen paa jorden, er selvfølgelig satsen i allerbedste velgaaende; og man maa kunne spare sig flere betragtninger for eller imot. Satsen er den dag idag lyslevende det fuldgyldige uttryk for den internationale moral; straks det skal staa sin prøve, kjender man ingen anden. {{avsnitt}} &emsp;Forøvrig heter satsen hos Machiavelli, nærmere beset, ikke det korte: Maalet retfærdiggjør midlerne. Men den heter: Midlerne retfærdiggjøres av maalets hellighet. Det blir en smule forskjel: det ene et erobringsmaksime for imperialister og voldsmænd, for samvittighetsløse saakaldte overmennesker, for jesuiter-kollegiet, som vil grundlægge det klerikale imperium paa jorden; det andet skapt for folkeslag og stammer i havsnød. Det var just ikke Machiavelli's tanke at alverdens skidne hjerner skulde ha ret til at filtrere ut en ren hensigt av hver tilfældig skurkestrek. {{bunn}} 2484 3617 2006-09-20T16:50:09Z Teucer 25 {{topp |forrige=←[[../Machiavelli's psyke1|Machiavelli's psyke og hans politiske livsvisdom [1]]] |neste=[[../Politisk virksomhet1|Politisk virksomhet fra 1513 av [1]]]→ |tittel=[[Renæssanse-mennesker]] |seksjon=Machiavelli's psyke og hans politiske livsvisdom |forfatter=Hans E. Kinck |noter=<center>[2]</center> |}} &emsp;Men der er, som antydet, endnu noget mere ved Machiavelli's moralfilosofi. Hans samtid saa ingen almenlove, og benegtet at der fandtes saadanne, endog bare til bruk i nuet: alt gik paa slump, al fremgang berodde paa éns erfaring og éns skjøn i det enkelte tilfælde. Saaledes var hans ven, historikeren og politikeren Fr. Guicciardini's syn; noget lignende er gesandten Fr. Vettori's. Men Guicciardini satte sig desuten fast i en selvmotsigelse; saaledes sier han ensteds at fortidens eksempler har vi ikke bruk for &mdash; paralleler derfra bare halter. Og et andet sted hos ham heter det at fortiden og historien er nyttig, for verden var altid av samme stof. og derfor vender de samme ting tilbake: man kan med andre ord lære av historiens eksempler. Allerede her var Machiavelli foran og over sin tid. Han er desuten logiker og uttaler sig altid likeéns. &mdash; Men efterat han har fundet og slaat fast slike almenlove, saa hæver han sig op til selv at indse disse satsers relative værd, deres forgjængelighet. Saa kan han pludselig si, som ensteds i kommentarerne til Livius: «Det er ugjørlig at skape en evig republik, fordi ad tusen uventede veier voldes dens fald.» I det politiske har han øie for regjeringsformernes evindelige kredsløp: hvordan de avløser hverandre og i det uendelige gjentar sig. &mdash; Et andet sted sier han at paa en 5&mdash;6 tusen aar er alting forandret og glemt. Ved denslags ytringer kommer det jo noget kosmisk over hans moralfilosofi, den svæver underlig fri i en klar, stjernehøi verdensbevissthet: Vi er allikevel bare et litet minut i evigheten. {{avsnitt}} &emsp;Derimot er det efter min mening paa andre punkter at Machiavelli's system har svakheter, &mdash; eller ialfald sin begrænsning. Og det netop som følge av hans syllogistiske metode. Rent teoretisk-filosofisk set staar Machiavelli endog midt opi middelalderens dilemma «nominalisme» og «realisme»; men han gjør det paa grund av den psykologiske drift, som hadde besat ham, efter orden og enhet i virvaret. Da nemlig skolastikken indgik hin forbindelse med dette hans hete savn, forleder den ham til forgudelse av det generelle paa bekostning av den enkelte. I naiv tro forglor han sig paa orden, det vil konkret uttrykt si: paa lovenes underbare og helbredende kraft midt i et raattent samfund. Og her har paa en maate atter skolastikkens form trængt sig ind i selve stoffet; det syn minder jo om det som laa til grund for ansættelsen av Don Michele. For Machiavelli blir saaledes statsmanden ikke én, som skaper love ut av og i overensstemmelse med folkets eiendommeligheter, saaledes som vi for tiden opfatter et rigtig og heldbringende lovarbeide. &mdash; Nu, her kan jo ogsaa skylden for endel ligge i parallelen med forholdet mellem en syk og lægen: billedet er urgeret, en feil som i grunden allerede Platon begaar i sin dialog om staten. {{avsnitt}} &emsp;Men Machiavelli forglor sig endvidere paa «staten», det almene vel, som om den enkelte ikke var til, eller var meget mindre værd. Han naar i sit System med andre ord, trods den før nævnte anerkjendelse av folkesuveræniteten, slet ikke frem til ''alle'' borgeres frihet og likhet og deres ret til at delta i statens styre; den enkeltes frihet er ikke tryg i et slikt system. Det er vistnok at forlange for meget; for dit naadde først den franske revolution. Men allikevel synes der mig i denne begrænsning atter at være gjemt et snev skolastik, som altsaa har trængt sig gjennem systemets ytre, formelle skal og ind i selve stoffet. &mdash; Desuten er jo staten selv, likesom moralen, en organisme, noget i uavbrutt vekst, ikke anorganisk kemi eller et ædelt metal, som bare kjender gjentagelse som tilværelsens form; staten har sit billede ikke i diamanten, men i blomsten. {{avsnitt}} &emsp;Allerede i sin første politiske avhandling (den om oprørerne i Chiana-dalen) sier Machiavelli ensteds &mdash; og han gjentar det siden mangesteds: i betragtningerne over Livius, i ''Fyrsten'' og i sine digtninger: «Verden var altid bebodd av mennesker som bestandig har hat de selvsamme lidenskaper: altid var der én som lystrer og én som befaler; én som lystrer ugjerne og én som lystrer gjerne, og én som gjør oprør og blir straffet.» &mdash; Denne historiens almenlærdom er grundlaget for hans politiske livsvisdom; ti historien er i hans øine den ledende stjerne for menneskers handling og liv. Det er ''hans'' syn paa utviklings-princippet i verden. Og vi kan jo ikke med billighet laste ham for det at han ikke lærer evolutionen. Men heller ikke dette resultat er maaske saa ganske fremmed for den skolastiske tænknings ytre form: Midt i et opløsningens og karakterutviskelsens tidsrum hævder han at mennesket altid er sig selv likt, et uforanderlig mineral. Og historien altsaa en størknet enhet. &mdash; Det er et dypt konservativt syn paa menneskelivet, et farlig og reaktionært syn. {{avsnitt}} &emsp;Vi har jo nu i aandslivet, særlig de sidste decennier, lidt under det motsatte feilsyn: Utvikling opfattedes næsten tilslut som princippet. Man kunde engang høre ledende radikaler slaa fast under almen tilslutning: «Den som ikke lever i nuet, har overhodet ikke levet,» &mdash; og med liv i nuet mente han deltagelse i øieblikkets aktuelle problem-diskussion paa ytterste fløi. Og det igjen avlet vor tids hæseblæsende hast; de stadig nye maskiner og sølle opfindelser skjøv paa. Det blev derfor delvis de rapfotedes og de raptungedes gyldne tid; det er ogsaa hemmeligheten ved at dagspressen svang sig op til at føre det store ord i aandslivet. &mdash; Princippet blir dog selve stoffet, som er under utvikling og gjemmer den levende trang, evnen til utvikling. Og Machiavelli lærer altsaa med hensyn til kulturudviklingen at alt vil ha sin tid; fremskridtene er ikke saa rivende hurtige som folk flest tror, og menneskene vandrer i halen paa hverandre, tankeløse som sauene paa en sti. &mdash; Naar man ser hen til den tid, det f. eks. tok for realisationen av hans nationale idé, saa maa han jo sies at ha faat en smule ret; naar man ser hen til hvad man nu under verdenskrigen har været vidne til ute i Europa: har han da maaske faat uret? {{avsnitt}} &emsp;Man vilde vel ogsaa paa grund av dette konservative moment stemple et slikt desillusionert syn paa menneske-livet og paa historien som ''pessimisme'', hvilket jo er det samme som konservatisme, eftersom begge mangler tro paa utvikling. Hans syn paa folket som saadant er tilvisse mørkt; han sier saaledes ensteds at det at bygge paa folket er at bygge paa søle («fango»). Men jeg tror allikevel ikke at hans syn paa mennesket er saadan uten videre asketisk arv fra middelalderen, som en biograf antyder; det er vaaknet og har fæstnet sig under hans personlige berøring med den forvorpne samtid, det er hans særlige eie, ''hans'' livssyn. Forsaavidt er det med hans pessimisme ganske som med hans skepsis. Svakheten ved hans verdensbetragtning, filosofisk set, maa imidlertid bli at han opfatter det onde, troløsheten, som postulat og a priori som hørende til og som uundværlig bestanddel i den kosmiske husholdning. Denslags maa jo dog bevises. Det bevis leverte ikke Machiavelli; han bare saa sig rundt i sin samtid, saa den ind i ansigtet kjølig som en kemiker: og ''der'' saa han at «sletheten» ikke manglet nogensteds. Saa tok han det onde med i sin opbygning som det faktum, det syntes ham; just i det blik paa og ved den bruk av kjendsgjerningen er der noget helt umiddelalderlig. &mdash; Det er endvidere ganske taapelig, naar hans forfølgere ned gjennem tiderne har villet gjøre denne indsigt til ensbetydende med at han fremelsker det onde. {{avsnitt}} &emsp;Fatalist er han imidlertid ikke; han lærer ingensteds at skjæbnen alene formaar at kue noget væsen. Han tror jo endvidere, som nævnt, f. eks. paa statsinstitutionernes indflydelse paa menneskene, han tror paa lovenes store rolle. Og med hensyn til de nedsættende domme om nutiden og dens historiske mænd i forhold til fortidens spør han sig ensteds hvad grunden kan være til det: Jo, svarer han, det kommer bare av at ved bedømmelse av fortiden spiller ikke misundelse ind som ved bedømmelse av éns egen samtid. Men bak de ord ligger der jo gjemt et bestemt forsvar for nutiden i forhold til den meget priste gamle tid. Altsaa ikke den pessimisme, som lærer at menneskeheten utvikler sig til det værre. {{avsnitt}} &emsp;Men pessimisme kan man jo godt kalde det; den glose kan man ogsaa bruke om hans kosmiske syn: at alle og alt er bestemt til at forsvinde og utslettes, endog som navn. Men glosen forutsætter vel ellers beklagelse over verdensstyret, ja klynk. Machiavelli er i ethvert fald en for stor og sterk natur til at han nogensinde henfaldt til denslags: han ser paa det rolig som en læge. {{avsnitt}} &emsp;Allerede i det som ovenfor er anført har man skimtet filosofiske ''selvmotsigelser'' i hans system. Vi kan antyde flere: Naar f. eks. alt skal forsvinde, eksisterer der altsaa i virkeligheten ingen evige love, og da kan selvfølgelig heller ikke den sats gjælde, at menneskene altid er desamme. &mdash; Der er ogsaa hin selvmotsigelse, som han tildels maaske har trukket med ind fra middelalderens teologi, nemlig der hvor han lærer at menneskene i sit forhold til staten er i bund og grund onde, og der derfor maa love til, som skal tvinge dem til at være gode: Her sier jo vi ialfald at love nytter ikke, om man ikke gaar ut fra at der er en kjerne godt i menneske-naturen, &mdash; foruten at lovene maa være gjenspeil av folkets almene rets-bevissthet. &mdash; Vi kan nævne mere av samme art teoretiske svakheter: Man tømrer op, ræsonnerer han, et hus for folket, nemlig en stat, og alle midler er brukbare til bygningens opførelse. Men saa? naar man indbyder folket at flytte ind? den moralsk giftige atmosfære, som folket indaandet, da det bivaanet opbygningen? det som kaldes eksemplets magt? Hvem borger for at ikke folket, naar det lærte bygmesterens knep, fortsætter med samme midler ''efterat'' det har faat sig den optømrede stat overdraget? Hvem avgjør tidspunktet, naar en stats havsnød er forbi? &mdash; Særlig maa jo denne betænkelighet gjælde, om folket er i bund og grund bedærvet. Og her er man i mine øine ved systemets største svakhet: paradoksernes farlighet, naar de blir menigmands eie. Vi har saaledes set det ved denne krig, da Nietzsche koker i korporal- og børsbaroners hjerner. Paradokser er nemlig kunstprodukter, og beregnet paa kunstnere; de forutsætter ialfald det gemyt. Men menigmand er nu engang i flertal; han er det iblandt statsmændene og diplomaterne ogsaa, ''deres'' forstaaelse og evne til at nyde kunst ligger visselig ikke over den almindelige mands niveau. Machiavelli har forresten aabenbart selv øie netop for denne sine syllogismers fare; det er det satiriske syn som ligger bak det ræsonnement han lar skriftefaren gi til bedste i sin monolog i ''Mandragora'', da denne beviser egteskapsbruddets berettigelse. {{avsnitt}} &emsp;Denslags selvmotsigelser bunder egentlig og inderst inde i Machiavelli's egen sjæl; de bunder i hans egen pendlen mellem haab og mishaab, idet hele hans system og alle hans satser, som jeg har sagt, maa sees paa den aktuelle bakgrund. Jeg mener med andre ord at ogsaa her maa som forklaring det psykologiske træde til, nemlig den fortvilelse, som brænder paa dypet av hans sjæl og gramser famlende om sig efter alle midler. Motsigelsen er Machiavelli's egen spænding, om kuren vil lykkes; det er lægens stemningsmotsigelser, naar de sidste midler er ordinert, mens den syke ligger og strider med døden. &mdash; {{avsnitt}} &emsp;I det ''praktiske'', hvor hans teorier skulde realiseres, møtte han selv motsigelser. Her tænker jeg særlig paa nationalmilitsen i sammenligning med leiehære: han gjorde der den erfaring at leiehære, som stod i fiendeland, allikevel slos bedre, saafremt der ingen utvei var til flugt, men de bare hadde valget mellem at seire eller at dø. Og han hadde dog gjort regning paa at folket selv, naar det kom i vaaben, skulde slaas med fortvilelsens mod for arne og aker: Det sat isteden feigt inde i sine markmushul og stirret ut paa fienden. &mdash; Motsigelser i det praktiske er der ogsaa av anden art. Jeg har før antydet den som kom tilsyne ved Pisa's underkuelse: Det var jo en fri republik efter Machiavelli's hjerte; og det var desuten ikke der faren truet Firenze og Italien som folk. Han sat dengang med kortsynte særmaal i sin kamp for frihet og hadde bare øie for sin kommune, ofret for den av det heles velfærd. {{avsnitt}} &emsp;Men hans ''nationale idé'', som fra først av ingenlunde var klar, modnet med begivenheterne. Og i tilslutning til dette vil jeg her oversætte ''Fyrstens'' slutningskapitel, som løper ut i en opfordring til unge Lorenzo Medici, hvem han tilsidst dedicerte verket, om at gripe ind og befri Italien fra «barbarerne». Boken blev skrevet bare en fem aar efter Pisa's underkuelse. {{avsnitt}} &emsp;«Idet jeg altsaa samler alt det, jeg ovenfor har utredet, og overveier med mig selv, om det for nærværende er slike tider i Italien at man forstaar at vurdere en ny fyrste, og om der er stof, som en klok og dygtig mand kan finde sig foranlediget til at føre i en ny støpeform, som vilde bringe ham ære og Italien som helhet gagn, tykkes det mig at der peker saamange ting i retning av en ny fyrste at jeg ikke skjønner hvad tid nogensinde skulde været mer egnet for denslags. Og hvis det, som sagt, var nødvendig, for at faa øie paa Moses's dygtighet, at Israel's folk først maatte være træller i Ægypten, &mdash; og, for at erkjende Cyrus's storhet og mod, at perserne var blit underkuet av mederne, &mdash; og, for at belyse Teseus's udmerkede egenskaper, at atenienserne blev et splittet folk: saaledes var det for nærværende nødvendig &mdash; for at erkjende den italienske aands kraft &mdash; at Italien blev ført dit hvor det nu staar, og at det først maatte bli mere træl end jøderne, mere tjener end perserne, mere splittet end atenienserne: uten høvding, uten institutioner, prylet, plyndret, sønderrevet, overrendt, &mdash; og at det maatte ha taalt ødelæggelser av al slag. Skjønt der til denne dag paa grund av en eller anden personlighet (Ɔ: Cæsar Borgia) nok kan ha vist sig en og anden lysstripe, saa man kunde tro, han var sendt av Vorherre til dets befrielse, saa har man ikke desto mindre maattet se paa, hvorledes han senere, netop naar sakerne var i allerbedste gjænge for ham, er blit forstøtt av skjæbnen. Med den følge at landet, latt tilbake som livløst, nu venter paa hvem det kan være som skal læge dets saar og gjøre en slut paa plyndringerne og blodbadene i Lombardiet, paa utsugeriet og brandskattingerne i kongeriket Napoli og i Toscana, og som skal helbrede det for disse saar som allerede har knutet sig til svulster paa grund av den lange tid. Man ser, hvor det beder til Gud at han skal sende det en mand, som kan befri det for denne grumhet og overmod fra barbarhold. Man ser, hvor det endnu staar rede til med glæde at følge en fane, bare der kommer én som reiser den. &mdash; Ei heller skimter man i øieblikket hvad andet det kan bygge sit haab paa end det at jert berømmelige hus kan komme i spidsen for dette frigjørelses-verk, dette hus som jo staar saa høit i ry for dygtighet og held, og dertil er gjenstand for særlig gunst fra Gud og kirken, hvis høieste stilling det nu beklæder (Ɔ: Leo X, Lorenzo's farbror). Dette vil ikke falde Jer meget vanskelig, hvis I holder Jer for øie de mænds handlinger og liv, som jeg ovenfor har nævnt; skjønt hine mænd er sjeldne og merkelige, saa var de dog ikke desto mindre bare mennesker; og enhver av dem hadde ringere anledning end den, som her for nærværende er. For deres forehavende var ikke mere retfærdig end dette, ei heller lettere, ei heller var Gud mere venligsindet mot dem end mot Jer. Her er den store retfærdighet, fordi den krig er retfærdig, som er uundgaaelig, og fordi vaabnene er hellige hvor der ikke gives haab utenom dem. Her er den største beredvillighet, &mdash; og der kan ikke, hvor der er stor beredvillighet, bli tale om stor vanskelighet, forutsat at man bare tar til mønster disse som jeg har foreslaat Jer at ha for øie. Desforuten ser man her fra Guds side en ekstraordinær ledelse, som er uten sidestykke: havet har aapnet sig, en sky har synt Jer veien, klippen har heldt vand, her har regnet manna, &mdash; alt samler sig for at øke Jer storhet: Resten faar I gjøre. Gud ønsker ikke at gjøre altsammen, for ikke at fravriste os den fri vilje og hin del av æren, som tilkommer os. &mdash; Det er ikke at undres, om nogen av de før nævnte italienere ikke har formaadd at gjøre det som vi faar haabe, jert berømmelige hus gjør. Og om i Italiens hyppige revolutioner og i de saa mange krigens tilskikkelser det altid har set ut som om de militære evner var utslukket i folket, saa er dette bare saa, fordi de gamle hærordninger ikke var gode, og der ikke er opstaat nogen som har forstaat at finde nye. Intet skaffer en ny mand, som dukker op, slik ære som nye love og nye hærordninger, som uttænkes av ham. Naar denslags ting er vel begrundet og i sig selv vidner om storhet, gjør de sin mand værdig til ære og merkelig; og i Italien skorter der ikke paa stof, som man kan paatrykke hvad form somhelst: Her er stor dygtighet i lemmerne, naar der bare ikke hadde skortet paa hoder. Hent bevis fra tvekampene og fra kampstevner mellem et faatal, hvor italienerne er overlegne i kraft, i hændighet, i geni. Men straks man kommer til hærene, er de egenskaper borte: alt kommer av hodernes daarlighet; for de som forstaar noget, lystrer ikke, &mdash; og alle tror de, de forstaar, fordi der til denne dag endnu ikke har været nogen, som baade ved dygtighet og ved held har vist sig saa stor, at de andre veg plads. Herav er saa følgen blit at i al denne tid, i alle de krige som er ført de sidste tyve aar, har hæren gjort sine saker slet, saasandt den var helt italiensk i sin sammensætning: Det var først Taro<ref>Og de flg. navne: byer og steder, hvor slag hadde staat i Italien</ref> vidne til, siden Alexandria, Capua, Genua, Vaila, Bologna, Mestri. Vil derfor jert berømmelige hus gaa i de udmerkede mænds fotspor, som frigjorde sine lande, er det fremfor alle andre ting nødvendig som virkelig grundlag for ethvert foretagende at sørge for egne tropper; for der gives ikke hverken mere paalidelige eller virkeligere eller bedre soldater. Og selv om hver enkelt av dem kan være bra, saa vil de samlet bli endda bedre, naar de ser sig anført av sin fyrste, og berømmet av ham og underholdt av ham. Det er nemlig nødvendig at forberede sig til en slik dyst, for med italiensk dygtighet at kunne forsvare sig mot de fremmede. Skjønt det schweiziske og spanske infanteri er anset for forfærdelig, saa er der ikke desto mindre hos dem begge mangler, hvorfor en tredje hærordning nok vilde kunne ikke bare holde stand imot dem, men ogsaa ha haab om at seire. Spanierne kan nemlig ikke staa sig mot kavaleri, og schweizerne igjen blir nok rædde for infanteriet, naar det tørner imot dem i kamp, haardnakket som de selv. Man har saaledes set paa, og man vil i fremtiden faa se paa, at spanierne ikke kan staa sig rnot fransk kavaleri, og at schweizerne vil bli ødelagt av spansk infanteri; skjønt man ikke paa det sidste felt er helt færdig med sine erfaringer, har man dog set en liten prøve under Ravenna-slaget, da det spanske infanteri tørnet sammen med de tyske geledder, som bruker selvsamme slagorden som schweizerne: her var spanierne, ved at kroppens bevægelser var fri og hjulpet av sine smaaskjold, trængt frem mellem og indunder deres spydrækker og stod sikkert, mens de gik løs paa dem, uten at tyskerne hadde nogen utvei med det; hadde ikke kavaleriet været der og gjort schok, vilde de ha gjort ende paa dem alle sammen. Man kan altsaa, naar man kjender manglen hos det ene og hos det andet av disse infanterier, reformere opstillingen fra grunden av, saa den kan holde stand mot kavaleri, og samtidig ikke behøver at frygte infanteriet. Hvilket sker ikke ved at skape nye vaabenarter, men ved en ændring i kampmetoden. Dette er av de ting som, naar de forordnes fra nyt av, skjænker en ny fyrste ry og storhet. &mdash; Derfor maa man ikke la denne anledning gaa fra sig. Paa det at Italien efter en saa lang tids forløp kan faa skue sin befrier. Jeg evner heller ikke at uttrykke med hvilken kjærlighet han vilde bli mottat i alle de provinser, som har lidt vondt ved disse oversvømmelser av fremmede, med hvilken tørst efter hevn, med hvilken urokkelig tillid, med hvilken pietet, med hvilke taarer. Hvilke porter vilde vel lukke sig? hvilke byer vilde negte ham lydighet? hvilken misundelse vilde reise sig imot ham? hvilken italiener vilde unddrage ham sin underdanighet? I hver mands næse stinker det av dette barbarvælde. La derfor jert berømmelige fyrstehus gripe dette kald med det mod og med de forhaabninger, som man griper retfærdige foretagender, paa det at under dets merke baade dette vort fædreland kan adles, og hine ord av Petrarca under dets auspicier kan vorde sandhet: <poem> ::Se, kraften sverdet hæver ::mot vildskaps vold! og kort blir dystens stund: ::End oldtids mandsmod lever ::hos hver italiker i hjertets bund.» </poem> {{avsnitt}} &emsp;Ovenpaa et saadant kapitel er der ingen grund til tvil om bredden og dybden av Machiavelli's nationale bevissthet. Her er idéen modnet, uten selvmotsigelse. Og av det som før er sagt om hans politiske alliance-arbeide under embeds-aarene: Er der egentlig tvil om hvor hans tanke særlig færdes, naar han her nævner barbarerne? Med Frankrike ønsket Machiavelli forbund; men under Medici var det tyskerne, som begyndte at oversvømme halvøen, og nu grasserte der. {{avsnitt}} &emsp;Forresten er det ikke saa at Machiavelli var den første i det nye Italiens historie, som følte smerten over folkets uværdige stilling og over fremmed-flommen. Nationalfølelsen er igrunden gammel i Italien. Der er en lang og bevisst linje helt fra de ældste tider; og uviljen har en bestemt adresse. Men det kom kun til orde hos folkets største aander. Machiavelli var derimot den første store ''statsmand'', som var optat med politiske, praktiske planer for at rense landet. Petrarca's merkelige og høistemte, sterkt følte canzone «''Italia mia''» (mit Italien) &mdash; den hvorfra Machiavelh ogsaa citerer hine linjer tilslut i ''Fyrsten'' &mdash; er noksom kjendt, med det sørgmodige lovkvad til hele halvøens folk, «latin sangue gentile» (det ædle latinske blod), som han kalder det, Leopardi's første forløper. I nævnte canzone spør Petrarca ensteds: «Hvad har her i landet alle de fremmede sverd at gjøre? Hvi farves vor grønne jord av barbarernes blod?» Og længer nede i samme canzone heter det: «Godt sørget naturen for vort land, dengang da den la Alperne som skjold mellem os og den tyske vildskap» (rabbia). {{avsnitt}} &emsp;Langt, langt tilbake hadde folkeslag nordfra skyllet indover halvøen. De kom i bølger, bestandig ny flom, og ny flom. For landet med sin glade sol og al sin utadvendte natur lokket de plumpe sanser. Allerede Dante's sprog, hvor der bl. a. møter én saa fuldt av tyske eller nordiske gloser, taler høit om overrislingens magt; og noterer man sig f. eks. gloserne, viser det sig at det fremmede omtrent utelukkende er gloser om vaaben og krig, ogsaa om jagt; de er delvis helt indforlivet og lever, som bekjendt, den dag idag i det italienske sprog; er kanske, naar det kommer til stykket, et av de elementer som har skjænket dets stil dens aller vidunderligste aroma. Det er saa ogsaa paa andre omraader; saaledes hævder historikere fra Machiavelli av at f. eks. striden i Firenze mellem ghibeliner og guelfer egentlig inderst inde var en race-kamp mellem tysk indflytter-adel og den indfødte borgerklasse. &mdash; Raceblandingen har gjort sit til at folket reiste sig igjen ovenpaa Romerrikets fald. Og efter min mening har longobardernes folkestripe, som i sidste instans kom helt fra Elbens munding, sin andel i selve renæssansens kunst. Men nu paa Machiavelli's tid var ny overrisling nordfra ganske upaakrævet i enhver henseende. {{avsnitt}} &emsp;Ogsaa særtypen, den omvankende tyske ridder, hadde langt tilbake fæstnet sig i folkebevisstheten, de er staaende skikkelser, færdige allerede paa de første novellers tid; ialfald er de det hos novellisten Sacchetti (født ca. 1330), som tegner billeder av deres specielle art æresfølelse, og gir dermed ogsaa italienerens syn paa disse, som dreves viden om av lavpandet slagsmaalstrang, lik okser i parringstiden. Man faar imidlertid fastholde, at dette er synet paa den tyske ''kriger''; selve det tyske ''folk'' kjendte heller ikke de. Og Boccaccio vet om andre sider, f. eks. deres nøiagtighet i pengesaker. En novelle av Sacchetti (CL) fortæller saaledes en anekdote om en florentiner, som blev valgt til borgermester («podesta») nord i Padua: Han var meget uanselig av vekst; og da han skulde utstyre sig for at reise og overta embedet, foreslog derfor hans venner, at de skulde skaffe ham en svær hjelmprydelse, idet han, som de vittig sa, kunde gjøre det motsatte av damerne, naar de var smaa av vekst: de la paa under skohælen. Hjelmpryden skulde være en bjørn i halvfigur, med labberne i veiret og klatrende; og inskriptionen skulde hete noget som: <poem> ::«Ikke leke med bjørneklør: ::Ellers faar du rift og blør!» </poem> («non ischerzare conl'orso, senon vuogli esser morso»). Da han saa i det utstyr passerer Ferrara paa sin reise, staar der en tysk ridder paa torvet, som øieblikkelig blir var hans hjelmpryd og «snakket i sit sprog hovmodig sigende: Hvad er det for én som bærer min hjelmbusk?» Og han roper paa sin væbner at han paa timen skal bringe gangeren, ti han vil slaas med borgermesteren; tyskeren var en vældig kar, og het «herr Scindigher». Det blev svare til opstyr; folk samlet sig om kamphanen og søkte at stagge og snakke ham fra; men ingenting nyttet. Borgermesteren begyndte at bli nervøs; man akkorderte ivrigere og ivrigere. Og enden paa det blev da at borgermesteren svarte mellemmændene: Det er ikke ''hans'' hjelmpryd; en florentinsk maler laget den for ''mig'', og den har kostet mig fem fioriner; men vil han endelig, saa kan han sende mig fem fioriner, saa skal han faa hjelm-merket. Herr Scindigher sendte straks sin tjener hen med de fem og lot hente hjelmpryden, ved hvilket kup «han tyktes sig at ha beseiret en hel by», som det heter i novellen med italienerens overlegne syn paa komik. Men borgermesteren finder sig en maler i Ferrara, som lager ham en ny hjelmpryd, nemlig en bavian i halvfigur, klædt i gult, med et sverd i haanden &mdash; og dette sidste bytter han med et rødmalet spyd: Det blev hans vaabenmerke. Og med det drog han saa til Padua. Det nye kostet to fioriner. «Saa han tjente tre fioriner paa det, og tyskeren, han blev ved bjørnen», gjentages det lunt klukkende tilslut. &mdash; Hos Sacchetti er der endnu en anekdote, som fremviser samme art lavpandet lanseknegt i hans møte med en gløgg italiener, som er utover urmenneskets kulturfase: Der var engang en italiensk ridder, som hadde et hestehode («testa di cavallo») til vaabenmerke. En tysker fik øie paa det, og skikket paa timen bud, at enten skulde det fjernes, eller ogsaa vilde han slaas med ham. Italieneren svarer: «Aa! hvad er det for hjelmpryd han bærer, den hugprude?» Og budet svarte: Et hestehode. Og denne svarte: «Mit er et mærra-hode («testa di cavalla»). Saa de har ikke nogetsomhelst med hinanden at gjøre.» Budet vendte tilbake. Og tyskeren sa sig tilfreds med den forklaring. {{avsnitt}} &emsp;De ældste anekdoter opviser altsaa fra italienernes side et færdig syn paa typen; det syn ligner ellers det, keltibererne hadde paa vore bolde forfædre vikingerne, naar de i Vesterled brændte og skjendte og la irsk kultur øde. Den italienske novelles billede kan forøvrig ingenlunde sies at være karikert; Sifrit, nationalhelten i det tyske folks epos Nibelungenlid, opfører sig i ganske samme aand. Da han nemlig i tredje sang kommer til kong Gunter's hof i Worms for at fri til hans søster, den for sin skjønhet navnkundige Krimhilt, gjør han sin entré som beiler i kongsgaarden under stor mund og skryt, ganske uten foranledning fra de andres side; stevner uten skjellig grund brødrene til tvekamp om deres eget rike, og ender sin merkelige hilsen med at han gir en god dag i, om de liker det eller ikke: «Jeg vil nu tiltvinge mig alt hvad I monne ha. Lande og borger, alt skal bli mig underdanig,» sier han. En beilers optræden altsaa ganske analog den, vore ældste, forhistoriske berserker viser, hine staaende sagnfigurer og faste bygdeplager i sagaen, som stevner til holmgang sin vordende svigerfar for at tiltvinge sig giftermaal og hans gaard. Sifrit er imidlertid tyskernes folkehelt i deres beundrede nationalepos fra ca. 1150, mens allerede dengang vor ældste saga (for ikke at nævne Kongespeilet) jo har andre regler for god tone, naar man ved hove bærer sit erend frem. Ialfald formaar ikke jeg paa dette punkt at se forskjel paa Sifrit og «herr Scindigher». Men endog i Worms blir der stort opstyr over dette besøk av Sifrit og hans folkeskik; man stikker sine hoder bestyrtet ut av kongeborgen, undrer sig, titter paa gjesten, og nogen søker at snakke ham til fornuft. Det nytter ikke at hævde, man slet ingenting har utestaaende med ham; han bare gjentar: «Jeg vil styre over alt»; men føier nu rigtignok til, i paatrængende ridderlighet: «Og ogsaa mit arverike, om du erhverver det med magt, det skal med lov og ret vorde dit.» Man lægger sine hoder i bløt paa kongeborgen for at hitte en løsning ut av disse haarde vilkaar; og blir tilsidst enig om at bede om godt veir; forsikrer ham krypende at de vil være hans venner, samt spør ham om han ikke vil ta til takke og slaa sig ned paa borgen: Det gjør han! Kort sagt, det ender som bekjendt med at Sifrit blir brødrenes høire haand, som i vild selvopofrelse ikke kjender grænse for sin hjælpsomhet: han redder deres kongerike mot sachserne, han betvinger i Gunters navn endog dennes knipske dronning brudenatten. &mdash; Han mente altsaa ikke noget større med sin første optræden, &mdash; bare utslag av «gemuth»! han lider av ulyksalig tørst efter at komme i hjerteforhold til mennesker. Det er ''hans'' form, den germanske urtypes, en eventyrlig gammel form for folkeskik, som fik stivne til racetræk. Eller kanske denne paatrængende tørst egentlig bare er en følge av folketomhet, av ensomhetsfølelse. Vi saa jo denslags skikkelser &mdash; ialfald før i tiden &mdash; i vore avsides daler og fjorder, naar f. eks. en ny embedsmand ankom til bygden: da møtte man ham iblandt just paa det vis for at komme i rapport og lære stoffet i ham at kjende, &mdash; for aandelig at «prøvas»; naar saa de par fantord var utvekslet og et godt svar var kommet igjen, blev angriperen for sin levetid hengivenheten i person. Det er ellers et dyrisk træk: at maatte stanges for at kunne staa fredelig i baas med én. Men længere syd, i sollyse landes folkemylr eller hos andre racer, gouterer man ikke denne urform for gemytlighet; man slaar en vits og beder «herr Scindigher» gaa fanden i vold; i Italien ialfald har man glosen paa den slags gjesters optræden, den heter «''forsennato''» (vanvittig). Slik gaar det privat; «herr Scindigher»s utrolige formløshet høster kulde. Internationalt kan den, som bekjendt, bidrage til at nedkalde katastrofer. Der er noget av verdenstragedie i denne konflikt: et overstrømmende rikt gemyt, men som helt mangler form og derfor ganske misforstaaes, naar det møter kjølige racer. Og det er det underlige at statsmændene slet ikke kjærer sig om at finde midler til at stagge anlæg, som fører til den slags rivninger; isteden faar generalstaber lov at utnytte det og lar det forbene til «offensiv aand». &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Men efterat den biologiske proces var færdig i Italien, efterat folket ved blodsblanding var fornyet, og kulturen, delvis som følge av den, var slaat ut i kunstnerisk blomstring, blir altsaa likefuldt fremmed-flommen ved at skylle i bølger indover halvøen. «Herr Scindigher» er typen for denne overflødige og upaakrævede strøm; og det er en saadan bølge, som Machiavelli oplever og søker i sin politik at dæmme op imot. Da har kanske ogsaa «herr Scindigher» mistet noget av sin lavpandede oprindelighet; det er vel denne nye lanseknegt-type Dürer har tegnet, blodfuld og tung, med en moralsk døgrvild, forraadnet sjæl, avstumpet ved synet av alt det grumme de har været med paa, forsumpet gjennem herreløst arbeidende blodtørst. Samarbeidet med de spanske tropper paa halvøen, som var en følge av Spaniens og Tysklands forening under én keiser (Karl V), har visselig heller ikke gjort dem mildere av sind og haandverk. Og det er i denne type, Machiavelli under sidste del av sit liv møter repræsentanten for Tyskland, som altsaa ikke længer hadde spor av historisk mission paa halvøen. Jeg har før nævnt, hvor han ser skarpt paa fransk folkesjæl, ja hvorledes han ved omtalen av tyskerne næsten synes at opstille dem som mønster for Italien: siden, da denne nye invasion er fuldbragt gjerning, og han ser typen i virksomhet søndenfor Alperne og paa sin egen grund, skifter han syn. Det er forresten ikke bare han som fordømmer dem. Fra vennen Francesco Vettori er der et brev, dateret Firenze 1526, hvor han fortæller om lanseknegtenes optræden nordpaa: «Her er kommen folk fra Milano og Cremona, som har avgit en slik beretning om de keiserlige, saavel spaniere som tyskere, at der ikke findes nogen som ikke foretrækker selve djævelen for dem.» I en anden forbindelse har jeg fremhævet angsten som tidens sott: det var netop i aarene omkring dette Vettori's brev, at denne sott for de enkelte sinds vedkommende legemliggjorde sig i angst for det overnaturlige, som er tyskekeiseren, manden av det eventyrlige held, og for hans herjende lanseknegt-horder; for disse sind er de maren over folket, selve folkeangsten. Og mot denne bakgrund reiser sig og renser sig Machiavelli's nationale syn, helt og frit. Just i det aar er der fra ham et kort brev til Fr. Guicciardini, som da hadde faat overledelsen av pave Clemens VII's tropper; i det gjennemgaar han i raske træk den politiske situation i Italien og pavens holdning; saa klemmer han pludselig ned, og paa latin: «Ryk op med rot disse fæle vilddyr, som ikke har anden likhet med et menneske end ansigt og stemme!» («Extirpate has immanes beluas quae hominis praeter faciem et vocem nihil habent»). Det er hans nye syn, hans sidste ord om denne sak. {{avsnitt}} &emsp;Der kan efter dette selvsagt ikke være tvil om hvad slags fremmedinvasion hans nationalfølelse nærmest reiser sig imot. Nu er der heller ingen selvmotsigelse længer med hensyn til det maal, hans politiske system sætter sig. {{bunn}} <div class="Note"><references /></div> 2485 3666 2006-10-01T13:50:31Z Teucer 25 forrige og neste {{topp | forrige=←[[Fantasi (Nye digte)|Fantasi]] | neste=[[Elvira]]→ | tittel=Pilestrædet | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Nye digte]]'' (1913)</center> }} <poem> Ser jeg dig atter, du skjæve gamle forbyggede stræde mørkne dig ind mellem stammers knudrede løv-allé &mdash; volder du altid mit hjerte vild og fortrolig glæde &mdash; hér var mit første «kammers» bagom knudret træ! Husenes murgraa rækker ligger i sol og sturer over begravede bækker gjennem et løvrigt land &mdash; slig at én driver og snøfter mod løv bagom høie murer, drømmer om svundne grøfter med syre og løvetand! Endnu den stiger og synker i keitet og knækket linje fra høie til lave møner en hundrede-aars kontur! Trær staar i haver og suser om Wergeland og om Vinje, &mdash; linde og lønne som frøner, klemt mellem mur og mur! &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Eier du barndommens minder fra underligt jublende jule, da stormens rasende sluser ned gjennem strædet drev &mdash;? Adventsne jog over mønet paa lav-lange kjøbmands-huser, og vindverne oste gule ud i det hvide drév &mdash; &mdash;! Eller en nytaarsmorgen med kirken i gusten glætte og torvets tilsneede stene, spættet af christenskridt? Kold stod en irr-grøn hætte paa taarnets solrøde stene, og bagom dets høie skulder laa Egeberg, nysnéhvidt! Disse fortryllende bakker er alt, hvad vi eier tilbage. Slaamaskinerne hakker i drømmenes hestehage. Hakker de stærke planter hakker de myge stilke, knuser vor ungdoms blomst med kloder af luftig silke! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2486 3661 2006-10-01T13:49:32Z Teucer 25 forrige og neste {{topp | forrige=←[[Pilestrædet]] | neste=[[Hvid jul]]→ | tittel=Elvira | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Nye digte]]'' (1913).</center> }} <poem> En stund over nytaar ventes et bal af den bedste sort, og invitationer sendtes paa blanke og trykte kort. Elvira var ogsaa buden, en rødlig og mager én, med blege og brede læber og underlig tynde ben. Men der var en morshaand hjemme med haab og uendelig tro paa roser og baand og sløifer over Elviras sko. Den lille staar stum og dvæler dybt i en gylden drøm, medens den gamle knæler nedover skjørtets søm. Saa tar hun sit barn om haken, og lykkelig seiersstærk løfter hun lysestaken over sit hvide værk &mdash; Og lysene skjær og strøket over Elviras kind gir hendes blik forøket drømmende sølverskin! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* De øvede violiner, de véd det jo godt fra før, hvor underligt sødt det piner at danse «naar elskov dør» . . . Og alle de unge slægter som glider i glædens sal, de nyder sin rus, og smægter i bævende, ædel kval &mdash; &mdash; Men bagerst i balsalonen, forunderligt sky gjemt væk sidder en bleg smaapige, mager, med morens træk &mdash; Og øinene, smale og stygge under den røde lugg forfølger fra salens skygge par efter par i smugg. Hun sidder saa taus og stille og vifter sin tynde kind &mdash; Den unge og arme lille bilder sig trolig ind, at bare hun stadig smiler og lytter med bøiet hals, tror de vel nok, hun hviler efter sin sidste vals! &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Slig sidder hun stiv paa stolen og skjælvende, halvt i drøm stryger hun silkekjolen ned over morens søm. Og øinene tør ikke miste deres betagne glans, selv, naar den bruser, den sidste smægtende afskedsdans. Men bare da slutt-akkorden bruste i salen frem, bragte hun stille i orden noget af skjørtets bræm, og over de brede læber, uden et suk eller stønn kom smertens lille linje, som altid er evig skjøn! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2487 3668 2006-10-01T13:50:47Z Teucer 25 forrige og neste {{topp | forrige=←[[Hvid jul]] | neste=[[Vaarbrytning]]→ | tittel=Vaarkjenning | seksjon=(I Slotsparken) | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Nye digte]]'' (1913)</center> }} <poem> Jeg stanser i drømme ved sten-balustraden nedenfor rytterens graa monument. Den gyldne gynge slaar ud over staden, et mylder af gnistrende lys er tændt. Jeg lukker mit øie for bedre at høre, hvor lyden og larmen fra verfterne slaar. Der suser en sang i mit vaagnende øre, at luften er aaben, og nu er det vaar. Saa snur jeg mig om mod den skumrende park som skinner saa tinende blank og valen. Snart skal her bølge en grønskende mark, en sæterlig hvile, en klé over dalen! Jeg knuser hver kingel af frost, som gis, og føtterne fraadser i kveldgrodd is &mdash; Underlig skjælven og svag i knærne glir jeg og sklir jeg mig ind mellem trærne. Det bruser &mdash; ens tænder løber i vand, ens svælg vil fyldes, ens hjerte iler &mdash; &mdash; eia, hvor denne søndenstorm fylder et tagendes foraarsland! En finger mod stammerne, og de føder! De første dufte tiner saa tyndt ud gjennem barken, &mdash; kjend hvor det gløder og undflyr i kulde! En vaar begyndt! Og alle de brusende nervers vrimmel i kronens løftede, dunkle krat, dier gridske af aaben himmel have af luft fra en lysblaa nat. Margen bugner og roten svulmer &mdash; hver sød og søvndrukken kim i blund ligger som taakede ord og ulmer bagom en mørk og lukket mund! Men vindene kaster sig rundt og flygter sudende graadigt fra parkens trær, ut, hvor den lange allé af lygter bæver og blafrer i vaargrønt skjær &mdash; bagenom busker i villa-haver skinner det gustent i ruters speil &mdash; renderne rasler, og vinden raver nedover takenes nakne tegl &mdash; Paa væggene danser der tynde tauger, for vildvinen selv er jo raset ned, og ligger i stinkende, visne hauger henover havernes hvite bed. To bachfisher lægger sit hjerte aabent midt i en skumrende bronzegrind &mdash; O, hvor den høie og kydske tale præger sig yndigt i søndenvind &mdash; &mdash; </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2488 3667 2006-10-01T13:50:39Z Teucer 25 forrige og neste {{topp | forrige=←[[Vaarkjenning]] | neste=[[Betlehemsstjernen]]→ | tittel=Vaarbrytning | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Nye digte]]'' (1913)</center> }} <poem> Viddernes høie kam, saa langt tilfjelds sætter en mørk og kuldskjær kant mod kvelden. Himmelens sol gaar ned i guldrød pels, blussende barn gaar ned bag sauefelden. Sæterens vold er kold &mdash; det risler stilt henover bækkens sten, og ned fra skaaret suser en mørk og vaarlig vind paa filt gjennem de tomme trær langs bækkefaret. Skogen er bar, for bakken grønnes ''før'' &mdash; derfor er seljen sur og bjerken bister. Granen har paa sit stærke vaarhumør, staar med et oprømt grønt blandt kvas og kvister. Dypere ind staar skjært og gyldent vand, hvori det gamle lav blir ungt og kvæges &mdash; Da &mdash; medens skogens bryn taar kjølig rand er det med ét, som luft og li bevæges! Gjennem den svære bjerk, der smeden bor, farer en gnist mod høie, sneblaa stjerner. Gjennem hans bratte, frosne akerjord strømmer en frugtbar vintervei af kjærner &mdash; &mdash; Nede i dalens dyp gaar elvesus &mdash; luften i nord er kold bag Digernuten. Under den svære bjerk staar smedens hus øde og kraakesølvblegt i koveruden. Hoggende stilt! Fra urens vilde røs høres en sagte lyd af sten, som skrider. Nogen med løen labb gjør stener løs. Underlig folk kryr ud af bærgets sider. Røsen er fuld af skrømt, og labber flaar næverens hvide flor af smiu-bjerken, slig at det gamle træ ved dagning staar foran en fonn af sne, i grønne særken! Nede fra bjerkens rot, paa kattefot, stiger en tass i kronens kry af kvister. Bjerker og sligt er bra som fiskenot foran det gilde glam af godveirsgnister. Vevert og yrt og let, fra kvist til kvist kryber han frem, og lukker dværgenæven over en rigtig blank og frodig gnist, en, som er fanget midt i grenevæven! Sturen, med næven tom og øiet rødt sidder den graa og glor mod stjernevrimlen. Dette med stjernevarp gik daarligt støtt &mdash; stjerner er sikkert stein med rot i himlen! Saa blir han ræd med ét &mdash; i lange hop stuper han ned, og bort paa klippeknatten &mdash; bortover sne og sten, og ende op gjennem den vilde urd i ungvaarnatten. Retnu er vidden naadd, og stum og ør tasser han paa, med tær som sidselrøtter &mdash; myrernes blege, fjoraarsgamle rør falder i kors og krok om beistets føtter. Vidden er mørk og kold, men bleke vand speiler den svarte knut af Storfjeld-kammen. Under en naken asp i fjeldets band stanser den graa, og lytter, bøid mod stammen: «Reinen er ramm inat! Det bruser bra. Maanen er tændt i sør bag Sølenstenen!» Nu blir den kaut og gromm og snuser gla' ned i et grønligt brudd i aspegrenen: «Samme staahei i aar! Jeg véd det nok! Knopper af gult og grønt! De er derinde! Underlig rart, at slig en fager flok ligger i hi i saan en vindtør pinde!» </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2489 3669 2006-10-01T13:50:56Z Teucer 25 forrige og neste {{topp | forrige=←[[Scherzo]] | neste=[[Sub Rosa]]→ | tittel=Vor gyldne ungdom! | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Stjernerne (diktsamling)|Stjernerne]]'' (1924).</center> }} <poem> Vor gyldne ungdom, uten guld og tvil! Vi selv, en sværm blufærdige bakkanter, og nymferne, som fulgte os med smil, saa ut i øinene som unge planter! Men aller rikest livet, naar ved nat vi venner drev omkring, og det var ofte, og heltemøter gaaende blev sat, og sommerskogen hørte, hvad vi lovte! Vi vilde dypt og deilig være fri, i lidenskap, i handling og i tanke! Gi djævelen i normen, vilde ''vi'', og bære alle prygl, som maatte vanke! Vi vilde kutte alt, hvad der var dødt! ''Vi'' var af liv, og løftet skulde være: Om mobben vaaget stanse os, da støtt at gaa den under øinene med ære! Jeg trodde, alt var rede, og gik paa med vildt at storme, og med frit at feile! Og jeg blev banket baade gul og blaa af refserrottingen bak samfundsspeilet! De andre holdt sig væk og blev i ro! Ja, mangen liten sværmersjæl bedrog én! Og nogen ynket mig, men mange lo, da jeg omsider fælen sprang paa skogen! Jeg svor i vildelse en vældig ed, at, hvilken end min skjæbne skulde vorde, saa skulde disse pines, som jeg led, en soldag suse over denne horde! Men jeg blev drivende med fjun og fnok, blev hængende i sommerspind fra oven, og der kom grønne kvister paa min stok, og bitterhetens gift blev søt og doven! Kanhænde der var strømme i mig selv, som gjorde mulig saan en sær forandring? Tørhænde var det mosens grønne feld, som la en hemsko paa min hævnervandring? Kanhænde dét, at maanen var saa fjern, dét gjorde ogsaa livet fjernt at ramme? Og dampen om vidunderlige tjærn &mdash; &mdash; Nei, hvad det var, kan sikkert bli det samme! Men ofte, bak de sommerlige siv, staar jeg i drøm og stirrer ut paa marken, hvor unge fyrer snekrer op sit liv, og trallende taar tømret ut af barken! Jeg ser det med en syk og skamfuld ro &mdash; hvor mesterlig og sindrig alt blir maket &mdash; hvor tømret slaaes sammen, to og to, og kronerne og grenerne blir vraket! Saa staar omsider vaaningshuset dér, i dragestil, med svære, nakne glugger! Tapeter trukket over skogens trær, hvis skjønne søstre staar i drøm og dugger! Jeg løfter arrig paa min straffestav &mdash; da ser jeg kvinder, smilende og smekre, som salige staar hos og holder af saant overhændig handlag til at snekre! Og ret besét og drøftet overlang, tør ingen djævel klandre, at de liker slik høvelig og munter bryllupssang af haarde hammerslag paa ferske spiker! Men værre er, at dypt i deres blik, vor helteungdoms hemmelige panter, har blomsterdypets skjælvende mystik forkullet sig til kolde diamanter! Da heller høre fra en guldren gran, hvor elskelig han raser og han bruser, den gamle, tunge tempelbryter Pan, som ryster røtter og som hater huser! Og heller storme glad og vetløs ind, og fikes op af bitre bjærkeblade, og faa i øiet gyldensommerspind, og kanske faa i fanget en dryade &mdash; &mdash; </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2490 3665 2006-10-01T13:50:23Z Teucer 25 forrige og neste {{topp | forrige=←[[Dialog]] | neste=[[Sophus Bugge]]→ | tittel=Paul Gauguin | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Stjernerne (diktsamling)|Stjernerne]]'' (1924).</center> }} <poem> Tænk Eder havet, løst i storm, paa flugt, befridd fra landet, rullende bølgen ren, enorm, med glædesglimt i vandet, øine en ø, en høireist form med jadegrønne strande! Se det i had slaa vingen ut, og vældig, uten naade, hive sig frem rned krumme sprut, og midt i fragg og fraade finde et fjeld, hvis sten ser ut som en forseglet gaade! Mere! Paa strandens høie spids, som kløver bølgefærden, møte en mand, som haard og viss staar frem, og med gebærden, &mdash; rolig, som Gud i Genesis &mdash; forkynder: ''Her er verden!'' &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* Senere hen, naar havets rum har maanefred, og tier, vuggende hvidt og lunkent skum i bugterne, som dier, stiger en aand mod høiden, stum, paa duftomslørte stier! Høit over bjærgets stcnprofil gaar stjerne, tæt bak stjerne, hyllet i deilig døde smil, som aander fra det fjerne, ind i et ukjendt ødes hvil, forunderlig og gjerne! O, men om keglens trolske top i tropenattens blaanen, løfter de bly agavers krop, som gror paa høidens skraanen, alle de spæde bryster op, som havet under maanen! Duftende tungt skal sværmen staa i stjernedugg og bade &mdash; intet Maria-hjerte slaa bag buskens rene blade Længselsløse, men længselsblaa, skal ingen kys dem skade! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* Stiger en gylden dag, og brer sin ild-azur, som brænder gjennem et dobbelt menneskelér med brune, ranke lænder, bævende af den form, de tér af Tetoroas hænder! Salige! Dem er guden god, med grøderegn og tørke! Skiftende blindt, som ebbe, flod, er deres ølivs ørke! Himmelen straaler! ''Deres'' blod er roserne i mørke! Slanke, i zenith-sol forgyldt, med dragt af rav og ranker, bare af hav og himmel fyldt, men uten faste tanker, svinder de mildt og uforskyldt fra oceanets banker! Men ''er'' saa levende slægt en søm, hvor silken ikke binder, saa bind den deilige sydhavsdrøm paa øiets ømme hinder, og føl det salige liv som ''strøm'', der i sit sand forsvinder! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* Nød han, som panisk livsfordriv, af øens rytmer ryster, dagenes digt og nattens viv, saa han tilsidst fik krystet hele Maoris solgangsliv som afsind ind i brystet? Drak han af dybets trylledrik, af havkrystaller saltet? Foran hans haarde, tændte blik blev land og bjærge spaltet &mdash; strømmet i svær og mørk musik naturen ut i altet! Varmet og knust mot verdens vægg er oceanets hinde! Mellem mollusk og alt af ægg, er menneskeform at finde &mdash; krummet i knute, lænd og lægg, strødd, blinde, ut i blinde! Reiste af Gud i solens helg, saa skjønne, palmerake, styrter en slægt i ødets svælg hver nat, forraadt, tilbake &mdash; strupes en slægt i drømmens bælg af marer uten make &mdash; &mdash; Slik, under mørke formers foss om Atlassterke skuldrer, løfter han høit, i digtnings trods, sit fabelland, som smuldrer ned i et dyb, Océanos, hvor evigheten buldrer! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2491 3663 2006-10-01T13:50:02Z Teucer 25 forrige og neste {{topp | forrige=←[[En sang om ingenting]] | neste=[[Dialog]]→ | tittel=Lady Gwendoline | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Stjernerne (diktsamling)|Stjernerne]]'' (1924).</center> }} <poem> Den unge lord Ralph af Culloden pranget med al den skam, ja, hele den pragt af skjændsel, som vel kunde dynges paa ham! Men leende red han sin hest til bys, til Brucernes slot i dalen, hvor dansen gik het under hundrede lys og skred gjennem riddersalen! Lady Gwendoline kjendte ham ikke! Gylden af gudløse dages sol, og blaa af sit bjerg i øiet, stod han i smil ved den skjønnes stol, over en kyshaand bøiet! Og førend at midnattens stund var slat, vidste noblessens løver, at ridderens datter til Dunbar slot, bleknet af elsk til en røver: Lady Gwendoline kjendte ham ikke!! Da var det at lady Priscilla, en dame paa standens ære, hvislet en gift den lange nat ved frøkenens hovedgjærde! Og næstedags morgen var daaden gjort, thi se, da med brændende blikke junkeren hilste i slottets port, kjendte hun lorden ikke! Lady Gwendoline kjendte ham ikke!! Den unge lord Ralph af Culloden fik hastig sin ganger snudd, og ga den et slag, saa den steilet, som brændt af et bøsseskudd! Og da han den syvende nat jog hjem, paa gangerens ryg, den spanske, og jomfruen gløttet bag vinduets bræm, var han forandret ganske! Lady Gwendoline kjendte ham ikke!! Men tænkte hun da i sin stolte ve, at livet for ham var ute, og fyldte med taarer sin duk for dét, aa, da graat hun feil bak sin rute! Han hængte sig ''ikke!'' I Morven skog halser hans glade kobbel, og gaader og griller han støtt forjog med jenter og vin og dobbel! Lady Gwendoline kjendte ham ikke!! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2492 3850 2006-11-27T11:54:28Z 82.194.213.236 [[Kategori:Offisielle dokumenter]] ===Retningslinjer for statsstipendiatordningen=== ===Fastsatt av [[Kulturdepartementet]] 20. desember 1999, sist endret 13. desember 2005=== '''Generelt'''<br> Statsstipendiatordningen forvaltes av Kultur- og kirkedepartementet i samarbeid med Kunnskapsdepartementet Stortinget fastsetter hvert år bevilgningen til statsstipendiatordningen. '''Formål/målgruppe''' <br> Et statsstipend er en støtte til personer innenfor tverrfaglige eller uvanlige arbeidsfelt av samfunnsmessig betydning, spesielt personer som på grunn av arbeidsområdet eller manglende formell kompetanse har begrensede muligheter til å få stillinger ved vitenskapelige institusjoner eller kulturinstitusjoner. Stipend tildeles i form av et årlig beløp for at mottakeren skal kunne stå fritt i sitt virke. '''Søknadsprosedyre''' <br> Tildeling skal normalt skje på faglig grunnlag etter anbefaling fra flere kompetente personer som kjenner kandidatens bakgrunn og virksomhet. Forslag om eget kandidatur uten anbefalinger vil ikke bli akseptert. Søknaden skal inneholde kandidatens alder, bakgrunn, eventuell stilling, inntektsforhold og begrunnelse for søknaden. Det kan søkes om tidsavgrenset stipend for å fullføre en spesiell oppgave eller stipend på ubestemt tid. Ikke innvilgede søknader kan opprettholdes gjennom beskjed til departementet innen 31. mars hvert år inntil to ganger. Dersom samme søknad er fremmet tre år på rad, må det sendes inn ny søknad med oppdaterte opplysninger hvis søknaden ønskes opprettholdt. Om så ikke skjer, vil søknaden ikke lenger anses som aktuell. '''Søknadsfrist''' <br> Søknader om nye stipend må være departementet i hende innen 31. mars. '''Søknadsbehandling'''<br> Søknadene blir behandlet i et samarbeid mellom Kultur- og kirkedepartementet og Kunnskapsdepartementet. Det fremmes deretter forslag om eventuelle nye stipend overfor Stortinget i Kultur- og kirkedepartementets budsjettforslag. Forslaget vil til enhver tid være avhengig av den aktuelle budsjettsituasjon. '''Stipendenes størrelse og varighet'''<br> For statsstipendiater som er under 67 år (for stipendiater som kom inn i ordningen før 1992: 70 år), utbetales et stipend på størrelse med et trinn eller deler av et trinn tilsvarende stigen for stipendiater, kode 1017 (p.t. LR20, l.tr. 34-46/53*) i statens lønnsplan, eller i spesielle tilfeller kode 1378 (p.t. l.tr. 41-62*). Ingen stipend skal utgjøre mindre enn 37,5 prosent av et lønnstrinnbeløp. Stipendene tildeles formelt for ett år av gangen, men i praksis vil en stipendiat kunne forbli i ordningen frem til oppnådd pensjonsalder eller for den periode stipendet er tildelt for dersom det er gitt for et avgrenset tidsrom. Stipendiater anses ikke som arbeidstaker i henhold til de lover som regulerer vanlige arbeidsforhold, for eksempel arbeidsmiljøloven, tjenestetvistloven og ferieloven. Det utbetales ikke feriepenger på stipendene. Det utbetales heller ikke særskilt tilskudd til drift, reiser m.m. (*Justert i henhold til resultat av lønnsoppgjør i staten pr 1. mai 2005) '''Pensjon'''<br> Stipendiatene blir innmeldt i Statens pensjonskasse så sant de oppfyller kravene om minste antall opptjeningsår. Aldersgrensen er 67 år. For stipendiater som kom inn i ordningen før 1992, er aldersgrensen 70 år. De stipendiater som i dag er pensjonister og som innehar et fast stipendbeløp, vil fortsette på samme vilkår som i dagens ordning. '''Søknads- og rapportplikt'''<br> Statsstipendiatene må hvert år søke om fornyelse av stipendet. Nyeste ligningsattest skal vedlegges søknaden. Det skal samtidig sendes inn en årlig rapport i form av en kortfattet fremstilling over aktivitet i det foregående år, med for eksempel liste over publikasjoner, foredrag og lignende. Forskningsresultater m.m. bør søkes formidlet via dertil egnede kanaler. '''Tildeling og bortfall av stipend'''<br> Stipendet tildeles ikke kandidater som mottar arbeidslønn fra full stilling. Kandidater som de tre siste årene har hatt en gjennomsnittelig netto næringsinntekt på mer enn seks ganger grunnbeløpet i folketrygden tildeles normalt heller ikke stipend. Stipendet vil normalt bortfalle eller opphøre midlertidig om stipendiaten går inn i inntektsforhold som nevnt i første og andre punktum. Etter særskilt vurdering vil det være mulig å få tildelt eller opprettholde stipendet helt eller delvis om stipendiaten er i del av stilling eller er delvis uføretrygdet. Ved tildeling av stipend og i vurderingen av opprettholdelse eller midlertidig/permanent bortfall skal det tas hensyn til kombinasjon av ulike inntektstypers størrelse og varighet. Stipendiaten plikter å melde fra til departementet om han/hun går inn i inntektsforhold som nevnt ovenfor. Om stipendiaten ikke sender inn søknad om fornyelse samt dokumentasjon som nevnt ovenfor under Søknads- og rapportplikt, kan stipendet bli stanset inntil angitt dokumentasjon foreligger. '''Andre forhold'''<br> ''Tilknytning til forskningsmiljø m.m.'' Universiteter, høgskoler og andre relevante institusjoner kan ikke pålegges å la statsstipendiater få arbeidsplass eller tilgang til forskningsutstyr m.m. Dette vil måtte være en sak mellom den enkelte institusjon og statsstipendiat. Når det gjelder boksamlinger, er disse allment tilgjengelige. [[Kategori:Offisielle dokumenter]] 2493 3631 2006-09-23T15:18:13Z Teucer 25 kat. {{topp | forrige=←[[Til Hjalmar Kjerulf]] | neste=[[Ved Havet]]→ | tittel=Suttungs Mjød | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Den bedste Drik ved Guders Gilde, i Odins Borg, var Suttungs Mjød, og Sangens Magt i Brages Snille fra denne rige Kilde flød. Alfader selv har hentet Mjøden, hvor den i Dybets Kjelder stod, og dertil havde han fornøden sin hele Kraft, sit Asa-Mod. Han blanded stærke Runer siden i denne dyrebare Saft; med Punker af sin Kløgt og Viden gav Odin Mjøden dobbelt Kraft. Paa Blomst og Løv i Eng og Skove, paa Vildt og Tamt i hver en Egn, paa Fjeld, paa Sky, paa vilden Vove stod hemmelige Runetegn. Men Odin løste dog dem alle fra Luft, fra Jord, fra Havets Skjød. og signed dem, og lod dem falde som Perledug i Suttungs Mjød. Derfor maa alle Skalde tømme et Bæger af den rige Drik, og hvad der før var svøbt i Drømme staar da i Glands for deres Blik. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2494 3632 2006-09-23T15:18:28Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Suttungs Mjød]] | neste=[[Elveløbet]]→ | tittel=Ved Havet | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Ved det mægtige Hav, hvor Kysten er steil, er Verden lukt ude; der ser Du i Speil &emsp;dit Tankeliv. Af Havet kan stige et Længselens Rige ved Aandens tryllende Bliv. Mens Bølgerne glide og nynne dertil, kan Du vugges og bæres saa langt Du vil &emsp;i Tankens Baad; ja, langt fra de trange Døgn-Tummelens Gange, med al deres Latter og Graad. De Syner, der stige af Vandenes Skjød, skal farves og aande i Morgenens Glød &emsp;og mildere Luft; ja, Fjelde og Taarne, af Bølgerne baarne, skal svøbes i Rosernes Duft. Langt ude, hvor Palmerne møde dit Blik, der voxer en Drue med lindrende Drik &emsp;for al din Kval. O, bring den tilbage, naar hjem Du maa drage til Savnets lukkede Dal! </poem> [[Kategori:Poesi]] 2495 3633 2006-09-23T15:18:37Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Ved Havet]] | neste=[[En Vaar-Nat]]→ | tittel=Elveløbet | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Elven er aldrig saa kjæk og strid, den kan dog sin Art forandre; hvor Dalen aabner sig lav og sid, maa den lemfældigt vandre, standse sin Larm og give sig Tid. Den gaar tilside, den skyder Bugt med sagteglidende Vover; den tornede Gren med den fattige Frugt strækker sig derudover. Dalen er stille og indelukt. Og sjelden kan det styrtende Væld sin tindrende Glands bevare; i Dalen luder det golde Fjeld, derunder skal Elven fare, hvor Dagen ligner en stadig Kveld. Den kvægende Sol kan ei skinne ned, hvor Fjeldet paa Vagt er stillet; det kaster i Elven, fra Bred til Bred, sit truende sorte Billed, den glidende Strøm maa tage det med. Jeg gik ved Elven en Sommerdag, og kom til de lave Enge; der banked dens Bryst med mattere Slag, der stod jeg ved Bredden længe, hvor Fjeldet strakte sit Skyggetag. Jeg kan ei glemme den dæmpede Sang af Balger og Aspeblade. Min Sjel har fulgt med Vandenes Gang og bævet som Elvens Flade, og Hjertets Harpe har givet Klang. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2496 3637 2006-09-27T17:42:42Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[En Vaar-Nat]] | neste=[[Den forladte Kirke]]→ | tittel=Hvile i Skoven | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> I Graneholtet ved Middagstid, naar Sommersolen brænder, svæver en Luftning hid og did, og kjeler din Pande, og er saa blid som et Vift af vinkende Hænder. Der er i den fagre Ensomheds Skjød lindrende Ro at finde; den blommede Grund er fløielsblød, og frisk og slummerbringende sød er Granernes Duft derinde. Og inden Du lukker dit Øie til, vugges Du alt i Drømme. Du hører en Klang, saa forunderlig mild; der blandes Toner af Klokkespil og raskt henrislende Strømme. Du hører Sus af den viltre Elv, som Orekrattet dølger, hvor Huldrens Kvæg under Løvets Hvælv søger et Ly, og vogter sig selv, og drikker af klare Bølger. Der hvisker et Sagn for din tryllede Sands igjennem dit Sovekammer. Den dybe Skygge, den gyldne Glands vexler i sagte, sitrende Dands paa hundrede ranke Stammer. Og se, bag den tætteste Granerad sidder den fagre Huldre; hun blotter sin Barm i Straalernes Bad, og kjøler med Vift af et Skræppeblad de deilige nøgne Skuldre. Hun eier Lunden og har den kjær, og derfor er den fredet, og Øxen tør aldrig klinge der, og Ingen tør komme det Gjemsel nær, hvor Aarfuglens Seng er redet. Men vandrer Du did, for at søge Fred, da er der trygt at hvile; Du mærker en Lyd som af sagte Fjed. der lede Dig hen til et Skyggested, hvor tusinde Blomster smile. Og hviler Du der ved Middagstid, naar Sommersolen brænder, da svæver Luftningen hid og did, og kjøler din Pande, og er saa blid som et Vift af vinkende Hænder. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2497 3638 2006-09-27T17:43:04Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Hvile i Skoven]] | neste=[[Svindende Haab]]→ | tittel=Den forladte Kirke | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Aftnen laa i Fjeldelien glandsfuld over Løv og Stene, og der faldt paa «Kirkestien» Blomster-Sne fra Abildgrene. Droslen drog mig med sin Trille til en Lund af Hængebirke, og da stod jeg ved den lille længst forladte Love-Kirke. Ingen Sjel i Dalen vidste, naar dens sidste Messe hørtes; Ingen husked, naar den sidste Døde hid til Graven førtes. Her kun Duggens Taarer rinde i de Dødes glemte Have; Kirken er det sidste Minde mellem disse sunkne Grave. Kun Naturens milde Virken smykker dette Glemsels-Øde, og forkynder under Kirken Livets Budskab blandt de Døde. Thi paa Klynger der af Nelder, og paa stive Tidselgrupper, hænge over Dødens Celler tusind Sommerfugle-Pupper. Og hvor Ingen Graven freder, og hvor Psalmen aldrig klinger, har dog i de lune Reder unge Lærker faaet Vinger. Her, hvor Kirken, mørk, forældet, ruger lukket paa sin Gaade, har et vaarligt Liv paa Fjeldet aabenbaret Himlens Naade. Og jeg har andægtig dvælet, og har hørt mit Hjerte banke, hvor Naturen laa besjelet af den dybe Guddomstanke. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2498 3639 2006-09-27T17:43:26Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Den forladte Kirke]] | neste=[[Troubadouren]]→ | tittel=Svindende Haab | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> I Efteraaret, naar Mørket falder ind, da aabnes Hjerte-Saaret hos mangt et halvlægt Sind. Men sortest Mørket kommer og gjør beklemt, naar ingen Krands af Blommer fra Glædens Tid er gjemt, &mdash; naar Vaar og Sommer var taaget og forstemt. I Vaarens Kulde vi skabte os en Trøst ved Tanken om den hulde og lange Sommerlyst. I Somrens øde Dage, i Regn og Blæst, vi standsede vor Klage og vented Høstens Fest; den stod tilbage som vor Forhaabnings Rest. Nu kan vi sige vort lyse Haab Farvel; nu snart i Nattens Rige indkogles Norges Fjeld. I stride Taarer badet, kun halvt i Flor, faldt Georginebladet i denne Høst til Jord. Vort Haab har ladet sit Liv i dette Spor. Ja, Norden kjender dog dybest Haabets Art: hvor vidt det Vingen spænder, naar Fjeldet synes klart, og paa hvor arme Kviste dets Bolig er, naar alle Blade miste det karske Farveskjær. Ak, det vil friste som Fuglen Livet der. Som den maa lede omsonst paa mangen Kyst om Plads til Ly og Rede ved Klippens haarde Bryst, saa gaar fra dunkle Egne vort Haab mod Sky, og søger allevegne et Solglimt og et Ly, til det ma.a segne i Vinterveirets Gny. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2499 3640 2006-09-27T17:43:44Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Svindende Haab]] | neste=[[Alfernes Hvisken]]→ | tittel=Troubadouren | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Hal af grønne Linde stod hint ved Borgens Mur; til Harpen sang derinde Bernart af Ventadour. Han sang for ædle Kvinder om Hjertets Drøm og Haab, der over Liljekinder kan gyde Rosendaab. Han fik fra Læber røde de søde Smiger-Ord, og hvide Hænder strøde om Harpen Somrens Flor. Da kvad han blidt og sagte: «Det var ei Blomsters Pragt, det var ei Ros, der vakte de dybe Toners Magt. Men naar jeg Harpen stemmer den hviler Hjertet nær, og Troubadouren gjemmer en visnet Rose der». </poem> [[Kategori:Poesi]] 2500 3641 2006-09-27T17:44:04Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Troubadouren]] | neste=[[Paa Fjeldet]]→ | tittel=Alfernes Hvisken | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Det er en deilig Sommerdag; den friske Lund har reist sit Tag, og lader Lovet suse. I Luften flagre Alfer om, og hviske blidt: «O skynd Dig, kom til vore Lundehuse! Der er saa lunt, der er saa tyst, der falde Blomster paa dit Bryst fra rige Lindegrene; og ønsker Du at drømme sødt, da kan Du hvile ganske blødt paa mosbelagte Stene». Jeg vandrer, ved det milde Bud, paa skyggefulde Stier ud til Skovens grønne Kammer; der hører jeg et sagte Gny, der hviske Alferne paa Ny bag rankedækte Stammer. De spørge mig, ved hvert et Fjed: «Hvi har Du ei din Elskte med, hvor Skovens Sanger bygger? Ved Træet her er Plads til To, og over Stedet falder jo et Slør af tætte Skygger. Hun er saa smuk, hun er saa øm; vi svæve tit om hendes Drøm i disse lyse Nætter. Hun skulde her, naar blot Du bad, bekræfte rødmende og glad Alt hvad din Længsel gjetter». O søde Røst, hvi vækker Du min hemmelige Smerte nu i disse stile Lunde? Min Mund er lukt, mit Aag er tungt, der findes intet Hvilepunkt, hvor Savnets Orm kan blunde. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2501 3642 2006-09-27T17:44:26Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Alfernes Hvisken]] | neste=[[Ængstelig Forventning]]→ | tittel=Paa Fjeldet | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Nu sidder Huldren paa Tue og blæser i Luren og er saa glad; thi Aftenhimmelens Lue spreder sit Guld paa det bævende Blad. Naar Huldren spiller i Lien sin gamle Vise en Sornmerkveld, da gjenklinger Melodien langt borte i Bygden, fra Fjeld til Fjeld. Og frem bag mosede Stene titter den blomstrende vilde Lind, og suser med sine Grene, og strer sine Blomster i Aftnens Vind. Og Fossen i Klippefuren nedstyrter mod Dybet med stærkere Magt, og dandser saa vildt til Luren, og ryster sin tindrende Sølvmorsdragt. Paa Skrænten ved Sætervangen staar Gjætergutten i Aftnens Glands, og lytter til Huldreklangen, og trylles og dysses af Fossens Dands. Han dysses, til han vil blunde og hvile sit Hoved hvor Lyngen gror; han tænker: ak, hvem der kunde være derinde, hvor Huldren bor! Da kommer hun let og stille, og kysser i Fjeldet den brune Dreng, og lærer ham sodt at spille paa guldvunden Lur og paa Silkestreng. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2502 3643 2006-09-27T17:44:43Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Paa Fjeldet]] | neste=[[Aftenscene paa Søen]]→ | tittel=Ængstelig Forventning | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> En lummer Middagsro er udbredt over den ynderige, skyggefulde Egn, en Ro, der grunder paa, hvad Himlen lover med sine Solglimt mellem Uveirstegn. Thi over Graneskovens lyse Toppe udfolde sig de sorte Skyer nu. Den strenge Magt, som ruster sig deroppe, har fyldt Naturen med en stille Gru. Paa Lundens Kroner og paa Eng og Ager hviler endnu det sommervarme Lys. Men gjennem disse Lov-Pauluner drager det korte Vindstøds ængstelige Gys, og Fuglen standser nu sin bløde Trille, og smutter dybest i det grønne Ly, mens Draaber falde enkeltvis og stille paa Lindebladet fra den mørke Sky. Alt er Forventning og tungsindig Anen, og Livet drager her sin Aande tungt. Just nu, da Solen vil gaa nedad Banen, staar Dagens Skjebne paa sit Vendepunkt. I denne tunge, smertelige Pause hvert lille Plantehjerte angstfuldt slaar; i Markens pludselige Duft det tause, bønlige Suk fra Blomsterlæben gaar. Jeg sidder selv i Tanker under Løvet, og deler Egnens hemmelige Nød; thi Angst og Bæven, som min Sjel har prøvet, fandt her sit Speil i Ensomhedens Skjød. Med ydre Ro, lig den, jeg her betragter, hvor ingen Skabning nyder Livet trygt, hilsed jeg tit de skjebnesvangre Magter, der holde Sjelen mellem Haab og Frygt. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2503 3644 2006-09-27T17:45:08Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Ængstelig Forventning]] | neste=[[Veiviseren synger]]→ | tittel=Aftenscene paa Søen | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Søvinden vifter, og Solen vil dale, &emsp;Aftnen er varm. Lad nu vort Seil over Bølgerne svale &emsp;hæve sin Barm! Se dog, hvor stolt vor bevingede Karm lader sit Flag over Blaadybet prale. Nu skal vor Snekke, den lette Svanhvide, &emsp;gjøre sig fri; snart mellem Seilemes Vrimmel vi glide &emsp;Øen forbi, og paa vor vexlende, flygtige Sti løbe den hurtigste Seiler om Side. Men til de vinkende Lunde vi sende &emsp;spottende Blik. Styrmanden raaber alt: «Klar til at vende!» &emsp;Hurra, det gik! Snekken har her med sit yndigste Nik givet sin Glæde paa Bølgen tilkjende. Og medens nu over skinnende Planker &emsp;Skummet slaar ind, drage de gladeste, flygtigste Tanker &emsp;gjennem vort Sind. Ingen vil her, mens der lufter en Vind, løbe i Havn eller ligge for Anker. Kjender Du Baaden, hvor Valdhomet klinger? &emsp;Reis dig, min Ven, sving med din Hat, eller kys paa din Finger! &emsp;&mdash; Ja, det er den; kom lad os vende og styre derhen! Fæst nu til Seilene Ømhedens Vinger! Ser Du din Skat med den sorte Mantille? &emsp;&mdash; Hold ei for nær! Ak, i den lurende, stive Familie &emsp;sidder hun der. Modes og skilles! &mdash; det passer jo her just til en Dands over Havfruens Tilje. Nu er det stille. Paa Øer og Strande &emsp;Taagen er lagt. Aftenens Glands paa de rolige Vande &emsp;spreder sin Pragt. Flaget i Seilfligen hænger forsagt. Ja, man kan se, det er Tid til at lande. Hvor er din Dame? &mdash; I Skumringens Fjerne &mdash;blinker et Seil hist, hvor den prægtige Aftenens Stjerne &emsp;ser sig i Speil. Ak, da Seiladsen har slaaet os feil, ankred Du der for et øieblik gjerne. Lad Barkarolen i Mol-Toner sige &emsp;hende Farvel Stil for din Tanke den lyttende Pige, &mdash; &emsp;drøm om dit Held! Ja, lad den deilige, rødmende Kveld kaste sit Gjenskin i Drømmenes Rige! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2504 3645 2006-09-27T17:45:25Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Aftenscene paa Søen]] | neste=[[Huldren]]→ | tittel=Veiviseren synger | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Tilfjelds over Bygden staar min Hu, naar Gjøgen begynder at gale. Kom med til Sætren iaften Du! Thi Solen skinner paa Fjeld endnu, mens der er mørkt i Dale. Der er paa Veien en dunkel Lund. hvor Alferne ere tilhuse. Husk, der maa Du gaa med lukket Mund; selv Nokken derinde lader kun sagte sin Harpe bruse. Men oppe paa Fjeldet er der Klang, som gjenlyder i det Fjerne. Der klinger Bjelder og Lokkesang; med Langeleg der paa Sætervang sidder min fagre Terne. </poem> [[Kategori:Poesi]] 2505 3646 2006-09-27T17:46:14Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Veiviseren synger]] | neste=[[Det tornede Træ]]→ | tittel=Huldren | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Naar Løvet falder, kan man høre Huldren sukke; thi snart i Fjeldets Haller maa hun sig indelukke. Mens Somren varer, hun bygger og bor bag Løvet; ja, tit blandt Sangfugl-Skarer sidder hun frydbedøvet. Den første Svale har hun baaret mildt paa Skuldren; den fløi til dybe Dale med Glædesbud fra Huldren. Fra Fjeld-Altaner udslaar hun, naar Jonsok kommer, Tapeter og Høitids-Faner, vævde af Løv og Blommer. Mens Fuglen tier, og Solen bag Aasen daler, hun spiller i grønne Lier de fuldeste Skov-Koraler. Naar Glædens Dage henvisne med Birkens Krone, da la der hun Spillet klage med sitrende, dæmpet Tone. Naar Løvet falder, hun flytter med tunge Sukke til Fjeldets sorte Haller, som Jettestenene lukke. Mens Huldren flytter, Du maa ei til Fjeldet vandre; dvæler Du der og lytter. kan hun dit Sind forandre. Paa Folkets Munde bor Sagnet om Spillemanden, der kom fra visne Lunde med Kummer-Sky paa Panden. Han rørte siden sit Spil over Blomsterenge; men Suk fra Løvfaldstiden bævede paa hans Strenge. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2506 3647 2006-09-27T17:46:37Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Huldren]] | neste=[[Vaar-Stemning]]→ | tittel=Det tornede Træ | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Ynder Du Træet, da maa Du ei hade den hvasse Torn mellem Blomster og Blade. Da Træet var ungt med den blødeste Hud, blev den et standset, forkommet Skud; en Torn er en Kvist, der har taget Skade. Tænk, hvad et spirende Liv maa lide, hvor Mørket ruger og Taagerne skride! Ja, se Dig om paa den fattige Plet, hvor Træet led og blev torneklædt, og bar dog Blomster, duftende, blide. Blandt al den Glæde, en Vaar udfolder, er Tornen et Savn, som Planten beholder. Den siger i Vextemes stumme Sprog: «Jeg saarer, men ak, jeg gjemmer dog en større Smerte end jeg forvolder». </poem> [[Kategori:Poesi]] 2507 3648 2006-09-27T17:46:55Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Det tornede Træ]] | neste=[[Birken]]→ | tittel=Vaar-Stemning | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Længe laa Markerne gule og gustne, og Vinteren veg med langsomine Skridt. Idag har Soleiet truffet os blidt, idag er de første Knopper brustne. Og derfor vil Alle, der kan være glade, hilse det vaagnende Liv idag, og stirre i Luften ved Lærkernes Slag, og gribe en Duft af de unge Blade. Men Den, der maatte i Vinterkulden begrave Forhaabningens bedste Skat, indflytter i Vaaren sit Hjertes Nat, og hæver kun sent sit Blik over Mulden. Det trofaste Sind kan ei skifte og glippe med Aarets Vexel af Smil og Graad; Erindringen spinder en Livsens Traad, som Ingen i Haabet skal overklippe. Ja, Sorgen vaagner med Vaarens Vinde, og lig en Blomst, der bryder sin Knop, springer den lenlige Vunde op, fordi et Frø har svulmet derinde. Men lad det spire og finde Pleie, thi tænk, det gjemmer dog Hjertets Kraft; det skal af sin egen bitreste Saft bringe den lindrende Kalk tilveie. Der sker et Under, naar du kan frede den Sorgens Urt gjennem Livets Frist; den bærer en fager Rose tilsidst, naar Glædernes Flor er forbi hernede. Den skal sin rødmende Kalk oplukke, hvis Taaredug er Fornyels ens Daab, hvis Duft er Jordens reneste Haab, samlet og næret af tusind Sukke. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2508 3649 2006-09-27T17:47:09Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Vaar-Stemning]] | neste=[[Nattetanker]]→ | tittel=Birken | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Med sødest Tone lyder Kildens og Fuglens Kvad, naar Birkegrenen skyder sit lysegrønne Blad. Thi Birken er forlenet med Ynde for alle Trær; dens Krone er fint forgrenet, dens Bark har et Liljeskjær. Naar den har endt sin Dvale, den sender en Duftstrøm ud, der bringer til triste Dale det gladeste Foraarsbud. Men, medens den forkynder Lysets og Glædens Bliv, bæver den og begynder sit vemod-aandende Liv. Dens klare, luftige Krone blev derfor saa let og smuk, fordi den skal sitre og tone ved Alfedronningens Suk. Og har Du seet Birken ved den ensomtglidende Aa, ved Hytten eller ved Kirken, da maa Du tænke derpaa. Jeg ved et Sted i Dalen, hvor Elven bag Hækken gaar; der tømte jeg Frydspokalen en Gang i de lyse Aar. Der staar en Birk ved Elven, med heldende Bladehang, og lytter med sagte Skjelven til ilende Bølgers Sang. Den saa min fagre Glæde, der nu er lagt i Støv; over mit Blomstersæde bæved dens unge Løv. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2509 3650 2006-09-27T17:47:17Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Birken]] | neste=[[Sorg]]→ | tittel=Nattetanker | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;1. Naar Nattens Fred vil sløre mit sorg-indviede Blik, da synes jeg at høre Dandsemusik. Da kan jeg dog ei slumre; thi Mindets Lyst og Kval bringer mig til den lumre klangfyldte Sal. Hvor Livet, rigt udfoldet, sin Glædeskalk mig bød, og hvor jeg førte i Skjoldet Rosemes Glød. Da ser jeg atter tindre et Blik, der ømt og vist kastede i mit Indre Længselens Gnist. Jeg ser min Sjels Gudinde med det vingede Fjed, og føler min Taare rinde, og bæver derved. Jeg hører hende hviske i Dandsens Larm og Il jeg ser det rosenfriske smeltende Smil. Da kan ei Natten sløre mit sorg-indviede Blik; da synes jeg at høre Dandsemusik. &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;2. Fjernt bag mig ligger Glæden som en blaalig-farvet Kyst; jeg har annammet isteden Vemodens Lyst. Den maler, hvor jeg mødes med Vaarens Alfehær, en høstlig Aftenredes dæmpede Skjær. Hvor Glædens Kilder spille i den klangfyldte Sal, indfletter den en stille Sørge-Koral. Ved Nat, naar Nuet tier, dybt maner mig dens Kald, da aabner den og indvier Mindernes Hal. Den dvæler der og bringer sin bittersøde Drik, mens i mit Indre klinger Dandsemusik. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2510 3651 2006-09-27T17:47:33Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Nattetanker]] | neste=[[Ved Kirkegaarden]]→ | tittel=Sorg | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Naar Sorgens Klokker ringe, med Sukkenes Gjenlyd fra dit Bryst, da fører en iskold Vinge din Sjel til en natlig Kyst. Der er en bitter Kvide, som holder det bævende Hjerte lukt; selv Sukkene kan ei vide, hvorhen de skal tage Flugt. De ilte med Angstens Styrke i Nattens Time mod Himlens Lys, og atter i Hjertets Mørke nedsank de med Tvivlens Gys. Ak, da er Verden øde, og høstlig skummel er Vaarens Dag; den reneste Sjelefede er vamme og mat af Smag. De fredede Minder smile ei mere, som for i en rolig Stund; de komme som hvasse Pile tilbage, og saare kun. En Tone fra bedre Dage, ja, Duften blot af en yndet Blomst, kan true dit Bryst og nage med manende Atterkomst. Og lig en bævende Fange, som intet Øie vil kjendes ved, vandrer Du sky og bange i Menneskers Flok og Fjed. Tilsidst maa Sukket friste paa Ny den higende Himmelgang. Naar Hjertet af Sorg vil briste, da seirer din Sjeletrang. Din Harme, imens du lider, den bitre Trodsen af Støvets Mod, maa slukkes for alle Tider i Andagtens Taareflod. Da er der Fred at finde, da falder der Lys i Hjertets Vraa, og Livet, som sank derinde, skal lutret igjen opstaa. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2511 3654 2006-10-01T13:45:47Z Teucer 25 === Alfabetisk oversikt over Olaf Bulls dikt === ==== A ==== * [[Alene]] * [[Angelus]] ==== B ==== * [[Bas-relief]] ==== C ==== * [[Chopin i sideværelset]] ==== D ==== * [[Daguerrotyp]] * [[Digter]] ==== E ==== * [[Elvira]] * [[En fremmeds digte]] * [[Ensomhed]] * [[Et overstreget digt]] ==== F ==== * [[Fantasi]] * [[Fattigmandstrøst]] * [[Firenze]] * [[Foraar]] * [[Forblødning]] * [[Fra Carl Johan]] * [[Fra Mezzaninvinduet]] ==== G ==== * [[Gjennemskuet]] * [[Gold]] ==== H ==== * [[Himmelhaven]] * [[Høst]] ==== K ==== * [[Kilden]] ==== L ==== * [[Lady Gwendoline]] * [[Laurbær]] * [[Lille ven]] ==== M ==== * [[Maaneskifte]] * [[Metope]] * [[Miniatur-ballade]] * [[Morgen]] ==== N ==== * [[Novembernat]] ==== O ==== * [[Om vaaren]] ==== P ==== * [[Paa kirkegaarden]] * [[Paa læsesalen]] * [[Paul Gauguin]] * [[Pilestrædet]] * [[Promenade]] * [[Psyke]] ==== R ==== * [[Rigdom]] ==== S ==== * [[Smerte]] * [[Stenen]] * [[Strofe]] ==== T ==== * [[Til dig]] * [[Til en digter]] * [[Tjenerinden]] * [[Tjernet]] ==== U ==== * [[Underveis]] * [[Ungdom]] ==== V ==== * [[Vaarbrytning]] * [[Vaarkjenning]] * [[Vaarpige]] * [[Ved et glas vin en vaarnat]] * [[Vigilie]] * [[Vor gyldne ungdom!]] 2512 3655 2006-10-01T13:46:18Z Teucer 25 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Nye digte | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>1913</center> }} * [[Fantasi (Nye digte)|Fantasi]] * [[Pilestrædet]] * [[Elvira]] * [[Hvid jul]] * [[Vaarkjenning]] * [[Vaarbrytning]] * [[Betlehemsstjernen]] * [[Tilbakekomsten]] * [[Clara Eugenie]] * [[Seireren]] * [[Solen]] * [[Ved dansen]] * [[Gobelin]] * [[Molok]] * [[Julenat]] * [[Ruin]] * [[Sneen]] * [[Trøst]] [[Kategori:Diktsamlinger]] [[Kategori:1913]] 2513 3715 2006-10-15T12:15:27Z Teucer 25 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Digte og noveller | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>1916</center> }} * [[Til ordene]] * [[Barnet]] * [[I mørket]] * [[Sommerens forlis]] '''Mindre digte''' :* [[Mit hjerte]] :* [[Avmagt]] :* [[Vaar]] :* [[Idyl]] :* [[Drøm]] :* [[Menons tale]] :* [[Lisken]] :* [[Credo]] :* [[I forbigaaende]] :* [[Min hjemstavn]] :* [[Ved klosteret]] :* [[Den ensomme]] :* [[Bjærken]] * [ [[Pladsen i solen]] ]<ref>«Pladsen i solen» var ikke med i originalutgaven av ''Digte og noveller'', men ble tatt med i ''Samlede digte'' (1919)</ref> ---- <references /> [[Kategori:Diktsamlinger]] [[Kategori:1916]] 2514 3657 2006-10-01T13:47:47Z Teucer 25 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Stjernerne | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<div align="right">''Skjønheten er et løfte om lykken''<br>(Stendhal)</div> <center>1924</center> }} * [[Mit hjerte]] * [[En sang om ingenting]] * [[Lady Gwendoline]] * [[Dialog]] * [[Paul Gauguin]] * [[Sophus Bugge]] * [[Mot norden]] * [[I høsten]] * [[Scherzo]] * [[Vor gyldne ungdom!]] * [[Sub Rosa]] * [[Solregn]] * [[Stjernerne]] &emsp;'''De imitatione amoris''' :* [[Dryaden]] :* [[Det at længes &mdash;]] :* [[Under]] :* [[Ungdomsminder]] :* [[Venneraad]] :* [[Guirlander]] :* [[Ogsaa du!]] :* [[Winnymere]] :* [[Til Elja]] :* [[Da det hændte &mdash;]] :* [[En orkidee]] :* [[Akbar til Fatme]] :* [[Afguder]] :* [[Fødselsstunden]] :* [[Vinduskarmen]] :* [[Vaarbrytning (Stjernerne)|Vaarbrytning]] :* [[Din haves høst]] :* [[De store smerter!]] :* [[Ars longa &mdash;]] [[Kategori:Diktsamlinger]] [[Kategori:1924]] 2515 3735 2006-10-15T12:19:40Z Teucer 25 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Metope | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>1927</center> }} * [[Metope]] * [[Til de dristige]] * [[Barnet (Metope)|Barnet]] * [[Fryvil]] * [[Det nye rum]] * [[Over skyerne]] * [[Memoirer]] * [[Pietá]] * [[Violer]] * [[Betragtning over Minni]] * [[Idyl (Metope)|Idyl]] * [[Paa fantefærd]] * [[Norrøn mythe]] * [[Artur eller haven]] * [[Sinbads største reise]] * [[Soirée]] * [[Poetisk zoologi]] * [[Tilsvar til Sinbad]] * [[Raad til Ophelia]] * [[To digte]] * [[Arisk mythe]] [[Kategori:Diktsamlinger]] [[Kategori:1927]] 2516 3659 2006-10-01T13:48:37Z Teucer 25 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Oinos og Eros | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<div align="right">''Anch'ei''<br>(Odi Barbari)</div> <center>1930</center> }} * [[Anropelse]] &emsp;'''For solaar siden''' :* [[Poet og æsthet]] :* [[Syndsforlatelsen]] :* [[En sangers flugt]] :* [[Illusion]] :* [[Ordene]] :* [[Det dyreste offer]] :* [[Mens og morgenstjernen]] :* [[Balbilleder]] :* [[Overskudd]] :* [[For solaar siden!]] &emsp;'''Siden''' :* [[Modning]] :* [[Tvelys paa strøket]] :* [[Clorindes ønske]] :* [[Bronzebænken]] :* [[Konvolvlen]] :* [[Mirakel paa vagten]] :* [[Cantábile]] :* [[Dionysios]] :* [[Knut Hamsun]] :* [[Firenze]] :* [[Flyvende sommer]] :* [[Fest]] :* [[Olsok]] :* [[Prolog til «En folkefiende»]] :* [[Din arme raad]] :* [[Syndens skygge]] :* [[Et møte]] :* [[Anima]] :* [[Marche funebre]] :* [[Oionos og Eros]] :* [[Julie]] [[Kategori:Diktsamlinger]] [[Kategori:1930]] 2517 3742 2006-10-15T12:21:12Z Teucer 25 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Ignis ardens | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>1932</center> }} * [[Ignis ardens]] * [[Oslo-hus]] * [[Huset ved stranden]] * [[Julegjæsten]] * [[Hvad det var]] * [[Nedgang]] * [[Stjernegrinden]] * [[Snefald]] * [[Marts-nat]] * [[Ungen og violinen]] * [[Syv roser]] * [[Parallel]] * [[Erotisk astronomi]] * [[Bak stjernebræen]] * [[Skjønhet og sandhet]] * [[Fra bal]] * [[Mot solen]] * [[Vaarvoner]] * [[Klokkerne i taarnet]] * [[Epilog]] * [[Arabesk]] * [[Vintersolhverv]] [[Kategori:Diktsamlinger]] [[Kategori:1932]] 2518 3671 2006-10-02T18:16:23Z Zerblatt 9 [[Et dukkehjem]] flyttet til [[Et Dukkehjem]] #REDIRECT [[Et Dukkehjem]] 2519 3673 2006-10-02T18:16:23Z Zerblatt 9 [[Diskusjon:Et dukkehjem]] flyttet til [[Diskusjon:Et Dukkehjem]] #REDIRECT [[Diskusjon:Et Dukkehjem]] 2520 3675 2006-10-02T18:19:34Z Zerblatt 9 [[Andreas Gynges anmeldelse av Knut Hamsuns diktsamling «Det vilde kor» fra 1904]] flyttet til [[Andreas Gynges anmeldelse av Knut Hamsuns diktsamling «Det vilde Kor» fra 1904]] #REDIRECT [[Andreas Gynges anmeldelse av Knut Hamsuns diktsamling «Det vilde Kor» fra 1904]] 2521 3678 2006-10-05T16:18:32Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Sorg]] | neste=[[Fjeldplanten]]→ | tittel=Ved Kirkegaarden | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Et natligt Mørke ruger paa denne vide Egn; Marken ligger og suger den golde September-Regn. Skyerne drive lave over den sorte Lund, hvor gamle og nye Grave Blandt Stammerne skimtes kun. Det dybeste Tungsinds Billed er malet i dette Veir; Glemsel er forestillet, hvor Døden har slaaet Leir. Men Ømheds klare Øie søger dog ud sin Skat, og finder, blandt alle Høie, den rette, i Mulm og Nat. Liljen paa Graven hæver atter sit Blad fra Muld; dens Kalk i Vinden bæver, tindrende, taarefuld. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2522 3679 2006-10-05T16:18:37Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Ved Kirkegaarden]] | neste=[[Stille Liv]]→ | tittel=Fjeldplanten | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;1. Blandt Jettestene, hvor Ørknens Aand var leiret, skjød stolt og ene en kraftig Vext i Veiret. Fra Fjeldets Flade steg frem, ved Bræens Side, paa brede Blade dens Blomsterpyramide. Den ligned ingen af Planterne i Dalen, som Zefyrvingen har tidlig vakt af Dvalen. Den havde arvet sin Kraft af Fjeldnaturen; den syntes farvet med Kobbermalm fra Uren. En Kveld paa Fjeldet, den hilsed mig ved Stien, mens Fossevældet hendrøned hult fra Lien. Den første Stjerne stod over Bræens Bue, et vidtstrakt Fjerne laa for min Hviletue. &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;2. I Dalens Have jeg glemmer Blomst og Ranke; men Ørknens Gave staar stadigt for min Tanke. Den er et Billed paa Seiren, der er vunden, naar Kval er stillet, men ogsaa Fryd er svunden. Der kan opstige ved Nat, ved Stjerneskinnet, af Mulmets Rige ny Spirekraft i Sindet. Det Liv, der vækkes, den Blomst, der vil udspringe, den skal ei knækkes af nogen Veirets Vinge. Hvor Jorden høines og peger mod sin Himmel, hvor Intet øines af Dalens Blomstervrimmel, &mdash; der er den Zone, som denne Vext forlanger, og hvor dens Krone i Ensomheden pranger. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2523 3680 2006-10-05T16:18:39Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Fjeldplanten]] | neste=[[At lide og at lindres]]→ | tittel=Stille Liv | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Den ene Dag er den anden lig, det er ensformige, stille Dage; men jeg kan hilse dem tiden Klage, min Livsens Kjæde skal dog være rig. Den lignes ei ved en Perlesnor, hvor hvert et Led er et kostbart Smykke; der er af min rette, dybeste Lykke kun lidet glimrende ydre Spor. Men Traaden, den skjulte Traad, der gaar igjennem de rolige, simple Dele, den er min Skat, mit varige Hele, hvorved mit Hjerte af Glæde slaar. </poem> [[Kategori:Poesi]] 2524 3681 2006-10-05T16:18:43Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Stille Liv]] | neste=[[Eensomt Sommerliv]]→ | tittel=At lide og at lindres | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Der faldt et Sol-Lys i min Krog og spilled i den aabne Bog just paa en mørk Tirade. En Fuglerøst i samme Nu bar i den triste Gade, saa fjernt fra Glæden blandt de grønne Blade, sin Længsel til min Hu. Mit Hjerte slog paa denne Dag med tunge, kummerfulde Slag af Savn og mørk Erindring. Hvor Haabet søgte sig en Vei, der var kun Mulm og Hindring. I hver en Harpestreng jeg famled efter Lindring, og ak, den var der ei. Men Fuglens Røst og Solens Blink gav mig tilsidst det rette Vink, et Bud fra Skov og Enge. Jeg havde glemt, at Vaarens Børn forlængst var oven Senge, at fulde Reder tyngede alt længe den vilde Rosentjørn. Der er en Høide, Byen nær, beskygget tæt af Fyrretrær med heit-opskudte Grene. Der slynger sig en yndig Sti blandt overgrode Stene, og Egnen viser Dig paa denne Scene sit hele Trylleri. Did vandred jeg; thi der jeg ved en Skygge og et Hvilested, til Mindets Fest udkaaret. En Engel har paa denne Plet min Kummerbyrde baaret, og lagt sin milde Haand paa Hjerte-Saaret, og stille lindret det. I Huset der, bag Skovens Krands, var den Gang Strengeleg og Dands, der brændte Kjerter klare; men hun slog Shavlet om sin Hals, og fra den muntre Skare vi smutted bort, og vilde gjerne spare den hede Længselsvals. Ak, Foraars-Maanen skued ned vemodigt til vor Ensomhed, som om vor Sorg den vidste; og sagte hvisked Nattens Røst om Troskab til det Sidste, og end en Gang, fra nys-udsprungne Kviste, fløi Haabet til mit Bryst. Men nu, da atter her jeg stod, sank dybere mit sunkne Mod; her var saa trist og øde. Det var, som Dagen, før saa smuk, med Et bag Skyen døde, mens Vindens Røster gjennem Dalen løde som idel tunge Suk. Jeg fordred af den smukke Egn et stille Vink, et Mildheds Tegn, &mdash; det havde lægt og trøstet; men, som en ængstet, raadløs Ven, hvert Træ sin Krone rysted, og Suset gik mig bittert gjennem Brystet, som naar et Haab dør hen. Da maatte jeg med tunge Trin, og med et overskygget Sind, min kjere Skov forlade. Jeg vandred ved den stride Strøm, der væder Birkens Blade, hvor Elvens Harpe i en bred Kaskade klang til min vaagne Drøm. Og medens Fossens vilde Magt blindt legede med Vaarens Pragt og brused over Løvet, jeg tænkte paa den lange Nød, som Hjertets Vaar har prøvet, hvor Blomstens Knop alt bøier sig bedøvet mod Dybets kolde Skjød. Men, som jeg nu tilbage saa did, hvor ved Skoven Huset laa, var Egren huldt forklaret. Hvad Længslen nylig spurgte om blev nu saa sødt besvaret; af Lysets Engle signet og bevaret laa Mindets Helligdom. En Flok af Duer daled ned som Sendebud om Trøst og Fred, hvor Smerten nylig dvæled, og Solen var ved Bilk og Kys med Vaaren der formælet. Ja, Dagen laa forsonet og besjelet just hvor den sørged nys. Da løstes atter i min Barm det strenge Aag af Kval og Harm, der vilde Hjertet tynge. Hvert bittert Nag, i Sjelen gjemt langt bort jeg kunde slynge; jeg hørte Elvens Risletoner synge: «O, lad det være glemt!» Ja, glemt! &mdash; Det falder ei saa svært; min Vandring har mig atter lært at se med Lyst tilbage. Det søde Minde svigter ei, selv fulgt af Savn og Klage; det spaar til Slutning dog om klare Dage, og lyser paa min Vei. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2525 3682 2006-10-05T16:18:53Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[At lide og at lindres]] | neste=[[Nær og fjern]]→ | tittel=Eensomt Sommerliv | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Naar de første sommerklare Dage har gydt Straaler paa min Yndlingsdal, og naar Alfers Brudefølger drage gjennem Skovens duftende Portal, &mdash; o, da vil jeg ensom vandre did, og, af Løvet skjult, en stakket Tid glemme al min Klage. Langt fra Livets Tummel er jeg fjernet, mens jeg hviler der bag Klippers Værn. Af Nymfæer rigeligt bestjernet blinker der det himmelklare Kjern; høie Lunde dufte paa dets Bred, nwdens tusind Krandse hænge ned over Klippeværnet. Her har Freias Falkevinge dalet og hun glemte her sin Længselsflugt; her den Fagre saa sit Billed malet i den stille, skyggefulde Bugt. Paa det lave Næs stod hendes Lund; der har Drømmen i en Morgenblund hendes Sind husvalet. Hvor hun vandred, har hun allevegne strøet rige Blomster i sit Spor; Sagnet ved, at hun i Godheims Egne samled Spirerne til Dalens Flor. Trindt paa Eng og under Lundens Tag vil de fagre Klynger end idag hendes Fjed betegne. En Gang stod jeg med et sorgfuldt indre der, hvor Dalen aabned mig sin Favn, og den kunde dog livsaligt lindre med sin rene Sommerfryd mit Savn. Drosler hilsed mig fra Lund og Krat, og paa Engen lod en Blomsterskat sine Smykker tindre. Og min Sjel har kunnet grant fornemme mellem Løvet der en sagte Røst: «Du vil dog ei med dit Suk forstemme disse Lundes fredelige Lyst?» Ved den mildeste Naturens Magt blev min Smerte der til Slummer bragt i sit dunkle Gjemme. Derfor vinkes jeg saa tit tilbage til mit Eden, til min Yndlingsdal. Som en Pilgrim vil min Længsel drage gjennem Skovens duftende Portal. O, hvor sødt at vandre ensom did, og, af Løvet skjult, en stakket Tid glemme al sin Klage! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2526 3683 2006-10-05T16:19:49Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Eensomt Sommerliv]] | neste=[[Huldrens Løfte]]→ | tittel=Nær og fjern | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Min Dame, vil Du vugges hvor sagte Bølger gaa, mens Rosenbusken dugges og mens Droslerne slaa? Jeg lader Baaden glide i den løvrige Bugt, og sidder ved din Side, og kan holde Hjertet lukt. Hver Alf, der kjækt vil hæve dit Sier som Glædesflag, skal mellem os svæve med et kjøligt Vingeslag. Hver Alf, der ømt vil rore din liljehvide Kind, skal hviske i mit Øre om Undinens haarde Sind. Den deilige Undine, der bringer Glemsels Drik, hun har din kolde Mine og dit tindrende Blik. </poem> [[Kategori:Poesi]] 2527 3684 2006-10-05T16:19:53Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Nær og fjern]] | neste=[[Tantalos]]→ | tittel=Huldrens Løfte | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Stranden er steil, og Fjorden er trang, dens Bølger gaa for en sagte Vind; Bonden synger en gudelig Sang, og styrer sin fattige Baad derind. Da vaagner Huldren i Klippens Vraa, og nynner for Bonden et andet Kvad: «O, havde Du Skatten, jeg sidder paa, din Stakkel, da blev Du vist meget glad! Har Du vel hørt om den gamle Drot, der sad heroppe i Gildehus? Mjødhornet brugte han altfor godt; de brændte ham inde under hans Rus. Men Ringe og Plader af fagert Guld faldt glødende ned paa min Kjelderbund. Det skinner saa lyst i den sorte Muld; læg hid til Stranden, og tag det kun!» Og Bonden holder mod Stranden hen, og stirrer paa Uren saa stivt han kan; da gaar der et hvinende Kast fra den, da hvirvler Søen som Støv og Sand. Da er han i Vinden, da krænger hans Baad, han bjerger Seilet med megen Nød; hans lappede Kofte er drivende vaad, hans Davrepose er lagt i Blød. Da siger han alle de Bønner, han ved, og synger paa Ny en gudelig Sang; men Huldren raaber fra Fjeldet ned: «Jeg driller Dig dog hver eneste Gang!» </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2528 3685 2006-10-05T16:20:23Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Huldrens Løfte]] | neste=[[Orpheus]]→ | tittel=Tantalos | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Med Guderne var Tantalos fortrolig. Han hørte deres ætherlette Fjed; han vinked dem, og til sin lave Bolig han drog Olympen ned. Til alt det Held, de Himmelske ham bragte, Kroniden skjenked ham et Overmaal, da Hebe krandsede hans Lok og rakte ham Guders Nektar-Skaal. Han tømte bævende det fulde Bæger, og følte Himlens Flammer i sit Bryst; men ak, &mdash; med Savn, som ingen Guddom læger, han gjensaa Jordens Lyst. Og derfor siger os den dunkle Mythe, at Hebes Drik er bleven ham til Kval, og at han bor, som Eumeniders Bytte, i de Fortabtes Dal. De søde Druer hænge tunge over hans hede Pande i hans Marter-Stund, og Elven hæver sine klare Vover og spiller om hans Mund. Men Elvens Vover og de søde Druer bortvige atter i det samme Nu, og Intet kjøler mer de Længsels-Luer, der næres i hans Hu. Thi hvo der en Gang Salighed har drukket af Guders Bæger og af Hebes Blik, hans Tørst kan aldrig siden vorde slukket ved nogen anden Drik. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2529 3686 2006-10-05T16:20:27Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Tantalos]] | neste=[[Protesilaos]]→ | tittel=Orpheus | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Apoll indviede hans unge Bryst, og gav hans Lyre underbare Strenge. Saa dybt som Orpheus’ Toner kunde trænge, gik ingen anden Oldtids-Sangers Røst. Han bragte Skovens Udyr til at lytte, selv Løvens grumme Vildhed han betvang; Trær og Stene har han kunnet flytte blot ved sin Sølverlyres milde Klang. Og da han fordrede, ved Charons Elv, af Dybets Drot sin Elskede tilbage. da har hans Spils vidunderlige Klage smeltet og overvundet Døden selv. Orpheus har seiret i det mørke Stevne, hvis Rædsel standser Dødeliges Blod, og derfor er guddommelig at nævne hans Sanger-Daad, da han i Dybet stod. Men, da det store Under var fuldbragt, og Dagskjær glimted alt i dunkle Gange, standsede Orpheus, bævende og bange, og fatted selv ei sine Toners Magt. I denne Prøve seirede han ikke; thi skjønt den Elskte vandred i hans Fjed, han saa sig om med Tvivl, &mdash; og for hans Blikke hun sank igjen til Skygge-Riget ned. Saa jarnmerbringende er Tvivlens Gru! Ved den alene kan vi Alt forlise; selv Tankens Liv gaar tabt, som Eurydice naar denne Dæmon raader i vor Hu. En Gud i os har al vor Stordaad øvet, en Gud maa bringe os vor bedste Skat; men Tvivl er Afmagt og en Søn af Støvet, der farer nedad i den gamle Nat. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2530 3687 2006-10-05T16:20:31Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Orpheus]] | neste=[[Kalchas]]→ | tittel=Protesilaos | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Blandt græske Kæmper paa Troianer-Toget fik ingen Helt saa bitter Lod, som han, der først af Alle faldt paa fiendtlig Strand og maatte sande der Orakelsproget, &mdash; det strenge Sprog, der lød fra Delphis Hule, og vandred varslende fra Mund til Mund: «Den første Helt, der staar paa Troias Grund, er og den Første, Erebos skal skjue.» «Protesilaos», raabte alle Munde, «det sorte Varsel peger paa dit Navn!» Men han stod freidig i sin Snekkes Stavn, og vendte Blikket kjækt fra Hjemmets Lunde. Og ingen Rædsel holdt hans Mod tilbage; han drog fra Tempes underskjønne Dal, og havde trodset i sin Afskeds-Kval Laodamias elskovsfulde Klage. Men da de hule Skibe kunde standse den lange Reise ved Dardaners Kyst, da vilde Ingen ile frem til Dyst, hvor Hektor svingede den tunge Landse. Kun han, som Guders Vilje havde kaaret til Vei at bryde for Achæers Hær, Protesilaos, voved Livet der, og stred paa Stranden, og fik Banesaaret. Mens Hær-Skrig gjalded og mens Vaaben funkled, henstrakt i Støvet laa den ædle Helt. Der bragtes intet Bytte til hans Telt; i Tiaars-Kampen blev hans Ry fordunklet. Men siden bares han til Ærens Tinde; hans Navn blev regnet i Heroers Tal, og Folket vandred til hans Tempelhal, hvor Hymnens Røst bevarede hans Minde. Og fra de straalende Heroers Alder gjenlyder endnu denne dybe Røst: «Hvo der gaar foran i en Alvors-Dyst, han seirer ei, &mdash; han kæmper kun og falder». </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2531 3688 2006-10-05T16:21:28Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Protesilaos]] | neste=[[Vent kun!]]→ | tittel=Kalchas | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Af Zeus med Seerkraft benaadet, drog Kalchas med Hellenerfolket paa Tog til Troias Undergang. Blandt Konger var hans Plads i Raadet, og Guders Vilje har han tolket; hans Ry er stort i Mæonidens Sang. I Aulis, hvor den græske Flaade af Artemis blev lukket inde, og fængsledes af Storm og Veir, der har han gjettet Himlens Gaade, og givet Toget blide Vinde, og fort det did, hvor Heltene slog Leir. Og da Apollons Pil i Vrede fra Buen flei med rædsom Tone, og sendte Død til mangen Helt, da var i Nøden Kalchas rede, og kunde Gudens Harm forsone, &mdash; og Pestens Parcer veg fra Skib og Telt. Og i et sindrig tolket Billed han spaaet har for Priams Rige den jammerfulde Tiaars-Frist; og med Odysseus har han stillet paa Sletten den forfærdelige sværdfyldte Hest, der seirede tilsidst. Derpaa forlod han Kampens Scene, og gik fra Flaaden, til Forandring, og tog en Vandrestav i Haand. o Kalchas, hvilke Anstedsstene har Du dog truffet paa din Vandring! Hvad vilde Seeren i Kolophon? Der stod Apoll med Midas&mdash;Ører. og Mønstret for den lærde Dumhed, Mopsos, var Gudens Præst. Did vandred Græker-Folkets Fører, og der han slagen blev med Stumhed, og kom tilkort ved Seer-Gudens Fest. Thi da han stod i Tempel-Lunden, kom Mopsos med sin Flok, og vilde ransage først hans Lærebrev; og Kalchas havde Smil om Munden, og tænkte, det var altfor ilde, om nogen Mopsos ham fra Templet drev. Men Mopsos raabte høit: «Jeg venter, at det skal hurtig vorde prøvet, hvad dine Lige due til. Svar mig i Visdoms Rudimenter! Thi hvad for Resten Du har øvet, blandt grove Kæmper, er kun Narrespil. Der staar et Figentræ ved Templet; hvor mange Frugter har dets Kviste, som Løvet skjuler for vort B1ik?» &mdash; Men Kalchas studsed ved Exemplet; thi det var Mere end han vidste. Da nævnte Mopsos Summen paa en Prik. Der gik en So, som just var drægtig, og Mopsos sagde: «Den har Grise; hvor megen Yngel bærer den?» &mdash; Men Kalchas var ei Svaret mægtig. Da triumferede den Vise, og nævnte kneisende et Tal igjen. Og Kalchas stod fortabt, beskjæmmet; thi Mængden kaldte ham en Blære, og deres Skrig tog Overhaand. Men Mopsos blev end mer forfremmet til alskens Værdighed og Ære, og der blev megen Fryd i Kolophon. O Kalchas, endog nu for Tiden maa man vel spotte Dig en Smule. Hvi gik du til Apollons Lund? Hvi drog Du ei med Laertiden? Selv fængslet i Kyklopers Hule Du havde aagret bedre med dit Pund. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2532 3689 2006-10-05T16:22:34Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Kalchas]] | neste=[[Riddere og Drager]]→ | tittel=Vent kun! | seksjon=(Motivet af en tydsk Folkevise) | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Barnet raabte i Hungersnød: «Ak, kjereste Moder, giv mig Brød!» Og Moderen sagde: «Giv Tid, min Skat! Nu voxer Kornet ved Dag og Nat». Og atter den samme Klage lød: «Ak, kjereste Moder, giv mig Brød!» Men Moderen sagde igjen: «Giv Tid! Nu høste vi Kornet med megen Flid». Og da nu Kornet var kommet i Ly, skreg Barnet af Sult efter Brød paa Ny. Og Moderen sagde: «Ja, vent et Gran! Nu skal der tærskes, det Bedste vi kan». Og da der var tærsket en dygtig Stund, skreg Barnet igjen med sin hungrige Mund. Og Moderen sagde: «Nu skal Du faa; imorgen lade vi Møllen gaa.» Og da nu Karret var malet fuldt, skreg Barnet paa Brød i den yderste Sult. Og Moderen sagde: «Det har ei Nød; nu skal der æltes og bages Brød». Tilsidst blev Intet raabt eller sagt; thi Barnet var dødt, da Brødet var bagt. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2533 3690 2006-10-05T16:22:40Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Vent kun!]] | neste=[[Amateurer]]→ | tittel=Riddere og Drager | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Fast i hvert andet Krønik-Skrift om Riddertidens gyldne Dage gaar der en Helt imod en Drage, og over da en svær Bedrift. Der er i Fjeldets Vraa en Skat, hvorpaa den grimme Drage ruger; for Resten røver den og sluger alt Levende, som den faar fat. Da pleies Raad af kloge Mænd, og gjennem Angst og Nød man finder: «Den fagreste blandt Landets Kvinder i Dyrets Vold skal gives hen.» Den arme Lilje staar fortabt &mdash; og over Lyng og vilden Hede betragter Dragen fra sin Rede det Skjønneste, som Gud har skabt. Da kommer just til rette Tid. mens Dragen gjennem Lyngen vader, en Riddersmand, i stærke Plader og med et dygtigt Værge, did. Han hugger Dragens Hals itu, og kaarer Damen til sin Frue. Hun sidder paa hans Sadelbue, og har forvundet al sin Gru. I vort moderne Sværmeri saa mangen Dames Suk beklager, at Tiden, da der fandtes Drager og Riddersmænd, er længst forbi. Og meget mindre byrdefuld er Heltens Daad i vore Dage, &mdash; naar selve Damen er en Drage, der sidder over meget Guld. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2534 3691 2006-10-05T16:23:40Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Riddere og Drager]] | neste=[[Epilog ved Holsts og Phisters Afskeds-Forestilling paa Kristianias Theater]]→ | tittel=Amateurer | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Sommerfugle, vevre, fagre, o, hvor saligt kan I flagre gjennem Vaarens søde Duft! Man har sagt, at I er Blommer, som fra Himlens rene Sommer strøes i vor tunge Luft. Hvor I flagre, hvor I dvæle, samle sig de ømme Sjele, nærme sig med bøiet Ryg. Snart de komme ganske stille snart de løbe frem som Vilde; Eders Flugt er aldrig tryg. Hvor I allerfriest svinge med den overgivne Vinge, hænger tit et Net parat. Ak, man ved, hvortil det fører. Vogt1er Jer for Amateurer! Dette er en lumsk Etat. Om de sende saare mange omme Blik til deres Fange, ak, hvor længe varer det? &mdash; Siden maa I Meget taale; siden sidder I paa Naale i et traurigt Kabinet. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2535 3692 2006-10-05T16:23:43Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Amateurer]] | neste=[[Mellemspil til Kellermanns Koncerter]]→ | tittel=Epilog ved Holsts og Phisters Afskeds-Forestilling paa Kristianias Theater | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).<br>Fremsagt af Holst.<br> (1839).</center> }} <poem> Vort Spil af digtet Sorg og Glæde er endt med denne Kveld; vort Hjertes Trang vil nu fremtræde med Tak og med Farvel. Vor Skuffekunst har sanddru Mund i denne Afskedsstund. Et Skinliv paa en Scenes Bræder kan hule Hjertet ud; vi favne der i vore Glæder en Dunst, en Skyggebrud. Der vifter Kulde om vor Barm fra hyket Fryd og Harm. Ak, mangen Brod, der dybest saarer, er gjemt i denne Leg; den fordrer Smil af vore Taarer og af et Haab, der veg; en Parodi til Tidsfordriv den fordrer af vort Liv. Der er en Trøst i denne Pine, et Held for Scenens Søn: En Engel med elysisk Mine snor Krandsen til vor Løn; hvor Folket sidder Rad ved Rad, den samler Blomst og Blad. Naar Mængden ved vor Stemme hviler, saa taus som i en Grav, og naar dens Ros mod Scenen iler med Røst som Storm paa Hav, da hæves Livet i vort Bryst til alle Himles Lyst. Da har vi grebet dybe Strenge, der nys var uden Klang, og lindret Hjerterne, der trænge en Kveld til Vuggesang. Fra leste Vinger Jublen brød; dens Tak er dobbelt sød. Da er vort Liv blandt malte Rammer et blodfuldt, virkeligt, saa varmt som under Elskovs Flammer, og klangfuldt som et Digt; da er der Vaar i Lampers Glands og i vor Tornekrands. Til Afsked hæver jeg min Stemme, og den er Hjertets Tolk, med Tak, som Hjemmet skal fornemme, til dette ædle Folk. I bød os her, med Mund og Blik, vor Vandrings Lædskedrik. Vi tage til de elskte Sletter en sød Erindring med; blandt Bøge i de lyse Nætter den vinker Drømme ned, og tryller os med Klippens Luft og Graneskovens Duft. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2536 3693 2006-10-05T16:25:02Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Epilog ved Holsts og Phisters Afskeds-Forestilling paa Kristianias Theater]] | neste=[[Skuespiller C. N. Rosenkildes Skaal]]→ | tittel=Mellemspil til Kellermanns Koncerter | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).<br>(1840).</center> }} <poem> &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;1. Om Tonernes Kunst er der megen Tale, med kritisk Glæde og Kummer; den hænger sig fast, som en slæbende Hale, ved hvert et klingende Nummer. En læg Person er meget at ynke ved Tonernes Aftentaffel; der fores en Strid ved hver Ret, han skal synke, om Valget af Ske eller Gaffel. Hvor En bemærker en vild Passage, mens Buen springer og kradser, der finder en Anden, med storre Courage, kun jevne, kantable Satser. Man mærker i Salen, hvor lidet man veier, naar Oret er uopdraget; man bliver af dem, der kan spille en Feier, saa meget i Skole taget. Det giver en Angst, — man sidder paa Naale, og tænker, mens Manden spiller: «Med hvad Slags Alen skal man da maale de selsomme Løb og Triller?» Man skotter til grundige Connaisseurer, til hver en Notits man lytter, — og endelig voxer der Æsels-Ører paa alle de svage Gemytter. &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;2 Men Tonernes Kunst er et dunkelt Rige, af Flelsens Bølger steget; derind har mangen En ondt for at kige, som dog har paa Strengene legte. Af Fingerlegen, af Nodesproget, af Ørets dresserede Dele, kan hentes et Skjøn paa Façon’en af Skroget, men ei paa det indre Hele. Din Tanke maa kunne vugges og svømme paa hine Gemyttets Bølger; da fatter Du først de kvægende Drømme, som Tonemes Verden dølger. Og bærer Du ei dine ypperste Tanker som bævende Klang i Aanden, da kjender Du lidt, hvad Glæde der vanker ved Spillet af Kunstnerhaanden. Et Eventyr blandt de skabende Kunster er dog de harmoniske Toner; de danne en Verden af sitrende Dunster, hvor Feen Morgana troner. Den speiler ei af, hvad der lever og virker forneden i Lys og Skygge; den viser de kneisende Slotte og Kirker, som ingen Forstand kan bygge. Der bruges ei Bro, og der hænger ei Stige, en Nøgle er ei at finde. Din Barm maa hæves, dit Hjerte maa hige; da er Du med Et derinde. Og kjender Du ei, paa den grundige Maade, den svævende Bygnings Love, da lad det hvile, — det er Dig en Gaade; Du har intet Fald at vove. &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;3 Vort øre fyldes, vort Indre klares ved Kellermanns Melodier; en Gjenklang føles, og kan bevares, naar Strengen hviler og tier. Og dette er dog ved hans Spilemetode den bedste Gehalt i Grunden; den laaner sit Guld til den herskende Mode at Tonen er broget spunden. Han spænder ei Følelsens enkelte Strenge kromatisk og vildt-bevæget; han rorer dem alle saa blidt og saa længe, til Sindet er gjennemkvæget. Den stærkere Flugt med den yndige Svæven er ømt i hans Strøg formælet; den fuldeste Klang og den sagteste Bæven er ligeligt der besjelet. Der flagrer en Alf gjennem Foredraget og kvæder en Foraars-Vise; da sidder man stille og sødt betaget, og har en fuldkommen Lise. &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;4 Hvor ofte søges paa krogede Baner det rige Talents Beviser! Man skatter, blandt andre forvirrede Vaner, saa høit de barokke Kapricer. Man vender sit Sind, som ved himmelske Gaver, til Stumper af vilde Sange; man lader sig trylle, man falder i Staver, ved rasende Overgange. Men gjennem det larmende Allehaande sædvanlig kun Afmagt raller; det sundere Liv vil drage sin Aande i smeltende Intervaller. Den raaeste Sort af melodiske Stoffer er Kunstnerens Spleen og Griller. Det er ham et let og tarveligt Offer at hyde os det Slags Piller. Han skal i Motiver af Nykker og Luner dog komme til Ro i Spillet; da mærker man, gjennem de klingende Runer, en klarere Stemnings Billed. Den modne Kunst beseirer og dølger med svulmende Liv Konturen; den er som Sæden, der gylden bølger og skjuler Dig Agerfuren. I Toner er denne besjelede Lære paa Violoncellen tolket; den førte et Sprog, der vil holdes i Ære blandt Vrimlen af Kunstnerfolket. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2537 3694 2006-10-05T16:26:02Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Mellemspil til Kellermanns Koncerter]] | neste=[[Ludvig Holberg]]→ | tittel=Skuespiller C. N. Rosenkildes Skaal | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).<br>(1842).</center> }} <poem> Her sender Sommeren til vor Fest de glade Alfer fra Dalen; herude smager nok Vinen bedst, mens Solen skinner i Pokalen. Den røde Drue og den grønne Lund! Se, denne Aften har jo Guld i Mund. O Sommerdag, med sligt et Lag er Du dog deiligst i Finalen! Der er en Mester i Skjelmeri, som lokker Fugle af Lunden; han skifter Ham, mens han gaar forbi med Trylle-Runer i Munden. Han tog os fangne, — vi gik i Bur, og længtes ei engang til Guds Natur. Ja, ved hans Spil for Livets Ild i mangen Vinge, der var bunden. Men her regjerer en anden Magt, — ikveld er han igjen vor Fange. Vort Glædesbæger skal staa paa Vagt i disse skyggefulde Gange. Og hvis han truer med at komme hid igjen ad Aare ved Sommertid, da er det godt, — hør, fang os blot! Vi er paa ingen Maade bange. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2538 3695 2006-10-05T16:26:08Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Skuespiller C. N. Rosenkildes Skaal]] | neste=[[Høst-Betragtning]]→ | tittel=Ludvig Holberg | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> I dette Navn er der et mægtigt Kald, der vinker Tanken hen blandt svundne Slægter. Hans Navn er som et magisk Ord, der rnægter at lukke op en eventyrlig Hal. Med Et vi staa betragtende derinde; bag Seklets Mulm oprinder Dagens Skjær, og hver Gestalt irnøde gaar os der fortrolig, næsten som et Barndomsminde. Og dog hvor selsomt var det fjerne Old, som dette Navn kan mane frem i Nuet! Hver Tankens Form var stivnet og forskruet, og gik i tusind Daarligheders Sold. I Folkets Liv, der var saa sært forpuppet, var ingen Hjertets Puls, der kunde slaa, og af det stive Svøb, hvori det laa, var endnu intet Vingehylle sluppet. Men hver Gang Sjelens Blikke ledes hen til dette Old, han har i Dagen stillet, vi dvæle atter ved hans eget Billed; paa denne Scene gaar han selv igjen. Han er blandt Mængden, med sit kloge Øie, og Smilet leger om hans fine Mund; bag Pandens Fold har han det rige Fund, som Seklet arved og bevared nøie. Til Selvbetragtning vakte han sit Folk; i Tidens Strøm det saa sit Billed atter, og Skuelysten og den sunde Latter blev denne frelsende Bevidstheds Tolk. Den aabne Sands og Viddet i hans Snille han gav den skjeve Skik til Kommentar, og sendte dem, som et fortroligt Par, fra Hus til Hus i Henrik og Pernille. Ja, hvad der aldrig tabe kan sin Kraft for danske Sletter og for Klippelandet, er dette Salt, som han har dybt indblandet i Folkets aandelige Næringssaft. I Stammens Indre laa dets Kraft forborgen, men han, der nedsteg i den mørke Skakt, og hæved Skatten der ved Aandens Magt, hans Navn har Glandsen af en gjenvakt Morgen. Og derfor som et dyrebart Klenod hans Verk skal hævdes i den gamle Ære. Hans ædle Billed skal vort Norden bære paa ømme Hænder over Glemsels Flod. Og naar engang, i Fremtids dybe Fjerne, et Mulm er sunket over Nuets Liv, skal dog i Slægtens lange Perspektiv hans Minde lyse som en evig Stjerne. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2539 3696 2006-10-05T16:26:35Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Ludvig Holberg]] | neste=[[Paa Ballet]]→ | tittel=Høst-Betragtning | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Ak, hvor kvægende og stille er dog denne Høstens Dag! Endnu hviler Somrens milde Eftergiands paa Skovens Tag. Endnu, selv i Vaarens Dragt, kan sig Markens Spirer klæde; endnu til en stakket Glæde Sommerfuglens Liv er vakt. Alt er dog saa selsomt tyst; thi med fred-indviet Bryst hviler Jorden nu i ømme, tankefulde, vaagne Drømme om de svundne Dages Lyst. Mellem disse lyse Lunde har jeg mangt et Mindested. Tanker selv, der dybest blunde, vækkes her ved hvert et Fjed. Ofte har jeg vandret her, og mit Livs Forlis beregnet, medens dog, bag Rosenhegnet, Fuglens Glæde var mig nær. Men i denne tause Stund favnes jeg af Freden kun. Mangt et Gjenfærd ser jeg drage mig forbi, — men uden Klage vandrer jeg fra Lund til Lund. Thi en Trøst er klar oprunden af Naturens milde Ro, og en Talisman er funden her, hvor mine Alfer bo. Hver en Fryd maa trylles om til et Savn, som Sjelen freder; Mindet kun et Held bereder, der er Livets Eiendom. Derfor gaar jeg stille, glad, i de lune Straalers Bad, mens en glandsfuld Eftersommer snor paa Ny af fagre Blommer Krandsen, der er splittet ad. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2540 3697 2006-10-05T16:27:22Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Høst-Betragtning]] | neste=[[Soirée-Billeder]]→ | tittel=Paa Ballet | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Mens Orkestret Galopaden spiller, og mens Dandsen hvirvier mig forbi, staar jeg ensom, og min Tanke skiller mig fra Tumlen, som jeg færdes i. Andre Skikkelser end disse svæve, mens jeg dvæler her, for Aandens Blik; andre Toner gjennem Sindet bæve fra en Glædestid, der brat forgik. Se, da fæstes atter mine Blikke ved et Billed i den lyse Hal; Ballets bedste Blomme dandser ikke, røres ei ved denne Jubels Kald. Ved en Pille sidder hun alene, og det tankefulde Øie ser fremad nu, som paa en øde Scene, hvor der Intet er at søge mer. Rolig sidder hun, og dog bevæget af en Kamp, som Verden ei skal se; paa den tause Rosenmund er præget Tungsinds Rune af den skjulte Ve. Stærke Minder af en svunden Lykke fængsles nu i hendes Marmorbarm. Taus og rolig, uden Krands og Smykke, sidder hun i denne Glædeslarm. Hendes Indre gjemmer en Novelle, der er tom paa Handling, mat af Klang, — den har ingen Rædsel at fortælle; Angstens Uro fulgte dog dens Gang. Kvindesjelens hemmelige Smerte, der kan slukkes i en Vaardags Graad, har dog truffet hendes varme Hjerte allerdybest med en giftig Brod. Og fordi hun har en Hverdags-Kummer, skal den dølges, drog man hende hid. Al den Mislyd, som en Festsal rummer blandes her i hendes indre Strid. Hendes Lykkes-Drøm tilbagevender, sært forvandlet nu i Fjas og Skrømt, mens hun holder taus i sine Hænder denne Glædes-Kalk, som hun har tømt. Ingen rystes ved det tunge Offer, som en husbagt Skjebne kalder frem; Ingen gransker disse bitre Stoffer til Romaner i det snevre Hjem. Saar, der bløde under sløve Knive, Sjele-Smerter i den gængse Stil, — hvo vil adle eder, hvo vil give jer et Skjold mod Ironiens Pil? Lad nu Dandsen bruse over Tilje, og lad Glæden aabne vidt sin Favn! — Jeg maa dvæle ved den brudte Lilje, og kan glemme her mit eget Savn. Jeg har læst paa disse hvide Kinder, og paa denne smil-forladte Mund, Alt hvad Taaren tolker, naar den rinder over dem, mens Verden er i Blund. Taus jeg løfter denne Kummers Dække, og betragter stille, hvad hun led. Intet Ord skal hendes Drømme vække, intet Vink skal røbe, hvad jeg ved. Mindets Tungsind have vi tilfælles, — men dets Billeder i Tid og Rum. al den Bitterhed, som ei fortælles, skiller os, og gjor min Læbe stum. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2541 3700 2006-10-05T16:39:17Z Teucer 25 {{topp | forrige= | neste=[[Pilestrædet]]→ | tittel=Fantasi | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Nye digte]]'' (1913)</center> }} <poem> Som kjærlighed er trangen til at mødes og gjøre jordens ørken til et Eden, trængs der en drift, som ''ligner'' kjærligheden, skal skilte tanker festligt sammenglødes. Det er i fantasiens brudekammer at blomst og kvinde saligt sammenfalder, og smilehuller vorder til konvaller, og munde roser, i vidunderflammer. Men alle ting i deres spredte vrimmel som staar og suser mørke mod hverandre maa liksom ''dø'' &mdash; og kun som sjæle vandre og samles bag en ensom pandes himmel! Dens bærer blir en gud, naar livet gløder bag haanden, som er presset over øiet. Det er, som om hans hode tungt er bøiet af heftigheden ved de tusind møder! </poem> [[Kategori:Poesi]] 2542 3701 2006-10-05T16:39:25Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Elvira]] | neste=[[Vaarkjenning]]→ | tittel=Hvid jul | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Nye digte]]'' (1913)<br>(Kjøbenhavn 1912)</center> }} <poem> Byen blir endelig nu mod kveld stille og mægtigt begravet under det synkende, hvide væld som et Atlantis i havet. Taarne og tage og mørke trær taber sit omrids i stormens veir. Men dybt under snefaldsskyen brænder der lygter i byen! Og lygterne rødmer i sneens sæk, den evige sne, som seiler henover aasyn, hvis blege træk spænding og længsler speiler! Hundrede hænder gaar rapt paa rov ind i en hellig og rotløs skov, som sænker de hvide grene nedover torvets stene. Der bruser et rasende vinterdrev i fattigkvarterets stræder, hvor rimede ruder med meget stræv er pyntet for julens glæder. Og dybt i den usleste kjælderhals fins fristende leger og frugt tilfals. Sæber og lys og glitter op imod sneen titter. Den fattige kvinde faar sjalet fyldt af nysneens myge strømme &mdash; men bagenom bæver, af fryd forgyldt et hjerte i jubeldrømme. Hun bærer en bugnende julekurv for husbond og unger og kat og spurv &mdash; og først maa hun nedom bulen og hente sin mand til julen. Han tømmer den festlige julesnaps, just som de slukker i sjappen. Saa stiger han sindig, paa sne og slaps opover kjældertrappen. Hun venter ham, taus, i sit tynde sjal &mdash; saa stirrer de begge mod fjerde sal, og skimter bag vinduets plade smaa unger med næserne flade. &mdash; &mdash; Men fjernt i det straalende strøgs trafik ser du en pige danse! I mødes paa gaden med smil og med nik, men har ikke tid til at stanse! Du ser hendes kraftige, blonde krøll saa fygende flygtig sat ind med sølv, og snefnug paa pande og læber, de tiner i ungdoms feber &mdash; &mdash; &mdash; Hun sætter sig ind hos en vældig gran dybt i den lune slæde. Saa risler det til i den brunes man, og ''hun'' glider hen i sin glæde! Den kimer, de dombjælders dybe klang, en svindende, stille sirenesang &mdash; Og hør! Gjennem luften du aner en klemten af sværere kaner! Et mægtigt og drømmende kanehold løses med et over leden. Over staar himmelen, mørk og kold med vinterveien og freden. Der kjøres med vindige tømmer af reb, med menneskens sorger og savn paa slæb. De durende bronzeklokker skjælver i taarnets stokker. Og førend det kimende kor er stilt er gadernes færdsel omme. Men henover nysneens hvide filt sniger sig endnu somme. Og følger en ensom fra sneens skavl den svære façade til tagets gavl, ser han, som drømmende minder, ''tre'' rækker af lys, der skinner: Først lygte ved lygte, saa træt og gul, med bugnende, snetung hætte. De sænker i stræderne al dén jul, som gadernes pak skal mætte. Saa hæver sig rudernes røde rad lige til himmels, befriet, glad &mdash; og høit over frysende tage staar stjernerne blege tilbage &mdash; &mdash; </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2543 3702 2006-10-05T16:39:32Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Vaarbrytning]] | neste=[[Tilbakekomsten]]→ | tittel=Betlehemsstjernen | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Nye digte]]'' (1913)</center> }} <poem> De himmelske stjerner i nattens rum falmer ved daggry og dirrer &mdash; Da skjælver den fattige slægt, som stum venter i sneen og stirrer. Bag ødslige aaser det lyser rødt: Eder er nu en frelser født! For eder i armodskjolen er Betlehemsstjernen ''solen!'' Den røde og blinkende stjerne gaar lavt over vidder og ørkner dybere ind i den vilde vaar som mindre og mindre mørkner &mdash; Og under dens flammer i mystisk drøm slæber sig slægternes dunkle strøm med staver i krummede næver og læber som brænder og bæver &mdash; Karer og kvinder med barn i bælg traar i de skumrende flammer &mdash; Melken er kold i de spædes svælg, brystet er sjunkent af jammer &mdash; men bortover berget, hvor færden gaar viker det hvite for vand og vaar — skjælvende springer i kulden kvinder og bom over mulden. Skjælvende slæbes fra sten til sten mangen en liden, som snubler taus og taalmodig, paa skjæve ben mellem de store og grubler. Men just som den brusende hær naar op øverst til skraaningens dunkle top, sker det, at skarerne tumler slagne tilbage, og mumler &mdash; &mdash; For lige tilhimmels, i hellig trods hænger i høide med bjerget stjemnernes stjerne, en ildkolos mægtigt af bønner besværget. Dér hvor dens straalende stav kan naa spruter der elve og sjøer blaa &mdash; Og horderne styrter i torden nedover bjerget fra norden &mdash; &mdash; &mdash; Kvinderne løfter de bleke børn hyllet i filler og fliker opad i luften, hvor skyernes ørn magert mod bjergene skriker, og udover skraaningens bratte land ebber det stivnede, hvite vand og blotter i grønskende fjæren knopper med hemmeligt ærend &mdash; &mdash; Inde i skogen er hver en kvist en bøielig, spænstig straale, ladet til spidsen med al den gnist som sevje og bark kan taale. Det myldrer af unger med kinden brun af underligt, æventyrgyldent dun, og under de springende føtter aabner sig tuer og røtter &mdash; &mdash; &mdash; Tause forlader konval, viol, de fugtige røtters rønner &mdash; reiser sig rakt i den stærke sol eftersom færden dønner &mdash; &mdash; Der suser i skogen en salig lyd fra filler og silke: Mod syd, mod syd, hvor dage og dagklare nætter straaler om sjøer og sletter &mdash; &mdash; Og snart er den mægtige sol saa nær som jordiske øine taaler. Da sprøiter den ud over haabets hær de glødende die-straaler &mdash; &mdash; Den vugger sig yppig og stor og sund mod skabningens vilde og aabne mund, som suger af drømmens skive kraftigt sit blod tillive. Saa synker de straalende lys i hav bag hellige poppelhaver, og mennesker bryder i græsset af de krøkede pilgrimsstaver! De finder sig glade og trætte frem i blomsternes skinnende Betlehem, &mdash; saa sovner de sjæletrygge i høisommer-maanens skygge &mdash; &mdash; &mdash; </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2544 3703 2006-10-05T16:39:37Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Betlehemsstjernen]] | neste=[[Clara Eugenie]]→ | tittel=Tilbakekomsten | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Nye digte]]'' (1913)</center> }} <poem> Fjerde-dag kom jeg tilbake &mdash; og endda stod ruden aaben! Det klikker i vindvets hake og snér med maaneskin! Ja, nu har de vaate vinde i fire forladte dage lauget min luft herinde med grønskende lugt af lind! Fyldt den med aandedrættet fra granernes stærke stammer uden at levne, skaane et minde fra min mund! Og slik den inat er tvættet med grene og mos og maane, er luften i dette kammer umenskelig ren og sund! Nu svælger mit hjerte yppigt og overjordisk i vaaren, og haanden famler paa bordet &mdash; &mdash; og streifer et hvidt papir! Et brev fra den evigt ømme, hvis skrifttegn, faste og fine, brusende lette som drømme henover arket glir &mdash; &mdash; &mdash; Mit eget navn kan jeg tyde ved glansen af maanens bjærge, og hendes kjære derunder, og indimellem et ord &mdash; &mdash; &mdash; Men ordenes form forrinder, før de faar tid til at fryde, ned i det hvite, som skinner magisk, som perlemor! Men endda tænder jeg ikke min rolige, røde lampe &mdash; jeg gjætter henrykt ved himlen de skrevne favntag frem. Mit famlende blik kan læse tydeligt nu: «Min elskte &mdash; &mdash;» Og senere, slørt af taarer, forunderligt saart &mdash; «Vort hjem» &mdash; &mdash; Det er som i drømmens have til hellige faklers gløden at løfte en deilig gave op af den blege bund &mdash; &mdash; Først med det blotte øie, for siden berust at fatte skjønne, forgrædte skatte varmt, mod den blotte mund! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2545 3704 2006-10-05T16:39:40Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Tilbakekomsten]] | neste=[[Seireren]]→ | tittel=Clara Eugenie | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Nye digte]]'' (1913)</center> }} <poem> Og præsten hævede sin hvite haand, og lod en bølge, rén af viet vand med vemod strømme over barnets haar: «Jeg døber dig til Clara Eugenie!» Men i dets moders blik stod taarer slørt, som døbte dette løfte om et liv med større helg, end præsten i sin dont faar kræfter til ved kirkens marmorfont! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* Den anden gang, da præsten hævet haand, stod lille Clara Eugenie i hvidt &mdash; &mdash; &mdash; og hendes klare, pikelige ord fløi sky og rene gjennem kirkens kor. Og moren drømte, med sin tinding vendt mod buen af den kolde kirkemur, om noget fjærnt og lyst, som før var hændt ved blide aaer, i en grøn natur &mdash; &mdash; Som om hun ung og hvidklædt kom forbi sin egen datter, Clara Eugenie, og saa gik videre ved engens aa, alene, ud mod havet i det blaa &mdash; &mdash; Da strømmet solen gjennem kirken, skjært, og moren hvisket, skjælvende og tung: «Tilgi mig barn, om det var egenkjært, at du blev ung, fordi jeg selv var ung!» &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* Og præsten hævede for sidste gang sin hvite haand med faste, rene ord &mdash; men det som strømmet mod den mørke grund var ikke viet vand, men viet jord! Og moren rystet som et dyr, der léd, og hørte mulden falde, klump for klump &mdash; men fra det fjerne, seks-fod sjunkne bed stod jordens stemme, skjælvende og dump: «Min egen datter, Clara Eugenie &mdash; kom du tilbage til det store alt! Forblomm dig i den hemmelige vaar, i grønne sletter, lykkelige trær og skyer paa det rene himmelblaa, i mere evig form for dine kjære &mdash; &mdash; &mdash;!» </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2546 3705 2006-10-05T16:39:42Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Clara Eugenie]] | neste=[[Solen]]→ | tittel=Seireren | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Nye digte]]'' (1913)</center> }} <poem> Fra ungdommens bitre stunder jeg kunde den kunst at vandre blandt laurer og høre guderne mumle i sine lunde. Over laurerne flammet svale foraarstjerner paa alle veie lige til dybet af dødens sale. Sødest, hedest jeg husker en sang, tonende fjærnt fra en røst i luften høit over laurer etsteds, engang &mdash; &mdash;: «Fra ingen jeg røver. Jeg eier ''alt''. Alle som elsker hos kvinder i verden røver fra mig. Jeg eier alt. Saa langt som den spirende verden tindrer, ser jeg jer bede og storme og sværge, og elske og elskes, som var ''I'' mig &mdash; Mens jeg paa blændende laurbærbjærge favnes af heftige kvinder, som hindrer mit hede triumftog paa ''Eders'' vei! Ak, men mit hjerte i vé skriker, naar nogen blandt Eder bøier sit hode, tynget af sælsomme sorger, og viker &mdash; &mdash; Viker, fordi han ikke vil rane sin anelsesløse, blinde elskte fra én, han i laurernes brus kan ane! Kunde jeg give mit legemes rike stormende skjønhed til denne stolte, og gjøre den trodsige til min like! Fordi han, hellere end at eie en andens aldrig krævede skatte, vandrer tungsindig paa mørkets veie!» </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2547 3706 2006-10-05T16:39:45Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Seireren]] | neste=[[Ved dansen]]→ | tittel=Solen | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Nye digte]]'' (1913)</center> }} <poem> Den høieste sols præst dvælte med hænder i fang høit paa sit taarns balkon, bøiet og mørk og sturen. Nymaanens milde mager stod paa den grønne vang, skjult i et krat og sang, indunder efeumuren: «Natten er livets billed &mdash; den røde og grove ild fjerner sig kun for at té os rummenes fine bygning. Mægtige, skumrende skoge slører sin grøde til under det blændende dybs deilige overskygning! Dette er livningens time, præst i den røde kaabe, nu er det klodernes sommer &mdash; ser du dem, blomst ved blomst? Ud af en kalk i himlen glir det en dugblaa draabe &mdash; Morgen hos himmelens liljer, min dags tilsynekomst! Vidner og verdner at skue er mér end den nærende lue &mdash;! Jorden har sol og skoge, marken er grøn af goder &mdash; men i hver stjernes blinken kan jeg et ansigt skue! Mere end rummenes amme ér det: at øine sin broder!» Syngende slige sange mellem de dunkle trær knælet den stodder for Stjernen, hyllet i hvide pjalter. &mdash; Dette, som derpaa skete, skete ved Solens alter &mdash; præsten i purpurkaaben reiste sig, tung og svær. Den høieste sols præst traadte mod taarnets hegn, og løftet de røde arme op imod rummenes blaanen &mdash; de blev som en eneste flammende offerlue mod maanen som deltes ud over verden, ud i et brusende tegn! Og under hans spilte fingre er det, det langeligt falder et glitrende fugleskrik, som følges af fler bag trærne &mdash; da styrter den røde præst heftig paa knæ ved værnet og udover skog og dal klinger hans vilde galder: «Vær, o værer velsignet, tonestænk fra min finger &mdash;» for hver en tone som svulmer ''nu'', i den blege nat, &mdash; styrter en stjerne af tronen, en lue af østen springer &mdash; rust Eder, rødmende struper, i morgenrødens krat &mdash;! Sluk med jer stemmes sus de himmelske alveilder &mdash; I paa de grønne grene! ''I'' faar en fager færd! Bagom de store skoges rasende tummel af triller stiger en spydborg af natten med straaler og røde sværd! Præsten i kappen peker. Aanden i øst, som brænder straalende het, er ''Eros'' &mdash; Verden har ingen tvil! Stenet af duggens perler, slynget fra skygge-hænder, segner den mager af maanen, &mdash; hans modstand var et smil! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2548 3707 2006-10-05T16:39:47Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Solen]] | neste=[[Gobelin]]→ | tittel=Ved dansen | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Nye digte]]'' (1913)<br>(En drikkevise)</center> }} <poem> For Pokker, du dumme, trolose skam, &mdash; staar du nu atter og glemmer at hade de hvirvlende pigebarn, hvem skoene aldrig klemmer! Kom &mdash; kroen er ordet, og ikke grin! Det hændte vel før, at kroen, trods alle dens sumpede, fede svin, som lædsker sin lede i øl og vin, blev kirke for drømmen og troen! Vi tar os et bæger i lindelund, mens pigebenene danser! Jeg ser, at den længter mod kys, din mund, men følg nu mit venlige raad en stund og stagg dine drømmende sanser! Ei kvindefødt mø er om liv ''saa'' net, saa slank og saa hændig som glassets stet, og vinen er vakker og villig. En ven, som er brusende stærk og øm, som følger dig dybt i din dybe drøm, betyr da, ved Gud, adskillig! Du ved det jo godt, min gamle ven, at alle de dansende piger vil allesteds hvirvles i verden hen, kun ikke til vore riger. Du kan det fra hundrede gange før: Din smerte de skyr som søle &mdash; Nei, ''du'' hører hjemme bag kroens dør, hvor bordet er nakent, og pigen gjør dig tjeneste uden at føle! Men pris du ''vinen'', den rene sjæl &mdash; saa ædel inden sin grænse! Byder man guld, saa faar man den ''hel'' &mdash; hvis ikke, maa ingen den ænse! For kobber faa’s øl af kande grøn &mdash; i kroen er orden i tingen! Madamen bag disken har mere skjøn, end pigen, som ødsler sin dyre løn paa maafaa i polkaringen! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2549 3708 2006-10-05T16:39:49Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Ved dansen]] | neste=[[Molok]]→ | tittel=Gobelin | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Nye digte]]'' (1913)</center> }} <poem> Henover gulvet med de dunkle matter staar vinterdagens bleke, sidste sol, og strømmer om min ganske lille datter, mit barn Merete, ved min lænestol! Hun staar i guttedragt og røde sokker og undersøker sofapudens træk, og under faldet af de lyse lokker er hendes lille ansigt ganske væk &mdash; &mdash;! Ja kom, mit lille barn, saa vil vi vandre i dette gyldne, grønne gobelin &mdash; Sig, kan du se bag prægtige guirlandre en liten venlig hytte i en eng? Et gammelt hus med ruterne af silke ved enden af en sti af grønligt garn &mdash; og blomsterne paa guldbroderte stilke? Hvad, Barn? Det er mit tunge, trætte hodes pute. Dér fabler jeg med dværge og med dyr &mdash; og naar jeg hviler dér, saa er jeg ute i ''mine'' dages barneæventyr &mdash; &mdash; Jeg tror, at fuglen Fønix er der inde og gaar og nipper i det grønne græs; &mdash; men fugleredet kan jeg aldrig finde &mdash; dét ligger skjult i skogene etsteds! Merete, se! Dér bjærkeløvet hænger er gjør den hemmelige sti en sving &mdash;! Nei, ikke rør! Du kommer ikke længer, for hvis du rører, blir det ingenting! Din far han vet det, naar han er bedrøvet hvor lidet der skal fingres ved en drøm, før liljerne og roserne og løvet forvandler sig til fattig silkesøm &mdash; &mdash;! Men lad os drømme os bag disse grene paa denne mørkegrønne sti af garn! Hér, bagom løvet kjender jeg alene din haand i min, mit gode lille barn! Her, i det grønne er det godt at være &mdash; her er det fredeligt og stille &mdash; hysch! Her vokser blomster, frygtsomme og skjære paa denne sommerlige, myge plysch! Men lille pigebarn, hvad gaar det af dig &mdash; &mdash; du haler mig avgaarde! Kjære, bi &mdash; Mit hjertebarn, Merete, gaar du fra mig her, hvor der ikke findes vei og sti? Men du, du stabber paa af alle kræfter, og kryper frem paa hænder og paa knær &mdash; saa maa jeg skynde mig og følge efter imellem mørke, hemmelige trær &mdash; &mdash; Du falder og du reiser dig og springer paa grønne tuer, med et listigt smil &mdash; jeg ser din løftede og lyse finger og næsen af din pudsige profil &mdash; &mdash; langs øinene er pandeluggen skaaret i kraftig linje over dine træk, og bak i nakken bugner silkehaaret saa stutt og prægtigt, klippet som en hæk &mdash; &mdash; &mdash; Og langt om længe lysner det i trærne. Hu, op af græsset flygter der en dværg! Der aapner sig en slette i det fjærne, og midt paa sletten blaaner der et bjærg! Paa bjærg-balkonen sitter Klippegreven, en gnom med stateligt og spraglet skjægg, og foran kjælderporten glammer ræven som bandhund ved den blanke klippevægg! Da ler du himmelhøit, med hvite tænder, og stuper kraake mellem grønne trær, og danser ellevild, med begge hænder paa dine kuglerunde gutteknær &mdash; saa drar du mig i kappen og ved ærmet &mdash; og om jeg drøier med min tunge krop, saa ser du paa mig, inderlig fornærmet, til vi er fremme under taarnets top! Saa gaar du frem og bukker dig: «Hr. Greve, her er jeg alt, men dette er min far. Han synes det er underligt at leve &mdash; kom frem med alle urter, som du har! Jeg selv har ikke noget andet ønske end kirsebær og ribs, men ''han'' maa faa en god Alrune &mdash; noget tryllegrønske af den som staar og vokser i det blaa &mdash; &mdash;!» Da nikker greven, og hans taarer triller, og hastigt kalder han paa en adept, og sammen mumler de, med runde briller og skriver mig en underlig recept &mdash; en læge-dværg i kappe af skarlagen, han tar min store haand, og jeg tar ''din'' &mdash; saa gaar vi alle tre til urtehagen indunder buen af en klippegrind. Derinde svaier store palmekroner for ædel Iris og Chrysantemum &mdash; og vin og virak, liljer, anemoner de dufter i det lykkelige rum; &mdash; der driver om en drift af Colibrier paa blanke vinger i den røde luft, men mellem palmerne paa skjulte stier staar grove planter med en graadig duft &mdash; &mdash; Fra én af disse svære arabesker lar lægen blomsten hænge mod mit haar. Den lukker sig om panden, og den lædsker sin strube med min smerte, der jeg staar!! Men saa begynder den med ét at stampe i grønningen og rykker roten op, &mdash; den spjætter som en djævleklo i krampe, og hele planten visner i sin top! Da er jeg læget og kan atter høine mit bryst i lykkelig og rolig fred &mdash; Og du, Merete, staar med store øine paa dette underlige palmested &mdash; &mdash; saa gaar vi ut paa sletten, og jeg svinger min digterhat for greven i hans glans! Og aftensolen straaler, og vi springer tilbake gjennem skogen som en dans! Og saa, Merete, er vi atter ute paa denne grønne perlesydde plæn &mdash; da skjønner vi, at skogen var en pute, som bare aapnes af en tryllegren &mdash; Ja barn, nu staar vi begge-to bedrøvet og famler ved vor hemmelige drøm! Nu kan vi roligt stryke over løvet &mdash; nu er det bare fattig silkesøm! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2550 3709 2006-10-05T16:39:52Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Gobelin]] | neste=[[Julenat]]→ | tittel=Molok | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Nye digte]]'' (1913)</center> }} <poem> Det var ved nattetid i byens park. Oktober ruget over træ og busk. Henover havens vinterbidte mark laa høstens blade, krøllede som knusk. Men som jeg vadet om i vissent løv, saa stanset jeg min gang med ét og kvak: Paa en af bænkene laa stum og sløv et dunkelt væsen bak en vinterfrak! En sjæl, der vel som barn blev buden ind til alle dages rosenrøde fest &mdash;? Som syntes skjønne det af solens skin og af den lyse luft, at han var gjest? Og saa &mdash; istedetfor at faa som skjænk de grønne skoge, gyldne eventyr, &mdash; blev han en dunkel masse paa en bænk, en krummet klump af kjød, som ikke knyr. Han sover sagte, haanden hænger ned og natten ruger, frysende og still &mdash; og jeg som stirrer her paa dette sted, jeg ser hans stumme skjæbne, mørk og vild: Den Gud, hvis stamfar var en stenfigur, som stænktes til af blod i tidens old, har ikke skiftet lyster og natur, saasnart en svak blev given i hans vold! Paa Assurs torve stod han, smidd i jern med blodig flamme i sin mund og grén. &mdash; Saa blev han mykere, blev mere fjern, tok til at knase sjæle mér end bén. Nu er han taaket til, gjort om til luft, og uten legeme han flyter om, saa fin og fager som en rosenduft, den gamle menneskeæter-helligdom! Dog høres tidt en tung og sælsom lyd af Moloks kjæver bak den gyldne sky, naar tidens sterke dyrker ham med dyd og kalder paa hans navn i bygd og by. Da lystrer guden. Himlen slaar en spræk, og gjennem sprækken titter lønligt ut &mdash; hvem andens kolde, haarde ansigtstræk end netop hans, som staar og roper «Gud!» Slik er det fat. Hin Gud er kun et speil af ham, som knuger heftigt om sit sverd, men trænger glans og guddom til sin feil, og himlens stempel til en daarlig færd! Hvad hjalp det derfor, at profeter kom og ropte: «Dømmer ikke!» &mdash; Det er klart at dét, det hele endte med, blev ''dom,'' naar naadens kilde var af slik en art! Saa blev den svake hop i gruset klemt af den, som salmen kaldte deres skjold &mdash; lik ham, som slumrer, bitter og forskræmt, men snart skal vaakne, frysende og kold! Se, busken staar med kronen vinterstiv, og dog er manden under frakkens flor et helligt krat af aarer og af liv, som spirer mer end nogen busk paa jord! Og stod det kun til mig, som selv er arm, paa nogen vis at lindre denne nød, saa gik jeg hen og lagde til hans barm et vældigt, viet slagsverd og et brød. Jeg sa ham: Dit og mit og andres sverd skal hugge ned af himlen denne gud som skygger for en kjærere, hvis værd staar lysende i kjærlighetens bud!! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2551 3710 2006-10-05T16:39:57Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Molok]] | neste=[[Ruin]]→ | tittel=Julenat | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Nye digte]]'' (1913)</center> }} <poem> Det evige vaade snefald synker foruden en lyd nedover jernstakittets rækker af rustne spyd. Da stiger en sælsom tuden fra sør. Det er havets gjø. Det hvidner. Nogen i ruden ser mod den sorte sjø. En blaasende dør staar aaben. Der skrider en pige, stiv. Hun bærer i kolde kaaben en stump af sit eget liv. Og nedover armens vugge brer hun det mørke haar, at ikke et stænk skal dugge det levende liv, som slaar &mdash; &mdash; &mdash; Og selv er hun streng og stille og endelig rolig nu. Hun bærer sin tause lille ud i den store gru &mdash; &mdash; Men midt i en storm som svulmet, forrykende vild og graa, syntes hun se bag mulmet glans af den himmel blaa &mdash; &mdash; Der rødmer et barneminde fra Bibelens Betlehem &mdash; der toner en stemme: Kvinde! Din skyld er forladt. Gaa hjem! Men drømmene dør &mdash; det falmer, det deilige paradis &mdash; og høie med kors og palmer synker i sne og is &mdash; Og ensomme taarer brænder, for bønner blev aldrig brød &mdash; og begge de nakne hænder holder et barn af kjød. ''Det'' bærer hun frem i skyggen under den frosne strand. Der hopper hun bent fra bryggen ned i det svarte vand. &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* Stille gaar dag af dvale. Høit fra sin prækestol holder en præst en tale gjennem den tynde sol. Han trykker med blege hænder sin elskede hjord i favn, og kalder dem alle venner i frelserens, Jesu navn. Og øverst i alterskinnet sidder Guds moder huld, bøiet i dybblaat linnet over et barn af guld. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2552 3711 2006-10-05T16:40:02Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Julenat]] | neste=[[Sneen]]→ | tittel=Ruin | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Nye digte]]'' (1913)</center> }} <poem> Der var engang et tempel, som stod med hundred søiler, og udenfor gik livet for alle løste tøiler. Den vilde sværm der nede som jog i døgnets gader, den eiet ingen glæde for templets kolonnader. Saa faldt i haarde dage de niognitti ned. Kun én stod rén tilbage i aftenluftens fred. Hvor klar var ei dens kneisning! Hvor prægtigt den var løvet! ''Ideen'' fik opreisning, da massen laa i støvet! </poem> [[Kategori:Poesi]] 2553 3712 2006-10-05T16:40:08Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Ruin]] | neste=[[Trøst]]→ | tittel=Sneen | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Nye digte]]'' (1913)</center> }} <poem> Den blev skrevet høit i fjeldets skavler, denne sang om kræf ter og om vé &mdash; Uden Gud og uden klippetavler skrev jeg den, i drømme, paa mit knæ: Jeg, en mand af dem, som ikke bygger, &mdash; en af dem, hvis kappe er hans hjem, &mdash; blev en midnat træt af stadens skygger, der jeg mørk og sturende gik frem. Ja, for mig, som vandret slig alene, lignet husene i maanens skin ligesæle, ligedanne stene hvori ingen stemme kan naa md &mdash;. Kold og rolig lod jeg da tilbage paa et mægtigt agerland for korn byen med de vémodsfulde tage under maanens perleblanke horn. Under næet af november maane faldt min lange skygge, mørk og svær &mdash; længer ude blinket der en blaane gjennem jærnet af en plog, og dér, hvor det endeløse felt for brødet kom i mørke dønninger af jord, gik jeg, bort fra byen, ud mod ødet, mod de høie styrtninger i nord! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* Det var en af disse haarde nætter, som gjør sindet bævende og fromt. øde laa de sørgesorte sletter, og i alle lunde var det tomt. Sammen med den store sol i havet var den lue-gyldne skog gaat ned. Under sine stammer laa begravet bjærkerne og asperne i fred. Rognerne var rædde, hastet efter. Bare granens krone holdt imod, susende og eviggrøn af kræfter fra en stridbar sødme i sin rot. Sorg og alt, man kalder sindets smerte laa forlængst i drømmene fuldbragt. I mit gamle, dryge hestehjerte tonte bare vemod og foragt. Maanen var mit vidne: Da jeg hvilte og det haarde lænde blev for stridt, var min sjæl saa sindig, at jeg smilte over slægtens digre appetit. Og jeg tænkte: «Akeren er øde &mdash; men for hver en fure som du traar, tramper foten i den drømte grøde, som skal suse i de andres vaar! &mdash; &mdash; &mdash; &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* Sletterne for kornet og for kaalen endte da omsider i en lund. Og det kjendtes sundt at sætte saalen paa en ædel, ubedærvet grund. Langs med akerrénen laa der ploger, vinterrustne, strandede som vrak, men i høiderne stod dunkle skoger med utydelige masser bak &mdash; &mdash; &mdash; Over mosebunden steg jeg stille, mellem lave, maanelyse trær, &mdash; dé, som altid møder en saa milde, naar de store styrtninger er nær &mdash; &mdash; Og jeg bøiet af og saa det blaane inni skogen, bag et skigards-stæng, hvor den halve, vinterlige maane gød et glat violsskjær paa en eng &mdash; Og som smaabarns rørende skeletter traadte klungrens visne rosekrat haand i haand sin sommers menuetter i den stivnende novembernat! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* Men i skogens stille, længer borte, bagom nogen fredelige snar, dér gik glennen over i det sorte, og med undren saa jeg, hvor jeg var: Ned, fra mulmene i høiden mørknet over bjærk og gran og glenn og sti svære, hemmelige masser, størknet om et overhændigt kjæmpehi! Høit, i svimle vægge hadde ødet aabnet sig i bundløs lidenskab, saa en keg det op i svarte kjødet nede fra det frygtelige gab &mdash; &mdash; Op af urden strittet furustokker, smaa som pinder i den digre røs. Mosen dækket over skumle blokker, som i Arilds tid var revet løs &mdash; &mdash; Vissen stormhat, rimet rævebjælde stod i kulden af den kolde vægg, hvor om vaaren ormer hang i fjældet, og hvor gjøken glemte sine ægg &mdash; &mdash;! Men den store vandreblok paa himlen strømmet af sin sommers gjenfærdsskin ned i svælgets frygtelige svimlen, saa jeg skjalv og tænkte i mit sind: «Allerede maanelys er meget «for en mand, som i sin usselhed «uden haab mod høiderne er steget &mdash;, «allerede maanelys er fred &mdash; &mdash;!» &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* Paa den andre siden, øst i hældet, slynget sig et vissent bækkefár ende ned fra nattekolde fjældet under vinterlige, mørke bar &mdash; &mdash; &mdash; Faret steg imellem steile rabber, og jeg løftet mig fra gren til gren, der de tykke, svære tollelabber trampet skridende i jord og sten. Presset op iblandt de mørke skarer laa det fagre fletværk af en lind, som en kvinde mellem graa barbarer, sukkende i nat og maanevind &mdash; &mdash; Ved at lytte op mod lindens takkel, slig, det skjalv og svømmet i det blaa, kom en liden lyd af skjørt spetakkel, én, mit hjerte mente at forstaa &mdash; &mdash; O, men hjertet det var haardt som trælen i en mørk og sammenknuget haand &mdash; stivt og frysende, som vintertælen stenhaard fryser om en vissen vaand &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; ''Da'' &mdash; i sjælens dybe drømmerier over døden &mdash; hændte noget smukt: Ned fra hemmelige, dulgte stier kom en fin, forblommet kvadelugt. Aa, jeg kjendte disse vellyst-taarer fra en solvarm stammes overflod, da vidunderlige, varme vaarer kom med solopgange i mit blod &mdash; Og forundret lod jeg haanden glide under baret paa en furus bark, paa den frosne honning langs dens side lige til den vinterlige mark! Ind i skyggen steg jeg &mdash; ind i skyggen, hvor de mørke stammer grodde tæt &mdash; hængelavet lukket sig bag ryggen, duvende og løndomsfuldt og let &mdash; &mdash; Dér var stille som i æventyret. Foten sabbet i en prægtig pels &mdash; men de manglet, planterne og dyret, de, som lager sagnene tilfjelds &mdash;. Ingen lodden lusket i konvaller, bare bleke hænder famlet frem, der en tung og panisk skygge falder mellem stammerne i skogens hjem. Jeg fornam et kry af kviste stime hemmeligt og fælent om min kind. Mine hænder kjendte kvaden lime gaadefulde strimer af sit spind &mdash; &mdash; Nogen traade af den seige væske førte jeg i mørket til min mund &mdash; men de klisne fingre blev saa bedske, at jeg tørket dem paa mosens bund. Hu, i mørket avler barkebjelken blek og giftig bærme fra sit bryst. Solen slipper ikke liv til melken, der den siler fra den sorte knyst. Men ved røtterne, hvor granen røter sine mørke, hemmelige bar holder onde gaster svartemøter Valborgnat, og drikker kvaden klar &mdash; &mdash; O, mit øie ser dem, hvor de yrer fra en skummel, iskold klippespræk, væsener med vinger som vampyrer over gruelige mande-træk! Og de slaas og bites, til de stuper ned af stammen, hvæsende af agg og glir bort paa sine flate struper ned i revnen og det svarte ragg &mdash;! &mdash; &mdash; &mdash; Dette drømte jeg i mørkets gaade, som et ensomt, ganske lidet barn, indespærret, virret uten naade i det dunkles frygtelige garn &mdash; &mdash; Men de underlige grene svøvet mine spændte sanser i en døs, saa jeg skjalv og dignet som bedøvet overende i en skummel røs. Men i mørket dér, paa klippehellen kjendte jeg i drømme mod min kind tomme stilke dybt i mosefelden, og en sælsom tanke faldt mig ind: «Disse yrjer i sin rene ynde, blomsterne, de bleke og de blaa &mdash; de som dør, troskyldige og tynde naar den første kulde falder paa: Jeg har vidst, hvad skjæbne deres stilke, deres klare kroner blev til del, men, ved smertens helligdomme: Hvilke genier tar haand om deres sjæl!? Ja, mit hjerte: Hvilket væsen arver al den dunkle, hemmelige duft, som befrier sig af blomstens farver? Samles den i himmerigets luft? Hvor skal vore varme hænder lete i en verden, frysende og vild, efter denne sødme uten sæte, som du véd, uendeligt er til . . . ? Og mit hjerte svarte med at banke. I det dybe mørke sprang jeg op. Denne dunkle, rummelige tanke krævet hele høiden af min krop. Fra det fjerne hørte jeg det suse. Granerne blev skræmmet af sin fred. Og en frossen diger kongle-druse rammet mig i øiet saa det sved . . Alle skogens nattemørke maner hævet sig og blaffret i et gys &mdash; ulet ulmet i de svarte graner som et sus af flamme uten lys. Ogsaa kom det, kom det! Ned fra Norden skred et dragsug i de høie trær! Knakende, i trækket af en torden steilet skogen, fnysende og svær &mdash; Høit igjennem taket i det dunkle trak en storm sin kjæmpestore plog, saa et hav af stjerneild fik funkle ned til dybet af den mørke skog &mdash; Ved at stirre op mod hine lider blev mit eie overfyldt af sølv, fra de klare, kongelige kilder som er hævet over rust og rnøll &mdash; mens mit legeme paa nattefærden steg i stormens skygger, og min haand knuget om et brød af denne verden som jeg skjulte i mit klædebon! &mdash; &mdash; &mdash; &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* Tordenen gled over, og blev borte susende i kronerne, mod sør. Atter var jeg ensom i det sorte under hemmelige sørgeslør &mdash; &mdash; Under mig laa mosefeldens skimmel, over gynget ragget fra en gren, det var hele høiden af min himmel, over jordiske og mørke sten &mdash; &mdash; Svarte furustammer stod paa sokler af en grov granit i fjeldets røs &mdash; under mosen knaket det som knokler i de svære stene, som laa løs &mdash; &mdash; &mdash; Men i mørket, hvor jeg kløv og brøitet, mindedes jeg menneskernes smuds, og fornam mig helligt oversprøitet fra den store aare, som er Guds &mdash; &mdash; &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* Vidre steg jeg, tung og træt i knærne, og jeg skimtet fra den svarte kløft et uhyre maasaabjerg, som trærne kom sig oppaa med et digert løft &mdash; &mdash; Bag dets graane saa jeg straaler lyne, og jeg krøp og kløv med sliten krop, til en kant af maanen kom tilsyne og forsølvet maasaa-bjergets top &mdash; &mdash; Trærne trættes af de store bjerge, og de avler i sin sidste øgt bare krøplinger og fal og dværge, som gaar om paa vidden uden røgt &mdash; Kroket ener krabbet ut i sivet &mdash; mager kronglebjerk var revet løs &mdash; Pengeriset stod i vand til livet, sitrende i grenene og frøs &mdash; Mellem gløtt af vare, glemte vande sprang jeg drømmende fra tuft til tuft over mine øine og min pande svang sig stolt den kongelige luft &mdash; &mdash; Foran laa den fredelige vidde sitrende i skygger og i grønt &mdash; &mdash; Maanen stod paa himmelen og tidde, blussende og løndomsfuldt og skjønt. Over frosne myrer gik jeg mot den, fanget af dens fare æventyr til jeg midt i mørket satte foten ned paa skallen af et sjunkent dyr &mdash; Af en druknet ko, som syntes høine kjæven i et raut, mens maanens glød damascerte skrækkeligt dens øine svulnende og brustne i sin død! O, den vippet vagt med sine ører da min saale traf den med et sprut &mdash; i et ækkelt slam af syv kulører laa mysterierne raatnet ut &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Da var timen inde, da gik nøden op for sjælens øie, og jeg skrek: «Herre, denne død er ikke døden &mdash; «Herregud, til den er jeg for vek!» Og jeg sprang, saa grønne gjørmen gynget, ind mod skogen, ind igjen til land &mdash; angst og raseri og had forynget blændende mit blod og min forstand &mdash; &mdash; Men i mørket over ragsteveien var det spor af klover, søk i søk, og jeg husket høsten her i heien, ensomhet og sol og klare kløkk, blaae vande, asperne som glødet, bræg af sau og vare bjældeklemt, og ''saa'' natten, mørket, og saa ødet, og saa dødslet, som var efterglemt! &mdash; &mdash; &mdash; Som avsindig løp jeg om og virret mellem stammerne paa maa og faa, til jeg atter stod i drøm og stirret, fabelfanget af det høie blaa &mdash; &mdash; Ren, høimodig strakte stjernevrimlen fri af fjeldets vinterdræpte vang triumferende sin kvast i himlen &mdash; «Ungdom, ungdom, lynte den og sang &mdash; &mdash; Og jeg aandet dypt, med næven krystet mod de kolde, bleke drømmearr, de, som blodigt ridset mig i brystet gjorde mig til paria og narr. Men en haard og heftig trods kom efter, som jeg sturet i det frosne krat; op af mørket bruste mine kræfter, og jeg skrek det i den kolde nat: «Jeg, en mand for stadens lese tærner, «dømt til ussle buler, eiet dog «megen kundskab om de frie stjærner, «der de straaler paa sin stjærnebog! «Under denne himmelskrift, som brænder, «blev jeg overhældt af alt det smuds, «som kan slynges af infame hænder «paa den skjønne jord, man kalder Guds! «Ak, jeg bar det, usselt, uden klage &mdash; «jeg blev véd at leve, trælleseigt, &mdash; «just, fordi mit blod var alle dage «graadigt, lidenskabeligt og feigt! «Og om nu tilsidst min ungdoms skjæbne, «dér, i dybet, fik en ulivs-rift, «skal de store bjærges styrke væbne «mig til ny og drømmende bedrift!» &mdash; &mdash; &mdash; &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* Ind i mellem nattemørke graner gik jeg, helt hovmodig, og mit sind svalet sig i lykkelige planer &mdash; da en dyster taake strømmet ind. Stien døde bort for mine føtter &mdash; af en stenhaard kraft blev gangen vendt over tykke, hemmelige røtter, mellem furustammer, néd en skrænt. Mod et vældigt væsen i naturen sank den store skog, og ubevidst fulgte jeg dens synkninger i uren under hængelav og frossen kvist. Dér jeg varsomt tog mig for med foten kjendte jeg med gru, at trærne kløv &mdash; granerne blev lavere paa roten, store stener trillet, naar jeg skjøv, indtil brisk og lyng laa sammenstuvet paa den mørke, ligesæle rand, der hvor stupet, kaldet «Hjertejuvet», undergrov det vinterlige land &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Vild, i mørk, forvirret barnetale vred jeg hænderne og lægedom tigget jeg fra dødens jættesale, og &mdash; ved sjælens salighed! &mdash; ''den kom!'' «Lad mig kjende dig paa bryst og hænder,» lød en stemme fra det dybe hæld. «Er det ikke mandens haar, jeg kjender? «Spøger han med den, som er hans træl? «Hvad skal gjøres! Slaa sig sol af stenen! «Siden skrape stenen skarp og glatt! «Veide vildt i hulen og af grenen. «Flette sig en hytte i et kratt!» &mdash; &mdash; &mdash; Og fra dybets dyp, som var besværget suste skoddens skrækkelige svøp i uhyre slyngninger om bjærget der jeg snudde mig i angst og løp. Og jeg faldt og kløv, og hørte susen af en tusenbrystet jættebælg, som om hundred-tusende aartusen strømmet iskoldt fra et Ymer-svælg &mdash; &mdash; Rædslen vinged mig; men midt i bakken brast jeg braat og hulkende i knæ; for en finger pekte mig i nakken, &mdash; alting bleknet, hvidnet &mdash; ''det var sne!'' Ja, det sneede i mit haar, og sneede over ødet, samlet sten og krat i det gamle, altid rede klæde over dødens bénopfyldte nat &mdash; &mdash; Og der seilet ned paa vinger lette som et alveland i markens sted &mdash; redte sig en luftig snefaldsslette gjennem skogerne, i maanefred &mdash; &mdash; &mdash; Op igjennem sneens hvite vrimlen steg den samme skog, men ny og skjær! Tvættet, gjennemstraalet, tat til himlen, stod de jordiske og mørke trær &mdash; &mdash; &mdash; Og der bredte sig et høitidsskin om deres kroner, salvet for en vaar; &mdash; men i kløfterne, i mørkets Hinnom dybt paa bunden af et klippeskaar, der det svarte berg hang overbøiet, faldt jeg grue i den grove røs. Med den ene, trætte arm for øiet blev jeg liggende, i dunkel døs &mdash; &mdash; Det forbidte havrebrød og taaren som omsider sprutet paa min kind det var alt, hvad var igjen af vaaren, den, en himmel sænket i mit sind &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Aa, det kjendtes, som mit blod blev borte mellem kampestenene, og svam ned igjennem urden og det sorte, og jeg selv laa efter, som en ham. Dypere og dypere blev mulmet, kolde stemmer ropte: klokker lød &mdash; &mdash; &mdash; og jeg saa mig om og kappen svulmet svær og luftig om mit store kjød &mdash;. Under min besynderlige kappe krøb jeg, stønnende, paa saare knæ op en dyb og dunkel klippetrappe, under faldende og festlig sne &mdash; &mdash; &mdash;. Dybt paa skrænten laa der røde byer, men om fjeldets frygtelige top hang et kongerig af hvite skyer, stadig op, og stadig længer op! Da fornam jeg store menneskeskygger, dvælende, med haanden under kind &mdash; og der steg fra deres dunkle rygger høie vinger, i det bleke skin &mdash; &mdash; &mdash;. Øverst oppe dæmret bak et alter en gestalt, jeg ikke kunde sé &mdash; og en anden af de graa gestalter pekte paa min mund og bad mig ''le &mdash;!'' Og jeg lér min bleke barnelatter for den Herregud, min store ven, og han ber mig atter le, og atter le og le og le og le igjen &mdash; &mdash; O, hvor det blir stilt og tyst om tronen! Hver en englemand og englekvind, sidder bleke, lyttende til tonen, hulkende, med haanden under kind &mdash; Og jeg lér og kaster mig i kramper foran Herrens høie Cherubim &mdash; &mdash; da blir himmerigets store lamper mørkt og langsomt dækket til af rim &mdash; &mdash; Alle flammer bøier sig og størkner ind, som klumper af en blodig is &mdash; &mdash; gulvet brister, hele verden mørkner tom og evig under Paradis &mdash; &mdash; Og jeg stuper naken, mens det toner af min rædsels søndersprængte skratt ned igjennem rummets orioner, i den store, endeløse nat &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Da jeg vaaknet paa de kolde stene saa jeg, oppe mellem klippens trær, straaler stige, fine, perlerene af det første, bleke morgenskjær &mdash; &mdash; Nu en dag igjen, i bjærgets kløfter? Og en nat igjen, før tingen sker? Nei, du kolde sol med dine løfter! Nei, du mørke hjerte! Aldrig mer &mdash; Klar og rolig gik jeg frem af skaret. Overvældet stirret jeg mod syd: Sletterne laa blændende forklaret, hvite, uden tid og uden lyd &mdash; &mdash; &mdash; Og fra klippehøiderne deroppe stod i ødemarkens sunde helg tusen tyste, oversneede toppe lige ned til hjertejuvets svælg! Men paa randen af det store øde sa en stemme gjennem sjælen: «Skriv hér ved denne golde morgenrøde sangen om din smerte og dit liv!» Som jeg sitter nu paa klippestolen, med det strenge skrifte paa mit knæ, ser jeg fjernt paa sletterne, at solen svulmer bag den gyldenrøde sne! Og mit hjerte svulmer. Op af havet stiger de af vinternattens skjul, flammestraaleme fra flammenavet, ekerne i evighetens hjul &mdash; &mdash; Jeg er rede nu. Min kind er hulet af et heftigt hjerte, som forblør &mdash; &mdash; Under hjulet, venner, under hjulet er det, slige elskersjæle bør &mdash; &mdash; &mdash; Foran solens kongelige flamme vil jeg følge ødets spotterraad! Reise mig, en skygge af den stamme som har lænket ilden til sin daad. Og en strime sommersol af lyset vil jeg avle af den frosne sten, medens vinden snor, og vintergyset blaaser brusende min gravplads ren &mdash; &mdash; Og en haandfuld nysne vil jeg smake, for at fryse frygten i min sjæl: Her, natur, her har du mig tilbake, lykkelig fra hedenold, og hel &mdash; &mdash; &mdash; </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2554 3713 2006-10-05T16:40:11Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Sneen]] | neste= | tittel=Trøst | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Nye digte]]'' (1913)</center> }} <poem> Jeg stod en dag &mdash; mit kald var slutt. Jeg hadde ei mer at skrive. Mit liv var forrundet, min længsel brudt &mdash; men dog var jeg endnu i live &mdash; &mdash;? I solskinnet hældet den gule bjærk sit aarlige løv mot ruten &mdash; Og skjønt jeg vel endnu var sund og stærk, stod jeg der, ''alt'' foruten &mdash; Da satte jeg mig i den lyse krok i skinnet fra Bjærketræet &mdash; Saa tog jeg min færdige Digtnings bok smerteligt tungt over knæet. Men medens de skjælvende fingre fôr henover bokens blade, hørte jeg fjærnt de grumme ord, talt i en dansk ballade: «Hør mig, min ædle Danekonge &mdash; I maa intet klage og lide &mdash; thi I haver faaet en søn idag, &mdash; skaaren af Dagmars side!» </poem> [[Kategori:Poesi]] 2555 3714 2006-10-05T16:40:16Z Teucer 25 {{topp | forrige= | neste=[[Barnet]]→ | tittel=Til ordene | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte og noveller]]'' (1916)</center> }} <poem> I sære ord, I aander, velkommen til mit sind &mdash; paa glæder og paa vaander I be’s i bander ind &mdash; &mdash; paa mit forfaldne hjerte vil jeg jer rikt beverte! Drik jer fortvilet drukken i drømmens bleke vin &mdash; stik tæt og fort paa krukken, den holder, smuk og sprukken, en nektar, besk og fin! Og siden rav i kvaler utover livets vang &mdash; vær vældige vandaler mot gold og gammel klang &mdash; faa al min rædsel tolket, og vælt jer ind paa folket! Drik drømmen ut til bærmen, og husk mit enkle krav: I maa ei slippe sværmen, før den til nød vet af de røde glæders dødskamp i glædens gyldne hav! </poem> [[Kategori:Poesi]] 2556 3716 2006-10-15T12:15:38Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[I mørket]] | neste=[[Mit hjerte]]→ | tittel=Sommerens forlis | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte og noveller]]'' (1916)</center> }} <poem> Høisommertiden skraaner alt mot høsten, og trærnes kroner luter under fylden &mdash; O, efteraaret røber sig paa røsten, før nogen gren i skogene er gylden! De unge slegter sværmer, hver vil smake af livets lykkelige sødmestrøm, men tilgi en, som frossen staar tilbake og fabler i sit hjerte med en drøm. Hans hemmelige følelse blir baaren til vinteren i krigens første aar &mdash; da alle lande higet imot ''vaaren,'' den unge frelsende, den skjønne vaar! &mdash; &mdash; &mdash; Han ser en storm bli til i tætte skyer og suse ned, med natten i sit fang til en af krigens skadeskutte byer, den første julekveld, ved solnedgang &mdash; Den seiler gjennem repene, som ringer, den stuper sig i dypet nær og fjern, og sønderriver klangene, som klinger fra alle klokkers tonekjære jern. Og domens høie kobbertak og taarne blir slettet ut i evighetens rum, men under hvælvet knæler slegten stum, og venter, evangelium skal vaarne &mdash; En englehær af mødre ligger bøide med panderne mot barnas myke haar, men op i stormen peker taarnets høide og vidner koldt om denne barndoms kaar: At disse smaa paa sine mødres skjød mot visse drømme ingenting betød &mdash; at kampen mot den nytteløse grænse, som Sagas klinge gjennem marken skar, forhindrer deres fædre i at ændse det ømme omrids, ''kjærligheten'' har &mdash; den sikre grænse, som en mor fornemmer i ungens aandertde og lyse lemmer. &mdash; &mdash; &mdash; Saa strømmer stormen videre, og suser i vildelse til andre landes skog, imellem høie kirketaarn og huser, dit krigens smerter endnu ikke jog &mdash; Bak røde ruter straaler julehyggen, men medens barna danser om sit træ, staar du, en far, kanhænde skjult i skyggen, med hjertet tynget af en fremmed vé. &mdash; Du ser paa barna i den lyse kveld, og snur dig gysende, og spør dig selv: Er denne skat, som jeg faar lov at nyde, allikevel en skat &mdash; ''som jeg skal yde?'' Er barn og hustru kun en liten ''del'' af mandens rummelige, sterke sjæl? En kjærlig krans, hans sjæl maa kunne sprænge, og strø for stormene med blomst og frø, det øieblik, hans hjerte skulde trænge beviset for ''hans evne til at dø?'' Da staar hun stille foran dig, din kvinde, og du, du aander op og ryster af det frygteiige, pludselige krav, og knytter begge næverne i sinne &mdash; Du ser den lange række mænd, som maatte, som maatte ofre, maatte rives hen, som svek sit voksne virke, og forraadte sit hjem for en idé: at være mænd &mdash; og du forstaar, de maa ha oversteget sin manddoms maal og er blit mænd &mdash; for meget. Og slik bestyrket gaar du frem i stuen til juletræet og den glade kreds, og raker op i gløderne paa gruen, og føler dig saa rolig og tilfreds? Du lover villig hjemmet al din tid de strenge dage, gjennem stille strid. Men atter melder angsten sig, og atter tar tvilen dumpt til orde i dit blod: Mon ikke kvindesmil og barnelatter er altfor fagre vilkaar for dit mod? Bak dine lukte øine kan du se den gamle djævel ''døden'' som idé, som stiger mellem stjernerne og spør: Naar ikke han det høieste, som ''tør?'' Dit hjerte skriker, dine lyse skatte blir falmede og taakede med ett &mdash; Du trænger større utsyn for at fatte, om stuen eller stjernerne har ret. &mdash; Og som et svar paa ropet i dit sind gaar døren op, og stormen styrter ind, og suset fylder dig saa sterkt, at førend den spæde jul i granen er brændt ned, staar du paa tærskelen i aapne døren med kappen om din krop og vil afsted! Du tar din gamle vandringsstav og hatten &mdash; du sikrer op mot ødeheimen stum &mdash; men venter intet fra det mørke rum, der kirken sturer &mdash; derfra kommer natten! Nei, du gaar rastløs frem paa alfarvei med dine begge hænder foran dig, og hus og hytter flyter uten form forbi dig i den underlige storm! Og saa omsider føler dine fingrer, at veien i det tomme hører op, og noget skjælvende og frodigt slingrer sit bøielige virvar om din krop. &mdash; En krone, fuld af fugtighet, som dynker dit øienbryn med taarer, der du gaar, og lukker sig bak ryggen din og synker, og du staar ganske stille og forstaar: ''Her'' sættes alting varmt og ømt ilive &mdash; her ''gives'' livet paa den sande maate &mdash; hvad det i skogene betyr: at give, gjør dine vaate øine dobbelt vaate &mdash; den samme barndom, du har nys forladt, staar dypt begravet i den mørke nat &mdash; den duft, hvoraf din hustrus arm er fuld, er gjemt, berusende i markens muld &mdash; det er, som om dit kjød og blod blør over i svangre skoger, hvori som’ren sover &mdash; da blomstrer hele verden i din krop, saa begge dine hænder løftes op &mdash; her, hvor de hemmelige knopper frister en liten død i trærnes sorte kvister, her inde skjælver evangelium i vekstens heftige mysterium &mdash; du styrter dig paa knæ i pilgrimskaapen og bøier kinden mot den nakne jord og føler, at den dufter og er aapen, og hører mørke afgrundsdype ord: I, som forraader mig! Fra skjulte steder det vilde foraar knurrer efter Eder! &mdash; &mdash; &mdash; Og vaaren reiser sig, saa verden skjælver, og ved dens høie luftning, kort og braa, det brister frem, det grønne paa det graa, og der gaar hul paa alle frosne elver! Se, lyset spragler sig i fossens sprut &mdash; der gror i hulen, dyrene gaar ut. Den lange vinters sten er slængt fra graven, og solen spruter ild i foraarshaven. Den strækker straalerne og jager op et blod af blomstring i de skjøre skoger, og speiler sig i bladene paa ploger, som brøiter i den tunge tælekrop. &mdash; Og gjennem hvælvet i de tomme kroner slaar ut et fint, usynlig spind af toner! Du hører med, med dine øine klare af himmelen, og solen, og din fot er tung og brun og mulden som en rot, og du er fri, en mand i skogen bare. &mdash; &mdash; Men &mdash; som du sværmer slik og tramper spor, sker noget sælsomt med den vaate jord &mdash; En anden dyster skjælving fra det fjerne, en angstfuld bølge i det vare muld, vil gripe dig og tvinge dig paa knærne og paa dit ansigt kaste dig omkuld! Du styrter slagen op paa berget dér, og fatter i din vaande, hvad det er: Mens jorden suser ind i morgenrøden og søker sommeren i festlig færd, saa vil en sværm af slegter under sverd fremdeles holde verden fast i døden! &mdash; &mdash; &mdash; Men der paa berget stanser du og stirrer med ryggen støttet mot et mægtigt træ, og vender halvt dit hode for at se den høie hær af unge trær, som dirrer. &mdash; Du føler stige slik en spænding, mand, som aldrig du har følt for noget ''land!'' Dit hjerte svømmer over, hør den buldrer den vaate storm i skogene der bak, og trærne løfter sine sterke skuldrer og stormer alle lande og tar tak! De skrider festligt &mdash; møtes de med skud, faar milliarder knopper gjennembrudd &mdash; og græsset vokser &mdash; stuper der en krop, flyr myriader sommerfugler op. Og vangen blaaner ut i blomst og spænder et lyst og flyvende og flygtigt nett, som fanger md igjen med fine hænder de mørke mænd, som slet sig fra sin ætt. &mdash; Men som du staar paa bergene og ser, saa stivner du &mdash; saa blekner du, som ler &mdash; Du hører slegten snærre, du kan se den befri sig og slaa ut fra hav til hav &mdash; den brænder, herjer i sit eget Eden og sliter rasende dets blomster af, og gjennem sommerskogens brændte furer gaar alle horderne fra nær og fjern ut paa det mørke sletteland, som durer i en forrykende orkan af jern. &mdash; Her møter den sit maal, den vilde vrimmel, ''her'' er det, Livet blomstrer ved at gis &mdash; her ute staar den aapen, ''deres'' himmel, i denne pøl begynder paradis! Da hevner livet sig &mdash; i samme stund som hæren stormer, taper den sin grund og blir en sværm af likedanne taaber, som intet husker, og som intet haaber &mdash; som dræper, dør, som plattes ned i pølen foruten skikkelse og ansigtstræk, og marken murrer under men’skesølen, orkanen tordner, sletterne slaar spræk &mdash; &mdash; ''saa'' brister alt, saa reiser den sig, vangen, med lik og levende i blodig storm, og seiler et sekund og viser vrangen og styrter hæsligt sammen uten form. &mdash; Og alle træme kramper sig i barken, og solens straaler størkner allesteds, selv dine blomster her i ødemarken blir graa af smerte i det grønne græs. Og saa en aften kan dit øie ane, at livet knækker i sin lidenskap, og luften synker, lik en fillet fane, som hyller brusende det store tap! &mdash; &mdash; &mdash; Ja, slik var sommereventyret ute. Din drøm er ute. Du snur ryggen til. Og siden saa kan skoger staa og lute med blomster og med frugter, som de vil. Dit sind kan se, hvor tomme de gjør efter, hvad de har gjort i sine somre før, foruten salighet og uten kræfter &mdash; et liv, som smiler, men i smug forblør! Men der du skrider paa den tyste vang, saa fanges dine sanser af en sang: Du ser en digter, som berust lar hænge de fine blomsters fald i sine strenge &mdash; som lukker øinene og suger ind en moden verdens sødme i sit sind! Hans kappe flagrer, og hans fingrer feirer den store, evige natur, som seirer &mdash; han kaller bergene og solen ''Gud,'' og kysser henrykt lyren, som en brud! Da ryster du af væmmelse og vrede, og stanser ham, poeten, i hans glæde! Ja, jag ham! Tro ham ikke paa gebærden, du, som har trodd paa ''vekstens'' paradis! Du saa det jo i sommerens forlis, at ''mennesket'' var sterkere end ''verden!'' </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2557 3717 2006-10-15T12:16:11Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Sommerens forlis]] | neste=[[Avmagt]]→ | tittel=Mit hjerte | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte og noveller]]'' (1916)</center> }} <poem> Til ''dig,'' hvis vaakne sans er ung, usyndig &mdash; hvis drømmeøine taler om en higen, du ikke har &mdash; og dog er evig yndig &mdash; Fra ''mig,'' som aldrig, aldrig riktig lærte med mandens mod og ærlighed at knuse mit eget dødsbestemte, tunge hjerte! Ja, jeg skal lære det, skjønt dypt begravet det strømmer, fuldt af mørke melodier, der stiger og forvirrer mig, som havet! Du ømme lille &mdash; dine hvite hænder de drømte jeg som blomster mot min pande, der blek af sine knuste verdner brænder. Og du skal tilgi mig &mdash; for ''jeg,'' jeg tømte min kalk tilbunds &mdash; du tilgir mine drømme, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg drømte! Fordi jeg aldrig, aldrig helt tør vove at huske, at naturen har begrænset min fryd til tonen i de dype skove! at livet &mdash; for min sang om verdens skjønne &mdash; ja, mine lidenskabelige sange &mdash; kun skal mig med mit eget digt belønne. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2558 3718 2006-10-15T12:16:18Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Mit hjerte]] | neste=[[Vaar]]→ | tittel=Avmagt | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte og noveller]]'' (1916)</center> }} <poem> Rend ikke panden mot dødens dør &mdash; du vet det jo godt: En verden af muld er alle vore døde! Vet, hendes legemes fri form med stjerner og hav og sol fyldt, er nu en tom graa muld skaffet med angst tilside! Og over det hele en raa høi med kraftløse blomster, gjennem hvis duft en levende fryvil slaar ut sine livstørste vinger. Og du føler det klart, naar du øiner det kryp drikke af en sjælløs himmel, straalende, tomt, med sine blikke: Dette, ''det'' er livet &mdash; &mdash; Og hun, din eneste ven, hvis heftige øine speilet dig, din kjærlighet ind, dypt dernede i verden er blindt forraadt stof &mdash; Bare en del af den tro, grønne og maalløse grund, mot hvilken det lille insekt vimrer sin livsrike dans, og hvortil det stundom mødigt sig hviler. &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Du skal ikke drønne mot dødens port. Du vidste det før: En verden af muld er alle vore døde. Reis dig fra grønsværet nu og staa. Solen er omme, natten staar blaa mot dødens bronsedører. Graat dine taarer, sig dine ord &mdash; ord for ord er det kun ''du,'' som hører: «Sov søtt mulds søvn i gravens nat, hvor sol ikke stiger &mdash; der, hvor dit omrids stund for stund over i verdens mørke viger &mdash; Lev den evige fred som ikke kjender sig selv og derfor er dypest fred. Lev vel &mdash; o du &mdash; lev vel i aftenens have! Vi møtes i skovlen, som øses &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp; paa fremtidens grave.» </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2559 3719 2006-10-15T12:16:36Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Avmagt]] | neste=[[Idyl]]→ | tittel=Vaar | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte og noveller]]'' (1916)</center> }} <poem> Og se, i det kolde, karrige aftenland bues der rødt en liten orient op over morgenens bleke himmelrand. En blodig, brændende glædesstrøm af liv træder saa nænsomt ut i det kolde vand mellem forfrosne, vinterhvite siv. Fiskene svømmer stilt med aapen mund ind mellem store sten og skyggestraa henover elvens røde askebund. Ubegjæret og fremmed solen gaar hyllet i hams af tung og blodig ild henover nordens gispende, isgraa vaar. Truende, heftigt gjør den af sin dont &mdash; kysser de bleke, jomfrufine trær, skotter i tvil mot sydens horisont. &mdash; Lundene spirer stille, uten takk. Knuger i søvne salighetens ild, ned i en muld saa mørk og vinterbrakk. Engenes høie bjærker rundt omkring blir ikke let til solens drøm forført, eier sin egen mening om disse ting! Siges af savn at gløde foraarsnat, men møter i vilde, blaasende dage stolt solens forbitrede hyldest, jomfrukoldt. Og solen, elskeren med det stride blod, rynker de store flammebryn mot kveld og hvisker mot syd, i had og utaalmod: «Min hete blander jeg heller i et hav. Straalernes væld blir her paa denne jord bare et væld af blomster paa en grav!» Men da en morgen, blaa og vild og raa, ned i en solblek bjærk den dalte ned, foraarets første sangfugl fra det blaa &mdash; Og da en spinkel sølvklar elv af lyd fyldte langs bæk og sjø de tomme trær, skjælvende fint, en puls af sang fra syd &mdash; bøiet den store sol sit ansigt ned, følte sit hete ørkenhjerte slaa blot ved et streif af blyg gjenkjærlighet. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2560 3720 2006-10-15T12:16:43Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Vaar]] | neste=[[Drøm]]→ | tittel=Idyl | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte og noveller]]'' (1916)</center> }} <poem> Jeg raver som graa nomade mot fremtiden frem, fremmed for glædens glade, svøpt i min kappe, mit hjem. O sol, som fra høiderne bølger, min kappes bræm forgyld &mdash; bak huller og rynker den dølger tusenaarrikets idyl &mdash; &mdash; For der, paa en blodrød hynde dypt i min egen sjæl, blotter min elskte sin ynde og gjør en anden sæl. Og dog er min haand og min tanke i magiske lænker lagt, ti kalder hun mig: Den ranke, og røver slik min magt! Hun hvisker i hast: Du rene, igrunden min bedste ven &mdash; og vælter sig, ung og deilig, ind til sin elsker igjen! &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; O sol, som det hele forgylder, min kappes bræm forgyld! Bak huller og rynker den hyller tusenaarrikets idyl! Jeg raver som graa nomade mot fremtiden frem &mdash; fremmed for glædens glade, svøpt i min kappe, mit hjem! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2561 3721 2006-10-15T12:16:49Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Idyl]] | neste=[[Menons tale]]→ | tittel=Drøm | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte og noveller]]'' (1916)</center> }} <poem> Der stod mat i min stue en kvindeskikkelse, klar. Hun bar det ansigt tilskue, som før en eneste bar. Paa pande og mund, den søte, laa hjertens fred og ro. Det var hendes sidste møte, til fred for os begge to. Og livets smerter var stilnet i hendes ansigtsdrag, aarenes sorg var mildnet og øiet rent for nag. Jeg saa med forunderlig andagt de pikedage igjen, før hun til længselens storme skjænket sit væsen hen. Det var ikke smerte, jeg følte, ti nye længslers brand eiet med magt mit hjerte, mit blod og min forstand. Men selve ''tidens'' skjønhet strøk som et flygtigt flor, en fold af en ilende engel henover mindets spor. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2562 3722 2006-10-15T12:17:04Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Drøm]] | neste=[[Lisken]]→ | tittel=Menons tale | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte og noveller]]'' (1916)</center> }} <poem> Og den gamle vismand Menon sat ved Erekteion trist i en hullet, gammel kiton efter en forvist sofist. Men da sendebud fra østen talte høit om Indras berge, tok han til at hæve røsten og at true og besverge: «Agt jers tunge vel, at slegten ikke skades af jers ord! &mdash; Indra mangler likevegten mellem himmelen og jord! Vé og jammer tusenfold over slikt et fjeld, som sprænger slettens vise maal og kold ind i himlens verden trænger! Tror I ikke, luften verner sig med neb og skarpe klør? Kulden fra de klare stjerner rammer berget, saa det dør. Mere nære rummets klarhet end kanhænde sletten her, sturer det i ufrugtbarhet, uten frugter, uten trær! Venner, søg de lave høie &mdash; der staar likevegtens naal ret og rigtigt, net og nøie mellem vor og ødets skaal! Vore vilde, hvite traner flyr saa høit som der kan fly’s over pinjer og plataner halvt begravede i lys! ''Der'' er livets grænsestrime &mdash; under dem er livet skjønt! Kun paa harmoniens høie bor der guder, gror der grønt!» Men en mand af færdens unge, som med haanden for sit syn hadde hørt den vises tale, traadte frem med krumme bryn! «Menon, disse døde tinder gjennem Indras rene luft er mig mer end vin og kvinder, mer end guder og fornuft! O, ved denne store reise var det først, mit sind forstod: Haard og modig skal du kneise gjennem rummets drageblod. Først ved det er ødet røbet, først ved det er livets værd gjennemlevet, gjennemprøvet &mdash; &mdash; det er ingen elskovsfærd! Det har lært mig, gamle daare, at fordømmes i mit savn, at forfryse uten taare i det grænseløses favn! Ikke vil jeg leve livet i en lav og lunken egn, som bedrar mit vilde sind med noget sol og noget regn!» </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2563 3723 2006-10-15T12:17:08Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Menons tale]] | neste=[[Credo]]→ | tittel=Lisken | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte og noveller]]'' (1916)</center> }} <poem> Saa skulde da Lisken vises, den spirende, fine kvist mellem familiens blomster: «Og hun er blit stor siden sidst! Alt femten aar, kan De tænke, og lang og smidig og kjæk! Bed Lisken at komme, Wenche!» Men vips, da var Lisken væk! Da roper et kor af røster, at Lisken er «mildest talt» &mdash; &mdash; men Wenche, den modne søster, hun skjønner, og smiler svalt. Hun skotter til mig saa stille og blusser saa varm og sart, og hvad der gaar av den lille, skjønner jeg ganske klart. Ja, Lisken hun eier for tiden et hjerte litt større end andres, og eier en lønlig viden og maa ikke, kan ikke klandres! Mens søsteren sitter som Juno, saa moden og ferm i minen, vet Lisken noget om Kuno, som bor i en borg ved Rhinen! Han red der i ridderjernet med sporer mot hestens buk &mdash; i glans af en ensom stjerne kysset han damens duk. Saa kom der en bygdekjærre tilgaards med en fremmed fyr &mdash; da bævet den bolde herre og svandt paa sit ædle dyr! Og ytterst i hestehagen staar Lisken i hast forladt, og føler sig rent som enke paa grund af en ven af Wenche! Blandt blomsterne, blaa og gule, gaar hun i engens græs, som bare saavidt vil skjule, hvor kjolen er kort til knæs! Kan hænde hun blygt bekymret stryker sin bare arm, som slet ikke føles saa færdig, som sjælen er ædel og værdig! Men hellere dø end at neie med væmmelig forklæ’figur, mens maanen straaler dæmonisk mot Adelheids jomfrubur! Og bliv i din eng, du Lisken! Forgud under grønnen lind med sange og suk og hvisken kjærestevennen din! Paa vangen er godt at være, for ungdom og haab og tro, og blomster er til for at lære jomfruers sjæl at gro! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2564 3724 2006-10-15T12:17:12Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Lisken]] | neste=[[I forbigaaende]]→ | tittel=Credo | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte og noveller]]'' (1916)</center> }} <poem> Han stod og ventet, træt i aftensolen, ved marmorvernet, paa den spanske bro &mdash; Med ett saa stod hun dér i sommerkjolen med parasol og søte lærredssko. Og hun fortæller, hun kan bare dvæle en liten stund, men ber ham fæste lid til, at hun gir ham dét, som hun kan stjæle af al sin dyrebare, unge tid. Det blev saa koldt og stille der paa broen. Han stirret ned i floden, haard og sky &mdash; men da hun prøvet styrke ham i troen, bekjendte han sit ''credo'' uten kny. Da blev hun rød og aandet op af glæde, og grep hans kolde hænder, hedt og fort, men gjorde sig i samme stunden rede til budt at ta farvel og komme bort. Men overvældet ved at se ham saaret, og halvt forvirret ved sin egen hast, rev hun en deilig rose ut af haaret og gav ham, med en sløife, som hang fast. Saa fik hun gaa og svandt bak parkens blade, Madonna med det blaa Dianabaand. Og ved den kolde marmorbalustrade stod han igjen med rosen i sin haand. O, hørte den hans hjertes syke hunger? Men rosen laa i haanden uten lyd. Den taug med alle sine røde tunger, som ternen tier om sin frues dyd. &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Langs blomstrende terrasser og balkoner fløt floden, flommende med skum og sprut &mdash; til dumpe slag af drønnende gongoner gaar sydens lyse sommeraften ut. Og med de sorte silhouetter, skaarne som af et ædelt, evigt ibenholt, staar Baptisteriets slanke ringertaarne i aftenluften, blændende og koldt. Men der han stod med rosen foran Dômen i mørke paa den dunkle bueplads, steg brusende og tonende et omen ut fra portalen og de grønne glas. Der inde i de høie helligdommer, til lyden af en knugende koral, staar tændt paa høie kjerter troens sommer for knælende, som brytes med sin kval. Med bleke, sammenlagte hænder prises fra alle dunkle altere og kor en kjærlighet, som ikke kan bevises, men som er drømt uendelig og stor! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2565 3725 2006-10-15T12:17:16Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Credo]] | neste=[[Min hjemstavn]]→ | tittel=I forbigaaende | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte og noveller]]'' (1916)</center> }} <poem> Hun ser paa ham, idet hun gaar forbi! Ja, hun har ret &mdash; det bør sig vel en kvinde en stjaalen gang at sende ham et blik og hviske mot hans avkrok med et nik: «Vær trygg, min ven, at ogsaa du er speilet i kvinders længsel &mdash; men vi tør ei mer end med vort øie mot dit øie seile ett kort og varmt sekund &mdash; men ikke fler! Det er vor sjæl en ærlig offerstund at tænde øiets ild hos andre mænd. I deres faste blikke er der bund, og vi faar alt igjen, hvad vi gav hen! Men vi er bange for den bleke speiling, et blik fra os fortoner i en luft, som intet har med fred og hjem at gjøre, men bare hildrer frem til øde tidsfordriv en grænseløs fortolkning af vort bange elskovsliv!» </poem> [[Kategori:Poesi]] 2566 3726 2006-10-15T12:17:19Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[I forbigaaende]] | neste=[[Ved klosteret]]→ | tittel=Min hjemstavn | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte og noveller]]'' (1916)</center> }} <poem> Min glæde vil bli hæmmet af al min angst for hjemmet &mdash; den blir mig evig fremmed al hjemmets poesi! Min hjemstavn er en sommer, jeg selv et krat i blommer &mdash; montro min elskte kommer at gjemme sig deri? </poem> [[Kategori:Poesi]] 2567 3727 2006-10-15T12:17:23Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Min hjemstavn]] | neste=[[Den ensomme]]→ | tittel=Ved klosteret | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte og noveller]]'' (1916)</center> }} <poem> Det var dén vaar, da min hvite svane for stedse fløi fra den dunkle jord &mdash; jeg sat i lunden ved Tre-fontane ved én af brødrenes bord. Jeg sat og hvilte mig, sammensjunken i vé og avmagt, mens solen sank. Da stod han op fra sit sæte, munken, mot aftenhimmelen, rank. Og stille vendt mot de unge stjerner, som glimtet frem gjennem rødens flom, han slap ei glasset med ren Falerner og sagde, ædel og from: «Min ven af slegten, som elsker kvinder, vær viss om ett: Hun er opbevaret. Søk visdomsguldet i dine minder, og de vil give dig svaret. Ja, ''mindet'' lever i slegtens hjerter, hver strime liv over dødens hvælv, til mennesket gjennem stride smerter er gaat til minderne selv. ''Da'' sker det store, at os, de mindre, som drømte bro mellem før og nu, os skal en ''større'' natur erindre og holde fast i sin hu! Det er min tro, at i smertenslandet er al erindring et livets frø, en liten gnist fra den sol af sandhet, at intet levet kan dø!» Saa varmt og stille og stort faldt ordet. Og begge lyttet paa samme gang: Fra klosterhavenes dyp kom koret av barnestemmer, som sang &mdash; &mdash; Og jeg gik hjem over slettens øde, og munken vandret sin aftentur imellem alle de blide døde bak Campo-Santoens mur. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2568 3728 2006-10-15T12:17:26Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Ved klosteret]] | neste=[[Bjærken]]→ | tittel=Den ensomme | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte og noveller]]'' (1916)</center> }} <poem> Altid paa lettende vinge gjennem verden &mdash; endog i digtningens stund i evig rædsel, skriver han ned med høire haand de tanker, mot hvilke venstre maa hans liv forsvare! Derfor til hver en tid i dødsens fare &mdash; forsvaret føres svakt, men digtet stiger &mdash; styrken er lagt i hans digt, og kræfter banker kun i hans høire haand, mens venstre sviger! </poem> [[Kategori:Poesi]] 2569 3729 2006-10-15T12:17:30Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Den ensomme]] | neste=[[Pladsen i solen]]→ | tittel=Bjærken | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte og noveller]]'' (1916)</center> }} <poem> Og vintren stunder til, de første skjærver af fagert isglimt lyser mellem stener, &mdash; og høit i luften ser jeg et bjærketræ, som spiler sine nerver, det høie brus af trætte, triste grener! &mdash; &mdash; &mdash; Op over skogene staar bjærken kold, og fra det høie skumrer den i vold en himmel, violet som kvindedrømme, der strømmer gjennem grenene og væver sit yndefulde ingenting ned i den tørre krone, saa den lever &mdash; &mdash; Dens omrids falder væk, men med et smil staar stammen, krøket bakom kronens strømme, og fryser til, i bitterhet og tvil, for i oktober har ingen nogen ret, og ingen haaber. &mdash; &mdash; &mdash; Men jeg fornemmer, du mørke bjærk, hvad dine grener gjemmer: for hun, den dype, violette luft, hun hvisker i din visnende fornuft &mdash; ja hun, som uten rædsel lægger ind i løvets tørre legeme sin kind, hun nynner lavt, at bakom skyggekjolen har hun bestandig ilinger af solen, at nu i denne kveld hun bare ligner en farve af det foraar, som velsigner, men hvisker videre, paa dødens vei, at der er vaarer forut, nok for dig, at ''du'' staar stille, med din rot begravet, men ''hun'' er fri, og ute ser hun havet, det store hav, som dufter og som flommer rundt hele verden med sin salte sommer! &mdash; &mdash; &mdash; Mot stammen vil jeg bøie mine arme, og panden, som er grublende og graa &mdash; velsignet være jeg, som ser dig staa med kronen, gjennemstrømmet af det blaa &mdash;! Som ser, at med sin fine legemsvarme, der fylder dine grener uten vegt, tar hun din sorte stamme, dine arme, din store skjæbne i sin varetægt &mdash; &mdash; Du tviler, mørke bjærk, du sturer nu, men jeg forstaar, og det skal ogsaa du, &mdash; du skal forstaa det, naar i foraarsstunden tilbake i sit rike hun er runden &mdash; Naar hun er veket i det lyse hvælv, og varmt gaat over en vaarskys rødme, ''da'' staar du reddet ved den vilde elv og gi-ønsker i din sommerlige sødme! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2570 3730 2006-10-15T12:17:37Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Bjærken]] | neste= | tittel=Pladsen i solen<ref>Dette digt er skrevet under mars-offensiven 1918.</ref> | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Digte og noveller]]'' (1916) <br>Motto: Fiat ''Germania'' pereat mundus.</center> }} <poem> Franske nation, har du hørt din dom? &emsp;Hører du stemmen fra keiserstolen: «Nu eller aldrig skal daaden ske: &emsp;Dø i dit blod eller vig dit Eden! «Keiserens er, hvad han gir sig ''selv,'' &emsp;hele din slette, din plads i solen &mdash; «Keiseren kommer med fredens plog &mdash; &emsp;keiserens ''bomber'' er frø for freden!» Pladsen i solen er naadd mod syd. &emsp;Sletten er tagen og &mdash; tom for taarne! Plogen har pløiet dens røtter af. &emsp;Nibelungnæven har naadd dens ''dômer!'' Aldrig skal kimingens solguld mer &emsp;ind gjennem farvede ruder morgne &mdash; Kjæmpefantômerne er det gaat slig &emsp;som det retteligt gaar fantômer! Straalende støtter i ren azur, &emsp;buernes blændende stenregister &mdash; vindige chor, hvor chimærer hang &emsp;udover stræderne sammenkrummet &mdash; Alt er forvirret, forbrændt, forbi, &mdash; &emsp;gjennem arkadernes segl, som brister, strømmer de duftende, dunkle rum &emsp;klagende, tonende ud i rummet! Murenes mægtige, stenens slægt, &emsp;folket paa sokler og plumpe paller &mdash; slægten, hvis evighedsfjærne træk &emsp;bare var streifet af muntre duer, &mdash; se, for en skinnende avgrundsrøs &mdash; &emsp;statuekiumper og spænd af buer, stentabernakler og knuste kors, &emsp;kroner og smadrede pandeskaller! ''Fiat Gennania'' &mdash; &mdash; mærk dig det, &emsp;vældige rest af et uddødd lynne! Hæren er over dig, frels dig selv, &emsp;frugt af mysteriets maanestraaler! &emsp;Henover vinger af fabelform, &emsp;henover hænder af helgenkynde strømmer ustanselig tidens flod, &mdash; &emsp;''floden af flate soldatersaaler!'' Saalerne eier sin dumpe sang, &emsp;saalerne tramper i takt parolen &mdash; tramper med klangen af hælejærn, &emsp;sammen med grove granaters snerren: «Bedre end buer og vakre hvælv &emsp;huer en ''sædelig styrke'' Herren &mdash; bomberne baner en ny gotik &emsp;festligt og syngende frem i solen.» Ja, for en vild og velsignet pakt, &emsp;Gud og Germania, tro og viden! Kirker og skoger og byers brand &emsp;blander sig blodigt med solens flammer &mdash; Men &mdash; bag den kvælende offerrøg, &emsp;under ruinernes sorte rammer stiger den galliske vølves skrig: &emsp;«Siden, gudfrygtige venner, siden &mdash; &mdash; &mdash;» &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; &mdash; Siden vil duen med fredens blad &emsp;dale vidunderligt ned til dyden. Solen vil straale i Tysklands skog, &emsp;røde blir kinderne, grøn er graven &mdash; &mdash; &mdash; Saa, Wilhelm Meister, gaar du en dag &emsp;syngende, sværmende ned mot syden bare ved tanken paa ædel kunst &emsp;svinger du fyrrig din hat paa staven! Skogene synker i slettens sol, &emsp;bjærgene blaaner med alt, du levet! Da skal du stanse og blekne braat, &emsp;midt i din strupe skal sangen slutte! Sletten, som aabner sig her har ''holdt'' &emsp;alt hvad et høiere hensyn krævet &mdash; biter, I brøt, har du fundet igjen, &emsp;slig, som I stolte forlod dem &mdash; ''brudte.'' Havde du glemt, du tyske mand? &emsp;Her, hvor dit hjerte i sang vil over, over til frihedens lykkeland, &emsp;opover svimlende hvælv og buer &mdash; hér blev mysteriets kupler knust &emsp;under de legende muntre duer &mdash; aadsler af slægternes gyldne aand &emsp;ligger i sumpenes smuds og sover! ''Ingen pontoner hjælper dig her &emsp;over de mægtige, øde hit/ler. Bunden af dette brutale dyb &emsp;naar ikke hele «den tyske tanke»! Til at besmykke den raa ruin &emsp;egner sig ikke en aandfull ranke! Bare staa stille, Teuton, og lugt &emsp;hvordan det hellige had forkuller!'' Sturende trodser du skjebnens røst, &mdash; &emsp;''vil'' ikke fatte at veien ender &mdash; taus vil du bie paa tidens gang, &emsp;vente og haabe, at kanskje de andre &mdash; &mdash;? Ak, Wilhelm Meister, om ''alt'' blev glemt, &emsp;hjælper det Helvede hér &mdash; det hænder, folket paa rædselens anden strand &emsp;''intet'' kan gjøre, kan intet forandre!? Tror du, en verden, hvor troens vin &emsp;bare berøres af kolde læber eier det mægtige ungdomsblod, &emsp;styrken i længselen og gebærden til at beskrive ''paanyt'' i sten &emsp;blændende buer og hvælv, som stræber? Nei, Wilhelm Meister, saa høit et haab &emsp;haanes af alt, hvad du véd om verden! &mdash; &mdash; &mdash; Pladsen i solen er ''stængt'' mod syd, &emsp;O, men jeg glemmer: Du har jo Havet! Frihed paa havet for daad og trang &mdash; &emsp;flaadestationer og handelshavne! ''Men'' &mdash; var din høieste higen ''her,'' &emsp;martrer dig minderne, ''da'' er kravet: ''Op, Wilhelm Meister, vær stærk, gaa hjem,'' ''&emsp;meld dig paa slottet og søg din navne!'' </poem> ---- <references /> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2571 3731 2006-10-15T12:18:20Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Metope]] | neste=[[Barnet]]→ | tittel=Til de dristige | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Metope (diktsamling)|Metope]]'' (1927)</center> }} <poem> Den, der følte al mangel &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;paa ''ret'' i livet &mdash; den, hvis afmagt veiet &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;i fineste maal sit eget mot ''andres'' &mdash; den, &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;det aldrig blev givet, brutalt at bænde til fordel &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;vægtens naal &mdash; &mdash; Den, som blyg og blek &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;og forundret savnet rovdyrblodets flom &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;gjennem nerver og kjød som aldrig forstod, at &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;''eget'' nærvær gavnet, og hørte sit navn bli &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;ropt, men aldrig ''lød'' &mdash; &mdash; Den, hvis dypeste angst &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;var ordet ''chanse,'' som bare af kuldskjær &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;kydskhet vinket af hver kommende fryd paa &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;tyve skridts distance, og følte sig altfor træt &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;for lykkens krav &mdash; ''ham'' har naturen ramt! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;Han smuldrer stille som en forfalden mur i &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;aaens slam! Ham gaar det ilde, helte! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;Ham gaar det ilde! Livets laveste alger &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;fraadser paa ham! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2572 3732 2006-10-15T12:18:31Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Til de dristige]] | neste=[[Fryvil]]→ | tittel=Barnet | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Metope (diktsamling)|Metope]]'' (1927)</center> }} <poem> Du lykkelige kravlekryp, min søn, du lille jord-erot! Du læremester fra et dyp, dernede ved min voksne fot! Du boltrer dig med ny forstand, og rækker henrykt tungen ut! Ja, søn, igaar fik du en tand &mdash; idag er hæggen sprungen ut! Aa, tar jeg dig i armen op, og lægger kinden til din kind, er sjælen i din lille krop, Gud være lovet, ikke ''min!'' Allikevel, mit barn, det er en sær fornemmelse for mig, at være dig saa evig nær, og slettes ikke være ''dig!'' I træets skygge staar din mor, og skjønner straalende, at saan af hendes evighet der gror, forunderlig, paa egen haand! Hvad ''er'' du for et litet sind, som med en søt og heftig trods en høstdag skiftet sol og vind paa denne maaten, mellem os? Jeg prøver fange i et kys et varigt minde af din vekst &mdash; men du er ny &mdash; hvad var du nys, du sødt foranderlige tekst? Og tusen gange slaas der bro bak barnepandens høie hvælv imellem dødelige to, som skiftes af den dunkle elv! Og saa, for hver en dag, som gaar i sol, i regn, fra gry til kveld, blir du, fra helt at være vor, bestandig mer og mer dig selv! Ræk haanden til din far, din mor, før veien bøier evig av! Den venter Os, den sorte jord! Nu gaar vi tre, til hver vor grav! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2573 3734 2006-10-15T12:19:06Z Teucer 25 forrige {{topp | forrige=←[[Barnet (Metope)|Barnet]] | neste=[[Det nye rum]]→ | tittel=Fryvil | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Metope (diktsamling)|Metope]]'' (1927)</center> }} <poem> Smaa, vingede kryp sat tæt og nød, i vinduskarmen og vildvin-nettet &mdash; da kvelden kom, og jeg tændte mit lys, ød mig naturen ''dette:'' Svirrende, svingende, halvt fordægt, myldret de frem af sommerskyggen, en flammefortryllet vingeslægt, fryvillen, møllen og myggen! En gammel, forfærdelig natur myrder i vidneløs nat flyvende gjæster fra væg og mur og havens blomstrende krat! Det er, ved det evige, ikke let at grunde denne gaade! At øine skelet efter skelet drysse som glødende traade &mdash; at sitte en sensommernat paa lur, og fatte, i spædt og smaat, ''under'' naturen en unatur, som gustner ens hjerte graat! &mdash; &mdash; &mdash; Men bi, til bare den store sol faar ordne sin dag tilskue, med fugler paa rede, bi i bol, og vildvin-ild om min stue! Alkjærlighet vidnes af hver en blomst, det lykkes i alle viljer! Se bibelløftets tilsynekomst i stolte livsalige liljer! Og høit over rose og liljevaand staar himmelens sol og smægter, og varmer yndig, i passe mon, alle naturens slægter! Men ''under'' dagen straaler et skin, som nægter at gi rnit hjerte hvil, hvor livets blekeste barn bys ind til mord, til lykkens eget smil! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2574 3736 2006-10-15T12:20:13Z Teucer 25 {{topp | forrige= | neste= | tittel=De hundrede aar | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>1928</center> }} * [[Henrik Wergeland]] * [[Silhouettslægten]] * [[Bjørnstjerne Bjørnson]] [[Kategori:Diktsamlinger]] [[Kategori:1928]] 2575 3737 2006-10-15T12:20:26Z Teucer 25 {{topp | forrige= | neste=[[Silhouettslægten]]→ | tittel=Henrik Wergeland | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[De hundrede aar]]'' (1928)</center> }} <poem> Blandt stunder, jeg har mærker av, fortoner sig underligst en dyster, ensom kveld, da «Samfundet» stod stengt som et kastell om en af sine store diskussioner! Fra Universitetets bjærkehage fornam jeg, frysende, at løvet faldt med dyp, skolastisk visdom overalt, for det var slut med sommerlekens dage! Urokkelig og bomstærk stod portalen, og gaten glinset, likesæl og øde, men ovenpaa, i gamle samfundssalen, stod alle ruterne fanatisk røde! Debattens leder var en kjendt forfatter. Dèr gik det for sig. Ofte steg en dur, fra dem deroppe, som fra hjørn i bur, og saa en lang lavine af en latter! Jeg stod med ryggen imot sprinkelgjærdet med kraven opslaat, trist og nattenummen — ''saa'' overflødig kan en ener være, som latterlig er utestængt af summen! Men bommes porten grundig slike kvelder, for folk, som søker fortsat underhold, naar stamkaféen lukker klokken tolv, saa faar en saan en finde ''andre'' fæller! Chimærer rører sig bak ruten for en mand, som skjændig er stængt utenfor! Uvirkelige stemninger bereder ham fjerne, vennesæle opholdssteder! En anden samfundssal, skjønt meget mindre, blev tømret i min tanke, og steg frem, med spæde vægger, i den stores indre: De første norske rabulisters hjem! &mdash; &mdash; &mdash; En liten sal, med lavt til bræddeloftet — en mægtig kakkelovn fra Bærums værk — i kroken stabelen med florhvit bjærk, for der var kallt, der maatte fyres ofte! Rundt bordet og langs væggene sat hen en haandfuld unge, distingverte mænd med favoritter og korrekte knebler, en kreds af ynglinger med sikker logg, som nød sit thevand, sine stekte æbler, skjønt ogsaa gjerne bollepunch og grogg — thi selv om minen var litt censor-bister, saa var man ikke derfor no’n filister! Hvor vilkaar skifter! Fler end én af dem, som stod og trængte sig forbindtlig frem og saaes bøiet over puncheboller, i fadermordere og høie slips, staar nu paa hylderne, i toga-folder, og tørster, majestætiske, i gibs! &mdash; &mdash; &mdash; Den lange, ferme feiekosten, ''Tiden'' har sopet større punchebollers skaar, og fjernet værre baccanaler siden, end dem, man undte sig i hine aar! Thi svang en yngling af og til sin pægel, var borgeraand og gode sæder regel! Det var en meget respektabel tid, glorværdig i sin aandelige id. Det var en saare ansvarsvigtig kreds, saa nærsyntklar og taktfuldt selvtilfreds! Det gjaldt om, fremfor alt, at faa «Begrepet» i skarpe linjer formet ut og slepet. En slags æsthetisk alkymi blev drevet, deviser digtet, epigrammer skrevet! Slagfærdigheten svirret over bordet — begyndelsen og slutten, det var ''ordet!'' Og dog var tiden drømmesyk, og dog var hver i kredsen født ideolog! Besynderlig, hvor ypperlig det gik ihop, dialektik og romantik! En haarfin slægt! Det syntes utenpaa den, at ''store'' drømme ikke kunde naa den! Det laa i øiekroken, laa i næsen, saa embedsmæssig, fint og fornemt krummet, hvor kredsen var høitidelig og kræsen, og hvor forlite overmot den rummet! Forøvrig kan man heller ikke si, at denne tiden manglet ''poesi'' — men poesien var en kundskapsperse, og alt, en kunde, skulde med i verset! Man drev og tygget lidt romantisk drøv som siden blev til bruk for læseboken, og producerte meget aandfuldt støv, som hang igjen og hygget sig i kroken! &mdash; &mdash; &mdash; Men — over dette smuldrende arkiv af sprøde tanker, spinkle aforismer, faldt ned, som fra vidunderlige prismer, en ensom straale, funklende af liv! I salen dèr, som ellers vilde falme og slettes ut i mørke og i mugg, blev slængt, livsalig drivende af dugg, en tvundet kvast af lindeløv og palme! Hvem skuldret sig? O Norge, det var han, den grønne jæger, ''Henrik Wergeland!'' Ja, over salens dørstok var han steget — han tok sit sæte ved de vises bord! Han kjeklet løs! Han lignet dem i meget — han dyrket ogsaa ord — men ''hvilke ord!'' For dem blev bræddesalen fort forliten, og borgeraanden dèr for indpaasliten! Men han var møiekjær! Saa kort det drøide, hans nærvær, var det mere end et gløtt — og om han ''ute'' først fik glans og høide, saa var han indom samfundssalen støtt! Men først i dagen utenfor blev manden af kongelige kræfter fyldt til randen! Dèr tok han himlen like ned i bringen — hans store, underlige øine saa, hvor sneen sov i sine bjærge blaa, og vaarningen var liten, næsten ingen! Hans rike lynne følte, hvor det bar — et enkelt veirskjøn sa ham, der var fare i folkets sære sind, for varig skarde, saa kummerligt og karrigt veir, det var! Her maatte daggry til, af aand og ild — ret sagt, hans ''eget'' hjerte maatte til! &mdash; &mdash; &mdash; Aa, alle vet, hvad dette hjertelag af gjemte vekster bragte for en dag! Vi vet, hvad landet fik sig for en daab av varme voner, ædelmodigt haab! Vi vet, der kom i lierne en linne, en ikke hadde set i mandeminde! Men kjæmpen følte sig saa sæl og stærk, saa rak i ryggen og i hovdinghærden, at det, han hadde hug til, var et værk, som høvet baade ''fædreland'' og ''verden!'' Det var hans høie vilje, at fortolke i samme sang, sit eget folk — og folket! At, digtende, faa dradd i samme løft, et land paa kjøl — og mugen af sin grøft! Og se! Til hjælp for denne virkefryden, steg herlig, kampglad varme op fra syden! Paa Frankeriges grund slog tricoloren som folkelige flammer ut af jorden! Der sprat med nye nationalkokarder, i kampene paa forstadsboulevarder! Han fulgte, med sin lille fælleflok, det hellige regimes Ragnarokk, og offerrøken fra en blodig hop af beskutte barrikader i Paris, blev, blandet ind Eidsvoldsbjærkens bris, til hymnen «Det befriede Europa»! &mdash; &mdash; &mdash; Det si’r sig selv, han maatte vel fortørne en sprød, pertentlig samtid, saan en mand, som ikke søkte kos i noe hjørne, men fôr tilveirs, saa saare det gik an! Som nægtet plent at ligge musestill i politikkens spinkle pindespil! Men om hans ri’er passet slægten ilde, saa blev han skyldig i, hvad værre var: Han stanset ikke, hvor hans venner vilde, men fulgte lydig sindet, dit det bar! Som da han, midt i kampen, lot i stikken sit ideal fra fordum: Republikken! Men just paa samme sæt, som foran flammen, som foran glædestaaren i hans blik, hans fædreland og folkene fløt sammen, løb kongedom i ét med republik! Endvidre blev han opført under ''tap'' af romantikkens ømme broderskap! ja, i romantisk mythos laa han efter — for «dunkle dale» var en seer blind, som ut af rike, kongelige kræfter forstørret landet med sit eget sind! Ti over splid om «retninger» og sligt, steg blændende, berusende, hans digt! Den samme stærke, tropehete draapen, som drev mot dag og utsyn i hans blod, dén gjorde ogsaa, han saa himlen aapen — ''han'' hadde aanderum til overflod! I hver begeistring fulgte han en frihet — i hvert et deiligt billede han ga paa tingenes forunderlige likhet, blev hemmelige lænker kastet af! Slik var i baade liv og digt den stolte i evig, lyrisk tilstand af revolte! Hans felt var ''rummet'', og nationen fik høimodig del i det, for da han gik, laa landet vort med klippen, fossen, lien, og fjeld og viddevang og bræ og top legende-luftigt, himmelsk, løftet op med tusen fine baand i fantasien, og var, trods alle vorned-vilkaar, blit i ædel, underdeilig mening, ''frit!'' &mdash; &mdash; &mdash; Forstod man denne ridderlige mening med ''poesi'' og ''frihet'' i forening? Jo, rundt i daler, bygder, mange steder begrep de daaden, men i byen, ''nei!'' Den kalle, lille by’n med fire stræder, den slængte smuds og stener paa hans vei! I al hans færd, ja, endog i hans kaar, forfulgte den ham ''faafængt'' gjennem aar — ti kjæmpen var af dem, hvis syner blaanet desmere han i støvet blev forhaanet! Livsalig lot han génierne lande med lykkelige budskap paa sin pande! Heroisk svøbt i sine syners vrimmel, var Ariel umulig at raa méd — for det var ''rummet'' selv, — den aabne himmel! &mdash; som hellig hadde forbeholdt sig dèt! Den himlen, som han dristet sig at elske i alle dens foranderlige veir, dén var det, som fik lokket den rebelske, en vældig, jordisk vaardag, altfor nær, for saa med ensom, majestætisk kulde at slaa hans høie levehaab tilmulde! &mdash; &mdash; &mdash; Saa kom de hellige, de talte dage, bak hospitalets dunkle lønnehage — de dagene, hans feber gjorde om til store, klare perler, som der kom et gyldent blodskjær i, af mandig klage! Hvor byen ligger mild, med aasen dèr, og sommersus i sine løkkers trær! Saa lyst i gaterne! Et folk, som grunder — en fattig søndagsstemning, ren og tyst, og i et lite rum, det triste under: Titanen, knust imot sin himmels kyst! Men om han, selv i vê, paa sottesengen, beholdt den gyldne tonen i sin røst, saa kom det vel, hos ham, af sammenhængen imellem sjælens lykke og dens trøst! Og manden bøiet sig mot Gud, og lød detdype, forte fald fra lys til død! &mdash; &mdash; &mdash; </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2576 3738 2006-10-15T12:20:51Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Marts-nat]] | neste=[[Syv roser]]→ | tittel=Ungen og violinen | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Ignis ardens (diktsamling)|Ignis ardens]]'' (1932)</center> }} <poem> Du, som gransker violinens bygning, musikalske, pandebrede barn: følg den rene, stemningsrike skygning gjennem strengenes subtile garn! Læg de mørke tonerne paa felen under buens strøk, og træk den ut; Like tung og skjælvende er sjælen i sin evighet af savn og sut! O, men jag den over notestolen i en dans paa kvart og kvint og ters: Dét er deilighet og sang mot solen, det er vellyst, salighet og vers! Strengenes kulør maa sindrig skifte gjennem mange meningsrike trin, som det vakre virvar i en vifte som kan bredes ut og foldes ind! </poem> [[Kategori:Poesi]] 2577 3739 2006-10-15T12:20:54Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Ungen og violinen]] | neste=[[Parallel]]→ | tittel=Syv roser | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Ignis ardens (diktsamling)|Ignis ardens]]'' (1932)</center> }} <poem> Jeg tænkte at presse en rose af syv, den søte sendte, men noen dæmon i sindet bad mig indstændig vente. Den sa: Med roserne menes det en sammenhæng hos hende, saa det at offre en eneste er ikke til at nænne! Men atter tænkte jeg, bævende, med kjærlig ondt i sinde: Seks vil jeg elske levende og ''en'' skal være minde! Men nei, den andre fornemmelsen tok til igjen at ængste og hjertet fattet bestemmelsen at drøie i det længste. Saa blusset den ubeskaaren min ædle øienstrøst, til skrivebordet en morgen laa lyserødt af høst, og det maa man sikkert kalde et levende under, at roserne fridde sig alle i samme stjernenat! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;* Slik fik den rene buketten lov til at henfare hel, og mindet gik glip af retten til sin berømte del: Blomsterne, blussende, flommende, suget til siste kveld kraften af alt det kommende til styrke for sig selv! Nu svaier de, sky og stolte som syv symboler, like ulegemlig helligholdte i glemslens rene rike &mdash; et blændende nu: min kjærlighet forblommet i det blaa, som mindets bleke begjærlighet blev hindret i at naa! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2578 3740 2006-10-15T12:20:58Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Syv roser]] | neste=[[Erotisk astronomi]]→ | tittel=Parallel | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Ignis ardens (diktsamling)|Ignis ardens]]'' (1932)</center> }} <poem> Jeg elsker veien, jeg vandret paa, før vii vaar blev kjendte! Hvor yndig, uten at vite det, at gaa omkring og vente! Slik vei kan bare lignes med &mdash; du hjerte, som maa bløde &mdash; det ''siste'' stedet, du var glad, før dén, du elsket, døde! </poem> [[Kategori:Poesi]] 2579 3741 2006-10-15T12:21:02Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Parallel]] | neste=[[Bak stjernebræen]]→ | tittel=Erotisk astronomi | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Ignis ardens (diktsamling)|Ignis ardens]]'' (1932) <br>(Til en ung dame)</center> }} <poem> Før noe af jordisk lyst fik ske sa han: «Min søte stjerne!» og dèr var en salighet i det at svælge i det fjerne! Men efterpaa, da en sommerstund han med den braa gebærden behjertet drog dig, mund til mund, mumlet han: ''«Hele verden!»'' </poem> [[Kategori:Poesi]] 2580 3743 2006-10-15T12:21:17Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Erotisk astronomi]] | neste=[[Skjønhet og sandhet]]→ | tittel=Bak stjernebræen | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Ignis ardens (diktsamling)|Ignis ardens]]'' (1932)</center> }} <poem> Jeg kjørte tungt i slæen igjennem julesneen en vei, som halvt var sti &mdash; men i mit sind, det trætte fornam jeg julens lette og kydske melodi! Jeg skalv, jeg følte trangen, med denne klingre sangen at komme skogen nær &mdash; og bandt min hest ved stien og klatret op i lien imellem mørke trær! &mdash; &mdash; Der gløder grønne stjerner bak unge konglekjerner i høie graners top &mdash; det er, som stjernehimlen trak hele granevrimlen mot himmerike op! Lik svævende lianer som sprer mot mørke graner sit smekre, tomme spind, staar løn og asp og silje og føler hvælvets vilje i samme stjerneskin! Hver top i skogen higer mot luftens høie riger og finder hvert sit lys &mdash; det skjønne felt af straaler, som trær med blad og naaler af evigheten by’s! Jeg tænker, mens jeg dirrer af fryd og frost og stirrer mot melkeveiens bræ: «''De'' stammerne i sneen har bakom stjernebræen et stort og hellig træ! Et træ, som de vil ligne, hvis væsen skal velsigne i verden deres vekst, og si for hver en stamme i denne nat den samme uvisnehige tekst!» Slik ga jeg ''jul'' til trærne og knyttet deres kjærne til menneskernes fest, og vadet gjennem sneen tilbake, ned til slæen og til min tause hest! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2581 3744 2006-10-15T12:21:20Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Bak stjernebræen]] | neste=[[Fra bal]]→ | tittel=Skjønhet og sandhet | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Ignis ardens (diktsamling)|Ignis ardens]]'' (1932)</center> }} <poem> Hun sat hos os saa skinnende ung blandt venner ved bordet tidt, ædel og smal og slank med rike hænder, og nærsynt lidt &mdash; &mdash; &mdash; Formodentlig fandt hun, briller ikke klædte, men af og til kunde der ske den vakre piken dette af lunets spil: Naar noen ''bestemt,'' hun syns, hun skulde kjende gled fjern forbi var al beseirende skjønhetssans hos hende aa, helt git fri! Et par forunderlig runde, store briller kom stille paa &mdash; gjennem de klare, dype linser spiller to øine graa! Overfor dét at kunne se og vite, at han kom ind, var det at sitte som skjønhet ''alt'' for lite for hendes sind! Hvad hun, den deilige, slettes ikke visste, var &mdash; Jesus, ja! &mdash; at hjertet hos ham, hun søkte, kunde briste af ømhet ''da!'' </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2582 3745 2006-10-15T12:21:25Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Skjønhet og sandhet]] | neste=[[Mot solen]]→ | tittel=Fra bal | seksjon= | forfatter=Olaf Bull | noter=<center>Fra ''[[Ignis ardens (diktsamling)|Ignis ardens]]'' (1932)</center> }} <poem> Husker du bjørnefelden du drømte bak, som gut, naar færden bar hjem om kvelden, da ballet paa Houg var slut? Bredslædens gyngende gang gjennem de hvite lunder, var som en stille sang slike betatte stunder! Granernes blanke spind, bjærkernes frosne kjærver snudde i maaneskin tusinde sølvblaa skjærver! Kanske at himlen ga gjennem en luftig stjerne noget, dit sind ''alt da'' ante og ønsket gjerne? Sirius’ fjærne sølv ga dig som mystisk vinding kanske en gylden krøll over en piketinding? Kanske en yndig haand &mdash; tender, betat, forlegen &mdash; netop var formet saan at den betok din ''egen?'' Aa, men ''alt'' sliktno var drømme, en sent bekjender &mdash; tømmerne førte far myndig, med vane hænder &mdash; &mdash; Gaardene for forbi sløret i sne paa høiden &mdash; Bjergan og Dal og Li, hele den kjendte bøiden! Alting laa bredt og jævnt &mdash; hjertet fik uhørt bløde. Intet af ømt blev nævnt gjennem det høie øde! Dypt i dit unge sind maatte det ty, dit minde, indtil du sovnet ind gjemt under bjørneskindet! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2583 3746 2006-10-15T12:21:54Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Paa Ballet]] | neste=[[Bækken]]→ | tittel=Soirée-Billeder | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;1. En Soirée er nu for Tiden lagt an i meget høie Sving; med Kunst, Talenter, og med Viden man virker der enorme Ting. Selv Episoden af en Vals maa vige for den nye Mode; man bruger nu især sit Ho’de, sin Fingerstyrke og sin Hals. Man ved ei ret, hvor man er kommet til en saa høist forfinet Sands; der ytres stundom, skjønt forblommet, en Angst for denne ferske Glands. Kulturen var her i en Ruf, og trued os fra alle Kanter med Spil, med Stads, med Gouvernanter, med Smag, der tages maa paa Puf. Men inden man er rigtig hjemme i denne nye Herlighed, man sidder ofte nok i Klemme, med hvad man ved og ikke ved. Hvor høit skal nu vor Finhed gaa? Er Luften her maaske til Hinder? Hvad fordres der af Mænd og Kvinder i denne stille Verdens-Vraa? Lad kun en ret moderne Aften paa denne Tvivlen give Svar! Der mærkes Sødmen godt og Kraften af Frugt, som ingen Jordbund har. Den Vext, der blot vil spire fri, af Livets egne Kilder ammet, er der en duftløs, tungt annammet og halvt forstaaet Theori. Der spilles, synges og parleres.— man har det just som i Paris; blot at i Alt hvad der præsteres vi dumpe paa vor egen Is. Hvor er vort Selv, — hvor blunder det, mens vi paa disse Høider vandre, og spille Farcer for hverandre, og give alskens Roller slet? Ak, mens vi disse Tilspring gjøre til altfor Meget fra for Lidt, vi standse i saa mangt et Røre, der koster os Tilbageskridt. Her taber Kvinden Yndets Duft og disse fine Hjerteblade, der alt i Spiren tage Skade ved vor forcerte Drivhus-Luft. Og Herrerne, — hvad vil man vente paa deres Vei, der falder trang? Hvorfra skal de Dressuren hente i deres norske Skolegang? De tænke vist: Det kommer nok! Og halvt brutale, halvt generte, halvt raa endnu, og halvt blaserte, de danne her en selsom Flok. En Dame i de Fyrretyve blev nylig greben i et Suk; hun lod sin Sjel tilbage flyve til Fordumstid, da hun var smuk. Hun sagde: «Ak, jeg sidder ei med Lyst i dette nye Mylder! Hvor finder jeg de smaa Idyller, der vinked paa min Ungdoms Vei?» &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;2. Der kom en Stands i Soiréen, da ''Præstens Datter'' traadte ind, og Sladren, der gik om til Theen, blev stum ved hendes lette Trin. Den fine Alf paa sexten Aar var fostret i de gronne Dale, og i vor vinterlige Dvale vi studsede ved hendes Vaar. Det nytter lidt, paa Prent at tegne den Yndets Form, vi dvæled ved; den træffes ei, om allevegne man henter Ord for Deilighed. Af Epitheters Overflod jeg vælger kun hvad snart er givet: Hun var saa rank og let som Sivet, og hvid og rød som Melk og Blod. Hvor strengt blev hendes Skjønhed prøvet i vore Connaisseurers Kreds! Der var dog intet Blik saa øvet, at det jo her fandt sig tilfreds. Skjønt overalt blot Ros kom ud, man var dog ivrigst i at hylde de mørkebrune Lokkers Fylde, der bolged paa Blondinens Hud. Men hvad der klarest laa for Øie, og hvorpaa mindst blev givet Agt, var hendes hele Væsens høie og dog naive Tryllemagt. Hun stod med en usynlig Krands i denne festlig-smykte Skare; thi kun om hende laa den klare og milde Kvindeligheds Glands. Med Undren hendes søde Blikke paa Salens Herligheder faldt; men hun alene mærked ikke det Blik, hun mødte overalt. Hvor hun tog Plads, hun kaldte frem, som til sin Vagt, en Dameklynge; man rnaatte tro, hun kunde slynge et magisk Baand om alle dem. I hendes Ords og Blikkes Adel laa der en Sjel af renest Art; fager og fin og tiden Dadel, hun blev Salon’ens Dronning snart. Man bar med Lyst det lette Aag, og tænk — hvad allermindst man venter — der spurgtes ei: «Har hun Talenter, og er hun flink i sine Sprog?» Et manglede endnu den Hulde,— og det var Elskovs søde Drøm. Ja, Blikkets Sjel, den straalefulde, hang end ved Alle lige øm; man vidste om den røde Mund at ei den kjendte Længsels-Sukket, — man saa, at dette Bryst var lukket og bankede af Glæde kun. &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;3. Dog, Amor kom, — men den moderne, den matte, vingeløse Gud, der træffer Manden i hans Hjerne, og ridser neppe Kvindens Hud. I Soiréen er hans Hjem; der vrider han sig halvt beleven, og stundom, næsten tver og treven, han ta’r de sløve Pile frem. Han ramined denne Gang en Herre af den bekjendte Prima-Sort, hvis Liv betegnes med «Desværre!», hvis Krop er lang, hvis Sjel er kort. Hvor denne Herre gjorde Cour, var Damen ganske vist i Mode. Tre Ting ved ham blev kaldet gode: hans Arv, hans Hest, og hans Figur. Da Dalens Rose gjorde Lykke, erklæred han sig skudt med Et. Hans Venner kaldte det en Nykke, og mente, her kom han ei vidt. Han bad dem, blot at give Taal, og sagde: «Lad det være vovet: for vi har Jul, er jeg forlovet»,— og gjorde derom Væddemaal. Og Væddemaalet har han vundet, skjønt Ingen rigtig ved, hvordan; og hun — har kæmpet, og har fundet sin Vaar-Sol slukt ved Ørknens Rand. Uagtet Intet er saa raat som dette Ran i Vaarens Eden, vi holde Sværdet dog i Skeden: «Partiet», heder det, «er godt». Thi vi har glemt de gamle Lexer for Lykkens nye ABC. Hvad er et Lykke-Kast med Sexer? Ak, det er stadig Soirée! I Nordens tarvelige Krog vi sværme for en Pragt-Etage, for Jæger, Groom og Ekvipage, og tage Resten som et Aag. Skal jeg Romanen her begynde med Spillen paa den gamle Streng, om Uskylds værgeløse Ynde, og om Familiens Overhæng? Skal saa en Elsker trækkes hid, der sætter Fruens Barm i Flammer, mens Ægteskabets øde Jammer fordobler hendes Angst og Strid? Jeg tier heller her, og dølger den tit-beskrevne Sjelenød. Man kjender disse bitre Følger; det er den gamle, sene Død. Dog, — for et stille, kjerligt Sind er der et Syn, som dybt vil saare, naar Sorgens eller Angrens Taare har furet Rosenblommens Kind. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2584 3747 2006-10-15T12:21:57Z Teucer 25 {{topp | forrige=←[[Soirée-Billeder]] | neste=[[Vandringen]]→ | tittel=Bækken | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Dybt i Lunden tindred Bækken, paa dens Bred stod Rosenhækken; Vaarens Vinde gav den Vover, Alfer seilede derover. Paa dens skyggedunkle Flade strøde Somren Rosenblade. Bækken lod dem roligt svømme; thi den laa i lunkne Drømme. Men af Høsten blev den vækket og med Lindeblade dækket, og den vilde dem forjage; men de kom der alle Dage. Nu har Vintren, streng og rolig, lukket til dens aabne Bolig. Nu den tæller sine Sukke i det snevre Indelukke. </poem> [[Kategori:Poesi]] 2585 3862 2006-12-04T17:53:01Z Teucer 25 rettet lenke {{topp | forrige=←[[Digtets Aand]] | neste=[[Ved Kong Carl Johans Regjerings-Jubilæum]]→ | tittel=Ved Grundstenens Nedlæggelse til de nye Universitets-Bygninger | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844). <br>(2den September 1841.)</center> }} <poem> &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;1. Her, hvor milde Engle bære Gaver til en lys Natur, her er gode Varsler nære, mens vi lukke denne Mur. Markens Blommer har i Sommer krandset den med Haabets Pragt; Haabet svinger stærke Vinger, hvor den dybe Grund er lagt. Denne Sten, som nu skal signes, er at skatte mer end Guld; med et Frøkorn kan den lignes, som med Haab er gjemt i Muld. Verket stiger, Muren higer kraftig mod sit høie Med; fra dens Tinde skal oprinde Sol, som ei af Nedgang ved. Ja, fra Dale og fra Fjelde Folkets Bønner hid vil naa; her skal Mimers Vande vælde, her skal Norges Hjerte slaa. Lad de hvide Vintre skride gjennem Skov og Urtegaard, — her skal trygge Alfer bygge Regnet om en evig Vaar. &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;2. Der lød en Jubel Landet om, — den lange Nat var svunden, — da Videnskabens Helligdom stod reist i Granelunden. Paa dette høie Tag faldt Iorgnens første Skjær; ja, inden det blev Dag, sad Trøstens Due der med Olieblad i Munden. En Kraft af Folkets Hjerterod omfatted Lysets Lykke, og kjøbte løs fra Glemsels Flod det sunkne Rune-Smykke. Den stærke Hellig-Aand tog Skat af Klippens Søn; da ofred mangen Haand, der hævedes til Bøn, et vegtigt Arvestykke. Idag er dette Mindes Lyst med Haabets Fest forenet; den Vaar, der steg af Landets Bryst, er nu saa vidt forgrenet. I Mindets Fryd og Glands bor Smykket for vort Haab, og under denne Krands det stiger af sin Daab, med tifold Kraft forlenet. Hvor er det sødt at stirre ud i Aandens fagre Rige, og hilse Lysets Sendebud blandt Skyerne, der vige! Fra steilest Klippetop de vinke Dalens Slægt, og her gaar Veien op, hvor Blikket frit og kjækt skal hæve sig og hige. Velsignet vorde denne Grund med Frugt for alle Dale, med gyldent Sagn for Sagas Mund til Kvad og Mindetale! Vort Haab gaar tankefuldt til Gud i Bønnens Fjed, og hvisker: Han vil huldt beskjerme med sin Fred de lyse Læresale! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2586 3749 2006-10-15T12:24:31Z Teucer 25 {{topp | forrige=←IV. [[Til Ole Bull]] | neste=II. [[Varsler]]→ | tittel=I. Storm | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Digte (Welhaven)|Digte]]'' (1838).</center> }} <poem> Solen har hævet sin blodrøde Skive; Alle paa Dækket, voxende Blæst. Tungt over Bølgerne Skyerne drive, Styrmanden ser jeg i Logbogen skrive: Klosrebet Mersseil, Storm af Sydvest. O, hvilket Veir! Gjennem Tougverket stryge splittede Stormhyl med Piben og Brum; jagede Fugle om Vanterne fyge, skarpt som en piskende vinterlig Byge hviner om Skibet det glimrende Skum. Skyerne kæmpe. I vildeste Klynger styrte de frem mod den blussende Sol. Se, over Ossas og Pelions Dynger stiger Titanen og knuger og slynger Armen om Jupiters vaklende Stol. Nu er det ude! I tættere Skarer storme de harmfulde Jetter paany; frem af de mulmdækte Fylkinger farer døvende Torden, og Havbunden svarer: Kaos skal herske, Lyset skal fly! Skibet er grebet af Rædsel; der hviner Stønnen og Suk fra dets Ribber og Bryst; zitrende svaie dets Stænger og Liner, medens de vældige Havets Laviner styrte med Hyl over Boug, over Røst. Ha, hvilken Sø! Som et Dovre den hænger høit over Skandsen med Tinder og Bræ'r. Rædsomme Nu! Over Siden den trænger! Skibet er kastet; det raver og krænger, ligger i Hvirvlerne dødt som et Skjær. Herlige Brig! Kan de rasende Magter lamme din skridende, trodsende Fod? Har Du ei nys, paa de stormfulde Vagter, medens Du seirede forud og agter, hørt vore Jubler, der priste dit Mod? Hurra! Den reiser sig atter, og kaster Skummet tilside med skjærende Kam, hæver mod Skyen de knagende Master, spiler sin Vinge i Stormen, og haster hen over Havet med kneisende Bram. Hisset paa Himlen Kronion har taget atter sin Trone, og vundet en Seir. Jetternes Klynge er splittet i Slaget. Ser Du Titanen, der rammet og jaget styrter sig ned fra sin vaklende Leir? Bygen er over, og jevnere skrider atter vor Storm fra det klarnede Blaa. Stoltere Skibet paa Havryggen rider; Søgutter klatre ad Reisningens Sider, løse et Reb fra den bævende Raa. Dagen er skjøn, og dens Straale forjetter deilige Syner i Braadsøens Dands; se, hvor Smaragden med brede Facetter klarer dens Bryst, medens Skummet sig fletter over dens Bryn til en tindrende Krands! O, lad det storme! Det letter og kvæger. Tag mine Drømme, Du brusende Hav! Djervt med din Bølge sig Sagnet bevæger; her vil jeg tømme til Mindet et Bæger, kaste Pokalen paa Vikingers Grav. Hil Dig, Normannens Turnerplads og Leie, vældige Nordhav med Hvirvler og Gny! Vil Du paa skummende, stormsnare Veie, bringe ham atter hans Odel og Eie: hærdende Kampe og straalende Ry! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2587 3750 2006-10-15T12:24:36Z Teucer 25 {{topp | forrige=←I. [[Storm]] | neste=III. [[Aftenhvile]]→ | tittel=II. Varsler | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Digte (Welhaven)|Digte]]'' (1838).</center> }} <poem> &emsp;Vi sad en skyfuld Aften og saa over Søen hen; og der kom hvide Maager og svævede over den. De hvide Maager meldte med Piben og hæse Skrig, at nu var Havet fuldt af drivende Vrag og Lig. Og Maanen trak bleg og traurig paa Vagt i det øde Rum; da saa vi en ensom Planke, der drev i det vide Skum. Men Stormen for atter nordpaa i Ryttermantel graa; naar Skipperen nikker søvnig, den lader Reveillen gaa. </poem> [[Kategori:Poesi]] 2588 3751 2006-10-15T12:24:39Z Teucer 25 {{topp | forrige=←II. [[Varsler]] | neste=IV. [[Emigranterne]]→ | tittel=III. Aftenhvile | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Digte (Welhaven)|Digte]]'' (1838).</center> }} <poem> &emsp;Der stod en Sky i Vesten med gylden Kant; vor Luft var klar for Resten, og Vinden standsed næsten, mens Solen svandt. Og Bølgens Triller løde i rolig Takt. Vi saa vor Aftenrøde udfolde sig og gløde med navnløs Pragt. Vort Skib lod Linen spille paa slappe Seil; tilsidst kom Taager milde og daled ganske stille paa Havets Speil. Vor Kveld var Fredens Billed, saa ren og skjøn; husvalet og formildet vort Mandskab holdt ved Spillet sin Aftenbøn: «Mod Dybet Solen iler med raske Trin, og Havets Vove hviler i Aftenro og smiler med Rosenkind. «Og Hjertets Vove svulmer som ved en Daab, og hvert et Nag, der ulmer, blidt vugger sig og dulmer i Tro og Haab. «En stormfuld Dag er svunden, med Kamp og Nød; en Seir atter vunden, en Trøst er atter runden af Havets Skjød. Vor Gud, lad Haabets Vinge ei vorde mat, naar dine Tuber klinge, naar Stag og Skjødet springe i Mulm og Nat!» </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2589 3752 2006-10-15T12:24:43Z Teucer 25 {{topp | forrige=←III. [[Aftenhvile]] | neste=V. [[Dômen i Rouen]]→ | tittel=IV. Emigranterne | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Digte (Welhaven)|Digte]]'' (1838). <br>(Havre de Grace)</center> }} <poem> &emsp;Den brune Yankee svinger sin begede Lærreds-Hat; han heiser Fregattens Vinger, og dreier det blanke Rat. Og Skibet gaar stolt af Havnen, med skinnende Skands og Bak; Huronen staar støbt i Stavnen, med Kølle og Tomahak. Det kom fra de dybe Skove, hvor Kæmpe-Egen gror; i Missisippis Vove har Kaimanen fulgt dets Spor. Det drog fra de rige Bugter, hvor Livet er friskt og ungt, hvor Løvet er skjult af Frugter, hvor Kornet er fuldt og tungt. Og se, hvor Lynets Flamme, i Bølgernes vilde Dyst, det bar uden Plet og Skramme sit skinnende Cederbryst. Mod Øst, mod det dybe Fjerne, det for gjennem Stormens Brag, og Friheds og Haabets Stjerne stod tindrende i dets Flag. Mens Seileren fløi mod Stranden med skingrende Hurraraab, der stimlede ud paa Sanden en bævende Folkehob. Sin knudrede Vei den bytter Med Brændingens vrede Skum, Og Stalde og aabne Hytter Med Seilerens mørke Rum. Den kom fra de syge Lande, hvor Løgen og Roen gror, hvor Junkerens Jægerbande i Kornet har Hjortens Spor; — hvor Himlen varmer og dugger det marvløse Agerland, hvor tusinde fulde Vugger gynge i Lyng og Sand. Den fattige Folkevrimmel har gruet ved Hjemmets Navn, og stirret mod Vestens Himmel, og naaet den fjerne Havn. Og Faderen vandred bøiet, med Krammet i et Aag, og vogted med Sorg i Øiet paa Børnenes sene Tog. Sit dyreste, bedste Eie tog Moderen med ombord: hun bar over tunge Veie det skrigende, spæde Nor. Hvor selsom er denne Trængsel paa Seilerens brede Dæk, — hvor maler sig Haab og Længsel og Mismod i tusind Træk! Hvor mangt et Øie stirrer hen paa den sidste Baad, til Blikket forvirrer i Taager af stille Graad! Paa Ruffet sidder en Kvinde, med Barnet i sin Arm; men Barnet kan ei finde Lise ved hendes Barm. Hun ligner den gamle Moder ''Europa'', der hvisker tyst, at snart vil Livets Floder standse i hendes Bryst. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2590 3754 2006-10-15T12:26:07Z Teucer 25 {{topp | tittel=Christian Frederiks kunngjørelse av 19. februar 1814 | forfatter=Christian Frederik }} <center>'''Kundgjørelse.'''</center> Normænd! Kundbart er det for Eder, at Hans Majestæt Kong Frederik den Sjette, uagtet sin Kjærlighed til det norske Folk, som Vi taknemmeligen erkjende, nødtes til, ved den svenske Regjerings Rænker, understøttede af talrige Hære, at frasige sig sin Ret til Norges Throne. Med Harme have I erfaret, at I ere overgivne til en Regjering, der har viist Eder den Foragt, at troe, ved søde Ord og tomme Løfter, at kunne lokke Eder til Utroskab imod Eders Konge, ligesom den og har udøvet det aabenbare Fiendskab, midt under Freden, at ville udhungre Eder, for ved dette umenneskelige Middel at rokke det Mod, som den vidste ellers at være urokkeligt; og nu tiltroer den Eder den Svaghed, godvilligen at ville underkaste Eder det svenske Aag og samme Ulykker, som Sveriges Sønner nu maae taale, for en Udlændings Herskesyge og fremmede Penge at stride i fremmed Land. {{avsnitt}} &emsp;Dog det frie norske Folk kan selv bestemme sin Skjæbne. {{avsnitt}} &emsp;Sværger at ville hævde Norges Selvstændighed; kræver Gud, den Almægtige, til Vidne paa Eders Eeds Oprigtighed; og nedbeder Himmelens Velsignelse over Eders elskede Fædreland. {{avsnitt}} &emsp;Det er Guds Styrelse, trofaste Normænd, at Jeg, Norges Thrones Odelsbaarne, i denne Stund er midt iblandt Eder; nu kunne I vorde reddede ved den Samdrægtighed, som luer i Eders Barm. {{avsnitt}} &emsp;Jeg har hørt Folkets lydelige Stemme for Uafhængighed, for djærv og ubetinget Modstand imod fremmed Vold; dette er Kald nok for Mig, der besjæles af varm Følelse for Norges Held og Hæder, til at forblive iblandt dette trofaste Folk, naar det gjælder dets Selvstændighed, og saalænge Min Stilling kan bidrage til at vedligeholde Orden og Rolighed iblandt Normænd. {{avsnitt}} &emsp;Af Forsynet bestemt til i denne Stund at styre Riget skal Jeg med kraftig Haand, uden at ændse Farer eller Møie, værne om Norges Sikkerhed og holde Lovene i Hævd. {{avsnitt}} &emsp;En Samling af Nationens selvvalgte oplyste Mænd skal dernæst, ved med Viisdom og Samdrægtighed, at bestemme en Regjeringsform for Norge, give denne Stat fornyet Kraft imod aabenbare og hemmelige Fiender, og af dens Bestemmelse vil det afhænge, om Jeg fremdeles skal rygte det Hverv, hvortil Nationens Ønske i denne Stund kalder Mig. {{avsnitt}} &emsp;Elskede norske Folk! Mange Prøver har Jeg allerede modtaget paa Eders Kjærlighed og Tillid. Blandt Eder vil Jeg stedse finde Mig glad og tryg. Fred og derved oplivede Næringsveie og Velstandskilder vil Jeg stræbe at erhverve, og ingen Idræt være mig vigtigere, end at afvende Krigens Plager fra Norge. Kun naar Voldsmænd krænke Rigets Frihed og Selvstændighed, da skulle de føle, at der boer Kraft i Normandens Arm til at hævne Forurettelser, og Mod i hans høie Sjæl til at foretrække Død for Underkastelse. {{avsnitt}} &emsp;Kummer og Trængsler ville Vi tilsammen freidigen gaae imøde, hvis uforsonlige Fiender ikke ville unde Riget Ro; men inden Vore Grændser skal herske Eendrægtighed og Fædrelandssind til villigen at opofre Alt, for at hævde det gamle Norges Ære og atter at hæve det til sin fordums Glands: da skulle eengang Vore forenede Bestræbelser, velsignede af Gud, den Almægtige, krones med et heldigt Udfald, og Norge skal afgive et nyt Beviis paa den Sandhed: at et Folk er uovervindeligt, som frygter Gud og føler varmt for Fædrelandet. {{avsnitt}} &emsp;Regentskabet i Norge, Christiania den 19de Februar 1814. <center>'''Christian Frederik.'''</center> <div align="right">v. Holten.</div> {{bunn}} [[Kategori:Offisielle dokumenter]] [[Kategori:Norges historie]] 2591 3755 2006-10-15T12:26:17Z Teucer 25 {{topp | tittel=Statholderskapets bekjentgjørelse av 27. januar 1814 }} <center>'''Bekjendtgjørelse.'''</center> I Betragtning af den nærværende Pengemangel mellem Mand og Mand, og for at sætte Rigets Indvaanere istand til med større Lethed at afdrage de paabudne Skatter, har jeg fundet mig foranlediget til, at lade udfærdige Beviser til en Sum af Tre Millioner Rigsbankdaler, lydende paa 50, 25, 15, 5 og 1 Rigsbankdaler Navne-Værdie, hvilke ville vorde modtagne i alle offentlige Casser og Oppebørelser i Norge til Skatters og Afgivters Betaling for indeværende og Neste Aar; og, forsaavidt ikke til Slutningen af 1815 paa denne Maade indkomne, indløses de ved Norske Zahlcasse eller Stiftsamtstue-Casserne i Bergen og Throndhjem. Imidlertid kunne de roullere mellem Mand og Mand for deres paalydende Sum. {{avsnitt}} &emsp;Dette bringes herved til almindelig Kundskab. {{avsnitt}} &emsp;&emsp;Statholderskabet i Norge, Christiania den 27de Januar 1814. <center>Christian Frederik</center> <div align="right">v. Holten.</div> [[Kategori:Offisielle dokumenter]] [[Kategori:Norges historie]] 2592 3756 2006-10-15T12:32:13Z Teucer 25 [[w:Morgenbladet|Morgenbladet]] ble utgitt fra 1819. * [[/Ekstrablad 8. juli 1836|Ekstrablad 8. juli 1836]] [[Kategori:Aviser]] 2593 3757 2006-10-15T12:32:28Z Teucer 25 <center><big>'''Morgenbladet.'''</big></center> <center>&mdash;&mdash;&mdash;</center> <center>'''Extrablad.'''</center> ---- <center>'''Fredagen den 8de Juli 1836.'''</center> ---- I Odelsthingets Møde imorges Kl. 7 besluttedes udnævnt en Committee af 5 Medlemmer, (Assessor Holst, Riddervold, Sørensen, Foss og Falsen) for at tage i Overveielse hvorvidt nogen af Kongens Raadgivere burde i Anledning af Storthingets Opløsning drages til Ansvar, hvis den saa betimelig kunde erholde de fra Regjeringen i saa Henseende forlagte Protokoller. Efter Foss's Forslag paalagdes det den endvidere strax at træde sammen og ogsaa afgive en Indstilling om hvad der maatte være at beslutte, hvis Protokollerne enten ikke betimeligt nok erholdtes fra Regjeringen. Da Committeen omtrent Kl. 9½ endnu ikke havde erholdt dem, indstillede den, at Odelsthinget af saadan Grund intet kunde beslutte i ovenmeldte Henseende. Kl. omtrent 10 erholdtes imidlertid Protokollerne, men i Betragtning af den korte Tid til Overveielse som nu var levnet Thinget, gjentog den principaliter sin nysnævnte Indstilling, og indstillede ''in subsidium'', at Statsminister Løvenskjold skulde sættes under Rigsret, saasom han ikke havde protesteret mod Beslutningen om Storthingets Opløsning. I saa Tilfælde skulde Høiesteretsassessor Holst, Sorenskriver Falsen og Byfoged Vogt danne en Committee, hvormed Aktor havde at raadføre sig. Den principale Indstilling forkastedes med 39 St., hvorimod den subsidiære derefter eenstemmigt bifaldtes. Rigsret er altsaa dekreteret mod Statsminister Løvenskjold, medens det derimod med Hensyn til de øvrige Kongens Raadgivere er reserveret næste Storthing Ret til at drage dem til Ansvar. {{avsnitt}} &emsp;Kl. 12 indfandt Statsraad Collett sig, ledsaget af en stor Procession, og oplæste følgende Reskript og Tale: {{avsnitt}} &emsp;«Vi Carl Johan &c. gjøre vitterligt: I Overeensstemmelse med den af Os i Vort Statsraad tagne Beslutning have Vi naadigst villet befale og bemyndige Vor Statsraadm Hr. Jonas Collett, til, i Forening med Vor norske Regjerings øvrige Medlemmer, at opløse det nu forsamlede 8de ordentlige Storthing næstkommende Fredag, den 8de Juli, og til den Ende at oplæse og overlevere Storthinget den af Os under Dags Dato i saa Henseende udfærdigede naadigste Meddelelse {{avsnitt}} &emsp;Givet paa Stockholms Slot, den 2den Juli 1836. {{avsnitt}} &emsp;&emsp;Under Vor Haand og Rigets Segl. {{avsnitt}} <center>&emsp;Carl Johan.</center> <br>Løvenskiold. <br><div align="right">Fred. Due.»</div> {{avsnitt}} &emsp;«Vi Carl Johan, &c. gjøre vitterligt: Da Grundlovens § 80 foreskriver, at et ordentligt Storthing ikke kan forblive samlet over 3 Maaneder uden Kongens Tilladelse, have vi naadigst tilladt nærværende Storthing, at fortsætte sine Forhandlinger 2de Maaneder over denne Tid. {{avsnitt}} &emsp;Vi finde det nu for Almindeliges Del tjenligt at opløse Storthinget, og erklære herved, i Overeensstemmelse med Grundlovens § 80, Norges Riges 8de ordentlige Storthing hævet. {{avsnitt}} &emsp;Vi forblive Norges Riges Storthing med al kongelig Naade og Yndest velbevaagen. {{avsnitt}} &emsp;Givet paa Stockholms Slot, den 2den Juli 1836. {{avsnitt}} &emsp;&emsp;Under Vor Haand og Rigets Segl. {{avsnitt}} <center>&emsp;Carl Johan.</center> <br>Løvenskiold. <br><div align="right">Fred. Due.»</div> {{avsnitt}} &emsp;Derefter udraabte Præsidenten og de Tilstedeværende: {{avsnitt}} &emsp;«Gud bevare Kongen, Færdrenelandet og Broderriget!», hvorpaa Processionen afgik. Efter Præsidentens Opfordring var der Ingen, som vilde foreslaae, at der skulde afgaae en Deputation til Regjeringen for at complimentere den, hvilket Præsidenten hellerikke fandt sig foranlediget til under de nærværende Omstendigheder at foreslaae. Da Ingen yttrede sig, ansaaes det afgjort, at ingen Deputation udnævntes. Borgerskabet og Garnisonen var opstillet i Gaderne. Storthingssalen var dekoreret som sædvanligt ved slige Leiligheder. {{avsnitt}} &emsp;Imorgen skulle vi meddele en fuldstændigere Beretning om Referaterne i Storthinget og Odelsthinget. Vi bemærke nu kun, at der fremkom Grundslovsforslag om Valgvæsenet, om Fortolkning af Ansvarlighedsbestemmelserne derhen, at den som contrasignerer er ansvarlig uden Hensyn til Protest, og om at Storthinget kan være samlet i sex istedetfor i tre Maaneder uden Prolongation. <center>&mdash;&mdash;&mdash;</center> {{bunn}} 2594 3758 2006-10-15T12:34:18Z Teucer 25 [[Kategori:1900-tallet]] 2595 3759 2006-10-15T12:34:35Z Teucer 25 [[Kategori:1900-tallet]] 2596 3760 2006-10-15T12:34:45Z Teucer 25 [[Kategori:1900-tallet]] 2597 3761 2006-10-15T12:34:57Z Teucer 25 [[Kategori:1900-tallet]] 2598 3762 2006-10-15T12:35:07Z Teucer 25 [[Kategori:1900-tallet]] 2599 3763 2006-10-15T12:35:22Z Teucer 25 [[Kategori:1900-tallet]] 2600 3765 2006-10-15T12:36:15Z Teucer 25 [[Kategori:1800-tallet]] 2601 3766 2006-10-15T12:40:41Z Teucer 25 [[Kategori:Kategorier]] 2602 3767 2006-10-15T12:41:09Z Teucer 25 [[Kategori:Litteratur etter emne]] 2603 3768 2006-10-15T12:41:32Z Teucer 25 [[Kategori:Historie]] 2604 3773 2006-10-15T18:27:06Z Pathoschild 31 creation {| style="width:100%; height:600px; text-align:center;" vertical-align="middle" align="center" |- | {| style="width:25%; height:25%; background:#CCC; border:2px solid #AAA;" align="center" |- | {| style="width:25%; height:25%; background:#000;" align="center" |} |} [[m:user:Pathoschild|<span style="font:italic bold 2em serif; color:#000; text-decoration:none;">?</span>]] [[en:User:Pathoschild]] 2605 3778 2006-10-25T19:32:24Z MediaWiki default 2606 3779 2006-10-25T19:32:25Z MediaWiki default 2607 3780 2006-10-25T19:32:25Z MediaWiki default Your IP address is blocked from editing, and so is not allowed to use the password recovery function to prevent abuse. 2608 3781 2006-10-25T19:32:26Z MediaWiki default 2609 3782 2006-10-25T19:32:26Z MediaWiki default 2610 3784 2006-10-25T19:32:27Z MediaWiki default 2611 3785 2006-10-25T19:32:27Z MediaWiki default The following pages do not link to other pages in this wiki. 2612 3786 2006-10-25T19:32:28Z MediaWiki default 2613 3787 2006-10-25T19:32:28Z MediaWiki default 2614 3788 2006-10-25T19:32:28Z MediaWiki default Redigerer $1 2615 3790 2006-10-25T19:32:32Z MediaWiki default Atom 2616 3791 2006-10-25T19:32:32Z MediaWiki default RSS 2617 3792 2006-10-25T19:32:33Z MediaWiki default 2618 3793 2006-10-25T19:32:34Z MediaWiki default 2619 3794 2006-10-25T19:32:35Z MediaWiki default Denne siden ble sist endret $2, $1. 2620 3795 2006-10-25T19:32:35Z MediaWiki default Denne siden var sist redigert $2, $1 av $3. 2621 3796 2006-10-25T19:32:35Z MediaWiki default 2622 3797 2006-10-25T19:32:35Z MediaWiki default 2623 3798 2006-10-25T19:32:36Z MediaWiki default 2624 3799 2006-10-25T19:32:36Z MediaWiki default The following pages are not linked from other pages in this wiki. 2625 3800 2006-10-25T19:32:36Z MediaWiki default 2626 3801 2006-10-25T19:32:37Z MediaWiki default 2627 3802 2006-10-25T19:32:37Z MediaWiki default 2628 3803 2006-10-25T19:32:37Z MediaWiki default 2629 3804 2006-10-25T19:32:37Z MediaWiki default 2630 3805 2006-10-25T19:32:38Z MediaWiki default 2631 3806 2006-10-25T19:32:38Z MediaWiki default 2632 3807 2006-10-25T19:32:38Z MediaWiki default My preferences 2633 3808 2006-10-25T19:32:38Z MediaWiki default 2634 3809 2006-10-25T19:32:38Z MediaWiki default 2635 3810 2006-10-25T19:32:41Z MediaWiki default {{PLURAL:$1|Kategori|Kategorier}} 2636 3811 2006-10-25T19:32:41Z MediaWiki default 2637 3812 2006-10-25T19:32:41Z MediaWiki default 2638 3813 2006-10-25T19:32:41Z MediaWiki default 2639 3814 2006-10-25T19:32:43Z MediaWiki default You have not specified target revision or revisions to perform this function on. 2640 3815 2006-10-25T19:32:43Z MediaWiki default No target revision 2641 3816 2006-10-25T19:32:43Z MediaWiki default Gå 2642 3817 2006-10-25T19:32:44Z MediaWiki default 2643 3818 2006-10-25T19:32:45Z MediaWiki default 2644 3819 2006-10-25T19:32:46Z MediaWiki default A password reminder has already been sent, within the last $1 hours. To prevent abuse, only one password reminder will be sent per $1 hours. 2645 3820 2006-10-25T19:32:46Z MediaWiki default Disable variants conversion 2646 3822 2006-10-25T19:32:47Z MediaWiki default 2647 3823 2006-10-25T19:32:47Z MediaWiki default 2648 3824 2006-10-25T19:32:47Z MediaWiki default 2649 3825 2006-10-25T19:32:47Z MediaWiki default 2650 3826 2006-10-25T19:32:47Z MediaWiki default 2651 3828 2006-10-25T19:32:48Z MediaWiki default 2652 3829 2006-10-25T19:32:48Z MediaWiki default kk 2653 3830 2006-10-25T19:32:48Z MediaWiki default kk-cn 2654 3831 2006-10-25T19:32:48Z MediaWiki default kk-kz 2655 3832 2006-10-25T19:32:48Z MediaWiki default kk-tr 2656 3833 2006-10-25T19:32:48Z MediaWiki default 2657 3834 2006-10-25T19:32:48Z MediaWiki default 2658 3835 2006-10-25T19:32:48Z MediaWiki default Watch this page 2659 3836 2006-10-25T19:32:48Z MediaWiki default &lt; 2660 3837 2006-10-25T19:32:48Z MediaWiki default 2661 3842 2006-11-17T16:56:49Z Teucer 25 __NOTOC__ {{Forfatter| Navn=Henrik Wergeland |Datoer=(1808 &ndash; 1845) |SorterUnder=Wergeland, Henrik |ForbokstavEtternavn=W |Wikipedia=Henrik Wergeland |Wikiquote=Henrik Wergeland |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Henrik Wergeland var en norsk dikter. |Bilde= }} * ''[[Ah!]]'' (1827) * ''[[Irreperabile tempus]]'' (1828) * ''[[Sinclars Død]]'' (1828) * ''[[Phantasmer]]'' (1828) * ''[[Digte, 1ste Ring]]'' (1829) * ''[[Harlequins Virtuos]]'' (1830) * ''[[Skabelsen, Mennesket og Messias]]'' (1830) * ''[[Opium]]'' (1832) * ''[[Folkeviser]]'' (1832) * ''[[Sifuliner til Studenten Jahn Welhaven]]'' (1832) * ''[[Spaniolen]]'' (1833) * ''[[Digte, anden Ring]] (1933) * ''[[Papegøien]]'' (1835) * ''[[Den indiske Cholera]]'' (1835) * ''[[De sidste Kloge]]'' (1835) * ''[[Barnemordersken]]'' (1835) * ''[[Norge i 1800 og 1836]]'' (1836) * ''[[Stockholmsfareren]]'' (1837) * ''[[Kong Carl Johans Historie]]'' (1837) * ''[[Stockholmsfareren No. 2]]'' (1837) * ''[[Campbellerne]]'' (1838) * ''[[Hytten]]'' (1838) * ''[[Poesier]]'' (1838) * ''[[Selskabet Kringla]]'' (1839) * ''[[Den Konstitutionelle]]'' (1839) * ''[[Vinterblommer i Barnekammeret]]'' (1840) * ''[[Jan van Huysums Blomsterstykke]]'' (1840) * ''[[Verden tilhører Os Jurister!]]'' (1840) * ''[[Lyv ikke!]]'' (1840) * ''[[Engelsk Salt]]'' (1841) * ''[[Norges Konstitutions Historie]]'' (1841&ndash;43) * ''[[Vinægers Fjeldeventyr]]'' (1841) * ''[[Svalen]]'' (1841) * ''[[Jøden]]'' (1842) * ''[[Venetianerne]]'' (1843) * ''[[Den engelske Lods]]'' (1844) * ''[[Jødinden]]'' (1844) * ''[[Mennesket]]'' (1845) * ''[[Hassel-Nødder]]'' (1845) * ''[[Søkadetterne iland]]'' (1847) * ''[[Fjeldstuen]]'' (1848) == Tidsskrifter == * ''[[For Almuen]]'' (1830&ndash;39) * ''[[For Menigmand]]'' (1836&ndash;38) * ''[[For Arbeiderklassen]]'' (1839&ndash;45) == Dikt == * [[/Dikt (alfabetisk)|Dikt i alfabetisk rekkefølge]] * [[/Dikt (kronologisk)|Dikt i kronologisk rekkefølge]] 2662 3843 2006-11-17T16:57:21Z Teucer 25 {{topp |tittel=Digte, 1ste Ring |forfatter=Henrik Wergeland |forrige= |neste= |noter=<center>1829</center> |}} * [[Til Stella1|Til Stella]] * [[En Sangfuld Sommermorgen paa Skreya]] * [[Carl Johan]] * [[Til Oscar]] * [[Ode til Norges Flag]] * [[Under en Birk]] * [[Min lille Kanin]] * [[Til Maurits Hansen]] * [[Til Frithjof]] * [[I Stormen]] * [[Til Amund]] * [[Til Hagbarth]] * [[Til Erling]] * [[Haab]] * [[Brittania]] * [[Ved Mjøsen]] * [[Napoleon]] * [[Paa en Kirkegaard]] * [[Til Hagbarth]] * [[Hymne til Friheden]] * [[Drengen]] * [[Stella i Verkenskjole]] * [[Til Hakon]] * [[I Tordenen]] * [[Stella og Skjalden]] * [[En Sommerqvel under Syringen]] * [[Hvem er Stella]] * [[Til Stella2|Til Stella]] [[Kategori:Diktsamlinger]] [[Kategori:1829]] 2663 3844 2006-11-17T17:00:22Z Teucer 25 {{topp | forrige= | neste=[[En Sangfuld Sommermorgen paa Skreya]]→ | tittel=Til Stella | seksjon= | forfatter=Henrik Wergeland | noter=<center>Fra ''[[Digte, 1ste Ring]]'' (1829).</center> }} <poem> Ha, hvor spænder sig min Sjel &emsp;&emsp;op til Himmel, ned til Hel, over Sol og over Skye til Messias, første Klang i den høie Aandesang, som ved Blivet toned ud i Livet, der i Blod og Kjød og Jord Farve fandt og Udtryksord! Ha, og ned bag Steen og Mose graver den sig som en Rod, som en klingrende Alrune, drikker gammelt Heltery, suger svundne Dyders Træk, suger svundne Lasters Skræk op af Pergamenters Blæk, op af Munkeruller brune, op af brusten Rustnings Blod, springer saa med Duft mod Sky, op med Klang og Nervegny, som en Balsaminerose &mdash; o hvert Blad et Sørgespil: Skyggen Graad og Lyset Ild. Men mit Hjerte, stakkels Enke, har kun liden Moro af flyve over Skyers Lænke, taaresløret Blik at sænke i en blodskysløret Grav. Hun har nok vel med at tænke paa sit eget Sørgespil, hvor der myrdes med en Piil, stranguleres med et Smiil, druknes i et Øies milde rosenkindomspundne Kilde; og saa mørkt, at Graad er Lys, Knuden Vanvid næsten, aaben kulsort Grav bag Neslehoben Enden, og Musiken Gys. Ak, med slige Sørgespil maa mit Hjerte, stakkels Enke more sig; og Laurbærsmiil med Cypressetaarer stænke i sin sjunkne Ungdomsborg, hvor paa brusten Vold og Hjørne hviner Uglesuk, og Sorg piber der som vilde Tjørne, voxer Vemods blege Rose. (Gid det dog var Glemsels Mose!) Eja, paa de høie Mure Smiil som Purpurvimpler vajed, Kindens Banner Skyen prajed, Øjet var paa højen Tind Bueskytte snar som Vind, Latter bølged ud som Røg, som Granater Vid og Spøg. Nu med Jorden jevnt er Alt, tæt og tykt i dybe Fure smelter goldt, forbandet Salt. Væk! væk! lad Alting synke! Tandklokken briste i Mundens Capel! Høialtarhjertet synke til Hel! Lad det blive et Morads! Jeg har aldrig lært at ynke brustet, splintret, knust Pallads. Frem sig hæve Kravebeen som mit Hjertes Bautasten! Troer du, at jeg angest saae Lungens Gjenfærd hoppe paa Kinden som en Lygtemand, hist og her som Nordlysbrand? Frem som brune Tidsler maae Rynker springe ovenpaa Hjertet, spinde rundt sin Torn om det hule haarde Horn, som om Valpladsskinnebeen, der er kaade Netlers Teen. Se min Aand fra min Ruin svæver op med Stjerneskin: Stjerneskin, thi det er Nat nu jeg griber Harpen fat, roder i dens Strengeskat, bøjer Strengen, saa min Sjel farer, som et klangfuldt Lyn, op fra Jord, igjennem Sky'en . . . Ja, faaer neppe Tid at sanke denne Glemmigikke-Tanke: Jord Farvel! min Jord, Farvel! Synk Ruin! du Taarn af Sorg! Vemods epheusnoede Høi (ak, min Kind) synk uden Støi ned i Barmens Siddimsdal! Brist min høje Kummerborg! (brist min Hovedpandeskal!) Synk mit Skuldergolgatha! Himlen er mit Zion &mdash; Ha! &emsp;&emsp;Alt er forbi. &emsp;&emsp;Nu er jeg fri. &emsp;Min Stella! min Aand, &emsp;&emsp;uden at svimle, vugger sig kjæk paa cherubfyldte Himle. &emsp;Seer du, min Haand &emsp;er dens Skygge, som lav &emsp;slæber sig hen over Støv over Grav? &emsp;&emsp;Haandens fjedrede Stav &emsp;&emsp;er Billedet af den melkeveihvide Harpestrengsvinge, &emsp;hvorpaa min Aand tør gjennem Himlens Seraphchore svinge. Tys, hvor de støde i Solebasun! Af Maanehorn gjalder det Himmelpaulun: «Gud Halelu! Hvor søge vi Gud? Solstraalen peger fra Himmel i Dyb . . . &emsp;&emsp;Mod vinget Cherub &emsp;vinker det slæbende Kryb . . . &emsp;Mod Seraphernes Chor &emsp;flagrer en Puppe i Spindelvævflor!» &emsp;&emsp;Hil Halelu! &emsp;Mit Hjerte, mit Hu &emsp;&emsp;finder sin Gud. Stella er hellig . . Min himmelske Brud, seer du vor Fæstensring (Graven i Muld, Graven dernede) sluttet og fuld? Se Pintsliljeperletræk rundtom den snoer, Stella, det Navn, som din Skjald bar paa Jord! (O Gud velsigne den Haand, som har sat de Stjerner paa Gravens hvælvede Nat! Velsign den, min Stella! Ak, var det dig selv, som nærmed dig Graven en Bededagsqvel, mens Klokkerne klang deres Høitidssang, med Haanden saa blomstfuld som Barmen var trang, da være din Taare Guds dalende Velsignelse!) &emsp;&emsp;Hil Halelu! Er Stella min Gud, jeg, som din Messias, da maa paa dit Bud &emsp;&emsp; Sole byde &emsp;&emsp;&emsp; flamme og syde, &emsp;&emsp;&emsp; Kloder at flyde &emsp;&emsp;&emsp; brusende ud. Se fra din Hellighed! Sign mine Liv! &emsp;&emsp;Raab, naar min Harpe udtoner et «Bliv!» &emsp;«At Alting er godt, jeg seer!» Da vil jeg skabe Verdener fleer. Se, hvor min Venus, saa skjøn som ''sangfuld Vaarmorgen'' grøn, &emsp;ud fra min Harpebarm bølger. &emsp;&emsp;Jupiter følger. Ha, som ''Kong Carl'' den funklende frem &emsp;fra sit strengtækte Hjem skyder sig, kringsat af Smaamaaner fem! Ah, eller regner jeg Mars vel blandt dem? &emsp;Han brusede rød, &emsp;i slig Fart, fra mit Skjød, at neppe jeg hastigst den kunde velsigne ved den med Scandiens ''Oscar'' at ligne. &emsp;&emsp;Nordstjerne Hil! Du er mit ''Norriges Banners'' Ild. &emsp;&emsp;Uranus, manet &emsp;&emsp;til Taagerunden, &emsp;Du er ''Napoleon'', bunden &emsp;&emsp;af Oceanet. Dunkle Saturn, som en ''Skjærsommerqvel'' (Morgnens Velkommen og Aftnens Farvel, &emsp;malt paa det samme &emsp;Horizontæbles Ramme) susende brød fra min Sjel. Ceres og Juno og Vesta, der trille som Taarer paa Himmelens Kind, de ligne de ''Oder'', som sendes &emsp;''til Venner'', og brændes. &emsp;&emsp;Pallas, du lille, &emsp;&emsp;knapt kan du skille &emsp;&emsp;fra Luften dit Skin . . . Ah, du maa ligne min ''lille Canin''. Jord, fra dit lunkne, frugtbare Skjød Morgensky springer som Rosenglød. Regnbuebeltet, sprunget ito, siger: du lod ei din Jomfrudom Ro. Snart du din Elsker, Solen, gav Mammuth i Skov, Leviathan i Hav. Kydskheden manes til Pande-Pol, Viinhøjebarme krystes mod Sol, Libanons Navle og Arams Bug bade sig dybt i hans Kjærlighedsdugg. Jord, dig Maanen holder i Skyslørets Folder, sukkende: «Moder, jeg fryser . . o tag mig til din Barm, din Dag! Jeg tørster og sulter . . o giv mig af din Melk, dit Blod, lidt Liv!» &mdash; «Ah, Maane er voxen . . . Fy skamme dig Dreng! Du har besteget alt Stjernernes Seng. Hæng ei ved Barm; men paa Himmelens Eng springe du kan, og af Solstraalen plukke (nu skal din Fader dig føde) Citroner om Morgnen, Æbler om Qvel. O de vil Tørsten nok slukke. Frisk! De bekomme dig vel!» Jord, hvilende paa din Frugtbarhed, &emsp;&emsp;om dine Bryster Liv vrimle som Stjerner om hvalte Himle: paa Højen staaer Løven som Sol, over Dalens Palmer Fuglene flye, som Planeter over Skye, som Maaner staae Liljen og lille Viol. O Jord, din Ømhed er Ild, den store Hjerteild gjemt dybt under Havgjord, af Bjergebarm tæmt, din Harm Elementernes Spil: Du ''Friheden'' ligner, der hviler i ''Nor'', opammer Stordaad og Dyder og Flor. Det kolde Maanespil (som Wellingtons Skjoldrunds Ild) Frihedens Lys i hver Sjel, som bærer Navnet af Træl, men seer med Længsel, fra kronet og thronet Fængsel, den Underglands under Dovrefjeld. Ha, der staaer Carl med hvas Hellebarde, &emsp;vak som en Varde, Krohgs og Knudssøns Skygger fast svæve derover og hvine hvast, &emsp;som to Dioscurer i Mast, &emsp;naar Stormen lurer &emsp;i Bølgens Furer . . . Fra Knudssøn og Krohg, o lige til mig, som knapt er Violen liig, der gjemmer i Hjertet en Dugdraabe kun til Speil for Gud og Verdens Rund, i Frihed (vort Gudevæsens Grund) vi slynge isammen Alle vor Rod; men Daad, dens Frugt, for Verdens Øine tør sig mod Himlen høine, skinne paa Land, slaae Duft over Hav, saa Trælle kan vaagne i Munkegrav, &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;rodet saa dybt til Helvede af &emsp;&emsp;et Øxescepter og Bispestav, &emsp;&emsp;at Djævlene krybe stundom op, &emsp;&emsp;og sætte sig paa Thronmonumentets Top. Ha Friheden blomstrer i Blik og Mund, er Hjertets Marv og Sjelens Blod! O Stella, min Sang om Frihed i Nord &emsp;Harpens Guldsky bryder, &emsp;&emsp;ud den flyder &emsp;som frugtbare Jord. Se fra din Hellighed! Sign mine Liv! Sign min Harpes Bliv! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2664 3845 2006-11-17T17:00:51Z Teucer 25 Henrik Wergelands dikt i kronologisk rekkefølge. * [[Meminisse dubium est, quod durum fuit pati]] * [[Mindeqvad over Søelieutenant L. Bruun]] * [[Norges Frihed]] * [[Paa min Faders Fødselsdag]] * [[Nytaarsvers]] * [[Ida og Selma]] * [[Mindeqvad over Sorenskriver Knudssøn]] * [[Den syttende Mai]] * [[Ode til Norges Frihed]] * [[Fru Else Rustads Minde]] * [[Til min Fader]] * [[Cantate]] * [[Idyl-Ode]] * [[Til Frederik Stang min Cleanthes]] * [[Ode]] * [[Til Professor Rector Rosted, Jubellærer]] * [[Cajusdam-Tanker]] * [[Sonnate til Hulda]] * [[Henrik Wergeland til den døde Peter Krefting, Hans Ven]] * [[Rhigas nygræske Krigssang]] * [[Ode]] * [[Norge, Iisland, Færøe]] * [[Brestes og Beines Drapa]] * [[Naar sand Menneskekjærlighed findes i Eders Tanker]] * [[Et Kvæde ved Christian Krohgs Grav]] * [[Drængen og Fuglen]] * [[Sang i Studentersamfundet den 17de Mai]] * [[S: T: Hrr: Capitaine, Enrolleringschef Rasch]] * [[Til Stella1|Til Stella]] * [[En Sangfuld Sommermorgen paa Skreya]] * [[Carl Johan]] * [[Til Oscar]] * [[Ode til Norges Flag]] * [[Under en Birk]] * [[Min lille Kanin]] * [[Til Maurits Hansen]] * [[Til Frithjof]] * [[I Stormen]] * [[Til Amund]] * [[Til Hagbarth]] * [[Til Erling]] * [[Haab]] * [[Brittania]] * [[Ved Mjøsen]] * [[Napoleon]] * [[Paa en Kirkegaard]] * [[Til Hagbarth]] * [[Hymne til Friheden]] * [[Drengen]] * [[Stella i Verkenskjole]] * [[Til Hakon]] * [[I Tordenen]] * [[Stella og Skjalden]] * [[En Sommerqvel under Syringen]] * [[Hvem er Stella]] * [[Til Stella2|Til Stella]] * [[Til min gode Fader]] * [[Farvel]] * [[Unio robur Gothorum]] * [[Pariser-Hymnen]] * [[Bolivar]] * [[Leve syttende Mai!]] * [[Paa syttende Mai]] * [[Sang for Briggen Clara Maria]] * [[Cæsaris]] * [[Læses af Mathea Heltberg, naar hun er 17 Aar]] * [[La Varsovienne ou La Polonaise]] * [[Den Pohlske Nationalsang]] [...] * [[Den første Gang]] * [[Kristiania]] * [[Kalmukkisk Klagesang ved den Wolgaiske Hordes Bortmarsch]] * [[Over Otto G. D. Aubert]] * [[Til en ung Pige]] * [[Et reent Blad Papir]] * "[[Alt er Forfængeligt]]" * [[I det Grønne]] * [[Bannersang for Kristiania Borgerkorps]] * [[Tugthusqvinden]] * [[Den Navnløse]] * [[Blomsten]] * [[Fødselsdagen]] * [[Fantasi (Wergeland)|Fantasi]] * [[Den Elskte]] * [[Den Elskedes Overfart]] * [[Min Grav]] * [[Det første Haandtryk]] * [[Den første Omfavnelse]] * [[Det første Kys]] * [[Kjærlighed og Nød]] * [[Hjemme]] * [[Norges Farvel til Ole Bull]] * [[Den Elsktes Slummer]] * [[Med en Bouquet]] * [[Kirgisisk Folkesang]] * [[Norges Fjelde]] * [[Kunstrytteren]] * [[De to Elskerinder]] * [[Damen med Harpen]] * [[Svanernes Høstflugt]] * [[Kongens Ankomst]] * [[Livets Musik]] * [[Hungersnøden]] * [[Asylbørnernes Sang]] * [[Jægeren og Løven]] * [[Bysten og Ræven]] * [[Græshoppen og Myren]] * [[Bonden og Ormen]] * [[Serenade]] * [[Sang for Skydeselskabet "Kristian Augusts Venner"]] * [[Smukke Skyer]] * [[Den Norske Almuestalsmand]] * [[Robert Major]] * [[Til en Pebersvend]] * [[Gangspilvise om Briggen "Jonas Anton Hjelm"]] * [[Iland og ombord i Orkan]] * [[Opsang for "Kristiania Paket"]] * [[Syttende Mai-Vise]] * [[Tempel-Skalden, Uppsala-Ärkebiskoppen Johan Olof Wallin]] * [[Ny Vise]] * [[Ludvig Mariboe]] * [[Kongens Skaal i Champagner]] * [[Fire Drambiter]] * [[Haandværkeren og Bonden]] * [[Evas Vuggesang]] * [[Adams Sejersang over Løven]] * [[Moderen]] * [[Hvor ofte skal Gud takkes?]] [...] * [[Farvel]] * [[Paa Hospitalet, om Natten]] * [[Anden Nat paa Hospitalet]] * [[Mulig Forvexling]] * [[Til Foraaret]] * [[Til min Gyldenlak]] * [[Den smukke Familie]] 2665 3846 2006-11-17T17:01:32Z Teucer 25 {{topp | forrige= | neste= | tittel=Til min Gyldenlak | seksjon= | forfatter=Henrik Wergeland | noter=<center>Trykket i ''[[Morgenbladet]]'' 24. mai 1845.</center> }} <poem> Gyldenlak, før Du din Glands har tabt, da er jeg Det hvoraf Alt er skabt; ja før Du mister din Krones Guld, &emsp;da er jeg Muld. Idet jeg raaber: med Vindvet op! mit sidste Blik faar din Gyldentop. Min Sjel dig kysser, idet forbi &emsp;den flyver fri. Togange jeg kysser din søde Mund. Dit er det første med Rettens Grund. Det andet give du, Kjære husk, &emsp;min Rosenbusk! Udsprungen faaer jeg den ei at see; thi bring mig Hilsen, naar det vil skee; og siig, jeg ønsker, at paa min Grav &emsp;den blomstrer af. Ja siig, jeg ønsker, at paa mit Bryst den Rose laa, du fra mig har kyst; og, Gyldenlak, vær i Dødens Huus &emsp;dens Brudeblus! </poem> [[Kategori:Poesi]] 2666 3847 2006-11-17T17:03:06Z Teucer 25 {{topp |tittel=Poesier |forfatter=Henrik Wergeland |forrige= |neste= |noter=[[w:Poesier|Wikipedia-artikkel]]<br><center>1838</center> |}} * [[Den Navnløse]] * [[Blomsten]] * [[Fødselsdagen]] * [[Fantasi (Wergeland)|Fantasi]] * [[Den Elskte]] * [[Den Elskedes Overfart]] * [[Min Grav]] * [[Det første Haandtryk]] * [[Den første Omfavnelse]] * [[Det første Kys]] * [[Kjærlighed og Nød]] * [[Hjemme]] * [[Den Elsktes Slummer]] * [[Med en Bouquet]] [[Kategori:Diktsamlinger]] [[Kategori:1838]] 2667 3848 2006-11-17T17:03:35Z Teucer 25 [[Kategori:1800-tallet]] 2669 3861 2006-12-04T17:52:07Z Teucer 25 #redirect [[Ved Grundstenens Nedlæggelse til de nye Universitets-Bygninger]] #redirect [[Ved Grundstenens Nedlæggelse til de nye Universitets-Bygninger]] 2670 3855 2006-12-04T17:49:34Z Teucer 25 New page: {{topp | forrige=←[[Ved Grundstenens Nedlæggelse til de nye Universitets-Bygninger]] | neste=[[I Sorgen for Kong Carl Johan]]→ | tittel=Ved Kong Carl Johans Regjerings-Jubilæum | sek... {{topp | forrige=←[[Ved Grundstenens Nedlæggelse til de nye Universitets-Bygninger]] | neste=[[I Sorgen for Kong Carl Johan]]→ | tittel=Ved Kong Carl Johans Regjerings-Jubilæum | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>(1843).<br>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;'''I. Universitets-Fest.''' &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;1. Naar en Stridslarm skulde standse, Hellas til Athene bad, — og af hendes stærke Landse skjød det milde Olieblad. Af den vilde Kampens Fure tog hun Frugter tusindfold, og for Visdoms Tempelmure stod hun med sit Trylleskjold. Lad, o Drot, den høie Mythe strø sin Glands i dine Spor! Der er Pris fra Hal og Hytte i Athenes Høitids-Chor. Thi af alle Skytsgudinder staar hun nu din Trone næst; Heltens og Regentens Minder samler hun i denne Fest. Til de rige Laurbærgrene om dit gyldne Diadem bringer Dig idag Athene Fredens fagreste Emblem. &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;2. Den bedste Pragt ved Tronens Side, det bedste Værn for Fyrstens Barm, det er den hellige Ægide, der hviler paa Gudindens Arm. Hun hæver den, mens fryd-bevæget det kongelige Hjerte slaar. Hun har alt dybt i Skjoldet præget de gyldne fem-og-tyve Aar. Ja, som hun fordum drog Alciden fra Jordens Mulm til Guders Favn, saa skal hun hæve gjennem Tiden i Lys og Glorie dit Navn. Derfor har her Athenes Præster fornyet deres Troskabs-Pagt, og som et Bud om Folkets Fester den første Krands ved Tronen lagt. &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;'''II. Kirke-Fest.''' &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;1. Ved Herrens Alter i Fryd og Fred skal Takkesangene lyde Om Sæden, der faldt i Aarenes Fjed, og kunde saa rigt opskyde. &emsp;Den Sædemand, Gud har kaaret, nedknæler idag med unævnelig Lyst og priser Himlen, der kroned hans Høst &emsp;med Glæden af Jubel-Aaret. Hans Navn har levet paa Folkets Mund i Haabets og Bønnens Timer; hans Daad har vakt af vinterlig Blund de dybeste Kraftens Kimer. &emsp;Gud Herren, der gav os Grøde, har nedsendt Engle paa Kongevagt, og har paa sin Salvedes Isse lagt &emsp;den blideste Aftenrøde. Vi prise Dig, Herre, med Harpers Klang, mens Mindernes Stemme kalder; Du aabned idag for vor Kirkegang Erindringens høie Haller. &emsp;Der er Du i Glands tilstede; der mødes Kongens og Folkets Hu, — der knytter Du dem, i det hellige Nu, &emsp;tilsammen i Høitids-Glæde. &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;2. I Folkets Stemme Herren taler, dets Haab er Herrens Finger; Velsignelse fra oven daler paa Krandsen, Folket bringer. Der er i Festens Takkebøn Forjettelser og hirnmelsk Løn. Hans Hu til Landets Haab var bundet, dets Vaar hans Krands har flettet; hans Ros den Levekraft har vundet, som er et Folk forjettet. Hans Navn skal bo i Norges Bryst, og klinge sødt som Vaarens Rast. Den Hjertets Ild, som Himlen tænder, mod Herrens Trone stiger: Beskjerm, o Gud, med milde Hænder, vor Konge og hans Riger! Bevar hans Slægt i Fryd og Flor, og før den i hans lyse Spor! </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2671 3856 2006-12-04T17:50:36Z Teucer 25 New page: {{topp | forrige=←[[Ved Kong Carl Johans Regjerings-Jubilæum]] | neste=[[Grev Wedel-Jarlsberg, Norges Statholder]]→ | tittel=I Sorgen for Kong Carl Johan | seksjon= | forfatter=Johan ... {{topp | forrige=←[[Ved Kong Carl Johans Regjerings-Jubilæum]] | neste=[[Grev Wedel-Jarlsberg, Norges Statholder]]→ | tittel=I Sorgen for Kong Carl Johan | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> &emsp;&emsp;&emsp;'''I. Universitetets Sørgehøitid.''' &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;1. Den Helt, der gjennem Mulm og Torden skred ud paa Lysets Bane, den Guds Gesandt, der kom til Norden med Fredens hvide Fane, den Friheds Søn med Kongemagt, han hviler nu, — hans Gjerning er fuldbragt. Men nu kan Sorgens Tanker male hans kongelige Billed; til Folketrøst i alle Dale han er for Sagnet stillet saa rank som han til Thinge gik. med Krafts og Mildheds Flammer i sit Blik. Fordi hans ild har kunnet vække og vogte Norges Ære, vi nævne ham i Drotters Række: Kong Carl den Folkekjere. Vi vidne med tungsindig Lyst. at Landets Haab fik Vinger ved hans Bryst. Ja, Savnets Blikke se tilbage, og Mindet sig oplader. Han var i alle Fredens Dage sit Riges hulde Fader. Han kasted Hjelm og Sværd til Jord, og strede Guld og Roser i sit Spor. Hans Skjold, med Hjertesprogets Runer, skal løftes høit paa Landse, og skinne over Freds-Pauluner, og aldrig mangle Krandse. Hans Folk skal stolt, paa Farens Dag, i Aanden samles om hans Sarkofag. &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;2. I Mnernosynes Haller, hvor store Minder gjemmes, hvor Lys paa Skjolde falder, hvor Skaldeharper stemmes, hvor Døden kun er Morgengry, — der skal en Krone rækkes ham paa Ny. Hans Hylding der begynder med disse Tonestrømme, og denne Fest forkynder hans nye Kongedømme. Der er hans Scepter vidt udstrakt; Rummet og Tiden er ham underlagt. Den Folkets Søn, der skrider i baarne Kongers Skare, skal der for fjerne Tider sin Høihed aabenbare. Da er vor Sorg en straalefuld Demant, der tindrer i hans Krones Guld. &emsp;&emsp;&emsp;'''II. Theatrets Mindefest.''' &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;I. Kantate. &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;''Chor.'' Folket var i Andagt bøiet, Natten sank paa. Kongeøiet; for hans Banner, for hans Vaaben Ærens Mindehal stod aaben. Did vil Sorgens Kvad sig svinge, der vil Savnets Tanker dvæle. Lad da Tonestrommen klinge gjennem Drottens Eftermæle! &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;''Recitativ.'' Hans Vaabenfæller laa paa deres Skjolde, og Saga stirred paa den store Scene; men han stod rank endnu, og han alene var seiersæl paa de bestegne Volde. Den Hædersglands, som Verdenskampen tændte, gjenstraaled lutret fra hans Tvillingkrone; mod Norden var Nationers Blikke vendte, mod Glandsen fra den vinterlige Zone, hvori det store Drama sig fuldendte. I denne hie, sølverhvide Helt har Verden skuet Kampenes Forsoning; thi Friheds Aand, der gød ham Ild i Barmen, den Folkets Genius i Vaabenlarmen, har delt med ham hans Purpur og hans Kroning, og vaaget med ham i hans Kongetelt. &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;''Duet.'' Men nu har Verden hørt vor Klagerøst, og nu er over Kongegubbens Bryst af ømme Hænder Sarkofagen lukket. Hans Navn gik bævende fra Mund til Mund, og klang forherliget i Folkesukket. Det lød for Verden, fra vor Klippegrund, som om der raabtes i en natlig Stund: «Stjernen, der vinkede mod Nord, er slukket!» &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;''Chor.'' Den Hæder, Verden ham kan bringe som tankefuld Beundrings Tolk, er dog forkrænkelig og ringe mod Hjertets Offer fra hans Folk. Hans Navn med alle stolte Tanker klang sammen i vort Glædesraab, — og viet nu med Smertens Daab, varmt gjennem Norges Bryst det banker, indslynget i vort Minde og vort Haab. &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;''Recitativ.'' Da Taagens Alf var vegen, og Dagskjær faldt i Dale, — da Norges Aand var stegen af lange Seklers Dvale, da stirred Folket atter hen paa mangen Hei, hvor Sagnet bygger, og drømte sig til Drot igjen en af de store Helteskygger. Men ingen Oldtids-Helte, i Haralds-Ætten baarne, fik bedre Styrkebelte end han, den Kongekaarne. Og da han stod for Folkets Blik, da herte han dets Jubler stige, og hvert et Drømmesyn forgik, og ungt blev Norges gamle Rige. Han knyttede sin Lykke og Glandsen af sin Bane til Olafs Konge-Smykke, til Landets reiste Fane. Han blev i By og Bygdelag af Folket med en Fader lignet. og han blev emt, paa Sorgens Dag, erindret, savnet og velsignet. &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;''Kvartet.'' Fagrest Blomst i Folkevaaren, Kjerlighedens Rose, sank, sorg-indviet, taareblank, fra vort Bryst, paa Kongebaaren. I hans Laurbærkrone flettet, skal den frisk for Sekler tindre; thi ved den er ham forjettet evigt Liv i Folkets Indre. &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;''Choral.'' Den gyldne Krone er kun Støv, den synker som et høstligt Løv, der smuldrer og forsvinder; men Lyset, som fra den gik ud, er Glands og Herlighed i Gud, der gjennem Tiden skinner. Den Aand, der klar og flammefuld har virket under Kronens Guld, og kæmpet ufortrøden, har i de store Tankers Pragt et Smykke og en Kroningsdragt, der straaler over Døden. Vor Drot, der lagde Sceptret ned, har i sin Himmels Fryd og Fred hørt Folkesorgens Tone; han er vort Nordens Engel der, hvor Herren i Serafers Hær har rakt ham Livets Krone. &emsp;&emsp;&emsp;&emsp;&emsp;II. Hyldings-Sang til Kong Oskar. Det Folk, der under Sorgens Magt beseglede sin Troskabs-Pagt, har nedkaldt Himlens Varetægt for Landet og dets Kongeslægt i samme dybe Bøn. Mens Mindet helliger vort Savn, og freder om den Tabtes Navn, vi aabne Kjerlighedens Favn for Heltekongens Søn. Bevinget gjennern Landet for hans første kongelige Ord. Mens Vintren veg fra Dal og Strand, det slog de dybe Strenge an i Norges frie Bryst. Dets Gjenlyd skal fra Fjeldet gaa, og, tusindfoldigt, Tronen naa, og Oskars Barm skal henrykt slaa ved vore Jublers Røst. Hil Dig, vor Drot! Thi Olafs Stol har atter Lys af Haabets Sol. Du planted i dit Sørgeaar, da Landet øinede sin Vaar, en Spire til din Krands. Saa stolt er ingen Løn som den, der bringes dig af frie Mænd, mens Norges Banner bølger hen i Kongebanens Glands. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2672 3864 2006-12-04T17:55:42Z Teucer 25 rettet neste {{topp | forrige=←[[Ved Kong Carl Johans Regjerings-Jubilæum]] | neste=[[Sognepræst Ulrik Bøyesen]]→ | tittel=Grev Wedel-Jarlsberg, Norges Statholder | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>†<br>(1840).<br>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Den stærke Drage med de sorte Sider er lagt for Anker i den dybe Fjord; et Sagn er født, der til de fjerne Tider skal nævne Skatten. som var der ombord. Mens Bølgen hulked under nøgne Strande, med Høstens visne Krandse i sin Favn, har Norges Engel, med en sorgfuld Pande, henstirret ømt mod ham, der skulde lande, og knyttet Fjeldets Gjenlyd til hans Navn. Hans Navn skal lyde gjennem alle Dale, hvor Røgen stiger af en Hyttes Tag; dets Røst skal hæves over Gravens Dvale, som Livets Budskab paa en Foraarsdag. Hvo mindes ei, mens Sørgeklokken ringer, at han for Norge var en Vaars Herold, en Vaar, som nu sit Takkeoffer bringer og krandser Liget. hvor hans Hæder klinger. i Anehallen, mod hans blanke Skjold. Thi som et samlet, gjennemaandet Billed stod Landets Lys og Skygger for hans Blik; det første Lyn, som Klippetaagen skilled, fra dette tankeklare Øie gik. Til dette Hjerte knyttedes med Vælde hvert Livets Kildevæld fra Dal og Kyst; som Malmets Kjerne fra de rige Fjelde, hans Daad slog ud, hvor Manddom skulde gjelde, klar og gedigen, af hans gjæve Bryst. O, bolde Ridder uden Frygt og Dadel! &mdash; for Norge ofred Du din Løvemarv, og af de bedste Straaler om din Adel Du gav dit Land en Glorie til Arv. Der faller mildt paa dine brudte Kræfter en lys Velsignelse af Landets Flor; dit Norge høiere sin Palme heftet, fordi dets Moderhjerte higer efter at kalde Sønner i dit steile Spor. Ja, fra din Høide skues allevegne den fagre Glands om dine tunge Skridt; thi Du har strøet i de dybe Egne de gyldne Gaver rigeligt og vidt. Hvor Skov og Ager dine Frugter bære, hvor travle Elve gjennem Dalen gaa, skal Barnets Mund din Jarle-Saga lære, skal alle Livets Toner til din Ære som tusind Mindeharper sarnmenslaa. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2673 3863 2006-12-04T17:55:08Z Teucer 25 rettet forrige og neste {{topp | forrige=←[[Grev Wedel-Jarlsberg, Norges Statholder]] | neste=[[Frøken Augusta Kjerulf]]→ | tittel=Sogneprest Ulrik Bøyesen | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>†<br>(1841).<br>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Mens Jorden hviler paa hans Bryst, der var saa tonefuldt engang, et Nyn jeg hører af hans Røst, der vækker denne Mindesang. Ja, fromme Gamle, jeg vil gaa med Harpen til din Slummervraa. Igjennem Kampen, han har stridt, han gik med barnligt Smil og Blik. Hans Billed er saa klart og blidt, skjønt han har tømt en bitter Drik; det skinner over Dybets Nat, og det er Sorgens bedste Skat. Han havde gjemt til Høstens Stund sin Vaardags fine Hjerteblad; hans Liv var nys en visnet Lund, hvori endnu en Sangfugl sad. Hans Flugt fra Jordens Efteraar har været let til Himlens Vaar. Det bedste Smykke paa hans Grav, i Kirkeskyggens Ly og Fred, er denne grønne Arons-Stav, der vaarlig spired for hans Fjed; hver sildig Blomst, som der slog ud, var Lun og Æretegn fra Gud. Den stille Sorg tør uden Gru i Tanken løfte Svøbets Flig og se, hvor mildt hans Aasyn nu til Englens Træk har formet sig, — og gjemme dette Billed ømt, naar Savnets dybe Kalk er tømt. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2674 3865 2006-12-04T17:56:08Z Teucer 25 rettet forrige {{topp | forrige=←[[Frøken Augusta Kjerulf]] | neste=[[Nationalflag og Unionsmærke]]→ | tittel=Festsang til Professor Dahl | seksjon= | forfatter=Johan Sebastian Welhaven | noter=<center>(1839).<br>Fra ''[[Nyere Digte]]'' (1844).</center> }} <poem> Alvorligt skuer Norges Fjeld ned paa de dybe Egne; det fylder Skov og Kildevæld med Tungsind allevegne. Paa Bølgens Klarhed, Løvets Pragt, paa blomsterrige Strande, er en vemodig Tanke lagt, der sank fra Fjeldets Pande. Den hvisker tyst til Nordens Æt, i alle grønne Dale, om Vintrens skarpe Aandedræt og Vaarens tunge Dvale; dens Røst vil, dyb og underfuld, et lenligt Savn forkynde, mens Somren spreder over Muld sin sværmeriske Ynde. Ak, længe var det stille Sprog forglemt, som blandt Ruiner; som i en lukket Billedbog laa Fjeldnaturens Miner. Da sank de store Syner ned i denne Ædlings Indre, og Huldren vogtede hans Fjed, og lod sit Smykke tindre. Nu har han støbt i Farvers Skjær det hele rige Billed. og Nordens Vemod hvisker der forklaret og formildet. I Tanker vugges Folkets Bryst ved disse Trylleverker; vi hilse dem med Haab og Lyst som Vaarens første Lærker. Han har i Kæmpers Fedeland først fattet Nordens Mening; han saa i Fjeld og Skov og Strand en dybere Forening. Hans Genius har Norges Aand omviftet med sin Vinge; — vi række ham vor Broderhaand, og lade Bægret klinge. </poem> {{bunn}} [[Kategori:Poesi]] 2675 3860 2006-12-04T17:51:12Z Teucer 25 New page: {{topp | forrige= | neste= | tittel=Om Vaaren | seksjon= | forfatter=Jørgen Moe | noter= }} <poem> Ja, deiligt er her for sandt og vist Ved Krøderens grønne Strande: Gjøgen galer paa l... {{topp | forrige= | neste= | tittel=Om Vaaren | seksjon= | forfatter=Jørgen Moe | noter= }} <poem> Ja, deiligt er her for sandt og vist Ved Krøderens grønne Strande: Gjøgen galer paa løvrig Kvist, Fjeldet speiler alvorligt hist Den skaldede hvide Pande Dybt i de blanke Vande. Hæggen hvidner fra Top til Rod Og udsender Vellugtstrømme; Maaltrosten er ved Gry paa Fod Og synger til Nat med trøstigt Mod, Som kunde Brystet ei tømme De sommerlig lyse Drømme. Give Gud mig, som hører den Klang Og seer Naturen den unge, At vandre med freidig Hu min Gang Ad Veien, som dog er lys, skjønt trang, Og Herren min Gang at sjunge Med foraarsglad Psalmetunge! </poem> [[Kategori:Poesi]] 2676 3868 2006-12-05T10:05:24Z Olekrisa 34 New page: ==Sættar gerd Magnusar konungs ok Jons erchibyskups== I Nafni fodur ok sonar ok heilags anda amen. At sannlekr nalægra luta gefi enlisliga sætt ok fulllkomit minni lidinna luta. Þa se ... ==Sættar gerd Magnusar konungs ok Jons erchibyskups== I Nafni fodur ok sonar ok heilags anda amen. At sannlekr nalægra luta gefi enlisliga sætt ok fulllkomit minni lidinna luta. Þa se ollum monnum kunnig nær værandum ok vid komandum. At nyliga med(an) kieru efni hafdi upp runnit millum agietz ok uirduligs herra Magnusar med guds miskunn Noregs konungs ok uiduligs [herra fodur Jons med þeirri somu miskunn erchibiscups Nidarosi logligha heilagri kirkiu prouadiz ok dæmdiz fyrir leikmanna domi allt til daga Magnusar konungs at fornri brdigdis. sva ok i þui at undandrattr hafdi mitill uerit ueittr verndar brefum hans léttliga sua sem fyniz fyrir uanrættar fatir ok einkannliga frelsis bref Magnusar konungs Erlings sonar sem sagdiz Noregs konuings allra hellz i þeim luta brefsins er segir at þessi sami Magnus het sit ok sitt riki hinum heilaga Olafi konungi. ok til merkis at han gerdiz undirmadr hins heilaga Olafs konungs baud hann at offra coronu hinum heilaga Olafi eptfir frafall sitt og allra þeirra er eptir hann koma til rikis. Sva ok at af (var) dregit einni skipan landzins um þenna Magnus grovre lettliga. at fynir Noregs konunga kiofaz skulo ok i kosningi erchibyskup ok byskupa á millum annarra þeirra er kiosa skula fá fyrstu raustir ok mestar. Hueria alla fyrrsagda luti er herra erchibyskup beiddiz af halfu sinnar ahyggiu sva sem trur forhyggiumadr brudar Christz. at herra koungrinn skulldi till leggia heda fra nytia ok nytsemdar heilagri kirkiu. En til at suara greinum ok motibeidzlu erchibyskups sagdi uirduligr herra Magnus konungr sit hafa nogligar skynsemdir. ef han skylldi þræta yfir þessum greinum fyrir rettum domara ok alla hellz undir kosningi undirgiof ok offran koronunnar. fra huerium lutum er uarla edr alldri ma prouaz Nidaróss kirkiu átt hafa ok þat mætti sunaz nyrr hattr krofunnar er þat krefz af honum sem æigi uar her til freistad ne uant. nu skodandi herra erchibyschup af sinn hafu sa sit æigi mega nfir dylma þessa luti [æn grvnsemd med samuitztu ok af annarri halfu [á hann at ef hann hæfi kieru yfir þessu mætti [mikit rugl ok sundrþyckti upp kueikiaz millum rikissins ok kirkiunnar ok meinsamlig morgum salum ok likomum. allra hellz med þi at æigi at eins uenium aftakandum i moti folkinu. helldr iafnuel odurm lutum mot konungum ok allum mætti rikissins syndis gert uera. ok af þi at erchibyskupz uillidi frid ok sampykt. þa sneri hann sik til milldleiks ok goduilia [vid herra Magnus huern er han fadi optliga tééd ok uiett sva kirkiunni sem rikinu. bidiandi at þær skylldi sva skipa þessum lutum ollum sin i millum at þat ueri gudi almattigum til æru. kirkiunni til meiri nusemdar. sealfra þeirra sálum ok allz folksins [i landinu badum þeim i hendr fengins til [gangs ok giefu. enn uirduligr herra konungrinn [af fyst uarar godirndar. er hann hefir haft til allra sæmiligra luta ok allra hellz til heilagrar Nidaróss kirkiu ok synt er at hann hefir. uiliandri hana prydda sva sem fridar elfakari ok fagari rettlætis med meira frelsi ok uerndar brefum a sinmu dogum. eptir margar umtolur áttar oaf huarstueggia halfu gordi hann uianttusamliga samætt udi herra erchibyskup med radi ok samptycht byskupa. lendra manna. ok korsbrædra i Nidarosi. ok [annara korbrædra byskups stola þeirra sem i Noregi ero. æ Laurentinus messo aptan berffætffu brædra kirkiu i Tunsbergi. þa er lidnir var fra burd uars herra. . cc. lrr. ok vij. vetr. æ þenna hátt. At uirduligr herra erchibyskupinn fyrir godu fridarins ok meiri nytsemd kirkiunnar ok sálna hialp ok heilsu gaf upp fyrir sit [ok sina eptir komendr logliga med radi ok samptycht sinna kórsbrædra undir nafni Nidaross kirkiu allt ualld ok tiltall ef hann hafdi edr hafa mætti nockut [yfir sogdum kosningi undirgiof edr offran korunnar. sva i tilkalli sem i eign. sakir þess uerndar brefs er adr er um talad edr annarra brefa [eda logmæls þar um edr med huerium hætti er syndiz til heyra. ollum odrum rettindum iafnan oskoddum þeim sem kirkiunni til heyra. æ medan nockurr ma ok skal [eptir koma med logligri erfd. enn ef engi finnz eptir komandi med logligr erfd. þa hafi erchibyskups ok adrir byskupar med (al) annarra [foudra manna ok stynsamra rikissins þeirra sem skiosa fyrstu ok mestu raftir i kosningunum vitandi eptir sinum samuitzkum at þeir skulo rettliga [starfa i kosninginni þess sem þeir dom nytsamligan uera rikinu ok þeim sem byggia rikit. Enn herra konungrinn gaf upp fyrir sit ok sina erfinga ok eptir komandi eylifga allt valld ok tiltall ef han hefir nohut haft her til at heyra edr profa edr orskurd þeirra mala ueita er til kirkiunnar hyra. fyrirbiodandi fasliga ollum fyrstu monnum ok logmonnum konunganna sva nærr sem firarri. hia uerandum sem vid komandum um altt riki. at þeir dirfis æigi til þess at doma um þessor mál ne hluti sit til þess nockurs kyns i þau af fyrnistu nokurrar ueiniu er konungarnir hafa haft. edr synaz haft hafa fyrr mæirr. helldr skulo þessyns malum kirkiunnar domarar firalsliga skipa heda fra sva sem þessor ero. [Klerka mæl þa er þeir þræta millum sin edr þeir sæliaz af leikmonnum. Vm hiuskap ok huersu huerr er logliga getinn. Vm kirkna frelsi. Vm tiundir ok heit. Vm testamenta er menn gera a sidarstum dogum fyrir sæl finni. allra helltzt er þeir gefa kirkium edr klaustrum edr helgum stodum. Vernd pilgrima þeira sem uitia stadar hins heilaga Olafs konungs ok annarra byskups stola i Noregi ok þeira mál. Sva hit sama mál kirkna eigna. Vm bannz uert ok meinfæri. Vm okr. ok þar sem selldir uerda andligir lutri. Vm uillu ok uantru. Vm frillu lifi ok hordoma. Vm frændsemis spell. ok ænnur mál þuillik. þau sem til kirkiunnar heyra at hennar retti. oskoddum iafnan konungsins rettindum i þeim málum hueruetna þar sem af uel prouandi ueniu edr landz logum æ konungi at gialldaz firar sekt. Sva iátadi ok herra konungrinn af nyiu ok baud fastliga at geyma at iafanan sa erchibyskupi sealflofat at gefa ok skipa sæmiliga lærda menn sva þeim kapellum sem koungar hafa latit upp gera edr sina eignir til gefit sem odrum kirkum ok kapellum sins erchibyskups rikis uttan þeira edr annarra leikmanna leyfi edr presentan. Sva iatadi hann ok at echti afl [edr máttr konungs edr annar veralldigs hofdingia hluitz i kosningum byskupa edr abota i Nidaross erchibyskups rikis. helldr skipiz sa fyrir [er þeir skiosa til er kosningrunn heyrir ok doma nytsamligan vera at uitzku ok sideferdi þeirri kirkiu er sins forstiora hefir mist. skuli þeir ok boda gioruan kosning adr en stadestr se þeim konungi sem þa er um korsbrædr þeirrar kirkum edr uidkuemiligt sendibod ok semiligt. nema konungr [se a veg um huern er hinn skal fara til at verda stafestr. at þa sva sem fidr er til presenti hann sialfan sit konunginum. Sva iatadi hann ok at byskupar [ok abotar edr klerkar se echti skylldir til at fara [i leidangrs ferdir med konungi ne til þess nochut [at ueita af sinu [edr til leggia. nema [sua mikil naudsynt se til at þat lofiz af byskupi ok uitraztum klerkum þeirra byskups domis. Sva iatadi hann ok af nyiu. at æiti lofiz konungunum at skipta skipta til kirknanna skada eda klerka landz log saptykt ok ritat huart sem þat er klerkum edr leikmonnum moti fornri veniu. Sva [iatadi hann ok at lofat se erchibyskupi ok hans eptir komandum at kaupa gei(r)falka grauali ok gáshauka sva sem her til hefir gert uerit af hans formonnum. Sva iatadi hann ok ueitti at koungar skulo [fylgia fullkomliga tiundar gordum af londum ok boidum sinum eptir guds logum. Sva iatadi hann ok at rrr lesta miols skulo sendaz til Islandz af erchibyskups halfu þegar erchibyskupi syniz ok allra hellz æ þeim tmim sem aargangr landzins ma þat bera. sva þo þetta at æigi þvi helldr neititz honum at flytia adra luti. Sva iatadi hann ok erchibyskups landaura af einu skipi æ hueriu æri þi sem kemr af Islandi til byskups dæmis hans. sva sem bref hans uattar. Sva iattadi hann ok af nyiu alla pilagrima uitandi stadar hins heilaga Olafs konungs ok annarra byskups stola i Noregi fyrir salu botar sakir. sva utlendzka menn sem innlendzka. huart sem er i landinu fridr edr ufridr. at þeir skulo oruggliga i godum fridi heiman fara ok heim nema nochur þeirra edr fleiri syniz niosnar menn ok uerda þeir teknir fyrir þat til prouanar. þa skulo þeir pinaz med þeirri pinu sem til hyrir um kirkunnar domara eptir sinni misgerd ok til hlydni kirkunnar domara skulo þeir naudgaz sem naudsyn er til um herra konunginn edr hans umbods menn eda skyllu menn. Nu enn yfir þetta uiliandi herra konungrinn sæma heilaga Nidaróss kirkiu med meirum uelgerningum a sinum dogum enn her til hefir hon haft ueitti hann herra erchibyskupo ok hans eptir komandum fyrir sit og sina erfingia .c. manna at ueria frealsir ok lutlausir af leidangrs gerd. sva at þeir sem skutilsueinar at hafa ok þeir hofdu a tima þessarrar sættar gerdar med .ij. odrum monnum þeim sem þeir uilia hellzt til kiosa med sinu hysti. enn allir adrir glediz þessu med odrum manni. Sva iatadi hann ok medr sama hætti. huerium byskupa. Osloar byskupi. Biorgauinar byskupi. Stafangrs byskupi. rl. manna. nema herra konunginum Erchibyskupi edr odrum byskupum syniz odruuis tilfelliligt vera sakir almenniligrar naudsyniar edr uerndar rikisssins. sva at lidinni þessi uernd ok naudsyn gleddz þegar þessir allir menn sogdu frelsi sva byskupa sem erchibyskups sem þeir hofdu adr. Sva hit sama iatadi hann ok huerium sem einum lærdum manni þessarra byskups skola. huart sem ero i herudum edr kaupstodum at þeir skulo frialsir vera af leidangri med odrum. ij. monnum af sinom hyski. ok einn af þionostu monnum hans þann sem hann sérr sér naudsynligan uera skal til freals vera af kounungs bodferdum. Sva iatadi hann ok ef þessir .c. manna erchibyskups uerda rangsattir sin imilli j hans gardi uerandi æ skipi edr i hans fylgd. þa skulo þeir standa a domi herra erchibyskups ok bæta eptir þui sem honum syniz misgerdi þeirra til ok sekt eptir landz logum skylldug til hans heyra i þessum atburdum nema þeir ueiti sin i millum edr odrum dauda. sem gud lati æigi uerda edr lima lát. j huerium atburdum er þeir heyra til herra konunginum edr hans skyllu monnum. oskaddri i þessum atburd uidrkuemiligri yfirbót herra erchibyskupi fyrir satir hans æru ok nauistar. Enn ef þessi(r). c. manna misgera annars stadar en nu er sagt. þa ma sa sem misgert er uid koma hinum til doms huart er hann uill konungs edr erchibyskups. ok skal helmigr ektarinnar fyrir þilika luti leggiaz til konungs en helmingr til erchibyskups. Sva iatadi hann ok at vndir forbodi af ser edr sinum eptir komandum elligar þeira syslu monnum edr lensmonnum gorfu edr gerandir yfri kaupum edr solum edr odrum lutum þeim flytaz af stad til annars. þa skulo edi skiliaz undir þar byskupar edr klerkar edr þeira leikmenn einkannliga staddir i þeirra eyrindum utan erchibyskups ok byskupa samptykt æ medan dvalan yfir eptirleitan byskupa geri æigi i þessum lutum uáda edr opinberligan háfka rikinu edr almenniligri naudsyn. Sva iatadi han ok at seaøflofat se erchibyskupo at hafa einn mann til synlfrslattar eptir sem bref hans þar um gert vattar. þa var ok samit úm tiundar gerd um allan Noreg. utan um Hamars byskups domi. Raumariki og Solenyiar. at menn skolu gera tiund oskerda æuinliga af garda leigum. ok ælgognum. mylnum ok skogar leigum. braudofnum ok badstofum. sallkotum. netum ok nótum. sva at sá er greidir þessa luti. edr sæ sem byggir. greidi tiund oskerda af leignunum. en hinn er leigir frammleidis ser til afla taki fyrst af allt þat er hann leidir til ok kostar ok tiundi siddan afla sinn. Enn af skipa leigum geriz med þeim hætti. at sidan skipit er fullgert. segl ok reidi til fingin. þa geriz i fyrstu tiund af. ij. lutum leigunnar þegar i fyrstu ferd ok iafnan sidan. enn þridiunghr leggiz til umbota skipi ok reida. Af buleigum ollum geriz tiund. v. peningar vegnir af kuleigu huerri ok hueriu malnytu kyrlagi. sva at sa sem tekr kyrleiguna greidi af þessa .v. peninga þar i sokn sem bygt er elligar hans umbods madr. Enn ef huargi er þar til greidi sæ er leigdi ok falli sva mikit nidr i leigunni fyrir þeim er æ. Enn oftr standi fyrir uidreldi sem adr af þerri miolk allri sem uerdi freadaginn fyrir Jons messo. Enn af þui bui sem menn hafa ser til nytia sva at þeir byggia æigi. greidi oft af eins dags miolk allri fyrir tiund ok leigu af miolk. Sva skal ok greidaz ullar tiund af ællum þeim saudum sem fædaz i eyium ut ok af alldini ællum storu ok smá skal tiund goraz. þessar tiundir skulu ok geraz sem i uanda hefir uerit ok her fylgia. af sádi ollu. rug ok hueiti. lini ok hampi. næpum ok ertrum ok skreidar tiund. af selum ok huolum tiund. af hakarla lysi. ok allzkonar fiska tiund. sua at skipktiornar menn allir se skylldir at greida af skreid alla tiund af sinum lutum. ok skodi ok aliti at sva greidi skiparar allir fullkomliga sem lutum skips ok skipara genir. sva at huarki skerdi tiundina konungs skreid ned landuordur ned leidangr gerdir ne nockutrar adrar skylldir eptir þvi sem þeir uilia eidi fyrir hallda þo at þessir lutir lukiz fyrr en tiund. ok hagi sva til at þeim komi til nytia er taka. skulo af guds halfu. skal tiundar skreid herra biskups iafnan fylgia hialli. ok sva margir fiskar hueriu kaupi ok afgreidzlu sem log uatta. Af ueidiskap ollum skal tiund goraz. Af skallti ok kuernberig. af kaupeyri ok allazkonar uinnu smidar ok afla. af tioru skal geraz. rrti. huerr afkr. af iarni rrta huert pund eptir rettri tiltolu. Nu er nodur efan kann til at koma yfir noduru hlut þeirra greina sem i þessarri sættar gerd ero. þa skulo. ij. menn kosaz til til utskyringar. einn af herra konunginum. enn annarr a herra erchibyskupinum ok hans eptir komandum. ok ef þessir geta æigi sampycht sin imilli þa skulo þeir frealst ualld til hafa at kiosa till hinn þrida mann med ser. ok þat skal standa sem af þeim ællum verdr ut skyrt ok um samit. Enn þessa uinattuliga samsætt gordu þessir som herrar gofugligr herra Magnus konungr ok uirduligr fadir Jon erchibyskup nærr uerandum uirduligum feprum herra Andresi byskop af Aslo. herra Árna byskupi af Stafangri. ok þessum baronum rikissins. herra Erlingi. herra Rognualldi. Herra Andresi Plyt. Herra Gauta i Tolgu. herra Biarna Erlings yni. herra þori byskops syni. herra Auduni Hugleikssyni. herra Vigleik Audunar syni. ok korsbrædrum i Nidarosi fullkomnum vmbodsmonnum Nidaross caputuli. herra Siguarti herra Erlendi. herra þorfinni. herra Auduni. ok odrum uitrum monnum (ok) skynsomum herra konungsins ok korsbrædrum annarra capitula þeirra sem sórum at þessi sættargord skylldi standa ok æuinliga stadfestu hafa. fyrir biodandi i þessarri gærd allt motikast suit flærdar. ok einkannliga skipan aptr til sama efnis. ok ællum brefum millum þeira ok þeirra fyrirmanna her til fodum ok fengnum um þessa upp gefna luti. ok ollum odrum fengnum paualigum uerndar brefum ok ollu odru fulltingi guds laga ok manna. um hueria luti er þessor sættar gerd ok endilig samptycht megi talmaz edr med nochuru mot at riufasz. En þessi uar háttr eidstafs þæirra sem sóru af halfu herra konungsuns ok baron rikissins. þess legg et hond æ bok. ok þvi skyt et til guds. at alla þa luti er minn herra Magnus konungr hallda. ok allir hans rettir eptir komendr. ok et ok allir minir eptir komendr eylifliga. eptir skulu uiti sem gud lér mer ok halldaz lata ok til styrkia at halldiz krikiunni til handa eptir minum mátt ok megni. Suer ek þenna eid upp æ sæl mmins herra Magnusar konungs ok allra hans eptir komanda. ok mina sál ok allra minna eptir komanda. Sva hialp mer gud ok þessorr heilog gudspioll. Enn þessi var eidstaft þeirra sem soru af halfu herra erchibyskups ok annarra byskupa umbodsmanna capitulorum. þess legg ek hond æ helga bót ok þui skyt ek til guds. at alla þa luti er nu ero upp iatadir kounugdominum af kirkunnar halfu ok mins herra Jons erchibyskups ok annarra byskupa. ok i þessarri samsætt ero nefndir. skal minn herra erchibyskupinn hallda ok adrir byskupar ok allir hans eptir komendr ok þeirra. ok ek ok allir minir eptir komendr ærfinliga. eptir sliku uiti sem gud lér mer. ok halldaz lata. ok til styrkia at halldiz konungdominum til handa eptir minum matt og megni. Suer ek þenna eid upp á sæl mins herra Jons erchibyskups ok annarra byskuopa ok allra hans eptir komanda ok þeirra. æ mina sæl. ok minna allra eptir komanda. Sva hialp mer Gud ok þessor heilog gudspioll. Ok til uitnisburdar þessarra luta setti herra konungrinn her fyrir sitt innsigli. herra erchibyskups sitt. byskupar ok braonar sin innsigli ok capitule sin innsigili. var þetta breff gert i Tunsbergi a þeim degi ok æri sem fyrr segir. á riiijda. mær rikis Magnusar konung. ok æ tiunda æri byrskupsdomiss herra Jons erchibyskups. 2677 3869 2006-12-11T14:20:34Z 84.177.194.85 flyttet fra Wikipedia Siungis med den Thone: Bonden hand acter paa Tiden, etc. Field-byggen acter paa Tiden, Vinter naar Dagen er liden, Tar hand Øx paa Nacken, I Backen, Gaar i dyben Snee, Op til Lænderne, Finder sig et Træe, Kraaget til at see, Hugger deraf Meye, som pleye, Brugis under Slede paa Veye. Sexringer, Ottringer lange, Aarer oc Øskarrer mange, Veed hand vel at lage, Oc mage, Toffte, Tillie, Plict Mast oc andet sligt, Som er brugeligt I Søeleeners stict Sælger dem til Smellen, Varfellen, Blir betalt med Fisken på Giellen. Anden Slags Skouhugst oc vankcer Rigdom sig Græs der aff sancker. Fanger sine Punge vel tunge, Er dog Niding ret, Som sig sielffver mæt, Gad ret aldrig ædt, Holder sig kun slet, Gaar udi en Koffte, tit offte Som ey skiuler Lænd eller Hoffte. Bønder som boer ind i Fiorde, Part haffver hærlige Jorde, Eng oc grønne Volde, blant Knolde, Fructbar Korne-Land, Som vel nære kand, Rundelig sin Mand, Ligger for et Spand, Er dog god for Tvende, Ja Trende, Føder Qveg oc Faar uden Ende. Aamund og Gudmund hans Grande, Boer paa en Gaard, heder Sande, Disse Toe paa Leye, Mon eye, Hver af dem et Pund, Trætter dog hver Stund Om sin Gaard og Grund, Ret som Kat og Hund, Skiendis, bandis, kivis, Og rivis, Hvoraf stor Forargelse givis. Aamund og Gudmund i Rette, Stefnis for Leybols Trette; Ingen af dem møtte, Men bøtte Stefnings Fald og Bod, Bleve Venner god, Sig forlige lod, Soer om Lif og Blod, At de blive skulde Tilfulde Evig gode Venner og hulde. Dagen nest efter sig hente, Aamund hans Øxen de rendte Ind paa Gudmunds Enge Lit lenge. Strax var Koen solt, Dievels Huus blef holt, Det gick i hans Skolt, Gudmund vred og stolt, Slog sin gode Grande For Pande, Blodet ham til Mercke mon stande. Sagen ageris til Tinge, Gudmund fra Jorden maat' springe, Øretouger Otte Hand maatte, Give ud for Blod, Tretten Marcker god, Det er slagsmaals Bod, Fogden siden lod Hannem strengelige Tilsige Ager Eng og Jord til at vige. Lod ham og der hos befale Bøderne strax at betale Og sig dertil skicke, Hvis icke Da Vordering skee Inden Dage tre. Saa maat' Gudmund see Hvor de tog hans Fæ. Det var den betalning, Den Galning Fick for sin motvillig Forhalning. Sæl var han Halvar i Aasen! Standendis har hand paa Baasen Qvien ung og Oxen Fuldvoxen, Kalven feed og stor, Som kom til i Fiord, Sætter hand paa Foer, Indtil Græsset groer, Slagter derforuden Gieldstuden, Tager en Rixdaler for Huden. Halvar slaar Studen for Skallen, Malfri, hun rører i Dallen Giører Pølser feede, Vel heede, Af det Oxe-Blod, Gryn hun der i lod, Tarm med Talg begrod, Til Kallun er god, Bereede siden Bugen For Pugen, Aad vel Pølser ti gang om Ugen. Men end om Pølsen er blandet Med noget udaf det andet, At forstaa: de Krommer, Som kommer Udaf Vommen trind Stengt for med en Pind, Æd du dem kun blind. Tag dem frilig ind, Hvad som ey dit Øye Ser nøye, Kandst du uden Harme fordøye. Malfri sin Koe lader melcke, Buncken hun sætter paa Bielcke, Sielf gaar hun i Fiøsen Med Tøsen, Deeler Straaet ud Til sit Qvæg og Stud, Til sin Øg og Skiud, Siiler giennem Klud, Mens staaer hendis Bicker Og slicker Melck af Bøtten, det de snart spricker. Halvar, en Mand velbeholden, Haver og standen paa Stolden Follen rask og Heste, De beste Som i Landet er, Sampt en blacket Mær, Vel en Daler værd, Paa Toe Skilling nær, Er med Alder plaget, Bedaget, Blef derfore slaget paa Gnaget. Hesten vel skod under Hoven, Spendis om Vaaren for Ploven, Men om Vinter-Dage Maa drage Tunge Tømmer-Stock, Bord og Deeler nock, Ager Møget og. Qvinden ved sin Rock Spinder Traa paa Snellen Ved Ellen, Til det lider langt ud paa Qvellen. Malfri - du hende skuld' skue Udi sin Helligdags Lue, Naar hun hen til Kircke Mon lircke Med sin' runde Skoe; Da maa du mig troe, Hun er ingen Soe, Til en Dantz at snoe Har hun Fødder rappe, Hel knappe, Ligesom en Koe paa en Trappe. Malfri sit Smør skulde kierne, Rømmen bortstal hendis Terne; Den bar hun i Engen Til Drengen, Som var hendis Ven. Der foer Rømmen hen, Saa gick til med den; Malfri stod igien; Over saadan kræsen Dreng-Væsen Stod som hun var slagen paa Næsen. Siden som det blef opdaget, At hendis Tøs den har taget, Blef den gode Qvinde Ved Sinde, Seer sig om i Vraae Fant en Kiæp der staa, Dievels Hus der laa, Bancket Ryg og blaa Fick den Tøs at bære, Maat' svære, Aldrig meere utro at være. Saa giennem Granskov og Furru Kom jeg til en heeder Gurru, Gav mig Møsse-Brømme Og Rømme. Udi Buncken laa Fluer stor og smaa, Ilde ud de saae, Maatte gaa derpaa; Blev det Maaltid ædet, Jeg svedet, Saa jeg nær nedstyrtet af Sædet. Som det nu lacker til Qvællen, Ind kom Fru Gurru med Fellen, Fellens Haar var lange Og mange; Fremmed Rytteri For Fribytteri Skiuler sig deri, Ginge paa Parti, De reed ey paa Sale, De Kale, Men min Ryg det fick at betale. Ryggen den blef skrammereret, Væ dem, for mig de skamferet! O hvor bide kunde De Hunde! De sin Skaal ey sveg, Plucket surt min Steeg, Grædendis og bleeg, Gick jeg af den Leeg Og blef viis forsilde, Hvor ilde Mig bekom Fru Gurru sit Gilde. Som jeg saae Dagen fremliuse, Bød jeg Farvel udi Huuset; Gurru bad mig tøve, Mad prøve: Faa den Skam det giør! Icke jeg det tør. Jeg har vært der før, Kiender vel jers Skiør; Gid det i jers Tarme Med Harme Stod indtryckt med Ild og med Varme! Kommer du engang til Fuse, Finder du Hosbund i Huse, Harald med et Øye, Den høye, Det er Ret en Kolff, Haffver Sønner Tolff, Gangend paa sit Golff, Andor, Hæctor, Rolff, Sima, Chriskier, Præbyn oc Sneebyn, Gunnar, Ola, Gregus og Treebyn. Disse paa Beyleri rente, Gienterne dennem vell kiendte; Naar de fantis sammen, Hvad Gammen, Oc hvad Rye Spil Da bleff laffvet til, Jeg det tie vil, Som en Muus saa stil, Kund Høstall oc Stacke Kun snacke, Da Gud bedre Tøszernis Nacke. Aaret sin' Maaneder fylder, Gud slog vor' Tøszer med Bylder, Skiørtet tog at kortis Udvortis, En i Vesten foer, Anden hen i Noer Med sin' Flasker stor, Som var smaa i Fior, Bleffve giort til Ammer, De Dammer, Ikke udi Tuckt, men i Kammer. Pigerne vaare besoffven, Dømte de bleff efter Lowen, Sex Rixdalers Brøde at bøde. Men hver Dreng udgaff Tolff Rixdalers Straff, Dantzed uden Staff Sorgfuld aff det Laff, Haralds Penger sprunge, Hans Punge Bleffve siden icke saa tunge. Men hand Pe Pesa, Jo Josa Sampt oc Danmand Ol Olsa Byder Fogd og Præster Til Giester Ind i deris Huus, Der gir mangt et Ruus, Skiencker oc romuus aff sit Bonde Snuus; Næseborer fulde, Saa skulde; Samme Skick vor' Qvinder oc holde. Konernis Næsebors Porte Er derfor deylige sorte, Ligesom Skorsteene Saa reene, Hiertens vacker Snud, O du leede Krud, Er din Tobacks Stud Ey snart tømmet ud? Bruger du det lenge, For Penge Kommer du vist engang at trenge. Slutningen denne skal bliffve: HErre GUD Kornet os giffve, Snuus og Tobackstuden Foruden Vi nock være kan. GUD signe Haff oc Land, GUD signe Strand oc Vand, Oc oplad din Hand, At den stackels Bunde Hand kunde Nyde din Velsignelser runde. [[Kategori:Poesi]] 2678 3870 2006-12-11T14:44:49Z BjørnN 35 flyttet fra Wikipedia '''Historien om gutten og fanden''' Det var engang en gutt som gikk på en vei og knekket nøtter. Så fant han en ormstukken en, og med det samme møtte han fanden. «Er det sant,» sa gutten, «det de sier, at fanden kan gjøre seg så liten han vil, og tvinge seg igjennom et knappenålshull?» «Ja!» svarte fanden. «Å, la meg se det, og kryp inn i denne nøtta!» sa gutten; og det gjorde fanden. Da han vel hadde krøpet inn igjennom makk-hullet, satte gutten i en pinne. «Nå har jeg deg der,» sa han, og stakk nøtten i lommen. Da han hadde gått et stykke, kom han til en smie; der gikk han inn, og ba smeden om han ville slå sund den nøtten for ham. «Ja, det skal være lett gjort,» svarte smeden, og tok den minste hammeren sin, la nøtten på smiestedet og slo til; men den ville ikke i stykker. Så tok han en litt større hammer, men den var heller ikke tung nok; han tok da en enda større en, men den gjorde det heller ikke. Men så ble smeden sint, og trev storslegga. «Jeg skal vel få deg i stykker -!» sa han og slo til alt han orket; og så gikk nøtten i knas, så halve smietaket fløy av, og det braket som om hytta skulle ramle ned. «Jeg mener fanden var i nøtta jeg!» sa smeden. «Ja, han var så,» sa gutten. [[Kategori:Eventyr]] 2679 3872 2006-12-13T09:42:55Z Meco 36 New page: Se brukersiden min på bokmålswikipedia foreløpig: [[:w:Bruker:Meco|Bruker:Meco]]. Se brukersiden min på bokmålswikipedia foreløpig: [[:w:Bruker:Meco|Bruker:Meco]]. 2680 3877 2006-12-13T10:09:26Z Meco 36 Kategori:Usorterte maler <small>&mdash; ''Dette [[Hjelp:Signatur|usignerte]] innlegget ble skrevet av'' [[Bruker:{{{1}}}|{{{1}}}]] ([[Brukerdiskusjon:{{{1}}}|diskusjon]]&nbsp;&middot;&nbsp;[[Special:Contributions/{{{1}}}|bidrag]]) {{{2|}}}</small><noinclude>[[Kategori:Usorterte maler|{{PAGENAME}}]]</noinclude> 2681 3876 2006-12-13T10:07:32Z Meco 36 Hentet inn fra bokmålswikipedia På '''Wikikilden''' er en '''signatur''' en lenke til ditt brukernavn og dato i [[:w:CET|CET]]. Signaturen din skal du sette inn etter et innlegg f.eks. på [[Wikikilden:Kontoret|Kontoret]] eller på en diskusjonside, men '''aldri i en artikkel'''. Når du skriver <nowiki>~~~~</nowiki> blir dette lagt inn: <nowiki>[[Bruker:Eksempel|Eksempel]]</nowiki> 14. nov 2006 kl. 15:03 (CET) (CET) <br /> Og det blir seende slik ut: [[:w:Bruker:Eksempel|Eksempel]] 14. nov 2006 kl. 15:03 (CET) [[Bilde:Per firmare.PNG|center|270px|thumb|Trykk på denne knappen for å signere, den lager <nowiki>--~~~~</nowiki>]] I dine [[Spesial:Preferences|dine instillinger]] under «signatur», kan du redigere signaturen din til hva som helst, unntatt avanserte koder slik som farger o.l. For øvrig blir <nowiki>~~~</nowiki> ditt brukernavn og <nowiki>~~~~~</nowiki> din tid akkurat nå i [[:w:CET|CET]]. [[Kategori:Wikikilden]] 2682 3878 2006-12-13T17:55:46Z Teucer 25 New page: __NOTOC__ {{Forfatter |Navn=Sophus Bugge |Datoer=(1833&ndash;1907) |SorterUnder=Bygge, Sophus |ForbokstavEtternavn=B |Wikipedia=Sophus Bugge |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Sophus... __NOTOC__ {{Forfatter |Navn=Sophus Bugge |Datoer=(1833&ndash;1907) |SorterUnder=Bygge, Sophus |ForbokstavEtternavn=B |Wikipedia=Sophus Bugge |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Sophus Bugge var en norsk språkforsker. |Bilde= }} * [[Piræus-Løven i Venedig og dens Indskrifter]] 2683 3881 2006-12-13T18:02:17Z Teucer 25 fjernet lenke {{topp | forrige= | neste= | tittel=Piræus-Løven i Venedig og dens Indskrifter | seksjon= | forfatter=Sophus Bugge | noter=Foredrag holdt høsten 1897 i Historisk-filologisk Samfund. Fra ''Populær-videnskabelige Foredrag: efterladte Arbeider'', H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard), 1907. }} Mine Herrer! {{avsnitt}} &emsp;Jeg skal iaften tillade mig at fortælle Dem lidt om et Minde fra Italien. Nu ivaares var jeg i Venedig ti Dage sidst i April og først i Mai. Jeg kom fra Florents’s vidunderlige Ynde, og endda saa jeg Venedig med Glæde igjen. Det blaa Hav mindede mig om Norden. Det var som en Hilsen fra Hjemmet, da jeg ude paa Lidoen hørte Sjøerne slaa mod Stranden. Ogsaa mit Arbeide i Venedig bar mine Tanker nordover; thi jeg var der sysselsat med at studere de nordiske Runeindskrifter paa en Marmorløve foran Arsenalet. {{avsnitt}} &emsp;Da jeg vidste, at jeg dertil maatte have Autoriteternes Samtykke, havde jeg i Forveien skrevet derom til Rom. Vor Gesandt Baron Budt havde med stor Velvilje ordnet Sagen for mig, og i Venedig gik det let. Vor Vicekonsul Ringler, Tyroler af Fødsel men gift med en norsk Dame, førte mig med den største Elskværdighed omkring til alle Vedkommende og jævnede alt for mig. De venezianske Autoriteter var Forekommenheden selv. En praktisk underordnet Funktionær hos Oldsagsdirektøren, den djærve greie Vagtmester ved Arsenalet og Betjenterne derude hjalp mig med alt det, de kunde. {{avsnitt}} &emsp;Jeg stod da Dag efter Dag i straalende Solskinsveir paa et Stillas oppe ved Løven paa Pladsen foran Arsenalet, for at undersøge de halvt udslettede Træk eller for at faa taget Aftryk af Indskrifterne. Jeg var da jævnlig omgivet af en Folkeflok, af Venedigs Kjærringer og Unger, af italienske Sjøofficerer, og tyske Turister. Stundom var det ikke saa let at bevare Ro til Arbeidet, som en Lørdagseftermiddag, da 2 000 Arbeidere strømmede ud fra Arsenalet og de mest gneldrende Stemmer skreg omkring mig for at falbyde Fotografier af principe e principessa di Napoli. {{avsnitt}} &emsp;Men oftest havde jeg Moro af mine Omgivelser. Jeg blev Godvenner med mange af Venedigs Gadegutter. Jeg mindes en liden en med et rigtigt Skøierfjæs. Han pegte op paa Runerne og spurgte mig: «Skjønner De det der?» med en Mine, hvori tydelig var udtrykt den Opfatning, at jeg var en stor Nar, som vilde spilde min Tid med sligt noget uforstaaeligt Krimskrams. Og et andet lidet Træk: En Gutunge havde hjulpet mig med at bære Vand, og fik derfor en Soldo. Det førte til vidtrækkende Konsekvenser. Da kom der en ilden brun en, som intet havde faaet. Han satte sig ved min Side paa Løvens Fodstykke, viste frem sine fillete Sko, saa paa mig med bedende og dog halvt skøieragtige øine og sa med ynkelig Stemme: «Io sono un poverino». {{avsnitt}} &emsp;Sidste Morgen, da jeg var borte ved Løven, blev jeg ganske rørt. De to prægtige Karabinierer, som holdt Vagt foran Arsenalet, spurgte mig, om jeg var færdig. Da jeg svarte, at jeg skulde reise samme Dag, greb de min Haand, rystede den som gamle Venner og sagde trohjærtet: «A rividerla, signore professore». {{avsnitt}} &emsp;Det er om denne Løve og dens Indskrifter, at jeg nu skal fortælle lidt. {{avsnitt}} &emsp;Mindesmærket blev med 2 andre Løvebilleder af den venezianske Admiral Morosini ført som Krigsbytte fra Grækenland i 1688 og opstillet foran Arsenalet i Venedig i 1692. {{avsnitt}} &emsp;Løven stod tidligere paa Stranden ved Piræus’s Havn tæt ved Veien til Athen. Den antages for at være et græsk Kunstværk fra Oldtiden, men den omtales ikke af Pausanias eller nogen anden klassisk Forfatter. Allerede paa et veneziansk Sjøkart fra 1318 kaldes Athens Havn Porto Leone. Allerede dengang stod altsaa Løven paa Havnepladsen i Piræus. Der er den afbildet paa en Plan over Piræus fra 1665. I September 1687 gjorde to svenske Damer Marmorløven en Visit. Dengang kom under den Krig, som Venezianerne førte med Tyrkerne, den venezianske Admiral Morosini med en Flaade og Svensken Grev Königsmark med en hær til Piræus. Anna Agriconia, adlet Åkerhjelm, som var Selskabsdame hos Grevinde Königsmark, fortæller i et Brev, at Grevinden med sit Følge en Dag roede ind i Havnen ved Piræus for at se den store Marmorløve og at de da steg i Land ved Kunstværket. Men her siges intet om Løvens Indskrifler. Tyrkerne overgav snart Akropolis. Morosini førte som Trofæer Marmorløverne hjem; thi Løven var Symbol for Venedigs Patron St. Marcus. {{avsnitt}} &emsp; Vor Løve er af pentelisk Marmor, omtrent 10 Fod høi, fremstillet siddende paa Bagfødderne. Den lærde svenske Diplomat Johan David Åkerblad var den første, som i et af Aarene 1797&mdash;1799 saa, at der i Løvens Sider var indridset Runeindskrifter. Han aftegnede disse og meddelte sin Opdagelse til flere Lærde i forskjellige Lande. Allerede han fremsatte den Formodning, at Runerne var indridsede af nordiske Væringer. {{avsnitt}} &emsp;Nogle franske og italienske Lærde vilde ikke gaa med paa Åkerblads Opfatning, men mente, at Tegnene paa Løven var pelasgiske eller etruskiske Bogstaver. Endnu i dette Aar har jeg havt et Brev fra en navnkundig klassisk Arkæolog i Anledning af, at en af hans Tilhørere havde fremsat den samme Mening. {{avsnitt}} &emsp;At det var Runer, kunde dog ikke være tvilsomt for nogen sagkyndig Mand. Flere tyske Forfattere omtalte Indskrifterne offentlig, og meddelte Tegninger af dem og en Tysker læste rigtig to ord (''þair'' og ''þisar''). Nærmere Oplysfinger fik man først i et paa Fransk og Dansk udgivet Skrift om Runeindskriften fra Piræus af C. C. Rafn, Kjøbenhavn 1856. {{avsnitt}} &emsp;Dette Skrift har endnu noget Værd. Endel Ord er af Rafn læste og tolkede rigtig. Han troede i Indskrifterne at finde nævnt Harald den høie. Paa Løvens ene Side skulde denne omtales blandt andre Væringer som den der havde paalagt Landets Indbyggere Pengebøder for en Opstand, efterat hans Mandskab havde erobret den Havn, hvori Løven stod. Paa Løvens anden Side fandt Rafn skrevet, at fem nordiske Mænd indridsede Runerne efter Harald den høies Bøn. {{avsnitt}} &emsp;Denne Harald den høie antog Rafn for Harald Sigurdssøn, Olav den helliges Halvbroder og senere kjendt som norsk Konge under Navnet Harald Haardraade. {{avsnitt}} &emsp;Paa Grund af denne Rafns Tolkning har saa siden en Række af Historikere i Tyskland og Grækenland fortalt, at Athens Havn mellem 1033 og 1043 blev erobret af Harald Sigurdsson, som anførte Væringer fra Byzanz. Men dette er bare Fabel og Fantasi. Navnet Harald den høie er ingensteds skrevet paa Løven. Hvor Rafn har læst dette Navn, staar der noget ganske andet. {{avsnitt}} &emsp;I 1875 udtalte Prof. Montelius i Stockholm og jeg, som dengang ikke havde set Løven, uafhængig af hinanden, at Indskrifterne maatte være indridsede af en Mand fra det egentlige Svitjod, snarest fra Upland. {{avsnitt}} &emsp;Runerne paa Løvens Sider er nemlig anbragte i Slyngninger, og paa høire Side er der ridset meget kunstige Ormslyngninger. I Norge brugtes ikke sligt. Kun fra Jæderen har vi enkelte Spor af Runeindskrifler i Ormslyngninger. Jeg paapegede, at Ormslyngningerne paa Piræus-Løven slutter sig til dem, som forekommer paa Svealands sædvanlige Runestene af den yngste Gruppe. Runebaandene er slyngede med større Frihed og Dristighed end paa en ældre Gruppes Stene. Slyngningerne krydser hinanden ved Midten af den Flade, som Runeindskrifterne omslutter. {{avsnitt}} &emsp;At Runeindskrifterne paa Løven er forholdsvis sene, sluttede jeg fremdeles deraf, at Ordet ''þair'' (de) er skrevet med [[Image:Runic letter raido.png|12px]] ikke med [[Image:Rune-Calc.png|12px]]. {{avsnitt}} &emsp;Jeg fremsatte derfor i 1875 den Mening, at Runeindskrifterne paa Piræus-Løven var indridsede ved Midten at 11te Aarbundred at en Mand &mdash; jeg burde have sagt, af Mænd &mdash; fra Svealand, snarest fra Upland, en Mand, som havde været i Væringernes Flok. Dette har senere gjældt som et fastslaaet Resultat. {{avsnitt}} &emsp;I Tilslutning til min Begrundelse af, at Indskrifterne var fra Tiden omkring Midten af 11te Aarhundred, søgte den tyske Historiker Gregorovius, P. A. Munchs Ven, i sin Bog «Geschichte der Stadt Athen im Mittelalter», (Stuttgart 1889) at henføre dem til et bestemt Aar. Han ytrer omtrent følgende: De normanniske Eventyrere, som paa Marmorløven har foreviget Efterretningen om sit flygtige Ophold i Piræus, kan ikke have været sædvanlige Reisende eller Sjøfolk og Handelsmænd; thi Havnevagten vilde neppe have tilladt sligt. Runerne er indhuggede omhyggelig, med Kunst og derfor i god Ro. Men dertil kunde nordiske Mænd finde Tid, dengang da Basilius Bulgarernes Bane var i Athen. Varægernes keiserlige Livvagt var allerede oprettet i 10de Aarhundred i Konstantinopel. Basilius har derfor utvivlsomt bragt denne med sig til Athen. Han selv indskibede sig i Piræus til Konstantinopel. Der er derfor ingen mere passende Leilighed, ved hvilken Runeindskriften kan være bleven indhugget, end Aaret 1018. {{avsnitt}} &emsp;Saavidt Gregorovius. Jeg kan ikke være enig heri. For det første tilsteder Indskriftens Eiendominelighed efter mit Skjøn ikke at gjøre den saa gammel. Den kan vistnok ikke være ældre end Midten af 11te Aarhundred men er, hvad jeg i det følgende skal begrunde, snarere fra en Stund udi anden Halvdel at 11te Aarhundred. {{avsnitt}} &emsp;For det andet lader Indskriftens Indhold sig ikke forlige med Gregorovius’s Opfatning. I Indskriften siges det, at de nordiske Krigere, som indbuggede den, solgte mange af Grækerne som Trælle og at de plyndrede deres Land. Men Keiser Basilius’s Livvagt kunde ikke fortælle om sligt, da Keiseren var i Athen; thi det var en Udmærkelse, at han besøgte Athen, som han hædrede paa flere Maader. {{avsnitt}} &emsp;Den norske Arkæolog Ingvald Undset, hvis tidlige Bortgang var et stort Tab for vor Videnskab, studerede disse Runeindskrifter i længere Tid. Efter hans Forslag gav det svenske Vitterhets-Akademi den danske Arkitekturmaler I. T. Hansen det Hværv at tegne Indskrifterne paany. Dette- Arbeide blev udført 1885&mdash;1886. Tegningerne findes nu i Stockholm. Jeg har ved Sammenligning med Onginalen fundet dem meget omhyggelige. Disse Tegninger er efter min Mening det vigtigste hidtil givne Bidrag til Indskrifternes Læsning, men de gjengiver dog ingenlunde alt, som man kan læse eller skimte paa Originalen, navnlig ikke paa høire Side. {{avsnitt}} &emsp;Paa Grundlag af disse Tegninger har i nyeste Tid to svenske Mænd Lektor ''Kempff'' og Kancelliraad ''Fredrik Sander'' givet fuldstændige Tolkninger af Indskrifterne. Disse maa jeg erklære for at være i sin Helhed forfeilede, om end de nævnte Forfattere har givet en rigtigere Forklaring end Rafn af et og andet Ord. Men Sander har med varm og opofrende Interesse for Sagen fremmet vort Kjendskab til dette Mindesmærke ved paa egen Bekostning at lade tage en Gibsafstøbning af den hele Piræusløve og skjænke denne til Nationalmuseet i Stockholm, hvor den er opstillet. {{avsnitt}} &emsp;Indsknfterne paa Løven har i Tidens Løb lidt overmaade meget, saa at der ikke kan være Tale om med Sikkerhed at læse det hele. Mange Bøsseskud har rammet Løvens Sider der, hvor Runer var indridsede. Disse Skud har frembragt Fordybninger, nogle større end Kuglen. og derved er ikke faa Runer fuldstændig eller halvt forsvundne. {{avsnitt}} &emsp;Forvitring og anden Ulæmpe har ogsaa ødelagt meget. Navnlig paa høire Side er paa lange Stykker den oprindelige Overfiade ligesom flaaet af, saa at alle der ridsede Runer kun fremtræder i svage og usikre Spor. {{avsnitt}} &emsp;Indskrifterne bestaar af to store Slyngninger og en mindre Række. {{avsnitt}} &emsp;Paa venstre Side er der et forholdsvis enkelt Runebaand. Det løber ned ad venstre Forben, bøier sig ved Midten af dette opad henimod Løvemanken; bøier sig derpaa mod høire og fortsættes nedad Løvens Side. Kun tildels er Runerne i dette Runebaand indfattede i Rammelinjer. Fuldstændig adskilt fra dette Runebaand er en kortere Række med Runer ovenpaa Løvens venstre Baglaar. {{avsnitt}} &emsp;''Høire Sides'' Slyngning har lidt meget mere, om end enkelte Runer paa denne Side er bevarede i sin oprindelige Tydelighed. Denne Slyngning er mere sammensat og indviklet. Kunstneren har villet fremstille en stor Drage, som her bugter sig paa Stenen. Derhos tror jeg, at der til Indskriften paa denne Side hører endel Runer, som ikke er ridsede i Ormslyngninger. {{avsnitt}} &emsp;Løvens Runer, af hvilke mange er Binderuner, er indridsede af flere forskjellige Mænd, men efter min Mening er de alle samtidige og Indskrifterne paa de to Sider hører sammen. {{avsnitt}} &emsp;De Aftryk, jeg fik taget, er ikke heldige. Kunde jeg faa bedre Aftryk eller kunde jeg bo i Venedig i længere Tid, saa kunde jeg her udrette mere. Det jeg nu tror at have læst og tydet, er i mange Stykker usikkert; dog, som jeg tror, fuldstændigere og rigtigere end det, mine Forgjængere har givet. {{avsnitt}} &emsp;Jeg gik til Arbeidet med ringe Haab om at kunne udrette noget, men fik klaret mere end jeg kunde ventet. Snart kom jeg til Overbevisning om, at Runerne i venstre Slyngning dannede Vers. Dette hjalp langt paa Vei. Saa fandt jeg, at Indskriften paa høire Side endte med de to samme Ord som Indskriften paa venstre Side. Deraf fulgte, at de to Indskrifter hører sammen, tværtimod Undsets Mening, og at de begge er i Vers. Jeg tror at have fundet, at der paa hver af de to Sider er indridset en Strofe bestaaende af 8 Verslinjer. Linjerne, der er forbundne ved Allitteration, bestaar oftest af 6 Stavelser og ender paa tostavelses Ord. Dette er et Versemaal, som flere Gange er fundet i svenske Runeindskrifter. Den Linje, hvormed de to Strofer ender, danner som etslags Omkvæd; i den første: ''Umkil á vann fiarán'' «Holmkel vandt der rigt Bytte». I den anden:'' Sakar á vann fiarán'' «Sakar vandt der rigt Bytte». Den poetiske Fremstilling er enkel og ukunstlet. Kun faa Udtryk som ''vigroðinn'' «kamprødfarvet» om Høvdingen, som i Kampen er segnet i sit Blod, løfter sig over den jævne fortællende Fremstilling. {{avsnitt}} &emsp;Herefter skal jeg oversætte paa Prosa den hele Indskrift som jeg har troet at kunne læse og tolke den. Meget heri er usikkert, uden at jeg i det enkelte kan angive dette. {{avsnitt}} &emsp;Paa venstre Side: {{avsnitt}} &emsp;Efter Haakon (d. e. til Minde om Haakon) hug Utvungs Mænd Runer, da de hørte om hans Død i denne Havn. Til Pengebod for ham (eg. efter ham) maatte nu overmaade mange af Grækernes Folk lide Trældom. Med Hæder blev der hærjet, saa Knarrer (d. e. Handelsskibe) blev tagne. Holmkel vandt der rigt Bytte. {{avsnitt}} &emsp;Paa høire Side: {{avsnitt}} &emsp;Asmund hug disse Runer og tillige Asgaut nogle. Til fulde maatte man i Landet betale for ham, som blodig faldt i Kampen, om end det var længe efter den fiendtlige Daad; tid Krigerflokken eier dog røvet Gods i Overmaal som Bod for den overmaalsstore Brøde. Sakar vandt der rigt Bytte. {{avsnitt}} &emsp;Endelig paa venstre Baglaar: {{avsnitt}} &emsp;Drenge (d. e. kjække Mænd) ridsede Runerne; ogsaa Karl hug. {{avsnitt}} &emsp;Navnene «Haakon» og «Grækernes» er yderst utydelige, men Rafn og Hansen har læst ligedan. Navnet Sakar er ikke sikkert. {{avsnitt}} &emsp;Navnet ''umkil,'' Holmkel, som allerede er læst af Kempff, er derimod fuldkommen sikkert. Dette er tydelig Navn paa en Svenske ikke paa en Nordmand. {{avsnitt}} &emsp;Indholdet af Indskriften er altsaa følgende: En nordisk Høvding ved Navn Haakon er falden i Kamp. Andre nordiske Krigere fik længe efter høre om dette i Piræus’s Havn. De tog da Hævn for Haakons Fald og ridsede Minderuner over ham paa Løvens Sider. De Mænd, som hug Runerne, kaldes Ulvungs Mænd. Det er muligt, at Ulvung er et svensk Mandsnavn, som jeg ellers ikke har seet, ligesom ''Wülfing'' ofte forekommer som Mandsnavn i Tyskland i gamle Dage. Men ''ulfunks'' kunde ogsaa forstaaes som et poetisk Appellativ om Haakons Søn og Hævner Ulvungen, ligesom Brynhild, da hun ægger Gunnar til at dræbe Sigurd Favnesbane og hans Søn, siger: Lad Sønnen fare i Faderens Følge; længe den unge Ulv skal ei fostres. Ialfald maa Ulvungs Mænd have staaet i et nært Forhold til Haakon; de har Bod at kræve for hans Død. {{avsnitt}} &emsp;Ulvungs Mænd fik i Piræus’s Havn længe efter Haakons Fald høre om hans Død. Det siges ikke udtrykkelig, at han faldt i Piræus. Dette ligger dog nærmest at antage. Det kan ialfald ikke have været i Norden, at han faldt og blev hævnet, men det maa have fundet Sted i græske Farvande. {{avsnitt}} &emsp;Indskriften siger, hvis jeg har læst den rigtig, at de nordiske Krigere til Bod for Haakons Fald solgte mange Grækere som Trælle, erobrede og plyndrede Handelsskibe og røvede meget Gods i Landet. Haakon maa derfor være falden i en Kamp mod Grækere. {{avsnitt}} &emsp;For at bestemme Indskriftens Tid maa vi sammenligne den med Indskrifter i Sverige. {{avsnitt}} &emsp;Hildebrand sætter de lndskrifter, der har Runebaand af samme Type som de paa Piræus-Loven, til den Stenkilske Æts første Regjeringstid, altsaa til 1060 og Tiden nærmest derefter. Jeg har søgt at vise, at en Indskrift i Upland indeholder Kong Haakon den rødes Navn og derfor sandsynlig er fra omkring 1070. Men denne Indskrift har Runen [[Image:Rune-Calc.png|12px]] R overalt, hvor denne Rune konsekvent kan bruges. Piræus-Indskrifterne har derimod aldrig [[Image:Rune-Calc.png|12px]] og tilhører derfor en yngre Indskrifttype. {{avsnitt}} &emsp;Runeformer og Ordformer paa Piræus-Løven synes mig overhovedet snarest at henvise til Slutningen af 11te Aarhundred. {{avsnitt}} &emsp;Jeg tror, at overveiende Grunde taler imod Sanders Mening, at Asmund som har indhugget Runer paa Piræusløven, skulde være samme Person som den Osmund Kaaressøn, der har indhugget en Mængde Runeindskrifter i Sverige. {{avsnitt}} &emsp;Jeg har endnu ikke i Grækenlands Middelalders historie fundet nogen Tilknytning for det, som vor Indskrift fortæller: at nordiske Krigere optræder fiendtlig ligeoverfor Grækerne, holder blodige Kampe med dem, plyndrer Handelsskibe og røver i deres Land. Ja disse Nordboer, der neppe kan have handlet efter Keiserens Ordre, synes at have maattet spille Herrer en kort Stund i Havnen Piræus. Skulde ikke dette passe bedst til Tiden nærmest før 1082? I dette Aar gav Alexius den første Komnenus Venezianerne Handelsmonopol i det græske Middelhav; Athen var iblandt de Havne, hvor Venezianerne kunde handle. Nærmest forud for denne Begivenhed var det græske Rige meget svagt. Det var udmattet af Landkrige, Flaaden var forsømt. Pirater gjorde havet usikkert, og Normannerne &mdash; under Robert Guiscard truede Epirus og de joniske Øer. Paa en saadan Tid kunde vel nordiske Krigere optræde med Tøilesløshed og Grusomhed ligeoverfor Grækerne, selv om disse ikke havde gjort Oprør mod Keiseren. Men jeg nævner dette kun som en foreløbig løs Formodning. Det er min Hensigt til Opklaring af dette Spørgsmaal at undersøge nærmere de græske Kildeskrifter. {{bunn}} [[Kategori:Foredrag]] 2684 3882 2006-12-14T20:20:07Z Teucer 25 New page: __NOTOC__ {{Forfatter |Navn=Carl Nærup |Datoer=(1864&ndash;1931) |SorterUnder=Nærup, Carl |ForbokstavEtternavn=N |Wikipedia=Carl Nærup |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Tryggve A... __NOTOC__ {{Forfatter |Navn=Carl Nærup |Datoer=(1864&ndash;1931) |SorterUnder=Nærup, Carl |ForbokstavEtternavn=N |Wikipedia=Carl Nærup |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Tryggve Andersen var en norsk litteraturkritiker. |Bilde= }} * [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]] (1897) * [[Illustreret norsk Litteraturhistorie. Siste Tidsrum 1890&ndash;1904]] (1905) * [[Ord for dagen]] (1929) === Artikler === * [[Tryggve Andersen]] (fra ''Urd'' 17. mars 1906) * [[Ragnhild Jølsen]] (fra ''Urd'' 6. juli 1907) * [[Mons Lie]] (fra ''Urd'' 7. desember 1907) * [[Olaf Benneche]] (fra ''Urd'' 22. februar 1908) 2685 3883 2006-12-14T20:21:57Z Teucer 25 New page: {{topp | forrige= | neste=[[/Knut Hamsun|Knut Hamsun]]→ | tittel=Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur | seksjon= | forfatter=Carl Nærup | noter= }} ['''NB'''. Wikikildens... {{topp | forrige= | neste=[[/Knut Hamsun|Knut Hamsun]]→ | tittel=Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur | seksjon= | forfatter=Carl Nærup | noter= }} ['''NB'''. Wikikildens tekstkilde manglet sidene 6 og 7. Denne elektroniske utgaven er derfor ufullstendig. Du kan hjelpe Wikikilden med å fullføre arbeidet.] Min Ven <br>&emsp;&emsp;&emsp;Emil Astrup <br> <poem> :&emsp;''I Verket bor Digterens Sjæl. Det'' :''rummer hans inderligste og dybeste'' :''Liv. At leve dette Liv med, deri'' :''bestaar Kunsten at læse.'' </poem> <br> ---- {{forside |tittel=Skildringer og Stemninger fra den nyere Litteratur |orig_spr=norsk riksmål |orig_tittel=Skildringer og Stemninger fra den nyere Litteratur |forfatter=[[Forfatter:Carl Nærup|Carl Nærup]] |oversetter= |pub_dato=1897 |kilde=''Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur'', Albert Cammermeyers Forlag, 1897 |wikiref=[[w:Carl Nærup|Carl Nærup]] |quoteref= |andre= |}} <br> * Knut Hamsun : [ [[/Knut Hamsun|Innledning]] ] : [[/Knut Hamsun I|I.]] : [[/Knut Hamsun II|II.]] : [[/Knut Hamsun III|III.]] : [[/Knut Hamsun IV|IV.]] : [[/Knut Hamsun V|V.]] Pan * Gunnar Heiberg : [ [[/Gunnar Heiberg|Innledning]] ] : [[/Gunnar Heiberg I|I.]] : [[/Gunnar Heiberg II|II.]] : [[/Gunnar Heiberg III|III.]] : [[/Gunnar Heiberg IV|IV.]] * Nils Collett Vogt : [ [[/Nils Collett Vogt|Innledning]] ] : [[/Nils Collett Vogt I|I.]] : [[/Nils Collett Vogt II|II.]] : [[/Nils Collett Vogt III|III.]] : [[/Nils Collett Vogt IV|IV.]] * Gabriel Finne : [ [[/Gabriel Finne|Innledning]] ] : [[/Gabriel Finne I|I.]] : [[/Gabriel Finne II|II.]] : [[/Gabriel Finne III|III.]] : [[/Gabriel Finne IV|IV.]] * Theodor Madsen : [ [[/Theodor Madsen|Innledning]] ] : [[/Theodor Madsen I|I.]] : [[/Theodor Madsen II|II.]] : [[/Theodor Madsen III|III.]] * Arne Dybfest : [ [[/Arne Dybfest|Innledning]] ] : [[/Arne Dybfest I|I.]] : [[/Arne Dybfest II|II.]] * Hans Aanrud : [ [[/Hans Aanrud|Innledning]] ] : [[/Hans Aanrud I|I.]] : [[/Hans Aanrud II|II.]] : [[/Hans Aanrud III|III.]] * Vilhelm Krag : [ [[/Vilhelm Krag|Innledning]] ] : [[/Vilhelm Krag I|I.]] : [[/Vilhelm Krag II|II.]] : [[/Vilhelm Krag III|III.]] : [[/Vilhelm Krag IV|IV.]] : [[/Vilhelm Krag V|V.]] [[Kategori:Litteraturvitenskap]] [[Kategori:1897]] 2686 3884 2006-12-14T20:24:30Z Teucer 25 New page: {{topp | forrige=←[[../|Forside]] | neste=[[../Knut Hamsun I|I.]]→ | tittel=[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]] | seksjon=Knut Hamsun | forfatter=Carl Nærup | noter... {{topp | forrige=←[[../|Forside]] | neste=[[../Knut Hamsun I|I.]]→ | tittel=[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]] | seksjon=Knut Hamsun | forfatter=Carl Nærup | noter=<div align="right">Jeg maa jo være modsat . . .&emsp; <br>«Bjørger»</div> }} Han er vor Litteraturs utrættelig forbitrede Modsiger og Angriber, hvis Haand er vendt mod alle anerkjendte Værdier og alle regulære Størrelser. I blindt, fanatisk Had har han svunget sin Tomahawk mod Gladstone og Shakespeare, Victor Hugo og Ibsen, Tolstoi og Bjørnson . . . mod alle «Riddere af den uomtvistelige Ret» og Indehavere af den utabelige Berømmelse, de seirende Aktører paa Livets Scene, de selvskrevne og selvskabte Herrer over Massernes Kjærlighed og Tro. {{avsnitt}} &emsp;Og saa er denne Svøbesvinger den sarteste, ømmeste, mildeste Sjæl. Med brændende Entusiasme, med vild, selvudslettende Kjærlighed har han besunget og forherliget de navnløse Ukjendte, de ydmyge Fattige i Aanden, de ensomme, exalteret Troende, Taberne i Livslotteriet, Sværmerne og Drømmerne med det for store uregjerlige Hjerte, der ikke kan tilpasse sit Slag efter Samfundets Normaltakt. {{avsnitt}} &emsp;Han er den inkommensurable. Alle Betegnelser glider af paa dette Modsigelsens udtrykte Billede. Hans Bøger er steile Paradoxer, fortvilede Forsøg paa at sætte Verden paa Hovedet, brølende Modsigelser, der skal slaa Læserne med en aldrig før erfaret Forbauselse . . . glødende Febersyner, vanvittig jagende Ideassociationer, kvalfulde Mareridt, klogelig udtænkte af en kold Hjerne, men skrevne ned i et rasende Tempo, saa Ordene gnistrer, skinner, flammer. Som i Drømme en Lysstraale, der træffer Synsnærven gjennem lukkede Øielaag, lader Sjælen skue Dommedagssyner, saaledes potenseres og mangfoldiggjøres alle Virkelighedsindtryk gjennem hans Fantasis Forstørrelsesglas. Hver Fornemmelse kommer som et brutalt, smertende Stød, som et blaat blændende Lyn . . . og forvandler sig til sære Skjønhedssyner og glimrende, bristende Farver. {{avsnitt}} &emsp;Hvor han har lidt ved denne fremmede, fiendtlige Virkelighed, &mdash; den han endelig en Dag kjæmpede sig frem til at skildre! Rørende saart klager han i sin første Bog: «Den, som fra Barndommen af, fra at Stængelen fik Styrke, fra at Knoppen blev Rose, har levet alene, afskaaret fra enhver anden Afveksling end sin egen Tanke, hvis Flugt tænkes fra det allersmaaeste og lave til det mest ophøiede og storartede &mdash; maa selvfølgelig synes de dagligdagse afstikkende.» Men, fortswtter han, han vilde dog ikke frygte eller fortvile, tvertimod vove det yderste, «havde jeg blot, om ikke mere end én, til hvem jeg kunde udveksle Tankemeninger, en, til hvem jeg kunde give Belysning, hvis Aabenbarelse kun er givet mig fra det himmelske Kildevæld, bestemt til at sende Straaler ud &mdash; solvarme lysende Drabanter, lysende i tunge Øieblikke for den Ensomme.» &mdash; Ak, disse hjemløse Ensomme, de møder aldrig den aandsbeslegtede! Altid bliver de staaende udenfor! De finder kun lukkede Døre og lukkede Hjerter i Menneskeverdenen. Den grumme Skjæbnegud, som styrer Verden, gav dem ingen Sesam-Nøgel til Lykkens Port. Og snart vil de faa den sterkeste uhyggelige Følelse af sin Usammenhørighed med Menneskearten og Borgersamfundet &mdash; de har forvildet sig ind blandt fremmede Væsener. I Skogene og Bjergene hører de hjemme, som hin Thomas Glahn, der er Hovedpersonen i Knut Hamsuns dybeste, oprindeligste Bog. Og som han beruser og bedøver de sig i sin naturmenneskelige Gaadefuldhed, og borer de sig ind i en smerteligsød Foragt for de jordbundne Markens Dyr, der lever og dør paa det flade Land. {{avsnitt}} &emsp;Knut Hamsun er den lidenskabeligste Naturtilbeder blandt vore Digtere. Han har den Vildes oprindelige, brutale Trang til skingrende grelle Farve- og Lydfornemmelser. Som en ung, uberørt Urtidshjerne fraadser han i hvide Solsyner og røde Dommedagsbrande, vader giennem Skavler af Lyse og krymper sig i Dødsangst, naar «Dagen kryber ind i Natten». Han har i «Pan» givet os en Hymne til Jordaanden, saa luende lidenskabelig i Udtrykket, at den næsten tager Pusten fra vor blege Civilisations Børn. Men lige let som han kan slutte sig til Naturens levende og døde Verden, lige vanskeligt har han for at komme ud af det med Menneskene. Han gaar gjennem deres store og smaa Byer, slutter sig til saa den ene og saa den anden, med en heftig, ubehersket Trang til at møde sin Lige, stødes tilbage og flygter i vildt, ustanseligt Løb tilskogs, tilfjelds, tilhavs &mdash; tilbage til den døde Tid, hvorsomhelst, blot bort, bort, bort! Hver af hans Bøger kan betragtes som en Reise giennem en eller anden af Livets Provinser, &mdash; en Reise, der foregaar med stadig øgende Fart og løber ud i en hovedkulds Flugt væk fra altsammen. {{bunn}} 2687 3885 2006-12-14T20:28:11Z Teucer 25 New page: {{topp | forrige=←[[../Knut Hamsun|[Innledning]]] | neste=[[../Knut Hamsun II|II.]]→ | tittel=[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]] | seksjon=Knut Hamsun | forfatter=C... {{topp | forrige=←[[../Knut Hamsun|[Innledning]]] | neste=[[../Knut Hamsun II|II.]]→ | tittel=[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]] | seksjon=Knut Hamsun | forfatter=Carl Nærup | noter= }} <center>I.</center> &emsp;Knut Hamsuns første Bog kjendes ikke af mange. Den heder «Bjørger» og udkom i 1878 paa Forfatterens Forlag i Bodø. Det lille, grønne Hefte, hvis typografiske Udstyr lader meget tilbage at ønske, er tilegnet en Ven «som et Minde om vort Liv ved Vestfjordens Strand, med Tak for hver venlig Tale». Megen litterær Evne røber den ikke, men det er i Grunden ikke at vente, da Forfatteren omtrent i hver Linje viser, at han ikke har kjendt endog de allerførste Regler for Sætningsbygning og Bogstavering. Hamsun er i dette ganske umodne Begynderarbeide helt igjennem paavirket af de Bjørnsonske Bondenovellers Stil og Virkelighedsopfatning. Men hist og her støder man paa et ensligt Ord, et flygtig lysende Billede, som bærer Bud fra en Sjæl, der ikke har noget at gjøre med disse laante, snart komisk opstyltede, snart ynkelig platte Talemaader og Lignelser. Der findes indflettet i den en Skildring i Form af Dagbogsoptegnelser, som har en eiendommelig personlig Charme og aabenbarer de første vage Tilløb til den enestaaende inderlige og sære lyriske Prosa, som ti Aar senere traadte blank og straalende ind i Litteraturen med det berømte anonyme Kapitel i det danske Tidsskrift ''Ny Jord''. ---- <br> ['''NB'''. Her mangler sidene 6 og 7 fra tekstkilden (se [[../|forsiden]]). Wikikildens anmerkining.] <br> <br> ---- <br> Toldere og Syndere. Bogen er skrevet ''con amore'', og Forfatteren lægger tydelig for Dagen, at han nu og da selv morer sig vel saa godt over sine Himmelspræt som Læseren formaar det. Som i følgende Variation over amerikanske Avertissementer t. Ex.: «Umiddelbart efter en Historie om et glimrende Bryllup eller en svineheldig Fødsel kan der følge en Notis med Overskriften: Døden. Man føler et sterkt Ryk, man føler et aldeles uudholdeligt Ryk, &mdash; atter er altsaa en yderst kjær Medyankee gangen bort! Det kan gjerne være en Murer Fowler for den Skyld eller en Niece af en Urmager Brown, som bor i Adams Street 16 eller kanske 17. Aa, der er ikke Ord sterke nok til at udtrykke, hvem Døden kan rykke bort! Imidlertid stiver man sig op og læser videre paa Notisen, man aander lettere efterhvert, man bevarer virkelig Koncepterne; Mureren er det dog ikke Gudskelov, og ser man nøie til, er det kanskesig ikke Niecen heller. Man faar ikke klage, om det blot er en Smule Symaskineagent fra Seaside Avenue, eller endog en Fætter af en Mrs. Kingsley, hvis Mand er henved firti Aar. Og man læser videre. Man er kommet halvveis ned i Stykket, man beroliger sig, man er virkelig ikke saa langt fra at tænke sig en Mand ved Navn Carrey, som maaske kunde bo i Lincoln Street, ligesaa godt som et andet Sted. Man læser med Liv og Lyst, det bliver i Sandhed interessant, man kunde forsværge at ville læse andet end Dødsfald fra den Stund af. Det ender naturligvis med, at hele Notisen gjælder en almindelig Snedker, som maaske ikke er saa langt fra at hede Grimshaw eller Smith endda. Kanske var han ovenikjøbet død af Slagtilfælde, en Dødsmaade, som svarer yderst nøiagtig til det Liv, den Mand havde levet. Og man læser afsted. Man er meget spændt, man mister ikke et Ord, man læser med Lidenskab, tilsidst med rent Raseri. Snedkeren er bjerget endda, man har fire Linjer tilbage, man staar ved sidste Punktum og ikke et Ord om Slagtilfældet . . .» osv. osv. i samme uhyggelig vittige Stil, indtil man oplyses om, at det hele er fremkaldt af et Avertissement: ''For at undgaa Døden rnaa man kjøbe sine Handsker hos Donaldson!'' {{avsnitt}} &emsp;Denne Bog satte øieblikkelig hele det skrivende Norden i Bevægelse. Hos Os, hvor den litterære Kritik helt er i Tilfældets Vold, blev den i det store og hele taget rost, uanseet Partistandpunkt., af de fleste Blade. Angrebene paa den kom væsentlig fra Indsendere inden- og udenlands. Men høist forklarligt vilde det været, om en slig Bog havde vakt Forargelse. Thi overlegnere Dom er der vel aldrig fældt over et stort rigt Samfunds Aandsliv, Institutioner, Moral og hele ydre og indre Forfatning. Amerika, det er for Hamsun det demokratiske Pøbelvældes gyldne Land, hvis Guder heder Mammon og Humbug, hvor Friheden er bundet og Retfærdigheden død, og Menneskene enten er Muskeldyr eller Pengesække. {{avsnitt}} &emsp;At dette kjæmpemæssige Nybyggersamfund har fostret en dyb, sjælfuld, bizair lyrisk Mystiker som Edgar Poe, en aandfuld Sværmer og Seer som Emerson, en genial Natursanger og Profet som Walt Whitman, osv., osv., at det i vore Dage eier saa sjeldne Skjønhedsdyrkere af Malere som Whistler og Sargent &mdash; for ikke at nævne flere &mdash; at det har en stolt Erobrerskare af Forskere og Lærde, det enten bortforklarer eller synes han ikke at kjende til. Det kan være godt nok at gjøre Løier med George Washington, «hvis eneste Talent var Hæderlighed», men man burde vel i vore Dage helst prise Borgerrepubliken lykkelig, fordi den eier dette lysende Forbillede paa Retsindighed og ren Fædrelandskjærlighed at opstille til Efterfølgelse. Og det tager sig slet ikke ud, at denne strenge Dommer, som taler i de aristokratiske Skjønhedsidealers og den overraffinerede, overkultiverede Dilettantismes Navn, begaar ortografiske og stilistiske Bommerter og Oversættelsesfeil, samt ofte nok aabenbarer en Uvidenhed, der kan maale sig med hvilkensomhelst uvasket Yankee’s. En klar, fordomsfri, moderne Kritiker som Matthew Arnold har fældt en i det væsentlige lige saa nedsættende Dom som Hamsun over visse eiendommelige Fremtoninger i amerikansk Aandsliv, men rigtignok med en klogere Ironi og ud fra mindre let angribelige Forudsætninger. {{avsnitt}} &emsp;Hamsuns Maal har imidlertid neppe været at levere en mest muligt korrekt og udtømmende Skildring af det amerikanske Samfund, men at skrive ned en Del underholdende Stemningsreflexioner og Bonmots. Han karakteriserer Emerson som Essayist med følgende Ord, der træffende udtrykker hans egen Fremstillingsforms Fortrin og Mangler: «Emersons Skrifter vrimler af disse korte, fine Sætninger, der ikke altid indeholder noget om Emnet, men som i sig selv indeholder noget og tilhører hans Verk, noget extra noget, godt gjorte Sammenstillinger, Hentydninger, bratte Sving, et Skud, et Vift, et Ord, noget, som ikke alle og enhver kunde sige, men som alle og enhver finder fortræffeligt, naar det siges. Kommer man derimod til Sagen, spørger man, hvad han egentlig har bevist, belyst, defineret med alle sine gode Ting, saa forbauses man over, hvor inderlig lidet den Mand i Grunden har afhandlet et Emne i den kortere eller længere Tid, han har holdt vor Opmærksonihed fast . . .» {{avsnitt}} &emsp;Den Karakteristik angiver slaaende Knut Hamsuns eiendommelige Fortrin og Feil som Skildrer af det moderne Amerikas Aandsliv. {{avsnitt}} &emsp;Den gjælder ogsaa Ord til andet for hans næste større Arbeide, Pamfletten mod Lars Oftedal. Kun er det ikke overdrevent høie Stil-Niveau i Amerika-Bogen her sænket endnu nogle Grader. Man har meget ofte den pinlige Følelse, at Forfatteren har ladet sig drage ned af sit Stof. Her findes ingen «fin Ordmosaik», intet, der kan benævnes med saa pene Ord som «bratte Sving, et Skud, et Vift»; tvertimod minder hans Betegnelser altfor meget om Oftedals «store røde Knytnæver», og dennes «svære Elefanter» myldrer ham oftere end ønskeligt ud af Munden. Hamsun karakteriserer Oftedals Noveller, der «er skrevne, som et Waisenhusbarn laller», i følgende Udtryk: «Der ryger af Blod i hans Fortællinger, han bruger Kniven som en Slagter, støder ned, dræber, spræiter med Hjerner og Blod, raver i iturevne Tarmer som paa en Slagmark». Han skildrer Oftedal som Prædikant, hans familiære, blasfemiske Tale om de hellige Ting: «Han er Guds specielle Bekjendt og Kamerat med alle hans Engle. Det er, som om han vilde sige: jeg kjender de Herrer, jeg har kjørt i Trille med dem i min Ungdom. Det var en varm St. Hansnat, vi sang en Sang, vi havde Hatten paa Snur . . .» Og han afslutter sin Harangue over Oftedal som Politiker med disse malende Linjer om ham og hans troende Følgeskare, der synes mig de bedste i dette Hamsun temmelig uværdige Produkt: «Thi rider Fetischen sin sorte Hest. Og der, hvor han farer frem, kløver han Verden i to. Men hans Følge vandrer ham saa tæt i Hælene, at det intet kan se uden ham. De lykkelige gaar til Knæs i Rytterens dybe Fodspor, og de takker Fetischen for den tunge Plage. Men naar Fligen af hans Fane strækker sig bagover og banker dem paa Hjernen og slaar deres Tanker ned, da jubler hele hans Følge og bereder ham Lov . . .» {{avsnitt}} &emsp;Dog &mdash; vi vil ikke længer beskjæftige os med denne Bog. Den er med sin grove, støiende Talentfuldhed skrevet for et lignende Publikum som det, der kan nyde Hr. Oftedals Aandsudrdelser, &mdash; «den kravlende Almue, der har Hoveder af Læder og Maver som Malmgryder, Folk, der kan drikke Skedevand og fordøie Spiger». Da Hamsun næste Gang traadte frem for Mængden med en Bog, henvendte han sig til en anden Læsekreds. {{bunn}} 2688 3886 2006-12-14T20:28:36Z Teucer 25 New page: {{topp | forrige=←[[../Knut Hamsun I|I.]] | neste=[[../Knut Hamsun III|III.]]→ | tittel=[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]] | seksjon=Knut Hamsun | forfatter=Carl N... {{topp | forrige=←[[../Knut Hamsun I|I.]] | neste=[[../Knut Hamsun III|III.]]→ | tittel=[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]] | seksjon=Knut Hamsun | forfatter=Carl Nærup | noter= }} <center>II.</center> &emsp;Neppe har et litterært Debutarbeide paa lange Tider vakt tillive saa megen Undren og Beundring hos den store Almenhed i Norge og Danmark som det Novelle-Fragment, der bar Titlen «Sult» og offentliggjordes anonymt i ''Ny Jords'' Oktoberhefte for 1888. Den Stil, som her mødte En, var saa forunderlig fremmedartet, stak saa glædelig af mod den herskende kunstneriske Fremstillingsmaade. Den eiede i rigt Maal den brutalt paagaaende Virkelighedssans, der er Naturalismens bedste Eiendommelighed, men det meste af det Stof, som den naturalistiske Digter med samvittighedsfuld Sandhedskjærlighed og triumferende Opdagerglæde dynger op og breder ud i sine Bøger, lod denne Forfatter ligge. Paa disse Blade ''levede'' hver Sætning, hvert Ord. Med suveræn Ringeagt for Tingenes og Begivenhedernes egen faktiske Logik havde han vraget alt, der ikke besad Stemningsværdi. Fra Begyndelsen til Enden var her komponeret og stiliseret, til hvert Ord lyste af Digterens egen Sorg og Fryd, og Stykket stod der som et gyldent Nei, i hvis glitrende Masker det sultende, fantaserende, delirerende «Jeg» var fanget. Denne Stil var i nordisk Litteratur det første Forsøg paa en helt gjennemført lyrisk Prosa med frit slyngede tvangløse Rytmer i melodisk moduleret Stigning og Synken. J. P. Jacobsen, denne Prosaens Mester, var vistnok gaaet forud i Bestræbelsen for at inderliggjøre og fylde med Stemning den ubundne Form, men han ofrede aldrig Tanken saalidt som den logiske, naturbundne Sammenhæng for Stilens klingende Lydvirkninger. {{avsnitt}} &emsp;Paa de unge modtagelige Sind virkede denne Stil befriende, berusende, befrugtende. Der stod op af den den sterke Aande af et eget frit Sind, en ny suveræn Personlighed, et skrankebrydende, grænseflyttende, vilkaarligt Jeg. I al Stilhed, uden et eneste uvedkommende tydeligt Ord, uden et eneste Skridt udenfor Tryllekredsen om Digterens Land udtalte her en helt ny Aandsretning og Livsanskuelse sin Protest og sit Program. Hos denne Mand brændte bag Lidelsen ved Virkeigheden den Oprørsfølelse, som altid er den drivende Kraft i de Unges Sind, og over hans blodt dæmpede, rykvis opblussende og hellige Tale, laa den Stemning af Hjemve mod et fjernt mystisk Fædreland, &mdash; som maaske blot er den overvundne Oprørsfølelse i en ny Form. Knut Hamsun havde med denne Stump Prosa paa 29 Tidsskriftsider lagt Grundstenen til en ny Digtning i Norden. {{avsnitt}} &emsp;Udpaa Foraaret udkom «Sult» som Bog. Fragmentet fra ''Ny Jord'' var sat md mellem tre nye store «Stykker», og det hele udgjorde et stateligt Romanbind paa 21 Ark. Det hilsedes af Kritiken med næsten enstemmig Begeistring. De yngste, uforbeholdneste Læsere sagde, at ingen Bog havde gjort det Indtryk paa dem siden «Niels Lyhne». De henreves af denne hektisk blussende og urolige, snart stille dvælende, snart krampagtig jagende Stil. Der talte en egen romantisk udsvævende og vilkaarlig Fantasi ud af denne Bogs nye sære Ord og Billeder. Der steg et ukjendt, sødt bedøvende Tungsind op fra dens Blade, og en ny Trods. Og saa var det Bogen om den unge Digter i disse sidste Dage . . . den begyndende Skribents Lidelsesgang giennem alle Armodens Ydmygelser og den hele Skala af Følelser, fra faldefærdig Ydmyghed og Beskedenhed til syg, vildt overmodig Stormandsgalskab. {{avsnitt}} &emsp;Som en underlig uforstaaet og uforstaaelig Hemmelighed for sig selv og andre streifer han om blandt den store Bys larmende, fremmede Menneskemylder. I ham fødes de fjerne, sælsomme, ubeskrevne Skjønhedssyner, for ham toner og lyser Tingene med sære nye Lyd og Farver, som de kun fornemmes af hine lykkelig forrykte, vaagne Visionære, som kaldes Kunstnere . . . Dagdrømmerne af Guds og Naturens Naade. Men disse Herligheder, som han bærer i sit Hjerte, er skjult for Menneskene. Han er en Udstødt af deres Samfund, en Paria i sin usle Dragt og ved sit afstikkende umandige Væsen. {{avsnitt}} &emsp;Naar han slaar øinene op om Morgenen, møder Blikket blot den hadefulde Elendighed, som omgiver ham paa alle Kanter. Det tomme, ubarmhjertig ribbede Værelse uden Ovn og uden Laas for Døren, hvor Gulvet gynger op og ned for hvert Skridt og Vinden blæser ind af tusen Sprækker, synes ham mest lig en gissen, uhyggelig Ligkiste. Den Smule Klæder og de faa andre Ting, han engang eiede, er gaaet til Pantelaaneren. Hver Dag i lange Tider har han drevet rundt og meldt sig til alle de ledige Bestillinger, der saavidt kan hindre en Mand fra at sulte ihjel, men blot mødt Afslag, halve Løfter, rene Nei . . . {{avsnitt}} &emsp;Saadan er hans borgerlige Milieu. {{avsnitt}} &emsp;Og udenfor . . . under den blaa Himmel &mdash; &mdash; «Høsten er kommet og har allerede begyndt at lægge alting i Dvale, Fluer og Smaadyr har faaet det første Knæk, oppe i Træerne og nede paa Marken høres Lyden af det stridende Liv, puslende, susende uroligt, arbeidende for ikke at forgaa. Alle Krybverdenens nedtrampede Tilværelser rører sig endnu engang, stikker sine gule Hoveder op af Mosen, løfter sine Ben, føler sig frem med lange Traade og synker saa pludselig sammen, vælter om og vender Bugen iveiret. Hver Vækst har faaet sit Særpræg, et fint henaandet Pust af den første Kulde; Straaene stritter blege op mod Solen, og det affaldne Løv hvisler henad Jorden med en Lyd som af vandrende Silkeorme. Det er Høstens Tid, midt i Forgjængelsens Karneval; Roserne har faaet Betændelse i Rødmen, et hektisk, vidunderligt Skjær over den blodrøde Farve . . .» {{avsnitt}} &emsp;Han føler sig selv som det faldefærdigste Kryb i denne døende Verden. {{avsnitt}} &emsp;Sultens «glade Vanvid» i de lyse Høstdage viger for den onde, sorte Haabløshed under Vinterhimlens graa-vaade Mørke. Fortvilet sidder han Dagen lang ude i Parkerne eller paa Kirkegaarden eller streifer om i Gaderne og piner sin Hjerne for at finde hine sjeldne kostelige Ord og Billeder, der kan udtrykke, hvad hans Sanser har fornemmet og Sjælen seet . . . . og som, naar de kommer, muligens lader sig sammensveise til en Føljeton, der i heldigste Fald bliver antaget i Bladet og indbringer 10 Kroner. &mdash; Overalt forfølger Sulten ham, og Feberen jager ham gjennem Blodet. Han bliver ulykkelig, uudholdelig ømtaalig. Nerverne kommer helt aflave. Han maa sidde hjemme og skrive med Kluder om Hænderne, medens der flammer for hans Øine «et vanvittigt Baal af Straaler, en antændt Himmel og Jord, Mennesker og Dyr af Ild, Bjerge af Ild, Djævle af Ild, en Afgrund, en Ørken, en Alverden i Brand, en rygende yderste Dag . . .» {{avsnitt}} &emsp;Han forbryder sig mod alle Love og forhærder sig i sit Hjerte mod al Skam og Følelse for andre. Han stjæler 5 Kroner, bespotter og bespytter Gud med de skrækkeligste Ord, hans fanatiske Hjerne kan finde op, udtænker sig de værste Synder og Forbrydelser at begaa, farer som en løssluppen Sindssyg gjennem Byen, udpønsker og iverksætter de underligste Streger mod hvemsomhelst, oplever umulige Eventyr . . . indtil han endelig en Dag paa en af sine Farter tumler ombord i et Skib, forhyrer sig og reiser sin Vei, medens «Vinduerne lyste saa blankt fra alle Hjem» i Byen, hvor han havde udstaaet alle Nødens og Angstens og Ensomhedsfølelsens Kvaler. {{avsnitt}} &emsp;En Bog som denne indtager nødvendig en Plads for sig selv i en Forfatters Produktion. Hamsun har skrevet dybere, inderligere Bøger, men kun denne har det først Udsprungnes lyse Friskhed over sig, den Dugg af Ungdom og Nyhed, som perler et stakket Minut og saa maaske forvandler sig til noget nyttigere og levedygligere. &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Der er altid en hel Del kloge Folk, som, naar en ny Digter dukker op, ikke først og fremst glæder sig ved det, han bringer af gode Ting, men spørger, hvorfra han har dem. De kunde ligeoverfor «Sult» uden nævneværdigt Hovedbrud konstatere, at Hamsun havde læst ikke blot Dostojefskij og J. P. Jacobsen, men ogsaa Mark Twain og muligens endnu flere Forfattere. Ja, det er virkelig sandt. «Men hvordan skulde jeg kunne undgaa at have lært det, jeg kan?» har Jacobsen engang spurgt en slig Kritiker om. Og det kan vi vist alle fort blive enige om, at det blot vilde være heldigt for alle Forfattere at erhverve sig de tre nævnte Skribenters samlede Verker, naar de efter Læsningen af dem kunde skrive en Bog som «Sult». Hamsuns Originalitet er fuldt saa ægte og kraftig udpræget som nogen anden norsk Digters. {{bunn}} 2689 3887 2006-12-14T20:29:23Z Teucer 25 New page: {{topp | forrige=←[[../Knut Hamsun II|II.]] | neste=[[../Knut Hamsun IV|IV.]]→ | tittel=[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]] | seksjon=Knut Hamsun | forfatter=Carl N... {{topp | forrige=←[[../Knut Hamsun II|II.]] | neste=[[../Knut Hamsun IV|IV.]]→ | tittel=[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]] | seksjon=Knut Hamsun | forfatter=Carl Nærup | noter= }} <center>III.</center> &emsp;I ''Samtidens'' Septemberhefte for 1890 skriver Hamsun i en Artikel om det ubevidste Sjæleliv: «For vor Tids nervøse, undersøgende og lyttende Mennesker forbliver færre og færre af Naturens Hemmeligheder skjulte; en efter en bringes de frem til Observation og Gjenkjendelse. Hos flere og flere Folk, der lever et anstrengt Tankeliv og dertil er ømtaalige af Gemyt, opstaar der ofte sjælelige Virksomheder af det underligste Slags. Det kan være aldeles uforklarlige Sansetilstande: en stum, aarsagsløs Henrykkelse, et Pust af psykisk Smerte; en Fornemmelse af at blive talt til fra det Fjerne, fra Luften, fra Havet; en grusom, fin Lydhørhed, der bringer En til at lide endog af Suset fra anede Atomer; en pludselig, unaturlig Stirren ind i lukkede Riger, der slaaes op; Anelsen af en forestaaende Fare midt i en sorgløs Stund, &mdash; altsammen Foreteelser, som har den allerstørste Betydning, men som raa og enkle Høkerhjerner ikke kan fatte. De er for flygtige til at gribes og holdes fast, de varer et Sekund, et Minut, de kommer og gaar som farende Blinklys; men de har trykket et Mærke, afsat en Fornemmelse, før de forsvandt. Og af disse næsten umærkelige Mimosebevægelser i Sjælen kan der hos Individer med fornøden Modtagelighed opstaa Tanker, der tilsidst slaar ud i Beslutninger og Gjerninger . . . . det er Tankens og Følelsens Vandringer i det Blaa, skridtløse, sporløse Reiser med Hjernen og Hjertet, sælsomme Nervevirksomheder, Blodets Hvisken, Benpibernes Bøn . . .» {{avsnitt}} &emsp;I Romanen «Mysterier», Hamsuns næste Verk, der udkom i Høsten 1892, har han givet et ganske fyldigt Udvalg af slige for Høkerhjerner og Forstandsmennesker utilgjængelige Fornemmelser og Erfaringer, efterfølt og gjennemlevet med en kvalfuld, lidelsestørstig, forbitret Lidenskab og sammenstillet med en søvngjænger-sikker Kunst til en mandlig Dekadence-Type, som er den første og eneste troværdige i vor glædelig lidet dekadente Litteratur. Johan Nagel er i Besiddelse af omtrent alle de prangende Udyder og stolt excentriske Distinktioner: sygelig Finfølelse og brutal Raahed, ægte Fornemhed og ynkelig, skamløs Forlorenhed, det ensomme, aristokratisk suveræne Jegs Noblesse forenet med den mest lurvede Almueagtighed; dyb Følelse og ækkel Affektation, Storhedsvanvid og Ydmyghed, . . . som karakteriserer vore Dages Werther’e og René’er, de evige Typer paa Lidenskabens Freigeisterei, eller anderledes udtrykt: de løsslupne Følelsers Dæmonisme. Det nye, som Hamsun og hans moderne Forgjængere har tilført Behandlingen af disse Emner, er en egen Stilens Musik og en dristig, maniereret Farveromantik, samtidig primitiv enkel og udsøgt bizar. Den Stemning af Mystik og gaadefuld Ubegribelighed, som frembringes ved disse kunstneriske Midler, forhøies yderligere ved den energiske Fremhæven af det abnorme og irrationelle Sjæleliv som Tegn paa en høiere Menneskelighed og som Aabenbaringer fra Tilværelsens dunkle, hemmelighedsmørke og rædselsfulde Indre. {{avsnitt}} &emsp;Iført en skrigende gul Dragt, med en vid, sort Fløielshue paa Hovedet og en Jernring paa Fingeren ankommer Johan Nagel til den lille norske Kystby, som har alle Flag oppe i Anledning af en vis Frøken Kiellands Fødselsdag. Det er en rar By. Mest lignede den «et underligt grenet Kjæmpeinsekt, et Fabeldyr, der havde kastet sig flad paa Bugen og strakt Arme og Horn og Føletraade ud i alle Retninger.» Vor Helt har ingen Opgaver i Tilværelsen &mdash; uden den at spille sit Livs Komedie tilende; ingen Herre har ham i sin Tjeneste, ingen Baand eller Pligter trykker ham. For saavidt muligt at være sikret mod alle Skjæbnens Omskiftelser bærer han et lidet Glas Blaasyre i Vestelommen. Han beslutter at slaa sig ned i denne mærkelige By, &mdash; og det lykkes ham omsider trods megen Distraktion og Upraktiskhed at komme iland. {{avsnitt}} &emsp;Han er Kvæn, er under Middelhøide og har «et brunt Ansigt med et underlig mørkt Blik og en fin kvindeagtig Mund». Han har fartet adskilligt om i Verden. Sidst kommer han fra Helsingfors. {{avsnitt}} &emsp;Denne Mand er ikke før kommen indetifor Hotellets Døre, før han begynder at forbause sine Omgivelser. Han vil ikke sige, hvem han er; vandrer paa sin Fod til Nabobyen og sender derfra Telegrammer til sig selv om Salg af en Landeiendom til 62 000 Kroner; hilser dybt paa en af Byens Damer; slutter sig meget intimt til en forkrøblet Stakkel, som Folk har for Nar, osv. {{avsnitt}} &emsp;Og som han forbauser Byen, forbauser han os. Medens han ligger i sin Seng og venter paa, at Pigen skal komme med Skoene, falder han i mange mærkelige Tanker. Der er nu først Gladstone, som har været forkjølet, men saa er kommet sig igjen, hvilket bringer ham til at producere flere ondskabsfulde Morsomheder paa denne store Mands Bekostning. Saa er det en stakkels teologisk Student, som nylig har taget Livet af sig af Kjærlighed til den førnævnte Frøken Kielland. Denne Fyr har efterladt sig nogle Ord, som Nagel finder «svulstige nok til at være menneskelige». Dermed er hans Tanke paa en ligesaa let som naturlig Maade ført hen paa Victor Hugo, der nu faar sit paaskrevet med nogle enkle, kraftfulde Epiteter. Hvilket saa videre leder til en større Udskjælden af andre «store Mandfolk», Tolstoi, Ibsen osv., og et længere begeistret Udbrud om den «høie Mand, de høie Mænd, Herrerne, Verdensaanderne tilhest (Hegels Udtryk om Napoleon), de store Terrorister, den uhørte Donkraft, der veier Kloder op . . .» {{avsnitt}} &emsp;Men vor Helt interesserer sig ikke blot for metafysiske Mysierier. Den mere jordiske Gaade: <poem> &emsp;Wie, wo und wann sich Alles paart? &emsp;Warum sich’s liebt und küsst? </poem> grubler han meget over. Og han har flere mindre pyntelige Historier at fortælle fra disse Livets Omraader. Han er selv et meget letfængeligt Hjerte. Den ulykkelige Kjærlighed til Frøken Kielland, som han allerede nu er angrebet af, bliver hans Livs Skjæbne. {{avsnitt}} &emsp;Imidlertid er denne Kjærlighedshistorie saare lidet interessant og den blaaøiede Skjønhed, som foraarsager den, en uhyre kjedsommelig Dame. {{avsnitt}} &emsp;Ganske anderledes interessant er det at følge med i Nagels Følelsesorgier og beskue de svimlende Saltomortaler fra den ene Stemnings Høider til den andens Dybder, hvorved han manifesterer sit Væsens hellige Egenartethed, som han selv kalder det; &mdash; Høker- og Forstandshjerner vilde sikkert betragte hans Exaltationer som Vidnesbyrd om haabløs Sønderrevethed eller Nervøsitet. Det er «en blussende Junidag». Han ligger i Skogen og stirrer op i det uendelige Hav af blaa Himmel: «Hvad om man var deroppe, drev om blandt Sole og følte Komethaler vifte mod sin Pande! Hvor var ikke Jorden liden og Menneskene smaa; et Norge med to Millioner Sætersdøler og en Hypotekbank med nogle og sytti øre til Mad. Hvad ligned det at være Menneske for saa lidet? Man albued sig frem i sit Ansigts Sved i nogle faa Støvets Aar, for saa at forgaa alligevel, alligevel! . . . Aa, det endte med, at han skaffed sig ud af Verden og fik en Ende paa det! Vilde han nogensinde kunne gjøre Alvor af det? Ja, ved Gud i Himlen ja, han skulde ikke vige tilbage! Og i denne Stund var han aldeles henrykt over at have denne simple Udvei i Baghaanden; han fik Vand i Øinene af Begeistring og aanded næsten høilydt. Han vugged allerede om paa Himlens Hav og fisked med Sølvangel og sang dertil. Og Baaden var af duftende Træ, og Aarene blinked som hvide Vinger; men Seilet det var af lyseblaat Silketøi og var klippet i en Halvmaane . . . {{avsnitt}} &emsp;En skjælvende Glæde gjennemfor ham, han glemte sig væk, følte sig henført og forstak sig ind i det rasende Solskin. Stilheden gjorde ham aldeles besat af Tilfredshed, intet forstyrred ham, blot oppe i Luften sused den bløde Lyd, Lyden af det uhyre Stampeverk, Gud, der traadte sit Hjul . . . Det kaldte paa ham, og han svared ja; han reiste sig op paa Albuen og saa sig om. Ingen var tilstede. Han sagde ja endnu engang og lytted, men ingen viste sig . . . Hver Nerve i ham var vaagen, han fornam Musik i sit Blod, følte sig beslegtet med hele Naturen, med Solen og Bjergene og alt andet, kjendte sig omsuset af sin egen Jegfølelse fra Træer, Timer og Straa. Hans Sjæl blev stor og fuldtonende som et Orgel inde i ham, og aldrig glemte han, hvorledes den milde Musik ligefrem gled op og ned i hans Blod . . .» {{avsnitt}} &emsp;Saa kommer der et Menneske og forstyrrer ham. En Mand fra Byen med et langt Brød under Armen og en Ko, som han trækker efter et Taug. «Han tørred stadig væk Sveden af sit Ansigt og gik i bare Skjorteærmer for Varmens Skyld, men havde alligevel et tykt rødt Uldskjærf to Gange om Halsen.» Nagel glemmer pludselig alle sine ophøiede Følelser. «Det var den indfødte med Kaka under Armen og Kua i Hælene.» Han reiste sig og gik mismodig og ophidset hjemad. «Nei, han fik bestandig Ret, det var bare Transtøvler og Lus og Gammelost og Luthers Katekismus overalt. Og Menneskene var rniddelshøie Borgere i tre Etagers Hytter; de aad og drak til Nødtørft, kosed sig med Toddy og Valgpolitik og handled Dag ud og Dag ind med Grønsæbe og Messingkamme og Fisk. Men om Nætterne, naar det tordned, da laa de og læste af bare Angst i Johan Arndt. Ja, skaf os en eneste ordentlig Undtagelse og se, om det lader sig gjøre! Giv os hid for Exempel en udviklet Forbrydelse, en fremragende Synd! Men ikke den latterlige og borgerlige Abc-Vildfarelse, nei den sjeldne og haarreisende Udskeielse, den delikate Ryggesløshed, Kongesynden, fuld af Helvedes raa Herlighed. Nei, det var smaat det hele, Herregud, hvor det var jammerligt! Hvad synes De om Valgene, mine Herrer? Jeg har den største Frygt for Buskerud.» {{avsnitt}} &emsp;Der er noget ved Johan Nagel, som man maaske kommer nærmest ved at kalde ham Karikaturen af et Geni. Vi kjender moderne Aander, hvis Liv og Arbeide med uhyggelig Klarhed aabenbarer sig som en eneste stor uovrrvindelig Fortvilelse. Den nagende og gravende Uroens Dæmon, som sidder dybt i deres Hjerte, lader sig ikke bringe til Ro, selv naar de ved at proklamere sig som Overmennesker «med en Jonglørsaltomortale hæver sig op over Misèren». Johan Nagel gjør ofte Forsøg paa at bruge sig selv som Springbræt til at komme op i høiere Sfærer, hvorfra han, den fremmede blandt Menneskene, kan se den uendelige Sammenhæng og Mening i alt. Stundom lykkes det ham ogsaa at faa sagt en hel Del gode og morsomme Ting. Men ligesaa ofte slaar Inspirationen Klik. Og han staar for os ribbet for alt sit brogede Flitter i hele sin nøgne Jammerlighed. Eller han skjærer Ansigter og gebærder sig som en Bajads, medens han hulker under Clownsminken. Sikkert er det, at tilslut taber han paa alle Hold. Ogsaa i Mysteriernes irrationelle Verden hersker Moral og Love. {{avsnitt}} &emsp;Det er som en Række Stemningsbilleder, Mysterier har sin store, sjeldne Værdi. Der er indflettet i den en tre-fire lyriske Drømme-Syner af en i vor Litteratur enestaaende mystisk Skjønhed. Hamsun viser sig her i Besiddelse af en Fantasi, der kunde brødfode ti Symbolister. Romanen i Bogen derimod er grov og udvendig. Den bestaar af alle hans fortvilede Forsøg paa at vække Frk. Kiellands slumrende Kjærlighed. Saa af hans tragi-komiske Beilen til Martha Gude, en sortøiet, hvidhaaret firtiaarig Pige, der lever i ensom Fattigdom og er sky og ydmyg som en af Dostojefskijs «Forladte og Undertrykte». Og endelig af hans Samtaler med «Minutten», en stakkels halvfjollet Krøbling, som han driver psykologiske Experimenter med. Vi aander lettet, naar vi er kommen over denne Roman om hans Liv i den lille Kystflække. {{avsnitt}} &emsp;. . . Han føler sig som en slagen Mand, som ureddelig fortabt, da endog Martha Gude forsmaar ham. Nu har han blot sit Giftglas at stole paa. Det bliver «lidt Krampe, lidt bedsk Komik i Fjæset, to tre Gisp»; men saa er det ogsaa forbi. Dog, da han staar ligeoverfor den store Afgjørelse, vaagner pludsdilg alle de fortvilede Tanker, der altid ligger paa Lur efter hans Sjælefred. Grædefærdig og tænderskjærende af Smerte og Raseri samler han endnu en Gang sit brudte Sinds Kræfter til en Anklage mod Tilværelsen. Han bøier sig for alle de Livets Magter, som har gjort det af med ham, og han forbander dem hedt og inderlig. Det gaar ud over den hele Verden . . . Dagny Kielland, «Minutten», de store Mænd &mdash; det er bare Humbug og Bedrag allsammen. «Alle Mennesker og Kjærligheden og Livet er Bedrag; alt, hvad jeg ser og hører og fornemmer, er Bedrag, ja, selve Himlens Blaa er Ozon, Gift, Sniggift.» Og «Guud, hvor det er kjedeligt altsammen, Guud, hvor det er kjedeligt altsammen!» . . . {{avsnitt}} &mdash; Han tømmer sit Giftglas, men ogsaa det har et af de væmmelige Menneskedyr forfalsket. Den snedige «Minutten» har gjort ham det Puds at bytte Blaasyren om med Vand. Han faar Anledning til at optræde med nye Enetaler og mærkværdige Fortællinger. Men nu kommer Feber og Angst over ham for Alvor. Han forfølges af de skrækkeligste Hallucinationer. «Et Væsen kom efter ham, han hørte Lyden af det, et Skjældyr med slunken Mave, som slæbte efter Jorden og drog en vaad Vei, en gruelig Hieroglyf med Arme ud fra Hovedet og en gul Klo paa Næsen» . . . Han springer paa Sjøen. {{bunn}} 2690 3888 2006-12-14T20:31:14Z Teucer 25 New page: {{topp | forrige=←[[../Knut Hamsun III|III.]] | neste=[[../Knut Hamsun V|V.]]→ | tittel=[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]] | seksjon=Knut Hamsun | forfatter=Carl N... {{topp | forrige=←[[../Knut Hamsun III|III.]] | neste=[[../Knut Hamsun V|V.]]→ | tittel=[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]] | seksjon=Knut Hamsun | forfatter=Carl Nærup | noter= }} <center>IV.</center> &emsp;Mysterier &mdash; det er i ét Ord Hamsuns hele Filosofi. Spørger vi, hvorfor Tingene gaar saa og ikke anderledes, hvorfor Hjerter knuses og Lykken staar for Fald, saa lyder Svaret: Mysterier og Hemmeligheder. «Livets gaadefulde Gud» vil det saa. Derved er intet at gjøre. {{avsnitt}} &emsp;Og den Roman, som Hamsun har udmærket med denne alt sigende Titel, indeholder da ogsaa Kvintessensen af hans Ideer. Den er den rummelige Generalnævner for hele hans digteriske Produktion: bagover til og frem mod dette mangetonige Potpourri af alskens Melodier, dette brogede Allehaande af Lyrik, Romanfragmenter, Dagbogs-Aforismer og bitter-lystige Udfald mod Tidens feirede Storheder peger alle hans Verker som til deres fælles forklarende Ophav. I «Redaktør Lynge» og «Ny Jord» er det Johan Nagel som Haderen og Spotteren af Digtere og Politikere, der svinger Svøben over moderne Journalistik og Poesi. I «Ved Rigets Port» har Johan Nagel som Opsøgeren af de høieste sjeldneste Værdier, Dyrkeren af «Erkeaanderne», de fire-fem udvalgte Over-Genier blandt Alverdens Rigdom paa store Mænd, iført sig Filosofkappen, eller kanske det er Professor-Kjolen, for ret med Vegt og Alvor at forkynde sit lyriske Personligheds-Evangelium og vel ogsaa for at aabenbare sit Væsens rene Herlighed under Kollisionen med de officielle Sandheders vellønnede og mægtige Forfægtere. I «Pan» og «Sult» endelig er det den sære, virkelighedssky Drømmer af samme Navn, som beruser sig i sit fortvilede Tungsinds og sine hektiske Skjønhedslængslers Syner og Fantasier. Men gjennem alle disse Masker lyder endnu høiere Hamsuns egen Røst, forkyndende den ene evig usvigelige Sandhed, hans Blods Aabenbaring, hans Væsens Program: Jeg maa være modsat alt og alle. Jeg er en Fremmed, en Tilværelsens Udlænding, Guds fikse Idé, kald mig, hvad I vil . . . {{avsnitt}} &emsp;Ja, ja men skjønt vi kanske ikke havde glemt denne hans sterkeste, inderste Eiendommelighed . . . saa kom dog «Redaktør Lynge» og «Ny Jord» som en forbløffende Overraskelse. Den Mand, der i sin Bog om Amerika havde stemplet Moralen som det rnindst menneskelige i Mennesket, aabenbarede sig i disse to Romaner som en indigneret ubestikkelig, sort alvorlig Samfundsforbedrer eller -kvaksalver (med det sidste Epitet vilde han vel have karakteriseret sig i sin nye Rolle Aaret i Forveien), &mdash; fra Issen til Fodsaalen iført den første den bedste skattebekymrede Spidsborgers ildfaste og vandtætte Overbevisnings-Rustning. Den rede Kritiker, der to Aar tidligere fra Katedret i Hals’s Sal tordnede ned over Henrik Ibsens Hoved, at han var en samfundsdebatterende Ræsonnør, der forblindet af moralsk Idealisme forfalskede og stiliserede Menneskene om til blodløse Abstrakter, til personificerede Tanker og Problemer, optraadte her som den rene Type- og Tendensdigter, der sjakrede med Sjæle og Skjæbner som en ublu og æreløs Seelenverkooper. Ja, var de ikke kommet med disse to Idealernes lykkelig-ulykkelige Elskere, de brødlose Don Quijoter, Høibro og Coldevin, saa maatte «Redaktør Lynge» og «Ny Jord» stilles i Klasse med Epigon-Litteraturens Klagedigte og -Skuespil, en litterær Genre, som Hamsun ikke skulde synes at have Forudsætninger for eller Sympati med. {{avsnitt}} &emsp;Værst er «Redaktør Lynge». Fattig paa Virkelighed og endnu fattigere paa Stemning formelig svulmer og drypper den af den konventionelle, vandkjæmmede faare-fromme Ædelhed, der aldrig forfeiler sin Virkning paa Publikums Hjerter. Ingen Røver- eller Ridder-Romans Helt har nogensinde baaret tilskue saa megen Bravhed og Uforfærdethed paa ét Bret som denne Leo Høibro, der bekjæmper Humbug, Reklame og moralsk Svindel. Men morsomt er det ikke blevet alligevel. Hamsun, der ellers har saa let for at finde de uhyggelig sikre, knusende Udtryk for Indignation og Had, er her bedrøvelig mat og broddløs; &mdash; maaske har hans Harme ikke været helt ægte denne Gang. {{avsnitt}} &emsp;«Redaktør Lynge» præsenterer sig som et Tidsbillede fra det moderne Kristiania. I denne store Stad skal der, ifølge Bogen, i de senere Aar være foregaaet en gjennemgribende Forandring i alle Livsforhold. Al god gammel Orden er sat paa Hovedet. De unge Piger har mistet alle Ærbarbeds- og Anstændigheds-Instinkter. Toseri og løse Manerer florerer. Alle Folk gaar paa Kaféer, og Hjemmene lægges øde. Alt, hvad der heder Pietet, Uskyld, Trofasthed, Renhed, kort sagt: Hjertets Adel, er omtrent helt forsvunden. I dens Sted har en skamløs, sportsmæssig. saakaldt Frisindethed eller Fremskredenhed som en smitsom Syge befængt den ganske By. Alt ansees for tilladt. Det gjælder blot at gjøre Lykke, at slaa sig frem. Det Maal helliger ethvert Offer. For at naa det bringer man villig tiltorvs ikke blot slige forældede Ting som Dannelse, Finfølelse, Skjønhedssans, men ogsaa de Egenskaber, som skulde synes de for enhver Sjæl umisteligste, de ligefrem livsopholdende: Selvagtelse, simpel borgerlig Ærlighed og Sandfærdighed osv. Kort og godt, den hele Stad er i Bund og Grund demoraliseret, og Folk driver om uden Moral og Overbevisning i hver flygtig opblussende Stemnings Vold. {{avsnitt}} &emsp;Al denne Elendighed har ét Ophav: Bladet ''Gazetten'' og den Slyngel af en Redaktør, som udgiver det: Alexander Lynge. Ved sin politiske Uvederheftighed &mdash; det skifter Standpunkt, hver Gang det har Trang til nye Abonnenter &mdash;, ved sit frække Reklamevæsen, ved sin omtrent udelukkende Beskjæftigeise med al Verdens usle Ubetydelighed, Smuds og Skum indsmugler det en grov Ublufærdighedens Aand hos Publikum og virker i al Stilhed ødelæggende og forsimplende paa alle. Intet viser bedre, hvor farlig Bladets Indflydelse har været, end den Ting, at Byen blot føler Beundring og Begeistring for ''Gazettens'' Velunderrettethed og Redaktør Lynges sjeldne Talent, usvigelige Sandhedskjærlighed og Mod. {{avsnitt}} &emsp;Én Mand findes der dog i Staden, der er oprørt over Lynges Maade at redigere sin Avis paa. Det er Leo Høibro, en ung, fattig, underordnet Funktionær i en Bank. Han er en af disse underlige, miskjendte Sjæle, som alle hjertevarme Digtere har elsket: uanselig og heller frastødende af Ydre, en Bjørn med en brummende, grubedyb Stemme, kantet og umulig i sin Optræden. Men bag dette grove Ydre gjemmer han et Hjerte af Guld. Han er Radikaler, men ikke paa den Maade som Redaktør Lynge eller den ordinære liberale Hurramob, «som troede paa Venstres Politik og Republik og holdt dette for det radikaleste i Verden». Han er aristokratisk Radikaler, som den moderne Frase lyder, tror paa Hjertets Adel og Hjertets Dannelse og ofrer med Glæde for denne Tro al Verdens Fordel og Anseelse, ja Liv og Lykke, om det gjælder. Han er en ren, stolt Sjæl, der altid kommer i Veien for sig selv og andre ved det frygtelige umedgjørlige Alvor, hvormed han tager paa Tingene. Han har i gamle Dage været en af Lynges mest troende Tilhængere og havde da forsvaret ham mod hvemsomhelst med den Unges brændende Redebonhed til at ofre alt for Idealet. {{avsnitt}} &emsp;Nu er Skjællene forlængst faldt fra hans øine. Dog tier han til alle Daarlighederne, tier i Foragt, &mdash; indtil Lynges Blad af pur Sensationslyst begaar en ny Svingning i sin Politik, der truer med at blive farlig for det Parti, som Høibro-Hamsun trods alt har mest tilovers for. Han skriver en filosofisk-politisk Brochure, hvori han «giver en Fremstilling af Venstres ideale Stræben efter Jevnbyrdighed i Unionen og samtidig med den hedeste Voldsomhed angriber Redaktør Lynge og ''Gazettens'' Virksomhed». {{avsnitt}} &emsp;Sammenstødet mellem de to &mdash; St. Georgs Anfald paa den giftige Drage &mdash; foregaar med megen melodramatisk Spænding og Eventyrlighed. Høibro har engang trods sin Fattigdom foræret den af ham haabløst elskede Charlotte Ihlen en Bicycle. Den betydelige Udgift, som dette paafører ham, nøder ham til at skrive en Smule falsk i den Bank, hvor han er ansat. Dette Falskneri bliver selvfølgelig ikke opdaget. Ingen Mistanke hefter sig ved ham, hvilket er høist mærkværdigt, da han i Lynges Blad gientagende sigtes paa den groveste, mest utilslørede Maade. Men da han efter mange Skjæbnens onde Omvekslinger staar ved sine umulige Længslers Maal: han ved sig elsket af hin uopnaaelige Charlotte, &mdash; &mdash; lader han Lykken fare og udleverer sig til Politiet. Hvorfor? Fordi denne Kvinde, som han havde tilbedet med sit Hjertes eneste Lidenskab i sit Sinds inderste stille Helligdom . . . hun var ikke ren, hun har været inde i Fordærvelsen, som i disse Tider smittede alle. Det er en Nat, da Høibro gaar og tænker paa alt dette. Hun har hetroet ham sin Kjærlighed, betroet ham sin Uværdighed: {{avsnitt}} &emsp;«Lampen brændte roligt paa Bordet, Skinnet stod blankt og stivt tid fra Kuppelen, og den brændte, som om ingen, ingen Ting var iveien med ham, som stod der alene i Rummet og tænkte» . . . {{avsnitt}} &emsp;Det var blot det iveien, at Redaktør Lynge har seiret. {{avsnitt}} &emsp;Det er alene Figuren Leo Høibro, som har nogen Interesse i denne melodramatiske Roman om, hvor galt det gaar Dyden i vor onde Verden. Han er Hamsuns Ideal-Type i dens første ufuldkomne, grove Form. Og det er meget betegnende for vor Digter, at han har havt saa megen sødladen Sentimentalitet at spendere paa denne Ridder uden Frygt og Dadel. Men høit taler det til Ære for hans Fantasis Kraft og Klarsyn, at denne Bog trods dens umulige Hovedperson og latterlig usandsynlige Intrige formaar at holde Interessen fangen, saa man læser den tilende. {{avsnitt}} {{avsnitt}} &emsp;Hamsuns næste Satire over hjemlige Forhold, Romanen «Ny Jord» (Høsten 1893), betegner et stort Fremskridt i formel Henseende, og hvad mere er, den indeholder Tanker og drøfter Nutidsproblemer, som vel fortjener Overveielse. Og skjønt han i denne benytter fuldt saa grovt Skyts som i «Redaktør Lynge», forsoner man sig lettere dermed, da han her virkelig er morsom, ofte aandfuld og rammende vittig. En forstandig Kritik kunde blot glæde sig over, at Hamsun evnede at give en saapas interessant Skildring af Nutidsforhold, og mange Læsere følte sikkert Beroligelse ved at erfare, at han var saa meget af en Alvorsmand. {{avsnitt}} &emsp;I «Ny Jord» svinges Svøben over det unge Norges Digtere, Malere, Skuespillere, hvilke her repræsenteres af nogle bedærvede Existenser af Kunstnerproletariatet, en Bohêmeklik af Dagdrivere, som holder til paa Grand Hôtels Kafé og lever af at gjøre Gjæld og slaa Plader, naar de ikke ligefrem maa ernæres af sine Elskerinder. Det er Kristiania-Billedet fra «Redaktør Lynge» rigere, mere levende, men &mdash; fraregnet en med korte Mellemrum opdukkende liden lys Grosserer-Idyl &mdash; endnu mørkere i Farven og Stemningstonen. Alle Folk er blevet til forlystelsessyge Kneipegjæster, Hjemmene er i Opløsning eller helt ødelagte. Kvinderne er karakteriose, lystne Dukker, der løber fra den ene til den anden, «snuser til hvemsomhelst og giver alle det villige Blik». Mændene er ikke bedre, de er udhulede, afartede og smaa; de bærer sine Horn med Anstand eller trøster sig med at sætte dem i Panden paa sin bedste Ven. Men værst er det med Ungdommen, den har saa koldt og magert Blod, at ingen Ting interesserer den længer uden Bogskriveri og fine Klæder . . . {{avsnitt}} &emsp;Hvem har nu Skylden for dette sørgelige sædelige Forfald? Digterne, svarer Coldevin-Hamsun, eller kanske mest den skadelige Fordom hos det dannede Publikum, som holder fast ved den dumme, gamle Ærbødighed for Skribenter og Kunstnere. Vi havde engang et straalende herligt Aandsveir i vor Litteratur. Dengang var Digterne vore Førere: «De stod svulmende rige og slængte Dukater ud af Vinduet med herlig og ufornuftig Sorgløshed; de havde Raad til Vidtløftighed, Uveir, forbausende Triumfscener af rød Kraft. Nu er de sparsomme og tørre og kloge. De piner ud af sig en Bog nu og da, skraber samvittighedsfuldt Bunden i sig for hver Gang, &mdash; og Aviserne holder dem troligt frem, Bladene gjør dem til Aander, til Tænkere, Seere; Dag efter Dag lyder det samme hule Skryd . . . Forfatterne er slet ikke læsrværdigr Begavelser mer; ak nei, de griber dybt ind i Tidens Aandsliv, de taler altid, som om de indvarsled en ny Kulturmagt, mindst; de sætter Europa i Grublen . . .» {{avsnitt}} &emsp;Ak ja! Mangen en brav Mand og Kvinde vil have følt en deilig Glæderislen gaa gjennem sig, naar de lyttede til den fortræffelige Huslærers vellydende Talestrømme. Hvilken skjændig Samfundsplage er dog ikke disse Forfattere (Gud ved, om der ikke er over fjorten Stykker af dem!), hvis Bøger vi laaner paa Leiebibliotekerne eller af vore litterære Venner. De Døgenigter! &mdash; rabler de ikke ofte en hel Roman sammen paa et eneste Aar, den de danske Forlæggere forærer dem 1000 Kroner for. Og saa disse store Stipendier til Berliner- og Pariserreiser . . . {{avsnitt}} &emsp;Ja, det er frygteligt. Men endnu tristere synes det andre, at Coldevin maaske har Ret i sine Udfald mod Idéløsheden og Aandsfattigdommen hos Digterne, &mdashs; men rigtignok burde han saa gaa løs paa den nulevende Alverdens Digtere. Her paa Bjerget turde der for Øieblikket være forholdsvis Velstand paa Poesi. Ialfald staar vi sikkerlig paa Høide med baade Paris, St. Petersburg og New York. Men der er jo tre Verdensdele til. Ligesom nogle Aarhundreder før os. {{avsnitt}} &emsp;Men tilbage til Bogen. Den interesserer sig først og fremst for Moralen. Det er en moralsk Fabel, skrevet til Kunstnerproletariatets Belærelse og paa det at gode Folk kan tage sig ivare for d’Hrr. Forfattere, Malere osv. Se blot, tilraaber han os, hvordan det gaar den smukke, fine, gode Hanka &mdash; og den allerkjæreste, søde lille Aagot! Ilde tilredt blev de paa sin Flugt ud fra Familiereden, og haardt rnaatte de bøde for sin Tro paa Digternes skjønne Ord og klingende Fraser. Intet viser tydeligere Dekadencen, vil Hamsun sige, end disse Kvinder, som lader sig omtumle af en sølle Verseskriver. Vore unge Kvinder har ikke længer store Plager af sit Hjerte; de «hopper om som blaa Flammer, nipper lidt til alt, til Glæder og Sorger, og har ingen Følelse af, at de er bleven ubetydelige.» Sit stolte Blik har de mistet. Sin «Magt, det rige og kjære Enfold, den store Lidenskab, Racemærket», den rette Glæde over den eneste Mand, Helten, Guden . . . alt det har de tabt. Og det sørger de ikke over. De gaar paa Kaféer og omgaaes fortrolig med det blandede Selskab, som de der træffer paa. {{avsnitt}} &emsp;Visselig, Moralen i «Ny Jord» er god, bare den kunde naa frem did, hvor den trænges. Men Menneskeskildringen er daarlig. Der findes et Par morsomme Typer, men neppe engang Tilløb i Retning af psykologisk Ærlighed. Ikke et Øieblik faar Bogens Figurer benytte sin egen Smule Liv til det, de kunde have Lyst paa. De maa enten være Karikaturer som Digterfjolset Øien, den tause Idiot Paulsberg osv. eller vilje- og egenskabsløse Idealer som Aagot og Coldevin. Naa, derpaa er jo ikke noget at sige, al den Stund Hamsun saavist ikke lægger Skjul paa, at han denne Gang væsentlig har skrevet for at reformere Sæderne og haane sine Kolleger i Skriverhaandverket. Og saa har Bogen desuden et Slutningskapitel, stort i Stilen, straalende af god Kunst, det ægteste og smukkeste Udtryk for Hamsuns Indignationslyrik. {{avsnitt}} &emsp;. . . Atter er Byen vaagnet en Dag. Atter bevæger pyntede, leende, samtalende Menneskeskarer sig henad Karl Johans Gade. Ogsaa den lille remarkable Kunstnerklik staar paa sin vante Plads paa hjørnet og afleverer sine Vitser over Byen, sig selv og Kameraterne, &mdash; da pludselig en Vogn kommer kjørende langsomt opover Gaden. Der sidder en Dame i den. Men disse Mennesker, som kjender den ganske By, staar der forbausede og maaber paa Vognen. Maleren kjender hende ikke, Journalisten ikke, Digterne heller ikke &mdash; hverken den ældste, næst ældste eller yngste. {{avsnitt}} &emsp;«Hun var usædvanlig tyk og hviled tungt og mageligt i Sædet, hun havde Opstoppernæse og et kneisende Hoved; et rødt Slør, som hun havde paa Hatten, hang hende ret nedad hendes Ryg. Kun nogle ældre Mennesker lod til at kjende hende og hilste, og hun besvared med et Udtryk af Ligegyldighed hver Hilsen fra sin Trille.» {{avsnitt}} &emsp;. . . Da gaar det pludselig et Lys op for den ældste Digter: {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Herregud, det er jo Fru Liberia! {{avsnitt}} &emsp;Og nu kjender ogsaa de andre hende. Journalisten mindes, at han havde kysset hende en syttende Mai i en begeistret Stund for længe siden. Og alle ærgrer sig over, at de ikke fik hilst paa hende. Men Maleren synes ikke, de bør tage sig nær af den Ting: Hvem kan da ogsaa kjende hende igjen fra Aar til andet? Hun er aldrig ude, hun deltager ikke i noget, hun sidder bare der hjemme og feder sig» . . {{avsnitt}} &emsp;Dog, den ene af Digterne &mdash; han, som for Tiden haaber paa Stipendiet &mdash; er utrøstetig, fordi han ikke fik Anledning til at hilse paa den rødt beslørede Frue. Hun var istand til at tage ham det ilde op. Det var bekjendt, at hun havde den største Indflydelse paa sin Mand, det kongelige Kommissionsmedlem, der den Dag imorgen kunde gaa til Ministeren og foreslaa en anden til Stipen diet . . . Aandeløs piler han afsted en Snarvei og er da ogsaa saa storartet heldig at faa afleveret sin ærbødigste Hilsen til den mægtige Dame. {{avsnitt}} &emsp;Og Fru Liberia fortsætter i langsom Skridtgang sin Tur gjennem Byen. Hun sad der i Trillen saa rolig og god som et helt Ministerium og lod sig ikke anfegte af de maabende, nysgjerrige Blikke fra alle disse Mennesker, som ikke kjendte hende. «Hendes røde Slør var ikke meget moderne, det vakte blot en skrigende Opsigt, og de Unge, som var inde i Moden, smilte for sig selv over dette røde Slør» . . . Endnu mere forbauset bliver de dog, da hun lader sin Kusk holde ved Stortingsbygningen. Hvad havde Fruentimmeret at bestille med Stortinget? Det var lukket, det var gaaet hjem, Sæsonen var forbi . . . Det var kun nogle faa ældre Mennesker, som kjendte hende, der vidste, at hun havde sin Mand siddende i en liberal Kommission i Stortinget, inde i et Gaardsværelse; man gik op til ham fra Bagsiden. {{avsnitt}} &emsp;«Og Fruen steg ud af Trillen og bad Kusken vente, hun gik besværligt og langsomt hen til Trappen; hendes røde Slør hang hende fremdeles slapt og dødt nedad Ryggen, ikke et Vindpust løfted det. San forsvandt hun i den store Bygning . . . » <br> <br> <br> &emsp;En eiendommelig Afart af Problemdigtningens mangfoldige Væsen lærer vi at kjende i Hamsuns første Skuespil «Ved Rigets Port» (1895). Dets Hovedperson, den unge Filosof Kareno, er en ny, men hverken synderlig original eller interessant Variation af hans Yndlings-Type: den verdensfremmede, exalteret geniale, stolte og sky Grubler og Drømmer. Han er denne Gang en noksaa kjedelig Fyr, ligner saa lidet sine Forgjængere Høibro og Coldevin, &mdash; fordi Forfatteren har havt det mindre aandrige Indfald at lægge ham en Hob trivielle Aforismer om det store Menneske, de engelske Filosofer, Liberalismen, Socialismen etc. i Munden. Vi faar ikke vide stort mer om ham, end at han har Meninger om Dit og Dat, &mdash; og at han forøvrigt er en meget upraktisk og naiv Mand, der blandt meget andet glemmer, at han har en smuk, levelysten Kone, og i den Anledning rammes af den Straf, at hun bedrager og forlader ham. Da Stykket blev opført paa Kristiania Teater, var det dette sidste Motiv, som skabte Handling og Udvikling og holdt Interessen vaagen. Her blev Fru Kareno ubetinget Hovedpersonen. Medens man ved Læsningen fik Indtryk af, at Forfatteren havde villet skildre en ensom Selvtænkers haabløse Kamp mod dumme, overmægtige Autoriteter og lave, troløse Omgivelser. {{avsnitt}} &emsp;Som Helhed virkede Ved Rigets Port uklart og utilfredsstillende. Men saa kaldtes det jo ogsaa paa selve Titelbladet blot for et ''Forspil''. Det skulde faa en Fortsættelse. {{avsnitt}} &emsp;Den korn Aaret efter og hed «Livets Spil». Men der er neppe anden Grund til at kalde dette Drama for Fortsættelse af det første, end at det har to Personer tilfælles med det, nemlig Kareno og hans Kone. Og den sidste er bare en Baggrundsfigur. Alt her er nyt og fremmed. Milieuet er Nordlands Vidunderverden, som i «Pan». Kareno kjæmper ikke længer med borgerlige Universitetsprofessorer om Samfundsspørgsmaal og engelsk Nyttemoral. Han er sluppet ud af den ordnede, hverdagslige Virkelighed og har sat sig til Maal at gruble ud nye Erkjendelsesmuligheder. «Jeg ved, hvad Menneskene ved,» siger han. «Men jeg vil vide mere.» Og han vil bygge sig et Glastaarn, hvor Lyset skal strømme ind fra alle Sider, ledet gjennern Linser og kastet tilbage af Reflektorer. Han vil «hensætte sig i en Tilstand, hvori han ser forandrede Realiteter. Han vil ophæve den tidsbestemte og tidsfarvede Fornemmelsesstrøm og slynge sin Sjæl ud til Evighedens Kyst.» Imidlertid er det ikke ham, som er Dramaets Hovedperson. Det er &mdash; for første Gang i en Bog af Hamsun &mdash; en Kvinde: Teresita. Et Navn, der «knitrer som en Silkefane» for Karenos øren. Thi ogsaa han, den overjordiske Grubler og Tænker, fanges som de andre Mænd i Stykket af en alt udslettende Passion for denne dæmoniske Dame. Hun er uimodstaaelig. Hun er selve den almægtige, uansvarlige Naturmagt, der kommer og gaar, som Sol og Skyer paa Himlen. «Kvisten bøier sig» i hendes Haand, &mdash; og hun gjør den Lykkelige til «Jordens stolteste Nar». Men næste Dag har hun glemt ham. Han var «et Menneske som alle andre, fuld af simpel og naragtig Synd». Kort sagt, hun er den moderne Kvinde-Sfinx i halv overnaturlig Størrelse. Mere Symbol, iklædt et pragtfuldt Væv af lyrisk Flitter og Guld, end Menneske. Hendes Skikkelse straaler frem i blændende Glimt, &mdash; for saa at vige tilbage i Mørke eller Unatur eller gaadefuld Kjedsommelighed. Jens Spir maler hendes Væsen og Apparition, naar han udbryder: «Deres Stenøine virker paa mig, Deres udadstaaende Fødder og lange Hænder. Naar De kommer gaaende, da ulmer Synden som mørkerøde Roser i mig.» Teresita er saavel i Ydre som Indre nær beslegtet med Edvarda i «Pan». Men denne sidste er rigtignok ganske anderledes levende og forstaaelig. {{avsnitt}} &emsp;I det hele taget at ''forstaa'' «Livets Spil» kan der blot undtagelsesvis være Tale om. Her er ikke megen Brug for den saakaldte sunde Menneskeforstand. Ingen Handling, ingen Udvikling: alt kommer uforberedt, pludseligt, i Ryk og Stød, som røde, spillende Lyn ud af det blinde, rugende Mørke, der er Stykkets stadige Baggrund, &mdash; tiltrods for at Sceneangivelserne lader det foregaa i alle fire Aarstider. Dette er den allernyeste Skuespilteknik: ingen Logik, ingen rød Traad eller venlig Pegepind til Støtte for den snubende Begribelse. Man er træt af den kolde, tørre Forstandighed, som kan regnes ud med det stadig samme, kjedelige, gammelkjendte Maal. Alene Følelsen er uendelig, omskiftende, uberegnelig. Den skaber altid nye Sange. Og saa har ogsaa den sin Lov og Grænser. &mdash; den strenge Skjæbne og det mørke Fatum, som vort Hjertes vilde Længsel evigt knuses mod. {{avsnitt}} &emsp;Det er Følelsens herlige Ufornuft og glade Meningsleshed, der fryder vort Sind i «Livets Spil». Et enestaaende oprindeligt Temperament taler ud af dets snart skjønne, snart forbløffende, snart urimelige, men altid sære og synderlige Repliker. Der skal Mod til en slig uforbeholden Aabenmundethed &mdash; eller er det Hemmelighedsfuldhed?<ref>En Samling Skisser udgivne under den betegnende Fællestitel «Siesta» (Sommeren 1897) giver et interessant Overblik over Hamsuns Udvikling som Stilist og Fortæller. Dens eneste Mangel er nogen Ufuldstændighed, man savner et Par karakteristiske Beretninger. Den, som forstaar at læse, vil dog neppe beklage, at Forfatteren har holdt tilbage Ting, han selv ikke er fornøiet med.</ref> {{bunn}} <references /> 2691 3889 2006-12-14T20:31:39Z Teucer 25 New page: {{topp | forrige=←[[../Knut Hamsun IV|IV.]] | neste=[[../Gunnar Heiberg|Gunnar Heiberg]]→ | tittel=Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur | seksjon=Knut Hamsun | forfatter=... {{topp | forrige=←[[../Knut Hamsun IV|IV.]] | neste=[[../Gunnar Heiberg|Gunnar Heiberg]]→ | tittel=Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur | seksjon=Knut Hamsun | forfatter=Carl Nærup | noter= }} <center>V. <br>Pan.</center> <div align="right">Les grandes passions sont soli-<br>taires . . . la nature ne ment pas.<br>''Chateaubriand-Rousseau.''</div> &emsp;Denne Bog er Hamsuns store Triumf. I den har han fundet sin Digtnings forjættede Land, høit over Virkelighedens, Tidens og Rummets fattige Dimensjoner. Her hersker den dybe, nøgne, grænseløse Ensomhed . . . en Nat uden Mørke, hvor Følelserne luer op og brænder ud i vild, salig Ubekymrethed for Liv og Død under Glædens røde skjælvende Sol og Sorgens blege, hvide, stille Stjerner. Luende Himmel om Dagen og om Natten, &mdash; Solen staar og stamper, Horisonten dønner af Lys. «I Nattens Timer har pludselig store hvide Blomster udfoldet sig i Skogen, deres Ar staar aabne, de aander. Og lodne Tusmørkesværmere sænker sig nedi deres Blade og bringer hele Planten til at skjælve. Jeg gaar fra den ene til den anden Blomst, de er berusede, det er berusede Blomster, og jeg ser, hvorledes de beruses . . .» {{avsnitt}} &emsp;Vort Aarhundrede har oplevet en Gjenvaagnen af Naturfølelsen, en Gjenfødelse af Naturkjærliglieden og Naturtilbedelsen i saa fortærende inderlige Billeder og Symboler, at de fører Tanken hen paa den uhyggelige Lidenskab, som besjælede visse orientalske Folk under deres orgiastiske Jubelfeiring af de grumt sanselige Legemliggjørelser af Jordaanden, som snart kaldtes Istar, snart Astarte. Af vor kunstige, usundt forfinede, forvirrende Civilisations vaandefulde Uro og Lede er den født hin underlige Længsel efter Sjø og Mark og stille Skoge, &mdash; der saa igjen i Kunsten er bleven et nyt Berusningsmiddel for syge Hjerter og lystne Sanser, en ny Gift til at gløde op det trætte Legeme med. Naturevangeliet aabenbaredes først i en menneskehadende Drømmers og Oprørers altfor varme Hjerte, og det har altid været deres Konfession, som har hævdet Følelsens Ret tvertimod det borgerlige Samfunds Love og konventionelle Decorum, &mdash; i Kraft af deres Uensartethed med de andre og den deraf følgende Trang til trodsig fri og uhemmet Selvudfoldelse. Tilbage til Naturen, &mdash; det blev Længsels- og Krigsraabet, som fødtes af deres Had til Byernes graa Gader og Smuds og gravlignende, kolde, stygge Huse, og deres Lede ved de løgnagtig sminkede og paaklædte Mennesker; &mdash; tilbage til Skogen og de store Sletter, hvor Tingene taler det samme Sandhedens Sprog som paa Verdens første Dag. Dér glemmes Menneskenes letkjøbte Troløshed, deres Grimhed og Lidenhed, dér glædes de ved alt det, som har Lov og Raad til at leve og vokse, som dets Væsens Trang og Vilje byder, &mdash; i frydefuld og skjøn og stolt Unyttighed. Dér lever de evig ensfarvede Glæder og Sorger, som er alle skabte Tings, alt Livs Skjæbne og Maal og Mening: Kjærlighedens røde Varme og Hadets gule, stille, fortærende Lue og Hevnens søde Vellyst. Og over Livets Spil og Blodets Sang brænder en Sol, som aldrig slukner, og falder Mørket som Angstens Nat og Dødens Tomhed. {{avsnitt}} &emsp;«Pan» &mdash; al Jordens, Sjøens, Skogens frie Aand og ramme Aande har den fanget. Det er Satyr-Gudens egne Rørfløitetoner, Bukkehornets hæse Pæan, &mdash; Sangen fra Verdens Hjerte, uhyre, grænseløs tungsindig som den Vildes Klagemelodier, som en hulkende Folkevise, og glødende ekstatisk som en Mystikers Nattebøn. {{avsnitt}} &emsp;Det er en ny Figur i det ikke meget rige Hamsunske Portrætgalleri, saavel som i moderne Litteratur, denne Thomas Glahn, hvis Oplevelser er «Pans» lndhold. Mest minder han om Johan Nagel. Men han er ægtere. Han er en virkelig Naturens Plante, en Skogens Søn; han har et glødende «Dyreblik», hvis Ild fanger Kvinder og virker paa dem som en Berøring. Hans Sanser er ufeilbart skarpe og sikre. Han fornemmer Lyd og Lugt med samme intense, altid spændte, udelte Opmerksomhed som Rovdyret og den Vilde. Og han eier i rigt Maal den mytedannende, synske Fantasi, som er de sterke, hele, oprindelige Sjæles Naadegave. {{avsnitt}} &emsp;I «Nordlandssommerens evige Dag» lever han sit Livs Drøm med Blomster og Fugle &mdash; med Eva og Iselin og Edvarda, Roserne og de vilde Nellikker paa hans Vei, dem Lykken bragte og Skjæbnen røved. Det er en sælsom betagende Stemning af tung, mørk Uro og høi, lys, flagrende Fryd over disse Skoggudens udøbte Jomfruer. De ligner de blodrøde Bjergliljer, der giver sig hen til Stormen, men de eier ogsaa al Vilddyrets dulgte og dølgende, lyssky Lidenskab, der fødes af Natten og Stilheden. {{avsnitt}} &emsp;Der er Nætter som lyse, klare Dage, da Luften fanger hver Lyd, hver Lyst, og Sindet bøier sig indad i sødt og sugende Vemod. {{avsnitt}} &emsp;«Sommernætter og stille Vand, og uendelig stille Skoge. Intet Skrig, intet Fodtrin fra Veiene, mit Hjerte var fuldt som af dunkel Vin. {{avsnitt}} &emsp;Møl og Sværmere kommer lydløst flyvende ind ad mit Vindu, hidlokket af Skinnet fra Gruen og af Duften fra min stegte Fugl. De støder mod Taget med en dump Lyd, svirrer forbi mine øren, saa det farer koldt gjennem mig, og sætter sig paa mit hvide Krudthorn paa Væggen. Jeg betragter dem, de sidder skjælvende og ser paa mig, det er Spindere, Borere og Møl. Jeg synes, at nogle af dem er som flyvende Stedmorsblomster. {{avsnitt}} &emsp;Jeg træder udenfor Hytten og lytter. Ingen Ting, ingen Støi, alt sover. Luften lyser af flyvende Insekter, af Myriader svirrende Vinger. Henne i Skogkanten staar Bregner og Stormhat; Melbær-lyngen blomstrer, og jeg elsker dens smaa Blomster. Tak, min Gud, for hver Lyngblomst, jeg har seet; de har været som smaa Roser paa min Vei, og jeg græder af Kjærlighed til dem. Et eller andet Sted i Nærheden er der vild Nellik, jeg ser den ikke, men jeg fornemmer dens Duft.» {{avsnitt}} &emsp;Og der er Nætter med Stilheden som et svalt Mørke over Dagen, hvor Blodet banker med tusen Pulses Kraft, og Stjernerne lyser som gule Fakler. {{avsnitt}} &emsp;«En Skaal, I Mennesker og Dyr og Fugle, for den ensomme Nat i Skoge! En Skaal for Mørket og Guds Mumlen mellem Trærne, for Tomhedens søde, enfoldige Vellyd mod mine øren, for grønt Løv og gult Løv! En Skaal for den Livets Lyd, jeg hører, en snøftende Snude mod Græsset, en Hund, der snuser henad Jorden! En stormende Skaal for den Vildkat, der ligger paa Struben og sigter, og bereder sig til Spranget paa en Spurv i Mørke, i Mørke! En Skaal for den miskundelige Stilhed paa Jorderig, for Stjernerne og for Halvmaanen, ja, for dem og den! . . . . {{avsnitt}} &emsp;Jeg reiser mig og lytter. Ingen har hørt mig. Jeg sætter mig igjen. {{avsnitt}} &emsp;En Tak for den ensomme Nat, for Bjergene, Mørket og Havets Sus, der suser gjennem mit Hjerte. En Tak for mit Liv, for mit Aandepust, for den Naade at leve inat, det takker jeg for af mit Hjerte. Hør i Øst og hør i Vest, nei hør! Det er den evige Gud! Denne Stilhed, der mumler mod mit Øre, er Alnaturens Blod, der syder, Gud, der gjennemvæver Verden og mig. Jeg ser en blank Spindeltraad i Skinnet af min Nying, jeg hører en roende Baad paa Havnen, et Nordlys glider opad Himlen i Nord. O, ved min udødelige Sjæl, jeg takker ogsaa meget, fordi det er mig, som sidder her . . .» {{avsnitt}} &emsp;Men Høsten kommer og Døden. Solen gaar i Hav. Og Nordlysnatten lægger sig som en tung, uafrystelig Mare over Sind og Sanser. {{avsnitt}} &emsp;«Alt er saa underlig forandret, Dvergbirken bløder rødt mod de graa Stene, en Blaaklokke hist og en Gjederams her reiser sig op af Bjerget og vugger sig og suser sagte en Sang; hys! Men henover alt svæver en Fiskejon med udstrakt Hals, søgende indover Fjeldene . . . Alting slumrer, Maanen glider op i Nord, Bjergene kaster gigantiske Skygger. Det er Fuldmaane, den ser ud som en glodende Ø, den ser ud som en rund Gaade af Messing, som jeg gaar udenom og forundrer mig over . . .» {{avsnitt}} &emsp;Og Timerne gaar, «men Tiden staar stille». {{avsnitt}} &emsp;Det er Følelsens Uhyrlighed, Vildhed, Grænseløshed, der staar berusende og bedøvende op af denne Bogs Blade . . . Drømmerens høitblussende, hvidflammende Exaltation, løftende sig fra et Baal af umætteligt fortærende Tungsind. Jeg ved intet at sammenligne disse Lidenskabens nøgne Sange med, uden Zarathustras skingrende Jubelfanfarer og hulkende Klagemelodier over Hav og Himmel, Solopgang og Midnatsstilhed. Der er den samme maalløse, grænsehadende, skrankestormende Evighedens Vellyst &mdash; eller Vé-Lyst hos de to Jordaandens Besyngere, men Hamsun eier en Sansernes Samfølelse og Modtagelighed for Lyd og Duft og Lysets Farveleg, som Nietzsches østerlandske Seer savner. {{avsnitt}} &emsp;Aa, denne Brand af Sorg i Hjertet! Ingen Vande kan slukke den. Det er Skogens Aand, Sjælen i Mørket, som bor i den Ensommes bitre, usalige Følelse af Fremmedhed paa Jorden, der han streifer fredløs om. Han ved ikke, hvad det er, han søger. En Brodersjæl . . . det levende Sind, som alene vil klinge sammen med hans? Kanske ikke det heller, kanske intet. Men Savnets Brodd sidder der og stinger, &mdash; den nagende Længsel, den onde Uro i øiet, som stirrer i øgende Angst ind i det Ukjendtes og Kommendes Skyggeverden. Da finder han Lidelsen. Alene den bedøver. Alene den er sterkere end alt andet. Grænseløs høi, endeløs dyb; evig. Og Lidelsens Løn er Døden, Dødens Fred. {{bunn}} 2692 3890 2006-12-14T20:34:39Z Teucer 25 New page: {{topp | forrige= | neste= | tittel=[[Forfatter:Tryggve Andersen|Tryggve Andersen]] | seksjon= | forfatter=Carl Nærup | noter=Fra ''Urd'' 17. mars 1906. }} En særegen og udmærket Plads ... {{topp | forrige= | neste= | tittel=[[Forfatter:Tryggve Andersen|Tryggve Andersen]] | seksjon= | forfatter=Carl Nærup | noter=Fra ''Urd'' 17. mars 1906. }} En særegen og udmærket Plads blandt 1890-Aarenes Forfattere tilkommer ''Tryggve Andersen''. Han traadte sent ind i Litteraturen. Da han udgav sin første Bog, var han allerede et godt Stykke over de 30 Aar. Han bavde givet sig god Tid til at studere den særskilte Provins af Livets Verden, som tilhørte ham. Blandt Dagens lette Tropper af skrivende Folk ruvede han frem som en Tungtbevæbnet fra en fjern, langsomt levende Fortid. {{avsnitt}} &emsp;«I Cancelliraadens Dage», som udkom Vaaren 1897, var ingen saakaldt historisk Roman, fuld af barnslig Romantik og Fantasteri. Heller intet Kursus i Patriotisme, foredraget i bombastisk dunkel og drønnende Stil. Tryggve Andersen kjendte sine Figurer paa første Haand, &mdash; han havde levet sammen med dem og var selv af samme tunge, jordbundne Race. Deres Liv i Helg og Sogn havde han trængt ind i og forstaat, saaledes som alene en ægte Digter formaar det. Saa virkelige og virkelighedsbestemte er alle hans Mennesker, at de ikke kunde være bedre skildret af en Samtidig. Og den Natur, de lever i, har han malet med en fantasifuld Klarhed, en beundrende Kjærlighed, som minder om Hans Aanrud. {{avsnitt}} &emsp;Denne Skildrer og Beskriver er den fødte Epiker. Han har det lange Aandedrag, den Ro, den Trang til harmonisk afrundet Komposition, som næsten er kommet af Mode i vor jagende Tid. De hver for sig frit udformede Skildringer og Interiører, hvoraf Bogen bestaar, er grupperet om Cancelliraaden som Hovedperson. Hans høivoksne, svære, myndige Skikkelse ruver altid frem i Forgrunden. Men første Afsnit har til Overskrift: Fru Cancelliraadinden. Og her berettes det tragiske Elskovseventyr mellem hende og Løitnant Lemmich von Juell . . . en henrivende fortalt Historie, som straks fremtryller en Stemning af gamle Dage. Han er en af Tilværelseskampen adskillig medtaget Junker, fattig og forkommen og henvist til at slaa Tiden ihjel med Drømme og Drik. Hun en endnu smuk forhenværende Hofdame, for hvem Ægteskabet med den plumpe Parvenu, Cancelliraad Weydahl, har været en eneste forfærdelig Skuffelse . . . Nu gruer hun ved Tanken paa den langsomme Afdøen fra Livet, som forestaar hende tide paa den ensomme, barbarisk afstængte norske Landsbygd. Disse to fælles Skibbrudne føres, som Dagene gaar, sammen i en vild, altforglemmende Kjærlighedsrus, der brat afbrydes ved Løitnantens ulykkelige Død. Man har hele Tryggve Andersens beherskede og dog saa varme og stemningsbevægecle Fortællekunst i Billedet af Cancelliraaden, der han staar og stirrer paa den Døde, som har krænket hans Hjem: :«Weydahl slog op døren fra gangen til storstuen. Gjennem lagenerne for vinduerne faldt solskinnet i lange, dæmpede strimer henover gulvet, og det glimtede mat i møblernes forgyldte sirater. Midt i stuen under lysekronen var stillet en seng, og der laa løitnant Juell i sin prunkende røde galauniform. Weydahl havde aldrig set ham i uniform før og studsede ved det. Ansigtet var blegt med en svær blaa skramme tværsover panden; haaret var sammenklæbet af blod paa den ene side af hovedet; den tynde, krogede næse sprang skarpt frem; hagen var sunken ned, men kjæven holdtes oppe af den høie, stive krave, saa munden kun var halvaaben; de regelmæssige hvide tænder vistes mellem de farveløse læber. Øienlaagene var lukkede og hænderne foldede over uniformsfrakken. &mdash; Weydahl traadte nærmere og stirrede paa ham. Lagenerne for vinduerne blafrede i trækken fra gangen, og han syntes ansigtet bevægede sig. Han bøiede sig ned og satte fingeren paa ligets pande. Den var allerede iskold. Han trykkede haardere til. Det gav efter, og han følte en knasen af knust ben. {{avsnitt}} :&emsp;Saa gik han ovenpaa til fruen. Kammerpigen smuttede ræd forbi ham ud af soveværelset, idet han kom. :&emsp;Omhængene var trukket for himmelsengen. Bag dem laa hans hustru og stønnede. Han trak dem tilside saa haardt, at han rev en lang flære i dem. Hun laa der sammenkrøben, halvt paaklædt og saa op paa ham med blanke forfærdede øine og bed i lommetørklædet for at kvæle sin jamren. Uden et ord tog han hende i armen, drog hende ud af sengen og ud paa gangen. Hun fulgte viljeløst med, barfodet, i nattrøie og underskjørter, ned ad trappen og ind paa storstuen til liget . . .» {{avsnitt}} &emsp;Efter Beretningen om dette galante Eventyr følger de to interessante kulturhistoriske Billeder: «Paa Præstegaarden» og «Hos Landkræmmeren». Romanens vægtigste Afsnit er Kapitlet om Høsttinget, hvor Bønderne og Embedsmændene støder sammen, og hvor Digteren gjennem Cancelliraadens Tale gjør sin Opfatning gjældende af de mange forviklede Spørsmaal, som blev brændende ved Bondeopløbet i 1818. Forøvrig behersker Tryggve Andersen de forskjelligste Stilformer. Her findes idylliske Kjærlighedshistorier som «Kaptein Tebetmans Datter» og «Anne Cathrine Bühring» saavel som mørke Billeder af Tidens Overtro og barbariske Retsvæsen: «Mened». I lignende dyster Tone er holdt de to mesterlige Fortællinger: «Mens Skydsen venter» og «Jomfru Nannestad». Saa kunstnerisk overlegent er ikke siste Kapitel: «Den store Nød», men ogsaa her findes et helt udmærket Stykke, nemlig det, hvori der fortælles om Cancelliraadens Død. Det afslutter vemodig og stemningsfuldt denne store og sjeldne Bog om Liv i Norge ved Begyndelsen af det 19de Aarhundrede. {{avsnitt}} &emsp;Efter denne Roman fulgte en Samling &mdash; Digte. Nogle besynderlig spinkle og blegsottige Vers, som blot hist og her, helst naar de anslaar en ironisk spottende Tone, bar en Smule personligt Præg. De stammer nok fra Begyndelsen af Nittiaarene, fra de poetiske Tider, da Vilheim Krag digtede sine første skjære, længselssitrende Sange, og mange Unge troede paa en stor Digtnings Frembrud over Landet. Da var Tryggve Andersen en af Nyromantikens hidsigste Adepter. Og blandt de mange nærmest intetsigende eller helt ligegyldige Digte i det lille Hefte vil man finde enkelte kuriøse Udtryk for hin Tids halvt litterære og halvt personlige Stemninger. {{avsnitt}} &emsp;Men at Romantikeren stikker dybt i denne rolige og beherskede Epiker, derom vidner hans store Nutidsroman «Mod Kvæld» (1900). Denne Bog har kun lidet af den Ro og Harmoni, som præger «Cancelliraaden». Den er et Verk af en opreven, fredløs, hjemløs Sjæl og nedskrevet med en underlig Blanding af grublende Fantasteri og logisk Klarhed &emsp; i en abrupt, snart hidsig utempereret, snart langsommelig nøgtern Stil. Romanens Hovedmotiv er Fortællingen om Erik Holk, en sjælesyg Neurasteniker, som slaar sig ned i en liden norsk Kystby, i det Haab, at han der skal finde Veien tilbage til enfoldig, sund Livsfølelse og Menneskelighed. Vi faar ikke nøiere Rede paa, hvad der dybest er Aarsagen til hans legemlige og sjælelige Forkommenhed. Han bærer paa arvet Sindssygdom, men den ulmer bare i ham, &emsp; der er sjelden noget virkeligt Udbrud. Og der lægges ikke Skjul paa, at hans moralske Bankerot er Følge af egen Daarligdom og Svaghed. {{avsnitt}} &emsp;Det spøger i hans Hoved af halvt dybsindige, halvt sindssyge Tanker. Han tumler med en religiøs Forklaring paa sit forspildte og forulykkede Liv. Men han finder ingen. Han kan bare længes efter Religion eller føle Rædsel for de mørke Magter, som gjemmer sig i det Ord. En Tanke forfølger ham altid: at der ikke gives nogen Personlighedens Død. Den Levende er Evighedens Fange. Han er naglet til Evighedens Kors . . kan ikke undfly &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Erik Holk forstaar, at skal han kunne holde sig oven Vande i Hverdagslivets øde og Tomhed, saa maa han vinde et Menneske. Og der er virkelig en ung, prægtig Pige, som elsker ham. Men da det kommer til Stykket, vover han ikke at tage Ansvaret for et helt Livsforhold. {{avsnitt}} &emsp;Som Folie for denne angstjagede Sjæl har Digteren med overdreven Omstændelighed tegnet en Række Smaaby-Interiører. Disse er i Begyndelsen ikke særlig mærkværdige. Men saa lader han en fanatisk Flok Sekterere, Adventister og Frelsessoldater, træde frem i Forgrunden. De besætter Ravnekrogen med Helvedesfrygt og Dommedagsrædsel, saa Smaastadsborgerne begynder at se Syner ved høilys Dag. Og Digteren sætter Elementerne i Bevægelse for at skabe den Ragnarok-Stemning som han vil ryste os med. Byen formelig bades i blaagule Lynildsluer, og Tordenskrald ryster Jorden i dens Grundvolde . . Himlen formørkes, Stjernerne slukner, og Solen vil ikke staa op mer. Det skumrer og det stunder med Verdens siste Kvæld, synger Adventisterne . . . {{avsnitt}} &emsp;Det kan ikke nægtes, at der er noget anstrengt og udspekuleret ved den Maade, hvorpaa disse Oververdenens Aabenbarelser slaar ned i det hverdagsvirkelige Smaabyliv. Det hele mystiske Apparat virker nærmest forbløffende. Men Digterens Mening med det er klar nok. Og ellers er det jo ikke mere udvortes hos ham end hos de af ham beundrede tyske Romantikere, t. Eks. Hoffmann, hvis Mystik ofte ikke er andet end en Forundringspakke med Rariteter &mdash; fanget ind fra den fjerde Dimensjon med en Tryllekunstners koldblodige Behændighed og Beregning. Tryggve Andersen har villet naa ind til de uroprindelige menneskelige Følelser og Sindsbevægelser . . . de Angst- og Skræksyner af en opskræmt Fantasi, som har skabt alle Guder. Han har villet give os den for Gudens Forbandelse flygtende Menneskehorde, afklædt alle den værgende og lunende Kulturs Forsvarsmidler: :«. . . Saaledes havde vel menneskedyrene nat efter nat siddet i tidernes gry, hunner og hanner og afkom; skjult i bjergenes kløfter og under skogenes trær havde de speidet ad efter dette samme ukjendte, som var i pagt med mørket. Og de havde lunet sin elendighed ved at klynge levende krop til levende krop og dulmet livsangsten med kjærlighed. Slægtled havde avlet slægtled, en arv havde de alle faaet, gruen for det ukjendte, som de alle havde døbt døden. Men de havde ogsaa døbt det med andre navne, Gud og djævel, helvede og himmerige, og om navnene havde de digtet eventyr og sagn og derved smykket sin gru, gjort den større, sminket den ædlere eller staalsat sig mod den. &mdash; Og var det nu ved tidernes kvæld, da var eventyrenes og sagnenes flitterguld det eneste bytte, som var vundet efter aartusenernes kamp med det ukjendte. Den overmægtige fiende var den samme, menneskene var de samme, og et latterligt og ødselt spil af skjæbnen havde den været, den golde frugtbarhed, som kaldes liv. &mdash; &mdash;» {{avsnitt}} &emsp;Tryggve Andersens siste Bog: «Gamle Folk» er en helt igjennem udmærket Samling mindre Noveller. De bedste Stykker: «Gullik Hauksveen», «Gamle Folk» og «Veteranen» er af samme fuldtonende Ægthed som ''Cancelliraaden''. Sproget er et fyndigt, kjernefriskt Nynorsk, rigt paa prægtige Dialektord og af et vederheftigt hjemligt Præg, som af vore moderne Forfattere bare Hans Aanrud kan skrive det. Det er klassisk Prosa. {{bunn}} 2693 3891 2006-12-14T20:37:34Z Teucer 25 New page: {{topp | forrige= | neste= | tittel=[[Forfatter:Ragnhild Jølsen|Ragnhild Jølsen]] | seksjon= | forfatter=Carl Nærup | noter=Fra ''Urd'' 6. juli 1907. }} Det er gaat Ragnhild Jølsen, so... {{topp | forrige= | neste= | tittel=[[Forfatter:Ragnhild Jølsen|Ragnhild Jølsen]] | seksjon= | forfatter=Carl Nærup | noter=Fra ''Urd'' 6. juli 1907. }} Det er gaat Ragnhild Jølsen, som det i sin Tid gik vor største kvindelige Digter Amalie Skram &mdash;: hun blev ved sin Debut beskyldt for at skrive som en Mand. Ja, der var endog en Kritiker &mdash; i Parentes bemærket: en fremragende Forfatter, &mdash; som for fuldt Alvor paastod, at hendes Navn var Pseudonym for Hans E. Kinck! Jeg nævner dette mest for at gjøre opmærksom paa, hvor ordentlig man kan gaa i Vandet, naar man paa visse indicier vil fælde en afgjørende Dom om Forskjellen mellem mandlig og kvindelig Stil. Tager vi for os nogle af de største kvindelige Skribenter, som George Sand, Camilla Collett eller Selma Lagerlöf, vilde det selv hos dem være vanskeligt &mdash; paa en objektivt overbevisende Maade &mdash; at udfinde det specifikt kvindelige i deres Kunst. Man husker maaske Historien om, hvordan Alfred de Musset bar sig ad, da han skulde forbedre et Manuskript af George Sand . . han strøg allerede paa de første Sider etpar hundrede Adjektiver. Men den Mand, som vilde forsøge noget lignende med Camilla Colletts Prosa, vilde komme galt afsted. Hun tør som Stilist nævnes sammen med hvemsomhelst af Literaturens store Mandfolk. En norsk Kritiker forsøgte vistnok i sin Tid at stemple hendes formentlige Mangel paa Fantasi som et særlig kvindeligt Træk, men hvad skal man saa sige om Selrna Lagerlöf? Mon der i vor Samtid findes nogen mandlig Digter, som i Fantasiens Rigdom og Frodighed tør maale sig med hende? Og &mdash; for at komme tilbage til Amalie Skram og Ragnhild Jølsen &mdash; skulde jeg indlade mig paa det vanskelige Spørsmaal angaaende Forskjellen mellem mandlig og kvindelig Stil, vilde jeg helde til den Mening, at disse to netop skriver et ægte kvindeligt Sprog. Jeg mener dermed, at deres Form er i Ordvalg og Komposition til det yderste ligefrem, haandfast og ofte skjødesløs, med grelle Overdrivelser i Udtrykket, med tilfældig fundne, ukunstneriske Betegnelser. Nu maa man ikke tro, at jeg finder nogen større Lighed mellem Amalie Skram og Ragnhild Jølsen. Der er saaledes straks den Forskjel, at den sidste bestandig stræber efter en stiliseret lyrisk og musikalsk Form, &mdash; noget Fru Skram aldrig tænkte paa. For hende var Udtrykkets personlige Sandhed det ene fornødne. Hele hendes Digtning er en Anklage . . en fortvilet, himmelraabende Anklage, og selv staar hun for Os, ensom og forbitret og ulykkelig, som selve Verdenssorgens udtrykte Billede. {{avsnitt}} &emsp;Noget af dette mørke og dystre har ogsaa præget de fire Bøger, Som rummer Ragnhild Jølsens Digtning. Ogsaa hun synes at se Menneskelivet som det folder sig ud i Skyggen af dunkle, uafrystelige Skjæbnelove som en Udfoldelse af Blodets og Sansernes mørke Magter. Som hun fremtræder i sin første Bog, er hun en Fortæller og Grubler. «Ve’s Mor» var først og fremst en særegen, for ikke at sige en grelt afstikkende Bog. Hvad der gav Løfter i kunstnerisk Henseende, var Forfatterindens skikkelsedannende Evne, der forøvrig var betydeligst for Bifigurernes Vedkommende. Man glemmer ikke let det vidunderlige Brødrepar: Jon og Perikles. Den kvindelige Hovedperson virkede derimod temmelig romanagtig. Dybt gribende var Slutningen, den ulykkelige Mors Fantasier om sit døde Barn, hendes Selvanklager og Anger: «Min Ve, som lægger de smaa, tynde Arme om min Hals &mdash; nei, jeg skal ikke være slem mod dig, Ve. Selv satte jeg min Ve i Verden, med Smerte &mdash; med Smerte beholder jeg ham der &mdash; jeg arme, som elsked og synded og elsked igjen.» &mdash; &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Hendes følgende Bog, den lille Roman «Rikka Gan» er i Anlæg og Udformning hendes personligste Værk. En frodig Romanfantasi er her paa Spil overalt, men den er ogsaa overalt underbygget af en rig og varm Skildringens Kunst. Romanen kunde lige godt have hedt «Gan Gaard» som «Rikka Gan», thi det Forfatterinden har villet, var at skildre det Liv og de Skjæbner, som udfoldes i Skyggen af en gammel Bondegaard &mdash; et Motiv, som ogsaa Thomas Krag har behandlet i «Fru Beates Hus». Der er hist og her Ligheder mellem Ragnhild Jølsens Stil og Krags. Vistnok har hun endnu langt frem til hans skjønne, fuldtonende Visdomssprog, Men der er til Gjengjæld rødere Blod og kraftigere Puls i hendes Prosa. Og hun har det samme Natursyn paa Menneskene og det menneskelige . . den samme dunkle og dybtsøgende Mystik. Indledningen til «Rikka Gan» anslaar stærkt og sikkert Bogens Stemning og giver idethele en god Forestilling om hendes Maade at skrive paa: :&emsp;Sorte laa Gan Gaards Huse med sit søvnige Ekko, og Trærødderne skjalv nede i Haven. {{avsnitt}} :&emsp;Sol kom gnistrende ved Sommertid, klar og stærk, som bare Sommersol kan gnistre. Magted ikke gnistre i noget paa Gan. Ikke i en Tagsten paa Mønet. Ikke i en enslig Rude. &mdash; Det turde da tjene som en Lignelse dette, hvordan Gan Gaard ved Sjøen nu ikke længer hørte Dagen til, &mdash; slig den lukked sig sammen, tæt og tvær, og sov i sin faldne Storhed. :&emsp;Men naar Mørket korn sivende op af Vandet og ud af Skogen &mdash; Skyggerne leired sig sorte og dybe &mdash; da var det, at Gan Gaards Huse vaagned og vokste. Og der blev en Mummel af Historier og Minder, en Sus og Hvisk som af Mennesker, der havde levet. {{avsnitt}} :&emsp;Og Sagn, der gnistred i Mørket. {{avsnitt}} &emsp;«Fernanda Mona» (1905) er enslags Fortsættelse af «Rikka Gan», det vil sige, det er for en stor Del de samme Personer, som optræder i denne Bog. Den er Forfatterindens svageste Arbeide, ugrei og indviklet i sin Komposition og usammenhængende i Fortællemaaden. Hovedmotivet er en ung Piges Historie, fremstillet i Lys af de mystiske Love, som ifølge Forfatterindens Anskuelse raader for Slægternes og den Enkeltes Liv. Bogens bedste Indhold er de mange lyriske Udbrud og Sentenser. Som nu t. Eks. Prokuratorens Ord: Hvor underligt med de unge Piger &mdash; ja, de af dem, der har Sjæl! &mdash; Der er Skyggeblomster iblandt dem, der ikke taaler Sol &mdash; og der er Solblomster iblandt dem, som ikke taaler Regn; men i et og samme Pigesind der kan ogsaa Skyggeblomst og Solblomst gro Side om Side &mdash; som hos min Fernanda Mona. Solblomsten i hende, den er liden og fin og tander, Skyggeblomsten hos hende, den er kraftig af Vækst med brede og enkle Blade, der slutter sig sammen i en lukket Krone. Saa sagde jeg ved mig selv engang, om ikke netop med de Ord: Naar en Blomst kan vokse sig saa yndig i Skyggen, hvor vidunderlig maa den da ikke udfolde sig i Solens Straaler! &mdash; Og jeg tog hende ud i den lyse, glitrende Dag. Men se, det skulde du betænkt, du gamle Prokurator, at alt her i Verden, der overflyttes, enten det nu sker fra Kulde til Varme og fra Mørke til Lys eller fra Sand til Muld &mdash; alt her i Verden, der overflyttes, maa gjennemgaa Stadierne for Overgangen . . . {{avsnitt}} &emsp;«Hollases Krønika», Ragnhild Jølsens sidste Roman, er hendes modneste og rigeste Værk. Det er atter en Række Billeder &mdash; lystige, dystre og groteske om hinanden &mdash; fra den Østlandsbygd, som er det faste Milieu for hendes Syner og Skikkelser. Hovedmotivet er Kampen mellem to Bygdekonger, &mdash; den ene af dem er en ren Eventyrfanden, en slu og hoven Djævel, hvis opfindsomme Ondskab er fremstillet med mere Bitterhed end Humor. Det er imidlertid de enkelte mesterlig udførte Skildringer af en svunden Tids smaa og store Begivenheder, som blir staaende i Ens Erindring, Saaledes Billedet af Kirkeauktionen; endvidere den romantiske Fortælling om Otto Kefas tilligemed den simple og rørende Legende om den lille mishandlede Klokkerdatter, som Døden omsider befrier for Livets Byrde og bærer åaa hvide Vinger lige op i Paradisets Blomsterhave. I disse Stykker er Ragnhild Jølsen helt paa Høiden af sin rige digteriske Evne, og med dem in mente kan vi haabe paa, at hun en Dag vil give os den Bog, vi har Grund til at vente af hendes dristige og særegne Talent. {{bunn}} 2694 3892 2006-12-14T20:38:24Z Teucer 25 New page: {{topp | forrige= | neste= | tittel=[[Forfatter:Mons Lie|Mons Lie]] | seksjon= | forfatter=Carl Nærup | noter=Fra ''Urd'' 7. desember 1907. }} Der udkom i Vaares en Fortælling med Titele... {{topp | forrige= | neste= | tittel=[[Forfatter:Mons Lie|Mons Lie]] | seksjon= | forfatter=Carl Nærup | noter=Fra ''Urd'' 7. desember 1907. }} Der udkom i Vaares en Fortælling med Titelen «Digteren» af Simon Koch, &mdash; en Bog, jeg ofte har maattet tænke paa siden. Som Fortælling betragtet var den nu slet ikke saa særlig udmærket eller betydningsfuld. Men det Motiv, den danske Forfatter her havde behandlet, synes mig at høre til de interessanteste, som vore Dages Liv har at byde paa. Vistnok findes der i Tidens Literatur nok af Romaner og Skuespil, som har sat sig til Opgave at udrede, hvor stort eller hvor tungt, eller hvor opløftende eller nedtrykkende det er at forvalte Fantasiens Gave for en utaknemlig og uskjønsom Slægt. Men at stille frem for os Digteren, denne Gudernes Yndling, som han maa trælle under den strenge Virkeligheds Aag, det hører til de store og uopslidelig interessante Motiver. {{avsnitt}} &emsp;Om dette Motiv kredser igrunden hele Mons Lies Produktion. Hans første Bøger fra Begyndelsen af Nittiaarene: «Streif», «Remeni», «En Drømmers Bog», «En Forbryders Bekjendelser» gjør Indtryk af Blade og Brudstykker af en Digters ''journal intime''. Det er aforistisk udformede Stemninger, Refleksioner, Indfald, Aandrigheder . . ikke altsamrnen netop saa personlig udpræget, men ofte pudsigt og fint, af en egen øieblikkets flygtige Charme. At denne Skribent var Digter, kunde der ingen Tvil være om, men han syntes at savne den skikkelse-dannende Evne, som er Kunstnerens sine qua non. Maaske havde han ogsaa selv en Følelse af, at hans gjærende, kaotiske Stemningsliv krævede en fastere, mere sluttet Form . . det uhaandgribeligste af alt, den rene Lyrik, udfolder sig jo friest i Versets strenge Rim og Rytme. Hvad enten Mons Lie har tænkt saa eller ikke, nok er det han udgav et Bind Vers . . en besynderlig forfeilet Bog, hvor næsten ethvert Digt er ude over Parodiens yderste Grænse, og hvor Digteren i vanmægtig Brynde jager efter de store Følelser. {{avsnitt}} &emsp;Langt lettere og naturligere faldt den dramatiske Form for Mons Lies Talent. Hans Skuespil: «Sebastiano di Ricardi», «Lombardo og Agrippina», «Don Juans Død» er allesammen Tragedier om Kjærlighed. Og disse Tragedier har liden Sammenhæng med Tidens dramatiske Kunst. I sin steile Trods, sin mørke Patos, sin vildt hastemte Diktion minder de om den tyske Romantiks Sturm und Drang-Dramaer. Digteren raser mod Verdensordenen i blaa og ubegrænset Almindelighed. Han slynger de vildeste Skjældsord og Forbandelser i Ansigtet paa den samlede Menneskehed . . altsammen ud fra en rent æstetisk eller artistisk Indignation. Han foragter Menneskene, fordi de bøier sig for de vedtægtsmæssige moralske Værdier, fordi de ikke forstaar, at Livets Maal og Mening ligger i de store sjælelige Oplevelser . . i den hensynsløse Udfoldelse af hver stærk Følelse, hver magtfuld Lidenskab. {{avsnitt}} &emsp;Disse Tragedier er ren Lyrik. Digteren har neppe nok gjort Forsøg paa at individualisere sine Personer. De taler alle det samme abstrakte, usikre og uartikulerede Sprog. Saavel «Sebastiano» som «Lombardo» og «Don Juan» er monodramatiske Digte, hvis Mening er at udfolde den store Passions eller den sjeldne Skjæbnes Livsløb, men hvis Resultat som oftest kun blir det lyriske Skrig. {{avsnitt}} &emsp;Med det i 1901 udkomne Livsbillede «Sjøfareren» vender Mons Lie tilbage til Novelleformen. Og denne Form har han siden holdt fast ved, og gjennem den skjænket os sine bedste Arbeider. Til disse regner jeg «Adam Ravn», «Mand overbord» og «Ved Hotellets dækkede Bord». Disse Bøger, som alle er skrevne i hans urolige aforistiske Stil og i et usikkert, halvnorskt Sprog, er saa sympatiske og interessante, netop fordi de giver os et Billede af en ægte Digter fra vore Dage. Disse smaa Romaner er Tragedier om Kunstnere. De skildrer Kunstnersindets Kamp for at holde sig oppe, for at leve sit Liv og udfolde sit Væsen paa Trods af Hverdagens tusen hindrende og hæmmende Indflydelser. I Fortællingerne om Adam Ravn og William Harpe er det et ulykkeligt Ægteskab, som fuldbyrder Hovedpersonens Undergang, i «Mand overbord» er det Fattigdom og ulykkelig Kjærlighed, &mdash; men her som hist, mener Digteren, er det selve Livets Lov, at den egenartede, fine og høitstræbende Sjæl skal slaaes ned. {{avsnitt}} &emsp;Renest og mest indtagende er Typen fremstillet i den sidste Bog. Tage Flygel er en Grubler og Dagdrømmer, en Tænker og Fantast, som tumler sig frit og overlegent i sin egen selvskabte Verden, men for hvem der knapt findes Plads hernede paa vor jordiske Myretue. Han er fra Fødselen af en af Tilværelsens Overflødige; en sky, forskræmt Særling, som tilbringer sit Liv paa et fattigt Tagkammer . . optaget med alskens vidtsvævende og ufrugtbare Spekulationer. Hos ham blir alt det fine og gode i hans Natur til Svaghed, og han lader sig modstandsløst skyve ud i Mørket. {{avsnitt}} &emsp;Dog &mdash; det særegne ved denne Historie ligger ikke i dens ydre Handling. Det er Sjæleskildringen, som giver den Værd . . og saa denne varme, inderlige Tone, stundom sløret af en let Ironi, som er holdt hele Bogen igjennem. Den store Følelse, som Mons Lie søgte i sine Tragedier, den har han fundet i denne simple dagligdagse Fortælling. Mellem Linjerne i Tage Flygels Historie har Digteren forstaat at meddele den Stemning af Undren og Forfærdelse, som fødes af Modsætningen mellem det flygtige Menneskevæsen og de evige Verdenskræfters Vælde. Her brister en Sjæl i stum Klage . . men der er i hans stille Undergang den samme Patos foran Tilintetgjørelsens Rædsel som den, Digteren fordum lagde Kong Lombardo i Munden. Og den kunde godt være udtrykt i disse Ord fra hans dystre Skjæbnetragedie: «Al Naturen mister sin Glans omkring ham, den mørkner, &mdash; blusser op som skrigfyldt af Vaande. Med ham dør Havets Vinde, Solen slukner stille, og Floder stanser i sit Løb, &mdash; det sidste visne Blad falder lydløst mod en udbrændt Jord. Han favner al Verdens Smerte med sine knoklede Hænder, med brudte Arme og som en Skygge svinder hans sidste Følelse. Kolossal strækker sig denne Skygge efter Dødens Angst. Men hans Væsen lever . . . {{bunn}} 2695 3893 2006-12-14T20:39:36Z Teucer 25 New page: {{topp | forrige= | neste= | tittel=[[Forfatter:Olaf Benneche|Olaf Benneche]] | seksjon= | forfatter=Carl Nærup | noter=Fra ''Urd'' 22. februar 1908. }} Udpaa høsten 1904 udkom der en fo... {{topp | forrige= | neste= | tittel=[[Forfatter:Olaf Benneche|Olaf Benneche]] | seksjon= | forfatter=Carl Nærup | noter=Fra ''Urd'' 22. februar 1908. }} Udpaa høsten 1904 udkom der en fortælling med titelen «Marie Louise Reventlow» af en ny forfatter ved navn Olaf Benneche. Bogens omslag var prydet med en silhouet af et ungt pigehode med en fin udtryksfuld, lidt sørgmodig profil, omhvirvlet af srnaa kokette proptrækkerkrøller. Denne silhouet i forening med det udsøgt høitidelige navn paa bogen gjorde, at jeg længe antog den for en historisk roman. Var der mon ikke en dansk dronning til venstre haand, som hed noget sligt som Marie Louise Reventlow? {{avsnitt}} &emsp;Da jeg saa en dag fik fat paa bogen, viste det sig, at jeg hadde tat feil baade af titelvignetten og den danske dronnings navn. Marie Louise Reventlow var en ung pige af et meget borgerligt præg, og hendes skjæbne var ikke mere usædvanlig, end at tusinder unge kvinder oplever noget lignende i vore dage. Hun &mdash; saalidt som fortællingens øvrige personer &mdash; hadde intet med historien at bestille. Den svage farve af en svunden tids sprog, som forfatteren hadde prøvet at sætte paa bogens sprog og personer, betydde ikke stort, &mdash; den var nærmest at anse for et ganske virkningsfuldt middel til at fremholde en stemning af fjærnhed . . . og af noget rokokoagtig fint og fornemt, hvad der altid flatterer lidt. Vi undgaar hverdagens paatrængende nærhed, dens platte virkelighed og fornuft. Det er en lignende historisk stemning over nogle af Vilhelm Krags fortællinger, som t. eks. «Lille Bodil». {{avsnitt}} &emsp;Forøvrigt var «Marie Louise Reventlow» et &mdash; for en debut at være &mdash; endog usædvanlig dygtigt og paaagtelsesværdigt arbeide. Det led ikke af debutanters sædvanlige feil. Den lille romans hovedmotiv var gjennemført med, ikke ringe sikkerhed. Forfatteren var ung &mdash; høist en to-treogtyve aar gammel &mdash;, men han tilhørte aabenbart ikke den letsindig fremstormende ungdom. Snarere var der noget betænkt og roligt ved ham. Han lar da ogsaa fortælleren i bogen udtale, at han fra sin tidlige ungdom har følt sig i pagt med høstens gyldne dage. Og, siger han videre, det tror han var tilfældet med alle, han holdt af i hin svundne tid. «Dengang var de unges glæde høi som septembers himmel, i deres aarer flommed det dysterrødt som asp og løn gjennem lier, og deres sorg var sort og taus som høstens maaneløse nætter» . . . {{avsnitt}} &emsp;Naa, i de ord røber dog forfatteren sin ungdom med al ønskelig klarhed. {{avsnitt}} &emsp;Men ellers er «Marie Louise Reventlow» en stilfærdig bog, en bog fuld af mildhed og resignation, skrevet i en sirlig udpenslet stil. De tre mennesker, hvis livshistorie berettes, staar alle klare og levende for os. Bedst lyktes er selve fortælleren, Jørgen Schmettow. &mdash; Marie Louise er ikke saa helt igjennem overbevisende. Vi tror ubetinget paa hendes ynde og skjønhed saavel som paa hendes spodskhed og stolthed, men derfor er der ogsaa en ting, som denne Marie Louise aldrig i verden vilde gjøre, &mdash; hun vilde ikke trænge sig ind til Jørgen Schmettow og formelig byde sig frem til ham. {{avsnitt}} &emsp;I dette glimtvise feilsyn tør vi vel ogsaa se et udslag af forfatterens ungdom. {{avsnitt}} &emsp;Noget af det smukkeste i denne roman er de indstrødde betragtninger og refleksioner over begivenhederne. Som nu disse linjer: «Aarene gaar sin stille gang. De skrider langsommelige forbi os med mange kloge ord og tanker, som lindrer de sværeste saar og lærer os resignationens fine kunst. De er de barmhjertige søstre i menneskehedens umaadelige lazaret. Vi ser de vekslende blege ansigter under de sorte slør, og for hvert nyt er vi som et skridt borte fra de tunge minder. Mangen sorg, som laa stum og gjemt paa sindets bund, fordi dens smerte syntes uendelig, saa vældig, at den rnaatte knuse himmel og jord, den evner vi nu at ta frem. Tiden har mildnet den og klarnet den af som vin, der laa i den dybeste kjælder, og det mærkelige sker, at det blir dig som en vellyst at føle din milde sorg fylde din sjæl . . .» I disse ord har forfatteren git bogens intime stemning. Det er det milde, slørede vemod, som gir denne ynglinge-roman dens egne hemmelighedsfulde charme. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Saa besynderlig det lyder, saa er dog «Marie Louise Reventlow» fremdeles Olaf Benneches bedste og eiendomrneligste bog. Ingen at de tre romaner, han siden har udgit, kan hverken fra formens eller indholdets side gjøre krav paa nogen større opmærksomhed. De mangler personligt særpræg, &mdash; dermed er alt sagt. Og det hjælper lidet, at forfatteren søger at dække denne mangel med masser af ord og billeder. Værst i denne henseende er «Villenskov». Her er Olaf Benneche tydeligvis paavirket af Thomas Krag. Bare de navne, han bruger: Bjug Vargson Vaa, Varg Bjugson Vaa, Svein Starke, Dreng Rike, Judith Dyre . . . hvor minder de ikke om de tungt henrullende, sagadunkle navne i «Ulf Ran». Men ellers ligner romanens figurer saavist ikke sagaernes stærke og faamælte mennesker. I «Villenskov» kan ikke det usleste kryb af et mandfolk aabne munden uden at aflevere lange, smægtende veltalenhedsprøver, hvori forfatteren finder afløb for sine retoriske kunster og eksperimenter. {{avsnitt}} &emsp,Ogsaa om personerne i «Erik Rathlau» gjælder det, at deres menneskevæsen &mdash; forsaavidt de da har noget saadant &mdash; forsvinder i de tykke taager af ord og lyrisk kaudervælsk, som forfatteren til stadighed omgir dem med. Bogens motiv &mdash; udredningen af en æstetikers lutring gjennem arbeide, savn og resignation &mdash; burde være en interessant opgave for en virkelig digter. Men saa maa den ogsaa gribes anderledes alvorlig an end Olaf Benneche har gjort det. {{avsnitt}} &mdash;Det har han maaske faat en anelse om selv. Thi i «Udvaar Fyr», hans siste fortælling, har han valgt sig et meget beskednere emne og i høi grad indskrænket personernes schönrednerei. Det er en jevnt underholdende hjemmenes bog, elskværdig i sin menneskeskildring . . . akkurat saa lidet dyb som det store publikum vil ha den. «Udvaar Fyr» handler mest om en ung pige, som omsider blir gift med den mand, hun bør og skal ha. Og romanen slutter med bryllup og julaften. {{avsnitt}} &emsp;I de gode gamle romaner var efter rette vedkommendes mening ogsaa alt i orden, naar hovedpersoncrnes bryllup efter mange og lange vanskeligheder endelig kunde feires. I de bedste moderne romaner er livsbetragtningen blet noget anderledes. Maaske kommer ogsaa Olaf Benneche en dag til at forsøge sig paa løsningen af de konflikter, som opstaar efter brylluppet. Men da vil han faa brug for en dybere psykologi end den, som findes i hans hidtidige produktion. {{bunn}} 2696 3894 2006-12-14T20:40:16Z Teucer 25 New page: __NOTOC__ {{Forfatter |Navn=Olaf Benneche |Datoer=(1883&ndash;1931) |SorterUnder=Benneche, Olaf |ForbokstavEtternavn=B |Wikipedia=Olaf Benneche |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Ola... __NOTOC__ {{Forfatter |Navn=Olaf Benneche |Datoer=(1883&ndash;1931) |SorterUnder=Benneche, Olaf |ForbokstavEtternavn=B |Wikipedia=Olaf Benneche |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Olaf Benneche var en norsk forfatter. |Bilde= }} * [[Marie Louise Reventlow]] (1904) * [[Udvaar Fyr]] (1907) * [[Rygnestadgutten]] (1911) * [[Knekten Mundud]] (1912) * [[De bønder av Raabygdelag]] (1913) * [[Juvet]] (1928) == Annet == * [[Olaf Benneche]]. En artikkel av [[Forfatter:Carl Nærup|Carl Nærup]] (''Urd'', 22. februar 1908) 2697 3895 2006-12-14T20:41:13Z Teucer 25 New page: {{topp | forrige= | neste=[[/1|[1]]]→ | tittel=Udvaar Fyr | seksjon= | forfatter=Olaf Benneche | noter= }} {{forside |tittel=Udvaar Fyr |orig_spr=norsk riksmål |orig_tittel=Udvaar Fyr |... {{topp | forrige= | neste=[[/1|[1]]]→ | tittel=Udvaar Fyr | seksjon= | forfatter=Olaf Benneche | noter= }} {{forside |tittel=Udvaar Fyr |orig_spr=norsk riksmål |orig_tittel=Udvaar Fyr |forfatter=[[Forfatter:Olaf Benneche|Olaf Benneche]] |oversetter= |pub_dato=1907 |kilde=''Udvaar Fyr'', H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard), tredje oplag 1907 |wikiref=[[w:Olaf Benneche|Olaf Benneche]] |quoteref= |andre= |}} * [[/1|[1]]] * [[/2|[2]]] * [[/3|[3]]] * [[/4|[4]]] * [[/5|[5]]] * [[/6|[6]]] * [[/7|[7]]] * [[/8|[8]]] * [[/9|[9]]] * [[/10|[10]]] * [[/11|[11]]] * [[/12|[12]]] * [[/13|[13]]] * [[/14|[14]]] [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:1907]] 2698 3896 2006-12-14T20:45:18Z Teucer 25 New page: {{topp | forrige=←[[../|Forside]] | neste=[[../2|[2]]]→ | tittel=[[Udvaar Fyr]] | seksjon= | forfatter=Olaf Benneche | noter= }} Hvert aar ved den tid, at høststormene for alvor begyn... {{topp | forrige=←[[../|Forside]] | neste=[[../2|[2]]]→ | tittel=[[Udvaar Fyr]] | seksjon= | forfatter=Olaf Benneche | noter= }} Hvert aar ved den tid, at høststormene for alvor begyndte at ta sine ruskende, vægtige tag i byens sjøboder, at kaste plankestabler overende paa verfterne og pusle hele nætterne med kirketaarnets hvinende vindhane, naar der blev uro af slikkende skvalp om bryggepælerne og langt, evindeligt sus i luften, da stod indover fjorden fra alle verdens havne de mange seilere, som hørte byen til; for nu skulde de takles af og lægges i vinterens dvale. {{avsnitt}} &emsp; Op til de høieste knatterne omkring var i den tid en stadig færdsel af gamle, stivbenede redere, af forlængst oplagte skippere og matroser, af sjømandskoner og sjømandsbarn, som stod og stirred udover fjordgabet, omend regnet pisked noksaa koldt, og sydosten hev sig tungt over lyngflagerne. De merked det knapt, for alle havde de spændingens varme i sig. Nordsjøen var styg nu høstens tid, og de ballastede skuder var som bolde for vindmagten at regne. {{avsnitt}} &emsp;Nu og da dukked saa et seil frem derude, hvor sjøen gik svartgraa og hvidbremmet i synskredsranden, og da varte det oftest ikke længe, før en gammel, erfaren gast meldte, tilsyneladende ligegyldig, men høit, saa alle, som paa knatten var, maatte høre det, at nu stod indover «Norges løve» eller «Alastor» eller «Sjøblomsten» eller hvad anden skude det kunde være. Saa blev der glæde hos somme i flokken, og alle, som paa sæt og vis havde noget at gjøre med den ankommende seiler, skyndte sig ned til byen og bryggerne, mens de andre, stilfærdige og resignerede, slog floke med de kulskne arme og forblev paa sin vagt. {{avsnitt}} &emsp;Mange var der, som gik og speided forgjæves udover sjøen til under jul, da vinteren for alvor satte ind, og de hørte aldrig noget hverken til skuden eller dem, som var ombord. Etsteds nede paa den jydske kyst vasked kanske et halvt udvisket navnebræt frem og tilbage i dragsuget, eller en vasstrukken bjælke laa og duved tungt midt ude i Atlanteren, som det sidste minde om slig en efternøler. Og saa blev sorg og nød gjest i nogle af de smaa huse med fuchsiaer bag gardinet i øvrebyen, der hvor sjøfolk holdt til. {{avsnitt}} &emsp;Men de enkeltes stitfærdige graad drukned i al den glade latter, som i disse gode tider ellers flød indover byen, naar skuderne kasted anker paa fjorden. Skipperne bragte opgjøret i gode, rede penge med sig ind paa redernes kontorer, saa de gamle konsuler og kjøbmænd gned sig i hænderne og smilte sine velvilligste smil, og i skipperhjemmene langs Strandveien blev der solskin og velvære, omend konen og børnene havde levet noksaa skralt før, for at spare af hyren, som blev trukket hver maanedsdag nede paa kontoret, til at sætte i banken. Fest blev der ogsaa efter leilighed i de ældre, gifte matrosers hjem, og nede paa sjapperne sad unggutterne og drak sit øl og rasled med mangeslags fremmede og underlige mynter. &mdash; {{avsnitt}} &emsp;Det var en lørdag eftermiddag i november. Der kom af og til et solgult gløt over byens hustage gjennem de drivende skyer, og sjøen laa og tumled urolig efter nogle dages storm og uveir. Midt i gaden stod store regnvandsdabber, og fortauge og brostene havde et seigt, klissent overtræk af graa søle. {{avsnitt}} &emsp;Det brød Søverin Saabeskum, formand paa konsul Behrens verft sig lidet om, der han plasked afsted midt i gaden paa de høie sjøstøvler med en for ham usedvanlig fart. Og han sneied lige ind paa det indre kontor og rak bare saavidt at faa banket paa, efter at han alt havde aabnet døren paa klem: {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Hr. kunsel, hr. kunsel, nu kommer Kassandra! Hun er alt tvers af Grønholmerne! {{avsnitt}} &emsp;Konsulen sad netop og gjennemgik husholdningsregnskabet for ugen, som hans datter, den attenaarige Gerda, havde bragt ham. Konsulen var en streng mand, og han vilde, der skulde være orden i tingene. Derfor havde han ladet sin unge datter overtage ledelsen af huset efter moderens død, og hun maatte staa ham tilrette for hver skilling. Da Søverin styrted ind med sin efterretning, saa han rolig op fra de lange, med ujevn barnehaand skrevne, talrækker: {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Jasaa, siger du det? Det var jo bra. Her har du en liden ducør for din umage &mdash; og Søverin Saabeskum bukked og sagde mangfoldigst tak og trak sig baglængs ud af døren. {{avsnitt}} &emsp;Men han var ikke kommen ned trappen engang, før konsulen aabned vinduet og raabte: &mdash; Hei, Søverin! Gaa ned paa verftet og faa fat paa Jens Maanen og gjør jollen klar, saa kommer jeg om lidt! &mdash; Jøss! &mdash; mente Søverin &mdash; Haa skal det ty’? &mdash; Det havde ikke hændt paa aar og dag, at hans principal havde roet nogen skude imøde. Han var ikke som de andre redere, han holdt sig ligesom for god til sligt. {{avsnitt}} &emsp;Konsulen slap atter skyvevinduet ned og vendte sig med et ligefrem fornøiet ansigt mod sin datter: &mdash; Nu, Gerda, kan du lægge dine kragetæer tilside saa længe, det ser forresten ud til at være i orden, og saa kan du følge med mig ud at hilse paa kaptein Brodersen paa Kassandra. Sig fra til jomfru Nørregaard. {{avsnitt}} &emsp;Kassandra var en langfartsskude, fuldrigger og denting, og det var ikke hver høst, at den søgte hjem; men nu skulde den kjølhales og eftersees. Ny kobberhud maatte til, og mange dele af riggen var vist ogsaa temmelig skrale. Alt i alt blev et sligt besøg en hel begivenhed i byen. {{avsnitt}} &emsp;Det merked ogsaa konsul Behrens og hans Gerda, da de gik nedover mod verftet, krydsende forsigtigt klar af de mange søledabber, for folk lagde ligesom en extraærbødighed for dagen, og gamle kjebmand Zangenberg &mdash; han som fulgte i alle begravelser &mdash; strøg den raggede floshat af sit skaldede hode og stønned paa sit gebrokne: &mdash; Jai gratulierer, hr. konsul! Schwineheld! Ja, und so den schmucke freken ok! {{avsnitt}} &emsp;Nede ved verftsbryggen laa jollen klar. Der var bredt et flag over agtersædet, hvor konsulen og Gerda tog plads. Han greb rorpinden med sine behanskede hænder, og Søverin Saabeskum og Jens Maanen drog paa aarerne, saa spruten stod om bougen. Paa den indre havn merked en ikke noget større til bevægelsen i sjøen; men udenfor Aaleholmen bølged det urolig med duvende dønninger, som altid efter storm, og den lille jolle vipped op og ned, men rugged sig alligevel frem mod fuldriggeren derude, som netop lod ankeret gaa. Kjættingen raused fra klydset med ramlende lyd, som svarte i heierne omkring havnen. Der var folk oppe i riggen for at beslaa seilene, losflage strøges, og en svær vimpel gik tiltops med «Kassandra» lysende hvidt af de røde, vaiende folder. {{avsnitt}} &emsp;Konsulen sad taus og grunded paa de reparationer, skuden nu kunde trænge. Godt en havde eget verft, saa merked en ligesom ikke udgifterne, de gik ind i alt det andet. Riggen saa ikke saa værst ud. Ny stang paa krydsmasten, hm, ja, det var vel efter det havariet, Brodersen skrev om. {{avsnitt}} &emsp;Gerda sad ved siden. Hun var jo i begyndelsen lidt ængstelig over sjøens urolige bevægelse, saa hun tog fast tag om æsingen med sine smaa hænder; men det var bare det første. Hun blev snart vant til baadens gyngen, og saa lod hun blikket drive om fjorden og kjæle for det store skib med de slanke master, som netop nu fik solglød over sig; for skyerne løste sig mere og mere op, og der blev smaa gyldne blink paa dønningernes svartblanke rygge. Omkring fjorden stod heierne høstlig dystre med sine vredne furutasser strittende mod himmelen fra aaslinjerne. Hist og her laa smaa hvide huse. En kunde se byen begynde ude langs strandveien, og kirkens høie taarn og nogle sjøboders meninger stak op over Aaleholmens graa knatter. {{avsnitt}} &emsp;Hun var ung og spæd, konsul Behrens yngste datter. Hun havde et svært, gyldent haar, som hang i flette nedover ryggen. Lidt bleg var hun, som attenaarspiger gjerne er det, og derfor blev der noget eget lokkende ved munden, som blussed rød med fine, vage linjer. Øinene laa i skygge, det blinked aldrig i dem, de laa bare store og blanke og drømte under tunge laag. {{avsnitt}} &emsp;Der skar en pibe fra skansen, som de kom nær skuden. Der blev et øiebliks travlhed ombord, og paa styrbords side firedes faldrebe ned. Da verftsjollen lagde til stod kaptein Brodersen der. &mdash; Goddag, hr. konsul! Saa er vi da kommen tilbage. {{avsnitt}} &emsp;Og konsulen smilte rent venlig: &mdash; Goddag, min kjære Brodersen, og velkommen! Jeg haaber alt er vel? {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Alt vel, Gudskelov! Joda, det var saamænd gaaet svært bra baade over Spanskebugen og op Nordsjøen, Brodersen kunde ikke sige andet. Nei, goddag! Det var jo en af frøknerne, han turde ikke spørge hvem? {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Det er den yngste, Gerda, Brodersen. De andre er seilet i havn nu. &mdash; Konsulen begyndte at stige opover den svagt svaiende trap. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Ak ja, en har glæde, naar en først har faaet dem saa langt. &mdash; Brodersen tænkte med vemod paa sin fregnede Janne, som nu sad derhjemme paa tredveaaret og ikke saa ud til nogensinde at skulle forandre sig, endda Brodersen pleied at holde aabent taffel for alle de styrmænd og unge ugifte skippere, som i byen fandtes. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Hm! Glæden er saa som saa den, min kjære Brodersen. De kan nu ligesom ikke slippe taget i papa ligevel, ser De, iatfald ikke i portemonæen hans. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Nei, det er vel saa &mdash; Brodersen smaaknegged ærbødig og steg ind paa skansen efter konsulen og hans datter. {{avsnitt}} &emsp;Det var ikke første gang, Gerda stod paa et skibsdæk. Hun var vokset op i smaabyen i lugt af tjære og sjø, i duft af underlige frugter og vine og træsorter, som skuderne bragte med sig hjem derudefra. Sælsomme navne paa fremmede havne og øer havde svævet hende om ørene fra hun kunde fatte. Over hver begivenhed, som særlig havde fæstet sig i hendes minde, laa der som klang af opsange og raus af kjættinger, og alle hendes barnedrømme bares af seil, som skjævred i vinden og som lyste hvidt i solskinnet. Noget anelsesfyldt kom op i hende, der hun stod paa dækket, og et smil fra barneaarene listed sig frem om munden. {{avsnitt}} &emsp;Paa rærne laa letmatroserne og beslog seilene; men der blev som en stans i arbeidet, hoderne bøied sig frem for at kige paa rederens datter dernede. To maaneder var det, siden de havde seet snippen af et skjørt, og det var endda nogle svartsmuskede dernede fra Rio, hvor de havde været inde for at proviantere. Et lyst, norsk kvindfolk, og ung og vakker dertil! Der gik som en løftelsens bølge bramstængerne bort efter, til en stemme skar ind i deres stemning, kommandohvast: &mdash; Sei der, lad det gaa lidt kvikt folkens! Klar faldet, jungmand! &mdash; Saa blev der travlhed igjen skuden over. Den stemmen havde en egen evne til at hugge sig som klo i kjødet og drive én frem. {{avsnitt}} &emsp;Ogsaa konsulen lagde merke til der. Han stod just i kappen og skulde gaa under dæk, da han saa spørgende paa kapteinen. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Det er den nye styrmanden, vi fik i Kap efter Andersen, som døde. Jeg skrev til konsulen om det. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Ja, det er rigtig. Hvad var det nu han hed? {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Reynolds. Det er ellers en sjelden flink fyr, endda han er reserveløitnant i marinen &mdash; kom det funderende ud af det graasprængte helskæg, som næsten dækked Brodersens veirbidte ansigt. {{avsnitt}} &emsp;Gerda fik i det samme et skimt af en høi, mørkhaaret mand, som stod paa bagbords række og holdt sig i stormastvantet. Der var en gut oppe i merset, som havde travlt med noget, han ikke rigtig kunde greie. Manden havde hele sjøstøvler; men pjekkerten var af fint, blaat klæde, og Gerda tænkte, at der maatte sidde et vakkert ansigt under skyggeluen. Hun saa bare den sterke, krøllede nakke. {{avsnitt}} &emsp;Saa kom de nedenunder i den hyggelige, mahognypanelede kahyt, hvor stoler og bord var fastskruede i gulvet. I den haardstoppede sofa fik konsulen og Gerda hæderspladsen. Paa væggen hang et flag draperet om billeder af kongen og dronningen, og ellers var der fotografier og skilderier af skuder og denslags. Et gammelt staalstik forestillede kaptein Jessens kamp med de engelske man of warer, og henne paa en konsol stod nogle kunstige planter. I kahytten var der den underlige, fugtige saltvandslugt af skib. {{avsnitt}} &emsp;Brodersen satte sig ligeoverfor rederen, efter at han først havde ført en hviskende samtale med stuerten ude i skafferiet, og saa kom denne ind med en prangende opdækning af mangeslags gode sager, som fik tænderne til at løbe i vand paa Gerda. Der var bojaner med syltede ingefær og ananas og meget andet, som smagte hedt og sødt, der var figenkager og vindruer og appelsiner. God, tør sherry til konsulen og kapteinen kom der ogsaa, den oljed glassene, saa den syntes ganske seig; men Gerda fik sød Cap Constantia, som havde den deiligste aroma. Det føltes som der dryssed blomster om en, naar en førte glasset til læberne. {{avsnitt}} &emsp:Hun sad og nød det egne i omgivelserne, og hun kjendte med velbehag den underlige, vuggende bevægelse, som fjordens dønninger foraarsaged, og de smaa, langelige ryk i ankerkjættingen. Der gik ogsaa slig en lun smaapassiar mellem far og Brodersen om reisen og dens hændelser. En merked næsten ikke noget til konsulen hos far, han smaaspøgte endda sommetider og drak flere glas af sherryen, som han roste overmaade. {{avsnitt}} &emsp;Der kom en mand ned i skafferiet, der blev puslende larm derinde, som om han ledte efter noget. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Hvem er det? &mdash; spurgte konsulen. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Styrmanden &mdash; svarte kapteinen. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Lad os faa se paa ham lidt! &mdash; og saa blev der raabt paa Reynolds. {{avsnitt}} &emsp;Han kom ind i rummet, som laa halvskumt, bare med skylightlyset faldende som en kaskade ned i midten. I den belysning blev der noget fantastisk over styrmandens skikkelse, der han stod i halvskyggen ved døren. De mørke haarlokkerne hans faldt faunagtig nedover det broncebrune ansigt, og det brændte sort fra de to øine under brynene. Og der stod smidig, svingende kraft af skikkelsen. {{avsnitt}} &emsp;Gerda sad og følte det, og der seg som en angst over hende, da manden kom nærmere, og skipperen præsenterte: &mdash; Det er styrmand Reynolds. Konsul Behrens og frøken Behrens, rederens datter. {{avsnitt}} &emsp;Der kom ikke noget keitet sjøgutsbuk fra manden, da han stod lige overfor dem ved bordet. Hans kompliment var beleven, som smilet under den mørke moustache, det Gerda blev nervøs og befippet over. Hun vælted sit glas, saa den brungyldne Cap Constanria flød udover skipperens hvide dug, som Janne Brodersen havde sømmet alle sine lidt antikverede ungpigelængsler ind i. Hun havde jo aldrig faaet noget udstyr at sy paa. {{avsnitt}} &emsp;Rederen rynked sine bryn, han likte ikke noget, som smage af forstyrrelse, og Brodersen raabte leende paa stuerten; men styrmanden bøied sig over hende: &mdash; Pas Deres kjole, frøken Behrens! &mdash; og han bøied dugen op, at vinen ikke skulde flomme videre ned. {{avsnitt}} &emsp;Gerda reiste sig rødmende og stammed nogle undskyldende ord. Hun havde kjendt som et hedt pust, da han bøied sig over, det sad endnu og kildred paa kinden, og dertil slog den krydrede ange af vinen op mod hende. Uf, hvor hun ærgred sig, at han skulde seet det, denne styrmand Reynolds. &mdash; Styrmand Reynolds! jebed hun indvendig. {{avsnitt}} &emsp;Sruerten kom til undsætning. Han havde bud fra andenstyrmand, at nu var toldbodbaaden i sigte, den stak just ud bag Aaleholmen. {{avsnitt}} &emsp;Konsulen lo: &mdash; Saa blir der ikke megen tid, om noget skal stikkes tilside, Brodersen! {{avsnitt}} &emsp;Brodersen gliped med øinene: &mdash; Aa, det som skal frem, det kommer vel frem, hr. konsul. Der er ikke et hul i skuden saa lidet, at ikke tolderrotterne vimser derind med næserne sine. {{avsnitt}} &emsp;Haa haa, nei da var det anderledes i min fars tid, Brodersen. Naar jagterne kom fra Jylland, saa seilte vi ud om natten i dæksbaaden, min bror og jeg, paa fiskeri eller skytteri mellem skjærene, forstaar sig. Aa, derude ved Grønholmerne har vi lastet dæksbaaden mangen gang. Det var i de dage. Da var sligt anstændig sport, og toldboden vidste det saamænd ligesaa godt som vi, tro De mig. {{avsnitt}} &emsp;&mdash;Tror nok det, hr. konsul, andre tider dengang. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Sig mig, Reynolds, De er vel ikke i 13 familie med byfoged Rossings? Fruen er født Reynolds, saavidt jeg ved. &mdash; Konsulen vaagned op af sine fortidsbetragminger. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Jo, fru Rossing er vist en kusine af far. {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Ja saada, ja skaal styrmand, og De ogsaa Brodersen, det er en sjelden sherry. {{avsnitt}} &emsp;Gerda sad lidt bortglemt og undred sig. Hun vidste ikke, om dette slegtskab skulde regnes denne hr. Reynolds til et plus i hendes fars omdømme. For ét var sikkert, at mellem byfogden og konsulen førtes en stadig og stille kamp om hegemoniet i den lille by. Saa følte hun igjen de øinene derover brændende paa sig, og hun var glad, da konsulen reiste sig og slog paa hjemfarten. De fulgtes op paa dækket, skipperen og han, og hun fik styrmanden galant ved sin side. {{avsnitt}} &emsp;De to gamle gik forud, der var nogle reparationer ved ruffen, som skulde snakkes om, og Gerda og Reynolds blev saaende agter. Han konverserte let og vant, som det hørtes, og hun gav nogle dumme skolepigesvar og bed sig i læben af ærgrelse derover, for hun vidste med sig selv saa udmerket godt, hvad hun vilde ha svaret, bare ikke de svarttjernsøinene hans havde været om hende og over hende og allevegne. {{avsnitt}} &emsp;Saa skulde de da endelig gaa fra borde, hun og faren. Konsulen hilste paa toldbodfolkene, der netop kom over rækken, som han stod paa faldrebet: &mdash; Nu, Markussen, skal De ikke visitere mig og datteren min, før vi gaar fra borde? {{avsnitt}} &emsp;&mdash; Nei, var der mening i sligt, hr. konsul. Det er nu mest bare en formsag, saa at sige; for Deres skuder, de er vi trygge paa. {{avsnitt}} &emsp;Konsulen gik ned i baaden med et lidet fint smil om læberne, raabte saa opover: &mdash; Ja, farvel da, Brodersen, saa kommer De med papirerne mandag klokken elve. Og De Reynolds, det vilde glæde mig, om De saa indom ved leilighed. {{avsnitt}} &emsp;Baaden satte af, og Søverin Saabeskum og Jens Maanen tog til aarerne. Maskineriet havde faaet extra smurning inde i tømmermandens lukaf. Han var et byens barn og kollega af dem begge fra gamle dage paa rederens verft. {{avsnitt}} &emsp;Der skar en kommandostemme i deroppe fra skansen, og der fór en underlig gysen gjennem Gerda, da hun hørte det; for der var magt i den som i øinene hans. {{avsnitt}} &emsp;Hun skotted tilbage. Skumringen var seget ind, og skuden laa med sin høie rig som tegnet i tusch mod det graasorte vand og den graa himmel. {{bunn}} 2699 3897 2006-12-14T20:46:56Z Teucer 25 New page: __NOTOC__ {{Forfatter |Navn=Knut Hamsun |Datoer=(1859&ndash;1952) |SorterUnder=Hamsun, Knut |ForbokstavEtternavn=H |Wikipedia=Knut Hamsun |Wikiquote=Knut Hamsun |Wikicommons=Category:Knut ... __NOTOC__ {{Forfatter |Navn=Knut Hamsun |Datoer=(1859&ndash;1952) |SorterUnder=Hamsun, Knut |ForbokstavEtternavn=H |Wikipedia=Knut Hamsun |Wikiquote=Knut Hamsun |Wikicommons=Category:Knut Hamsun |TOC= |KortBio=Knut Hamsun var en norsk forfatter. Han vant Nobelprisen i litteratur for 1920. |Bilde=Knut Hamsun.jpeg }} *''Sult'' (1890) *''Mysterier'' (1892) *''Redaktør Lynge'' (1893) *''Ny Jord'' (1893) *Pan'' (1894) *''Victoria'' (1898) *''Markens Grøde'' (1917) *''Landstrykere'' (1927) *''August'' (1930) *''Men Livet lever'' (1933) *''Ringen sluttet'' (1936) *''Paa gjengrodde Stier'' (1949) == Annet == * [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|Kapitlet]] om Hamsun i [[Forfatter:Carl Nærup|Carl Nærups]] ''Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur'' (1897) * [[Andreas Gynges anmeldelse av Knut Hamsuns diktsamling «Det vilde Kor» fra 1904]] 2700 3899 2006-12-14T20:47:56Z Teucer 25 __NOTOC__ {{Forfatter |Navn=Ragnhild Jølsen |Datoer=(1875&ndash;1908) |SorterUnder=Jølsen, Ragnhild |ForbokstavEtternavn=J |Wikipedia=Ragnhild Jølsen |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Ragnhild Jølsen var en norsk forfatterinne. |Bilde= }} * [[Ve's Mor]] (1903) * [[Rikka Gan]] (1904) * [[Fernanda Mona]] (1905) * [[Hollases Krønike]] (1906) * [[Brukshistorier]] (1907) == Annet == * [[Ragnhild Jølsen]]. En artikkel av [[Forfatter:Carl Nærup|Carl Nærup]] (''Urd'', 6. juli 1907). 2701 3900 2006-12-14T20:48:30Z Teucer 25 New page: __NOTOC__ {{Forfatter |Navn=Mons Lie |Datoer=(1864&ndash;1931) |SorterUnder=Lie, Mons |ForbokstavEtternavn=L |Wikipedia=Mons Lie |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Mons Lie var en no... __NOTOC__ {{Forfatter |Navn=Mons Lie |Datoer=(1864&ndash;1931) |SorterUnder=Lie, Mons |ForbokstavEtternavn=L |Wikipedia=Mons Lie |Wikiquote= |Wikicommons= |TOC= |KortBio=Mons Lie var en norsk forfatter. Han var sønn av [[Forfatter:Jonas Lie|Jonas Lie]]. |Bilde= }} * [[Streif]] (1894) * [[En Forbryders Bekjendelse]] (1896) * [[Høstnoveller]] (1896) * [[Digte]] (1897) * [[Sebastiano de Riccardi]] (1898) * [[Agrippina]] (1898) * [[Adam Ravn]] (1902) * [[Mand overbord]] (1904) * [[Alfred Strimann og hans Hustru]] (1909) == Annet == * [[Mons Lie]]. En Artikkel av [[Forfatter:Carl Nærup|Carl Nærup]] (''Urd'', 7. desember 1907). 2702 3906 2006-12-20T14:29:30Z Pjacklam 37 kat. Deilig er jorden,<br /> prektig er Guds himmel,<br /> skjønn er sjelenes pilgrimsgang!<br /> Gjennom de fagre riker på jorden<br /> går vi til paradis med sang.<br /> <br /> Tider skal komme,<br /> tider skal henrulle,<br /> slekt skal følge slekters gang;<br /> aldri forstummer tonen fra himlen<br /> i sjelens glade pilgrimssang!<br /> <br /> Englene sang den<br /> først for markens hyrder;<br /> skjønt fra sjel til sjel det lød:<br /> Fred over jorden! Menneske, fryd deg.<br /> Oss er idag en Frelser født! [[Kategori:Julesanger]] 2703 3907 2006-12-20T14:29:37Z Pjacklam 37 kat. Det kimer nu til julefest,<br /> det kimer for den høje gæst,<br /> som steg til lave hytter ned<br /> med nytårsgaver: fryd og fred.<br /> <br /> O, kommer med til Davids by,<br /> hvor engle sjunger under sky,<br /> o, ganger med på marken ud,<br /> hvor hyrder hører nyt fra Gud!<br /> <br /> Og lad os gå med stille sind<br /> som hyrderne til barnet ind,<br /> med glædestårer takke Gud<br /> for miskundhed og nådesbud!<br /> <br /> O Jesus, verden vid og lang<br /> til vugge var dig dog for trang,<br /> for ringe, om med guld tilredt<br /> og perlestukken, silkebredt.<br /> <br /> Men verdens ære, magt og guld<br /> for dig er ikkun støv og muld,<br /> i krybben lagt, i klude svøbt,<br /> et himmelsk liv du har mig købt.<br /> <br /> Velan, min sjæl, så vær nu glad,<br /> og hold din jul i Davids stad,<br /> ja, pris din Gud i allen stund<br /> med liflig sang af hjertens grund!<br /> <br /> Ja, sjunge hver, som sjunge kan:<br /> Nu tændtes lys i skyggers land,<br /> og ret som midnatshanen gol,<br /> blev Jakobs stjerne til en sol!<br /> <br /> Nu kom han, patriarkers håb,<br /> med flammeord og himmeldåb,<br /> og barnet tyder nu i vang,<br /> hvad David dunkelt så og sang.<br /> <br /> Kom, Jesus, vær min hyttegæst,<br /> hold selv i os din julefest,<br /> da skal med Davidsharpens klang<br /> dig takke højt vor nytårssang! [[Kategori:Julesanger]] 2704 3904 2006-12-20T14:28:03Z Pjacklam 37 Tekst flyttet fra wikipedia til wikisource <pre> 1. Du grønne glitrende tre, goddag! Velkommen, du som vi ser så gjerne, med julelys og med norske flagg og høyt i toppen den blanke stjerne! Ja den må skinne, for den skal minne oss om vår Gud. 2. Den første jul i et fremmed land sin store stjerne vår Herre tente; den skulle vise vår jord at han den lille Jesus til verden sendte. I stjerneglansen gikk engledansen om Betlehem. 3. Om Jesusbarnet fortalte mor så mang en aften vi satt der hjemme; vi kan hans bud og hans milde ord, vi vet at aldri vi dem må glemme. Når stjernen skinner, om ham oss minner vårt juletre! </pre> [[Kategori:Julesanger]] 2705 3905 2006-12-20T14:28:43Z Pjacklam 37 Ny kategori [[Kategori:Litterære verk]] 2706 3908 2006-12-20T14:31:59Z Pjacklam 37 Tekst flyttet fra wikipedia til wikisource <pre> 1. Et barn er født i Betlehem, 7. Guds kjære barn vi ble på ny, i Betlehem; vi ble på ny, ti gleder seg Jerusalem. skall holde jul i himmelby. Halleluja, halleluja! Halleluja, halleluja! 2. En fattig jomfru satt i lønn, 8. På stjernetepper lyseblå, hun satt i lønn de lyseblå, og fødte himlens kongesønn. skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja! Halleluja, halleluja! 3. Han lagdes i et krybberom, 9. Guds engler der oss lærer bratt, et krybberom. oss lærer bratt, Guds engler sang med fryd derom. å synge som de sang i natt. Halleluja, halleluja! Halleluja, halleluja! 4. Men okse der og asen sto, 10. Da bliver engler vi som de, og asen sto ja vi som de. og så den Gud og Herre god. Guds milde åsyn skal vi se. Halleluja, halleluja! Halleluja, halleluja! 5. Av Saba kom de konger tre, 11. Lov, takk og pris i evighet, de konger tre; i evighet, gull, røkelse, myrra ofret de. den hellige trefoldighet. Halleluja, halleluja! Halleluja, halleluja! 6. Nå all vår nød og sorg er bøtt, vår sorg er bøtt, oss er i dag en frelser født. Halleluja, halleluja! </pre> [[Kategori:Julesanger]] 2707 3910 2006-12-20T14:43:55Z Pjacklam 37 kat. Mitt hjerte alltid vanker<br /> i Jesu føderom,<br /> der samles mine tanker<br /> som i sin hovedsum.<br /> Der er min lengsel hjemme,<br /> der har min tro sin skatt;<br /> jeg kan deg aldri glemme<br /> velsignet julenatt!<br /> <br /> Akk, kom jeg opp vil lukke<br /> mitt hjerte og mitt sinn<br /> og full av lengsel sukke:<br /> Kom, Jesus, dog herinn!<br /> Det er ei fremmed bolig,<br /> du har den selv jo kjøpt,<br /> så skal du blive trolig<br /> her i mitt hjerte svøpt.<br /> <br /> Jeg gjerne palemgrene<br /> vil om din krybbe strø,<br /> for deg, for deg alene<br /> jeg leve vil og dø.<br /> Kom, la min sjel dog finne<br /> sin rette gledes stund,<br /> at du er født herinne<br /> i hjertets dype grunn. [[Kategori:Julesanger]] 2708 3911 2006-12-20T14:45:04Z Pjacklam 37 Tekst flyttet fra wikipedia til wikisource <pre> 1. På låven sitt nissen med sin julegrøt, så god å søt,så god å søt. Han nikker, og han smiler, og han er så glad, for julegrøten vil han gjerne ha. 2. Men rundt omkring står alle se små rotter, og de skotter, og de skotter. De vil så gjerne ha litt jule godter, og de danser, danser rundt i ring. 3. Men nissen, se han truer med sin store skje: «Nei, bare se, og kom avsted, for julegrøten min den vil jeg ha i fred, og ingen, ingen vil jeg dele med.» 4. Men rottene de hopper, og de danser, og de svinser, og de svanser, og de klorer etter grøten og de stanser, og de står om nissen tett i ring. 5. Men nissefar, han er en liten hissigpropp, og med sin kropp han gjør et hopp. «Jeg henter katten hvis de ikke holder opp! Når katten kommer skal det nok bli stopp.» 6. Da løper alle rottene så bange, ja, så bange, ja, så bange, og de svinser, og de svanser noen gange, og i en, to, tre så er de vekk. </pre> [[Kategori:Julesanger]] 2709 3912 2006-12-20T14:47:04Z Pjacklam 37 Tekst flyttet fra wikipedia til wikisource <pre> 1. O jul med din glede og barnlige lyst vi ønsker deg alle velkommen; vi hilser deg alle med jublende røst titusinde gange velkommen! Ref.: Vi klapper i hendene, vi synger og vi ler, så gladerlig, så gladerlig. Vi svinger oss i kretsen og neier (damene to ganger) og bukker (herrene to ganger). 2. I Østerlands vise, I tre vise menn, vi vide hvorhen I vil drage; for vi ville også så gjerne derhen og eder på reisen ledsage. Ref. 3. Så rekker jeg deg nå med glede min hånd, kom skynd deg og gi meg den annen, så knytter vi kjærlighets hellige bånd og lover at elske hinannen. Ref. 4. Om stormen den tuter og sneen vi ser det kan oss dog slet ikke skade thi våren og julen oss alltid er nær blot vi ere fromme og glade Ref. 5. Når en gang vi samles i himlenes sal og synger om jul med sin glede vi takker og jubler i tusinde tal for tronen ... at trede Ref. </pre> [[Kategori:Julesanger]] 2710 3913 2006-12-20T14:48:38Z Pjacklam 37 Skrivefeil == Skrivefeil == Jeg har ikke mulighet til å redigere denne siden selv, men teksten :Det er ikke noe tekst på denne siden. Du kanm søke etter siden i andre sider, eller redigere siden. har en stavefeil (’kanm’ skal være ’kan’) og en kommafeil (kommet skal ikke være der). &ndash;[[Bruker:Pjacklam|Pjacklam]] 20. des 2006 kl. 15:48 (CET) 2711 3914 2006-12-20T14:50:56Z Pjacklam 37 Tekst flyttet fra wikipedia til wikisource <pre> 1. Her kommer dine armer små, o Jesus, i din stall å gå, opplys enhver i sjel og sinn å finne veien til deg inn! 2. Vi løper deg med sang imot og kysser støvet for din for, å salig stund, å søte natt da du ble født, vår sjeleskatt! 3. Velkommen fra din himmelsal til denne verdens tåredal hvor man deg intet annet bød enn stall og krybbe, kors og død! 4. Så skal det skje at vi engang blandt alle helgners frydesang i himlens glade paradis skal prise deg på englevis. 5. Her står vi nå i flokk og rad om deg, vår skjønne hjerteblad. Å hjelp, at vi og alle må i himmelen for din krone stå. </pre> [[Kategori:Julesanger]]